Page 1


Økonomisk grundforløb C 1. udgave © 2017 Lene Jenrich, Claus Mønsted og Trojka | Gads Forlag eISBN 978-87-7154-118-2 Cover: Tegnestuen Trojka, København Sats: Lymi DTP Service, Brøndby Denne digitale e-bog er beskyttet af lov om ophavsret. Ophavsretten sikrer, at forfatterne og forlaget får betaling for deres arbejde. Du må derfor kun kopiere bogens indhold, billeder, figurer og grafer mv. til dit eget personlige brug, og du må ikke distribuere det til personer uden for din husstand. For enkelte illustrationer i dette værk har det været umuligt at finde frem til den retmæssige copyright-indehaver. Såfremt ophavsretten hermed er krænket, er det sket utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil naturligvis blive honoreret, som var tilladelsen indhentet i forvejen. Trojka | Gads Forlag Fiolstræde 31-33 1171 København K Telefon 77 66 60 00 E-mail trojka@trojka.dk www.trojka.dk

Læs om vore øvrige lærebøger på www.trojka.dk På ONLINE TROJKA og iTrojka findes e-læringsmateriale til Trojkas lærebøger.


Forord Trojkas undervisningsmateriale til Økonomisk grundforløb C er i overensstemmelse med den gældende fagplan og vejledning (2017) til stofområdet økonomisk grundforløb på de merkantile gymnasieuddannelser, HHX. Undervisningsmaterialet omfatter lærebog inklusiv cases og opgaver samt e-læringsmateriale på bogens website. e-læringsmaterialet findes ved at gå ind på www.trojka.dk – Vælg ONLINE TROJKA og klik på iTrojka. Klik derefter på ikon/billede med bogens forside. Weblink: http://trojka.dk/Okonomisk-grundforlob-C-2017.aspx Trojkas læremidler til Økonomisk grundforløb C giver en grundlæggende indføring i økonomisk tankegang og metoder, teorier og modeller med hovedvægt på privatøkonomi. Derved erhverver eleverne viden og færdigheder, som er forudsætningen for opnåelse af kompetencer til at kunne løse relevante problemstillinger. Bogens kapitler er emneopdelt og er dermed velegnet til både holdundervisning og projektorienteret undervisning. Spørgsmålene i opgaver og cases er formuleret ud fra forskellige taksonomiske niveauer og er i vidt omfang PBL-orienterede. Derved afprøves eleverne i deres viden og relevante kompetencer opøves. Det er muligt at downloade grundbogens figurer fra bogens website med ekstra e-læringsmateriale, bl.a. links til websites og filmklip. Juni 2017 Forfatterne


Indholdsfortegnelse Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Oversigt over bogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 KAPITEL 1 Økonomisk grundforløb – hvad og hvordan? . . . . . . . . . 9 1. Kendskab til økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 2. Metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 2.1 Kompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 2.1.1 Træn dine mundtlige formuleringsevner . . . . . . . . . . . 12 2.2 Spørgsmål og deres betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 2.3 Samfundsfaglig metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 2.3.1 Kvantitativ metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 2.3.2 Kvalitativ metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 2.3.3 Komparative metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 2.4 Søgestrategier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 2.5 Kildekritik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 3. Bogens opbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

KAPITEL 2 Forbrug og købsadfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 1. Livsstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 2. Købsadfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 2.1 Pain (behov) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 2.1.1 Behov dækkes i bestemt rækkefølge . . . . . . . . . . . . . . . 24 2.1.2 Flere behov dækkes samtidigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 2.2 Købemotiver og købevaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 2.2.1 Det rationelle købemotiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 2.2.2 De sociale købemotiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 2.2.3 Købevaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 2.3 Købstyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 2.4 Køberoller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 2.5 Beslutningsprocessen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35

KAPITEL 3 Indkomst og skatteforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 1. 2. 3. 4.

Hvad er indkomst? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Husholdningernes indkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Indkomstfordeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Livsindkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44


5. Løn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 5.1 Skat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 5.2 Forskudsregistrering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

KAPITEL 4 Opsparing og lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 1. Opsparing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 1.1 Forrentning af opsparing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 1.2 Gældsætning blandt Danmarks unge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 1.3 Nedsparing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 2. Lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 2.1 Lån, hvorfor og hvor? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 2.2 Hvad koster det at låne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

KAPITEL 5 Det private budget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 1. Budget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 2. Gode råd til budgetlægningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

KAPITEL 6 Markedsøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 1. Hvad er økonomisk tankegang? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 2. Hvad er markedsøkonomi? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 3. Udbuds- og efterspørgselsmodellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 3.1 Udbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 3.2 Efterspørgsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 3.2.1 Efterspørgselsdeterminanter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 3.2.2 Konkurrenceformer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 3.2.3 Efterspørgselskurve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76 3.3 Prisdannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 3.4 Ændringer i udbud og efterspørgsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80

KAPITEL 7 Det økonomiske kredsløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 1. Hvad er det økonomiske kredsløb? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 1.1 Kredsløbet for varer og tjenesteydelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84 1.2 Pengekredsløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 2. Erhvervsstrukturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 2.1 Udviklingen i erhvervsstrukturen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 2.2 Erhvervsfordelingen i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89


Indholdsfortegnelse – opgaver KAPITEL 1 Økonomisk grundforløb – hvad og hvordan? . . . . . . . . . 95 Opgave 1.1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Opgave 1.2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 Opgave 1.3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96

KAPITEL 2 Forbrug og købsadfærd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Opgave 2.1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Opgave 2.2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Opgave 2.3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98

KAPITEL 3 Indkomst og skatteforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Opgave 3.1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Opgave 3.2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Opgave 3.3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Opgave 3.4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100

KAPITEL 4 Opsparing og lån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Opgave 4.1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Opgave 4.2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Opgave 4.3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102

KAPITEL 5 Det private budget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Opgave 5.1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Opgave 5.2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Opgave 5.3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103

KAPITEL 6 Markedsøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Opgave 6.1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Opgave 6.2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104 Opgave 6.3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Opgave 6.4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 Opgave 6.5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Opgave 6.6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Opgave 6.7 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111 Opgave 6.8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112 Opgave 6.9 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114


KAPITEL 7 Det økonomiske kredsløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Opgave 7.1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116 Opgave 7.2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Opgave 7.3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118

PBL-baserede cases til forløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119 Forslag til andre emner til forløbene: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123


Oversigt over bogen Økonomisk grundforløb PRIVATØKONOMI Økonomisk grundforløb – hvad og hvordan? Kap. 1

Indkomst og skatteforhold Kap. 3

Forbrug og købsadfærd Kap. 2

Opsparing og lån Kap. 4

Det private budget Kap. 5

MARKEDSØKONOMI

Markedsøkonomi Kap. 6

Det økonomiske kredsløb Kap. 7

OPGAVER – PBL-BASEREDE CASES TIL FORLØB


KAPITEL 1

Økonomisk grundforløb – hvad og hvordan? Faste lommepenge eller pligter?

Økonomer hævder ellers, at børn skal lære gode vaner omkring penge og blive økonomisk bevidste allerede fra en tidlig alder. På den måde er økonomisk tankegang en vane hos dem, når de kommer i teenagealderen og får et større forbrug af tøj, kosmetik, elektronik og fornøjelser. Hvis børn og unge ikke har et fast beløb hver måned, de

Foto: Scanpix

Flere uafhængige undersøgelser viser nogenlunde det samme: Unge, der som børn har fået et fast beløb i lommepenge hver måned, er mere økonomisk bevidste end unge, der ikke fast har fået faste lommepenge. Alligevel var det i 2016 under halvdelen af de danske børn og unge, der får faste lommepenge.

kan disponere over, får de først sent – eller måske aldrig – lært de gode vaner med at planlægge, hvad de køber og spare resten op.

Økonomisk grundforløb er placeret i begyndelsen af dit første år på den merkantile uddannelse, og i det bliver du præsenteret for økonomisk teori og tankegang. Undervejs i økonomisk grundforløb skal du arbejde med nogle af de problemstillinger, du kan møde i din privatøkonomi. I dette kapitel kan du læse om Økonomisk grundforløb. Figur 1.1 viser, hvilke emner, der bliver behandlet i kapitlet. Indholdet i kapitel 1 Økonomisk grundforløb – hvad og hvordan?

Kendskab til økonomi (1)

Metode (2)

Figur 1.1 Afsnittene i kapitel 1. Tallene i parentes angiver afsnittenes numre.

Bogens opbygning (3)


10 · Økonomisk grundforløb – hvad og hvordan? · Kapitel 1

1. Kendskab til økonomi De økonomiske teorier og tankegange, du præsenteres for i grundforløbet, får du brug for i de økonomiske profilfag afsætning, international økonomi og virksomhedsøkonomi. De tre fag udgør en stor del af undervisningen på det merkantile gymnasium. I økonomisk grundforløb skal du arbejde med forløb. Et forløb består af nogle timer eller dage, hvor du selvstændigt skal tænke, planlægge og finde løsninger på nogle problemer. Problemerne knytter sig til forskellige emner inden for privatøkonomi. Ofte skal det, du har fundet, præsenteres mundtligt eller skriftligt.

De forløb, du kommer til at arbejde med, tager udgangspunkt i dig og din egen økonomi. Derfor giver forløbene dig mulighed for at reflektere/tænke over din økonomiske adfærd. I forløbene får du ikke præcise opgaver, du skal løse. I stedet præsenteres du for nogle problemer, som du selv skal vælge, hvordan du vil behandle. Denne arbejdsmåde kaldes ofte PBL. PBL er en forkortelse for problembaseret læring. I forløbene skal du anvende din viden fra undervisningen i økonomisk grundforløb og i de økonomiske profilfag, dvs. du skal anvende modeller og data. Du skal også bruge matematik og anvende it, både til indsamling af informationer og til udarbejdelse af rapporter og præsentationer. Desuden skal du anvende it, fx Facebook og skolens kommunikationssystem, når du arbejder sammen med andre om at løse et problem. Økonomisk grundforløb afsluttes med en mundtlig prøve, der varer ca. 20 minutter. Prøven tager udgangspunkt i dine materialer fra de tre forløb, du har gennemført i økonomisk grundforløb. I de første fem til syv minutter af prøven skal du præsentere nogle af de ting, du har behandlet i et af dine forløb. Derefter taler din lærer, censor og du om din præsentation og de tankegange og teorier, der knytter sig til forløbene. Du får en samlet karakter for din skriftlige og mundtlige præstation. I økonomisk grundforløb lærer du at tænke økonomisk i bred forstand. Økonomi handler ikke kun om penge, økonomi handler også om at bruge din tid, dine evner og dine indtægter på den bedst mulige måde. Derfor bliver du i økonomisk grundforløb præsenteret for nogle af de sammenhænge der er mellem indtægter, forbrug, lån og opsparing. Undervejs lærer du også at tale et nyt sprog “økonomisk”, som du får brug for både i skoletimerne og privat. I de tre økonomiske fag afsætning, virksomhedsøkonomi og international økonomi skal du bruge din viden om økonomi og økonomisk tankegang, det man kalder økonomisk metode.


Kapitel 1 · Økonomisk grundforløb – hvad og hvordan? ·

11

2. Metode Hvis du vil vide, hvor mange penge unge mellem 15 og 20 år årligt bruger på tøj, kan du google ordene unges tøjforbrug. Så får du ca. 450.000 hits. Spørger du på biblioteket, får du nogle andre links og et par bøger med nogle af de ønskede informationer, og søger du i Danmarks Statistik, får du flere informationer. Så står du med en masse informationer, der ikke kan sammenlignes, og du har ikke et entydigt svar. Problemet med de mange detaljer og det manglende overblik opstår, fordi du ikke begynder din søgen med at danne dig et overblik over, hvad du vil lede efter, hvor du vil lede, og hvordan du vil gøre det. Metode handler bl.a. om, hvordan man på en systematisk måde arbejder med informationer og anvender sine kompetencer, så man finder det, man gerne vil og præsenterer det på en overskuelig måde.

2.1 Kompetencer Samtidig med at du skal lære nogle gode arbejdsvaner og bruge økonomiske metoder, skal du også træne dine kompetencer.

Kompetencer er de måder, man bruger sin viden og færdigheder på i praksis, altså dét at kunne løse en opgave eller problemstilling på et højt kvalitativt niveau.

Kompetencer drejer sig altså om den måde, man bruger sin viden og færdigheder på, så man kan klare de udfordringer, man stilles over for. Når man stilles over for et problem inden for et bestemt område, privatøkonomi fx, skal man anvende sin viden bedst muligt til at løse problemet. Derfor skal man gennem sit arbejde med økonomisk grundforløb tilegne sig nogle økonomiske kompetencer. Ofte nævner man kompetencer inden for syv områder: • • • • • • •

Økonomisk tankegang Problembehandling Arbejde med modeller Foretage ræsonnement Behandling af data og informationer Kommunikation Anvendelse af it-værktøjer af forskellig slags


12 · Økonomisk grundforløb – hvad og hvordan? · Kapitel 1

2.1.1 Træn dine mundtlige formuleringsevner Det er en god ide at tænke højt, når du løser opgaver. Det kan være en god ting at bruge din smartphone til at optage dine svar, eller til at tage en video af dig selv. Når du formulerer svar og siger dem højt, træner du brugen af fagudtryk, samtidig med at du øver dig i at udtale ord, du ikke anvender så tit.

2.2 Spørgsmål og deres betydning Undervejs i det økonomiske grundforløb vil du skulle løse forskellige skriftlige og mundtlige opgaver. Du vil hurtigt opdage, at de spørgsmål og problemer, du bliver stillet over for, er formuleret på en bestemt måde, der viser, hvilken type svar du forventes at formulere. Der indgår bestemte ord og vendinger i spørgsmåls- og opgaveformuleringer og disse formuleringer stiller forskellige krav til svarene. I figur 1.2 kan du se de vigtigste af disse formuleringer. Spørgsmålsformuleringer i økonomiske fag Formulering

Forklaring

Du bedes opstille, ­beregne, ­udarbejde, mv.

Du skal opstille eller beregne nogle p ­ rivatøkonomiske data. Det kan også være, du skal tegne grafer eller ­lignende.

Du bedes karakterisere

Du skal beskrive væsentlige kendsgerninger omkring en privatøkonomisk situation.

Du bedes redegøre for

Du skal give en sammenhængende struktureret frem­ stilling af kendte privatøkonomiske forhold og problemstillinger.

Du bedes sammenligne

Du skal påvise ligheder eller forskelle mellem undersøgte privatøkonomiske forhold.

Du bedes forklare

Du skal bruge fagudtryk til at belyse et privatøkonomisk forhold eller en teori eller en model.

Du bedes analysere

Du skal, ved hjælp af de metoder og modeller, du har stiftet bekendtskab med i økonomisk grundforløb foretage en undersøgelse og bearbejdning af finansielle informationer og udarbejde en systematisk fremstilling af en finansiel problemstilling.

Du bedes diskutere

Du skal belyse en privatøkonomiske problemstilling ved at sætte faglige synspunkter og argumenter op over for hinanden.

Du bedes vurdere

Du skal ud fra faglige kriterier tage stilling til, hvordan nogle kendte privatøkonomiske forhold må forventes at påvirke virksomhedernes udvikling.

Figur 1.2 Spørgsmålsformuleringer i økonomiske fag.


Kapitel 1 · Økonomisk grundforløb – hvad og hvordan? ·

13

Det fremgår tydeligt af figur 1.2, at der findes en række måder at stille spørgsmål på, og at kravene til svarene bliver højere og højere. Du skal have sat dig godt ind i tankerne omkring kompetencer og forståelse, før du helt kan besvare de nederste spørgsmål i figuren. Når du har forstået forskellene mellem de forskellige måder at formulere spørgsmålene på, har du nemmere ved at formulere svarene på de forskellige spørgsmål rigtigt.

2.3 Samfundsfaglig metode Hvert fag på det merkantile gymnasium har sin faglige metode til at arbejde med fagets problemer og udfordringer. De forskellige faglige metoder ligner hinanden, men hvert fags metode har sine særlige kendetegn. I de økonomiske fag anvender vi den samfundsfaglige metode.

Samfundsfaglig metode er indsamling og bearbejdning af data og materiale for at kunne drage konklusioner ud fra det indsamlede ud fra en samfundsøkonomisk vinkel.

Når man anvender den samfundsfaglige metode, lærer man at forholde sig kritisk til meninger og informationer om økonomiske problemer og emner. Man lærer at oversætte begivenheder i hverdagen til økonomiske begreber og sætte dem ind i en sammenhæng eller en model.

En model er en måde at systematisere begreber på. Modellen forenkler den virkelighed eller situation, den illustrerer, så virkeligheden eller situationen ­bliver lettere at overskue og arbejde med.

For at kunne arbejde med modeller og løse problemer har man brug for at skaffe sig tilstrækkeligt med informationer. Den samfundsfaglige metode omfatter i princippet tre forskellige metoder, man kan anvende til at indsamle og bearbejde informationer. Figur 1.3 viser, at man kan bruge den kvantitative metode til at indsamle data i form af taloplysninger, den kvalitative metode til at indsamle data om meninger og holdninger, og den komparative metode til at sammenligne data.


14 · Økonomisk grundforløb – hvad og hvordan? · Kapitel 1

Tre samfundsfaglige metoder til indsamling af informationer Metode

Forklaring

Kvantitativ metode

Metode til indsamling af informationer, der kan måles og ­derfor kan udtrykkes i tal.

Kvalitativ metode

Metode til indsamling af informationer, der ikke kan måles, fx holdninger og meninger, og som derfor ikke umiddelbart kan udtrykkes i tal.

Komparativ metode

Metode, hvor man indsamler og sammenligner undersøgelsesresultater fra forskellige tidspunkter, forskellige steder, forskellige samfundsklasser eller lignende. Ofte ønsker man at identificere ligheder eller forskelle, når man anvender den komparative metode. Man skal overveje, hvem der er afsen­ der, hvem informationerne er rettet mod, hvordan de bliver præsenteret, hvorfor de bliver præsenteret sådan, og om de rent faktisk kan sammenlignes.

Figur 1.3 Tre samfundsfaglige metoder til indsamling af informationer.

Det kan være svært at beslutte, om man skal anvende en kvantitativ eller en kvalitativ metode, når man skal indsamle informationer til belysning af et problem.

2.3.1 Kvantitativ metode Den kvantitative metode anvendes til indsamling af større mængder informationer, der kan udtrykkes i tal. Informationerne kan tælles sammen og kan kombineres med tal fra andre indsamlede informationer. Den kvantitative metode kan fx anvendes til at indsamle informationer om, hvor stor en del af danskerne har der har lån i deres bolig.

2.3.2 Kvalitativ metode Den kvalitative metode anvendes, når man indsamler informationer om holdninger, meninger, adfærd og behov mm. Sådanne informationer kan ikke umiddelbart tælles sammen. Til gengæld viser erfaringerne, at man kan nøjes med at indsamle informationer fra meget få personer for at få en større viden om mennesker og deres indstilling til et problem. Den kvalitative metode kan fx anvendes til at indsamle informationer om, hvad de danskere, der har lån i deres bolig, synes om de muligheder, der er for at låne.

2.3.3 Komparative metode Den komparative metode anvendes til at sammenligne data fra forskellige tidspunkter eller fra forskellige kilder. De informationer, der sammenlignes, kan være indsamlet efter såvel den kvantitative som den kvalitative metode. Hvis man fx vil sammenligne hvilke befolkningsgrupper, der havde lån i deres bolig i 2007 og i 2017, anvender man den komparative metode.


Kapitel 1 · Økonomisk grundforløb – hvad og hvordan? ·

15

I økonomiske sammenhænge har man ofte brug for at anvende den komparative metode for at påvise en udvikling eller en forskel. Når man anvender metoden og sammenligner undersøgelsesresultater eller data, skal man sikre sig, at de data, man sammenligner, rent faktisk er sammenlignelige. Det er fx ikke muligt umiddelbart at sammenligne mulighederne for at låne i boligen i år 2000 og i år 2017. Både kravene til udlån med sikkerhed i fast ejendom og skattesystemet er ændret i perioden fra 2000 til 2017. En sammenligning af data kræver, at man finder en måde at gøre disse data sammenlignelige. Man har brug for alle tre samfundsfaglige metoder til indsamling og bearbejdning af informationer, når man arbejder med problemer i økonomisk grundforløb og i økonomifagene generelt.

2.4 Søgestrategier I en søgestrategi fastlægger man, før man begynder at søge, hvilke elektroniske søgemaskiner, fx Google eller Bibliotekernes Net guide, man vil anvende i sin elektroniske søgen efter data. Man lægger også en plan for, hvad man vil søge efter, og hvordan man vil gøre det. En søgestrategi, der er fastlagt på forhånd, er et godt styringsredskab, når man leder efter data til besvarelse af opgaver, projekter og cases. En god søge­ strategi sparer tid på søgninger, der ikke fører til noget brugbart. Rådene i figur 1.4 kan anvendes for at komme nemmere igennem søgninger og sammensætte en effektiv søgestrategi.


16 · Økonomisk grundforløb – hvad og hvordan? · Kapitel 1

Råd om søgestrategier Råd

Forklaring

Tænk problemet igennem, før du søger

Overvej, hvilke typer informationer du har brug for: Statistiske informationer – kvalitative eller kvantitative data eller tekster. Skal det være det nyeste, eller søger du historiske data?

Gør dit emne søgbart

Find de ord, du vil søge på. Hvis du vil vide noget om emnet privat opsparing, kan du måske søge på privatøkonomi, opsparing, privat opsparingskvote, opsparing til efterløn, opsparingsoverskud eller privat opsparingsoverskud i Danmark eller lignende.

Kombiner de valgte søgeord

De tre mest almindelige ord at kombinere med er ordene OG, ELLER og IKKE. De fleste søgemaskiner kombinerer automatisk med OG. De to andre muligheder skal du selv angive. Du kan altså prøve at søge både på privat OG økonomi, privatøkonomi ELLER private indtægter, økonomi IKKE indtægter. De tre søgninger vil give tre forskellige antal hits.

Trunkering

Når du anvender trunkeringstegn, kan du få søgemaskinerne til at finde et ord med flere endelser. Tegnet er som regel * eller ? eller $. Eksempelvis vil opsparings* søge på opsparingsfremgang, -nedgang, -ændring, -priser, -stop, -planer mm.

Tænk i over- og underbegreber

Tænk videre, når du søger. Nogle gange skal du indsnævre din søgning og gøre den mere præcis, fordi du får for mange resultater. Andre gange skal du gøre det modsatte og udvide med et overordnet begreb, fordi du ikke får resultater nok at vælge imellem.

Tænk på ord, der betyder næsten det samme (synonymer)

Søgemaskinerne kender måske ikke lige det ord, du anvender, så prøv at finde et andet lignende ord. Fx opsparing hensættelse  sætte i banken.

Person-, firma-, produkt- og andre navneformer

Når du søger på navne, er den mest præcise måde at sætte dem i citationstegn. Søger du på Lars Løkke Rasmussen, får du alle de hits, der rummer enten Lars eller Løkke eller Rasmussen. Hvis du søger på “Lars Løkke Rasmussen”, får du kun de resultater, hvor hele navnet Lars Løkke Rasmussen indgår. Prøv også at nøjes med “Lars Løkke”, så får du nogle andre resultater.

Vurdér dit resultat

Er det, du har fundet, relevant? Glemte du et søgeord, der kunne have givet dig flere resultater? Er der mange irrelevante hits i din søgning? Hvis du er utilfreds med dit søgeresultat, så gentag søgningen med andre indgangsvinkler.

Om søgemaskiner

Søgemaskiner er netop maskiner. De gør det, du beder om, og altså ikke det, du tror, du beder om. Og husk, at programmer kan indeholde programlinjer, der får søgemaskiner til at stoppe søgningen. Fx kan en søgemaskine ikke søge i Infomedia, fordi Infomedia indeholder en “besked” til søgemaskinerne om at gå udenom. Man skal betale for at søge i Infomedia, og det er derfor, der er lagt en “besked” til søgemaskinerne ind i programmet.

Figur 1.4 Råd om søgestrategier.


Kapitel 1 · Økonomisk grundforløb – hvad og hvordan? ·

17

Som det fremgår af rådene i figur 1.4 skal man fastlægge en søgestrategi, før man sin søgning. Det hjælper med at finde de relevante data, når man skal løse en opgave eller dokumentere noget i et projekt. Men man skal stadig forholde sig til de data, man har fundet. Man skal være kildekritisk og sikre sig, at det fundne nu også giver et korrekt billede af det, man vil påvise.

2.5 Kildekritik Når man anvender samfundsfaglige metoder, lærer man hurtigt at forholde sig kritisk til de informationer og data, man finder. Man skal hele tiden være opmærksom på, om man kan stole på det, man ser eller hører. Ingen undersøgelse er bedre end de data, der ligger til grund for den. Derfor er det nødvendigt for en undersøgelses resultat og troværdighed, at man forholder sig kritisk til de kilder og indsamlingsmetoder, der har været brugt. Man skal tænke sig om, når man vælger de kilder, der skal benyttes i en rapport eller en analyse og være kritisk over for, om kilderne er gode nok.

Begrebet kildekritik dækker over, at man vurderer sine kilder ud fra, om de er relevante, aktuelle, tilstrækkeligt detaljerede, sammenlignelige og sikre.

Det, man især skal være opmærksom på, er, om de indsamlede data er gode nok til det, man har til hensigt at bruge dem til.


18 · Økonomisk grundforløb – hvad og hvordan? · Kapitel 1

Kildekritikkens hovedpunkter Emne

Forklaring

Relevans

De informationer, man indsamler, skal være egnede til at ­belyse det, man ønsker at belyse.

Aktualitet

Takket været internettet er de fleste statistikker tilgængelige meget hurtigt efter, at de er fremstillet, men tjek alligevel altid, hvor gamle statistikkerne er, og brug de nyeste tal, du kan finde.

Detailrigdom

Der er sjældent mange detaljer i statistikker. Især i inter­ nationale statistikker skal man lægge mærke til, at tallene er samlet på et meget overordnet plan.

Sammenlignelighed

Man har tit brug for at kunne sammenligne, hvis man vil vise en ændring eller en udvikling. Hvis man skal kunne sammenligne data fra år til år og påvise ændringer, kræver det, at der ikke er sket ændringer i de måder, man har brugt til at indsamle og beregne oplysningerne.

Sikkerhed

Informationers værdi beror på deres gyldighed og pålidelighed. Man skal være opmærksom på, om kilderne til de indsamlede informationer er sandfærdige og troværdige. Især ved søgninger på nettet kan man risikere at finde statistikker, der ser ud af mere, end de faktisk er.

Figur 1.5 Kildekritikkens hovedpunkter.

Som det fremgår af forklaringerne i figur 1.5, er der fem punkter, man skal være meget opmærksom på i forhold til at finde og indsamle data.

3. Bogens opbygning For at du nemt kan anvende bogen som hjælp, når du arbejder med opgaver og problemer, får du her en kort gennemgang af, hvordan bogen Økonomisk grundforløb er opbygget. Bogen er opdelt i områder: • Privatøkonomi • Markedsøkonomi • Opgaver – Cases til Forløb I oversigtsfiguren forrest i bogen kan du se de tre områder. I hvert område nævnes de kapitler, der hører til området. Hvert kapitel indledes med en kort tekst, der handler om noget, der vedrører det, du kan læse i netop det kapitel. Derefter præsenteres du for de teorier, forhold, tanker og overvejelser, du skal lære i en figur, der viser emnerne og deres rækkefølge i kapitlet.


Kapitel 1 · Økonomisk grundforløb – hvad og hvordan? ·

19

Til hvert af kapitlerne er der opgaver, der handler om de ting, du har lært i kapitlet, de findes samlet i sidste del af bogen. Der finder du også cases til længere arbejdsforløb. Under læsning i bogen støder du på mange fagudtryk og begreber, du måske ikke kender. Udtrykkene bliver forklaret i en farvet boks første gang, du møder dem. Som eksempel ser du her en forklaring på begrebet indholdsfortegnelse:

En indholdsfortegnelse er en oversigt over de enkelte afsnit og deres ­overskrifter. Den skal give læseren overblik over bogens indhold, omfang og disposition. Indholdsfortegnelsen står foran i bogen.

Du vil også møde figurer i bogen. Hver figur har et nummer, der viser hvilket kapitel, figuren hører til, og hvor i kapitlet, figuren er placeret. Når en figur fx hedder figur 2.3 betyder det, at figuren hører til i kapitel 2, og at den er den tredje figur i kapitlet. Alle figurer har en overskrift, der giver dig et overblik over, hvad figuren viser. Du kan også læse en kort forklaring til figuren i teksten efter figuren. Som du kan se af definitionen på en indholdsfortegnelse, giver den dig mulighed for at se, hvordan et emne hænger sammen med andre emner. Du kan altså danne dig et overblik ved at se i indholdsfortegnelsen.

Økonomisk grundforløb, 1. udgave - Uddrag af bogen  
Økonomisk grundforløb, 1. udgave - Uddrag af bogen  
Advertisement