2 minute read

Rebildcentret

Next Article
Det sker

Det sker

NYE OPLEVELSER I Rebildcentret

Advertisement

Hvis du besøger Rebildcentret denne sommer, vil du opleve de fysiske opgraderinger allerede inden du når P-pladsen. Bevoksning er blevet fjernet, så kalken lyser hvidt i landskabet, ligesom dengang der var industriel kalkindvinding i Thingbæk. HISTORIEN OM ROLD SKOVS KILDER

”I år sætter vi ekstra fokus på kalken, som er grundlaget for vores formidlingscenter. Gæsterne skal fornemme, hvordan kalkindvindingen foregik og hvordan hele Thingbæk-området var præget af industrien dengang i begyndelsen af 1900-tallet”, udtaler Rebildcentrets idémand og leder Niels Moes. Side om side med Bundgaards og Bonnesens skulpturer er der inde i Thingbæk Kalkminer etableret ny formidling, som tager gæsterne med tilbage til 1930’ernes hårde slid med tipvogne, hakker og dynamit.

Men hvordan blev kalken i undergrunden egentlig skabt? Det kan man blive klogere på i den store udstilling ”KILDER TIL LIV”, som er under opbygning i den markante runde udstillingsbygning, som har fået navnet Kildetårnet. ”Vi har arbejdet på udstillingen gennem hele vinteren, men pga. Coronaepidemien står den ikke helt færdig til sæsonstart”, fortæller Niels Moes og fortsætter: ”Vi inviterer gæsterne ind for at opleve de dele af ”KILDER TIL LIV”, som er klar nu. I de kommende uger vil udstillingen blive suppleret med flere genstande, plancher og historier.”

Rebildcentret ligger i Gravlevdalen, som er centrum for Nordeuropas mest kilderige område. Fra udstillingen ”KILDER TIL LIV” er der adgang til en ny tagterrasse, hvorfra gæsterne kan se lige ned i Thingbæk Kilde, hvor 50 liter rent grundvand bobler frem hvert sekund. Nogle af de øvrige kilder i området kan ”besøges” på en digital flyvetur fra Kildetårnets øverste etage. ”KILDER TIL LIV” skal belyse alle tænkelige aspekter vedrørende kilderne. Ud over geologien, som er grundlaget for kildernes opståen, kan gæsterne blive klogere på vandets kredsløb, kildernes flora og fauna, de gamle vandmøller og kildernes plads i mytologi og litteratur. Den viden overbringer en række eksperter mundtligt ansigt til ansigt med gæsterne på ”ekspertskærme”. Her kan man vælge at høre lokale eksperter som heksen Dannie Druehyld og naturvejleder Søren Risborg samt forskere fra landets universiteter.

Helligkilderne har fået en særlig plads i udstillingen ”KILDER TIL LIV”. Rebildcentret har skabt en kopi af brønden ved Gl. Skørping Kirke. Fra brøndens dyb skal Hellig Kors Kilden selv fortælle sin tusindårige historie.

Sammen med de nye tiltag fortsætter Rebildcentrets formidling af Den Kolde Krig. Den digitale udstilling ”Sådan byggede vi Regan Vest” kan opleves i Kildetårnets stueetage og på første sal i velkomstbygningen bliver den store analoge koldkrigsudstilling løbende suppleret med nye effekter.

This article is from: