Page 1

CHOMAN HARDI

kurdisk digter

2015 1


2


CHOMAN HARDI kurdisk digter

af

Tommy Flugt

2015

3


CHOMAN HARDI kurdisk digter Š Tommy Flugt & Aurora 2015 www.auroraordhaven.dk tommyflugt@gmail.com Denmark.

4


FORORD Det var lidt af en tilfældighed at jeg stødte på den kurdiske digter Choman Hardi. Og dog ikke for tilfældigheder er ofte styret af en fordybelse i noget som så kaster noget andet af sig. Min fordybelse var den kurdiske sag. Pludselig var jeg på en opdagelsesrejse ind i nyt og ukendt stofområde og i mit forsøg på at sætte mig ind i kurdernes indviklede og vanskelige historiske situation dukkede en meget betydningsfuld stemme op, som fik mig til at se dybere og på en for mig forståelig måde, det var da jeg opdagede Choman Hardis digte. Hun har ikke udgivet så meget, men i hvert fald en digtsamling på engelsk: Life for Us og den fik jeg fat i og inden længe begyndte jeg at oversætte nogle af digtene og fik dem offentliggjort i kurdernes danske online avis Nûdem. Jeg søgte oplysninger om hende og fandt hende på Facebook og blev ven med hende efter lang tids følgen hende. Så en dag svarede hun mig og vi fik kontakt. Det udviklede sig til at jeg fik indsigt i hendes situation og hvor hun var henne i verden. Og jeg begyndte at forstå mere og mere om det kurdiske folks situation og hvordan de må kæmpe på alle fronter for deres eksistens. Og tag ikke fejl, de kurdiske kvinder kæmper på alle fronter, ikke mindst Choman Hardi er en kraftfuld stemme i Erbil i Nordirak, hvor hun nu bor og underviser på Sulaimani Universitetet. Hun er optaget af kvindernes situation, af en forfatningskamp og en ny digtsamling, hendes anden på engelsk som udkommer i efteråret 2015 på et engelske forlag. Mit bidrag er dette skrift om en kraftfuld stemme i Mellemøsten, som jeg vil fortælle om på de kommende sider. Tommy Flugt – Tuse Næs i august 2015 5


CHOMAN HARDI Født 1974

Hun er en moderne kurdisk digter, maler, oversætter og forsker. Født i Sulaimaniya, irakisk Kurdistan. Familien flygtede til Iran 1975. Vendte tilbage i 1979 efter amnesti, men måtte igen flygte i 1988 under Anfal-kampagnen, det irakiske folkedrab på kurderne. Hun kom til Storbritannien i 1993. Studerede psykologi og filosofi ved Oxford og University College London. Tog sin PhD ved University of Kent med fokus på tvungen migration og livet blandt kurdiske kvinder. På engelsk har hun udgivet digtsamlingen: Life for Us. (Bloodaxe Books 2004). Til efteråret udsender Bloodaxe Books hendes anden engelske digtsamling: Considering the Women. http://www.amazon.co.uk/dp/1780372787/

6


CHOMAN HARDI Kurdisk forsker og digter født 1974. Hun startede med at skrive noveller og fik en del udgivet på kurdisk, da hun var yngre. Hun elskede digte og som ung kunne hun en masse udenad, især kurdisk og persisk poesi uden at hun egentlig tænkte på, at det kunne hun også, altså skrive. Hun havde en far som er en kendt kurdisk klassisk digter og poeten i hende kommer nok den vej fra. Hun kom fra et hjem med poesi. Og det er jo altid en god indfaldsvinkel til det digteriske sprog. Men hun blev vakt, da hun læste moderne persiske digtere fra tresserne og halvfjerdserne. De kunne skrive om almindelige daglige ting og så spændende, at hun tænkte, at hvis det er poesi, så kunne hun måske også gøre det, skrive det. Men det var lang tid efter den tanke, nemlig da hun boede i England, at hun begyndte at skrive digte. Før hun begynde på det, malede hun. Så hun var i et dilemma. Skulle hun læse om kunst og studere den eller var hun til filosofi og psykologi. Hun måtte vælge imellem dem og valgte filosofien og psykologien. Måske netop for at få styr på sit dilemma. Og det skulle vise sig at der var flere af dem. Et af dem er uligheden mellem kønnene. Hun har studeret og skrevet om det og som ung oplevede hun det i sine teenageår, hvor hun råbte og skreg over rettigheder som var taget fra hende. Hun levede i den periode under Den Islamiske Republik og måtte bære ’nijab’ for at kunne gå ud. Hun kunne ikke komme i kunstskole den gang. 7


Hun har oplevet/ erfaret at en kurdisk pige blev stenet til døde, fordi hun var løbet væk med sin kæreste, steningen var blevet optaget på telefon og senere lagt på nettet. Absolut forfærdelige scener. Det tog hende lang tid at komme over oplevelsen. Dette var noget hun i sin flygtningerejse oplevede i Sverige i Uppsala og en aften hun gik hjem, så hun et par stå og kysse på gaden – og hun tænkte på, hvor heldige de var. En anden person kan blive dræbt for at skrive et brev, blot fordi han/ hun bor det forkerte sted i verden. Uligheden mellem kønnene har hun altid været bevidst om, og uretfærdigheden. Hun er involveret i kvindebevægelsen i Kurdistan og har gode forbindelser til mange kvindeorganisationer. Hun forsvarer dem, når hun giver interviews derhjemme, fordi der er en masse angreb på kvindebevægelsen og de kurdiske kvinders organisationer. Hendes engelske digtsamling LIFE FOR US er en meget personlig rejse, som starter med: There was - Der var et sted. Det er en digtsamling om rejse på rejse. Fordrivelse, flugt og barnets, den unges oplevelse. Familiens rejser fra sted til sted. Nogle af digtene har datoer indlejret, årsstal fx At the Border 1979 og Escape Journey 1988. Og der er kærlighedsdigte indlagt. Et af dem ovenikøbet for nylig udpeget sammen med 50 andre digte som de bedste kærlighedsdigte: Sommer tage Summer Roof. Hun skriver om sin baggrund, sine oplevelser og det at leve som indvandrer, hvor man tror, man kan efterlade sit land bag sig, men det er umuligt, indvandreren tager sit land, sit sprog, sin 8


kultur og æresdrabene med sig ligesom, de også tager varmen, gæstfriheden, musikken, dansen og maden med sig. Det er hovedsageligt hendes engelske digtning, der er selvbiografiske. Da hun kom til England og levede og studerede der, begyndte hun at læse poesi på engelsk og følte, at hun ved at skrive på engelsk, kunne få det hav af historier, som hun bragte med sig, ned på papiret. Hun føler at hendes kurdiske digte er mere musikalske end hendes engelske beskrivende digte. På kurdisk kan hun udtrykke lidt mere, mener hun, fordi der er rytme og musik i det kurdiske sprog. Men for hende er engelsk stadig et sprog hun udforsker og skriver på. Hun leder altid efter stil, musik og rytme i sine digte til hun har fundet sit udtryk på engelsk eller kurdisk. Forskellige digte har forskellige udgangspunkter. For eksempel At the Border 1979, Ved grænsen, som er med her i skriftet i min oversættelse. Nogle af digtene handler om fortiden, om at leve mellem to kulturer, to steder, to identiteter, om eksilering. Som indvandrer forfatter og kvindelig forfatter i England startedes Exiled Writers Inc. Og de undersøgte, hvad det ville sige at være flygtninge forfatter. Er det noget særligt? Og svaret er vel: Nej, det er bare litteratur af en flygtning. En kvindelig forfatter eller en palæstinensisk forfatter og flygtning, er en der skriver litteratur og udvikler sin skrift. Og skriver om det vigtigste af alt: ”Sten, skygger, træer, neutrale emner, livet og kærligheden”. Der behøver ikke stå Kurdistan eller Palæstina i hver en tekst. Livet kan snige sig ind på en, 9


sådan som livet har for vane at gøre, hvor man end er i verden. Sådan også i litteraturen Hun siger selv, at hun tror hun kan kaldes en britisk digter, fordi hun skriver på engelsk og hendes litteratur falder i tråd med udviklingen i engelsk litteratur, men hun er også kurdisk digter, fordi meget af det hun skriver om og beskæftiger sig med er kurdisk (Kurdishness). Identitet er en flydende ting. Og Choman Hardi har dobbelt identitet. Hun fortæller en lille historie gennem sin far om at skrive. Hendes far fortalte engang en historie om en ung digter, der kom til den berømte gamle digter for at få et råd. Den unge mand spurgte: ”Jeg vil skrive, hvad skal jeg gøre? ” Og de gamle mand sagde: ”Tag ud og lær vers, masser af vers. ” Og den unge mand gik i lære og kom tilbage et år efter: ”Jeg kan alle versene”, sagde han til den gamle digter, som svarede ham: ”Glem nu alt dette og begynd at skrive”. Man skal kende fortiden for at finde sin egen plads i nutiden og skrive til fremtiden. ”If you don’t read, I don’t think you can be succesful”, svarer Choman Hardi på om hun har et råd til unge skribenter. Interview i BBC 4 med Choman Hardi: http://www.bbc.co.uk/programmes/p02xvnf6

Nogle historiske og biografiske data: 10


CHOMAN HARDI, født 1974. Hun er en moderne kurdisk digter, maler, oversætter og forsker. Født i Sulaimaniya, irakisk Kurdistan. Familien flygtede til Iran 1975. Vendte tilbage i 1979 efter amnesti, men måtte igen flygte i 1988 under Anfal-kampagnen, det irakiske folkedrab på kurderne. Hun kom til Storbritannien i 1993. Studerede psykologi og filosofi ved Oxford og University College London. Tog sin PhD ved University of Kent med fokus på tvungen migration og livet blandt kurdiske kvinder. På engelsk har hun udgivet digtsamlingen: Life for Us. (Bloodaxe Books 2004). Ny digtsamling til oktober 2015: Considering the Women. (Bloodaxe). Desuden 3 kurdiske digtsamlinger. Et tidsskrift. Hun er aktiv og engageret. Bor i Tyskland. Pt i Irakisk Kurdistan i Erbil og underviser på Sulaimani Universitetet. Desuden et anerkendt forskningsprojekt om Anfalkampagnen; Kvinder i forvaring; Fordrevne civile; Overlevende fra gasangreb; Genopbygning af livet efter Anfal: beskæftigelse, fattigdom og udnyttelse; De psykologiske konsekvenser af masse vold; Læring fra kvindelige overlevende fra Anfal. ”Det er en meget vigtig bog. Den er vigtig for kurdere og Kurdistan, men ikke blot. I Choman Hardis bog om folkemorderiske angreb og deres efterladte, har vi den mest systematiske og sympatiske samfundsvidenskabelige undersøgelse af en af de mest brutale og fordærvede handlinger menneskeheden i slutningen af det 20. århundrede var vidne til," skrives der i en omtale. Dr. Choman Hardi er assisterende professor i engelsk litteratur i The American University of Irak, Sulaimani (AUIS) 11


Jeg er blevet grebet af dels kurdernes skæbne og historie, men også af Choman Hardi’s digte, hvoraf jeg har oversat nogle stykker. Blandt andet et nyt digt: Fædreland, hvad skal jeg dog gøre med dig. Skrevet i begyndelsen af marts 2014 og jeg fik det på engelsk af forfatteren til oversættelse. Jeg er meget taknemlig for at have fået kontakt med Choman Hardi og for hendes generøsitet. Desværre kan jeg ikke kurdisk, men hendes forfatterskab på engelsk anser jeg for et væsentligt moderne bidrag til digtningen. Og hendes kurdiske digte burde oversættes til engelsk til en større kreds. Hun er en væsentlig og skarp iagttager og en god poet med en glødende humanisme i sin pen. Der er brug for hendes stemme ikke mindst blandt kurderne. Og kvinderne har en god forbundsfælle i hende. Opgøret med en ægyptisk digter: Den kurdiske digter Choman Hardis opgør med den ægyptiske forfatter og feminist Nawal Al-Saadawi, er værd at bemærke sig. Nawal Al-Saadawi er ikke en hvem som helst. Hun har et langt forfatterskab bag sig, har kæmpet i Ægypten for kvinders rettigheder og mod kønsdiskrimination. Som den fremtrædende aktivist og feminist har hun været var hun inviteret til Kurdistan og blev vel modtaget af lokale ngo’er og Kurdistans regionale regering og offentligheden. Men deres veje skiltes på et pressemøde den 28.11.14, hvor Choman spurgte om hendes holdning til bl.a. spørgsmålet om den kurdiske uafhængighed og den arabiske nationalisme. AlSaadawi mente ikke kurdisk selvstændighed er berettiget. Tilsyneladende er det kun arabere, der fortjener det.

12


Choman Hardi understreger, at hun ikke holder individuelle arabere ansvarlige for forbrydelser som en nationalistisk stat har udøvet, men hun fordømmer enhver form for forskelsbehandling, herunder kurdisk diskrimination fra araberne. Der er ingen undskyldning for det. Choman Hardi afskyr nationalisme blandt arabiske intellektuelle og hun udtaler sin skuffelse over at en forfatter, Nawal Al-Saadawi, en forsvarer for ligestilling, som hun har beundret er så nationalistisk. Hardi siger til hende: Du har været banebrydende, men din etniske politik er undertrykkende. Det er en skam at se en intelligent kvinde blive blændet af nationalismen. Og Choman Hardi slutter sin kritik med følgende svada til AlSaadawi: Hvis du fortsætter med at støtte arabisk nationalisme og udelukkelse af alt andet, vil historien dømme dig. Choman Hardi og hendes søster, der deltog i pressemødet afsluttede det Søsterskab ved at forlade Nawal Al-Sadawis pressemøde i protest.

Choman Hardi modtager en pris som hun giver videre: Dr. Choman Hardi, professor i engelsk litteratur fik ved det amerikanske universitet i Irak, Sulaimani (AUIS), Kvinde Prisen overrakt i forbindelse med hendes store arbejde som kreativ og akademisk forfatter. Endvidere, blev hun anerkendt for sit arbejde med kvindespørgsmålet, især i forhold til de kurdiske kvinder. Prisen blev overrakt af Andesha - et uafhængigt kulturcenter og forlag i Sulaimani - under deres anden årlige kulturfestival i Kurdistan.

13


Under overrækkelsen af prisen annoncerede Hardi, at hun havde besluttet at dedikere sin pris til de modige kvinder, der kæmper i Kobane. "Gennem historien har der været øjeblikke i denne region, hvor kvinderne har udfordret den stereotypiske opfattelse af kvinden som et passiv, inaktiv, hjemmegående person, der ikke kan lede, der ikke kan være modig og som ikke kan slås. For nylig har kvinden igen bevist sin styrke og udfordret stereotypen.” Ved sin beslutning om at give prisen væk, udtalte Hardi: "De har udfordret definitionen af kvinder igen, og de har vist samfundet, at kvinder kan gøre de samme ting, som mænd gør. Og det er derfor retfærdigt at give prisen til dem. De er blevet symbolet på modstand, styrke og indflydelse. " Da hun senere blev spurgt om, hvordan kvinderne følte ved at modtage prisen, sagde hun: "Jeg tror, de blev meget glade. Selvfølgelig er det en symbolsk gestus. Prisen i sig selv indebærer ikke noget væsentligt, men en anerkendelse. Det er rart at blive anerkendt, især på et tidspunkter som dette – i krisetider og splittelse imellem samfundene." Ved modtagelsen af Kvinde Prisen gav Dr. Hardi udtryk for sin glæde ved at blive anerkendt for sine resultater og arbejder i Kurdistan. "Det er første gang, at jeg modtager en pris i Kurdistan. Dette er til dels fordi jeg har skrevet mest på engelsk. Jeg har skrevet digte på kurdisk, men disse samlinger kom ud under borgerkrigen i '94 og '96, og da boede jeg i England, så de nåede ikke rigtig ud til publikum her i Kurdistan. Nogle mennesker ser på mig som en britisk forfatter, selvom alle mine emner ofte har fokus på det kurdiske," sagde hun. "Jeg tror, at 14


man kan have en dobbelt identitet, og at man kan genskabe "kurdiskheden” (…) Jeg har aldrig været inviteret til at lave en digtoplæsning her, før sidste år, da British Council afholdt Niniti Litteratur Festival i Erbil. Så for mig er det en stor ting, fordi det er første gang, at jeg modtager en bekræftelse fra det kurdiske samfund selv. "

Choman Hardi og andre på besøg i det kurdiske parlament En gruppe aktivister fra Sulaimani besøgte i starten af måneden (juli 2015) det kurdiske parlament i Erbil i Nordirak. De mødtes med forfatningskomiteen for at kræve fjernelse af artikel 6 fra det seneste udkast til en forfatning (Grundlov). Det er en artikel som fastslår, at de grundliggende principper i Islam skal være den vigtigste kilde for lovgivningen i Kurdistan. Det er det de aktionerer og protesterer imod. De vil have religion og stat adskilt. Altså en verdslig stat. Tilbage i Sulaimani, som de kommer fra, fortsætter de med at skaffe støtte til og underskrifter for en verdslig artikel i forfatningsudkastet. De går på gaden, aktionerer rundt i byen og indsamler underskrifter. Det er en kampagne som ledes af kvinden Bahar Munzir Osmanand og hendes venner. Digteren Choman Hardi deltager aktivt i udbredelsen af kendskabet til dette vigtige arbejde, at skabe en verdslig forfatning som den kurdiske stat skal styres efter. Det er sprængfarligt område, men nødvendigt arbejde. De har været ude at indsamle underskrifter og holder taler via mikrofon etc. forskellige steder i byen, de holder møder og 15


diskuterer. På en dag indsamlede de 400 underskrifter. Kampagnen er ikke isoleret fra offentligheden. Det er heller ikke første gang, de har skabt en debat om sekularisme i Kurdistan, men det er første gang, at de går rundt med et andragende om at ændre ved forfatningsforslag og bruger underskriftindsamling.

Kampagnen bliver af modstandere identificeret som anti-islam af de, der ønsker at forvanske og bekæmpe deres synspunkter. På de sociale medier bliver de hængt voldsomt ud. Hvilket har gjort at de er gået i modoffensiv og har fået blokeret nogle af de værste sider og har forklaret sig yderligere over for deres kritikere. De vil have fjernet artikel 6 fra forfatningen, fordi der i den står at 1) den vigtigste kilde til lovgivningen er Sharia og 2) Ingen lov vil blive vedtaget, hvis den modsiger de grundlæggende principper i islam. Det er så følsomme og vigtige spørgsmål der 16


er på banen. Det er simpelthen grundstenen i en kommende grundlov for Kurdistan der kæmpes om, og man kan kun håbe at gruppen vokser sig stærk nok til at kunne sætte sig igennem og få blødt artikel 6 op, så der kan skabes en sekulær stat, hvor stat og religion er adskilt. De islamiske partier i området er ikke åbne over for dette, de bliver ved med at gentage, at størstedelen af befolkningen er muslimer. Men Choman Hardi har en pointe, når hun skriver og siger, at dette er sandt, men flertallet af befolkningen stemte for KDP, PUK og Goran som ikke er islamiske partier. Det er vanskelige politiske vilkår og omstændigheder man arbejder under i området. Indimellem er forvirringen total og uklar og rygter og misforståelser florerer. Det er ingen overraskelse, at tilliden er gået tabt i et postdiktatur samfund, folk tror på rygterne de hører og begynder at beskylde andre for alle mulige ting. Korruption og nepotisme i Kurdistan regeringen har også ført til yderligere fremmedgørelse og mistænksomhed. I de sidste dage har Choman Hardi delt situationen på kurdisk og engelsk på hjemmesider og Facebook, fordi hun mener, det er nødvendigt at være forbundet med omverdenen omkring så vigtige spørgsmål. Hun har fundet nogle af debatterne på kurdisk meget demoraliserende. Til tider er hun så udmattet over den enorme mængde græsrodsarbejde og argumenter der skal til, for overhovedet at få en normal debat om noget som helst i gang.

17


Hun har boet, arbejdet og er uddannet i verdslige stater i 21 år (Storbritannien og Tyskland) hvor folks religioner (herunder islam) blev respekteret. Her var love baseret på lige borgerrettigheder for alle, uanset religion, køn, etnisk tilhørsforhold og beskyttelse af de grundlæggende menneskerettigheder, derfor er hun og gruppen for en verdslig stat. Selv om arbejdet er krævende og hårdt af og til, så er hun og de andre kvinder tændte for sagen, som er hjerteblod for dem.

Op til valget i Tyrkiet, viste hun tydeligt på sin hjemmeside, hvilket politisk tilhørsforhold hun gerne så fremmet: HDP, som er en samlende prokurdisk politisk bevægelse som kæmpede for at komme over spærregrænsen på 10%, hvilket lykkedes for dem, da de kom ind med næsten 13% og spolerede Erdogans drømme om et Sultanat i Tyrkiet med ham som Sultan. I skrivende stund er Tyrkiet i vild uro og oprørs situation pga Erdogans frygtelige politik og konfrontation. I stedet for at 18


bekæmpe IS, Islamisk Stat, har han samarbejdet og er nu begyndt at bekrige kurderne. Kampfly fra Tyrkiet har beskudt kurdiske stillinger i Nordirak og mange er dræbte og døde. Det giver så uro i Tyrkiet med konfrontationer og dræbte til følge. I dette vanvittige politiske dobbeltspil fra den tyrkiske præsident Erdogans side har Choman Hardi og kvinder i Erbil taget initiativ til en protestskrivelse stilet til FN, EU og verden som sådan. Her blev jeg bedt om at være medunderskriver og sagde ja til det, så jeg er part i sagen og stolt af det.

Stop Erdogans krig mod fred og demokrati Et åbent brev til den internationale offentlige mening, De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, den amerikanske regering og EU: De civile i Kurdistan har lidt i årtiers krig. De er udmattet af diktatur, terrorisme, folkedrab og tvungen migration. Efter den islamiske stats angreb på regionen efterfulgt af peshmerga modstand (kurdiske frihedskæmpere) og den monumentale kamp i Kobané, fik denne konflikt en international opmærksomhed og dimension og genererer empati og støtte i det internationale samfund for kurderne. I dette historiske øjeblik, da alle de kurdiske styrker, fra nord til syd og fra øst til vest, har sluttet sig til internationale styrker mod islamisk stats terrorisme, hvor kurderne er i frontlinjen af denne krig og spiller en stor rolle i modarbejdelse at IS truslen mod den regionale og internationale sikkerhed, så har Erdogans Tyrkiet åbnet en ny front mod kurderne. 19


Dette militære eventyr fra Tyrkiets side tvinger en anden farlig og uønsket krig frem mod kurderne. I over et år har den tyrkiske stat givet åbenlys og skjult støtte til denne terrorgruppe. Efter det mislykkedes med Erdogans Sultanat og forhåbningerne ved det sidste valg, har han sendt sin krigsmaskine til det sydlige Kurdistan, dræbt civile og ødelagt hjem. Spørgsmålet om menneskerettigheder og kurdiske nationale rettigheder, i alle dele af Kurdistan, er et politisk spørgsmål. Historien viser, at det ikke regionalt har været muligt at løse dette problem ved at bruge magt og politisk vold. Den eneste vej til fred er gennem fred, ikke krig. Den vedvarende form for voldelig politik bringer ikke kun den tyrkiske nation ud i en blodig konflikt, men det betyder også at regionen sættes i brand for at tilføje den til den store ildebrand, som den islamiske stat er begyndt på i regionen og hele verden. Vi mener, at denne krig er lige så meget en fare for fred og stabilitet i denne region, da den er en fare for den demokratiske proces i Tyrkiet. Det er et forsøg på at ødelægge folks demokratiske repræsentation i Tyrkiet, som udtrykte sig den 7. juni gennem valgurnerne (i 2015). Gennem dette brev fordømmer vi, forfattere og journalister i Kurdistan og vores venner rundt omkring i verden, Tyrkiets krigsførende politik mod den kurdiske nation. Vi beder FN Sikkerhedsråd, den amerikanske regering og EU om at anvende politisk pres og diplomati for at begrænse Tyrkiets militante politik mod kurderne. Link: http://www.kurdishaspect.com/doc081015KA.html

20


OPRÅB FRA CHOMAN HARDI Choman Hardi udsendte for nylig dette opråb på Facebook: ”Kære samfund, medborgere Tingene her er virkelig grumme, så jeg søger din støtte. Vi går igennem en masse uro i dette øjeblik: krigen med ISIS fortsætter med at kræve menneskeliv; flygtninge / IDP krise fortsætter med at vokse; konflikt mellem KRG og staten har ført til tilbageholdelse af embedsmænds lønninger fra den irakiske stat (hver tredje måned for det sidste år); Kurdistans præsident, Barzani, ønsker at overskride sit mandat; Islamisterne insisterer på at gøre "de grundlæggende principper i islam til den vigtigste kilde til lovgivning" i Kurdistan; Tyrkiet fortsætter med at angribe kurdiske byer og landsbyer. Håbløsheden er voksende og unge flygter i hundredvis. Oven i alt dette er der daglige angreb på feminister, aktivister, forfattere, politiske kritikere gennem de sociale mediekanaler (i de sidste fire måneder har jeg været deres mål flere gange). Forskellige kurdiske partier lancerer grimme angreb på alle, der er uenige med deres syn på verden. De frigiver private billeder af mennesker, photoshops fotos, montager med sex videoer. De forsøger at lukke munden og delegitimere dem, der taler imod uretfærdigheden. Selvom vi ved, at dette er deres mekanisme og metode til at lukke munden på os for at nedbryde vores energi, kan vi ikke undgå at føle os trætte og nedtrykte til tider. Jeg har brugt de sidste dage til at gå rundt i en døs, og spekuleret 21


på, hvordan en stor del af denne nation kan spille en rolle i denne grimme krig, hvor man deler disse holdninger og billeder, og hvor de bruger de grimmeste bandeord og personlige angreb mod os? Så kan du dele et digt, en sang, en film, der er positiv, noget, der giver os energi og håb. Noget livsbekræftende, noget om udholdenhed og modstand vil det blive meget værdsat” Når man har læst et sådan opråb og ellers fulgt med i udviklingen dernede bliver man (jeg) berørt og tænkte at andre måske kunne have godt af at blive berørt også. Måske kunne de også give deres bidrag til Choman Hardi og hendes venner som solidaritets erklæringer for at give dem håb om og kraft til at kæmpe videre mod uretfærdigheden i deres område. Del gerne dette nødråb fra en kurder. Giv en hjælpende hånd til kurdernes kamp. Du kan læse mere om situationen på netavisen Nûdem og selv skrev jeg om det på min Facebook side og oversatte hendes opråb. Og folk begyndte at sende opmuntringer til de kæmpende. Og Choman Hardi tog kampen op med dette:

Nok er nok.

Stop kvindechikanen.

22


Om at bekæmpe uretfærdighed og tilfældighedens spil * Af Tommy Flugt Kom til at tænke på hvor tilfældigt og uretfærdigt verdens lande og goder er fordelt, og hvor svineheldige vi danskere har været ved at lave en indvandring til Danmark i hine tider og så blive her, hvor vi let kunne forsvare os og bide os fast i vandkanten. Alligevel var det ikke mere attraktivt end at vi nu kun er ca. 5½ mio. mennesker, der kalder sig danskere. Vi lever og har det godt, fordi vi har haft styr på hinanden og har kunnet samarbejde i hvert fald i det sidste 150 hundrede år. Vores enkle sekulære Grundlov har stået sin prøve stort set og nogle af ideerne derfra kan godt videreformidles demokratisk. Sværere er det at forklare andelsbevægelsen, som i dag er væk i dens oprindelige form og højskolebevægelsens betydning lader sig forklare. Men at et land så lille med et sprog så vanskeligt kan gøre sig gældende lå ikke i kortene. Sproget. Det er sært at vi er så privilegerede at vi kan oversættes på internettet. Ikke helt vildt godt endnu, men det bliver bedre og bedre. Men at slå en engelsk tekst op og lade den oversætte på Google Translate lader sig gøre. Det er der mange andre folkeslag der ikke kan, deres sprog er ikke accepteret hos Google endnu og det til stor skade for dem og os. Fx gælder det kurderne. Der er så store kulturelle og betydelige resurser og samtaler vi går glip af, fordi vi ikke forstår hinandens sprog og heller ikke har et værktøj til at videreformidle det i. Vi mangler oversættelsesmuligheder og let tilgængelighed. Vi bliver sprogligt døve over for hinanden, fordi vi ikke kan læse hinanden.

23


Og det er ikke det værste. Det værste er at sammenligne Danmark og kurderne i indbyggerstørrelse. Danmark har 5½ mio. indbyggere. Kurderne har ikke noget land endnu, til trods for de er blevet det lovet for længe siden. De er delt over 4 nationer i Mellemøsten. Og deres drømmes Kurdistan ligger i et af de smukkeste områder i verden med en så stor og rig kulturel baggrund at man næsten bliver svimmel ved at tænke på, hvad der i øjeblikket sker, når IS sorte dræber- og ødelæggelsesmaskiner rykker ud og slår ihjel og smadrer tidligere kulturer. Iran, Syrien, Irak, Tyrkiet rummer i sig Kurdistan. Landet enhver kurder drømmer om at kunne vende tilbage til, men som nu er et mareridt for dem. Og nu er Tyrkiet ved at gå op i Erdogan limingen, en sær skikkelse i den internationale sammenhæng og en Sultan drømmer som så mange højreorienterede regimer i Mellemøsten. Han kunne skabe fred i sit land, hvis han havde forstået sin besøgelsestid, men det er forpasset. Den der ikke kender sin besøgelsestid bliver smidt på historiens mødding. Lad det ske snart med Erdogan. Og kurderne, hvor mange er de egentlig? Er de mindre i befolkning end danskerne som har en selvstændig stat og internationale forbindelser og gør sig på de bonede gulve i FN og EU med 5½ mio. indbyggere. Nej, kurderne har ingen stat og forfølges i stort set samtlige stater, de må leve i, fordi de nu engang bor der og altid har gjort det. Sammenlagt er der 40 millioner kurderne i verden og hovedparten i de nævnte områder. Ca. 20 mio. i Tyrkiet og resten i de andre områder. De har ingen stat, ingen selvstændighed, ingen anerkendt selvstyreform, de har først for nylig fået lov at tale kurdisk i Tyrkiet og dog ikke helt. De forfølges og fængsles, hænges og 24


dræbes og selv når de kommer til et lille venligsindet land som Danmark bliver de med tyrkisk mellemværende anklaget og forfulgt. Det var i Danmark de mistede deres kurdiske talerør ROJ TV kanalen. Og man fængslede og anklagede kurdere for at samle ind til PKK terror og ikke til deres informationsstation. En retssag der er en parodi på den rets sans vi ellers har brystet os af at have oparbejdet igennem årtier i mit land. Men som nu har fået nogle alvorlige nutidige skrammer. Og det er gået ud over kurderne i Danmark. Vi har svigtet dem ikke alene her. Nu lader vi også Tyrkiets ”Sultan” præsident Erdogan have frit spil i kraft af at han trak NATO kortet for nylig og startede en to krigs front, en mod IS og særlig en mod PKK som han har bombet løs på i Nordirak, og i Tyrkiet fængsler han kurdere i hobetal som man i sin tid på tysk foranledning fængslede kommunister i Danmark efter at Tyskland havde besat os. Det var en skamplet dengang og det er en skamplet det Tyrkiet i dag udfører over for kurderne. Og vesten og pressen og de danske medier: De er sat skakmat af partnerfællesskabet med Tyrkiet og den skingre præsident Erdogan, hvis politik er ved at sætte Mellemøsten i brand. Og taberne er kurderne og freden og demokratiet. Det er på tider at nogen siger noget imod den politik. Og nogen har gjort det. I Nordirak sidder en lille spinkel poet og forsker Choman Hardi. Hun har taget initiativ til en udtalelse, som nylig er udsendt. Og den er kommet bredt ud og støttet op at mange gode kræfter som medunderskrivere. Gid danske kunstnere, intellektuelle, almindelige danskere og herboende udlændinge ville støtte op om den appel og sige fra over for krigen: Stop Erdogans krig mod fred og demokrati. http://www.kurdishaspect.com/doc081015KA.html 25


Dette billede er fra bombersprængningen i Suruç i Tyrkiet lige efter at selvmodsbomberen havde udløst bomben og tog 32 unge mennesker med i døden og over 100 blev såret. Jeg så det på en mobiltelefonoptagelse og det var rædselsfuldt. Sandsynligvis et IS attentat, men samtidig en klar demonstration af at den tyrkiske regering og politiet ingen beskyttelse giver kurderne i Tyrkiet og at de modarbejder dem. Uger senere indkaldte Erdogan til en Nato møde, gav USA lov til at have baser i Tyrkiet og ville selv gå i krig mod IS i nærområdet. Det viste sig at være en skinmanøvre. Man brugte situationen til at bekrige kurderne i Nordirak og fængsle løs i Tyrkiet på kurdiske aktivister og politikere. Choman Hardi var ikke sen til at forklare at Erdogan satsede på nyvalg og udnyttede situationen til at få højre nationalistiske kræfter i gang i Tyrkiet for på den måde at score indenrigspolitisk gevinst. Dette vilde Erdogan håb må aldrig blive til virkelighed for så er borgerkrigen startet. Jeg sammenlignede i en lille artikel massakren med Utøya i Norge. 26


Utøya & Suruç Der er lighedspunkter. Det samme uudgrundelige had. De ødelæggende handlinger. Det tungeste af alt: drabet på unge glade og demokratiske mennesker. På en sommerlejr i Norge 22. juli 2011 blev 69 unge mennesker dræbt af en højre ekstremist på øen Utøya. I et forventningsfuldt ungdomsmøde i Suruç i Tyrkiet den 20. juli 2015 ventede unge på at tage til Kobané for at hjælpe med genopbygningen, da selvmorderen sprang en bombe og dræbte over 30 og sårede endnu flere. Det handler om at vi aldrig må glemme, hvad højreekstremismen, fascismen, nazismen, vranglære og fejlinformation kan føre til. Det gror iblandt os i lukkede og hemmelige kredse, i debatindlæg og rundt omkring køkkenbordene. Netop derfor er den 20. juli 2015 & 22. juli 2011 så vigtige at huske. Og netop derfor skal vi stå op imod det. Vi må møde holdninger med fakta og information. Vi må turde sige: ”Nej, sådan er det faktisk ikke” til personer som kommer med konspirationsteorier og propaganda mod andre folkegrupper og religioner. Vi må stå op imod den uhyrlige mængde fejlinformationer, som sendes ud. Vi kan ikke tage demokratiet for givet. Hver dag skal vi kæmpe for det åbne demokrati. Når noget bliver ødelagt, må vi genopbygge det. De mørke kræfter skal ikke vinde. Ungdom er fremtid, det er vort håb og lyset vi tænder. Vort svar skal være: Med genopbygning skal had fordrives.

27


Choman Hardi: Halabja Den 16. marts er en dag ingen kurder nogensinde vil glemme. I dag for 27 år siden blev Halabja gasset. Byen levede i eftervirkningerne af det indtil det blev officielt anerkendt som en by med sin egen ret sidste år (2014). Folk kan slagtes, træer kan brændes ned, luft kan kvæles i gas, men livet kommer tilbage, stærkere, mere stædigt. På denne dag tænker vi, skriver Choman Hardi, på ofrene og de overlevende, på babyer og småbørn, der gik tabt i hospitalerne i nabolandene. Vi tænker på de mødre, der overlevede deres børn. Vi vil aldrig glemme jer. Følgende digt er den anden halvdel af et digtpar kaldet To Sider, hvor to sider bekender deres synder til hinanden. Denne halvdel handler om, hvad nogle blanke sider fortæller. (Set igennem en voksens barndomserindring - oversætter kommentar):

© Choman Hardi – i digtsamlingen LIFE FOR US oversat af Tommy Flugt:

28


Ikke noget at meddele

Hele mit liv ventede jeg på ord et digt, et brev, en matematisk gåde. Den 16. marts 1988 blev tusinder af os taget på sengen du kan ikke forestille dig vores forventning. Når de kastede noget ud højt over os blev vi forvirrede, forgabt i tomhed. Alle disse rene hvide papirsider der som faldskærme faldt ned over byen… Forhåbningsfulde ansigter så op forventede en besked, men siderne var blanke. To timer senere nedkastede de den ægte vare. Vi havde været ofre for testning af vindretningen. Tusindvis af mennesker blev gasset den dag. 29


Uden titel 1 Nogens smil er savnet, det er værd at få fred for solen, lyset favner alle mine drømme, det er værd at hviske de tørstige ord ligesom lyset regner gennem skyggerne, det er værd at komme til dig, komme til mig, adskille stilheden, ved hjælp af læberne, dette kan være det rette sted at mødes. 2 Filosofi bøger og døsighed, studerer i varmen og falder i søvn, 30


mørke, regnfulde morgener og urolige vendinger i sengen, duften af dit favntag og din fantasi beroligende, og derefter drømmen om himlen, lyset, og himlen, tidspunkter, hvor profeten er en smuk pige, når børn er opkaldt efter deres mødre, og Gud er en hudfarvet hvid dame læser støvede bøger i biblioteket og dagdrømmer, linjernes samspil, ordene bliver sløret, og rejserne starter. . .

. . . glassene er fulde af sød vin, Jesus har forelsket sig i mig, 31


Jeg er alt for lystig, og jeg ler og fortæller ham: du er frygtelig sent på den! Jeg er den sidste hustru af profeten; den yngste, smukkeste, og den mest elskede hustru af profeten. . . . . . ordene tændte op og linjerne blevet klarere, bag bordet, modsat side, snorker han over Descartes' meditationer, O, kære Gud! hvorfor skal jeg dog studere? 3 Jeg blander farverne, med blyantens frække leg, 32


og kurverne blødhed jeg blander regnbuen ind, med skamløse pailletters glitren, og det lange hårs elegance, jeg blander med charme jeg blander farverne til en dans, med læbestift og eyeliner, gør jeg mig klar foran spejlet, flimrende af dansens forførelse, lyden af sækkepibe, og de skøre trommer, jeg blander det med lyde: Hvor tror du, at farverne fører os hen? lidenskabens rødmen, ungdommens umodenhed, 33


den intellektuelle blues, de grĂĽ hjerneceller, den sorte depression, ansigtets gule jalousi, den skuffede lilla, de gamle grĂĽ hjerter, appelsinens saftighed, og moderegenskabernes brunhed. . . Hvad vil der blive tilbage? Men uden denne vanvittige dans, hvad bliver der tilbage? Jeg blander mig i dansen.

Choman Hardi – 2001

34


Choman Hardi lĂŚser op af sine digte til harpespil

35


Ved grænsen, 1979 “Det er dit sidste check-in i dette land! ” Vi fik noget at drikke – snart ville alt smage anderledes. Jorden under vores fødder fortsatte men var delt af en tyk jernkæde. Min søster satte benet på tværs af den “Se her,” sagde hun til os, “mit højre ben er i dette land og mit venstre ben i det andet. ” Grænsevagterne bad hende fjerne sig. Min mor sagde til mig: Vi er på vej hjem. Hun fortalte mig, at vejene er meget renere og landskabet er smukkere og folk er meget venligere.

36


Snesevis af familier ventede i regnen “Jeg kan dufte hjemmet, ” sagde nogen. Nu græd vores mødre. Jeg var fem år gammel stående ved et check-in og sammenlignede begge sider af grænsen. Efterårets jordbund fortsatte på den anden side med den samme farve, den samme tekstur. Det regnede på begge sider af kæden. Vi ventede, mens vores papirer blev kontrolleret vores ansigter grundigt inspiceret. Derefter blev kæden fjernet for at lade os gå igennem. En mand bøjede sig ned og kyssede hans mudrede hjemland. Den samme kæde af bjerge omfattede os alle.

37


Der er… Der er et sted hvor du kan dufte jordens tilfredshed når den første regn falder og du kan høre regnen tromme som stikker Der er et sted hvor det ikke regner hele tiden hvor du kan sove på det flade tag en hed aftenstund og det sner for at fortælle dig at en ny vinter er kommet Der er et hus med fire soveværelser hvor et par levede med deres tre børn den ene er syv år og de andre to er tre 38


Der var et hus med fire soveværelser hvor syv mennesker plejede at leve og de spiste omkring et farverigt dækket bord hver dag og en ung mand plejede at spille på fløjte indtil kvinderne græd måske over hvad der var sket eller hvad der kunne være sket Og en far var splittet mellem politik og livets poesi og en lille pige der havde ringen for sine ører og formåede at undslippe i sine slippers selv når gulvet brændte under hende Der var en have hvor de brune kyllinger ville vokse sig store nok til at blive slagtet og hver død blev der grædt over og der var en enlig fisk som svømmede hjælpeløst rundt og en lille ged tilbragte engang sin nat her

39


Der var et sted før ægteskabet før bjergene tiltrak mændene før der købtes engangs-billetter der var et sted hvor syv mennesker levede lykkeligt med de fire årstider og hvor en lille pige drømte om kyllinger, geder og kaniner.

Røde Mor plakat 1975

40


Sommer tage Hver aften den sommer når jeg gik i seng på det flade tag holdt jeg mig vågen så over på det modsatte tag hvor han var et lille lys tændtes hver gang han pulsede på sin cigaret Engang fik jeg set hans malerier og jeg gik hjem og skrev hans navn i alle mine bøger Jeg forestillede mig hvad han ville sige til mig og hvordan jeg ville reagere Jeg forestillede mig jeg blev gift med ham, passede ham når han blev syg, lavede mad til ham og vaskede hans hår. Jeg forestillede mig at sove på samme tag. Et helt år gik og vi talte aldrig sammen og så var der pludselig et tomt hus over for os, et tomt tag, og ingen stirrede tilbage og søvnløse nætter for mig. År senere mødtes vi igen den samme mand med et par manglende fingre, dårligt humør, ikke i stand til at male. Vi talte aldrig sammen forblev på hver vores tage.

41


Digtet Sommer tage er skrevet af Choman Hardi og indgår i digtsamlingen: LIFE FOR US Choman Hardi er irakisk kurder og det er hendes første engelske digtsamling. Hun har studeret i Oxford og senere University College London og har afsluttet en ph.d. forskning på University of Kent. Hun er flygtning og det er det hendes digte handler om. Hun kortlægger livet med fordrivelse og terror, undertrykkelse og kvindernes underkastelse. Alt sammen i digtets stramme og tydelige form. I dette digt skriver hun om en kærlighedsoplevelse som 13-14 årig. Dette digt er nylig udvalgt som et af de bedste i England.

42


Wendy McNeill Fra hendes nye album, Civilized Sadness, endnu en farve på paletten på Haldern Pop Recordings. Indledningen på You Tube er interessant: En kurdisk kvinde tænker tilbage på den begivenhed, der sendte hendes familie på flugt for at redde deres liv fra Halabja gift gas angrebet som ramte Kurdistan den 16. marts 1988. Kvinden er taknemlig over at overleve og have fået muligheden for en ny start – noget tusindvis ikke fik – en del af hende længes efter at være nær sine rødder som blev efterladt. Før gas bomberne blev kastet ned testede flyene vindens retning ved at kaste blankt papir ned over byen. Denne sang er inspireret af Choman Hardi’s digte: Min mors køkken og To sider. Choman Hardi blev født i Sydkurdistan (Irak) lige før hendes familie flygtede til Iran. Hun vendte tilbage til sin hjemby som femårig og boede der til hun var fjorten. Da den irakiske regering brugte kemiske våben mod kurderne i 1988 flygtede hendes familie igen til Iran. Hun har levet i Irak, Iran og Tyrkiet før hun kom til England i 1993. Hun har udgivet digtsamlinger på kurdisk og på engelsk. Blandt andet Life for Us. (Bloodaxe Books 2004) I den er de to digte som Wendy McNeill er inspireret af. https://www.youtube.com/watch?v=ECrqC8lki3Q&feature=you tu.be 43


Stor London Festival for arabisk kultur Af Tommy Flugt Choman Hardi, digteren og forskeren er taget til London fra Erbil i Nordirak for at deltage i en stor multikulturel begivenhed: En festival, der som et vindue åbner for sammenlignende arabisk kulturel virksomhed i hele verden. Det er en stor Festival fra den 11. – 26. juli 2015. Her er film, foredrag, digtoplæsning, kunstudstillinger, det frie ords center for debat. Her er animerede film, dukkefilm, spillefilm. Musik og performance. Visuel art. Samtaler og debatter og møder. Først og fremmest møder. Og poeter i frontlinjen. En af dem er Choman Hardi. En anden er Sinan Antoon, en irakisk Forfatter, der lever og skriver I New York. En tredje Samar Yazbek, der er syrisk Forfatter og journalist og som nu lever I eksil. De tre vil indgå i en diskussion om situationen under titlen: At sige magthaverne sandheden (Speaking Thruth to Power - 23.07.15). De tre forfattere og arrangementet er støttet af Engelsk PEN og British Council. I en verden som vor er mødet en udfordring for de gale magthavere. Det er vigtigt at sige sandheden og fortælle om, hvordan mennesker lever i de forskellige verdener. Derfor er der mange vidneudsagn om verden på denne festival og derfor er den så vigtig. Shubbak Festival – A Window on Contemporary Arab Culture London – foregår lige nu. Med hensyn til Choman Hardi, så deltager hun i et del begivenheder, startende med et foredrag med henblik på 44


situationen for folkemords-overlevende kvinder, fra Anfal til Isis. Derudover deltager hun i en vigtig diskussion om den kurdiske forfatning i Birkbeck, hvor man ønsker at påvirke forfatningsforslaget i en sekulær retning i Kurdistan og så skal hun desuden til tre poesi oplæsninger og diskussioner med en hel række af forfattere i Det frie ords center, Southbank Center og British Library. Som man kan se er det en engageret kvinde vi har med at gøre. Og hun deler ud af sin viden og sit nærvær. En kvinde det er værd at lytte til og høre på. Lige nu er situationen i Erbil i Nordirak hvor hun bor spidset til og livet er vanskeligt at leve i det område. Men kampgejsten findes der stadig og selvom den af og til slipper op, så er der stadig kraft og saft i den ihærdige kvinde. Så længe man kan bede om hjælp til at holde livsgnisten oppe er der håb. Og det er det hun er i stand til når situationen ser vanskeligst ud, så henvender hun sig til verdenssamfundet og beder om hjælp mod galskaben for at få livsgnisten igen. Så må vi se om der er nogen i vesten der lytter og hører med. 18.08.2015

45


Choman Hardi maleri

Tara Jaff og Choman Hardi Mestb没n...Ode to Wine Vocals, Harp & Melody: Tara Jaff Poetry & Paintings: Choman Hardi https://www.facebook.com/tarajaff.harp

46


Fædreland, hvad skal jeg dog gøre med dig? Ved den skumle dam hvor de to søstre var drevet hen åh, se på dine politimænd! Kig på rebet i deres hænder! Og fortæl mig nu om disse mænd jager fisk eller havfruer? Er de frelsere eller lovovertrædere?

Kig på mængden, der dukkede op for at se! Kig på deres ivrige øjne og kameraer! Se hvor meget de længes efter blod, blod og billeder af blod , efter misbrug og billeder af overgreb, efter selvopofrelsens billeder, efter voldtægten og dens billeder.

Kunne dette være diktatorens skyld? 47


Kan det være på grund af hans blodfyldte celler, hans forgiftning af vores sjæl , hans slagtning af vor frihed?

Kunne dette være arven efter volden? Som har forvandlet os til et folk der ingen nåde kender, ingen skyld føler, og undlader at blive chokeret?

Kunne det være revolutionens skyld? Grundet forherligelsen af mord og voldens ritualer? Kunne det være på grund af de strålende løgne og endeløse løfter? At voldtage befrielsen og det falder i nåde blandt de revolutionære ?

Jeg ved det ikke, fædreland! Undskyldningerne er talrige og kvinder er talrige. 48


Magt og vold er brødre og kvinder er alene.

Fædreland! Du er et land der stadig er fyldt med blod i mine drømme. Fortæl mig, hvordan kan jeg ordne dig? Hvilken forbrydelse skal jeg takle? Hvilket sår skal jeg forbinde? Fortæl mig, hvor jeg skal starte?

Hvad skal jeg gøre for at ændre dig? Jeg kan ikke vende dig ryggen og lade dig fortsætte som du er. Men hvad vil du ændre? Tryglende mødre, de vrede gader, og endeløse analyser ændrede dig ikke.

49


Hvad skal jeg gøre med dig, fædreland? Hvad skal jeg gøre med alt dette blod? Hvor skal jeg gøre af dig for at forhindre dig i at fylde mine dage med sår, hjertesorg og græmmelse? Hvor jeg skal jeg gøre af dig, brutale fædreland? Fortæl mig det hvor skal jeg gøre af dig?

© Choman Hardi 2014

Dette digt er nyt. Skrevet i begyndelsen af marts 2014 og jeg fik det på engelsk af forfatteren til oversættelse. Jeg er meget taknemlig for at have fået kontakt med Choman Hardi og for hendes generøsitet. Desværre kan jeg ikke kurdisk, men hendes forfatterskab på engelsk anser jeg for et væsentligt moderne bidrag til digtningen. Og hendes kurdiske digte burde oversættes til engelsk til en større kreds. Hun er en væsentlig og skarp iagttager og en god poet med en glødende humanisme i sin pen. Der er brug for hendes stemme ikke mindst blandt kurderne.

50


ÅBNINGSTALE TIL KULTURAFTEN i Dansk Forfatterforening

Méliès er kendt for ’Rejsen til Månen’ fra 1902

I min ungdom sad jeg i en vindueskarm og så op på månen samtidig med at jeg hørte en radioreportage om, at nu landede en raket på månen. Det virkede som en stor og mærkelig begivenhed på mig og jeg ville se på månen samtidig med at raketten ramte den, selvom jeg naturligvis intet kunne se andet end den store måne, men hændelsen føltes betydningsfuld nok til at jeg sad der sammenkrøben i min vindueskarm og så op på månen. Nogen tid efter læste jeg i avisen at nogle persiske digtere havde protesteret mod månelandingen, fordi man havde besudlet månen og gjort al digtning om månen fremover umulig. Også det gjorde stort indtryk på mig. Tænk sig at nogle kerede sig om digtningens fremtid så de ligefrem protesterede imod verdens handling imod månen. 51


Det fangede ubevidst min opmærksomhed og har altid fulgt mig siden. Jeg ved det er vanskeligt at vaske verdens gerninger af os, men jeg ved at sproget og digtningen prøver efter bedste evne. At have en idé om at verden kan være anderledes synes jeg sproget og digtningen hjælper til med. Derfor er denne aften også digtningens og musikkens aften. Og engagementets aften. Velkommen til timer sammen. Lad os lære af hinanden i mødets samvær. Tommy Flugt

Havde arrangeret en dansk/kurdisk/palæstinensisk aften i Dansk Forfatterforening med mit foredrag om Choman Hardi og oplæsning af hendes digte, desuden musik ved Birte Zander & Lars Trier og den kurdiske musiker Ertugrul Yilan m.m. Det blev en mindeværdig aften og jeg lovede et par tilhørere at de kunne få en bog om den kurdiske forfatter, når jeg havde skrevet den. Det løfte er hermed indfriet.

2015 Note: Luna 2 var en sovjetisk rumsonde, der ramte månens overflade 1959 i Mare Imbriu - Regnskyllenes Hav. Den amerikanske bemandede månelanding var i 1969 med Apollo 11.

*Trykt i Nordvestnyt Holbæk, Kalundborg, Frederiksborg SN aviser under titlen: Kurdernes barske liv (14.08.2015) og i onlineavis Nûdem

52


Choman Hardi skriver på Facebook 20.08.2015 følgende: Det har også været et vanskeligt år i mange andre henseender. Vi er i krig med en af historiens mest radikale religiøse grupper, og vi er pludselig blevet værtsland for flygtninge og internt fordrevne med alle de ansvarsområder, der følger med det, vi kæmper økonomisk, kæmper for sekularisme, kæmper for et demokratisk system, for ligestilling og lighed. Vi er fanget i en stor ideologisk kamp. Jeg er chokeret over ondskaben i de angreb, der er rettet mod mennesker, der udfordrer systemet. Jeg er forbløffet over, hvordan der ikke er nogen forskel på virkeligheden og rygter her (du behøver ikke at fremlægge dokumentation for noget, du hævder det, siger det bare og folk vil tro det) og der er ingen forskel mellem videnskab og overtro (de skøreste ideer offentliggøres i videnskabens navn for at retfærdiggøre uretfærdighed, fx ulighed mellem kønnene). Dette er det værste for mig. Jeg lærte om betydningen af klarhed og præcision, mens jeg studerede filosofi i Oxford. Jeg lærte også om styrken i digtningens ord, og det store ansvar, der følger med at have en stemme. Uansvarlighed, skødesløshed og unøjagtig skriftlighed føjes til det rod som er skabt af krig og vold. Denne sump af hjemland bliver mudret til hver dag. Så meget desto mere grund er der til, at vi er nødt til at bo her og argumentere tilbage, kæmpe, råbe, øge bevidstheden, give en alternativ diskurs til de unge, og "være den forandring, vi ønsker at se."

53


EFTERSKRIFT Mens jeg er ved at lægge sidste hånd på dette skrift om den kurdiske digter og forsker Choman Hardi får jeg de sidste nyheder om udviklingen i Erdogans Tyrkiet. Det er ganske rystende oplysninger om en statsleder, der er gået grassat på kurderne. Han bomber og dræber civile og brænder kurdiske landsbyer af. Han hører ikke på befolkningens nødråb og han hører ikke vestens advarsler, for der er ingen. Nu varer det ikke længe før kurderne sender deres forsvarsstyrker ind for at forsvare sig mod de tyrkiske fascister og så ligger blodbadet åbent. Hvis ikke det internationale samfund mander sig op nu og sætter Tyrkiets Erdogan og de vilde højre nationalister på plads er endnu en brand i Mellemøsten en realitet. En ting er sikkert og vist. Kurderne vil forsvare sig og har retten på deres side. Præsident Erdogan forpassede en historisk chance for fred. I stedet har han fået skabt sig et ustyrligt monstersamfund som han ser ud til at have sluppet løs. Må verden bringe Erdogan og Tyrkiet til fornuft. Må verden blive befriet for gale Mellemøstenledere. Og må kurderne få deres eget land, så de kan udvikle deres ideer om fred, demokrati, menneskerettigheder og lighed mellem mænd og kvinder. Der er brug for deres mod og nytænkning i Mellemøsten. Og med Choman Hardis lånte ord fra Ghandi må vi ”være den forandring, vi ønsker at se”. Tommy Flugt Tuse Næs 20. august 2015

54


© Tommy Flugt & Choman Hardi ISBN: 978-87-982435-3-3 Medlem af Dansk Forfatterforening og Dansk PEN Aurora Tuse Næs 2015 tommyflugt@gmail.com www.auroraordhaven.dk

55


Fred Peace Frieden Paix Pace ‫ص لح‬ Мир Світ Barış Pacem

56

Profile for Tommy Flugt

CHOMAN HARDI kurdisk digter af Tommy Flugt 2015  

CHOMAN HARDI Født 1974 Hun er en moderne kurdisk digter, maler, oversætter og forsker. Født i Sulaimaniya, irakisk Kurdistan. Familien flygt...

CHOMAN HARDI kurdisk digter af Tommy Flugt 2015  

CHOMAN HARDI Født 1974 Hun er en moderne kurdisk digter, maler, oversætter og forsker. Født i Sulaimaniya, irakisk Kurdistan. Familien flygt...

Advertisement