Erhvervsjura B

Dorte Dittmann Mette Gade

NIVEAU C

Forord Trojkas undervisningsmateriale til Erhvervsjura B er i overensstemmelse med læreplan fra august 2017 og vejledning for erhvervsjura niveau B fra marts 2019 på de merkantile gymnasieuddannelser, HHX og EUX. Erhvervsjura, niveau B, 1. udgave omfatter lærebog, opgavebog med cases og opgaver samt e-læringsmateriale på bogens website. e-læringsmateriale findes ved at gå ind på Trojkas website www.trojka.dk, klik på ONLINE TROJKA og vælg iTrojka. I den viste bogreol klikkes på ikon med bogens forside.

Erhvervsjura, niveau B indeholder både kernestof og supplerende stof.

Stoffet præsenteres på en overskuelig og læsevenlig måde og i et sprog, som eleverne kan forstå. Juraens verden kan være vanskelig at forstå, særligt når eleven ikke har den store arbejdsmæssige erfaring med juridiske problemstillinger fra den “virkelige” verden. Ved udarbejdelsen af denne udgave, har det været vores mål at formidle juraen på en let tilgængelig måde, men samtidig præsentere stoffet på et fagligt niveau, der er i overensstemmelse med de faglige mål på HHX og EUX. De seneste lovændringer er indarbejdet, og vi præsenterer stoffet på en interessevækkende og pædagogisk måde. Til præsentation af stoffet anvendes eksempler, domme og afgørelser, som gør teorien virkelighedsnær for eleverne. Hvert kapitel indledes med en case, og der anvendes mange figurer med skemaer, oversigter og illustrationer. Margennoter gør det også nemt for eleverne at finde relevant tekst.

Opgavebogen indeholder artikler, opgaver og cases til lærebogens kapitler.

Hvert kapitel i opgavebogen indledes med en opsummering af de vigtigste hovedregler og principper. Dermed får eleverne det nødvendige overblik, når de skal arbejde med stoffet. I opgavebogen kan eleverne arbejde med repetitionsspørgsmål, cases og PBL-opgaver i forskellige sværhedsgrader, artikler og domme.

Det er muligt at downloade lærebogens figurer fra bogens website med e-læringsmaterialer, og der er links til danske love på Retsinformation. dk. For undervisere er der supplerende materialer i form af PowerPoints til alle kapitler, som kan tilpasses efter behov eller anvendes direkte i undervisningen.

Juni 2019 Forfatterne

Indholdsfortegnelse FORORD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 KAPITEL 1 INTERNATIONALE RETSKILDER . . . . . . . . . . . . . .

1. EU’s institutioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.1 EU’s retskilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2. Konventioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3. Internationale domme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.1 EU-Domstolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.2 Den Europæiske Menneskerettigheds domstol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

9 9 11 12 14 14

KAPITEL 2 INTERNATIONAL PROCESRET OG LOVVALG . . .

1. Hvor skal retssagen føres – værneting? . . . . . . . . . .

1.1 Sagsøgte har bopæl/hjemting i EU/EFTA . . . . . .

1.2 Sagsøgte har bopæl/hjemting uden for EU/EFTA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2. Hvilket lands lov skal bruges – lovvalg? . . . . . . . . . .

2.1 Internationale løsørekøb og kontrakter . . . . . .

19 20 20

16

23 23 24

KAPITEL 3 INTERNATIONAL AFTALERET, CISG . . . . . . . . . . 27 1. CISG – anvendelse og begreber . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 2. International aftaleindgåelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 KAPITEL 4 INTERNATIONAL KØBERET, CISG . . . . . . . . . . . .

1. Levering og risikoovergang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.1 INCOTERMS 2010 – klausuler . . . . . . . . . . . . . . .

1.2 Remburs som betalingsform . . . . . . . . . . . . . . .

2. Sælgers forpligtelser og misligholdelse . . . . . . . . . .

2.1 Forsinkelse og købers misligholdelses beføjelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.2 Mangler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3. Købers forpligtelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.1 Sælgers misligholdelsesbeføjelser . . . . . . . . . .

33 34 35 37 38

KAPITEL 5 IMMATERIALRET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1. Designret – Designloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2. Ophavsret – Ophavsretsloven . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3. Varemærket – Varemærkeloven . . . . . . . . . . . . . . . .

4. Patentret – Patentloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5. Brugsmodel – “Det lille patent” . . . . . . . . . . . . . . . .

6. Oversigt over de immaterielle rettigheder . . . . . . .

45 47 50 53 57 59 60

39 39 42 43

KAPITEL 6 ANSÆTTELSESRET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1. Ansættelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.1 Ansættelsesbevis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.2 Særlige klausuler i ansættelseskontrakten . . .

2. Diskrimination og ligebehandling . . . . . . . . . . . . . .

2.1 Forskelsbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.2 Ligebehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3. Under ansættelsen – funktionærloven . . . . . . . . . .

3.1 Hvem er funktionær? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.2 Ledelsesret og loyalitetspligt . . . . . . . . . . . . . . .

3.3 Sygdom og barsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.4 Alle har ret til ferie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4. Ophør af ansættelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.1 Opsigelsesvarsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.2 Godtgørelse på grund af lang tids ansættelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.3 Urimelig opsigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.4 Bortvisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

61 62 62 64 67 67 69 71 71 72 72 73 76 76

KAPITEL 7 VIRKSOMHEDSFORMER OG HÆFTELSE . . . . . . .

1. Hvem hæfter for gæld og andre forpligtelser . . . . .

1.1 Juridisk eller fysisk person? . . . . . . . . . . . . . . . .

1.2 Personlig hæftelse eller begrænset hæftelse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.3 Solidarisk hæftelse eller pro rata hæftelse? . . .

1.4 Direkte eller indirekte hæftelse? . . . . . . . . . . . .

2. Enkeltmandsvirksomhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3. Interessentskab I/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4. Selskaber med indskudt kapital . . . . . . . . . . . . . . . .

5. Kommanditselskab K/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

81 82 82

77 78 80

83 84 85 86 86 88 92

KAPITEL 8 FORDRINGER, GÆLDSBREVE OG PANTEBREVE . 95 1. En fordring – hvad er det? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 1.1 Gældsbreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 1.2 Pantebreve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 1.3 Simple fordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 2. Overdragelse af krav . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 2.1 Hvem har risikoen for betaling? . . . . . . . . . . . . . 99 2.2 Sikringsakt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 2.3 Dobbeltsalg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 2.4 Factoring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 3. Debitors indsigelser mod kravet . . . . . . . . . . . . . . . . 104 3.1 Kan debitor nægte at betale til kreditor? . . . . . 104 3.2 Debitors indsigelser overfor erhverver . . . . . . . 105 4. Hvem kan tage imod betaling? . . . . . . . . . . . . . . . . . 107 5. Oversigtsskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

KAPITEL 9 PANT I ERHVERVSFORHOLD . . . . . . . . . . . . . . . .

1. Privat pant eller pant i erhvervsforhold . . . . . . . . .

2. Pant i løsøre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3. Virksomhedspant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4. Erhvervsejendomme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.1 Ejendomstilbehør – TL § 38 . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.2 Ejendomstilbehør – TL § 37 . . . . . . . . . . . . . . . . .

5. Pant i fordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6. Konflikter mellem rettigheder i løsøre . . . . . . . . . .

109 110 111 112 113 113 115 118 118

KAPITEL 10 KREDITAFTALER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1. I ndgåelse af en kreditaftale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2. Ejendomsforbehold i erhvervsforhold . . . . . . . . . . .

3. Forhandlergrundsætningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4. Konsignation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

121 122 123 125 128

KAPITEL 11 KAUTION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1. Hvad er en erhvervskaution . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2. Hvornår og hvor meget skal kautionisten betale? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3. Flere kautionister for samme gæld . . . . . . . . . . . . .

131 132

KAPITEL 12 KONKURS OG REKONSTRUKTION . . . . . . . . . .

1. En samlet ordning for alle kreditorer . . . . . . . . . . . .

2. Rekonstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.1 Frivillig akkord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.2 Rekonstruktion efter konkursloven . . . . . . . . .

3. Konkurs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.1 Hvordan behandles en konkurs? . . . . . . . . . . . .

3.2 Hvilke aktiver er omfattet – konkursmassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.3 Omstødelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.4 Betaling til kreditorerne – konkursordenen . . .

3.5 Konkurskarantæne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

139 140 142 143 143 145 145

135 136

146 147 151 155

STIKORDSREGISTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157

KAPITEL 1

Internationale retskilder

Internationale retskilder har indflydelse på vores liv i Danmark, og de vigtigste internationale retskilder for Danmark er dem, som kommer fra EU. Nogle retsregler udstedt i EU er bindende i Danmark uden vedtagelse i Folketinget, mens andre retsregler skal implementeres, vedtages og indarbejdes i dansk lovgivning. De danske domstole er forpligtet til at tolke dansk ret i overensstemmelse med EU-retten.

Danmark har tiltrådt en række internationale konventioner som vi skal overholde, fx Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Haagerkonventionen, CISG (Convention of Internationales Sales of Goods), og vi har tilsluttet os en række internationale handelskutymer, fx Incoterms 2010 og ICCs reklamekodeks.

EU-ret

Internationale ­konventioner

Internationale konventioner er ikke automatisk en del af dansk ret. Det kræver, at konventionen godkendes og vedtages i Danmark, og det sker i Folketinget.

1. EU’s institutioner EU’s institutioner danner rammen om det europæiske samarbejde mellem de nuværende 28 medlemslande. EU’s institutioner ligger i Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg.

Blandt EU’s institutioner kan nævnes: • • • • •

Det Europæiske Råd Rådet for Den Europæiske Union Europa-Parlamentet Europa-Kommissionen EU-Domstolen

Institutionerne har forskellige opgaver og roller og omfatter bl.a. lovgivende, kontrollerende, dømmende og rådgivende funktioner.

I det Europæiske Råd defineres EU’s generelle politiske linjer og prioriteter. Medlemmerne er EU-landenes stats- eller regeringschefer, formanden for Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigs-

Det Europæiske Råd

10 · INTERNATIONALE RETSKILDER · KAPITEL 1 anliggender. Det er det højeste niveau af det politiske arbejde i EU og der drøftes ofte komplekse og følsomme emner.

Rådet for Den Europæiske Union

Rådet for Den Europæiske Union har den lovgivende funktion sammen med Europa-Parlamentet. Medlemmerne i Rådet er ministre. Hvis der skal drøftes transport, møder transportministrene fra de forskellige medlemslande, og skal der drøftes miljø, møder alle miljøministrene.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentets 751 medlemmer vælges ved direkte valg i deres medlemsstater og de vælges for 5 år ad gangen. Danmark har 13 medlemmer.

Europa-Parlamentet har den lovgivende funktion sammen med Rådet, og det betyder, at de skal være enige om forslag til en retsakt, hvis den skal kunne vedtages. Initiativ til regler kommer på forslag fra Kommissionen.

Europa-Parlamentet har også til opgave at at udøve demokratisk kontrol med EU’s institutioner, godkende kommissionens medlemmer, og vedtager budgetter sammen med Rådet.

Europa-Kommissionen

Europa-Kommissionen har hovedsæde i Bruxelles. Europa-Kommissionen fremsættter blandt andet lovforslag til Rådet og Parlamentet, styrer EUs budgetter og fører tilsyn med at EU-landene overholder EU’s lovgivning og anvender den korrekt i medlemslandene. Europa-Kommisionen består af en politisk ledelse med 28 kommissærer med ansvar for forskellige områder. Alle medlemslandene har én kommissær, og de bliver udpeget for en periode på fem år. Alle kommissærer skal godkendes af Europa-Parlamentet, og en kommissær skal handle i EU’s interesse uafhængigt af nationale interesser.

Kommissionen har på de fleste områder initiativretten til at foreslå og vedtage regler i Europa-Parlamentet, og kommissionen skal holde øje med at medlemsstaterne overholder traktaterne.

EU-Domstolen

EU-Domstolen afgør sager om medlemsstaternes overholdelse af traktaterne, og den skal sikre, at EU-retten fortolkes og anvendes ensartet og korrekt af medlemsstaterne. Domstolen kan også tage stilling til, om en institution har tilsidesat en pligt til at handle, og der kan ske annullation af en retsakt, som ikke er lovlig. Hvis et land ikke overholder EU-reglerne, vil en sag mod det pågældende land kunne anlægges. Det sker på initiativ fra et andet EU-land eller Kommisionen.

Præjudicielle

De nationale domstole kan bede EU-Domstolen om at tage stilling til såkaldte præjudicielle spørgsmål. Det sker i de tilfælde hvor en afgørelse i en sag ved en national domstol kræver stillingtagen til et EU-retligt spørgsmål fx fordi der er tvivl om fortolkningen af en EU-lovgivning.

Sagen i Danmark bliver så udsat indtil der kommer et svar fra EU-Domstolen.

­spørgsmål

KAPITEL 1 · INTERNATIONALE RETSKILDER ·

Læs mere om EU’s institutioner på www.eu-oplysningen.dk.

1.1 EU’s retskilder Vores medlemskab af EU betyder, at EU’s retskilder i sagens natur er en vigtig del af dansk ret og udgør følgende: • • • • • •

EU’s retskilder

Traktater Forordninger Direktiver Beslutninger Henstillinger og udtalelser Domme fra EU-Domstolen

Traktater Traktater kan betragtes som EUs grundlove. Bestemmelser i EU-traktater er bindende for de medlemsstater, som har tilsluttet sig traktaten. Derudover kan en EU-traktats bestemmelse være bindende direkte over for borgere og virksomheder, hvis reglerne er tilstrækkeligt klare og præcist formuleret.

Traktater

Forordninger En forordning udstedt i EU er bindende i Danmark uden vedtagelse, dvs. den er umiddelbart gældende i medlemsstaten og for statens virksomheder og borgere. Forordningen må ikke være hverken traktatstridig eller grundlovsstridig.

Forordninger

Direktiver Et direktiv fra EU skal implementeres i national lovgivning, dvs. at medlemsstaterne skal inden en fastsat frist sørge for at direktivet gøres til na­tio­nal lovgivning. Et eksempel på dette er Rådets produktansvarsdirektiv nr. 85/374, som blev implementeret i Danmark i 1989 gennem vedtagelse af produktansvarsloven.

I direktivet var der fastsat en frist til den 30. juli 1988 for medlemsstaterne til at omsætte direktivet til national lovgivning. Danmark var lidt sent på den, men det fik ikke konsekvenser. Værre gik det for Frankrig, der i 1993 blev dømt for traktatbrud ved ikke at have omsat direktivet til fransk lov. I 1998 havde Frankrig stadig ikke gjort noget ved det, og EU-Kommissionen tog dommen fra 1993 i hånden, og bad EU-Domstolen pålægge Frankrig dagbøder. Så skete der noget, og den 19. maj 1998 blev direktivet gjort til fransk lov.

Direktiver

11

12 · INTERNATIONALE RETSKILDER · KAPITEL 1 Beslutninger Beslutninger

Beslutninger fra EU er bindende for dem, som beslutningen er rettet mod.

Det kan være både stater, virksomheder eller borgere.

Henstillinger og udtalelser Henstillinger og udtalelser

Indholdet af henstillinger og udtalelser er ikke bindende, men fremstår som en opfordring, vejledning eller hensigtserklæring.

Oversigt over EU-retsakternes bindende virkning i medlemsstaterne EU-retsakter

Forklaring

Traktat

Traktater er EU’s grundlove og gælder i de medlemsstater, som har godkendt og ratificeret traktaten.

En bestemmelse i en EU-traktat kan være bindende direkte over for borgere og virksomheder, hvis reglerne er tilstrækkeligt klare og præcist formuleret.

Forordninger

Forordninger er ligesom almindelige love, der udspringer af en traktat og gælder i alle medlemsstater og deres institutioner, borgere og virksomheder uden vedtagelse og implementering.

Direktiver

Et direktiv skal implementeres og indarbejdes i dansk ret.

Det betyder, at direktivet skal laves om til dansk lovgivning, og Folketinget skal arbejde med lovforslag mv., som kræver vedtagelse. Produktansvarsloven er et eksempel på et direktiv, som er blevet til dansk lovgivning.

Beslutninger

Indholdet af en beslutning er bindende for de medlemsstater, virksomheder eller borgere, som beslutningen er rettet mod.

Henstillinger og udtalelser

Er ikke bindende, men skal tolkes som en vejledning eller opfordring.

Figur 1.1 Oversigt over EU’s retsakter.

EU-retten har forrang i forhold til national ret. Det betyder, at hvis der opstår en situation, der kan afgøres både efter dansk lovgivning og efter EU-retten, og reglerne er forskellige, er det reglerne fra EU-retten, som den danske domstol skal bruge ved sagens afgørelse.

2. Konventioner Den Europæiske Menneskerettigheds­ konvention

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) er et eksempel på en international konvention, som er en del af dansk ret. Konventionen blev oprettet i 1950 af Europarådet, der i dag består af 47 europæiske lande.

Europarådet er ikke en del af EU. Konventionen indeholder en række frihedsrettigheder, men også en række forbud mod overgreb, fx forbud mod tortur, forbud mod slaveri, ret til retfærdig rettergang, forbud mod diskriminering, ytringsfrihed m.v. EMRK inddrages som retskilde ved domstolene med jævne mellemrum, og her er et eksempel.

KAPITEL 1 · INTERNATIONALE RETSKILDER ·

AFGØRELSE U2012.1439Ø Massetilbageholdelse af 905 personer ved COP 15 Ved klimatopmødet i København i 2009, havde politiet konkrete efterretninger og oplysninger om planlagte aktioner fra visse grupperinger og i forbindelse med en demonstration foretog politiet frihedsberøvelse af et stort antal personer i medfør af politiloven. En del af de frihedsberøvede bad retten om at tage stilling til lovligheden af frihedsberøvelse og der blev fremsat et krav om erstatning.

Kl. 15.26 skete der frihedsberøvelse af 905 personer på Amagerbrogade. De frihedsberøvede fik håndjern på – såkaldte strips – og blev anbragt siddende på jorden i “futtog” i lange rækker på gaden. Det var politiets plan at de skulle transporteres til Retortvej i Valby, men der var problemer med transporten og i Valby havde de kun plads til ca. 350 personer. Der skete en overtrædelse af EMRK art. 3 blandt andet på grund af følgende forhold: De sad på jorden i 4 ½ time og temperaturen var omkring frysepunktet. Trods kulden fik de ikke tilbudt siddeunderlag.

Der var stor mediebevågenhed og der blev taget mange billeder af de anholdte.

Toiletkapaciteten var ikke tilstrækkelig. Nogle af de anholdte fik mulighed for toiletbesøg på nærliggende pizzariaer og andre tissede i bukserne.

Der var ikke sørget for vand og mad.

Der var ikke en læge tilstede før kl. 18.00, og han påpegede at det var for koldt til at sidde på jorden.

De tilbageholdte kunne ikke bevæge sig tilstrækkeligt – de blev ikke motioneret.

Landsretten fandt at frihedsberøvelserne på Amagerbrogade og Markmandsgade var i strid med EMRK art. 3 og EMRK art. 10 og 11, og de anholdte i sagen skulle have erstatning.

Artikel 3 Forbud mod tortur: Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Mange konventioner er udstedt af de Forenede Nationer (FN), som er en verdensorganisation, der blev oprettet efter 2. verdenskrig af 51 lande.

Landene forpligtede sig til at arbejde for fred gennem internationalt samarbejde i henhold til FN-Pagten. I dag er der 193 medlemslande.

FNs formål beskrives i FN-pagten på følgende måde: • At opretholde mellemfolkelig fred og sikkerhed gennem effektive fælles forholdsregler og ved fredelige midler bilægge stridigheder og fjerne faren i situationer, som vil kunne føre til brud på freden.

13

14 · INTERNATIONALE RETSKILDER · KAPITEL 1 • At fremme venskabelige forhold mellem nationerne på grundlag af respekt for folkenes lige ret og selvbestemmelse.

• At tilvejebringe mellemfolkeligt samarbejde om at løse internationale økonomiske, sociale, kulturelle og humanitære problemer og om at styrke respekten for menneskerettighederne for alle mennesker uden forskel.

• At være et centralorgan for samordning af nationernes indsats til opnåelse af disse mål.

Danmark har blandt andet undertegnet og ratificeret konvention om flygtninges retsstilling, konvention om barnets rettigheder, konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. I erhvervsretlig sammenhæng har Danmark ratificeret CISG (Convention of International Sales of Goods Act), som er en konvention der bruges i internationale køb, og som vil blive gennemgået i kapitel 3 og 4.

FN-domstolen

Verdensmål

Danmark er forpligtet til at overholde de konventioner, som vi har underskrevet, og kan retsforfølges som nation ved FN-domstolen, hvis vi handler i strid med en konvention.

I 2015 vedtog medlemslandene i FN en række verdensmål med fokuspunkter, som der skal arbejdes med på verdensplan og dermed også i Danmark frem mod 2030.

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til blandt andet helt at afskaffe fattigdom og sult, fokusere på bæredygtig energi, sikre god uddannelse og ligestilling mellem kønnene og bedre sundhed til alle, reducere uligheder og udvikle anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. Verdensmålene fokuserer ligeledes på at styrke internationale partnerskaber, for derved at fremme fred og sikkerhed.

3. Internationale domme Domme, der afsiges af internationale domstole, som vi anerkender i Danmark, har indflydelse på sager og domme her i landet. De har betydning som retskilde.

3.1 EU-Domstolen Domstolen i EU

EU’s Domstol ligger i Luxembourg og har til opgave at sikre og fastsætte, hvordan traktaten skal forstås og anvendes i EU’s medlemsstater. På www. europa.eu står der følgende om EU Domstolens virke og opgaver (uddrag):

KAPITEL 1 · INTERNATIONALE RETSKILDER ·

Domstolen fortolker EU’s lovgivning for at sikre, at den anvendes på samme måde i alle EU-lande. Den afgør også retstvister mellem medlemslandenes regeringer og EU’s institutioner. Privatpersoner, virksomheder eller organisationer kan også indbringe sager for Domstolen, hvis de mener deres rettigheder er blevet krænket af en EU-institution.

Sammensætning Domstolen har én dommer fra hvert EUland.

Domstolen bistås af otte “generaladvokater”, der har til opgave at fremsætte forslag til afgørelse af de sager, der forelægges Domstolen. Det skal de gøre offentligt og upartisk.

Hver dommer og generaladvokat udnævnes for seks år ad gangen og kan genudnævnes. EU-landenes regeringer beslutter, hvem der skal udnævnes.

Typer af sager Domstolen træffer afgørelse i de sager, der indbringes for den. De fem mest almindelige typer sager er: 1) Anmodninger om en præjudiciel afgørelse – hvor nationale domstole anmoder Domstolen om at fortolke en bestemmelse i EU-lovgivningen.

2) Traktatbrudssøgsmål – rejst mod medlemslandenes regeringer for ikke at anvende EU-lovgivningen 3) Annullationssøgsmål – mod EU-regler, der menes at være i strid med traktaterne eller grundlæggende rettigheder 4) Passivitetssøgsmål – mod EU’s institutioner for ikke at træffe de afgørelser, der forventes af dem 5) Direkte søgsmål – rejst af privatpersoner, virksomheder eller organisationer mod EU’s afgørelser eller handlinger Kilde: http://europa.eu/about-eu/institutions-bodies/court-justice/index_da.htm

EU-Domstolens domme er bindende i Danmark, og det betyder, at de danske domstole skal holde sig orienteret i EU, fordi dommene fra EU er retspraksis, som skal medinddrages, når en dansk dommer tager stilling i en sag ved en dansk domstol. Det samme gælder for domme, der er afsagt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Læs mere om EU-Domstolen på www.eu-oplysningen.dk.

15

16 · INTERNATIONALE RETSKILDER · KAPITEL 1

Præjudicielt søgsmål

De danske domstole skal tolke dansk lovgivning i overensstemmelse med EU-retten. Hvis der i en dansk sag opstår tvivl om fortolkningen og forståelsen af EU-retten, bliver sagen ved den danske domstol udsat, indtil EUDomstolen har udtalt sig i sagen. Dette kaldes et præjudicielt søgsmål.

En dom afsagt ved EU-domstolen er bindende i Danmark og skal respekteres og følges.

3.2 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Menneskerettighedsdomstolen

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ligger i Strassbourg og be­­ handler sager, der handler om overtrædelse af reglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Den danske stat har forpligtet sig til at overholde reglerne i Menneskerettighedskonventionen, og de danske domstole har dermed en opgave med at sikre og beskytte borgerne mod krænkelser. Hvis en dansk statsborger alligevel bliver krænket og alle muligheder er prøvet af i det danske retssystem, vil borgeren kunne anlægge en retssag mod den danske stat ved Menneskerettighedsdomstolen. Domme afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal følges og respekteres i Danmark.

Hvis en sag ønskes indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, indeholder Menneskerettighedskonventionen to forskellige klageadgange; ”den mellemstatslige” og ”den individuelle”.

Mellemstatslig klageadgang

Individuel klageadgang

Den mellemstatslige klageadgang betyder, at en medlemsstat kan klage til Menneskerettighedsdomstolen, hvis medlemsstaten mener, at en anden medlemsstat ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til konventionen.

Den individuelle klageadgang er en ret for enkeltpersoner, ikke-statslige organisationer eller grupper af enkeltpersoner til at klage direkte til Menneskerettighedsdomstolen over en medlemsstat.

Hvis en person mener, at det offentlige eller en dansk domstol har truffet en afgørelse, der er i strid med Menneskerettighedskonventionen, kan personen klage, hvis følgende betingelser er opfyldt: • Personen der klager, skal være direkte og personligt påvirket af den handling eller undladelse, som personen mener er i strid med konventionen • Alle nationale klage- og ankemuligheder skal være udtømt, hvilket i domstolsregi betyder at sagen skal være behandlet i Højesteret, før der kan klages til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

KAPITEL 1 · INTERNATIONALE RETSKILDER ·

• Klagefristen er seks måneder fra sagen er blevet endeligt afgjort i det danske system • Klagen må ikke er anonym • Klagen må ikke tidligere have været behandlet ved internationale klageorganer

AFGØRELSE Levakovic mod Danmark. EMRKs artikel 8. Afgørelse af 23. oktober 2018, sagsnr. 7841/14 Sagen omhandlede en kroatisk statsborger, der i Højesteret var blevet udvist fra Danmark til Kroatien. Levakovic havde alene tilknytning til Kroatien i form af statsborgerskab, idet han havde boet det meste af sit liv i Danmark, og havde familie og børn i Danmark. Sagen handlede derfor om retten til et familieliv og herunder en vurdering af Levakovics tilknytning til henholdsvis Danmark og Kroatien i forbindelse med spørgsmålet om udvisning, jf. EMRK art. 8.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolen fandt, at de danske domstole havde inddraget fyldestgørende og relevante betragtninger og på den baggrund havde fundet, at der forelå seriøse grunde til at retfærdiggøre en udvisning, at der ikke var nogle børn at tage hensyn til i Danmark og at han havde været dårligt integreret i det danske samfund, idet han ikke havde respekteret danske normer og regler.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt, at de nationale myndigheder i Danmark havde foretaget en grundig undersøgelse af hans personlige forhold samt foretaget en rimelig afvejning mellem hensynet til hans familieliv i Danmark på den ene side, og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet på den anden. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstolen fandt, at udvisningen fra Danmark til Kroatien ikke var i strid med EMRKs artikel 8.

17