Derudad 03/20

Page 38

········

REBILD I ORD OG BILLEDER

········ ········ ········ ········ ········ ········ ········ ········

REBILD TURISTFORENING INVITERER TIL

Rebild i ord og billeder VIS MIG, HVOR JEG KAN TAGE HEN MED MINE GÆSTER!

R

ebild Turistforening er sat i verden for at fremme turismen i Rebild Kommune og tilstødende områder ved at styrke medlemmernes kompetencer i rollen som værter for deres gæster. I denne stille tid, hvor vi lige som så mange andre har måttet aflyse planlagte arrangementer, opfordrer vi alle til at fortælle om de steder, hvor de har været med deres gæster – eller kunne have lyst til at komme. At gøre det i ord og billeder og på den måde dele stederne og de tilhørende fortællinger med deres medborgere i alle aldre. Tag derfor dit kamera med og tag et par billeder, knyt nogle ord til og send det til Turistforeningen som mail på info@rebildturist.dk. Så lægger vi i første omgang de indsendte bidrag på såvel vores hjemmeside som på vores Facebook-side. De bedste fortællinger og billeder vil blive bragt i det næste nummer af derudad, der udkommer i slutningen af august. Lidt mere om projektet Rebild i ord og billeder har til opgave at dele/formidle de indsamlede ord og billeder om steder, der er et besøg værd og at gøre det på en måde, så publikum får lyst til at tage ud og besøge stedet. Tanken er, at slutmålet er en form for håndbog, som kan være til glæde og gavn for både lokale, og dem vi får på besøg, for er der noget vores området er rigt på, så er det natur- og kulturværdier. Projektet skal følges op af flere projekter, der tilsammen dækker et kalenderår; på den måde får vi mulighed for at vise hinanden, hvordan tingene veksler med årstiderne. Det er ligeledes tanken, at formidlingen skal rykke ud af det virtuelle rum og ud i den fysiske verden, hvor det levende ord kan opleves. Det sidste med tanke på de tider hvor de for tiden herskende begrænsninger på vores forsamlingsfrihed bliver ophævet. Dækker hele Rebild Kommune - fra øst til vest og fra nord til syd Turistforeningen ønsker at være en forening for hele Rebild Kommune. Derfor er en af foreningens opgaver at bygge bro mellem de

38

JUN - AUG 2020 · derudad

forskellige byer og lokalområder. Det giver sig også udslag i sammensætningen af redaktionsudvalget, der p.t. består af tre medlemmer. I øst er det Hans Bjørn fra Terndrup. Hans repræsenterer Rebild Øst Klyngen, der består af hovedbyerne Terndrup, Bælum og Blenstrup samt 13 mindre landsbysamfund. Hans flyttede til Østhimmerland i 1970, da blev han købmand i Gudumholm. I 1977 bosatte han sig med sin familie i Terndrup. Han er uddannet inden for kontor og handel. På et tidspunkt skiftede han karriere, og det betød, at han bl.a. har haft tid til at forfatte flere lokalhistoriske fortællinger. I midt og nord er det Jens-Peder Vium fra Skørping. De seneste 5 år har Jens-Peder været drivkraften i Turistforeningens kommunikation og markedsføring. I årene før hans pensionering var Jens-Peder virksomhedsrådgiver med speciale i strategisk forretningsudvikling. I vest og syd er det Søren Christensen fra Nørager. Søren repræsenterer den meget aktive Nørager Borger- og Håndværkerforening, der bl.a. udgiver Nørager Avis. I en årrække har Søren været avisens redaktør. Bag sig har han udgivelsen af mere end 12 bøger, hvoraf den seneste, der udkom i december 2019, bærer titlen ”Ud i det fri”. Redaktionsudvalget pointerer, at deres opgave er ad diverse kanaler at motivere derudads læsere m.fl. til at finde de gode steder og indsende de gode fortællinger i ord og billeder. Målgruppen Indsendere af bidrag kan være enkeltpersoner eller grupper af personer, der går sammen om at skabe den gode fortælling om et sted, de gerne besøger med deres gæster. Det kan være en skoleklasse eller en gruppe på en ungdomsskole. Det må gerne være materiale, der allerede har været offentliggjort i en anden sammenhæng. Ophavsret og brugsret Ophavsretten til de indsendte fotos og tekster forbliver indsenderens. Som indsender indestår du for, at du ikke krænker andres ophavsret. I praksis betyder det, at du ikke har kopieret tekster og fotos, der er beskyttet iht. Lov om ophavsret. Indsender giver Rebild Turistforening brugsret til det indsendte materiale inden for de ovenfor beskrevne rammer. Det betyder, at Rebild Turistforening har adgang til at beskære de indsendte fotos og redigere de indsendte tekster. Rebild Turistforening er forpligtet til at anføre ophavsmandens navn.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Derudad 03/20 by Bodil Tejg Krunderup - Issuu