Page 1

UNGDOMS UDDANNELSER

2018

med samtlige erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser Karl-Ã…ge Andreasen Forlaget KSI


UNGDOMS UDDANNELSER

2018 med samtlige erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser Karl-Ã…ge Andreasen Forlaget KSI


UNGDOMSUDDANNELSER 2018 Af

Karl-Åge Andreasen

Omslag Vestergaards.com Tryk

Vestergaards.com

Udgiver

Forlaget KSI Tangmosevej 87 4600 Køge Telefon 56 27 64 44 E-mail ksi@ksi.dk CVR nr 38284622

Næste udgave af Ungdomsuddannelser udkommer december 2018 Abonnement kan bestilles hos udgiveren Redaktionen sluttet oktober 2017.


UNGDOMSUDDANNELSER 2018 Velkommen til den 34. udgave af UNGDOMSUDDANNELSER. Ungdomsuddannelsesområdet er et område i konstant forandring og med konstant politisk bevågenhed. Reformen af erhvervsuddannelserne har medført en omstrukturering af uddannelsesbilledet, og senest er det en ny gymnasiereform, man skal forholde sig til. Det kan være svært at bevare overblikket, selv for den erfarne vejleder. Ungdomsuddannelser 2018 gennemgår samtlige ungdomsuddannelser i Danmark og er opdateret med de seneste ændringer på området. Oversigterne kan bruges som inspiration og som et værktøj i vejledningen, når unge og deres forældre skal planlægge fremtiden. Ønsker man at være ajour med ungdomsuddannelserne, er Ungdomsuddannelser 2018 et rigtig godt værktøj. Ungdomsuddannelser 2018 medtager uddannelser, der er offentligt finansierede og som regel har folkeskolens afgangsprøve som mindste adgangskrav. Herunder erhvervsuddannelserne, de gymnasiale uddannelser, offentlige uddannelser, m.fl. Desuden individuelle tilbud som Erhvervsgrunduddannelsen, Produktionsskole, Kombineret Ungdomsuddannelse og Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse. Bogen indledes med information om tværgående temaer for uddannelserne, herunder bl.a. videreuddannelse, erhvervsuddannelsernes opbygning, muligheder for praktik i udlandet, statens uddannelsesstøtte og socialpædagogisk støtte. Hvert uddannelsesområde har derefter sit eget kapitel med en overordnet introduktion, hvorefter der side for side følger en udvidet beskrivelse af de enkelte uddannelser med information om bl.a. arbejdsområde, praktiksituation, lønniveau, mv. Oplysningerne om de enkelte uddannelser stammer fra offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og arbejdsgivere. Med Ungdomsuddannelser 2018 følger en cd-rom med bogen indhold som pdf-fil. Der tages forbehold for ændringer, lovgivning og bestemmelser, der er trådt i kraft efter bogen er afsluttet redaktionelt.

God fornøjelse! Farum, Oktober 2017 Karl-Åge Andreasen

3


Indhold 3 Forord 4-7

Indholdsfortegnelse

8

Bogens brug

9

Uddannelsessystemet – Oversigt

10

Praktikplads i udlandet – PiU

11

Statens Uddannelsesstøtte – SU

12-16

Erhvervsuddannelserne – Opbygning og struktur

17

Erhvervsuddannelserne – For voksne

18-23 ne

Videreuddannelse - Erhvervsakademiuddannelser-

24

Specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelserne – SPS

25-26

Skolepraktik og uddannelsesgaranti

27

Talentspor og fordelsuddannelser

28

Erhvervsuddannelserne – Adgangsveje og forløb

ERHVERVSUDDANNELSERNE – UDDANNELSESSTEDER 30-35

Oversigt over alle erhvervsuddannelsessteder

TEKNOLOGI, BYGGERI OG TRANSPORT (UDDANNELSERNE ER ALFABETISK ORDNET)

Data- og kommunikationsuddannelsen: Teleinstallationstekniker 57

Digital media: Multimedia integrator

Digital media: Multimedia animator

58 Ejendomsservicetekniker 59

Elektriker: Installationsmontør

Elektriker: Elektriker 1, Elektriker 2

60

Elektronik og svagstrømsuddannelsen

61 Elektronikoperatør 62 Entreprenør- og landbrugsuddannelsen: Kranmekaniker Entreprenør- og landbrugsuddannelsen: Landbrugsmaskinmekaniker Entreprenør- og landbrugsuddannelsen: Landbrudssmed Entreprenør- og landbrugsuddannelsen: Personliftsmekaniker Entreprenør- og landbrugsuddannelsen: Entreprenørmaskinmekaniker Entreprenør- og landbrugsuddannelsen: Materielmekaniker 63

Film- og tv-produktionsuddannelsen: Film- og tv-produktionstekniker

36-37

Teknologi, byggeri og transport – Indledning

38-41

Teknologi, byggeri og transport – Oversigtsskema

Film- og tv-produktionsuddannelsen: Film- og tv-assistent

42

Anlægsstruktør, Bygningsstruktør og Brolægger

64

Finmekaniker, Låsesmed og Våbenmekaniker

43 Autolakerer

65

Flymekaniker: Flyelektronik

44

Flymekaniker: Flymekanik

Automatik- og procesuddannelsen

45 Beklædningshåndværker

66 Forsyningsoperatør

46 Beslagsmed

67 Fotograf

47

68

Frontline pc-supporter

69

Frontline radio/tv-supporter

70

Glarmester, Alubygger

71

Grafisk tekniker

72

Guld- og sølvsmedeuddannelsen: Bestiksølvsmed

Guld- og sølvsmedeuddannelsen: Butiksguldsmed

Guld- og sølvsmedeuddannelsen: Ciselør

Guld- og sølvsmedeuddannelsen: Guldsmed

Guld- og sølvsmedeuddannelsen: Korpussølvsmed Havne- og terminaluddannelsen

Boligmonteringsuddannelsen: Autosadelmager, Møbelpolstrer og Gardindekoratør

48 Buschauffør 49 Byggemontagetekniker 50 Bygningsmaler 51 Bådmekaniker 52 CnC-teknikuddannelsen 53

Cykel- og motorcykeluddannelsen: Cykelmekaniker

54 Cykel- og motorcykeluddannelsen: Motorcykelmekaniker

4

56 Data- og kommunikationsuddannelsen: Telesystemtekniker

55

Data- og kommunikationsuddannelsen: Speciale i infrastruktur

73

Data- og kommunikationsuddannelsen: Speciale i programmering og IT-supporter

75

Industriteknikuddannelsen: Maskin

Industriteknikuddannelsen: Produktion

74 Industrioperatør


Indhold 76

Karrosseriuddannelsen: Karrosseriopretter

102

Smed: Bearbejdning

Karrosseriuddannelsen: Karrosseribygger

Smed: Klejnsmed

Karrosseriuddannelsen: Karrosserismed

Smed: Rustfast

77

Køletekniker, Køleassistent

Smed: Energiteknik

78 Laboratorietandtekniker

Smed: Maritim

79

Lager- og transportuddannelsen: Lagermedhjælper

Smed: Svejser

Lager- og transportuddannelsen: Lageroperatør, lager og transport

103

Snedkeruddannelsen: Bygningssnedker, Møbelsnedker og Orgelbygger

Lager- og transportuddannelsen: Lageroperatør, lager og logistik

tør

Snedkeruddannelsen: Bygningsmontør, Træopera-

Lager- og transportuddannelsen: Lager- og terminaldisponent

104 Stenhugger 105 Stukkatør

80

Lastvognsmekaniker, Lastvognsmontør

81

Lufthavnsuddannelsen: Transportarbejder i lufthavn

106

Lufthavnsuddannelsen: Lufthavnsoperatør

107 Tagdækker

82

Maritime håndværksfag: Bådebygger/Skibstømrer

Maritime håndværksfag: Sejlmager

108 Teater-, udstillings-, og eventtekniker, Produktionsassistent

83

Maskinsnedker, Produktionsassistent

84

Mediegrafiker, Mediegrafisk assistent

85

Metalsmed: Gravør

Metalsmed: Metaltrykker

Metalsmed: Jern- og metalsliber

86 Modelsnedker 87 Murer 88 Oliefyrstekniker 89 Ortopædist 90

Overfladebehandler: Komponent

Overfladebehandler: Konstruktion

91

Personvognsmekaniker, Personvognsmontør

92 Plastmager: Plastmedhjælper, Termoplast og Hærdeplast

Plastmager: Specialist i plastproduktion

93

Procesoperatør, Procesarbejder

94 Produktør 95

Redderuddannelsen: Autohjælp

Redderuddannelsen: Ambulanceassistent

96 Serviceassistent: Hospital, Virksomhed og Rengøringstekniker 97 Sikkerhedsvagt

Støberitekniker: Støberiassistent, Sandstøbning og Støbning i permanente former

109

Teknisk designer: Industriel produktion

Teknisk designer: Bygge og anlæg

110

Teknisk isolatør

111

Togklargører: Klargøring og rangering af persontog

Togklargører: Klargøring og rangering af godstog

112

Træfagenes byggeuddannelse: Tømrer, Tækkemand og Gulvlægger

113

Turistbuschauffør, Kørselsdisponent

114 Urmager 115

Vejgodstransportuddannelsen: Lastbilchauffør

rer.

Vejgodstransportuddannelsen: Chauffør med speciale – Flyttechauffør, Godschauffør, Renovationschauffør og Tankbilschauffør, Kranfø-

116

Vindmølleoperatør: Vingeproduktion

Vindmølleoperatør: Mekanik og montage

117

VVS-uddannelsen: VVS-installationstekniker

VVS-uddannelsen: VVS-blikkenslager

VVS-uddannelsen: VVS-energispecialist

VVS-uddannelsen: Ventilationstekniker

118

Værktøjsuddannelsen: Værktøjstekniker

Værktøjsuddannelsen: Værktøjsmager

119 Web-integrator

98 Skibsmekaniker 99

Skibsmontør, Industrimontør

100 Skiltetekniker 101

Skorstensfejer, Kedelanlægstekniker

KONTOR, HANDEL OG FORRETNINGSSERVICE 120-121 Kontor, handel og forretningsservice – Indledning 122 Kontor, handel og forretningsservice – Oversigtsskema 5


Indhold 123 Detailhandelsuddannelsen med specialer: Blomsterdekoratør tør

Detailhandelsuddannelsen med specialer: Dekora-

Detailhandelsuddannelsen med specialer: Salgsassistent

Detailhandelsuddannelsen med specialer: Salgsassistent med profil

124 Eventkoordinator

140

Landbrugsuddannelsen: Landmand, husdyr

Landbrugsuddannelsen: Landmand, planter

Landbrugsuddannelsen: Jordbrugsmaskinfører

Landbrugsuddannelsen: Landmandsassistent

141

Mejerist, Mejerioperatør

142 Receptionist

125

Finansuddannelsen: Bank og realkredit

143

Skov- og naturtekniker: Naturplejer, Friluftformidler, Biotop- og vildtplejer og Skov- og naturassistent

Finansuddannelsen: Liv og pension

144

Tarmrenser, Industritarmrenser

Finansuddannelsen: Skadesforsikring

145

Tjener, Konference- og selskabstjener

126

Handelsuddannelsen: Handelsassistent

Handelsuddannelsen: Indkøbsassistent

146

Veterinærsygeplejerske: Smådyr, Heste og Veterinærsygehjælper

Handelsuddannelsen: Logistikassistent

127

Kontoruddannelsen med specialer: Administration

OMSORG, SUNDHED OG PÆDAGOGIK

Kontoruddannelsen med specialer: Advokatsekretær

147-148 Omsorg, sundhed og pædagogik – Indledning

Kontoruddannelsen med specialer: Lægesekretær

149

Kontoruddannelsen med specialer: Offentlig administration

150 Fitnessinstruktør

Kontoruddannelsen med specialer: Rejseliv

Kontoruddannelsen med specialer: Revision

152 Hospitalsteknisk assistent: Audiologiassistent, Neurofysiologiassistent

Kontoruddannelsen med specialer: Spedition og shipping

153

Kosmetiker: Hud- og skønhedsplejer, Spa- og wellnessbehandler og Kosmetikerassistent

Kontoruddannelsen med specialer: Økonomi

154

Pædagogisk assistentudddannelse (PAU)

Omsorg, sundhed og pædagogik – Oversigtsskema

151 Frisør

155 Social- og sundhedshjælperuddannelsen: Social- og sundhedshjælper

FØDEVARER, JORDBRUG OG OPLEVELSER 128-129 Fødevarer, jordbrug og oplevelser - Indledning

156 Social- og sundhedshjælperuddannelsen: Social- og sundhedsassistent

130

157 Tandklinikassistent

Fødevarer, jordbrug og oplevelser – Oversigtsskema

131 Anlægsgartner: Anlægsteknik, Plejeteknik, Anlægsgartnerassistent

158 Fodterapeut

132

Bager: Bager, Konditor og Bagværker

133

Detailslagter - Gourmetslagter: Gourmetslagteraspirant, gourmetslagter med speciale

134

Dyrepasser: Zoologiske anlæg, Forsøgsdyr, Heste, Dyrehandel, Dyrepasserassistent

159

Erhvervsgrunduddannelsen – EGU

160

Kombineret ungdomsuddannelse – KUU

135

Ernæringsassistent, Ernæringshjælper

161 Produktionsskole

136 Gartner: Væksthus, Planteskole, Havecenter, Gartnerassistent

SÆRLIGE UNGDOMSUDDANNELSER – INDIVIDUELLE FORLØB

162

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov – STU

137 Gastronom: Kok, Smørrebrød og catering, Gastronomiassistent 138 Greenkeeper: Groundsman, Greenkeeperassistent, Groundsmanassistent

GYMNASIALE UDDANNELSER

139 Industrislagter - Slagter: Forædler, Kreaturslagter, Svineslagter

164-166 De gymnasiale uddannelser – Oversigt

163 Gymnasiereformen

167

Valgfag på de gymnasiale uddannelser

168-172 De gymnasiale uddannelser – Adresser 6


Indhold 173-174 Almen studentereksamen – STX 175-176 Højere forberedelseseksamen – HF 177-178 Merkantil studentereksamen – HHX 179-180 Teknisk studentereksamen – HTX 181-182 Erhvervsfaglig studentereksamen – EUX 183

Studentereksamen på kursus

OFFENTLIGE UDDANNELSER 192-193 Oversigt 194 Fængselsfunktionær 195

Konstabel: Flyvevåbenet

196

Konstabel: Hæren

197

Konstabel: Søværnet

KREATIVE UDDANNELSER 184-186 Oversigt 187 Fotojournalist 188 Journalist 189 Musikuddannelser 190 Skuespiller 191

Teateruddannelser: Scenograf, Teatertekniker og Sceneinstruktør

SØFARTSUDDANNELSER 198-199 Oversigt og uddannelsessteder 200 Erhvervsfisker 201 Skibsassistent 202 Indeks

7


Bogens brug – en kort vejledning Bogen er delt op i ni hovedafsnit, Som svarer til de ni overordnede uddannelsesområder: 4 eud-hovedindgange, de individuelle forløb, gymnasiale uddannelser, kreative uddannelser, offentlige uddannelser og søfartsuddannelser. Denne opdeling er valgt for at læseren kan bevare overblikket og udnytte sammenhængen imellem de forskellige uddannelser. Bogens første kapitler er artikler med overordnede oplysninger og oversigter omkring ungdomsuddannelserne. For eksempel kan man læse om erhvervsuddannelsernes opbygning, om hvordan SU fungerer, hvordan man søger optagelse og meget mere. Hvert enkelt uddannelsesafsnit indledes med en beskrivelse af det pågældende uddannelsesområde. Dernæst følger en skema-

oversigt over uddannelserne inden for området, med markering af evt. adgangsbegrænsning, specialer, NQF-point, varighed samt sidehenvisning. Så følger beskrivelsen af de enkelte uddannelser side for side med trin og specialer. Her fremgår – ud over arbejdsområdet også hvad økonomien er på uddannelsen, hvad mulighederne er for praktik, hvad fremtidsudsigterne er m.m. Uddannelserne er alfabetisk ordnet indenfor hvert område. Bogen afsluttes med et stikordsregister, hvor der er henvist til alle uddannelser. Herunder ses et eksempel på den enkelte sides opbygning.

Gartner Trin:

Gartnerassistent (trin 1) – 2 år og 7 mdr

Specialer: Væksthusgartner (trin 1+2) – 4 år og 5 mdr Planteskolegartner (trin 1+2) – 4 år og 5 mdr havecentergartner (trin 1+2) – 4 år og 5 mdr

EUX: Ja. Uddannelsen tager 4 år og 3 måneder som EUX-forløb

UDDANNELSE

PRAKTIKPLADSER OG SKOLEPRAKTIK

Dette afsnit fortæller om uddannelsens opbygning og om muligheden for eux.

Oplysninger om antallet af indgåede praktikaftaler og evt. skolepraktik.

ARBEJDSOMRÅDE

UDDANNELSESSTEDER

Beskriver jobbet og giver oplysninger om jobbets indhold.

Oplyser uddannelsessted(erne).

LIGNENDE ERHVERV

VIDEREUDDANNELSE

Henviser til andre fag eller uddannelser der minder om den beskrevne. Vurderingen er foretaget ud fra tanken om at vælge bredt.

Beskriver de videreuddannelsesmuligheder, som den færdiggjorte uddannelse giver adgang til.

FREMTIDSUDSIGTER ADGANG OG ANSØGNING Herunder fremgår, hvorvidt uddannelsen kræver særlige forudsætninger.

ERHVERVSUDDANNELSE FOR VOKSNE (EUV) Evt. mulighed for at gennemføre uddannelsen som EUV.

ØKONOMI Her fremgår elevløn og støttemuligheder samt lønniveauet for færdiguddannede.

8

Tendenser i faget/branchen og et bud på beskæftigelsesmulighederne.

FLERE OPLYSNINGER Organisationer, faglige udvalg, hjemmesider og andre kilder, der kan give flere oplysninger om uddannelsen.


Evt. 10.skoleår: Folkeskole, produktionsskole, efterskole, husholdnings- og håndarbejdsskole, egu, stu

GRUNDSKOLEN

9 års undervisningspligt

Uddannelsessystemet – en oversigt Gymnasiale uddannelser

Merkantile erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser og SoSu

Søfartsuddannelser

Bachelor- og kandidatuddannelser Forskningsbaserede uddannelser på universiteterne. Faglige hovedområder: Humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab. Bacheloruddannelserne skal kvalificere til at udøve erhvervsfunktioner inden for det pågældende fagområde eller fortsætte på en kandidatuddannelse. Kandidatuddannelser skal kvalificere til enten at varetage specialiserede erhvervsfunktioner eller videreuddanne sig, fx. på en ph.d.-uddannelse.

Erhvervsakademi og professionsbacheloruddannelser Uddannelser, der sigter mod et specifikt erhvervs- eller professionsområde, fx. radiograf, finansøkonom eller sygeplejerske.

Andre godkendte uddannelser

Uddannelserne kobler teori med praktisk undervisning, praktik i virksomheder, institutioner o.lign.

Uddannelsessystemet Grundskolen

»

ungdomsuddannelser » videregående uddannelser Adgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne: Til de fleste ungdomsuddannelser er der direkte adgang fra grundskolen eller 10. klasse.

Adgang fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelser: Man skal som minimum have gennemført en ungdomsuddannelse. For at få adgang til en videregående uddannelse skal man som hovedregel have en gymnasial uddannelse.

I nogen tilfælde er der dog adgangsbegrænsning eller særlige betingelser til ansøgerens skolegang.

I nogle tilfælde skal en gymnasial uddannelse suppleres med relevant erhvervserfaring eller forkursus. Til nogle videregående uddannelser kan man få adgang med en anden ungdomsuddannelse, fx en erhvervsuddannelse, kombineret med bestemte enkeltfags-prøver på gymnasialt niveau. 9


EUX

EUD

For dig, der er gået ud af 9. eller 10. klasse – for mere end et år siden

VÆLG UDDANNELSE

/2 år

GF 2

GF 2

1

/2 år

GF 2

GF 2

1

GRUNDFORLØB

GF 1

EUX

/2 år

GF 1

1

EUD

VÆLG UDDANNELSE

GRUNDFORLØB

GRUNDFORLØBSPRØVE GRUNDFORLØBSPRØVE

prøve

skole praktik

skole

MERKANTIL EUX

praktik

TEKNISK EUX

praktik

3. år

praktik

praktik

praktik

HOVEDFORLØB

skole

skole

praktik

skole

skole

praktik

4. år

praktik

skole

MERKANTIL EUX

praktik

praktik

skole studiekompetence

praktik

praktik

2. år

prøve

praktik

praktik

4. år

skole

TEKNISK EUX

praktik

3. år

praktik

praktik

skole

studiekompetence

praktik

praktik

2. år

HOVEDFORLØB

skole skole

skole skole

skole skole

skole skole

28

skole skole

For dig, der går i 9. eller 10. klasse – eller er gået ud for mindre end et år siden

Erhvervsuddannelserne – opbygning og forløb

Der er stor forskel på længden af erhvervsuddannelserne, men typisk vil en uddannelse vare mellem 2 og 5 ½ år. Nogle uddannelser giver mulighed for at vælge kortere forløb, og nogle uddannelser giver mulighed for at vælge længere forløb i form af EUX. Der er også stor forskel på, hvordan skole- og praktikophold er fordelt på de enkelte uddannelser og skoler. Figurerne herunder er således vejledende.


Trin:

Tekstil- og beklædningsassistent (trin 1) - 2 år 8 mdr.

Speciale: Beklædningshåndværker (trin 1+2) - 3 år 10 mdr.

EUX: Uddannelsen kan ikke gennemføres som EUX-forløb.

UDDANNELSE

UDDANNELSESSTEDER

Uddannelsen består af et trin som tekstil- og beklædningsassistent og specialet beklædningshåndværker. I den 3. adgangsvej, ny mesterlære, er grundforløbet erstattet af 1 års oplæring i virksomheden. Læs mere om struktur og opbygning på side 12-17.

Grundforløbet grundforløbets første del kan tages på alle erhvervsskoler. Den sidste del af grundforløbet tilbydes normalt kun på de skoler, der også har hovedforløbet. Se adresser og oversigt på side 30-35.

ARBEJDSOMRÅDE Beklædningshåndværker er en bred faglig uddannelse, som erstatter de tidligere traditionelle uddannelser som skrædder, buntmager, modist/hattemager, hue- og kasketmager og handskemager. Disse fag eksisterer som valgfri specialefag på uddannelsens sidste år. Beklædningshåndværkeren kender arbejdet indenfor alle disse håndværk, og har også viden om drift, produktion og modelkonstruktion såvel manuelt som ved edb-styrede fremstillingsprocesser. Uddannelsen færdiggøres som tekstil- og beklædningsassistent eller som beklædningshåndværker. En tekstil- og beklædningsassistent har viden om bl.a. om kundebetjening, almindelige syoperationer og maskiner. En beklædningshåndværker kan desuden udføre design- og udviklingsopgaver, udvikle modeller og lave materiale- og prisberegninger og har viden om styring af produktion og kvalitet. En beklædningshåndværker arbejder på små værksteder eller på fabrikker, hvor man syr tøj eller pelse.

Hovedforløb: Virksomheden og 3 erhvervsskoler: Aarhus Tech (Halmstadgade 6, 8200 Aarhus N, aarhustech.dk), NEXT Uddannelse i København (Vejlebrovej 45, 2635 Ishøj, www.nextkbh.dk) eller EUC Syd i Sønderborg (EUC Syd, Hilmar Finsens Gade 18, 6400 Sønderborg, www.eucsyd.dk).

PRAKTIKPLADSER OG SKOLEPRAKTIK Det er meget vanskeligt at få en praktikaftale inden for området. Der bliver for tiden indgået ca. 48 uddannelsesaftaler årligt heraf 32 som tekstil- og beklædningsassistent. Uddannelsen kan gennemføres som skolepraktik, hvor der marts 20107 gik 104 elever.

VIDEREUDDANNELSE Efter endt erhvervsuddannelse har man adgang til erhvervsakademiuddannelserne, fx Designteknolog. Se side 18-23.

FREMTIDSUDSIGTER

Designer, boligmonteringsuddannelsen, skomager, ortopædist, sejlmager, designteknolog.

Fremtidsudsigterne i beklædningsindustrien er mindre gode, idet næsten al produktion er flyttet til lande, hvor arbejdslønningerne er lavere end i Danmark. Der er mulighed for at starte egen forretning, men konkurrencen er hård.

ADGANG OG ANSØGNING

FLERE OPLYSNINGER

NB! Der er adgangsbegrænsning til grundforløbets 2. del, man skal derfor have en uddannelsesaftale for at være sikker på at få en plads. Se side 12-17.

• Det Faglige Udvalg for Beklædning, Vesterbrogade 6 D, 1620 København V. Tlf. 33 77 91 11. www.iu.dk • ug.dk • elevplan.dk • praktikpladsen.dk • faglært.dk

LIGNENDE KARRRIEREVALG

Andre forudsætninger: Uddannelsen kræver fingerfærdighed, farvesans og en god formopfattelse. Arbejdet kan være fysisk hårdt.

ØKONOMI Grundforløb: Ingen løn. 18-årige kan søge om SU Hovedforløb: Elevløn fra ca. 10.500 pr. måned til ca. 13.600 på sidste elevtrin. Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Løn under hele uddannelsen, også i skoleperioderne på hovedforløbet. Skolepraktik: Skolepraktikydelse ca. 3.055 kr. pr måned for elever under 18 år og på ca. 7.310 kr. for elever over 18 år. Nyuddannet beklædningshåndværker: Gennemsnitslønnen som skrædder er ca. 24.000 kr. pr. måned inkl. pension, tillæg og andet. Meget arbejde inden for området er akkordbaseret.

Teknologi, byggeri og transport

Beklædningshåndværker

NB! På private sy- og designskoler kan man lære at arbejde med design og syning af alle former for beklædning. Man kan uddanne sig i syning, tilskæring, skrædderi og design og får desuden baggrundsviden om fagområdet, fx om mode. Uddannelserne er private og der skal betales en undervisningsafgift på 50.000 – 100.000 kr. for 1 år. Undersøg den enkelte skoles priser. Nogle af skolerne giver adgang til at søge SU, her kan der også søges tilskud til undervisningsafgiften. Uddannelserne er som regel 2-årige. Se fx: • www.fashiondesignakademiet.dk • www.modeogdesignskolen.dk • www.margrethe-skolen.dk 45


Trin: IT-supporter (trin 1a) – 3 år Specialer: Datatekniker, speciale i programmering (trin 2) – 5 år og 6 måneder Datatekniker, speciale i infrastruktur (trin 2) – 5 år og 6 måneder

EUX: Uddannelsen gennemført som EUX tager i alt 6 år. Uddannelserne som Teleinstallationstekniker (trin 1) og Telesystemtekniker (trin 2) omtaler side 56. Talentspor: Man kan følge uddannelsen på talentspor. Læs mere side 27.

UDDANNELSE

ØKONOMI

Uddannelsen består af to trin som IT-supporter og teleinstallationstekniker og 3 specialer som datatekniker i programmering, datatekniker i infrastruktur og telesystemtekniker. IT supporter er et trin på specialet datatekniker i programmering. Teleinstallationstekniker er et trin på specialet som telesystemtekniker. I den 3. adgangsvej, ny mesterlære, er grundforløbet erstattet af 1 års oplæring i virksomheden.

Grundforløb: Ingen løn. 18-årige kan søge om SU

Læs mere om struktur og opbygning på side 12-17.

Nyuddannet datatekniker: Gennemsnitslønnen er ca. 36.500 kr. pr. måned inkl. pension, tillæg og andet. For IT-supportere er den noget lavere omkring 26.500 alt inkl.

ARBEJDSOMRÅDE Datateknikeren vedligeholder og reparerer dataanlæg. Det kan fx være en mindre virksomheds netværk, eller det kan være en banks centrale anlæg. Når systemet ikke virker, finder datateknikeren fejlen og retter den. Datateknikere med service- og udviklingsopgaver kan være ansat i virksomheder, der fremstiller, sælger eller vedligeholder data- og elektronikudstyr. De kan også arbejde som dataansvarlige i virksomheder, der bruger udstyr, fx til at styre produktionen eller informationer. Det kan være industrivirksomheder, banker, forsikringsselskaber, hospitaler og andre store virksomheder og institutioner. En datatekniker med speciale i programmering arbejder med udvikling af programmer, herunder avanceret programudvikling af IT-systemer, som stand-alone-applikationer, client-server-applikationer, web-applikationer mv. IT-supporteren arbejder med en virksomheds IT-systemer som computere, printere, scannere, modemmer og programmer. Arbejdet går ud på at lave netværk, sørge for driften, finde og udbedre fejl. Datateknikeren med speciale i infrastruktur opbygger, konfigurerer, vedligeholder og administrerer server- og netværksløsninger og designer avancerede LAN og WAN-netværk. IT-supporteren er den man kontakter, når IT-udstyr og systemer ikke fungerer.

LIGNENDE KARRIEREVALG Automatikfagtekniker, elektrotekniker, elektriker, elektronikfagtekniker, radio-tv-fagtekniker.

ADGANG OG ANSØGNING Se side 12-17. Andre forudsætninger: En data- og kommunikationsuddannelse kræver stor interesse for teknik og elektronik, og gode kundskaber i matematik, fysik og engelsk. Det anbefales at have Folkeskolens 10. klasses prøve i de nævnte fag.

Teknologi, byggeri og transport

Data- og kommunikationsuddannelsen

Hovedforløb: Elevløn fra ca. 10.900 pr. måned til ca. 15.500 på 4. år. Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Løn under hele uddannelsen, også i skoleperioderne på hovedforløbet. Skolepraktik: Skolepraktikydelse ca. 3.055 kr. pr måned for elever under 18 år og på ca. 7.310 kr. for elever over 18 år.

PRAKTIKPLADSER OG SKOLEPRAKTIK Der bliver for tiden indgået ca. 220 uddannelsesaftaler årligt som datatekniker med speciale i infrastruktur, ca. 75 som datatekniker med speciale i programmering og ca. 530 som IT-supporter. Uddannelsen har adgangsbegrænsning på skolepraktik. 807 elever var i marts 2017 i gang med uddannelsen som skolepraktik.

UDDANNELSESSTEDER Grundforløbet grundforløbets første del kan tages på alle erhvervsskoler. Den sidste del af grundforløbet tilbydes normalt kun på de skoler, der også har hovedforløbet. Se adresser og oversigt på side 30-35. Hovedforløb: Virksomheden og mange erhvervsskoler rundt om i landet. Se EUD nøglen på ug.dk

VIDEREUDDANNELSE Efter endt erhvervsuddannelse har man adgang til erhvervsakademiuddannelserne, fx IT-teknolog, Automationsteknolog, Multimediedesigner, Professionsbachelor i eksport og teknologi. Se side 18-23.

FREMTIDSUDSIGTER Beskæftigelsesmulighederne for datateknikere er generelt gode, men kan variere afhængig af hvor i landet man søger arbejde.

FLERE OPLYSNINGER • • • • • • •

Dansk Metal: danskmetal.dk Dansk Industri: di.dk Industriens Uddannelser: iu.dk ug.dk elevplan.dk praktikpladsen.dk faglært.dk 55


Teknologi, byggeri og transport

Ejendomsservicetekniker Varighed: 3 år og 9 måneder

UDDANNELSE Uddannelsen består af et trin som Ejendomsservicetekniker. Læs mere om struktur og opbygning på side 12-17.

TALENTSPOR Man kan følge uddannelsen på talentspor. Læs mere side 27.

ARBEJDSOMRÅDE En ejendomsservicetekniker passer og vedligeholder ejendomme og tilhørende rekreative områder. Det er blevet et større og mere ansvarsfuldt job i de senere år, blandt andet fordi ejendomme har flere og mere komplicerede tekniske anlæg, som skal passes og vedligeholdes korrekt. Ejendomsserviceteknikeren skal selv vurdere behovet for vedligeholdelse og skal sørge for at udbedre småskader og reparationer, som ikke kræver autorisation eller specielle kvalifikationer. Det er en meget væsentlig opgave at sørge for at tilkalde håndværkere og føre tilsyn med det udførte arbejde. Ejendomsserviceteknikeren sørger for forsyningerne af vand, varme og elektricitet til ejendommens brugere og passer og vedligeholder de tilknyttede anlæg. Ejendomsserviceteknikeren har ansvaret for ejendommens renovation og pasning og vedligeholdelse af udendørs anlæg og tilliggende områder. Ejendomsserviceteknikeren har også administrative opgaver i forbindelse med ejendommens drift ligesom han/ hun ofte er ansvarlig for overholdelse af budgetter.

EUX: Uddannelsen kan ikke gennemføres som EUX-forløb

Nyuddannet ejendomsfunktionær: Gennemsnitslønnen går fra ca. 23.000 kr. pr. måned inkl. pension, tillæg og andet til over 31.500 for en varmemester afhængig af om det er det private, kommunale eller statslige område, man er ansat i og afhængig af stillingsbetegnelse.

PRAKTIKPLADSER OG SKOLEPRAKTIK Der bliver for tiden indgået ca. 295 uddannelsesaftaler årligt som ejendomsservicetekniker. Uddannelsen kan tages som skolepraktik, hvor der marts 2017 gik ca. 38 elever.

UDDANNELSESSTEDER Grundforløb 1 kan tages på alle erhvervsskoler. Du skal vælge fagretning allerede, når du søger ind på grundforløb 1, og det er hver enkelt skole, der tilrettelægger deres fagretninger, så de kan variere fra skole til skole. Grundforløb 2 tilbydes på flere skoler rundt om i landet. Se adresser og oversigt på side 30-35. Hovedforløb: Virksomhed og 10 erhvervsskoler over hele landet. Se EUD nøglen på ug.dk

VIDEREUDDANNELSE Efter endt erhvervsuddannelse har man adgang til erhvervsakademiuddannelserne fx Byggekoordinator og Energiteknolog samt på professionsbacheloruddannelsen til Bygningskonstruktør. Der findes desuden mange efteruddannelseskurser i AMU regi i faget og beslægtede arbejdsområder.

LIGNENDE KARRIEREVALG Servicemedarbejder, portør, kedelpasser

ADGANG OG ANSØGNING Se side 12-17. Andre forudsætninger: Det stiller krav om at man kan varetage et bredt arbejdsområde lige fra administrative funktioner, kontakt til beboere eller personale og de mere håndværksmæssige opgaver.

ØKONOMI Grundforløb: Ingen løn. 18-årige kan søge om SU Hovedforløb: Elevløn mellem 9.500 og 12.500 om måneden på første elevtrin. Derefter stiger lønnen for hvert år. Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Løn under hele uddannelsen, også i skoleperioderne på hovedforløbet. Skolepraktik: Skolepraktikydelse ca. 3.055 kr. pr måned for elever under 18 år og på ca. 7.310 kr. for elever over 18 år.

58

FREMTIDSUDSIGTER Flere og flere steder stilles der krav om at ejendomsfunktionærer har gennemført uddannelsen som Ejendomsservicetekniker. Der er gode beskæftigelsesmuligheder som ejendomsfunktionær, i nogle geografiske områder (Københavnsområdet) endog rigtigt gode.

FLERE OPLYSNINGER • Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning: e-s-l.dk • Fagligt Fælles Forbund: 3f.dk • Forbundet af Offentligt Ansatte: foa.dk • Uddannelsesudvalget for ejendomsservice: susudd.dk • ug.dk • elevplan.dk • praktikpladsen.dk


EUX: Elektriker 1 kan gennemføres som EUX-forløb på 5 år. Talentspor Man kan følge uddannelsen på talentspor. Læs mere side 27.

Specialer: Installationsmontør (trin 1) – 3 år Elektriker 1 (trin 1) 4 år og 6 måneder Elektriker 2 (trin 2) - 5 år

UDDANNELSE

PRAKTIKPLADSER OG SKOLEPRAKTIK

Uddannelsen består af trinnet til installationsmontør og specialerne elektriker 1 og elektriker 2.

Der bliver for tiden indgået ca. 145 uddannelsesaftaler årligt på trin1 som Installationsmontør, ca. 1190 som Elektriker 1, og ca. 330 som Elektriker 2.

Læs mere om struktur og opbygning på side 12-17. Elektrikeruddannelsen kan ikke gennemføres som Ny Mesterlære.

Teknologi, byggeri og transport

Elektriker

Uddannelsen kan gennemføres som skolepraktik, hvor der marts 2017 var ca. 314 elever. Mesterlæreordningen omfatter ikke elektrikeruddannelsen.

ARBEJDSOMRÅDE En elektriker reparerer og installerer store og små elektriske anlæg og fx computerstyrede elsystemer. Som elektriker arbejder man både hjemme hos private kunder og i store virksomheder. Elektrikere bruger en computer lige så meget som en skruetrækker. Elektrikere arbejder inden for installationsområdet med belysningsteknik og netværksteknik i almindelige huse og fabrikker. En væsentlig del af arbejdet går ud på at sikre maksimal udnyttelse af ressourcer ved anvendelse af bl.a. intelligente installationer. Man kan arbejde med belysning, varme, it og styringer af automatiske anlæg. Nogle arbejder med el-teknik i oliefyr og vindmøller. Andre har specialiseret sig i reparation af køleskabe, vaskemaskiner og andre hårde hvidevarer.

LIGNENDE KARRIEREVALG Automatikfagtekniker, elektrotekniker, datatekniker, IT-supporter, kontorservicefagtekniker, telefagtekniker, elektronikfagtekniker, radio-tv-fagtekniker, El-installatør, køletekniker

ADGANG OG ANSØGNING

UDDANNELSESSTEDER Grundforløbet grundforløbets første del kan tages på alle erhvervsskoler. Den sidste del af grundforløbet tilbydes normalt kun på de skoler, der også har hovedforløbet. Se adresser og oversigt på side 30-35. Hovedforløb: Virksomheden og mange erhvervsskoler rundt om i landet. Se EUD-nøglen på ug.dk

VIDEREUDDANNELSE Efter endt erhvervsuddannelse har man adgang til erhvervsakademiuddannelserne som fx Automationsteknolog, Byggekoordinator, Driftsteknolog Off shore, Produktionsteknolog, Installatør, IT-teknolog, Energiteknolog, Miljøteknolog, Bygningskonstruktør, Professionsbachelor i eksport og teknologi, Elektroingeniør. Se side 18-23.

FREMTIDSUDSIGTER Der er rigtigt gode beskæftigelsesmuligheder i faget. Mange steder i landet er der stor mangel på kvalificerede elektrikere.

Se side 12-17.

FLERE OPLYSNINGER

Andre forudsætninger Det kræver stor viden, overblik og fysik at være elektriker. Mange har studentereksamen eller anden gymnasial eksamen. Uddannelsen kræver gode matematik kundskaber.

• • • • • •

ØKONOMI

Elinstallatørernes Landsforening: tekniq.dk Dansk EL-Forbund: def.dk El-fagets Faglige Udvalg: evu.dk ug.dk elevplan.dk praktikpladsen.dk

Grundforløb: Ingen løn. 18-årige kan søge om SU Hovedforløb: Elevløn starter på ca. 11.200 kr. om måneden på første elevtrin og slutter på 5. år med ca. 18.300 kr. om måneden. Nyuddannet elektriker: Gennemsnitslønnen er ca. 32.200 kr. pr. måned inkl. pension, tillæg og andet.

59


Kontor, handel og forretningsservice GENERELT OM OMRÅDET Kontor, handel og forretningsservice

Om indgangen Indgangen kontor, handel og forretningsservice repræsenterer områderne salg og administration. Indgangen blev oprettet som led i erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015 og samler uddannelserne fra den tidligere merkantile indgang. Salg skal forstås i bredeste forstand og gælder både detailområdet, det stykvise salg til forbrugeren og engrosleddet, hvor det handler om salg af store varepartier til den enkelte butik. Kontor spænder ligeledes vidt og omfatter arbejdsområder som skrivearbejde, regnskabsføring, journalisering, arkivering og lettere sagsbehandling. Endelig vil man inden for finansområdet komme til at arbejde i fx pengeinstitutter eller realkreditinstitutioner, mens man inden for oplevelsesområdet fx planlægger events og aktiviteter. I indgangen kommer man til at kende til de almene og generelle erhvervsfaglige kompetencer og får kendskab til de forskellige fagområder samt deres praktik- og beskæftigelsesmuligheder. Der vil være forskel på fagenes niveau alt efter om eleven vælger at tage sin uddannelse som eud business eller eux business. Bemærk at eux er obligatorisk på finans- og kontoruddannelsen. Generelt er det vigtigt at huske på, at uddannelserne inden for handel, kontor og finans er boglige uddannelser, som i visse tilfælde også stiller krav til håndelag og praktiske evner. Det er ikke et område man skal vælge, hvis man er meget skoletræt. Fagretninger Inden for hovedområdet kontor, handel og forretningsservice tilbyder de enkelte skoler forskellige fagretninger, som eleven skal vælge imellem efter to uger på grundforløbets 1. del. En fagretning er en tematisk introduktion til en gruppe af erhvervsuddannelser, som har noget tilfælles. Ved man fx, at man gerne vil stå i butik, kan man vælge fagretningen ”butik og handel”. Det vil give mere mening end fx at vælge fagretningen ”business to business”, selvom begge retninger ligger under samme indgang. Fagretningerne er sammensat af uddannelser, der har fællestræk og et tydeligt beskæftigelsessigte. Det kan derfor være en fordel at sætte sig ind i, hvilke tematiske fagområder skolerne har, inden man søger optagelse. Først når man slutter på grundforløbets 1. del, skal den specifikke uddannelse vælges. Fagretningsnøglen på Undervisningsministeriets side ug.dk hjælper med at skabe overblik over skoler og deres fagretninger. Se under flere oplysninger. Som eux-elev gennemfører du den fulde skoleundervisning fra den ordinære erhvervsuddannelse. Derudover har du på både grundforløb 1, grundforløb 2 og i hovedforløbet fag på gymnasialt niveau. Uddannelsessteder Grundforløbets 1. del tilbydes på alle erhvervsskoler i

120

Danmark. Den sidste del af grundforløbet tilbydes normalt kun på de skoler, der også har hovedforløbet. Se adresser og oversigt på side 30-35. Hvis man helt fra starten af grundforløbets er sikker på, hvilken uddannelse man ønsker, er det en fordel at vælge en skole med en fagretning, der leder mod den ønskede uddannelse. Hvis man skal starte erhvervsuddannelsen med grundforløbets 2. del, vælger man grundforløb og erhvervsskole, når man tilmelder sig på optagelse.dk. Erhvervsskolerne tilbyder informationsarrangementer, åbent hus mm., hvor interesserede kan se skolen, hilse på personalet og få nærmere orientering om skolens tilbud. Det er en rigtig god ide at deltage i disse arrangementer, hvis man har planer om at søge ind.

UDDANNELSENS OPBYGNING Uddannelsens længde: Grundforløbets 1. del og 2.del har begge en varighed af 20 uger (et halvt skoleår). Hele grundforløbet varer altså et skoleår. De fleste af uddannelserne i kontor, handel og forretningsservice kan tages med eux-bevis. Det har ikke indflydelse på varigheden af grundforløbet, men den samlede uddannelsen vil vare længere. Fagene på grundforløb 1 På grundforløbets 1. del får eleven en introduktion og indføring i de generelle erhvervsfaglige kompetencer. Formålet er at blive afklaret med det uddannelsesvalg, man træffer ved slutningen af grundforløbets 1. del. Grundfaget er dansk og engelsk på enten D eller C-niveau og erhvervsfagene er bl.a. erhvervsøkonomi, afsætning og IT. Eleverne skal også arbejde med bredere emner såsom arbejdspladskultur, faglig kommunikation, innovation og samfund og sundhed. Desuden skal eleven vælge mellem et bredt spektrum af valgfag. Ved afslutningen af grundforløb 1 skal eleven vælge sin fremtidige uddannelse. Fagene på grundforløb 2 Når man begynder på grundforløbets 2. del, har man valgt sin uddannelse, og undervisningen vil derfor være rettet mod hovedforløbet med uddannelsesspecifikke fag, ligesom man fortsat skal have valgfag og grundfag. Alt sammen skal bidrage til, at eleven får det bedst mulige fundament for sin videre uddannelse. Omvalg På grundforløbets 1. del er målene for undervisningen de samme på alle indgange. Derfor skal man ikke tage grundforløbets del 1 forfra, hvis man skifter mening om sit hovedområde eller fagretning undervejs. Fortryder man sit uddannelsesvalg, når man har afsluttet 2. del af grundforløbet, har man mulighed for at vælge om – også selvom man er gået i gang med hovedforløbet. Det er dog kun muligt at vælge om to gange.


Veterinærsygeplejerske

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

Trin: Veterinærsygehjælper (trin 1) – 2 år og 7 måneder Specialer: Veterinærsygeplejerske, smådyr (trin 1+2) – 4 år Veterinærsygeplejerske, heste (trin 1+2) – 4 år UDDANNELSE

ØKONOMI

Uddannelsen består af et trin som veterinærsygehjælper og et speciale som veterinærsygeplejerske i enten smådyr eller heste.

Grundforløb: Ingen løn. 18-årige kan søge om SU

Uddannelsen kan ikke gennemføres som Ny Mesterlære. Der er adgangsbegrænsning på uddannelse. Læs mere om struktur og opbygning på side 12-17.

ARBEJDSOMRÅDE Veterinærsygeplejersker er typisk ansat på en dyreklinik eller et dyrehospital, men kan også være ansat i og andre steder, hvor dyrehold er en del af virksomheden. Uddannede veterinærsygeplejersker, der har gennemført mindst fem intravenøse behandlinger af selskabsdyr under overvågning af en dyrlæge, kan ansøge om autorisation som veterinærsygeplejerske. Autorisationen giver veterinærsygeplejersken ret til at udføre en række behandlinger på egen hånd og uden dyrlægens medvirken. Veterinærsygeplejerskens primære arbejdsområde er at assistere dyrelægen under operation og at pleje og passe dyr. Veterinærsygeplejerskers arbejdsområde kan groft inddeles i 4 områder: • Patientmodtagelse: vejledning af klienten, medhjælp ved undersøgelser og ved behandling, bedøvelse og operation, overvågning af intensivpatienter, fodring og pleje af dyr, anvendelse af medicinsk/teknisk udstyr. • Laboratoriearbejde: Prøveforberedelse, udtagning og forsendelse af prøver, laboratorieundersøgelser, pasning af laboratorieudstyr. • Klinikkens faciliteter: Rengøring og hygiejne, desinfektion og sterilisation, pleje af instrumenter og udstyr, opbevaring og vedligeholdelse af lægemiddel- og forbrugsstoflager.

Hovedforløb: Elevløn starter på 1. år med ca. 10.900 kr./mdl. og slutter med ca. 13.700 kr./mdl. Praktikadgangsvejen: Løn under hele uddannelsen, også i skoleperioderne på hovedforløbet. Nyuddannet veterinærsygeplejerske: Gennemsnitslønnen for en nyuddannet er ca. 19.500 kr. pr. måned inkl. pension, tillæg og andet.

PRAKTIKPLADSER OG SKOLEPRAKTIK Der bliver for tiden indgået ca. 78 uddannelsesaftaler årligt, alle i specialet smådyr. Der er adgangsbegrænsning på uddannelsen og den kan ikke gennemføres som skolepraktik.

UDDANNELSESSTEDER Grundforløbet: Grundforløbets 1. del kan tages på alle erhvervsskoler. Den sidste del af grundforløbet tilbydes normalt kun på de skoler, der også har hovedforløbet. Se adresser og oversigt på side 30-35. Hovedforløbet veksler mellem praktik og skoleophold på erhvervsskolen HANSENBERG, Skovvangen 28, 6000 Kolding, hansenberg.dk

VIDEREUDDANNELSE Efter endt erhvervsuddannelse har man adgang til erhvervsakademiuddannelserne. Se side 18-23. Professionsbacheloruddannelse som Jordemoder, hvis man opfylder de specifikke adgangskrav.

FREMTIDSUDSIGTER

• Administration: Tidsbestilling, patientkartotek, journalskrivning, breve, indkøb, afregning, opkrævning og bogføring, regnskab.

Der er adgangsbegrænsning på uddannelsen, så der uddannes ikke flere end der er brug for. Beskæftigelsesudsigterne er generelt gode, men veksler noget fra region til region.

LIGNENDE KARRIEREVALG

FLERE OPLYSNINGER

Dyrepasser, dyrlæge, sygeplejerske, laborant.

• Den Danske Dyrlægeforening: ddd.dk • Foreningen af Veterinærsygeplejersker i Danmark: veterinaersygeplejerske.com • Erhvervsskolen Hansenberg: hansenberg.dk • ug.dk • elevplan.dk • praktikpladsen.dk

ADGANG OG ANSØGNING Se side 12-17. Andre forudsætninger: Et arbejde som veterinærsygeplejerske stiller krav til, at man kan arbejde på skæve tider uden for normal arbejdstid. Man skal også være forberedt på, at der er administrativt arbejde. Og så skal man i sagens natur være rigtig glad for dyr. 146

EUX: Uddannelsen kan ikke gennemføres som EUX-forløb.


Gymnasiale uddannelser – Gymnasiereformen I 2016 har Folketinget vedtaget en gymnasiereform, der træder i kraft ved starten af skoleåret 2017/2018 og fremefter. Nye adgangskrav til STX, HHX og HTX bliver indført fra 2019. Hovedpunkterne i reformen er: • Grundforløbet på de gymnasiale uddannelser forkortes til 3 måneder og skal fungere som afklaringsforløb. Eleverne bliver introduceret til fag og fagområder, således at de efter grundforløbet er klar til valg af studieretning. • Grundforløbet på de 3-årige gymnasiale uddannelser skal have samme omfang og understøtte, at uddannelserne er ligeværdige. Eleverne skal problemfrit kunne skifte efter endt grundforløb. • De gymnasiale uddannelsers profil skal tydeliggøres samtidig med at ligeværdighed understreges. Derfor anvendes fremover nye betegnelser: STX (almen studentereksamen), HHX (merkantil studentereksamen), HTX (teknisk studentereksamen). Desuden: HF (HF eksamen) og EUX (erhvervsfaglig studentereksamen). • Færre studieretninger. Dette er i forsøget på at formindske elevernes brug af supplerende kurser for at opnå optagelse på videregående uddannelser. Fremover vil elever på STX og HTX kunne vælge mellem 18 studieretninger, mens elever på HHX får 13 studieretninger.

• Talentindsatsen styrkes. • Særlig indsats i forhold til sprog og matematik. Flere skal vælge sprogfag og flere på højt niveau. Flere skal have interesse for matematikken. • Der bliver flere muligheder for samarbejde på tværs af uddannelser og institutioner. • To-årigt HF målrettes primært mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. • Det bliver muligt at søge optagelse på 2-årigt HF direkte fra 9. klasse

Gælder ved optagelse til skoleåret 2019/2020. I 2019 og efterfølgende år skal ansøgere til de 3-årige uddannelser til Teknisk (HTX), Merkantil (HHX) og Almen (STX) studentereksamen: • have søgt rettidigt i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse. • være vurderet uddannelsesparat med mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer. • have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i 5.-9. klasse. • have aflagt folkeskolens obligatoriske prøver efter 9. klasse i henhold til folkeskolelovens regler. • have bestået folkeskolens afgangseksamen. • have bekræftet det faglige niveau fra uddannelsesparathedsvurderingen ved de lovbundne prøver fra folkeskolens afgangseksamen. Søger man i direkte forlængelse af 10. klasse gælder desuden, at ansøgeren i 10. klasse skal have modtaget undervisning i dansk, engelsk og matematik og aflagt enten 9.- eller 10.-klasseprøver i disse fag.

Gymnasiale uddannelser

• Demokratisk bevidsthed samt innovative, digitale og globale kompetencer skal styrkes. Karrierelæring skal være en del af fagene, så eleverne får en øget indsigt i deres fremtidige valg.

NYE ADGANGSKRAV FRA 2019.

Hvis ansøgeren ikke har bekræftet det faglige niveau fra vurderingen af uddannelsesparathed, har man dog krav på optagelse, hvis karaktergennemsnittet fra de lovbundne prøver er på mindst 3,0. Har man mindst 2,0, men under 3,0, og gennemfører en vejledningssamtale med gymnasiets leder, har man også krav på optagelse.

UDDANNELSESPARATHED Uddannelsesparathedsvurderingen er en helhedsvurdering af, om ansøgeren har tilstrækkelige faglige såvel som personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. For at opfylde de faglige forudsætninger for uddannelsesparathed i 8., 9. eller evt. 10. klasse, skal man have mindst 5,0 i gennemsnit af alle afsluttende standpunktskarakterer.

Se mere på Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk

163


EUX – erhvervsfaglig studentereksamen UDDANNELSEN

UDDANNELSER

EUX giver mulighed for at opnå gymnasialt niveau på en erhvervsuddannelse. Man tager EUX i forbindelse med en erhvervsuddannelse og bliver dermed ligestillet med andre, der har en gymnasial uddannelse. Med bestået EUX kan man videreuddanne sig på samme vilkår som andre med gymnasial uddannelse, da man får såkaldt generel studiekompetence, mens man samtidig har sin erhvervsfaglige ballast. Man skal selvfølgelig have de fag, karakterer og niveauer, der i øvrigt kræves i den uddannelse man søger. På ug.dk kan man læse om adgangskravene til samtlige videregående uddannelser.

Ansøgning: Uddannelsesaftalen skal som udgangspunkt dække hele uddannelsesforløbet. Følgende erhvervsuddannelser kan gennemføres som EUX-forløb:

EUX indeholder gymnasiale fag og niveauer, der svarer i omfang til en 2-årig gymnasial uddannelse. En erhvervsuddannelse med EUX består af både praktik og den fulde skoleundervisning fra den valgte erhvervsuddannelse. Grund- og valgfag samt lignende fag på erhvervsuddannelsen er dog erstattet af fag på gymnasialt niveau. Man mister altså ikke noget fra erhvervsuddannelsen og bliver udlært på lige fod med elever uden eux.

Bygningsmaler

OBLIGATORISKE FAG

Industriteknikeruddannelsen

• Dansk A-niveau

Karrosseriuddannelsen

• Engelsk B-niveau

Laboratorietandtekniker

• Matematik mindst C-niveau

Lastvognsmekaniker

• Samfundsfag mindst C-niveau

Maskinsnedker

Desuden skal man gennemføre yderligere et antal fag på A-, Beller C-niveau, man skal lave en større skriftlig opgave, og endelig skal man gennemføre et skriftligt eksamensprojekt i to eller tre fag. Fagene på gymnasialt niveau er forskellige fra eux-forløb til eux-forløb, så eleven får de specifikke fag, som er relevante i forhold til elevens erhvervsuddannelse og til eventuel optagelse på videregående uddannelser efter gennemført EUX.

Murer

Uddannelsestiden for at gennemføre en EUX varierer fra forløb til forløb, men uddannelsestiden vil under alle omstændigheder være væsentlig længere end den normerede længde for den pågældende erhvervsuddannelse. Se uddannelsestiden for det enkelte EUX-forløb på siderne om erhvervsuddannelserne.

Skiltetekniker

Det er obligatorisk at tage EUX-bevis, hvis man søger ind på finans- eller kontoruddannelsen. Den studiekompetencegivende del gennemføres efter grundforløbet og før hovedforløbet påbegyndes. Det er ikke muligt at gennemføre uddannelserne uden EUX.

LIGNENDE UDDANNELSER HF, STX, HHX, HTX, 2-årigt Studenterkursus

Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger Autolakerer Automatik- og procesuddannelsen

Data- og kommunikationsuddannelsen Elektriker Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

Personvognsmekaniker Plastmager

Gymnasiale uddannelser

OBLIGATORISK EUX

Teknologi, byggeri og transport

Procesoperatør Skibsmontør

Smedeuddannelsen Snedkeruddannelsen Stenhugger Teknisk isolatør Træfagenes byggeuddannelse VVS-energiuddannelsen Værktøjsuddannelsen

Kontor, handel og forretningsservice Detailhandel med specialer Eventkoordinator

ADGANG OG ANSØGNING

Finansuddannelsen (EUX er obligatorisk)

Se side 12-17.

Handelsuddannelsen med specialer Kontoruddannelsen (EUX er obligatorisk) 181


Søfartsuddannelser SØFARTSUDDANNELSER

uddannelsen i Frederikshavn har man mulighed for at komme på togt med Skoleskibet Danmark.

Oversigt De følgende sider indeholder en præsentation af de maritime uddannelser, der er umiddelbar adgang til efter 9. – 10. klasse. De maritime uddannelser omfatter fiskeri- og søfartsuddannelser. De maritime uddannelser er ikke struktureret på samme måde som de øvrige ungdomsuddannelser og står uden for det egentlige erhvervsuddannelsessystem med hovedindgange. De er dog opbygget efter samme vekselvirkningsprincip, som gælder for erhvervsuddannelserne. Det vil sige, at de udgør en kombination af både skoleophold og praktikophold. I denne bog er medtaget uddannelsen til erhvervsfisker og skibsassistent, som er de eneste uddannelser blandt de maritime, der kun kræver folkeskolen som adgangsgrundlag. De maritime uddannelser kan også omfatte et ophold på et af de to skoleskibe: Danmark og Georg Stage. Et ophold på skoleskibene kan gøre det ud for et grundkursus som start på uddannelsen til skibsassistent. Søfartens uddannelser tilhører et område, der ikke er præget af voldsom adgangsbegrænsning. På skoleskibene er der dog langt flere ansøgere end pladser. Livet til søs repræsenterer mange muligheder for oplevelser, hvor hele verden er ens arbejdsplads. Det indebærer naturligvis også, at man skal være væk hjemmefra i længere perioder, hvor søen og skibet er ens hjem, både under arbejde og i fritiden. Til gengæld er der masser af fritid på land, når man vender hjem fra langturstogt. Det er samtidigt også et område, der stiller store personlige krav, især på det psykiske plan, men for nogle, især fiskeriet, også på det fysiske område. Ansøgere til de maritime uddannelser skal bestå en helbredsundersøgelse, hvori der også indgår en syns- og høreprøve for søfarende. Man må godt bære briller, men må ikke være farveblind. HF Søfart

Søfartsuddannelser

HF Søfart – den sejlende gymnasieuddannelse - kan tages tre steder i landet: Svendborg Søfartsskole, Martec i Frederikshavn (i samarbejde med Skipperskolen i Skagen) og Marstal Navigationsskole, og kombinerer den gymnasiale uddannelse med at lære at sejle. Uddannelsen tager tre år, hvor det tredje år er fokuseret på praktisk og teoretisk maritim kunnen. Tager man

FISKERISKOLER:

SØFARTSSKOLER:

Fiskeriskolen EUC Nordvest Ærøvej 9 7680 Thyborøn Tlf. 96 91 92 30 fiskeriskolen.dk fiskeri@eucnordvest.dk

Skoleskibet ”Danmark” martec.nu Skoleskibet ”Georg Stage” A.H. Vedels Plads 18, Nyholm, 1439 København K Tlf. 32 95 80 19 georgstage.dk stiftelsen@georgstage.dk Marstal Navigationsskole Ellenet 10 5960 Marstal Tlf. 62 53 10 75 www.marnav.dk marnav@marnav.dk

198

Læs mere om HF Søfart her: • worldcareers.dk • martec.nu • svesoef.dk • marnav.dk

OPLYSNINGER Det Blå Danmark afholder jævnligt events om de maritime uddannelser. Hvor og hvornår de afholdes, fremgår af hjemmesiden worldcareers.dk Læs mere om fiskeriet her: • Danmarks Fiskeriforeng: fiskeriforening.dk • Fiskeriskolen i Thyborøn kan være behjælpelig med at finde praktikplads og slår også ledige pladser op på hjemmesiden eucnordvest.dk Det Blå Danmark er en kampagne sat i verden af bl.a. rederier, havne og uddannelsesinstitutioner for at udbrede kendskabet til de maritime erhverv og uddannelser. Søfartsstyrelsen, Danske Rederier har informative hjemmesider. Det Blå Danmark: worldcareers.dk Søfartsstyrelsen: soefartsstyrelsen.dk Danske Rederier: shipowners.dk

VIDEREUDDANNELSE I de maritime uddannelser er der altid mulighed for at bygge videre efter interesser og behov. Uddannelserne er tilrettelagt efter princippet, om at der ikke må være nogen blindgyder. Der eksisterer et sindrigt system af meritregler, det vil sige muligheder for at få afkortning i uddannelserne på baggrund af allerede gennemførte eksamener og uddannelser. Uddannelsen til skibsassistent kan give merit på skibsofficeruddannelsen. Uddannede skibsmekanikere kan få kompetence som skibsassistenter ved at tage et 10 ugers supplerende kursus. Skibsassistenter kan uddanne sig til vagthavende maskinmester eller skibsmaskinist af 2. grad på 1 år.

Nyborg Søfartsskole Sanatorievej 16 5600 Fåborg Tlf. 65 31 66 31 www.seaman.dk info@seaman.dk MARTEC Hånbækvej 54 9900 Frederikshavn Tlf. 96 20 88 88 www.martec.nu martec@martec.dk

SIMAC Svendborg Internationale Maritime Academy Graaesvej 27 5700 Svendborg Tlf. 72 21 55 00 simac.dk mail@simac.dk Svendborg Søfartsskole Overgade 6, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 04 84 www.svesoef.dk


(ma-se) Index Maskin Industriteknikuddannelsen . . . . . . . . . . . . . . . . 75

P

Maskinsnedker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

PAU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154

Materielmekaniker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Personliftsmekaniker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Mediegrafiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

Personvognsmekaniker, Personvognsmontør . . . . . . . . 91

Mediegrafisk assistent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

Planter, Landmand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 140

Mejerioperatør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141

Planteskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 136

Mejerist . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141

Plastmager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92

Mekanik og montage, Vindmølleoperatør . . . . . . . . . . 116

Plastmedhjælper, Termoplast og Hærdeplast . . . . . . . . 92

Merkantil studentereksamen . . . . . . . . . . . . . . . . 177-178

Plejeteknik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131

Metalsmed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

Praktikplads i udlandet – PiU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Metaltrykker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

Procesarbejder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93

Miljøteknolog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Procesoperatør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93

Modelsnedker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

Procesteknolog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Motorcykelmekaniker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Produktion Industriteknikuddannelsen . . . . . . . . . . . . .75

Multimedia animator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Produktionsassistent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

Multimedia integrator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Produktionsassistent, Maskinsnedker . . . . . . . . . . . . . . 83

Multimediedesign . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Produktionsskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161

Murer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87

Produktionsteknolog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Musikuddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189

Produktør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94

Møbelpolstrer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Professionel soldat i Flyvevåbenet . . . . . . . . . . . . . . . . 195

Møbelsnedker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103

Professionel soldat i Hæren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196 Professionel soldat i Søværnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197

N

Pædagogisk assistentudddannelse . . . . . . . . . . . . . . . 154

Naturplejer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 143 Neurofysiologiassistent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152

R Receptionist . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142

O

Redderuddannelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

Offentlig administration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127

Rejseliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127

Offentlige uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192-197

Renovationschauffør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115

Oliefyrstekniker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

Revision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127

Omsorg, sundhed og pædagogik – Indledning . . 147-148

Rustfast, Smed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102

Omsorg, sundhed og pædagogik – Oversigtsskema . . 149 Omsorg, sundhed og pædagogik . . . . . . . . . . . . . 147-158

S

Orgelbygger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103

Salgsassistent med profil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123

Ortopædist . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

Salgsassistent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123

Overfladebehandler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

Sandstøbning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106

Oversigt og uddannelsessteder . . . . . . . . . . . . . . . 198-199

Sceneinstruktør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191

Oversigt over alle erhvervsuddannelsessteder . . . . 30-35

Scenograf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191

Oversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184-186

Sejlmager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82

Oversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192-193

Serviceassistent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96

205


Copyright Š Forlaget KSI Kopiering og lignende eksemplarfremstilling mü ikke ske uden samtykke, eller kildeangivelse. 208


UNGDOMSUDDANNELSER 2018

UNGDOMSUDDANNELSER har hvert år siden 1986 beskrevet uddannelserne efter folkeskolen, især erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. Bogen er beskrevet som ”en klassiker på vejlederens boghylde”, den er systematisk opbygget og giver et hurtigt og godt overbliv over både uddannelsesområdet og den enkelte uddannelse. UNGDOMSUDDANNELSER er først og fremmest det uundværlige opslagsværk for den professionelle vejleder. Men andre interesserede – undervisere, forældre, elever – har også stor glæde af bogen. Målgruppen er elever i grundskolens ældste klasser, de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og andre uddannelser for unge. De senere år har været kendetegnet ved reformer på ungdomsuddannelsesområdet – og specielt er der med erhvervsskolereformen fra august 2015 sket en masse nyt. Området er med denne udgave grundigt revideret og opdateret. De 12 gamle hovedindgange er nu kogt ned til fire som alle er udførligt beskrevet her. Bogen er derfor et særdeles nyttigt værktøj for alle, der har behov for at være velinformeret. Hver enkelt erhvervsuddannelse er individuelt beskrevet og der bliver også gået i detaljer med alle de andre ungdomsuddannelser. Bogen er inddelt i afsnit for de enkelte uddannelsesområder og denne inddeling lægger op til en bred vejledning, idet læseren kan orientere sig i et sammenhængende område med beslægtede uddannelser.

Bogen indeholder • • • • • • • • •

Uddannelsessystemet – oversigt Praktikplads i udlandet (PIU) Statens Uddannelsesstøtte (SU) Erhvervsuddannelsernes struktur Specialpædagogisk støtte på erhvervsuddannelserne Skolepraktik og uddannelsesgaranti Erhvervsuddannelserne – opbygning og forløb Talentspor og fordelsuddannelser Videreuddannelser – uddannelser på erhvervsakademi

• • • • • • • • • •

Erhvervsuddannelserne – uddannelsesstederne Indgang: Teknologi, byggeri og transport Indgang: Kontor, handel og forretningsservice Indgang: Fødevarer, jordbrug og oplevelser Indgang: Omsorg, sundhed og pædagogik Særlige ungdomsuddannelser – individuelle forløb, EGU, Produktionsskole, KUU, STU Gymnasiale uddannelser og EUX Kunst, musik og journalistik Offentlige uddannelser Søfartsuddannelser

ISBN: 978-87-998440-4-3 EAN: 9788799844043

UNGDOMSUDDANNELSER 2018 - uddrag  
UNGDOMSUDDANNELSER 2018 - uddrag  

Ungdomsuddannelser 2018 gennemgår samtlige ungdomsuddannelser i Danmark og er opdateret med de seneste ændringer på området. Køb den på www....