Tandlægebladet 9 - 2022

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°09 ∕ SEPTEMBER 2022 ∕ #126 Ortodonti,MandibelfrakturRetentionsfasenvoksnePatientskader Juvenil idiopatisk artritis Bliv klar til krydset Tema Ortodontisk behandlingpåvoksneDEL2 3 SKARPE TIL PARTIERNE T +

Sundhed+ er startet af folkene bag Denti.

4,9 ud af 5

Hvis du samarbejder med Denti, kan du læse mere om fordelene ved at skifte til Sundhed+ denti.dk/sundhedpluspå

Danmarks nye betalingsordning til sundhedsbehandlinger

Medlemmer af Sundhed+ kan ansøge om en Sundhed+ Kredit, som kan benyttes hos tusindvis af sundhedsbehandlere over hele landet. Skal vores medlemmer også kunne benytte deres kredit hos dig?

Det er gratis for klinikker at tage imod betaling fra Sundhed+ medlemmer. Bliv oprettet som Sundhed+ Partner på 5 minutter og glæd dig til at byde vores medlemmer velkommen indenfor.

“Hurtigt og nemt at ansøge, og nemt at bruge hos “Detbehandleren”erbareSÅ smart. Simpelt og let at bruge.”LindaHelle Karlson

Vidste du at...

Kontakt os på kontakt@sundhedplus.dk eller 82 82 83 83 - og bliv oprettet allerede i dag

Få en driftssikker klinik med Nordenta

“Vi kan få hjælp, når det gælder”

Jeg er meget godt tilfreds med vores totale serviceaftale. Det giver os en sikkerhed at vide, at Nordenta har styr på vores klinik. Jeg kender vores udgifter og ved, at der ikke hele tiden kommer ekstraudgifter i forhold til at holde driften i gang. Samtidig ved vi, at vi kan få hjælp, når det gælder – det giver en tryghed og stabilitet, som vi er rigtig glade for. en serviceaftale der passer til netop din klinik! 11

A/S | Tlf. 87 68 16 11 | www.nordenta.dk

Få

Ring på 87 68 16

NordentaService

Mette Nabe-Nielsen, leder af tandplejen i Halsnæs Kommune

Landsdækkende service Vores 25 serviceteknikere dækker hele landet og kan deres håndværk til fingerspidserne. Derfor er du sikret hurtig og professionel hjælp, når du har brug for det.

Anne Burlund Redaktionssekretær og journalist, abu@tdl.dk

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

/844

VIDENSKAB

Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent

DET VIDENSKABELIGE PANEL

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET?

Mia Mottelsen

/812 MOTTELSONMIAILLUSTRATION:

Nils-Erik Fiehn Lektor, Ansvarshavendedr.odont. nef@tdl.dkredaktørfaglig-videnskabeligog

Gitte Almer Nielsen Adm. redaktør, gan@tdl.dk

ANNONCER

BAGGRUND

FAGREDAKTION

indhold

Lise-Lotte Kirkevang Lektor, dr.odont.

3 skarpe til partierne: Bliv klar til at sætte krydset

Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Louise RosenmejerLynggaardNielsen Stud.medhjælp, lln@tdl.dk

REDAKTION

Nanna Fløjborg Journalist, nfl@tdl.dk

Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Anne Havemose-Poulsen, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Gunhild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media +45 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER

ISSN: 0039-9153

Tandlægebladet har spurgt partiernes sundhedsordførere, hvad de vil med tandlægeområdet, og hvordan de vil fremme tandsundheden. Læs deres svar, og vær godt klædt på, inden du går ind i stemmeboksen.

782T ∕

FORSIDE

Creative Zoo vahle+nikolaisen(AD)(layout og tryk)

Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.456 Medlem af Danske Medier

Patientskader i forbindelse med ortodonti

MANUSKRIPTVEJLEDNING

Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

BONDEMARK L, BJERKLIN K

”Det er det hele værd, når mit kursus hjælper kollegaer i klinikken”/842

VIDENSKAB & KLINIK

SIMONSEN HJCD, BJØRNSTRUP LR, LEFOLII TT, RAFFOUL A, KOFOD T Fraktur af collum mandibulae. En retrospektiv opgørelse

Patientskader i forbindelse med ortodonti / 812

7832022 ∕ 126 9

Retention og udfordringer med retention / 802

STOUSTRUP P, FERLIAS N

Få et overblik over, hvilke patienter der er berettiget til omsorgstandpleje, og hvordan du visiterer dem korrekt.

GUIDE

Update / 787 Guide / 842

STOUSTRUP P, LERMAN MA, TWILT M

Leder / 784

NIELSENTHOMASFOTO: /858

Faglig leder / 801

i Region Hovedstaden / 824

Kæbeledsinvolvering ved juvenil idiopatisk artritis / 830

Faglig kommentar / 838

FAGSTAFETTEN

Omsorgstandpleje: Hvilke patienter skal visiteres og hvordan?

Jan Thomsen svarer på spørgsmålene: Hvordan har du kunnet blive ved med at holde gejsten oppe til at holde alle dine kurser? Hvilke glæder og omkostninger har der været, og hvad er dit bud på fremtidens efteruddannelser?

FAST STOF

Medlemsservice / 862 Et døgn med / 884

I

CANERLESFOTO:

af, at der i flere år er uddannetblevetfor få tandlæger

Jeg er derfor opløftet over, at regeringen har lyttet til os og afsat 125 mio. kr. på finansloven til at uddanne flere tandlæger. Over de kommende fire år vil tandlægeuddannelserne i Aarhus og Kø benhavn samlet set optage 120 flere tand lægestuderende.Initiativeterbidende nødvendigt. Jeg tror, de fleste af os mærker konsekven serne af, at der i flere år er blevet uddan net for få tandlæger. Mange steder i lan det – fra Nordjylland til Bornholm – er der akut tandlægemangel. Jeg hører om flere og flere kollegaer i privat praksis, som har hævet ventetiden, nogle har endda lukket for tilgang af nye patienter, og der er kli nikker, der må sige farvel til gode og trofa ste patienter pga. travlhed. I det offentlige hører jeg om længere indkaldeinterval ler – nogle steder langt over kommunens egen målsætning. Det kan hverken vi eller patienterne være tjent med. Med bevillingen kan der fremover op tages ca. 200 tandlægestuderende om året. Med det nuværende frafald svarer det til ca. 146 dimittender. Det løser ikke den akutte tandlægemangel, men er et rigtig godt skridt på vejen.

nflationen raser, pandemien træk ker stadig økonomiske spor, og der er krig i Europa.

De fleste af os konsekvensernemærker

Vi er klar, og vi stiller os som altid til rådighed med tal, analyser og erfaringer, der kan kvalificere en ny model for vok sentandplejen.Ladosfåtænderne på finansloven. ♦

Vi har brug for en ny og visionær model for voksentandplejen, der fremtidssikrer tandsundheden. En model, der gør op med uligheden i sundhed og til godeser særligt udsatte patienter. En mo del, der forenkler og ikke forringer mulig heden for at søge om tilskud til tandpleje. En model, der tager højde for, at sundhed i munden hænger sammen med sundhed i resten af kroppen. Og en model, der sik rer, at tandlægernes tid bruges på patien terne fremfor papirnusseri.

SUSANNE KLEIST

Lad os få tænderne på finansloven

leder

Formålet med en ny model var bl.a. at forenkle kludetæppet af tilskudsordnin ger på tandlægeområdet. I foråret lovede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et ministersvar, at den længe ventede mo del ville blive præsenteret inden udgan gen af 2022. Men vi har ikke set skyggen af den, og den er heller ikke at finde i re geringens bud på en finanslov.

Formand for Tandlægeforeningen

Det var det søde – og nu til det sure. Skiftende regeringer har siden 2018 bebudet, at der ville komme en ny mo del for voksentandplejen. En ambition, som samtlige af de politiske partier, Tand lægebladet har talt med til valgkamps dækningen i dette blad, deler.

Der var derfor ikke lagt op til store armbevægelser og prestige fulde initiativer, da finansminister Nicolai Wammen på årets sidste sommerdag præsenterede regeringens bud på det, han med egne ord kalder en ”stram finanslov”.

784T ∕

Brug for hjælpfondenStøtte-?konsulentErhvervs-støtteØkonomisk rådgivningErhvervs-Økonomiskrådgiver rådgiverSocial coachingStressrådgiverMisbrugsKrisehjælp Vi kender tandlægernes behov Tlf: 39 46 00 80 · web@tdlt.dk · www.tdlt.dk · Facebook: @tandlaegetryghed

Tusinder svage ældre svigtes fortsat

2019: 26.079 borgere bliver visiteret til 52.000Målgruppenomsorgstandplejen.vurderestilmellemog63.000.

Det er fortsat kun knap halvdelen af de borgere, der bur de blive visiteret svagederversomomsorgstandplejen,tilrentfaktiskblidet.Dermederopmod53 %ældre,derikke

– Det piner mig, at man fra regeringens side ikke er mere ambitiøs i forhold til at sikre en værdig alderdom for vores æl dre, for omsorgstandpleje handler net op også om værdighed, siger Jane Heit mann om undersøgelsens resultater. Sundhedsstyrelsens overordnede kon klusion indbefatter dog også, at hoved parten af kommunerne har implemen

– Vi kan konkludere, at indsatsen ikke har ført nogen handling med sig, og at det ikke er nok at sige, at kommunerne ”bør” gøre noget. Hvis vi skal have øget visitationen, så kræver det noget centralt hjælp, siger Susanne Egtoft Nielsen.

Tidslinje

Hun peger på, at anbefalingen i 2016 lød på at lægge omsorgs- og specialtand plejen sammen til ét tandplejetilbud. Sidenhen er socialtandplejen blevet indført, og det betyder, at der nu er tre separate tilbud, som visitatorerne skal jonglere imellem.

2016: Efter pres fra Tandlægebladet kom Sundhedsstyrelsen med sine anbefalinger til en modernisering af omsorgstandplejen, der er til for svage ældre og andre, som har svært ved at benytte almindelig tandlæge.

2022: Nyt notat fra Sundheds styrelsen viser, at der i 2021 blev henvist 26.292 borgere, hvor målgruppen var justeret til 50.000.

– Jeg havde gerne set, at regeringen her havde understreget, at det skulle væ re en hurtigarbejdende arbejdsgruppe. Ligesom jeg også gerne havde set, at man fra regeringens side havde sendt et signal om, at man havde en ambition om at komme i mål med en ny lovgiv ning for hele voksentandplejelovgivnin gen, inden valget udskrives, siger Jane Heitmann. ♦

T ∕ nyhed 786

Forvirring om visitation

EN NY UNDERSØGELSE FRA SUNDHEDSSTYRELSEN viser, at der stadig er mange tusinde svage ældre, der ikke bliver visiteret til omsorgstandplejen. Uambitiøst og handlingsløst, lyder kritikken.

Tandlægeforeningens formand for of fentligt ansatte tandlæger, Susanne Egtoft Nielsen, mener også, det er en nedslående konklusion, som opfølg ningen giver.

– Jeg tror ikke, det handler om om sorgstandplejen specifikt, men at det generelt er for svært at finde ud af, hvor man skal visitere folk hen. Ved at lægge omsorgs-, special- og socialtandplejen sammen og lade fagprofessionelle vur dere, om en patient kan få et tilbud, slip per man for tvivl og bøvl, siger Susanne EgtoftSundhedsministerietNielsen. har på baggrund af Sundhedsstyrelsens opfølgning sat et arbejde i gang med at belyse problem stillingen nærmere, men det er ifølge Jane Heitmann ikke godt nok.

teret anbefalingerne for en styrket fore byggelses- og informationsindsats, men at kvalitetssikringen er mangelfuld, og at der stadig er et behov for yderligere fokus på informationsindsatsen.

TEKST NANNA FLØJBORG

får den tandpleje, de er berettiget til. Det viser en ny undersøgelse fra Sund hedsstyrelsen, der er blevet udarbejdet i kølvandet på forespørgslen, som Jane Heitmann, ældre- og omsorgsordfører for Venstre, rettede til sundhedsminister Magnus Heunicke i foråret 2021.

Skadestyper

Så mange ansøgere var der på odontologi på KU og AU i 2022. Det er 46 færre end sidste år.

17 % Øvrige

Årets afgørelser

udbetalt i 2021

Kilde: Tandlægeforeningens Tandskadeerstatnings årsberetning 2021

HAR DU FÅET TILMELDT DIG DETTE ÅRS SYMPOSIUM, hvor en række førende internationale og nationale forskere og klinikere vil belyse emnet periimplantitis fra en kirurgisk, protetisk og parodontologisk vinkel? Arrangementet foregår 4.-5. november på Scandic Falkoner på Frederiksberg. Tilmeld dig senest 31. oktober på Tdlnet.dk

40.741.399 kr.

2.101

∕ Tupdate 7872022 ∕ 126 9

Forsømt tandbehandling 11 % Præparationsskader 11 % Rodbehandlingsskader 45 % Nerveskader 18 % Andre skader 8 %

Skal du med Symposium?til

43 % Knækket rodfil 34 % Parietal perforation

Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning udbetalte lidt over 40 mio. kr. i erstatninger sidste år. Der blev anmeldt 1.837 sager i løbet af året, hvilket er en stigning på 9 % siden 2020. 1.964 sager blev afgjort.

6 % Knækket stift / rodfraktur

Fordeling rodbehandlingsskaderaf

Ikke erfaren specialist 40 % Svigt i udstyr / apparatur <1 % Sjælden og alvorlig skade 11 % Forsinket diagnosticering 7 %

1. tandtab i søslaget på Kolberger Heide i 1644, 2. en tidligere skudlæsion med tandtab til følge og 3. frembrud af en venstresidig molar i 44-års alderen.

(…) Denne begivenhed omtales i mange senere beret ninger, også nutidige, men det er ikke lykkedes for mig at finde nærmere angivelser af, hvor mange eller hvilke tænder monarken mistede ved denne lejlighed; men det vides, at han gik med plastre i ansigtet i nogen tid.

Tænder mistet i søslaget på Kolberger Heide Mange danske dvæler på Frederiksborg Slot eller i Roskilde Domkirke i patriotisk stolthed foran W. Mar strands berømte maleri af den 67-årige kong Christian IV. Her står han såret, men ubesejret på sit skib Tre foldigheden efter slaget mod svensken på Kolberger Heide d. 1. juli 1644 (Fig. 1).

LARS NYGAARD tandlæge og partner hos TandlægerneColosseum

T ∕ update 788

TANDLÆGEBLADET HAR OPFORDRET MIG til at fortælle, hvad man ved om Christian IV’s tænder. Svaret er, at Christian IV’s kranium ikke er undersøgt, men at i hvert fald tre veldokumenterede forhold om tales i litteraturen:

Christian den Fjerdes tænder

BÆREDYGTIGHED PÅ TANDKLINIKKER var et af de centrale emner, da Tandlægeforeningen i starten af september var vært for et fælles nordisk møde for formænd og direktører fra Tandlægeforeningerne i Norge, Sverige, Island og Finland.

Pedersen PO. Christian den Fjerdes tænder. Tandlægebladet 1988;92:742.

Nordiske formænd bæredygtigheddiskuterer

TILBAGEBLIK 1988

SØSLAG. Christian IV i søslaget på Kolberger Heide ved Fehmarn 1644. Maleri af Wilh. Marstrand 1865. (Foto: Grønlunds Forlag).

BRUG EN TIME HVER DAG PÅ AT HOLDE DIG I PSYKISK OG FYSISK GOD FORM. Psykisk ved at holde dig opdateret fagligt eller blive klog på alt muligt andet i dit liv og fysisk, da det er supervigtigt at holde dig i god form og have en stærk krop, hvis du skal holde et helt tandlægeliv med belastende arbejdsstillin ger. Husk også at nyde dit odontologiske liv, og sæt pris på, at du gør en forskel for dine patienter – hver dag. Lev med, at der altid vil være patienter, der er utilfredse. Hvis bare du gør dig umage og gør dit bedste hver dag, så kan du ikke gøre det bedre. Alle fejler en gang imellem.

– Vi ved en del om bæredygtige valg på en tandkli nik, fordi det er et område, som Tandlægeforeningen har engageret sig meget i. Men det er jo oplagt, at den viden skal bredere ud, hvis vi skal have gjort bran chen bæredygtig, lød det fra den danske formand, Susanne Kleist.

opstået blødning. Du kan og bør an vende ydelsen 1705 ”standsning af blødning” sammen med ex, hvis pa tientens anamnese indikerer, at der behandles med receptpligtig anti koagulationspræparat. Det er ikke afgørende for brugen af 1705, om blødningen ikke ville stoppe, men at du har taget forholdsregler for netop at undgå dette.

Kilde: Tandlægeforeningens Sundhedsfaglig rådgivning.

Mister klinikassistenter,dumisterdutandlæger,ogmisterdutandlæger, mister patienterduBALASZROSTA

BAGGRUND: Ydelsen tandudtræk ning (ex) bliver ofte anvendt forkert og uden for indikationsområdet. Ydelsen indeholder kun en fjernelse af tand under anvendelse af tang og/ eller elevator samt information om rygnings forsinkende virkning på sårheling. Det betyder, at alt andet arbejde end med disse to instrumen ter ikke er en tandudtrækning, men fx operation (1801), hvor der er fri pris og uden bedøvelse.

Er du i tvivl eller har behov for yderligere rådgivning, så kontakt Tandlægeforeningens Sundhedsfaglig rådgivning på fagliginfo@tdl.dk

Klinikejer

VÆR OPMÆRKSOM PÅ: En ekstrak tion er derfor kun tiltænkt det, som fagligt kaldes en simpel eller enkel tandudtrækning. Bedøvelsen er in klusive, hvorfor honoraret er mindre sammenlignet med den fri ydelse for bedøvelse. Derfor skal du kun bruge denne ydelse som beskrevet og in denforEventuelindikationen.standsning af blødning efter en ellers komplikationsfri tand udtrækning er ligeledes inkluderet i honoraret, medmindre patienten har forladt klinikken for først senere at henvende sig for at få standset en

måneder34

Tandudtrækning (ex)

7892022 ∕ 126 9

Tandlægeforeningen får mange henvendelser om, hvordan ydelserne i tilskudssystemet skal forstås og bruges korrekt. Der er især nogle ydelser, der skaber udfordringer, og som Tandlægeforeningens sundhedsfaglige rådgivning får en del spørgsmål til. Regionernes forskellige håndtering og brug af ydelserne skaber kun yderligere udfordringer. Vi vil der for over de kommende måneder sætte fokus på de ydelser, der særligt volder jer problemer.

Så lang tid må børn i Jammerbugt Kommune i gennemsnit vente på at komme til tjek hos tandlægen. Kommunens mål er 15 måneder.

I Bornholms Tidende. Balasz Rosta er ikke kun frustreret over for få tandlæger på Bornholm, men også manglen på klinikassistenter. Han føler, han skal kæmpe for at beholde klinikassistenterne ved at tilbyde højere og højere løn og meget fleksible arbejdstider.

Kilde: P4 Nordjylland

BUT update – alt hvad du skal vide om ydelser & overenskomst

Hvis ikke du indgår en aftale om overførsel af din femte ferieuge, skal din arbejdsgiver udbetale ugen til dig ved ellerafslutningferieafholdelsesperiodensden31.december.Erduferiehindretpga.sygdombarsel,kanalledineferiehindredeugerdoggodtoverføres.

uddannelsenKlinikadministrationsertilbage

Vidste du, at …

… du som tandlæge kan få tilbudt boostervaccination?

PATU’stakkerformandaf

Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

SVAR: Fire ud af dine fem ferieuger skal du have afholdt inden 31. december, da ugerne ikke kan over føres og ellers vil gå tabt. Men du

Fredag den 30. september kan du deltage gratis, når Kræftens Bekæmpelse holder national hoved-halskræftdag. På programmet er blandt andet mundhygiejne under og efter behandling samt tilskud til tandbehandling.

Kom til hoved-halskræftdagnational

Roskilde

Hvor meget ferie kan jeg overføre til 2023?

Tandlægeforeningen har deltaget i en podcast om vederlagsfri tandpleje til børn og unge, BUT-overenskomsten og fritvalgsordningen. Find link til podcasten på Tdlnet.dk.

Roskilde Parodontologi i praksis

Tilmeldingsfrist 26. september Ispørgerom

Nyborg

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER

Kom til gratis medlemsmøder om klagesagssystemet og fire topaktuelle emner

Tilmeldingsfrist 30. september

SEPTEMBER 29 OKTOBER 4 OKTOBER 5 T ∕ update Det

Læs mere og tilmeld dig på Tdlnet.dk

Tilmeldingsfrist 26. september

790

Tidligere på måneden løftede Sundhedsstyrelsen og sund hedsministeren sløret for den kommende plan for COVID19-vaccination. Få overblik over planen på Tdlnet.dk

699klik

Hør podcast om udvidelsen af vederlagsfri tandpleje

Tandlægeforeningens modul forløb i klinikadministration er tilbage, og den 21. septem ber starter det første modul, der klæder dig på til at vare tage HR, jura og administration på klinikken.

kan overføre din femte ferieuge efter aftale med din arbejdsgiver.

BUT update – alt hvad du skal vide om ydelser & overenskomst

Nyt fra Tdlnet

Når der er hovedgeneral forsamling (HGF) til novem ber, takker PATU-formand Pernille Palsbo Tøttrup af for nu som formand. Læs mere i PATU’s sommerbrev 2022 på Tdlnet.dk

Op til 90 %* af dine patienter har tandkødsproblemer. Zendium kan bidrage til at denne målgruppe får sundere tandkød.** Desuden velegnet til patienter recidiverende aftøse ulcerationer.*** 0% SLS FORMULERINGSKÅNSOM*Kilde:www.sundhed.dk **Based on results in 113 people who used Zendium, in a gum health clinical study, UK 2017 *** Green et al. JDent 80 (2019)S33-S39 STYRKER NATURLIGEMUNDENSFORSVAR TILMELD DIG ZENDIUMS DIGITALE NYHEDSBREV OG MODTAG DESUDEN LEJLIGHEDSVIS PRØVER TIL KLINIKKEN WWW.ZENDIUM-LEARNINGHUB.DK EN EFFEKTIV MEN MILD TANDPASTA NR.1 ANBEFALEDE AF DANSKE TANDLÆGER

TEKST ANNE BURLUND

E

TrevolutionVerdens­∕

detaljen 792

n kæmpe kran var på hårdt ar bejde, det store vinduesparti var pillet ud og flere mure banket ned, da verdens første og eneste MR-scanner udelukkende dedikeret til dental billeddannelse i slutningen af juni landede på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet. Verdensnyheden gør Aarhus Univer sitet førende inden for ’dental-dedike ret’ MRI-billeddiagnostik, og ifølge lek tor Rubens Spin-Neto, som har kæmpet i fire år for at få scanneren til Aarhus, er den en kæmpe revolution, der varsler nye tider for forskning i oral radiologi. Fordelen ved MRI (magnetic resonans imaging) er, at patienterne ikke udsæt tes for ioniserende stråling, og at MRscanning giver bredere diagnostiske muligheder.AU’sMR-scanner er mindre end fx ho spitalernes, og så har den i modsætning til andre scannere indbygget kølesystem, så den er mere fleksibel og anvendelig på fx Scannerentandlægeskoler.erendel af en forsknings aftale mellem flere industripartnere, der leverer hardware, og IOOS, der udvikler software og forskning i dental MR-bil leddiagnostik. Lektor Rubens Spin-Neto forventer, at ca. 20-25 patienter kan rul les ind i scanneren per uge, og at scan neren – formentlig i en modificeret ud gave – på længere sigt kan udbredes til alle tandlægeklinikker. ♦

OG LISE WENDEL ERIKSEN, AU FOTO SIMON FISCHEL, AU

7932022 ∕ 126 9

ISBN 978-87-94215-94-7

Pris i DKK 179,95

Ny børnebog udfordrer

Sigrid Groth Nielsens bog ”Historien om byen Plak” er en sød og moderne, fint illustreret børnebog til småbørn og deres forældre om, hvad syre og bakterier gør ved dine tænder, og hvorfor det er SÅ vigtigt at få dem børstet. Historien kredser om de udfordringer, drengen Sigurd og hans mor oplever hver aften, når der skal børstes tænder – velkendt for de fleste småbørnsforældre. Sigrid Groth Nielsen bringer læseren ind i mikro bens univers og forklarer på en letfat telig måde, hvordan/hvorfor man får huller i tænderne, hvis man glemmer at børste, uden det bliver uhyggeligt for den unge læser. Bogen er et fint supple ment til den evige norske klassiker ”Ka rius og Baktus”, skrevet og illustreret af Thorbjørn Egner og udgivet i 1949. Hvem ved, måske ender ”Historien om byen Plak” på klassikerlisten i fremtiden – i hvert fald kan enhver forælder lade sig inspirere til at genfortælle sin egen version af Sigrids historie til deres børn under tandbørstning til glæde for både børn og voksne.

Nuno Vibe Hermann

boganmeldelse

”Karius og Baktus”

boganmeldelse

”Historien om byen Plak” klassikerlistenpåifremtiden

794T ∕

Måske ender

SIGRID GROTH NIELSEN Historien om byen Plak Byens Forlag 35 sider, ill.

– trods fluoridering af drikkevandet. På denne alarmerende baggrund har malaysiske forskere undersøgt, om hjemme besøg kan være en vej til at reducere cariestilvæksten blandt børn fra lavindkomstfamilier.

Studiet blev designet som en randomiseret kontrolleret kli nisk undersøgelse uden blinding. Der indgik 5-6-årige børn fra 11 offentlige børnehaver. Alle børn blev undersøgt klinisk ved forsøgets start og ved afslutningen 24 måneder senere. Testgruppen (n = 185) fik hver sjette måned besøg i hjemmet af en tandplejemedarbejder, som instruerede i tandbørst ning og approksimal rengøring, gav kostvejledning, under stregede vigtigheden af regelmæssige tandlægebesøg samt uddelte en brochure. Kontrolgruppen (n = 142) fik kun udle veret brochuren.

Forfatterne konkluderer, at plakregistrering ad modum VOPI både kan benyttes til vurdering af den aktuelle mund hygiejne og til forudsigelse af kommende cariesaktivitet. Dette har særlig betydning for vurdering af okklusalflader i eruptionsperioden.

cariesprofylaksenstyrkerHjemmebesøg

Babar MG, Andiesta NS, Bilal S et al. A randomized controlled trial of 6-month dental home visits on 24-month caries incidence in preschool children. Community Dent Oral Epidemiol 2022; https://doi.org/10.1111/ cdoe.12710 [Online ahead og print].

795 ∕ T 2022 ∕ 126 9

75 % af fladerne havde ingen eller tynd plak (VOPI 0-1)

I MALAYSIA HAR 70 % AF LANDETS FEMÅRIGE CARIESERFARING

ny viden SHUTTERSTOCKFOTO:

Undersøgelsen er siden blevet kommenteret af britiske for skere, der undrer sig over den manglende blinding af under søgerne og påpeger, at omkring 60 % af de adspurgte for ældre enten afviste at deltage eller faldt fra allerede inden undersøgelsens start. Trods disse skønhedsfejl finder forsker ne dog, at studiet er interessant og viser lovende resultater inden for det vigtige sundhedsområde cariesforebyggelse.

Carvalho JC, Mestrinho HD, Aimée NR, Bakhshandeh A, Qvist V. Visible occlusal plaque index predicting caries lesion activity. J Dent Res 2022; 101:905-11.

I studiet indgik 618 bra silianske børn i alderen 10-15 år. Ved den initiale undersøgelse blev der re gistreret plakforekomst og caries på 3.382 okklusal flader på molarer. 75 % af fladerne havde ingen eller tynd plak (VOPI 0-1), og 25 % havde tyk plak (VOPI 2-3). Efter plakfjernelse blev 55 % af okklusalfladerne registreret som sunde, 21 % havde inaktive carieslæsioner uden kavitetsdannelse, 1 % havde inaktive læsioner med kavitet, 15 % havde aktive læsio ner uden kavitet, og 7 % havde aktive læsioner med kavitet. 83 % af børnene deltog i toårsundersøgelsen, som viste, at sunde okklusalflader med VOPI 0-1 havde signifikant større chance for at forblive sunde end flader med VOPI 2-3 (Rela tiv Risiko, RR = 1,3). Inaktive læsioner uden kavitet med VOPI 0-1 havde signifikant mindre chance for at progrediere til aktive læsioner end tilsvarende læsioner med VOPI 2-3 (RR = 0,1). Blandt de aktive læsioner uden kavitet havde flader med VOPI 2-3 mindst chance for at blive sunde (RR = 0,7) og højest risiko for at forblive aktive (RR = 1,5).

Trinvis logistisk regressionsanalyse viste, at forekomst af sto re mængder plak på okklusalfladerne var en prædiktor for ca riesudvikling, cariesprogression og cariesaktivitet (P < 0,0001).

Ved undersøgelsen efter 24 måneder var der 60 % af bør nene i kontrolgruppen, men kun 14,4 % i testgruppen, der havde udviklet nye carieslæsioner i de primære molarer (P = 0,001). Antallet af børn, der skulle motiveres, for at ét barn kunne undgå at få caries (NNT), blev beregnet til 2,2.

Forfatterne konkluderer, at halvårlige hjemmebesøg i et mellemindkomstland som Malaysia er en effektiv cariesfore byggende strategi for 5-6-årige børn fra lavindkomstfamilier.

Baughan S, Rodd H. Can dental home visits really reduce caries incidence in pre-school children? Evid Based Dent 2022;23:64-65.

DET ER SVÆRT AT SPÅ OM FREMTIDEN. Denne maksime gælder også inden for cariesdiagnostikken. I daglig praksis afhænger både risikovurdering og behandlingsvalg af, hvordan tandlæ gen vurderer den aktuelle og især den fremtidige cariesakti vitet på en given tandflade. Der mangler imidlertid validerede kliniske metoder, som kan forudsige cariesaktivitet, men iføl ge en ny undersøgelse, som brasilianske og danske forskere har publiceret, kan en visuel bedømmelse af plakmængden på okklusalflader (Visible Occlusal Plaque Index, VOPI) være et relevant redskab.

cariesaktivitetplakOkklusalvarsler

I studiet indgik en kontrolgruppe på 51 børn, der sammen med en forælder gennemgik det etablerede profylakseprogram med kostanalyse, identifikation af risikofaktorer, mundhygiejneinstruktion og kostvej ledning. Testgruppen på 35 børn med forældre fik yderligere en motiverende samtale på 20 minutter og to telefonsamtaler på 5-10 minutter tre og seks måneder senere. Gennemsnitsalderen var otte år i begge grupper, og alle børn fulgte i øvrigt tandplejens normale indkaldemønster og fik udført alle indice rede behandlinger i projektperioden.

Usikker effekt af motiverende samtale i cariesprofylakse blandt børn

DEN MOTIVERENDE SAMTALE (motivational intervie wing, MI) er en samarbejdsbaseret rådgivningsstil, der sigter mod at styrke borgerens egen motivation til at foretage forandringer. Grundtanken i MI er, at man bogstaveligt talt kan overtale sig selv til forandring. Derfor lægger MI særlig vægt på at få borgeren til at fortælle om den forandring, vedkommende ønsker – frem for at det er rådgiveren, der fortæller, hvad borgeren bør gøre. MI er oprindelig udviklet med hen blik på misbrugsafvænning, men har været anvendt i flere sundhedsmæssige sammenhænge. Senest har australske og britiske forskere undersøgt effekten af MI som led i en omfattende cariesprofylaktisk indsats blandt børn med høj cariesrisiko.

– Det er prisværdigt, at forfatterne har ønsket at undersøge den additive effekt af en kognitiv metode til at tilvejebringe adfærdsændringer (MI) i forhold til anerkendte cariesfore byggende tiltag. I det nærværende studie blev kontrolgrup pen rekrutteret og behandlet på en hospitalsafdeling, og eksperimentgruppen blev rekrutteret og behandlet på en tandlægeskole – altså to forskellige grupper fra to forskellige institutioner og populationer. Den manglende randomisering introducerer så voldsom bias, at det er min vurdering, at det hverken er muligt at vurdere retningen eller størrelsesorde nen af denne bias. På tandlægeskolen fik 25 behandlere et introduktionskursus i MI og brugte metoden på 35 børn og deres forældre. Heraf udgik seks undervejs, så det endelige antal i denne gruppe endte på 29. MI er en vanskelig metode at mestre. De, som i dette studium anvendte MI, var uden erfaring i metoden. Ønskes MI anvendt, skal der satses på uddannelse og træning, før man kan forvente resultater –heri ligger nok også årsagen til, at der i litteraturen både er studier, der rapporterer om gode resultater, og andre, som ikke kan finde sådanne. På SKT er MI en af de metoder, vores studerende trænes i at anvende, og vi har gode resultater med metoden.

Forfatterne konkluderer, at MI tilsyneladende med førte forbedret sundhedsadfærd, men at dette ikke afspejledes i de kliniske forhold.

SKOLELEDER, TANDLÆGE

Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Københavns Universitet:

internationalt forskningsnyt

Seks måneder senere var cariestilvæksten signifi kant større i testgruppen end i kontrolgruppen (2,3 vs. 0,6; P < 0,001), og det samme gjorde sig gældende efter 12 måneder (4,3 vs. 1,2; P < 0,001). Til gengæld var der signifikant flere i MI-gruppen, der angav at børste tænder to gange om dagen (89,7 % vs. 62,2 %; P = 0,003), og færre, der angav at have et dagligt for brug af søde læskedrikke (6,9 % vs. 20,0 %; P = 0,046).

796T ∕

BO DANIELSEN

Leske AM, Mustchin C, Clarke-Errey S et al. Motivational interviewing versus conventional caries prevention strategies in high-caries-risk children and families: a non-randomised trial. Br Dent J 2022; https://doi.org/10.1038/ s41415-022-4341-4 [Online ahead of print].

kommentar

Dødeligheden blev beregnet til 34,5 % blandt personer med 0-9 tænder sammenlignet med kun 6,5 % blandt personer med 20-28 tænder (P < 0,001). Risikoratioen for dødelighed uanset årsag var forøget med en faktor på 1,46 for personer med 0-9 tænder.

SØLVDIAMINFLUORID (SDF, AG (NH3)2F) er for nylig blevet godkendt af de amerikanske myndigheder (FDA) til behand ling af dentinhyperæstesi og som carieshæmmende medika ment. SDF, der sælges i en 38 %-opløsning, danner en beskyt tende prop med høj koncentration af sølv i dentinkanalerne, og stoffet har desuden en hæmmende virkning på en række cariogene bakterier. Ifølge en ny undersøgelse er SDF også baktericidt over for to af de fremherskende bakterier ved pa rodontitis. Undersøgelsen er foretaget på Tufts University i Boston med deltagelse af den danske professor Bjørn Steffensen.Monokulturer af Streptococ cus mutans, Porphyromonas gingivalis og Aggregatibac ter tilkoncentrationerblevactinomycetemcomitansinvitroudsatforSDFifra0,098%12,6%,ogefterfølgende

Ho Y, Gyurko R, Uzel NG, Steffensen B et al. An in vitro pilot study on the effects of silver diamine fluoride on periodontal pathogens and three-dimensional scaffolds of human fibroblasts and epithelial cells. Int J Dent 2022;9439096.

JO FÆRRE TÆNDER MAN HAR, JO STØRRE ER DØDELIGHEDEN og risikoen for at udvikle osteoporose. Det er hovedkonklu sionerne fra to studier, som en amerikansk forskergruppe med deltagelse af den danske professor Bjørn Steffensen har offentliggjort.Undersøgelserne baserer sig på data fra en stor amerikansk befolkningsundersøgelse (NHANES 1999-2014). Der indgår 33.071 voksne personer med oplysninger om tandstatus, al der, køn, race, uddannelse, indtægt, BMI, rygning, fysisk akti vitet, hypertension, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og slag tilfælde. 3.978 af deltagerne døde i undersøgelsesperioden. Ikke overraskende var de afdøde ældre end de overlevende (69 versus 47 år, P < 0,001), ligesom der blandt de afdøde var overrepræsentation af mænd, eksrygere, fysisk inaktive og personer med kort uddannelse og lave indkomster.

Specielt interessant var det dog, at alt andet lige efter kor rektion for de ovennævnte faktorer havde de afdøde færre tænder end de overlevende (13,7 vs. 22,6, P < 0,001). Yderli gere havde kun 40,7 % af de afdøde et funktionelt tandsæt på 20-28 tænder, hvilket 79,6 % af de overlevende havde (P < 0,001). Endelig havde 40,3 % af de afdøde og kun 10,5 % af de overlevende 0-9 tænder (P < 0,001).

Færre tænder –mere sygdombakterieroghæmmerSølvdiaminfluoridcariogeneperiopatogene

I en separat undersøgelse af en mindre gruppe på 15.198 personer forelå der oplysninger om knoglemineralindhol det. Dette var signifikant lavere hos perso ner med få tænder, og disse personer havde desuden forhøjet risiko for osteoporose og forSammenlagtlårbensbrud.peger disse studier på mulig heden for, at sygdomsmekanismer, der er årsag til forøget tandtab, også er involveret i dødelig hed af forskellige grunde samt osteoporose og lårbensbrud.

Væksten af S. mutans og A. actinomycetemcomitans blev fuldstændig hæmmet ved alle anvendte koncentrationer af SDF, mens P. gingivalis ikke blev hæmmet ved de to laveste koncentrationer (0,098 % og 0,197 %). Fibroblaster i enkelt lag undergik nekrose ved eksponering for 38 % SDF; men un dersøgelsen af hudækvivalenter viste, at vævsdestruktionen højst strakte sig 50 µm ind i bindevævet.

Forfatterne konkluderer, at resultaterne lover godt for en mulig fremtidig anvendelse af SDF i forbindelse med behand ling af parodontitis.

Yu Y-H, Cheung WS, Miller DR, Steffensen B. Number of teeth is associated with hip fracture and femoral neck bone mineral density in the NHANES. Arch Osteoporosis Yu2021;16:105.Y-H,Cheung WS, Steffensen B, Miller DR. Number of teeth is associated with all-cause and disease-specific mortality. BMC Oral Health 2021;21:568.

Fibroblasterienkeltlag undergik nekrose vedforeksponering38%SDF

blev vitaliteten af bakterierne vurderet efter inkubation på agarplader. Stoffets toksicitet blev undersøgt ved in vitro at udsætte humane fibroblaster, keratinocytter og hudækviva lenter for 38 % SDF.

dansk forskningsnyt SHUTTERSTOCKILLUSTRATION: 797 ∕ T 2022 ∕ 126 9

Landsdækkende – men lokalt forankretLandsdækkende – men lokalt forankret

•

• ADMINISTRATION •

•

SAVNER DU EN FAGLIG PARTNER

•

•

SAVNER DU EN FAGLIG PARTNER

• INDKØBSAFTALER •

Hos tandlægen.dk har vi desuden gode erfaringer med generationsskifte. Vi giver dig trygge rammer for at fortsætte arbejdet på klinikken – og trække dig tilbage i dit eget tempo. Læs mere på tandlaegen.dk/lederskifte

• GDPR

Vil du høre mere

At drive en tandlægeklinik er både omkostningstungt og forbundet med en række krav og forpligtelser. Det resulterer ofte i, at du som tandlæge skal bruge meget tid på administration. Så bliver tiden ved stolen mindre – eller overarbejdet større.

tandlægen.dk er en landsdækkende kæde, der tilbyder et stærkt fagligt fællesskab. Et salg af din klinik til tandlægen.dk giver dig både ro og sparring i det daglige arbejde, så du som klinikleder kan koncentrere dig om dine patienter og klinikkens faglige udvikling.

Vi tilbyder assistance med: PERSONALELEDELSE FAGLIG UDDANNELSE MARKEDSFØRING COMPLIANCE

Læs mere på: tandlaegen.dk/lederskifte Landsdækkende – men lokalt forankret

?

•

Skriv til Niels Madsen, tandlæge og medstifter af tandlægen.dk på : nm@tandlaegen.dk

Hos tandlægen.dk har vi desuden gode erfaringer med generationsskifte. Vi giver dig trygge rammer for at fortsætte arbejdet på klinikken – og trække dig tilbage i dit eget tempo. Læs mere på tandlaegen.dk/lederskifte

At drive en tandlægeklinik er både omkostningstungt og forbundet med en række krav og forpligtelser. Det resulterer ofte i, at du som tandlæge skal bruge meget tid på administration. Så bliver tiden ved stolen mindre – eller overarbejdet større. tandlægen.dk er en landsdækkende kæde, der tilbyder et stærkt fagligt fællesskab. Et salg af din klinik til tandlægen.dk giver dig både ro og sparring i det daglige arbejde, så du som klinikleder kan koncentrere dig om dine patienter og klinikkens faglige udvikling.

om tandlægen.dk?

Vi tilbyder assistance med: ADMINISTRATION PERSONALELEDELSE FAGLIG UDDANNELSE INDKØBSAFTALER MARKEDSFØRING GDPR COMPLIANCE

•

•

?

ivoclar.com Making People Smile OptraGate & Adhese Universal hjælper dig med både fyldninger og Næste.Bond.Isolér.restaureringer.indirektePrøvselv&oplevhvornemt!ProductConsultantDanmark:SofiaHangVu+4526447020

Juvenil idiopatisk artritis er den mest udbredte led sygdom blandt børn. Den kan involvere kæbeleddet og føre til nedsat funktion og dentofaciale deformiteter med reduktion af den orofaciale funktion og livskvali tet. Lokale eller systemiske behandlinger kan nedsætte inflammationen i leddet og begrænse udviklingen af skader. Orale skinner kan anvendes til de lette tilfælde og normalisere den dentofaciale udvikling hos skeletalt umodne patienter. Alvorlige dentofaciale deformiteter kan behandles kæbekirurgisk, evt. med anvendelse af ortognatkirurgi på skeletalt modne patienter. Artiklen har tidligere været publiceret i Rheum Dis Clin N Am 2021;47:607-17

Den videnskabelige sektion afsluttes denne gang med en faglig kommentar om forstadier til cancer i mundhu len. Det drejer sig om en nyligt opdateret diagnoseliste i en konsensusrapport fra 2021. For praktiserende tand læger er de vigtigste potentielt maligne forandringer: leukoplaki, erytroplaki, oral lichen planus og oral like noid forandring.

8012022 ∕ 126 9

Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør Tandlægebladet

Retentionsfasen er helt afgørende for fastholdelse af behandlingsresultatet. Artiklen gennemgår fastsid dende og aftageligt apparatur. Det kan kræve livslang retention, hvis behandlingsresultatet skal opretholdes på langt sigt. Det er derfor vigtigt, at den alment prakti serende tandlæge kontrollerer og løbende følger op på retentionsbehandlingen.Artiklenompatientskader i forbindelse med orto dontisk behandling fokuserer på hårde tandvæv, på tan dens fæste, herunder på den omkringliggende knogle og blødtvæv, samt på påvirkningen af den orofaciale funktion. Skader i forbindelse med retentionen, jævnfør ovenfor nævnte artikel, som kan føre til recidiv og gen behandling, omtales også. Endelig belyses skader angå ende mangelfuld diagnostik, idet ortodontisk undersø gelse og diagnostik er forudsætning for behandlingsplan og valg af behandlingsprincipper. Denne artikel trækker således linjerne tilbage til den anden artikel i det første nummer af temaet.

Efter temaet bringes i dette nummer yderligere to artikler: 1) Fraktur af collum mandibulae og 2) Kæbe ledsinvolvering ved juvenil idiopatisk artritis. Den første af disse artikler er en retrospektiv opgørelse fra Region Hovedstaden i perioden 2011-2015. Artiklen indeholder demografiske data vedrørende disse frakturers måneds

fordeling, alder, køn og ætiologi, hvad enten de er unieller bilaterale. Der lægges endvidere vægt på sufficient udredning ved modtagelse af disse patienter.

NILS-ERIK FIEHN

videnskab & klinik ∕ T

I forrige nummer bragtes de første fire artikler i temaet, som drejede sig om lovgivning, undersøgelse og diagno stik, behandling med alignere og behandling af trangstil ling. Temaets sidste to artikler, som bringes i dette num mer, drejer sig om retentionsfasen og om patientskader.

Ortodontisk behandling på voksne afsluttes

Tema:

Tandlægebladet 2022;126:802-10

Når den aktive ortodontibehandling afsluttes, be gynder retentionsfasen. Denne del afhænger af, hvilken type ortodontibehandling der er udført, og især af, hvilke bidkorrektioner der er foreta get. Afhængigt af disse forhold vælger man enten fastsiddende eller aftageligt retentionsapparatur.

Hvis retentionsapparaturet ikke fungerer optimalt, eller hvis retentionsperioden afsluttes for tidligt, kan der opstå recidiv. Dette indebærer, at tidligere korrigerede afvigelser som rotatio ner og kipninger kan vende tilbage til den situation, der forelå inden den ortodontiske behandling. Recidiv må ikke forveksles med nyopståede afvigelser som fx rotationer og kipninger af tænder, som ikke forekom inden den ortodontiske behandling, eller det forhold, at tandbuernes længde og bredde mindskes med årene. Sådanne nye afvigelser kalder man sædvanligvis for naturlige forandringer.

Patientens alder under behandlingen og den for ventede længde på retentionsperioden er også vigtige faktorer, når man beslutter, hvilken type retentionsapparatur der skal anvendes. De aftagelige apparaturer er lette at anvende for pa tienterne, men de forudsætter god kooperation og regelmæssige kontroller, da apparaturerne slides og undertiden må udskiftes. Fordelene ved reten tionstråd er, at den sidder fast på tænderne, og at kravene til kooperation er mindre, men også dette apparatur skal kontrolleres regelmæssigt. Selv efter mange års retention kan man ikke for vente, at status quo bevares, når retentionsperio den er slut. Kroppens normale aldring påvirker også kæber og tænder, og livslang retention kan derfor være påkrævet, hvis patienten fortsat vil have lige tænder og regelmæssige tandbuer. Det er rimeligt, at den alment praktiserende tand læge tager ansvar for retentionskontrollerne, sør ger for reparation og eventuelt udskiftning af bon dede retainere, kontrollerer pasform og eventuelt udskiftning af aftageligt retentionsapparatur samt motiverer patienterne til at anvende og pleje deres apparatur.

R

EMNEORD Orthodontic retainers | relapse, orthodontic | growth and development Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: LARS BONDEMARK lars.bondemark@mau.se802T ∕

til publikation den 7. december 2021

Der anvendes forskellige typer af fastsiddende og aftageli ge retentionsapparaturer. Ofte vælger man en vakuumpresset plastskinne i overkæben og en bondet retentionstråd fra hjør netand til hjørnetand i underkæben. Tråden kan enten bon des til hver enkelt tand eller kun til hjørnetænderne. Mange ortodontister vælger også bondede retentionstråde i overkæ ben. Plastskinner kan ligeledes anvendes i begge kæber, men den løsning vælges ikke så ofte. I visse tilfælde, som regel efter transversel ekspansion i overkæben, anvendes retentionspla der, der dækker ganen.

ABSTRACT

ETENTIONSPERIODEN starter umiddelbart efter afslutningen på den aktive ortodonti behandling. Forudsætningerne for at opnå et langsigtet stabilt resultat er, at den aktive behandling har skabt en stabil okklusion, at rotationer og kipninger af tænder er kor rigeret, og at tænderne har gode kontakt punktsrelationer. Det er også vigtigt at være opmærksom på faktorer, som kan påvirke mulighederne for stabilitet på langt sigt, fx den muskulære ba lance mellem trykket fra tungen på den ene side og fra læber og kinder på den anden. Både de bløde væv og de skelettale forhold undergår forandringer gennem hele livet (Fig. 1).

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

KRISTER BJERKLIN, docent, odont.dr., ph.d., specialist i ortodonti, Jönköping, SverigeAccepteret

LARS BONDEMARK, professor emeritus, odont.dr., ph.d., specialist i ortodonti, Yngsjö, Sverige

Retention og udfordringer med retention

vende tilbage til de oprindelige positioner (Fig. 2). Endvidere skal resultatet af en ortodontisk behandling ses i relation til al dersrelaterede forandringer som fx kontinuerlig tanderuption, forskellige tandrestaureringer og tandvandringer som følge af tandekstraktioner eller parodontitis. Eftersom ansigts- og kæ bevækst inklusive mindre forandringer i tandbuer samt tande ruption sker naturligt og fortløbende langt op i voksenalderen, kan det være svært at skelne mellem behandlingsrecidiv og naturlige forandringer. Selv om naturlige fortløbende foran dringer sker, er det vigtigt at kende til faktorer, som kan have betydning for at stabilisere det ortodontiske behandlingsresul tat og minimere recidiv.

Erfaringer viser, at hvis en tand flyttes i modsat retning af en naturlig muskelkraft, fx ved åbent bid og synkning med tun gepres, vil der efter korrektion af biddet være stor risiko for, at tungens tryk ved synkning kan åbne biddet igen. På bag grund af forskning og kliniske erfaringer bør følgende fakto rer nævnes:

A B 8032022 ∕ 126 9

Fig. 1. Measurements on superimposed lateral head X-ray images, with the same magnification. A at 13, 15, 22 and 48 years of age and B at 13, 14.5, 20.5 and 48 years of age. From Pancherz H, Bjerklin K, Hashemi K. Late adult skeletofacial growth after adolescent Herbst therapy. A 32-year longitudinal follow-up study. Am J Orthod Dentofa cial Orthop. 2015;147:19-28.

Vi holder aldrig op med at vokse

FAKTORER, SOM HAR BETYDNING FOR AT STABILISERE BEHANDLINGSRESULTATERNE OG MINIMERE RECIDIV

Det diskuteres ofte, hvor længe retentionen skal vare. Blandt ortodontister findes flere forskellige strategier og opfattelser, idet en del anbefaler retention i 1-5 år, mens andre foretrækker 10 år eller livslangt. Når retentionstråde er bondede til hver en kelt tand igennem lang tid, kan der opstå negative bivirkninger. Formålet med denne artikel er at fremlægge en detaljeret redegørelse for og diskussion af ovenstående problematikker på baggrund af tilgængelig forskning og god klinisk praksis.

Et af de vigtigste formål med ortodontisk behandling er at frem bringe et tandsæt med god funktion og æstetik. Lige fortænder i en harmonisk tandbue betyder meget, da de fleste patienter vægter fortændernes udseende højt (1,2). Longitudinelle op følgninger af behandlede tilfælde har vist, at selv om man op når et godt behandlingsresultat, vil der altid være en tendens til recidiv (3,4), dvs. at tænder og tandbuer gradvis over tid vil

Fig. 1. To profilrøntgenmålinger på superponerede profilbilleder med nøjagtig samme forstørrelsesgrad. A i aldrene 13, 15, 22 og 48 år og B i aldrene 13, 14,5, 20,5 og 48 år. Fra Pancherz H, Bjerklin K, Hashemi K. Late adult skeletofacial growth after adolescent Herbst therapy. A 32-year longitudinal follow-up study. Am J Orthod Dentofacial Orthop. 2015;147:19-28.

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

• I tilfælde med trangstilling og små kæber skal ekspansi onsbehandling (behandling uden ekstraktioner) undgås, da tænderne ved ekspansionsbehandling kommer til at blive dårligt dækket af alveoleknogle. Det forøger risikoen for re cidiv såvel som for bukkale gingivaretraktioner.

RETENTIONSAPPARATUR

Et tydeligt recidiv

Fig. 2. To the left, before treatment, and after treatment with fixed appliance in the middle, and to the right, two months after treatment when an apparent relapse of 21 is seen because the patient has not used the vacuum formed splint.

Fig. 2. Til venstre før behandling, i midten efter behandling med fast apparatur, til højre to måneder efter behandling; der ses et tydeligt recidiv af +1, da patienten ikke har anvendt sin vakuumpressede skinne.

Jensen-retainer

• Et tandsæt med god kusplåsning/okklusion og fortandskon takter bidrager til høj stabilitet og kan modvirke recidiv.

804T ∕

• Hvis retention helt udelades, indtræffer halvdelen af recidi verne allerede få dage efter behandlingens afslutning (6).

• Der er større recidivrisiko, hvis tænderne flyttes med kip ning, end hvis de parallelforskydes.

• Den ortodontiske behandling skal så vidt muligt undgå at ændre formen på tandbuen, især i underkæben, hvor tand buen har stor tendens til at vende tilbage til sin oprindelige form.

Efter afslutningen af den aktive ortodontibehandling skal tæn der og tandsæt retineres med retentionsapparatur, som enten

Det er især reorganisering eller omlejring af bindevævsfi brene i parodontalspalten og i gingiva, der bidrager til recidi vet. De fibre, som skal omlejres, er de transseptable fibre (fibre mellem tænderne), de elastiske fibre og oxytalanfibrene (fibre, som ligner elastiske fibre). Et eksperimentelt studie har vist, at omlejringen af fibre og væv tager 232 dage (5). Heraf følger, at en retentionsmetode må have kapacitet til at stabilisere be handlingsresultatet igennem mindst otte måneder (7), især hos voksne, eftersom reorganisering af vævene går langsommere hos voksne end hos børn og unge.

En som retentionsapparatur

• Risikoen for recidiv ved trangstilling i fortandsregionen er stor, hvis den transverselle afstand mellem over- og under kæbens hjørnetænder er forøget efter behandlingen.

• Hvis retentionsperioden er for kort, dvs. under et år, øges risikoen for recidiv (5).

• En roteret tand, som er blevet korrigeret til korrekt stilling, vil ofte vende tilbage til sin oprindelige roterede position.

Fig. 3. Til venstre en Jensen-retainer med labialbue til stabilisering af overkæbens fronttænder, til højre ses retaineren okklusalt fra. Fig. 3. To the left, a Jensen retainer with its labial arch for stabilization of the maxillary anterior teeth, and to the right an occlusal view of the appliance.

af bondede retainere i overkæben Fig. 5. Til venstre en bondet retainer til samtlige incisiver og hjørnetænder i overkæben, til højre ses en retainer, som omfatter de fire overkæbeincisiver. Fig. 5. To the left, a bonded retainer to all maxillary incisors and canines, and to the right a retainer including the four maxillary incisors. 8052022 ∕ 126 9

klinisk relevans

Et andet hyppigt anvendt retentionsapparat er den vaku umpressede retentionsskinne. Denne skinne introduceredes i 1993 (8) under navnet Essix, der er en forkortelse for S-six (”Sheridans enkle system til stabilisering af de sociale seks tænder”). Essix-systemet var oprindeligt konstrueret med henblik på at stabilisere de seks forreste tænder, men er se nere udvidet til at omfatte og dække alle tandbuens tænder facialt, palatinalt og okklusalt (Fig. 4). Skinnen kan presses i tykkelserne 0,75, 1,0 og 1,5 mm og i materialer som polyeten, polyuretan og polypropen. Polyeten anbefales til længereva rende anvendelse (9). Som oftest anvendes skinnen i overkæ ben, men den kan også retinere tænder i underkæben og kan kombineres med en bondet retainer. Flere studier har vist, at den vakuumpressede skinne fungerer fint på både kort og langt sigt (10,11).

For at opnå den bedst mulige retention er det påkrævet, at patienterne anvender de forskellige aftagelige retentionsappa raturer hver nat (7). Eftersom de aftagelige retentionsapparatu rer er afhængige af patientens kooperation, som kan aftage

Der findes forskellige aftagelige retentionsapparaturer til over kæben som fx Jensen-plade (Fig. 3), Hawley-plade eller modi fikationer af disse. Disse plader er udformet, så de tillader ver tikale tandbevægelser og er forsynet med en ganeplade, som forhindrer transverselt recidiv, som det især er vigtigt at forhin dre, hvis overkæben er blevet ekspanderet i transversel retning.

Aftageligt retentionsapparatur

Det er vigtigt for den alment praktiserende tandlæge at kunne kontrollere og følge op på ortodontisk retentionsbehandling og at have kendskab til fordele og ulemper ved aftageligt og bondet ortodontisk apparatur.

Varianter

Efter ortodontibehandling forventer de fleste patienter, at de på langt sigt kan have ligestående fortænder og harmo niske tandbuer, og hvis det ønske skal opfyldes, kræver det livslang retention.

Et typisk retentionsapparatur i overkæben

Fig.

4. A vacuum-pressed retention splint which is made of 1.5 millimetre thin transparent plastic material that will cover all the surfaces of the teeth.

Fig.

kan være aftageligt eller bondet til tænderne. Aftagelige og bondede apparaturer kan anvendes sammen eller hver for sig.

4. En vakuumpresset retentionsskinne i et 1,5 mm tyndt transparent plastma teriale, som skal dække alle tandflader.

Fig. 6. Til venstre en bondet retainer til samtlige incisiver og hjørnetænder i underkæben, til højre en hjørnetandsretainer, som kun er bondet til hjørnetænderne i underkæben.

Fig. 7. On a plaster model the dental technician has to the incisors passively fixed a retainer with a purple putty material (“handle”). With the "handle" it is easy to transfer the retainer from the plaster model to the teeth in the mouth.

At fiksere en retainer inden bonding

Bondet retentionsapparatur

Fig. 6. To the left a bonded retainer to all mandibular incisors and canines, and to the right a canine-to-canine retainer bonded only to the canines.

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

Bondet retentionsapparatur anvendes til stabilisering af front tænderne i over- og underkæbe. Denne type apparatur er let at fremstille og er kun afhængig af patientkooperation i for bindelse med tandbørstning. Det er vigtigt at kontrollere de bondede retainere hyppigt, så eventuel forekomst af caries el ler tandsten i relation til apparaturet kan opdages på et tidligt

I overkæben bonder man som regel de seks tænder fra hjør netand til hjørnetand eller eventuelt kun de fire incisiver (Fig. 5). Typisk består retaineren af flere metaltråde med en central tråd omgivet af fem snoede tråde og med en total diameter på 0,5 eller 0,55 mm. En bondet retainer i overkæben kan kom bineres med en vakuumpresset skinne eller en Jensen-plade.

Ved behandlinger med ekstraktion af første præmolarer kan man vælge at inddrage anden præmolar i retentionen for at undgå, at der opstår et mellemrum mellem hjørnetanden og anden præmolar.

Det er vigtigt at fjerne kompositoverskud og at placere retai neren så langt som muligt fra gingiva. For retainere i overkæben er det også vigtigt, at de placeres, så de ikke har kontakt med underkæbetænderne ved sammenbid og tygning.

To typiske retainere i underkæben

Anbringelse/bonding af retentionsapparatur

Fig. 7. På en arbejdsmodel fra tandteknikeren er en retainer blevet passivt fikseret til overkæbefronttænderne med et lilla puttymateriale (”håndtag”). Ved hjælp af ”håndtaget” er det enkelt at overføre retaineren fra gipsmodellen til tænderne i munden.

med tiden (12), bør disse retentionsapparaturer kontrolleres med regelmæssige intervaller.

Ved bonding af retaineren er det afgørende, at den lægger pas sivt an mod tænderne, da uønskede tandflytninger kan opstå, hvis tråden producerer en aktiv kraft. For at lette et passivt anlæg af retaineren til tænderne kan man fiksere den med et ”håndtag” af puttymateriale (Fig. 7) eller med tandtråd, som lægges rundt om retaineren og approksimalt om tænderne på tre steder. Ved bonding af retaineren rengør man først tæn dernes palatinale/lingvale emaljeoverflader med pudsepasta eller pimpsten og/eller hårdtmetalbor. Derefter tørlægges, og emaljen ætses i mindst 30 sekunder. Derefter fikseres retaine ren med sit ”puttyhåndtag” til tændernes lingvalflader. Til slut appliceres primer og komposit, som lyshærdes.

tidspunkt. Mange studier har vist, at bondede retainere er ef fektive og pålidelige (4,11,13-15).

806T∕

I underkæben kan en flertrådet snoet retainer af samme type og dimension som i overkæben bondes til seks tænder fra hjør netand til hjørnetand (Fig. 6). Alternativt kan man anvende en hjørnetandsretainer – en stiv tråd (diameter 0,8 mm), som kun bondes til underkæbens hjørnetænder (Fig. 6).

FORDELE OG ULEMPER VED RETENTIONSAPPARATUR

Fibrotomi

Naturligvis har stabiliteten af ortodontibehandlingen stor betydning for patienten, som ofte tager for givet, at behand lingsresultatet forbliver uændret og permanent resten af livet. Man skal dog være klar over, at tænder og kæber ligesom alle andre organer og væv i kroppen løbende undergår naturlige og gradvise forandringer (Fig. 1). Longitudinelle studier har vist, at den transverselle afstand mellem hjørnetænderne i under kæben og tandbuens længde gradvis med tiden formindskes, hvilket fører til trangstilling af tænderne i underkæbefronten (19-21). Størrelsen på disse forandringer er det i princippet umuligt at forudsige på individuelt niveau, og det er svært at fastslå, om ændringerne skyldes recidiv efter ortodontibehand lingen, eller om de beror på naturlige fysiologiske forandringer.

Det diskuteres ofte, hvor længe retentionen skal vare. Blandt or todontister findes der flere forskellige strategier og opfattelser, idet en del anbefaler 1-5 års retention, mens andre foreslår 10 år eller endnu længere. Mange studier har analyseret stabilite ten af underkæbens fortænder, og de fleste anbefaler livslang retention af underkæbefronten (4,14,17,18).

Fig. 8. En firkantet retainer i et nikkel-titan-materiale fremstillet med 3-d-teknik. Bemærk den gode tilslutning af retaineren til tænderne. Foto Diana Girdo, publice res med tilladelse.

Retentionsperiodens længde og naturlige ændringer

Et andet supplement til retentionen, især ved roterede tæn der, er at udføre fibrotomi, inden tandreguleringsbehandlin gen afsluttes. Under lokalbedøvelse fører man en skalpel ned i pochen og langs med tanden (eventuelt i 1-1,5 mm afstand fra tanden) for at overskære de gingivale fibre, som hæfter til tanden. Formålet er, at de gingivale fibre vil hele ind i tandens nye position efter fibrotomien.

Interproksimal stripping/emaljereduktion (IPR)

Interproksimal stripping/emaljereduktion af approksimalflader ne mellem hjørnetænder og incisiver i over- og underkæben kan være et supplement til retentionen. Ved stripping af approksimal fladerne bliver kontaktpunkternes overflader større og bidrager til bedre stabilitet, og indgrebet kan eventuelt foretages i kom bination med overkorrigering af roterede tænder. I et studie af Aasen og Espeland (16) blev 56 patienter behandlet med overkor rigering af roterede tænder og interproksimal emaljereduktion af underkæbeincisiverne. Hos 45 % af patienterne var ændringen mindre end 0,5 mm tre år efter behandlingen, hvilket indikerer, at metoden kan være en alternativ strategi til bondede retainere. I et andet studie af Edman Tynelius et al. (10) blev interproksimal stripping/emaljereduktion sammenlignet med bondet hjørne tandsretainer og en positioner. Fem år efter retentionens ophør vi ste resultaterne, at de tre retentionsmetoder gav lige gode kliniske resultater med hensyn til stabilitet af underkæbeincisiverne (10).

Det har også til tider været foreslået, at eruption af tred jemolarerne kan forårsage trangstilling i underkæbefronten og bidrage til recidiv af trangstillingen efter ortodontisk be handling. Problemet er, at ingen studier har kunnet bekræfte, at ekstraktion af tredjemolarer forhindrer eller formindsker fremtidig trangstilling i underkæbefronten. Derimod er det påvist, at forsøgspersoner, som mangler tredjemolarer, også får trangstilling i underkæbefronten (20). Derfor anbefales det ikke at fjerne tredjemolarer for at forebygge trangstilling i un derkæbefronten.

Den tekniske udvikling har medført, at en firkantet retainer i nikkel-titan kan fremstilles med CAD/CAM. Ortodontisten kan enten sende et konventionelt aftryk af tænderne eller scanne de tænder, som skal bondes. Når retaineren er fremstillet, bondes den til tænderne (Fig. 8). Det er også muligt at producere va kuumpressede skinner og retainere ved hjælp af en 3-d-printer. Med disse nye teknikker kan man opnå særdeles god tilslutning og pasform af de fremstillede retainere.

Den store fordel ved retentionsapparaturer og den væsentligste grund til, at de anvendes, er, at de forhindrer korrigerede ok klusionsafvigelser i at vende tilbage til situationen inden den ortodontiske behandling. Men det er vigtigt at overveje, hvad man skal retinere, om det er en transversel ekspansion, en kor rektion af en kraftigt proklineret overkæbefront, et dybt bid, en korrigeret klasse II-afvigelse, enkelte tænder i trangstilling el ler roterede/kippede incisiver. Fx behøver man formentlig ikke efter korrektion af en klasse II-afvigelse uden trangstilling eller uregelmæssige underkæbeincisiver at sætte en retentionstråd på underkæbeincisiverne (4). Det er altså vigtigt kun at reti nere de korrigerede okklusionsafvigelser, som kan recidivere. Ellers ryger man ud i en kamp for at forhindre ”naturlige for andringer”, bare fordi patienten tidligere har fået ortodontisk behandling (22).

Et problem i forbindelse med retentionsapparatur er, hvem der skal kontrollere det og sikre, at retentionsapparaturet ikke forårsager negative effekter i tandsættet. Er det den behand lende ortodontist eller patientens egen tandlæge? Hvor længe bør retentionsapparaturet kontrolleres? På voksne patienter

Fig. 8. A rectangular retainer in a nickel-titanium material made with 3D technolo gy. Note how well the retainer fits against the teeth. Photo Diana Girdo, published with permission.

Den store fordel ved bondede retainere sammenlignet med aftageligt retentionsapparatur er, at de stort set ikke afhænger af patientkooperation, mens ulemperne er, at de er operatørføl somme, og at bondingen relativt ofte går løs eller frakturerer.

8072022 ∕ 126 9

3-d-teknik til fremstilling af retainer

NEGATIVE EFFEKTER

Negative effekter kan opstå. Fx kan fronten stå fint, mens en eller flere præmolarer presses ud bukkalt, så der opstår kryds bid, og patienten bider sig i kinden (Fig. 9). Det er vigtigt, at

9. A negative effect with a bonded retainer, i.e., the front teeth in good positions while the premolars have been pushed buccally with crossbite as a result. To the left three years after the retention was bonded, and to the right another three years later.

ud

9. En negativ effekt med en bondet retainer, dvs. fronten står fint, mens en eller flere præmolarer er

så der opstår krydsbid, og patienten bider sig i kinden. Til venstre tre år efter at retentionstråden blev bondet, til højre yderligere tre år senere.

Fig.

opstår, at reparere og eventuelt udskifte bondede retainere, at kontrollere pasform af og eventuelt udskifte aftageligt reten tionsapparatur og at motivere patienterne til at anvende og pleje deres apparatur.

til gingival retraktion.

10. To the left six years after the retention was bonded. To the right it can be seen how the tooth 32 has a different and incorrect inclination compared to the other incisors and with a gingival recession as a result.808T ∕

Fig. bondet. anden og fejlagtig hældning end de øvrige incisiver, og at dette har ført

Til højre kan ses, at -2 har en

anvender man oftest fastsiddende retentionsapparatur såsom lingvale/palatinale retentionstråde, der bliver siddende meget længe, måske hele livet.

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

Fig.

Vi anbefaler, at retentionsapparaturet kontrolleres regel mæssigt af tandplejeteamet fx i forbindelse med de rutinemæs sige undersøgelser, dels for at undgå sene negative effekter, dels fordi det bliver mere og mere almindeligt, at retentionsappara turer anvendes livslangt. Det er derfor vigtigt og rimeligt, at den alment praktiserende tandlæge tager ansvar for, når anledning

Utilsigtet tandflytning kan forekomme med en bondet retainer

Gingivaretraktion på grund af fejlagtig tandposition

Fig. skubbet bukkalt,

10. Til venstre seks år efter at retentionstråden blev

at retinere behandlingsresultatet igennem mange år. Dette gælder især voksne patienter, idet reorganisering af vævene går langsommere hos dem end hos børn og unge.

Fig. 12. Billedet til venstre er taget ved afslutningen af den aktive behandling, hvor en ikkepassiv retentionstråd er blevet bondet. I midten og til højre ses resultatet fem år senere, hvor den ikkepassive bondede retentionstråd har deformeret tandbuen i underkæben.

• Retention sker sædvanligvis med et aftageligt apparatur (va kuumpresset retentionsskinne) eller med en bondet metal tråd til over- eller underkæbens for- og hjørnetænder.

Endnu et eksempel på gingivaretraktion efter dårlig tandposition

Fig. 11. Til venstre frontbillede. I midten efter placering af retentionstråden. Til højre fire år senere, hvor roden på 1- befinder sig mere bukkalt, og der er opstået gingivaretraktion.

• For at undgå recidiv, dvs. at tænder og tandbuer over tid ven der tilbage til deres oprindelige positioner, er det påkrævet

samtlige incisiver har korrekt inklination, når retentionstråden sættes på plads. Hvis en eller flere incisiver har roden mere buk kalt, er der stor risiko for, at man i løbet af nogle år får gingivale retraktioner (Figs.10,11). Hvis retentionstråden ikke ligger helt passivt, når den bondes, eller hvis den får en deformerende påvirkning, kan hele underkæbefronten ændre form (Fig. 12).

8092022 ∕ 126 9

Fig. 12. To the left, the active treatment ended, and a non-passive retainer has been bonded. In the middle and to the right five years later when the non-passive bonded retainer has deformed the mandibular arch.

KONKLUSIONER

Fig. 11. To the left frontal view of the incisors, and in the middle after the retainer has been bonded. To the right four years later with the root of tooth 41 buccally displaced and with gingival recession as a result.

• Det er ikke realistisk at forvente en stabil fortandsposition på langt sigt, selv ikke efter en mangeårig retentionsperiode; der kræves livslang retention, hvis patienten vil have lige fortænder i regelmæssige tandbuer hele livet.

I de tilfælde, hvor man som ortodontist ikke er sikker på, at re tentionstråden bliver kontrolleret regelmæssigt, er det fornuftigt at bonde den til de yderste tænder, typisk hjørnetænderne (Eig. 6 til højre). Så mærker patienten nemlig selv, hvis tråden løsner sig fra en af disse to tænder. Når tråden er bondet til samtlige tænder og ikke bliver kontrolleret regelmæssigt, kan bondingen gå løs på en enkelt tand, uden at patienten opdager det, og der er da stor risiko for udvikling af caries på tandens lingvalflade.

Resultatet af en ikkepassivt bondet retainer

• Det er vigtigt at kontrollere retentionsapparaturet regelmæs sigt, og det er rimeligt, at den alment praktiserende tandlæge tager ansvar for, når anledning opstår, at reparere og eventu elt udskifte bondede retainere, at kontrollere pasform af og eventuelt udskifte aftageligt retentionsapparatur og at mo tivere patienterne til at anvende og pleje deres apparatur.

ed and a vacuum-formed retainer. Eur J Orthod 2021;43:152-8.

16. Aasen TO, Espeland L. An ap proach to maintain orthodontic alignment of lower incisors with out the use of retainers. Eur J Or thod 2005;27:209-14.

10. Edman Tynelius G, Petrén S, Bondemark L et al. Five-year pos tretention outcomes of three re tention methods – a randomized controlled trial. Eur J Orthod 2015;37:345-53.

12. Forde K, Storey M, Littlewood SJ et al. Bonded versus vacuum-formed retainers: a randomized controlled trial. Part 1: stability, retainer survival, and patient satisfaction outcomes after 12 months. Eur J Orthod 2018;40:387-98.

4. Schütz-Fransson U, Lindsten R, Bjerklin K et al. Twelve-year follow-up of mandibular incisor stability: Comparison between two bonded lingual orthodontic retain ers. Angle Orthod 2017;87:200-8.

experimental study in beagle dogs. Eur J Oral Sci 2003;111:111-6.

15. Renkema AM, Renkema A, Bronk horst E et al. Long-term effective ness of canine-to-canine bonded flexible spiral wire lingual retain ers. Am J Orthod Dentofacial Or thop 2011;139:614-21.

7. Littlewood SJ, Millett DT, Double day B et al. Retention procedures for stabilising tooth position after treatment with orthodontic brac es. Cochrane Database Syst Rev 2016;2016:CD002283.

14. Zachrisson BU. Long-term experi ence with direct-bonded retainers: update and clinical advice. J Clin Orthod 2007:41:728-37.

17. Little RM, Riedel RA, Artun J. An evaluation of changes in man dibular anterior alignment from 10 to 20 years postretention. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1988;93:423-8.

20. Thilander B. Dentoalveolar devel opment in subjects with normal occlusion. A longitudinal study be tween the ages of 5 and 31 years. Eur J Orthod 2009;31:109-20.

810T ∕

1. Espeland LV, Stenvik A. Perception of personal dental appearance in young adults: relationship be tween occlusion, awareness, and satisfaction. Am J Orthod Dentofa cial Orthop1991;100:234-41.

5. Reitan K. Tissue rearrangement during retention of orthodonti cally rotated teeth. Angle Orthod 1959;29:105-13.

When active treatment is completed, the retention phase starts. This period is dependent on what type of orthodon tic treatment has been performed, but above all on which malocclusions that have been treated. Depending on the chosen treatment, the choice is either removable or fixed retention. The patients age at treatment and the calculated length of the retention period is also important in choosing the type of retention appliance. Removable appliances are easy to use, but demand good cooperation and regular controls, because they are easily worn out and sometimes need to be redone. The advantages of retention wires are that they are fixed, and less coopera

22. Abdulraheem S, Schütz-Fransson U, Bjerklin K. Teeth movement 12 years after orthodontic treatment with and without retainer: relapse or usual changes? Eur J Orthod 2020;42:52-9.

19. Sinclair PM, Little RM. Maturation of untreated normal occlusions. Am J Orthod 1983;83:114-23.

Regardless of how many years of retention follow, one cannot expect that nothing changes in the occlusion after the end of the retention period. The natural aging of the of the body also includes the jaws and teeth and demands therefore lifelong retention if the patient wants permanent straight and aligned front teeth. It is fair to assume that the general practitioner will take responsibility for the retention controls and when needed, repair or renew bonded retainers, control the fit of removable appliances and when needed replace them with new ones and also motivate the patients in wear ing and taking care of their appliances.

9. Raja TA, Littlewood SJ, Muny ombwe T et al. Wear resistance of four types of vacuum-formed retainer materials: a laboratory study. Angle Orthod 2014;84:65664.

18. Bondemark L, Holm AK, Hansen K et al. Long-term stability of or thodontic treatment and patient satisfaction. A systematic review. Angle Orthod 2007;77:181-91.

RETENTION AND CHALLENGES WITH RETENTION

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

6. van Leeuwen EJ, Maltha JC, Kui jpers-Jagtman AM et al. The effect of retention on orthodontic re lapse after the use of small contin uous or discontinuous forces. An

8. Sheridan JJ, LeDoux W, McMinn R. Essix retainers: fabrication and supervision for permanent reten tion. J Clin Orthod 1993;27:3745.

tion is needed. None the less these wires and the occlusion have to be monitored.

11. Naraghi S, Ganzer N, Bondemark L et al. Stability of maxillary anterior teeth after 2 years of retention in adolescents: a randomized con trolled trial comparing two bond

21. Tsiopas N, Nilner M, Bondemark L et al. A 40 years follow-up of den tal arch dimensions and incisor ir regularity in adults. Eur J Orthod 2013;35:230-5.

2. Shaw WC. Factors influencing the desire for orthodontic treatment. Eur J Orthod 1981;3:151-62.

LITTERATUR

3. Al Yami EA, Kuijpers-Jagtman AM, van’t Hof MA. Stability of orthodontic treatment outcome: follow-up until 10 years postre tention. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1999;115:300-4.

ABSTRACT (ENGLISH)

13. Andrén A, Naraghi S, Mohlin BO et al. Pattern and amount of change after orthodontic correction of up per front teeth 7 years postreten tion. Angle Orthod 2010;80:4327.

Læs mere om den nye TRIOS 5 på: unidentdanmark.dk

Tlf: 7021 1626 | Web: unidentdanmark.dk | E-mail: info@unidentdanmark.dk

simply. TRIOS 5

Hygienic by design for minimal risk of cross-contamination. Smaller and lighter than ever for next-level ergonomics. And a ScanAssist engine with intelligent-alignment technology that makes precision scanning effortless, every time

Vedrørende demo ring til Hanne Lilholt Behrens på tlf: 3089 0065 eller til Unident på 7021 1626

Kontakt vores dygtige scannerteam hos Unident – så booker vi sammen et møde! Du kan også tilmelde dig (og klinikken) vores TRIOS 5 åbent hus arrangement hos 3Shape torsdag den 29. september fra kl. 16-20. Tilmelding: unidentdanmark.dk

Intraoral scanning that simply makes sense

VIL DU VIDE MERE OM DEN HELT NYE TRIOS 5 ELLER FÅ EN DEMO PÅ KLINIKKEN?

PETER STOUSTRUP, lektor, specialtandlæge, ph.d., 1) sektionsleder for Sektionen for Ortodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, og 2) konsulent for Tandskadeerstatningen i sager vedrørende ortodonti og børnetandpleje

ENNEM DET SENESTE ÅRTI er der sket væ sentlige ændringer i den måde, tandlæge faget praktiseres på. Øget digitalisering og store datatekniske fremskridt (artificial in telligence) har dannet baggrunden for ud viklingen af nye ortodontiske produkter. Med introduktionen af ”clear aligners” er ortodonti nu gjort tilgængeligt for en stør re målgruppe af behandlere og patienter, som tidligere ville have afholdt sig fra at opsøge behandling med traditionelt ortodontisk apparatur – ”togskinner”. Mar kedet for clear aligners har været udsat for en væsentlig kom mercialisering, og de nye ortodontiske behandlingsprincipper har vundet stort indpas på forholdsvis kort tid. På globalt plan har marketingstrategier ikke kun været rettet mod tandlæger, men også direkte mod potentielle ”kunder”. Et synligt bevis på denne strategi var, da et af de største clear aligner-produkter i 2022 var sponsor for en af verdens største sportsbegivenheder –finalen i amerikansk fodbold, også benævnt Superbowl. Det er et velkendt fænomen, at patienter nu efterspørger behandling med henvisning til et specifikt produktnavn som synonym for begrebet ortodonti. Ifølge Google trends, var der i 2021 flere Googlesøgninger i Danmark på termen ”Invisalign” (specifikt produkt af clear aligners), end der var søgninger på termen ”tandregulering” (1).

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

NIKOLAOS FERLIAS, specialtandlæge, MSc., 1) Sektion for Ortodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, og 2) privat klinik, Brighton, EnglandAccepteret til publikation den 9. juni 2022

G EMNEORD Orthodontics | aligners | patient harm | adverse events | errors |

Tandlægebladet 2022;126:812-22

Korrespondanceansvarlig

Patientskader er en komplikation, som kan opstå i forbindelse med enhver form for sundhedsfaglig behandling. Patientskader anses som en uundgåelig del af sundhedssystemet og dermed også det odon tologiske behandlingstilbud. Når disse opstår, kan det have både individuelle, sociale, samfundsmæs sige og økonomiske konsekvenser. Der er et stigende internationalt fokus på patientsikkerhed og skader i forbindelse med behandlinger i sundhedsvæsnet. Den nærværende artikel har til hensigt at belyse typer af patientskader, som kan opstå i forbindelse med ortodontiske behandlingsforløb – som orto donti praktiseres i privat tandplejeregi i Danmark. Skader relateret til ortodontisk behandling kan omfatte skader på tandvæv, den omkringliggende knogle og blødtvæv samt påvirkning af den orofa ciale funktion. Desuden kan en skade opstå efter afsluttet tandregulering (recidiv) eller på grund af manglende diagnostik og rettidig igangsættelse af behandling. Ikke to patientskader er ens, og ofte er der tale om et komplekst samspil mellem forskellige bidragende faktorer. Patienter, der er udsat for en skade, har ret til at modtage information omkring forløbet, så disse kan danne sig et samlet overblik over skadesforløbet. Fokus på patientsikkerhed og patientskader er af stor interesse for patienter, såvel som det sundhedsfaglige system i Danmark.

ABSTRACT

førsteforfatter: PETER STOUSTRUP pstoustrup@dent.au.dk812T ∕

Patientskader i forbindelse med ortodonti

I Danmark fornemmes også en stigende efterspørgsel ef ter ortodonti i privat tandplejeregi. Ortodonti er ikke længere kun en ”specialistopgave” forbeholdt børn og unge patienter. En online undersøgelse fra Aarhus Universitet fra 2021 viste, at ca. en 1/3 af 524 tilfældigt udvalgte private tandklinikker i Danmark tilbød ortodontisk behandling på deres hjemmesider

(2). Majoriteten af klinikkerne angav brugen af clear aligners, selvom anvendelse af fast apparatur også var angivet hos flere af de klinikker, som tilbød ortodonti i privat regi.

• Forsinket behandling af caries.

• Rodresorption på fortænder som følge af manglende rettidig diagnostik og behandling af ektopisk frembrudt hjørnetand. Generelle behandlingsskader

• Nerveskade i forbindelse med kirurgisk fjernelse af tredjemolarer.

• Knækket rodfil.

Behandlingsrelaterede skader

• Udviklingen af ubehag/odontofobi efter odontologisk behandling

Formålet med denne artikel er at belyse typer af patient skader, der kan opstå i forbindelse med ortodontiske behand lingsforløb. Artiklen vil indledningsvis give en kort introduktion til begrebet patientskader i forbindelse med sundhedsydelser generelt. Herefter vil artiklen belyse forskellige typer af pa tientskader, som relaterer sig til ortodonti. Afslutningsvis vil

• Ubehandlede parodontale komplikationer. Skade i forbindelse med overbehandling

Tabel 1. Generel inddeling af behandlingsrelaterede patientskader i odontologi.

Table 1. Classification of treatment-related patient harms in dentistry.

Eksempler relateret til odontologi

• Infektioner.

Patientskade som følge af underbehandling

• Fejlmedicinering.

• Manglende rettidig diagnostik af caries.

Ortodonti er en teknisk fagdisciplin, som kendetegnes ved en høj grad af specialisering. Et succesfuldt ortodontisk be handlingsresultat beror på en basal forståelse for ortodontiske principper og diagnostiske kompetencer – uanset hvilket kom mercielt produkt der anvendes. De komplekse og ofte lang varige behandlingsforløb, den tætte kontakt mellem patient og behandler og den stigende andel af patienter, der opsøger tandregulering i privat regi, udgør en åbenlys risiko for patient skader i forbindelse med ortodonti.

Kategorier af patientskader

Ifølge World Health Organisation (WHO) er en skade (”Harm”) en tilstand, hvor der sker svækkelse af kroppens struktur el ler funktion eller anden skadelig virkning i relation til disse. Denne definition gælder for alle områder af sundhedssystemet og dermed også odontologien. En skade kan være forbigående eller permanent og føre til yderligere sygdom, lidelse, invali ditet og i værste fald død. WHO definerer specifikt patientska der (”Health care-associated harm”) på følgende måde: ”Harm arising from or associated with plans or actions taken during the provision of health care, rather than an underlying disease or injury” (5).

• Tab af instrument.

HVAD ER EN PATIENTSKADE?

Skader, som direkte relaterer sig til behandlingen af en specifik tilstand. Denne kategori inkluderer undgåelige såvel som uundgåelige skader. Eksempelvis:

artiklen belyse mulige årsager til, at patientskader kan opstå i forbindelse med ortodontiske behandlinger.

• Hypersensitivitet i forbindelse med udtalt tandblegning. Patientskade som følge af manglende eller forsinket diagnostik og igangsættelse af behandling

Emotionelle skader

8132022 ∕ 126 9

• Udtrækning af forkert tand.

• Anafylaktisk reaktion.

• Manglende monitorering og behandling af parodontale komplikationer.

• Udvikling af mistillid til behandler eller sundhedssystemet generelt.

Det er vigtigt at understrege, at patientskader ikke er et sy nonym for ”fejlbehandling”, da disse også kan opstå, efter en patient har gennemgået et optimalt udført behandlingsforløb (fx rodresorption i forbindelse med ortodontisk behandling). Patientskader kan derfor være undgåelige såvel som uundgåeli ge og vil ofte give anledning til en mere omfattende behandling, end det var tilfældet, såfremt patientskaden ikke var indtruffet. Der findes forskellige overordnede kategorier af patientskader, og disse er oplistet i Tabel 1, som viser en generel inddeling af odontologiske patientskadetyper (6). Der er tale om et vist overlap mellem skadestyperne, og en patientskade kan ofte kategoriseres i flere af de nævnte kategorier.

I takt med øget efterspørgsel på behandling med clear alig ners er konkurrencen mellem udbydere også blevet større. Se nest har man i Danmark set introduktionen af delvise ”Do-ityourself” (DIY) klinikker, hvor patienter får fremstillet clear aligners og derefter gennemgår et behandlingsforløb, hvor de modtager sparsom eller ingen opfølgning undervejs. Dette fæ nomen har over en forholdsvis kort årrække udviklet sig til et udbredt behandlingskoncept i USA og andre dele af verden (3). Generelt forventes det, at DIY-ortodonti med fjernmonitorering af tandstillingen via en app på telefonen vil blive et udbredt koncept i fremtiden (4).

Typer af skader

Siden årtusindskiftet har der været et stigende internationalt fokus på patientsikkerhed og skader i relation til behandling

• Udvikling af mistillid til behandler eller sundhedssystemet i forbindelse med ortodontisk behandling.

• Rodresorptioner

• Ekstraktion af forkert tand

• Manglende rettidig igangsættelse af ortodontisk behandling pga. mangelfuld eller forsinket diagnostik.

• Allergisk reaktion (kontaktdermatitis)

Behandlingsskader på omgivende væv

Udviklingen af rodresorptioner er en kendt komplikation til de fleste former for tandregulering (8-11). Mindre rodresorp tioner (mindre end 2 mm) forekommer på 48-66 % af tænder udsat for ortodontisk behandling (9). Fortænder er mere ud satte for udviklingen af rodresorptioner end andre tandtyper (12). En metaanalyse fra 2019 konkluderede, at forekomsten og sværhedsgraden af rodresorptioner muligvis er lavere ved behandling med clear aligners i forhold til behandling med konventionelle ortodontiske apparaturer (13). Rodresorptio ner udvikler sig asymptomatisk, og på tænder med mindre gra der af rodresorption har dette ofte ikke nogen betydning for tandens funktion og langsigtede prognose (14). Dog vil nogle patienter udvikle en svær grad af rodresorption, hvilket i sig selv kan føre til tandtab. Hos patienter med fæstetab kan selv moderate rodresorptioner udgøre en risiko for tandtab (Fig. 1).

814T ∕

• Gingivale retraktioner

• Udvikling af læbefang i forbindelse med nivellering af trangstilling.

• Recidiv af tandstillingsfejl efter afsluttet behandling pga. montering af retentionstråd, som bliver ”aktiv”.

Skade relateret til forsinket eller mangelfuld diagnostik

• Forværring af egen opfattelse af oral sundhed (oral health related quality of life).

Andre generelle og systemiske skader

• Krydsinfektion

Behandlingsskade med negativ indvirkning på orofacial funktion

• Fejlmedicinering

• Pulpanekrose

• Fæstetab

Rodresorptioner

• Tandtab som følge af rodresorptioner efter manglende røntgenmonitorering.

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

Skade af tandvæv

Denne kategori udgør en betydelig andel af patientskader i for bindelse med ortodonti. Kategorien omfatter komplikationer, som opstår i relation til en ortodontisk behandling, hvor hyp pige skader er: 1) udvikling af rodresorptioner og 2) demi neralisering af tandemalje. Pulpanekrose er en mere sjælden tilstand i forbindelse med ortodontiske behandlinger, som dog fortsat bør nævnes her for helhedens skyld.

Behandlingsskade på tandvæv

Eksempler på skader

Der findes ikke præcise estimater for antallet af patientskader opstået i forbindelse med ortodontisk praksis i Danmark. Det er derfor ikke muligt at angive et reelt estimat for den skadesri siko, som er forbundet med at modtage ortodontisk behandling i det danske sundhedssystem. Tabel 2 indeholder en skematisk opdeling af skadestyper, som kan opstå i relation til ortodonti. Der findes også her et vist overlap mellem de forskellige skades typer, og en patientskade vil oftest være repræsenteret i flere af de opstillede kategorier. Nedenfor vil hver af disse kategorier blive yderligere belyst.

• Caries

Typer af skader

• Igangsættelse af ortodontisk behandling hos patient, hvor behandling er kontraindiceret.

Emotionelle skader

• Inhalation af ortodontisk apparatur

Table 2. Classification of treatment harms related to orthodontic care.

SKADER I FORBINDELSE MED ORTODONTI

i sundhedsvæsnet. En patientskade kan have både individuelle, sociale, samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser. WHO anslår, at 1/10 patienter, som modtager behandling på et ho spital i højindkomstlande, vil opleve utilsigtede hændelser og/ eller patientskader. Ifølge et skøn fra WHO så løber de årlige økonomiske omkostninger ved patientskader i sundhedsvæsnet op i én til to milliarder dollars på globalt plan (7). Der er derfor store individuelle og samfundsmæssige incitamenter til at re ducere antallet af undgåelige skader opstået i forbindelse med sundhedsydelser. WHO anser ”unsafe care” som en betydelig global udfordring for verdenssundheden og lancerede derfor i 2021 en 10-års plan med henblik på at reducere antallet af undgåelige patientskader (7).

Tabel 2. Inddeling af behandlingsskader i forbindelse med ortodonti.

• Udvikling af temporomandibulær dysfunktion som følge af ustabilt sammenbid.

Ortodontiske behandlingsskader

• Udvikling af generelt ubehag/odontofobi i forbindelse med ortodontisk behandling.

Skade i forbindelse med retention

Fig. 1. Loss of teeth due to pronounced root resorptions during orthodontic care in a patient with existing periodontal attachment loss.

Der opleves en stigende efterspørgsel og interesse for orto donti i privat tandplejeregi. I forbindelse med en ortodontisk behandling kan der opstå forskellige former for patientska der. Det er vigtigt at have kendskab til disse risici, så man som behandler kan iværksætte relevante forholdsregler for at reducere risikoen for, at patientskader opstår. Oplysning omkring potentielle risici er også vigtigt i forhold til den information, som bør gives til patienten forud for opstart af en ortodontisk behandling, så der kan opnås patientsamtykke på et oplyst grundlag.

Demineralisering af emalje Mangelfuld mundhygiejne under ortodontisk behandling kan medføre øget akkumulering af plak. Dette kan resultere i demi neralisering af tandemaljen og senere kavitetsdannelse, hvilket er en kendt komplikation i forbindelse med ortodonti (16). Der findes veletableret litteratur om denne komplikation i forbin delse med ortodontisk behandling med fast apparatur, mens dette ikke er belyst i samme grad i forbindelse med behandling med clear aligners. Behandling med clear aligners udgør en po tentiel risiko for demineraliseringsskader, fordi det anbefales at bruge skinnerne i mere end 22 timer i døgnet. Hos patienter med mangelfuld mundhygiejne, tidligere carieserfaring og/el ler et stort indtag af sukker- og kulsyreholdige fødeemner/

Alignerbehandling og caries

Fig. 2. Udvikling af demineraliseringsskader i alle tænder i forbindelse med behandling med clear aligner i cariesaktiv patient. Patienten har ikke været instrueret i korrekt brug af skinnerne og har ikke modtaget regelmæssige konsultationer undervejs i behandlingen.

Patientinformation omkring risiko for rodresorptioner er på krævet forud for opstart af ortodontisk behandling. Regelmæs sig røntgenmonitorering af fortænderne er en ofte anvendt praksis og en relevant overvejelse i længerevarende ortodon tiske behandlinger (> 6 måneder) (15).

Tandtab pga. rodresorptioner

8152022 ∕ 126 9

Fig. 1. Udtalte rodresorptioner efter ortodontisk behandling hos patient med eksisterende parodontalt fæstetab. 2+1 står til at mistes.

klinisk relevans

Fig. 2. Demineralization in all teeth during treatment with Clear aligner in patient with a pre-orthodontic history of caries. The patient has not received proper pre-orthodontic instruction on usage and cleaning of splint. Nor has the patient received regular consultations during treatment.

Beslibningsskader Skader på tandsubstans kan også opstå i relation til uhen sigtsmæssig beslibning af tandsubstans ved interproksimal

drikkevarer, kan der derfor forekomme omfattende og hurtig progression af caries i forbindelse med behandling med clear aligners (Fig. 2) (17,18). Vurdering af kostanamnestiske for hold samt carieserfaring bør gå forud for opstart af enhver orto dontisk behandling. Ligeledes bør patienten modtage relevant information omkring korrekt brug af skinnerne, renhold, og hvilke fødeemner og drikkevarer som bør undgås under orto dontisk behandling med clear aligners.

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

Skade på omgivende væv Tandregulering kan have en negativ indvirkning på det om kringliggende støttevæv. Komplikationer i denne kategori om fatter blandt andet: 1) Fæstetab som følge af pardontalt ned brud, 2) uhensigtsmæssig tandflytning af tandrødder uden for den omsluttende alveolarknogle.

Approksimal beslibning

Fig. 3A. Inappropriate interproximal reduction during Clear aligner treatment. Note the morphological changes in the contact points between the teeth in the upper jaw after pronounced interproximal reduction (white arrows).

Før behandling

Efter beslibning

Efter beslibning

reduktion (Fig. 3A) eller ved afmontering af fastsiddende apparatur og attachments (Fig. 3B). Disse skadestyper kan give anledning til dentinhypersensitivitet ved luftpåvirkning og indtag af kolde/varme fødeemner samt gener fra foodimpaction.

Før behandling

816T ∕

Fig. 3A. Uhensigtsmæssig beslibning (interproksimal reduktion) i forbindelse med clear aligner-behandling igangsat med henblik på at ophæve trangstilling i overkæben. Bemærk de morfologiske forandringer af kontaktpunkterne mellem tænderne i overkæben efter udtalt beslibning (hvide pile).

Fæstetab – uhensigtsmæssig tandflytning Tab af fæste kan også forekomme i relation til uhensigtsmæs sig tandflytning, hvor tandrødderne flyttes delvist uden for den omsluttende alveolarknogle (Fig. 4). Denne komplikation in volverer oftest incisiverne i underkæben og opstår i forbindel se med uhensigtsmæssig ekspansion/nivellering af incisiver i trangstilling. Den labiale knogle ud for underkæbens incisi ver er hos mange patienter af ganske beskeden tykkelse (< 0,7 mm) (24). Uhensigtsmæssige ortodontiske bevægelser af tandrødderne kan derfor relativt hurtigt føre til udviklingen af knogletab og gingivale retraktioner, hvis tandroden skubbes delvist ud af alveolarknoglen (25).

Fig. 4. Pronounced attachment loss of mandibular incisors and canines due to inappropriate overexpansion during treatment with Clear aligner.

ortodontisk behandling (21). Hos de fleste patienter er der tale om en beskeden parodontal påvirkning. Dog kan parodontalt fæstetab være en relevant problemstilling hos patienter med parodontal sygdom og fæstetab forud for opstart af ortodon tisk behandling (Fig. 1). Studier antyder, at behandling med clear aligners giver mindre forværring af parodontale forhold undervejs i en ortodontisk behandling sammenlignet med fast siddende apparatur (22,23). Det er dog uvist, om dette skyldes, at clear aligners traditionelt har været brugt til behandling af mindre omfattende tandstillingsfejl og derved anvendes i en kortere behandlingsperiode.

Fæstetab – parodontale komplikationer

Ortodontisk behandling kan medføre øget plakakkumulering og ændret bakteriesammensætning i den dentale plak, hvilket kan medføre gingivitis og parodontalt nedbrud (19,20). Der er litteratur, som indikerer, at voksne patienter har en større risiko for udvikling af parodontale komplikationer i relation til

Fig. 3B. Fracture of enamel and dentin in connection with improper disassembly of stuck apparatus with cavity formation on the facial surface of 5-.

Uhensigtsmæssig ekspansion i forbindelse med clear aligner-behandling

8172022 ∕ 126 9

Hos patienter med ubehandlede parodontale sygdomstil stande eller moderat til svært fæstetab bør effekten af den or todontiske behandling vurderes i relation til de risici for pa rodontale komplikationer, som er forbundet med denne. De generelle anbefalinger er, at der skal være pocher mindre end 4 mm samt fravær af blødning ved sondering, inden en orto dontisk behandling iværksættes.

Kronefraktur i forbindelse med debond

Behandlingsskade med negativ indvirkning på orofacial funktion

Tandregulering i voksenalderen har ofte til formål at forbedre den æstetiske fremtoning af tandstillingen i fortandsregio nen. Patienterne efterspørger ”lige tænder” og et ”flot smil” og gerne på kort tid. Udfordringen for behandleren ligger herefter i at planlægge et ortodontisk behandlingsforløb, hvor patienten opnår en stabil tandstilling, som fungerer i overens stemmelse med de underliggende skeletale, dentoalveolære, parodontale og funktionelle forhold. Selv mindre ændringer i tandstillingen kan hos nogle patienter give anledning til en

Fig. 4. Udtalt tab af knoglefæste omkring rødder på fortænder og hjørnetænder i underkæben på grund af uhensigtsmæssig overekspansion i forbindelse med behandling med clear aligner.

Det er anbefalelsesværdigt at foretage vurdering af de pa rodontale og knoglemæssige forhold forud for opstart af tand regulering. Her bør der specielt være fokus på området labialt for incisiverne i underkæben, såfremt der er planlagt behand ling af moderat til svær mandibulær trangstilling, eller der er planlagt avancering/proklinering af incisiverne i underkæben (fx klasse II-korrektion).

Af andre komplikationer i denne kategori kan nævnes ul cerationer på gingiva og slimhinder forårsaget af ortodontisk apparatur. Desuden kan materialeindholdet i ortodontisk ap paratur forårsage allergiske reaktioner hos prædisponerede patienter (fx nikkel- eller latexallergi), hvilket dog er sjældne tilstande (26,27).

Fig. 3B. Fraktur af emalje og dentin i forbindelse med uhensigtsmæssig afmonte ring af fastsiddende apparatur med kavitetsdannelse på facialfladen af 5-.

Fig. 5. Pronounced proclining of incisors during orthodontic treatment on adult patient with fixed appliance. The patient complains of strained lip closure.

818T ∕

Patientskader opstår ikke kun i forbindelse med aktiv behand ling. En betydelig andel af patientskader opstår på baggrund af mangelfuld eller forsinket diagnostik. Skader i denne kategori omfatter manglende rettidig diagnostik af tandstillingsfejl, hvil ket kan have givet anledning til udtalt tandslid, fortandstrau me, TMD-symptomer, rodresorption ved ektopisk frembrud af 3+3 eller tilbagefald i tandstillingen efter afsluttet behandling, såfremt der ikke er iværksat et optimalt retentionsforløb.

I Danmark kan ortodontisk behandling udføres vederlagsfrit for individer under 18 år, såfremt de opfylder Sundhedssty relsens kriterier for ortodontisk visitation (32). For patienter, som opsøger ortodontisk behandling efter det 18. år, kan en sådan behandling i skrivende stund ikke iværksættes veder lagsfrit. Hos patienter med en sent udviklet tandstillingsfejl kan dette give anledning til en opfattelse af, at patienten ikke har fået korrekt og rettidig diagnostik af tandstillingsfejlen og dermed nu selv må afholde udgifterne til ortodontisk behand ling, alene fordi tandstillingsfejlen først blev ”opdaget”, efter patienten er afsluttet i børne-/ungetandplejen. Når man står over for en sådan patient, er det vigtigt at have kendskab til de aktuelle visitationskriterier, som bruges i forbindelse med den ortodontiske visitation af børn/unge (32). Det er vigtigt at have in mente, at der ikke er indikation for at behandle alle tandstillingsfejl vederlagsfrit i kommunalt regi (32). Desuden er det vigtigt at erkende, at tandstillingsfejl kan forværres med tiden – også efter at patienten er blevet udskrevet fra børne-/ ungetandplejen. Et behandlingsbehov kan derfor også opstå, efter patienten er overgået til voksentandplejen.

Emotionelle skader i forbindelse med ortodonti

negativ indvirkning på den orofaciale funktion. De hyppigste patientbeklagelser i denne kategori er, at den udførte orto dontiske behandling har medført et ”ustabilt sammenbid”, ”kæbeledsproblemer” eller påvirkning af læbernes funktion (anstrengt/insufficient læbelukke). Påvirkning af læbernes funktion ses ofte hos patienter, hvor fortænderne er blevet proklineret under den udførte behandling (Fig. 5 og 6).

Proklinering af fortænder

Fig. 5. Udtalt proklinering af fortænder i forbindelse med ortodontisk behandling på voksen patient med fast apparatur. Patienten beklager sig over manglende mu lighed for at lukke læber om fortænderne i naturlig og afslappet form (anstrengt læbelukke).

Patienter bør informeres om risikoen for efterfølgende reci div forud for opstart af enhver form for ortodonti. Ligeledes bør vurdering af tandstillingen samt fastmonterede retentionstråde udgøre en integreret del af de regelmæssige statusundersøgel ser efter afsluttet aktiv ortodontisk behandling. Rettidig diag nostik og iværksættelse af behandling vil ofte kunne minimere tendensen til recidiv som følge af en deformeret/fejlmonteret retentionstråd.

Der findes ingen litteratur omkring de emotionelle aspekter af patientskader opstået i relation til ortodonti. Internationalt

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

Skade i forbindelse med retention

Skade relateret til forsinket eller mangelfuld diagnostik

Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at ortodonti kan medføre temporomandibulær dysfunktion (TMD) i den generelle befolkning (28). Dog mangler der fortsat studier, som vurderer sammenhængen mellem ortodonti og specifikke TMD-subtyper. På patientniveau er det forfatternes opfat telse, at nogle patienter med forudgående TMD og funktio nelle problematikker kan opleve en forværring af symptomer i forbindelse med ortodontisk behandling. Det er derfor an befalelsesværdigt, at der foretages en vurdering af orofaciale symptomer og funktion forud for opstart af enhver form for ortodontisk behandling.

Et yderst vigtigt aspekt af et ortodontisk forløb er vedligehol delsesfasen efter afsluttet behandling, da uønskede ændringer i tandstillingen er en kendt komplikation efter afsluttet ortodonti (29-31). Dette fænomen benævnes ofte ”recidiv” eller ”relapse”. Recidiv af tidligere ortodontisk behandlede tandstillingsfejl vil

ofte give anledning til beklagelse fra patientens side, og genbe handling kan være nødvendigt. Formålet med retention er at holde tænderne i den ønskede position efter afsluttet tandregu lering, oftest ved hjælp af aftagelige skinner og/eller holdetråde (”retentionstråde”) monteret lingvalt på fortænder og eventuelt hjørnetænder. Det anbefales, at de fastmonterede retentions tråde beholdes livslangt (29,30). Det er en kendt komplikation, at der med tiden kan ske deformering af retentionstråden. Li geledes kan disse monteres/genmonteres uhensigtsmæssigt, så der sker langsom progression af tandstillingsfejl på enkel te tænder. Begge tilstande kan føre til ugunstig og progressiv tandflytning ud af alveolarknoglen, som ubehandlet og i svære tilfælde kan føre til fæstetab og tandtab (Fig. 7).

Fig. 6. Leveling of maxillary teeth has led to increased horizontal overbite with pronounced lip catch. Clinical photo of the patient profile illustrates how increased overbite has led to strained lip closure. The patient here is different from the patient in Fig. 5.

Læbefang efter ortodontisk nivellering

Recidiv efter afsluttet ortodontisk behandling

Fig. 7. Relapse of -2 due to incorrect placement of fixed retention. The retainer is "active" and the lower incisor root (-2) is subsequently pushed out the bone orally. Exacerbation of the lower incisor relapse has not been diagnosed even though the patient has gone for regular dental check-ups after completing orthodontic care. White arrow indicates apex of lower incisor.

8192022 ∕ 126 9

er der dog et stigende fokus på de emotionelle aspekter, som kan opstå i forbindelse med behandlingsskader (33). I Tabel 2 er der angivet eksempler på emotionelle skader i relation til ortodontiske patientskader.

Fig. 7. Recidiv -2 grundet fejlagtig montering af retentionstråd i ”aktiv” tilstand, hvor tandroden -2 efterfølgende skubbes ud af knoglen oralt. Forværring af tand stillingsfejlen er ikke blevet diagnosticeret, selvom patienten har gået regelmæs sigt til tandeftersyn efter afsluttet ortodonti. Hvid pil indikerer apex af -2.

Der findes ingen videnskabelig analyse af de årsagsfaktorer, som danner udgangspunkt for, at patientskader opstår i for bindelse med ortodontiske behandlinger. Vi må derfor forsøge at besvare dette spørgsmål ud fra et mere generelt perspektiv.

Fig. 6. Nivellering af trangstilling i overkæben har medført forøget horisontalt overbid med udtalt læbefang. Klinisk foto af patientens profil illustrerer, hvordan patienten har udviklet anstrengt læbelukke på grund af det forøgede overbid. Patienten her er forskellig fra patient på Fig. 5.

ÅRSAGER TIL, AT PATIENTSKADER OPSTÅR

Når en patientskade opstår, så vil man ofte lede efter ”år sagen” til, at denne opstod. Historisk set betyder det, at man har haft en ensidig tendens til at bebrejde ”behandleren”, som udførte behandlingen på tidspunktet for en skades opståen. Denne tilgang vil ofte være for simpel og for unuanceret. I stedet har man over det seneste årti opnået en større erken delse af, at patientskader oftest opstår som et resultat af et komplekst samspil mellem multiple bidragende faktorer og ikke som et resultat af en enkeltstående årsagsfaktor. De bi dragende faktorer til en patientskade kan omfatte interak tioner mellem lovgivningsmæssige forhold, organisatoriske forhold, behandlerrelaterede forhold, materialeforhold, pa tientforhold, administrationsmæssige forhold samt de gene relle fysiske og psykiske arbejdsforhold på den arbejdsplads, hvor patientskaden opstår.

KONKLUSION

1) Organisationen har et stort fokus på kvalitetssikring og pa tientsikkerhed. Eksempelvis en klar mission og strategi for dette arbejde.

Reduktion af patientskader på baggrund af afstraffelse og nultolerance over for de involverede parter anses i dag som di rekte skadeligt for udviklingen af en patientsikker organisation.

På det generelle plan har man defineret tre karakteristika for organisationer i sundhedssystemet, som er kendetegnende ved en høj grad af patientsikkerhed (38):

videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

2) En klar struktur til at understøtte kvalitetssikring og for bedring. Eksempelvis kendskab til teori omkring kvalitets sikring og patientsikkerhed samt at afsætte økonomiske og personaleressourcer til at forestå dette arbejde.

Når en patientskade er opstået, så er det vigtigt, at der iværk sættes relevant, rettidig og effektiv behandling med henblik på at reducere omfanget af skaden i mest mulig grad. Det er ligeledes vigtigt, at der ydes støtte til de involverede parter. En patient (og familie) udsat for en skade bør imødekommes med en åben og ærlig dialog omkring skadens omfang, hvad der er gjort for at reducere konsekvenserne af denne, samt hvordan der følges op på efterfølgende komplikationer (39). Patienten har ret til at modtage den nødvendige information, som gør, at patienten kan danne sig et samlet overblik af skadesforløbet (6). Desuden bør der være et organisatorisk fokus på støtte til den behandler, der har været involveret i patientskaden. Det er alment kendt, at det kan være en psykologisk og social prø velse at være involveret i en patientskade, hvorfor behandlerrol len i litteraturen har været benævnt ”The second victim” (40). Desuden er det vigtigt at have kendskab til basale patientret tigheder og erstatningsmuligheder, så patienten kan modtage relevant rådgivning og hjælp til udbedring af patientskaden.

Der er to traditionelle måder at studere patientsikkerhed på: 1) Den retrospektive og reaktive tilgang, som har til formål at identificere systemiske faktorer, der førte til forekomsten af en uønsket hændelse eller skade. 2) Den prospektive og proaktive analyse, som har til formål at identificere steder i en procedure/ proces, hvor der er forøget risiko for uønskede hændelser eller skade i fremtiden. Denne metode benævnes ”Failure mode and effect analysis” (FMEA). LONDON modellen (34) og ”Funktio nel Resonans Analysis Metode” (FRAM) (35) er begge aner kendte værktøjer til at studere patientsikkerhed. Brugen af disse metoder bliver gradvist mere og mere udbredt i det danske ho spitalsvæsen. Det er dog ikke forfatterne bekendt, at disse meto der skulle være brugt til at studere patientsikkerhed og skader i odontologisk regi i Danmark. International forskning har vist, at udviklingen af en patientcentreret sikkerhedskultur er sig nifikant mindre udbredt indenfor odontologien end indenfor andre medicinske faggrupper (36). En nyere gennemgang af studieordningerne på sundhedsvidenskabelige uddannelser i Danmark fra 2019 viser, at undervisning i patientsikkerhed kun indgår i mindre grad på de to odontologiske uddannelser i Aarhus og København (35).

Der vil altid være en forskel i vores opfattelse af, hvordan en patientskade opstår, og hvordan den i realiteten opstår. Ønsker man en nuanceret forståelse af, hvordan en patientskade er opstået, er det vigtigt at inddrage alle relevante faktorer, som potentielt kunne have medvirket til patientskaden.

Hvordan undgår man, at der opstår patientskader? Ikke to patientskader er ens – det gælder for måden, hvorpå skaden manifesterer sig, såvel som for de bidragende årsager til, at skaden opstod. Med udgangspunkt i denne erkendelse, er det svært at udforme konkrete strategier med henblik på helt at undgå patientskader. I det seneste årti er der opstået en erkendelse af, at patientskader er en uundgåelig del af sund hedssystemet, og større fokus er nu på strategier, som skal sikre rettidig opdagelse af en patientskade, og på at reducere om fanget af skaden, når den er opstået. Inden for odontologien findes der i øjeblikket kun få konkrete værktøjer til at reducere forekomsten af patientskader (37).

Patientskader er en uundgåelig del af enhver form for sund hedsfagligt behandlingstilbud. Begrebet har modtaget bety deligt fokus over det sidste årti. Den nærværende artikel har belyst skader som et generelt fænomen samt i forbindelse med ortodonti. Skader relateret til ortodontisk behandling kan om fatte skader på tandvæv, den omkringliggende knogle og blødt væv samt påvirkning af den orofaciale funktion. Desuden kan en skade opstå efter afsluttet tandregulering (recidiv) eller på grund af manglende diagnostik og rettidig igangsættelse af be handling. Ikke to patientskader er ens, og ofte er der tale om et komplekst samspil mellem forskellige bidragende faktorer og ikke blot et resultat af en enkeltstående årsagsfaktor. Patient skader har ofte betydelig indvirkning på de involverede parter. Patienter udsat for en skade har ret til at modtage åben og ærlig information omkring forløbet, så disse kan danne sig et sam let overblik over skadesforløbet. Reduktion af patientskader i forbindelse med ortodonti kræver en forskningsmæssig indsats med henblik på at klarlægge typer af skader samt de medvirken de årsager til, at skaderne opstår. Dette er af stor interesse for patienter såvel som det sundhedsfaglige system i Danmark.

3) En sikker og tryg arbejdskultur, som er kendetegnet ved en organisatorisk velvilje til at erkende og undersøge patient hændelser, fejl og patientskader. I sådan en kultur anses brud på patientsikkerhed og patientskade som en mulighed for at udvikle organisationen.

Når skaden er sket

Patienten, som er vist på Fig. 6, har givet tilladelse hertil.

For god ordens skyld skal der gøres opmærksom på, at de finitionen af en skade i henhold til dansk lovgivning om klageog erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet ikke indgår i denne artikel. Kriterierne for, om der er sket en erstatnings berettiget skade i henhold til betingelserne i lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, er forskellige fra de WHO-kriterier for patientskader, som er blevet beskre vet i denne artikel.

820T ∕

ABSTRACT (ENGLISH)

1. GOOGLE. Invisalign, tandreguler ing – Explore – Google Trends. (Set juni 2022). Tilgængelig fra: URL: salign,tandreguleringtrends/explore?geo=DK&q=invihttps://trends.google.com/

10. Roscoe MG, Meira JBC, Cattaneo PM. Association of orthodontic force system and root resorp tion: A systematic review. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2015;147:610-26.

17. Moshiri M, Eckhart JE, McShane P et al. Consequences of poor oral hygiene during clear aligner ther apy. J Clin Orthod 2013;47:494-8.

22. Mulla Issa FHK, Mulla Issa ZHK, Rabah AF et al. Periodontal pa rameters in adult patients with clear aligners orthodontics treat ment versus three other types of brackets: A cross-sectional study. J Orthod Sci 2020;9:4.

8212022 ∕ 126 9

15. Sondeijker CFW, Lamberts AA, Beckmann SH et al. Development of a clinical practice guideline for orthodontically induced external apical root resorption. Eur J Or thod 2020;42:115-24.

14. Remington DN, Joondeph DR, Årtun J et al. Long-term evalua tion of root resorption occurring during orthodontic treatment. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1989;96:43-6.

12. Feller L, Khammissa RAG, Tho madakis G et al. Apical external root resorption and repair in ortho dontic tooth movement. Biomed Res Int 2016;2016:4864195.

24. Laursen MG, Melsen B, Cattaneo PM. An evaluation of insertion sites for mini-implants: a micro –CT study of human autopsy mate rial. Angle Orthod 2013;83:222-9.

2. Ferlias N, Ostapiuk MA, Diekema TN et al. Online information on or thodontic treatment in Denmark: A population-based quality assess ment. AJO-DO Clin Companion 2021;1:119-26.

16. Heymann GC, Grauer D. A con temporary review of white spot lesions in orthodontics [Internet]. J Esthet Restor Dent; 2013;25:8595.

9. Weltman B, Vig KWL, Fields HW et al. Root resorption associated with orthodontic tooth move ment: A systematic review. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2010;137:462-76.

23. Azaripour A, Weusmann J, Mahmoodi B et al. Braces versus Invisalign®: gingival parameters and patients’ satisfaction during treatment: a cross-sectional study. BMC Oral Health 2015;15:69.

3. Carter A, Stokes S. Availability of "Do-It-Yourself" orthodontics in the United Kingdom. J 2021;49:146531252110216.Orthod

4. Kravitz ND, Burris B, Butler D DC. Teledentistry, Do-It-Yourself Orthodontics, and Remote Treat ment Monitoring. J Clin Orthod 2016;50:718-26.

Although patient safety has been well established in other disciplines, it is still in its infancy in dentistry and especially orthodontics. This article aims to describe the different types of patient harms related to orthodontic treatment and high light causes that may contribute to their occurrence. Patient harm in orthodontics include damage to the dental tissues (root resorption, enamel demineralization, hypersensitivity), periodontal damage (gingival recessions, bone loss), aller gies, negative impact on orofacial function, relapse, deficient or late diagnosis and emotional damage. No two patient injuries are the same. It often is a complex network of multi ple contributing factors and not as a result of a single causal

18. Albhaisi Z, Al-Khateeb SN, Abu Al haija ES. Enamel demineralization during clear aligner orthodontic treatment compared with fixed appliance therapy, evaluated with quantitative light-induced fluores cence: A randomized clinical trial.

21. Nelson PA, Artun J. Alveolar bone loss of maxillary anterior teeth in adult orthodontic patients. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1997;111:328-34.

Am J Orthod Dentofacial Orthop 2020;157:594-601.

LITTERATUR

6. Vincent C, Amalberti R. Safer healthcare: Strategies for the real world. Cham: Springer Interna tional Publishing, 2016;1-157.

5. WORLD HEALTH ORGANIZATION (WHO). Conceptual framework for the international classification for patient safety final technical re port [Internet]. International Clas sification 2009. (Set 2022 juni). Tilgængelig fra: URL: pose.pdfonomy/ICPS_Statement_of_Purwww.who.int/patientsafety/taxhttp://

11. Harris DA, Jones AS, Darendeliler MA. Physical properties of root ce mentum: Part 8. Volumetric analy sis of root resorption craters after application of controlled intrusive light and heavy orthodontic forc es: A microcomputed tomography scan study. Am J Orthod Dentofa cial Orthop 2006;130:639-47.

factor. Patient harm often has a significant impact on the parties involved. Nevertheless, concrete protocols to avoid patient safety incidents in orthodontics are lacking. When an adverse event occurs and a patient is exposed to harm, all the necessary steps to minimize the extent of the injury need to be taken. Also, the patients are entitled to receive open and honest information about the course of events, so that they can form an overall picture of the course of the injury. Research is needed in the field of patient safety in Orthodontics by identifying the different types of patient harm, as well as the contributing factors that lead to these adverse events. This is of great interest to patients as well as the healthcare system in Denmark.

8. Currell SD, Liaw A, Blackmore Grant PD et al. mechanotherapiesOrthodonticandtheirinfluenceonexternalrootresorption:Asystematicreview.AmJOrthodDentofacialOrthop2019;155:313-29.

World Health Organization 2021;52:1689-9. (Set 2022 juni). Tilgængelig fra: URL: global-patient-safety-action-planservices/patient-safety/policy/who.int/teams/integrated-health-//www.

PATIENTS HARMS IN CONNECTION WITH ORTHODONTICS

25. Renkema AM, Fudalej PS, Ren kema A et al. Development of labial gingival recessions in or thodontically treated patients. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2013;143:206-12.

19. Contaldo M, Lucchese A, Lajolo C et al. The oral microbiota changes in orthodontic patients and effects

13. Fang X, Qi R, Liu C. Root resorp tion in orthodontic treatment with clear aligners: A systematic review and meta-analysis. Orthod Crani ofac Res 2019;22:259-69.

on oral health: An overview. J Clin Med 2021;10:1-13.

20. Bollen AM, Cunha-Cruz J, Bakko DW et al. The effects of ortho dontic therapy on periodontal health: a systematic review of controlled evidence. J Am Dent Assoc 2008;139:413-22.

7. WORLD HEALTH ORGANIZATION (WHO). Global patient safety ac tion plan 2021-2030 [Internet].

videnskab

39. Iedema R, Allen S, Britton K et al. Patients’ and family members’ views on how clinicians enact and how they should enact inci dent disclosure: the “100 patient stories” qualitative study. BMJ 2011;25;343:d4423.

40. Ozeke O, Ozeke V, Coskun O et al. Second victims in health care: Cur rent perspectives. Adv Med Educ Pract 2019;10:593-603.

822T ∕

28. Fernández-González FJ, Cañigral A, López-Caballo JL et al. Influ ence of orthodontic treatment on temporomandibular disorders. A systematic review. J Clin Exp Dent 2015;7:e320-7.

38. Shah RK, Godambe SA. Patient safety and quality improvement in healthcare: A case-based ap proach. Cham: Springer Interna tional Publishing; 2021.

30. Wouters C, Lamberts TA, KuijpersJagtman AM et al. Development of a clinical practice guideline for or thodontic retention. Orthod Crani ofac Res 2019;22:69-80.

31. Freitas KMS, Massaro C, Miranda F et al. Occlusal changes in or thodontically treated subjects 40 years after treatment and com parison with untreated control subjects. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2021;160:671-85.

34. Vincent C, Taylor-Adams S, Stan hope N. Framework for analysing risk and safety in clinical medicine. BMJ 1998;316:1154-7.

36. Yansane A, Lee JH, Hebballi N et al. Assessing the patient safety cul ture in dentistry. JDR Clin Trans Res 2020;5:399-408.

27. Pazzini CA, Pereira LJ, Marques LS et al. Allergy to nickel in or thodontic patients: clinical and histopathologic evaluation. Gen Dent 2010;58:58-61.

& klinik ∕ oversigtsartikel

37. Bailey E, Tickle M, Campbell S et al. Systematic review of patient safety interventions in dentistry. BMC Oral Health 2015;15:152.

26. Gölz L, Papageorgiou SN, Jäger A. Nickel hypersensitivity and or thodontic treatment: a systematic review and meta-analysis. Contact Dermatitis 2015;73:1-14.

29. Littlewood SJ, Millett DT, Double day B et al. Retention procedures for stabilising tooth position after treatment with orthodontic brac es. Cochrane Database Syst Rev 2016;29:CD002283.

35. STUDERENDE FOR KVALITET OG PATIENTSIKKERHED (SKOP). Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige ud dannelser. Foreningen for patient sikkerhed. 2019. (Set 2022 juni). Tilgængelig fra: URL: aglige-uddannelser-2019/patientsikkerhed-paa-sundhedsfpatientsikkerhed.dk/materialer/https://

33. Sokol-Hessner L, Folcarelli PH, Sands KEF. Emotional harm from disrespect: The neglected preventable harm. BMJ Qual Saf 2015;24(9):550-3.

32. SUNDHEDS- OG ÆLDREMINI STERIET. Tandplejebekendt gørelsen. 2012. (Set 2022 juni). Tilgængelig fra: URL: formation.dk/eli/lta/2012/179www.retsin

• Anbefaling af et produkt med en foretruk ken smag kan være vigtig i forhold til at øge adhærens 5 mg/g fluor som natriumfluorid, tandpasta Forebyggelse af dental caries hos unge og voksne, specielt hos patienter med risiko for multipel caries (i tandkronen og/eller tandroden). og indgivelsesmåde: Personer over 16 år: 2 cm stribe tandpasta på tandbørsten før hver tandbørstning; tænderne børstes 3 gange dagligt efter hvert måltid, børst lodret fra gumme til tandkant i ca. 3 min. Dental anvendelse. Må ikke synkes. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Må ikke anvendes af børn og unge under 16 år. Anvendelse af flere fluoridkilder kan føre til fluorose. Der skal foretages en overordnet vurdering af det totale fluorindtag før brug. Fluoridtabletter, -dråber, -tyggegummi, -geler, -lakker eller fluorideret vand eller salt bør undgås ved samtidig brug af Duraphat tandpasta. Risikoen for at synke noget tandpasta skal tages i betragtning, når beregning af den anbefalede indtagelse af fluorid beregnes. Produktet indeholder natriumbenzoat. Benzoater virker mildt irriterende på hud, øjne og slimhinder. Graviditet og amning: Denne tandpasta bør ikke anvendes under graviditet eller amning, med mindre der er foretaget en omhyggelig vurdering af risici og fordele. Bivirkninger: Hyppighed ukendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data): Brændende fornemmelse i munden. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Overfølsomhedsreaktioner. Overdosering: Den toksiske fluordosis er 5 mg pr. kg legemsvægt. Symptomer på overdosering: fordøjelsesproblemer: opkastning, diarré, mavesmerter. I ekstremt sjældne tilfælde kan en overdosis være dødelig. Hvis der er indtaget en betydelig mængde af produktet ved en fejltagelse, skal patienten straks have foretaget en maveskylning, eller opkastning skal fremprovokeres; calcium bør indtages (store mængder mælk), og patienten skal holdes under opsyn i flere timer. Duraphat indeholder menthol, som kan forårsage kramper især hos spædbørn og børn, hvis det ved et uheld indtages i store mængder. Tandemaljen vil få et plettet eller spættet udseende, hvis der absorberes mere end 1,5 mg fluor daglig over flere måneder eller år, afhængig af graden af overdosering. Dette vil blive efterfulgt af øget, alvorlig skørhed i emaljen. Knoglefluorose ses kun ved høj, vedvarende absorption af fluor (over 8 mg daglig). Pakningsstørrelser: 1 x 51 g tube eller 3 x 51 g tuber. For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering og tilskud: B – ikke tilskudsberettiget. Andre lægemiddelformer: Duraphat® findes også som dentalsuspension. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Colgate-Palmolive A/S. forhold af Må ikke synkes. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Må ikke anvendes af børn og unge under 16 år. Anvendelse af flere fluoridkilder kan føre til fluorose. Der skal foretages en overordnet vurdering af det totale fluorindtag før brug. Fluoridtabletter, -dråber, -tyggegummi, -geler, -lakker eller fluorideret vand eller salt bør undgås ved samtidig brug af Duraphat tandpasta. Risikoen for at synke noget tandpasta skal tages i betragtning, når beregning af den anbefalede indtagelse af fluorid beregnes. Produktet indeholder natriumbenzoat. Benzoater virker mildt irriterende på hud, øjne og slimhinder. Graviditet og amning: Denne tandpasta bør ikke anvendes under graviditet eller amning, med mindre der er foretaget en omhyggelig vurdering af risici og fordele. Bivirkninger: Hyppighed ukendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data): Brændende fornemmelse i munden. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Overfølsomhedsreaktioner. Overdosering: Den toksiske fluordosis er 5 mg pr. kg legemsvægt. Symptomer på overdosering: fordøjelsesproblemer: opkastning, diarré, mavesmerter. I ekstremt sjældne tilfælde kan en overdosis være dødelig. Hvis der er indtaget en betydelig mængde af produktet ved en fejltagelse, skal patienten straks have foretaget en maveskylning, eller opkastning skal fremprovokeres; calcium bør indtages (store mængder mælk), og patienten skal holdes under opsyn i flere timer. Duraphat indeholder menthol, som kan forårsage kramper især hos spædbørn og børn, hvis det ved et uheld indtages i store mængder. Tandemaljen vil få et plettet eller spættet udseende, hvis der absorberes mere end 1,5 mg fluor daglig over flere måneder eller år, afhængig af graden af overdosering. Dette vil blive efterfulgt af øget, alvorlig skørhed i emaljen. Knoglefluorose ses kun ved høj, vedvarende absorption af fluor (over 8 mg daglig). Pakningsstørrelser: 1 x 51 g tube eller 3 x 51 g tuber. For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering og tilskud: B – ikke tilskudsberettiget. Andre lægemiddelformer: Duraphat® findes også som dentalsuspension. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Colgate-Palmolive

Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresume, (Opdateret november 2016) der kan rekvireres vederlagsfrit fra Colgate-Palmolive A/S, Bredevej 2A, 2830 Virum, telefon: 43 20 92 00. Ordiner Duraphat® – produktet du kender og stoler på Ordinér 3-pakke for øget compliance * adhærens er her defineret som en patients efterlevelse af tandlægens instruktioner vedr. et foreskrevet behandlingsforløb **Colgate UK Consumer Survey on Cosmetic Toothpaste. 504 participants. Feb 2020. # Compared to generic 5000 ppm high fluoride toothpaste. Referencer: 1. Data on file. Preference Survey, January 2020 (n=82). www.colgateprofessional.dk 76% af Duraphatforetrækkerpatientersmagenaf®5000ppmF-vsgenerika#,1 Ordiner Duraphat® 5000 ppm højfluorid tandpasta og forøg patientens adhærens:* • 89% af forbrugere mener, at smagen af en tandpasta er vigtig** • 76% af patienter foretrækker smagen af Duraphat® 5000 ppm F 1,# • Anbefaling af et produkt med en foretruk ken smag kan være vigtig i forhold til at øge adhærens Duraphat® 5 mg/g fluor som natriumfluorid, tandpasta Indikation: Forebyggelse af dental caries hos unge og voksne, specielt hos patienter med risiko for multipel caries (i tandkronen og/eller tandroden). Dosering og indgivelsesmåde: Personer over 16 år: 2 cm stribe tandpasta på tandbørsten før hver tandbørstning; tænderne børstes 3 gange dagligt efter hvert måltid, børst lodret fra gumme til tandkant i ca. 3 min. Dental anvendelse.

A/S. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresume, (Opdateret november 2016) der kan rekvireres vederlagsfrit fra Colgate-Palmolive A/S, Bredevej 2A, 2830 Virum, telefon: 43 20 92 00. Ordiner Duraphat® – produktet du kender og stoler på Ordinér 3-pakke for øget compliance * adhærens er her defineret som en patients efterlevelse af tandlægens instruktioner vedr. et foreskrevet behandlingsforløb **Colgate UK Consumer Survey on Cosmetic Toothpaste. 504 participants. Feb 2020. # Compared to generic 5000 ppm high fluoride toothpaste. Referencer: 1. Data on file. Preference Survey, January 2020 (n=82). Bestil GRATIS patientinformation på ColgateProClubShop.com www.colgateprofessional.dk

• 89% af forbrugere mener, at smagen af en tandpasta er vigtig**

• 76% af patienter foretrækker smagen af Duraphat® 5000 ppm F 1,#

Indikation:

Ordiner Duraphat® 5000 ppm højfluorid tandpasta og forøg patientens adhærens:*

Forkortet i

Dosering

Duraphat®

til det

De mest almindelige kliniske karakteri stika ved collum mandibulae-frakturer er ændret sammenbid, smerter svarende til den afficerede side og nedsat gabeevne. Patienter med bilateral fraktur med væsentlig displacering af bruddet ses ofte med frontalt åbent bid. Ved uni laterale frakturer forekommer der hyppigt en primær kontakt på den skadede side samt deviation ved gabning mod den affi cerede side (10). Ipsilateral deviation kan dog også forekomme ved traumer uden frakturer grundet fx et hæmartron (10,11).

den 11. maj. 2022

INTRODUKTION – Fraktur af collum mandibulae er en af de hyppigst forekommende typer af mandibelfrak turer. Den rapporterede hyppighed varierer imellem 18,8-42 %. Skadesmekanismen er multifaktoriel og varierer bl.a. i forhold til geografi, socioøkonomisk status, befolkningstæthed og kulturel forskellighed.

EMNEORD

videnskab & klinik ∕ originalartikel

HANS JOACHIM CEDERFELD DE SIMONSEN, uddannelsestandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital

EN HYPPIGSTE ÅRSAG til collum mandibu lae-fraktur i vestlige lande er ifølge littera turen vold (2-5), hvorimod der i ikkevest lige lande findes størst forekomst af fraktu rer som følge af trafikuheld (6,7). I områder med mange cyklister er der tendens til flere frakturer forårsaget af trafikuheld (3,8,9).

Fraktur af collum mandibulae. En retrospektiv opgørelse i Region Hovedstaden

ADONI RAFFOUL, M.Sc.Eng., Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital

Mandibular condyle | mandibular fractures | facial injuries

Fraktur af collum mandibulae kan som udgangspunkt op stå som følge af direkte traume på collum mandibulae eller som et indirekte traume, hvor kræftpåvirkningen bliver over ført til collum mandibulae efter traume andetsteds. Traume mønsteret for fraktur af collum mandibulae afhænger primært

TORE TRANBERG LEFOLII, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital

THOMAS KOFOD, ledende overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi, ph.d. Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns UniversitetshospitalAccepterettilpublikation

LIBANA RAFFOUL BJØRNSTRUP, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital

ABSTRACT

Korrespondanceansvarlig

MATERIALE OG METODER – Retrospektiv under søgelse af konsekutivt konservativt og kirurgisk behandlede patienter med isoleret collum mandi bulae-fraktur i perioden 2011-2015. Demografiske data som månedsfordeling, alder, køn og ætiologi blev indsamlet.

D

Tandlægebladet 2022;126:824-9

KONKLUSION – Kønsfordelingen viser en signifikant større forekomst af collum mandibulae-frakturer hos mænd, men der ses generelt en udligning af kønsforskellen over tid. Der ses størst risiko for bi laterale frakturer ved højenergitraumer som fald og cykelstyrt, hvorimod lavenergitraumer, som fx vold, primært resulterede i unilaterale frakturer.

førsteforfatter: HANS JOACHIM CEDERFELD DE SIMONSEN regionh.dkHans.Joachim.Cederfeld.de.Simonsen@824T ∕

RESULTATER – 398 patienter blev inkluderet med i alt 481 collum mandibulae-frakturer. 84 (21 %) var bilaterale, og 314 (79 %) var unilaterale. Den gen nemsnitlige alder på skadestidspunktet var 47,7 år, og ratioen mellem mænd og kvinder var 1,23:1. De hyppigste årsager til fraktur var fald (42,7 %), cy kelstyrt (32,4 %) og vold (15,8 %). Kvinder havde en signifikant højere risiko for fraktur som følge af cykelstyrt (P = 0,00465), hvorimod mænd havde en signifikant højere risiko for fraktur forårsaget af vold (P = 1,364*10–10).

Tidligere studier fra udviklingslande har vist en øget ra tio mellem mænd og kvinder i antallet af fraktur svarende til collum mandibulae til sammenligning med vestlige lande, der har en gennemsnitlig ratio på 3:1(2-4,6,9,12-18). Flere studier har fundet, at forskellen i kønsfordelingen udlignes over tid (3,12). Dog skal det bemærkes, at ovenstående lit teratur, med undtagelse af Marker et al. (12) og Larsen et al. (17), inkluderer alle typer af mandibelfrakturer. Studier, der primært fokuserer på patienter med collum mandibulaefrakturer, er begrænset.

MATERIALE OG METODER

RESULTATER

Månedlig fordeling

Dette retrospektive studie er baseret på dels kliniske oplysnin ger og gennemgang af radiografisk materiale fra patientjourna ler. Studiet er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på indsamling af journalmateriale.

På de fem år blev i alt 398 patienter med 481 frakturer af collum mandibulae identificeret. Iblandt disse patienter fandtes der til lige to ramus mandibulae-frakturer, fem angulus mandibulaefrakturer, 111 corpus mandibulae-frakturer og 49 frakturer i symfyseregionen.

Patientgruppen omfatter samtlige henviste patienter med isolerede mandibelfrakturer med involvering af collum man dibulae identificeret i perioden fra 1. januar 2011 til 31. de cember 2015 på Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet. Patienterne blev identificeret på baggrund af relevante ICD (International Classification of Disease) -diagnosekoder, og relevant data fra SundhedsPlatformen blev registreret. Nær værende artikel redegør for demografiske data i form af alder, køn og skadesmekanisme. Skadesmekanismen blev kategorise ret som cykelstyrt, fald, ulykker i motoriserede køretøjer, vold eller andet (hesteulykker, ballistiske skader, sports- og arbejds relateredeForfatterneulykker).gennemgik samtlige frakturer i dette studie for radiologisk verificering af frakturer ud fra foreliggende rønt genmateriale.Statistiskanalyse blev foretaget i R Studios (20). Der blev anvendt en tohalet binominal fordeling til vurdering af forhol det mellem variable, og en P-værdi < 0,05 blev vurderet som statistisk signifikant.

Måned Procent 10141286420 Jan7,0 Feb6,8 Mar6,5 Maj8,3 Jun8,5 9,3Jul Aug9,5 12,3Sep Okt9,8 Nov8,3 Dec5,3Apr8,3 Skadesmekanisme Bilateral Unilateral Total Ætiologi Kvinder Mænd Kvinder Mænd Fald 28 25 54 63 170 Cykelstyrt 15 10 66 38 129 MVA* 1 7 8 Andet 2 3 6 17 28 Vold 1 7 55 63 Total 45 39 133 180 398 *MVA, Motorkøretøjsulykker Tabel 1. Skadesmekanismen af collum mandibulae-frakturer fordelt mellem køn og unilaterale eller bilaterale frakturer. Table 1. Aetiology of mandibular condyle fractures according sex and unilat eral/bilateral fracture. 8252022 ∕ 126 9

Fig. 1. Søjlediagram over månedlig fordeling af collum mandibulae-frakturer. Fig. 1. Bar graph showing the monthly distribution of condylar mandibular fractures.

Den gennemsnitlige alder blev beregnet til 47,7 år. Den gen nemsnitlige alder for mænd var 41,7 år (7-87 år) og for kvinder 55,1 år (0-99 år). Kønsfordelingen mellem mænd og kvinder var således 1,23:1 (P = 0,0397, CI = 0,505-0,602).

Formålet med denne artikel er at evaluere demografiske da ta tilknyttet patienter med isoleret mandibelfraktur samt frak tur af collum mandibulae med fokus på månedlig fordeling af frakturer i løbet af året og forholdet mellem alder, ætiologi, køn og frakturmønster (unilateral eller bilateral).

Månedlig fordeling

Den årlige forekomst af collum mandibulae-fraktur varierede mellem 59 og 95 patienter. Den månedlige fordeling af patien ter med collum mandibulae-fraktur var næsten konstant igen nem året. Den gennemsnitlige procent blev udregnet med en månedlig middelværdi på 8,3. Månedsfordelingen ses illustre ret i Fig. 1.

Da der er en høj forekomst af cyklister i Region Hovedstaden, har vi undersøgt, om anvendelse af cykelhjelm har en forebyg gende effekt mod fraktur af collum mandibulae.

Grundet høj forekomst af cyklister i Region Hovedstaden og fortsat diskussion af cykelhjelmens effekt på mandibelfrakturer (8,19) har vi ønske om at kunne dokumentere dennes virkning.

Demografi

af kraftpåvirkning og traumeretning (8,10). Ved højenergit raumer er der en øget forekomst af bilateral fraktur af collum mandibulae (12).

Skadesmekanisme

Fig. 2. Mandibular condylar fractures in females according to age and aetiology.

*MVA: Motorkøretøjsulykker.

Mænd – MVA*

Skadesmekanisme: kvinder og alder

videnskab & klinik ∕ originalartikel

DISKUSSION

Alder (år)

patienterAntal

med 56 ud af i alt 63 patienter (90 %, P = 1,364*10-10). Ska desmekanismen for collum mandibulae-fraktur for mænd og kvinder kan ses i henholdsvis Fig. 2 og 3.

Denne artikel præsenterer demografiske og kliniske data for patienter med isoleret mandibelfraktur med involvering af col lum mandibulae behandlet i Region Hovedstaden fra 2011 til 2015. Der blev i denne periode inkluderet 398 patienter med en gennemsnitsalder på 47,7 år. Der ses en let øget forekomst af mænd (55,3 %).

Demografiske data 0-10 11-20 21-30 31-40 41-50 Sk.mek. Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Cykel 2 6 7 26 10 18 9 12 4 Fald 1 7 5 19 2 9 2 12 MVA* 3 1 1 1 Andet 1 5 1 6 1 3 3 1 Vold 1 10 1 21 2 10 Total 1 3 6 19 33 48 22 43 20 28

Kvinder – Vold

0–10 11–20 21–30 31–40 41–50 51–60 61–70 71–80 81–90 91–100

Alder (år)

Fig. 3 Fordeling af ætiologi og alder hos mænd med collum mandibulae-frakturer.

Kvinder – Andet

Fig. 3. Mandibular condylar fractures in males according to age and aetiology.

Fig. 2. Collum mandibulae-frakturer blandt kvinder fordelt på alder og ætiologi.

Mænd – Fald

Den hyppigste skadesmekanisme var fald (42,7 %) efterfulgt af cykelstyrt (32,4 %) og vold (15,8 %). Ud af de 398 patienter forekom der bilateral fraktur af collum mandibulae i 84 tilfælde (21) og unilateral fraktur i 314 (79). Skadesmekanismen for delt på henholdsvis bilateral og unilateral fraktur ses i Tabel 1.

For begge køn ses der en højere forekomst af collum mandi bulae-frakturer i alderen 21 til 50 år bestående af 42 % af den samlede gruppe, som det ses i Fig. 4.

0–10 11–20 21–30 31–40 41–50 51–60 61–70 71–80 81–90 91–100

patienterAntal

Kvinder – Cykelstyrt

Kvinder – MVA*

Skadesmekanisme: mænd og alder

*MVA, Motorkøretøjsulykker

Mænd – Vold

I Tabel 2 ses fordeling af skadesmekanisme og køn i forhold til alder. Der ses en akkumulation af ældre kvindelige patienter med collum mandibulae-fraktur grundet fald. Endvidere ses der en signifikant større forekomst af kvindelige cyklister med collum mandibulae-fraktur, 81/129 (P = 0,00465). For mænd var den hyppigste ætiologi fald efterfulgt af vold, hvoraf den højeste forekomst af fraktur fandtes i alderen 21 til 40 år. Ved fraktur som følge af vold ses den mandlige gruppe at dominere

3025151050

826T ∕

Tabel 2. Ætiologi for collum mandibulae-frakturer i forhold til alder (år) og køn. Table 2. Aetiology of mandibular condyle fractures according to age (years) and sex.

Kvinder – Fald

*MVA: Motorkøretøjsulykker.

Mænd – Cykelstyrt

Mænd – Andet

302520151050

Marker et al. (12) fandt en forekomst af bilaterale collum frakturer på 28 % og unilaterale på 72 %, hvor Larsen et al. (17) fandt det at være henholdsvis 19,6 % og 80,4 %. Forelig gende studie fandt sammenlignelige resultater, hvoraf bilate rale frakturer repræsenterede 21 % af den samlede gruppe og unilaterale 79 %. Der ses en øget risiko for bilaterale frakturer for kvinder (25 %) sammenlignet med mænd (17,8 %).

klinisk relevans

Som tidligere beskrevet findes der en sammenhæng mellem den traumatiske kraftpåvirkning, og hvorvidt der forekommer en bilateral eller unilateral collum mandibulae-fraktur (8,12). Disse studier beskriver en større risiko for bilaterale fraktu rer ved en betydelig kraftpåvirkning såsom trafikulykker og fald. En mindre kraftpåvirkning som vold har tidligere vist sig at være associeret med unilateral collum mandibulae-fraktur. Aktuelle studie understøtter disse tidligere fund. Simpel vold resulterede i bilateral fraktur på en patient (1,6 %) og unilateral fraktur på 62 patienter (98,4 %). Endvidere ses der større

Tidligere danske studier tager afsæt i henholdsvis det tidli gere Fyns Amt og Region Nordjylland (12,17,21). Region Ho vedstaden har en betydelig større befolkningstæthed (665 ind byggere pr. km2 I 2011(23)) end henholdsvis Fyns Amt (131,7 indbyggere pr. km2 i 2000 (24)) og Region Nordjylland (74,5 indbyggere pr. km2 i 2017 (25)). Region Hovedstaden har en infrastruktur, der fremmer benyttelse af offentlig transport og cykel i dagligdagen. Da ætiologien af frakturer ifølge littera turen afhænger af geografisk placering og socioøkonomiske faktorer (4), finder vi denne sammenligning mellem forskel lige landsdele interessant.

51-60 61-70 71-80 81-90 91-100 Total Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd 5 11 8 2 5 3 1 129 (32,4 %) 7 11 11 10 23 14 19 7 11 170 (42,7 %) 2 8 (2 %) 3 1 1 1 1 28 (7,1 %) 1 8 2 3 2 2 63 (15,8 %) 13 35 22 15 29 19 20 10 12 398 Fig. 4. Fordeling af alder og køn hos patienter med collum mandibulae-frakturer. Fig. 4. Mandibular condylar fractures according to sex and age. Aldersfordeling efter køn MændKvinder Alder (år) patienterAntal 3025151050 0–10 11–20 21–30 31–40 41–50 51–60 61–70 71–80 81–90 91–100 8272022 ∕ 126 9

Indbyggertallet i Region Hovedstaden ligger på omkring 1,8 millioner og er den region, som har den yngste population med gennemsnitsalder på 39,8 år ud af samtlige danske regioner (21).

Frakturer af collum mandibulae er en hyppig, men desværre ofte overset skade på skadestuer (1). Kendskab til symptomer, hyppighed, skadesmekanisme, alder og køn kan hjælpe til korrekt diagnostik og henvisning til udredning på de kæbekirurgiske hospitalsafdelinger fra såvel kommunal som privat tandlægepraksis. Således kan denne artikel bidrage til større fokus på sufficient udredning ved modtagelse af patienter, der har været udsat for traume mod mandiblen.

Den månedlige fordeling i nærværende artikel viser en øget forekomst af collum mandibulae-frakturer i august og septem ber måned med forekomst på henholdsvis 9,5 % og 12,2 %. Der imod, i december og marts, fandt vi lavere forekomst af collum mandibulae-frakturer med 5,3 % og 7,0 %. Der er i litteraturen beskrevet en øget forekomst af collum mandibulae-frakturer i sommerhalvåret sammenlignet med vinterhalvåret (2,4,26).

videnskab & klinik ∕ originalartikel

Endvidere ses der en højere forekomst af frakturer i perio den fra 21-50 år hos både mænd og kvinder som illustreret i Fig. 2 og 3. Dette er sammenligneligt med den øvrige litteratur (4,8,10,27). Mænd pådrog sig primært frakturer ved vold, fald og cykelstyrt i dette aldersinterval. Kvinder havde en signifikant stør re forekomst af fraktur af collum mandibulae grundet cykelstyrt med 81 ud af i alt 129 patienter (67 %). I foreliggende studie ud gør cykelstyrt 94 % af alle trafikulykker (129 ud af 137 patienter.

Nærværende studie fandt en øget forekomst af collum man dibulae-frakturer ved cykelstyrt sammenlignet med den øvrige litteratur (10,12). Dette faktum kan relateres til, at cykling er en af de primære transportformer i Region Hovedstaden. Obliga torisk brug af cykelhjelm eller airbaghjelm såsom Hövding (31) kan fortsat diskuteres og kan muligvis bidrage til at nedsætte forekomsten af frakturer af collum mandibulae ved cykeltrau mer. Yderligere studier er nødvendige for at bestemme effekten af brug af cykelhjelm som forebyggelse for collum mandibulaefrakturer, og dette bør inkluderes i fremtidige registreringer og forskning.Denne artikel er en retrospektiv undersøgelse af 398 pa tienter med isolerede mandibelfrakturer med involvering af collum mandibulae-fraktur fra perioden 2011 til 2015 i Region Hovedstaden behandlet og kontrolleret på Rigshospitalet. Der ses fortsat generelt en udligning af kønsfordelingen over tid, og resultaterne mht. den månedlige fordeling, alder, skadesme kanisme og frakturmønster er blevet sammenlignet med den øvrige litteratur på området.

cykelhjelm igennem tiden, hvor der i 2008 kun blev brugt hjelm hos 14 % af mændene og 15 % af kvinderne. I 2018 var tallene henholdsvis 39 % og 44 % (30).

MATERIAL AND METHODS – Retrospective analysis of consecu tive treated patients with isolated mandibular condyle frac tures in the period from 2011-2015. Demographic data such as the month of the injury, age, sex and etiology were collected. RESULTS – 398 patients with 481 mandibular condyle frac tures were reviewed. In total 314 (79%) patients had unilater

CONCLUSION – Although the sex distribution showed a signifi cantly higher occurrence of fractures in the male group, the ratio seems to be equalizing over time. Furthermore, aetiolo gies involving a considerable force (falls and bicycle accidents) resulted in an increased risk of bilateral fractures compared to aetiologies with less force (interpersonal violence).

ABSTRACT (ENGLISH)

828T ∕

Ifølge Center for Transport Analytics findes der stort set in gen forskel mellem kvindelige og mandlige cykelvaner i Region Hovedstaden (28). Både samlet cykelafstand og tiden på cyklen blev fundet at være stort set identisk. I nærværende studie fin des 45 % af det samlede antal cykelstyrt i aldersgruppen 11-30. Dette stemmer overens med cykelfordelingen i regionen, hvor 55 % af cyklisterne er i alderen mellem 6-30 år (28).

al fractures and 84 (21%) had bilateral fractures. The average age was 47.7 years, and the male to female ratio was 1.23:1. The leading causes of mandibular condyle fracture were falls (42.7%), followed by bicycle accidents (32.4%), and violence (15.8%). Females had a significantly higher risk of incurring fractures due to bicycle accidents (P = 0.00465) while males had a significantly higher risk of sustaining a fracture caused by violence (P = 1.364*10–10).

risiko for bilateral collum mandibulae-fraktur ved fald (31,3 %) og cykelstyrt (24 %).

Ritter er al. (29) gennemførte en national tværsnitsunder søgelse i Tyskland i 2008 og fandt, at mænd har en signifikant større sandsynlighed for at bruge cykelhjelm, sammenlignet med kvinder. Olsson (30) rapporterede modsatte fund i den danske population i perioden fra 2004-19, hvor kvinder i stort set alle aldersgrupper havde en anelse øget tendens til at bruge cykelhjelm. I denne undersøgelse fandt man hyppigere brug af

Sawazaki et al. (8) fandt en signifikant nedsat risiko for collum mandibulae-frakturer ved færdselsuheld, når der blev brugt sikkerhedssele eller cykelhjelm. I modsætning hertil fandt Thompson et al. (19) ingen signifikant effekt af cykelhjelm ved frakturer af underansigtet. I nærværende artikel var det ikke muligt at konkludere noget vedrørende brug af cykelhjelm, ef tersom det ikke konsekvent blev registreret i Rigshospitalets TraumeCenter i perioden fra 2011 til 2015. Derfor har det ikke været muligt at konkludere eventuelle sammenhænge imellem brug af cykelhjelm og den signifikant øgede risiko for collum mandibulae-frakturer hos kvindelige cyklister, og hvorvidt cy kelhjelm nedsætter risikoen for collum mandibulae-frakturer generelt, eller om der er brug for full-face beskyttelse.

FRACTURE OF COLLUM MANDIBULAE. A RETROSPECTIVE ANALYSIS FROM COPENHAGEN REGION INTRODUCTION – Mandibular condyle fractures are among the most frequent fractures of the mandible accounting for 18.4-42 % of cases reported in the literature. The etiology of mandibular fractures in a population is multifactorial and varies among on differences in socioeconomic status, geo graphical location, population density and culture.

Den minimale forskel på kønsfordelingen mellem mand og kvinde med en ratio på 1,23:1, som findes i nærværende artikel, er efter forfatternes viden ikke set tidligere i litteraturen. For henværende danske studier fra 1960’erne og 1984-1996 fandt denne ratio til henholdsvis 3:1 og 2:1 (12,22), og studiet af Lar sen et al. (17) fandt forholdet til at være 1,77:1. Disse resultater indikerer en øget forekomst af collum mandibulae-fraktur hos kvinder og en udligning af kønsforskellen over tiden. Derud over ses der en overvægt af fraktur hos mænd i 60-årsalderen, hvorefter der ses flere kvinder med fraktur af collum mandi bulae primært grundet fald (Fig. 4).

18. Chrcanovic BR, Abreu MHNG, Freire-Maia B et al. 1,454 man dibular fractures: A 3-year study in a hospital in Belo Horizonte, Brazil. J Craniomaxillofacial Surg 2012;40:116-23.

25. DANMARKS STATISTUK. Folket al i de enkelte kommuner og regioner. (Set 2021 oktober). Tilgængelig fra: URL: pdf.upload/22259/headword/dk/6.www.dst.dk/pukora/epub/https://2017;

LITTERATUR

20. RSTUDIO TEAM 2020. RStudio: Integrated development for R. RStudio, PBC, Boston, MA. (Set 2022 maj). Tilgængelig fra: URL http://www.rstudio.com/.

8292022 ∕ 126 9

27. Simsek S, Simsek B, Abubaker AO et al. A comparative study of mandibular fractures in the United States and Turkey. Int J Oral Maxil lofac Surg 2007;36:395-7.

16. Olson RA, Fonseca RJ, Zeitler DL et al. Fractures of the mandible: A review of 580 cases. J Oral Maxil lofac Surg 1982;40:23-8.

21. DANMARKS STATISTIK. Gennem snitsalder efter kommune og køn. (Set 2021 januar). Tilgængelig fra: URL: flist.PLanguage=0&PXSId=0&wsid=cDefine.asp?MainTable=GALDER&dk/statbank5a/SelectVarVal/https://www.statistikbanken.

4. Adi M, Ogden GR, Chisholm DM. An analysis of mandibular frac tures in Dundee, Scotland (1977 to 1985). Br J Oral Maxillofac Surg 1990;28:194-9.

15. Bormann KH, Wild S, Gellrich NC et al. Five-year retrospective study of mandibular fractures in Freiburg, Germany: Incidence, etiology, treatment, and compli cations. J Oral Maxillofac Surg 2009;67:1251-5.

28. Christiansen H, Baescu O. TU årsrapport for Region Hoved staden, Danmark. Cent Transp Anal 2020;5-6. Ikke publiceret data.

23. DANSKE REGIONER. Region erne Kort Fortalt 2011. (Set 2021 januar). Tilgængelig fra: regionerne-kort-fortalt-2011.pdf.www.regioner.dk/media/3066/https://

26. Boffano P, Kommers SC, Karagozo glu KH et al. Mandibular trauma: A two-centre study. Int J Oral Maxil lofac Surg 2015;44:998-1004.

13. Adeyemo WL, Iwegbu IO, Bello SA et al. Management of mandibular fractures in a developing country: A review of 314 cases from two urban centers in Nigeria. World J Surg 2008;32:2631-5.

19. Thompson DC, Nunn ME, Thomp son RS et al. Effectiveness of bicy cle safety helmets in preventing serious facial injury. J Am Med Assoc 1996;276:1974-5.

14. Amarista Rojas FJ, Bordoy Soto MA, Cachazo M et al. The epide miology of mandibular fractures in Caracas, Venezuela: Incidence and its combination patterns. Dent Traumatol 2017;33:427-32.

12. Marker P, Nielsen A, Bastian HL. Fractures of the mandibular con dyle. Part 1: Patterns of distribu tion of types and causes of frac tures in 348 patients. Br J Oral Maxillofac Surg 2000;38:417-21.

1. Silvennoinen U, Iizuka T, Lindqvist C et al. Different patterns of con dylar fractures: An analysis of 382 patients in a 3-year period. J Oral Maxillofac Surg 1992;50:1032-7.

2. Ellis E III, Moos KF, El-Attar A. Ten years of mandibular frac tures: An analysis of 2,137 cases. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1985;59:120-9.

6. de Matos FP, Arnez MFM, Sverzut CE et al. A retrospective study of mandibular fracture in a 40-month period. Int J Oral Maxillofac Surg 2010;67:1251-5.

11. MacLennan WD. Fractures of the mandibular condylar process. Br J Oral Maxillofac Surg 1969;7:31-9.

3. Rashid A, Eyeson J, Haider D et al. Incidence and patterns of mandibular fractures during a 5-year period in a London teach ing hospital. Br J Oral Maxillofac Surg 2013;51:794-8.

17. Larsen MK, Vitenson J, Lindberg Blær T et al. Fraktur af caput og collum mandibulae. En retrospek tiv undersøgelse. 2021;125:648-55Tandlægebladet

22. Larsen OD, Nielsen A. Mandibular fractures: I. An analysis of their eti ology and location in 286 patients. Scand J Plast Reconstr Surg Hand Surg 1976;10:213-8.

30. Olsson B. Hjelmrapper: Brug af cykelhjelm 2019. Rådet Sikk trafik. (Set 2022 maj). Tilgængelig fra: af-cykelhjelm-2019-final_juni.pdfmedia/9478/hjelmrapport-brug-https://www.sikkertrafik.dk/

24. DANMARKS STATISTIK. Statis tisk Årbog - Befolkning og valg. (Set 2021 januar). Tilgængelig fra: URL: aspx?id=1533&sid=befolk.Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.https://www.dst.dk/

29. Ritter N, Vance C. The determi nants of bicycle helmet use: Evi dence from Germany. Accid Anal Prev 2011;43:95-100.

7. Qudah MA, Al-Khateeb T, Bataineh AB et al. Mandibular fractures in Jordanians: A comparative study between young and adult pa tients. J Craniomaxillofac Surg 2005;33:103-6.

5. King RE, Scianna JM, Petruzzelli GJ. Mandible fracture patterns: A sub urban trauma center experience. Am J Otolaryngol 2004;25:301-7.

31. Kurt M, Laksari K, Kuo C et al. Modeling and optimization of air bag helmets for preventing head injuries in bicycling. Ann Biomed Eng 2017;45:1148-60.

8. Sawazaki R, Júnior SML, As prino L et al. Incidence and pat terns of mandibular condyle fractures. J Oral Maxillofac Surg 2010;68:1252-9.

9. Zix JA, Schaller B, Lieger O et al. Incidence, aetiology and pattern of mandibular fractures in central Switzerland. Swiss Med Wkly 2011;141:w13207.

10. Zachariades N, Mezitis M, Mour ouzis C et al. Fractures of the mandibular condyle: A review of 466 cases. Literature review, reflections on treatment and pro posals. J Craniomaxillofacial Surg 2006;34:421-32.

UVENIL IDIOPATISK ARTRITIS (JIA) er den mest ud bredte gigtsygdom blandt børn, og aktuelt klas sificeres sygdommen i henhold til International League of Associations for Rheumatology (ILAR) (1). Involvering af kæbeleddet blev første gang beskrevet af Sir Frederick Still i en rapport om artritis hos børn i 1897 (2); alligevel har kæbeled det stort set været glemt inden for reumatologien i mere en et århundrede – på trods af at kæbeleds artritis kan forårsage alvorlige funktionsnedsættelser og fysi ske deformiteter. I løbet af de seneste to årtier er involvering af kæbeleddet ved JIA (JIA-TMJ) dog blevet alment anerkendt og udforsket, og der er internationale bestræbelser på at øge opmærksomheden omkring JIA-TMJ.

PETER STOUSTRUP, lektor, specialtandlæge i ortodonti, ph.d.,sektionsleder, Sektion for Ortodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet MELISSA A. LERMAN, speciallæge i børnereumatologi, ph.d, Master of Science in Clinical Epidemiology, Department of Pediatrics, Division of Rheumatology, Perelman School of Medicine at the University of Pennsylvania, Children’s Hospital of Philadelphia, Philadelphia, USA

Forekomsten af JIA-TMJ angives meget forskelligt inden for den videnskabelige litteratur; men man skønner, at op til 87 % af patienterne kan være afficeret afhængig af den undersøgte kategori af JIA og de kliniske og radiologiske metoder, der har været anvendt til bedømmelse af kæbeledsinvolvering (3-5). JIA-TMJ kan være til stede på diagnosetidspunktet eller op stå i løbet af sygdomsforløbet. JIA-TMJ kan føre til reduceret vækst af mandiblen og mikrognati (6,7). Kæbeleddet kan både være det første og det eneste involverede led (8-10). Isoleret kæbeledsartritis er dog stadig et kontroversielt emne og udgør også et diagnostisk problem, idet udseendet både ved magnet resonans (MRI) og CBCT kan overlappe med andre mekaniske sygdomstilstande i kæbeleddet (11).

MARINKA TWILT, speciallæge i børnereumatologi, ph.d, Master of Science in Clinical Epidemiology, Department of Pediatrics, Alberta Children’s Hospital, Cumming School of Medicine, University of Calgary, Calgary, Canada

Juvenile

videnskab & klinik ∕ sekundærartikel

EMNEORD

Korrespondanceansvarlig

Artiklen er oprindeligt publiceret i: Rheum Dis Clin N Am 2021;47:607-17. Tandlægebladet 2022;126:830-6

Kæbeledsinvolvering ved juvenil idiopatisk artritis

Involvering af kæbeleddet ved juvenil artritis fore kommer hyppigt og kan føre til dentofaciale defor miteter og langvarig reduktion af orofacial sundhed og livskvalitet helt ind i voksentilværelsen. Diag nostikken er stadig vanskelig og bør ske på bag grund af en fokuseret anamnese, standardiseret klinisk undersøgelse og billeddannelse med ga doliniumfremmet MRI. Beslutninger om medicinsk behandling af JIA bør også inddrage overvejelser om kæbeleddets tilstand, hvorfor tandlægens kend skab til tilstanden er vigtig. Undersøgelser tyder på, at systemiske behandlinger nedsætter inflamma tionen i kæbeleddet og kan begrænse udvikling af dentofaciale deformiteter på langt sigt. Lokal intraartikulær injektion med kortikosteroider kan anvendes med forsigtighed men bør så vidt muligt undgås ved skeletalt umodne patienter. Det tilrådes at anvende ortodontisk apparatur (Distraktions skinne) ved behandling af JIA-patienter i vækst. Kirurgisk behandling er en mulighed for patienter med alvorlige dentofaciale deformiteter. Den opti male håndtering af JIA-associeret kæbeledsartritis bør ske ved en koordineret indsats af et tværfagligt team, som omfatter børnereumatologer, radiologer, ortodontister, kæbekirurger, fysioterapeuter og an det relevant tandplejeteam.

førsteforfatter: PETER STOUSTRUP pstoustrup@dent.au.dk

idiopathic arthritis | temporomandibular joint | temporomandibular joint arthritis | temporomandibular joint involvement | treatment830T ∕

J ABSTRACT

Internationale multidisciplinære samarbejder som TMJaw (tidligere euro-TMjoint) og Childhood Arthritis and Rheuma tology Research Alliance (CARRA) TMJ Work Group har skabt nye landvindinger ved at inddrage forskere fra flere fagom råder og udvikle nye konsensusbaserede standarder (12-14). På det seneste er nye og effektive biologiske behandlinger af JIA blevet tilgængelige, men effekten af disse behandlinger på JIA-TMJ er ikke blevet undersøgt. Selvom kæbeleddet ind går i ledbedømmelsen ved kliniske forsøg, er der hidtil ikke i disse forsøg blevet inddraget specifikke konsensusparametre, der kan definere, om kæbeleddet er involveret, eller om den systemiske behandling har haft effekt på kæbeleddet. Takket være TMJaw-gruppens arbejde er der nu etableret en inter disciplinær konsensusbaseret standardiseret terminologi for JIA-TMJ og dertil hørende konsekvenser (12). Denne artikel gennemgår de unikke udfordringer, som kæbeleddet skaber i forbindelse med JIA.

JUVENIL IDIOPATISK ARTRITIS

I denne oversigt anvender vi den konsensusbaserede standar diserede terminologi, som TMJaw har udarbejdet (12). Kæbe ledsartritis indikerer, at der er aktiv inflammation i kæbeled det, hvorimod kæbeledsinvolvering omfatter alle de kæbeleds forandringer, der formodes at være forårsaget af aktuel eller tidligere artritis i kæbeleddet. Termerne kæbeledsdeformitet og dentofacial deformitet relaterer til knogleforandringer som følge af kæbeledsinvolvering (Tabel 1).

Kæbeledsartritis Aktiv inflammation i kæbeleddet

Efter Stoustrup P, Resnick CM, Pedersen TK et al. Standardizing terminology and assessment for orofacial conditions in juvenile idiopathic arthritis: International, multidiscipli nary consensus-based recommendations. J Rheumatol 2019;46:518–22.

vering, såvel som en sammenhæng mellem disse faktorer ved JIA generelt med eller uden kæbeledsinvolvering. Carlsson et al. (15) viste sammenhæng mellem stress, psykologisk påvirk ning, kæbedysfunktion og dagligt aktivitetstab som følge af oro facial smerte, men der indgik ikke billeddiagnostisk undersø gelse af kæbeleddet i undersøgelsen. Isola et al. (16) påviste, at personer med kæbeledsartritis havde længere varighed af JIA, højere perifer sygdomsaktivitet og dårligere livskvalitet (oral health- related quality of life scores) (16). En systematisk oversigt og metaanalyse om oral sundhed blandt børn og unge med JIA fandt mere parodontal sygdom og flere kæbeledsaf vigelser blandt patienter med JIA end blandt raske kontrol personer (17). Et treårigt regional kohortestudie fra Danmark fandt over tid en øget forekomst af orofaciale symptomer og dysfunktion (18). I et fællesnordisk kohortestudie med om fattende orofaciale registreringer og 17 års opfølgning var der en ud af tre JIA-patienter, der angav mindst ét orofacialt symp tom; JIA-patienter angav ofte at have smerter i kæbeleddet, morgenstivhed i kæbeleddet og nedsat tyggeevne (7). Nyere studier har vist, at symptomer som følge af JIA-TMJ strækker sig ind i voksentilværelsen (6,7,19).

Dentofaciale deformiteter som følge af JIA bliver ofte overset, selvom mange patienter udvikler dentofaciale afvigelser som fx mandibulær asymmetri, posterior rotation af mandiblen, mikrognati og retrognati (Fig. 1 og 2) (3,18). Igangværende forskningsprojekter søger at afklare, hvilke morfometriske mål, der bedst korrelerer med artritis i kæbeleddet.

Tabel 1. Anbefalet standardiseret kæbeledsterminologi for kæbeledsartritis ved juvenil idiopatisk artritis.

Terminologi Definition

Anvendt terminologi

Undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem orofacial smerte, orofacial sundhed og livskvalitet ved kæbeledsinvol

JUVENIL IDIOPATISK ARTRITIS

Kæbeledsinvolvering Afvigelser, som skønnes forårsaget af kæbeledsartritis

KONSEKVENSER AF KÆBELEDSINVOLVERING VED

Kæbeledshåndtering Diagnostik, behandling og overvågning af kæbeledsartritis og kæbeledsinvolvering

Kæbeledsdeformitet Afvigelser i vækst, udvikling eller struktur af kæbeleddets ossøse og/eller blødtvævskomponenter

Orofaciale symptomer og livskvalitet

Kæbeledssymptomer Patient- eller forældrerapporterede sygdomstegn i relation til kæbeledsartritis eller kæbeledsinvolvering

Et tværfagligt konsensusstudie identificerede syv stærkt an befalelsesværdige radiologiske morfometriske mål til vurdering af JIA-relaterede dentofaciale deformiteter (20). I et dansk ko hortestudie havde en tredjedel af kohorten åbenlyse dentofaciale deformiteter ved opfølgende undersøgelse efter tre år (18).

8312022 ∕ 126 9

Dentofacial deformitet Afvigelser i vækst, udvikling, struktur og/eller placering af ansigtsknogler og tandsæt

Table 1. Recommended standardized temporomandibular joint terminology for juvenile idiopathic arthritis-associated temporomandibular joint arthritis.

Kæbeledsdysfuntion Afvigelser i relation til kæbeledsartritis eller kæbeledsinvolvering, som er konstateret ved klinisk funktionsundersøgelse

TERMINOLOGIEN FOR KÆBELEDSFORANDRINGER VED

Dentofaciale deformiteter

videnskab & klinik ∕ sekundærartikel

En systematisk oversigt over kliniske prædikatorer for JIATMJ viste lavt evidensniveau og stor heterogenitet blandt stu dierne (23). Dette førte til udvikling af konsensusbaserede, standardiserede, orofaciale undersøgelsesanbefalinger (14). Følgende fem områder blev anbefalet som led i den orofaci ale undersøgelse ved JIA: anamnese, orofaciale symptomer, funktionsundersøgelse af kæbeled og muskler, orofacial funk tionsundersøgelse og dentofacial vækst (14). Stoustrup et al. har udviklet en treminutters screeningsprotokol for den oro faciale undersøgelse til brug i klinisk praksis og ved viden skabelige studier (Tabel 2) (13,14). Igennem årene er der en del studier, der ikke har inddraget MRI, og det er uheldigt, da manglen på pålidelige kliniske symptomer medfører, at dif

Dentofacial deformitet

Fig. 2. Patient with extended oligoarticular JIA since age 2 years and 10 months. A. TMJ issues detected at age 8 years with asymmetry on maximal opening. B. At 20 years of age with micrognathia and open bite. C. One month later, after orthognathic surgery Lefort I osteotomy with bilateral sagittal osteotomy mandible and anterior mandibular osteotomy.

A B C832T ∕

Fig. 1. Cone beam CT 3-dimensional reconstruction of a 12-year-old girl with dentof acial deformity related to long-term bilateral temporomandibular joint involvement, reduced vertical mandibular development causing mandibular micrognathia with an anterior open bite, and an unstable occlusion and reduced upper airway volume.

Kirurgisk behandling

Fig. 1. Tredimensionel CBCT-rekonstruktion af en 12-årig pige med dentofacial deformitet med relation til langvarig bilateral kæbeledsinvolvering, reduceret vertikal vækst af mandiblen, som medfører mandibulær mikrognati med anteriort åbent bid samt en ustabil okklusion og reduceret volumen af de øvre luftveje.

KLINISKE SYMPTOMER PÅ KÆBELEDSARTRITIS

Kæbeledsartritis kan være asymptomatisk i tidlige stadier; men en del patienter har symptomer på kæbeledsproblemer allerede tidligt i sygdomsforløbet (18). Det kan være udfordrende at identificere de kliniske symptomer på JIA-TMJ. Mange under søgere har uden held forsøgt at identificere pålidelige kliniske prædikatorer for JIA-TMJ (3,21,22). Flere studier har påvist, at indskrænket mundåbning hænger sammen med JIA-TMJ (3,7,22). Situationen kompliceres af, at patienter med kæbe ledsinvolvering kan have symptomer på kæbeledsproblemer, men ikke nødvendigvis har aktive tegn på artritis på MRI (23). I sådanne tilfælde kan kæbeledssymptomerne stamme fra dår lige mekaniske belastningsforhold i led med sequelae efter tid ligere inflammation i kæbeleddet (20). En omhyggelig orofacial undersøgelse er derfor et vigtigt led i den generelle kliniske ledundersøgelse ved JIA.

Fig. 2. Patient, som har haft ekstenderet oligoartikulær JIA, siden han var to år og 10 måneder. A. Kæbeledsudfordringer konstateres i otteårsalderen med asymmetri ved maksimal åbning. B. I 20-årsalderen ses mikrognati og åbent bid. C. En måned senere, efter ortognatkirurgi, Lefort I osteotomi med bilateral sagittal osteotomi af mandiblen og anterior mandibulær osteotomi.

• Hyppighed

• Forsinket diagnostik af artritis i kæbeleddet fører til forsinket behandling og dermed til langvarige orofaciale gener.

• Behandlingen af kæbeledsartritis og de orofaciale følge tilstande kræver et interdisciplinært samarbejde.

klinisk relevans

ferentialdiagnostikken ved kæbeledsartritis ikke kan baseres på klinikken alene, men må bekræftes med billeddiagnostiske metoder (13,14,24,25).

8332022 ∕ 126 9

• Kondylbevægelser (ved protrusion, laterotrusion)

• Smerter ved kæbebevægelser afFunktionsundersøgelsekæbeled

• Ledlyde ved mundåbning ogAnsigtsmorfologi-symmetri

• Palpationsømhed af kæbeled

• Lokalisation

Data fra Stoustrup P, Herlin T, Spiegel L et al. Standardizing the clinical orofacial exa mination in juvenile idiopathic arthritis: An interdisciplinary, consensus-based, short screening protocol. J Rheumatol 2020;47:1397–404 og Stoustrup P, Twilt M, Spiegel L et al. Clinical orofacial examination in juvenile idiopathic arthritis: International consensus-based recommendations for monitoring patients in clinical practice and research studies. J Rheumatol 2017;44:326–33.

Anvendt terminologi

• Deviation ved mundåbning

Aktuelt arbejder man hen imod at opnå konsensus om for tolkning og registrering af kæbeleds-MRI. Der er publiceret tre registreringssystemer for MRI af kæbeleddet (Schweiz, Tyskland og USA) (30-32), og en særlig interessegruppe for JIA (OMER- ACT) arbejder også på et konsensusbaseret re gistreringssystem (33). Tolend et al. (33) har offentliggjort de første resultater af dette arbejde, og deres registreringssy stem omfatter otte emner: ødem og volumenforøgelse i knog lemarven, affladning af kondylen, effusioner (eksudationer), erosioner, synovial fortykkelse og volumenforøgelse samt di scusafvigelser. Gruppen har for nylig forsøgt at vægte de en kelte emner og graduere de tidligere foreslåede konsensusba serede registreringssystemer (34). I det inflammatoriske om råde blev synovial fortykkelse og ledhævelse tillagt større vægt end knoglemarvsforandringer og effusion, og i afdelingen for skader blev erosioner og affladning af kondylen tillagt større vægt end discusafvigelser (34). Kellenberger e t al. (35) har udarbejdet et MRI billedatlas for påvisning og graduering af kæbeleds- MRI ved JIA, og atlasset beskriver også udseendet på forskellige alderstrin (35).

• Maksimal gabeevne

• Situationer hvor symptomer ses Tegn kæbeledsartritispå

• Karakter

Tabel 2. Anbefalinger vedrørende den kliniske orofaciale undersøgelse af perso ner med juvenil idiopatisk artritis i henhold til konsensusbaserede standarder. Table 2. Recommendations for the clinical orofacial examination in subjects with juvenile idiopathic arthritis according to the consensus-based standards.

• Rutinemæssig standardiseret klinisk funktionsunder søgelse af kæbeleddet skal indgå i udredningen af JIA.

• Asymmetri af underansigt i frontalplanet

Område Eksempler

• Intensitet

Der har været anvendt flere forskellige metoder til diagnostik af JIA-TMJ, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne præ valenser og alvorlighed af kæbeledsinvolvering i forskellige populationer. Billeddiagnostiske metoder kan benyttes til at bekræfte tilstedeværelse af aktiv artritis, vurdere graden af knogledeformiteter og planlægge en kirurgisk behandling. Den ideelle billeddiagnostiske metode afhænger af formålet medAktueltundersøgelsen.erstandardmetoden til diagnostik af kæbeledsartri tis gadoliniumfremmet MRI (Gd-MRI) (12). Gd-MRI kan på vise både inflammatoriske og ossøse forandringer, mens an dre teknikker er bedre til findiagnostik af ossøse forandringer.

Vurdering af orofaciale symptomer

• Mandiblens sagittalposition (profilens konveksitet)

Selvom MRI af kæbeleddet er den anerkendte standardun dersøgelse, har der dog været rejst tvivl om sensitiviteten for et afvigende MRI af kæbeleddet. Stoll et al. (28) har vist, at forandringer, der er forenelige med minimal aktiv kæbeledsar tritis, forekom lige hyppigt blandt børn med JIA og raske kon trolpersoner. Forfatteren advarer derfor mod at fortolke små afvigelser som kæbeledsartritis, når der ikke er kroniske for andringer (27). Leschied et al. (29) sammenlignede fund ved MRI af kæbeleddet med fund ved artroskopi. De fandt signifi kant korrelation mellem bredden af ledspalten og hyperplastisk synovitis og mellem synovitis og forøget ratio af synovium ved MRI og hyperplastisk synovitis ved artroskopi, men ikke mel lem synovitis ved MRI og aktiv synovitis ved artroskopi (29).

• Palpationsømhed af tyggemuskler (Mm masseter og temporalis)

• Translation af kondylhoved ved mundåbning

BILLEDDIAGNOSTIK VED KÆBELEDSARTRITIS

Overordnet princip Den kliniske orofaciale undersøgelse er et vigtigt led i den generelle sundhedsvurde ring af patienter med diagnosen JIA.

• Kæbeledsforandringer er en overset komplikation ved juvenil idiopatisk artritis og bør påkalde sig større be vågenhed i klinisk diagnostik og forskning.

CBCT er en tredimensionel morfometrisk billeddiagnostisk metode. CBCT er dårligere end MRI til identifikation af ak

Gennemførelse af Gd-MRI kan dog være udfordrende, især på yngre patienter, idet undersøgelsen tager lang tid og derfor ofte kræver sedation. Desuden skaber metalapparatur interferens. Trods disse udfordringer er Gd-MRI den mest effektive bille diagnostiske metode til påvisning af tidlig inflammation ved kæbeledsartritis hos helt unge JIA-patienter (25,27).

Orale skinner kan anvendes til at lette orofaciale symptomer fra JIA-TMJ og normalisere mandibulær og dentofacial udvikling hos skeletalt umodne patienter. Stabiliseringsskinner havde en positiv effekt på hyppighed og intensitet af orofaciale smerter i et behandlingsstudie, der strakte sig over otte uger (52). Et andet studie viste tilsvarende gavnlige virkninger på gabeevne og orofaciale symptomer efter udlevering af skinne (53).

FAKTABOKS

videnskab & klinik ∕ sekundærartikel

tiv kæbeledsartritis, men bedre til vurdering af dentofacial morfologi

Patienten, som er vist på Fig. 2, har givet samtykke hertil.

• Intraartikulære injektioner med kortikosteroider bør anvendes med forsigtighed.

Formålene med behandling af kæbeledsartritis er at redu cere inflammationen i kæbeleddet, at reducere de orofaciale symptomer på aktuel kæbeledsartritis eller følgerne af tidlige re kæbeledsartritis, at normalisere den dentofaciale vækst og udvikling hos unge patienter med kæbeledsinvolvering og at håndtere dentofaciale deformiteter som følge af JIA. Rettidig diagnostik af kæbeledsartritis og relaterede orofaciale mani festationer er en forudsætning for optimal behandling (20). Der er mulighed for lokalbehandling, systemisk behandling, ortodontisk apparatur og kirurgiske indgreb. Et tværfagligt konsensusbaseret projekt om retningslinjer/anbefalinger for behandling af aktiv artritis er under udarbejdelse.

• JIA-associeret kæbeledsartritis kræver tværfagligt samarbejde.

LOKAL OG SYSTEMISK BEHANDLING

Artrocentese (aspiration af ledvæske) alene, uden injektion af steroid, har vist sig at medføre signifikant smertereduktion og forbedret gabeevne (49,50). Olsen-Bergem et al. (49) har vist, at forbedringerne efter artrocentese er ens med og uden injektion af kortikosteroid.

Ideelt set bør beslutninger vedrørende behandling af kæbeleds artritis baseres på den kliniske sygdomsaktivitet af JIA. Der bør foretages en standardiseret klinisk orofacial undersøgelse, som kan initiere et behandlingsvalg, hvis der bliver påvist nye oro faciale funktionsnedsættelser eller anomalier (13,14). I mange tilfælde forlader klinikerne sig imidlertid på MRI. Hauser et al. (26) fandt, at behandlingsplanen blev justeret for de fleste nydiagnosticerede patienter, efter at MRI viste kæbeledsartri tis. I 62 % af tilfældene førte påvisning af kæbeledsartritis til ændring af behandlingsplanen (26).

834T ∕

Igennem mange år har man behandlet JIA-TMJ med in traartikulær injektion af kortikosteroid (IACS), især hvis der ikke var andre involverede led (40-43). En systematisk over sigt konkluderede, at IACS bidrog til at reducere smerter og forøge gabeevnen; men der var stor variation mellem de for skellige studier (4). Lochbuhler et al. (45) påviste, at gentag ne IACS i kæbeleddet ikke forhindrede progression af ossøse deformiteter og heller ikke normaliserede væksten i ramus mandibulae hos børn med JIA. En anden oversigt påpegede, at evidensniveauet var så lavt, at der ikke var grundlag for vidtrækkende konklusioner, og gjorde i øvrigt opmærksom på mulige skadevirkninger af IACS på mandiblens vækst (40). I 2011 beskrev Ringold et al. (46) og Stoll et al. (47) heteroto pisk ossifikation hos patienter med JIA-TMJ. Dette fænomen hang sammen med alvorlig kæbeledsartritis, leddestruktion og pannusdannelse, og det så ud til at forekomme hyppigere hos patienter, der havde fået gentagne IACS i kæbeleddet, og hos patienter, der var meget unge på diagnosetidspunktet (47). Som konsekvens heraf søger man nu at undgå IACS, især på skeletalt umodne patienter (48).

ORTODONTISK APPARATUR OG KIRURGI

Inden for TMJaw har en kirurgisk arbejsgruppe udviklet og fremlagt en algoritme, der kan tjene som begrebsramme for håndtering af dentofaciale deformiteter som følge af JIA (54). Stoustrup et al. (20) har understreget behovet for tværfaglig håndtering af dentofaciale deformiteter ved JIA og diskuteret anvendelsen af forskellige former for apparatur.

Prospektive studier om systemisk behandling af JIA be skriver desværre ikke i tilstrækkeligt omfang resultater for kæbeleddene. Kæbeledsinvolvering baseres udelukkende på klinisk undersøgelse af kæbeleddet (fx smerte og bevægelses indskrænkning), såvel som af de andre led, og inkluderer ikke resultater fra MRI. I et retrospektivt studie viste Bollhalder et al. (51) et fald i inflammationsgrad på MRI, bevarelse af ossøs kæbeledsmorfologi og sikring af normal vækst af mandiblen hos patienter med JIA-TMJ efter systemisk behandling. Ingen af patienterne fik IACS hverken før eller i undersøgelsesperio den. Der er imidlertid stadig et stort behov for sammenlignende undersøgelser over effektiviteten af diverse systemiske behand linger af aktiv kæbeledsartritis.

Alvorlige dentofaciale deformiteter eller funktionsnedsæt telser kan behandles med kæbekirurgiske indgreb (se Fig. 2). Frid et al. (55) udarbejdede en systematisk litteraturoversigt om kirurgisk korrektion af dentofaciale deformiteter. Ekstrapo leret evidens understøtter anvendelse af ortognatkirurgi på ske letalt modne patienter med velkontrolleret eller hvilende JIA og en stabil dentofacial deformitet. Distraktionsosteogenese blev anbefalet ved svære deformiteter. Alloplastisk rekonstruktion af kæbeleddet er effektiv, men bør anvendes med forsigtighed på skeletalt umodne patienter (55).

VIGTIGE KLINISKE POINTER

• Aktiv kæbeledsartritis diagnosticeres ved hjælp af Gd-MRI.

Panoramarøntgenoptagelser(36,37). har vundet stor udbredelse i tandlægepraksis; men man bør være opmærksom på, at de ra diologiske afvigelser, man finder med dette udstyr, som regel kræver yderligere vurdering med mere avanceret billeddiag nostisk udstyr (38,39).

12. Stoustrup P, Resnick CM, Pedersen TK et al. Standardizing terminol ogy and assessment for orofacial conditions in juvenile idiopathic arthritis: international, multi disciplinary 2019;46:518–22.recommendations.consensus-basedJRheumatol

J Rheumatol 2008;35:1668–75.

10. Hügle B, Spiegel L, Hotte J et al. Isolated arthritis of the tem poromandibular joint as the initial manifestation of juvenile idiopathic arthritis. J Rheumatol 2017;44:1632–5.

5. Pedersen TK, Küseler A, Gelineck J et al. A prospective study of mag netic resonance and radiographic imaging in relation to symptoms and clinical findings of the tem poromandibular joint in children with juvenile idiopathic arthritis.

15. Dimitrijevic Carlsson A, Wahlund K, Kindgren E et al. Orofacial pain in juvenile idiopathic arthritis is associated with stress as well as psychosocial and functional limi tations. Pediatr Rheumatol Online J 2019;17:83.

7. Glerup M, Stoustrup P, Matzen LH et al. Longterm outcomes of temporomandib- ular joints in juvenile idiopathic arthritis: 17

20. Stoustrup P, Pedersen TK, Nørholt SE et al. Interdisciplinary manage ment of dentofacial deformity in juvenile idiopathic arthritis. Oral Maxillofac Surg Clin North Am 2020;32:117–34.

14. Stoustrup P, Twilt M, Spiegel L et al. Clinical orofacial examination in juvenile idiopathic arthritis: international 2017;44:researchpatientsrecommendationsconsensus-basedformonitoringinclinicalpracticeandstudies.JRheumatol326–33.

23. Kristensen KD, Stoustrup P, Küseler A et al. Clinical predic tors of temporomandibular joint arthritis in juvenile idiopathic arthritis: a systematic literature review. Semin Arthritis Rheum 2016;45:717–32.

1. Petty RE, Southwood TR, Man ners P et al. International league of associations for rheumatol ogy classification of juvenile idi opathic arthritis: second revision, Edmonton 2001. J Rheumatol 2004;31:390–2.

years of followup of a Nordic ju venile idiopathic arthritis cohort.

22. von Schuckmann L, Klotsche J, Suling A et al. Temporomandibu lar joint involve ment in patients with juvenile idiopathic arthri tis: a retrospective chart review. Scand J Rheumatol 2020;49:271–80.

2. Still GF, Garrod AE. On a form of chronic joint disease in children. J R Soc Med 1897;MCT-80:47–59.

18. Stoustrup P, Glerup M, Bilgrau AE et al. Cumulative incidence of orofacial manifestations in early juvenile idiopathic arthritis: a regional, three-year cohort study. Arthritis Care Res (Hoboken) 2020;72:907–16.

J Rheumatol 2020;47:730–8.

16. Isola G, Perillo L, Migliorati M et al. The impact of temporomandibular joint arthritis on functional disa bility and global health in patients with juvenile idiopathic arthritis. Eur J Orthod 2019;41:117–24.

J Rheumatol 2001;28:1689–92.

tion and may limit long-term dentofacial deformity. Local intra-articular joint injections with corticosteroids should be used with caution and be avoided in skeletally immature patients if possible. The integration of functional appliances (oral splints) into the care of growing patients with JIA is advised. Surgical interventions are a possibility for patients with severe dentofacial deformities. The optimal manage ment of JIA-associated TMJ arthritis should be a coordinated effort by a multi-interdisciplinary team and should include a rheumatologist, a radiologist, an orthodontist, an oral maxil lofacial surgeon, a physiotherapist, and dental professionals.

11. Alimanovic D, Pedersen TK, Matzen LH et al. Comparing clini cal and radiological manifesta tions of adolescent idiopathic condylar resorption and juvenile idiopathic arthritis in the tempo romandibular joint. J Oral Maxil lofac Surg 2021;79: 774–85.

25. Keller H, Mü ller LM, Markic G et al. Is early TMJ involvement in children with juvenile idiopathic arthritis clinically detectable? Clinical examination of the TMJ in comparison with contrast en hanced MRI in patients with juve nile idiopathic arthritis. Pediatr Rheumatol 2015;13:56.

4. Küseler A, Pedersen TK, Gelineck J et al. A 2 year followup study of enhanced magnetic resonance imaging and clinical examina tion of the temporomandibular joint in children with juvenile idiopathic arthritis. J Rheumatol 2005;32:162–9.

13. Stoustrup P, Herlin T, Spiegel L et al. Standardizing the clinical oro facial exami- nation in juvenile idiopathic arthritis: an interdis ciplinary, consensus-based, short screening protocol. J Rheumatol 2020;47:1397–404.

3. Twilt M, Mobers SMLM et al. Tem poromandibular involvement in ju venile idiopathic arthritis. J Rheu matol 2004;31:1418–22.

9. Martini G, Bacciliero U, Tregnaghi A et al. Isolated temporomandibu lar synovitis as unique presenta tion of juvenile idiopathic arthritis.

17. Skeie MS, Gil EG, Cetrelli L et al. Oral health in children and ado lescents with juvenile idiopathic arthritis – a systematic review and meta-analysis. BMC Oral Health 2019;19:285.

LITTERATUR

8. Scolozzi P, Bosson G, Jaques B. Se vere isolated temporomandibular joint involvement in juvenile idi opathic arthritis. J Oral Maxillofac Surg 2005;63:1368–71.

6. Kalaykova SI, Klitsie AT, Visscher CM et al. A retrospective study on possible predic tive factors for long-term temporomandibular joint degeneration and impaired mobility in juvenile arthritis pa tients. J Oral Facial Pain Headache 2017;31:165–71.

Involvement of the temporomandibular joint in juvenile idiotpathic arthritis is frequent and can lead to dentofa cial deformities and longstanding reduced orofacial health and quality of life that may persist into adulthood. Diagno sis remains difficult and should include a focused history, standardized clinical examination, and imaging with ganado liniumenhanced MRI. JIA treatment decision making should include considerations regarding the TMJ. Studies have suggested that systemic therapies decrease TMJ inflamma

21. Fischer J, Skeie MS, Rosendahl K et al. Prevalence of temporo mandibular disor der in children and adolescents with juvenile idiopathic arthritis – a Norwegian cross-sectional multicentre study. BMC Oral Health 2020;20:282.

THE JOINTTEMPOROMANDIBULARINJUVENILEIDIOPATHIC ARTHRITIS

8352022 ∕ 126 9

24. Koos B, Twilt M, Kyank U et al. Reliability of clinical symptoms in diagnosing temporoman dibular joint arthritis in juvenile idiopathic arthritis. J Rheumatol 2014;41:1871–7.

19. Arvidsson LZ, Fjeld MG, Smith H-J et al. Craniofacial growth disturbance is related to temporo mandibular joint abnormality in patients with juvenile idiopathic arthritis, but normal facial pro file was also found at the 27-year follow-up. Scand J Rheumatol 2010;39:373–9.

ABSTRACT (ENGLISH)

33. Tolend MA, Twilt M, Cron RQ et al. Toward establishing a stand ardized magnetic resonance im aging scoring system for tempo romandibular joints in juvenile idiopathic arthritis. Arthritis Care Res (Hoboken) 2018;70:758–67.

50. Antonarakis GS, Courvoisier DS, Hanquinet S et al. Benefit of tem poromandibular joint lavage with intra-articular steroids versus lavage alone in the management of temporomandibular joint in volvement in juvenile idiopathic arthritis. J Oral Maxillofac Surg 2018;76:1200–6.

43. Ringold S, Torgerson TR, Egbert MA et al. Intraarticular corticos teroid injections of the tempo romandibular joint in juvenile idiopathic arthritis. J Rheumatol 2008;35:1157–64.

37. Stoustrup PB, Ahlefeldt-LaurvigLehn N, Kristensen KD et al. No association between types of unilateral mandibular condylar abnormalities and facial asymme try in orthopedic-treated patients with juvenile idiopathic arthritis. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2018;153:214–23.

& klinik ∕ sekundærartikel

30. Vaid YN, Dunnavant FD, Royal SA et al. Imaging of the temporoman dibular joint in juvenile idiopathic arthritis. Arthritis Care Res (Hobo ken) 2014;66:47–54.

36. Stoustrup P, Iversen CK, Kristensen KD et al. Assessment of dentofa cial growth deviation in juvenile idiopathic arthritis: reliability and validity of Onemorphometricthree-dimensionalmeasures.PLoS2018;13:e0194177.

46. Ringold S, Thapa M, Shaw EA et al. Heterotopic ossification of the temporomandibular joint in juve nile idiopathic arthritis. J Rheu matol 2011;38:1423–8.

31. Kellenberger CJ, Arvidsson LZ, Lar heim TA. Magnetic resonance im aging of temporomandibular joints in juvenile idiopathic arthritis. Semin Orthod 2015;21:111–20.

32. Koos B, Tzaribachev N, Bott S et al. Classification of temporoman dibular joint erosion, arthritis, and inflammation in patients with ju venile idiopathic arthritis. J Orofac Orthop 2013;74:506–19.

34. Tolend M, Junhasavasdikul T, Cron RQ et al. Discrete choice experiment on a magnetic reso nance imaging scoring system for temporomandibular joints in juvenile idiopathic arthritis. Ar thritis Care Res (Hoboken) 2021. (Set 2022 juli). Tilgængelig fra: URL: acr.24577.https://doi.org/10.1002/

35. Kellenberger CJ, Junhasavasdikul T, Tolend M et al. Temporoman dibular joint atlas for detection and grading of juvenile idiopathic arthritis involvement by mag netic resonance imaging. Pediatr Radiol 2018;48:411–26.

44. Antonarakis GS, Blanc A, Courvois ier DS et al. Effect of intra-articular corticoste roid injections on pain and mouth opening in juvenile idi opathic arthritis with temporoman dibular involvement: a systematic review and meta-analysis. J Cranio maxillofac Surg 2020;48:772–8.

48. Stoustrup P, Twilt M, Resnick CM. Management of temporomandibu lar joint arthritis in JIA: traditionbased or evidence-based? J Rheu matol 2018;45: 1205–7.

52. Stoustrup P, Kristensen KD, Küse ler A et al. Management of tempo romandibular joint arthritis-relat ed orofacial symptoms in juvenile idiopathic arthritis by the use of a stabilization splint. Scand J Rheu matol 2014;43:137–45.

51. Bollhalder A, Patcas R, Eichen berger M et al. Magnetic resonance imaging followup of temporoman dibular joint inflammation, defor mation, and mandibular growth in juvenile idiopathic arthritis patients receiving systemic treat ment. J Rheumatol 2020;47:909–16.

54. Resnick CM, Frid P, Nørholt SE et al. An algorithm for management of dentofacial deformity resulting from juvenile idiopathic arthritis: results of a multinational consen sus conference. J Oral Maxillofac Surg 2019;77:1152.e1–33.

836T ∕

55. Frid P, Resnick C, Abramowicz S et al, Temporomandibular Joint Juvenile Arthritis Work Group TMJaw. Surgical correction of dentofacial deformities in juvenile idiopathic arthritis: a systematic literature review. Int J Oral Maxil lofac Surg 2019;48:1032–42.

49. Olsen-Bergem H, Bjørnland T. A cohort study of patients with ju venile idiopathic arthritis and ar thritis of the temporomandibular joint: outcome of arthrocentesis with and without the use of ster oids. Int J Oral Maxillofac Surg 2014;43:990–5.

27. Sonesson M, Al-Qabandi F, Måns son S et al. Orthodontic appli ances and MR image artefacts: an exploratory in vitro and in vivo study using 1.5-T and 3-T scanners. Imaging Sci Dentistry 2021;51:63.

40. Stoustrup P, Kristensen KD, Verna C et al. Intra-articular steroid in jection for temporomandibular joint arthritis in juvenile idiopath ic arthritis: a systematic review on efficacy and safety. Semin Arthritis Rheum 2013;43:63–70.

videnskab

38. Piancino MG, Cannavale R, Dal masso P et al. Condylar asymmetry in patients with juvenile idiopathic arthritis: could it be a sign of a pos sible temporomandibular joints involvement? Semin Arthritis Rheum 2015;45:208–13.

53. Isola G, Ramaglia L, Cordasco G et al. The effect of a functional appliance in the management of temporomandibular joint disor ders in patients with juvenile idi opathic arthritis. Minerva Stoma tol 2017;66:1–8.

39. Abramowicz S, Simon LE, Susarla HK et al. Are panoramic radio graphs predictive of temporo mandibular joint synovitis in children with juvenile idiopathic arthritis? J Oral Maxillofac Surg 2014;72:1063–9.

26. Hauser RA, Schroeder S, Can nizzaro E et al. How important is early magnetic resonance imag ing of the temporomandibular joint for the treatment of children with juvenile idiopathic arthritis: a retrospective analysis. Pediatr Rheumatol 2014;12:36.

28. Stoll ML, Guleria S, Mannion ML et al. Defining the normal appear ance of the temporomandibular joints by magnetic resonance im aging with contrast: a compara tive study of children with and without juvenile idiopathic ar thritis. Pediatr Rheumatol Online J 2018;16:8.

29. Leschied JR, Smith EA, Baker S et al. Contrast-enhanced MRI compared to direct joint visuali zation at arthroscopy in pediatric patients with suspected temporo mandibular joint synovitis. Pediatr Radiol 2019;49:196–202.

42. Frid P, Augdal TA, Larheim TA et al. Efficacy and safety of intraarticular corticosteroid injections in adoles cents with juvenile idiopathic ar thritis in the temporomandibular joint: a Norwegian 2-year prospec tive multicenter pilot study. Pediatr Rheumatol Online J 2020;18:75.

47. Stoll ML, Amin D, Powell KK et al. Risk factors for intraarticular het erotopic bone formation in the tem poromandibular joint in juvenile idiopathic arthritis. J Rheumatol 2018;45:1301–7.

41. Stoustrup P, Kristensen KD, Küse ler A et al. Temporomandibular joint steroid injections in patients with juvenile idiopathic arthritis: an observational pilot study on the long-term effect on signs and symptoms. Pediatr Rheumatol On line J 2015;13:62.

45. Lochbühler N, Saurenmann RK, Müller L et al. Magnetic resonance imaging assessment of tempo romandibular joint involvement and mandibular growth following corticosteroid injection in juvenile idiopathic arthritis. J Rheumatol 2015;42:1514–22.

REPAIRSENSODYNE&PROTECT DEEP REPAIR

Hjælper med at danne et reparerende lag ved hjælp af NovaMin* og giver langvarig beskyttelse mod isninger i tænder

Klinisk dokumenteret hjælp til langvarig beskyttelse** mod isninger i

*Danner et beskyttende lag på de følsomme områder af tænderne. Børst 2 gange dagligt for varig beskyttelse mod isninger **Ved anvendelse 2 gange dagligt PM-DK-SENO-22-00016 23/03/2022

sundtstyrkevedBeskyttereksponeretlag*Opbyggertænderetreparerendepåområdermeddentinfølsommetænderatlindreisningeritænderne,emaljenogvedligeholdetandkød** LIVET ER FOR KORT TIL ISNINGER I TÆNDERNE

patolog, der besvarer biopsien. I den forbindelse har den orale patologi, praktiseret af tandlæger med såvel stor klinisk som patologisk erfaring, været afgørende for udviklingen og den aktuelle forståelse af de præmaligne forandringer.

I

• Leukoplaki

FAKTABOKS

Forstadier til cancer i mundhulen

WHO-definitioner

A chronic inflammatory disorder of unknown etiology with characteristic relapses and remissions, display ing white reticular lesions, accompanied or not by atrophic, erosive and ulcerative and/or plaque type areas. Lesions are frequently bilaterally symmetrical. Desquamative gingivitis may be a feature (Fig. 4).

Oral lesions with lichenoid features but lacking the ty pical clinical or histopathological appearances of OLP, that is, may show asymmetry or are reactions to dental restorations or are drug-induce (Fig. 5).

BEGYNDELSEN AF 1970’ERNE OPRETTEDE WHO ET IN TERNATIONALT REFERENCECENTER for nomenklatur og forståelse af forstadier til kræft i mundhulen. Cen trets formål var blandt andet at sætte den nyeste vi den ind i en brugbar klassifikation med sammenhæng mellem prognose og behandling. Professor J.J. Pind borg blev leder af centret, der blev placeret på Tand lægeskolen i København. Dette resulterede blandt andet i, at Danmark i mange år var placeret centralt inden for viden om og forskning i mundhulens præmaligne tilstande, sygdomme, der globalt set er et væsentligt problem.

ErythroplakiaApredominantly fiery red patch that cannot be characterized clinically or pathologically as any other definable disease (Fig. 3).

Af ERIK DABELSTEEN, professor emeritus, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

faglig kommentar →

Oral lichenoid lesion

Centret, der nu er placeret i London under ledelse af pro fessor Saman Warnakulasuriya, har for nylig udsendt en op dateret diagnoseliste i form af en konsensusrapport (1). Der skal her kort gøres rede for de ting, der har betydning for den praktiserende tandlæge.

• Erytroplaki

838T ∕

• Oral lichen planus

Af PALLE HOLMSTRUP, professor emeritus, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

LeukoplakiaApredominantly white plaque of questionable risk having excluded (other) known diseases or disorders that carry no increased risk for cancer (Fig. 1 og 2).

• Oral likenoid forandring

Som noget væsentligt nyt indfører referencegruppen ”oral likenoid forandring” som en potentielt malign slimhindefor andring. Som et andet væsentligt punkt, der dog ikke er nyt, fremhæver referencegruppen, at en biopsi er nødvendig for at opnå den korrekte diagnose, og at man må kræve, at der i biopsisvaret tages stilling til, om de histologiske forandringer svarer til den kliniske diagnose. Dette stiller store krav til den

videnskab & klinik ∕ faglig kommentar

Forstadier til cancer i mundhulen betegnes traditionelt ”præmaligne forandringer”, men konsensusrapporten anbe faler, at vi fremover kalder forandringerne for ”potentielt ma ligne forandringer” med den motivering, at det dermed præci seres, at kun en mindre del af forandringerne faktisk udvikler malignitet.Forden danske praktiserende tandlæge er de vigtigste po tentielt maligne forandringer:

Oral lichen planus

Lichen planus, der findes i forskellige kliniske former (2), er i modsætning til likenoide forandringer oftest symmetriske og viser et karakteristisk histologisk billede.

ORAL LICHEN PLANUS OG ORAL LIKENOID FORANDRING

Som en ny potentielt malign forandring indfører WHO ”oral likenoid forandring” (lichenoid lesions).

Det fremgår af WHO-rapporten, at det er vigtigt at stille den korrekte diagnose, hvilket kræver både klare kliniske og histolo giske forandringer; når sådanne forandringer lægges til grund, er den maligne omdannelsesrate af oral lichen planus forment lig under 1 % og noget større for oral likenoid forandring.

Likenoide forandringer ligner klinisk lichen planus, men mangler til forskel fra disse en symmetrisk forekomst og det typiske histologiske billede, der kræves for at stille diagnosen lichen planus (Faktaboks og Fig. 5).

LEUKOPLAKI

De likenoide forandringer omfatter: atypisk lichen planus, likenoide kontaktreaktioner fx i relation til dentale fyldnings

Der er intet væsentligt nyt her (Faktaboks og Fig. 1 og 2). Der lægges vægt på, at reversible hvide forandringer, der skyldes traumer fra fx frakturerede tænder eller tandbørstetraumer, ikke er potentielt maligne. De bør, som hidtil, betegnes ”frik tionskeratoser”. Andre reversible hvide forandringer er fx ga neforandringer hos piberygere eller slimhindeforandringer hos snusbrugere. Disse forandringer er heller ikke potentielt maligne. Det pointeres dog, at det er afgørende for diagnose og prognose, at forandringerne forsvinder, når tobaksbruget ophører. Desværre er der i rapporten ingen forslag til diagnose af de snusinducerede reversible forandringer, som med øget snusforbrug ses oftere og oftere.

Det har længe været diskuteret, i hvor høj grad oral lichen planus skal betragtes som en potentielt malign lidelse. WHOgruppen finder det uomtvisteligt, at oral lichen planus er en potentielt malign sygdom, og angiver, at malign udvikling i slimhinden hos disse patienter er opgjort fra 0,44 % til 2,28 %. Det omtales ikke i WHO-rapporten, men fremgår af bag grundsmaterialet, at de patienter, der indgår i mange af de refererede undersøgelser, er henviste patienter. De er dermed ikke repræsentative for oral lichen planus-patienter i befolknin gen som helhed, og tallene for malign omdannelse må derfor antages at være for høje. Oral lichen planus ses hos ca. 2 % af befolkningen, så alene en vurdering af oral lichen planus-pa tienternes andel af det samlede antal patienter – ca. 350 om året i befolkningen – indebærer, at de angivne cifre for malign omdannelse er for høje og er udregnet på grundlag af udvalgte patienter (Faktaboks og Fig. 4).

Fig. 3. Erytroplaki vendtre kind.

ERYTROPLAKI

Fig. 1. Homogen leukoplaki i venstre kindslimhinde (øverst). Fig. 2. Non-homogen leukoplaki i regio sublingualis (nederst).

8392022 ∕ 126 9

Der er heller intet nyt i opfattelsen af erytroplaki (Faktaboks og Fig. 3). Det fremhæves, at det som regel er solitære forandrin ger, og at de er velafgrænsede og oftest forsænkede i forhold til den omgivende slimhinde. En biopsi vil ofte vise tydelige præmaligne forandringer.

LITTERATUR

videnskab & klinik ∕ faglig kommentar

Fig. 4. Papuløs og retikulær lichen planus i højre kindslimhinde.

1. Warnakulasuriya S. Kujan O. Aguirre-Urizar JM et al. Oral potentially malig nant disorders: A consensus report from an international seminar on nomen clature and classification, convened by the WHO Collaborating Centre for Oral Cancer. Oral Dis 2021;27:1862-80.

Fig. 5. Likonoid kontaktreaktion.

Det diskuteres, at man i stedet for at differentiere mellem flere tilstande anvender den samlende betegnelse ”oral liche noid disease” omfattende både lichen planus og likenoid for andring, indtil yderligere viden er etableret; WHO-gruppens holdning til dette fremgår ikke klart.

840T ∕

2. Holmstrup P. Andreasen K. 5 punkter: Få et overblik over oral lichen planus. Tandlægebladet 2022;126:442-3.

materialer eller i relation til beteltygning, likenoide lægemid delreaktioner og graft versus host-sygdom (2).

FØRSTE KLASSE I EFFEKTIVITET OG SMAG • Effektiv – hurtig desensibilisering og frigivelse af fluor (5 % NaF ≙ 22.600 ppm) • Fremragende håndtering – fugttolerant • Æstetisk – gennemsigtig lak • Universal – tilrådighed i tube versioner, SingleDose og tubuler • Forskellige smages varianter – mint, karamel, melon, kirsebær, bubble gum, cola lime og piña colada • MINT • VOCO ProfluoridVarnish® •MELON • •COLA LIM E • • B U BBLEGUM• • KARAMEL••PIÑACOLADA• • KIRSEBÆR• VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721-719-0 · www.voco.dental

Niveau 1: Borgeren kan overkomme, overskue og tage initiativ til alle funk tioner.

Det bør være et opmærksomheds punkt, hvis ældre patienter gentagne gange begynder at melde afbud til undersøgelser og behandlinger. Med arbejdere skal være opmærksomme på, om det kan skyldes længerevarende sygdomsforløb eventuelt med efterføl gende fysiske funktionsnedsættelser – fx at man er dårligt gående eller på anden måde fysisk begrænset i forhold til at transportere sig til klinikken eller ad gangen til klinikken. I sådan et tilfælde skal du overveje, om patienten skal hen vises til en tandlæge, hvor adgangen er nemmere, eller som ligger tættere på patientens bopæl.

lere og flere ældre beholder deres egne tænder langt op i alderen. I 2017 viste en undersøgelse fra Københavns Universitet og Sta tens Institut for Folkesundhed, at kun 6 % af danskerne mellem 65 og 74 år manglede samtlige naturlige tænder. Når den almene helbredstilstand bliver dårligere, afspejles det oftest også i den orale sundhed. Både fysiske og kogniti ve funktionstab kan medføre ophør med regelmæssige tandplejebesøg, svigtende egenomsorg for mund og tænder med risiko for sygdomsudvikling, infektion i mundhulen og varige skader på tæn derne.Guiden tager udgangspunkt i Sund hedsstyrelsens rapport fra 2016 om modernisering af omsorgstandplejen. Her beskrives ”Fælles sprog III”-værktø jet. Det er en dokumentationsmetode ud viklet af Kommunernes Landsforening,

Omsorgstandpleje:

TANDLÆGE KAN BIDRAGE TIL , for at personer med tiltagende nedsat førlighed og fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke falder ud af tandplejesystemet, men visiteres til den hjælp, de har brug for fra omsorgstandplejen.

Fremmødeklinikkenpå

Niveau 4: Borgeren er ude af stand til at tage initiativ til funktioner.

UDARBEJDET AF MAIKEN BAGGER, AFDELINGSTANDLÆGE, LEDER AF VOKSENTANDPLEJEN I AALBORG KOMMUNE, OG FREELANCEJOURNALIST KIM ANDREASEN

DENNE GUIDE GIVER ET SIMPELT OVERBLIK OVER, HVAD DU SOM PRIVATPRAKTISERENDE

Niveau 2: Borgeren klarer stort set at overkomme/overskue/tage initiativ til en eller flere funktioner.

T ∕ guide 842

der strukturerer dokumentationen for borgeres behov for omsorgstandpleje. Ikke bare for visitatorernes vedkom mende, men også for medarbejderne.

Hvilke patienter skal visiteres og hvordan?

F

I ”Fælles Sprog III” er funktionsevnen gradueret i fire overordnede funktions niveauer:

Niveau 3: Borgeren har vanskeligt ved at overkomme/overskue/tage initiativ til de fleste funktioner.

Når der er givet samtykke, tager du kontakt til visitationsenheden i patien tensSomhjemkommune.nævntovenfor bør patienter på niveau 3 eller 4 i “Fælles Sprog III” skalaen henvises for visitation til om sorgstandplejen i kommunen. Visitati onen foretages af en visitator og beror på en konkret individuel vurdering. Der foreligger ikke en tandfaglig visitation til omsorgstandplejen, som det fx ses i specialtandplejen og socialtandplejen.

Behandling

Kilde: Modernisering af omsorgstandplejen, Sundhedsstyrelsen, 2016

Skal en patient forflyttes til tandlæge stolen for at kunne modtage behand ling, bør det ske under hensyntagen til patientens tilstand. Her er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle lam melser og patienter med svær osteo porose.Iforhold til behandling af en patient med nedsat funktion, der kun vanskeligt eller slet ikke kan flyttes til tandlægesto len, er det vigtigt også at tænke på tand plejepersonalets fysiske arbejdsmiljø.

Den ældre patient kan have udfor dringer med dysfagi og have behov for ofte at komme op at sidde for at hoste og/eller synke. Der kan også være ud fordringer i forhold til kooperation ved længerevarende behandlinger.

Har patienten gigt i fingrene og der med vanskeligere ved at holde godt på en tandbørste, kan der ligeledes købes særlige greb til at sætte på tandbørsten.

Når du har ældre patienter i behandling, er det vigtigt at få et overordnet billede af deres funktionsniveau og evne til kooperation i forhold til tandpleje.

Kontakt til kommunens visitationsenhed skal naturligvis ske med patientens sam tykke. Er patienten ikke selv i stand til at give samtykke, skal der tages kon takt til nærmeste pårørende eller en eventuel værge for at få samtykket, så patienten kan blive hjulpet videre.

somhed omkring fx fremmøde og mund pleje. Er patienten på niveau 3, er der behov for at henvise borgeren til ekstra hjælp, men måske kan du som privat praktiserende tandlæge stadig bidrage. Er patienten på niveau 4, bør patienten visiteres til omsorgstandpleje.

omsorgstandplejeHenvisning/visitationtil

Du kan med fordel bruge niveauinddelingerne i Fælles Sprog III til at vurdere den enkelte ældre patients behov for at blive visiteret til omsorgstandpleje. Lig ger patienten mellem niveau 2 og 3, er der måske ikke behov for henvisning til omsorgstandpleje, men ekstra opmærk

Du kan med fordel anvende beskri velsen af funktionsniveau 3 eller 4 set fra den tandfaglige vinkel i din henven delse til visitationen. Det kan støtte vi sitationen i at foretage vurderingen af, om patienten skal bevilges hjælp til daglig mundpleje eller visiteres til om sorgstandplejen. ♦

Sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom i mund og tænder kræver først og fremmest god daglig mund pleje. Derfor bør du være opmærksom på, hvis en ældre patient, som tidligere har kunnet varetage god daglig mund hygiejne, ikke længere magter opgaven og ikke kan motiveres til at mestre den. Her kan du spørge ind til, om patienten får hjælp til personlig pleje via den kom munale hjemmepleje, og er det tilfældet, kan du anbefale, at mundpleje inklude res i det tilbud.

Funktionsnedsættelse som følge af syg dom kan forringe den ældre patients muligheder for selv at opretholde en god mundpleje. Mange ældre får flere typer af medicin, der samlet kan føre til ud fordringer med mundtørhed og deraf sygdom i munden. Hvis slimhinderne er meget sarte, findes der fluortandpasta uden smag, der indeholder glycerin, der kan fugte munden. Receptpligtig tand pasta med højt indhold af fluorid bør også altid overvejes.

Mundpleje egenomsorgog

UDEBLIVELSE. Når den almene helbredstilstand bliver dårligere, afspejles det oftest også i den orale sundhed.

8432022 ∕ 126 9

ANNE BURLUND OG NANNA FLØJBORG ILLUSTRATIONER MIA MOTTELSON

Tandlægebladet har kontaktet alle opstillingsberettigede partier telefonisk og på mail over tre uger i august. Grøn Alliance, Kristendemokraterne, Danmarksdemo kraterne, Radikale Venstre, Nye Borgerlige og Liberal Alliance er dog ikke vendt tilbage eller har ikke haft mulighed for at svare inden deadline.

Klar krydset?til

Sådan gjorde Tandlægebladet

OM SENEST 258 DAGE. Valgtrommerne er dog allerede begyndt at buldre, og derfor har Tandlægebladet spurgt partiernes sundhedsordførere, hvad de vil med tandlægeområdet, og hvordan de vil fremme tandsundheden i Danmark. Læs svarene her, og vær godt klædt på, når du skal sætte krydset.

T ∕ baggrund 844

TEKST

NÅR DETTE BLAD UDKOMMER, SKAL DER VÆRE FOLKETINGSVALG

¾¾ 8452022 ∕ 126 9

pakkesamledeskaltandVederlagsfribehandlingindidetkræftforløb

Det er ikke rimeligt, at patien ter, der i forvejen kæmper med en kræftsygdom, risikerer at skulle betale for tandbehand ling, der er en direkte følge af kræftbehandlingen. Derfor mener Tandlægeforeningen, at vederlagsfri tandbehandling skal være en del af det samlede kræftpakkeforløb fra start til slut. Tandbehandlingen skal både omfatte undersøgelse og forebyggelse samt behandling af de tandproblemer, som kankræftbehandlingenmedføre.

værebehandlingtand­endelafdetsamledekræftpakke­forløb?

T ∕ baggrund 846

Skal

DET MENER FORENINGEN:TANDLÆGE

Vi mener grundlæggende, at tandom rådet bør fritages for brugerbetaling. Indtil da er vi opmærksomme på, at medicinsk behandling kan give alvor lige og dyre tandskader. I en priori tering af gratis tandbehandling kan det derfor også give mening at have særligt fokus på tilskud til forebyg gelse og behandling af tandskader, som er medicinsk betingede.

FRIE GRØNNE

Alt for ofte overser vi, hvor stor en social og trivselsmæssig betydning sunde tænder har for den enkelte. Det kan vi ikke være bekendt.

Socialdemokraterne synes, det er vigtigt, at tænder selvfølgelig tæn kes ind i den samlede behandling i forbindelse med fx kræft. Om det skal være en del af kræftpakkeforløbet må bygge på en sundhedsfag lig vurdering, men vi vil gerne være med til at kigge på, hvordan vi kan blive bedre til at hjælpe patienter, som får tandproblemer oven på sygdom.

SUNDHEDSORDFØRER MONIKA RUBIN

Som led i den helhedsorienterede behandling giver det god mening at have fokus på tandpleje også. Både så man kan forebygge og afhjælpe skaderne i tide. Alternativet arbej der for, at al tandpleje skal høre under sundhedsvæsenet, og det er derfor oplagt at fremhæve det i kræftpakken også.

SUNDHEDSORDFØRER PER LARSEN

DANSK FOLKEPARTI

SOCIALDEMOKRATERNE

SUNDHEDSORDFØRER MARTIN GEERTSEN

Ja, det mener vi helt bestemt. 14 % af alle sundhedsydelser bliver betalt af borgernes egen lomme, og opde lingen af at lige præcis tænder er egenbetaling, er jo helt tilfældig. Vi kæmper for gratis tandlæge til alle, så ingen borgere skal føle, at de må vælge tandlægen fra for at få privat økonomien til at hænge sammen.

MODERATERNE

KONSERVATIVE

Hvis tandproblemer skyldes senføl ger af kræft, er det helt naturligt, at patienternes tandproblemer behandles sammen med sygdommen.

SUNDHEDSORDFØRER PEDER HVELPLUND

SUNDHEDSORDFØRER KIRSTEN NORMANN ANDERSEN

Vores forslag er, at en del af kræft pakken indebærer, at man får 100 % tilskud til statusundersøgelse og forebyggende behandling, indtil man raskmeldes. Skulle der opstå et behandlingsbehov, kan man så søge om tilskud til behandling.

Ja det mener vi. I Frie Grønne ønsker vi, at alle får gratis tandlægebe handling over sygesikringen, dog undtagen kosmetisk behandling.

ENHEDSLISTEN

VENSTRE

ALTERNATIVET

Det er ikke fair, at man som kræft patient ikke kan være sikker på at få tilskud til tandbehandling, hvis man får store tandproblemer på grund af kræftbehandlingen. Kræftpatienter har nok at kæmpe med i forvejen. I Dansk Folkeparti går vi ind for, at tandbehandling bliver en del af den samlede kræftpakke.

SUNDHEDSORDFØRER RASMUS LANGHOFF

Det er helt oplagt, at vi får en åben diskussion af, hvordan danske kræft patienter får bedre tandbehandling –både før og efter kræftbehandlingen.

SF

SUNDHEDSORDFØRER TORSTEN GEJL

¾¾ 8472022 ∕ 126 9

SUNDHEDSORDFØRER METTE HJERMIND DENCKER

SUNDHEDSORDFØRER SUSANNE ZIMMER

Derved vil man have et kontinuerligt journalmateriale, hvor sygdomsakti viteten samt patientens evne til selv at holde sine tænder er journalført.

DET MENER FORENINGEN:TANDLÆGE

T ∕ baggrund 848

Ny model hurtigstvoksentandplejenformuligt

Tandlægeforeningen ønsker at få en ny model for voksen tandplejen hurtigst muligt og mener, at det er en unik mulighed for at gøre op med uligheden i tandsundhed. Vi forslår en ny model for voksentandplejen, der tilgodeser særligt udsatte patienter (fx kræftpatienten der får tandskader pga. strålebehandling) samt økonomisk trængte patienter.

Skal der ligge en ny model for indentandplejenvoksen­fordetnæsteår?

Det er for dårligt, at skiftende rege ringer har nedprioriteret en ny model for voksentandplejen. Vi skal have gjort noget ved den store ulighed og de mange komplicerede tilskudsordninger, der er i tandplejen. Det bør derfor være en høj prioritet hos den nye sundhedsminister, og det vil vi i Dansk Folkeparti gerne arbejde for, at det bliver.

SUNDHEDSORDFØRER SUSANNE ZIMMER Ja.

FRIE GRØNNE

VENSTRE

For os i Venstre er det helt uforstå eligt, at regeringen endnu ikke har indkaldt til forhandlinger om voksen tandplejen. Vi har presset på siden valget i 2019, men talt for døve øren. Vi ønsker en genoptagelse af for handlingerne og sætter os gerne for bordenden efter valget.

Ja, det er da ved at være på tide. Man kan vist snart ikke give corona skylden for det mere.

SUNDHEDSORDFØRER KIRSTEN NORMANN ANDERSEN

SUNDHEDSORDFØRER MONIKA RUBIN

8492022 ∕ 126 9

MODERATERNE

SUNDHEDSORDFØRER PEDER HVELPLUND

ALTERNATIVET

¾¾

Vi har en fælles opgave med at få lavet en ny model for voksentand plejen. Arbejdet er desværre blevet udskudt på grund af corona. Men vi mener, det er et vigtigt område, og ser frem til de kommende forhand linger.

Ja, det mener vi i højeste grad. Al ternativet har allerede et udspil klar med en forsøgsordning, der skal belyse, hvor meget sundheds væsenet kan aflastes, både mht. indlæggelser, ressourcemæssigt og økonomisk, samt den indflydelse det vil have på trivsel, jobudbuddet og besparelser i administration, når flest muligt får adgang til forebyggende behandling.

SUNDHEDSORDFØRER MARTIN GEERTSEN

KONSERVATIVE SUNDHEDSORDFØRER PER LARSEN

DANSK FOLKEPARTI

SUNDHEDSORDFØRER TORSTEN GEJL

Hvis systemet ikke fungerer i dag, er vi bestemt åbne over for, at det skal laves om.

Ja! Vi skal have en klar model for voksentandplejen, og vi er villige til at finde den nødvendige finansiering, så den ikke skal være påtvunget ud giftsneutral.

I SF mener vi, at der er brug for en ny model for voksentandplejen, men det er vigtigere for os, at vi kan ved tage en god model, end at vi indgår en hurtig aftale. Vi drømmer om, at vi får området drøftet grundigt med fo kus på forebyggelse, og at tandpleje i højere grad ses som en integreret del af det øvrige sundhedsvæsen.

SOCIALDEMOKRATERNE

SUNDHEDSORDFØRER RASMUS LANGHOFF

ENHEDSLISTEN

SF

SUNDHEDSORDFØRER METTE HJERMIND DENCKER

T ∕ baggrund 850

¾ Skal det offentlige tilskud til tand lægeregningen være højere?

Skal andre end tandlægeklinik?kunnetandlægerejeen

Vil du vide mere?

DET MENER FORENINGEN:TANDLÆGETandlæger skal fortsat eje mere end 50 procent af klinikken

¾ Skal patienter med mundtørhed pga. medicinforbrug have tilskud til tandbehandling?

¾ Skal egenbetalingen for kontant hjælpsmodtagere afskaffes?

Læs partiernes svar på tandlægebladet.dk

Tandlægen har fokus på tandsundhed, mens kapitalfonde kun skal tjene penge. Derfor skal tandlæger fortsat eje mere end 50 procent af en klinik og have den bestemmende ind flydelse på klinikken. Det giver rum for både enkeltmandsklinikker og tandlægekæder.

Vi har ingen forslag om at ændre på de nuværende regler.

SUNDHEDSORDFØRER TORSTEN GEJL

Det er vigtigt, at vi hele tiden over vejer, om eksisterende ejermodel ler er optimale for en sund udvikling af praksis. Venstre går gerne i dialog med alle relevante aktører om, hvilke modeller som kan sikre bæredygtig udvikling for branchen og øget tandsundhed for danskerne.

ALTERNATIVET

I Alternativet ser vi det kun som en fordel, så længe det er fagligt un derbygget. En tandplejer, der opret ter en klinik, kan med fordel ansætte en tandlæge også. Vi ønsker dog også en bedre offentlig tandpleje. Alle kommuner bør have mindst en offentlig tandpleje, så forebyggelse kommer i højsædet.

FRIE GRØNNE

SUNDHEDSORDFØRER METTE HJERMIND DENCKER

Det vigtigste er patientsikkerheden, og den kan være i fare, hvis kapital fonde får lov til at eje tandklinikker, og indtjening er det primære fokus. Vi mener, at man skal bibeholde de nuværende regler på området.

KONSERVATIVE

SUNDHEDSORDFØRER MONIKA RUBIN

SUNDHEDSORDFØRER SUSANNE ZIMMER

SUNDHEDSORDFØRER RASMUS LANGHOFF

DANSK FOLKEPARTI

Vi mener, at det nuværende system fungerer godt, så vi har ingen in tentioner om at lave det om.

SF

SUNDHEDSORDFØRER MARTIN GEERTSEN

8512022 ∕ 126 9

SUNDHEDSORDFØRER PER LARSEN

SOCIALDEMOKRATERNE

ENHEDSLISTEN

VENSTRE

MODERATERNE

SUNDHEDSORDFØRER PEDER HVELPLUND

Det kan være tandlæger eller an dre personalegrupper i tandplejen, som ejer tandlægeklinikken.

Umiddelbart synes Moderaterne ikke, det skal være muligt. I vores optik er fagligheden langt det vigtig ste, og det skal der aldrig være tvivl om. Patienterne vil ikke kunne gen nemskue, om det er fagligheden, der dominerer på en klinik, der ikke er ejet af en tandlæge, eller økonomi. Men det vil vi undersøge nærmere, såfremt vi på et tidspunkt skal tage endelig stilling til det.

Nej – tværtimod. Vi ønsker, at tandsundhed skal være en mere integre ret del af sundhedsvæsenet, og det forudsætter rammeaftaler, hvor alle har tillid til, at faglighed vægter hø jest. Vi ser med stor bekymring på det stigende antal af tandlægekæder ejet af kapitalfonde, hvor der har været eksempler på, at måltal for antal be handlinger har vægtet mere end den rigtige behandling.

SUNDHEDSORDFØRER KIRSTEN NORMANN ANDERSEN

Nej, vi er bekymrede for, at store internationale kapitalfonde køber sig ind på markedet og udmanøv rerer de små tandlæger og skaber kartellignende forhold. Det ønsker vi ikke bliver fremtiden indenfor tandpleje.

”Hvad er ministerens holdning til, at der synes at være et interessesammenfald mellem foreningen Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO), som har ført en meget aktiv offentlig kampagne imod Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, og virksomheden PTO Forsikringsformidling Aps, der reklamerer for et kommercielt produkt, som virksom heden kalder TandlægebladetTandskadeerstatning?”følgersagen.

Kilde. www.ft.dk

T ∕ baggrund 852

Både eksterne medier og en række folketingspolitikere har gennem de sidste måneder sat fokus på Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Senest har Susanne Eilersen (DF) stillet følgende spørgsmål til sundhedsministeren:

Offentlig fokus på tandskadeerstatning

T

Både eksterne medier og række folketingspolitikere har gennem de sidste måneder sat fokus på Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Senest har Susanne Eilersen (DF) stillet følgende spørgsmål til sundhedsministeren: ”Hvad er ministerens holdning til, at der synes at være et interessesammenfald mellem foreningen Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO), som har ført en meget aktiv offentlig kampagne imod Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, og virksomheden PTO Forsikringsformidling Aps, der reklamerer for et kommercielt produkt, som virksom heden kalder TandlægebladetTandskadeerstatning?”følgersagen.

Offentlig fokus på tandskadeerstatning

Kilde. www.ft.dk

Det kan det betyde for dig og dine patienter

Ifølge PTO’s hjemmeside sikrer forslaget, at pa tienter får én fælles klageindgang til sundhedsom rådet.Idag varetager Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning behandling af sager om tandskader i privat praksis efter Lov om Klage og Erstatningsadgang inden for Sund hedsvæsnet, og hvis

TEKST ANNE BURLUND ILLUSTRATION RASMUS MEISLER

OVERLEVER TANDLÆGEFORENINGENS TANDSKADEERSTATNING? ¾¾ 8532022 ∕ 126 9

mere end 30 år har Tandlægeforeningen haft en aftale med Sundhedsministeriet om at dri ve Tandskadeerstatningen og Tandskadeanke

I

Men hvilke konsekvenser vil det få, hvis Tandskadeerstatningen bliver nedlagt i sin nuværende form og lagt ind under Patienterstatningen? For tandlægerne? For patienterne? Få overblik over mulige scenarier på de næste sider.

Detnævnet.kanvære slut. I hvert fald, hvis det står til Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO). Tidligere på måneden opfordrede organisationen til, at alle sager om erstatninger for behandlinger i privat praksis skal håndteres i Patienterstatningen.

betingelserne i loven er opfyldt, bliver der ydet er statning.Detunikke ved Tandlægeforeningens Tandskade erstatning er, at patienterne allerede kan få erstat ning, når den overstiger 1.000 kr. I Patienterstat ningen er der en egenbetaling på 8.000 kr., som fratrækkes alle erstatninger. Den udvidede ordning skyldes, at medlemmerne på en hovedgeneralfor samling i 1988 besluttede at oprette en såkaldt kol lektiv ordning for skader mellem 1.000 10.000 kr. Ønsket var at etablere en særlig tryghed for patien ter og tandlæger i privat praksis.

Ifølge PTO’s hjemmeside bakker Danske Patienter op om forslaget om, at Patienterstatningen skal varetage sager om er statning for Tandlægebladettandskader.harderfor foreholdt

Der er røster, der peger på, at det er en dyr ordning for landets tandlæger?

Formand for PraksisforsikringsudvalTandlægeforeningens

– Ordningen er en fantastisk beskyt telse for landets tandlæger. Hvis ikke, vi

Han vurderer samtidig, at både tand læger og patienter vil stå dårligere, hvis ordningen ophører.

1.000-10.000 kr.

T ∕ baggrund 854

Hvis ikke, vi havde flereordning,dennevilleviformentligseklagesagerHENRIKNIELSEN

Danske Patienter risikoen for, at patien ternes unikke erstatningsmulighed går tabt.IDanske

Danske tandpatienter kan få erstatning allerede fra 1.000 kr. Det er helt unikt i det danske sundhedsvæsen, hvor man enten kun kan få erstatninger ned til 10.000 kr., eller hvor der altid skal be tales et egetbidrag på ca. 8.000 kr. Men den unikke ordning kan være slut nu.Det siger Henrik Nielsen, formand for Tandlægeforeningens Praksisforsik ringsudvalg, der administrerer Tand lægeforeningens Tandskadeerstatning. Udvalget ser sig nemlig ikke i stand til at opretholde den kollektive ordning, hvis Patienterstatningen fremover skal hånd tere erstatningssager.

Patienter afviser vicedirek tør Annette Wandel dog at kommentere specifikt på risikoen for, at patienter kan miste en unik erstatningsmulighed. Hun vil kun kommentere på sagen generelt, fordi Danske Patienter efter Tandlæge bladets henvendelse er blevet opmærk somme på, at organisationen er blevet inddraget i en verserende konflikt om Tandlægeforeningens Tandskadeerstat ning.Ifølge Danske Patienter er organisatio nen udelukkende optaget af at forenkle klagesystemet i sundhedsvæsenet ge nerelt.Detundrer

Henrik Nielsen, at Danske Patienter mener, at det vil forenkle kla gesystemet, at erstatninger for behand linger i privat praksis skal håndteres i

– Vi kan ikke opretholde den kollektive ordning som en selvstændig ordning, hvis man beslutter, at erstatningssagerne over 10.000 kr. skal varetages i Patienterstatningen. Sagsbehandlingen vil efter min mening administrativt blive uhåndterbar, da man ikke ved, når en sag anlægges, om sagen ender med en anerkendelse over eller under 10.000 kr. Desuden rummer loven mulighed for, at sagen kan genoptages, hvis ska den udvikler sig. Skaden, der startede under 10.000 kr., kan over tid blive over 10.000 kr., og hvad nu hvis de to syste mer ikke er enige om, at der er en ska de? Det bliver umuligt at administrere, mener Henrik Nielsen.

– I dag er det ca. halvdelen af de an erkendte skader, hvor erstatningen er mellem 1.000 10.000 kr. Ordningen har med andre ord meget stor betydning for vores patienter. Og det er helt klart, at det især er de svage patienter, den gav ner. Så ordningen er også en særdeles

Danske Patienter vil ikke kommentere

Patienter mister erstatningsmulighedunik

god branding af standen, fordi vi viser, at vi passer på vores patienter, fastslår han.

Ordningen er en landetsbeskyttelsefantastiskfortandlæger.

– Det er ikke en dyr ordning. Den koster 1.500 kr. pr. omsat million kr., og det beløb er fradragsberettiget. Sags behandlingsomkostningerne er i øvrigt lavere end i sager, der behandles af Pa tienterstatningen og ankes til Ankenæv net for Patienterstatningen, siger Henrik Nielsen og fortsætter:

havde denne ordning, ville vi formentlig se flere klagesager. Også civile søgsmål, som den enkelte tandlæge som privat person ville kunne få på halsen, fordi det ville være den mulighed, patienten ville have for at få erstatning under 10.000 kr. Og her er det virkelig vigtigt at være opmærksom på, at hvis en tandlæge får et civilt søgsmål, så kan de få en dom for en ansvarspådragende handling. Det kan de ikke i det nuværende system, fordi der ikke bliver taget stilling til, om der er begået en fejl.

I november blev PTO’s vedtægter dog ændret, og man besluttede på generalforsamlingen at ophæve betingelsen om medlemskab af Tandlægeforeningen. Dermed var der skabt rum for det kommer cielle produkt.

ligt svar til Tandlægebladet, at ”patienterstatningsordningen er ad skilt fra klagesystemet, og der udveksles ikke oplysninger mellem Patienterstat ningen og Styrelsen for Patientklager.

Tandlægebladet ville gerne have spurgt PTO, hvordan en ændring i erstatnings systemet gør det separate klagesystem mere enkelt? Ligesom bladet gerne ville have spurgt, hvordan det ville stille pa tienterne, hvis muligheden for erstatning mellem 1.000-10.000 kr. skal bero på en kommerciel forsikring. PTO har via deres direktør Kent Kristensen meddelt, at or ganisationen ikke ønsker at deltage i ar tiklen, hvis han ikke kan få lov til at god kende, hvordan citater bruges i artiklen. Et krav, som Tandlægebladet har afvist at honorere.

skrift

Samtidig baserer de to systemer sig ifølge Tandlægebladets oplysninger på forskellige principper, hvor klagesyste met bruger normen, om det er over eller under almindelig anerkendt faglig stan dard. I erstatningssystemet skal særlige betingelser være opfyldt, og der er des uden forskellige anmeldelses og foræl delsesfrister.Idagharpatienterne dog også reelt kun én indgang til erstatninger, idet en anmeldelse til Patienterstatningen om en tandskade helt automatisk oversen des til Tandskadeerstatningen, uden at patienten bliver pålagt handling. Lige som en klage sendt til Tandlægeforenin gens Tandskadeerstatning automatisk oversendes til klagesystemet.

I de her dage er det nærmest et år siden, at PTO udbød en kommer ciel forsikring på tandskadeerstatninger mellem 1.000-10.000 kr.

Det satte gang i diskussioner mellem Tandlægeforeningens Prak sisforsikring og PTO.

Kommerciel forsikring har skabt uenighed

I dag er der to systemer i sundhedsvæse net – et system for klager, som Styrelsen for Patientklager varetager, og et system for erstatninger, som Patienterstatnin gen varetager.

Fra Praksisforsikringens side fastholdt man, at Tandlægeforenin gens Tandskadeerstatning og Tandskadeankenævnet havde bemyn digelse af Sundhedsministeriet til at træffe afgørelse i alle sager om erstatning. Derfor kunne en forsikringsudbyder ikke varetage sags behandlingen af erstatningssagerne.

Samtidig havde Tandlægeforeningens medlemmer allerede den kol lektive ordning, og da det dengang krævede medlemskab af Tand lægeforeningen at være medlem af PTO, så var PTO’s medlemmer allerede en del af en kollektiv ordning, hvorfor en ekstra forsikring ikke gav mening.

Og ifølge genskilt.skaldetiskgentienterstatninPaerdetpolibestemt,attosystemerværeadPatienterstatninskriveriet

8552022 ∕ 126 9

Patienterstatningen. Det giver ingen me ning, siger han og undrer sig samtidig over PTO’s argumentation om, at for slaget sikrer patienter én fælles klageindgang til sundhedsområdet.

Klager er ikke det samme som erstatninger

¾¾

Ifølge Tandlægeforeningens Praksis forsikringsudvalg så vil der også opstå et videnstab, hvis sager om erstatning for tandskader fremover skal varetages i Patienterstatningen.–Vihar30årserfaring med sagsbehandling og fastsættelse af erstatning til patienter, der får en tandskade. Det vil gå tabt, hvis den offentlige myndig hed Patienterstatningen fremover skal håndtere sagerne, forklarer Henrik Nielsen og påpeger samtidig, at Tand skadeerstatningen indsamler og regi strerer skaderne og årsagerne til dem, således at erfaringerne i fremtiden kan anvendes i forebyggende arbejde, og henviser til, at der for nærværende er flere forskningsprojekter i gang i den sammenhæng.

T ∕ baggrund 856

Hvis Patienterstatningen skal overtage erstatningssager over 10.000 kr., vil det være sandsynligt, at det vil påføre lan dets privatpraktiserende tandlæger en ekstra udgift i form af en forsikrings pligt.Det erfarer Tandlægebladet fra flere myndighedskilder, og scenariet bliver bakket op af Jon Lauritzen, advokat i DLA Piper, som har lavet en juridisk vurdering af sagen på foranledning af Tandlægeforeningen.–Jegmener,atdet er et forvente ligt scenarie for landets tandlæger. I dag er det sådan, at private sygehuse, klinikker og privatpraktiserende spe ciallæger skal tegne en forsikring for behandlinger, der betales uden om det offentlige sundhedsvæsen eller følger af det udvidede frie sygehusvalg. Jeg for venter, at landets privatpraktiserende tandlæger også vil blive omfattet af for sikringspligt, hvis erstatningssagerne

oplyst, hvad speciallægerne i dag beta ler årligt i forsikringspligt. Men i Norge har landets tandlæger også en forsik ringspligt, og de betaler ca. 22.000 dkr. om året for en lignende forsikring, som dog differentieres efter, hvilken type af behandling man laver mest.

Erfaring går tabt Udover forsikringspligten, så betaler alle institutioner og sundhedsperso ner bidrag til Patienterstatningen for behandling af en ansøgning. Bidraget skal betales, uanset om patienten får sin sag anerkendt eller afvist. Bidraget beregnes årligt ved, at Patienterstatnin gen dividerer årets administrationsom kostninger med antallet af ansøgninger.

Tandlæger risikerer flere udgifter

Tandlægebladet har spurgt PTO, om orga nisationen ville have interesse i at tilbyde privatpraktiserende tandlæger en

Over 10.000 kr.

Til sammenligning betaler regionerne i dag både administrative omkostnin ger og erstatninger, dvs. der er ingen omkostninger for tandlægerne for er statningssager over 10.000 kr. Det oply

trykfejl.forForbehold30.855313Cvr.nr.K,København12009-11,PladsHøjbroA/S,BankSpar&Lån

Danskernes favorit-bank VinderafLoyalty Groups BrancheIndexBank2022Læsmere: loyaltygroup dk/brancheindex-bank Ring: 3378 2388 og hør, hvad vi kan gøre for dig – eller gå på lsb.dk/erhverv og læs om os eller book

Lån & Spar er ejet af mere end 50 fagforeninger i Danmark – heriblandt Tandlægeforeningen. Det gør alle medlemmer til medejere af banken – og dermed også dig. Og derfor får du særlige fordele. Naturligvis. møde

Som tandlæge får du særligeheltfordele

Har været kursusgiver i 22 og er fhv. klinisk lærer på Tandlæge-skolen i København.

på

Tandlæge og arbejder Colosseumklinikkenpå Kgs. Nytorv i København.

JAN FRYDENSBERGTHOMSEN 62 år Uddannet tandlæge i 1986 på Tandlægeskolen i København

T ∕ fagstafetten 858

år

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til? – Jeg vil gerne sende stafetten videre til Michael Holmqvist, som er specialtand læge i ortodonti.

Det er det hele værd, når mit ihjælperkursuskollegaerklinikken

TEKST NANNA FLØJBORG FOTO THOMAS

Jan Thomsen spørger:

ikke at stå og sige det samme 10 gan ge i træk. Jeg bruger ikke lige så meget forberedelsestid, som jeg gjorde, da jeg startede, men hver eneste gang jeg skal holde et kursus, går der nemt fire-fem timer med at opdatere kurset inden. Jeg kan ikke holde ud at stå og sige det samme ret mange gange, så jeg laver lidt om på det for at holde mig selv til ilden, så det ikke bare bliver noget, jeg står og lirer af.

med plast. Jeg var derfor nødt til at sæt te mig ind i en masse, og jeg var heldig at komme med på udenlandske kurser og symposier. Jeg fandt ud af, at det var rigtig svært at have tid til at læse alle de nye artikler og forskningsresultater, når man selv har en travl klinik. Jeg kan rig tig godt lide at nørde, så jeg tænkte, at hvis jeg læste alle artiklerne, tog på kur ser og anvendte det på min egen klinik, så kunne jeg bagefter gå ud og fortælle teorierne og evidensen bagved og vise mine kollegaer, hvordan man gjorde.

spørger:

8592022 ∕ 126 9

Hvad er dit bud på fremtidens efteruddan nelse?

Hvordan har du kunnet blive ved med at holde gejsten oppe til at holde alle dine kurser? Hvilke glæder og omkostninger har der været, og hvad er dit bud på efteruddannelser?fremtidens

– Der er to ting, der gør, jeg bliver ved med at brænde for at holde kurser. Den ene er, at der konstant sker noget inden for de emner, jeg holder kurser i, som især er plast og fast protetik. Derfor har jeg hele tiden været nødt til at holde mig up to date og opdatere mine kurser. Den anden ting er, at det giver en meget stor tilfredsstillelse at holde et kursus, hvor du kan se, at nogle brikker falder på plads for kollegaerne, og at de gerne selv vil prøve det af på klinikken. Jeg har af holdt ca. 30-50 kurser om året i over 20 år. Alligevel har jeg aldrig haft en dårlig oplevelse, og det gør selvfølgelig også, at jeg har haft lyst til at blive ved. Det har bestemt ikke været et økonomisk incita ment, for jeg ville have tjent flere penge de sidste 20 år, hvis jeg bare havde lavet tænder.

Hvad får du selv ud af det? – En af drivkræfterne er, at jeg gerne selv vil udvikle mig hele tiden. Hvis jeg kun skulle lave tænder fem dage om ugen, ville jeg kede mig. I næsten 20 år har jeg kun arbejdet tre dage om ugen på klinik ken, og de resterende to dage bruger jeg på at afholde kurser, selv tage på kurser eller læse litteratur. De teknikker, jeg til egner mig, prøver jeg at implementere i min hverdag i klinikken. Det, der fun gerer godt for mig, kan jeg så fortælle videre på mine kurser. Der er ikke noget ved at lytte til en kursusgiver, der viser noget, andre har lavet, og derfor bruger jeg utrolig meget tid på selv at prøve tek nikkerne og fotografere til case reports.

Hvad er vigtigt for dig, når du holder kur ser?

Ortodonti på voksne er eksploderet gennem de sidste 10-15 år. Der er kommet mange kliniskeharogbehandlingssystemernyemetoder.Hvordandetpåvirketdinhverdag?

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

– Det er vigtigt for mig, at de kollegaer, jeg holder kursus for, kan mærke, at jeg brænder for det, og derfor nytter det

Hvad har der været af omkostninger?

– Jeg prøver selv at knytte teori og praksis sammen, og det kunne jeg godt tænke mig, at man prøvede at målrette undervisningen mere efter. Jeg mener, vi skal have en god balance mellem den kliniske tilgang og forskningen, og jeg synes også, at tendensen er den vej nu. Generelt synes jeg dog, at vi mangler flere kursusgivere her i Danmark.

♦

Den dag, jeg holder op med at arbejde klinisk, kan jeg heller ikke holde kurser længere. Jeg vil vise mine egne cases og ikke noget, som andre har lavet.

Hvorfor begyndte du at undervise? – Jeg kom hjem til Danmark i 1998 efter at have haft klinik i 10 år i Stuttgart. Jeg kunne se, at jeg kom hjem til en anden tandlægeverden, for i Tyskland arbej dede man meget med kroner og broer, mens man i Danmark arbejdede meget

– Jeg har ikke haft et direkte afsavn, men min familie har været utrolig tolerant. Det tager lang tid at forberede et kursus, og det har kostet mange weekender. Jeg har jo også rejst rigtig meget for selv at tage på kurser, bl.a. til USA, og her har jeg været væk længere tid ad gangen. Da mine børn var små, var jeg der måske ikke lige så meget, som andre fædre har været, men min familie har også vidst, at det gav mig energi.

LarsNIELSENNygaard

En ny støttefond skal sikre økonomisk støtte, hjælp og rådgivning til tandlæger i livets svære situationer. Fonden etableres af TandlægeTryghed, der samler sine hidtidige støtteordninger og tilbyder nye muligheder for gratis hjælp under den nye fond.

Med det nye initiativ – Støttefonden – får tandlægerne nu endnu flere relevante tilbud og ”TandlægeTryghedsmuligheder.

Den nye støttefond kan for det første yde økonomisk støtte, hvis en tandlæge er endt i en økonomisk vanskelig og muligvis uoverskuelig situation som følge af for eksempel sygdom, misbrug eller lignende. Tilsvarende vil en efterladt til en tandlæge også kunne søge om økonomisk hjælp til fx begravelsesudgifter, hvis den samlede økonomiske situation er trængt.

TandlægeTryghed lancerer ny støttefond for tandlæger

Endelig har medlemmerne også mulighed for gratis at få professionel rådgivning fra en række tilknyttede konsulenter, herunder en stress coach, en økonomisk rådgiver, en socialrådgiver, en misbrugsrådgiver og en erhvervskonsulent.

Gratis støtteordninger til tandlæger

For det andet kan der i en lang række andre situationer være behov for professionel hjælp. I Støttefonden er der således også mulighed for, uden udgift for tandlægen selv, at få psykologhjælp i forbindelse med personlige udfordringer – uanset hvad der måtte være årsagen til behovet for psykologhjælpen. Der udover giver Tandlæge­

TandlægeTrygheds fornemste opgave er at yde hjælp og rådgivning i en lang række af livets situationer til tandlæger, der er medlem af Tandlægeforeningen. TandlægeTryghed har i mange år tilbudt tandlægerne både en dagpengeordning og gode forsikringsordninger, som gør det nemt og sikkert for medlemmerne at finde frem til relevante og konkurrencedygtige forsikringer i såvel privatlivet som arbejdslivet.

Tryghed også mulighed for op til 12 timers gratis psykologhjælp i de tilfælde, hvor behovet for hjælpen skyldes erhvervsrelaterede forhold. Det kan fx være en konflikt på arbejdspladsen, psykisk pres grundet en disciplinærsag eller andre erhvervsrelaterede forhold.

mission er at gøre hverdagen lettere for tandlægerne. Derfor arbejder vi på at skabe økonomisk og personlig tryghed for alle medlemmer af Tandlægeforeningen. Med den nye støttefond samler vi en række af de gratis hjælpeforanstaltninger under en fælles paraply, så det bliver nemmere for medlemmerne at finde frem til den støtte og rådgivning, som de har mulighed for at trække på. Vi håber, at medlemmerne vil tage godt imod Støttefonden og søge hjælp hos os, når de har brug for det”, udtaler formand for TandlægeTryghed Niels Bruun.

ANNONCE

oplysningerYderligere

TandlægeTryghed har gennem mange år tilbudt tandlægerne både økonomisk hjælp, psykologhjælp og de senere år også andre former for hjælp. Hjælpeforeningen har ligeledes gennem årtier hjulpet mange kollegaer med økonomiske donationer. I år har TandlægeTryghed fået overdraget Hjælpeforeningens formue i forbindelse med, at Hjælpeforeningen blev opløst. I fremtiden bliver der derfor flere, der kan få glæde af TandlægeTrygheds gratis tilbud.

Investering i tandlægefaget

”TandlægeTryghed ønsker også at arbejde med forebyggelse og forskning, så færre tandlæger i fremtiden får brug for støtte begrundet i arbejdsforholdene. Vi håber, at TandlægeTrygheds initiativer kan være med til at forhindre unødige arbejdsskader og fastholde flere tandlæger i faget indtil pensionering”, slutter formand for TandlægeTryghed Niels Bruun.

Læs mere om Støttefonden og mulighederne for hurtig og gratis hjælp på tandlaegerne/stoettefondenwww.tandlaegetryghed.dk/

”Vores mål er, at alle tandlæger skal have hurtig og let adgang til relevant og målrettet rådgivning i alle livets svære situationer. Derfor har vi tilknyttet en række forskellige professionelle rådgivere, som kan hjælpe med alt fra økonomisk overblik, navigation indenfor sociallovgivningen og til psykologisk støtte. Det giver tryghed for vores medlemmer, når de har allermest brug for det. Med den nye støttefond bliver det forhåbentlig både nemmere og mere overskueligt at søge relevant hjælp”, udtaler Niels Bruun.

Relevant hjælp

TandlægeTryghed arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for tandlæger og tandlægefaget generelt set. Derfor yder fonden nu også støtte til forebyggende tiltag eller projekter, som har til formål at forhindre eller begrænse sygdom hos tandlæger, som er begrundet i arbejdsforholdene. Samtidig er det også muligt at søge om tilskud til forskningsprojekter med fokus på forbedring af tandlægers hverdag eller som i øvrigt belyser, undersøger eller informerer om forhold relateret til tandlægevirksomhed og tandlægefaget.

eller, du kan ringe til TandlægeTryghed på tlf. nr. 39 46 00 80 tast 2

Jesper Krogh, Hadsten, 21. september Irene Agerskov Ottsen, Ans By, 1. oktober

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

medlemsservice

Vibeke Selchau Poulsen, Korsør, 24. september

75

Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det.

85

Arne Vædele Madsen, Hellerup, 25. september Bente Rosenlund, Oksbøl, 29. september

Jørn Sædam Frandsen, Randers NV, 8. oktober Lisbeth Werner Donsby, Gentofte, 15. oktober Bjarne Sigesmund Neve, Risskov, 16. oktober

Karen Stavnstrup Mygind, Albertslund, 30. september

Søren Ibsen-Bjerget, København Ø, 26. september

Michael Decker, Aalborg, 7. oktober Berit Falholt Elvebakken, Holte, 9. oktober Hanne Amdi Lollike, Holte, 12. oktober

Janni Nielsen, Nyborg, 24. oktober

70

Neel de Vos Riis, Dragør, 22. oktober

Dødsfald

Mirjam Majster, Odense C, 20. oktober

50

Mette Sjøstedt Olsen, Ålsgårde, 25. september Emran Malikshahi, Odense SV, 25. september Pernille Knudsen, Frederiksberg, 26. september Tinse Arnstrup Høj, Horsens, 28. september

Louise Thorsø Nissen, Herning, 4. oktober Terne Juul Vilhelmsen, København Ø, 13. oktober

40

862T ∕

Mikael Frederik S Troldhuus Ovesen, Løgumkloster, 7. oktober

90

60

Karen Jensen, Charlottenlund, 25. september Peter Steen Hansen, Klampenborg, 26. september

Hannah Sophie Antonia Duncker, Flensburg, 1. oktober

Christina Krebs, Roskilde, 23. september Morten Klint, Silkeborg, 3. oktober Elena Boeck-Hansen, Silkeborg, 18. oktober Pernille Louise Meinert Mikkelsen, København Ø, 20. oktober

80

† Søren Ulrik Møller Fødselsår: 1950, Kandidatår: 1976 Afgået ved døden 17. august 2022

Nils Bjerk, Aarhus C, 4. oktober

Fødselsdage 21/9 - 25/10 2022

Fulya Ann Beck Schmidt, Skanderborg, 16. oktober

Zakaria Hussein Falah Zuraigat, Kongens Lyngby, 22. oktober

FYLDER DU RUNDT?

Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider”

30

navne

Jack Rene' Munch, Bolderslev, 17. oktober

→ vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker”

SureSmile®ClearAlignerafDentsply Sirona Det er enkelt at komme i gang med SureSmile Clear Aligner: • Tilmeld dig vores individuelle certificeringsprogram • Digital træningsplatform for hele klinikken • Klinisk grunduddannelse i samarbejde med IAS Academy (international uddannelsesorganisation for aligner-behandlinger) • Løbende support af SureSmile-specialister SureSmile Clear Aligner Live Course Fredag den 7. oktober 2022 i København I samarbejde med IAS Academy Tilmeld dig nu ved at scanne www.dentsplysirona.com/suresmile-contactQR-koden! Foredragsholder dr Jens Nolte

bakteriebelægningerne langs gingiva var den vigtigste årsag til sygdomsud vikling. Man kan med rette sige, at Jens Wærhaug var den moderne parodonto logis fader.

864T ∕

Fornem hæder til professor emeritus Palle Holmstrup

medlemsservice

Medlemmer af fondskomitéen Björn Klinge og Ulvi Gürsoy tildeler Palle forskningsprisen.Holmstrup

PÅ ÅRSMØDET FOR SCANDINAVIAN SOCI ETY OF PERIODONTOLOGY i Thorshavn den 18.-20. august 2022 tildeltes Palle Holmstrup Jens Wærhaugs forsknings pris. Jens Wærhaug var sin tids betyde ligste forsker i parodontologi. I 1950’er ne lancerede han et nyt syn på årsager til og behandling af parodontitis gennem sine videnskabelige publikationer. Hans disputats ”The gingival pocket. Anato my, pathology, deepening and elimi nation” står stadig som fundamentet for hans indsats, hvor han slog fast, at

Det er derfor meget ærefuldt at modta ge Jens Wærhaugs forskningspris. Palle Holmstrup modtog den for sin mange årige fremragende forsknings- og un dervisningsmæssige indsats indenfor parodontologi nationalt og internatio nalt. I begrundelsen for prisen blev det fremhævet, at Palle Holmstrup i sit ar

bejde især har fokuseret på sammen hængen mellem sygdom i mundhulen og generelle medicinske sygdomme og derved i omfattende grad har medvirket til at bygge bro mellem fagområderne odontologi og medicin.

I behøver ikke være mange for at få Lynhurtigt og sikkert internet Effektiv it-sikkerhed TDC Erhverv – til hele Danmarks små og mellemstore virksomheder Danmarks bedste mobilnetværk* Enkle omstillingssamarbejdsløsningerog Se hvad vi kan gøre for jer på tdc.dk *Danmarks bedste mobilnetværk leveres af TDC NET

• Dato: 27. oktober til 29. oktober

• Sted: Comwell Aarhus

Systematisk parodontalbehandling, del 2 Det interdisciplinære samarbejde

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, Kurserta@tdl.dk.udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms

• Dato: 21. marts 2023 i Odense Tilmed dig på tandlaegeforeningen.dk

• Dato: 4. november i København Tilmed dig på tandlaegeforeningen.dk

But update - alt hvad du skal vide om ydelser og overenskomst

• Sted: Horisont Hotel og Konference, Agro Food Park, 8200 Aarhus N Dagen markeres med et spændende program med det overordnede tema: Tanddannelses forstyrrelser – ætiologi og behandling Yderligere info: www.odontviden.auh.dk

medlemsservice866T

• Dato: 5. oktober i Nyborg Tilmeld dig på tandlaegeforeningen.dk

• Tilmeldingsfrist: 23. september

september

kalender∕

Kurserne faktureres efter hver udgivelse

Kurset opfylder den teoretiske del af krav til tand læger, der arbejder eller vil arbejde med CBCT. Tilmelding: for medlemmer: tdlnet.dk under ”kurser og efteruddannelse” for ikke-medlemmer: tandlægeforeningen.dk under ”find kurser og efteruddannelse”

Odontologisk Landsdels- og Videncenter Aarhus - Jubilæums-symposium

2022

DSSO's efterårskursus

• Dato: 29. september i Roskilde

• Dato: 26. oktober i Odense Tilmed dig på tandlaegeforeningen.dk

Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 11 2022 Deadline: 7. november 2022 Udkommer: 22. november 2022

november

Parodontologi i praksis

Symposium 2022 for tandlæger

oktober

BUT update – alt hvad du skal vide om ydelser og overenskomst

• Dato: 18. november 2022, kl. 8.00 – 16.00

• Dato: 4. oktober i Roskilde Tilmed dig på tandlaegeforeningen.dk

Vi vil gerne forsøge at efterkomme ønsket om reserverede frokostbordpladser, så hvis I er flere afsted, der gerne vil sidde sammen under froko sten, kan I sende en mail til: dsso@hotmail.dk emne: "bordreservering" og skrive hvor mange I er, der gerne vil sidde sam men og hvad reservationen hedder (fx "Vejle"). Tilmelding til kurset senest 3.10.2022. Efter denne dato er tilmeldingen bindende, man må dog gerne sende en stedfortræder.

Cone Beam CT kursus

• Dato: 5. oktober i Nyborg Tilmed dig på tandlaegeforeningen.dk

• Dato: 11. oktober i Middelfart

– Periimplantitis

Systematisk parodontalbehandling, del 1 De grundlæggende faglige elementer

• Dato: 13. oktober i Odense Programmet ligger tilgængeligt på www.dsso.dk

Symposium 2022 for klinikassistenter

– Periimplantitis

• Dato: 4.-5. november i København Tilmed dig på tandlaegeforeningen.dk

Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 10 2022 Deadline: 10. oktober 2022 Udkommer: 25. oktober 2022

december

• Dato: 6. december i Børkop

• Dato: 5. april 2023 i Børkop Tilmed dig på tandlaegeforeningen.dk

Patienters Klinikadministration,tilskudsmulighedermodul2

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber

Tlf. 28 59 02 08

Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Tlf.E-mail:Nuukkarenhaarbo@yahoo.com(+299)547373

TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Peter Boch

Vivian Riel

Susanne Raben

Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Region Hovedstaden

Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Louise Vilhelmsdal Søndergade 10 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

Tlf.mr.mr.rasmussen@gmail.comE-mail:75137513

Stadionvej 32 6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 – 24 27 02 23

Region Midtjylland

Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10 E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Region Nordjylland

TandlægeTryghed

RådgivningErhvervspsykologisk v/erhvervspsykolog

Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Psykologhjælp

Region Syddanmark

8672022 ∕ 126 9

Region Sjælland

Michael Rasmussen

Helle Gamst Skov Torvet 3 6100 Tlf.E-mail:Haderslevhelle@gamst-skov.dk74522802

Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N

Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75

Britt Betina Jørgensen

Marie Winding

Tandlægeforeningen

kollegahjælp

Ved alkoholmisbrugsproblemerog CharlotteAmbulatorielederAlkoholambulatoriumHalsnæsH.Seidler

Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10

RegionTandlægeforeningenGrønland

Tina El-Dabagh

Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99

Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 oralBidfunktionwww.implantatcenter.dk36ogbidrehabilitering

• Implantater, knogleopbygning, amotio, autotransplantationrodresektion,

påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Børnetandpleje

ClaraThomasLennartLarsKennethJanPeter••••••••••www.colosseumklinikken.dkkongensnytorv@colosseumklinikken.dk90Bidfunktion.Bidrekonstruktion,Cerec3.Implantologi,Invisalign.Knogleopbygning,Kirurgi.Parodontalkirurgi.Beh.afretraktioner.Protetik,Æstetik,Endodonti.Panoramarøntgen.Cone-Beamscanning.LiteWire.LindkvistFrydensbergThomsenVikkelsøJordyBoPetersenJacobsenAndersenMarieBjerreWindeløv

Sjælland Børnetandpleje Tlf.SvendMobilkirurgiFægteborg28747325

StylvigSjælland

Sahar Talebi (Msc i Oral Radiologi)

v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15

CentrumFyn Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade

Implantater

Gammel Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 perstylvig@bidfunktion.com85

Tandklinikken Ravn

Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december Tandlægeforeningenmåned.

Behandlingscentre

Tandlægen.dk – Greve Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 greve@tandlaegen.dk98

Tandlæge Betina Grønbæk ApS Betina StjernegadeGrønbæk221 tv 3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 info@stjernegade22.dk60

• Implantater, protetik, www.centrumtandlaegerne.dkkirurgi.

v/ Pernille Egdø

Hausergaarden I/S

Steen SlotsgadeBjergegaard21,5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: •••www.klinik21.dkinfo@klinik21.dkPanoramarøntgenCone-Beam3d-scanning

Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang.

BrædstrupJylland Implantatcenter

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 pernille@kaebekirurg.dkwww.kaebekirurg.dk14

KongensColosseumklinikkenNytorv

KongensColosseumklinikkenNytorv

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg.

868T ∕

MScAdamMScJensDip.John•••••www.hausergaarden.dkinfo@hausergaarden.dk34Endodonti*kompliceredeImplantologi*KomplikationerKirurgi*Knogle-opbygningÆstetik*RekonstruktionerProtetik*NarkoseOrloffImpDentAdvRCS(Eng)KristiansenEndoKCL(Eng)GadeEllesøeImpDent(URJC)

Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen).

Aarhus Tandlægeskole

AarhusJyllandImplantat Center

Tandlægen.dk Roskilde

Afd.TandlægeskolenforRadiologi

• Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og Henvisningsblanketkæbeled) hentes på Tlf.Nørrefaxesnik/radiologi/henvisn_rtg/http://odont.ku.dk/specialkli-ogellersendestilafdelingen.Allé20,2200Kbh.N.35326905/Fax35326773

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

• CBCT, panorama, beskrivelser. Lars Bo Petersen ph.d Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 www.colosseumklinikken.dkkongensnytorv@colosseumklinikken.dk21

• Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze, www.sptand.dkdr.odont.

Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen

Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 www.implantatcentret.dk53

kollegiale henvisninger

Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

• Handicapvenlig parkering og StrøbyindgangEgede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 www.tandklinikkenravn.dk77

• CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste fagfolkdent.au.dk/tandlaegeskolen/for-på

Dental maksillo-facialog radiologi

Tandlæge Katharina Axtmann Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 Info@axtmann.dk56

Bidfunktion

Adipositasmedlemsservice

Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03

• CBCT, panorama og beskrivelse Algade 52, 1. 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

Oris Tandlægerne

Tømmergårdens Tandlæger Steen StationsvejRosby1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 •info@rokketand.dk15Behandlingaffunktionellelidelserityggeorganet.

Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 www.fyrvej.dk00

GentofteSpecialTandlægeCenter

SpecialtandlægerneSeedorffsStræde,Aarhus

Specialuddannede tandlæger Hauser Plads 20, 2 (elevator) 1127 København K

Brædstrup Implantat Center John www.implantatcenter.dkTlf.8740TinghuspladsenMartinKristofferJensMartinJensenDahlHartlevSchwartzSaaby6Brædstrup75751236

Kirurgi

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtand Pouyalæge M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W.M. Andersen, specialtand Freylæge Brus Madsen, ••www.klinikkenvestergade.dkTlf.ObelsgiskRasmusvidereuddannelsestandlægekæbekirurgiskHartmann-Ryhl,kæbekirurvidereuddannelsestandlægeGaard,Vestergade2,1456KøbenhavnK33154899Straumann,Astra,Nobel,Xive,Camlog,DioCBCTogdigital3d-guidedimplantatkirurgiogplanlægningNarkose

Brædstrup Implantat Center

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 pernille@kaebekirurg.dkwww.kaebekirurg.dk14

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen

• Immediat implantologi

iSpecialtandlægerneBredgade

• 3D Tinghuspladsenscanning 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36

• Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd.

• Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 brandetand@brandetand.dkwww.dintandlaege-brande.dk79

Tandlægen.dkSjælland

Oris KoldingTandlægerne Specialtandlæge, ph.d. Jens BanegårdspladsenThorn 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 Mail. Kolding@oris.dk –KirurgiklinikKlinikf.TMK-kirurgi Lone HermodsvejThomasLenk-HansenUrban22,8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 www.kirurgiklinik.dk53

AalborgJyllandImplantat Center tandlaegecentret-9000www.harald.dk/aalborg-Tlf.BoulevardenThomasv/specialtdl.Starch-Jensen5,9000Aalborg98134870

• Protetiske rekonstruktioner

Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller Knogle-info@bredgade.dkogblødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose

≥ 8692022 ∕ 126 9

John •BirgitteMartinKristofferJensMartinJensenDahlHartlevSchwartzSaabySkadborgImplantologi,kirurgi,

KlinikFyn for Kæbekirurgi, Odense Kæbekirurger, Ph.D. Torben www.klinik-vs15.dktht@klinik-vs15.dk50GregoryThygesenTour656266

Herning Implantat Center

• Implantatcenter

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja

www.fyrvej.dkrtg@fyrvej.dkTlf.6710FyrvejKristianSpecialtandlægeThesbjerg26EsbjergV75150600

Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik

dinTANDLÆGE Brande Torben Lillie

• Speciale: immediat implantologi

Roskilde

• Kirurgi og mail@Kohbergtandklinik.dkwww.Kohbergtandklinik.dkTlf.6360Jernbanegadeprotetik6Tinglev74642000

Jens Thorn, specialtandlæge

narkose

Henrik Hedegaard

Tandlægerne Kold Louise Kold Simon BryggergadeKold 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 E-mail:www.tandherning.dk99post@tandherning.dkMulighedfornarkose

Aalborg Tandplejeteam ApS BoulevardenMartinSpecialtandlægeDahl9,9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16

Tandlægerne Fyrvej FyrvejKristianSpecialtandlægeThesbjerg26,6710Esbjerg V Tlf. 75 15 06 www.fyrvej.dkrtg@fyrvej.dk00

Tandlægerne Silkeborgvej 297 •LambrosSpecialtandlægeKostopoulosImplantatbehandling samt knogleopbygning med membran. • Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af Silkeborgvejperiimplantitis297,8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

Maziar Talaeipour

Kolding Implantat Center

Risskov Implantatklinik

Bredt Smil Haderslev Puk 6100@bredtsmil.dkTlf.6100NørregadeBergmann11Haderslev74522249

Tandlægerne Fyrvej

• Implantatbehandling

Louise Kold & Simon BryggergadeKold 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03

E-mail: www.implantatcenter.dkimplantatcenter.dktandlaegehuset@

ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81

GentofteSpecialTandlægeCenter v/ Pernille Egdø

Specialtandlæge Malene Hallund

Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25

• Straumann, Nobel, Ankylos, RolighedsvejAstra. 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 info@tandlaegernerisskov.dk25

• Implantater, knogleopbygning, amotio, autotransplantationrodresektion,

•www.ORIS.dk/kolding18Kirurgiogprotetik

Mail: Kirurgi,www.tandlaegen.dk/odensecentrum-odense@tandlaegen.dkimplantater,narkose

Peter Kohberg

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

••www.herningimplantatcenter.dk99Kirurgiogprotetik.Mulighedfornarkose

KOHBERGTANDKLINIK.DK

• De fleste typer implantater og lyngby-hovedgade/henvisning/https://tandlaegen.dk/lyngby/på45870190Send2800LyngbyLyngbytandlægen.dkrekonstruktioner.&ImplantatcenterHovedgade27,3.salKgs.Lyngbyhenvisningoverediportalenellerhenvisningsblankethjemmesiden:

Tanlægen.dk, Centrum Odense Peter GrønnegadeSpecialtandlægeMarker16,5000 Odense C Tlf 66 12 62 26

• Oral SpecialtandlægerrehabiliteringiTand-, Mund- og •Kæbekirurgi:ToreTranberg Lefolii

• De fleste typer implantater og lyngby-hovedgade/henvisning/https://tandlaegen.dk/lyngby/på45870190Send2800LyngbyLyngbytandlægen.dkrekonstruktioner.&ImplantatcenterHovedgade27,3.salKgs.Lyngbyhenvisningoverediportalenellerhenvisningsblankethjemmesiden:

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 www.carlsrotand.dk67

• Rodresektioner

GentofteSpecialTandlægeCenterSjælland

Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen Jens Hartlev, ph.d. Otto www.sptand.dkSchmidt

v/ Pernille Egdø Implantater, knogleopbygning, amotio, autotransplantationrodresektion,

BrædstrupJylland Implantat Center Tlf. 75 75 12 www.implantatcenter.dk36

• Brian Møller Andersen

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00

• Fjernelse af tænder

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

iSpecialtandlægerneBredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 •tdl@tdlfagernaes.dk16Kirurgi,Implantater.

• Patienter modtages til alm. tand behandling, kirurgi og implantat behandling i narkose.

Middelfart klinikken Tlf. 64 40 24 03 www.centrumtandlaegerne.dkcentrumtandlaegerne.dkmiddelfart@

• Karoline Brørup Marcussen

• Specialtandlæge i ortodonti

www.tandlaegen.dk/falkonercentret33Oralkirurgiogimplantat-behandling

• Dentoalveolær kirurgi

Tlf.: 86 13 26 www.centrumtandlaegerne.dkaarhus@centrumtandlaegerne.dk36

• Simon Storgård Jensen, dr.odont

Tlf. 66 12 62 info@centrumtandlaegerne.dk26

Tlf.E-mail:www.spsj.dkklinik@spsj.dk70225230

CentrumFyn

• Der er mulighed for at leje sig ind.

Kæbekirurgisk Klinik

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

• Jesper Øland Petersen, ph.d

Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Libana Raffoul Bjørnstrup

Klinik for Kirurgi og Endodonti Vibe PuggaardsgadeThomasRudFoldberg17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk

MereteSpecialtandlægeSjællandAaboeApS

Narkose

SeedorffsSpecialtandlægerneStræde,Aarhus

Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01

TandreguleringJylland

AarhusSpecialtandlægerneTandregulering

Tandlægerne Kold Louise Kold Simon BryggergadeKold 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk

• Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum AarhusDanmarksTandlægerneImplantatcenterklinikken

Morten G. Laursen Janne www.specialtandlaeger.dkmail@specialtandlaeger.dkTlf8000FrederiksSusannaGrønhøjBotticelliAllé93AarhusC86121766

• Cyster og tumorer

medlemsservice

870T ∕

• Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose

Mobilkirurgi Svend Fægteborg Privat og kommunal tandpleje Tlf. 28 74 73 25

• Even •Protetikere:NisjaKlausGotfredsen, dr. og lic.odont

• GenerelNervelateraliseringStraumann,KnoglerekonstruktionAstraogNobelanæstesi

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja

Ortodonti

Brædstrup Implantatcenter Carsten Lemor Tlf. 75 75 12 www.implantatcenter.dk36

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 pernille@kaebekirurg.dkwww.kaebekirurg.dk14

• Slimhindeforandringer

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtand Pouyalæge M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W. M. Andersen, special FreytandlægeBrus Madsen, RasmusvidereuddannelsestandlægekæbekirurgiskHartmann-Ryhl,kæbekirurgiskvidereuddannelsestandlægeObelsGaard,Vestergade21456KøbenhavnKTlf.33154899www.klinikkenvestergade.dk•Straumann,Astra,Nobel,Xive,Camlog,Dio•CBCTogdigital3d-guidedimplantatkirurgiogplanlægning•Narkose

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg

OdenseDanmarksTandlægerneImplantatcenterklinikken

MereteSpecialtandlægeAaboeApS

Niels Ulrich Hermund, ph.d., EsbenKæbekirurgAagaard, kæbekirurg Søren A. C. HovedvagtsgadeKæbekirurgKrarup,8, 3. sal 1103 København K Tlf. 33 12 24 04 W: kæbekirurgiskklinik.dk

Tandlægen.dk Falkonercentret Thomas Kofod Libana Raffoul Bjørnstrup Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01

Odontofobi

Evident Tandlægerne Andreas Riis, tandlæge og specialisttandläkare i endodonti.

Tandlægerne i Vangede Specialtandlæge i ortodonti Lene VangedeHansenBygade 63, 1. sal 2820 Gentofte Tlf. 39 65 34 www.vangedetand.dk31

Klinik for rodbehandling

• Specialtandlæge i ortodonti

Otto CasperSchmidtKruse, ph.d.

Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont. Store Torv 6, 3 sal, Aarhus C •www.ottoschmidt.dkOrtogradogkirurgisk endodonti KongensColosseumklinikkenNytorv

Specialtandlæge, ph.d.

Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, Christianph.d. Iversen, www.tandreguleringsklinikken.dkpost@tandreguleringsklinikken.dk•Tlf.8800ToldbodenTandreguleringsklinikkenSpecialtandlæge1,5CViborg86627688Specialtandlægeiortodonti

≥ 8712022 ∕ 126 9

• Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 mail@tandregulering.infowww.tandregulering.info23

Parodontalbehandling

• Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80

• Specialtandlæger i ortodonti Michael RosenborggadeHolmqvist3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 orto@specialtandlaegerne.dk12

Tandlægerne på Store Torv Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Martin Persson (protetik) Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 http://tdl-storetorv.dk50

ORIS Tandlægerne Steen SlotsgadeBjergegaard21,5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33

• Fast og aftagelig, inkl. implantat forankret protetik

VestjyllandSpecialtandlægecenter

Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 www.specialtandlaegerne.com33

DetOrisFynTandlægerneGulePakhus

Specialtandlæge i Holte

Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Protetik

Brædstrup Implantatcenter Christian Dalby Tlf. 75 75 12 www.implantatcenter.dk36

• Udfører orto- og retrograde en dodontiske behandlinger vha. mikroskop.

Colosseum KongensgadeTandlægerneOdense Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 Ref.odense@colosseumklinikken.dk01KirstenRysgaard

RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung

Mette Rylev, www.oris.dk/svendborgE-mail:Tlf.5700Havnepladsenph.d.3bSvendborg62212009detgulepakhus@oris.dk

• Behandling af komplikationer, knækkede rodfile, revisioner mv. Behandling i Dragør og Brøndby. brondby@etand.dkwww.etand.dk

Tandreguleringsklinikken

BrædstrupJylland Implantat Center Camilla Kristensen Tlf. 75 75 12 www.implantatcenter.dk36

• Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen

Rodbehandling

Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København Tlf.www.endo-henvisning.dkV44444411

KongensColosseumklinikkenNytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 www.colosseumklinikken.dkkongensnytorv@colosseumklinikken.dk21

Tandlægen.dk Bagsværd • ChristianEndodontiBruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: www.tandlaegen.dk/bagsværdbagsvaerd@tandlaegen.dk

Kenneth Vikkelsø Jordy Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 www.colosseumklinikken.dkkongensnytorv@colosseumklinikken.dkkj@colosseumklinikken.dk21

Søren •www.tandregulering.comTlf.7500StationsvejPovlsen35aHolstebro97840588Specialtandlægeiortodonti

Specialtandlægerne i Roskilde

Tandlægerne i Løgstør Rikke Wedell Nielsen Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 •tandlaegernebredgade1@os.dk55Henvisningermodtagesforgenerelparodontitisbehandling,parodontitiskirurgimedogudenknogleregeneration,periimplantitis. KøbenhavnsSjælland Paradentoseog Implantat Klinik Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk

Jens Kragskov

Specialtandlægerne

Colosseum RosenborggadeTandlægerneKøbenhavn Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66 www.colosseumklinikken.dknoerreport@colosseumklinikken.dkE-mail:

Tandlægerne Kasper og Niels Bruun ApS Niels VesterbrogadeKasperBruunBruun 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 mail@tandlaegerne-bruun.dk33

Tandlægen.dk Allerød • Udelukkende endodonti Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 j.buchgreitz@gmail.com25

Tandreguleringshuset

Tandlægen.dk Bagsværd • Retrograd endodonti Jens BagsværdTang Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: www.tandlaegen.dk/bagsværdbagsvaerd@tandlaegen.dk

Kim Carlsson

Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 www.holtetandreguleringsklinik.dk88

Jens Fog Lomholt

Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

HarrySjællandFjellvang

Specialtandlægerne i Bredgade Lektor, ph.d. Christian Damgaard www.bredgade.dk eller regenerativParodontitis,info@bredgade.dkperi-implantitis,parodontalkirurgi, CBCT, narkose

medlemsservice

Tandlægen.dk Roskilde Kasper Holm-Busk Algade 52 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: www.tandlaegen.dk/roskilderoskilde@tandlaegen.dk

Specialtandlægerne i Bredgade Younes Alipanah Mikroskopvejledtinfo@bredgade.dkwww.bredgade.dk(specialuddannet)ellerendo,stiftopbygningifm.endodonti,CBCT,narkose

Slotstandlægerne Hillerød • FarhinaEndodontiKhan (MSc London) Helsingørsgade 7, 1. sal Tlf.Hillerød4826 12 www.slotstandlaegerne.dkfk@slotstandlaegerne.dk88

Tandklinikken Perlegade 13 ApS

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Vitus www.oris.dk/svendborgE-mail:Tlf.5700HavnepladsenJakobsen3bSvendborg62212009detgulepakhus@oris.dk

Hausergaarden

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 www.perletand.dktandlaege@perletand.dk42

• AndersEndodontiVilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 greve@tandlaegen.dk98

KongensColosseumklinikkenNytorv

Risskov Tandklinik Mads DybbølvejJuul 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22

Tandlægerne Hedegaard & Kjærgaard Thomas •www.storegade3.dkE-mail:Tlf.StoregadeHedegaard3,8382Hinnerup86985626henvisning@storegade3.dkOrtogradogkirurgiskendodonti

Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk

Tandlægen.dk – Greve

Colosseum Tandlægerne Slotsgade Odense Anders EDI:Henvisninger:Tlf.:5000SlotsgadeBurgaard18OdenseC66119646TandlægeAnders

Æstetisk tandpleje

Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

John Orloff

• Æstetik * eget dental lab. Se under www.hausergaarden.dkbehandlingscentre

Tandlægerne Fyrvej Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 www.fyrvej.dkrtg@fyrvej.dk00

Jan Frydensberg Thomsen Peter lja@colosseumklinikken.dkpl@colosseumklinikken.dkjt@colosseumklinikken.dkwww.colosseumklinikken.dkkongensnytorv@colosseumklinikken.dkTlf.1100ØstergadeLennartLindkvistJacobsen1KøbenhavnK33122421

872T ∕

tilRengøringtandklinikker Rengøringsservice i 20 år Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven. Ring eller skriv Delta delta@delta-rengoering.dkTlf.TeglvejRengøring1,4990Sakskøbing40546546 Vi er nu landsdækkendeblevet 2022 ∕ 126 FÅ KLINIKKENS LOGO PÅ TANDBØRSTEN Pris pr. tandbørste kr. 25,60 pr. stk. inkl. moms minimumsbestillingvedpå504stk.

medlemsservice874T ∕ Hos TePe er vi overbeviste om, at det både er muligt og nødvendigt at omstille sig til en bæredygtig fremtid. Sammen kan vi gøre en forskel allerede i dag. Derfor producerer vi vores produkter til oral sundhed med anvendelse af vedvarende materialer og grøn energi. Ved at sænke vores CO₂-aftryk hjælper vi dig med at sænke dit. www.tepe.com Sustainability matters AD5849DK Et bæredygtigt valg Børster af høj kvalitet & plastovertrukket metaltråd Vedvarende & plantebaseret materialeErgonomisk og gribevenligt skaft Klinikrådgivning - finansiering og optimering af formuestrategi SunesenPer Tlf. 7624 9327 A.HelleKaasgaard Tlf. 7624 9537 TicaAmer Tlf. 7624 9276 S.LykkeHansen På barsel fra medio april 2022 VallentinFrederik Tlf. 7624 9396 Vi arbejder udelukkende med finansiering af klinikker samt optimering af formuestrategien. Vi kan garantere dig ekspertviden inden for området.Aflæs QR koden med dit kamera på din mobiltelefon og se mere om klinikfinansiering hos os. Læge- og tandlægeafdelingen landbobanken.dk/praksispraksis@landbobanken.dk

Vi er en klinik, der tilbyder alle former for tandbehandling og søger en kollega, der har mod på en travl, spændende og humoristisk Duhverdag.vilmøde en fyldt aftalebog, trofaste patienter, der er vant til en kammeratlig tone samt at blive sat i højsædet.

Tandlægebladet nr. 10 2022: 10/10. Udkommer: 25/10. Tandlægebladet nr. 11 2022: 7/11. Udkommer: 22/11.

Mangler du medarbejder?en

Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overens komster, men når du bruger Tandlægeforeningens standard kontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under. Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen.

Hvis

modtages ikke under billetmrk.

Henvendelse angående rubrikannoncer Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

Har du specielle faginteresser, så vil der være rige muligheder for dette. Går du med ønske om at blive klinikejer, så er dette også muligt på sigt.

8752022 ∕ 126 9 50%

Vi er 3 tandlæger, der samarbejder med tandplejer og 5 kaér. Vi arbejder på en velfungerende og opdateret klinik, der er beliggende i Kolding, som er en by med suveræne fritidsmuligheder ved fjorden og den øvrige natur.

Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer

Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig.

Pris

Vi ser frem til at høre fra dig, og ønsker du yderligere informationer, så kan vi kontaktes på telefon: 75 54 27 27 eller mail: uvhjelm@stofanet.dk, som du også sender din ansøgning www.info@tandlaeger-kolding.dktil.

Tandlæge søges til fuldeller deltidsstilling i Kolding pr. 1. november 2022

Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm. Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem Stillingsopslagbureau.iudlandet

jobannoncen bliver indrykket på både Dentaljob.dk og i Tandlægebladet, får du 50 % rabat på annoncen i bladet dentaljob.dk

QUICK NR. 15085

QUICK NR. 15075

Klinik i Aalborg søger klinikassistent

Tandlægerne Rådhusstrædet, Ikast, søger klinikassistent

Specialtandpleje i Region Midtjylland søger 1-2 barselsvikarer for tandplejer

Klinik centralt i Hillerød søger engageret tandplejer

Praksis i Videbæk (Ringkøbing-Skjern Kommune) søger tandplejer

Lyngby Tandplejecenter søger klinikassistent

Klinik i centrum af Odense søger dygtig og smilende receptionist

Klinik midt i Roskilde by søger tandlæge

Skødstrup Tandklinik, Aarhus Kommune, søger klinikassistent

QUICK NR. 15184

876T ∕

QUICK NR. 15092

QUICK NR. 13046

Klinik centralt i Vejle søger klinikassistent

Tandlægerne i Gl. Skovlunde søger stabil og smilende klinikassistent pr. 01.10.2022 eller før hvis muligt

Amager Tandklinik søger tandplejer

Tandplejen i Skive søger barselsvikar for tandlæge evt. med mulighed for fastansættelse

QUICK NR. 15179

QUICK NR. 15178

QUICK NR. 15180

QUICK NR. 15132

Klinik i Faaborg søger en dygtig klinikassistent

Klinik i hjertet af København søger tandklinikassistent eller tandklinikassistentelev

Privat tandreguleringsklinik i indre København søger sekretær

QUICK NR. 15183

QUICK NR. 15177

QUICK NR. 15189

Tandlægen.dk Østerbro søger klinikassistent

QUICK NR. 15176

Klinik i Valby søger klinikassistent

QUICK NR. 15192

quickannoncer www.dentaljob.dk

QUICK NR. 15122

QUICK NR. 15174

QUICK NR. 15185

Klinik centralt i Aarhus søger klinikassistent

medlemsservice

QUICK NR. 15175

Klinik på Amager søger klinikassistentelev

QUICK NR. 15188

QUICK NR. 14385

God og hyggelig klinik på Østerbro i København søger engageret tandplejer

QUICK NR. 15190

QUICK NR. 15186

Dentist.dk i Tønder søger tandlæge

Tandplejen Svendborg Kommune søger tandlæge

QUICK NR. 15193

Klinik i skønne Trøjborg, Aarhus N søger tandplejer til barselsvikariat

Klinik i Albertslund og Virum søger klinikassistent

Tandlægen.dk Middelfart søger tandplejer

Implantatklinik i Odense søger tandplejer

QUICK NR. 15207

QUICK NR. 15212

Tandlægehuset Brande søger godt humør og gejst for sunde tænder pakket ind i en tandplejer

Klinik på Frederiksberg søger tandplejer

QUICK NR. 15213

Implantatklinik København søger tandlæge med høj faglighed

Klinik i Kolding søger tandlæge

Tandlægerne Nørrebrogade søger rutineret klinikassistent

Klinik i skønne Trøjborg, Aarhus N, søger tandlægeassistent til barselsvikariat

Tandkanalen Virum og Albertslund søger tandplejer 30-35 timer

QUICK NR. 15197

QUICK NR. 15198

Klinikken Vestergade, København K, søger klinikassistent

QUICK NR. 15201

Tandplejen i Haderslev Kommune søger tandlæge

QUICK NR. 15200

Tandlægen.dk Vejen søger tandplejer

Associate Professor(s) at the Department of Dentistry and Oral Health, Aarhus

QUICK NR. 15210

Klinik i Hedensted søger tandplejer

Tandlægerne i Jels, Sønderjylland, søger tandplejer

QUICK NR. 15214

QUICK NR. 15194

QUICK NR. 15202

Klinik i Store Heddinge søger tandplejer

QUICK NR. 15209

QUICK NR. 15203

Klinik i Charlottenlund søger klinikassistent

QUICK NR. 15211

QUICK NR. 15216

≥ 8772022 ∕ 126 9

QUICK NR. 15205

QUICK NR. 15206

Tandlægen.dk Espergærde søger klinikassistent

QUICK NR. 15196

QUICK NR. 15215

QUICK NR. 15204

QUICK NR. 15208

quickannoncer www.dentaljob.dk

Klinik i Holbæk centrum søger tandlæge

Klinik i Søborg søger dygtig tandplejer

QUICK NR. 15235

QUICK NR. 15227

Hyggelig klinik i Måløv søger kompetent klinikassistent med humoristisk sans!

QUICK NR. 15245

Klinik i centrum af Slagelse søger klinikassistent

QUICK NR. 15223

Klinik i Køge søger deltids klinikassistent primært i kontor/reception

Tandlægerne i Parken søger tandplejer

QUICK NR. 15225

Klinik i Stoholm tæt på Skive, Viborg og Holstebro søger tandlæge

Stor klinik i Roskilde søger klinikassistent

QUICK NR. 15246

Tandlægen.dk Varde søger tandplejer

QUICK NR. 15239

Klinik i Holbæk søger tandplejer

QUICK NR. 15217

QUICK NR. 15219

Tandlægeklinik i Søborg søger klinikassistentelev

Specialtandlægepraksis i tandregulering, København K, søger klinikassistent

quickannoncer www.dentaljob.dk

Klinik på Østerbro i København søger tandplejer

Klinik i Kolding søger tandlæge til fuld- eller deltidsstilling

Hyggelig klinik på Frederiksberg søger klinikassistent

QUICK NR. 15238

QUICK NR. 15241

QUICK NR. 15242

QUICK NR. 15236

Klinik i Viborg søger tandplejer til fast stilling

QUICK NR. 15244

QUICK NR. 15243

Mindre klinik i Lyngby søger erfaren, serviceminded og mødestabil klinikassistent

QUICK NR. 15240

Svendborg Kommunes Tandpleje søger tandplejer

medlemsservice

QUICK NR. 15229

Klinik i Vejen søger tandlæge

QUICK NR. 15233

QUICK NR. 15237

Travl klinik på Nørrebro søger erfaren receptionist

Klinik i Silkeborg søger tandplejer med hjertet på det rette sted

878T ∕

QUICK NR. 15231

QUICK NR. 15255

Klinik i Hellerup søger ny dygtig klinikassistent?

Med det brugervenlige Halosektionsmatricesystem kan du skabe smukke, anatomisk kompositrestaureringerkontureredepåmindre tid.

QUICK NR. 15251

quickannoncer www.dentaljob.dk

Smukke resultater på mindre tid

QUICK NR. 15252

QUICK NR. 15254

QUICK NR. 15253

Colosseumklinikken på Kongens Nytorv søger tandlæge med kirurgisk erfaring

Klinik i Birkerød søger tandplejer

Klinik i Århus C søger fuld tid klinikassistent/receptionist

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i Norge søger Associate professor / Associate Teaching professor/ Assistant professor in Dental care

QUICK NR. 15249

ULTRADENT.EU © 2022 Ultradent Products, Inc. All rights reserved. Følg os! eu.ultradent.blog

QUICK NR. 15250

Klinik i Hadsten søger sød tandplejer kollega til 30 timers stilling

Klinik i København søger erfaren tandplejer

medlemsservice880T ∕ CALAJECT din vej til smertefri bedøvelse CALAJECT™ hjælper dig til at lægge mere skånsomme bedøvelser. Den computerstyrede injektionshastighed sikrer et så jævnt flow af analgesivæsken, at selv en palatinal bedøvelse kan lægges uden ubehag for patienten. Læs mere om CALAJECTTM på www.ronvig.com eller ring til os for at høre nærmere om muligheden for at prøve CALAJECTTM i 14 dage inden et køb på tlf. 7023 3411 PRØV CALAJECTI14DAGE Produceret i Danmark af RONVIG annonce_Calaject 169 x109 mm_2022.09.indd 1 05-09-2022 10:35:44 Zirkonzahn Worldwide – T +39 0474 066 680 – info@zirkonzahn.com – www.zirkonzahn.com NYT! PRETTAU® SKIN® ÆSTETISK SMIL TIL ENHVER UDEN PRÆPARERING AF SELVE TANDEN Ny teknik til fremstilling af ultratynde Prettau ® zirkonia-facader (0,2 mm) og til at give patienter deres sunde smil tilbage uden eller med minimal bearbejdning af selve tanden. Den nye teknik er egnet til æstetisk korrektion af tandmisfarvninger, gab mellem tænder, skæve tænder, taptænder og abraderede tænder. SCAN KODEN

Andel i klinikfællesskab med 4 kvindelige klinikejere sælges: www.tandfeen.dkHøjtDentalVeldrevetCa.GodStorkøbenhavnomsætning1500patienterklinikistortlejemålmedyderstrimelighusleje.FuldtdigitaliseretmedSuitejournalogDigorarøntgen.Minimaltmedafskrivninger.fagligtniveauogmegetstabiltpersonale.AlhenvendelsetilklinikmæglerHelleLøhde/post@tandfeen.dk/26225459

Dental Consult ApS

• Handel med (klinikmægler)Tandklinikker

Vores særlige kompetencer er:

• Rekruttering af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

v/ Ken Kürstein Strandvej 22 4220 Korsør M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk www.DentalConsult.dk

– (potentielleSælgerkartoteksælgere)

– Køberregister (potentielle købere)

• Forretningsudvikling af tandklinikker, ring og hør mere

• Finansiering af klinikker og udstyr www.Kapital-Coach.dk

– SalgsopstillingerSælgerrådgivning(prospekt)

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail:www.klinikborsen.dkbc@klinikborsen.dk

8812022 ∕ 126 9

– Køb og Salg af tandklinikker

køb og salg

– Ejerskifte og Generationskifte af Tandlægeklinikker

DK-4000 Roskilde

Tlf: +45 70 231 313 (9:00-11:30) www.safeint.com

leverandørhenvisninger

Safe Sterilization ApS

Din næste leverandør af periodiske tests til kontrol af sterilisationsprocesser

i autoklaver og/eller tørsterilisatorerHygiejneInventarLeasing/Finansiering

Advokater

Pris

Pakke 2: 12 annoncer, format: Br. 40 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 6.900,- ex. moms

Pakke 1: 12 annoncer, format: Br. 80 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 9.900 ex. moms

Henvendelse angående leverandørhenvisninger Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk

JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER Med mere end 20 års erfaring inden for sundheds sektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af sam arbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc. NielsAdvokatGade(H) ng@adv-nyhavn.dk +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk ONEVINDUES-TEKSTERDØRSKILTEKLINIKSKILTENAVNESKILTEWAYVISION niels@ruhnecompany.dk WWW.RUHNECOMPANY.DKØKO-POSER 882 medlemsserviceT ∕ DENTAL + LEASING www.hinge.nu Brug leasing og behold dine egne kunder. Du kan nu investere i højteknologisk udstyr af allerbedste kvalitet - uden det koster likviditet. HINGE Ledelsesrådgivning Bodil Hinge: bh@hinge.nu · Telefon +45 20 98 97 57 Christoffer Skanse Hinge: ch@hinge.nu · Telefon +45 26 12 97 57 Klinikejerens foretrukne leasingpartner Mette Neve Advokat, partner +45neve@clemenslaw.dk50744173 KØBE ELLER SÆLGE? Få rådgivning omkring køb og salg af tandlægepraksis. ...dit valg af rådgiver gør en forskel! TAGER HÅND OM BÅDE PERSONALET OG PATIENTERNE www.scjp.com danmark.pro@scj.com +45 64 72 24 00 håndspritEffektiv - anvendes i min. 30 sek. SCJP Tandlægebladet 09-22-80x40mm.indd 1 02-09-2022 08:30:43

Der faktureres for et halvt år ad gangen; den 1. juni og den 1. Rubrikannoncernedecember er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater • Banker • Dentallaboratorier • Hygiejne • Instrumenter • Klinik- og kontor-inventar • Klinikudstyr • Kompressorer • Rengøring • Revision • Service & reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige om dokumenteret efteruddannelse

Danmarks bedsteforhandlerMedtandblegningprisgarantiSevoresudvalgogopretdigsompåwebshop.bellabeauty.dk Spar 50% på din første ordre med koden „TDL50“ For spørgsmål - skriv eller ring mellem kl. 9-13 Mail info@bellabeauty.dkTelefon33130505 Revision – administration Tandplejemidler når løn og overenskomst driller GR ATI S HOTLINE www.proloen.dk Vikarservice • LandsdækkendeVikarservice • Nu også Tandplejerefor • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 www.vikartoteket.dk18 Vikarbureauet for klinikassistenter +DEN LILLE TANDFE • Erfarne klinikassistenter og tandplejere • TryB4Hire • Rekruttering • Dækker hele Danmark Kontakt os på 70 20 40 24 / kontakt@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE 8832022 ∕ 126 9 Deloitte rådgiver mere end 2.000 tandlæger og læger i Danmark om: - Optimering af klinikdrift - Køb og salg af klinik - Økonomi og regnskab. Kontakt Sten Peters på tlf. 40 41 77 35 eller Jeanne Svendsen på tlf. 30 93 49 06 | www.deloitte.dk

19.30 / Jeg udarbejder en personlig handlingsplan sammen med en af in struktørerne. Det giver ro, at tingene bli ver konkrete og sat i system, så jeg ved, hvad jeg skal, når jeg kommer hjem. Vi laver en vision for mit arbejdsliv – hvor vil jeg hen? Hvordan kan drømmene blive til virkelighed i mit tempo? Det hjælper mig til at skabe fokus. Selvom jeg er en relativt ung tandlæge, har jeg gennem otte år på arbejdsmarkedet alle rede fået nogle knubs, så jeg har brug for at vide, hvad der skal ske fremadrettet. Jeg er gravid, så lige nu fylder det også, hvordan jeg fremover får skabt en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi har aftalt i gruppen, at vi kan ringe og skrive til hinanden, når vi kommer hjem, så der er mulighed for sparring og at kunne blotte sig og dele op- og nedtu re. I branchen kan det hurtigt komme til at se meget perfekt ud med flotte cases i diverse onlinegrupper, men det skal være OK at have en hård dag med ud fordringer og erkende, at vi alle laver fejl – på den måde bliver vi bedre tandlæger.

13.00 / Eftermiddagssessionen hand ler om stress og trivsel. Vi vandrer i stilhed til en nærliggende flod. Under vejs reflekterer jeg over formiddagens snakke. Nede ved floden er der mulig hed for et dyp i det forårskolde vand, og vi arbejder med vejrtrækning. Jeg sprin ger dog floddyppet over.

Birgit Nissen er rejst til Italien for at deltage i et mindfulnesskursus for tandlæger for at få redskaber til at opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv.

bearbejde alle de ting, der er sket, og tænke over, hvad der betyder noget.

22.30 / Jeg går i seng og læser mine noter fra dagen igennem. Jeg sender en sms til min kæreste, da mit værelse er et af de eneste steder, man kan være heldig at fange noget mobildækning.♦

884

FORTALT TIL ANNE BURLUND

BIRGIT NISSEN Ansat i privat praksis i Ribe

18.00 / Vi skal spise i total stilhed uden elektrisk lys. Kun ilden fra pej sen og nogle stearinlys lyser det dunkle rum op. Vi sidder ved to langborde og spiser i stilhed. Det var meget mærkeligt og akavet første dag, hvor vi ikke kend te hinanden. For hvor skal man kigge hen? Og hvordan når man kanden med vand uden ord? Men når man finder ud af at være i det, giver det en utrolig ro, og man kan dufte og smage mere på maden, end man plejer. En aften bliver jeg følelsesmæssigt påvirket under mid dagen, fordi jeg pludselig får tid til at

09.30 / Dagens første session handler om at så et frø. Vi taler om, hvad der betyder noget for os som tandlæger og mennesker. Gennem snakken med de andre opdager jeg, at jeg kan mange flere ting, end jeg troede. Og at jeg egentlig er ret langt i min udviklings proces både fagligt og personligt. Det er en vild erkendelse, da jeg hjemmefra var et svært sted med mange uafklarede

08.30 / Vi spiser vegansk morgenmad, stadig iført yogatøj. Hotellet er et gam melt kloster, der ligger i et fredet natur reservat. Her er stort set ikke wi-fi, og det giver en dejlig ro og mulighed for fordybelse.

07.00 / Jeg står op og tager yogatøj på. På min yogamåtte ligger et person ligt ”bekræftelseskort”, og på mit står: ”Jeg vælger mig selv, jeg stoler på mig, kun jeg kender min rette vej og min sandhed”. Det giver mig en god følelse og energi til resten af dagen. Jeg har til meldt mig rejsen, fordi jeg står et sted i mit liv – både fagligt og privat – hvor jeg skal træffe nogle valg og har brug for en klarhed over, hvad der er vigtigt.

spørgsmål. Nogle af de erfarne klinik ejere på kurset vil gerne høre mine er faringer. Det giver et selvtillidsboost til min videre proces og arbejde med mig selv.

Det er en erkendelse,vildat jeg egentlig er kommet ret langt

T ∕ et døgn med

statsautoriserede revisorer

SKALREGNSKABERIKKETRÆKKETÆNDERUD

Med over 800 tandlæger som nuværende kunder, tør vi også godt sige, at vi kan gøre en økonomisk forskel for dig og din tandklinik.

Kontakt os i dag, og hør hvad vi kan gøre for dig eller se mere på arosrevision.dk

Med 56 dedikerede revisorer med langvarig erfaring fra tandlægebranchen, som står klar til at hjælpe dig både med regnskaber, klinikhandler og generationsskifte, så bliver det hverken pinefuldt at gøre årets regnskab op eller få proaktiv sparring på optimeringsmulighederne.

Efter

Overtandlæge vi PlanOrder

vil

Det

Vil du vide mere om PlanOrder? Book en uforpligtende demo på plandent.dk/planorder Line Dalsgaard Salgs- og projektleder PlanOrder Mobil:Sjælland/Fyn311473 line.dalsgaard@plandent.dk09 Sisell Rose PlanOrder sisell.rose@plandent.dkMobil:Fyn/Jyllandsalgskonsulent28101949 Gør varebestilling til en leg Vil du også bruge mindre tid på at bestille varer og spare penge på dit materialeforbrug? Mere end 200 danske tandklinikker har allerede oplevet fordelene ved PlanOrder. Vi oplever, at vi bruger færre penge på varer end før, så det har gjort en forskel på vores årlige indkøb Greve Tandlægecenter

er helt sikkert et kæmpe hit, som vi alle er glade for Tandlæge Charlotte Trolle

Jeg helt sikkert

Kathrine Nørgaard, Tandplejehuset Hillerød Derfor

anbefale PlanOrder til andre klinikker – både store og små. Jeg kan ikke sige andet, end at det er genialt og smart.

vi har fået PlanOrder, er der frigivet tid til andre opgaver, hvilket giver god værdi for os i en travl hverdag. Tandlæge Søren Ruf Larsen