SommerKlassisk - TorsdagsKlassisk maj & juni 2022 by Salene i Tivoli

26. maj Barbara Hannigan synger og dirigerer Weill, Copland, Haydn og Offenbach 2. juni Brantelid spiller Prokofjevs Sinfonia concertante Brahms’ symfoni nr. 2 9. juni Maria João Pires spiller Mozarts klaverkoncert nr. 27 Mendelssohn og Tjajkovskij 16. juni Verdis Requiem 22. juni Baiba Skride spiller Mendelssohn Haydn og Stravinskij 30. juni Det bedste fra Hollywood Williams vs. TORSDAGSZimmer KLASSISK Klassisk musik i verdensklasse – lige midt i Tivoli SommerKlassisk er støttet af Augustinus Fonden

Torsdag

Barbara Hannigan synger og Fransk,dirigerertysk,østrigskog musik med Barbara Hannigan på podiet og som solist Torsdag 26. maj kl. 20 26. maj Torsdag 26. maj

Sonningprisvinderen Barbara Hannigan står denne gang foran Tivoli Copenhagen Phil i et sprudlende program med både jazzinspirerede toner af tyske Kurt Weill og amerikanske Aaron Copland, veloplagt wienerklassik af Haydn og dansende rytmer af franske Jacques Offenbach.

Torsdag 26. maj kl. 20 PROGRAM Tivoli Copenhagen Phil Dirigent og solist: Barbara Hannigan, sopran Aaron Copland (1900-1990): Music for the theater (1925) I. V.IV.III.II.PrologueDanceInterludeBurlesqueEpilogue Joseph Haydn (1732-1809): Symfoni nr. 64 (~1774) I. Allegro con spirito II. III.LargoMenuetto & Trio: Allegretto

Foto: Marco Borggreve

Barbara Hannigan er et fænomen i det internationale klassiske musikliv, både når hun synger den mest krævende musik, der er skrevet for sopraner, og når hun med overlegen lethed styrer et helt symfoniorkester – samtidig!

IV. Finale: Presto Pause Jacques Offenbach (1819-1880): (arr. Manuel Rosenthal) Uddrag fra balletten Gaîté parisienne (1938) Kurt Weill (1900-1950): (arr. Bill Elliott) Youkali fra operaen Marie Galante Lost(1934)in the Stars fra musicalen Lost in the Stars (1949) Varighed: Ca. 90 minutter

amerikansk

Barbara Hannigan Canadiske Barbara Hannigan er dirigent og sopran og har markeret sig inter nationalt på begge fronter med en særlig dedikation til ny musik. Hun blev modtageren af Léonie Sonnings Musikpris 2020 på 1.000.000 kr. “ved kompromisløst at investere sig selv som menneske og kunstner”.

Haydn: Symfoni nr. 64 Joseph Haydn var én af sin tids mest berømte komponister, men alligevel omfattede hans pligter som fastansat på Esterházy-familiens slot ved grænsen mellem Østrig og Ungarn mange andre ting end lige at skrive udødelige mesterværker. Han var ansvarlig for alle musikalske aktiviteter på slottet, og var både komponist, dirigent, orkesterleder, nodearkivar, instrumentansvarlig, og han var i princippet ansat på linje med de ledende tjenestefolk i huset. Nå ja, og så var han da også lige operachef for fyrstens private kompagni, som spillede omkring 150 forestillinger om året, en del af dem komponeret af Haydn selv. Og så kunne man jo godt tro, at det kunne være så som så med overskud og inspiration, da symfoni nr. 64 skulle ned på node papiret i midten af 1770’erne. Men nej; hver gang man foretager et punktnedslag i Haydns enorme produktion, bliver man overvældet af opfindsomheden og lege lysten i musikken. Offenbach: Uddrag fra Gaîté parisienne Da Jacques Offenbach døde i 1880, anede han ikke, at man i 2022 ville kunne spille det værk, som Barbara Hannigan har valgt som aftenens franske indslag. Musikken til balletten Gaîté parisienne er nemlig stykket sammen af uddrag fra adskillige af Offenbachs populære operetter. Det var komponisten og dirigenten Manuel Rosenthal, som i 1938 arrangerede og instrumenterede balletten, som senere er blevet et rigtigt shownummer for symfoniorkestre over hele verden. Musikken opføres i dag oftere som koncertsuite end som ballet, så man må forestille sig til handlingen: scenen er en café i Paris i slutningen af 1800-tallet, det er aften og gæsterne morer sig med dans, flirt og intriger. Der er ikke den slags pariser der ikke slår sin vej forbi caféen, og høj som lav danser de sammen og kæmper efter hinandens gunst. Spørgsmålet er: hvem går hjem med Weill:hvem?Youkali & Weill: Lost in the Stars

Kurt Weill er nok bedst kendt for musikteaterværker som Laser og pjalter og Mahagonny og sit samarbejde med dramatikeren og digteren Bertolt Brecht.

Copland: Music for the Theater I 1924 var Copland hjemvendt til U.S.A. efter flere års studier i Frankrig under den berømte instruktør Nadia Boulanger. I Europa havde Copland mødt komponister fra et væld af for skellige lande og forskellige nationale musik traditioner, og han havde den besynderlige oplevelse, at alle disse forskellige musiktraditioner slog ham som letgenkendelige og distinkte. Ved hans hjemvenden til USA faldt spørgs målet så, hvordan distinkt amerikansk musik lyder? Den unge komponist kunne ikke pege på en unik amerikansk stil eller “sound”, men med ungdommeligt gåpåmod satte han straks i gang med at skabe en sådan sound. Der måtte selv følgelig indgå nogle jazz-elementer, og selvom dette ikke var en ny teknik – både Stravinskij og Gershwin havde allerede forsøgt det – så lod det sig hos Copland tage en ny drejning. Resultatet blev Mu sic for the Theater, et værk dog skrevet uden et bestemt skuespil i tankerne. Han sagde selv, at han syntes, at musikken simpelthen havde en teateratmosfære over sig, og dermed var titlen Music for the Theatre ikke svær at finde på. Det er ikke det mest spillede Copland-værk i dag, men det er tydeligt hvordan værket indeholder hvad man kunne kalde en proto-Copland-lyd, det tidlige kim til hvad der blev en distinkt amerikansk stil med Appalachian Spring og Rodeo.

Barbara Hannigan har valgt to sange af Weill fra dels den mindre kendte opera Marie Galante, sangen Youkali og titel melodien fra musicalen Lost in the Stars. Her både leder hun orkestret og synger samtidig, som om det var det nemmeste i verden.

Hannigan har arbejdet med orkestre som London Symphony Orchestra, Toronto Symphony Orchestra, Sveriges Radios Symfoniorkester, Münchner Philharmoniker og blev i 2019 første gæstedirigent for Göteborg Symfoni orkester. Siden 2017 har Hannigan kæmpet for at give stemme til den næste generation af musikere med mentor programmerne Equilibrium Young Artists og Momentum: Our Future, Now.

Torsdag 26. maj Torsdag 26. maj

Torsdag 2. juni Torsdag 2. juni PROGRAM Sergej Prokofjev (1891-1953): Sinfonia Concertante for cello & orkester (1951-1952) I. III.II.AndanteAllegroAndante con moto—Allegretto—Allegro marcato JohannesPause Brahms (1833-1897) Symfoni nr. 2 (1877) I. Allegro non troppo II. Adagio non troppo III. Allegretto grazioso (quasi andantino) IV. Allegro con spirito Danmarks internationale stjernecellist Andreas Brantelid er solist i Sergej Prokofjevs cellokoncert-lignende værk Sinfonia Concertante, der er et af de allermest krævende stykker i cellolitteraturen. I spidsen for koncerten står den norske dirigent Eivind Gullberg Jensen, som er kunstnerisk leder for Bergen Nationale Opera og for nyligt er udnævnt som chefdirigent for Noord Nederlands Orkest.

Varighed: Ca. 80 minutter Torsdag 2. juni kl. 20

Brantelid spiller Prokofjev Prokofjevs Sinfonia Concertante med Andreas Brantelid og Brahms’ 2. symfoni Torsdag 2. juni kl. 20 Foto: Ida-Wang

Tivoli Copenhagen Phil Dirigent: Eivind Gullberg Jensen Solist: Andreas Brantelid, cello

Prokofjev: Sinfonia Concertante Prokofjev skrev i løbet af årene 1933-1938 sin første cellokoncert, et værk der modtog så massiv negativ kritik at han tilbage kaldte værket. Fiaskoen satte en dæmper på Prokofjevs motivation for celloen som soloinstrument, og det var ikke før en helt særlig koncert i 1947 at han skulle genfinde interessen. Den kun 20 år gamle cellist, Mstislav Rostropovitj, havde anskaffet sig partituret til cellokoncerten, og opførte den på konservatoriet i Moskva med Prokofjev blandt publikum. Komponisten var så imponeret, at han tilbød Rostropovitj at revidere koncerten specielt til ham. Det grundigt omskrevne værk blev i første omgang til Cellokoncert nr. 2 og blev selvfølgelig dedikeret til Rostropovitj, der også havde hjulpet med udarbejdelsen af solo-stemmen. Efter premieren i Moskva i 1952 følte Prokofjev at yderligere revideringer var nødvendige, og det var her titlen ændrede sig til Sinfonia Concertante. Værket, med sine tre satser og cirka 40 minutter, er en kraftpræstation for selv den dygtigste cellist. Der er ingen mangel på lyriske melodier og solo-instrumentet bliver udnyttet til sit fulde, ofte i en særlig kontrast mellem forskellige sektioner af orkestret. I stedet for at lade hele orkestret spille på samme tid som solisten - en orkestreringsteknik der løber risikoen at drukne solisten i lydbilledet - så lader Prokofjev solisten spille sammen, og op mod, forskellige sektioner i orkestret på skift. Det er måske herfra værket får sit navn, da tidligere tiders Sinfonia concertante ofte havde flere solister eller solistiske grupper, der lod kontrasterne mellem dem være det primære fokus. Sinfonia Concertante var et af de sidste storstilede orkesterværker som Prokofjev nåede at færdiggøre før sin død i 1953. Brahms: Symfoni nr. 2

Torsdag 2. juni Torsdag 2. juni

Ikke mange komponister har brugt så meget energi på at se dem selv og deres virke i historisk perspektiv som Johannes Brahms, der allerede fra ung blev forbandet af Schumann, der erklærede at Brahms var den udvalgte, den komponist der skulle stå på skuldrene af Mozart og Beethoven, og på mest autentiske vis ud trykke tidsånden i toner. Forbandelsen var selvfølgelig de tårnhøje forventninger der blev lagt på den unge Brahms. Ud over de tre udgivne strygekvartetter formodes det at Brahms komponerede op mod 30 andre der alle endte i pejsen. Det overrasker derfor ingen, at det tog Brahms 21 år at komponere sin første symfoni, et raffineret værk der med det samme blev udråbt som den bedste symfoni siden Beethovens 9. Knap et år efter var Brahms’ 2. symfoni klar. På fire måneder på sommerophold i Pörtschach blev den anden symfoni kom poneret fra start til slut. Og musikken af spejler det - ren idyl. Brahms’ 2. er en sand pastoralesymfoni, der for den uopmærk somme lytter godt kunne forveksles med Beethovens landlige 6. symfoni. Det første vi hører, en lille vippefigur i de dybe stry gere; d-cis-d, maler en umiddelbar og rolig stemning for os, og figuren er det temati ske materiale Brahms baserer hele første sats på. På mesterlig vis bliver der trukket tema efter tema, stemning efter stemning, ud af dette næsten mikroskopiske motiv. Og ligesom sommervejret er idyllen midler tidig – pludselig kommer stormen, pludselig er den væk igen. Det er drama tisk instrumentalmusik på sit højeste, og første sats lægger sig selv til ro i forvent ningen om en lidt mere inderlig anden sats. Her møder vi to tanker - én melan kolsk, måske sørgmodig, og én håbefuld, fyldt med længsel. Samtalen mellem de to tanker bliver sporadisk afbrudt af sommerstormens tilbagevenden, men altid genoptaget. Satsen der følger, er let og dansabel, og nok noget af det mere muntre man finder i Brahms’ orkesterværker.

Finalesatsen er heroisk bulder og brag, en sand festsats, og måske Brahms’ måde at skabe en syntese mellem idyllen og sommerstormen, og fortælle os at der ikke er noget her i tilværelsen der er simpelt, sort og hvidt, men altid et møde mellem kontraster, der bliver nødt til at finde en vej til deres sameksistens. Andreas Brantelid Den dansk-svenske cellist Andreas Brantelid er en af Skandinaviens mest eftertragtede musikere. Han har spillet cello, siden han var tre, og debuterede som solist i en alder af blot 14 år med en opførelse af Elgars cellokoncert med Det Kongelige Kapel. Andreas Brantelid har optrådt i Carnegie Hall i New York, Wigmore Hall i London og Concertgebouw i Amsterdam og har bl.a. spillet med London Philharmonic, City of Birmingham Symphony, BBC Symphony Orchestra, Mahler Chamber Orchestra, Seattle Symphony, Frankfurt Radios Symfoniorkester, MDR Symfoniorkester, Hamburger Symphoniker, Orchestre des Champs-Elysées, Scottish Chamber Orchestra, Munich Chamber Orchestra samt alle de største orkestre i Norden. Han har indspillet fem CD’er, senest Gabriel Faurés samlede værker for cello og klaver med den norske pianist Christian Ihle Hadland. Andreas Brantelid spiller på en uvurderlig 1707 ‘Boni-Hegar’ Stradivarius cello, som er sponsoreret af den norske kunstsamler Christen Sveaas. Eivind Gullberg Jensen Den norske dirigent, Eivind Gullberg Jensen studerede violin og direktion i Trondheim, senere i Stockholm med Jorma Panula og i Wien med Leopold Hager. Jensen har siden været bredt omkring; han har dirigeret Berliner Philharmonikerne, Concertgebouw orkestret, Oregon Symphony Orchestra og adskillige andre af de største symfoniorkestre i Nord amerika og Europa. Han er lige vant til operahuset og den symfoniske scene, og har arbejdet sammen verdensstjerner som Helene Grimaud, Sol Gabetta, Hilary Hahn og Leif Ove Andsnes. Jensen er derfor i sit es hvad angår aftenens program, både med en fantastisk dygtig solist, og med en romantisk symfoni. Når han ikke rejser verden rundt, er han kunstnerisk leder for Bergen Nationale Opera, og for nyligt udnævnt til ny chefdirigent for Noord Nederlands Orkest, valgt af orkestrets egne musikere.

Tivoli Copenhagen Phil Dirigent: Vincenzo Milletarì

Varighed: Ca. 85 minutter 9. juni Torsdag 9.

II. Trøstesløshedens Land, Tågens Land—Adagio cantabile ma non tanto

III. Scherzo—Allegro scherzando giocoso

IV. Finale—Andante lugubre—Allegro maestoso

Torsdag

Felix Mendelssohn (1809-1847)

Ouverture fra En skærsommernatsdrøm (1826) Wolfgang Mozart (1756-1791) Klaverkoncert nr. 27 (1791) I. III.II.Allegro Larghetto Allegro PjotrPauseTjajkovskij (1840-1893)

Maria João Pires spiller Mozart 27. klaverkoncerter med Maria João Pires, og symfonisk romantik Torsdag 9. juni kl. 20 May Zircus

Solist: Maria João Pires, klaver 9. juni kl. 20

Den eminente portugisiske pianist Maria João Pires gæster Tivolis Koncertsal, og bringer det med, som hun er en af de bedste i verden til; en klaverkoncert af Mozart.

På podiet står den unge dirigent Vincenzo Milletarì, og med ham bliver klaver koncerten omkranset af en symfoni; Tjajkovskijs 1., og ouverturen der inspirerede den; Mendelssohns En skærsommernatsdrøm.

Mozarts

Torsdag

Foto:

juni PROGRAM

Symfoni nr. 1 - Vinterdrømme (1866) I. Drømme om en Vinterrejse—Allegro tranquillo

Vincenzo Milletarì

Den unge dirigent fra Italien, Vincenzo Milletarì, er et af de nye skud på dirigent stammen, med en lovende karriere foran sig. Bare 32 år gammel - ingen alder for en dirigent - har Milletarì allerede en række prominente poster på CV’et, og han har især udmærket sig som operadirigent med flere af de større orkestre i Europa. Milletarì har studeret i Milano og i Køben havn med store mentorer som Riccardo Muti, Giordano Bellincampi og Michael Schønwandt. Han har allerede dirigeret flere af de store danske symfoniorkestre, og endda indspillet musik af Bruch med Copenhagen Phil. Milletarì har desuden deltaget i flere konkurrencer på tværs af kloden og vundet flotte placeringer i blandt andet “Arturo Toscanini” Interna tional Conducting Competition i Parma og Conductors Competition Sir Georg Solti i Chicago.

Mendelssohn: Ouverture til En Skærsommernatsdrøm Felix Mendelssohn var lidt af et vidunder barn. Født ind i en velstående familie fik Felix og søsteren Fanny en opvækst uden lige. Mendelssohn-familien var en del af den kulturelle elite, og komponister og filosoffer var vante gæster i deres hjem. Det var derfor ingen overraskelse at Felix modnede tidligt, og allerede som 17-årig producerede han musik af højeste kaliber; koncertouverturen til En Skærsommer natsdrøm. I første omgang blev det til et klaverværk for fire hænder, formentligt til at blive spillet af ham selv og hans søster, og kort efter til et fuldt orkestreret værk. Premieren blev Mendelssohns første offentlige optræden, hvor der udover koncertouverturen også blev opført hans koncert for to klaverer i as-dur, hvor han selvfølgelig selv var en af de to solister. Ouverturen åbner med fire berømte akkorder, der sætter stemningen for skuespillets handling i en magisk skov uden for Athen. Med strygernes staccatodominerede passager pisker feer gennem skoven, og kortvarigt efter sætter hele orkestret ind og erklærer de to elskeres kærlighed til hinanden. Mozart: Klaverkoncert nr. 27 Den 27. klaverkoncert er den sidste i rækken af en stribe værker i en af Mozarts mest succesfulde genrer. Som både komponist og pianist var Mozart næsten altid selv ved tangenterne når musikken skulle opføres, og komponistens klaver virtuositet skinner klart igennem (også) dette værk. Mozart døde som bekendt i armod i en ung alder, efter flere år i Wien, der, trods adskillige publikumssucceser, ikke havde gjort noget godt for hans finansielle situation, ej heller hans helbred. Mange af komponistens sene værker læses ofte i denne kontekst, som udtryk for de personlige kriser Mozart gik gennem og hans helbreds skranten, nok allerbedst eksemplificeret ved den ufuldendte døds messe Mozart efterlod sig, som kompo nisten gradvist indså han skrev til sin egen død. Vi kunne foranlediges til at lave samme læsning af denne klaverkoncert; passager kan virke melankolske, måske en smule sørgmodige eller opgivende ind advendte, og vi får ikke den samme grad af eksplosiv optimisme som andre af Mozarts klaverkoncerter indeholder. Der er en grad af lethed og legesyge, der bedst opleves i tredje sats, hvor temaet til den kendte folkesang ‘Kom, maj, du søde, milde’ kommer fra. Tjajkovskij: Symfoni nr. 1 En spøg der florerer, går nogenlunde sådan her: “Til trods for hvad du har hørt, så skrev Tjajkovskij faktisk kun tre symfonier: den fjerde, den femte og den sjette.” De tre første symfonier er bemærkelsesværdigt fraværende! Måske er det fordi de tre første var ungdomsværker, musik som ikke udtrykker den følelsesmæssige dybde, som Tjajkovskijs senere symfoniske værker er kendt og elsket for. Hvad angår den første symfoni, så indrømmede komponisten selv, at trods symfonien havde et særligt sted i hans hjerte, så var den fyldt med mangler og et umodent værk. Det var

Torsdag 9. juni Torsdag 9. juni

selvfølgelig en ældre Tjajkovskij der sagde dette, en komponist der havde fundet et tonesprog der var mere tro mod ham selv, end det han havde benyttet i sin ungdom. I den første symfoni hører vi i stedet en ung mand, der kæmper mellem, på den ene side den vestlige tendens til at lade form være det dikterende element i symfonisk musik, på den anden side hans forkærlig hed for melodien som ledende element. Sjældent set i Tjajkovskijs oeuvre har både symfonien som helhed og de to første satser for sig fået deskriptive undertitler af komponisten selv. Det var typisk for tiden at give denne form for stemningsmarkører, og det peger ikke nødvendigvis på et bagvedliggende program for musikken. I stedet afslører det at Tjajkovskij ønskede at kunne nedfælde en distinkt subjektiv oplevelse i musik, ligesom Mendelssohn mesterligt havde gjort før ham. Maria João Pires Der er næsten ikke et prominent orkester på kloden som den portugisiske mester pianist Maria João Pires ikke har spillet med. Med en ekstraordinær karriere der spænder syv årtier, har Pires spillet med de største navne og musik af de største komponister. Pires er kendt for hendes fortolkninger af klavermusikken af Mozart og Beethoven, og da hun vandt en konkur rence i anledning af Beethovens 200-års fødselsdag i 1970 i Bruxelles, var den internationale berømmelse sikret. Siden har hun været en eftertragtet musiker i hele verden. At Pires spiller denne koncert med Tivoli Copenhagen Phil er noget af en sensation - hun havde meldt i 2017, at hun ville indstille karrieren. Det er derfor en særlig fornøjelse at publikum kan opleve Pires med en klaverkoncert af Mozart, hvis klaverkoncerter Pires har opført siden hun var bare syv år gammel! Der er ingen tvivl om at Koncertsalen denne aften huser en sand Mozart-ekspert der vil byde det ypperligste i genren.

Foto: Di Roberto Ricc

Tivoli Copenhagen Phil Dirigent: Audrey Saint-Gil Solist: Kristin Lewis, sopran, Tuuri Dede, mezzosopran, Anders Kampmann, tenor og Nicolai Elsberg, bas Kor: Universitetskoret

Lille Muko, Kammerkoret Camerata og Kammerkoret Hymnia Torsdag 16. juni kl. 20 Varighed: Ca. 85 minutter uden pause PROGRAM Giuseppe Verdi (1813-1901) Requiem (1874) I. Lacrymosa ConfutatisIngemisco Recordare RexQuidLiberMorsTubaDiesII.Kyrie Introit Requiem Diesirae irae mirum stupebit scriptus summiser tremendae maledictis III. LiberaRequiemDiesLiberaVII.VI.V.IV.Hostias DomineOffertorium JesuChriste Sanctus AgnusDei Luxæterna Liberame me irae æternam me Torsdag 16. juni

“Det var en impuls, eller mere præcist, et behov fra mit hjerte, at ære, så godt jeg kunne, denne store mand, for hvem som forfatter min agtelse, var enorm, for hvem som menneske og forbillede for dydighed og patriotisme jeg havde den største ærbødighed.”

Torsdag 16. juni

Torsdag 16. juni kl. 20

Verdis Requiem

Sådan skrev Guiseppe Verdi i et brev til borgmesteren af Milano, da han foreslog at skrive en dødsmesse, et Messa da Requiem, for at ære mindet om den afdøde italienske forfatter og poet Alessandro Manzoni. Verdi, som mange italienere, forgudede Manzoni, og nyheden om hans død i maj 1873 ramte Verdi hårdt, at han blev nødt til at skrive en dødsmesse i Manzonis minde. Det resulterende værk er et udtryk for dyb personlig sorg, og tager udgangspunkt i form og tekst fra kirkens liturgi. Verdi var ikke specielt religiøs; dødsmessens traditionelle indhold var for ham mere et kanvas hvorigennem følelserne kunne udtrykkes. Værket var tænkt som kunstmusik, ikke som kirkelig tilbedelse.

Foto: Gerald

Nicolai Elsberg Den danske bas, Nicolai Elsberg, er ung, prisvindende sanger, uddannet ved både det rytmiske og det klassiske konserva torium i København. I 2020 modtog han Copenhagen Opera Festivals talentpris, Léonie Sonning talentpris og Dronning Ingrids Hæderslegat, og han blev desuden optaget i Det Kongelige Teaters solist ensemble. Værket blev lidt af en dramatisk affære. Dirigenten Hans von Bülow udtalte, at dødsmessen var en opera i kirkelige klæder - bestemt ment som negativ kritik. Musikken er storladen, orkestret enormt, og solistpartierne er bestemt skrevet af en garvet operakomponist. Men spørgsmålet er, om denne opera-karakter for værket trækker autenticitet fra det. Der kan ikke herske tvivl om, at Verdi rent faktisk var i sorg, og at denne mand som Verdi, og Italien, havde tabt, skulle mindes med et værk der kunne stå hans statur lige. Verdi begynder på helt traditionel manér med en Introit, hvor koret nærmest hvisker “Requiem aeternam dona eis, domine” (Herre, giv dem den evige hvile). Musikken udvikler sig og bliver gradvist mere udad vendt, solisterne springer til i en storladen Kyrie Eleison og så sker det… Selvom det uden tvivl er den sektion af Verdis døds messe som lyttere verden over kender bedst, så kan ingen grad af familiaritet mildne ankomsten af Dies Irae; Vredens dag. Det er skræk og rædsel malet med lyd, når koret synger om dagen hvor verden står i flammer. Verdi har ladet denne del fylde omtrent halvdelen af værkets spille tid, og med mange varierede undersatser er det hele følelsesregistret der er på spil. Resten af værket Torsdag 16. juni kl. 20 kan tænkes som en refleksion over, hvordan vi kommer videre, fra synet af dommedagen. Er det med bønnen til det høje fra Offer torium, den grænseløse glæde fra Sanctus eller inderligheden fra Agnus Dei? Verdi er ikke sikker, og med tilbagekomsten af musikken fra Dies Irae i værkets sidste sats Libera Me, er det tydeligt at vi ikke er ment til at gå fra vores plads i salen med ro i sjælen. Vi kan ikke andet end at være enige med koret, når de bønfalder om frelsen til slut “Libera me, libera me.”

Kristin Lewis Den amerikanske lirico-spinto sopran, Kristin Lewis, er internationalt kendt, især for sine Verdi-roller, og hun er uddannet ved University of Central Arkansas og University of Tennessee. Som spintosopran er Lewis’ stemme særligt egnet til lyriske roller der også kræver ekstra dramatiske kræfter, som Verdi- og Puccini-repertoiret er fuldt af, ikke mindst aftenens Requiem, som Lewis tilmed har optaget med Opéra Bastille i Paris.

Audrey Saint-Gil

Foto: Karen

Torsdag 16. juni Torsdag 16. juni Foto: Karen

Den franske dirigent, Audrey Saint-Gil, mangler bestemt ikke ting at tage sig til. Når hun ikke dirigerer operaer, oratorier og orkesterværker rejser hun rundt i verden og afholder masterclasses som vocal coach, skriver bøger om fransk diktion og agerer dommer til sangkonkur rencer. Allerede fra hendes studietid var det tydeligt at hun skulle få en produktiv karriere, da hun sideløbende færdiggjorde hendes studier i klaver ved Conservatoire National de Musique de Toulouse med udmærkelser og hendes PhD i græsk filosofi ved Université de Toulouse. Hun begyndte sin karriere i samme by, ved Théâtre du Capitôle, og fik senere stillinger ved Konzerthaus i Wien under Bertrand de Billy og ved Los Angeles Opera under James Conlon. Hun er specialist i fransk opera og arbejder som vocal coach ved store operahuse på tværs af Atlanten. Almond Almond Davidsen Geerink

Foto: Karen Almond Foto: Hans Engels Foto: Jens

Tuuri Dede Mezzosopranen Tuuri Dede fra Estland er uddannet ved Estonian Academy of Music og Sibelius Academy i Finland. Hun har siden gjort sig bemærket både som opera- og koncertsanger og havde sin solodebut med Berliner Philharmonikerne i 2016. Hun har været Equilibrium Young Artist siden 2018. Anders Kampmann Den danske tenor, Anders Kampmann, er en ung, fremadstormende sanger, ud dannet ved The Guildhall School of Music and Drama i London og Det Jyske Musik konservatorium i Århus. Kampmann har allerede sunget adskillige store roller og partier i både indland og udland, og støttes af Statens Kunstfond som en del af det tværdisciplinære initiativ ‘Den Unge Kunstneriske Elite’.

Tivoli Copenhagen Phil Chefdirigent: Toshiyuki Kamioka Solist: Baiba Skride, violin Onsdag 22. juni kl. 20 Varighed: Ca. 90 minutter Onsdag 22. juni Onsdag 22. juni PROGRAM Joseph Haydn (1732-1809) Symfoni nr. 82, Bjørnen (1786) I. Vivace assai II. III.Allegretto Menuetto e Trio IV. Finale: Vivace Felix Mendelssohn (18091847) Violinkoncert (1844) I. Allegro molto appassionato II. Andante III. Allegro non troppo—Allegro molto vivace Pause Igor Stravinskij (1882-1971) Petrusjka (1911) I. III.II.Fastelavnsfesten Petrusjkasværelse Maurerensværelse IV. Fastelavnsfesten (om aftenen) Den lettiske violinist Baiba Skride er en absolut publikumsfavorit hos Tivoli Copenhagen Phil, og sammen med orkestrets chefdirigent Toshiyuki Kamioka spiller hun denne gang den måske allermest populære af alle violinkoncerter. Før og efter spiller Tivoli Copenhagen Phil og Kamioka to “bjørne-værker”, begge inspireret af dansende bjørne. Baiba Skride spiller MendelssohnsMendelssohnudødeligeviolinkoncert med Baiba Skride og “bjørnemusik” Onsdag 22. juni kl. 20 Foto: Marco Borggreve

violinkoncertMendelssohnMendelssohn:koncertprogrammerne.Violinkoncertskrevikkebareendnuentilbageiårenemellem1838

Skride er komfortabel i nyskrevet såvel som ældre musik, og hun er både efter spurgt solist og kammermusiker. Hun spiller på Yfrah Neaman Stradivariusen, lånt til hende af Neamanfamilien gennem Beare’s International Violin Society. Toshiyuki Kamioka Toshiyuki Kamioka er en japansk dirigent og pianist, og har været chefdirigent for Copenhagen Phil siden 2016. Kamioka er født i Tokyo, og er uddannet ved National University of Fine Arts & Music Tokyo og Hochschule für Musik und Theater Hamburg. Kamioka har han opnået international anerkendelse som gæste dirigent for orkestre over hele verden, bl.a. NHK Symfoniorkester i Tokyo og Bamberg Symfoniker. I 2004 blev Kamioka Generalmusikdirektør for Wuppertal Symfoniorkester, hvor han siden 2009 har fungeret som chefdirigent og kunstnerisk leder. Kamioka er desuden professor i direktion på Hochschule für Musik Saar i Saarbrücken.

Foto: Marco Borggreve

Haydn: Symfoni nr. 82Det“Bjørnen”varikkeHaydn selv, der gav sin symfoni nr. 82 tilnavnet Bjørnen, det skete først senere, og grunden var et afsnit i sidste sats af symfonien, hvor Haydn imiterer lyden af en sækkepibes droner, altså toner, der ligger fast nede under melodien. Her var der nogen, der på et tidspunkt genkendte den type musik, som dansende bjørne ofte blev ledsaget af på markedspladserne, og tilnavnet Bjørnen bed sig hurtigt fast, når Haydns symfoni kom på

Baiba Skride Den lettiske violinist, Baiba Skride, er født i Riga, hvor hun studerede før hun blev optaget på Hochschule für Musik und Theater Rostock i 1995. I 2001 vandt hun den prestigefulde Dronning Elizabeth Konkurrence. Skride har spillet som solist ved flere af de største europæiske og amerikanske orkestre, såsom Berliner Philharmonikerne, Boston Symphony Orchestra, Concertgebouworkest, London Symphony Orchestra og mange flere.

Onsdag 22. juni Onsdag 22. juni

Foto: Kim Matthai Leland

og 1845; han brød indtil flere uskrevne regler for genren, og publikum var målløse over, at solisten allerede begyndte at spille helt i begyndelsen af første sats, hvor de normalt ville forvente et langt orkester forspil, og få forventningerne til solistens første indsats behørigt op. De regnede også med, at der var pauser mellem de tre satser, hvor de kunne klappe ad solistens virtuose spil og komponistens nye musik, men heller ikke det, var som det plejede at være. Satserne gik lige over i hinanden, og alle må vente med at klappe til sidst. Alligevel blev koncerten en kæmpesucces for både solist og komponist, og succesen har altså varet helt indtil nu. Vi tager med glæde en tur mere i Mendelssohns violin univers. Stravinskij: Petrusjka Det er fejende flot balletmusik der er på programmet når Stravinskijs Petrusjka spiller, hans tidløse version af dukke teaterhistorien om den frække Petrusjka, som forelsker sig i den smukke ballerina. Begge bliver de vækket til live af en magiker under en fastelavnsfest i Sankt Petersborg, og der går ikke længe før Petrujska prøver at vinde ballerinaens gunst. Det går naturligvis ikke efter planen, og efter et virvar af dans og et regulært trekantsdrama ender Petrujska med at få kappet hovedet af. Politiet kommer for at undersøge sagen, men magikeren minder dem om; han er jo bare en dukke. Om natten kommer Petrujskas genfærd tilbage for at hjemsøge magikeren, og sådan slutter historien. Også i Stravinskijs Petrusjka fandt man den dansende bjørn på en markedsplads i den sidste scene. Balletmusikken blev skrevet i vinteren 1910-11 til Sergej Diaghilevs berømte balletkompagni i Paris.

Der er med andre ord noget for filmelskere i alle aldre, når hele Tivoli Copenhagen Phil giver dig chancen for at rejse til en fjern, fjern galakse, tage på en sejltur med Den Sorte Perle eller en svømmetur med en haj… hvis du tør. Det hele er live, der er ingen vej tilbage, men garanti for gåsehud og en magisk aften i fællesskab med Hollywoods største komponister. Det bedste fra JohnNårHollywoodgiganternemødes:Williamsvs.Hans

Det er musik af to af Hollywoods absolutte topkomponister, der står på nodestativerne hos musikerne i Tivoli Copenhagen Phil. Selvom deres stil er vidt forskellige, så er der én ting de har til fælles; de har skrevet nogle af de mest elskede og letgenkendelige stykker musik, ikke bare i film, men i det hele taget. På den ene side har vi amerikanske John Williams, på den anden side tyske Hans Zimmer. De har begge været uhyre flittige - Williams med musik til godt over 100 film, Zimmer med en sjat ekstra, små 150 film. John Williams har lidt af et unikt punkt på CV’et; han er blevet nomineret til ikke færre end 52 Oscar-priser, hvilket ingen anden levende person kan pryde sig med. Kun Walt Disney kan slå dén. På programmet i Tivolis Koncertsal står nogle af højdepunkterne i John Williams’ karriere, bl.a. den udødelige musik til Star Wars-universet, Harry Potter-serien og Indiana Jones-filmene, de dramatiske højdepunkter fra Dødens gab, og hans gribende temaer fra E.T. og Schindlers liste. John Williams er kendt for hans rent orkestrale soundtracks, som i orkestrering og kompleksitet kan konkurrere med de bedste af de klassiske komponister. Hans Zimmer gør sig også meget i det akustiske, tænk bare på Pirates of the Caribbean eller Løvernes Konge, men han har dertil også gjort sig i en god portion elektrofoni.

Torsdag

Zimmer Torsdag 30. juni kl. 20 Tivoli Copenhagen Phil Dirigent: Magnus Larsson Vært: Frans Bak, filmkomponist Torsdag 30. juni kl. 20

PROGRAM 1. del: John Williams Star Wars—Main Title Hans Zimmer Batman, The Dark Knight—Suite Gladiator - Suite John Williams Indiana Jones, Raiders of the Lost Ark —The Raiders’ March E.T.—Suite Hans Zimmer The Lion King—Suite Pause 2. del: John Williams Jaws—Main Theme Harry Potter—Hedwig’s Theme Hans Zimmer Inception—Suite John Williams Jurassic Park—Main Theme Hans Zimmer Interstellar—Suite Pirates of the Caribbean—Suite

Varighed: Ca. 85 minutter 30. juni Torsdag 30. juni

Det har gjort ham til en særdeles eftertragtet komponist for næsten alle typer film, da han er helt utrolig alsidig. Men, det er selvfølgelig hans orkestrale mesterværker der står på programmet til denne koncert, godbidder som musikken til Batman, Gladiator og Interstellar.

Torsdag 30. juni Foto: Martin Bubandt

Magnus Larsson Den danske dirigent, Magnus Larsson, har, trods sin unge alder, allerede gjort sig særdeles bemærket som både symfonisk- og operadirigent. Larsson debuterede fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2021, hvor han studerede med Giordano Bellincampi og Michael Schønwandt, og har både før og siden været engageret hos adskillige symfoniorkestre og operahuse i Danmark og Norden. I 2017 vandt han første pris i The International Opera Conducting Competition i Prag, og i 2020 og 2021 blev han tildelt henholdsvis Statens Kunstfonds stipendium ‘Den Unge Kunstneriske Elite’ og Léonie Sonnings talentpris. Frans Bak Frans Bak er dansk komponist, kapel mester, saxofonist og pianist. Efter han færdiggjorde sin uddannelse ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1980 startede hans karriere som keyboardspiller ved diverse grupper, blandt andre Dagspressen, Santa Cruz og Blast. Sideløbende begyndte han at komponere til film og tv, samt diverse teater- og musicalopsætninger. Han er siden blevet bredere kendt for musikken til serierne ‘Nikolaj & Julie’ og ‘Forbrydelsen’, samt den amerikanske version af sidst nævnte; ‘The Killing’. Bak har komponeret musikken til både emmy-nominerede serier og oscar-nominerede film.

Torsdag 30. juni

KalenderSommerKlassisk 2022 TORSDAGSKLASSISK Barbara Hannigan 26. maj 20 Koncertsalen Andreas Brantelid 2. juni kl. 20 Koncertsalen Milletarì & Pires 9. juni kl. 20 Koncertsalen Verdis Requiem 16. juni kl. 20 Koncertsalen Kamioka & Skride 22. juni kl. 20 Koncertsalen Det bedste fra Hollywood, Williams vs. Zimmer 30. juni kl 20 & 2. juli kl. 17 Koncertsalen Alexandra Conunova 7. juli kl. 20 Koncertsalen Rakhmaninov & Dvořák 4. august kl. 20 Koncertsalen Bihlmaier & Jussen 11. august kl. 20 Koncertsalen STJERNESTUNDER Nightingale String Quartet & Gustav Piekut 13. august kl. 17 Glassalen Christopher Maltman 13. august kl. 20 Glassalen Gustav Piekut 14. august kl. 17 Koncertsalen Anne Sofie von Otter & Brooklyn Rider 14. august kl. 20 Glassalen Ung dansk klaverkvintet 15. august kl. 17 Glassalen Tivolis DreisigFødselsdagskoncert&Tetelman 15. august kl. 20 Koncertsalen Germer, Swensen & Gislinge 16. august kl. 17 Glassalen Arcadi Volodos 16. august kl. 20 Koncertsalen Den Danske Strygekvartet 17. august kl. 17 Glassalen Brooklyn Rider & Den Danske Strygekvartet 18. august kl. 17 Glassalen Fazil Say 18. august kl. 20 Koncertsalen Josefine Opsahl 20. august kl. 17 Glassalen Khatia Buniatishvili 20. august kl. 20 Koncertsalen Said & Martineau 21. august kl. 17 Glassalen Lawrence Brownlee 21. august kl. 20 Koncertsalen András Schiff 22. august kl. 18 Koncertsalen Jos Van Immerseel 25. august kl. 20 Koncertsalen Martin Fröst 27. august kl. 17 Koncertsalen GÆSTEKONCERTER KLANG Festival 12. juni kl. 15 Koncertsalen Københavns Drengekor 23. juni kl. 20 Koncertsalen Nordisk Tivoli-GardenMidsommer&Det Danske Juniorkor 26. juni kl. 15 Koncertsalen Danmarks Underholdningsorkester m. Fischer & Znaider 3. juli kl. 16 Koncertsalen Bergen Philharmonikerne & Víkingur Ólafsson 17. august kl. 20 Koncertsalen Tivoli-Gardens fødselsdagskoncert, Tivoli-Garden & Søværnets Tamburkorps 21. august kl. 14 Koncertsalen SE HELE PROGRAMMET PÅ TIVOLI.DK/SOMMERKLASSISK Køb billetter til minimum 3 koncerter på én gang og få 20%. Med forbehold for ændringer VÆLG 3 KONCERTER SPAR 20%