Sportsnyt November 2010

Page 5

AKTIV SAMVÆR

Mediehuset Herning Folkeblad Tirsdag, den 14. september 2010 besøgte Aktiv Samvær Mediehuset Herning Folkeblad. 40 af vore medlemmer deltog i dette første af 2 arrangementer. (40 deltagere i 2. arrangement) Vi blev budt velkommen af tidligere chefredaktør Flemming Larsen, som også stod for rundvisningen. Vi startede på tredje sal i kantinen, hvor der var en betagende udsigt til den ene side til banegården, hotel Scandic, Knudmosebjerget, Multi-arenaen, MCH arena og den anden side af DGI huset. Så startede rundvisningen i det nye mediehus oppefra.Vi måtte erkende, at huset rummer ikke blot Herning Folkeblad, men rigtig mange andre aktiviteter, såsom radio- og fjernsynsstudie, reklamebureauet Konceptas, turistbureauet og et bibliotek. Efterhånden som vi passerede ned gennem afdelingerne forklarede Flemming Larsen, hvad der foregik de forskellige steder. Bl.a. fik vi oplyst, at Folkebladets trykkeri, selv om det var forholdsvis moderne, var nedlagt for kort tid siden og flyttet til

OCM-trykkeriet i Ikast, og der indgik i et samarbejde med 3 andre virksomheder og havde en ejerandel på hver 25 %. Mediehuset står i dag for produktionen af ikke mindre end 31 lokalaviser, en mængde andre tidsskrifter bliver fremstillet (Vejdirektoratet, Nordea m.m.) og ekspanderede hele tiden ved overtagelse af andre virksomheder. Flemming Larsen redegjorde ligeledes for Folkebladets historie frem til i dag, hvor det fremstår, som et nyt og moderne Mediehus. Et hus som han var meget stolt af. Et hus som ved fremsynethed var uden gældsætning og derfor var meget konkurrencedygtig. Der var heller ingen planer om at ændre på udseendet af Herning Folkeblad, idet han mente, at mange dagblades overgang til mindre format var et udtryk for nedgang, og at de havde det utroligt svært i dagens medieverden. Vi ser fremtiden i møde med stor sindsro og optimisme sluttede Flemming Larsen af. Vi sluttede aftenen af med kaffe i mediehusets kantine, ligesom vi sang et par sange fra vor sangbog.

www.snejbjergsgi.dk

5


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.