Tandlægebladet 9 - 2021

Page 1

T

Tema

3d-teknikker i det kæbekirurgiske speciale DEL 2

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL

∕ SEPTEMBER 2021 ∕ #125

N°09

3d-print bringer kirurger og ingeniører sammen

+

Maksillofacial kirurgi Planlægning og behandling Distraktionsosteogenese Kraniosynostose

Kraniofaciale anomalier Ansigtstraumer Osteonekrose


Udvid dit indikationsområde Oplev en verden af digitale muligheder med Primescan BID FORANDRINGER

Protetik

Implantologi

Ortodonti

Søvnapnø CEREC OPGRADERING Læs mere:

dentsplysirona.com/ primescan


Nordenta – Go Digital

Go Digital med Nordenta i hånden Overvejer du at digitalisere klinikkens aftryk, er vores koncept ”Go Digital” lige noget for dig. Ud fra klinikkens behov hjælper vi dig med at finde den helt rigtige scanner til en god pris. Uanset om du ønsker at scanne og sende de digitale aftryk til Nordenta LAB eller om du selv vil fræse, har vi det rigtige udstyr til dig. Go Digital

1 2 3

Vi hjælper dig godt i gang Nordenta hjælper med at installere, undervise og supportere klinikken i optimal brug af den valgte scanner. I får intensiv support med en fast tandtekniker indtil klinikken føler sig helt tryg. Du får et stærkt LAB team i ryggen Hos Nordenta LAB ved vi, hvad der skal til, for at skabe en stærk, langtidsholdbar og æstetisk restaurering. Vi rådgiver meget gerne, fx om valg af restaureringsmaterialer. Dokumentation og høj kvalitet Vi er din garant for, at der er styr på dokumentation, lovgivning og garantier. Vi får lavet stikprøver af vores leverandørers materialer, så vi sikrer, at materialer og råvarer lever op til vores høje krav.

4 5

ed

t

a

-m

5 gode grunde til at ”Go Digital” med Nordenta

N orden

Tættere samarbejde - flere fordele! Du opnår både faglig og økonomisk gevinst af ”Go Digital” samarbejdet. Få fx en god aftale på forbrugsvarer.

Én samarbejdspartner Har du brug for hjælp, skal du henvende dig ét sted – uanset om du ønsker rådgivning til valg af restaureringsmaterialer, scanner og fræser eller forbrugsvarer.

Vil du også “Go Digital” med Nordenta? “Go Digital” er for alle - uanset klinikkens størrelse og CAD/CAM erfaring. Kontakt Nordentas CAD/CAMspecialist Claus Nielsen for at komme i gang.

Claus Nielsen, Produktspecialist, røntgen og CAD/CAM. 25 12 04 71 cni@nordenta.dk

Nordenta A/S | Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Suensonsvej 3, 8600 Silkeborg · Naverland 11, 2600 Glostrup | Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk


T ∕ indhold

REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen Administrerende redaktør gan@tdl.dk

Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent

Sarah Emilie Utzon Studentermedhjælp

Kim Andreasen Journalist kia@tdl.dk

FAGREDAKTION Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Lektor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Anne Havemose-Poulsen, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Jesper Reibel, Søren Schou, Gunvild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

VIDENSKAB

Virtuel kirurgisk plan­ lægning og behandling af osteonekrose

/862 ARKIVFOTO

ANNONCER Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media +45 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET? Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.409 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Creative Zoo (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk) FORSIDE

FORSIDE  Jesper Voldgaard

GUIDE

Ny europæisk retningslinje for parodontalbehandling Her er de vigtigste budskaber.

814

/872


FOTO: CATHRINE ERTMANN

VIDENSKAB & KLINIK Faglig leder / 833 MORTENSEN M, NØRHOLT SE, PEDERSEN TK

Unilateral mandibulær distraktionsosteogenese / 834 KOFOD T, BØGESKOV L

Virtuel kirurgisk planlægning og behandling af kraniosynostose / 842 KOFOD T, BARNECHOW L

Virtuel kirurgisk planlægning ved behandling af kraniofaciale anomalier / 848

FAGSTAFETTEN

”Jeg har reduceret mængden af behandlinger” I denne måned svarer Charlotte Nyby på spørgsmålet: Hvordan holder du struktur i din hverdag?

/890

KOFOD T, BJØRNSTRUP LR, NISJA E

Virtuel kirurgisk planlægning ved behandling af ansigtstraumer / 856 KOFOD T, ANDERSEN SWM, NYBERG J, JENSEN AT

FOTO: JESPER VOLDGAARD

Virtuel kirurgisk planlægning og behandling af osteonekrose / 862

FAST STOF Leder / 816 Update / 819 Guide / 872 Medlemsservice / 892 Tre anbefalinger / 912

REPORTAGE

3d-print optimerer kvalitet og sikkerhed Følg med, når kæbekirurg Jytte Buhl bruger 3d til at rekonstruere kæben på en cancerpatient.

2021

125

9

/874 815


T ∕ leder

Vi er både en interesse- og sundhedspolitisk organisation

816

Vi er også en markant sundhedspolitisk aktør

spekteret del af sundhedsvæsenet. Vi vil forbedre tandsundheden gennem oplysning og faglig information af høj kvalitet, og vi vil samarbejde med andre faggrupper og organisationer for at fremme den orale sundhed i Danmark. Derfor var det også med stor glæde, at jeg på Tandfaglige Dage 2021 uddelte Tandlægeforeningens sundhedspris til Allan Flyvbjerg, professor og direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen. Allan er innovativ, nytænkende og har fokus på tværfaglighed. Allan er en af de venner, vi gerne vil have mange af, for det kræver tværfaglig forståelse for komorbiditet, hvis munden skal blive et fuldgyldigt medlem af kroppen i sundhedsvæsenet. Det opnår vi kun i samarbejde med andre faggrupper og ved at påtage os ansvaret for befolkningens orale sundhed som en del af den almene sundhed. Det styrker vores faglige interesser og vores position i samfundet, at vi har et mål, som ikke kun handler om os selv. Vores styrke er netop det, at Tandlægeforeningen både er en interesseorganisation og en sundhedspolitisk organisation, der sørger for gode arbejdsforhold og gode økonomiske rammer – samtidig med at vi får tilfredse patienter og tilfredsstillet vores egen faglighed. Derfor er Tandlægeforeningen både en faglig interesseorganisation for alle tandlæger og en sundhedspolitisk organisation til fremme af tandsundheden i Danmark. ♦

SUSANNE KLEIST

Formand for Tandlægeforeningen

FOTO: LES CANER

E

fter en hård periode med corona er det nu tid til at se fremad og til at tage pejling af, hvad vi har lært af coronapandemien, og hvilke forandringer krisen vil medføre for os. Mit svar er, at Tandlægeforeningen primært er en interesseorganisation for klinikejere og en fagforening for ansatte tandlæger både i offentligt og privat regi. Men vi er også en sundhedspolitisk organisation. Tandlægeforeningen samler både klinikejere, ansatte tandlæger og offentligt ansatte tandlæger. Vi arbejder for at tjene tandlægernes interesser og forbedre tandlægernes arbejdsliv – men også for at forbedre befolkningens tandsundhed, fordi de to ting hænger uløseligt sammen. Det er Tandlægeforeningens mission, og vi har senest bekræftet den på vores hovedgeneralforsamling i 2020. Tandlægeforeningen er funderet på et fagligt fællesskab og en fælles faglighed. Vores mål er at sikre alle tandlæger et godt og afbalanceret arbejdsliv. Vi skal varetage den samlede stands interesser og give hvert enkelt medlem en god service og en professionel rådgivning. Målet for os er at levere en professionel medlemsservice, forbedre medlemmernes arbejdsvilkår og trivsel og sikre en høj faglighed i medlemmernes studie- og arbejdsliv. Men vi er også en markant sundhedspolitisk aktør, som fremmer den orale sundhed og sætter den sundhedspolitiske dagsorden på det tandfaglige område. Tandlægeforeningens mål er bl.a. at påvirke sundhedspolitikken i Danmark og sikre, at patienter og offentlighed oplever tandlægefaget som en vigtig og re-


Vi gør hverdagen lettere …

Gratis Ulykkes- og Gruppelivsforsikring til stud. odonter! Hvis du giver samtykke Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

Vi kender tandlægernes behov


T ∕ nyhed

Professor blæser til Professor til kamp modblæser ulighed kamp mod ulighed i tandsundhed DET ER SKUFFENDE, at regeringen, der ellers har slået sig

op på at ville bekæmpe ulighed i sundhed, ikke gør mere for at forbedre tandsundheden for de svageste grupper i samfundet, siger læge og professor i global sundhed og indvandrermedicin, Morten Sodemann. AF KIM ANDREASEN

S

unde tænder er et basalt menneskeligt og hel­ bredsmæssigt behov – ikke en luksus. Men som det er i dag, er so­ ciale faktorer som ind­ komst og uddannelse helt afgørende for, hvor sunde dine tænder er. Den sociale ulighed i tandsundhed er et stort problem. Sådan skrev læge og professor i glo­ bal sundhed ved Syddansk Universitet, Morten Sodemann, for nylig i et debat­ indlæg i Politikens Sundhedsmonitor. Overfor Tandlægebladet uddyber Mor­ ten Sodemann: – Her på indvandrermedicinsk klinik møder jeg mange patienter med alvor­ lige uløste tandproblemer. Det er men­ nesker, som aldrig har været eller aldrig nogensinde vil komme til tandlæge, men som er voldsomt plaget af smerter og spiseforstyrrelser, siger han. Manglende hjælp foruroligende Han peger på, at det er foruroligende, at de ikke får hjælp til forebyggelse og behandling af tandsygdomme – især fordi dårlige tænder kan forringe livs­ kvaliteten i næsten højere grad end al­ vorlige sygdomme som kræft og hjerte­ kar­lidelser.

818

– Det kan faktisk også være livsfarligt at have dårlige tænder, hvis du bliver syg og skal have behandling. Selv en sim­ pel hofteoperation kan udvikle sig fare­ truende, hvis patienten har betændelse i tandkødet.

Det skuffer mig, at der heller ikke denne gang var afsat penge på finanslovsforslaget MORTEN SODEMANN Professor

Professor skuffet Ifølge Morten Sodemann er det ufor­ ståeligt, at man politisk fastholder den bizarre holdning, at rådne tænder er ens eget problem, men sygdomme i resten af kroppen skal samfundet nok tage sig af. – Da Magnus Heunicke tiltrådte som sundhedsminister, sagde han, at han ville være den sundhedsminister, som af­

skaffede ulighed i sundhed. Det skuffer mig derfor, at der heller ikke denne gang var afsat penge på finanslovsforslaget til at gøre noget ved uligheden i tandsund­ hed, siger professoren fra Odense. Hvad mener du, at der skal afsættes penge til? – Mindre bemidlede familier, hvor der ikke er fokus på tandbørstningen, skal have mere hjælp. Her skal man måske ikke stoppe med gratis tandbehandling, bare fordi børnene er blevet 18 år. Og så skal der også bevilges penge til at hjæl­ pe de patienter, som på grund af dårlige tænder kan opleve komplikationer, når de fx skal opereres eller behandles for en anden somatisk sygdom, siger Morten Sodemann. Ikke-tandlæger skal på banen I Tandlægeforeningen er formand Susan­ ne Kleist glad for, at en læge som Morten Sodemann blander sig i debatten. – Jo flere ikke­tandlæger, der kan se, at sygdom i munden hænger sammen med sygdom i resten af kroppen, jo mere rea­ listisk er det, at vi får moderniseret vores sundhedsvæsen, så læger og tandlæger kan samarbejde tættere. På den måde kan vi få rettet op på den store ulighed i tandsundhed, som desværre er ret mar­ kant, siger hun ♦


update ∕ T

Sådan bevæger nyuddannede sig Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Bopæl i udlandet

3%

1% 7%

14%

Her bor de 14% kandidater, der ved dimission havde bopæl i Jylland eller på Fyn

60%

3%

5%

1%

Antal der flytter til udlandet

8%

7%

Her bor de kandidater, 11% der ved dimission havde bopæl på Sjælland

5%

Antal der flytter fra udlandet

71%

40 %

flytter indenfor seks måneder efter dimission

Kilde: Tandlægeforeningens undersøgelse af nyuddannedes mobilitet, juni 2021 – svarprocent 31 %. Tandlæger uddannet fra 2015 frem til og med 2020 har deltaget i undersøgelsen.

Hvad laver en læge i det her selskab? ALLAN FLYVBJERG

Professor og direktør ved Steno Diabetes Center Copenhagen, i sin takketale på Tandfaglige Dage, hvor han modtog Tandlægeforeningens Sundhedspris. Her understregede han, at det er unaturligt, at mund og krop lever et adskilt liv i sundhedsvæsenet.

2021

125

9

750 mio. kr.

SÅ MEGET VIL ENHEDSLISTEN AFSÆTTE PÅ FINANSLOVEN TIL AT SIKRE GRATIS TANDPLEJE TIL UNGE UNDER 25 ÅR. PARTIET VIL INDFØRE DEN GRATIS TANDPLEJE SOM EN UDVIDELSE AF DEN KOMMUNALE BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJE. Kilde: Enhedslisten.dk

819


T ∕ update

Rettidigt omhu? VI VED, KVINDER GÅR OFTERE TIL TAND­ LÆGEN END MÆND. Hos ORIS Tandlægerne viser en ny analyse, baseret på besøgs­ statistik,at kvinder op til 40 år bruger flere penge hos tandlægen end mændene i sam­ me aldersgruppe. Men så tipper det. For i aldersgruppen 40+ gælder det, at mændene har de højeste tandlægeudgifter. Det viser nye data fra ORIS Tandlægernes besøgsstatistik.

Gør I noget for at tiltrække flere mandlige studerende på uddannelsen?

Vi kan ikke gøre noget, da 90 % af vores optag sker ved kvote 1, og her er det udelukkende karaktergennemsnit, som er afgørende. Men jeg synes faktisk, at fordelingen de senere år har været mere fornuftig end tidligere.

86 %

ANNE HAVEMOSE-POULSEN

86 % AF AMERIKANSKE TANDPLEJERE HAR OPLEVET SEKSUEL CHIKANE FRA PATIENTER PÅ ET TIDSPUNKT I DERES ARBEJDSLIV. DET VISER EN NY UNDERSØGELSE. SAMTIDIG VISER UNDERSØGELSEN, AT 63 % HAR OPLEVET SEKSUEL CHIKANE FRA PATIENTER DE SIDSTE 12 MÅNEDER.

Institutleder, Odontologi, Københavns Universitet Om nye tal, der viser, at kun 166 mænd søgte ind på Odontologi i 2020, mens 635 kvinder søgte ind. Fordelingen på studiet er 76 % kvindelige studerende og 24 % mandlige.

Kilde: Patel P, Smallidge DL, Boyd LD et al. Inappropriate patient sexual behavior in the dental practice setting: Experiences of dental hygienists. J Dent Hyg 2021;95:14-22.

Komorbiditet MED DETTE NUMMER AF TANDLÆGE­ BLADET FINDER DU PROGRAMMET for Tandlægeforeningens konference om parodontitis og komorbiditet. Formålet med konferencen er at øge deltagernes forståelse af, at inflammatoriske sygdomme kan påvirke hinanden og inflammation i mundhulen kan

820

påvirke den samlede menneskelige organisme. Samtidig sætter konferencen fokus på det samfundsmæssige perspektiv med en diskussion af behovet for bedre sammenhæng i sundhedssystemet. Læs mere i programmet om speakers og tilmelding.


TILBAGEBLIK

1960 PROBLEMBARN VI HAR I DE SENERE ÅR vel næppe fået noget hjælpemiddel på vore klinikker, som har fremkaldt en så levende diskussion som denne ultraspeed-boremaskine (Bordens Airotor), lige fra overstrømmende begejstring og til sønderlemmende kritik.

I stolen Patienter med kæbeledsartrose DE MEST ALMINDELIGE GIGTLIDELSER I KÆBELEDDET ER DEN DEGENERATIVE ARTROSE (slidgigt), som er en lokal tilstand. Forekomsten hos den voksne danske befolkning er ca. 3 % og størst hos kvinder. Hyppigst i aldersgruppen over 50, og lidelsen regnes for en temporomandibulær dysfunktion (TMD). Få indblik i tre vigtige forhold om diag­ nose og behandling af professor Merete Bakke fra Tand­ lægeskolen i København. Diagnose: 1. Kæbeledsartrosen er ofte forudgået af en biomekanisk lidelse i form af anterior discusdisplacering med knæk og låsning i kæbeleddet. Artrosen kan være idio­ patisk eller sekundær fx efter et traume på kæben og skyldes en ubalance mellem nedbrydning og repara­ tion. Den er karakteriseret ved knogleforandringer og destruktion af ledhoved og kranielle ledflader. 2. Artrosen kan opdeles i to faser, en aktiv fase med artralgi, der optræder unilateralt, og som kan vare et par år, og en kronisk ”udbrændt” fase uden artralgi, men med let reduceret gabeevne, men ellers stort set normaliseret funktion. 3. Den er endvidere anamnestisk og klinisk karakteriseret ved krepitation under kæbebevægelser samt billeddiagnostisk (CBCT eller evt. OP) ved subkondrale cyster, erosioner, sklerosering og/eller osteofyt.

Der er næppe tvivl om, at problembarnet har en fremtid for sig som vor faste med­ arbejder, uden i øvrigt at fortrænge andre, og forhåbentlig snart medførte skavanker – det er for støjende, giver for let sine omgivelser temperaturforhøjelse og mangler evnen til at stoppe brat – vil det kunne ka­ rakteriseres som et værdifuldt redskab, der kan medvirke til at gøre det mindre ubeha­ geligt at gå til – og lettere at være – tandlæge. Possing A. Luftturbinen – et problembarn.

Behandling: 1. I den behandlingskrævende aktive og smertevoldende fase af kæbeledsartrosen omfatter den standardi­ serede, evidensbaserede behandling en farmakologisk NSAID-kur (moderat smertestillende effekt på artralgi) eller evt. paracetamol efter behov (lav til moderat effekt). 2. Endvidere kan en stabiliseringsskinne (RFS; høj til mo­ derat effekt på TMD­smerter) samt evt. strækøvelser (fx gabe­vippe­øvelser) foreslås. 3. Der er ingen indikation for bidslibning eller okklusal korrektion, og oral rehabilitering bør ikke udføres, før artrosen er ”udbrændt”.

Tandlægebladet 1960;64:249-54.

2021

125

9

821


T ∕ update

Jeg er blevet kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed pga. en klage. Hvad gør jeg? Det er vigtigt, at du straks kontakter Tandlægeforeningen. Vi kan hjælpe dig med dialogen med styrelsen,

udvælge journaler til indsendelse, og du får mulighed for at få en bi­ sidder med, hvis du skal til samtale i styrelsen. Husk, at hvis Styrelsen for Patient­ sikkerhed kontakter dig, er du for­ pligtiget til at fremkomme med rele­ vante oplysninger og til at medvirke ved eventuelle tilsyn efter anvisning fra styrelsen. Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER

Nyt fra Tdlnet Gratis webinar om tandfaglig journalføring I anledning af, at de nye regler for journalføring er trådt i kraft, inviterer Styrelsen for Patient­ sikkerhed til gratis webinar. Webinaret vil opdatere dig på de gældende regler for journal­ føring og henvender sig til alle, der arbejder på det tandfaglige område. Webinaret vil være tilgængeligt efter afholdelsen. Læs mere på Tdlnet.dk

NOVEMBER

13 København Det nye i praksis Tilmeldingsfrist: 30. september

SST har opdateret anbefalingerne til at forebygge smitte mod COVID-19

1.227 klik

NOVEMBER

20 Aarhus Det nye i praksis Tilmeldingsfrist: 30. september

JANUAR

27-28 København Konference om parodontitis og komorbiditet Tilmeldingsfrist: 15. november Læs mere og tilmeld dig på Tdlnet.dk

822

Gratis forsikring VIDSTE DU, AT STUDERENDE KAN FÅ GRATIS ULYKKESFORSIKRING, gruppelivsforsikring og erhvervsudygtighedsforsikring (10. semester) som medlem af Tandlægeforeningen? Det kræver blot samtykke til, at Tandlægeforeningen må videre­ give dine medlemsoplysninger til TandlægeTryghed.

Læs mere på Tandlaegetryghed.dk under forsikringer → studerende.

Årets fagpolitiske aktiviteter og fokusområder I årsberetningerne fra de fag­ politiske udvalg kan du bl.a. læse om, hvilke fokusområder udval­ gene har beskæftiget sig med, og hvilke konkrete initiativer der er blevet igangsat og gennemført. Læs beretningerne fra alle udvalg på Tdlnet.dk

Erhvervsudygtigheds­ forsikring skifter leverandør Euro Accident overtager administrationen af Tandlægeforeningens erhvervsudygtighedsforsikring fra årsskiftet. Læs mere om forbedringerne på den nye forsikring på Tandlægetryghed.dk Læs mere på Tdlnet.dk


STYRKER MUNDENS

NATURLIGE FORSVAR

0% SLS

SKÅNSOM FORMULERING

VED AT FORSTÆRKE

DET ORALE MIKROBIOM

1*

Tiden er inde til at gentænke mundsundhed. Zendium-tandpasta – tandpastaen med præbiotiske fordele1*, indeholder enzymer og proteiner for at forstærke mundens naturlige forsvar. For stærke tænder, sundt tandkød og friskere ånde.

NR.1 ANBEFALEDE

AF DANSKE TANDLÆGER***

Zendium contains 1450ppm sodium fluoride. 1. Adams SE et al. Sci Rep 2017; 27(7): 43344. 2. Daly S. et al. J. Dent. 80 (2019) S26–S32 *Prebiotics selectively stimulate beneficial bacteria. Zendium has a prebiotic benefit as it boosts good bacteria in the mouth, helping to balance the oral microbiome. Specifically, this refers to the oral plaque microbiome and the relative abundance of bacterial species with a known association with gum health or disease after 14 weeks of brushing twice a day with Zendium when compared to baseline. **Refers to the results of a gum health study on 113 people who used Zendium (total subjects = 229), UK 2017 and a measurement of gingival health by Modified Gingival Index (Lobene) after 13 weeks. Control was a fluoride toothpaste (1450ppm) without enzymes and proteins. ***Ipsos study, Denmark 2020.


T ∕ detaljen

FOTO SHUTTERSTOCK

H

ele 41 mio. gange og lidt til. Så mange gange har en person her i landet åbnet munden på vid gab, fået stukket en podepind langt bagud i mundhulen for at få foretaget en PCR-test for SARS-CoV-2 . Dertil kommer de 40 mio. gange, der er blevet drejet en podepind rundt i næseborene ved en antigentest. Men det er måske snart slut. Fremover kan vi måske nøjes med en spytprøve. Studier viser, at en spytprøve er lige så præcis som den velkendte PCR–metode. Et studie fra Mahidol University i Bangkok, Thailand – viser fx, at der er 97,5 % overensstemmelse mellem testresultaterne, hvis man sammenligner test af SARS-CoV-2 i spyt med PCR-metoden. Og der er store fordele ved at bruge spyttet til at teste for COVID-19-smitte. Den enkelte kan selv tage prøven, hvilket betyder, at der ikke kræves sundhedspersonale. Dermed er smitterisikoen ved testning også minimal. Endelig er metoden langt mere behagelig end både næse- og svælgtest. Også på Rigshospitalet har forskere siden foråret 2021 været i gang med et forsøg, der skal sammenligne testmetoder. Formålet med den danske forskning er at sammenligne følsomheden, ubehaget og omkostninger ved spytprøver sammenlignet med de velkendte testmetoder. Der er endnu ikke kommet resultater fra forsøget, men Tobias Todsen, læge ved Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet, der er en af de ansvarlige bag forskningen, håber, at resultaterne vil vise, at spytprøver er et nemt og hurtigt alternativ til svælgpodninger.♦

824


Behagelig fremtid

2021

125

9

825


Dette er en reklame fra Sensodyne

GSK Consumer Healthcare indgår samarbejde med European Synchrotron Radiation Facility:

SPOTLIGHT PÅ SENSITIVE TÆNDER Helt op til en tredjedel af den voksne befolkning lider af dentin hypersensitivitet – men kun omkring halvdelen gør noget aktivt ved det1. Det er overraskende, når man tænker på, at noget så enkelt som vores valg af tandpasta kan hjælpe med at lindre smerterne Takket være et banebrydende nyt forskningssamarbejde begynder vi nu præcis at kunne se hvordan – i udsøgte 3D-detaljer. Forskning har vist, at det er væske, der bevæger sig gennem dentintubuli, der er den primære årsag til dentin hypersensitivitet.1-3 Tilstopning af tubuli og blokering af kanalerne gennem dentinen kan reducere væskegennemstrømningen og forhindre tandnerver i at isne. Men indtil nu har vi ikke kunnet visualisere den virkning, som tandpastaformuleringer har på okklusion. Hos GSK Consumer Healthcare er vores mission om at styrke videnskaben om følsomhed i tænderne fortsat drivkraften bag forbedringerne af vores Sensodyneformuleringer. Det har ført os til European Synchrotron Radiation Facility (ESRF) i Grenoble, som har flyttet grænserne for, hvad der er muligt inden for tandpastateknologi. Synkrotronen hos ESRF er en maskine på størrelse med otte fodboldbaner. Den producerer lys, som er hundrede milliarder gange kraftigere end røntgenbilleder fra hospitaler. Det giver forskerne mulighed for at visualisere strukturen af stoffet helt ned på atomniveau. Teknologien har gjort det muligt for os at se dybt ind i tænderne og dermed fastslå, hvordan tandpastaformuleringer påvirker dentinokklusion over tid. Vi mener, at det er banebrydende videnskab. Dr. Christabel Fowler, Innovation Lead, Oral Health R&D, GSK Consumer Healthcare, forklarer hvorfor: “Vi stræber altid efter at gøre vores formuleringer bedre ved hjælp af den mest avancerede videnskab og dermed tilbyde beskyttelse og lindring til personer, der lider af dentin hypersensitivitet. Hvis vi bedre kan visualisere, hvordan vores tandpastaer virker, er det nemmere for tandlægerne at forstå videnskaben bag – og hjælpe patienterne med at vælge en tandpasta, der hjælper dem med at slippe af med smerter på grund af dentin hypersensitivitet.”

Vi har arbejdet på Sensodyne Repair & Protect i omkring ti år nu og ønskede at visualisere virkningsmekanismen af den nye formulering, som vi har udviklet over fire år: Sensodyne Repair & Protect Deep Repair, som klinisk dokumenteret lindrer og giver langvarig beskyttelse mod dentin hypersensitivitet.5-7 Men vi ønskede at gå endnu dybere og se endnu mere detaljeret på, hvordan det virkede. Hvortraditionelle studier med elektronmikroskopi kun kan analysere 30-40 dentintubuli ad gangen, kan synkrotroner scanne tusindvis på få minutter. Vi kan nu se, hvor langt okklusionen er nået, og hvor længe den bliver der. Visualisering ved hjælp af en synkrotron er desuden ikke-destruktiv, hvilket muliggør “time lapse”-undersøgelser, der scanner de samme tubuli igen og igen, for at vise effekten af Sensodyne Repair & Protect Deep Repair på okklusionen på forskellige tidspunkter. Dr. Madi, som stod i spidsen for “time lapse”-studiet hos ESRF, siger: ”Der er meget mere på vej, men denne spændende teknik vil åbne nye døre til optimering af tandpasta og design af skræddersyede formuleringer.” Stor videnskab til de små, særlige øjeblikke. Fordi livet er for kort til isninger

1 Addy, M. (2002), Dentine hypersensitivity: New perspectives on an old problem. International Dental Journal, 52: 367-375. doi:10.1002/j.1875-595X.2002.tb00936.x. 2 D. G. Gillam, Management of dentin hypersensitivity, Current Oral Health Reports, vol. 2, no. 2, pp. 87–94, 2015. 3 M. Brännström, “A hydrodynamic mechanism in the transmission of pain producing stimuli through the dentine,” in Sensory Mechanisms in Dentine, D. J. Anderson, Ed., pp. 73–79, Pergamon Press, Oxford, UK, 1963. 4 ESRF (2020) Synchrotron science, https://www.esrf.eu/about/synchrotron-science (Last accessed September 2019). 5 Hall C et al; ”Exploratory randomised controlled clinical study to evaluate the comparative efficacy of two occluding toothpastes - a 5% calcium sodium phosphosilicate toothpaste and an 8% arginine/calcium carbonate toothpaste - for the longer-term relief of dentine hypersensitivity”; J Dent 2017; 60: 36–43. 6 Clinical Study number RH01748, An Exploratory Study to evaluate the efficacy of two occlusion technology dentifrices in the relief of dential hypersensitivity, 2013. 7 Hall, C et al; ”Reducing Dentinal Hypersensitivity Improves Oral Health-Related Quality of Life”; J Dent Res, 2017; 96 B:062 BSODR. 8 In vitro report number G7322/014; Occlusion depth measurements and visualisation of Sensodyne Repair and Protect Deep Repair using Synchrotron X-ray Tomography and Focused Ion-Beam Scanning Electron Microscopy; 2020. Trademarks are owned by or licensed to the GSK group of companies. ©2021 GSK group of companies or its licensor. PM-DK-SENO-21-00051


ny viden ∕ T

Blåt lys: Drop bekymringer for hudskader

Deep learning er lovende for odonto­ logisk diagnostik

HVER DAG UDSÆTTES VI PÅ KLINIKKEN FOR BLÅT LYS fra mange forskellige kilder: skærme, operationslamper, polymerisationslamper, mobiltelefoner m.m., og visse kosmetikfirmaer er begyndt at markedsføre cremer, der angiveligt skal beskytte mod blåt lys. Men kan blåt lys virkelig skade huden? Det har forskere fra NIOM og det norske direktorat for stråleværn og atomsikkerhed undersøgt. Ved hjælp af flere forskellige optiske instrumenter målte man, hvor meget blåt lys der rent faktisk udsendes fra de forskellige typer af generel belysning, skærme og andre lyskilder, der omgiver os. Resultaterne blev sammenholdt med eksisterende viden om, hvor meget lys der skal til, før der optræder hudforandringer. Det viste sig, at de lysmængder, der udsendes af operationslamper, computerskærme og mobiltelefoner, ligger langt under tærskelværdierne for skadelig eksponering. Fx ville det kræve konstant lyseksponering døgnet rundt i tre måneder, før en mobiltelefon potentielt kunne forårsage negative virkninger på ansigtshuden. For en operationslampe ville det kun tage 45 timer, hvilket gør eksponering for denne lyskilde cirka lige så farlig som at opholde sig udendørs i Oslo. Polymerisationslamper udsender derimod en million gange så meget lys som en elektronisk skærm, og grænsen for skadelig eksponering overskrides ved nogle typer allerede efter 23 sekunder. Der er reel risiko for øjenskader, hvis man ikke beskytter øjnene under eksponeringen, og muligvis også for hudskader. Almindeligvis bliver hverken patientens eller behandlernes hud dog direkte eksponeret under behandlingen. Aktuelt ved man ikke, om mundslimhinden tager skade. Forskerne konkluderer, at tandlæger og andre, der bruger meget tid omgivet af skærme og kunstigt lys, kan slappe af, hvad angår hudskader. Det er fortsat fornuftigt at bruge UVbeskyttelse udenfor, når solen skinner kraftigt; men foran skærmen er huden ikke i fare.

DEEP LEARNING ER EN MEGET KOMPLEKS OG RESURSEKRÆVENDE FORM FOR KUNSTIG INTELLIGENS, der er velegnet til behandling og klassifikation af billeddata. Italienske forskere har i en narrativ oversigt gennemgået 28 nyligt publicerede artikler om teknikkens mulige anvendelse i odontologisk sammenhæng. Perspektiverne er mange: diagnostik af caries, parodontalt knogletab og periapikale forandringer på enkelttandsoptagelser og fastlæggelse af forløbet af nervus alveolaris inferior på panoramaoptagelse inden fjernelse af tredjemolarer. Et særligt lovende område er tidlig diagnostik af oral cancer på kliniske fotos, da dette vil kunne forbedre prognosen i væsentlig grad. Panoramaoptagelser kan også anvendes til generel medicinsk diagnostik af fx osteoporose og forekomst af aterosklerotiske plakker i arteria carotis, ligesom der på CBCT vil være mulighed for at påvise lymfeknudereaktioner hos patienter med orale karcinomer. Forfatterne konkluderer dog, at der endnu ikke er tilstrækkelig evidens for rutinemæssig anvendelse af deep learning i tandlægepraksis, da den videnskabelige litteratur på området er temmelig begrænset. Et af problemerne er, at der i de hidtidige undersøgelser kun er anvendt billeder i lav opløsning, fordi de nødvendige beregninger og analyser er så komplekse, at maskinerne ikke kan håndtere billeder i høj opløsning inden for en rimelig arbejdstid.

Christensen T, Johnsen BJ, Bruzell EM. Violet blue light exposure of the skin: is there need for protection? Photochem Photobiol Sci 2021;20:615-25. Bruzell E. Is blue light damaging to our skin? NIOM Nytt Maj 2021. https://niom.no/is-blue-light-damaging-to-our-skin/

2021

125

9

Et særligt lovende område er tidlig diagnostik af oral cancer på kliniske fotos

Corbella S, Srinivas S, Cabitza F. Applications of deep learning in dentistry. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2021;132:225-38.

827


T ∕ internationalt forskningsnyt

Større livvidde – mere udbredt parodontitis OVERVÆGT OG FEDME er to af de største trusler mod folkesundheden på globalt plan, og man regner med, at 39 % af jordens voksne er overvægtige, mens 13 % er fede. Traditionelt måles overvægt og fedme ved hjælp af BMI (vægt/ højde2); men nyere undersøgelser har vist, at livvidden giver et mere præcist billede, idet den udtrykker, hvor meget fedt der er ophobet omkring indvoldene (æbleform). Tærskelværdien for meget forøget livvidde er 88 cm for kvinder og 102 cm for mænd. Finske forskere har i et kohortestudie undersøgt sammenhængen mellem overvægt/fedme og parodontitis. I studiet indgik 625 personer, som havde fået registreret BMI og/eller livvidde samt en række andre sundhedsdata, da de var 31 og 46 år gamle. Alle personer var ikke-rygere, og ingen af dem led af diabetes eller inflammatoriske/reumatoide sygdomme. I 46-årsalderen blev der foretaget en parodontalundersøgelse. Det gennemsnitlige antal pocher ≥ 4 mm var lavest (1,5 +_ 4,9) hos personer, der var normalvægtige både som 31-årige og som 46-årige, og højest (2,9 +_ 6,7) hos personer, der var overvægtige som 31-årige og fede som 46-årige. Livvidden viste sig at have stærkere sammenhæng med pochedannelse end BMI. Den relative risiko for parodontitis (pocher ≥ 4 mm med blødning) var 2,1 for personer, der havde meget forøget livvidde både som 31-årige og som 46-årige efter korrektion for faktorer som køn, uddannelse og plak. For personer, der lå under grænsen som 31-årige, men over som 46-årige, var risikoen 1,9. Forfatterne konkluderer, at meget forøget livvidde og vægtforøgelse er risikofaktorer for parodontitis.

Tegelberg P, Saxlin T, Tervonen T et al. Association of long-term obesity and weight gain with periodontal pocketing: Results of the Northern Finland Birth Cohort 1966 study. J Clin Periodontol 2021 Jul 20;1-12. https://doi. org/10.1111/jcpe.13524 [Online ahead of print].

828

kommentar AFDELINGSTANDLÆGE, PH.D. JOHANNE KONGSTAD Odontologisk Institut, Københavns Universitet – Studiet er gennemført som et longitudinelt studie, hvilket er helt centralt for at kunne konkludere noget om kausalitet mellem eksponering, i dette tilfælde overvægt og fedme, og udfald, i dette tilfælde parodontitis. Desværre fandtes kun parodontologiske data fra den afsluttende registrering, så det vides ikke, hvornår undersøgelsesdeltagerne udviklede deres parodontitis – før eller først efter deres eventuelle overvægt/fedme konstateret ved deres første undersøgelse som 31-årige. Dette til trods er det prisværdigt, at forskergruppen har ekskluderet rygere samt deltagere med inflammatoriske sygdomme, der kan tænkes at påvirke den parodontale status. Studiet er ikke designet til at undersøge, hvorfor overvægt og fedme kan påvirke udvikling af parodontitis, men refererer til kendt viden om, at fedtvæv har ændret aktivitet med øget udskillelse af proinflammatoriske og nedsat udskillelse af antiinflammatoriske cytokiner, som muligvis er medieret af den kroniske betændelsestilstand kaldet low-grade systemisk inflammation. Klinisk er det interessant at følge fremtidige studier og måske en opfølgning af det aktuelle for, om vi skal til at anbefale vores parodontitispatienter et vægttab.


dansk forskningsnyt ∕ T

Dentofaciale defekter: Tidlig diagnostik øger succesrate

Ny ekstraktionstang versus konventionel tang

JUVENIL IDIOPATISK ARTRITIS (JIA) er den mest almindelige reumatiske lidelse blandt børn og unge, og ca. 40 % af patienterne har artritis i kæbeleddet (unilateralt eller bilateralt), hvilket kan føre til socialt invaliderende deformiteter i ansigt og kæber, varierende fra lette asymmetrier til mikrognati. Hos børn og unge kan deformiteterne forebygges gennem behandling med en kombination af antireumatiske lægemidler, skinnebehandling og fast apparatur, mens behandling hos voksne består i kirurgisk korrektion. Forskere fra Aarhus Universitetshospital og Institut for Odontologi og Oral Sundhed (Aarhus Universitet) har i et retrospektivt tværsnitsstudie undersøgt de tidlige radiologiske tegn (CBCT), der kan forudsige udvikling af dentofaciale deformiteter. I undersøgelsen indgik journalmateriale fra 96 patienter med JIA og 20 kontrolpersoner uden JIA. JIA-patienterne var ca. 9 år gamle, da de fik foretaget CBCT-undersøgelse, kontrolpersonerne var ca. et år ældre. Dentofaciale deformiteter hang især sammen med forandringer i kondylen, fx affladning af ledfladen (OR = 8,42), subkortikale cyster (OR = 5,94), overfladiske erosioner (OR = 5,38) og formafvigelser (OR = 25,39). Forfatterne påpeger, at disse fund muliggør tidlig diagnostik af dentofaciale deformiteter, og at behandlingens succesrate stiger betragteligt, jo tidligere behandlingen indsættes.

I 2008 BLEV DER LANCERET EN NY EKSTRAKTIONSTANG kaldet physics forceps (elevationstang), der angiveligt skulle kræve mindre kraftudfoldelse og give mere skånsom ekstraktion end konventionelle tænger. Tangen har en kæbe, der er beklædt med blødt materiale og lægger an mod gingiva facialt, mens den anden kæbe, der minder om en elevator, trænger ned i parodontalligamentet lingvalt. Forskere fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed (Aarhus Universitet) har sammen med en britisk kollega forfattet en systematisk oversigt, der vurderer de kliniske resultater med den nye tang og sammenligner med konventionelle tænger. Analysen er baseret på otte randomiserede kontrollerede studier, hvor i alt 551 tænder blev ekstraheret med enten elevationstang eller konventionel tang. Studierne havde generelt høj risiko for bias. Ét ud af otte studier rapporterede signifikant færre frakturer af den faciale knoglelamel med elevationstangen, mens tre ud af fem studier fandt signifikant færre lacerationer af gingiva, og ét ud af syv studier fandt færre tilfælde af tandfrakturer med elevationstangen. Fire studier fandt, at ekstraktionerne gik hurtigere med elevationstangen, mens et enkelt studie fandt, at det gik hurtigst med den konventionelle tang. To studier havde undersøgt postoperativ blødning, og de fandt begge signifikant mindre blødning efter brug af elevationstangen. Fire ud af fem studier fandt signifikant mindre postoperativ smerte efter brug af elevationstangen. Forfatterne konkluderer, at selv om nogle studier fandt færre tilfælde af læsioner på knogle og bløddele samt mindre postoperativ blødning og smerte efter brug af elevationstangen, fandt de fleste ikke nogen signifikante forskelle. De understreger, at de konventionelle tænger har fungeret fint igennem det meste af odontologiens historie, men udelukker ikke, at nye og atraumatiske redskaber kan være nyttige i særlige situationer.

Behandlingens succesrate stiger betragteligt, jo tidligere behandlingen indsættes

Stoustrup P, Traberg MS, Matzen LH, Glerup M, Küseler A, Herlin T, Pedersen TK. Initial radiological signs of dentofacial deformity in juvenile idiopathic arthritis. Sci Rep 2021;11:13142.

2021

125

9

Abdelwahab M, Nørholt SE, Taneja P. The efficacy of physics forceps for exodontia: a systematic review. J Oral Maxillofac Surg 2021;79:989.e1-989.e13.

829


Du Dukan kanstadig stadig nå det... tandlægen.dk tandlægen.dk afholder afholder Fælles FællesFagdag Fagdag --ogogdudukan kan komme komme med! Voresvision visionereratatskabe skabeden den Vores fagligtstærkeste stærkestetandlægekæde, tandlægekæde, fagligt somsikrer sikrerdanskerne danskerneden den som bedstetandsundhed. tandsundhed. bedste Derforudbyder udbyderogogfaciliterer faciliterervivi Derfor fagligekurser kursertiltilhele helebehandlerbehandlerfaglige teametogogarbejder arbejdermålrettet målrettet teamet medhøjhøjfaglig fagligkvalitet kvaliteti i med behandlingerne. behandlingerne.

tandlægen.dkhar har vi vi fokus på at skabe I Itandlægen.dk skabe samhørighed samhørighedi i kædenog ogen engod godhverdag hverdag på klinikkerne. klinikkerne. kæden trornemlig nemligpå, på,at atnår når vi vi understøtter understøtter og ViVitror og investerer investereri:i:

digitaltudstyr udstyr •• digitalt videreuddannelse til til personalet personalet •• videreuddannelse mulighedfor forfaglige faglige netværk netværk •• mulighed mulighedfor forat at dele dele erfaringer erfaringer og •• mulighed og kompetencer kompetencerpå påden den enkelte klinik og på tværs af kædens mange klinikker enkelte klinik og på tværs af kædens mange klinikker Så er det sjovere og mere spændende at gå på arbejde og være Så er det sjovere og mere spændende at gå på arbejde og være en del af tandlægen.dk. Vi arbejder for at være Danmarks bedste en del af tandlægen.dk. Vi arbejder for at være Danmarks bedste arbejdsplads i tandlægebranchen – og har fokus på arbejdsglæde arbejdsplads i tandlægebranchen – og har fokus på arbejdsglæde og trivsel på klinikkerne. og trivsel på klinikkerne.


Som vores vision afholder Sometetled ledi at i atopnå opnå vores vision afholder vividen 2022 Fælles Fagdag forfor alle den7.7.januar januar 2022 Fælles Fagdag alle ansatte ansattei tandlægen.dk. i tandlægen.dk. Det sjov, lærerig ogog hyggelig dagdag med Detbliver bliverenen sjov, lærerig hyggelig med intet mindre end 40 forskellige kurser og workintet mindre end 40 forskellige kurser og workshops imellem. shopsatatvælge vælge imellem. Fagligt være enen stor spændvidde forfor altalt Fagligtvilvilder der være stor spændvidde fra immidiat implantatteknik, frahøjt højtspecialiseret specialiseret immidiat implantatteknik, imponerende æstetiske behandlinger med og imponerende æstetiske behandlinger med og uden korrektion med aligner, vidtgående brug af uden korrektion med aligner, vidtgående brug af digital teknik og udbyttet ved avanceret samdigital teknik og udbyttet ved avanceret samkøring af data, genopfriskning af almindelige og køring af data, genopfriskning af almindelige og de meget alvorlige de meget alvorlige

lidelser i deni den oraleslimhinde og meget, meget lidelser oraleslimhinde og meget, meget mere vil være repræsenteret på dagen. mere vil være repræsenteret på dagen. DetDet betyder, at uanset hvadhvad manman beskæftiger sig sig betyder, at uanset beskæftiger medmed til hverdag, eller ønsker at lave mere af, så til hverdag, eller ønsker at lave mere af, så vil der være mulighed for at klogere på det vil der være mulighed forblive at blive klogere på det denne dag. denne dag.

Foruden det det store faglige fokus, så ersådet Foruden store faglige fokus, eren detdag en dag hvorhvor derder er mulighed for at dele erfaringer og sparre er mulighed for at dele erfaringer og sparre medmed andre dygtige behandlere på tværs af landet. andre dygtige behandlere på tværs af landet. For netop muligheden for at sparre med klinikker, For netop muligheden for at sparre med klinikker, der har samme størrelse, samme specialer eller der har samme størrelse, samme specialer eller behandlingsprofil, er en af fordelene ved at være en behandlingsprofil, er en af fordelene ved at være en del af et kædefællesskab. del af et kædefællesskab.

Lyder af?af? Læs mere om tandlægen.dk og Lyderdet detsom somnoget, noget,dudugerne gernevilvilvære væreenendeldel Læs mere om tandlægen.dk o SåSåskynd vores ledige stillinger på skynddigdigatatsøg søgjobjobhoshostandlægen.dk, tandlægen.dk,såsåkankan se se vores ledige stillinger på tandlaegen.dk/jobogkarriere du deltage i vores Fælles Fagdag. tandlaegen.dk/jobogkarriere du deltage i vores Fælles Fagdag.

følg os på LinkedIn følg os på LinkedIn



faglig leder ∕ videnskab & klinik ∕ T

FOTO VENLIGST UDLÅNT OG UDARBEJDET AF SYDVESTJYSK SYGEHUS ESBJERG.

Temaet ”3d-teknikker i det kæbekirurgiske speciale” fortsætter Hermed præsenteres anden del af temaet om de 3d-teknikker, der udnyttes og i stigende grad implementeres på de danske kæbekirurgiske afdelinger. Som supplement til det forrige nummer gives der i dagens Tandlægeblad yderligere eksempler i kasuistisk form på, hvorledes de digitale muligheder anvendes både i planlægning og gennemførelse af komplicerede kirurgiske løsninger. Den oplagte anvendelse i det kranio-maksillo-faciale fagområde illustreres, hvilket, som nævnt i forrige nummer, giver inspiration til andre medicinske og kirurgiske specialer samt til indførelsen af relevante ingeniørkompetencer på de danske hospitaler.

2021

125

9

I første del af temaet præsenteredes patienteksempler i ortodontisk-kirurgisk behandling af asymmetrier, behandling af benign tumor i underkæben og tumorresektion med rekonstruktion med fibula. I dette nummer fortsættes med kasuistikker vedrørende distraktionsosteogenese, kraniosynostose, kraniofaciale anomalier, ansigtstraumer og osteonekrose. God læselyst!

JENS JØRGEN THORN ledende overtandlæge, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Syddansk Universitetshospital

833


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT

BAGGRUND – Unilateral mandibulær distraktionsosteogenese er tidligere blevet planlagt ud fra 2d-røntgenbilleder, og vektorberegningen har ført til tilfredsstillende resultater. Digitalt software (Dolphin Imaging Software) muliggør nu visualiseringen af planlægning i 3d, hvilket er afprøvet i nærværende patienttilfælde. PATIENTTILFÆLDE – En 20-årig kvinde med juvenil idiopatisk artritis og unilateral kæbeledsinvolvering blev henvist til Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, for opretning af den vækstbetingede mandibulære asymmetri. Artiklen gennemgår den ortodontisk- kirurgiske behandling med fokus på planlægning af distraktionens størrelse og retningsvektor med 3d-visualisering i Dolphin Imaging Software. Ved fjernelsen af distraktionsapparaturet blev der foretaget Le Fort 1-maksilosteotomi med tredeling, ligeledes planlagt i Dolphin Imaging Software. KONKLUSION – Metoden anvendt i Dolphin Imaging Software synes velegnet, idet den giver god visualisering af den ønskede opretning af mandiblen og mulighed for planlægning for efterfølgende behandling.

EMNEORD

Mandibular hypoplasia | distraction osteogenesis | 3D planning

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: MARIANNE MORTENSEN mariamrt@rm.dk

834

Unilateral mandibulær distraktionsosteogenese MARIANNE MORTENSEN, specialtandlæge i Ortodonti og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital SVEN ERIK NØRHOLT, klinisk professor, overtandlæge, ph.d., Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet THOMAS KLIT PEDERSEN, klinisk professor, overtandlæge, ph.d., Tand-, Mundog Kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Sektion for Ortodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Accepteret til publikation den 28. april 2021 Tandlægebladet 2021;125:834-41

D

ISTRAKTIONSOSTEOGENESE ER ET BEHANDLINGSPRINCIP, der udnytter muligheden for gradvist at forlænge knogle og omgivende bløddele, hvilket kan anvendes for at oprette skeletale asymmetrier i ansigtet (1-3). En asymmetrisk vækstudvikling af mandiblen kan have sin baggrund i tidlig kondylfraktur, kraniofaciale anomalier eller kæbeledsinvolvering ved juvenil idiopatisk artritis (JIA) før vækstens afslutning. Påvirkning af processus condylaris vil ofte resultere i nedsat vækst af kondylen, hvorved der opstår en asymmetri på mandiblen, hvis kun den ene kondyl er påvirket. Den mandibulære deformitet kendetegnes af en hældning af okklusalplanet og deviation af hagen til den afficerede side. Maksillens højdevækst vil ligeledes være reduceret i den afficerede side. Opretning af asymmetrien kan foretages ved konventionel ortodontisk-kirurgisk behandling med osteotomi på over- og underkæbe ved vækstens afslutning. Alternativt kan en unilateral mandibulær distraktion foretages og afsluttes med en Le Fort 1-osteotomi, oftest med tredeling. Fordelen ved en unilateral mandibulær distraktion er muligheden for at forlænge den afkortede ramus/kondyl, hvorved hældningen af okklusalplanet oprettes. Den gradvise skeletale forlængelse medfører samtidig forlængelse af muskler, bindevæv og hud, hvilket kan være med til at mindske risiko for recidiv (4). Korrekt beregning af retningsvektoren for distraktionen er afgørende for et optimalt behandlingsresultat (5-6). I nærværende patientkasus præsenteres en 20-årig kvinde, som er behandlet på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling,


Aarhus Universitetshospital, med unilateral vertikal, mandibulær distraktion efterfulgt af Le Fort 1-osteotomi med tredeling ved fjernelsen af distraktionsapparaturet. Metoden beskrives og diskuteres. PATIENTTILFÆLDE Anamnese Patienten henvises i 2017 til Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Afdeling fra Klinik for Behandling af Dentofaciale Deformiteter, Sektion for Ortodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, med henblik på behandling af den mandibulære asymmetri. Patienten debuterede i treårsalderen med JIA (oligoartikulær, ANA-positiv), som i begyndelsen var lokaliseret til højre storetå og senere involverede højre knæ og venstre kæbeled. I femårsalderen blev der påbegyndt vækstadapterende behandling med en distraktionsskinne på Klinik for Behandling af Dentofaciale Deformiteter, Sektion for Ortodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet. Denne behandling forløb i vækstperioden (2006-2016) og blev suppleret med fuldt fast apparaturbehandling i de sidste år. Patienten blev sideløbende fulgt i børnereumatologisk regi på Børneafdelingen, Odense Universi-

tetshospital, og modtog ikke immundæmpende behandling. Blev afsluttet herfra i 2016 efter længere tids ro i gigten. Objektiv undersøgelse Ekstraoralt – mandibulær asymmetri med kort ramus i venstre side, hagen devierede til venstre (Fig. 1).

Midtlinje

Fig. 2. Initialt intraoralt foto af patienten. Fig. 2. Initial intraoral photo of the patient.

Patienten – forfra

Initial CBCT-scanning

Fig. 1. Initialt ekstraoralt foto af patienten. Fig. 1. Initial extraoral photo of the patient.

2021

125

9

Fig. 3. Patienten forfra, hvor hagen devierer til den korte ramus-side. Fig. 3. En face photo showing the chin deviating to the short side of the ramus.

835


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik Intraoralt – åbent bid bilateralt i præmolarregionerne og ved 1.-molar hældning af okklusalplanet i begge kæber op mod venstre. (Fig. 2). Patienten havde god kæbeledsfunktion, dog med et lille knæk i venstre kæbeled og periodevise smerter strålende ud fra venstre kæbeled.

Radiologisk undersøgelse Cone Beam Computerized Tomography (CBCT)-scanning viste skeletal asymmetri af maksil og mandibel på grund af kort ramus i venstre side. Dette medførte deviation af hagen til venstre samt hældning af okklusalplanet i begge kæber op mod venstre (Fig. 3).

Styreskinne

Behandling Den indledende ortodontiske behandling bestod i nivellering af tandbuerne samt at skabe plads til tredeling af maksillen, hvilket var nødvendigt for at korrigere den vertikale asymmetri på maksillen. Efter nivellering blev der fremstillet en støtteskinne til anvendelse under den aktive del af distraktionsforløbet. Korrektion af maksillen blev foretaget samtidig med fjernelse af distraktionsapparaturet. Operationsforberedelsen omfattede kliniske registreringer, digitale modeller, vokssammenbid i muskulær habituel position og CBCT. Ved optagelse af CBCT-scanning havde patienten et vokssammenbid mellem tænderne for at sikre korrekt position af mandiblen og undgå kontakt på tænderne med henblik på senere overførsel af digitale modeller til 3d-programmet.

Fig. 4. Styreskinne som anvendes, når distraktor indsættes for opnåelse af korrekt vektor. Fig. 4. Guiding splint used to obtain the correct vector of the inserted distraction device.

Planlægning – venstre profil

Fig. 5. Planlægning af distraktion i Dolphin 3d. Fig. 5. 3D surgical planning in the Dolphin 3D software.

836

Virtuel planlægning Planlægningen af distraktionsvektoren, retning og længde udførtes på 2d-røntgenbilleder. Der anvendtes frontalt og lateralt cefalogram til beregning af vektoren, beregningsmetoden er beskrevet andetsteds (7). Den beregnede vektor kan visualise-


res i Dolphin Imaging Software, og den aktuelle bevægelse af det tandbærende segment kan afprøves. Vektorens retning og længde kan sammen med osteotomien justeres i 3d med god visualisering. Vektorens endelige retning i forhold til okklusalplanet overførtes til en såkaldt styreskinne, en underkæbeskinne med påsat 0,1 mm ståltråd, der angiver 90° til distraktionsapparaturets retning (Fig. 4), således kirurgen kan sikre sig, at distraktionsapparaturet bliver indsat korrekt (5). Kirurgen kan inspicere den planlagte flytning og vurdere eventuelle interferenser, som kan opstå i slutningen af distraktionen, hvor processus coronoideus kan være forskudt kranielt og forhindre underkæbens bevægelighed. Visualiseringen i Dolphin Imaging Software giver endvidere et godt indtryk af omfanget af den videre behandling. Den beregnede vektor fra 2d-planlægningen visualiseret i Dolphin Imaging Software blev fundet anvendelig. Vektoren blev estimeret til 75º til okklusalplanet og en forlængelse på 14-16 mm i 3d-simuleringen, hvilket var identisk med den beregnede vektor ud fra 2d-metoden (Fig. 5). Der blev endvidere printet en 3d-model ud fra CBCT-scanningen, således distraktoren (Medicon vertical mandibular distraction device, Medicon eG, Tuttlingen, Germany) kunne tilpasses forud for operationen. Distraktion Patienten havde et komplikationsfrit operationsforløb med indsættelse af distraktionsapparatur, amotio 8+8, samt resektion af processus coronoideus sinister for at undgå interferenser med arcus zygomaticus. Distraktionen blev påbegyndt en uge efter operationen. Her blev patienten instrueret i at skrue 0,8 mm pr. dag. Patienten blev kontrolleret ugentligt, hvor støtteskinnen blev opbygget for at give vertikal støtte, samtidig med at ramus blev forlænget. Der blev anvendt intermaksillært elastiktræk fra regio +3 til regio 3- for kontrol af forskydningen mod højre (y-akse-effekten). Distraktoren blev aktiveret svarende til ca. 16 mm forlængelse. Kontrol af aktiveringen blev foretaget ved opmåling på panoramarøntgen (Fig. 6). Klinisk resultat ses på Figs. 7 og 8. Patienten fik antibiotikum i fem dage efter operationen. I det aktive distraktionsforløb blev der givet paracetamol 1 g 4 gange dagligt og ibuprofen 400 mg 3 gange dagligt. Efter endt distraktion anvendtes støtteskinne fuld tid, indtil distraktoren blev fjernet efter 12 uger. Patienten fulgte et kostregime med blød kost indtil fem uger efter endt knogleforlængelse og afståelse fra hård fysisk aktivitet i denne periode. Der kunne konstateres god opheling med entydig position af underkæben, hvilket er forudsætningen for, at der kunne planlægges flytning på maksillen i samme indgreb som fjernelse af distraktionsapparaturet. Det blev overvejet at foretage yderligere opretning af hagen med en genioplastik i samme seance, men dette blev fravalgt grundet blødtvævets gunstige camouflering af den lille rest-asymmetri. Der blev fremstillet en operationsskinne til flytning af overkæben ud fra en ny CBCT-scanning. Den kirurgiske del omfattede et løft af højre sidesegment og sænkning af det venstre (Fig. 9). Mandiblen blev planlagt til at autorotere til kontakt

2021

125

9

klinisk relevans Mandibulær hypoplasi forårsager ofte skeletale asymmetrier, som kan korrigeres tilfredsstillende ved hjælp af unilateral mandibulær distraktionsosteogenese. 3d-software giver behandlingsplanlægningen en ny dimension, da visualisering af opretningen af mandiblen bliver mulig.

i højre side; i venstre side blev et lille åbent bid efterladt, som skulle lukkes ved eruption af tænderne fra mandiblen (pga. den dentoalveolære asymmetri). Tre uger efter fjernelse af distraktionsapparaturet og korrektion på maksillen påbegyndtes den postoperative ortodontiske

Opmåling

Fig. 6. Opmåling af distraktionslængde på panoramarøntgen. Fig. 6. Measurements of the length of the distraction on panoramic x-ray.

Efter distraktion

Fig. 7. Patienten forfra efter distraktion. Fig. 7. En face photo after distraction.

837


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik CBCT – forfra

Fig. 8. CBCT-scanning efter distraktion. Fig. 8. CBCT scan after distraction.

Planlægning – Le Fort 1

Fig. 9. Planlægning af Le Fort 1 – 3-deling i Dolphin 3d. Fig. 9. Simulation in Dolphin 3D of a Le Fort 1 – 3 pieces osteotomy.

838

behandling, som blev afsluttet efter fem måneder. Patienten oplevede lidt hævelse ud for 2.-molar i venstre side i underkæben, efter distraktoren blev fjernet, og blev behandlet med bredspektret antibiotikum med god effekt. Patienten accepterede den lille asymmetri ved hagen, og der blev opnået en normal funktion af kæben uden påvirkning af følesansen af underlæben (Figs. 10-12). DISKUSSION Den anvendte metode til beregning af distraktionsvektorens retning og størrelse baseret på 2d-tracings (7) er blevet foretaget med gode resultater gennem de sidste 20 år, og overførsel af vektoren peroperativt ved anvendelse af en styreskinne er en pålidelig metode (6). Et retrospektivt studie af 131 patienter har endvidere vist, at denne metode er sikker til korrektion af asymmetrier og behæftet med relativt få, mindre komplikationer (8). Den fundne distraktionsretning og -længde kan visualiseres i Dolphin Imaging Software samtidig med, at knoglesegmenternes indbyrdes bevægelse til en vis grad kan vurderes. Resultatet efter distraktionen kan visualiseres og dermed gøre det muligt at planlægge den videre behandling, som ofte er nødvendig ved en unilateral distraktion hos patienter, som har afsluttet deres vækst. Beregningen af distraktionsvektorens retning og størrelse samt overførslen peroperativt ved anvendelsen af styreskinnen og sluttelig den aktuelle kirurgiske indsættelse vil være forbundet med fejlkilder. Forsøg på opmåling i Dolphin Imaging


Efter behandling – ekstraorale fotos A

B

C

D

Fig. 10. A. Patienten forfra. B. Smilebillede. C. Højre profil. D. Venstre profil. Fig. 10. A. En face photo of the patient. B. The patient smiling. C. Right profile. D. left profile.

2021

125

9

839


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik Efter behandling – intraoralt

Efter behandling – CBCT

Fig. 11. Klinisk foto forfra. Fig. 11. En face photo of the patient.

Software af aktuelt opnået vektorretning viste dog tilfredsstillende præcision. Virtuel simulering kan øge præcisionen ved fremstilling af operationsguides, som angiver den virtuelt fundne, optimale osteotomi. Ligeledes vil der virtuelt kunne fremstilles en guide til præcis montering af distraktionsapparaturet, som kan afløse styreskinnen. Der kan ved den virtuelle planlægning af osteotomien tages hensyn til kritiske anatomiske strukturer, fx n. alveolaris inferior og herved nedsætte risikoen for nerveskader. Generelt vil risikoen for paræstesi ved mandibulær distraktion dog være mindre end ved konventionel ortodontisk-kirurgisk behandling med anvendelse af bilateral sagittal splitosteotomi. KONKLUSION Planlægning og visualisering af unilateral mandibulær distraktion i Dolphin Imaging Software er velegnet til at øge præcision og sikkerhed ved behandlingsproceduren, idet det

Fig. 12. Afsluttende CBCT-scanning. Fig. 12. Final CBCT scan.

giver god visualisering af den ønskede opretning af mandiblen og mulighed for at lave videre planlægning af efterfølgende behandling. Patienten har givet tilladelse til, at billederne publiceres i artiklen i den præsenterede form.

ABSTRACT (ENGLISH) UNILATERAL MANDIBULAR DISTRACTION OSTEOGENESIS BACKGROUND – Unilateral mandibular distraction osteogenesis has previously been planned based on 2D radiographs and vector calculation has been done with satisfactory result. Digital software (Dolphin Imaging Software) now enables the visualization of planning in 3D, which has been tested in this case study. CASE STUDY – A 20-year-old woman with juvenile idiopathic arthritis and unilateral temporomandibular joint involvement was referred to the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Aarhus University Hospital for surgical correction of the growth-related mandibular asymmetry.

840

The present article reviews the orthognathic surgical treatment with focus on planning size and direction of the distraction vector with visualization in Dolphin Imaging Software. Simultaneously with removal of the distraction device, a segmented Le Fort 1 maxillary osteotomy was performed, likewise planned in the Dolphin Imaging Software. CONCLUSION – The method used in Dolphin Imaging Software seems suitable, as it provides good visualisation of the desired alignment of the mandible, and thereby assists further planning for subsequent treatment.


LITTERATUR 1. Glowacki J, Shusterman EM, Troulis M et al. Distraction osteogenesis of the porcine mandible: histomorphometric evaluation of bone. Plast Reconstr Surg 2004;113:566-73.

3. Ilizarov GA. The tension-stress effect on the genesis and growth of tissue. Part II. The influence of the rate and frequency of distraction. Clin Orthop Relat Res 1989;239:263-85.

2. Ilizarov GA. The tension-stress effect on the genesis and growth of tissue. Part I. The influence of stability of fixation and soft tissue preservation. Clin Orthop Relat Res 1989;238:249-81.

4. McCarthy JG, Schreiber J, Karp N et al. Lengthening the human mandible by gradual distraction. Plast Reconstr Surg 1992;89:1-8.

2021

125

9

5. Kofod T, Nørholt SE, Pedersen TK. Unilateral mandibular ramus elongation by intraoral distraction osteogenesis. J Craniofac Surg 2005:16:247-54. 6. Kofod T, Nørholt SE, Pedersen TK et al. Reliability of distraction vector transfer in unila- teral vertical distraction of the mandibular ramus. J Craniofac Surg 2005:16:15-22.

7. Pedersen TK, Nørholt SE. Treatment of mandibular deformities related to TMD by vertical ramus distraction osteogenesis. In: Connelly ST, Tartaglia G, Silva RG, eds. Contemporary management of temporomandibular disorders. Cham: Springer, 2019. 8. Nørholt SE, Jensen J, Schou S, et al Complications after mandibular distraction osteogenesis: a retrospective study of 131 patients. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2011;111:420-7.

841


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT

BAGGRUND – Behandling af patienter med simpel eller kompleks kraniosynostose omfatter deformitetskorrigerende og volumenskabende kranieplastikker. Kranieplastikkernes omfang og udformning er afhængig af, hvilken/hvilke kraniesuturer der er afficeret. Typisk kan selv simple sammenvoksninger give anledning til komplekse deformiteter på resterende kranium som kompensation for den lokale væksthindring. Kraniekorrektionerne stiler mod at sikre normalisering af kranieform og volumen. Med udvikling og brugen af computerassisteret kirurgi kan korrektive osteotomier planlægges og guides, hvorigennem behandlingernes præcision og forudsigelighed øges. PATIENTTILFÆLDE – Tre måneder gammel dreng henvises, i 2016, på grund af ændret kranieform til Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet. Klinisk ses patienten med trigonocefali grundet synostose svarende til sutura metopica. Operationen planlægges virtuelt og behandles i samarbejde med Afdeling for Kæbekirurgi. KONKLUSION – Virtuel kirurgisk planlægning og brugen af patientspecifikke guides muliggør behandling af såvel simple som komplekse kraniosynostoser med stor nøjagtighed, forudsigelighed og hastighed.

EMNEORD

Craniosynostosis | virtual surgical planning | patient specific implants, precision

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: THOMAS KOFOD thomas.steengaard@regionh.dk

842

Virtuel kirurgisk planlægning og behandling af kraniosynostose THOMAS KOFOD, ledende overtandlæge, ph.d., Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital LARS BØGESKOV, overlæge, speciallæge, Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital Accepteret til publikation den 13. april 2021 Tandlægebladet 2021;125:842-6

T

RADITIONELT HAR DER VÆRET UDVIKLET OG ANVENDT ganske ensartede, standardiserede operationer til korrektion af kraniosynostose. Operationen har sigtet mod korrektion af de deformiteter, der er skabt som følge af sammenvoksningen af vækstzonen og herunder korrektion af volumen og form. Virtuel kirurgisk planlægning muliggør tydelig visualisering af kraniedeformiteter og muliggør gentagen præoperativ virtuel modellering, til tilfredsstillende korrektion er opnået. Efterfølgende kan planen overføres til patienten via patientspecifikke guides og/eller implantater, og hvorigennem patientspecifik modellering af kraniet opnås. At behandlingerne gennemføres guidede, øger præcisionen og kvaliteten af de udførte rekonstruktioner. Korrektion af kraniosynostose på baggrund af virtuel kirurgisk planlægning muliggør dels normalisering af kranievæksten, men tillige på længere sigt vurdering af behovet for kirurgisk korrektion og/ eller overkorrektion. PATIENTTILFÆLDE En tre måneder gammel dreng blev henvist i 2016 til Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital, med henblik på diagnostik og behandling. Patienten havde klinisk tegn på synostose svarende til sutura metopica. Patienten blev planlagt til kirurgisk korrektion af trigonocefali. Patienten blev planlagt til CT-scanning i seksmånedersalderen med henblik på efterfølgende operation.


Virtuel kirurgisk planlægning

A

C

B

D

Fig. 1. Brug af virtuel kirurgisk behandlingsplanlægning ved korrektion af kraniosynostose. A. Præoperativ situation. B. Præoperativt intrakranielt volumen (rød). C. Planlagte osteotomier før korrektion. D. Planlagt volumenbaseret korrektion. Fig. 1. Use of virtual surgical planning for correction of craniosynostosis. A. Preoperative situation. B. Pre-operative intracranial volume (red). C. Planned osteotomies before correction. D. Volume based planned correction.

Behandlingsplanlægning Behandlingsplanlægning blev foretaget på baggrund af CTscanning i samarbejde mellem klinisk ingeniør og kæbekirurg via TRUMATCH CMF Personalized Solutions DePuySynthes® & Materialise®. De kliniske fund hos patienten, der nødvendiggør kirurgisk korrektion, omfatter kileformet pande, supraorbital retrusion og hypotelorisme. Den virtuelle behandlingsplanlægning omfatter segmentering, placering af virtuelle osteotomier og stillingtagen til type af korrektion, der kan være nødvendig for normalisering af kranieformen (Fig. 1). I det aktuelle tilfælde blev planlagt korrektion med fronto-orbital avancering (FOA) med remodellering. Korrektionen omfatter planlægning og guidning af præcise osteotomier samt guidet replacering af fronto-orbitalbroen efter remodellering. Når den samlede virtuelle behandlingsplan foreligger under hensyntagen til form, funktion og anatomiske strukturer,

2021

125

9

omsættes den virtuelle plan på baggrund af computer-aided design til patientspecifikke guides til osteotomier og remodellering. Behandling Den kirurgiske behandling gennemføres under udtalt hensyntagen til i maksimalt omfang at minimere per- og postoperativ blødning, der udgør den største fare ved indgrebet (1). Patienten lejres, og der gennemføres koronal incision. Der foretages frilægning af dele af kraniet, der kræver korrektion og placering af guides (Fig. 2). De fremstillede patientspecifikke guides påsættes og fikseres. Efterfølgende markeres planlagte osteostomier med Piezo-sav (DePuySynthes®). Guides fjernes, samtlige osteotomier gennemføres, og knoglepladerne eleveres skånsomt. Efter nødvendig tilpasning samles fronto-orbitalbroen på fremstillet 3d-model til den planlagte ekspansion. Knogledelene placeres via guides, hvorefter knogleplader-

843


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik Kirurgisk behandling

A

B

C

D

E

F

Fig. 2. Kliniske fotos af kirurgisk behandling. A. Patientspecifikke guides placeret på kraniet. B. Knogledele samles på ”skrumpekranium”. C. Positionering via patientspecifik guide. D. Fiksation mod restkranium med resorberbar osteosyntese. E. Afsluttet korrektion før lukning. F. Umiddelbar korrektion efter lukning af koronal adgang. Fig. 2. Clinical photos of surgical treatment. A. Patient-specific guides fixed on the skull. B. Skull assemble on “shrunken skull model”. C. Positioning via patient-specific guide. D. Fixation towards residual cranium with resorbable ostesynthesis. E. Completed correction before closure. F. Correction after closure of coronal access.

ne osteosynteres med resorberbar osteosyntese (RapidSorp, DepuySynthes®). Efter anlægning af dræn foretages sårtoilette og lukning af den koronale adgang. Brugen af virtuel kirurgisk planlægning kan anvendes bl.a. til bestemmelse af det intrakranielle volumen før og efter planlagt korrektion. På længere sigt vil dette være med til at validere behovet for korrektion og eventuel nødvendig overkorrektion (Fig. 3). DISKUSSION Ansigts- og kranieskelettets komplekse anatomi øger kompleksiteten ved korrektion og rekonstruktion. Traditionelt har rekonstruktionskirurgi for tilstande som kraniosynostose og

844

komplekse misdannelser i ansigtet været afhængig af kirurgens subjektive vurdering af form og æstetik præoperativt og med intraoperativ beslutningstagning baseret på faktorer som placeringen af osteotomier og formen på knoglesegmenterne til kraniofacial rekonstruktion (2). Selvom gode resultater kan opnås, resulterer den meget subjektive karakter af denne proces i kirurgi variable specifikke resultater og kan også føre til forlænget operationstid (3). Fremkomsten af virtuel kirurgisk planlægning (VSP) gennem computerstøttet design (CAD) og computerstøttet fremstillingsteknik (CAM) giver mulighed for arbejdsgange, der sikrer præcis præoperativ planlægning og mindsker risikoen for intraoperative fejl (4). Virtuel kirurgisk


planlægning tillader præoperativ planlægning af reproducerbare objektive mål, hvilket forbedrer det samlede resultat. Kirurgerne begynder operationen med at kende det endelige resultat. Andre fordele inkluderer bl.a. en bedre forståelse af deformitet, sygdomsforekomst og information om de nødvendige kirurgiske trin til forældre gennem visuelle 3d-billeder. Under planlægningen af operationen er kirurgerne i stand til at visualisere nøjagtigt, hvor de planlagte osteotomier vil blive foretaget i forhold til eventuelt kritiske anatomiske strukturer. Brug af virtuel kirurgisk planlægning fører til øget nøjagtighed ved rekonstruktion af kraniet ved kranieplastikker, ligesom den samlede operationstid afkortes og blodtab derigennem reduceres (3,5-6).

klinisk relevans Patienter med kraniosynostose har øget risiko for forhøjet intrakranielt tryk med neuropatologiske skader til følge. Ved sammenvoksning af en enkelt sutur ses ca. 10 % risiko for forhøjet intrakranielt tryk, og risikoen stiger ved multiple sammenvoksninger. Indikation for korrektiv kraniofacial kirurgi omfatter således reduktion af mulige følger af forhøjet intrakranielt tryk og korrektion af morfologiske forandringer som følge af sammenvoksningen. Tidlig diagnostik af ændret kranieform hos spædbørn er derfor vigtigt.

Simulering af intrakranielt volumen Pre-operative

Planned

Percentage change (%)

Intercoronal distance

99.7 mm

116,5 mm

+16.85

Cephalic length

141.6 mm

143.6 mm

+1.41

Interzygomatic buttress distance

72.4 mm

72.4 mm

NA

Interzygomatic arch distance

94.3 mm

94.3 mm

NA

Anterior interorbital distance

16.6 mm

19.1 mm

+ 15.06

Lateral orbital distance

72.6 mm

77.8 mm

+7.16

Cephalic width

136.3 mm

Volume

1133874.50 mm

136.3 mm 3

NA

1247751.81 mm

3

+10.04

Fig. 3. Simulering af kranievolumenekspansion før og efter korrektion. Fig. 3. Simulation of cranial volume changes before and after surgical correction.

2021

125

9

845


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT (ENGLISH) VIRTUAL SURGICAL PLANNING OF TREATMENT OF CRANIOSYNOSTOSIS BACKGROUND – Treatment of patients with simple or complex craniosynostosis consists of correcting deformity, and volume-increasing cranioplasty procedures. The extent and design of the cranioplasty procedures depends which suture that is affected. Typically, even simple synostosis can give rise to complex deformities on the remaining skull, as compensation for the local growth impediment. The skull corrections aim to ensure normalization of the skull shape and volume. With the develop-ment and use of computerassisted surgery, corrective osteotomies can be planned and

guided, through which precision and predictability of the treatment is increased. CASE STUDY – 3-month-old boy is referred, in 2016, due to a changed skull shape to the Depart-ment of Brain and Nerve Diseases, Rigshospitalet. Clinically, the patient was trigocephalic, caused by synostosis along the metopic suture. The patient is planned virtually and treated in collaboration with the Department of Maxillofacial Surgery. CONCLUSION – Virtual surgical planning and the use of patient-specific guides enable the treat-ment of both simple and complex craniosynostosis with great accuracy, predictability and speed.

LITTERATUR 1. Mathijssen IMJ. Guideline for care of patients with the diagnoses of craniosynostosis: Working Group on Craniosynostosis. J Craniofac Surg 2015;26:1735-807.

3. Steinbacher DM. Three-dimensional analysis and surgical planning in craniomaxillofacial surgery. J Oral Maxillofac Surg 2015 Dec;73(12 Suppl):40-56.

2. Chim H, Wetjen N, Mardini S. Virtual surgical planning in craniofacial surgery. Semin Plast Surg 2014;28:150-8.

4. Kalmar CL, Xu W, Zimmerman CE et al. Trends in utilization of virtual surgical planning in pediat-ric

846

craniofacial surgery. J Craniofac Surg 2020;31:1900-5. 5. Mathijssen IMJ. Updated guideline on treatment and management of craniosynostosis. J Craniofac Surg 2021;32:371-450.

6. D’Amore AL, Rasmussen M, Christensen L et al. Intra- and postoperative blood loss and transfu-sion requirements in children undergoing craniofacial surgery. J Craniofac Surg 2019;30:1798-1801.


Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Vi gi’r os en tand mere for tandlæger Ring

3378 2388 eller gå på

Bundsolid Professionel Dedikeret

Derfor skal du vælge Lån & Spar Vælg en bank, som er vild med din branche. Du kan regne med, at vi er opdaterede på din hverdag. Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig. I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken. Husk at vi også har en hel række ekstra gode fordele til dig som privatkunde, fordi du er medlem af Tandlægeforeningen. Ring: 3378 2388 og hør, hvad vi kan gøre for dig – eller gå på lsb.dk/erhverv og læs om os eller book møde

lsb.dk/erhverv

Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for tandlæger og deltager på store messer rundt omkring i landet. Vi kan simpelthen ikke lade vær’. For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre tandlæger.


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT

BAGGRUND – Patienter med kraniofaciale misdannelser er en meget heterogen gruppe, langt oftest med syndromal baggrund, og patienterne ses ofte med ekstreme skeletale vækstafvigelser. De nødvendige korrektive behandlinger er tilsvarende omfattende og forskellige. Traditionelt opdeles de syndromale patienter i to hovedgrupper baseret på tilstedeværelse af kraniosynose. Generelt omfatter behandlingen af kraniofaciale anomalier gentagne kirurgiske korrektioner og ortodontisk-kirurgisk korrektion efter endt vækst uafhængigt af syndromtypen. PATIENTTILFÆLDE – To patienter henvist til Afdeling for Kæbekirurgi og Kraniofaciale Team, Rigshospitalet, for udredning og behandling grundet henholdsvis Treacher Collins syndrom og Crouzon syndrom. Hos begge patienter udgjorde udtalt maksillær og mandibulær retrognati indikation for de behandlinger, der blev planlagt og udført virtuelt guidede. KONKLUSION – Virtuel kirurgisk planlægning og brugen af patientspecifikke guides og implantater muliggør behandling af kraniofaciale anomalier med stor nøjagtighed.

EMNEORD

Virtual surgical planning | abnormalities, cranio­facial | surgery | patient specific implant | Treacher Collins syndrome | Crouzon syndrome

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: THOMAS KOFOD thomas.steengaard@regionh.dk

848

Virtuel kirurgisk planlægning ved behandling af kraniofaciale anomalier THOMAS KOFOD, ledende overtandlæge, specialtandlæge i kæbekirurgi, ph.d., Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital LOUISE BARNECHOW, specialtandlæge i ortodonti, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital Accepteret til publikation den 9. juni 2021 Tandlægebladet 2021;125:848-55

P

ATIENTER MED KRANIOFACIALE MISDANNELSER har ofte så strukturelle anatomiske forandringer, at deres luftveje og respiration enten kræver støtte i form af typisk natlig CPAP (Continous Positive Airway Pressure)behandling og/eller nødvendiggør tidlig trakeostomi (1). Mange af patienterne har behov for komplekse osteotomier på såvel neurokraniet som ansigtskraniet samt rekonstruktion af medfødte ossøse defekter og/eller underudviklede dele af ansigtsskelettet. Patienterne gennemgår typisk faseopdelte behandlingsforløb. Patienter med multiple kraniosynostoser som en del af syndromkomplekset som ved Crouzon og Apert syndrom gennemgår ekspanderende og korrektive kranieplastikker i 0-2-årsalderen. Dette efterfølges typisk af fremføring af mellemansigtet (8-12 år) samt afsluttende ortodontisk-kirurgisk skeletal korrektion, når skeletal modenhed tillader dette (16-18 år) (2-3). Den anden hovedgruppe af kraniofaciale patientgrupper omfatter syndromer, der giver anledning til små kæber, og omfatter typisk syndromer som Treacher Collins syndrom og hemifacial microsomi. Patienterne har ofte misdannelser svarende til øre, kindben samt spaltedannelse i varierende grad. Patienterne gennemgår typisk gentagne korrektioner for dels det underudviklede ansigtsskelet, dels korrektion af eventuelle spalter, øvrige bløddelsanomalier og sikring af høreevne. Utilstrækkelig eller påvirket respiration er ofte udslagsgivende for timingen i behandling (4).


Ved brug af virtuelt planlægningsværktøj kan kraniofaciale abnormaliteter tydeligt visualiseres, og det kan præcist vurderes, hvilke rekonstruktive behov der skal til for at genopbygge patienternes anatomi og funktion. Anvendelsen af virtuel behandlingsplanlægning muliggør simulering og visualisering af den samlede behandling af patienten på trods af, at den ofte er opdelt i flere faser.

PATIENTTILFÆLDE 1 Patienten henvistes til Afdeling for Kæbekirurgi på Rigshospitalet i 2013 og er på henvisningstidspunktet 18 måneder gammel. Det drejer sig om en dreng, som er født med Treacher Collins syndrom og isoleret ganespalte. Behandlingsindikation er drevet af mandibulær retrognati og behovet for lukning af bred ganespalte. Patienten ses klinisk med klassiske tegn på

Virtuel kirurgisk planlægning – Treacher Collins syndrom

A

B

C

Fig. 1. Brug af virtuel kirurgisk behandlingsplanlægning ved korrektion af mandibulær retrognati. A. Præoperativ situation. B. Præoperativ situation med distraktionsapparatur in situ (rød). C. Simulering af planlagt forlængelse med osseodistraktion. Fig. 1. Use of virtual surgical planning for correction of mandibular retrognatia. A. Preoperative situation. B. Preoperative situation with distraction apparatus in situ (red). C. Simulation of planned elongation by distraction osteogenesis.

Foto af 3d-modeller

A

B

Fig. 2. A. Distraktionsapparatur tilpasset patientspecifikt. B. Model af placering af endt behandling. Fig. 2. A. Patient-specific adaptation of distraction apparatus. B. Outcome model (planned treatment).

2021

125

9

849


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik Treacher Collins syndrom i form af hypoplasi og retrognati svarende til kindben og maksil og mandibel. Patienten ses klassisk med nedadskrånende øjenspalter. Patienten blev CT-scannet og efterfølgende planlagt virtuelt for forlængelse af underkæben for sikring af funktionel luftvej forud for lukning af ganespalte, idet tungen grundet underkæbens position var beliggende med sin top svarende til spalten. Det blev da vurderet, at det ellers ville være nødvendigt at foretage trakeostomi for at sikre luft-

vejen. Patienten blev behandlet med forlængelse af underkæben i toårsalderen. Behandlingsplanlægning Behandlingsplanlægning blev foretaget på baggrund af de kliniske fund og CT-scanning foretaget i samarbejde mellem klinisk ingeniør og kæbekirurg via TRUMATCH CMF Personalized Solutions DePuySynthes & Materialise.

Klinisk foto af kirurgisk behandling

A Fig. 3. A. Patient specifikke guides indsat via submandibulær adgang. B. Indsat distraktionsapparatur med aktiveringsarm påsat. Fig. 3. A. Patient-specific guides fixed via submandibular approach. B. Distraction apparatus fixed with activation pin attached.

Postoperativ scanning

Fig. 4. 3d-CT efter endt distraktion. Fig. 4. 3D after end of distraction.

850

B


I det aktuelle tilfælde anvendtes virtuel kirurgisk planlægning til bilateral fremføring af underkæben ved hjælp af osseodistraktion (Fig. 1). Patienten planlagdes til kurvelineær distraktionsbehandling og på baggrund af simuleringen fremstilledes efterfølgende guides til placering af distraktionsapparaturer intraoperativt samt 3d-model til patient specifikke tilpasninger af distraktionsapparaturer. Behandling Den kirurgiske behandling omfattede bilateralt submandibulær ekstraoral adgang. Basis af corpus og ramus mandibulae blev frilagt under anvendelse af nervestimulator. Guides blev indsat og anvendtes til entydig placering af det tilpassede distraktionsapparatur (Fig. 2). Arm til aktivering tunneleres retromandibulært (Fig. 3). Patienten ventede efterfølgende en uge forud for opstart af knogleforlængelse med 1 mm i døgnet. Efter endt

klinisk relevans Brugen af computerassisteret kirurgi til visualisering, virtuel kirurgisk planlægning og behandling af kraniofaciale misdannelser muliggør tidlig simulering af samlet behandling på trods af, at behandlinger ofte er opdelt i 3-4 behandlingstrin afhængigt af sværhedsgrad og patientens skeletale modenhed. Virtuel planlægning muliggør endvidere mulighed for differentieret valg af osteotomier, nødvendige rekonstruktive metoder og materialer. Behandlingerne gennemføres guidede, hvilket øger præcisionen og kvaliteten af de udførte rekonstruktioner. Ved korrektion og rekonstruktion af ansigtsskelettet i forbindelse med kraniofaciale misdannelser er det vigtigt i størst muligt omfang at sikre funktionelle rekonstruktioner, der sikrer hjernens udvikling, funktion af øjne, respiration, tale- og synkefunktion.

Superimposition planlagt versus gennemført Comparison of Post-operative auto rotated to Planned position Left/Right (mm)

Ant/Post (mm)

Up/Down (mm)

GoL

3.46 L

5.88 Ant

2.35 Up

GoR

4.39 R

1.23 Post

1.17 Up

B

1.61 L

3.10 Ant

0.31 Down

Pog

1.43 L

3.31 Ant

0.44 Down

Me

1.54 L

3.22 Ant

0.36 Down

2nd Molar L

0.72 L

1.28 Ant

0.77 Down

2nd Molar R

0.84 L

3.36 Ant

0.81 Down

Fig. 5. 3d cefalometriske mål efter guided osseodistraktionsbehandling. Segmenterede data postoperativt er superimponeret på virtuelt planlagt position. Fig. 5. 3D cephalometric measurements after guided distraction treatment. Postoperative result is superimposed on planned position.

Virtuel kirurgisk planlægning – Treacher Collins syndrom

A

B

C

D

Fig. 6. Brug af virtuel kirurgisk behandlingsplanlægning ved resterende korrektion af afvigelse ved Treacher Collins. A. situation efter endt distraktion B. Simulering af korrektiv Le Fort II. C. Simulering med generiske kindben. D. Simulering af rekonstruktion med knogletransplantater fra kalvariet. Fig. 6. Use of virtual surgical treatment planning for residual correction of defects and malformation in Treacher Collins. A. Situation after distraction. B. Simulation of corrective Le Fort II. C. simulation with generic cheekbones. D. Simulation of reconstruction with calvarial bone grafts.

2021

125

9

851


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik

distraktion blev der foretaget CT-scanning i forbindelse med planlagt fjernelse af aktiveringsarme. Postoperativ scanning (Fig. 4) anvendtes til superimponering af det postoperative resultat imod plan (Fig. 5). Desuden planlagdes opfølgende nødvendig korrektion af patientens afvigelser omfattende korrektiv Le Fort II-osteotomi og rekonstruktion af kindben med knogletransplantater fra kraniet. Denne behandling gennemføres planmæssigt typisk i 10-12-årsalderen afhængigt af skeletal modenhed og respiration (Fig. 6). PATIENTTILFÆLDE 2 13-årig dreng er tilknyttet det Kraniofaciale Team på Rigshospitalet, han har Crouzon syndrom. Patienten havde tidligere gennemgået korrigerende kranieplastik på grund af syndromal affektion med multiple kraniosynostoser. Patienten sås objektivt med ekstreme vækstafvigelser dels svarende til mellemansigtet, dels svarende til underkæben i form af bl.a. stort frontalt åbent bid. Radiologisk sås udtalt korte øjenhuler kaudalt, udtalt mellemansigtsretrognati og hypoplasi svarende til kindben bilateralt med reduceret næsesvælgrum til følge. Svarende til underkæben ses vertikalt vækstmønster med stort frontalt åbent bid til følge (Fig. 7A). Patienten planlagdes virtuelt til korrektion af den ekstreme mellemansigtsretrognati og afvigende vækst på underkæben. Patienten planlagdes virtuelt med mellemansigtsfremføring med osseodistraktion og korrektion af underkæben med C-osteotomier og patient specifikke implantater

(PSI). Patienten blev samtidig planlagt til efterfølgende korrektiv Le Fort I-osteotomi. Behandlingsplanlægning Behandlingsplanlægning blev foretaget på baggrund af de kliniske fund og CT-scanning foretaget i samarbejde mellem klinisk ingeniør og kæbekirurg via TRUMATCH CMF Personalized Solutions DePuySynthes & Materialise. I det aktuelle tilfælde var det relevant at anvende virtuel kirurgisk planlægning af fremføring af Le Fort III-osteotomi med internt og eksternt osseodistraktionsapparatur samt bilaterale osteotomier svarende til underkæben for rotation og fremføring (Fig. 8). Behandling Behandlingen omfattede kirurgisk ekstraorale adgange til dels mellemansigt, dels underkæben (koronalt, bilateralt submandibulært) samt vestibulær adgang i overkæben. Guides blev isat svarende til kindben efter frilægning for orientering og placering af internt osseodistraktionsapparatur. Efterfølgende blev der foretaget Le Fort III-osteotomi med mobilisering. Herefter remonteredes de interne distraktionsapparaturer og halo til eksternt distraktionsapparatur. Via den vestibulære adgang i overkæben (Le Fort I-niveau) blev der isat PSI til skeletalt træk via transkutane ståltråde fra det eksterne distraktionsapparatur (Fig. 8A). Efterfølgende blev ramus mandibulae frilagt

Radiologi før og efter behandling

A Fig. 7. Laterale cefalogrammer: A. Før behandling. B. Efter behandling. Fig. 7. Lateral cephalograms: A. Before treatment. B. After treatment.

852

B


Simulering af behandling

A

B

C

D

E

Fig. 8. A. Korrektiv Le Fort III- og C-osteotomier svarende til underkæben markeret. B. Rotation af underkæbe via C-osteotomier. C. Interne distraktionsapparaturer påsat før aktivering. D. Simulering efter endt distraktion af mellemansigtet. E. Guides til placering af distraktionsapparatur. Fig. 8. A. Corrective Le Fort III and planned C-osteotomies marked. B. Rotation of mandible via C-osteotomies. C. Internal distractors positioned prior to activation. D. Simulation of midface distraction. E. Guides for the placement of internal distractors.

bilateral, og der blev foretaget guided C-osteotomi bilateralt. Segmenterne mobiliseredes og fremstillede PSI indsat (Fig. 9). Patienten afventede syv dage før montering af de resterende dele af det eksterne distraktionsapparatur og opstartede aktivering med 1 mm i døgnet. Aktiveringen af apparaturerne forløb ukompliceret. Efter planlagt aktivering sås behov for yderligere fremføring af kindben, hvorfor der blev aktiveret yderligere, til tilstrækkelig projektion svarende til kindben var opnået. Patienten afventede heling i seks måneder forud for korrektiv Le Fort I-osteotomi (Fig. 10). Det eksterne apparatur blev fjernet efter otte uger. DISKUSSION Behandling af patienter med kraniofacial misdannelse omfatter ofte gentagne korrektioner på såvel neurokraniet som ansigtskraniet for at sikre hjernens udvikling, funktion af øjne, forbedring af respiration, tale-, høre- og synkefunktion (3-4). Ved begge de viste patienttilfælde omfatter behandlingen derfor adskillige behandlinger og kontroller i relevante nabospecialer for at sikre et samlet behandlingstilbud til patienterne. Virtuel simulering af den samlede behandling anvendes i dag til såvel intern kommunikation i behandlerteamet omkring patienten samt til kommunikation med patient og pårørende om behandlingen. Som beskrevet med de to patienttilfælde er der ofte tale om komplekse osteotomier og betydelige flytninger af de ske-

2021

125

9

letale segmenter med eller uden brug af osseodistraktion. Netop muligheden for på forhånd at tilpasse osteotomier og gentage simulering er en stor fordel hos kraniofaciale patienter. Tilsvarende giver virtuel kirurgisk planlægning optimal mulighed for opfølgning af behandlingsresultater ved superimponering af det postoperative resultat imod planlagt position og sikrer derigennem større præcision trods store skeletale flytninger. Simuleringsværktøjet har endvidere klart forbedret forståelsen og omfanget af de reelle deformiteter og defekter. Den anatomiske visualisering er klart forbedret, hvilket vil forbedre dels de planlagte korrektioner, men forventeligt muliggøre, at nogle indgreb kan planlægges og samles, således at det samlede antal operationer mindskes i fremtiden (5). De virtuelle simuleringsværktøjer er klart mest præcise på skeletale forskydninger, og derfor er præcisionen af de skeletale forskydninger gennem brug af guides og PSI forbedret. Der mangler en del fortsat udviklingsarbejde for at kunne anvende værktøjets blødtvævssimuleringer med tilsvarende præcision til de nødvendige blødtvævskorrektioner og rekonstruktioner hos patientgruppen. Brug af virtuel kirurgisk planlægning ved kraniofaciale misdannelser fører til stor nøjagtighed ved rekonstruktion af neuro- og ansigtskraniet ved kranieplastikker, ligesom den samlede operationstid afkortes og blodtab derved reduceres (6-7).

853


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik Patientspecifikke implantater anvendt ved behandling

A

B

C

Fig. 9. A. Guide og PSI til træk i Le Fort I-niveau via eksternt distraktionsapparatur. B. Guides til underkæben for placering af osteotomier og fiksation. C. PSI til fiksation af C-osteotomier. Fig. 9. A. Guide and PSI (traction plate) at Le Fort I level via external distraction apparatus. B. Guides to the lower jaw for placement of osteotomies and osteosynthesis. C. Guides PSI for fixation of C-osteotomies.

Simulation af behandling

A

B

C

Fig. 10. A. Status efter korrektiv osteotomi svarende til Le Fort III- og C-osteotomi. B. Planlagt Le Fort I-osteotomi før flytning. C. Planlagt Le Fort 1-osteotomi efter flytning. Fig. 10. A. Status after corrective Le Fort III and C-osteotomies. B. Planned Le Fort osteotomy prior to virtual repositioning. C. Planned Le Fort I after osteotomy.

854


ABSTRACT (ENGLISH) VIRTUAL SURGICAL PLANNING IN CRANIOFACIAL SURGERY BACKGROUND – Patients with craniofacial malformations are a very heterogeneous group, most often with a syndromic background and with extreme skeletal growth abnormalities. The necessary corrective treatments are similarly comprehensive and different. Traditionally, the patients are divided into two main groups based on the presence of craniosynostosis as part of their syndrome. In general, the treatment of craniofacial anomalies includes repeated surgical corrections and orthodontic-surgical correction at the end of growth, regardless of the type of syndrome.

STUDY CASES – Two patients referred to the Department of Maxillofacial Surgery, Craniofacial Team, Rigshospitalet for assessment and treatment of respectively Treacher Collins syndrome and Crouzon syndrome. The surgical correction of extreme retrognathia and abnormal growth in the patients were virtually planned and guided. CONCLUSION – Virtual surgical planning and the use of patient-specific guides and implants enable treatment of craniofacial anomalies with great accuracy.

LITTERATUR 1. Mathijssen IMJ. Guideline for care of patients with the diagnoses of craniosynostosis: Working Group on Craniosynostosis. J Craniofac Surg 2015;26:1735-807. 2. M c C a r t hy J G , Wa r re n S M , Bernstein J et al. Parameters of care for craniosynostosis. Cleft Palate Craniofac J 2012;49 (Supp):S1-24.

2021

125

9

3. Warren SM, Proctor MR, Bartlett SP et al. Parameters of care for craniosynostosis: craniofacial and neurologic surger y perspectives. Plast Reconstr Surg 2012;129:731-7. 4. Mathijssen IMJ. Updated guideline on treatment and management of craniosynostosis. J Craniofac Surg 2021;32:371-450.

5. Steinbacher DM. Three-dimensional analysis and surgical planning in craniomaxillofacial surgery. J Oral Maxillofac Surg 2015;73 (Supp 12):S40-56. 6. Gray R, Gougoutas A, Nguyen V et al. Use of three-dimensional, CAD/CAM-assisted, virtual surgical simulation and planning in the pediatric craniofacial population.

Int J Pediatr Otorhinolaryngol 2017;97:163-9. 7. Tahiri Y, Taylor JA. In support of using computer-aided design and modeling for periorbital osteotomies. J Craniofac Surg 2015;26:100-3.

855


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT

BAGGRUND – Behandling af ansigtsfrakturer omfatter åben reposition og osteosyntese af frakturer i anatomisk korrekt position, samt ved behov enten primær eller sekundær rekonstruktion af traumatiske defekter. Planlægning og behandling udføres på baggrund af klinisk og radiologisk udredning. Radiologisk udredning baseres på CT-scanninger, og segmentering af ansigtskraniet danner grundlag for samlet behandlingsplanlægning ved reponering af komplekse ansigtstraumer samt vurdering af behov for rekonstruktion. Postoperative CT-scanninger anvendes til vurdering af det operative resultat. Virtuel kirurgisk planlægning kan med fordel anvendes til såvel primær traumebehandling som sekundær reposition og rekonstruktion ved posttraumatisk malposition, malokklusion og defekter. PATIENTTILFÆLDE – 28-årig mand indbringes i 2017 til Rigshospitalets TraumeCenter grundet eksplosionsulykke. Patienten gennemgår primær debridement og efterfølgende sekundær rekonstruktion ved hjælp af virtuel kirurgisk planlægning på baggrund af spejling af anatomi og patientspecifikke implantater. KONKLUSION – Virtuel kirurgisk planlægning og brugen af patientspecifikke guides, implantater og navigation muliggør behandling af komplekse traumer og traumatiske defekter med stor nøjagtighed.

EMNEORD

Virtual surgical planning | facial trauma | explosion | reconstruction | patientspecific implants

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: THOMAS KOFOD thomas.steengaard@regionh.dk

856

Virtuel kirurgisk planlægning ved behandling af ansigtstraumer THOMAS KOFOD, ledende overtandlæge, specialtandlæge i kæbekirurgi, ph.d., Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital LIBANA RAFFOUL BJØRNSTRUP, specialtandlæge i kæbekirurgi, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital EVEN NISJA, specialtandlæge i kæbekirurgi, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital Accepteret til publikation den 28. maj 2021 Tandlægebladet 2021;125:856-61

G

ENOPBYGNING AF TRAUMATISKE DEFEKTER i ansigtsskelettet stiller generelt krav til den efterfølgende rekonstruktion om at sikre ikke bare funktion og komfort, men også æstetik. Virtuel behandlingsplanlægning i forbindelse med behandling af ansigtstraumer omfatter primært mulighed for segmentering og reposition af frakturer. På baggrund heraf kan data eksporteres i form af STL-filer til enten 3d-printer for modelfremstilling til patientspecifik tilpasning af standardimplantater og/eller overførsel til navigationsudstyr med henblik på intraoperativ kontrol af reposition og placering af implantater (fx titaniumnet til rekonstruktion af øjenhule) (1,2). I det aktuelle patienttilfælde har knusningsbruddet skabt defekter svarende til temporalknoglen, størstedelen af venstre kindben og størstedelen af venstre øjenhules ossøse begrænsning og endelig dele af overkæben. Rekonstruktionen skal sikre dels ydre form (projektion) og støtte af muskler og blødtvæv, men tillige samtidig sikre korrekt form og størrelse af øjenhulen. Ved brug af virtuel planlægning kan traumatiske defekter visualiseres, så det præcist kan vurderes, hvilke rekonstruktive behov der kræves, fx tilpasning af knogletransplantater og/eller brug af patientspecifikke implantater (PSI) for at genopbygge patienternes anatomi og funktion.


PATIENTTILFÆLDE En 28-årig mand indbringes i 2017 til Rigshospitalets TraumeCenter efter eksplosionsskade ved sprængning af kloakrør. Patienten er multitraumatiseret, har omfattende skader, bl.a. traumatisk subaraknoidal blødning, miltlæsion, læsioner efter penetrerende fremmedlegemer på hoved og krop. I ansigtet ses omfattende bløddelsskader efter penetrerende fremmedlegemer, herunder penetrerende skade på begge øjeæbler og ossøse skader svarende til venstre kindben, maksil, orbita og os temporale. Skaderne nødvendiggør akut behandling. Patienten får i løbet af de efterfølgende otte timer anlagt intrakraniel trykmåler til monitorering af intrakranielt tryk grundet tramatisk subaraknoidal blødning, fjernelse af milten grundet ruptur, anlagt trakeostomi og behandlet øjenskader af respektive nabospecialer. Grundet omfattende skader fjernes øjeæblet på venstre side. Da det penetrerende materiale er inficeret, kunne der ikke gennemføres reposition og osteosyntese af ansigtsfrakturerne primært. Patienten behandles derfor i kæbekirurgisk regi med primær debridement af penetrerende skader på hoved og hals som primær behandling, herunder med fjernelse af fremmedlegemer temporalt. Knap et år efter primær traumebehandling planlægges og gennemføres sekundær rekonstruktion af de traumatiske defekter og samtidig ossøs rekonstruktion af traumatiske defekter svarende til alveolarprocessen i over- og underkæbe. Behandlingsplanlægning Behandlingsplanlægningen blev foretaget på baggrund af de kliniske fund og CT-scanning i samarbejde mellem kæbekirurger og klinisk ingeniør tilknyttet TRUMATCH CMF Personalized Solutions DePuySynthes & Materialise. I det aktuelle tilfælde var det relevant at anvende virtuel kirurgisk planlægning til identifikation af fremmedlegemer (Fig. 1), resektion og samtidig stillingtagen til, hvilken type af se-

kundær rekonstruktion der kan opfylde de nødvendige behov. Patienten var udtalt generet af posttraumatisk deformt udseende og utilstrækkelig øjenprotesefunktion. Den sekundære rekonstruktion af den komplekse posttraumatiske ossøse defekt svarende til dels os temporale, os spheniodale, os zygomaticus og os maxillae blev planlagt til genopbygning med PSI på baggrund af spejling af anatomiske strukturer på højre side. (Fig. 2). Grundet den komplekse struktur var der behov for opdeling af PSI for placering af disse. Behandling Den primære kæbekirurgiske behandling omfatter fjernelse af fremmedlegemer og oprensning af kaviteter efter penetrerende traumer svarende til hoved og hals. Gennemgående traumatisk kavitet til basis cranii blev inspiceret via indgangshul infraorbitalt på venstre side og uden tegn på væske (liquor)-sivning efter fjernelse af fremmedlegeme (Fig. 3). Kaviteten blev efterladt til sekundær granulering og skrumpning. Via oral og koronal adgang blev den traumatiske defekt sekundært frilagt. Fremstillede guides til entydig placering af PSI indsættes og anvendes, hvorefter der foretages ukompliceret placering af PSI og endvidere lokal ossøs genopbygning af processus alveolaris maxillae et mandibulae med henblik på implantatprotetisk erstatning (Fig. 4-6). DISKUSSION Ved såvel primær som sekundær reponering af frakturer, der involverer orbita, har der været tradition for anvendelse af virtuelt kirurgisk planlægningsværktøj til såvel præoperativ som postoperativ evaluering (3,4). Tilsvarende har fundet relevans ved komplekse frakturer og ved frakturer med samtidige avulsionsdefekter, fx skud eller granatskader (5-8). Målet for behandlingerne er uafhængigt af, om de omfatter ossøs reposition, ossøs rekonstruktion af ansigtsskelettet

Traumevisualisering

A

B

C

Fig. 1. A. 3d-gengivelse af CT-scanning. B. 3d-gengivelse af CT-scanning med blåfarvet segmentering af fremmedlegemer. C. 3d-gengivelse af CBCT-scanning med lilla farvet segmentering af fremmedlegemer. Fig. 1. A. 3D rendering of CT scan. B. 3D rendering of CT scan with blue-coloured segmentation for visualization of foreign material. C. 3D rendering of CT scan with purple-coloured segmentation for visualisation of foreign material.

2021

125

9

857


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik Virtuel kirurgisk behandlingsplanlægning

A

B

C

D

E

F

Fig. 2. A. Gengivelse af ansigtsskelet for præoperativ vurdering af traume. B. Virtuelt planlagt knoglefjernelse ved primær kirurgisk behandling markeret med rødt. C. Defekt efter heling 4 måneder efter primær behandling. D. Planlagt rekonstruktion med patientspecifikke implantater. E. Segmenteret postoperativ CBCT-scanning med visning af PSI superimponeret på planlagt position og genopbygning af processus alveolaris. F. Segmentering af orbita-volumen. Fig. 2. A. Segmentation of facial skeleton for preoperative planning. B. Virtually planned bone removal marked in red prior to primary surgical treatment. C. Complex midface defect 4 months after primary treatment. D. Planned reconstruction with PSI. E. Segmented postoperative CBCT showing placement of PSI superimposed on planned position, and augmentation of the alveolar process. F. Segmentation of orbital volume.

Primær traumebehandling

A

B

Fig. 3. A. CT-scanning visende fremmedlegeme svarende til os temporale med lokalt knusningsbrud. B. Fjernelse af fremmedlegeme gennem indgangshul. Fig. 3. A. CT-scan showing locally comminuted fracture in the temporal bone, caused by a foreign body. B. Removal of foreign body through entrance wound.

858


Postoperativ placering af PSI

klinisk relevans Virtuel kirurgisk planlægning anvendes til visualisering af ansigtstraumer samt til planlægning og evaluering af den kirurgiske behandling. Virtuel reponering af ansigtsfrakturer muliggør evaluering og visualisering af behandlingskrævende defekter forud for behandling. Der kan præoperativt fremstilles en fysisk 3d-model for patientspecifikke tilpasninger af standardimplantater, fx titaniumnet til rekonstruktion af øjenhuler eller rekonstruktionsskinner. Tilsvarende danner virtuel kirurgisk planlægning grundlaget for reposition og rekonstruktion af posttraumatiske defekter, malposition eller malokklusion. Muligheden for spejling af i øvrigt intakt anatomi og derigennem genopbygning af ansigtsskelettet anvendes ofte. Sekundære rekonstruktioner gennemføres guidede, hvilket øger præcisionen og kvaliteten af de udførte rekonstruktioner af posttraumatiske defekter.

A

eller genskabelse med patientspecifikke implantater at genopbygge til skeletal symmetri og volumen. Dette sker på baggrund af segmentering af knogle og ofte spejling af denne. Det har som følge heraf været muligt at genskabe korrekt volumen og form af orbita. Dette har vist at være tilstrækkeligt til, at de fleste patienter opnår tilfredsstillende synsforhold. Imidlertid resterer der en gruppe, som, trods fuldstændig korrektion af orbitavolumen skeletalt, fortsat oplever malposition af øjeæblet, enopthalmus og diplopi, formentlig grundet traumatisk arvævsskrumpning, fra såvel traume som kirurgisk behandling (9). Forbedring af behandlingsresultatet hos denne gruppe vil formentlig skulle afhjælpes gennem yderligere indsigt i det traumatiserede øjes bløddelsforhold og planlagt overkorrektion af implantater eller knogletransplantater for at kompensere for det skrumpede orbita-indhold. I forbindelse med akut primær traumekirurgi er det grundet tidskrav og logistiske forhold vanskeligt at arbejde med patientspecifikke implantater. Man har i stedet anvendt prætilpassede standardimplantater eller tilpasset implantater på baggrund af 3d-modeller baseret på spejling. Aktuelt deltager Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, i et samarbejde med TruMatch CMF om udvikling af accelereret planlægning af PSI-design og logistik, således at patientspecifikke implantater til orbita-rekonstruktion kan finde anvendelse ved den primære traumekirurgi, hvilket vil kræve, at PSI til orbital rekonstruktion kan leveres på maksimalt 5-6 dage.

B

Patienten har givet tilladelse til, at Tandlægebladet bringer genkendelige billeder.

C Fig. 4. A-C. CT-scanning visende indsatte PSI i 3 projektioner. Fig. 4. A-C. CT-scan showing inserted PSI in 3 projections.

2021

125

9

859


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik Postoperativt efter oral rehabilitering

Fig. 5. Ortopan fra 2020 med endelig implantatunderstøttet oral rehabilitering og rekonstruktion med PSI. Fig. 5. Panoramic x-ray from 2020 showing final implant-based oral rehabilitation and reconstruction with PSI.

Klinisk – før og efter

A Fig. 6. Klinisk foto af patient før (A) og efter (B) rekonstruktion med PSI. Fig. 6. Clinical photos of the patient before (A), and after (B) reconstruction with PSI.

860

B


ABSTRACT (ENGLISH) PLANNING AND TREATMENT OF FACIAL FRACTURES BACKGROUND – Treatment of facial fractures includes open repositioning and osteosynthesis of fractures in the anatomically correct position and if necessary, either primary or secondary reconstruction of traumatic defects. Planning and treatment are performed on the basis of clinical and radiological assessment. CT scans and segmentation of the facial skeleton form the basis of overall treatment planning and postoperative CT scans are used to assess the operative outcome. Virtual surgical planning can be used with advantage for both primary trauma treatment and secondary repo-

sitioning and reconstruction in post-traumatic malposition, malocclusion and defects. CASE STUDIES – A 28-year-old man is brought to Rigshospitalets TraumeCenter in 2017 after an explosion accident. The patient undergoes primary debridement and subsequent secondary reconstruction using virtual surgical planning based on mirroring of anatomy and patient-specific implants. CONCLUSION – Virtual surgical planning and the use of patient-specific guides, implants and navigation enable the treatment of complex traumas and traumatic defects with great accuracy.

LITTERATUR 1. Dreizin D, Nam AJ, Hirsch J et al. New and emerging patientcentered CT imaging and imageguided treatment paradigms for maxillofacial trauma. Emerg Radiol 2018;25:533-45. 2. Susarla SM, Duncan K, Mahoney NR et al. Virtual surgical planning for orbital reconstruction. Middle East Afr J Opthalmol 2015;22:442-6. 3. Jansen J, Dubois L, Schreurs R et al. Should virtual mirroring be used in the preoperative planning of an orbital reconstruction? J Oral Maxillofac Surg 2018;76:380-7.

2021

125

9

4. Tel A, Sembronio S, Costa F et al. Endoscopically assisted computerguided repair of internal orbital floor fractures: an updated protocol for minimally invasive management. J Craniomaxillofac Surg 2019;47:1943-51.

6. Maloney KD, Rutner T. Virtual surgical planning and hardware fabrication prior to open reduction and internal fixation of atrophic edentulous mandible fractures. Craniomaxillofac Trauma Reconstr 2019;12:156-62.

5. Thor A. Preoperative planning of virtual osteotomies followed by fabrication of patient specific reconstruction plate for secondary correction and fixation of displaced bilateral mandibular body fracture. Craniomaxillofac Trauma Reconstr 2016;9:188-94.

7. Castro-Núñez J, Shelton JM, Snyder S et al. Virtual surgical planning for the management of severe atrophic mandible fractures. Craniomaxillofac Trauma Reconstr 2018;11:150-6.

8. Khatib B, Gelesko S, Amundson M et al. Updates in management of craniomaxillofacial gunshot wounds and reconstruction of the mandible. Facial Plast Surg Clin North Am 2017;25:563-76. 9. Zimmerer RM, Gellrich NC, von Bülow S et al. Is there more to the clinical outcome in posttraumatic reconstruction of the inferior and medial orbital walls than accuracy of implant placement and implant surface contouring? A prospective multicenter study to identify predictors of clinical outcome. J Craniomaxillofac Surg 2018;46:57887.

861


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT

BAGGRUND – Behandling af osteoradionekrose (ORN) og medicinrelateret osteonekrose i kæberne (MRONJ) bygger på de samme grundprincipper for resektion og rekonstruktion. For begge patientgrupper gælder det, at patienterne oftest er svært undervægtige. ORN-patienterne har ofte omfattende lokale følgevirkninger efter tidligere ablativ kirurgi og eventuel rekonstruktion, men særligt svære bivirkninger fra strålebehandlingen. MRONJ-patienterne ses endvidere ofte med konkurrerende almenlidelser såsom hjerte-kar-sygdom, diabetes samt tilgrundliggende dissemineret kræftlidelse eller osteoporose. Rekonstruktion af komplekse defekter efter resektion af nekrotisk væv med eventuelt samtidigt behov for tilførsel af knogle og blødtvæv kan med fordel evalueres og planlægges virtuelt. PATIENTTILFÆLDE – To patienter henvist til Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, for udredning og behandling af ORN og MRONJ. I begge tilfælde blev behandlingerne virtuelt planlagt og behandlet med guidet resektion og rekonstruktion af kontinuitetsdefekter med patientspecifikke implantater (PSI). KONKLUSION – Virtuel kirurgisk planlægning og brugen af PSI muliggør planlægning af resektion og rekonstruktion med stor nøjagtighed, kort operationstid og kort indlæggelse trods ofte omfattende kirurgi.

EMNEORD

Virtuel kirurgisk planlægning og behandling af osteonekrose THOMAS KOFOD, ledende overtandlæge, specialtandlæge, ph.d., Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital SANNE WERNER MØLLER ANDERSEN, uddannelsestandlæge i kæbekirurgi, tandlæge, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital JAN NYBERG, sektionsansvarlig overtandlæge (rekonstruktiv kæbekirurgi), specialtandlæge, ph.d., Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, Københavns Universitetshospital ANDERS TORP JENSEN, sektionsansvarlig overtandlæge (ortodontisk kirurgi), specialtandlæge, Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet Accepteret til publikation den 21. maj 2021. Tandlægebladet 2021;125:862-9

Osteonecrosis | virtual surgical planning | radiation | medical-related | reconstruction | patient specific implants

R Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: THOMAS KOFOD thomas.steengaard@regionh.dk

862

ESEKTION AF NEKROTISK KNOGLE som følge af strålebehandling eller knoglestyrkende medicinering sigter mod at sikre såvel eliminering af årsager til infektion og til radikal fjernelse af den nekrotiske knogle. Kontinuitetsresektion af underkæben er mutilerende for patienterne grundet tab af tyggefunktion, tilbagefald af kæben og ansigtsasymmetri. Efterfølgende rekonstruktion skal sikre ikke bare funktion, komfort, men også om muligt æstetik. Ved brug af virtuel planlægning kan ablative defekter efter fjernelse af nekrotisk væv simuleres og visualiseres, og det kan vurderes, hvilken form for rekonstruktion der er nødvendig, fx om lukning af defekten kræver tilførsel af bløddele, knogle og patientspecifikke implantater for at genopbygge patienternes anatomi og funktion (1).


Virtuel planlægning omfatter segmentering af nekrosen, fremstilling af patientspecifikke guides til resektion og tilpasning af evt. fibulatransplantater, avaskulære knogletransplantater og placering af patientspecifikke implantater. Bivirkningerne ved ORN grundet strålebehandling ses som en eller flere af følgende symptomer udover blottet knogle: akut eller kronisk infektion, trismus, strålefibrose, dysfagi, nedsat spytproduktion, nedsat synkefunktion og omfattende destruktion af tandsæt, der alle vanskeliggør tilstrækkeligt kostindtag. Bivirkningerne ved MRONJ skyldes den antiresorptive behandling og ses lokalt i mundhulen i form af blottet knogle samt, afhængigt af stadie, tillige enten akut eller kronisk infektion med spredning til naboregioner, fx sinus maxillaris, ekstraoral fistel, eventuelt patologisk fraktur, udtalte smerter og tab af sensibilitet svarende til grene fra n. trigeminus (2). Begge patientgrupper har væsentligt reduceret livskvalitet. Patienterne har i nedenstående viste to tilfælde underskrevet samtykkeerklæring og givet skriftligt samtykke til publicering af data og billedmateriale. Der foreligger godkendelse fra Datatilsynet: 2012-41-0045. PATIENTTILFÆLDE – OSTEORADIONEKROSE En 77-årig mand henvises i 2015 for rekonstruktion, idet han både har knækket delprotese og har knækket de tænder, der stabiliserede den i underkæben.

Anamnestiske oplysninger – De almene helbredsoplysninger omfatter, at han lider af Sjögrens syndrom, er tidligere ryger (15 cigaretter dagligt og har ca. 60 pakkeår bag sig) og er tidligere alkoholiker. Patientens kræfthistorik omfatter: tungekræft, der behandles kirurgisk med hemiglossektomi i 1991, højresidig tonsilkræft, der behandles med stråleterapi i 1993 (33 fraktioner af 2 GY), metastase på halsen, der efterfølgende behandles kirurgisk i 1994. I 2001 får patienten grundet omfattende caries foretaget fjernelse af 8-. Primær heling opnås, men tre år senere har patienten omfattende osteoradionekrose svarende til højre angulus mandibulae, der nødvendiggør kontinuitetsresektion. Patienten bliver efterfølgende infektionsfri og viser ingen tegn på osteoradionekrose. Han klarer sig godt alment på grund af stabil oral funktion. Da tænder og protese knækker, ophører tilfredsstillende oral funktion. Objektive oplysninger – Tydelig stråleinduceret fibrose samt forandringer ekstraoralt og intraoralt. Tilbagefald af underkæben mod højre. Behandlingsplanlægning Behandlingsplanlægning blev foretaget ved CBCT-scanning i samarbejde mellem klinisk ingeniør og kæbekirurger via TRUMATCH CMF Personalized Solutions DePuySynthes® & Materialise®. Den virtuelle behandlingsplanlægning omfatter segmentering af nekrosen, reponering af knoglesegmenter,

Virtuel kirurgisk behandlingsplanlægning – ORN

A

B

E

C

D

F

Fig. 1. Illustration visende præoperativ situation med displacerede knoglesegmenter (grøn), planlagt resektion (rød), reponerede segmenter (lyseblå) i fire forskellige vinkler (A-D). Planlagt rekonstruktion med patientspecifik rekonstruktionsskinne (E og F). Fig. 1. Illustration showing preoperative situation with displaced bone segments (green), planned resections (red), repositioned segments (light blue) seen from four different angles (A-D). Planned reconstruction with patient specific reconstruction plate (E and F).

2021

125

9

863


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik Kirurgisk behandling – ORN

A

B

C

D

E

F

Fig. 2. A. Patientspecifikt implantat isat efter resektion via submandibulær adgang. B. Mobilisering af temporal muskel inden transposition. C. Rekonstruktion af defekt temporalt med MedPore® plade. D. Temporal muskel ført ned til mandibel. E. Temporal muskel roteret og fikseret omkring patientspecifikt implantat og partikuleret knogletransplantat. F. Kirurgiske adgange lukket. Fig. 2. A. Patient-specific implant inserted after resection via submandibular access. B. Mobilization of temporalis muscle before transposition. C. Reconstruction of temporal defect with MedPore® plate. D. Temporal muscle brought down to mandible. E. Temporal muscle rotated and fixed around patient specific implant and particulate bone graft. F. Surgical access closed.

virtuel resektion og stillingtagen til, hvilken type af rekonstruktion der skal udføres (Fig. 1). I det aktuelle tilfælde blev der planlagt minimal resektion af knogleenderne og reponering af knoglesegmenter. Patienten blev planlagt til rekonstruktion med avaskulært knogletransplantat fra hoftekam i kombination med patientspecifikt implantat. Grundet valg af rekonstruktion med avaskulært knogletransplantat er det nødvendigt med vægtbærende osteosyntese, og derfor blev der på baggrund af spejling af venstre side af underkæben planlagt rekonstruktion med patientspecifik rekonstruktionsskinne. For at sikre stabil rekonstruktion af basis mandibulae blev rekonstruktionsskinnen udbygget langs med basis mandibulae. Der blev rejst en stilket højresidig m. temporalislap for tilførsel af vaskulariseret blødtvæv til dækning af rekonstruktionsskinne og knogletransplantat. Behandling Resektion og rekonstruktion kræver som udgangspunkt hverken trakeostomi samt intensiv opvågning postoperativt. Den kirurgiske behandling omfatter indledende høst af knogletransplantat fra mediale del af den anteriore hoftekam. Via kutan adgang submandibulært frilægges knogleenderne og tilhørende dele af underkæben. Der monteres guides til resek-

864

Røntgenundersøgelse før og efter – ORN

A

B Fig. 3. A. Illustration af situation før resektion med displacerede knoglesegmenter. B. Umiddelbart efter rekonstruktion. Fig. 3. A. Illustration showing situation prior to resection with displaced bone segments. B. Immediately after reconstruction.


tion og placering af rekonstruktionsskinne, og efterfølgende gennemføres resektionen. Efterfølgende foretages ekstenderet præaurikulær adgang, musculus temporalis mobiliseres og føres stilket kaudalt efter midlertidig fjernelse af arcus zygomticus. Rekonstruktionen omfatter efterfølgende påsætning af rekonstruktionsskinne samt ossøs rekonstruktion med partikuleret knogletransplantat. Den stilkede muskellap roteres omkring knogletransplantatet og rekonstruktionsskinnen. Afslutningsvis foretages sårtoilette og lukning af bløddele (Fig. 2). Det efterfølgende postoperative forløb var ukompliceret og udskrivelse efter fem døgn. Postoperativ røntgen i form af ortopantomografi viser tilfredsstillende placering af implantat (Fig 3). Segmenteret kontrol CBCT 12 mdr. viser tilfredsstillende stabil rekonstruktion (Fig 4). PATIENTTILFÆLDE – MEDICINRELATERET OSTEONEKROSE 79-årig kvinde henvises på grund af akut infektion med hævelse og ekstraoral fistel. Patienter har fået Alendronat 70 mg/uge igennem 5 år grundet osteoporose.

klinisk relevans Computerassisteret kirurgi anvendes til planlægning af resektion og rekonstruktion af såvel ablative defekter ved tumorkirurgi, men kan tilsvarende anvendes til planlægning af resektion og rekonstruktion ved osteoradionekrose (ORN) eller medicin-relateret osteonekrose (MRONJ). Virtuel kirurgisk planlægning anvendes til fremstilling af resektionsguides og patientspecifikke implantater. Som ved rekonstruktion af ablative defekter er det vigtigt i størst muligt omfang at sikre funktionelle rekonstruktioner, der sikrer tale- og synkefunktion, okklusion, respiration og om muligt mulighed for oral rehabilitering.

Anamnestiske oplysninger – Patienten ryger 15-10 cigaretter dagligt. Kendt med kronisk obstruktiv lungesygdom, aortastenose, jernmangel, polyneuropati, underernæret og vejer 26,5 kg ved initiale undersøgelse.

Superimposition

Fig. 4. 12 -måneders postoperativ CBCT. Datasættet segmenteret og viser stabil rekonstruktion. Fig. 4. 12 months postoperative CBCT. Data segmented showing stable reconstruction.

2021

125

9

865


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik MRONJ klinisk før og efter behandling

Røntgenundersøgelse før og efter – MRONJ

A

A

B Fig. 6. A. Røntgenundersøgelse ved henvisning med osteonekrose bilateralt i underkæben og patologisk fraktur i højre side. B. Røntgenundersøgelse i form af ortopantomografi 24 måneder efter rekonstruktion. Fig. 6. A. X-ray prior to resection with osteonecrosis lesions bilaterally in the lower jaw, with pathological fracture on the right side B. Panoramic X-ray 24 months after reconstruction.

B

Objektive oplysninger – Der ses ekstraoral hævelse med pusafløb submandibulært højre side. Oralt findes bilateralt blottet knogle og omgivende akut infektion (Fig. 5). Røntgenundersøgelse i form af ortopantomografi og CBCT viser patologisk fraktur og sekvester svarende til højre side af underkæben regio 8,7,6,5-, sekvester regio -7,8 samt radiolucent forandring regio 2- ad -5 (Fig. 6A). C Fig. 5. A. Ekstraoral fistel. B. Osteonekrose regio 6,5- og regio -6. C. Slimhinde heling 12 måneder. Fig. 5. A. Extraoral fistula. B. Osteonecrosis regio 6,5- and regio -6. C. Mucosal healing at 12 months.

Behandlingsplanlægning Behandlingsplanlægning blev foretaget ved CBCT-scanning via TRUMATCH CMF Personalized Solutions DePuySynthes® & Materialise®. Der planlægges resektion af nekrotisk knogle

Virtuel kirurgisk behandlingsplanlægning – MRONJ

A

B

Fig. 7. A. Illustration viser præoperativ situation med planlagt resektion markeret rød. B. Planlagt rekonstruktion med patient specifikt rekonstruktionsskinne. Fig. 7. A. Illustration shows preoperative situation with planned resections marked red. B. Planned reconstruction with patient specific reconstruction plate.

866


Virtuel kirurgisk behandlingsplanlægning – MRONJ

A

B

C

D

E

F

Fig. 8. A. Patologisk fraktur frilagt. B. Resektionsguide indsat. C. Reseceret nekrotisk knogle højre side. D. Reseceret nekrotisk knogle venstre side. E. Rekonstruktionsskinne indsat (frontalt). F. Rekonstruktionsskinne (lateralt). Fig. 8. A. Pathological fracture. B. Cutting guide inserted. C. Resected bone right side. D. Resected bone left side. E. Reconstruction plate inserted (frontal view). F. Reconstruction plate inserted (lateral view).

2021

125

9

867


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik svarende til processus alveolaris, kontinuitetsresektion ved patologisk fraktur, genopbygning af kontinuitetsdefekt med titaniumblok samt udbygning med PSI for minimering af frakturrisiko (Fig. 7). Behandling Ved initial undersøgelse opstartes bredspektret antibiotika, tablet Dalacin 300 mg 1 x 3 dagligt samt ernæringsstøtte for at minimere risiko for refeeding syndrom. I generel anæstesi foretages intraoral adgang svarende til de nekrotiske læsioner, skånsom løsning af den marginale slimhinde og fjernelse af granulationsvæv. Ekstraoralt udføres submandibulær incision med samtidig excision af ekstraoral fistel. Guides til resektion og placering af rekonstruktionsskinne påsættes, og resektion foretages. Der foretages suturering af mucosa, forstærkende aflukning med stilket m. mylohyoideuslap samt efterfølgende indsættelse af PSI (Fig. 8). Afslutningsvis udføres sårtoilette og lukning af ekstraorale bløddele. Det postoperative forløb var ukompliceret, og patienten udskrives efter fire døgn. Umiddelbart postoperativ ortopantomografi viser tilfredsstillende placering af PSI. Helingsforløbet var ukompliceret (Fig. 5C), og der konstateredes en vægtøgning på ca. 11 kg i løbet af et år. Ortopantomografi efter 24 måneder viser tilfredsstillende stabil rekonstruktion (Fig. 6B). DISKUSSION Rekonstruktion af kontinuitetsdefekter efter fjernelse af tumorer og medicinsk eller stråleinducerede osteonekroser i underkæben er ofte udfordrende. For rekonstruktion af defekter efter ORN omfatter overvejelserne særligt: omfanget af strålefibrosen i det omgivende væv intra- og ekstraoralt, vaskulariseringen af det omgivende væv, tilstedeværelse af akut eller kronisk infektion og behov for rekonstruktion af blødtvævsdefekter intra- og/eller ekstraoralt. Patienterne har tillige ofte påvirket udseende grundet strålefibrose og tilstedeværende deformitet efter tidligere ablativ kirurgi. Ofte er behandlingssigtet alene kontinuitet af underkæben samt fravær af pågående nekrose, infektion og smertereduktion.

868

Patienter med behov for kontinuitetsresektion på grund af osteoradionekrose behandles ofte med mikrovaskulær anastomoseret fibulatransplantat (3,4) eller med rekonstruktionsskinne og stilket eller mikrovaskulært anastomoseret blødtvævslap med henblik på sekundær ossøs rekonstruktion med knogletransplantat fra hoftekam (5). I forbindelse med planlægning af rekonstruktionen planlægges ofte, hvis muligt, at mindske størrelsen af underkæben for at imødekomme krav fra omgivende strålefibrotisk væv. Dette kan med fordel foretages via skalering af det segmenterede datasæt (6). Manglende mulighed for knogleheling på grund af den antiresorptive behandling hos MRONJ-patienterne muliggør aktuelt ikke ossøs rekonstruktion af kontinuitetsdefekterne (2), hvorfor kontinuitetsdefekter genopbygges med en kerne af titanium for at øge stabiliten og give støtte til omgivende blødtvæv. Sikring af korrekt kondylposition ved rekonstruktionen er afgørende for at sikre god okklusion og ledfunktion ved alle kontinuitetsresektioner. Virtuel kirurgisk planlægning via guides til præcis resektion og placering af planlagte borehuller til præcis placering af PSI er med til at understøtte den korrekte kondylposition, og derved kan habituel okklusion genfindes (7). Særlige overvejelser ved rekonstruktion grundet MRONJ omfatter tillige behov for anvendelse af rekonstruktionsskinne i atrofiske regioner for at minimere risiko for frakturer. Patienter med MRONJ behandles som udgangspunkt med patientspecifik rekonstruktionsskinne ved basis som forstærkning og/eller rekonstruktionsskinne udbygget lokalt svarende til kontinuitetsdefekten for stabilitet. Ved resektion af stråleinduceret eller medicinsk relateret osteonekrose vil det oftest være muligt at anvende patientspecifikke rekonstruktionsskinner i forbindelse med rekonstruktion, idet patienterne planlægges og behandles elektivt. Med udvikling og brugen af computerassisteret kirurgi er rekonstruktion af underkæben blevet væsentligt mere præcis og forudsigelig (8), da behandlingen understøttes via guides til korrekt resektion og placering af planlagte borehuller til præcis placering af patientspecifikke rekonstruktionsskinner.


ABSTRACT (ENGLISH) VIRTUAL SURGICAL PLANNING AND TREATMENT OF OSTEONECROSIS BACKGROUND – Treatment of osteoradionecrosis (ORN) and medication-related osteonecrosis of the jaws (MRONJ) are based on the same basic principles of resection and reconstruction. For both patient groups, the patients are often severely underweight. ORN patients often have extensive local side effects, not only after previous ablative surgery and possible reconstruction, but also from the radiotherapy. MRONJ patients are often seen with competing general disorders such as cardiovascular disease, diabetes, as well as underlying disseminated cancer or osteoporosis. Reconstruc-

tion of complex defects after resection of necrotic tissue with any simultaneous need for bone and soft tissue supply can advantageously be evaluated and planned virtually. CASE STUDIES – Two patients were referred to the Department of Maxillofacial Surgery, Rigshospitalet for assessment and treatment of ORN and MRONJ. In both cases, virtual surgical planning and guided resection and reconstruction of continuity defects with patient-specific implants were used. CONCLUSION – Virtual surgical planning and PSI allow resection and reconstruction with high accuracy, shortend operation time and shortend hospitalisation despite often extensive surgery.

LITTERATUR 1. Roser SM, Ramachandra S, Blair H et al. The accuracy of virtual surgical planning in free fibula mandibular reconstruction: comparison of planned and final results. J Oral Maxillofac Surg 2010;68:2824-32. 2. Otto S. Medication-related osteonecrosis of the jaws. Berlin, Germany: Springer-Verlag Berlin Heidelberg, 2015.

2021

125

9

3. Hirsch DL, Bell RB, Dierks EJ et al. Analysis of microvascular free flaps for reconstruction of advanced mandibular osteoradionecrosis: a retrospective cohort study. J Oral Maxillofac Surg 2008;66:2545-56. 4. Lee M, Chin RY, Eslik GD et al. Outcomes of microvascular free flap reconstruction for mandibular osteoradionecrosis: a systematic review. J Craniomaxillofac Surg 2015;43:2026-33.

5. Hillerup S, Elberg JJ, Thorn JJ et al. Reconstruction of irradiated mandible after segmental re-section of osteoradionecrosis-a technique employing a microvascular latissimus dorsi flap and subsequent particulate iliac bone grafting. Craniomaxillofac Trauma Reconstr 2014;7:190-6. 6. Stranix JT, Stern CS, Rensberger M et al. A virtual surgical planning algorithm for delayed maxillomandibular reconstruction. Plast Reconstr Surg 2019;143:1197-206.

7. Kakarala K, Shnayder Y, Tsue TT et al. Mandibular reconstruction. Oral Oncol 2018;77:111-7. 8. Roser SM, Ramachandra S, Blair H et al. The accuracy of virtual surgical planning in free fibula mandibular reconstruction: comparison of planned and final results. J Oral Maxillofac Surg 2010;68:2824-32.

869


Duraphat® 5 mg/g tandpasta 3-pakke sikrer patientens compliance

Nok til 3 mdr.

Vær med til at sikre compliance for dine patienter på en nem måde frem til deres næste besøg i klinikken Det er klinisk bevist, at forebyggelse af caries optimeres ved fortsat brug af Duraphat® 5 mg/g tandpasta.1-4 • Med 3-pakken kan du sikre dine patienters compliance til en 3 måneders behandling i én praktisk pakke. Det vil i tillæg være den billigste løsning for dine patienter.* • Det er klinisk bevist, at Duraphat® 5mg/g tandpasta forebygger huller ved at stoppe og reversere initial rodcaries og tidlige fissurcarieslæsioner1-4

Ordiner Duraphat® – produktet du kender og stoler på * Duraphat® 5 mg/g tandpasta til patienter på 16 år og derover med forøget cariesrisiko. Referenser: 1. Baysan A et al. Caries Res 2001;35:41-46 2. Ekstrand et al. Caries Res 2013;47:391–8 3. Schirrmeister JF et al. Am J Dent 2007;20. 212-216 4. Ekstrand et al. 2008 Gerod 2008; 25:67-75.

Duraphat® 5 mg/g fluor som natriumfluorid, tandpasta Indikation: Forebyggelse af dental caries hos unge og voksne, specielt hos patienter med risiko for multipel caries (i tandkronen og/eller tandroden). Dosering og indgivelsesmåde: Personer over 16 år: 2 cm stribe tandpasta på tandbørsten før hver tandbørstning; tænderne børstes 3 gange dagligt efter hvert måltid, børst lodret fra gumme til tandkant i ca. 3 min. Dental anvendelse. Må ikke synkes. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Må ikke anvendes af børn og unge under 16 år. Anvendelse af flere fluoridkilder kan føre til fluorose. Der skal foretages en overordnet vurdering af det totale fluorindtag før brug. Fluoridtabletter, -dråber, -tyggegummi, -geler, -lakker eller fluorideret vand eller salt bør undgås ved samtidig brug af Duraphat tandpasta. Risikoen for at synke noget tandpasta skal tages i betragtning, når beregning af den anbefalede indtagelse af fluorid beregnes. Produktet indeholder natriumbenzoat. Benzoater virker mildt irriterende på hud, øjne og slimhinder. Graviditet og amning: Denne tandpasta bør ikke anvendes under graviditet eller amning, med mindre der er foretaget en omhyggelig vurdering af risici og fordele. Bivirkninger: Hyppighed ukendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data): Brændende fornemmelse i munden. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Overfølsomhedsreaktioner. Overdosering: Den toksiske fluordosis er 5 mg pr. kg legemsvægt. Symptomer på overdosering: fordøjelsesproblemer: opkastning, diarré, mavesmerter. I ekstremt sjældne tilfælde kan en overdosis være dødelig. Hvis der er indtaget en betydelig mængde af produktet ved en fejltagelse, skal patienten straks have foretaget en maveskylning, eller opkastning skal fremprovokeres; calcium bør indtages (store mængder mælk), og patienten skal holdes under opsyn i flere timer. Duraphat indeholder menthol, som kan forårsage kramper især hos spædbørn og børn, hvis det ved et uheld indtages i store mængder. Tandemaljen vil få et plettet eller spættet udseende, hvis der absorberes mere end 1,5 mg fluor daglig over flere måneder eller år, afhængig af graden af overdosering. Dette vil blive efterfulgt af øget, alvorlig skørhed i emaljen. Knoglefluorose ses kun ved høj, vedvarende absorption af fluor (over 8 mg daglig). Pakningsstørrelser: 1 x 51 g tube eller 3 x 51 g tuber. For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering og tilskud: B – ikke tilskudsberettiget. Andre lægemiddelformer: Duraphat® findes også som dentalsuspension. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Colgate-Palmolive A/S. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresume, (Opdateret november 2016) der kan rekvireres vederlagsfrit fra Colgate-Palmolive A/S, Bredevej 2A, 2830 Virum, telefon: 43 20 92 00.


Støtte til patienter, som lever med kræft Kerry og Roy fortæller om deres oplevelser til Joss Harding Roy Joss Harding er uddannet tandplejer og fortaler for en mere samarbejdsvillig og holistisk tilgang til den kontinuerlige mundpleje hos patienter med cancer.

1 ud af 3

får stillet en kræftdiagnose, inden de fylder 75 år

Den gode nyhed er, at størstedelen af dem overlever i dag. Det betyder, at vi vil se flere patienter i tandlægeklinikken, som lever med kræft. Som klinikere skal vi sikre, at vi støtter disse patienter på bedst mulig vis.

Som klinikere er vi bekendte med den indvirkning, som kræftsygdom i sig selv kan have på patientens mundsundhed, men på grund af tidspres er der sjældent tid nok til at tale med patienten og fuldt ud forstå den yderligere indvirkning, som deres individuelle kræftbehandling har. Som ambassadør for mundkræftforeningen ligger det mig stærkt på sinde at støtte mundsundheden hos kræftpatienter i hele deres forløb. Kerry og Roy er to patienter, som jeg kender gennem mit arbejde. Jeg er taknemmelig for, at de har givet os lov til at offentliggøre deres historier i det håb, at vi alle kan lære noget af deres erfaringer. Jeg værdsætter deres åbenhed og ærlighed.

Kerry Efter flere måneder med forskellige symptomer fra maven og besøg hos lægen blev Kerry diagnosticeret med kræft i blindtarmen. En diagnose, hvor den eneste behandling var en yderst invasiv og livsfarlig operation efterfulgt af kemoterapi.

Som følge af behandlingen har den mad, som Kerry kan spise, ændret sig voldsomt. Det er en direkte følge af hendes kræftsygdom, men skyldes også den stomi, som blev anlagt efter operationen. Til at begynde med kastede Kerry næsten al mad op, men i takt med at hun kom sig, og kvalmen lettede, måtte hun konstatere, at stomien nu betød, at det permanent var slut med næsten al slags mad, herunder frugt og grøntsager. Inden behandlingen havde Kerry en god mundsundhed med regelmæssige besøg hos tandlægen og tandplejeren. Men Kerrys mundsundhed blev negativt påvirket af såvel medicinen, som gav mundtørhed og træthed, hvilket gjorde tandbørstningen betydeligt mindre behagelig, og kosten, som var blevet væsentligt indskrænket. Kerry fortæller, at hun ikke kritiserer hospitalet, som behandlede hende, men hun hæfter sig ved, at hun ikke blev vejledt i at passe på mundsundheden: ”De anbefalede ikke engang at skylle munden efter opkastning.” Heldigvis havde Kerry et godt forhold til sin tandplejer, som, selvom hun ikke kunne mødes med hende ansigt til ansigt på grund af Kerrys svækkede immunforsvar, alligevel lykkedes med at udføre en telefonisk konsultation og give rådgivning samt ordinere en tandpasta med højt fluoridindhold, som ville hjælpe med at beskytte munden mest muligt.

Roy arbejdede som tandplejer, da han fik en hoved-halskræft-diagnose. Forinden var der gået syv måneder med fejldiagnoser herunder en tilstoppet hårfollikel og en cyste. Efter diagnosen startede Roy i behandling, som indebar et aggressivt kemoterapi- og strålebehandlingsforløb. Under behandlingen blev han tilset af forskellige klinikere, herunder specialister i rekonstruktion, onkologer, diætister, smertebehandlere og talepædagoger. Roy blev på intet tidspunkt gjort opmærksom på den effekt, som behandlingen ville have på mundsundheden. Måske skyldtes det, at klinikerne ikke ville fornærme ham ved at fortælle ham det åbenlyse; han arbejdede jo på samme område. Men Roy forklarer, at han på diagnosetidspunktet og i starten af behandlingen havde så svært ved at forholde sig til alt det, han skulle, at han ofte havde brug for sin kone, som var med til alle konsultationer, til at lytte til alle rådene, for at sikre, at intet blev glemt. Samtidig med forværrelsen af sit fysiske helbred skulle Roy også kæmpe med sin mentale sundhed: ”Den ravage, som behandlingen forårsager både fysisk og mentalt er enorm ... du føler, at hele verden er imod dig.” Roy tilføjer, at det giver patienterne et gevaldigt boost, når de ser, at man er på deres side. Det er de små ting her og der, såsom at anbefale patienten at prøve bestemte produkter, der kan få dem til at føle, at man støtter op om dem. Som tandlægefagligt uddannede er vi opmærksomme på risikoen for mundsundheden for patienter med en hoved-halskræft. Kerrys og Roys historier viser, at enhver form for kræftdiagnose øger patientens risiko for at udvikle caries. Noget af det, som gør tænderne ekstra udsatte, er nødvendige ændringer i kosten samt livslang medicinering forårsagende nedsat spytproduktion, kvalme og træthed. Til trods for at Kerry gjorde sit allerbedste for at beskytte munden, mistede hun én af sine fortænder. Kerry beskrev tabet som ’forfærdeligt’, og det påvirkede hendes mentale sundhed. ”Hvordan dit ansigt se ud, dit udseende er meget vigtigt for mange mennesker. Ansigtet bliver tykt på grund af steroider, du har ingen hår, og tænderne er ødelagte. Du føler dig elendig. Mit smil er en stor del af den, jeg er, og det, jeg gør. Det er en del af min personlighed. Det er skønt at smile til og grine med andre. Hvis du skal holde munden lukket, fordi du ikke vil vise, hvordan din mund ser ud, så synker du endnu længere ned.”

Støt dine patienter Som tandlægefagligt uddannede kender vi alle til vigtigheden af et fuldt og sundt tandsæt og den indvirkning, som tabet af tænder kan have på spisning og generel sundhed. Men patienter diagnosticeret med kræft er ofte ikke opmærksomme på denne mulige bivirkning. Mange af dem er så fokuserede på at vinde over kræften, at mundsundheden bliver mindre betydelig. Men som Roy udtrykker det: ”Forebyggelse er bedre end behandling, så jo mere vi kan gøre for at forhindre, at patienterne mister tænder, jo bedre”. Det er vores opgave som tandlægefagligt uddannede at understøtte mundsundheden for patienter, som diagnosticeres med kræft, særligt når de ikke selv kan på grund af deres sindstilstand. Mind dem og deres familie om den bedste måde, hvorpå de kan holde munden ren, når de oplever bivirkninger fra behandlingen, bl.a. at skylle munden og bruge en blød tandbørste og en tandpasta med højt fluoridindhold. Selvom du ikke vil kunne tilse patienter med svækket immunforsvar ansigt til ansigt, har vi i det seneste år vænnet os til at tale med flere patienter i telefonen. Derfor er det stadig muligt at booke regelmæssige tider under hele patientens behandlingsforløb.


T ∕ guide Ny europæisk retningslinje for parodontalbehandling:

Få overblik over de vigtigste budskaber DEN EUROPÆISKE PARODONTOLOGISKE SAMMENSLUTNING EFP HAR UDGIVET EN NY KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF PARODONTITIS. Her har 85 europæiske eksperter gennemgået den

videnskabelige litteratur og besvaret 62 fokuserede spørgsmål om alle tænkelige aspekter af parodontalbehandling. Denne guide giver dig et overblik over de væsentligste budskaber i EFP’s kliniske retningslinje. BEARBEJDET AF TANDLÆGE, DR. ET LIC.ODONT. BJARNE KLAUSEN

1

2

3

Få styr på mundhygiejne og risikofaktorer

Tandrensning og tandrodsrensning gavner

Disse behandlinger anbefales ikke

EFP ANBEFALER: ¾ Information om mundhygiejnens betydning.

EFP ANBEFALER: ¾ Professionel fjernelse af supragingivale belægninger og retinerende faktorer.

¾ Forbedring af mundhygiejnen. Elektrisk og manuel tandbørste er lige gode. Interdentalbørste bør foretrækkes approksimalt.

¾ Subgingival rensning med ultralyd og/ eller håndinstrumenter. Kan foretages kvadrantvis eller i løbet af 24 timer.

¾ Rygestop. ¾ Kontrol med diabetes.

MAN KAN OVERVEJE: ¾ Mundskylning med klorhexidin i særlige tilfælde og i korte perioder. ¾ Indlæg af klorhexidinchip efter subgingival rensning.

872

Laserbehandling, fotodynamisk behandling, statiner, probiotika, doxycyklin i subantimikrobielle doser, bisfosfonater, NSAID, omega-3-fedtsyrer, metformin. Nogle af tiltagene er ikke tilstrækkeligt undersøgt. I andre tilfælde er der ikke påvist nogen effekt ud over, hvad man kan opnå med konventionelle tiltag.


4

5

6

Kirurgisk behandling bør overvejes

Furkatur­ involveringer kan behandles

Brug kun antibiotika i særlige tilfælde

EFP FORESLÅR: ¾ Lapoperation, hvis der efter sub­ gingival rensning er restpocher ≥ 6 mm. ¾ Gentagelse af subgingival rensning, hvis restpocherne er 4­5 mm.

EFP FRARÅDER: ¾ Kirurgisk behandling på patienter, der ikke har tilfredsstillende mund­ hygiejne.

EFP ANBEFALER: ¾ At parodontalkirurgi udføres af tand­ læger med særlig kompetence. ¾ Regenerativ behandling med membran eller emaljematrixprotein ved restpocher i tilknytning til intra­ ossøse defekter på ≥ 3 mm.

EFP ANBEFALER: ¾ Parodontalbehandling af furkatur­ involverede tænder. Furkatur­ involvering er ikke en indikation for ekstraktion.

EFP ANBEFALER IKKE: ¾ Rutinemæssig anvendelse af syste­ misk antibiotikum i forbindelse med subgingival rensning.

¾ Regenerativ kirurgi ved restpocher i tilknytning til Klasse II­furkaturinvol­ veringer på molarer i underkæben. Der anbefales emaljematrixprotein alene eller knogleprodukter med eller uden membran.

MAN KAN OVERVEJE: ¾ Anvendelse af systemisk antibioti­ kum i særlige tilfælde (fx generalise­ ret stadium III hos unge voksne).♦

EFP FORESLÅR: ¾ Regenerativ kirurgi ved restpocher i tilknytning til Klasse II­furkatur­ involveringer bukkalt på molarer i overkæben. Der anbefales emalje­ matrixprotein alene eller knogle­ produkter med eller uden membran.

FØLGENDE BEHANDLINGER KAN OVERVEJES: ¾ Ved Klasse II­furkaturinvolvering ap­ proksimalt i overkæben: Subgingival rensning, lapoperation, regenerativ kirurgi, rodseparation, rodresektion. ¾ Ved Klasse III­furkaturinvolvering i overkæben: Subgingival rensning, lapoperation, tunnelering, rodsepa­ ration, rodresektion.

Kilde Sanz M, Herrera D, Kebschull M et al. On behalf

¾ Ved Klasse III­furkaturinvolvering i underkæben: Subgingival rensning, lapoperation, tunnelering, rodsepa­ ration, rodresektion.

2021

125

9

of the EFP Workshop Participants and Methodological Consultants. Treatment of stage I-III periodontitis – The EFP S3 level clinical practice guideline. J Clin Periodontol 2020;47:4-60.

873


T ∕ reportage

874


3d-print

bringer tandlæger, læger og ingeniører sammen på operationsstuen PÅ AARHUS UNIVERSITETS­ HOSPITAL har man taget

konsekvensen af det stig­ ende behov for 3d­printede hjælpeværktøjer og ansat ingeniører i deres helt eget printcenter. Det kommer både patienter, økonomi og innovation til gode. AF BRITT LINDEMANN OG GITTE ALMER NIELSEN FOTO JESPER VOLDGAARD

Artiklen er en redigeret version af en artikel bragt i Ugeskriftet for Læger oktober 2020.

¾¾

OVERBLIK. Der er travlt på operationsstue 314, men alle ved præcis, hvad deres job er.

2021

125

9

875


T ∕ reportage

M

an siger, det bringer uheld at være 13 om bordet, men på Aarhus Universitetshospital er er ingen evidens for den påstand. Ingeniør Joakim Lindhardt er 13. mand om operationsbordet, og klædt i blåt falder han naturligt ind blandt kæbekirurger, læger og sygeplejersker. Specialister fra tre forskellige specialer skal i dag arbejde sammen om at fjerne en cancertumor og rekonstruere kæbe og kind på patienten, der ligger på bordet. Det er en lang operation, der kræver omhu og præcision, men teamet får hjælp af et særligt redskab: 3d-printede hjælpeværktøjer, der er skruet på kæbe, og fibula fungerer som præcise saveguides. Det er Joakim Lindhardt, der står for at omdanne scanninger til både virtuelle præsentationer og printede versioner af patientens kæbe før og efter operationen. Men hans arbejde slutter ikke der, for det er ham, der kommer cyklende fra 3d-printcenteret med de printede planer i hånden, som kirurgerne bruger som guide under operationen.

Man bliver helt høj af det, og det skaber stor glæde for hele teamet JYTTE BUHL

Kæbekirurg, Aarhus Universitetshospital

De seneste to år har kæbekirurger og læger på Aarhus Universitetshospital haft ingeniørerne lige ved hånden, når de havde brug for 3d-printede modeller og saveguides til at lette arbejdet på operationsstuerne. Anvendelsen af teknologien

876

betyder kortere iskæmitid for den knogle og hud, der skal danne den nye kæbe og kind, kortere tid på operationsstuen for behandlerne, kortere tid på lejet for patienten – og ikke mindst præcis kontakt mellem knoglestykke og kæbe. Første snit i patientens ben bliver lagt med en almindelig skalpel, inden ledende overlæge på Plastik- og Brystkirurgi og Mikrokirurgi, Birgitte Jul Kiil, skifter til den elektriske monopolarkniv, der kauteriserer sivende blodkar undervejs. Uret tikker, men operationen er blevet op til 45 minutter kortere med hjælp fra 3d-print. Stykket af fibula skæres ud efter saveguiden i den helt rigtige længde og de rigtige vinkler, så det passer perfekt som erstatning for det stykke kæbe, kæbekirurg Jytte Buhl har fjernet imens. Ingeniør med blod på handskerne Det er ikke nyt med 3d-printere inden for hospitalsverdenen og heller ikke på Aarhus Universitetshospital, hvor flere læger og kæbekirurger har ledet deres egne projekter. Visionen er at samle 3d-printere i et fælles center, som kan tilgås af hele Aarhus Universitetshospital, så ressourcerne udnyttes bedst muligt. Kan ingeniørerne overtage teknikken, så kan behandlerne koncentrere sig om klinikken, og så gør alle det, de er bedst til. - Jeg har brændt for det her, siden vi startede op på det. Det fungerer så godt, fordi kirurger og ingeniørerne har et fælles mål - nemlig at optimere kvalitet og sikkerhed, fastslår Jytte Buhl. Birgitte Jul Kiil peger også på, at det har været en læringskurve for begge parter, men at nøglen har været, at kirurger og ingeniører har fulgtes ad. Derfor har det også været vigtigt, at ingeniøren skulle i blåt og med til operationen, selvom det ikke lige var hans felt af ekspertise. Der er da heller ingen tvivl om, at Joakim Lindhardt, der er uddannet med speciale i sundhedsteknologi, trives næsten lige så godt på operationsgangen, som han gør foran computeren. Han tænder ganske enkelt på at være med til at sikre patienterne et bedre resultat, og han kan ikke skjule sin begejstring, når han siger:

- Det er de færreste ingeniører, der har blod på handskerne på ugentlig basis, men vi der har det, er glade for det. Det store arbejde gøres inden operationen Når patienten kommer til ambulatoriet en uge før selve operationen til en samtale med røntgenlæge, kæbekirurg, onkolog, øre-næse-halskirurg, og plastikkirurg, har Joakim Lindhardt forvandlet CT-scanningerne, der laves i diagnostisk øjemed, til en virtuel 3d-præsentation. Det betyder, at han kan printe en model af patientens kæbe i målestokforholdet én til én.

Det er de færreste ingeniører, der har blod på handskerne på ugentlig basis, men vi der har det, er glade for det JOAKIM LINDHARDT

Ingeniør, Aarhus Universitetshospital

Modellen af patientens kæbe kan printes i forskellige farver, så tumoren står tydeligt frem mod kæben, og det kan være til stor hjælp for både patient og personale. Modellen kan tages med på konferencer og give et bedre billede af, hvad der præcis er brug for, der bliver gjort. Den kan også fungere som visuelt understøttende værktøj, når kirurgen skal forklare patienten, hvad der skal opereres og hvorfor. Når kæben er med i ambulatoriet, bruger behandlerne fra de tre kirurgiske specialer modellen til at blive enige om, hvor snittet helt præcist skal ligge. Før blev den beslutning først endeligt fastlagt hen over den åbne patient på bordet, men nu tegner specialisterne en fælles tuschstreg på plastikmodellen, ¾¾


PERFECT MATCH. Skinnen, der er bøjet ud fra en 3d-model og skal holde knoglerne sammen, er sat fast på patientens kæbe, og vævsblokken fra benet med knogle og hud er taget af benet. Knoglen, der passer perfekt til udskæring

2021

125

9

af kæben og den præfabrikerede skinne med huden, sidder hvor den skal, og blodkarrene fra vævsblokken kan sys sammen med blodkar fra halsen, så vævsblokken kan leve videre i de nye omgivelser.

877


T ∕ reportage

inden de sender den tilbage til det vir­ tuelle laboratorie hos Joakim Lind­ hardt og hans kollega Anders Mølgaard Jakobsen. Til sidst mødes ingeniør med kæbe­ kirurg og laver operationen virtuelt. Det betyder, at de sammen lægger snittet og passer fibulaknoglen ind, for at sikre, at når første snit bliver lagt i patienten, så sker det med den bedst mulige plan. Den store fordel ved at arbejde virtuelt er, at det giver mulighed for at perfek­ tionere snittet og at fortryde det, hvis det viser sig ikke at være perfekt i første omgang. ­ Det giver mig mulighed for at være på forkant. Jeg får overblik, og jeg føler en sikkerhed, fordi jeg ikke kommer til at møde overraskelser, fortæller Jytte Buhl.

Den virtuelle repræsentation af ope­ rationen bliver til sidst sendt til godken­ delse hos alle ansvarlige kirurger. Når den sidste godkendelse er i hus, kan ingeniøren printe den model, der viser den nye kæbe med fibulastykket placeret. Og kæbekirurgen kan bøje den titaniumskinne, der skal holde kæben på plads, så den ligger klar og steriliseret på operationsbordet. Alt det er sket, inden det første snit ved dagens operation. Operationen er i gang På operationsstue 314 minder Birgitte Jul Kiil om, at snittet på underbenet er rykket lidt højere op end normalt, fordi det passer bedre med patientens ana­ tomi.

Det er utroligt spændende at få lov til at hjælpe kirurgerne til at løfte det niveau af kirurgi op og være med helt fremme på forkant af, hvad der sker JOAKIM LINDHARDT

Ingeniør, Aarhus Universitetshospital

­ Jeg synes faktisk også, formen på knoglen ser bedre ud, svarer hendes kollega. Ud over stykket af fibula, skal Birgitte Jul Kiil og hendes lille hold i fodenden også have en lap hud med, der skal bru­ ges til rekonstruktionen og sikre, at mest mulig blodforsyning kan følge med. Det er et pillearbejde at blotlægge knoglen og sikre, at blodforsyningen kan gen­ etableres, når det hele skal flyttes op til kæben om et par timer. I den anden ende er Jytte Buhl og øre, næse og halskirurgen Søren Dürr Gade ved at fjerne den tumor, der sidder ud­ vendigt på kæbe og kind. Et helt nyt rum for innovation Alle ved, at når man saver lister der­ hjemme til køkkenet, så passer de al­ drig perfekt, siger Joakim Lindhardt, når han skal fremhæve den præcision, der er den allerstørste fordel ved save­ guiderne. Når enderne er skåret i vinkler

PRINT. Joakim Lindhardt sidder med patientens printede underkæbe før operationen.

878


efter skabelon, passer de bedre sammen og kan give et bedre resultat. - Det er utroligt spændende at få lov til at hjælpe kirurgerne til at løfte det niveau af kirurgi op og være med helt fremme på forkant af, hvad der sker. Udvikling, udvikling, udvikling, som alle ingeniører elsker, siger Joakim Lindhardt. Han siger selv, at udviklingsarbejdet kan gå i gang nærmest samme dag, som den fikse idé er opstået, og kommer i sin begejstring til at sige, at det er meget agilt, selvom hans grin afslører, at han godt ved, at det er et overbrugt udtryk. Og han er bestemt ikke alene om begejstringen. Det gælder hele teamet, der udnytter fordelene ved 3dprint. - Det er simpelthen så stor en tilfredsstillelse. Man bliver helt høj af det, og det skaber stor glæde for hele teamet, fortæller Jytte Buhl. At sikre, at hospitalet hele tiden er på forkant med den nyeste udvikling inden for 3d-print, kræver, at både ingeniører og kirurger vil levere. Der skal være plads til og mulighed for at stoppe op, fortælle og spørge, selvom man står midt i en operation. Og det er her, ingeniørerne i blåt for alvor kommer til sin ret. - Ingeniørerne har stået i blåt tøj og assisteret os, og det har skabt et rum for innovation, at vi taler det samme sprog. Det har faktisk overrasket mig, hvor meget det har betydet, at de er med, hvor vi er, og at det har været nemt at spørge dem ’Er det her noget, du kunne hjælpe med?’, siger Birgitte Jul Kiil.

hvor de er tiltænkt på både kæbe og fibula. På benet skærer de knoglestykket fri uden at bryde blodtilførslen, så de er klar, når kæbeholdet er det. Patientens temperatur er faldet lidt, og det betyder, at holdet af læger og sygeplejersker opmærksomt får dækket benet til, så knogle og hudlap bevares i bedst mulig stand. Patienten skal have strålebehandling bagefter, så den nye blodforsyning trækkes fra den modsatte side af kæben for at sikre det bedste resultat. Arterie og vene fra benet sys sammen med arterie og vene på halsen. Karrene er kun to millimeter i diameter, det kræver tid, koncentration og mikroskop.

Holder vi niveau? De 3d-printede skæreguides, der er printet massivt, kommer direkte fra sterilisering og er klar til at blive skruet fast i knoglerne. Joakim Lindhardt, der ellers havde overladt arbejdet til kirurgerne, kommer tilbage, ligesom kirurgerne er klar til at bruge dem i praksis. - Jeg skal lige se, om vi holder niveau, siger han, imens han tager et mundbind på, så han kan observere fra nærmest hold. Og heldigvis holder ingeniørerne niveau, og saveguiderne passer perfekt,

Fire timer efter operationen startede, er alt klar til, at blodforsyningen til knoglestykket fra benet bliver skåret fri, og det bliver sat på sin nye plads i kæben.

2021

125

9

Det fungerer så godt, fordi kirurger og ingeniørerne har et fælles mål - nemlig at optimere kvalitet og sikkerhed JYTTE BUHL

Kæbekirurg, Aarhus Universitetshospital

Lønnen har tjent sig selv hjem Inden Joakim Lindhardt blev ansat for to år siden, havde afdelingerne på Aarhus Universitetshospital muligheden for at bestille 3d-print fra USA eller Belgien, men det var både dyrt og besværligt. En enkelt skæreguide kunne koste 30.00070.000 kr. og ofte kræve, at en kirurg tog sin aften i brug for telefonisk at få detaljerne på plads. Til sammenligning

koster det ca. 60 kr. at printe en kæbe på printcenteret i Skejby, når printer og ingeniørløn er betalt. Patienten, der ligger på bordet på operationsstue 314, ville gerne se, hvordan han kæbe præcist kommer til at se ud efter operationen, og med eget printcenter kan det nemt lade sig gøre. Den store besparelse har betydet, at afdelingerne bestiller langt flere print. I år er det blevet til 123 patientspecifikke modeller fordelt på syv specialer. Det er mere end en halv om dagen og lidt mindre end i 2019 formentlig på grund af corona-pandemien, vurderer Joakim Lindhardt. Fra bestilling til levering går der i gennemsnit knap to dage, og lige netop leveringstiden spiller en afgørende faktor for, at de er så glade for deres printcenter på Aarhus Universitetshospital. Da saveguiderne skulle bestilles hjem fra udlandet, var det umuligt at nå inden for kræftpakkens behandlingstid på syv dage. Det betød, at det indtil for et par år siden kun var muligt at anvende 3dprint, hvis patienten ikke havde cancer. Perfekte vinkler Imens Birgitte Jul Kiil bærer knogle og hudlap op til Jytte Buhl, får den yngre læge lov til at lukke underbenet. Der er rigeligt med arbejde det næste stykke tid. Titaniumskinnen er skruet fast på kæben og efterlader ikke meget plads at arbejde på. Der er præcis plads til det stykke fibula, den ledende overlæge leverer til overtandlægen. Nu skal det vise sig, hvor nemt og smart det er med præcise vinkler. Den printede model bliver tjekket en sidste gang, så alle er sikre på, at knoglestykket vender den rigtige vej. Men man skal passe på ikke at blinke, for så går man glip af det store øjeblik: Stykket af fibula klikker ind i kæben, som havde det altid været meningen, det skulle sidde dér. ♦

879


T ∕ nyhed

Klinikejer vinder over HKPrivat i sag om lønnedsættelse KLINIKEJERE MED ØKONOMISKE UDFORDRINGER EFTER COVID-19 MÅ GERNE VARSLE KOLLEKTIV NEDSÆTTELSE AF LØNNEN FOR DERES PERSONALE - uanset anciennitet –

når en række krav er opfyldt. Det viser en ny afgørelse i Afskedigelsesnævnet. AF KIM ANDREASEN

D

et er i orden, at klinikejere med økonomiske udfordringer i kølvandet på COVID-19 sætter personale ned i løn for at undgå afskedigelser. Også hvis de ansatte har lang anciennitet. Det fastslår en ny afgørelse fra Afskedigelsesnævnet. Men det kræver, at en række betingelser er til stede. I den konkrete sag havde revisor fx anbefalet at nedbringe omkostningerne, da klinikken havde omsætningsnedgang pga. af pandemien. Klinikken havde også været i dialog

880

Det var en lettelse, at nævnet gav os ret i, at vi havde opført os ordentligt JULIE ERICA SCHLOSSER klinikejer

med personalet og forsøgt at gennemføre besparelserne ved frivillige aftaler. Sagen var anlagt af HK-Privat på vegne af en klinikassistent mod Tandlægeog Implantatklinikken Adenta i København, som blev repræsenteret af Tandlægeforeningen. Vi havde opført os ordentligt Hos Adenta er den ene af klinikkens tre ejere, Julie Erica Schlosser, godt tilfreds med afgørelsen. - Det var en lettelse, at nævnet gav os ret i, at vi havde opført os ordentligt. Vi har villet redde så mange arbejdspladser som muligt og udøve rettidigt omhu – også fordi vi på det tidspunkt ikke


vidste, om corona-situationen ville lukke os ned igen. Jeg er jo nærmest mere sammen med mine ansatte og kolleger, end jeg er sammen med min familie, og så vil det være mærkeligt, hvis jeg ikke ville det bedste for dem, fastslår hun. Afviste lønnedgang Sagen tog sin begyndelse i april 2020, hvor Adenta som følge af corona-pandemien og den delvise nedlukning, oplevede en så væsentlig nedgang i omsætningen, at de så sig nødsaget til at foretage besparelser. - Derfor forsøgte vi at indgå aftaler med de ansatte for på den måde at løse de økonomiske udfordringer og undgå så mange opsigelser som muligt. Efter at have orienteret om klinikkens økonomiske situation og drøftet forskellige løsningsmodeller med klinikassistenterne, gik de fleste af dem med på at indgå frivillige aftaler om fratrædelse og nedsættelse af lønnen. Vi oplevede en stor fleksibilitet, for de var jo lige så bekymrede for fremtiden som vi var, fortæller Julie Erica Schlosser. Det lykkedes dog ikke for klinikejerne at indgå aftaler med alle klinikassistenterne. De resterede blev derfor varslet ned i løn. En af klinikassistenterne med lang anciennitet afviste lønnedgangen. Det betød, at hun endte med at blive afskediget. Det fik HK-Privat til at indbringe den københavnske klinik for Afskedigelsesnævnet med en påstand om, at klinikkens varsling af lønnedgang og efterfølgende afskedigelse af klinikassistenten var usaglig. En vigtig afgørelse Thea Præstmark, som førte sagen for Tandlægeforeningen, kalder afgørelsen for vigtig, fordi den siger noget om, hvad der er en saglig begrundelse for at sætte en medarbejder med lang anciennitet ned i løn. - Hvis en medarbejder har været ansat i over 25 år, har det været en fast praksis ved Afskedigelsesnævnet, at det er op til arbejdsgiveren at bevise, hvorfor det præcis er den pågældende medarbejder

2021

125

9

og ikke andre medarbejdere, som skal opsiges eller varsles ned i løn. Afgørelsen er et godt eksempel på hvilke tiltag det er relevante for den enkelte klinikejer at foretage, før et varsel om lønnedgang anses for at være sagligt, forklarer hun.

Jeg synes godt nok ikke, at HKPrivat har været holdspillere JULIE ERICA SCHLOSSER klinikejer

Thea Præstmark peger fx på, at opmanden lagde vægt på, at klinikken informerede de ansatte klinikassistenter grundigt om klinikkens økonomiske situation, og at man inddrog dem undervejs og opfordrede dem til at komme med forslag til besparelser. - Det har også været afgørende for opmanden, at klinikken blev rådet af sin revisor til at reducere udgifterne til klinikassistenter. Det er altså ikke bare klinikejerne selv, der har set på økonomien og tænkt, at det nok ville være godt at spare nogle lønudgifter. Her er der en fagperson, der har vurderet klinikkens økonomi, forklarer hun. Ubehagelig sag Julie Erica Schlosser fandt det meget ubehageligt, at HK-Privat anlagde sag mod hendes klinik. - På en tandlægeklinik arbejder man sammen som et hold, og når man står i en krisesituation, skal man også stå sammen for at løse problemerne. Og vi havde som klinikejere kun en interesse i, at alle vores medarbejdere kom så godt igennem som muligt. Men jeg synes godt nok ikke, at HK-Privat har været holdspillere. De har hele tiden villet

tegne et billede af, at vi prøvede at snyde nogle medarbejdere. Det var det sidste, vi tænkte på, siger klinikejeren. Hvis Julie Erica Schlosser skal pege på noget, hun og de andre ejere af klinikken har lært af sagen, så er det, at de har sørget for at få dokumenteret forløbet på skrift. - Uanset hvor akavet det må føles, så er mit bedste råd til andre klinikejere at få skrevet samtaler, aftaler og kommunikation med personalet ned i sådan en situation. Så er det også vigtigt, som opmanden også pegede på i afgørelsen, at trække på ressourcer udefra - eksempelvis Tandlægeforeningen, revisor og bankfolk. Det har vi gjort hele vejen igennem, og det kom os til gode, siger Julie Erica Schlosser. HK-Privat har efterfølgende rejst en sag mod Tandlægeforeningen, da de mener kollektive lønnedsættelser er i strid med overenskomsten. Det er endnu uvist, hvornår sagen går i gang. ♦

RÅDGIVNING Du er altid velkommen til at kontakte Tandlægeforeningen for juridisk vejledning på tlf. 70257711. Du kan også kontakte Afdeling for rådgivning af klinikejere på e-mail klinikejer@tdl.dk og Afdeling for rådgivning af ansatte tandlæger på e-mail ansattetandlaeger@tdl.dk

881


T ∕ baggrund

DEL 2

Store danske faglige selskaber LÆS ANDEN DEL AF TANDLÆGEBLADETS GENNEMGANG AF LANDETS STORE FAGLIGE SELSKABER. Første del blev bragt i

sidste nummer, og nu ser vi frem til at bringe sidste del. For et overblik over alle danske faglige selskaber, skal du klikke ind på Tdlnet.dk og søge på ”faglige selskaber”. TEKST METTE WALLACH ILLUSTRATION MIKKEL HENSSEL

882


Dansk Selskab for Oral Implantologi Dansk Selskab for Oral Implantologi blev stiftet i 1976 som en studiegruppe for tandlæger med særlig interesse for im­ plantologi. Foreningen har gennem de senere år haft fokus på yngre medlemmer med bl.a. et mentorprogram og en basis­ sektion til årsmødet om efteråret. I foreningen kan yngre og ældre tandlæger mødes og dele erfaringer og viden inden for implantologi.

Gisken Angelfoss: Derfor skal du være medlem

“Unik mulighed for at lære af de bedste" HVORFOR SKAL MAN VÆRE MEDLEM? – Man skal være medlem af DSOI, hvis man vil være opdateret på implantologi, som er et fagområde i rivende udvikling. Det bliver man gennem DSOI’s to årlige møder. Der er også DSOI basis, som er foredrag rettet mod nyuddannede tandlæger eller tandlæger med mindre erfaring med implantater. DSOI’s mentorprogram er en unik mulighed for at lære af nogle af de bedste tandlæger og kirurger i Danmark. HVAD BRUGER DU DIT MEDLEMSKAB TIL? – I starten arbejdede jeg kun med den protetiske del af implan­ tologi, men ved at indgå i DSOI’s mentorprogram er jeg også kommet videre med den kirurgiske del. Gennem DSOI er jeg blevet inspireret til yderligere efteruddannelse, og jeg er derfor i gang med en treårig diplom gennem European Association for Osseointegration.

GISKEN ANGELFOSS 36 år Medlem siden 2016 Uddannet fra Tandlægeskolen i København i 2010 Tandlæge hos Tandlægen.dk, Nykøbing Falster

ANTAL MEDLEMMER: 300 ÅRLIGE MØDER: 2 KONTINGENT: 900 kr. pr. år (indmeldelsesgebyr 500 kr.)

2021

125

9

¾¾

883


T ∕ baggrund

Dansk Selskab for Odontofobi Dansk Selskab for Odontofobi blev stiftet i 2009 og definerer arbejdet med odontofobi som en tværgående disciplin, der trækker på viden fra odontologi, psykologi, medicin, samfunds- og adfærdsvidenskaber til fremme af oral sundhed og løsning af odontologiske problemer hos mennesker med angst for tandbehandling af forskellig sværhedsgrad. Selskabet består af både klinikassistenter, tandplejere og tandlæger, som alle ønsker at udveksle erfaringer, opbygge viden samt opbygge kompetencer i behandling af patienter med odontofobi.

Margrethe Tang: Derfor skal du være medlem

“Man får konkrete værktøjer" HVORFOR SKAL MAN VÆRE MEDLEM? – På en tandklinik kan man ikke undgå at få patienter i stolen, der har tandlægeskræk eller lider af andre former for angst. Gennem DSO får man konkrete værktøjer til, hvordan man håndterer disse patienter gennem foredrag med eksperter inden for feltet. Det gør en stor forskel, at man ved noget om forskellige diagnoser, så man kan møde patienten, hvor vedkommende er. HVAD BRUGER DU DIT MEDLEMSKAB TIL? – Jeg startede som medlem, fordi jeg havde taget kurser i tankefeltsterapi og interesserede mig for tandlægeskræk. Gennem årene er min viden blevet større pga. mit medlemskab i DSO, og jeg har lige udgivet e-bogen ”Tandlægeskræk”, som baseres på min viden om emnet.

MARGRETHE TANG 52 år Uddannet i Vejle i 1989 Medlem siden 2011 Klinikassistent hos DinTANDLÆGE i Jelling

ANTAL MEDLEMMER: 40 ÅRLIGE MØDER: 1-2 KONTINGENT: 500 kr. pr. år (giver tilsvarende rabat på foreningens kurser)

884


Dansk Endodontiforening Dansk Endodontiforening har til formål at fremme endodontien i såvel tandlægepraksis som i forskningen. Foreningen blev stiftet i 2001, og medlemmerne er hovedsagelig privatpraktiserende tandlæger med særlig interesse inden for endodonti. Foreningen holder hvert år et internatmøde på Hindsgavl Slot med faglige indlæg af førende forskere og klinikere fra hele verden. Foreningen er medlem af European Society of Endodontology (ESE). Som medlem af foreningen modtager man International Endodontic Journal, der udkommer 12 gange om året. Hvert år uddeles foreningens årlige forskningsbevilling til forskning indenfor endodonti.

Kristian Illemann: Derfor skal du være medlem

“Højeste grad af vidensformidling" HVORFOR SKAL MAN VÆRE MEDLEM? – Dansk Endodontiforening giver en unik mulighed for at tilegne sig fagspecifik viden inden for endodontien. Med det årlige årsmøde og fremsendelse af International Endodontic Journal er selskabet solidt fagligt forankret og giver den højeste grad af vidensformidling inden for endodontien i Danmark. HVAD BRUGER DU DIT MEDLEMSKAB TIL? – Mit medlemskab af Dansk Endodontiforening cementerede mit ønske om at dygtiggøre mig inden for endodontien. Jeg har altid følt mig forpligtet af mit medlemskab til at yde mit ypperste indenfor endodonti og dygtiggøre mig, således at mit faglige niveau langsomt begyndte at kunne stå mål med andre i foreningen. Der er en utrolig høj dedikation til faget blandt foreningens medlemmer, og jeg føler mig meget ydmyg, når jeg ser på medlemskartoteket.

KRISTIAN ILLEMANN 35 år Uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus i 2013 Medlem siden 2014 Tandlæge hos TandlægeCentret Vestertorv, Randers, henvisningstandlæge i endodonti Konsulent og kursusgiver i hele landet

ANTAL MEDLEMMER: 200 ÅRLIGE MØDER: 1 KONTINGENT: 800 kr. pr. år (indmeldelsesgebyr på 800 kr.)

2021

125

9

¾¾

885


T ∕ baggrund

Selskabet for Odontologisk Praktik Selskabet for Odontologisk Praktik sætter fokus på emner inden for hele det tandlægefaglige felt, og selskabets kurser omhandler ofte andre aspekter af tandlægefaget end lige net­ op selve tænderne. SOP prøver at holde fokus på det praksis­ nære og til alle former for professionel klinikdrift herhjemme. Det være sig alt fra juridiske spørgsmål, økonomi, personale, klinikdrift, IT, teknikersamarbejde, de nye generationers psy­ kologiske aspekter osv. Derfor fungerer SOP som én stor erfa­ gruppe, hvor faglighed og socialt samvær bliver kombineret – også i tæt kontakt til flere af landets leverandører. Selskabet blev stiftet i 1967.

Anja Krogh: Derfor skal du være medlem

“Man kan dele alt mellem himmel og jord" HVORFOR SKAL MAN VÆRE MEDLEM? – Hvis man gerne vil udveksle erfaringer med tandlæger fra hele landet, så er SOP et rigtig godt sted at være. Fordi vi kom­ mer fra hele landet, så kan man dele alt mellem himmel og jord uden at være bange for, at de andre tandlæger møder ens patienter i den lokale Netto. HVAD BRUGER DU DIT MEDLEMSKAB TIL? – Jeg fik meget ud af at høre nogle tandlæger dele deres ople­ velser med nogle personalesager, de havde haft med HK. For selvom jeg ikke selv har haft nogen personalesager endnu, så er det rart at vide, at jeg altid kan ringe til nogle fra SOP og få hjælp fra deres erfaringer.

ANJA KROGH 41 år Uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus i 2005 Medlem siden 2014 Klinikejer hos Tandlægerne Krogh og Isaksson i Aalborg

ANTAL MEDLEMMER: 90 ÅRLIGE MØDER: 2 KONTINGENT: 600 kr. pr. år

886


Dansk Selskab for Parodontologi Dansk Selskab for Parodontologi blev stiftet i 1953 som den første parodontologiske forening i Danmark. Formålet med foreningen er at styrke kendskabet til sygdomsudvikling og behandling af marginal parodontitis samt peri-implantitis. Det gøres ved afholdelse af foredrag og diskussioner om nye forskningsresultater og ved diskussioner om relevante patienttilfælde. Foreningen har tandlæger som medlemmer og tandplejere som associerede medlemmer.

Maria Grande Suell: Derfor skal du være medlem

“DSP er unikt" HVORFOR SKAL MAN VÆRE MEDLEM? – Et medlemskab indebærer foredragsaftener, hvor igangværende parodontologisk forskning bliver introduceret, og relevante patientcases bliver diskuteret. DSP er unikt, da det både henvender sig til tandlæger og tandplejere, hvorfor medlemskabet ydermere kan benyttes til at forbedre samarbejdet mellem tandplejer og tandlæge i behandlingen af parodontitis.. HVAD BRUGER DU DIT MEDLEMSKAB TIL? – Jeg er medlem af DSP for at blive klogere på parodontal sygdomsudvikling, diagnostik og behandling, sideløbende med en hverdag i klinisk praksis.

MARIA GRANDE SUELL 30 år Uddannet fra Tandlægeskolen i København i 2018 Medlem siden 2016 Tandlæge hos Tandlægen.dk, Nørrebro

ANTAL MEDLEMMER: 200 ÅRLIGE MØDER: 5 KONTINGENT: 700 kr. pr. år (studerende er gratis)

2021

125

¾¾

9

887


T ∕ baggrund

Dansk Pædodontisk Selskab Dansk Pædodontisk Selskab blev stiftet i 1999 ud fra et ønske om at samle tandlæger og andre med interesse for pædodonti og børnetandpleje i et fagligt selskab. Foreningen definerer pædodonti som en tværgående klinisk disciplin, der applicerer viden fra odontologi, medicin og samfunds- og adfærdsvidenskaber. Selskabets overordnede mål er at fremme den faglige viden og udvikling af pædodontien, bl.a. ved kursusaktiviteter og ved at arbejde for en vidensbaseret tilgang til pædodontisk praksis og støtte og stimulere forskning indenfor pædodontien.

Birgitte Jensen Lex: Derfor skal du være medlem

“Opdateret på et specialiser et niveau" HVORFOR SKAL MAN VÆRE MEDLEM? – Det er et af de steder, hvor man har specielt fokus på pædodontien, og hvor man kan holde sig orienteret indenfor det område. Vi har ikke noget speciale i pædodonti i Danmark, så det er godt, at der er instanser som Dansk Pædodontisk Selskab, der kan være med til at holde den faglige standard indenfor feltet. HVAD BRUGER DU DIT MEDLEMSKAB TIL? Det giver mig mulighed for at holde mig orienteret på et mere specialiseret niveau. Både specifikt fagligt, men også med mere transkulturelle og tværfaglige aspekter. Lige nu ser jeg frem til efterårskursus med fokus på endodontisk behandling i relation til tandtraumer samt dentoalveolær kirurgi i pædodontisk regi, hvilket er af stor betydning, da kurser i kirurgi ofte mangler det pædodontiske perspektiv. ♦

BIRGITTE JENSEN LEX 58 år Medlem siden: 1991 Uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus 1991 Tandlæge hos Mariagerfjord Kommunale Tandpleje

ANTAL MEDLEMMER: 64 ÅRLIGE MØDER: 2 KONTINGENT: 350 kr. pr. år

888


Har du styr på myndighedernes krav, når det gælder rengøring af hulrumsinstrumenter? Vi har udarbejdet en vejledning med udpluk fra NIR, som kan hjælpe dig til en førsteklasses rengøring af dine instrumenter. Se den på imiele.dk/dental

Lige nu kan du få hele 25 % i rabat på specialudstyr til vask af instrumenter med hulrum. Kampagnen gælder indtil 30. september 2021. Kontakt din dental-forhandler

Miele Professional. Immer Besser.

BR ED S P EK TR E T L E D -H Æ R D E L A M P E

DU E R DÆ K K E T I N D!

Follow us:

U LT R A D E N T. C O M / E U

@ultradentproductsnordics

2021

@ultradentproducts_nordic

125

9

eu.ultradent.blog

© 2021 Ultradent Products, Inc. All Rights Reserved.

889


T ∕ fagstafetten

Jeg har reduceret mængden af behandlinger

890


Jeanette Garner spørger:

Hvordan holder du struktur i din hverdag? BEARBEJDET AF KIM ANDREASEN FOTO CATHRINE ERTMANN

V

i tandlæger er drevet af rutine, produktion og af, at den ene patient efter den anden sætter sig i tandlægestolen. På den måde er der en fast struktur i hverdagen. Men struktur er jo bare en tom skal, hvis man ikke putter noget værdi ind i den. For mig er den værdi fagligheden og at sætte patienterne i centrum. Jeg finder energien i, at der her på klinikken er tid og ro til en dialog med patienterne – både når de kommer ind ad døren og under behandlingen – så vi finder lige præcis den behandling, der er den rigtige for den enkelte. Hvordan finder du tid til dialogen? – Tid og ro til den enkelte patient er essentielt, og det har det været, siden jeg startede min klinik op helt fra bunden i 1989. Dengang var det normalt at have tre-fire patienter i timen, så min revisor syntes ikke om mine tidskrævende idéer. Jeg har nu reduceret mængden af behandlinger, så jeg kun har patienter to dage om ugen. Her arbejder jeg mest med genopbygning af bid med fokus på æstetik og funktion i nedslidte tandsæt. Jeg har ikke længere direkte andel i den daglige drift, men har fuldt fokus på at udvikle kvaliteten i vores materialer og teknikker og den personlige og faglige udvikling for hele klinikken. Og så underviser jeg også andre tandlæger i de teknikker, vi bruger her. Med de mange opgaver har jeg brug for timeouts i løbet af arbejdsdagen. Derfor har jeg et ”chefkontor”, hvor jeg ikke kan forstyrres. Hvad er faglighed for dig? – At behandlingen er så lidt indgribende og så vævsbevarende som muligt. Samtidig skal der være balance i alle aspekter af behandlingen. Og det er ikke bare

2021

125

9

mig, men alle mine medarbejdere, som arbejder efter det mål. Det kræver arbejde at få det til at lykkes – også fordi vi gør meget ud af det tværfaglige samarbejde mellem tandplejere, tandlæger og specialtandlæger. Derfor kan jeg heller ikke sidde med patienter fra kl. 8 til 17 hver dag.

Hvad mener du med balance? – Det betyder, at jeg har stort fokus på, om der er balance i patientens tyggefunktion mellem tænder og kæbeled. Jeg spørger altid ind til, hvordan patienten har det med at tygge. Hver enkelt tand har en opbygning, som passer til det tyggetryk, den skal bære. Mister en patient fx hjørnetandsføringen, kan de andre tænder blive nødt til at overtage et tyggetryk, som de ikke er designet til. Det skaber problemer, som kan forebygges, hvis vi får skabt en balance, der passer til den enkelte patients tænder, mund og kæbe. Balance handler ikke bare om tænderne, men også om patientens helbredstilstand, og hvilken behandling der passer til dem både fysisk, psykisk

CHARLOTTE NYBY

og økonomisk. Vi sigter efter at ramme den behandling, som patienten føler er det rigtige lige der, hvor han eller hun er i livet.

Hvilke behandlingsprincipper synes du er vigtige? – Da jeg blev færdig som tandlæge i 1986, havde jeg lært, at restaureringen var vigtigere end at bevare tanden. Men jeg har aldrig været vild med at trække tænder ud og bore løs nede under tandkødet, så blodet sprøjter. Så mødte jeg en svensk tandlæge, den nu afdøde Sverker Toreskog, som noget usædvanligt allerede dengang var optaget af teknikker, hvor man borede mindre tand væk. Han havde med inspiration fra bl.a. USA udviklet teknikker, hvor man både så på helhed og balance og derfor kunne bruge vævsbevarende materialer, især de tynde feldspatfacader i stedet for fuldkroner. Jeg har ladet mig inspirere af hans filosofi og er gået væk fra at bruge de hårde materialer og arbejder nu mest med plast, der ikke er hårdere end tand. Det kan give sig, passer bedre til patienternes tandsæt og kan lettere repareres og tilpasses igennem hele patientens liv. Det er vigtigt for mig, at den løsning, jeg i dialog med patienten vælger at lave, kan forandre sig og vedligeholdes igennem hele patientens liv, så balancen i munden og kæben opretholdes. Fx laver vi ikke mange porcelænskroner mere. Vi tilstræber fx at bygge den rodbehandlede tand op uden stifter, og så laver vi en håndlavet plastkrone på det af tanden, der er tilbage. Men håndlavet plastkrone kræver tid, og det skal man huske at få betaling for. Korrekt udført plast er en eksklusiv behandling, der sparer det vigtige naturlige væv. Hvem vil du sende stafetten videre til? – Til Martin Dahl, ledende overtandlæge, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital, som er min gamle studiekammerat fra Tandlægeskolen. Jeg vil gerne spørge:

60 år Uddannet tandlæge i Aarhus i 1986 Tandlæge og klinikejer, Aalborg Tandplejeteam, ved Charlotte Nyby

Hvad gør du som specialist for at blive ved med at være tværfagligt orienteret?♦

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

891


T ∕ medlemsservice navne 40 FYLDER DU RUNDT? Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det. Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker” Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 22/9 - 26/10 2021 30

Pernille Zinck Justesen, Aalborg, 26. september Bjørk Herup Olsen, Hoyvík, 2. oktober Nina Magdalene Kratholm, Aarhus N, 4. oktober Mathilde Frost Kristensen, Aarhus V, 7. oktober Elisabeth Friis Junge, Aalborg SØ, 10. oktober Diana Absalonsen, Hinnerup, 20. oktober Helene Petersen, Aarhus C, 21. oktober

892

Kristine Damsgaard Hessel, Brønshøj, 22. september Ulla Buck, Horsens, 26. september Katarina Sara Stilling, Hobro, 26. september Marie Karkov Muldowney Nørgaard, København Ø, 29. september Anders Heyckendorff Secher, Aalborg SØ, 10. oktober Kirsten Randrup Klysner, Hvidovre, 17. oktober Agnes Czerwinska Østergaard, Greve, 17. oktober Frank Wang-Lauritsen, Højbjerg, 17. oktober Mia Rimhoff Byrel, Kongens Lyngby, 20. oktober Kasper Stokbro, Odense NV, 21. oktober

50

Caspar Boelsmand, Holte, 23. september Martin Øllegaard, Værløse, 26. september Lene Rosendahl Pedersen, Vallensbæk Strand, 21. oktober

60

Per Skov-Johansen, Slangerup, 23. september Niels Christian Skalkhøj, Ribe, 25. september Per van Deurs Formann, Frederiksberg C, 30. september Solveig Julie Thorø Pedersen, Odense M, 2. oktober Ole Skadkær Jørgensen, Hjørring, 3. oktober Hanne Oxvang, Svendborg, 17. oktober Kirsten Elkjær-Holm, Herning, 19. oktober

70

Jane Laage Kragh, København S, 23. september Lise Høilund, Aarhus C, 24. september Jørgen Steen Rasmussen, Frederiksværk, 1. oktober Mogens Andersen, Roskilde, 11. oktober

75

Ole Pind Jensen, Ishøj, 23. september Vedel Sandmann, Hjørring, 25. september Marianne Dorith Juhl, Allerød, 5. oktober Bjarne Neumann-Jensen, Aalborg, 6. oktober Inge-Lise Gjede, Thisted, 12. oktober Jørn Borup, Karup J, 13. oktober Poul Folke Christensen, Viborg, 14. oktober

80

Lise Staggemeier, Hørning, 16. oktober

Dødsfald † Henrik Ehlers Fødselsår: 1953, Kandidatår: 1990 Afgået ved døden 5. august 2021


Allan Flyvbjerg får Sundhedsprisen Professor og direktør ved Steno Diabetes Center Copenhagen, dr.med. Allan Flyvbjerg, har fået Tandlægeforeningens Sundhedspris. Han får prisen for at udbrede budskabet om sammenhængen mellem mund og resten af kroppen.

IGENNEM MANGE ÅR har Allan Flyvbjerg, klinisk professor og direktør ved Steno Diabetes Center Copenhagen, udbredt viden om sammenhængen mellem tandsundhed og kroniske sygdomme. Han har også argumenteret for, at den høje egenbetaling hos tandlæger øger uligheden i sundhed. Nu er den indsats blevet belønnet med Tandlægeforeningens Sundhedspris, som Allan Flyvbjerg fik overrakt af Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist, ved den officielle åbning af Tandfaglige Dage i Bella Center i København.

Tydeliggjort tandplejens vigtige rolle Tandlægeforeningens sundhedspris uddeles til en enkeltperson eller en organisation, som har lavet noget helt særligt og innovativt for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Tandlægeforeningens formand begrundede ved prisoverrækkelsen valget af Allan Flyvbjerg med, at han i bl.a. kronikker, videnskabelige artikler og i den offentlige debat har sat fokus på sammenhængen mellem tandsundhed og almen sundhed samt på problemerne ved den høje egenbetaling. – Allan Flyvbjerg er en anerkendt forsker og en fremragende formidler, der har understreget tandplejens vigtige rolle i sundhedsvæsenet. Han har tydeliggjort over for både befolkning og politikere, at behandling af tandsygdomme ikke kun omhandler munden, men har betydning for hele kroppen. Og så har han været særdeles god til at forklare,

2021

125

9

ANERKENDELSE. Allan Flyvbjerg, dr. med., klinisk professor og direktør ved Steno Diabetes Center Copenhagen, fik på Tandfaglige Dage overrakt Tandlægeforeningens sundhedspris af foreningens formand, Susanne Kleist.

hvorfor vi skal gøre op med den høje egenbetaling i tandplejen, sagde Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist ved prisoverrækkelsen. Ulogisk høj egenbetaling Allan Flyvbjerg var glad for at modtage Tandlægeforeningens Sundhedspris, og han lagde i sin takketale vægt på, at munden ikke kan adskilles fra resten af kroppen, og at sygdom i munden derfor hænger sammen med sygdom i resten af kroppen. – Men i Danmark behandles sygdom i tænder og mund stadig som et stedbarn i sundhedsvæsenet. Det er et problem,

at man hverken i befolkningen, blandt fagprofessionelle eller politikere kender til den sammenhæng, der er mellem oral sundhed og den øvrige krops sundhed, sagde han fra scenen i Bella Center. Ulighed er sundhedstruende Ifølge Allan Flyvbjerg er egenbetalingen for at få behandling hos tandlægen ulogisk og uacceptabelt høj. – Den kan medføre en ulighed i sundhed, som kan være decideret sundhedstruende. Jeg kan ikke forstå, at behandlingen af et brækket ben skal være gratis, mens en brækket tand koster mange penge for patienten, sagde han. ♦

893


T ∕ medlemsservice

Tandlægeforeningen uddeler skolarstipendier for 648.000 kr. TANDLÆGEFORENINGEN UDDELTE til Tandfaglige Dage i Bella Center skolarstipendier for i alt 648.000 kr. til fire tandlægestuderende fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Muhammed Alparslan Gøkhan, tandlægestuderende på Aarhus Universitet, skal bruge stipendiet til at forske i, hvordan man kan behandle sygdommen Burning Mouth Syndrome. Han håber, at projektet kan bidrage til at klarlægge mælkeproteinernes påvirkning af vores smagssystem, så der kan udvikles en behandling. Amalie Bugge Thestrup Kjelde, tandlægestuderende på Københavns Universitet, sætter fokus på marginalt knogletab omkring enkelttandsimplantater indsat på patienter med tandagenesi i regionstandplejen. Hun håber, at projektet kan munde ud i en klinisk vejledning til tandlægerne om, hvordan man bedst kan indsætte et implantat, så man undgår knoglenedbrydning.

894

Denise Møller-Hansen, tandlægestuderende på Københavns Universitet, skal forske i, hvordan man kan undgå permanente skader på nervus lingvalis. Hun håber, at projektets resultater kan gøre tandlægerne mere bevidste om problemet, og at der i sidste ende er færre patienter, der får permanente nerveskader. Chahak Seth, tandlægestuderende på Københavns Universitet, skal lave en randomiseret crossoverundersøgelse af digitale eller analoge aftryk til fremstilling af implantatunderstøttede enkelttandskroner i studenterbehandling. Målet er at forbedre tandbehandlingen hos de patienter, der skal have indsat et implantat. De fire tandlægestuderende påbegyndte deres forskningsprojekter den 1. september 2021. Forskningsresultaterne forventes offentliggjort i Tandlægebladet. ♦


SCAN KODEN ELLER BESØG WWW.ZIRKONZAHN.COM

�O���R ���R P�T�E�T�

DOUBLE SCREW METAL – FREMSTILLING AF HELBUET PROTESE PÅ DIVERGERENDE FORTANDSIMPLANTATER

Ved hjælp af en ny softwarefunktion er det nu muligt at skrue titanbroen dobbelt fast, både til implantaterne og til den sekundære struktur. Dermed kan ikke blot uæstetiske skruekanaler omkring fortænderne undgås, også pleje og hygiejne efter operationen bliver bedre. Zirkonzahn Worldwide – T +39 0474 066 680 – info@zirkonzahn.com – www.zirkonzahn.com

Ring på tlf. 70 231 313 og få et uforpligtende tilbud

Din næste leverandør af periodiske tests til kontrol af sterilisationsprocesser i autoklaver og/eller tørsterilisatorer Vores vision l Bidrage til optimal patientsikkerhed ved kontrol af sterilisationsprocesser l Sikre høj produktkvalitet til konkurrencedygtige priser l Tilbyde kundespecifik rådgivning iht. gældende myndighedskrav og anbefalinger

2021

125

9

Biologiske indikatorer - kontrol og validering af sterilisationsprocesser

Kemiske indikatorer - proceskontrol af sterilisationsprocesser i autoklaver

l Automatisk fremsendelse af biologiske indikatorer – når det er tid til test l Mere end 25 års erfaring med salg og dyrkning af biologiske indikatorer

l 240 stk. pr. æske, der kan klippes over til 480 stk. l Anvendes mindst 1 x dagligt l Supplement til biologiske indikatorer

Mød os her:

Safe Sterilization ApS DK-4000 Roskilde Tlf: 70 231 313 (9:00-11:30) www.safeint.com

895


T ∕ medlemsservice kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 10 2021 Deadline: 11. oktober 2021 Udkommer: 26. oktober 2021 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 11 2021 Deadline: 8. november 2021 Udkommer: 23. november 2021 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

896

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber

oktober

april

The oral hygiene phase and the initial periodontal treatment – state of the art • Dato: 9. oktober • Sted: Comwell H. C. Andersen, Odense. • Arrangør: Dansk Parodontologisk Selskab Programmet byder på tre internationale foredragsholdere fra den øverste hylde; Professor Moritz Kebschull, der er kommende præsident for EFP, Professor Mário Rui Araújo, der er tandplejer både med en PhD og en masteruddannelse i Sundhedspsykologi og Asistant Professor Marisa Roncati, som er både tandplejer og tandlæge. I tre spændende indlæg præsenteres facetter af, hvordan vi kan forbedre vores håndtering og behandling af nye parodontale patienter. Foredragene foregår på engelsk. Info og tilmelding: www.periodont.dk

Rejsekursus For tandlæger – Klinikejere og ansatte • Dato: 4. april - 10. april 2022 • Sted: Eremito, Italien Få plads og hjælp til at nulstille dit indre barometer. Mærk glæden ved at sanse, lytte, smage, dufte - kort sagt leve i nuet og mærke hvad der gør dig glad. Tag alle dine oplevelser med tilbage til din virkelighed og fyld din fremtid med det, der giver dig værdi. Info: www.hattconsulting.com/eremito

2021

2022


kollegahjælp TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Helle Gamst Skov Torvet 3 6100 Haderslev E-mail: helle@gamst-skov.dk Tlf. 74 52 28 02

Marie Winding Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75

Peter Boch Stadionvej 32 6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 – 24 27 02 23

Region Sjælland

Region Midtjylland

Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10

Louise Vilhelmsdal Nørregade 11 4930 Maribo Tlf. 54 78 03 70 – 22 93 85 11

Region Nordjylland

Region Syddanmark

Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N E-mail: mr.mr.rasmussen@gmail.com Tlf. 75 13 75 13

2021

125

9

Tandlægeforeningen Region Grønland Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373

Psykologhjælp Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10 E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

TandlægeTryghed Susanne Raben Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Ved alkohol- og misbrugsproblemer Halsnæs Alkoholambulatorium Ambulatorieleder Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08

897


T ∕ medlemsservice

Årsmøde, Basiskursus og DSOI golfturnering 2021 DSOI afholder traditionen tro årsmøde 29/30 oktober på Munkebjerg Hotel. Vi vil få internationalt besøg af Prof. Alessandro Pozzi, Prof. Mauricio Araujo og Prof. Henning Schliephake. Vores hjemlige foredragsholdere i år vil være Specialtandlæge ph.d. Niels Ulrich Hermund, Specialtandlæge Malene Hallund og Tandlæge, ph.d. stud. Camilla Ottesen. Der vil i år igen være mulighed for at deltage i en basisdel af konferencen som vil være henvendt til tandlæger, der er i startfasen indenfor implantologien. Fredag vil Munkebjerg byde på lækker middag, underholdning med Huxi Bach samt fest med vores sublime showband. Vores årlige Golfturnering vil igen i år blive afholdt.

Se priser, program og nærmere beskrivelse af foredrag på www.dsoi.dk

Rengøringsservice i 20 år

Rengøring til tandklinikker Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Ring eller skriv Delta Rengøring Teglvej 1,4990 Sakskøbing Tlf. 4054 6546 delta@delta-rengoering.dk

Vi er nu blevet landsdækkende

www.delta-rengoering.dk

898


kollegiale henvisninger Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

Tandklinikken Ravn • Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk • Bidfunktion. • Bidrekonstruktion, Cerec3. • Implantologi, Invisalign. • Knogleopbygning, Kirurgi. • Parodontal kirurgi. • Beh. af retraktioner. • Protetik, Æstetik, Endodonti. • Panoramarøntgen. • Cone-Beam scanning. • LiteWire. Peter Lindkvist Jan Frydensberg Thomsen Kenneth Vikkelsø Jordy Lars Bo Petersen Lennart Jacobsen Thomas Andersen Clara Marie Bjerre Windeløv

Behandlingscentre Hausergaarden I/S Specialuddannede tandlæger Hauser Plads 20, 2 (elevator) 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk • Endodonti * komplicerede • Implantologi * Komplikationer • Kirurgi * Knogle-opbygning • Æstetik * Rekonstruktioner • Protetik * Narkose John Orloff Dip. Imp Dent Adv RCS (Eng) Jens Kristiansen Dip. Endo KCL (Eng) Adam Gade Ellesøe Dip. Imp Dent RCS (Eng)

2021

125

Bidfunktion Jylland

Brædstrup Implantatcenter Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering Risskov Tandklinik Karin Fejerskov Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk • Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken

9

Tømmergårdens Tandlæger Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk • Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland Herlev Tandpunkt Marianne Holst Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf. 44 94 16 16 www.herlevtandpunkt.dk Amager Tandplejecenter Tandlæge Mads Bundgaard Amager Tandplejecenter Tårnby Torv 9, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 46 50 amagertand@gmail.com www.amagertandplejecenter.dk • Atypiske ansigtssmerter og TMD behandling. Stylvig Gammel Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 perstylvig@bidfunktion.com Tandlægen.dk – Greve Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk Tandlæge Katharina Axtmann Farum Hovedgade 15, 1. Tlf: 31 72 83 56 Info@axtmann.dk

Børnetandpleje Sjælland Børnetandpleje Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25

Dental og maksillo-facial radiologi Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk

Aarhus Tandlægeskole • CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk Colosseumklinikken Kongens Nytorv • CBCT, panorama, beskrivelser. Lars Bo Petersen ph.d Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde • Panorama, CBCT (3d) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont. Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen Jens Hartlev Otto Schmidt Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www.sptand.dk Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/special­­klinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73 Tandlægen.dk Roskilde Sahar Talebi (Msc i Oral Radiologi) • CBCT, panorama og beskrivelse Algade 52, 1. 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

899


T ∕ medlemsservice

Implantater Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Oris Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk • Panoramarøntgen • Cone-Beam • 3d-scanning

Jylland Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center John Jensen Martin Dahl Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Birgitte Skadborg • Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik. • Mulighed for narkose

KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg • Implantatcenter • Speciale: immediat implantologi • Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 www.ORIS.dk/kolding • Kirurgi og protetik Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Bredt Smil Haderslev Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk dinTANDLÆGE Brande Torben Lillie • Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk Risskov Implantatklinik – Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. • Straumann, Nobel, Ankylos, Astra. Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 • Implantatbaseret protetik

900

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtandlæge Pouya M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W.M. Andersen, specialtandlæge Frey Brus Madsen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Rasmus Hartmann-Ryhl, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Obels Gaard, Vestergade 2, 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio CBCT og digital 3d-guided implantatkirurgi og planlægning • Narkose SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne i Bredgade Specialtandlæge Malene Hallund Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose Tandklinikken Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Rekonstruktioner på implantater Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25 Specialtandlæger i Hellerup Specialtandlæge i Kæbekirurgi Jonas Becktor Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 www.becktor.dk becktor@becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Kirurgi Fyn

Klinik for Kæbekirurgi Torben Thygesen, Kæbekirurg, ph.d. Vestre Stationsvej 15 5000 Odense C. Tlf. 50 65 62 66 Mail: tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk Tanlægen.dk, Centrum Odense Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26 Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/odense Kirurgi, implantater, narkose

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Starch-Jensen Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.harald.dk/aalborgtandlaegecentret-9000 Brædstrup Implantat Center John Jensen Martin Dahl Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Oris Tandlægerne Kolding Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 Mail. Kolding@oris.dk Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk


Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge Lambros Kostopoulos • Implantatbehandling samt knogle­opbygning med membran. • Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose

Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., Kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Søren A. C. Krarup, Kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kæbekirurgiskklinik.dk • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Slimhindeforandringer • Fjernelse af tænder • Knoglerekonstruktion • Straumann, Astra og Nobel • Nervelateralisering • Generel anæstesi Specialtandlæge Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 • TMK-kirurgi og implantatbeh.

Aalborg Tandplejeteam ApS Specialtandlæge Martin Dahl Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 • Implantatbehandling Specialtandlægerne Seedorffs Stræde • Oral kirurgi og implantater inkl. narkose Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen Jens Hartlev Otto Schmidt Hanne Hintze, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Jesper Øland, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtandlæge Pouya M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W. M. Andersen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Mats Gade Philipson, tandlæge Dip. Imp. Dent. Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio, Anyridge • CBCT og digital 3D guided implantat kirurgi

Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 tdl@tdlfagernaes.dk • Kirurgi, Implantater.

Tandlægen.dk Falkonercentret Thomas Kofod Libana Raffoul Bjørnstrup Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandlaegen.dk/falkonercentret • Oral kirurgi og implantatbehandling

Sjælland SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Klinik for Kirurgi og Endodonti Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk Mobilkirurgi Svend Fægteborg Privat og kommunal tandpleje Tlf. 28 74 73 25 Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg • Dentoalveolær kirurgi • Oral rehabilitering Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi: • Tore Tranberg Lefolii • Simon Storgård Jensen, dr.odont • Jesper Øland Petersen, ph.d • Libana Raffoul Bjørnstrup • Karoline Brørup Marcussen • Even Nisja Protetikere: • Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont • Brian Møller Andersen www.spsj.dk E-mail: klinik@spsj.dk Telefon: 70 22 52 30

Narkose Fyn

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland Specialtandlæge Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 • Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. • Der er mulighed for at leje sig ind.

Jylland

Odontofobi

Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Specialtandlægerne i Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

2021

125

9

901


T ∕ medlemsservice

Ortodonti Jylland

Tandregulering Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti Brædstrup Implantatcenter Carsten Lemor Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Specialtandlægerne Aarhus Tandregulering Morten G. Laursen Janne Grønhøj Susanna Botticelli Frederiks Allé 93 8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66 mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk Tandreguleringshuset Kim Carlsson Jens Kragskov • Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 • Specialtandlæge i ortodonti Tandreguleringsklinikken Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d. Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Specialtandklinikken Sønderjylland • CBCT-scanning • Ortodonti • Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk

902

Specialtandlægecenter Vestjylland Søren Povlsen Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com • Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. • Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Specialtandlæger i Hellerup • Specialtandlæge i ortodonti Karin Binner Becktor Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 www.becktor.dk becktor@becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti Din tandlæge i Holte • Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Specialtandlægerne • Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Specialtandlægerne i Roskilde • Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Tandlægerne i Vangede Specialtandlæge i ortodonti Lene Hansen Vangede Bygade 63, 1. sal 2820 Gentofte Tlf. 39 65 34 31 www.vangedetand.dk

Parodontalbehandling Fyn

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Mette Rylev, ph.d. Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Forner og Borch I/S Lone Forner, ph.d. Tanja S. Borch, ph.d. Østergade 27, 3. sal 1100 København K Tlf. 33 13 71 78 Kontakt via: EDI Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Jylland

www.colosseumklinikken.dk

Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Colosseum Tandlægerne ­Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Langenæs Tandlægerne Amela D. Jørgensen Skanderborgvej 36, st.tv. 8000 Aarhus C Tlf. 61 33 64 38 info@langenaestand.dk www.langenaestand.dk Tandlægerne på Store Torv Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Martin Persson (protetik) Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk Tandlægerne i Løgstør Rikke Wedell Nielsen Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk • Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland Københavns Paradentoseog Implantat Klinik Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf 33 13 66 60 www.strogettand.dk Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

Centrumklinikken Kirsten Alberg Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf. 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk Specialtandlægerne i Bredgade Lektor, ph.d. Christian Damgaard www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Protetik Fyn

ORIS Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 • Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik


Sjælland

Tandlægen.dk Bagsværd • Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Tandklinikken Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung Vester Farimagsgade 1, 3 sal 1606 København V www.endo-henvisning.dk Tlf 44 44 44 11

Rodbehandling Evident Tandlægerne Andreas Riis, tandlæge og specialisttandläkare i endodonti. • Udfører orto- og retrograde endodontiske behandlinger vha. mikroskop. • Behandling af komplikationer, knækkede rodfile, revisioner mv. Behandling i Dragør og Brøndby. www.etand.dk brondby@etand.dk

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Kenneth Vikkelsø Jordy Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 kj@colosseumklinikken.dk kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk

Tandlægen.dk Bagsværd • Endodonti Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Klinik for rodbehandling Otto Schmidt Casper Kruse, ph.d. Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont. Store Torv 6, 3. sal 8000 Aarhus C info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti

Colosseum Tandlægerne ­Kongensgade Odense Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard

Herlev Tandpunkt Younes Allpanah • Specialtandlægeuddannet i endodonti fra Teheran Universitet Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf. 44 94 16 16 www.herlevtandpunkt.dk

Tandlægerne Kasper og Niels Bruun ApS Niels Bruun Kasper Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk

Tandlægerne Fyrvej Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægen.dk Allerød • Udelukkende endodonti Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com

2021

Tandlægerne Hedegaard & Kjærgaard Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti

125

9

Tandklinikken Perlegade 13 ApS Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk Tandlægen.dk Roskilde Kasper Holm-Busk Algade 52 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: roskilde@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/roskilde Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Vitus Jakobsen Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg Colosseum Tandlægerne ­Slotsgade Odense Anders Burgaard Slotsgade 18 5000 Odense C Tlf.: 66 11 96 46 Henvisninger: EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

Tandlægen.dk – Greve • Endodonti Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Æstetisk tandpleje Hausergaarden John Orloff • Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk Colosseumklinikken Kongens Nytorv Jan Frydensberg Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk lja@colosseumklinikken.dk

Risskov Tandklinik Mads Juul Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Specialtandlægerne i Bredgade Younes Alipanah (specialuddannet) www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose Slotstandlægerne Hillerød • Endodonti Farhina Khan (MSc London) Helsingørsgade 7, 1. sal Hillerød Tlf. 48 26 12 88 fk@slotstandlaegerne.dk www.slotstandlaegerne.dk

903


T ∕ medlemsservice

BLIV UDSENDT OG GØR EN FORSKEL TUG - Tandsundhed Uden Grænser søger tandlæger, tandplejere, klinikassistenter og studerende til frivilligt humanitært arbejde ved vores skoletandplejeprojekter i Rwanda og Palæstina i vinteren 2022

Rwanda: Uge 7, 2022* Vestbredden: Uge 7, 2022* *Med forbehold for nye Covid-19

Som udsendt dækker du egne udgifter til rejse og ophold. Vi sørger for projektudgifterne (udstyr, lokaltransport, tolke, program mm.)

rejserestriktioner

Ansøgningsfrist: 24. oktober 2021 Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf: 33487703 eller e-mail: tug@tug-dk.org

For ansøgningsskema og flere informationer besøg: www.tug-dk.org 904


Henvendelse angående rubrikannoncer Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm. Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau. Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer Tandlægebladet nr. 10 2021: 11/10. Udkommer: 26/10. Tandlægebladet nr. 11 2021: 8/11. Udkommer: 23/11.

quickannoncer

Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen. Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig. Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overens­ komster, men når du bruger Tandlægeforeningens standardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under. Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

www.dentaljob.dk

Praksis i Helsinge søger klinikassistent QUICK NR. 12009

Klinik i Kongens Lyngby søger erfaren tandplejer til etableret stilling QUICK NR. 13609

Travl klinik i København søger sød og erfaren klinikassistent QUICK NR. 13163

Tandlægerne Nørrebrogade i København N. søger en dygtig klinikassistent QUICK NR. 13628

Den Regionale Specialtandpleje, Næstved Sygehus søger tandlæger QUICK NR. 13522

Privat praksis på Frederiksberg søger faglig stærk klinikassistent til fuldtidsstilling QUICK NR. 13638

Specialtandlægeklinik i ortodonti beliggende i centrum af København søger klinikassistent QUICK NR. 13600

Privat praksis på Frederiksberg søger faglig stærk tandplejer til 23-30 timers stilling QUICK NR. 13639

Klinik i Aarhus C søger klinikassistent med mulighed for fastansættelse QUICK NR. 13603

Hjemmetandplejen søger tandlæger til både Køge og Kolding QUICK NR. 13643

Moderne tandklinik beliggende på gågade centralt i Nyborg søger tandplejer QUICK NR. 13606

Censorer søges til censorkorpset for Tandlægeuddannelserne i Danmark samt til censorkorpset for Klinisk tandtekniker og Tandplejer QUICK NR. 13649

2021

125

9

905


T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk

Den Regionale Specialtandpleje, Sygehus Lillebælt – søger tandlæge til barselsvikariat

Klinik i Randers søger klinikassistent QUICK NR. 13721

QUICK NR. 13689

Klinik i København K. søger tandplejer til spændende stilling

Klinik i Holte søger erfaren eller nyuddannet tandplejer til spændende stilling QUICK NR. 13723

QUICK NR. 13700 Godt Smil Silkeborg søger tandlæge Harald Tandlægehuset Faaborg søger tandlæge

QUICK NR. 13724

QUICK NR. 13702 Klinik i Lemvig søger klinikassistent Klinik centralt beliggende i Aalborg søger tandplejer

QUICK NR. 13728

QUICK NR. 13703 Klinik i Kastrup søger klinikassistent Din Lokale Tandlæge i Brande søger tandlæge

QUICK NR. 13729

QUICK NR. 13704

Din Lokale Tandlæge i Brande søger klinikassistent/ klinikassistentelev

Klinik i Herlev søger klinikassistent med gode kommunikationsevner QUICK NR. 13730

QUICK NR. 13709 Klinik i Espergærde søger serviceminded tandplejer til en spændende arbejdsplads

Klinik i Slagelse søger tandlæge QUICK NR. 13710

Klinik i Horsens midtby søger tandlæge

QUICK NR. 13731

Klinik i Skanderborg søger tandlæge QUICK NR. 13716

Tandlægeklinik i Aarhus C søger klinikassistent til fast stilling 25-30 timer

QUICK NR. 13732

Klinik i Årslev, syd for Odense, søger klinikassistent på deltid

QUICK NR. 13717

Colosseum Roskilde søger klinikchef/koordinator

QUICK NR. 13734

Klinik i Fredericia/Erritsø søger tandplejer til vikariat

QUICK NR. 13718

Stor klinik på Frederiksberg søger erfaren receptionist

QUICK NR. 13736

Klinik i Fredericia søger klinikassistent

QUICK NR. 13719

Klinik i Aarhus C søger tandklinikassistent QUICK NR. 13720

906

QUICK NR. 13737

Klinik i Aalborg C. søger tandplejer QUICK NR. 13738


quickannoncer

www.dentaljob.dk

Brædstrup Implantat Center søger klinikassistenter QUICK NR. 13739

Klinik i København N. søger erfaren klinikassistent til stilling som receptionist QUICK NR. 13751

Lækker klinik i København søger erfaren og ambitiøs tandlæge

Klinik i Taastrup søger ny dygtig klinikassistent QUICK NR. 13752

QUICK NR. 13740

Klinik på Frederiksberg søger serviceminded kollega til servicecenter

Klinik i Odense søger ny tandplejer QUICK NR. 13753

QUICK NR. 13741 Stort team i Vejen søger 2 tandplejere Klinik i Kongens Lyngby søger erfaren klinikassistent til travl klinik QUICK NR. 13743

Klinik i Aalborg søger klinikassistent med særlig interesse for kirurgi og organisation QUICK NR. 13744

QUICK NR. 13754

Klinik nær Aarhus søger klinikassistent QUICK NR. 13755

Privat praksis i Silkeborg søger tandlæge QUICK NR. 13757

Godt Smil Lyngby søger tandlæge QUICK NR. 13745

Hillerød Tandlægerne søger klinikassistent QUICK NR. 13759

Mellemstor veldreven klinik i Korsør søger klinikassistent

Klinik nordvest for København søger tandlæge med jus QUICK NR. 13746

QUICK NR. 13762

Norsk Institut for Odontologiske Materialer AS (NIOM) søger tandlæge til forskerstilling

Klinik i Aarhus N får snarest muligt brug for en tandplejer QUICK NR. 13765

QUICK NR. 13747 Ivoclar Vivadent søger Clinical Product Specialist Klinik nær Aarhus søger klinikassistentelev

QUICK NR. 13766

QUICK NR. 13748

Klinik centralt i København søger tandlæge QUICK NR. 13749

Klinik i Haderslev søger tandplejer QUICK NR. 13750

Klinik i Albertslund og Virum søger erfaren og dygtig klinikassistent QUICK NR. 13767

Aarhus Universitet søger leder til Odontologisk klinikafsnit QUICK NR. 13768

2021

125

9

907


T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk

Klinik på Frederiksberg søger klinikassistent med interesse for ortodonti

Roskilde Kommunale Tandpleje søger tandlæge til omsorgs-, special- og socialtandplejen

QUICK NR. 13769

Klinik i Esbjerg søger tandplejer

QUICK NR. 13784

Roskilde Kommunale Tandpleje søger tandlæge QUICK NR. 13770

Klinik i Allerød søger tandtekniker til spændende og innovativ klinik

QUICK NR. 13785

Klinik i Hellerup søger klinikassistent QUICK NR. 13786

QUICK NR. 13772 Klinik i Frederiksværk søger tandlæge to dage om ugen Klinik meget tæt på Aarhus søger dygtig og erfaren tandplejer QUICK NR. 13777

Tuborg Tandklinik i Hellerup søger uddannet/erfaren klinikassistent med fokus på høj kvalitet QUICK NR. 13778

QUICK NR. 13788

Klinik på Vesterbrogade søger en kombineret kontor- og klinikassistent ca. 34 timer QUICK NR. 13789

Privat praksis i Herning søger erfaren tandlæge QUICK NR. 13791

Randers C søger klinikassistent QUICK NR. 13779

I smørhullet på Amager søges tandplejer til spændende stilling QUICK NR. 13780

Smiley søger tandlæge. Søger du en helt anden hverdag? QUICK NR. 13781

Klinik i Taastrup søger en engageret klinikassistent til deltidsstilling QUICK NR. 13794

Tandlægerne i Biesgade i Hobro søger klinikassistent QUICK NR. 13795

Tandlægerne i Biesgade i Hobro søger receptionist QUICK NR. 13796

Lemvig Kommune søger erfaren tandlæge med sort bælte i tandbehandling QUICK NR. 13782

Harald Tandlægecenter 9000 beliggende i hjertet af Aalborg søger tandlæge QUICK NR. 13783

908

Klinik i Viby J søger tandplejer til barselsvikariat QUICK NR. 13797


køb og salg Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

2021

125

9

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

909


T ∕ medlemsservice leverandørhenvisninger

Dentallaboratorier

Henvendelse angående leverandørhenvisninger Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk

NAVNESKILTE

Pris Pakke 1: 12 annoncer, format: Br. 80 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 9.900 ex. moms

ONE WAY VISION STREAMERS TEKSTER TIL VINDUER/DØRE

Pakke 2: 12 annoncer, format: Br. 40 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 6.900,- ex. moms

WWW.RUHNECOMPANY.DK

Der faktureres for et halvt år ad gangen; den 1. juni og den 1. december Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater • Banker • Dental­laboratorier • Hygiejne • Instrumenter • Klinik- og kontor-inventar • Klinik­udstyr • Kompressorer • Rengøring • Revision • Service & reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige om dokumenteret efteruddannelse

Finansiering/Leasing DENTAL + LEASING FINANSIERING

HINGE

www.hinge.nu

Ledelsesrådgivning

Fra kontakt til kontrakt på få dage

Bodil Hinge: bh@hinge.nu · Telefon +45 20 98 97 57 Christoffer Skanse Hinge: ch@hinge.nu · Telefon +45 26 12 97 57

Advokater JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

HINGE har bistået et stort antal tandlægeklinikker med fremskaffelse af markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

Hygiejne Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

KØBE ELLER SÆLGE?

Få rådgivning omkring køb og salg af tandlægepraksis. ...dit valg af rådgiver gør en forskel! Mette Neve Advokat, partner neve@clemenslaw.dk +45 5074 4173

910

Din næste leverandør af periodiske tests til kontrol af sterilisationsprocesser i autoklaver og/eller tørsterilisatorer Safe Sterilization ApS DK-4000 Roskilde Tlf: +45 70 231 313 (9:00-11:30) www.safeint.com


Inventar

+ DEN LILLE TANDFE

Danmarks bedste tandblegning Med prisgaranti Se vores udvalg og opret dig som forhandler på webshop.bellabeauty.dk Spar 50% på din første ordre med koden „TDL50“ For spørgsmål - skriv eller ring mellem kl. 9-13 Mail info@bellabeauty.dk Telefon 33 13 05 05

VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • • • •

Erfarne klinikassistenter og tandplejere TryB4Hire Rekruttering Dækker hele Danmark

Kontakt os på 70 20 40 24 / kontakt@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

Revision – administration Deloitte rådgiver mere end 2.000 tandlæger og læger i Danmark om: - Optimering af klinikdrift - Køb og salg af klinik - Økonomi og regnskab. Kontakt Sten Peters på tlf. 40 41 77 35 | www.deloitte.dk

GRATIS

HOTLINE når løn og overenskomst driller

www.proloen.dk

Vikarservice Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18

• Nu også for Tandplejere

2021

www.vikartoteket.dk

125

9

911


T ∕ tre anbefalinger

LOUISE HERMANN POULSEN 28 år Uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus i 2019 Ph.d.-studerende ved Sektion for Oral Radiologi, IOOS, AU, samt ansat i privat praksis og i den kommunale tandpleje i Holstebro

Det er vigtigt at prioritere tid til røntgenbillederne HUSK INDIKATION FØR EN RØNTGENUNDERSØGELSE. Røntgenbilleder skal altid tages på indikation og aldrig rutinemæssigt. Indikationen skal være noteret i patientens journal. Det gælder, uanset om det ”kun” er bitewing taget med henblik på cariesdiagnostik eller kontrol efter en endodontisk behandling.

PRIORITER TID TIL AT TOLKE RØNTGEN­ BILLEDER. Dagligt er røntgenbilleder et vigtigt diagnostisk redskab, der supplerer den kliniske undersøgelse. Tiden er ofte knap, og det kan gå ud over røntgenbeskrivelsen. Det er vigtigt at prioritere tid til vurdering og beskrivelse af røntgenbillederne. Patologiske tilstande samt anomalier skal altid beskrives, og røntgendiagnoser skal anføres. For normalt udseende strukturer behøver man ikke skrive i.a. for hver enkelt struktur.

Ligger du også inde med anbefalinger eller tips, som kollegaerne kan få glæde af? Så skriv til Tandlægebladet på TB@tdl.dk

912

HOLD ØJE MED RE­ TINEREDE VISDOMS­ TÆNDER. Mange har allerede øje for retinerede visdomstænder i underkæben og sygdom relateret til disse. Dette, samt tandens relation til c. mandibulae, kan som regel afgøres på en panorama-optagelse. Sygdom relateret til visdomstænder i overkæben er heller ikke usædvanligt. Fx er resorption af 2.-molaren forårsaget af 3.-molaren i overkæben hyppigt forekommende, men diagnostikken kan være vanskelig på 2d-røntgen, og 3drøntgen er ofte relevant i forbindelse med behandlingsplanlægning. ♦


DU ARBEJDER OGSÅ MED PLUS OG MINUS HVER DAG. Men det betyder ikke nødvendigvis, at du hverken har tid eller lyst til at beskæftige dig med regnskab og revisionsarbejde. Heldigvis er vi 56 dedikerede revisorer med langvarig erfaring fra tandlægebranchen, som står klar til at hjælpe dig. Vi kender med andre ord både til Excel og Haderups Nomenklatur. Med 800 over tandlæger som nuværende kunder, tør vi også godt sige, at vi kan gøre en økonomisk forskel for dig og din tandlægeklinik. Kontakt os allerede i dag, og hør hvad vi kan gøre for dig eller se mere på arosrevision.dk

statsautoriserede revisorer


Sund økonomi med PlanOrder lagerstyring Spar penge på materialeforbrug og frigør tid på klinikken

PlanOrder hjælper jer med at: Ê

Spare tid på varebestilling og tid bag skærmen.

Ê

Spare penge ved billigere alternativer til klinikkens materialer og en trimning af lageret.

Ê

Ikke at binde penge i lagervarer - I har kun de nødvendige materialer på hylderne.

Alene af den grund er der rigtig sund økonomi i PlanOrder, og det har 200 klinikker i Danmark allerede fundet ud af. Kontakt os og få en uforpligtende demonstration af PlanOrder:

Line Dalsgaard Salgs- og projektleder PlanOrder Sjælland/Fyn Mobil: 31 14 73 09 line.dalsgaard@plandent.dk

Jeanette Branick PlanOrder salgskonsulent Fyn/Jylland Mobil: 31 16 10 63 jeanette.branick@plandent.dk

I 2019 valgte Mikkel Eilersen, som ejer kli­ nikken Tandlægerne Helsingør, at samle klinikkens vareindkøb hos Plandent og samtidig prøve PlanOrder. Som det første gennemgik Plandent ­klinikkens­vareforbrug­og­fik­luget­ud­i­ varelageret. Herefter omorganiserede Plandent, i tæt samarbejde med klinikassistenterne, klinikkens lager. Alle skabe blev tømt, og ukurante varer smidt ud. Nu består lageret kun af produkter, klinikken anvender – og ny skabsindretning med PlanOrder labels sørger for orden. Og resultatet har uden tvivl betydet en økonomisk gevinst for klinikken. Mikkel har både fået nedbragt sine materiale­ udgifter og skabt et markant bedre over­ blik over klinikkens forbrug.