Fp201617 sydvestjylland ua web

SYDVESTJYLLAND

2016-2017

UNGDOMSUDDANNELSER – inspiration til din fremtid

UDGIVER Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Torvebyen 8, 1. tv.

DK-4600 Køge Telefon: 5627 6444 ua@ua.dk ua.dk REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Christina Qvistgaard Telefon: 5627 6444 christina@ua.dk ANNONCER Telefon: 5627 6444 grafisk@ua.dk OPLAG 6.500 eks.

LAYOUT Jan Haste TRYK TrykNet Forsidefoto: Hurricanehank, Dreamstime

Parat til fremtiden med Fremtidsparat Du står foran en rigtig vigtig beslutning! Hvilken ungdomsuddannelse skal jeg vælge? En ting er sikkert: stort set alle har en mening om, hvad du skal bruge de næste 3-4 år af dit liv på. Dine forældre har én mening, din klasselærer synes noget andet – og du vil måske i virkeligheden helst bare blive sammen med dine kammerater.

Men det er DIG, der skal tage beslutningen. Det er kun dig, der virkelig kan mærke efter, hvad du brænder for, hvad der er rigtigt for dig. Du har måske allerede en idé om, hvad du vil med dit liv, eller er du blank som en skøjtebane i forhold til fremtiden?

Du skal minde dig selv om, at uanset hvilken ungdomsuddannelse du Christina Qvistgaard styrer imod, så er ingen af dem en blindgyde. Du kan altid vælge at stå af toget igen, skifte bus, køre længere end du først havde regnet med eller hive i nødbremsen. Der er så mange muligheder, at det allervigtigste i virkeligheden er at komme i gang med et eller andet.

I øjeblikket kan man stort set ikke slippe for dundertaler om erhvervsuddannelser vs gymnasiet.

Erhvervsuddannelserne i dag er noget helt andet, end de var for år tilbage. Der er sket rigtig, rigtig meget nyt. Så at vælge en uddannelse, hvor hænderne skal være rigtigt skruet på, betyder ikke nødvendigvis, at man skal knokle sig halvfordærvet resten af livet. Tværtimod kan det være vejen til guld og grønne skove. Lige så vel som en gymnasial uddannelse kan være det. Fælles for alle ungdomsuddannelserne er, at innovation, internationalt udsyn og faglighed står i højsædet.

Din opgave er at vælge med hjernen og hjertet i stedet for at slå automatpiloten til og bare gøre som de andre. Der er masser af information at hente bl.a. her i Fremtidsparat. Vores mål har ikke været at omtale samtlige ungdomsuddannelser, men derimod at plukke lidt hist og her for at give dig en idé om mulighederne. Magasinet her kan altså ikke stå alene. Du skal undersøge, researche og lade dig inspirere så meget som overhovedet muligt.

Vi har ikke kunne omtale alle uddannelser på alle institutioner, men har prøvet at give dig et overblik over nogle af de muligheder, du får, når du vælger. Vi håber, at vi kan hjælpe dig bare en lille smule på vej mod den fremtid, du drømmer om.

Fotos i den anden del af dette hæfte: Jørgen Bentzen, UURS – Ungdommens Uddannelsesvejledning i Region Sjælland

Indhold » Side 4 Man skal kunne spille bold med

virkeligheden. Vi har spurgt Fremtidsforsker Anne Skare, hvad de unge og deres forældre skal tænke over, inden de vælger ungdomsuddannelse. Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud, og hvad kommer man til at prioritere i sit liv?

» Side 6 -7

En verde idéer. Kr n af inno eative, s vative vir jov Idéerne ksomh spændte e, fantastiske o g fantas edsv uddann ifulde. elser ov idt, da 47 hold fra u er h deres vir ksomhe ele Danmark pr ngdomsdsidéer æsenter prise i K ved DM øbenha i Young ede vn.

Enter-

» Side 8 Når en tur i helikopter hed som tede egen virksom » Side 12-13 Star ge iværksættere er steget af un 19-årig. Antallet er Casper ste år. En af dem ne se de nt marka sin første de te ming, der star am Br a fr s en Ed m 19-årig. internetbutik so

» Side 10-11 Ambitiøse Cecilie valgte EUX.

Cecilie Fomsgaard vil gerne være konstruktionsingeniør. Den uddannelse vil hun nå gennem EUX Smed.

bliver hverdag. Vindmølletekniker Per Heindorff arbejder for Vattenfall i Esbjerg. De er ansvarlige for, at havvindmøllerne på Horns Rev 1 holder sig kørende.

» Side 16 Rebekka kåret til Danmarks bedste

malerelev. Rebekka Guldbrand Vedstesen vandt malernes konkurrence til DM i Skills i Fredericia. Hun syntes, det var sjovt at deltage og skal næste gang repræsentere Danmark til de Nordiske Mesterskaber til august.

2

13 RÅD TIL FORÆLDRENE om deres rolle i uddannelsesvalget :: Af Mark Jensen, formand UU Danmark:: Formanden for UU DANMARK – Mark Jensen – kan ikke garantere gevinst, hvis man følger nedenstående 13 råd til forældrene, men han garanterer, at dialogen om uddannelse i hjemmet kommer godt i gang, og at man er godt på vej med det forestående uddannelsesvalg, hvis de 13 råd kikkes igennem.

Sådan guider du dit barn til det bedste uddannelsesvalg efter skolens 9. eller 10. klasse: 1. Snak med dit barn – og husk, at en meget stor del af en dialog er at lytte.

2. Hjælp ikke dit barn med at vælge; lær i stedet dit barn at kunne vælge selv (hvad er vigtigt?)

3. Vær åben ved at være opmærksom på, om du som forældre har nogle overbevisninger, som kan stå i vejen for dit barns valg.

4. Fortæl om dit eget arbejde, din uddannelse og din arbejdsplads.

5. Afmystificer uddannelsesvalget. Nogle unge er bange for at vælge, fordi de har hørt at valget er så vigtigt, så de næste bliver handlingslammede. Langt de fleste unge får en uddannelse, og uddannelsesvalget er kun det første valg af mange.

6. Vurdér om de ønsker, den unge kommer med, matcher de kompetencer, I ser hos jeres barn. Tag en snak om det.

Mange forældre råder deres børn til at følge den vej, som de kender og er trygge ved. Dermed er der en risiko for, at den unge begynder en uddannelse som ikke er den rette, for der er nemlig kommet en del nye uddannelser, siden mor og far sidst skulle vælge ungdomsuddannelse efter grundskolen.

8. Vær opdateret på uddannelsesområdet. Der er kommet mange flere muligheder til, siden dengang I selv skulle vælge.

9. Hvis dit barn ikke vil noget, så gå bag om problemet. Mennesker er ikke født til ikke at ville noget. Prøv at vække barnets nysgerrighed ved fx at vise eller pege på noget spændende, man kan lave.

10. Snak om hvad der er vigtigt for et godt liv: her kommer man sjældent udenom at snakke arbejde.

11. Uddannelsesguiden. www.ug.dk giver svar om alle job og uddannelser.

12. eVejledningen kan kontaktes på chat, mail og telefon. eVejledningens åbningstider: Mandag - torsdag: kl. 9 – 21, Fredag: kl. 9 – 16, Lørdag: kl. 12 – 16 og Søndag: kl. 12 - 21 13. Omgiv valgsituationen en positiv og optimistisk tone / ånd.

God fornøjelse med uddannelsesvalget fra UU DANMARK.

7. Kig længere frem end ungdomsuddannelsen. Hvad skal ungdomsuddannelsen bruges til? Snak om konsekvenser af valg og fravalg. Husk, at der ofte er flere veje til målet.

KLAR, PARAT, VGE!

Kreativ & boglig efterskole for unge, der vil udfordres!

4 linjefag & 31 valgfag Musik - Teater - Kunst - Forfatter

Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

vge.dk facebook.com/vgefterskole 75 22 11 93

3

Man skal kunne spille bold

MED VIRKELIGHEDEN 2. Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud?

:: Af Christina Qvistgaard :: Fremtidsparat har spurgt Fremtidsforsker Anne Skare, hvad de unge og deres forældre skal tænke over, inden de vælger ungdomsuddannelse? Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud, og hvad kommer man til at prioritere i sit liv? Læs hendes bud på fremtiden her:

1. Hvorfor skal eleverne og ikke mindst deres forældre overveje at kigge på erhvervsuddannelserne i stedet for de mere traditionelle gymnasiale uddannelser?

For det første skal man ikke tænke på valg af uddannelse, som om man sidder på livets casino og skal gamble ved at sætte alt på enten sort eller rød. Man mister ikke alt, hvis man satser på enten det ene eller andet. Det, man vælger, skal give en basis for at lære hele livet. Skolen slutter jo aldrig. Så er man et sted i sit liv, hvor man tænker, at det er kedeligt at gå i skole og det bare er noget, der skal overstås, så man kan komme ud i den virkelige verden, og så er det bedre fx at tage ud og rejse. Man skal være sulten efter at lære nye ting.

Gymnasiet giver en bogreol, og erhvervsuddannelserne giver en værktøjskasse. Hvis man som forældre tænker over, hvad man selv har behov for, når man har et problem, der skal løses, er det så en med en bogreol eller en med en værktøjskasse? Det behøver ikke være den blå kanvastype, der kommer med værktøjskassen, men det skal være en, der kan løse et problem.

Det kan også være en der ved, hvilken knap man trykker på, når computeren er gået i stykker eller en der kan strikke en hjemmeside sammen.

I stigende grad vil samfundet ikke have folk, der sidder og analyserer og filosoferer, som jo traditionelt har været en del af indholdet i en gymnasial uddannelse. Vi vil have nogen, der løser en problemstilling. Og det at man forstår et problem betyder ikke nødvendigvis, at man også har løsningen. Man skal have værktøjerne til at løse det.

Hvis man skal trække en parallel til nogle af de store problemer, samfundet står overfor i dag, kan man fx nævne flygtningesituationen. Vi har ikke brug for en masse folk, der kan fortælle os, hvorfor flygtningestrømmen er opstået. Det, vi har brug for, er nogen, der kan komme med en permanent løsning på problemet i stedet for bare at sætte en grænsebom op. Man skal kunne spille bold med virkeligheden, og der må ikke være for langt fra teori til det bliver omsat til praksis.

På erhvervsuddannelserne er der i stigende grad en kobling mellem krop og hjerne. Det er noget af det, man skal tænke over.

Den pæne akademiker er fremtidens typografer. Der bliver ikke behov for dem. Skrivebordsfolkenes funktioner bliver automatiserede og de mest basale servicefunktioner, de forsvinder også.

4

Det er vigtigt, at man anerkender, at fremtidens arbejdsmarked kommer til at se radikalt anderledes ud. Mine forældres generation kunne have det samme job fra de var færdiguddannede til de gik på pension. Og mine bedsteforældre boede på landet og havde heste, køer, grise og får. Vi skal ikke så mange led tilbage, før det var Emil fra Lønneberg land, hvor folk kørte i hestevogn.

Den generation, der er på arbejdsmarkedet lige nu, har meget travlt med at forvalte samfundet. Og det kommer til at ændre sig.

Det, vi kan være sikre på er, at flere mennesker kommer til at leve længere. Så man skal ikke have et job, hvor man slider sig selv op. Der skal skabes et arbejdsmarked til kommende generationer, hvor de kan skabe værdi ved at være de mennesker, de er og hvor de har lyst til at være hele livet, hvor man ikke bare drømmer om at gå på pension.

Vi arbejder med, at der bliver brug for 4 jobtyper: håndværkeren der kan løse problemet og udføre et stykke arbejde, translatøren der kan bygge bro mellem de forskellige grupper og funktioner på arbejdsmarkedet, sælgeren der skal kunne sælge det produkt folk har brug for, og træneren der skal kunne uddanne de andre.

Samtidig bliver 3 ting kendetegnende for fremtidens arbejdsmarked. Man skal være dygtig, man skal befinde sig i dedikerede fællesskaber, og så skal man have evnen til at aflære for at genlære.

3. Hvordan vælger fremtidens unge uddannelse, og hvad kommer de til at prioritere i deres liv?

Fremtidens unge vil formentlig vælge uddannelse meget på samme måde, som man gør i dag. De vil stadig rådføre sig med deres forældre. Og de der har behov for en vis tryghed i deres uddannelsesvalg kan vælge uddannelser som ingeniør, mens de lidt mere rebelske vil søge over i de kreative fag. Der vil være behov for rollemodeller, der viser vejen fx inden for omsorgssektoren, hvor der vil være øget brug for arbejdskraft.

Man vil også mere og mere kigge på hvilket liv, man ønsker sig, hvor man gerne vil bo, hvor meget man gerne vil være sammen med sine børn, og så vælger man uddannelse ud fra det.

Man kommer til at prioritere familie og venner mere, og man kommer til at gå mindre på kompromis for at tjene mange penge. Det, der i stigende grad bliver tiltrækkende for unge mennesker, er et super-fleksibelt arbejdsmarked, hvor man er med til at gøre verden til et bedre sted at være.

Og så vil de skulle gå ud i fremtiden med visheden om, at de hjælpemidler de har brug for allerede er opfundet. De vil så skulle finde ud af at sætte dem sammen på nye måder.

EUH.DK EGÅ UNGDOMSHØJSKOLE

– højskolen tæt ved Aarhus

kunst og design sammenhold, fællesskab sporty, kreativ, teoretisk eller musikalsk

I E N R E L O K S J Ø H S M UNGDO E G I R Å 9 1 6 1 R O F K DANMAR UNGDOMSHØJSSKOLEN VED RIBE

lær dig selv bedre at kende sammen med andre sport, adventure og sundhed musik og sang 5

Kreative, sjove, fantastiske og fantasifulde. Idéerne spændte vidt, da 47 hold fra ungdomsuddannelser over hele Danmark præsenterede deres virksomhedsidéer ved DM i Young Enterprise i København :: Af Christina Qvistgaard :: En virksomhed der lejer din bil ud, mens du er på ferie. En app der kan læse undertekster højt for ordblinde eller en smoothie, der indeholder alle de vitaminer en gravid kvinde har brug for.

6

En verden a virksomh

f innovative edsidéer Ideerne spændte bredt, da innovationselever fra hele landet stillede op til danmarksmesterskabet i entreprenørskab i slutningen af april.

Eleverne konkurrerede i fire forskellige spor: Society & globalization, science & technology, business & service og trade & skills.

De blev bedømt af erhvervsfolk, som i dagens anledning agerede dommere og fik desuden royalt besøg, da Prins Joachim og Prinsesse Marie mødte op til gallamiddagen.

For at deltage skal eleverne komme på en realistisk idé, sætte en virksomhed op fra bunden med alt, hvad det indebærer. Rollerne skal fordeles imellem gruppens medlemmer, der skal laves en forretningsplan, økonomien skal tjekkes og medierne skal passes.

Løsningen på et problem Blandt de deltagende virksomheder var Vadehavets som repræsenterede Rybners i Esbjerg. Line Foss Rotvig Jensen, salgs- og marketingsansvarlig, Rikke Skytte Hansen, økonomiansvarlig, Line Ipsen Madsen, strategi- og udviklingsansvarlig og Helena Spaanheden direktør har sammen udtænkt en hudplejeserie baseret på noget af det bedste, Vadehavet, har at byde på. Havtorn og ravstøv!

Derefter har de lagt en designlinje, der stilmæssigt giver de store kosmetikhuse kamp til stregen. ”Havtorn er meget in og oppe i tiden,” fortæller pigerne. ”Men vi ville også gerne have noget med, der var helt unikt for vores

område og det er ravstøv jo. Man kan finde det helt lokalt.”

Selvom produktet er lavet i en prototype er det endnu ikke klart til at sende på markedet, forklarer Vadehavets-folkene. Cremerne er ikke færdigudviklede og fordi det er til menneskeligt brug, er der en masse lovkrav at leve op til. ”Vores cremer er virkelig lækre og dufter rigtig godt. Vi vil rigtig gerne sætte serien i produktion, men det kræver mange penge,” forklarer de. ”Vi skal bruge omkring ½ million for at komme i gang.”

Alle fire piger anbefaler andre at søge innovationslinjer på HHX, hvis de får chancen. Vadehavets er i hvert fald ikke i tvivl om, at de har fået rigtig meget med, både personligt og fagligt. ”Vi har lært mens vi har arbejdet. Det giver rigtig meget, som vi også kan bruge i den generelle undervisning fx i forhold til fremlægning. Nu har vi jo lige stået og fremlagt for flere hundrede mennesker her,” smiler pigerne. ”Vi får en chance for at opleve nogle ting og møde nogle mennesker vi eller ikke ville have mødt.”

Den endelige vinder Det blev ikke til sejr for Vadehavets. I sidste ende blev det virksomheden Subreader fra Learnmark Gymnasium i Horsens, der løb med førstepræmien.

Ribe Katedralskole Puggårdsgade 22 · Ribe · Tlf. 75 42 02 66

GYMNASIUM OG HF – BLIV STUDENT FRA RIBE KATEDRALSKOLE – ET GODT STED AT LÆRE!

www.ribekatedralskole.dk

7

Når en tur i helikopter bliver hverdag Vindmølletekniker Per Heindorff arbejder for Vattenfall i Esbjerg.

De er ansvarlige for, at havvindmøllerne på Horns Rev 1 holder sig kørende. :: Af Rasmus Stegmann. Foto: Brian Rasmussen ::

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

Vi møder klokken seks om morgenen og bruger en time på at finde ud af, om møllerne kører normalt. Derefter pakker vi det, der skal bruges, og så kører vi ned til havnen, hvor en båd venter på os. Der er plads til 12 teknikere i båden, og vi sejler så ud til møllerne, hvorefter vi arbejder i hold af minimum to pr. mølle. Hvis bølgerne er for høje til at vi kan sejle, så har vi helikopteren.

Hvad er det bedste ved jobbet?

Det er, at man passer sig selv. Der står ikke nogen og banker dig oven i hovedet. Der er meget frihed under ansvar. Det skal dog helst virke i sidste ende. Det er fedt, at man kan se det direkte resultat af ens arbejde. Hvis møllen virker, når du er færdig, så har du gjort et godt stykke arbejde. Vores skema er lagt sådan, at vi arbejder en uge, og så har vi en uges fri.

Hvad er det mindre gode?

Man har i tidernes morgen ikke tænkt over, hvordan møllen er designet, og man kommer til at skulle stå i nogle akavede positioner for at kunne komme til. Det er risikabelt, fordi man kan glide.

Der er dog så meget fokus på sikkerhed, at hvis man passer godt på og tænker sig om, så sker der ikke noget.

Hvordan er det at have helikopterflyvning som en del af sit arbejde?

I starten var det ren James Bond, når vi blev firet ned på møllen, men det bliver jo også hverdag. Nu skal vi bare ud og have det lavet og så hjem igen.

Hvorfor ville du være vindmølletekniker?

Det var et tilfælde. Jeg er udlært maskinarbejder og fik så job på Vestas. Jeg kunne mærke, at jeg ikke ville stå ved en maskine resten af mit liv, og på Vestas fandt jeg ud af, hvad man ellers kunne lave. Derefter blev jeg rejsemontør, og jeg har brugt 14 år på at rejse rundt i verden og få løn for det, så jeg har ikke fortrudt det.

Hvad kendetegner en god vindmølletekniker?

TEKNIKER SÅDAN BLIVER DU VINDMØLerLE flere relevante uddannelser, ølletekniker, og der Der er mange veje til at få job som vindm pel på en atikteknikeruddannelsen er et eksem Autom hen. branc mod hen lede kan der skal øller. Ud over erhvervsuddannelsen vindm med e arbejd at til lede kan uddannelse, der kater, bl.a. GWO-certifikatet, certifi vede påkræ llige forske få at man efteruddanne sig for llige kurser i sikkerhedsprocedurer. der viser, at man har gennemgået forske uddannelsen på ug.dk. kniker atikte Du kan læse mere om autom

Det er en fordel at være i god fysisk form, når man skal klatre op på vindmøllen. Man skal også kunne bruge hovedet, fordi det ikke er altid, at fejlen er opstået der, hvor man tror, og så skal man kunne tænke sig om og finde den, når man er på møllen.

Hvem skal have stafetten næste gang?

Jeg kunne godt tænke mig at se noget med en, der arbejder i motorrummet på et stort skib

Så er der mu lighed for grundforløb d el 1 med kostskoleople velser

Kjærgårdsvej 31 - 6740 Bramming Tlf. 75 17 29 00 - kjls@kjls.dk - www.kjls.dk

Se og læs mere på www.kjls.dk 8

En kvalitets-uddannelse er dit livs bedste investering På Rybners - er ambitionen at tilbyde attraktive uddannelser, der kan komme dig til gode resten af livet. Vi tilbyder et stort udvalg af fag og uddannelser og et studiemiljø, der er kendetegnet ved at være afslappet og moderne.

Samarbejdet med det lokale og regionale erhvervsliv er velintegreret i uddannelserne og gør undervisningen interessant og virkelighedsnær. På Rybners får du kort sagt de perfekte rammer for din ungdomsuddannelse.

Hele gymnasiepaletten

Uddannelser målrettet erhvervslivet

Rybners Gymnasium omfatter tre gymnasier med over 1800 elever tilsammen:

Rybners tilbyder erhvervsuddannelser, hvor du arbejder praktisk med projekter i tæt samarbejde med erhvervslivet. Du bliver klar til at træde ud på arbejdsmarkedet, men du kan også vælge at læse videre. Tag en almindelig erhvervsuddannelse eller EUX, som er en erhvervsuddannelse med fag på gymnasialt niveau.

 På Rybners Tekniske Gymnasium (HTX) bliver praktiske værkstedsfag kombineret med teori på højt fagligt niveau - særligt inden for naturvidenskab, innovation og teknologi.  På Rybners Almene Gymnasium (STX) får du bred viden om en masse fag og mulighed for at tage dine yndlingsfag på højt niveau. Du kan vælge mellem sproglige, samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og kunstneriske studieretninger.  På Rybners Handelsgymnasium (HHX) er der fokus på virksomheds- og samfundsøkonomiske fagområder i kombination med fremmedsprog og andre almene fag.

 På Rybners Tekniske Skole lærer du et håndværk, som erhvervslivet efterspørger. Vi tilbyder omkring 20 uddannelser, som gør dig klar til et spændende arbejdsliv eller til at læse videre. Uddannelserne spænder bredt - lige fra tømrer til ernæringsassistent.  På Rybners Handelsskole arbejder du med afsætning, innovation, design og erhvervsøkonomi inden for kontor, detail og handel. Projekter kan bestå af at opbygge en virksomhed eller lave projekter for det lokale erhvervsliv.

Læs mere på www.rybners.dk

9

Ambitiøse Cecilie Cecilie Fomsgaard vil gerne være konstruktionsingeniør.

Den uddannelse vil hun nå gennem EUX Smed.

Når Cecilie Fomsgaard en dag ude i fremtiden er blevet ingeniør, vil hun være den ingeniør, der kender håndværket og materialerne, og derfor har hun valgt ungdomsuddannelsen EUX Smed. ”Jeg har altid interesseret mig for metaller, og derfor vil jeg gerne være konstruktionsingeniør – det er sådan en, der eksempelvis arbejder med broer, skibsbygning og den slags,” siger den 17-årige elev.

Hun er netop begyndt på hovedforløbet i uddannelsen, der varer fire et halvt år. Fire et halvt år der til sidst ender med, at hun har et svendebrev fra sin læreplads BouMatic i Skjern og en studentereksamen, som giver adgang til en stribe uddannelser, hvis man, som Cecilie Fomsgaard, gerne vil læse videre. ”Jeg valgte uddannelsen, fordi den åbner rigtig mange døre,” siger hun.

Skoleperioden består af både værkstedsfag men også X-fag, som gymnasiefagene kaldes på EUX. Når eleverne er ude på lærepladserne, skal de samtidig lave afleveringer i X-fagene, så der er fuld knald på i uddannelsestiden. ”Det fungerer rigtig godt, og man skulle have lavet en uddannelse som EUX for længe siden, mener Cecilie Fomsgaard. - Der stilles høje krav til os, og undervisningen er på højt niveau, så man skal virkelig ville det for at kunne følge med,” tilføjer hun.

Kan en pige være smed?

At tage en uddannelse som smed er ikke et typisk pigevalg – men det kan man sagtens alligevel, forsikrer Cecilie Fomsgaard: ”Der er da tungt arbejde, men man kan altid få hjælp til at løfte noget, hvis det er nødvendigt. De andre opgaver kan piger sagtens løse.

Og hvis man tænker, at man er født med ti tommelfingre, behøver det

Faglighed – Selvværd Nærvær – Trivsel Respekt for den enkelte 10

www.10icampus.vardekommune.dk

valgte EUX heller ikke være en begrænsning, for alt det lærer man på grundforløbet,” fortæller hun. Cecilie Fomsgaard er den eneste pige på EUX i år. ”Det har jeg det fint med. Jeg er vant til at være meget sammen med drenge, så det er ikke et problem for mig. Hvis jeg skal give et råd til andre piger, som overvejer at vælge en uddannelse med klart flest drenge, vil jeg sige: Bare gør det – men husk at være dig selv og ikke gå med på en joke, hvis du ikke synes, den er sjov.”

Praktikplads Mange, der begynder på EUX, har en læreplads, når de begynder.

Andre skal finde en undervejs. Sådan var det for Cecilie Fomsgaard.

Hun begyndte derfor i skolepraktik. Hun ville dog gerne ud i en virksomhed, så da skolepraktikken begyndte, gik hun på jagt: ”Jeg fandt 30 arbejdspladser, jeg gerne ville arbejde på, og så sendte jeg ansøgninger ud til alle. Jeg hørte fra de 16, og i første omgang talte jeg med BouMatic, som tilbød mig en praktikplads, hvor vi lige kunne se hinanden an. Efter et par uger tilbød de mig en læreplads, og så skal jeg så være der, indtil uddannelsen er færdig,” fortæller hun glad.

Hun har nu været i gang med uddannelsen i halvandet år og har altså tre år tilbage. På grund af EUX-reformen tager uddannelsen fremover fem år.

Sikker arbejdskraft Når Skjern Tekniske Skole, med afdelingsleder Allan Kristiansen og uddannelsesleder Hans Uhd Jakobsen, er ude og fortælle virksomhederne om den ”nye” type elever, understreger de over for

virksomhederne, at de skal se lærlingen som en langtidsinvestering.

Uddannelsen tager længere tid end en ”almindelig” erhvervsuddannelse, til gengæld giver EUX adgang • Når der gives opgaver under tiden • Fagene på EUX er: dansk A, til en ude på lærepladsen, sker det i C, g engelsk B, samfundsfa samarbejde med mester, så B, logi tekno B, stribe matematik B, fysik ledelsen kan hjælpe med at følge visnin Under C. teknikfag A, kemi videreop på opgaverne ærere gen foretages af HTX-l gående • Uddannelsen tager fem år • EUX giver adgang til en stribe uddan• På UCRS kan man tage EUX videregående uddannelser primært uddannelsen inden for følgende inden for håndværk, mekanik og nelser: linjer: smed, industritekniker, teknik som eksempelvis ingeniør, ”På entreprenør- og landbrugsmaskinmaskinmester, tekniker og andre den måde mekaniker, data&kommunikation, • Uddannelsen er blandt andet elektriker, lastvognsmekaniker, en med kan virkhenvendt til unge, der går business eller planer om rdrøm sætte iværk somheet job med lederansvar derne jo være med til at uddanne deres egne kommende ingeniører eller ledere. Når eleven eventuelt fortsætter på sin videregående uddannelse, kan lærepladsen jo eksempelvis stille sig til rådighed, når eleven skal løse større opgaver eller projekter og på den måde holde ”snor” i en kommende specialist,” siger de to.

FAKTA OM EUX

TJEK LISTEN med firmaer, der netop nu mangler en eller flere lærlinge.

20 LEDIGE LÆRLINGEPLADSER LIGE NU:

BELÆGNING  PLaNErING  rydNING  LEvErING af saNd, Grus m.m.

Ønaf

v/ Simon Martinsen

BLIV STRUKTØR

Østertoften 3 · 6720 Fanø

Entreprenør  Aut. Kloakmester 

Ring og hør, hvad vi ka’ (næsten) intet er umuligt.

 

20 29 49 26

Smed Støbearbejde 

oenaf.dk

- SÅ BYGGER DU PÅ NOGET STORT Uden struktører, ingen storebæltsbro, ingen store stadions, ingen undergrundsbaner, musikhuse, butikscentre eller vejanlæg.

Struktøren er en alsidig superhåndværker, der arbejder med beton, jernarmering og grundlæggende installationer.

Alt sammen hamrende vigtigt for at bygninger, veje og byer fungerer og bliver stående, hvor de skal.

Kan du se dig selv som struktør?

Så har du gode muligheder for at få en læreplads, også selv om du er voksen.

Kontakt AMU-Vest hvis du ønsker en læreplads!

AMU-Vest Spangsbjerg Møllevej 304-306 6705 Esbjerg Ø T: +45 7914 0322

Har du problemer af enhver art?

ENTREPRENØRFIRMAET Kvalitet til tiden

Ortenvej 81 · 6800 Varde · Telefon 75 22 39 98 www.schantz.dk Flemming Schantz Ortenvej 81 · 6800 Varde Tlf.: 75 22 39 98 · Fax: 75 22 33 16 · Biltlf.: 20 45 77 26 www.schantz.dk · e-mail: schantz@schantz.dk

- Så ring til . by fa c a d e s k i lit een g gt... epladsskilte far entreprenøren

. a u t o d e ko . d i v. t r y k . s t o r fo r m a t p r i n t . m e s s e - & u d s t i l l i n g s

Alt i Entreprenørarbejde udføres

Gravemaskine, Gummiged, rendegraver, minigraver Lastbil m. kran, container udlejning, vognmandskørsel, TV inspektion, pe svejsning Styret underboring, burstning, skydning med jordraket

Annonce 2 sp x 55mm 1:1

Bække Entreprenørforretning ApS Aut. Kloakmester Tværvej 6 - 6622 Bække

Bil 4017 95 98 www.bække.dk

SG Svend B. Thomsen 750 x 3000 mm.pdf 1 26-10-2012 14:29:21

Ordre nr...: 16614 Dato.........: 26-02-16 Kunde......: Ankersø Brolægning Adresse...: Carit Etlars Alle 30 By............: Esbjerg Att............: Tom Tlf............: Mail.........:

Vor ref......: TF Data.........: Annonce 2sp x 55 mm Print.........: Farve........: Mål..........: 1:1 Egenkontrol målstoksforhold: Egenkontrol prikker, kommaer o.l.

Dato: Korrektur godkendt af kunden:

skilte

Navn: Stempel

HUSK - PÅFØR DOME ELLER LABELS!!!!

inst@amu-vest.dk www.amu-vest.dk

11

Startede egen virksomhed som 19-årig Antallet af unge iværksættere er steget markant de seneste år.

En af dem er Casper Edens fra Bramming, der startede sin første internetbutik som 19-årig.

Det startede i baglokalet i farens guldsmedebutik. Efter HHX havde 19-årige Casper Edens forgæves ledt efter et arbejde, og derfor tilbød hans far ham til sidst et job i sin butik.

Det viste sig dog hurtigt, at Casper hverken vidste særligt meget om smykker eller var synderligt god til at pakke gaver ind.

Derfor blev han forvist til baglokalet, hvor han fik som job at vedligeholde butikkens hjemmeside, der hidtil ikke havde været det store fokusområde. ”Jeg syntes egentlig, det var ret sjovt, og så tænkte jeg: Hvorfor prøver jeg ikke at se, om jeg ikke kan gøre det her til en forretning

PÅ GYMNASIE OG KOSTSKOLE? Gå i skole og bo i fantastiske rammer

Har du brug for et frisk pust?

Danmarks eneste Fiskeriskole uddanner

Sorø Akademi er en offentlig skole og du kan bo her for 21.000 - 48.000 kr. pr. skoleår med det hele.

Læs mere på www.soroeakademi.dk

SORØ AKADEMIS SKOLE

selv?”, fortæller den nu 22-årige vestjyde, der i dag driver to virksomheder på fuld til. Tiden på HHX havde givet ham en god forståelse for økonomi, markedsføring og regnskab, så da idéen havde meldt sig på banen, var der ikke noget, der holdte den unge ildsjæl tilbage. ”Det var hårdt arbejde. Der gik en måned, før jeg fik min første kunde, men da det blev jul begyndte der at ske noget, og siden da er det bare blevet større og større”, fortæller Casper om sin første virksomhed, der følger i familiens fodspor som en online smykkebutik ved navn Karat24.

• Fiskehandlere • Erhvervsfiskere • Havbruger Kontakt fiskeriskolen for mere information på tlf. 96 91 92 30

www.fiskeriskolen.dk

Akademigrunden 8 4180 Sorø Telefon +45 5786 5786 www.soroeakademi.dk Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

12

Casper Edens vandt i februar måned prisen som årets iværksætter, da Business Kolding uddelte priser. Privatfoto

Et nyt kapitel

“

Sidenhen er Casper flyttet til Kolding. I første omgang ”Mine langsigtede mål er, at Karat24 skal Det var hårdt arbejde. for at studere, men han blev hurtigt klar over, at være Danmarks største smykkeforhandler Der gik en måned før jeg virkeligheden sagde ham mere end teorier og beonline, og at SEO-Service skal udvikle sig til fik min første kunde, greber, og derfor droppede han ud af studierne i et egentligt reklamebureau”, fastslår han. men da det blev jul entreprenørskab & innovation for at dyrke sin karriere Derudover vil han gerne selv ud over som fuldtidsiværksætter. rampen som foredragsholder og fortælle om begyndte der at ske noget, ”Jeg kan helt klart bedst lide at arbejde med det entreprenørskab til andre, der går med en og siden da er det bare håndgribelige frem for teorier. Jeg laver noget, jeg spirende iværksætter i maven. blevet større og større ikke føler er et job, og jeg glæder mig til at møde på ”Når man sidder bag en webshop dagen arbejde hver eneste dag”, siger Casper, der i oktober lang, er det sjovt at komme ud og vise sidste år også åbnede virksomheden SEO-Service, ansigtet bag. Og for mig personligt er det der tilbyder løsninger indenfor online marketing, sammen med også en kæmpe udvikling. I skoletiden var jeg altid nervøs for at en kammerat. række hånden op eller fremlægge”, siger Casper og giver et godt Alligevel lægger Casper ikke skjul på, at iværksætterlivet også råd med på vejen til andre unge, der drømmer om at starte deres har sine slagsider. Han bruger de fleste af døgnets vågne timer på eget: sit arbejde, og det går ud over hans kæreste og familie. ”Jo før du starter, des bedre. Man kan lave mange virksomhe”Jeg kunne godt tænke mig noget mere tid til mit privatliv. der uden en krone på lommen, så test din idé i miniformat.

Det er ikke et helt normalt ungdomsliv, jeg lever, men det er det Hvis folk vil bruge dit produkt i dets ringeste form, vil de helt liv, jeg bedst kan lide”, konstaterer han og uddyber: sikkert også bruge det, når det vokser sig større”. ”I starten undrede mine venner sig meget over, at jeg ikke bare kunne tage fri, når jeg er min egen chef. Men i dag møder jeg heldigvis stor forståelse og respekt for det, jeg laver”, siger han.

Det er kun begyndelsen Selvom Casper Edens i dag kan leve af sine virksomheder, er eventyret ifølge ham selv kun lige begyndt.

13

DET ER COOL Ordet nørd er langt fra så negativt ladet, som det var engang. I dag er det blevet cool at interessere sig for et fagområde, hvor de færreste kan være med. Det skyldes ifølge Nynne Afzelius, talentchef på ScienceTalenter, bl.a. flere fede tilbud til de klogeste hoveder.

”Her møder de nogen, der kan vise dem, hvor naturvidenskaben kan føre hen. De kan blive forskere, de kan tjene penge. Karrieremulighederne stopper ikke ved en fremtid som lærer,” understreger Nynne Afzelius. ”Og så skal de lære nogle gode arbejdsvaner. For en del af dem har tingene været for nemme. Det er vigtigt for mig at vise dem, at jeg kan noget, de ikke kan. Vise dem at de ikke er de klogeste. Det giver dem blod på tanden for at lære.”

:: Af Christina Qvistgaard :: I de store åbne rum på Mærsk Mc-Kinney Møller Videnscentret i Sorø sidder grupper af unge koncentreret bøjet over skærmene på deres bærbare computere. Imellem dem findes adskillige lyse hoveder, der i årene fremover formentligt vil være at finde blandt internationale superforskere.

Videnscentret åbnede for syv år siden efter en generøs donation fra A.P. Møller Fonden og danner rammerne om et naturvidenskabeligt lærings- og vidensmiljø. I centret finder man ScienceTalenter, som er et talentudviklingsprogram for de 12-20-årige og har til formål at videreudvikle og pleje interessen for naturvidenskabelig forskning hos målgruppen.

Umiddelbart giver tanken om talentpleje inden for naturvidenskaben billeder af genier med lysende pærer over hovedet. Men man behøver ikke være Einstein for at få noget ud af ScienceTalenters aktiviteter, lyder det fra Nynne Afzelius. ”Det handler om lyst og drive. Man skal ville det,” fastslår hun.

Socialt fællesskab Omdrejningspunktet for alle aktiviteter på sciencecentret er naturligt nok det videnskabelige. Der afholdes bl.a. camps af en 3-4 dages varighed med overnatning, og en stor del af de deltagende elever kommer fra landets gymnasier. Evalueringer viser, at eleverne tager et stort fagligt udbytte med sig hjem. Men næsten lige så vigtigt oplever de et socialt fællesskab, fortæller Nynne Afzelius. ”Det vi ser er, at eleverne får en oplevelse med et socialt fællesskab,” forklarer hun. ”For nogle er det måske første gang. For når man er 17 år, har man gerne en oplevelse af at være det eneste menneske i hele verden, der er sådan.

Har man interesse for et snævert område inden for astrofysikken, bliver det endnu tydeligere.”

På centret, som ligger side om side med Danmarks svar på Eton – Sorø Akademi, møder eleverne pludselig andre med samme interesser og med lyst til at lære mere. Og så får de mulighed for at spejle sig i rollemodeller, der ikke alene har opnået noget inden for deres felt, men som også kan sætte eleverne på plads intellektuelt. For nogle er det en tiltrængt oplevelse, forklarer Nynne Afzelius.

14

Fag der gør modstand Og netop det med at blive klogere og dygtigere har været en stor del af Nynne Afzelius’ egen kærlighed til naturvidenskaben, fortæller hun. ”Jeg synes, naturvidenskab er spændende, fordi det er svært. Det er nogle fag, der gør modstand, der skal arbejdes for det. Når man arbejder, bliver man dygtigere.”

Det drive og den arbejdsmoral kan hun genkende hos eleverne, der dukker op på Mærsk McKinney Møller Videnscentret. ”Jeg oplever bestemt ikke, at de unge giver op, fordi de ikke lige kan det hele. De er meget målrettede og vil en masse. Jeg synes faktisk, det er svært at bevare pessimismen. De giver mig bestemt en tro på den naturvidenskabelige fremtid,” siger Nynne Afzelius og fortsætter: ”De kommer her, fordi de har et ønske om at gøre en forskel, er nysgerrige på verden eller har et helt konkret fokus.”

Styrke de stærke Nynne Afzelius har længe beskæftiget sig med elever, der kan lidt mere og for hende har det været opløftende at se, hvordan talentpleje ikke længere er et fyord. Og for talentchefen er det vigtigt at fastslå, at talent kan fremelskes. Alting kan trænes med en vedholdende indsats. Så vilje og lyst er langt vigtigere end en skyhøj IQ.

AT VÆRE KLOG ”Der er sket en kulturændring, hvor ordet nørd har fået en anden betydning, og det er blevet mere cool at være klog. Det er blevet legalt at løfte de fagligt stærke.

Selvfølgelig skal de svageste med, men vi skal også styrke dem, der vil og kan.

Uden talentpleje bliver de gode ikke så gode, som de kunne blive.”

Mange af eleverne på centret kommer sammen med andre fra deres gymnasier eller er blevet udvalgt af deres lærer. Men har man fået naturvidenskabeligt blod på tanden, er man velkommen til at kontakte Nynne Afzelius. ”Hvis man synes, det lyder fedt, må man altid gerne kontakte os. Vi vil gerne hjælpe med råd og vejledning og sender også gerne i retning af andre tilbud. Er man fx bredt fagligt dygtig, er Akademiet for Talentfulde Unge et godt bud,” slutter talentchefen.

“

Naturvidenskab er spændende, fordi det er svært. Det er nogle fag, der gør modstand, man skal arbejde for det.

Når man arbejder, bliver man dygtigere

På– altefterskole? det du drømmer om !

• • • • • •

9. og 10. klasse Vild med gastronomi Musiker på 1 år Tøj, Trend & Tilskæring Industriel Design Teater-linien • • • • • • • • •

Et år hjemmefra Fællesskab Fart på livet Oplevelser Musicaluge Studieture Musikfestival Restaurantaftner Teaterturné mv.

Skolen for Gastronomi, Musik & Design

Tlf. 7585 8012 • Højskolevej 9 • 7100 Vejle info@skolenfor.dk

www.skolenfor.dk

Danmarks førende center for kunstnerisk

talentudvikling

Dans Forfatter Teater Musik Kunst & design Gør din drøm til virkelighed www.talentakademi.dk 15

Rebekka kåret til Danmarks bedste malerelev Rebekka Guldbrand Vedstesen vandt malernes konkurrence til DM i Skills i Fredericia. Hun syntes, det var sjovt at deltage og skal næste gang repræsentere Danmark til de Nordiske Mesterskaber til august. :: Af Kathrine Friisberg :: Efter tre dages intens arbejde til DM i Skills var det en overrasket og glad malerelev fra Rybners Tekniske Skole, Rebekka Guldbrand Vedstesen, som lørdag blev kåret som bygningsmalernes Danmarksmester 2016 og fik overrakt diplom og statuette af statsminister Lars Løkke Rasmussen. ”Jeg vidste ingenting i forvejen, så jeg var meget overrasket over, at jeg skulle gå derop,” fortæller den nyslåede Danmarksmester.

Hun konkurrerede mod fem andre malerelever fra hele Danmark.

Ud af dem var det kun to af eleverne, som nåede at blive færdige med hele projektet. Malereleverne skulle blandt andet male en skitse op, tapetsere, lakere og selv male en dekoration. ”Jeg synes, det var helt vildt sjovt. Vi var selvfølgelig pressede, men det var også sjovt. Jeg var godt med. Jeg synes, jeg havde fået planlagt alle tingene ok,” fortæller Rebekka Guldbrand Vedstesen, som en time, før konkurrencen sluttede, kun manglede detaljer og havde overskud til at hjælpe sine konkurrenter med at rydde op.

Ifølge hendes faglærer på Rybners Tekniske Skole, Hanne Asmussen, som har trænet Rebekka, er det meget kendetegnende for hende.

Rebekka Guldbrand Vedstesen skal repræsentere Danmark ved de Nordiske mesterskaber for malerelever.

Oliver Stavnsbo

”Hun vil bare have styr på tingene og arbejder meget struktureret,” siger Hanne Asmussen.

Stolt læremester Rebekka Guldbrand Vedstesen er i lære hos malermester Kurt Skovdahl i Tistrup. ”Jeg synes, at det var rigtig fint. Vi er stolte og har bakket op om det”, siger malermester Kurt Skovdahl, som har givet Rebekka fri til at øve sig på Rybners Tekniske Skole hver fredag det sidste halve års tid.

Han var ovre og bakke op til DM i Skills og ude og fejre det med en middag sammen med Rebkkas familie, kæreste og venner lørdag aften. Og så var Rebekka ellers klar til at se dyner. Efter en enkelt hviledag søndag er Rebekka Guldbrand Vedstesen tilbage på lærepladsen.

Andre elever dystede også Rybners Tekniske Skole havde også en smedeelev, Daniel Bertelsen, Harsø Maskiner, en kokkeelev, Jesper Løbner, Ruths Hotel, og en tjenerelev Mette Lillelund, Restaurant Gammelhavn, med som deltagere til DM i Skills. Selv om de ikke vandt, var det en stor oplevelse at deltage i DM i Skills, fortæller Mette Lillelund. ”Jeg synes, jeg har fået sindssygt meget ud af det, og det var også mit mål. Jeg har lært mange ting og er blevet bedre praktisk, og alt det skal jeg tage med til min eksamen. Det er det vigtigste,” fortæller Mette Lillelund.

16

KARRIERE I ET BYGGE­ CENTER? HANDEL? SALG? LOGISTIK? LEDELSE? DU HAR ALLE MULIGHEDER I ET BYGGECENTER. TAG DET FØRSTE SKRIDT NU PÅ KARRIERESTIGEN.DK

17

Frihed og faglighed i de blå erhverv Uddannelserne inden for de blå erhverv er slet ikke, som de var engang. Nye krav, moderne teknologi, lovgivning, forbrugerkrav og trends er i høj grad med til at præge de uddannelser, der udbydes på Danmarks eneste fiskeriskole i Thyborøn. Men det er kun med til at gøre uddannelserne spændende, fortæller eleverne.

Fisk er blevet hipt, så nu er fiskehandlere efterspurgte Fisk er igen ved at være på mange middagsborde, men forbrugerne vil have mere end bare stegte rødspætter.

Heidi Christoffersen har netop afsluttet sin uddannelse som fiskehandler og fortæller ”Det er en meget alsidig uddannelse og tilpasset den enkelte. Men fagligheden er stadig høj. På skolen lærte vi blandt andet om fiskens opbygning, økologi, økonomi, kvalitet og de forskellige love og regler på området. Ude i praktikken kunne vi så afprøve det meste og lære alt det praktiske. Det er her, man øver sig, fejler og prøver igen – for der er ingen genveje på den her uddannelse”.

En fiskehandler i dag er altså i højere grad en rådgiver end én, der langer en rødspætte over disken. I flere butikker sælges der ud over den friske fisk også sushi, skaldyrssalater og andre delikatesser, så derfor skal fiskehandlerne i dag vide meget mere end blot hvordan en fisk skæres ud.

18

Som fisker er din arbejdstid alt andet end fra 8 - 16 Uddannelsen til erhvervsfisker er for dig, der ikke vil sidde på kontor fra 8 – 16 – en fisker tager på havet, når vejret er til det og får løn efter fangstens størrelse.

“Man bliver lidt havgal, når man først har prøvet det”, fortæller Joachim K. Olsen, der er i gang med uddannelsen til erhvervsfisker. “Så snart man er i land, så vil man ud igen. På havet har jeg følelsen af frihed, og jeg får lov til at bruge mine kræfter – og det kan jeg rigtig godt lide”, slutter Joachim.

Jobbet som fisker er fysisk krævende og kræver, at du trives med at være væk hjemmefra i længere tid ad gangen. Opgaverne for en fisker består bl.a. i at klargøre kutter og fangstredskaber, sortere, rense og nedkøle fangsten om bord på båden.

Tilbage på land sørger fiskeren for at fangsten landes og at fangstredskaber og kutter gøres ren og efterses, så det er klar til næste tur.

Havbruger… Er det en, der bruger havet?

En havbruger er en ansat på et havbrug, dvs. et sted, hvor man opdrætter fisk. Som havbruger arbejder du både til lands og til vands og dine opgaver vil bl.a. være fodring og optag af fisk samt almindelig vedligeholdelse af udstyret.

Fremtidsmuligheder Alle uddannelser giver dig gode jobmuligheder. Du har desuden mulighed for at videreuddanne dig inden for en lang række områder inden for de blå erhverv fx fiskeriteknolog.

FAKTA – DE BLÅ ERHVERV Start

Eleverne finder Der er forskellige måder at starte på. hvordan den i samarbejde med Fiskeriskolen ud af, s sammen. enkeltes uddannelsesforløb skal skrue Sted

iskolen Hele uddannelsen kan tages på Fisker i Thyborøn.

Økonomi

har en Eleverne får elevløn fra det øjeblik, de en praktikunderskrevet uddannelsesaftale med virksomhed.

Fiskeriskolen euddannelse.

Skolen udbyder også en Erhvervsfisk ddannelse samt Derudover tilbyder de kurser og efteru de blå erhverv. fungerer som kompetencecenter for

19

Start din berideruddannelse på

Det er nu blevet en mulighed at starte den danske uddannelse til berider på TronsøSkolen, efter erhvervsskolerne og berideruddannelsen har været igennem en reformering.

Det betyder helt konkret, at elever der vælger et 10. skoleår på Tronsø Equestrian, kan springe grundforløb 1 over og gå direkte ind på grundforløb 2 på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus

- fordi læring og trivsel hænger sammen

20

afdeling i Malling. Herefter er eleven kvalificeret til berideruddannelsens optagelsesprøve.

Udover at eleverne kan fortsætte på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, som også rummer andre hestefaglige uddannelser, kan elever med 10. skoleår på Tronsø Equestrian også springe over grundforløb 1 på alle andre erhvervsskoler.

Foruden at visitere til de danske hestefaglige uddannelser, så

Tronsø Equestrian samarbejder Tronsø Equestrian også med det Svenske Ridesports Center ”Flyinge”.

Ud af TronsøSkolens ca. 105 elever går de 65 på Tronsø Equestrian, som har til formål at uddanne hest og rytter i et spændende hestefaglig miljø, og desuden at visitere til videre ungdomsuddannelse, udtaler forstander Toni Hessner, For Sicha har opholdet på Tronsø været en god erfaring: ”Hestelinjen har betydet rigtig meget for mig. Jeg har udviklet mine heste og mig selv i en positiv retning, både i spring og dressur.

Jeg er primært springrytter, men grunddressuren betyder meget i mit daglige arbejde med hestene. Undervisningen er helt i top, og jeg har fået nogle gode redskaber samt øvelser til at holde

UDDANNELSESBOGEN – for unge med særlige behov

På gaden nu!

mine heste glade, selvom de skal arbejde. Udover det er det fantastisk at gå på en skole med så mange hesteglade mennesker.

Folk er meget imødekommende og der er altid nogle man kan søge hjælp og erfaringer hos, hvis man har problemer. Jeg kommer selv fra en lille stald af, og det betyder meget at man kan hjælpe andre videre.

Jeg har fået en masse venner her. Og en masse venner for livet.”

I år har Tronsø Equestrian 4 elever, der påtænker at starte på berideruddannelsen, og ca. 40 der vil søge andre veje ind i uddannelser indenfor heste eller dyre segmentet. En af de elever som påtænker at starte en anden hestefaglig uddannelse er Ann Klintdrup Sørensen, som har brugt opholdet på Tronsø Equestrian til at kvalificere sig til hestemanageruddannelsen.

Ann der er tilknyttet indgangen ”Sport” udtaler, at hun især har rykket på dressuren, hvor hun har nydt godt af undervisningen fra Bjarne Nielsen, Ulrik Sørensen og Peter Rahbek. Udover de nævnte undervisere er Jens Trabjerg, Anna Carina Toft, Rikke Klinkby og Stine Steffensen også at finde på konceptet Tronsø Equestrian.

Vejen gymnasium og hf er en moderne og alsidig skole, der lægger vægt på at tilbyde dig undervisning af høj faglig kvalitet såvel som muligheden for at beskæftige dig med undervisningsemner, der interesserer netop dig.

INDIVID

NYT I 2017 • Oplysninger om gymnasier og andre ungdomsuddannelser med specielle forløb • Job- og karrieremuligheder efter endt STU-forløb

UDDANNELSESBOGEN 2017 – FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV – et godt redskab til at få et overblik over lovgivningen og de mange tilbud.

BOGEN INDEHOLDER BL.A. • en oversigt over ungdomsuddannelser for unge med særlige behov

FÆLLESSKAB

FREMTID

Vi lægger vægt på at samarbejde med lokale institutioner og lokale virksomheder, ligesom der er stort fokus på at tilbyde fællesskaber, der går på tværs af klasser og årgange.

Endeligt har vi på Vejen gymnasium og hf sørget for at studieretningerne og fagpakker er sammensat således, at du kan få de fag og niveauer, der åbner dørene til netop din fremtid.

BESTIL BOGEN PÅ UA.DK

• beskrivelser af procedurer, rettigheder og pligter • en beskrivelse af målgruppen •

en grafisk oversigt over det danske uddannelsessystem

• et eksempel på uddannelsesplanen • en beskrivelse af kompetencepapiret • beskrivelser af EGU, KUU, FVU og TAMU • ... og meget andet relevant information i et let og forståeligt sprog.

» ua.dk

Petersmindevej 3 6600 Vejen

Tlf: 7536 3277 E-mail: vg@vejengymnasium.dk www.vejengymnasium.dk

21

Evner og interesser skal afgøre uddannelsesvalget

I Danmark har vi gode uddannelser, der står åbne for alle, som har viljen og evnerne, uanset hvilken familie eller baggrund du kommer fra.

:: Af Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling :: Et godt og gratis uddannelsessystem gør Danmark til mulighedernes land – for dem, der griber mulighederne. Det er heldigvis de fleste. Men med mange muligheder følger også risikoen for at vælge forkert. Jeg kan godt forstå, hvis man som 9.klasses elev synes, det er svært at træffe et valg med så stor betydning for det voksenliv, som man ikke engang har taget hul på endnu. Men det ikke at turde vælge er ligeså meget at vælge ’forkert’.

At tage en uddannelse er den bedste investering i jeres egen fremtid, også selv om I om føje år ændrer kursen. Det danske uddannelsessystem er netop organiseret så man kan bygge til og bygge om undervejs som man bevæger sig frem i livet.

Uanset hvilken ungdomsuddannelse I tager, så er der i Danmark rig mulighed for at læse videre og få adgang til nye job. Både de erhvervsfaglige og de gymnasiale ungdomsuddannelser er stærke uddannelser, og ønsker man det bedste fra begge verdener, så er EUX’en, hvor studenterhuen kombineres med et svendebrev et attraktivt valg.

Vi har gode erhvervsuddannelser i Danmark. Og har man en iværksætter i maven og drømmer om at starte egen virksomhed eller prøve sine idéer eller sit design og håndværkstalent af, så kan en erhvervsuddannelse ofte være den mest direkte vej.

22

Der er fremtid i at være erhvervs- eller håndværksuddannet. Vi mangler allerede erhvervsuddannede, og vi vil komme til at mangle endnu flere inden for fag som plastmager, industritekniker, metalområdet, visse servicefag og mange andre faglærte fra en af de over 100 forskellige erhvervsuddannelser.

Mange slår måske autopiloten til og følger med vennerne over til den røde hue og det almene gymnasium. Vi har med Htx, Hhx, Stx og Hf nogle gedigne og gode gymnasiale uddannelser, men en gymnasial uddannelse skal man tage med henblik på at tage en videregående uddannelse, ikke fordi man ikke lige ved, hvad man vil.

Hvad holder mon dig tilbage fra at gå erhvervsuddannelses- og lærepladsvejen med en pæn elevløn og udsigten til snart at være faglært? Eller EUX’en hvor verden på alle måder ligger åben bagefter ?

Husk, at når du vælger uddannelse, er det egne interesser og evner, der tæller – det er ikke vennernes eller forældrenes valg.

Drømmer man om at blive en skarp ingeniør eller arkitekt, går vejen ikke kun gennem et gymnasium. Det kan også være oplagt at tage en erhvervsuddannelse som f.eks. industritekniker, smed, snedker eller tømrer for at have den praktiske erfaring med, når man læser videre. Det er kun dig, der kan sammensætte den rigtige uddannelse for dig.

Bryd konventionerne, mønstrene og ’plejer’-tankegangen, så det er dine ambitioner og drømme, som sætter dagsordenen. Ikke vennernes eller forældrenes valg eller følelsen af at være ’enlig høne eller hane’ på uddannelsen. Selvom der er få kvindelige mekanikere og få mandlige sygeplejesker, så kan du da sagtens være den, der går mod strømmen, fordi du vælger efter, hvad der interesserer dig.

Det kan føles som en stor mundfuld at skulle vælge ungdomsuddannelse, og spørgsmålene er mange. Det samme er bogstavskombinationerne – EUX, STX, HTX, HF eller noget helt femte.

Hvad vil jeg? Hvad laver mine forældre? Hvad vælger mine venner? Det vigtigste er at vælge efter interesse og evner. Det er din fremtid, det gælder.

God fornøjelse med valget og god uddannelseslyst.

Vil du være en superhelt?

Hos Volvo Trucks og vores forhandlernetværk er det vores medarbejdere, der gør en forskel og sikrer vores succes på markedet.

Vi ønsker at være det oplagte valg som arbejdsgiver, og stræber efter at skabe et godt arbejdsmiljø med udviklende arbejdsopgaver. Volvo-ånden fornemmes tydeligt i vores kultur og handler lige så meget om at få sine ideer igennem, som at trives i sit arbejde, eller have mulighed for at gøre karriere i koncernen, lokalt eller globalt.

Vi er altid på udkig efter talentfulde og hårdtarbejdende superhelte, og uddanner løbende lastvognmekanikerlærlinge og reservedelselever. Vil du vide mere om vores uddannelser, kan du kontakte en af vores autoriserede forhandlere. Find den nærmeste forhandler på: www.volvotrucks.dk/forhandlere Scan koden og se om du kan identificere dig med nogle af vores superhelte!

23

17-årige Frederik Krogh er i gang med mekanikeruddannelsen

Scootertossen skal være 17-årige Frederik Krogh er i gang med mekanikeruddannelsen på Skjern Tekniske Skole. Som 12-årig fik Frederik Krogh sin første scooter af sin onkel. ”Sammen med min far satte jeg den i stand, så den blev vildt flot. Faktisk blev den så flot, at jeg ikke kunne nænne at køre på den,” fortæller Frederik Krogh i sin frokostpause hos Peugeot i Ringkøbing, hvor han er i lære som automekaniker.

Scooteropgaven var så spændende, at Frederik Krogh blev grebet af den verden. ”Jeg roder stadig med scootere, og sidste år vandt jeg Danmarks Hurtigste Scooter,” fortæller han om sin scooter, der kører 150 meter på 6,5 sekunder. ”Jeg håber også at vinde i år,” siger han.

Hvorfor er det så spændende at arbejde med scootere? ”Jeg kan godt lide at arbejde med motorer og lave detaljer, som kan få maskinen til at køre endnu hurtigere. Det er sjovt at nørde med og giver en god erfaring med, hvordan de forskellige ting virker,” fortæller han.

At Frederik Krogh altid har interesseret sig for motorer, har hjulpet ham på uddannelsen, men han understreger, at man aldeles ikke behøver være en livslang motornørd for at blive en god mekaniker, lige som man heller ikke skal være afskrækket af skoledelen i uddannelsen.

Blev dygtigere på Skjern Tekniske Skole ”Jeg var middelgod i folkeskolen, men er blevet dygtigere på teknisk Skole. Det er jeg, fordi her handler fagene om det, jeg interesserer mig for. Matematik, fysik og kemi handler om biler. Nu ved jeg ikke bare, at en bil oser og forurener – nu ved jeg, hvorfor den gør det.

SPÆNDENDE TEKNOLOGICENTER – VENTER PÅ DIG!

VI HAR BRUG FOR DIG

Drømmer du om at kombinere dine håndværksmæssige færdigheder med programmering af computerstyrede maskiner i et højteknologisk produk­ tionsmiljø med de nyeste robotter?

Så er industritekniker et rigtigt godt valg

TE VALG SPILD IKKE DIN FREMTID MED FORKER - BLIV INDUSTRITEKNIKER.NU! Teknologicenteret byder på højtekno­ logiske CNC­ bearbejdningsan­ læg, multiaksede maskiner og ny robotteknologi, så kommende elever bliver godt rustet til erhvervs­ livets krav.

24

MULIGHED FOR EUX OP TIL KR. 11.-15.000 UNDER UDDANNELSE 99,9% JOBGARANTI MÅNEDSLØN OP TIL KR. 50.000

Tager du uddannelsen på SDE, Vejle, der netop er udvidet med et teknologicenter spækket med nyeste teknologi, står du stærkt!

En industritekniker tjener min. kr. 30. ­ 35.000,­ om måneden og har du lyst til at læse videre, er mulighederne mange, fx. maskin­ eller produk­ tionsingeniør samt produktionsteknolog.

Industrien i Danmark har brug for dygtige industriteknikere, der har lyst og evner inden for it og programmering.

Læs mere på

på Skjern Tekniske Skole:

mekaniker

Og når vi for eksempel har engelsk, handler det også om biler, så vi for eksempel også kan hjælpe en engelsktalende kunde. På den måde bliver alle fagene meget mere relevante og spændende,” fortæller han.

Hvorfor har du valgt at blive mekaniker? ”Jeg er vokset op med biler og motorcykler, for min far er mekaniker, så på den måde lå det lige til højrebenet, at jeg skulle være mekaniker. Da jeg gik i 8. klasse, kom jeg i erhvervspraktik på et værksted, og det var så dét. Da vidste jeg, at det var det, jeg ville.

Da jeg i 9. klasse kom i praktik her hos Peugeot, fik jeg en læreplads og så begyndte jeg efter 9. på Skjern Tekniske Skole.”

Har uddannelsen levet op til dine forventninger? ”Ja. Det har været, som jeg havde håbet. Og på min læreplads får vi lov at prøve en masse forskelligt. Det er ikke sådan, at yngstemand bare skal feje gulve. Vi prøver alle sammen de gode opgaver. Jeg var godt nok først lidt betænkelig ved, at det var hos Peugeot. Men jeg er blevet klar over at det ikke er så slemt med det bilmærke, som jeg havde hørt, og nu har jeg da selv købt en Peugeot, så jeg er klar, når jeg får kørekort om et halvt år,” siger han med et grin og tilføjer: ”Selvom det er et Peugeot-værksted, lærer vi også hvad vi skal gøre ved andre biler. Når sælgeren tager en bil ind i bytte ved køb af en ny bil, skal den jo altid gøres klar til videresalg. Det får vi alle lov at være med til, så vi også lærer noget om andre biler.”

Fylder biler alt i dit liv? ”Det er det, jeg tænker mest på, må jeg sige. Men jeg kan også godt lide at køre på mountainbike i skoven med min far. Når jeg er

sammen med kammeraterne, er det også mest nogen, der går op i biler og motorer – det er jo det, der er sjovest.”

Anbefaler at bliver mekaniker Kan du anbefale andre at blive mekaniker? ”Ja, det kan jeg helt klart. Også dem der ellers måske er lidt trætte af fagene i folkeskolen. Man behøver ikke være en haj for at begynde på skolen. Alle kan begynde, både drenge og piger – man skal nok få lært det, man skal. Jeg synes, uddannelsen giver en god start i livet, man bliver tidligt færdig med sin uddannelse, så man kan komme ud og arbejde og tjene penge. Men tiden på skolen er også god. Vi hygger os med hinanden, vi griller, går i byen, bowler og snakker, så det vil jeg meget gerne anbefale,” siger Frederik Krogh.

Hvad er din fremtidsplan? ”Lige nu er jeg halvvejs i uddannelsen. Når jeg er færdiguddannet, vil jeg gerne blive her på værkstedet og blive rigtig dygtig. Når jeg så har været her nogle år, vil jeg gerne uddanne mig til autotekniker, hvor man specialiserer sig endnu mere. Det støtter cheferne også her på værkstedet, for det giver nogen endnu bedre mekanikere, så det er min plan, som jeg ser det lige nu,” siger den 17-årige mekaniker.

Ta’ på udveksling med AFS Interkultur Du kan vælge mellem mere end 40 lande, hvor du skal bo i et år hos en lokal familie, mens du går i skole, lærer om den lokale kultur og får venner fra hele verden.

Bliv inspireret og mød vores udvekslingsstudenter her: www.AFS.dk www.facebook.com/afsinterkulturdanmark @afs_den

AFS er meget mere end end udvekslingsorganisation. Det er venskaber for livet, en ny måde at se verden på og mange af vores deltagere bliver efterfølgende frivillige i organisationen.

25

:: Fotos: Faaborgegnens efterskole ::

”Efterskolen former dig som menneske” Flere og flere unge vælger at gå på efterskole. Denne udvikling får både de unge og samfundet gavn af, mener efterskoleforsker. :: Af Signe Funding Therkildsen :: Du får mad, når du skal. Du møder til undervisningen. Du deltager i fastlagte aktiviteter. Og du kan ikke bare gå din vej eller sætte dig på tværs, hvis tingene ikke går din vej. Til gengæld får du masser af oplevelser og minder for livet. Velkommen til efterskolen – en succes, der vokser sig større år for år.

Efterskoler tiltrækker mange forskellige typer

Mange unge vælger at træde ind over dørtærsklen til en af landets 249 efterskoler. Helt præcist valgte 28.113 unge at gå på efterskole ved skoleårets start 2014/15. Det er en stigning på 710 elever i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Der er flere forklaringer på stigningen, mener Ulla Ambrosius, lektor på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter, der har studeret et efterskoleopholds effekt på de unge.

Hvad er vigtigt for dig, når du skal vælge din nye skole?

Tæt på eller langt fra?

Skal – skal ikke?

Ikke kun en efterskole...

ÅBENT HUS Mange skoler holder informationsmøder og

Åbent Hus-arrangementer, så netop du kan besøge

8. 9. og 10 klasse

dem og finde ud af, hvilken skole der passer bedst til dig og dine ønsker, inden du vælger.

ERHVERVSEFTERSKOLEN Du finder den opdaterede liste på

aabenthus.ua.dk

– DIN GENVEJ TIL AT VÆLGE UDDANNELSESSTED

hvor håndværk, kreativitet og faglighed går hånd i hånd

www.borremose.dk Telefon 9865 6044

26

”Det handler dels om, at efterskoler er mestre i at ’plante’ de unge om, så de ikke gror fast i vante omgivelser. Det kan være drenge, der gror fast foran computerskærmen eller piger, der gror fast i venindeflokken.

Efterskolerne løsner op for det ensformige mønster,” siger Ulla Ambrosius.

Og dels handler det om, at de unge og deres forældre vægter efterskolernes mangfoldighed og fællesskab højt. Landets efterskoler har vidt forskellige profiler – alt fra eksempelvis idræt, cambridgeengelsk, innovation, musik, håndværksfag til IT & medie - og derfor tiltrækker de også vidt forskellige typer af unge. ”Efterskolerne bliver et samlingssted, hvor fællesskab er et centralt begreb, og hvor der er plads til forskellighed”.

også socialt og personligt. Alt sammen noget, der rykker ved deres modenhed, selvstændighed og afklaring”, siger Ulla Ambrosius.

Hun forklarer, at mange unge starter på efterskole ud fra en individualistisk tilgang – enten fordi de vil blive bedre fodboldspiller, spille bedre guitar eller vil blive bedre til de boglige fag. ”Men når de slutter, siger mange, at den personlige og sociale udvikling har betydet mindst lige så meget som det faglige output. På efterskolen er der fokus på de værdier, som ligger gemt i livets rytmer og rutiner, og som for de fleste mennesker er trivielle hændelser i en travl hverdag. Med andre ord bliver fællesskab og holdånd en fast del af hverdagen på efterskolerne,” slutter Ulla Ambrosius.

Efterskolen afklarer de unge Ulla Ambrosius har foretaget en interviewundersøgelse om efterskolernes betydning blandt 70 tidligere efterskoleelever fra 20 forskellige efterskoler. Undersøgelsen viser, at unge i stigende grad bruger efterskoleopholdet til at styrke deres faglighed, inden de starter på en ungdomsuddannelse.

I undersøgelsen forklarer de unge, at efterskoleåret bruges til at blive afklaret i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Tal viser da også, at netop efterskoleelever efterfølgende sikrer den højeste gennemførselsprocent på ungdomsuddannelserne. ”Samfundet får også noget ud af, at de unge går på efterskole.

Dels at de lærer at samarbejde og begå sig med andre mennesker, men også at de rent fagligt bliver styrket og mere afklarede. Det er en stor gevinst,” siger Ulla Ambrosius.

Samvær døgnet rundt rykker ved de unge Når tidligere efterskoleelever skal beskrive deres efterskoleophold, fortæller mange, at det har formet dem som hele mennesker. På en efterskole er der nemlig tid til at fokusere på både faglig, personlig og social udvikling. ”Skolerne kan arbejde med de unge på mange forskellige niveauer, når eleverne bor der. Ikke bare bliver de styrket fagligt, de rykker sig

FAKTA OM EFTERSKOLE

R

• Der er 250 efterskoler i Danmark.

• Hvert år går mere end 27.000 unge på efterskole.

• Et år på efterskole kost er typisk mellem 40.000 og 70.000 i egenbeta ling afhængig af skole og forældres indkomst.

• Alle danske elever får støtte fra staten til et ophold. På efterskole.dk /pris kan du se, hvor meget det vil koste.

• Efterskoler har også mul ighed for at give nedslag i egenbetalinge n til forældre, som har svært ved at betale hele beløbet.

• Det er en stigning på 710 elever - eller 2,6 % - i forhold til samme tidspunkt sidste år.

• Find din efterskole på efterskole.dk og bliv klogere allerede i dag.

“HER FÅR DU GODE ÅR – BÅDE FOR HJERNEN OG FOR HJERTET” - FINN OLSEN, REKTOR Varde Gymnasium giver dig en studenter- eller HF-eksamen, der ruster dig til fremtiden og gør dig klar til en videregående uddannelse. Du bliver på Varde Gymnasium hurtigt en del af vores særlige kultur med masser af aktiviter.

Du vil opleve, at lærerne på Varde Gymnasium tager initiativ til fx frivillig idræt, billedkunst og musik, kor, naturvidenskabsfestival, teater, skolefest med lancier og meget andet.

Læs mere på: vardegymnasium.dk

27

:: Af Kathrine Friisberg ::

Erhvervsuddannelsen var et VIGTIGT SKRIDT PÅ VEJEN Steffen Jakobsen er uddannet murer og Jakob Andersen mekaniker. De har begge været glade for deres uddannelser, men i dag læser de sammen til energiingeniør på Aalborg Universitet i Esbjerg. De er bare to af mange eksempler på, at man sagtens kan læse videre på baggrund af et svendebrev i stedet for en studentereksamen.

Efter seks år som murer begyndte Steffen Jakobsen at få ondt i skulderen. Derfor kom han til at tænke på, at han måske skulle tage en videregående uddannelse i stedet for at arbejde som murer resten af sit liv.

For mekaniker Jakob Andersen satte en diskosprolaps en stopper for en karriere i bilbranchen, hvor han ellers var begyndt på en uddannelse til teknisk rådgiver. Planen var, at han skulle være værkfører og senere markemarketingchef. Han troede ikke, han kunne læse videre på baggrund af sin mekanikeruddannelse og blev overrasket, da han tilfældigvis hørte i radioen, at han med et adgangskursus på Aalborg Universitet kunne læse videre til ingeniør.

Brug for luftforandring og ansvar Selv om de ikke skulle arbejde med biler eller svinge murerskeer resten af livet, er både Jakob og Steffen glade for, at de har taget en håndværkeruddannelse. At sidde stille på en skolebænk var ikke noget for dem, da de forlod folkeskolen. De havde brug for luftforandring og for at lave noget praktisk. ”Det der med, at man brød fra det miljø man var i, betød meget. Vi fik ansvar og fik lov til at lave noget som lærlinge derude. Det gjorde en kæmpeforskel. Jeg er glad for, at jeg blev mekaniker, og hvis jeg ikke havde fået en diskosprolaps, havde jeg stræbt efter at blive værkfører.”

Også Steffen er glad for sin mureruddannelse. ”Det var en fed uddannelse. Det var det, jeg havde brug for – at få

noget luft og brænde noget energi af. Jeg havde altid sagt, at jeg skulle være håndværker. Det var først senere, jeg kom i tanke om, at jeg ville læse videre,” fortæller Steffen.

Praktisk håndelag Begge kan mærke, at de stadig kan bruge meget fra deres håndværkeruddannelser på mange andre måder. De har et andet tag på praktiske opgaver end deres studiekammerater med en studentereksamen. Og så har de kunnet spæde lidt til den SU, som var lidt hård at komme ned på efter mange års håndværkerløn. ”Det var hårdt, men ikke så hårdt, som jeg troede. Man har to måneders sommerferie, og der arbejder jeg som murer for mit gamle arbejde. Der tjener jeg gode penge,” fortæller Steffen.

Til gengæld kan de godt mærke, at det ligger lettere for deres studiekammerater med en studentereksamen at skrive rapporter.

For at gå i gang med ingeniøruddannelsen har de gået på adgangskursus i halvandet år på Aalborg Universitet. I sommer gik de i gang med ingeniøruddannelsen og ved endnu ikke, om de tager uddannelsen til diplomingeniør på tre et halvt år, kandidatuddannelsen på fem år eller går hele vejen med en ph.d. For Jakob kan en ph.d. godt virke tillokkende, selv om han ser frem til den dag, hvor han kan tjene en ordentlig løn. ”Vi tager et semester af gangen, men jeg frygter lidt, at det ender med en ph.d. Ting er først sjove, når man kan få lov at nørde dem. Sådan var det også med bilerne,” siger han.

UDDANNELSESMAGASINET – for unge med særlige behov Vi vil gerne vise de unge, at uanset udfordringer, findes der andre, som en selv. Magasinet har også fokus på det

Læs magasinet online på ua.dk

MARTS 2016

gode arbejde, der bliver gjort af skoler, institutioner, lærere og pædagoger.

Uddannelsesmagasinet er ligeledes messemagasin for Ud i Fremtiden messerne, så alle udstillere, annoncører og de besøgende kommer i bedst mulig dialog.

NYHEDER, BAGGRUNDSSTOF OG GODE HISTORIER – fra de unge, institutioner og berørte parter inden for specialområdet

28

2016 DIN mulighed for at blive afklaret på DIN fremtid!

Besøg Danmarks største uddannelsesmesse for unge med særlige behov Messen henvender sig til unge, der har behov for særlig støtte til uddannelse efter folkeskolen, deres forældre, lærere, pædagoger og vejledere.

På messen kan du møde mange forskellige uddannelsessteder, der bl.a. tilbyder STU, EGU, KUU, specialefterskoler, produktionsskoler og mange andre.

Du kan se listen over udstillere på udifremtiden.dk

G R AT I S ADGAN G!

NY!

Aarhus

ÅFS Centret 7. september kl. 9-17

Aabenraa Compass Congress Center

Vejle

DGI-Huset 14. september kl. 9-17

8. september kl. 9-17

Odense

Dalum Hallen 15. september kl. 9-17 Se mere her: udifremtiden.dk facebook.com/udifremtiden

29

KUU

Klar til job ELLER videre uddannelse

Nogle unge har ikke forudsætningerne for at påbegynde en ordinær ungdomsuddannelse her og nu. Det skal den kombinerede ungdomsuddannelse KUU råde bod på. I Varde har man gjort status efter det første år – og erfaringerne er positive, fortæller Henrik M Nielsen, afdelingsleder i Team Ung i Uddannelse.

Vi har gjort os utrolig mange erfaringer siden opstarten. Vi er blevet klogere på målgruppen og også på, hvad den her uddannelse kan tilbyde sammenlignet med andre af de lignende ungdomsuddannelser. KUUs helt store force er den praktiske tilgang til teorien, hvor man igennem erhvervstræning og specialiserede erhvervsfag får opbygget værdifulde kompetencer,” siger afdelingsleder på KUU forløbet i Varde Niels Wølch Frederiksmose.

Den 2-årige uddannelse er delt op i forskellige erhvervstemaer, hvor fagene og undervisningen er målrettet jobs eller videre uddannelse inden for det pågældende område.

I det sydvestjyske samarbejdsområde kan eleverne vælge følgende erhvervstemaer: – Mad, Mennesker og Sundhed (Esbjerg) – Byg, Bolig, Innovation og Produktudvikling (Esbjerg) – Handel og Kundeservice (Esbjerg) – Mad, Turisme og Landbrug (Ribe) – Turisme, Kultur og Fritid (Varde) – Mad, Sundhed og Kundeservice (Vejen) Alt efter hvilket erhvervstema man søger optagelse på, så indeholder det en blanding af erhvervstemarelaterede fag, to fag på d-niveau, de tre KUU-specifikke fag: arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære. Derudover er erhvervstræning en stor del af uddannelsen.

Rent teoretisk er fagenes formål at gøre eleverne i stand til at varetage et job inden for det selvvalgte område, hvilket understøttes af den uddannelsesmæssige erhvervstræning.

30

Når de 18 elever, der i øjeblikket er i gang, er færdige, har de fået kompetencer, der gør det muligt for dem at varetage et ufaglært job med alt, hvad det indebærer af at kunne møde til tiden og samarbejde med forskellige mennesker. Personligt har de fået styrket selvtilliden og lært at være en del af et fællesskab, hvor man er afhængige af hinandens indsats. Så muligheden er også, at de kan vælge at fortsætte deres uddannelse fx på en erhvervsskole.

Pionerer Der er ikke fri adgang til KUU. Først skal eleverne en tur forbi Ungdommens Uddannelsesvejledning, der står for målgruppevurderingen til uddannelsen. Og så er det vigtigt, at de er motiverede.

Det har eleverne overvejende været i Varde, fortæller Henrik M Nielsen. ”Eleverne har taget rigtigt godt imod uddannelsen. Vi har undervejs i forløbet jævnligt sørget for at forventningsafstemme med dem, således at de var en del af processen med at skabe noget nyt,” siger Niels Wølch Frederiksmose. ”De elever, der nu går på uddannelsen, har derfor i stor grad, selv været med til at skabe deres egen uddannelse.”

I første omgang er planen, at eleverne skal igennem 4 semestre, men nogle vil have mulighed for at ’stige positivt af’ på vejen. Det sker, hvis de fx får job eller beslutter sig for at gå i gang med en anden uddannelse.

Obligatorisk erhvervspraktik i 8. klasse I Varde Kommune har man besluttet, at alle elever på 8. klassetrin med skoleåret 2016 – 2017 skal i obligatorisk erhvervspraktik.

I erkendelsen af at det for elever i 8. klasse kan være vanskeligt at have klare forestillinger om arbejdslivet og de personlige og uddannelsesmæssige kompetencer, som erhvervslivet efterspørger, har man besluttet at alle elever på 8. klassetrin skal i erhvervspraktik. Praktikken strækker sig over 1 – 2 uger.

Praktikken kan medvirke til at give eleven en forståelse for arbejdslivets muligheder og således et styrket grundlag for at vælge fremtidig uddannelse og job inden for erhverv med gode fremtidsudsigter – som ansat eller som selvstændig.

Erhvervspraktikken giver eleven mulighed for at træffe valg om uddannelse på baggrund af egne erfaringer og oplevelser.

Erhvervspraktikken kan således være med til at kvalificere skolens erhvervsrettede aktiviteter og understøtte uddannelsesvejledningen af den unge.

Hensigten er ligeledes at fremme elevens vurdering af egne resurser i forhold til at opnå et fremtidigt ønsket erhverv.

Erhvervspraktikken skal også være med til at fremme elevens motivation for erhverv og iværksætteri.

Forud for praktikken forbereder eleven sig på praktikken i forhold til branchen, arbejdspladsen, arbejdsfunktionerne, uddannelsen og personlige forudsætninger. I forbindelse med afslutningen af praktikken evalueres der i samarbejde med arbejdspladsen, elev og forældre.

Erhvervspraktikken tænkes ind i sammenhænge med andre indsatser på området, således at de unge har et så oplyst grundlag at foretage deres uddannelsesvalg på som muligt.

:: Arkivfoto ::

Esbjerg Forberedende Erhvervsskole & Kombineret UngdomsUddannelse.

Bliv parat til fremtiden gennem et forløb på EFE eller KUU. Du kan afprøve forskellige linjer og samtidig forbedre dine færdigheder i dansk og matematik, så du senere kan optages på erhvervsuddannelser.

- IT & Design - Foto & Video - Byg & Anlæg - Bygningsmaler - Auto & Mekanik - Metal & Teknik - Mad til Mennesker - Pædagogik & Kreativ - CaféTeket

31

OPHOLD PÅ FRI FAGSKOLE ledte Ronnie frem til at blive smed Efter en smagsprøve på forskellige tekniske erhvervsuddannelser kombineret med praktisk matematikundervisning, erhvervspraktikker og kostskolefællesskab på en fri fagskole, blev det tydeligt, at Ronnie vil være smed.

Praktik giver blod på tanden i de boglige fag Frie Fagskoler har en målrettet erhvervstilgang og et ambitiøst samarbejde med et bredt netværk af virksomheder, så praktik er en vigtig del af kurset. Ronnie er meget glad, da han skal i praktik som mekaniker i den første praktikperiode, for han er stadig ikke sikker på, om det er det, han vil være. Men nu kan han få prøvet det af!

Efter den første praktik ved han mere om, hvad det indebærer at skulle arbejde en hel dag fysisk. Han har også indset, at han skal kunne læse meget bedre, da der indgår en del læsning i manualer og en del regning og fysik, når det handler om moderne biler. Derfor skal den bare have en skalle på den boglige front, mener Ronnie.

Og det er der netop mulighed for på Frie Fagskoler, hvor elever på de erhvervsrettede kurser kan få enkeltfagsundervisning i dansk og matematik og dermed gå til prøve og følgende blive optaget direkte på erhvervsskolen. Det danskfaglige bliver langsomt bedre, og matematikken går stærkt fremad for Ronnie. Især når undervisningen foregår i små hold, og når han bagefter kan gå direkte ind i værkstedet og bruge det, føles det helt godt igen at kaste sig over det boglige. Bare det ikke er for mange timer af gangen!

Næste praktik er som elektriker, og det er slet ikke ham. Men så fik han prøvet det, som han siger.

Undervisning på erhvervsskolen Frie Fagskoler arbejder sammen med både erhvervsliv og erhvervsskoler, og den lokale erhvervsskole tilbyder specialiserede forløb, som eleverne på tekniklinjen deltager i.

Ronnie er 16 år, da han starter på TronsøSkolen, som er en Fri Fagskole, der ligger i Grindsted. Han har taget sin 9. klasse prøve fra en lokal folkeskole på Horsensegnen og er ikke erklæret uddannelsesparat og ved ikke rigtigt, hvad han vil. Jo, han vil bruge sine hænder og er derfor vejledt til Tek10 i Vejle, da han måske gerne vil være mekaniker eller i Forsvaret. Han bokser med store boglige udfordringer - dansk og matematik skal forbedres væsentligt, hvis han skal starte på en erhvervsskole.

Problemet er, at han slet ikke har lyst til at gå mere i skole - han er meget, meget skoletræt.

Derfor er løsningen at gå på erhvervslinjen, Parat til teknik, hvor der ikke er ”mere af det samme” i form af danske stile, ligninger og tavleundervisning.

Undervisning med mening På den frie fagskole får han hurtigt gode venner og bliver glad for den meget praktiske tilgang til undervisningen. I 15 lektioner om ugen har han praktisk håndværksorienteret undervisning i værkstedet, men skal først tage et §26 bevis for at færdes på værkstedet, men det består han fint. Han er rigtig glad for sit §26 sikkerhedsbevis, som han mener er det første bevis, han har kunne bruge til noget!

32

I den forlagte undervisning på erhvervsskolen får Ronnie lov til at pille topstykket af en motor og rode med ventiler, pumper og lejer og forsøge at samle det hele igen under kyndig vejledning. Der er nogle muligheder for at prøve ting af, som ikke findes på TronsøSkolen, så derfor er Ronnie vild med den forlagte undervisning på Syddansk Erhvervsskole.

Efterhånden som skoleåret går på hæld, føler Ronnie sig mere og mere parat til at starte på en uddannelse.

Mere moden og ansvarsbevidst En bonus er også, at han er blevet meget bedre til at holde styr på sin økonomi. Så meget at han mener, han har råd til en bil på lærlingeløn, når han bliver 18, for han kan jo selv fikse den i kraft af alt det, han har lært på den frie fagskole. Fremtiden ser noget lysere ud nu.

Som kronen på værket bliver han også kåret som ”Årets sødeste dreng” af sine kammerater på skolen. Det giver en rank ryg at gå ud i verden med.

Det fedeste er at svejse Efter lidt overvejelse finder han ud af, at han gerne vil være smed efter til sidst at have været i praktik hos Brdr. Plauborg. Han lærte at svejse på TronsøSkolen, og det, synes han, er det fedeste. Så det bliver den vej, han vælger, selv om han til en start troede, han

egentlig ville være mekaniker eller skulle i Forsvaret. Når han har gennemført grundforløbet, er der nemlig også en læreplads til ham hos Brdr. Plauborg.

Han melder sig til erhvervsskolen Learnmark i Horsens, gennemfører sit grundforløb og er nu i lære som smed hos Brdr.

Plagborg i Vejle, og han kører nu frem og tilbage i egen bil.

Praktisk undervisning er vejen frem Når han efterfølgende bliver spurgt om, hvad der på kurset hjalp ham allermest til at finde ud af, hvad han ville, og hvad der fik ham til at tro på sig selv igen fagligt, bogligt og personligt, er det erhvervspraktikkerne, fællesskabet med kammeraterne og den praktiske anvendelsesorienterede tilgang, men også muligheden for at blive opgraderet bogligt. Efter hans mening skal der være endnu mere praktisk undervisning overalt i uddannelsessystemet.

For det er så kedeligt bare at sidde og læse, når man ikke skal bruge det til noget.

Det eneste, der giver mening, når man skal lære noget, er at få fingrene ned i det, slår han eftertrykkeligt fast. Så en Fri Fagskole var den helt rigtige vej for Ronnie.

GSKOLER FAKTA – FRIE FA til unge Skolerne tilbyder også mentorordning

ligger De 11 frie fagskoler er kostskoler, der for alle, spredt rundt i hele Danmark. De er åbne klasse. De 9. tet der er fyldt 16 år eller har afslut : frie fagskoler tilbyder tre slags forløb Job (som Erhvervslinjer, 10. klasse og Parat til evt. kan være en del af en STU). inden for Skolerne tilbyder mange forskellige linjer fag som fx kreative, erhvervsrettede og praktiske ærk og gastronomi, spildesign, animation, håndv teknik, beklædningsdesign og ridning.

fra 16 år og enkeltfagsundervisning i matematik.

dansk og

ting, som Du lærer også at kunne klare alle de lægge man skal kunne i voksenlivet, som fx t at budget, lave mad, vaske tøj og ikke minds og komme op om morgenen. Men først andre fremmest bor og lever du sammen med for livet. unge og får nye venner og oplevelser Læs mere på www.friefagskoler.dk

er med Fælles for alle skolerne er, at vi arbejd visninfaglighed i praksis. Det betyder, at under nær. gen i alle fag er praktisk og virkeligheds

Vil du arbejde med design, håndværk og teknologi?

Uanset om du kommer fra folkeskolen, en erhvervsuddannelse, gymnasiet eller har været ude i job, så har snedkernes uddannelser udfordringer og muligheder, der matcher dine evner og ambitioner.

Snedkeruddannelserne tilbyder: • • • •

Talentspor – tag fagene på højniveau EUX – håndværk + gymnasial uddannelse Masser af muligheder for videreuddannelse Praktikforløb både i Danmark og udlandet

Find vores 9 skoler og læs mere på:

SU_FremtidsParat_175x130.indd 1

19/05/16 10.51

33

ROLLEMODELLER I VARDE Uanset om du kommer fra Libanon, Afghanistan, Tyrkiet, Bosnien, eller Ølgod er det vigtigt du tager en uddannelse.

Og drenge! I skal tage jer sammen for ellers overhaler pigerne jer!

Dette er nogle af budskaberne som ungerollemodellerne i Varde Kommune fremfører, når de er på besøg i samtlige 8. klasser i hele kommunen.

Rollemodelkorpset består af etniske danskere, samt unge med anden etnisk baggrund og har op til 60 arrangementer i perioden medio august til maj måned.

Rollemodelkorpset i Varde Kommune startede for 8 år siden i samarbejde med UU samt undervisningsministeriet.

I samtlige år er det Hans Kjær, der har været koordinator for korpset. ”Første år skød vi med spredehagl, men begyndte så sammen med UU at målrette besøgene til alle 8. klasser i kommunen,” fortæller han.

Inspiration På 8. årgang er der jo obligatoriske introduktionskurser for samtlige elever, så rollemodellerne kan være med til at inspirere nogle af de unge til at prøve en anden uddannelse end den de måske tænkte på som oplagt for dem. Rollemodellerne og UU supplerer på denne måde hinanden fint.

De unge i korpset er alle mellem 16 og 25 år og alle er de i gang med en ungdomsuddannelse og har derfor selv ”skoene på”.

UU-vejlederne er de kompetente til at fortælle om det mere teoretiske, oplyser Hans Kjær.

Rollemodellerne giver også 8. klasserne et indblik i de problemer, de selv har været udsat for f.eks. når forældrene

34

ikke kan hjælpe, fordi de ikke kan dansk nok. Andre har skullet kæmpe med både ord- og talblindhed. Alligevel er de alle i gang med en ungdomsuddannelse. ”Det er vigtigt, at de elever, som selv har udfordringer kan spejle sig i rollemodellerne og på den måde få mod til selv at påbegynde en uddannelse,” siger Hans Kjær.

Bud efter rollemodeller Gennem de senere år er der også bud efter rollemodellerne fra efterskoler, produktionsskoler, SoSu-uddannelsen og Jobcentret.

Alle er begejstrede for det input, rollemodellerne giver. Senest har lærerseminariet i Esbjerg meldt sig på banen for at ruste de kommende lærere til den virkelighed, de skal ud i.

For at klæde rollemodelkorpsene bedre på til de fremtidige opgaver, har rollemodelkoordinatorerne på henholdsvis forældrerollemodelkorpset og ungerollemodelkorpset valgt at afholde et seminar omkring korpsets fremtid set i lyset af udfordringerne på flygtningeområdet.

Ta’ spr Uddannelsesmesse med inspiration til din videre færd

inget!

SPEKTRUM DGI-HUSET VEJLE 22. november, kl. 8-20 – Elev & Forældreaften kl. 17-20

– efter 9. eller 10. klasse

23. november, kl. 8-15

Kom og oplev dine mange muligheder!

G N A G D A S I T GRA

– Elev & Forældreaften tirsdag kl. 17-20

jumpnu.dk

35