Page 1

REGION SJÆLLAND

2016-2017

UNGDOMSUDDANNELSER – inspiration til din fremtid


Parat til fremtiden med Fremtidsparat

UDGIVER Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Torvebyen 8, 1. tv. DK-4600 Køge Telefon: 5627 6444 ua@ua.dk ua.dk

Du står foran en rigtig vigtig beslutning! Hvilken ungdomsuddannelse skal jeg vælge? En ting er sikkert: stort set alle har en mening om, hvad du skal bruge de næste 3-4 år af dit liv på. Dine forældre har én mening, din klasselærer synes noget andet – og du vil måske i virkeligheden helst bare blive sammen med dine kammerater. Men det er DIG, der skal tage beslutningen. Det er kun dig, der virkelig kan mærke efter, hvad du brænder for, hvad der er rigtigt for dig. Du har måske allerede en idé om, hvad du vil med dit liv, eller er du blank som en skøjtebane i forhold til fremtiden? Du skal minde dig selv om, at uanset hvilken ungdomsuddannelse du Christina Qvistgaard styrer imod, så er ingen af dem en blindgyde. Du kan altid vælge at stå af toget igen, skifte bus, køre længere end du først havde regnet med eller hive i nødbremsen. Der er så mange muligheder, at det allervigtigste i virkeligheden er at komme i gang med et eller andet. I øjeblikket kan man stort set ikke slippe for dundertaler om erhvervsuddannelser vs gymnasiet. Erhvervsuddannelserne i dag er noget helt andet, end de var for år tilbage. Der er sket rigtig, rigtig meget nyt. Så at vælge en uddannelse, hvor hænderne skal være rigtigt skruet på, betyder ikke nødvendigvis, at man skal knokle sig halvfordærvet resten af livet. Tværtimod kan det være vejen til guld og grønne skove. Lige så vel som en gymnasial uddannelse kan være det. Fælles for alle ungdomsuddannelserne er, at innovation, internationalt udsyn og faglighed står i højsædet. Din opgave er at vælge med hjernen og hjertet i stedet for at slå automatpiloten til og bare gøre som de andre. Der er masser af information at hente bl.a. her i Fremtidsparat. Vores mål har ikke været at omtale samtlige ungdomsuddannelser, men derimod at plukke lidt hist og her for at give dig en idé om mulighederne. Magasinet her kan altså ikke stå alene. Du skal undersøge, researche og lade dig inspirere så meget som overhovedet muligt. Vi har ikke kunne omtale alle uddannelser på alle institutioner, men har prøvet at give dig et overblik over nogle af de muligheder, du får, når du vælger. Vi håber, at vi kan hjælpe dig bare en lille smule på vej mod den fremtid, du drømmer om.

REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Christina Qvistgaard Telefon: 5627 6444 christina@ua.dk ANNONCER Telefon: 5627 6444 grafisk@ua.dk OPLAG 27.000 eks. LAYOUT Jan Haste TRYK TrykNet Forsidefoto: Hurricanehank, Dreamstime Fotos i den anden del af dette hæfte: Jørgen Bentzen, UURS – Ungdommens Uddannelsesvejledning i Region Sjælland

Indhold » Side 4-6 Man skal kunne spille bold med

virkeligheden. Vi har spurgt Fremtidsforsker Anne Skare, hvad de unge og deres forældre skal tænke over, inden de vælger ungdomsuddannelse. Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud, og hvad kommer man til at prioritere i sit liv?

.

mnasial verden

eår i en gy » Side 12 10. skol nasiet. Sådan lyder tilbud-

gym Tag 10. klasse på Muligheden red Kommune. er sh Od i ge un det til eksisteret i 5 brobygning’ har e ed id dv ’u n de for grundskole og gangen mellem år og letter over t. I de sidste to nelse betydelig ungdomsuddan ministration. t selv stået for ad år har gymnasie

2

» Side 28-31 Praktik i udlandet giver selvtillid.

» Side 10 -

på Insta 11 Godt gået! Kn gra ap har Dan m. Tidligere HH 2 millioner følg marks m X-elev A e e lexande re L æ s , hv r ordan h st fulgte Instag ramprofi an gjord e. l.

Elever fra erhvervsuddannelserne på CELF i Nykøbing og Nakskov vælger i stigende grad at bruge 3-4 uger af deres grundforløb på praktikophold i udlandet. Og det er en rigtig god idé.

» Side 14-16 Det er cool at være klog. Ordet nørd er langt fra så negativt ladet som det var engang. I dag er det blevet cool at interessere sig for et fagområde, hvor de færreste kan være med. Det skyldes ifølge Nynne Afzelius, talentchef på ScienceTalenter, bl.a. flere fede tilbud til de klogeste hoveder. » Side 26 Sammen åbner vi verden. I erkendelse af at Slagelse nok er en lille by på verdenskortet, arbejder man stålsat på at gøre eleverne på Slagelse Gymnasium til gode demokratiske samfundsborgere – og ikke mindst verdensborgere.


13 RÅD TIL FORÆLDRENE om deres rolle i uddannelsesvalget :: Af Mark Jensen, formand UU Danmark:: Formanden for UU DANMARK – Mark Jensen – kan ikke garantere gevinst, hvis man følger nedenstående 13 råd til forældrene, men han garanterer, at dialogen om uddannelse i hjemmet kommer godt i gang, og at man er godt på vej med det forestående uddannelsesvalg, hvis de 13 råd kikkes igennem.

Sådan guider du dit barn til det bedste uddannelsesvalg efter skolens 9. eller 10. klasse: 1. Snak med dit barn – og husk, at en meget stor del af en dialog er at lytte. 2. Hjælp ikke dit barn med at vælge; lær i stedet dit barn at kunne vælge selv (hvad er vigtigt?) 3. Vær åben ved at være opmærksom på, om du som forældre har nogle overbevisninger, som kan stå i vejen for dit barns valg. 4. Fortæl om dit eget arbejde, din uddannelse og din arbejdsplads. 5. Afmystificer uddannelsesvalget. Nogle unge er bange for at vælge, fordi de har hørt at valget er så vigtigt, så de næste bliver handlingslammede. Langt de fleste unge får en uddannelse, og uddannelsesvalget er kun det første valg af mange.

KOM TIL ORIENTERINGSAFTEN TORSDAG DEN 21. JANUAR 2016

6. Vurdér om de ønsker, den unge kommer med, matcher de kompetencer, I ser hos jeres barn. Tag en snak om det.

Mange forældre råder deres børn til at følge den vej, som de kender og er trygge ved. Dermed er der en risiko for, at den unge begynder en uddannelse som ikke er den rette, for der er nemlig kommet en del nye uddannelser, siden mor og far sidst skulle vælge ungdomsuddannelse efter grundskolen.

8. Vær opdateret på uddannelsesområdet. Der er kommet mange flere muligheder til, siden dengang I selv skulle vælge. 9. Hvis dit barn ikke vil noget, så gå bag om problemet. Mennesker er ikke født til ikke at ville noget. Prøv at vække barnets nysgerrighed ved fx at vise eller pege på noget spændende, man kan lave. 10. Snak om hvad der er vigtigt for et godt liv: her kommer man sjældent udenom at snakke arbejde. 11. Uddannelsesguiden. www.ug.dk giver svar om alle job og uddannelser. 12. eVejledningen kan kontaktes på chat, mail og telefon. eVejledningens åbningstider: Mandag - torsdag: kl. 9 – 21, Fredag: kl. 9 – 16, Lørdag: kl. 12 – 16 og Søndag: kl. 12 - 21 13. Omgiv valgsituationen en positiv og optimistisk tone / ånd. God fornøjelse med uddannelsesvalget fra UU DANMARK.

7. Kig længere frem end ungdomsuddannelsen. Hvad skal ungdomsuddannelsen bruges til? Snak om konsekvenser af valg og fravalg. Husk, at der ofte er flere veje til målet.

KL. 19.30 TIL 21.30

HØJE-TAASTRUP GYMNASIUM STX OG HF

HTG.DK htg fremtidsparat 2016 175x130.indd 1

11/05/16 11.04

3


Man skal kunne spille bold :: Af Christina Qvistgaard :: Fremtidsparat har spurgt Fremtidsforsker Anne Skare, hvad de unge og deres forældre skal tænke over, inden de vælger ungdomsuddannelse? Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud, og hvad kommer man til at prioritere i sit liv? Læs hendes bud på fremtiden her:

1. Hvorfor skal eleverne og ikke mindst deres forældre overveje at kigge på erhvervsuddannelserne i stedet for de mere traditionelle gymnasiale uddannelser? For det første skal man ikke tænke på valg af uddannelse, som om man sidder på livets casino og skal gamble ved at sætte alt på enten sort eller rød. Man mister ikke alt, hvis man satser på enten det ene eller andet. Det, man vælger, skal give en basis for at lære hele livet. Skolen slutter jo aldrig. Så er man et sted i sit liv, hvor man tænker, at det er kedeligt at gå i skole og det bare er noget, der skal overstås, så man kan komme ud i den virkelige verden, og så er det bedre fx at tage ud og rejse. Man skal være sulten efter at lære nye ting. Gymnasiet giver en bogreol og erhvervsuddannelserne giver en værktøjskasse. Hvis man som forældre tænker over, hvad man selv har behov for, når man har et problem, der skal

TO FLUER MED

ET SMÆK En erhvervsuddannelse med EUX giver et svende­ brev eller et fagbrev, så du kan arbejde inden for dit fag. Samtidig giver uddannelsen adgang til videre­ gående uddannelser på samme vilkår som unge med en gymnasial eksamen.

DET KAN DU TAGE MED EUX: Detailuddannelsen, handelsuddannelsen, kontor­ uddannelsen, bygningsmaler, data og kommunikation, elektriker, industritekniker, murer, smed, tømrer, VVS­energi, anlægsgartner, landmand eller dyrepasser. Læs mere på sceu.dk/eux-selandia

TAG TO

UDDANNELSER

I ÉN

4


MED VIRKELIGHEDEN løses, er det så en med en bogreol eller en med en værktøjskasse? Det behøver ikke være den blå kanvastype, der kommer med værktøjskassen, men det skal være en, der kan løse et problem. Det kan også være en der ved, hvilken knap man trykker på, når computeren er gået i stykker eller en der kan strikke en hjemmeside sammen. I stigende grad vil samfundet ikke have folk, der sidder og analyserer og filosoferer, som jo traditionelt har været en del af indholdet i en gymnasial uddannelse. Vi vil have nogen, der løser en problemstilling. Og det at man forstår et problem betyder ikke nødvendigvis, at man også har løsningen. Man skal have værktøjerne til at løse det. Hvis man skal trække en parallel til nogle af de store problemer samfundet står overfor i dag, kan man fx nævne flygtningesituationen. Vi har ikke brug for en masse folk, der kan fortælle os, hvorfor flygtningestrømmen er opstået. Det, vi har brug for, er nogen, der kan komme med en permanent løsning på problemet i stedet for bare at sætte en grænsebom op. Man skal kunne spille bold med virkeligheden, og der må ikke være for langt fra teori til det bliver omsat til praksis. På erhvervsuddannelserne er der i stigende grad en kobling mellem krop og hjerne. Det er noget af det, man skal tænke over. Den pæne akademiker er fremtidens typografer. Der bliver ikke behov for dem. Skrivebordsfolkenes funktioner bliver automatiserede og de mest basale servicefunktioner, de forsvinder også.

2. Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud? Det er vigtigt at man anerkender, at fremtidens arbejdsmarked kommer til at se radikalt anderledes ud. Mine forældres generation kunne have det samme job fra de var færdiguddannede til de gik på pension. Og mine bedsteforældre boede på landet og havde heste, køer, grise og får. Vi skal ikke så mange led tilbage, før det var Emil fra Lønneberg land, hvor folk kørte i hestevogn. Den generation, der er på arbejdsmarkedet lige nu, har meget travlt med at forvalte samfundet. Og det kommer til at ændre sig. Det, vi kan være sikre på, er at flere mennesker kommer til at leve længere. Så man skal ikke have et job, hvor man slider sig selv op.

»

GLOBALT UDSYN HASLEV & RINGSTED LOKALT GYMNASIUM

STX

STX & HF

Super studiecenter, dejlig kantine, nye laboratorier, engagerede lærere, talentforløb, fede fester, masterclass i drama, internationale projekter, masser af idræt, højt til loftet, seje elever af alle slags. Vi holder orienteringsaftener i januar. Tjek vores hjemmeside www.msg-gym.dk Fingeren på pulsen? Følg os på Facebook.

Tæt på dig på den rigtige måde

MSG Ringsted: Ahorn Allé 11, 4100 ringsted, tlf. 5768 1140 MSG Haslev: Skolegade 31, 4690 Haslev, tlf. 5631 2404 Email: kontor@msg-gym.dk

5


«

Der skal skabes et arbejdsmarked til kommende generationer, hvor de kan skabe værdi ved at være de mennesker, de er og hvor de har lyst til at være hele livet, hvor man ikke bare drømmer om at gå på pension. Vi arbejder med, at der bliver brug for 4 jobtyper: håndværkeren der kan løse problemet og udføre et stykke arbejde, translatøren der kan bygge bro mellem de forskellige grupper og funktioner på arbejdsmarkedet, sælgeren der skal kunne sælge det produkt folk har brug for, og træneren der skal kunne uddanne de andre. Samtidig bliver 3 ting kendetegnende for fremtidens arbejdsmarked. Man skal være dygtig, man skal befinde sig i dedikerede fællesskaber, og så skal man have evnen til at aflære for at genlære.

rebelske vil søge over i de kreative fag. Der vil være behov for rollemodeller, der viser vejen fx inden for omsorgssektoren, hvor der vil være øget brug for arbejdskraft. Man vil også mere og mere kigge på hvilket liv, man ønsker sig, hvor man gerne vil bo, hvor meget man gerne vil være sammen med sine børn, og så vælger man uddannelse ud fra det. Man kommer til at prioritere familie og venner mere, og man kommer til at gå mindre på kompromis for at tjene mange penge. Det, der i stigende grad bliver tiltrækkende for unge mennesker, er et superfleksibelt arbejdsmarked, hvor man er med til at gøre verden til et bedre sted at være. Og så vil de skulle gå ud i fremtiden med visheden om, at de hjælpemidler de har brug for allerede er opfundet. De vil så skulle finde ud af at sætte dem sammen på nye måder.

3. Hvordan vælger fremtidens unge uddannelse, og hvad kommer de til at prioritere i deres liv? Fremtidens unge vil formentlig vælge uddannelse meget på samme måde, som man gør i dag. De vil stadig rådføre sig med deres forældre. Og de der har behov for en vis tryghed i deres uddannelsesvalg kan vælge uddannelser som ingeniør, mens de lidt mere

VI FÅR TALENTET FREM I DIG

DANMARKSMESTRE TO ÅR I TRÆK

6


Denne unge kvinde hjalp uden tøven en ældre kvinde med at få sit gangstativ ud af bussen. Signalement:18-22 år, normal højde og langt brunt hår.

efterlySning! KenDer Du Denne unge KVinDe? Vi vil rigtigt gerne i kontakt med hende. Vi leder nemlig efter dem, der vil andre det godt. Det er ikke nødvendigvis dem med de højeste karakterer, men dem med de bedste karaktertræk. Så supplerer vi med den faglighed, der kræves for at kunne hjælpe dem, der ikke kan selv.

SOSu nykøbing f. SOSu Sjælland

www.sosunyk.dk www.sosusj.dk

7


STX ELLER HF DRØMME BLIVER TIL VIRKELIGHED

Nysgerrighed og drømme

Faglighed og fordybelse

Fælleskab og respekt

1200 elever • 125 lærere • 16 studieretninger • STX og HF

– SAMMEN ÅBNER VI VERDEN – Willemoesvej 2A DK-4200 Slagelse

8

Tel.: 58 55 59 59 info@slagelse-gym.dk


SUPERTANKEREN ER VENDT – i hvert fald i dele af Region Sjælland 25 procent! Så mange af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse ifølge regeringens målsætning. Men det har været op ad bakke at få de unge til at interessere sig for de fantastiske muligheder, der findes i de ungdomsuddannelser, der involverer hænderne :: Af Christina Qvistgaard :: Stor var glæden på Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt i marts måned, da man så ansøgningstallene til ungdomsuddannelserne. I tre af UUVs fire kommuner er der flere unge, der søger ind på erhvervsuddannelserne. Baggrunden for den lidt overraskende succes er en myriade af tiltag fra mange parter og en enorm vejledningsindsats, fortæller teamleder Pia Hegner. ”Jeg er selv overrasket over, at vores indsats slår igennem så hurtigt. Sidste år konstaterede vi, at tallet var faldet, så jeg havde manet til dæmpede forventninger i år. Vi ved jo godt, at man ikke vender en supertanker på en dag. Vi ligger jo bare foran i vores små robåde og padler derudaf,” siger hun. I både Køge og Stevns Kommuner er andelen af unge, der søger ind på erhvervsuddannelserne vokset markant. Til stor glæde for fremtidens Danmark, fastslår Pia Hegner og fremhæver blandt andre Ung til Ung vejledning, hvor eleverne kan møde unge rollemodeller, DM i Skills og Skills Stafetten, som gode værktøjer i vejledningen. UUV har også overtaget undervisningen i udskolingen i Folkeskolens §7-fag Uddannelse og Job. ”DM i Skills har virkelig betydet noget. Og så har vi kørt Skills Stafetten, hvor

alle 8. klasserne kommer rundt på erhvervsskolerne og prøver de forskellige fag af. Stafetten er genial i forhold til at opleve erhvervsskolerne, også for lærerne der får opdateret deres viden helt konkret, ” siger Pia Hegner.

Produktionsland Politisk er der voksende forståelse for, at Danmark også fremover vil være et produktionsland. Ikke alle kan leve af arkitektur og design. Men der har alligevel været kritiske røster i forhold til den forstærkede indsats på vegne af erhvervsuddannelserne, fortæller teamlederen. ”Jeg vil lige slå fast, at vi ikke har presset nogen til at tage en erhvervsuddannelse. Og vi har heller ikke nedtonet vejledningen til gymnasierne. Men hvis flere skal ind på erhvervsuddannelserne, skal nogen flytte sig fra et sted til et andet,” konstaterer Pia Hegner.

Image som skraldespand Hvis succesen skal udbredes til andre dele af regionen og landet, skal der sættes ind fra flere forskellige sider. For erhvervsuddannelserne har alt for længe haft et dårligt image, og side 22 det er ikke ligefrem befordrende for

»

På– altefterskole? det du drømmer om ! • • • • • •

9. og 10. klasse Vild med gastronomi Musiker på 1 år Tøj, Trend & Tilskæring Industriel Design Teater-linien • • • • • • • • •

Et år hjemmefra Fællesskab Fart på livet Oplevelser Musicaluge Studieture Musikfestival Restaurantaftner Teaterturné mv.

Skolen for Gastronomi, Musik & Design

Tlf. 7585 8012 • Højskolevej 9 • 7100 Vejle info@skolenfor.dk

www.skolenfor.dk 9


GODT GÅET

Knap 2 millioner følgere på Instagram. Tidligere elev fra Handelsgymnasiet Alexander har Danmarks mest fulgte Instagramprofil. Læs her, hvordan han gjorde. Han var blot en helt almindelig elev på Selandias Handelsgymnasium, som passede sin skole og var sammen med vennerne i fritiden. Det hele startede, da han for tre år siden var på studietur med sin klasse i New York, for her købte han sit første ur – et almindeligt Armani-ur. ”Juleaften det år oprettede jeg en Instagram-profil og lagde et billede op af mit nye Armani-ur. Jeg var fuldstændig uvidende om, at det var begyndelse på et nyt kapitel i mit liv,” fortæller 22-årige Alexander Rosenbæk. Alexander Rosenbæks Instagram-profil @dailywatch er verdens største profil om ure, og han har knap to millioner følgere og er derfor den i Danmark med flest følgere.

Succes – sådan skete det - De sidste to år er bare fløjet afsted, og jeg havde ingen anelse om dengang, hvor stort det her kunne blive. Men succesen skyldes flere ting; jeg arbejder konstant, jeg gør mit bedste, og så havde jeg fagene virksomhedsøkonomi og afsætning på Handelsgymnasiet. Det er fag, man direkte kan bruge ude i det virkelige liv, og det gør jeg, siger Alexander Rosenbæk. Han forstsætter: ”Jeg tror også, at iværksætteriet er en del af min DNA. Begge mine forældre er selvstændige, og det har selvfølelig også lært mig en del, så det var naturligt for mig at gå på Handelsgymnasiet og at blive iværksætter.” I dag har Alexander Rosenbæk fire firmaer, og udover at poste luksusure flere gange om dagen på sin Instagram-profil, rådgiver han også virksomheder om brugen af sociale medier. Derudover er

Udvikling Faglighed Venskaber

Overvejer du en 10. klasse med muligheder?

Nykøbing Falster Realskole tilbyder en studieforberedende semesteropdelt 10. klasse med spændende valgfag, et tæt samarbejde med de gymnasiale uddannelser og en international studietur. Vi hjælper dig med at få fagligheden på plads, så du er godt klædt på til din drømmeuddannelse.

Nykfrealskole.dk

10

5485 0794 kontor@nykfrealskole.dk


- sådan blev Alexander verdenskendt

på. Han har også et mål om, at han inden for få år vil være en af de unge iværksættere med en blæret bankkonto. ”Jeg har prøvet at holde mig nogenlunde anonym, men det kan jeg ikke rigtig mere. Der er simpelthen for mange, der nu også vil have den personlige historie om ham der Alexander. Det er jeg selvfølgelig smigret over, men skal også vænne mig til at blive kontaktet af kendte og andre, der gerne vil lave forretning med mig,” slutter en glad Alexander Rosenbæk.

Det har han opnået på tre år • Verdens største Instagram-profil om ure. • Den dansker med flest Instagram-følgere overhovedet. • Fire virksomheder. • Rådgiver store firmaer i brugen af sociale medier. • En attraktiv gæst/plads på gæstelisten til diverse eventarrangementer. • Besøgt alle verdens kontinenter. • Startet sit eget ur-brand AREC

Seks gode råd til at få flere følgere på Instagram 1 Husk et godt navn til din profil; et der er nemt at huske og som ligger sig op af det, profilen handler om. 2 Gør meget ud af dine billeder; tænk over lys, baggrund og motiv. han begyndt at producere sit eget ur-brand, og så bliver han tit inviteret på diverse rejser rundt om i verden af forskellige urfirmaer.

Blæret bankkonto I dag lever Alexander Rosenbæk af sin Instagram-profil. Han får henvendelser flere gange i døgnet fra firmaer, der vil have ham til at smide et billede op af netop deres ure, og det tjener han penge

På NEXT - Uddannelse København kan du vælge alle fire gymnasieretninger: hhx, htx, stx eller hf. Vi har gymnasier i Albertslund, Ballerup, Ishøj, Valby og på Frederiksberg og Østerbro. Du kan læse meget mere om dem på nextkbh.dk.

3 Husk verdens tidszoner, når du deler noget, hvis du har følgere fra hele verden. 4 Tænk strategisk over, hvornår og hvor tit du deler noget. 5 Skriv altid på engelsk i stedet for på dansk, hvis du vil have følgere fra hele verden. 6 Brug tid på at lave gode hashtags, der er nemme at finde/søge på.

KOM TIL ÅBENT HUS I EFTERÅRET SE MERE PÅ NEXTKBH.DK

VIL DU VÆRE I CENTRUM? VÆLG ET NEXT-GYMNASIUM

11


10. skoleår i en gymnasial verden

Tag 10. klasse på gymnasiet. Sådan lyder tilbuddet til unge i Odsherred Kommune. Muligheden for den ’udvidede brobygning’ har eksisteret i 5 år, og letter overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse betydeligt. I de sidste to år har gymnasiet selv stået for administration. :: Af Christina Qvistgaard :: Flere unge skal have en ungdomsuddannelse. Sådan har mantraet lydt fra politikerne i mange år. I Odsherred Kommune har man valgt at kombinere kommunens 10. klassetilbud med ungdomsuddannelser, så eleverne kan opleve atmosfæren og det faglige miljø på egen krop, inden de tager et valg. ”Man havde en idé om, at 10. klasse var blevet et spildår, så man forsøgte sig med at placere den her,” fortæller koordinator Søren Goth. ”For 2 år siden da Odsherred blev en del af frikommuneforsøget, fik gymnasiet lov til selv at administrere det. Indtil da var det administreret af den lokale folkeskole.”

Faglige fordele Fordelen for de unge, er at de bliver en del af et gymnasialt ungdomsmiljø allerede, inden de starter. På Odsherred Gymnasium i Asnæs går de op og ned af 450 gymnasielever, der hurtigt bliver rollemodeller eller forbilleder for 10. klasses eleverne. Og så møder mange af eleverne deres gamle kammerater fra 9. klasse, som er startet. For slet ikke at nævne de faglige og vejledningsmæssige fordele, fastslår Søren Goth. ”Gymnasiet har fx en lektiecafe, hvor vores unge er velkomne, og så har de valgfag, hvor de bliver undervist af gymnasielærere,” forklarer han. ”Det med at mindske frafaldet er en del af opgaven for os. Så fagene, hvor eleverne møder gymnasielærerne, gør overgangen noget nemmere. For der er stor forskel på folkeskole og gymnasie. Kravene bliver hurtigt meget store, og vi ser tit, at dem der får de høje karakter i grundskolen, oplever et ordentligt dyk.”

Ikke alt er alvor Det hele skal dog ikke være alt for alvorligt, understreger koordinatoren: ”De må også gerne være med til festerne, og det er der sjovt nok mange, der benytter sig af. Det er aldrig vores elever, der har problemer med druk.” Odsherred er et af de områder, hvor knap så mange går videre til de gymnasiale uddannelser. Derfor er en ordning som Gym10 vigtigt lokalt, forklarer Søren Goth. Og det virker, er der noget, der tyder på.

12

”Det fungerer faktisk rigtig godt det her,” siger han. ”Der er flere, der søger de gymnasiale uddannelser. Tallet har været stigende. Sidste år var det 78 procent og i år er det højere. Samtidig er der færre og færre, der falder fra igen.”

Praktisk administration Det faglige fællesskab og den tætte kontakt mellem eleverne, der gør overgangen lettere, er en stor del af forklaringen. Samtidig er man også rent administrativt blevet skarpere på sin målgruppe. Elever, der tydeligt er klar til ungdomsuddannelse, bliver hurtigt sendt videre i systemet, mens det også kan lade sig gøre, at hente dem den modsatte vej. ”Det at vi rent administrativt er blevet en del af gymnasiet, gør arbejdsgangen 100 gange nemmere,” fortæller Søren Goth. ”Rent praktisk er det nemmere at rykke rundt på dem. Vi har 38 elever her som ellers ville have været fordelt på flere skoler.

Karakterkrav Alt i alt har forsøget med Gym10 vist sig at være en succes. Eleverne er generelt flittige og bliver grebet af det gymnasiale miljø. Der er dog nogle, der kunne drage nytte af indførelsen af karakterkrav til de gymnasiale uddannelser, mener Søren Goth. ”Eleverne bliver erklæret uddannelsesparate allerede i januar, og så snart de er det, har de krav på en ungdomsuddannelse. Vi ser nogle, der ikke laver noget derfra, og der kunne et karakterkrav godt være en mulighed,” siger koordinatoren.


r e d e h g i l u m d er e m d i t Fremddannelse starter h – din u

Roskilde Te kn is ke Skole • Pulsen 10 • 4000 Roskilde • 46 3 0 0 400 • www.rts.dk

Roskilde 13 Tekniske Skole


DET ER COOL Ordet nørd er langt fra så negativt ladet som det var engang. I dag er det blevet cool at interessere sig for et fagområde, hvor de færreste kan være med. Det skyldes ifølge Nynne Afzelius, talentchef på ScienceTalenter, bl.a. flere fede tilbud til de klogeste hoveder.

Umiddelbart giver tanken om talentpleje inden for naturvidenskaben billeder af genier med lysende pærer over hovedet. Men man behøver ikke være Einstein for at få noget ud af ScienceTalenters aktiviteter, lyder det fra Nynne Afzelius. ”Det handler om lyst og drive. Man skal ville det,” fastslår hun.

Socialt fællesskab

:: Af Christina Qvistgaard :: I de store åbne rum på Mærsk Mc-Kinney Møller Videnscentret i Sorø sidder grupper af unge koncentreret bøjet over skærmene på deres bærbare computere. Imellem dem findes adskillige lyse hoveder, der i årene fremover formentligt vil være at finde blandt internationale superforskere. Videnscentret åbnede for syv år siden efter en generøs donation fra A.P. Møller Fonden og danner rammerne om et naturvidenskabeligt lærings- og vidensmiljø. I centret finder man ScienceTalenter, som er et talentudviklingsprogram for de 12-20-årige og har til formål at videreudvikle og pleje interessen for naturvidenskabelig forskning hos målgruppen.

14

Omdrejningspunktet for alle aktiviteter på sciencecentret er naturligt nok det videnskabelige. Der afholdes bl.a. camps af en 3-4 dages varighed med overnatning og en stor del af de deltagende elever, kommer fra landets gymnasier. Evalueringer viser, at eleverne tager et stort fagligt udbytte med sig hjem. Men næsten lige så vigtigt oplever de et socialt fællesskab, fortæller Nynne Afzelius. ”Det vi ser, er at eleverne får en oplevelse med et socialt


AT VÆRE KLOG fællesskab,” forklarer hun. ”For nogle er det måske første gang. For når man er 17 år har man gerne en oplevelse af, at være det eneste menneske i hele verden, der er sådan. Har man interesse for et snævert område inden for astrofysikken bliver det endnu tydeligere.” På centret, som ligger side om side med Danmarks svar på Eton – Sorø Akademi, møder eleverne pludselig andre med samme interesser og med lyst til at lære mere. Og så får de mulighed for at spejle sig i rollemodeller, der ikke alene har opnået noget inden for deres felt, men som også kan sætte eleverne på plads intellektuelt. For nogle er det en tiltrængt oplevelse, forklarer Nynne Afzelius. ”Her møder de nogen, der kan vise dem, hvor naturvidenskaben kan føre hen. De kan blive forskere, de kan tjene penge. Karrieremulighederne stopper ikke ved en fremtid som lærer,” understreger Nynne Afzelius. ”Og så skal de lære nogle gode arbejdsvaner. For en del af dem har tingene været for nemme. Det er vigtigt for mig at vise dem, at jeg kan noget, de ikke kan. Vise dem, at de ikke er de klogeste. Det giver dem blod på tanden for at lære.”

Fag der gør modstand

Og netop det med at blive klogere og dygtigere, har været en stor del af Nynne Afzelius’ egen kærlighed til naturvidenskaben, fortæller hun. ”Jeg synes, naturvidenskab er spændende, fordi det er svært. Det er nogle fag, der gør modstand, der skal arbejdes for det. Når man arbejder, bliver man dygtigere.” Det drive og den arbejdsmoral kan hun genkende hos eleverne, der dukker op på Mærsk Mc-Kinney Møller Videnscentret. ”Jeg oplever bestemt ikke, at de unge giver op, fordi de ikke lige kan det hele. De er meget målrettede og vil en masse. Jeg synes faktisk, det er svært at bevare pessimismen. De giver mig bestemt en tro på den naturvidenskabelige fremtid,” siger Nynne Afzelius og fortsætter: ”De kommer her, fordi de har et ønske om at gøre en forskel, er nysgerrige på verden eller har et helt konkret fokus.”

Styrke de stærke Nynne Afzelius har længe beskæftiget sig med elever, der kan lidt mere og for hende, har det været opløftende at se, hvordan talentpleje ikke længere er et fyord. Og for talentchefen er det

Har du valgt uddannelse? VUC er dit springbræt til nye muligheder.

»

Vi tilbyder den 2-årige HF samt mere målrettede HF forløb rettet mod: • • • • •

Musik Kommunikation/IT Pædagog Sygeplejerske Politi

Book en tid hos en studievejleder på www.vucroskilde.dk

15


«

dygtig er Akademiet for Talentfulde Unge et godt bud,” slutter talentchefen.

vigtigt at fastslå, at talent kan fremelskes. Alting kan trænes med en vedholdende indsats. Så vilje og lyst er langt vigtigere end en skyhøj IQ. ”Der er sket en kulturændring, hvor ordet nørd har fået en anden betydning, og det er blevet mere cool at være klog. Det er blevet legalt at løfte de fagligt stærke. Selvfølgelig skal de svageste med, men vi skal også styrke dem, der vil og kan. Uden talentpleje bliver de gode ikke så gode, som de kunne blive.” Mange af eleverne på centret kommer sammen med andre fra deres gymnasier eller er blevet udvalgt af deres lærer. Men har man fået naturvidenskabeligt blod på tanden, er man velkommen til at kontakte Nynne Afzelius. ”Hvis man synes, det lyder fedt, må man altid gerne kontakte os. Vi vil gerne hjælpe med råd og vejledning og sender også gerne i retning af andre tilbud. Er man fx bredt fagligt

Naturvidenskab er spændende, fordi det er svært. Det er nogle fag, der gør modstand, man skal arbejde for det. Når man arbejder, bliver man dygtigere

DU KAN ALTID FÅ

EN PRAKTIKPLADS DER ER GARANTI PÅ FØLGENDE UDDANNELSER:

Elektriker, kok, anlægsgartner, mekaniker, lager- og terminaluddannelsen, murer, tømrer, maler, smed, industritekniker

16


VELKOMMEN TIL GYMNASIET faglighed naturvidenskab venner idræt musik fællesskab innovation sprog medindflydelse erhverv fester opgaver mangfoldighed lærere studenterhuer prøver internationalisering valg eksamen lektier samfundsfag studieture foredrag gruppearbejde forskning demokrati hygge projekter nørde udveksling læse undersøge karakterer evaluering talenter danse inspirere udfordre kreativitet beviser selvstændighed

fremtid KØGE GREVE SOLRØD

STX HF 17


Et gulv af lakridser og en sækkestol af vingummi – og masser af merchandise fra Haribo. Det lyder som en drøm for alle med en sød tand. Men for seks elever fra EUX Business på ZBC blev det meget konkret virkelighed, som de brugte lang tid på at knokle helt på plads.

DETAIL-ELEVER LAVEDE KONCEPT TIL NYT HARIBOPRODUKT Til DM i Skills fik de seks elever oplevelsen af at konkurrere mod end jeg havde før. En ting er at gå på en skole, hvor vi har en andre salgsassistent-elever om det bedste butikskoncept med alt række uddannelser som urmager, EUD/EUX Business og konditor, hvad der hører til af markedsføringsplan, kundeservice, konkurrenmen her var det hele samlet, og vi kæmpede fælles for erhvervsudcer og kundeevents, og selvfølgelig velovervejede argumenter bag dannelsernes fremtid. De mennesker, der kom på messen var meget de enkelte beslutninger. nysgerrige og spurgte ind til vores fag,” fortæller Nanna Braun Og her fik eleverne fra EUX Business lov at præsentere nye Christensen. produkter fra Haribo, som mødte forbrugerne for første gang på Fra snak til afprøvning Skills-messen. Og det gav både udfordringer og erfaringer at skulle Eleverne kommer fra forskellige klasser på ZBC’s skoler med EUX lave et koncept, som ikke kunne kopieres fra omverdenen: Business-uddannelsen i Ringsted, Næstved og Vordingborg, men er ”Vi har lært rigtig meget af at skabe den her butik fra bunden. blevet rystet godt sammen, blandt andet med arbejdsweekender i Der findes ingen Haribo-butikker, så vi har selv fundet koncept og sommerhus, hvor planerne og idéerne har taget fart. Udover de udtænkt alt fra inventar og varer til events og markedsføring. Vi mange arbejdstimer på projektet har lærerne bag konkurrencebliver selvfølgelig bedømt på det visuelle indtryk, men endnu teamet også hjulpet dem med at udfordre dem personligt: vigtigere er, at vi kan fremlægge tankerne bag og den røde tråd fra ”Det allerbedste, vi har lært er, hvordan man går fra bare at indretning over events til markedsføringsplan. Lige nu har vi for snakke til faktisk at skabe eller afprøve en idé,” fortæller 18-årige travlt til at være nervøse, men det kommer nok, når vi står der på Emilie Haugshøj Jensen fra Næstved. torsdag,” fortæller Patrick Brennecke Alstrup Jørgensen og resten af Eleverne har haft mindre projekter undervejs, som for eksempel at gruppen fra øvelokalerne på ZBC i Ringsted inden Skills-oplevelsen. stå for banko på et plejehjem, hvor de både har trænet projektplanHoldet opnåede en flot 4. plads og var kun 25 point ud af et lægning og skubbet til deres grænser for, hvad de troede de turde, fx samlet pointtal på 400 fra at blive nr. 3. Det var dog oplevelsen og i forhold til at præsentere foran grupper af fremmede mennesker. erfaringerne, der fyldte mest bagefter, fortæller Patrick. I det hele taget har EUX uddannelsen på ZBC givet eleverne ”Du skal skabe din egen idé og skabe en ramme omkring den nogle muligheder, som de er begejstrede for, forklarer Patrick. virksomhed, du har valgt. Det er en fed oplevelse! Du bliver prøvet ”Jeg har hele tiden tænkt, jeg ville læse videre. Jeg var meget ekstremt meget både fagligt og personligt i forhold til at tænke og skoletræt i 8.-9.klasse og valgte HG Business/Markedsføring, fordi jeg analysere, hvordan virksomheden arbejder og så udtænke et trængte til noget andet, men vidste, at jeg kunne læse videre bagefter koncept. Der vil være nogle ting, du skal holde dig indenfor, og på Erhvervsakademiet. Da tilbuddet om EUX Business kom, valgte jeg andre ting, hvor man skal være kreativ. Vores case var en handelsden, fordi det giver flere muligheder. Det er min plan at læse HA/ virksomhed, som vi gjorde til en detailvirksomhed,” fastslår EUX Erhvervsøkonomi på CBS eller SDU. Og det havde jeg ikke kunnet med eleven. ”Det har givet rigtig meget at prøve teorien af i praksis, for HG,” fastslår han. eksempel i forhold til kundekontakten, at skulle ud og snakke med alle de besøgende og arbejde sammen med nogle, du ikke normalt kender, Hvad kan du blive? annelse på landets handelsskoler, ligesom du ville opleve når alt kan lade sig gøre, er det EUX Business er en helt ny ungdomsudd Du kan blive alt det, du drømmer om. Men et til din faglige forløb d grund både tager Du eder. i erhvervslivet.” fra. Med den nye EUX Business er din fremti e der giver dig mange muligh drømm sine vælge at svært du får fag på gymnasiale niveauer. En eller læse videre. Med en mhed virkso en i elev være erhvervsuddannelse, samtidig med at vil du DM i Skills er et kæmenten åben, hvad re i erhvervslivet og til at tage en et til din faglige erhvervsuddannelse EUX Business dygtiggør dig til en karrie EUX Business tager du både grundforløb pearrangement, og det brænder for. du det, er det hvis nelse, niveau. sialt uddan e gymna videregåend samtidig med at du tager fag på gjorde indtryk på eleverne for Handel & Ledelse eller inden dig lisere specia og starte din karriere inden du aktik kan ss elevpr i Busine På en EUX Efter de første to år kan du få plads at møde repræsentanter fra første to år får du fag på gymnasialt Administration & Ledelse, og i løbet af de som: er områd for af erhvervslivet. Du vil også få alle de andre erhvervsudniveau og kompetencer, der er efterspurgte • Butik/detail • Salg og markedsføring fag, der interesserer dig mest. dannelser. spændende valgfag inden for netop de • Indkøb og logistik • Business to business re i erhvervslivet med en to-årig ”Det var spændende at Efter to år er du klar til at starte din karrie • Spedition siProfes t, demie rvsaka på Erhve • Revision elevplads. Du kan også vælge at læse videre se alle de andre fag. Jeg fik r. ønske • Advokat- eller lægesekretær du det, er det hvis , n sitetet istratio univer admin • Kontor og onshøjskolen eller meget mere indblik i de • Iværksætteri andre erhvervsuddannelser, Er EUX Business noget for dig? oner øjskolen eller

FAKTA – HVAD ER EUX BUSINESS?

18

livet. Du har drømme og ambiti EUX Business er for dig, der er sulten på e med indflydelse og ansvar. Du karrier en have gerne vil du og d, for din fremti til dig, og som gør dig klar til krav stiller der nelse, er vil gerne tage en uddan ss er dine muligheder åbne. Busine EUX erhvervslivet - også i udlandet. Med en

demiet, Professionsh Du kan også læse videre på Erhvervsaka for. En EUX Business hjælper dig er brænd du det, er det hvis , Universitetet vej. med at finde din egen


19


For nogle unge er en erhvervsuddannelse med boglige krav bare ikke en mulighed. Og for dem er den 100 procent arbejdsmarkedsfokuserede erhvervsgrunduddannelse EGU en fantastisk chance for alligevel at få bevis på deres færdigheder.

EGU FORTJE

:: Af Christina Qvistgaard :: EGU har alle muligheder for at fungere som en redningskrans for elever, der står på vippen til at falde helt ud af uddannelsessystemet, forklarer Sanne Krøyer, EGU vejleder på Produktionsskolen MultiCenter Syd i Nykøbing F, der samarbejder med elever og virksomheder omkring uddannelsen. Mange unge vil gerne i gang med en EGU, men i Guldborgsund Kommune har man valgt at lave et loft over antallet af elever, hvilket har resulteret i en venteliste. Og det er ærgerligt, fastslår vejlederen: ”De unge vil rigtig gerne den her uddannelse. Og den er god, fordi den handler om at klargøre dem til arbejdsmarkedet og til selvforsørgelse,” siger Sanne Krøyer. ”Jeg har lige lavet status i forbindelse med en årsrapport, og den viser at 10 ud af 10 elever har gennemført og er enten kommet videre i job, som ufaglært eller på skole, fx VUC. Så jeg så gerne, at der stod mere respekt omkring

Ringsted Produktionshøjskole

En anden vej til uddannelse

Vi er en anden vej til uddannelse for DIG, der har brug for at være aktiv og i gang på et af skolens værksteder. Her kræver vi ikke særlige karakterer, eller at DU er ekspert på forhånd! Men vi forventer, at DU er klar til at lære på nye måder i en række praktiske fag. Til gengæld kan DU forvente at værkstedslærerne er motiverede, engagerede og brænder for at lære DIG om faget i det værksted, som DU tilmelder dig. Ringsted produktionshøjskole er en skole, hvor du vil lære at styre rundt mellem alle de mange tilbud og valg, du står overfor. Formel og uformel vejledning er hjørnestenene i dette arbejde. Vi har en skole, hvor vi vægter såvel praktiske, teoretiske, sociale som demokratiske færdigheder, der er afgørende nødvendige for, at du kan vinde fodfæste i uddannelsesverden og på arbejdsmarkedet. Vejledning og forløbsplaner: Du bliver tilknyttet en linie/værksted, hvor du får en kontaktlærer /linielærer. Der er også en koordinerende vejleder, der vil hjælpe dig i dit afklaringsforløb på skolen. I et samarbejde afdækker du, din vejleder og kontaktlærer dine faglige, sociale og personlige kompetencer. Med dette udgangspunkt kan vi støtte dig i at lave realistiske mål, med udgangspunkt i dine ønsker, mål og forudsætninger.

www.rphs.dk Facebook: Ringsted Produktionshøjskole Kontakt: Forstander Troels Brandt 20 90 51 03, KUU vejleder Dorthe Leth 61 43 95 88 og Koordinerende Vejleder Fritze Tillisch 81 10 08 76

20


NER RESPEKT EGU fra politikernes side, for det synes jeg bestemt, den fortjener. Den medvirker til at skabe noget identitet og et værdigt liv for den enkelte.”

Praktiske opgaver Forskellen på EGU og en almen erhvervsuddannelse er, at eleverne bliver taget væk fra skolebænken og sendt direkte ud på arbejdsmarkedet gennem en praktikaftale. De unge, som er mellem 15-30 år når de starter, skal altså ikke igennem kampe med det boglige, der kan ende i kedelige nederlag. Her bliver eleverne i stedet mandsopdækket af en vejleder, der også yder assistance til arbejdsgiverne og får fingrene direkte ned i de praktiske opgaver. Mange administrative opgaver bliver klaret, så både elever og arbejdsgiver kan koncentrere sig om kerneopgaven: at lære de unge noget fagligt. Og arbejdsgiverne er glade for EGU, fortæller Sanne Krøyer. ”Vi har arbejdsgivere som gerne vil uddanne deres egen arbejdskraft, og der er EGU rigtig god. Jeg har været i gang her i 5 år, og vi er nået så langt nu, at arbejdsgiverne selv ringer.”

Med hænderne skruet rigtig godt på og kriblende fødder var Nicki en oplagt kandidat til en EGU. Han er ordblind, men har ellers alle forudsætninger for at kunne arbejde på lige fod med andre. ”Jeg var elev på produktionsskolen og var i gang med en masse praktisk tømrer-, maler- og snedkerarbejde, så det var oplagt at min EGU kom til at foregå her,” fortæller Nick, der officielt er tilknyttet produktionsskolens træværksted. ”Vi er i gang med at bygge ungdomsboliger, hvor vi laver alt fra bunden. Jeg er ikke i stand til at sidde stille, så det praktiske element er meget vigtigt for mig.”

En makker EGU glimrer også ved at fjerne de unge fra et offentligt system, de ikke har det bedste forhold til. Som EGU elev får man arbejdsgiverbetalt løn og skoleydelse, når man er i skole, og vejlederen bliver en makker, der står skulder ved skulder med eleverne. Og det har betydet meget for Nicki. ”Jeg har aldrig fået så meget støtte, som jeg gør nu og på den rigtige måde. Det er første gang, jeg har kunnet bruge en vejleder til noget,” siger han med tydelig reference til Sanne Krøyer. Nu drømmer Nicki om en fremtid, hvor han gennem praktisk arbejde kan hjælpe unge i samme situation, som han selv stod i for et par år siden. ”Jeg forstår jo mange af deres problemer,” uddyber han. ”Jeg føler, jeg har noget at bidrage med.”

Ikke i tvivl En af de elever EGU uddannelsen har sat en krog i, er 23-årige Nicki Andersen. Nicki var med egne ord på vej til at rode sig ud i noget mindre godt, da han fik tilbuddet om erhvervsgrunduddannelse. Så der blev ikke tøvet. ”Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der kunne være sket, hvis jeg ikke havde fået tilbuddet om EGU,” erklærer Nicki. ”Jeg var begyndt at træde lidt ved siden af, og der var for mange ting, som ikke passede sammen for mig. Så jeg var slet ikke i tvivl.”

KUN DET BEDSTE TIL DE BEDSTE Handelsgymnasiet er kendt for at kunne tiltrække de bedste elever, måske fordi vi har de bedste lærere. Eller de bedste faciliteter. Eller de bedste studieretninger. Eller måske fordi eleverne ved, at de får det bedste udgangspunkt for en karriere. En ting er i hvert fald sikkert – vi gør vores bedste, for at eleverne får indfriet deres ambitioner.

Vil du også have det bedste af det bedste, så læs mere på rhs.dk

21


Amels vej mod stjernerne Få 5 gode råd fra Amel, som gik på Teknisk Gymnasium som så mange andre drenge, men endte et sted som ganske få. Læs her om Amels vej mod stjernerne.

«

Altså dem på himlen. Amel fandt nemlig interesse for universets love og byggesten i gymnasiets fysikundervisning. I dag er han forsker på Niels Bohr Institutet. Amels undervisere, heriblandt Peter Rygaard Lassen, motiverede og udfordrede Amel på en måde, han havde brug for: ”Jeg havde længe vidst, at jeg enten ville noget inden for naturvidenskab eller teknik, men på HTX fandt jeg ud af, at jeg helst ville naturvidenskab og forskning.” Han fortsætter: ”I Peters matematiktimer havde vi emner, der lå uden for det normale pensum. Så da jeg senere stødte på emnerne på universitetet, kunne jeg genkende det. Jeg blev altså godt fagligt udfordret, og det har jeg taget med mig.”

Det var derfor til stor glæde for Peter, at hans tidligere elev kom tilbage til HTX og viste, hvor langt han er nået: ”Det er en glæde at se tidligere elever udfolde deres potentiale, og dejligt når en som Amel vender tilbage for at berige og inspirere vores nuværende elever,” siger Peter Rygaard Lassen. Det vil Amel hellere end gerne: ”Jeg har været meget glad for min tid her. Det har givet mig en god baggrund for videre studier. Derfor vil jeg rigtig gerne give noget tilbage og forsøge at opfordre nuværende elever til at overveje forskervejen som en mulighed, for de har et godt fagligt udgangspunkt herfra. Og der er masser af gåder, vi stadig ikke har løst, så fremtiden byder på mange muligheder.”

Vil gerne give noget tilbage

Vær nysgerrig – og lidt skeptisk

For nogle uger siden blev det så Amels tur til at stå på den anden side af katederet på Selandias Teknisk Gymnasium, da han for astronomiholdet holdt oplægget ”Himlenes Gåder”, der handlede om hans passion: moderne kosmologi, dens ubesvarede spørgsmål og faldgruber. Amel var en af de første elever, Lektor Peter Rygaard Lassen underviste i matematik. Han så tidligt et potentiale i den flittige elev, der i dag er i gang med sin ph.d.: ”Amel var en meget dygtig og interesseret elev. Det var derfor både et privilegium og en udfordring at undervise ham, for han sugede alt til sig, som man diskede op med fra katederet,” fortæller Peter.

Hvordan har vejen været fra HTX til en ph.d. i teoretisk fysik og kosmologi? Hvad skal der til for at nå så langt som Amel? Han giver nogle bud:

at få forældrene til at sende deres børn på teknisk skole. Men meget af det dårlige image skyldes mytedannelser og ikke mindst fokus på de helt forkerte ting, mener Pia Hegner. ”Der har været så meget snak om mangel på praktikpladser, som om det er hovedproblemet. Det er sjovt, at vi hele tiden taler om praktikpladsmangel, når også en fjerdedel af alle ansøgere bliver afvist på de videregående uddannelser!” påpeger teamlederen. ”Vi taler ikke ret meget om studiepladsmangel. Man skal ikke bare kritikløst gentage de myter, der er blevet blæst op af andre.”

at der er tegn på, at den nye erhvervsskolereform også kommer til at give en hjælpende hånd. ”Efter reformen starter de, der kommer direkte fra folkeskolen på Grundforløb 1 (GF1) med andre jævnaldrende. Før kunne det godt være overrumplende at starte på grundforløb med dem, der havde fået et kommunalt uddannelsespålæg. Det er sin sag for nogle, der kommer fra 9. klasse pludselig at stå ansigt til ansigt med nogle hærdebrede fyre med store tatoveringer og hang til mange smøger,” forklarer Pia Hegner.

• Vær nysgerrig. Nysgerrighed og vilje skal drive dig. • Vær ikke nervøs, hvis du ikke har 12-taller i alt. Hvis du har interessen og nysgerrigheden, så skal resten nok komme. • Arbejd hårdt. Det kommer du ikke uden om. • Opsøg udfordringerne. Også emnerne uden for pensum. Jeg så for eksempel mange foredrag på nettet. • Hav en vis skepsis over for de ting, du lærer. Du må godt stille spørgsmålstegn ved dogmer og teorier og udfordre dem lidt

... SUPERTANKEREN ER VENDT

fra side 9

22

En hjælpende hånd Indtil videre fortsætter vejlederne deres indsats både i UUV Køge Bugt og andre steder af landet. Og vejlederne kan glæde sig over,


Tillykke til studenterhuen

160 år

Du har helt sikkert bemærket dem. De skyder op ad jorden omkring juni måned og fylder gadebilledet med mangefarvede bånd og emblemer. Studenterhuen er kommet for at blive, men hvad betyder den hvide hat, der i år fejrer 160 års fødselsdag?

Studentereksamen: STX-huen har bordeauxrødt bånd. Den rød/ hvide farve symboliserer Dannebrog, ligesom standardkokarden med et kors symboliserer Dannebrogskorset. En orden, som studenterne i fordums tid fik tilladelse til at bære, og som stadig er den klassiske hues kendetegn.

I gamle dage var studenterhuen et privilegium for de få, og der var derfor også en hel del status forbundet med den bemærkelsesværdige hovedbeklædning. Da huen kom frem, var den et kendetegn for studenter fra det klassiske gymnasium (stx), som dengang var den eneste gymnasiale uddannelse i Danmark. I 1915 var der omkring 2600 elever i Danmark på stx. Det tal var i 2015 omkring 90.000. Den første studenterhue i Danmark var en sort hue med hvid sølvsnor. Den hvide hue blev indført omkring århundredeskiftet. I begyndelsen som en hue for piger, der i 1877 fik mulighed for at blive studenter ligesom deres jævnaldrende af modsatte køn. I starten af 1900 tallet havde mange studenter både en hue i hvid og i sort – en sommerhue og en vinterhue. Huen med det blå bånd opstod først i 1970’erne, da de tre andre gymnasiale uddannelser så dagens lys: hf, hhx og htx. På grund af huernes tidligere statussymbol blev den i studenteroprørets tid fra slutningen af 1960’erne anset for småborgerlig og mange valgte ikke at gå med dem. Først i 1980’erne begyndte huen igen at blive udbredt. Det er fortsat huen med det bordeauxfarvede bånd fra det almene gymnasium, der dominerer, når studentervognene kører gennem gaderne i sommermånederne. Fra omkring 1990 er der kommet et væld af huer til fra andre ungdomsuddannelser. Herunder kan du få overblik over nogle af de mest almindelige huer, der eksisterer i dag.

Sort hue: Som student fra STX kan man vælge at få en sort hue, selvom traditionen lyder, at det er klassisksproglige studenter eller studenter med mange fag på A-niveau, der bærer huen. Denne har også dannebrogskorset som standardkokarde. Handelsgymnasium: HHX-huen har kongeblåt bånd. Standardkokarden for denne hue er en Merkurstav, da Merkur er den romerske Gud for handel. Teknisk Gymnasium: HTX-huen er kendetegnet ved et marineblåt bånd, der kan se næsten sort ud på grund af den mørke farve. HTX-huens kokarde varierer fra skole til skole. EUX: Det nyeste skud på stammen i det danske huelandskab er EUX-huen. Den har gråt og bordeaux bånd og en kokarde med bogstaverne EUX. Højere Forberedelseseksamen: HF-huen har lyseblåt bånd og har ligesom den klassiske studenterhue Dannebrogskorset som standardkokarde. Handelsskolernes Grunduddannelse: Elever fra HG bærer hue med lilla bånd. Ligesom HHX-huen er kokarden typisk en Merkurstav.

Sorø Fri Fagskole ruster de unge til deres ungdomsuddannelser

GAMER MED LIV OG SJÆL

PASSION FOR GASTRONOMI

SLIP DEN INDRE DESIGNER FRI

UDVIKLENDE 10. KLASSE

Når passion for computerspil kan blive en levevej.

Til alle, der drømmer om en uddannelse inden for mad.

Til de kreative, der ønsker at arbejde med design.

Her bliver de unge rustet til ungdomsuddannelsen.

Sorø Fri Fagskole byder på et år med oplevelser, venner ... og parathed

Har du elever med interesse for en af de mange erhvervsuddannelser, inden for Mad & Gastronomi, Gamedesign eller Design? Vi byder på et kostskoleår, hvor de unge forberedes på faguddannelserne, samtidig med at de har det sjovt, knytter nye venskaber og udvikler sig. Tjek os ud på www.fagskole.nu

Telefon: 5783 0102 / Sorø Fri fagskole / Holbergsvej 7 / 4180 Sorø / mail@fagskole.nu / fagskole.nu

23


:: Fotos: Faaborgegnens efterskole ::

”Efterskolen former dig som menneske” Flere og flere unge vælger at gå på efterskole. Denne udvikling får både de unge og samfundet gavn af, mener efterskoleforsker. :: Af Signe Funding Therkildsen :: Du får mad, når du skal. Du møder til undervisningen. Du deltager i fastlagte aktiviteter. Og du kan ikke bare gå din vej eller sætte dig på tværs, hvis tingene ikke går din vej. Til gengæld får du masser af oplevelser og minder for livet. Velkommen til efterskolen – en succes, der vokser sig større år for år.

Efterskoler tiltrækker mange forskellige typer

Mange unge vælger at træde ind over dørtærsklen til en af landets 249 efterskoler. Helt præcist valgte 28.113 unge at gå på efterskole ved skoleårets start 2014/15. Det er en stigning på 710 elever i forhold til samme tidspunkt sidste år. Der er flere forklaringer på stigningen, mener Ulla Ambrosius, lektor på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter, der har studeret et efterskoleopholds effekt på de unge.

– skolen med de mange muligheder

Åbent Hus 19.januar 2017 www.nykat-gym.dk 24


”Det handler dels om, at efterskoler er mestre i at ’plante’ de unge om, så de ikke gror fast i vante omgivelser. Det kan være drenge, der gror fast foran computerskærmen eller piger, der gror fast i venindeflokken. Efterskolerne løsner op for det ensformige mønster,” siger Ulla Ambrosius. Og dels handler det om, at de unge og deres forældre, vægter efterskolernes mangfoldighed og fællesskab højt. Landets efterskoler har vidt forskellige profiler – alt fra eksempelvis idræt, cambridgeengelsk, innovation, musik, håndværksfag til IT & medie - og derfor tiltrækker de også vidt forskellige typer af unge. ”Efterskolerne bliver et samlingssted, hvor fællesskab er et centralt begreb, og hvor der er plads til forskellighed”.

også socialt og personligt. Alt sammen noget, der rykker ved deres modenhed, selvstændighed og afklaring”, siger Ulla Ambrosius. Hun forklarer, at mange unge starter på efterskole ud fra en individualistisk tilgang – enten fordi de vil blive bedre fodboldspiller, spille bedre guitar eller vil blive bedre til de boglige fag. ”Men når de slutter, siger mange, at den personlige og sociale udvikling har betydet mindst lige så meget som det faglige output. På efterskolen er der fokus på de værdier, som ligger gemt i livets rytmer og rutiner, og som, for de fleste mennesker, er trivielle hændelser i en travl hverdag. Med andre ord bliver fællesskab og holdånd en fast del af hverdagen på efterskolerne,” slutter Ulla Ambrosius.

Efterskolen afklarer de unge Ulla Ambrosius har foretaget en interviewundersøgelse om efterskolernes betydning blandt 70 tidligere efterskoleelever fra 20 forskellige efterskoler. Undersøgelsen viser, at unge i stigende grad bruger efterskoleopholdet til at styrke deres faglighed, inden de starter på ungdomsuddannelse. I undersøgelsen forklarer de unge, at efterskoleåret bruges til at blive afklaret i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Tal viser da også, at netop efterskoleelever efterfølgende sikrer den højeste gennemførselsprocent på ungdomsuddannelserne. ”Samfundet får også noget ud af, at de unge går på efterskole. Dels at de lærer at samarbejde og begå sig med andre mennesker, men også at de rent fagligt bliver styrket og mere afklarede. Det er en stor gevinst,” siger Ulla Ambrosius.

Samvær døgnet rundt rykker ved de unge Når tidligere efterskoleelever skal beskrive deres efterskoleophold, fortæller mange, at det har formet dem som hele mennesker. På en efterskole er der nemlig tid til at fokusere på både faglig, personlig og social udvikling. ”Skolerne kan arbejde med de unge på mange forskellige niveauer, når eleverne bor der. Ikke bare bliver de styrket fagligt, de rykker sig

FAKTA OM EFTERSKOLE

R

• Der er 250 efterskoler i Danmark. • Hvert år går mere end 27.000 unge på efterskole. • Et år på efterskole kost er typisk mellem 40.000 og 70.000 i egenbeta ling afhængig af skole og forældres indkomst. • Alle danske elever får støtte fra staten til et ophold. På efterskole.dk /pris kan du se, hvor meget det vil koste. • Efterskoler har også mul ighed for at give nedslag i egenbetalinge n til forældre, som har svært ved at betale hele beløbet. • Det er en stigning på 710 elever - eller 2,6 % - i forhold til samme tidspunkt sidste år. • Find din efterskole på efterskole.dk og bliv klogere allerede i dag.

25


SAMMEN åbner vi verden I erkendelse af at Slagelse nok er en stor uddannelsesby, men en lille by på verdenskortet, arbejder man stålsat på at gøre eleverne på Slagelse Gymnasium til gode demokratiske samfundsborgere – og ikke mindst verdensborgere. :: Af Christina Qvistgaard :: For en folkeskoleelev i Slagelse lyder udveksling til Kina måske som en by i Rusland. Men efter en tur til Riget i Midten sammen med andre af Slagelses spidser, kan rektor Iver Grunnet snart være klar til at sende de første elever af sted til High School Nr. 8 i Wenzhou. International elevudveksling er ikke et ukendt fænomen i Slagelse. Man har allerede etablerede partnerskaber i lande som USA, men Kina er dog indtil videre det mest eksotiske indslag på listen, fortæller rektor. ”Samarbejdsaftalen kom i stand, fordi Slagelse by har været i en proces med at skabe en venskabsaftale med Wenzhou. Jeg synes, det havde nogle spændende perspektiver, for Kina er jo en stor spiller, og vi har kinesisk på programmet,” forklarer Iver Grunnet, der dog samtidig kan fastslå, at mødet med det kinesiske system er en øjenåbner. ”Disciplin er jo meget fremherskende – og jeg synes bestemt ikke, vi skal helt derover. Vores måde at lære på herhjemme er med til at styrke samfundsborgerånden, og så må vores elever jo også gerne stille spørgsmål,” siger rektor og påpeger med et smil, at disciplinen godt måtte smitte bare en lille smule af.

Opfatter det bredt Det er dog ikke kun for disciplinens skyld, at de slagelseanske elever kan få glæde af en tur til Kina. Med lidt ekstra viden og forståelse om og for de forskelle, der kendetegner kinesernes måde at gøre forretning fra vores egen på, kan man rent karrieremæssigt komme langt. Og så ligger forståelse for andre kulturer og verden omkring os helt i tråd med Slagelse Gymnasiums motto: Sammen åbner vi verden. Et motto der ifølge rektor skal forstås både på de store linjer, men sandelig også på de lidt mindre. ”Jeg opfatter det meget bredt,” fortæller Iver Grunnet. ”Det åbenlyse er selvfølgelig, at vi kigger ud internationalt, men det handler også om at åbne blikket hos os alle for at se, at vi ikke alle er ens. Slagelse er en lille by, og derfor vil vi gerne give

26

eleverne mulighed for at lære om andre ting og åbne sig. De bliver bedre rustet til at klare sig i samfundet. Og når vores elever skal i gang med videregående uddannelser bliver det for manges vedkommende et andet sted, hvor de vil møde folk, der er meget anderledes end dem selv. Vi skal give dem et fundament, de kan starte ud med.” Rektor fortsætter: ”Det er vigtigt for den traditionelle danskhed, at vi får det internationale aspekt med. Vi kan ikke lukke os om Danmark eller vores lokalsamfund. Vi vil give vores elever byggeklodser til at lære at vise respekt for forskelligheder. Vi skal have en forståelse for andre mennesker.”

Et slag for de gymnasiale uddannelser De unge på Slagelse Gymnasium er altså sikret et vigtigt led i det, der bliver kaldt almen dannelse. De lærer at blive gode, tolerante og demokratiske samfundsborgere. Men det er ikke kun derfor man skal vælge en gymnasial uddannelse, understreger Iver Grunnet, som er lidt træt af konstante politiske uddannelsesreformer og udspil. ”Det er meget kortsigtet, hvad der foregår,” fastslår han. ”Fordi man indfører strengere adgangskrav til de gymnasiale uddannelser, betyder det jo ikke, at alle dem der pludselig ikke kan komme ind automatisk vil være tømrere eller glarmestre.” Uanset hvor gerne politikere og andre så en stor stigning i søgningen til erhvervsuddannelserne, vælger Iver Grunnet at slå et slag for de gymnasiale uddannelser: ”De giver det bedste grundlag for at skabe sig en tilværelse videre frem,” lyder det fra rektor. ”I det videregående uddannelsessystem skal man stort set have en gymnasial uddannelse til alt, så det er selvfølgelig et godt valg, hvis man vil den vej. Man får en faglig, social og personlig ballast.” ”Alt i alt er det vigtigste dog, at de unge får sig en uddannelse, som de synes er spændende, og som de trives med.”


HJERNEFITNESS Med kun en times ugentlig hjernetræning får unge væsentligt bedre selvværd, nattesøvn og koncentration. Det viser et pilotprojekt på et gymnasium i Odense, og resultaterne bakkes op af international forskning. Med 10 mio. kr. fra Nordea-fonden rulles metoden nu ud til 18 gymnasier og erhvervsskoler landet over.

Hjernetræning giver resultater på tre måneder På en række gymnasier, handelsskoler og erhvervsskoler rundt om i landet, vil der nu komme funktionel hjernetræning på de studerendes skema. Træningen skal styrke de studerendes evne til at præstere og trives i en hverdag, hvor boglige krav, forventninger og sociale relationer kan være en udfordring. Undersøgelser har vist, at op mod 50 procent af de unge føler sig stressede dagligt eller ofte, og man ved, at bl.a. trivsel har stor indflydelse på indlæring og fastholdelse. Med blot en times ugentlig hjernetræning i tre måneder kan unges trivsel forbedres markant. Træningen udfordrer deltagerne på tre parametre samtidig og får hjernen til at udvikle sig.

Træning af hjernen sammen med andre Hjernefitness foregår i grupper à 12-30 personer. Aktiviteterne er små spil og udfordringer, hvor kommunikation, samarbejde og højt humør er vigtige elementer i løsningen. Aktiviteterne indeholder bevægelse og tænkning samtidig med, at forskellig information og påvirkning udfordrer deltagernes koncentrationsevne. Træningen er en praktisk metode til træning af hjernen og den mentale trivsel hos den enkelte og mennesker imellem. Gitte Bargholt, rektor på Tietgen Handelsgymnasium, er initiativtager til projektet. For hende var det gode erfaringer fra et pilotforløb på skolen, som skabte interessen for at indarbejde træningen som en etableret del af dagligdagen. Projektet, der går under titlen ”Hjernetræning i ungdomsuddannelserne” gennemføres i samarbejde med 17 andre skoler.

Har du brug for et frisk pust?

giver unge nattesøvnen tilbage

”Vi har allerede gennemført et forløb med træningen på Tietgen Handelsgymnasium med rigtig gode resultater. Det bliver meget spændende at få træningen ind som en del af skolernes dagligdag,” udtaler Gitte Bargholt.

Hjernetræning på 18 danske skoler Nordea-fonden har med en støtte på knap 10 mio. kr. gjort, at projektet kan spredes til 18 skoler. ”Træningen er en sjov og social måde at styrke de unges robusthed og trivsel på. De unge er samfundets råstof. Derfor er vi stolte over at støtte spredning af hjernegymnastik over hele landet,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør for Nordea-fonden, som støtter gode liv. Udover Nordea-fonden medfinansierer Syddansk Universitet halvdelen af en ph.d. Forskere fra Syddansk Universitet følger projektet og skal gennem en ph.d. afdække træningens effekt. En af to vejledere på ph.d.-projektet Dr. Erin L. Beatty, lektor og ph.d. i kognitiv psykologi, udtaler: ”Projektet kommer til at skabe et unikt bidrag til studierne af hjernetræning ved at omfatte både bevægelse, tænkning og mental sundhed på samme tid.” De positive resultater fra Tiegten Handelsgymnasium skal nu evalueres for effekt på de 18 deltagende skoler.

EFTERLYSNING VI SØGER DIG, DER VIL ANDRE DET GODT

Danmarks eneste Fiskeriskole uddanner

• Fiskehandlere • Erhvervsfiskere • Havbruger Kontakt fiskeriskolen for mere information på tlf. 96 91 92 30

www.fiskeriskolen.dk

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Tag trappen på SOSU – Og gå hele vejen trin for trin! EN ENDELØS RÆKKE AF MULIGHEDER: Grundforløb 1, Grundforløb 2, EUX, Social- og sundhedshjælper, Social- og sundhedsassistent og Pædagogisk assistent Uddannelser på tværs af alder og kultur Rummelighed og faglig stolthed Hvor pædagogik og omsorg går hånd i hånd

SOSU Nykøbing F Vestensborg Allé 78 4800 Nykøbing F.

Telefon 54 85 38 00 Mail sosunyk@sosunyk.dk Web www.sosunyk.dk

27


Praktik i udlandet giver selvtillid og gode fremtidsudsigter Elever fra erhvervsuddannelserne på CELF i Nykøbing og Nakskov vælger i stigende grad at bruge 3-4 uger af deres grundforløb på praktikophold i udlandet. Og det er en rigtig god idé, fortæller projektchef Svend Erik Jessen. :: Af Christina Qvistgaard :: ”Det er ikke nødvendigvis nemt at få læreplads herhjemme. Men med et internationalt praktikophold i bagagen, har eleverne flere muligheder og fremstår som eftertragtet arbejdskraft,” forklarer projektchefen.

På CELF er man meget bevidst om, at de fleste elever vil komme til at arbejde i internationale miljøer, så ikke nok med at det korte praktikophold er en faglig gevinst, så får man også en masse personlige og sproglige kompetencer med hjem. ”Vi kan se eleverne vokser helt enormt,” fastslår Svend Erik Jessen, som har mulighed for at sende elever ud i hele EU-området. Tyskland, hvor man skriger på elever, er dog den helt store aftager i øjeblikket. ”Vores elever er dygtige og får ofte meget hurtigt meget ansvar. I modsætning til Tyskland starter de danske erhvervsskoleelever med et teoretisk forløb, så de har noget grundviden med sig, når de ankommer.” På CELF har man, i samarbejde med forskellige samarbejdspartnere, taget konsekvensen af de gode erfaringer i Tyskland og åbnet et kontor, der skal hjælpe og støtte de unge der tager turen i praktik. Udlandspraktikken generelt er blevet så stor en succes, at man har valgt at lade de 3 ugers praktik indgå som en tilrettelagt del af grundforløbene. De elever, der af den ene eller anden årsag vælger at blive hjemme, deltager i et særligt tilrettelagt forløb i mellemtiden.

Afklaring Rikke Jørgensen og Josefine Spandet Ethelberg, 22 år, er blandt de elever, CELF har sendt til Tyskland. De to kokkeelever brugte 3 uger på et stort spahotel og kom hjem med en masse oplevelser og erfaring. Og ikke mindst tilbud om læreplads.

» Faglig fordybelse

» Det bedste studiemiljø

» Kreativ udfoldelse

» Åbenhed og dialog

» www.vordingborg-gym.dk 28

»


EUH.DK EGÅ UNGDOMSHØJSKOLE

– højskolen tæt ved Aarhus

kunst og design sammenhold, fællesskab sporty, kreativ, teoretisk eller musikalsk

I E N R E L O K S J Ø H S M UNGDO E G I R Å 9 1 6 1 R O F K DANMAR UNGDOMSHØJSSKOLEN VED RIBE

lær dig selv bedre at kende sammen med andre sport, adventure og sundhed musik og sang 29


JEG SAVNER DIG… · · · ·

God startløn Fantastiske karrieremuligheder Mere end bare et arbejde Muligheden for at se verden

HVAD MERE VIL DU HA’?

Bliv min nye kollega i metalbranchen Se mere på metalkarriere.dk

30


«

For 19-årige Rikke, der tog afsted som ernæringsassistentelev, betød opholdet også et skifte til kokkeuddannelsen. ”Jeg fik en masse selvtillid og fandt ud af, hvor jeg hører til i et køkken. For mig er der flere muligheder som kok,” fortæller Rikke. Josefine er helt enig: ”Tiden i Tyskland gav en masse selvtillid, og man blev virkelig vant til hårdt arbejde. Lige pludselig var det fra 10-22 med en pause midt på dagen. Man fik udfordret sig selv. De tror på, at man gør det godt, så man får en masse ansvar fra starten af. Og vi behandlede det jo som en arbejdsplads.” De to piger understreger, at man skal være klar på, at det kan være hårdt, men det giver en robusthed, der er en god ballast senere. Fx oplevede kokkeeleverne at få 1,5 kg tomater, de havde brugt flere timer på at skære, smidt ud. ”Så lærte man det,” griner de.

Man skal bare gøre det

FAKTA – PIU

Det er ikke kun de helt traditionelle af Zealand Learning Mobility ”Jeg vil gerne ud og se, hvordan man gør Elevernes praktikophold er arrangeret håndværksfag, der har mulighed for ler, som samarbejder om at rvssko erhve 7 af rtium konso et er som andre steder, og så tror jeg også, det er godt at drage nytte af den internationale er til udlandet. Opholdene sende erhvervsskoleelever 3-4 uger at have på sit CV,” fastslog hun. ”Vi ved ikke . erfaring. På CELF i Nykøbing Falster mmet progra us+ Erasm finansieret af EU midler via endnu, hvilken butik eller familie, vi skal være glædede 14 hg business elever sig i hos, men vi har lavet et interview om, hvad vi slutningen af januar til en oplevelse kunne tænke os. Så det bliver en stor oplevelse. Jeg har altid gerne ville for livet. Eleverne drog i marts 3 uger til Brighton i England for at læse i udlandet i et års tid, og det her kan måske blive starten på det.” arbejde i lokale butikker og snuse til engelsk kultur og sprog. Kimberly Eve Frimann Flindt-Petersen og Trine Nielsen var i fuld Faglig og personlig gevinst sving med forberedelserne til afrejsen, og nerverne var begyndt at Holdets underviser Elsebeth Dalby rejste med til England og blev melde sig hos især Trine. hos eleverne den første uges tid. Men derefter skulle de være parate ”Det har været svært for mig at tage mig sammen. Det er lidt en til at klare sig selv. For underviseren er der slet ingen tvivl om det kamp og en udfordring,” fortalte den 22-årige HG elev, som dog faglige og personlige udbytte af praktikopholdet. ikke havde tænkt sig at give op. ”Jeg tvivler på mit engelske, men ”De får en masse oplevelser – nogle af dem skal flyve for første jeg sagde det, som det er, da jeg blev interviewet, og det blev gang, og jeg kan også mærke til eksamen, at de der har været af positivt modtaget. Så jeg har egentlig allerede rykket mig, inden jeg sted rykker sig rigtig meget sprogligt,” fortæller hun. ”Eleverne skal tager afsted. Jeg tror, det handler om, at man bare skal gøre det, selv stå for forsikring og pas, men projektet betaler for rejseomkostselvom man er usikker.” 18-årige Kimberly så frem til en oplevelse ninger, ophold og tilskud til kostpenge.” ud over det sædvanlige.

ELEVPLADS ELLER VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? Med eux kombinerer du din erhvervs uddannelse med en gymnasial eksamen. Den giver dig direkte adgang til både spændende elevpladser og til videregående uddannelser, så alle muligheder er åbne, når du skal videre med næste step i karrieren.

Se de retninger, du kan vælge mellem på rhs.dk

31


Vild med ROBOTTER Christoffer Müller går i 2.g på Roskilde Tekniske Gymnasium. Lige nu har han ekstra travlt, fordi han er med på det første danske robotlandshold. Til marts deltager holdet i en stor, international robotkonkurrence, der afholdes i Nevada, USA. De skal bygge en robot, der kan køre og løse opgaver på en forhindringsbane.

I efteråret 2015 skrev Christoffer Müller en ansøgning om at komme med på det første danske robotlandshold, og han slap igennem nåleøjet. Nu er han på et hold med 12 unge fra htx- og stxelever fra hele landet, hvor de fleste af dem er optaget på talentprogrammet på Akademiet for Talentfulde Unge. Frem til slutningen af marts har holdet til opgave at få ledninger, hjul og computersoftware til at spille sammen, så de har en robot, der kan løse en masse opgaver. ”Første gang vi skulle køre med robotten, kørte den den forkerte vej. Så handler det om at finde ud af, hvor fejlen er, og sådan er hele processen. Vi arbejder os frem og får det til at lykkedes, og det er en fed proces,” siger Christoffer. Christoffer er 17 år, og hans indstilling er, at alt kan læres, når bare man går 100 % ind i det. Alt gearet til at lave robotten har de fået af den store robotvirksomhed, Universal Robots, og det er svært at arbejde, men samtidigt også sjovt og spændende.

Samarbejdsøvelse Ud over al teknikken som skal læres, så er hele processen også en øvelse i samarbejde. Eleverne på landsholdet kommer fra forskellige steder i Danmark og mødes 2 gange om ugen for at arbejde på

UDDANNELSESBOGEN – for unge med særlige behov

På gaden nu!

robotten. Christoffer forklarer, at det stiller krav til holdet, som ikke kendte hinanden, inden de mødtes om robotprojektet: ”I undervisningen på htx løser vi opgaver og samarbejder i grupper, og derfor har jeg nemt ved at gå ind og være med på holdet. Samtidig skal der jo tages hensyn til hinanden, for de fleste af os har også et arbejde og fritidsaktiviteter. Vi er gode til at få det til at gå op.”

Lange dage Holdet arbejder på robotten på Fab Lab i København, som er et kreativt, højteknologisk værksted. For Christoffer giver det nogle lange dage, fordi det foregår efter den daglige undervisning på htx og i weekenderne. ”Det er frem og tilbage til København mindst to gange om ugen. Ved siden af undervisningen og lektierne som jo selvfølgelig skal laves og afleveres. Jeg har fået fantastisk opbakning fra mine undervisere på htx her i Roskilde. De støtter og opmuntrer mig

Park Tronsø

7 vej 40 ·

200 Grin

f. 75 3 dsted · tl

2 07 22

· tronsø

k skolen.d

NYT I 2017 • Oplysninger om gymnasier og andre ungdomsuddannelser med specielle forløb • Job- og karrieremuligheder efter endt STU-forløb

UDDANNELSESBOGEN 2017 – FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV – et godt redskab til at få et overblik over lovgivningen og de mange tilbud.

BOGEN INDEHOLDER BL.A. • en oversigt over ungdomsuddannelser for unge med særlige behov

BESTIL BOGEN PÅ UA.DK

• beskrivelser af procedurer, rettigheder og pligter • en beskrivelse af målgruppen •

en grafisk oversigt over det danske uddannelsessystem

• et eksempel på uddannelsesplanen • en beskrivelse af kompetencepapiret • beskrivelser af EGU, KUU, FVU og TAMU • ... og meget andet relevant information i et let og forståeligt sprog.

» ua.dk

32

ig valg et naturl vej skole og g raktisk fa p i n fr ordan e n er en v mtiden le h e o å fr k p S m e ø o Trons ysgerrig uanset , n e r b e ø r rl e e, d sskole. kan fo for ung erhverv annelse n d e d å u s p r m e o ie ell til ungd gymnas re på et sk al væ nde er følge rvslinje: n tilbyd le o k m Erhve S o ø s s r e ll e Tron , e s las ed 10. k • Auto linjer m • Tek nik g ru b d n • La omi • Gok art gastron elser og v le p o , e ian • Turism Equestr : Tronsø je n li te s • He Hus l Å b e nt l. 11–15 es dag k skolen ti e rn s le g o o k Kom å efters mber p 25. septe


100% og er fleksible, og det gør at jeg kan få denne unikke oplevelse og chance,” siger Christoffer. Pædagogisk leder på Roskilde Tekniske Gymnasium Mads S. B. Pedersen forklarer, at kravene til Christoffer er de samme som alle andre elever. Han skal lave de samme opgaver og gå til de samme

RETTOBOR

eksaminer, som alle de andre elever. ”Som skole giver vi selvfølgelig et talent som Christoffer mulighed for at forfølge denne chance. Vi hjælper ham ved fx at give ham fri til at tage de kursusdage, der er forbundet med projektet. Christoffers deltagelse i denne konkurrence er også en fordel for skolen, fordi han kommer tilbage til sine klassekammerater med en masse viden og inspiration, som han gerne deler ud af,” siger Mads.

ROBOTTER

Konkurrencen i USA I slutningen af marts tager landsholdet afsted til Nevada med deres robot, joystick og computere. Her skal holdet konkurrere mod mange tusind andre unge fra hele verdenen. Klarer de sig godt, kvalificerer de sig til finalen lige inden sommerferien. Der skal benhårde prioriteringer til for at få det hele til at gå op: ”Hvis vi kvalificerer os til finalerne blandt de mange tusinde deltagere, så skal vi afsted lige op til eksamen. Der bliver nok ikke meget søvn, men det gør heller ikke så meget, for det her er en oplevelse og en mulighed, jeg ikke får igen,” forklarer en forventningsfuld Christoffer.

Har du ikke gennemført en ungdomsuddannelse? Ved du ikke hvad du skal efter sommerferien? Er du under 25?

Ikke kun en efterskole...

Det handler om dig! Et ophold på PFFU gør dig klar til uddannelse

8. 9. og 10 klasse

ERHVERVSEFTERSKOLEN

hvor håndværk, kreativitet og faglighed går hånd i hånd

www.borremose.dk Telefon 9865 6044

Produktionsskolen er en anden og mere praktisk vej til en ungdomsuddannelse. Vi tager udgangspunkt i dig og dine behov, og giver dig mulighed for at blive afklaret i forhold til din kommende ungdoms uddannelse. Vi kan bl.a. gøre dig klar til grundforløb 2 på de tekniske skoler og SOSU. Du har mulighed for at få undervisning i dansk og matematik. Se mere på: www.pffu.dk, hvor du bl.a. kan høre, hvad tidligere elever har fået ud af deres forløb på produktionsskolen. Eller ring på 3038 7718. Vi er også en del af KUU. Bliv inspireret på www.kuunord.dk

Produktionsskolen Frederikssund Foruddannelsescenter

33


Hvad skal DU ef

Er du i tvivl om, hvad du skal efter folkeskolen? Vidste du, at du på Selandia nu får endnu flere muligheder? Læs her hvordan.

Der er sindssygt mange valgmuligheder, når du er færdig med 9. og 10. klasse. Faktisk så mange, at det kan være svært at overskue. Sådan var det også for Emma og Kenneth. De fortæller her, hvordan de fandt deres drømmeuddannelse.

Jeg var også i tvivl ”Jeg har egentlig altid været ret dygtig i skolen, og jeg har også altid elsket at være ude i naturen, og derfor var det svært for mig at finde den rigtige uddannelse. I lang tid troede jeg, at jeg skulle uddanne mig til veterinærsygeplejerske, men da jeg havde været på brobygning på Selandias Landbrugs- & Gartnerskole, gik det op for mig, at det var det helt rigtige sted for mig at starte,” fortæller 18-årige Emma Ahrens Jespersen, der i dag går på Selandias Landbrugs- & Gartnerskole. Hun fortsætter: ”Jeg startede egentlig som anlægsgartner, men fordi man nu - som noget nyt på Selandia – har et grundforløb, hvor man få prøver kræfter med flere forskellige ting, var det også nemmere at vælge den rigtige uddannelse. Og det var faktisk sådan, at jeg fandt min drømmeuddannelse, som er landmand. Jeg er bare vild med arbejdet som landmand. Alle vender sig også om efter mig, når jeg kører traktor, for det er åbenbart et sjældent syn, at en langhåret blondine kører i store maskiner. Men jeg er vild med det.”

Australien, den drøm kan gå i opfyldelse her 17-årige Kenneth Kim Clausen har fundet en anderledes, men ret sikker uddannelsesvej. Før han overhovedet startede på Selandias Landbrugs- & Gartnerskole havde han nemlig en underskrift på en praktikplads.

EUX EUD ERHVERVSUDDANNELSE PÅ EUC SJÆLLAND

HÅND ÆRK

WWW.EUCSJ.DK 34

+

STUDENT

FREMTID FOR KLOGE HÆNDER


ter folkeskolen? ”Da jeg gik i folkeskole var jeg i praktik på Borreby herregård ved Skælskør, hvor jeg efterfølgende fik et fritidsjob. Jeg gav den virkelig en skalle, så de kunne se, hvad jeg duede til. Det virkede åbenbart, for jeg fik en uddannelseskontrakt på plads og startede på jordbrugsmaskinfører-uddannelsen på Selandia. Det gav mig virkelig en tryg følelse, at jeg vidste, at var jeg ikke glad for det, så kunne jeg skifte retning uden at starte forfra,” fortæller Kenneth Kim Clausen. Han forsætter: ”En af grundene til at jeg startede på Selandia, var også fordi, man har en mulighed for at komme i praktik i udlandet. Jeg vil så gerne tage noget af min praktik i Australien. Det er en oplevelse for livet, og det vil give mig bedre jobmuligheder, når jeg er færdiguddannet. Hvis jeg skal give et godt råd til andre, der skal vælge uddannelse, så følg dit hjertet og gør det, du drømmer om. Både Emma og jeg var også i tvivl, men nu har vi fundet vores drømmeuddannelse.”

Få et hurtigt overblik På Selandia kan du starte inden for tre forskellige områder på vores erhvervsuddannelser: • Kontor, handel og forretningsservice • Fødevarer, jordbrug og oplevelser • Teknologi, byggeri og transport Inden for hvert område kan du vælge forskellige fagretninger, som introducerer dig til forskellige uddannelser.

Få et fedt år på Nysted Efterskole Nysted Efterskole er en praktisk efterskole, der retter sig mod dig, der ønsker at gå i skole på en anden måde. Vil du være tømrer, sundhedshjælper, skovarbejder, mekaniker eller andet håndværk, og har du måske lidt svært ved de boglige fag, så er Nysted Efterskole nok lige noget for dig! Skolens værksteder og bygninger ligger på et 30 tønder land stort område. Værkstederne er fordelt i moduler, så du har mulighed for at prøve kræfter med flere gennem dit år på efterskolen. Hvis du ønsker at tilmelde dig skolen, skal du kontakte skolen. Der er mulighed for at komme på besøg.

Nysted Efterskole · Skansevej 22 · 4880 Nysted Tlf: 5487 1178 · info@nysted-efterskole.dk

nysted-efterskole.dk 35


KUU

Det her tilbud har manglet

Den nye korte kombinerede ungdomsuddannelse har kørt siden august 2015. Og de første erfaringer viser, at man får rykket nogle unge, som måske ellers ville være blevet tabt, rigtig langt. Korsør Produktionshøjskole er en af de skoler, der står for KUU i de vestsjællandske område. Og her er det en flok glade unge, man får gennem dørene hver dag :: Af Christina Qvistgaard :: En lun aprilsol kan lokke smilet frem hos de fleste. Men det er ikke kun derfor, der er kort mellem de glade ansigter på KUU i Korsør. Mange af eleverne føler, at de for første gang er havnet det rigtige sted, fortæller uddannelsesleder Katrine Larsen. ”Der er rigtig mange krav til de unge i dag, og de bliver hele tiden pressede,” fortæller uddannelseslederen. ”Det her er et godt sted at få lidt ro på og finde sig selv.” Den korte kombinerede ungdomsuddannelse eller KUU er en 2-årig beskæftigelsesrettet uddannelse, som er kompetencegivende inden for forskellige områder. Eleverne vil kunne forlade uddannelsen med titlen erhvervsassistent inden for deres valgte område. Ikke alle uddannelsessteder tilbyder alle de linjer som KUU indbefatter. Linjerne er generelt valgt ud fra, hvad man har tænkt, der er behov for i det geografiske område. Målgruppen bliver mere og mere defineret i takt med, at den nye uddannelse finder sine ben, men umiddelbart skal den hjælpe de unge som ikke er uddannelsesparate, uddyber Katrine Larsen. ”Målgruppen er unge som ikke har forudsætning for at starte på en regulær ungdomsuddannelse pga. fx sociale eller psykiske udfordringer. Vi har også elever med diagnoser eller unge som har haft en dårlige skoletid med boglige udfordringer,” forklarer hun.

Forskellen er motivationen Linda Madsen og Kenni Pedersen er to af eleverne på KUU på Korsør Produktionshøjskole. Her fortæller de med egne ord om deres oplevelser:

FOR SKILLED HANDS ONLY BLIV TØMRER … eller vælg en af de 43 andre erhvervsuddannelser, der matcher dit talent og dine drømme. Kom til infoaften på NEXT og hør mere. FIND TID OG STED PÅ NEXTKBH.DK

36

Kenni Pedersen, 20 år, elev på IT og Medielinjen. Drøm: kameramand Jeg startede som elev på Korsør Produktionshøjskole i 2015, og det nød jeg. Jeg gik der i 12 måneder og blev helt grebet af foto- og videoproduktion, men jeg kunne ikke overskue tanken om at skulle på skolebænken. KUU var lige gået i gang, og så fik jeg muligheden. Her kunne jeg lære på den praktiske måde uden at sidde med snuden i en bog. Jeg synes, det har været megafedt! Jeg har et godt forhold til alle, og jeg synes, vi har et godt sammenhold. Det er let at snakke med lærere og vejledere.


For mig var de sidste år i folkeskolen et helvede. Jeg følte mig udsat, fordi lærerne gerne ville udvikle mine boglige sider, men jeg kunne ikke leve op til forventningerne, så det gik ned ad bakke for mig. Her er jeg til gengæld havnet på den rette hylde. Det er lige før, jeg springer ud af sengen om morgenen, så glad er jeg for at skulle i gang med dagen. Det er fantastisk. Forskellen er, at jeg er motiveret. Jeg er glad. Jeg ser frem til dagen – og til at være sammen med de andre. Jeg har fundet ud af, at man skal få det bedste ud af dagen, og se på det positive i stedet for at vade rundt i det negative. Man lærer så meget her. I løbet af vores forløb her kommer vi også på en slags brobygning på erhvervsskolen, og det er rigtig godt. Man får mulighed for at fade ind på erhvervsuddannelse eller man kan gå ud i job. Nu skal jeg snart i praktik. Så jeg er i fuld gang med at lede efter en 4 eller 8-ugers praktikplads. Meget gerne som kameramand.

Linda Madsen, 21 år, elev på Servicelinjen. Drøm: butiksmedarbejder Jeg er begyndt her, fordi jeg gik i 2 år og var tilknyttet jobcentret. Jeg sagde til dem, at jeg gerne ville i gang med noget, så de fandt den her uddannelse til mig. Indtil videre har det overgået alle mine forventninger. For mig har det altid været et problem fx at komme til tiden, men nu tager jeg mig selv mere seriøst, og så hjælper det også, at folk er glade. Her har jeg oplevet et godt sammenhold, og så har jeg lært noget. Det er en god uddannelse, hvis man har noget med i bagagen. Man bliver ikke stemplet, for andre har det på samme måde. Jeg har kun gået i folkeskole indtil nu. Siden kom jeg på kontanthjælp og blev sendt i aktivering. Nogle synes, det er fedt, men det blev for meget for mig. Jeg ville gerne videre. Nu er jeg motiveret, og jeg får en masse hjælp fx i form af psykologstøtte. Jeg vil godt have en uddannelse. Jeg vil ikke være bums og have det stempel siddende på mig. Når man er på kontanthjælp, har man ingen muligheder, og man kommer i aktivering hele tiden. Folk skal komme i gang. Sådan et sted som her bliver der holdt lidt øje med en, og der bliver taget højde for, at man har nogle vanskeligheder. Jeg kunne godt tænke mig at komme ud og stå i en butik og hjælpe folk. Give en god service. Allerhelst i en sko- eller tøjbutik.”

Undervisning på erhvervsskole Selvom KUU er en erhvervsrettet uddannelse, bliver der gjort meget for også at gøre eleverne mere uddannelsesparate. Fx skal de, der kan op på D-niveau i dansk og matematik med henblik på, at de på sigt evt. kan starte på en erhvervsuddannelse. Af samme årsag har eleverne fagmoduler på erhvervsskolen. side 62 ”Det kræver meget af dem at skulle ud og prøve noget nyt,”

»

Rågelund Efterskole

- en efterskole for ordblinde unge Her finder du hjælp til at læse og skrive En styrket selvtillid og et varmt fællesskab. Rågelundvej 179 5240 Odense NØ Tlf: 6595 1386

www.raagelund.dk raagelund@mail.dk

37


Hils din mor og far og sig vi mangler faglærte Siden krisen er der i Danmark forsvundet tusindvis af ufaglærte arbejdspladser, og de kommer ikke tilbage. Samtidig viser nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at vi i Danmark kommer til at mangle omkring 70.000 med en faglært uddannelse i 2025. Vi kommer også til at mangle folk med korte og mellemlange videregående uddannelser. Modsat er der udsigt til, at vi vil have et overskud af ufaglærte, dvs. dem, der kun har en grundskoleuddannelse med sig, men vi vil også have et overskud af personer, der kun har en gymnasial uddannelse. :: Af Mie Dalskov Pihl, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd :: Mangel på arbejdskraft med de rette kvalifikationer kan få stor betydning for hele samfundsøkonomien, da det blandt andet begrænser virksomhedernes vækst. Samtidig går det også udover erhvervslivets muligheder for at omstille sig til ny teknologi.

Et godt afsæt for stabilt arbejdsliv Der tegner sig således dystre skyer over vores samfundsøkonomi, hvis vi ikke øger uddannelsesindsatsen, og det er især på det faglærte område. Der er blandt andet behov for en erkendelse af, at det at få en faglært uddannelse i Danmark er et rigtigt godt afsæt for et stabilt arbejdsliv, der også giver bonus i baglommen. Det er ikke kun advokater, dataloger og ingeniører, Danmark har brug for. Det er faktisk i langt højere grad blandt snedkere, murere og SOSU-assistenter, at man vil se mangel på arbejdskraft. Når man ser på den samfundsøkonomiske investering det er at give unge mennesker en uddannelse, så er der milliongevinster af alle de erhvervskompetencegivende uddannelser, dvs. fra erhvervsuddannelserne til universitetsuddannelserne. Dykker man ned i tallene, så kan man faktisk finde flere erhvervsuddannelser, der på livsindkomsten matcher lange videregående uddannelser. Samtidig ved vi, at erhvervsuddannelserne er de eneste uddannelser, der er en overskudsforretning fra den dag, man står med uddannelsesbeviset i hånden.

38

Fremtidens arbejdsmarked viser, at det kun vil gøre erhvervsuddannelserne til en endnu bedre forretning – både for den enkelte, men også for samfundet.

En erhvervsuddannelse kan stå alene Det handler ikke kun om, at vi skal klæde flere unge bedre på til at tage en erhvervsuddannelse. Det handler også om, at vi skal have vendt mønsteret med, at næsten 4 ud af 5 elever i en afgangsklasse vælger den gymnasiale vej. De nyligt offentliggjorte tal for de unges førstevalg viser endnu ingen vending, og vi kan derfor kun håbe på, at tallene fremover bliver bedre end de seneste års tal, der har vist, at blot 18 procent af eleverne har erhvervsuddannelserne, som deres foretrukne valg efter grundskolen. Hvis vi skal være med til at sikre vækst og velstand i samfundet de kommende år, så er det afgørende, at vi får vendt flere unges blik mod erhvervsuddannelserne. Det er gode uddannelser. De giver et godt solidt arbejdsliv, og der er mulighed for at læse videre, hvis man har mod på mere efterfølgende. Omvendt glemmer mange – og måske især forældregenerationen – at en gymnasial uddannelse ikke i sig selv giver adgang til arbejdsmarkedet. Måske er det ikke det rigtige for så mange unge, som i dag vælger studenterhuen frem for svendebrevet, at vælge en ungdomsuddannelse, der kræver, at der skal læses 2, 3, 4 eller 7 år mere. Studenterhuen i sig selv har ikke nogen værdi på arbejdsmarkedet. Den kan ikke stå alene. Det kan en erhvervsuddannelse, og det er der måske nogle forældre, og unge, der overser.


Vil du være en superhelt?

Hos Volvo Trucks og vores forhandlernetværk er det vores medarbejdere, der gør en forskel og sikrer vores succes på markedet. Vi ønsker at være det oplagte valg som arbejdsgiver, og stræber efter at skabe et godt arbejdsmiljø med udviklende arbejdsopgaver. Volvo-ånden fornemmes tydeligt i vores kultur og handler lige så meget om at få sine ideer igennem, som at trives i sit arbejde, eller have mulighed for at gøre karriere i koncernen, lokalt eller globalt. Vi er altid på udkig efter talentfulde og hårdtarbejdende superhelte, og uddanner løbende lastvognmekanikerlærlinge og reservedelselever. Vil du vide mere om vores uddannelser, kan du kontakte en af vores autoriserede forhandlere. Find den nærmeste forhandler på: www.volvotrucks.dk/forhandlere Scan koden og se om du kan identificere dig med nogle af vores superhelte!

39


OPHOLD PÅ FRI FAGSKOLE Efter en smagsprøve på forskellige tekniske erhvervsuddannelser kombineret med praktisk matematikundervisning, erhvervspraktikker og kostskolefællesskab på en fri fagskole, blev det tydeligt, at Ronnie vil være smed. Ronnie er 16 år, da han starter på TronsøSkolen, som er en Fri Fagskole, der ligger i Grindsted. Han har taget sin 9. klasse prøve fra en lokal folkeskole på Horsensegnen og er ikke erklæret uddannelsesparat og ved ikke rigtigt, hvad han vil. Jo, han vil bruge sine hænder og er derfor vejledt til Tek10 i Vejle, da han måske gerne vil være mekaniker eller i Forsvaret. Han bokser med store boglige udfordringer - dansk og matematik skal forbedres væsentligt, hvis han skal starte på en erhvervsskole. Problemet er, at han slet ikke har lyst til at gå mere i skole - han er meget, meget skoletræt. Derfor er løsningen at gå på erhvervslinjen, Parat til teknik, hvor der ikke er ”mere af det samme” i form af danske stile, ligninger og tavleundervisning.

Undervisning med mening På den frie fagskole får han hurtigt gode venner og bliver glad for den meget praktiske tilgang til undervisningen. I 15 lektioner om ugen har han praktisk håndværksorienteret undervisning i værkstedet, men skal først tage et §26bevis for at færdes på værkstedet, men det består han fint. Han er rigtig glad for sit §26 sikkerhedsbevis, som han mener, er det første bevis, han har kunne bruge til noget!

Praktik giver blod på tanden i de boglige fag Frie Fagskoler har en målrettet erhvervstilgang og et ambitiøst

En anden vej til uddannelse.. Vi er Lolland Falsters største produktionsskole. Her kan du blive uddannelsesafklaret, uddannelsesforberedt og vi tilbyder også lærepladser, så du kan gå hele vejen.

Vi kan tilbyde følgende værksteder som produktionsskole: Træ Metal og auto Køkken Kreativ Pedel & Service International Cykel, knallert, scooter Musik Café & Galleri Derudover tilbyder vi: KUU: Den kombinerede ungdomsuddannelse EGU: Erhvervsgrunduddannelse PBE: Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse

SVENDBORG SØFARTSSKOLE Med kurs mod styrmand og maskinmester HF-Søfart (3 år) Skibsassistent (20 uger)

STCW-kurser Grundkursus i røgdykning Genopfriskning af røgdykning Brandleder Brandbekæmpelse for skibsofficerer Søsikkerhed

MultiCenter Syd Eggertsvej 2 - 4800 Nyk. Falster Tlf: 5485 1155 multicentersyd.dk & find os også på Facebook

40

Overgade 6, 5700 Svendborg Tlf: 62210484 · info@svesoef.dk

www.svesoef.dk


ledte Ronnie frem til at blive smed samarbejde med et bredt netværk af virksomheder, så praktik er en vigtig del af kurset. Ronnie er meget glad, da han skal i praktik som mekaniker i den første praktikperiode, for han er stadig ikke sikker på, om det er det, han vil være. Men nu kan han få prøvet det af! Efter den første praktik ved han mere om, hvad det indebærer at skulle arbejde en hel dag fysisk. Han har også indset, at han skal kunne læse meget bedre, da der indgår en del læsning i manualer og en del regning og fysik, når det handler om moderne biler. Derfor skal den bare have en skalle på den boglige front, mener Ronnie. Og det er der netop mulighed for Frie Fagskoler, hvor elever på de erhvervsrettede kurser kan få enkeltfagsundervisning i dansk og matematik og dermed gå til prøve og følgende blive optaget direkte på erhvervsskolen. Det danskfaglige bliver langsomt bedre, og matematikken går stærkt fremad for Ronnie. Især når undervisningen foregår i små hold, og når han bagefter kan gå direkte ind i værkstedet og bruge det, føles det helt godt igen at kaste sig over det boglige. Bare det ikke er for mange timer af gangen! Næste praktik er som elektriker, og det er slet ikke ham. Men så fik han prøvet det, som han siger.

Undervisning på erhvervsskolen Frie Fagskoler arbejder sammen med både erhvervsliv og erhvervsskoler, og den lokale erhvervsskole tilbyder specialiserede forløb, som eleverne på tekniklinjen deltager i.

»

BL A N D T DE G Y M N A SI ER M E D DE T H Ø JE S T E GE N N E M S N IT

Ingeniør, læge, arkitekt, dyrlæge, journalist, psykolog, officer, jurist, laborant, økonom, multimediedesigner, sygeplejerske, folkeskolelærer eller tandlæge.

Du kan blive lige, hvad du drømmer om. Teknisk Gymnasium og Handelsgymnasium.

41


«

I den forlagte undervisning på erhvervsskolen får Ronnie lov til at pille topstykket af en motor og rode med ventiler, pumper og lejer og forsøge at samle det hele igen under kyndig vejledning. Der er nogle muligheder for at prøve ting af, som ikke findes på TronsøSkolen, så derfor er Ronnie vild med den forlagte undervisning på Syddansk Erhvervsskole.

Efterhånden som skoleåret går på hæld, føler Ronnie sig mere og mere parat til at starte på en uddannelse.

Mere moden og ansvarsbevidst En bonus er også, at han er blevet meget bedre til at holde styr på sin økonomi. Så meget styr, at han mener, han har råd til en bil på lærlingeløn, når han bliver 18, for han kan jo selv fikse den i kraft af alt det, han har lært på den frie fagskole. Fremtiden ser noget lysere ud nu. Som kronen på værket bliver han også kåret som ”Årets sødeste dreng” af sine kammerater på skolen. Det giver en rank ryg at gå ud i verden med.

Det fedeste er at svejse Efter lidt overvejelse finder han ud af, at han gerne vil være smed efter til sidst at have været i praktik hos Brdr. Plauborg. Han lærte at svejse på TronsøSkolen, og det, synes han, er det fedeste. Så det bliver den vej, han vælger, selv om han til en start troede, han egentlig ville være mekaniker eller skulle i Forsvaret. Når han har gennemført grundforløbet, er der nemlig også en læreplads til ham hos Brdr. Plauborg. Han melder sig til erhvervsskolen Learnmark i Horsens, gennemfører sit grundforløb og er nu i lære som smed hos Brdr. Plagborg i Vejle, og han kører nu frem og tilbage i egen bil.

En anden vej til uddannelse Produktionshøjskolen Klemmenstrupgård • Arbejd praktisk, mens du lærer • Bliv klogere på dig selv og din fremtid

• Gå på skolen i op til 1 år • Skoleydelse, mens du er her • Udvikling, vejledning og plads til dig!

• Oplev et unikt fællesskab • Gå styrket til uddannelse eller arbejde

Vores værksteder Idræt & Event App-værksted Grafisk & Medie Pædagog & Sosu Redesign & Handel Gartneri Køkken Smed Tømrer Ejendomsservice

Klemmenstrupvej 25, 4600 Køge, Tlf. 5663 3700 www.klemmenstrupgaard.dk - www.facebook.com/klemmenstrupgaardphs

42

Rundvis ning hv er onsdag kl 10:30 Kom fo rbi, på tlf. 5 eller ring 6 63 37 00 Vi tilbyder også: Erhvervslinje, KUU, EGU og STU! Læs mere på www.klemmenstrupgaard.dk


Praktisk undervisning er vejen frem Når han efterfølgende bliver spurgt om, hvad der på kurset hjalp ham allermest til at finde ud af, hvad han ville, og hvad der fik ham til at tro på sig selv igen, fagligt, bogligt og personligt er det erhvervspraktikkerne, fællesskabet med kammeraterne og den praktiske anvendelsesorienterede tilgang, men også muligheden for at blive opgraderet bogligt. Efter hans mening skal der være endnu mere praktisk undervisning overalt i uddannelsessystemet.

FAKTA – FRIE FAGSKOLEdineRuddannelsesønsker af i

ligger spredt rundt i De 11 frie fagskoler er kostskoler, der er fyldt 16 år eller hele Danmark. De er åbne for alle, der tilbyder tre slags ler fagsko frie De . klasse 9. har afsluttet til Job (som evt. forløb: Erhvervslinjer, 10. klasse og Parat kan være en del af en STU). linjer inden for Skolerne tilbyder mange forskellige fag som fx kreative, erhvervsrettede og praktiske ærk og teknik, gastronomi, spildesign, animation, håndv g. ridnin og n sdesig beklædning

er med faglighed i Fælles for alle skolerne er, at vi arbejd i alle fag er gen visnin under at er, betyd Det is. praks med hele lærer du så nær, gheds praktisk og virkeli Vi arbejder sammen kroppen og ikke bare med hovedet. er inden for dit med en vifte af spændende virksomhed

linjefag, så du kan prøve forskellige praktikforløb.

mulighed for at Hvis du går på erhvervslinjen, har du r at fortsætte med springe et halvt år over, hvis du ønske er også en erhvervsuddannelse. Skolerne tilbyd fagsundervismentorordning til unge fra 16 år og enkelt atik. matem og ning i dansk

For det er så kedeligt bare sidde at læse, når man ikke skal bruge det til noget. Det eneste, der giver mening, når man skal lære noget, er at få fingrene ned i det, slår han eftertrykkeligt fast. Så en Fri Fagskole var den helt rigtige vej for Ronnie.

ting, som man skal Du lærer også at kunne klare alle de t, lave mad, vaske budge lægge fx som , nlivet vokse i kunne nen. Men først morge om op e komm at tøj og ikke mindst med andre unge og og fremmest bor og lever du sammen får nye venner og oplevelser for livet. Læs mere på www.friefagskoler.dk

43


Evner og interesser skal afgøre uddannelsesvalget

I Danmark har vi gode uddannelser, der står åbne for alle, som har viljen og evnerne, uanset hvilken familie eller baggrund du kommer fra.

:: Af Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling :: Et godt og gratis uddannelsessystem gør Danmark til mulighedernes land – for dem, der griber mulighederne. Det er heldigvis de fleste. Men med mange muligheder følger også risikoen for at vælge forkert. Jeg kan godt forstå, hvis man som 9.klasses elev synes, det er svært at træffe et valg med så stor betydning for det voksenliv, som man ikke engang har taget hul på endnu. Men det ikke at turde vælge er ligeså meget at vælge ’forkert’. At tage en uddannelse er den bedste investering i jeres egen fremtid, også selv om I om føje år ændrer kursen. Det danske uddannelsessystem er netop organiseret så man kan bygge til og bygge om undervejs som man bevæger sig frem i livet. Uanset hvilken ungdomsuddannelse I tager, så er der i Danmark rig mulighed for at læse videre og få adgang til nye job. Både de erhvervsfaglige og de gymnasiale ungdomsuddannelser er stærke uddannelser, og ønsker man det bedste fra begge verdener, så er EUX’en, hvor studenterhuen kombineres med et svendebrev et attraktivt valg. Vi har gode erhvervsuddannelser i Danmark. Og har man en iværksætter i maven og drømmer om at starte egen virksomhed eller prøve sine idéer eller sit design og håndværkstalent af, så kan en erhvervsuddannelse ofte være den mest direkte vej.

44

Der er fremtid i at være erhvervs- eller håndværksuddannet. Vi mangler allerede erhvervsuddannede, og vi vil komme til at mangle endnu flere inden for fag som plastmager, industritekniker, metalområdet, visse servicefag og mange andre faglærte fra en af de over 100 forskellige erhvervsuddannelser. Mange slår måske autopiloten til og følger med vennerne over til den røde hue og det almene gymnasium. Vi har med Htx, Hhx, Stx og Hf nogle gedigne og gode gymnasiale uddannelser, men en gymnasial uddannelse skal man tage med henblik på at tage en videregående uddannelse, ikke fordi man ikke lige ved, hvad man vil. Hvad holder mon dig tilbage fra at gå erhvervsuddannelses- og lærepladsvejen med en pæn elevløn og udsigten til snart at være faglært? Eller EUX’en hvor verden på alle måder ligger åben bagefter ? Husk, at når du vælger uddannelse, er det egne interesser og evner, der tæller – det er ikke vennernes eller forældrenes valg. Drømmer man om at blive en skarp ingeniør eller arkitekt, går vejen ikke kun gennem et gymnasium. Det kan også være oplagt at tage en erhvervsuddannelse som f.eks. industritekniker, smed, snedker eller tømrer for at have den praktiske erfaring med, når man læser videre. Det er kun dig, der kan sammensætte den rigtige uddannelse for dig. Bryd konventionerne, mønstrene og ’plejer’-tankegangen, så det er dine ambitioner og drømme, som sætter dagsordenen. Ikke vennernes eller forældrenes valg eller følelsen af at være ’enlig høne eller hane’ på uddannelsen. Selvom der er få kvindelige mekanikere og få mandlige sygeplejesker, så kan du da sagtens være den, der går mod strømmen, fordi du vælger efter, hvad der interesserer dig. Det kan føles som en stor mundfuld at skulle vælge ungdomsuddannelse, og spørgsmålene er mange. Det samme er bogstavskombinationerne – EUX, STX, HTX, HF eller noget helt femte. Hvad vil jeg? Hvad laver mine forældre? Hvad vælger mine venner? Det vigtigste er at vælge efter interesse og evner. Det er din fremtid, det gælder. God fornøjelse med valget og god uddannelseslyst.


KARRIERE I ET BYGGE­ CENTER? HANDEL? SALG? LOGISTIK? LEDELSE? DU HAR ALLE MULIGHEDER I ET BYGGECENTER. TAG DET FØRSTE SKRIDT NU PÅ KARRIERESTIGEN.DK

45


17-årig htx-elev fra Game Design på ZBC i Ringsted markerer sig blandt internationale spiludviklere.

HTX-elev vinder

Lachlan Houston på kun 17 år er allerede en prisbelønnet it-nørd, selv om han kun går i 1.g på spiludviklingslinjen Game Design på Teknisk Gymnasium ZBC i Ringsted. ”Jeg ved, der er lang vej til at blive professionel spiludvikler, men nu har jeg fået ekstra lyst til at gøre en indsats, og jeg skal helst sikkert være med igen næste år”. Det siger Lachlan Houston, efter han netop har deltaget i Nordic Game Jam i København, der er Nordens største begivenhed for spiludvikling. Fra Game Design-studieretningen på Teknisk Gymnasium ZBC deltog 20 elever i arrangementet, der samlede i alt 920 deltagere fra hele Europa. I grupper med professionelle spiludviklere fik ZBC-eleverne mulighed for at netværke med universitetsstuderende og færdiguddannede spiludviklere. Lachlans gruppe udviklede et spil, der hedder ”Guanta Gnome”. Det kan bruges sammen med den nye virtual reality brille fra HTC, som udkommer senere på foråret. Selvom han med sine 17 år var klart den yngste i sin gruppe, kunne han bruge sine erfaringer fra Teknisk Gymnasium ZBC til at bidrage til spillet, som handler om en havenisse, der skal gennem forskellige udfordringer for at finde vej ud af et haveskur: ”Jeg udviklede genstande i 3D til haveskuret, for eksempel en skovl, en blomsterkrukke og andre genstande, og så var der nogle af de andre, som trak genstandene ind i spillet og programmerede selve handlingerne,” fortæller Lachlan, hvis forældre kommer fra Skotland. For uddannelseschef Søren Buus Nowak fra ZBC er det netop inspirationen fra det professionelle miljø, der betyder noget i forhold til eleverne på Game Design-studieretningen.

Vil du arbejde med design, håndværk og teknologi? Uanset om du kommer fra folkeskolen, en erhvervsuddannelse, gymnasiet eller har været ude i job, så har snedkernes uddannelser udfordringer og muligheder, der matcher dine evner og ambitioner.

Snedkeruddannelserne tilbyder: • • • •

Talentspor – tag fagene på højniveau EUX – håndværk + gymnasial uddannelse Masser af muligheder for videreuddannelse Praktikforløb både i Danmark og udlandet

Find vores 9 skoler og læs mere på:

46

SU_FremtidsParat_175x130.indd 1

19/05/16 10.51


Lachlan

spiludviklingspris

”Teknisk Gymnasium ZBC har et tæt samarbejde med de videregående uddannelser Asger Gabriel herhjemme, men Nordic Game Henriksen Jam giver en helt anden oplevelse for eleverne. Gennem samarbejdet får vores elever fornemmelse af stemningen i branchen, og de bliver klogere på, hvad de selv kan lide at arbejde med og hvilke konkrete muligheder, der er efter gymnasiet,” fortæller en stolt uddannelseschef. Han glæder sig over, hvor godt gymnasieeleverne fra Ringsted klarede sig i weekenden. Foruden Lachlan havde to andre Game Design-elever computerspil med i finalerunden til Nordic Game Jam. ”Det er supergodt klaret, når man tænker på, at Lachlan for eksempel har arbejdet i nogle helt andre programmer, end han er vant til. Alle der deltog har fået en rigtig stor oplevelse og en masse inspiration med hjem, så der er ingen tvivl om, at vi gør det igen nye spil over en skabe at for s møde a næste år,” siger Europ hele fra s-event, hvor spilinteresserede er også det et Nordic Game Jam er et spiludvikling betyder at improvisere sig frem, og det jam hvor uddannelseschefen. n, verde kens musik fra bet ”jam” er lånt

FAKTA – NORDIC GAME JAM

weekend. Begre at udvikle spil. en i grupper med nye mennesker om game jam handler om: At arbejde samm , unge med interesse for spiludvikling Teknisk Gymnasium ZBC i Ringsted for Game Design er en studieretning på fået stor succes med optag af elever har og 2015 t augus i e åbned gen retnin programmering og digitalt design. Studie fra hele Sjælland. Game Jam kan ses på itch.io/jam/ngj16. De digitale spil udviklet under Nordic

HTX TEKNISK GYMNASIUM

Lachlan

Rasmus Rostock Christen

VEL . MØDT TIL NØRDERI .

PA DEN FEDE MADE

WWW.EUCSJ.DK 47


SOSU er en overset vej Social- og sundhedsuddannelsen kan være et alternativ til gymnasiet, hvis man drømmer om at blive fx pædagog, fysioterapeut, socialrådgiver eller sygeplejerske. Den vej valgte Sabrina Holm Andersen på SOSU-skolen. Gymnasiet er blevet så naturligt efter folkeskolen, at syv ud af ti unge vælger stx, hhx, htx eller hf som ungdomsuddannelse. Mange ved heller ikke, at de også kan få adgang til søge ind på et videregående studie ved at uddanne sig som social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent. På SOSU Sjællands uddannelser lærer man både på skolebænken og via praktik i virkeligheden, og efter cirka 3 år kan man søge ind på 10 populære videregående uddannelser. Det har 22-årige Sabrina Holm Andersen gjort. ”Fagligt var jeg dygtig nok til gymnasiet, men jeg orkede ikke sidde stille i tre år med fag, jeg ikke vidste, hvad jeg skulle bruge til. Der var bare aldrig nogen vejledere, der fortalte mig, at man også kan bruge SOSU til at læse videre med,” siger hun.

PRODUKTIONSSKOLEN I GREVE OG HØJE-TAASTRUP

48


SOSU eux velfærdSOSU til videregående SOSU eux velfæ uddannelse SOSU Studerer til sygeplejerske

Det opdagede Sabrina Holm Andersen først på sidste del af sin SOSU-uddannelse som assistent, hvor hun fik lyst til at trække i den hvide kittel på en skadestue. Siden august 2015 har hun gået på sygeplejeskolen, og hver syvende på hendes hold er SOSUassistent og ikke student. ”Min baggrund er en kæmpe fordel, fordi jeg kan koble den teoretiske undervisning til erfaringer fra virkeligheden. Det er studenterne lidt misundelige over. Til gengæld kan de hjælpe med, hvordan man skriver en opgave, så alt i alt tror jeg vores udgangspunkt er lige,” siger Sabrina Holm Andersen og nævner et konkret eksempel: ”Jeg har fx kunnet bruge min praktiske erfaring i vores undervisning på sygeplejerskestudiet, da min erfaring fra plejen har givet mig mulighed for at kunne koble situationer og visuelle billeder til den teoretiske viden, vi får på studiet. På sygeplejeskolen bliver vi fx undervist i at hjælpe patienter med en blodprop. Jeg

har som social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent arbejdet med den patientgruppe før, og kan derfor koble min erfaring med f.eks. symptomer, behov for hjælp, medicin m.m. med den undervisning, vi får.” Fra august i år kan man vælge at tage sin SOSU-uddannelse som EUX. Det betyder, at man får både svendebrev og studenterhue i et hug. EUX Velfærd hedder den nye uddannelse, og undervejs kan man vælge at specialisere sig i SOSU-retningen eller tage retningen pædagogisk assistent. Sabrina Holm Andersen er ikke sikker på EUX Velfærd ville passe til hende, men synes umiddelbart, det lyder som en rigtig god idé. Jeg synes, det lyder som en fornuftig idé. Det vil måske hjælpe de, som gerne vil læse på en videregående uddannelse rent skriftligt og teknisk,” lyder det fra den sygeplejerskestuderende, som dog samtidig advarer om, at man skal huske at holde godt fast i håndværket. ”Jeg har begge trin af SOSU-uddannelserne, og

»

FÅ DEN BEDSTE START PÅ KARRIEREN På Roskilde Handelsskole kan du vælge mellem to EUD-uddannelser. Enten inden for handel og event eller butik og e-handel. Her udvikler du dig selv, din interesse og får samtidig en god grunduddannelse. Og med nogen af Danmarks mest kompetente lærere, kan vi næsten godt garantere dig, at du får det bedste udgangspunkt for at få et drømmejob.

Læs mere om EUD på rhs.dk

49


«

SOSU eux velfærd SOSU

derfor ingen gymnasiefag, men jeg føler ikke, jeg nødvendigvis mangler dem. Men jeg tror det rent skriftligt / retskrivningsmæssigt vil gavne nogen. Dog tror jeg stadig, det er vigtigt at holde fast i, at SOSU-uddannelsen er en erhversuddannelse, et håndværk – og det ikke bliver for meget gymnasiepræget, da jeg selv fravalgte gymnasiet - fordi jeg simpelthen har for meget krudt bagi til at læse i tre år uden et fremtidligt mål.” Med en kombination af SOSU og sygeplejeskolen er Sabrina Holm bliver man kort sagt student fra en EUX Velfærd på SOSU Sjælland. Her Andersen selv havnet på den helt rigtige at Fra august 2016 har man kunnet vælge e og giver rigtig gode muligheder for nterhu stude med både svendebrev og hylde, fortæller hun. erhvervsskole. Uddannelsen ender altså læse videre. ”Så længe jeg kan huske tilbage, så Gymnasiefag har jeg altid ønsket at arbejde med på gymnasieniveau. I løbet af en EUX Velfærd får man fag mennesker. Hvorfor, det er svært at sige. r SOSU-uddannelsen eller den e forskellige afhængigt af om man vælge fagen af nogle bliver 2 Men det har bare været det, jeg har villet. Fra Grundforløb Pædagogiske assistent (PA) Jeg elsker først og fremmest at kunne yde PA Hovedforløb - Fælles for SOSU og omsorgen for andre, uanset om det er til PA Grundforløb 1 - fælles for SOSU og A Dansk Fru Olsen på 84 år eller om det er til Dansk C Engelsk B Louise på 28 år,” forklarer Sabrina. Engelsk C Samfundsfag B ”Dét, som tiltaler mig mest ved at Samfundsfag C Matematik B arbejde med mennesker er, at jeg kan Kommunikation/it C være med til at gøre en forskel for det Grundforløb 2 - SOSU Biologi C enkle menneske. Ikke nødvendigvis ved at Matematik C redde liv, men gøre en forskel for dét Kemi C dannelsen menneske, som modtager min hjælp på Hovedforløb - Social- og sundhedsud Fysik C givende tidspunkt. Det gør mig glad, og det Psykologi C er guldkornet i mit job.” Kemi B

FAKTA – EUX VELFÆRD

eux velfærd Grundforløb 2 - PA Matematik C Idræt C

Psykologi C

Hovedforløb – Pædagogisk assistent Idéhistorie B

R GYM10 ? E L L E .G 1 IL T R A L K ER DU glighed, kreati fa j ø h er tt sæ rd væ – vi

vitet og nærvær På Odsherreds Gymnasium kan du tage en STX. Vi tilbyder også 10. klasse – GYM 10. – Bredt udbud af studieretninger – Mange forskellige valgfag – 450 gymnasieelever og 40 10. klasse-elever – Talentarbejde – Mentor, Lektiecafé, m.m.

Odsherreds Gymnasium Åstoftevej 34 · 4550 Asnæs T: 5965 0033 · E: kontor@odsherreds-gym.dk W: odsherreds-gym.dk

50


d

Sabrina besøger DM i Skills

Er du mellem 14 og 25 år og ønsker at fordybe dig i musik? Drømmer du om at leve som professionel musiker eller musikproducer, studere på et musikkonservatorium eller måske bare at blive rigtig god til at spille musik? MGK Sjælland giver dig mulighed for at udvikle dine musikalske evner gennem et intensivt musikalsk undervisningsforløb og forbereder dig på optagelsesprøven til musikkonservatorierne.

Informationsmøder: 9. januar 2017 kl. 19.30, Køge Musikskole

11. januar 2017 kl. 19.30, Slagelse Musikskole

10. januar 2017 kl. 19.30, Guldborgsund Musikskole

12. januar 2017 kl. 19.30, Bornholm Musikskole

Sidste ansøgningsfrist 1. februar 2017. Læs mere på www.mgksjaelland.dk

Følg os på

mgksjaelland

Mød os n til brobygning i årets løb n til åbent hus 2017 n eller få din klasselærer til at booke en af vores undervisere og få en forsmag på en af vores ungdomsuddannelser

Læs mere om vores univers på

www.khs.dk

HHx eux business

eud business

Køge Handelsskole | Lyngvej 19 | 4600 Køge | Tel 5667 0400 | khs@khs.dk | www.khs.dk

51


Japan kalder Kasper

KOR

SOLO-UNDERVISNING

TAG 10.KLASSE PÅ

SEJERGAARDENS MUSIKEFTERSKOLE FÆLLESSKAB

LYDSTUDIE

SANGSKRIVNING • PRODUCER • IMPROVISATION • RYTMIK MUSICAL • KONCERTER • DK TURNÉ • TEORI & HØRELÆRE VI HAR FOKUS PÅ FÆLLESSKAB • FAGLIGHED • DANNELSE • SKABERKRAFT OG PERSONLIG UDVIKLING FOR DEN ENKELTE ELEV

MUSIKREJSER KUN 3 MINUTTER FRA TØLLØSE STATION • 45 MINUTTER TIL KØBENHAVN • TOG HVER HALVE TIME

www.sejergaardens.dk 52

SEJERGAARDSVEJ 2 • DK-4340 TØLLØSE • TLF. 59185124 • INFO @ SEJERGAARDENS.DK

SAMMENSPIL


Kasper Lau Hansen uddanner sig til produktionsgartnerassistent. Han tog til et gartneri i Japan i tre måneder i en praktikperiode for at opleve en anden måde at arbejde med faget på. Kasper Lau Hansen er 28 år og ved at være færdig med sin uddannelse til produktionsgartnerassistent. Den sidste del af sin praktik i uddannelsen, valgte han at tage i udlandet. Nærmere betegnet tog han tre måneder til et gartneri i Japan. Jeg har altid holdt meget af at rejse. Derfor ville jeg gerne ud i verden, som en del af min uddannelse. Det var en meget stor oplevelse at være med til at arbejde i et gartneri i et land med en helt anden kultur, fortæller Kasper. Mange ting var ikke som Kasper havde forestillet sig. Man skulle måske tro, at produktionen i et typisk gartneri i Japan var meget højteknologisk, men det viste sig slet ikke at være tilfældet. Det var gammelt maskineri, som danske gartnerier for længst har skrottet. Også arbejdsmoralen blandt de ansatte var helt anderledes. De japanske ansatte nærmest løb fra opgave til opgave, og var enormt ydmyg i forhold til deres ansættelse, forklarer Kasper.

Udviklet som menneske De af skolens elever, der tager i praktik i udlandet, oplever tit, at de udvikler sig som mennesker på en sådan måde, at det skærper deres faglige profil.

Før min tur til Japan kunne jeg godt blive meget nervøs fx, når jeg skulle fremlægge noget i klassen. Det er jeg ikke så meget mere. Jeg har i kraft af turen prøvet større ting og ved, hvad jeg kan. Som menneske har turen til Japan udviklet og modnet mig meget. Man bliver trænet i at tage et stort ansvar for sig selv, og de ting man skal gøre. Pernille Bjerre er ansat som international koordinator på Roskilde Tekniske Skole. Hendes arbejde er blandt andet at forklare eleverne, hvad det vil sige at tage i praktik i udlandet. Hun giver eleverne vejledning, erfaringer og gode råd, og hun kan godt genkende Kaspers oplevelser. De unge, der tager praktik i udlandet, finder ud af, at de kan meget mere end de forestillede sig. Det stiller krav til dig som menneske og som elev at skabe dig en hverdag og arbejde i en hel anden kultur. Det lærer eleverne. De tager det blandt andet med ind i undervisningen og bliver simpelthen fagligt dygtigere af det, siger hun. Skolens internationale koordinator støtter eleverne med vejledning, erfaringer og gode råd. Det er en del af den studerendes oplevelse med udlandsopholdet, at de selv tager hånd om turen. Vi har ikke en pakke klar til dem med praktikplads, flybilletter og indkvartering osv. Til gengæld kan de få al den vejledning og sparring, de har behov for hos mig, fortæller Pernille Bjerre.

Afsted igen Mange af de elever, der har været afsted i en praktikperiode, vil af sted igen, så snart de har sat fødderne på dansk jord. De vil ud og opleve mere og blive dygtigere på den måde. Kasper er også klar til at tage afsted igen, men som færdiguddannet. Han bliver færdig med uddannelsen til sommer og tager derefter til Japan igen for at arbejde samt bo sammen med sin japanske kæreste. Indtil videre for et år.

FOR SKILLED HANDS ONLY 14 EUX-RETNINGER. MANGE MULIGHEDER Det er ikke til at vide, hvor din karriere ender, så eux er et godt sted at starte. Her kombinerer du gymnasiefag med håndværk og holder døren åben for en videregående uddannelse senere. Kom til infoaften på NEXT og hør mere. FIND TID OG STED PÅ NEXTKBH.DK

53


UddannelsesQUIZ

Hvor meget ved du egentlig om ungdomsuddannelserne i Danmark 2015? Test dig selv og familien med denne quiz – måske du lærer noget nyt undervejs. 1. Hvilken erhvervsuddannelse er den mest populære i Danmark? a) Kontoruddannelsen b) SOSU – Social og sundhedsuddannelsen c) Træfagenes byggeuddannelse

6. Ordet gymnasium stammer fra det græske ord gymnasion. Men hvad er det? a) Et bibliotek b) En offentlig idrætsplads c) Et slags værtshus

2. Hvor mange folkeskoleelever søgte i 2015 ind på en gymnasial uddannelse? a) Ca. 1 ud af 4 elever b) Ca. 2 ud af 4 elever c) Ca. 3 ud af 4 elever

7. Hvad står KUU for? a) Kombineret Ungdomsuddannelse b) Kort Ungdomsuddannelse c) Konkret Ufaglært Udmærkelse

4. Hvad er det højeste gennemsnit, en elev har fra en studentereksamen i Danmark? a) 11,8 b) 12,5 c) 13,7 5. Hvor mange forskellige erhvervsuddannelser eksisterer der i Danmark? a) Over 100 b) Mellem 50 og 100 c) Under 50

8. Hvad opnår man med en EUX? a) Svendebrev b) Studentereksamen c) Både svendebrev og studentereksamen 9. Hvilket farve bånd på huen, får en HG-elev? a) Lilla b) Lyseblåt c) Grønt 10. I Danmark har vi undervisningspligt, men hvor mange børn går egentlig i skole på verdensplan? a) 40 procent b) 65 procent c) 90 procent Svar: 1: a, 2: c, 3: b, 4: c, 5: a, 6: b, 7: a, 8: c, 9: a 10: c

3. Hvad hedder Danmarks Børne- og Undervisningsminister? a) Christine Antorini b) Ellen Trane Nørby c) Ulla Tørnæs

Ta’ på udveksling med AFS Interkultur Du kan vælge mellem mere end 40 lande, hvor du skal bo i et år hos en lokal familie, mens du går i skole, lærer om den lokale kultur og får venner fra hele verden. Bliv inspireret og mød vores udvekslingsstudenter her: www.AFS.dk www.facebook.com/afsinterkulturdanmark @afs_den

AFS er meget mere end end udvekslingsorganisation. Det er venskaber for livet, en ny måde at se verden på og mange af vores deltagere bliver efterfølgende frivillige i organisationen.

54


GYMNASIELIVET RYKKER I ROSKILDE

HØR OM STX OG HF – KOM TIL FOKUS PÅ UDDANNELSE DEN 8. NOVEMBER

VI SES PÅ DEN GRØNNE STAND

Himmelev Gymnasium Roskilde Katedralskole Roskilde Gymnasium

55


INTERNATIONALE UNGDOMSUDDANNELSER

n y u n d e rsøgelse

undervurderes i Danmark

Danskerne kender ikke nok til de internationale uddannelsesmuligheder, som er tilgængelige for børn og unge. Samtidig er konverteringen af karakterer fra internationale uddannelser til det danske uddannelsessystem problematisk. Det går ud over danske studerende, der enten ønsker eller har valgt en international uddannelse, og som kan få problemer med at komme ind på deres danske drømmestudie. Begge dele gør det svært at holde på talenter, der i stedet søger ud i verden og måske aldrig vender hjem igen. IB Diploma er et internationalt uddannelsessprogram, som unge kan vælge som et alternativ til en dansk studentereksamen. Uddannelsen strækker sig over to år og giver de studerende internationale kompetencer. Ifølge en undersøgelse, som analyseinstituttet Userneeds har foretaget for Copenhagen International School, har ni ud af ti danskere dog ikke hørt om IB Diploma-uddannelsen. Samtidig svarer otte ud af ti, at de slet ikke eller i mindre grad ved, hvad der skal til, for at børn og unge kan få adgang til en international uddannelse i udlandet.

”Fremtiden er international, og skal vores børn kunne begå sig som globale verdensborgere, er det vigtigt, at de får mulighed for at opnå de nødvendige kompetencer. Derfor er der behov for, at vi får gjort opmærksom på den internationale studentereksamen IB Diploma, så kendskabet blandt danskerne øges, og det danske samfund får øjnene op for denne internationale uddannelsesvej, som åbner mange internationale døre,” siger Walter Plotkin, der er rektor på Copenhagen International School.

Problematisk karakterkonvertering sender talenterne ud af landet Selvom IB Diploma i Danmark er statsligt anerkendt på linje med en dansk studentereksamen, kan det dog alligevel være svært for elever med en IB Diploma i bagagen at bruge deres uddannelse til at komme ind på de danske videregående uddannelser. Og det endda selvom de har opnået gode karakterer. Ifølge Copenhagen International School, som er en de 14 uddannelsesinstitutioner i Danmark, der udbyder IB Diploma,

ER DU I TVIVL OM UDDANNELSE?

PRODUKTIONSSKOLE · KUU · EGU

Musik, Producer & PR · Køkken · SOSU · Tømrer · Maler & Skilteteknik · Motor & Metal 56


skyldes det, at det danske system ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til forskellene mellem de to uddannelser i omregningen af IB Diploma-resultater til et gennemsnit på den danske syvtrinsskala. Det betyder, at karaktererne på IB-skalaen ofte omregnes til for lave karakterer på syvtrins-skalaen. ”Det er frustrerende for nogle af de studerende, der har knoklet benhårdt i to år og opnået flotte resultater efter international målestok, at de kan få svært ved at blive optaget på deres drømmestudier i Danmark – blot fordi konverteringen til den danske skala ikke er rimelig. Det betyder, at mange af vores studerende må søge mod udenlandske universiteter. Dermed mister Danmark dygtige studerende til eliteuniversiteter i andre lande, hvor et IB Diploma typisk betragtes som et bedre papir end landenes nationale I Foreningen af IB Diploma skoler i Danmark argumenterer man for studentereksamen. Det gælder fx både i England og i USA, hvor et IB at ændre udgangspunktet for konverteringen, således at man i Diploma har meget høj status ,” siger Thomas Nielsen, der er Danmark, i lighed med fx Norge, accepterer 20 points i IB som informations- og udviklingschef på Copenhagen International School. minimum svarende til at have bestået studentereksamen. I dag er Den pointe deler formanden for foreningen af danske IB Skoler, det 24 point. En sådan ændring vil ligestille studerende fra de to Momme Mailund, der også er rektor på Kolding Gymnasium. uddannelser, når de søger ind på universitetet i Danmark. ”Skævheden består i, at når uddannelsesforløbet er slut, og eleverne går til eksamen, så dumper under 2% af de danske elever, der går til eksamen ved en almindelig dansk studentereksamen. I IB dumper 20% på verdensplan. Det skyldes, at IB Organisationen hvert år ved bedømmelse af elevernes der skal til for at børn og unge slet ikke eller i mindre grad ved, hvad eksamensopgaver sætter barren så højt, 4 79 pct. af danskerne siger, at de det. nelse i udlan kan få adgang til en international uddan at 20% dumper. Når man så efterfølgende har hørt om IB Dimploma-programme. ikke de at laver en fraktilberegning til at konvertere 4 86,7 procent af danskerne siger, IB karakterpoints til et dansk gennemsnit, International School. einstituttet Userneeds for Copenhagen Kilde: Undersøgelse gennemført af analys ews (computer-assisted web interviews) intervi CAWI2.113 mført så mangler man hele den lave ende af genne alt i Der er ober 2015. n 18-70 år, i perioden 7. oktober - 20.okt med danskere fra hele landet i aldere skalaen - svarende til de dårligste 18% af de danske studenter - fordi den ganske enkelt ikke findes i IB,” siger han.

FAKTA – IB, INTERNATIONAL UDDANN

ELSE

KUU Køge - Roskilde - Greve

Kombineret UngdomsUddannelse Ikke helt klar til en erhvervsuddannelse eller gymnasiet?

Er du under 25 år og har afsluttet 9. eller 10. klasse?

Kan du bedst lide praktisk arbejde?

Så er KUU måske noget for dig!

KUU Køge - Roskilde - Greve tilbyder disse erhvervstemaer: • • • •

Iværksætteri, Handel og Turisme Transport og Logistik Mad og Sundhed Håndværk, Natur og Miljø

Kontakt din UU-vejleder eller læs mere på www.kuu.dk

KUU Køge - Roskilde - Greve Campus Køge - Lyngvej 19, 4600 Køge - Tlf. 61961442 - mail@kuu.dk

57


Eleverne trives på ERHVERVSUDDANNELSERNE Arkivfoto

58

Knap 47.000 eleverne på erhvervsuddannelserne har i den nationale trivselsundersøgelse for første gang for eksempel svaret på spørgsmål om, hvor motiverede de er for undervisning, og hvordan de oplever de faglige krav på skolen. Det er et led i erhvervsuddannelsesreformen, at elevernes trivsel skal styrkes. For at kunne følge med i udviklingen er det blevet obligatorisk at lave trivselsmåling en gang om året. Resultaterne fra den første måling viser, at eleverne generelt har høj trivsel. Generelt angiver eleverne en høj trivsel på alle syv trivselsindikatorer, men især når det gælder elevernes egen indsats, motivation og velbefindende, viser resultaterne, at eleverne trives rigtig godt. Eksempelvis angiver mere end to ud af tre elever den højeste trivsel (en trivselsscore på mellem 4,01 og 5), når det gælder velbefindende.”Jeg er glad for at se, at fig. 1 0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 eleverne på erhvervsuddannel Egen indsats 4,2 serne generelt og motivation trives. Denne første måling gør 4,0 Læringsmiljø op med nogle af de myter, der er 4,4 Velbefindende om erhvervsuddannelserne som 3,6 Fysiske rammer uddannelser, hvor eleverne ikke kan 4,0 Egne evner lide at være. Elever skal trives for at 4,0 Generel trivsel kunne fuldføre deres uddannelse. 4,1 Praktik Derfor er øget trivsel et særligt mål for erhvervsuddannelsesreformen og et område, som skolerne arbejder meget med,” siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby. Elevernes trivsel er målt på syv indikatorer på en skala fra 1-5, hvor 1 angiver den dårligst mulige trivsel, og 5 angiver den bedst mulige trivsel. Tre spørgsmål indgår ikke i indikatorerne, men indgår sammen med indikatorerne i analyserne af elevtrivsel. Der er

forskelle i elevernes trivsel på tværs af køn, alder, og hvor langt eleverne er på uddannelsen. Ser man på indikatoren for egen indsats og motivation angiver eleverne på hovedforløbet en højere trivsel end eleverne på grundforløbet, og især hovedforløbselever med uddannelsesaftale angiver en høj trivsel. På samme måde trives kvinderne lidt bedre end mændene, og de ældre elever trives bedre end de yngre.Også når man ser på trivslen i forhold til praktik, er der forskelle i elevernes trivsel. Elever i uddannelsesaftale angiver en højere trivsel end elever i skolepraktik på spørgsmålene om praktikdelen af deres uddannelse. Også her trives kvinderne lidt bedre i praktik end mændene - 64 procent af kvinderne angiver en meget høj trivsel i forhold til 50 procent af mændene. Endelig er der en relativt stor forskel på trivslen på de forskellige institutioner. Særligt er der forskel på, hvordan eleverne oplever de fysiske rammer. På den institution, hvor trivslen i forhold til fysiske rammer er højest, angiver over 80 procent af eleverne den højest mulige trivsel, imens det på andre institutioner er ned til under 15 procent af eleverne, der angiver den højest mulige trivsel. Målingen er gennemfig. 2 % 0 20 40 60 80 100 ført fra oktober til Grundforløb 1 50% december 2015. Grundforløb 2 62% Resultaterne er nu Hovedforløb 74% tilgænge med udd. aftale lige i ministeriets Hovedforløb 67% Datavare med skolepraktik hus. 47.000 elever har i Mænd 51% alt besvaret spørgeske71% Kvinder maet, og 49% svarprocen- under 17 år ten er på 76 51% 18-19 år procent.

20-24 år

over 25 år

65% 81%

Andelen af elever der angiver en meget høj trivselsscore (gennemsnit mellem 4,01 og 5) på indikatoren for egen indsats og motivation

Gennemsnit på de syv indikatorer

Den første nationale elevtrivselsmåling på erhvervsuddannelserne viser, at elevernes trives. Tallene viser, at forskellene i trivsel afhænger af køn, alder og hvor langt man er i sin uddannelse.


2016 DIN mulighed for at blive afklaret på DIN fremtid! Besøg Danmarks største uddannelsesmesse for unge med særlige behov

Messen henvender sig til unge, der har behov for særlig støtte til uddannelse efter folkeskolen, deres forældre, lærere, pædagoger og vejledere.

G R AT I S ADGAN G!

På messen kan du møde mange forskellige uddannelsessteder, der bl.a. tilbyder STU, EGU, KUU, specialefterskoler, produktionsskoler og mange andre. Du kan se listen over udstillere på udifremtiden.dk

Roskilde

Roskilde Kongrescenter

21. & 22. september kl. 9-17 & kl. 9-14

Se mere her: udifremtiden.dk facebook.com/udifremtiden

59


Stadig mangel på kvinder i naturvidenskabelige fag i Norden En kortlægning viser, at der i de nordiske lande kun er en lille fremgang i andelen af unge kvinder, der uddanner sig inden for de naturvidenskabelige fag. Det er tilfældet, selv om flere initiativer har forsøgt at få flere kvinder ind på uddannelserne. Andelen af unge kvinder i såkaldte STEM-fag (Science, Technology, Engineering and Math) er stort set ikke steget i perioden 2003-2012. Det viser en ny nordisk kortlægning, som har sammenlignet udviklingen i de nordiske lande. Undersøgelsen viser også, at unge kvinder i mindre grad end unge mænd opfatter naturvidenskabelige og tekniske fag som meningsfulde. Det hænger i høj grad sammen med, at unge kvinder ikke i samme omfang opfordres til at uddanne sig inden for området, ligesom der heller ikke er forventninger om, at de gør det. Samtidig er der stor forskel på piger og drenges tiltro til egne evner inden for naturvidenskabelige og matematiske fag. Uddannelsesniveauet i de nordiske lande er ellers generelt højt, og kvinder udgjorde 60 pct. af de studerende, der gennemførte en videregående uddannelse i 2012. Men samme billede gør sig altså

PÅ GYMNASIE OG KOSTSKOLE?

GYMNASTIK OG IDRÆT SUND LIVSSTIL FÆLLESSKAB

Gå i skole og bo i fantastiske rammer

Sorø Akademi er en offentlig skole og du kan bo her for 21.000 - 48.000 kr. pr. skoleår med det hele. Læs mere på www.soroeakademi.dk

SORØ AKADEMIS SKOLE

BESØG SKOLEN PÅ EFTERSKOLE.NU Vinde Helsingevej 41 • 4281 Gørlev • Tlf.: 58 85 91 00 • kontor@efterskole.nu

60

Akademigrunden 8 4180 Sorø Telefon +45 5786 5786 www.soroeakademi.dk


Udviklingen i andelen af piger inden for STEM-uddannelser generelt

langt fra gældende på de naturvidenskabelige fag. En undtagelse er dog de såkaldte life-science-studier, som dækker over uddannelsesretningerne biologi, biokemi og miljøvidenskab. For eksempel udgjorde kvinder 61 pct. på biologiuddannelsen i Danmark. Kortlægningen er lavet af DAMVAD Analytics som en del af det danske formandskab for Nordisk Ministerråd. Foruden kortlægningen vil der også blive udarbejdet en kortfattet håndbog til aktører på området, som vil blive offentliggjort i løbet af foråret 2016.

Procent % 40 35 30 25 20

År: 2003 04 05 06 07 08 09 2010 11 12 13 14 Island

EU - 28 lande

Sverige

Norge

Danmark

Finland

Kilde: Eurostat Note: STEM-fagene dækker i overensstemmelse med tidligere internationale sammenligninger over ISCED-niveau 51, 5b og 6, dvs. de videregående uddannelser. Oversigten er på aggregeret niveau sammensat af undergrupperingerne: Engineering, Manufacturing and Construction, Life sciences, Physical Sciences, Computing og Mathematics and Statistics

PÅ VEJ MOD DRØMMEJOBBET Der var engang kun én måde at blive student på. Det er heldigvis længe siden… Med en studentereksamen fra Handelsgymnasiet ZBC eller Teknisk Gymnasium ZBC er du godt stillet, ZBC Næstved Handelsskolevej 3 4700 Næstved Tlf. 5578 8888

ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ‎

når du vil søge ind på en videregående uddannelse på blandt andet universiteter og professionshøjskoler. Se vores studieretninger og datoer for Åbent Hus på zbc.dk. ZBC Vordingborg Chr. Richardtsvej 43 4760 Vordingborg Tlf. 5578 8888

61


«

... DET HER TILBUD

fra side 37 fortæller Katrine Larsen. ”Men man mødes med sin kontaktlærer og har også fag sammen med sine KUU ’kollegaer’.” Netop den store voksenkontakt er en af de fundamentale byggesten i KUU. Eleverne har deres egen kontaktlærer og derudover er der også både værkstedlærere og andre undervisere og vejledere inde over. Og det virker, fastslår uddannelseslederen: ”Selvom vi kun har kørt siden i sommers, kan vi se, at eleverne er blevet virkelig gode til nogle ting. Vi arbejder meget med motivation og selvstændighed, men har også hånd i hanke med

dem. Arbejdsparathed er også et stort tema. De skal kunne forstå, hvordan man agerer på en arbejdsplads i forhold til at komme til tiden og møde hver dag.”

FAKTA – KUU VESTSJÆLLAND

sjælland er en Kombineret UngdomsUddannelse Vest ncegivende pete kom og toårig beskæftigelsesrettet forudsæthar ikke der , unge uddannelse målrettet nnelse udda ervs erhv en re emfø genn at ningerne for t ivere mot er eller gymnasial uddannelse, men som for uddannelse. parate til det Uddannelsen sigter på at gøre eleverne til at kunne klar blive eller d ufaglærte arbejdsmarke se. nnel udda ervs erhv gennemføre en tent i Uddannelsen giver titlen: Erhvervsassis : seks de af et – ” ”et erhvervstema • Håndværk & Produktion • Børn, Unge & Ældre • Mad & Sundhed • Oplevelser, Markedsføring & Service • Grønt & Jordbrug • Kommunikation & Medier

Vestsjælland Bag Kombineret UngdomsUddannelse ellige står et tæt samarbejde mellem 12 forsk som i and, sjæll uddannelsesinstitutioner i Vest sen nnel udda der udby og t fællesskab har skab and. sjæll Vest se nnel Udda oms Ungd Kombineret Institutionssamarbejdet består af: • Kalundborgegnens Produktionsskole • Slagelse Produktionsskole • Ringsted Produktionshøjskole • Nordvestsjællands Produktionsskole • Produktionsskolen Holbæk • Korsør ProduktionsHøjskole • EUC Nordvestsjælland de Uddannelser • Selandia – Center for Erhvervsrette • Zealand Business College • SOSU Sjælland • Nordvestsjællands HF og VUC • VUC Vestsjællands Syd

Vores fælles uddannelse er resultatet af en positiv udviklingsproces og et stærkt signal til omverdenen om, at vi i Vestsjælland kan samarbejde bredt på tværs af uddannelseskortet. Vi tror på, at det bliver en styrke for den nye uddannelse fremover! Gert Møller, forstander Korsør ProduktionsHøjskole

Kan du lide at arbejde praktisk med at løse opgaver? Vil du på sigt gerne arbejde indenfor håndværk og produktion? Har du lyst til at lære mere om samarbejde, erhvervslære og arbejdspladslære? Er du klar til at prøve kræfter med både værkstedsarbejde, erhvervstræning og holdbaseret undervisning? Så er Kombineret UngdomsUddannelse måske lige noget for dig?

En anden vej til uddannelse

Bliv erhvervsassistent i:

Læs mere på: www.kuuvestsjælland.dk

Håndværk & Produktion Mad & Sundhed Grønt & Jordbrug

Eller kontakt Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland på telefon 58 35 09 09

62

Børn, Unge & Ældre Oplevelser, Markedsføring & Service Bliv erhvervsassistent i: Kommunikation & Medier Håndværk & Produktion – Mad & Sundhed – Grønt & Jordbrug Børn, Unge & Ældre – Oplevelser, Markedsføring & Service – Kommunikation & Medier


Frivillig indsats GIVER BONUS Kødfrie dage på gymnasiet eller gåture med de ældre på det lokale plejehjem. Der er masser af muligheder for at yde en frivillig indsats rundt om i Danmark. Det landsdækkende initiativ Projekt Frivillig arbejder for at få sat elever på ungdomsuddannelserne i gang med at yde en ekstra indsats for samfundet.

”Det frivillige projekt kan altså sagtens starte som en tanke hos en enkelt elev,” siger Marie Nydam Jensen. ”Og der er vores frivillighedsvejledere meget vigtige i at hjælpe med at få sat gang i tingene. Samtidig handler det også mange gange om at have en enkelt elev, der virkelig brænder for en sag. Så hopper de andre mange gange med på vognen.”

:: Af Christina Qvistgaard :: Et kæmpe karakterpres og belønninger for at kæmpe sig hurtigt gennem uddannelsessystemet er måske ikke den største gulerod for at få unge til at kaste sig ud i frivilligt arbejde i deres sparsomme fritid. Men der er virkelig personlige og faglige belønninger at hente, hvis man yder den ekstra indsats, fortæller konsulent i Projekt Frivillig, Marie Nydam Jensen. ”Vi tror på, at der er en kæmpegevinst for alle ved at tage aktivt del i lokalsamfundet. Den frivillige får en masse gode oplevelser fx oplevelsen af at løfte i flok,” påpeger hun. ”Samtidig giver det nogle kompetencer, som man som ung sagtens kan bruge på sit CV. Mange har organisatoriske opgaver, de ellers ikke ville komme i nærheden af, og de lærer at omgås mange forskellige typer mennesker.”

En tradition og en kultur Projekt Frivillig blev skudt i gang, fordi man så, at de unges engagement i frivilligt arbejde var faldende. Det ville man fra ministeriel side gerne gøre noget ved, forklarer Marie Nydam Jensen. ”Man ville gerne skabe en tradition og en frivillighedskultur. Vi ser gerne, at eleverne fortsætter deres engagement eller i hvert fald vender tilbage til det som voksne.” Projekt Frivillig er opbygget sådan, at lokalt forankrede frivillighedsvejledere hjælper elever fra ungdomsuddannelserne rundt omkring i landet med at komme i gang. Samtidig er et hold regionale konsulenter klar til at tage på besøg på de forskellige skoler. De forskellige projekter dækker hele spektret af frivilligt arbejde, fortæller Marie Nydam Jensen. Nogle arbejder helt lokalt på små sociale projekter, mens andre engagerer sig i landsdækkende organisationer som fx Aids Fondet. På et fynsk gymnasium tog eleverne eksempelvis initiativ til at danne en miljøgruppe, og det lykkedes dem at få indført kødfrie dage i kantinen.

Bevis for indsatsen I Projekt Frivillig ser man, at det er meget forskellige typer unge, der vælger at kaste sig ud i det frivillige univers. Fælles for dem er, at de alle sammen kandiderer til titlen som månedens frivillige – et bevis, der er indført for at give det ekstra skulderklap, man godt kan have brug for. Samtidig har man også valgt at lave et frivillighedsbevis, som alle der sætter minimum 20 timer af, får uddelt. For selv om de unge vælger at yde en indsats af uselviske årsager, er det alligevel vigtigt at have en vis dokumentation for veludført arbejde. ”Beviset er vigtigt for de unge, fordi de kan bruge det til at vedlægge fx kvote 2 ansøgninger og jobansøgninger,” fortæller Marie Nydam Jensen. ”Arbejdsgiverne i dag har jo også brug for nogle, der har bevæget sig udenfor skolerne.”

FAKTA – OM PROJEKT FR

Projekt Frivillig arbejder for at give unge lyst til at kaste sig ud i frivillige akt iviteter. Vi samarbejder blandt andet med foreni nger og frivillighedsvejledere på ungdomsuddannel serne om at informere og inspirere de unge. Projekt Frivillig er et tvæ rministerielt initiativ, hvis formål er at engagere ele ver på landets kompetencegivende ungdomsuddan nelser som frivillige i foreninger og organisation er. Projekt Frivillig er organi seret med et landssekreta riat, som er placeret i Od ense som en del af Center for Frivilligt Socialt Arbejd e (Ministeriet for Børn, Ligestilling Integration og Sociale Forholds nationale

IVVILG

videns- og kompetencece nter for frivilligt arbejde. Læs mere på www.frivillig hed.dk. Herudover har vi regionale konsulenter, der dækker hele Danmark, og frivillighedsvejledere på de fleste af landets kompetencegivende ung domsuddannelser. I tæt samarbejde med mange forskellige frivillige foreninger arbejder vi for at give så mange unge som muligt lyst til at opleve værdien for dem og for andre ved at deltage i friv illige aktiviteter. Projekt Frivillig har en fas t bevilling på finansloven og er et samarbejde mellem Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Børn, Ligestilling Integration og Sociale Forhold.

63


n y u n d e rsøgelse

Arkivfoto

EGU ER ET EFFEKTIVT TILBUD

Egu er et effektivt tilbud for de unge i restgruppen, viser en ny undersøgelse fra Rådet for Ungdomsuddannelse (RUU). En gennemført egu øger sandsynligheden for at komme i beskæftigelse eller uddannelse, og sandsynligheden for at ende på kontanthjælp reduceres markant. Derudover er egu ofte trædesten til for eksempel erhvervsuddannelserne Rådet for Ungdomsuddannelse (RUU) har undersøgt, hvordan erhvervsgrunduddannelsen (egu) i endnu højere grad kan være et egnet tilbud til de unge, der ønsker en fleksibel og praktisk orienteret uddannelse efter folkeskolen. Undersøgelsen viser blandt andet, at en gennemført egu giver en elev 11 procent større sandsynlighed for komme i beskæftigelse eller starte på en uddannelse, sammenlignet med en elev, der har afbrudt egu. Når forskellen mellem at gennemføre og afbryde en egu ikke er større, skyldes det, at selv en afbrudt egu ofte er en positiv historie. Egu fungerer nemlig som trædesten for mange uafklarede unge, hvorfor en stor del af de afbrudte forløb er positivt frafald, fordi eleverne for eksempel starter på en erhvervsuddannelse. ”Flere unge skal have en ungdomsuddannelse. I dag er hver femte ung ikke kommet videre i uddannelsessystemet syv år efter de har afsluttet folkeskolen. Det skal vi gøre bedre. Egu kan være en mulighed for de unge, der har behov for en uddannelse, som er indrettet efter den enkelte elev, og hvor virksomhedspraktikken er central. Jeg er sikker på, at det ekspertudvalg, som jeg har

nedsat for at undersøge, hvad vi kan gøre for de skoletrætte unge, der ikke kommer ordentligt videre i uddannelsessystemet, vil inddrage RUU’s undersøgelse i deres arbejde, såvel som vi, som regering, vil gøre det i de forhandlinger, vi gennemfører med henblik på at sikre, at flere unge får en kompetencegivende uddannelse, siger Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling. Undersøgelsen peger også på, at den største barriere for anvendelsen af og udbredelsen af egu er økonomien. Det er blandt andet de høje lønsatser for egu-elever sammenlignet med elever på erhvervsuddannelser, som kan være en stor udfordring, når der skal findes praktikpladser til egu-elever. Der peges også på, at bortfaldet af løntilskud til arbejdsgiverne med udgangen af 2013 har betydet, at kommunerne ikke længere kan kompensere virksomhederne for at tage en egu-elev i samme grad som tidligere. Endelig fremgår det, at den budgetterede ramme til egu i kommunerne ofte indirekte sætter et loft for antallet af egu-elever. Undersøgelsen er foretaget af Rambøll.

kom godt på vej med... Hvis du er interesseret i at blive dygtigere og samtidig være i et miljø, hvor der er plads til det anderledes. SÅ ER AK10VET STEDET! - Vi har fokus både på det faglige og det sociale. - Vi ruster dig til din fremtidige uddannelse gennem praktik og brobygning. - Vi har fokus på, at undervisning både er det daglige i klassen og det særlige, fx temauger. - Vi styrker dig ved at give dig blik for fællesskabet og evnen til at møde det nye. - Vi giver dig mulighed for at udvikle samarbejdsevner. ... Bryd rammen - skab mulighederne!

64


TEST DINE

DRØMME PÅ

SCEU.DK/FIND-UDDANNELSE

65

Fp201617 sjaelland ua web  

Ungdomsuddannelse, gymnasie, erhvervsskole, unge, teknisk gymnasie, erhvervsgymnasiet, uddannelsesvalg, uddannelse, handelsgymnasie, STX, HH...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you