Tivoli præsenterer
Medvirkende
Lisbet Dahl, Andreas Bo, Linda P., Carsten Svendsen og Nicolai Jørgensen
Instruktør Lisbet Dahl
Kapelmester James Price
Scenograf Rikke Juellund
Koreograf Peter Friis
Videodesigner Morten Just
Lysdesigner Malthe Haugaard
Lyddesigner Claus Wolter
Kostumedesigner Pia Myrdal
Paryk og sminke Peter Aagaard
Designer af åbnings- og finalekostumer Søren le Schmidt Assisterende instruktør Line Kromann
Forestillingen varer ca. 2 timer inkl. en pause
Velkommen til Tivolirevyen i Glassalen 2023
Tivolis magi svæver i balance mellem tradition og fornyelse. Det samme kan man sige om sommerrevyen, som på den ene side er en 150 år gammel tradition i Danmark, men samtidig behandler de mest aktuelle emner.
Selv om sommerrevyens form på mange punkter ikke har ændret sig, kommer der hele tiden nye elementer til, så en revy ender med at blive et spejl af sin tid i både indhold og udtryk. Tænk bare på Liva Weels PH-viser under besættelsen eller Lisbet Dahls udgaver af Lars Løkke Rasmussen.
Tidens tand kan være hård ved komedier på film eller teater, men mange gamle revyviser og sketches kan man stadig fryde sig over at høre eller se årtier eller endda 100 år senere. Måske er den gode revy så slidstærk, fordi den er folkelig i ordets allerbedste betydning. Levende underholdning der samler og forsoner os i et humoristisk blik på små og store begivenheder. En uhøjtidelig omgang med magten og æren og hverdagen tilsat musikalitet, sproglig kreativitet og timing.
Den første Tivolirevy åbnede i 1884, og siden 1906 har Tivolis revyer primært spillet i Glassalen under forskellige navne og revydirektører. Årets revyhold i Tivoli rummer både tradition og fornyelse. Lisbet Dahl og James Price er vel det mest erfarne revypar i landet, Andreas Bo og Carsten Svendsen har brilleret i mange revyer og shows, og så har vi revydebutanterne Linda P. og Nicolai Jørgensen. Forskellige personligheder med hver deres særlige talenter, men med en fælles kærlighed til revy, komik og til Glassalens varme stemning. Læg dertil et syvmands orkester og et topprofessionelt hold af kreative kræfter bag scenografi, kostumer, lys og lyd.
Ja, så har vi...Tivolirevyen 2023. God fornøjelse!
Frederik Wiedemann Kulturdirektør i Tivoli
Åh, disse minder
Kære alle sammen. I dag er vi samlet her i Glassalen for netop at være sammen. Os her på scenen for at vise, hvad vi har øvet os så meget på de sidste mange måneder, og jer nede i salen for at få en festlig aften med gode grin og en dejlig oplevelse. Vi kan forhåbentligt give jer nogle rigtig gode minder med hjem fra Tivoli, når vi har bukket og nejet om nogle timer, for sådan er det jo typisk med denne her gamle smukke have. Den skaber minder.
For mit eget vedkommende starter minderne lige så snart, jeg træder ind ad hovedindgangen. Jeg er 8 år, har en fin kjole på og flotte krøller i håret. De nykridtede sko stråler om kap med solen, og jeg har 25 øre i lommen, jeg kan bruge, som jeg vil. Det er en festdag. Og det er det også i dag – her 69 år efter, hvor så meget er forandret, og tiden samtidig har stået stille. For mens verden er suset forbi udenfor på H.C. Andersens Boulevard, har Tivoli bevaret sin magi og den særlige stemning, du med det samme mærker, når du træder indenfor. Det er noget ganske specielt.
Det er også ganske specielt for mig at stå på scenen her i dag, for jeg har været her før. Jeg føler, at jeg er kommet hjem til en gammel ven, som jeg virkelig har savnet, og der er en masse, vi skal snakke om og have indhentet. Derfor bliver det også en blandet aften med både sjov og ballade, sang og musik, et par alvorsord og noget, der er helt gakkelak. For sådan er det jo med revy.
Jeg er både stolt og beæret over at stå i spidsen for dette vanvittigt dygtige hold af multikunstnere, og vi har virkelig glædet os til at optræde for jer. Tag godt imod os og lad os sammen skabe en helt igennem fantastisk aften.
Af hjertet tak for tilliden – og lad os så komme i gang.
Kærligst, Lisbet
Kære publikum
Da Tivoli slog dørene op i 1843, betød det, at familien Price var nødt til at dreje nøglen om til deres “Morskabsteater” på Vesterbrogade. Konkurrencen blev simpelthen for hård. Heldigvis blev familien Price inviteret ind i Tivoli, hvor de siden optrådte på Pantomimeteatret. “ If you can’t beat them, join them ” ...
For mig har musik og Tivoli altid været forbundet.
Mit første barndomshjem lå i Reventlowsgade – et velrettet stenkast fra den gamle have – som ganske naturligt blev det sted, hvor jeg blev “luftet” som lille. Et fast indslag var en tur hen til børnekarusellen, som dengang lå der, hvor det kinesiske område ligger i dag. I midten af denne karrusel var et orkester på en lille tribune. Det bestod af animerede abefigurer, der spillede på forskellige instrumenter. Jeg var ikke så interesseret i at komme til at køre i karrusellen, men jeg kunne tilbringe timer med at stå ved siden af og dirigere abeorkestret. Jeg havde det herligt og anlagde måske hér den spæde grund til mit fremtidige virke.
Da jeg blev større, handlede det selvfølgelig mere om alle forlystelserne, men stadig var musikken en fast følgesvend i Haven. Når man gik forbi Plænen, var der artistoptræden med Tivolis Bigband som spillede til – fra “Dansetten” i arkaden strømmede tidens poptoner ud, Tivolis Koncertsal med den “fine” musik, Glassalen med varietéoptræden, Harmonipavillonen med jazz – og ikke mindst Promenadeorkestret, som spillede i deres egen pavillon og akkompagnerede nede på Pantomimeteatret. Musik overalt.
Promenadeorkestret fik jeg senere lov til at dirigere. For Pantomimeteatret skrev jeg musik til flere balletter, og i Glassalen har jeg også slået mine folder.
Og nu er jeg her så igen – og må bare endnu engang konstatere, at jeg elsker Tivoli. Den er en del af min families historie og en del af min.
Jeg håber, at I får en dejlig aften i Glassalen – God fornøjelse!
James Price
Forside “Tivolirevuen”–program, 1945
Manus til den første revy i Tivoli, 1884
Sidney Russels dansepiger, Tivoli-revyen 1920 Claus Ryskjær og Ulf Pilgaard i Tivoli-Revyen1981 – Foto: Mogens Dalsgaard
Plakat til Tivoli-revyen for 100-året, 1984 Foto: Mogens Dalsgaard
Tivolirevyen holdet, 2023
Claus Ryskjær, Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Kirsten Norholt og Preben Kristensen i Tivoli-Revyen, 1984 – Foto: Mogens Dalsgaard
Avisudklip om Lisbet Dahl fra Jyllands-posten 14. maj 1981
Jørgen Ryg og Dirch Passer i Tivoli-Revyen, 1978 Foto: Mogens Dalsgaard
Osvald Helmuth og Max Hansen i Tivoli Revyen, 1957 Foto: Willy Henriksen.
Tivolirevyen gennem 140 år
Det hele begyndte i 1884, hvor Tivolirevyen blev født i et gammelt cirkus. Det var ikke meget mere end et faldefærdigt træskur, men der var en scene, og på den blev der spillet revy. Det var en stor succes – og det var den første revy, der blev overværet af Kongehuset.
Tivolirevyen fik dog hurtigt ry for at være en af de pæne af slagsen til forskel fra revyerne på Frederiksberg og Nørrebro, hvor skuespillerne gik til stålet med spiddende satire, vovede sange og politiske viser. Her kunne bølgerne gå så højt, at det udviklede sig til optøjer, når et indslag delte vandene, og salen kogte over. Den slags skete ikke i Tivoli.
Forbudt at sige revy
I årene 1853-1954 var forfatterne underlagt censur. Konge, stat og kirke måtte ikke krænkes, og det betød blandt andet forbud af ord som “minister”, hvilket blot blev erstattet med “medister” til publikums store morskab. Det var også ulovligt at nævne Kongehuset, og selv ordet “revy” blev forbudt i 1908 under justitsminister Alberti, som helt ville afskaffe revyerne.
Fra 1916 til 2. verdenskrig blev der spillet Tivoli Varieté i Apollo Teatret med nogle af tidens store stjerner. Carl Fischer sang Dyrtidsvisen i 1916, og senere kom sangene Sov Dukkelise, Lille Sommerfugl og Mig og Maggiduddi . I 1936 blev den berømte vise Manden på risten fremført af Carl Alstrup.
Bombet under krigen
Under besættelsen fortsatte censuren, men modstanden fra politikerne aftog. Besættelsesmagten var naturligvis et populært tema, men de underfundige tekster skulle gøres acceptable, og det skete under kyndig vejledning af den højt respekterede censor J.C. Normann. Det faldt åbenbart ikke i nazisternes smag, for de sprængte Apollo Teatret i luften i 1945.
Revy med høj cigarføring
Efter krigen overtog Stig Lommer ledelsen og opsatte Hornbæk Revyen i Tivoli i et stort telt på Plænen, fordi Glassalen også var blevet sprængt i luften. Plakaten for revyen bar tydeligt præg af, at besættelsen var ovre med Fugl Fønix på vej op fra flammerne med en cigar i næbbet og RAF-farver som et centralt placeret bull’s eye. Det var dog først i 1954, at censuren blev afskaffet, og forfatterne kunne spidse pennen og skrive løs med den ytringsfrihed, som vi kender i dag.
Revyen rejser sig igen
Mange af de store revystjerner fra besættelsestiden gik bort, og revyerne oplevede en afmatning. Osvald Helmuth havde dog stadig publikumstække, og Preben Uglebjerg sang om at tjene ind på gyngerne, hvad vi har mistet på karrusellen i 1967 i den genopbyggede Glassal. I 1973 kom det friske pust så endelig. Efter 15 års pause genoplivede Aage Stentoft Tivolirevyen med navne som Claus Ryskjær, Ulf Pilgaard, Dirch Passer og Jørgen Ryg. Jørgen Ryg brillerede i 1977 med sangen Pyt, og Dirch Passer tog publikum med storm i parodien på Kim Larsen i sommeren 1980. Det blev i øvrigt hans sidste revynummer. Danmarks største revykonge faldt om den 3. september, kort inden han skulle på scenen.
Klaus Pagh blev direktør fra 1981-87 og opnåede stor succes med at fejre revyens 100-års jubilæum i 1984 med blandt andet Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl. I 2014 var der premiere på TAM TAM i Glassalen med Søs Egelind, Bodil Jørgensen, Christiane Schaumburg-Müller, Niels Olsen, Pelle Emil Hebsgaard og Paprika Steen. Siden da har Tivoli opført mange succesfulde forestillinger i Glassalen, men den klassiske revy har ligget i dvale i mange år. Nu er den endelig tilbage igen.
Lisbet Dahl
Lisbet Dahl er revydronningen over dem alle, og nu er hun endelig tilbage i Tivolirevyen, hvor hun optrådte for første gang i 1981 med bl.a. Claus Ryskjær og Ulf Pilgaard. Det er i Tivoli, siger hun, at hun fik sit endelige “revy-gennembrud” i 1982. Hun er uddannet fra Aalborg Teater i 1967, og hun fik sin revydebut i 1972 på Rottefælden i Svendborg som 26-årig og har derefter foldet sig ud i Cirkusrevyen i mange år.
Lisbet Dahl har uden tvivl været med til at sætte et højt niveau for hele revygenren i Danmark, og i 2000 blev hun Ridder af Dannebrog, og hun har vundet priser som Årets Dirch og hæders-Reumert.
Revydronningen er kommet på ekstra hårdt arbejde i år
“Det kræver virkelig sin kvinde at holde styr på den flok. De tager jo ikke bare mine ellers altid gode idéer og beslutninger for gode varer. Næ nej, de snakker i et væk og kommer konstant med nye forslag og sætter min dømmekraft og selvtillid på prøve. Og det er jo bare helt vidunderligt. Hold da op, hvor er det et stærkt hold med dygtige, inspirerende og givende kunstnere. De er så hjernegode, at de kan læse en tekst op for mig, uden jeg opdager, at det ikke kan bruges. Det kræver talent. Derfor kan jeg altså også godt sige, at Tivolirevyen vender tilbage med manér.”
“For mig privat har Tivoli også altid været en tilbagevendende begivenhed. Selvfølgelig i mit fag, men også fra jeg var en helt lille pige, hvor den årlige Tivolitur blev gjort ekstra festlig med flotte krøller, som dog medførte brændte øreflipper fra min mormors krøllejern, der blev opvarmet på gasapparatet. Jeg var her hvert år og løb rundt i den smukke have, og nu er jeg her igen, og det bringer så mange dejlige minder frem.”
“Det er 42 år siden, jeg fik mit gennembrud herinde og optrådte med et nummer om gamle revystjerner. Jeg kan tydeligt huske, at jeg syntes, det var gået ok, og da jeg efter premieren gik ned i Grøften, så klappede alle af mig. Det var helt vidunderligt og magisk. Der er en speciel stemning herinde, der giver denne her særlige Tivoli-følelse, og den har jeg virkelig savnet, kan jeg mærke.”
Andreas Bo
Skuespiller, komiker, sanger, satiriker og meget mere! Andreas Bo kan det hele, og hans evne til at nå ud over scenekanten og tryllebinde publikum er enestående, og nu er komikkens svar på en kamæleon klar med den skarpe tone i Tivolirevyen. Parodiernes mester har tidligere kunnet opleves i hovedrollen som Dirch Passer i den musikalske komedie “Dirch”. Han har medvirket i diverse TV-succeser som ‘Indenrigs’, ‘Live fra Bremen´ og ‘Rundt på gulvet’. Derudover har hans mange comedy-projekter resulteret i en titel som ‘Årets komiker’, og Andreas har også underholdt publikum gennem årene med one-man shows såsom ´PLAGIAT´, ´FIFTI-FIFTI´ og #SKARP til glæde for tilskuernes lattermusker.
Sologøgleren glæder sig til godt selskab på scenen
“Normalt er det jo bare mig og mit onemanshow med en masse gak og gøgl, men nu er vi et team, og jeg glæder mig rigtig meget til at stå på scenen med mine dygtige kollegaer. Det giver en helt anden energi at være fælles om at få salen til at grine, og så er det jo bare et stærkt hold. Jeg var heller ikke et sekund i tvivl, da jeg blev spurgt, om jeg ville være med – det var da bare ja tak.”
“Jeg glæder mig til den der følelse, når jeg kører ind til Tivoli om eftermiddagen før en forestilling og går igennem den smukke have med børnefamilier og unge og ældre, der hygger sig og griner. Der er altid godt humør i Tivoli, og det smitter jo, så det bliver da ikke meget bedre. Ja det skal lige være, når vi så står på scenen i Glassalen med et veloplagt publikum, som det jo altid er til en revy.
Det, der er så specielt ved den genre, er jo, at du som publikum næsten på forhånd ved, hvad du kan forvente. Det er nok 80% af forestillingen, og så skal de sidste 20% altså være noget helt andet. Det skal stikke ud, overraske og måske endda chokere dig lidt, og det kommer det selvfølgelig også til, kan jeg godt garantere.”
1. AKT
Det er mit Tivoli
Tekst: Adam Price
Musik: James Price
Familieterapi
Medvirkende: Nicolai Jørgensen
Tekst: Vase & Fuglsang
Hvorfor?
Medvirkende: Andreas Bo og Lisbet Dahl
Tekst: Adam Price
Musik: James Price
Verdensstjernen
Idé: Lisbet Dahl
Medvirkende: Carsten Svendsen og
Nicolai Jørgensen
Tekst: Lisbet Dahl og Leif Maibom
Når enden er god
Medvirkende: Lisbet Dahl
Tekst: Leif Maibom
Musik: James Price
Skatbot
Medvirkende: Andreas Bo og Linda P.
Tekst: Carsten Colling
Ro på
Medvirkende: Nicolai Jørgensen
Tekst: Carl-Erik Sørensen
Musik: James Price
Krænket på loppemarked
Medvirkende: Alle
Tekst: Stine Winther Johansen og
Nicolai Jørgensen
Mit lille comeback
Medvirkende: Lisbet Dahl
Tekst: Carl-Erik Sørensen
Musik: Carl-Erik Sørensen
Det lykkeligste land
Medvirkende: Carsten Svendsen og
Nicolai Jørgensen
Tekst: Carsten Svendsen
Hyldest
Medvirkende: Alle
Tekst: Linda P.
Musik: Linda P.
Yousee
2. AKT
Sidste desperate mulighed
Medvirkende: Carsten Svendsen, Andreas Bo og Nicolai Jørgensen
Tekst: Søren Anker Madsen
Løkke træf
Medvirkende: Linda P. og Lisbet Dahl
Tekst: Carl-Erik Sørensen
Musik: James Price
180 år
Medvirkende: Lisbet Dahl, Andreas Bo og Nicolai Jørgensen
Tekst: Lukas Birch
Hvor er du?
Medvirkende: Carsten Svendsen, Nicolai Jørgensen, Andreas Bo og Lisbet Dahl
Tekst: Vase & Fuglsang
Musik: James Price
Bollecoach
Idé: Linda P.
Medvirkende: Linda P.
Tekst: Lars Bisgaard og Rasmus Søndergaard
Medvirkende: Andreas Bo
Tekst: Vase & Fuglsang
Musik: Diverse
Bliv ved
Medvirkende: Alle
Tekst: Adam Price
Musik: James Price
Linda P.
Linda P. har med sin uforlignelige sydhavnscharme igennem flere år budt danskerne på storslået underholdning. Det har både været på skærmen i programmerne “Det alt for store Linda P. Show” og “Piger på prøveløsladelse” og på livescenerne i sine anmelderroste one-woman shows.
Seneste oneman show ‘Sabotagehunger’ spillede i 2021 for udsolgte sale i hele landet, og hun blev nomineret som Årets Komiker ved Zulu Comedy Galla for selvsamme show. Man kan igen se dronningen af dansk stand-up bl.a. her i Tivoli med sit nye show ´Slutty Mary´, der har premiere i Glassalen 1. februar 2024.
Standup komiker klar til debut på de skrå revybrædder
“Jeg har alle dage set Tivoli som et gennemført sted, og det skal revyen matche. Jeg forventer en umage og en vis elegance, og jeg er meget ærekær med at have gjort mit bedste.”
“Jeg glæder mig meget til at være en del af et hold. At have faste kollegaer at møde ind til og at have en arbejdsplads, hvor Grøften ikke er længere væk, end den er. Jeg savner rejerne, når vi ikke har set hinanden for længe. Og de savner mig.”
“Vi supplerer hinanden rigtig godt på holdet, og der er plads til, at man kan te sig som en syg abe, hvis det er det, man vil. Vi lytter til hinanden, hjælper hinanden og alle kan lide alle. Undtagen Andreas Bo. Men han skal vist være der.”
“Nu udleverer jeg aldrig mine kollegaer, men jeg vil lige advare om at snige sig ned i drengenes garderober, hvis man er lak og læder intolerant...”
Carsten Svendsen
Carsten Svendsens blev kåret til Årets Revytalent i 2017 og har siden været med i revyerne: Ganløse, Hjørring, Sønderborg, Bakken og nu i Tivoli. Carsten har også brilleret på teatret, uddannet ved Odense Teater, og med en tiårig karriere ved Aalborg Teater, hvor han vandt en Reumert Talentpris i 2009. Hans alsidighed og talent har ført ham til roller på mange forskellige teatre, herunder hovedrollen som Willy Wonka i ´Charlie og Chokoladefabrikken´ i 2022, i næste sæson i Det Kongelige Teaters opsætning af ´Som i himlen´ og musicalen ´Matador´.
En halvpolitisk og halvkomisk pærevælling af sang og musik
“Revy skal være sjov og ballade. Selvfølgelig skal det det. Publikum skal have en glad aften, men jeg kan altså også godt lide, at de går hjem med en lille tanke. Det er her, det satiriske kommer ind på scenen og giver noget relevans og fortæller lidt om, hvad det er for et samfund, vi lever i.”
“Denne lidt underlige halvpolitiske og halvkomiske pærevælling af sang og musik, sjov og satire, er jeg ret forelsket i, og jeg er benovet over at skulle træde i fodsporene på de fabelagtige kunstnere, som har skabt og udviklet revygenren gennem årene. Nu er jeg med til at genstarte Tivolirevyen, og det er en stor ære. Ikke mindst med de dygtige kollegaer jeg er omgivet af.”
“Jeg har optrådt i Glassalen før, og det glæder jeg mig helt vildt til at gøre igen. Det er efter min mening en af de bedste scener i Danmark, fordi den er sådan lidt underlig intim og så alligevel ikke. Og så er der det her med, at man vader lige ud i Tivoli-magien bagefter. Og måske kan jeg ikke komme over Plænen, fordi der er Fredagsrock, og så bliver jeg lidt hængende der.”
“Tivoli er bare noget særligt, og Haven vækker jo gode minder for rigtig mange. For mig og min familie har det at skyde bjørne altid været en fast tradition, og det har også været en tradition, at min mor altid har vundet stort over mig. Nu håber jeg, at jeg kan få trænet lidt ekstra, så jeg endelig kan få min revanche.”
Nicolai Jørgensen
Fra Grønnegårds Teatrets “Jean de France” til “Doggystyle” på DR og med en fandenivoldsk og flamboyant stil, som er hans helt egen, spænder Nicolai Jørgensens evner bredt. Han er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2018 og modtager en Reumert Talentpris i 2019. Han har spillet med i forestillinger som ’Misantropen’ på Grønnegårds Teatret og ’Ebberød Bank 2.0’ på Det Kongelige Teater og fik en Reumert-nominering for sin hovedrolle i ’Jean de France’ i 2021.
På TV har han bl.a. medvirket i ’Herrens veje’, ’Badehotellet’ og senest ’Carmen Curlers’ på DR. Hans spillefilmsdebut, ’Victor mod verden’, har premiere 3. august 2023.
Man siger jo ikke nej, når Danmarks revydronning ringer
“Jeg plejer at beskæftige mig med dramatiske roller, så det er vanvittigt spændende for mig lige pludselig at skulle være med i Tivolirevyen, hvor det er satire blandet med sjov og ballade. Det er min første revy, og jeg kan godt mærke, at det er en helt anden måde at arbejde på, end jeg er vant til. Normalt lægger jeg rigtig meget tid i min forberedelse, men her bliver numrene jo nærmest til, mens vi øver dem, og det stiller helt andre krav til arbejdsprocessen. Det er meget flagrende og oppe i luften hele tiden.”
“Jeg er heldigvis omgivet af super dygtige kollegaer, og det er en stor fornøjelse at være en del af holdet. Jeg lærer nyt hele tiden, og så byder jeg ind, hvor jeg er stærkest. Jeg elsker for eksempel at improvisere og dykke ned i karakterer, der har et absurd reaktionsmønster, fordi de handler ud fra det liv, der nu engang har formet dem. Det, håber jeg, kan være med til at give revyen en form for et spændende twist.”
“Selvom jeg måske er langt fra min hjemmebane, så kunne jeg jo ikke sige nej, da Danmarks revydronning ringede og ville have mig med på holdet. Jeg er mega stolt og glæder mig til at stå på scenen i Glassalen og få folk til at grine og have det sjovt med de andre og så være lykkelig over det.”
Kapelmester James Price
Saxofon/klarinet Thomas Edinger
Trompet Ketil Duckert
Guitar Mads Kjølbye
Bas Kaspar Vadsholt
Trommer Tom Holm Jensen
Keyboard Thomas Jaque
HOLDET BAG
James Price Kapelmester
Ingen revy uden en kapelmester der kan slå revytonen ordentligt an, og det kan James Price. Uddannet i komposition ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og som 20-årig var han både kapelmester, pianist og arrangør. Han har utallige revynumre på CV´et, hvor både humoren og musikken har været i en klasse for sig.
Rikke Juellund Scenograf
Rikke Juellund er en internationalt anerkendt scenograf, der har skabt scenografier til en bred vifte af produktioner i alle genrer: teater, musicals, revy, stand up, moderne dans, ballet og opera.
Peter Friis Koreograf
Peter Friis er koreograf og er kendt for at skabe underholdende dansenumre. Hans kreative koreografier er fyldt med humor, overraskelser og scenetilstedeværelse, der spreder dansens glæde.
Morten Just Videodesigner
Morten Just er en visionær videodesigner, der skaber visuelle mesterværker på revyscenen. Med en portefølje af innovative lys- og videodesigns evner han at bringe revynumrene til live og løfter underholdningen til nye højder.
Malthe Haugaard Lysdesigner
Malthe Haugaard har arbejdet med lysdesign til teater, shows og koncerter i over 20 år. Han har bl.a. designet lys til Det Kongelige Teater, Cirkusrevyen, Salene i Tivoli, DR, Aveny T, London Toast Theatre´s Crazy Christmas Cabaret og meget andet.
Claus Wolter Lyddesigner
Claus Wolter har været Head of Sound på Det Kongelige Teater i 9 år. Herudover har han skabt lyddesign til Miss Saigon på Østre Gasværk m.fl. Han har også været bag lydbilledet til London Toast Theatre´s Crazy Christmas Cabaret de sidste 17 år.
Søren Le Schmidt Designer af åbnings- og finalekostumer
Søren Le Schmidt er en anerkendt designer og har opnået international anerkendelse. Med sin ekspertise og sans for detaljer tilføjer Søren Le Schmidt et ekstraordinært touch til revyens verden.
HOLDET BAG HOLDET BAG
Medvirkende
Lisbet Dahl
Andreas Bo
Linda P.
Carsten Svendsen
Nicolai Jørgensen
Kunstnerisk leder / instruktør
Lisbet Dahl
Assisterende instruktør
Line Kromann
Kapelmester
James Price
Musikere
Thomas Edinger
Ketil Duckert
Mads Kjølbye
Kaspar Vadsholt
Tom Holm Jensen
Thomas Jaque
Tekstforfatterne
Adam Price
Carl-Erik Sørensen
Carsten Colling
Carsten Svendsen
Lars Bisgaard og Rasmus Søndergaard
Leif Maibom
Lisbet Dahl
Linda P.
Lukas Birch
Stine Winther Johansen og Nicolai Jørgensen
Søren Anker Madsen
Vase & Fuglsang
Scenograf
Rikke Juellund
Koreograf
Peter Friis
Videodesigner
Morten Just
Lysdesigner
Malthe Haugaard
Lyddesigner/lydafvikler
Claus Wolter
Kostumedesigner
Pia Myrdal
Paryk og sminke
Peter Aagaard
Designer af åbnings- og finalekostumer
Søren Le Schmidt
Producent / produktionsleder
Bettina Schimmel
Produktionschef
Michael Frejdal
Scenemester
Søren Arndal
Forestillingsleder
Birthe D. Knudsen
Rekvisitør / regissør
Emilie Nordentoft
Sufflør
Line L. Staustrup
Leverandør af lys og AV
Rasmus Haar/ LightDesign
Lysafviklere
Bjarne Olsen
Adam Ebbesen Larney
Lystekniker
Michael “Stimo” Rosenmeyer
Lydtekniker
Martin Guldmann
Påklæder og vedligeholder
Josefine Lenschau
Påklæder
Christian Runesten Laursen
Kostumier
Anne Dorthe Eskildsen
Følgespot
Maja Hansgaard
Greenrate ’Gina’ Thydal
Julius Molsen
Julie Søgaard
Josefine Vilmer Heim
Bygger
Theis Witzel
Forestillingsleder (cover)
Mikkel Bundgaard
Lydassistent
Angelique Giroir
Peter Aagaards assistent
Tage Frandsen
Musikerafløsere
Frederick Mezies (saxofon/klarinet)
Jens Godtholt (trompet)
Jesper Egelund (bas)
Jonas Johanson (trommer)
Thomas Maintz (guitar)
TIVOLI / SALENE
Kulturdirektør
Frederik Wiedemann
Executive producer, Tivolirevyen
Bradley Allen
Kommerciel projektleder
Jeanett Balch Holm
Koordinator i Salene
Charlotte Bidstrup
Billetkoordinator
Anders Toft Nielsen
Projektkoordinator
Kamilla Qvistorff Petersen
Eventkoordinator
Carina Bjerregaard
Senior Projektleder
Signe Hamann-Pedersen
Presse og kommunikation
Torben Plank
Anders Bobek
Michelle Berg
Joachim Helt
Marketing
Niels Folmann
Line Nøhr
Janne Aunvig
Thomas Missfeld
Lea Bitsch
Salg
Lars Adler
Morten Lund
Christopher Brandt
Forestillingsfotos
Camilla Winther
Portrætfotos
Michelle Berg
TAK TIL
Shaping New Tomorrow
GOSH
Royal Unibrew
Kontrollørerne i Salene
Barerne i Salene
Rengøring af Salene
Søren Bach Kristensen
Rasmus Jørgensen
Bruno Simon
Signe Hyllested Olesen
Ida Forssén
Kommende arrangementer i
Sebastian Solo i Glassalen
Fra 28. juli
Tilløkke Otto
Fra 31. august 2023
7SENSES
Fra 7. september 2023
Pennevenner
Fra 14. september 2023
Peter Pan
Fra 7. oktober 2023
Crazy Christmas Cabaret – The House of Uhygge
Fra 14. november 2023
Et Juleeventyr
Fra 26. november 2023
MAGT
20. januar
Linda P – Slutty Mary
Fra 1. februar 2024
Dyrene i Hakkebakkeskoven
Fra 18. marts 2024
PLATT-FORM
Fra 3. april 2024
Mick Øgendahl
Fra 11. september 2024
SommerKlassisk
Maj – august 2023
Alvin Ailey
American Dance Theater
Fra 29. august 2023
Jersey Boys
Fra 4. oktober 2023
Snedronningen
Fra 30. november 2023
Brinkman, Willerslev og Nørretranders
10. januar
Les Misérables in Concert
5. februar
Andrew Lloyd Webber
Concert Galla
13. februar
Forever – King of Pop
18. februar
Askepot – The Musical
Fra 7. marts 2024
TIVOLI
OG CHRISTOPHER ENTERTAINMENT PRÆSENTERER KØB BILLETTER PÅ TIVOLI.DK/PENNEVENNER
PEn romantisk fortælling og teaterkoncert med hits fra 70’erne
CASPAR PHILLIPSON & ANNETTE HEICK SILAS PHILLIPSON & TIVOLIS HUSORKESTER
Fra 14. september i Glassalen
Med forbehold for ændringer TIVOLI.DK/SALENE