Fp201617 fyn ua web

FYN & LILLEBÆLT

2016-2017

UNGDOMSUDDANNELSER – inspiration til din fremtid

UDGIVER Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Torvebyen 8, 1. tv.

DK-4600 Køge Telefon: 5627 6444 ua@ua.dk ua.dk REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Christina Qvistgaard Telefon: 5627 6444 christina@ua.dk ANNONCER Telefon: 5627 6444 grafisk@ua.dk OPLAG 18.000 eks.

LAYOUT Jan Haste TRYK TrykNet Forsidefoto: Hurricanehank, Dreamstime

Parat til fremtiden med Fremtidsparat Du står foran en rigtig vigtig beslutning! Hvilken ungdomsuddannelse skal jeg vælge? En ting er sikkert: stort set alle har en mening om, hvad du skal bruge de næste 3-4 år af dit liv på. Dine forældre har én mening, din klasselærer synes noget andet – og du vil måske i virkeligheden helst bare blive sammen med dine kammerater.

Men det er DIG, der skal tage beslutningen. Det er kun dig, der virkelig kan mærke efter, hvad du brænder for, hvad der er rigtigt for dig. Du har måske allerede en idé om, hvad du vil med dit liv, eller er du blank som en skøjtebane i forhold til fremtiden?

Du skal minde dig selv om, at uanset hvilken ungdomsuddannelse du Christina Qvistgaard styrer imod, så er ingen af dem en blindgyde. Du kan altid vælge at stå af toget igen, skifte bus, køre længere end du først havde regnet med eller hive i nødbremsen. Der er så mange muligheder, at det allervigtigste i virkeligheden er at komme i gang med et eller andet.

I øjeblikket kan man stort set ikke slippe for dundertaler om erhvervsuddannelser vs gymnasiet.

Erhvervsuddannelserne i dag er noget helt andet, end de var for år tilbage. Der er sket rigtig, rigtig meget nyt. Så at vælge en uddannelse, hvor hænderne skal være rigtigt skruet på, betyder ikke nødvendigvis, at man skal knokle sig halvfordærvet resten af livet. Tværtimod kan det være vejen til guld og grønne skove. Lige så vel som en gymnasial uddannelse kan være det. Fælles for alle ungdomsuddannelserne er, at innovation, internationalt udsyn og faglighed står i højsædet.

Din opgave er at vælge med hjernen og hjertet i stedet for at slå automatpiloten til og bare gøre som de andre. Der er masser af information at hente bl.a. her i Fremtidsparat. Vores mål har ikke været at omtale samtlige ungdomsuddannelser, men derimod at plukke lidt hist og her for at give dig en idé om mulighederne. Magasinet her kan altså ikke stå alene. Du skal undersøge, researche og lade dig inspirere så meget som overhovedet muligt.

Vi har ikke kunne omtale alle uddannelser på alle institutioner, men har prøvet at give dig et overblik over nogle af de muligheder, du får, når du vælger. Vi håber, at vi kan hjælpe dig bare en lille smule på vej mod den fremtid, du drømmer om.

Fotos i den anden del af dette hæfte: Jørgen Bentzen, UURS – Ungdommens Uddannelsesvejledning i Region Sjælland

Indhold » Side 8-10 Man skal kunne spille bold med virkeligheden. Vi har spurgt Fremtidsforsker Anne Skare, hvad de unge og deres forældre skal tænke over, inden de vælger ungdomsuddannelse. Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud, og hvad kommer man til at prioritere i sit liv?

» Side 14

Transde 15 Forskningen s fremti rmal ab d i forum sor af diabe tes! Cho btion af insulin koladen ti Frit fald s mange l behandling me egenska fulde, fa d friktion! 100 ber! pro nta som bag stiske og forre jekter, med fan tnin tas gr titlen år und, blev præse gspotentielle id iets Ung éer e Forske nteret, da vind eren af re skulle findes. » Side 16 Startede egen virksomhed

fremtiden. fundament for » Side 4 Et godt m er næsten dborg Gymnasiu Tre år er på Sven aard Hansen. e Jacob Fredeg forbi for 20-årig glig og social fa år præget af tre t re væ r ha t De ent i den skole, t med engagem udvikling og fyld r. han snart forlade

2

» Side 19-20 Student fra en erhvervsskole.

EUX-uddannelsen, som kobler det praktiske og det boglige, blevet en mulighed på alle erhvervsuddannelserne. Det gælder også på Social- og Sundhedsskolen Fyn, hvor man fra august 2016 kan vælge EUX Velfærd med speciale som enten social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent.

som 13-årig. Antallet af unge iværksættere er steget markant de seneste år.

En af dem er Mads Herlev fra Odense, der startede sin egen internetbutik med salg af legetøj, da han var 13 år gammel.

» Side 30 Uddannelse med dobbeltsigte.

Den politiske målsætning om at få 95 procent af en ungdomsårgang igennem en ungdomsuddannelse falder til jorden, hvis ikke man også får de lidt mere udfordrede unge med.

Det skal den nye kombinerede ungdomsuddannelse KUU råde bod på.

13 RÅD TIL FORÆLDRENE om deres rolle i uddannelsesvalget :: Af Mark Jensen, formand UU Danmark:: Formanden for UU DANMARK – Mark Jensen – kan ikke garantere gevinst, hvis man følger nedenstående 13 råd til forældrene, men han garanterer, at dialogen om uddannelse i hjemmet kommer godt i gang, og at man er godt på vej med det forestående uddannelsesvalg, hvis de 13 råd kikkes igennem.

Sådan guider du dit barn til det bedste uddannelsesvalg efter skolens 9. eller 10. klasse: 1. Snak med dit barn – og husk, at en meget stor del af en dialog er at lytte.

2. Hjælp ikke dit barn med at vælge; lær i stedet dit barn at kunne vælge selv (hvad er vigtigt?)

3. Vær åben ved at være opmærksom på, om du som forældre har nogle overbevisninger, som kan stå i vejen for dit barns valg.

4. Fortæl om dit eget arbejde, din uddannelse og din arbejdsplads.

5. Afmystificer uddannelsesvalget. Nogle unge er bange for at vælge, fordi de har hørt at valget er så vigtigt, så de næste bliver handlingslammede. Langt de fleste unge får en uddannelse, og uddannelsesvalget er kun det første valg af mange.

6. Vurdér om de ønsker, den unge kommer med, matcher de kompetencer, I ser hos jeres barn. Tag en snak om det.

Mange forældre råder deres børn til at følge den vej, som de kender og er trygge ved. Dermed er der en risiko for, at den unge begynder en uddannelse som ikke er den rette, for der er nemlig kommet en del nye uddannelser, siden mor og far sidst skulle vælge ungdomsuddannelse efter grundskolen.

8. Vær opdateret på uddannelsesområdet. Der er kommet mange flere muligheder til, siden dengang I selv skulle vælge.

9. Hvis dit barn ikke vil noget, så gå bag om problemet. Mennesker er ikke født til ikke at ville noget. Prøv at vække barnets nysgerrighed ved fx at vise eller pege på noget spændende, man kan lave.

10. Snak om hvad der er vigtigt for et godt liv: her kommer man sjældent udenom at snakke arbejde.

11. Uddannelsesguiden. www.ug.dk giver svar om alle job og uddannelser.

12. eVejledningen kan kontaktes på chat, mail og telefon. eVejledningens åbningstider: Mandag - torsdag: kl. 9 – 21, Fredag: kl. 9 – 16, Lørdag: kl. 12 – 16 og Søndag: kl. 12 - 21 13. Omgiv valgsituationen en positiv og optimistisk tone / ånd.

God fornøjelse med uddannelsesvalget fra UU DANMARK.

7. Kig længere frem end ungdomsuddannelsen. Hvad skal ungdomsuddannelsen bruges til? Snak om konsekvenser af valg og fravalg. Husk, at der ofte er flere veje til målet.

Er en fremtid indenfor landbrug noget for dig?

Så skal du på Dalum Landbrugsskole - Danmarks største og mest centrale landbrugsskole.

Afd. Korinth er: • Højt fagligt niveau • Undervisning i øjenhøjde • Ungt studiemiljø • Få venner for livet

Læs mere på www.dalumlandbrugsskole.dk

Telefon 66 13 21 30 . dalumlandbrugsskole.dk Afd. Dalum . Landbrugsvej 65 . 5260 Odense S . Afd. Korinth . Spanget 7 . 5600 Fåborg

3

ET GODT FUNDAMENT FOR FREMTIDEN Tre år er på Svendborg Gymnasium er næsten forbi for 20-årige Jacob Fredegaard Hansen. Det har været tre år præget af faglig og social udvikling og fyldt med engagement i den skole, han snart forlader. :: Af Christina Qvistgaard :: ”Det er vildt, at det er gået så hurtigt,” siger Jacob, da han bliver bedt om at tænke tilbage på de sidste tre år. ”Der er sket så meget herude.

Og det er meget mere end tre år fyldt med lektielæsning, jeg ser tilbage på. Jeg har virkelig rykket mig både fagligt og socialt.”

For Jacob stod ungdomsuddannelsesvalget mellem det almene gymnasium STX eller det tekniske HTX. Valget faldt på STX. Det blev den gamle slager om det alment dannende, der gjorde udslaget.

Og for Jacob har det vist sig, at der virkelig er noget om snakken. ”Man får et bredt udsyn på verden og på samfundet,” fastslår han. ”Tag for eksempel oldtidskundskab. Faget giver noget forståelse for den verden, vi lever i i dag. Og så var jeg noget mere indadvendt, da jeg startede, men det er der blevet vendt op og ned på. Jeg har fået et rigtigt godt fundament til fremtiden.”

Superfedt at engagere sig Fagligt har gymnasiet budt på teknologi på højt niveau. Med bioteknologi A, matematik A og fysik B, er Jacob solidt styret ind på en naturvidenskabelig vej. Og selvom gymnasietiden har budt på masser af socialt engagement, er det ikke en politikerkarriere, der trækker.

Allerede i 1.g. blev Jacob valgt som elevrådsformand. Og arbejdet i de forskellige udvalg har fyldt meget – og også fyldt op i den alment dannende bagage, han nu tager med sig videre.

”For mig skulle gymnasiet være første skridt på en lang rejse,” siger Jacob. ”Og jeg ville gerne være med til at skabe nogle gode rammer om det. Jeg blev genvalgt i 2.g. Der følger en del rådsarbejde med, men det har været superfedt. Man føler virkelig, at man bliver taget alvorligt. Det er en fed oplevelse.”

Jacob har i den grad presset citronen for at få mest muligt ud af sin gymnasietid. Og det har givet igen på mange planer, fortæller han. For man kan hurtigt komme til at føle sig som en lille fisk i en stor sø, når man rykker fra folkeskole til ungdomsuddannelse. ”Man skal engagere sig i skolen. Det får man mest ud af. Man kommer til at kende alle. Jeg føler mig virkelig hjemme her og tager altid af sted hertil med et smil. Jeg vil helt klart anbefale andre at involvere sig. Der er mange elever på gymnasierne, og man kan hurtigt forsvinde eller føle sig uvæsentlig,” råder den 20-årige gymnasieelev. ”Det bliver så til gengæld underligt at skulle væk herfra igen.

Man skal pludselig finde et nyt hus at leve i, men jeg føler mig godt rustet, for man har lært sig selv at kende både fagligt, hvor man virkelig er rykket og så på det sociale plan, hvor man er blevet udfordret i nye situationer.”

En international fremtid Jacobs gymnasietid har også budt på arbejde i udvalg, der har til formål at forebygge brugen af rusmidler. Han har fx stillet op til adskillige gymnasiefester og delt vand ud. Studieretningsture til bl.a. Moskva og Beijing har også været en del af de sidste tre år.

Og netop det internationale kan Jacob sagtens se blive en stor del af hans fremtid. ”Jeg regner med at skulle læse videre. Men i første omgang vil jeg tage et sabbatår væk fra bøgerne, for det trænger jeg faktisk til,” fastslår han. ”Jeg vil helst så langt væk som muligt fx Australien og New Zealand. Det er jo nu, man skal gøre det. Men når jeg går i gang med at læse videre, kunne det sagtens blive på et udenlandsk universitet. I hvert fald i et eller to semestre. Jeg har fået virkelig meget ud af mine studieretningsture, og det har inspirereret mig til at fortsætte med det internationale.”

Har Jacob et godt råd til alle de, der nu står og skal vælge ungdomsuddannelse: ”Ja,” siger han. ”Det vigtigste er, at man får en uddannelse uanset, hvad det er! Og så skal man huske, at man som oftest selv er herre over, hvor meget man så får ud af den uddannelse.”

4

Pædagogisk assistent (trin 1)

Social- og sundhedsh

jælper (trin 2)

Social- og sundhedsassistent

MIDDELFART | ODENSE | SVENDBORG

5

n e d i V nskab

Ve

e, n b å t s Det me mende om k e d ø iljø im m e d n ere r i p s ig. n s i e l l og i t s fore n a k for n n e r ma e ærk m r e d dig 3 år, d æ l g livet - uun, student 2014, ook. t

6

b r r a f a ce erner B . Citat f d Mads B n a m r sfo elevråd idligere

ÅBENT HUS 23. januar 2017

To danmarksmestre på Syddansk Erhvervsskole Møbelsnedker Jacob Abrahamsen og industritekniker Oliver Stavnsbo kan kalde sig Danmarks bedste inden for deres fag.

De hev nemlig begge guld hjem, da DM i Skills blev afholdt tidligere på året.

Intet mindre end to gange guld kunne Syddansk Erhvervsskole hive hjem til DM i Skills, for møbelsnedker Jacob Abrahamsen og industritekniker Oliver Stavnsbo gjorde det hver især så godt inden for deres fag, at de ved konkurrencens afslutning kunne stille sig helt øverst på medaljeskamlen.

Og de to elever var da også ovenud stolte efter kåringen.

Jacob Abrahamsen

Håber, det åbner døre ”Det er for vildt! Det er det, jeg har kæmpet for. Jeg er bare super glad nu”, sagde en glad Oliver Stavnsbo efter at være blevet udnævnt til den absolut bedste industritekniker i landet. Han tilføjede lidt mere beskedent: ”Jeg håber, det her åbner nogle døre for mig”.

Og mon ikke der er god brug for en skarp industritekniker derude i landet, når Oliver er færdig med sin uddannelse, som han dels tager på Syddansk Erhvervsskole og ude i virksomheden LJ Maskinteknik A/S i Egtved.

Oliver Stavnsbo

Fedt at være den bedste Møbelsnedker Jacob Abrahamsen var også meget stolt over sin bedrift: ”Det er jo altid fedt at være den bedste”, sagde han med et grin og tilføjede: ”Og så pynter det også godt på CV’et at have taget et Danmarksmesterskab hjem”.

Direktør Aage Nielsen fra Gesten Bådaptering, hvor Jacob er i lære, var også tydeligt stolt over den unge lærling - og det er langt fra første gang, direktøren har haft en Danmarksmester i virksomheden. ”Det er helt fantastisk, at vi nu har den tredje Danmarksmester i Jacob. Det betyder meget for firmaet, at vores indsats har båret frugt - det er helt fantastisk”, sagde Aage Nielsen.

7

Man skal kunne spille bold :: Af Christina Qvistgaard :: Fremtidsparat har spurgt Fremtidsforsker Anne Skare, hvad de unge og deres forældre skal tænke over, inden de vælger ungdomsuddannelse? Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud, og hvad kommer man til at prioritere i sit liv? Læs hendes bud på fremtiden her:

1. Hvorfor skal eleverne og ikke mindst deres forældre overveje at kigge på erhvervsuddannelserne i stedet for de mere traditionelle gymnasiale uddannelser?

For det første skal man ikke tænke på valg af uddannelse, som om man sidder på livets casino og skal gamble ved at sætte alt på enten sort eller rød. Man mister ikke alt, hvis man satser på enten det ene eller andet. Det, man vælger, skal give en basis for at lære hele livet. Skolen slutter jo aldrig. Så er man et sted i sit liv, hvor man tænker, at det er kedeligt at gå i skole og det bare er noget, der skal overstås, så man kan komme ud i den virkelige verden, og så er det bedre fx at tage ud og rejse. Man skal være sulten efter at lære nye ting.

Gymnasiet giver en bogreol og erhvervsuddannelserne giver en værktøjskasse. Hvis man som forældre tænker over, hvad man selv har behov for, når man har et problem, der skal

Uanset hvad du vælger, vil vi helt vildt gerne køre dig i skole!

Find oplysninger om buskort, ruter og rejser på FynBus.dk/ung Like os på Facebook og bliv fodret med nyttig information.

Find os på facebook.com/minFynBus 8

MED VIRKELIGHEDEN løses, er det så en med en bogreol eller en med en værktøjskasse?

Det behøver ikke være den blå kanvastype, der kommer med værktøjskassen, men det skal være en, der kan løse et problem.

Det kan også være en der ved, hvilken knap man trykker på, når computeren er gået i stykker eller en der kan strikke en hjemmeside sammen.

I stigende grad vil samfundet ikke have folk, der sidder og analyserer og filosoferer, som jo traditionelt har været en del af indholdet i en gymnasial uddannelse. Vi vil have nogen, der løser en problemstilling. Og det at man forstår et problem betyder ikke nødvendigvis, at man også har løsningen. Man skal have værktøjerne til at løse det.

Hvis man skal trække en parallel til nogle af de store problemer samfundet står overfor i dag, kan man fx nævne flygtningesituationen. Vi har ikke brug for en masse folk, der kan fortælle os, hvorfor flygtningestrømmen er opstået. Det, vi har brug for, er nogen, der kan komme med en permanent løsning på problemet i stedet for bare at sætte en grænsebom op. Man skal kunne spille bold med virkeligheden, og der må ikke være for langt fra teori til det bliver omsat til praksis.

På erhvervsuddannelserne er der i stigende grad en kobling mellem krop og hjerne. Det er noget af det, man skal tænke over.

Den pæne akademiker er fremtidens typografer. Der bliver ikke behov for dem. Skrivebordsfolkenes funktioner bliver automatiserede og de mest basale servicefunktioner, de forsvinder også.

På– altefterskole? det du drømmer om !

• • • • • •

9. og 10. klasse Vild med gastronomi Musiker på 1 år Tøj, Trend & Tilskæring Industriel Design Teater-linien • • • • • • • • •

Et år hjemmefra Fællesskab Fart på livet Oplevelser Musicaluge Studieture Musikfestival Restaurantaftner Teaterturné mv.

Skolen for Gastronomi, Musik & Design

Tlf. 7585 8012 • Højskolevej 9 • 7100 Vejle info@skolenfor.dk

2. Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud?

Det er vigtigt at man anerkender, at fremtidens arbejdsmarked kommer til at se radikalt anderledes ud. Mine forældres generation kunne have det samme job fra de var færdiguddannede til de gik på pension. Og mine bedsteforældre boede på landet og havde heste, køer, grise og får. Vi skal ikke så mange led tilbage, før det var Emil fra Lønneberg land, hvor folk kørte i hestevogn.

Den generation, der er på arbejdsmarkedet lige nu, har meget travlt med at forvalte samfundet. Og det kommer til at ændre sig.

Det, vi kan være sikre på, er at flere mennesker kommer til at leve længere. Så man skal ikke have et job, hvor man slider sig selv op.

Park Tronsø

7 vej 40 ·

200 Grin

f. 75 3 dsted · tl

2 07 22

· tronsø

»

k skolen.d

ig valg et naturl vej skole og g raktisk fa p i n fr ordan e n er en v mtiden le h e o å fr k p S m e ø o Trons ysgerrig uanset , n e r b e ø r rl e e, d sskole. kan fo for ung erhverv annelse n d e d å u s p r m e o ie ell til ungd gymnas re på et sk al væ nde er følge rvslinje: n tilbyd le o k m Erhve S o ø s s r e ll e Tron , e s las ed 10. k • Auto linjer m • Tek nik g ru b d n • La omi • Gok art gastron elser og v le p o , e ian • Turism Equestr : Tronsø je n li te s • He Hus l Å b e nt l. 11–15 es dag k skolen ti e rn s le g o o k Kom å efters mber p 25. septe

www.skolenfor.dk 9

«

Der skal skabes et arbejdsmarked til kommende generationer, hvor de kan skabe værdi ved at være de mennesker, de er og hvor de har lyst til at være hele livet, hvor man ikke bare drømmer om at gå på pension.

Vi arbejder med, at der bliver brug for 4 jobtyper: håndværkeren der kan løse problemet og udføre et stykke arbejde, translatøren der kan bygge bro mellem de forskellige grupper og funktioner på arbejdsmarkedet, sælgeren der skal kunne sælge det produkt folk har brug for, og træneren der skal kunne uddanne de andre.

Samtidig bliver 3 ting kendetegnende for fremtidens arbejdsmarked.

Man skal være dygtig, man skal befinde sig i dedikerede fællesskaber, og så skal man have evnen til at aflære for at genlære.

rebelske vil søge over i de kreative fag. Der vil være behov for rollemodeller, der viser vejen fx inden for omsorgssektoren, hvor der vil være øget brug for arbejdskraft.

Man vil også mere og mere kigge på hvilket liv, man ønsker sig, hvor man gerne vil bo, hvor meget man gerne vil være sammen med sine børn, og så vælger man uddannelse ud fra det.

Man kommer til at prioritere familie og venner mere, og man kommer til at gå mindre på kompromis for at tjene mange penge. Det, der i stigende grad bliver tiltrækkende for unge mennesker, er et superfleksibelt arbejdsmarked, hvor man er med til at gøre verden til et bedre sted at være.

Og så vil de skulle gå ud i fremtiden med visheden om, at de hjælpemidler de har brug for allerede er opfundet. De vil så skulle finde ud af at sætte dem sammen på nye måder.

3. Hvordan vælger fremtidens unge uddannelse, og hvad kommer de til at prioritere i deres liv?

Fremtidens unge vil formentlig vælge uddannelse meget på samme måde, som man gør i dag. De vil stadig rådføre sig med deres forældre. Og de der har behov for en vis tryghed i deres uddannelsesvalg kan vælge uddannelser som ingeniør, mens de lidt mere

|Håndværk | Heste | |Mad | Pædagogik | | musik | træværksted | idræt | smedje | friluftsliv |

| Boglige fag | Praktik | | flyt hjemmefra | ordblindeundervisning |

Dit bedste skoleår på lille kostskole

sydfynsfrifagskole.dk | 6 km fra Svendborg For dig der er fyldt 16 år eller har afsluttet 9. klasse 10

#mfggodtpåvej / mfg.dk

d i g Vi løfter godt ind i fremtiden Her kan du roligt have skyhøje forventninger På Midtfyns Gymnasium får du nemlig lige det ekstra løft der er nødvendigt for at du kan udnytte dit potentiale fuldt ud. Glæd dig til en hverdag med masser af faglige udfordringer. Og til et studiemiljø hvor fællesskab og læring går hånd i hånd.

Følg #mfggodtpåvej og hold øje med os på facebook og mfg.dk.

11

LLuk ukfagenes fagenesskatte skatte Få en levende uddannelse, der giver mening, fordi du selv er med til at skabe resultatet. Dit skoleeventyr på Kold College i Odense lukker fremtiden lidt mere op hver dag. Du får ny viden og opdager verden uden at drukne i flokken.

Få tændt gnisten i din indre PROFESSOR, LANDMAND, GARTNER, DYREPASSER, KOK, TJENER, BAGER, KONDITOR eller MEJERIST hos os.

.

G a til eksamen i drinks Bliv KOK, TJENER, BAGER, KONDITOR eller MEJERIST, og skab levende oplevelser og store nydelser.

Red verden fra hungersnod |

Bliv helt væk i SCIENCE og fysik, INTERNATIONAL og kultur, GASTROSCIENCE og biologi eller BIOTEC og teknologi.

Laes s amfundsfag og grisepasning

Bliv LANDMAND, GARTNER eller DYREPASSER, og få planter og dyr til at trives og gro. Vælg en EUX, og giv din jordbrugs­ uddannelse gymnasiale fag, som du kan bruge til at læse videre.

12

. op pa Kold College

Odense

| Slip dig los

Følg os på facebook og KoldCollege.dk eller ring til Sine og Mette på 63 13 20 43 og spørg om hvad som helst.

Oplev selv mulighederne !

KOM TIL ÅBENT H US den 19. november kl. 10 .00 – 14.00

Kold College Landbrugsvej 55 5260 Odense S Tlf 63 13 20 43

13

Forskningens fremtid Transdermal absorbtion af insulin til behandling af diabetes!

Chokoladens mange egenskaber! Frit fald med friktion! 100 projekter, med fantasifulde, fantastiske og forretningspotentielle idéer som baggrund, blev præsenteret, da vinderen af titlen årets Unge Forskere skulle findes.

:: Af Christina Qvistgaard :: Der blev nørdet og nørklet på allerhøjeste plan, da Science i Forum dannede rammen for science og teknologimessen – og hermed også finalen i Unge Forskere 2016.

De 100 finaleprojekter var delt op i junior (grundskoler) og seniorkategorier (gymnasier) og igen underopdelt i Life Science, Physical Science og Technology. Ikke nok med at de unge forskere skulle tale om deres projekt foran medlemmer af juryen – de skulle også stå klar på standene for at formidle og kommunikere til mange tusinde besøgende folkeskoleelever. Og det blev gjort med entusiasme og begejstring.

projekt det meste af to år. Nu håber de, at armbåndet kan være med til at hjælpe unge selvskadere. ”Armbåndet, vi har udviklet, skal være med til at give selvskadernes krop en illusion om, at man har skadet sig selv, uden at man faktisk gør det,” fortæller Annemette. ”Nu vil vi gerne have nogle behandlere til at bruge det, så man fx kan se i hvilke situationer eller på hvilke tidspunkter, man skader sig selv. Indtil videre er der blevet taget rigtig godt imod det. Selve armbåndet er camoufleret som et sportsur, så man lægger ikke mærke til det.”

Hjælp til selvskadere

Finalen i Unge Forskere var i år en ren tour de force for Odense Tekniske Gymnasium, der stod for 6 af 9 projekter i Technology kategorien. At netop deres gymnasium er så succesfuld på det område, er der flere forskellige forklaringer på, fortæller Annemette. ”Skolen er enormt støttende,” fastslår Annemette. ”Der er en kæmpe opbakning i forhold til at hjælpe med materialer og bestille ting hjem. Og så bliver der lagt enorm vægt på iværksætteri og teknologi hos os. I faget teknologi skal man virkelig være innovativ og få sat ting i

Blandt gymnasieeleverne fandt Fremtidsparat Annemette og Marcus fra Odense Tekniske Gymnasium, som med deres projekt ’Smerte, afhængighed og abstinenser’ havde fået tilkæmpet sig en plads i finaleshowet i Forum.

De to gymnasielever har skabt et armbånd, der sender elektriske impulser til huden.

Impulserne frigiver det hormon selvskadere udløser hos sig selv, når de fx cutter sig.

Annemette Victoria Laursen Vig og Marcus Enghoff Hesselberg Grove har levet med deres

14

Magtdemonstration

i Forum gang selv. Og så har vi 2 undervisere som bare er rigtig dygtige.

Hvis man har en ildsjæl, kan man virkelig sætte gang i interessen for naturvidenskab.”

Potentiale til fremtiden Til gengæld for opbakningen forventer skolen så, at eleverne deltager i arrangementer som unge forskere, hvilket holdene så har gjort med stor succes. Men det har krævet hårdt arbejde at nå til finalen, understreger Annemette. Med 6-8 timer om ugen på gymnasiet og deltagelse i bl.a. Young Enterprise og Science Cup, skal man virkelig være glad for sin makker og sit projekt. Det første er nemt nok. Annemette og Marcus er nemlig kærester. Og det andet har åbenbart heller ikke været så slemt, for de to gymnasieelever håber at gøre armbåndet til deres levevej. ”Man lever sammen med sit projekt og har op- og nedture sammen med det,” griner Annemette. ”Nu vil jeg gerne ud over kanten med det og starte en virksomhed, for vi tror virkelig på, at det har stort potentiale. Ikke kun i Europa men også i fx Asien, hvor Japan har mange unge, der skader sig selv. Armbåndet kan måske også bruges til folk, der er afhængige af motion. Sportudøvere r, der er svære at håndtere At skade sig selv for at glemme følelse der får en pludselig ette og Markus udvikle sig til en afhængighed. Annem kan k, psykis skade og ikke kan med svag strøm, som de huden er påvirk der nd, armbå et skabt har træne. Der er mange d. håber kan afhjælpe selvdestruktiv adfær muligheder.”

Kilde: scienceiforum.dk

FAKTA

Har du brug for et frisk pust?

Danmarks eneste Fiskeriskole uddanner

Rågelund Efterskole

- en efterskole for ordblinde unge Her finder du hjælp til at læse og skrive En styrket selvtillid og et varmt fællesskab.

Rågelundvej 179 5240 Odense NØ Tlf: 6595 1386

www.raagelund.dk raagelund@mail.dk

• Fiskehandlere • Erhvervsfiskere • Havbruger Kontakt fiskeriskolen for mere information på tlf. 96 91 92 30

www.fiskeriskolen.dk

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

15

Startede egen virksomhed som 13-årig Antallet af unge iværksættere er steget markant de seneste år.

En af dem er Mads Herlev fra Odense, der startede sin egen internetbutik med salg af legetøj, da han var 13 år gammel.

”Det tiltalte mig ikke ligefrem at skulle dele aviser ud i regn og blæst for 35 kr. i timen”, fortæller nu 18-årige Mads Herlev, om dengang han skulle finde sit første fritidsjob. Han var 13 år gammel og opsat på at tjene sine egne penge.

Men vil man ikke lege med, må man selv give bolden op. Og det gjorde den entreprenante fynbo, der med hjælp fra sin far oprettede onlinevirksomheden Babytoys – i virkeligheden lidt for sjov. ”I starten var det egentlig mest for sjov. Min far havde nogle gode kontakter i Tyskland og tænkte ’lad ham da prøve’. Men det ene tog det andet, og sidste år havde jeg en omsætning på 2,5 mio. kr.” fortæller den unge iværksætter, der til daglig går på Tietgen Handelsgymnasium i Odense.

Gør skolen virkelighedsnær I begyndelsen havde Mads 3-4 ordrer om ugen på sin hjemmeside, der primært er specialiseret i trælegetøj til børn. Men ved julen 2012 eskalerede salget pludseligt. En positiv udvikling som Mads dog slet ikke havde set komme. ”Det var en vild oplevelse, men jeg var slet ikke gearet til det! Pludselig gik det fra at være en hobby til noget, jeg skulle bruge al min fritid på”, fortæller den 18-årige 2.g’er, der i dag har noget mere tjek på sin vækstende onlinebutik.

Når han ikke går i skole, bruger Mads det meste af sin fritid på sin virksomhed. Han pakker varer, tager på posthuset og behandler ordrer ved computeren. ”Det går måske lidt ud over skolen på den måde, at jeg ofte vælger virksomheden frem for lektier, hvis jeg er presset på tid”, siger Mads, men tilføjer: ”På den anden side giver min virksomhed mig også meget bedre forståelse for fag som fx afsætning og virksomhedsøkonomi. Meget af det som fagene

sætter ord og begreber på, er jo noget, jeg har oplevet i praksis.

Det er en kæmpe fordel”, siger han.

”Jeg bestemmer selv” Det er især friheden ved at bestemme selv, der tiltaler Mads, som ikke er i tvivl om, at hans fremtid er som iværksætter inden for nethandel. ”Alt er mit eget, og jeg bestemmer selv, hvad der skal ske, og hvornår jeg vil arbejde. Og så er det virkelig fedt at se noget vokse, man selv har skabt”, siger han. Han lægger dog ikke skjul på, at iværksætterlivet også har sine slagsider. ”På en dag uden ordrer kan jeg blive helt paranoid og tænke: Var det så dét?

Der er også meget regnskab og lidt tungere arbejde, som jeg ikke synes er så spændende, men overordnet set er det rigtig, rigtig sjovt”, konstaterer han.

Derfor tøver han heller ikke med at anbefale andre unge, der render rundt med en spirende iværksætter i maven, at kaste sig ud i det. ”Mange drømmer om det, men gør ikke noget ved det.

Det gælder også i min egen omgangskreds. Mit råd er: Snak med dine forældre om det og start med at se på det hele som en leg.

Du kan starte meget for få penge, men man skal først og fremmest turde springe ud i det”, siger han.

HHX-eleven Mads Herlev tøver ikke med at opfordre andre unge, der har en iværksætter i maven, til at springe ud i det.

Foto: Tietgen Magazine

16

Vil du være en superhelt?

Hos Volvo Trucks og vores forhandlernetværk er det vores medarbejdere, der gør en forskel og sikrer vores succes på markedet.

Vi ønsker at være det oplagte valg som arbejdsgiver, og stræber efter at skabe et godt arbejdsmiljø med udviklende arbejdsopgaver. Volvo-ånden fornemmes tydeligt i vores kultur og handler lige så meget om at få sine ideer igennem, som at trives i sit arbejde, eller have mulighed for at gøre karriere i koncernen, lokalt eller globalt.

Vi er altid på udkig efter talentfulde og hårdtarbejdende superhelte, og uddanner løbende lastvognmekanikerlærlinge og reservedelselever. Vil du vide mere om vores uddannelser, kan du kontakte en af vores autoriserede forhandlere. Find den nærmeste forhandler på: www.volvotrucks.dk/forhandlere Scan koden og se om du kan identificere dig med nogle af vores superhelte!

17

STX

tornbjerg-gym.dk

”

Det overraskede mig hvor godt man blev sat ind i tingene da man startede i 1.g. Man følte sig klar til at gå i gang. Man fik en god opstart, der var en masse aktiviteter sammen med tutorerne, som gjorde at man lærte skolen og elever at kende. Men man har også fundet sig selv mere, nu ved man hvad man kan og har lyst til, samt hvor ens grænser går.

– et sikkert valg

”

Jeg er så heldig med den klasse jeg er kommet i – de er super-nice! Sammenholdet mellem årgangene er specielt på Tornbjerg. Det at man fx ikke bliver behandlet anderledes som ny elev, og at der ikke er faste pladser i kantinen. Så kort og godt ”Tornbjergånden” lever!

Elma

18

Samarbejdspartnere: gymfyn.dk ■ odensestudentereksamen.dk ■

Dean

Skærmhatten 15 ■ 5220 Odense SØ Tlf. 66 15 71 02 ■ kontor@tornbjerg-gym.dk ■ tornbjerg-gym.dk ■

■

■

Foto: Social- og Sundhedsskolen Fyn

SOSU eux velfærd SOSU SOSU

eux velfærd Student fra en ERHVERVSSKOLE Svendebrev og studenterhue på samme tid, lyder måske mærkeligt for nogen, men siden erhvervsskolereformen i 2015 er EUX-uddannelsen, som netop kobler det praktiske og det boglige, blevet en mulighed på alle erhvervsuddannelserne. Det gælder også på Social- og Sundhedsskolen Fyn, hvor man fra august 2016 kan vælge EUX Velfærd med speciale som enten social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent. :: Af Christina Qvistgaard :: ”Det er en fantastisk uddannelse, fortæller uddannelsesvejleder Susanne Thomsen begejstret. ”De unge får muligheden for at tage en erhvervsuddannelse og kombinere det med gymnasiale fag. Det med at koble teori og praksis, det boglige og praktik, arbejdsliv og studieliv er en rigtig god idé”.

Idéen om EUX Velfærd er helt købt fra undervisere og vejlederes side – nu gælder det bare om også at få solgt tanken til forældrene, som ofte fungerer som rådgivere for deres børn, når det gælder valg af ungdomsuddannelse, forklarer vejlederen.

Foto: Christina Qvistgaard

”Der har været en idé om, at skal man blive til noget, så skal man tage en gymnasial eksamen på gymnasiet. Det er svært at lave om, men med den her EUX, er der en chance for at komme igennem til forældrene. Mange ved jo ikke, at man kan blive student fra en erhvervsskole”, siger hun.

Fordele EUX Velfærd tager 4 år og undervejs vælger man, om man vil specialisere sig inden for

“

Jeg vil gerne udfordres lidt mere, og så vil jeg samtidig gerne have det praktiske element med.

Det her er en god blanding Michelle Kirstine Johansen, 17 år

SOSU området eller det pædagogiske.

Uanset hvilken retning man vælger, er tanken at man kan søge videregående uddannelse

» 19

«

på lige fod med studenter fra de gymnasiale skoler. For fleste EUX elever vil det gælde, at de faktisk står med en fordel efter endt uddannelse, mener Susanne Thomsen. ”Vores elever har det bedste fra begge verdener, påpeger hun. ”De har prøvet at skulle have med virkelig mennesker at gøre. Deres forhold til virkeligheden er ikke kun teoretisk. Tager man fx vejen som pædagogisk assistent (PAU) med EUX og efterfølgende vil læse pædagogik på universitetet, får man formentlig en fordel, fordi man allerede inden studiestart har været i praktik og arbejdet professionelt med børn.”

Image EUX er også tiltænkt som en løftestang for erhvervsuddannelsernes noget ufortjente blakkede image. At uddannelsen bliver ligestillet med de andre gymnasiale retninger og kan give de mere boglige elever de udfordringer, de efterspørger, kommer til at Foto: Christina Qvistgaard hjælpe meget, er Susanne Thomsen overbevist om. ”Jeg er helt sikker på, at det kommer til at løfte vores image. Hvis det bliver en succes, kan EUX blive en alvorlig konkurrent til gymnasierne,” fastslår vejlederen. ”Man får ikke den her uddannelse forærende, og allerede nu kan vi se, at elever med 10 og 12-taller fra grundskolen søger ind her, fordi de kan få den her kobling mellem teori og praksis.”

PÅ GYMNASIE OG KOSTSKOLE? Gå i skole og bo i fantastiske rammer

Akademigrunden 8 4180 Sorø Telefon +45 5786 5786 www.soroeakademi.dk

En fremtid med pædagogik En af de kommende elever på EUX Velfærd er 17-årige Michelle Kirstine Johansen, som netop faldt for blandingen af ’hands-on’ arbejde og boglige fag.

Michelle drømmer om en fremtid med pædagogisk arbejde.

Allerhelst med udviklingshæmmede. Hun er godt klar over, at den fremtid ser noget mere realistisk ud med en videregående uddannelse som fx socialpædagog, pædagog eller psykolog i bagagen.

Derfor er EUX en meget tiltalende mulighed. ”Da jeg hørte om uddannelsen, var jeg ikke i tvivl,” fortæller Michelle, som lige nu er elev i erhvervsklassen i 10. klasse, hvor hun bruger 2 dage om ugen i praktik i en børnehave. ”Det er en fantastisk mulighed for mig med gode muligheder for at læse videre.”

Michelle er helt på det rene med, at EUX bliver noget sværere rent bogligt end en traditionel erhvervsuddannelse. Og det er helt i orden, siger hun. ”Jeg vil gerne udfordres lidt mere, og så vil jeg samtidig gerne have det praktiske element med. Det her er en god blanding,” understreger Michelle.

Ikke kun en efterskole...

Sorø Akademi er en offentlig skole og du kan bo her for 21.000 - 48.000 kr. pr. skoleår med det hele.

Læs mere på www.soroeakademi.dk

SORØ AKADEMIS SKOLE

Foto: Social- og Sundhedsskolen Fyn

8. 9. og 10 klasse

ERHVERVSEFTERSKOLEN

hvor håndværk, kreativitet og faglighed går hånd i hånd

www.borremose.dk Telefon 9865 6044

20

KARRIERE I ET BYGGE­ CENTER? HANDEL? SALG? LOGISTIK? LEDELSE? DU HAR ALLE MULIGHEDER I ET BYGGECENTER. TAG DET FØRSTE SKRIDT NU PÅ KARRIERESTIGEN.DK

21

Mathilde Hjarnegaard

Louise Iversen Emilie Mølby

De klarede det flot for Danmark, de tre frisørelever fra SDE.

Der blev knoklet med saks og hårspray, da VM i Korea løb af stablen. Og selvom Louise Iversen, Emilie Mølby og Mathilde Hjarnegaard ikke hev ædelt metal med hjem til Fyn, så er en 5. plads en flot placering. Og pigerne har været glade for oplevelsen. ”Det fedeste er, at vi har fået et meget bedre sammenhold og en mega fed oplevelse sammen for livet”, siger en begejstret Louise og tilføjer: ”Og så fik vi noget god inspiration til, hvad vi skal gøre bedre og arbejde os hen imod for at få en bedre placering næste gang”.

Der skal trænes klip Lærer Tina Bak er tilfreds med pigernes indsats, selvom hun havde håbet på en højere placering. ”Pigerne klarede sig især godt i forhold til det lange hår og brudehår, men de skal træne ekstra på deres klip”, fortæller Tina Bak. Hun fortsætter:

FLOT VMPLACERING FOR FYNSKE FRISØRELEVER Det blev ikke til guld, da tre piger fra frisøruddannelsen på Syddansk Erhvervsskole deltog i VM i Korea, men holdet kom ind på en fin 5. plads – og kan tænke tilbage på en fantastisk oplevelse. ”Når konkurrencen er så hård, som VM i Korea har været, så går pigerne ekstra til stålet, når de skal til EM – og til EM vil der være mindst fire elever, der stiller op”.

Og det er snart, at pigerne skal af sted igen! For de næste konkurrencer, eleverne fra frisøruddannelsen skal deltage i, bliver nemlig EM, der afholdes i Paris den 10. september og DM der foregår her i landet i oktober måned.

Vi krydser fingre for, at eleverne klarer sig godt og måske hiver et par medaljer hjem til skolen!

TOP 5 – VM I KOREA 1. Frankrig 2. Italien 3. Schweiz 4. Taiwan 5. Danmark

22

KLAR TIL AT KOMME VIDERE MED DIN UDDANNELSE ?

GYMNASIET ?

L I T R A KL f på Fredericia Gymnasium h r e l l e x st Tag en

En alm e og fag n g ymnasi a lig ud danne l uddanne vider lse e lse egå profe ende udd , der gør d r en stær k an ssi ig som s onshøjsko nelser på u parat til d e l am er og niver sitete a af ver tidig give r, r dig kademier den o en br – og mkrin e d fors g dig. tåelse Du k an væ lge samfu ndsvi mellem sc den ie retnin ger o skab og k nce, sprog , gf re fokus – og agpakker m ative studi selvfø e af val lgelig ed intern gfag. ation en lan alt g ræk ke

Så ka n uddan du samme ns n dine f else , så de ætte en g y n pas remti ser ti mnasiedspla l dig o ner. g Delta g i stu d udlan dsrejs ielivet me d e mege t mer r, frisport, cafeer, music e! al og

Besøg os på www.fredericia-gym.dk ell

er fnd os på Face

book.

23

MULERNES LEGATSKOLE STX og HF Topmoderne studiemiljø

Kreativ udfoldelse

Faglig fordybelse

Dit liv – dit valg

Informationsmøde mandag 16. januar 2017 kl. 19.00 24

www.mulerne-gym.dk www.OdenseStudentereksamen.dk

Johan Absalonsen:

Jura er lidt ligesom fodbold Med en god hf-eksamen søgte Johan ind på Jura ved SDU – og har foreløbig taget en bachelor i jura. Drømmen om at blive politibetjent var umulig at kombinere med professionel fodbold. :: Af journalist Hans Havgaard Hansen :: Jurastudiet er ikke helt så tørt, som Johan Absalonsen, havde frygtet. For ud over lovparagraffer indeholder det også en stor mængde cases og træning i argumentation. Det blev muligt for Absalonsen at starte på jura ved SDU efter at have taget en hf på HF & VUC FYN – delvist som fjernstudie.

Den professionelle fodboldspiller, Johan Absalonsen, har altid haft en drøm om at blive politibetjent – og han har den for så vidt stadig. ”Men den uddannelse kan jeg ikke tage, mens jeg spiller professionel fodbold,” forklarer han.

Så i stedet læser han i dag jura på SD. Og sammen med flere professionelle håndboldspillere på studiet har han en aftale om at få forelæsningerne optaget. ”Så kan vi se forelæsningen, når det passer ind i vores individuelle program. Det fungerer rigtig godt,” fortæller fodboldspilleren fra Sønderjyske.

Jura – meget ligesom fodbold Jurastudiet giver på mange måder det samme kick for Johan som at spille fodbold. ”Jeg træner, træner og træner for så at præstere i en kamp. Og jeg læser og læser og læser for så at præstere ved en eksamen. Og det kan godt være, det lyder mærkeligt. Men det giver lidt af det samme kick,” forklarer han.

Uddannelse giver indhold Johan Absalonsen startede sin fodboldkarriere i Flemløse Boldklub på Vestfyn allerede som 6-årig, og siden har træning, kammeratskab og kampe fyldt meget i fodboldspillerens liv. Allerede som teenager blev han professionel.

Det professionelle fodboldliv med mulighed for at sove længe på hverdage virkede besnærende dengang.

Men allerede som 19-20 år blev han træt af kun at have træningen klokken 17 at se frem til. ”Fodboldlivet blev lidt som at leve i en osteklokke, og jeg var nødt til at putte mere beskæftigelse og indhold i mit liv. Så jeg meldte mig ind på hf,” fortæller Johan Absalonsen.

Kræver disciplin På HF & VUC FYN tog Johan fag om aftenen og på fjernundervisning – noget der kræver både interesse, motivation og disciplin. ”Men jeg blev hjulpet godt af mine lærere. Jeg kunne placere fjernstudiet, når det passede ind i mit øvrige program. Og det har på alle måder været en virkelig god og fleksibel måde at kombinere min fodboldkarriere med ønsket om at tage en uddannelse imens,” fortæller Johan Absalonsen.

Siden Johan Absalonsen startede på jura ved SDU har han fået sin datter, Frigg, og venter endnu et barn i maj 2016. Derfor er han begyndt at trække studiet med henblik på at gå direkte fra studie til job. Det giver samtidig mulighed for at prioritere fodbold og familie.

25

BLIV FØRSTEVÆLGER Med en studentereksamen (stx) og en hf-eksamen (hf) kan du blive, hvad du vil

Du og dine forældre er meget velkomne til vores Faaborg Gymnasium

STX

Tirsdag 10. jan. 2017 kl. 19.00

Middelfart Gymnasium og hf

STX HF

Mandag 16. jan. 2017 kl. 19.00

STX HF

Nordfyns Gymnasium

STX HF

Sct. Knuds Gymnasium

STX

STX

Tirsdag 17. jan. 2017 kl. 19.00 og lørdag 21. jan. 2017 kl. 10.00

Tirsdag 24. jan. 2017 kl. 19.00

(Lørdag: mini-infomøde. Tilmelding nødvendig.)

STX

Mandag 16. jan. 2017 kl. 19.00

Nyborg Gymnasium

IB HHX

STX HF EUX

Tirsdag 22. nov.

2016 kl. 19.00 og Tirsdag 17. jan. 2017 kl. 19.00

stx Tre-årig studentereksamen fra et alment gymnasium.

På stx vælger du naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig, sproglig eller kunstnerisk studieretning samt en række valgfag.

26

Odense Katedralskole

Torsdag 19. jan. 2017 kl. 19.00

og lørdag 21. jan. 2017 kl. 13.00

Tirsdag 17. jan. 2017 kl. 19.00 og lørdag 21. jan. 2017 kl. 10.00

Midtfyns Gymnasium

Mulernes Legatskole

hf

EUD

Svendborg Gymnasium & hf

STX HF

Mandag 23. jan. 2017 kl. 19.00

To-årig gymnasial uddannelse, hvor du selv sammensætter din uddannelse med obligatoriske fag samt en lang række valgfag.

TIL DIN EGEN FREMTID

info-møder Tornbjerg Gymnasium

STX

Onsdag 18. jan. 2017 kl. 19.00

Vestfyns Gymnasium

STX

Mandag 23. jan. 2017 kl. 19.00

www.gymfyn.dk 27

HF

”

STUDENT

Lærerne går rigtig meget op i deres fag - og er gode til at forklare og få os til at forstå.

• Klassisk hf • Hf FLOW • Innovation • Sproglig hf • Hf-søfart • Se hele udvalget på vucfyn.dk/hf-tilbud

Book en vejleder på vucfyn.dk/book 28

St

i t t ar

g u la

t s u

:: Fotos: Faaborgegnens efterskole ::

”Efterskolen former dig som menneske” ”Samfundet får også noget ud af, at de unge går på efterskole. Dels at de lærer at samarbejde og begå sig med andre mennesker, men også at de rent fagligt bliver styrket og mere afklarede. Det er en stor gevinst,” siger Ulla Ambrosius.

Flere og flere unge vælger at gå på efterskole. Denne udvikling får både de unge og samfundet gavn af, mener efterskoleforsker. :: Af Signe Funding Therkildsen :: Du får mad, når du skal. Du møder til undervisningen. Du deltager i fastlagte aktiviteter. Og du kan ikke bare gå din vej eller sætte dig på tværs, hvis tingene ikke går din vej. Til gengæld får du masser af oplevelser og minder for livet. Velkommen til efterskolen – en succes, der vokser sig større år for år.

Efterskoler tiltrækker mange forskellige typer

Samvær døgnet rundt rykker ved de unge Når tidligere efterskoleelever skal beskrive deres efterskoleophold, fortæller mange, at det har formet dem som hele mennesker. På en efterskole er der nemlig tid til at fokusere på både faglig, personlig og social udvikling. ”Skolerne kan arbejde med de unge på mange forskellige niveauer, når eleverne bor der. Ikke bare bliver de styrket fagligt, de rykker sig også socialt og personligt. Alt sammen noget, der rykker ved deres modenhed, selvstændighed og afklaring”, siger Ulla Ambrosius.

Hun forklarer, at mange unge starter på efterskole ud fra en individualistisk tilgang – enten fordi de vil blive bedre fodboldspiller, spille bedre guitar eller vil blive bedre til de boglige fag. ”Men når de slutter, siger mange, at den personlige og sociale udvikling har betydet mindst lige så meget som det faglige output. På efterskolen er der fokus på de værdier, som ligger gemt i livets rytmer og rutiner, og som, for de fleste mennesker, er trivielle hændelser i en travl hverdag. Med andre ord bliver fællesskab og holdånd en fast del af hverdagen på efterskolerne,” slutter Ulla Ambrosius.

Mange unge vælger at træde ind over dørtærsklen til en af landets 249 efterskoler. Helt præcist valgte 28.113 unge at gå på efterskole ved skoleårets start 2014/15. Det er en stigning på 710 elever i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Der er flere forklaringer på stigningen, mener Ulla Ambrosius, lektor på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter, der har studeret et efterskoleopholds effekt på de unge. ”Det handler dels om, at efterskoler er mestre i at ’plante’ de unge om, så de ikke gror fast i vante omgivelser. Det kan være drenge, der gror fast foran computerskærmen eller piger, der gror fast i venindeflokken.

Efterskolerne løsner op for det ensformige mønster,” siger Ulla Ambrosius.

Og dels handler det om, at de unge og deres forældre vægter efterskolernes mangfoldighed og fællesskab højt.

Landets efterskoler har vidt forskellige profiler – alt fra eksempelvis idræt, Cambridge-engelsk, innovation, musik, håndværksfag til IT & medie - og derfor tiltrækker de også vidt • Der er 250 efterskoler forskellige typer af unge. i Danmark.

• Hvert år går mere end ”Efterskolerne bliver et samlingssted, hvor fællesskab er 27.000 unge på efterskole. et centralt begreb, og hvor der er plads til forskellighed”.

FAKTA OM EFTERSKOLE

Efterskolen afklarer de unge Ulla Ambrosius har foretaget en interviewundersøgelse om efterskolernes betydning blandt 70 tidligere efterskoleelever fra 20 forskellige efterskoler. Undersøgelsen viser, at unge i stigende grad bruger efterskoleopholdet til at styrke deres faglighed, inden de starter på ungdomsuddannelse.

I undersøgelsen forklarer de unge, at efterskoleåret bruges til at blive afklaret i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Tal viser da også, at netop efterskoleelever efterfølgende sikrer den højeste gennemførselsprocent på ungdomsuddannelserne.

R

• Et år på efterskole kost er typisk mellem 40.000 og 70.000 i egenbeta ling afhængig af skole og forældres indkomst.

• Alle danske elever får støtte fra staten til et ophold. På efterskole.dk /pris kan du se, hvor meget det vil koste.

• Efterskoler har også mul ighed for at give nedslag i egenbetalinge n til forældre, som har svært ved at betale hele beløbet.

• Det er en stigning på 710 elever - eller 2,6 % - i forhold til samme tidspunkt sidste år.

• Find din efterskole på efterskole.dk og bliv klogere allerede i dag.

29

KUU

Uddannelse med dobbeltsigte Ene Wolfsberg. ”Det er en utrolig stærk kraft, stærkere end jeg faktisk troede.”

Brede porte På KUU Syd- og Midtfyn kan eleverne vælge mellem 4 temaer, som alle har en beskæftigelsesretning. Temaerne er baseret på fagligheder, det lokale erhvervsliv har brug for.

1. Service, turisme og omsorg 2. Produktion, håndværk og industri 3. Det grønne område 4. Service, butik og miljø

Den politiske målsætning om at få 95 procent af en ungdomsårgang igennem en ungdomsuddannelse falder til jorden, hvis ikke man også får de lidt mere udfordrede unge med. Det skal den nye kombinerede ungdomsuddannelse KUU råde bod på. :: Af Christina Qvistgaard :: ”Alle unge skal have en ungdomsuddannelse, men det mislykkes for nogle, fordi de fx mangler 02 i dansk eller matematik eller fordi de mangler nogle sociale færdigheder,” fortæller uddannelses- og driftsleder på KUU Syd- og Midtfyn Ene Wolfsberg. ”Og så er der simpelthen nogle af dem, der har brug for en længere træningsbane til at drible deres uddannelse i mål.

Fremtidsparat møder Ene på Sydfyns Erhvervsforskole som sammen med Faaborg-Midtfyn Produktionsskole skal stå for at være redningsplanke for de unge, som ikke umiddelbart kan klare en ordinær ungdomsuddannelse.

For at få lov til at tage KUU skal eleverne have en vis spændvidde i deres opmærksomhed og hukommelse, og de skal have muligheden for at løfte deres boglige niveau til niveau D i dansk og matematik. Men endnu vigtigere skal de kunne indgå i et fællesskab. ”KUU er baseret på fællesskab. Mange af vores unge har aldrig oplevet værdien af fællesskab, og her finder de pludselig ud af, at fællesskab kan give svar på nogle ting. Hvem de er, hvordan det er at have et tilhørsforhold,” forklarer

30

Man har valgt at give eleverne nogle meget brede valgmuligheder, for mange af dem har ikke den store bevidsthed om, hvad de vil fremover. På den her måde kan eleverne gøre vejen bred og have en beskæftigelsesprofil, som åbner for mange døre. Eleverne kan skifte tema i løbet af det første år, hvis de erfarer, at de har valgt forkert eller en ny verden har åbnet sig fx efter en periode i erhvervstræning, fortæller Ene Wolfsberg. ”Ved at dele det op på den her måde sætter vi nogle brede porte op, hvor eleverne mentalt kan gå igennem, for mange af dem har ikke en defineret beskæftigelsesprofil,” påpeger uddannelseslederen. ”Det kan være svært at spørge dem, hvad de skal være, når de bliver store, hvis de ikke har naturlige rollemodeller i deres liv, som de kan spejle sig i.”

Job eller uddannelse KUU har et dobbeltsigte. Eleverne får et bevis som erhvervsassistenter inden for deres valgte tema og kan vælge at gå direkte ud i job. Men de kan også søge videre ud i uddannelse fx på en erhvervsuddannelse. ”Jeg er meget optaget af, hvordan vi giver dem smag for videre uddannelse,” fortæller Ene Wolfsberg. ”Det er vigtigt for mig, at de her hos os får mod på at lære, og de finder ud af, at skole og uddannelse smager af mere. Derfor er der også indgået samarbejdsaftale mellem os og Dalum Landbrugsskole, Svendborg Erhvervsskole og SOSU Fyn.”

Et lag teflon Uanset om KUU elever vælger job eller uddannelse får de, udover faglige kompetencer, også en række sociale og personlige færdigheder med sig i bagagen. De skal fx lære at være lidt mere robuste, når de slår sig på verden. ”Mange af dem har ingen strategier, når de møder modstand,” forklarer uddannelseslederen. ”Og så skal vi ikke bare stå der og sige: tag dig sammen. Nej, vi skal stille os til rådighed og hjælpe dem med at få et lag teflon, så de evner at sige skidt pyt, når der sker noget, de ikke lige kan overskue.”

EUH.DK EGÅ UNGDOMSHØJSKOLE

– højskolen tæt ved Aarhus

kunst og design sammenhold, fællesskab sporty, kreativ, teoretisk eller musikalsk

I E N R E L O K S J Ø H S M UNGDO E G I R Å 9 1 6 1 R O F K DANMAR UNGDOMSHØJSSKOLEN VED RIBE

lær dig selv bedre at kende sammen med andre sport, adventure og sundhed musik og sang 31

Frihed og faglighed i de blå erhverv Uddannelserne inden for de blå erhverv er slet ikke som de var engang. Nye krav, moderne teknologi, lovgivning, forbrugerkrav og trends er i høj grad med til at præge de uddannelser, der udbydes på Danmarks eneste Fiskeriskole i Thyborøn. Men det er kun med til at gøre uddannelserne spændende, fortæller eleverne.

Fisk er blevet hipt, så nu er fiskehandlere efterspurgte Fisk er igen ved at være på mange middagsborde, men forbrugerne vil have mere end bare stegte rødspætter.

Heidi Christoffersen har netop afsluttet sin uddannelse som fiskehandler og fortæller ”Det er en meget alsidig uddannelse og tilpasset den enkelte. Men fagligheden er stadig høj. På skolen lærte vi blandt andet om fiskens opbygning, økologi, økonomi, kvalitet og de forskellige love og regler på området. Ude i praktikken kunne vi så afprøve det meste og lære alt det praktiske. Det er her, man øver sig, fejler og prøver igen – for der er ingen genveje på den her uddannelse”.

En fiskehandler i dag er altså i højere grad en rådgiver end én, der langer en rødspætte over disken. I flere butikker sælges der ud over den friske fisk også sushi, skaldyrssalater og andre delikatesser, så derfor skal fiskehandlerne i dag vide meget mere end blot hvordan en fisk skæres ud.

32

Som fisker er din arbejdstid alt andet end fra 8 - 16 Uddannelsen til erhvervsfisker er for dig, der ikke vil sidde på kontor fra 8 – 16 – en fisker tager på havet, når vejret er til det og får løn efter fangstens størrelse.

“Man bliver lidt havgal, når man først har prøvet det”, fortæller Joachim K. Olsen, der er i gang med uddannelsen til erhvervsfisker. “Så snart man er i land, så vil man ud igen. På havet har jeg følelsen af frihed, og jeg får lov til at bruge mine kræfter – og det kan jeg rigtig godt lide”, slutter Joachim.

Jobbet som fisker er fysisk krævende og kræver, at du trives med at være væk hjemmefra i længere tid ad gangen. Opgaverne for en fisker består bl.a. i at klargøre kutter og fangstredskaber, sortere, rense og nedkøle fangsten om bord på båden.

Tilbage på land sørger fiskeren for at fangsten landes og at fangstredskaber og kutter gøres ren og efterses, så det er klar til næste tur.

Havbruger… Er det en, der bruger havet?

En havbruger er en ansat på et havbrug, dvs. et sted, hvor man opdrætter fisk. Som havbruger arbejder du både til lands og til vands og dine opgaver vil bl.a. være fodring og optag af fisk samt almindelig vedligeholdelse af udstyret.

Fremtidsmuligheder Alle uddannelser giver dig gode jobmuligheder. Du har desuden mulighed for at videreuddanne dig inden for en lang række områder inde for de blå erhverv fx fiskeriteknolog.

FAKTA – DE BLÅ ERHVERV Økonomi

Start

Eleverne finder Der er forskellige måder at starte på. hvordan den i samarbejde med Fiskeriskolen ud af, s sammen. enkeltes uddannelsesforløb skal skrue Sted

iskolen Hele uddannelsen kan tages på Fisker i Thyborøn.

OTG

har en Eleverne får elevløn fra det øjeblik, de en praktikunderskrevet uddannelsesaftale med virksomhed.

Fiskeriskolen euddannelse.

Skolen udbyder også en Erhvervsfisk ddannelse samt Derudover tilbyder de kurser og efteru de blå erhverv. fungerer som kompetencecenter for

A S IU M – E T GYM N T IL A L L E M E D PL A DS

KELIGHEDEN IR V Å P E R E T logi?

TÆT tion eller tekno

mmunika verden? videnskab, ko i den virkelige Er du til natur teorier holder om te, i livet? tes ud at s li´ re fø dt m go so du r, Kan e? et og vilde idee vit ati kre r er plads til all , de on or ati hv Er du til innov t socialt miljø, elser? fed nn et da af ud l e de nd åe at blive en til alle videreg ng ga Har du lyst til ad r ve gi der studenterhue, fællesskabet! Ønsker du en . Bliv en del af gymnasievalg e tig rig t de Så er OTG

SKAB

NATURVIDEN

TION KOMMUNIKA

TEKNOLOGI

OTG.DK

33

DET ER COOL Ordet nørd er langt fra så negativt ladet, som det var engang. I dag er det blevet cool at interessere sig for et fagområde, hvor de færreste kan være med. Det skyldes ifølge Nynne Afzelius, talentchef på ScienceTalenter, bl.a. flere fede tilbud til de klogeste hoveder.

”Her møder de nogen, der kan vise dem, hvor naturvidenskaben kan føre hen. De kan blive forskere, de kan tjene penge. Karrieremulighederne stopper ikke ved en fremtid som lærer,” understreger Nynne Afzelius. ”Og så skal de lære nogle gode arbejdsvaner. For en del af dem har tingene været for nemme. Det er vigtigt for mig at vise dem, at jeg kan noget, de ikke kan. Vise dem, at de ikke er de klogeste. Det giver dem blod på tanden for at lære.”

:: Af Christina Qvistgaard :: I de store åbne rum på Mærsk Mc-Kinney Møller Videnscentret i Sorø sidder grupper af unge koncentreret bøjet over skærmene på deres bærbare computere. Imellem dem findes adskillige lyse hoveder, der i årene fremover formentligt vil være at finde blandt internationale superforskere.

Videnscentret åbnede for syv år siden efter en generøs donation fra A.P. Møller Fonden og danner rammerne om et naturvidenskabeligt lærings- og vidensmiljø. I centret finder man ScienceTalenter, som er et talentudviklingsprogram for de 12-20-årige og har til formål at videreudvikle og pleje interessen for naturvidenskabelig forskning hos målgruppen.

Umiddelbart giver tanken om talentpleje inden for naturvidenskaben billeder af genier med lysende pærer over hovedet. Men man behøver ikke være Einstein for at få noget ud af ScienceTalenters aktiviteter, lyder det fra Nynne Afzelius. ”Det handler om lyst og drive. Man skal ville det,” fastslår hun.

Socialt fællesskab Omdrejningspunktet for alle aktiviteter på sciencecentret er naturligt nok det videnskabelige. Der afholdes bl.a. camps af en 3-4 dages varighed med overnatning, og en stor del af de deltagende elever kommer fra landets gymnasier. Evalueringer viser, at eleverne tager et stort fagligt udbytte med sig hjem. Men næsten lige så vigtigt oplever de et socialt fællesskab, fortæller Nynne Afzelius. ”Det vi ser, er at eleverne får en oplevelse med et socialt fællesskab,” forklarer hun. ”For nogle er det måske første gang. For når man er 17 år, har man gerne en oplevelse af, at være det eneste menneske i hele verden, der er sådan.

Har man interesse for et snævert område inden for astrofysikken, bliver det endnu tydeligere.”

På centret, som ligger side om side med Danmarks svar på Eton – Sorø Akademi, møder eleverne pludselig andre med samme interesser og med lyst til at lære mere. Og så får de mulighed for at spejle sig i rollemodeller, der ikke alene har opnået noget inden for deres felt, men som også kan sætte eleverne på plads intellektuelt. For nogle er det en tiltrængt oplevelse, forklarer Nynne Afzelius.

34

Fag der gør modstand Og netop det med at blive klogere og dygtigere har været en stor del af Nynne Afzelius’ egen kærlighed til naturvidenskaben, fortæller hun. ”Jeg synes, naturvidenskab er spændende, fordi det er svært. Det er nogle fag, der gør modstand, der skal arbejdes for det. Når man arbejder, bliver man dygtigere.”

Det drive og den arbejdsmoral kan hun genkende hos eleverne, der dukker op på Mærsk McKinney Møller Videnscentret. ”Jeg oplever bestemt ikke, at de unge giver op, fordi de ikke lige kan det hele. De er meget målrettede og vil en masse. Jeg synes faktisk, det er svært at bevare pessimismen. De giver mig bestemt en tro på den naturvidenskabelige fremtid,” siger Nynne Afzelius og fortsætter: ”De kommer her, fordi de har et ønske om at gøre en forskel, er nysgerrige på verden eller har et helt konkret fokus.”

Styrke de stærke Nynne Afzelius har længe beskæftiget sig med elever, der kan lidt mere og for hende har det været opløftende at se, hvordan talentpleje ikke længere er et fyord. Og for talentchefen er det vigtigt at fastslå, at talent kan fremelskes. Alting kan trænes med en vedholdende indsats. Så vilje og lyst er langt vigtigere end en skyhøj IQ.

AT VÆRE KLOG ”Der er sket en kulturændring, hvor ordet nørd har fået en anden betydning, og det er blevet mere cool at være klog. Det er blevet legalt at løfte de fagligt stærke.

Selvfølgelig skal de svageste med, men vi skal også styrke dem, der vil og kan.

Uden talentpleje bliver de gode ikke så gode, som de kunne blive.”

Mange af eleverne på centret kommer sammen med andre fra deres gymnasier eller er blevet udvalgt af deres lærer. Men har man fået naturvidenskabeligt blod på tanden, er man velkommen til at kontakte Nynne Afzelius. ”Hvis man synes, det lyder fedt, må man altid gerne kontakte os. Vi vil gerne hjælpe med råd og vejledning og sender også gerne i retning af andre tilbud. Er man fx bredt fagligt dygtig er Akademiet for Talentfulde Unge et godt bud,” slutter talentchefen.

“

Naturvidenskab er spændende, fordi det er svært. Det er nogle fag, der gør modstand, man skal arbejde for det.

Når man arbejder, bliver man dygtigere

Ta’ spr Uddannelsesmesse med inspiration til din videre færd – efter 9. eller 10. klasse

– Elev & Forældreaften tirsdag kl. 17-20

SPEKTRUM DGI-HUSET VEJLE 22. november, kl. 8-20

Kom og oplev dine mange muligheder!

GRATIS ADGA

inget!

– Elev & Forældreaften kl. 17-20

23. november, kl. 8-15

NG

jumpnu.dk 35

TØMRERELEVER RYKKER Søren Birch oplever som lærer styrken ved at følge den samme gruppe unge et helt år. 27 ud af 40 grundforløbselever fra 2015 vil være tømrer. Søren Birch var nomineret til Politikens undervisningspris 2016.

Reformen på erhvervsuddannelserne har forandret hverdagen for lærer Søren Birch til det bedre. Han og kollegaen Elena Hunnerup Petersen fik i august 2015 ansvaret for de første elever på grundforløb 1, som alle kommer direkte fra grundskolen, og i

modsætning til tidligere var der ingen frafald. Alle 40 elever på grundforløb 1 (GF1) til byggefagene gennemførte. Et par stykker valgte siden en anden vej, men 96 procent valgte at fortsætte på grundforløb 2 (GF2).

På Byg GF1 fik de 40 elever en bred introduktion til fagene tømrer, snedker, murer og maler gennem en række projekter.

De skulle fx bygge en model af en kendt bro, lave et halmhus og bygge udendørs træningsredskaber. De var også sammen om at

UDDANNELSESBOGEN – for unge med særlige behov

På gaden nu!

NYT I 2017

• Oplysninger om gymnasier og andre ungdomsuddannelser med specielle forløb • Job- og karrieremuligheder efter endt STU-forløb UDDANNELSESBOGEN 2017 – FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV – et godt redskab til at få et overblik over lovgivningen og de mange tilbud.

BOGEN INDEHOLDER BL.A. • en oversigt over ungdomsuddannelser for unge med særlige behov • beskrivelser af procedurer, rettigheder og pligter • en beskrivelse af målgruppen • en grafisk oversigt over det danske uddannelsessystem • et eksempel på uddannelsesplanen • en beskrivelse af kompetencepapiret

BESTIL BOGEN PÅ UA.DK

» ua.dk

36

• beskrivelser af EGU, KUU, FVU og TAMU • ... og meget andet relevant information i et let og forståeligt sprog.

MED DEN NY REFORM indrette værkstederne og etablere et ungemiljø med fliser, borde og bænke.

Alt sammen ved siden af de mange timer med dansk og matematik, som er kravet efter den ny reform. ”Alle gik til den, der var et stort fremmøde, og de var gode til at hjælpe hinanden,” fortæller Søren.

27 elever valgte at fortsætte med tømrerfaget. 23 på erhvervsuddannelsen, mens 4 elever tager uddannelsen som en EUX. De 23 er samlet i én klasse med Søren Birch som lærer.

Stærkt sammenhold ”Elena og jeg aftalte tidligt, at vi skulle arbejde med at skabe stærke relationer i klassen, så alle ville få oplevelsen af at svigte kammeraterne, hvis de blev væk fra undervisningen,” fortæller Søren.

Samtidig fik de en del unikke oplevelser sammen i valgfagene.

Eksempelvis mødte de en fængselsbetjent og en morddømt i Ringe Statsfængsel, hvor Søren tidligere har arbejdet gennem 11 år.

Senere samme dag var de på selfie-udstilling på Brandts Klædefabrik i Odense.

Eleverne fik også en dag med kamera i Svendborg, hvor de skulle studere gamle bygninger og finde frem til byggestil og byggeår med mere. ”Den ny reform har sikret klasser med jævnaldrende elever, og det gør det lettere at præstere en god, seriøs undervisning,” mener Søren. ”Vi er som lærere blevet udfordret på en ny måde, fordi eleverne er rykket fagligt og har stillet krav til undervisningen,” siger han.

Søren Birch bliver også udfordret fagligt, fordi EUD-reformer har været med til at fastholde aktive elever.

Klassekulturen er en styrke Førhen kunne man begynde på mange erhvervsuddannelser hver 5. uge, men det er reduceret til 2 eller 4 optag om året. Stod det til Søren måtte der gerne være max 2 optag om året, for det giver ro til at skabe et sammenhold og en klassekultur, som tydeligvis styrker fremmøde og indlæring. ”Det er mange at holde overblik over og svært at hjælpe individuelt, men netop fordi vi kender hinanden fra GF1, har vi det godt sammen, og de hjælper hinanden på kryds og tværs,” fortæller Søren Birch.

37

Evner og interesser skal afgøre uddannelsesvalget

I Danmark har vi gode uddannelser, der står åbne for alle, som har viljen og evnerne, uanset hvilken familie eller baggrund du kommer fra.

:: Af Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling :: Et godt og gratis uddannelsessystem gør Danmark til mulighedernes land – for dem, der griber mulighederne. Det er heldigvis de fleste. Men med mange muligheder følger også risikoen for at vælge forkert. Jeg kan godt forstå, hvis man som 9.klasses elev synes, det er svært at træffe et valg med så stor betydning for det voksenliv, som man ikke engang har taget hul på endnu. Men det ikke at turde vælge er ligeså meget at vælge ’forkert’.

At tage en uddannelse er den bedste investering i jeres egen fremtid, også selv om I om føje år ændrer kursen. Det danske uddannelsessystem er netop organiseret så man kan bygge til og bygge om undervejs som man bevæger sig frem i livet.

Uanset hvilken ungdomsuddannelse I tager, så er der i Danmark rig mulighed for at læse videre og få adgang til nye job. Både de erhvervsfaglige og de gymnasiale ungdomsuddannelser er stærke uddannelser, og ønsker man det bedste fra begge verdener, så er EUX’en, hvor studenterhuen kombineres med et svendebrev et attraktivt valg.

Vi har gode erhvervsuddannelser i Danmark. Og har man en iværksætter i maven og drømmer om at starte egen virksomhed eller prøve sine idéer eller sit design og håndværkstalent af, så kan en erhvervsuddannelse ofte være den mest direkte vej.

38

Der er fremtid i at være erhvervs- eller håndværksuddannet. Vi mangler allerede erhvervsuddannede, og vi vil komme til at mangle endnu flere inden for fag som plastmager, industritekniker, metalområdet, visse servicefag og mange andre faglærte fra en af de over 100 forskellige erhvervsuddannelser.

Mange slår måske autopiloten til og følger med vennerne over til den røde hue og det almene gymnasium. Vi har med Htx, Hhx, Stx og Hf nogle gedigne og gode gymnasiale uddannelser, men en gymnasial uddannelse skal man tage med henblik på at tage en videregående uddannelse, ikke fordi man ikke lige ved, hvad man vil.

Hvad holder mon dig tilbage fra at gå erhvervsuddannelses- og lærepladsvejen med en pæn elevløn og udsigten til snart at være faglært? Eller EUX’en hvor verden på alle måder ligger åben bagefter ?

Husk, at når du vælger uddannelse, er det egne interesser og evner, der tæller – det er ikke vennernes eller forældrenes valg.

Drømmer man om at blive en skarp ingeniør eller arkitekt, går vejen ikke kun gennem et gymnasium. Det kan også være oplagt at tage en erhvervsuddannelse som f.eks. industritekniker, smed, snedker eller tømrer for at have den praktiske erfaring med, når man læser videre. Det er kun dig, der kan sammensætte den rigtige uddannelse for dig.

Bryd konventionerne, mønstrene og ’plejer’-tankegangen, så det er dine ambitioner og drømme, som sætter dagsordenen. Ikke vennernes eller forældrenes valg eller følelsen af at være ’enlig høne eller hane’ på uddannelsen. Selvom der er få kvindelige mekanikere og få mandlige sygeplejesker, så kan du da sagtens være den, der går mod strømmen, fordi du vælger efter, hvad der interesserer dig.

Det kan føles som en stor mundfuld at skulle vælge ungdomsuddannelse, og spørgsmålene er mange. Det samme er bogstavskombinationerne – EUX, STX, HTX, HF eller noget helt femte.

Hvad vil jeg? Hvad laver mine forældre? Hvad vælger mine venner? Det vigtigste er at vælge efter interesse og evner. Det er din fremtid, det gælder.

God fornøjelse med valget og god uddannelseslyst.

Et moderne gymnasium

Faglighed & Fællesskab

Kreativitet & Fordybelse

På Nordfyns Gymnasium er der et godt fælles­ skab og en tæt kontakt mellem elever, lærere og personale.

Eleverne deltager aktivt i skolens liv og har gode muligheder for at samles om større, udadvendte aktiviteter, f.eks. udstillinger og koncerter.

Omgangsformen er præget af åbenhed, tillid og tolerance, med plads til den enkelte og til forskellige holdninger.

På vores hjemmeside kan du se mere om, hvilke studieretninger vi udbyder inden for det sproglige, kunstneriske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige område

Højagervej 25 5471 Søndersø Tlf. 64 89 22 10 post@nordfyn­gym.dk

Unge i bevægelse

Nordfyns Gymnasium lægger vægt på faglig fordybelse og på at styrke og udvikle elevernes kreative evner og ideer i alle fag.

nordfyns­gym.dk nordfynsgymnasium

STX 39

NYBORG GYMNASIUM Syv uddannelser på ét sted – der er også én til dig

… og du kan bo på kostskolen

40

NYBORG GYMNASIUM · Skolebakken 13 · DK-5800 Nyborg · Tel +45 65 31 02 17 www.nyborg-gym.dk · www.facebook.com/nyborggymnasium

Frivillig indsats GIVER BONUS Kødfrie dage på gymnasiet eller gåture med de ældre på det lokale plejehjem. Der er masser af muligheder for at yde en frivillig indsats rundt om i Danmark. Det landsdækkende initiativ Projekt Frivillig arbejder for give elever på ungdomsuddannelserne mulighed for at blive frivilligt aktive.

”Det frivillige projekt kan altså sagtens starte som en tanke hos en enkelt elev,” siger Marie Nydam Jensen. ”Og der er vores frivillighedsvejledere meget vigtige i at hjælpe med at få sat gang i tingene. Samtidig handler det også mange gange om at have en enkelt elev, der virkelig brænder for en sag. Så hopper de andre mange gange med på vognen.”

:: Af Christina Qvistgaard :: Et kæmpe karakterpres og belønninger for at kæmpe sig hurtigt gennem uddannelsessystemet, er måske ikke den største gulerod for at få unge til at kaste sig ud i frivilligt arbejde i deres sparsomme fritid. Men der er virkelig personlige og faglige belønninger at hente, hvis man yder den ekstra indsats, fortæller konsulent på Landssekretariatet for Projekt Frivillig, Marie Nydam Jensen. ”Vi tror på, at der er en kæmpegevinst for alle ved at tage aktivt del i lokalsamfundet. Den frivillige får en masse gode oplevelser fx oplevelsen af at løfte i flok,” påpeger hun. ”Samtidig giver det nogle kompetencer, som man som ung sagtens kan bruge på sit CV. Mange har organisatoriske opgaver, de måske ellers ikke ville få mulighed for at prøv kræfter med, og de lærer at omgås mange forskellige typer mennesker.”

En tradition og en kultur Projekt Frivillig blev skudt i gang, fordi man så, at de unges engagement i frivilligt arbejde var faldende. Det ville man fra ministeriel side gerne gøre noget ved, forklarer Marie Nydam Jensen. ”Man ville gerne skabe en tradition og en frivillighedskultur. Vi kan se, at hvis du er frivilligt aktiv som ung, så er der gode muligheder for, at dit engagement hænger ved.”

Projekt Frivillig er opbygget sådan, at lokalt forankrede frivillighedsvejledere hjælper elever fra ungdomsuddannelserne rundt omkring i landet med at komme i gang. Samtidig er et hold regionale konsulenter klar til at tage på besøg på de forskellige skoler.

De forskellige projekter dækker hele spektret af frivilligt arbejde, fortæller Marie Nydam Jensen. Nogle arbejder helt lokalt på små sociale projekter, mens andre engagerer sig i landsdækkende organisationer som fx Aids Fondet.

På et fynsk gymnasium tog eleverne eksempelvis initiativ til at danne en miljøgruppe, og det lykkedes dem at sætte bæredygtighed på gymnasiets dagsorden, både i det små med at indføre kødfrrie dage i kantinen og med større energiprojekter som opsætning af solfangeranlæg.

Bevis for indsatsen I Projekt Frivillig ser man, at det er meget forskellige typer unge, der vælger at kaste sig ud i det frivillige univers. Fælles for dem er, at de alle sammen kandiderer til titlen som månedens frivillige – en pris, der er indført for at give det ekstra skulderklap, man godt kan have brug for og som rigtig mange unge fortjener.

Samtidig har man også valgt at lave et frivilligbevis, som alle der sætter minimum 20 timer af, kan hente via projektfrivillig.dk og få godkendt det sted, hvor de har været frivillige. For selv om de unge, vælger at yde en indsats af uselviske årsager, er det alligevel vigtigt at have en vis dokumentation for veludført arbejde. ”Beviset betyder noget for mange unge, fordi de kan bruge det til at vedlægge fx kvote 2 ansøgninger og jobansøgninger,” fortæller Marie Nydam Jensen. ”Arbejdsgiverne i dag har jo også brug for nogle, der har bevæget sig udenfor skolerne.”

FAKTA – OM PROJEKT FR

Projekt Frivillig arbejder for at give unge lyst til at kaste sig ud i frivillige akt iviteter. Vi samarbejder blandt andet med foreni nger og frivillighedsvejledere på ungdomsuddannel serne om at informere og inspirere de unge.

Projekt Frivillig er et tvæ rministerielt program, hvi s formål er at engagere ele ver på landets kompetencegivende ungdomsuddan nelser som frivillige i foreninger og organisation er.

Projekt Frivillig er organi seret med et landssekretariat, som er placeret i Od ense som en del af

IVVILG

Det nationale videns- og kompetencecenter for frivilligt arbejde. (Læs me re på www.frivillighed.dk ).

Herudover har vi regionale konsulenter, der dækker hele Danmark, og frivillig hedsvejledere på de fles te af landets kompetencegi vende ungdomsuddannelser.

I tæt samarbejde med ma nge forskellige frivillige foreninger, arbejder vi for at give så mange unge som muligt lyst til at opleve værdien for dem og for andre ved at deltage i friv illige aktiviteter.

41

UddannelsesQUIZ Hvor meget ved du egentlig om ungdomsuddannelserne i Danmark 2015?

Test dig selv og familien med denne quiz – måske du lærer noget nyt undervejs.

1. Hvilken erhvervsuddannelse er den mest populære i Danmark?

6. Ordet gymnasium stammer fra det græske ord gymnasion. Men hvad er det?

a) Kontoruddannelsen

a) Et bibliotek

b) SOSU – Social og sundhedsuddannelsen

b) En offentlig idrætsplads

c) Træfagenes byggeuddannelse

c) Et slags værtshus

2. Hvor mange folkeskoleelever søgte i 2015 ind på en gymnasial uddannelse?

7. Hvad står KUU for?

a) Ca. 1 ud af 4 elever

b) Kort Ungdomsuddannelse

b) Ca. 2 ud af 4 elever

c) Konkret Ufaglært Udmærkelse

a) Kombineret Ungdomsuddannelse

c) Ca. 3 ud af 4 elever 8. Hvad opnår man med en EUX? 3. Hvad hedder Danmarks Børne- og Undervisningsminister? a) Christine Antorini b) Ellen Trane Nørby c) Ulla Tørnæs 4. Hvad er det højeste gennemsnit, en elev har fra en studentereksamen i Danmark? a) 11,8 b) 12,5 c) 13,7 5. Hvor mange forskellige erhvervsuddannelser eksisterer der i Danmark? a) Over 100

a) Svendebrev b) Studentereksamen c) Både svendebrev og studentereksamen 9. Hvilket farve bånd på huen får en HG-elev? a) Lilla b) Lyseblåt c) Grønt 10. I Danmark har vi undervisningspligt, men hvor mange børn går egentlig i skole på verdensplan? a) 40 procent b) 65 procent c) 90 procent

b) Mellem 50 og 100 c) Under 50

Svar: 1: a, 2: c, 3: b, 4: c, 5: a, 6: b, 7: a, 8: c, 9: a 10: c

42

SCT. KNUDS GYMNASIUM Læssøegade 154 5230 Odense M Tlf.: 6311 5660 www.sctknud-gym.dk ■

Faglighed Fællesskab Udvikling

■

til Vi ses

us H t n e Åb uar 2017 17. jan 19 kl.

Mød os på Facebook og Instagram

43

En verden af INNOVATIVE VIRKSOMHEDSIDÉER En verden af

Kreative, sjove, fantastiske og fantasifulde. Idéerne spændte vidt, da 47 hold fra ungdomsuddannelser over hele Danmark præsenterede deres virksomhedsideer ved DM i Young Enterprise i København. :: Af Christina Qvistgaard :: En virksomhed der lejer din bil ud, mens du er på ferie. En app der kan læse undertekster højt for ordblinde eller en smoothie, der indeholder alle de vitaminer en gravid kvinde har brug for.

Idéerne spændte bredt, da innovationselever fra hele landet stillede op til danmarksmesterskabet i entreprenørskab i slutningen af april.

Eleverne konkurrerede i fire forskellige spor: Society & globalization, science & technology, business & service og trade & skills.

De blev bedømt af erhvervsfolk, som i dagens anledning agerede dommere og fik desuden royalt besøg, da Prins Joachim og Prinsesse Marie mødte op til gallamiddagen.

For at deltage skal eleverne komme på en realistisk idé, og sætte en virksomhed op fra bunden med alt, hvad det indebærer. Rollerne skal fordeles imellem gruppens medlemmer, der skal laves en forretningsplan, økonomien skal tjekkes og medierne skal passes.

Løsningen på et problem Blandt de deltagende virksomheder var Housimple fra Tietgenskolen i Odense. Direktør Sofie Bengtson, drifts- og designchef Mathilde

Eriksen, økonomichef Casper Frederiksen og markedsføringschef Freja Havkrog havde taget turen til København med deres opfindelse. Et enkelt, men genialt værktøj, der skal spare folk for den daglige kamp mod husholdningsfilm. Man lægger rullen med film ind i maskinen som er udstyret med en cutter, så man slipper for at hive og slide i filmen. ”Det kan godt være, det er løsningen på et meget lille problem, men det er jo et irritationsmoment i dagligdagen,” siger Housimplefolkene. ”Mange bruger måske stanniol i stedet – og det kan jo være skadeligt.”

Om de vinder eller ej, så har hele forløbet været enormt interessant og fagligt givende, fortæller innovationseleverne, der alle mere eller mindre drømmer om en fremtid som iværksættere eller virksomhedsledere. Dog for de flestes vedkommende med en smuttur forbi videregående uddannelse. ”Man får virkelig meget erfaring af at sætte sin egen virksomhed op,” er de fire Tietgen-elever enige om. ”Og så er det spændende at se, det man lærer om, blive omsat til praksis. Man begynder at tænke innovativt hele tiden. Fx hvis man ser en situation eller et praktisk problem, som er løst på en dårlig måde, så kommer den indre iværksætter frem.”

Fra den første idé til eleverne står med deres produkt til DM, er der gået måneders hårdt arbejde, og eleverne erkender da også, at de er nået meget langt. ”Første gang vi stod der til en messe, var det meget learning by doing. Det er vildt fedt at kunne stå og se tilbage på, hvor dårlige vi var før, og hvor meget vi har udviklet os,” fastslår de unge iværksættere, der efter hjemkomsten til Odense skal til at overveje den videre vej. ”Vi skal lige se, om vi har mulighed og lyst til at føre den videre,” fortæller Sofie, Matilde, Casper og Freja. ”Nu skal vi nemlig selv til at lægge nogle penge. Vi tror på, den kommer på markedet og på, at der er et marked for det. Men vi skal have fundet ud af, om vi vil prioritere det.”

Den endelige vinder Det blev ikke til sejr for Housimple. I sidste ende blev det virksomheden Subreader fra Learnmark Gymnasium i Horsens, der løb med førstepræmien.

44

45

skolen i centrum

Studentereksamen (STX) Højere Forberedelseseksamen (HF) Gymnasial Supplering (GS) Team Danmark (TD) Musikalsk Grundkursus (MGK) Dansegrunduddannelse (DGU) Orienteringsaften torsdag d. 19. januar kl. 19.00

Uddannelse og dannelse Viden, kundskaber og færdigheder Selvstændige og livsduelige elever Fællesskab og samarbejde Tillid og tryghed Ansvar, interesse og gensidig respekt Oplysning og oplevelse

Sprog Natur vidensk ab Kunstneriske f ag Samfundsviden skab Humaniora

Odense 46 Katedralskole · Jernbanegade 34 · 5100 Odense C · Tlf. 66 12 22 40 · post@odensekatedralskole.dk

Paneeraq Josefine Petrussen:

Man må aldrig give op!

Selv om man er massivt ordblind, kan man sagtens få succes i livet. Den indstilling skinner meget igennem, når man taler med 21-årige Josefine, der lige nu udstiller grønlandsk inspireret glaskunst på HF & VUC FYN i Svendborg. ”Jeg er født på Grønland, og den grønlandske natur har inspireret mig meget i forhold til motiverne. Jeg har altid haft en idé om, at jeg ville være kunstner, og det gør mig glad og stolt, at det endelig er lykkedes,” fortæller Josefine.

Det har dog ikke været nogen direkte vej gennem skoletiden for Josefine, for når man er massivt ordblind, skal der særlige hjælpemidler til for at kunne læse og skrive. Og de hjælpemidler fik hun først kendskab til, da hun startede på Sydfyns Fri Fagskole, hvor HF & VUC FYN varetog ordblindeundervisning.

9. klasses eksamen ”Efter forløbet på fagskolen gennemførte jeg et heldagsskoleforløb på HF & VUC FYN i Svendborg, hvor jeg gik et år og modtog intensiv ordblindeundervisning. Jeg kom faktisk så langt, at jeg også på VUC kunne tage en eksamen i engelsk på 9. klasses niveau, og jeg fik 10 mundtlig og 7 skriftligt. Det var virkelig stort,” siger Josefine.

I uddannelse hos glaskunstner Ivan Boytler Josefine har af flere omgange forsøgt at blive optaget på frisørskolen, men er hver gang blevet afvist pga. manglende eksamener i

bl.a. dansk. Det har dog ikke slået benene væk under Josefine, så i dag er er hun halvvejs igennem en 3-årig STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse), hvor hun er under oplæring hos glaskunstneren Ivan Boytler. Dér arbejder hun med både glas og kobber, og skitserne bliver altid håndtegnet.

Fremtidsplaner ”Jeg vil gerne have flere og nyere værktøjer til at hjælpe mig i hverdagen. Nu er det 2 år siden, jeg stoppede på VUC, og der kommer hele tiden noget nyt på dét område. Når man er selvstændig, skal man jo fx kunne udskrive fakturaer og måske have en webshop, og det kan jeg ikke styre selv uden IT-værktøjer til oplæsning og stavning,” fortæller hun. ”Jeg håber, at jeg til sommer kan tage til Grønland og udstille min kunst deroppe. Jeg har kontakt med et grønlandsk turistbureau, og jeg regner med, at det nok skal lykkes. Ellers vil jeg rigtig gerne holde foredrag og undervise i glaskunst på aftenskole. Det vigtigste er, at jeg giver alt, hvad jeg har – det er nu, jeg har chancen. Det råd vil jeg gerne give videre til andre i samme situation, for man kommer længst ved at kæmpe,” afslutter Josefine med.

47

Søstre vinder DM for caterelever

Sine og Maria Welander fra Svendborg Erhvervsskole var oppe imod de bedste i landet – men løb selv med sejren!

:: Tekst og foto: Lars Rasmussen :: Søstrene Sine og Maria Welander har vundet DM for caterelever mandag den 7. marts ved Nordens største fagmesse inden for fødevarer, Foodexpo i Herning.

Uafhængigt af hinanden blev de af faglærer Maria Kejser bedt om at stille op, og siden de sagde ja, har de haft 5 træningsdage på Svendborg Erhvervsskoles FOOD-afdeling foruden flere træninger hjemme hos Sine. ”De to er rigtig gode sammen,” siger Maria Kejser, som var med hele vejen som deres træner.

Der følger Sine ikke med. Hun vil hellere ud at have et job som cater bagefter.

Under Uret og Kold Lige nu er Maria i lære på Under Uret i Svendborg, mens Sine har læreplads på Kold College. ”På langt sigt har vi da en idé om at skabe noget sammen, men foreløbig skal vi have noget erfaring,” fortæller Sine.

Nu har de to bevist, at de kan samarbejde under pres.

Spænding 80 elever og lærere fra FOOD var i Herning for at følge konkurrencen, og søstrenes forældre kom naturligvis også for at heppe.

Opgaven var at lave forret og hovedret til 7 personer i løbet af 3 timer. Søndag aften fik de at vide, hvilke råvarer de ville få i kurven mandag morgen. Mandag kl. 8 til 11 gik det løs, og derefter havde de 10 minutter til at præsentere deres lækkerier for dommerpanelet. ”Vi har tænkt på DM hele tiden og drømt om det om natten. Hvor er det fantastisk, at vi vandt,” siger Maria.

Lærer og træner Maria Kejser er flankeret af Sine (tv) og Maria, som vandt Foodexpo for caterelever 2016.

Teamet er stærkt Maria på 21 år begyndte på cateruddannelsen først. Da Sine på nu 25 år blev uddannet social- og sundhedsassistent, blev hun fristet til at følge i søsterens fodspor. ”Jeg er blevet så glad for arbejdet med mad, at jeg nok tager kokkeuddannelsen bagefter,” siger Maria.

48

1200 unge tager ikke fejl se hvorfor pĂĽ nysger.dk

facebook.com/svendborggym

Instagram #svendborggym

www.svendborg-gym.dk

Snapchat: svendborggym

49

OPHOLD PÅ FRI FAGSKOLE ledte Ronnie frem til at blive smed Efter en smagsprøve på forskellige tekniske erhvervsuddannelser kombineret med praktisk matematikundervisning, erhvervspraktikker og kostskolefællesskab på en fri fagskole, blev det tydeligt, at Ronnie vil være smed.

Praktik giver blod på tanden i de boglige fag Frie Fagskoler har en målrettet erhvervstilgang og et ambitiøst samarbejde med et bredt netværk af virksomheder, så praktik er en vigtig del af kurset. Ronnie er meget glad, da han skal i praktik som mekaniker i den første praktikperiode, for han er stadig ikke sikker på, om det er det, han vil være. Men nu kan han få prøvet det af!

Efter den første praktik ved han mere om, hvad det indebærer at skulle arbejde en hel dag fysisk. Han har også indset, at han skal kunne læse meget bedre, da der indgår en del læsning i manualer og en del regning og fysik, når det handler om moderne biler. Derfor skal den bare have en skalle på den boglige front, mener Ronnie. Og det er der netop mulighed for Frie Fagskoler, hvor elever på de erhvervsrettede kurser kan få enkeltfagsundervisning i dansk og matematik og dermed gå til prøve og følgende blive optaget direkte på erhvervsskolen. Det danskfaglige bliver langsomt bedre, og matematikken går stærkt fremad for Ronnie. Især når undervisningen foregår i små hold, og når han bagefter kan gå direkte ind i værkstedet og bruge det, føles det helt godt igen at kaste sig over det boglige. Bare det ikke er for mange timer af gangen!

Næste praktik er som elektriker, og det er slet ikke ham. Men så fik han prøvet det, som han siger.

Undervisning på erhvervsskolen Frie Fagskoler arbejder sammen med både erhvervsliv og erhvervsskoler, og den lokale erhvervsskole tilbyder specialiserede forløb, som eleverne på tekniklinjen deltager i.

Ronnie er 16 år, da han starter på TronsøSkolen, som er en Fri Fagskole, der ligger i Grindsted. Han har taget sin 9. klasse prøve fra en lokal folkeskole på Horsensegnen og er ikke erklæret uddannelsesparat og ved ikke rigtigt, hvad han vil. Jo, han vil bruge sine hænder og er derfor vejledt til Tek10 i Vejle, da han måske gerne vil være mekaniker eller i Forsvaret. Han bokser med store boglige udfordringer - dansk og matematik skal forbedres væsentligt, hvis han skal starte på en erhvervsskole.

Problemet er, at han slet ikke har lyst til at gå mere i skole - han er meget, meget skoletræt.

Derfor er løsningen at gå på erhvervslinjen, Parat til teknik, hvor der ikke er ”mere af det samme” i form af danske stile, ligninger og tavleundervisning.

Undervisning med mening På den frie fagskole får han hurtigt gode venner og bliver glad for den meget praktiske tilgang til undervisningen. I 15 lektioner om ugen har han praktisk håndværksorienteret undervisning i værkstedet, men skal først tage et §26bevis for at færdes på værkstedet, men det består han fint. Han er rigtig glad for sit §26 sikkerhedsbevis, som han mener, er det første bevis, han har kunne bruge til noget!

50

»

Helt ĂŚrligt, noget sĂŚrligt...

51

«

I den forlagte undervisning på erhvervsskolen får Ronnie lov til at pille topstykket af en motor og rode med ventiler, pumper og lejer og forsøge at samle det hele igen under kyndig vejledning. Der er nogle muligheder for at prøve ting af, som ikke findes på TronsøSkolen, så derfor er Ronnie vild med den forlagte undervisning på Syddansk Erhvervsskole.

Det fedeste er at svejse Efter lidt overvejelse finder han ud af, at han gerne vil være smed efter til sidst at have været i praktik hos Brdr. Plauborg.

Han lærte at svejse på TronsøSkolen, og det, synes han, er det fedeste. Så det bliver den vej, han vælger, selv om han til en start troede, han egentlig ville være mekaniker eller skulle i Forsvaret. Når han har gennemført grundforløbet, er der nemlig også en læreplads til ham hos Brdr. Plauborg.

Han melder sig til erhvervsskolen Learnmark i Horsens, gennemfører sit grundforløb og er nu i lære som smed hos Brdr. Plagborg i Vejle, og han kører nu frem og tilbage i egen bil.

Praktisk undervisning er vejen frem Når han efterfølgende bliver spurgt om, hvad der på kurset hjalp ham allermest til at finde ud af, hvad han ville, og hvad der fik ham til at tro på sig selv igen, fagligt, bogligt og personligt, er det erhvervspraktikkerne, fællesskabet med kammeraterne og den praktiske anvendelsesorienterede tilgang, men også muligheden for at blive opgraderet bogligt. Efter hans mening skal der være endnu mere praktisk undervisning overalt i uddannelsessystemet. For det er så kedeligt bare sidde at læse, når man ikke skal bruge det til noget.

Det eneste, der giver mening, når man skal lære noget, er at få fingrene ned i det, slår han nelsesønsker af i eftertrykkeligt fast. linjefag, så du kan prøve dine uddan Så en Fri Fagskole var den helt rigtige vej forskellige praktikforløb. for Ronnie. at for hed mulig du har en, rvslinj erhve på

FAKTA – FRIE FAGSKOLER ligger spredt rundt i De 11 frie fagskoler er kostskoler, der er fyldt 16 år eller der alle, for åbne er De ark.

Danm hele tilbyder tre slags ler fagsko frie De . klasse 9. har afsluttet til Job (som evt. forløb: Erhvervslinjer, 10. klasse og Parat kan være en del af en STU). linjer inden for Skolerne tilbyder mange forskellige fag som fx kreative, erhvervsrettede og praktiske ærk og teknik, gastronomi, spildesign, animation, håndv g. ridnin og n sdesig beklædning er med faglighed i Fælles for alle skolerne er, at vi arbejd i alle fag er gen visnin under at er, betyd Det is. praks med hele praktisk og virkelighedsnær, så du lærer Vi arbejder sammen kroppen og ikke bare med hovedet. er inden for dit med en vifte af spændende virksomhed

Efterhånden som skoleåret går på hæld, føler Ronnie sig mere og mere parat til at starte på en uddannelse.

Mere moden og ansvarsbevidst En bonus er også, at han er blevet meget bedre til at holde styr på sin økonomi. Så meget, at han mener, han har råd til en bil på lærlingeløn, når han bliver 18, for han kan jo selv fikse den i kraft af alt det, han har lært på den frie fagskole.

Fremtiden ser noget lysere ud nu.

Som kronen på værket bliver han også kåret som ”Årets sødeste dreng” af sine kammerater på skolen. Det giver en rank ryg at gå ud i verden med.

52

Hvis du går r at fortsætte med springe et halvt år over, hvis du ønske er også en erhvervsuddannelse. Skolerne tilbyd fagsundervisenkelt og år 16 fra unge til ng rordni mento atik. matem og ning i dansk

ting, som man skal Du lærer også at kunne klare alle de t, lave mad, vaske budge lægge fx som , nlivet kunne i vokse morgenen. Men først tøj og ikke mindst at komme op om med andre unge og og fremmest bor og lever du sammen får nye venner og oplevelser for livet.

Læs mere på www.friefagskoler.dk

Det motiverer mig, når jeg kan se en mening med tingene Oliver, hhx’er

ÅBENT HUS 26. NOVEMBER 2016 KL . 10-13 INFOAFTEN 11. JANUAR 2017 KL . 19-21 Hvorfor nøjes med at læse om virkeligheden?

Hvorfor ikke bringe den helt ind i undervisningen?

På handelsgymnasiet møder du gæstelærere fra erhvervslivet, og du kommer til at arbejde med virkelige cases, hvor du lærer noget.

Med en direkte forbindelse til erhvervslivet kan du matche dine ambitioner med lokale og internationale virksomheder og rykke drømmen ud i verden.

Her kan du opleve, hvordan den viden, du henter i bøgerne, lever ude i virkeligheden.

TIETGEN.DK/HANDELSGYMNASIUM FACEBOOK.COM/TIETGENHHX

53

INTERNATIONALE UNGDOMSUDDANNELSER

n y u n d e rsøgelse

undervurderes i Danmark

Danskerne kender ikke nok til de internationale uddannelsesmuligheder, som er tilgængelige for børn og unge. Samtidig er konverteringen af karakterer fra internationale uddannelser til det danske uddannelsessystem problematisk. Det går ud over danske studerende, der enten ønsker eller har valgt en international uddannelse, og som kan få problemer med at komme ind på deres danske drømmestudie. Begge dele gør det svært at holde på talenter, der i stedet søger ud i verden og måske aldrig vender hjem igen.

IB Diploma er et internationalt uddannelsessprogram, som unge kan vælge som et alternativ til en dansk studentereksamen. Uddannelsen strækker sig over to år og giver de studerende internationale kompetencer.

Ifølge en undersøgelse, som analyseinstituttet Userneeds har foretaget for Copenhagen International School, har ni ud af ti danskere dog ikke hørt om IB Diploma-uddannelsen. Samtidig svarer otte ud af ti, at de slet ikke eller i mindre grad ved, hvad der skal til, for at børn og unge kan få adgang til en international uddannelse i udlandet.

”Fremtiden er international, og skal vores børn kunne begå sig som globale verdensborgere, er det vigtigt, at de får mulighed for at opnå de nødvendige kompetencer. Derfor er der behov for, at vi får gjort opmærksom på den internationale studentereksamen IB Diploma, så kendskabet blandt danskerne øges, og det danske samfund får øjnene op for denne internationale uddannelsesvej, som åbner mange internationale døre,” siger Walter Plotkin, der er rektor på Copenhagen International School.

skala ikke er rimelig. Det betyder, at mange af vores studerende må søge mod udenlandske universiteter. Dermed mister Danmark dygtige studerende til eliteuniversiteter i andre lande, hvor et IB Diploma typisk betragtes som et bedre papir end landenes nationale studentereksamen. Det gælder fx både i England og i USA, hvor et IB Diploma har meget høj status ,” siger Thomas Nielsen, der er informations- og udviklingschef på Copenhagen International School.

Den pointe deler formanden for foreningen af danske IB Skoler, Momme Mailund, der også er rektor på Kolding Gymnasium. ”Skævheden består i, at når uddannelsesforløbet er slut, og eleverne går til eksamen, så dumper under 2% af de danske elever, der går til eksamen ved en almindelig dansk studentereksamen. I IB dumper 20% på verdensplan. Det skyldes, at IB Organisationen hvert år ved bedømmelse af elevernes eksamensopgaver sætter barren så højt, at 20% dumper. Når man så efterfølgende laver en fraktilberegning til at konvertere IB karakterpoints til et dansk gennemsnit, så mangler man hele den lave ende af skalaen - svarende til de dårligste 18% af de danske studenter - fordi den ganske enkelt ikke findes i IB,” siger han.

I Foreningen af IB Diploma skoler i Danmark argumenterer man for at ændre udgangspunktet for konverteringen, således at man i Danmark, i lighed med fx Norge, accepterer 20 points i IB som minimum svarende til at have bestået studentereksamen. I dag er det 24 point. En sådan ændring vil ligestille studerende fra de to uddannelser, når de søger ind på universitetet i Danmark.

Problematisk karakterkonvertering sender talenterne ud af landet Selvom IB Diploma i Danmark er statsligt anerkendt på linje med en dansk studentereksamen, kan det dog alligevel være svært for elever med en IB Diploma i bagagen at bruge deres uddannelse til at komme ind på de danske videregående uddannelser. Og det endda selvom de har opnået gode karakterer.

Ifølge Copenhagen International School, som er en de 14 uddannelsesinstitutioner i Danmark, der udbyder IB Diploma, skyldes det, at det danske system ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til forskellene mellem de to uddannelser i omregningen af IB Diploma-resultater til et gennemsnit på den danske syvtrins-skala. Det betyder, at karaktererne på IB-skalaen ofte omregnes der skal til for at børn og unge slet ikke eller i mindre grad ved, hvad 4 79 pct. af danskerne siger, at de til for lave karakterer på syvtrins-skalaen. det. nelse i udlan kan få adgang til en international uddan ”Det er frustrerende for nogle af de har hørt om IB Dimploma-programme. ikke de at 4 86,7 procent af danskerne siger, studerende, der har knoklet benhårdt i to år International School. einstituttet Userneeds for Copenhagen og opnået flotte resultater efter international Kilde: Undersøgelse gennemført af analys ews (computer-assisted web interviews) intervi CAWI2.113 mført genne alt i Der er ober 2015. målestok, at de kan få svært ved at blive n 18-70 år, i perioden 7. oktober - 20.okt med danskere fra hele landet i aldere optaget på deres drømmestudier i Danmark – blot fordi konverteringen til den danske

FAKTA – IB, INTERNATIONAL UDDANN

54

ELSE

2016 DIN mulighed for at blive afklaret på DIN fremtid!

Besøg Danmarks største uddannelsesmesse for unge med særlige behov Messen henvender sig til unge, der har behov for særlig støtte til uddannelse efter folkeskolen, deres forældre, lærere, pædagoger og vejledere.

På messen kan du møde mange forskellige uddannelsessteder, der bl.a. tilbyder STU, EGU, KUU, specialefterskoler, produktionsskoler og mange andre.

Du kan se listen over udstillere på udifremtiden.dk

G R AT I S ADGAN G!

NY!

Aarhus

ÅFS Centret 7. september kl. 9-17

Aabenraa Compass Congress Center

Vejle

DGI-Huset 14. september kl. 9-17

8. september kl. 9-17

Odense

Dalum Hallen 15. september kl. 9-17 Se mere her: udifremtiden.dk facebook.com/udifremtiden

55