Page 1

SEPTEMBER 2016

AARHUS 路 AABENRAA 路 VEJLE 路 ODENSE 路 ROSKILDE

MESSEMAGASIN 2016


V

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

elkommen til

UD I FREMTIDEN På siderne i dette magasin vil du finde eksempler på uddannelser. De forskellige skoler, organisationer og institutioner, der er repræsenteret her i magasinet er kun et udsnit af de mange, der findes rundt omkring i landet. På messen Ud i Fremtiden vil endnu flere være repræsenteret, og hvis du forbereder dig godt og undersøger tilbuddene grundigt, vil du sikkert finde det, der passer netop til dig. Brug messen til at finde inspiration og tal derefter med din vejleder om dine muligheder. Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov byder velkommen til Ud i Fremtiden i samarbejde med Ligeværd. Uddannelsesområdet for unge med særlige behov er presset – og det er vores håb, at vi med forenede kræfter kan gøre vores til at styrke det fantastiske arbejde, der bliver gjort på området. Alle unge har ret til og fortjener en uddannelse, der passer til dem, og det skal vi holde fast i. Derfor er vi glade for, at vi i år også kan sætte messen på landkortet i Aabenraa, så endnu flere unge rundt omkring i landet får mulighed for at undersøge de mange tilbud nærmere. Vi glæder os til at se dig og ønsker dig held og lykke fremover.

INDHOLD Forbered dig til messen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

De unge bliver nødt til at favne samfundet . . . . . . . . 27

Win win for både borgere og virksomheder . . . . . . . . . 4

Elever bliver del af et professionelt mediehus . . 28-29

Gode oplevelser er en forudsætning for at lære . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6-8

Finurligheder, fællesskab og forskellighed . . . . . 30-31

God start for den kombinerede ungdomsuddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10-11 En ny STU bekendtgørelse er trådt i kraft . . . . . . . . . 12 Hvem gør hvad? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Her får unge lysten til at lære . . . . . . . . . . . . . . . . . 15, 19 DigiSafe er et værktøj, der støtter digital inklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16-17

”Det giver mulighed for at forstå nogle sammenhænge” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34-35 Tømrervirksomhed med pædagogiske evner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36-37 Cateruddannelse blev vendepunktet for Dion . . . . 38 Styrmand i sit eget liv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40-41

Som man sår, høster man . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Inklusionseftersyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42-43

Rummelighed giver selvtillid og faglig styrke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20-21

Specialisterfaring er altafgørende . . . . . . . . . . . . . 44-45

Messeoversigter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22-26

UDGIVER

Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Torvebyen 8, 1. tv. 4600 Køge Telefon: 5627 6444 www.udifremtiden.dk www.facebook.com/ udifremtiden

2

Sådan får vi STU på meget højt niveau – til meget fair pris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

SIND Ungdom på Folkemødet – for første gang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46-47

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør: Christina Qvistgaard Telefon: 5627 6444 christina@ua.dk

ANNONCER Telefon: 5627 6444 Email: grafisk@ua.dk

OPLAG 3.000 eks.

LAYOUT Jan Haste

TRYK TrykNet


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov For at få det optimale ud af et messe­besøg er det vigtigt at forberede sig grundigt. Her er nogle idéer til, hvor­dan du kan forberede dig ved at stille dig selv spørgsmål. ­ vad betyder ordet ”messe”? H Oprindeligt var der tale om en kirkemesse, hvor man i middelalderen holdt et stort marked i tilknytning til en gudstjeneste, altså et sted, hvor man kunne købe varer. På messen ”Ud i fremtiden” kan du ikke købe en uddannelse, men præsenteres for rigtig mange uddannelsesmuligheder efter grundskolen.

1. Hvad vil du gerne have ud af at besøge messen? 2. Produktionsskole Hvad er en produktionsskole? Hvilke produktionsskoler ligger i din hjemkommune eller i dit nærområde? Hvilke tilbud har de? Skriv 5 spørgsmål, du gerne vil have svar på ved at besøge en produktionsskolestand.

3. Efterskole Det kan lyde spændende at komme på efterskole, men hvilke krav stiller det til dig? Hvad vil du gerne lære på en efterskole? Hvorfor tror du, mange unge gerne vil på efterskole? Skriv 5 spørgsmål, du gerne vil have svar på ved at besøge stande for efterskoler.

AspIN

Forbered dig! 4. Erhvervsuddannelser Hvor mange indgange er der til erhvervsuddannelserne? Skriv alle de indgange, du kan komme i tanke om. Hvilke erhvervsuddannelser kender du? Hvilke indgange hører de til? Hvilke erhvervsuddannelser vil du gerne vide mere om? Skriv 5 spørgsmål, du gerne vil have svar på om erhvervsuddannelser.

5. Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Du kan finde udstillere, der har et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb på 3 år efter grundskolen. Hvis du kan vælge det, hvad skal det så indeholde? Hvad vil du gerne lære og tage uddannelse i? Skal det være et dagtilbud eller et sted, hvor du kan bo under uddannelsen? Hvor langt væk er du parat til at tage? På messen skal du prøve at finde et uddannelsessted, der kan opfylde dine ønsker.

6. Job Hvilke 3 job kunne du tænke dig at uddanne dig til?

Hvad kræver disse job? Er uddannelsen realistisk for dig? Sammenlign med dine kammeraters ønsker. Er der forskel på pigernes og drengenes ønsker? Lav klassens top 3 liste.

Det gode liv Fritidsliv – Familieliv – Uddannelsesliv – Arbejdsliv – Samfundsliv Fritidsliv: Hvilke ønsker/drømme har du til fritidsliv? Hvad vil du gerne beskæftige dig med? Hvilke fritidsinteresser har du? Vil du bruge tid på at holde dig i form og sørge for sund kost? Familieliv: Hvilken betydning har det for dig? Skal det betyde meget for dig i dit voksenliv? Har du drømme om kæreste, ægtefælle og børn? Uddannelsesliv: Vil du gerne bruge lang tid på uddannelse, eller ønsker du en kort uddannelse? Skal uddannelsen alene bruges til at støtte dig i at få et arbejde, eller er det også for, at du kan udvikle dig personligt? Arbejdsliv: Hvilke ønsker/drømme har du til dit arbejdsliv? Hvor vil du gerne arbejde og med hvad? Samfundsliv: Vil du gerne yde frivilligt arbejde, altså arbejde du ikke får løn for? Hvordan skal dine 5 liv hænge sammen? Hvordan vil du prioritere dem?

Vi er ikke som de andre. Det er du heller ikke.

AspIN Kan du ikke finde startknappen? - AspIN hjælper unge fra forsørgelse til uddannelse

Kender der fortje du en ung, ner udfo rdr – så gi´ d enne idé inger videre

Alle unge fortjener et meningsfuldt liv med uddannelse og job. Der er bare nogle unge som strander i forløbet og pludselig befinder sig på et sidespor med en hverdag på langs i stedet for i gang.

Vi finder ud af, hvor startknappen sidder, underviser og træner individuelt og får 80% af vores elever i videregående uddannelse. Det er en høj andel.

Uanset årsagen til et liv uden hverken job eller uddannelse, så er AspIN et godt sted at begynde.

Hvis du er interesseret i at hører mere om AspIN, så kontakt os på aspin@aspin.dk.

AspIN er et individuelt tilrettelagt undervisnings- og udviklingsforløb, der gør unge med særlige udfordringer uddannelsesparate. Hele 80 % af eleverne optages på længerevarende uddannelser. AspIN er en del af AspIT – verdens første IT uddannelse for unge med fokuseret talent. Anerkendt som best practice STU uddannelse af EU, Unesco og EVA i Danmark. AspIN ligger i Vejle, og er en del af Campus Vejle.

3


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Win win for både borgere og virksomheder Flere end 1000 mennesker med kognitive udfordringer er kommet i job gennem Landsforeningen LEVs KLAP projekt, som fokuserer på at skabe arbejde til en gruppe mennesker, der traditionelt har været langt fra arbejdsmarkedet. Over hele landet knokler KLAPs regionale jobkonsulenter for at skabe det perfekte match mellem borger og virksomhed. En af dem er Sasha Mastek, som er ansvarlig for Bornholm og Nordsjælland Men det er ikke den eneste gevinst, Bilka har fået ud af KLAP ansættelserne, pointerer Anja Hansen: ”Det giver noget alsidighed i medarbejderflokken. Vi vil gerne afspejle det samfund, vi lever i. Vi har mange unge mennesker ansat her – og der er også noget læring for dem i at skulle tage hensyn til andre. Som en stor virksomhed har vi også et socialt ansvar og skal kunne afspejle og rumme alle sider af samfundet,” forklarer Anja Hansen, som opfordrer andre virksomheder til også at engagere sig. :: Af Christina Qvistgaard :: ”Mange af de jobs, som vores borgere får, er skabt specielt til dem. Det sker gennem et rigtig godt samarbejde med vores partnervirksomheder,” fortæller Sasha Mastek. ”Vi skal finde frem til de opgaver, som virksomheden har behov for at få løst og så matche dem med vores borgeres kompetencer.” Det tætte samarbejde mellem KLAPs konsulenter og virksomhedernes HR afdelinger er en af grundene til metodens store succes. Det handler om forventningsafstemning. Og det handler om at give virksomhederne støtte til at klare alt bureaukratiet omkring ansættelsen. ”Jeg står for alt papirarbejde og information til de forskellige involverede. Det er mig, der taler med kommunen,” forklarer Sasha Mastek. ”Det er først, når man bliver fastansat, at jeg træder til side.”

Velfungerende samarbejde Den gnidningsløse ansættelsesproces har haft stor betydning for Bilka i Hillerød, som er blevet en trofast aftager af KLAP borgere. Med sektionschef Anja Hansen som drivkraft, er der efterhånden mange kognitivt udfordrede ansat i forskellige funktioner rundt omkring i det store varehus. ”Det har betydet alt, at det er et velfungerende samarbejde,” fastslår Anja Hansen. ”Og for os har det været en stor gevinst at lave de her ansættelser. Vi får nogle meget motiverede medarbejdere, som løfter nogle af de lavpraktiske opgaver, de andre medarbejdere måske ikke synes er så spændende. Det kan fx være en medarbejder med Asperger, som meget gerne vil gå og samle skrald.”

4

Vild med sit arbejde Holdspiller og topmotiveret medarbejder. Det er den umiddelbare beskrivelse af Jeanette Hansen, som er kommet i arbejde gennem KLAP. Når hun rutineret betjener kunderne i kassen, er det med et kæmpe smil og en arbejdsglæde, hun slet ikke kan skjule. ”Jeg er vild med mit arbejde,” siger 33-årige Jeanette. ”Jeg glæder mig til at komme på arbejde og være sammen med mine kollegaer. Det betyder simpelthen, at jeg har noget at stå op til og ikke bare går derhjemme og brænder husleje af.” Jeanette, som allerede var i job, men på jagt efter noget andet, mødte Sasha ved et intromøde i Halsnæs Kommune, hvor hun bor. Her fik hun

mulighed for at beskrive de arbejdsdrømme, hun bar rundt på. ”Jeg ville gerne arbejde et sted som Bilka eller Matas, fordi jeg havde nogle klare idéer om, hvad jeg godt kunne tænke mig at lave. Jeg vil gerne hjælpe kunder. Det er spændende at have kundekontakten,” forklarer Jeanette. ”Den forventning har jeg fået godt og grundigt indfriet her, må man sige.” At Jeanette og Bilka var et drømmematch, var hurtigt klart for Anja Hansen, som efter blot 14 dages praktik valgte at tilbyde en fast kontrakt. ”Jeg blev så glad. Jeg kunne slet ikke få armene ned.” Jeanette bobler af glæde ved tanken. ”Så siden marts, har jeg haft en 20 timers arbejdsuge fordelt på 4 dage om ugen.” Den individuelle tilgang til borgerne og deres kompetencer og udfordringer, er en af KLAP metodens store styrker. For Jeanette har det betyder, at hun har fået mod på fremtiden og nye udfordringer. Og hun er heller ikke sen til at opfordre andre til at tage springet: ”For mig har det betydet mere selvtillid på alle områder. Jeg er fx ved at tage kørekort nu, så jeg synes helt klart, man skal tage chancen,” slår hun fast.


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

BESØG OS Efterskolernes dag

25. september 13 - 17

specialefterskolerne.dk

Ulstrup

Karise Waldemarsbo Østergård Sofie Rifbjerg

Stubbekøbing

Læs mere om de enkelte skoler på: specialefterskolerne.dk Vi er på Ud i Fremtiden messen i Roskilde 21. & 22. september

5


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Gode oplevelser er en fo Det rød- og hvidstribede cirkustelt lyser op på den grønne græsplæne bag Bøgevangskolen i Vejle. Rundt omkring på skolen bliver der jongleret, øvet, prøvet kostumer og plejet sommerfuglefyldte maver. Tonny Trifolikum og hans Cirkus Mongo er rykket ind… :: Af Christina Qvistgaard :: Stort set alle skolens elever bliver mobiliseret i bestræbelsen på at stable den optimale cirkusforestilling på benene. Fornemmelsen af at være et vigtigt led i en holdindsats, er en af de succesoplevelser, musikunderviser Michael Bhutho referer til, når han siger, at gode oplevelser er en forudsætning for at lære. ”Vi fokuserer på, at møde eleverne som ligeværdige uanset forudsætninger og kompetencer. Mange af eleverne har været udenfor et socialt fællesskab, så mange af dem kommer uden selvtillid,” fortæller han. ”Her kan vi give dem de oplevelser og det fælleskab, der skal til for at styrke fællesskabet.” Alle 56 elever – heraf godt halvdelen STU elever – bor på skolen, som er en del af De Frie Fagskoler. Her fokuseres der på praksisnær undervisning og på sociale fællesskaber. Uanset om ens baggrund er en diagnose eller usikkerhed i forhold til fremtidsvalg, kan man finde sin plads her.

”Vores elever er meget forskellige. Men tilgangen til dem er den samme. De skal have noget ud af undervisningen,” fastslår Michael Bhutho. ”Hele vores pædagogik er bygget op omkring anerkendelse og respekt. Samtidig er hver enkelt elevs uddannelse og plan individuelt udformet.” For STU eleverne handler årene på Bøgevangskolen i høj grad om afklaring. Dansk og matematik er obligatoriske fag, men ellers kører skolen med linjerne krea, livsstil, håndværk og gastronomi. Her kan eleverne vælge sig ind efter interesse. Men i virkeligheden handler STU ikke så meget om faglighed, som det gør om at blive klar til næste skridt i livet, fortæller Michael Bhutho. ”STU er en uddannelse i livsduelighed. Den handler om personlige kompetencer, om botræning og afklaring gennem praktik, så vi og de selv kan finde ud af, hvor meget de kan klare, så de kan få tilrettelagt et godt voksenliv.”

STU OG REVALIDERING

Tinnetgaard

Bo- & Erhvervsskole

Tinnetgaard tilbyder: • STU-uddannelse • Landbrug, 70 ha • Økologisk ægproduktion • Skovbrug, 50 ha • Køkken- og servicemedhjælperlinje • Landbrugs- og skovbrugsmedhjælperlinje • Mekaniker-, håndværker- og pedelmedhjælperlinje • Køkken- og botræning • Skole med tablets og IT • 6 heste, egen ridehal • Interne praktikker • Eksterne praktikker • Lån af mountainbike og scooter • Hjælp til erhvervelse af kørekort • Undervisning efter mesterlæreprincippet

To af de elever som efter deres uddannelse på Bøgevangskolen står klare til næste skridt i livet, er Anna Bitsch og Maria Petersen Haahr. Da vi mødte dem i juni, var der

D

E YH

N

STU Autouddannelse – forberedelse til Personvognsmontør Tinnetgaards bomuligheder: • Ungdomskollegium - trin I • Nr. 29 - botilbud - trin II • Vongegaard - botilbud - trin III • Selvstændige lejligheder - trin IV

D KOMPAGNIETS

E YH

På Tinnetgaard er der egen ungdomsklub, og der er mulighed for at afprøve forskellige boformer efter individuelle behov og ønsker. For mere information: Tinnetgaard Bo- & Erhvervsskole Hammervej 28 7173 Vonge Tlf. 76709191 info@tinnetgaard.dk www.tinnetgaard.dk www.facebook.com/tinnetgaard

N

BOTILBUD åbnede 1/3 2016

Se også vores mesterlæreuddannelser Gastronomi, Lydteknik, Film og Medie, Ejendomsservice, Træfagene, Computerspiludvikling, Musik og Teater

www.edmk.dk

6 STUannonce_2016.indd 1

11/08/16 11.29


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

orudsætning for at lære Anna, 20 år, STU elev: ”Jeg er helt klar til at skulle videre – og det er dejligt, men også lidt trist. Det her sted har hjulpet mig til at blive klar til Maria (tv) og det næste skridt. Anna er helt klare Jeg forventede at til at skulle ud i møde nye menvoksenlivet nesker og få nogle udfordringer – og det har jeg fået. Det bliver også en udfordring at flytte og starte ny praktik. Jeg skal til Kolding og bo og så skal jeg i praktik i en kantine i seks måneder.” ”Jeg har egentlig altid gerne ville noget med børn, men da jeg startede her, følte jeg, at jeg skulle noget andet, så jeg har lavet en masse med køkken, og nu skal jeg i praktik i en kantine i seks måneder.” bare få uger til afslutningen på en epoke i deres liv. Og de var begge to helt parate til at forlade de trygge rammer.

”Her har jeg lært alt det, jeg får brug for at vide. Jeg har også lært, at man skal kæmpe uanset, at det kan være svært at rumme det hele. Jeg har problemer med balancen, jeg har

Ungdomshøjskolen Søndbjerggård

En oplevelse for livet Skolen er et tilbud til: - Psykisk sårbare unge fra 18-30 år. - Unge der er gået i stå i livet og med deres uddannelse. - Unge med diagnoser indenfor det psykiatriske område herunder autismespektret, personligheds forstyrrelser, ADHD, GUA, NLD og skizofreni.

- En dagligdag fyldt med meningsfulde aktiviteter. Herunder motion, madlavning, natur oplevelser, kreativitet, undervisning og emnearbejde. - Tre årlige studieture. - Naturskønne omgivelser på Thyholm - tæt på Limfjorden. - Nye elever modtages hele året.

Vi kan tilbyde: - Et unikt højskoleophold med udfordringer, succeser og fælles oplevelser. - Støtte til at træde ind i voksenlivet - STU. - En anderkendende og ressourcefokuseret pædagogik med udgangspunkt i KRAP.

Kontaktoplysninger: Ungdomshøjskolen Søndbjerggård Aggerholmvej 19, 7790 Thyholm Telefon 97875011 www.soendbjerggaard.dk kontor@soendbjerggard.dk Facebook: Ungdomshøjskolen Søndbjerggård

indlæringsvanskeligheder, og jeg går med høreapparat, men lærerne har altid været der for mig med vejledning. Samtidig er jeg klar over, at jeg også har ansvar for mit eget liv.” ”Jeg synes man skal springe ud i det, hvis man får tilbudt et skoleophold et sted som her. Det er en rigtig god skole for os, der har lidt svært ved tingene.”

Maria, 19 år, kostskoleelev: ”Jeg skal også til at flytte nu. Et eller andet sted kunne jeg godt tænke mig et år til her, for jeg har lidt svært ved at give slip på tingene, men jeg skal flytte i ungdomsbolig, og jeg glæder mig. Jeg har altid gerne ville bo for mig selv. ”I starten ville jeg slet ikke være her. Men nu elsker jeg det. Jeg synes, det har forberedt mig

»

STU

SÆRLIGT TILRETTELAGT UDDANNELSE

MASSER AF MULIGHEDER SUNDHED OG PÆDAGOGIK BLOMSTER OG KREA FILM OG TV FOTO OG MEDIE MUSIK OG PRODUCER

GRAFISK DESIGN TRÆ OG HÅNDVÆRK BYGNINGSMALER CYKEL OG AUTO MAD OG SERVICE

SOCIALT SAMMENHOLD - UNGDOMSMILJØ

AKTIVITETER - OPLEVELSER- VENNER STU

Ballerup Herlev Produktionshøjskole - Lautrupvej 6a - 2750 Ballerup 2510 7300 - info@bhp-skole.dk - www.bhp-skole.dk

7


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Gode oplevelser...

«

på, at der er positive ting ved at skulle videre. Jeg har virkelig lært, hvor meget positiv energi og respekt for hinanden betyder.” ”Efter sommerferien starter jeg på VUC, hvor skal læse engelsk, dansk og matematik, og derefter håber jeg på at tage den pædagogiske grunduddannelse. I starten ville jeg være bager eller konditor, men nu vil jeg arbejde med børn. Jeg har ADHD og svært ved at sidde stille, så sammen med børnene kan jeg komme af med noget af min energi.” ”Jeg vil gerne lære dem noget nyt og se dem smile.”

STU er en uddannelse i livsduelighed. Den handler om personlige kompetencer, om botræning og afklaring gennem praktik, så vi og de selv kan finde ud af, hvor meget de kan klare, så de kan få tilrettelagt et godt voksenliv

8


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Læring for livet

Kig forbi vores stand på uddannelsesmessen...

STU Nextjob

- Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse På STU Nextjob arbejder vi med at give dig en positiv og realistisk selvforståelse og tilbyder et godt og spændende fagligt og socialt miljø.

Ungeprogrammet

- Afklaring og modning til voksenog arbejdslivet Ungeprogrammet er et toårigt holdforløb for dig, der er træt af at sidde på skolebænken og gerne vil udvikle dig personligt, fagligt og socialt.

Vi har to linjer; • En almen linje med personlig udvikling, dansk, matematik og engelsk • En aktiv linje med personlig udvikling, praktisk læring, friluftsliv og kreative aktiviteter.

Vi tilbyder: • Praktisk undervisning i arbejdsmarkedsforhold • Generel forberedelse til voksenlivet (bo i egen bolig, økonomi, rengøring) • Motion og fysiske aktiviteter, der styrker din krop • Sociale aktiviteter På begge linjer lærer du om kommunikation, relationer, • Træning i konkrete arbejdsopgaver arbejdslivet, det sunde liv og om at bo for dig selv. Hver • Virksomhedspraktikker på arbejdsmarkedet fredag er sat af til idræt. Vi har fire ture med overnat• Årlig studietur ning om året, hvoraf én er en studietur til udlandet. • Nye venner, der er i samme situation som dig • Succesoplevelser, du kan tage med videre i livet Som en del af uddannelsen kommer du i • En jobkonsulent med pædagogisk baggrund, virksomhedspraktikker på arbejdsmarkedet, som der støtter og vejleder dig i hele forløbet. du selv er med til at vælge. Vi afklarer dine uddannelses- og jobmuligheder. Vi afklarer, om du skal videre i uddannelse, job Målet er, at du opnår tilknytning til arbejdsmareller noget helt tredje, når du afslutter din STU. kedet eller kommer videre i fx et EGU-forløb.

Vi tilbyder også: • Støttet beskæftigelse i genbrugsbutik, café og gartnerteam • Afklaringsforløb (LAB) • Ressourceforløb • Formidling af fleksjob og job med løntilskud.

Kom i praktik hos os Du er altid velkommen til at komme i praktik eller i et brobygningsforløb hos os for at se, om STU Nextjob eller Ungeprogrammet er noget for dig.

Læs mere på www.nextjob.dk Ring til os på tlf.: 45 28 05 26 Følg os på Facebook.com/nextjob.dk Nextjob : Sandtoften 3-7 : 2820 Gentofte

9


GOD START for den kombinerede ungdomsuddannelse Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

”Hele fundamentet for uddannelsen er, at den er relationsbåret,” fastslår underviser Jane Rosenkilde. ”Relationer er meget vigtige for den her målgruppe, og er det, der får det faglige og personlige til at hænge sammen. Jeg er både underviser og kontaktperson, så jeg får et rigtig godt kendskab til de unge. Samtidig har de fællesskabet med hinanden. De mødes hver morgen og har faste dage sammen, for de er ikke parate til at slippe ungdomsmiljøet.”

Erhvervsassistenter

Den nye kombinerede ungdomsuddannelse, som kom til verden i forbindelse med erhvervsskolereformen, er tænkt som en redningsplanke til de elever, der ikke lige passer ind i ordinær uddannelse. Mange steder i landet melder tovholderne, der som oftest er produktionsskolerne, ind med positive erfaringer og foreløbig succes : Af Christina Qvistgaard :: Sådan er det også i Køge, Roskilde og Greve området, hvor uddannelsesleder Søren Stryhn, fortæller om elever, der allerede efter et år af den to-årige uddannelse, er blevet afklaret omkring deres fremtid.

I Køge har KUU til huse på Produktionsskolen Klemmenstrupgård og her mødes eleverne fra de forskellige linjer flere gange om ugen. For selvom fokus er individuelt er ungdomsmiljøet og klasseoplevelsen i højsædet.

”Vores elever har rykket sig rigtig meget, kan vi se allerede nu,” siger uddannelseslederen. ”Mange er blevet afklaret, og vigtigst af alt har de bl.a. gennem deres praktikker oplevet, at der er brug for dem.”

KUU kombinerer almindelig undervisning med praktisk værkstedsarbejde og afsluttes med, at eleverne kan kalde sig erhvervsassistenter inden for deres valgte erhvervsområde. I Køge, Roskilde og Greve er der fire indgangsveje: – Mad og sundhed – Transport og logistik – Iværksætteri, handel og turisme – Håndværk, natur og miljø Områderne dækker bevidst bredt, så eleverne kan vælge efter generel interesse, og ikke er tvunget til at binde sig til et specifikt fag meget tidligt. Efter endt uddannelse er eleverne klar til arbejdsmarkedet eller videre uddannelse.

STU – særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse Marie Grubbe Skolen arbejder med bl.a. unge med personligheds – og udviklingsforstyrrelser, unge med diagnoser med udviklingshæmning. Med udgangspunkt i den enkelte unges funktionsniveau tilbyder vi et helhedspædagogisk tilbud med bl.a.: • •

Neuropædagogisk retning Autisme tilrettelagt dagligdag

Botræning

Individuelle tilrettelagte interne og eksterne praktikker

Efterskole ungdomsliv og netværk

Studieture

MARIE GRUBB E ALSLEVVEJ 25 4850 STUBBEKØBIN G

MARIE GRUBBE SKOLEN

10


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

”Fra starten havde uddannelsen et sigte mod arbejdsmarkedet, men efterhånden peger pilen ligeså meget mod uddannelse,” fortæller uddannelsesleder Søren Stryhn. Den videre uddannelse kan fx foregå på en erhvervsskole, og derfor bliver der også gjort meget ud af at sende eleverne i praktik/brobygning på lokale erhvervsskoler. Et samarbejde Søren Stryhn fremhæver som meget givende for de unge. En af KUUs styrker er sigtet mod arbejdsmarkedet, og man tænker meget – og kreativt – i, at der skal være arbejde til de unge, når de afslutter deres uddannelse. ”Der er ikke stort behov for fx pædagogmedhjælpere, så fra starten valgte vi at målrette, de elever der drømmer om pædagogik mod en fremtid som handicaphjælpere. For den uddan-

nelse eksisterer ikke,” forklarer uddannelseslederen. ”Vi tænker, at der fx kan blive brug for dem til at hjælpe børn med særlige behov.”

Mere afklaret Den ide, er 20-årige Julie Nielsen helt med på. Julie er en af KUU pionererne og efter et år på uddannelsen, føler hun sig langt mere afklaret. ”Jeg startede oprindeligt på SOSU uddannelsen, men kom ikke ind på hovedforløbet,” fortæller hun. ”Jeg hørte om det her, og det ville jeg gerne. Jeg går på linjen mad og sundhed, for jeg drømmer om at lave noget med børn og mad. Det kunne fx være handicaphjælper.” ”Jeg var i praktik i STU. Det gav mig en bedre mulighed for at kommunikere, end da jeg var i praktik i en børnehave. Jeg skulle lave mad, og jeg kunne bruge mange af de ting, jeg har lært her,” fastslår Julie. ”Så der faldt nogle ting på plads for mig.” Det næste års tid byder på endnu mere praktik for Julie og hendes kammerater på KUU. Og det giver både teoretiske og praktiske erfaringer, der er gavnlige, mener KUU eleven. ”Jeg håber på at komme ind på Grundforløb 2 på SOSU skolen eller måske komme direkte ud i arbejde, men det betyder meget for mig, at der er fokus på det med handicaphjælper, for

jeg elsker at hjælpe andre og være der for dem,” fortæller Julie.

Målgruppen En af udfordringerne for det næste skoleår, bliver at udbrede kendskabet til uddannelsen endnu mere, lyder det fra Jane Rosenkilde og Søren Stryhn. Eleverne er meget forskellige, og det kan være svært at målgruppedefinere helt klart. ”Det interessante er, at vi står med restgruppen. Nogle hører til hos os, mens andre måske hører mere til på STU,” siger Søren Stryhn. ”Et af vores mål er, at man skal kunne afslutte Dansk på D niveau. Der er nogle af eleverne, der ikke kan komme derop, men de kan måske godt gennemføre uddannelsen med et godt resultat alligevel. FAKTA OM KUU Den Kombinerede Ungdomsuddannelse er en ny uddannelse, som henvender sig til dem, der gerne vil ud og have flere erfaringer med arbejdslivet, hvor man kan prøve dig selv af, samtidig med, at man får styrket sin boglige kunnen. KUU’en er en individuel uddannelse, dvs. man kan selv sammensætte forløbet, så uddannelsen får netop det indhold, man skal bruge videre. I KUU indgår både traditionel skoleundervisning og praktisk værkstedsarbejde. KUU kan sammensættes med erhvervstræning i virksomheder og foreninger. Man bliver tilknyttet en kontaktperson, som følger eleven gennem hele ens uddannelse. Uddannelsen tager 2 år, og er for dem, der er under 25 år og har afsluttet 9. og/eller 10. klasse.

Uddannelse, arbejdsliv og nye venner Hvor begynder din succeshistorie? Bliv en del af vores ungemiljø!

4 forskellige STU uddannelser, hvor du er med til at bestemme indholdet It-uddannelsen med fokus på ”Talenter i udvikling” - i samarbejde med TEC HKI-uddannelsen - Design din egen STU-uddannelse BMU - Bibliotek, butik og multimedie STUP - i samarbejde med Psykiatrifonden

Din succeshistorie begynder her! Besøg HKI’s STU i København eller kom i gratis STU praktik Kontakt Karsten: Mobil: 2916 2529 – Mail: kab@hki.dk Læs om HKI STU på www.hki.dk

11


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

En ny STU bekendtgørelse er trådt i kraft :: Af Consentio v. Morten Overgaard-Larsen :: I slutningen af april måned blev en række organisationer der alle beskæftiger sig med STU-området bedt af undervisningsministeriet om, at forfatte et høringssvar på et oplæg til den nye bekendtgørelse for STU-området.

Tilbage i april havde vi en række spørgsmål og forslag til ændringer i udkastet, som det jo hører og bør sig i høringsrunder. Og som det så oftest er ved høringssvar, så var der naturligvis en lang række af Consentios spørgsmål og ændringsforslag, som der ikke umiddelbart blev lyttet til.

Vedrørende kompetencepapiret så er vi glade for, at det er blevet præciseret hvem der skal udfylde hvad. Det er altid vigtigt at få afklaret hvem der har det overordnede ansvar og pligt; her UU, uddannelsesstedet, samt den unge.

U T S STU foreningen Consentio gav naturligvis også deres besyv med her. Og lige før sommerferien, den 1. juli, trådte bekendtgørelsen så i kraft.

Det er en bekendtgørelse der har som hovedformål, at standardisere uddannelsesplan og kompetencepapirer nationalt, så den skabelon der bliver benyttet i Nordjylland ligner den de bruger på Bornholm. På mange måder en god tanke der ifølge Consentio blåstempler den snart 10-årige ungdomsuddannelse på linje med de andre ungdomsuddannelser, men på den anden side også kan give større udfordringer i at tilbyde et individuelt tilrettelagt uddannelsestilbud. STU-uddannelsen bliver nu i højere grad en rigtig og samlet national uddannelse og ikke en “vi gør det på vores måde i vores kommune”- uddannelse. Og så skal vi ikke glemme de uddannelsesinstitutioner der samarbejder med flere kommuner. Her bør denne nye bekendtgørelse hjælpe til at gøre dokumentationskravet mere ensartet.

Den nye bekendtgørelse består af 1. en vejledning som forklarer og uddyber loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. juni 2015 om STU og reglerne i bekendtgørelse nr. 739 af 3. juni 2016 om STU, 2. En skabelon for en ny uddannelsesplan med tilhørende vejledning, samt 3. en skabelon for et kompetencepapir, også med tilhørende vejledning. Vedrørende uddannelsesplanen havde vi blandt andet foreslået, at det blev anbefalet at der blev afholdt udslusningsmøde fra uddannelsen ca. 6 måneder før afslutning - og ikke de 3 måneder før, som UVM havde foreslået. Dette primært af hensyn til at give den unge ro og overblik over tiden efter endt STU. Dette blev desværre ikke ændret, dog blev det påpeget, at et sådant møde bør holdes i god tid. Vi kan kun indstille til at man som STU-sted opfordrer sine samarbejdspartnere til at gøre dette i så god tid som muligt.

Skoleåret 2016-17 er netop skudt i gang og i Consentio er vi spændte på at følge med på sidelinjen, om den nye STU bekendtgørelse øger muligheden for at kunne tilbyde en bæredygtig STU. Vi er fortrøstningsfulde og håber på det bedste. Både for UU, for uddannelsesstederne og ikke mindst for den unge selv. Du kan finde den nye bekendtgørelse inklusiv bilag på hjemmesiden: consentio.nu

Højskolen i Krummerup Specialskole med mere end 25 års erfaring Højskolen i Krummerup er en specialskole for udviklingshæmmede unge. Hos os er der plads til forskellighed, faglig fordybelse og læring der giver livsduelighed. Kom og besøg os – vi vil glæde os til at se dig. Læs mere på krummerup.dk

Højskolen i Krummerup – krummerup.dk Socialpædagogisk Center – Næstved Kommune Haldagermaglevej 6 – 4250 Fuglebjerg telefon 5588 2360 – Krummerup@naestved.dk

12

Bliv k på dig logere selv


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

MESSERNE BESØG OS PÅ DINE OG HØR OM ER STU! FT E R MULIGHEDE

13


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Hvem gør hvad? STU er kommunens ansvar, men andre parter spiller også en vigtig rolle, for eksempel Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) – og ikke mindst den unge selv med sine forældre. Her er en oversigt over, hvem der løser hvilke opgaver:

:: Af Karl-Åge Andreasen::

Ungdommens Uddannelsesvejledning 4 orienterer elever og forældre om ungdomsuddannelsen som led i vejledningen i grundskolen 4 indstiller til kommunen, om den unge er omfattet af målgruppen 4 skriver et udkast til en individuel uddannelsesplan for den unge (udarbejdes sammen med den unge og forældrene) 4 justerer uddannelsesplanen mindst 1 gang årligt 4 deltager evt. i afslutningsmødet og er med til at skrive kompetencepapiret. Den enkelte kommune kan bestemme, at det er en anden organisation end UU, som udfører vejledningsopgaverne i forbindelse med STU. I så fald skal kommunen oplyse om det. Under alle omstændigheder skal vejledningen udføres af en neutral og uafhængig instans, og af ansatte som er særligt uddannede til det.

Kommunen

Andre myndigheder

4 har ansvaret for ungdomsuddannelsens gennemførelse og kvalitet, herunder kvaliteten hos skoler/institutioner, der leverer elementer til uddannelsen

4 f x pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) og den unges grundskole supplerer efter behov UU’s indstilling til kommunen med sagkyndige udtalelser.

4 har pligt til at orientere den unge om retten til en ungdomsuddannelse

Den unge/forældrene

4 afgør om den unge er omfattet af målgruppen (på grundlag af indstilling fra UU) 4 godkender UU’s udkast til uddannelsesplan og giver den unge et endeligt tilbud om ungdomsuddannelsen. Kommunen har ikke pligt til at følge udkastet fra UU og ønskerne fra forældrene, men har pligt til at lægge betydeligt vægt på det 4 betaler alle udgifter i forbindelse med undervisningsforløbet 4 koordinerer tilbuddet om ungdomsuddannelse og de øvrige tilbud til den unge, fx efter lov om social service, og sikrer sammenhæng til andre ydelser på tværs af forvaltninger 4 sørger for de hjælpemidler, der er nødvendige ifm. undervisning, træning, praktik og andre aktiviteter, der indgår i uddannelsesforløbet

4 samarbejder med Ungdommens Uddannelsesvejledning om forslaget til uddannelsesplan 4 medvirker til at justere uddannelsesplanen mindst 1 gang årligt.

Klagenævnet for Specialundervisning Den unge/forældrene kan klage, hvis de ikke er enige med kommunen i 4 afgørelsen af, om den unge er med i målgruppen for ungdomsuddannelsen 4 indholdet af STU-tilbuddet som det er beskrevet i uddannelsesplanen 4 afslag på at afbryde/holde pause i forløbet

§ ?! 4 betaler udgifterne til befordring efter de gældende regler

4 sørger for den afsluttende samtale – evt. sammen med UU – samt at der laves et kompetencepapir med en beskrivelse af hvad den unge har opnået i uddannelsen.

14

4 skal henvende sig til kommunen med anmodning om et uddannelsestilbud efter loven

4 afslag på dispensation fra alderskravet i forbindelse med at genoptage forløbet 4 beslutning om at standse et STU-forløb 4 beslutning om omfanget af praktik i STU-forløbet


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Her får unge lysten til at lære Børn og unge lærer forskelligt. Det er efterhånden en gammel nyhed. Alligevel er langt de fleste skoler boglige og det er en udfordring for de børn og unge, som lærer på helt andre måder end ved at læse og forstå. Det er Emma Glenting Linde og Malthe Vindbjerg Jensen fra Randers gode eksempler på. De er lige nu elever på Gødvad Efterskole i Silkeborg, som griber undervisningen helt anderledes an.

HANDELSSKOLENS STU

Gødvad Efterskole er en efterskole for unge med indlæringsvanskeligheder eller særlige behov, som gør det svært for dem at følge en almindelig undervisning. De fleste af skolens elever har fået støtte gennem skoletiden, og mange kommer fra egentlige specialklasser. Da Malthe gik i 4. klasse i folkeskolen fik han diagnosen Aspergerssyndrom og fik derefter plads på en specialskole i Langå, hvor han var elev

»

side 19

.

– Et særligt tilrettelagt uddannelsestilbud fra handelsskolen

Få en uddannelse inden for butik, handel, kontor og e-handel

VI VED DU KAN! Høng Erhvervsskole er et tilbud til dig, der vil være hovedpersonen i dit liv. Vi er et uddannelsessted, der er specialister i at se dig og dine muligheder. Vi tilbyder STU forløb og vores værksteder og Boglige interne skole, står klar til at byde dig velkommen.

www.hoeng-erhvervsskole.dk. LÆS MERE PÅ HS-STU.DK

Kulbyvej 7-9, 4270 Høng Tlf. 5885 2032

15


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

DigiSafe er et værktøj,

I Ligeværds fire-årige Satspuljeprojekt, DigiSafe, udvikles en app med læringsværktøjer/spil, der skal støtte unge med særlige behov i deres digitale medborgerskab. Et år og 8 måneder inde i projektet DigiSafe, er en udviklingsgruppe, som består af vejledere og undervisere fra skoler og uddannelsessteder i Ligeværd, ved at afslutte første del af projektet :: Af Mette Davidsen :: DigiSafes værktøjer/spil bygger på den store viden, der findes i Ligeværd om uddannelse, undervisning samt vejledning af unge med særlige behov. Denne viden er blevet omsat til konkrete værktøjer, som kan støtte de unges opnåelse af kernekompetencer i at bruge det digitaliserede offentlige Danmark, handle på nettet og være på sociale medier. Disse værktøjer kan hjælpe de unge i ikke at blive hægtet af den digitale udvikling og de muligheder den digitale verden rummer. Wenche Eliasen fra PMU i Sindal, som har været en af deltagerne i udviklingsgruppen, siger om sin medvirken i udviklingsgruppen: ”Jeg føler, at jeg har fået en endnu større forståelse for de udfordringer de unge har i forhold til at benytte sig af digitale løsninger/ programmer. Samtidig har jeg fået lov til at være med til, at udvikle et super godt redskab til at støtte og træne vores unge mennesker i at bruge de forskellige værktøjer, som vi har valgt at fokusere på i app’en.”

16

På spørgsmålet om hvilken forskel DigiSafe kan gøre for unge med særlige behov, siger Wenche Eliasen: ”Inklusion! Vores målgruppe vil i langt mindre grad være marginaliseret i forhold til digital post og digitale løsninger, når de via app’en har lært at benytte NemID og eBoks, og derfor blandt andet ikke skal fritages for at modtage digital post.”

landsbestyrelse, siger om sin deltagelse i brugerinddragelsesgruppen:

Unge medvirkes i udvikling af app sikre kvaliteten

DigiSafe er et værktøj, som kan anvendes af den enkelte i dagligdagen, når der er udfordringer med at

Ligeværds unge medlemmer har også været aktive i udviklingsarbejdet. Unge med særlige behov fra Unge For Ligeværd (UFL) klubberne har testet app og værktøjer løbende, og dette har været med til at sikre, at DigiSafe matcher de unges behov for støtte, samt at den har et visuelt udtryk, der understøtter de unges læring. Mette Holm, som er næstformand UFLs

”DigiSafe bliver noget nyt og spændende, som kan være gavnlig for alle at bruge. Det har været godt at være med i udviklingen af DigiSafe. Det bliver en god app, som også er sjov, fordi den har spil.”


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

, der støtter digital inklusion navigere i den digitale verden. Jeanette Christensen fra UFL-Hjørring har haft DigiSafe app’en til test på sin smartphone. Hun siger: ”Jeg bruger NemID-spillet, når jeg skal bruge min NemID. Først bruger jeg app’en, og så kan jeg huske, hvad jeg skal gøre bagefter.”

visningen på vores uddannelsessted, både når de unge har botræning i deres bofællesskaber, men også når der afholdes kurser og temadage om unges brug af digitale løsninger og sociale medier. De unge får individuelle forløb, hvor de kan arbejde med app’en og lære den at kende, sådan at den kan blive en fortsat støtte i deres hverdag.”

DigiSafe app’en har allerede fået megen opmærksomhed inden den er helt færdigudviklet. App’en med værktøjer/spil vil ligge klar til download på App Store og Google Play fra den 15. august. Ikke mindst til Folkemødet på Bornholm fik DigiSafe stor opmærksomhed fra såvel gæster på Folkemødet, samt de deltagende organisationer.

DigiSafe projektet er ikke slut med den færdigudviklede app. Nu begynder den næste vigtige fase af projektet, som har fokus på, at så mange unge med særlige behov lærer DigiSafe app’ens værktøjer at kende. I Ligeværd ved vi, at de unge ofte har behov for støtte eller en hånd i ryggen i forhold til at ”blive vist hen til” et værktøj som DigiSafe. Derfor starter en formidlingskampagne, som ikke kun retter sig mod de unge, men i lige så høj grad er rettet mod de ressourcepersoner (som fx forældre, undervisere og bostøtter), der støtter de unge i at mestre deres dagligdag – også den digitale. Wenche Eliasen siger om DigiSafe som undervisningsredskab: ”App’en vil indgå som en naturlig del af under-

IDRÆT & FRILUFT BO-TRÆNING

Klintebjerg Efterskole - naturlig-vis

BOGLIGE FAG TEMAFORLØB STUDIETURE PRAKTIK

Klintebjerg Efterskole er et undervisningstilbud til unge indlæringsvanskeligheder... Klintebjerg Efterskole er en efterskole, hvor den praktiske indfaldsvinkel til undervisningen er højt prioriteret. Eleverne vælger efter interesse hvilket værksted de ønsker at modtage undervisning på. Klintebjerg Efterskole har et elevgrundlag på 85 elever og er organisatorisk opdelt i 4 linier, som er undervisningens centrale udgangspunkt. Linieundervisningen skal sammen med resten af dagens indhold af undervisning, aktiviteter og pædagogisk tilrettelagt samvær, danne grundlag for den helhedsorienterede indsats, der bliver tilbudt skolens unge. På alle linier vægtes den praktiske undervisning med udgangspunkt i skolens almindelige fag, såsom:

Milnersvej 39A • 3400 Hillerød Tlf: 72623913 • www.levuk.dk • stu@levuk.dk

• Dansk • Matematik • Engelsk

• Samfundsfag • Traktorkørekort • Musik/drama

• Idræt • Jagttegn •

17


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Som man sår, høster man

Det store drivhus bag hovedbygningen på Gødvad Efterskole i udkanten af Silkeborg emmer af forår. En flok drenge blander muldjord med vand og lægger tomatfrø i potter, som de herefter stiller i snorlige rækker, parate til at tage imod solens stråler, der bliver kraftigere dag for dag.

Undervisningen er bundet op på noget helt konkret, og det tiltaler de unge, der har det svært med almindelig undervisning, som Patrick Emil. For Jacob Thorning, der er forstander på Gødvad Efterskole, er det vigtigt, at skolen giver de unge lysten til at lære tilbage.

En af drengene er Patrick Emil Hansen fra Salten. Han er stolt over arbejdet i drivhuset.

”Alle unge kan lære noget, og alle har ret til at være med i et ligeværdigt fællesskab. Det er noget af det, vi indprenter vores elever og deres forældre, når de kommer på besøg hos os for at se, om Gødvad Efterskole er noget for dem,” siger Jacob Thorning. Han tilføjer, at afklaring i forhold til fremtiden også er et vigtigt mål for skolen.

”Vi kan så tidligt, fordi vi snyder lidt ved at have oliefyr,” siger hanl. I folkeskolen gik Patrick Emil i specialklasse, og bolig undervisning har aldrig sagt ham ret meget. ”Jeg har ikke noget imod at læse bøger, men jeg lærer bare endnu mere, når jeg har tingene i hænderne,” siger Patrick Emil, der på Gødvad Efterskole har valgt skolens linje i landbrug og gartneri. At efterskolen er praktisk betyder ikke, at eleverne ikke lærer noget – tværtimod. ”Vi lærer jo en masse teori om planterne. Og vi lærer også at lave regnskaber for gartneriet og landbruget,” siger Patrick Emil. På Gødvad Efterskole er der også boglig undervisning i fx dansk og matematik, men undervisningen foregår langt fra altid ved et skolebord. Den kan også foregå i skolens stald, hvor der både er køer, heste, grise og høns. I matematik regner eleverne på landbrugslinjen fx ud, hvor meget dyrene skal have at spise, og hvor meget køkkenet skal betale for gulerødderne fra skolens gartneri.

18

”Når de unge forlader os efter et eller to år, så ved de, at der er noget, som de er gode til. Og de er afklaret med, hvilken uddannelse, der vil passe til dem bagefter,” siger han. Netop den afklaring oplever han er vigtig for mange forældre til børn, som har særlige behov. ”Mange er jo bekymrede for deres børns fremtid, fordi de har oplevet en svær og udfordrende skolegang. Derfor kan det også være en glæde for forældrene at opleve den forandring, der sker med deres børn, mens de går på efterskolen,” siger Jacob Thorning. Patrick Emil er ikke i tvivl om, at skoleåret på specialefterskolen, har en betydning som rækker langt ind i fremtiden. ”Jeg har en drøm om at blive falckredder eller også at arbejde med landbrug eller grønne områder. Det har jeg i al fald fundet ud af, at jeg er god til,” siger Patrick Emil.


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

«

Her får de unge ...

fra side 15

Emma, der kommer fra oplandet til Randers, valgte også efterskole efter den praktiske tilgang til læring. Hun har valgt skolens landbrugslinje, hvor undervisningen i høj grad foregår blandt skolens egne køer, grise, heste og høns. Undervisningen her giver også mulighed for at tage traktorkørekort, hvilket Emma er i gang med. ”Jeg var lidt spændt på at skulle starte her, men det har været rigtig godt. Man får mange nye venner og undervisningen er nem at forstå,” siger Emma. – indtil han begyndte på Gødvad Efterskole i 9. klasse sidste sommer.

For Malthe handler forandringen ikke blot om lysten til at lære. Han har også tabt sig 14 kilo siden skolestarten i august.

”Det kan være virkelig hårdt, at være specialbarn i folkeskolen, fordi man hurtigt kommer bagefter,” siger Malthe. På specialskolen oplevede han at få den hjælp, som han havde brug for. Men også på specialskoler er undervisningen først og fremmest boglig. Og dét er ikke lige Malthes kop te.

”Før sad jeg jo i sofaen og spillede Playstation efter skoletid. Det er der ikke tid til længere. Her på skolen løber man jo rundt hele tiden og har det sjovt med de andre. Det gør noget ved en,” siger han.

”Jeg har brug for at være meget mere aktiv i timerne. Jeg har svært ved at koncentrere mig, så jeg lærer ikke ret meget ved at læse i bøger. Jeg skal have tingene i hænderne i stedet,” siger Malthe. På Gødvad Efterskole er der også boglig undervisning i for eksempel dansk og matematik, men undervisningen foregår langt fra altid bag et skolebord. I matematik regner eleverne på landbrugslinjen for eksempel ud, hvor meget dyrene skal have at spise, og hvor meget køkkenet skal betale for gulerødderne fra skolens eget gartneri. Undervisningen er bundet op på noget konkret, og det tiltaler de unge med særlige behov. Netop en anden tilgang til læring end lige netop bøger, var en af grundene til, at Malthe og hans forældre valgte, at han skulle på Gødvad Efterskole. Malthes helt store interesse er film, og på Gødvad har Malthe valgt Teater og Musik som linjefag suppleret med Idræt og Friluftsliv.

AUTISME OG PSYKISKE VANSKELIGHEDER • IT- og Multimedielinje, Studieforberedende linje, HF-praktiklinje og Kursus- og Praktiklinje

Sputnik STU KBH • Sputnik STU Hillerød • Sputnik HF-Inklusion KBH

• Spændende valgfag f.eks. japansk, sport, musik og socialgaming • Gode praktikmuligheder både på uddannelser og i arbejdslivet • Et fedt ungdomsliv f.eks. klub, LAN-party, biografture og Magic-turnering Mød os – kom i praktik Ring til skolechef Carsten Gylling på 28 60 26 69

www.SputnikSTU.dk

Besøg os på stand 06

19


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

RUMMELIGHED giver selvtillid og faglig styrke Når Linieskolen – som er en del af de Frie Fagskoler – stiller op på Ud i Fremtiden handler det om at gøre opmærksom på en skoleform, hvor faglighed og praktisk undervisning sidder i højsædet :: Af Christina Qvistgaard :: I et af Linieskolens mange køkkener knokler to elever for at bestå fagprøven i gastronomi. De skal tilberede en 3-retters menu for en erfaren kok, for at kunne få papir på deres kunnen.

eller måske har brug for et ekstra modningsår. På skolerne kan elever tage en praktisk 10. klasse, der skal klæde dem på til en erhvervsuddannelse. STU er også et tilbud på de fleste af skolerne.

Et andet sted blander elever fra STU sig med elever fra skolens 10. klasses Parat til Erhvervsuddannelsesforløb i undervisningslokaler indrettet til IT undervisning, eller som systue.

”Vores tilbud målretter sig mod enten job eller erhvervsuddannelse. Og vi kan rumme alle på en rigtig fin måde,” siger viceforstander Tine Ikkala. ”Samtidig er det, at vi er en kostskole, en fordel mange af vores unge har brug for. Passer de fx ikke deres ting, er det meget nemmere at tage fat i dem, men vi har også altid lærere her – også i fritiden – så der er altid mulighed for at få en god snak.”

Den praksisnære tilgang til undervisning og læring skinner igennem alle steder i den gamle bygning, der startede livet i 1923 som husholdningsskole. I dag er kostskoledelen stadig et vigtigt led i skoleformen, men det er ikke længere Frk. Jensens opbagte sovser, der kendetegner stedet. De Frie Fagskoler er et tilbud til unge, der enten ikke er helt afklarede omkring deres fremtid

Unik skoleform Fordi mange af skolens unge er bogligt udfordrede og lærer bedst med ’fingrene i bolledejen’, er det den praktiske og kreative undervisning, der primært bliver lagt vægt på. Eleverne skal lære ved at prøve det teoretiske af i praksis.

Eleverne blander sig med hinanden – og det giver en skoleform som er helt unik, fortæller Tine Ikkala. ”De unge får en anden type hverdag her. De møder en rummelighed og bliver også selv mere rummelige, fordi der er så mange forskel-

Tæ t

Ci

ty

Thorshøjgård tilbyder til unge med særlige behov: •

STU-forløb m. mange interne værksteder

Døgntilbud

Udslusningspladser

Bofællesskab i egen bolig

Erhvervsafklaring

Ressourceforløb

Aktivitets- og samværstilbud

Beskyttet beskæftigelse

SYNSHANDICAP? Tag en STU på IBOS, hvis du har nedsat syn og andre udfordringer. Hos os bliver du både undervist i synskompenserende teknikker, kreative fag, bevægelse og almindelige skolefag. Besøg IBOS i stand 78 den 11. og 12. september og hør mere. www.ibos.dk • ibos@sof.kk.dk • 39 45 25 45

20

læs mere på vores hjemmeside

www.thorshøjgård.dk

Pedersborgvej 20 2635 Ishøj tlf. nr. 43 32 64 00

2


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

lige unge her. Vi har elever som går videre på gymnasiet, og så er der nogle, der går ud og får et fint liv på kontanthjælp – de er meget forskellige,” fastslår viceforstanderen. To af skolens elever nikker genkendende til, at deres faglige færdigheder og personlige egenskaber er blevet styrket i kraft af skolens tilgang til undervisningen.

Keven, 18 år. Har gået 2 år på Linieskolen – er klar til at skulle videre ”Jeg startede her for at finde ud af, hvad jeg skulle. Først ville jeg være kok, for det er min mor, men jeg fandt ud af, at det ikke lige er mig. Så jeg valgte den digitale medielinje i stedet.”

”Jeg har lært en masse forskelligt om at arbejde med computere og samtidig er jeg blevet meget mere åben, for jeg har forstået, at her bliver man ikke dømt. Jeg er blevet mere social, fordi jeg har fået den rigtige hjælp, så jeg er helt sikker på, at jeg er på vej et godt sted hen.”

for at blive rustet lidt mere til fremtiden. Det er det rigtige sted for mig, fordi jeg kan mærke hvordan det er at arbejde med mennesker. Man får lov til at prøve ting af med hænderne. Det kommer ikke kun fra en bog det hele. Det har virkelig været et godt år.”

”Det er mærkeligt at være færdig, men jeg skal starte på erhvervsuddannelse i Odense inden for IT netværk og Datakommunikation.”

”Man får en helt anden vinkel på det at lære, og så er lærerne der hele tiden, så man kan få en snak om tingene og hjælp og støtte.”

”Jeg ved ikke, hvad der var sket med mig, hvis jeg ikke var kommet her. For mig har det bedste været, at jeg har kunnet lære med hænderne, for jeg duer ikke til at sidde med hovedet begravet i en bog.”

”Jeg vil gerne være pædagog, og jeg tror, jeg er klar til at komme i gang, når jeg er færdig her, for jeg har fået meget mere tro på mig selv nu.”

Louise, 18 år. Har et år tilbage på Linieskolen – er godt i gang med Parat til Erhvervsuddannelse inden for sundhed, omsorg og pædagogik. ”Jeg har behov for lidt mere tid til at tænke mig om og blive mere sikker på mig selv. Jeg ved, hvad jeg vil, men jeg er ikke klar. Jeg har brug

21


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

2016

MESSEOVERSIGT

AARHUS ÅFS Centret 7. september

18

Bøgevang­ skolen

19

17

28

Randers bo & erhvervs­ træning

16

AspiT Østjylland

21

26

Try Efterskole

22

25

32

kaffe/ te/vand udstillere

Aabæk Efterskole

Gram Efterskole

Linieskolen

34

37

33

Ungdomshøj­ Autisme­ skolen Sønd­ center Vest bjerggård

Storskoven

36

Gødvad Efterskole

31

Paderup Gymnasium

11

UU DANMARK

41

Ravnholt­ skolen

PGU Rosenholm

13

Boas

42

Tinnetgård Bo & Er­hvervsskole

30

Efterskolen Helle

Ligeværd

35

29

Erhvervs­ skolen Bo/Skole/Job Vestjylland

27

14

Struer­­skolen

38

Lyngåskolen

Tolne Efterskole

23

01

Info

KLAP/LEV

43

10

Idrætsefterskolen Ulbølle

44

09

Handikap konsulenterne

40

Udd. Center Hilltop

45

Egå Springbræt ProduktionsAarhus højskole

39

Troldkærskolen

03

46

07

Fenskær Efterskole

Det Ny Havredal

04

Finderup Efterskole

Djursland Folkehøjskole

05

Gudenå Kollegiet

INDGANG STANDBETEGNELSER Standenes farver markerer:

Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov/specialtilbud

Vejledning og foreninger

Efterskoler /Højskoler /andet

Ungdomsuddannelser

Produktionsskoler

Erhvervsskoler

UDSTILLERE pr. 22. august

22

STAND UDSTILLER

STAND UDSTILLER

STAND UDSTILLER

21 Try Efterskole

01 Landsforeningen Lev/Projekt Klap

35 Tinnetgaard Bo- & Erhvervsskole

03 Det Ny Havredal

22 Storskoven

36 Aabæk Efterskole

04 Finderup Efterskole

23 UIF Infostand

38 Tolne Efterskole

05 Gudenå kollegiet

25 Ungdomshøjskolen Søndbjerggård

39 Troldkærskolen

07 Djurslands Folkehøjskole

26 PGU Rosenholm

40 Egå Produktionshøjskole​

09 Uddannelsescenter Hilltop

27 Efterskolen Helle

41 Linieskolen

11 UU DANMARK

28 Erhvervsskolen Vestjylland

42 Gram Efterskole

13 BOAS Specialister ApS

29 Bo/Skole/Job

43 Idrætsefterskolen Ulbølle 44 Handikap konsulenterne

14 Foreningsfællesskabet Ligeværd

30 Ravnholtskolen

16 Struerskolen

31 Paderup Gymnasium

45 Springbræt Aarhus

17 AspIT Østjylland

32 Autismecenter Vest

46 Fenskær Efterskole

18 Bøgevangskolen

33 Lyngåskolen

19 Randers Bo & Erhvervstræning

34 Gødvad Efterskole


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

2016

MESSEOVERSIGT

AABENRAA Compass Congress Center 8. september

UDSTILLERE pr. 22. august

DEPOT

STAND UDSTILLER

02 UIF Infostand

04 AspIT - Aabenraa

05 Autismecenter Syd - STU

07 Foreningsfællesskabet Ligeværd

08 Hjernecenter Syd - Aabenraa

09 Bøgevangskolen

10 Handikap konsulenterne

11 Efterskolen Helle

12 Det Ny Havredal

14 Aabæk Efterskole

15 Linieskolen

16 Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole

17 Munkegården

18 Det Gamle Mejeri

20 Landsforeningen Lev/Projekt Klap

21

Produktions­h øjskolen Meritten

22 PGU Rosenholm

23 Glad Fagskole - Aabenraa

24 Tinnetgaard Bo & Erhvervsskole

25 Gram Efterskole

26 ASF HF​

27 Rødding Fri Fagskole

29 Småskolen Søgårdhus

30 Storskoven

32 Troldkærskolen

33 Erhvervsskolen Vestjylland

34 Tænk Alternativt

12

10

11

Det ny Havredal

Handikap konsulenterne

Efterskolen Helle

09

39

Erhvervsskolen Vestjylland

15

29

30

Linieskolen

16

Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole

Storskoven

Småskolen Søgårdhus

21

22

Produktions­ PGU højskolen Rosenholm Meritten

23

36

34

Tænk Alternativt

35

Autisme­ center Syd

04

26

Rødding Fri Fagskole

Glad Fagskole Aabenraa

05

STU Sønderborg

27

28

Ligeværd

Daghøjskolen UU DANMARK Sydvestjylland

33

32

Aabæk Efterskole

37

Nybro

Troldkærskolen

07

Hjernecenter Syd Aabenraa

38

Gødvad Efterskole

14

08

Bøgevangskolen

AspIT Aabenraa

ASF HF

24

25

Tinnetgaard Bo & Gram Erhvervsskole Efterskole

17

03

Munke­ gården

18

20

Det Gamle Mejeri

02

KLAP/LEV

INFO

TOILET

TOILET

TOILET

TOILET

UDSTILLER KAFFE

CAFÉ (for alle)

GARDEROBE CAFÉ-OMRÅDE FOR BESØGENDE

35 STU Rendbjerg Sønderborg Produktionshøjskole

36 UU DANMARK

37 Daghøjskolen Sydvestjylland​

38 Den Selvejende Institution Nybro

39 Gødvad Efterskole

UDSTILLERRESTAURANT

INDGANG STANDBETEGNELSER Standenes farver markerer:

Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov/specialtilbud

Vejledning og foreninger

Efterskoler /Højskoler /andet

Ungdomsuddannelser

Produktionsskoler

Erhvervsskoler

23


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

2016

MESSEOVERSIGT

VEJLE DGI-Huset 14. september

11

PGU Rosenholm

Ærø Efterskole

12

Tolne Efterskole

13

43

Struerskolen

SOC. PÆD. TEAM/JOBCENTRET VEJLE KOMMUNE

42

CSV Vejle

14

44 41

TroldkærSkolen

ASF HF

Autisme­ center Vest

07A

40

Bøgevang­ skolen

15

36

Aabæk Efterskole

Rødding Fri Fagskole

38

Tinnetgård Bo- og Erhversskole

35

03 UIF Infostand

05 Uddannelsescenter Hilltop

06 Finderup Efterskole

Udd.Center Hilltop

04

07B ASF HF

09 PGU Rosenholm

10 Ærø Efterskole

11 Gram Efterskole

12 Tolne Efterskole

13 Soc. Pæd. Team/ Jobcentret Vejle Kommune

14 Gudenå kollegiet

15 Efterskolen Helle

16 BOAS Specialisterne

17 Linieskolen 19 Try Efterskole

20 Det Gamle Mejeri

22 Fenskær Efterskole

34

23 Det Ny Havredal

31

Handelsskolen Tietgen

18

AspiT – Trekanten – AspIN

33

Glad Fagskole Esbjerg

kaffe/ te/vand udstillere

32

Handikap Konsulenterne

03

UIF infostand

Try Efterskole

20

21

02 Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole

Klintebjerg Efterskole

17

Det Gamle Mejeri

01 Landsforeningen Lev/Projekt Klap

Linieskolen

19

06 05

37

Finderup Efterskole

Efterskolen Helle

Boas Specialisterne

STAND UDSTILLER

07B

45

Gudenå Kollegiet

16

UDSTILLERE pr. 22. august

09

10

Gram Efterskole

28

29

Ungd.Højsk. Søndberggård

Ligeværd

26

27

UU DANMARK

Gødvad Efterskole

30

Erhvervs­ skolen Vestjylland

02

Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole

25

Storskoven

01

KLAP/LEV

22

Fenskær Efterskole

23

Det Ny Havredal

24

Bo & Job uddannelsen Horsens

24 Bo og Jobuddannelsen Horsens

25 Storskoven

26 Gødvad Efterskole

27 UU DANMARK

28 Ungdomshøjskolen Søndbjerggård

29 Foreningsfællesskabet Ligeværd

30 Erhvervsskolen Vestjylland

31 AspIT Trekanten – AspIN

32 Handikap konsulenterne

33 Glad Fagskole Esbjerg

34 Handelsskolen Tietgen

35 Klintebjerg Efterskole

36 Aabæk Efterskole

37 Rødding Fri Fagskole

38 Tinnetgaard Bo- & Erhvervsskole

40 Bøgevangskolen

41 Troldkærskolen

42 CSV Vejle

43 Struerskolen

45 Autismecenter Vest

INDGANG INDGANG STANDBETEGNELSER Standenes farver markerer:

24

Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov/specialtilbud

Vejledning og foreninger

Efterskoler /Højskoler /andet

Ungdomsuddannelser

Produktionsskoler

Erhvervsskoler


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

2016

MESSEOVERSIGT

ODENSE Dalum Hallen 15. september

UDSTILLERE pr. 22. august

Port

STAND UDSTILLER

01 Landsforeningen Lev/Projekt Klap

02 Sydfyns Fri Fagskole

03 Rødding Fri Fagskole

04 Efterskolen Helle

06 Linieskolen

07 Troldkærskolen

08 Finderup Efterskole

09 Idrætsefterskolen Ulbølle

10 Svennebjerggaard

12 STU Middelfart

13 Aabæk Efterskole

15 Det Ny Havredal

16 CSV Odense

17 Klintebjerg Efterskole

18 Foreningsfællesskabet Ligeværd

19 Munkegården

20 CSV Sydfyn

21 Bøgevangskolen

22 Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole

12

13

STU Middelfart

Aabæk Efterskole

10

Svennebjerggaard

15

39

45

Det Ny Havredal

42

16

36

Nordfyns Ungdoms­ center

CSV Odense

09

40

Midtfyns Gym. Bo & Job uddannelsen /Kollegiet Horsens Vestergade

STU Middelfart

Gødvad Efterskole

08

35 Høng Erhvervsskole

25 Værkstedsskolen Ørnehøj

26 Tinnetgaard Bo- & Erhvervsskole

28 Handikap konsulenterne

29 Ungdomshøjskolen Søndbjerggård

30 Aspit Odense

32 Storskoven

33 PGU Rosenholm

34 UU DANMARK

35 Høng Erhvervsskole​

36 Gødvad Efterskole

Finderup Efterskole

07

17

Troldkærskolen

Klintebjerg Efterskole

18

32

Ligeværd

Storskoven

33

PGU Rosenholm

06

34

Linieskolen

UU DANMARK

04

23 UIF Infostand

Idrætsefterskolen Ulbølle

31

19

Efterskolen Helle

30

AspiT Odense

Munke­ gården

03

Rødding Fri Fagskole

02

20

CSV Sydfyn

27

28

29

Sydfyns Fri Fagskole

Ungd. højsk.

Handikap Søndbjergkonsulenterne gård

26

Tinnetgård Bo- og Erhvervsskole

21

Bøgevangskolen

25

Værkstedsskolen Ørnehøj

01

KLAP/LEV

39 Midtfyns Gymnasium / Kollegiet Vestergade

40 Bo og Jobuddannelsen Horsens

42 Nordfyns Ungdomscenter

45 STU Middelfart

22

Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole

kaffe/ te/vand udstillere

23

INFO

INDGANG STANDBETEGNELSER Standenes farver markerer:

Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov/specialtilbud

Vejledning og foreninger

Efterskoler /Højskoler /andet

Ungdomsuddannelser

Produktionsskoler

Erhvervsskoler

25


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

2016

MESSEOVERSIGT

ROSKILDE – Kongrescenter 21.-22. september 21

20

Erhvervsskolen Det Musiske Kompagni

STANDBETEGNELSER Standenes farver markerer:

Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov/specialtilbud

Ungdomsuddannelser

Vejledning og foreninger

Produktionsskoler

22

STU Faxe

23 24

Elleslette­ gaard

26

92

CSU Egedammen

83

86

87

12

Empata

11

Casa Blanca Bo og Erhverv

81

Vordingborgskolen

78

Klintebjerg Efterskole

IBOS

09

Horisonten STU

77

82

Unges Udd.center

UUV Servicestationen

79

Østagergard

STU Rødovre

Klar til start

AKU - Center Højagergaard

Kilden

Grennesminde Taastrup

67

64

Individualisterne ApS

65

Ærø Efterskole

Glad Fagskole

Fontana­ skolen

Special­ efterskolerne

59

Hjuldamperen

51

Det Nationale Autismeinstitut

76 Dagstilbuddet Damsgaarden

07

Tinnetgaard Bo & Erhvervs­ skole

CSU Slagelse

58

Djursland Folkehøjskole

75

STU Akademiet

62

Conzept

52

54

74

Hjembæk Efterskole

66

Sorø Fri Fagskolen

56

UU DANMARK

55

26

73

Poppelgårdens Skolecentret Praktiske Jordbrugsskole Lindersvold

Det Ny Havredal

Ligeværd

68

72

70

69

25

Erhvervsskoler

STAND UDSTILLER 01 STU Greve 02 Autismecenter Storstrøm 03 Levuk 04 Vordingborg Ungdomsskole 05 Tagaskolen 06 Skolen Sputnik 07 Tinnetgaard Bo- & Erhvervsskole 08 STU Akademiet 09 Horistonten STU 11 Vordingborgskolen 12 Empata 13 UUV Servicestationen​ 14 Ungdomsuddannelsescenter Maglemosen 17 STU Lolland 18 Synscenter Refsnæs 19 Fremtidslinjen 21 Erhvervskolen Det Musiske Kompagni EDMK 22 STU Faxe / Faxe Kommune 24 Thorshøjgaard 25 Hans Knudsen Instituttet 26 Fontana Skolen STU 27 SCR Ungdom - Specialcenter Roskilde 28 Marie Grubbe Skolen 29 Søbæk Skole 30 Ballerup/Herlev Produktionshøjskole 31 STU Nordsjælland 32 Nyborg Søfartsskole 33 Nextjob 34 Skolerne i Boserup 35 Kariseorganisationen 36 UIF Infostand 37 Erhvervsskolen af 2011 38 Idrætsakademiet STU Herlev 39 21’eren 40 Specialisternes Ungdomsuddannelse Ballerup

ZBC

13

14

Maglemosen

80

Kunstskolen Rammen

85

Gro Lejre Akademi

91

15

16

84

Storskoven

88

STU Hvidovre Prod.skole

17

STU Lolland

08

Efterskoler /Højskoler /andet

UDSTILLERE pr. 22. august

Synscenter Refsnæs

89

90

Egholt

Højskolen Krummerup

96

Thorshøj­ gaard

Høng Erhvervs­ skole

93

HKI

94

95

STU teametMagleby Skolecenter

18

19

Fremtidslinien

Søholm

60

Center for Autisme

50

Handikap konsulenterne

61

Værkstedsskolen Ørnehøj

06

Skolen Sputnik

49

AspiT Odense

05

27

Tagaskolen

SCR Ungdom Specialcenter Roskilde

41

KLAP/LEV

28

Marie Grubbe Skolen

40

Specialisternes Ungdomsudd. Ballerup

29

Søbæk Skole

39

21’eren

44

43

42

Produktionshøj­ skolen Klemmenstrupgård

Ertebjerggaard & STU-en

Levas ApS

37

38

Erhvervsskolen af 2011

Idrætsakademiet STU Herlev

30 Ballerup/ Herlev Prod.højsk.

31

45

STU Syd­ sjælland

32

STU Nyborg Nordsjælland Søfartsskole

INDGANG 41 Landsforeningen Lev/Projekt Klap 42 Levas ApS 43 ErtebjergGaard & STU-en 44 Produktionshøjskolen Klemmenstrupgård 45 STU Sydsjælland 46 Åmarken 47 Marjatta 48 Autisme Center Vestsjælland Rosenkilde 49 Aspit Odense 50 Handikap konsulenterne 51 Søholm 52 Specialefterskolerne 54 Det Nationale Autismeinstitut 55 Glad Fagskole 56 UU DANMARK 58 Djurslands Folkehøjskole 59 Hjuldamperen 60 Center for Autisme 61 Værkstedsskolen Ørnehøj 62 CSU Slagelse 64 Ærø Efterskole 65 Sorø Fri Fagskole 66 Conzept ApS 67 Individualisterne ApS 68 Grennessminde Tåstrup

46

Åmarken

kaffe/ te/vand udstillere

33

Nextjob

47

Marjatta

36

INFO

34

Skolerne i Boserup

04

48

Vordingborg Ungdoms­ skole

Autisme center Vestsjælland Rosenkilde

03

35

Levuk

Kariseorganisationen

01

STU Greve

02

Autisme­center Storstrøm

INDGANG 69 Foreningsfællesskabet Ligeværd 70 Det Ny Havredal 72 Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole 73 Skolecenteret Lindersvold 74 Hjembæk Efterskole 76 Dagtilbuddet Damsgaarden 77 AKU-Center Højagergård 78 IBOS 79 Casa Blanca Bo og Erhverv 80 Østagergård 81 Klintebjerg Efterskole 82 Kilden 83 STUen Rødovre 84 Kunstskolen Rammen 85 ZBC 86 Unges Uddannelsescenter 87 Klar til start 88 Gro Lejre Akademi 89 Storskoven 90 Egholt 91 CSU Egedammen 92 STU Hvidovre - produktionsskolen 93 Højskolen i Krummerup 94 Høng Erhvervskole 95 STU Teamet Magleby Skolecenter 96 Elleslettegaard


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

De unge bliver nødt til at favne samfundet Samfundet forsvinder ikke selvom man har en diagnose, der kan gøre det svært at bevæge sig derud. Derfor lægger man på Den selvejende Institution Nybros STU også stor vægt på, i så høj grad som muligt, at gøre eleverne klar til at tackle de udfordringer, de kan møde :: Af Christina Qvistgaard :: ”Vores opgave er at sluse dem ud, og det sker ikke af sig selv,” fastslår afdelingsleder Annette Tondering. ”Samfundet er der – og de unge bliver nødt til at kunne være i det.” Den Selvejende Institution Nybro i Aabenraa, har i mange år fungeret som døgn- og aflastningscenter for unge med autisme, ADHD eller relaterede diagnoser. Og med en målgruppe mellem 5-30 år, var det oplagt at bruge sin ekspertise på også at tilbyde STU, fortæller Annette Tondering og pædagog Gitte Seifert. ”Vi har tit set unge, der godt kunne bruge en STU med den viden og tilgang, vi har her,” siger Annette Tondering. ”Fordelen ved at være en selvejende institution er, at man kan reagere hurtigt, når man ser et behov. Så vi behøvede ikke at vente på et hold på 17 elever, før vi kunne starte.” I dag har Nybro kørt STU i tre år og gjort sig alle de erfaringer der skal til, og har fået prioriteringerne på plads.

Botræning er højt på listen ”STU eleverne bliver undervist i de fag de skal, men med en helt individuel tilgang og tilrettelæggelse af dagligdagen. Samfundsfag og botræning ligger højt på listen. For de unge skal kunne klare sig selv, så vidt muligt,” forklarer Gitte Seifert. ”Samfundsfag og botræning involverer alle de ting, eleverne skal kunne for at få en dagligdag til at fungere,” fortæller hun. ”Vi samarbejder

omkring individuelle, sætter personlige og sociale mål for dem, som bliver en del af undervisningen. Det kan fx være at lære at cykle eller købe sit eget tøj. Det kan være, hvordan man opfører sig på et møde. De skal kunne ringe til deres egen læge og de tilegne sig viden omkring fx betalingsservice. De skal blive så selvstændige som muligt.” Et andet indsatsområde, der vægtes højt, er praktikkerne. Nogle af eleverne kommer i praktik i de lokale Fakta butikker andre i eksempelvis bagerforretninger, gartnerier og køkkener eller lignende. Og der vægtes højt, at de unge fortsætter i jobs efter endt STU-forløb.

Klar til voksenlivet En af de elever, der har brugt en stor del af sin STU-tid på praktik i Fakta, er 19-årige Casper. Casper er godt to år inde i sin STU og er i praktik nogle dage om ugen. Det har han været i ca. 1 ½ år. Nu håber han på fastansættelse, når han er færdig med sin STU. ”Jeg kender butikken rigtig godt. Mit job er at

gøre rent og fylde op, og det kan jeg godt lide. I starten var jeg ikke så god til det med kunder, men nu kan jeg godt lide at tale med dem. Min generthed er blevet rykket lidt,” fortæller Casper. Casper slås med det boglige og har desuden en autismediagnose, men på Nybros STU har han fundet en tryg base for at lære. Og selvom computerspillet Hard Storm stadig fylder meget derhjemme, er der også kommet andre interesser til, siger STU-eleven, der fx har lært at cykle. ”Det var et stort ønske for mig at kunne cykle med min far, og det kan jeg nu,” fortæller han stolt. ”I starten var det en lærer, der hjalp mig med at holde balancen, men en dag slap han bare. Det betyder, at jeg kan komme rundt selv og komme hurtigt omkring.” Selvom de næste par år formentlig stadig byder på bopæl hjemme hos mor og far, så er fundamentet lagt til en dag at bo for sig selv. Botræningen er et af ynglingsfagene for Casper, der efterhånden har fået godt styr på både madlavning, rengøring og indkøb – også selvom det betyder køer i supermarkederne, fortæller han. ”Jeg kunne ikke finde ud af at stå i kø, da jeg startede, men vi øvede os. Jeg fik det dårligt med så mange mennesker omkring mig, men jeg har lært at tænke på noget andet.” I det hele taget har Caspers to år på Nybro givet mere selvstændighed og en voksende selvtillid. ”Man kan sige, at jeg er blevet mere klar til voksenlivet,” påpeger Casper.

27


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Elever bliver del af et pr o

På Glad Fagskole i Aabenraa venter man spændt på, at de første STU elever gør deres indtog på skolen. Siden Glad slog dørene op i det sønderjyske i 2008, har det været en ambition også at kunne gøre noget for de unge, der hører til STU målgruppen, ligesom man i mange år har gjort andre steder i landet :: Af Christina Qvistgaard :: Da Glad TV i 1999 gik i luften som verdens første tv-station med programmer produceret af og for handicappede og udviklingshæmmede, havde man næppe forestillet sig, at man i dag kan præsentere en hel vifte af uddannelses- og erhvervstilbud til den målgruppe.

nelsen en helt anden dimension, mener vi,” siger den daglige leder. ”For os giver det ikke mening at lave noget, der kun skal bruges internt.”

Blandt andet har den helt unikke kombination af landsdækkende medievirksomhed og unge med særlige behov vist sig at være en stor succes. En succes som Glad Fonden Aabenraas leder Kristian Mølgaard gerne ser gentaget i hans del af landet. ”Vi har endnu ingen STU-elever her, men vi har flere i beskyttet beskæftigelse, så vi håber messen kan blive startskuddet til at få nogle unge i gang med deres STU,” fortæller han. ”De unge vil blive undervist af fagfolk, og det de producerer, skal ses af rigtig mange mennesker.”

Landsdækkende kanaler I første omgang vil eleverne i Aabenraa kunne vælge mellem medielinjen, zoo – som godt nok ligger i Lindtrup, men alligevel bliver et tilbud for Aabenraas unge – og servicelinjenen. Vælger man medielinjen bliver man ikke henvist til at lave produktioner udelukkende til internt brug. Glad Medier er et professionelt mediehus, som leverer til adskillige eksterne partnere, forklarer Kristian Mølgaard. ”I og med, at man i vores tilbud er med til at lave programmer, der kører både på landsdækkende og regionale kanaler, giver det uddan-

28

En særlig ånd At Glad har vokset sig fra styrke til styrke, mener Kristian Mølgaard i høj grad hænger sammen med den urokkelige tro på, at alle har nogle evner; de skal bare findes frem. ”Der er en speciel ånd i Glad, som er fundamentet for alt, hvad vi laver,” forklarer han.


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

r ofessionelt mediehus af erfaringer at bygge på. Fagskolen har kørt siden 2013, og STU eleverne kommer til at indgå som en del af teamet. De bliver ikke en adskilt del, men skal være en del af Glad-miljøet fra første dag. ”Vi kan være med til at give den unge den her særlige følelse af at kunne noget. Vi har masser af erfaringer med målgruppen og har en masse erfarne fagfolk. Så vi starter ikke fra nul,” lover Kristian Mølgaard.

”Jeg har ikke oplevet den atmosfære og stemning andre steder. Der er en tro og en positivitet. En tro på at alle kan lære, selvom de har nogle vanskelige forudsætninger og selvom, der er slået nogle skår i selvtilliden.” ”Vores fornemmeste opgave er at opbygge den selvtillid og give dem nogle succesoplevelser, så de har et godt fundament for at komme videre,” fortsætter Kristian Mølgaard. Og det er man helt klar til at arbejde på i Aabenraa, fastslår han. Selvom de første STU elever bliver en slags pionerer i det sydjyske, er der masser

Brænder du for nye udfordringer? Den socialøkonomiske virksomhed Kilden tilbyder uddannelse og beskæftigelse til unge med særlige behov. Hos os får du en god uddannelse og praktisk erfaring fra en rigtig arbejdsplads. Uanset om du vælger Køkken- og Cafelinjen, Grøn- eller Servicelinjen, så får du en sjov og lærerig hverdag. Læs mere: www.facebook.com/klosterfabrikken eller på www.dagtilbuddet-kilden.dk Kilden ligger ved Esrum kloster & Møllegård og tilbyder stu, afklaringsforløb samt beskyttet beskæftigelse §103. www.dagtilbuddet-kilden.dk, +45 60 20 14 85 Kilden i Esrum Klostergade 12 3130 Græsted

s på Besøg opå s tand 82 me s s e n 29


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Finurligheder, FÆLLESS Der var fuld fart på og nok at tage sig til da Karise Efterskole og STU Kariseuddannelsen lukkede op for årets FreakOut festival. Der var flippet cirkusforestilling med udgangspunkt i Shrek. Der var teater koncert og mere klassisk teater og så var der det vovede og lidt farlige ”Walk on ice”. Deltagerne kunne også køre på skøre og skæve cykler og se et sjovt dragshow, som Vesterbro Dragudlejnings service bragede af på scenen. Vejret var med dem og stemningen var høj da festivalen sluttede kl 16.

:: Fotos: Niels Lillevang Hansen :: Fakta: FreakOut festival 2016 – den første FreakOut Festival blev afholdt i 2015. 300 deltagere. Folkene bag: Karise Efterskole, Kariseuddannelsen, Kulturhuset Leopold samt Service Team Hasselvej.

LYNGÅSKOLEN

– DET ER DIT LIV!

STU 4

– FOR UNGE MED AUTISME ELLER ADHD

UNGDOMSUDDANNELSE FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

STU M

– FOR UNGE MED MULTIBLE ELLER KOMMUNIKATIVE FUNKTIONSNEDSÆTTELSER

STU L

– FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV ELLER UDVIKLINGSHÆMNING

30

WWW.LYNGAASKOLEN.DK


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

SSKAB og forskellighed ”Vores elever får rigtig meget ud af at arbejde med drama og performance. Her er FreakOut festival en fantastisk mulighed for at vise, hvad der er arbejdet med hele året. Derudover er det fedt at se, hvordan deltagerne udefra – og vores egne elever – skaber relationer og oplever en ungdomskultur på samme måde, som unge, der ikke har særlige læringsforudsætninger, som vi siger. Alt i alt har det været en helt igennem fantastisk dag, hvor elever og gæster har festet, danset, set og spillet teater,” fortæller kommunikationsmedarbejder Jeppe Busk.

de Spænden ik og matemat er danskkurs ig til d r e d forbere e videre at komm nelse an d d iu m.m.) (FVU, AVU

NYHED: International linje, Grøn Linje (landbrugslinje) ny stærk fagprofil i matematik

Specialisternes STU er for unge med en autismediagnose eller lignende. Uddannelsen er individuelt tilrettelagt og de unge udvikler selvindsigt, selvstændighed, evnen til samarbejde samt afklarer deres fremtid. Alle der har dimitteret de sidste to år er videre i job eller uddannelse. Vi har et godt ungdomsmiljø. Kontakt adm. Dir. Johnnie Kragh på jok@specialisterne.com

www.specialisterne.dk

31


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Claus Jensen, leder af Jobservice og UU i Viborg Kommune.

g r o Vib e n u m m o K a f r e r e l e d

Sådan får vi STU på meget højt niveau – til meget fair pris

Landets kommuner er under hårde sparekrav, og derfor kræver det ekstra meget omhu, at få kronerne til at nå sammen i det rigtige STU forløb for den enkelte elev. Én af de kommuner, der har et bud på inspiration til andre, er Viborg Kommune, hvor Claus Jensen er leder af jobservice og UU. ”Vi siger tingene lige ud, og gerne højt. Fordi faglig videndeling gavner især de unge,” mener han Man kan godt sige, at Claus Jensen er indkøber. Det er nemlig ham, der får budgetterne på den ene side og årstakster på den anden til at mødes, og skabe gode STU forløb med mening og perspektiv for de unge. Viborg Kommune repræsenterer i forhold til landets øvrige kommuner nogenlunde gennemsnittet på størrelse, demografi og budgetter. ”I Viborg Kommune har vi gennem flere år valgt AspIT som STU til mange af vores unge. Og lad mig sige det med det samme. Vi er imponerede over, at AspIT gi´r så meget for pengene.” ”Årstaksten er helt rimelig, men det er især når vi ser på, hvad vi så får, at det bliver yderst attraktivt. Optimal normering, gode fysiske rammer og en undervisning på et meget højt fagspecifikt niveau,” siger Claus Jensen, der har mere end 20 års erfaring som leder i det kommunale arbejdsmarkedssystem. ”Selve AspIT pakken er total, synes jeg. De har fokus på, at føre de unge frem til beskæf-

32

tigelse, og har en høj succesrate med det. Men de har også øje for det hele menneske. Altså, de forstår at tage individuelle hensyn og drage omsorg.”

Vi er imponerede over alt det, vi får for pengene på AspIT – Claus Jensen, leder af Jobservice og UU i Viborg Kommune.

”Og så er det ret fantastisk, at de går længere end andre STU tilbud i det med at skaffe de unge job.” ”Én ting er, at vi ikke betaler ekstra, når de unge er i praktik undervejs i uddannelsen, men suverænt er det nemlig også, at AspIT følger så meget op overfor de unges potentielle arbejdsgivere efter uddannelsen.” ”Det gør de uden at kræve ekstra betaling, og det er helt unikt. Det gør alle andre for den slags ekstra ydelser. Men jeg tror, det handler

om, at AspIT virkelig brænder for deres målsætning om mindst 80% i job, og så er de vist også bare ildsjæle.” ”Videndeling er rigtig vigtigt, og derfor lægger vi stor vægt på dialog med og rapportering fra de STU tilbud, vi samarbejder med, både vores egne og de eksterne, som f.eks. AspIT. Og her ligger AspIT igen i front.”

”Vi får højt kvalificeret feedback og rapportering – det matcher præcis det, vi har brug for. For mig at se, er der i Danmark ikke noget alternativ til AspIT, når det gælder denne målgruppe.” ”Og det imponerende er altså, at vi får så meget for pengene. Så derfor er prisen for AspIT helt i orden – og det er endda sagt på jysk,” lyder det fra Claus Jensen. Kilde: Aspit nyhedsbrev


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

UDDANNELSESBOGEN – for unge med særlige behov

På gaden nu! NYT I 2017 • Oplysninger om gymnasier og andre ungdomsuddannelser med specielle forløb • Job- og karrieremuligheder efter endt STU-forløb

UDDANNELSESBOGEN 2017 – FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV – et godt redskab til at få et overblik over lovgivningen og de mange tilbud.

BOGEN INDEHOLDER BL.A. • en oversigt over ungdomsuddannelser for unge med særlige behov

Se og køb den på INFO-s tanden – eller på ua.dk

• beskrivelser af procedurer, rettigheder og pligter • en beskrivelse af målgruppen • en grafisk oversigt over det danske uddannelsessystem • et eksempel på uddannelsesplanen • en beskrivelse af kompetencepapiret • beskrivelser af EGU, KUU, FVU og TAMU • ... og meget andet relevant information i et let og forståeligt sprog.

» ua.dk

33


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

”Det giver mulighed for at f Når Fremtidslinjen stiller op på Ud i Fremtiden, er det både for at vise stedet frem for potentielle nye elever og vejledere, og for at præsentere et helt nyt elevadministrationssystem, som har været en kæmpesucces på STU tilbuddet i Køge

Erhvervsskolen tilbyder dig et STU-forløb, som du kan bruge til noget, og som er 100% tilpasset dig • Gode kammerater • Faglige udfordringer • Praktik på virksomheder • Alle skolefag • Idræt og bevægelse • PC, multimedie, musikstudie og foto • Studietur • Autoværksted, køkken og dyrepasning • Fokus på brobygning til dit kommende arbejde eller videre uddannelse KONTAKT Erhvervsskolen 2011: Thomas Vørnle, tv@dinstu.dk, tlf. 2071 3311 Erhvervsskolen 2011 Nord: Kristian Pedersen, kp@dinstu.dk, tlf. 3115 6278 LÆS MERE på www.dinstu.dk ELLER www.erhvervsskolen.info

Vi har afdelinger i Ballerup, Birkerød, Herlev, Helsingør, København, Vanløse og Tårnby samt på Frederiksberg og Amager.

34


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

forstå nogle sammenhænge” :: Af Christina Qvistgaard :: Det færdigudviklede system ’Panama’ er kulminationen på en lang rejse, som Køge-tilbuddet har været på sammen med den tyske skole Koppelsberg. Det er også historien om, hvorfor samarbejder på tværs af landegrænser kan resultere i nye – og måske mere effektive – redskaber. ”Vi har gennem flere år samarbejdet med Koppelsberg igennem EU projektet Poseidon. Da vi startede samarbejdet, nedskrev vi, som en del af vores målsætning, at vi skulle prøve at udvikle nogle kompetenceevalueringsredskaber. Det begyndte vi så gradvist på,” fortæller Fremtidslinjens leder Morten Ellehauge. ”Det endte med, at vi lavede nogle kompetencetavler på nogle whiteboards, så det startede meget lavpraktisk.” Hvor det danske personale gik meget op i at beskrive de helt fagfaglige kompetencer, gjorde tyskerne lige så meget ud af de bløde kompetencer. De menneskelige og sociale. ”Vi havde faktisk lidt berøringsangst i forhold

til at skulle bedømme de personlige aspekter på den måde,” erkender Morten Ellehauge. ”Men vi skulle finde fælles fodslag og en del af samarbejdet gik ud på udveksling af elever og personale, og på den måde opdagede vi, at tyskernes metode kunne noget.”

Stor begejstring Halvandet år efter, at Fremtidslinjen sammen med firmaet Uno IT gik i gang med at udvikle programmet, er det stort set færdigimplementeret. Til stor begejstring for både personale og elever. ’Panama’ samler alle elevdata på ét sted. Og både elever og fagpersonale kan vurdere på den bløde og hårde kompetenceudvikling. Fx skal eleverne i gruppevejledningssituationer vurdere deres egne og andres kompetencer inden for et givent område. ”Systemet bliver brugt i gruppevejledning, og det betyder en kæmpegevinst,” fortæller Morten Ellehauge. ”Meget af STU handler jo om personlig og social udvikling. Gruppen er med til at styrke den udvikling. De skal fx vurdere

på nogle kompetencer om man er begynder, øvet, rutineret eller kompetent.” ”I forhold til dokumentationen overfor kommunerne giver det også nogle helt fantastiske muligheder. Vi kan fx se, at eleven har dårligt fremmøde i en periode, men ved hjælp af Panama, kan vi også se hvorfor, fordi vi har været inde over de bløde kompetencer også. Og vi kan samle alt data i grafer og diagrammer, hvilket giver mulighed for at forstå nogle sammenhænge på en helt anden måde. Eleverne har ofte også nemmere ved at forstå deres egen udvikling, når de ser det visuelt.” Den formelle dokumentation i forhold til kommunerne bliver mere og mere vigtig fremover, vurderer Morten Ellehauge, som kommer fra en baggrund som specialvejleder. ”Jeg har da set, at det kan være lidt op ad bakke nogen steder,” siger han. ”Jeg ved, hvad kommunerne vil have, så det har været en fordel, og uanset, hvordan man vender og drejer det, skal vi være opmærksomme på, at vi leverer noget, der er til gavn for alle.”

Personlig udfoldelse, fælles glæde og faglig stolthed STU og Glad Flex

Din uddannelse - din fremtid Kontakt os gerne telefonisk på: København 4049 9707 | Ringsted 4027 9111 Esbjerg 2712 5698 | Aabenraa 7463 3600

På STU’en kan du uddanne dig indenfor… Teater, radio, dyrepasser, håndværker, gartner, animation, tv, køkken, design og pedel. På Glad Flex kan du uddanne dig indenfor... Videoproduktion, køkken og bygartneri. Glæde og faglig motivation er i centrum på Glad Fagskole – derfor opfordrer vi til, at du starter med en uges gratis praktik så du kan se, om Glad Fagskole er noget for dig.

Vores afdelinger har forskellige faglinjer, så kig på www.gladfagskole.dk og se hvad vi kan tilbyde. Følg os også på facebook og instagram

35


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov Conzept beskriver sig selv som en alsidig tømrervirksomhed. Og det rammer hovedet på sømmet. For nok er man en virksomhed, hvor arbejdet skal udføres efter kundens ønsker, men man er også erhvervsskole og STU, der gennem praktisk arbejde, uddannelse og socialpædagogik hjælper de mest udsatte unge godt på vej

Tømrervirksomhed

:: Af Christina Qvistgaard :: På Conzepts hovedkvarter uden for Hillerød går håndværkere, STU-elever og erhvervsskoleelever op og ned ad hinanden i idylliske omgivelser. Her finder unge, der typisk har haft dårlige oplevelser og nedture gennem hele deres opvækst og skoletid, ud af, at de også kan noget. Og de finder mennesker, de kan opbygge meningsfulde relationer til. Conzept blev startet i 2002 da Jesper Kaag og Frank Boas som begge er uddannede tømrere og socialpædagoger mødte hinanden – og blev enige om, at samarbejde om at give udsatte unge de bedst mulige betingelser gennem arbejde og uddannelse.

Deler historier I dag har Conzept flere ben at stå på. Det er en tømrervirksomhed, en erhvervsskole og et kollegielignende botilbud §85. Så den sociale profil fylder meget, fortæller daglig leder Jesper Kaag.

LANDMAND GRØN PEDELMEDHJÆLPER 90 %

går direkte i job efter uddannelse på skolen

Bo og Jobuddannelsen er et tilbud til unge over 18 år med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Unge der har brug for ekstra tid og hjælp til at tilegne sig en så selvstændig livsførelse som muligt. Udover ar have en generel forsinket udvikling vil målgruppen kunne have forskellige udviklingsforstyrrelser som ADHD, ADD eller autismespektrumforstyrrelser etc.. Bo og Jobuddannelsen tilrettelægger individuelle forløb for de unge, hvor de lærer mere om at bo selv (små bofællesskaber), at passe et arbejde (virksomhedspraktikker) og etablere et fritidsliv med indhold. Bo og Jobuddannelsen råder over 2 bofællesskaber med plads til 6 unge i hver. Som ung hos Bo og Jobuddannelsen forventes det, at man er motiveret, deltagende og ønsker at arbejde mod en så selvstændig og selvhjulpen voksentilværelse som muligt. De unge skal derfor have realistiske forudsætninger for i dagtimerne, at kunne indgå i virksomhedspraktikker eller skoleforløb. Vi arbejder ikke med unge, der har kriminalitets- og misbrugsproblematikker.

Se mere på www.boogjobuddannelsen.dk Ulvedalsvej 30-34 | 7470 Karup J. | Tlf.: 86 66 22 68 detny@havredal.dk | havredal.dk

36


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

d MED PÆDAGOGISKE EVNER ”Under tømrervirksomheden ligger der STU med linjerne byggeassistent, maler, murer, tømrer, skovbrug og gartner,” siger Jesper Kaag. ”Så har vi også erhvervsrettet 10. og 11. klasse, hvor vi underviser i dansk, matematik og engelsk, og har grundforløb i håndværks-

STU eleverne har typisk en diagnose eller er sent udviklede, men målsætningen er, at de skal kunne opnå de færdigheder, der skal til for at kunne arbejde med det håndværk, de interesserer sig for. Måske ikke på fuldtid, erkender Jesper Kaag, men i hvert fald nogle timer om ugen. For at nå dertil bliver eleverne undervist to dage om ugen på byggepladserne og tre dage om ugen i Conzepts værksteder.

verne,” fortæller Jesper Kaag. ”De kommer ud på byggepladserne sammen med faglærerne, der også er håndværksuddannede. Og så skal de også have de skolefag, der er nødvendige. Altså dansk, matematik og autocad. Men det skal ske på nogle præmisser, de kan klare. Mange er skoletrætte, når de kommer her, så man får ikke en succesoplevelse af at starte med matematikopgaverne.”

Erhvervsskolen har typisk elever, der ikke lige kan indgå i det gængse uddannelsessystem. Her har de unge mulighed for at tage en målrettet 10. – 11. klasse, et grundforløbsforberedelseskursus eller hele den første tredjedel af en hel erhvervsuddannelse gennem ny-mesterlære.

Praksisnær undervisning

fagene. Vi laver også korte uddannelsesaftaler, hvor vi kører ordinære lærlingeforløb til og med første hovedforløb. Endelig har vi mulighed for at sende vores elever i praktik i England i op til tre måneder.”

Uanset om man er elev på STU eller på erhvervsskolen, handler det om at lære med hænderne og prøve sig selv af gennem håndværket, praktikkerne og det daglige arbejde i en tømrervirksomhed. Eleverne skal hele tiden kunne se, hvad de kan bruge den teoretiske viden til i praksis. ”Det handler om at lære på den måde, de her unge lærer bedst. Med at få fingrene i opga-

Munkegården Et helhedsorienteret uddannelses-, arbejds- og bosted for unge 17-29 årige med særlige læringsforudsætninger. Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Afklaringsforløb (LAB) Beskyttet beskæftigelse Mulighed for at vælge undervisning inden for dansk, regning, it og engelsk. Forskellige fritidsaktiviteter såsom musik, kreaværksted, dart, bordtennis, café og meget mere... 3 forskellige værksteder:

JORDBRUG

landbrug & haveservice

LEVNEDSMIDDEL køkken & rengøring

HÅNDVÆRK

bygge/anlæg & motor/metal

DSI Munkegården Rugårdsvej 205 5464 Brenderup Se video om os ved at scanne koden

tlf. 64 44 13 83 www.munkegaarden.dk

37


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Cateruddannelse blev vendepunktet for Dion

Smidt ud af tre skoler og forsøgt integreret på en specialskole var oveskriften på Dions turbulente skoletid, inden han blev diagnosticeret med ADHD og sidediagnoserne autisme og OCD. På trods af et godt hoved og et charmerende væsen, bar Dions barndom og ungdom derfor præg af konflikter, manglende initiativ og uden evne til at fuldføre noget. Konsekvensen blev en usikker ung mand med mange nederlag i bagagen og manglende tro på sig selv, som man ikke vidste, hvad man skulle stille op med efter endt skolegang Da Dion første gang stiftede bekendtskab med HKI, var det derfor i et afklarende udviklingsforløb i en beskæftigelsesindsats, hvor formålet var at finde en uddannelsesmæssig retning for ham. Her spottede man hurtigt Dions potentiale og fik en aftale i hus med hans hjemkommune om at komme i lære som cater. Praktikstedet var HKIs kantine, hvor man kunne tilbyde Dion den pædagogiske støtte, han havde brug for, for at gennemføre en uddannelse. Det blev vendepunktet for Dions arbejdsliv og ikke mindst syn på sig selv. ”Der er aldrig nogen, der har troet på mig før, og jeg har altid bare lavet ballade alle vegne. Men på HKI stillede de krav til mig og viste mig, at jeg var vigtig for produktionen og for fællesskabet. Så bliver det sværere at blive væk, når folk står og venter på en”, fortæller Dion, der fik et enorm personligt bust af selvtillid af sin tid på HKI: ”Jeg kendte alle folk på HKI, og de kendte mig, så jeg havde følelsen af at være populær og vellidt, og at folk var glade for at se mig, når jeg havde været på skole eller i ekstern praktik”. Mens uddannelsen stod på, blev der arbejdet med at give Dion nogle strategier til at håndtere sine diagnoser og øvrige udfordrin-

38

ger, fx fysioterapeutisk vejledning til træning af sin svage ryg og kostvejledning af ernæringsvejleder for at styre sin vægt. Herudover var der en specialærer og en socialrådgiver tilknyttet til rådgivning af mere almen karakter. Efter 2 ½ år på HKI og en veloverstået eksamen – inkl. et par 12-taller – var Dion flyveklar. Faktisk så flyveklar, at han med vejledning i at skrive ansøgning og CV fra HKI´s virksomhedsteam, helt på egen hånd fik job lige i forlængelse af endt uddannelse. Vel at mærke et ordinært job som cater hos DanHotels, hvor han søgte jobbet på lige fod med alle andre. ”Når udgangspunkt er så komplekst og svært, og vi ender med at sende en ung mand videre ud i livet, der har fået drømme og håb for sin fremtid, og som kan klare sig selv fuldstændigt – det er den form for historier, vi lever for”, slutter Caroline Henriques, der er chef for HKI´s interne virksomhedscenter og ansvarlig for lærlingeforløbene.


AspIT

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

En skræddersyet IT-uddannelse for unge med autisme e.l.

Tjek AspIT.dk Uddannelsen til fast job

R Scan oQrk« video

Mange uddannelser har ikke det miljø, der gør, at du kan holde hverdagen ud. Det ved du. Og det ved vi. Derfor er AspIT noget helt andet. En IT uddannelse med individualiserede mål, små klasser, ro og fred, stabilitet og tjek på tingene. Så har du Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) eller lignende og er vild med IT, er AspIT måske noget for dig? Undervejs i det 3-årige uddannelsesforløb på én af landets 10 AspIT skoler kommer du i relevant faglig praktik i en IT virksomhed. Med udgangspunkt i dit talent og dine interesser får du dermed den blanding af teori og praksis, der gør, at erhvervslivet vil ansætte dig. Og det gør de. Faktisk er 80% af vores elever i beskæftigelse den dag, de får deres eksamensbevis.

»AspIT

at w

Her finder du AspIT: • • • • • • • • • •

Aalborg Skive Aarhus Vejle Esbjerg Aabenraa Odense Høje Taastrup Næstved Rønne

Vil du være én af dem, så meld dig til infomøde nu – se hvor og hvornår på aspit.dk. Vi glæder os til at se dig.

www.aspit.dk • aspit@aspit.dk • Telefon 33 34 49 01

39


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Styrmand i sit eget liv På Småskolen Søgårdhus bor et bredt spektrum af unge mennesker sammen. Nogle er i gang med ungdomsuddannelse uden for skolens trygge rammer, mens andre arbejder sig frem mod en 9. klasses eksamen. Fællesnævneren for alle er, at de skal lære at tage ansvar for sig selv og deres fremtid :: Af Christina Qvistgaard :: ”Grundprincippet for os er overenshed,” fastslår forstander Tom Madsen. ”Vi skal nå frem til fælles fodslag, så eleven også er en del af processen.” For at nå frem til det fælles fodslag, bliver eleverne inddraget i deres egen individuelle læringsplan fra første dag, de ankommer til Søgårdhus. Der bliver talt om uddannelsesønsker og sat en rød tråd op. ”Vi arbejder ud fra, hvor de er lige nu, men med en ide om, hvor de gerne skulle nå hen,” fortæller Tom Madsen. ”Det vigtigste er, at de bliver styrmand i deres eget liv. Det er en tilgang til læring og uddannelse, der er ny for mange af vores unge.”

Fast holdepunkt Et af de vigtigste redskaber Søgårdhus har, er deres skibe. Den maritime profil gennemsyrer alt, hvad der foregår. Skolen er både

opholdssted og skole for 14-18-årige og de unge spænder lige fra sent udviklede til massivt omsorgssvigtede børn, der har rodet sig ud i problemer med stoffer og lovgivning. Men uanset udfordringer er skibene og sejladserne et fast holdepunkt for de unge. ”Vi har to skibe, som sejler rundt i de danske farvande. Vi dykker også rigtig meget. Mange af de unge har brug for en adfærdsjustering, og der er skibene et rigtig godt redskab,” siger Tom Madsen. ”Når man er ude og sejle, er man nød til at vide, hvor man har hinanden. Det handler om gensidig respekt.”

”Det kunne være gået rigtig galt” For 21-årige Kia Villadsen blev opholdet på Søgårdhus et vendepunkt. Som 10-årig flyttede hun og hendes søskende med deres mor og morens kæreste til Aabenraa. Men en hård barndom i København havde sat sine spor og Kia var hurtigt på vej ud på et skråplan. ”Hvis ikke jeg var kommet her, som 14-årig, var jeg endt på gaden tror jeg. Noget med stoffer og kriminalitet. Det var gået rigtig galt,” siger Kia. Men efter en hård indledning valgte Kia at tage imod den hjælp, hun blev tilbudt på Søgårdhus – og i dag er hun det man vil kalde en vaskeægte solstrålehistorie. Det første år på pædagogstudiet er næsten overstået – der mangler bare lige den sidste opgave – da vi møder Kia. Drømmen er at hjælpe andre. ”Jeg vil gerne arbejde inden for pædagogikken, fordi jeg kan se, hvor meget, det har hjulpet mig og andre unge. Og jeg ved det gør en forskel. Jeg vil gerne være socialpædagog, for jeg kan trække på mine egne personlige erfaringer,” lyder ambitionen fra Kia.

40


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

På rette spor Der skulle nogle hårde måneder til før Kia faldt til på Søgårdhus. At flytte hjemmefra som 14-årig og pludselig skulle dele hjem med en masse fremmede unge, var ikke så nemt. Men skibene og den nære relation til Hvis ikke jeg pædagoger var kommet her, og lærere, betød, at hun var jeg endt på snart var på gaden tror jeg rette spor.

”Der gik ikke så lang tid, før jeg følte, at det var mit andet hjem. For pædagogerne er det ikke bare et arbejde, man føler virkelig, at de gider en – og det var vigtigt for mig. Man får en tæt relation og føler sig tryg ved dem,” fortæller Kia. Det maritime kom også hurtigt til at betyde meget. Og det er en interesse Kia holder fast i selvom hun lige så stille er på vej helt ud af skolens system. De sidste fire år har hun været i efterværn, men det er slut nu – og Kia er da også for længst flyttet i egen lejlighed. ”Jeg tror, jeg er klar til at tackle de udfordringer, der kommer,” fastslår hun.

SPIL DIG IND I DEN DIGITALE VERDEN DOWNLOAD DIGISAFE GRATIS fra App Store og Google Play

En app med læringsspil om: Få mere at vide om DigiSafe: Det digitaliserede offentlige Danmark facebook.com/digisafeapp E-handel  digisafe.dk Sociale medier En hjælpelinje LIGEVÆRD har udviklet DigiSafe

41


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

Inklusionseftersyn:

Realiseringen af a Ministeren for børn, undervisning og ligestilling har nedsat en opfølgningsgruppe, der skal sikre, at anbefalingerne fra inklusionseftersynet bliver ført ud i livet på landets skoler. Ministeren har dog allerede sammen med KL realiseret flere af ekspertgruppens anbefalinger. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby har etableret en opfølgningsgruppe, der skal være med til at understøtte, at anbefalingerne fra inklusionseftersynet når helt ud i klasseværelserne. Det var en af de 96 anbefalinger, som ministeren modtog fra den ekspertgruppe, der gennemførte eftersynet.

:: foto: Simon Fals, Politiken ::

Ministeren har dog allerede realiseret flere af ekspertgruppens anbefalinger. Med den netop indgåede aftale om kommunernes økonomi er anbefalingen om at afskaffe 96 procent-målsætningen allerede realiseret. I aftalen med kommunerne er det fremhævet, at arbejdet med at skabe inkluderende læringsmiljøer i højere grad skal tage udgangspunkt i det enkelte barn og i målet om at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn.

NSV

Beskæftigelses– og Aktivitetscenter Fabriksvej 78 4700 Næstved www.n-s-v.eu

”Jeg er glad for, at regeringen sammen med KL og de øvrige parter, interessenter og praktikere kommer hurtigt i gang med at arbejde for, at anbefalingerne fra ekspertgruppen bliver til virkelighed. Vi har et godt afsæt i kommuneaftalen, og jeg indleder snarest muligt drøftelserne med folkeskoleforligskredsen om de foreslåede lovændringer. Det er afgørende, at alle børn lærer og trives i skolen, og opfølgningsgruppen får derfor en central rolle i forhold til at holde os på sporet med at understøtte og inspirere både ministeriet, kommuner og skoler,” siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby. Opfølgningsgruppen består af folkeskolens parter, interessenter og praktikere fra skolens hverdag, og gruppen får til opgave

Studentereksamen for unge med

AUTISME / ASPERGERS SYNDROM Paderup Gymnasium optager i foråret 2016 en ny årgang på den særlige gymnasielinje for unge med autisme / aspergers syndrom.

Hos os er der plads til forskelligheder! Individuelle uddannelsesforløb kombineret med vores værksteder

Der optages 12 elever i klassen. Der er tale om et 3-årigt gymnasieforløb, som fører frem til en almen studentereksamen (stx).

STU UNG Metal Snedkeri Landbrug Pedel/service Køkken/kantine

Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse For dig der vil mere...

42

Apollovej 64 • 8960 Randers SØ • Tlf. 8641 6677 www.paderup-gym.dk


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

anbefalingerne er i gang at understøtte, at anbefalingerne fra inklusionseftersynet kommer i spil i kommuner og på skoler. Gruppen skal også rådgive Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i forhold til opfølgning på anbefalingerne på dette niveau og følge den overordnede opfølgning på anbefalingerne og støtte arbejdet med inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber i folkeskolen.

Opfølgningen på anbefalingerne skal understøtte, at lærere og pædagoger oplever, at de lettere får sparring og hjælp til at løfte opga-

ven. Og at der hurtigere sættes ind i forhold til de elever, der mistrives og ikke udvikler sig fagligt.

Inklusionseftersynet er kommet med en række konkrete anbefalinger til ministeriet om bl.a. ændret lovgivning, der understøtter inkluderende læringsmiljøer og til, hvordan kommunerne og skolerne kan håndtere udfordringerne i praksis. Der er for eksempel anbefalinger til, hvordan inkluderende læringsmiljøer kan fremmes, hvordan der kan arbejdes med en tidlig indsats, hvordan der løbende kan følges op på ressourceanvendelsen, og hvordan der kan skabes synlighed om de prioriterede indsatser. Det er blandt andet disse anbefalinger, gruppen skal bidrage til at følge op på.

Find Ud i Fremtiden på Facebook, og følg med i, hvad der sker på messerne og hele specialområdet. Så er du altid opdateret. Vi ses!

på Like os k o Facebo

facebook.com/udifremtiden 43


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

SPECIALISTERFARING På Instituttet for Blinde og Svagtseende (IBOS) i Hellerup har man i snart mange år specialiseret sig i at arbejde med mennesker med synshandicap, hvoraf nogle i tillæg også bærer på andre vanskeligheder. For flere af stedets kursister har den særlige viden og erfaring betydet hele forskellen for deres livskvalitet :: Af Christina Qvistgaard :: Som synshandicappet kan det være mere end overordentlig vanskeligt at finde job eller praktikplads. Der er måske lidt ekstra udfordringer ved at integrere en blind eller svagtseende på arbejdspladsen, eller fordomme spænder ben for forsøget. Blandt andet derfor har man brug for et sted som IBOS, der gennem fx STU-forløb og et nyt tilbud kaldet IBOS Ung Uddannelse og Beskæftigelse, afklarer deres elever/kursister i forhold til fremtidig beskæftigelse. ”Vores kursister har helt særlige forudsætninger i forhold til, at de typisk ikke har haft fritidsjob eller været i praktik,” lyder det fra STU ansvarlig Marianne Mikkelsen. ”Det er formentlig pga. deres synshandicap, som er specielt i forhold til omverdenen. Man har må-

LevAs Beskæftigelseshus Afdelinger på Østerbro, Amager og Odsherred

Damsgaarden STU i Nordsjælland kan også rumme dig, der har brug for ro, overskuelighed og hjælp til at kommunikere

STU-Linjer NYT! Ølbryggerlinje

Vi har landbrugsdyr, vi dyrker have og arbejder i køkken

Vi arbejder med kommunikation, kultur og natur. Vi har også botilbud, ressource forløb, rideterapi og beskæftigelse.

Mvh Carsten Ørting Andersen Pædagogisk leder

Damsgaarden Hillerødvejen 85 3250 Gilleleje

44

Tlf: 3221 0007 mobil 5290 0584 www.dagtilbuddet-damsgaarden.dk

Gamedesign

Mediehus

Handyman

Café

Butik

Urban gardening

Kreativt værksted/design

www.levas.dk

”LevAs er et liberalt bevis på, at private virksomheder fungerer meget bedre end offentlige”

Find os på Facebook

- Studerende hos LevAs

”LevAs har nogle tilbud som rummer lidt udover det sædvanlige. De har en indgangsvinkel, hvor de går meget op i den enkelte, og når man som kommune kan se at de unge bliver så selvhjulpne som de gør, så giver det mening” - UU-vejleder STU

Stand nr. 42

LevAs

LevAs ApS , Classensgade 31, 2100 KBH Ø, Hanne Nyström, Tlf: 30692963, Mail: hanne.nystroem@levas.dk


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

er altafgørende ske problemer med at fragte sig selv eller finde toilettet, så det kræver en ekstra indsats.”

vanskeligheder, kan det være svært at gennemskue, hvad der er behov for.”

Afklaring

Vigtigt at der findes steder som dette

Når man fra IBOS sender kursister ud i praktik, følger der en medarbejder med. Mange gange gennem hele forløbet, andre gange som intro. Med specialisterfaring kommer muligheden for at gennemskue, hvilke hjælpemidler eller forholdsregler kursisten har brug for, for at gennemføre. Samtidig er det vigtig, at IBOS som specialister introducerer praktikpladsen til det at have et synshandicap og hvad det betyder i den konkrete sag. ”Vores nye forløb giver en ekstra mulighed for at afklare kursisterne,” fortæller teamleder Ditte Lise Juul Pedersen. ”Før har man manglet en idé om, hvad der skulle ske efter STU, og man har manglet erkendelse af, at det kræver en helt særlig indsats at afklare elever med synshandicap, specielt når det er i kombination med andre handicaps. De skal et sted hen, hvor der bliver taget højde for deres udfordringer og nogle gange kan løsningen være enkel. Det kan være noget så simpelt som en lup, hvis man skal klare at stå i butik. Uden viden om de konkrete

En af de kursister, der har nydt godt af IBOS specialistviden er 23-årige Gül Simsek. Da hun efter nogle barske år i folkeskolen, startede på STU i Hellerup, blev det hurtigt opdaget, at hun ikke alene var svagtseende, men også havde store problemer med hørelsen. I folkeskolen var hun blevet stemplet med betegnelsen generelle indlæringsvanskeligheder, men det dækkede altså over uopdagede problemer. ”IBOS har betydet rigtig meget for mig,” fortæller Gül, der modvilligt blev udstyret med det høreapparat, hun i dag er meget glad for. ”Det er vigtigt, at der findes steder som det her, der specialiserer sig. Jeg vidste jo ikke præcis, hvad mine problemer var, før jeg kom her. Jeg er i forvejen et genert og tilbageholdende menneske, men her er jeg blevet løst meget op.” Så meget, indskyder Marianne Mikkelsen, at Gül bl.a. har stået på scenen som hovedrolleindehaver i IBOS årlige teaterproduktion.

Fleksjob Til trods for, at Gül i den grad blomstrede op gennem sine 3 år som STU elev på IBOS, valgte hendes hjemkommune at sætte hende i et afklaringsforløb et andet sted, da ungdomsuddannelsen var overstået. Og det var lige ved at slå Gül helt tilbage til start. ”Jeg kom et sted hen, hvor de ikke havde erfaring med svagtseende, og de sendte mig i værksteder med arbejdsopgaver, jeg bare ikke kunne klare,” fastslår hun. Det lykkedes Gül og IBOS at få hende tilbage til Hellerup, hvor hun i dag er i praktik som receptionist på instituttet. En praktik, der hvis alt går vel, gerne skulle føre til et fleksjob. ”Da jeg fik lov til at komme tilbage hertil, blev jeg helt vildt glad. Jeg ved slet ikke, hvad jeg ville have lavet, hvis jeg ikke var her,” slutter Gül.

45


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

SIND UNGDOM PÅ FOLKEMØDET -

:: Maja Einfeldt Molberg Kommunikationsansvarlig, SIND Ungdom :: – Eller, det stemmer ikke helt. Vi har været der før, men i år var det første gang som en selvstændig organisation. SIND Ungdoms medlemmer stemte nemlig i marts måned for, at vi skulle gå fra at være en aktivitet under Landsforeningen SIND til at være en selvstændig organisation. Det gjorde vi i enighed med Landsforeningen med det formål at forløse det behov og potentiale for ekspansion, der er i vores klubber.

Det var planen at høre debatter hos Dansk Ungdoms Fællesråd og Det Sociale Netværk omkring fremtidens fællesskaber for unge, og det store fokus på at skabe robuste børn. Men det rakte min Folkemøde-novicestatus og manglende stedsans ikke til (jeg var så lost).

Til gengæld var det første gang, at jeg som udsendt og kommunikationsansvarlig for SIND Ungdom – og I det hele taget – var på Folkemøde. Så på mange måder var alt alligevel nyt. Jeg hedder Maja, forresten.

På Folkemødets 3. dag vågnede jeg op i et sommerhus ved Dueodde sammen med gode folk fra Københavns hovedbibliotek, som havde stillet en seng til rådighed. Det meste af dagen gik med at netværke med forskellige organisationer og suge til mig af den helt specielle ånd, der var på Bornholm. Der var så meget god vilje tilstede i Allinge, og man fik en

PÅ (U)SIKKER GRUND Første dag gik med at rejse, og det samme gjorde morgenen på 2. dagen, da det smukke bondehus, der gav ly den første nat, lå i det ejeren omtalte som: “her hvor selv Bornholmerne synes, at det er på landet”. Det var nogle kilometer uden for Østermarie. På trods af en manglende stedsans og lidt ekstra kilometer i benene fik jeg på Folkemødets 2. dag både hilst på de gode folk fra ’En Af OS’, overværet en spændende debat om dannelse i uddannelse i Finansteltet og tilset et hav af andre spændende organisationer.

46

Til gengæld nåede jeg forbi Landsforeningen SINDs telt til reception og fik hilst på formanden, Knud Kristensen og de søde frivillige i teltet der.

SAMMEN OM AT STÅ BAG DE SÅRBARE UNGE


Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

T - FOR FØRSTE GANG helt klar følelse af, at det er muligt at ændre noget. Efter middag vendte jeg snuden mod København igen. Med mig hjem havde jeg – ud over dejligt ømme ben og gode minder på nethinden – det jeg var kommet efter. Nye gode kontakter og idéer til at styrke SIND Ungdoms arbejde for psykisk sårbare unge i fremtiden, fornyet fightervilje og en endnu større tro på noget af det, der ligger os meget på hjerte hos SIND Ungdom. At vi som organisationer skal stå sammen om at hjælpe de unge FAKTA OM SIN D UNGDOM sårbare på den bedst SIND Ungdom arbejder for, at mulige måde! ingen unge når de

eller deres næ skal føle sig ale rmeste rammes ne, Det gør de ved af psykisk sårb at åbne lokale arhed. klubfællesskab er for unge psyk sårbare mellem isk 16 og 35 år. SIND Ungdom har i dag 7 klubb er. På sig t vil or gerne have en ganisationen klub i alle lande ts 98 kommun er. Læs mere på sin dungdom.dk

SPECIALCENTER ROSKILDE (SCR) UNGDOM

SPÆNDENDE PRAKTIKFORLØB MATCHMAKING – RETTE ELEV I RETTE VIRKSOMHED

På Specialcenter Roskilde (SCR) får du en uddannelse, som har sit udgangspunkt i hvad du selv kan og hvilke ønsker du har. Vores mål er at give alle unge på Specialcenter Roskilde færdigheder og viden til at få et liv, hvor de kan klare sig selv så godt som muligt. Alt efter hvad du kan, hvad du har brug for og hvad du ønsker, finder vi et tilbud, der passer til dig på en af Specialcenter Roskildes linjer.

Specialcenter Roskilde (SCR) Ungdom Sognevej 50, Gundsømagle 4000 Roskilde Tlf. 4631 7260 scr.ungdom@roskilde.dk

SAMMEN SKABER VI MENING OG

AKTIVT NÆRVÆR

FREMTIDSLINJEN

47


UDDANNELSESMAGASINET – for unge med særlige behov

MARTS 2016

Læs magasinet online på ua.dk

Vi vil gerne vise de unge, at uanset ud-

Uddannelsesmagasinet er ligeledes

fordringer, findes der andre, som en selv.

messemagasin for Ud i Fremtiden

Magasinet har også fokus på det gode

messerne, så alle udstillere, annoncører

arbejde, der bliver gjort af skoler, institu-

og de besøgende kommer i bedst mulig

tioner, lærere og pædagoger.

dialog.

NYHEDER, BAGGRUNDSSTOF OG GODE HISTORIER – fra de unge, institutioner og berørte parter inden for specialområdet.

Uif2016 messemagasin web  

Unge med særlige behov, uddannelse, uddannelsesmesse, autisme, adhd, handicap, handicappede, unge, specialuddannelse, diagnoser, magasin, ST...