Bogen Ud i Fremtiden for unge med særlige behov 2025 - uddrag by Forlaget KSI

MESSEN FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV – bogen for unge med særlige behov

Fra grundskole til voksenliv med et handicap

Denne bog …

”Ud i fremtiden - Bogen for unge med særlige behov” handler om mulighederne for uddannelse og beskæftigelse for unge med særlige behov.. Det er vanskelige valg der skal træffes af den unge, som regel sammen med forældrene, og det er en jungle af muligheder, bestemmelser og regler, man skal finde rundt i.

Bogen forsøger at danne et overblik der kan hjælpe i denne proces. Det er en systematisk gennemgang af uddannelse og job, men det er i høj grad også ment som et opslagsværk.

Unge med særlige behov har et retskrav på at få tilbudt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse, hvis de ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse ”Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov” (STU) er et led i indsatsen for at alle unge skal gennemføre en uddannelse. Ungdomsuddannelsen ligestiller denne gruppe unge med andre unge, så alle unge i Danmark har mulighed for at få ungdomsuddannelse.

Bogen giver en sammenhængende beskrivelse af STU med en grundig beskrivelse af procedurer, rettigheder og pligter i forbindelse med STU.

I forbindelse med starten af et STU-forløb står den unge også over for andre vigtige valg, især bolig. Derfor går bogen også i dybden med botilbud i forbindelse med STU.

Mulighederne for job efter afsluttet STU kaldes også for STB, Særlig Tilrettelagt Beskæftigelse der signalerer en rød tråd fra uddannelse til beskæftigelse indenfor specialområdet.

Kapitlet STB - Særlig Tilrettelagt Beskæftigelse beskriver en række tilbud og projekter indenfor kompenserende ordninger for unge med handicap i job og jobmuligheder.

Bogen er opbygget med en indledende generel oversigt over uddannelsessystemet i relation til unge med særlige behov, og derefter en grundig gennemgang af STU suppleret med en oversigt over jura og lovstof. Desuden præsenteres andre skoleformer, der kan være en mulighed for målgruppen som overgang mellem grundskolen og ungdomsuddannelsen. Det er fx efterskoler og frie fagskoler. For erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser gennemgår bogen støtteordninger og særlige ordninger for unge med særlige behov.

Bogen indeholder et register over et stort antal skoler med undervisningstilbud til unge med særlige behov og tilbud om opholdssteder og botilbud. Registeret er inddelt i 7 geografiske områder for overskuelighedens skyld.

Bagerst er selve lovteksten for STU aftrykt, samt udvalgte paragraffer om bolig og hjælpemidler.

Bogens målgruppe er de unge med særlige behov og deres pårørende. Målgruppen er også medarbejdere hos de myndigheder, som er i kontakt med de unge i målgruppen. Forlaget håber hermed at have bidraget til en endnu mere kvalificeret proces i valg af uddannelse til unge med særlige behov.

Bogen udkommer hvert år, da der er mange ting der ændrer sig fra år til år. Vi modtager meget gerne tips fra læserne om emner og oplysninger, som kan forbedre overblikket over dette uoverskuelige uddannelsesområde.

Juli 2024

Uddannelsestilbud for unge med særlige behov 1

Uddannelsestilbud for unge med særlige behov – en oversigt

Dette kapitel indeholder en samlet oversigt over de uddannelsestilbud, der mest kommer på tale for unge med særlig behov. De enkelte uddannelsestilbud er omtalt hver for sig længere fremme i bogen, men denne oversigt giver mulighed for at danne sig et overblik.

Grundskolen og 10. klasse

I Danmark er der undervisningspligt fra 0. klasse til og med 9. klasse. Undervisningspligten kan opfyldes i folkeskolen eller i en privat skole/friskole. Forældrene kan også vælge at undervise deres barn hjemme under kommunens tilsyn. I særlige tilfælde kan et barn gå 2 år i samme klasse og det samlede skoleforløb forlænges dermed med 1 år, idet 9. klasse under alle omstændigheder er det sidste obligatoriske skoleår.

Oven på forløbet i grundskolen skal alle unge have tilbudt et 10. skoleår. Det er obligatorisk for kommunen at give tilbuddet, og det er frivilligt for den unge og forældrene om de vil tage imod det. Under særlige omstændigheder kan en elev tilbydes et ekstra 10. skoleår eller 11. skoleår. Dette afgøres af kommunen. På en efterskole eller fri fagskole er det dog en aftale mellem forældrene, eleven og skolen, om den unge skal have et ekstra 10. skoleår.

Elever med særlige behov skal have tilbudt specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Reglen gælder på alle klassetrin, altså også for 10./11. klasse. Skolen eller kommunen kan altså ikke bruge som argument, at 10. klasse er frivillig, og derfor afslå nødvendig specialundervisning.

Forskellige former for 10. klasse

10. klasse kan gennemføres på forskellige måder. Folkeskolens 10. klasse findes som regel på et kommunalt 10. klasse center, hvor unge fra et større geografisk område samles, så der kan opbygges et godt ungdomsmiljø. I nogle kommuner tilbyder Ungdomsskolen 10. klasse forløb. 10. klasse kan også gennemføres på erhvervsskoler (Eud 10) eller på fx efterskole og fri fagskole.

Eud10 er for elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse, men ikke opfylder de formelle adgangskrav. Den varer 1 år i samarbejde med en erhvervsskole og omfatter den obligatoriske del af 10. klasse, som rettes mod erhvervsuddannelserne.

Frit skolevalg

Der er frit skolevalg i den danske folkeskole. Hvis forældre ønsker at deres barn skal gå på en anden skole end den distriktsskole, kommunen henviser til, kan de henvende sig på den ønskede skole. Der skal dog være ledig plads på det pågældende klassetrin. Hvis man gør brug af frit skolevalg, skal den ønskede skole tilbyde støtte på samme vilkår som gælder for skolens øvrige elever.

Hvis man ønsker frit skolevalg til en specialklasserække, en specialskole eller tilsvarende, gælder en regel mere: Det skal være et relevant tilbud for eleven, dvs. at eleven falder inden for den målgruppe, som normalt optages i det pågældende skoletilbud. Forældrene kan dog få afslag på frit skolevalg, hvis deres kommune vurderer at det ønskede skoletilbud er mere vidtgående end det, kommunen selv har tilbudt. Denne vurdering skal gå på det pædagogiske indhold og må ikke være baseret på prisen på skoletilbuddet.

Frit skolevalg gælder også til skoler i andre kommuner. Ved frit skolevalg skal forældrene selv betale den merudgift, der eventuel bliver til barnets transport, men kun merudgiften. Hvis fx

Flere rettigheder og bedre

tilrettelæggelse af STU

Meddelelsesbogen, uddannelsesparathed og

Barnets lov

Specialefterskoler og frie fagskoler

En efterskole er en skole, hvor de unge både bliver undervist og bor. Efterskoler er for unge mellem 14 og 18 år, og man bliver undervist i de fag som svarer til folkeskolens 8., 9. og 10. klasse samt i stort omfang interessefag (valgfag), som er særlige for den enkelte skole. Det kan være kreative fag, idrætsfag, drama, musik, natur, eller meget andet. Der er 244 efterskole spredt over hele Danmark, heraf 20 specialefterskoler og 20 ordblindeefterskoler. Læs om dem senere i kapitlet.

Når man bor på skolen sammen med de andre elever, er der ikke så meget forskel på undervisning og fritid. Man han mange undervisningstimer, de kan være spredt over hele dagen, og der er mange fælles aktiviteter. De unge deltager også i praktiske opgaver på skolen, typisk madlavning, køkkenarbejde og rengøring. Der kan også være skolegang i weekends.

Læs mere om efterskoler på fx www.ug.dk eller www.efterskoler.dk. Her kan man også finde de enkelte skolers også egen hjemmeside.

Når man skal vælge efterskole

Efterskolerne er private skoler, hvor man betaler for sit ophold. Den enkelte skole bestemmer selv hvem den vil optage. Skolen kan fx vælge at kvotere piger og drenge, eller beslutte en kvote for hvor mange elever med særlige behov, den højst kan have.

På mange efterskoler er der pres på! Derfor skal man henvende sig i god tid. Mange efterskoler tilbyder også 11. skoleår. De fleste efterskoler tilbyder en studietur i udlandet, og nogle skole lægger meget vægt på en international profil.

Den unge og forældrene skal besøge de skoler, de er interesserede i, og tale med elever og lærere. Det giver et godt indblik i skolens hverdag for en kommende elev at få en rundvisning og orientering af en nuværende elev. Det er jo en stor beslutning at skulle være væk i mindst 1 år, og det koster mange penge! Den unge skal også være indstillet på at sige delvist farvel til forældre, søskende, fritidsaktiviteter, fritidsjob, de vante kammerater og så videre.

Sidste søndag i september mellem kl. 13.00 og 17.00 holder alle landets efterskoler åbent hus. Dagen kaldes for Efterskolernes Dag. Hvert år den anden onsdag i januar afholder alle efterskolerne en åbent hus aften. Man kan dog altid henvende sig og aftale et besøg på et andet tidspunkt. Foruden disse fælles åbent hus dage, afholder nogle skoler selv åbent hus arrangementer – og i øvrigt kan man altid aftale et individuelt besøg.

Der findes mange efterskoler i hele landet for elever med særlige behov. Det kan for eksempel være skoler med meget praktisk indhold beregnet for bogligt svage eller sent udviklede unge. Et undervisningsemne på en sådan efterskole kan for eksempel være bo-træning. Undervisningen i dansk, matematik og andre fag er integreret i praktiske sammenhænge.

Andre efterskoler tilbyder ophold til elever med ADHD, Asperger/autisme eller elever med hørenedsættelse eller synsnedsættelse. Der kan også være tale om særlige tilbud til overvægtige. En hel gruppe af efterskoler henvender sig til ordblinde unge.

På www.efterskole.dk kan man lave specifik søgning på efterskoler af forskellig type.

Specialefterskoler

er godkendt af Undervisningsministeriet med et "samlet særligt undervisningstilbud" til elever med særlige behov. Specialefterskolerne får særlige tilskud til ekstra lærere både i undervisningen og i fritiden. Undervisningen kan være meget forskelligt tilrettelagt. På nogle skoler er der dansk, matematik og eventuelt andre boglige fag på skemaet som niveaudelt undervisning på små hold. Ved siden af er der plads til at vælge linje- og valgfag inden for f.eks. landbrug, køkken,

Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse - STU

Målgruppen og optagelse

Grundlaget for et STU-forløb er STU-loven, hvis officielle navn efter ændring vedtaget af Folketinget den 2. juni 2023 er "Lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stuloven)". Lovens formål er at unge med særlige behov får mulighed for at gennemføre en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, som er beskrevet i en individuel uddannelsesplan. I loven er der defineret et retskrav, dvs. at den unge har ret til at få tilbudt et STU-forløb, hvis den unge er omfattet af målgruppen.

STU-loven

Loven siger at STU skal give den unge kompetencer af ”personlig, social og faglig karakter til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videreuddannelse og beskæftigelse”. Målet er at den unge i videst muligt omfang opnår en selvstændig og aktiv voksentilværelse. Det kan for eksempel være med henblik på at styrke den unges senere uddannelse og/eller beskæftigelse og kunne begå sig i samfundet på mange forskellige områder.

STU har en bredere tilgang til udvikling af den unges kompetencer end lige det snævert uddannelsesmæssige. I mange sammenhænge er STU så at sige en uddannelse til livet.

• Personlige kompetencer sætter den unge i stand til at deltage aktivt og selvstændigt i samfundslivet. Det er egenskaber som kreativitet, effektivitet, beslutsomhed, stabilitet, tålmodighed, osv.

• Sociale kompetencer bruges til at skabe et selvstændigt fritidsliv og voksenliv, hvor den unge føler sig tilpas i forskellige sociale situationer. Det kan være tolerance, empati, engagement, fleksibilitet. Eller nyttige omgangsformer, som skal til for at opføre sig hensigtsmæssigt for eksempel i en bus, et tog, en restaurant eller til en fodboldkamp.

• Faglige kompetencer er almen viden og vigtige forudsætninger for at deltage i uddannelse og komme i beskæftigelse. Det er typisk kompetencer i dansk, læsning og skrivning, regning/ matematik, IT, sprog og almen orientering.

Disse 3 sæt kompetencer er der arbejdet med i grundskolen på forskellige måde, men i STU skal der fokuseres målrettet på netop disse 3 områder.

Ungdomsuddannelsen for den enkelte unge skal opbygges af 3 dele:

• En almendannende del, som tilgodeser den unges personlige og sociale udvikling. Her indgår samfundsfag.

• En specifikt målrettet del, som afspejler den unges interesser, evner og særlige færdigheder. Det kan fx være musik, it, dyrehold, gartneri, værkstedsfag, drama, osv, osv.

• Praktik i virksomheder og på institutioner, som blandt andet skal være med til at afdække mulighederne for tilknytning til arbejdsmarkedet.

STU skal være en ny start i den unges liv, hvor muligheder og færdigheder afprøves. Den skal desuden give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvor der kan gøres nye sociale erfaringer. Den er ikke et bestemt forud fastlagt undervisningstilbud, men et individuelt uddannelsesforløb beskrevet i en individuel uddannelsesplan.

STU er ikke i sig selv et supplement til eller en forberedelse til andre uddannelser, selv om den kan fungere sådan i praksis. Den er heller ikke blot en videreførelse af undervisningen i folkeskolen, men en egentlig ungdomsuddannelse, der giver et springbræt til tilværelsen som voksen.

Se hele STU lovens tekst side 245.

Personlige

mål og progression for 2. uddannelsesår

Delmål for 2. uddannelsesår:

Status og progression (timer/uger):

Andre kommentarer fra uddannelsessted:

Har den unge nye ønsker for uddannelsen:

Pædagogisk handleplan:

Vejleders kommentarer:

Sociale mål og progression for 2. uddannelsesår

Delmål for 2. uddannelsesår:

Status og progression (timer/uger):

Andre kommentarer fra uddannelsessted:

Har den unge nye ønsker for uddannelsen:

Pædagogisk handleplan:

Vejleders kommentarer:

Personlige mål og progression for 3. uddannelsesår

Delmål for 3. uddannelsesår: 1. 2. 3. Etc.

Status og progression (timer/uger): 1. 2. 3. Etc.

Vejleders kommentarer:

Sociale mål og progression for 3. uddannelsesår

Delmål for 3. uddannelsesår: 1. 2. 3. Etc.

Status og progression (timer/uger): 1. 2. 3. Etc.

Vejleders kommentarer:

Faglige mål og progression for 3. uddannelsesår

Delmål for 3. uddannelsesår: 1. 2. 3. Etc.

Status og progression (timer/uger): 1. 2. 3. Etc.

Vejleders kommentarer:

Faglige mål og progression for 2. uddannelsesår

Delmål for 2. uddannelsesår:

Status og progression (timer/uger):

Andre kommentarer fra uddannelsessted:

Har den unge nye ønsker for uddannelsen:

Pædagogisk handleplan:

Vejleders kommentarer:

Praktik og progression for 2. uddannelsesår

Delmål for 2. uddannelsesår:

Status og progression (timer/uger):

Andre kommentarer fra uddannelsessted:

Har den unge nye ønsker for uddannelsen:

Pædagogisk handleplan:

Vejleders kommentarer:

Praktik og progression for 3. uddannelsesår

Delmål for 3. uddannelsesår: 1. 2. 3. Etc. Status og progression (timer/uger): 1. 2. 3. Etc.

Vejleders kommentarer:

Udslusningsmøde

Opnåede kompetencer:

Vurdering af den unges behov for støtte i fremtiden:

Hvilke aftaler er der indgået ift., hvad den unge skal efter endt STU:

Dato og underskrift

Dato: Dato:

Forældre/Bosted

Elev

Dato: Dato:

Uddannelsessted UU-vejleder

Fra: Undervisningsministeriets vejledning til udfyldelse af uddannelsesplanen

Forberedende Grunduddannelse – FGU 6

Almen grunduddannelse

2/3 teori - 1/3 praksis

Eksamensspor

Forbereder til erhvervsuddannelse

eller HF

Produktionsgrunduddannelse

Erhvervsgrunduddannelse

1/3 teori - 2/3 produktion 1/3 skole - 2/3 praktik

Værkstedsspor

Forbereder til uddannelse eller job

Virksomhedsspor

Forbereder til job i ansættelser med lønnet praktik

Faglig introduktion Afsøgningsforløb

Hvor kan man gå på FGU?

Der er 27 FGU-institutioner i Danmark, hvoraf en del dækker flere kommuner.

På ug.dk kan man se hvor institutionerne er placeret.

Ansøgningsforløbet

Hvis den unge ikke er i er helt afklaret på om FGU er det rigtige tilbud, kan FGU starte i et afsøgningsforløb på op til 2 uger. Forløbet kan danne grundlag for en vurdering af, om den unge skal fortsætte med FGU.

Her får man lejlighed til at se til de forskellige fagområder og få vurderet sine kompetencer/forudsætninger i form af tidligere skolegang, beskæftigelse, interesse, osv.

Tilrettelæggelse og indhold

Basisniveauet

Basis er indgangen for de unge, som har brug for kortere forløb eller som begynder på et tidspunkt uden for de to årlige optag på sporene. Der er løbende optag på basis – det vil sige, at den unge kan begynde, når hun eller han er klar. Man kan skifte niveau pr. august eller januar, når man er parat til at komme videre. For de fleste vil basisindgangen være en introduktion til det uddannelsesspor de efterfølgende skal starte på. Det faglige indhold på basis omfatter derfor undervisning, der er relevant for det efterfølgende spor.

Undervisning gives på det niveau, der passer fagligt til den enkelte. Der er ingen begrænsning for, hvor længe et forløb på basis kan vare. Som udgangspunkt skal hele eller dele af den unges forløb gennemføres i AGU-, PGU- eller EGU-sporet, hvis der i uddannelsesplanen er en tidsplan med mulighed for det. Det vil sige, at den unge er målgruppevurderet således, at det kan lade sig gøre at starte ved de to årlige optag i uddannelsessporene. Ellers foregår den unges uddannelsesforløb i basis.

Andre ungdomsuddannelser – og unge med funktionsnedsættelse

Dette kapitel handler om erhvervsuddannelserne (nedenfor) og de gymnasiale uddannelser - med fokus på unge med funktionsnedsættelser.

EUD er en lang række uddannelser der giver adgang til jobs inden for fx tekniske fag, social- og sundhedsfag og administration. Der er ca. 100 erhvervsuddannelser.

Uddannelserne er samlet i 4 hovedindgange:

• Fødevarer, jordbrug og oplevelser

• Kontor, handel og forretningsservice

• Omsorg, sundhed og pædagogik

• Teknologi, byggeri og transport

Erhvervsuddannelserne

En erhvervsuddannelse består i et grundforløb (i en af de 4 indgange) og et hovedforløb. Grundforløbet består af to dele, der hver varer 20 uger (½ år).

Hvis man søger ind på en erhvervsuddannelse, gælder disse karakterkrav:

Adgang fra 9. eller 10. klasse

Man skal opfylde disse karakterkrav

Gennemføre folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse med mindst 2,0 i gennemsnit af alle prøvekaraktererne mindst 2,0 i gennemsnit af karaktererne i dansk (skriftlig og mundtlig) mindst 2,0 i gennemsnit af karaktererne i matematik (skriftlig) ved folkeskolens afgangseksamen eller 10. klasse prøverne

Hvis man har skaffet sig en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, inden man starter, vil man normalt ikke skulle tage grundforløbets 1. del, men kan starte direkte i grundforløbets 2. del. Hvis man ikke opfylder adgangskravene, kan man forsøge at komme ind via en optagelsesprøve og en samtale på erhvervsskolen.

Grundforløbet

1. del er for elever, der starter direkte efter 9. eller 10. klasse eller senest 1 år efter. Forløbet giver almene og brede erhvervsfaglige kompetencer, der støtter og giver afklaring omkring valg af uddannelse.

2. del er for alle elever. Forløbet er rettet mod den valgte uddannelse og giver faglige og personlige kompetencer til at gennemføre et hovedforløb. Unge, der starter en erhvervsuddannelse mere end et år efter de har afsluttet 9. eller 10. klasse, skal starte direkte på 2. del. Det betyder, at denne gruppe skal være klar over deres valg af uddannelse inden de påbegynder et uddannelsesforløb. Unge, der allerede har en uddannelsesaftale, kan vælge at starte direkte på 2. del.

Hovedforløbet

Hovedforløbet veksler mellem skole og praktik og retter sig præcist mod den specifikke uddannelse man har valgt, fx tømrer, smed, chauffør.

Online undervisning og lektiehjælp

Specialpædagogisk støtte – SPS

Økonomi under uddannelse for unge med særlige behov

Erhvervsuddannelserne - EUD

Skolegangen er gratis, der kan være udgifter til arbejdstøj o.l. Elever der er fyldt 18 år kan søge Statens Uddannelsesstøtte – SU – på grundforløbene, hvor der ikke får løn.

Der er forskellige SU- takster i alder, om man er hjemme- eller udeboende osv. Der er regler for hvor meget man selv må tjene ved arbejde mens man får SU.

I praktikperioderne får man løn efter overenskomsterne og kan ikke modtage SU.

Unge der ikke kan skaffe praktikplads, kan helt eller delvist gennemføre uddannelsen som skolepraktik. Skolepraktikydelsen er pr. 1/1 2024 ca. 3.900 kr. pr. måned for unge under 18 år, og ca. 10.500 kr. på 2. elevår for unge over 18 år.

Man kan søge Ungdomskort til delvis dækning af transport. Læs mere på ungdomskort.dk

Handicaptillæg til SU

Unge med handicap kan få tillæg oven i den almindelig SU. Handicaptillægget ydes kun til de unge, der ikke er i stand til at varetage et fritidsjob ved siden af studierne. For at få handicaptillæg skal den unge opfylde de samme betingelser som andre unge for at få SU.

 have en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som gør den unge nærmest ude af stand til at påtage sig et job ved siden af uddannelsen på mere end ganske få timer.

 modtage SU eller slutlån

 gå på en videregående uddannelse eller erhvervsuddannelse

Det er Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, der bevilger tillægget. For at være berettiget til handicaptillæg skal lidelsen være lægeligt dokumentere og medføre en betydelig funktionsnedsættelse. Eksempler på varige funktionsnedsættelser, der på grund af deres sværhedsgrad relativt ofte medfører betydelige begrænsninger i evnen til at varetage et studenterjob, er blindhed, døvhed, autisme og personlighedsforstyrrelser.

Man kan ikke bruge som argument at man på grund af funktionsnedsættelse bruger så meget tid på uddannelsen, at der ikke er tid til at påtage sig studenterarbejde. Unge ordblinde har fx fået afslag på handicaptillæg, selv om de har begrundet med at deres ordblindhed medførte at de på grund af læsevanskelighederne bruge uforholdsmæssig meget tid og energi på forberedelse, og derfor ikke kunne tage studenterarbejde.

Handicaptillæg til Erhvervsuddannelser er pr. 1/1 2024 ca. 6.084 kr.

Læs mere på su.dk

Botilbud til unge med særlige behov under uddannelse

STB - Særlig Tilrettelagt Beskæftigelse for unge med særlige behov

Kompenserende ordninger

Disse ordninger kan understøtte, at en borger med funktionsnedsættelse kan opnå og fastholde beskæftigelse.

Handicap og funktionsnedsættelse

Man skelner i love og regler ofte mellem begreberne funktionsnedsættelse og handicap. Man siger at

 en funktionsnedsættelse er det, der kan observeres, fx et høretab, lammelse, ordblindhed, depressionen osv.

 man har et handicap, hvis man har en langvarig funktionsnedsættelse, der begrænser en i hverdagen.

Det er i disse situationer, man bør overvejer hvad der kan gøres for at kompensere, så der skabes lige muligheder for at udføre et job.

Fælles for de handicapkompenserende ordninger er, at de kan være med til at kompensere for de barrierer, som en person med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan møde i forhold til fx job og uddannelse.

Ved de handicapkompenserende ordninger forstås

• Personlig assistance

• Hjælpemidler og arbejdspladsindretning

• Fortrinsadgang

• Løntilskud til nyuddannede med handicap (isbryderordningen)

• Mentor

Disse ordninger er beskrevet i Lov om kompensation til handicappede i erhverv og i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De enkelt kompenserende ordninger

Personlig assistance

I job: Jobcenteret kan yde tilskud til personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende med varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som har behov for særlig personlig bistand for at kunne varetage et job. Den personlige assistent må kun hjælpe med praktiske arbejdsfunktioner. De faglige og indholdsmæssige jobfunktioner skal personen med et handicap selv kunne udføre. Jobcenteret kan yde tilskud til en personlig assistent i op til 20 timer pr. uge for personer, der er beskæftiget på fuld tid.

I efter- og videreuddannelse: Der kan ydes støtte personlig assistance under efter- og videreuddannelse. Der gælder dog ikke for de studerende som er berettiget til specialpædagogisk støtte (sps) i form af personlig assistance. Læs om SPS side 55.

Almen uddannelse for voksne

Specialundervisning for voksne 14

Specialundervisning for voksne

Voksne med et fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan deltage i specialundervisning. Der findes specialundervisning for voksne på skoler og centre over hele landet med mange forskellige fag og kurser.

Nogle fag handler om at hjælpe den voksne til at bo i eget hjem. Andre fag kan byde på motion for bevægelseshæmmede, fx svømning eller ridning. Det kan være undervisning i forskellige fag eller specifik undervisning for specifikke handicapgrupper, fx i tegnsprog. Undervisningen foregår altid på små hold eller som eneundervisning.

Aldersmæssigt er man omfattet af målgruppen, når man har forladt grundskolen og/eller er fyldt 18 år. Den kompenserende specialundervisning for voksne har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af et handicap. Undervisningen skal forbedre deltagerens funktionelle færdigheder samt fremme den enkelte deltagers personlige udvikling og kvalifikationer.

Med funktionelle færdigheder menes færdigheder, som den enkelte deltager har behov for at anvende i hverdagen, som forudsætning for aktiv deltagelse i samfundslivet. Funktionelle færdigheder er fx mundtlig og skriftlig kommunikation. Hvis en voksen har en omfattende hørenedsættelse, kan undervisning i tegnsprog kompensere for funktionsnedsættelsen.

Personlige kvalifikationer er eksempelvis at kunne samarbejde og fungere sammen med andre mennesker, selv om man kommunikerer og fungerer på en anderledes måde.

Målgruppen for Specialundervisningen for voksne kan fx være:

• Voksne med bevægevanskeligheder

• Voksne med synsnedsættelse

• Voksne med tale-, stemme- og sprogvanskeligheder

• Voksne med hørenedsættelse

• Voksne med erhvervet hjerneskade

• Voksne med personlighedsmæssige, psykiatriske, psykiske og sociale vanskeligheder

• Voksne med psykisk udviklingshæmning/generelle indlæringsvanskeligheder

Undervisningen foregår på små hold eller som eneundervisning. Den bliver tilrettelagt ud fra den enkelte deltagers behov og kan suppleres af uddannelses- og erhvervsvejledning. Pårørende eller andre med tæt kontakt til deltageren kan få tilbudt undervisning eller specialpædagogisk bistand.

Den kompenserende specialundervisning forvaltes af kommunerne og regionerne. Den udbydes i hele landet af kommunikationscentre, voksenspecialskoler, oplysningsforbund og private initiativtagere osv., og kan i særlige tilfælde foregå i deltagerens eget hjem.

Det er vigtigt at understrege, at kompenserende specialundervisning og STU intet har med hinanden at gøre. Det er to helt forskellige tilbud, som er uafhængige af hinanden. STU har som målsætning at give den unge nogle kompetencer og færdigheder, man vil kunne anvende senere i livet. Kompenserende specialundervisning tager sigte på at afhjælpe følgevirkningerne af en funktionsnedsættelse. Man er berettiget til at modtage tilbud efter lov om kompenserende specialundervisning for voksne, når man er fyldt 18 år, og undervisningen kan finde sted, lige så længe der er progression i undervisningsforløbet – altså så længe der sker udvikling efter de målsætninger der er lagt, og man kan konstatere at funktionsnedsættelsen stadig kan kompenseres. Kompenserende specialundervisning kan man altså modtage i hele sit voksne liv.

Rådgivning for unge med særlige behov

16 Organisationer og foreninger

Oversigt

Botilbud og STB Særlig

Tilrettelagt

Sjælland

2670 GREVE

STU Greve

Hundige Allé 11 A. Tlf. 43 97 31 84. tdl@greve.dk - www.stugreve.dk

Målgruppe: STU tilbuddet i Greve er målrettet unge med diagnoser indenfor autismespektret, generelle indlæringsvanskeligheder, sansemæssige-, kognitive funktionsnedsættelser som har brug for et specialiseret uddannelsestilbud.

Alle har ret til Fællesskab STU Greve er et tilbud til unge som

• er mellem 16 og 25 år.

• har brug for en ungdomsuddannelse, der passer præcist til dig og dine behov.

• har lyst til at udvikle dig i et fælleskab med andre unge.

• har brug for særlig støtte for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

Formål med STU forløbet: STU forløbet skal udvikle dine personlige, sociale og faglige kompetencer, styrke den unge til voksenlivet og til evt. videreuddannelse og den unges arbejde.

2670 GREVE

STU

i FGU-Skolen Øst

Grevevej 20, Tlf: 70 66 67 67, fgu@fgu-skolen.dk - www.fgu-skolen.dk

Målgruppe: Unge under 25 år

130

Bliv en del af et fællesskab og få mulighed for at udvikle dig fagligt, personligt og socialt.

På FGU-Skolen Øst kan du gennemføre et STU-forløb på en af vores tre skoler.

Du bliver en del af et FGU-hold, men hvor indholdet og forventningerne til dig bliver tilpasset til hvad du har brug for og hvad du kan klare.

2680 SOLRØD

Botilbuddet Højgaard og Ejerbækgaard STU

Nordmarksvej 12. Tlf. 28 73 72 09. www.ejerbaekgaard.dk

Målgruppe: Unge med psykologiske og psykiatriske udfordringer. Herunder personlighedsforstyrrelser, angst, depression, aspergers, autisme, skizofreni, ADHD, borderline mm. Unge mennesker, der er omsorgssvigtet. Unge, hvor det viser sig, at de har et misbrug, har vi mulighed for at støtte og hjælpe i forbindelse med, at de kommer ud af deres misbrug.

4000 ROSKILDE

ASF-linjen på HTX Roskilde

Pulsen 4, 4600 Roskilde

ASF-koordinator: Mette Morville, mhm@rts.dk, 25740315

En gymnasial uddannelse for elever med særlige behov

Har du AutismeSpektrumForstyrrelser og ønsker du en naturvidenskabelig gymnasial uddannelse med fokus på matematik og programmering, hvor undervisningen i høj grad er tilrettelagt efter dine behov og ønsker? ASF-linjen er ikke en specialklasse men en ”almindelig klasse”, hvor der stilles de samme faglige krav til eleverne, som til skolens øvrige elever. Vi har bare ændret på en del af rammerne

Kun 16-18 elever i klassen, klassen har et fast stille lokale, oftest en lærer og en mentor til stede i undervisningen og hver elev får en personlig mentor, eleverne skal i 3.g have valgfag og teknikfag med skolens øvrige 3.g’ere.

4000 ROSKILDE

STU Roskilde

Københavnsvej 266. Tlf. 4051 8275. STURoskilde@roskilde.dk - www.stu.roskilde.dk

Målgruppe: Unge mellem 16 -25 år der ikke kan følge en ordinær ungdomsuddannelse.

Vi tilbyder en 3 årig særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse med faglig og praktisk undervisning i et trygt ungdomsmiljø. Uddannelsen er tilrettelagt for unge mennesker med særlige behov, kognitive udfordringer, autismespektrum forstyrrelser, ADHD, sent udviklede, angst, ordblind, udviklingshæmning og elever med multible funktionsnedsættelser.

Værkstedsfag samt skiftende valgfag på tværs: Den grønne linje - Træværksted - Cykelværksted - Kreativt genbrugsværksted - Valgfagsundervisning, eks. idræt, social medier, musik, ude liv, personlig udvikling, køkken og mad, sansemotorisk træning, ungdomsliv

Gedebjerg STU, Næstved

Stedet med passende udfordringer og trygge rammer som kan lægge grunden til det gode voksenliv

VI HAR EGNE PRAKTIKKER INDENFOR:

✔ pædagogisk linje

✔ den grønne linje

✔ køkken og cafélinje

✔ kontorlinje med speciale i økonomi

og eksterne praktikker i tæt samarbejde med det omgivende erhvervsliv.

KONTAKT

Kirsten Alexandersen

Tlf. 2225 8489

kirsten@gedebjergstu.dk

Specifik træning i mødestabilitet, arbejdskompetencer, kommunikation og borger.dk

I det omfang den unge ønsker det, anerkender vi nødvendigheden af at indrage den unges netværk.

Pris: 190.452 kr. årligt - opkræves over 12 måneder med 15.871 kr. pr. måned LÆS MERE PÅ WWW.GEDEBJERGHUS.DK/GEDEBJERG-STU

Hovedstaden

1120 KØBENHAVN K

KVUC

Vognmagergade 8. Tlf. 82 32 66 00. kvuc@kvuc.dk - www.kvuc.dk

Målgruppe: HF Inklusion / HF Autisme / HF ASF

Der er rum til alle på KVUC. Det gælder, uanset hvad du drømmer om og hvilket niveau, du vil uddanne dig på.

Hos os finder du et varieret og fleksibelt udbud af uddannelser. Du kan læse online eller midt i København. Vi hjælper med at finde den rigtige vej for dig og designer et forløb, der passer til dit liv og din situation.

1752 KØBENHAVN V

Sputnik 10. klasse Vesterbro

Tøndergade 14-16, tlf. 40 95 44 10, mma@skolensputnik.dk www.skolensputnik.dk

Se annonce side 141

Målgruppe: Unge med autisme og/eller psykisk sårbarhed. De unge kan desuden have generelle indlæringsvanskeligheder eller huller i deres skolegang. Det 10. skoleår kan tages af unge, som kommer fra folke- eller specialskoler eller unge, som er er begyndt på ungdomsuddannelse, men i stedet ønsker at tage et ekstra afklarende år.

Her kan du tage Folkeskolens Afgangsprøve, komme i praktik og komme på besøg på forskellige ungdomsuddannelser, så du kan finde din vej ind i fremtiden.

1820 FREDERIKSBERG

AtoB

STU og Parat til STU

Frederiksberg Alle 104. Tlf. 8172 4482. www.atob-cph.dk

Elever: Normalt- til højt begavede unge med autismediagnoser med svære belastnings[1] reaktioner såsom angst, nedsat kravkapacitet og kompleks PTSD samt svære isolationsproblematikker og skolefravær. Disse unge besidder store ressourcer men er samtidigt yderst sårbare overfor belastninger og har et svingende trivsels- og funktionsniveau samt en lav kapacitet ift. krav, forventninger og sansestimuli. AtoB er specialiseret i at tilpasse miljø og indhold for denne målgruppe

Gentofte Gymnasium

Hartmannsvej 22, Tlf. 39 45 27 20, mail@gengym.dk - www.gengym.dk

På Gentofte Gymnasium har vi mange års erfaring med elever med særlige behov.

Vi tilbyder en STX-uddannelse for elever med ASF. Der optages max. 16 elever i klassen, alle får tilknyttet en personlig mentor og undervisningen er tilpasset unge med ASF. Der er ikke noget grundforløb hos os og man starter derfor direkte på sin studieretning og skal ikke skifte klasse. Efter tre år har man en fuld studentereksamen.

Desuden tilbyder vi et 3-årigt HF forløb for unge med en diagnose eller funktionsnedsættelse, som har brug for lidt mere tid og færre lektier. Der kan søges om en personlig mentor og der tilbydes ekstra undervisning for ordblinde. 29

Kommunikationscentret

Rygårds Allé 45. Tlf. 45 11 46 00. www.komcentret.dk

Kommunikationscentret Region Hovedstaden tilbyder synsfaglig specialrådgivning til unge med synshandicap, som skal starte i STU-forløb. Rådgivningen omfatter også den unges lærere og pædagoger, som skal kende behovet for synsfaglig specialrådgivning i overgangen fra folkeskole til STU-forløb. Formålet med rådgivningen er, at den unge i videst muligt omfang kan udnytte sit restsyn i de nye omgivelser. Den unges uddannelsessted rådgives om kompenserende strategier, og hele netværket inddrages for at sikre, at den unge kan anvende de tilegnede strategier i hverdagen.

Læs mere: www.densocialevirksomhed.dk/Sider/default.aspx

Et udviklende arbejdsfællesskab med plads til den enkelte

Værkstedshuset er et selvejende produktionsværksted, som giver borgere med varig funktionsnedsættelse et meningsfuldt arbejdsliv.

Der er der rig mulighed for faglig og personlig udvikling på vores fem spændende værksteder: Billedkunst og IT, Tekstil, Køkken, Bogbinderi og Montage

Læs mere på www vaerkstedshuset dk

Teglgårdsvej 21a 2920 Charlottenlund

2900 HELLERUP

Fyn

5000 ODENSE C.

HF & VUC FYN

Kottesgade 6. Studievejledere Dorthe Hansen - dha@vucfyn.dk / Nikolaj Nørgaard - nns@vucfyn.dk - Tlf. 20 28 18 42/62 65 62 78 - www.vucfyn.dk

HF Autisme

Målgruppe: Uddannelsen er en HF fordelt på tre år, der retter sig til unge med autisme ellerlign. sårbarheder.

HF Autisme

Der er tilknyttet et studiementorteam til klassen, som deltager i undervisningen. I løbet af uddannelsen vil den enkelte blive klædt på til at fortsætte på enten en kort eller lang videregående uddannelse efter endt HF.

HF IN

Målgruppe: Uddannelsen er rettet til sårbare unge i aldersgruppen 18-30 år.

IN er en forkortelse af inklusion og tanken bag klassen er, at alle skal have muligheden for at tage en ungdomsuddannelse på trods af udfordringer.

5000 ODENSE C

AspIT – Fyn

Ejlskovsgade 3. Tlf. 33 34 49 01. aspit@aspit.dk - www.aspit.dk

AspIT er en IT skole for unge med autisme, ADHD eller lignende.

IT er omdrejningspunktet på AspIT. Din forudgående viden og interesse for IT-faget er ikke afgørende. Det vigtige er, at du har mod på at lære om og arbejde med IT. På AspIT vil du deltage i IT-faglig undervisning og under dit uddannelsesforløb, vil du komme i praktik i en virksomhed, som forhåbentligt kan se et potentiale i at ansætte dig.

80% af AspITs elever bliver ansat i den virksomhed, de er i praktik i under uddannelsen.

IT-fag: Teknik, programmering, webudvikling, IT-sikkerhed, IT kvalitetssikring.

Andre fag: Kommunikation og personlig udvikling, diagnoseforståelse, klar til arbejdsmarkedet, ADL, motion, sociale aktiviteter og meget andet.

Antal elevpladser: op til 40. Aldersgruppe: 16-40 år (de fleste er 16-26 år).

Sydjylland

Special Minds Kolding

Slotsgade 10, 1. Afd.leder Laila Fiil, Tel. 2879 6041. lafi@specialminds.dk - www.specialminds.dk

Den pædagogiske praksis hos Special Minds har ét eneste formål: at hjælpe unge og voksne med autisme eller lignende profiler mod uddannelse eller job.

Det betyder at vores fokus dels er rettet mod de kompetencer, der efterspørges i erhvervslivet, og dels de kompetencer, der giver de unge mulighed for at få så selvstændigt et voksenliv som

Uddannelsen retter sig mod unge, der ønsker mulighed for:

At dygtiggøre sig indenfor it-discipliner, i fag på 8., 9. eller 10. klasses niveau, At følge diverse folkeskole og HF-enkeltfag som internetbaseret undervisning

Special Minds Kolding tilbyder desuden en række ydelser indenfor STB – den særligt tilrettelagte beskæftigelse under LAB – loven som fx: UAE – uddannelsesevneafklaring, AEA – arbejdsevneaf-

Herudover tilbydes en række ydelser, der har sigte på at få unge tilbage til skole og videre i

Skovvejen 1b. Tlf. 51 29 92 99 - www.csv.dk

Unge med generelle indlæringsvanskeligheder, unge kontakthæmmede, unge med opmærksomhedsforstyrrelser/ADHD, unge med socio-emotionelle vanskeligheder.

Kolding Åpark 16, Tel. 7633 6800, post@koldinghfogvuc.dk - www.koldinghfogvuc.dk/

HF3 er en 3-årig HF-uddannelse for unge med særlige behov i relation til en autisme-diagnose, angst, depression og/eller opmærksomhedsforstyrrelser.

Kolding HF & VUC tilbyder en HF-uddannelse over 3 år i et undervisningsmiljø med fokus på tryghed, ro, struktur, forudsigelighed og plads til faglig fordybelse.

Uddannelsen har en pædagogisk ramme, som består af en fast klasse-mentor, som er til stede i alle klassens timer et maks. på 23 elever i klassen

Midt- og Vestjylland

6893 HEMMET

Sdr. Bork Efterskole

Anerbjergevej 27, Sdr. Bork. Tlf. 75 28 00 16. info@sdrborkefterskole.dk www.sdrborkefterskole.dk

Unge i alderen 14-18 år, som har særlige behov indenfor specialundervisning.

Skolen er en mindre og let overskuelig efterskole med plads til 72 elever. Vi tilbyder niveaudelt klasseundervisning i dansk, matematik og engelsk på små hold med mellem 10-13 elever i klassen. Skolen er eksamensfri og nøgleordene er struktur og genkendelighed. Der tilbydes 23 spændende valgfag. Små bo-enheder og 2 personers værelser. Skolens motto er: ’Skolen for hele mennesket’.

72 pladser.

6900 SKJERN

STU Skjern

Drosselvej 9, 6900 Skjern. Tlf. 24 87 26 43

STU Skjern er organiseret under Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern Kommune. https://handicapogpsykiatri.rksk.dk/omraade-psykiatri/dagtilbud-og-beskaeftigelse/stu

Målgrupper: STU – en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge mellem 16-25 år. Primært elever med begavelse inden for normalområdet med autisme.

Indhold: STU Skjern tilbyder aktiviteter, lærings- og praktikforløb, som støtter op omkring den sociale, faglige og personlige udvikling frem mod et selvstændigt og aktivt voksenliv.

STU Skjern er et mindre tilbud med op til 12 pladser. Tilbuddet varetages primært af socialfagligt personale.

Østjylland

7160 TØRRING

HabitusHuset Nordahl

STU

Sønderkærvej 5. Tlf. 20 61 02 41. www.nordahl.habitushuset.dk

Bevilling: HabitusHuset Nordahl er godkendt til bo- og dagtilbud jf. §107 samt STU

HabitusHuset Nordahl er et nyere bosted med beliggenhed tæt ved Gudenåen. HabitusHuset Nordahl ligger tæt på naturskønne og grønne områder såsom Rask skov og det naturfredede område Uldum kær. Der er et roligt lydmiljø uden meget støj og andre gener.

Heste er en meget central del af HabitusHuset Nordahl. Mange af dagligdagsaktiviteterne foregår omkring hestene i stalden og blandt de mange andre dyr i HabitusHuset Nordahl. Arbejdet med hestene og resten af dyreholdet er også meget praktisk arbejde.

Vores motto er: ”Så lidt støtte som muligt – men så meget som nødvendigt”.

Vi tilbyder specialtilrettelagt undervisning for særligt sårbare unge under 25 år, der af forskellige årsager ikke finder sig tilpasse og får det rette udbytte af at være i klassiske skoleforløb. Det kan f.eks. være unge med forskellige følelsesmæssige eller psykiske udfordringer.

Studentereksamen for unge med

Pladser: 8 STU og 6 §107 botilbudspladser.

AUTISME / ASPERGERS SYNDROM

Studentereksamen

for unge med

Studentereksamen for unge med AUTISME / ASPERGERS SYNDROM

AUTISME / ASPERGERS SYNDROM

Hent vores brochure på www.paderup-gym.dk

Paderup Gymnasium tilbyder en særlig gymnasielinje for unge med autisme / aspergers syndrom. Vi har fokus på overblik og struktur, og der er højst 12 elever i klassen. Forløbet er 3-årigt og fører frem til en almen studentereksamen (stx) i et studiemiljø med andre unge.

Hent vores brochure på www.paderup-gym.dk

Apollovej 64 • 8960 Randers SØ • Tlf. 8641 6677 • www.paderup-gym.dk

Hent

Apollovej 64 · 8960 Randers SØ Tlf. 8641 6677 · paderup-gym.dk

Nordjylland

7700 THISTED

Thisted Gymnasium, STX og HF

Ringvej 32, Tlf. 97 92 34 88, post@thisted-gymnasium.dk – www.thisted-gymnasium.dk

Thisted Gymnasium gør en særlig indsats for at tilbyde unge med en diagnose inden for autismespektret en gymnasieuddannelse på ordinære vilkår, men med særlige hensyn. Det gælder både på STX og HF. Eleverne får bl.a. tilknyttet en mentor med særlig efteruddannelse og får adgang til egen arbejdsplads i et stillerum, som er reserveret til målgruppen. Skolens lærere har fået en grundlæggende efteruddannelse om de særlige behov, der kan gælde for unge med en autismediagnose, og arbejder sammen med kolleger og mentor om at støtte mest hensigtsmæssigt.

Det er muligt at forlænge uddannelsen med et år, hvis det skulle være nødvendigt.

Det er skolens tilgang at finde individuelle løsninger og arbejde nært sammen med eleven og personer omkring eleven, og vi har derfor også en ansvarlig for dette samarbejde i skolens ledelse.

7700 THISTED

Thy Fondens STU – Markvejen

Katholmvej 7, Hundborg, Tlf. 52101150. kontor@mark-vejen.dk - www.mark-vejen.dk

Målgruppe: Unge med ADHD, Autisme, indlæringsvanskeligheder og anden psykisk sårbarhed. 20 pladser.

Fagområder: AUTO værksted, motion, dannelse, sociale færdigheder, seksualitet, håndværk, udeliv, madlavning, musik, ADL og virksomhedsbesøg.

Særlig fokus på erhvervspraktikker, læring, trivsel, tryghed, struktur, forudsigelighed, elev-medindflydelse, løbende dokumentation og OCN Læringsbeviser.

Thy Fonden tilbyder en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse med henblik på kompetenceudvikling ud fra personlige, faglige, sociale og praktiske mål - en praktisk uddannelse til et liv med arbejde, social fritid, trivsel og selvstændighed.

Anerkendende pædagogisk tilgang gradueret efter den enkelte elevs behov med fokus på det hele menneske og funderet på KRAP og relationsdannelse.

18 Klageadgang –STU og Botilbud

Ret og pligtSagsbehandlingens ABC 19

Ret og pligt – Sagsbehandlingens ABC

”Ret og pligt” er en gennemgang af de vigtigste grundregler der gælder, når man som borger er part i en sag i det offentlige system. Det kan fx være sagsgangen i forbindelse med ansøgning og bevilling af STU.

”Sagens parter”

En borger er part i en sag, hvis borgeren har en retlig, individuel, væsentlig og direkte interesse i sagens udfald. Det betyder fx, at man er part, hvis man søger eller modtager en afgørelse fra en myndighed. Man kan også være part, selvom man ikke er den egentlige modtager af en afgørelse, men hvis man alligevel berøres væsentligt af afgørelsen.

I sager om STU er parten forældrene, indtil den unge er 18 år, derefter den unge selv part. I sager om specialundervisning for voksne er den voksne borger part. Forældre til unge over 18 og voksne kan være med i sagen som bisiddere, hvis den unge eller voksne selv ønsker det. Hvis barnet eller den unge har en værge, er værgen part i sagen.

Hvis en ung ønsker at en anden person skal være partsrepræsentant, træder denne person ind i stedet for den unge.

Se også under ”Bisidder og partsrepræsentant” og ”Fuldmagt”.

Begrebet ”myndighed” dækker den offentlige instans, som behandler en sag. Det er i de fleste tilfælde kommunen eller den pågældende forvaltning/afdeling i kommunen. Fx er Ungdommens Uddannelsesvejledning eller den kommunale ungeindsats i en kommune og en konkret skole en selvstændig myndighed.

Når man skal henvende sig til en myndighed om en sag, skal man henvende sig til den myndighed der har truffet afgørelsen. Det er det hurtigste, og denne myndighed har pligt til at svare den borger som har part i sagen.

Aktindsigt

En myndighed har pligt til at overlade dokumenterne i en sag til borgeren, så man som part i sagen har samme informationsniveau som myndigheden. Som forældre eller værge har man samme ret på vegne af ens barn eller den man er værge for. Kommunen har dog ret til at holde visse papirer for sig selv, fx interne arbejdspapirer som ikke er færdigbehandlet. Når sagen er færdighehandlet, er papirerne ikke interne mere, og skal udleveres hvis borgeren beder om aktindsigt. Myndigheden skal dog altid overveje at give aktindsigt også i arbejdspapirer efter princippet om mer-offentlighed. Formålet er jo, at borgeren skal være så godt oplyst som muligt om sagens gang.

Bed altid om aktindsigt skriftligt, selv om det strengt taget er tilstrækkeligt at gøre det mundtligt. Dokumenterne i aktindsigten skal udleveres i kopi gratis. Kun hvis antallet af dokumenter er helt uoverkommeligt stort, kan kommunen sige nej til gratis kopiering. Fristen for udlevering af sagens dokumenter er 7 arbejdsdage (hverdage). Hvis kommunen ikke kan overholde denne frist, skal borgeren have besked om hvorfor det ikke kan lade sig gøre, og have oplyst hvornår dokumenterne kan udleveres.

Ferie, sygdom og lignende i den pågældende forvaltning må ikke bruges som forklaring på at fristen på 7 dage ikke kan overholdes.

Hvis en borger har anmodet om aktindsigt skal myndigheden udsætte afgørelsen af den pågældende sag, indtil borgeren har haft mulighed for at sætte sig ind i sagens akter.

Reglerne om aktindsigt står i Lov om offentlighed i forvaltningen.

Lovstof 20

Lovstof

Love og regler man kan få brug for at slå op i, når den unges uddannelse, bolig og job skal forberedes. Man kan finde teksterne ved fx at google titlen.

Barnets lov

Er trådt i kraft den 1. januar 2024. støtte til børn og unge, uanset om deres støttebehov har afsæt i sociale problemer, en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller andre udfordringer. Det overordnede formål med barnets lov er at styrke indsatsen for børn og unge i udsatte positioner, så de modtager den rette hjælp og støtte tidligt i deres liv.

Barnets lov styrker børns rettigheder på en række punkter. Børn får således partsstatus ved det 10. år. Det betyder blandt andet, at børnene har adgang til at klage over afgørelser. Med loven er det også muligt for børn selv at sige nej til samvær med deres forældre i en periode, lige som det er et krav, at man ser på støttebehovet hos alle søskende, når et barn bliver anbragt på grund af forældrenes omsorgssvigt. Samtidig har børn, hvis forældre eksempelvis har et misbrug eller står i en konfliktfyldt skilsmisse, ret til at opsøge behandling i en civilsamfundsorganisation uden forældrenes samtykke.

Bestemmelser om STU

Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU-loven)

Lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. juni 2015.

Loven indeholder de grundlæggende regler om STU. Se hele teksten side 259.

Vejledning om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU vejledningen)

Vejledning nr. 9534 af 3. juni november 2016.

Vejledningen forklarer og uddyber loven og bekendtgørelsen om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Bestemmelser om vejledning

Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år

LOV nr. 547 af 7. maj 2019

Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv

Bekendtgørelse nr. 1017 af 4. oktober 2019

Bekendtgørelsen beskriver Ungdommens Uddannelsesvejlednings opgaver, herunder i forbindelse med ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov.

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Bekendtgørelse nr. 1016 af 4. oktober 2019

Bekendtgørelsen beskriver uddannelsesparathed og proceduren ved valg og tilmelding til alle ungdomsuddannelser efter 9. og 10. klasse.