Magasinet for unge med særlige behov - Sommer 2019

FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV U

SOMMER 2019 SOMMER 2019

MAGASINET K D .

N E D I T DIFREM

FV2019

LÆS ARTIKLERNE: • Her er det et plus at være nørd • Kadetter har igen indtaget Kronborg • Virksomhed i pædagogiske rammer • Et trygt sted for psykisk sårbare unge • Børn med epilepsi "springer ud i fremtiden"

” Jeg ringer lige til Frede...

INDHOLD ...og hører om du kan komme med” IDEN T M E R F I UD

.DK

SI DE

SI DE

Det var præcist sådan ordene faldt, erindrer Isakur Johannessen om første Velkommen gang han bekendtskab med UFL. Siden er han blevet næstformand i 3 stiftede den lokale afdeling af UFL som bestyrelsesmedlem for UFL på landsplan. Her er et portræt af et ungt, imødekommende og engageret menneske.

Folketingsvalg 2019 - hvilke partier vil gøre noget for handicap-området ?

5

/Tekst og Foto: Peter Christensen

SI

DE

SI DE

SI DE

SI DE

SI DE

”Bare rolig. Hun er bare sådan en lille Isakur havde anrettet et fint morgenbomuldshund,” fortæller Isakur. bord med rundstykker, pålæg, juice, kaffe er”Hun populær i erhvervslivet Isakur, som er en AspIT-uddannelsen høj fyr, og en lille er 4 måneder gammel og skal og en morgenkage, som faldt på et rart gøende hund, var velkomstkomiteen bare lige gø lidt.” sted efter køreturen fra Aarhus til Esbjerg. denne torsdag formiddag.

Det skulle vise sig, at det lille kræ - Jeg har lært hjemmefra, at når der På cafeen Kadetten laver man ikke perleplader, men rigtig virksomhed med navnet Fluffy ikke mente at være kommer gæster, skal der ikke mangle hvem som helst. Skønt sin unge alder noget, siger en smilende Isakur om så han snarere sig selv som borgmeopdækningen.

Lille Vildmose driver hotel integrererog sigskulle med give lokalmiljøet sterenog i lejligheden sit besyv med og sætte tingene på plads.

Disse linjer blot for at sætte rammen for en hyggelig og rar snak med Aalborg Specialhøjskole skaber trygge rammer for psykisk sårbare unge Isakur Johannessen, og fordi de også Det store vendepunkt kom, da Isakur startede på Finderup Efterskole. Her blev fortæller en del om hvem Isakur er der taget hånd om hans ordblidhed, og som menneske. Jeg på min side er han oplevede, hvordan en skole og lærere ikke epilepsi vant til at blive så fornemt beBørneskolen på Filadelfia rådgiver om at tackle en hverdag med også kan være. I dag har gennemført en værtet, når jeg er ude at interviewe, uddannelse som pedel og ser lyst og forsom jeg blev den formiddag. trøstningsfuldt på fremtiden.

8

14 20 24 28

MARJATTAS STU

2 38

En treårig uddannelse med fokus på musiske, kunstneriske og håndværksmæssige færdigheder.

Marjatta

Socialt samvær i et stort ungdoms miljø, mange årstidfester og udflugter.

4733 Tappernøje

På Marjattas STU kommer vi hinanden ved, vi lægger vægt på at hver elev bliver set, hørt og forstået.

marjatta@marjatta.dk

UD IsFREMTIDEN pe c i al ko m pa s s e t

Strandvejen 15

Tlf. 5596 5119

« t i lba g e til ind ho ld ti dhold

marjatta.dk

»

Velkommen til

Magasinet for unge med særlige behov Her i sommerhalvårets udgave af magasinet Ud i Fremtiden, har vi samlet endnu en række interessante artikler om steder, hvor det er lykkedes at få STB (Særlig Tilrettelagt Beskæftigelse) til at fungere i den virkelige verden. Det er skønt at se, at stadig flere STU-uddannelser bliver et naturligt springbræt til en fremtidig beskæftigelse. Desværre er det stadig kun omkring halvdelen af unge med handicap der får en ungdomsuddannelse, viser en ny analyse.

Danskerne skal som bekendt til valg den 5. juni og der er nok mange der er i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds. Utroligt nok ser det ud til at handicapområdet endnu engang bliver placeret langt nede på listen over valgtemaer. Det er skuffende men forhåbentlig kan det stadig nås, hvis vi sammen får råbt vores politikere op. Og det er virkelig nødvendigt, ikke mindst når vi kan se at stadig flere kommuner prøver at skære yderligere ned på området og antallet af klagesager der bliver omstødt fordi kommunerne ikke har overholdt loven, fortsat bare stiger.

Midt i det hele kommer så overvejelserne om at lukke Regionsrådene, som driver mange sociale institutioner. Der er udfordringer nok at tage fat på.

Fra vores egen lille andedam kan vi glæde os over at have rundet 4.000 følgere på vores Facebook-side "Ud i fremtiden"– det betyder at vores budskaber kan nå langt ud når vi sammen har noget på hjertet – fx omkring nogle af ovennævnte udfordringer.

Rigtig god sommer til alle!

Kronborg slot danner de smukke rammer for en af artiklerne om STU og Særlig Tilrettelagt Beskæftigelse i denne udgave.

UDGIVER

Forlaget KSI Lille Stationsvej 11 4681 Herfølge Telefon: 5627 6444 www.udifremtiden.dk www.facebook.com/ udifremtiden

REDAKTION

Ansvarlig udgiver og redaktør: Kim Ingwersen ksi@ksi.dk Journalister i denne udgave: Jacob Kongsmar Jørgensen, Sidsel Kloster og Mona Østerlund.

ANNONCER Forlaget KSI

LAYOUT

Grafikeren.nu v/ Lars Stobberup

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

3

Kort nyt I Presseklip I Landet rundt KØBENHAVN

KØBENHAVN

NÆSTVED

Fyringer af STU-vejledere vil ramme de allermest sårbare unge

Flere børn med behov for specialundervisning fører til besparelser i København

Forældre i oprør: Besparelser rammer børn med særlige behov

Politikerne på Københavns Rådhus har besluttet, af UU København skal spare fem millioner kroner, svarende til ti stillinger. Kommunen planlægger bl.a. at skære halvdelen af STU-vejlederteamets stillinger væk. Sker det, vil det ramme nogle af de mest sårbare i uddannelsessystemet, advarer vejlederne.

AALBORG Aalborg Kommune vil halvere antallet af specialelever og i stedet inkludere dem i almindelige klasser. Det møder kritik fra forældre til børn med særlige behov.

I København fik 237 flere skolebørn end beregnet sidste år brug for plads på en specialskole eller særlig støtte i skolen eller i et dagtilbud. Det koster kommunen 33 millioner kroner ud over det budgetterede, skriver Politiken. Da København samtidig har fået over 700 flere elever i folkeskolen end beregnet, især fordi en mindre andel går i privat-og friskole, skal skolerne og en række dagtilbud til skolebørn i år spare en procent.

Flere børn med særlige behov skal ud af specialklasserne og ind i de almindelige folkeskoleklasser i Aalborg Kommune.

I hvert fald hvis det står til politikerne.

Helt konkret ønsker politikerne at halvere antallet af elever, der går i specialtilbud, og i stedet inkludere dem i almindelige skoleklasser. Kommunen står nemlig til et underskud på 45 millioner kroner om tre år, hvis stigningen i antallet af specialelever ikke standses.

Efter sommerferien lægges en række klasser sammen på Kobberbakkeskolen.

Det gælder også SIAA-klasserne, (Struktur, Inklusion, Autister og Almenelever) på afdeling Sct. Jørgen, hvor almene elever undervises sammen med normalt begavede elever med autisme og her frygter forældrene for børnenes trivsel.

Når klasser lægges sammen betyder det i praksis, at antallet af elever i hver klasse stiger - til maksimum 28 elever i hver klasse. Siden SIAA-klasserne blev oprettet i 2017, har det været en daglig udfordring at få klasserne til at fungere.

Men med en vedholdende indsats fra lærere og pædagoger og en solid forældreopbakning er det blevet en succes, mener forældregruppen.

Som det er nu, må der maksimalt være 16 elever i hver SIAA-klasse, hvoraf de fire er børn med en grad af autisme. For at kunne drive skoletilbuddet videre i kommende skoleår vil der fremover være op til 20 elever i SIAA-klasserne - heraf fire til fem elever med særlige behov.

Det fremgår af det brev, som skoleleder Klaus Da Cunha sendte ud til forældre på de berørte årgange lige inden påske.

Det bekymrer flere forældre til børn i de pågældende klasser.

Kilde: sn.dk

POLITIK

UDDANNELSE

Gennem det seneste halve år har Dansk Handicap Forbund oplevet en stigende mængde sager vedr. frakendelse af dækning af merudgifter til mennesker med handicap. I starten af april var landsformand Susanne Olsen og formand for RYK (Rygmarvsskadede i Danmark) i foretræde hos Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg. ”Vi er trætte af kommunernes kreativitet på det her område”. Udtaler Susanne Olsen fra Dansk Handicap Forbund, efter hun og formanden for specialkredsen RYK har præsenteret en problemstilling, som rammer stadig flere medlemmer i forbundet. Susanne Olsen mener mest af alt det ligner en spareøvelse fra kommunerne, og det er desværre ikke første gang, det sker. Medlemmerne af Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg tog imod bekymringen med stor forståelse og mange spørgsmål, og Dansk Handicap Forbund og RYK kommer i den kommende tid til at følge op med yderligere information til medlemmerne, så tendensen kan blive stoppet.

HANDICAPTILLÆG TIL ELEVER PÅ ERHVERVSUDDANNELSER OG HØJERE FRIBELØB

Kilde: danskhandicapforbund.dk

4

UD I FREMTIDEN

Uddannelses - og forskningsminister Thomas Ahlers kom tiligere på foråret med en god nyhed til gavn for unge med handicap.

Elever med handicap på landets erhvervsskoler får nu mulighed for at modtage handicaptillæg, ligesom eleverne med handicap på blandt andet universiteterne har været vant til.

2019

Folketingsvalget

Kandidattest uden spørgsmål om handicapområdet Både DR og TV2 har som sædvanligt lavet en Kandidattest og vi har kikket deres spørgsmål igennem for at finde ud af om de kan bruges som en guide for de af vores læsere der har fokus på handicap- og socialområdet.

Af DR’s 25 spørgsmål var der ingen der havde bare lidt med særlige behov eller handicap/socialområdet at gøre, dog kunne man tage stilling til eventuel lukning af Regionsrådene. De øvrige spørgsmål havde andre ”vigtige emner” som fx afgift på oksekød og cigaretter, fri hash, ophævelse af burka-forbud og bevillinger til kongehuset, men altså ingen spørgsmål indenfor social- eller specialområdet.

På TV2’s kandidattest kunne man vælge at prioritere 2 emneområder som fx socialpolitik, børn og unge eller skole og uddannelse, så det prøvede vi og her kom bl.a. spørgsmål som inklusion i folkeskolen og lange skoledage frem, men det var også det hele.

Løkke vil lukke regionsrådene Regeringen går til valg på at ville lukke Regionerne.

Regionerne står bl.a. for drift af en række institutioner for udsatte grupper og grupper med særlige behov på social- og specialundervisningsområdet og inden for psykiatrien. Hvad der konkret skal ske med disse institutioner og om de skal overgå til de respektive kommuner er der ikke kommet meget frem omkring.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Det danske uddannelsessystem og især folkeskolen har igennem en lang årrække svigtet store grupper af børn og unge.

Vi har nordisk rekord i andel af unge, som ikke har en ungdomsuddannelse som 21-årige. 40 procent står uden ungdomsuddannelse. I Sverige er det 20 procent. 70.000 unge i Danmark havner i den uddannelsesmæssige restgruppe, det vil sige, at de som 30-årige hverken er færdige med en ungdomsuddannelse.

Det kræver et nyt stærkt fokus på specialpædagogikken hos den almindelige danske folkeskolelærer.

Og i den kommission, der skal rådgive politikerne om en ny læreruddannelse.

Kommentar i nyhedsbrevet Mandag Morgen:

➜ MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

5

Hvad siger de politiske partiers handicappolitik?

Handicap og unge med særlige behov bliver tydeligvis heller ikke denne gang et hovedtema i valgkampen. Vi må nok konkludere at der skal en grundigere gennemgang af de enkelte partiers program til for at finde noget konkret for os der interesserer sig for unge med særlige behov og deres familier. Så det har vi gjort, og her er hvad vi fandt.

Liberal Alliance:

• Borgerne skal sikres mere frihed – også for mennesker med handicap.

• Fritvalgsordninger skal fremmes.

• Hver eneste borger skal vurderes individuelt og og helhedsorienteret.

• Ledsagerordningen skal reformeres.

• BPA-ordningen skal udbredes.

• Borgeren skal altid inddrages i sagsforløb.

Enhedslisten:

• Retssikkerhed uanset alder og handikap • Hjælp til et aktivt og ligeværdigt liv • Lukning af Regionerne sender udsatte børn og mennesker med handicap ud i en voldsomt utryg fremtid

Det Konservative Folkeparti:

• Et bedre og mere næstekærligt samfund • En styrket indsats over for samfundets mest udsatte borgere • Vi skal have fokus på de mest udsatte

Nye Borgerlige:

• En hånd under de svageste • Skattebetalt sundhed og uddannelse • Vil give familierne og civilsamfundet mere økonomisk frihed til at drage omsorg

6

UD I FREMTIDEN

Alternativet:

• Folk skal kunne få den hjælp de har brug for, uanset hvilken del af systemet de er i kontakt med • Alle skal have mulighed for at deltage i arbejdsfællesskaber • Nye helhedsorienterede løsninger, der målrettet løser sociale udfordringer

Socialistisk Folkeparti:

• Handicappede unge skal ikke tvinges på institution når de fylder 18 • Stop kassetænkning på handicapområdet • Arbejdet med inklusion i folkeskolen må ikke bliver en spareøvelse • Specialtilbud er fortsat nødvendige i kommunerne • Borgere med et psykisk handicap skal have de samme rettigheder som borgere med fysiske lidelser

Dansk Folkeparti

• Borgeren må på intet tidspunkt føle sig som en byrde • Handicappede, uanset hvor de bor i landet, skal have et trygt og værdigt et liv • Det er velfærdssamfundets opgave at sikre, at der altid er et sikkerhedsnet under de svageste

Socialdemokratiet:

• Gode dagtilbud gør især en forskel for udsatte børn • Psykiatrien skal have et markant løft • Der skal være plads til alle i det danske arbejdsfællesskab

Det Radikale Venstre:

• Sikre, at udsatte børn og unge får bedre og mere lige muligheder • Folkeskolereform med et stærkt socialt sigte • Vil give flere danskere mulighed for at tage en uddannelse og deltage på arbejdsmarkedet

Venstre:

• Flere mennesker med handicap skal være en del af fællesskabet • Den sociale indsats skal navnlig komme de særligt udsatte grupper til gode • Ingen skal på forhånd opgives eller parkeres på passiv forsørgelse

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

7

AspIT-uddannelsen for unge, der er vilde med IT, er populær i erhvervslivet.

En stor del af dem, der har taget uddannelsen, får arbejde i IT-branchen.

Af Mona Østerlund Førhen var han ikke til at få ud af sengen og få af sted om morgenen, men pludselig er han den, der står først op og kan næsten ikke vente med at komme i skole.

Den slags beretninger fra undrende forældre hører de jævnligt på landets 10 AspIT-afdelinger, og det viser ifølge uddannelseschef Ole Bay Jensen, hvor stor betydning det kan have, når unge med en diagnose inden for autismespektret får mulighed for at tage en uddannelse, de brænder for og får lov til at engagere sig i et område, der giver mening for dem.

AspIT er en del af Danske Erhvervsskoler og er en uddannelse for unge, der er vilde med IT, og som har det, man på AspIT kalder for “fokuseret talent”. Uddannelsen sigter målrettet mod, at de unge bagefter skal ud og have job i IT-branchen, og det lykkes i stor stil. Efter endt uddannelse er 80 procent enten i job eller i gang med en videregående uddannelse.

Med en IT-branche, der allerede nu higer efter kvalificeret arbejdskraft og forventer decideret mangel på medarbejdere i fremtiden, er der gode udsigter for de elever, der afslutter et treårigt STU-forløb på AspIT.

nørd

Her er det et plus at være

Nogle af vores afdelinger melder om, at alle de elever, der slutter her til sommer, har job bagefter fortæller Ole Bay Jensen.

Under uddannelsen er eleverne i praktik, og det er typisk i de virksomheder, eleverne efterfølgende får job, fordi de under praktikken har vist sig at have nogle af de kompetencer, IT-branchen har brug for. En COWI-undersøgelse fra sidste år viste, at praktikstederne vurderer eleverne som kompetente; at deres arbejde er af høj kvalitet, og at de er værdiskabende for virksomhederne.

8

UD I FREMTIDEN

Hver af de 10 AspIT-afdelinger har kun få elever, så det er et overskueligt og trygt miljø at være i.

➜ MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

9

Det treårige uddannelsesforløb bliver tilrettelagt individuelt, så det passer til den enkelte elev.

Elitær uddannelse AspIT-uddannelsen er ikke for alle. Eleverne skal kunne læse og skrive dansk, være gode til at forstå engelsk og have en god logisk sans.

“Desuden bruger vi ret meget energi på at sikre os, at AspIT virkelig er det rigtige for de unge, der søger, og derfor har vi først en ret grundig visitationssamtale med den unge, og vi tilbyder

Vi vil sikre, at det kun er dem, der virkelig passer til uddannelsen, der kommer ind. også et gratis seks ugers afklaringsforløb, hvor den unge kan prøve at se noget af den undervisning, han skal igennem på de tre år. Vi vil sikre, at det kun er dem, der virkelig passer til uddannelsen, der kommer ind. På den måde er vi et elitært tilbud, fordi vi benhårdt går efter, at uddannelsen skal føre til varig beskæftigelse”, forklarer Ole Bay Jensen.

2-årig HF for unge med AUTISME Aalborg Katedralskole

Denne ungdomsuddannelse skal ruste den unge bedst muligt til en efterfølgende kompetencegivende uddannelse, til deltagelse på arbejdsmarkedet og til voksenlivet generelt. Der tages udgangspunkt i den unges ressourcer for at sikre størst mulig udbytte af undervisningen.

• Der optages maksimalt 12 elever.

• Eleverne har eget klasselokale og opholdsrum beregnet til mindre pauser.

• Undervisningen foregår hovedsageligt i stamklassen, undtaget er fagpakke- og valghold.

• Der afholdes ugentlig mentorsamtale for at støtte eleven i uddannelsen.

• Klassens studievejleder har indgående kendskab til elevgruppen.

• Klassens lærere er efteruddannet til at undervise elever med ASF-udfordringer.

AALBORG KATEDRALSKOLE

Sct. Jørgens Gade 5 9000 Aalborg Tlf: 96313770 • www.aalkat-gym.dk

10

UD I FREMTIDEN

”Syv ud af 10 af vores unge vil gerne flytte hjemmefra, men det er stressende, og der betyder det meget at mentorerne kan arbejde sammen,” forklarer Benedicte Guts. ”Det hænger sammen med den grad af frihed, de også oplever, når de starter her hvor de

”Jeg tog kontakt til HF-In for at høre mere om kravene. Deres faglige krav, betyder bl.a., at 9. klassefagene skal være på plads, så der prøver vi at få eleverne op på niveau. Samtidig har vi Overraskende sociale • Landsdækkende treårig STU for unge samtaleforløb medmed eleverne” siger han.

Det faglige fokus Autisme er højt, men det er Spektrum Forstyrrelse (ASF).

For de faglige og boglige krav, er ikke som oftest ikke i det faglige, at udfor• Er en del af Danske Erhvervsskoler. de eneste eleverne skal kunne leve dringerne er størst. Gruppearbejde og • 10 fordelt udopover landet medkunne i alt gå i skole. til. De skal også sociale relationer kanafdelinger være udfordrencirka 300 elever.

De helt fundamentale aspekter som de, men eleverne er topmotiverede for kunne op tilpå tiden, at være en del af ungdomsmiljø.

• etUddannelsen er byggetatop i 18 møde moduler hverer lige så vigtige.

Ofte skal kastes seks uger. I et modul har eleven kun énder lærer ogrednings”Vi har rigtig meget på det socia- planker ud,modulet. inden eleverne overhovedet er ifokus samme klasseværelse i hele le,” siger Benedicte Guts. ”De bliver en når så langt.

• Uddannelsesforløbet tilrettelægges efter den del af en ungdomskultur her – og det enkelte elevs behov, så nogle fx er i praktik i op ”Vi har oplevet unge, der ikke har har overrasket os, hvor meget de søger til halvdelen af uddannelsestiden. været i skole i 1 ½ år. For er man først ungdomslivet. Og hvor meget, det er • Gennemsnitsalderen for elever 22 år.og90 procent røget ned ierhullet har prøvet de med til at fastholde dem på uddanneler mænd. forkerte ting for mange gange, er det sen. De er utroligt omsorgsfulde og svært at komme op igen. Mange af forstående overfor hinanden.” dem har kæmpe faglige huller, men Et ekstra led Lørdag den 7. september 10-15 er kan godt fra klare en uddannelse med den På CSU Egedammen i Hillerød har rette hjælp,” fastslår afdelingslederen. der åbent hus på AspIT-skolerne. den røde tråd i uddannelserne allerede Et HF-In forberedelsesforløb er ikke det været et tema i et stykke tid med tilbudpå www.aspit.dk.

Se mere samme som en sikker adgangsbillet til der spænder fra 9. – 10. klasseforløb ungdomsuddannelsen, men det er en til STU, fortæller afdelingsleder Lars rigtig god start, fortæller Lars Aaskov Aaskov Troelsen.

Troelsen og Benedicte Guts.

Så da HF-In åbnede dørene i Hillerød, /fotos: Lone Holst Holmgård, Sputnik var det oplagt at føje et ekstra led på.

AspIT

« tilbage til indhold

TA

Mange unge har allerede en mentor tilknyttet – og kan de to mentorer samarbejde, er det en kæmpe hjælp for de unge fx i forhold til at flytte hjemmefra. For flyvefærdigheden øges betragteligt i løbet af ungdomsuddannelsen.

får, og skal tage ansvar for deres egen uddannelse. Til gengæld får de en helt reel HF eksamen, som giver adgang til videregående uddannelse.”

K FA

Det danner et rigtig godt grundlag for mentorsamtaler, hvor der kan tages udgangspunkt i de ting, mentoren observerer,” siger projektlederen. ”Der bliver også sendt SMS, hvis man ikke møder op.”

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV specialko m pa s s e t

➜

11

9

hvor IT-branchen er jo et sted, nørd det er positivt at være en

“Når vi finder frem til, om det er softwarekonstruktion, teknik eller noget andet, den enkelte elev er særligt glad for, er der næsten ingen grænser for, hvor dygtige, de kan blive, og ITbranchen er jo et sted, hvor det er positivt at være en nørd”, siger han.

Rette elev til rette virksomhed Uddannelsens praktikvejledere gør meget ud af at finde de rigtige praktikpladser til eleverne. Det er helt individuelt, hvor meget praktik, eleverne har undervejs, men nogle er ude i en virksomhed i op til halvdelen af de tre års uddannelsestid. For at det skal blive en succes med praktikanterne fra AspIT, gør uddannelsesinstitutionen meget ud af at klæde virksomhederne på til at tage en praktikant med autisme.

Andet end IT Selv om eleverne på AspIT får lov til at nørde igennem med deres store IT-interesse og blive dygtige inden for det, skal de også lære meget andet under uddannelsen.

Skolerne arbejder en del med at understøtte elevernes personlige udvikling og hjælpe dem til at kunne gebærde sig i samfundet.

“Vi hjælper eleverne, så de kan klare sig som selvstændige voksne. I alt, hvad vi gør, arbejder vi meget med anerkendelse, respekt og værdighed, og vi forventer noget af vores elever”, siger uddannelseschefen.

Der kan fx være praktiske hensyn at tage. Som at eleven ikke kan sidde et sted, hvor han har ryggen til døren, eller at han ikke kan arbejde i et åbent kontorlandskab.

“Men ofte hører vi fra virksomhederne, at de er overraskede over, hvor lidt anderledes det er at have vores elever i huset end alle mulige andre. I IT-branchen er man jo i forvejen vant til, at nogle ansatte fx er meget introverte (indadvendte, red)”, siger Ole Bay Jensen.

For virksomhederne er det helt gratis at have en AspITpraktikant, og i en del tilfælde ender det med, at praktikanten efter endt uddannelse bliver ansat på almindelige vilkår på sit praktiksted.

12

UD I FREMTIDEN

“Vi gør meget ud af kun at tage elever ind, som kan magte uddannelsen”, siger uddannelseschef Ole Bay Jensen.

FÆLLESSKAB | FAGLIGHED | FORDYBELSE PLADS TIL ALLE | NYE VENSKABER | BO-TRÆNING GODT KAMMERATSKAB | SMÅ HOLD | NUL MOBNING

STU FORLØB MED DIG I FOKUS

Lille Vildmose er en produktionsskole for dig mellem 16 - 25 år, vi har botræning, STU, KUU og produktionsskole baseret erhvervsuddannelse. Lille Vildmose er et målrettet tilbud for uafklarede unge der endnu ikke har fundet en plads i det ordinære uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet.

Undervisningen på skolen er bygget op omkring skolens 10 værksteder. Det vil sige at eleverne indgår i den undervisning og produktion der er på værkstederne. Værkstedernes produktion er bygget om reelle produktioner, hvor læringen sker via deltagelse.

10 SPÆNDENDE VÆRKSTEDER

MOU HOTEL

Mou Hotel - en dynamisk kombination af hotel, kulturhus samt et moderne lærested for unge Vil du arbejde som kok, smørrebrød og catering, være tjener, eller kan du bare godt lide lave mad.

Eller kan du lide at arbejde pedel/ejendomsservice er Mou Hotel Måske lige noget for dig. – Du kan også komme i lære og afslutte med et svendebrev.

Du får grundlæggende kompetencer inden for bl.a.: Salg og kundekommunikation i detailhandlen. Butiksindretning, priser, økonomistyring, købmandsskab og forretningsforståelse. varer håndtering • Samt tilberedning og anretning af mad til egen kantine • Rengøring, rengøringsmidler, redskaber og udstyr, hygiejne, m.m.

DET BLÅ HUS Har du nogen spørgsmål, kan du altid kontakte os og vi vil svare dig hurtigst muligt.

Telefon 98 33 17 99

LILLE V LDMOSE PRODUKTIONSSKOLE

Bizonvej 17 • 9293 Kongerslev administration@kongprod.dk

Læs mere på www.kongprod.dk

HÅNDVÆRK MED HÅNDEN PÅ HJERTET

t et beskytte e r æ v e k ik Det skal jo r og laver e d id s n a m vor værksted, h bestemt. e n e L r e ig s perleplader,

Tekst og foto af Jacob Kongsmar

Kadetter har igen indtaget Kronborg Sidste år åbnede en ny café på Kronborg i Helsingør, som skal være med til at hjælpe unge med særlige behov. Her laves der ikke perleplader, men rigtig virksomhed.

Det gamle renæssanceslot, Kronborg, som bl.a. har lagt kulisse til Shakespearefortællingen Hamlet, har siden 1500-tallet åndet af liv fra de dengang mange hundrede udstationerede soldater. Bl.a. fra officerelever, de såkaldte kadetter, som blev uddannet i Kronværksbyen. Selvom de sidste soldater officielt forlod stedet i 1991, kan de 800.000 årlige besøgende stadig møde kadetter ved slottets eneste Café, Kadetten.

14

ste gæst, så er Kadetten alligevel meget anderledes. Caféen drives som en socialøkonomisk virksomhed og har til formål at hjælpe unge med særlige behov videre i livet. Lene Lissau, som er idekvinden og direktøren bag Kadetten, ønsker at gøre det tydeligt, at de unges STU-forløb (Særligt Tilrettet Uddannelse) på Kadetten skal give mening.

Ingen perleplader

Det skal jo ikke være et beskyttet værksted, hvor man sidder og laver perleplader, siger Lene bestemt.

Selvom Caféen ligner en hvilken som helst anden cafe, og at menukortet tilbyder anretninger til selv den mest økobevid-

Derfor er projektet bundet op på en kommerciel forretning, så de unge føler, at de faktisk er med til at løfte en vigtig opgave.

UD I FREMTIDEN

K FA TA Der var i 2018, 283 registrerede socialøkonomiske virksomheder (RSV) i Danmark (Kilde: Erhversstyrelsen) Kadetterne arbejder altid sammen med en uddannet faglærer Caféen Kadetten åbnede i marts 2018 Kadetten har en Køkken & Café-, Service-, Gartner & Håndværk- og Produktionslinje Det 3-årige STU-forløb på Kadetten afsluttes med en stribet hue Alt overskud går til at skabe arbejdspladser til unge med særlige behov

Kadetten bruger økologiske afgrøder fra de gamle soldaterhaver. Soldaterne kunne før henne passe haverne, mens de holdte vagt ved kanonerne.

Hjemmeside www.kadetten.dk

➜

Ud i Fremtiden - bogen for unge med

2019

SJÆLLANDSFESTIVALEN særlige behov

”Ud i fremt iden – bogen for unge med særlige behov heder ne for uddan ” handl er om mulig nelse og beskæ ftigel se for den funkt ionsn edsæ store grupp e unge ttelse r, der ikke med har helt den samm for ungdo msud e vifte af mulig danne lser som heder de fleste har.

Det er mege t vansk elige valg om uddan skæft igelse, der nelse, bolig og skal træffe s af senere også beden unge, som ældre ne. Og der regel samm en er en jungl e af med forbeste mmel ser rundt i. og regle r, man skal finde Grupp en af unge med særlige behov omfat ter unge, for at genne mføre der ikke har mulig en ordin ær ungdo hed msud danne lse. krav på en 3-årig Disse unge har særlig t tilrett elagt et retsungdo msud danne lse – forko rtet STU. STU er hjørn esten en i uddan nelse n af unge med særlig ger derfo r udgan e behov . Bogen gspun kt i STU og tagenne mgår uddan herun der visita nelse n fra alle vinkle tion til STU, den indivi duell e uddan r, beslu tning, juster nelse splan , indsti ing, koord inerin lling, g af uddan nelse nings timet allet og botilb ud, unde på STU, afbrydelse rvisog genop tagels nelse n og komp e af ungdo msud etencepapi ret. danBogen har et omfat tende danne lsesst eder for STU i hele lande regist er over udt.

Spørg småle t om egen bolig bliver aktue lt for mang med STU-forløb e unge i forbin et. Bogen genne delse mgår de forske regist er over botilb llige bofor mer ud i hele lande og har et t, især i tilkny tning til STU. Efter afslut tet STU skal den unge videre ud i fremt uddan nelse, andre iden, nogle i fortsa i beskæftigel se. t Bogen genne mgår mer for beskæ ftigel sesm uligh de forske llige foreder for unge og omtal er virkso med funkt ionsn mhed er, der har edsæ ttelse r særlig t fokus på vej ind på arbej denn e grupp e dsma rkede t. unges

UDDANNELSE MED FOKUS PÅ AFKLARING, ARBEJDE OG LIV Vi tilbyder en samlet pakke, til unge med særlige behov.

Vores fokus ligger på at forberede eleverne til et selvstændigt voksenliv.

DEN 22. OG 23. MAJ

WWW.BILLETNET.DK

Bestil billetter allerede nu på

Bøgevangskolen tilbyder: specialundervisning og STU, integreret botræning, gøremålsundervisning, praktik og et levende skolemiljø.

”Ud i fremt iden – bogen for unge med særlig e behov den unge og foræl ” er grund bogen drene, når perio for den fra grund skole vet skal lægge s n og ind i vokse til rette. nli-

ISBN 978-87 -99844

BØGEVANGSKOLEN | BØGEVANG 18 | 7100 VEJLE TLF. 7582 1176 | MAIL@BVSK.DK | WWW.BVSK.DK

0-0-5

Tjek det spændende musikprogram for SE MERE PÅ

2019

www.sjaellandsfestivalen.dk

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

15

Philip (til venstre) drømmer om at blive kok, og Sille (til højre) drømmer om at drive sin egen cafe en dag. Emil (midt for) ved endnu ikke, hvilke planer han har.

STU i integreret bo-, arbejdsog fritidstilbud beliggende på økologisk bondegård VI UDBYDER: ● Landbrug, mark arbejde ● Landbrug, mark arbejde og pasning af Angus og pasning af Angus kvæg. kvæg. ● Gartneri, pasning af grønne ● Gartneri, pasning af grønområder og væksthus, hvor ne områder og væksthus, der også er geder og høns. hvor der også er geder og ● Køkken, her produceres høns. dagligt mad til skolens ele● Køkken, her produceres ver. Catering ud af huset. dagligt mad til skolens ele● ver.

Bageri, hvor der bages brød Catering ud af huset. af gårdens egen mel. ● Bageri, hvor der bages ● brød Hesteskole, hvor der underaf gårdens egen mel. vises i ridning og pasning af gårdens heste. ● Hesteskole, hvor der undervises i ridning og ● Mølleri, der maler markens pasning af gårdens heste. afgrøder.

Et bosted med fantastisk kvalitet!  Meget stor beboertilfredshed  En høj etisk standard

Det er muligt at tage traktorkørekort og derudover er det muligt ved behov at tage diverse fag og kurser.

Alle elever PAS-testes og der udarbejdes personlige undervisningsplaner.

 Smukke rammer og omgivelser  Nærværende medarbejdere  Gode udfoldelsesmuligheder  Glæde ved årets traditioner  Et givende fællesskab  Tillid  Åbenhjertighed  Barmhjertighed  Kærlighed

Ønsker du en plads hos os, så kontakt: Pædagogisk leder/visitator Inger Stoksbjerg Tlf. 23 28 46 82 • Mail: is@bostedetinyrup.dk

● der maler markens ● Mølleri, Håndværkerlinjen, her afgrøder. undervises i snedker og tømre arbejde. ● Håndværkerlinjen, her i snedker og ● undervises Kreativ, hvor der laves tømre arbejde. brugskunst.

● hvor der laves ● Kreativ, Natur og jagtpleje. brugskunst. ● Friluftliv ● Natur og jagtpleje.

ØSTAGERGÅRD

Slettebjergvej 21, 4174 Jystrup Tlf. 57 52 88 14 post@oestagergaard.dk

www.oestagergaard.dk

16

UD I FREMTIDEN

Skovvej 7 • Nyrup - 4262 Sandved • Tlf.: 55 42 19 00 • Mail: bosted@bostedetinyrup.dk • www.bostedetinyrup.dk

Ellers ville det, ifølge Lene, blive et projekt, der ikke gav meget mening for de unge Vi vil ikke lave en pseudo-virksomhed, hvor vi øver dem i at bage nogle kager og brød, for bagefter at kassere det hele, understreger hun.

En læring på livet I den kommercielle del lærer de bl.a. at tælle kasse op, lagerstyring og dyrkning af afgrøder. Mange af de opgaver, som hører med til at drive en virksomhed. Fordi kadetterne kommer til caféen med forskellige bagrunde, bliver deres uddannelse tilrettelagt individuelt. Nogen er autister, mens andre har forskellige indlæringsvanskeligheder. Netop forskelligheden er, efter Lenes overbevisning, med til at give en god synenergi og det handler ikke om at uddanne til en specifik beskæftigelse.

De får en hel masse læring og sociale ting, de skal forholde sig til. Alt dette er med til at modne dem og give dem redskaber til at begå sig i samfundet – en læring på livet, forklarer Lene.

I Caféen kan gæsterne både få traditionelt cafémad, eller mad som soldaterne spiste i fæstningstiden, f.eks. skipperlabskovs.

➜

D E T S TA R T E R I S K O L E N

Har dit barn store fremtidsdrømme – og brug for ekstra hjælp?

På ZBC tilbyder vi to STU-linjer: STU IT: STU Værksted:

Hvis dit barn drømmer om en fremtid inden for fx IT support, programmering eller softwareudvikling.

Hvis dit barn drømmer om at arbejde som fx smed, tømrer, maskinarbejder eller finmekaniker.

Som STU-elev på ZBC tilbyder vi også dit barn, at kunne bo på vores Elevhotel.

Botræning er derfor en stor del af hverdagen.

Læs mere om alle mulighederne og hvad vi kan tilbyde netop dit barn på www.zbc.dk/stu

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

17

De skjulte jobs Målet for det treårige STU-forløb er først og fremmest at få dem i beskæftigelse og holde dem fra passiv forsørgelse. Resultat skulle gerne være at give de unge en tro på, at de kan bidrage til noget, selvom det måske kun er i støttet beskæftigelse. For at få de unge ud i rigtige jobs samarbejder Kadetten også med det lokale erhvervsliv i Helsingør og er, ifølge Lene, en afgørende faktor for, at de kan arbejde med deres kompetencer.

Der er masser af små jobs ude i virksomhederne, hvor de bliver løftet af medarbejdere efter turnus, det giver jo ingen mening. Det er en kæmpe gevinst at få unge som vores ud i disse virksomheder.

Selvom Kadetten er et relativ nyt koncept, er det allerede lykkedes at få de første kadetter videre i lokale virksomheder, enten som fastansatte eller i praktikforløb.

Bo/Skole/Job

– Det virkelige liv på hver sin måde – Til unge over 18 med behov for en særlig indsats - på vej mod uddannelse eller beskæftigelse. ➢ Botræning (interne) ➢ Hjemmevejledning (eksterne)

Hvad er Valdemarhus • Socialpædagogisk opholdssted for børn og unge.

Vi tilbyder bl.a.

• Familielignende rammer med vægt på samhørighed, og betydningsfulde relationsdannelser.

• Høj faglighed med kompetente og kvalificeret fagprofessionelle, der løbende bliver efteruddannet.

• Tværfagligt samarbejde med lærer, psykologer, jobcentre, UU mm.

• Dokumentation af pædagogiske indsatser.

Vi har 18 års teoretisk/praksis viden om børn/unge med ADHD, autismeforstyrrelser og andre komorbiditeter.

Se mere på www.valdemarhus.dk eller ring på 86 40 14 19

18

UD I FREMTIDEN

➢ Udviklingsorienterede forløb målrettet uddannelse eller job o Virksomhedspraktikker o Skole

Stavangervej 9 8600 Silkeborg 86 80 45 22 info@boskolejob.dk www.boskolejob.dk

t treårige Målet for de r først og e b lø r o f U ST å dem i bef t a t s e m m fre g holde dem o e ls e ig t f æ sk rsørgelse fra passiv fo

En drøm går i opfyldelse Lene har altid haft en drømt om at åbne noget på Kronborg, og da hun fik muligheden, skulle der ikke meget betænkningstid for at tage springet.

Lige pludselig stod jeg her og havde sagt mit job op.

I løbet af tre dage havde jeg en aftale med en fond, og så kørte det stærkt derfra.

Det var efter en ekspeditionstur i 2017, at hun blev opfordret til at åbne et sted ved Kronborg, et sted der ville give mening for unge med særlige indlæringsvanskeligheder. Allerede i april 2017 kunne hun starte det første penselstrøg i lokalerne, og de første kadetter startede i august samme år, mens caféen først var helt klar til at åbne i marts 2018.

Lene Lissau – Direktør og idekvinden bag Kadetten

Idræts- og Uddannelsesakademiet Vi er et højtspecialiseret tilbud til børn, unge og yngre voksne med psykiatriske problematikker og psykiske sårbarheder.

Vi tilbyder helt individualiserede forløb med fokus på udvikling af de ressourcer, der også ligger i diagnosebillederne, afstigmatisering, recovery, uddannelse og personlig/social udvikling.

Vores forskellige tilbud henvender sig også til unge med Autismespektrum-forstyrrelser og andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Vi har tilbud om både psykologisk og psykiatrisk behandling, bistand og udredning.

• Skoleafdeling med undervisning jf. folkeskoleloven. Vi modtager elever på mellemtrinnet og i overbygningen.

• STU-uddannelse med en lang række valgfag, der også tilbydes vores folkeskoleelever. Vi har en stor idrætslinje med alt inden for idræt: fitness, yoga, parkour, boldspil, dans, ridning, crossfit og meget andet. Studielinjer med HF-fag, 10 klassescenter, 11. & 12. skoleår m.m.

Frisør- og kosmetologilinje,

• • • •

vagt- og sikkerhedslinje, kreativlinje med billedkunst og smykkedesign. Esportlinje, rideterapi, iværksætterlinje, samt håndværk & design.

Fritidstilbud med musik, kreative og sociale tilbud. Praktisk støtte til hverdagen m.m.

Støttekontaktordninger og mentorstøtte (kørsels- og henteordninger).

Ressourceforløb, jobtræning, aktivering og afklaring.

Psykiatrisk/psykologisk behandling, udredning og bistand.

Vi lægger stor vægt på samarbejde, dokumentation, fleksibilitet og har mulighed for at tilrettelægge helt særlige og fleksible forløb. Vi arbejder opsøgende, fastholdende, ressourcefokuseret og vægter ejerskab, empowerment og afstigmatisering betydeligt.

Vores undervisningsmiljø er præget af en ikke-klientgørende tilgang, er meget roligt, forudsigeligt og ikke-konfliktfyldt.

Se mere på idraetsakademiet.dk eller kontakt os på 44 44 03 04. Kom gerne til en rundvisning, forbesøg, praktikforløb eller kontakt os for en afklarende samtale.

VESTERLUNDVEJ 20,1. / HERLEV HOVEDGADE 201 C • 2730 HERLEV • TLF. 44 44 03 04 • IDRAETSAKADEMIET.DK

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

19

Virksomhed i pædagogisk ramme på Tekst og foto af Sidsel Kloster

Lille Vildmose Produktionsskole En smag på virkeligheden i en pædagogisk støttende ramme På Lille Vildmose Produktionsskole er læring i virkelighed et helt centralt grundprincip. Og skolens mange forskellige værksteder er af samme grund ikke blot læringsrum for teori og praksis, men har samtidig en reel rod i det virkelige er-

20

UD I FREMTIDEN

hvervsliv. Fra hoteldrift til dyrepleje og detailhandel. På skolen tror man nemlig på, at det forpligtende arbejdsfællesskab er den optimale platform for de unge elevers udvikling. Susanne Talbot, som er forstander på skolen forklarer: ”Det er jo det,

K FA TA • Lille Vildmose Produktionsskole er oprettet i 1988 og består af tre afdelinger i Mou og Kongerslev i Nordjylland og rummer 10 forskellige værksteder • De pt. ca. 35 STU-elever og ca. 50 ordinære elever arbejder side om side på skolen • Mou Hotel, som er en integreret del af skolen, er renoveret i den oprindelige stil i 2013 • Målgruppen for skolens tilbud er de 16 - 25-årige, som af den ene eller den anden grund ikke har fundet en plads i ordinære uddannelsestilbud eller erhvervsliv.

➜

Livet er alt for kort og alt for vigtigt til, at du ikke får det bedste ud af det - hver dag!

Småskolen Søgårdhus byder velkommen til et anderledes skoletilbud...

Småskolen Søgårdhus er en skole for 15 unge i alderen 14-18 år, der tilbyder udfarende og sejrsbekræftende programflader.

På Søgårdhus vil du få masser af nye oplevelser, du vil komme i gang med skolefagene på en ny måde og du vil få nye kammerater.

Småskolen Søgårdhus

Flensborg Landevej 23 - Søgård - 6200 Aabenraa - tlf. 74 68 78 29 - www.soegaardhus.dk MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

21

der er hele meningen med det; det er jo at lave noget i virkeligheden. Som kan bruges til noget. Det her, det er ikke ’som om’ arbejde. Det er noget, der skal ud og virke. Der er noget på spil.” Hun uddyber med eksempel i køkken-værkstedet, som er en integreret del af Mou Hotel og som leverer maden til bl.a. bryllupper, konfirmationer og begravelser, der bliver afholdt på stedet: ”De ting vi laver, de bliver lavet fra bunden. Det er ikke sådan, at vi åbner noget; en dåse eller bøtte. Det kommer direkte fra friske råvarer. Det vi laver her, det er rigtige produkter, der kommer ud af det og de bliver afsat også, på markedsvilkår og det gælder jo f.eks. også, hvis man holder bryllup her.” Skolens elever får med andre ord rig mulighed for at optræne og afprøve deres færdigheder i en virkelig kontekst, så de er bedre rustede til senere at stå på egne ben i det erhverv, de har valgt at specialisere sig i. Og så har de hinanden at støtte sig til og spejle sig i undervejs.

Susanne tilføjer, at livet på skolen dog er kendetegnet ved en helt anden rummelighed og pædagogisk støtte overfor eleverne, end hvad de måtte forventes at møde i det ordinære erhvervsliv udenfor skolens trygge rammer. Hun forklarer: ”Der er faktisk stor forskel. Og så er der samtidig ikke ret stor forskel. Der er faglærere omkring eleven, der er uddannet også i pædagogik og didaktik. I en privat virksomhed er man jo som regel ikke uddannet i, hvordan man får mennesker til at vokse. Og det er vores lærere. Her kan du godt være lidt længere tid om det og her er det tilladt at lave nogle fejl.”

De skal aflære, at de ikke kan lære noget En central udfordring, som kendetegner størstedelen af skolens elever, er mangel

22

UD I FREMTIDEN

på tiltro til egne evner. De har typisk ikke mange succesoplevelser med sig fra folkeskolen. Som Susanne forklarer: ”noget af det, der går igen er, at de ikke har fået det ud af deres skolegang, som man har kunne forvente. De er blevet forsømt. De har slået sig gevaldigt på vores skolesystem. Og så er det generelle indlæringsvanskeligheder.” Hun uddyber: ”De har lært, at de ikke kan lære noget som helst. Vi skal ha aflært, at de ikke kan lære noget. Og det bruger vi faktisk ret

som helst. Og så er det jo fantastisk at se, hvordan de vokser.”

Teori og praksis i skøn forening Det ordinære skolesystem har altså i brede træk ikke fungeret for denne gruppe af unge. Og for at imødekomme deres behov for gennemsigtighed og praksisanvendelse af det faglige gør man på skolen meget ud af at integrere teori og praksis i videst mulige omfang. ”Vi laver virksomhedstilrettelagt undervisning. Teoriundervisning sammen med det praktiske. De fleste af vores almenfaciliteter ligger i sammenhæng med vores værksteder. Vi vil gerne ha så meget som muligt af teoriundervisningen ind i værkstederne”, fortæller Susanne.

Noget af det, der går igen er, at de ikke har fået det ud af deres skolegang, som man har kunne forvente meget tid på. Det der med at kunne tro på sig selv og føle, at man er noget værd.

Mange af dem tror jo ikke, de kan noget

I butikken ’Det Blå Hus’ i Kongerslev, som er et af skolens mange praksisforankrede værksteder, sælges bl.a. varer produceret på søsterværkstedet ”Mode og Design” og istandsat genbrug. Det er med Susannes egne ord: ”Virksomhed i pædagogisk ramme” og hun forklarer: ”Det er kundebetjening, det er markedsføring, det er PR, dekorering af vinduer, salg og service. Markedsanalyser, lageroptælling og kassebetjening også selvfølgelig. Og så også indretning af butikken.”

Et af de nyere værksteder, som startede op i sommeren 2018, har fået overskriften ’Dyr og Pædagogik’. Her beskæftiger eleverne sig med et bredt udvalg af dyreliv såsom slanger, fugle, geder, heste, høns og inden længe også noget så eksotisk som alpaca’er. Planen er at lave betalende forløb for børnehavebørn. Så udover at lære om dyrenes pasning og pleje bliver der for eleverne rig mulighed for at afprøve færdigheder indenfor service og pædagogik overfor et virkeligt publikum.

Integration i lokalmiljøet På skolen oplever man, at beliggenheden i de mindre byer; Mou og Kongerslev er en klar fordel for eleverne. Lille by, overskueligt miljø. Skolen er en integreret del af lokalområdet og eleverne føler sig velkomne her. ”Vi har en stor forankring i vores lokalsamfund. De lokale bruger os og de har meget store sko på overfor vores elever i bybilledet. Det også at blive mødt med den der tolerance, den arbejder vi på hver dag; at der skal være den der forståelse i lokalbefolkningen”, fortæller Susanne og fortsætter: ”Den måde, man bliver mødt på som menneske, den har betydning for, hvordan man udvikler sig.” Susanne beskriver afslutningsvis, hvordan de på skolen oplever, at deres elever vokser og udvikler sig under deres forløb på stedet og at de i særdeleshed får livsduelighed med sig videre i tilværelsen.

Mange holder kontakten efterfølgende, hvilket fortæller lidt om, hvordan de har oplevet deres tid på skolen.

Ungdomshøjskolen Søndbjerggård

En oplevelse for livet Skolen er et tilbud til skrøbelige eller kontaktsvage unge, der har eller har haft særlige psykiske vanskeligheder, samt unge der er gået i stå i skole / uddannelsessystemet, eller på anden måde har svært ved at håndtere tilværelsen. Vi modtager unge fra 18-30 år.

Vores tilbud henvender sig til en bred gruppe af unge indenfor det psykiatriske område, som på den ene eller anden måde er gået i stå i livet og har brug for støtte til at træde ind i voksenlivet. Det kan f.eks. være med diagnoser indenfor: – autismespektret – personlighedsforstyrrelser – ADHD, ADD, GUA, NLD Skolen ligger i Søndbjerg i et naturskønt område på Thyholm tæt ved Limfjorden. Elever modtages gennem hele året for min. 10 mdr.

Søndbjerggård er oprettet udfra Grundtvigs tanker om at oplive og oplyse. Vi kan tilbyde et højskoleophold

hvor man får masser af udfordringer, succeser og fælles oplevelser.

Vi kan også tilbyde et STU forløb hvor man bliver klar til et så selvstændigt voksenliv som muligt – udfra de samme værdier som højskolen er bygget på.

Vores pædagogik er anerkendende og ressourcefokuserende og vi ser de unge mennesker som elever – ikke patienter eller klienter.

Vi fylder vores dage med friluftsliv, gåture, kreativ, emnearbejde, rollespil, madlavning, svømning, undervisning, skiture, studieture, fællesmøder, keramik og masser af andre spændende ting.

Kontaktoplysninger: Ungdomshøjskolen Søndbjerggård Aggerholmsvej 19, 7790 Thyholm Telefon: 9787 5011 www.soendbjerggaard.dk kontor@soendbjerggaard.dk

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

23

Aalborg Specialhøjskole: Et trygt sted for psykisk sårbare unge Hensyn og følsomhed Man fornemmer hurtigt, at et stort hensyn til og en gennemgående respekt overfor kursisternes psykiske følsomhed præger hverdagen på skolen. Jens Johansen, som er afdelingsleder på Aalborg Specialhøjskole, forklarer, at sådan noget som fremmede mennesker, ændrede planer og generel uforudsigelighed kan overrumple og give utryghed, hvis man er udfordret på sin psykiske robusthed, som de unge på skolen netop er. Hovedparten af skolens kursister har da også minimum én psykiatrisk diagnose med sig og ofte flere.

Vi stiller ikke krav i starten.

Vi møder dem, der hvor de er Af samme årsag er grundprincippet, som præger tilrettelæggelse, tilgang og aktiviteter på stedet, at relation kommer forud for læring. Der arbejdes målrettet og med stor tålmodighed på at opbygge den positive relation til kursisterne, som muliggør faglig indlæring efterfølgende. Jens forklarer: ”Det er det, vi tror på her. Det er det relationsskabende. Det er det, der bliver grundlaget for, at vi kan skabe en forandring.” Vibeke Bæk Løt, som er Vejleder på Specialhøjskolen tilføjer: ”Det er de mest psykisk sårbare, der kommer her. Vi starter med det

24

UD I FREMTIDEN

socialpædagogiske, før vi kan arbejde fagligt. Og det kan være mange ting. Som vejleder ledsager vi til læge og andet, de har brug for støtte til. Vi går en tur og tager mange snakke. Og tager måske hjem og besøger dem, hvis de har det dårligt.”

Denne tankegang om relationen som nøgle til udvikling og basis for læring kendetegner generelt medarbejdernes indstilling til kursisterne på skolen. Jens fortæller videre: ”vi stiller ikke krav i starten. Vi møder dem, der hvor de er. Når relationen så er bæredygtig, så begynder vi at stille – vi kalder det ikke krav – men vi begynder så at stille forventninger til dem. Vi skælder aldrig ud og vi bebrejder ikke. Det tror vi ikke på.” Vibeke tilføjer: ”Hvis man f.eks. har været væk en periode, så møder man ikke op til skæld ud. Så møder man op til en glæde over, at nu er du her endelig igen. Det tror vi mere på end skæld ud. Det har de jo tit en lang erfaring med. Ofte har folkeskolen jo været enormt svær for dem og de er fyldt med frygt for at blive skældt ud.”

Værksteder for hoved, hænder og sind Vibeke fortæller, at et centralt mål for STU’en er, at disse unge lærer at begå sig og trives i en social verden. Og at man på skolen anser netop det sociale som en forudsætning for det faglige: ”Når det sociale er der, kommer det faglige med, tit. Vi kan ikke starte modsat”, forklarer hun.

Faglig og praktis Faglighed, fællesskab og fokus på fremtiden.

Det er fundamentet de Frie Fagskoler bygger på. Gennem fokus på en praktisk og projektorienteret måde at lære på og et inkluderende kostskolemiljø, er målet at løfte eleverne videre til erhvervseller anden ungdomsuddannelse. Og det gælder både de unge, der bare har brug for motivation og afklaring og unge inden for fx STU målgruppen.

Busser fyldt med ældre borg per op foran Medborgerhuse dingborg og sætter passager lind strøm. Passagererne, som er brugere af kommunens pl glæder sig til en dag med mu dans, god mad og gode oplev

Og hvad har det så med Vord borgs Frie Fagskole at gøre? masse. For Ældrefestivalen, s begivenheden hedder, tæller andet Vordingborgskolen bla arrangørerne.

Uden for Medborgerhuset er elever optaget af at sætte ga værksteder, hvor de laver bo bager pandekager. Inden for der solgt mad, kørt væddeløb tionscykler, forberedt mad og om de ældre.

➜

Ældrefestivalen er kulminati på flere måneders forberede netop det med at tænke proj

Sp

- et helhedstilbud for udviklingshæmmede • STU for interne og eksterne elever.

• Det pædagogiske arbejde bygger på Rudolf Steiners helsepædagogik.

• Vi tilbyder forløb, hvor eleverne arbejder på værksteder med køkken og have, vævning, håndarbejde, kommunikation og årstiderne.

• Vi tilbyder eleverne: Eurytmi, maleterapi, motion, studieture, virksomhedsbesøg og årstidsfester.

Se mere på hadruplund.dk Skriv til info@hadruplund.dk eller ring Tlf. 8655 0809 MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

36

sp ec ialkom passet

25

« t ilba g e t il in dho til dh oll

Skolen tilbyder aktiviteter med kreative indhold og de udbyder grundfag som dansk og matematik. Men så er der også de værksteder, som målrettet arbejder med psyke, relationer og socialitet. Fordi det er særligt her, at denne gruppe unge har store udfordringer. På værkstedet under overskriften ’Mental Sundhed’ bearbejder underviser sammen med kursister emner

Og nogle gange opstår der her venskaber, som de får med sig derfra. Og det er jo netop også én af de ting, de ikke har haft succes med før som angst, negative handlemønstre, mestringsstrategier og dysfunktionelle eller konfliktfyldte relationer. Vibeke forklarer: ”Vores Mental Sundhed har en resiliens-tankegang. Og vi beskæftiger os med, hvordan vi kan håndtere angst. Når der opstår angst, inden jeg skal ud ad døren; hvordan kan jeg så lære at håndtere det?” Emner af social karakter er også ofte

26

UD I FREMTIDEN

på skemaet i værkstedet, hvor der arbejdes med kursisternes færdigheder ift. at danne og opretholde positive relationer til andre mennesker. De unge støttes med andre ord i at reflektere over og træne adfærdsmæssige og mentale strategier til at begå sig hensigtsmæssigt i en social verden. ’Ung til Ung’ er et andet eksempel på et værksted med mental trivsel som centralt emne. Her er fokus på de aktuelle psykiske udfordringer, kursisterne oplever. Og sparring imellem kursister i en styret og støttet kontekst bliver det væsentlige.

Det betyder, at den enkelte kursist kan få input fra andre unge i lignende situation, men samtidig og ikke mindst, at kursisterne får mulighed for at opleve at være en positiv ressource for hinanden ved at komme med erfaringer og råd. Vibeke tilføjer: ”Og nogle gange opstår der her venskaber, som de får med sig derfra. Og det er jo netop også én af de ting, de ikke har haft succes med før. Noget som vi andre ser som en selvfølge.”

Kursisten i centrum hele vejen Jens og Vibeke forklarer, at de unge, der kommer ind ad døren på stedet, møder op med vidt forskellige forudsætninger og udgangspunkter, når det kommer til mestring af såvel tilværelse som faglighed. Det er kursistens udgangspunkt og løbende

udvikling, der i sidste ende afgør, hvor skolens undervisning, forløb og aktiviteter starter og slutter, og dermed ikke personale, kursusplaner eller generelle læringsmålsætninger.

Kursisterne bliver alle fulgt én til én i den udstrækning, der er behov for i det enkelte tilfælde og der hersker generelt en høj grad af rummelighed og fleksibilitet overfor det enkelte menneske, som træder ind som kursist i skolens lokaler. Som Jens forklarer det: ”Vi forbeholder os retten til at sætte ind dér, hvor vi vurderer, det er nødvendigt.” Og på Specialhøjskolen i Aalborg kan det handle om meget andet og mere end ligninger og engelske verber.

Vi forbeholder os retten til at sætte ind dér, hvor vi vurderer, det er nødvendigt

FONDEN KADETTEN

10. - 12. skoleår, STU, afklarings- og beskæftigelsesforløb

Her nøjes vi ikke med at uddanne unge mennesker.

Vi udvikler dem, så særlige behov bliver til særlige kompetencer. Og rigtige jobs.

I dag rykker vi fortsat kadetterne, nemlig vores elever, når de dagligt får skulderklap for at udvikle deres særlige behov til særlige kompetencer.

Det ender med stribevis af rigtige jobs en dag. Bare vent og se.

Gennem hele uddannelsen arbejder den unge kadet i et praksisnært og beskæftigelsesrettet miljø. Vi arbejder fra start målrettet mod at afdække, hvilke arbejdsmæssige ressourcer, den enkelte kadet har. Dette er på Kadetten muligt, fordi vi er en reel virksomhed som driver en café og løser opgaver på de grønne områder rundt om Kronborg. Kadetterne løser meningsfulde opgaver i en virkelighedsnær kontekst. Vores mål er at klæde kadetterne på til at varetage reelle jobfunktioner, som er relevante i andre virksomheder efter deres STU-uddannelse.

Vi tilbyder unikke muligheder for uddannelse og afklaring og møder alle vores unge kadetter med støtte, krav og troen på, at de kan bibringe arbejdsmarkedet noget særligt.

Kadetten har plads til 40 unge og tilbyder uddannelse og udvikling på Køkken/cafésporet, Servicesporet, Gartner- og håndværkersporet samt på Produktionssporet.

Fonden Kadetten er en social økonomisk virksomhed, der holder til i den historiske Sekondløjtnantskole ved Kronborg Slot.

Her fik kadetter i sin tid striber på skuldrene, når de rykkede op i rang og blev officerer.

FONDEN KADETTEN Kronborg 10 · Tlf. 42901011 · info@kadetten.dk · www.kadetterne.dk · www.facebook.com/kadetten.dk MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

27

’Spring ud’ i Livet med epilepsi er ikke en leg. På Filadelfia møder Børneskolens overbygning mange unge mennesker med mod på livet. Men desværre også med problemer og utryghed på grund af epilepsi. Ofte ser vi, at børn og unge med epilepsi bliver pakket ind i vat. Det betyder et liv med begrænsninger i dagligdagen samt usikkerhed for fremtiden med uddannelse og arbejde, både for den unge, men også for forældrene.

Vi skal også høre lidt om, hvad overbygningen på Børneskolen egentlig går og laver. Vi får et kort indblik i Katrines liv med epilepsi og hendes tid i Børneskolens overbygningsklasse.

Af Søren Thinghuus og Brian Langeskov Filadelfia.

Børneskolens overbygning Søren Thinghuus er lærer på Børneskolens overbygning, som arbejder bl.a. med målgruppen unge med epilepsi. Han møder hver uge elever, som er indlagt på Filadelfia til udredning, observation af anfald, omstilling af medicin eller lignende.

Eleverne er oftest indlagt i 3 uger. ”Udover specialundervisning for eleverne laver vi også udredning, vejledning og rådgivning. Målet er at afdække,

28

UD I FREMTIDEN

hvilke udfordringer epilepsien giver den unge i forhold til det skolemæssige og det sociale. Vi finder frem til, hvordan den unge bedst muligt kan hjælpes til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse/STU. Vi arbejder med skoleobservation og -test og samtaler omkring uddannelse. Der vejledes og rådgives i, hvad der er de bedste strategier for den unge. Udredningsarbejdet munder ud i en skolerapport, som hjemskole, UU-vejleder og kommune kan bruge. Derudover tilbydes gratis rådgivningsforløb gennem Specialrådgivning om Epilepsi (Soe).”

Hvert år hjælper Børneskolens overbygning mellem 20 og 30 unge med epilepsi, som går i folkeskole eller er i afklaring omkring ungdomsuddannelse.

Katrines oplevelser med overbygningen Katrine bliver indskrevet til skolegang i 9 klasse i Børneskolens overbygning. Hun har en epilepsi, som er optimalt behandlet med medicin. Hun har stort set ikke anfald mere, men alligevel er der vanskeligheder i skolen. Hun har egentlig klaret sig godt de første 7 skoleår, selv om hun fik epilepsi som 12 årig.

Men i overbygningsklasserne er hun nu begyndt at få faglige vanskeligheder. Hun har svært ved at deltage i gruppearbejde, projektopgaver og tværfaglige forløb i hendes klasse. Hun har ikke længere overskud til fritidsaktiviteter. Forældrene fortæller, at hun enten sover eller ligger i sengen og ser serier, når hun kommer fra skole. De fortæller, at hun sjældent har veninder med hjem og ikke længere deltager i sociale arrangementer udenfor skolen.

i fremtiden Selv da Kaja taber hele sit penalhus på gulvet, kan hun sidde i fred og ro og synes næsten det er hyggeligt at lave sine opgaver.

➜ MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

29

Da Katrine kommer i skolen, er det uden selvtillid og med meget lidt motivation. Hun finder sig dog hurtigt til rette i vores lille overskuelige undervisningsmiljø med 10-15 elever.

Hun møder Britt og Kaja, der minder hende lidt om sig selv og begge fortæller om pinlige oplevelser med anfald og angst for kontroltabet, mens kammeraterne hjemme fra, måbende kigger på. Katrine mærker, at når hun bliver mødt med forståelse, tålmodighed og gentagelser, så kan hun meget mere end hun selv tror.

Hun får lov at arbejde med høretelefoner på, da hun skal lave de grammatikopgaver hun ellers altid har svært ved at koncentrere sig om og pludselig bliver hun ikke længere forstyrret. Selv da Kaja taber hele sit penalhus på gulvet, kan hun sidde i fred og ro og synes næsten det er hyggeligt at lave sine opgaver.

Læreren giver korte instruktioner og opgaverne hun sidder med er afgrænsede - både på papiret, men også af de pauser, der lige gør, at hun kan få energi til at gå i gang med en ny opgave.

Specialrådgivning om Epilepsi På baggrund af henvendelsen fra Katrines kontaktlærer bliver der aftalt et afklarende møde på Katrines skole. PPR, Katrine og hendes forældre, kontaktlæren og konsulenter fra Specialrådgivning om epilepsi deltager i mødet.

Alle omkring bordet får mulighed for at byde med oplysninger omkring Katrine.

Også Katrine får lov til at komme med hendes input.

Ugerne flyver afsted og hun må sige farvel til Kaja og Britt, der begge kommer fra Jylland – ærgerligt når man selv er fra Ringsted. Heldigvis får de udvekslet adresser på Facebook – de skal helt sikkert snakkes ved. Nu skal man så bare hjem til de 27 klassekammerater, som hun helt sikkert har savnet, men også til den hverdag, der er så svær. Katrines hjemskole modtager kort tid efter en rapport fra den skoleobservation, Katrine har fået lavet på Filadelfia og da det er få justeringer der skal til, fx skal Katrines rolle ved gruppearbejde være klart defineret og hun skal have hjælp til at strukturere og skabe overblik både fagligt og i sociale sammenhænge, sker der hurtigt positive fremskridt for Katrine og hun genfinder tilliden til at hun nok skal klare sig - indtil hun efter sommerferien skal starte på

efterskole. Katrines angst for at blive hægtet af igen vokser og anfaldene begynder at vende tilbage. Heldigvis er der en god kontaktlærer der griber telefonen og ringer til Specialrådgivning om epilepsi.

30

UD I FREMTIDEN

Alle omkring bordet får mulighed for at byde med oplysninger omkring Katrine.

Også Katrine får lov til at komme med hendes input.

Det viser sig hurtigt, at anbefalingerne i skoleobservationen ikke har været anvendt optimalt. Blandt andet har Katrine ikke fået hjælp til at lave struktur og skabe overblik over det faglige stof. Hun har ikke fået hjælp og støtte til at tage sine hjernepauser fra undervisningen.

Forældrene kan fortælle at Katrine fortsat er meget træt derhjemme og faktisk har fået nogle epilepsianfald igen, selvom hun er velbehandlet for sin epilepsi. Skolen var slet ikke klar over, at Katrine var så træt derhjemme efter skole. De var ikke klar over at hun var begyndt at få anfald igen. Specialrådgivning om Epilepsi rådgiver om at stress og pres kan give anfald selv om medicinen ellers skulle holde anfald væk.

Det aftales ved mødet, at skolen afprøver de anbefalinger, som er givet i skoleobservationen og at der følges op på sagen efter 3 måneder.

Efter de 3 måneder viser det sig at Katrine har det godt. Der er sat ressourcer af i skolen til at hjælpe Katrine med de problemer hun har i undervisningen. Hun har fået lærere i skolen, som hjælper hende med at holde de pauser hun skal. Forældrene

kan fortælle, at Katrine har mere energi derhjemme og deltager i madlavningen. Hun hviler ikke så længe, som hun gjorde tidligere og er mere glad. Hun har ikke haft flere anfald siden.

Hun er klar til at springe ud i fremtiden med uddannelse. Bare hun får den hjælp og støtte som skal til, så hun ikke falder og ’slår sig’. Lidt ligesom legepladsen på Filadelfia. Er rammerne tilstede på legepladsen, i skolen eller på uddannelsen, så kan de unge med problemer med epilepsi også klare sig, hvis bare ’underlaget’ er klar til at tage imod dem.

Fakta om Specialrådgivning om Epilepsi Specialrådgivning om Epilepsi, Filadelfia er en del af et netværk under VISO (KaS) i Socialstyrelsen. VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og specialundervisningsområdet. Hos os kan fagmedarbejdere, borgere og pårørende få gratis rådgivning til at tackle en hverdag med epilepsi. Vores medarbejdere rådgiver, sparrer og formidler viden om epilepsi og de psykosociale problemer, som tit følger med.

Legepladsen på Filadelfia Her bliver børn og unge opfordret til at springe ud i noget nyt under kontrollerede forhold.

Filadelfia i Dianalund har for nylig fået en ny legeplads. Projektet hedder 'Spring ud' og skal motivere børn og unge med epilepsi til at bruge kroppen trods sygdommen.

Nu skal børn og unge med epilepsi ikke kun møde personalet på Børneafdelingen på Filadelfia bag et skrivebord. Nej, nu skal en del af observationen foregå udenfor på et stort legende område, hvor sanserne bliver stimuleret. Dette skal gøre udredningen og behandling af børn og unge med epilepsi endnu bedre.

Til dette formål er legeredskaberne er nøje udvalgt. Der er udfordringer med bakkelandskab. Gynger som opfordrer til leg med sanserne. Der kan leges under trækronerne og slås på trommer, så det kan høres i den nærliggende skov. Der er miljø for kørestole og trafiklegeplads. Multibanen opfordrer til bevægelse og boldspil. Men alle 123 legeredskaber er skabt, så børn og unge med epilepsi trygt kan boltre sig på det store areal.

Tryghed er vigtigt, især for forældrene. Mange forældre til de kronisk syge børn og unge med epilepsi er ofte bange for at give slip, af frygt for at deres barn kommer til skade under leg efter et anfald. Håbet er at den nye legeplads kan give børn frihed og hjælpe forældrene til at give slip. Derfor er der også lavet et fællesskab med bænke, hvor de medindlagte forældre sammen kan dele deres bekymringer med hinanden og samtidig nyde at se deres børn lege i trygge rammer.

Det er ikke kun de indlagte, forældrene, læger og plejepersonale, som får gavn af legepladsen. Børneskolens overbygning vil også kunne inddrage legepladsen i undervisningen. Mon ikke frikvarterne bliver et stort hit både blandt elever og lærere.

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

31

d særlige behov

”Ud i frem tide n – bogen for ung e med sær lige hed erne for udd beh ov” han dler ann else og besk om mul igæfti gels e for den funk tion sned sæt store grup pe ung tels er, der ikke e med har helt den sam for ungdom sud me vifte af mul dan nels er som ighe der de fles te har.

Det er meg et vans keli ge valg om udd ann else, boli skæftige lse, der g og sene re også skal træf fes af beden unge, som æld rene . Og der rege l sam men er en jung le af med forbest emm else r rund t i. og regl er, man skal find e Grup pen af ung e med sær lige beh ov omfatte r ung for at gen nem føre e, der ikke har mul en ordi nær ung ighe d dom sudd ann else krav på en 3-år . Diss e unge har ig sær ligt tilre ttela et rets gt ungdom sudd ann else – forkorte t STU .

STU er hjør nest ene n i udd ann else n af unge med sær ger derfor udg ang lige beh ov. Bog spu nkt i STU og en tagen nem går udd heru nde r visit atio ann else n fra alle n til STU, den indi vink ler, vidu elle udd ann besl utni ng, just else spla n, inds erin g, koo rdin erin tillin g, g af udd ann else og ning stim etal let boti lbud , und ervi på STU , afbr yde lse og gen opta snels en og kom pete gels e af ung dom ncep apiret. Bog sud dan en har et omfatte dan nels esst ede nde regi ster over r for STU i hele land et. ud-

for unge med særlige behov

Ud i frem tide n -bo gen for ung e me d sær lige beh ov 201 9

BOGEN Ud i Fremtiden - bogen for unge me

– BO boge GEnNfor FOR unUN geGE MED SÆRL IGE BEHOV med særlige beho v

”Ud i fremtiden - bogen for unge med særlige behov” handler om mulighederne for uddannelse og beskæftigelse for unge med særlige behov. Det er ÅRGANG meget vanskelige valg der skal træffes af den unge, som regel sammen med forældrene, og der er en jungle af bestemmelser og regler, man skal finde rundt i.

Et uundværligt opslagsværk for professionelle der har deres virke inden for dette område og for familier der selv står med udfordringerne inde på livet !

240 sider spækket med oplysninger og hjælp til familier og professionelle ISBN 978- 87-9 9844

0-0-5

For lag et KSI

”Ud i frem tide n – bogen for ung e med sær lige den unge og foræ beh ov” er grun ldre ne, når peri dbogen for ode n fra grun dsko vet skal læg ges len og ind i voks til rette . enli -

10

Fra grundskolen

til voksenlivet

2019

Spø rgsm ålet om ege n boli g bliv er aktu elt for man med STU -for løbe ge ung e i forb inde t. Bog en gen nem lse går de fors kell regi ster over boti ige bofo rme r og lbud i hele land har et et, især i tilkn ytni ng til STU .

Efte r afsl utte t STU skal den ung e vide re ud i frem udd ann else, and tide n, nog le i fort re i beskæfti gels sat e. Bogen gen nem mer for beskæfti går de fors kell ige gels esm ulig hed forer for unge med og omt aler virk funk tion sned sæt som hed er, der tels er har sær ligt foku s på vej ind på arbe den ne grup pe jdsm arke det. unges

NYT I ÅR: Jobmuligheder efter STU – STB - Særligt Tilrettelagt Beskæftigelse / Samtlige specialefterskoler og andre skoler med særlige tilbud

BOGEN OMHANDLER BL.A.: • Beskrivelser af procedurer, rettigheder og pligter • Beskrivelse af målgruppen • Regional opdelt oversigt over STU-udby dere, specialefterskoler og botilbud

• Målgruppen for STU • Vejledning om STU • Visitation til STU - indstilling, beslutning, justering • STU-forløbet fra start til slut

Bogen for unge med særlige behov kan hjælpe dig med at finde rundt i lovgivningen og de mange tilbud

• Oplysninger om gymnasier og andre ungdomsuddannelser med specielle forløb

Pris kr.

244,inkl. moms og forsendelse

BOGEN KAN BESTILLES PÅ ua.dk Her kan man læse de første 25 sider inklusiv indholdsfortegnelsen online.