Page 1

Velkommen til UUG Vi har snart afholdt Uddannelse Uden GrÌnser i mange ür - og vi glÌder os hvert ür til sammen med Studievalg at kunne hjÌlpe alle jer unge med at fü afklaret jeres fremtid. Bliver I bare en lille smule mere sikre pü, hvad der skal ske fremover, er vores rolle lykkedes. Kim Ingwersen, arrangør

januar 2012

20. ĂĽrgang nr. 1

FOKUS I DETTE NR:

Uddannelse Uden GrÌnser I løbet af hele januar müned afholdes Uddannelse Uden GrÌnser rundt omkring i landet. Her i avisen kan du finde inspiration og ideer til din fremtid. Artiklerne her reprÌsenterer dog kun et lille udpluk af de mange uddannelser, du kan finde pü messerne

www.ua.dk

2012 – find DIN uddannelse pü Danmarks største uddannelsesmesse...

Århus, Scandinavian Congress Center 18. – 19. januar 2012

Besøg Be søg

Dania

sstand tand 245

)LQGGHWGXHUJRGWLO

HĂ˜JSKOLE I UDLANDET? +$:$,,‡86$‡9,(71$0‡'$16.9(67,1'(1‡7+$,/$1'‡),-,‡&8%$  &267$ 5,&$ ‡$8675$/,(1 ‡ 0(;,&2 ‡ 1(: =($/$1' ‡ &$0%2'-$

RRV %HVÂĄJ GQQU Q SnVVWD



ĆŒÄ‚Ä‚ĹśÄš ĆŒ ŜĚĹś ŜĞ ĹśÄžÄžÇ  Ç Ĺ?Äš Ç Ĺ?Äš Ĺ?ĚĞŜ ĞŜĆ&#x;ƚLJ Ć&#x;Ćš TTag aag en 2–3½ ĂĽrig ĂĽ uddannelse hos Erh vervsakademi Dania D Erhvervsakademi

eadania.dk

Âľ0LQIDUYDU ODQGPDQGRJ MHJVNXOOHGD RYHUWDJHJnUGHQÂľ -DQ*LQWEHUJNRPLNHU RJWLGOLJHUHKÂĄMVNROHHOHY

%(6‘*925(667$1' %(6‘* 925(6 67 7$ $1' N Nr. r.

241

Og fĂĽ et gratis katalog eller SMS S â€?HĂ˜JSKOLEâ€? til 1919 (alm. sms takst) KRMVNROHUQHGN

www.danskstudiecenter.dk


2

januar 2012

UDGIVER: Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Fændediget 1A, 2. sal Postbox 293 DK- 4600 Køge Telefon: 56 27 64 44 Fax: 56 27 65 29 ua@ua.dk www.ua.dk

REDAKTION: Ansvarshavende redaktør: Christina Qvistgaard Telefon: 56 27 64 44 christina@ua.dk

ua.dk

Brasilien møder Syddjurs Umiddelbart har Rio de Janeiro og Rønde ikke så meget til fælles. Men det får de fra sommeren 2012. Her åbner Brazil Football College dørene med tilbuddet om en helt ny 3-årig hhx » side 10

UDKOMMER NÆSTE GANG: 3. maj 2012

»Vi får børn ind og afleverer unge«

ANNONCER: Telefon.: 56 27 64 44 Fax: 56 27 65 29

Når Sydlangelands Maritime Efterskole stille op på Uddannelse Uden Grænser, er det med budskabet om, at efterskoleverdenen udvikler og modner. De unge lærer at begå sig og tage ansvar, når de er væk fra familien

OPLAG OG UDGIVELSER: Uddannelsesavisen udkommer i 144.000 eks.

TRYK: DAT

DETTE NUMMER

SIDE

Operationer på tøjdyr giver færre nerver

3

Selvtillid efter ophold på guideskole

4

RUC studerende modtager specialpris

5

I praktik på Sri Lanka

6

UUG blev til stort projekt for studerende

8

Med de rigtige hjælpemidler bliver alt nemmere

9

Brasilien møder Syddjurs

10

Disney og danske studerende i parløb

11

”Vi får børn ind og afleverer unge mennesker”

12

It gør en forskel

14

Farmaceut?

15

Kan man konkurrere i sengebad og hygiejne

16

» side 12

Operationer på tøjdyr Udgiver: Kim Ingwersen

Souschef: Jacob Porse

Redaktør: Christina Qvistgaard

Projektleder: Erik Nørager

De dyrlægestuderende på Institut for mindre husdyrs sygdomme på Life er meget mere trygge, når de første gang skal operere på levende dyr. Inden da har de nemlig lært teknikkerne på tøjdyr » side 3 Konsulent: Heidi Franke

Grafisk produktion: Jan W. Haste

af Christina Qvistgaard

Regnskabschef: Anette Hansen

Sekretær: Christina Køppen

er Danmarks største avis, der udelukkende beskæftiger sig med uddannelse, fra et niveau efter folkeskole til gymnasiet, erhvervsskole, universitet og videregående uddannelse. Uddannelsesavisen distribueres som klassesæt til afgangsklasser i folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler, samt til universiteter og videregående uddannelsessteder, højskoler og uddannelsessteder i øvrigt, til biblioteker, arbejdsformidlingen, stat, amter og kommuner og de politisk ansvarlige.

ØVRIGE AKTIVITETER UNDER FORLAGET KSI A/S

Forlaget KSI blev etableret i 1987, og i 1993 så den første udgave af Uddannelsesavisen dagens lys. Dette var startskuddet til en årrække, hvor firmaet flyttede sit fokus til udelukkende at koncentrere sig om aktiviteter vedrørende uddannelse og karriere. www.ksi.dk

Velkommen til UUG 2012 Uddannelse er vigtigere end nogensinde. og meget gerne til vækstøkonomilandene Rundt om Danmark raser finanskrisen med som Brasilien, Rusland, Indien eller Kina. tiltagende styrke – og Virksomhederne har brug for selvom Danmark stadig kandidater, der kender disse kan prale af en af Europas lande indefra – og der vil bedste økonomier ses reblive rift om netop disse sultatet også herhjemme. kandidater i fremtiden. Fremtiden er usikker for Dansk Erhvervs forslag ine g n Alt alt for ma alle. Men det bedste våben, debærer også en højere SU du kan tage med dig, er en ved udlandsophold i et senyuddannede e uddannelse, der kan bruges. mester. Om forslaget bliver ik s ri r te a kandid Så uddannelse er vigtig, realiseret kan vi naturligvis n rer at stå ude men det er mindst ligeså ikke vide – men vi støtter evigtigt at tænke sig om og det 100 procent. jobs og muligh rvælge det rigtige. Alt alt for Uddannelse Uden fæ r e e d r der, nå mange unge nyuddannede Grænser er en rigtig god s dige med dere kandidater risikerer at stå mulighed for dig til at uden jobs og muligheder, når finde inspiration til din uddannelse. , n e de er færdige med deres udfremtid. Har du mulighed d ti r o rf e Brug d for det, så forbered dig dannelse. å p r mens du læse grundigt. Det er umuligt Brug derfor tiden mens du åde. at nå alle stande igenlæser på den bedste måde. den bedste m nem og få en seriøs snak Styrk dine kompetencer og dine komrk ty S med alle, men find ud af færdigheder, så du er klar til r e u petencer, så d forhånd hvilke udkonkurrencen udenfor din uden- på dannelser, der er vigdannelsesinstitution. Dansk Erklar til konkurr hverv er ude med et rigtig forude i virkelig- tigst for dig. n e c Der er rigtig mange nuftigt forslag: tag på praktikheden eller studieophold til udlandet – besøgende på messerne

og det er let at forsvinde i mængden. Så husk også at medbringe tålmodighed. Der skal nok blive tid til dig. Uddannelse Uden Grænser er årets højdepunkt for os. Det er kulminationen af lang, lang tids forberedelse både fra vores side og vores samarbejdspartnere hos Studievalg. Allerede så snart messerne er overstået begynder vi alle sammen forberedelserne til næste års messer. Vi vil gerne give jer så gode rammer som muligt til at finde ideer og inspiration. Og vi glæder os til at se gangene i de forskellige messecentre blive fyldt af nysgerrige unge. Men succeskriteriet for os er ikke kun, hvor mange, der besøger messen. Vi er i lige så høj grad optagede af, hvor afklaret hver enkelt besøgende er efter messen. Om de har valgt eller fravalgt, har ombestemt sig eller er blevet inspireret. Husk også at Uddannelse Uden Grænser holder aftenåbent på messens første dag. Har du behov for at dele dine tanker med fx dine forældre, har du mulighed for at komme tilbage sammen med dem.

Endnu engang velkommen, og rigtig god messe!


januar 2012

ua.dk

3

DYRLÆGE

OPERATIONER PÅ TØJDYR – gør dyrlægestuderende mindre nervøse I ´Bamselaboratoriet’ øver de studerende sig i de basale teknikker med at skære og sy på tøjdyrene inden de bliver afprøvet på levende dyr. For at opnå så realistisk et forløb som muligt er det vigtigt, at tøjdyrene ligner rigtige dyr så meget som muligt, fortæller ph.d. og seniordyrlæge Rikke Langebæk. Hun står bag færdighedslaboratoriet og har udstyret tøjdyrene med både organer og vener. »Vi ville gerne sikre, at de studerende får det optimale ud af undervisningen«, fortæller Rikke Langebæk, som har undervist i mange år. »2007 var det første år, vi kørte med tøjdyrene, og vi kunne se, at det fungerede 100 gange bedre, når de siden skulle operere på de levende dyr. Jeg ville gerne vide præcis hvorfor, så jeg blev opfordret til at lave en ph.d., hvor jeg blandt andet undersøgte, hvad der sker emotionelt med de studerende. Samti-

dig ville vi gøre alt for at reducere brugen af forsøgsdyr«.

Bedre læring Rikke Langebæk har også oplevet, at de studerende tager teknikkerne bedre til sig og generelt lærer bedre, når de er mindre nervøse. »Vi kan se, at de studerende føler sig mere trygge. Jeg kørte også med en gruppe, der ikke havde tøjdyrene, og der var stor forskel«, forklarer hun. »Den øgede tryghedsfølelse gør, at de lettere husker og lærer«. Rikke Langebæk har blandt andet benyttet sig af hjertefrekvensmålinger, spørgeskemaundersøgelser og interviews for at dokumentere sine resultater.

Positiv stemning En af de studerende, der har haft stor glæde af bamselaboratoriet, er 22-årige Julie Bredahl, som er i gang med sit 4. år på dyrlægestudiet.

»Vi er nået til kirurgisk teknik nu«, fortæller Julie. »Vi startede første uge af kurset med 2 dage i bamselaboratoriet, og i dag er vi så nået til de levende dyr«. »Der har været en utrolig positiv stemning omkring det. Det gør, at man har prøvet metoderne med at sy og skulle skære igennem de forskellige lag, så man har fået en god ide om, hvad man møder. Derefter har vi afprøvet det på de døde dyr og til sidst på de levende«. Og Julie er slet ikke i tvivl om, at de 2 dage med tøjdyrene har haft indvirkning på hendes oplevelser. »Jeg er helt sikker på, at jeg er mindre nervøs. Selvfølgelig var jeg nervøs i dag, men på en anden måde. Det har været fedt, at det startede på den nemme måde og blev gradvist sværere. Mange af os var glade for at starte på noget, man ikke kunne slå ihjel«. Af Christina Qvistgaard

Svendborg Søfartsskole Skibsassistent / HF-Søfart -vejen til styrmand Brandkurser STCW Grundkursus røgdykker - 24 timer Genopfriskning røgdykker - 8 timer Brandlederkursus - 16 timer

Vi tilbyder: Skibsassistentuddannelse HF-Søfartsuddannelsen Søsikkerhedskurser

Brandbekæmpelse for skibsofficerer - 40 timer Svendborg Søfartsskole - Overgade 6 - 5700 Svendborg - tlf. 62 21 04 84 - info@svesoef.dk - www.svesoef.dk

De dyrlægestuderende på Institut for mindre husdyrs sygdomme på Life er meget mere trygge den dag, de første gang griber skalpellen for at operere på levende dyr. Inden de når så langt, har de nemlig været igennem et forløb, der involverer operationer på tøjdyr. Metoden har været brugt siden 2007, men en ny ph.d.-afhandling dokumenterer nu effekten


4

januar 2012

ua.dk

HG

HG-elever strutter af selvtillid efter ophold på guideskole

Over hele Danmark får HG-elever tilbud om at sløjfe en måneds normal undervisning mod at tage en uddannelse som guide i Spanien. Den måned er givet godt ud, mener uddannelseschef på erhvervsuddannelserne (EUD), for i den måned gennemgår eleverne en personlig udvikling, som smitter af på forholdet til klassekammeraterne og ikke mindst på karakterer og jobsøgning

96 HG-elever er netop vendt hjem til Danmark efter en måneds ophold på Service & Co.’s guideskole ved Costa Brava kysten, 80 km fra Barcelona. Men selvom de har boet på hotel, har der på ingen måde været tale om en badeferie. Tværtimod har eleverne fra tidlig morgen til sen aften været travlt beskæftiget med at uddanne sig som turistguider, og de ved nu alt om, hvordan der bookes hotel- og fly til grupper af turister, ligesom de har lært at håndtere gæster (også de besværlige) og memorere specialviden, så de kan holde inspirerende oplæg om lokalområdet. Kort sagt, eleverne er nu uddannet i at tage professionelt ansvar for danskernes kommende ferier. Og det ansvar modner dem, fortæller Ulla Sørensen, uddannelseschef på erhvervsuddannelserne, Roskilde Handelsskole. Skolen, der har sendt elever til Spanien i 10 år, er en ud af 20 danske handelsskoler, der har etableret et samarbejde med Skandinaviens største guideskole Service & Co. om at lade elever kombinere HG og guideuddannelsen.

»Når eleverne kommer tilbage til skolen, er de vildt begejstrede. De har fået brudt en masse grænser, og det har givet dem mere gåpåmod. At fremlægge foran klassen hyler dem ikke længere ud af den, for de har lært at holde oplæg uden at læse højt fra papiret. Og så har de lært memoteknik, så de kan huske bedre som guide, og den teknik kan de også bruge til eksamen. Det kan ikke undgås andet, end at det også smitter af på karaktererne og på deres fremtidige jobsøgning. Selvom vi tilbyder eleverne mange ting her på stedet, kan vi ikke give dem det koncentrerede undervisningsforløb, som guideskolen tilbyder«, siger Ulla Sørensen. Hun uddyber, at noget af det bedste, hun ser, er elevernes ændring i omgangen til andre mennesker. »Når de kommer hjem, er de blevet bevidste om deres egen attitude, og de undgår at støde folk. De er åbne over for de andre i klassen på en ny måde, for de har fået accept for, at vi er forskellige mennesker. Og så betyder det fantastisk meget, at eleverne har fået masser af venner over hele landet, som de kan besøge. Vi anbefaler i høj grad vores elever at tage af sted. Men vi har selvfølgelig også andre tilbud

til de elever, der ikke er interesserede i at være væk fra Danmark i fire uger«.

Selvtillid stiger Direktør for Skandinaviens største guideskole Service & Co., Chris Karlsen, fortæller, at HG-elevernes selvtillid stiger i takt med, at der bliver stillet krav til dem. »Her på skolen sætter vi krav, som lærerne ikke kan tillade sig at sætte i det almindelige skolesystem. Vi tillader eksempelvis ikke, at eleverne kommer for sent til undervisningen, for som guide skal de lære, at kommer de bare 5 minutter for sent til lufthavnen, så er flyet fløjet, og så står de der med en flok gæster, som ikke kan komme på ferie. På den måde bliver eleverne minded til erhvervslivet, ikke kun inden for rejsebranchen. Vi stiller dem over for daglige udfordringer, og de møder over 20 forskellige og inspirerende gæstelærere samt foredragsholdere som Lotte Heise, Farshad Kholgi (skuespiller og debattør) og Tobias Karlsson (kendt fra Vild med dans). På den måde er hverdagen her på skolen med til at flytte dem oppe i hovedet, og de finder ud af, at de kan meget mere, end de regner med«.

FIRE F IRE COLLEGES COLLEGES - ÉT É CAMPUS

Tag T a ag din ung ungdomsuddannelse gdomsu på en kostskole. e k ostsk

Danmarks Danmarks s enest eneste spilgymnasium spilgym na asium Talentskolen T alentsko ollen fo forr 3 3d artister Seriøs ridesport rid desport & ungdomsuddannelse ungdom suddann Student på p Danmarks Dan brasilianske b rasilians ske fodbold fodb skole

Mød os på Stan Stand

204 på uddannelsesmessen i Aarhus

For yderligere yderlige ere information info kontakt Søren Hansen på 27267745 eller shh@videndjurs.dk


januar 2012

ua.dk

5

GLOBAL STUDIES

RUC-studerende modtager specialpris I år uddeler fonden Safe and Alive en specialpris til en studerende fra RUC. Prisen får hun for sit speciale om kampen mod kvindehandel Det er Signe Kristine Nørgaard, der har vundet en specialpris, som uddeles af fonden Safe and Alive. Den går til en opgave, som sætter fokus på kampen mod kvindehandel. Signe Kristine Nørgaard er rigtig glad for at modtage prisen og få anerkendelse for sin opgave: »Så var det ikke bare min vejleder og censor, der havde givet grønt lys. Folk, der virkelig interesserer sig for emnet og som ved, hvad det handler om, sagde, at det her kan vi godt bruge. Så det var ligesom at få en anerkendelse fra fagfolkene«, siger prismodtageren. Hun vinder prisen for sit speciale, som hun skrev i Global Studies på RUC. Med det har hun nu afsluttet sin kandidatuddannelse. Det har dog ikke været ren leg at skrive det afsluttende speciale: »Helt afgjort har det sværeste været ikke at vide, hvad resultatet var. Om det, jeg havde gang i, kunne modsvare de abstrakte krav, der var. Så usikkerheden var helt klart sværest at have med at gøre«, fortæller Signe Kristine Nørgaard om skriveprocessen. Først da hun havde fået resultatet efter eksamen, var hun sikker på, at det var gået godt. »Så snart jeg havde fået karakteren, et 10-tal, og kunne se, at det var gået supergodt, så begyndte jeg at kunne se processen i et helt nyt lys. Så kunne jeg se, at jeg havde været på rette vej hele tiden«, fortæller hun.

»Jeg har været meget aktiv i anti-trafficking-arbejde i dansk NGO-regi. Det har jeg været en del år, og jeg sidder også i noget, der hedder det uformelle anti-trafficking netværk, hvor der også sidder politikere«, fortæller hun. Gennem hele sit studie på RUC har hun også beskæftiget sig med studier i køn og ligestillingsemner. Specialets titel er ” The Politics of Targeting Demand for Trafficked Prostitution”. Det handler mere specifikt om problemet i, at man i mange EU-lande skelner mellem frivillig og ufrivillig prostitution i lovgivningen, men at man ikke beskriver, hvad de to ting helt præcis dækker over. Det er med til at gøre det sværere at forebygge den tvungne prostitution.

Vejleder roser prismodtageren

Specialet skal hyldes David Munis Zepernick er formand for dommerkomiteen og bestyrelsesformand i fonden Safe and Alive. Han har været med til at bedømme specialet blandt andet sammen med formanden for Europas Kvinders Pris. Han roser specialet og siger, at det var »opgaven, som juryen ikke kunne komme udenom, og som vi derfor ønsker at hylde for at sætte fokus på sammenhængen mellem kvindehandel og prostitution«, siger han. UDLAND

Dansk Erhverv: Suppler uddannelsen med et semester i et BRIK-land En undersøgelse fra Ugebrevet A4 viser, at knap halvdelen af de studerende på videregående uddannelser forventer, at studierne vil trække ud. Politikerne vil presse de studerende til at færdiggøre uddannelserne hurtigere, men hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv ser man ingen grund til at skubbe på for at få de studerende hurtigt igennem i øjeblikket. Den økonomiske situation gør, at der ikke er store jobchancer på den anden side af uddannelsen, så opfordringen lyder: sørg hellere for at få et semester i fx Kina eller en af de andre vækstøkonomier, som vi skal konkurrere med i fremtiden

Han håber, at flere RUC-studerende vil sende deres opgaver ind til næste år.

Oplagt emne

Shahamak Rezaei var vejleder for Signe Kristine Nørgaard, da hun skrev specialet, og han mener, at hun gjorde en stor indsats: »Hun har været engageret og været modtagelig både for ris og ros«, fortæller han. »Og så har hun har ikke været bange for at tage udfordringer op og følge dem til dørs«. Prisen blev overrakt af Lone Dybkjær i Københavns Kulturhus i forbindelse med overrækkelsen af People4People Prisen. Det var under eventen Not4Sale, som gør opmærksom på og støtter arbejdet imod human trafficking. Med prisen får hun også en check på 2500 kr., og specialet vil blive optaget i Kvinfos bibliotek. I hovedpriskategorien gik andenpræmien også til en RUC’er, nemlig Stine Piilgaard P. Nielsen for hendes speciale på EU-studies om EU-lovgivningens mulighed for at bekæmpe handel med kvinder til prostitution.

Det var ikke tilfældigt, at prostitution blev emnet i specialet. Signe Kirstine Nørgaard har nemlig beskæftiget sig med området i flere år.

Politikerne på tværs af folketingssalen vil have studerende hurtigere igennem uddannelserne og ud på arbejdsmarkedet, selvom de unge selv – ifølge Ugebrevet A4 – forventer at blive forsinkede. Politikernes ønske om, at de unge gennemfører uddannelsen hurtigere, deles af Dansk Erhverv, og havde det været andre tider, havde det også givet meget god mening. Men det gør det bare ikke lige nu, mener Dansk Erhverv, som i langt højere grad ønsker, at der bliver lagt op til fx økonomiske gevinster ved udlandsophold.

på kandidatdelen, afskaffelse af cafépenge og fjumreår. Derudover foreslår Dansk Erhverv bedre muligheder for ’summer school’ bedre vejledning og sikring af, at relevante fag udbydes, så de studerende ikke forsinkes unødigt pga. manglende udbud af fag.

Få mest ud af studietiden »Studieforlængelse er forståeligt – især i disse tider, hvor mange nyuddannede har svært ved at finde et job – men det er en ‘midlertidig’ løsning. De unge skal overveje, hvordan de får mest muligt ud af den tid, som de bruger ud over normeret. De kan fx med fordel tage på praktik- eller studieophold til udlandet – og gerne til vækstøkonomierne som Brasilien, Indien, Kina eller Rusland«, siger Emilie Wedell-Wedellsborg, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv.

:VTLQLUKVTZZLY]PJL[LRUPRLYLY KL[KPNKLYZ[rYMVYYLWHYH[PVULYHM MLRZLSVN==:PUZ[HSSH[PVULY

Gode karakterer, relevante fag og erfaring fra udlandet frem for tid »Danske unge er ældre end gennemsnittet, når de bliver færdige med deres uddannelse, og det er et samfundsøkonomisk problem såvel som et problem for erhvervslivet, hvis erhvervslivet ikke kan få den arbejdskraft, de efterspørger«, siger Emilie Wedell-Wedellsborg og understreger: »Men man skal huske på, at det er afgørende, når man skal ud og søge job, at man har gode karakterer, relevante fag, et relevant studiejob eller praktikophold samt erfaring fra udlandet«.

Bonus ved udlandsophold Derfor foreslår man i Dansk Erhverv, at man fra politisk side fx tilbyder en højere SU ved udlandsophold i et semester. Forslaget er en del af Dansk Erhvervs samlede SUpakke, som bl.a. indebærer, at stipendier omlægges til lån

>>>,1,5+64::,9=0*,;,2502,9+2


6

januar 2012

ua.dk

BYGNINGSINGENIØR

I praktik på Sri Lanka

Jacob Bech Palmelund er bygningsingeniør-studerende på VIA Campus Horsens og studerer på sit sjette semester. Sit femte semester brugte Jacob på Sri Lanka, hvor han var på et seks måneder langt lønnet praktikophold hos entreprenørvirksomheden Pihl & Søn Jacob var tilknyttet et spildevandsprojekt, der blev gennemført i to forskellige bydele, Jacob arbejdede i den ene, med i alt seks forskellige ’pladser’ i en forstad til hovedstaden Colombo. Projektet handlede om at lægge 80 kilometer rør (diameter på 80-100 cm) med tilhørende brønde til opsamling af spildevand - et projekt i størrelsesordenen kr. 500.000.000.

Hvad gør man liiige, når man kommer til at pløje et telefonkabel over? D 208

STAN

Som praktikant er det altid spændende, hvad man får lov til, hvilke opgaver man skal løse, og hvor meget ansvar man får i praktikperioden. De tanker nåede Jacob stort set ikke at tænke, før han stod midt i de første opgaver på Sri Lanka. Fra starten af praktikperioden fik han til opgave at skrive en rapport til hovedkvarteret, der dokumenterede, hvor mange meter rør, der var blevet lagt, og hvilke tests der evt. var gennemført i løbet af dagen. Og arbejdsopgaverne blev bestemt ikke færre med tiden: »Efter godt to måneder af min praktikperiode, var der en lokal ingeniør, der sagde op. Mange af hans opgaver stod jeg pludselig med ansvaret for. Det var overvældende, men det var ekstremt lærerigt«. Ansvaret blev større i takt med, at Jacob løftede de opgaver, han blev stillet. Og han fandt ud af, at man som supervisor bliver konfronteret med opgaver, hvor der ikke er skrevet

LØS JORDENS UDFORDRINGER OG RUMMETS MYSTERIER Geofysik og Rumteknologi er en ny civilingeniøruddannelse på DTU, som kombinerer naturvidenskabelig forskning og moderne teknologi. Uddannelsen har fokus på udvikling, design og anvendelse af teknologiske løsninger til overvågning og udforskning af Jorden (fx miljø, klima, energiressourcer, GPS) og rummet (fx sorte huller, Big Bang, satellitters fysiske miljø). Besøg DTU’s stand i Scandinavian Congress Center (stand 246) eller kom til DTU Åbent Hus torsdag den 1. marts 2012 og hør meget mere om uddannelsen. Du kan også blive klogere på den ved at besøge www.space.dtu.dk/GeoRum.

et facit på forhånd. For hvad gør man liiige, når man har ansvaret for en arbejder, der kommer til at pløje et telefonkabel over med en gravko og efterlader 250 huse uden telefonforbindelse: »Jeg oplevede tit, at blive sat i situationer, hvor jeg skulle træffe hurtige beslutninger. Det var ikke altid let, når mange af de arbejdere, der var på pladsen ikke snakkede engelsk. Jeg kunne godt blive frustreret, men det nytter ikke noget at slå ud med armene, når man pludselig står over for en masse sure mennesker, hvis telefonforbindelse, man har ødelagt. Så må man finde en løsning. Og jeg lærte at finde løsninger på de problemer, jeg blev stillet overfor. Det er nok noget af det vigtigste, jeg har kunnet tage med mig«.

En hverdag langt, langt fra den danske Arbejdet gav Jacob mange oplevelser - det gjorde kulturen på Sri Lanka i sandhed også: »Det var et land med en fantastisk natur, men det, der overraskede mig mest, var egentlig, hvor gæstfri og åbne srilankanerne var. Selvom de var fattige, var de altid smilende. De var også meget nysgerrige og nogle gange næsten for meget, når man oplever, at hvert eneste menneske, man kommer forbi, drejer hovedet for at kigge«. Jacob fik også lov til at opleve kontrasterne i samfundet. Han og to andre praktikanter fik nemlig stillet både et hus og en tuc tuc med privatchauffør til rådighed i deres praktikperiode. Samtidig med at den nærliggende strand fungerede som ’hus’ og hjem for flere af de fattigste indbyggere i byen.


januar 2012

ua.dk

245

214 231

232

215

230

213

216 229

212

233 211

247 248

 Job og Erhverv, 

  Gymnasieforberedende skoler,

Studiestart

 Foreninger og 

Efterskoler, Erhvervsgrunduddannelser (EGU)

Serviceydelser

  Private uddannelser,

244

227

Andre uddannelser

219

234

Videregående uddannelser

243

220

210 209

251

253

  Gymnasiale uddannelser,

Udlandsophold

Erhvervsuddannelser

218

252

 Højskoler, Rejser og 

uddannelser

217

228

250

MESSEOVERSIGT Århus 2012   Videregående

246

249

7

242

221 235

226

241

Danmarks Rederiforening Danmarks Tekniske Universitet Det Blå Danmark Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA Erhvervsakademi Dania Erhvervsakademi Århus Future People - IT-Uddannelser på universitetet GSK - Gymnasiale Supplerings Kurser IBA - The International Business Academy Københavns Universitet Studievalg Østjylland Syddansk Universitet VIA University College Aalborg Universitet incl. AAU - Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskab Aarhus Universitet

Standoversigt/Udstillerliste Århus

222

STAND 220 246 220 227 245 225 226 229 205 219 201 203 233 235 234

Gymnasiale uddannelser og Erhvervsuddannelser

239

240 236

223 225

238

237

208 224

254 206

Borremose Efterskole Gudenådalens Ungdomsskole Nørre Nissum Efterskole SilkeborgSkolen Sydlangelands Maritime Efterskole Venø Efterskole

Center Air Pilot Academy ApS Teaterskolen Move’n Act

201

20

4

G IND

IND

GA

NG

AN

221 230

Højskoler, Rejser og udlandsophold

205

G IND

248 247 250 249 251 250

Private uddannelser, Andre uddannelser

202 203 200

232 228 216 218 217 204

Gymnasieforberedende skoler, Efterskoler, Erhvervsgrundudd. (Egu)

207

Arrangørkontor

Forsvarets Uddannelser Kalø Økologisk Landbrugsskole Rudolf Steiner-Skolen i Århus Skive Tekniske Skole Svendborg Søfartsskole Viden Djurs - 3D College - GAME IT College

G

AN

G

Adventure Heart AFS Interkultur Bartenderskolen.dk Dansk Studie Center – Tropisk Højskole Den Europæiske Filmhøjskole / European Film College Den Rytmiske Højskole EF Education First Explorius Folkehøjskolernes Forening i Danmark Gymnastikhøjskolen i Ollerup Höjskolen.dk Højskolen Østersøen Idrætshøjskolen Bosei Idrætshøjskolen i Sønderborg Kilroy Kulturstudier.no Rønde Højskole Service & Co. Guideskole Skolerne i Oure - Sport & Performance STS Sprogrejser Vrå Højskole

236 243 252 241 224 242 202 208 239 206 222 238 240 222 209 253 244 236 237 223 207

Job og Erhverv / Studiestart A. P. Møller / Maersk Danfoss Ejendomsservicetekniker Grundfos POLITI Topdanmark Vestas

210 214 254 213 215 212 211

Foreninger / Serviceydelser m.v. SAMDATA \ HK Uddannelsesavisen Uddannelsesbøger - Forlaget KSI

231 200 200


januar 2012

8

ua.dk

SERVICEØKONOM

NYE, OPDATEREDE UDGAVER

ANN ELS

Uundværlige opslagsbøger, med al den nyttige information, tips, vejledning og gode råd, man kan have brug for, når man står overfor vigtige valg. ESB OGE N

U D DA N N

201 2

AN NE LSE SB OG EN

O ELSESB UDDANN fo r u n g e

t K SI A/S

ss e – di t

GEN

va lg

GEN

– ov rl ig e b eh m ed sæ

For lage

ELSESBO

Di n in te re

Forl age t

K SI A/S

2012

  R EJ S E , UDDANN ELSE ARB EJD E i udla ndet

&

2012

20 12

Forlaget KSI A/S

nelser Ungdomsuddan

2012 annelser og e erhver vsudd – med samtlig elser nn da ud ale gymnasi

n Karl-Åge Andrease Forlaget KSI A/S

UUG blev til stort projekt for studerende

ussen & Mette W. Rasm

Se mere og bestil bøgerne på: www.ua.dk

Når Copenhagen Business Academy stiller op på Uddannelse uden Grænser i Bella Centret bliver det med en stand, der i høj grad er inspireret af de nuværende studerende på serviceøkonomuddannelsen. I stedet for administrative medarbejdere er det akademiets egne studerende, der har stukket fingrene i den virkelige jord i arbejdslivet »Jeg ville gerne lave et ’real-life project’ for de studerende. Det er meget motiverende for de studerende, når det de sidder med rent faktisk bliver til noget«, forklarer projektkoordinator Charlotte Dalgaard Petersen. »Vi satte rammerne op for projektet og serviceøkonomerne ville gerne deltage. Så jeg kom som kunde til dem«. De 60 studerende fik derefter en uge til gruppevis at udtænke markedsføringstiltag til messestanden og markedsføring af deltagelsen herunder at udtænke koncepter og kontakte leverandører. Opgaverne var delt op i fire kategorier: events, intern markedsføring, konkurrenceaktiviteter og merchandise og de studerende havde selv ansvar for at holde sig inden for budgettet. »Det gav de studerende en chance for at afprøve deres viden i praksis. De har fået en forsmag på, hvad der venter dem ude i virkeligheden, når de er færdige med uddannelsen«, fortæller Charlotte Dalgaard Petersen. Projektet var bygget op som en konkurrence, således at 4-5 grupper i hver kategori konkurrerede med hinanden. Det endelige resultat af de studerendes anstrengelser vil kunne ses på messen i januar. »Vi har kogt det hele ned til ét koncept baseret på vinderideerne fra hver kategori«, siger Charlotte Dalgaard Petersen. »Vinderne fik en 2-retters middag på Nimb som præmie«.

Anbefaling De studerende selv har været meget begejstrede for ideen med et virkelighedsnært projekt. »Jeg synes, det var et fedt projekt, fordi vi fik lov at prøve, det vi skal ud og lave, når vi er færdige men uden de samme konsekvenser. Man kan få lov til det hele og vide, at gør man det godt, ender det i noget realistisk«, fastslår Philip Ulf, som er i gang med sit 3. semester på serviceøkonomuddannelsen. »Jeg kan kun anbefale at gøre det igen næste år«. Philip, 26, drømmer om en fremtid inden for sportsmanagement, når serviceøkonomuddannelsen er velafsluttet. Hans medstuderende 20-årige Aleksandra Simanska fra Letland har sammen med en veninde fundet vej til akademiuddannelserne på København Nord. Også hun har kun positive ting at sige om chancen for at arbejde med et virkeligt projekt. »Det var et rigtig fedt projekt. Vi skulle tænke på, hvordan nye studerende ville finde hertil og gøre det interessant for dem. Jeg kunne rigtig godt lide det realistiske aspekt«, fastslår Aleksandra som satser på at åbne en restaurant i fremtiden. Af Christina Qvistgaard


januar 2012

ua.dk

9

Med de rigtige hjælpemidler er alting lidt nemmere Har man en funktionsnedsættelse, kan de rigtige hjælpemidler betyde hele forskellen mellem at fuldføre en videregående uddannelse eller falde fra halvvejs igennem. For Ninna Engelbrecht har hjælp fra SPS-ordningen betydet, at hun til sommer er færdig med sit jurastudie Det er ikke til at se, hvis man ikke lige ved det! Men den smilende, blonde jurastuderende, som Uddannelsesavisen møder på en travl cafe i hjertet af København, har en funktionsnedsættelse. Ninna lider af et moderat høretab, som hun diskret afhjælper med et lille fikst høreapparat. Men høreapparatet i sig selv havde ikke været nok som hjælpemiddel til at gennemføre et krævende jurastudie. For selv om Ninna ikke har alvorlige problemer i en samtale ansigt til ansigt, er undervisningssituationer og forelæsninger en helt anden historie. »Jeg har fået en masse hjælpemidler bl.a. en mikrofon, hvor lyden går direkte ind i mit høreapparat. Det gør, at lydene bliver mere klare. Jeg kan ikke høre det hele, men det er meget bedre«, fortæller 27-årige Ninna. »Ved forelæsninger kan jeg give mikrofonen til læreren«. »Så har jeg det, der hedder sekretærhjælp. Det startede jeg med for et års tid siden, fordi jeg var på udveksling i Skotland. En af mine medstuderende får løn for at sende mig hendes notater efter hver time. Jeg skrev ud til mine

medstuderende, og der var rigtig mange, der svarede positivt tilbage«.

Stor betydning Ninna stiller op til interview, fordi hun gerne vil udbrede kendskabet til SPS-ordningen og den enorme betydning, de rigtige hjælpemidler har. »Jeg blev opmærksom på SPS ordningen, fordi jeg blev medlem af Høreforeningen. Men det var først, da jeg begyndte på jura, at jeg fandt ud af, at der var en masse ordninger. Jeg vil gerne, at folk er opmærksomme på de hjælpemidler og muligheder, der er. Der er stadig mange, der ikke kommer igennem en videregående uddannelse, og det er rigtig ærgerligt, hvis det kun er pga. en eller anden dims«, fastslår Ninna, som anbefaler, at fremtidige studerende finder frem til SPS, allerede inden de starter på studiet. Ninna har ikke ladet sit handicap begrænse sig mere end allerhøjst nødvendigt. Derfor fravalgte hun også muligheden for at få handicaptillæg som ekstra indtjening og fandt

sig i stedet et studiejob. »På mit studie er det vigtigt at have studierelevant arbejde. Så jeg har valgt ikke at få handicaptillæg, så jeg kan arbejde. Jeg ville hellere have job ved siden af. Jeg arbejder i Flygtningenævnet, og min arbejdsgiver har været helt fantastisk«, fortæller hun. »Når man skal søge job, er det vigtigt at nævne til samtalen, at man har en funktionsnedsættelse. Min arbejdsgiver sagde bare, at det finder vi ud af, og jeg har fået løst problemerne hen ad vejen«, fortæller Ninna. Hvad fremtiden bringer er uvist. Ninna håber og satser på, at hun får mulighed for at bruge sin uddannelse i et godt job. Men hun ved også, at skæbnen kan ville det anderledes. »Jeg ved, at bliver min hørelse værre, kan jeg ikke arbejde et sted, hvor jeg skal bruge mine ører. Jeg er nød til at tage en dag ad gangen, og jeg prøver at se positivt på det«, erklærer Ninna. Af Christina Qvistgaard

Arrangeres af

ED M G A D E LT A N D EN ST

DANMARKS STØRSTE UDDANNELSESMESSE FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV – NU OGSÅ I JYLLAND

2012

Messen præsenterer undervisnings-, vejlednings- bo- og ungdomsuddannelsestilbud inden for specialområdet. Efter 3 succesfulde år i Roskilde, kommer Danmarks største uddannelsesmesse med fokus på unge med særlige behov nu til KOLDING og SILKEBORG. I 2011 havde flere end 80 uddannelsesinstitutioner og organisationer valgt at stille op i Roskilde og 3.200 unge, forældre, lærere, vejledere og sagsbehandlere besøgte messen og fik inspiration til deres fremtid. Evalueringer fra både udstillere og besøgende har været overordentligt positive, og vi er virkelig glade for nu også at kunne præsentere Ud i Fremtiden i Jylland.

For information og standpriser, kontakt: UDDANNELSESAVISEN v/Forlaget KSI A/S Fændediget 1A, 4600 Køge Tlf. 56 27 64 44 Kontaktpersoner: Jacob Porse, jacob@ ua.dk Heidi Franke, heidi@ua.dk

www.udifremtiden.dk

Besøgsmålgruppe Elever, lærere, forældre, pårørende, vejledere, sagsbehandlere og andre professionelle inden for udskolings-, vejlednings-, beslutnings- og uddannelses-specialområdet.

Kolding

Silkeborg

5. & 6. SEPTEMBER 2012 Bramdrupdam Hallerne

12. & 13. SEPTEMBER 2012 ARENA MIDT Kjellerup

Roskilde 19. & 20. SEPTEMBER 2012 Roskilde Kongres- & Idrætscenter


10

januar 2012

ua.dk

FODBOLD COLLEGE

Brasilien møder Syddjurs

Umiddelbart har Rio de Janeiro og Rønde ikke så meget til fælles. Men det får de fra sommeren 2012. Her åbner Brazil Football College dørene med tilbuddet om en helt ny 3-årig hhx med fokus på brasiliansk kultur, sprog, økonomi og ikke mindst fodbold. Det nye college, som er en kostskole, har plads til 32 og både piger og drenge er velkomne

Hverdagen for de unge kommer til at bestå af en masse klassiske handelsgymnasiefag, men med særlig fokus på den fremadstormende brasilianske økonomi. Og helt central bliver også fodboldtræningen, som kommer til at foregå efter brasiliansk model og ledet af brasilianskfødte Aroldo Strack, som selv er tidligere professionel fodboldspiller og siden certificeret a-træner. »Baggrunden for projektet er et ønske om at give unge fodboldelskere en chance for at videreføre deres sport på højt plan samtidig med, at man giver dem en ungdomsuddannelse, der i den grad åbner døre videre frem«, forklarer projektleder Søren Hansen. »Der er mange dygtige fodboldspillere, som springer fra i løbet af gymnasietiden, fordi det kan være svært at forene eliteidræt med ungdomsuddannelse«, fortæller han. »Samtidig er der i øjeblikket meget fokus på Brasilien. Både pga. OL og VM i fodbold, men også fordi landet er i rivende vækst, og man forudser, at det inden for få år bliver verdens 5. største økonomi«.

Mental træning Fodboldtræningen på Brazil Football College er lagt i hænderne på firmaet Golasso, der ledes af Aroldo Strack. Golasso har igennem mange år stået for summer camps med fokus på den brasilianske fodbold model. Her handler det om at tro på, at alt kan lade sig gøre med en bold. Mental træning indgår derfor også som en vigtig del af dagligdagen, som også byder på undervisning i den brasilianske kampsport capueira.

Aroldo Strack kan trække på et netværk, der strækker sig fra Superligaens brasilianske stjerner til Brasiliens fodboldforbund CBF, når han skal uddanne unge danskere til at følge i fodsporene på Ronaldo og Ronaldinho. Der er ansøgningsfrist til Brazil Football College d. 20. februar 2012, hvorefter der afholdes optagelsesstævne i Rønde d. 26. februar. Af Christina Qvistgaard

foto: Aroldo Strack

Portugisisk på a-niveau

Tanken er, at eleverne skal have portugisisk på a-niveau, og derudover er der lagt en længere studietur til Brasilien ind i programmet på 3. år. Tre ugers ophold hos brasilianske værtsfamilier og sprogundervisning, som ikke findes andre steder i landet, vil give eleverne en unik mulighed, når de er færdige med deres hhx. Søren Hansen forklarer: »Det er en fantastisk mulighed for både piger og drenge, som gerne vil dyrke deres sport på højt niveau, og samtidig venter der en god fremtid, for der står mange virksomheder på spring, som gerne vil ansætte nogen, der ved noget om Brasilien. Det åbner flere jobmuligheder«.

Nu kan du også møde efterskoler!

BESØG DANMARKS STØRSTE UDDANNELSESMESSE København Århus Aalborg ÅBNINGSTIDER: Første messedag kl. 08.30 – 19.00 Anden messedag kl. 08.30 – 16.00

G R A T IS ADGANG!

Aftenoplæg for elever og forældre i 8. og 9. klasse: Se uug.dk Følg os på facebook og deltag i vores Uddannelses-Quiz – så kan du vinde den nye iPad2

Herning Odense


januar 2012

ua.dk

11

CIVILINGENIØR

Disney og danske studerende i parløb Samarbejde med Disney-koncernens amerikanske forskningslaboratorier har givet to studerende fra Aalborg Universitet adgang til tjekket ny teknologi og gode råd fra førende computergrafik-eksperter. Det fælles projekt supplerer synsindtryk med faktuelle oplysninger i 3D-briller, og lignende løsninger kan være på vej mod større udbredelse via mobil teknologi De to nyuddannede civilingeniører Thomas Balling Sørensen og Henrik Møss Christoffersen har tilbragt en stor del af deres sidste uddannelsesår hos Disney Research i Pittsburgh, USA. Den amerikanske underholdningsgigants forskningslaboratorium i byen ligger i tilknytning til det ansete universitet Carnegie Mellons afdeling for datalogi, og kombinationen gav optimale betingelser for de danske studerendes speciale og videre karriere. »Aalborg Universitet opmuntrer studerende til at tage et semester i udlandet, så vi ledte sammen med vores vejleder efter spændende steder inden for vores felt, som er computer vision, grafik og interaktive systemer. Disney Research var et utroligt interessant bud, og via deres samarbejde med Carnegie Mellon University kunne vi bevare en kobling til et universitet i USA. Så vi arbejdede i et forskningslaboratorium sammen med en hel masse dygtige mennesker, som beskæftiger sig med alle områder af vores interessefelt. Det har givet nogle gode sociale og faglige kontakter, som vi vil holde fast i fremover«, fortæller Henrik Møss Christoffersen. Den konkrete udfordring i projektet var at genkende dyr og deres bevægelser ved hjælp af avancerede briller med indbyggede kameraer og skærme – et såkaldt ”headmounted display”. »Vi har forsøgt at lave et system, der kan bruges, når man går rundt i en zoologisk have eller kører rundt i bil i en safaripark. Brillerne kan så detektere de dyr, man ser, og det gør det muligt at vise ekstra informationer om arten,

og om hvad dyrene foretager sig«, forklarer Thomas Balling Sørensen. Resultatet fungerer, men der er et stykke vej til en fuldt anvendelig løsning. »Vi har især eksperimenteret med elefanter, fordi vores samarbejdspartner hos Zoo i Pittsburgh havde nogle data om dem, som vi kunne bruge. Vi havde stor succes med at genkende elefanterne, men det virker indtil videre kun på forholdsvis simple bevægelser. I princippet vil det dog fungere med mange forskellige ting, hvis vi får adgang til tilstrækkeligt gode data«, vurderer Henrik Møss Christoffersen.

Andet end Mickey Mouse Makkerparrets danske vejleder, lektor Thomas B. Moeslund fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi, gjorde brug af sit netværk for at få aftalen med Disney Research i stand, og han er imponeret over resultatet. Henrik Møss Christoffersen og Thomas Balling Sørensen har samarbejdet med Disneys forskere i Pittsburgh. Danskernes afgangsprojekt har nydt godt af adgangen til sidste nye skrig inden for virtual reality teknologi. Udviklingen på det område får Leonid Sigal, forsker hos Disney Research til at tro på en spændende fremtid for løsninger, der som de studerendes Zoo-system forstærker virkelighedens sanseindtryk med et ekstra lag computerskabt information. »Jeg tror, der kommer en revitalisering af området. Der er tidligere lavet en del arbejde, men teknologien var ikke rigtig

klar dengang, selv om idéerne var der. Nu er teknologien til at genkende ting blevet meget bedre, og i de kommende 10 år vil vi se mange flere applikationer, der udnytter det«, spår Leonid Sigal. Forventningen deles af AAU-lektor Thomas Moeslund, som blandt andet sætter sin lid til smarte mobile apparaters voksende udbredelse: »Det er på vej, og det er egentlig kommet snigende, for der er eksempler på, at det bliver brugt i nogle af de nye mobiltelefoner. Hvis man skal bære særlige briller, skal de være mindre, lettere og billigere, end de er nu, men så skal vi også nok se det vinde frem, for teknologien er ved at være på plads«. For Thomas Balling Sørensen og Henrik Møss Christoffersen vil den udvikling være meget velkommen, fordi den vil betyde, at der bliver brug for deres spidskompetencer: »Vi vil meget gerne fortsætte med at beskæftige os med den her teknologi. Der er ikke så mange jobmuligheder på feltet i Danmark endnu, men der er forskellige steder i Europa, og det kunne måske være interessant at vende tilbage til USA«, siger Henrik Møss Christoffersen.


12

januar 2012

ua.dk

EFTERSKOLE

»Vi får børn ind – og afleverer unge mennesker« Når Sydlangelands Maritime Efterskole stiller op på Uddannelse Uden Grænser er det med budskabet om, at efterskoleverdenen udvikler og modner. Er man ikke helt klar til ungdomsuddannelse efter folkeskolen, er 10. klasse på efterskole en rigtig god mulighed

»Efterskoleverdenen giver nogle personlige udviklingsmuligheder«, fastslår forstander Peder Hansen.

»Tager man en 10. klasse og bliver mere moden risikerer man ikke at falde fra i lige så høj grad. Man lærer at

begå sig og får sociale kompetencer«. Peder Hansen påpeger især evnen til at lytte og

Skab muligheder for dig selv og andre med it It og sundhed itogsundhed.ku.dk Kommunikation og it makingsenseofit.ku.dk Naturvidenskab og it natit.ku.dk Mød os på UUG eller til åbent hus i marts

samarbejde som vigtige kompetencer i forhold til videre uddannelse. Og så er der også lige det med at være væk hjemmefra. »De unge lærer at tage ansvar for sig selv og for andre. Vi får børn ind og afleverer dem som unge mennesker«, siger han. Samtidig kan en efterskole være med til at forberede de unge på deres fremtidige erhverv understreger forstanderen for Sydlangelands Maritime Efterskole, der som navnet antyder i høj grad fokuserer på havet. »Jeg vil gerne have de unge til at kigge bredere end de traditionelle efterskoler – der findes også nogle, der er mere specifikke. De behøver ikke gå på idrætsefterskole. Hos os kan man begynde at forberede sig erhvervsmæssigt, og samtidig har vi rigtig mange gode tilbud«, forklarer han.

ger søfartsskole. »Vil man gerne på søfartsskole, så er det her stedet, man skal starte«, fastslår Peder Hansen. Men der er også andre muligheder på skolen i Bagenkop – og der bliver taget hensyn til de ca. 70 procent, som forbereder sig på traditionel ungdomsuddannelse. Fra skolestart i august 2012 kan man vælge mellem tre forskellige linjer: actionlinjen, den maritime sejlads eller amerikansk fodbold.

Ikke kun søfart

Sikkerhed

At flere af de unge på Peder Hansens efterskole allerede er fokuseret på deres arbejdsliv kan man se på tallene. Ca. 25-30 procent af de færdige elever går videre til uddannelse inden for det maritime – Det Blå Danmark. Nogle tager fx af sted på togt med Skoleskibet Danmark, mens andre væl-

I det seneste års tid har der været stor fokus på sikkerheden på landets efterskoler. Tragiske begivenheder har kastet en skygge over de efterskoler, hvor de unges sikkerhed er i højsædet. Sydlangelands Maritime Efterskole har eksisteret i 30 år – og sikkerheden har alle dage været det vigtigste.

»Det er alfa og omega for os, at sikkerheden er i orden«, slår Peder Hansen fast. »De folk, vi har her, er uddannet specielt til at sejle i vores både, og lærerne har bådførerbevis. Sikkerheden går igen på alle vores linjer og hele tiden«.

Udkantsdanmark Selvom sydlangeland måske nok kan betegnes som en del af udkantsdanmark, mener Peder Hansen ikke, det skal afskrække unge fra byerne fra at tage på efterskole. Sammen med andre efterskoler i området sørger man nemlig for, at de unge hurtigt og nemt kan komme hjem i weekender og ferier. »Der går bus herfra via Rudkøbing, Svendborg og Nyborg videre til DGI byen i København. Så det tager faktisk kun et par timer for københavnerne at komme hjem. De når slet ikke at opdage, hvor langt væk hjemmefra de er«, siger forstanderen. Af Christina Qvistgaard fotos: Sydlangelands Maritime Efterskole


ua.dk

januar 2012

13


14

januar 2012

ua.dk

IT-UDDANNELSER

It gør en forskel

Sundhed og velfærd er områder, hvor der er stort potentiale i at udnytte informationsteknologien

»Man bliver altså helt rørt, når man sidder over for diabetespatienter og hører dem fortælle, hvordan deres hverdag er«. Peter Billeschou studerer til civilingeniør i Velfærdsteknologi på Syddansk Universitet, og da han skulle lave en opgave omkring programmering og inddragelse af brugerne i en udviklingsproces, var han i tæt kontakt med personer med diabetes 1. »Det var virkelig en øjenåbner og en stor positiv oplevelse«, fortæller han. Resultatet, som Peter og hans gruppe nåede frem til, blev en applikation til en smartphone, hvor diabetikeren kan aflæse og justere den insulinpumpe, som han eller hun går med døgnet rundt. »Diabetikere kan godt opleve, at andre ser dem som en sygdom på ben. Men med applikationen kan de justere pumpen via telefonen, uden at andre lægger mærke til det. Den kan også bruges som et sikkerhedsnet, når de går i seng, så

På efterskole ?

- Prøv en husholdningsskole 10. klasse (Vælg et liniefag) Vild med Gastronomi (Alverdens mad) Musiker på 1 år (Studie, turné & musikfestival) Tøj, Trends & Tilskæring (Modeludvikler, modeshow) Botræning (Bliv klar til at flytte hjemmefra)

www.skolenfor.dk

Skolen for Gastronomi, Musik & Design Tlf. 75 85 80 12 - Højskolevej 9 - 7100 Vejle “Klik her” og følg skolen for Gastronomi, Musik & Design på...

www.skaarupskolen.dk w ww..skaarupskolen.ddk

b iv k la r Tag 10. k la ss e og bl s ti l udda n nel se er med m ad , men nes k a ur el le r dy r & n at

t idd;; i v ffrr iiti i v, aakk ttiv le lliv K o sstt sskk oole Ko ætt dræ idr i & k i sik s Isl I s l aann ddss kkee hhee ssttee,, mu

mobilen kan vække dem eller sende besked til andre, hvis pumpen skal justeres. Det kan være med til at gøre dem mindre afhængige af andre«, fortæller Peter Billeschou.

Peter Billeschou viser sin medstuderende på Velfærdsteknologi, Lisa Holm Hansen, hvordan smartphone applikationen til diabetikerens insulinpumpe virker.

med til at udvikle programmer, som kan simulere for eksempel hjernen«, fortæller Mats Thrane og peger på sin egen favorit: »Jeg glæder mig til at høre mere om telemedicin. Jeg tror, det er et område, der bliver stort«.

Bindeled Uddannelsen i Velfærdsteknologi er placeret på Teknisk Fakultet, men indeholder også en række fag fra det sundhedsvidenskabelige felt. Peter Billeschou er meget begejstret for udsigten til at binde det teknologiske og det sundhedsfaglige sammen. »Vi går på det første hold på uddannelsen, og vi er med til at bygge en struktur op, hvor vi får opgaver stillet af virksomheder som hospitaler, forskningsinstitutioner og private firmaer. Det gør ondt på os, hvis vi skal smide de ting, vi laver, i skuffen, i stedet for at de kan bruges. Vi vil utroligt gerne gøre en forskel, fortæller Peter, der er i gang med 2. år af studiet. Hele uddannelsen i Velfærdsteknologi varer fem år«.

It-medicinere Også Københavns Universitet har oprettet en it-uddannelse rettet mod udvikling af it-løsninger til sundhedsområdet. Den hedder It og sundhed, og de studerende kalder sig it-medicinere. De har undervisning på Panum-instituttet, på Datalogisk Institut, på Center for Sundhed og Samfund og på Danmarks Tekniske Universitet, og der er både læger, dataloger og folkesundhedsvidenskabere blandt underviserne. »Det fungerer godt. Det er spændende at komme rundt og se de forskellige steder og blive undervist af dem, der er inden for fagområdet. Der er både noget it og noget sundhedsvidenskabeligt i vores undervisning med en lille overvægt til it. Men it-underviserne er gode til at tage en sundhedsvidenskabelig vinkel«, fortæller Mats Thrane, der læser på uddannelsens 2. år. Her har han fag som human biologi og sygdomslære, itsikkerhed, bioinformatik og menneske-datamaskine interaktion. »Vi kan for eksempel komme til at arbejde med den elektroniske patientjournal, med telemedicin, hvor man kan udvikle systemer, som folk kan bruge derhjemme, så de ikke behøver komme så meget på hospitalet, eller vi kan være

DNA-analyse Velfærdsteknologi og It og sundhed er nye uddannelser rettet mod at dække behovet for innovation og udvikling inden for sundheds- og velfærdssektoren. Men mange andre it-uddannelser kan også føre til job inden for området, hvor man kan arbejde med at hjælpe andre ved hjælp af intelligent teknologi. Det gør for eksempel Søren Mønsted, der er uddannet cand.it. fra Informationsvidenskab på Aarhus Universitet – en uddannelse, der i bred forstand har fokus på samspillet mellem teknologi og mennesker. Den viden, han har fået, bruger Søren Mønsted som manager i produktudviklingen hos CLC bio, der med hele verden som marked udvikler software til analyse af gener og DNA. »Vores software anvendes primært til forskning på universiteter, hospitaler og i private virksomheder for eksempel inden for sundhedssektoren, landbrugs- og fødevareområdet«, fortæller Søren Mønsted og giver nogle eksempler på, hvor CLC bio’s produkter til DNA-analyse kan bruges: »Det kan være til at identificere cancertyper og prøve at forstå, hvordan kræft udvikler sig, eller til at analysere udbrud af fugleinfluenza, klassificere og følge de forskellige varianter. En fremtidsvision er for eksempel, at vi skal blive bedre til at medicinere. Forskellige personer reagerer forskelligt på medicin, og ved at kende den enkeltes DNA kan vi give en personlig medicinering, der passer til den enkelte«, fortæller Søren Mønsted. Inden han blev ansat hos CLC bio, vidste han ingenting om genforskning, men til gengæld vidste han noget om teknologi, mennesker og organisationer. »Jeg har som manager dels en ledelsesfunktion i afdelingen, dels er jeg den, der skal sikre brugervenligheden i de systemer, vi udvikler«, fortæller Søren Mønsted. Læs om universiteternes it-uddannelser på www.futurepeople.dk


januar 2012

ua.dk

FARMACEUT

Farmaceut? I 2010 tog den dengang 20-ürige Alexander Sell afsked med hjemstavnen Aalborg, drog til København og indledte et nyt kapitel i tilvÌrelsen med titlen Farmaceutstuderende pü Københavns Universitet. Det blev starten pü en helt ny hverdag med en ny uddannelse i en ny by og nye venner. Jeg kendte ikke nogen i København, da jeg flyttede, men jeg fik lynhurtigt opbygget et nyt stort netvÌrk pga. hele introforløbet pü Det Farmaceutiske Fakultet pü KU. Det svÌreste var ikke at møde mennesker, men at finde et sted at bo, fortÌller Alexander og fortsÌtter: Der er et ret godt sammenhold pü Det Farmaceutiske Fakultet – ogsü pü tvÌrs af ürgangene. SammensÌtningen pü Det Farmaceutiske Fakultet er meget bred. Omkring en tredjedel af de studerende kommer fra Jylland og Fyn og kønssammensÌtningen hÌlder en anelse til kvindernes fordel. Det etniske islÌt er godt blandet pü tvÌrs af dansk, iransk, tyrkisk, fÌrøsk, svensk osv. Endnu mere internationalt bliver det pü de to kandidatuddannelser i medicinalkemi og lÌgemiddelvidenskab, hvor der kommer studerende fra stort set hele verden.

En velfungerende studiestruktur I modsÌtning til en rÌkke andre universitetsuddannelser er farmaceutuddannelsen ikke kun lagt an pü forelÌsninger og selvstudier. Den er derimod sammensat af en blanding af forelÌsninger, klassetimer og laboratorieøvelser. For Alexander var den kombination med til at afgøre valget af uddannelse: Det er vigtigt, at der er en struktur, der virker for mig. Jeg ville ikke kunne gennemføre en uddannelse pü fem ür, hvor jeg skulle sidde hjemme og lÌse fire ud af fem dage. Jeg har omkring 30 undervisningstimer om ugen, og det fungerer faktisk ret godt for mig at have følelsen af at vÌre midt i det, som jeg sandsynligvis skal beskÌftige mig med efter uddannelsen, fortsÌtter Alexander.

Uendelige muligheder Farmaceutuddannelsen er en bred uddannelse i den forstand, at den giver adgang til en karriere büde inden for medicinalog biotekindustrien, inden for apotekerverden og en rÌkke offentlige institutioner som fx universiteter. Samtidig giver uddannelsen dig mulighed for at specialisere dig i netop det felt, du finder mest interessant. I Alexanders tilfÌlde ved han endnu ikke med 100% sikkerhed, hvor farmaceutuddannelsen skal føre ham hen, fordi

Alexander Sell er 21 ür og lÌser til farmaceut pü Københavns Universitet. Men hvad er det nu lige en farmaceut er? Hvordan er studiet skruet sammen, og hvad er det lige, man kan bruge uddannelsen til?

der er sü mange muligheder: Der er ret mange grene at vÌlge imellem pü farmaceutuddannelsen, men lige nu synes jeg, at laboratorieforsøgene er ret spÌndende. Inden uddannelsen er gennemført, har Alexander et hüb om at komme til udlandet og tage et semester eller to af sin

uddannelse: ÂťDer findes ingen fuldstĂŚndig standardiserede farmaceuter, sĂĽ det kunne vĂŚre ret spĂŚndende at komme til udlandet og fĂĽ en anden vinkel pĂĽ det at vĂŚre farmaceutstuderendeÂŤ. Det er faktisk forholdsvis let at komme til udlandet at lĂŚse som farmaceutstuderende, fordi der findes farmaceuter og farmaceutuddannelser i hele verden. Samtidig har Det Farmaceutiske Fakultet nogle gode samarbejdsaftaler, som giver dig mulighed for at opleve store dele af verden.

Mød os i København, Aarhus, Aalborg, Herning og Odense. Se mere pü uug.dk

INTERNATIONAL KARRIERE

Besøg Det BlĂĽ Danmarks stand pĂĽ Uddannelse Uden GrĂŚnser Drømmer du om at have hele verden som arbejdsplads? SĂĽ se nĂŚrmere pĂĽ de mange uddannelser indenfor det maritime. Mød os pĂĽ messen, hvor vores vejledere stĂĽr klar til at fortĂŚlle om alle mulighederne. PRĂ˜V KR Æ F TE R MED HAV ET I SKIBSSIM VORES ULATOR!

Hør mere om, hvordan du bliver:

%<+Â&#x2018;-6.2/(1 $$5+86.81676.2/( )52176(66,215\WPLVNPXVLN )272*5$),6. 6.2/(

)RUnUVHPHVWHU MDQXDUWLOMXQL 0HMOJDGH WOI

ZZZEKVGN

15

Shipping Trainee | SkibsoďŹ&#x192;cer | Maskinmester Skibsingeniør | Teknisk Manager Skibsfører | Skibsmekaniker | Skibsassistent | Kystskipper | SĂŚtteskipper | Driftsteknolog Bunker Trader | Shipbroker Trainee | Ship Agency Trainee TAG DIT FĂ&#x2DC;RSTE SKRIDT TIL EN INTERNATIONAL KARRIERE PĂ&#x2026;

WORLDCAREERS.DK


ua.dk

Udgiveradresseret maskinel magasinpost

42156

Kan man konkurrere i sengebad, hygiejne og kommunikation?

I årevis har tømrere, frisører, murere og bagere fra alle egne af landet konkurreret på deres håndværksmæssige færdigheder og er blevet bedømt og belønnet. Kan man virkelig konkurrere som sosu assistent?

Høj faglighed Besøget hos familien Hansen var dog lidt specielt. Marie og Karl er nemlig opdigtede personer, spillet af skuespillere. Resultatet var en konkurrence i SOSU faget på en scene for åben mikrofon, med dommere og publikum, som kunne følge med i hvordan de forskellige elever løste konkurren-

cens opgaver. Ingen vidste præcis, hvad der kunne ske. Det kunne tænkes at Marie pludselig fik et sukkersygeanfald eller at Karl havde en dårlig dag. Ligesom ude i den virkelige verden er arbejdet med mennesker ikke til at forudse – og det kræver sosu’ere med høj faglighed, en god evne til omskiftelighed og stor personlig styrke. »Konkurrencen viser, hvor vanskeligt, uforudsigeligt og komplekst et arbejde en sosu egentlig har. Og med hvilken viden, professionalisme og nærvær, man som sosu er nødt til at agere«, siger Nanna Højlund, forbundssekretær i FOA. Vinderne af konkurrencen i Brøndby blev Christina og Jeanette fra SOSU C, som gik videre til Danmarksmesterskaberne i SOSU, som bliver afholdt i Odense d. 26. – 28. januar 2012.

B

Svaret er klart ja. Det havde man mulighed for at opleve, da SOSU uddannelserne afholdt regionsmesterskaber fem forskellige steder i landet i oktober. Et af stederne, hvor man kunne opleve sosu assistenteleverne i aktion, var på SOSU C i Brøndby. Her konkurrerede elever fra Diakonissestiftelsen, SOPU København og SOSU C i hold af to og to. De mange tilskuere kunne opleve, hvordan eleverne håndterede et fingeret hverdagsdrama. På denne dag fik det ældre ægtepar Marie og Karl Hansen besøg af nogle af Danmarks bedste SOSU elever. Eleverne skulle hjælpe ægteparret med at få hverdagen til at fungere – ligesom massevis af social- og sundhedsassistenter hver eneste dag hjælper medborgere. »Vi afholder de her mesterskaber fordi vi gerne vil give sosu uddannelserne et løft og et bedre image«, fortæller international koordinator Annie Philipsen. »Vi vil gerne sætte fokus på erhvervsuddannelserne på en positiv måde og vise, hvor dygtige vores elever er og skal være«.

Returneres ved varig adresseændring

SOSU

Forlaget KSI Fændediget 1 A, 2. 4600 Køge

januar 2012

Mød os på UDDANNELSE UDEN GRÆNSER - og hør mere om krav, prøver og uddannelsen. © Rigspolitiets Rekruttering 2011 · SAKS FILM | SAKS & CO

-

saks.dk


ua_messe_aarh  

Uddannelsesavisen-messeavis, Aarhus

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you