Derudad 03/20

Page 31

LOF inviterer til samtaler, natur og suppe

········ ········ ········ ········ ········ ········ ········ ········ ········ ········ ·····

Tænger du til frisk luft, fællesskab og ny energi? Så er LOF’s nye udendørskursus Natur & Suppe måske noget for dig. En ”gå-guide” leder holdet gennem spændende områder i vores lokale natur. Undervejs holdes der hyggelige pauser, hvor der er plads til gode samtaler over en kop medbragt suppe. - Vi ved, at mange har savnet at være en del af et fællesskab i den seneste tid. Natur & suppe er tænkt som en fremstrakt hånd til de borgere, der trænger til at komme ud og få en oplevelse sammen med andre i trygge rammer, siger skoleleder i LOF Mariagerfjord, Jan Vestergaard. Natur & suppe starter i uge 23. Holdet mødes hver tirsdag kl. 16 og er tilbage igen kl. 18. Tempoet på vandreturen er roligt, så alle kan være med. Holdet kører over 10 gange. Efter hver vandretur får deltagerne en ny suppeopskrift, der kan laves til næste gang. - Det er dog helt op til den enkelte deltager, om man vil tilberede suppen selv, eller

om man hellere vil komme med et suppebrev og en kande kogt vand, siger Jan Vestergaard. Godt for humøret Det er ikke tilfældigt, at vi føler os godt tilpas efter at have dyrket motion. Professor ved Rigshospitalet, Bente Klarlund forklarer hvorfor. - Man får mere energi i dagligdagen. Motion er humørstabiliserende, blandt andet fordi man får en følelse af, at man bliver belønnet. Det skyldes, at motion sætter gang i flere stoffer i hjernen. Et socialt netværk betyder meget for den generelle sundhedstilstand, fordi mennesker er sociale væsner. Det betyder meget, at man har nogen at gå en tur med også uden for de faste mødegange. Hvis man som læge kunne skrive venskab på recept, så skulle man gøre det, siger hun. Fokus på fællesskab Natur & suppe fokuserer derfor særligt på fællesskabet. Det er her, suppen kommer ind i billedet.

VEJRTRÆKNING OG SENSETIK Coronavirus har sat sine spor - ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det vil den desværre gøre et stykke tid ud i fremtiden. Covid-19 er især hårdt for folk med dårlig lungekapacitet. Virus eller ej, så er det vigtigt, sundt og forebyggende, at man har en ordentlig vejrtrækning, som styrker lungernes vigtige funktion for kroppen. Ergoterapeut og LOF´s underviser Karna Frandsen står bag LOF´s tilbud om undervisning i vejrtrækning og muskelsamarbejde. Vi har valgt at sætte ekstra fokus på dette vigtige tilbud hen over sommeren, hvor der udbydes både enkelte undervisningsdage og længere forløb. De enkelte undervisningsdage vil foregå i naturen. I de længere forløb går Karna Frandsen i dybden med viden om kroppens anatomi, og om hvordan musklerne arbejder sammen. ”En god lungefunktion og et godt vejrtrækningsmønster kan bringe dig bedre igennem et sygdomsforløb. Derudover afhjælper en korrekt vejrtrækning stress og spændinger i kroppen. Du kan træne din lungefunktion ved at bruge musklerne rigtigt, når du trækker vejret. På dette kursus får du viden om vejrtrækningsmusklernes funktion. Derudover fokuserer vi på, hvordan din kropsholdning og din måde at bevæge dig på kan give en bedre vejrtrækning.” Karna Frandsen, Ergoterapuet og DNS terapeut.

NATUREN

"

·······

skab for l

- Motion er vigtigt, men det fællesskab, der opstår, når man får en god op oplevelse i naturen sammen, er lige så vigtigt, mener vi. Der sker noget helt særligt, når man spiser sammen. Derfor vil LOF gerne være rammen om en hyggelig fællesspisning i naturen med egen suppe, siger Jan Vestergaard. Han håber, at interesserede deltagere prikker til en nabo, der ikke kommer så meget ud, og gør ham eller hende opmærksom på holdet. Gå-guiden hjælper til med at sætte gang i samtalerne ved hjælp af forskellige samtalekort. Fokus på sundhed LOF har nu mulighed for at arrangere udendørs kurser med op til 10 deltagere. Deltagerne går og sidder med god afstand hele turen og opfordres til at tage håndsprit med i lommen. Læs mere om Natur & Suppe og tilmeld dig på lof.dk/Mariagerfjord. Natur & suppe er udviklet af LOF og støttet af Foreningen Velliv.

Et andet spændende tilbud i samme genre er fra Iselin Veronika Brandt. Iselin er psykoterapeut og kropsterapeut og udbyder fra sit hjem i Rold online-kursus i sensetikkropsøvelser, der arbejder med god vejrtrækning og god jordforbindelse. Sensetik øvelserne arbejder med, at: • trække vejret godt - så din krop og dit nervesystem kan slappe mere af. • turde sætte dit tempo ned - så du kan droppe tankemylderet, sove bedre, få fokus og ro indeni. • lære at mærke efter, hvordan du faktisk har det - så du kan få det godt med dig. • slippe dybe spændinger og skavanker - så du bare kan være dig. • blive stærk både fysisk og mentalt - men på en måde, der passer lige præcis til dig og din krop. Øvelserne er så simple, at alle kan være med. Du kan bruge dem i hverdagen som dit eget personlige redskab, du har lige ved hånden. LOF’s online-tilbud vil blive suppleret med udendørs tilbud i naturen. Find alle LOF´s tilbud, der handler om din krops sundhed på hjemmesiden med tider og priser, samt med tilmeldingsmulighed.

LOF er et af de 5 landsdækkende oplysningsforbund, og vi udbyder undervisning til voksne i bl.a. sprog, sundhed, bevægelse og kreative fag. Hertil arrangerer vi debatter/foredrag om historie, politik, kultur og andre samfundsrelevante emner. På lof.dk/mariagerfjord-rebild finder du alle aktuelle tilbud, men er et hold startet eller finder du ikke det du leder efter, så kontakt altid skoleleder Jan Vestergaard enten på mail rebild@lof.dk eller mobil 24479969.

derudad · JUN - AUG 2020

31


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.