Magasinet – for unge med særlige behov - Vinter 2017/18

VINTER 2017/18

MAGASINET FOR UNGE MED

SÆRLIGE BEHOV a m e T T R STO ring e

alu v E U T S

LÆS BL .A. MERE OM

:

• Evaluering af STU • Angstkonsultenterne • Musik og Rema serne • En tur rundt på mes

Messen for unge med særlige behov, siger tak for i år

- og på gensyn i 2018

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Nu sidder du med vinter udgaven af Magasinet for unge med særlige behov Vi har samlet en række gode historier og informationer, som kan være nyttige i din dagligdage. Blandet andet gennemgår vi en række ordninger, som kan hjælpe unge med særlige behov videre i livet: Hvis man for eksempel har taget en EGU, så er det muligt at få støtte til at komme videre ind på arbejdsmarkedet.

Gik du glip af september måneds Ud i Fremtiden tour, hvor messen besøgte ikke mindre end otte byer over hele landet, så har vi lavet en tur rundt på messerne, hvor du både kan se en masse billeder fra messerne og få flere små historier fra nogle af de mange besøgende… det kan også være et glædeligt gensyn, hvis du selv besøgte en af messerne.

På den politiske front sker der meget i denne tid. I oktober blev de fleste af partierne på Christiansborg enige om en reform af pro-

duktionsskolerne, som betyder at en række forskellige uddannelser bliver slået sammen - det drejer sig bl.a. om EGU, KUU til FGU. Samtidig skal produktionsskolerne omdannes til nye FGU-institutioner. Sideløbende etableres en sammenhængende kommunal ungeindsats - den kaldes KUI i daglig tale.

KUI betyder at der kun bliver en indgang for unge med særlige behov. Kun et sted man skal henvende sig og så vil systemet tilpasse sig den unge. Så fra 2019 skulle det være slut med at løbe spidsrod mellem forskellige sagsbehandlere. Men aftalen har ingen betydning for STU’en!

evaluering af STU-området. I et stort tema gennemgår vi evalueringen og får reaktioner fra både interesseorganisationer og Christiansborg. Kort sagt, så viser evalueringen et ganske positiv billede af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, som unge med særlige behov faktisk har retskrav på.

God læselyst - vi ses igen i 2018!

Og netop STU er denne udgave af Magasinet for unge med særlige behov fyldt med. Vi gennemgår den længe ventede

INDHOLD Evaluering af STU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3-13 STU i en Zoologisk have . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 5 vigtige punkter i evalueringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Portræt af en succes men ingen ost uden huller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Efter evalueringen - HVAD NU? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Bredt forlig om FGU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Angstkonsulenterne - hjælp til sårbare unge med angst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Musik

og Rema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Special Skills sætter fagligheden i højsæde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Hjemmebanen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 En tur rundt på messerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Oversete ordninger kan være en stor hjælp hvis du har en EGU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

UDGIVER

Kim Ingwersen Forlaget KSI Tangmosevej 87 G 4600 Køge Telefon: 5627 7444 www.ua.dk www.facebook.com/ udifremtiden

2

REDAKTION Redaktør: Morten Hansen, DJ Telefon: 5627 6444 redaktion@ua.dk

ANNONCER

Mark Hansen, mark@ua.dk Kim Ingwersen, kim@ua.dk

LAYOUT & TRYK Vestergaards.com

STU

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Evaluering af

Evaluering

STU

I september 2017 blev evalueringen af den Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, i daglig tale kaldet STU, offentliggjort. Rapporten er en grundig gennemgang af hele STU-området. I 2013, blev det besluttet, at der i 2017 skulle finde en evaluering sted. På de følgende sider gennemgår vi evalueringen og får reaktioner fra både organisationer og politikere.

Af Morten Hansen Først tager vi på besøg på et af de steder, hvor den særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse fungerer rigtig godt. Vi skal til Glad Zoo i Lintrup. Her fortæller Ea og Frederik om dagligdagen som STU-elev.

“Dét at gå på STU er med til at øge elevernes livskvalitet.”

Efterfølgende dykker vi ned i rapporten fem konkrete steder, hvor evalueringen viser, der er plads til forbedringer, trods den generelt meget positive evaluering.

For læserne af Magasinet for unge med særlige behov, som også følge med på vores facebookside Ud i Fremtiden, kommer det næppe som en overraskelse, at mange unge ikke får et reelt valg. Men der er flere “huller i osten” som STU-alliancen påpeger.

samlet tilbagemelding fra STU-alliancen.

Og til slut lader vi nogle af de politisk ansvarlige give deres besyv med. Både den ansvarlige minister for området Undervisningsminister Merete Riisager og ordførerne fra flere af Folketingets partier fortæller, hvad de nu vil gøre.

STU-alliancen er et samarbejde mellem 21 organisationer med det formål at sikre, at evalueringen blev gennemført på en ordentlig måde. Nu er den gennemført og to af alliancens medlemmer har haft plads i den arbejdsgruppe, som har fulgt evalueringsarbejdet. Så derfor får vi en

Et par af hovedkonklusionerne i rapporten, som er udarbejdet af Epinion: “Evalueringen viser, at målsætningerne for STU i høj grad opfyldes i dag. Elevernes sociale, personlige og faglige kompetencer styrkes som følge af STU.”

Du kan læse hele evalueringsrapporten her: https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2017/sep/170929-saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse--stu--styrker-eleverne

Værkstederne ved Rude Skov

3

STU i en Zoologisk have MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

I Glad Zoo i Lintrup, kan man tage en STU. Glad Fonden, der har uddannelsesaktiviteter i en række forskellige byer landet over, driver den zoologiske have, hvor omkring 19 STU-elever er i gang med deres uddannelse.

Af Morten Hansen Magasinet for unge med særlige behov har besøgt et af de mange steder i landet, hvor det er muligt at tage en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse - en STU. I Lintrup mellem Ribe og Kolding ligger en lille zoologisk have. Her er pt 19 unge i gang med at tage en STU. Blandt dem 18-årige Frederik Larsen fra Esbjerg, som er i gang med sit første år, og 19 årige Ea Rasmussen fra Hinnerup, som er på sit andet år. Ifølge dem begge, gør det ikke noget at deres uddannelsessted ligger relativt langt fra, hvor de bor, for Glad Zoo har sørget for, at de bliver samlet op i en bus sammen med deres mange medstuderende og kørt til Lintrup.

“Jeg elsker mit ansvarsområde, som er at passe marsvinene. Det er det helt rigtige sted, jeg er endt,” siger Frederik Larsen.

Ea Rasmussen er også meget begejstret for sit uddannelsessted: “Jeg er meget glad for mit arbejde med gederne. De skal have fik hø og halm og så skal jeg holde øje med at de ikke render ud. En gang havde vi en ged, som løb ud og hoppede på den store hoppepude, der er uden for indhegningen,” griner Ea. Publikum får lov til at komme helt tæt på gederne og kan klappe dem.

Ea og Frederik viser rundt og fortæller samtidig ivrigt om de forskellige dyr. Og deres dagligdag. Deres viden om dyrene er stor og historierne er gode. Glad Zoo har 19 STU-elever, så det vrimler med kolleger, når vi på rundturen ser til de forskellige dyr. Og den kollegiale stemning er i top. Alle steder mødes de to dyrepasserelever med et kram fra sine medstuderende.

Frederik bruger halvdelen af tiden på dyrepasserlinien, og den anden halvdel

på anlægsgartnerlinien. “I min fritid slår jeg græs hos min mormor, så får jeg lidt lommepenge ud af det….,” siger Frederik, der bor hjemme hos sine forældre, men håber, at han snart skal prøve at bo for sig selv. I sin fritid arbejder han også som havemand for familien.

Ea bruger også sin uddannelse i fritiden.

Hun bor stadig hos sin plejefamilie, hvor fritiden går med at passe plejefamiliens dyr. “Det er jeg rigtig glad for,” stråler Ea, der dog tilføjer, at hun gerne vil prøve kræfter med en børnehave eller en vuggestue i et praktikforløb, inden hendes STU slutter til næste år.

Hvor går den røde tråd i dit liv?

På Marjattas STU vægtes det individuelle og det sociale element lige højt i uddannelsen.

Når man er ung og skal finde sin plads i livet, er det vigtigt at focusere på at få afklaret – hvem er jeg?

– hvad drømmer jeg om at nå i livet?

– hvad kan jeg selv – hvad skal jeg have hjælp til?

På Marjattas STU får du udfordringer både til hoved, krop og sjæl.

4

På det individuelle udviklingsplan arbejder vi med: – Motivationskort – Sangkor (både sangterapi og fælleskor) – Håndværk (træsløjd, filteteknikker, symaskinekørekort, elværktøj, pileflet, køre-kort til golfvogn, glas, smedning, design) Marjatta Strandvejen 15 · 4733 Tappernøje Tlf. 5596 5119 · marjatta@marjatta.dk www.marjatta.dk

På det sociale udviklingsplan arbejder vi med: – Årstidsfester – Skuespil – Studietur – Virksomhedsbesøg – Sport og bevægelse

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Evaluering

Fakta om Glad Fonden og Glad Zoo Glad Zoo finder du i Lintrup. Parken har ca. 80 forskellige dyr, blandt andet et tropisk anlæg. Hver dag er det muligt at få en guidet rundtur, hvor dyrepasserne fortæller spændende historier om de forskellige dyr.

Fonden har ca. 250 medarbejdere og 65 elever på fagskolerne.

Glad Fonden er en registreret socialøkonomisk virksomhed med aktiviteter indenfor medier, køkken- og cafédrift, uuddannelse og beskæftigelse, design og kultur.

STU

Hvis du er interesseret i andre af Glad Fondens aktiviteter, så gå ind på deres hjemmeside gladfonden.dk Her kan du blandt andet finde flere oplysninger om fondens uddannelsestilbud.

På de følgende sider kan læse meget mere om STU’ens fremtid.

Du kan læse mere om Glad Zoo på hjemmesiden: gladzoo.dk

Glad Fonden overtog i 2014 den lille zoologiske have i Lintrup, og har haft STU forløb der siden.

Glad Fonden er en erhvervsdrivende fond med afdelinger i København, Ringsted, Kolding, Vejen, Esbjerg og Aabenraa.

Studentereksamen for unge med

AUTISME / ASPERGERS SYNDROM Paderup Gymnasium optager i foråret 2018 en ny årgang på den særlige gymnasielinje for unge med autisme / aspergers syndrom.

Vi optager 12 elever i klassen.

Forløbet er 3-årigt og fører frem til en almen studentereksamen (stx).

Apollovej 64 • 8960 Randers SØ • Tlf. 8641 6677 www.paderup-gym.dk

5

Evaluering

STU

5 VIGTIGE PUNKTER i evalueringen Af Morten Hansen STU virker - “målsætningen opfyldes i høj grad” Helt overordnet er evalueringen meget positiv. Målsætningen med STU’en opfyldes i høj grad: “Evalueringen viser, at målsætningerne for STU i høj grad opfyldes i dag. Elevernes sociale, person-lige og faglige kompetencer styrkes som følge af STU. Dette gælder i særdeleshed de sociale og personlige kompetencer, hvor ca. halvdelen af eleverne selv oplever en meget positiv udvikling, mens en femtedel af eleverne oplever en meget positiv faglig udvikling. “ Hedder det i hovedkonklusionen på rapporten.

Mange kommuner giver kun et enkelt tilbud - en tredjedel af de unge får kun ét tilbud Blandt andet på Ud i Fremtidens facebook side kommer der løbende mange eksempler på, at unge med særlige behov, reelt ikke kan vælge. Evalueringen afslører, at 32% ikke har et reelt valg: “Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kommunerne i cirka halvdelen af tilfældene giver de unge og deres forældre mulighed for at vælge mellem flere tilbud. Således svarer 45 pct. af UUcentrene, at eleven i alle eller de fleste tilfælde vil modtage to eller flere tilbud om STU-forløb. Der er dog også en stor gruppe af forældre, som ikke får muligheden for at vælge imellem institutioner. 32 pct. af UU-centrene svarer således, at forældrene sjældent eller aldrig får to eller flere valgmuligheder og 16 pct. angiver, at det sker i mindre end halvdelen af tilfældene.” (Rapporten side 74) Stor forskel i økonomien Der er stor forskel i økonomien fra kommune til kommune. I rapporten hedder det blandt andet, at “En standardafvigelse på 56.709 kr. for opgørelsen på elevernes betalingskommune underbygger m.a.o., at der er en spredning i forhold til gennemsnitsudgiften, ligesom tabellen viser, at flere kommuner normalvis bruger mere end 300.000 kr. per elev, mens andre generelt har meget lavere udgifter til området. Et typisk spænd ligger fra ca. 213.635 kr. til 292.270 kr. (25. til 75. percentil). (Rapporten side 42-43).

Med andre ord, så bruger nogle kommuner væsentligt mere på at sikre deres STU-elever en god STU end andre. Samlet set er udgifterne til STU-systemet nogenlunde stabilt.

STU er med til at øge elevernes livskvalitet, men overgangen til livet efter STU’en er svær I rapporten hedder det for eksempel: “Dét at gå på STU er med til at øge elevernes livskvalitet. På baggrund af WHO-5 trivselsindeks viser spørgeskemaundersøgelsen i evalueringen, at elever, der er i gang med STU, har en trivsel på linje med den generelle befolkning. Det samme gælder også de elever, som har gennemført en STU, men ikke elever der har afbrudt en STU, hvor en større andel har risiko for depression og/eller stressbe-lastning. Dog viser evalueringen også, at ensomhed er en udbredt problematik, og at unge på STU er mere ensomme end unge i befolkningen i øvrigt. Ensomheden er mindre under selve STU-forløbet end efterfølgende.” (Rapporten side 7) Relativt højt frafald Ca 25% af eleverne falder fra i løbet af deres uddannelse. Men der er et mørketal - undersøgelsen kan nemlig ikke sige noget om, hvad der bliver af næsten 80% af de unge, som falder fra undervejs.

“

Der findes ikke en samlet oversigt over institutioner, der udbyder STU. EPINION har identificeret 234 udbydere af STU. En del kommuner har oprettet egne STU-institutioner, men der er også mange private aktører på området.” (side 9 i evaluering)

Du kan læse hele evalueringsrapporten her: https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2017/sep/170929-saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse--stu--styrker-eleverne

6

Et bosted med fantastisk kvalitet!

På Bostedet i Nyrup vil du opleve: Meget stor beboertilfredshed En høj etisk standard Smukke rammer og omgivelser Nærværende medarbejdere Gode udfoldelsesmuligheder Glæde ved årets traditioner Et givende fællesskab Tillid Åbenhjertighed Barmhjertighed Kærlighed

Se mere på www.bostedetinyrup.dk Ønsker du en plads på Bostedet i Nyrup så kontakt: Pædagogisk leder/visitator Inger Stoksbjerg 23 28 46 82 is@bostedetinyrup.dk Skovvej 7, 4262 Sandved Annonce BiN.indd 1

02-11-2017 14:35:53

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Evaluering

STU

PORTRÆT AF EN SUCCES men ingen ost uden huller Thomas Holberg (LEV), Esben Kullberg (Ligeværd) og Mogens Wiederholt (Danske Handicaporganisationer) har alle været medlem af Undervisningsministeriets arbejdsgruppe vedrørende evalueringen af STU. Her er deres fælles udlægning af resultatet:

Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) er en succes. Det slår den offentliggjorte evaluering fast. Var vi nogen, der på forhånd frygtede evalueringen som en brændende platform for store reformer og et maskeret angreb på retskravet til uddannelse, så må det hermed være aflyst.

Både elever, forældre, uddannelsesstedet og vejledere tilkendegiver samstemmende, at uddannelsen leverer varen. På tværs af den meget forskelligartede målgruppe og uanset elevens forudsætninger, indløses den enkelte elevs potentiale og giver elevernes personlige-, sociale og faglige kompetencer et seriøst løft. STU’en leverer på alle de centrale parametre, som er indskrevet i uddannelsens formålsbestemmelse.

Visitationen virker Det har været flittigt diskuteret, hvorvidt det er de rette unge, der visiteres til uddannelsen. Evalueringen konkluderer meget tydeligt, at det er tilfældet. Der er intet, der tyder på, at der er mange, som fejlagtigt visiteres til STU. 75% af visitationerne ”giver sig selv”, mens de resterende 25% kræver en mere omfattende visitation, men også de sidste 25% hører ifølge rapporten til uddannelsens målgruppe.

Uddannelsen er individuelt tilrettelagt Evalueringen konkluderer også, at STU’en i langt de fleste tilfælde opleves som individuelt tilrettelagt og tilpasset den enkelte elev, ligesom uddannelsesplanerne tilrettes jævnligt og mindst den ene gang om året, som loven foreskriver.

Beskæftigelse Evalueringen undersøger også STU´ens effekt på videre uddannelse eller beskæftigelse. Vi har igennem hele processen være stærkt skeptisk overfor dette fokus, ganske enkelt fordi det primære formål med STU´en - på grund af målgruppen - er et andet. Men når man nu alligevel har undersøgt overgangen til videre uddannelse eller beskæftigelse, så må man da konstatere, at 22 procent er et positivt og måske lidt overraskende tal. Særligt set i lyset af, at man ikke i det tal har medregnet beskyttet beskæftigelse, som jo er det eneste realistiske beskæftigelsesperspektiv for en stor del af STU-målgruppen.

8

Overgangen til livet efter STU Den væsentligste udfordring for STU’en er overleveringen til det, der skal komme efter STU. Alt for mange afsluttede elever kastes uforberedt og ueskorteret ind i en jobcentervirkelighed, som fungerer på helt andre præmisser end det univers, de kommer fra. Det betyder ny kontaktperson, nye regler og et helt nyt værdisæt i sagsbehandlingen. Men overgangene er typisk ubemandet, og mange unge tabes på gulvet. Her er der virkelig brug for, at der strammes op på de kommunale procedurer.

Frafald 25 procent af de unge afbryder deres uddannelse. Det er et stort frafald på en uddannelse, hvor eleverne er visiteret. En del af frafaldet er positivt forstået på den måde, at eleverne afbryder for at gå videre i noget andet. Evalueringen siger imidlertid ikke noget om, hvor størstedelen (80procent) af de frafaldne unge forsvinder hen. Men vi ved, at vi har at gøre med unge, der har

FÆLLESSKAB | FAGLIGHED | FORDYBELSE PLADS TIL ALLE | NYE VENSKABER | UDFLUGTER GODT KAMMERATSKAB | SMÅ HOLD | NUL MOBNING

STU FORLØB MED DIG I FOKUS

10 SPÆNDENDE VÆRKSTEDER

MOU HOTEL

Lille Vildmose er en produktionsskole for dig mellem 16 - 25 år, vi har botræning, STU, KUU og produktionsskole baseret erhvervsuddannelse.

Lille Vildmose er et målrettet tilbud for uafklarede unge der endnu ikke har fundet en plads i det ordinære uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet.

Undervisningen på skolen er bygget op omkring skolens 10 værksteder. Det vil sige at eleverne indgår i den undervisning og produktion der er på værkstederne. Værkstedernes produktion er bygget om reelle produktioner, hvor læringen sker via deltagelse.

Mou Hotel - en dynamisk kombination af hotel, kulturhus samt et moderne lærested for unge Vil du arbejde som kok, smørrebrød og catering, være tjener, eller kan du bare godt lide lave mad.

Eller kan du lide at arbejde pedel/ejendomsservice er Mou Hotel Måske lige noget for dig. – Du kan også komme i lære og afslutte med et svendebrev.

Du får grundlæggende kompetencer inden for bl.a.: Salg og kundekommunikation i detailhandlen. Butiksindretning, priser, økonomistyring, købmandsskab og forretningsforståelse. varer håndtering • Samt tilberedning og anretning af mad til egen kantine • Rengøring, rengøringsmidler, redskaber og udstyr, hygiejne, m.m.

DET BLÅ HUS Har du nogen spørgsmål, kan du altid kontakte os og vi vil svare dig hurtigst muligt.

Telefon 98 33 17 99

LILLE V LDMOSE PRODUKTIONSSKOLE

Bizonvej 17 • 9293 Kongerslev administration@kongprod.dk

Læs mere på www.kongprod.dk

HÅNDVÆRK MED HÅNDEN PÅ HJERTET

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Evaluering svært ved selv at strukturere en hverdag. Derfor kan det have meget alvorlige konsekvenser, at de overlades til sig selv. Her er der brug for både en forebyggende indsats og et arbejde med at samle de elever, som falder ud af uddannelsen.

Manglende valgmuligheder Rapporten peger også på, at alt for mange elever får kun tilbudt ét valg – og det er typisk den lokale kommunale STU-skole. Ret få får to eller flere tilbud at vælge mellem, når de præsenteres for STU. Her er der et udpræget opmærksomhedspunkt. Denne problematik afspejles også i kommunernes information om STU. På kommunernes hjemmesider fremgår typisk kun egne tilbud, og de ”glemmer” stort set altid at fortælle, at man har et retskrav på et STU-tilbud.

Økonomi Økonomien i STU er et tema, som har fyldt en del i debatten og i de kommunale forvaltninger. Og økonomi spiller åbenlyst en afgørende rolle, når den enkelte kommune skal vælge STU udbyder. Evalueringen viser, at der er endog meget stor forskel på, hvad kommunerne anvender på? dette område. Det giver anledning til eftertanke, også fordi der er noget, der tyder på, at de kommuner, der investerer flest penge i de unges uddannelse, også er de kommuner, der får det største udbytte både i form af tilfredshed og livskvalitet. Det betaler sig at investere i kvalitet.

STU

Mangel på kvalitetsstandard betyder ujævn kvalitet Uanset den unges forudsætninger, så viser evalueringen, at alle elevgrupper profiterer af uddannelsen. Her er ingen ”uunderviselige”. Men noget tyder også på, at succesen er på trods – og i hvert fald i højere grad må tilskrives engagement, dygtighed og solide værdier hos de, der varetager opgaven med at lave uddannelse, end den lovgivningsmæssige ramme. Uddannelsen er indholdsmæssigt hverken hegnet ind af kvalitetsstandarder eller indholdsmæssigt tilsyn med udbyderne af STU. Uddannelsen er fortsat præget af en stor mangfoldighed af udbydere. Evalueringen identificerer 234 udbydere, men der er givet en del flere. Mangfoldighed er efter vores opfattelse en garant for, at vi kan sikre det særligt tilrettelagte. Men skal vi fortsat sikre mangfoldigheden og ikke mindst kvaliteten, så er det nødvendigt, at vi de kommende år kigger på modeller for kvalitet og for muligheden af tilsyn. Vi skal sikre mangfoldigheden, men forebygge tilfældighed.

Konklusionen er efter vores opfattelse entydig. STU’en udfylder sin rolle. Men der er, som vi har peget på ovenfor, behov for at få justeret på en række områder. Det er vores håb, at den konstruktive dialog, som har præget arbejdet med evalueringen, kan videreføres i et lige så konstruktivt arbejde med at få nogle af disse justeringer på plads. Vi er i hvert fald klar.

Produktionshøjskolen i Brøndby

En anden vej til uddannelse Produktionsskole - STU - KUU - EGU

phsbrondby.dk 9

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Evaluering

STU

Efter evalueringen

HVAD NU? hvertfald drøfter evalueringen, og ud fra

Magasinet for unge med særlige behov har spurgt både Undervisningsminister Merete Riisager og fire af de politiske ordfører fra begge sider af Folketingssalen om hvad der nu skal ske efter evalueringen.

Pres på ministeren “Jeg har en klar forventning om, at ministeren tager en drøftelse med KL og de forskellige organisationer, for selvom evaluering er god, så er der områder, som skal forbedres. Hvis der ikke kommer noget ud af det, så må vi lægge pres på,” siger Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti og fortætter: “På mange vigtige punkter, så er evalueringen rigtig god, men den viser også, at der er en kæmpe udfordring i forhold til overgangen efter STU. Hvordan sikre man, at de elever, der skal videre på for eksempel arbejdsmarkedet, kommer det.

Anni Matthiesen

Af Morten Hansen “De unge, der får en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, har typisk meget forskellige og individuelle behov. Det skal STU leve op til. Evalueringen af uddannelsen giver en status på, hvordan det går her ti år efter, at loven om STU blev vedtaget. Den viser, at STU i det store hele er implementeret i overensstemmelse med de politiske hensigter, og at kommunerne generelt løfter opgaven tilfredsstillende.

Derfor giver evalueringen ikke i sig selv anledning til ændringer af uddannelsen.

de meldinger jeg har fået fra forskellige organisationer, bl.a. LEV, så er der måske behov for lovændringer. Jeg håber at ministeren vil lytte til de input og eventuelt tage et møde med de forskellige organisationer, men det er selvfølgelig helt op til ministeren,” siger Anni Matthiesen, der er Ungdomsuddannelsesordfører for regeringspartiet Venstre.

Fra regeringens støtteparti - Dansk Folkeparti er forventningerne dog lidt skarpere:

Men jeg vil følge uddannelsen løbende og drøfte nogle af de udfordringer, der fremgår af evalueringen, med kommunerne.”

Således skriver Undervisningsminister Merete Riisager til Magasinet for unge med særlige behov på spørgsmålet om, hvad der nu skal ske efter evalueringen.

Ministerens svar antyder, at der ikke skal ske ret meget.

“Det er fint nok, at ministeren vil drøfte udviklingen med kommunerne for at se om der er ting, som kan gøres bedre. Men jeg vil dog tro, at der er behov for, at vi i

10

Desuden så mangler vi stadig en kvalitetsmåling eller en kvalitetskontrol af systemet, så vi kan følge med i kvaliteten af de forskellige STU-tilbud. Det er der også brug for.”

Jens Henrik Thulesen Dahl

Merete Riisager

Evalueringen endnu ikke drøftet i forligskredsen Evalueringen lå klar i september, men “nu har vi endnu ikke diskuteret evalueringen i forligskredsen, men noget af det, som jeg gerne vil tage op er, om STU’en kan blive adgangsgivende, så alle unge

AspIT

En skræddersyet IT-uddannelse for unge med autisme e.l.

Tjek ASPIT.DK

- Uddannelsen til fast job

er

h Find os

ASPIT. Mange uddannelser har ikke det miljø, der gør, at du kan holde hverdagen ud. Det ved du. Og det ved vi. Derfor er AspIT noget helt andet. En IT uddannelse med individualiserede mål, små klasser, ro og fred, stabilitet og tjek på tingene. Så har du Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) eller lignende og er vild med IT, er AspIT måske noget for dig?

DK

DU FINDER OS 10 STEDER I DANMARK

Undervejs i det 3-årige uddannelsesforløb på én af landets 10 AspIT skoler kommer du i relevant faglig praktik i en IT virksomhed. Med udgangspunkt i dit talent og dine interesser får du dermed den blanding af teori og praksis, der gør, at erhvervslivet vil ansætte dig. Og det gør de. Faktisk er 80% af vores elever i beskæftigelse den dag, de får deres eksamensbevis.

Vil du være én af dem, så kontakt os - se aspit.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

• Aalborg • Skive • Aarhus

• Vejle • Esbjerg • Aabenraa

• Odense • Rønne • Høje Taastrup • Næstved

www.aspit.dk • aspit@aspit.dk • Telefon 33 34 49 01

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Evaluering

STU synes det vil være fornuftigt, hvis forligskredsen drøfter STU’en og evalueringen under alle omstændigheder.

Ministeren kommer for let om det “Jeg synes at evalueringen er ualmindelig positiv. Det er rigtig godt, at der ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved retskravet.

Annette Lind

Men Ministeren kommer for let om det, når hun ikke vil foretage sig noget. Der er klart et kvalitetsproblem - for stor variation, og et problem med udslusningen, siger Jakob Sølvhøj, der er Ungdomsuddannelsesordfører for Enhedslisten på Christiansborg.

mennesker kommer med på vognen, også dem med særlige behov. I andre sammenhænge taler vi meget om livs lang læring, det skal også gælde for unge med særlige behov. Og det er jo lykkedes for nogle at komme videre med en STU, siger Annette Lind, der er Undervisningsordfører for Socialdemokratiet og tilføjer, at hun

“Evalueringen viser jo, at det er meget forskelligartet i kvaliteten på de forskellige STU’er. Og samtidig er der et stort spænd i prisen fra kommune til kommune, og det er jo svært at se, at det ikke hænger sammen - pris og kvalitet.

Generelt er der en mangel i forhold til kvalitetskontrollen. Jeg synes det er

meget tydeligt, at kommunerne tænker meget økonomisk og helst vil bruge deres egne tilbud, uanset, at de ikke er tilpasset individuelt, så det er bemærkelsesværdigt, at kommunerne insisterer på at benytte deres egne tilbud.”

Jakob Sølvhøj

2-årig HF for unge med AUTISME Aalborg Katedralskole

Denne ungdomsuddannelse skal ruste den unge bedst muligt til en efterfølgende kompetencegivende uddannelse, til deltagelse på arbejdsmarkedet og til voksenlivet generelt. Der tages udgangspunkt i den unges ressourcer for at sikre størst mulig udbytte af undervisningen.

• Der optages maksimalt 12 elever.

• Eleverne har eget klasselokale og opholdsrum beregnet til mindre pauser.

• Undervisningen foregår hovedsageligt i stamklassen, undtaget er fagpakke og valghold.

• Der afholdes ugentlig mentorsamtale med mentor fra Autismecenter Nord-Bo for at støtte eleven i uddannelsen.

• Klassens studievejleder har indgående kendskab til elevgruppen.

• Klassens lærere er efteruddannet til at undervise elever med ASF-udfordringer.

AALBORG KATEDRALSKOLE

Sct. Jørgens Gade 5 9000 Aalborg Tlf: 96313770 • www.aalkat-gym.dk

12

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Evaluering “Overgangen fra STU til noget andet, går ikke særligt godt. Der er brug for et mere sammenhængende arbejde i forhold til udslusingen. Og endelig er deter meget bekymrende at se det store fald i unge, som kommer på førtidspension. Det betyder jo, at de ikke får den beskyttede beskæftigelse, som måske er nødvendigt,” slutter jakob Sølvhøj.

“Dog er der nogle områder, som vi mener der bør drøftes. Et område er frafaldet, et andet er overgangen fra STU til livet efter STU’en. Og endelig hvordan sikre vi kvaliteten i uddannelsen uden det går ud over mangfoldighed i udbuddet af

STU

STU’en. Så der er nogle emner, som vi mener man burde arbejde videre med. Ministeriet skabte et rigtig godt dialogklima under arbejdet med evalueringen, så det er da oplagt at videreføre dialogen,” siger Mogens Wiederholt.

Vi følger udviklingen tæt Det her med bare at tro, at man kan løse problemerne i forbindelse med de lukkede økonomiforhandlinger med kommunerne, det går ikke. Derfor vil vi følge udviklingen meget tæt, siger Mogens Wiederholt, direktør for Spastikerforeningen og fortsætter: “Vi er enige i, at evalueringen ikke nødvendigvis skal føre til en reform af STU-ordningen.

Langt det meste af vejen er evalueringen dokumentation for, at STU’en virker efter hensigten.”

Mogens Wiederholt

Erhvervsskolen tilbyder dig et STU-forløb, som du kan bruge til noget, og som er 100% tilpasset dig • Gode kammerater • Faglige udfordringer • Alle skolefag • Dyrepasning blandt andet 8 heste

STU

• Autoværksted og køkken

SærligT TilreTTelagT UddannelSe

Blomster & krea Foto & medie Træ & håndværk Bygningsmaler mad & Service

• PC, multimedie, musikstudie og foto • Studietur • Praktik på virksomheder

masser af muligheder

● ● ● ● ●

• Idræt og bevægelse

● ● ● ● ●

grafisk design cykel & auto Film /Tv musik & producer Sundhed & pædagogik

SocialT Sammenhold – UngdomSmiljø

• Fokus på brobygning til dit kommende arbejde eller videre uddannelse KONTAKT Erhvervsskolen 2011: Thomas Vørnle, tv@dinstu.dk, tlf. 2071 3311 Erhvervsskolen 2011 Nord: Kristian Pedersen, kp@dinstu.dk, tlf. 3115 6278 LÆS MERE på www.dinstu.dk ELLER www.erhvervsskolen.info

Vi har afdelinger i Ballerup, Birkerød, Herlev, Helsingør, København, Vanløse og Tårnby samt på Frederiksberg og Amager.

akTiviTeTer – oplevelSer – venner Ballerup herlev produktionshøjskole Lautrupvej 6A Tlf. 2510 7300 2750 Ballerup info@bhp-skole.dk www.bhp-skole.dk

STU

13

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

14

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

BREDT FORLIG om FGU

I oktober 2017 indgik alle partier i Folketinget - på nær Alternativet og Enhedslisten - et forlig om FGU - den Forberedende GrundUddannelse.

Forliget træder i kraft med virkning fra august 2019. Det betyder en ny struktur for de uddannelser, der blandt andet retter sig mod unge med særlige behov.

I følge aftalen mellem de fleste af Folketingets partier, bliver en lang række af produktionsskolernes uddannelser lagt sammen. Det drejer sig blandt andet om KUU, EGU og produktionsskoleforløbene lagt sammen til én uddannelse, som hedder FGU - Forberedende GrundUddannels. Samtidig bliver produktionsskolerne omdannet til FGU-institutioner.

Endvidere bliver kommunerne forpligtet til at etablere en sammenhængende kommunal ungeindsats, der erstatter den nuværende UU-vejledning.

De elever, der i gang med en af de nævnte uddannelser, får lov til at færdig gøre deres uddannelse, men dem, der ikke har afsluttet uddannelsen inden 31. juli 2019, får en overgangsordning til den nye FGU. Hvordan det kommer til at foregå er endnu ikke afgjort, men Magasinet for unge med særlige behov følger i de kommende numre op på udviklingen. Optaget fortsætter i 2018 på de eksisterende ordninger.

Med reformen bliver seks uddannelser lagt sammen. Det drejer sig om KUU, EGU, Produktionsskoleforløbene, ordblinde-indsatsen, AVU og FVU. “Det gode ved denne reform er, at der fremover kun bliver en indgang. Eller sagt på en anden måde, så skal systemet tilpasse sig til den enkelte unge og ikke omvendt. Især for unge med særlige behov er det godt, at der nu kun er et forberedende sted man skal henvende sig for at komme videre,” siger Mark Jensen, der er formand for UU Danmark, der koordinerer og varetager

UU-centrenes fælles vejledningsfaglige og vejledningsstrategiske interesser i forhold til myndigheder, institutioner, organisationer og offentlighed på nationalt plan.

Som en del af FGU-forliget bliver der etableret en sammenhængende kommunal ungeindsats (KUI), hvilket kan få betydning for UU-centrene, der i dag varetager vigtige opgaver med at give vejledning til alle unge i grundskolen fra 7. klasse samt i 10. klasse. Alle elever modtager kollektiv vejledning, mens individuel vejledning er rettet mod elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate i 8. klasse. UU centrenes opgaver opretholdes, men det bliver op til de enkelte kommuner at beslutte hvordan den kommunale ungeindsats organiseres og det bliver op til kommunerne om de vil opretholde eller nedlægge UU centrene.

Det er også UU, der i dag foretager en vurdering af, om den unge er i målgruppen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU), og afgiver på den baggrund en indstilling til kommunalbestyrelsen.

UU-centrenes opsøgende og opfølgende indsats, hvor unge tilbydes vejledning om valg af uddannelse og erhverv, hvis de ikke er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse efter grundskolen, opretholdes i aftalen om ”Bedre veje til uddannelse og job”. Vejledningen af de 15-17-årige sker i forbindelse med en lø-

bende revision af den unges uddannelsesplan hvis de afbryder deres uddannelse.

Unge 15 – 17 årige har uddannelsespligt og skal være i gang med uddannelse eller arbejde. Vejledningen af 18-24-årige unge tilrettelægges og prioriteres, så den opsøgende og opfølgende indsats især rettes mod unge, der skønnes at have behov for en særlig vejledningsindsats.

“Det er en del af forliget, at de opgaver UU indtil nu har varetaget og opbygget en ekspertviden om, skal videreføres, og UU-medarbejderne skal bruges i denne indsats, uanset om den enkelte kommune vælger at videreføre UU eller etablere en ny organisation,” siger Mark Jensen og udtrykker tilfredshed med, at det i forliget præciseres, at der i kommunerne fortsat skal være en institutions- og sektoruafhængig vejledning.

I næste nummer af Magasinet for unge med særlige behov går vi mere i dybden med betydningen af FGU-forliget. Ændringerne har ingen betydningen for STU’en, der netop er blevet evalueret.

Dette kan du læse meget mere om længere omme i bladet, hvor vi har et tema om STU’ens fremtid.

Du kan læse mere om reformen af de forberedende tilbud her: www.uvm.dk/ aktuelt/i-fokus/reform-af-de-forberedende-tilbud

15

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

ANGSTKONSULENTERNE hjælp til sårbare unge med angst Et nyt initiativ skal hjælpe traumatiserede unge, der for eksempel bliver ramt af angst eller lignende problemer, som forhindre dem i at komme videre i livet.

Der er tilsyneladende tale om et stigende og overset problem. Derfor har Krummebækgaard på Møn udviklet Angstkonsulenterne.

Af Morten Hansen “Vi kan se, at der er et behov for det her, for der er rigtig mange unge, som for eksempel er i gang med en STU, men de når ikke i mål, fordi de må afbryde STU’en på grund af angst. Derfor har vi samlet vores erfaringer og udviklet et tilbud, som kan afhjælpe problemerne,” siger Leif Nielsen fra det nystartede Angstkonsulenterne, som har til huse på Møn.

Angstkonsulenterne udspringer af Krummebækgaard, som er et undervisnings- og behandlingssted, og som tilbyder helhedsorienteret erhvervsrettede uddannelser for psykisk sårbare unge i alderen 16-30 år. Institutionen består af flere botilbud med tilhørende prøveboliger, et behandlingstilbud, et ungdomskollegie, samt en værkstedsskole.

“For at intensivere indsatsen for denne specielle gruppe unge, har vi samlet et specialteam af dygtige terapeuter, pædagoger og behandlere,” forklarer Leif Nielsen og fortsætter: “På Krum-

“Statistik set er der omkring 100.000 børn og unge på landsplan, som er

AspIN

ramt af svær og middelsvær angst, som i mange tilfælde forhindre dem i at komme videre i livet, hvis de ikke får den fornødne hjælp. På Krummebækgaard ser vi et stigende antal unge med angst, PTSD, selvskadende adfærd og lignende problemer,” siger Leif Nielsen.

Vi er ikke som de andre.

Det er du heller ikke.

AspIN Kan du ikke finde startknappen?

- AspIN hjælper unge fra forsørgelse til uddannelse

Kender der fortje du en ung, ner udfo rdr – så gi´ d enne idé inger videre

Alle unge fortjener et meningsfuldt liv med uddannelse og job. Der er bare nogle unge som strander i forløbet og pludselig befinder sig på et sidespor med en hverdag på langs i stedet for i gang.

Vi finder ud af, hvor startknappen sidder, underviser og træner individuelt og får 80% af vores elever i videregående uddannelse. Det er en høj andel.

Uanset årsagen til et liv uden hverken job eller uddannelse, så er AspIN et godt sted at begynde.

Hvis du er interesseret i at hører mere om AspIN, så kontakt os på aspin@aspin.dk.

AspIN er et individuelt tilrettelagt undervisnings- og udviklingsforløb, der gør unge med særlige udfordringer uddannelsesparate. Hele 80 % af eleverne optages på længerevarende uddannelser. AspIN er en del af AspIT – verdens første IT uddannelse for unge med fokuseret talent. Anerkendt som best practice STU uddannelse af EU, Unesco og EVA i Danmark. AspIN ligger i Vejle, og er en del af Campus Vejle.

16

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

mebækgaard har vi gennem flere år hjulpet mange af disse unge i tæt samarbejde med distriktspsykiatrien, og det er med dette udgangspunkt, at vi nu intensiverer indsatsen, med et helt nyt selvstændigt behandlingsafsnit. Behandlingsformen tager sit afsæt i en kombination at kognitiv- og dialektisk adfærdsterapi og der er evidens for resultaterne.”

“På Krummebækgaard møder vi oftere og oftere disse traumatiserede unge, som har udviklet alvorlig angst, PTSD, spiseforstyrrelser og udviser selvskadende – og suicidal adfærd.

Inden de kommer hos os, er historien som ofte den samme. De har siddet alene hjemme, ofte uden nogen social kontakt, og er ikke i stand til at deltage i nogen form for uddannelsestilbud og til sidst må familien give op.”

Angstkonsulenterne har specialiseret sig i en tilsyneladende voksende gruppe af unge med særlige behov: “Det er tilsyneladende et stigende problem, som vi her tager fat på, for det handler om at de unge får den behandling, de behøver, så de igen bliver uddannelsesparate. Vi har talt med mange visitatorer i kommunerne, og de siger ”vi har ikke det her tilbud, vi møder dem hele tiden, men vi kan ikke hjælpe dem, siger de,” ifølge Leif Nielsen om baggrunden for at etablere Angstkonsulenterne.

Fleksibilitet - et nøgleord Fra marts 2018 indskrives de første unge i tilbuddet, men “det er ikke den eneste mulighed. Vi er meget fleksible, hvis en ung for eksempel er i et botilbud, som vedkommende er glad for, og tryg ved, så skal vi ikke ændre ved rammerne, i stedet har vi et team, der kan komme ud til den unge,” siger Leif Nielsen. Der er også fleksibilitet i varigheden: “Det er jo meget individuelt, hvor lang tid det tager at hjælpe den enkelte unge, de er alle meget forskellige, så det skal passe til den enkelte.”

Desuden tilbyder Angstkonsulenterne også foredrag til både private institutioner og offentlige fagfolk. “Vi vil gerne dele vores viden, for der mangler steder, hvor de unge kan få hjælp til at komme videre, hvis de er ramt af angstproblematikker,” siger Leif Nielsen. “Vi er også fleksible med, hvordan det konkret skal foregå. Nogle vil have behov for at flytte ind, mens andre har mere behov for at vi kommer ud” siger Leif Nielsen.

Bag om Angstkonsulenterne Angstkonsultenterne hjælper unge mellem 16 og 30 år med angst, selvskade, PTSD og suicidaladfærd. Der kan bo ti elever på behandlingsstedet Lykkesholm med døgndækning: Fem i bofællesskabet og fem i selvstændige lejligheder.

Ud over behandlingstilbuddet, er der tilbud om deltagelse i fag som fagligt værksted, musik og teater, svømning, natur og bevægelse, ridning samt otte praktiske værksteder. Her udover en mentorordning, der kan hjælpe den unge videre.

Angskonsulenterne holder til på Vestmøn, ca. 80 minutter i bil fra København.

Du kan finde ud af mere på hjemmesiden: www.angstkonsulenterne.dk eller følge med på Facebook på adressen www.facebook. com/angstkonsulenterne Kontaktoplysninger: Telefon: 9153 7181 Ledende terapeut Pia Legaard eller mail: leif@krummebaekgaard.dk

“Opholdets længde på den nye specialinstitution vil være meget forskelligt alt efter den enkelte unges behov, men typisk ser vi en væsentlig stabilisering af den unges tilstand efter de første 12 uger, og derefter vil der typisk gå fra et halvt til tre år inden den unge er kommet så langt, at vedkommende kan starte i permanent beskæftigelse eller starte på en ordinær uddannelse,“ siger Leif Nielsen.

17

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

MUSIK OG REMA På Væksthuset i Thyregod skriver Jes musik, når han ikke lige er på arbejde i Rema eller i gang med en af sine mange fritidsaktiviteter. Hverken hjerneskaden eller diagnosen som borderline er en forhindring for et godt og aktivt liv.

Af Morten Hansen ”Det føles som at være hjemme.” Så kort og præcist beskriver 29 årige Jes Jessen sit liv på Væksthuset i Thyregod, hvor han har boet i ca. 8 år. “Jeg kan godt li’ hverdagen fordi vi er gode til at hjælpe hinanden og supplere hinanden, så bliver hverdagen sjovere,” siger Jes Jessen. Og Jes har travlt til daglig: “Jeg arbejder i Rema 1000 i Jelling. Det er jeg meget glad for, men jeg laver også min egen musik,” fortæller Jes. Han har blandt andet skrevet Væksthussangen som en hyldest til bostedet.

Væksthuset og søsterafdelingen Mistbænken er én selvejende institution.

Mistbænken er hjem for seks unge mennesker med nedsatte psykiske og fysiske

funktionsevner. Gennemsnitsalderen er ca. 23 år. I Væksthuset bor der også seks unge mennesker med nedsatte psykiske og fysiske funktionsevner, her er gennemsnitsalderen ca. 28 år.

“Det er vigtigt, at de unge indgår i en gruppe og et fællesskab, hvor de ‘passer’ ind. Vi lægger meget vægt på, at vores unge skal have støtte til at udvikle deres fulde potentiale og det mener vi bedst kan lade sig gøre, når vi har en familiær tilgang til hverdagen,” Siger Kent Neupart Jacobsen, der er daglig leder af Væksthuset. “Vi karakteriserer de unges problematikker som ‘God anderledshed’ og arbejder på, at de unge hver i sær skal føle sig unikke og ligeværdige, selvom de ikke er ligestillet bedømt ud fra de kort de har på hånden, samtidig skaber vi et forpligtende fællesskab omkring de unge,” forklarer Kent Neupart Jacobsen.

Når spejlet lyver “Folk tror ikke, at jeg er udviklingshæmmet, for man kan ikke se det på mig. Og jeg vil selvfølgelig gerne være så normal som muligt, derfor har jeg dagligt to faste samtaler med personalet, for at få struktureret min dag. Det har jeg brug for,” siger Jes Jessen. For eksempel bliver de daglige opgaver, som gulvvask eller rengøring lettere, når der løbende holdes fast i aftalerne gennem samtaler. “Men jeg har også brug for hjælp til at holde styr på økonomien ellers kunne jeg godt ende i Luksusfælden,” siger Jes med et skævt smil, hen over guitaren.

På udifremtiden.dk kan du se en video, hvor Jes spiller Væksthussangen på Messen for unge med særlige behov i Vejle.

Jes boede på børnehjem i Ungarn til han var 3½ år gammel, hvorefter han blev adopteret til Danmark. Jes gik i almindelig folkeskole indtil 5. klasse, men noget var galt. “Jeg har altid vidst, at jeg har tankemylder. Det viste sig senere at jeg både har en skade i hjernen og er borderline,” forklarer Jes Jensen. “I en periode boede jeg i min egen lejlighed - inden jeg kom til Væksthuset - hvor jeg kun havde støtte et par timer, et par gange om ugen. Det gik helt galt for mig,” siger Jes Jessen. perioden endte med tre dages indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.

“Den dag man accepterer sig selv, som man er, har man mulighed for at få et godt liv,” fastslår Jes på baggrund af sine egne erfaringer.

I dag har Jes det godt, og der er fuld fart på fritiden, hvor han udover musikken også er aktiv flere gange om ugen i både en gymnastikforening og en spejderklub.

Jes Jessen arbejder 4 gange om ugen i Rema 1000 i Jelling. I sin fritid laver Jes blandt andet musik, men der bliver også tid til både spejder og gymnastik.

18

Fakta om Væksthuset

Væksthuset er en selvejende institution med to afdelinger, begge i Thyregod seks kilometer uden for Give. Begge afdelinger har seks pladser til unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Det er essentielt for os at skabe et autentisk ungdomsliv for de unge mennesker. Vi giver daglig støtte til at beboerne kan fastholde eksisterende og samtidigt opbygge et nyt netværk. Det er vores erfaring, at netværk giver de unge livsmening/glæde og samtidigt støtter dem i deres gennerelle udvikling.

Vi forsøger hele tiden at spotte hvilke interesser de unge aktuelt er optaget af og har i den forbindelse ofte arrangementer med massiv deltagelse fra vores beboere. vaksthuset.dk

Læs mere på vaksthuset.dk

ASF-klasse på Aabenra Statsskole Aabenraa Statsskole har en HF-klasse særligt for unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser / Aspergers Syndrom

Sty rker til din fremtid!

Vi vender nederlag til styrker.

Vi skaber udvikling - både fagligt, personligt og socialt.

- HF åbner for et bredt udvalg af videregående uddannelser.

- Din HF-eksamen afsluttes på samme niveau som andre HF-klasser.

Vi tilbyder dig: - ca. 12 elever i klassen eller et forlænget forløb i en større klasse.

- Struktur og forudsigelighed i dagligdag og undervisning.

Har du lyst til at: • Møde nye mennesker • Få bedre selvværd • Rode med biler • Arbejde med træ • Blive dygtig i et køkken • Ride, fiske, gå på jagt, dyrke sport...

• Tage på studieture • Få gratis kørekort - Og lære en masse samtidig...

STU · AFKLARING · PROJEKTSKOLE

www.statsskole.dk Tlf. 74 62 23 11

Bavsøvej 25 · 9632 Møldrup · www.springbrættet-stu.dk Tlf.: 40 42 26 05 · e-mail: info@sb-stu.dk

19

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

SPECIAL SKILLS sætter fagligheden i højsæde Den 6. september 2017 blev den første udgave af Special Skills afholdt. Det foregik på Thorshøjgård i Ishøj. Mere end 300 unge var mødt op og trodsede den silende regn….

Af Morten Hansen Regnen vælter ned over den ‘markedspladsen’. Store hvide telte fyldt med aktiviteter for unge med særlige behov. Flere hundrede unge er forsamlet, humøret er højt og overdøver den trommende regn på de hvide teltduge. “Der er bål på i telte,” som en af de ‘voksne’ udtrykker det og hentyder til at de unge tilsyneladende har en fantastisk dag. Det er specialskoleelever fra 7. - 10. klasse, som konkurrerer i forskellige discipliner i den første udgave af Special Skills.

“Her er fagligheden i fokus. Det kan jeg godt li’,” siger Berry Sode fra Empata, der udbyder STU i Bagsvær og fortsætter “Det

er en god ting, at det ikke er et reklamefremstød, men en reel aktivitet for de unge. Den slags arrangementer, er der ikke så mange af for dem.”

Midt på pladsen er et telt, som man kan spise i. Og resten af pladsen indkranses af forskellige uddannelsestilbud, hvor de unge kan få forskellige snacks, for eksempel en cupcake - de er meget populære! Der er 12 telte med forskellige tilbud til fremtiden. Et telt for hver af de 12 organisationer, der er gået sammen om dagen.

Tre pister I det store telt foregår konkurrencerne. SkillsDenmark står for den del. Der er tre pister, som vi kender det fra skiferien. En sort, en rød og en grøn piste. Som på skiferien viser pistefarverne, hvor avanceret øvelserne er, på denne måde bliver det muligt at konkurrere på trods af elevernes forskellige udfordringer. Det hele foregår på tid.

STU Åmarken i Ringsted …bringer dig videre…

Et STU tilbud på Åmarken tager udgangspunkt i dine forudsætninger og ønsker. Formålet er at give dig personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt.

Et STU tilbud forløber som udgangspunkt over en 3-årig periode. På Åmarken er den bærende idé, at alle mennesker uanset handicap har noget de er gode til, og at det altid er muligt at skabe indholdsrige muligheder sammen med dig, der fremmer dine kompetencer.

Vi tilbyder: • • • • •

Støtte til at klare dig selv Støtte til at etablere kontakt til andre Undervisning i almindelig daglig livsførelse Spændende studieture Et synligt STU tilbud i nærområdet

Se mere om os på www.aadalskolen.dk - under menuen STU Åmarken.

20

Midt i mulighederne

STU Åmarken Eriksvej 2, 4100 Ringsted

Midt i mulighederne

KONTAKT: Leder: Flemming Nielsen: 41 99 41 00 · flem@ringsted.dk Pædagog og koordinator: Lykke Louise Mølgaard: 41 99 40 14 · 1344@ringsted.dk

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

De unge dyster i discipliner som at lægge mursten i bestemte mønstre, røre flødeskum - den der først kan vende skålen på hovedet uden at noget falder ud, har vundet.

“Dette er udelukkende for de unge. Man ser ofte målgruppen som én gruppe, men i virkeligheden er det mange grupper. Her bliver de udfordret i helt almindelige øvelser som brug en hammer til at slå søm i - de lærer at bruge deres hænder,” siger Berry Sode.

De unge får mulighed for at blive præsenteret for andre former for faglighed og kan samtidig arbejde med deres forskellige evner. Dagen slutter med, at vinderne på de tre pister hyldes og får et diplom.

Og netop som dagen er veloverstået stopper regnen. Nu mangler kun oprydningen. “Det fællesskab viser her i dag, hvor 12 organisationer går sammen og står skulder ved skulder. Målgruppen er bred, men det rykker når vi står sammen. Det er det, der kommer ud af samarbejdet,” siger Stinne Hjort-Andersen, der er udviklingsleder på Thorshøjgård og initiativtager til Special Skills. “Vi ses næste år! For det her er en årlig begivenhed, så den første onsdag i september 2018 er vi klar igen.

Sejersskamlen på de tre pister endte med: Sort: 1. Strandgårdsskolen (Mellanie, Jonas og Lukas) 2. Borgerskolen (Patrick, Jonathan og Asmus) 3. Skolen ved Nordens Plads (Frederik, Christoffer og Erik)

Rød: 1. Firkløverskolen (Tobias, Emil og Monique) 2. Hedegårdsskolen (Mikkel, Mads og Ludvig) 3. Kærholmskolen (Pavia og Lasse)

Grøn:

1. Præstemoseskolen (Oliver, Frederik og Helin) 2. Hedegårdsskolen (Marcus, Kian og Freja) 3. Firkløverskolen (Sebastian, Rasmus og Valdemar)

Mere om Special Skills: Special Skills består af konkurrencer, som afholdes af SkillsDenmark og af faglige udfordringer og inspiration, der præsenteres af de 12 forskellige uddannelsestilbud.

UU-Syd og UU Vestegnen tilmeldte flere end 300 udskolingselever fra 7.-10. klasse, der modtager specialundervisning.

Alt er non profit.

Alle unge fik et diplom og gratis frokost.

I 2018 bliver Special Skills igen afholdt den første onsdag i september.

Du kan læse meget mere om Special Skills her og se, hvem de 12 uddannelsestilbud er her: www.thorshoejgaard.dk/special-skills/ Og du kan læse mere om SkillsDenmark her www.skillsdenmark.dk

21

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

HJEMMEBANEN Hvis unge udviklingshæmmede skal integrere i samfundet, så er det bedst, hvis det foregår på deres hjemmebane. Derfor inviterer Bernhard Hus verden indenfor, så de unge med særlige behov har mulighed for at møde verden i deres eget tempo.

Af Morten Hansen Vi skal lidt ud på landet til en firlænget gård, midt på Fyn, nærmere bestemt lige uden for Aarup. Her holder Berhard Hus til. Og her er Hjemmebanen for en gruppe unge udviklingshæmmede.

“HEJ”, råber en ung fyr, “er du journalisten, der skulle komme i dag?” øhhh ja. “Så kom inden for vi skal have kaffe nu,” siger den unge udviklingshæmmede fyr og viser journalisten fra Magasinet for unge med særlige behov ind i et lille

22

hyggeligt rum, hvor Bernhards Hus beboere og beskyttede arbejdskraft sidder omkring et bord. Klokken er ti, så der er kaffe, te og honingmadder. Sådan er det hver dag. Snakken går lystigt omkring bordet, kærlige drillerier og hjertelige grin. “Vil du have kaffe,” bliver der spurgt. Øhh ja tak. “Hvor kommer du fra?” spørger en tredje… Der er ingen tvivl. Her er hjemmebanen! Kort tid efter dukker også personalet op.

så foregår det oftest ved, at man tager de unge med ud i samfundet. Det kan godt være en svær proces - at møde udfordringerne på udebane. Derfor siger vi, at her inviterer vi verden indenfor, så de unge får lov til at møde verden på deres hjemmebane. Her er der mulighed for at de kan trække sig tilbage i trygge rammer, hvis mødet bliver for meget,” forklarer Elke Bliese, der er daglig leder på Bernhard Hus.

“Når man er et menneske med særlige behov, der skal integreres i samfundet,

I den firlængede gård findes også en integreret vuggestue og børnhave. Bag

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

I dag bliver der pakket Rosenkål. gården holder en biavlerneforening til.

Og hver dag møder flere borgere ind for at arbejde på gården - alle har de særlige behov. Men løbende har Bernhard Hus to voluntører, som kommer gennem Erasmusprogrammet (EU-støtede udveksling mellem EU-landene). “Lige nu har vi faktisk tre frivillige, fra Østrig, Holland og Tyskland,” siger Elke og tilføjer, at normalt kun to. men der kommer også andre. Da magasinet for unge med særlige behov er på besøg, er Sara Lykke Jensen i praktik. “Egentlig er jeg uddannet ergoterapeut, men gennem jobcentret kunne jeg få fire ugers praktik, og dem ville jeg gerne bruge her,” forklarer Sara. “jeg mærker virkelig en god energi, her er meget varme på en rigtig fin måde,” siger Sara Lykke Jensen.

Mødet skaber ligeværd og selvværd En anden grundpille i pædagogikken på Bernhard Hus er måden de unge mødes på: “Det handler meget om, hvordan vi møder mennesker. Jeg har læst undersøgelser, der viser, at har man en bestemt rolle og bliver mødt som sådan, så kan det være meget svært at omme ud af.

Både fordi omgivelserne møder én med en bestemt attitude, men også fordi det virker trygt for den unge, at falde tilbage i en velkendt rolle,” forklarer Elke Bliese.

Konkret betyder det, at når en ny medarbejder møder ind eller en vikar er hyret, så får de ikke at vide, hvor de for eksempel skal køre en beboer hen, når de skal i aftenskole eller en anden regelmæssig aktivitet. “Medarbejderne får selvfølgelig de infos de har brug for får at gøre deres job, men når det ikke er nødvendig så er det sådan… På den måde bliver der byttet

23

MAGASINET FOR UNGE MED En del af besætningen på gården erSÆRLIGE omkring 50BEHOV køer.

på handletur, men inden når hun at vise os sit værelse og sine mange premier fra ridning. “Jeg kan godt li’ heste og jeg har fået de her premier ved at være med på forskellige stævner. Fie er nødt til at smutte, for hun glæder sig til at komme ind til byen.

Gården ejes og drives af Morten og Maria Bjerre. Hver uge leverer Berhard Hus og Nørregården kasser med grøntsager til eksterne, private kunder. Desuden har gården en kvægbesætning, høns og gæs ved siden af den biodynamiske grøntsagsproduktion. Du kan læse mere om gården her: www.norregaarden.dk

om på rollerne. Nu er det pludselig beboeren, der hjælper pædagogen, og det tror jeg er sundt. man får simplethen et andet syn på mennesket og forholdet bliver mere ligeværdigt, samtidig kan vi tydeligt mærke, hvordan selvværdet vokser hos vores beboere, ” siger Elke Bliese.

Du kan læse mere om Bernhard Hus her: www.bernardshus.dk

En af beborene er Fie Møller. Hun har boet på Bernhard Hus i otte år og det er hun meget glad for: “Det er godt at bo på Bernhard Hus fordi vi har et godt fællesskab og er søde ved hinanden,” siger Fie Møller henover vasketøjskurven. Det er tirsdag og det betyder hjemmedag. Hver beboer har en hjemmedag, hvor de praktiske gøremål som tøjvask, rengøring og shopping klares. “Skal man til lægen, så er det som regel også på hjemmedagen,” forklarer Fie. Og hun har travlt, hun skal nemlig

8., 9. og 10. KLASSE EN KREATIV EFTERSKOLE NIVEAUDELT UNDERVISNING SPECIALUNDERVISNING RUMMELIGHED PERSONLIG UDVIKLING faglig udvikling PLADS TIL FORSKELLIGHED

Kunst Adventure Musik e-sport Medie MadKunst En almen efterskole med tilbud til unge med adhd, autisme o.l.

WWW.Gram-efterskole.dk

24

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Bag om Bernhard Hus Bernards Hus er et opholds- og bosted for sent udviklede og lettere psykisk handicappede unge og voksne med særlige behov.

Berhard Hus er både et bosted og et § 103 / § 104 tilbud, det betyder beskyttede beskæftigelse og kaldes et værkstedstilbud. Brugerne i værkstedstilbuddet lærer blandt andet at køre traktor og at pløje marker, dyrke grøntsager og passe dyr; men det vigtigste er, at de lærer at passe et meningsfyldt arbejde. Derved kan de blive taget alvorligt og modtage anerkendelse for at passe et arbejde, hvilket de fleste mennesker har behov for. Der er 12 pladser i værkstedsdelen.

Hver uge producerer de unge Nørgårdskassen til kunderne. De høster selv grøntsagerne. Desuden skal gårdens dyr også passes og plejes.

“Der er altid liv på gården! Der kommer forældre og børn i den lille børnehave. Desuden bliver landbruget besøgt af mange mennesker, ligesom beboernes venner og familie kommer for at besøge vores bosted. Vi tilbyder ganske enkelt et liv med mennesker, dyr og landbrug samt socialpædagogisk støtte og døgnaflastning.”

Kilde: berhardhus.dk Fie møller fylder vaskemaskinen inden hun skal på shoppingtur.

SOCIALPÆDAGOGISK SKIBSPROJEKT PÅ SKONNERTEN JYLLAND MED DØGNANBRINGELSE • Bådebygning/restaurering og sejlads mm.

• Intern skole tilbud og STU med plads til 6 elever.

• Socialbelastet unge med behov for pædagogisk støtte, begyndende misbrug, begyndende kriminalitet, ADHD og ligende problemstillinger.

• 6 unge i døgntilbud • 6 unge anbragt på sejlskib.

• Vi har egen paintball bane, biograf, værksteder med mulighed for rep. af knallert, samt træværksted.

DSI Andromeda Skyumvej 76 Gærup 7752 Snedsted

Tlf. 97 93 08 38 info@andromeda.dk www.andromeda.dk

25

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

EN TUR RUNDT på messerne

I september dukkede Messen for unge med særlige behov - Ud i Fremtiden - op i otte byer rundt om i Danmark. Her tager vi en tur rundt til messerne og får reaktioner fra nogle af de mange besøgende og udstillere.

Udvejsdanmark

måde kan vores måde at gøre tingene på, være en udvej, hvis man har særlige behov, “ siger Rasmus Højen og fortsætter: “Vi ser mennesket og gør dem til en del af fællesskabet.”

“Vores navn er dels en provokation i forhold til diskussionen om udkantsdanmark, dels fordi her er faktisk en udvej, og det vil vi gerne være kendt for. Der findes andre måder at gøre det på.

Vi tror på, at det handler om et sammenhængende liv og på den

Udvejsdanmark har flere virksomheder, hvor unge med særlige behov kan blive ansat. Bla, hotel, gartneri og landbrug. “Vi vil gerne give hele Danmark mulighed for at være en del af udvejen,” siger Rasmus Højen. Og det er muligt, da Udvejsdanmark også har et bosted.

Du kan læse mere om Udvejs Danmark her: www.udvejsdanmark.dk

Af Morten Hansen

“Vi er her fordi Udvejsdanmark er en ny bevægelse vi har startet i Nordjylland,” siger Rasmus Højen, der er talsmand for Udvejsdanmark, da vi møder ham på messen i Slagelse.

26

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Ungdomskredsen

På messen i Odense har Ungdomskredsen en stand: “Vi er her for at gøre opmærksom på Ungdomskredsen i Dansk Handicap Forbund. Vores formål er at udbrede kendskabet til Ungdomskredsen, for jo større udbredelse, desto større indflydelse får vi,” siger Zakaria Naser, der er næstformand i Ungdomskredsen under Dansk Handicap Forbund. Ungdomskredsen har næsten 500 medlemmer og udover sociale aktiviteter, arbejder kredsen også politisk for at forbedre forhold for unge handicappede.

Ungdomskredsen er en landsdækkende specialkreds, der i samarbejde med Dansk Handicap Forbund organiserer unge med et handicap.

Ungdomskredsen er primært for unge med et fysisk handicap i alderen 14 – 35 år og har til formål at lave arrangementer og aktiviteter for medlemmerne. Desuden er det Ungdomskredsens formål at arbejde for integration og reel ligestilling mellem unge – med og uden handicap – samt at organiserer unge på tværs af sociale og kulturelle skel.

Du kan læse mere om Ungdomskredsen her: www.ungdomskredsen.dk

27

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Animatoren i Hillerød

Christian Andersen er 28 år og deltager på messen i Hillerød: Christian sidder på Vejby Bo og Beskæftigelse stand og tegner.

Faktisk animere han tegninger, som er hans store fritidsinteresse. I photoshop tegner han flotte billeder og de besøgende på messen kan få en snak med Christian om stedet. “Jeg har boet der i 7 år og taget hele min STU på Vejby Bo og Beskæftigelse,” fortæller Christian Andersen. Det var under STU’en han udviklede signe evner for at animere. “Jeg er meget tilfreds med mit ophold på Vejby Bo og Beskæftigelse,” siger Christian Andersen inden han tegner videre.

Du kan se flere af Christians flotte tegninger her: www.agro-andersen.deviantart.com Og du kan læse mere om Vejby Bo og Beskæftigelse og de forskellige tilbud her: www.vejby-bb.dk

Forældrene fra Vallensbæk

I Rødovre dukker en gruppe forældre og elever fra en specialklassen op. Henrik Djernis, der lærer for specialklassen på Vallensbæk Skole har inviteret forældrene med til messen. “Forældrene er usikre på, hvad der skal blive af deres børn. Vi er lidt tidligt ude, da denne klasse er en 7. klasse, men sådan et besøg er med til at give ro på. Jeg tænker at forældrene får mere ro af at se, at der findes nogle tilbud,” siger Henrik Djernis.

To forældre, der ønsker at være anonyme giver en kommentar med på vejen til Magasinet for unge med særlige behov: “Det har været godt at se, hvad der er af muligheder, vi har fået meget med hjem,” siger en far. “Det har været godt, især når der er elever på standene. Det giver et bedre indtryk og man bliver mere tryg ved om de nu kan hjælpe mit barn, når man ligesom kan høre og mærke de unge fortælle selv,” siger en mor.

28

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Messeprogrammet for 2018 (Uge 38) Midt- og Vestjylland – Nordvest Hallen, Tjørring, Herning, Onsdag 19. september. Østjylland – Marselisborghallen Aarhus, Torsdag 20. september.

(Uge 39) Trekantområdet, DGI Huset Vejle, Onsdag 26. september.

Sønderjylland - Sønderjyllandshallen Aabenraa, Torsdag 27. september.

(Uge 40) Fyn – Marienlystcentret Odense, Onsdag 3. oktober.

København - Rødovre Stadionhal, Torsdag 4. oktober.

(Uge 41) Nordsjælland - Frederiksborgcentret Hillerød, Onsdag 10. oktober.

Vestsjælland – Slagelse-Hallen Slagelse, Torsdag 11. oktober.

Arrangøren

“Messerne har været en rigtig god oplevelse i år. Vi synes det er rigtigt, at vi kommer tættere på de unge og deres familier, så de ikke skal rejse så langt for at finde den nødvendige information. Det har også været dejligt at se så mange sagsbehandlere og andre fagpersoner på messerne, de har tydeligvis sat pris på vores udvidelse af fokus til alle aspekter af familiernes situation og ikke kun fokusere på uddannelse, som jo kun er et lille hjørne af de mange udfordringer familierne står med,” siger Kim Ingwersen og oplyser, at “Ud i Fremtiden er tilbage næste år. Vi kender allerede, datoerne for messerne rundt om i landet. Messerne afholdes 2-3 uger senere, hvilket skyldes at skolerne starter senere efter sommerferien og at deres elever skal have fundet sig tilrette i deres nye klasser før de er klar til at komme med på messer og kunne rumme de nye indtryk. Vi kommer med flere nye tiltag på 2018-messerne, men det er for tidligt at løfte sløret for på nuværende tidspunkt.”

Ud i Fremtiden er tilbage i 2018. Du kan følge med enten på hjemmesiden www.udifremtiden.dk eller på vores facebook-side @udifremtiden

29

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

OVERSETE ORDNINGER KAN VÆRE EN STOR HJÆLP hvis du har en EGU En EGU giver de samme rettigheder som andre kompetencegivende uddannelser. Man har for eksempel ret til dagpenge, hvis man har fået sit EGU-bevis. Men der er flere muligheder, som kan hjælpe unge med særlige behov videre i job, hvis først EGU’en er i hus.

Af Morten Hansen En gennemført EGU giver ret til dagpenge, men der er også andre ordninger, som kan gøre det lettere at blive en del af arbejdsmarkedet. Med hjælp fra John Andersen, der er Fagspecialist hos Specialindsats Handicap Center for arbejdsfastholdelse, giver vi her et overblik over de handicapkompenserende ordninger.

Isbryderordningen Med Isbryderordningen kan du opnå erhvervserfaring med løntilskud, hvis du har en funktionsnedsættelse. I faktaboksen kan du se, hvad funktionsnedsættelse dækker over.

Isbryderordningen har til formål at give nyuddannede med en funktionsnedsættelse mulighed for at få erhvervserfaring inden for det område, som deres uddannelse har kvalificeret dem til.

Dette gælder, uanset om uddannelsen er erhvervsfaglig eller teoretisk.

Mange personer med en funktionsnedsættelse har ikke haft samme muligheder som andre for at få erhvervserfaring før eller under uddannelsen, derfor kan der gives løntilskud ved ansættelse på en arbejdsplads - når jobbet er inden for det område, du er uddannet til. Dette gælder også selv om du har fået bevilget revalidering fra jobcentret i forbindelse med din uddannelse.

Ordningen indebærer at du kan få ansættelse med løntilskud i op til 12 måneder. Der er ikke krav om fuldtidsjob, og det gælder for både offentlige og private virksomheder,

30

bare jobbet er relevant for din uddannelse.

Der optjenes ikke timer i forhold til dagpengesystemet under ansættelsen, der tæller som ledighed, så perioden på løntilskud modregnes i din dagpengeperiode. Løn- og ansættelsesforholdet skal mindst være på overenskomstmæssige vilkår, altså fuld overenskomstmæssig

løn. For private arbejdsgivere vil tilskuddet højest kunne udgøre 75 % af samtlige lønomkostninger inklusive feriepenge og pensionsordning.

Isbryderordningen gælder for både ledige, personer på kontanthjælp, sygedagpengemodtagere og personer som ikke modta-

MAGASINET FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

ger ydelser fra Jobcentret. Man skal have gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed. Uddannelsen skal give ret til optagelse i en statsanerkendt arbejdsløshedskasse. Der er dog ikke krav om at ansøger er meldt ind i en arbejdsløshedskasse. En EGU giver denne ret.

Hjælpemidler og indretning af din arbejdsplads Arbejdsredskaber, som er nødvendige for at en person med handicap kan varetage sine jobfunktioner, for eksempel lys- eller lydanlæg, køreramper, særlige stole og borde, diktafoner, telefoner, informationsteknologiske hjælpemidler. Fjerntolkning for døve, undervisningsmaterialer: Betingelsen er: • At hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen.

• At undervisningsmaterialet er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning eller opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

• At arbejdsredskaberne eller arbejdspladsindretningen er af afgørende betydning for, at du kan deltage i tilbuddet eller kan fastholde/opnå ansættelse uden løntilskud.

• At redskabet eller indretningen kompenserer for eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.

Hjælpemidlet bevilges til den ansatte og ikke til arbejdspladsen. Skifter du arbejde, så skal du tage hjælpemidlet med.

Fortrinsadgang “garanti for samtale…”, hvis du på grund af et handicap har svært ved at opnå ansættelse. Ved besættelse af ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere og ved tildeling af visse bevillinger, som for eksempel en taxabevilling, kan kvalificerede ansøgere med et handicap blive indstillet med fortrinsadgang. Det betyder at du har krav på at komme til en ansættelsessamtale, hvis du opfylder de kvalifikationskrav, som stillingen kræver.

Det betyder også, at du skal ansættes hvis arbejdsgiveren vurderer, at du er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere.

Personlig assistance – En støtteperson på din arbejdsplads Du kan få praktisk bistand til for eksempel tunge løft. Du kan også få sekretærbistand eller tolkebistand i form af tegnsprogstolkning, skrivetolkning eller MHS-tolkning. Du skal selv kunne udføre den indholdsmæssige del af jobbet og arbejdsopgaverne må ikke være uforenelige med dit handicap. Det er muligt at få en personlig assistent i op til 20 timer om ugen, hvis du arbejder fuld tid.

Særlig støtte, hvor den personlige assistent for eksempel kan hjælpe med at: • skabe overblik i arbejdsdagen, • strukturere arbejdsopgaverne, • fastholde fokus i arbejdsfunktionen, • give løbende hjælp til at indlære og træne nye arbejdsfunktioner, men også til at fastholde de allerede indlærte arbejdsfunktioner, • overskue og gennemføre arbejdsopgaver, • være bindeled til kolleger og gøre det muligt at deltage i virksomhedens sociale liv, • hjælpe med at rette uhensigtsmæssig adfærd

For at være berettiget til en personlig assistent skal du være enten være i ordinært job, i job med løntilskud, fleksjob, selvstændig, ansat i virksomhedspraktik eller ledig på kursus før en aftalt ansættelse.

Du kan desuden også søges støtte til personlig assistance under efter- og videreuddannelse.

Hvis du vil vide mere om ordningerne, så skal du kontakte dit lokale Jobcenter.

Hvordan søger du om støtten: Du kan læse om ordningerne på hjemmesiden www.bmhandicap.dk under kompenserende ordninger. Her kan du også finde blanketter til ansøgning om støtte.

Alle jobcentre i Danmark har nøglepersoner, der yder råd og vejledning om ordningerne og behandler dine henvendelser og ansøgninger.

Du kan finde nøglepersonen i dit lokale jobcenter på hjemmesiden www.bmhandicap.dk - Se under Nøglepersoner – Oversigt over nøglepersoner. Ring eller mail og aftal tid til en samtale.

31

t e d n a l I hele 8 1 0 2 t e r i efterå

G R AT IS ADGANG!

Besøg Danmarks største Messe for unge med særlige behov og bliv afklaret på DIN fremtid!

VESTJYLLAND

FYN

Nordvest Hallen, Tjørring, Herning

Marienlystcentret, Odense

Onsdag 19. september

Onsdag 3. oktober

ØSTJYLLAND

KØBENHAVN

Marselisborghallen, Aarhus

Rødovre Stadionhal, Rødovre

Torsdag 20. september

Torsdag 4. oktober

TREKANTOMRÅDET

NORDSJÆLLAND

DGI Huset, Vejle

Frederiksborgcentret, Hillerød

Onsdag 26. september

Onsdag 10. oktober

SØNDERJYLLAND

VESTSJÆLLAND

Sønderjyllandshallen, Aabenraa

Slagelse-Hallen, Slagelse

Torsdag 27. september

Torsdag 11. oktober

Alle messesteder er åben fra kl. 9-16

Se mere og forhåndstilmeld jeres besøg her: udifremtiden.dk • facebook.com/udifremtiden