__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

NR. 12 // DECEMBER 2016

ÅRGANG 120

Dentale materialer SamfundsodonDel 2 2015 tologi 2. del TANDLÆGEFORENINGENS DANISH DENTAL MEDLEMSBLAD JOURNAL

”Jeg har gerne villet prikke lidt til folks fordomme ÅRGANG 1991 25-års jubilæum som tandlæge – hvordan er det gået?

Endodontiske materialer Keramer Uædle legeringer Aftagelige proteser, materialer


Rådgivning om risikobaseret tilsyn

Er du klar til det nye

risikobaserede tilsyn? - hos Nordenta hjælper vi dig gerne på vej Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe dig og din klinik med at leve op til kravene. Eksempler på områder, hvor vi kan rådgive dig hele vejen: • Konstanskontrol af dit røntgenanlæg samt dokumentation af dette. • Ryddeligt klinikrum og hygiejne i top – se mulige dispenserløsninger, så handsker, håndsprit og håndklæder kommer væk fra vasken. • Autoklavetest – dagligt og månedligt – hvordan gør I det i praksis? • Vandkvalitet – hvilke krav skal være opfyldt, og hvordan dokumenterer du det? • Vask af kliniktøj – hør om vaskemaskinen, som sørger for at I lever op til NIR. • 25 timers efteruddannelse om året - Nordentas kursustilbud kan hjælpe dig her. • Chairside CAD/CAM. • Disaster Recovery – i tilfælde af total nedbrud skal it-drift som helhed kunne genskabes.

Du er altid meget velkommen til at kontakte din konsulent i området eller Nordentas kundeservice på 87 68 16 11.

Hele landet

Jylland

Claus Nielsen CAD/CAM 25 12 04 71

Lene Langgaard Forbrug 26 87 19 20

Claus David Hansen Peer Schneevoigt Forbrug Udstyr 26 88 06 05 26 87 19 24

Poul Jensen Udstyr/Service 87 68 16 11

Michael Jessen Forbrug 26 87 19 19

Jens K. Petersen Udstyr 26 87 19 22

Autoklavetest

Vask af kliniktøj

CAD/CAM

Sjælland/Fyn

al dente Support 87 68 16 39

Nordenta A/S

Lotte Bjerre Forbrug 26 87 19 30

Pia Eis Forbrug 26 88 06 04

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Naverland 11, 2600 Glostrup

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk


INDHOLD

INDHOLD

TANDLÆGEBLADET nr. 12/december 2016

KORT & GODT

SAMFUND & ARBEJDSLIV

1068 L  eder Vi har brug for en stærk fagforening

1126 J eg har gerne villet prikke lidt til folks fordomme Vinder af Den store Bagedyst og passioneret endodontinørd

1070 De sygeste røde patienter mister tilskud 1071 Kort nyt

1130 25-års jubilæum Årgang 1991 fra Tandlægeskolen i København – hvordan er det gået?

VIDENSKAB & KLINIK

1138 5 ting du skal overveje, før du sælger til en kæde

1080 Johnsen  GF, Valen H, Ørstavik D Endodontiske materialer – skyllemidler, sealere og obturerende materialer

INDLÆG & DEBAT

1090 Selvtest

1140 Fagligt  referat: Sygdomme og tilstande i de hårde tandvæv

1092 Øilo  M, Kvam K Dentale keramer – Typer og egenskaber

1145 L  æserbrev: Selvfølgelig har vi tiltro til praktiserende tandlæger

1100 Selvtest 1102 Øilo  M, Schriwer C Dentale keramer – Æstetik og klinisk anvendelse

SERVICESIDER

1108 Selvtest

1150 Nyt om navne

1110 Gjerdet NR Uædle legeringer til fast protetik

1156 Kalender med kurser

1116 Berglund  A, Gjengedal H, Øilo M Nyt om materialer og metoder ved aftagelige proteser

1164 Stillingsannoncer

1158 Kollegiale henvisninger

1124 Dansk forskning internationalt

25-ÅRS JUBILÆUM Årgang 1991 gør status TEMA, DEL 2:

Læs mere på side 1130

DENTALE MATERIALER Om bl.a. endodontiske materialer, keramer og uædle legeringer Læs mere på side 1080

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

|

1065 |


MEST LÆSTE PÅ TDLNET.DK Tandtråd, hvad anbefaler Tandlæge­for­eningen? Debatten om værdien af daglig brug af tandtråd fik i efteråret en del tandlæger op af stolene. Og mange var således nysgerrige på, hvad Tandlægeforeningens anbefalinger var i kølvandet på de for mange tandlæger kontroversielle udmeldinger. Med sine 1.614 sidevisninger var nyheden om Tandlægeforeningens anbefalinger vedr. tandtråd ved redaktionens slutning den mest læste i den seneste måned.

Det har kostet tårer at sige farvel til faget, og for 25 år siden havde jeg ikke forestillet mig, at jeg skulle være der, hvor jeg er nu TANDLÆGE ANITA DEGN LARSSON.

Læs mere på side 1130 >>>

om Tandlægebladet MANUSKRIPTVEJLEDNING Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk. TANDLÆGEBLADETS VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Dorte Haubek Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Flemming Isidor Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Anne Marie Lynge Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

|

1066 |

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. (faglig konsulent)

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d. Palle Holmstrup Professor, dr.odont. PRODUKT- OG LEVERANDØRANNONCER DG Media Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENV. Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag pr. nummer: 6.138. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Danske Medier. Gengivelse af artikler fra Tand­ lægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Julie Asmussen Forside: Thomas Nielsen ISSN: 0039-9353

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


KORT & GODT

ØJEBLIK ZOO To frakturerede tænder – den ene med udtalt apikal parodontitis på grund af et tidligere traume – var skyld i, at 38-årige Jenny forleden måtte i narkose og have begge tænder ekstraheret. Jenny er chimpanse og bor i Zoologisk Have i København, og ifølge dyrlæge Hanne Kortegaard, som behandlede Jenny, er det faktisk blevet mere almindeligt at give dyr rodbehandlinger fx på hjørnetænder, fordi de er strategisk vigtige for dyrene. Men man skal heller ikke undervurdere, hvad det kræver at ekstrahere så store tænder, forklarer Hanne Kortegaard, der bl.a. har rodbehandlet hjørnetænder på tasmansk djævel, isbjørne og tigre.

FOTO: ZOOLOGISK HAVE KØBENHAVN

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

|

1067 |


LEDER

VI HAR BRUG FOR EN STÆRK FAGFORENING Er der brug for Tandlægeforeningen (TF) som fagforening? Det korte svar er ja! På det offentlige område er tandlægers løn- og ansættelsesvilkår blevet gennemreguleret i de seneste mange års overenskomster og aftaler med regioner, kommuner og staten. Og der er rigtig meget, der fungerer godt. Vi har på mange måder tilfredsstillende løn- og ansættelsesvilkår. Men en række samfundsforhold er under forandring. Det offentliges økonomiske ramme er begrænset. Besparelser er en del af hverdagen samtidig med krav om øget produktivitet. Disse samtidige krav er en vanskelig øvelse at gennemføre år efter år. Vi ser bl.a. den aktuelle udvikling udtrykt ved, at gældende overenskomster bliver tolket på forskellig vis. Fx er der forskellige opfattelser af, hvilket løntrin man skal indplaceres på, når man ansættes i en kommune. Vi ser også, at en af vores modparter uden forhandling påtænker at ændre erhvervede rettigheder i form af frihed ved højtider – uden kompensation. Den slags problemstillinger kan ikke løses lokalt. Så der er et påtrængende behov for en professionel fagforening, som kan tage sådanne udfordringer op over for de offentlige arbejdsgivere. Man kan naturligvis diskutere, om TF er den eneste fagforening, som kan gå ind i sådanne sager. Andre organisationer vil sikkert mene, at de også kan påtage sig opgaven. Imidlertid er det min erfaring efter i mange år at have forhandlet de regionalt ansatte tandlægers overenskomst, at det er helt afgørende, at de personer, som forhandler på vores vegne, er tandlæger. For uagtet hvor godt andre kan sætte sig ind i vores fagområde, vil de miste nuancer, der kun er kendt af tandlæger, som beskæftiger sig indgående med fagområdet. Hvis man dertil lægger et sekretariat, hvor de nødvendige og relevante juridiske og forhandlingstekniske kompetencer er til stede, skabes der de bedste betingelser for, at tandlægers løn- og ansættelsesvilkår fastholdes og udvikles. TF kan yderligere fastholde sin stærke position på det offentlige område ved, at kræfterne på det offentlige område samles, så vi fremstår som en enhed over for vores modpart, som jo også agerer koordineret gennem Finansministeriet. Derved bliver TF en robust fagforening med de nødvendige kompetencer til at skabe gode resultater for offentligt ansatte tandlæger også i fremtiden. Og med den udvikling, der ses på det private område med kædedannelser, vil en stærk fagforening også i et større perspektiv være nødvendig.

TF kan yderligere fastholde sin stærke position på det offentlige område ved, at kræfterne på det offentlige område samles

1068 |

RLSEN PE CA

|

JE P FOTO:

Henrik Nielsen Næstformand for det offentlige område i Tandlægeforeningen 2010-2016


Vi gør hverdagen lettere …

HUSK indbetaling til pension

Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk


KORT & GODT

DE SYGESTE PATIENTER MISTER TILSKUD Sundhedsstyrelsens seneste ændring af intervaller mellem Fokuserede Undersøgelser rammer de sygeste patienter på økonomien. Trine Ganer

Regionerne giver ikke længere tilskud til en Fokuseret Undersøgelse (FU), hvis den foretages tidligere end tre måneder efter den første FU. Det er med andre ord ikke længere muligt at indkalde fx en strålebehandlet patient til et månedligt tjek med tilskud. Det er konsekvenserne af en ændring af de nationale kliniske retningslinjer vedr. indkaldeintervaller, som Sundhedsstyrelsen foretog i sommer. Ændringen har levet et stille liv indtil nogle regioner er begyndt at afvise regninger på FU, som er foretaget med kortere intervaller end tre måneder. – Det her kommer til at ramme især de patienter med ekstrem mundtørhed, hvor der er behov for at de følges tæt, hvis deres cariesudvikling ikke skal komme ud af kontrol, siger Torben Schønwaldt, der er formand for Klinikejerudvalget i Tandlægeforeningen. Han fremhæver bl.a. patienter i kemobehandling, patienter, der har modtaget strålebehandling i hoved- og halsregionen, demente og Sjøgrenpatienter. – Jeg frygter, at vi kommer til at se patienter, der fravælger de fokuserede undersøgelser af økonomiske årsager, fordi de ikke længere får tilskud. Og det kommer til at gå hårdt ud over deres tandsundhed, siger han. Faglighed over retningslinjer Han understreger, at det er vigtigt, at fagligheden står over retningslinjerne. – Jeg har ikke tænkt mig at følge retningslinjerne, når det gælder de røde patienter, som har brug for en tættere monitorering, end retningslinjerne lægger op til, siger han.

|

1070 |

Og her bakkes han op af Styrelsen for Patientsikkerhed. – Styrelsens indfaldsvinkel er altid patientsikkerheden, og det skal også være tandlægens. Det vil altid være en konkret vurdering hvilken behandling, der skal tilbydes, siger overtandlæge i Styrelsen for Patientsikkerhed, Mette Halberstadt. Vurderer tandlægen, at der er behov for at fravige den nationale kliniske retningslinje af hensyn til patientsikkerheden, er det, if. Mette Halberstadt, vigtigt, at det fremgår af journalen, hvorfor man fraviger den.

Ændringer vedr. FU i rødt spor Før: Af NKR fra 2013 fremgik det, at

”For en del patienter i det røde spor vil det ikke være muligt ved egen hjælp at kontrollere progressionen af oral sygdom pga. underliggende generel sygdom og/ eller medicinering, hvorfor disse patienter bør vedligeholdes med fokuserede undersøgelser efter individuelt behov” og af de ledsagende patientcases fulgte i tråd hermed, at patienter i det røde spor kunne indkaldes til FU efter 1,2,3,6 og 9 måneder.

Nu: Intervallet mellem udført behandling

og første FU kan variere fra to uger til ni måneder. Fokuseret undersøgelse kan herefter gentages med 3-6 måneders interval indtil næste statusundersøgelse.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


KORT & GODT

40 MIO. KR. TIL OMSORGSTANDPLEJEN ”LIGNER EN NARRESUT”

Foto: Lizette Kabré

Folketinget har netop bevilget 40 mio. kr. til omsorgstandplejen via de såkaldte satspuljemidler. 10 mio. kr. om året i fire år får kommunerne til at lave individuelle mundplejeplaner til alle patienter under omsorgstandplejen og til undervisning i mundpleje til ansatte ved landets pleje- og ældreboliger. Og det lyder flot, erkender Børge Hede, der er overtandlæge i omsorgstandplejen i Københavns Kommune. Han stiller sig mere tvivlende overfor, om det reelt kommer til at give et permanent løft til omsorgstandplejen. – Når man giver en bevilling i en begrænset periode, kommer det jo ikke til at gøre nogen forskel på længere sigt. Hvad skal der ske efter de fire år, som bevillingen løber over? Der er nogle politikere her, der gerne vil bryste sig af, at de handler. Men det ligner mest af alt en narresut, hvis du spørger mig, siger han. Børge Hedes holdning undrer Jane Heimann, som er sundheds- og ældreordfører for Venstre, og som har været med til at uddele satspuljemidlerne. – Jeg har en klar forventning om, at både et øget vidensniveau og bedre visitationsmuligheder er langtidsholdbare investeringer, og jeg ser frem til at pengene nu skal ud og arbejde til glæde for vores ældre borgere i pleje- og ældreboliger, siger Jane Heitmann.

Jeg tror simpelthen ikke, det er så enkelt – det er ikke lydpotter eller briller, vi ”sælger” ude på klinikkerne. TANDLÆGE MARTIN KARPF I EN KOMMENTAR TIL ARTIKEL OM KÆDER PÅ TANDLAEGEBLADET.DK

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

|

1071 |


KORT & GODT

Foto: Polfoto

NY VIDEN

INGEN FORØGET CARIESRISIKO VED AMNING OP TIL ET ÅR Modermælk er et fremragende næringsmiddel for nyfødte. Men ud over protein, fedt, mineraler og immunglobuliner indeholder mælken også ca. 7 % sukker og indebærer dermed en risiko for udvikling af caries. En australsk forskergruppe har publiceret en meta-analyse over undersøgelser af cariesrisikoen hos børn, der blev ammet op til et år, og hos børn, der blev ammet længere end et år. Cariesrisikoen var mindre hos børn, der blev ammet op til et år, end hos børn, der aldrig var blevet ammet (OR = 0,50). Derimod var der ingen forskel på cariesrisikoen hos børn, der blev ammet i fulde 12 måneder, og børn, der blev ammet i en kortere periode (OR = 0,92). Blev amningen forlænget ud over et år, steg cariesrisikoen (OR = 1,99), især hvis børnene blev ammet om natten (OR = 7,14). Forfatterne konkluderer, at amning i barnets første leveår ikke medfører nogen forøget cariesrisiko, men tværtimod synes at have en cariesbeskyttende effekt.

HUSK! Fra årsskiftet vil det fremgå på Tdlnet.dk, om du har registreret 25 timers efteruddannelse i 2016. For nyuddannede er kravet 10 timer. Man kigger under ”søg medlem”. Så HUSK at få registreret din efteruddannelse!

Tham R, Bowatte G, Dharmage SC et al. Breastfeeding and the risk of dental caries: a systematic review and meta-analysis. Acta Paediatr 2015;104:62-84.

|

1072 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


KORT & GODT

INTERNATIONALT FORSKNINGSNYT

PULPAOVERKAPNING:

FARVEL CALCIUMHYDROXID – GODDAG MTA? Calciumhydroxid har i mange årtier været det foretrukne præparat til direkte pulpaoverkapning; men i de senere år har også mineral trioxidaggregat (MTA) fundet anvendelse. Flere kliniske undersøgelser har foretaget sammenligninger mellem calciumhydroxid og MTA, og en kinesisk gruppe har nu foretaget en meta-analyse af den eksisterende viden. I fem undersøgelser med i alt 931 behandlede tænder blev succesraten for de to præparater bedømt ud fra fravær af kliniske og radiologiske tegn på patologiske forandringer, og i ni eksperimentelle undersøgelser foretaget på 325 visdomstænder, som senere skulle ekstraheres, blev der "Resultaterne er foretaget histologisk vurdering af inflammation og dannelse lovende, og det kan af dentinbro. Der var signifikant højere succesrate, godt ende med, at signifikant mindre inflammation og signifikant vi siger farvel til mere hårdtvævsdannelse i tænder, som var blevet calciumhydroxid behandlet med MTA. Forfatterne konkluderer på den bagog går over til MTA" grund, at MTA er et velegnet materiale til direkte pulpaoverkapning, og sætter spørgsmålstegn ved, om calciumhydroxid fortsat skal være standardbehandlingen.

 +

"MTA er rasende Kommentar ved lektor, ph.d., dr.odont. Lars Bjørndal, Odontologisk Institut, Københavns Universitet: dyrt og desuden – Resultaterne er lovende, og det kan godt ende med, vanskeligt at at vi siger farvel til calciumhydroxid og går over til MTA. håndtere uden MTA har bl.a. den fordel, at det danner en stenhård aflukforstørrelse" ning over perforationen. Man må dog også have in mente, at MTA er rasende dyrt og desuden vanskeligt at håndtere uden forstørrelse. Desuden har andre undersøgelser vist, at der er en række faktorer, som har større betydning for succesraten end de materialer, man anvender: Størrelsen af perforationen, dybden af carieslæsionen og dermed graden af inflammation i pulpa inden perforation, samt om behandlingen foregår på en klinik med stor erfaring på området. Disse forhold er ofte ikke belyst i sammenlignende undersøgelser, og det er derfor vanskeligt på det nuværende stade at vurdere, om MTA reelt er bedre end calciumhydroxid. Li Z, Cao L, Fan M et al. Direct pulp capping with calcium hydroxide or mineral trioxide aggregate: a meta-analysis. J Endod 2015;41:1412-7.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

|

1073 |


KORT & GODT

KOMMUNALT ANSATTE KAN HAVE LØNKRONER TIL GODE Uklarhed om rækkevidden af fortolkningen af garantilønsbestemmelsen i overenskomsten for kommunalt ansatte tandlæger betyder formentlig, at en del både nuværende og tidligere ansatte i den kommunale tandpleje måske ikke har fået den løn, de har været berettiget til. Ifølge overenskomsten er man efter fire års dokumenteret ansættelse som tandlæge garanteret en løn svarende til løntrin 46 + 6.300 i årligt grundbeløb. Tolkningen af den paragraf har imidlertid varieret i landets kommuner, så man i nogle kommuner fx har talt dokumenteret ansættelse i privat praksis med i de fire år – i andre har man kun medregnet ansættelse i kommunal tandpleje. – Der kan være individuelle forhold, der spiller ind, så hvis du er i tvivl om, om du har været indplaceret korrekt, bør du kontakte os, så kigger vi på din sag, siger Isabel Brandt Jensen, fagchef for Afdeling for Ansatte Tandlæger. Er du ikke medlem af Tandlægeforeningen? Er du ikke medlem, men ønsker du at få gennemgået dine lønsedler for at se, om du kan have et løntilgodehavende, så tilbyder vi ekstraordinært at kigge på din sag, hvis du melder dig ind inden årsskiftet. www

Læs mere på Tdlnet.dk, eller kontakt Afdelingen for Ansatte Tandlæger i Tandlægeforeningen.

i etale du b ge skal ndlæ Hvad nt til Ta 7? e 1 g 0 2 in kont ningen i fore

Er antallet af kredse i Tandlægeforeningen halveret?

Stiger pris en på din erhvervsud ygtighedsforsikring?

HGF 2016 Klik ind på Tdlnet.dk eller Tandlagebladet.dk hvis du vil se, hvad der blev besluttet og diskuteret på de to generalforsamlinger i Tandlægeforeningen og Tandlægeforeningens Tryghedsordninger – begge afholdt efter at dette blad gik i trykken. www

Læs mere på Tdlnet.dk og Tandlaegebladet.dk

|

1074 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


KORT & GODT

Illustration: Rasmus Juul

6

NY VEJLEDNING OM TANDLÆGERS JOURNALFØRING Styrelsen for Patientsikkerhed har netop offentliggjort en ny vejledning til bekendtgørelse om tandlægers journalføring. Vejledningen erstatter en tidligere udgave, som i længere tid har været trukket tilbage. Der er dog ikke umiddelbart noget at hente i vejledningen, som man ikke kan få i selve bekendtgørelsen, lyder den umiddelbare vurdering fra underdirektør i Tandlægeforeningen Ole Marker, der afholder kurser i journalføring. Han er ærgerlig over, at der ikke er medtaget konkrete eksempler på korrekt journalføring, til trods for at Tandlægeforeningen gentagne gange har efterspurgt det hos styrelsen. – Det ville være en stor hjælp for tandlægen, hvis der var eksempler på, hvor megen information der skal med i forbindelse med forskellige konkrete behandlinger, siger Ole Marker. Men eksempler kan være problematiske at have med i en vejledning, mener Anette Lykke Petri, der er enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed. – Vi har erfaring med, at eksempler og fraser trækker fokus væk fra den enkelte patient og kan være medvirkende årsag til en mindre patientsikker behandling. Det kan fx være, at sundhedspersonen glemmer at spørge ind til allergier og i stedet sætter et standardeksempel ind, der ligger i IT-systemet, hvorefter patienten ordineres antibiotika, som vedkommende ikke tåler. Og så afføder eksempler ofte yderligere spørgsmål om, hvor langt man kan strække eksemplet, siger Anette Lykke Petri. www

Find link til den nye vejledning på Tdlnet.dk.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

Tandlæger kommer ind på en 6. plads, når det gælder troværdighed, hvis man skal tro en ny måling af 20 faggruppers troværdighed. Topscorere er sygeplejersker, dommere og læger i nævnte rækkefølge. Den absolutte bundskraber er politikere. Kilde: Radius Kommunikation

PENSIONERET OG STADIG PÅ? – så husk at anmod om Tandlægebladet Er du pensionist og vil du gerne modtage Tandlægebladet i 2017? Så husk at give medlemsregistreringen besked. Det kan du gøre via e-mail medlemsregistrering@tdl.dk eller på telefon 70 25 77 11 ≥ vælg med­lems­registre­ring.

|

1075 |


KORT & GODT | Boganmeldelser

Maxillo-facial kirurgi på indisk

Malik NA Textbook of Oral and Maxillofacial Surgery, 4th ed. Jaypee Brothers Medical Publishers 2016 1129 sider, ill. ISBN: 978-93-8599-87-1. Pris i GBP: 50

|

1076 |

Dette er fjerde udgave af en indisk lærebog i maxillo-facial kirurgi, som udkom første gang i 2002. Målgruppen er tandlægestuderende, og til det brug må den siges at være meget omfattende – det er et stort pensum, der dækkes. Bogen er logisk opbygget i 18 sektioner med i alt 53 kapitler og kommer igennem alle relevante aspekter af kæbekirurgien; grundlæggende kirurgiske principper, anæstesi, dento-alveolær kirurgi, kæbeled, ortognatkirurgi, traumebehandling, cyster, patologi, implantologi m.m. Hensigten med bogen er således at give en bred introduktion til det kæbekirurgiske speciale, og indenfor basisviden om kirurgiske principper og patologi gør den det helt godt, men svagheden er, dels at bogen i meget beskedent omfang er blevet ajourført til tidssvarende behandlingsprincipper, dels er skæmmet af en meget ringe kvalitet af de mange illustrationer. Det er i denne anmeldelse ikke muligt at berøre hele bogens indhold, men ved enkelte nedslag findes eksempler på anbefaling

af forældede behandlingsprincipper, som ikke doceres i vestlig litteratur. Fx gøres meget ud af at beskrive osteosyntese med brug af ståltrådsligaturer; der indsættes kæbeledsproteser uden fossa-komponent; der lægges sølvamalgam i retrograde fyldninger; der indlægges hydroxylapatitpasta til udbygning af tandløse kæber og så videre. Derudover synes nogle nyere emner inden for specialet at mangle; fx berøres osteonekrose relateret til antiresorptiv behandling ikke.

» Samlet set er det ikke en lærebog, der kan anbefales for danske tandlæger med interesse for kæbekirurgi Bogen ledsages af to ”interaktive” CD’er, hvor det interaktive består i muligheden for at vælge en af de i alt otte videoer af kirurgiske procedurer – ligeledes i dårlig billedkvalitet. Samlet set er det ikke en lærebog, der kan anbefales for danske tandlæger med interesse for kæbekirurgi. Der findes andre mere tidssvarende bøger på markedet. Sven Erik Nørholt

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Boganmeldelser | KORT & GODT

En beskrivelse af specielle og sjældne kliniske cases i børn- og ungepopulationen og en introduktion til behandling af børn med specielle behov Gupta PV Pediatric Dentistry for Special Child Jaypee Brothers Medical Publishers, 2016 472 sider, ill. ISBN: 978-93-5250-193-9 Pris i USD: 42

I bogen fokuseres der ikke på de hyppige og almindeligt forekommende patientgrupper i pædodontisk praksis, men derimod på de mere specielle og sjældent forekommende patienttyper og kliniske situationer. Bogen er inddelt i otte sektioner, som tilsammen omfatter 35 kapitler. De otte sektioner omfatter indledningsvis en sektion med indledende betragtninger om det forhold at samarbejde med børn omkring tandplejebehov. Efterfølgende seks sektioner omtaler patienter, der er intellektuelt udfordret, fysisk udfordret, medicinsk udfordret, genetisk udfordret, følelsesmæssigt udfordret, og endelig de patienter, som har indlæringsvanskeligheder. I den sidste sektion er der en beskrivelse af den farmakologiske håndtering af kooperationsproblemer ved tandbehandling, dvs. præmedicineringsbehov, anvendelse af kvælstofilte (lattergas), generel anæstesi og hospitalisering af børn og unge under 18 år. Bogen kommer dermed fint omkring de specielle tilstande og udfordringer, som gruppen af børn og unge kan have, og illustrerer også den faglige bredde og det tværfaglige element i pædodonti. Bogen er langt overvejende skrevet af indiske og amerikanske forfattere og bærer præg af dette. Således vil man som læser opleve, at beskrivelserne og de kliniske cases i nogle tilfælde afviger fra de kliniske tilfælde, som ses i Norden. Ligeledes er organiseringen af tandpleje,

tilgangen og de anvendte metoder, specielt indenfor emnet ”samarbejdet med børn med kooperationsproblemer, angst og handicaps” anderledes end sædvanlig praksis i Norden. Bogen er logisk og overskuelig i sin opbygning. Hver enkelt tilstand præsenteres med klassifikation, ætiologi, patogenese, kliniske manifestationer, orale manifestationer, radiologiske karakteristika, betragtninger ift. oral sundhed, mulige undersøgelsestiltag og håndtering af tilstanden. Bogen er rigt illustreret med billeder, som dog må siges at være af varierende kvalitet.

» Valget af referencer er bemærkelsesværdigt, idet en del referencer går helt tilbage til 1950’erne

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

Til hjælp for læseren er der indsat en referenceliste. Imidlertid er valget af referencer bemærkelsesværdigt, idet en del referencer går helt tilbage til 1950’erne, men der synes at være en mere tilfældig opdatering af referencerne, specielt i perioden fra 2006 til 2016. Bogen er logisk opbygget, med nogle gode kliniske billeder og med mange nyttige informationer om kliniske cases, som ses i tandklinikken. Men da teksten bærer meget præg af punktform mere end af sammenhængende tekst, så vil bogen formodentlig overvejende finde anvendelse som opslagsbog.

Dorte Haubek

|

1077 |


Prime&Bond active™

Aktiv kontrol for sikre fyldninger

Prime&Bond active™ – en universalbonding med patenteret Active-Guard teknologi, sikrer et fuldstændigt dækkende adhæsivlag, og meget lav risiko for postoperativ sensitivitet, uanset om dentinet er lidt for fugtigt eller lidt for tørt.1 • Aktiv blanding med fugt i kaviteten • Aktiv spredning og selvudjævning • Aktiv penetration af dentin tubuli • Tynd filmtykkelse og lav viskositet www.dentsply.eu

1

Data on file.


Voxpop | KORT & GODT

ØGET BRUGERBETALING TIL RØDE PATIENTER – ER DET I ORDEN?

MATTHIAS KEUM FINNE Tandlæge, København V

Hvad synes du om ændringen? – Som udgangspunkt har jeg ikke noget imod ændringer, hverken i retningslinjer eller overenskomsten. Men ofte afspejler ændringerne en eller anden form for reduktion i sygesikringstilskuddet, som om det var skattehuller, man lukkede. Ændringens dilemma er, at man samtidig begrænser enkelte patienters muligheder for korrekt behandling. Har du patienter, der bliver ramt? – Vi har færre røde patienter end landsgennemsnittet, hvilket formentlig kan forklares ved en større andel unge patienter. Men på trods af det har vi selvfølgelig stadig enkelte røde patienter, som det potentielt vil kunne gå ud over. Vil du følge retningslinjen? – Hvis jeg i et behandlingsforløb vurderer, at det er nødvendigt at se patienten oftere, så vil jeg hellere gøre det end at følge retningslinjen. I så fald må jeg bruge overenskomsten på anden vis, så godt jeg kan.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

Sundhedsstyrelsen har ændret de nationale kliniske retningslinjer vedr. indkaldeintervaller, så det ikke længere er muligt at få tilskud til en Fokuseret Undersøgelse (FU), hvis den foretages tidligere end tre måneder efter den første FU. Læs mere på side 1070.

SUSANNE HVILSHØJ Tandlæge, Odense

Hvad mener du om ændringen? – Jeg synes ikke, det er godt. Det giver ingen mening. Kommer det til at ramme nogle af dine patienter? – Ja, det er helt klart. Og det vil desværre nok være patienter, som har andet imod sig i livet. Det kan være patienter med et handicap eller cancerpatienter. Opbakningen fra det offentlige er vigtig for dem. Og så er der patienter med fx slimhindelidelser. Dem kan jeg have brug for at se igen måske efter 14 dage eller en måned. Hvilke konsekvenser får det for de patienter? – Jeg frygter, at det kommer til at gå ud over både deres tandsundhed og deres generelle sundhed. Det kan fx være tilfældet i forhold til dårligt regulerede diabetespatienter. Vil du indkalde patienter? – Jeg vil lade min faglige vurdering af behovet for indkaldelse styre, men jeg må så oplyse dem om, at det er uden tilskud.

CHRISTIAN DALBY Tandlæge, Aarhus

Hvad synes du om ændringen? – Den kommer ikke til at påvirke ret mange af mine patienter, da det er få, vi indkalder til yderligere kontrol indenfor tre måneder. Men det er altid træls med stramninger, fordi det komplicerer tingene, og man bliver nødt til at tænke i paragrafer i stedet for, hvad der er bedst for patienten. Generelt synes jeg, at vi bruger mere og mere tid på at forholde patienten til økonomi, og det tager meget fokus fra det forebyggende og behandlingerne. Er det problematisk, de røde patienter får mere bruger­ betaling? – Man rammer en patientgruppe, som i forvejen er dårligere stillet, og nu bliver de så endnu dårligere stillet. Det er ikke særligt solidarisk. Da det ikke drejer sig om så mange, så kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvor mange penge man egentlig sparer ved det her.

|

1079 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Endodontiske skyllemidler og rodfyldningsmaterialer Rodfyldningen afslutter den klassiske triade i endodontisk behandling: biomekanisk (kemomekanisk) instrumentering, desinfektion og obturation. Hensigten med rodfyldningen er at hindre penetration af bakterier ind til rodkanalen (rodkanalsystemet) og at hindre næringstilførsel og opvækst af tilbageværende bakterier. Rodfyldningens funktioner bliver således at udfylde og tætne kanalen og at dræbe eventuelle mikroorganismer. Dette opnås oftest ved brug af et kernemateriale og en sealer. Kernematerialet fungerer som et stempel, der både udfylder tomrummet og får sealeren til at udfylde rodkanalsystemet. Ud over tæt kontakt til dentin vil sealeren også være i kontakt med periapikalt blødtvæv. Dette medfører, at der stilles både materialetekniske og biologiske krav til sealeren. Rodfyldningen afsluttes med en koronal forsegling for at hindre indtrængen af bakterier koronalt fra. En tæt og fuldstændig rodfyldning bedømt røntgenologisk, med efterfølgende adækvat koronal restaurering, er en pålidelig prædiktor for et vellykket resultat. Artiklen omtaler instrumenteringsteknikker, indføring i de almindeligste skyllemidler samt egenskaber ved kernematerialer og sealere.

Henvendelse til forfatter: Gaute Floer Johnsen, email: g.f.johnsen@odont.uio.no

|

1080 |

Endodontiske materialer – skyllemidler, sealere og obturerende materialer Gaute Floer Johnsen, ph.d.-kandidat og spesialist kandidat i endodonti ved Institutt for klinisk odontologi , avdeling for endodonti/avdeling for biomaterialer, Det odontologiske fakultet, Universitetet i Oslo, Norge Håkon Valen, forsker, ph.d., NIOM – Nordisk Institutt for Odontologiske Materialer as, Oslo, Norge Dag Ørstavik, professor Institutt for klinisk odontologi, avdeling for endodonti, Det odontologiske fakultet, Universitetet i Oslo, Norge

Artiklen er accepteret til publikation den 18. august 2016

K

lassisk manuel instrumentering suppleres med maskinel instrumentering af rodkanalen. Manuelt instrumenteres rodkanalen enten med filing, altså polering fra det apikale til det koronale, eller ved reaming, som er skrabning af dentinen med roterende bevægelse af filen i kanalen. Maskinel instrumentering sker enten ved kontinuerlig rotation eller ved en reciprokerende, fremog-tilbagebevægelse af filen. Traditionel instrumentering med 2 % stigning og guttaperka tilpasset instrumenteringen sikrer god tilpasning af guttaperkakernen apikalt og minimerer sealermængden. Lateral kondensering længere koronalt skal minimere mængden af sealer; det samme gør varm kondensering af guttaperka. Det er nu almindeligt at anvende en større stigning, typisk 4 %. For instrumenter med samme størrelse ved apex bliver diameteren koronalt meget større end ved 2 %, og dette mindsker behovet for ekstra filing i dette område. I visse tilfælde nærmer man sig den situation, at én point er konform med rodkanalen helt til pulpacavum, og man kan bruge en ”single-point”-teknik. EMNEORD Nogle instrumenteringssystemer leder op Endodontics; root canal therapy; root til en jævn stigning på fx 4 %. Fast stigning canal preparation; har den fordel, at points kan anvendes uafroot canal filling hængigt af instrumentsystemet. Endnu et materials; root canal irrigants skridt i retning af optimal præparering kom TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Endodontiske materialer | VIDENSKAB & KLINIK

med såkaldt varierende stigning. Her har instrumenterne varierende (faldende) stigning fra apex til det koronale område. Slutresultatet er en instrumenteret kanal, som har høj stigning i det apikale område, men som ender op med moderat stigning, typisk 4 %, i den koronale del af kanalen. Når stigningen varierer fra apex til det koronale område, passer standardiserede guttaperkapoints ikke til den instrumenterede kanals form, og producenterne leverer guttaperkapoints, som korrelerer med deres instrumenter (Fig. 1).

Instrumentering og koronal aflukning

Skyllemidler I denne oversigtsartikel diskuterer vi kun de almindeligste skyllemidler: natriumhypoklorit (NaOCl), etylendiamintetraeddikesyre (EDTA), klorheksidindiglukonat (CHX) og jodjodkalium, som anvendes hver for sig og/eller i kombination i forskellige protokoller. Mekanisk instrumentering alene giver ikke tilstrækkelig reduktion af mikroorganismer til at give en optimal prognose ved apikal parodontitis (1). Den mekaniske rodkanalinstrumentering suppleres derfor med rigelig og grundig tilførsel af forskellige skyllevæsker. Instrumenteringsdelen af rodkanalterapien kaldes derfor en kemomekanisk procedure. Skyllemidler er essentielle for tilfredsstillende rodkanalterapi og opfylder flere vigtige funktioner på grund af deres kemiske og antimikrobielle egenskaber (2). Skyllemidlernes primærfunktion er asepsis i vitale kasus og desinfektion af inficerede rodkanaler. Rodkanalen må ikke betragtes som et rundt og glat rør, men snarere som et komplekst underjordisk hulesystem med vari-

Laterale kanaler

A

B

C

Fig. 1. Tand A og B viser stiliseret forskel i præparering af rodkanal ved brug af instrumenter med 2 % og 4 % stigning, førstnævntes dimension øges med 0,02 mm/mm, mens sidstnævntes øges med 0,04 mm/mm fra spidsen af filen. I dette tilfælde har kernematerialet en stigning, som er tilpasset stigningen ved præpareringen. Tand C viser en færdig rodfyldt tand, hvor koronal forsegling forstærkes med en prop på 2-4 mm af et antibakterielt fyldningsmateriale som IRM (hvid). Denne skal fortrinsvis ligge fra kanalåbningen ned til knogleniveau i direkte kontakt med selve rodfyldningen for at hindre sekundær penetration af bakterier. Med ordet ”monoblok” menes en kemisk eller mekanisk binding mellem kernematerialet (orange), sealer (gul) og dentin. Fig. 1. Tooth A and B with stylized depiction of different preparation of root canal using instruments with 2 % and 4 % tapers. The former taper increases 0.02mm/mm, while the latter increases 0.04mm/mm from the tip of the file. In this case, the core material has an adapted taper corresponding to the taper of the the preparation. Tooth C, shows a completed root filling, where coronal seal is improved with a plug of 2-4 mm using the antibacterial material IRM ( white). This should preferably be placed at the level of the root canal orifice down to the level of the marginal bone directly adjacent to the filling in order to prevent secondary penetration of bacteria. “Monoblock” refers to a chemical or mechanical bonding between the core material (orange), sealer (yellow) and dentin.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

Fig. 2. Tredimensional afbildning fra mikro-CT scanning af første permanente præmolar med tre synlige lateralkanaler. Fig. 2. Three dimensional rendering micro-CT scan of a maxillary first premolar showing a total of three lateral canals.

|

1081 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

erende geometrisk tværsnit og sidekanaler. Et rodkanalsystem kan ofte indeholde laterale og accessoriske kanaler (Fig. 2), intraradikulære sammenføjninger i form af istmer, udløbere, recesser og utilgængelige apikale yderpunkter med komplicerede deltaer. På grund af denne kompleksitet er store dele af rodkanalsystemet utilgængeligt for rensning med endodontiske instrumenter (3). Et af formålene ved anvendelse af skyllemidler er dermed at nå disse områder bedst muligt for effektivt at opløse og bortspule nekrotisk, inficeret eller vitalt pulpavæv. Dette fordrer brug af applikationsmetoder, som sikrer god adgang apikalt. De forskellige applikationsteknikker og metoder for distribution så vel som aktivering vil ikke blive nærmere beskrevet i denne oversigtsartikel. Instrumentering af dentinvæggene i rodkanalsystemet vil danne et såkaldt smearlag (4), som dækker instrumenterede dentinoverflader, og som desuden kan danne propper i dentintubuli (5). Der findes ingen skyllevæske, som alene indfrier alle de vigtigste egenskaber, man kan ønske sig. Der har været anvendt flere forskellige midler med forskellige protokoller med hensigt på at indfri så mange af de ønskede egenskaber som muligt. Natriumhypoklorit NaOCl har været brugt som desinfektionsmiddel i medicinen siden slutningen af 1800-tallet, og inden for endodontien blev det anbefalet som skyllemiddel så tidligt som i 1920 (2). Ud over evnen til at opløse nekrotisk væv har NaOCl en antibakteriel, antifungal og antiviral effekt. Koncentrationen af NaOCl i den opløsning, man benytter ved skylning, har været og er stadig genstand for diskussion, og der foreligger indtil videre ikke konsensus. To kliniske og et in vitro-studie har rapporteret minimal til ingen forskel i antibakteriel effekt af koncentrationer af NaOCl mellem 0,5 % og 5,25 % (6-8). Andre in vitro-studier har indikeret forøget antibakteriel effekt og effekt på biofilm ved højere koncentrationer af NaOCl sammenlignet med lavere koncentrationer (9,10). Ud over koncentrationen synes tiden og mængden/volumenet at have betydning (8,11-13). Det er rapporteret, at højere koncentrationer, fx 5,25 % NaOCl, opløser væv mere effektivt end lavere koncentrationer (14), og også her synes tiden og mængden/volumenet af opløsningen at have betydning (11). Andre undersøgelser har påvist forøget antimikrobiel og vævsopløsende effekt ved opvarmning af NaOClopløsninger. En 1 % opløsning af NaOCl opvarmet til 45 °C har vist sig at opløse pulpalt væv lige så effektivt som en 5,25 % NaOCl-opløsning ved 20 °C (13). Koncentrationer af NaOCl på 3 % og 5 % har in vitro vist sig at påvirke dentinens mekaniske egenskaber formentlig gennem opløsning af organisk materiale (15,16); denne virkning sås ikke ved en NaOCl-koncentration på 1 % (15). På grund af den hurtigt aftagende tilgængelighed på NaOCl over tid anbefales det, at man under instrumentering stadig tilfører nye mængder NaOCl (17). Det anbefales at skylle kun med NaOCl i instrumenteringsfasen. |

1082 |

Det er vist både in vitro og in vivo, at NaOCl er cytotoksisk, og cytotoksiciteten synes at være dosisafhængig (18,19). For at reducere faren for ekstrusion af NaOCl apikalt bør skyllekanylen sidde løst i kanalen, placeres kortere end arbejdslængden og injiceres med forsigtigt tryk. Endvidere bør operatør, medhjælper og patient alle have øjenbeskyttelse. EDTA EDTA, som med sin chelerende effekt frigiver Ca2+, blev indført og anbefalet ved endodontisk behandling som et hjælpemiddel i instrumentering af snævre og oblitererede rodkanaler af Nygaard-Østby i 1957 (20). EDTA kan opløse smearlaget og bidrage til at løsne biofilm fra dentinvæggen, hvilket kan øge penetrationen af sealer ind i dentintubuli (2,21-23). Den antibakterielle effekt af EDTA anses som marginal. Det har været forsøgt at øge EDTA’s evne til at penetrere dentin, reducere overfladespændingen samt øge den antibakterielle effekt ved at tilsætte en kvaternær ammoniumforbindelse (trimetylammoniumbromid) (EDTAC) (24). Med hensyn til koncentration og eksponeringstid anbefales 15-17 % EDTA i 1-5 minutter (25). Klorheksidin Klorheksidin (CHX) er et kationisk molekyle med hydrofile og hydrofobe egenskaber. CHX opløses dårligt i vand og andre opløsningsmidler, og derfor benyttes salte, oftest klorheksidindiglukonat. Det har bred antimikrobiel effekt mod bakterier, svampe, virus med membrankappe og protozoer. CHX har på grund af midlets gode antimikrobielle effekt længe været brugt i odontologien til plakkontrol og som præ- og postoperativt mundskyllemiddel ved oralkirurgiske indgreb. En af CHX’s egenskaber er stoffets vedvarende antimikrobielle effekt efter binding og frigivelse fra tandsubstans og slimhinde. Den antimikrobielle effekt af CHX har in vitro vist sig nogenlunde at svare til 5,25 % NaOCl (26). Dog har en nyere undersøgelse påvist øget antimikrobiel effekt af 6 % NaOCl sammenlignet med 2 % CHX (10). Der er indikationer på, at 2 % CHX som supplement til NaOCl kan reducere mængden af tilbageværende mikroorganismer (27,28). En ulempe ved CHX er, at det ikke opløser uorganisk materiale og formentlig ikke pulpalt væv (29). Der findes endnu ikke overbevisende kliniske studier, som kan begrunde, at man i praksis anbefaler at erstatte NaOCl med CHX. Jod – jodkalium Jod har længe været kendt og benyttet i endodontien som desinfektionsmiddel/antimikrobielt middel. Det benyttes gerne i 2 % jod og 4 % jodkalium til skylning eller som kortvarigt indlæg. Det har været rapporteret in vitro, at jod-jodkalium kombineret med calciumhydroxid har forøget antimikrobiel effekt sammenlignet med calciumhydroxid alene (30,31). En klinisk undersøgelse udført på revisionskasus viste, at brug af 5 % jodjodkalium i 5 minutter som supplement til instrumentering og skylning med NaOCl reducerede antallet af inficerede tænder TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Endodontiske materialer | VIDENSKAB & KLINIK

fra fem ud af 20 til en ud af 20 (32). En anden undersøgelse sammenlignede residual mikroflora fra tænder med apikal parodontitis behandlet med 5 % jod-jodkalium i 10 minutter som supplement til instrumentering og NaOCl-skylning med indlæg af calciumhydroxid i en uge. Der blev ikke fundet signifikante forskelle mellem de to behandlinger, idet tænder behandlet med 5 % jod-jodkalium og calciumhydroxid-indlæg havde tilbageværende mikroorganismer i henholdsvis 29 % og 36 % af tilfældene (33). Som skyllemiddel er der in vitro rapporteret forøget penetration af jod-jodkalium i dentintubuli og forøget drab af Streptococcus sanguinis sammenlignet med 5,25 % NaOCl (34). Sammenlignet med NaOCl har jod-jodkalium begrænset evne til at opløse biofilm og dræbe mikroorganismer i intraoralt inficerede dentinblokke (35).

KLINISK RELEVANS

Interaktioner mellem skyllevæsker Når man benytter to eller flere medikamenter samtidig, skal man være opmærksom på, at direkte og indirekte interaktioner mellem disse kan forekomme. Der er rapporteret reduceret antibakteriel effekt af NaOCl, når det blandes med EDTA (36). Ved brug af CHX bør dette ikke blandes med hverken NaOCl eller EDTA, da et præcipitat vil dannes (37,38). Ved blanding med NaOCl er påvist dannelse af parakloralanin, som er potentielt kræftfremkaldende (39).

af et lag med alfaguttaperka, som hurtigere bliver blødt under opvarmning, og disse points bruges ved fyldningsteknikker, hvor varme points sættes ned i kanalen under tryk, og periferien af pointen flyder ud og presser sealeren foran sig med formodet bedre udfyldning af pulparummet. Ved den anden variant er guttaperkakernen dækket med et lag af et materiale, som skal bindes kemisk til sealeren. I dette tilfælde er produktvalget bundet af, at sealer og point kan reagere sammen. Dette vil være aktuelt, når man benytter de nye biokeramiske sealere eller ved resinbaserede sealere. Der har været lanceret alternativer til guttaperka. Mest aktuelt er Resilon (Epiphany/RealSeal), et resinbaseret kernemateriale. Det blev markedsført som et bedre kernemateriale end guttaperka. Det bruges ikke meget i dag, sandsynligvis på grund af at materialet kan blive udsat for kemisk eller biologisk nedbrydning (43,44).

Rodfyldningsmaterialer Det er fortsat god latin, at rodfyldningens tæthed sikres ved brug af en sealer, som søges presset ud til alle den instrumenterede rodkanals sider og recesser. For at opnå dette må sealeren have passende reologiske egenskaber (flydeegenskaber under påvirkning af tryk, temperatur og tid) og kunne lægge sig ind til kanalvæggene. Den bør endvidere afbinde uden kontraktion, og efter afbinding må den kunne modstå kemisk, biologisk og mikrobiologisk nedbrydning. Det sidste gælder også den eller de points, som indsættes. For at sealeren skal nå ud i alle områder, bruges oftest en kerne af et fast, stabilt og inert stof, i praksis guttaperka eller plast, som virker som et stempel. Anvendelsen af et sådant kernemateriale reducerer også det totale volumen af sealer. Dette anses for gunstigt, fordi sealermaterialet kan være mindre stabilt kemisk, og nogle sealere vil kunne skrumpe ved afbinding (40,41). Kontraktion ved afbinding kan give spalter, som kan tillade indtrængen af mikroorganismer og næringsstoffer langs fyldningen og forårsage periapikal betændelse (42). Kernematerialer Guttaperka eksisterer i to krystallinske faser, alfa- og betaguttaperka, hvor betaformen kan omdannes til alfaformen ved tilføring af varme. Konventionelle guttaperkapoints har en matrix af ren betafaseguttaperka på ca. 20 %, ca. 80 % zinkoxid som ganske inert fyldstof og små mængder af blødgøringsmidler, røntgenkontraststoffer og farvestoffer. Denne type suppleres af to varianter. I den ene type er kernen af betaguttaperka omgivet TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

Hensigten med rodfyldningen er at hindre penetration af bakterier ind til rodkanalen samt at hindre næringstilgang og opvækst af tilbageværende bakterier i kanalen. Der findes flere forskellige kerne- og sea-

lermaterialer med forskellige kemiske og biologiske egenskaber. En tæt og fuldstændig rodfyldning med koronal forsegling og adækvat restaurering er essentiel for en vellykket behandling.

Sealere Det er sealernes egenskaber, som hyppigst bliver vurderet i forhold til rodfyldningens funktion. Fordi der er mange kemiske og biologiske egenskaber ved sealerne, som kan have betydning, er det let at bruge sådanne enkeltegenskaber i markedsføringen af diverse produkter. Ofte er der imidlertid langtfra en målbar egenskab i laboratoriet til dokumenteret effekt i klinikken. Der er også en fare for, at gode resultater for én egenskab skygger for manglende kvaliteter på andre områder. Siden introduktionen i 1954 har epoxybaserede sealere som AH 26 og AH Plus udviklet sig til at blive et referencemateriale for sealere. Disse er godt dokumenterede fra laboratorietests, dyreforsøg og kliniske studier. De har gradvis erstattet zinkoxideugenolbaserede sealere i denne rolle, og før det havde man i Skandinavien sealere med kloroform som reference. Foruden epoxy og zinkoxid-eugenol har sealere baseret på silikone og calciumhydroxid efterhånden fået solid laboratoriemæssig og klinisk dokumentation, helt op til niveauet randomiserede kliniske studier. Der har været rapporteret om manglende fysisk stabilitet og integritet, som har dæmpet den oprindelige entusiasme for metakrylatbaserede rodfyldningsmaterialer. Hovedgrupperne af sealere er omtalt nedenfor, og en oversigt over |

1083 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Sealere

Materiale ZnO-eugenol Resiner

Undergruppe

Eksempel på produkter

Forstærket Sealer

IRM, EBA ProcoSol, TubliSeal

Epoxy metakrylat komposit

AH26, AH plus EndoRez, RealSeal Retroplast; andre, flydende

Glasionomer

ActiV GP

Ca(OH)2

Apexit, Sealapex; Dycal

Silikone

RoekoSeal, GuttaFlow

Biokeram

Ca-Si Ca-Si-P

MTA, Biodentine Totalfill (Endosequence)

Ca-S

Gips

Cavit, Coltosol

Guttaperka

Beta

Generisk (de fleste mærker) GuttaFusion, GuttaCore, Herofill EndoRez ActiV GP

Alfa Plast-dækket Glasionomerdækket Keram-dækket Resin-spidser

Retrograd, perforation

Rodfyldning

x

Koronal tætning

Pulpaoverkapning, amputation

x x x x

x x x x x x

(x) x

x

x x

x x x x x x

Totalfill (Endosequence) x Resilon

x

Tabel 1. Oversigt over forskellige materialer og anvendelsesområder. Table 1. Overview of the different materials and their applications.

de mest benyttede produkter og anvendelsesområder samlet i Tabel 1.

nyttet, blev der rapporteret lidt bedre periapikal status efter to år sammenlignet med de zinkoxid-eugenolholdige sealere (48).

Zinkoxid-eugenolbaserede sealere Sealere baseret på zinkoxid-eugenol har været på markedet i lang tid og har derfor god klinisk dokumentation. De forskellige mærker, som er på markedet, varierer med hensyn til type og mængde af tilsætningsstoffer ud over zinkoxid og eugenol. Zinkoxid-eugenolbaserede sealere har vist antibakteriel effekt ved direkte kontakttest (45). Den mængde eugenol, som afgives apikalt fra enrodede tænder in vitro, ser ud til at være lavere end den baktericide og cytotoksiske koncentration (46). Det har været rapporteret, at denne type sealer giver mere periapikal betændelse under heling sammenlignet med en calciumhydroxidbaseret sealer (47). Et klinisk opfølgningsstudie fandt ingen forskel i periapikal status, når en zinkoxid-eugenolbaseret sealer, en zinkoxid-eugenolbaseret med calciumhydroxid og en calciumhydroxidbaseret sealer blev sammenlignet efter fire år. I de tilfælde, hvor den calciumhydroxidbaserede sealer var be-

Resinbaserede sealere Resiner er defineret som en blanding af monomerer og/eller makromolekyler med andre komponenter/substanser, som sammen danner et materiale med ønskede egenskaber. I denne gruppe finder vi bl.a. epoxy-baserede sealere som AH 26. Der var en vis bekymring for konsekvenserne ved frigivelse af formaldehyd under afbindingen af AH 26. Dette er næsten elimineret ved AH Plus (49,50). AH 26 og AH Plus er tokomponentsealer, som afbinder ved en polyadditionsreaktion. Den antibakterielle effekt af AH 26 og AH Plus er god initialt, men aftager hurtigt efter 24 timer (45). Til gruppen af resinbaserede sealere hører også de metakrylatbaserede, som kom på markedet i midten af 1970’erne. De består hovedsagelig af en blanding af diverse metakrylatmonomerer, som polymeriserer ved afbinding. Andre tilsætningsstoffer giver ønskede materialeegenskaber. Adhæsion til

|

1084 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Endodontiske materialer | VIDENSKAB & KLINIK

dentinen er baseret på mikromekanisk retention. Andre sealere som MetaSeal og Real Seal SE har inkorporeret sure monomerer. Disse er tilsat for at ætse dentinen og fremme adhæsion (51). Dette modsvarer de selvætsende adhæsivsystemer, som benyttes ved tandfyldningsmaterialer. Disse sealere skal kunne danne kemisk binding til kernematerialet, så der dannes en såkaldt ”monoblok”. Forskellige strategier har været benyttet for binding mellem sealer og kernemateriale. Man har forsøgt at påføre metakrylatmonomerer på overfladen af guttaperka; men der er også udviklet særlige kernematerialer: Produktet Resilon har en kerne af polykaprolakton og dimetakrylatholdig resin, som kan binde sig kemisk til sealeren. Den rapporterede antimikrobielle effekt af metakrylatbaserede sealere varierer ved forskellige studier og produkter (45,52). Calciumhydroxidbaserede sealere Calciumhydroxidholdige sealere har været på markedet helt siden 1920’erne. Calciumhydroxid er tilsat primært for at stimulere periapikal vævsheling og for antibakteriel effekt. Den antibakterielle effekt tilskrives frigivelse af hydroxyl-ioner og dermed højt pH (53). Calciumhydroxid er kendt for at stimulere hårdtvævsdannelse i kontakt med pulpalt og andet blødtvæv (54). Der er beskrevet mindre inflammation under heling periapikalt ved brug af calciumhydroxid sammenlignet med epoxy- og eugenolholdige sealere (47,48,55). Silikonebaserede sealere De mest kendte produkter med silikonebaserede sealere, RoekoSeal og Guttaflow, er baseret på polyvinylsiloksan. Guttaflow indeholder også små korn af guttaperka. Begge hærder via en additionspolymerisation. Den antimikrobielle effekt af de silikonebaserede sealere RoekoSeal og Guttaflow er meget lille eller helt fraværende. Guttaflow synes at give en tæt fyldning, da den ekspanderer lidt under afbinding (40). Biokeramiske rodfyldningsmaterialer Et keram er et uorganisk, ikke-metallisk materiale, som er sintret med varme og derefter nedkølet. Biokeramer er keramer, som antages at være biokompatible. Mineraltrioxid Aggregat (MTA) er et keram, som længe har været benyttet til retrograd fyldning efter rodspidsamputation. Siden introduktionen i 90’erne har det fået solid laboratoriemæssig og klinisk dokumentation, herunder randomiserede, kliniske studier. Anvendelsesområdet er udvidet til at omfatte pulpaoverkapning, reparation af perforationer, og apexificering og apexogenese. Kemisk er MTA i udgangspunktet calciumsilikater, som reagerer med vand og stivner som almindelig bygningscement. Ligesom bygningscement er det stærkt basisk før afbinding, og den høje pH-værdi anses for gunstig for reaktionen med nærliggende væv. Højt pH giver også antibakteriel effekt; men denne effekt har været lav i in vitro-tests, især efter afbinding (56,57). MTA minder således om calciumhydroxid, som med de samme TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

egenskaber har været et universalmiddel ved behandling af inficerede rodkanaler. MTA indeholder flere kemiske forbindelser, som komplicerer anvendelsen, og det oprindelige materiale opfattes af mange som praktisk vanskeligt at håndtere og applicere (5860). Indholdet af jern gør massen grå og kan medføre tydelig misfarvning af tænderne. På grund af en kornet og temmelig tør konsistens er materialet heller ikke egnet som sealer. Flere producenter har derfor foretaget ændringer og modifikationer af den oprindelige sammensætning for at forbedre brugervenligheden og udvide anvendelsesområdet. Hvidt MTA indeholder ikke jern og medfører mindre eller ingen misfarvning af dentinen. Konsistensen er imidlertid ligesom den grå version. Biodentine® indeholder ikke aluminium og har fået en anden konsistens end MTA, hvilket mange ser som en forbedring (61,62). Anvendelsesområdet er i hovedsagen det samme. En ny udvikling skete med tilsætning af calciumfosfatforbindelser. Det åbner for reaktioner med hårdtvæv, især dentin, med dannelse af hydroxylapatit. Det kan øge biokompatibiliteten samtidig med, at det kan give kemisk adhæsion til dentinen. Forbedringerne af konsistensen fortsætter løbende, og vi har nu fået materialer med sealerkonsistens og i pastaform, fx Endosequence®, nu markedsført som Totalfill®. Disse produkter kan afbinde ved hjælp af den naturlige fugtighed, som findes i rodkanaler og i eksponeret blødtvæv. Den antibakterielle effekt af Totalfill er knyttet til materialets evne til at give højt pH. Det høje pH har i in vitro-studier vist sig at kunne vedligeholdes over syv dage, hvilket medfører, at den antibakterielle effekt også vedvarer (45). For at opnå binding til kernematerialet med Totalfill (Endosequence) skal det anvendes sammen med guttaperkapoints, som er overfladebehandlet med keramiske mikro- og nanopartikler, så der kan opstå en kemisk binding mellem guttaperka og sealer så vel som mellem sealer og dentin. Dermed opretholdes konceptet om en ”monoblok” af fyldningsmasse kemisk forbundet med dentin, det samme koncept, som lå bag Resilon/ RealSeal og Endo-REZ. En sammenligning af egenskaber ved forskellige rodfyldningssealere Silikone-, calciumhydroxid-, og zinkoxid-eugenolbaserede præparater er godt dokumenterede i laboratoriestudier, dyreforsøg og kliniske undersøgelser. Silikoner danner en intim, men ikke kemisk binding til dentin og guttaperka, og skrumper ikke ved afbinding. De er også bestandige i vandigt medium. Ca(OH)2og ZnO-eugenolpræparater kan være følsomme for opløsning over tid (63,64). Alle tre typer har imidlertid stået sig godt i kliniske opfølgningsstudier (48,65,66). De epoxybaserede sealere er hårde og seje, de opløses kun i ringe grad i vævsvæsker (64), og de binder godt til både dentin og guttaperka (67). Det er vist in vitro, at de epoxybaserede sealere AH 26 og AH Plus ekspanderer over tid (68). Epoxy er |

1085 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

irriterende før og lige efter blanding (69); men denne virkning aftager, da materialet afbinder. Allergiske reaktioner er rapporteret, men forekommer sjældent. Kliniske studier med flere års opfølgning viser lige så gode kliniske resultater i form af fravær af apikal parodontitis som noget andet præparat (65). Der er rapporteret bedre prognose ved brug af biokeram (MTA) ved pulpaoverkapning sammenlignet med calciumhydroxid (70,71). Her er årsagerne sandsynligvis biokompatibilitet kombineret med tæthed, bestandighed og antibakterielle egenskaber. Denne forskel kan imidlertid ikke overføres direkte til brugen af biokeramer som sealere. Tæthed, bestandighed og antibakterielle egenskaber kendetegner også mange andre i denne produktkategori. Afbundet epoxy og silikone tolereres også godt af blødtvæv. Gevinsten ved en mulig interaktion mellem biokeramer og vævet med produktion af hydroxylapatit efter rodfyldning af rodlukkede tænder er måske ikke stor, og vi har, naturligt nok, få eller ingen langtidsstudier over brugen af biokeramer som sealere. Koronal forsegling En rodfyldning afsluttes med en fyldning eller en krone. Det har længe været kendt, at rodbehandlingen vil kunne kompromitteres, hvis der er tekniske mangler ved restaureringen (72). Derfor lægges der vægt på, at der koronalt i kanalen og ind i pulpacavum bør foretages en ekstra forstærkning af rodfyldningen før topfyldningen for at hindre bakteriel penetration (73). Efter en periode med fokus på adhæsive materialer som en bar-

riere mod sekundære problemer (væske-indsivning, infektion) foretrækker man nu at bruge klassiske, antibakterielle produkter som IRM. Adhæsive fyldninger kan være følsomme for fugtighed, og der er kort vej til rodhinden i tandhalsområdet. Dette kan forklare kliniske observationer af, at flydende kompositter lagt over rodfyldningen let løsnes ved præparering til fyldning/ krone eller ved revisioner. Princippet om at sætte en prop i kanalåbningen ned til knogleniveau under topfyldningen er dokumenteret klinisk (74), mens materialevalget forbliver empirisk. IRM 2-4 mm ned i kanalmundingen synes at have bred støtte i fagmiljøet som en god procedure (Fig. 1). De negative konsekvenser for hærdning af kompositte ovenover synes ikke at være af klinisk betydning. Vurdering af dokumentationen for et materiale Det vigtigste kriterium for et rodfyldningsmateriale er klinisk vellykkethed observeret over tid. Der kan gå lang tid, fra et materiale introduceres, til systematiske kliniske studier foreligger. Dette gør det vanskeligt at vurdere, hvorvidt man skal tage et nyt materiale i brug eller ej. Den første information, som foreligger, er oftest data fra laboratoriet og dyreforsøg, som sædvanligvis undersøger helt specifikke egenskaber ved materialet. Den type information anvendes hyppigt i reklameøjemed. Systematisk indhentning af data fra brug af materialet i patientbehandling målt op mod kriterier for klinisk succes er ikke nødvendige for at kunne sælge et materiale. Det kan derfor tage lang tid, før sådant datamateriale foreligger. Det er derfor nyt-

Typer af undersøgelser

Niveau på evidensstigen

Slutmål for undersøgelsen

Aggregerede kliniske data

Periapikal og pulpal sundhed/sygdom (primærmål)

Kliniske studier

Periapikal og pulpal sundhed/sygdom

Type af undersøgelse Meta-analyser Systematiske oversigter Randomiserede sammenligninger Kohorteundersøgelser Store kasus-serier

Klinisk dokumentation

Periapikal og pulpal sundhed/sygdom, ”anvendelighed”

Ikke-kliniske data

Sekundærmål; surrogatmål

Små kasus-serier Kasusrapporter

Systematiske oversigter af dyreforsøg og laboratoriedata Vævsreaktioner, toksicitet, vævsregeneration

Dyreforsøg

Forsegling, adhæsion, penetration, flydeevne; teknisk/praktiske egenskaber

Laboratoriestudier til bestemmelse af fysiske og kemiske egenskaber

Antimikrobielle egenskaber, biostimulering

Laboratoriestudier til bestemmelse af biologiske egenskaber in vivo og in vitro

Tabel 2. Hierarkiet af evidens og undersøgelsestyper, som benyttes ved undersøgelse af rodfyldningsteknikker og -materialer. Table 2. The hierarchy of evidence and the type of studies used when evaluationg different endodontic techniques and materials. |

1086 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Endodontiske materialer | VIDENSKAB & KLINIK

tigt at kunne vurdere dokumentationen for et materiale ud fra, hvilken type undersøgelser der foreligger, og hvilket niveau på evidenspyramiden disse er gennemført på. En kortfattet oversigt præsenteres i tabel 2. Konklusioner Instrumentering kan gennemføres manuelt eller maskinelt. Maskinel instrumentering er let at lære og fører i de fleste tilfælde hurtigt til målet. Det forudsætter dog grundlæggende færdigheder i manuel instrumentering. Guttaperkapoints vælges efter instrumentteknikken. Manuel instrumentering med 2 % stigning anvender tilsvarende guttaperka, nogle instrumenteringssystemer betjener sig af en jævn stigning med den fordel, at points kan anvendes uafhængigt af instrumenteringssystemet. Reciprokerende og nogle roterende

systemer har varierende stigningsgrad på de sidste instrumenter; i så fald anvendes en guttaperka, som følger med instrumenteringssystemet. Skyllemidler benyttes primært for at dræbe mikroorganismer og for at lette fjernelse af dentin og restvæv. Det er standardprocedure at benytte NaOCl primært under instrumentering og derefter EDTA. Valget af sealer er uafhængigt af instrumenteringen, og det er stadig en god behandling at benytte en konventionel sealer kombineret med lateralkondensering af guttaperka. Sealere baseret på epoxy, silikone, calciumhydroxid og zinkoxid-eugenol er alle veldokumenterede. Biokeram-sealere er meget interessante, men der mangler foreløbig klinisk dokumentation og opfølgning. Plastbaserede sealere med plastkerne synes at være mindre bestandige mod nedbrydning.

ABSTRACT (ENGLISH) Endodontic materials – irrigants, sealers, and obturating materials The root canal filling concludes the classical triad in endodontic treatment: biomechanical instrumentation, disinfection and obturation. The purpose of the root canal filling is to prevent penetration of bacteria into the root canal and to prevent access of nutrients and growth of residual bacteria. The function of the root canal filling is to seal and obturate the root canal and kill remaining microbes. This is achieved most often with the use of a core material

and a sealer. The core material acts as a piston to push the sealer out to fill the root canal system. In addition to achieve intimate contact with dentin, the sealer has contact with periapical soft tissue. Therefore the sealers have to fulfill both technical and biological requirements. The endodontic treatment ends with a coronal seal to prevent coronal leakage of bacteria. A technically well performed root canal filling, acceptable filling length and homogenous root filling, evaluated radiographically, with an adequate coronal restoration, is a reliable predictor for a successful outcome.

Litteratur 1. Byström A, Sundqvist G. Bacteriologic evaluation of the efficacy of mechanical root canal instrumentation in endodontic therapy. Scand J Dent Res 1981;89:321-8. 2. Zehnder M. Root canal irrigants. J Endod 2006;32:389-98. 3. De-Deus G, Belladonna FG, Silva EJ et al. Micro-CT Evaluation of Non-instrumented Canal Areas with Different Enlargements Performed by NiTi Systems. Braz Dent J 2015;26:624-9. 4. McComb D, Smith DC. A preliminary scanning electron microscopic study of root canals after endodontic procedures. J Endod 1975;1:238-42. 5. Mader CL, Baumgartner JC, Peters DD. Scanning electron microscopic investigation of

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

the smeared layer on root canal walls. J Endod 1984;10:477-83. 6. Cvek M, Nord CE, Hollender L. Antimicrobial effect of root canal debridement in teeth with immature root. A clinical and microbiologic study. Odontol Revy 1976;27:1-10. 7. Byström A, Sundqvist G. The antibacterial action of sodium hypochlorite and EDTA in 60 cases of endodontic therapy. Int Endod J 1985;18:35-40. 8. Siqueira JF, Jr., Rocas IN, Favieri A et al. Chemomechanical reduction of the bacterial population in the root canal after instrumentation and irrigation with 1%, 2.5%, and 5.25% sodium hypochlorite. J Endod 2000;26:331-4.

9. Clegg MS, Vertucci FJ, Walker C et al. The effect of exposure to irrigant solutions on apical dentin biofilms in vitro. J Endod 2006;32:434-7. 10. M a J, Wang Z, Shen Y et al. A new noninvasive model to study the effectiveness of dentin disinfection by using confocal laser scanning microscopy. J Endod 2011;37:1380-5. 11. The SD. The solvent action of sodium hypochlorite on fixed and unfixed necrotic tissue. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1979;47:558-61. 12. R adcliffe CE, Potouridou L, Qureshi R et al. Antimicrobial activity of varying concentrations of sodium hypochlorite on the endodontic microorganisms

Actinomyces israelii, A. naeslundii, Candida albicans and Enterococcus faecalis. Int Endod J 2004;37:438-46. 13. Sirtes G, Waltimo T, Schaetzle M et al. The effects of temperature on sodium hypochlorite shortterm stability, pulp dissolution capacity, and antimicrobial efficacy. J Endod 2005;31:669-71. 14. Abou-Rass M, Oglesby SW. The effects of temperature, concentration, and tissue type on the solvent ability of sodium hypochlorite. J Endod 1981;7:376-7. 15. Marending M, Luder HU, Brunner TJ et al. Effect of sodium hypochlorite on human root dentine – mechanical, chemical and structural evaluation. Int Endod J 2007;40:786-93.

|

1087 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

16. Grigoratos D, Knowles J, Ng YL et al. Effect of exposing dentine to sodium hypochlorite and calcium hydroxide on its flexural strength and elastic modulus. Int Endod J 2001;34:113-9. 17. Moorer WR, Wesselink PR. Factors promoting the tissue dissolving capability of sodium hypochlorite. Int Endod J 1982;15:187-96. 18. Z hang W, Torabinejad M, Li Y. Evaluation of cytotoxicity of MTAD using the MTT-tetrazolium method. J Endod 2003;29:654-7. 19. Pashley EL, Birdsong NL, Bowman K et al. Cytotoxic effects of NaOCl on vital tissue. J Endod 1985;11:525-8. 20. Nygaard-Østby B. Chelation in root canal therapy: ethylenediaminetetraacetic acid for cleansing and widening of root canals. Odontol Tidskr 1957;65:3-11. 21. Moon YM, Shon WJ, Baek SH et al. Effect of final irrigation regimen on sealer penetration in curved root canals. J Endod 2010;36:732-6. 22. Kokkas AB, Boutsioukis A, Vassiliadis LP et al. The influence of the smear layer on dentinal tubule penetration depth by three different root canal sealers: an in vitro study. J Endod 2004;30:100-2. 23. Yoshida T, Shibata T, Shinohara T et al. Clinical evaluation of the efficacy of EDTA solution as an endodontic irrigant. J Endod 1995;21:592-3. 24. Goldberg F, Abramovich A. Analysis of the effect of EDTAC on the dentinal walls of the root canal. J Endod 1977;3:101-5. 25. H ulsmann M, Heckendorff M, Lennon A. Chelating agents in root canal treatment: mode of action and indications for their use. Int Endod J 2003;36:810-30. 26. Jeansonne MJ, White RR. A comparison of 2.0% chlorhexidine gluconate and 5.25% sodium hypochlorite as antimicrobial endodontic irrigants. J Endod 1994;20:276-8. 27. Zamany A, Safavi K, Spångberg LS. The effect of chlorhexidine as an endodontic disinfectant. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2003;96:578-81. 28. Paiva SS, Siqueira JF, Jr., Rocas IN et al. Clinical antimicrobial efficacy of NiTi rotary instrumentation with NaOCl irrigation, final rinse with chlorhexidine and interappointment medication: a molecular study. Int Endod J 2013;46:225-33. 29. Okino LA, Siqueira EL, Santos M et al. Dissolution of pulp tissue by aqueous solution of chlorhexidine digluconate and chlorhexidine digluconate gel. Int Endod J 2004;37:38-41. 30. Fuss Z, Mizrahi A, Lin S et al. A laboratory study of the effect of calcium hydroxide mixed with iodine or electrophoretically activated copper on bacterial viability in dentinal tubules. Int

|

1088 |

Endod J 2002;35:522-6. 31. Sirén EK, Haapasalo MP, Waltimo TM et al. In vitro antibacterial effect of calcium hydroxide combined with chlorhexidine or iodine potassium iodide on Enterococcus faecalis. Eur J Oral Sci 2004;112:326-31. 32. P eciuliene V, Reynaud AH, Balciuniene I et al. Isolation of yeasts and enteric bacteria in root-filled teeth with chronic apical periodontitis. Int Endod J 2001;34:429-34. 33. Kvist T, Molander A, Dahlen G et al. Microbiological evaluation of one- and two-visit endodontic treatment of teeth with apical periodontitis: a randomized, clinical trial. J Endod 2004;30:572-6. 34. Ørstavik D, Haapasalo M. Disinfection by endodontic irrigants and dressings of experimentally infected dentinal tubules. Endod Dent Traumatol 1990;6:142-9. 35. O rdinola-Zapata R, Bramante CM, Garcia RB et al. The antimicrobial effect of new and conventional endodontic irrigants on intra-orally infected dentin. Acta Odontol Scand 2013;71:424-31. 36. Zehnder M, Schmidlin P, Sener B et al. Chelation in root canal therapy reconsidered. J Endod 2005;31:817-20. 37. Marchesan MA, Pasternak Júnior B, Afonso MM et al. Chemical analysis of the f locculate formed by the association of sodium hypochlorite and chlor­ hexidine. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2007;103:e103-5. 38. G onzález-López S, CamejoAguilar D, Sanchez-Sanchez P et al. Effect of CHX on the decalcifying effect of 10% citric acid, 20% citric acid, or 17% EDTA. J Endod 2006;32:781-4. 39. Basrani BR, Manek S, Mathers D et al. Determination of 4-chloroaniline and its derivatives formed in the interaction of sodium hypochlorite and chlorhexidine by using gas chromatography. J Endod 2010;36:312-4. 40. Hammad M, Qualtrough A, Silikas N. Extended setting shrinkage behavior of endodontic sealers. J Endod 2008;34:90-3. 41. Kazemi RB, Safavi KE, Spångberg LS. Dimensional changes of endodontic sealers. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1993;76:766-71. 42. Eldeniz AU, Ørstavik D. A laboratory assessment of coronal bacterial leakage in root canals filled with new and conventional sealers. Int Endod J 2009;42:303-12. 43. Hiraishi N, Yau JY, Loushine RJ et al. Susceptibility of a polycaprolactone-based root canalfilling material to degradation. III. Turbidimetric evaluation of enzymatic hydrolysis. J Endod 2007;33:952-6. 44. W hatley JD, Spolnik KJ, Vail MM et al. Susceptibility of methacrylate-based root canal filling to degradation by bacteria found

in endodontic infections. Quintessence Int 2014;45:647-52. 45. Zhang H, Shen Y, Ruse ND et al. Antibacterial activity of endodontic sealers by modified direct contact test against Enterococcus faecalis. J Endod 2009;35:10515. 46. H ashieh IA, Pommel L, Camps J. Concentration of eugenol apically released from zinc oxideeugenol-based sealers. J Endod 1999;25:713-5. 47. Tanomaru Filho M, Leonardo MR, Silva LA et al. Effect of different root canal sealers on periapical repair of teeth with chronic periradicular periodontitis. Int Endod J 1998;31:85-9. 48. Waltimo TM, Boiesen J, Eriksen HM et al. Clinical performance of 3 endodontic sealers. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2001;92:89-92. 49. Leonardo MR, Bezerra da Silva LA, Filho MT et al. Release of formaldehyde by 4 endodontic sealers. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 1999;88:221-5. 50. Cohen BI, Pagnillo MK, Musikant BL et al. Formaldehyde evaluation from endodontic materials. Oral Health 1998;88:37-9. 51. Kim YK, Grandini S, Ames JM et al. Critical review on methacrylate resin-based root canal sealers. J Endod 2010;36:383-99. 52. Slutzky-Goldberg I, Slutzky H, Solomonov M et al. Antibacterial properties of four endodontic sealers. J Endod 2008;34:735-8. 53. Byström A, Claesson R, Sundqvist G. The antibacterial effect of camphorated paramonochlorophenol, camphorated phenol and calcium hydroxide in the treatment of infected root canals. Endod Dent Traumatol 1985;1:170-5. 54. M itchell DF, Shankwalker GB. Osteogenic potential of calcium hydroxide and other materials in soft tissue and bone wounds. J Dent Res 1958;37:1157-63. 55. Tagger M, Tagger E. Periapical reactions to calcium hydroxidecontaining sealers and AH 26 in monkeys. Endod Dent Traumatol 1989;5:139-46. 56. Torabinejad M, Hong CU, Pitt Ford TR et al. Antibacterial effects of some root end filling materials. J Endod 1995;21:403-6. 57. Morgental RD, Vier-Pelisser FV, Oliveira SD et al. Antibacterial activity of two MTA-based root canal sealers. Int Endod J 2011;44:1128-33. 58. P arirokh M, Torabinejad M. Mineral trioxide aggregate: a comprehensive literature review-Part III: Clinical applications, drawbacks, and mechanism of action. J Endod 2010;36:400-13. 59. Ber BS, Hatton JF, Stewart GP. Chemical modification of proroot mta to improve handling characteristics and decrease setting time. J Endod 2007;33:1231-4. 60. Lee ES. A new mineral trioxide

aggregate root-end filling technique. J Endod 2000;26:764-5. 61. Camilleri J, Sorrentino F, Damidot D. Investigation of the hydration and bioactivity of radiopacified tricalcium silicate cement, Biodentine and MTA Angelus. Dent Mater 2013;29:580-93. 62. R ajasekharan S, Martens LC, Cauwels RG et al. Biodentine material characteristics and clinical applications: a review of the literature. Eur Arch Paediatr Dent 2014;15:147-58. 63. McMichen FR, Pearson G, Rahbaran S et al. A comparative study of selected physical properties of five root-canal sealers. Int Endod J 2003;36:629-35. 64. Schafer E, Zandbiglari T. Solubility of root-canal sealers in water and artificial saliva. Int Endod J 2003;36:660-9. 65. Ø rstavik D, Kerekes K, Eriksen HM. Clinical performance of three endodontic sealers. Endod Dent Traumatol 1987;3:178-86. 66. Huumonen S, Lenander-Lumikari M, Sigurdsson A et al. Healing of apical periodontitis after endodontic treatment: a comparison between a silicone-based and a zinc oxide-eugenol-based sealer. Int Endod J 2003;36:296-301. 67. Saleh IM, Ruyter IE, Haapasalo M et al. The effects of dentine pretreatment on the adhesion of root-canal sealers. Int Endod J 2002;35:859-66. 68. Ørstavik D, Nordahl I, Tibballs JE. Dimensional change following setting of root canal sealer materials. Dental Materials 2001;17:512-9. 69. Eldeniz AU, Mustafa K, Ørstavik D et al. Cytotoxicity of new resin-, calcium hydroxide- and siliconebased root canal sealers on fibroblasts derived from human gingiva and L929 cell lines. Int Endod J 2007;40:329-37. 70. Hilton TJ, Ferracane JL, Mancl L et al. Comparison of CaOH with MTA for direct pulp capping: a PBRN randomized clinical trial. J Dent Res 2013;92(7 Supp):16S22S. 71. M ente J, Hufnagel S, Leo M et al. Treatment outcome of mineral trioxide aggregate or calcium hydroxide direct pulp capping: long-term results. J Endod 2014;40:1746-51. 72. Gillen BM, Looney SW, Gu LS et al. Impact of the quality of coronal restoration versus the quality of root canal fillings on success of root canal treatment: a systematic review and meta-analysis. J Endod 2011;37:895-902. 73. Beach CW, Calhoun JC, Bramwell JD et al. Clinical evaluation of bacterial leakage of endodontic temporary filling materials. J Endod 1996;22:459-62. 74. Hommez GM, Coppens CR, De Moor RJ. Periapical health related to the quality of coronal restorations and root fillings. Int Endod J 2002;35:680-9.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


INTRODUCING XO FLEX Med tanke på de legendariske Flex units præsenterer vi hermed XO FLEX. En unit baseret på mere end 65 års erfaring, produktudvikling og kontinuert forbedring af alle detaljer. Kontakt en af vores samarbejdspartnere Dansk Nordenta A/S (87 68 16 11), Unident Danmark ApS (70 21 16 26), Dent Support A/S (tlf. 70 23 31 21), Vestjydsk Dental A/S (97 42 40 44) eller besøg os på xo-care.com for at høre mere.

EXTRAORDINARY DENTISTRY


VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der kan være flere korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse.

Spørgsmål 1. Hvad menes med koronal forsegling? Svar A. En prop af et materiale 2-4 mm ned i kanal­ åbningen. Svar B. En plastbaseret opbygning af tanden. Svar C. Krone på tanden.

Hvordan gør jeg? Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”Selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser → Mine kurser. For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer, fx ”Selvtest TB15”. Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point. Slut med at trykke ”Gem”.

Spørgsmål 2. Hvorfra får man den antibakterielle effekt af biokeramiske rodfyldingsmaterialer?

Selvtest for artiklen: Endodontiske materialer – skyllemidler, sealere og obturerende materialer. Tandlægebladet 2016;120:1080-8.

Svar B. Det ydre lag af titandioxid på NiTi-instrumenter.

Svar A. Udfældning af hydroksylapatit. Svar B. Induktion af alkaliske fosfataser fører til øget intern hydrostatisk tryk i bakterierne, som til slut lyserer. Svar C. Øget pH fører til bakteriel celledød.

Spørgsmål 3. Smearlaget defineres som: Svar A. Sealer, som dækker kanalvæggene før obturering. Svar C. Et lag af organiske og uorganiske bestanddele fra både pulpavæv og dentinspåner.

Tag testen på din smartphone! Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

|

1090 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Admira Fusion, GrandioSO, Grandio – Nu i ny innovativ beskyttende indpakning o

Optimal beskyttelse imod fugt

Palidelige materialeegenskaber, uanset de klimatiske forhold

Klart layout, nemt at l se informationer Forebygger krydskontam inering

TOP KVALITET, OPTIMAL BESKYTTELSE Caps individually sealed in innovative air-tight packaging • For maximal hygiejne og væsentligt reduceret risiko for krydskontaminering • Optimal beskyttelse imod fugt og klimatiske forhold • Permanent pålidelige materialeegenskaber, ensartet konsistens og perfekt håndtering

Komog besøg os: Köln, 21.-25.03.2017 Booth R8/S9 + P10, Hall 10.2

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.com

Hygiejnisk, individuel indpakning


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Dentale keramer – Typer og egenskaber Udviklingen inden for dentale keramer har været formidabel i de senere år. Vi har nu fået en række forskellige produkter til rådighed. Materialerne er temmelig avancerede, og det kræver indsigt at håndtere dem rigtigt og ikke mindst vælge, hvilket materiale der er bedst egnet i forskellige situationer. Denne artikel giver en oversigt over forskellige typer dentale keramer samt en beskrivelse af klassificering, mekaniske egenskaber og fremstillingsmetoder. De nye zirkoniamaterialer er beskrevet særskilt.

Dentale keramer – Typer og egenskaber Marit Øilo, førsteamanuansis, ph.d., specialist i oral protetik, Institutt for klinisk odontologi, Det medisinsk-odontologiske fakultet, Universitetet i Bergen, Norge Ketil Kvam, senioringeniør, MSc, NIOM - Nordisk institut for odonto­ logiske materialer as, Oslo, Norge

Accepteret til publikation den 1. juli 2016

U

dviklingen af odontologiske materialer går stærkt, og det er vanskeligt at følge med i udviklingen. I dag gælder dette måske allermest for dentale keramer, som er undergået en særlig hastig udvikling de seneste årtier. Udviklingen styres i udstrakt grad af materialeproducenterne. Produktinformationen er ikke altid lige let at forstå, og man kan få det indtryk, at alle nye produkter er “universalprodukter”. Det kan være svært at overskue, hvilke produkter der skal benyttes i de forskellige situationer. Denne artikel giver en oversigt over de moderne keramer, som er tilgængelige i dag, hvad de kan bruges til, og hvad de ikke bør bruges til.

Henvendelse til forfatter: Marit Øilo, email: marit.oilo@uib.no

|

1092 |

Keramer generelt Keramer er stive og sprøde materialer, som består af forbindelser af metal- eller halvmetal-atomer og ikke-metal-atomer, almindeligvis oxygen (1,2). Disse atomer danner ved kemiske bindinger med hinanden molekyler, som er bundet sammen ved elektroniske tiltrækningskræfter (ioniske bindinger), eller ved at dele elektroner imellem sig (kovalente bindinger). Dette bliver til stærke, faste stoffer med forskellige gitterstrukturer af molekyler, som står indbyrdes låst (Fig. 1). Dette gør materialerne meget modstandsdygtige mod kompression. Derimod er de mindre modstandsdygtige mod trækkræfter. De tåler normalt 10-15 gange større kraftbelastning ved tryk end ved træk. De er også modstandsdygtige mod kemisk påvirkning og har lav tilbøjelighed til korrosion. Keramer består ofte af en blanding af en sammenbindende glasfase, som har en uregelmæssig, såkaldt amorf gitterstruktur, og krystaller som har en regelmæssig, EMNEORD altså krystallinsk struktur. Andre keramer er Ceramics; helt krystallinske, det vil sige uden glasfase, dental crowns; som fx zirkoniumdioxidbaserede keramer dental prostheses; eller ren aluminiumoxid. Forskellige kerazirconium oxide; mer har forskellig grad af systematiseret dental materials TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Dentale keramer | VIDENSKAB & KLINIK

Gitterstruktur

Keramtyper Amorf

Fig. 1. Eksempel på et keramisk stof i gitterstruktur. De forskellige atomer står låst i forhold til hinanden i en bestemt krystalstruktur, her som kubisk rumcentreret struktur.

Krystallinsk

Fig. 1. Examples of ceramic materials in lattice structures. The different atoms are locked in relation to each other in specific crystalline structures as exemplified in a room centred cubic structure.

gitterstruktur. En velorganiseret krystallinsk gitterstruktur er stærkere og mere stabil end en uregelmæssig og mere tilfældig, amorf gitterstruktur (Fig. 2). Dentale keramer begunstiges af begge typer gitterstrukturer, eftersom begge har specifikke egenskaber, som er nyttige. Materialegruppen dentale keramer kan variere fra materialer med så at sige ren amorf struktur til materialer med udelukkende krystallinsk struktur. Klassificering Navngivning og klassificering af dentale keramer er forvirrende og uoverskuelig (3). Inddeling og begreber kan ofte være forskellig i videnskabelig litteratur, lærebøger og produktinformation. Inddelingen kan følge forskellige klassificeringer, efter indholdsstoffer, fremstillingsmetode, styrke eller anvendelsesområde. Inddeling efter indholdsstoffer er historisk betinget og hverken særlig indlysende eller aktuel i dag (Fig. 3). Inddeling efter, hvilken produktionsmetode de er beregnet for, er også historisk, eftersom samtlige keramtyper nu kan fremstilles digitalt ved hjælp af dataassisteret konstruktion og produktionsstyring, DAK/DAP, eller det hyppigere anvendte engelske begreb, CAD/CAM-teknik (4). Andelen af krystalstruktur giver en indikation på styrke og dermed anvendelsesområde. Inddelingen efter krystalstruktur og anvendelsesområde står dermed tilbage som den mest hensigtsmæssige inddeling i klinisk sammenhæng, hvilket fremgår af den internationale standard for dentale keramer, ISO 6872:2015 Dentistry – Ceramic materials (5). Materialer med overvejende amorf struktur benyttes til højæstetiske overfladelag og kaldes også dækkeramer. Disse kan ud over at dække kernekeram eller metalkerner i kroner eller broer også benyttes som facadematerialer ved direkte bonding til tænder. Påbrændingskeramer, feldspatkeramer, porcelæn og TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

Fig. 2. Samme kemiske sammensætning kan få helt forskellige egenskaber afhængig af gitterstrukturen i materialet. Amorf og ustruktureret gitterstruktur giver et meget svagere materiale end et struktureret og ordnet krystallinsk gitter. Fig. 2. The same chemical composition can achieve completely different properties depending on the lattice structure. Amorphous (glassy) and unregulated structures are weaker than the ordered crystalline structure.

silikatkeramer hører under denne materialegruppe. Keramer med overvejende krystallinsk struktur (polykrystalline) benyttes som kernematerialer til erstatning for metaller og kaldes kernekeramer (alumina og zirkonia). ”Oxid-keramer” benyttes også ofte som navn på denne materialegruppe. Dette er imidlertid lidt misvisende, da samtlige dentale keramer indeholder oxider i større eller mindre grad. Betegnelserne polykrystalline keramer eller højstyrkekeramer benyttes også hyppigt i videnskabelig litteratur for disse keramer. Endvidere findes der en del materialer med både amorf og krystallinsk struktur, som kan benyttes både som kernematerialer beregnet for tolagsrestaureringer og som monolitiske restaureringer, som fremstilles til fuldkontur uden yderlag. Disse kaldes ofte for blandingsfasekeramer, forstærkede keramer eller hybridkeramer. I den videre beskrivelse vil begreberne dækkeramer blive brugt om keramer som anvendes til at dække kerner af metal eller keram samt til adhæsivretinerede amorfe keramer uden kernestruktur. For kernekeramerne benyttes navnene polykrystalline og blandingsfasekeramer. Disse keramer har en del forskellige egenskaber, som indikerer forskellig anvendelse (Tabel 1). |

1093 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Tidslinje

Fig. 3. Oversigt over udviklingen og brugen af dentale keramer fra 1900 og til dagens situation. Den stiplede røde linje indikerer brugen. Fig. 3. Overview of the development of dental ceramics from 1900 until today. The dotted red line indicates the number of all-ceramic restorations that are being used with a projection of the future aspects.

Dækkeramerne er meget sprøde og skøre, men kan fuldt ud imitere udseendet af både human emalje og dentin, når det gælder de æstetiske egenskaber som farve, refleksion, translucens og fluorescens. Kernekeramerne er stærke og stive, men har til gengæld begrænsninger med hensyn til fremstilling af højæstetiske restaureringer. Blandingsfasekeramerne ligger et

Materialeegenskaber

Flexural strength [MPa]

E-modul [GPa]

Dækkeramer

70 - 450

66

Blandingsfasekeramer

350 - 700

100 - 200

Ca. 700

350

1.000

210

800 – 1.000

210

Ca. 700

210

Alumina Zirkonia Hårdtmaskineret Zirkonia Blødtmaskineret Translucent/tandfarvet zirkonia Blødtmaskineret

Tabel 1. Oversigt over de mekaniske egenskaber ved forskellige dentale keramer (19,30-32). Table 1. Overview of the mechanical properties of the different ceramics (19,30-32). |

1094 |

sted imellem de to andre både med hensyn til styrke og æstetik, afhængig af andelen af krystallinske partikler i blandingen. I den senere tid har en del materialeproducenter lanceret produkter, som ofte benævnes resinbaserede keramer, Resin Nano Ceramic, RNC, og som påstås at være velegnede til kroner. Disse materialer har en polymerbaseret matrix med et højt indhold af keramiske fyldpartikler (nanopartikler). I styrke adskiller de sig ikke væsentligt fra andre kompositmaterialer, og de må derfor behandles og benyttes som kompositmaterialer. LAVA Ultimate er et sådant eksempel, som har vist sig alligevel ikke at være egnet som kronemateriale, og producenten 3M anbefaler det nu kun til indlæg og midlertidige kroner (Producentens egen hjemmeside) (6). Dækkeramer Dagens dækkeramer er en videreudvikling af de første odontologiske keramiske restaureringer. De var fremstillet af et materiale, der lignede husholdningsporcelæn, altså som en blanding af feldspat, kvarts og kaolin (ler) (7). Dette er fortsat hovedindholdet i de fleste dækkeramer i dag, men materialet er dog videreudviklet, så det ikke indeholder ler. Dækkeramer er i hovedsagen amorfe, men indeholder en del krystallinske partikler, som giver farve, opacitet og fluorescens, hvorved man lettere opnår korrekt farve og translucens. De har en brudstyrke, som ligger under normalt tyggetryk, og er dermed ikke stærke nok TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Dentale keramer | VIDENSKAB & KLINIK

til at kunne benyttes alene. Dersom de bindes til et fast underlag, vil de opnå meget højere styrke, da disse to komponenter vil optræde som en enhed. Der dannes en kemisk binding mellem kerne- og dækkeram i tolagskroner som mellem metal og dækkeram i MK-kroner (8,9). Vi opnår en tilsvarende effekt med adhæsiv cementering af facetter og skalkroner til tandsubstans. For at opnå tilstrækkelig god binding mellem keram og adhæsivcement må den indre overflade af restaureringen ætses med flussyre. Dette vil skabe en overflade, som ligner ætset emalje, eftersom glasfasen opløses, og dermed opnås god mikromekanisk retention samt en større overflade for kemisk binding mellem keram og polymer. For at opnå maksimal kemisk binding må keramet forbehandles med silanisering. Silanet binder sig kemisk til hydrofile OH--grupper i overfladen på keramet og vender dermed sin hydrofobe del udad (10). Denne del bindes kemisk til den hydrofobe cement. Desuden vil silaniseringen sænke overfladespændingen, så cementen flyder bedre ud over overfladen og ned i ujævnheder og på den måde giver bedre mekanisk retention.

KLINISK RELEVANS Forskellige keramiske materialer egner sig til forskellige kliniske situationer. Kendskab til de forskellige materialers

muligheder og begrænsninger vil øge sandsynligheden for at gøre patienterne tilfredse med deres restaureringer.

Kernekeramer Blandingsfasekeramerne består af 50-70 % krystallinske partikler indlejret i en amorf fase (11). Den amorfe fase er en type glas og materialegruppen kaldes glaskeram eller infiltrationskeram, baseret på hvilken fremstillingsproces, der benyttes. Glaskeramerne fremstilles ved, at en glasmasse opvarmes til høj temperatur, så den bliver flydende (lav viskositet), og nedkøles til en temperatur, som er gunstig for stærk kimdannelse (kim er udfældninger af partikler, som vil vokse til krystaller). Efter at kimene er dannet i tilstrækkelig mængde, hæves temperaturen til den mest gunstige temperatur for krystalvækst. Derved opnås en glasmasse med mange små og fint fordelte krystaller. Hvis man ønsker at opnå en bestemt styrke eller termisk ekspansionskoefficient på glaskeramet, kan man afslutte krystalliseringen på et bestemt tidspunkt og nedkøle massen

til rumtemperatur. Massen knuses så til pulver, presses sammen og sintres til blokke eller barrer til presformning eller CAD/CAM-teknik. Sintring er en varmebehandling, hvor en pulverblanding fortættes over tid ved en høj temperatur. Infiltrationskeramer formes i et porøst polykrystallinsk materiale af aluminiumoxid, zirkoniumdioxid eller en blanding av disse. Formningen udføres ved CAD/CAM-teknik og porerne i restaureringen efterfyldes med flydende glas (infiltrering). Der findes en række forskellige produkter på markedet. Forskellene mellem dem ligger i andelen af krystallinsk fase, typen af krystaller som benyttes, og hvordan de fremstilles. De mest almindelige blandingsfasekeramer på det skandinaviske marked i dag er glaskeramerne IPS e.max® og Vita Suprinity® samt infiltrationskeramet InCeram® (12). Eftersom blandingsfasekeramerne indeholder en del glasfase, kan disse også ætses med flussyre og cementeres med adhæsiv cement lige som dækkeramerne. Glaskeramerne kan også presses uden på polykrystalline kernekeramer som aluminiumoxid og zirkoniumdioxidbaserede materialer med «lost-wax» presformningsteknik. Bindingen til det krystallinske kernemateriale kan være svagere end bindingen af dækkeram til metal. Materialerne er imidlertid meget stærkere i sig selv, og restaureringerne kan også cementeres med konventionelle cemen-

Krystalstrukturer

Monolitisk zirkoniakrone

Monoklin

Tetragonal

Kubisk

Fig. 4. Zirkonia kan optræde i forskellige former baseret på, hvordan atomerne placerer sig i forhold til hinanden i atomgitteret. Fig. 4. Zirconia can appear in different crystalline structures depending on how the different atoms are situated in relation to the other atoms.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

Fig. 5. Kronen på +6 har påmalet glasur bukkalt for optimal æstetik, men højglanspoleret overflade okklusalt for at reducere slid fra antagonist. Fig. 5. The crown on tooth no 26 is made in monolithic (fullcontour) zirconia. It has been glazed for aesthetic appearance on the buccal surface, but is highly polished on the occlusal surface to avoid wear of the antagonist.

|

1095 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ter, hvis man ønsker det. De polykrystalline keramer består hovedsagelig af én type krystalpartikler gennem hele materialet (3,4,13,14). Alumina (ren aluminiumoxid) og zirkoniabaserede materialer (zirkoKronekanter

Fig. 6. Eksempel på en 2-lags zirkoniakrone, fraktureret under klinisk brug efter mindre end tre år. Det ses tydeligt, at der er flere mindre afskalningsdefekter i kronekanten. En af disse er udgangspunkt for den totale fraktur, som har delt kronen i to. Fig. 6. Example of a bi-layer zirconia crown that has fractured during clinical use after less than 3 years in function. Several marginal chips can be seen. One of these functioned as fracture initiator for the complete fracture.

Zirkoniamaterialer

Fig. 7. Forskellige typer fuldkonturzirkoniakroner før polering eller glasering. De forskellige fremstillingsprocesser resulterer i forskellige overflader og kantkvalitet. Nogle af produkterne kan justeres i farve, mens andre kun kan fremstilles i den hvide farve. Sporene efter maskineringsprocessen viser tydeligt borets gang under formgivingen. Fig. 7. Different types of zirconia crowns before polishing and glazing. The different production methods give differences in surface structures and margin quality. Only some of the product can alter colour and translucency. The markings form the machining process are clearly visible.

|

1096 |

niumdioxid med tilsætning af andre oxider som yttriumoxid, magnesiumoxid eller ceriumoxid) er alternativer som anvendes i dag. Zirkoniabaserede materialer er stærkere og har mange flere valgmuligheder med hensyn til farve og translucens end alumina, og sidstnævnte er under udfasning fra kommercielt odontologisk brug (15). Det er blevet sædvane at benævne metaloxidbaserede materialer med endelsen –ia som fx magnesia, yttria, ceria og altså zirkonia. Zirkonia er oxidet af metallet zirkonium, i form af zirkoniumdioxid, ZrO2. Det kan forekomme i tre forskellige faser ved forskellige temperaturintervaller (Fig. 4) (13). Ved lave temperaturer, under 1.167 °C, er den stabile form monoklin struktur. Denne ser ud som en skæv terning, hvor to af vinklerne er 90 ° og en er ≠ 90 °. I temperaturer mellem 1.167 °C og 2.367 °C er strukturen tetragonal, hvor alle vinklerne i enhedscellen er 90 °, men afstanden mellem to planer er længere end de to andre i en terning. Over 2.367 °C bliver strukturen kubisk, hvor alle vinkler er 90 ° og med ens afstand mellem planerne (16). Ved nedkøling fra en sintringstemperatur i det tetragonale faseområde til rumtemperatur vil ren zirkonia ændre volumen ved faseovergangen og sandsynligvis sprække. Ved at tilsætte varierende mængder stabiliserende oxider som fx yttriumoxid vil materialet forblive i tetragonal tilstand også efter nedkøling. Dentalt zirkonia tilsættes traditionelt ca. 3 volumenprocent yttriumoxid for at kunne forblive stabilt tetragonalt også ved anvendelsestemperatur (13,17). Produktet siges da at være i en metastabil tilstand. Det vil sige, at det kan ændre sig over tid, ved at den tetragonale fase gradvis ændres til monoklin struktur. Dette kaldes for aldring. Aldringsprocessen vil kunne fremskyndes af fugtighed og energi i form af varme eller fysiske kræfter. På det seneste er man begyndt at tilsætte større mængder stabilisator for at forøge andelen af kubiske krystaller, hvilket vil gøre materialet mere gennemskinneligt (translucent) (17). Disse materialer omtales ofte som «anteriort zirkonia» eller «kubisk zirkonia». Derudover vil kornstørrelse og andre tilsætningsstoffer kunne påvirke farve og gennemskinnelighed. Ændret kornstørrelse opnås ved at manipulere sintringstid og sintringstemperatur. Det er usikkert, i hvilken grad dette vil påvirke aldringsprocessen og klinisk succes i odontologisk sammenhæng; men brudstyrken bliver betydeligt reduceret i forhold til traditionelt zirkonia (Tabel 1). Tandfarvet og translucent zirkonia kan også benyttes uden et æstetisk dækkeram i monolitiske restaureringer, også kaldet fuldkonturzirkonia (18-20). Dette giver stærke restaureringer med moderat æstetik uden stort behov for præpareringsdybder (altså minimalt invasivt) og ringe sandsynlighed for afskalning (Fig. 5). De kan også fremstilles med et tyndt lag dækkeram i synlige partier. Dette giver god æstetik, uden at man behøver bortslibe unødvendigt meget tandsubstans i ikke-synlige partier som palatinalt og okklusalt. Traditionel ætsning med flussyre har ingen effekt på alumina og zirkonia, eftersom de ikke indeholder glasfase. Det er imidlertid ifølge enkelte undersøgelser muligt at opnå kemisk binding til zirkonia ved hjælp af MPD-holdige resiner (metakryTANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Dentale keramer | VIDENSKAB & KLINIK

loyloxydekyl-dihydrogenfosfat monomer) som kan binde sig kemisk til oxygenet på overfladen (21-24). Dette kræver ifølge studierne, at keramet er helt rent, og at det er sandblæst ved lavt tryk og med små korn, så cementen flyder godt ud over overfladen. Andre undersøgelser tyder også på, at det er muligt at forbedre bindingen mellem resinbaseret cement og zirkonia ved at varmætse overfladen (Ruyter et al, upublicerede data). Dette er imidlertid et område med stort forskningsfokus for tiden, og vi kan forvente, at nye metoder vil kunne give stærkere og mere permanent binding mellem cement og zirkonia i fremtiden. Fremstilling af dentale keramer Keramiske dentale erstatninger kan fremstilles på mange forskellige måder; men digitale teknikker bliver stadig mere udbredte for alle typer materialer (25,26). For at opnå højæstetiske og individuelle restaureringer må tandteknikeren også i fremtiden være en «designkunstner», som lægger forskellige lag med dækkeram op, så de imiterer dentin og emalje. Varmpresning af glaskeramer er fortsat en hyppigt anvendt metode. Dette giver ensfarvede restaureringer, som må individualiseres efter behov ved påmaling af farvet glasur eller pålægning af et æstetisk yderlag. Zirkonia og alumina må altid formes maskinelt. Dette kan gøres på to måder. Det almindeligste er at tage udgangspunkt i et delvis sintret keram, som fræses ud i en forstørret version og så fuldsintres efter slibning, «soft machining». Dette er hurtigt og enkelt, men kan give et materiale med ufuldstændig sintring

(fortætning). Eventuelle sprækker, som opstår under fræsningen vil ikke altid lukkes under slutsintringen (Fig. 6). Det andet alternativ er ved industrielle metoder at sintre blokke af zirkonia ved meget højt og jævnt tryk og høj temperatur «hot isostatic pressing» (HIP). Disse blokke kan så fræses ud til kroner og broer i specialdesignede maskiner, «hard machining». Fræsningen er omfattende og tidskrævende og dermed kostbar, men til gengæld er produktet færdigt og klar til brug efter fræsning. Mikrosprækker kan imidlertid introduceres i overfladen og dermed reducere restaureringens levetid (27). Intens forskning pågår for at muliggøre brug af additive teknikker for alumina og zirkonia til dentale restaureringer, som fx lasersintring for 3D-print (28,29). Alle momenter ved fremstillingen, fra krystalstruktur, kornstørrelse og fremstillingsmetode er med til at bestemme styrken og kvaliteten på slutproduktet. Der er store forskelle mellem de forskellige systemer, som er tilgængelige på markedet i dag (Fig. 7). Konklusion Der findes en række forskellige keramer til odontologisk anvendelse. Alle har styrker og svagheder; men ingen produkter kan benyttes til alle formål. Zirkonia findes i mange forskellige kvaliteter. Kendskab til materialerne er vigtig for at kunne anvende det rette materiale på rette tid og sted og for at håndtere dem korrekt. Både tandlæger og tandteknikere må kontinuerligt holde sig opdateret for at kunne give patienterne den bedst mulige behandling.

ABSTRACT (ENGLISH) Dental ceramics – Classification and properties Development within dental ceramics has been formidable in recent years. We have a whole range of materials available. Some of these are highly advanced materials and requires knowledge

and competence in order to use them correctly. This paper describes the different dental ceramics available today including a classification, mechanical properties and a description of processing techniques with emphasis on the new zirconia materials.

Litteratur 1. Wachtman JB, Cannon WR, Matthewson MJ. Mechanical Properties of Ceramics. 2nd. ed. Hoboken N.J.: Wiley, 2009. 2. Sakaguchi RL, Powers J. Craig's restorative dental materials. 13th ed. St. Louis: Elsevier/Mosby, 2012. 3. Gracis S, Thompson VP, Ferencz JL et al. A new classification system for all-ceramic and ceramiclike restorative materials. Int J

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

Prosthodont 2015;28:227-35. 4. Li RW, Chow TW, Matinlinna JP. Ceramic dental biomaterials and CAD/CAM technology: state of the art. J Prosthodont Res 2014;58:208-16. 5. INTERNATIONAL ORGANIZATION FOR STANDARDIZATION. Tilgængelig fra: URL: http:// www.iso.org/iso/home.html. 6. 3M. Dental.(Set 2016 september). Tilgængelig fra: URL: http://

www.3m.com/3M/en_US/Dental/Products/Lava-Ultimate/.. 7. Kelly JR, Nishimura I, Campbell SD. Ceramics in dentistry: historical roots and current perspectives. J Prosthet Dent 1996;75:18-32. 8. Naylor WP, King AH. Introduction to metal-ceramic technology. 2nd ed. Chicago: Quintessence Pub, 2009. 9. Buonocore MG. Principles of Adhesive Retention and Adhesive

Restorative Materials. J Am Dent Assoc 1963;67:382-91. 10. Matinlinna JP, Vallittu PK. Bonding of resin composites to etchable ceramic surfaces - an insight review of the chemical aspects on surface conditioning. J Oral Rehabil 2007;34:622-30. 11. Øilo M, Strand GV, Tvinnereim HM. Keramer som tannrestaureringsmateriale. Nor Tannlegeforen Tid 2005;115:322-8.

|

1097 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

12. Guazzato M, Albakry M, Ringer SP et al. Strength, fracture toughness and microstructure of a selection of all-ceramic materials. Part I. Pressable and alumina glassinfiltrated ceramics. Dent Mater 2004;20:441-8. 13. K elly JR, Denry I. Stabilized zirconia as a structural ceramic: An overview. Dent Mater 2008;24:289-98. 14. Denry I, Kelly JR. State of the art of zirconia for dental applications. Dent Mater 2008;24:299-307. 15. Ø ilo M, Kvam K, Gjerdet NR. Fracture strenght of different allceramic incisor crowns tested with a clinically relevant test method. Eur J Oral Sci 2014;122:245-50. 16. Anusavice KJ, Shen C, Rawls HR. Phillips' science of dental materials. 11th ed. St. Louis, Mo.: Elsevier/Saunders, 2013. 17. Denry I, Kelly JR. Emerging

Ceramic-based Materials for Dentistry. J Dent Res 2014;93:123542. 18. Øilo M, Kvam K, Gjerdet NR. Load at fracture of monolithic and bilayered zirconia crowns with and without a cervical zirconia collar. J Prosthet Dent 2016;115:630-6. 19. Matsuzaki F, Sekine H, Honma S et al. Translucency and flexural strength of monolithic translucent zirconia and porcelain-layered zirconia. Dent Mater J 2015;34:9107. 20. Johansson C, Kmet G, Rivera J et al. Fracture strength of monolithic all-ceramic crowns made of high translucent yttrium oxide-stabilized zirconium dioxide compared to porcelain-veneered crowns and lithium disilicate crowns. Acta Odontol Scand 2014;72:145-53. 21. Kern M. Bonding to oxide ceramics—Laboratory testing versus

Produktinformation til Septodont annoncen i Tandlægebladet Septanest injektionsvæske Produktresume for Septanest (Articainhydrochlorid 40 mg/ml, Adrenalin 5 mikrogram/ml som adrenalintartrat hjælpestof: natrium) injektionsvæske, opløsning, fyldt injektionssprøjte. De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 14. august 2012. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www. produktresume.dk samt på www.plandent.dk og tlf. 43664444. Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde: Septanest bør kun anvendes af læger eller tandlæger, der er uddannet i lokalbedøvelses-teknikker og disses komplikationer. Administration: Lokal injektion (blokade eller infiltrering). Dosering: * Voksne: Ved almindelige indgreb, er en ampul (68 mg) tilstrækkelig. * Børn: Må ikke bruges til børn under 4 år. Anbefalet dosis ved mere enkle indgreb: 0,04 ml/kg. Dette svarer til en 1/2 ampul til børn, der vejer 20 kg og til 1 ampul til børn, der vejer 40 kg. Anbefalet dosis ved komplekse indgreb: 0,07 ml/kg. Dette passer med ¾ ampul til børn, der vejer 20 kg og 1,5 ampul til børn, der vejer 40 kg. Dosisreduktion bør overvejes til svækkede, ældre og reelt syge patienter. Kontraindikationer*: Dette produkt må under ingen omstændigheder gives til børn under 4 år, ved overfølsomhed over for articain eller alle andre lokalbedøvelsesmidler af amid-typen, samt ved overfølsomhed over for hjælpestofferne. Kardiovaskulære sygdomme: Arytmi. Hjerte- og iskæmiske sygdomme. Ubehandlet eller ukontrolleret alvorlig hypertension. Alvorlig hypotension. Tyrotoksikose. Dysreguleret svær diabetes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere eller tricykliske antidepressiva. Alvorlig myasthenia og mangel på plasmacholinesteraseaktivitet. Hæmorrhagisk diatese – især ved blokade analgesi. Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret; det er derfor bydende nødvendigt at sørge for at injektionsnålen ikke indføres i et kar. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen* Advarsler: Intravaskulær injektion er strengt kontraindiceret. *Genoplivningsudstyr, ilt samt andre genoplivningsmidler skal være tilgængelige til umiddelbar anvendelse. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med leversygdomme.Septanest skal administreres med forsigtighed hos patienter, der tidligere har haft epilepsi. Bør anvendes med forsigtig til patienter med lungesygdomme, især allergisk astma. Der er indberettet meget sjældne tilfælde af langvarig eller uoprettelig nerveskade (både sensorisk og gustativt tab) efter mandibulær blokade analgesi. Patienter i behandling med antikoagulantia*: Ved samtidig behandling med antikoagulantia bør der tages hensyn til at en utilsigtet karpunktur kan føre til alvorlig blødning, og at blødningstendensen er forhøjet i al almindelighed Patienter i benhandling med phenothiaziner: Phenotiaziner kan reducere eller modvirke den karkontraherende virkning af adrenalin. Patienter i behandling med non-selektive betablokkere: Samtidig behandling med non-selektive betablokkere kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Sikkerhedsregler: Hver gang lokalbedøvelse anvendes skal følgende være

|

1098 |

tilgængeligt: Krampestillende medicin*, muskelafslappende midler, atropin og vasopressorer og benadryl eller adrenalin ved alvorlige allergiske eller anafylaktiske reaktioner. Genoplivningsudstyr (især ilt) som, om nødvendigt, muliggør assisteret ventilering. De anbefalede doser bør ikke overskrides. Den laveste dosis, som resulterer i effektiv bedøvelse bør anvendes for at undgå høje plasmaniveauer og alvorlige bivirkninger. Toksiske koncentrationer i blodet nedsætter hjertets ledningsevne og excitabilitet*. Det anbefales at patienten er fastende indtil han/hun fuldt ud har genvundet følelsen i det bedøvede område. Grundig og konstant overvågning af kardiovaskulære og respiratoriske (tilstrækkelig ventilation) vitale tegn og patientens bevidsthedstilstand skal foretages efter hver lokalbedøvende injektion. Vær her opmærksom på, at rastløshed, uro, tinnitus, svimmelhed, tågesyn, tremor, depression, eller døsighed kan være tidlige advarselstegn på CNS-toksicitet . Septanest indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis (beregnet ud fra maksimal dosis). Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva* kan forøge den kardiovaskulære effekt af adrenalin*. Phenothiaziner og butyrophenoner kan reducere eller modvirke adrenalinens pressor-effekt. Samtidig behandling med non-selektive betablokkere* kan føre til en stigning i blodtrykket på grund af adrenalin. Septanest bør gives med forsigtighed til alle patienter, der får midler mod arytmi. Visse inhalationsanæstetika kan sensibilisere hjertet over for katekolaminer og kan derfor fremkalde arytmier ved administration af Septanest. Adrenalin kan hæmme frigørelse af insulin fra pankreas og dermed mindske virkningen af orale antidiabetika. Under behandling med antikoagulantia, er blødningstendensen forhøjet. Graviditet: *Dette præparat bør kun anvendes til gravide når fordelene opvejer risikoen ved brugen. Amning: *Ammende kvinder bør kassere det første mælk efter en lokalbedøvelse med articain. Bivirkninger: *Articain og adrenalin kan nå op på tilstrækkelige koncentrationer i blodet til, at systemiske bivirkninger fremkaldes. Hjerte, Almindelig: Bradykardi, takykardi. Nervesystemet, Almindelig: Hovedpine, paræstesi (tab af følelse, brænden og snurrende fornemmelse) i læben, tungen eller begge. Hypæstesi. Nervesystemet, sjælden: Smag af metal, svimmelhed, tremor, sygelig taletran*. Koma, facialisparese, søvnighed. Nervesystemet, meget Sjælden (<1/10.000): Vedvarende hypoesthesia og gustativt tab efter mandibulære eller inferiore alveolare nerveblokader. Hud og subkutant væv, almindelig: Ansigtsødem. Vaskulære sygdomme, almindelig: Hypotension. *Længerevarende forstyrrelse af nerveoverførslen kan forekomme, når articain er givet. De sensoriske symptomer ophører sædvanligvis i løbet af 8 uger. Overdosering: De fleste bivirkninger forårsaget af lokalbedøvelse er pga. overdosering. Overdosering inden for odontologi er ofte forårsaget af utilsigtede intravaskulære injektioner. Behandling af komplikationer: Hvis der opstår tegn på akut forgiftning, skal al injektion af Septanest øjeblikkeligt indstilles. Ilt bør hurtigt gives, om nødvendigt med assisteret

clinical outcome. Dental Mater 2015;31:8-14. 22. B latz MB, Sadan A, Kern M. Resin-ceramic bonding: a review of the literature. J Prosthet Dent 2003;89:268-74. 23. Aboushelib MN, Mirmohamadi H, Matinlinna JP et al. Innovations in bonding to zirconia-based materials. Part II: Focusing on chemical interactions. Dent Mater 2009;25:989-93. 24. Aboushelib MN, Matinlinna JP, Salameh Z et al. Innovations in bonding to zirconia-based materials: Part I. Dent Mater 2008;24:1268-72. 25. Touati B, Etienne JM. CAD/CAM all-ceramic crowns: Clinical and laboratory considerations. Quint Dent Technol 2002:85-98. 26. Rekow ED. CAD/CAM in dentistry. Alpha Omegan 1991;84:41-4. 27. Denry I. How and when does

ventilation. Hvis kramperne ikke standser spontant inden for 15 – 20 sekunder skal der intravenøst gives et krampestillende middel (f. eks. diazepam 5-10 mg eller thiopental 100 – 150 mg). Muskelafslappende midler kan blive nødvendige, men kræver trakeal intubering. Hypotension og/eller bradykardi kan behandles intravenøst med ephedrin 5 – 10 mg. I tilfælde af hjertestop skal genoplivning af hjerte og lunger øjeblikkelig indledes. Den anbefalede dosis er adrenalin 1 mg i.v. hvert 3.-5. minut efter behov og atropin 1 mg i.v. hvert 3.-5. minut efter behov (maks. dosis 0,04 mg/kg). Acidosis skal behandles. Udlevering: B. Farmakodynamiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Farmakokinetiske egenskaber: * se fuldt produktresume. Hjælpestoffer: Natriumchlorid; natriummetabisulfit; dinatriumedetat; natriumhydroxid; vand, sterilt. Opbevaringstid: 2 år. Særlige opbevaringsforhold: Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i original beholder. Regler for destruktion og anden håndtering: Der anvendes én tubule til én patient. Eventuelt ubenyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og priser (18. november 2016): Varenr. 003022 – 4 x 50 tubuler – kr 1191,20, Varenr. 003047 – 8 x 50 tubuler – kr 2008,20, Varenr. 535853 – 12 x 50 tubuler – kr 2674,25, Varenr. 003071 – 50 tubuler – kr. 332,60. Se dagsaktuelle priser på www.medicinpriser.dk. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Spécialités Septodont -58, rue du Pont de Créteil - 94100 Saint-Maur-des Fossés – Frankrig. Scandonest injektionsvæske Produktinformation: Scandonest, 30 mg/ml, injektionsvæske, opløsning. Præparatbeskrivelse: De med * markerede afsnit er omskrevet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé fra den 21. september 2011. Det fulde produktresumé er tilgængeligt på www.produktresume.dk og kan fås ved henvendelse til Plandent A/S, tlf. 43664444. Terapeutiske indikationer: Lednings- og infiltrationsanalgesi. Dosering og indgivelsesmåde. Dosering: Individuel. Pædiatrisk population Børn fra 4 år (ca. 20 kg kropsvægt) og ældre ( se kontraindikationer) Anbefalet terapeutisk dosis: Det injicerede volume skal bestemmes af barnets alder og vægt samt ingrebets varighed. Den gennemsnitlige dosis er 0,75mg/kg=0,025ml mepivacain opløsning pr kg kropsvægt. Maximum anbefalet dosis: Overstig ikke 3 mg mepivacain/kg (0,1ml mepivacain/ kg) kropsvægt. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Atrioventrikulære ledningsforstyrrelser som ikke kompenseres ved hjælp af pacemaker. Epileptiske anfald som ikke kontrolleres af behandling Intermitterende akut porfyri. Børn under 4 år (kropsvægt på ca. 20 kg). Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen. Scandonest skal anvendes på en sikker måde og må ikke gives intravenøst. Må ikke injiceres i inflammerede eller betændte områder og skal injiceres under overvågning af patientens kardiovaskulære og respiratoriske livstegn og bevidsthedstilstand. Der skal udvises særlig forsigtighed ved: patienter med hjerterytmeforstyrrelser. Ældre patienter eller patienter med alvorlig eller ubehandlet hypertension, alvorlig hjertesygdom, alvorlig anæmi, alvorlig leversygdom,

fabrication damage adversely affect the clinical performance of ceramic restorations? Dent Mater 2013;29:85-96. 28. van Noort R. The future of dental devices is digital. Dent Mater 2012;28:3-12. 29. Silva NRFA, Witek L, Coelho PG et al. Additive CAD/CAM Process for Dental Prostheses. J Prosthodont 2011;20:93-6. 30. Park S, Quinn JB, Romberg E et al. On the brittleness of enamel and selected dental materials. Dent Mater 2008;24:1477-85. 31. Øilo M, Gjerdet NR, Tvinnereim HM. The f ir ing procedure influences properties of a zirconia core ceramic. Dent Mater 2008;24:471-5. 32. Yilmaz H, Aydin C, Gul BE. Flexural strength and fracture toughness of dental core ceramics. J Prosthet Dent 2007;98:120-8.

kraftigt nedsat nyrefunktion, kredsløbssvigt eller med generelt nedsat almentilstand. Patienter som tager samtidig medicin (se Interaktion med andre lægemidler). Atleter skal advares om, at dette lægemiddel indeholder et aktivt stof som sandsynligvis vil forårsage et positivt resultat ved dopingprøver. Forsigtighedsregler vedrørende brugen. Lokalanæstetika til dental anvendelse har et relativt højt indhold af det aktive lægemiddel på grund af behovet for knoglepenetration. Kombinationen af det høje tryk, der fremkommer ved at anvende tubule-systemet i injektionen, og den korte anslagstid, kan fremkalde komplikationer, selvom den injicerede dosis er relativt lille. Det gælder især utilsigtet intravaskulær injektion, hvor der er risiko for, at lægemidlet spredes retrogradt langs karrene, og derved kan nå hjernen, uden at være fortyndet som i tilfælde af intravenøs injektion. Procedurer i forbindelse med regional anæstesi skal derfor altid foregå i et rum, der er forsynet med genoplivningsudstyr. Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: Forsigtighedsregler herunder dosisjustering. Mepivacain bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i behandling med andre lokalanæstetika, eller med stoffer, som er strukturelt beslægtede med lokalanæstetika af amidtypen (f.eks. visse antiarytmika såsom lidocain) da de toksiske virkninger er additive. Cimetidin reducerer clearance af mepivacain, og en lavere dosis af Scandonest er derfor muligvis nødvendig. Hvis der anvendes sedativa for at nedsætte patientens ængstelse, skal der anvendes mindre doser af bedøvelsen i betragtning af risikoen for additive virkninger, når disse beroligende midler til centralnervesystemet kombineres. *Graviditet og amning. Graviditet Da teragogenicitet hos dyr ikke er påvist, forventes der ingen misdannelser hos mennesker. Amning Da mange lægemidler udskilles i human mælk skal risk-benefit-forholdet tages i betragtning, når lokalanæstetika gives til en ammende kvinde. *Bivirkninger. Bivirkninger på grund af Scandonest forekommer meget sjældent med de doser, der anvendes ved dentale procedurer. *Overdosering I tilfælde af utilsigtet intravaskulær injektion er der generelt tegn på overdosering inden for 1-3 minutter, hvorimod det kan tage 20-30 minutter, før der ses nogen tegn på toksicitet, hvis produktet blev administreret korrekt, men i en for høj dosis afhængigt af injektionsstedet. Behandling af overdosering. Øjeblikkelige foranstaltninger: Tilgængeligheden af genoplivningsudstyr og medicin skal sikres inden injektion lokalanæstetika for at muliggøre hurtig behandling af alle respiratoriske og kardiovaskulære nødsituationer. Udlevering B. Opbevaringstid 2 år. Emballagetype og pakningsstørrelser. Cylinderampuller (tubuler) i blister. Regler for destruktion og anden håndtering. Der anvendes én tubule til én patient. Evt. ikke benyttet injektionsvæske kasseres. Pakninger og priser (18. november 2016): Varenr. 094425 – 50 tubuler – kr. 369,80, Varenr. 062844 – 4 x 50 tubuler – kr. 1323,80, Varenr. 161414 – 8 x 50 tubuler – kr. 2231,60. Se dagsaktuelle priser på www.medicinpriser.dk. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Specilites Septodont, 58, rue du Pont de Créteil, 94100 Saint-Maur-Des-Fosses, Frankrig.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Hver tubule er pakket for sig i blisterpakninger, hvilket hjælper med at holde en god hygiejne.

Lægemidler skal bestilles på apoteket

Bedøvelse i singlepakninger – sikker opbevaring i skuffen Septodont har fokus på hygiejne Undgå kontaminering under opbevaring på klinikken Septodont leverer alle tubuler i enkeltpakkede blisterpakninger. Du åbner først den enkelte blister, når bedøvelsen skal lægges. På denne måde forhindres en kontaminering af ydersiden af tubulen og gummimembranen, mens den ligger i skuffen. Husk stadig at afspritte membranen før brug. Optimal sikkerhed for patienten Septodont slutsteriliserer de fyldte tubuler, inden de pakkes. Dette er ikke et lovgivningskrav, men en ekstra hygiejnisk sikkerhedsforanstaltning. Se produktinfo andetsteds i Tandlægebladet eller hent komplet produktresumé på www.produktresumé.dk


VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der kan være flere korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”Selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser → Mine kurser. For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer, fx ”Selvtest TB15”. Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point. Slut med at trykke ”Gem”. Selvtest for artiklen: Dentale keramer – typer og egenskaber. Tandlægebladet 2016;118:1092-8.

Spørgsmål 1. Hvad betyder det, at et keram kaldes for et ”glaskeram”? Svar A. Det indeholder mere end 50 % glas. Svar B. Det indeholder ca. 50 % glas. Svar C. Det beskriver fremstillingsprocessen, hvor krystallinske partikler vokser ud fra kim i et glas.

Spørgsmål 2. Hvordan opnår man translucent zirkonia? Svar A. Øget sintringstemperatur. Svar B. Øget sintringstryk. Svar C. Øget glasmængde.

Spørgsmål 3. Hvad står HIP for? Svar A. Hot isopressure. Svar B. Hot isostatic pressing. Svar C. Hot isotropic pressing.

Tag testen på din smartphone! Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

|

1100 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Behandl patienternes bruksisme – ikke kun symptomerne Måler og reducerer bruksisme

Fordi gode dage starter med gode nætter Book en tid hos en af vores konsulenter for demonstration! Sunstar | Midt- & Nordjylland 25 64 70 76 | Sjælland/Lolland-Falster 21 20 54 45 | København/Nordsjælland 30 30 48 16 |Sydjylland & Fyn 31 32 43 44 | www.GrindCare.dk


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Hensyntagen til æstetik og funktion ved valg af dentale keramer Vi har mange forskellige keramer, som egner sig til tandrestaureringer. Ved korrekt anvendelse kan disse give særdeles gode resultater både æstetisk og funktionelt med god langtidsprognose. Denne artikel fokuserer på, hvornår man skal benytte de forskellige materialer, og hvad man bør tage hensyn til ved valg af materiale.

Dentale keramer – Æstetik og klinisk anvendelse Marit Øilo,førsteamanuensis, tandlæge, specialist i protetik, ph.d., Institutt for klinisk odontologi, Det medisinsk-odontologiske fakultet, Universitetet i Bergen, Norge Christian Schriwer, tandlæge, specialist i protetik, ph.d.-studerende, Institutt for klinisk odontologi, Det medisinsk-odontologiske fakultet, Universitetet i Bergen, Norge

Accepteret til publikation den 24. maj 2016

D

et er muligt at vælge mellem en lang række forskellige keramiske materialer; men det er en udfordring at beslutte, hvilket materiale man skal vælge i de forskellige kliniske situationer. De forskellige typer af dentale keramer har meget forskellige egenskaber og skal behandles forskelligt. Kendskab til de forskellige materialer og deres egenskaber er derfor af afgørende betydning for klinisk succes. Udviklingen går hurtigt, og tandlæger og tandteknikere bør holde sig kontinuerligt opdateret for at give patienterne den bedst mulige terapi.

Henvendelse til forfatter: Marit Øilo, email: marit.oilo@uib.no

|

1102 |

Materialevalg Dentale keramer i kroner og broer bliver udsat for både tryk- og trækkræfter. Keramer er mest følsomme for trækbelastning, og for at undgå frakturer bør man så vidt muligt minimere dette. Det endelige valg af materiale må baseres på en grundig anamnese og en kortlægning af patientens ønsker og behov. Hvis patienten har meget høje æstetiske krav, vil man som regel acceptere anvendelse af mekanisk svagere materialer. Andre patienter kan acceptere farveafvigelser eller mangel på naturlig transluscens, så længe restaureringerne giver god tyggefunktion og holdbarhed (Fig. 1). Fortænder med små skader eller afvigelser i form eller farve, som ikke kan erstattes tilfredsstillende med komposit, kan med fordel restaureres med tynde facader eller skalkroner i dækkeram, som bondes fast til den preparerede overflade (Fig. 2). Dette kræver minimal fjernelse af tandsubstans EMNEORD og giver æstetiske erstatninger med relativt Ceramics; god prognose, så længe kraftbelastningen på esthetics; restaureringen ikke er for stor. En række klinidental crowns; ske studier på facader og skalkroner viser gode dental prostheses; langtidsresultater (1,2). Ved mange procedurer zirconium dioxide TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Dentale keramer | VIDENSKAB & KLINIK

Materialevalg

Zirkoniakroner

Fig. 3. To typer zirkoniakroner med forskellig æstetik. En tolagskrone med æstetisk dækkeram til venstre og en monolitisk zirkoniakrone uden dækkeram til højre. Kronen til højre er kun glaseret i synlige partier for bedre æstetik. Fig. 1. Oversigt over faktorer som påvirker materialevalget ved enkelttandsrestaurering med krone. Fig. 1. A flow chart showing different factors affecting the choice of material in single crown restorations.

Keramiske restaureringer

Fig. 2. To patienter behandlet med adhæsivretinerede restaureringer på forskellig indikation. Patient med ætseskader i overkæbefronten før (A) og efter (B) behandling med adhæsivretinerede skalkroner. Skaderne på lateraler og hjørnetænder er bygget op med komposit. Patient med misfarvninger på centralerne (C) er restaureret med facader (D). Fig. 2. Two patients treated with adhesively retained veneer ceramics. Patient with erosion damages (A) is restored with circumferential veneer crowns on both upper centrals (B). The damages on the laterals and canines are restored with composite resin. Patient with discolorations on central incisors (C) is restored with buccal veneers (D).

inden for odontologien har operatøren stor mulighed for at påvirke resultaterne (3). Tænder med større skader eller med højere belastning kan med fordel erstattes med stærkere keramer som blandingsfasekeramer (eks: e-max® eller InCeram®) eller polykrystalline keramer som zirkonia (fx LavaTM Zirconia, Procera® Zirkonia, Prettau®zirconia, Denzir® eller BruxZir®) (1,4). Dette kræver TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

Fig. 3. Two types of zirconia crowns with different appearances. A bi-layered zirconia core crown covered with veneer ceramic to the left and a monolithic zirkonia crown (full-contour) to the right. The monolithic zirconia crown is glazed in visible areas for an improved aesthetic appearence.

mere plads til kronematerialet og som regel vil det betyde, at man må fjerne mere tandsubstans. Intrakoronale restaureringer i keramiske materialer, som indlæg med og uden overdækning af cuspides, benyttes stadig, selv om tandlæger i stadig stigende grad benytter kompositter også i store kaviteter (5-7). Formentlig skyldes dette bl.a. det stigende antal «chairside» fræsemaskiner på tandklinikkerne. Det er også muligt, at tandlæger finder det vanskeligt at udforme optimale approksimale kontaktpunkter med komposit i store kaviteter. Desuden er der opstået en større bevidsthed om problemerne med at hærde komposit i dybe approksimale kasser med vanskelige adgangsforhold for hærdelampen (8,9). Indlæg kan være et godt alternativ i sådanne tilfælde (10). Blandingsfasekeramer og zirkonia kan benyttes både som tolagskroner og monolitiske kroner, dvs. kroner som består af kun ét materiale gennem hele konstruktionen (også kaldet fuldkonturkroner). I tolagskroner dækkes kernekeramet af et amorft keram for at forbedre æstetikken. Hvis man skal fremstille en krone i to lag, kræves mere plads end ved en monolitisk krone. Det er imidlertid ikke nødvendigt at have optimal æstetik undtagen i de synlige områder. Man kan dermed spare tandsubstans ved at præparere mindre dybt i ikke-æstetiske områder og kun have æstetisk dækkeram bukkalt. Ved begrænset resttandsubstans kan det være nødvendigt at benytte sig af adhæsivretention og forstærkede keramer, hvis substanstabet begrænser retentionsarealet, som fx ved store cuspisfrakturer. Ved tandslid er det ofte muligt at præparere stejle konvergensvinkler med tilstrækkeligt retentionsareal, hvis kronehøjden ikke er for lav. Disse patienter har ofte problemer med at dækkeramet frakturerer af (chipping), hvis tænderne restaureres med metalkeramiske restaureringer eller tolags zirkonia-kroner. I disse tilfælde kan monolitisk zirkonia være |

1103 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Individuel patientbehandling

Fig. 4. En patient med stærkt destruerede tænder på grund af amelogenesis imperfecta er restaureret med 24 enkeltkroner. I overkæbefronten er der valgt translucent zirkonia som kernemateriale for tolagskroner. I underkæbefronten var tændene mindre skadede, så disse er restaureret med adhæsivretineret glaskeram (e-max). Hjørnetænderne i overkæben var stærkt destruerede og havde meget lidt tilbageværende emalje. Disse blev restaureret med MK-kroner for at få tilstrækkelig styrke og retention. Præmolarerne er restaureret med tolags zirkoniakroner i traditionel hårdtmaskineret zirkonia (Denzir). Førstemolarer er restaureret med monolitisk blødtmaskineret zirkonia for at minimere behovet for beslibning (BruxZir). Anden præmolar er ubehandlet og viser udseendet på patientens tænder før behandling. Fig. 4. Patient with severely damaged teeth due to the condition amelogenesis imperfecta has been treated with 24 single crowns. Several different materials have been used in order to obtain optimal aesthetics and functioning for all teeth. On the upper incisors and all premolars bi-layered zirconia crowns were used. On the lower incisors, glass-ceramics were used because these teeth were less damaged and discolored than in the upper jaw. All first molars were restored with monolithic zirconia crowns. Second premolars are untreated and show how all teeth were before treatment.

løsningen (Fig. 3) (11). I enkelte tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at benytte mange forskellige typer kroner for at opnå et godt resultat (Fig. 4) Når det drejer sig om broer, er der større usikkerhed med hensyn til indikation og klinisk funktion. I fronten kan forstærkede keramer eller tolags zirkoniarestaureringer benyttes. Begge disse restaureringstyper kan føre til rimeligt gode kliniske resultater (12). Frakturer, kroneløsning og sekundær caries er hovedproblemerne. Da man først tog zirkonia i brug som dentalt keram fandtes der ikke nok viden om, hvilket dækkeram som skulle benyttes. Resultatet blev mange tilfælde af chipping i de tidlige undersøgelser med zirkoniarestaureringer (12). Samtlige disse studier var baseret på små broer i sidesegmenterne. Derfor vil alle store sammenlignende studier rapportere uacceptabelt høje komplikationsrater for helkeramiske broer. Derimod er der væsentligt højere succesrater i nyere studier, hvor der anvendes korrekt type dækkeram, anatomisk form på kjernestrukturen, som giver understøttelse for dækkeramet, og |

1104 |

Fraktureret zirkoniabro

Fig. 5. Eksempel på en zirkoniabro som er fraktureret under funktion. Det er åbenbart, at bindeleddet er underdimensioneret for en bro i sidesegmentet. Fig. 5. Example of a zirconia-based fixed partial denture broken in two pieces during clinical function. The connector size is much smaller than the recommendations for restorations in the lateral segments.

korrekt nedkølingshastighed under påbrænding. Desværre er der stadig kun få af den slags undersøgelser, og de har kort opfølgningstid. Zirkoniabaserede broer, som er totalfraktureret, viser som regel, at bindeleddene har været underdimensioneret (Fig. 5) (13). Det er endnu ikke afklaret, hvor lange broer det er forsvarligt at lave, eller om man kan lave buede helkeramiske broer. Præparation og kronedesign Præparation til skalkroner og facader bør være så minimal som mulig. En overfladisk konkavpræparation (chamfer) letter fremstillingen for tandteknikeren og forenkler desuden cementeringsproceduren for tandlægen. Man bør altid tilstræbe at holde præparationen i emalje og vurdere, om man kan udbygge tanden lidt frem for at fjerne tandsubstans. Ved behov for farvejusteringer må man imidlertid hyppigt fjerne mere tandsubstans for at give tandteknikeren tilstrækkelig plads til det keramiske materiale. Analyser af kroner og broer, som er frakturert under brug, viser, at det er kronekanten, som er det svageste punkt, når det drejer sig om totalfraktur, men at chipping starter okklusalt (14-18). Chipping starter som regel ved en skade i dækkeramet (14,19). Skaden kan være opstået på grund af traumatisk okklusion eller beslibning uden tilstrækkelig efterpolering (Fig. 6). Hvis der opstår trækspændinger i kronekanten, vil dette kunne føre til totalfraktur og tab af kronen. Især tynde eller defekte kronekanter vil øge frakturrisikoen. Det er påvist, at man kan opnå højere styrke ved at udjævne kronekanterne, ved at undgå store niveauforskelle på præparationsgrænserne samt ved at TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Dentale keramer | VIDENSKAB & KLINIK

Chipping

KLINISK RELEVANS Dentale keramer til facader, indlæg, kroner og broer er evidensbaseret og god terapi. I situationer, hvor æstetikken er vigtig, er det mest hensigtsmæssigt at benytte et materiale, som kan imitere

Fig. 6. Eksempel på en implantatbro, hvor der er affraktureret mange større eller mindre stykker af dækkeramet, set okklusalt fra (A) og set palatinalt fra (B). Frakturanalyser viser, at bruddet er startet ved områder med traumatisk okklusion, eller hvor okklusionen er justeret uden efterpolering (C). C) Området på okklsualfladen angivet med sorte bokse i A og B. Fig. 6. Multiple chippings on an implant retained zirconia fixed partial denture. A) Occlusal view, B) palatal view. C) Area of the occlusal surface in the region of the black boxes in image A and B. Fractographic analyses reveal that fracture origin is in regions of traumatic occlusion or where adjustments have been performed without repolishing.

den tandsubstans, som skal erstattes. I andre situationer er styrke og funktion mest afgørende. Komplikationer kan i vidt omfang undgås ved korrekt materialeselektion og -håndtering.

for at opnå bedre kemisk binding mellem resincementen og keramet (26). Desuden øger påføring af silan flydeevnen ved at sænke overfladespændingen på keramet, så resincementen flyder bedre ind i ujævnheder fra ætsningen. Igangværende forskning sigter på at forbedre bindingen yderligere og på at finde mindre risikofyldte metoder end flussyreætsning til opnåelse af ætserelief. Tanden forbehandles som ved sædvanlig bonding. Zirkonia Cementering af zirkoniabaserede restaureringer bør foretages med en translucent/tandfarvet cement, hvis tanden er synlig. Dette kan være en glasionomercement eller resinbaserede ad-

Præparation have tykkere materiale i kronekanten som et cervikalt bånd af zirkonia uden dækkeram (11,20-24). Dette må imidlertid udføres under hensyntagen til både pulpa og gingivalpapillen. Overfladisk konkavpræparation er velegnet ved amorfe dækkeramer og monolitiske zirkoniakroner, mens en moderat konkavpræparation bør foretrækkes ved forstærkede keramer og tolags zirkoniakroner (Fig. 7). Konkavpræparation kan eventuelt gøres dybere i synlige områder end approksimalt og oralt for at varetage både æstetik og biologi på bedst mulig måde. Kronekanten bør være så jævn og glat som muligt for at hindre, at ujævnheder giver anledning til stresskoncentrationer. Cementering Keramer med glasfase Cementering af keramiske kroner med glasfase bør foretages med en translucent/tandfarvet cement. Det bør være en adhæsivcement, og brugsanvisningen bør følges (25). Tandteknikeren skal forbehandle kronen med flussyre. Ved forurening under indprøving kan restaureringen renses med sædvanlig klinisk ætsegel (35 % fosforsyre), skylles godt og dehydreres med absolut alkohol før silanisering. Flussyre bør undgås, da dette indebærer stor sundhedsfare ved kontaminering af hud, slimhinder og øjne. Silan bør påføres umiddelbart før cementering TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

Fig. 7. Eksempel på en præmolarpræparation med en moderat konkavpræparation (chamfer) for en tolags zirkoniakrone. Præparationsgrænsen er jævn og uden store niveauforskelle i kronehøjden. Fig. 7. Typical preparation design for a bi-layered zirconia crown. A moderately deep chamfer gives room for both zirconia core and a layer of aesthetic veneering ceramic. The finish line is smooth and there are no abrupt changes in the crown wall height.

|

1105 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

hæsivcementer. Zinkfosfatcement kan benyttes til kroner og broer i ikke-synlige områder og hvis retentionsarealet er tilstrækkeligt stort. Bonding af zirkonia har længe været omdiskuteret; men meget tyder på, at dette er opnåeligt også klinisk (27). Ved behov for adhæsiv effekt af cementen, fx ved begrænset retentionsareal, må kronen forbehandles med let sandblæsning med 2,5 bars tryk og Al2O3 partikler på 50 µm (27). Den bør ikke vaskes med fosforholdige syrer, eftersom fosfor fra ætsegelen kan tiltrækkes af zirkoniaoverfladen og dermed hindre kemisk binding til monomerer i cementen. Restaureringen kan rengøres med absolut alkohol efter sandblæsning, helst i ultralydsbad i tre minutter. Adhæsivcementen bør ifølge flere indeholde MDP monomer (10-methakryloyloxydecyl-dihydrogenfosfat) for at opnå kemisk binding mellem resin og zirkonia (28). Tidligere var der kun et cementsystem, som indeholdt MDP (PanaviaTM); men nu har mange forskellige resincementer større eller mindre mængder af denne monomer. Der er flere publikationer, som tyder på, at den kemiske binding mellem tand, resin og zirkonia giver tilstrækkelig retention til cementering af ætsbroer i zirkonia (Fig. 8) (27,29,30). Konklusion Restaurering af destruerede eller manglende tænder med helkeramiske løsninger er veldokumenteret og god terapi, så længe den udføres korrekt, på korrekt indikation og med korrekt håndtering af materialerne.

Ætsbroer

Fig. 8. To ætsbroer af zirkonia retineret på henholdsvis 2og -2 på grund af agenesier (set i spejl). Billedet er taget ved kontrol 18 måneder efter cementering. Patienten har dannet tandsten på bropilletænderne, men er ellers meget tilfreds med både æstetik og funktion. Tidligere ætsbroer i metal er gået løs mange gange; men disse var fremstillet i et stykke og ikke som to separate broer. Fig. 8. Two adhesively cemented two-unit zirconia restorations fixed to lingual surfaces of tooth number 32 and 42 respectively (mirror view). The patient is very satisfied although there is a build-up of calculus on the supporting teeth. Several previous metal-based restorations have been unsuccessful due to loss of retention. These were, however, made as a single four-unit restoration.

ABSTRACT (ENGLISH) Dental ceramics – Aesthetics and clinical use Many different dental ceramics are available. Used correctly, dental ceramics can be a very successful treatment both with

regard to function and aesthetics. This paper addresses the factors influencing the choice of material and the precautions that are necessary when using dental ceramics.

Litteratur 1. Sailer I, Makarov NA, Thoma DS et al. All-ceramic or metalceramic tooth-supported fixed dental prostheses (FDPs)? A systematic review of the survival and complication rates. Part I: Single crowns (SCs). Dent Mater 2015;31:603-23. 2. Layton DM, Clarke M, Walton TR. A systematic review and meta-analysis of the survival of feldspathic porcelain veneers over 5 and 10 years. Int J Prosthodont 2012;25:590-603. 3. Conrad HJ, Seong WJ, Pesun IJ. Current ceramic materials and systems with clinical recommendations: A systematic review. J Prosthet Dent 2007;98:389-404.

|

1106 |

4. Øilo M, Kvam K. Dentale keramer – Typer og egenskaper. Tandlægebladet 2016;120:???. 5. Kopperud SE, Staxrud F, Espelid I et al. The Post-Amalgam Era: Norwegian Dentists’ Experiences with Composite Resins and Repair of Defective Amalgam Restorations. Int J Environment Res Publ Health 2016;13:441. 6. Lægreid T, Gjerdet NR, Johansson A et al. Clinical decision making on extensive molar restorations. Oper Dent 2014;39:E231-40. 7. Lægreid T, Gjerdet NR, Johansson AK. Extensive composite molar restorations: 3 years clinical evaluation. Acta Odontol Scand 2012;70:344-52.

8. Hasler C, Zimmerli B, Lussi A. Curing Capability of Halogen and LED Light Curing Units in Deep Class II Cavities in Extracted Human Molars. Oper Dent 2006;31:354-63. 9. Tchorz JP, Doll R, Wolkewitz M et al. Microhardness of Composite Materials With Different Organic Phases in Deep Class II Cavities: An In Vitro Study. Oper Dent 2011;36:502-11. 10. Mangani F, Marini S, Barabanti N et al. The success of indirect re­storations in posterior teeth: a systematic review of t he literature. Minerva Stomatol 2015;64:231-40. 11. Øilo M, Kvam K, Gjerdet NR. Load

at fracture of monolithic and bilayered zirconia crowns with and without a cervical zirconia collar. J Proshtet Dent 2016;115:630-6. 12. Pjetursson BE, Sailer I, Makarov NA et al. All-ceramic or metalceramic tooth-supported fixed dental prostheses (FDPs)? A systematic review of the survival and complication rates. Part II: Multiple-unit FDPs. Dent Mater 2015;31:603-23. 13. Taskonak B, Yan J, Mecholsky JJ Jr. et al. Fractographic analyses of zirconia-based fixed partial dentures. Dent Mater 2008;24:1077-82. 14. Moráguez OD, Wiskott HW, Scherrer SS. Three- to nine-year survival estimates and fracture

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Dentale keramer | VIDENSKAB & KLINIK

mechanisms of zirconia- and alumina-based restorations using standardized criteria to distinguish the severity of ceramic fractures. Clin Oral Investig 2015;19:2295-307. 15. Zhang Z, Guazzato M, Sornsuwan T et al. Thermally induced fracture for core-veneered dental ceramic structures. Acta Biomaterialia 2013;9:8394-402. 16. Øilo M, Hardang A, Ulsund A et al. Fractographic features of glass-ceramic and zirconia-based dental restortions fractured during clinical function. Eur J Oral Sci 2014;122:238-44. 17. Øilo M, Quinn GD. Fracture origins in alumina crowns fractured during clinical function. Dent Mater 2014;30 (Supp 1):e13-e14. 18. Øilo M, Gjerdet NR. Fractographic analysis of all-ceramic crowns: A

study of 27 clinically-fractured crowns. Dent Mater 2013;29:e78e84. 19. Sailer I, Philipp A, Zembic A et al. A systematic review of the performance of ceramic and metal implant abutments supporting fixed implant reconstructions. Clin Oral Impl Res 2009;20:4-31. 20. Øilo M, Kvam K, Reisegg K et al. The effects of margin curvature on load at fracture of ceramic crowns. Int J Prosthodont 2015;28:357-9. 21. Øilo M, Kvam K, Gjerdet NR. Simulation of clinical fractures for three all-caramic crowns. Eur J Oral Sci 2014;122:245-50. 22. Johansson C, Kmet G, Rivera J et al. Fracture strength of monolithic all-ceramic crowns made of high translucent yttrium oxide-stabilized zirconium dioxide compared

to porcelain-veneered crowns and lithium disilicate crowns. Acta Odont Scand 2014;72:145-53. 23. Ambré MJ, Aschan F, Vult von Steyern P. Fracture Strength of Yttria-Stabilized ZirconiumDioxide (Y-TZP) Fixed Dental Prostheses (FDPs) with Different Abutment Core Thicknesses and Connector Dimensions. J Prosthodont 2013;22:377-82. 24. Larsson C, El Madhoun S, Wennerberg A et al. Fracture strength of yttria-stabilized tetragonal zirconia polycrystals crowns with different design: an in vitro study. Clin Oral Implants Res 2012;23:820-6. 25. Blatz MB, Sadan A, Kern M. Resin-ceramic bonding: a review of the literature. J Prosthet Dent 2003;89:268-74. 26. Tian T, Tsoi JK, Matinlinna JP et

al. Aspects of bonding between resin luting cements and glass ceramic materials. Dent Mater 2014;30:e147-62. 27. Kern M. Bonding to oxide ceramics—Laboratory testing versus clinical outcome. Dent Mater 2015;31:8-14. 28. Wegner SM, Kern M. Long-term resin bond strength to zirconia ceramic. J Adhes Dent 2000;2:13947. 29. Papia E, Larsson C, du Toit M et al. Bonding between oxide ceramics and adhesive cement systems: A systematic review. J Biomed Mater Res B Appl Biomater 2014;102:395-413. 30. Inokoshi M, De Munck J, Minakuchi S et al. Meta-analysis of Bonding Effectiveness to Zirconia Ceramics. J Dent Res 2014;93:329-34.

NYHED DANSK FULDANATOMISK KRONE Zirkonium krone e.max krone

FRA KR. 750,FRA KR. 825,-

KONTAKT OS FOR NÆRMERE INFORMATION 86 82 83 33

Vi modtager nu digitale aftryk fra bl.a. 3Shape Trios og Sirona/Cerec SUENSONSVEJ 3 - 8600 SILKEBORG - 86 82 83 33 WWW.DESIGNDENTAL.DK - INFO@DESIGNDENTAL.DK

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

|

1107 |


VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der kan være flere korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”Selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser → Mine kurser. For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer, fx ”Selvtest TB15”. Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point. Slut med at trykke ”Gem”. Selvtest for artiklen: Dentale keramer – æstetik og klinisk anvendelse. Tandlægebladet 2016;120:1102-7.

Spørgsmål 1. Keramer er mest sensitive for: Svar A. Trykbelastning. Svar B. Strækbelastning. Svar C. Korrosion/aldring.

Spørgsmål 2. At en restaurering er “monolitisk”, betyder: Svar A. Et materiale gennem hele restaureringen. Svar B. En farve gennem hele restaureringen. Svar C. Alle materialer i restaureringen er fra samme producent.

Spørgsmål 3. Bonding til zirkonia er: Svar A. Umulig. Svar B. Vanskelig. Svar C. Mulig.

Tag testen på din smartphone! Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

|

1108 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Nykredit ErhvervsBank

Har du din egen klinik, har du også din egen bank

I Nykredit ErhvervsBank har vi specialiseret os i rådgivning til tandlæger på tværs af privat og erhverv. Vi har et mål om, at vores rådgivere altid er opdaterede på udviklingen i din branche, og at de har stor indsigt i de særlige forretningsmæssige udfordringer, du sidder med i hverdagen, som fx patientgrundlag, kliniktype og ydelser. Vi ved, at din klinik også er en opsparing til dig og din families fremtid, og din faste rådgiver kan hjælpe med at sætte fokus på udviklingen og potentialet, så den en dag kan realisere jeres drømme. Ring til os allerede i dag på 7010 9010 eller besøg os på nykredit.dk/dinpraksis


VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT

Uædle legeringer – mekaniske og biologiske egenskaber Kobolt-krom-legeringer anvendes hyppigt ved fremstilling af faste kroner og broer. Materialerne har gode mekaniske egenskaber, især gælder det den høje elasticitetsmodul (stivhed). Titanium eller titaniumlegeringer kan være et andet uædelt alternativ, men har lavere elasticitetsmodul. Det ser ud til, at de nyere databaserede fremstillingsteknikker, især selektiv lasersmeltning, kan påvirke flere egenskaber; men der er endnu kun begrænset systematisk information herom. Kobolt-krom-legeringernes biologiske egenskaber, som de fremstår i biologiske laboratorietests, synes at være acceptable. Kobolt eller krom kan være involveret i kontaktallergi hos sensibiliserede personer.

Henvendelse til forfatter: Nils Roar Gjerdet, E-mail: gjerdet@uib.no og nils.gjerdet@niom.no

|

1110 |

Uædle legeringer til fast protetik Nils Roar Gjerdet, professor, dr.odont., Institutt for klinisk odontologi, Det medisinsk-odontologiske fakultet, Universitetet i Bergen, Norge og NIOM – Nordisk institut for odontologiske materialer as, Oslo, Norge

Accepteret til publikation den 1. juni 2016

M

etaller og legeringer har en lang historie som odontologiske restaureringer i form af indlæg, onlays, kroner og broer. Ædelmetallegeringer har tjent odontologien i over hundrede år, men er nu stærkt udfordrede af uædle legeringer og højstyrkekeramer (1). Odontologiske metaller og legeringer vil efter alt at dømme være aktuelle længe endnu i mange anvendelser. Mange af materialetyperne er gennemprøvede, og metalliske materialer har en indbygget sikkerhed for brud og kan også i et vist omfang justeres og repareres (Fig. 1). Klassificering af legeringer Legeringerne kan inddeles efter anvendelsesområder, som beskrevet i den gældende ISO-standard for metaller og legeringer (ISO 22674:2016) (2). Standarden inddeler legeringerne i seks typer, betegnet 0 til 5, uafhængigt af materialetype. I praksis er det aktuelt med type 3-5 i indlæg, kroner og broer. Type 5 har det højeste krav til styrke (500 megapascal flydegrænse, ”proof strength”) og har også krav til elasticitetsmodul (E-modul, stivhed) på mindst 150 gigapascal (GPa). I praksis vil Type 5 kun inkludere nogle uædle legeringer, såsom kobolt-krom-legeringer, men ikke titanium, som har en elasticitetsmodul, der er lavere end 150 GPa (Fig. 2). For de øvrige legeringstyper (0-4) angiver standarden ikke krav til elasticitetsmodul. En anden, men ikke standardiseret inddeling kan foretages på grundlag af sammensætning. Groft set kan legeringerne deles i de uædle (”base metals”) og dem, som indeholder ædle metaller, såsom guld, palladium og platin. Det er værd at bemærke, at sølv ikke er et ædelt metal i denne sammenhæng. Ofte anvendes udtryk som ”precious”, ”semi-precious” og ”nonprecious”. Disse betegnelser er ikke harmoniserede og giver ingen præcis information om sammensætning eller egenskaber; men ofte regner man med, at ”non-precious” er EMNEORD det samme som uædle legeringer, gerne koboltChromium alloys; krom. crowns; denture, Kobolt-krom-legeringer består typisk af ca. partial, ixed; 60 % kobolt og 25 % krom samt grundstoffer titanium TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Uædle legeringer | VIDENSKAB & KLINIK

Broskelet i lasersmeltet kobolt-krom

Nedbøjning af bro – skematisk

Fig. 1. Eksempel på et broskelet fremstillet ved selektiv lasersmeltning (SLM) af kobolt-kromlegering. (Foto: Harald Gjengedal).

Fig. 2. Skematisk illustration af nedbøjning af en bro med kobolt-krom-legering sammenlignet med en ædelmetallegering eller titanium.

Fig. 1. Example of a cobalt-chromium bridge framework produced by selective laser melting (SLM). (Photo: Harald Gjengedal).

Fig. 2. Schematic illustration of the deflection of a bridge made from cobalt-chromium compared with one made from noble metals or titanium.

som molybdæn og wolfram. De er velkendte fra aftagelige partielle proteser; men der findes nu også en række forskellige versioner til faste proteser og kroner. Disse indeholder legeringselementer, som gør, at de kan anvendes til metalkeramikteknik (Tabel 1). Titanium er også et uædelt metal. Det kan anvendes til kroner og broer i form af næsten rent titanium (”commercially pure” – CP-titan, grad 1-4) eller som titaniumlegeringer med typisk 6 % aluminium og 4 % vanadium (Ti6Al4V). De sidstnævnte betegnes grad 5 titanium, og er meget anvendt i orto-

pædiske implantater (3). Elasticitetsmodulen for titanium og aktuelle titaniumlegeringer er ikke væsentligt højere end for ædle legeringer, i området 80-120 GPa (Fig. 2). De fleste uædle legeringer kan påbrændes keramik. Dette kræver, at legeringerne og de keramiske materialer har afstemte egenskaber, så man opnår god binding uden skadelige spændinger, som kan føre til brud i keramet. Det er vist, at styrken af den keramiske binding afhænger af legeringens sammensætning (4) og også i nogen grad af fremstillingsteknologien for metalskellettet (5).

Sammensætning af forskellige kobolt-krom-legeringer Co

Cr

Mo

W

Andre

Legering 1

60,5

28,0

<1

9,0

Si:1,5

Legering 2

63

23

7,3

4,3

Si:1,5

Legering 3 (til lasersmeltning)

63,9

24,7

5,0

5,4

Legering 4

63,3

24,8

5,1

5,3

Legering 5

59,0

25,5

5,5

5,0

Ga:3,2

Legering 6 (til glaskeramiske facader)

60,2

30,1

<1

<1

Ga:3,9, Nb:3,2

Tabel 1. Eksempler på grundstofsammensætning (i vægtprocent) af kobolt-krom-legeringer til kroner eller broer fra forskellige producenter. Det fremgår, at sammensætningen varierer fra producent til producent (information fra producenternes informationsmateriale). Specifikke produktnavne bør derfor angives i patientjournalerne. Table 1. Examples of elemental composition (in mass percent) of different cobalt-chromium alloys for dental crowns or fixed partial dentures, showing that the composition varies between different products (data from manufacturers' information material). Brand names should therefore be stated in the patients’ records. TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

|

1111 |


VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

Titaniumkonstruktioner kan påbrændes keram med et ”lowfusing” keram (brændingstemperatur ca. 800 °C) (6); men der synes at være en tendens til keramfrakturer, hvilket kan skyldes udformningen af metalskelettet, den lavere elasticitetsmodul og også kvalitet og tykkelse på oxidlaget mellem metal og keram, som er følsomt for procesvariabler (6,7). Kemiske og tekniske egenskaber De uædle legeringer er anvendelige som odontologiske restaureringsmaterialer, fordi de er elektrokemisk passiviserede af Resultater ved forskellige fremstillingsmetoder A

B

C

Fig. 3. Eksempler på broer på samme patientkasus fremstillet med (A) selektiv lasersmeltning, (B) traditionel opmodellering og støbning, (C) fræseteknik. Bemærk især den forskellige udformning af forbindelsesområderne (fra NIOM Newsletter, december 2015, http://niom. no/content/materials-indirect-restorations). Fig. 3. Examples of bridges made from the same tooth preparations manufactured by (A) selective laser melting, (B) traditional lost wax technique, and (C) milling technology. Note the different design of the connector areas (from NIOM Newsletter, December 2015, http://niom.no/ content/materials-indirect-restorations).

|

1112 |

legeringselementer, som danner et beskyttende oxidlag, der hæmmer korrosion (8). Titanium har en egen evne til stærk passivisering, ved at der dannes titaniumoxider i overfladen. For kobolt-krom-legeringer er det især krom (Cr), som sammen med molybdæn (Mo) gør disse legeringer modstandsdygtige mod korrosion. De mekaniske egenskaber hos legeringerne er vigtige, naturligt nok især ved broer. Generelt har metaller og legeringer en vis sejhed (duktilitet), som beskytter mod pludselige skørhedsbrud. Stivheden i en konstruktion, især ved broer, er vigtig og er dikteret af udformningen (brospand og forbindelsesdimensioner) og materialeegenskaber. Elasticitetsmodulen hos kobolt-krom-legeringer er højere end standardens mindstekrav for type 5-legeringer på 150 gigapascal, mens titanium og de fleste ædelmetalholdige legeringer har lavere elasticitetsmodul (2) (Fig. 2). Kombinationer af suprastrukturer af kobolt-krom og dentale implantater i titanium kan potentielt skabe en galvanisk kobling. Data tyder på, at effekten heraf ikke er alarmerende (9), selv om der kan påvises let forhøjet frigivelse af metaller fra koblede konstruktioner (10). Effekter af fremstillingsteknologi Den traditionelle metode til fremstilling af metal- og legeringsbaserede restaureringer er støbeteknologi – ”lost wax technique”. I dag har databaserede konstruktions- og fremstillingsteknikker (CAD/CAM) imidlertid vundet stor udbredelse (11). Bearbejdningen til det færdige krone- eller broskelet kan ske ved subtraktiv teknologi, dvs. at restaureringen bliver fræset ud af et legeringsemne (”milling”), eller ved additiv teknologi (tredimensionel ”printing”) hvor restaureringen bygges op lagvis i et metalpulver, som selektivt smeltes, fx med en laserstråle (selektiv laser melting, SLM) eller en elektronstråle (12,13). Udformningen, især af forbindelsesområderne på broer, kan variere afhængigt af muligheder og begrænsninger ved de forskellige teknologier (Fig. 3). De tre fremstillingsteknologier − støbning, subtraktiv eller additiv teknik − synes at påvirke materialeegenskaberne i slutproduktet. Dette gælder i særlig grad additiv SLM-teknologi, hvor egenskaber ved metalpulveret og parametre ved laseren eller elektronstrålen påvirker bl.a. mikrostrukturen, som igen kan have indvirkning på korrosionsforhold (14). Data tyder på, at lasersmeltede konstruktioner har højere styrke end støbte (15,16); men der mangler fortsat viden og data, som kan have klinisk betydning. Undersøgelser af tilpasningen mellem konstruktion og tandmodeller er ikke entydige. I ét studie gav lasersmeltning den bedste indre tilpasning (17), mens der i et andet studie var bedst marginal tilpasning ved fræsede konstruktioner og dårligst ved lasersmeltning, sandsynligvis på grund af fastsiddende metalpartikler på indersiden af kronerne (18). Dette viser, at de forskellige CAD/CAM-teknikker har begrænsninger (11), TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Uædle legeringer | VIDENSKAB & KLINIK

og at der er behov for mere forskning om effekten af forskellige procesparametre og – ikke mindst – tandteknikernes dygtighed og erfaring. Biologiske egenskaber Den gældende ISO-standard for legeringer indeholder krav om, at der ikke må findes nikkel, kadmium, beryllium eller bly i legeringerne (2). Tester in vitro tyder på, at de biologiske reaktioner på substanser, der afgives fra kobolt-krom, er beskedne (19). Det ser ud til, at faktorer som overfladeruhed og overfladespænding har betydning for adhærencen af celler på materialerne, både kobolt-krom, rent titanium og titaniumlegeringer, også bedømt i in vitro-modeller (20). Forskellige fremstillingsmetoder for kobolt-krom kan påvirke graden af frigørelse af stoffer, især kobolt (14). Der er foreløbig begrænset information om mulige biologisk aktive elementer fra uædle legeringer; men der er ikke holdepunkter for at forvente eksponering i toksiske niveauer. Der er foreløbig kun få systematiske data om eventuelle kliniske patientbivirkninger, fx allergi. I kliniske undersøgelser af store konstruktioner med kobolt-krom-legeringer er der ikke rapporteret om tilfælde af materialerelaterede reaktioner (21). Også ædle metaller kan være involveret i allergiske reaktioner, især palladium, som forekommer i mange ædelmetallegeringer, kan give reaktioner hos nikkelallergikere (8,22). Allergiske reaktioner mod dentalt guld er også rapporteret på kasuistisk niveau (23). Incidens og prævalens af bivirkninger ved protetiske metaller er indtil videre ukendte. Allergi, irritation og lichenoide slimhindereaktioner er mest omtalt (24). Generelt er allergi mod metaller et kompliceret felt med flere ukendte årsags- og virkningsmekanismer (25). Ved valg af legeringer, enten det er ædle eller uædle typer, til en given patient er det vigtigt at optage en grundig anamnese med henblik på eventuel allergi. Patienter med kraftig allergi har ofte været til medicinsk udredning for dette og har fået udført en epikutantest (”lappeprøve” på hud). Denne test kræver indgående vurdering af klinisk relevans (26). Formelle forhold og ”importarbejder” Tandtekniske laboratorier er i lovens forstand producenter af medicinsk udstyr efter mål (individtilpasset medicinsk udstyr). Bl.a. skal virksomheden have et kvalitetssystem, som muliggør

KLINISK RELEVANS Der er mange forskellige produkter af uædle legeringer på markedet. Baseret på dagens viden kan kobolt-krom-legeringer og titanium trygt anvendes til faste proteser. Fremstillingsteknologierne er i udvikling, særlig inden for additiv tekno-

logi, fx selektiv lasersmeltning, hvor effekterne af protetiske parametre ikke er fuldt klarlagt med hensyn til egenskaber, som kan have kliniske konsekvenser. Der er behov for opfølgningsstudier over lang tid for at kortlægge dette.

gennemskuelighed vedrørende materialevalg og fremstillingsprocesser. Tandtekniske laboratorier kan anvende underleverandører uden for EU-området til hele eller dele af fremstillingen af tandtekniske arbejder. Undersøgelser i Norge af kvaliteten på indenlandsk og udenlandsk tandteknik har ikke vist alarmerende forskelle; men der kan være anvendt relativt mindre metal i nogle af de udenlandskfremstillede arbejder, og i nogle tilfælde er der diskrepans mellem den oplyste og den reelle sammensætning af legeringer (27). I Danmark har Lægemiddelstyrelsen udgivet en vejledning for individtilpasset dentalt medicinsk udstyr (”udstyr efter mål”) (28). Heri understreges bl.a. krav om dokumentation af sikkerhed og gennemskuelighed i produktionsprocessen, både for tandteknikere og tandlæger med fx ”chair-side” produktion af indirekte konstruktioner. Konklusion Baseret på nuværende information synes uædle legeringer, kobolt-krom eller titanium, at være velfungerende materialer (29). Fremstillingsmetoderne påvirker egenskaberne i stor grad, hvilket gør det krævende for klinikere at opnå fuld kontrol med konstruktionernes egenskaber. Vi har behov for resultater fra langtidsopfølgninger fra klinisk anvendelse for at kunne bedømme funktionen af protetiske erstatninger, som er fremstillet med de mange forskellige materialer og teknikker, som er aktuelle i dag.

ABSTRACT (ENGLISH) Base metal alloys for fixed prosthodontics Cobalt-chromium alloys are now commonly used for fixed dentures and single crowns. The alloys are attractive because they are light and provide high stiffness due to their high elastic modulus (Young's modulus) compared with noble metal TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

alloys, pure titanium or titanium alloys. Recent processing techniques, such as selective laser melting (SLM), affect the properties. The biological responses in biological laboratory tests appear to be mild. Contact allergy could be a concern in susceptible patients. |

1113 |


VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

Litteratur 1. Ascher A, Kronström M, Örtorp A et al. Resultat av en enkät hos protetikspecialister: Klassisk metallkeramik ger vika för nya material. Tandläkartidn 2013;105:7680. 2. INTERNATIONAL ORGANIZATION FOR STANDARDIZATION. ISO 22674:2016. Dentistry – Metallic materials for fixed and removable restorations and appliances. ISO, 2016. 3. Disegi JA. Titanium alloys for fracture fixation implants. Injury 2000;31 (Supp 4):14-7. 4. Joias RM, Tango RN, Junho de Araujo JE et al. Shear bond strength of a ceramic to Co-Cr alloys. J Prosthet Dent 2008;99:549. 5. Serra-Prat J, Cano-Batalla J, Cabratosa-Termes J et al. Adhesion of dental porcelain to cast, milled, and laser-sintered cobalt-chromium alloys: shear bond strength and sensitivity to thermocycling. J Prosthet Dent 2014;112:600-5. 6. Souza JC, Henriques B, Ariza E et al. Mechanical and chemical analyses across dental porcelain fused to CP titanium or Ti6Al4V. Mater Sci Eng C Mater Biol Appl 2014;37:76-83. 7. Hey J, Beuer F, Bensel T et al. Single crowns with CAD/CAMfabricated copings from titanium: 6-year clinical results. J Prosthet Dent 2014;112:150-4. 8. Geurtsen W. Biocompatibility of

|

1114 |

dental casting alloys. Crit Rev Oral Biol Med 2002;13:71-84. 9. Oh KT, Kim KN. Electrochemical properties of suprastructures galvanically coupled to a titanium implant. J Biomed Mater Res B Appl Biomater 2004;70:318-31. 10. Hjalmarsson L, Smedberg JI, Wennerberg A. Material degradation in implant-retained cobaltchrome and titanium frameworks. J Oral Rehabil 2011;38:61-71. 11. von Steyern PV, Ekstrand K, Svanborg P et al. Moderna digitala teknologier för framställning av protetiska konstruktioner. Tandlægebladet 2014;118:10414. 12. M urr LE, Gaytan SM, Ramirez DA et al. Metal Fabrication by Additive Manufacturing Using Laser and Electron Beam Melting Technologies. J Mater Sci Technol 2012;28:1-14. 13. v on Steyern PV, Ekstrand K, Svanborg P et al. Moderna digitala teknologier för framställning av protetiska konstruktioner. Tandlægebladet 2014;118:10414. 14. Hedberg YS, Qian B, Shen Z et al. In vitro biocompatibility of CoCrMo dental alloys fabricated by selective laser melting. Dent Mater 2014;30:525-34. 15. Wu L, Zhu H, Gai X et al. Evaluation of the mechanical properties and porcelain bond strength of cobalt-chromium dental alloy fabricated by selective laser melting.

J Prosthet Dent 2014;111:51-5. 16. Qian B, Saeidi K, Kvetkova L et al. Defects-tolerant Co-Cr-Mo dental alloys prepared by selective laser melting. Dent Mater 2015;31:1435-44. 17. Örtorp A, Jonsson D, Mouhsen A et al. The fit of cobalt-chromium three-unit fixed dental prostheses fabricated with four different techniques: a comparative in vitro study. Dent Mater 2011;27:35663. 18. Nesse H, Ulstein DM, Vaage MM et al. Internal and marginal fit of cobalt-chromium fixed dental prostheses fabricated with 3 different techniques. J Prosthet Dent 2015;114:686-92. 19. Holm C, Morisbak E, Kalfoss T et al. In vitro element release and biological aspects of base-metal alloys for metal-ceramic applications. Acta Biomater Odontol Scand 2015;1:70-5. 20. Kim YS, Shin SY, Moon SK et al. Surface properties correlated with the human gingival fibroblasts attachment on various materials for implant abutments: a multiple regression analysis. Acta Odontol Scand 2015;73:38-47. 21. Eliasson A, Arnelund CF, Johansson A. A clinical evaluation of cobalt-chromium metal-ceramic fixed partial dentures and crowns: A three- to seven-year retrospective study. J Prosthet Dent 2007;98:6-16. 22. Levi L, Barak S, Katz J. Allergic

reactions associated with metal alloys in porcelain-fused-to-metal fixed prosthodontic devices-A systematic review. Quintessence Int 2012;43:871-7. 23. Vamnes JS, Morken T, Helland S et al. Dental gold alloys and contact hypersensitivity. Contact Dermatitis 2000;42:128-33. 24. SOCIALSTYRELSEN. Biverkningar relaterade till protetiska material (inlägg, kronor, broar, proteser och implantat). Nationella riktlinjer för vuxentandvård 2011. Socialstyrelsen, 2011. 25. Thyssen JP, Menne T. Metal Allergy-A Review on Exposures, Penetration, Genetics, Prevalence, and Clinical Implications. Chem Res Toxicol 2010;23:309-18. 26. Morken T, Helland S, Austad J et al. Epikutantesting ved mistanke om bivirkninger av dentale materialer. Tidsskr Nor Lægeforen 2000;120:1554-6. 27. Syverud M, Austrheim EK. Importerte og norskproduserte tanntekniske arbeider – får vi det vi bestiller? Nor Tannlegeforen Tid 2014;124:804-8. 28. L ÆGEMIDDEL ST YREL SEN. Dentalt medicinsk udstyr efter mål. Vejledning til tandteknikere, kliniske tandteknikere, importører og tandlæger. Danmark: Lægemiddelstyrelsen, 2015. 29. Hjalmarsson L. Kobolt-krom eller titan? En översikt av materialens för- och nackdelar. Tandläkartidn 2013;105:64-7.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Nye unikke skrue-retinerede implantatkroner hos Eidorff Dental

Eidorff Dental kan nu tilbyde VINKLEDE skrue-retinerede implantat kroner Alle der laver skrue-retinerede implantat kroner kender til problemet med implantatets placering i forhold til det okklusale skruehul. I mange situationer kan en skrueretinering ikke lade sig gøre, fordi skruehullet kommer til at ligge uhensigtsmæssigt i forhold til æstetikken på kronen. Eidorff dental kan nu løse dette problem med Dynamic Abutment der tillader en vinkling på op til 30 grader. Dynamic Abutment kan fås til alle gængse implantatsystemer:

Eidorff Dental kan tilbyde Dynamic abutment + implantat krone til en samlet pris på kun Kr. (Inkl. modeller og blødtvævs model)

1995,-

Eidorff dental / Tværdiget 18 / 2730 Herlev / T: 44 94 90 09 / M: info@lab.dk / www.edd.dk


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Nyt om alternative materialer til aftagelige proteser Der er stadig en hel del patienter, som er afhængige af aftagelige proteser for at kunne genoprette deres funktionelle og æstetiske behov i kortere eller længere tid. Denne patientgruppe er typisk ældre og mere syg end den generelle befolkning og dermed ofte vanskeligere at behandle uden komplikationer. Der er en række mulige komplikationer forbundet med de materialer, som traditionelt benyttes, og dermed et stort ønske om at udvikle bedre, billigere og mere funktionelle materialer. Denne artikel præsenterer nye, alternative materialer til brug i aftagelige proteser.

Nyt om materialer og metoder ved aftagelige proteser Anders Berglund, universitetslektor, ph.d., Institutionen för odontologi, Umeå Universitet, Sverige Harald Gjengedal, førsteamanuensis, ph.d., spesialist i oral protetikk, Institutt for klinisk odontologi, Det medisinsk-odontologiske fakultet, Universitetet i Bergen, Norge Marit Øilo, førsteamanuensis, ph.d., spesialist i oral protetikk, Institutt for klinisk odontologi, Det medisinsk-odontologiske fakultet, Universitetet i Bergen, Norge

Accepteret til publikation den 1. juni 2016

B

Henvendelse til forfatter: Anders Berglund, E-mail: anders.p.berglund@umu.se

|

1116 |

ehandling med aftagelige proteser er kompliceret og ofte forbundet med komplikationer af både biologisk og mekanisk karakter. Patienten kan få allergiske reaktioner, biofilmrelaterede infektioner eller mekaniske gnavesår fra de akrylater (polymetylmetakrylat (PMMA)) og metaller, som benyttes (1-6). Nogle patienter vænner sig aldrig helt til at have dette stive og hårde “fremmedlegeme” i munden, selv om de mangler mange tænder og savner både tyggefunktion og æstetik (7). De patienter, som er protesebærere i Norden i dag, er desuden ofte gamle og som regel stærkt medicinerede på grund af forskellige medicinske tilstande. Dette gør dem mere udsatte for komplikationer på grund af mundtørhed, nedsat funktion, nedsat evne til egenomsorg og svækket immunforsvar (8). Desuden er der stor risiko for, at små komplikationer kan give mere generelle gener og systemiske infektioner, som fx generel Candida-infektion eller luftvejsinfektioner fra orale bakterier (9,10). Patienterne har ofte lav betalingsevne og kan opleve det som traumatisk at skulle gennemgå en omfattende behandling med mange tandlægebesøg. I den senere tid er der fremkommet en del nye materialer, som har til formål at gøre behandlingen enten enklere, tryggere eller billigere. Fleksible materialer som protesematerialer er et alternativ, som er udviklet med henblik på at forbedre komforten og reducere frakturrisikoen, og som desuden til en rimelig pris kan retinere i underskæringer EMNEORD uden brug af metal. Fræsbare akrylater er introduceret med henblik på at forøge præDental prosthesis; dentures, complete; cisionen, reducere komplikationer forbundentures, partial; det med uhærdet monomer i akryl, reducere dentures, removable; biofilmproblemet samt at kunne benytte sig dental materials TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Aftagelige proteser | VIDENSKAB & KLINIK

Historisk protese

Fig. 1. Helprotese fremstillet omkring år 1900. Protesebasis er i hamret aluminium med porcelænstænder, som er fæstnet til basis med lodning (Foto: M. Øilo, protesen er fremstillet af hendes oldefar). Fig. 1. Complete upper dentures made from hammered aluminium base. The porcelain denture teeth are attached to the base by soldering (photo M. Øilo).

af digitale aftryk. Alternative metaller eller fremstillingsteknologier til metalskeletter udforskes med henblik på at reducere omkostningerne, forøge præcisionen og gøre fremstillingen enklere eller bedre samt reducere potentialet for allergier. Fælles for alle disse materialer er, at de er relativt dårligt dokumenteret både med hensyn til mekaniske og biologiske egenskaber, og især med henblik på klinisk funktion og overlevelse. Historik Kunstige tandproteser har været anvendt i mindst 4.000-5.000 år (11). De tidligste delproteser var fremstillet af elfenben, sten eller tandkroner, som var skilt fra rødderne og efterfølgende fikseret til nabotænderne med tråde af guld eller andet materiale. Helproteser blev fremstillet af træ, elfenben eller kombinationer af forskellige materialer. De tjente oprindelig kun æstetiske formål og kunne ikke bruges til at tygge med. Den første kendte delprotese i ben, som blev skåret til for at kunne passe i et hul i tandrækken, er beskrevet i litteratur fra 1711. Proteserne var på den tid groft udskåret med mangelfuld tandform; men dette ændrede sig med tandlægen Fauchards nye design af delproteser i 1728 (12). Fauchard beskrev anvendelsen af barrer, som sammenkoblede de bilaterale tanderstatninger i en delprotese, og han anvendte både labiale og lingvale barrer i sine konstruktioner, som i begyndelsen blev holdt på plads af fjedre. I begyndelsen af 1730’erne opfandt tandlægen Mouton en metode til at fæstne delproteser til nærliggende tænder ved hjælp af en guldbøjle (13). Proteserne beskadigede ofte den marginale gingiva, når protesen bevægede sig mod underlaget ved tygning, hvilket førte til opfindelsen af okklusalstøtten i 1817. I 1820’erne TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

blev både barrer, okklusalstøtter og retentionsbøjler anvendt i delproteserne. Hyppige konsekvenser af brugen af delproteser var forøget tandmobilitet, udbredt caries og slitage på støttetænderne, da pasformen på delproteserne oftest var ussel. For at forbedre pasformen begyndte man at fremstille proteserne i separate segmenter, som blev sat på plads i munden og taget ud i et loddeaftryk, hvorefter delene blev loddet sammen. Støbning af proteser til en hel kæbe i ét stykke blev introduceret i 1920’erne, og på den tid anvendte man oftest guldlegeringer. Kobolt-krom-legeringer til støbning af delproteser kom i 1930 og har siden da været førstevalget ved fremstilling af stel til delproteser på grund af deres lave pris og fremragende mekaniske egenskaber (14). Legeringerne består hovedsagelig af kobolt (ofte 55-65 vægtprocent) og krom (op til 30 %), men efterhånden også mindre andele af molybdæn, kulstof, wolfram, aluminium og nikkel (15). De guldlegeringer, som man tidligere anvendte, blev slået ud af kobolt-krom-legeringerne (CoCr), da disse er hårdere og stivere og som regel ikke korroderer nævneværdigt. Guldlegeringerne er desuden væsentlig dyrere end CoCr-legeringerne (16). Helproteser blev efterhånden fremstillet i mere bestandige materialer end træ og dyretænder, som fx porcelæn fra slutningen af 1700-tallet, ebonit (vulkaniseret gummi) fra midten af 1800-tallet, og til slut akrylater, som vi kender dem i dag fra begyndelsen af 1900-tallet (11). Basismaterialer i støbt eller hamret tin, guld eller aluminium med påloddede porcelænstænder var også et alternativ i 1800-tallet for dem, der ikke havde adgang til ebonit (Fig. 1). Udviklingen af nye materialer til hel- og delproteser pågår stadig. |

1117 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Fleksible protesematerialer Proteser af polyamid (nylon) blev først introduceret omkring 1950 som et materiale med øget komfort og lavere frakturrisiko end konventionelle proteser. Materialet mistede hurtigt sin popularitet, da det havde stort vandoptag og dermed hastigt mistede både form og farve (17,18). En ny og forbedret version af polyamid blev reintroduceret omkring år 2000. Disse produkter promoveres nu som ”allergifrie” eller ”monomerfrie” alternativer til akryl (fx Valplast, Breflex og Lucitone). Polyamid benyttes fortrinsvis til partielle proteser, hvor hele protesen fremstilles i samme materiale (Fig. 2). Eftersom materialet er fleksibelt, kan det retinere i underskæringer på tænder uden brug af metal. Mekanisk er polyamid væsentlig svagere end PMMA (19-21). Der er formentlig store forskelle mellem de forskellige polyamidmaterialer, da nogle anbefales til langtidsbrug, mens andre kun anbefales til korttidsbrug (22). Det er småt med klinisk dokumentation; men enkelte små undersøgelser og kasusrapporter tyder på stor grad af patienttilfredshed (2329). Der foreligger ingen studier med opfølgningstid ud over et år, og populationerne er som regel relativt raske patienter med god mundhygiejne. Desværre er størstedelen af den basale dokumentation på japansk og dermed noget vanskelig at vurdere kritisk. Samtlige kliniske studier finder en forøget risiko En typisk polyamidprotese

for plakansamling på grund af stor udstrækning af retentionselementerne og det faktum, at protesen omslutter overgangen mellem tand og gingiva. Endvidere påpeger de, at manglen på okklusale støtter øger risikoen for nedsynkning i gingiva. Fleksible materialer benyttet i kombination med metalstel kan være et godt alternativ, som dog indtil videre er sparsomt udforsket (24). Metalstellet giver stabilitet og okklusalstøtter, som hindrer nedsynkning, mens polyamid benyttes til æstetiske bukkale retentionselementer (Fig. 3). Fræsbare protesematerialer CAD/CAM-fremstilling af dentale restaureringer begyndte i 1980’erne, da Andersson introducerede sin Procera teknik (30). Men det var først sent i 90’erne, at fræsede aftagelige proteser kom på banen, da en japansk gruppe publicerede en metode til at fræse en kopi af en færdig protese (31). Dermed startede en proces, hvor fremstilling af helproteser skulle kunne foretages digitalt og fræses fra en færdig akrylblok for at undgå de mekaniske og biologiske ulemper, man ser ved traditionel støbning af PMMA protesebasis (Fig. 4). Protesematerialet, som blev brugt ved fræsning, er injektionsstøbt under tryk og skal ifølge producenten have mindre restmonomer, mindre porøsiteter og bedre mekaniske egenskaber end traditionelt støbt PMMA. Desuden hævdes det, at den kompakte akryl er mindre adhærerende for bakterier og Candida-arter; men biologiske egenskaber som Candida-adhæsion eller bakteriekolonisering er ikke tilstrækkelig dokumenteret. Der er ingen kliniske studier, som viser, om materialeegenskaberne ved fræset protesebasis er lige så gode som eller evenMaterialekombination

Fig. 2. Bemærk at retentionsdelen er relativt stor, og at protesen dækker overgangen mellem tand og gingiva. Protesen mangler okklusale støtter og kan dermed synke frit ned i gingiva ved tyggebelastning (Foto: Heraeus Kulzer). Fig. 2. The entire denture is made from polyamide. Note the clasps cover the border between tooth and gingiva. There are no occlusal rests and the denture will sink into the mucosa upon loading during mastication (photo Heraeus Kulzer).

|

1118 |

Fig. 3. Kombination af metal og fleksibelt protesemateriale kan give stabile proteser med god æstetik (Foto: Heraeus Kulzer). Fig. 3. A combination of a cast metal framework for stability and flexible polyamide buccal clasps in visual areas (photo Heraeus Kulzer).

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Aftagelige proteser | VIDENSKAB & KLINIK

Fræset PMMA

KLINISK RELEVANS Der findes en række alternative materialer til helproteser og delproteser, som kan benyttes ved behandling af

Fig. 4. Protesebasis som er fræset ud af en præpolymeriseret akrylblok. Protesetænderne limes fast efterfølgende (Foto: Murali Srinivasan, Genève, Schweiz). Fig. 4. Denture basis milled form a prepolymerized polymethylmethacrylate. The teeth are attached to the base after milling (photo Murali Srinivasan, Geneva, Switzerland).

patienter med særlige behov. Sådanne materialer omtales i denne oversigtsartikel.

tuelt bedre end ved traditionel protesefremstilling; men det forventes, at nye forskningsresultater vedrørende de fræsbare akrylaters materialeegenskaber vil blive publiceret i nær fremtid (32). Ved traditionel støbning af PMMA skrumper materialet. Dette kan medføre problemer med tilpasningen til proteseunderlaget og med okklusal præcision efter polymerisering. Ved fræsning af en færdig akrylblok undgår man denne skrumpning. En laboratorieundersøgelse viser, at tilpasningen til underlaget er bedre ved proteser, der er fremstillet med CAD/CAM, end ved andre traditionelle teknikker (33). Dermed undgår man formentlig problemer med tilpasning af nye proteser.

Digitalt protesedesign

Main Viewer Controls Upper

Transparent Base

Teeth Anterior

Full

Intaglio

Posterior

None Reference Visible Transparent Lower Transparent Base Full None View Perspective

Grid

Fig. 5. Eksempel på digital tandopstilling for helproteser udført før udfræsning (Foto: Murali Srinivasan, Genève, Schweiz). Fig. 5. Example of the digital procedure for designing tooth position and interocclusion before the milling (photo Murali Srinivasan, Geneva, Switzerland).

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

|

1119 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Ud over bedre materialeegenskaber er den kliniske procedure ved fremstilling af helproteser forenklet med færre kliniske seancer end ved sædvanlig protesefremstilling (32,34). Ved CAD/CAM-fremstilling af et sæt helproteser i over- og underkæben vil der være to seancer i modsætning til mellem fire og syv seancer ved traditionel protesefremstilling. Den kliniske procedure er bestemt af producenten og kan ikke fraviges (35). Den kliniske procedure er ikke enklere, selv om den er skåret ned til to seancer. I princippet skal alle kliniske data såsom kæbekammens form, funktionelt proteserum, sammenbid og tandopstilling med form og farve bestemmes i første seance. Det er en kombination af funktionsaftryk, bidregistrering og æstetisk vurdering. Alt bliver scannet med laboratoriescanner og sendt til producenten digitalt. Ved anden seance bliver protesen udleveret og tilpasset. Mellem disse seancer har tandlægen derimod lidt arbejde. Laboratoriet laver et forslag til tandopstilling baseret på indsendte 3-d-filer, og tandlægen får en virtuel prøveopstilling fremsendt, som kan justeres efter eget ønske (Fig. 5). Det er enkelt at flytte en tand i opstillingen, da alle andre tænder justerer sig efter den ene tand, som er blevet flyttet. Her kommer alle digitale muligheder til udfoldelse; man kan se tænder alene, kæben alene, protesebasis alene, halve kæber eller segmenter af tandgrupper. Tandopstilling bliver som en leg. Det kan synes enkelt, men det er en betydelig større udfordring at fremstille helproteser end faste restaureringer ved hjælp af CAD/CAM. Ved helproteser skal man kopiere, overføre og tilpasse protesebasis, blødtvæv, funktion og blødtvævsstøtte i en protese til patientens mund og ansigt. Det stiller store krav til tandlægens kliniske evner, både teknisk og kunstnerisk. Dette er nok en af grundene til, at CAD/CAM-fremstilling af helproteser ikke helt er slået igennem endnu. I USA er under 10 % af proteserne, som bliver produceret ved universiteterne, fremstilFræset helprotese

Fig. 6. En færdig protese fremstillet med fræseteknik. Tænderne er limet på, efter at fræsningen er gennemført (Foto: Murali Srinivasan, Genève, Schweiz). Fig. 6. A finished complete denture manufactured by CAD/CA. The teeth are attached to the base after milling (photo Murali Srinivasan, Geneva, Switzerland).

|

1120 |

PEEK i partiel protese

Fig. 7. Proteseskelettet er fremstillet i polyetheretherketone (PEEK); men synlige partier er dækket med en kompatibel resin. Fig. 7. The partial denture framework is manufactured in polyetheretherketone (PEEK) wich is veneered with a compatible resin material in visible areas.

let ved CAD/CAM-teknik (36). Trods dette ser det ud til, at patienterne foretrækker den CAD/CAM-fremstillede protese frem for den støbte, og også de studerende foretrækker den digitale metode frem for den traditionelle (37). Der findes flere systemer for CAD/CAM-fremstilling af proteser på markedet i dag; AVADENT og DentCa er to af de etablerede systemer (38). De to systemer er vidt forskellige; AVADENT benytter fræsning, mens DentCa benytter ”rapid prototyping” additionsteknik til at fremstille en try-in protese, som derefter fremstilles traditionelt ved at støbe en kopi. AVADENT kan fræse en protesebasis, som tænderne limes fast på, eller en monolitisk protese, hvor hele protesen med tænder er fræset ud af en blok (Fig. 6). En testversion af et nyt tysk system (Wieland Dental Digital Denture system) blev brugt i et klinisk pilotstudie, hvor fem patienter fik fremstillet både en CAD/CAM-fræset protese og en injektionsstøbt protese baseret på de samme digitale registreringer (39). Der var ingen væsentlige forskelle mellem metoderne med hensyn til pasform og okklusion, og det æstetiske resultat blev bedømt som særdeles godt ved begge metoder. Polyetheretherketone Polyetheretherketone (PEEK) er en syntetisk, tandfarvet polymer, som har været meget brugt i ortopædisk sammenhæng, fordi de mekaniske egenskaber ligner egenskaberne ved knogle (40). De mekaniske egenskaber medfører også, at PEEK har mange mulige anvendelsesområder inden for odontologien, bl.a. inden for både fast og aftagelig protetik (41,42). Materialet er biokompatibelt, har lav specifik vægt og er let at bearbejde (40). Til aftagelige helproteser er materialet anvendt som protesebasis, og til aftagelige partielle proteser er det også brugt TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Aftagelige proteser | VIDENSKAB & KLINIK

som skelet med alle retinerende og støttende elementer (Fig. 7). Der er publiceret kasusrapporter, men ingen kliniske studier, som omhandler PEEK ved aftagelige proteser (43,44). Materialets gode egenskaber og muligheden for at justere egenskaberne til specielle krav gør derimod, at PEEK i fremtiden højst sandsynligt vil finde udbredt anvendelse i aftagelige proteser. Metallegeringer til delproteser I dag findes der på markedet for fremstilling af delproteser ud over Co-Cr-legeringer også legeringer bestående af Co-Cr-Ni, Ni-Cr, titanium (Ti) og ”Commercially pure” titanium (CP Ti) (45). Man begyndte at støbe med titanium i 1990’erne; men i begyndelsen var der store problemer med støbeteknikken. Anvendelsen af nikkelholdige legeringer er meget begrænset i Norden pga. risikoen for udvikling af kontaktallergi mod nikkel. Anvendelsen af titanium eller titaniumlegeringer i delproteser er begrænset, men anvendes bl.a. på patienter med kontaktallergier mod kobolt, palladium og guld (46). De støbelegeringer, som i dag hovedsagelig anvendes i stel til delproteser, er Co-Crlegeringer og CP (commercially pure) titanium eller titaniumlegeringer, og vi skal nu se nærmere på deres egenskaber. Porøsiteter Forekomsten af porøsiteter i circumferente bøjler af titanium er undersøgt efter støbning med forskellige støbeteknikker. Man fandt, at støbeteknikken (47) og placeringen af støbekanalerne påvirkede forekomsten af porøsiteter (48). Resultaterne i en anden undersøgelse indikerede, at formen på kanalerne påvirkede dannelsen af porer, idet kurvede støbekanaler gav lavere antal porøsiteter i circumferente bøjler end lige kanaler (49). Støbningen er således en følsom proces. Man har også undersøgt forekomsten af porer i stelkonstruktionen efter støbning i CP Ti. En meget erfaren tandtekniker støbte 300 delprotesestel i CP Ti, og disse blev røntgenundersøgt for forekomst af porer. Baseret på antal, størrelse og placering af porerne blev stellene bedømt som teknisk anvendelige til klinisk brug, teknisk anvendelige efter modifikation med lasersvejsning eller uanvendelige, som måtte omlaves. I alt 97 % af stellene blev bedømt som teknisk anvendelige til klinisk brug, heraf 83 % uden justering og 14 % efter justering med lasersvejsning (50). Retention Støbemetoderne har vist sig at kunne påvirke retentionskraften i bøjlerne, når man støber CP Ti (47). I en undersøgelse af Bridgeman et al. (51) støbtes circumferente bøjler af CP Ti, Ti6Al-4V og en CoCr-legering. For at simulere klinisk brug blev de sat på og taget af kunstige tænder med underskæringer på 0,25 og 0,75 mm. På tænderne med 0,75 mm underskæring udviste CP Ti og Ti-6Al-4V mindre permanent deformation end CoCr efter tre års simuleret brug. I en anden undersøgelse af Rodrigues et al. (52) blev der støbt circumferente bøjler af CP Ti og to CoCr-legeringer, og disse blev sat på og taget af kunstige TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

tænder svarende til fem års klinisk brug. To underskæringer på 0,25 og 0,50 mm blev undersøgt. Ca. 20 % af støbningerne i Ti udviste porer, medens man ikke fandt nogen støbefejl hos støbningerne i CoCr. Bøjlerne i CP Ti havde dårligere retention end CoCr-legeringerne ved både 0,25 og 0,75 mm underskæring. Der sås ingen frakturer af nogen af materialerne efter belastning svarende til fem års brug. I et studie af Vallittu og Kokkonen undersøgte man udmatningsholdbarheden ved bøjler til delproteser, som var støbt i fem kobolt-krom-legeringer, en CP Ti, en titaniumlegering (Ti6Al-4V) og en guldlegering type IV (53). Bøjlerne blev belastet cyklisk for at simulere indsættelse og udtagning af proteserne, og man beregnede det gennemsnitlige antal belastninger, som skulle til for at fremkalde en udmatningsfraktur. For de forskellige CoCr-legeringer krævedes i gennemsnit 22.000-29.600 nedbøjninger, for CP Ti 4.500, for Ti-6Al-4V 20.000 og for guldlegeringen ca. 21.000 nedbøjninger. Aktivering af en bøjle med 0,5 mm forøgede udmatningsholdbarheden for alle materialer undtagen for CP Ti og Ti-6Al-4V, hvor holdbarheden mindskedes. Bøjler blev fremstillet i CoCr, Ni-Cr-Ti og CP Ti på delproteser, og retentionsstyrken blev testet på modeller af en patient, som havde en teleskopinderkrone på -3, manglede -4 og -5 og havde bøjle på den tilstedeværende -6. Der fandtes ingen signifikant forskel mellem CoCr og Ni-Cr-Ti (5,6 hhv. 6,3 N); men retentionsstyrken var signifikant højere for begge legeringer sammenlignet med CP Ti (3,5N). De to førstnævnte kunne anvendes både ved underskæring på 0,25 og 0,75 mm, medens retentionsstyrken for CP Ti mindskedes med gentagne aftagninger, og man anslog, at de løb en substantiel risiko for fraktur ved underskæring på denne størrelse. De Ti-baserede legeringer er produceret med henblik på at klare større underskæringer end CoCr. Resultaterne forklares med, at CP Ti og Ti-legeringer har lavere elasticitetsmodul og større fleksibilitet end CoCr- og NiCr-legeringer (54). Kliniske studier Der er publiceret sammenlignende undersøgelser af delproteser i kobolt-krom og titanium. I en undersøgelse af Au et al. fremstillede tandlægestuderende under vejledning 23 delproteser i CP Ti og 31 i CoCr (16). Patienterne blev fulgt igennem 24 måneder efter aflevering af proteserne. Der blev ikke fundet signifikante forskelle i typen af fejl efter de første 12 måneder, bortset fra at akrylatet signifikant hyppigere løsnedes fra metalskelettet ved Ti-konstruktionerne. Fremtiden I en undersøgelse af Kattadiyil et al. anvendte man intraoral scanning til at tage aftryk af kæber med mellemrum, hvor der skulle placeres delproteser (55). Man designede stellet ved hjælp af CAD og printede derpå i 3-d et forlæg i resin på det færdige stel. Dette kunne man så prøve og tilpasse i munden på patienten, inden plastskelettet blev indlejret i stedet for en kon|

1121 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ventionel opmodellering. Derefter blev forlægget brændt ud, og man støbte et færdigjusteret stel i CoCr-legering. Konklusion Der sker en kontinuerlig udvikling inden for dentalmaterialer, og fremstillingsteknologien for dentale proteser er også forbedret, så fremtiden vil sikkert give os både bedre materialer og bedre tekniske løsninger, end vi har i dag. Der er flere nyskabelser på markedet i dag med stort potentiale for yderligere udvikling. Selv om nye materialer ikke er fuldt gennemprøvede, kan det være hensigtsmæssigt at forsøge sig med alternativer ved behandling af patienter med særlige problemer eller behov. Det er i så fald særlig vigtigt at overvåge disse patienter grundigt og rapportere til producent og myndigheder, hvis der opstår uønskede bivirkninger eller komplikationer.

Sammenfattende kan titanium med fordel anvendes på patienter, som har en påvist eller mistænkt kontaktallergi mod bestanddele i de kobolt-krom-legeringer, som stadig må betragtes som førstevalg. Ulemperne ved titanium og titaniumlegeringer er, at delproteser er vanskelige at støbe, slibe og polere, og at bøjlerne mister en del af deres retentionsstyrke med tiden, og at denne ikke kan reetableres ved at stramme bøjlerne, hvilket tværtimod reducerer retentionsstyrken. Titaniumstøbningen har også en initialt høj fremstillingspris. Pasformen på det færdige produkt er ikke dårligere end for andre legeringer; men støbningen skal ske under optimale forhold for at undgå dannelse af porøsiteter. Stellet skal være så kraftigt dimensioneret, at det ikke deformeres, da titanium er mere fleksibelt end CoCrlegeringer.

ABSTRACT (ENGLISH) News about materials and methods for removable dentures Quite a large group of the population still depends on removable dentures for their comfort, aesthetic and oral function. This group of patients is often older, frailer and therefore more susceptible to complications than the general population. There are

a series of common complications associated with the traditional materials used for removable dentures. The need for development of new, better, cheaper and more efficient materials is therefore great. This paper addresses the recent developments in this area.

Litteratur 1. St John KR. Biocompatibility of dental materials. Dent Clin North Am 2007;51:747-60. 2. Ramage G, Tomsett K, Wickes BL et al. Denture stomatitis: A role for candida biofilms. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2004;98:53-9. 3. Fisher A. Denture sore mouth. Cutis 1985;36:384,386. 4. Budtz-Jørgensen E. Oral mucosal lesions associated with the wearing of removable dentures. J Oral Pathol 1981;10:65-80. 5. Weaver RE, Goebel WM. Reactions to acrylic resin dental prostheses. J Prosthet Dent 1980;43:138-42. 6. Lygre H. Prosthodontic biomaterials and adverse reactions: A critical review of the clinical and research literature. Acta Odontol Scand 2002;60:1-9. 7. Allen PF, McMillan AS. A review of the functional and psychosocial outcomes of edentulousness treated with complete replacement dentures. J Can Dent Assoc 2003;69:662. 8. O'Reilly M. Oral care of the critically ill: A review of the literature and guidelines for practice. Aust

|

1122 |

Crit Care 2003;16:101-10. 9. Seneviratne CJ, Jin L, Samaranayake LP. Biofilm lifestyle of candida: A mini review. Oral Dis 2008;14:582-90. 10. Øilo M, Bakken V. Biofilmdannelse på orale proteser. Nor Tannlaegeforen Tid 2012;122.346-51. 11. Ring ME. Dentistry: An illustrated history. New York: Abrams, 1985; 319. 12. Waliszewski MP. Turning points in removable partial denture philosophy. J Prosthodont 2010;19:5719. 13. Manos N, Budney R. History in the making. Exploring the dentistry’s roots can help us shape the profession’s future. Inside Dent Technol 2011;2: 1. 14. Noort RV. Introduction to dental materials. 2nd ed. Edinburgh: Mosby, 2002; 298. 15. H enriques B. Bond strength enhancement of metal-ceramic dental restorations by fgm design. Portugal: Universidade do Minho, 2012. 16. Au AR, Lechner SK, Thomas CJ et al. Titanium for removable partial dentures (iii): 2-year clinical follow-up in an undergraduate

programme. J Oral Rehabil 2000, 27, 979-85. 17. Hargreaves AS. Nylon as a denture-base material. Dent Pract Dent Rec 1971;22:122-8. 18. Matthews E, Smith DC. Nylon as a denture base material. Brit Dent J 1955;98:231-7. 19. Hamanaka I, Takahashi Y, Shimizu H. Mechanical properties of injection-molded thermoplastic denture base resins. Acta Odontol Scand 2011;69:75-9. 20. Yunus N, Rashid AA, Azmi LL et al. Some flexural properties of a nylon denture base polymer. J Oral Rehabil 2005;32:65-71. 21. Ucar Y, Akova T, Aysan I. Mechanical properties of polyamide versus different pmma denture base materials. Jf Prosthodont 2012;21:173-6. 22. B erglund A. Så fungerar det medicintekniska regelverket. Tandläkartidningen 2015:4:72-6. 23. Hundal M, Madan R. Comparative clinical evaluation of removable partial dentures made of two different materials in kennedy applegate class ii partially edentulous situation. Medical J Armed Forces India 2015;71 (Supp 2):S306-12.

24. Ito M, Wee AG, Miyamoto T et al. The combination of a nylon and traditional partial removable dental prosthesis for improved esthetics: A clinical report. J Prosthetic Dent 2013; 109:5-8. 25. Fueki K, Ohkubo C, Yatabe M et al. Clinical application of removable partial dentures using thermoplastic resin-part i: Definition and indication of non-metal clasp dentures. J Prosthodont Res 2014; 58:3-10. 26. S ingh K, Aeran H, Kumar N et al. Flexible thermoplastic denture base materials for aesthetical removable partial denture framework. J Clin Diag Res 2013;7:2372-3. 27. Kalaskar R, Kalaskar A. Functional esthetic rehabilitation of a 7-yearfemale patient with hereditary ectodermal dysplasia using flexible denture. Indian J Dermatol Venereol Leprol 2013;79:826-7. 28. Jain N, Naitam D, Wadkar A et al. Prosthodontic rehabilitation of hereditary ectodermal dysplasia in an 11-year-old patient with flexible denture: A case report. Case Reports Dent 2012;2012: 489769.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Aftagelige proteser | VIDENSKAB & KLINIK

29. S ingh JP, Dhiman RK, Bedi RP et al. Flexible denture base material: A viable alternative to conventional acrylic denture base material. Contemp Clin Dent 2011; 2:313-7. 30. Andersson M, Oden A. A new allceramic crown. A dense-sintered, high-purity alumina coping with porcelain. Acta Odontol Scand 1993;51:59-64. 31. Kawahata N, Ono H, Nishi Y et al. Trial of duplication procedure for complete dentures by cad/cam. J Oral Rehabil 1997;24:540-8. 32. Bilgin MS, Baytaroglu EN, Erdem A et al. A review of computeraided design/computer-aided manufacture techniques for removable denture fabrication. Eur J Dent 2016;10:286-91. 33. Goodacre BJ, Goodacre CJ, Baba NZ et al. Comparison of denture base adaptation between cad/ cam and conventional fabrication techniques. J Prosthet Dent 2016;116:249-56. 34. Torabi K, Farjood E, Hamedani S. Rapid prototyping technologies and their applications in prosthodontics, a review of literature. J Dent (Shiraz) 2015;16:1-9. 35. W immer T, Huf fmann AM, Eichberger M et al. Two-body wear rate of peek, cad/cam resin composite and pmma: Effect of specimen geometries, antagonist materials and test set-up configuration. Dent Mater

TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

2016;32:e127-36. 36. Fernandez MA, Nimmo A, BeharHorenstein LS. Digital denture fabrication in pre- and postdoctoral education: A survey of u.S. Dental schools. J Prosthodont 2016;25:83-90. 37. Kattadiyil MT, Jekki R, Goodacre CJ et al. Comparison of treatment outcomes in digital and conventional complete removable dental prosthesis fabrications in a predoctoral setting. J Prosthet Dent 2015;114:818-25. 38. Kattadiyil MT, Goodacre CJ, Baba NZ. Cad/cam complete dentures: A review of two commercial fabrication systems. J Calif Dent Assoc 2013;41:407-16. 39. Schwindling FS, Stober T. A comparison of two digital techniques for the fabrication of complete removable dental prostheses: A pilot clinical study. J Prosthet Dent 2016:Epub ahead of print. 40. Kurtz SM, Devine JN. Peek biomaterials in trauma, orthopedic, and spinal implants. Biomaterials 2007;28:4845-69. 41. Costa-Palau S, Torrents-Nicolas J, Brufau-de Barbera M et al. Use of polyetheretherketone in the fabrication of a maxillary obturator prosthesis: A clinical report. J Prosthet Dent 2014;112:680-2. 42. S chmidlin PR, Stawarczyk B, Wieland M et al. Effect of different surface pre-treatments and luting materials on shear bond

strength to peek. Dent Mater 2010;26:553-9. 43. Najeeb S, Zafar MS, Khurshid Z et al. Applications of polyetheretherketone (peek) in oral implantology and prosthodontics. J Prosthodont Res 2016;60:12-9. 44. Z oidis P, Papat hanasiou I, Polyzois G. The use of a modified poly-ether-ether-ketone (peek) as an alternative framework material for removable dental prostheses. A clinical report. J Prosthodont 2015:Epub ahead of print. 45. O'Brien WJ. Dental materials and their selection. 4th ed. Chicago: Quintessence Publishing Co., 2008. 46. Oluwajana F, Walmsley AD. Titanium alloy removable partial denture framework in a patient with a metal allergy: A case study. Br Dent J 2012;213:123-4. 47. Rodrigues RC, Faria AC, Orsi IA et al. Comparative study of two commercially pure titanium casting methods. J Appl Oral Sci 2010;18:487-92. 48. Baltag I, Watanabe K, Miyakawa O. Internal porosity of cast titanium removable partial dentures: Influence of sprue direction and diameter on porosity in simplified circumferential clasps. Dent Mater 2005;21: 530-7. 49. Baltag I, Watanabe K, Kusakari H et al. Internal porosity of cast titanium removable partial dentures:

Influence of sprue direction on porosity in circumferential clasps of a clinical framework design. J Prosthet Dent 2002;88:151-8. 50. C ecconi BT, Asgar K, Dootz E. The effect of partial denture clasp design on abutment tooth movement. J Prosthet Dent 1971;25:44-56. 51. Bridgeman JT, Marker VA, Hummel SK et al. Comparison of titanium and cobalt-chromium removable partial denture clasps. J Prosthet Dent 1997;78:187-93. 52. R odrigues RC, Ribeiro RF, de Mattos Mda G et al. Comparative study of circumferential clasp retention force for titanium and cobalt-chromium removable partial dentures. J Prosthet Dent 2002;88:290-6. 53. Vallittu PK, Kokkonen M. Deflection fatigue of cobalt-chromium, titanium, and gold alloy cast denture clasp. J Prosthet Dent 1995;74:412-9. 54. Souza JE, Silva NR, Coelho PG et al. Retention strength of cobaltchromium vs nickel-chromium titanium vs cp titanium in a cast framework association of removable partial overdenture. J Contemp Dent Pract 2011;12:179-86. 55. K attadiyil MT, Mursic Z, AlRumaih H et al. Intraoral scanning of hard and soft tissues for partial removable dental prosthesis fabrication. J Prosthet Dent 2014;112:444-8.

|

1123 |


VIDENSKAB & KLINIK

Dansk forskning internationalt

Abstract

Oral livskvalitet hos socialt udsatte i København, Danmark Esben Boeskov Øzhayat*, Peter Østergaard** og Klaus Gotfredsen* Afdelingen for Oral Rehabilitering, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet* og tandklinikken for socialt udsatte, ”Bisserne”, i den humanitære organisation Kofoeds Skole i København**

Formål og begreber Formålet med dette studie var at undersøge og beskrive den orale livskvalitet (OHRQoL) i en gruppe af socialt udsatte og sammenligne med andre patientgrupper. Oral livskvalitet (benævnes internationalt OHRQoL, som er en forkortelse af Oral Health Related Quality of Life) er et mål for, hvordan patienterne selv synes, at deres orale forhold påvirker deres livskvalitet. Målemetoden anvendt hedder Oral Health Impact Profile 14 (OHIP-14) og består af 14 spørgsmål om oral livskvalitet. Jo højere OHIP-14 score, jo værre føler patienten sin orale livskvalitet.

(1,9 (SD 2,7) og FDP-gruppen (9,4 (SD 8,2)), men ikke RDPgruppen (13,1 (SD 10,5)). De socialt udsatte var signifikant yngre end FDP- og RDP-gruppen. Forskellen i OHIP-14 score ændrede sig ikke efter inddeling i aldersgrupper. Det fremkom, at socialt udsatte udviser en skepsis, når de skal registreres med deres CPRnr. I den socialt udsatte gruppe optrådte psykiske problemer, social sårbarhed og handicaps oftere end i de andre grupper. Emner som smerte, anspændthed, kost, manglende afslapning, udsat livsform og nedsat funktion adskiller den socialt udsatte gruppe fra de andre grupper.

Materiale og metode En gruppe på 294 socialt udsatte, der kom i en frivillig tandklinik i København, udfyldte et OHIP-14 spørgeskema. Gruppen blev sammenlignet ud fra gennemsnitstal (OHIP-14 score) og de enkelte rapporteringsproblemer i forhold til tre andre grupper: • En gruppe med større tandtab og på vej til at få aftagelig protetik (Removable Dental Prosthesis = RDP) • En gruppe med mindre tandtab og på vej til at få fast protetik (Fixed Dental Prosthesis = FDP) • En kontrolgruppe uden tab af tænder.

Konklusioner Den orale livskvalitet er meget svækket hos de socialt udsatte personer og kan til en vis grad sammenlignes med den hos folk med tab af mange tænder på vej til at få aftagelig protetik. De socialt udsatte er dog yngre, og problemerne synes at være mere ”handicappende” for de socialt udsatte i sammenligning med andre patientgrupper, der også har alvorlige tandproblemer.

Resultater Signifikant højere OHIP-14 score sås hos den socialt udsatte gruppe (15,5 (SD 12,6)) sammenlignet med kontrolgruppen

Øzhayat E B, Østergaard P, Gotfredsen K. Oral health-related quality of life in social endangered persons in Copenhagen, Denmark. Acta Odontol Scand 2016 Sep 7:1-6. [Epub ahead of print].

|

1124 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


ZENDIUM STYRKER MUNDENS

NATURLIGE FORSVAR

Zendium har nu fire svanemærkede varianter: Classic, Emalje Protect, Cool Mint og Fresh + White.

Zendium Sensitive en ekstra blød tandbørste til personer med følsomme tænder og/eller tandkød. Findes i Soft.

Desuden har vi udvidet vores sortiment af tandbørster udviklet i samarbejde med danske tandplejere. Alle 3 tandbørster har et lille børstehoved samt en lang fleksibel hals, der sikrer et godt ergonomisk greb.

Zendium Complete Protection med ekstra tynde fjerformede børstehår. Findes i Soft og Medium. Zendium Clinic med børstehår i to niveauer. Findes i Soft og Medium.

BESTIL PRODUKTER OG PJECER HER

Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Produkter, publikationer og patientpjecer bestilles via din dentalgrossist.


SAMFUND & ARBEJDSLIV

”Jeg har gerne villet prikke lidt til folks fordomme Tekst Trine Ganer foto Thomas Nielsen

| 1126 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


SAMFUND & ARBEJDSLIV

M

ange danskere har uge efter uge siddet på kanten af sofaen og fulgt Sune Demants kamp med cremer, kompotter og komplicerede mousser, når Den store Bagedyst – eller Dysten, som Sune Demant bare kalder den – har rullet over skærmen onsdag aften. Og han endte, som de fleste måske ved, lidt overraskende med at tage finalesejren hjem med en skærsommernatsdrøm af en bryllupskage. Men Sune Demant kan meget andet end at bage, så Blomsterberg & co. jubler. Han er nemlig først og fremmest tandlæge og ph.d.-studerende, der har viet sit faglige fokus til endodontiens snørklede kanaler, og som brænder for sit fag ud over det sædvanlige. Tandlægebladet har taget en snak med ham om at slippe kravet om det perfekte og om at udfordre den stereotype forestilling om, hvordan man er, når man er tandlæge. Er der nogen paralleller mellem at være god til at lave rodbehandlinger og flotte kager? – Jeg har haft en forståelse for materialer og konsistenser, som jeg har med fra tandlægefaget. Og også noget manuel forståelse. Som tandlæge er man vant til at røre ved ting og fornemme materialer og forudsige, hvordan de opfører sig. Det har været en god hjælp i Dysten. Hvordan har det påvirket dit arbejde på klinikken og forholdet til patienterne, mens programmerne har kørt? – Det har været hyggeligt, at folk har heppet. Mange af patienterne er da også kommet med kommentarer, men det har egentlig været meget stille og roligt. Og det er jeg glad for. Jeg er tandlæge, når jeg er på arbejde, og jeg vil helst holde tingene lidt adskilt. Det andet virker lidt useriøst, synes jeg. Lødigheden og respekten omkring mit fag er vigtigt for mig. Har din medvirken i programmet bragt dig i tvivl om, om du har valgt den rigtige profession? – Nej, det har det ikke. Jeg er enormt glad for tand-

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

lægefaget. Det er en fuldstændig fantastisk sammensmeltning af, at man bruger sit hoved og sine hænder. Vi er akademikere og håndværkere. Det kunne jeg ikke leve uden. Og så har jeg skabt mig selv en niche med rodbehandlinger, som jeg er vildt optaget af og glad for. Så nej, jeg kunne ikke forestille mig at være konditor. Det er jo i øvrigt også lettere at have kager som hobby end rodbehandlinger. Har du tænkt over, at du på en måde var eksponent for tandlægestanden, når du var på TV? – Jeg har tænkt over, at jeg i hvert fald ikke skulle være tandlægen, ingen ville gå hos. Jeg prøvede fx at være nogenlunde soigneret, så jeg ikke var smurt helt ind i kagecreme og sådan. Hvordan har du håndteret det pres, det må have været at gå fra at være anonym tandlæge til kendt mesterbager onsdag aften i primetime? – Det har ikke føltes som et pres. Tværtimod har det været lidt som et frikvarter fra den stress, der på nogle måder er forbundet med at være tandlæge. Jeg mener

Fakta om Sune 1983 i Odense På Vesterbro i København Henvisningstandlæge indenfor endodonti ved Amager Tandklinik i København samt hos tandlæge Marianne HolstKnudsen i Herlev Uddannelse Cand.odont. i 2011 Ph.d.-studerende ved Københavns Universitet Øvrigt Vinder af "Den store bagedyst" 2016 på DR1 Født Bor Arbejder

| 1127 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Sagt om Sune Mellanie Vendt, studerende på Tandlægeskolen i København – Når han underviser os i de teoretiske fag, sker det med humor, glimt i øjet og en god portion sarkasme. Men det skal man ikke lade sig narre af. For når man er med ham på klinikken, er han rolig, autoritær og super struktureret. Over for patienterne udviser han stor ro og tålmodighed, som om han har lavet det her i 40 år. Som studerende gør det en meget tryg. Lars Bjørndal, lektor på Tandlægeskolen i København, ph.d.-vejleder – Han er vaks og dygtig. Man skal ikke sige tingene mange gange, før Sune har forstået det. Han er meget ambitiøs, og han har måske nogle gange en tendens til at have lidt for mange bolde i luften. Men dem griber vi. Alt i alt er det en fornøjelse at arbejde sammen med ham. Frey Brus Madsen, ansat tandlæge på Amager Tandklinik, kollega – Ud over at være en god sparringspartner og meget engageret i sit fag, er Sune en kollega, der spreder god stemning på klinikken. Han har altid en tvetydig bemærkning, der skaber grin og letter stemningen. Hans døgn har flere timer end andre menneskers. Han har sit arbejde, sin ph.d., og så lige en aftale med nogle venner, en kage, et besøg hos familien på Fyn. Det er ufatteligt, hvad han kan nå.

| 1128 |

… skulle Ekstra Bladet finde på at tage et uflatterende billede af dig, så går verden jo ikke under af den grund. At the end of the day er det jo bare kage. Mens den fornemmelse, man har, hvis man har lavet en behandling, man ikke er tilfreds med, kan blive siddende i kroppen længe efter. Mener du virkelig, at det er mindre stressfremkaldende at lave macarons på tid midt i primetime end at udøve det fag, du er uddannet til og har en del års erfaring med? – Jeg elsker at være tandlæge, men man har også et stort ansvar over for sine patienter. Jeg ser det også hos mine kollegaer. De fleste tandlæger stiller store krav til sig selv. Mange er perfektionister, og det er en styrke i et fag som vores, men det er en balance, for det kan også dræbe arbejdsglæden. Jeg plejer at sige, at en tandlæge er sådan en, der laver en rigtig flot fyldning og bagefter ærgrer sig over, hvorfor den ikke blev flottere. Er du selv sådan? – Ja, men det er noget, jeg arbejder med. Jeg tror, at det er vigtigt, at man som tandlæge holder fast ved, at man ikke skal kunne det hele perfekt. Alle skal kunne lave en rodbehandling, men det er o.k., at du ikke kan lave en svær rodbehandling. For mit eget vedkommende var et af de mest afstressende øjeblikke i mit liv, da jeg erkendte, at jeg aldrig kommer til at bore et implantat i. Man skal finde sin passion og dyrke det i stedet for at tro, at du skal være god til det hele. Tror du, at du har påvirket folks billede af, hvad tandlæger er for nogle? – Jeg har oplevet reaktioner fra folk, der var overraskede over, at en tandlæge kunne have man bun (langt hår sat op i en knold, red.) og sort neglelak. Ikke at jeg har neglelak på, når jeg går på arbejde, men jeg har gerne villet prikke lidt til folks fordomme. Hvad er det for fordomme, folk har om tandlæger? – Mange har en stereotyp opfattelse af tandlæger som piger med perleøreringe og mænd med meget rene negle, der spiller golf og bor på den rigtige side af Lyngbyvejen. Bare fordi man godt kan lide at lave tænder, behøver man jo ikke være på en bestemt måde.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


DEDIKERET. På sin højre overarm har Sune en SAMFUND & ARBEJDSLIV

tatovering af Sankt Apollonia – tandlægernes skytsengel.

Hvorfor er det vigtigt at få gjort op med de fordomme? – For at uddannelsen og faget kan tiltrække forskellige typer af mennesker. Det er ikke sundt for et fag, når det bliver for homogent. Det er fx svært for tandlægeskolerne at rekruttere til forskning i øjeblikket, fordi de fleste gerne vil ud i praksis og arbejde. Det truer fagets udvikling på længere sigt, hvis ikke der er nogen, der har lyst til at forske. Hvad skal der ske? Lige nu er der en ph.d., der skal skrives færdig, og så håber jeg at kunne få mulighed for at forske mere samt i min fritid arbejde med mad på en projektorienteret måde. Derudover har det været super sjovt at lave fjernsyn. Så hvem ved …

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

Ph.d.-projektet Sune Demant arbejder på en ph.d.afhandling om inflammation som aktivator og inhibitor af hårdtvævsdannelse i pulpa i forbindelse med dybe og ekstremt dybe cariesangreb. Projektet skal kaste lys over det dynamiske forhold imellem inflammation og regeneration af hårdtvæv. Målet er på sigt at kunne undgå mange rodbehandlinger ved eksempelvis at stimulere pulpa til at skrue op for dannelsen af tertiær dentin via bioaktive stoffer igennem dentinen og hermed undgå perforering til pulpa.

| 1129 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

ÅRGANG '91

Hvordan gik det dem? Tekst Gitte Almer fotos Privat

| 1130 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


SAMFUND & ARBEJDSLIV

De var den første årgang, der indtog Panum Instituttet. Året var 1986.
Og med kun 76 optagne var de et håndgribeligt bevis på den drastiske nedskæring i optaget af tandlægestuderende, som blev besluttet tre år tidligere. Ude på arbejdsmarkedet så det dystert ud i 1986. Arbejdsløsheden blandt tandlæger var udpræget, og mange nyuddannede søgte til udlandet eller forsvaret for at få arbejde. En virkelighed, som også var gældende i 1991, hvor 50 af de 76 studerende nu kunne kalde sig cand.odont. Optimismen spirede dog. Arbejdsløsheden var faldende, og den store frygt for AIDS var ved at miste sit tag i standen. Det var også årene, hvor Tandlægebladets læsere kunne læse, at EDB var i ”hastig udvikling”, og at 200 klinikker nu havde koblet sig på foreningens ”elektroniske informationssystem”. I år kan i alt 83 tandlæger fejre 25-års jubilæum. Men hvordan er det gået dem? Og hvordan udfolder arbejdslivet sig for en tilfældig årgang af tandlæger? Tandlægebladet har talt med fem af jubilarerne fra Tandlægeskolen i København.

≥ TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

| 1131 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Anita Helle

Dennis

Charlotte

Rundspørge blandt alle jubilarerne fra årgang '91 i København 80 % af jubilarerne har stor eller meget stor arbejdsglæde i dag. 90 % af jubilarerne har maks. været arbejdsløse i to måneder gennem deres arbejdsliv. 77 % af jubilarerne ville ikke vælge om, hvis de skulle vælge et nyt studie. Ud af de 50 færdiguddannede tandlæger er det lykkes Tandlægebladet at finde navn og kontaktinformation på 43, som studerede fra 1986-1991. Af dem har 31 besvaret rundspørgen, hvilket svarer til en svarprocent på 72 %.

| 1132 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Lisbet Schrøder Najbjerg I dag: 50 år | Klinikejer i Valby

Jeg mindes ofte en bestemt episode fra min studietid. Under en seance med en fysioterapeut på Tandlægehøjskolen fik vi fortalt, at vi blev nødt til at tage vores arbejdsstilling alvorligt, hvis vi skulle kunne arbejde som tandlæger i 40 år. 40 år!? Jeg gik helt i panik, for jeg havde aldrig overvejet, at man kunne lave det samme i 40 år. Det er jo med tiden kommet lidt i perspektiv. Det at lave noget med både hoved og hænder passer mig godt. Jeg holder meget af mit fag. Jeg er nok lidt en rastløs sjæl. Jeg kan godt lide, at der sker noget nyt med jævne mellemrum, og jeg har da også arbejdet en del forskellige steder. Jeg har bl.a. boet og arbejdet fire år i England. Det er 15 år siden nu. Jeg var vild med England, men fagligt gik jeg lidt død. Den klinik, jeg arbejdede på, var lidt på stenalderniveau i forhold til, hvad vi kender herhjemme, og skulle jeg rent fagligt gøre ét valg om, ville jeg nok ikke have forladt den stilling, jeg havde for at tage dertil.

det, jeg allerbedst kan lide ved at være tandlæge, som er det gode og personlige forhold til patienterne. Jeg føler mig godt tilpas i Valby, og de patienter, jeg har, har generelt tillid til, at når jeg foreslår en behandling, så er det, fordi den er behøvet, ikke fordi jeg skal betale min bil. Økonomidelen er slet ikke det, som driver mig. Derfor er den udvikling, der sker i de her år, hvor klinikkerne bliver minihospitaler og mere eller mindre finansieret af andre, slet ikke min boldgade. Hvis jeg havde været ung og kigget på branchen i dag, er jeg ikke sikker på, at jeg ville have valgt samme karrierevej. Heldigvis er der mange muligheder, og jeg har aldrig fortrudt. Jeg er så heldig nu at få lov at være tandlæge i den ramme, som passer mig.

Jeg elsker min enkeltmandspraksis i Valby. Jeg købte den for tre år siden, da vi flyttede fra Jylland, bl.a. pga. min mands job. Det er sådan en rigtig solid familiepraksis med loyale patienter og familier, der er kommet på klinikken i 40 år. Her får jeg lige præcis

Mit råd til mit unge jeg: At være tandlæge kræver enormt stort menneskeligt overskud i det daglige, og du kan ikke have en dårlig dag. Så: Du skal VILLE det. Du skal virkelig kunne lide det. Ellers skal du ikke vælge den her branche.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

| 1133 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Helle Gamst Skov I dag: 49 år | Klinikejer i Haderslev

Det lå absolut ikke i kortene, at jeg skulle ende i Haderslev. Jeg er opvokset i Hørsholm, men tiderne var anderledes dengang. Mange var enten tvunget til udlandet eller ind i forsvaret som værnepligtig tandlæge, for at få arbejde, og som så mange andre valgte jeg forsvaret. Jeg havde et år i livgarden, og i 1992 blev min mand færdig som specialtandlæge, og for dem var der, Mit råd til mit unge jeg: om muligt, endnu større arbejdsAt man skal engagere sig løshed, så da han fik mulighed i sit fag og sørge for at for et job i Vojens, så flyttede vi. udfordre sig selv. Men jeg kunne mærke, at Vojens var lige lovlig skrapt for mig – jeg syntes, byen var meget lille, så vi bosatte os i Haderslev. I starten kørte jeg frem og tilbage til Skive, hvor jeg var garnisonstandlæge i et barselsvikariat, men på et tidspunkt fik jeg nys om et toårigt vikariat i den kommunale tandpleje i Haderslev. De to år endte med at blive til 12 år.

ikke, fordi det er mere udfordrende, men det var bare noget andet. Men jeg nyder, at jeg laver flere forskellige slags behandlinger, og at jeg kan have mere dialog med patienterne. Jeg vægter den menneskelige side ved at være tandlæge højt, og en af mine store glæder ved jobbet er bl.a. at følge med i mine patienters liv. Vi har fx familier, hvor flere generationer er patienter. Det sætter jeg stor pris på. Vi kunne hurtigt se, at der var større muligheder i provinsen. Der var masser at rive i, og der var mulighed for at lave en masse forskellige behandlinger. Og så finder man jo ud af, at verden ikke går under, bare fordi man flytter væk fra København. Vi fik hurtigt et netværk og en hverdag, og pludselig giver det ikke mening at flytte tilbage igen.

Min arbejdsglæde ville være blevet udfordret, hvis jeg ikke havde søgt nye udfordringer efter 12 år i tandplejen. Derfor rykkede jeg til privat praksis. Det er

| 1134 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Dennis Christensen I dag: 55 år | Klinikejer Dentis i Hillerød

Når livet byder sig til, må man springe til. Derfor blev jeg allerede klinikejer i København, fem år efter vi blev færdige. Men det bekymrede mig ikke, for jeg følte mig fagligt rustet til udfordringen. Jeg havde tilbragt mit jus-år i Sverige, hvor jeg havde fået masser af erfaring. Lønnen var ikke specielt god, så det var ikke det, der tiltrak mig, men jeg var sikret en samlet fuldtidsstilling ét sted, og årgangen før os havde haft gode erfaringer med Sverige. Det viste sig, at der var så meget at lave, at vi nærmest druknede. Der var ventelister på et halvt eller helt år for at komme til tandlægen. Som nyuddannet kastede jeg mig bare ud i det, og vi fik lov til det hele. Det var virkelig et jus-år, der gav god faglig erfaring. På et tidspunkt blev jeg træt af at sidde i bilkø. Tiden er kostbar, når man får børn, så jeg ville gerne arbejde tættere på vores hjem. Jeg fandt en klinik i Hillerød, som lå super godt og var en god og solid klinik, så den købte jeg. Hvad der så skete, havde jeg slet ikke set komme. Den tidligere ejer havde mildest talt en alternativ måde at lave tænder på. Jeg vidste godt, at han var en holistisk tandlæge, men jeg havde ingen idé om, at det var så grelt, og at det ville blive så svært. Det var utrolig sprængfyldt, og jeg mistede mange patienter. Selv om jeg gerne ville imødekomme deres værdier, så havde jeg også en faglig grænse for, hvad jeg ville være med til. Og den kunne jeg ikke gå over. Det har været en kæmpe udfordring, og i dag er hele patientmassen nærmest skiftet ud.

skulle få det til at løbe rundt. Det påvirker selvfølgelig også negativt derhjemme. Min kone er heldigvis også tandlæge, så hun har kunnet sætte sig ind i frustrationerne, og vi har kunnet sparre om tingene.

Mit råd til mit unge jeg: Søg relevant rådgivning Da tandundersøgelser på et eller andet tidspunkt blev kede- og lyt til den. Du skal tænke tingene ordentlig ligt, måtte jeg finde en ny måde at udfordre mig selv på. Jeg er drevet igennem og ikke lade dig blive forblændet af af faglig nysgerrighed og har altid den situation, du står haft lyst til at udforske nye felter, i. Husk at vurdere om og jeg var fx en af de første til at beslutninger er de rigtige anskaffe laser herhjemme. Min – både menneskeligt og inspiration har jeg ofte søgt i udøkonomisk. landet, fordi mange lande er langt foran os, så jeg valgte at gå i gang med en toårig masteruddannelse i implantologi ved Goethe-University of Frankfurt. De første 10 dage lærte jeg mere, end jeg havde lært de sidste 10 år. Det sparkede benene væk under mig. Det var virkelig en wow-oplevelse. Det er klart, det kostede på familiekontoen at gå i gang med sådan en uddannelse, der nærmest kan sammenlignes med en dansk ph.d. Og det var hårdt. Men belønningen kom, da jeg blev Master of Science in Oral Implantology

Min kærlighed til faget har været større. Jeg købte simpelthen den forkerte klinik, og de sidste 10 år har været afsindig hårde både økonomisk og personligt. Andre ville nok have solgt skidtet, men jeg havde en barnlig tro på, at det nok skulle gå alt sammen, hvis jeg bare mobiliserede alt det, jeg havde. Og det gjorde jeg så. Min far døde det år, jeg overtog klinikken, så når jeg knoklede, så gjorde jeg det for ham. Den glade Dennis forsvandt, fordi jeg hele tiden tænkte på, hvordan jeg

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

| 1135 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Anita Degn Larsson I dag: 50 år | Professional Service Manager, GC Nordic

Det føltes, som om jeg fik luft under vingerne, da jeg flyttede fra Jylland til København for at starte på Tandlægeskolen. Jeg kan stadig huske følelsen af at cykle rundt i byen og langsomt lære den at kende. Jeg startede på studiet halvanden måned senere, og den første dag står stadig klar for mig. Året var jo 1986, så det var noget med nogle store skulderpuder, en blå skjorte og en lang hvid frakke udover. Jeg var rystende nervøs og kendte ikke et øje. Og der stod vi så, ude foran Panum, og skulle direkte på rustur. Jeg havde så mange sommerfugle i maven. Men jeg fandt mig faktisk hurtigt til rette på studiet, og vores hold blev også hurtigt ret fasttømret. Vi havde en god kemi, og selvom vi var meget forskellige, var der plads til de forskelligheder. Jeg tror egentlig bare, vi var stolte over hinanden og venskabet, vi byggede op. Venskaber, der, nu 25 år senere, stadig holder ved. Jeg har altid skøjtet videre, når jeg stødte på problemer. Pyt, tænkte jeg, og så kom jeg videre. Men lige pludselig gik det ikke mere. Det startede med, jeg fik skuldersmerter. Jeg havde min egen klinik, men smerterne var så store, at det stod klart, at jeg måtte prøve noget andet. Helt tilfældigt så jeg en stilling som produktchef for Plandent. Jeg søgte den, og så fik jeg den! Det gik meget hurtigt, og pludselig var jeg ikke tandlæge, men produktchef. Jeg havde været tandlæge i 20 år, da jeg skiftede spor, og som en anden cirkushest skulle jeg ud og lære nye tricks. Altså helt nye tricks. Vi tandlæger har en smal faglighed, så det var en stor mundfuld at skulle lære om markedsføring og salgsstrategier. Men det var også Mit råd til mit unge jeg: spændende, og jeg fik lov at lære At jeg skal tage pauser og en masse om de produkter, jeg før huske at trække vejret ”kun” havde arbejdet med. ordentligt og lære at sige pyt. Og at man godt må Der gik et par år, før det gik sige nej. Verden går ikke op for mig, at drømmen om under af den grund. at være tandlæge var slut, og i kombination med andre store udfordringer som modermærkecancer og problemer på hjemmefronten kulminerede det hele, og jeg gik ned med stress i 2013.

| 1136 |

Det var dødsvært, da jeg blev sygemeldt, for hvad skulle jeg nu? Jeg havde savnet tandlægefaget, men jeg kunne godt se, at jeg ikke kunne arbejde på fuldtid som tandlæge, og at fortsætte som produktchef i Plandent var heller ikke det optimale for mig. Så det endte med, at jeg blev enig med Plandent om, at jeg arbejdede som konsulent for dem to dage om ugen, og så søgte jeg et ottemåneders vikariat i børnetandplejen i København, som jeg fik. Jeg var super glad for min tid i børnetandplejen, og min skulder kunne nogenlunde holde til det. Jeg er stadig tandlæge, når folk spørger, hvad jeg laver. Men jeg praktiserer ikke længere, tilføjer jeg. Det er en identitet. Den holder jeg fast i. I dag er jeg Professional Service Manager for GC Nordic. Jeg arbejder fire dage om ugen, og jeg ville egentlig gerne lave tandlægearbejde den sidste dag. Jeg har nøgle til min gamle klinik, hvor jeg har fået lov til at behandle familiemedlemmer, men det kniber med at nå det. Jeg kan stadig drømme om at have en hverdag på klinikken, men virkeligheden fortæller mig noget andet. Det har kostet tårer at sige farvel til faget, og for 25 år siden havde jeg ikke forestillet mig, at jeg skulle være der, hvor jeg er nu. Men det er en rolle, jeg befinder mig godt i. Jeg får lov til at nørde med faget, og jeg nyder at arbejde med materialer og alt det andet, som hører til jobbet som Professional Service Manager, og så møder jeg heldigvis stadig kollegaer og venner på tandlægekonferencer.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Charlotte Lind I dag: 50 år | Klinikejer i Schweiz

Jeg synes, det er sjovt, hvordan livet kan forme sig efter tilfældigheder – ligesom det skete for os med Schweiz. Faktisk var det en lærer på Tandlægehøjskolen, der spurgte, om der var nogen, der ville til Schweiz for at arbejde. Hun havde en kusine, der arbejdede i Schweiz, hvor der var tandlægemangel. Jeg havde arbejdet et år i Sverige og havde fået deltidsjob i Nordvestsjælland, og min kæreste var ved at være færdig på Tandlægehøjskolen, så det var et godt tidspunkt at tage ud på. Mens min kæreste havde travlt med de sidste eksamener, tog jeg ned til Schweiz til jobsamtale for os begge. Det var i 1993, og vi skulle bare være her et år, men vi er her stadig. Vi bor i en lille by med 8.000 indbyggere i alperne, og bjergene er bl.a. en af grundene til, vi er blevet. Vi er vilde med at stå på ski og vandre i bjergene. Jeg kan ikke pege på en bestemt dag, hvor vi besluttede os for, at vi skulle blive i Schweiz. Det var en proces over flere år, men man kan sige, at da vi investerede i en klinik, så var det, fordi vi ville blive. Det havde næsten taget os 10 år at komme til

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

det punkt. I starten lå det hele tiden i baghovedet, at vi skulle hjem en dag. Der var chefer, der spurgte, om vi kunne være interesserede i at overtage, men vi sagde nej, da vi ville tilbage til Danmark. Men med tiden lærte vi flere og flere mennesker at kende, og da vi fik børn, øgede det også vores tilknytning. Det kan være svært med afstanden til familien, især efter vores forældre er kommet op i årene. Lige pludselig føles afstanden til Mit råd til mit unge jeg: Danmark større. Men vi kommer Tingene er egentlig blevet, ofte til Danmark, og vores børn som jeg havde forestillet føler sig helt klart danske og har mig – bare i et andet land. da også dansk pas. Så jeg plejer at Jeg er sprunget ud i ting, sige, at vi ikke immigrerede, men er hele tiden i gang med at vi bare er blevet hængende. efteruddannelse, har engageret mig i den kantonale tandlægeforening og klinikassistentuddannelsen. Jeg har alsidighed i mit arbejde og selvstændighed, så jeg har ikke rigtig et godt råd til mit yngre jeg. Måske bortset fra, at det ville have været smart at have været lidt flittigere i tyskundervisningen, men det ville være helt tilbage til mit gymnasietids-jeg.

| 1137 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

5

ting du skal overveje, inden du sælger til en kæde Tandlægebladet har spurgt tre revisorer med indsigt i tandlægebranchen, hvad man som klinikejer skal være opmærksom på, hvis man vil med i en kæde. Der er tale om overordnede overvejelser, og en beslutning bør altid bero på en konkret vurdering i samspil med ens rådgivere, understreger de tre revisorer. Tekst Anders Klebak, freelancejournalist

| 1138 |

Hjælp til administration eller mere kontorarbejde? En af fordelene ved at gå med i en kæde er støtte til HR, IT og tandlægefaglig support. Men da flere af kæderne er i opstartsfasen, er personalet ikke på plads endnu. Spørg derfor ind til, præcis hvilke personer der skal ansættes, hvad de kan hjælpe med, og hvor de geografisk placerer sig, lyder rådet fra revisorerne. – Det er ikke til stor hjælp at have en HRmedarbejder i København, hvis du selv holder til i Løgstør. Så kommer du formentlig til at holde MUSsamtalerne selv alligevel, siger revisor Kai Møller fra Aros, som samtidig pointerer, at tandlæger kan få nye administrative opgaver i en kæde, som de ikke havde før. Det kan fx være løbende afrapporteringer om omsætning til kæden.

1 TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Hvem bestemmer i hverdagen på klinikken?

2

Du afgiver suverænitet, når du går med i en kæde. Fx kan kæden stille krav om personalesammensætning, udstyr eller stoletimer. Derfor bør du stille meget konkrete spørgsmål til, hvem der har det afgørende ord helt ned i detaljen. Kan du fx tage dit personale med på den årlige ryste-sammen-tur til Paris, alt betalt af klinikken? Må du købe en ny unit, hvis den gamle er ved at være slidt? Du skal under alle omstændigheder forberede dig på, at hverdagen ikke bliver som før. – Kædernes mål er at skabe fortjeneste, og det kommer klinikkerne til at mærke i form af en styring oppefra i større eller mindre grad. Så tandlægerne skal ikke forvente, at de kan fortsætte, som de altid har gjort, lyder det fra revisor Sten Peters fra Deloitte. Han understreger samtidig, at hvis en kæde bliver solgt til en ny ejer, kan det ændre spillereglerne på klinikken igen.

Investorerne vil tjene penge. Lev med det!

Kapitalfonde og private investorer går ind i tandlægebranchen for at tjene på deres investering. Derfor skal man som klinikejer være helt afklaret med, at man kan komme i situationer, hvor kæden fx stiller krav om øget omsætning pr. patient eller lavere omkostninger på personalesiden. Det kan give faglige og personlige konflikter, hvis man ikke på forhånd har accepteret præmissen, siger revisor Kai Ambrosius fra Redmark. – Investorerne vil tjene penge, og det er helt legalt. Men det kommer til at præge arbejdet på klinikkerne. Hvis man ikke kan leve med det, skal man nok ikke gå med i en kæde, siger Kai Ambrosius.

3

Tjener du mest i en kæde eller ved at beholde din klinik?

Svaret afhænger af, hvilken model kæden arbejder efter, hvor længe du bliver i kæden og ydre faktorer, som fx konkurrencen om patienter. Det kan i nogle tilfælde være en god forretning for den enkelte, men ifølge de tre revisorer, som Tandlægebladet har talt med, er der også risiko for at tabe penge i en kæde set i forhold til at beholde klinikken. Hvis omsætningen fortsætter nogenlunde stabilt, kan du stå i en situation, hvor klinikkens overskud lagt sammen over en årrække overhaler det, du har tjent på et salg til en kæde indenfor samme årrække (salgspris plus årligt vederlag). Og da overskuddet havner i din egen lomme, hvis du beholder klinikken, kan det altså være en bedre forretning, især hvis du har planer om at fortsætte længe som klinikejer.

4

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Får du din investering igen?

5

Nogle kæder tilbyder, at klinikejerne kan investere i kæden, fx en del af salgssummen. Det kan være attraktivt, hvis de nuværende kædeejere formår at sælge til en kapitalfond. Men der er ingen garanti for, at et salg lykkes. Samtidig skal kæden bruge de første år på at bygge organisationen op, ansætte folk og købe nye klinikker, hvorfor der kan gå lang tid, før kæden skaber overskud til de tandlæger, som har investeret.

Tandlægebladet sætter i øjeblikket fokus på kædernes massive indtog. Med fremmed kapital i ryggen og store planer om optimering og vækst, varsler de store forandringer i tandlægebranchen. Denne gang er der gode råd til tandlægen, der er i overvejelser om at sælge til en kæde.

KÆDERNE KOMMER

Redaktionen

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

| 1139 |


INDLÆG & DEBAT

?!

INDLÆG & DEBAT

Fagligt referat

SYMPOSIUM 2016:

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet. Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen | 1140 |

Sygdomme og tilstande i de hårde tandvæv Nuno V. Hermann, lektor, dr.odont., Odontologisk Institut, Københavns Universitet Kim R. Ekstrand, lektor, ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet Svante Twetman, professor, odont.dr., Odontologisk Institut, Københavns Universitet Ulla Pallesen, overtandlæge, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

T

andlægeforeningen afholdt symposium 2016 for 1.100 tandlæger og ca. 500 klinikassistenter i Aalborg Kongres & Kultur Center den 4. og 5. november 2016. Det overordnede emne var ”Sygdomme og tilstande i de hårde tandvæv”. I 17 foredrag af danske og udenlandske forskere blev tilhørerne over de to dage opdaterede i sygdomme og tilstande i de hårde tandvæv samt i nogen udstrækning om principper for behandling. Tanddannelsesforstyrrelser Indledningsvis blev det påpeget, at der er mange faktorer, som kan forstyrre tanddannelsen. Dette vil typisk resultere i varierende grader af kvalitative og/eller kvantitative forandringer, benævnt hypomineralisation. Det kan medføre såvel kosmetiske som funktionelle gener i form af eksempelvis emaljeopaciteter (hvidlige, gullige eller brunlige), øget sensibilitet og posteruptivt sammenbrud kort efter frembrud hos patienten. Differentialdiagnoser blev diskuteret, herunder udviklingsforstyrrelser i det permanente tandsæt som følge af traume i det primære tandsæt, og den genetisk forårsagede tanddannelsesforstyrrelse amelogenesis imperfecta. Mineralisationsforstyrrelsen Molar Incisiv Hypomineralisation (MIH), som anses som værende en miljøbetinget og dermed

erhvervet sygdom, rammer op til 20 % af befolkningen. I foredragene var der især lagt vægt på identifikation af risikopatienter og behandlingsstrategi i forbindelse med disse, men også det vigtige trianguleringssamspil mellem behandler-barnepatient-forældre/ værge blev diskuteret. Endvidere blev den typisk omfattende tværfaglighed og grænseflader af/for behandlingen diskuteret, herunder pædodontiske, ortodontiske, protetiske og psykologiske overvejelser. Ligeledes diskuteredes etiske dilemmaer i behandlingssituation i relation til, hvorledes man indkredser barne-/ungepatientens egentlige behandlingsbehov, såvel på kort som på lang sigt. Disse patienter vil typisk have et behandlingsforløb, som løber over mange år. Sessionen afrundedes med en gennemgang og diskussion af, hvilke patienter der kan og bør henvises til videncentrene, hvorledes man henviser, og hvilke økonomiske støtteordninger der findes for patienter med tanddannelsesforstyrrelser. Alle indlæg var krydret med udfordrende patienttilfælde og personlige aktuelle historier. Caries og andre posteruptive forandringer i de hårde tandvæv Denne session startede med en gennemgang af ”Lov om autorisation af sundheds-personer og om sundhedsfaglig

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


INDLÆG & DEBAT

Mineral tab  udtrykt        Diagnoser                                                  Symptom/diagnose-­relateret   behandling   ved  ICDAS  systemet    

  Dentin  kavitet   CP (ICDAS  5  -­6)       Skygge/emalje-­   kavitet  (ICDAS  3-­4)   CM     White/brown  spot   læsioner  (non   kaviterede)   CS (ICDAS  1-­2)       Sund   (ICDAS  0)      

   

Ekstraktion

Endodonti Hall crowns/Kroner Succesiv ekskavering/Indir.Ok Slicing Fyldninger

SEAL-Behandling Forsegling af okklusale læsioner Forsegling/Infiltration af approksimale læsioner Instruk./træning i tandbørstning og andre hjælpemidler Lokal fluoridbehandling, kostrådgivning

Tid Fig. 1.Fig. 1 Oversigt over de tre diagnoser: Caries Superficialis (CS), caries media (CM) og caries profunda (CP) og de relaterede behandlinger.

virksomhed”, hvor røntgenoptagelser og beskrivelser er en del af journalen. Det blev understreget, at der skal anføres en indikation for enhver røntgenoptagelse, og alle patologiske/anomale fund skal beskrives i journalen. Det anførtes også, at i tilfælde, hvor klinisk diagnostik suppleredes med røntgendiagnostik, angives en samlet diagnose. Hvis fx carieslæsionen er observeret kun på røntgen, angives, at diagnosen er radiologisk betinget (RD). Cariesdiagnoserne på røntgen-billeder blev omtalt i tre alvorlighedsstadier: Emalje, yderste 1/3 af dentinen og dybere end yderste 1/3 af dentinen. Indikationer for CBCT blev gennemgået, og der blev lagt vægt på, at CBCT kan sikre en differentiering mellem forskellige typer af tandresorptioner. Sessionen fortsatte med diskussion af klinisk og radiologisk cariesdiagnostik. Baseret på histologiske undersøgelser plæderedes for i patientbehandlingen at inddele caries i tre diagnoser. Caries superficialis (CS, caries i emaljen, og hvis i dentinen så begrænset til den yderste 1/3); caries media (CM, caries penetreret til den midterste 1/3 af dentinen) og caries profunda (CP, caries penetreret til den inderste 1/3 af dentinen). CM- og CP-diagnoserne er kendetegnet ved, at der er bakterier i emalje og i dentin. Relateret til de tre diagnoser er der forskellige behandlingstyper (Fig. 1). Disse

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

behandlingstyper, på nær ekstraktion, blev gennemgået på symposiet i de forskellige indlæg. Patienttilfælde blev diskuteret, hvor ICCMS-modellen (International Caries Classification and Management System) blev gennemgået. ICCMS-modellen lægger vægt på at risikovurdere patienten samt klassificere carieslæsionerne i de tre ovennævnte diagnoser, foretage risiko- og diagnoserelaterede behandlinger, og at indkaldeintervallet til næste besøg er relateret til patientens cariesrisikoprofil. Dette lagde naturligt op til en gennemgang mht. opdeling af patienter i grønne, gule og røde, hvor et informationsmateriale døbt ”kend din risiko” blev introduceret (Fig. 2). Evidensbegrebet Det næste indlæg fokuserede på evidensbegrebet og den kliniske evidensproces og brugte ”to floss or not to floss” som et gennemgående eksempel. Studierne bør være foretaget ved hjælp af randomiserede og kontrollerede undersøgelser og bedst, hvis alle undersøgelser inden for én behandling kan samles i systematiske reviews, hvor data fra undersøgelserne har været igennem en statistisk proces. Begrebet bias tilknyttet evidensbegrebet blev diskuteret. Der er forskellige klassifikationssystemer for at udtrykke graden af evidens, og i det følgende vil GRADEsystemet blive anvendt til at vurdere evidensen for de

|

1141 |


INDLÆG & DEBAT

?!

Fig. 2. Oversigt over informationsmaterialet ”Kend din risiko”, som kan anvendes til at kategorisere patienterne i grøn, gul eller rød. Materialet er udviklet med den hensigt at forklare, hvad vi som professionelle anbefaler for interventioner, og hvad patienten selv skal gøre derhjemme for på sigt at blive kategoriseret grøn eller forblive grøn.

forskellige behandlingstyper, som blev gennemgået i symposiet (Tabel 1). GRADE-systemet opererer med fire niveauer: høj (++++), moderat (+++), lav (++) og meget lav (+) evidens. Sideløbende med evidensbegrebet udtrykkes effekten af behandlingerne ved forskellige begreber som ”number needed to treat” (NNT), fx fire patienter skal have behandlingen, for at én ikke udvikler caries. Alternativt udtrykkes effekten ved ”Preventive Fraction” (PF) som succes for test divideret med antallet af observationer – succes for kontrol divideret med antallet af observationer. Værdien fratrækkes 1. I dette indlæg blev der undervejs angivet følgende værdier for PF og evidensniveauer vedrørende tandtråd, probiotika, fluorid i forskellige produkter, tyggegummi, klorhexidin, Tooth Mousse og sundhedsfremme (Tabel 1). Non-operative og operative cariesbehandlinger Den cariesforebyggende effekt af profylaktisk/terapeutisk fissurforsegling blev allerede dokumenteret i 1970’erne. Senere er PF og evidensen blevet angivet (Tabel 1). Kriterierne for fissurforsegling er udvidet ved SEAL-behandling, hvor læsioner, der tidligere blev bedømt som fyldningskrævende, nu behandles med plastforsegling. Undersøgelser viser, at med SEALbehandling på permanente tænder hos børn, unge og voksne kan fyldningsbehandling udskydes eller helt undgås. Mere end 50 % af de læsioner, som havde fået SEAL-behandling, var sufficient forseglet efter syv år. Det optimale indikationsområde for SEAL-behandling er CS-carieslæsioner, hvor der radiologisk er caries, som er begrænset til den yderste 1/3 af dentinen. For yderligere information om SEAL-behandling kan der henvises til: http://odont.ku.dk/Forskning/seal-dk/

| 1142 |

Forseglinger af aktive (blødning ved sondering) og superficielle læsioner (maks. penetration til den yderste 1/3 af dentinen) kan også foretages på approksimale carieslæsioner i begge dentitioner. Det kræver enten separation med en orto-elastik, eller at nabofladen er fjernet som resultat af ”media/profunda caries”, eller at en insufficient fyldning er fjernet. Alternativt kan infiltrationsteknikken anvendes, hvor der på den samme indikation (CS) anvendes en speciel matrice, som er permeabel på den ene side, hvor syrer (15 % HCL) kan penetrere ud på læsionen og ætse overfladezonen væk på carieslæsionen. Ved brug af en ny permeabel matrice kan læsionen infiltreres med en resin. PF-værdierne og evidensniveauet ved brug af disse teknikker er angivet i Tabel 1. Endvidere diskuteredes behandlingen af den dybe (> end 3/4 af dentintykkelse) og ekstremt dybe carieslæsion (at hele dentinen er involveret). Samlet indgår dybe og ekstremt dybe carieslæsioner i diagnosen caries profunda. Det blev understreget, at pulpa altid er inflammeret ved dybe/ekstremt dybe carieslæsioner, men det betyder ikke, at der er bakterievækst. Resultaterne fra en randomiseret undersøgelse med fem års opfølgning tyder på betydelige fordele ved den gradvise ekskavering i dybe carieslæsioner i sammenligning med den fuldstændige ekskavering i et trin. Undersøgelsen viste også, at 75 % af tænderne uden pulpaperforationer var vitale efter fem år, mens det tilsvarende tal kun var 9 % af tænder med pulpaperforationer. Konklusionerne var, at der findes evidens for, at gradvis ekskavering har en god prognose; dette er ikke tilfældet ved pulpaperforationer (Tabel 1). Der fortsattes med temaet cariesbehandling ved at henvise til egen og andres forskning på direkte plastrestaureringer og de faktorer, der påvirker holdbarheden. I dag har posteriore plastfyldninger en lige så god holdbarhed som amalgam med en årlig ”failure-rate” på 1-2 %. De mest almindelige årsager til failure er ”sekundær caries” og fyldningsfraktur. Sekundær caries beror i de fleste tilfælde på makrolækage i de ”gingivale hjørner”, mens frakturerne normalt skyldes forkert konstruktion af kontaktpunkterne. Andre faktorer, der påvirker ”failureraten”, er fyldningsstørrelse, bruksisme og patienternes cariesrisiko. Sidst, men ikke mindst, blev det understreget, at tandlægens rolle gennem valg af materialer og tandlægens færdigheder begge har stor betydning for holdbarheden af plastfyldninger. Sidste indlæg under denne overskrift handlede om ”non-restorative caries treatment” (NRCT) og HallCrowns i behandlingen af profunde carieslæsioner i det primære tandsæt. NRCT betyder, at carieslæsionen ”åbnes” ved beslibning, men der lægges ikke en fyldning.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


INDLÆG & DEBAT

Metode

PF

GRADE

Tandtråd versus ikke tandtråd

?

+

Probiotika versus placebo (primære tænder)

38 %

++

Fluorid tandpasta versus placebo (unge permanente tænder)

24 %

++++

Fluoridlak versus placebo (unge permanente/primære tænder)

43/38 %

+++

Fluoridgel versus placebo (unge permanente tænder)

38 %

+++

Fluoridskylninger versus placebo (unge permanente tænder)

37 %

+++

Fluoridtabletter, dråber versus inaktiv kontrol

Uklart

+

Fluorid i mælk, salt versus placebo

10 %

++

Tyggegummi med xylitol versus tyggegummi uden sukker

58 %

++

Klorhexidin gel/lak versus placebo

4%

+

CPP-ACP (Tooth Mousse) versus placebo

ND

+

Health education (hygiejne; diæt)

ND

+

Fissurforseglinger versus ingen behandling (1 år/5 år) Fissurforseglinger versus lokal fluoridbehandling (varnish)

86/57 % 52 %

+++ ++

SEAL-behandling

-

++

Forsegling approksimalt

33-53 %

++

Infiltration approksimalt

33-90 %

++

Successiv versus fuldstændig ekskavering

57 %

++

Partiel versus fuldstændig ekskavering Partiel versus successiv ekskavering

78 % 13 %

++ ++

Fyldninger (primære tænder) Fyldninger (permanente tænder)

-

+ ++

Hall-Crowns versus fyldninger (primære tænder)

75 %

++

Slicing versus fyldninger (primære tænder)

27 %

+

Tabel 1. Preventive Fraction (PF) for de enkelte behandlingstyper og evidensniveauet udtrykt med GRADE-systemet.

Læsionen bliver tilgængelig for rengøring og lokal fluoridbehandling. Denne form for behandling er velkendt og afprøvet klinisk, men der er ingen eller meget begrænset evidens fra randomiserede forsøg. Hall-Crowns teknologien er kontroversiel; en præfabrikeret stålkrone cementeret med glasionomercement over en profund carieslæsion, vel at mærke uden ekskavering og uden lokalbedøvelse. Resultater fra to kliniske undersøgelser med 1-3 års opfølgning viste, at Hall-Crowns er bedre end konventionel fyldningsterapi og uden nævneværdige bivirkninger. Børnene, deres forældre og tandlæger var alle positive overfor Hall-Crowns. Den kliniske ”tradition” for brugen af stål¬kroner på primære tænder er relativt begrænset i Danmark. Men behandlingen er muligvis meget omkostningseffektiv. Dette skal dog dokumenteres.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

Ikke cariesbetingede defekter i de hårde tandvæv Som følge af forebyggende tiltag har flere deres tænder i behold livet igennem. Det har den konsekvens, at tænderne hos mange bliver eksponeret for ikke bare caries, men også for andre påvirkninger, som kan lede til ikke cariesbetingede læsioner. Abrasion skyldes mekanisk påvirkning af fremmedlegemer, fx tandbørste eller tandstikkere. Attrition skyldes mekanisk påvirkning ved tandtil-tand-kontakt. Erosion er en følge af syrepåvirkning, hvor syren ikke stammer fra bakterier. Abfraktioner er læsioner i det cervikale område, hvor man i litteraturen ikke entydigt kan afklare de ætiologiske årsagsforhold. Mange mener, at abfraktioner skyldes både erosion, abrasion, men måske allermest mekanisk belastning i det cervikale område af tanden under funktion. Flere

|

1143 |


INDLÆG & DEBAT

?!

Symposiets foredragsholdere Nuno Vibe Hermann, lektor, dr.odont., Sektion for Pædodonti og Klinisk Genetik, Institut for Odontologi, Københavns Universitet Eva Lauridsen, adjunkt, ph.d., Sektion for Pædodonti og Klinisk Genetik, Institut for Odontologi, Københavns Universitet Dorte Haubek, professor, dr.odont., Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Marie-Louise Milvang Nørregaard, tandlæge, Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Jette Daugaard-Jensen, specialtandlæge, centerleder, Odontologisk Videncentre – økonomiske støtteordninger Ann Wenzel, professor, dr.odont., Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Kim Rud Ekstrand, lektor, ph.d., Sektion for Cariologi og Endodonti, Institut for Odontologi, Københavns Universitet Svante Twetman, professor, odont.dr., Sektion for Cariologi og Endodonti, Institut for Odontologi, Københavns Universitet Azam Bakhshandeh, adjunkt, ph.d., Sektion for Cariologi og Endodonti, Institut for Odontologi, Københavns Universitet Lars Bjørndal, lektor, dr.odont., Sektion for Cariologi og Endodonti, Institut for Odontologi, Københavns Universitet Ulla Pallesen, overtandlæge, Sektion for Cariologi og Endodonti, Institut for Odontologi, Københavns Universitet Ruth Santamaria, ph.d., Preventive & Pediatric Dentistry. University of Greifswald, Germany Adrian Lussi, professor, dr.med.dent., Department of Preventive, Restorative and Pediatric Dentistry, School of Dental Medicine, University of Bern, Switzerland Bas Loomans, assistant professor, University of Nijmegen, the Netherlands Thomas Attin, professor, dr., chairman, Clinic for Preventive Dentistry, Periodontology and Cariology and vice dean, Medical Faculty for the center of Dental Medicine, University, Zurich, Switzerland

| 1144 |

studier kan dog ikke påvise det funktionelle som en ætiologisk årsagsfaktor. En tysk undersøgelse har vist en prævalens på ikke cariesbetingede cervikale læsioner på ca. 15 % i aldersgruppen 35-44 år og ca. 30 % i 65-74-årsalderen. I den ældste gruppe fandt man flere læsioner hos mænd end hos kvinder, hvilket ikke var tilfældet i den yngre gruppe. Cervikale læsioner kan føre til hypersensitivitet, utilfredsstillende æstetik, pulpale skader og fraktur af tandsubstans og dermed til behov for behandling. Hypersensitivitet kan behandles på forskellig vis, både af patienten selv og på tandklinikken. Der findes imidlertid ingen gylden standard for behandling, men til hjemmebrug kan anbefales tandpasta med tinfluorid, arginin, Ca-Na-phosphosilicat og kaliumklorid, mens der til klinikbrug kan anvendes plastbaserede sealere eller fluorlak. Behandling med adhæsiv restaurering kan også være aktuel. Her er det vigtigt at arbejde med absolut tørlægning, at øge den mekaniske binding til skleroseret dentin ved let beslibning samt at anvende en adhæsiv, hvor emaljen ætses tilstrækkeligt. Her har undersøgelser vist, at ”etch and rinse”-systemerne fortsat er de bedste. Endelig har undersøgelser også vist, at fyldninger i glasionomercement holder bedre end plast. Revner og frakturer i tænder Krakeleringer i emalje er helt almindelige i voksnes tænder. De skyldes funktionel belastning, traume eller evt. kontraktion og ekspansion af fyldningsmaterialer. Gennemlysning af tanden gør diagnostikken let. Risikoen for, at revner i emalje fører til fraktur, er minimal og behandling derfor ikke nødvendig, medmindre patienten har et æstetisk problem med misfarvning, som evt. kan løses med blegning. Symptomgivende infraktioner i dentin forekommer oftest på underkæbemolarer, på patienter mellem 40 og 50 år, de forløber som regel mesiodistalt i tanden og har en prævalens på 2-15 %. Symptomerne udløses oftest efter sammenbid på et fast element eller ved kuldepåvirkning. Diagnostikken foregår vha. en bidepind (FracFinder) og visuelt efter fjernelse af fyldning vha. gennemfaldende lys eller indfarvning. Behandling består i at stabilisere tanden med adhæsiv restaurering med eller uden overdækning eller med en omsluttende krone. Her kan både plast, keramik og støbt metal anvendes, hvor over-dækning af cuspides synes at

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


INDLÆG & DEBAT

føre til en lidt bedre prognose for tanden. Ubehandlet kan infraktioner i dentin føre til inflammation i pulpa og/eller krone-rod-fraktur. Tænder med dentininfraktion har altid en usikker prognose. Vertikale rodfrakturer kan skyldes rodstifter, ekstensiv udrensning ved endodontisk behandling, overbelastning af tanden, tryk i forbindelse med rodfyldningsteknik

eller præparation af rodkanal til stift. Ofte rapporteres om begrænsede symptomer i lang tid, inden diagnosen kan stilles vha. røntgen som en J-formet opklaring omkring roden eller ved sondering af en lokal defekt i rodoverfladen, en dyb lokal poche eller en fistel. Adhæsiv cementering af rodstifter nævnes som et muligt tiltag for forebyggelse af rodfraktur.

Læserbrev

Selvfølgelig har vi tiltro til praktiserende tandlæger Åbent brev til formand for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth Lisbjerg.

Birgitte Sindrup, formand for ATO Kære Freddie Tandlægeforeningen og Ansatte Tandlægers Organisation kan mødes og være enige, men vi kan også være uenige, hvilket vi tydeligvis er omkring tilbagerulning af fritvalgsordningen for de 0-15-årige børn og unge. En tilbagerulning, som regeringen har foreslået i forbindelse med finansloven for 2017. Det er min opfattelse, at vi klart har aftalt – uenig eller ej – at være enige om i hvert fald én væsentlig ting – nemlig at de uenigheder, der måtte være mellem vores foreninger, skal baseres på fakta. Det ligger mig på sinde, at vi er omhyggelige med at citere hinanden korrekt. Ellers går der mudder i maskineriet og i troværdigheden. Jeg vil gerne gøre opmærksom på en tolkning af mine ord, bragt i Tandlægebladets leder (nr. 10, 2016). En tolkning, der ikke stemmer overens med virkeligheden. Formanden for de Privatansatte Tandlægers Udvalg i Tandlægeforeningen, Marie-Louise Berntsen, og formanden for Kommunalt

Ansatte Tandlægers Udvalg i Tandlægeforeningen, Kristine Thorlacius, skriver: ”Vi bliver ærgerlige, når vi i forbindelse med debatten om det frie valg møder mistro fra Ansatte Tandlægers Organisation, som i forbindelse med lovforslaget udtaler, at man må forvente, at der vil ske en overbehandling, såfremt tandplejetilbuddet bliver ydet af privat praksis”. Jeg har aldrig skrevet (eller ment) de ord, der gengives. Det, jeg skrev i pressemeddelelsen til udvalgte medier den 2. september (bragt i vores nyhedsbrev den 8. september), var følgende: ”På sundhedsområdet kan der være en stor risiko for overbehandling, når der er en direkte sammenhæng mellem den diagnose, der stilles, og den efterfølgende indtægt, sundhedspersonen kan opnå ved behandling af den diagnosticerede sygdom.” Baggrunden for den udtalelse er en generel opfattelse af, at faren eksisterer. Hvis vi fx ser på overdiag-

» Der skal dog ikke være tvivl om, at vi i ATO godt kunne tænke os en anden incitamentstruktur i voksentandplejeoverenskomsten

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

|

1145 |


INDLÆG & DEBAT

?!

» Det ligger mig på sinde, at vi er omhyggelige med at citere hinanden korrekt. Ellers går der mudder i maskineriet og i troværdigheden nosticering og overbehandling på privathospitaler, når det gælder overvægt og fedme-operationer, eller på diagnosticering af ryg- og nakkelidelser og operationer i den forbindelse, så er der sat spørgsmålstegn ved, om privathospitalerne efterlever de retningslinjer for diagnosticering og behandlingsindikation, som Sundhedsstyrelsen har fastlagt. I den forbindelse er det ikke unaturligt også at stille spørgsmålet, om de kapitalfondsejede privathospitaler tænker bundlinje før sundhed? Naturligvis er risikoen for overdiagnosticering og overbehandling til stede – også i privat tandlægepraksis, men det gør jo ikke, at jeg eller ATO ikke har tillid til privatpraktiserende kolleger. Tværtimod! Som de to formandskvinder så rigtigt og rammende skriver det i deres føromtalte leder: ”Som tandlæger har vi den samme uddannelse, det samme udgangspunkt og det samme motiv – nemlig at arbejde for, at vores patienter opnår den højest mulige orale sundhed.” ATO nærer selvfølgelig ingen mistro til praktiserende tandlæger. Efter vores opfattelse tænker vi alle og i al almindelighed sundhed og patientens bedste. Jeg tænker, at vi som fagprofessionelle skal være opmærksomme på, at vi leverer rette behandling på rette tid og sted, hver gang vi behandler børn, unge, voksne og ældre. Der skal dog ikke være tvivl om, at vi i ATO godt kunne tænke os en anden incitamentstruktur i voksentandplejeoverenskomsten, så den praktiserende tandlæge blev honoreret for sit sundhedsfremmende og forebyggende arbejde frem for primært at skulle hente sin indkomst fra sygdomme og deres behandling – så hele tandplejeindsatsen kunne leveres efter sundhedslovens principper og prioriteringer, uanset om den foregår i den offentlige eller den private sektor. Det er et ønske, jeg og ATO har givet udtryk for, og et emne, som det kunne være interessant at diskutere nærmere. Forbehold mod frit valg Når ATO ikke finder frit valg hensigtsmæssigt, skyldes det primært, at dét at udføre børne- og ungdomstandpleje forudsætter, at tandplejepersonalet besidder de fornødne kompetencer og erfaring med behandling af

| 1146 |

børn og unge. De kompetencer og erfaringer er i rigt omfang til stede og kan vedligeholdes og udvikles i den kommunale børne- og ungdomstandpleje, men oftest ikke i privat tandlægepraksis, hvor antallet af børn og unge i stolen er meget begrænset. De rette børne-unge-kompetencer og erfaringer er helt nødvendige, vurderer vi, for at kunne levere tandpleje med tilstrækkelig kvalitet – også til denne patientgruppe. Det højner tand-sundheden at være helt skarpsleben på den faglige udfordring, man som tandlæge stilles overfor. Tilbage i 2012, forud for ophævelse af fritvalgsordningen for de 0-15-årige, viste en undersøgelse, som vi foretog blandt en række kommuner, at tandbehandlingen af fritvalgspatienterne kostede 35 % (de 0-15-årige) og

» Naturligvis er risikoen for overdiagnosticering og overbehandling til stede – også i privat tandlægepraksis, men det gør jo ikke, at jeg eller ATO ikke har tillid til privatpraktiserende kolleger. Tværtimod! 54 % (de 16 + 17-årige) mere i gennemsnit pr. barn i privat praksis sammenlignet med gennemsnitsprisen for børn i den kommunale tandpleje. Genindføres fritvalgsordningen, vil det derfor betyde, at den kommunale tandpleje kan levere mindre tandsundhed for de offentlige tandplejemidler. Dette understreges af, at Sundhedsog Ældreministeriet har beregnet, at genindførelsen vil koste 32 mio. kr., hvilket fremgår af finanslovsforslaget. Midler, der desværre ikke ender i den kommunale tandpleje som kompensation for merudgifterne! I Tandlægebladets leder (nr. 10, 2016) er Marie-Louise Berntsen og Kristine Thorlacius enige i vores beregninger, der siger, at der ikke er besparelser at hente. De skriver: ”Hverken regeringen eller Tandlægeforeningen forventer, at det frie valg vil føre til en besparelse – tværtimod.” Det er godt at være enige, og det er også i orden ikke at være det. Det giver tingene perspektiv, men lad os nu være omhyggelige, når vi citerer hinanden. Lad os ikke tolke og i værste fald mistolke. Vi må ikke sætte tilliden over styr.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


INDLÆG & DEBAT

Svar til Birgitte Sindrups åbne brev ”Selvfølgelig har vi tiltro til praktiserende tandlæger” Marie-Louise Berntsen, formand for Privatansatte Tandlægers Udvalg (PATU) i Tandlægeforeningen Kristine Thorlacius, formand for Kommunalt Ansatte Tandlægers Udvalg (KATU) i Tandlægeforeningen

Kære Birgitte Sindrup Tak for dit åbne brev. Du har stilet det til Tandlægeforeningens formand, men da det var os, der skrev lederen, som du henviser til, er det naturligvis også os, der svarer. Vi beklager, hvis du føler dig fejltolket. Men ting skal jo ses i den sammenhæng, som de indgår i, og vi kunne ikke tolke dit budskab anderledes, end vi gjorde. Vi kan godt forstå, hvis man som læser af Tandlægebladet undrer sig. Derfor har vi valgt at gengive hele det afsnit, som vi refererede til i vores leder. Så kan læserne selv bedømme, om vores tolkning var OK. Her følger det afsnit i ATO’s pressemeddelelse, som vi reagerede på – ordret gengivet:

”Man kan naturligvis samtidig stille ministeren spørgsmålet – hvor er fritvalgsordningen for de voksne patienter i privat praksis? Hvorfor skal voksne danskere ikke kunne fravælge privat tandlægepraksis og tilvælge et offentligt tandplejetilbud, hvor der ikke er sammenhæng mellem tandlægens ydelser og tandlægens indtjening?” Birgitte Sindrup understreger: ”På sundhedsområdet kan der være en stor risiko for overbehandling, når der er en direkte sammenhæng mellem den diagnose, der stilles, og den efterfølgende indtægt, sundhedspersonen kan opnå ved behandling af den diagnosticerede sygdom.”

Læserindlæg

Vil du være med til at styrke fagligheden indenfor pædodonti? Pernille Hess, afdelingstandlæge, Tandlægeskolen i København

Dansk Pædodontisk Selskab (DPS) blev grundlagt i 1999 ud fra et ønske om at samle tandlæger og andre med interesse for pædodonti og børnetandpleje i et fagligt selskab. Selskabet definerer pædodonti som en tværgående klinisk disciplin, der applicerer viden fra odontologi, medicin og samfunds- og adfærdsvidenskaber til fremme af oral sundhed og løsningen af odontologiske problemer hos børn og unge på såvel individuelt som kollektivt niveau.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

Selskabets overordnede mål er at fremme den faglige udvikling af pædodontien, bl.a. ved at arbejde for pædodontiens udvikling og praktiske anvendelse. Selskabet har relation til European Academy of Paediatric Dentistry (EAPD) og International Association of Paediatric Dentistry (IAPD) med henblik på at søge at etablere og formidle kontakt til de øvrige toneangivende internationale kliniske og videnskabelige pædodontiske miljøer. Som et konkret eksempel på selskabets

|

1147 |


INDLÆG & DEBAT

?!

indflydelse er det danske pædodontiske miljø således repræsenteret i EAPD’s council af en dansk councillor, som udpeges på DPS’ generalforsamling. Ved at støtte og stimulere forskning indenfor pædodontien samt fremme implementeringen af nye metoder inden for børne- og ungdomstandpleje ønsker vi at medvirke til, at kvaliteten af diagnostik, forebyggelse og behandling af tand-, mund- og kæbesygdomme samt anomalier hos danske børn og unge fortsat er i den internationale elite. Derudover ligger der i selskabet en opgave i at formidle pædodontisk specialviden til tandlæger og udvikle formaliserede efteruddannelsestilbud i pædodonti på internationalt niveau. Et eksempel på dette er DPS’ kursusdage og andre faglige arrangementer bl.a. i regi af Den Kommunale Tandplejes Efteruddannelse (DKTE). Vores ultimative mål er, at et dansk speciale i pædodonti bliver en realitet. Alle tandlæger og øvrigt sundhedspersonale med interesse for pædodonti og børnetandpleje kan blive medlem af DPS. Hvis man ønsker optagelse som såkaldt ”aktivt medlem”, forventes det, at man bidrager til opfyldelse af selskabets formål gennem indsamling af viden indenfor det pædodontiske fagområde, fx formidling af faglig erfaring, deltagelse i studiegrupper, læsning og sammenfatning af litteratur, udarbejdelse af selskabets kliniske retningslinjer, medvirken ved gennemførelse af systematiske undersøgelser og mindre projekter, gerne forankret i de kommunale tandplejer, hvor mangeårig viden er genereret. Men som sagt kan alle, som har lyst, blive medlem, også selvom man blot ønsker at støtte den gode sag og deltage i selskabets faglige mødetilbud.

Som led i at få den lokale viden frem og få diskuteret praksis holder DPS såkaldte caseaftener to gange årligt. De er fysisk henlagt til de to tandlægeskoler. Formålet med aftenerne er at få mulighed for faglig diskussion og indspark fra kolleger fra forskellige kommunale tandplejer rundt om i landet. Deltagerne kan medvirke til aftenens program ved at medbringe et patienttilfælde, som deltageren har lyst til at præsentere. Det kan fx være fagligt spændende,

» Vi ønsker at medvirke til, at kvaliteten af diagnostik, forebyggelse og behandling af tand-, mund- og kæbesygdomme samt anomalier hos danske børn og unge fortsat er i den internationale elite

| 1148 |

have været en faglig udfordring, der har vakt faglig undring, det kan være et enkelt patienttilfælde eller en generel fundering over et tandfagligt emne. Det er også muligt at deltage uden patienttilfælde, bare man husker sin stemme og byder ind undervejs, da hele idéen er, at vi alle byder ind med vores erfaringer og herved får viden delt mest muligt. Det næste arrangement, som DPS afholder, finder sted den 13. januar 2017. Det er en kursusdag over et aktuelt emne: ”Flygtningetandpleje”, hvor tandpleje og aktuelle samfundsforhold sættes ind i en fælles ramme (se DPS’ hjemmeside: http://www.pedodonti.dk/).

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


NIR* – Retningslinjer for Tandklinikker Statens Serum Institut foreskriver to måder at vaske kliniktøj på: 1) Ved minimum 80°C i mindst 10 minutter 2) Ved minimum 60°C i mindst 1 time, såfremt skyllevandet ikke genbruges.

Lever I op til de nationale hygiejnekrav, når I vasker kliniktøj? Svaret er NEJ, hvis I vasker jeres arbejdstøj i en almindelig husholdningsmaskine. De færreste husholdningsmaskiner kommer nemlig op på de temperaturer, som Statens Serum Institut kræver for vask af kliniktøj.

Vælg Electrolux vaskemaskiner og få et garanti-certifikat Electrolux Professional har to forskellige vaskemaskiner specielt til at maskinen har specialprogrammer, som overholder NIR.

LØSNING 1

LØSNING 2

Electrolux W555H Dental

Electrolux myPRO WE170P

– topprofessionel og

– den smarte, professionelle

miljøvenlig vaskemaskine

vaskemaskine

Kampagnepris

Kampagnepris

18.195 kr. inkl. levering

10.295 kr. inkl. levering

Opfylder NIR-krav

Opfylder NIR-krav

Tilbuddet er ekskl. moms og gælder til 31. januar 2017. 10135

Se vaskemaskinerne og tilbuddet på:

e-vaskebjørnen.dk/NIR – eller ring til Electrolux Professional på tlf. 6376 2220.

Electrolux Professional A/S Vaskeriløsninger

Hammerholmen 24–28 DK-2650 Hvidovre

els.salg@electrolux.dk www.professional.electrolux.dk

*) NIR – Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for Tandklinikker udarbejdet af Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI), Statens Serum Institut, 2015.

tandklinikker. De leveres med et certifikat, hvor Electrolux garanterer,


SERVICE | Navne

NAVNE Hvis ikke du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Skulle du senere ønske at få offentliggjort din fødselsdag igen, bedes du ligeledes kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens sekre­ tariat, tlf. nr. 7025 7711 eller via mail; info@tandlaegeforeningen.dk

FØDSELSDAGE 12. DECEMBER 2016 TIL 12. JANUAR 2017 30 år Izabela Maria Sidor Hatting, København S, 12. december Jacob Mørch, København S, 31. december Marita Mortensen, København S, 2. januar Anahita Clara Lindegaard, København V, 3. januar 40 år Marie Ann Nielsen, København S, 26. december Mikkel Rostrup, Roskilde, 28. december Neli Vasilievna Johansen, Bevtoft, 1. januar 50 år Tine Starch-Jensen, København Ø, 14. december Marie-Noël Andersen, Randers NV, 24. december

|

1150 |

Sigga Gardastovu, Tórshavn, 1. januar Gitte Bang, Ringsted, 4. januar Thomas Foldberg, Skovlunde, 4. januar

Marnar Gaard, Torshavn, 11. januar Niels Erik Knudsen, Skanderborg, 12. januar

60 år Anne-Pia Brønden Kristensen, Dragør, 12. december Randi Abrahamsen, Aalborg SV, 13. december Inger Staunsbæk, Aalborg SV, 18. december Anette Løndahl Eriksen, Stenløse, 18. december Peter Frøkjær, Ulstrup, 19. december Jan Vilhelm Villumsen, Vejle, 19. december Jette Møller, Vanløse, 29. december Marianne Holst-Knudsen, Herlev, 3. januar Lars Overgaard Madsen, Klampenborg, 10. januar Britt Helle Larsen, Frederiksberg, 10. januar Anette Schjødt Svendsen, København V, 10. januar Petra Grønlund, København Ø, 11. januar Anne Kuniss Kriegbaum, Birkerød, 12. januar

75 år Svend Boss Henrichsen, Vanløse, 12. december Jørgen Hilmer Braun, Horsens, 18. december Sv. Erik Dabelsteen, Gentofte, 19. december Nils Hastrup, Aarhus C, 24. december Lise Helliesen, Hafrsfjord, 5. januar

70 år Ellen Nørby Ulriksen, Holstebro, 21. december Allan Haagen Petersen, Hadsund, 4. januar Morten Schiødt, Hellerup, 7. januar Jens Christian Harbo, Aalborg, 9. januar Hanne Sofie Bak-Jensen, Hørsholm, 9. januar Birte Hyldgaard Olesen, Herning, 10. januar Ole Frost Silbye, Slagelse, 11. januar

80 år Erik Steen Jørgensen, F-06560 Valbonne, 19. december John Ib Rosenkilde, Gentofte, 9. januar 90 år Hans Gregers Gregersen Overvad, Mariager, 28. december

DØDSFALD Otto Morten Paarup, Født 1942, Kandidat år 1966 Joanna Ølsgaard Jensen , Født 1937, Kandidat år 1962

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Navne | SERVICE

Tandlægeforeningens skolarstipendium uddelt Tandlægeforeningens skolarstipendium på 162.000 kr. går i år til Anne Katrine Danielsen, der er stud.odont. ved Tandlægeskolen i København. Med skolarstipendiet skal hun forske i, hvilken rolle B-celler i immunforsvaret spiller i udviklingen af parodontitis. – Jeg brænder virkelig for det emne, som jeg skal forske i, og er lettet over, at jeg kan fordybe mig på fuld tid, siger den 22-årige prismodtager. Anne Katrine Danielsen modtog skolarstipendiet i Aalborg Kongres & Kultur Center fredag den 4. november ved Tandlægeforeningens Symposium.

FORSKER IN SPE. Anne Katrine Danielsen med formand for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth Lisbjerg, da hun formelt modtog stipendiatet på 162.000 kr.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

FOTO: RENÉ SCHÜTZE

|

1151 |


SERVICE | Navne

Lise-Lotte Kirkevang fik Zendiumprisen – Zendium Research Reward 2016 Flemming Isidor, professor, Tandlægeskolen i Aarhus

Zendiumprisen 2016 blev overrakt til Lise-Lotte Kirkevang ved et arrangement på Comwell Hotel Aarhus den 27. oktober 2016. Lise-Lotte Kirkevang er ph.d. samt lektor i endodonti ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, og professor ved Det odontologiske fakultet, Universitetet i Oslo.

Dernæst viste hun nogle af de interessante resultater, som hun har opnået i sine populationsundersøgelser. Ikke overraskende var der flere apikale opklaringer og flere rodfyldte tænder i ældre end i yngre individer. På den anden side ses der en forbedring, når man ser på personer med samme alder i dag og for år tilbage. Der er kommet nyt udstyr og nye teknikker til endodontisk behandling, og der er da også sket en forbedring i rodfyldningernes kvalitet; men det synes dog ikke, som om at der ses færre rodbehandlede tænder med apikal opklaring end tidligere. Operationsmikroskop og CBCT-scannere er eksempler på nye teknikker, som kan anvendes med henblik på at forbedre behandling og diagnostik. Med brug af CBCT-scannere kan man erkende forandringer i den periapikale knogle, som ikke ses på traditionelle enorale optagelser. Det er dog endnu uklart, hvordan sådanne fund skal tolkes, og om det vil få betydning for indikationen for endodontisk behandling i fremtiden. Den inviterede foredragsholder var Rane Willerslev, professor i social antropologi ved Aarhus Universitet og samfundsdebattør, som gav et humoristisk, men også meget skarpt foredrag. Han tog udgangspunkt i, at de fleste nok er enige om, at Danmark skal leve af innovation i fremtiden. Men hans synspunkt var, at den måde, studerende bliver rekrutteret

» Der er sket en forbedring i rodfyldningernes kvalitet; men der ses ikke færre rodbehandlede tænder med apikal opklaring end tidligere Arrangementet startede med en velkomst ved Lene Heilskov, klinisk konsulent ved Zendium. Lene var den gennemgående figur, der sørgede for, at arrangementet blev godt afviklet. Efter velkomsten motiverede professor, dr.odont. Ann Wenzel fra priskomitéen valget af Lise-Lotte Kirkevang. Efter selve prisoverrækkelsen holdt Lise-Lotte Kirkevang årets Zendiumforedrag. Dette var bygget op omkring Lise-Lotte Kirkevangs egne forskningsprojekter, som har været fokuseret på endodontiske problemstillinger. I foredraget indledte hun dog med en kort gennemgang af ætiologi og patogenese for periapikal sygdom. Hun beskrev også en klassificering af alvorlighedsgraden af periapikale opklaringer – PAI-indekset.

|

1152 |

og undervist og ikke mindst evalueret på, ikke fremelsker kreativitet, men snarere, at man tilpasser sig det bestående. I samme boldgade mente han også, at styringen af forskningen ved at øremærke store dele af forskningsmidlerne til formål, som antages at ville lønne sig på kort sigt, vil hæmme udviklingen af rigtig gode idéer. Rane Willerslev krydrede sit foredrag med anekdoter fra sit eget liv – ikke mindst underholdende var fortællingen om et ophold ved zobel-jægere i det nordøstlige Sibirien i 65 minusgrader og på flugt fra den russiske mafia. Før foredragene var der mulighed for at få en snak med kolleger og bekendte, da Zendium bød på buffet i lobbyen. Arrangementet var en stor succes, og der var da også mødt rigtig mange frem til både foredrag og traktement.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Navne | SERVICE

Uddeling af forsknings­ midler efterår 2016 Stilling

Navn

Titel

Beløb

Konteres

Professor

Peter Svensson

Biologisk karakteristik af patienter med spændingshovedpine

87.120 kr.

FORSKU

Lektor

Lene Baad Hansen

Smerte, ubehag og livskvalitet hos patienter med nerveskade i ansigtet

53.615 kr.

FORSKU

Lektor

Lars Bjørndal

A new method to assess dissolution of endodonthic sealers that approaches the clinical scenario

49.342 kr.

FORSKU

Ph.d.-stud.

Maria Lynn Sembler-Møller

Analyse af potentielle biomarkører i saliva, spytkirtelvæv og blod for primært Sjögrens syndrom

70.000 kr.

15.000 kr. fra FORSKU 55.000 kr. TFFF

Adjunkt

Christian Damgaard

Parodontale bakteriers spredning i kredsløbet

55.000 kr.

KOF

Få 50 % i rabat på din job­ annonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

|

1153 |


SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Peter Boch

KREDS 4

Stadionvej 32

Kristina Hansen

6510 Gram

VED ALKOHOL- OG MISBRUGSPROBLEMER

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 82 12 12

Alkolog

KREDS 1

5220 Odense SØ

E-mail: pboch@grambynet.dk

Birgit Juul Nielsen

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Arnesvej 1

Tlf. 40 28 92 85 Helle Gamst Skov

2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

Torvet 3

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

6100 Haderslev

VED STEMNINGSLIDELSER

5900 Rudkøbing

Tlf. 74 52 28 02

Erhvervspsykologisk

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Rådgivning

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale

v/erhvervspsykolog

Tandpleje

Majken Blom Søefeldt

Sofus Francks Vænge 30-32

KREDS 5

KREDS 7

Tlf. 60 40 72 10

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Majbritt Jensen

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

Østerågade 20, 1. th

8000 Århus C

9000 Aalborg

Tlf. 86 12 45 00

Tlf. 98 10 20 86

i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

Ove Elmelund Kaarsbo

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Østergade 61

Christianshavns Skole

8200 Århus N

9800 Hjørring

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Tlf. 98 92 08 05

Sidsel Fogh Pedersen Børne- og Ungdomstandplejen

1422 København K E-mail: sfp@ktf.dk

KREDS 6

KREDS 9

Marie Winding

Michael Rasmussen

Lars Rasch

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

Nørgaards Allé 11

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

7400 Herning

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: mr.mr.rasmussen@gmail.com

KREDS 2 Thomas Hjort

Pia Graversgaard

TANDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER

Platanvej 1, Fensmark

Tandplejen i Bredebro

Lena Hedegaard

4684 Holmegaard

Søndergade 11

Susanne Raben

Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00

6261 Bredebro

Svanemøllevej 85

Tlf. 74 71 11 33

2900 Hellerup

E-mail: pg@toender.dk

Tlf. 39 46 00 80

KREDS 3 Louise Wilhelmsdal Nørregade 11

TANDLÆGEFORENINGEN

4930 Maribo

Vivian Riel

Tlf. 54 78 03 70

Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

|

1154 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Kasuistiksymposium om

Restorativ behandling af tandslid – forskellige behandlingsprincipper med og uden bidhævning på Tandlægeskolen i København lørdag den 4. marts 2017 kl. 8.45 -15.30 (Antal kursustimer 6)

Målgruppe: Tandlæger Pris: kr. 2500, inklusive let forplejning Symposiet fokuserer på • Non-invasiv behandling med plast – hvilke muligheder er der? v/ overtandlæge Ulla Pallesen • Behandling med protetik – hvilke muligheder er der? v/ professor Klaus Gotfredsen Tilmelding kan foretages på: http://odont.ku.dk/euoi/ Efteruddannelsen Odontologisk Institut

Se i øvrigt på: www.odont.ku.dk/euoi/ for symposiet omkring caries og parodontitis på børn og unge den 25. august 2017


SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 1 2017: Deadline: 4. januar 2017 Udkommer: 21. januar 2017 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 2 2017: Deadline: 2. februar 2017 Udkommer: 25. februar 2017 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Ledningsanalgesi – tandplejere 2 dages kursus for tandplejere med A-autorisation. Giver kompetencen til at lægge ledningsanalgesi som uddelegeret opgave. Teori og praksis (mandibular, tuber). Dato: 24.-25.1.2017 Arrangør: IOOS, Århus (tidl. SKT) Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

FEBRUAR Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2017 JANUAR Billund-kursus Dato: 6. 1.17, kl. 10.30 til 7.1.17, kl. 13.00. Sted: Hotel Legoland i Billund. Arrangør: PTO/TF Målgruppe: Tandlæger, tandplejere og de klinikassistenter, der behandler børn og unge i privat praksis. Info: Jannie Borgstrøm, PTO`s sekretariat, tlf. 33 12 00 20 eller e-mail: pto@pto.dk

Elevansvarlig på klinikken Heldagskursus, der giver kompetencerne til at varetage opgaven som elevansvarlig på klinikken. Dato: 7.2.2017 Arrangør: IOOS, Århus (tidl. SKT) Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) AOP Tandpleje for børn og unge Nyt valgmodul på Akademiuddannelse i Odontologisk Praksis. Modulet har fokus på at udvikle den studerendes færdigheder og kompetencer til at støtte børn og unge i at udvikle adækvat egenomsorg og træffe sunde valg i forhold til tænder og mundhule samt udføre supragingival tandrensning. Modulansvarlig: AOP Koordinator Susanne Schiøler Målgruppe: Privat og offentligt ansatte klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring Varighed: 8 undervisningsdage på SKT, KU i perioden februar – juni 2017 Pris: DKK 8.900,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

AOP Service og kvalitetsudvikling Obligatorisk modul på Akademiuddannelse i Odontologisk Praksis. Modulet har fokus på at udvikle den studerendes færdigheder og kompetencer til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere kvalitetsudvikling og patientsikkerhed på tandklinikken. Modulansvarlig: AOP Koordinator Susanne Schiøler Målgruppe: Privat og offentligt ansatte klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring Varighed: 8-9 undervisningsdage på SKT, KU i perioden februar – juni 2017 Pris: DKK 8.900,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk AOP Tandpleje for borgere med særlige behov Valgmodul på Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis. Når modulet er gennemført har den studerende opnået øget viden om de særlige udfordringer blandt andet ældre, fysisk og psykisk handicappede og socialt udsatte borgere har i relation til tandpleje og kan forberede og gennemføre sundhedsfremme og forebyggelse samt uddelegerede behandlinger i disse patientgrupper. Modulansvarlig: Tandlæge Ulla Kortegaard Bendtsen Målgruppe: Privat og offentligt ansatte klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring Varighed: 9 undervisningsdage på SKT i perioden februar – juni 2017 Pris: DKK 10.050,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

Opbygning af traumetænder tandplejere Heldagskursus i plastopbygning som uddelegeret opgave. Teori om traumer, materialer og teknikker samt praktiske øvelser på klinikken. Dato: 12.1.2017 Arrangør: IOOS, Århus (tidl. SKT) Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

|

1156 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Trænger din økonomi til et eftersyn?

I Jyske Bank får du rådgivning om både din private økonomi og din virksomheds økonomi. Vi samler alle delene, så du får overblik over dine samlede muligheder. Vi har specialafdelinger i Aarhus og København. Her sidder specialiserede erhvervsrådgivere med særlige kompetencer inden for sundhed. I Aarhus har vi lige fået Jytte Blokager med på holdet. Hun har mange års erfaring med rådgivning af tandlæger. Kontakt os og aftal et møde. Vi kommer gerne på besøg hos dig.

Christiansbjerg Erhverv Jytte Blokager Erhvervspartner blokager@jyskebank.dk Tlf. 89 89 96 75

Christiansbjerg ∙ Randersvej 37 ∙ Aarhus N ∙ tlf. 89 89 59 55


SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. : Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav om dokumenteret efteruddannelse

ADIPOSITAS Tandklinikken Ravn behandling af overvægtige ­patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen

|

1158 |

Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Hausergaarden Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk Bidfunktion * Smerter Implantologi * Komplikationer Kirurgi * Knogle-opbygning Endodonti * Protetik Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion. Bidrekonstruktion, Cerec3. Implantologi, Invisalign. Knogleopbygning, Kirurgi. Parodontal kirurgi. Beh. af retraktioner. Protetik, Æstetik, Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. LiteWire. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Kenneth Jordy Ib Sewerin

Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Ortodonti Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler Lene Hansen Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling Inden for følgende fagområder: Endodonti Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 66 65 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

BIDFUNKTION

Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Gunver Madsen Tandlægerne Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 www.tandskræk.dk Orofaciale smerter og kæbe­ funktion, Søvnapnø og snorken Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Sjælland Anders Vilmann, ph.d. Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57 C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid­ rehabilitering

BØRNETANDPLEJE Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Kollegiale henvisninger | SERVICE

Brædstrup Implantat

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Aarhus Tandlægeskole CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på www.au.dk/tls/for-tandlaeger Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), ­oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Panorama, CBCT (3D) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont. Søren Schou, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

HJEMMEBEHANDLING HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl. Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT.  Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

­Center

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik. Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik

|

1159 |


SERVICE | Kollegiale henvisninger

Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), ­oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ole Schwartz, ph.d. og Thomas Kofod, ph.d. Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

KIRURGI Fyn Klinik for Kæbekirurgi Torben Thygesen, ­Kæbekirurg, PhD. Knogleopbygn/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15, 5000 Odense C. Tlf.50 65 62 66 Mail:tht@tmk-klinik.dk www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk Aarhus C, Borgporten Thomas Guldborg Store Torv 18, 8000 C Tlf. 86 12 03 05 www.tandborg.dk Straumann/KIR./PRO Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center  KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk

|

1160 |

Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 E-mail: leif@tdlfagernaes.dk www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Oral kirurgi og implantater Søren Schou, dr.odont. Hanne Hintze, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v. (Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99, 1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner. Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer. Mundslimhindelidelser. Knoglerekonstruktioner, nervelateraliseringer samt implantatbehandlinger. Generel anæstesi. Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Kollegiale henvisninger | SERVICE

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Natashia IngemarssonMatzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

NARKOSE Fyn Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf.: 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

ORTODONTI Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland

ODONTOFOBI Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORAL HISTOPATOLOGI Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3 C 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Lemor Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 98 13 48 70 Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specialtandlaeger.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti

|

1161 |


SERVICE | Kollegiale henvisninger

Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk

|

1162 |

Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Specialtandlæger i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk Evident Tandlægerne Lene Hansen Specialtandlæge i ortodonti Brøndby: Nygårds Plads 3 B Hellerup: Bernstorffsvej 69 A Tlf. 36 75 01 33 - 39 62 66 66 E-mail: klinik@etand.dk www.etand.dk

PARODONTALBEHANDLING Fyn Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk Rikke Wedell Nielsen Tandlægerne Løgstør Bredgade 1 9670 Løgstør Telefon: 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

Marianne Hoffmeyer M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d. Tanja S. Borch, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 tandlaegerne@dronningens­tvaergade41.dk

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Steen Jørgen Skov, ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Kirsten Alberg CentrumKlinikken Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf.: 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk Peter Røgind Frederiksborggade 4, 1360 københavn k, 33 13 10 01 roegind@roegind.dk Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Kollegiale henvisninger | SERVICE

PROTETIK Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25  Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com Kenneth Jordy Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Sune Demant Pedersen c/o

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk

Søren Grønlund dinTANDLÆGE Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Ortograd og kirurgisk endodonti Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk Kasper Holm-Busk Klinik: Birgitte Emborg Hersegade 7E 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: info@emborg.nu www.emborg.nu Vitus Jakobsen Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Mads Juul Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Sune Demant Pedersen Amager Tandklinik Amagerbrogade 175, 1. sal 2300 København S Tlf: 32 55 13 00 www.amagertandklinik.dk mail@amagertandklinik.dk

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Hausergaarden Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

|

1163 |


SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlæge-

have en ansættelseskontrakt, der

foreningens standardkontrakter,

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

bliver lovens betingelser opfyldt.

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

Kontakt altid Tandlægeforeningen,

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

Offentligt ansatte tandlægers

Læs mere om ansættelseskontrak-

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

ansættelseskontrakt skal henvise

ter på Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 1 2017: 4/1

til den relevante overenskomst,

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 21/1

mens lønnen som regel vil fremgå

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 2 2017: 2/2

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

ket gennem bureau.

Udkommer: 25/2

indgås af Tandlægeforeningen

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

inden du skriver kontrakten under.

efter aftale med dig.

STILLINGER TILBYDES Offentlig ansættelse

Region Örebro län söker

Käkkirurg Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at ­indrykke en ­ nnonce på ­dentaljob.dk a

|

1164 |

Plastik- och käkkirurgiska kliniken

www.regionorebrolan.se/uso/jobb Ansökan senast 9 januari 2017

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Stillinger | SERVICE

Klinisk professor i tand-, mund- og kæbekirurgi En stilling som klinisk professor i tand-, mund- og kæbekirurgi og som overtandlæge ved henholdsvis Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet og Kæbekirurgisk Afdeling, Klinik Hoved-Orto, Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse per 1. april 2017 eller snarest herefter. Kæbekirurgisk Afdeling varetager hovedsageligt opgaver indenfor vækstbetingede kæbedeformiteter, ansigtstraumatologi, rekonstruktion af kæbeknoglen samt kæbeledsdysfunktion. Stillingen betragtes som en helhed og kan kun søges samlet. Dog skal ansøgere som allerede er ansat som overtandlæge ved Region Nordjylland kun søge det kliniske professorat. Kvalifikationskrav Den kliniske professor har ansvaret for afdelingens forskning og afdelingen ønsker ved ansættelsen at styrke forskningen indenfor de højtspecialiserede opgaver samt bidrage til udvikling af specialet samt uddannelsen i tand­, mund- og kæbekirurgi. Ansøger forventes yderligere at have betydelig erfaring med kirurgisk behandling af vækstbetingede kæbedeformiteter samt traumatologi. Der ønskes en professor med betydelig videnskabelig produktion og erfaring med forskningsledelse, tiltrækning af funding og ph.d.-vejledning. Desuden vil arbejdsopgaverne, udover det daglige arbejde i klinikken, omfatte udvikling af fagområdet, forskning, forskeruddannelse og videreuddannelse af forskere. Ca. halvdelen af arbejdstiden anvendes til universitets-relateret arbejde. Forskningsmæssigt vil fokus desuden være på vækstbetingede kæbedeformiteter, knoglebiologi, rekonstruktion af kæbeskelettet samt etablering af nationale og internationale forskningsrelationer. Derudover forventes det, at ansøgeren har fyldestgørende kvalifikationer til at varetage undervisning, da den kliniske professor kan imødese prægraduat undervisning af lægestuderende på kandidatuddannelsen i medicin på Aalborg Universitet, indenfor eget fagområde.

Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter er gældende og kan ses her, og bedømmelse af ansøgere til stillingen sker ved sagkyndigt udvalg. Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til dekan Lars Hvilsted Rasmussen på tlf.: 9940 3482, institutleder Søren Pihlkjær Hjortshøj på tlf. (+45) 9766 6245 eller Lægefaglig Direktør Morten Noreng på tlf. (+45) 9766 1302. Stillings- og funktionsbeskrivelse ang. overtandlægestilling kan fås ved henvendelse til Susanne Bjørn på skb@rn.dk eller (+45) 9766 1335 samt ledende overtandlæge Janek Dalsgaard Jensen på jdj@rn.dk eller (+45) 9766 2796. Ansøgningen skal indeholde: Ansøgningen skal være på engelsk og indeholde curriculum vitæ samt en fuldstændig publikationsliste. Endvidere ønskes en redegørelse for den hidtidige forskning med henvisning til den vedlagte publikationsliste eller udvalgte dele heraf, forskningsledelse, bedømmelsesarbejde, præ- og postgraduat undervisning samt fremtidige forskningsplaner. I forhold til stillingen som overtandlæge vil ansøger blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Aalborg Universitetshospital har udarbejdet et skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i Region Nordjylland. Da en del af skemaet skal udfyldes af ansøger, bedes skemaet rekvireret på hjemmesiden: www.kompetenceskema.rn.dk. Såfremt der er spørgsmål til ansøgningsproceduren, kan der rettes henvendelse til Dini Boer, på dbo@adm.aau.dk eller på tlf. (+45) 9940 7307. Ansøgningsfrist den 1. januar 2017. Løn og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning iht. overenskomst mellem Staten og AC. Professoratet vederlægges med et honorar på DKK 172.744,99 (marts 2012-niveau) årligt. Ansættelse som overtandlæge sker i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Til stillingen er knyttet en forskningsassistent og en halv teknisk-administrativ medarbejder.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

|

1165 |


SERVICE | Stillinger

STILLINGER TILBYDES Privat ansættelse

TANDLÆGEKLINIK I ODENSE SV SØGER TANDLÆGE TIL STOR VELFUNGERENDE KLINIK Vi er en stor klinik på i alt 13 medarbejdere, 4 tandlæger, 2 tandplejere, 2 receptionister og 5 klinikassistenter. Da en af vores tandlæger ønsker at gå på pension snarest, søger vi en tandlæge på fuld tid. Vi søger en allround tandlæge gerne med erfaring og interesse i kirurgi og implantatbehandling. Vi sørger for, at du får de bedste muligheder for at dygtiggøre dig. Vi vægter efteruddannelse højt. Vi tilbyder job på moderne, veludstyret klinik med gode og stabile patienter.

Et godt humør og en afslappet omgangstone er vigtige elementer i en god og travl hverdag. Vi er interesseret i et langsigtet samarbejde med mulighed for at blive en del af ledelsesteamet på sigt. Ansøgningen sendes til: Tandlægerne Magnoliavej 4 B, 5250 Odense SV Eller på mail: info@magnoliavej4b.dk Tlf.: 66 17 64 14

TANDLÆGE SØGES TIL OVERTAGELSE AF KLINIKANDEL I HJERTET AF AALBORG: Stor veludstyret klinik i udvikling og med styr på tingene, som består af 2 tandlæger, 2 tandplejere og 4 klinikassistenter. Vi kan tilbyde f.eks.: • partnerskab med overtagelse af klinikandel, evt. efter en periode som ansat Tandlæge. • kompetent og erfaren klinikassistent. • tæt samarbejde med autoriseret Tandplejer. • mange søde patienter og stor tilgang af nye patienter. • masser af intern faglig sparring og efteruddannelse. • evt. oplæring i implantat og alm. kirurgi, CBCT og Cerec.

Vi søger: • Kvalitetsbevidst Tandlæge med etik og empati. • engagement og interesse i klinikkens udvikling. • personlig faglig udvikling. • Tandlæge med ønske om partnerskab. • tiltrædelse snarest muligt, - vi venter gerne på den rette. Henvendelse til: mette@byenstandlaegeteam.dk Byens Tandlægeteam v./ Tandplejer Mette Thomsen, Tandplejer Lone Rasmussen og Tandlæge Tandplejer og Tandtekniker Henrik Ehlers Nytorv 7 9000 Aalborg.

|

1166 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Stillinger | SERVICE

Tandlægerne

KLINIKEJE RI Vil du gerne være klinikejer, men ønsker du ikke den økonomiske risiko og alt det administrative arbejde? Så er Godt Smil konceptet måske noget for dig. Godt Smil er Danmarks største og førende tandlægekæde. Vi har i dag 17 topmoderne klinikker og beskæftiger flere end 250 dygtige fagfolk. Hvert år åbner vi i fællesskab med dygtige tandlæger, 4-5 nye klinikker. I 2018 åbner Godt Smil de første klinikker i Norge. Vi hjælper klinikejerne med at etablere og udvikle professionelle klinikker i hele landet. Vi tror på at vi ved at kombinere forskellige kompetencer, opnår det bedste resultat for både klinikken, medarbejdere og patienter. Det giver klinikejerne mulighed for at fokusere på den faglige udvikling af klinikkerne.

FAKTA OM

GODT SMIL

GODT SMIL

Vores koncept om at tilbyde patienterne tandbehandling af høj kvalitet til en fair pris tiltrækker årligt over 30.000 nye patienter. Hele 96 procent af vores nye patienter bliver regelmæssige patienter på en eller flere af klinikkerne i Godt Smil. Vores unikke servicekoncept er med til at skabe landets højeste patienttilfredshed. Som klinikejer i Godt Smil bliver du en del af et bredt fagligt netværk. Vi hjælper dig med alt det administrative arbejde, og sikrer et godt og innovativt arbejdsmiljø på klinikken. Derudover giver vi dig en unik mulighed for en betalt efteruddannelse på verdens førende universiteter, blandt andet MOI og Pankey Instituttet.

..................................................................................................... • • • • •

Mona Michaelsen

Over 125.000 regelmæssige patienter En årlig tilgang på over 30.000 nye patienter Blandt landets bedst vurderede klinikker Markedsandel for implantater på 10 procent Eget dansk dentallaboratorium

Anja C. Jørgensen

Kristina Rossen

Som klinikejer i Godt Smil kæden kan jeg koncentrere mig om at være tandlæge med fokus på kvalitet og efteruddannelse. Jeg har fået mere tid til mine patienter.

Siden at min klinik sidste år blev en del af Godt Smil, har vi allerede fordoblet vores behandlerteam. Det giver mig mere faglig sparring og større arbejdsglæde.

Med en årlig tilgang på over 2.500 nye patienter, møder man som tandlæge mange spændende behandlingsbehov. Det er med til at udvikle mig fagligt.

KLINIKEJER - HORSENS

KLINIKEJER - FREDERICIA

KLINIKEJER - AARHUS

............................................................................................................................................. Kontakt administrativ CEO Anders Bjergegaard for at høre mere om Godt Smil.

Telefon: 28874914 · E-mail: arb@godtsmil.dk TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

GS_Tandlaegebladet_hel_165x242.indd 1

|

1167 |

09/05/16 09:42


SERVICE | Stillinger

QUICKANNONCER Gå ind på Dentaljob.dk og se alle aktive jobopslag

Ny tandlægeklinik i skive, søger engageret og ambitiøs tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8197

Tandplejer søges til travl klinik i Virum Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr.8201

Quick nr. 8203

Tandlæge søges til ambitiøs og udviklingsorienteret tandklinik i Køge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8217

Klinikassistent søges til klinik i Valby Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8219

Til vores klinik i Hillerød søger vi en tandplejer

Hausergården søger tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Klinik i Assens søger endnu en tandlæge

Quick nr. 8207

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8220

Frederiksberg søger tandlæge barselsvikar Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8227

Dygtig klinikassistent søges til klinik i Silkeborg Tandplejer til deltidsstilling i Vissenbjerg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8208

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8228

Ledende tandlæge søges til klinik på Fyn Tandlægerne i Ringvejskrydset, Herlev søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8209

Ambitiøs og kvalitetsbevidst tandlæge søges til moderne klinik i Vejle Centrum Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8211

Jægerhusets Tandklinik i Næstved søger Tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8212

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8229

Fuldtidsstilling som tandlæge i Sorø Kommunale Tandpleje Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8232

Moderne klinik i Nykøbing Sjælland søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8233

Tandplejer søges til klinik i Skørping Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

|

1168 |

Quick nr. 8215

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Køb og salg | SERVICE

KØB OG SALG

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

TANDLÆGEKLINIK SØGES Mindst 2 behandlingsrum. Gerne med køb af immobil. Alt har interesse.

Klinikformidling · Klinikdrift - fokus på optimering · Salg af klinik - individuel rådgivning · Køberrådgivning - fra tanke til køb · Livslang sparring · Besøg os på www.klinikformidling.deloitte.dk Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark.

Per Freitag - +45 30 93 47 51 - pfreitag@deloitte.dk

Henvendelse skal ske til mail@annesofie.de eller tlf. +49 162 442 6641

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

|

1169 |


SERVICE | Leverandørhenvisninger

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

Nordjylland

Sjælland

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Aalborg

Roskilde ­Orto-Teknik Aps

Michael Jessen hos DG Media på

Advokater • Banker • Dental­

Dentallaboratorium ApS

Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde

michael.j@dgmedia.dk og

laboratorier • Hygiejne •

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

Tlf. 46 32 09 69, Fax 46 32 09 89

tlf. 33 70 76 45

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Tlf. 98 12 53 88

www.rot.dk, info@rot.dk

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Farvetillæg + 10%.

sorer • Rengøring • Revision •

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

Service & reparation • Tandpleje-

Der faktureres for et halv år ad gan-

midler • Vikarservice • Øvrige

Storkøbenhavn

Dental Laboratorium ApS

gen den 1. juni og den 1. december.

Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

ADVOKATER AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

Lou Advokatfirma att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 70 300 500 cj@louadvokatfirma.dk

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

FASTPROTEKTIK • IMPLANTAT LØSNINGER • TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk

Advokat Mette Neve

Speciale i praksisoverdragelser

HYGIEJNE

MOBIL +45 5074 4173 E-MAIL MNE@TVC.DK

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

DENTALLABORATORIER Midtjylland Erhvervsvej 2  2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00  Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

lidt friskere - lidt hurtigere  Metal keramik  Procera - medlem af Procera netværk  Empress - Inlay/Onlay/Kroner  Guldarbejde - Marylandbroer  Attachment - alternative special attachments  Implantater - „Licens“  Proteser - alternative acryler - vinyl  Regulering  Bidskinner

al Perfectio git n Di

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@rectus.dk

 Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR

www.rectus.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

|

1170 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12


Leverandørhenvisninger | SERVICE

VIKARSERVICE

REVISION – ADMINISTRATION Revision. Skat. Rådgivning. Revision. Skat. Rådgivning.

+DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE

www.pwc.dk/tandlaege

www.pwc.dk/tandlaege

Revisionscentret for læger og tandlæger

Et stærkt alternativ!

• Erfarne klinikassistenter og tandplejere • TryB4Hire • Rekruttering • Dækker hele Danmark Kontakt os på 70 20 40 24 info@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

SERVICE & REPARATION

Eurocard Tandlæge ann.

07/0 • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere

GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris. Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

TePe

Staktoften 8, 1. 2950 Vedbæk

E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

TANDPLEJEMIDLER

www.vikartoteket.dk

ØVRIGE

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

– Dansk Tandprofylakse

Tlf. 33 24 34 13

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60

Eurocard, Park Holst Allé 292 Vej 5, Eurocard, H.J. 2605 Brøndby,www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

|

1171 |


”Det er faktisk rart at komme i gang

NY START

PERNILLE STAMPE / 33 ÅR Fra barsel til ansat hos Tandlæge Uffe Vang Hjelm i Kolding

Du har en søn på otte måneder og nu et job. Hvordan jonglerer du det? – Jeg er heldig at have en chef, som er meget fleksibel, og som forsøger at sætte nogle rammer, der tilgodeser familielivet. Det gælder ikke kun mig, men alle på klinikken. Vi har derfor aftalt, at jeg starter op med 21 timer, og dem fordeler jeg over ugens dage, så jeg har korte dage. Fra februar går jeg op på 34 timer. Jeg synes, det er flot, at han har givet plads til, at jeg kan starte på deltid. Hvorfor ikke bare holde barsel frem til februar? – Jeg synes faktisk, det er rart at komme i gang, og jeg har kunnet mærke et andet behov for at komme ud og i gang end under min første barsel. Men det er også vigtigt for mig at være hjemme, når Rasmus er så lille – jeg skal kunne se mig selv i øjnene. Er work-life-balancen vanskelig som tandlæge? – Jeg kan godt mærke, det er udfordrende. Man er meget på overfor patienter, og så kommer man hjem, og så skal man også være på. Jeg skal nok blive bedre til at sige pyt, men det er en udfordring, når man godt kan lide at have styr på tingene. Hvad tiltalte dig ved jobbet hos Uffe Vang Hjelm? – Her er plads til at være den tandlæge, jeg gerne vil være både kollegialt og fagligt. Det er bl.a. værdier som ærlighed og empati, som er vigtige for mig, og at der er en faglig tilgang, hvor patienternes behov og ønsker bliver respekteret.

Vil der fortsat være plads til tandlæger som dig om 10 år? – Ja, det tror jeg. Når jeg ser, hvor meget det betyder for mine patienter, at der er en relation mellem os, og hvor vigtigt nærværet er, kan jeg ikke tro, det forsvinder. Patienter vil gerne føle, deres behov bliver respekteret, og at de får en personlig behandling – at der er tid til dem. Jeg tror, det er nogle kerneværdier for faget.

| 1172 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 12

FOTO: PALLE PETER SKOV

CV: 2009: Færdiguddannet fra Tandlægeskolen i København 2009-15: Ansat tandlæge i Esbjerg 2015-16: Ansat tandlæge hos Tandlæge Uffe Vang Hjelm og barsel 2016-: Ansat tandlæge hos Tandlæge Uffe Vang Hjelm

TEKST: GITTE ALMER NIELSEN

» Jeg er heldig at have en chef, som forsøger at sætte nogle rammer, der tilgodeser familielivet

Tror du, at de værdier er under pres med den udvikling, der sker i øjeblikket? – Jeg kan godt være bekymret for udviklingen. Der er gået meget business i branchen bl.a. med kæderne, hvor jeg fornemmer meget topstyring. Personligt kan jeg ikke se mig på sådan en klinik, for det er ikke derfor, jeg er blevet tandlæge. Jeg er blevet tandlæge fordi, jeg brænder for det faglige og det menneskelige samspil med patienten.


v/ Anders Grove Zirkon hybridbro

Frontdental v/ Anders Grove

Frontdental FORVENT MERE Danskproducerede kroner fra kr. 1000,- Trios Cadent iTero Ring 31 36 36 76 Frontdental.dk

e

. . . l i sm

tig g i r t e D

Kvalitets-tandteknik til konkurrencedygtige priser Zolid FX fuldzirkon-krone (et smukt og stærkt alternativ til lithium disilicate-kroner) med digitalt aftryk på 3Shape Trios og på Sirona Cerec, fræset på 3 dage i Odense fra kr. 695. Europa-mk-krone på Co/Cr på én uge kr. 775. Book et frokost-info-møde for hele klinikken - vi tager frokost med! Tal med Dorte eller Lotte på 66134088 eller skriv til info@larsen-dental.dk. Læs mere: www.larsen-dental.dk

Dorte Danielsen

Før

Efter

Morgens Larsens dentallaboratorier Mogens Larsen Dentallaboratorium Tlf. 66 13 40 88

AKK Dentallaboratorium Tlf. 65 91 20 16

DKM Import Dentallaboratorium Tlf. 66 13 40 88

Haderslev Dentallaboratorium Tlf. 74 52 57 95


Prøv den før du køber Lige nu har du en unik mulighed for at prøve markedets bedste scanner på din klinik!

TRY & BUY Betal kun for installation og kursus Beløbet fratrækkes som rabat ved evt. køb

TRY & BUY Med Trios TRY & BUY tilbyder vi en komplet Trios 3 Cart farvescanner, som du kan prøve på klinikken i 4 uger. • • • • •

Giv dine patienter større komfort og en bedre oplevelse ved aftrykstagning Spar tid og få plads til flere patienter Spar penge på aftryksmaterialer Opnå digital nøjagtighed og undgå fejl Tag let aftryk og eliminér omtagninger

Lejeperioden på 4 uger skal være være afsluttet senest den 27. januar 2017

Profile for Tandlaegebladet

Tandlægebladet 12 - 2016  

Tandlægebladet 12 - 2016  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded