Kendskab eller kundskab Tror du på noget? Hvad er dette noget? Svaret bliver ofte kundskabsorienteret i stedet for om det personlige kendskab. Kamilla deler ud af sine personlige overvejelser om forholdet mellem kundskab og kendskab. Læs om spændingen mellem de to, og hvordan kundskaben om Jesus blev til kendskab. Af Kamilla Maria Jakobsen, Professionsbachelor i Kristendom, kultur og kommunikation, blogger på www.påherrensmark.dk, samt kirkeiværksætter i Fyns Valgmenighed, kamillamariajakobsen@gmail.com

“Hvad tror du om Gud?” “Jeg tror, at Gud har skabt verden..” begynder jeg og fortsætter med ord, der lyder som noget fra en teologisk fagbog. Jeg sidder i en samtale med en præst, der nysgerrigt spørger ind til min tro. Jeg sidder der, fordi jeg føler, at min tro er gået i stykker. Jeg er havnet i en kløft mellem min kundskab om Jesus og mit kendskab til ham.

Kendskab og kundskab Jeg er opvokset med den kristne tro, har gået i søndagsskole, været på kristen efterskole og har sidenhen taget en uddannelse, der har givet mig indføring i kristendommen. Kundskab har jeg masser af, og jeg går i kirke og er aktiv i en menighed. Men på en novemberdag i 2018 sidder jeg overfor en præst og føler, at min tro er ved at gå helt i stykker. Der er kommet en stor kløft mellem min kundskab om Jesus og mit kendskab til ham.

Hvis kundskaben er et slags ’skellet’, så er kendskabet ’hjertet’, hvor mødet mellem Gud og mig sker. Skelettet bærer tankebygninger, trossætninger, viden og forståelse. Den giver troen en grundstruktur. Kendskabet er hjertet, der hvor relationen og troen på Jesus bor.

Kløften Jeg kan en række bibelvers udenad, for eksempel ’Se jeg er med jer alle dage indtil verdens ende’, som Jesus siger til sine disciple i Matthæusevangeliet kapitel 28. Men optil den førnævnte novemberdag har jeg i en årrække haft en fornemmelse af at være forladt. Jeg har set mennesker omkring mig lide i smerte og sygdom og ofte tænkt, hvor Gud mon var henne midt i det hele? Jeg kan et andet vers udenad: ”Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus” (Romerbrevet kapitel 8, vers 1), og alligevel er fordømmelse og selvfordømmelse de følelser, jeg ofte har forbundet kristne fællesskaber med. Jeg er havnet i en kløft mellem det, jeg ved, at ’jeg burde tro’, og det, jeg reelt erfarer i min relation til Jesus og den TEMA

7