Uddannelsesavisen - for unge med særlige behov

En bedre fremtid

Alle kan lære!

Det kan godt være, at nogle børn og unge har anderledes forudsætninger for at lære end de fleste, men det er slet ikke ensbetydende med, at de ikke kan lære. Børn og unge med særlige behov har lige præcis det ordene siger – særlige behov » side 3 Indlæg af Ligeværd

November 2011

1. årgang nr. 1

»EGU har betydet for mig, at jeg kom i gang med en uddannelse, og jeg kan se en bedre fremtid for mig selv.

Hvis ikke jeg var her, ville jeg nok være hjemme på sofaen«, fortæller 18-årige Morten. Morten arbejder på Materialegården i Albertslund, hvor han hjælper med vedligeholdelse » side 16 af kommunens arealer

www.ua.dk fra redaktøren

Denne første udgave er dedikeret til alle jer, der hver dag står på frontlinjen og kæmper sammen med og for de unge

STU med superkræfter På STU skolen Fontana for psykisk sårbare unge arbejder man med de indre ressourcer. For selvom man har ar på sindet og sjælen, kan man noget. Det handler om at tro på sin indre Superman eller woman » side 17

En helt særlig ånd De fysiske rammer på den socialpædagogiske institution Oustruplund er helt unikke. De imponerende gamle bygninger daterer langt tilbage i historien. Tilbage til den gang, hvor man benyttede dem, som opdragelsesanstalt for drenge. I dag er Oustruplund en behandlingsinstitution. Men selvom bygningerne er imponeren» side 14-15 de, er det ikke dem, der skaber succeshistorier – det er atmosfæren

2012

STU MED AKTIVT NÆRVÆR U Træ – Metal U Kreativitet – Design U Køkken U IT – Medier U Drama

Fremtidslinjen · Karlemosevej 48 · 4600 Køge · Tlf. 5667 2660 · www.fremtidslinjen.dk

KOLDING den 5.& 6. september

SILKEBORG den 12. & 13. september ROSKILDE den 19. & 20. september

Se side 12 »

november 2011

2

UDGIVER: Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Fændediget 1A, 2. sal Postbox 293 DK- 4600 Køge Telefon: 56 27 64 44 Fax: 56 27 65 29 ua@ua.dk www.ua.dk

REDAKTION: Ansvarshavende redaktør: Christina Qvistgaard Telefon: 56 27 64 44 christina@ua.dk

ua.dk

Alle kan lære

DETTE NUMMER

Alle kan lære. Det kan godt være at nogle børn og unge har anderledes forudsætninger for at lære end de fleste, men det er slet ikke ensbetydende med, at de ikke kan lære. Børn og unge med særlige behov har lige præcis det ordene siger – særlige behov » side 3

Alle kan lære

SIDE

3

Alle mennesker kan noget

4-5

Ny STU flot fra start

6

Ud i Fremtiden kommer til Jylland

7

UDKOMMER NÆSTE GANG:

Alle mennesker kan noget – det er udgangspunktet

22. marts 2012

ANNONCER: Telefon.: 56 27 64 44 Fax: 56 27 65 29

OPLAG OG UDGIVELSER:

På Unges Uddannelsescenter, som er et højt specialiseret tilbud til moderat fungerende unge med en autisme spektrum forstyrrelse har man stor succes med erhvervsafklaring

Uddannelsesavisen for unge med særlige behov udkommer i 19.000 eks. 2 gange årligt.

TRYK: DAT

» side 4-5

Fra STU uddannelse til specialist Udgiver: Kim Ingwersen

Redaktør: Christina Qvistgaard

Indtryk fra Ud i Fremtiden 2011

8-9

Fra STU uddannelse til specialist

10

Alting er nemmere mede rigtige hjælpemidler

11

Det var svært at træffe så mange beslutninger 12-13

En helt særlig ånd

»Jeg kan se en bedre fremtid for mig selv«

16

STU med superkræfter

17

Kodeordet er rummelighed Souschef: Jacob Porse

Projektleder: Erik Nørager

IT-konsulentfirmaet Specialisterne er en af de første virksomheder i verden som har set ressourcerne blandt mennesker med diagnoser indenfor autismespektret. I dag har 75 procent af de ansatte en diagnose

14-15

18-19

Fakta om uddannelse for unge med særlige behov 20

» side 10 Konsulent: Heidi Franke

Grafisk produktion: Jan W. Haste

af Christina Qvistgaard

Regnskabschef: Anette Hansen

Sekretær: Christina Køppen

er Danmarks eneste avis, der udelukkende beskæftiger sig med uddannelsses- og jobmuligheder for unge med særlige behov. Avisen henvender sig til de unge, deres forældre, undervisere og vejledere. Avisen er selvstændig og uafhængig af politiske og faglige interesser.

Uddannelsesavisen for unge med særlige behov orienterer om ungdomsuddannelse (bl.a. STU og EGU), støttemuligheder, fremtidsperspektiver og uddannelsespolitiske aspekter.

ØVRIGE AKTIVITETER UNDER FORLAGET KSI A/S

Forlaget KSI blev etableret i 1987, og i 1993 så den første udgave af Uddannelsesavisen dagens lys. Dette var startskuddet til en årrække, hvor firmaet flyttede sit fokus til udelukkende at koncentrere sig om aktiviteter vedrørende uddannelse og karriere. www.ksi.dk

Der findes noget for alle derude Velkommen til den første udgave af UddanFælles for alle disse skoler er, at folkene nelsesavisen for unge med særlige behov. I bag brænder igennem. Vi har denne avis kan I som forikke mødt en eneste endnu for ældre, lærere, vejledere, hvem, det at hjælpe de unge sagsbehandlere eller unge til en bedre fremtid, er blevet finde inspiration, informarutine eller kedsommelig tion og meninger. hverdag. Så denne første udVi håber, I vil finde avigave af avisen er dedikeret til l a Jeres unge sk sen nyttig og informationsalle jer, der hver dag står på det frontlinjen og kæmper samrig, og at I nu og fremover ikke parkeres, vil have lyst til at sætte jeres men med og for de unge, sted, der er bil præg på den. Vi hører meget så hårdt har brug for r- som gerne fra alle, der har ris, ros jeres kræfter og kompetenligst. De skal fo eller gode ideer til emner og cer. berede sig på artikler, I har lyst til at få beVi ved jo allesammen d fremtiden me lyst og beskrevet. hvor hårdt det kan være at te Som I kan se fra avisen findrive institution eller skole den allerbeds des der mange muligheder og i disse tider. Kommunern fi ballast, der institutioner fra de små til de nes spareiver er ikke just n en hemmelighed - at det meget store, fra de diagnosedes. Om så de i går hårdt udover de unge specialiserede til dem, der s e d n fi ballast med særlige behov heller spænder bredere. Udvalget er o ab ikke. meget, meget større, end vi har kommunen, n r e ll e n Netop derfor er det så mulighed for at beskrive i en e n u m m ko utroligt vigtigt, at man enkelt udgave af avisen. Og der f a l en anden de som forældre og vejleer en institution eller skole, der vig- dere er armeret med så passer til hver enkelt ung uanset landet. Det er meget oplysning og vihvilke behov eller diagnoser de tigt at insistere har. den som muligt om de

unges specifikke behov. Jeres unge skal ikke parkeres det sted, der er billigst. De skal forberede sig på fremtiden med den allerbedste ballast, der findes. Om så den ballast findes i kommunen, nabokommunen eller en anden del af landet. Lige så vigtigt er det at insistere. Husk altid, at der er noget der hedder anke, hvis man i første omgang ikke får godkendt sit uddannelsesønske.

Vi har allesammen et fælles mål. At de unge skal blive en del af vores samfund på den bedste måde, de formår. Som samfund har vi kun glæde af, at alle inkluderes. Det bliver dyrere både menneskeligt og økonomisk, hvis al fokus ligger på eliten og styrken. Det er tragisk, hvis vi som samfund selv er med til at skabe flere med særlige behov.

Vi skal have alle med.

Det kommer de lettest, hvis alle involverede kender deres rettigheder og muligheder. Vi håber, at denne avis kan hjælpe en lille smule på vej.

november 2011

ua.dk

3

INDLÆG

ALLE kan lære Alle kan lære. Det kan godt være at nogle børn og unge har anderledes forudsætninger for at lære end de fleste, men det er slet ikke ensbetydende med, at de ikke kan lære.

Børn og unge med særlige behov har lige præcis det ordene siger – særlige behov. Det kan betyde, at de lærer bedst i praktiske situationer. Det kan betyde, at de lærer bedst når der er faste rammer omkring dem, eller at de lærer bedst en til en i stedet for i et (over)fyldt klasselokale.

Det kan også betyde, at de skal have støtte til at lære, hvad enten det drejer sig om læsning eller det at kunne klare sig selv i egen bolig. Vi lærer alle sammen forskelligt – også børn og unge med særlige behov.

95 % af alle unge i Danmark skal tage en ungdomsuddannelse. Det kan være en udfordring for unge med særlige behov. Den første udfordring kan være en manglende koordinerede indsats. Går man ikke den lige vej gennem skole og uddannelse, er der flere instanser, som skal involveres. Ungdommens Uddannelsesvejledning og diverse kommunale forvaltninger spiller alle sammen en rolle i at sikre de unge en uddannelse.

Men skal det lykkes, skal der samarbejdes omkring initiativer og indsatser, således at den unge ikke oplever sin situation, som frustrerende eller ligefrem falder mellem ”hullerne”. Et velfungerende samarbejde mellem alle parter kan være med til at sørge for de rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt til den unge med særlige behov.

STU og EGU Med oprettelsen af Ungdomsuddannelsen for Unge med Særlige Behov (STU) i 2007 fik unge med særlige behov et retskrav på en 3 årig individuelt tilrettelagt uddannelse.

Vel og mærke en uddannelse, hvor der skal kunne dokumenteres progression, eller udvikling, i elevens kunnen og formåen. STU’en blev i sin tid taget i mod med kyshånd.

Her var endelig en uddannelse, hvor de unge kan lære de kompetencer, som de har brug for som voksne.

Men ak og ve.

Der kom en finanskrise og nu var gode råd dyre for kommunerne, som havde overtaget uddannelsesforpligtigelsen, da amterne blev nedlagt. De mange skoler og uddannelsessteder landet over, som gennem årene havde høstet gode og brugbare erfaringer i at uddanne unge med særlige behov, bliver nu ofte klemt i kommunernes spareiver.

Mange kommuner opretter egne STU-forløb, andre begrænser de unges valgmuligheder og visiterer kun til steder indenfor kommunens grænser. Men overholdes lovens bogstav om at STU skal være individuelt tilrettelagt og ”i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser”, kan STU være et stort skridt mod et selvstændigt voksent liv.

En ErhvervsGrundUddannelse (EGU) er også en af de uddannelser, som unge med særlige behov kan have glæde af.

Her arbejdes der praktisk med tingene, og ofte i klasser målrettede unge med særlige behov. Men her er der også forhindringer for de unge, idet uddannelsen er en såkaldt vekseluddannelse, som indebærer et eller flere praktikforløb. Der er desværre mangel på praktikpladser for tiden.

Det har betydet at flere og flere unge ikke gennemfører uddannelsen. Findes den koordinerede indsats ikke, risikerer vi, at de unge falder fra for aldrig at komme i gang igen.

En helhedsorienteret indsats STU og EGU er de to uddannelser, der umiddelbart kan gavne den unge med særlige behov. Men uddannelse kan ikke stå alene. Der skal en helhedsorienteret indsats til.

Med det mener vi i Ligeværd, at der skal tages hånd om flere aspekter af livet. Uden en egnet bolig, et socialt netværk og fritidsaktiviteter, samt mulighed for beskæftigelse, enten på ”normale” eller støttede vilkår kan uddannelse være forgæves. Hvis unge med særlige behov skal kunne opnå det vi alle drømmer om – et værdigt og ligeværdigt liv – skal alle disse ting spille sammen.

Anne Castleman, Ligeværd Tak for fotos til elever på PGU Rosenholm og Aarhus Produktionsskole

november 2011

4

ua.dk

ALLE MENNESKER KAN NOGET – det er udgangspunket Pü Unges Uddannelsescenter, som er et højt specialiseret tilbud til moderat fungerende unge med en autisme spektrum forstyrrelse, har man stor succes med at erhvervsafklare eleverne. Og eleverne selv vokser med opgaven, nür de ser, at de faktisk kan noget Eleverne pü Unges Uddannelsescenter spÌnder bredt – her er unge, som ikke kan lÌse – og unge, der er güet til folkeskolens afgangseksamen i matematik og har füet 12.

FĂŚlles for dem alle er, at de pĂĽ Unges Uddannelsescenter har fĂĽet chancen for at skabe en fremtid med indhold. En fremtid hvor lige netop deres evner kan bruges.

Afprøvning For at finde frem til hver enkelt unges potentiale, bliver de prøvet pü forskellige opgaver som fx koncentrationsevne og motorik. Ud fra deres resultat kan man sü afprøve dem i 3 forskel-

AspIT As pI T

fokuseret talent

AspIT er en skrĂŚddersyet skrĂŚddersyet IT IT-uddannelse T--udda annelse til unge med d Asperger Aspergerss S Syndr ro om Syndrom

AspIT

- En skrÌd skrÌddersyet Ìddersyet IT uddannelsesmodel uddannelseesmodel Konceptet K onceptet for for o AspIT er eenkelt. nkkelt. Vi tager ktt i de unge Aspi’ers Assppi’ers pi stÌrke udgangspunkt stÌrke sider og udvik udvikler kler den enkelte enkkelte e elevs elevs tasÌ ige hensyn til sÌr sÌrli lent. Det gør vi med sÌrlige de krav, kraav, en Asperger har for for at tilegne ne sig ny ny viden.. Det betyder smü s under undervisvviisningshold med individualiseret individualiseeret indlÌring indlÌrin inng tryg og tillidsfuld hv erdag. d i en tryg hverdag.

Undervisningen Undervisningen er en nøje planlagt komkomundervisning pü erhvervsskolerhver vsskkol obination af undervisning

+HU ÀQGHU GX $VS,7 +HU ÀQGHU GX $VS,7

‡ ‡ ‡ ‡ ‡ ‡ ‡ ‡ ‡

Aabenraa Aalborg Aarhus Esbjerg Købe København nhaavvn n Odense Rønne Skiv Skivee V Vejle eejle

er der udbyder udbyd der AspIT og praktikophold praktikophold i virksomhederr. udvalgte virksomheder. $W GH XQJH NDQ RSQn NYDOLĂ€NDWLRQHU JHQ $W GH XQJH NDQ N RSQn NYDOLĂ€NDWLRQHUU JHQ m een uddannelse uddann d else tilr ettelagt ud fra nem tilrettelagt deres deres sĂŚr sĂŚrlige ĂŚr e beho ĂŚrlige behov, v, er der ingen tvivl om.

Eleverne Eleverne opnür opnür dokumenterbare, dokumenterbare, perpersonlige ogg IT-mÌssige IT T-mÌssige kompetencer, ko ompetencerr, som de i stand s ko onkrete opsÌtter dem til at løse konkrete gaver ffor or virks somhederr,gennemføre gennemføre prakgaver virksomheder, tikforløb, tikforløb, modtage mod dtage lÌring pü et højt IT fageau ogg opnü nü varig vari beskÌftigelse ligt niv niveau beskÌftigelse..

AspIT As pI T

fokuseret talent

www.aspit.dk www .asp pit.dk ‡ aspit@aspit.dk aspit@ @aspit.dk

r Nür de unge fü pü lov at arbejde ter, rigtige projek g ser vi pludseli ale, noget potenti før vi ikke har set lige arbejdssituationer, inden de derfra kommer videre ud i praktik, forklarer direktør Britta Bak og praktikkoordinator Camilla Mikkelsen. Vi har en biblioteksafdeling, vi har en lille afdeling med Faktavarer, vi har CD

slibning, montageafdeling og forskellige pakkeopgaver, fortÌller de. Fx har vi pakket brochurer for Gentofte Kommune og har bl.a. ogsü foldet Ìsker for Summerbird, sü det er rigtige opgaver. Og nür de unge für lov at arbejde pü rigtige projekter, ser vi pludselig noget potentiale, vi ikke har set før.

Og nür eleverne kommer ud i praktik – i første omgang en enkelt dag om ugen – blomstrer de for alvor op. �Nür de kommer ud i praktik, kan man nogle gange faktisk se, at nogle af vanskelighederne grundet deres handicap nÌsten i situationen forsvinder. De vokser af det. De kan jo se,

november 2011

ua.dk

at de kan noget«, siger Britta Bak.

Opnåelig drøm Drømmen er, at mange af de unge ender med et deltidsjob på det ordinære arbejdsmarked. En drøm der absolut ikke er uopnåelig.

Unges Uddannelsescenter i Værløse bliver drevet af en fond stiftet af forældre og fagfolk, fordi der manglede et tilbud til de moderat fungerende unge med autisme spektrum forstyrrelser.

Fra stedet startede med seks elever i 2008 er der

kommet flere unge til. Med 26 elever og et fritidstilbud efter undervisningen kan eleverne også få del i et aktivt ungdomsmiljø.

Af Christina Qvistgaard

Kontakt til arbejdsmarkedet Fakta i Værløse Bycenter er et af de steder, hvor elever fra Unges og det lokale erhvervsliv har gensidig glæde af hinanden Bestyreren i den lokale Fakta og virksomheden bag har vist sjælden entusiasme og interesse for projektet med at få de unge ud i praktik, fortæller praktikkoordinator Gitte Erskov Hendriksen.

Når de unge starter i praktik – i Fakta eller andre steder – er de aldrig alene. Det første stykke tid er en af praktikkoordinatorerne altid ved hånden.

Både for at støtte elever og virksomhed.

Og praktikken er meget vigtig for de unges fremtid, understreger Gitte Erskov Hendriksen. »Jeg er ude med de nye elever i en begrænset periode en gang om ugen«, fortæller hun. »Der er flere ting i det at være i praktik. Vi sender dem ud for, at de kan

prøve et rigtigt arbejde og få kontakt til arbejdsmarkedet. Og så gør vi det for at udvikle deres faglige kompetencer«. »Vores opgave er at udvide deres horisont, for alle mennesker kan noget.

Det er udgangspunktet«.

Solstrålehistorie I Fakta kan man en fredag formiddag møde flere af Unges elever. Travlt optagede af at fylde varer op eller hjælpe kunder.

To af de elever er Xander og Aso. Xander er næsten ny i jobbet, mens Aso er en solstrålehistorie af de mere sjældne. Også han startede i praktik en enkelt dag om ugen. Men i dag fragter han sig selv til og fra arbejde 3 dage hver uge. Og han trives med jobbet. »Jeg kunne godt tænke mig at være her hele tiden«, fortæller han. »Jeg går meget op i service. Jeg kan godt lide det og jeg kan finde ud af det«, fastslår Aso. Xander er også godt tilfreds med sin praktikplads. Han understreger, at han glæder sig hver gang han skal på arbejde og sætter pris på de nye ting han har lært. »Det er meget godt«, siger han. »Jeg har lært noget, som jeg aldrig har prøvet før som at sætte varer på plads«.

5

november 2011

6

ua.dk

Ny STU flot fra start

– med opbakning fra det lokale erhvervsliv

Praktikmuligheder og dermed det lokale erhvervsliv spiller en enorm rolle, når de unge skal finde ud af, hvilke opgaver de trives med og er gode til.

Derfor er 2 nye praktikaftaler med henholdsvis Brand og Redning Køge og Arken Museum for Moderne Kunst en stor succes for den nye STU, som regner med snart at kunne føje flere aftaler til. »Det er dejligt at Brand og Redning og Arken stiller op som de første af en stribe virksomheder, som vi regner med at lave partnerskabsaftaler med«, fortæller leder Morten Ellehauge. »Praktikken giver de unge en ide om, hvad de kan forvente ude i arbejdslivet, og oplevelsen vil være meget lærerig«.

Foruden praktikaftalerne har begge virksomheder givet eleverne på Fremtidslinjen mulighed for at komme på besøg, så de både kan nyde godt af kunstoplevelser og få indblik i de forskellige arbejdsopgaver og funktioner i virksomhederne. Også virksomhederne glæder sig over muligheden for at støtte op om de unge. »Brand og Redning er glade for at kunne indgå en aftale med Fremtidslinjen, således at vi med virksomhedsbesøg og praktik kan medvirke til, at de unge på Fremtidslinjen får en spændende og indholdsrig ungdomsuddannelse her i Køge. Vi har snakket om denne aftale i vores organisation og alle bakker op bag den aftalte indsats for unge på ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov«, siger beredskabschef Carl Johann Viereck.

sætter arbejdet med at skabe en dagligdag på den nystartede STU. »Jeg synes det går rigtigt godt. Vi har nogle glade elever som alle sammen bidrager på en rigtig positiv måde til den dagligdag, der er her«, fortæller Morten Ellehauge. »Vi er i gang med at lave en ny virksomhedskultur. Og så er vi jo i gang med at lære hvordan man gør det her samtidig med at vi gør det. Og så skal vi have skabt nogle tradi-

Fremtidslinjen slog dørene op i august – og allerede nu kan de 20 elever glæde sig over spændende praktikmuligheder i løbet af deres uddannelse. Den nye STU er Køge Kommunes bud på et tilbud til unge med særlige behov. Som noget helt unikt drives den af Ungdommens Uddannelsesvejledning

Dagligdag

tioner. Nogle af vores elever slutter fx til sommer, så der skal vi lave dimissionsfest«.

Som på alle andre STU tilbud starter de unge på Fremtidslinjen med et 12-ugers afklaringsforløb, hvor de kommer rundt på forskellige værksteder og dele af huset. På den måde lærer de unge og personalet hinanden at kende, så man kan få den helt rigtige undervisningsplan sat i værk.

På Fremtidslinjen kan de unge prøve kræfter med køkken, træ og metal og en gør-det-selv linje, som rummer flere forskellige aspekter. Samtidig har eleverne en enestående mulighed for at sætte deres eget præg på de fysiske rammer for den nye STU. »Vi er i gang med at male og gøre nogle ting udvendigt.

Fx er vi i gang med at line op til at lave en bålplads og den skal de selv være med til at bygge og regne ud hvordan man bygger og hvor meget tømmer man skal bruge osv«, forklarer Morten Ellehauge.

Ungdomsliv Med 20 elever er Fremtidslinjen kommet godt fra start.

Men ambitionen er dog at blive endnu større – ikke mindst for de unges skyld, fortæller Morten Ellehauge: »Vi håber meget at vi kan vokse lidt i løbet af de næste par år. Ikke bare for at vokse, men fordi de unge mennesker har krav på at opleve et ungdomsliv. Vi kan skabe nogle rigtig gode rammer for det. Vores målgruppe kan meget nemt havne i en form for ensomhed, så det netværksarbejde vi kan hjælpe dem med er meget vigtigt«.

Med nogle gode praktikaftaler på plads og flere på vej fort-

Af Christina Qvistgaard

Instituttet

for Blinde og Svagsynede

Specialefterskolerne Giv dit barn det bedste – et ophold på en specialefterskole www.specialefterskolerne.dk Sofie Rifbjerg Efterskole www.sofierifbjerg.dk

Waldemarsbo Efterskole www.waldemarsbo.dk

BLIND ELLER SVAGSYNET?

Stubbekøbing Efterskole www.stubbekoebingefterskole.dk

Karise Efterskole www.karise-efterskole.dk

Efterskolen Østergård www.oe42.dk

Ulstrup Efterskole www.ulstrup-efterskole.dk

- Faglighed, fællesskab og fremtid - Praktikforløb og studieture - Specialtilrettelagt undervisning - ADL, mobility og botræning - Boafdeling m. socialpædagogisk støtte

Tag din STU på IBOS tæt på København

www.ibos.dk/stu

november 2011

ua.dk

7

Ud i Fremtiden kommer til Jylland Efter 3 succesfulde år i Roskilde kommer Danmarks største uddannelsesmesse for unge med særlige behov nu til Kolding og Silkeborg Alle har ret til en uddannelse. Også de unge, der af den ene eller anden årsag har brug for ekstra støtte og vejledning.

Uddannelsesmessen Ud i Fremtiden giver netop disse unge, deres forældre og vejledere en mulighed for at få et samlet overblik over mulighederne.

Ud i Fremtiden blev afholdt første gang i Roskilde i 2009 og er nu blevet et fast indslag i vejledningsprocessen for unge med særlige behov øst for Storebælt. »Messens store succes viser tydeligt, at der har været et behov for et forum, hvor de unge, deres forældre og vejledere kan mødes med udbyderne. Vi er glade for, at vi har mulighed for at give alle parter et større overblik, og vise de unge, hvor mange muligheder, de har«, siger projektleder Jacob Porse.

Lige så gode muligheder som de andre Tilbagemeldingerne fra de sidste års messer har været særdeles positive. Blandt andet mente 76 procent af de adspurgte lærere og vejledere, at deres elever var bedre i stand til at vælge uddannelse efter at have besøgt messen i 2011.

Vi er derfor meget glade for nu at kunne præsentere messen i Jylland. »De bogligt stærke unge har i mange år haft store professionelle uddannelsesmesser, som har hjulpet dem til at træffe det rigtige valg. Det er på tide, at de unge, som har allermest behov for støtte og vejledning, får ligeså gode muligheder«, fastslår Jacob Porse.

Af Christina Qvistgaard

Ud i Fremtiden 2012 Kolding: Bramdrupdam Hallerne, 5.-6. september Silkeborg: ARENA MIDT Kjellerup, 12.-13. september Roskilde: Roskilde Kongres- og Idrætscenter, 19.-20. september

8

november 2011

ua.dk

Indtryk fra

2011 i Roskilde UD I FREMTIDEN 80 institutioner og 3.200 unge havde sat hinanden stævne i Roskilde i september

STU Nextjob Storkøbenhavn STU Nextjob er for dig, som er klar til at lære hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet. gennem en treårig uddannelse skræddersyet til dig, giver vi dig en lang række færdigheder, som du kan bruge både på arbejdsmarkedet og privat.

Praktisk baseret læring og praktikophold, sikrer at du ikke sidder på en skolebænk og keder dig, men får relevant joberfaring du kan bruge.

FÆRDIG MED STU – og hva’ så?

Ungeprogrammet er et toårigt holdforløb for 17-24 årige unge med indlæringsvanskeligheder, der har brug for et længerevarende opkvalificeringsforløb. Målet er at afklare kursisternes beskæftigelsesmuligheder og udvikle dem fagligt, personligt og socialt, så de kan få et job på arbejdsmarkedet. Ungeprogrammet er både for unge, der skal have afklaret arbejdsevnen og unge, der har fået tilkendt en førtidspension.

Modning til arbejdsmarkedet. Ungeprogrammet er praktisk orienteret med kortere undervisningsforløb, motion og virksomhedspraktikker på arbejdsmarkedet.

Med udgangs-punkt i kursistens interesser og ressourcer arbejder vi med at motivere og opkvalificere den enkelte til at kunne få et job på særlige vilkår.

Tæt kontakt til kursisten. Vi støtter og vejleder kursisten gennem hele forløbet. Når kursisten er i praktik eller ansat i job, besøger vi jævnligt arbejdspladsen for at sikre, at kursisten trives og fastholdes på arbejdsmarkedet. Vi står altid til rådighed telefonisk for både kursist og arbejdsplads.

Med klassekammerater og fritidsklub med både netcafé, motionsrum og mulighed for at hygge, spille spil, male, læse bøger og meget mere er, der også tid til at få masser af nye venner og hygge med personalet.

Ungeprogrammet starter nyt hold hvert år i august. Ungeprogrammet udbydes i henhold til Lov om aktiv socialpolitik (forrevalidering og revalidering), Servicelovens § 103 eller i henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 22 eller § 32.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Nextjob tilbyder erhvervsafklaring, kompetenceudvikling og jobformidling på arbejdsmarkedet til unge og voksne med udviklingshæmning og/eller indlæringsvanskeligheder.

Tlf.: 45 28 05 26 nextjob@nextjob.dk www.nextjob.dk Nextjob :: Sandtoften 3-7 :: 2830 Gentofte

Tlf.: 45 28 05 26 nextjob@nextjob.dk www.nextjob.dk Nextjob :: Sandtoften 3-7 :: 2830 Gentofte

november 2011

ua.dk

t g U a l T e t S t Ti l r e t l s e g Særli msuddanne Ungdo

il alkloele, som rumm t s d a ns Pl vokse

ngfo er ma

ldighe

d.

relser n ede orstyr f m æmm u Vi er e bud til: r h t s k g e n p li til eS udvik Vi har Autism kiske d y e s m p / e unge • Ung iklede v d u t HD • Sen er ed AD m e ættels g s d e • Un n ktions unge le fun ip lt • Stille u m der aps elighe andic e med k h g s n e n k U a v • fysis nelle e med motio e io • Ung c so e med • Ung

Sp

i d u ring

. . . t e v li

VUK V U - A AALBORG A RG V Voksenskolen o for undervisning d rv og kommunikation u ka

S Studievej 5·9 9400 400 Nørresundby b Tlf. 98 17 76 7 77 7 · vuk-aalborg@aalborg.dk rg@a www.vuk-aalborg.aalborg.dk albo d

anden er hin d ø m i ger hed. V melig ærd. Vi sø dynamisk m u r ligev er en r man møde lerance og sninger. Vi s o s Ho æn t, to r begr espek med r der fremfo mor. u he v og h mulig med li , le o sk øg. å bes p ie il fam og din 76 77. ig d e r vite 98 17 erne in alborg på g il v i A V il VUK Ring t

t Invita

ion

9

10

november 2011

ua.dk

Fra STU uddannelse

– TIL SPECIALIST

GRENNESSMINDE I TAASTRUP Vi tilbyder STU, arbejdsafklaring og botræning til unge med særlige behov mellem 16-25 år. Grennessminde har mere end 25 års erfaring og ca. 100 elever.

Grennessminde i Taastrup tilbyder · STU (praktisk tilrettelagt STU med undervisning) · Arbejdsafklaring (LAB §32) · Virksomhedspraktik · Efter STU · Bo- og socialtræning Hvorfor vælge Grennessminde i Taastrup? · Mere end 25 års erfaring med unge med særlige behov · Gode resultater med tilknytning til arbejdsmarkedet og egen bolig · Professionel samarbejdspartner · Unikke fritidstilbud for eleverne · Socialt netværk for tidligere elever Læs mere om vores forskellige tilbud til unge med særlige behov og se vores konkurrencedygtige priser på www.gminde.dk

IT-konsulentfirmaet Specialisterne er en af de første virksomheder i verden som har set ressourcerne blandt mennesker med diagnoser indenfor autismespektret. I dag har 75 procent af de ansatte en diagnose. Det har ført til oprettelsen af en STU uddannelse, som i sidste ende kan give mulighed for, at de studerende bliver ansat som konsulent i Specialisterne eller en anden virksomhed

»Ideen om en STU uddannelse blev født i 2009,” fortæller skoleleder Frank Paulsen. ”Man blev enige om at lave en STU drevet af Specialisterne så vi på den måde kunne være fødekæde for dem og bruge deres samarbejdspartnere til praktikker«.

Uddannelsen startede med 4 elever og i dag kan man finde 30 studerende i indbydende, nyindrettede lokaler på samme adresse som virksomheden i Ballerup.

Målgruppen for uddannelsen er de velfungerende unge med autisme spektrum forstyrrelser. De unges nysgerrighed og sans for detaljer har gjort, at lærerne nogle gang selv får svært ved at følge med. »Vi kører meget med eksterne undervisere for vores unge er meget videnbegærlige og der kan vi ikke tilgodese den kvalitet som de efterspørger. De er skarpe og ved meget«, forklarer Frank Paulsen.

Til trods for STU uddannelsens fokus på Specialisterne som aftager af de færdiguddannede var man efter godt et års undervisning klar over, at der var behov for 2 linjer – en der tilgodeser de ’hardcore’ it fanatikere – og så en linje med et mere generelt indhold.

»Den anden mere almene linje bunder i, at vi har en hel del unge, som vi mener, har it interesse men de er måske ikke helt så dybdegående. Så på den linje har man nogle it fag men også nogle mere almindelige fag. Derfra kan vi få dem prøvet på forskellige praktikpladser. Vi har fx et godt samarbejde med Metro«, siger Frank Paulsen.

Vores tilgang e til dem er, at d eer unge menn sker, som skal lære at fungere selvstændigt udflugter til København og viser dem, hvad de kan foretage sig derinde, eller vi går ud og spiser, så de kan få nogle oplevelser som andre unge«, forklarer Frank Paulsen.

Populære elever Rollemodeller Med udgangspunktet i en virksomhed, der tæller mange ansatte med diagnoser får eleverne en helt unik mulighed for at opleve rollemodeller, der er ligesom dem selv. De kommer i praktik på arbejdspladser med andre unge og kan dagligt møde de ansatte. På den måde bliver fremtiden knap så skræmmende for STU eleverne. De ser, at det godt kan lade sig gøre at få opfyldt deres mest brændende ønske: at få et job.

Men det faglige fylder ikke det hele. Der bliver også lagt stor vægt på, at eleverne lærer at blive helt almindelige unge mennesker. »Vores tilgang til dem er, at de er unge mennesker, som skal lære at fungere selvstændigt. De skal fx lære at benytte offentlig transport. Vi tager også på

Når Frank Paulsen og hans kollegaer skal ud og skaffe nye praktikpladser i diverse virksomheder er en af de vigtigste opgaver at gøre op med fordomme. »De skal vide, at det ikke er Rainman, der kommer«, siger Frank Paulsen. »Og de finder hurtigt ud af, hvor dygtige vores elever er.

Mange gange starter en virksomhed med en enkelt praktikelev, og så er der pludselig en anden afdeling, der også kan bruge en«. »Finanskrisen er selvfølgelig ikke gået os forbi mht. praktikpladser«, fortsætter han. »Men vi får flere og flere henvendelser og så har vi lært at vi bliver nød til at gå ind på et højt niveau i virksomheden og tale med ledelsen. For det skal være et projekt for hele virksomheden, så det bliver skrevet ind i deres CSR-politik«.

Af Christina Qvistgaard

november 2011

ua.dk

11

Med de rigtige hjælpemidler er alting lidt nemmere Har man en funktionsnedsættelse kan de rigtige hjælpemidler betyde hele forskellen mellem at fuldføre en videregående uddannelse eller falde fra halvvejs igennem. For Ninna Engelbrecht har hjælp fra SPS-ordningen betydet, at hun til sommer er færdig med sit jurastudie Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det! Men den smilende, blonde jurastuderende, som Uddannelsesavisen møder på en travl cafe i hjertet af København har en funktionsnedsættelse. Ninna lider af et moderat høretab, som hun diskret afhjælper med et lille fikst høreapparat. Men høreapparatet i sig selv havde ikke været nok som hjælpemiddel til at gennemføre et krævende jurastudie.

For selv om Ninna ikke har alvorlige problemer i en samtale ansigt til ansigt er undervisningssituationer og forelæsninger en helt anden historie. »Jeg har fået en masse hjælpemidler bl.a. en mikrofon, hvor lyden går direkte ind i mit høreapparat. Det gør at lydene bliver mere klare. Jeg kan ikke høre det hele, men det er meget bedre,” fortæller 27-årige Ninna. »Ved forelæsninger kan jeg give mikrofonen til læreren«. »Så har jeg det, der hedder sekretærhjælp. Det startede jeg med for et års tid siden, fordi jeg var på ud-

veksling i Skotland. En af mine medstuderende får løn for at sende mig hendes notater efter hver time. Jeg skrev ud til mine medstuderende, og der var rigtig mange, der svarede positivt tilbage«.

Stor betydning Ninna stiller op til interview, fordi hun gerne vil udbrede kendskabet til SPSordningen og den enorme betydning de rigtige hjælpemidler har. »Jeg blev opmærksom på SPS ordningen fordi jeg blev medlem af Høreforeningen.

Men det var først, da jeg begyndte på jura, at jeg fandt ud af, at der var en masse ordninger. Jeg vil gerne, at folk er opmærksomme på de hjælpemidler og muligheder, der er. Der er stadig mange, der ikke kommer igennem en videregående uddannelse, og det er rigtig ærgerligt, hvis det kun er pga. en eller anden dims«, fastslår Ninna, som anbefaler, at fremtidige studerende finder frem til SPS, allerede inden de starter på studiet.

Ninna har ikke ladet sit handicap begrænse sig mere end allerhøjst nødvendigt.

Derfor fravalgte hun også muligheden for at få handicaptillæg som ekstra indtjening og fandt sig i stedet et studiejob. »På mit studie er det vigtigt at have studierelevant arbejde. Så jeg har valgt ikke at få handicaptillæg, så jeg kan arbejde. Jeg ville hellere have job ved siden af. Jeg arbejder i Flygtningenævnet og min arbejdsgiver har været helt fantastisk«, fortæller hun. »Når man skal søge job er det vigtigt at nævne til samtalen at man har en funktionsnedsættelse. Min arbejdsgiver sagde bare, at det finder vi ud af og jeg har fået løst problemerne hen

ad vejen«, fortæller Ninna.

Hvad fremtiden bringer er uvist. Ninna håber og satser på, at hun får mulighed for at bruge sin uddannelse i et godt job. Men hun ved også, at skæbnen kan ville det anderledes.

»Jeg ved, at bliver min hørelse værre kan jeg ikke arbejde et sted hvor jeg skal bruge mine ører. Jeg er nød til at tage en dag ad gangen, og jeg prøver at se positivt på det«, erklærer Ninna.

Af Christina Qvistgaard

Specialpædagogisk støtte – SPS SPS skal sikre, at elever og studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre.

Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for Uddannelsesstøtte administrerer de specialpædagogiske støtteordninger til uddannelser på det statsfinansierede område

12

november 2011

ua.dk

DET VAR SVÆRT at træffe så mange beslutninger Kristian Nielsen har fået arbejde på Djursland efter en uddannelse på Havredal Praktiske Landbrugsskole. Her fortæller Kristian og hans arbejdsgiver om oplevelsen af dette vigtige skridt i livet Mette Navntoft, jobkonsulent på Havredal Praktiske Landbrugsskole, sidder ved et veldækket kaffebord.

Hun er på besøg hos Kristian Scavenius Nielsen, tidligere elev på Havredal Praktiske Landbrugsskole.

Han afsluttede sin uddannelse på skolen 1. februar 2011. De sidder sammen med Kristians arbejdsgiver Niels Arve Pedersen, en svinebonde på Djursland ved Kolind, som har kendt Kristian igennem rigtig mange år.

Mette: Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan I begge har oplevet forløbet på Havredal og særligt udslusningen til et nyt job og egen bolig. Kristian,hvordan oplevede du det at komme i udslusningen?

Kristian: Det var svært. Det var træls alt sammen. Det var svært at træffe så mange beslutninger.

Du var i tvivl om, du skulle flytte hjem til din hjemegn eller blive i nærheden af skolen og de nye kammerater, og hvad du ville arbejde med?

Ja, det var det, som gjorde mig usikker.

Du startede med at flytte ind i en lejlighed i Viborg og fik

lyst til at prøve noget andet end det, du havde været vant til.

Du har altid arbejdet meget med grise. Hvad var det, du var ude og prøve af? Åh, jeg gik i gang med at arbejde med køer. Jeg fandt ud af, at man godt kunne passe køer - bare det var med malkerobotter. Det var da ikke det dummeste i hvert fald.

Men var det det rigtige for dig?

Måske ikke lige der, men det ved jeg da ikke om, det er lige nu.

Du valgte at flytte hjem til din egen hjemegn, og blive ansat herude i stedet for. Hvordan var det for dig at komme hjem?

Det var dejligt at komme hjem igen. Det gik noget nemmere alt sammen. Det at forlade kammeraterne fra Havredal blev jeg jo så nødt til. Det var ikke så sjov en følelse, men det er ikke noget, jeg tænker voldsomt meget over nu.

Hvordan fungerer din hverdag nu. Trives du både på din arbejdsplads og i fritiden?

Ja, det synes jeg. Der er ikke så megen fritid lige i tiden.

Det er sådan, det er.

Nå ja. Nu er det høst, og der er gang i den!

Ja, det er jo det.

”Det var rart, at der kom én som samlede op på, hvordan det gik” I den periode hvor du har været i udslusning, har du fået hjælp i din lejlighed og på dine praktikpladser. Har det været en hjælp, som har været god for dig?

Arrangeres af

ED M G A D E LT A N D EN ST

DANMARKS STØRSTE UDDANNELSESMESSE FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV – NU OGSÅ I JYLLAND

2012

Messen præsenterer undervisnings-, vejlednings- bo- og ungdomsuddannelsestilbud inden for specialområdet. Efter 3 succesfulde år i Roskilde, kommer Danmarks største uddannelsesmesse med fokus på unge med særlige behov nu til KOLDING og SILKEBORG. I år havde flere end 80 uddannelsesinstitutioner og organisationer valgt at stille op i Roskilde og 3.200 unge, forældre, lærere, vejledere og sagsbehandlere besøgte messen og fik inspiration til deres fremtid.

Evalueringer fra både udstillere og besøgende har været overordentligt positive, og vi er virkelig glade for nu også at kunne præsentere Ud i Fremtiden i Jylland.

For information og standpriser, kontakt: UDDANNELSESAVISEN v/Forlaget KSI A/S Fændediget 1A, 4600 Køge Tlf. 56 27 64 44 Kontaktpersoner: Jacob Porse, jacob@ ua.dk Heidi Franke, heidi@ua.dk

www.udifremtiden.dk

Besøgsmålgruppe Elever, lærere, forældre, pårørende, vejledere, sagsbehandlere og andre professionelle inden for udskolings-, vejlednings-, beslutnings- og uddannelses-specialområdet.

Kolding

Silkeborg

5. & 6. SEPTEMBER 2012 Bramdrupdam Hallerne

12. & 13. SEPTEMBER 2012 ARENA MIDT Kjellerup

Roskilde 19. & 20. SEPTEMBER 2012 Roskilde Kongres- & Idrætscenter

november 2011

ua.dk

Det var rart, at der kom én som samlede op på, hvordan det gik både i praktik og hjemme. Jeg blev også holdt i ørene med, at der blev gjort rent en gang imellem.

Nu er du nået langt, og du er blevet ansat i et fleksjob her hos Niels, og jeg kommer stadig og ser til dig en gang imellem.

Jeg oplever, at der er kommet ro og styr på dit liv. Er du snart klar til at stå helt på egne ben? Åh, det ved jeg ikke. Det tror jeg ikke.

Nej, du skal selvfølgelig have en der kigger til dig, og som du kan ringe til. Men jeg oplever faktisk, at du har det rigtig godt og klarer rigtig mange ting selv. Selvfølgelig også i samarbejde med familien.

Ja, det er da deres skyld, at jeg får noget at spise hver dag.

”Det er simpelthen sådan, at jeg går rundt og anbefaler skolen til andre” Niels, du er kommet på Havredal gennem hele forløbet, fordi du har kendt Kristian gennem mange år. Hvordan har du oplevet at samarbejde med Havredal Praktiske Landbrugsskole og at følge med på sidelinjen under Kristians uddannelsesforløb på skolen?

Det har jeg oplevet som værende meget positivt. Jeg har haft megen lyst til at følge Kristian og måske hjælpe ham igennem uddannelsen. Jeg har set, at han er blevet meget mere selvstændig og har fået mere selvtillid. Der har været store fremskridt i den periode, hvor han har været hos jer.

Det er simpelthen sådan, at jeg går rundt og anbefaler skolen til andre, som ligesom Kristian har læsevanskeligheder og det samme med at regne. De skulle simpelthen en tur der forbi. Det er næsten lige meget, om de har nogen forbindelse til landbruget eller ej, for stedet kan bruges alligevel. De unge bliver meget mere modnet. Jeg har været med på sidelinjen 1-2 gange om året til evalueringsmøderne.

Her er der 3-4 personer omkring eleven, og så kommer der positive og negative ting på bordet. Det er næsten som om der er en bestyrelse på en person. Og med årene er Kristian blevet bedre til at tage de positive og negative ting til sig og lære af dem.

”Jeg har jo ikke stået helt alene med det” Efterfølgende var Kristian i tvivl om hvad han skulle, og du bakkede op om ham, da han ville prøve at arbejde med køer.

Siden sagde du så ja til at ansætte Kristian. Hvordan har du oplevet det forløb?

Jeg har jo ikke stået helt alene med det. Mette har stået ved siden af og hjulpet med både jobdelen og hverdagen med lejlighed og det hele. Det har været en god sparring. Der er en masse papirer, som kommer væltende ind af døren, navnlig fra kommunen, og der er regninger, som skal betales til tiden.

Der er det en fordel, at der er en som følger op hele tiden.

Det er jo netop også det, vi gør. Vi arbejder helhedsorienteret, hvor vi følger op hos arbejdsgiveren og kommer fast i de unges hjem. Opstår der så nogle ting, kan landmanden eller den unge altid ringe. Så rykker vi ud og gør alt, hvad vi kan for at løse udfordringerne eller problemerne, mens de er små og inden de vokser sig store.

”Kristian er vokset meget med opgaverne” Niels: Kristian er vokset meget med opgaverne siden han er blevet ansat. Han er hele tiden blevet bedre, og han er nysgerrig og ved nu, hvad alle knapperne betyder. Det er også i kraft af, at han er blevet betydeligt bedre til at skrive og

13

læse. Det har I også en stor del af æren for.

Ja, i dag skriver du jo både sms´er og mails, Kristian. Det kører bare. Men sådan er det, når man får mere selvtillid, så tør man kaste sig ud i tingene – også selvom det ikke er helt perfekt. Det er du et tydeligt eksempel på.

Ja, det er rigtig nok.

Niels, hvordan har du oplevet, at processen med at få ansat en ung mand i et fleksjob er forløbet? Her tænker jeg på forholdet til myndighederne osv.?

Jeg har kun været inde omkring kommunen én gang foreløbig. Det skal jeg så igen for at få ordnet sagen om lønrefusion. Jeg synes, at det har været lidt svært med, at der meget ofte har været forskellige folk fra kommunen til møderne vedrørende Kristian fx på skolen. Havredal skal have den ros, at de har vist sig at være stabile.

Det vi på Havredal ønsker, er at vi så vidt muligt er bindeleddet mellem den unge og myndighederne. Så skal landmanden ikke bruge mange resurser på at få det formelle til at fungere, men kan i stedet bruge sine kræfter på de unge mennesker.

Ja, det er vigtigt, at de unge oplever, at der er tryghed omkring dem. Det er på den måde, at de får selvtillid og bliver sikre på sig selv. Jeg kan mærke, at Kristian er fuldstændig tryg ved Mette som fast kontaktperson på Havredal. Det er det, vi skal frem til, for de unge har haft nederlag nok. Tilliden, den er væsentlig større uden de mange skift. Det kan man jo mærke på eleverne. Nu har jeg jo oplevet flere af eleverne på Havredal, og man kan jo mærke med det samme, at de er meget mere trygge ved lærerne, fordi dem kender de jo godt.

”Hun har altid været der” Kristian hvad har været vigtigst for dig i dit udslusningsforløb?

Det har været, at man hele tiden har kunnet få fat i sin vejleder, om det var dag eller nat. Det har været en kæmpe fordel.

Og det har du oplevet?

Det synes jeg i hvert fald. Hun har altid været der.

Så jo, det har været godt.

Ungdomsuddannelsen på Grennessminde Birkerød og Helvegsminde Ærø Grennessminde Birkerød var med fra begyndelsen da STU’en blev startet.

Vi har over 35 års erfaring med målgruppen.

Størsteparten af vores elever tager hele uddannelsen i vores regi – hvor der også er rigtig mange muligheder. Vi har uddannelsesværksteder i Birkerød, Helsingør og på Ærø. Vores aktiviteter er mangfoldige og ændrer sig løbende således at de skaber de bedste forudsætninger for personlig udvikling hos den enkelte studerende. Vi kan tilbyde bopraktikker eller fuldt boophold på STU-tilbuddet Helvegsminde Ærø.

Vi kan også skræddersy korterevarende forløb for eksterne studerende.

Eksempler på aktiviteter: Friluftsliv, grønne aktiviteter, ridning, musik, madlavning, masser af motion, faglig undervisning, t-shirts-trykkeri, servicefag, kulturformidling, maritime udfoldelser, drift af vandrerhjem mm.

• Hos os er den 3-årige uddannelse skræddersyet til den enkelte elev.

• Hos os er mulighederne utallige for at lave det man er god til, samt opdage nye ting man også er god til.

Tornevangsvej 97 3460 Birkerød 45 82 95 15 www.grennessminde.dk

• Vores mange forskellige værksteder står klar med deres individuelle særpræg, således at den unge får optimale muligheder for at få netop sine særlige evner i spil.

• Desuden har vi et stort netværk af praktiksteder og har konstant unge ude i forskellige praktikker.

• Vi har en bred vifte af både interne og eksterne kurser.

Vores to kuratorer er tovholdere på den unges uddannelse hele vejen til målet.

14

november 2011

ua.dk

De fysiske rammer på den socialpædagogiske institution Oustruplund er helt unikke. De imponerende gamle bygninger daterer tilbage til 1800-tallet, hvor man benyttede dem som opdragelsesanstalt for drenge. I dag er Oustruplund en behandlingsinstitution.

Men selvom bygningerne er imponerende er det ikke dem, der skaber succeshistorier – det er atmosfæren

MAGLESØ EFTERSKOLE • Er du ung i alderen 14 – 18 år?

• Er du træt af folkeskolen?

• Er du til praktiske fag?

Så er vi et rigtigt godt tilbud til dig...

Vi er en Specialskole med mange værksteder Køkken, Heste, Kreativ, Træ og Metal, EDB, Teater og Drama, mm.

Folkeskolens Afgangsprøve tilpasses individuelt.

ere på k Læs m ole.d

k agles m . w ww

Ringstedvej 239 Kvanløse · 4300 Holbæk Tlf 59 18 36 02 · Mobil 21 16 36 02

En helt særlig ånd »Der er en helt særlig ånd her. Oustruplundånden. Vi er en flok lærere, pædagoger, fagfolk og HK’ere som skal få samarbejdet til at fungere, hvis vi skal nå noget. Når vi løfter i flok og er indstillet på det rykker det sindssygt meget«, fortæller lærer Christopher Kjerholt.

Oustruplunds målgruppe er bl.a. unge og voksne som har brug for et dagtilbud i et socialpædagogisk miljø.

Her kan de arbejde i hele 10 forskellige værksteder,

hvoraf nogle endda er moms-registrerede. Men i de seneste år er der kommet flere og flere skolepligtige elever til, så man har valgt også at satse på et godt skolemiljø.

I dag har skolen på Oustruplund mulighed for at lave undervisning, der leder op til 9. eller 10. klasses afgangseksamen. Samtidig har STU eleverne også fundet vej til skolen, sådan at man i dag har 7-8 unge i gang med deres ungdomsuddannelse.

»Rammerne er så dejlige her, så vi er et godt sted for unge med fx asperger eller autisme spektrums forstyrrelser. Og så kan vi jo tilbyde en fantastisk kombination af skole og værksted«, forklarer Christopher Kjerholt. »Netop fordi vi har så mange værksteder har de unge næsten frit valg og rigtig mange muligheder«. »Eleverne har individuelle skemaer og vekselvirkningen mellem skolen og værkstederne er helt genial for fx en ADHD’er. De kan

måske kun holde til 2 timers teoretisk undervisning og så kommer de ud i værkstederne, hvor der arbejdes mere praktisk«.

Så selvom skolen er en vigtig del af Oustruplund, er det værkstederne der er omdrejningspunkt for hele institutionen.

Og STU eleverne som jo i særskilt grad har brug for individuelt udformede undervisningsplaner trives med værkstedstrukturen.

I værkstedet ’Det grønne område’ er eleverne med til

november 2011

ua.dk

at passe Oustruplunds enorme grønne arealer. »Vi har så mange forskelligartede opgaver på arealet, at jeg let kan finde forskellige arbejdsprocesser til de mange forskellige elever, jeg har på værkstedet«, fortæller faglærer Lars Graversen. »På den måde kan jeg tilgodese den enkelte elevs kompetencer og potentialer«.

Arbejdsfællesskab Og succeshistorierne har ikke ladet vente på sig.

Selve Oustruplunds opbygning og funktion giver mulighed for, at STU eleverne kan få sig et job efter de er færdige, flytte i egen lejlighed og klare voksenlivet på egen hånd. »Den sidste STU elev, der forlod os har fx fået sig et flexjob i Silkeborg Hallerne«, fortæller Christopher Kjerholt.

Elevernes evne til at klare sig selv i et job uden for skolen bliver finpudset på bedste måde, når de opholder sig på værkstederne.

Her oplever de et arbejdsfællesskab, hvor de skal samarbejde med forskellige typer af mennesker fra Oustruplunds andre målgrupper. Og de lærer at nogle er gode til noget, mens andre er gode til andre ting. Endelig har eleverne i løbet af STU forløbet også praktikophold uden for institutionen.

På autoværkstedet arbejder eleverne tæt sammen med faglærer John Bjarne Hansen, som har en baggrund som lærer på teknisk skole. Også her lægger man individuelle planer for hver

enkelt elev, forklarer faglæreren. »Det er vigtigt, at eleverne oplever succes når de er her, derfor planlægger vi deres opgaver så de passer til den enkelte elev«, forklarer John Bjarne Hansen. »Her på værkstedet servicerer vi både Oustruplunds egne biler

såvel som en del private kunder. Så det er et rigtigt arbejde eleverne udfører her«.

Men værkstederne er ikke hele forklaringen på de ting, der lykkes rigtig godt, fastslår Christopher Kjerholt. »Vi har selvfølgelig nogle bestemte pædagogiske metoder vi bruger overfor

15

eleverne, der bl.a. handler meget om vores måde at møde de unge på. Mange af eleverne kommer med dårlige oplevelser, fordi de er blevet stillet i nogle situationer som de ikke har kunnet håndtere – og det er vi rigtig gode til at tage hånd om«, siger han. »Vi fokuserer på det, der lykkes, og på det som eleven kan, i stedet for at fokusere på problemerne«.

Af Christina Qvistgaard

oplev

STU PÅ CENTER FOR DØVE

FÆLLESSKABET OG LÆR PÅ TEGNSPROG

Hos os kan du vælge fag på dine præmisser.

Center for Døve tilbyder STU i Nyborg og Gladsaxe.

Se mere på www.cfd.dk

16

november 2011

»Jeg kan se en bedre fremtid for mig selv«

ua.dk

Det er en kølig og klar morgen i Albertslund og selv om kl. kun er 9, er arbejdsholdene fra Materialegården allerede på vej tilbage efter dagens første arbejdsopgaver er klaret. Indenfor venter morgenmaden. Blandt de morgenduelige arbejdsfolk finder vi Morten Andersen.

Morten er mere end halvvejs igennem sin 2-årige EGU uddannelse. Og for ham har uddannelsen betydet forskellen mellem en fremtid på arbejdsmarkedet og en fast plads på sofaen derhjemme »EGU har betydet for mig at jeg kom i gang med en uddannelse og jeg kan se en bedre fremtid for mig selv. Hvis ikke jeg var her ville jeg nok være hjemme på sofaen«, siger 18årige Morten Andersen.

Morten arbejder på Materialegården i Albertslund Kommune, hvor han hjælper med vedligeholdelsen af kommunens arealer. Opgaverne er meget alsidige og varierede og alle sammen udendørs. Noget der i den grad tiltaler Morten. »Jeg synes, det er spændende at være udenfor og bruge mine hænder hver dag. Når jeg er færdig her er jeg gartnerassistent og så kan jeg læse videre til gartner, men det bliver mere bogligt, så det ved jeg ikke, om jeg har mod på«, fortæller han.

Glad for at gå på arbejde Efter folkeskolen startede Morten på en produktionsskole.

Her foreslog man ham at tage en EGU, fordi han ikke kan klare de boglige krav på en almindelig ungdomsuddannelse. »Det interesserer mig heller ikke så meget«, indskyder Morten og fastslår, at det er det med det udendørs han godt kan lide.

Morten fik fat i en vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning og foreslog selv Materialegården, hvor han var i praktik i folkeskolen. Nu arbejder han på lige fod med de andre elever – og lige så vigtigt får han samme elevløn.

Godt 7.000 kr. før skat bliver det til lige fra første måned, fortæller han.

Lønnen betyder selvfølgelig meget, men lige så vigtig er glæden ved arbejdet og ved at være en del af teamet. Selv det tidlige mødetidspunkt skræmmer ikke. »Jeg møder kl. 7 og plejer endda at være her lidt før«, siger Morten og indrømmer dog, at det tog lidt tid før han vænnede sig til at stå så tidligt op. »I starten var det slemt, men nu er det ikke noget problem. Jeg glæder mig til at komme på arbejde hver dag«. »Jeg synes det er fint at være her og jeg har heller ikke haft nogen problemer med mine kollegaer. Jeg har ikke kunne mærke forskel på, at jeg ikke er almindelig elev. Jeg er en del af arbejdspladsen og der bliver ikke nødvendigvis taget hensyn til mig«, fastslår han.

Af Christina Qvistgaard

EGU FAKTA EGU uddannelsen er primært en praktikuddannelse, hvor de unge kommer ud i job fra starten. Uddannelsen varer 2 år – ud af de 2 år skal eleverne bruge minimum 20 uger på skole. Skoleperioderne kan være i form af fx højskoleophold, korte kurser på teknisk skole, AOF, daghøjskoler eller skoler for ordblinde. I Mortens tilfælde har han haft kurser på Københavns Tekniske Skole og også taget AMU kurser i fx sommer- og vinterbeskæring.

Man kan tage EGU op til man er 30 år gammel. Man laver kun EGU ordninger for unge, der ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse

november 2011

ua.dk

17

STU med superkræfter På STU skolen Fontana for psykisk sårbare unge arbejder man med de indre ressourcer. For selv om man har ar på sindet og sjælen kan man noget. Det handler om at tro på sig selv og sine egne evner – at tro på sin indre Superman eller woman »Alle unge har noget derinde og de skal have lov til at vise det frem. Vi vil gerne fortælle dem, at de har superkræfter«, fastslår underviser Frank Rosin og skoleleder Per Saaby.

STU skolen er opstået på baggrund af Klub Fontana for 18-25-årige. Klubben er et afklaringsforløb for psykisk sårbare unge og målet er at lære dem at stå på egne ben. Det kan også være en modydelse for kontanthjælp.

I dag har uddannelsen, som startede op i marts 2011, 8 piger som tilsammen har dannet et trygt lille fællesskab. »Vi har 8 nu og det er det maksimale. Det er et godt antal«, fortæller Frank Rosin og Per Saaby. »Vi synes det er relationen til de unge, der er det bærende her. Man skal skabe en lille gruppe, som er rigtig tryg sammen og hvor man stadig kan øve sig på det sociale. Desuden har hver enkelt elev sin egen kontaktperson og det er meget vigtigt. De skal mærke at vi er her 100 procent for dem«.

»Vi hjælper dem til at få øje på deres kvaliteter. For de her unge mennesker er meget prægede af at de ser sig selv som fiaskoer, hvis de ikke kan det samme som de andre«, siger Per Saaby og Frank Rosin. »Vi er meget opmærksomme på at give dem, det de har brug for. Der er ingenting der foregår tilfældigt her og det er den bedste mulighed for den type unge. Vi kan trække på en stor erfaring og en masse samarbejdspartnere«.

Flere pressede unge Hverken Per Saaby eller Frank Rosin regner med at målgruppen bliver mindre i de kommende år. Desværre! For

Med i alle beslutninger Centralt i uddannelsen er, at de unge bliver inddraget i alle processer og beslutninger. De skal lære at træffe de rigtige beslutninger for sig selv, fortæller underviserne. »Det er ikke os, der skal træffe valgene for de unge. Vi skal hele tiden spørge dem. De er selv med til at bestemme temaer. Det de har lyst til skal være udgangspunkt. Vi bakker dem op, men de skal tage ansvar. Det er kæmpe stort, når de tager ansvar for deres eget liv«, understreger de. »De får lov til at tro på, at det der er vigtigt for dem er ok. Hvis de gerne vil ride er det ok, hvis de gerne vil lave mad er det ok. Alle vores unge kan noget i forvejen. Så vi bruger meget tid på at fortælle dem, at de skal gå derhen hvor de har det sjovest og hvor de er gode til noget«.

Målgruppen består af unge med en egentlig psykiatrisk diagnose (f.eks. skizofreni, bipolar lidelse, borderline m.fl.) samt psykisk sårbare unge, som f.eks. lider af angst, depression,spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd, er selvmordstruede eller har flere psykiatriske diagnoser.

Og netop for denne målgruppe er det vigtigt at se de gode ting de indeholder.

ADHD-LINJEN Har du diagnosen ADHD – eller lignende symptomer? Og har du brug for at komme nærmere en uddannelse eller et job?

På vores lille hold for unge og voksne med ADHD er der plads til, at du lærer i dit eget tempo. Vi lægger sammen med dig en plan for, hvad netop dit kursusforløb skal have fokus på.

Du vil lære en masse om det at have ADHD, og vi arbejder med at give dig brugbare redskaber til at tackle hverdagens mange udfordringer med ADHD. Du får også mulighed for at lære det, som du har behov for rent fagligt for at komme videre med dansk, matematik, engelsk, psykologi, almen viden, madlavning og idræt. Du vil kunne aflægge FVU-prøve på niveau 1-2 i matematik og niveau 1-4 i dansk.

Der er mulighed for løbende optag. Undervisningen foregår mandage til fredage kl. 9-15.

Evt. godkendelse til at gå på ADHD-linjen kan enten ske via jobcenteret eller ved, at din UU-vejleder kan godkende det, som led i en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU-forløb).

Ring og hør nærmere!

Kong Georgs Vej 11 · 2000 Frederiksberg · Tlf. 3811 2100 www.fdkc.dk

med øget fokus på eliten bliver presset på de unge også større og større. »De her mennesker kan ikke tåle at få vredet armene om. Og der kommer flere i den gruppe, fordi presset er som, det er. Det pres vil udløse flere psykiske lidelser og flere problemer. Det kræver rigtig meget styrke at være ung i dag. Som forældre har man et ansvar for at kigge på sine børn. Her er vi gode til at skabe alliancer med de unge, hvis vi startede med at stille krav kom vi ingen vegne«, siger Frank Rosin.

Af Christina Qvistgaard

18

november 2011

ua.dk

Kodeordet er RUMMELIGHED Skolen for Gastronomi, Musik og Design er en helt almindelig efterskole. Og så alligevel ikke. For selvom størstedelen af skolens 90 elever er på vej mod en traditionel ungdomsuddannelse, har en speciel gruppe også fundet vej til de smukke omgivelser i Vejle Det startede med en enkelt asperger elev og nu er der 22 unge med særlige behov, som med stor succes blander sig med skolens øvrige elever.

At skolen har været god til at rumme netop den gruppe unge overrasker ikke forstander Mogens Sønderup synderligt. For skolens filosofi bygger i sig selv på rummelighed og inklusion. Blandt eleverne finder man også en gruppe dia-

betikere og botræningselever. »Vi arbejder med et bredt normalitetsbegreb her«, forklarer forstanderen. »Vi har mange elever, som siger, at de har følt sig mærkelige i folkeskolen, men som her bliver en del af fællesskabet og det normale«.

Selvom de unge med særlige behov får ekstra støttetimer bliver de mødt på samme måde, som de såkaldt nor-

STU der skaber arbejdspladser

Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole på Ærø Til unge, der har lyst til at arbejde med kvæg, svin, heste, landbrugsmaskiner og markdrift.

Den socialøkonom miske virksomhed socialøkonomiske

KKILDEN I L D E N I ESRUM ESRUM

Til unge, der har lyst til at arbejde inden for det grønne område samt i heste- og byggebranchen.

Vi tilbyder en Erhvervsuddannelse til Landbrugsassistent.

STU i Pionergruppen er også sjov med drama, musik, kunst og rejser.

Man kan både være boelev og dagelev. Der er tog til Nyrup.

Vi tilbyder STU – Landbrugsmedhjælper – træ- og byggelinie

FFåå venner, venner, viden id og erfar erfaring f in ing du d kkan bbr bruge uge til nog noget! et! t!

Vi har hestelinie med plads til opstaldning af egen hest.

Kildens værksteder: Have & Vicevært - Køkken & Café

Uddannelsen varer 3 år. Det er en helhedsorienteret, kompetencegivende uddannelse med boundervisning til unge mellem 17-25 år med særlige behov.

Vi arbejder også med sk skov ov og nat natur, ur, ffoto oto og m musik usik oplevelser i Esrum Esrum m - se www.esrum.dk www.esrum.dk og oplevelser

Lær om landbrug, husholdning og vedligehold af bygninger og haver.

www.poppelgården.dk

Kilden - Klostergadee 12 - 3230 Græsted

E-mail: ppj@poppelgaarden.dk

Tlf. 20 81 01 Tlf. 01 711 - 48 26 05 27 www.kildenstu.dk - kilden@kildenstu.dk k kilden@kildenst u.dk www.kildenstu.dk

Lisbetsvej 3, 5970 Ærøskøbing, Tlf: 6258 2838.

Se mere på www.pionergruppen.dk eller ring 57 80 37 90 / 23 42 68 26 Pionergruppen • Kragebjerg 2 • 4296 Nyrup

november 2011

ua.dk

male elever. Fokus ligger på at finde sig selv og sine kompetencer, mens hårfarve, piercinger og tøjstil er underordnede. »Det er ikke vigtigt om eleverne farver deres hår i underlige hårfarver eller har hanekam – vi tager afslappet på Tidens trend«, fastslår Mogens Sønderup. »Bare de vil noget med sig selv. Det er vigtigt, at man er på vej et sted hen«.

Skolens har i øvrigt en stor forståelse for folk der kvajer sig, hvis der blot er en vilje til at komme videre. Regelsættet er også anderledes end på mange efterskoler. Hash og stoffer er selvfølgelig bandlyst og der lægges også stor vægt på, at man kommer til tiden, men har de unge en ”sovetilladelse” hjemmefra, må man f.eks. sove med sin kæreste i weekenderne.

Ydre og indre rammer Kan man finde sig i de simple regler venter der til gengæld en stor oplevelse på Skolen for Gastronomi, Musik og De-

sign. De fysiske rammer er upåklagelige og eleverne kan benytte sig af helt nye køkkener, veludstyrede undervisningslokaler, musikstudie for slet ikke at nævne motionsrum og swimming pool.

Men de indre rammer er lige så vigtige for Mogens Sønderup. Året på efterskolen skal give eleverne styrke til at gå ud i livet med modet til at have sine egne meninger og evnen til at modstå modgang. »Hvis du ønsker at blive til noget, er gode karakterer ikke nok. Evnen til at accepterer den modgang, vi møder over alt er afgørende for at komme videre. Desuden må du arbejde med dit mod til at finde nye veje i livet, hvis de ”almindelige” ikke virker for dig«, siger Mogens Sønderup.

Inklusion At Skolen for Gastronomi, Musik og Design fik de unge med særlige behov var lidt af et tilfælde, fortæller Mogens Sønderup. »For nogle år siden kom en sagsbehandler og spurgte om

STARTSKUDDET ST TARTS A SKUDDET Den n unge i centrum centrum

ƌ ĚƵ ƵŶŐ ŵĞĚ ƐčƌůŝŐĞ ďĞŚŽǀ Ğƌ ^ƚĂƌƚƐŬƵĚͲ ƌ ĚƵ ƵŶŐ ŵĞĚ ƐčƌůŝŐĞ ďĞŚŽǀ Ğƌ ^ƚĂƌƚƐŬƵĚͲ ĚĞƚ ƐƚĞĚĞƚ ĨŽƌ ĚŝŐ͘ sŝ ŚĂƌ ĞŶ ƐƉčŶĚĞŶĚĞ ƌͲ ĚĞ ƚ ƐƚĞĚĞƚ ĨŽƌ ĚŝŐ͘ sŝ ŚĂƌ ĞŶ ƐƉčŶĚĞŶĚĞ ƌͲ ŚǀĞƌǀƐƐŬŽůĞ ŵĞĚ ƌŝŐ ƌŝŐƟŐ ŵĂŶŐĞ Ś ǀĞƌǀƐƐŬŽůĞ ŵĞĚ ƟŐ ŵĂŶŐ ŐĞ ǀǀčƌŬƐƚĞĚĞƌ͕ čƌŬƐƚĞĚĞƌƌ͕ ŽŐ ĚƵ ŬĂŶ ŬŽŵŵĞ ŝ ƉƌĂŬƟŬ͘ sŝ ŚĂƌ ŽŐƐĊ ĞŶ ŽŐ ĚƵ ŬĂŶ ŬŽŵŵĞ ŝ ƉƌĂŬƟŬ͘ sŝ s ŚĂƌ ŽŐƐĊ ĞŶ ĂŐƐŬŽůĞ ƐŬŽůĞĨĂŐ ƐĂŵƚ ĂŐƐŬ ŽůĞ ŵĞĚ ŵĞĚ ĂůŵŝŶĚĞůŝŐĞ ĂůŵŝŶĚĞůŝŐĞ ƐŬ ŽůĞĨĂŐ ƐĂŵ ƚ

ŐŽĚĞ ŐŽĚĞ ďŽƟůďƵĚ ďŽƟůďƵĚ Ě ŽŐ ŽŐ ĨƌŝƟĚƐĂŬƟǀŝƚĞƚĞƌ͘ ĨƌŝƟĚƐĂŬƟǀŝƚĞƚĞƌ͘ ůƚ ůƚ ŬĂŶ ŬĂŶ ďůŝǀĞ ƟůƌĞƩĞůĂŐƚ ƆŶƐŬĞƌ ŽŐ ĚƵ ďůŝǀĞ Ɵůƌ ĞƩĞůĂĂŐƚ ĞĞŌĞƌ ŌĞƌ ĚŝŶĞ ĚŝŶĞ ƆŶƐŬ Ğƌ ŽŐ ŬĂŶ ĨĊ ďĞǀŝƐĞƌ ƉĊ ĚŝŶ ƵĚĚĂŶŶĞůƐĞ Ĩ͘ĞŬƐ͘ ^dh͘ ŬĂŶ ĨĊ ďĞǀŝƐĞƌ ƉĊ ĚŝŶ ƵĚĚĂŶŶĞůƐĞ Ĩ͘ĞŬƐ͘ ^dh͘ Startskuddet Startskuddet er e ĞŶ ĞŶ ŚĞůŚĞĚƐůƆƐŶŝŶŐ͕ ŚǀŽƌ ĚƵ ŚĞůŚĞĚƐůƆƐŶŝŶŐ͕ ŚǀŽƌ ĚƵ ŝŬŬĞ ďůŝǀĞƌ ŽƉŐŝǀĞƚ ŽŐ ďŽƌƚǀŝƐƚ͘ ŝŬŬĞ ďůŝǀĞƌ ŽƉŐŐŝǀĞƚ ŽŐ ďŽƌƚǀŝƐƚ͘

19

vi kunne rumme en Asperger. Jeg vidste knap, hvad det var, men det gik rigtig godt, så året efter fik vi 2 til«.

Hanne Telling blev ansat som den første af nu i alt 4 støttelærere. Året igennem får de mellem 3 og 15 støttetimer om ugen afhængig af individuelt behov. Og Hanne Telling går mere op i sit job end mange andre mennesker. »Jeg brænder for dem. Det er blevet en hjertesag for mig. De her unge mennesker har så stor smerte i deres liv, og når vi som samfund sætter mere og mere fokus på eliten, bliver de endnu mere udsatte«.

På denne skole handler det dog mere om inklusion end elite. Og de normale elever får ligeså meget ud af samværet med de unge med særlige behov som omvendt. »Det at vi er en normal skole som rummer de unge med særlige behov fungerer rigtigt godt«, fortæller Hanne Telling. »Vi inkluderer de normale unge og bruger dem som rollemodeller – og de lærer også noget selv ved at skulle fungere sammen med eleverne med særlige behov«.

Af Christina Qvistgaard

Vi giver dig gode rammer i op til 3 år

S T U

Samvær og fritid Træning og ungdomsliv Uddannelse og læring

MARIE GRUBBE ALSLEVVEJ 25 4850 STUBBEKØBING www.mariegrubbeskolen.dk mail: mariegrubbe@guldborgsund.dk

ƵĚĚĂŶŶĞůƐĞƐͲ͕ ƵĚǀŝŬůŝŶŐƐͲ ŽŐ ďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐĨŽƌůƆď ƵĚĚĂŶŶĞůƐĞƐͲ͕ Ƶ ĚǀŝŬůŝŶŐƐͲ ŽŐ ďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐĨŽƌůƆď ^ƚĂƌƚƐŬƵĚĚĞƚ Ğƌ Ğƚ ďƌŽďLJŐŶŝŶŐƐƉƌŽũĞŬƚ͕ ƐŽŵ ƟůďLJĚĞƌ Ğƚ ŚŽůŝƐƟƐŬ ŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚ ƟůƌĞƩĞůĂĂŐƚ ƵĚǀŝŬůŝŶŐƐͲ ŽŐ ďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐĨŽƌůƆď ĨŽƌ ^ƚĂƌƚƐŬƵĚĚĞƚ Ğƌ Ğƚ ďƌŽďLJŐŶŝŶŐƐƉƌŽũĞŬƚ͕ ƐŽŵ ƟůďLJĚĞƌ Ğƚ ŚŽůŝƐƟƐŬ ŽƌŝĞŶƚĞƌĞƚ ƟůƌĞƩĞůĂŐƚ ƵĚǀŝŬůŝŶŐƐͲ ŽŐ ďĞŚĂŶĚůŝŶŐƐĨŽƌůƆď ĨŽƌ ƵŶŐ Ğ ŵĞĚ ƐčƌůŝŐĞ ďĞŚŽǀ͘ ƵŶŐĞ ŵĞĚ ƐčƌůŝŐĞ ďĞŚŽǀ͘

^ƚĂƌƚƐŬƵĚĚĞƚ ͻ 'ů͘ WƌčƐƚƆǀĞũ ϮϮ ͻ ϰϳϯϱ DĞƌŶ ͻ ǁǁǁ͘ƐƚĂƌƚƐŬƵĚĚĞƚ͘ĚŬ ^ƚ ĂƌƚƐŬƵĚĚĞƚ ͻ 'ů͘ WƌčƐƚƆǀĞũ ϮϮ ͻ ϰϳϯϱ DĞƌŶ ͻ ǁǁǁ͘ƐƚĂƌƚƐŬ Ă ƵĚĚĞƚ͘ĚŬ ŵĂŝůΛƐƚĂƌƚƐŬƵĚĚĞƚ͘ĚŬ ͻ dĞůĞĨŽŶ͗ ϱϱ ϵϯ Ϭϯ Ϭϱ ŵĂŝůΛƐƚĂƌƚƐŬƵĚĚĞƚ͘ĚŬ ͻ dĞĞůĞĨŽŶ͗ ϱϱ ϵϯ Ϭϯ Ϭϱ

Marie Grubbe SKOLEN

ua.dk

– FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Er man under 25 år gammel, og har kommunen vurderet, at man ikke kan Hvem har særlige behov? gennemføre en anden ungdomsuddannelse selv med specialpædagogisk Gruppen omfatter unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede, unge med austøtte – har man krav på uddannelsen for unge med særlige behov tisme, ADHD eller andre psykiske lidelser samt

Returneres ved varig adresseændring

Fakta om uddannelse

42156

Forlaget KSI Fændediget 1 A, 2.

4600 Køge

november 2011

Udgiveradresseret maskinel magasinpost

unge med erhvervet hjerneskade.

Hvem betaler?

Som udgangspunkt er det den unges hjemkommune, der afholder alle udgifter til uddannelsen.

Praktik?

B

Ungdomsuddannelsen for unge med særlige skal indeholde et praktisk forløb. Under særlige omstændigheder kan dette fraviges. De unge kan fx komme i praktik på en virksomhed og på den måde få erhvervserfaring.

Hvor kan man tage uddannelsen?

Der findes mange forskellige tilbud til unge med særlige behov. Men uddannelsen eller dele af den kan blandt andet tages på efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, folkehøjskoler, produktionsskoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, daghøjskoler, værksteder og andre institutioner.

Uddannelsesplan?

Man har krav på en 3-årig ungdomsuddannelse, der er tilrettelagt, så den passer til den enkelte elev. Både forældrene og den unges ønsker er væsentlige, når uddannelsesplanen til rettelægges.

IDRÆTSAKADEMIET

– CENTER FOR UNGDOMSPSYKIATRI & RECOVERY STU-UDDANNELSE, SPECIALUNDERVISNING, BEHANDLING, UDDANNELSE OG UDVIKLING