Tandlægebladet 9 - 2022

Page 1

T

Tema

Ortodontisk behandling på voksne DEL 2

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°09

SEPTEMBER 2022

#126

3 SKARPE TIL PARTIERNE

Bliv klar til krydset

+

Ortodonti, voksne

Retentionsfasen Patientskader Mandibelfraktur Juvenil idiopatisk artritis


Danmarks nye betalingsordning til sundhedsbehandlinger

“Hurtigt og nemt at ansøge, og nemt at bruge hos behandleren” Helle

“Det er bare SÅ smart. Simpelt og let at bruge.” Linda Karlson

4,9 ud af 5

Medlemmer af Sundhed+ kan ansøge om en Sundhed+ Kredit, som kan benyttes hos tusindvis af sundhedsbehandlere over hele landet. Skal vores medlemmer også kunne benytte deres kredit hos dig? Det er gratis for klinikker at tage imod betaling fra Sundhed+ medlemmer. Bliv oprettet som Sundhed+ Partner på 5 minutter og glæd dig til at byde vores medlemmer velkommen indenfor.

Kontakt os på kontakt@sundhedplus.dk eller 82 82 83 83 - og bliv oprettet allerede i dag

Vidste du at... Sundhed+ er startet af folkene bag Denti. Hvis du samarbejder med Denti, kan du læse mere om fordelene ved at skifte til Sundhed+ på denti.dk/sundhedplus


Få en driftssikker klinik med Nordenta Service

Få en serviceaftale der passer til netop din klinik! Ring på 87 68 16 11

“Vi kan få hjælp, når det gælder” Jeg er meget godt tilfreds med vores totale service­ aftale. Det giver os en sikkerhed at vide, at Nordenta har styr på vores klinik. Jeg kender vores udgifter og ved, at der ikke hele tiden kommer ekstraudgifter i forhold til at holde driften i gang. Samtidig ved vi, at vi kan få hjælp, når det gælder – det giver en tryghed og stabilitet, som vi er rigtig glade for. Landsdækkende service Vores 25 serviceteknikere dækker hele landet og kan deres håndværk til finger­ spidserne. Derfor er du sikret hurtig og professionel hjælp, når du har brug for det.

Nordenta A/S | Tlf. 87 68 16 11 | www.nordenta.dk

Mette Nabe-Nielsen, leder af tandplejen i Halsnæs Kommune


T ∕ indhold

REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent

Gitte Almer Nielsen Adm. redaktør, gan@tdl.dk Anne Burlund Redaktionssekretær og journalist, abu@tdl.dk Nanna Fløjborg Journalist, nfl@tdl.dk Louise Lynggaard Rosenmejer Nielsen Stud.medhjælp, lln@tdl.dk

FAGREDAKTION Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Lektor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Anne Havemose-Poulsen, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Gunhild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING

Patientskader i forbindelse med ortodonti

/812 ILLUSTRATION: MIA MOTTELSON

Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

VIDENSKAB

ANNONCER Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media +45 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET? Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.456 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Creative Zoo (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk) FORSIDE

FORSIDE Mia Mottelsen

BAGGRUND

3 skarpe til partierne: Bliv klar til at sætte krydset Tandlægebladet har spurgt partiernes sundhedsordførere, hvad de vil med tandlægeområdet, og hvordan de vil fremme tandsundheden. Læs deres svar, og vær godt klædt på, inden du går ind i stemmeboksen.

782

/844


VIDENSKAB & KLINIK Faglig leder / 801 BONDEMARK L, BJERKLIN K

Retention og udfordringer med retention / 802 STOUSTRUP P, FERLIAS N

Patientskader i forbindelse med ortodonti / 812 SIMONSEN HJCD, BJØRNSTRUP LR, LEFOLII TT, RAFFOUL A, KOFOD T

GUIDE

Omsorgstandpleje: Hvilke patienter skal visiteres og hvordan? Få et overblik over, hvilke patienter der er berettiget til omsorgstandpleje, og hvordan du visiterer dem korrekt.

/842

Fraktur af collum mandibulae. En retrospektiv opgørelse i Region Hovedstaden / 824 STOUSTRUP P, LERMAN MA, TWILT M

Kæbeledsinvolvering ved juvenil idiopatisk artritis / 830 Faglig kommentar / 838

FOTO: THOMAS NIELSEN

FAST STOF Leder / 784 Update / 787 Guide / 842 Medlemsservice / 862 Et døgn med / 884

FAGSTAFETTEN

”Det er det hele værd, når mit kursus hjælper kollegaer i klinikken” Jan Thomsen svarer på spørgsmålene: Hvordan har du kunnet blive ved med at holde gejsten oppe til at holde alle dine kurser? Hvilke glæder og omkostninger har der været, og hvad er dit bud på fremtidens efteruddannelser?

2022

126

9

/858 783


T ∕ leder

Lad os få tænderne på finansloven

784

De fleste af os mærker konsekvenserne af, at der i flere år er blevet uddannet for få tandlæger

Det var det søde – og nu til det sure. Skiftende regeringer har siden 2018 bebudet, at der ville komme en ny model for voksentandplejen. En ambition, som samtlige af de politiske partier, Tandlægebladet har talt med til valgkampsdækningen i dette blad, deler. Formålet med en ny model var bl.a. at forenkle kludetæppet af tilskudsordninger på tandlægeområdet. I foråret lovede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et ministersvar, at den længe ventede model ville blive præsenteret inden udgangen af 2022. Men vi har ikke set skyggen af den, og den er heller ikke at finde i regeringens bud på en finanslov. Vi har brug for en ny og visionær model for voksentandplejen, der fremtidssikrer tandsundheden. En model, der gør op med uligheden i sundhed og tilgodeser særligt udsatte patienter. En model, der forenkler og ikke forringer muligheden for at søge om tilskud til tandpleje. En model, der tager højde for, at sundhed i munden hænger sammen med sundhed i resten af kroppen. Og en model, der sikrer, at tandlægernes tid bruges på patienterne fremfor papirnusseri. Vi er klar, og vi stiller os som altid til rådighed med tal, analyser og erfaringer, der kan kvalificere en ny model for voksentandplejen. Lad os få tænderne på finansloven. ♦

SUSANNE KLEIST

Formand for Tandlægeforeningen

FOTO: LES CANER

I

nflationen raser, pandemien trækker stadig økonomiske spor, og der er krig i Europa. Der var derfor ikke lagt op til store armbevægelser og prestigefulde initiativer, da finansminister Nicolai Wammen på årets sidste sommerdag præsenterede regeringens bud på det, han med egne ord kalder en ”stram finanslov”. Jeg er derfor opløftet over, at regeringen har lyttet til os og afsat 125 mio. kr. på finansloven til at uddanne flere tandlæger. Over de kommende fire år vil tandlægeuddannelserne i Aarhus og København samlet set optage 120 flere tandlægestuderende. Initiativet er bidende nødvendigt. Jeg tror, de fleste af os mærker konsekvenserne af, at der i flere år er blevet uddannet for få tandlæger. Mange steder i landet – fra Nordjylland til Bornholm – er der akut tandlægemangel. Jeg hører om flere og flere kollegaer i privat praksis, som har hævet ventetiden, nogle har endda lukket for tilgang af nye patienter, og der er klinikker, der må sige farvel til gode og trofaste patienter pga. travlhed. I det offentlige hører jeg om længere indkaldeintervaller – nogle steder langt over kommunens egen målsætning. Det kan hverken vi eller patienterne være tjent med. Med bevillingen kan der fremover optages ca. 200 tandlægestuderende om året. Med det nuværende frafald svarer det til ca. 146 dimittender. Det løser ikke den akutte tandlægemangel, men er et rigtig godt skridt på vejen.


Brug for hjælp ? Krisehjælp Økonomisk støtte Erhvervskonsulent

Erhvervsrådgivning

Støttefonden

Misbrugsrådgiver

Stresscoaching Økonomisk rådgiver

Social rådgiver

Vi kender tandlægernes behov Tlf: 39 46 00 80 · web@tdlt.dk · www.tdlt.dk · Facebook: @tandlaegetryghed


T ∕ nyhed

Tusinder svage ældre svigtes fortsat EN NY UNDERSØGELSE FRA SUNDHEDSSTYRELSEN viser, at der stadig er mange

tusinde svage ældre, der ikke bliver visiteret til omsorgstandplejen. Uambitiøst og handlingsløst, lyder kritikken. TEKST NANNA FLØJBORG

D

et er fortsat kun knap halvdelen af de borgere, der burde blive visiteret til omsorgstandplejen, som rent faktisk bliver det. Dermed er der op mod 53 % svage ældre, der ikke får den tandpleje, de er berettiget til. Det viser en ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen, der er blevet udarbejdet i kølvandet på forespørgslen, som Jane Heitmann, ældre- og omsorgsordfører for Venstre, rettede til sundhedsminister Magnus Heunicke i foråret 2021. – Det piner mig, at man fra regeringens side ikke er mere ambitiøs i forhold til at sikre en værdig alderdom for vores ældre, for omsorgstandpleje handler netop også om værdighed, siger Jane Heitmann om undersøgelsens resultater. Sundhedsstyrelsens overordnede konklusion indbefatter dog også, at hovedparten af kommunerne har implemen-

teret anbefalingerne for en styrket forebyggelses- og informationsindsats, men at kvalitetssikringen er mangelfuld, og at der stadig er et behov for yderligere fokus på informationsindsatsen. Forvirring om visitation Tandlægeforeningens formand for offentligt ansatte tandlæger, Susanne Egtoft Nielsen, mener også, det er en nedslående konklusion, som opfølgningen giver. – Vi kan konkludere, at indsatsen ikke har ført nogen handling med sig, og at det ikke er nok at sige, at kommunerne ”bør” gøre noget. Hvis vi skal have øget visitationen, så kræver det noget centralt hjælp, siger Susanne Egtoft Nielsen. Hun peger på, at anbefalingen i 2016 lød på at lægge omsorgs- og specialtandplejen sammen til ét tandplejetilbud. Sidenhen er socialtandplejen blevet indført, og det betyder, at der nu er tre separate tilbud, som visitatorerne skal jonglere imellem.

– Jeg tror ikke, det handler om omsorgstandplejen specifikt, men at det generelt er for svært at finde ud af, hvor man skal visitere folk hen. Ved at lægge omsorgs-, special- og socialtandplejen sammen og lade fagprofessionelle vurdere, om en patient kan få et tilbud, slipper man for tvivl og bøvl, siger Susanne Egtoft Nielsen. Sundhedsministeriet har på baggrund af Sundhedsstyrelsens opfølgning sat et arbejde i gang med at belyse problemstillingen nærmere, men det er ifølge Jane Heitmann ikke godt nok. – Jeg havde gerne set, at regeringen her havde understreget, at det skulle være en hurtigarbejdende arbejdsgruppe. Ligesom jeg også gerne havde set, at man fra regeringens side havde sendt et signal om, at man havde en ambition om at komme i mål med en ny lovgivning for hele voksentandplejelovgivningen, inden valget udskrives, siger Jane Heitmann. ♦

Tidslinje 2016: Efter pres fra Tandlæge­ bladet kom Sundhedsstyrelsen med sine anbefalinger til en modernisering af omsorgstand­ plejen, der er til for svage ældre og andre, som har svært ved at benytte almindelig tandlæge.

786

2019: 26.079 borgere bliver visiteret til omsorgstandplejen. Målgruppen vurderes til mellem 52.000 og 63.000.

2022: Nyt notat fra Sundheds­ styrelsen viser, at der i 2021 blev henvist 26.292 borgere, hvor målgruppen var justeret til 50.000.


update ∕ T

40.741.399 kr. udbetalt i 2021

Skadestyper

Årets afgørelser Ikke erfaren specialist Svigt i udstyr / apparatur Sjælden og alvorlig skade Forsinket diagnosticering

Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning udbetalte lidt over 40 mio. kr. i erstatninger sidste år. Der blev anmeldt 1.837 sager i løbet af året, hvilket er en stigning på 9 % siden 2020. 1.964 sager blev afgjort.

Forsømt tandbehandling Præparationsskader Rodbehandlingsskader Nerveskader Andre skader

40 % <1 % 11 % 7%

11 % 11 % 45 % 18 % 8%

Fordeling af rodbehandlingsskader 43 % 34 % 17 % 6%

Knækket rodfil Parietal perforation Øvrige Knækket stift / rodfraktur

Kilde: Tandlægeforeningens Tandskadeerstatnings årsberetning 2021

Skal du med til Symposium? HAR DU FÅET TILMELDT DIG DETTE ÅRS SYMPOSIUM, hvor en række førende internationale og nationale forskere og klinikere vil belyse emnet periimplantitis fra en kirurgisk, protetisk og parodontologisk vinkel? Arrangementet foregår 4.-5. november på Scandic Falkoner på Frederiksberg. Tilmeld dig senest 31. oktober på Tdlnet.dk

2022

126

9

2.101 Så mange ansøgere var der på odontologi på KU og AU i 2022. Det er 46 færre end sidste år.

787


T ∕ update

LARS NYGAARD tandlæge og partner hos Colosseum Tandlægerne

TILBAGEBLIK

1988 Christian den Fjerdes tænder

BRUG EN TIME HVER DAG PÅ AT HOLDE DIG I PSYKISK OG FYSISK GOD FORM. Psykisk ved at holde dig opdateret fagligt eller blive klog på alt muligt andet i dit liv og fysisk, da det er supervigtigt at holde dig i god form og have en stærk krop, hvis du skal holde et helt tandlægeliv med belastende arbejdsstillinger. Husk også at nyde dit odontologiske liv, og sæt pris på, at du gør en forskel for dine patienter – hver dag. Lev med, at der altid vil være patienter, der er utilfredse. Hvis bare du gør dig umage og gør dit bedste hver dag, så kan du ikke gøre det bedre. Alle fejler en gang imellem.

TANDLÆGEBLADET HAR OPFORDRET MIG til at fortælle, hvad man ved om Christian IV’s tænder. Svaret er, at Christian IV’s kranium ikke er undersøgt, men at i hvert fald tre veldokumenterede forhold omtales i litteraturen: 1. tandtab i søslaget på Kolberger Heide i 1644, 2. en tidligere skudlæsion med tandtab til følge og 3. frembrud af en venstresidig molar i 44-års alderen. Tænder mistet i søslaget på Kolberger Heide Mange danske dvæler på Frederiksborg Slot eller i Roskilde Domkirke i patriotisk stolthed foran W. Marstrands berømte maleri af den 67-årige kong Christian IV. Her står han såret, men ubesejret på sit skib Trefoldigheden efter slaget mod svensken på Kolberger Heide d. 1. juli 1644 (Fig. 1).

Nordiske formænd diskuterer bæredygtighed BÆREDYGTIGHED PÅ TANDKLINIKKER var et af de centrale emner, da Tandlægeforeningen i starten af september var vært for et fælles nordisk møde for formænd og direktører fra Tandlægeforeningerne i Norge, Sverige, Island og Finland. – Vi ved en del om bæredygtige valg på en tandklinik, fordi det er et område, som Tandlægeforeningen har engageret sig meget i. Men det er jo oplagt, at den viden skal bredere ud, hvis vi skal have gjort branchen bæredygtig, lød det fra den danske formand, Susanne Kleist.

788

SØSLAG. Christian IV i søslaget på Kolberger Heide ved Fehmarn 1644. Maleri af Wilh. Marstrand 1865. (Foto: Grønlunds Forlag).

(…) Denne begivenhed omtales i mange senere beretninger, også nutidige, men det er ikke lykkedes for mig at finde nærmere angivelser af, hvor mange eller hvilke tænder monarken mistede ved denne lejlighed; men det vides, at han gik med plastre i ansigtet i nogen tid. Pedersen PO. Christian den Fjerdes tænder. Tandlægebladet 1988;92:742.


Mister du klinikassistenter, mister du tandlæger, og mister du tandlæger, mister du patienter BALASZ ROSTA Klinikejer

I Bornholms Tidende. Balasz Rosta er ikke kun frustreret over for få tandlæger på Bornholm, men også manglen på klinikassistenter. Han føler, han skal kæmpe for at beholde klinikassistenterne ved at tilbyde højere og højere løn og meget fleksible arbejdstider.

34

måneder Så lang tid må børn i Jammerbugt Kommune i gennemsnit vente på at komme til tjek hos tandlægen. Kommunens mål er 15 måneder. Kilde: P4 Nordjylland

2022

126

9

Tandudtrækning (ex) BAGGRUND: Ydelsen tandudtrækning (ex) bliver ofte anvendt forkert og uden for indikationsområdet. Ydelsen indeholder kun en fjernelse af tand under anvendelse af tang og/ eller elevator samt information om rygnings forsinkende virkning på sårheling. Det betyder, at alt andet arbejde end med disse to instrumenter ikke er en tandudtrækning, men fx operation (1801), hvor der er fri pris og uden bedøvelse.

opstået blødning. Du kan og bør anvende ydelsen 1705 ”standsning af blødning” sammen med ex, hvis patientens anamnese indikerer, at der behandles med receptpligtig antikoagulationspræparat. Det er ikke afgørende for brugen af 1705, om blødningen ikke ville stoppe, men at du har taget forholdsregler for netop at undgå dette.

Kilde: Tandlægeforeningens Sundheds­

VÆR OPMÆRKSOM PÅ: En ekstraktion er derfor kun tiltænkt det, som fagligt kaldes en simpel eller enkel tandudtrækning. Bedøvelsen er inklusive, hvorfor honoraret er mindre sammenlignet med den fri ydelse for bedøvelse. Derfor skal du kun bruge denne ydelse som beskrevet og indenfor indikationen. Eventuel standsning af blødning efter en ellers komplikationsfri tandudtrækning er ligeledes inkluderet i honoraret, medmindre patienten har forladt klinikken for først senere at henvende sig for at få standset en

faglig rådgivning. Er du i tvivl eller har behov for yderligere rådgivning, så kontakt Tandlægeforeningens Sundhedsfaglig rådgivning på fagliginfo@tdl.dk

Tandlægeforeningen får mange henvendelser om, hvordan ydelserne i tilskudssystemet skal forstås og bruges korrekt. Der er især nogle ydelser, der skaber udfordringer, og som Tandlægeforeningens sundhedsfaglige rådgivning får en del spørgsmål til. Regionernes forskellige håndtering og brug af ydelserne skaber kun yderligere udfordringer. Vi vil der­ for over de kommende måneder sætte fokus på de ydelser, der særligt volder jer problemer.

789


T ∕ update

Det spørger I om Hvor meget ferie kan jeg overføre til 2023? SVAR: Fire ud af dine fem ferieuger skal du have afholdt inden 31. december, da ugerne ikke kan overføres og ellers vil gå tabt. Men du

kan overføre din femte ferieuge efter aftale med din arbejdsgiver. Hvis ikke du indgår en aftale om overførsel af din femte ferieuge, skal din arbejdsgiver udbetale ugen til dig ved ferieafholdelsesperiodens afslutning den 31. december. Er du feriehindret pga. sygdom eller barsel, kan alle dine feriehindrede uger dog godt overføres. Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER SEPTEMBER

29 Roskilde BUT update – alt hvad du skal vide om ydelser & overenskomst Tilmeldingsfrist 26. september

Kom til gratis medlemsmøder om klagesagssystemet og fire topaktuelle emner

699 klik

Roskilde Parodontologi i praksis Tilmeldingsfrist 30. september

Nyborg BUT update – alt hvad du skal vide om ydelser & overenskomst Tilmeldingsfrist 26. september

Læs mere og tilmeld dig på Tdlnet.dk

790

Tandlægeforeningen har deltaget i en podcast om vederlagsfri tandpleje til børn og unge, BUT-overenskomsten og fritvalgsordningen. Find link til podcasten på Tdlnet.dk.

Fredag den 30. september kan du deltage gratis, når Kræftens Bekæmpelse holder national hoved-halskræftdag. På programmet er blandt andet mundhygiejne under og efter behandling samt tilskud til tandbehandling.

PATU’s formand takker af Når der er hovedgeneralforsamling (HGF) til november, takker PATU-formand Pernille Palsbo Tøttrup af for nu som formand. Læs mere i PATU’s sommerbrev 2022 på Tdlnet.dk

4

5

Hør podcast om udvidelsen af vederlagsfri tandpleje

Kom til national hoved-halskræftdag

OKTOBER

OKTOBER

Nyt fra Tdlnet

Vidste du, at … … du som tandlæge kan få tilbudt boostervaccination? Tidligere på måneden løftede Sundhedsstyrelsen og sundhedsministeren sløret for den kommende plan for COVID19-vaccination. Få overblik over planen på Tdlnet.dk

Klinikadministrationsuddannelsen er tilbage Tandlægeforeningens modulforløb i klinikadministration er tilbage, og den 21. september starter det første modul, der klæder dig på til at varetage HR, jura og administration på klinikken.


EN EFFEKTIV

MEN MILD TANDPASTA

0% SLS

SKÅNSOM FORMULERING

STYRKER MUNDENS

NATURLIGE FORSVAR

Op til 90 %* af dine patienter har tandkødsproblemer. Zendium kan bidrage til at denne målgruppe får sundere tandkød.** Desuden velegnet til patienter recidiverende aftøse ulcerationer.***

NR.1 ANBEFALEDE

AF DANSKE TANDLÆGER

*Kilde: www.sundhed.dk **Based on results in 113 people who used Zendium, in a gum health clinical study, UK 2017 *** Green et al. JDent 80 (2019)S33-S39

TILMELD DIG ZENDIUMS DIGITALE NYHEDSBREV OG MODTAG DESUDEN LEJLIGHEDSVIS PRØVER TIL KLINIKKEN WWW.ZENDIUM-LEARNINGHUB.DK


T ∕ detaljen

TEKST ANNE BURLUND OG LISE WENDEL ERIKSEN, AU FOTO SIMON FISCHEL, AU

Verdens­ revolution

E

n kæmpe kran var på hårdt arbejde, det store vinduesparti var pillet ud og flere mure banket ned, da verdens første og eneste MR-scanner udelukkende dedikeret til dental billeddannelse i slutningen af juni landede på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet. Verdensnyheden gør Aarhus Universitet førende inden for ’dental-dedikeret’ MRI-billeddiagnostik, og ifølge lektor Rubens Spin-Neto, som har kæmpet i fire år for at få scanneren til Aarhus, er den en kæmpe revolution, der varsler nye tider for forskning i oral radiologi. Fordelen ved MRI (magnetic resonans imaging) er, at patienterne ikke udsættes for ioniserende stråling, og at MRscanning giver bredere diagnostiske muligheder. AU’s MR-scanner er mindre end fx hospitalernes, og så har den i modsætning til andre scannere indbygget kølesystem, så den er mere fleksibel og anvendelig på fx tandlægeskoler. Scanneren er en del af en forskningsaftale mellem flere industripartnere, der leverer hardware, og IOOS, der udvikler software og forskning i dental MR-billeddiagnostik. Lektor Rubens Spin-Neto forventer, at ca. 20-25 patienter kan rulles ind i scanneren per uge, og at scanneren – formentlig i en modificeret udgave – på længere sigt kan udbredes til alle tandlægeklinikker. ♦

792


2022

126

9

793


T ∕ boganmeldelse boganmeldelse SIGRID GROTH NIELSEN Historien om byen Plak Byens Forlag 35 sider, ill. ISBN 978-87-94215-94-7 Pris i DKK 179,95

Ny børnebog udfordrer ”Karius og Baktus” Sigrid Groth Nielsens bog ”Historien om byen Plak” er en sød og moderne, fint illustreret børnebog til småbørn og deres forældre om, hvad syre og bakterier gør ved dine tænder, og hvorfor det er SÅ vigtigt at få dem børstet. Historien kredser om de udfordringer, drengen Sigurd og hans mor oplever hver aften, når der skal børstes tænder – velkendt for de fleste småbørnsforældre. Sigrid Groth Nielsen bringer læseren ind i mikrobens univers og forklarer på en letfattelig måde, hvordan/hvorfor man får huller i tænderne, hvis man glemmer at børste, uden det bliver uhyggeligt for den unge læser. Bogen er et fint supplement til den evige norske klassiker ”Karius og Baktus”, skrevet og illustreret af Thorbjørn Egner og udgivet i 1949. Hvem ved, måske ender ”Historien om byen Plak” på klassikerlisten i fremtiden – i hvert fald kan enhver forælder lade sig inspirere til at genfortælle sin egen version af Sigrids historie til deres børn under tandbørstning til glæde for både børn og voksne.

Måske ender ”Historien om byen Plak” på klassikerlisten i fremtiden

Nuno Vibe Hermann

794


ny viden ∕ T FOTO: SHUTTERSTOCK

Okklusal plak varsler cariesaktivitet

Hjemmebesøg styrker cariesprofylaksen

DET ER SVÆRT AT SPÅ OM FREMTIDEN. Denne maksime gælder også inden for cariesdiagnostikken. I daglig praksis afhænger både risikovurdering og behandlingsvalg af, hvordan tandlægen vurderer den aktuelle og især den fremtidige cariesaktivitet på en given tandflade. Der mangler imidlertid validerede kliniske metoder, som kan forudsige cariesaktivitet, men ifølge en ny undersøgelse, som brasilianske og danske forskere har publiceret, kan en visuel bedømmelse af plakmængden på okklusalflader (Visible Occlusal Plaque Index, VOPI) være et relevant redskab. I studiet indgik 618 brasilianske børn i alderen 10-15 år. Ved den initiale undersøgelse blev der registreret plakforekomst og caries på 3.382 okklusalflader på molarer. 75 % af fladerne havde ingen eller tynd plak (VOPI 0-1), og 25 % havde tyk plak (VOPI 2-3). Efter plakfjernelse blev 55 % af okklusalfladerne registreret som sunde, 21 % havde inaktive carieslæsioner uden kavitetsdannelse, 1 % havde inaktive læsioner med kavitet, 15 % havde aktive læsioner uden kavitet, og 7 % havde aktive læsioner med kavitet. 83 % af børnene deltog i toårsundersøgelsen, som viste, at sunde okklusalflader med VOPI 0-1 havde signifikant større chance for at forblive sunde end flader med VOPI 2-3 (Relativ Risiko, RR = 1,3). Inaktive læsioner uden kavitet med VOPI 0-1 havde signifikant mindre chance for at progrediere til aktive læsioner end tilsvarende læsioner med VOPI 2-3 (RR = 0,1). Blandt de aktive læsioner uden kavitet havde flader med VOPI 2-3 mindst chance for at blive sunde (RR = 0,7) og højest risiko for at forblive aktive (RR = 1,5). Trinvis logistisk regressionsanalyse viste, at forekomst af store mængder plak på okklusalfladerne var en prædiktor for cariesudvikling, cariesprogression og cariesaktivitet (P < 0,0001). Forfatterne konkluderer, at plakregistrering ad modum VOPI både kan benyttes til vurdering af den aktuelle mundhygiejne og til forudsigelse af kommende cariesaktivitet. Dette har særlig betydning for vurdering af okklusalflader i eruptionsperioden.

I MALAYSIA HAR 70 % AF LANDETS FEMÅRIGE CARIESERFARING – trods fluoridering af drikkevandet. På denne alarmerende baggrund har malaysiske forskere undersøgt, om hjemmebesøg kan være en vej til at reducere cariestilvæksten blandt børn fra lavindkomstfamilier. Studiet blev designet som en randomiseret kontrolleret klinisk undersøgelse uden blinding. Der indgik 5-6-årige børn fra 11 offentlige børnehaver. Alle børn blev undersøgt klinisk ved forsøgets start og ved afslutningen 24 måneder senere. Testgruppen (n = 185) fik hver sjette måned besøg i hjemmet af en tandplejemedarbejder, som instruerede i tandbørstning og approksimal rengøring, gav kostvejledning, understregede vigtigheden af regelmæssige tandlægebesøg samt uddelte en brochure. Kontrolgruppen (n = 142) fik kun udleveret brochuren. Ved undersøgelsen efter 24 måneder var der 60 % af børnene i kontrolgruppen, men kun 14,4 % i testgruppen, der havde udviklet nye carieslæsioner i de primære molarer (P = 0,001). Antallet af børn, der skulle motiveres, for at ét barn kunne undgå at få caries (NNT), blev beregnet til 2,2. Forfatterne konkluderer, at halvårlige hjemmebesøg i et mellemindkomstland som Malaysia er en effektiv cariesforebyggende strategi for 5-6-årige børn fra lavindkomstfamilier. Undersøgelsen er siden blevet kommenteret af britiske forskere, der undrer sig over den manglende blinding af undersøgerne og påpeger, at omkring 60 % af de adspurgte forældre enten afviste at deltage eller faldt fra allerede inden undersøgelsens start. Trods disse skønhedsfejl finder forskerne dog, at studiet er interessant og viser lovende resultater inden for det vigtige sundhedsområde cariesforebyggelse.

75 % af fladerne havde ingen eller tynd plak (VOPI 0-1)

Carvalho JC, Mestrinho HD, Aimée NR, Bakhshandeh A, Qvist V. Visible occlusal plaque index predicting caries lesion activity. J Dent Res 2022; 101:905-11.

2022

126

9

Babar MG, Andiesta NS, Bilal S et al. A randomized controlled trial of 6-month dental home visits on 24-month caries incidence in preschool children. Community Dent Oral Epidemiol 2022; https://doi.org/10.1111/ cdoe.12710 [Online ahead og print]. Baughan S, Rodd H. Can dental home visits really reduce caries incidence in pre-school children? Evid Based Dent 2022;23:64-65.

795


T ∕ internationalt forskningsnyt

Usikker effekt af motiverende samtale i cariesprofylakse blandt børn DEN MOTIVERENDE SAMTALE (motivational interviewing, MI) er en samarbejdsbaseret rådgivningsstil, der sigter mod at styrke borgerens egen motivation til at foretage forandringer. Grundtanken i MI er, at man bogstaveligt talt kan overtale sig selv til forandring. Derfor lægger MI særlig vægt på at få borgeren til at fortælle om den forandring, vedkommende ønsker – frem for at det er rådgiveren, der fortæller, hvad borgeren bør gøre. MI er oprindelig udviklet med henblik på misbrugsafvænning, men har været anvendt i flere sundhedsmæssige sammenhænge. Senest har australske og britiske forskere undersøgt effekten af MI som led i en omfattende cariesprofylaktisk indsats blandt børn med høj cariesrisiko. I studiet indgik en kontrolgruppe på 51 børn, der sammen med en forælder gennemgik det etablerede profylakseprogram med kostanalyse, identifikation af risikofaktorer, mundhygiejneinstruktion og kostvejledning. Testgruppen på 35 børn med forældre fik yderligere en motiverende samtale på 20 minutter og to telefonsamtaler på 5-10 minutter tre og seks måneder senere. Gennemsnitsalderen var otte år i begge grupper, og alle børn fulgte i øvrigt tandplejens normale indkaldemønster og fik udført alle indicerede behandlinger i projektperioden. Seks måneder senere var cariestilvæksten signifikant større i testgruppen end i kontrolgruppen (2,3 vs. 0,6; P < 0,001), og det samme gjorde sig gældende efter 12 måneder (4,3 vs. 1,2; P < 0,001). Til gengæld var der signifikant flere i MI-gruppen, der angav at børste tænder to gange om dagen (89,7 % vs. 62,2 %; P = 0,003), og færre, der angav at have et dagligt forbrug af søde læskedrikke (6,9 % vs. 20,0 %; P = 0,046). Forfatterne konkluderer, at MI tilsyneladende medførte forbedret sundhedsadfærd, men at dette ikke afspejledes i de kliniske forhold.

kommentar SKOLELEDER, TANDLÆGE BO DANIELSEN Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Københavns Universitet: – Det er prisværdigt, at forfatterne har ønsket at undersøge den additive effekt af en kognitiv metode til at tilvejebringe adfærdsændringer (MI) i forhold til anerkendte cariesforebyggende tiltag. I det nærværende studie blev kontrolgruppen rekrutteret og behandlet på en hospitalsafdeling, og eksperimentgruppen blev rekrutteret og behandlet på en tandlægeskole – altså to forskellige grupper fra to forskellige institutioner og populationer. Den manglende randomisering introducerer så voldsom bias, at det er min vurdering, at det hverken er muligt at vurdere retningen eller størrelsesordenen af denne bias. På tandlægeskolen fik 25 behandlere et introduktionskursus i MI og brugte metoden på 35 børn og deres forældre. Heraf udgik seks undervejs, så det endelige antal i denne gruppe endte på 29. MI er en vanskelig metode at mestre. De, som i dette studium anvendte MI, var uden erfaring i metoden. Ønskes MI anvendt, skal der satses på uddannelse og træning, før man kan forvente resultater – heri ligger nok også årsagen til, at der i litteraturen både er studier, der rapporterer om gode resultater, og andre, som ikke kan finde sådanne. På SKT er MI en af de metoder, vores studerende trænes i at anvende, og vi har gode resultater med metoden.

Leske AM, Mustchin C, Clarke-Errey S et al. Motivational interviewing versus conventional caries prevention strategies in high-caries-risk children and families: a non-randomised trial. Br Dent J 2022; https://doi.org/10.1038/ s41415-022-4341-4 [Online ahead of print].

796


dansk forskningsnyt ∕ T

SØLVDIAMINFLUORID (SDF, AG (NH3)2F) er for nylig blevet godkendt af de amerikanske myndigheder (FDA) til behandling af dentinhyperæstesi og som carieshæmmende medikament. SDF, der sælges i en 38 %-opløsning, danner en beskyttende prop med høj koncentration af sølv i dentinkanalerne, og stoffet har desuden en hæmmende virkning på en række cariogene bakterier. Ifølge en ny undersøgelse er SDF også baktericidt over for to af de fremherskende bakterier ved parodontitis. Undersøgelsen er foretaget på Tufts University i Boston med deltagelse af den danske professor Bjørn Steffensen. Monokulturer af Streptococ­ cus mutans, Porphyro­monas gingivalis og Aggregatibacter actinomycetemcomitans blev in vitro udsat for SDF i koncentrationer fra 0,098 % til 12,6 %, og efterfølgende blev vitaliteten af bakterierne vurderet efter inkubation på agarplader. Stoffets toksicitet blev undersøgt ved in vitro at udsætte humane fibroblaster, keratinocytter og hudækvivalenter for 38 % SDF. Væksten af S. mutans og A. actinomycetemcomitans blev fuldstændig hæmmet ved alle anvendte koncentrationer af SDF, mens P. gingivalis ikke blev hæmmet ved de to laveste koncentrationer (0,098 % og 0,197 %). Fibroblaster i enkeltlag undergik nekrose ved eksponering for 38 % SDF; men undersøgelsen af hudækvivalenter viste, at vævsdestruktionen højst strakte sig 50 µm ind i bindevævet. Forfatterne konkluderer, at resultaterne lover godt for en mulig fremtidig anvendelse af SDF i forbindelse med behandling af parodontitis.

Fibroblaster i enkeltlag undergik nekrose ved eksponering for 38 % SDF

Ho Y, Gyurko R, Uzel NG, Steffensen B et al. An in vitro pilot study on the effects of silver diamine fluoride on periodontal pathogens and three-dimensional scaffolds of human fibroblasts and epithelial cells. Int J Dent 2022;9439096.

2022

126

9

ILLUSTRATION: SHUTTERSTOCK

Sølvdiaminfluorid hæmmer cariogene og periopatogene bakterier

Færre tænder – mere sygdom JO FÆRRE TÆNDER MAN HAR, JO STØRRE ER DØDELIGHEDEN og risikoen for at udvikle osteoporose. Det er hovedkonklusionerne fra to studier, som en amerikansk forskergruppe med deltagelse af den danske professor Bjørn Steffensen har offentliggjort. Undersøgelserne baserer sig på data fra en stor amerikansk befolkningsundersøgelse (NHANES 1999-2014). Der indgår 33.071 voksne personer med oplysninger om tandstatus, alder, køn, race, uddannelse, indtægt, BMI, rygning, fysisk aktivitet, hypertension, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og slagtilfælde. 3.978 af deltagerne døde i undersøgelsesperioden. Ikke overraskende var de afdøde ældre end de overlevende (69 versus 47 år, P < 0,001), ligesom der blandt de afdøde var overrepræsentation af mænd, eksrygere, fysisk inaktive og personer med kort uddannelse og lave indkomster. Specielt interessant var det dog, at alt andet lige efter korrektion for de ovennævnte faktorer havde de afdøde færre tænder end de overlevende (13,7 vs. 22,6, P < 0,001). Yderligere havde kun 40,7 % af de afdøde et funktionelt tandsæt på 20-28 tænder, hvilket 79,6 % af de overlevende havde (P < 0,001). Endelig havde 40,3 % af de afdøde og kun 10,5 % af de overlevende 0-9 tænder (P < 0,001). Dødeligheden blev beregnet til 34,5 % blandt personer med 0-9 tænder sammenlignet med kun 6,5 % blandt personer med 20-28 tænder (P < 0,001). Risikoratioen for dødelighed uanset årsag var forøget med en faktor på 1,46 for personer med 0-9 tænder. I en separat undersøgelse af en mindre gruppe på 15.198 personer forelå der oplysninger om knoglemineralindholdet. Dette var signifikant lavere hos personer med få tænder, og disse personer havde desuden forhøjet risiko for osteoporose og for lårbensbrud. Sammenlagt peger disse studier på muligheden for, at sygdomsmekanismer, der er årsag til forøget tandtab, også er involveret i dødelighed af forskellige grunde samt osteoporose og lårbensbrud.

Yu Y-H, Cheung WS, Miller DR, Steffensen B. Number of teeth is associated with hip fracture and femoral neck bone mineral density in the NHANES. Arch Osteoporosis 2021;16:105. Yu Y-H, Cheung WS, Steffensen B, Miller DR. Number of teeth is associated with all-cause and disease-specific mortality. BMC Oral Health 2021;21:568.

797


Landsdækkende Landsdækkende – men – men lokalt lokalt forankret forankret


?

SAVNER SAVNERDU DUEN ENFAGLIG FAGLIGPARTNER PARTNER AtAtdrive driveenentandlægeklinik tandlægeklinikererbåde bådeomkostningstungt omkostningstungtogogforbundet forbundetmed medenenrække rækkekrav krav ogogforpligtelser. forpligtelser.Det Detresulterer resultererofte oftei, i,atatdudusom somtandlæge tandlægeskal skalbruge brugemeget megettidtidpåpå administration. administration.SåSåbliver blivertiden tidenved vedstolen stolenmindre mindre– –eller elleroverarbejdet overarbejdetstørre. større.

tandlægen.dk tandlægen.dkererenenlandsdækkende landsdækkendekæde, kæde,der dertilbyder tilbyderetetstærkt stærktfagligt fagligtfællesskab. fællesskab. EtEtsalg salgafafdin dinklinik kliniktiltiltandlægen.dk tandlægen.dkgiver giverdig digbåde båderoroogogsparring sparringi det i detdaglige dagligearbejde, arbejde,såså dudusom somklinikleder kliniklederkan kankoncentrere koncentreredig digom omdine dinepatienter patienterogogklinikkens klinikkensfaglige fagligeudvikling. udvikling.

ViVitilbyder tilbyderassistance assistancemed: med:

•• •• •• •• •• ••

ADMINISTRATION ADMINISTRATION PERSONALELEDELSE PERSONALELEDELSE FAGLIG FAGLIGUDDANNELSE UDDANNELSE INDKØBSAFTALER INDKØBSAFTALER MARKEDSFØRING MARKEDSFØRING GDPR GDPRCOMPLIANCE COMPLIANCE

Hos Hostandlægen.dk tandlægen.dkhar harvividesuden desudengode godeerfaringer erfaringermed medgenerationsskifte. generationsskifte.ViVigiver giverdig dig trygge tryggerammer rammerfor foratatfortsætte fortsættearbejdet arbejdetpåpåklinikken klinikken– –ogogtrække trækkedig digtilbage tilbagei dit i diteget eget tempo. tempo.Læs Læsmere merepåpåtandlaegen.dk/lederskifte tandlaegen.dk/lederskifte

VilVilduduhøre høremere mereomomtandlægen.dk? tandlægen.dk? Skriv SkrivtiltilNiels NielsMadsen, Madsen,tandlæge tandlægeogogmedstifter medstifterafaftandlægen.dk tandlægen.dkpåpå: :

nm@tandlaegen.dk nm@tandlaegen.dk Læs Læsmere merepå:på:tandlaegen.dk/lederskifte tandlaegen.dk/lederskifte Landsdækkende – men lokalt forankret


Isolér. Bond. Næste. OptraGate & Adhese Universal hjælper dig med både fyldninger og indirekte restaureringer.

Prøv selv & oplev hvor nemt!

ivoclar.com

Making People Smile

Product Consultant Danmark: Sofia Hang Vu +45 26 44 70 20


faglig leder ∕ videnskab & klinik ∕ T

Tema:

Ortodontisk behandling på voksne afsluttes I forrige nummer bragtes de første fire artikler i temaet, som drejede sig om lovgivning, undersøgelse og diagnostik, behandling med alignere og behandling af trangstilling. Temaets sidste to artikler, som bringes i dette nummer, drejer sig om retentionsfasen og om patientskader. Retentionsfasen er helt afgørende for fastholdelse af behandlingsresultatet. Artiklen gennemgår fastsiddende og aftageligt apparatur. Det kan kræve livslang retention, hvis behandlingsresultatet skal opretholdes på langt sigt. Det er derfor vigtigt, at den alment praktiserende tandlæge kontrollerer og løbende følger op på retentionsbehandlingen. Artiklen om patientskader i forbindelse med ortodontisk behandling fokuserer på hårde tandvæv, på tandens fæste, herunder på den omkringliggende knogle og blødtvæv, samt på påvirkningen af den orofaciale funktion. Skader i forbindelse med retentionen, jævnfør ovenfor nævnte artikel, som kan føre til recidiv og genbehandling, omtales også. Endelig belyses skader angående mangelfuld diagnostik, idet ortodontisk undersøgelse og diagnostik er forudsætning for behandlingsplan og valg af behandlingsprincipper. Denne artikel trækker således linjerne tilbage til den anden artikel i det første nummer af temaet. Efter temaet bringes i dette nummer yderligere to artikler: 1) Fraktur af collum mandibulae og 2) Kæbeledsinvolvering ved juvenil idiopatisk artritis. Den første af disse artikler er en retrospektiv opgørelse fra Region Hovedstaden i perioden 2011-2015. Artiklen indeholder demografiske data vedrørende disse frakturers måneds-

2022

126

9

fordeling, alder, køn og ætiologi, hvad enten de er unieller bilaterale. Der lægges endvidere vægt på sufficient udredning ved modtagelse af disse patienter. Juvenil idiopatisk artritis er den mest udbredte ledsygdom blandt børn. Den kan involvere kæbeleddet og føre til nedsat funktion og dentofaciale deformiteter med reduktion af den orofaciale funktion og livskvalitet. Lokale eller systemiske behandlinger kan nedsætte inflammationen i leddet og begrænse udviklingen af skader. Orale skinner kan anvendes til de lette tilfælde og normalisere den dentofaciale udvikling hos skeletalt umodne patienter. Alvorlige dentofaciale deformiteter kan behandles kæbekirurgisk, evt. med anvendelse af ortognatkirurgi på skeletalt modne patienter. Artiklen har tidligere været publiceret i Rheum Dis Clin N Am 2021;47:607-17. Den videnskabelige sektion afsluttes denne gang med en faglig kommentar om forstadier til cancer i mundhulen. Det drejer sig om en nyligt opdateret diagnoseliste i en konsensusrapport fra 2021. For praktiserende tandlæger er de vigtigste potentielt maligne forandringer: leukoplaki, erytroplaki, oral lichen planus og oral likenoid forandring.

NILS-ERIK FIEHN Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør Tandlægebladet

801


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Når den aktive ortodontibehandling afsluttes, begynder retentionsfasen. Denne del afhænger af, hvilken type ortodontibehandling der er udført, og især af, hvilke bidkorrektioner der er foretaget. Afhængigt af disse forhold vælger man enten fastsiddende eller aftageligt retentionsapparatur. Patientens alder under behandlingen og den forventede længde på retentionsperioden er også vigtige faktorer, når man beslutter, hvilken type retentionsapparatur der skal anvendes. De aftagelige apparaturer er lette at anvende for patienterne, men de forudsætter god kooperation og regelmæssige kontroller, da apparaturerne slides og undertiden må udskiftes. Fordelene ved retentionstråd er, at den sidder fast på tænderne, og at kravene til kooperation er mindre, men også dette apparatur skal kontrolleres regelmæssigt. Selv efter mange års retention kan man ikke forvente, at status quo bevares, når retentionsperioden er slut. Kroppens normale aldring påvirker også kæber og tænder, og livslang retention kan derfor være påkrævet, hvis patienten fortsat vil have lige tænder og regelmæssige tandbuer. Det er rimeligt, at den alment praktiserende tandlæge tager ansvar for retentionskontrollerne, sørger for reparation og eventuelt udskiftning af bondede retainere, kontrollerer pasform og eventuelt udskiftning af aftageligt retentionsapparatur samt motiverer patienterne til at anvende og pleje deres apparatur.

EMNEORD

Orthodontic retainers | relapse, orthodontic | growth and development

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: LARS BONDEMARK lars.bondemark@mau.se

802

Retention og udfordringer med retention LARS BONDEMARK, professor emeritus, odont.dr., ph.d., specialist i ortodonti, Yngsjö, Sverige KRISTER BJERKLIN, docent, odont.dr., ph.d., specialist i ortodonti, Jönköping, Sverige Accepteret til publikation den 7. december 2021 Tandlægebladet 2022;126:802-10

R

ETENTIONSPERIODEN starter umiddelbart efter afslutningen på den aktive ortodontibehandling. Forudsætningerne for at opnå et langsigtet stabilt resultat er, at den aktive behandling har skabt en stabil okklusion, at rotationer og kipninger af tænder er korrigeret, og at tænderne har gode kontaktpunktsrelationer. Det er også vigtigt at være opmærksom på faktorer, som kan påvirke mulighederne for stabilitet på langt sigt, fx den muskulære balance mellem trykket fra tungen på den ene side og fra læber og kinder på den anden. Både de bløde væv og de skelettale forhold undergår forandringer gennem hele livet (Fig. 1). Der anvendes forskellige typer af fastsiddende og aftagelige retentionsapparaturer. Ofte vælger man en vakuumpresset plastskinne i overkæben og en bondet retentionstråd fra hjørnetand til hjørnetand i underkæben. Tråden kan enten bondes til hver enkelt tand eller kun til hjørnetænderne. Mange ortodontister vælger også bondede retentionstråde i overkæben. Plastskinner kan ligeledes anvendes i begge kæber, men den løsning vælges ikke så ofte. I visse tilfælde, som regel efter transversel ekspansion i overkæben, anvendes retentionsplader, der dækker ganen. Hvis retentionsapparaturet ikke fungerer optimalt, eller hvis retentionsperioden afsluttes for tidligt, kan der opstå recidiv. Dette indebærer, at tidligere korrigerede afvigelser som rotationer og kipninger kan vende tilbage til den situation, der forelå inden den ortodontiske behandling. Recidiv må ikke forveksles med nyopståede afvigelser som fx rotationer og kipninger af tænder, som ikke forekom inden den ortodontiske behandling, eller det forhold, at tandbuernes længde og bredde mindskes med årene. Sådanne nye afvigelser kalder man sædvanligvis for naturlige forandringer.


Vi holder aldrig op med at vokse

A

B

Fig. 1. To profilrøntgenmålinger på superponerede profilbilleder med nøjagtig samme forstørrelsesgrad. A i aldrene 13, 15, 22 og 48 år og B i aldrene 13, 14,5, 20,5 og 48 år. Fra Pancherz H, Bjerklin K, Hashemi K. Late adult skeletofacial growth after adolescent Herbst therapy. A 32-year longitudinal follow-up study. Am J Orthod Dentofacial Orthop. 2015;147:19-28. Fig. 1. Measurements on superimposed lateral head X-ray images, with the same magnification. A at 13, 15, 22 and 48 years of age and B at 13, 14.5, 20.5 and 48 years of age. From Pancherz H, Bjerklin K, Hashemi K. Late adult skeletofacial growth after adolescent Herbst therapy. A 32-year longitudinal follow-up study. Am J Orthod Dentofacial Orthop. 2015;147:19-28.

Det diskuteres ofte, hvor længe retentionen skal vare. Blandt ortodontister findes flere forskellige strategier og opfattelser, idet en del anbefaler retention i 1-5 år, mens andre foretrækker 10 år eller livslangt. Når retentionstråde er bondede til hver enkelt tand igennem lang tid, kan der opstå negative bivirkninger. Formålet med denne artikel er at fremlægge en detaljeret redegørelse for og diskussion af ovenstående problematikker på baggrund af tilgængelig forskning og god klinisk praksis. FAKTORER, SOM HAR BETYDNING FOR AT STABILISERE BEHANDLINGSRESULTATERNE OG MINIMERE RECIDIV Et af de vigtigste formål med ortodontisk behandling er at frembringe et tandsæt med god funktion og æstetik. Lige fortænder i en harmonisk tandbue betyder meget, da de fleste patienter vægter fortændernes udseende højt (1,2). Longitudinelle opfølgninger af behandlede tilfælde har vist, at selv om man opnår et godt behandlingsresultat, vil der altid være en tendens til recidiv (3,4), dvs. at tænder og tandbuer gradvis over tid vil

2022

126

9

vende tilbage til de oprindelige positioner (Fig. 2). Endvidere skal resultatet af en ortodontisk behandling ses i relation til aldersrelaterede forandringer som fx kontinuerlig tanderuption, forskellige tandrestaureringer og tandvandringer som følge af tandekstraktioner eller parodontitis. Eftersom ansigts- og kæbevækst inklusive mindre forandringer i tandbuer samt tanderuption sker naturligt og fortløbende langt op i voksenalderen, kan det være svært at skelne mellem behandlingsrecidiv og naturlige forandringer. Selv om naturlige fortløbende forandringer sker, er det vigtigt at kende til faktorer, som kan have betydning for at stabilisere det ortodontiske behandlingsresultat og minimere recidiv. Erfaringer viser, at hvis en tand flyttes i modsat retning af en naturlig muskelkraft, fx ved åbent bid og synkning med tungepres, vil der efter korrektion af biddet være stor risiko for, at tungens tryk ved synkning kan åbne biddet igen. På baggrund af forskning og kliniske erfaringer bør følgende faktorer nævnes:

803


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Et tydeligt recidiv

Fig. 2. Til venstre før behandling, i midten efter behandling med fast apparatur, til højre to måneder efter behandling; der ses et tydeligt recidiv af +1, da patienten ikke har anvendt sin vakuumpressede skinne. Fig. 2. To the left, before treatment, and after treatment with fixed appliance in the middle, and to the right, two months after treatment when an apparent relapse of 21 is seen because the patient has not used the vacuum formed splint.

• Et tandsæt med god kusplåsning/okklusion og fortandskontakter bidrager til høj stabilitet og kan modvirke recidiv. • I tilfælde med trangstilling og små kæber skal ekspansionsbehandling (behandling uden ekstraktioner) undgås, da tænderne ved ekspansionsbehandling kommer til at blive dårligt dækket af alveoleknogle. Det forøger risikoen for recidiv såvel som for bukkale gingivaretraktioner. • Der er større recidivrisiko, hvis tænderne flyttes med kipning, end hvis de parallelforskydes. • En roteret tand, som er blevet korrigeret til korrekt stilling, vil ofte vende tilbage til sin oprindelige roterede position. • Den ortodontiske behandling skal så vidt muligt undgå at ændre formen på tandbuen, især i underkæben, hvor tandbuen har stor tendens til at vende tilbage til sin oprindelige form. • Risikoen for recidiv ved trangstilling i fortandsregionen er stor, hvis den transverselle afstand mellem over- og underkæbens hjørnetænder er forøget efter behandlingen.

• Hvis retentionsperioden er for kort, dvs. under et år, øges risikoen for recidiv (5). • Hvis retention helt udelades, indtræffer halvdelen af recidiverne allerede få dage efter behandlingens afslutning (6). Det er især reorganisering eller omlejring af bindevævsfibrene i parodontalspalten og i gingiva, der bidrager til recidivet. De fibre, som skal omlejres, er de transseptable fibre (fibre mellem tænderne), de elastiske fibre og oxytalanfibrene (fibre, som ligner elastiske fibre). Et eksperimentelt studie har vist, at omlejringen af fibre og væv tager 232 dage (5). Heraf følger, at en retentionsmetode må have kapacitet til at stabilisere behandlingsresultatet igennem mindst otte måneder (7), især hos voksne, eftersom reorganisering af vævene går langsommere hos voksne end hos børn og unge. RETENTIONSAPPARATUR Efter afslutningen af den aktive ortodontibehandling skal tænder og tandsæt retineres med retentionsapparatur, som enten

En Jensen-retainer som retentionsapparatur

Fig. 3. Til venstre en Jensen-retainer med labialbue til stabilisering af overkæbens fronttænder, til højre ses retaineren okklusalt fra. Fig. 3. To the left, a Jensen retainer with its labial arch for stabilization of the maxillary anterior teeth, and to the right an occlusal view of the appliance.

804


Et typisk retentionsapparatur i overkæben

klinisk relevans Det er vigtigt for den alment praktiserende tandlæge at kunne kontrollere og følge op på ortodontisk retentionsbehandling og at have kendskab til fordele og ulemper ved aftageligt og bondet ortodontisk apparatur. Efter ortodontibehandling forventer de fleste patienter, at de på langt sigt kan have ligestående fortænder og harmoniske tandbuer, og hvis det ønske skal opfyldes, kræver det livslang retention.

Fig. 4. En vakuumpresset retentionsskinne i et 1,5 mm tyndt transparent plastmateriale, som skal dække alle tandflader. Fig. 4. A vacuum-pressed retention splint which is made of 1.5 millimetre thin transparent plastic material that will cover all the surfaces of the teeth.

kan være aftageligt eller bondet til tænderne. Aftagelige og bondede apparaturer kan anvendes sammen eller hver for sig. Aftageligt retentionsapparatur Der findes forskellige aftagelige retentionsapparaturer til overkæben som fx Jensen-plade (Fig. 3), Hawley-plade eller modifikationer af disse. Disse plader er udformet, så de tillader vertikale tandbevægelser og er forsynet med en ganeplade, som forhindrer transverselt recidiv, som det især er vigtigt at forhindre, hvis overkæben er blevet ekspanderet i transversel retning.

Et andet hyppigt anvendt retentionsapparat er den vakuumpressede retentionsskinne. Denne skinne introduceredes i 1993 (8) under navnet Essix, der er en forkortelse for S-six (”Sheridans enkle system til stabilisering af de sociale seks tænder”). Essix-systemet var oprindeligt konstrueret med henblik på at stabilisere de seks forreste tænder, men er senere udvidet til at omfatte og dække alle tandbuens tænder facialt, palatinalt og okklusalt (Fig. 4). Skinnen kan presses i tykkelserne 0,75, 1,0 og 1,5 mm og i materialer som polyeten, polyuretan og polypropen. Polyeten anbefales til længerevarende anvendelse (9). Som oftest anvendes skinnen i overkæben, men den kan også retinere tænder i underkæben og kan kombineres med en bondet retainer. Flere studier har vist, at den vakuumpressede skinne fungerer fint på både kort og langt sigt (10,11). For at opnå den bedst mulige retention er det påkrævet, at patienterne anvender de forskellige aftagelige retentionsapparaturer hver nat (7). Eftersom de aftagelige retentionsapparaturer er afhængige af patientens kooperation, som kan aftage

Varianter af bondede retainere i overkæben

Fig. 5. Til venstre en bondet retainer til samtlige incisiver og hjørnetænder i overkæben, til højre ses en retainer, som omfatter de fire overkæbeincisiver. Fig. 5. To the left, a bonded retainer to all maxillary incisors and canines, and to the right a retainer including the four maxillary incisors.

2022

126

9

805


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel To typiske retainere i underkæben

Fig. 6. Til venstre en bondet retainer til samtlige incisiver og hjørnetænder i underkæben, til højre en hjørnetandsretainer, som kun er bondet til hjørnetænderne i underkæben. Fig. 6. To the left a bonded retainer to all mandibular incisors and canines, and to the right a canine-to-canine retainer bonded only to the canines.

med tiden (12), bør disse retentionsapparaturer kontrolleres med regelmæssige intervaller. Bondet retentionsapparatur Bondet retentionsapparatur anvendes til stabilisering af fronttænderne i over- og underkæbe. Denne type apparatur er let at fremstille og er kun afhængig af patientkooperation i forbindelse med tandbørstning. Det er vigtigt at kontrollere de bondede retainere hyppigt, så eventuel forekomst af caries eller tandsten i relation til apparaturet kan opdages på et tidligt

At fiksere en retainer inden bonding

Fig. 7. På en arbejdsmodel fra tandteknikeren er en retainer blevet passivt fikseret til overkæbefronttænderne med et lilla puttymateriale (”håndtag”). Ved hjælp af ”håndtaget” er det enkelt at overføre retaineren fra gipsmodellen til tænderne i munden. Fig. 7. On a plaster model the dental technician has to the incisors passively fixed a retainer with a purple putty material (“handle”). With the "handle" it is easy to transfer the retainer from the plaster model to the teeth in the mouth.

806

tidspunkt. Mange studier har vist, at bondede retainere er effektive og pålidelige (4,11,13-15). I overkæben bonder man som regel de seks tænder fra hjørnetand til hjørnetand eller eventuelt kun de fire incisiver (Fig. 5). Typisk består retaineren af flere metaltråde med en central tråd omgivet af fem snoede tråde og med en total diameter på 0,5 eller 0,55 mm. En bondet retainer i overkæben kan kombineres med en vakuumpresset skinne eller en Jensen-plade. I underkæben kan en flertrådet snoet retainer af samme type og dimension som i overkæben bondes til seks tænder fra hjørnetand til hjørnetand (Fig. 6). Alternativt kan man anvende en hjørnetandsretainer – en stiv tråd (diameter 0,8 mm), som kun bondes til underkæbens hjørnetænder (Fig. 6). Ved behandlinger med ekstraktion af første præmolarer kan man vælge at inddrage anden præmolar i retentionen for at undgå, at der opstår et mellemrum mellem hjørnetanden og anden præmolar. Anbringelse/bonding af retentionsapparatur Ved bonding af retaineren er det afgørende, at den lægger passivt an mod tænderne, da uønskede tandflytninger kan opstå, hvis tråden producerer en aktiv kraft. For at lette et passivt anlæg af retaineren til tænderne kan man fiksere den med et ”håndtag” af puttymateriale (Fig. 7) eller med tandtråd, som lægges rundt om retaineren og approksimalt om tænderne på tre steder. Ved bonding af retaineren rengør man først tændernes palatinale/lingvale emaljeoverflader med pudsepasta eller pimpsten og/eller hårdtmetalbor. Derefter tørlægges, og emaljen ætses i mindst 30 sekunder. Derefter fikseres retaineren med sit ”puttyhåndtag” til tændernes lingvalflader. Til slut appliceres primer og komposit, som lyshærdes. Det er vigtigt at fjerne kompositoverskud og at placere retaineren så langt som muligt fra gingiva. For retainere i overkæben er det også vigtigt, at de placeres, så de ikke har kontakt med underkæbetænderne ved sammenbid og tygning.


3-d-teknik til fremstilling af retainer

Fig. 8. En firkantet retainer i et nikkel-titan-materiale fremstillet med 3-d-teknik. Bemærk den gode tilslutning af retaineren til tænderne. Foto Diana Girdo, publiceres med tilladelse. Fig. 8. A rectangular retainer in a nickel-titanium material made with 3D technology. Note how well the retainer fits against the teeth. Photo Diana Girdo, published with permission.

Den tekniske udvikling har medført, at en firkantet retainer i nikkel-titan kan fremstilles med CAD/CAM. Ortodontisten kan enten sende et konventionelt aftryk af tænderne eller scanne de tænder, som skal bondes. Når retaineren er fremstillet, bondes den til tænderne (Fig. 8). Det er også muligt at producere vakuumpressede skinner og retainere ved hjælp af en 3-d-printer. Med disse nye teknikker kan man opnå særdeles god tilslutning og pasform af de fremstillede retainere. Interproksimal stripping/emaljereduktion (IPR) Interproksimal stripping/emaljereduktion af approksimalfladerne mellem hjørnetænder og incisiver i over- og underkæben kan være et supplement til retentionen. Ved stripping af approksimalfladerne bliver kontaktpunkternes overflader større og bidrager til bedre stabilitet, og indgrebet kan eventuelt foretages i kombination med overkorrigering af roterede tænder. I et studie af Aasen og Espeland (16) blev 56 patienter behandlet med overkorrigering af roterede tænder og interproksimal emaljereduktion af underkæbeincisiverne. Hos 45 % af patienterne var ændringen mindre end 0,5 mm tre år efter behandlingen, hvilket indikerer, at metoden kan være en alternativ strategi til bondede retainere. I et andet studie af Edman Tynelius et al. (10) blev interproksimal stripping/emaljereduktion sammenlignet med bondet hjørnetandsretainer og en positioner. Fem år efter retentionens ophør viste resultaterne, at de tre retentionsmetoder gav lige gode kliniske resultater med hensyn til stabilitet af underkæbeincisiverne (10). Fibrotomi Et andet supplement til retentionen, især ved roterede tænder, er at udføre fibrotomi, inden tandreguleringsbehandlingen afsluttes. Under lokalbedøvelse fører man en skalpel ned i pochen og langs med tanden (eventuelt i 1-1,5 mm afstand fra tanden) for at overskære de gingivale fibre, som hæfter til tanden. Formålet er, at de gingivale fibre vil hele ind i tandens nye position efter fibrotomien.

2022

126

9

Retentionsperiodens længde og naturlige ændringer Det diskuteres ofte, hvor længe retentionen skal vare. Blandt ortodontister findes der flere forskellige strategier og opfattelser, idet en del anbefaler 1-5 års retention, mens andre foreslår 10 år eller endnu længere. Mange studier har analyseret stabiliteten af underkæbens fortænder, og de fleste anbefaler livslang retention af underkæbefronten (4,14,17,18). Naturligvis har stabiliteten af ortodontibehandlingen stor betydning for patienten, som ofte tager for givet, at behandlingsresultatet forbliver uændret og permanent resten af livet. Man skal dog være klar over, at tænder og kæber ligesom alle andre organer og væv i kroppen løbende undergår naturlige og gradvise forandringer (Fig. 1). Longitudinelle studier har vist, at den transverselle afstand mellem hjørnetænderne i underkæben og tandbuens længde gradvis med tiden formindskes, hvilket fører til trangstilling af tænderne i underkæbefronten (19-21). Størrelsen på disse forandringer er det i princippet umuligt at forudsige på individuelt niveau, og det er svært at fastslå, om ændringerne skyldes recidiv efter ortodontibehandlingen, eller om de beror på naturlige fysiologiske forandringer. Det har også til tider været foreslået, at eruption af tredjemolarerne kan forårsage trangstilling i underkæbefronten og bidrage til recidiv af trangstillingen efter ortodontisk behandling. Problemet er, at ingen studier har kunnet bekræfte, at ekstraktion af tredjemolarer forhindrer eller formindsker fremtidig trangstilling i underkæbefronten. Derimod er det påvist, at forsøgspersoner, som mangler tredjemolarer, også får trangstilling i underkæbefronten (20). Derfor anbefales det ikke at fjerne tredjemolarer for at forebygge trangstilling i underkæbefronten. FORDELE OG ULEMPER VED RETENTIONSAPPARATUR Den store fordel ved retentionsapparaturer og den væsentligste grund til, at de anvendes, er, at de forhindrer korrigerede okklusionsafvigelser i at vende tilbage til situationen inden den ortodontiske behandling. Men det er vigtigt at overveje, hvad man skal retinere, om det er en transversel ekspansion, en korrektion af en kraftigt proklineret overkæbefront, et dybt bid, en korrigeret klasse II-afvigelse, enkelte tænder i trangstilling eller roterede/kippede incisiver. Fx behøver man formentlig ikke efter korrektion af en klasse II-afvigelse uden trangstilling eller uregelmæssige underkæbeincisiver at sætte en retentionstråd på underkæbeincisiverne (4). Det er altså vigtigt kun at retinere de korrigerede okklusionsafvigelser, som kan recidivere. Ellers ryger man ud i en kamp for at forhindre ”naturlige forandringer”, bare fordi patienten tidligere har fået ortodontisk behandling (22). Den store fordel ved bondede retainere sammenlignet med aftageligt retentionsapparatur er, at de stort set ikke afhænger af patientkooperation, mens ulemperne er, at de er operatørfølsomme, og at bondingen relativt ofte går løs eller frakturerer. Et problem i forbindelse med retentionsapparatur er, hvem der skal kontrollere det og sikre, at retentionsapparaturet ikke forårsager negative effekter i tandsættet. Er det den behandlende ortodontist eller patientens egen tandlæge? Hvor længe bør retentionsapparaturet kontrolleres? På voksne patienter

807


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Utilsigtet tandflytning kan forekomme med en bondet retainer

Fig. 9. En negativ effekt med en bondet retainer, dvs. fronten står fint, mens en eller flere præmolarer er skubbet ud bukkalt, så der opstår krydsbid, og patienten bider sig i kinden. Til venstre tre år efter at retentionstråden blev bondet, til højre yderligere tre år senere. Fig. 9. A negative effect with a bonded retainer, i.e., the front teeth in good positions while the premolars have been pushed buccally with crossbite as a result. To the left three years after the retention was bonded, and to the right another three years later.

Gingivaretraktion på grund af fejlagtig tandposition

Fig. 10. Til venstre seks år efter at retentionstråden blev bondet. Til højre kan ses, at -2 har en anden og fejlagtig hældning end de øvrige incisiver, og at dette har ført til gingival retraktion. Fig. 10. To the left six years after the retention was bonded. To the right it can be seen how the tooth 32 has a different and incorrect inclination compared to the other incisors and with a gingival recession as a result.

anvender man oftest fastsiddende retentionsapparatur såsom lingvale/palatinale retentionstråde, der bliver siddende meget længe, måske hele livet. Vi anbefaler, at retentionsapparaturet kontrolleres regelmæssigt af tandplejeteamet fx i forbindelse med de rutinemæssige undersøgelser, dels for at undgå sene negative effekter, dels fordi det bliver mere og mere almindeligt, at retentionsapparaturer anvendes livslangt. Det er derfor vigtigt og rimeligt, at den alment praktiserende tandlæge tager ansvar for, når anledning

808

opstår, at reparere og eventuelt udskifte bondede retainere, at kontrollere pasform af og eventuelt udskifte aftageligt retentionsapparatur og at motivere patienterne til at anvende og pleje deres apparatur. NEGATIVE EFFEKTER Negative effekter kan opstå. Fx kan fronten stå fint, mens en eller flere præmolarer presses ud bukkalt, så der opstår krydsbid, og patienten bider sig i kinden (Fig. 9). Det er vigtigt, at


Endnu et eksempel på gingivaretraktion efter dårlig tandposition

Fig. 11. Til venstre frontbillede. I midten efter placering af retentionstråden. Til højre fire år senere, hvor roden på 1- befinder sig mere bukkalt, og der er opstået gingivaretraktion. Fig. 11. To the left frontal view of the incisors, and in the middle after the retainer has been bonded. To the right four years later with the root of tooth 41 buccally displaced and with gingival recession as a result.

Resultatet af en ikkepassivt bondet retainer

Fig. 12. Billedet til venstre er taget ved afslutningen af den aktive behandling, hvor en ikkepassiv retentionstråd er blevet bondet. I midten og til højre ses resultatet fem år senere, hvor den ikkepassive bondede retentionstråd har deformeret tandbuen i underkæben. Fig. 12. To the left, the active treatment ended, and a non-passive retainer has been bonded. In the middle and to the right five years later when the non-passive bonded retainer has deformed the mandibular arch.

samtlige incisiver har korrekt inklination, når retentionstråden sættes på plads. Hvis en eller flere incisiver har roden mere bukkalt, er der stor risiko for, at man i løbet af nogle år får gingivale retraktioner (Figs.10,11). Hvis retentionstråden ikke ligger helt passivt, når den bondes, eller hvis den får en deformerende påvirkning, kan hele underkæbefronten ændre form (Fig. 12). I de tilfælde, hvor man som ortodontist ikke er sikker på, at retentionstråden bliver kontrolleret regelmæssigt, er det fornuftigt at bonde den til de yderste tænder, typisk hjørnetænderne (Eig. 6 til højre). Så mærker patienten nemlig selv, hvis tråden løsner sig fra en af disse to tænder. Når tråden er bondet til samtlige tænder og ikke bliver kontrolleret regelmæssigt, kan bondingen gå løs på en enkelt tand, uden at patienten opdager det, og der er da stor risiko for udvikling af caries på tandens lingvalflade. KONKLUSIONER • For at undgå recidiv, dvs. at tænder og tandbuer over tid vender tilbage til deres oprindelige positioner, er det påkrævet

2022

126

9

at retinere behandlingsresultatet igennem mange år. Dette gælder især voksne patienter, idet reorganisering af vævene går langsommere hos dem end hos børn og unge. • Retention sker sædvanligvis med et aftageligt apparatur (vakuumpresset retentionsskinne) eller med en bondet metaltråd til over- eller underkæbens for- og hjørnetænder. • Det er ikke realistisk at forvente en stabil fortandsposition på langt sigt, selv ikke efter en mangeårig retentionsperiode; der kræves livslang retention, hvis patienten vil have lige fortænder i regelmæssige tandbuer hele livet. • Det er vigtigt at kontrollere retentionsapparaturet regelmæssigt, og det er rimeligt, at den alment praktiserende tandlæge tager ansvar for, når anledning opstår, at reparere og eventuelt udskifte bondede retainere, at kontrollere pasform af og eventuelt udskifte aftageligt retentionsapparatur og at motivere patienterne til at anvende og pleje deres apparatur.

809


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT (ENGLISH) RETENTION AND CHALLENGES WITH RETENTION When active treatment is completed, the retention phase starts. This period is dependent on what type of orthodontic treatment has been performed, but above all on which malocclusions that have been treated. Depending on the chosen treatment, the choice is either removable or fixed retention. The patients age at treatment and the calculated length of the retention period is also important in choosing the type of retention appliance. Removable appliances are easy to use, but demand good cooperation and regular controls, because they are easily worn out and sometimes need to be redone. The advantages of retention wires are that they are fixed, and less coopera-

tion is needed. None the less these wires and the occlusion have to be monitored. Regardless of how many years of retention follow, one cannot expect that nothing changes in the occlusion after the end of the retention period. The natural aging of the of the body also includes the jaws and teeth and demands therefore lifelong retention if the patient wants permanent straight and aligned front teeth. It is fair to assume that the general practitioner will take responsibility for the retention controls and when needed, repair or renew bonded retainers, control the fit of removable appliances and when needed replace them with new ones and also motivate the patients in wearing and taking care of their appliances.

LITTERATUR 1. Espeland LV, Stenvik A. Perception of personal dental appearance in young adults: relationship between occlusion, awareness, and satisfaction. Am J Orthod Dentofacial Orthop1991;100:234-41. 2. Shaw WC. Factors influencing the desire for orthodontic treatment. Eur J Orthod 1981;3:151-62. 3. Al Yami EA, Kuijpers-Jagtman AM, van’t Hof MA. Stability of orthodontic treatment outcome: follow-up until 10 years postretention. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1999;115:300-4. 4. Schütz-Fransson U, Lindsten R, Bjerklin K et al. Twelve-year follow-up of mandibular incisor stability: Comparison between two bonded lingual orthodontic retainers. Angle Orthod 2017;87:200-8.

experimental study in beagle dogs. Eur J Oral Sci 2003;111:111-6.

ed and a vacuum-formed retainer. Eur J Orthod 2021;43:152-8.

7. Littlewood SJ, Millett DT, Doubleday B et al. Retention procedures for stabilising tooth position after treatment with orthodontic braces. Cochrane Database Syst Rev 2016;2016:CD002283.

12. Forde K, Storey M, Littlewood SJ et al. Bonded versus vacuum-formed retainers: a randomized controlled trial. Part 1: stability, retainer survival, and patient satisfaction outcomes after 12 months. Eur J Orthod 2018;40:387-98.

8. Sheridan JJ, LeDoux W, McMinn R. Essix retainers: fabrication and supervision for permanent retention. J Clin Orthod 1993;27:3745. 9. Raja TA, Littlewood SJ, Munyombwe T et al. Wear resistance of four types of vacuum-formed retainer materials: a laboratory study. Angle Orthod 2014;84:65664.

13. Andrén A, Naraghi S, Mohlin BO et al. Pattern and amount of change after orthodontic correction of upper front teeth 7 years postretention. Angle Orthod 2010;80:4327. 14. Zachrisson BU. Long-term experience with direct-bonded retainers: update and clinical advice. J Clin Orthod 2007:41:728-37.

5. Reitan K. Tissue rearrangement during retention of orthodontically rotated teeth. Angle Orthod 1959;29:105-13.

10. Edman Tynelius G, Petrén S, Bondemark L et al. Five-year postretention outcomes of three retention methods – a randomized controlled trial. Eur J Orthod 2015;37:345-53.

15. Renkema AM, Renkema A, Bronkhorst E et al. Long-term effectiveness of canine-to-canine bonded flexible spiral wire lingual retainers. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2011;139:614-21.

6. van Leeuwen EJ, Maltha JC, Kuijpers-Jagtman AM et al. The effect of retention on orthodontic relapse after the use of small continuous or discontinuous forces. An

11. Naraghi S, Ganzer N, Bondemark L et al. Stability of maxillary anterior teeth after 2 years of retention in adolescents: a randomized controlled trial comparing two bond-

16. Aasen TO, Espeland L. An approach to maintain orthodontic alignment of lower incisors without the use of retainers. Eur J Orthod 2005;27:209-14.

810

17. Little RM, Riedel RA, Artun J. An evaluation of changes in mandibular anterior alignment from 10 to 20 years postretention. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1988;93:423-8. 18. Bondemark L, Holm AK, Hansen K et al. Long-term stability of orthodontic treatment and patient satisfaction. A systematic review. Angle Orthod 2007;77:181-91. 19. Sinclair PM, Little RM. Maturation of untreated normal occlusions. Am J Orthod 1983;83:114-23. 20. Thilander B. Dentoalveolar development in subjects with normal occlusion. A longitudinal study between the ages of 5 and 31 years. Eur J Orthod 2009;31:109-20. 21. Tsiopas N, Nilner M, Bondemark L et al. A 40 years follow-up of dental arch dimensions and incisor irregularity in adults. Eur J Orthod 2013;35:230-5. 22. Abdulraheem S, Schütz-Fransson U, Bjerklin K. Teeth movement 12 years after orthodontic treatment with and without retainer: relapse or usual changes? Eur J Orthod 2020;42:52-9.


simply. TRIOS 5 Intraoral scanning that simply makes sense

Hygienic by design for minimal risk of cross-contamination. Smaller and lighter than ever for next-level ergonomics. And a ScanAssist engine with intelligent-alignment technology that makes precision scanning effortless, every time

VIL DU VIDE MERE OM DEN HELT NYE TRIOS 5 ELLER FÅ EN DEMO PÅ KLINIKKEN? Kontakt vores dygtige scannerteam hos Unident – så booker vi sammen et møde! Du kan også tilmelde dig (og klinikken) vores TRIOS 5 åbent hus arrangement hos 3Shape torsdag den 29. september fra kl. 16-20. Tilmelding: unidentdanmark.dk Vedrørende demo ring til Hanne Lilholt Behrens på tlf: 3089 0065 eller til Unident på 7021 1626 Læs mere om den nye TRIOS 5 på: unidentdanmark.dk Tlf: 7021 1626 | Web: unidentdanmark.dk | E-mail: info@unidentdanmark.dk


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Patientskader er en komplikation, som kan opstå i forbindelse med enhver form for sundhedsfaglig behandling. Patientskader anses som en uundgåelig del af sundhedssystemet og dermed også det odontologiske behandlingstilbud. Når disse opstår, kan det have både individuelle, sociale, samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser. Der er et stigende internationalt fokus på patientsikkerhed og skader i forbindelse med behandlinger i sundhedsvæsnet. Den nærværende artikel har til hensigt at belyse typer af patientskader, som kan opstå i forbindelse med ortodontiske behandlingsforløb – som ortodonti praktiseres i privat tandplejeregi i Danmark. Skader relateret til ortodontisk behandling kan omfatte skader på tandvæv, den omkringliggende knogle og blødtvæv samt påvirkning af den orofaciale funktion. Desuden kan en skade opstå efter afsluttet tandregulering (recidiv) eller på grund af manglende diagnostik og rettidig igangsættelse af behandling. Ikke to patientskader er ens, og ofte er der tale om et komplekst samspil mellem forskellige bidragende faktorer. Patienter, der er udsat for en skade, har ret til at modtage information omkring forløbet, så disse kan danne sig et samlet overblik over skadesforløbet. Fokus på patientsikkerhed og patientskader er af stor interesse for patienter, såvel som det sundhedsfaglige system i Danmark.

EMNEORD

Orthodontics | aligners | patient harm | adverse events | errors |

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: PETER STOUSTRUP pstoustrup@dent.au.dk

812

Patientskader i forbindelse med ortodonti PETER STOUSTRUP, lektor, specialtandlæge, ph.d., 1) sektionsleder for Sektionen for Ortodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, og 2) konsulent for Tandskadeerstatningen i sager vedrørende ortodonti og børnetandpleje NIKOLAOS FERLIAS, specialtandlæge, MSc., 1) Sektion for Ortodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, og 2) privat klinik, Brighton, England Accepteret til publikation den 9. juni 2022 Tandlægebladet 2022;126:812-22

G

ENNEM DET SENESTE ÅRTI er der sket væsentlige ændringer i den måde, tandlægefaget praktiseres på. Øget digitalisering og store datatekniske fremskridt (artificial intelligence) har dannet baggrunden for udviklingen af nye ortodontiske produkter. Med introduktionen af ”clear aligners” er ortodonti nu gjort tilgængeligt for en større målgruppe af behandlere og patienter, som tidligere ville have afholdt sig fra at opsøge behandling med traditionelt ortodontisk apparatur – ”togskinner”. Markedet for clear aligners har været udsat for en væsentlig kommercialisering, og de nye ortodontiske behandlingsprincipper har vundet stort indpas på forholdsvis kort tid. På globalt plan har marketingstrategier ikke kun været rettet mod tandlæger, men også direkte mod potentielle ”kunder”. Et synligt bevis på denne strategi var, da et af de største clear aligner-produkter i 2022 var sponsor for en af verdens største sportsbegivenheder – finalen i amerikansk fodbold, også benævnt Superbowl. Det er et velkendt fænomen, at patienter nu efterspørger behandling med henvisning til et specifikt produktnavn som synonym for begrebet ortodonti. Ifølge Google trends, var der i 2021 flere Googlesøgninger i Danmark på termen ”Invisalign” (specifikt produkt af clear aligners), end der var søgninger på termen ”tandregulering” (1). I Danmark fornemmes også en stigende efterspørgsel efter ortodonti i privat tandplejeregi. Ortodonti er ikke længere kun en ”specialistopgave” forbeholdt børn og unge patienter. En online undersøgelse fra Aarhus Universitet fra 2021 viste, at ca. en 1/3 af 524 tilfældigt udvalgte private tandklinikker i Danmark tilbød ortodontisk behandling på deres hjemmesider


(2). Majoriteten af klinikkerne angav brugen af clear aligners, selvom anvendelse af fast apparatur også var angivet hos flere af de klinikker, som tilbød ortodonti i privat regi. I takt med øget efterspørgsel på behandling med clear aligners er konkurrencen mellem udbydere også blevet større. Senest har man i Danmark set introduktionen af delvise ”Do-ityourself” (DIY) klinikker, hvor patienter får fremstillet clear aligners og derefter gennemgår et behandlingsforløb, hvor de modtager sparsom eller ingen opfølgning undervejs. Dette fænomen har over en forholdsvis kort årrække udviklet sig til et udbredt behandlingskoncept i USA og andre dele af verden (3). Generelt forventes det, at DIY-ortodonti med fjernmonitorering af tandstillingen via en app på telefonen vil blive et udbredt koncept i fremtiden (4). Ortodonti er en teknisk fagdisciplin, som kendetegnes ved en høj grad af specialisering. Et succesfuldt ortodontisk behandlingsresultat beror på en basal forståelse for ortodontiske principper og diagnostiske kompetencer – uanset hvilket kommercielt produkt der anvendes. De komplekse og ofte langvarige behandlingsforløb, den tætte kontakt mellem patient og behandler og den stigende andel af patienter, der opsøger tandregulering i privat regi, udgør en åbenlys risiko for patientskader i forbindelse med ortodonti. Formålet med denne artikel er at belyse typer af patientskader, der kan opstå i forbindelse med ortodontiske behandlingsforløb. Artiklen vil indledningsvis give en kort introduktion til begrebet patientskader i forbindelse med sundhedsydelser generelt. Herefter vil artiklen belyse forskellige typer af patientskader, som relaterer sig til ortodonti. Afslutningsvis vil

artiklen belyse mulige årsager til, at patientskader kan opstå i forbindelse med ortodontiske behandlinger. HVAD ER EN PATIENTSKADE? Ifølge World Health Organisation (WHO) er en skade (”Harm”) en tilstand, hvor der sker svækkelse af kroppens struktur eller funktion eller anden skadelig virkning i relation til disse. Denne definition gælder for alle områder af sundhedssystemet og dermed også odontologien. En skade kan være forbigående eller permanent og føre til yderligere sygdom, lidelse, invaliditet og i værste fald død. WHO definerer specifikt patientskader (”Health care-associated harm”) på følgende måde: ”Harm arising from or associated with plans or actions taken during the provision of health care, rather than an underlying disease or injury” (5). Det er vigtigt at understrege, at patientskader ikke er et synonym for ”fejlbehandling”, da disse også kan opstå, efter en patient har gennemgået et optimalt udført behandlingsforløb (fx rodresorption i forbindelse med ortodontisk behandling). Patientskader kan derfor være undgåelige såvel som uundgåelige og vil ofte give anledning til en mere omfattende behandling, end det var tilfældet, såfremt patientskaden ikke var indtruffet. Der findes forskellige overordnede kategorier af patientskader, og disse er oplistet i Tabel 1, som viser en generel inddeling af odontologiske patientskadetyper (6). Der er tale om et vist overlap mellem skadestyperne, og en patientskade kan ofte kategoriseres i flere af de nævnte kategorier. Siden årtusindskiftet har der været et stigende internationalt fokus på patientsikkerhed og skader i relation til behandling

Kategorier af patientskader Typer af skader

Eksempler relateret til odontologi

Behandlingsrelaterede skader

Skader, som direkte relaterer sig til behandlingen af en specifik tilstand. Denne kategori inkluderer undgåelige såvel som uundgåelige skader. Eksempelvis: • Nerveskade i forbindelse med kirurgisk fjernelse af tredjemolarer. • Knækket rodfil. • Udtrækning af forkert tand. • Fejlmedicinering.

Patientskade som følge af underbehandling

• •

Forsinket behandling af caries. Ubehandlede parodontale komplikationer.

Skade i forbindelse med overbehandling

Hypersensitivitet i forbindelse med udtalt tandblegning.

Patientskade som følge af manglende eller forsinket diagnostik og igangsættelse af behandling

• • •

Manglende rettidig diagnostik af caries. Manglende monitorering og behandling af parodontale komplikationer. Rodresorption på fortænder som følge af manglende rettidig diagnostik og behandling af ektopisk frembrudt hjørnetand.

Generelle behandlingsskader

• • •

Infektioner. Tab af instrument. Anafylaktisk reaktion.

Emotionelle skader

• •

Udviklingen af ubehag/odontofobi efter odontologisk behandling Udvikling af mistillid til behandler eller sundhedssystemet generelt.

Tabel 1. Generel inddeling af behandlingsrelaterede patientskader i odontologi. Table 1. Classification of treatment-related patient harms in dentistry.

2022

126

9

813


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Ortodontiske behandlingsskader Typer af skader

Eksempler på skader

Behandlingsskade på tandvæv

• • •

Rodresorptioner Pulpanekrose Caries

Behandlingsskader på omgivende væv

• • •

Gingivale retraktioner Fæstetab Allergisk reaktion (kontaktdermatitis)

Behandlingsskade med negativ indvirkning på orofacial funktion

• •

Udvikling af temporomandibulær dysfunktion som følge af ustabilt sammenbid. Udvikling af læbefang i forbindelse med nivellering af trangstilling.

Skade i forbindelse med retention

Recidiv af tandstillingsfejl efter afsluttet behandling pga. montering af retentionstråd, som bliver ”aktiv”.

Skade relateret til forsinket eller mangelfuld diagnostik

Manglende rettidig igangsættelse af ortodontisk behandling pga. mangelfuld eller forsinket diagnostik. Igangsættelse af ortodontisk behandling hos patient, hvor behandling er kontraindiceret. Tandtab som følge af rodresorptioner efter manglende røntgenmonitorering.

• • Emotionelle skader

Andre generelle og systemiske skader

• • •

Udvikling af generelt ubehag/odontofobi i forbindelse med ortodontisk behandling. Udvikling af mistillid til behandler eller sundhedssystemet i forbindelse med ortodontisk behandling. Forværring af egen opfattelse af oral sundhed (oral health related quality of life).

• • • •

Inhalation af ortodontisk apparatur Ekstraktion af forkert tand Krydsinfektion Fejlmedicinering

Tabel 2. Inddeling af behandlingsskader i forbindelse med ortodonti. Table 2. Classification of treatment harms related to orthodontic care.

i sundhedsvæsnet. En patientskade kan have både individuelle, sociale, samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser. WHO anslår, at 1/10 patienter, som modtager behandling på et hospital i højindkomstlande, vil opleve utilsigtede hændelser og/ eller patientskader. Ifølge et skøn fra WHO så løber de årlige økonomiske omkostninger ved patientskader i sundhedsvæsnet op i én til to milliarder dollars på globalt plan (7). Der er derfor store individuelle og samfundsmæssige incitamenter til at reducere antallet af undgåelige skader opstået i forbindelse med sundhedsydelser. WHO anser ”unsafe care” som en betydelig global udfordring for verdenssundheden og lancerede derfor i 2021 en 10-års plan med henblik på at reducere antallet af undgåelige patientskader (7). SKADER I FORBINDELSE MED ORTODONTI Der findes ikke præcise estimater for antallet af patientskader opstået i forbindelse med ortodontisk praksis i Danmark. Det er derfor ikke muligt at angive et reelt estimat for den skadesrisiko, som er forbundet med at modtage ortodontisk behandling i det danske sundhedssystem. Tabel 2 indeholder en skematisk opdeling af skadestyper, som kan opstå i relation til ortodonti. Der findes også her et vist overlap mellem de forskellige skadestyper, og en patientskade vil oftest være repræsenteret i flere af de opstillede kategorier. Nedenfor vil hver af disse kategorier blive yderligere belyst.

814

Skade af tandvæv Denne kategori udgør en betydelig andel af patientskader i forbindelse med ortodonti. Kategorien omfatter komplikationer, som opstår i relation til en ortodontisk behandling, hvor hyppige skader er: 1) udvikling af rodresorptioner og 2) demineralisering af tandemalje. Pulpanekrose er en mere sjælden tilstand i forbindelse med ortodontiske behandlinger, som dog fortsat bør nævnes her for helhedens skyld.

Rodresorptioner Udviklingen af rodresorptioner er en kendt komplikation til de fleste former for tandregulering (8-11). Mindre rodresorptioner (mindre end 2 mm) forekommer på 48-66 % af tænder udsat for ortodontisk behandling (9). Fortænder er mere udsatte for udviklingen af rodresorptioner end andre tandtyper (12). En metaanalyse fra 2019 konkluderede, at forekomsten og sværhedsgraden af rodresorptioner muligvis er lavere ved behandling med clear aligners i forhold til behandling med konventionelle ortodontiske apparaturer (13). Rodresorptioner udvikler sig asymptomatisk, og på tænder med mindre grader af rodresorption har dette ofte ikke nogen betydning for tandens funktion og langsigtede prognose (14). Dog vil nogle patienter udvikle en svær grad af rodresorption, hvilket i sig selv kan føre til tandtab. Hos patienter med fæstetab kan selv moderate rodresorptioner udgøre en risiko for tandtab (Fig. 1).


Tandtab pga. rodresorptioner

klinisk relevans Der opleves en stigende efterspørgsel og interesse for ortodonti i privat tandplejeregi. I forbindelse med en ortodontisk behandling kan der opstå forskellige former for patientskader. Det er vigtigt at have kendskab til disse risici, så man som behandler kan iværksætte relevante forholdsregler for at reducere risikoen for, at patientskader opstår. Oplysning omkring potentielle risici er også vigtigt i forhold til den information, som bør gives til patienten forud for opstart af en ortodontisk behandling, så der kan opnås patientsamtykke på et oplyst grundlag.

Patientinformation omkring risiko for rodresorptioner er påkrævet forud for opstart af ortodontisk behandling. Regelmæssig røntgenmonitorering af fortænderne er en ofte anvendt praksis og en relevant overvejelse i længerevarende ortodontiske behandlinger (> 6 måneder) (15).

Fig. 1. Udtalte rodresorptioner efter ortodontisk behandling hos patient med eksisterende parodontalt fæstetab. 2+1 står til at mistes. Fig. 1. Loss of teeth due to pronounced root resorptions during orthodontic care in a patient with existing periodontal attachment loss.

Demineralisering af emalje Mangelfuld mundhygiejne under ortodontisk behandling kan medføre øget akkumulering af plak. Dette kan resultere i demineralisering af tandemaljen og senere kavitetsdannelse, hvilket er en kendt komplikation i forbindelse med ortodonti (16). Der findes veletableret litteratur om denne komplikation i forbindelse med ortodontisk behandling med fast apparatur, mens dette ikke er belyst i samme grad i forbindelse med behandling med clear aligners. Behandling med clear aligners udgør en potentiel risiko for demineraliseringsskader, fordi det anbefales at bruge skinnerne i mere end 22 timer i døgnet. Hos patienter med mangelfuld mundhygiejne, tidligere carieserfaring og/eller et stort indtag af sukker- og kulsyreholdige fødeemner/

Alignerbehandling og caries

Fig. 2. Udvikling af demineraliseringsskader i alle tænder i forbindelse med behandling med clear aligner i cariesaktiv patient. Patienten har ikke været instrueret i korrekt brug af skinnerne og har ikke modtaget regelmæssige konsultationer undervejs i behandlingen. Fig. 2. Demineralization in all teeth during treatment with Clear aligner in patient with a pre-orthodontic history of caries. The patient has not received proper pre-orthodontic instruction on usage and cleaning of splint. Nor has the patient received regular consultations during treatment.

2022

126

9

815


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Approksimal beslibning Før behandling

Efter beslibning

Før behandling

Efter beslibning

Fig. 3A. Uhensigtsmæssig beslibning (interproksimal reduktion) i forbindelse med clear aligner-behandling igangsat med henblik på at ophæve trangstilling i overkæben. Bemærk de morfologiske forandringer af kontaktpunkterne mellem tænderne i overkæben efter udtalt beslibning (hvide pile). Fig. 3A. Inappropriate interproximal reduction during Clear aligner treatment. Note the morphological changes in the contact points between the teeth in the upper jaw after pronounced interproximal reduction (white arrows).

drikkevarer, kan der derfor forekomme omfattende og hurtig progression af caries i forbindelse med behandling med clear aligners (Fig. 2) (17,18). Vurdering af kostanamnestiske forhold samt carieserfaring bør gå forud for opstart af enhver ortodontisk behandling. Ligeledes bør patienten modtage relevant information omkring korrekt brug af skinnerne, renhold, og hvilke fødeemner og drikkevarer som bør undgås under ortodontisk behandling med clear aligners. Beslibningsskader Skader på tandsubstans kan også opstå i relation til uhensigtsmæssig beslibning af tandsubstans ved interproksimal

816

reduktion (Fig. 3A) eller ved afmontering af fastsiddende apparatur og attachments (Fig. 3B). Disse skadestyper kan give anledning til dentinhypersensitivitet ved luftpåvirkning og indtag af kolde/varme fødeemner samt gener fra foodimpaction. Skade på omgivende væv Tandregulering kan have en negativ indvirkning på det omkringliggende støttevæv. Komplikationer i denne kategori omfatter blandt andet: 1) Fæstetab som følge af pardontalt nedbrud, 2) uhensigtsmæssig tandflytning af tandrødder uden for den omsluttende alveolarknogle.


Kronefraktur i forbindelse med debond

Fig. 3B. Fraktur af emalje og dentin i forbindelse med uhensigtsmæssig afmontering af fastsiddende apparatur med kavitetsdannelse på facialfladen af 5-. Fig. 3B. Fracture of enamel and dentin in connection with improper disassembly of stuck apparatus with cavity formation on the facial surface of 5-.

Uhensigtsmæssig ekspansion i forbindelse med clear aligner-behandling

Fig. 4. Udtalt tab af knoglefæste omkring rødder på fortænder og hjørnetænder i underkæben på grund af uhensigtsmæssig overekspansion i forbindelse med behandling med clear aligner. Fig. 4. Pronounced attachment loss of mandibular incisors and canines due to inappropriate overexpansion during treatment with Clear aligner.

Fæstetab – parodontale komplikationer Ortodontisk behandling kan medføre øget plakakkumulering og ændret bakteriesammensætning i den dentale plak, hvilket kan medføre gingivitis og parodontalt nedbrud (19,20). Der er litteratur, som indikerer, at voksne patienter har en større risiko for udvikling af parodontale komplikationer i relation til

2022

126

9

ortodontisk behandling (21). Hos de fleste patienter er der tale om en beskeden parodontal påvirkning. Dog kan parodontalt fæstetab være en relevant problemstilling hos patienter med parodontal sygdom og fæstetab forud for opstart af ortodontisk behandling (Fig. 1). Studier antyder, at behandling med clear aligners giver mindre forværring af parodontale forhold undervejs i en ortodontisk behandling sammenlignet med fastsiddende apparatur (22,23). Det er dog uvist, om dette skyldes, at clear aligners traditionelt har været brugt til behandling af mindre omfattende tandstillingsfejl og derved anvendes i en kortere behandlingsperiode. Hos patienter med ubehandlede parodontale sygdomstilstande eller moderat til svært fæstetab bør effekten af den ortodontiske behandling vurderes i relation til de risici for parodontale komplikationer, som er forbundet med denne. De generelle anbefalinger er, at der skal være pocher mindre end 4 mm samt fravær af blødning ved sondering, inden en ortodontisk behandling iværksættes. Fæstetab – uhensigtsmæssig tandflytning Tab af fæste kan også forekomme i relation til uhensigtsmæssig tandflytning, hvor tandrødderne flyttes delvist uden for den omsluttende alveolarknogle (Fig. 4). Denne komplikation involverer oftest incisiverne i underkæben og opstår i forbindelse med uhensigtsmæssig ekspansion/nivellering af incisiver i trangstilling. Den labiale knogle ud for underkæbens incisiver er hos mange patienter af ganske beskeden tykkelse (< 0,7 mm) (24). Uhensigtsmæssige ortodontiske bevægelser af tandrødderne kan derfor relativt hurtigt føre til udviklingen af knogletab og gingivale retraktioner, hvis tandroden skubbes delvist ud af alveolarknoglen (25). Det er anbefalelsesværdigt at foretage vurdering af de parodontale og knoglemæssige forhold forud for opstart af tandregulering. Her bør der specielt være fokus på området labialt for incisiverne i underkæben, såfremt der er planlagt behandling af moderat til svær mandibulær trangstilling, eller der er planlagt avancering/proklinering af incisiverne i underkæben (fx klasse II-korrektion). Af andre komplikationer i denne kategori kan nævnes ulcerationer på gingiva og slimhinder forårsaget af ortodontisk apparatur. Desuden kan materialeindholdet i ortodontisk apparatur forårsage allergiske reaktioner hos prædisponerede patienter (fx nikkel- eller latexallergi), hvilket dog er sjældne tilstande (26,27). Behandlingsskade med negativ indvirkning på orofacial funktion Tandregulering i voksenalderen har ofte til formål at forbedre den æstetiske fremtoning af tandstillingen i fortandsregionen. Patienterne efterspørger ”lige tænder” og et ”flot smil” og gerne på kort tid. Udfordringen for behandleren ligger herefter i at planlægge et ortodontisk behandlingsforløb, hvor patienten opnår en stabil tandstilling, som fungerer i overensstemmelse med de underliggende skeletale, dentoalveolære, parodontale og funktionelle forhold. Selv mindre ændringer i tandstillingen kan hos nogle patienter give anledning til en

817


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Proklinering af fortænder

Fig. 5. Udtalt proklinering af fortænder i forbindelse med ortodontisk behandling på voksen patient med fast apparatur. Patienten beklager sig over manglende mulighed for at lukke læber om fortænderne i naturlig og afslappet form (anstrengt læbelukke). Fig. 5. Pronounced proclining of incisors during orthodontic treatment on adult patient with fixed appliance. The patient complains of strained lip closure.

negativ indvirkning på den orofaciale funktion. De hyppigste patientbeklagelser i denne kategori er, at den udførte ortodontiske behandling har medført et ”ustabilt sammenbid”, ”kæbeledsproblemer” eller påvirkning af læbernes funktion (anstrengt/insufficient læbelukke). Påvirkning af læbernes funktion ses ofte hos patienter, hvor fortænderne er blevet proklineret under den udførte behandling (Fig. 5 og 6). Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at ortodonti kan medføre temporomandibulær dysfunktion (TMD) i den generelle befolkning (28). Dog mangler der fortsat studier, som vurderer sammenhængen mellem ortodonti og specifikke TMD-subtyper. På patientniveau er det forfatternes opfattelse, at nogle patienter med forudgående TMD og funktionelle problematikker kan opleve en forværring af symptomer i forbindelse med ortodontisk behandling. Det er derfor anbefalelsesværdigt, at der foretages en vurdering af orofaciale symptomer og funktion forud for opstart af enhver form for ortodontisk behandling. Skade i forbindelse med retention Et yderst vigtigt aspekt af et ortodontisk forløb er vedligeholdelsesfasen efter afsluttet behandling, da uønskede ændringer i tandstillingen er en kendt komplikation efter afsluttet ortodonti (29-31). Dette fænomen benævnes ofte ”recidiv” eller ”relapse”. Recidiv af tidligere ortodontisk behandlede tandstillingsfejl vil

818

ofte give anledning til beklagelse fra patientens side, og genbehandling kan være nødvendigt. Formålet med retention er at holde tænderne i den ønskede position efter afsluttet tandregulering, oftest ved hjælp af aftagelige skinner og/eller holdetråde (”retentionstråde”) monteret lingvalt på fortænder og eventuelt hjørnetænder. Det anbefales, at de fastmonterede retentionstråde beholdes livslangt (29,30). Det er en kendt komplikation, at der med tiden kan ske deformering af retentionstråden. Ligeledes kan disse monteres/genmonteres uhensigtsmæssigt, så der sker langsom progression af tandstillingsfejl på enkelte tænder. Begge tilstande kan føre til ugunstig og progressiv tandflytning ud af alveolarknoglen, som ubehandlet og i svære tilfælde kan føre til fæstetab og tandtab (Fig. 7). Patienter bør informeres om risikoen for efterfølgende recidiv forud for opstart af enhver form for ortodonti. Ligeledes bør vurdering af tandstillingen samt fastmonterede retentionstråde udgøre en integreret del af de regelmæssige statusundersøgelser efter afsluttet aktiv ortodontisk behandling. Rettidig diagnostik og iværksættelse af behandling vil ofte kunne minimere tendensen til recidiv som følge af en deformeret/fejlmonteret retentionstråd. Skade relateret til forsinket eller mangelfuld diagnostik Patientskader opstår ikke kun i forbindelse med aktiv behandling. En betydelig andel af patientskader opstår på baggrund af mangelfuld eller forsinket diagnostik. Skader i denne kategori omfatter manglende rettidig diagnostik af tandstillingsfejl, hvilket kan have givet anledning til udtalt tandslid, fortandstraume, TMD-symptomer, rodresorption ved ektopisk frembrud af 3+3 eller tilbagefald i tandstillingen efter afsluttet behandling, såfremt der ikke er iværksat et optimalt retentionsforløb. I Danmark kan ortodontisk behandling udføres vederlagsfrit for individer under 18 år, såfremt de opfylder Sundhedsstyrelsens kriterier for ortodontisk visitation (32). For patienter, som opsøger ortodontisk behandling efter det 18. år, kan en sådan behandling i skrivende stund ikke iværksættes vederlagsfrit. Hos patienter med en sent udviklet tandstillingsfejl kan dette give anledning til en opfattelse af, at patienten ikke har fået korrekt og rettidig diagnostik af tandstillingsfejlen og dermed nu selv må afholde udgifterne til ortodontisk behandling, alene fordi tandstillingsfejlen først blev ”opdaget”, efter patienten er afsluttet i børne-/ungetandplejen. Når man står over for en sådan patient, er det vigtigt at have kendskab til de aktuelle visitationskriterier, som bruges i forbindelse med den ortodontiske visitation af børn/unge (32). Det er vigtigt at have in mente, at der ikke er indikation for at behandle alle tandstillingsfejl vederlagsfrit i kommunalt regi (32). Desuden er det vigtigt at erkende, at tandstillingsfejl kan forværres med tiden – også efter at patienten er blevet udskrevet fra børne-/ ungetandplejen. Et behandlingsbehov kan derfor også opstå, efter patienten er overgået til voksentandplejen. Emotionelle skader i forbindelse med ortodonti Der findes ingen litteratur omkring de emotionelle aspekter af patientskader opstået i relation til ortodonti. Internationalt


Læbefang efter ortodontisk nivellering

Fig. 6. Nivellering af trangstilling i overkæben har medført forøget horisontalt overbid med udtalt læbefang. Klinisk foto af patientens profil illustrerer, hvordan patienten har udviklet anstrengt læbelukke på grund af det forøgede overbid. Patienten her er forskellig fra patient på Fig. 5. Fig. 6. Leveling of maxillary teeth has led to increased horizontal overbite with pronounced lip catch. Clinical photo of the patient profile illustrates how increased overbite has led to strained lip closure. The patient here is different from the patient in Fig. 5.

er der dog et stigende fokus på de emotionelle aspekter, som kan opstå i forbindelse med behandlingsskader (33). I Tabel 2 er der angivet eksempler på emotionelle skader i relation til ortodontiske patientskader. ÅRSAGER TIL, AT PATIENTSKADER OPSTÅR Der findes ingen videnskabelig analyse af de årsagsfaktorer, som danner udgangspunkt for, at patientskader opstår i forbindelse med ortodontiske behandlinger. Vi må derfor forsøge at besvare dette spørgsmål ud fra et mere generelt perspektiv. Når en patientskade opstår, så vil man ofte lede efter ”årsagen” til, at denne opstod. Historisk set betyder det, at man har haft en ensidig tendens til at bebrejde ”behandleren”, som udførte behandlingen på tidspunktet for en skades opståen. Denne tilgang vil ofte være for simpel og for unuanceret. I stedet har man over det seneste årti opnået en større erkendelse af, at patientskader oftest opstår som et resultat af et komplekst samspil mellem multiple bidragende faktorer og ikke som et resultat af en enkeltstående årsagsfaktor. De bidragende faktorer til en patientskade kan omfatte interaktioner mellem lovgivningsmæssige forhold, organisatoriske forhold, behandlerrelaterede forhold, materialeforhold, patientforhold, administrationsmæssige forhold samt de generelle fysiske og psykiske arbejdsforhold på den arbejdsplads, hvor patientskaden opstår.

2022

126

9

Recidiv efter afsluttet ortodontisk behandling

Fig. 7. Recidiv -2 grundet fejlagtig montering af retentionstråd i ”aktiv” tilstand, hvor tandroden -2 efterfølgende skubbes ud af knoglen oralt. Forværring af tandstillingsfejlen er ikke blevet diagnosticeret, selvom patienten har gået regelmæssigt til tandeftersyn efter afsluttet ortodonti. Hvid pil indikerer apex af -2. Fig. 7. Relapse of -2 due to incorrect placement of fixed retention. The retainer is "active" and the lower incisor root (-2) is subsequently pushed out the bone orally. Exacerbation of the lower incisor relapse has not been diagnosed even though the patient has gone for regular dental check-ups after completing orthodontic care. White arrow indicates apex of lower incisor.

819


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Der vil altid være en forskel i vores opfattelse af, hvordan en patientskade opstår, og hvordan den i realiteten opstår. Ønsker man en nuanceret forståelse af, hvordan en patientskade er opstået, er det vigtigt at inddrage alle relevante faktorer, som potentielt kunne have medvirket til patientskaden. Der er to traditionelle måder at studere patientsikkerhed på: 1) Den retrospektive og reaktive tilgang, som har til formål at identificere systemiske faktorer, der førte til forekomsten af en uønsket hændelse eller skade. 2) Den prospektive og proaktive analyse, som har til formål at identificere steder i en procedure/ proces, hvor der er forøget risiko for uønskede hændelser eller skade i fremtiden. Denne metode benævnes ”Failure mode and effect analysis” (FMEA). LONDON modellen (34) og ”Funktionel Resonans Analysis Metode” (FRAM) (35) er begge anerkendte værktøjer til at studere patientsikkerhed. Brugen af disse metoder bliver gradvist mere og mere udbredt i det danske hospitalsvæsen. Det er dog ikke forfatterne bekendt, at disse metoder skulle være brugt til at studere patientsikkerhed og skader i odontologisk regi i Danmark. International forskning har vist, at udviklingen af en patientcentreret sikkerhedskultur er signifikant mindre udbredt indenfor odontologien end indenfor andre medicinske faggrupper (36). En nyere gennemgang af studieordningerne på sundhedsvidenskabelige uddannelser i Danmark fra 2019 viser, at undervisning i patientsikkerhed kun indgår i mindre grad på de to odontologiske uddannelser i Aarhus og København (35). Hvordan undgår man, at der opstår patientskader? Ikke to patientskader er ens – det gælder for måden, hvorpå skaden manifesterer sig, såvel som for de bidragende årsager til, at skaden opstod. Med udgangspunkt i denne erkendelse, er det svært at udforme konkrete strategier med henblik på helt at undgå patientskader. I det seneste årti er der opstået en erkendelse af, at patientskader er en uundgåelig del af sundhedssystemet, og større fokus er nu på strategier, som skal sikre rettidig opdagelse af en patientskade, og på at reducere omfanget af skaden, når den er opstået. Inden for odontologien findes der i øjeblikket kun få konkrete værktøjer til at reducere forekomsten af patientskader (37). På det generelle plan har man defineret tre karakteristika for organisationer i sundhedssystemet, som er kendetegnende ved en høj grad af patientsikkerhed (38): 1) Organisationen har et stort fokus på kvalitetssikring og patientsikkerhed. Eksempelvis en klar mission og strategi for dette arbejde. 2) En klar struktur til at understøtte kvalitetssikring og forbedring. Eksempelvis kendskab til teori omkring kvalitetssikring og patientsikkerhed samt at afsætte økonomiske og personaleressourcer til at forestå dette arbejde. 3) En sikker og tryg arbejdskultur, som er kendetegnet ved en organisatorisk velvilje til at erkende og undersøge patienthændelser, fejl og patientskader. I sådan en kultur anses brud på patientsikkerhed og patientskade som en mulighed for at udvikle organisationen.

Reduktion af patientskader på baggrund af afstraffelse og nultolerance over for de involverede parter anses i dag som direkte skadeligt for udviklingen af en patientsikker organisation. Når skaden er sket Når en patientskade er opstået, så er det vigtigt, at der iværksættes relevant, rettidig og effektiv behandling med henblik på at reducere omfanget af skaden i mest mulig grad. Det er ligeledes vigtigt, at der ydes støtte til de involverede parter. En patient (og familie) udsat for en skade bør imødekommes med en åben og ærlig dialog omkring skadens omfang, hvad der er gjort for at reducere konsekvenserne af denne, samt hvordan der følges op på efterfølgende komplikationer (39). Patienten har ret til at modtage den nødvendige information, som gør, at patienten kan danne sig et samlet overblik af skadesforløbet (6). Desuden bør der være et organisatorisk fokus på støtte til den behandler, der har været involveret i patientskaden. Det er alment kendt, at det kan være en psykologisk og social prøvelse at være involveret i en patientskade, hvorfor behandlerrollen i litteraturen har været benævnt ”The second victim” (40). Desuden er det vigtigt at have kendskab til basale patientrettigheder og erstatningsmuligheder, så patienten kan modtage relevant rådgivning og hjælp til udbedring af patientskaden. For god ordens skyld skal der gøres opmærksom på, at definitionen af en skade i henhold til dansk lovgivning om klageog erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet ikke indgår i denne artikel. Kriterierne for, om der er sket en erstatningsberettiget skade i henhold til betingelserne i lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, er forskellige fra de WHO-kriterier for patientskader, som er blevet beskrevet i denne artikel. KONKLUSION Patientskader er en uundgåelig del af enhver form for sundhedsfagligt behandlingstilbud. Begrebet har modtaget betydeligt fokus over det sidste årti. Den nærværende artikel har belyst skader som et generelt fænomen samt i forbindelse med ortodonti. Skader relateret til ortodontisk behandling kan omfatte skader på tandvæv, den omkringliggende knogle og blødtvæv samt påvirkning af den orofaciale funktion. Desuden kan en skade opstå efter afsluttet tandregulering (recidiv) eller på grund af manglende diagnostik og rettidig igangsættelse af behandling. Ikke to patientskader er ens, og ofte er der tale om et komplekst samspil mellem forskellige bidragende faktorer og ikke blot et resultat af en enkeltstående årsagsfaktor. Patientskader har ofte betydelig indvirkning på de involverede parter. Patienter udsat for en skade har ret til at modtage åben og ærlig information omkring forløbet, så disse kan danne sig et samlet overblik over skadesforløbet. Reduktion af patientskader i forbindelse med ortodonti kræver en forskningsmæssig indsats med henblik på at klarlægge typer af skader samt de medvirkende årsager til, at skaderne opstår. Dette er af stor interesse for patienter såvel som det sundhedsfaglige system i Danmark.

Patienten, som er vist på Fig. 6, har givet tilladelse hertil.

820


ABSTRACT (ENGLISH) PATIENTS HARMS IN CONNECTION WITH ORTHODONTICS Although patient safety has been well established in other disciplines, it is still in its infancy in dentistry and especially orthodontics. This article aims to describe the different types of patient harms related to orthodontic treatment and highlight causes that may contribute to their occurrence. Patient harm in orthodontics include damage to the dental tissues (root resorption, enamel demineralization, hypersensitivity), periodontal damage (gingival recessions, bone loss), allergies, negative impact on orofacial function, relapse, deficient or late diagnosis and emotional damage. No two patient injuries are the same. It often is a complex network of multiple contributing factors and not as a result of a single causal

factor. Patient harm often has a significant impact on the parties involved. Nevertheless, concrete protocols to avoid patient safety incidents in orthodontics are lacking. When an adverse event occurs and a patient is exposed to harm, all the necessary steps to minimize the extent of the injury need to be taken. Also, the patients are entitled to receive open and honest information about the course of events, so that they can form an overall picture of the course of the injury. Research is needed in the field of patient safety in Orthodontics by identifying the different types of patient harm, as well as the contributing factors that lead to these adverse events. This is of great interest to patients as well as the healthcare system in Denmark.

LITTERATUR 1. GOOGLE. Invisalign, tandregulering – Explore – Google Trends. (Set juni 2022). Tilgængelig fra: URL: https://trends.google.com/ trends/explore?geo=DK&q=invi salign,tandregulering

World Healt h Organization 2021;52:1689-9. (Set 2022 juni). Tilgængelig fra: URL: //www. who.int/teams/integrated-healthservices/patient-safety/policy/ global-patient-safety-action-plan

2. Ferlias N, Ostapiuk MA, Diekema TN et al. Online information on orthodontic treatment in Denmark: A population-based quality assessment. AJO-DO Clin Companion 2021;1:119-26.

8. Currell SD, Liaw A, Blackmore Grant PD et al. Orthodontic mechanotherapies and their influence on external root resorption: A systematic review. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2019;155:313-29.

3. Carter A, Stokes S. Availability of "Do-It-Yourself" orthodontics in the United Kingdom. J Orthod 2021;49:146531252110216.

9. Weltman B, Vig KWL, Fields HW et al. Root resorption associated with orthodontic tooth movement: A systematic review. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2010;137:462-76.

4. Kravitz ND, Burris B, Butler D DC. Teledentistry, Do-It-Yourself Orthodontics, and Remote Treatment Monitoring. J Clin Orthod 2016;50:718-26.

10. Roscoe MG, Meira JBC, Cattaneo PM. Association of orthodontic force system and root resorption: A systematic review. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2015;147:610-26.

5. WORLD HEALTH ORGANIZATION (WHO). Conceptual framework for the international classification for patient safety final technical report [Internet]. International Classification 2009. (Set 2022 juni). Tilgængelig fra: URL: http:// www.who.int/patientsafety/taxonomy/ICPS_Statement_of_Purpose.pdf

11. Harris DA, Jones AS, Darendeliler MA. Physical properties of root cementum: Part 8. Volumetric analysis of root resorption craters after application of controlled intrusive light and heavy orthodontic forces: A microcomputed tomography scan study. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2006;130:639-47.

6. Vincent C, Amalberti R. Safer healthcare: Strategies for the real world. Cham: Springer International Publishing, 2016;1-157.

12. Feller L, Khammissa RAG, Tho­ madakis G et al. Apical external root resorption and repair in orthodontic tooth movement. Biomed Res Int 2016;2016:4864195.

7. WORLD HEALTH ORGANIZATION (WHO). Global patient safety action plan 2021-2030 [Internet].

2022

126

9

13. Fang X, Qi R, Liu C. Root resorption in orthodontic treatment with clear aligners: A systematic review and meta-analysis. Orthod Craniofac Res 2019;22:259-69. 14. Remington DN, Joondeph DR, Årtun J et al. Long-term evaluation of root resorption occurring during orthodontic treatment. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1989;96:43-6. 15. Sondeijker CFW, Lamberts AA, Beckmann SH et al. Development of a clinical practice guideline for orthodontically induced external apical root resorption. Eur J Orthod 2020;42:115-24. 16. Heymann GC, Grauer D. A contemporary review of white spot lesions in orthodontics [Internet]. J Esthet Restor Dent; 2013;25:8595. 17. Moshiri M, Eckhart JE, McShane P et al. Consequences of poor oral hygiene during clear aligner therapy. J Clin Orthod 2013;47:494-8. 18. Albhaisi Z, Al-Khateeb SN, Abu Alhaija ES. Enamel demineralization during clear aligner orthodontic treatment compared with fixed appliance therapy, evaluated with quantitative light-induced fluorescence: A randomized clinical trial. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2020;157:594-601. 19. Contaldo M, Lucchese A, Lajolo C et al. The oral microbiota changes in orthodontic patients and effects

on oral health: An overview. J Clin Med 2021;10:1-13. 20. Bollen AM, Cunha-Cruz J, Bakko DW et al. The effects of orthodontic therapy on periodontal health: a systematic review of controlled evidence. J Am Dent Assoc 2008;139:413-22. 21. Nelson PA, Artun J. Alveolar bone loss of maxillary anterior teeth in adult orthodontic patients. Am J Orthod Dentofacial Orthop 1997;111:328-34. 22. Mulla Issa FHK, Mulla Issa ZHK, Rabah AF et al. Periodontal parameters in adult patients with clear aligners orthodontics treatment versus three other types of brackets: A cross-sectional study. J Orthod Sci 2020;9:4. 23. Azar ipour A , Weusmann J, Mahmoodi B et al. Braces versus Invisalign®: gingival parameters and patients’ satisfaction during treatment: a cross-sectional study. BMC Oral Health 2015;15:69. 24. Laursen MG, Melsen B, Cattaneo PM. An evaluation of insertion sites for mini-implants: a micro – CT study of human autopsy material. Angle Orthod 2013;83:222-9. 25. Renkema AM, Fudalej PS, Renkema A et al. Development of labial gingival recessions in orthodontically treated patients. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2013;143:206-12.

821


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel 26. Gölz L, Papageorgiou SN, Jäger A. Nickel hypersensitivity and orthodontic treatment: a systematic review and meta-analysis. Contact Dermatitis 2015;73:1-14.

30. Wouters C, Lamberts TA, KuijpersJagtman AM et al. Development of a clinical practice guideline for orthodontic retention. Orthod Craniofac Res 2019;22:69-80.

27. Pazzini CA, Pereira LJ, Marques LS et al. Allergy to nickel in orthodontic patients: clinical and histopathologic evaluation. Gen Dent 2010;58:58-61.

31. Freitas KMS, Massaro C, Miranda F et al. Occlusal changes in orthodontically treated subjects 40 years after treatment and comparison with untreated control subjects. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2021;160:671-85.

28. Fernández-González FJ, Cañigral A, López-Caballo JL et al. Influence of orthodontic treatment on temporomandibular disorders. A systematic review. J Clin Exp Dent 2015;7:e320-7. 29. Littlewood SJ, Millett DT, Doubleday B et al. Retention procedures for stabilising tooth position after treatment with orthodontic braces. Cochrane Database Syst Rev 2016;29:CD002283.

822

32. SUNDHEDS- OG ÆLDREMINI­ STERIET. Tandplejebekendtgørelsen. 2012. (Set 2022 juni). Tilgængelig fra: URL: www.retsinformation.dk/eli/lta/2012/179 33. Sokol-Hessner L, Folcarelli PH, Sands KEF. Emotional harm from disrespect: The neglected preventable harm. BMJ Qual Saf 2015;24(9):550-3.

34. Vincent C, Taylor-Adams S, Stanhope N. Framework for analysing risk and safety in clinical medicine. BMJ 1998;316:1154-7. 35. STUDERENDE FOR KVALITET OG PATIENTSIKKERHED (SKOP). Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser. Foreningen for patientsikkerhed. 2019. (Set 2022 juni). Tilgængelig fra: URL: https:// patientsikkerhed.dk/materialer/ patientsikkerhed-paa-sundhedsfaglige-uddannelser-2019/ 36. Yansane A, Lee JH, Hebballi N et al. Assessing the patient safety culture in dentistry. JDR Clin Trans Res 2020;5:399-408. 37. Bailey E, Tickle M, Campbell S et al. Systematic review of patient safety interventions in dentistry. BMC Oral Health 2015;15:152.

38. Shah RK, Godambe SA. Patient safety and quality improvement in healthcare: A case-based approach. Cham: Springer International Publishing; 2021. 39. Iedema R, Allen S, Britton K et al. Patients’ and family members’ views on how clinicians enact and how they should enact incident disclosure: the “100 patient stories” qualitative study. BMJ 2011;25;343:d4423. 40. Ozeke O, Ozeke V, Coskun O et al. Second victims in health care: Current perspectives. Adv Med Educ Pract 2019;10:593-603.


Bestil Bestil GRATIS GRATIS patientinformation patientinformation på på

ColgateProClubShop.com ColgateProClubShop.com

76% af patienter

foretrækker smagen af Duraphat®® 5000 ppm F#,1 vs generika#,1

Ordiner Duraphat®® 5000 ppm højfluorid tandpasta og forøg patientens adhærens:* • • 89% 89% af af forbrugere forbrugere mener, mener, at at smagen smagen af af en en tandpasta er vigtig** tandpasta er vigtig** • • 76% 76% af af patienter patienter foretrækker foretrækker smagen smagen af af ® 1,# ® 1,# Duraphat Duraphat 5000 5000 ppm ppm F F • • Anbefaling Anbefaling af af et et produkt produkt med med en en foretrukforetrukken ken smag smag kan kan være være vigtig vigtig ii forhold forhold til til at at øge øge adhærens adhærens Ordinér Ordinér 3-pakke 3-pakke for for øget øget compliance compliance

Ordiner Duraphat®® – produktet du kender og stoler på * adhærens er her defineret som en patients efterlevelse af tandlægens instruktioner vedr. et foreskrevet behandlingsforløb * adhærens er her defineret som en patients efterlevelse af tandlægens instruktioner vedr. et foreskrevet behandlingsforløb **Colgate UK Consumer Survey on Cosmetic Toothpaste. 504 participants. Feb 2020. **Colgate UK Consumer Survey on Cosmetic Toothpaste. 504 participants. Feb 2020. # Compared to generic 5000 ppm high fluoride toothpaste. # Compared to generic 5000 ppm high fluoride toothpaste. Referencer: 1. Data on file. Preference Survey, January 2020 (n=82). Referencer: 1. Data on file. Preference Survey, January 2020 (n=82).

www.colgateprofessional.dk www.colgateprofessional.dk

Duraphat®® 5 mg/g fluor som natriumfluorid, tandpasta Duraphat 5 mg/g fluor som natriumfluorid, tandpasta Indikation: Forebyggelse af dental caries hos unge og voksne, specielt hos patienter med risiko for multipel caries (i tandkronen og/eller tandroden). Dosering og indgivelsesmåde: Personer over 16 år: 2 cm stribe tandpasta på tandbørsten før Indikation: Forebyggelse af dental caries hos unge og voksne, specielt hos patienter med risiko for multipel caries (i tandkronen og/eller tandroden). Dosering og indgivelsesmåde: Personer over 16 år: 2 cm stribe tandpasta på tandbørsten før hver tandbørstning; tænderne børstes 3 gange dagligt efter hvert måltid, børst lodret fra gumme til tandkant i ca. 3 min. Dental anvendelse. Må ikke synkes. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere hver tandbørstning; tænderne børstes 3 gange dagligt efter hvert måltid, børst lodret fra gumme til tandkant i ca. 3 min. Dental anvendelse. Må ikke synkes. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Må ikke anvendes af børn og unge under 16 år. Anvendelse af flere fluoridkilder kan føre til fluorose. Der skal foretages en overordnet vurdering af det totale fluorindtag før brug. af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Må ikke anvendes af børn og unge under 16 år. Anvendelse af flere fluoridkilder kan føre til fluorose. Der skal foretages en overordnet vurdering af det totale fluorindtag før brug. Fluoridtabletter, -dråber, -tyggegummi, -geler, -lakker eller fluorideret vand eller salt bør undgås ved samtidig brug af Duraphat tandpasta. Risikoen for at synke noget tandpasta skal tages i betragtning, når beregning af den anbefalede indtagelse Fluoridtabletter, -dråber, -tyggegummi, -geler, -lakker eller fluorideret vand eller salt bør undgås ved samtidig brug af Duraphat tandpasta. Risikoen for at synke noget tandpasta skal tages i betragtning, når beregning af den anbefalede indtagelse af fluorid beregnes. Produktet indeholder natriumbenzoat. Benzoater virker mildt irriterende på hud, øjne og slimhinder. Graviditet og amning: Denne tandpasta bør ikke anvendes under graviditet eller amning, med mindre der er foretaget en af fluorid beregnes. Produktet indeholder natriumbenzoat. Benzoater virker mildt irriterende på hud, øjne og slimhinder. Graviditet og amning: Denne tandpasta bør ikke anvendes under graviditet eller amning, med mindre der er foretaget en omhyggelig vurdering af risici og fordele. Bivirkninger: Hyppighed ukendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data): Brændende fornemmelse i munden. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Overfølsomhedsreaktioner. Overdosering: Den toksiske omhyggelig vurdering af risici og fordele. Bivirkninger: Hyppighed ukendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data): Brændende fornemmelse i munden. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Overfølsomhedsreaktioner. Overdosering: Den toksiske fluordosis er 5 mg pr. kg legemsvægt. Symptomer på overdosering: fordøjelsesproblemer: opkastning, diarré, mavesmerter. I ekstremt sjældne tilfælde kan en overdosis være dødelig. Hvis der er indtaget en betydelig mængde af produktet ved fluordosis er 5 mg pr. kg legemsvægt. Symptomer på overdosering: fordøjelsesproblemer: opkastning, diarré, mavesmerter. I ekstremt sjældne tilfælde kan en overdosis være dødelig. Hvis der er indtaget en betydelig mængde af produktet ved en fejltagelse, skal patienten straks have foretaget en maveskylning, eller opkastning skal fremprovokeres; calcium bør indtages (store mængder mælk), og patienten skal holdes under opsyn i flere timer. Duraphat indeholder menthol, som en fejltagelse, skal patienten straks have foretaget en maveskylning, eller opkastning skal fremprovokeres; calcium bør indtages (store mængder mælk), og patienten skal holdes under opsyn i flere timer. Duraphat indeholder menthol, som kan forårsage kramper især hos spædbørn og børn, hvis det ved et uheld indtages i store mængder. Tandemaljen vil få et plettet eller spættet udseende, hvis der absorberes mere end 1,5 mg fluor daglig over flere måneder eller år, afhængig af kan forårsage kramper især hos spædbørn og børn, hvis det ved et uheld indtages i store mængder. Tandemaljen vil få et plettet eller spættet udseende, hvis der absorberes mere end 1,5 mg fluor daglig over flere måneder eller år, afhængig af graden af overdosering. Dette vil blive efterfulgt af øget, alvorlig skørhed i emaljen. Knoglefluorose ses kun ved høj, vedvarende absorption af fluor (over 8 mg daglig). Pakningsstørrelser: 1 x 51 g tube eller 3 x 51 g tuber. For dagsaktuel pris se graden af overdosering. Dette vil blive efterfulgt af øget, alvorlig skørhed i emaljen. Knoglefluorose ses kun ved®høj, vedvarende absorption af fluor (over 8 mg daglig). Pakningsstørrelser: 1 x 51 g tube eller 3 x 51 g tuber. For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering og tilskud: B – ikke tilskudsberettiget. Andre lægemiddelformer: Duraphat® findes også som dentalsuspension. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Colgate-Palmolive A/S. Forkortet i forhold til det af www.medicinpriser.dk. Udlevering og tilskud: B – ikke tilskudsberettiget. Andre lægemiddelformer: Duraphat findes også som dentalsuspension. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Colgate-Palmolive A/S. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresume, (Opdateret november 2016) der kan rekvireres vederlagsfrit fra Colgate-Palmolive A/S, Bredevej 2A, 2830 Virum, telefon: 43 20 92 00. Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresume, (Opdateret november 2016) der kan rekvireres vederlagsfrit fra Colgate-Palmolive A/S, Bredevej 2A, 2830 Virum, telefon: 43 20 92 00.


T ∕ videnskab & klinik ∕ originalartikel ABSTRACT

INTRODUKTION – Fraktur af collum mandibulae er en af de hyppigst forekommende typer af mandibelfrakturer. Den rapporterede hyppighed varierer imellem 18,8-42 %. Skadesmekanismen er multifaktoriel og varierer bl.a. i forhold til geografi, socioøkonomisk status, befolkningstæthed og kulturel forskellighed. MATERIALE OG METODER – Retrospektiv undersøgelse af konsekutivt konservativt og kirurgisk behandlede patienter med isoleret collum mandibulae-fraktur i perioden 2011-2015. Demografiske data som månedsfordeling, alder, køn og ætiologi blev indsamlet. RESULTATER – 398 patienter blev inkluderet med i alt 481 collum mandibulae-frakturer. 84 (21 %) var bilaterale, og 314 (79 %) var unilaterale. Den gennemsnitlige alder på skadestidspunktet var 47,7 år, og ratioen mellem mænd og kvinder var 1,23:1. De hyppigste årsager til fraktur var fald (42,7 %), cykelstyrt (32,4 %) og vold (15,8 %). Kvinder havde en signifikant højere risiko for fraktur som følge af cykelstyrt (P = 0,00465), hvorimod mænd havde en signifikant højere risiko for fraktur forårsaget af vold (P = 1,364*10–10). KONKLUSION – Kønsfordelingen viser en signifikant større forekomst af collum mandibulae-frakturer hos mænd, men der ses generelt en udligning af kønsforskellen over tid. Der ses størst risiko for bilaterale frakturer ved højenergitraumer som fald og cykelstyrt, hvorimod lavenergitraumer, som fx vold, primært resulterede i unilaterale frakturer.

EMNEORD

Mandibular condyle | mandibular fractures | facial injuries

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: HANS JOACHIM CEDERFELD DE SIMONSEN Hans.Joachim.Cederfeld.de.Simonsen@ regionh.dk

824

Fraktur af collum mandibulae. En retrospektiv opgørelse i Region Hovedstaden HANS JOACHIM CEDERFELD DE SIMONSEN, uddannelsestandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital LIBANA RAFFOUL BJØRNSTRUP, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital TORE TRANBERG LEFOLII, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital ADONI RAFFOUL, M.Sc.Eng., Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital THOMAS KOFOD, ledende overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi, ph.d. Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital Accepteret til publikation den 11. maj. 2022 Tandlægebladet 2022;126:824-9

D

EN HYPPIGSTE ÅRSAG til collum mandibulae-fraktur i vestlige lande er ifølge litteraturen vold (2-5), hvorimod der i ikkevestlige lande findes størst forekomst af frakturer som følge af trafikuheld (6,7). I områder med mange cyklister er der tendens til flere frakturer forårsaget af trafikuheld (3,8,9). De mest almindelige kliniske karakteristika ved collum mandibulae-frakturer er ændret sammenbid, smerter svarende til den afficerede side og nedsat gabeevne. Patienter med bilateral fraktur med væsentlig displacering af bruddet ses ofte med frontalt åbent bid. Ved unilaterale frakturer forekommer der hyppigt en primær kontakt på den skadede side samt deviation ved gabning mod den afficerede side (10). Ipsilateral deviation kan dog også forekomme ved traumer uden frakturer grundet fx et hæmartron (10,11). Fraktur af collum mandibulae kan som udgangspunkt opstå som følge af direkte traume på collum mandibulae eller som et indirekte traume, hvor kræftpåvirkningen bliver overført til collum mandibulae efter traume andetsteds. Traumemønsteret for fraktur af collum mandibulae afhænger primært


MATERIALE OG METODER Dette retrospektive studie er baseret på dels kliniske oplysninger og gennemgang af radiografisk materiale fra patientjournaler. Studiet er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på indsamling af journalmateriale. Patientgruppen omfatter samtlige henviste patienter med isolerede mandibelfrakturer med involvering af collum mandibulae identificeret i perioden fra 1. januar 2011 til 31. december 2015 på Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet. Patienterne blev identificeret på baggrund af relevante ICD (International Classification of Disease) -diagnosekoder, og relevant data fra SundhedsPlatformen blev registreret. Nærværende artikel redegør for demografiske data i form af alder, køn og skadesmekanisme. Skadesmekanismen blev kategoriseret som cykelstyrt, fald, ulykker i motoriserede køretøjer, vold eller andet (hesteulykker, ballistiske skader, sports- og arbejdsrelaterede ulykker). Forfatterne gennemgik samtlige frakturer i dette studie for radiologisk verificering af frakturer ud fra foreliggende røntgenmateriale. Statistisk analyse blev foretaget i R Studios (20). Der blev anvendt en tohalet binominal fordeling til vurdering af forholdet mellem variable, og en P-værdi < 0,05 blev vurderet som statistisk signifikant.

Demografi Den gennemsnitlige alder blev beregnet til 47,7 år. Den gennemsnitlige alder for mænd var 41,7 år (7-87 år) og for kvinder 55,1 år (0-99 år). Kønsfordelingen mellem mænd og kvinder var således 1,23:1 (P = 0,0397, CI = 0,505-0,602). Månedlig fordeling Den årlige forekomst af collum mandibulae-fraktur varierede mellem 59 og 95 patienter. Den månedlige fordeling af patienter med collum mandibulae-fraktur var næsten konstant igennem året. Den gennemsnitlige procent blev udregnet med en månedlig middelværdi på 8,3. Månedsfordelingen ses illustreret i Fig. 1.

Månedlig fordeling 14

10 8,3

2022

126

9

8

7,0

6,8

9,3

8,5

8,3

9,8

9,5

8,3

6,5 5,3

6 4 2 0

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Måned Fig. 1. Søjlediagram over månedlig fordeling af collum mandibulae-frakturer. Fig. 1. Bar graph showing the monthly distribution of condylar mandibular fractures.

Skadesmekanisme Bilateral

Unilateral

Total

Ætiologi

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Fald

28

25

54

63

170

Cykelstyrt

15

10

66

38

129

1

7

8

3

6

17

28

1

7

55

63

39

133

180

398

MVA* Andet

2

Vold Total

RESULTATER På de fem år blev i alt 398 patienter med 481 frakturer af collum mandibulae identificeret. Iblandt disse patienter fandtes der tillige to ramus mandibulae-frakturer, fem angulus mandibulaefrakturer, 111 corpus mandibulae-frakturer og 49 frakturer i symfyseregionen.

12,3

12

Procent

af kraftpåvirkning og traumeretning (8,10). Ved højenergitraumer er der en øget forekomst af bilateral fraktur af collum mandibulae (12). Tidligere studier fra udviklingslande har vist en øget ratio mellem mænd og kvinder i antallet af fraktur svarende til collum mandibulae til sammenligning med vestlige lande, der har en gennemsnitlig ratio på 3:1(2-4,6,9,12-18). Flere studier har fundet, at forskellen i kønsfordelingen udlignes over tid (3,12). Dog skal det bemærkes, at ovenstående litteratur, med undtagelse af Marker et al. (12) og Larsen et al. (17), inkluderer alle typer af mandibelfrakturer. Studier, der primært fokuserer på patienter med collum mandibulaefrakturer, er begrænset. Formålet med denne artikel er at evaluere demografiske data tilknyttet patienter med isoleret mandibelfraktur samt fraktur af collum mandibulae med fokus på månedlig fordeling af frakturer i løbet af året og forholdet mellem alder, ætiologi, køn og frakturmønster (unilateral eller bilateral). Grundet høj forekomst af cyklister i Region Hovedstaden og fortsat diskussion af cykelhjelmens effekt på mandibelfrakturer (8,19) har vi ønske om at kunne dokumentere dennes virkning. Da der er en høj forekomst af cyklister i Region Hovedstaden, har vi undersøgt, om anvendelse af cykelhjelm har en forebyggende effekt mod fraktur af collum mandibulae.

45

*MVA, Motorkøretøjsulykker Tabel 1. Skadesmekanismen af collum mandibulae-frakturer fordelt mellem køn og unilaterale eller bilaterale frakturer. Table 1. Aetiology of mandibular condyle fractures according sex and unilateral/bilateral fracture.

825


T ∕ videnskab & klinik ∕ originalartikel Skadesmekanisme: kvinder og alder Kvinder – Cykelstyrt

Mænd – Cykelstyrt

Kvinder – Fald

Mænd – Fald

Kvinder – MVA*

30

Mænd – MVA*

30

Kvinder – Andet Kvinder – Vold

Mænd – Andet Mænd – Vold

25

Antal patienter

25 20 15 10

15 10 5

5 0

Alder (år)

0

91– 10 0

81– 9

71– 80

61– 70

60 51–

41– 50

31– 40

21– 30

0– 10

0

91– 10 0

81– 9

71– 80

61– 70

60 51–

41– 50

31– 40

21– 30

11– 20

0– 10

0 11– 20

Antal patienter

Skadesmekanisme: mænd og alder

Alder (år)

*MVA: Motorkøretøjsulykker.

*MVA: Motorkøretøjsulykker.

Fig. 2. Collum mandibulae-frakturer blandt kvinder fordelt på alder og ætiologi. Fig. 2. Mandibular condylar fractures in females according to age and aetiology.

Fig. 3. Fordeling af ætiologi og alder hos mænd med collum mandibulae-frakturer. Fig. 3. Mandibular condylar fractures in males according to age and aetiology.

Skadesmekanisme Den hyppigste skadesmekanisme var fald (42,7 %) efterfulgt af cykelstyrt (32,4 %) og vold (15,8 %). Ud af de 398 patienter forekom der bilateral fraktur af collum mandibulae i 84 tilfælde (21) og unilateral fraktur i 314 (79). Skadesmekanismen fordelt på henholdsvis bilateral og unilateral fraktur ses i Tabel 1. I Tabel 2 ses fordeling af skadesmekanisme og køn i forhold til alder. Der ses en akkumulation af ældre kvindelige patienter med collum mandibulae-fraktur grundet fald. Endvidere ses der en signifikant større forekomst af kvindelige cyklister med collum mandibulae-fraktur, 81/129 (P = 0,00465). For mænd var den hyppigste ætiologi fald efterfulgt af vold, hvoraf den højeste forekomst af fraktur fandtes i alderen 21 til 40 år. Ved fraktur som følge af vold ses den mandlige gruppe at dominere

med 56 ud af i alt 63 patienter (90 %, P = 1,364*10-10). Skadesmekanismen for collum mandibulae-fraktur for mænd og kvinder kan ses i henholdsvis Fig. 2 og 3. For begge køn ses der en højere forekomst af collum mandibulae-frakturer i alderen 21 til 50 år bestående af 42 % af den samlede gruppe, som det ses i Fig. 4. DISKUSSION Denne artikel præsenterer demografiske og kliniske data for patienter med isoleret mandibelfraktur med involvering af collum mandibulae behandlet i Region Hovedstaden fra 2011 til 2015. Der blev i denne periode inkluderet 398 patienter med en gennemsnitsalder på 47,7 år. Der ses en let øget forekomst af mænd (55,3 %).

Demografiske data 0-10 Sk.mek.

Kvinder

Cykel Fald

11-20

21-30

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

2

6

7

26

10

18

9

12

4

7

5

19

2

9

2

12

1

1

1

5

1

6

1

3

3

1

1

10

1

21

2

10

33

48

22

43

20

28

1

3 1

Andet Vold 1

3

6

19

*MVA, Motorkøretøjsulykker Tabel 2. Ætiologi for collum mandibulae-frakturer i forhold til alder (år) og køn. Table 2. Aetiology of mandibular condyle fractures according to age (years) and sex.

826

41-50

Mænd

MVA*

Total

31-40

Mænd


Aldersfordeling efter køn

klinisk relevans Kvinder Mænd

30

Antal patienter

25 15

Frakturer af collum mandibulae er en hyppig, men desværre ofte overset skade på skadestuer (1). Kendskab til symptomer, hyppighed, skadesmekanisme, alder og køn kan hjælpe til korrekt diagnostik og henvisning til udredning på de kæbekirurgiske hospitalsafdelinger fra såvel kommunal som privat tandlægepraksis. Således kan denne artikel bidrage til større fokus på sufficient udredning ved modtagelse af patienter, der har været udsat for traume mod mandiblen.

10 5

0

91– 10 0

81– 9

71– 80

60

61– 70

51–

41– 50

31– 40

21– 30

11– 20

0– 10

0

Alder (år) Fig. 4. Fordeling af alder og køn hos patienter med collum mandibulae-frakturer. Fig. 4. Mandibular condylar fractures according to sex and age.

Indbyggertallet i Region Hovedstaden ligger på omkring 1,8 millioner og er den region, som har den yngste population med gennemsnitsalder på 39,8 år ud af samtlige danske regioner (21). Tidligere danske studier tager afsæt i henholdsvis det tidligere Fyns Amt og Region Nordjylland (12,17,21). Region Hovedstaden har en betydelig større befolkningstæthed (665 indbyggere pr. km2 I 2011(23)) end henholdsvis Fyns Amt (131,7 indbyggere pr. km2 i 2000 (24)) og Region Nordjylland (74,5 indbyggere pr. km2 i 2017 (25)). Region Hovedstaden har en infrastruktur, der fremmer benyttelse af offentlig transport og cykel i dagligdagen. Da ætiologien af frakturer ifølge litteraturen afhænger af geografisk placering og socioøkonomiske faktorer (4), finder vi denne sammenligning mellem forskellige landsdele interessant.

51-60

61-70

71-80

Kvinder

Mænd

Kvinder

Den månedlige fordeling i nærværende artikel viser en øget forekomst af collum mandibulae-frakturer i august og september måned med forekomst på henholdsvis 9,5 % og 12,2 %. Derimod, i december og marts, fandt vi lavere forekomst af collum mandibulae-frakturer med 5,3 % og 7,0 %. Der er i litteraturen beskrevet en øget forekomst af collum mandibulae-frakturer i sommerhalvåret sammenlignet med vinterhalvåret (2,4,26). Marker et al. (12) fandt en forekomst af bilaterale collumfrakturer på 28 % og unilaterale på 72 %, hvor Larsen et al. (17) fandt det at være henholdsvis 19,6 % og 80,4 %. Foreliggende studie fandt sammenlignelige resultater, hvoraf bilaterale frakturer repræsenterede 21 % af den samlede gruppe og unilaterale 79 %. Der ses en øget risiko for bilaterale frakturer for kvinder (25 %) sammenlignet med mænd (17,8 %). Som tidligere beskrevet findes der en sammenhæng mellem den traumatiske kraftpåvirkning, og hvorvidt der forekommer en bilateral eller unilateral collum mandibulae-fraktur (8,12). Disse studier beskriver en større risiko for bilaterale frakturer ved en betydelig kraftpåvirkning såsom trafikulykker og fald. En mindre kraftpåvirkning som vold har tidligere vist sig at være associeret med unilateral collum mandibulae-fraktur. Aktuelle studie understøtter disse tidligere fund. Simpel vold resulterede i bilateral fraktur på en patient (1,6 %) og unilateral fraktur på 62 patienter (98,4 %). Endvidere ses der større

81-90

Kvinder

Mænd

Mænd

Kvinder

5

11

8

2

5

3

1

7

11

11

10

23

14

19

91-100

Total

Mænd

Kvinder

Mænd

7

11

170 (42,7 %)

1

1

28 (7,1 %)

129 (32,4 %)

2

8

3

1

1

8

2

3

13

35

22

15

2022

126

1

9

2 29

19

2 20

10

(2 %)

63 (15,8 %) 12

398

827


T ∕ videnskab & klinik ∕ originalartikel risiko for bilateral collum mandibulae-fraktur ved fald (31,3 %) og cykelstyrt (24 %). Den minimale forskel på kønsfordelingen mellem mand og kvinde med en ratio på 1,23:1, som findes i nærværende artikel, er efter forfatternes viden ikke set tidligere i litteraturen. Forhenværende danske studier fra 1960’erne og 1984-1996 fandt denne ratio til henholdsvis 3:1 og 2:1 (12,22), og studiet af Larsen et al. (17) fandt forholdet til at være 1,77:1. Disse resultater indikerer en øget forekomst af collum mandibulae-fraktur hos kvinder og en udligning af kønsforskellen over tiden. Derudover ses der en overvægt af fraktur hos mænd i 60-årsalderen, hvorefter der ses flere kvinder med fraktur af collum mandibulae primært grundet fald (Fig. 4). Endvidere ses der en højere forekomst af frakturer i perioden fra 21-50 år hos både mænd og kvinder som illustreret i Fig. 2 og 3. Dette er sammenligneligt med den øvrige litteratur (4,8,10,27). Mænd pådrog sig primært frakturer ved vold, fald og cykelstyrt i dette aldersinterval. Kvinder havde en signifikant større forekomst af fraktur af collum mandibulae grundet cykelstyrt med 81 ud af i alt 129 patienter (67 %). I foreliggende studie udgør cykelstyrt 94 % af alle trafikulykker (129 ud af 137 patienter. Ifølge Center for Transport Analytics findes der stort set ingen forskel mellem kvindelige og mandlige cykelvaner i Region Hovedstaden (28). Både samlet cykelafstand og tiden på cyklen blev fundet at være stort set identisk. I nærværende studie findes 45 % af det samlede antal cykelstyrt i aldersgruppen 11-30. Dette stemmer overens med cykelfordelingen i regionen, hvor 55 % af cyklisterne er i alderen mellem 6-30 år (28). Ritter er al. (29) gennemførte en national tværsnitsundersøgelse i Tyskland i 2008 og fandt, at mænd har en signifikant større sandsynlighed for at bruge cykelhjelm, sammenlignet med kvinder. Olsson (30) rapporterede modsatte fund i den danske population i perioden fra 2004-19, hvor kvinder i stort set alle aldersgrupper havde en anelse øget tendens til at bruge cykelhjelm. I denne undersøgelse fandt man hyppigere brug af

cykelhjelm igennem tiden, hvor der i 2008 kun blev brugt hjelm hos 14 % af mændene og 15 % af kvinderne. I 2018 var tallene henholdsvis 39 % og 44 % (30). Sawazaki et al. (8) fandt en signifikant nedsat risiko for collum mandibulae-frakturer ved færdselsuheld, når der blev brugt sikkerhedssele eller cykelhjelm. I modsætning hertil fandt Thompson et al. (19) ingen signifikant effekt af cykelhjelm ved frakturer af underansigtet. I nærværende artikel var det ikke muligt at konkludere noget vedrørende brug af cykelhjelm, eftersom det ikke konsekvent blev registreret i Rigshospitalets TraumeCenter i perioden fra 2011 til 2015. Derfor har det ikke været muligt at konkludere eventuelle sammenhænge imellem brug af cykelhjelm og den signifikant øgede risiko for collum mandibulae-frakturer hos kvindelige cyklister, og hvorvidt cykelhjelm nedsætter risikoen for collum mandibulae-frakturer generelt, eller om der er brug for full-face beskyttelse. Nærværende studie fandt en øget forekomst af collum mandibulae-frakturer ved cykelstyrt sammenlignet med den øvrige litteratur (10,12). Dette faktum kan relateres til, at cykling er en af de primære transportformer i Region Hovedstaden. Obligatorisk brug af cykelhjelm eller airbaghjelm såsom Hövding (31) kan fortsat diskuteres og kan muligvis bidrage til at nedsætte forekomsten af frakturer af collum mandibulae ved cykeltraumer. Yderligere studier er nødvendige for at bestemme effekten af brug af cykelhjelm som forebyggelse for collum mandibulaefrakturer, og dette bør inkluderes i fremtidige registreringer og forskning. Denne artikel er en retrospektiv undersøgelse af 398 patienter med isolerede mandibelfrakturer med involvering af collum mandibulae-fraktur fra perioden 2011 til 2015 i Region Hovedstaden behandlet og kontrolleret på Rigshospitalet. Der ses fortsat generelt en udligning af kønsfordelingen over tid, og resultaterne mht. den månedlige fordeling, alder, skadesmekanisme og frakturmønster er blevet sammenlignet med den øvrige litteratur på området.

ABSTRACT (ENGLISH) FRACTURE OF COLLUM MANDIBULAE. A RETROSPECTIVE ANALYSIS FROM COPENHAGEN REGION INTRODUCTION – Mandibular condyle fractures are among the most frequent fractures of the mandible accounting for 18.4-42 % of cases reported in the literature. The etiology of mandibular fractures in a population is multifactorial and varies among on differences in socioeconomic status, geographical location, population density and culture. MATERIAL AND METHODS – Retrospective analysis of consecutive treated patients with isolated mandibular condyle fractures in the period from 2011-2015. Demographic data such as the month of the injury, age, sex and etiology were collected. RESULTS – 398 patients with 481 mandibular condyle fractures were reviewed. In total 314 (79%) patients had unilater-

828

al fractures and 84 (21%) had bilateral fractures. The average age was 47.7 years, and the male to female ratio was 1.23:1. The leading causes of mandibular condyle fracture were falls (42.7%), followed by bicycle accidents (32.4%), and violence (15.8%). Females had a significantly higher risk of incurring fractures due to bicycle accidents (P = 0.00465) while males had a significantly higher risk of sustaining a fracture caused by violence (P = 1.364*10–10). CONCLUSION – Although the sex distribution showed a significantly higher occurrence of fractures in the male group, the ratio seems to be equalizing over time. Furthermore, aetiologies involving a considerable force (falls and bicycle accidents) resulted in an increased risk of bilateral fractures compared to aetiologies with less force (interpersonal violence).


LITTERATUR 1. Silvennoinen U, Iizuka T, Lindqvist C et al. Different patterns of condylar fractures: An analysis of 382 patients in a 3-year period. J Oral Maxillofac Surg 1992;50:1032-7.

9. Zix JA, Schaller B, Lieger O et al. Incidence, aetiology and pattern of mandibular fractures in central Switzerland. Swiss Med Wkly 2011;141:w13207.

2. Ellis E III, Moos KF, El-Attar A. Ten years of mandibular fractures: An analysis of 2,137 cases. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1985;59:120-9.

10. Zachariades N, Mezitis M, Mourouzis C et al. Fractures of the mandibular condyle: A review of 466 cases. Literature review, reflections on treatment and proposals. J Craniomaxillofacial Surg 2006;34:421-32.

3. Rashid A, Eyeson J, Haider D et al. Incidence and patterns of mandibular fractures during a 5-year period in a London teaching hospital. Br J Oral Maxillofac Surg 2013;51:794-8.

11. MacLennan WD. Fractures of the mandibular condylar process. Br J Oral Maxillofac Surg 1969;7:31-9. 12. Marker P, Nielsen A, Bastian HL. Fractures of the mandibular condyle. Part 1: Patterns of distribution of types and causes of fractures in 348 patients. Br J Oral Maxillofac Surg 2000;38:417-21.

4. Adi M, Ogden GR, Chisholm DM. An analysis of mandibular fractures in Dundee, Scotland (1977 to 1985). Br J Oral Maxillofac Surg 1990;28:194-9. 5. King RE, Scianna JM, Petruzzelli GJ. Mandible fracture patterns: A suburban trauma center experience. Am J Otolaryngol 2004;25:301-7.

13. Adeyemo WL, Iwegbu IO, Bello SA et al. Management of mandibular fractures in a developing country: A review of 314 cases from two urban centers in Nigeria. World J Surg 2008;32:2631-5.

6. de Matos FP, Arnez MFM, Sverzut CE et al. A retrospective study of mandibular fracture in a 40-month period. Int J Oral Maxillofac Surg 2010;67:1251-5.

14. Amarista Rojas FJ, Bordoy Soto MA, Cachazo M et al. The epidemiology of mandibular fractures in Caracas, Venezuela: Incidence and its combination patterns. Dent Traumatol 2017;33:427-32.

7. Qudah MA, Al-Khateeb T, Bataineh AB et al. Mandibular fractures in Jordanians: A comparative study between young and adult patients. J Craniomaxillofac Surg 2005;33:103-6.

15. Bormann KH, Wild S, Gellrich NC et al. Five-year retrospective study of mandibular fractures in Freiburg, Germany: Incidence, etiology, treatment, and complications. J Oral Maxillofac Surg 2009;67:1251-5.

8. Sawazaki R, Júnior SML, Asprino L et al. Incidence and patterns of mandibular condyle fractures. J Oral Maxillofac Surg 2010;68:1252-9.

2022

126

9

16. Olson RA, Fonseca RJ, Zeitler DL et al. Fractures of the mandible: A review of 580 cases. J Oral Maxillofac Surg 1982;40:23-8. 17. Larsen MK, Vitenson J, Lindberg Blær T et al. Fraktur af caput og collum mandibulae. En retrospektiv undersøgelse. Tandlægebladet 2021;125:648-55 18. Chrcanovic BR, Abreu MHNG, Freire-Maia B et al. 1,454 mandibular fractures: A 3-year study in a hospital in Belo Horizonte, Brazil. J Craniomaxillofacial Surg 2012;40:116-23. 19. Thompson DC, Nunn ME, Thompson RS et al. Effectiveness of bicycle safety helmets in preventing serious facial injury. J Am Med Assoc 1996;276:1974-5. 20. RSTUDIO TEAM 2020. RStudio: Integrated development for R. RStudio, PBC, Boston, MA. (Set 2022 maj). Tilgængelig fra: URL http://www.rstudio.com/. 21. DANMARKS STATISTIK. Gennemsnitsalder efter kommune og køn. (Set 2021 januar). Tilgængelig fra: URL: https://www.­statistikbanken. dk/statbank5a/SelectVarVal/­ Define.asp?MainTable=GALDER& PLanguage=0&PXSId=0&wsid=c flist. 22. Larsen OD, Nielsen A. Mandibular fractures: I. An analysis of their etiology and location in 286 patients. Scand J Plast Reconstr Surg Hand Surg 1976;10:213-8. 23. DANSKE REGIONER. Regionerne Kort Fortalt 2011. (Set 2021 januar). Tilgængelig fra: https:// www.regioner.dk/media/3066/ regionerne-kort-fortalt-2011.pdf.

24. DANMARKS STATISTIK. Statistisk Årbog - Befolkning og valg. (Set 2021 januar). Tilgængelig fra: URL: https://www.dst.dk/ Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile. aspx?id=1533&sid=befolk. 25. DANMARKS STATISTUK. Folketal i de enkelte kommuner og regioner. (Set 2021 oktober). Tilgængelig fra: URL: https:// w w w. d s t . d k / p u ko r a / e p u b /­ upload/22259/headword/dk/6. pdf. 2017; 26. Boffano P, Kommers SC, Karagozoglu KH et al. Mandibular trauma: A two-centre study. Int J Oral Maxillofac Surg 2015;44:998-1004. 27. Simsek S, Simsek B, Abubaker AO et al. A comparative study of mandibular fractures in the United States and Turkey. Int J Oral Maxillofac Surg 2007;36:395-7. 28. Christiansen H, Baescu O. TU årsrapport for Region Hovedstaden, Danmark. Cent Transp Anal 2020;5-6. Ikke publiceret data. 29. Ritter N, Vance C. The determinants of bicycle helmet use: Evidence from Germany. Accid Anal Prev 2011;43:95-100. 30. Olsson B. Hjelmrapper: Brug af cykelhjelm 2019. Rådet Sikk trafik. (Set 2022 maj). Tilgængelig fra: https://www.sikkertrafik.dk/ media/9478/hjelmrapport-brugaf-cykelhjelm-2019-final_juni.pdf 31. Kurt M, Laksari K, Kuo C et al. Modeling and optimization of airbag helmets for preventing head injuries in bicycling. Ann Biomed Eng 2017;45:1148-60.

829


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel ABSTRACT

Involvering af kæbeleddet ved juvenil artritis forekommer hyppigt og kan føre til dentofaciale deformiteter og langvarig reduktion af orofacial sundhed og livskvalitet helt ind i voksentilværelsen. Diagnostikken er stadig vanskelig og bør ske på baggrund af en fokuseret anamnese, standardiseret klinisk undersøgelse og billeddannelse med gadoliniumfremmet MRI. Beslutninger om medicinsk behandling af JIA bør også inddrage overvejelser om kæbeleddets tilstand, hvorfor tandlægens kendskab til tilstanden er vigtig. Undersøgelser tyder på, at systemiske behandlinger nedsætter inflammationen i kæbeleddet og kan begrænse udvikling af dentofaciale deformiteter på langt sigt. Lokal intraartikulær injektion med kortikosteroider kan anvendes med forsigtighed men bør så vidt muligt undgås ved skeletalt umodne patienter. Det tilrådes at anvende ortodontisk apparatur (Distraktionsskinne) ved behandling af JIA-patienter i vækst. Kirurgisk behandling er en mulighed for patienter med alvorlige dentofaciale deformiteter. Den optimale håndtering af JIA-associeret kæbeledsartritis bør ske ved en koordineret indsats af et tværfagligt team, som omfatter børnereumatologer, radiologer, ortodontister, kæbekirurger, fysioterapeuter og andet relevant tandplejeteam.

EMNEORD

Juvenile idiopathic arthritis | temporomandibular joint | temporomandibular joint arthritis | temporomandibular joint involvement | treatment

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: PETER STOUSTRUP pstoustrup@dent.au.dk

830

Kæbeledsinvolvering ved juvenil idiopatisk artritis PETER STOUSTRUP, lektor, specialtandlæge i ortodonti, ph.d.,sektionsleder, Sektion for Ortodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet MELISSA A. LERMAN, speciallæge i børnereumatologi, ph.d, Master of Science in Clinical Epidemiology, Department of Pediatrics, Division of Rheumatology, Perelman School of Medicine at the University of Pennsylvania, Children’s Hospital of Philadelphia, Philadelphia, USA MARINKA TWILT, speciallæge i børnereumatologi, ph.d, Master of Science in Clinical Epidemiology, Department of Pediatrics, Alberta Children’s Hospital, Cumming School of Medicine, University of Calgary, Calgary, Canada Artiklen er oprindeligt publiceret i: Rheum Dis Clin N Am 2021;47:607-17. Tandlægebladet 2022;126:830-6

J

UVENIL IDIOPATISK ARTRITIS (JIA) er den mest udbredte gigtsygdom blandt børn, og aktuelt klassificeres sygdommen i henhold til International League of Associations for Rheumatology (ILAR) (1). Involvering af kæbeleddet blev første gang beskrevet af Sir Frederick Still i en rapport om artritis hos børn i 1897 (2); alligevel har kæbeleddet stort set været glemt inden for reumatologien i mere en et århundrede – på trods af at kæbeledsartritis kan forårsage alvorlige funktionsnedsættelser og fysiske deformiteter. I løbet af de seneste to årtier er involvering af kæbeleddet ved JIA (JIA-TMJ) dog blevet alment anerkendt og udforsket, og der er internationale bestræbelser på at øge opmærksomheden omkring JIA-TMJ. Forekomsten af JIA-TMJ angives meget forskelligt inden for den videnskabelige litteratur; men man skønner, at op til 87 % af patienterne kan være afficeret afhængig af den undersøgte kategori af JIA og de kliniske og radiologiske metoder, der har været anvendt til bedømmelse af kæbeledsinvolvering (3-5). JIA-TMJ kan være til stede på diagnosetidspunktet eller opstå i løbet af sygdomsforløbet. JIA-TMJ kan føre til reduceret vækst af mandiblen og mikrognati (6,7). Kæbeleddet kan både være det første og det eneste involverede led (8-10). Isoleret kæbeledsartritis er dog stadig et kontroversielt emne og udgør også et diagnostisk problem, idet udseendet både ved magnetresonans (MRI) og CBCT kan overlappe med andre mekaniske sygdomstilstande i kæbeleddet (11).


Internationale multidisciplinære samarbejder som TMJaw (tidligere euro-TMjoint) og Childhood Arthritis and Rheumatology Research Alliance (CARRA) TMJ Work Group har skabt nye landvindinger ved at inddrage forskere fra flere fagområder og udvikle nye konsensusbaserede standarder (12-14). På det seneste er nye og effektive biologiske behandlinger af JIA blevet tilgængelige, men effekten af disse behandlinger på JIA-TMJ er ikke blevet undersøgt. Selvom kæbeleddet indgår i ledbedømmelsen ved kliniske forsøg, er der hidtil ikke i disse forsøg blevet inddraget specifikke konsensusparametre, der kan definere, om kæbeleddet er involveret, eller om den systemiske behandling har haft effekt på kæbeleddet. Takket være TMJaw-gruppens arbejde er der nu etableret en interdisciplinær konsensusbaseret standardiseret terminologi for JIA-TMJ og dertil hørende konsekvenser (12). Denne artikel gennemgår de unikke udfordringer, som kæbeleddet skaber i forbindelse med JIA. TERMINOLOGIEN FOR KÆBELEDSFORANDRINGER VED JUVENIL IDIOPATISK ARTRITIS I denne oversigt anvender vi den konsensusbaserede standardiserede terminologi, som TMJaw har udarbejdet (12). Kæbeledsartritis indikerer, at der er aktiv inflammation i kæbeleddet, hvorimod kæbeledsinvolvering omfatter alle de kæbeledsforandringer, der formodes at være forårsaget af aktuel eller tidligere artritis i kæbeleddet. Termerne kæbeledsdeformitet og dentofacial deformitet relaterer til knogleforandringer som følge af kæbeledsinvolvering (Tabel 1). KONSEKVENSER AF KÆBELEDSINVOLVERING VED JUVENIL IDIOPATISK ARTRITIS Orofaciale symptomer og livskvalitet Undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem orofacial smerte, orofacial sundhed og livskvalitet ved kæbeledsinvol-

vering, såvel som en sammenhæng mellem disse faktorer ved JIA generelt med eller uden kæbeledsinvolvering. Carlsson et al. (15) viste sammenhæng mellem stress, psykologisk påvirkning, kæbedysfunktion og dagligt aktivitetstab som følge af orofacial smerte, men der indgik ikke billeddiagnostisk undersøgelse af kæbeleddet i undersøgelsen. Isola et al. (16) påviste, at personer med kæbeledsartritis havde længere varighed af JIA, højere perifer sygdomsaktivitet og dårligere livskvalitet (oral health- related quality of life scores) (16). En systematisk oversigt og metaanalyse om oral sundhed blandt børn og unge med JIA fandt mere parodontal sygdom og flere kæbeledsafvigelser blandt patienter med JIA end blandt raske kontrolpersoner (17). Et treårigt regional kohortestudie fra Danmark fandt over tid en øget forekomst af orofaciale symptomer og dysfunktion (18). I et fællesnordisk kohortestudie med omfattende orofaciale registreringer og 17 års opfølgning var der en ud af tre JIA-patienter, der angav mindst ét orofacialt symp tom; JIA-patienter angav ofte at have smerter i kæbeleddet, morgenstivhed i kæbeleddet og nedsat tyggeevne (7). Nyere studier har vist, at symptomer som følge af JIA-TMJ strækker sig ind i voksentilværelsen (6,7,19). Dentofaciale deformiteter Dentofaciale deformiteter som følge af JIA bliver ofte overset, selvom mange patienter udvikler dentofaciale afvigelser som fx mandibulær asymmetri, posterior rotation af mandiblen, mikrognati og retrognati (Fig. 1 og 2) (3,18). Igangværende forskningsprojekter søger at afklare, hvilke morfometriske mål, der bedst korrelerer med artritis i kæbeleddet. Et tværfagligt konsensusstudie identificerede syv stærkt anbefalelsesværdige radiologiske morfometriske mål til vurdering af JIA-relaterede dentofaciale deformiteter (20). I et dansk kohortestudie havde en tredjedel af kohorten åbenlyse dentofaciale deformiteter ved opfølgende undersøgelse efter tre år (18).

Anvendt terminologi Terminologi

Definition

Kæbeledsartritis

Aktiv inflammation i kæbeleddet

Kæbeledsinvolvering

Afvigelser, som skønnes forårsaget af kæbeledsartritis

Kæbeledshåndtering

Diagnostik, behandling og overvågning af kæbeledsartritis og kæbeledsinvolvering

Dentofacial deformitet

Afvigelser i vækst, udvikling, struktur og/eller placering af ansigtsknogler og tandsæt

Kæbeledsdeformitet

Afvigelser i vækst, udvikling eller struktur af kæbeleddets ossøse og/eller blødtvævskomponenter

Kæbeledssymptomer

Patient- eller forældrerapporterede sygdomstegn i relation til kæbeledsartritis eller kæbeledsinvolvering

Kæbeledsdysfuntion

Afvigelser i relation til kæbeledsartritis eller kæbeledsinvolvering, som er konstateret ved klinisk funktionsundersøgelse

Efter Stoustrup P, Resnick CM, Pedersen TK et al. Standardizing terminology and assessment for orofacial conditions in juvenile idiopathic arthritis: International, multidisciplinary consensus-based recommendations. J Rheumatol 2019;46:518–22. Tabel 1. Anbefalet standardiseret kæbeledsterminologi for kæbeledsartritis ved juvenil idiopatisk artritis. Table 1. Recommended standardized temporomandibular joint terminology for juvenile idiopathic arthritis-associated temporomandibular joint arthritis.

2022

126

9

831


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel Dentofacial deformitet

Fig. 1. Tredimensionel CBCT-rekonstruktion af en 12-årig pige med dentofacial deformitet med relation til langvarig bilateral kæbeledsinvolvering, reduceret vertikal vækst af mandiblen, som medfører mandibulær mikrognati med anteriort åbent bid samt en ustabil okklusion og reduceret volumen af de øvre luftveje. Fig. 1. Cone beam CT 3-dimensional reconstruction of a 12-year-old girl with dentofacial deformity related to long-term bilateral temporomandibular joint involvement, reduced vertical mandibular development causing mandibular micrognathia with an anterior open bite, and an unstable occlusion and reduced upper airway volume.

KLINISKE SYMPTOMER PÅ KÆBELEDSARTRITIS Kæbeledsartritis kan være asymptomatisk i tidlige stadier; men en del patienter har symptomer på kæbeledsproblemer allerede tidligt i sygdomsforløbet (18). Det kan være udfordrende at identificere de kliniske symptomer på JIA-TMJ. Mange undersøgere har uden held forsøgt at identificere pålidelige kliniske prædikatorer for JIA-TMJ (3,21,22). Flere studier har påvist, at indskrænket mundåbning hænger sammen med JIA-TMJ (3,7,22). Situationen kompliceres af, at patienter med kæbeledsinvolvering kan have symptomer på kæbeledsproblemer, men ikke nødvendigvis har aktive tegn på artritis på MRI (23). I sådanne tilfælde kan kæbeledssymptomerne stamme fra dårlige mekaniske belastningsforhold i led med sequelae efter tidligere inflammation i kæbeleddet (20). En omhyggelig orofacial undersøgelse er derfor et vigtigt led i den generelle kliniske ledundersøgelse ved JIA. En systematisk oversigt over kliniske prædikatorer for JIATMJ viste lavt evidensniveau og stor heterogenitet blandt studierne (23). Dette førte til udvikling af konsensusbaserede, standardiserede, orofaciale undersøgelsesanbefalinger (14). Følgende fem områder blev anbefalet som led i den orofaciale undersøgelse ved JIA: anamnese, orofaciale symptomer, funktionsundersøgelse af kæbeled og muskler, orofacial funktionsundersøgelse og dentofacial vækst (14). Stoustrup et al. har udviklet en treminutters screeningsprotokol for den orofaciale undersøgelse til brug i klinisk praksis og ved videnskabelige studier (Tabel 2) (13,14). Igennem årene er der en del studier, der ikke har inddraget MRI, og det er uheldigt, da manglen på pålidelige kliniske symptomer medfører, at dif-

Kirurgisk behandling

A

B

C

Fig. 2. Patient, som har haft ekstenderet oligoartikulær JIA, siden han var to år og 10 måneder. A. Kæbeledsudfordringer konstateres i otteårsalderen med asymmetri ved maksimal åbning. B. I 20-årsalderen ses mikrognati og åbent bid. C. En måned senere, efter ortognatkirurgi, Lefort I osteotomi med bilateral sagittal osteotomi af mandiblen og anterior mandibulær osteotomi. Fig. 2. Patient with extended oligoarticular JIA since age 2 years and 10 months. A. TMJ issues detected at age 8 years with asymmetry on maximal opening. B. At 20 years of age with micrognathia and open bite. C. One month later, after orthognathic surgery Lefort I osteotomy with bilateral sagittal osteotomy mandible and anterior mandibular osteotomy.

832


ferentialdiagnostikken ved kæbeledsartritis ikke kan baseres på klinikken alene, men må bekræftes med billeddiagnostiske metoder (13,14,24,25). BILLEDDIAGNOSTIK VED KÆBELEDSARTRITIS Der har været anvendt flere forskellige metoder til diagnostik af JIA-TMJ, hvilket gør det vanskeligt at sammenligne prævalenser og alvorlighed af kæbeledsinvolvering i forskellige populationer. Billeddiagnostiske metoder kan benyttes til at bekræfte tilstedeværelse af aktiv artritis, vurdere graden af knogledeformiteter og planlægge en kirurgisk behandling. Den ideelle billeddiagnostiske metode afhænger af formålet med undersøgelsen. Aktuelt er standardmetoden til diagnostik af kæbeledsartritis gadoliniumfremmet MRI (Gd-MRI) (12). Gd-MRI kan påvise både inflammatoriske og ossøse forandringer, mens andre teknikker er bedre til findiagnostik af ossøse forandringer.

Anvendt terminologi Område

Eksempler

Overordnet princip

Den kliniske orofaciale undersøgelse er et vigtigt led i den generelle sundhedsvurdering af patienter med diagnosen JIA.

Vurdering af orofaciale symptomer

•  Lokalisation •  Intensitet •  Hyppighed •  Karakter •  Situationer hvor symptomer ses

Tegn på kæbeledsartritis

•  Palpationsømhed af kæbeled •  Palpationsømhed af tyggemuskler (Mm masseter og temporalis) •  Smerter ved kæbebevægelser

Funktions­under­søgelse af kæbeled

•  Maksimal gabeevne •  Deviation ved mundåbning •  Kondylbevægelser (ved protrusion, ­laterotrusion) •  Translation af kondylhoved ved mundåbning •  Ledlyde ved mundåbning

Ansigtsmorfologi og -symmetri

•  Mandiblens sagittalposition (profilens konveksitet) •  Asymmetri af underansigt i frontalplanet

Data fra Stoustrup P, Herlin T, Spiegel L et al. Standardizing the clinical orofacial examination in juvenile idiopathic arthritis: An interdisciplinary, consensus-based, short screening protocol. J Rheumatol 2020;47:1397–404 og Stoustrup P, Twilt M, Spiegel L et al. Clinical orofacial examination in juvenile idiopathic arthritis: International consensus-based recommendations for monitoring patients in clinical practice and research studies. J Rheumatol 2017;44:326–33. Tabel 2. Anbefalinger vedrørende den kliniske orofaciale undersøgelse af personer med juvenil idiopatisk artritis i henhold til konsensusbaserede standarder. Table 2. Recommendations for the clinical orofacial examination in subjects with juvenile idiopathic arthritis according to the consensus-based standards.

2022

126

9

klinisk relevans •  Kæbeledsforandringer er en overset komplikation ved ­juvenil idiopatisk artritis og bør påkalde sig større bevågenhed i klinisk diagnostik og forskning. •  Forsinket diagnostik af artritis i kæbeleddet fører til forsinket behandling og dermed til langvarige orofaciale gener. •  Rutinemæssig standardiseret klinisk funktionsunder­ søgelse af kæbeleddet skal indgå i udredningen af JIA. •  Behandlingen af kæbeledsartritis og de orofaciale følgetilstande kræver et interdisciplinært samarbejde.

Gennemførelse af Gd-MRI kan dog være udfordrende, især på yngre patienter, idet undersøgelsen tager lang tid og derfor ofte kræver sedation. Desuden skaber metalapparatur interferens. Trods disse udfordringer er Gd-MRI den mest effektive billediagnostiske metode til påvisning af tidlig inflammation ved kæbeledsartritis hos helt unge JIA-patienter (25,27). Selvom MRI af kæbeleddet er den anerkendte standardundersøgelse, har der dog været rejst tvivl om sensitiviteten for et afvigende MRI af kæbeleddet. Stoll et al. (28) har vist, at forandringer, der er forenelige med minimal aktiv kæbeledsartritis, forekom lige hyppigt blandt børn med JIA og raske kontrolpersoner. Forfatteren advarer derfor mod at fortolke små afvigelser som kæbeledsartritis, når der ikke er kroniske forandringer (27). Leschied et al. (29) sammenlignede fund ved MRI af kæbeleddet med fund ved artroskopi. De fandt signifikant korrelation mellem bredden af ledspalten og hyperplastisk synovitis og mellem synovitis og forøget ratio af synovium ved MRI og hyperplastisk synovitis ved artroskopi, men ikke mellem synovitis ved MRI og aktiv synovitis ved artroskopi (29). Aktuelt arbejder man hen imod at opnå konsensus om fortolkning og registrering af kæbeleds-MRI. Der er publiceret tre registreringssystemer for MRI af kæbeleddet (Schweiz, Tyskland og USA) (30-32), og en særlig interessegruppe for JIA (OMER- ACT) arbejder også på et konsensusbaseret registreringssystem (33). Tolend et al. (33) har offentliggjort de første resultater af dette arbejde, og deres registreringssystem omfatter otte emner: ødem og volumenforøgelse i knoglemarven, affladning af kondylen, effusioner (eksudationer), erosioner, synovial fortykkelse og volumenforøgelse samt discusafvigelser. Gruppen har for nylig forsøgt at vægte de enkelte emner og graduere de tidligere foreslåede konsensusbaserede registreringssystemer (34). I det inflammatoriske område blev synovial fortykkelse og ledhævelse tillagt større vægt end knoglemarvsforandringer og effusion, og i afdelingen for skader blev erosioner og affladning af kondylen tillagt større vægt end discusafvigelser (34). Kellenberger e t al. (35) har udarbejdet et MRI billedatlas for påvisning og graduering af kæbeleds- MRI ved JIA, og atlasset beskriver også udseendet på forskellige alderstrin (35). CBCT er en tredimensionel morfometrisk billeddiagnostisk metode. CBCT er dårligere end MRI til identifikation af ak-

833


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel tiv kæbeledsartritis, men bedre til vurdering af dentofacial morfologi (36,37). Panoramarøntgenoptagelser har vundet stor udbredelse i tandlægepraksis; men man bør være opmærksom på, at de radiologiske afvigelser, man finder med dette udstyr, som regel kræver yderligere vurdering med mere avanceret billeddiagnostisk udstyr (38,39). LOKAL OG SYSTEMISK BEHANDLING Ideelt set bør beslutninger vedrørende behandling af kæbeledsartritis baseres på den kliniske sygdomsaktivitet af JIA. Der bør foretages en standardiseret klinisk orofacial undersøgelse, som kan initiere et behandlingsvalg, hvis der bliver påvist nye orofaciale funktionsnedsættelser eller anomalier (13,14). I mange tilfælde forlader klinikerne sig imidlertid på MRI. Hauser et al. (26) fandt, at behandlingsplanen blev justeret for de fleste nydiagnosticerede patienter, efter at MRI viste kæbeledsartritis. I 62 % af tilfældene førte påvisning af kæbeledsartritis til ændring af behandlingsplanen (26). Formålene med behandling af kæbeledsartritis er at reducere inflammationen i kæbeleddet, at reducere de orofaciale symptomer på aktuel kæbeledsartritis eller følgerne af tidligere kæbeledsartritis, at normalisere den dentofaciale vækst og udvikling hos unge patienter med kæbeledsinvolvering og at håndtere dentofaciale deformiteter som følge af JIA. Rettidig diagnostik af kæbeledsartritis og relaterede orofaciale manifestationer er en forudsætning for optimal behandling (20). Der er mulighed for lokalbehandling, systemisk behandling, ortodontisk apparatur og kirurgiske indgreb. Et tværfagligt konsensusbaseret projekt om retningslinjer/anbefalinger for behandling af aktiv artritis er under udarbejdelse. Igennem mange år har man behandlet JIA-TMJ med intraartikulær injektion af kortikosteroid (IACS), især hvis der ikke var andre involverede led (40-43). En systematisk oversigt konkluderede, at IACS bidrog til at reducere smerter og forøge gabeevnen; men der var stor variation mellem de forskellige studier (4). Lochbuhler et al. (45) påviste, at gentagne IACS i kæbeleddet ikke forhindrede progression af ossøse deformiteter og heller ikke normaliserede væksten i ramus mandibulae hos børn med JIA. En anden oversigt påpegede, at evidensniveauet var så lavt, at der ikke var grundlag for vidtrækkende konklusioner, og gjorde i øvrigt opmærksom på mulige skadevirkninger af IACS på mandiblens vækst (40). I 2011 beskrev Ringold et al. (46) og Stoll et al. (47) heterotopisk ossifikation hos patienter med JIA-TMJ. Dette fænomen hang sammen med alvorlig kæbeledsartritis, leddestruktion og pannusdannelse, og det så ud til at forekomme hyppigere hos patienter, der havde fået gentagne IACS i kæbeleddet, og hos patienter, der var meget unge på diagnosetidspunktet (47). Som konsekvens heraf søger man nu at undgå IACS, især på skeletalt umodne patienter (48). Artrocentese (aspiration af ledvæske) alene, uden injektion af steroid, har vist sig at medføre signifikant smertereduktion og forbedret gabeevne (49,50). Olsen-Bergem et al. (49) har vist, at forbedringerne efter artrocentese er ens med og uden injektion af kortikosteroid.

834

Prospektive studier om systemisk behandling af JIA beskriver desværre ikke i tilstrækkeligt omfang resultater for kæbeleddene. Kæbeledsinvolvering baseres udelukkende på klinisk undersøgelse af kæbeleddet (fx smerte og bevægelsesindskrænkning), såvel som af de andre led, og inkluderer ikke resultater fra MRI. I et retrospektivt studie viste Bollhalder et al. (51) et fald i inflammationsgrad på MRI, bevarelse af ossøs kæbeledsmorfologi og sikring af normal vækst af mandiblen hos patienter med JIA-TMJ efter systemisk behandling. Ingen af patienterne fik IACS hverken før eller i undersøgelsesperioden. Der er imidlertid stadig et stort behov for sammenlignende undersøgelser over effektiviteten af diverse systemiske behandlinger af aktiv kæbeledsartritis. ORTODONTISK APPARATUR OG KIRURGI Orale skinner kan anvendes til at lette orofaciale symptomer fra JIA-TMJ og normalisere mandibulær og dentofacial udvikling hos skeletalt umodne patienter. Stabiliseringsskinner havde en positiv effekt på hyppighed og intensitet af orofaciale smerter i et behandlingsstudie, der strakte sig over otte uger (52). Et andet studie viste tilsvarende gavnlige virkninger på gabeevne og orofaciale symptomer efter udlevering af skinne (53). Inden for TMJaw har en kirurgisk arbejsgruppe udviklet og fremlagt en algoritme, der kan tjene som begrebsramme for håndtering af dentofaciale deformiteter som følge af JIA (54). Stoustrup et al. (20) har understreget behovet for tværfaglig håndtering af dentofaciale deformiteter ved JIA og diskuteret anvendelsen af forskellige former for apparatur. Alvorlige dentofaciale deformiteter eller funktionsnedsættelser kan behandles med kæbekirurgiske indgreb (se Fig. 2). Frid et al. (55) udarbejdede en systematisk litteraturoversigt om kirurgisk korrektion af dentofaciale deformiteter. Ekstrapoleret evidens understøtter anvendelse af ortognatkirurgi på skeletalt modne patienter med velkontrolleret eller hvilende JIA og en stabil dentofacial deformitet. Distraktionsosteogenese blev anbefalet ved svære deformiteter. Alloplastisk rekonstruktion af kæbeleddet er effektiv, men bør anvendes med forsigtighed på skeletalt umodne patienter (55).

Patienten, som er vist på Fig. 2, har givet samtykke hertil.

FAKTABOKS VIGTIGE KLINISKE POINTER •  Aktiv kæbeledsartritis diagnosticeres ved hjælp af Gd-MRI. •  Intraartikulære injektioner med kortikosteroider bør anvendes med forsigtighed. •  JIA-associeret kæbeledsartritis kræver tværfagligt samarbejde.


ABSTRACT (ENGLISH) THE TEMPOROMANDIBULAR JOINT IN JUVENILE IDIOPATHIC ARTHRITIS Involvement of the temporomandibular joint in juvenile idiotpathic arthritis is frequent and can lead to dentofacial deformities and longstanding reduced orofacial health and quality of life that may persist into adulthood. Diagnosis remains difficult and should include a focused history, standardized clinical examination, and imaging with ganadoliniumenhanced MRI. JIA treatment decision making should include considerations regarding the TMJ. Studies have suggested that systemic therapies decrease TMJ inflamma-

tion and may limit long-term dentofacial deformity. Local intra-articular joint injections with corticosteroids should be used with caution and be avoided in skeletally immature patients if possible. The integration of functional appliances (oral splints) into the care of growing patients with JIA is advised. Surgical interventions are a possibility for patients with severe dentofacial deformities. The optimal management of JIA-associated TMJ arthritis should be a coordinated effort by a multi-interdisciplinary team and should include a rheumatologist, a radiologist, an orthodontist, an oral maxillofacial surgeon, a physiotherapist, and dental professionals.

LITTERATUR 1. Petty RE, Southwood TR, Manners P et al. International league of associations for rheumatology classification of juvenile idiopathic arthritis: second revision, Edmonton 2001. J Rheumatol 2004;31:390–2.

years of followup of a Nordic juvenile idiopathic arthritis cohort. J Rheumatol 2020;47:730–8. 8. Scolozzi P, Bosson G, Jaques B. Severe isolated temporomandibular joint involvement in juvenile idiopathic arthritis. J Oral Maxillofac Surg 2005;63:1368–71.

2. Still GF, Garrod AE. On a form of chronic joint disease in children. J R Soc Med 1897;MCT-80:47–59.

9. Martini G, Bacciliero U, Tregnaghi A et al. Isolated temporomandibular synovitis as unique presentation of juvenile idiopathic arthritis. J Rheumatol 2001;28:1689–92.

3. Twilt M, Mobers SMLM et al. Temporomandibular involvement in ju venile idiopathic arthritis. J Rheumatol 2004;31:1418–22.

10. Hügle B, Spiegel L, Hotte J et al. Isolated arthritis of the temporomandibular joint as the initial manifestation of juvenile idiopathic arthritis. J Rheumatol 2017;44:1632–5.

4. Küseler A, Pedersen TK, Gelineck J et al. A 2 year followup study of enhanced magnetic resonance imaging and clinical examination of the temporomandibular joint in children with juvenile idiopathic arthritis. J Rheumatol 2005;32:162–9.

11. Alimanovic D, Pedersen TK, Matzen LH et al. Comparing clinical and radiological manifestations of adolescent idiopathic condylar resorption and juvenile idiopathic arthritis in the temporomandibular joint. J Oral Maxillofac Surg 2021;79: 774–85.

5. Pedersen TK, Küseler A, Gelineck J et al. A prospective study of magnetic resonance and radiographic imaging in relation to symptoms and clinical findings of the temporomandibular joint in children with juvenile idiopathic arthritis. J Rheumatol 2008;35:1668–75.

12. Stoustrup P, Resnick CM, Pedersen TK et al. Standardizing terminology and assessment for orofacial conditions in juvenile idiopathic arthritis: international, multidisciplinary consensus-based recommendations. J Rheumatol 2019;46:518–22.

6. Kalaykova SI, Klitsie AT, Visscher CM et al. A retrospective study on possible predic tive factors for long-term temporomandibular joint degeneration and impaired mobility in juvenile arthritis patients. J Oral Facial Pain Headache 2017;31:165–71.

13. Stoustrup P, Herlin T, Spiegel L et al. Standardizing the clinical orofacial exami- nation in juvenile idiopathic arthritis: an interdisciplinary, consensus-based, short screening protocol. J Rheumatol 2020;47:1397–404.

7. Glerup M, Stoustrup P, Matzen LH et al. Longterm outcomes of temporomandib- ular joints in juvenile idiopathic arthritis: 17

2022

126

9

14. Stoustrup P, Twilt M, Spiegel L et al. Clinical orofacial examination in juvenile idiopathic arthritis: international consensus-based recommendations for monitoring patients in clinical practice and research studies. J Rheumatol 2017;44: 326–33. 15. Dimitrijevic Carlsson A, Wahlund K, Kindgren E et al. Orofacial pain in juvenile idiopathic arthritis is associated with stress as well as psychosocial and functional limitations. Pediatr Rheumatol Online J 2019;17:83. 16. Isola G, Perillo L, Migliorati M et al. The impact of temporomandibular joint arthritis on functional disability and global health in patients with juvenile idiopathic arthritis. Eur J Orthod 2019;41:117–24. 17. Skeie MS, Gil EG, Cetrelli L et al. Oral health in children and adolescents with juvenile idiopathic arthritis – a systematic review and meta-analysis. BMC Oral Health 2019;19:285. 18. Stoustrup P, Glerup M, Bilgrau AE et al. Cumulative incidence of orofacial manifestations in early juvenile idiopathic arthritis: a regional, three-year cohort study. Arthritis Care Res (Hoboken) 2020;72:907–16. 19. Arvidsson LZ, Fjeld MG, Smith H-J et al. Craniofacial growth disturbance is related to temporomandibular joint abnormality in patients with juvenile idiopathic arthritis, but normal facial profile was also found at the 27-year follow-up. Scand J Rheumatol 2010;39:373–9.

20. Stoustrup P, Pedersen TK, Nørholt SE et al. Interdisciplinary management of dentofacial deformity in juvenile idiopathic arthritis. Oral Maxillofac Surg Clin North Am 2020;32:117–34. 21. Fischer J, Skeie MS, Rosendahl K et al. Prevalence of temporomandibular disor der in children and adolescents with juvenile idiopathic arthritis – a Norwegian cross-sectional multicentre study. BMC Oral Health 2020;20:282. 22. von Schuckmann L, Klotsche J, Suling A et al. Temporomandibular joint involve ment in patients with juvenile idiopathic arthritis: a retrospective chart review. Scand J Rheumatol 2020;49:271– 80. 23. Kristensen KD, Stoustrup P, Küseler A et al. Clinical predictors of temporomandibular joint arthritis in juvenile idiopathic arthritis: a systematic literature review. Semin Arthritis Rheum 2016;45:717–32. 24. Koos B, Twilt M, Kyank U et al. Reliability of clinical symptoms in diagnosing temporomandibular joint arthritis in juvenile idiopathic arthritis. J Rheumatol 2014;41:1871–7. 25. Keller H, Mü ller LM, Markic G et al. Is early TMJ involvement in children with juvenile idiopathic arthritis clinically detectable? Clinical examination of the TMJ in comparison with contrast enhanced MRI in patients with juvenile idiopathic arthritis. Pediatr Rheumatol 2015;13:56.

835


T ∕ videnskab & klinik ∕ sekundærartikel 26. Hauser RA, Schroeder S, Cannizzaro E et al. How important is early magnetic resonance imaging of the temporomandibular joint for the treatment of children with juvenile idiopathic arthritis: a retrospective analysis. Pediatr Rheumatol 2014;12:36. 27. Sonesson M, Al-Qabandi F, Månsson S et al. Orthodontic appliances and MR image artefacts: an exploratory in vitro and in vivo study using 1.5-T and 3-T scanners. Imaging Sci Dentistry 2021;51:63. 28. Stoll ML, Guleria S, Mannion ML et al. Defining the normal appearance of the temporomandibular joints by magnetic resonance imaging with contrast: a comparative study of children with and without juvenile idiopathic arthritis. Pediatr Rheumatol Online J 2018;16:8. 29. Leschied JR, Smith EA, Baker S et al. Contrast-enhanced MRI compared to direct joint visualization at arthroscopy in pediatric patients with suspected temporomandibular joint synovitis. Pediatr Radiol 2019;49:196–202. 30. Vaid YN, Dunnavant FD, Royal SA et al. Imaging of the temporomandibular joint in juvenile idiopathic arthritis. Arthritis Care Res (Hoboken) 2014;66:47–54. 31. Kellenberger CJ, Arvidsson LZ, Larheim TA. Magnetic resonance imaging of temporomandibular joints in juvenile idiopathic arthritis. Semin Orthod 2015;21:111–20. 32. Koos B, Tzaribachev N, Bott S et al. Classification of temporomandibular joint erosion, arthritis, and inflammation in patients with juvenile idiopathic arthritis. J Orofac Orthop 2013;74:506–19. 33. Tolend MA, Twilt M, Cron RQ et al. Toward establishing a standardized magnetic resonance imaging scoring system for temporomandibular joints in juvenile idiopathic arthritis. Arthritis Care Res (Hoboken) 2018;70:758–67.

836

34. Tolend M, Junhasavasdikul T, Cron RQ et al. Discrete choice experiment on a magnetic resonance imaging scoring system for temporomandibular joints in juvenile idiopathic arthritis. Arthritis Care Res (Hoboken) 2021. (Set 2022 juli). Tilgængelig fra: URL: https://doi.org/10.1002/ acr.24577. 35. Kellenberger CJ, Junhasavasdikul T, Tolend M et al. Temporomandibular joint atlas for detection and grading of juvenile idiopathic arthritis involvement by mag netic resonance imaging. Pediatr Radiol 2018;48:411–26. 36. Stoustrup P, Iversen CK, Kristensen KD et al. Assessment of dentofacial growth deviation in juvenile idiopathic arthritis: reliability and validity of three-dimensional morphometric measures. PLoS One 2018;13:e0194177. 37. Stoustrup PB, Ahlefeldt-LaurvigLehn N, Kristensen KD et al. No association between types of unilateral mandibular condylar abnormalities and facial asymmetry in orthopedic-treated patients with juvenile idiopathic arthritis. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2018;153:214–23. 38. Piancino MG, Cannavale R, Dalmasso P et al. Condylar asymmetry in patients with juvenile idiopathic arthritis: could it be a sign of a possible temporomandibular joints involvement? Semin Arthritis Rheum 2015;45:208–13. 39. Abramowicz S, Simon LE, Susarla HK et al. Are panoramic radiographs predictive of temporomandibular joint synovitis in children with juvenile idiopathic arthritis? J Oral Maxillofac Surg 2014;72:1063–9. 40. Stoustrup P, Kristensen KD, Verna C et al. Intra-articular steroid injection for temporomandibular joint arthritis in juvenile idiopathic arthritis: a systematic review on efficacy and safety. Semin Arthritis Rheum 2013;43:63–70.

41. Stoustrup P, Kristensen KD, Küseler A et al. Temporomandibular joint steroid injections in patients with juvenile idiopathic arthritis: an observational pilot study on the long-term effect on signs and symptoms. Pediatr Rheumatol Online J 2015;13:62.

49. Olsen-Bergem H, Bjørnland T. A cohort study of patients with juvenile idiopathic arthritis and arthritis of the temporomandibular joint: outcome of arthrocentesis with and without the use of steroids. Int J Oral Maxillofac Surg 2014;43:990–5.

42. Frid P, Augdal TA, Larheim TA et al. Efficacy and safety of intraarticular corticosteroid injections in adolescents with juvenile idiopathic arthritis in the temporomandibular joint: a Norwegian 2-year prospective multicenter pilot study. Pediatr Rheumatol Online J 2020;18:75.

50. Antonarakis GS, Courvoisier DS, Hanquinet S et al. Benefit of temporomandibular joint lavage with intra-articular steroids versus lavage alone in the management of temporomandibular joint involvement in juvenile idiopathic arthritis. J Oral Maxillofac Surg 2018;76:1200–6.

43. Ringold S, Torgerson TR, Egbert MA et al. Intraarticular corticosteroid injections of the temporomandibular joint in juvenile idiopathic arthritis. J Rheumatol 2008;35:1157–64. 44. Antonarakis GS, Blanc A, Courvoisier DS et al. Effect of intra-articular corticoste roid injections on pain and mouth opening in juvenile idiopathic arthritis with temporomandibular involvement: a systematic review and meta-analysis. J Craniomaxillofac Surg 2020;48:772–8. 45. Lochbühler N, Saurenmann RK, Müller L et al. Magnetic resonance imaging assessment of temporomandibular joint involvement and mandibular growth following corticosteroid injection in juvenile idiopathic arthritis. J Rheumatol 2015;42:1514–22. 46. Ringold S, Thapa M, Shaw EA et al. Heterotopic ossification of the temporomandibular joint in juvenile idiopathic arthritis. J Rheumatol 2011;38:1423–8. 47. Stoll ML, Amin D, Powell KK et al. Risk factors for intraarticular heterotopic bone formation in the temporomandibular joint in juvenile idiopathic arthritis. J Rheumatol 2018;45:1301–7. 48. Stoustrup P, Twilt M, Resnick CM. Management of temporomandibular joint arthritis in JIA: traditionbased or evidence-based? J Rheumatol 2018;45: 1205–7.

51. Bollhalder A, Patcas R, Eichenberger M et al. Magnetic resonance imaging followup of temporomandibular joint inflammation, deformation, and mandibular growth in juvenile idiopathic arthritis patients receiving systemic treatment. J Rheumatol 2020;47:909– 16. 52. Stoustrup P, Kristensen KD, Küseler A et al. Management of temporomandibular joint arthritis-related orofacial symptoms in juvenile idiopathic arthritis by the use of a stabilization splint. Scand J Rheumatol 2014;43:137–45. 53. Isola G, Ramaglia L, Cordasco G et al. The effect of a functional appliance in the management of temporomandibular joint disorders in patients with juvenile idiopathic arthritis. Minerva Stomatol 2017;66:1–8. 54. Resnick CM, Frid P, Nørholt SE et al. An algorithm for management of dentofacial deformity resulting from juvenile idiopathic arthritis: results of a multinational consensus conference. J Oral Maxillofac Surg 2019;77:1152.e1–33. 55. Frid P, Resnick C, Abramowicz S et al, Temporomandibular Joint Juvenile Arthritis Work Group TMJaw. Surgical correction of dentofacial deformities in juvenile idiopathic arthritis: a systematic literature review. Int J Oral Maxillofac Surg 2019;48:1032–42.


SENSODYNE

REPAIR & PROTECT DEEP REPAIR

Hjælper med at danne et reparerende lag ved hjælp af NovaMin* og giver langvarig beskyttelse mod isninger i tænder

Klinisk dokumenteret hjælp til langvarig beskyttelse** mod isninger i tænder

Opbygger et reparerende lag* på områder med eksponeret dentin

Beskytter følsomme tænder ved at lindre isninger i tænderne, styrke emaljen og vedligeholde sundt tandkød**

LIVET ER FOR KORT TIL ISNINGER I TÆNDERNE *Danner et beskyttende lag på de følsomme områder af tænderne. Børst 2 gange dagligt for varig beskyttelse mod isninger **Ved anvendelse 2 gange dagligt PM-DK-SENO-22-00016 23/03/2022


T ∕ videnskab & klinik ∕ faglig kommentar

faglig kommentar →

Af ERIK DABELSTEEN, professor emeritus, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Af PALLE HOLMSTRUP, professor emeritus, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Forstadier til cancer i mundhulen

I

BEGYNDELSEN AF 1970’ERNE OPRETTEDE WHO ET INTERNATIONALT REFERENCECENTER for nomenklatur og forståelse af forstadier til kræft i mundhulen. Centrets formål var blandt andet at sætte den nyeste viden ind i en brugbar klassifikation med sammenhæng mellem prognose og behandling. Professor J.J. Pindborg blev leder af centret, der blev placeret på Tandlægeskolen i København. Dette resulterede blandt andet i, at Danmark i mange år var placeret centralt inden for viden om og forskning i mundhulens præmaligne tilstande, sygdomme, der globalt set er et væsentligt problem. Centret, der nu er placeret i London under ledelse af professor Saman Warnakulasuriya, har for nylig udsendt en opdateret diagnoseliste i form af en konsensusrapport (1). Der skal her kort gøres rede for de ting, der har betydning for den praktiserende tandlæge. Forstadier til cancer i mundhulen betegnes traditionelt ”præmaligne forandringer”, men konsensusrapporten anbefaler, at vi fremover kalder forandringerne for ”potentielt maligne forandringer” med den motivering, at det dermed præciseres, at kun en mindre del af forandringerne faktisk udvikler malignitet. For den danske praktiserende tandlæge er de vigtigste potentielt maligne forandringer: • Leukoplaki • Erytroplaki • Oral lichen planus • Oral likenoid forandring Som noget væsentligt nyt indfører referencegruppen ”oral likenoid forandring” som en potentielt malign slimhindeforandring. Som et andet væsentligt punkt, der dog ikke er nyt, fremhæver referencegruppen, at en biopsi er nødvendig for at opnå den korrekte diagnose, og at man må kræve, at der i biopsisvaret tages stilling til, om de histologiske forandringer svarer til den kliniske diagnose. Dette stiller store krav til den

838

patolog, der besvarer biopsien. I den forbindelse har den orale patologi, praktiseret af tandlæger med såvel stor klinisk som patologisk erfaring, været afgørende for udviklingen og den aktuelle forståelse af de præmaligne forandringer.

FAKTABOKS WHO-definitioner Leukoplakia A predominantly white plaque of questionable risk having excluded (other) known diseases or disorders that carry no increased risk for cancer (Fig. 1 og 2). Erythroplakia A predominantly fiery red patch that cannot be characterized clinically or pathologically as any other definable disease (Fig. 3). Oral lichen planus A chronic inflammatory disorder of unknown etiology with characteristic relapses and remissions, displaying white reticular lesions, accompanied or not by atrophic, erosive and ulcerative and/or plaque type areas. Lesions are frequently bilaterally symmetrical. Desquamative gingivitis may be a feature (Fig. 4). Oral lichenoid lesion Oral lesions with lichenoid features but lacking the typical clinical or histopathological appearances of OLP, that is, may show asymmetry or are reactions to dental restorations or are drug-induce (Fig. 5).


LEUKOPLAKI Der er intet væsentligt nyt her (Faktaboks og Fig. 1 og 2). Der lægges vægt på, at reversible hvide forandringer, der skyldes traumer fra fx frakturerede tænder eller tandbørstetraumer, ikke er potentielt maligne. De bør, som hidtil, betegnes ”friktionskeratoser”. Andre reversible hvide forandringer er fx ganeforandringer hos piberygere eller slimhindeforandringer hos snusbrugere. Disse forandringer er heller ikke potentielt maligne. Det pointeres dog, at det er afgørende for diagnose og prognose, at forandringerne forsvinder, når tobaksbruget ophører. Desværre er der i rapporten ingen forslag til diagnose af de snusinducerede reversible forandringer, som med øget snusforbrug ses oftere og oftere. ERYTROPLAKI Der er heller intet nyt i opfattelsen af erytroplaki (Faktaboks og Fig. 3). Det fremhæves, at det som regel er solitære forandringer, og at de er velafgrænsede og oftest forsænkede i forhold til den omgivende slimhinde. En biopsi vil ofte vise tydelige præmaligne forandringer. ORAL LICHEN PLANUS OG ORAL LIKENOID FORANDRING Det har længe været diskuteret, i hvor høj grad oral lichen planus skal betragtes som en potentielt malign lidelse. WHOgruppen finder det uomtvisteligt, at oral lichen planus er en potentielt malign sygdom, og angiver, at malign udvikling i slimhinden hos disse patienter er opgjort fra 0,44 % til 2,28 %. Det omtales ikke i WHO-rapporten, men fremgår af baggrundsmaterialet, at de patienter, der indgår i mange af de refererede undersøgelser, er henviste patienter. De er dermed ikke repræsentative for oral lichen planus-patienter i befolkningen som helhed, og tallene for malign omdannelse må derfor antages at være for høje. Oral lichen planus ses hos ca. 2 % af befolkningen, så alene en vurdering af oral lichen planus-patienternes andel af det samlede antal patienter – ca. 350 om året i befolkningen – indebærer, at de angivne cifre for malign omdannelse er for høje og er udregnet på grundlag af udvalgte patienter (Faktaboks og Fig. 4). Som en ny potentielt malign forandring indfører WHO ”oral likenoid forandring” (lichenoid lesions). Lichen planus, der findes i forskellige kliniske former (2), er i modsætning til likenoide forandringer oftest symmetriske og viser et karakteristisk histologisk billede. Likenoide forandringer ligner klinisk lichen planus, men mangler til forskel fra disse en symmetrisk forekomst og det typiske histologiske billede, der kræves for at stille diagnosen lichen planus (Faktaboks og Fig. 5). Det fremgår af WHO-rapporten, at det er vigtigt at stille den korrekte diagnose, hvilket kræver både klare kliniske og histologiske forandringer; når sådanne forandringer lægges til grund, er den maligne omdannelsesrate af oral lichen planus formentlig under 1 % og noget større for oral likenoid forandring. De likenoide forandringer omfatter: atypisk lichen planus, likenoide kontaktreaktioner fx i relation til dentale fyldnings-

2022

126

9

Fig. 1. Homogen leukoplaki i venstre kindslimhinde (øverst). Fig. 2. Non-homogen leukoplaki i regio sublingualis (nederst).

Fig. 3. Erytroplaki vendtre kind.

839


T ∕ videnskab & klinik ∕ faglig kommentar

Fig. 4. Papuløs og retikulær lichen planus i højre kindslimhinde.

Fig. 5. Likonoid kontaktreaktion.

materialer eller i relation til beteltygning, likenoide lægemiddelreaktioner og graft versus host-sygdom (2). Det diskuteres, at man i stedet for at differentiere mellem flere tilstande anvender den samlende betegnelse ”oral lichenoid disease” omfattende både lichen planus og likenoid forandring, indtil yderligere viden er etableret; WHO-gruppens holdning til dette fremgår ikke klart.

LITTERATUR

840

1. Warnakulasuriya S. Kujan O. Aguirre-Urizar JM et al. Oral potentially malignant disorders: A consensus report from an international seminar on nomenclature and classification, convened by the WHO Collaborating Centre for Oral Cancer. Oral Dis 2021;27:1862-80. 2. Holmstrup P. Andreasen K. 5 punkter: Få et overblik over oral lichen planus. Tandlægebladet 2022;126:442-3.


• KI R

G U

R •

• BUBBLE

SE

M OL

• MI N

AD

A •

LIME •

C

A OL

T

ON

A

C

EL

M

EL

• PIÑ

R • KA

FØRSTE KLASSE I EFFEKTIVITET OG SMAG

AM

VOCO Profluorid® Varnish

• Effektiv – hurtig desensibilisering og frigivelse af fluor (5 % NaF ≙ 22.600 ppm) • Fremragende håndtering – fugttolerant • Æstetisk – gennemsigtig lak • Universal – tilrådighed i tube versioner, SingleDose og tubuler • Forskellige smages varianter – mint, karamel, melon, kirsebær, bubble gum, cola lime og piña colada

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721-719-0 · www.voco.dental


T ∕ guide Omsorgstandpleje:

Hvilke patienter skal visiteres og hvordan? DENNE GUIDE GIVER ET SIMPELT OVERBLIK OVER, HVAD DU SOM PRIVATPRAKTISERENDE TANDLÆGE KAN BIDRAGE TIL , for at personer med tiltagende nedsat førlighed og fysisk

eller psykisk funktionsnedsættelse ikke falder ud af tandplejesystemet, men visiteres til den hjælp, de har brug for fra omsorgstandplejen. UDARBEJDET AF MAIKEN BAGGER, AFDELINGSTANDLÆGE, LEDER AF VOKSENTANDPLEJEN I AALBORG KOMMUNE, OG FREELANCEJOURNALIST KIM ANDREASEN

F

lere og flere ældre beholder deres egne tænder langt op i alderen. I 2017 viste en undersøgelse fra Københavns Universitet og Statens Institut for Folkesundhed, at kun 6 % af danskerne mellem 65 og 74 år manglede samtlige naturlige tænder. Når den almene helbredstilstand bliver dårligere, afspejles det oftest også i den orale sundhed. Både fysiske og kognitive funktionstab kan medføre ophør med regelmæssige tandplejebesøg, svigtende egenomsorg for mund og tænder med risiko for sygdomsudvikling, infektion i mundhulen og varige skader på tænderne. Guiden tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens rapport fra 2016 om modernisering af omsorgstandplejen. Her beskrives ”Fælles sprog III”-værktøjet. Det er en dokumentationsmetode udviklet af Kommunernes Landsforening,

842

der strukturerer dokumentationen for borgeres behov for omsorgstandpleje. Ikke bare for visitatorernes vedkommende, men også for medarbejderne. I ”Fælles Sprog III” er funktionsevnen gradueret i fire overordnede funktionsniveauer: Niveau 1: Borgeren kan overkomme, overskue og tage initiativ til alle funktioner. Niveau 2: Borgeren klarer stort set at overkomme/overskue/tage initiativ til en eller flere funktioner. Niveau 3: Borgeren har vanskeligt ved at overkomme/overskue/tage initiativ til de fleste funktioner. Niveau 4: Borgeren er ude af stand til at tage initiativ til funktioner.

Fremmøde på klinikken Det bør være et opmærksomhedspunkt, hvis ældre patienter gentagne gange begynder at melde afbud til undersøgelser og behandlinger. Medarbejdere skal være opmærksomme på, om det kan skyldes længerevarende sygdomsforløb eventuelt med efterfølgende fysiske funktionsnedsættelser – fx at man er dårligt gående eller på anden måde fysisk begrænset i forhold til at transportere sig til klinikken eller adgangen til klinikken. I sådan et tilfælde skal du overveje, om patienten skal henvises til en tandlæge, hvor adgangen er nemmere, eller som ligger tættere på patientens bopæl.


Mundpleje og egenomsorg Funktionsnedsættelse som følge af syg­ dom kan forringe den ældre patients muligheder for selv at opretholde en god mundpleje. Mange ældre får flere typer af medicin, der samlet kan føre til udfordringer med mundtørhed og deraf sygdom i munden. Hvis slimhinderne er meget sarte, findes der fluortandpasta uden smag, der indeholder glycerin, der kan fugte munden. Receptpligtig tand­ pasta med højt indhold af fluorid bør også altid overvejes. Har patienten gigt i fingrene og der­ med vanskeligere ved at holde godt på en tandbørste, kan der ligeledes købes særlige greb til at sætte på tandbørsten. Sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom i mund og tænder kræver først og fremmest god daglig mundpleje. Derfor bør du være opmærksom på, hvis en ældre patient, som tidligere har kunnet varetage god daglig mund­ hygiejne, ikke længere magter opgaven og ikke kan motiveres til at mestre den. Her kan du spørge ind til, om patienten får hjælp til personlig pleje via den kom­ munale hjemmepleje, og er det tilfældet, kan du anbefale, at mundpleje inklude­ res i det tilbud.

Behandling Når du har ældre patienter i behandling, er det vigtigt at få et overordnet billede af deres funktionsniveau og evne til kooperation i forhold til tandpleje. Den ældre patient kan have udfor­ dringer med dysfagi og have behov for ofte at komme op at sidde for at hoste og/eller synke. Der kan også være ud­ fordringer i forhold til kooperation ved længerevarende behandlinger. Skal en patient forflyttes til tandlæge­ stolen for at kunne modtage behand­ ling, bør det ske under hensyntagen til patientens tilstand. Her er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle lam­ melser og patienter med svær osteo­ porose. I forhold til behandling af en patient med nedsat funktion, der kun vanskeligt eller slet ikke kan flyttes til tandlægesto­ len, er det vigtigt også at tænke på tand­ plejepersonalets fysiske arbejdsmiljø. Du kan med fordel bruge niveauind­ delingerne i Fælles Sprog III til at vurdere den enkelte ældre patients behov for at blive visiteret til omsorgstandpleje. Lig­ ger patienten mellem niveau 2 og 3, er der måske ikke behov for henvisning til omsorgstandpleje, men ekstra opmærk­

somhed omkring fx fremmøde og mund­ pleje. Er patienten på niveau 3, er der behov for at henvise borgeren til ekstra hjælp, men måske kan du som privat­ praktiserende tandlæge stadig bidrage. Er patienten på niveau 4, bør patienten visiteres til omsorgstandpleje.

Henvisning/ visitation til omsorgstandpleje Kontakt til kommunens visitationsenhed skal naturligvis ske med patientens sam­ tykke. Er patienten ikke selv i stand til at give samtykke, skal der tages kontakt til nærmeste pårørende eller en eventuel værge for at få samtykket, så patienten kan blive hjulpet videre. Når der er givet samtykke, tager du kontakt til visitationsenheden i patien­ tens hjemkommune. Som nævnt ovenfor bør patienter på niveau 3 eller 4 i “Fælles Sprog III”­ skalaen henvises for visitation til om­ sorgstandplejen i kommunen. Visitati­ onen foretages af en visitator og beror på en konkret individuel vurdering. Der foreligger ikke en tandfaglig visitation til omsorgstandplejen, som det fx ses i specialtandplejen og socialtandplejen. Du kan med fordel anvende beskri­ velsen af funktionsniveau 3 eller 4 set fra den tandfaglige vinkel i din henven­ delse til visitationen. Det kan støtte vi­ sitationen i at foretage vurderingen af, om patienten skal bevilges hjælp til daglig mundpleje eller visiteres til om­ sorgstandplejen. ♦

Kilde: Modernisering af omsorgstandplejen,

UDEBLIVELSE. Når den almene helbredstilstand bliver dårligere, afspejles det oftest også i den orale sundhed.

2022

126

9

Sundhedsstyrelsen, 2016

843


T ∕ baggrund

Klar til krydset? NÅR DETTE BLAD UDKOMMER, SKAL DER VÆRE FOLKETINGSVALG OM SENEST 258 DAGE. Valgtrommerne er dog allerede begyndt

at buldre, og derfor har Tandlægebladet spurgt partiernes sundhedsordførere, hvad de vil med tandlægeområdet, og hvordan de vil fremme tandsundheden i Danmark. Læs svarene her, og vær godt klædt på, når du skal sætte krydset. TEKST ANNE BURLUND OG NANNA FLØJBORG ILLUSTRATIONER MIA MOTTELSON

Sådan gjorde Tandlægebladet Tandlægebladet har kontaktet alle opstillingsberettigede partier telefonisk og på mail over tre uger i august. Grøn Alliance, Kristendemokraterne, Danmarksdemo­ kraterne, Radikale Venstre, Nye Borgerlige og Liberal Alliance er dog ikke vendt tilbage eller har ikke haft mulighed for at svare inden deadline.

844


¾¾

2022

126

9

845


T ∕ baggrund

Skal tand­ behandling være en del af det samlede kræftpakke­ forløb?

846

DET MENER TANDLÆGEFORENINGEN:

Vederlagsfri tandbehandling skal ind i det samlede kræft­ pakke­forløb Det er ikke rimeligt, at patienter, der i forvejen kæmper med en kræftsygdom, risikerer at skulle betale for tandbehandling, der er en direkte følge af kræftbehandlingen. Derfor mener Tandlægeforeningen, at vederlagsfri tandbehandling skal være en del af det samlede kræftpakkeforløb fra start til slut. Tandbehandlingen skal både omfatte undersøgelse og forebyggelse samt behandling af de tandproblemer, som kræftbehandlingen kan medføre.


ALTERNATIVET

SUNDHEDSORDFØRER TORSTEN GEJL Som led i den helhedsorienterede behandling giver det god mening at have fokus på tandpleje også. Både så man kan forebygge og afhjælpe skaderne i tide. Alternativet arbejder for, at al tandpleje skal høre under sundhedsvæsenet, og det er derfor oplagt at fremhæve det i kræftpakken også.

DANSK FOLKEPARTI

SUNDHEDSORDFØRER METTE HJERMIND DENCKER Det er ikke fair, at man som kræft­ patient ikke kan være sikker på at få tilskud til tandbehandling, hvis man får store tandproblemer på grund af kræftbehandlingen. Kræftpatienter har nok at kæmpe med i forvejen. I Dansk Folkeparti går vi ind for, at tandbehandling bliver en del af den samlede kræftpakke.

ENHEDSLISTEN

SUNDHEDSORDFØRER PEDER HVELPLUND Ja, det mener vi helt bestemt. 14 % af alle sundhedsydelser bliver betalt af borgernes egen lomme, og opde­ lingen af at lige præcis tænder er egenbetaling, er jo helt tilfældig. Vi kæmper for gratis tandlæge til alle, så ingen borgere skal føle, at de må vælge tandlægen fra for at få privat­ økonomien til at hænge sammen.

FRIE GRØNNE

KONSERVATIVE

MODERATERNE

Ja det mener vi. I Frie Grønne ønsker vi, at alle får gratis tandlægebehandling over sygesikringen, dog undtagen kosmetisk behandling.

Hvis tandproblemer skyldes senføl­ ger af kræft, er det helt naturligt, at patienternes tandproblemer behandles sammen med sygdommen.

Vores forslag er, at en del af kræftpakken indebærer, at man får 100 % tilskud til statusundersøgelse og forebyggende behandling, indtil man raskmeldes. Skulle der opstå et behandlingsbehov, kan man så søge om tilskud til behandling. Derved vil man have et kontinuerligt journalmateriale, hvor sygdomsakti­ viteten samt patientens evne til selv at holde sine tænder er journalført.

SF

SOCIALDEMOKRATERNE

VENSTRE

Vi mener grundlæggende, at tandom­ rådet bør fritages for brugerbetaling. Indtil da er vi opmærksomme på, at medicinsk behandling kan give alvor­ lige og dyre tandskader. I en priori­ tering af gratis tandbehandling kan det derfor også give mening at have særligt fokus på tilskud til forebyggelse og behandling af tandskader, som er medicinsk betingede.

Socialdemokraterne synes, det er vigtigt, at tænder selvfølgelig tæn­ kes ind i den samlede behandling i forbindelse med fx kræft. Om det skal være en del af kræftpakkefor­ løbet må bygge på en sundhedsfag­ lig vurdering, men vi vil gerne være med til at kigge på, hvordan vi kan blive bedre til at hjælpe patienter, som får tandproblemer oven på sygdom.

Det er helt oplagt, at vi får en åben diskussion af, hvordan danske kræft­ patienter får bedre tandbehandling – både før og efter kræftbehandlingen. Alt for ofte overser vi, hvor stor en social og trivselsmæssig betydning sunde tænder har for den enkelte. Det kan vi ikke være bekendt.

SUNDHEDSORDFØRER SUSANNE ZIMMER

SUNDHEDSORDFØRER KIRSTEN NORMANN ANDERSEN

SUNDHEDSORDFØRER PER LARSEN

SUNDHEDSORDFØRER RASMUS LANGHOFF

SUNDHEDSORDFØRER MONIKA RUBIN

SUNDHEDSORDFØRER MARTIN GEERTSEN

¾¾

2022

126

9

847


T ∕ baggrund

Skal der ligge en ny model for voksen­ tandplejen inden for det næste år? 848

DET MENER TANDLÆGEFORENINGEN:

Ny model for voksentandplejen hurtigst muligt Tandlægeforeningen ønsker at få en ny model for voksen­ tandplejen hurtigst muligt og mener, at det er en unik mulighed for at gøre op med uligheden i tandsundhed. Vi forslår en ny model for voksen­ tandplejen, der tilgodeser særligt udsatte patienter (fx kræftpatienten der får tand­ skader pga. strålebehandling) samt økonomisk trængte patienter.


ALTERNATIVET

DANSK FOLKEPARTI

Ja, det mener vi i højeste grad. Alternativet har allerede et udspil klar med en forsøgsordning, der skal belyse, hvor meget sundhedsvæsenet kan aflastes, både mht. indlæggelser, ressourcemæssigt og økonomisk, samt den indflydelse det vil have på trivsel, jobudbuddet og besparelser i administration, når flest muligt får adgang til forebyggende behandling.

Det er for dårligt, at skiftende regeringer har nedprioriteret en ny model for voksentandplejen. Vi skal have gjort noget ved den store ulighed og de mange komplicerede tilskudsordninger, der er i tandplejen. Det bør derfor være en høj prioritet hos den nye sundhedsminister, og det vil vi i Dansk Folkeparti gerne arbejde for, at det bliver.

FRIE GRØNNE

KONSERVATIVE

MODERATERNE

Ja.

Hvis systemet ikke fungerer i dag, er vi bestemt åbne over for, at det skal laves om.

Ja, det er da ved at være på tide. Man kan vist snart ikke give corona skylden for det mere.

SF

SOCIALDEMOKRATERNE

VENSTRE

Vi har en fælles opgave med at få lavet en ny model for voksentandplejen. Arbejdet er desværre blevet udskudt på grund af corona. Men vi mener, det er et vigtigt område, og ser frem til de kommende forhandlinger.

For os i Venstre er det helt uforståeligt, at regeringen endnu ikke har indkaldt til forhandlinger om voksentandplejen. Vi har presset på siden valget i 2019, men talt for døve øren. Vi ønsker en genoptagelse af forhandlingerne og sætter os gerne for bordenden efter valget.

SUNDHEDSORDFØRER TORSTEN GEJL

SUNDHEDSORDFØRER SUSANNE ZIMMER

SUNDHEDSORDFØRER KIRSTEN NORMANN ANDERSEN I SF mener vi, at der er brug for en ny model for voksentandplejen, men det er vigtigere for os, at vi kan vedtage en god model, end at vi indgår en hurtig aftale. Vi drømmer om, at vi får området drøftet grundigt med fokus på forebyggelse, og at tandpleje i højere grad ses som en integreret del af det øvrige sundhedsvæsen.

SUNDHEDSORDFØRER METTE HJERMIND DENCKER

SUNDHEDSORDFØRER PER LARSEN

SUNDHEDSORDFØRER RASMUS LANGHOFF

ENHEDSLISTEN

SUNDHEDSORDFØRER PEDER HVELPLUND Ja! Vi skal have en klar model for voksentandplejen, og vi er villige til at finde den nødvendige finansiering, så den ikke skal være påtvunget udgiftsneutral.

SUNDHEDSORDFØRER MONIKA RUBIN

SUNDHEDSORDFØRER MARTIN GEERTSEN

¾¾

2022

126

9

849


T ∕ baggrund Vil du vide mere? ¾ Skal patienter med mundtørhed pga. medicinforbrug have tilskud til tandbehandling? ¾ Skal egenbetalingen for kontant­ hjælpsmodtagere afskaffes? ¾ Skal det offentlige tilskud til tand­ lægeregningen være højere? Læs partiernes svar på tandlægebladet.dk

Skal andre end tandlæger kunne eje en tandlægeklinik?

850

DET MENER TANDLÆGEFORENINGEN:

Tandlæger skal fortsat eje mere end 50 procent af klinikken Tandlægen har fokus på tand­ sundhed, mens kapitalfonde kun skal tjene penge. Derfor skal tandlæger fortsat eje mere end 50 procent af en klinik og have den bestemmende ind­ flydelse på klinikken. Det giver rum for både enkeltmands­ klinikker og tandlægekæder.


DANSK FOLKEPARTI

ENHEDSLISTEN

Det vigtigste er patientsikkerheden, og den kan være i fare, hvis kapital­ fonde får lov til at eje tandklinikker, og indtjening er det primære fokus. Vi mener, at man skal bibeholde de nuværende regler på området.

Nej, vi er bekymrede for, at store internationale kapitalfonde køber sig ind på markedet og udmanøv­ rerer de små tandlæger og skaber kartellignende forhold. Det ønsker vi ikke bliver fremtiden indenfor tandpleje.

FRIE GRØNNE

KONSERVATIVE

MODERATERNE

Det kan være tandlæger eller andre personalegrupper i tandplejen, som ejer tandlægeklinikken.

Vi mener, at det nuværende system fungerer godt, så vi har ingen intentioner om at lave det om.

Umiddelbart synes Moderaterne ikke, det skal være muligt. I vores optik er fagligheden langt det vigtig­ ste, og det skal der aldrig være tvivl om. Patienterne vil ikke kunne gen­ nemskue, om det er fagligheden, der dominerer på en klinik, der ikke er ejet af en tandlæge, eller økonomi. Men det vil vi undersøge nærmere, såfremt vi på et tidspunkt skal tage endelig stilling til det.

SF

SOCIALDEMOKRATERNE

VENSTRE

Vi har ingen forslag om at ændre på de nuværende regler.

Det er vigtigt, at vi hele tiden overvejer, om eksisterende ejermodeller er optimale for en sund udvikling af praksis. Venstre går gerne i dialog med alle relevante aktører om, hvilke modeller som kan sikre bæredygtig udvikling for branchen og øget tandsundhed for danskerne.

ALTERNATIVET

SUNDHEDSORDFØRER TORSTEN GEJL I Alternativet ser vi det kun som en fordel, så længe det er fagligt underbygget. En tandplejer, der opret­ ter en klinik, kan med fordel ansætte en tandlæge også. Vi ønsker dog også en bedre offentlig tandpleje. Alle kommuner bør have mindst en offentlig tandpleje, så forebyggelse kommer i højsædet.

SUNDHEDSORDFØRER SUSANNE ZIMMER

SUNDHEDSORDFØRER KIRSTEN NORMANN ANDERSEN Nej – tværtimod. Vi ønsker, at tand­ sundhed skal være en mere integre­ ret del af sundhedsvæsenet, og det forudsætter rammeaftaler, hvor alle har tillid til, at faglighed vægter hø­ jest. Vi ser med stor bekymring på det stigende antal af tandlægekæder ejet af kapitalfonde, hvor der har været eksempler på, at måltal for antal be­ handlinger har vægtet mere end den rigtige behandling.

2022

126

9

SUNDHEDSORDFØRER METTE HJERMIND DENCKER

SUNDHEDSORDFØRER PER LARSEN

SUNDHEDSORDFØRER RASMUS LANGHOFF

SUNDHEDSORDFØRER PEDER HVELPLUND

SUNDHEDSORDFØRER MONIKA RUBIN

SUNDHEDSORDFØRER MARTIN GEERTSEN

851


TT∕ baggrund ∕ baggrund

Offentlig Offentlig fokus fokus påpå tandskadeerstatning tandskadeerstatning Både Både eksterne eksterne medier medier og en og række en række folketingspolitikere folketingspolitikere harhar gennem gennem de sidste de sidste måneder måneder sat sat fokus fokus på på Tandlægeforeningens Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Tandskadeerstatning. Senest Senest harhar Susanne Susanne Eilersen Eilersen (DF)(DF) stillet stillet følgende følgende spørgsmål spørgsmål til sundhedsministeren: til sundhedsministeren: ”Hvad ”Hvad er ministerens er ministerens holdning holdning til, at til,der at der synes synes at være at være et interessesammenfald et interessesammenfald mellem mellem foreningen foreningen Praktiserende Praktiserende Tandlægers Tandlægers Organisation Organisation (PTO), (PTO), som som harhar førtført en en meget meget aktiv aktiv offentlig offentlig kampagne kampagne imod imod Tandlægeforeningens Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Tandskadeerstatning, og virksomheden og virksomheden PTOPTO Forsikringsformidling Forsikringsformidling Aps, Aps, derder reklamerer reklamerer for for et kommercielt et kommercielt produkt, produkt, som som virksomvirksomheden heden kalder kalder Tandskadeerstatning?” Tandskadeerstatning?” Kilde. Kilde. www.ft.dk www.ft.dk Tandlægebladet Tandlægebladet følger følger sagen. sagen.

852


OVERLEVER TANDLÆGEFORENINGENS TANDSKADEERSTATNING?

Det kan det betyde for dig og dine patienter TEKST ANNE BURLUND

I

ILLUSTRATION RASMUS MEISLER

mere end 30 år har Tandlægeforeningen haft en aftale med Sundhedsministeriet om at dri­ ve Tandskadeerstatningen og Tandskadeanke­ nævnet. Det kan være slut. I hvert fald, hvis det står til Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO). Tidligere på måneden opfordrede organisationen til, at alle sager om erstatninger for behandlinger i privat praksis skal håndteres i Patienterstatningen. Ifølge PTO’s hjemmeside sikrer forslaget, at pa­ tienter får én fælles klageindgang til sundhedsom­ rådet. I dag varetager Tandlægeforeningens Tandskade­ erstatning behandling af sager om tandskader i privat praksis efter Lov om Klage og Erstatnings­ adgang inden for Sund­ hedsvæsnet, og hvis

2022

126

9

betingelserne i loven er opfyldt, bliver der ydet er­ statning. Det unikke ved Tandlægeforeningens Tandskade­ erstatning er, at patienterne allerede kan få erstat­ ning, når den overstiger 1.000 kr. I Patienterstat­ ningen er der en egenbetaling på 8.000 kr., som fratrækkes alle erstatninger. Den udvidede ordning skyldes, at medlemmerne på en hovedgeneralfor­ samling i 1988 besluttede at oprette en såkaldt kol­ lektiv ordning for skader mellem 1.000­10.000 kr. Ønsket var at etablere en særlig tryghed for patien­ ter og tandlæger i privat praksis. Men hvilke konsekvenser vil det få, hvis Tand­ skadeerstatningen bliver nedlagt i sin nuværende form og lagt ind under Patienterstatningen? For tandlægerne? For patienterne? Få overblik over mulige scenarier på de næste sider. ¾¾

853


T ∕ baggrund 1.000-10.000 kr.

Patienter mister unik erstatningsmulighed Danske tandpatienter kan få erstatning allerede fra 1.000 kr. Det er helt unikt i det danske sundhedsvæsen, hvor man enten kun kan få erstatninger ned til 10.000 kr., eller hvor der altid skal be­ tales et egetbidrag på ca. 8.000 kr. Men den unikke ordning kan være slut nu. Det siger Henrik Nielsen, formand for Tandlægeforeningens Praksisforsik­ ringsudvalg, der administrerer Tand­ lægeforeningens Tandskadeerstatning. Udvalget ser sig nemlig ikke i stand til at opretholde den kollektive ordning, hvis Patienterstatningen fremover skal hånd­ tere erstatningssager. – Vi kan ikke opretholde den kollektive ordning som en selvstændig ordning, hvis man beslutter, at erstatnings­ sagerne over 10.000 kr. skal varetages i Patienterstatningen. Sagsbehandlingen vil efter min mening administrativt blive uhåndterbar, da man ikke ved, når en sag anlægges, om sagen ender med en anerkendelse over eller under 10.000 kr. Desuden rummer loven mulighed for, at sagen kan genoptages, hvis ska­ den udvikler sig. Skaden, der startede under 10.000 kr., kan over tid blive over 10.000 kr., og hvad nu hvis de to syste­ mer ikke er enige om, at der er en ska­ de? Det bliver umuligt at administrere, mener Henrik Nielsen. Han vurderer samtidig, at både tand­ læger og patienter vil stå dårligere, hvis ordningen ophører. – I dag er det ca. halvdelen af de an­ erkendte skader, hvor erstatningen er mellem 1.000­10.000 kr. Ordningen har med andre ord meget stor betydning for vores patienter. Og det er helt klart, at det især er de svage patienter, den gav­ ner. Så ordningen er også en særdeles

854

god branding af standen, fordi vi viser, at vi passer på vores patienter, fastslår han.

Ordningen er en fantastisk beskyttelse for landets tandlæger. Hvis ikke, vi havde denne ordning, ville vi formentlig se flere klagesager HENRIK NIELSEN

Formand for Tandlægeforeningens Praksisforsikringsudval

Der er røster, der peger på, at det er en dyr ordning for landets tandlæger? – Det er ikke en dyr ordning. Den koster 1.500 kr. pr. omsat million kr., og det beløb er fradragsberettiget. Sags­ behandlingsomkostningerne er i øvrigt lavere end i sager, der behandles af Pa­ tienterstatningen og ankes til Ankenæv­ net for Patienterstatningen, siger Henrik Nielsen og fortsætter: – Ordningen er en fantastisk beskyt­ telse for landets tandlæger. Hvis ikke, vi

havde denne ordning, ville vi formentlig se flere klagesager. Også civile søgsmål, som den enkelte tandlæge som privat­ person ville kunne få på halsen, fordi det ville være den mulighed, patienten ville have for at få erstatning under 10.000 kr. Og her er det virkelig vigtigt at være opmærksom på, at hvis en tandlæge får et civilt søgsmål, så kan de få en dom for en ansvarspådragende handling. Det kan de ikke i det nuværende system, fordi der ikke bliver taget stilling til, om der er begået en fejl. Danske Patienter vil ikke kommentere Ifølge PTO’s hjemmeside bakker Danske Patienter op om forslaget om, at Patient­ erstatningen skal varetage sager om er­ statning for tandskader. Tandlægebladet har derfor foreholdt Danske Patienter risikoen for, at patien­ ternes unikke erstatningsmulighed går tabt. I Danske Patienter afviser vicedirek­ tør Annette Wandel dog at kommentere specifikt på risikoen for, at patienter kan miste en unik erstatningsmulighed. Hun vil kun kommentere på sagen generelt, fordi Danske Patienter efter Tandlæge­ bladets henvendelse er blevet opmærk­ somme på, at organisationen er blevet inddraget i en verserende konflikt om Tandlægeforeningens Tandskadeerstat­ ning. Ifølge Danske Patienter er organisatio­ nen udelukkende optaget af at forenkle klagesystemet i sundhedsvæsenet ge­ nerelt. Det undrer Henrik Nielsen, at Danske Patienter mener, at det vil forenkle kla­ gesystemet, at erstatninger for behand­ linger i privat praksis skal håndteres i


Patienterstatningen. Det giver ingen me­ ning, siger han og undrer sig samtidig over PTO’s argumentation om, at for­ slaget sikrer patienter én fælles klage­ indgang til sundhedsområdet. Klager er ikke det samme som erstatninger I dag er der to systemer i sundhedsvæse­ net – et system for klager, som Styrelsen for Patientklager varetager, og et system for erstatninger, som Patienterstatnin­ gen varetager.

Og ifølge Pa­ tienterstatnin­ gen er det poli­ tisk bestemt, at de to systemer skal være ad­ skilt. Patienterstatnin­ gen skriver i et skrift­ ligt svar til Tandlægebladet, at ”patienterstatningsordningen er ad­ skilt fra klagesystemet, og der udveksles ikke oplysninger mellem Patienterstat­ ningen og Styrelsen for Patientklager.

Kommerciel forsikring har skabt uenighed I de her dage er det nærmest et år siden, at PTO udbød en kommerciel forsikring på tandskadeerstatninger mellem 1.000-10.000 kr. Det satte gang i diskussioner mellem Tandlægeforeningens Praksisforsikring og PTO. Fra Praksisforsikringens side fastholdt man, at Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og Tandskadeankenævnet havde bemyndigelse af Sundhedsministeriet til at træffe afgørelse i alle sager om erstatning. Derfor kunne en forsikringsudbyder ikke varetage sagsbehandlingen af erstatningssagerne. Samtidig havde Tandlægeforeningens medlemmer allerede den kollektive ordning, og da det dengang krævede medlemskab af Tandlægeforeningen at være medlem af PTO, så var PTO’s medlemmer allerede en del af en kollektiv ordning, hvorfor en ekstra forsikring ikke gav mening. I november blev PTO’s vedtægter dog ændret, og man besluttede på generalforsamlingen at ophæve betingelsen om medlemskab af Tandlægeforeningen. Dermed var der skabt rum for det kommercielle produkt.

2022

126

9

Det er poli­ tisk bestemt. Den manglende forbindelse mellem erstatningssystemet og klagesystemet sikrer, at sundhedspersoner kan op­ lyse patienter om muligheden for erstatning uden selv at risikere sank­ tioner.” Samtidig baserer de to systemer sig ifølge Tandlægebladets oplysninger på forskellige principper, hvor klagesyste­ met bruger normen, om det er over eller under almindelig anerkendt faglig stan­ dard. I erstatningssystemet skal særlige betingelser være opfyldt, og der er des­ uden forskellige anmeldelses­ og foræl­ delsesfrister. I dag har patienterne dog også reelt kun én indgang til erstatninger, idet en anmeldelse til Patienterstatningen om en tandskade helt automatisk oversen­ des til Tandskadeerstatningen, uden at patienten bliver pålagt handling. Lige­ som en klage sendt til Tandlægeforenin­ gens Tandskadeerstatning automatisk oversendes til klagesystemet. Tandlægebladet ville gerne have spurgt PTO, hvordan en ændring i erstatningssystemet gør det separate klagesystem mere enkelt? Ligesom bladet gerne ville have spurgt, hvordan det ville stille patienterne, hvis muligheden for erstatning mellem 1.000-10.000 kr. skal bero på en kommerciel forsikring. PTO har via deres direktør Kent Kristensen meddelt, at organisationen ikke ønsker at deltage i artiklen, hvis han ikke kan få lov til at godkende, hvordan citater bruges i artiklen. Et krav, som Tandlægebladet har afvist at honorere. ¾¾

855


T ∕ baggrund Over 10.000 kr.

Tandlæger risikerer flere udgifter Hvis Patienterstatningen skal overtage erstatningssager over 10.000 kr., vil det være sandsynligt, at det vil påføre lan­ dets privatpraktiserende tandlæger en ekstra udgift i form af en forsikrings­ pligt. Det erfarer Tandlægebladet fra flere myndighedskilder, og scenariet bliver bakket op af Jon Lauritzen, advokat i DLA Piper, som har lavet en juridisk vurdering af sagen på foranledning af Tandlægeforeningen. – Jeg mener, at det er et forvente­ ligt scenarie for landets tandlæger. I dag er det sådan, at private sygehuse, klinikker og privatpraktiserende spe­ ciallæger skal tegne en forsikring for behandlinger, der betales uden om det offentlige sundhedsvæsen eller følger af det udvidede frie sygehusvalg. Jeg for­ venter, at landets privatpraktiserende tandlæger også vil blive omfattet af for­ sikringspligt, hvis erstatningssagerne overgår til Patienterstatningen, fastslår Jon Lauritzen. Forsikringen for speciallæger er forankret i private forsikrings­ ordninger med forskellige dækningsmuligheder. Det har dog ikke væ­ ret muligt for Tandlægebla­ det at få

856

oplyst, hvad speciallægerne i dag beta­ ler årligt i forsikringspligt. Men i Norge har landets tandlæger også en forsik­ ringspligt, og de betaler ca. 22.000 dkr. om året for en lignende forsikring, som dog differentieres efter, hvilken type af behandling man laver mest. Erfaring går tabt Udover forsikringspligten, så betaler alle institutioner og sundhedsperso­ ner bidrag til Patienterstatningen for behandling af en ansøgning. Bidraget skal betales, uanset om patienten får sin sag anerkendt eller afvist. Bidraget beregnes årligt ved, at Patienterstatnin­ gen dividerer årets administrationsom­ kostninger med antallet af ansøgninger. Til sammenligning betaler regionerne i dag både administrative omkostnin­ ger og erstatninger, dvs. der er ingen omkostninger for tandlægerne for er­ statningssager over 10.000 kr. Det oply­ ser Tandlægeforeningens Praksisforsik­ ring, der administrerer Tandlægeforeningens Tandskadeerstat­ ning.

Ifølge Tandlægeforeningens Praksis­ forsikringsudvalg så vil der også opstå et videnstab, hvis sager om erstatning for tandskader fremover skal varetages i Patienterstatningen. – Vi har 30 års erfaring med sagsbe­ handling og fastsættelse af erstatning til patienter, der får en tandskade. Det vil gå tabt, hvis den offentlige myndig­ hed Patienterstatningen fremover skal håndtere sagerne, forklarer Henrik Nielsen og påpeger samtidig, at Tand­ skadeerstatningen indsamler og regi­ strerer skaderne og årsagerne til dem, således at erfaringerne i fremtiden kan anvendes i forebyggende arbejde, og henviser til, at der for nærværende er flere forskningsprojekter i gang i den sammenhæng. Tandlægebladet har spurgt PTO, om organisationen ville have interesse i at tilbyde privatpraktiserende tandlæger en forsikring, hvis tandlægerne bliver pålagt en forsikringspligt. PTO har ikke ønsket at medvirke i artiklen. Se mere på forrige opslag. ♦


2

Dan sk

ank -b

Vi

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

nes favorit r e

02

n

de 2 r L æ af L nk Ba a n k s m oy a dex x-b ere lty Gro n I e e h u p s Bra n c d : lo ein ya l t y group.dk/branch

Som tandlæge får du helt særlige fordele Lån & Spar er ejet af mere end 50 fagforeninger i Danmark – heriblandt Tandlægeforeningen. Det gør alle medlemmer til medejere af banken – og dermed også dig. Og derfor får du særlige fordele. Naturligvis.

3378 2388

Ring: og hør, hvad vi kan gøre for dig

lsb.dk/erhverv

– eller gå på og læs om os eller book møde


T ∕ fagstafetten

JAN FRYDENSBERG THOMSEN 62 år Uddannet tandlæge i 1986 på Tandlægeskolen i København Tandlæge og arbejder på Colosseumklinikken på Kgs. Nytorv i København. Har været kursusgiver i 22 år og er fhv. klinisk lærer på Tandlæge-skolen i København.

858


Det er det hele værd, når mit kursus hjælper kollegaer i klinikken TEKST NANNA FLØJBORG FOTO THOMAS NIELSEN

Lars Nygaard spørger:

Hvordan har du kunnet blive ved med at holde gejsten oppe til at holde alle dine kurser? Hvilke glæder og omkostninger har der været, og hvad er dit bud på fremtidens efteruddannelser? – Der er to ting, der gør, jeg bliver ved med at brænde for at holde kurser. Den ene er, at der konstant sker noget indenfor de emner, jeg holder kurser i, som især er plast og fast protetik. Derfor har jeg hele tiden været nødt til at holde mig up to date og opdatere mine kurser. Den anden ting er, at det giver en meget stor tilfredsstillelse at holde et kursus, hvor du kan se, at nogle brikker falder på plads for kollegaerne, og at de gerne selv vil prøve det af på klinikken. Jeg har afholdt ca. 30-50 kurser om året i over 20 år. Alligevel har jeg aldrig haft en dårlig oplevelse, og det gør selvfølgelig også, at jeg har haft lyst til at blive ved. Det har bestemt ikke været et økonomisk incitament, for jeg ville have tjent flere penge de sidste 20 år, hvis jeg bare havde lavet tænder. Hvorfor begyndte du at undervise? – Jeg kom hjem til Danmark i 1998 efter at have haft klinik i 10 år i Stuttgart. Jeg kunne se, at jeg kom hjem til en anden tandlægeverden, for i Tyskland arbejdede man meget med kroner og broer, mens man i Danmark arbejdede meget

2022

126

9

med plast. Jeg var derfor nødt til at sætte mig ind i en masse, og jeg var heldig at komme med på udenlandske kurser og symposier. Jeg fandt ud af, at det var rigtig svært at have tid til at læse alle de nye artikler og forskningsresultater, når man selv har en travl klinik. Jeg kan rigtig godt lide at nørde, så jeg tænkte, at hvis jeg læste alle artiklerne, tog på kurser og anvendte det på min egen klinik, så kunne jeg bagefter gå ud og fortælle teorierne og evidensen bagved og vise mine kollegaer, hvordan man gjorde. Hvad får du selv ud af det? – En af drivkræfterne er, at jeg gerne selv vil udvikle mig hele tiden. Hvis jeg kun skulle lave tænder fem dage om ugen, ville jeg kede mig. I næsten 20 år har jeg kun arbejdet tre dage om ugen på klinikken, og de resterende to dage bruger jeg på at afholde kurser, selv tage på kurser eller læse litteratur. De teknikker, jeg tilegner mig, prøver jeg at implementere i min hverdag i klinikken. Det, der fungerer godt for mig, kan jeg så fortælle videre på mine kurser. Der er ikke noget ved at lytte til en kursusgiver, der viser noget, andre har lavet, og derfor bruger jeg utrolig meget tid på selv at prøve teknikkerne og fotografere til case reports. Den dag, jeg holder op med at arbejde klinisk, kan jeg heller ikke holde kurser længere. Jeg vil vise mine egne cases og ikke noget, som andre har lavet. Hvad er vigtigt for dig, når du holder kurser? – Det er vigtigt for mig, at de kollegaer, jeg holder kursus for, kan mærke, at jeg brænder for det, og derfor nytter det

ikke at stå og sige det samme 10 gange i træk. Jeg bruger ikke lige så meget forberedelsestid, som jeg gjorde, da jeg startede, men hver eneste gang jeg skal holde et kursus, går der nemt fire-fem timer med at opdatere kurset inden. Jeg kan ikke holde ud at stå og sige det samme ret mange gange, så jeg laver lidt om på det for at holde mig selv til ilden, så det ikke bare bliver noget, jeg står og lirer af. Hvad har der været af omkostninger? – Jeg har ikke haft et direkte afsavn, men min familie har været utrolig tolerant. Det tager lang tid at forberede et kursus, og det har kostet mange weekender. Jeg har jo også rejst rigtig meget for selv at tage på kurser, bl.a. til USA, og her har jeg været væk længere tid ad gangen. Da mine børn var små, var jeg der måske ikke lige så meget, som andre fædre har været, men min familie har også vidst, at det gav mig energi. Hvad er dit bud på fremtidens efteruddannelse? – Jeg prøver selv at knytte teori og praksis sammen, og det kunne jeg godt tænke mig, at man prøvede at målrette undervisningen mere efter. Jeg mener, vi skal have en god balance mellem den kliniske tilgang og forskningen, og jeg synes også, at tendensen er den vej nu. Generelt synes jeg dog, at vi mangler flere kursusgivere her i Danmark. Hvem vil du gerne sende stafetten videre til? – Jeg vil gerne sende stafetten videre til Michael Holmqvist, som er specialtandlæge i ortodonti.

Jan Thomsen spørger:

Ortodonti på voksne er eksploderet gennem de sidste 10-15 år. Der er kommet mange nye behandlingssystemer og metoder. Hvordan har det påvirket din kliniske hverdag? ♦

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

859


A N N ON C E

TandlægeTryghed lancerer ny støttefond for tandlæger En ny støttefond skal sikre økonomisk støtte, hjælp og rådgivning til tandlæger i livets svære situationer. Fonden etableres af TandlægeTryghed, der samler sine hidtidige støtteordninger og tilbyder nye muligheder for gratis hjælp under den nye fond. TandlægeTrygheds fornemste opgave er at yde hjælp og rådgivning i en lang række af livets situationer til tandlæger, der er medlem af Tandlægeforeningen. TandlægeTryghed har i mange år tilbudt tandlægerne både en dagpenge­ ordning og gode forsikringsordninger, som gør det nemt og sikkert for medlemmerne at finde frem til relevante og konkurrencedygtige forsikringer i såvel privatlivet som arbejdslivet.

Med det nye initiativ – Støttefonden – får tand­ lægerne nu endnu flere relevante tilbud og muligheder. ”TandlægeTrygheds mission er at gøre hverdagen lettere for tandlægerne. Derfor arbejder vi på at skabe økonomisk og personlig tryghed for alle medlemmer af Tandlægeforeningen. Med den nye støttefond samler vi en række af de gratis hjælpeforanstaltninger under en fælles paraply, så det bliver nemmere for medlemmerne at finde frem til den støtte og rådgivning, som de har mulighed for at trække på. Vi håber, at medlem­ merne vil tage godt imod Støttefonden og søge hjælp hos os, når de har brug for det”, udtaler formand for TandlægeTryghed Niels Bruun.

Gratis støtteordninger til tandlæger Den nye støttefond kan for det første yde økonomisk støtte, hvis en tandlæge er endt i en økonomisk vanskelig og muligvis uoverskuelig situation som følge af for eksempel sygdom, misbrug eller lignende. Tilsvarende vil en efterladt til en tandlæge også kunne søge om økonomisk hjælp til fx begravelsesudgifter, hvis den samlede økonomiske situation er trængt. For det andet kan der i en lang række andre situationer være behov for professionel hjælp. I Støttefonden er der således også mulighed for, uden udgift for tandlægen selv, at få psykolog­ hjælp i forbindelse med personlige udfordringer – uanset hvad der måtte være årsagen til behovet for psykologhjælpen. Derudover giver Tandlæge­

Tryghed også mulighed for op til 12 timers gratis psykologhjælp i de tilfælde, hvor behovet for hjælpen skyldes erhvervsrelaterede forhold. Det kan fx være en konflikt på arbejdspladsen, psykisk pres grundet en disciplinærsag eller andre erhvervsrelaterede forhold. Endelig har medlemmerne også mulighed for gratis at få professionel rådgivning fra en række tilknyttede konsulenter, herunder en stress­coach, en økonomisk rådgiver, en socialrådgiver, en misbrugsrådgiver og en erhvervskonsulent.


Yderligere oplysninger Læs mere om Støttefonden og mulighederne for hurtig og gratis hjælp på www.tandlaegetryghed.dk/ tandlaegerne/stoettefonden eller, du kan ringe til TandlægeTryghed på tlf. nr. 39 46 00 80 tast 2

Relevant hjælp ”Vores mål er, at alle tandlæger skal have hurtig og let adgang til relevant og målrettet rådgivning i alle livets svære situationer. Derfor har vi tilknyttet en række forskellige professionelle rådgivere, som kan hjælpe med alt fra økonomisk overblik, navigation indenfor sociallovgivningen og til psykologisk støtte. Det giver tryghed for vores medlemmer, når de har allermest brug for det. Med den nye støttefond bliver det forhåbentlig både nemmere og mere overskueligt at søge relevant hjælp”, udtaler Niels Bruun.

TandlægeTryghed har gennem mange år tilbudt tandlægerne både økonomisk hjælp, psykolog­ hjælp og de senere år også andre former for hjælp. Hjælpeforeningen har ligeledes gennem årtier hjulpet mange kollegaer med økonomiske donationer. I år har TandlægeTryghed fået over­ draget Hjælpeforeningens formue i forbindelse med, at Hjælpeforeningen blev opløst. I fremtiden bliver der derfor flere, der kan få glæde af Tand­ lægeTrygheds gratis tilbud.

Investering i tandlægefaget TandlægeTryghed arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for tandlæger og tandlægefaget generelt set. Derfor yder fonden nu også støtte til forebyggende tiltag eller projekter, som har til formål at forhindre eller begrænse sygdom hos tandlæger, som er begrundet i arbejdsforholdene. Samtidig er det også muligt at søge om tilskud til forskningsprojekter med fokus på forbedring af tandlægers hverdag eller som i øvrigt belyser, undersøger eller informerer om forhold relateret til tandlægevirksomhed og tandlægefaget.

”TandlægeTryghed ønsker også at arbejde med forebyggelse og forskning, så færre tandlæger i fremtiden får brug for støtte begrundet i arbejds­ forholdene. Vi håber, at TandlægeTrygheds initiativer kan være med til at forhindre unødige arbejdsskader og fastholde flere tandlæger i faget indtil pensionering”, slutter formand for TandlægeTryghed Niels Bruun.


T ∕ medlemsservice navne FYLDER DU RUNDT? Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det. Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker” Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 21/9 - 25/10 2022 30

Mette Sjøstedt Olsen, Ålsgårde, 25. september Emran Malikshahi, Odense SV, 25. september Pernille Knudsen, Frederiksberg, 26. september Tinse Arnstrup Høj, Horsens, 28. september Hannah Sophie Antonia Duncker, Flensburg, 1. oktober Louise Thorsø Nissen, Herning, 4. oktober Terne Juul Vilhelmsen, København Ø, 13. oktober Mirjam Majster, Odense C, 20. oktober

40

Jesper Krogh, Hadsten, 21. september Irene Agerskov Ottsen, Ans By, 1. oktober Fulya Ann Beck Schmidt, Skanderborg, 16. oktober Neel de Vos Riis, Dragør, 22. oktober Zakaria Hussein Falah Zuraigat, Kongens Lyngby, 22. oktober

50

Christina Krebs, Roskilde, 23. september Morten Klint, Silkeborg, 3. oktober Elena Boeck-Hansen, Silkeborg, 18. oktober Pernille Louise Meinert Mikkelsen, København Ø, 20. oktober Janni Nielsen, Nyborg, 24. oktober

60

Mikael Frederik S Troldhuus Ovesen, Løgumkloster, 7. oktober Michael Decker, Aalborg, 7. oktober Berit Falholt Elvebakken, Holte, 9. oktober Hanne Amdi Lollike, Holte, 12. oktober Jack Rene' Munch, Bolderslev, 17. oktober

862

70

Søren Ibsen-Bjerget, København Ø, 26. september Nils Bjerk, Aarhus C, 4. oktober

75

Vibeke Selchau Poulsen, Korsør, 24. september Jørn Sædam Frandsen, Randers NV, 8. oktober Lisbeth Werner Donsby, Gentofte, 15. oktober Bjarne Sigesmund Neve, Risskov, 16. oktober

80

Karen Jensen, Charlottenlund, 25. september Peter Steen Hansen, Klampenborg, 26. september

85

Arne Vædele Madsen, Hellerup, 25. september Bente Rosenlund, Oksbøl, 29. september

90

Karen Stavnstrup Mygind, Albertslund, 30. september

Dødsfald † Søren Ulrik Møller Fødselsår: 1950, Kandidatår: 1976 Afgået ved døden 17. august 2022


SureSmile®

Clear Aligner af Dentsply Sirona

Det er enkelt at komme i gang med SureSmile Clear Aligner: • Tilmeld dig vores individuelle certificeringsprogram • Digital træningsplatform for hele klinikken • Klinisk grunduddannelse i samarbejde med IAS Academy (international uddannelsesorganisation for aligner-behandlinger)

• Løbende support af SureSmile-specialister

SureSmile Clear Aligner Live Course Fredag den 7. oktober 2022 i København I samarbejde med IAS Academy Tilmeld dig nu ved at scanne QR-koden! www.dentsplysirona.com/suresmile-contact

Foredragsholder dr Jens Nolte


T ∕ medlemsservice

Fornem hæder til professor emeritus Palle Holmstrup PÅ ÅRSMØDET FOR SCANDINAVIAN SOCIETY OF PERIODONTOLOGY i Thorshavn den 18.-20. august 2022 tildeltes Palle Holmstrup Jens Wærhaugs forskningspris. Jens Wærhaug var sin tids betydeligste forsker i parodontologi. I 1950’erne lancerede han et nyt syn på årsager til og behandling af parodontitis gennem sine videnskabelige publikationer. Hans disputats ”The gingival pocket. Anatomy, pathology, deepening and elimination” står stadig som fundamentet for hans indsats, hvor han slog fast, at

864

bakteriebelægningerne langs gingiva var den vigtigste årsag til sygdomsudvikling. Man kan med rette sige, at Jens Wærhaug var den moderne parodontologis fader. Det er derfor meget ærefuldt at modtage Jens Wærhaugs forskningspris. Palle Holmstrup modtog den for sin mangeårige fremragende forsknings- og undervisningsmæssige indsats indenfor parodontologi nationalt og internationalt. I begrundelsen for prisen blev det fremhævet, at Palle Holmstrup i sit ar-

bejde især har fokuseret på sammenhængen mellem sygdom i mundhulen og generelle medicinske sygdomme og derved i omfattende grad har medvirket til at bygge bro mellem fagområderne odontologi og medicin.

Medlemmer af fondskomitéen Björn Klinge og Ulvi Gürsoy tildeler Palle Holmstrup forskningsprisen.


Se hvad vi kan gøre for jer på tdc.dk

I behøver ikke være mange for at få Lynhurtigt og sikkert internet

Effektiv it-sikkerhed

Danmarks bedste mobilnetværk*

Enkle omstillings- og samarbejdsløsninger

TDC Erhverv – til hele Danmarks små og mellemstore virksomheder *Danmarks bedste mobilnetværk leveres af TDC NET


T ∕ medlemsservice kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 10 2022 Deadline: 10. oktober 2022 Udkommer: 25. oktober 2022 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 11 2022 Deadline: 7. november 2022 Udkommer: 22. november 2022 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber 2022

september But update - alt hvad du skal vide om ydelser og overenskomst • Dato: 29. september i Roskilde • Dato: 5. oktober i Nyborg Tilmeld dig på tandlaegeforeningen.dk

oktober Parodontologi i praksis • Dato: 4. oktober i Roskilde Tilmed dig på tandlaegeforeningen.dk BUT update – alt hvad du skal vide om ydelser og overenskomst • Dato: 5. oktober i Nyborg Tilmed dig på tandlaegeforeningen.dk Systematisk parodontalbehandling, del 1 De grundlæggende faglige elementer • Dato: 11. oktober i Middelfart • Dato: 21. marts 2023 i Odense Tilmed dig på tandlaegeforeningen.dk DSSO's efterårskursus • Dato: 13. oktober i Odense Programmet ligger tilgængeligt på www.dsso.dk Vi vil gerne forsøge at efterkomme ønsket om reserverede frokostbordpladser, så hvis I er flere afsted, der gerne vil sidde sammen under frokosten, kan I sende en mail til: dsso@hotmail.dk emne: "bordreservering" og skrive hvor mange I er, der gerne vil sidde sammen og hvad reservationen hedder (fx "Vejle"). Tilmelding til kurset senest 3.10.2022. Efter denne dato er tilmeldingen bindende, man må dog gerne sende en stedfortræder.

866

Patienters tilskudsmuligheder Klinikadministration, modul 2 • Dato: 26. oktober i Odense Tilmed dig på tandlaegeforeningen.dk Cone Beam CT kursus • Dato: 27. oktober til 29. oktober • Tilmeldingsfrist: 23. september • Sted: Comwell Aarhus Kurset opfylder den teoretiske del af krav til tandlæger, der arbejder eller vil arbejde med CBCT. Tilmelding: for medlemmer: tdlnet.dk under ”kurser og efteruddannelse” for ikke-medlemmer: tandlægeforeningen.dk under ”find kurser og efteruddannelse”

november Symposium 2022 for tandlæger – Periimplantitis • Dato: 4.-5. november i København Tilmed dig på tandlaegeforeningen.dk Symposium 2022 for klinikassistenter – Periimplantitis • Dato: 4. november i København Tilmed dig på tandlaegeforeningen.dk Odontologisk Landsdels- og Videncenter Aarhus - Jubilæums-symposium • Dato: 18. november 2022, kl. 8.00 – 16.00 • Sted: Horisont Hotel og Konference, Agro Food Park, 8200 Aarhus N Dagen markeres med et spændende program med det overordnede tema: Tanddannelses­ forstyrrelser – ætiologi og behandling Yderligere info: www.odontviden.auh.dk

december Systematisk parodontalbehandling, del 2 Det interdisciplinære samarbejde • Dato: 6. december i Børkop • Dato: 5. april 2023 i Børkop Tilmed dig på tandlaegeforeningen.dk


kollegahjælp TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Helle Gamst Skov Torvet 3 6100 Haderslev E-mail: helle@gamst-skov.dk Tlf. 74 52 28 02

Marie Winding Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75

Peter Boch Stadionvej 32 6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 – 24 27 02 23

Region Sjælland

Region Midtjylland

Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10

Louise Vilhelmsdal Søndergade 10 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

Region Nordjylland

Region Syddanmark

Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N E-mail: mr.mr.rasmussen@gmail.com Tlf. 75 13 75 13

2022

126

9

Tandlægeforeningen Region Grønland Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373

Psykologhjælp Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10 E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

TandlægeTryghed Susanne Raben Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Ved alkohol- og misbrugsproblemer Halsnæs Alkoholambulatorium Ambulatorieleder Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08

867


T ∕ medlemsservice kollegiale henvisninger Sjælland Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas Tandklinikken Ravn • Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre Hausergaarden I/S Specialuddannede tandlæger Hauser Plads 20, 2 (elevator) 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk • Endodonti * komplicerede • Implantologi * Komplikationer • Kirurgi * Knogle-opbygning • Æstetik * Rekonstruktioner • Protetik * Narkose John Orloff Dip. Imp Dent Adv RCS (Eng) Jens Kristiansen MSc Endo KCL (Eng) Adam Gade Ellesøe MSc Imp Dent (URJC)

868

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk • Bidfunktion. • Bidrekonstruktion, Cerec3. • Implantologi, Invisalign. • Knogleopbygning, Kirurgi. • Parodontal kirurgi. • Beh. af retraktioner. • Protetik, Æstetik, Endodonti. • Panoramarøntgen. • Cone-Beam scanning. • LiteWire. Peter Lindkvist Jan Frydensberg Thomsen Kenneth Vikkelsø Jordy Lars Bo Petersen Lennart Jacobsen Thomas Andersen Clara Marie Bjerre Windeløv

Bidfunktion Jylland

Brædstrup Implantatcenter Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering Tømmergårdens Tandlæger Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk • Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Stylvig Gammel Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 perstylvig@bidfunktion.com Tandlægen.dk – Greve Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk Tandlæge Katharina Axtmann Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk Tandlæge Betina Grønbæk ApS Betina Grønbæk Stjernegade 22 1 tv 3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Børnetandpleje Sjælland Børnetandpleje Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25

Dental og maksillo-facial radiologi Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk Aarhus Tandlægeskole • CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk Colosseumklinikken Kongens Nytorv • CBCT, panorama, beskrivelser. Lars Bo Petersen ph.d Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde, Aarhus • Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze, dr.odont. www.sptand.dk Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/special­­klinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73 Tandlægen.dk Roskilde Sahar Talebi (Msc i Oral Radiologi) • CBCT, panorama og beskrivelse Algade 52, 1. 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

Implantater Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Oris Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk • Panoramarøntgen • Cone-Beam • 3d-scanning

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk

Jylland Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk


Brædstrup Implantat Center John Jensen Martin Dahl Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Birgitte Skadborg • Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

dinTANDLÆGE Brande Torben Lillie • Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk Risskov Implantatklinik – Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. • Straumann, Nobel, Ankylos, Astra. Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik. • Mulighed for narkose

Sjælland Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 • Implantatbaseret protetik

KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg • Implantatcenter • Speciale: immediat implantologi • Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtandlæge Pouya M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W.M. Andersen, specialtandlæge Frey Brus Madsen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Rasmus Hartmann-Ryhl, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Obels Gaard, Vestergade 2, 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio CBCT og digital 3d-guided implantatkirurgi og planlægning • Narkose

Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 www.ORIS.dk/kolding • Kirurgi og protetik Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Bredt Smil Haderslev Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

Specialtandlægerne i Bredgade Specialtandlæge Malene Hallund Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25 Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

Kirurgi Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense Kæbekirurger, Ph.D. Torben Thygesen Gregory Tour 50 65 62 66 tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk Tanlægen.dk, Centrum Odense Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26 Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/odense Kirurgi, implantater, narkose

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Starch-Jensen Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.harald.dk/aalborgtandlaegecentret-9000

Brædstrup Implantat Center John Jensen Martin Dahl Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Oris Tandlægerne Kolding Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 Mail. Kolding@oris.dk Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge Lambros Kostopoulos • Implantatbehandling samt knogle­opbygning med membran. • Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose Aalborg Tandplejeteam ApS Specialtandlæge Martin Dahl Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 • Implantatbehandling

2022

126

9

869


T ∕ medlemsservice

Specialtandlægerne Seedorffs Stræde, Aarhus • Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen Jens Hartlev, ph.d. Otto Schmidt www.sptand.dk Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 tdl@tdlfagernaes.dk • Kirurgi, Implantater.

Sjælland SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., Kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Søren A. C. Krarup, Kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K Tlf. 33 12 24 04 W: kæbekirurgiskklinik.dk • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Slimhindeforandringer • Fjernelse af tænder • Knoglerekonstruktion • Straumann, Astra og Nobel • Nervelateralisering • Generel anæstesi Specialtandlæge Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 • TMK-kirurgi og implantatbeh.

870

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtandlæge Pouya M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W. M. Andersen, specialtandlæge Frey Brus Madsen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Rasmus Hartmann-Ryhl, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio • CBCT og digital 3d-guided implantatkirurgi og planlægning • Narkose Tandlægen.dk Falkonercentret Thomas Kofod Libana Raffoul Bjørnstrup Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandlaegen.dk/falkonercentret • Oral kirurgi og implantatbehandling Specialtandlægerne i Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Klinik for Kirurgi og Endodonti Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk Mobilkirurgi Svend Fægteborg Privat og kommunal tandpleje Tlf. 28 74 73 25 Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg • Dentoalveolær kirurgi • Oral rehabilitering Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi: • Tore Tranberg Lefolii • Simon Storgård Jensen, dr.odont • Jesper Øland Petersen, ph.d • Libana Raffoul Bjørnstrup • Karoline Brørup Marcussen • Even Nisja Protetikere: • Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont • Brian Møller Andersen www.spsj.dk E-mail: klinik@spsj.dk Tlf. 70 22 52 30

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

Narkose Fyn

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Sjælland Specialtandlæge Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 • Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. • Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Ortodonti Jylland

Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Tandregulering Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Specialtandlægerne Aarhus Tandregulering Morten G. Laursen Janne Grønhøj Susanna Botticelli Frederiks Allé 93 8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66 mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk

Brædstrup Implantatcenter Carsten Lemor Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk


Tandreguleringshuset Kim Carlsson Jens Kragskov • Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80

Tandlægerne i Vangede Specialtandlæge i ortodonti Lene Hansen Vangede Bygade 63, 1. sal 2820 Gentofte Tlf. 39 65 34 31 www.vangedetand.dk

Tandreguleringsklinikken Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d. Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Parodontalbehandling

Specialtandlægecenter Vestjylland Søren Povlsen Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com • Specialtandlæge i ortodonti

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Mette Rylev, ph.d. Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Colosseum Tandlægerne ­Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Tandlægerne på Store Torv Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Martin Persson (protetik) Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

Specialtandlæge i Holte • Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

Tandlægerne i Løgstør Rikke Wedell Nielsen Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk • Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Specialtandlægerne • Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Sjælland Københavns Paradentoseog Implantat Klinik Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk

Specialtandlægerne i Roskilde • Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk

Brædstrup Implantat Center Camilla Kristensen Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. • Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21

Fyn

Jylland

Sjælland

Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk Specialtandlægerne i Bredgade Lektor, ph.d. Christian Damgaard www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Protetik ORIS Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 • Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Rodbehandling Brædstrup Implantatcenter Christian Dalby Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Evident Tandlægerne Andreas Riis, tandlæge og specialisttandläkare i endodonti. • Udfører orto- og retrograde endodontiske behandlinger vha. mikroskop. • Behandling af komplikationer, knækkede rodfile, revisioner mv. Behandling i Dragør og Brøndby. www.etand.dk brondby@etand.dk

Tandlægen.dk Bagsværd • Endodonti Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd Colosseum Tandlægerne ­Kongensgade Odense Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard Tandlægerne Kasper og Niels Bruun ApS Niels Bruun Kasper Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk Tandlægen.dk Allerød • Udelukkende endodonti Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com Tandlægen.dk Bagsværd • Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V www.endo-henvisning.dk Tlf. 44 44 44 11 Klinik for rodbehandling Otto Schmidt Casper Kruse, ph.d. Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont. Store Torv 6, 3 sal, Aarhus C www.ottoschmidt.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti Colosseumklinikken Kongens Nytorv Kenneth Vikkelsø Jordy Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 kj@colosseumklinikken.dk kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk

2022

126

9

871


T ∕ medlemsservice

Tandlægerne Fyrvej Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Tandlægerne Hedegaard & Kjærgaard Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti Tandklinikken Perlegade 13 ApS Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk Tandlægen.dk Roskilde Kasper Holm-Busk Algade 52 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: roskilde@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/roskilde

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Vitus Jakobsen Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg Colosseum Tandlægerne ­Slotsgade Odense Anders Burgaard Slotsgade 18 5000 Odense C Tlf.: 66 11 96 46 Henvisninger: EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk Risskov Tandklinik Mads Juul Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk Specialtandlægerne i Bredgade Younes Alipanah (specialuddannet) www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose Slotstandlægerne Hillerød • Endodonti Farhina Khan (MSc London) Helsingørsgade 7, 1. sal Hillerød Tlf. 48 26 12 88 fk@slotstandlaegerne.dk www.slotstandlaegerne.dk

872

Tandlægen.dk – Greve • Endodonti Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Æstetisk tandpleje Hausergaarden John Orloff • Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk Colosseumklinikken Kongens Nytorv Jan Frydensberg Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk lja@colosseumklinikken.dk


Rengøringsservice i 20 år

Rengøring til tandklinikker Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Ring eller skriv Delta Rengøring Teglvej 1,4990 Sakskøbing Tlf. 4054 6546 delta@delta-rengoering.dk

Vi er nu blevet landsdækkende

www.delta-rengoering.dk

FÅ KLINIKKENS LOGO PÅ TANDBØRSTEN Pris pr. tandbørste kr. 25,60 pr. stk. inkl. moms ved minimumsbestilling på 504 stk.

Ønsker du at vide mere, så kontakt os på tlf. 70 26 81 70 eller via mail: info@curaden.dk

2022

126

9

873


T ∕ medlemsservice

Klinikrådgivning

- finansiering og optimering af formuestrategi Vi arbejder udelukkende med finansiering af klinikker samt optimering af formuestrategien. Vi kan garantere dig ekspertviden inden for området.

Helle Per Frederik Lykke Amer A. Kaasgaard S. Hansen Sunesen Vallentin Tica Tlf. 7624 9276 Tlf. 7624 9327 Tlf. 7624 9396 Tlf. 7624 9537 På barsel fra

Aflæs QR koden med dit kamera på din mobiltelefon og se mere om klinikfinansiering hos os.

medio april 2022

Læge- og tandlægeafdelingen praksis@landbobanken.dk landbobanken.dk/praksis

Børster af høj kvalitet & plastovertrukket metaltråd

Hos TePe er vi overbeviste om, at det både er muligt og nødvendigt at omstille sig til en bæredygtig fremtid. Sammen kan vi gøre en forskel allerede i dag. Derfor producerer vi vores produkter til oral sundhed med anvendelse af vedvarende materialer og grøn energi. Ved at sænke vores CO₂-aftryk hjælper vi dig med at sænke dit.

www.tepe.com

874

Ergonomisk og gribevenligt skaft Vedvarende & plantebaseret materiale

Et bæredygtigt valg

AD5849DK

Sustainability matters


Henvendelse angående rubrikannoncer Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm. Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau. Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer Tandlægebladet nr. 10 2022: 10/10. Udkommer: 25/10. Tandlægebladet nr. 11 2022: 7/11. Udkommer: 22/11.

Tandlæge søges til fuldeller deltidsstilling i Kolding pr. 1. november 2022 Vi er en klinik, der tilbyder alle former for tandbehandling og søger en kollega, der har mod på en travl, spændende og humoristisk hverdag. Du vil møde en fyldt aftalebog, trofaste patienter, der er vant til en kammeratlig tone samt at blive sat i højsædet. Har du specielle faginteresser, så vil der være rige muligheder for dette. Går du med ønske om at blive klinikejer, så er dette også muligt på sigt.

Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen. Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig. Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overens­ komster, men når du bruger Tandlægeforeningens standardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under. Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

Mangler du en medarbejder? Hvis jobannoncen bliver indrykket på både Dentaljob.dk og i Tandlægebladet, får du 50 % rabat på annoncen i bladet

Vi er 3 tandlæger, der samarbejder med tandplejer og 5 kaér. Vi arbejder på en velfungerende og opdateret klinik, der er beliggende i Kolding, som er en by med suveræne fritidsmuligheder ved fjorden og den øvrige natur. Vi ser frem til at høre fra dig, og ønsker du yderligere informationer, så kan vi kontaktes på telefon: 75 54 27 27 eller mail: uvhjelm@stofanet.dk, som du også sender din ansøgning til. www.info@tandlaeger-kolding.dk

2022

126

9

50%

dentaljob.dk

875


T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk

Klinik i Aalborg søger klinikassistent QUICK NR. 13046

Klinik i hjertet af København søger tandklinikassistent eller tandklinikassistentelev QUICK NR. 15178

Tandlægerne Rådhusstrædet, Ikast, søger klinikassistent QUICK NR. 14385

Skødstrup Tandklinik, Aarhus Kommune, søger klinikassistent QUICK NR. 15179

Tandlægerne i Gl. Skovlunde søger stabil og smilende klinikassistent pr. 01.10.2022 eller før hvis muligt

Klinik centralt i Vejle søger klinikassistent

QUICK NR. 15075

Klinik i Faaborg søger en dygtig klinikassistent

QUICK NR. 15180

Klinik på Amager søger klinikassistentelev

QUICK NR. 15085

Praksis i Videbæk (Ringkøbing-Skjern Kommune) søger tandplejer

QUICK NR. 15183

Privat tandreguleringsklinik i indre København søger sekretær

QUICK NR. 15092

Amager Tandklinik søger tandplejer

QUICK NR. 15184

Klinik centralt i Hillerød søger engageret tandplejer QUICK NR. 15122

Tandplejen i Skive søger barselsvikar for tandlæge evt. med mulighed for fastansættelse

QUICK NR. 15185

Klinik i Valby søger klinikassistent QUICK NR. 15186

QUICK NR. 15132 Dentist.dk i Tønder søger tandlæge Specialtandpleje i Region Midtjylland søger 1-2 barselsvikarer for tandplejer QUICK NR. 15174

Klinik i centrum af Odense søger dygtig og smilende receptionist QUICK NR. 15175

Klinik midt i Roskilde by søger tandlæge QUICK NR. 15176

Tandlægen.dk Østerbro søger klinikassistent QUICK NR. 15177

876

QUICK NR. 15188

God og hyggelig klinik på Østerbro i København søger engageret tandplejer QUICK NR. 15189

Klinik centralt i Aarhus søger klinikassistent QUICK NR. 15190

Lyngby Tandplejecenter søger klinikassistent QUICK NR. 15192


quickannoncer

www.dentaljob.dk

Klinik i skønne Trøjborg, Aarhus N, søger tandlægeassistent til barselsvikariat

Klinik i Charlottenlund søger klinikassistent QUICK NR. 15206

QUICK NR. 15193 Klinik i Store Heddinge søger tandplejer Klinik i skønne Trøjborg, Aarhus N søger tandplejer til barselsvikariat QUICK NR. 15194

QUICK NR. 15207

Klinik i Holbæk centrum søger tandlæge QUICK NR. 15208

Tandlægerne i Jels, Sønderjylland, søger tandplejer QUICK NR. 15196

Klinikken Vestergade, København K, søger klinikassistent

Associate Professor(s) at the Department of Dentistry and Oral Health, Aarhus QUICK NR. 15197

QUICK NR. 15209

Tandplejen Svendborg Kommune søger tandlæge QUICK NR. 15210

Tandlægehuset Brande søger godt humør og gejst for sunde tænder pakket ind i en tandplejer QUICK NR. 15198

Implantatklinik København søger tandlæge med høj faglighed QUICK NR. 15211

Tandkanalen Virum og Albertslund søger tandplejer 30-35 timer QUICK NR. 15200

Tandplejen i Haderslev Kommune søger tandlæge QUICK NR. 15212

Klinik i Albertslund og Virum søger klinikassistent QUICK NR. 15201

Klinik på Frederiksberg søger tandplejer QUICK NR. 15213

Tandlægen.dk Middelfart søger tandplejer QUICK NR. 15202

Klinik i Kolding søger tandlæge QUICK NR. 15214

Implantatklinik i Odense søger tandplejer QUICK NR. 15203

Tandlægerne Nørrebrogade søger rutineret klinikassistent QUICK NR. 15215

Tandlægen.dk Espergærde søger klinikassistent QUICK NR. 15204

Klinik i Hedensted søger tandplejer QUICK NR. 15216

Tandlægen.dk Vejen søger tandplejer QUICK NR. 15205

2022

126

9

877


T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk Klinik i Køge søger deltids klinikassistent primært i

Klinik i Vejen søger tandlæge QUICK NR. 15217

Klinik i Holbæk søger tandplejer

kontor/reception QUICK NR. 15236

Hyggelig klinik på Frederiksberg søger klinikassistent QUICK NR. 15237

QUICK NR. 15219

Klinik i centrum af Slagelse søger klinikassistent

Svendborg Kommunes Tandpleje søger tandplejer

QUICK NR. 15238

QUICK NR. 15223 Stor klinik i Roskilde søger klinikassistent QUICK NR. 15239

Tandlægeklinik i Søborg søger klinikassistentelev QUICK NR. 15225

Specialtandlægepraksis i tandregulering, København K, søger klinikassistent QUICK NR. 15240

Mindre klinik i Lyngby søger erfaren, serviceminded og mødestabil klinikassistent

Tandlægerne i Parken søger tandplejer QUICK NR. 15241

QUICK NR. 15227

Travl klinik på Nørrebro søger erfaren receptionist

Klinik i Viborg søger tandplejer til fast stilling

QUICK NR. 15242

QUICK NR. 15229 Hyggelig klinik i Måløv søger kompetent klinikassistent med humoristisk sans!

Klinik i Stoholm tæt på Skive, Viborg og Holstebro

QUICK NR. 15243

søger tandlæge QUICK NR. 15231

Klinik i Kolding søger tandlæge til fuld- eller deltidsstilling QUICK NR. 15233

QUICK NR. 15244

Tandlægen.dk Varde søger tandplejer QUICK NR. 15245

Klinik i Silkeborg søger tandplejer med hjertet på det rette sted

Klinik i Søborg søger dygtig tandplejer QUICK NR. 15235

878

Klinik på Østerbro i København søger tandplejer

QUICK NR. 15246


quickannoncer

www.dentaljob.dk

Klinik i Birkerød søger tandplejer QUICK NR. 15249

Klinik i København søger erfaren tandplejer QUICK NR. 15250

Colosseumklinikken på Kongens Nytorv søger tandlæge med kirurgisk erfaring QUICK NR. 15251

Klinik i Hellerup søger ny dygtig klinikassistent?

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i Norge søger Associate professor / Associate Teaching professor/ Assistant professor in Dental care QUICK NR. 15253

Klinik i Hadsten søger sød tandplejer kollega til 30 timers stilling QUICK NR. 15254

Klinik i Århus C søger fuld tid klinikassistent/receptionist QUICK NR. 15255

QUICK NR. 15252

Smukke resultater på mindre tid Med det brugervenlige Halosektionsmatricesystem kan du skabe smukke, anatomisk konturerede kompositrestaureringer på mindre tid.

Følg os!

U LT R A D E N T. E U

eu.ultradent.blog

2022

126

© 2022 Ultradent Products, Inc. All rights reserved.

9

879


T ∕ medlemsservice

CALAJECT

- din vej til smertefri bedøvelse

CALAJECT™ hjælper dig til at lægge mere skånsomme bedøvelser. Den computerstyrede injektionshastighed sikrer et så jævnt flow af analgesivæsken, at selv en palatinal bedøvelse kan lægges uden ubehag for patienten. Læs mere om CALAJECTTM på www.ronvig.com eller ring til os for at høre nærmere om muligheden for at prøve CALAJECTTM i 14 dage inden et køb på tlf. 7023 3411

PRØV

CALAJECT I 14 DAGE

Produceret i Danmark af

RONVIG annonce_Calaject 169 x109 mm_2022.09.indd 1

05-09-2022 10:35:44

SCAN KODEN

NYT! PRETTAU® SKIN® ÆSTETISK SMIL TIL ENHVER UDEN PRÆPARERING AF SELVE TANDEN Ny teknik til fremstilling af ultratynde Prettau® zirkonia-facader (0,2 mm) og til at give patienter deres sunde smil tilbage uden eller med minimal bearbejdning af selve tanden. Den nye teknik er egnet til æstetisk korrektion af tandmisfarvninger, gab mellem tænder, skæve tænder, taptænder og abraderede tænder.

Zirkonzahn Worldwide – T +39 0474 066 680 – info@zirkonzahn.com – www.zirkonzahn.com

880


køb og salg

Andel i klinikfællesskab med 4 kvindelige klinikejere sælges: Storkøbenhavn God omsætning Ca. 1500 patienter Veldrevet klinik i stort lejemål med yderst rimelig husleje. Fuldt digitaliseret med Dental Suite journal og Digora røntgen. Minimalt med afskrivninger. Højt fagligt niveau og meget stabilt personale.

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Al henvendelse til klinikmægler Helle Løhde www.tandfeen.dk / post@tandfeen.dk / 26225459 Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

2022

126

9

881


T ∕ medlemsservice leverandørhenvisninger

Hygiejne

Henvendelse angående leverandørhenvisninger Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk Din næste leverandør af periodiske tests til kontrol af sterilisationsprocesser i autoklaver og/eller tørsterilisatorer

Pris Pakke 1: 12 annoncer, format: Br. 80 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 9.900 ex. moms

Safe Sterilization ApS DK-4000 Roskilde Tlf: +45 70 231 313 (9:00-11:30) www.safeint.com

Pakke 2: 12 annoncer, format: Br. 40 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 6.900,- ex. moms Der faktureres for et halvt år ad gangen; den 1. juni og den 1. december

Effektiv håndsprit - anvendes i min. 30 sek.

Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater • Banker • Dental­laboratorier • Hygiejne • Instrumenter • Klinik- og kontor-inventar • Klinik­udstyr • Kompressorer • Rengøring • Revision • Service & reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige om dokumenteret efteruddannelse

TAGER HÅND OM BÅDE PERSONALET OG PATIENTERNE www.scjp.com

Advokater

Inventar

SCJP Tandlægebladet 09-22-80x40mm.indd 1

Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

KØBE ELLER SÆLGE?

Få rådgivning omkring køb og salg af tandlægepraksis. ...dit valg af rådgiver gør en forskel! Mette Neve Advokat, partner neve@clemenslaw.dk +45 5074 4173

+45 64 72 24 00

02-09-2022 08:30:43

NAVNESKILTE KLINIKSKILTE DØRSKILTE VINDUES-TEKSTER ONE WAY VISION

ØKO-POSER

JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

danmark.pro@scj.com

niels@ruhnecompany.dk

WWW.RUHNECOMPANY.DK

Leasing/Finansiering DENTAL + LEASING

HINGE

www.hinge.nu

Ledelsesrådgivning

Klinikejerens foretrukne leasingpartner

Bodil Hinge: bh@hinge.nu · Telefon +45 20 98 97 57 Christoffer Skanse Hinge: ch@hinge.nu · Telefon +45 26 12 97 57 Brug leasing og behold dine egne kunder. Du kan nu investere i højteknologisk udstyr af allerbedste kvalitet - uden det koster likviditet.

882


Revision – administration

Tandplejemidler Danmarks bedste tandblegning Med prisgaranti

Deloitte rådgiver mere end 2.000 tandlæger og læger i Danmark om:

Se vores udvalg og opret dig som forhandler på webshop.bellabeauty.dk Spar 50% på din første ordre med koden „TDL50“

- Optimering af klinikdrift - Køb og salg af klinik - Økonomi og regnskab. Kontakt Sten Peters på tlf. 40 41 77 35 eller Jeanne Svendsen på tlf. 30 93 49 06 | www.deloitte.dk

For spørgsmål - skriv eller ring mellem kl. 9-13 Mail info@bellabeauty.dk Telefon 33 13 05 05

GRATIS HOTLINE når løn og overenskomst driller

www.proloen.dk

Vikarservice +DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • • • •

Erfarne klinikassistenter og tandplejere TryB4Hire Rekruttering Dækker hele Danmark

Kontakt os på 70 20 40 24 / kontakt@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18

• Nu også for Tandplejere

2022

www.vikartoteket.dk

126

9

883


T ∕ et døgn med

bearbejde alle de ting, der er sket, og tænke over, hvad der betyder noget.

Det er en vild erkendelse, at jeg egentlig er kommet ret langt Birgit Nissen er rejst til Italien for at deltage i et mind­ fulnesskursus for tandlæger for at få redskaber til at opnå en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. FORTALT TIL ANNE BURLUND

07.00 / Jeg står op og tager yogatøj på. På min yogamåtte ligger et personligt ”bekræftelseskort”, og på mit står: ”Jeg vælger mig selv, jeg stoler på mig, kun jeg kender min rette vej og min sandhed”. Det giver mig en god følelse og energi til resten af dagen. Jeg har tilmeldt mig rejsen, fordi jeg står et sted i mit liv – både fagligt og privat – hvor jeg skal træffe nogle valg og har brug for en klarhed over, hvad der er vigtigt. 08.30 / Vi spiser vegansk morgenmad, stadig iført yogatøj. Hotellet er et gammelt kloster, der ligger i et fredet naturreservat. Her er stort set ikke wi-fi, og det giver en dejlig ro og mulighed for fordybelse. 09.30 / Dagens første session handler om at så et frø. Vi taler om, hvad der betyder noget for os som tandlæger og mennesker. Gennem snakken med de andre opdager jeg, at jeg kan mange flere ting, end jeg troede. Og at jeg egentlig er ret langt i min udviklingsproces både fagligt og personligt. Det er en vild erkendelse, da jeg hjemmefra var et svært sted med mange uafklarede

884

spørgsmål. Nogle af de erfarne klinikejere på kurset vil gerne høre mine erfaringer. Det giver et selvtillidsboost til min videre proces og arbejde med mig selv. 13.00 / Eftermiddagssessionen handler om stress og trivsel. Vi vandrer i stilhed til en nærliggende flod. Undervejs reflekterer jeg over formiddagens snakke. Nede ved floden er der mulighed for et dyp i det forårskolde vand, og vi arbejder med vejrtrækning. Jeg springer dog floddyppet over. 18.00 / Vi skal spise i total stilhed uden elektrisk lys. Kun ilden fra pejsen og nogle stearinlys lyser det dunkle rum op. Vi sidder ved to langborde og spiser i stilhed. Det var meget mærkeligt og akavet første dag, hvor vi ikke kendte hinanden. For hvor skal man kigge hen? Og hvordan når man kanden med vand uden ord? Men når man finder ud af at være i det, giver det en utrolig ro, og man kan dufte og smage mere på maden, end man plejer. En aften bliver jeg følelsesmæssigt påvirket under middagen, fordi jeg pludselig får tid til at

19.30 / Jeg udarbejder en personlig handlingsplan sammen med en af instruktørerne. Det giver ro, at tingene bliver konkrete og sat i system, så jeg ved, hvad jeg skal, når jeg kommer hjem. Vi laver en vision for mit arbejdsliv – hvor vil jeg hen? Hvordan kan drømmene blive til virkelighed i mit tempo? Det hjælper mig til at skabe fokus. Selvom jeg er en relativt ung tandlæge, har jeg gennem otte år på arbejdsmarkedet allerede fået nogle knubs, så jeg har brug for at vide, hvad der skal ske fremadrettet. Jeg er gravid, så lige nu fylder det også, hvordan jeg fremover får skabt en god balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi har aftalt i gruppen, at vi kan ringe og skrive til hinanden, når vi kommer hjem, så der er mulighed for sparring og at kunne blotte sig og dele op- og nedture. I branchen kan det hurtigt komme til at se meget perfekt ud med flotte cases i diverse onlinegrupper, men det skal være OK at have en hård dag med udfordringer og erkende, at vi alle laver fejl – på den måde bliver vi bedre tandlæger. 22.30 / Jeg går i seng og læser mine noter fra dagen igennem. Jeg sender en sms til min kæreste, da mit værelse er et af de eneste steder, man kan være heldig at fange noget mobildækning.♦

BIRGIT NISSEN Ansat i privat praksis i Ribe


REGNSKABER SKAL IKKE TRÆKKE TÆNDER UD Med 56 dedikerede revisorer med langvarig erfaring fra tandlægebranchen, som står klar til at hjælpe dig både med regnskaber, klinikhandler og generationsskifte, så bliver det hverken pinefuldt at gøre årets regnskab op eller få proaktiv sparring på optimeringsmulighederne. Med over 800 tandlæger som nuværende kunder, tør vi også godt sige, at vi kan gøre en økonomisk forskel for dig og din tandklinik. Kontakt os i dag, og hør hvad vi kan gøre for dig eller se mere på arosrevision.dk

statsautoriserede revisorer


Gør varebestilling til en leg Vil du også bruge mindre tid på at bestille varer og spare penge på dit materialeforbrug? Mere end 200 danske tandklinikker har allerede oplevet fordelene ved PlanOrder.

Derfor

vi PlanOrder

Vi oplever, at vi bruger færre penge på varer end før, så det har gjort en forskel på vores årlige indkøb

Det er helt sikkert et kæmpe hit, som vi alle er glade for

Efter vi har fået PlanOrder, er der frigivet tid til andre opgaver, hvilket giver god værdi for os i en travl hverdag.

Jeg vil helt sikkert anbefale PlanOrder til andre klinikker – både store og små. Jeg kan ikke sige andet, end at det er genialt og smart.

Greve Tandlægecenter

Tandlæge Søren Ruf Larsen

Tandlæge Charlotte Trolle

Overtandlæge Kathrine Nørgaard, Tandplejehuset Hillerød

Vil du vide mere om PlanOrder? Book en uforpligtende demo på plandent.dk/planorder Line Dalsgaard Salgs- og projektleder PlanOrder Sjælland/Fyn Mobil: 31 14 73 09 line.dalsgaard@plandent.dk

Sisell Rose PlanOrder salgskonsulent Fyn/Jylland Mobil: 28 10 19 49 sisell.rose@plandent.dk