STRYNØ by Tommy Flugt

STRYNÃ&#x2DC; Digt af Tommy Flugt

STRYNÃ&#x2DC;

digt af

Tommy Flugt

Aurora 2018

De sorte fugle fløj henover Strynø da jeg blev født 1941

i brugsen som min far var bestyrer for i soveværelset på første sal med vinduer ud mod haven og en lille sø midt på øen i det Sydfynske øhav overfor toldmesteren på gadens anden side

gaden gik fra havnen og færgeanlægget op igennem øen til os og videre til majstangen og herfra fordelte vejene sig på øen til resten af den lille verden til elværket og videre ud til møllen ved havet

fra en anden vej ved majstangen lå en smedje og en tredje vej gik forbi lægehuset og hen til kirken

en vej gik forbi min ven Andreas

og vejene førte ud af byen til skolen ikke ret langt derfra var mejeriet og længere ud til bønderne og deres jorde

i nærheden af øen med udsigt fra skolen kunne man se en lille ø med en gård Strynø kalv

her i Sydhavet med havn og fiskerleje, elværk, mølle, mejeri, købmand, brugs, lægehus, kirke skole, kro, by og bønder boede små femhundrede familier på en ø - 1½ km lang og 1 km bred den rummede en hel verden

min far og jeg blev kaldt hjem da min søster blev født i samme værelse som jeg med udsigt til haven og den lille sø

vi var ude at køre varer ud min far og jeg til kunderne med hestevogn da en bonde fik meddelelsen over telefonen at min mor havde født en lille pige og vi kørte hjem for at hilse på vidunderet 1943

gik ned til den lille sø og lagde mig ned på en bro så efter de små tusser fangede en del og kom dem i glas med låg gik så hjem til barselsværelset bankede på en jordemoder tog imod mig og jeg gik ind til mor gav hende glasset med tusserne som var min gave jordemoderen stillede glasset i vindueskarmen takkede mig og fik mig forsigtigt ud mens mor smilede venligt lidt senere råbte de inde på værelset og kaldte på mig alle tusserne var kravlet ud af glasset hoppede rundt på gulvet og forskrækkede kvinderne

hurtigt samlede jeg gaven sammen og satte dem ud i søen igen

min mormor og morfar var kommet på besøg de gik ude i haven og ledte efter den nyfødte hvorfor er I der og hvad leder I efter spurgte far og fik svaret at de ledte efter et lille barn som I ville smide ud hvis det var rødhåret

mors familie var en sømands og bramfri familie efter verdenshavene gik morfar i land som fyrpasser på Anholt her er mor født som yngste i flokken og morfar blev 10 børn senere fyrmester på Helnæs så det er helt naturligt at jeg blev født på Strynø vi er øboere min søster og jeg har brug for vand og udsyn og det fik vi

min morfar var vel en god socialdemokrat men ved særlige lejligheder iførte han sig fint sort tøj og chapeau claque og gik gennem byen for at hente sin søn hjem fra fængslet han var havnet i for sine kommunistiske sympatier så gik far og søn side om side igennem byen i stiveste pus så alle kunne se at hans søn ikke fejlede noget

gemte mig en dag i fars kontor under skrivebordet her stod en stor tønde med sirup havde lige fået en ny og hvid striktrøje stak fingeren ned i tønden men den skulle længere ned stak hele armen ned i tønden og siruppen kom med op slikkede min hånd men det smagte ikke godt på trøjen

igennem butikken og ud i baglokalet her var der en stor dør som åbnedes når far skulle have varer ud eller ind til lageret kom mine venner og herfra fodrede jeg dem med slik fra butikken til min far opdagede det forstod ikke helt hvad jeg havde gjort forkert det var jo mine venner og vi havde slik

stod en dag ude på trappen med far der stod og snakkede med tolderen overfor så hørte vi en flyver komme henover øen pludselig sprøjtede jord og asfalt op midt på vejen i en lang stribe gennem øen skød flyveren sig vej tværs over øen og vi skyndte os ind

vi havde en kommis som havde værelse ovenpå jeg besøgte ham af og til op ad trappen

ind på hans værelse for at høre fortællinger en dag viste han mig noget jeg ikke vidste hvad var og han gav mig den om halsen og jeg gik ned til min mor for at vise hende den hun skreg da hun så den og kaldte på far han kaldte på kommisen og bad ham tage maskinpistolen med op på sit værelse igen ingen talte mere om hændelsen nogle måneder senere var han rejst igen

en dag tog jeg med i skolen for at se hvad det var på et tidspunkt lød der eksplosioner tæt på vi gik ud og så efter hvad det var og opdagede at et skib imellem Strynø og Kalven blev bombarderet af fly til det sank 1944

så kom vinteren og isen alt frøs til og sneen lukkede veje og gik op til tagrenden da de voksne havde gravet vejen fri ind til to huse der var begravet gravede vi børn videre og byggede huler på hver side af vejen så vi kunne udkæmpe drabelige sneboldkampe mellem indbildte fjender i de hvide borge overfor hinanden sneboldene fløj fra side til side mens kampen stod på

da frosten havde lavet bæredygtig is på øens gadekær stod vi på skøjter der til ud på aftenen vi spillede ishockey med hjemmelavede stave og alle børn og unge deltog i is olympiaden lige til foråret

i havnen frøs isen til og færgen kunne ikke komme ind i den sejlrende der var fra Fyn til øen

men så savede man med store savklinger isen op så kunne færgen komme tæt nok til at man kunne få varer af og ombord og passagerer ligeledes men da isen frøs sejlrenden helt og aldeles til var det kun en mulighed at transportere varer over til øen med lastbiler der havde fået snurret telefonpæle nedenunder bilen hvis isen skulle knække ville bjælkerne holde lige nok til at chaufføren kunne komme ud det skete henunder foråret at en bil faldt igennem isen og sank til bunds dog slap chaufføren ud og senere da isen var væk fiskede folk efter hvad bilen havde med og de fiskede natpotter op

en aften gik vi ned til møllen der lå ved havet og skøjtede på det tilfrosne hav det var helt fantastisk at skøjte på den is lige indtil vi kom for sent hjem

og måtte fortælle hvor vi havde været siden har jeg ikke skøjtet på havet

men da foråret kom skøjtede vi stadig på isen i gadekæret indtil den knækkede og så opstod en ny leg at springe fra flade til flade fra det ene hjørne til det andet lige til en faldt i og ikke kunne komme op da opdagede jeg hvad en helt er en af de ældste sprang ud på en flade trak knægten op og fulgte ham hjem

jeg opdagede ikke freden kom for vi legede men jeg oplevede ufred i huset hos min bedste ven når jeg gik over for at besøge ham lyttede jeg mig frem til om han kunne lege

hvis der lød vilde skrig og hyl derindefra vendte jeg om og gik hjem igen men når hans mor havde det godt legede vi i deres store have byggede huse og huler og lavede overdækkede huller som man kunne falde i hvis man trådte på den skjulte tildækning vi havde fyldt hullet med vand legene var med til at give os samtaler om det vi ikke forstod for eksempel hans mors sygdom og råben hun har det ikke så godt af og til og så skal man være stille sagde Andreas

min far og jeg lavede en stor drage sammen og vi gik ud på en mark den skrånede ned til havet far satte den op imod vinden og jeg holdt i snoren til dragen var helt oppe i vinden der var stærk

jo højere den steg til vejrs des mere trak den og jeg blev trukket med men holdt imod men dragen trak af med mig ned mod vandet løb jeg mens far råbte men jeg ville ikke give slip for det var min drage vi havde lavet den sammen men så nærmede havet sig og jeg måtte slippe dragen fløj ud over havet og forsvandt

jeg fik en cykel min første og skulle lære at cykle fra brugsen og ned mod havnen en lige strækning det gik fint i starten men jeg kunne ikke bremse kørte hurtigere og hurtigere så en blød grøft og standsede min kørsel nede i den

forår og myrer i fadeburet klarede vi ved at sætte honning ind i skål kønt var det ikke men myrerne kunne lide det en dag serverede jeg honning til morgenbordet garanteret fri for myrer reklamerede jeg med

min mor syntes om bemærkningen men ikke om myrerne i fadeburet vi havde en stor have med æbletræer meningen var at det var vores men mine venner og jeg spiste af dem flere venner kom til og det lignede æblerov

min far fik bil og min mor skulle lære at køre den det gjorde hun én gang og kørte den ind i et træ steg ud og sagde at det gjorde hun aldrig mere og det løfte holdt hun fik aldrig kørekort

majtræsfesten hvert år var en særlig oplevelse hvor sommeren fejredes og majtræsstangen blev malet og rejst på selve dagen med kranse og flag og så var der fest midt i byen med taler dans og øens beboere forsamledes i fællesskab

vi var inviteret over i smedjen til spisning Andreas og jeg fik lov at gå en tur men kom nu ikke for sent hjem

og vi bestemte i vores frihed at vi ville gå øen rundt og ryge cigaretter dem havde vi ingen af men vi havde tændstikker og vi havde fundet avispapir så nu skulle vi bare have fat i noget tobak langs stranden fandt vi noget tang der lignede og vi rullede det og smuldrede det rev avispapiret til og rullede et par cigaretter tændte og sugede til og hostede tændte igen og papiret blussede op og brændte et øjenbryn af

på vejen hjem trådte vi ned i en sort mudderpøl vi havde hvide sokker på og det kunne ikke skjules selvom vi vaskede dem i strandkanten men det var ikke sokkerne mødrene opdagede da vi kom hjem det var det afsvedne øjenbryn

mine forældre kom sammen med elværksbestyrerens par de var gode venner og spiste sammen

de havde en kat som i lang tid undrede dem den sad ved døren og kikkede op når de gik ind og den sad på den anden side og kikkede op når de skulle fra det ene eller andet værelse så en dag kom de hjem og opdagede at husets døre var åbne både døre der gik den ene vej og døre der gik den anden vej katten havde lært dørens koder skulle døren udad sprang den op med forpoterne holdt i dørhåndtaget og pressede det ned og den skubbede døren op med bagpoterne når døren gik den anden vej brugte den kroppen som svingpendul når den havde fået håndtaget ned men det var ikke den fortælling der fyldte mest blandt de voksne

de havde noget andet at tale om min mor var god lytter og elværksparret havde to drenge den ene syg han havde fået polio og af og til lukkede de døren

for at de kunne snakke i stilhed og fortrolighed sammen men døre er aldrig helt tætte for børn der vil høre fordi de kan mærke at her er noget på færde så jeg lyttede og hørte uden at forstå først langt senere forstod jeg hvad det var da jeg selv blev ramt af det og min mor gjorde et stort arbejde med at få mig til at gå og gå hver dag

vi gik og gik morgen middag og aften og jeg så og så og min mor fortalte og jeg lyttede og spurgte og fik svar og blev hele tiden lidt mere voksen jeg kom over min polio det gjorde sønnen til vennerne ikke han døde i en alder af 32 år hårdt ramt men dengang var vi flyttet fra Strynø og det var familien også men de mødtes og jeg overværede mødrene sidde og tale sammen om deres ældste søn

og den måde han døde på moderen græd mens min mor lyttede og jeg fik viden om noget alvorligt det kunne have ramt mig men ikke gjorde

efter krigen søgte min far et job som brugsuddeler i Sdr. Nærå på Fyn og fik det vi skulle flytte fra Strynø min søster og jeg jeg ville ikke med det var helt uretfærdigt man kunne ikke rejse fra sin bedste ven fra skolen som jeg ikke gik i men dog deltog i fra gadekæret møllen huset haven vennerne det var helt urimeligt af de voksne hvad bildte de sig ind at forlade vores ø her hvor alle vores oplevelser lå og her hvor alle vores venner boede og hvor vi alle havde hjemme og kunne orientere os fra

jeg lukkede helt til ville slet ikke tale med dem

da vi rejste fra Strynø i bil sad jeg bagi og surmulede så ud af vinduet og ville ikke tale med nogen og da vi kom til brugsen i Sdr. Nærå holdt jeg masken i fjorten dage stillede mig hver dag ud ved husmuren og så skummel ud indtil der kom en jævnaldrende forbi og spurgte hvad jeg hed og om vi skulle lege 1947

Hvor man fødes dannes man ikke de store overordnede begivenheder men de små oplevelser såsom venskab tillid iagttagelser oplevelser kærlighed troskab og hjælpsomhed og så en jævnaldrende at snakke med om alt muligt og ingenting og fantasien alt det dannes her på barndommens ø for resten af livet som det vigtigste at bære med sig ind i de voksnes land barndommens dna følger med dig overalt 2018

mens jeg lĂŚser korrektur hĂ¸rer jeg et radiointerview med den kurdiske kvinde og poet Choman Hardi der fortĂŚller om sin barndom og livshistorie som kurder og flygtning som genstand for irakisk giftgasangreb 1988

Choman Hardi: http://www.radionz.co.nz/audio/player?audio_id=2018640651

Selv var jeg på højskole med min familie og børnebørn i Jylland da der i Norge blev skudt en frygtelig masse børn på øen Utøya og jeg foreslog om aftenen at vi sang en sang jeg havde skrevet på baggrund af digtet af en nordmand der skrev digtet Kringsatt av fiender til ungdommen 1933

Kim Larsen & Kjukken: Kringsatt av fiender af Nordahl Grieg https://www.youtube.com/watch?v=Jd_WXTToaxA

Tommy Flugt http://www.timetoast.com/timelines/tommy-flugt Ordhaven: http://www.auroraordhaven.dk/57526419

ISBN: 978-87-970412-3-9