Tandlægebladet 12 - 2014

Page 1

nr. 12 // december 2014

årgang 118

Tandlægeforeningens Danish Dental medlemsblad Journal

ÆLDRES MUNDPLEJE KAN FORBEDRES BILLIGT OG EFFEKTIVT

ER NY OK OKAY? Tandlægeoverenskomsten er sendt til urafstemning

Tandpleje for ældre Mundhygiejneprogrammer Nakke- og skuldersmerter SAPHY-syndrom Cyster


e kryds t t æ s t a K HUS de nu! e r e l l a n e r i kalende møde s al dente år ber 2015 . septem den 25.-26

al dente velkomstterminal har stor succes ude på klinikkerne – og der kommer flere og flere klinikker til hver dag.

Få en lettere hverdag – for både personale og patienter! al dente velkomstterminal er en fordel for både små og store klinikker. Uanset om patienten har bemandet eller ubemandet reception, vil velkomstterminalen lette hverdagen for både personale og patienter. På de klinikker hvor receptionen er ubemandet, vil al dente velkomstterminal sikre, at kunden ved, at de er registreret som ankomne. Men også på de klinikker, hvor der sidder en i receptionen, bidrager velkomstterminalen til, at patienterne i perioder med travlhed eller fravær fortsat kan føle sig velkomne og informeret.

For yderlige information om al dente velkomstterminal, kan du kontakte os på tlf. 87 68 16 01 eller via mail info@aldente.dk

al dente A/S

Nydamsvej 8, 8362 Hørning

al dente velkomstterminal – fungerer fremragende! Tandlæge Peter Anthonisen, Skjern ”Vi har nu haft velkomstterminalen i et par måneder, og den fungerer fremragende! Jeg vil vove at påstå, at velkomstterminalen er den absolut bedste enkeltstående funktion i al dente, da den i mange situationer frigør en halv medarbejder til meget mere end bare at byde patienterne velkommen. Velkomstterminalen har været en ekstra god hjælp, når vi har været ramt af sygefravær eller under spidsbelastninger, hvor receptionen har været tom. Men oftere hvis receptionisten bare har været optaget af betjening af andre patienter eller telefonen. Vi har også mulighed for at lade skærmen informere patienterne om ventetid hos en konkret behandler, selvom det heldigvis sjældent er nødvendigt”.

Tlf. 87 68 16 01 · www.aldente.dk


Indhold

indhold

Tandlægebladet nr. 12/december 2014

kort & godt

Indlæg & Debat

968 Leder

1022 Oral rehabilitering – livskvalitet, funktion og smerte

970 Tandlægehjælp til socialt udsatte giver bureaukratisk bøvl

1034 Behandler vi caries rigtigt i dag? 1038 Kronik: Sorte tænder er tegn på velstand

971 Kort nyt

1040 Afgørelse om videregivelse af oplysninger til patientforsikring

VIDENSKAB & KLINIK

1044 Nyt fra NIOM: Retningslinjer for lysherding i odontologi

980 H ede B, Poulsen JE, Christophersen R, Christensen LB Shared Oral Care – evaluering af et mundhygiejneprogram på fem plejecentre

SERVICESIDER

988 F redslund GH, Sjøgaard G Specifik nakke- og skuldertræning til tandlæger, klinikassistenter og tandplejere

1046 Nyt om navne 1050 Kalender med kurser 1054 Kollegiale henvisninger

996 Hørberg M, Hermund NU, Pinholt EM Inflammatoriske knogle-, led- og hudforandringer

1064 Stillingsannoncer

1004 Thastum M, Jensen JD, Salkus G, Jensen T Glandulær odontogen cyste 1010 Dansk forskning internationalt

samfund & arbejdsliv 1012 B edre mundhygiejne på plejecentre kan redde liv 1015 Gensyn med tandlægerne i udlandet 1018 Overenskomst splitter klinikejere

1018

s.

Klinikejere splittet om OK-resultat Ny aftale med regionerne sendt til urafstemning. Et nej kan betyde indgreb fra regeringen, men et ja kan blive dyrt for klinikkerne

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

Projekt i København viser gode resultater med at forbedre ældres mundhygiejne Læs mere på side 980 og 1012 >>>

|

965 |


MEST LÆSTE på tdlnet.dk Nationale infektionshygiejniske retningslinjer for tandklinikker Det trak mange klik på Tdlnet.dk, da nyheden om, at Statens Serum Institut havde offentliggjort nye infektionshygiejniske retningslinjer, blev bragt. Hele 2.601 klikkede ind for at læse om de retningslinjer, som landets tandklinikker fremover skal forholde sig til.

MINDST læste på tdlnet.dk Årets sidste røntgenkursus for klinikassistenter i AMU-regi Et kursus til klinikassistenter på Syddansk Erhvervsskole i Odense vakte ikke mange medlemmers interesse. Kun 106 klikkede ind på nyheden om kurset ”Røntgen – intraorale billeder”.

Ældre mennesker får generelt ikke tilstrækkelig hjælp til at holde munden ren, og det kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser Børge Hede, overtandlæge for omsorgstandplejen i København

Læs mere på side 1012 >>>

om Tandlægebladet Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk.

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Flemming Isidor Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Sven Kreiborg Anne Marie Lynge Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

Anders Klebak (barselsvikar) (journalist) ank@tdl.dk

|

966 |

Trine Ganer (barselsorlov) (administrerende redaktør) tg@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d. Palle Holmstrup Professor, dr.odont. ANNONCER Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag pr. nummer: 6.138. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Dansk Fagpresse. Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Forside: Lizette Kabré Trykning: KLS Grafisk ISSN: 0039-9353

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Spytkirtler: Struktur og funktion | kort & godt

Øjeblik Det er de færreste patienter, der har oplevet at blive eskorteret til tandlægen i en limousine og bragt til tandlægestolen via en rød løber. Men det oplevede 90-årige Rosa Jacobsen, da Tandlægerne Holmevej i Højbjerg ved Aarhus fejrede klinikkens 50-årsfødselsdag. Tandlægerne Torsten Traberg og Henrik Frandsen havde udvalgt seks af klinikkens mest trofaste patienter til den særlige oplevelse

foto Kåre Viemose

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

|

967 |


leder

Bedre forhold for cancerpatienter Sundhedsminister Nick Hækkerup vil nu undersøge, hvordan forholdene kan blive bedre for patienter med tandproblemer som følge af strålebehandling eller kemoterapi imod cancer i hoved-hals-regionen. Ministeren har udtalt, at det ikke er rimeligt, at alvorligt syge mennesker skal bruge megen tid og mange ressourcer på at dokumentere tandskader, der skyldes den behandling, de har fået. Det er glædeligt, at Nick Hækkerup har erkendt, at den såkaldte § 166-ordning kan blive bedre. Som situationen er nu, rammes cancerpatienter i stort omfang af mistillid og dokumentationskrav, når de søger om tilskud til behandling af ekstraordinære tandproblemer, der er opstået som følge af behandlingen mod cancer. Mange patienter oplever desuden at stå helt alene med fx hurtigt progredierende cariesangreb efter endt strålebehandling eller kemoterapi. Der mangler et samspil mellem den behandlende afdeling på hospitalet og patientens tandlæge, der skal hjælpe patienten gennem den opfølgende tandbehandling – og ofte også det bureaukrati, som patienten møder. Mange steder i sundhedsvæsenet går det ofte galt, når to forskellige sektorer skal tale sammen – i dette tilfælde hospitalssektoren og privat tandlægepraksis. Foreløbig har Sundhedsstyrelsen på Nick Hækkerups opfordring inviteret regionerne og Tandlægeforeningen til et møde, hvor parterne bl.a. får mulighed for at foreslå tiltag til en forbedring af § 166-tilskudsordningen. Jeg glæder mig til at deltage i dette møde – ikke mindst fordi mødet er et konkret resultat af en offensiv fra Tandlægeforeningens side. Sammen med Kræftens Bekæmpelse gik Tandlægeforeningen i det forløbne efterår i medierne og gjorde opmærksom på cancerpatienters udfordringer, når de søger om tilskud til tandbehandling. At vi bliver inviteret til møde om sagen i Sundhedsstyrelsen, ser jeg som endnu et tegn på, at vores indsats til fordel for særligt udsatte patientgrupper nytter noget. Jeg håber, at sundhedsministerens initiativ kan føre til, at livet bliver lettere for cancerpatienterne. Det er en gruppe patienter, som sundhedsvæsenet bør behandle med respekt og empati. Også når det handler om den orale sundhed.

Der mangler et samspil mellem den behandlende afdeling på hospitalet og patientens tandlæge

F o t o : L iz ett

e K ab ré

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen

|

968 |


Vi gør hverdagen lettere …

HUSK indbetaling til pension

Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk


KORT & GODT

Rapport fra Ankestyrelsen:

Tandlægehjælp til socialt udsatte giver bureaukratisk bøvl Både tandlæger, patienter og kommuner støder på problemer med reglerne om støtte til kontanthjælpsmodtageres tandlægeregning. Regeringen, SF og Enhedslisten vil nu se paragraf 82 a efter i sømmene. Anders Klebak

D

et var meningen, at det skulle være nemt og hurtigt for kontanthjælpsmodtagere at få penge til at betale tandlægeregningen. Men en ny rapport fra Ankestyrelsen bekræfter det, Tandlægebladet tidligere har skrevet: Paragraf 82 a er besværlig for borgere, tandlæger og kommuner. 41 % af kommunerne fortæller i undersøgelsen, at borgerne har problemer med at gennemskue reglerne eller have råd til at dække deres egenbetaling. Samtidig siger to ud af tre kommuner, at de har “administrationsmæssige udfordringer” med paragraffen. Det dækker bl.a. over uenigheder med tandlægerne om, hvornår der er tale om et samlet behandlingsforløb. Men også over, hvordan regningen skal deles op, så det fremgår tydeligt, hvad der er egenbetaling, og hvad kommunen skal punge ud for. Ja- og nej-kommuner Flere steder peger rapporten på forskellige opfattelser hos kommuner og tandlæger om behovet for behandling. Fx siger en kommune i rapporten: – Der er nogle behandlinger, hvor vi kan tænke, at dette kunne udsættes, til borgeren igen er på arbejdsmarkedet. Der er store forskelle på, hvor ofte de enkelte kommuner vender tommelfingeren op eller ned, når de får ansøgninger. Hele 47 af kommunerne i undersøgelsen svarer, at ansøgninger altid ender i støtte, mens 10 kommuner giver afslag i hvert femte tilfælde eller oftere. En enkelt kommune har givet afslag på mere end 50 % af ansøgningerne.

|

970 |

Få ansøgninger Der er afsat 180 mio. kr. årligt til støtte til de nye regler, men i 2013 blev kun 48 mio. kr. brugt. Noget af forklaringen kan findes i, at flertallet af kommuner ikke bruger meget krudt på at informere borgerne om mulighederne. Kommunerne er blevet spurgt, om de har sørget for generel information til borgerne. Fx ved at forklare reglerne på kommunens hjemmeside. Kun 40 % af kommunerne kan svare ja til det. Og rapporten viser en tydelig sammenhæng mellem kommunernes informationsniveau, og hvor mange ansøgninger de modtager. Ventetid stadig et problem De fleste kommuner formår at holde sagsbehandlingstiden nede på under fire uger. Men i hver femte kommune er sagsbehandlingen over en måned lang – i nogle få kommuner skal borgerne vente helt op til tre måneder eller mere for at få en afgørelse. Regeringen har sammen med Enhedslisten og SF på baggrund af rapporten besluttet at kigge paragraf 82 a efter i sømmene inden årets udgang og overveje, om reglerne skal justeres, så flere i målgruppen kan få hjælp til tandbehandling. Det hilses velkommen af Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg: – Vi har fra starten bakket op om intentionerne om at hjælpe socialt udsatte. Men ordningen fungerer ikke i praksis, siger han.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


kort & godt

Nye retningslinjer­ for ­hygiejne er ­offentliggjort

Rettelse Der var en fejl i Tandlægebladet nr. 11 på side 933. Høje-Taastrup Kommune kan forvente at have 56 % 15-årige med nul huller – ikke 77 %. Og det faktiske tal er 62 % og ikke 83 %.

Statens Serum Institut har offentliggjort de nye Nationale infektionshygiejniske retningslinjer (NIR) for tandklinikker. Ifølge Tandlægeforeningens odontologiske konsulent, Marianne Koch Uhre, er der ikke sket nævneværdige ændringer i de nye retningslinjer. Men hun påpeger, at tandlæger skal være opmærksomme på, at håndvask fremover altid skal efterfølges af hånddesinfektion. Hånddesinfektion kan dog stadig bruges enkeltstående, når man har synligt rene og tørre hænder. Derudover indeholder de nye retningslinjer supplerende infektionshygiejniske retningslinjer, der gælder i særlige situationer fx ved forekomst af MRSA. Se de nye retningslinjer på Statens Serum Instituts webside Ssi.dk Du er velkommen til at kontakte Tandlægeforeningen, hvis du har spørgsmål, på tlf. 70 25 77 11.

citat

Regeringen prioriterer sundhedsvæsenet højt. Det siger sundhedsministeren i hvert fald selv. Men når det handler om tænder og mund, virker de flotte ord mest som varm luft i en skåltale Tandlægeforeningens forhandlingsleder, Søren Bach-Petersen, i Altinget.dk den 4. november 2014

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

|

971 |


KORT & GODT

Pensionister skal anmode om Tandlægebladet Er du pensioneret medlem af Tandlægeforeningen, og vil du gerne modtage Tandlægebladet i 2015? Så skal du forny dit abonnement nu – og gerne senest den 15. december. Det gælder også, hvis du har modtaget Tandlægebladet i 2014. Skriv til Per Christensen på e-mail pec@tdl.dk eller telefon 70 25 77 11 (vælg Tandlægebladet).

Hård træning kan skade tænderne Motion på ekstremt plan kan påvirke såvel spytflow som udvikling af dentale erosioner og caries. Det viser et nyt tysk studie, som har fulgt 35 triatleter og 35 kontrolpersoner. Man har undersøgt deres træningsvaner og en lang række andre forhold, herunder fx spisevaner og indtag af energidrikke. Triatleterne havde flere emaljeerosioner, men de havde ikke generelt mere caries end kontrolpersonerne. Til gengæld havde de triatleter, der trænede hårdest, mere caries end dem, der trænede mindre, og man målte, at spytflowet mindskedes under hård træning samtidig med, at salivas pH faldt signifikant. Forskerne konkluderer, at der bør være særligt fokus på forebyggelse af tandrelaterede problemer hos ekstrem-motionister. Frese C, Frese F, Kuhlmann S et al. Effect of endurance training on dental erosion, caries, and saliva. Scand J Med Sci Sports 2014 Jun 11. [Epub ahead of print].

|

972 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


kort & godt

Internationalt forskningsnyt

Korte implantater giver sjældent problemer Implantatproducenterne har i de senere år markedsført implantater, som er væsentligt kortere end naturlige tandrødder, helt ned til 4 mm’s længde. Årsagen hertil er, at det i atrofiske områder ofte ikke er muligt at indsætte implantater af konventionel længde uden at komme i karambolage med fx sinus maxillaris eller nervus alveolaris inferior. Men hvor gode er de korte implantater? En ny meta-analyse baseret på 16 kliniske undersøgelser søger at give svar herpå. I analysen indgår 762 posteriore enkelttandsimplantater med fiksturlængder fra 5-9 mm, som er fulgt i op til 10 år. Resultaterne viser, at korte implantater generelt har lige så høje succesrater som længere implantater. Prognosen er dog lidt dårligere for de allerkorteste implantater (5-7 mm) og lidt dårligere i underkæben end i overkæben. Desuden forringes prognosen af rygning og parodontal sygdom. Forfatterne konkluderer, at indsættelse af korte implantater i atrofiske områder af kæberne kan være et godt alternativ til mere avancerede indgreb som sinusløft, knogleopbygning og distraktion. Kommentar af professor, specialtandlæge, dr.odont. Else Marie Pinholt: – Korte implantater er i dag ≤ 8 mm. For tiden er der en tendens til at anvende korte implantater, som af nogle betragtes som en kompromisløsning. Der findes endnu ikke langtidsstudier, som kan vise, at korte implantater klarer sig lige så godt som lange implantater. Det tilrådes at placere min. 10 mm lange implantater, når det er muligt – dette er dog ikke evidensbaseret. Primær stabilitet anses stadigvæk for at være en vigtig faktor ved installation, og det tilrådes evt. at forøge implantatdiameter eller hvis muligt implantatlængde, hvis god primær stabilitet ved installation er vanskelig. Studier mangler også mht. langtidsopfølgning af anvendelse af korte implantater som erstatning for sinusløft. Hvis der kan opnås primær stabilitet, tyder det dog på, at 6-8 mm korte implantater kan fungere fint. For mere uddybende kommentar henvises til www.dsoi.dk Mezzomo LA, Miller R, Triches D et al. Meta-analysis of single crowns supported by short (<10 mm) implants in the posterior region. J Clin Periodontol 2014;41:191-213.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

|

973 |


KORT & GODT

Dokumenteret efteruddannelse

Kommercielle kurser giver færre timer Fra 2015 vil den dokumenterede efteruddannelse blive opdelt i to grupper. Kommercielle kurser og non-kommercielle kurser. Det har Tandlægeforeningens hovedbestyrelse besluttet. Den nye opdeling kan fremover få indflydelse på dine kursustimer, fordi kurser med kommercielle interesser vil tælle med en mindre reduktion. -Vi vil gerne sikre, at den dokumenterede efteruddannelse tager højde for, at der altid vil være et markedsføringsaspekt ved kurser, der udbydes af aktører med særlig brancheinteresse. Samtidig vil vi gerne anerkende, at der kan være et godt fagligt udbytte af kommercielle kurser, og det synes jeg, er lykkes med den nye model, pointerer Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg. I boksen ved siden af kan du se, hvordan du fra næste år skal tælle dine kursustimer sammen, hvis du har deltaget i et kommercielt kursus. Et kommercielt kursus er et kursus, hvor en kommerciel aktør har indflydelse på det faglige program. Du kan læse mere om de nye regler på Tdlnet.dk

Så mange point giver et kommercielt kursus 1 time = 0,5 timer 2 timer = 1,5 timer 3 timer = 2,5 timer 4 timer = 3 timer 5 timer = 3,5 timer 6 timer = 4,5 timer 7 timer = 5,5 timer

Oral cancer-kampagne giver resultater Det bliver måske nemmere for oral cancer-patienter at få tilskud til tandpleje i fremtiden. I december skal Tandlægeforeningen og regionerne til møde i Sundhedsstyrelsen, hvor den såkaldte paragraf 166 i sundhedsloven skal til debat. Ifølge paragraf 166 skal regionsrådet yde særligt tilskud til tandpleje for kræftpatienter, der efter strålebehandling i hoved- eller halsområdet eller pga. kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer. Invitationen til mødet kommer i kølvandet på Tandlægeforeningens oral cancer-kampagne. Her beskrev Tandlægebladet bl.a. hvordan, at strålebehandlede patienter blev mødt med lange ventetider og mistro, når de skulle søge støtte til tandbehandling.

|

974 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


kort & godt

39 % af 18-årige danskere var kariesfri i 2013. Kilde: Sundhedsstyrelsen (SCOR)

Hold igen med boret Tidligere studier har vist, at tvivlsomme, okklusale cariesangreb er et hyppigt fænomen: Er der caries – eller er der ikke? Skal der bores – eller skal der ikke? I et nyt studie definerer The National Dental Practice-Based Research Network tvivlsom caries som en okklusal overflade med kliniske tegn, der vækker mistanke om caries, men uden radiografisk bevis for diagnosen. I studiet har 53 klinikere fulgt en stor gruppe (1.341) tvivlsomme carieslæsioner over en periode på 20 måneder. Størstedelen af læsionerne blev observeret igennem perioden, samtidig med at der blev givet hygiejneinstruktion og fluor- og lakbehandling. Den resterende del, 308 læsioner, blev behandlet med forsegling eller invasiv terapi. Efter de 20 måneder kunne 90 % af de observerede læsioner fortsætte som obs’er, mens kun 10 % af dem måtte forsegles eller behandles invasivt, og studiet konkluderer, at man bør overveje non-invasiv behandling af den type læsioner. Makhija SK, Gilbert GH, Funkhouser E et al. Twenty-month follow-up of occlusal caries lesions deemed questionable at baseline. Findings from The National Dental Practice-Based Research Network J Am Dent Assoc 2014;145:1112-8.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

|

975 |


KORT & GODT | Boganmeldelse

Lussi A, Ganss C Erosive Tooth Wear – from diagnosis to therapy

En bog, som giver læseren omfattende indsigt i tanderosioner

Bogen er inddelt i 22 kapitler, som hver er skrevet af fremtrædende eksperter indenfor de forskellige områder af tanderosion. Der er her tale om en bog på et højt videnskabeligt niveau, som kaster lys over tanderosion som en multifaktoriel sygdom med stigende prævalens i det moderne samfund. Selvom tandslid i mange tilfælde er at opfatte som en normal fysiologisk proces, lykkes det forfatterne på en fin måde at skelne patologisk og fysiologisk tandslid fra hinanden. Det beskrives, hvordan i særdeleshed patientens alder, progressionshastigheden og kliniske indices kan anvendes i diagnostikken af en for mange tandlæger kompliceret klinisk udredning. Bogen beskriver også de følgesymptomer, som tanderosion kan medføre i form af øget tandfølsomhed samt funktionelle og æstetisk uacceptable forandringer. Herudover indeholder bogen en meget udførlig beskrivelse af kemien og fysiologien bag tanderosioner, hvoraf flere kapitler nærmer sig et egentligt

|

976 |

Karger 2014, 284 sider, ill. ISBN: 978-3-318-02552-1 Pris DKK 620 inkl. moms

forskningsmæssigt niveau. Forfatterne gør en del ud af at beskrive, at der ikke findes en egentlig kritisk pH for udvikling af tanderosion, og at andre komponenter i den eroderende kost eller væske såsom calcium, fosfat og fluorid også spiller en rolle i udviklingen af tanderosion. Ydermere beskrives forværrende tilstande som gastrointestinal refluks, hyposalivation, medicin og stofindtagelse, brug af tandplejeprodukter og arbejdsrelaterede faktorer også. De sidste kapitler i bogen kan være af speciel interesse for tandlæger i almen praksis, da disse omhandler identifikation af ætiologiske faktorer og præventive strategier for den enkelte patient samt egentlige behandlingsmæssige tiltag til særligt alvorlige grader af tanderosion. Samtidig er bogen også rigt illustreret med gode kliniske billeder af forskellige slidtilstande og deres kliniske manifestationer. Afslutningsvis beskrives antierosionsprodukter, hvoraf en stor del stadig er på forsøgsmæssig basis. Der er således tale om en interessant og meget omfattende bog. Bogen henvender sig dog primært mere til undervisningsbrug for tandlægestuderende end til praktiserende tandlæger. Ana Benetti og Allan Bardow

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


4 mm i et lag Nyhed! 3-års studie af J.W. van Dijken/U. Pallesen præsenteret på IADR i september 2014 – se abstract på www.dentsply.dk

• 4 mm hærdedybde – færre lag, enkelt og hurtigt • Flydende komposit som adapterer til kavitetsvæggene • 3 års kliniske data (Umeå/København) • Mere end 20 mill. fyldninger siden introduktionen i 2009

DENTSPLY DeTrey | www.dentsply.dk | Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 Karina Madsen Tlf: 23 81 22 55


FRIT VALG

XO CARE har i mange år arbejdet sammen med Nordenta vedrørende salg og service af vores arbejdspladser til tandlæger. Fra oktober 2014 byder vi yderligere velkommen til Digital Dental Danmark og til Dent Support som nye forhandlere og service partnere. Du vælger selv, hvor du køber din XO og hvem, der skal montere og servicere den. Kontakt XO CARE eller en af vores certificerede samarbejdspartnere for nærmere oplysninger.

XO CERTIFICEREDE SAMARBEJDSPARTNERE: Nordenta • nordenta.dk • 87 68 16 11 Digital Dental Danmark • digitaldental.dk • 72 34 42 33 Dent Support • dentsupport.dk • 70 23 31 21


Voxpop | kort & godt

Er de kliniske retningslinjer for indkaldeintervaller en hjælp?

Kristine Thorlacius Klinikleder, København

Er de nye kliniske retningslinjer en hjælp? – Til dels. Vi synes, at det er en hjælp at have de røde, gule og grønne forløb. Men i skoletandplejen har vi også de lovpligtige indberetningsårgange til OCR, så vi kan ikke altid følge de nye nationale retningslinjer. Hvis det fx falder sammen med nogle af de årgange, hvor vi skal indberette vores OCR-blanketter, så kan vi ikke sætte et lige så langt indkaldeinterval, som vi normalt ville i et grønt forløb. Så skal Sundhedsstyrelsen også ind og ændre på de lovpligtige årgange, der er. Er det et problem, at indkalde­ intervallet er det samme i alle tre kategorier (12-24 måneder)? – Ja. Og det kører vi heller ikke med i Københavns Kommune. De retningslinjer, vi bruger, er lidt anderledes; så det hedder 19-24 måneder for det grønne forløb, 16-18 måneder for det gule forløb og 12-15 måneder for det røde forløb. Så vi har ændret det lidt tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

Jan Nicolajsen Klinikejer, Næstved

Er de nye kliniske retningslinjer en hjælp? – De kan være et godt redskab, og de kan hjælpe nogle. Det er fint, at der er nogle faste rammer for, hvornår patienterne tilhører bestemte grupper, og at det ligger helt klart, hvilke værktøjer man skal bruge. Jeg tror dog, at de fleste har gjort sig overvejelserne før, det er blot mere systematiseret nu. Vi har i mange år vidst, at man skal differentiere indkaldeintervaller efter patientgrupper. Er det et problem, at indkalde­ intervallet er det samme i alle tre kategorier (12-24 måneder)? – Ja. Alle indkaldelser bør være differentieret. Nogle højrisikopatienter har brug for at blive indkaldt hyppigere. Er der andet, der burde have været anderledes? – Der burde have været mere fokus på paradentosepatienter og højrisikopatienter.

Læs det faglige referat fra kurset om nye kliniske retningslinjer og indkaldeintervaller på side 1034.

Svend W. Carlsen

Praktiserende tandlæge, Faaborg

Er de nye kliniske retningslinjer en hjælp? – Vi har endnu ikke implementeret dem i praksis. Men det er mit håb, at de medvirker til, at man bliver mere sikker i sin vurdering af patienterne. Indtil videre har vi brugt en vurdering af patientens motivation for hjemmetandpleje og vores erfaring med patienten til at vurdere indkaldeintervallet. Er det et problem, at indkalde­ intervallet er det samme i alle tre kategorier (12-24 måneder)? – Det virker forkert, og det vil gøre, at man ikke kommer til at kunne følge retningslinjerne til punkt og prikke. Er retningslinjerne gode nok til at vurdere individuelt? – Vi vil gøre os umage for, at det bliver det.

|

979 |


videnskab & klinik

Originalartikel

Abstract

Shared Oral Care – Et mundplejeprogram på plejecentre Introduktion og formål – Mangelfuld mundhygiejne hos plejekrævende ældre er et alment og veldokumenteret sundhedsproblem, der kan føre til massiv udvikling af tandsygdomme, og som yderligere kan være medvirkende årsag til alvorlige almenlidelser. Det er derfor nødvendigt at udvikle effektive mundplejeprogrammer rettet mod denne gruppe borgere. Formålet med nærværende undersøgelse er at evaluere effekten af et mundplejeprogram baseret på begrebet situeret læring. Materiale og metoder – Programmet omfattede 549 beboere på fem plejecentre. Plejecentrene blev besøgt regelmæssigt af fem klinikassistenter over en nimåneders periode, hvor plejepersonalet gennem sidemandslæring baseret på et princip om situeret læring udviklede kompetencer til i øget grad at assistere beboerne med den daglige hjemmetandpleje. Der blev målt plakindeks, blødningsindeks og protesehygiejneindeks ved baseline samt efter tre, seks og ni måneders intervention. Resultater – Evaluering viste store forbedringer i såvel plak-, protesehygiejne- som blødningsindeks ved besøg af en klinikassistent hver tredje uge. Konklusion – Resultaterne viser, at det selv med en beskeden ressourceanvendelse er muligt at skabe en betydeligt forbedret mundhygiejne hos plejekrævende ældre.

|

980 |

Shared Oral Care – evaluering af et mundhygiejneprogram på fem plejecentre Børge Hede, overtandlæge, adjungeret lektor, ph.d., Afdelingen for Samfundsodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og Voksentandplejen, Københavns Kommune Johan Elmelund Poulsen, programleder, tandplejer, Voksentandplejen, Københavns Kommune Rasmus Christophersen, stud.odont. et BSc (Folkesundhedsvidenskab), Afdelingen for Samfundsodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Lisa Bøge Christensen, lektor, ph.d., Afdelingen for Samfundsodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

I

hele den vestlige verden er der sket en forøgelse af den del af befolkningen, der er over 80 år (1) og dermed også af antallet af ældre med en demenslidelse (2) – ældre, der er helt eller delvist afhængige af andre menneskers hjælp til den daglige hjemmetandpleje (2). Mange af disse ældre bor på plejecentre og udgør en stadigt stigende andel af plejekrævende ældre (2). Parallelt med denne udvikling bevarer ældre langt hyppigere et naturligt tandsæt, og forekomsten af tandløshed er derfor stærkt dalende (3,4). Undersøgelser viser dog en hyppig forekomst af tandsygdomme hos svage ældre og et udækket behov for hjælp til den daglige hjemmetandpleje (5-7). En svensk undersøgelse fra 2009 viste således, at ca. 78 % af de undersøgte beboere på plejecentre havde behov for hjælp til mundpleje, men at kun ca. 7 % modtog den nødvendige hjælp (8). Der er tillige øget dokumentation for, at tandsygdomme – specielt marginal parodontitis – og mangelfuld mundhygiejne er medvirkende faktorer ved udvikling af alvorlige almenlidelser hos ældre. Der er således dokumentation for, at effektive mundplejeprogrammer kan emneord Geriatric dentistry; forebygge ca. 10 % af alle lungebetændelser, nursing home; som forekommer på plejecentre (9), og at regucommunity health lering af diabetes nøje hænger sammen med, at services; en eventuel parodontal lidelse er under kontrol oral hygiene; situated learning (10). Endelig viser flere undersøgelser, at en tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Mundhygiejneforbedringer på plejecentre | videnskab & klinik

dårlig oral status har betydelig indflydelse på svage ældres livskvalitet (11,12). På den baggrund synes det nødvendigt og påkrævet, at der udvikles effektive forebyggende mundplejeprogrammer, der kan nedbringe plakmængden og tilstedeværelsen af inflammation i de parodontale væv hos den stadigt større gruppe ældre, der har behov for andres hjælp til vedligeholdelse af tandsæt med stadigt flere naturlige tænder og til forebyggelse af almensygdomme. Mundplejeprogrammer rettet mod plejekrævende ældre (13-19) har overvejende været baseret på traditionelle undervisningsseancer for plejepersonalet. Imidlertid er de traditionelle undervisningsprogrammer sjældent effektive. De er hyppigt evalueret efter kort tids intervention, og de er oftest evalueret gennem måling af plejepersonalets holdninger og ikke ved faktiske mål for mundhygiejnen og graden af parodontal inflammation. I enkelte tilfælde har tandplejepersonale reelt varetaget den forebyggende tandpleje (20), men sådanne interventioner er ofte temmelig omkostningskrævende. Et alternativt pædagogisk koncept – situeret læring – blev introduceret af Lave og Wenger gennem deres arbejde fra 1991 (21,22). Et pilotstudie i Københavns Kommune med anvendelse af situeret læring overfor plejepersonalet viste så lovende resultater (23), at det blev besluttet at udvide indsatsen til at omfatte en større gruppe beboere på plejecentre. Programmet blev introduceret under navnet ”Shared Oral Care” fordi begrebet ”Shared Care” er helt centralt i den aktuelle organisering af det danske sundhedsvæsen, og selve navnet kunne derfor have en synergieffekt til dette – ikke mindst sundhedspolitisk.

Formålet med denne artikel er derfor at evaluere effekten af dette forebyggende mundplejeprogram baseret på situeret læring og omfattende en større gruppe plejekrævende ældre. Materiale og metoder Undersøgelsespopulationen bestod af alle, som havde bopæl på et af Københavns Kommunes fem plejecentre på Amager indenfor en nimåneders programperiode. De ni måneders programperiode lå ikke kalendermæssigt i det samme tidsrum på de fem plejecentre, som et ad gangen og successivt blev omfattet af mundplejeprogrammet fra 1. januar 2012 og frem til 31. august 2013. Der er således tale om fem – i princippet – uafhængige nimåneders perioder – en på hvert plejecenter. I de fem nimåneders perioder havde i alt 614 personer – beboere – permanent bopæl på de fem plejecentre. Mundplejeprogrammet blev tilbudt som en del af den almindelige pleje, men beboerne kunne fravælge det, hvilket skete initialt og undervejs af et mindre antal beboere. Deltagere og ikke-deltagere er beskrevet i Tabel 1. Pga. af dødsfald, fra- og tilflytning etc. var der en betydelig fra- og tilgang i programmet, hvorfor ikke alle blev omfattet af programmet i samtlige ni måneder. I alt deltog 549 beboere på de fem plejecentre i programmet, men ikke alle i alle ni måneder (Tabel 1). Interventionen I et situeret læringsperspektiv er personalets erkendelser knyttet til det arbejdsfællesskab, som de indgår i, og den måde, som dette arbejdsfællesskab er organiseret på (22). Når arbejdsfællesskabet er det erkendelsesmæssige udgangspunkt, flyttes fo-

Undersøgelsespopulationen fordelt efter grad af deltagelse Deltager n

Ikke-deltager %

Ønskede ikke at deltage Fravalgte midtvejs at deltage Deltog i hele programperioden

I alt

n

%

n

%

36

55,4

36

5,9

8

1,5

8

1,3

360

65,6

360

58,6

29

4,7

181

29,5

614

100,0

Døde eller ekskluderede inden programstart*

29

Deltog i en del af programperioden**

181

33,0

I alt

549

100,0

65

44,6

100,0

** Tandløse beboere uden proteser og beboere, som ikke nåede at blive indrulleret i programmet pga. sen indflytning, og beboere, som døde inden programmets start. ** Beboere, som døde eller flyttede i programperioden, eller beboere, som flyttede ind under programperioden. Tabel 1. Undersøgelsespopulationen beskrevet mht. deltagelse/ikke deltagelse i relation til, årsag til frafald. Table 1. The eligibly study population described according to participation in the oral health prevention program and reasons for non-participation. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

|

981 |


videnskab & klinik | Originalartikel

kus fra traditionel uddannelse gennem formidling af viden til, at læring sker gennem deltagelse i relationer med andre, hvor det er relationen, der giver indhold og erkendelse. Det betyder, at fokus er på praktisk udførelse af de faktiske opgaver omkring mundhygiejnen hos den enkelte plejekrævende ældre og ikke gennem videnformidlende undervisning. Plejepersonalet opnår således både erkendelse af opgaven, dens mening og vigtighed, men erhverver også de faktiske manuelle færdigheder ved at udføre opgaven. Dette skete i det konkrete program ved etablering af et arbejdsfællesskab med tandplejen gennem regelmæssige besøg af en klinikassistent på selve plejecentret og ved tandplejens deltagelse i selve plejeopgaven. Programmet blev gennemført af en tandplejer (JEP) og seks klinikassistenter, hvor tandplejeren fungerede som supervisor og organisator, medens klinikassistenterne stod for den konkrete indsats omkring læring. Alle kliniske registreringer blev udført af tandplejeren med henblik på at evaluere effekten hos den enkelte beboer. Indledningsvis blev lederne og mellemledere ved plejecentrene informeret om programmet. Derefter blev der foranstaltet traditionel undervisning med videnformidling om munden og dens sygdomme til det øvrige personale. Herefter blev der allokeret en klinikassistent til hvert plejecenter og en ekstra klinikassistent til at assistere i ”indkøringsfasen”. I de første tre måneder af programmet besøgte hver klinikassistent alle afdelingerne på ”sit” plejecenter en gang hver uge. Der blev ”gået stuegang” blandt samtlige deltagere, og deres mundhule blev inspiceret, hvis det var muligt. Ved mangler i mundhygiejnen demonstrerede klinikassistenten tandbørstning for plejepersonalet på beboeren. Hvis det var muligt, børstede beboeren selv tænder og proteser. Forløbet er tidligere beskrevet (23). I starten af programperioden fik en stor del af beboerne derfor børstet tænder af klinikassistenten sammen med plejepersonalet en gang om ugen. Der blev lagt vægt på at opbygge et arbejdsfællesskab omkring opgaven, og klinikassistenten førte dagbog over sine handlinger i forhold til beboerne og plejepersonalet. Klinikassistentens tandbørstning af beboernes tænder blev gradvist udfaset i takt med, at personalet eller beboeren selv opnåede evne til at opnå acceptable resultater. Efter tre måneder evaluerede klinikassistenten og tandplejeren indsatsen for hver enkelt beboer på baggrund af dels de registreringer, der var foretaget, og dels klinikassistentens dagbog. På den baggrund blev det besluttet, hvor der skulle bruges flere ressourcer med henblik på at opnå forbedringer hos den enkelte beboer. Aggregerede data blev brugt til at identificere eventuelle afdelinger på det enkelte plejecenter, som krævede ekstra opmærksomhed. De efterfølgende tre måneder (fra 3. til 6. måned) besøgte klinikassistenten kun beboerne en gang hver 14. dag, men med samme indhold i besøget som de første tre måneder. Imidlertid blev klinikassistentens opgave med tandbørstning yderligere nedtrappet, og hun fik i stigende grad en vejledende rolle. I de sidste tre måneder af programperioden blev klinikassistentens |

982 |

indsats reduceret til et besøg hver tredje uge, men med samme indhold som tidligere. Dog blev ikke alle beboere besøgt – kun hvor der blev konstateret fortsat behov af klinikassistenten eller af plejepersonalet samt ved nyindflytninger. I hele perioden førte klinikassistenterne dagbog over deres indsats overfor den enkelte beboer og personalet. Ved indflytning af nye beboere blev beboeren indsluset i programmet med en ekstra opmærksomhed. Nedtrapning af besøgshyppigheden skete mhp. minimering af ressourceforbruget og synes ud fra pilotstudiet at have en nedre grænse ved et besøg ca. hver 3. uge (23). Registreringer Hos hver enkelt deltager blev der ved programstart (baseline) registreret alder, køn, antal tænder og forekomst af proteser, implantater og radices. Desuden blev beboerens evne til selv at varetage mundhygiejnen bedømt af tandplejeren, som foretog alle basisregistreringer. Endvidere blev plakforekomst og blødning fra gingiva målt ved baseline efter tre, seks og efter ni måneder. Plakindeks blev målt på seks indekstænder (6+6, 6-6 og 1+ og -1) og ved hjælp af kriterier som angivet af Løe og Sillness (24), dog kun målt på et site pr. tand (facialt), og hos individer med reduceret tandsæt kun målt på de tilstedeværende indekstænder eller deres evt. persisterende nabotænder. Det vil sige, at beregningen af plakindeks skete ved at dividere summen af scorer med antallet af registreringer. Værdien for plakindeks kunne derfor antage værdier mellem 0 og 3 hos den enkelte beboer. Tilsvarende blev blødningsindeks målt ved hjælp af kriterier som angivet af Ainamo og Bay ved Gingival Bleeding Index (25), men kun med et registreringssted pr. tand (facialt) og anvendt på de samme seks indekstænder, og med samme beregningsmåde som ved plakmålingen. Minimum og maksimum for blødningsindeks hos den enkelte beboer var derfor 0 og 1. Hos tandløse deltagere med implantater blev der registreret blødningsindeks svarende til implantaterne. Endelig blev protesehygiejnen hos hver enkelt målt ved hjælp af et indeks modificeret efter Ambjørnsen et al. (26). Proteseindeks kunne antage værdierne 0, 1 og 2. Plakindeks, blødningsindeks og protesehygiejneindeks vil i det følgende blive betragtet som effektmål for mundplejeprogrammet. Statistik Data blev indlæst i og analyseret ved hjælp af statistikprogrammet SPSS version 22. Der blev foretaget frekvensfordelinger, og ved den statistiske evaluering anvendtes non-parametriske test, idet alle effektvariabler nok kunne betragtes som ordinal skalerede, men ikke som kontinuerligt skalerede. Der blev anvendt Kruskal-Wallis test til at teste for nulhypotesen om, at der ikke var forskel på fordelingen ved baseline, efter tre, seks og ni måneder af henholdsvis plakindeks, blødningsindeks og protesehygiejneindeks. Mht. baggrundsvariabler blev bivariate relationer testet ved hjælp af chi-square-test, Mann-Whitney-test og Kruskal-Wallis test. Der blev valgt et signifikansnsniveau på P < 0,01. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Mundhygiejneforbedringer på plejecentre | videnskab & klinik

Resultater Deltagernes gennemsnitsalder var 83,4 år. Undersøgelsespopulationen er beskrevet mht. baggrundsvariabler i Tabel 2. Desuden var antal tænder, men ikke antal radices og implantater associeret med alder (P < 0,01), medens køn var associeret med såvel antal tænder og antal radices (P < 0,01), således at de ældste deltagere havde færre tænder, og mænd havde fær-

Endelig undersøgelsespopulation fordelt efter baggrundsdata n

%

Antal beboere med 20+ tænder

141

25,7

Antal beboere med 1-19 tænder

202

36,8

Antal tandløse beboere

206

37,5

8

1,5

Antal beboere med implantater

10

1,8

Antal beboere med tilstedeværelse af radices

80

14,6

348

63,8

138

25,7

Kvinde

385

70,1

Mand

164

29,9

I alt

549

100

Tandstatus:

Antal tandløse beboere med implantater

Antal beboere med en eller flere aftagelige proteser Egenomsorg: Kan selv varetage mundhygiejnen Køn:

Klinisk relevans Danskernes gennemsnitslevetid er stadigt stigende. Det samme er tilfældet for antallet af ældre med demens. Disse ældre har i stigende grad bevaret et naturligt tandsæt, som kræver hjælp til den daglige hjemmetandpleje, såfremt der ikke skal tilstøde såvel alvorlige orale som almene helbredsproblemer. Det er derfor helt afgørende, at

re tænder end kvinder, men flere radices. Yderligere fandtes, at forekomsten af proteser var hyppigere hos kvinder end hos mænd (P < 0,01) og hyppigere med stigende alder (P < 0,01). Endelig var der ingen association mellem hverken køn og alder med hensyn til at kunne varetage egen mundhygiejne. Der var et varierende antal registreringer af de tre effektvariabler henover tid, vist i Tabel 3. Såvel plakindeks, blødningsindeks og protesehygiejneindeks viste forbedringer over tid, efterhånden som programmet skred frem (P < 0,01). Endvidere var alle tre effektvariabler på alle fire registreringstidspunkter associeret med evnen til at varetage egen mundhygiejne ved baseline (P < 0,01), med undtagelse af blødningsindeks og protesehygiejneindeks ved nimåneders opfølgning. Fordeling af deltagerne efter plakindeks, blødningsindeks og protesehygiejneindeks

Antal registreringer af protesehygiejne og plak- og blødningsindeks

Alder: < 60 år

12

2,2

60-80 år

162

29,5

80-100 år

354

64,5

>100+ år

11

2,0

Uoplyst

10

1,8

549

100

Tabel 2. Den endelige undersøgelsespopulation beskrevet mht. baggrundsdata. Table 2. The study population distributed according to different background data. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

tandplejen i samarbejde med personalet på plejecentre udvikler, implementerer og vedligeholder effektive mundplejeprogrammer overfor disse svage ældre. Det er tillige vigtigt, at den enkelte tandlæge har fokus på mundhygiejnen og på samarbejdet med plejepersonalet, da behandlingsmæssige indsatser på ingen måde kan stå alene.

Protesehygiejneindeks

Blødningsindeks

Plakindeks

Baseline

327

350

351

3 måneder

293

301

301

6 måneder

278

271

271

9 måneder

242

227

227

Tabel 3. Antal registreringer af protesehygiejneindeks, blødningsindeks og plakindeks ved baseline samt ved tre, seks og ni måneders registrering. Table 3. Number of registrations of denture hygiene index, plaqueand bleedingindex at baseline and after three, six and nine month intervention. |

983 |


videnskab & klinik | Originalartikel

Udvikling i protesehygiejneindeks

Udvikling i plakindeks 100% 90% 80%

6% 35%

4%

5%

100%

17%

12%

90%

28%

80%

70% 60% 50% 40%

45% 38%

10% 0%

23%

plakindeks mellem 0 og 1

6 måneder plakindeks mellem 1 og 3

9 måneder plakindeks=3

20% 4% Baseline ingen synlig plak

3 måneder synlig plak basis eller støtteflade

6 måneder

9 måneder

synlig plak - både basis og støtteflade

Fig. 1. Plakindeks blandt beboerne ved baseline og efter tre, seks og ni måneders intervention.

Fig. 3. Protesehygiejneindeks blandt beboerne ved baseline og efter tre, seks og ni måneders intervention.

Fig. 1. Plaqueindex among the nursing home residents at baseline and after three, six and nine month of intervention.

Fig. 3. Denture hygiene index among the nursing home residents at baseline and after three, six and nine month of intervention.

Udvikling i blødningsindeks 100% 17%

90% 80% 70% 60%

17%

65%

40% 30% 20% 10%

14% 17%

11% 11%

59%

50%

68%

77%

17% 23%

0% Baseline blødningsindeks=0

3 måneder

6 måneder blødningsindeks 0-1

9 måneder blødningsindeks=1

Fig. 2. Blødningsindeks blandt beboerne ved baseline og efter tre, seks og ni måneders intervention. Fig. 2. Bleedingindex among the nursing home residents at baseline and after three, six and nine month of intervention.

er illustreret i figur 1-3. De tre figurer viser, at procentandelen af beboere med uacceptabelt høje scorer for såvel plakindeks, blødningindeks som protesehygiejneindeks faldt drastisk, som programmet skred frem, medens procentdelen af beboere med acceptable forhold tilsvarende øgedes. Diskussion De refererede data er ikke i udgangspunktet indsamlet med henblik på videnskabelig bearbejdning, men med henblik på den borgerrettede indsats i selve programmet. Data stammer derfor ikke fra et eksperimentelt eller quasi-eksperimentelt |

87% 73% 59%

30%

0% 3 måneder

39%

54%

10%

4% Baseline

plakindeks=0

22%

47%

1% 12%

60% 40%

35%

1% 23%

70% 50%

45%

30% 20%

37%

2% 27%

984 |

undersøgelsesdesign. De valgte effektmål er således valgt på baggrund af det praktiske formål, og der er ikke udført kalibreringsøvelser med undersøgeren. Undersøgeren er dog tidligere blevet kalibreret i anden sammenhæng med en erfaren undersøger (27). De indsamlede data bedømmes derfor til at have en acceptabel reliabilitet. De valgte effektmål er robuste, men har få kategorier, hvilket svækker deres præcision. De er dog valgt ud fra at være relativt nemme at indsamle og for at være skånsomme for programdeltagerne. Man kan derfor indvende, at effektmålenes diskriminationsevne og validitet kunne øges, hvis man havde raffineret dataindsamlingsproceduren ved fx at registrere plakindeks og blødningsindeks på seks og ikke kun et enkelt site pr. tand, ligesom man kunne have raffineret registreringen af protesehygiejneindeks ved anvendelse af andre metoder (28). Imidlertid vurderes de anvendte effektmål at være valide mål for det, som ønskes undersøgt – nemlig mundhygiejnen hos plejekrævende ældre. Da mundhygiejnen ofte er meget ringe, er der ikke behov for særligt raffinerede målemetoder til at påvise forbedringer. De angivne effektmål vurderes derfor at være anvendelige i den givne sammenhæng, og lignende evalueringer af typen ”program review” har da også tidligere bidraget med viden på området (29). Med hensyn til undersøgelsespopulationens repræsentativitet findes ingen repræsentative data for så vidt angår tandstatus i den aktuelle aldersgruppe. En enkelt undersøgelse har beskrevet tandstatus hos en mindre gruppe 85-årige danskere, og forekomst af tandløshed samt antal tænder i nærværende undersøgelsespopulation afviger ikke væsentlig (30). I samme undersøgelse (30) fandt man, at generelt nedsat funktionsevne var associeret med en øget forekomst af ubehandlet caries. Kønsfordelingen i nærværende studie er anderledes end i den tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Mundhygiejneforbedringer på plejecentre | videnskab & klinik

refererede undersøgelse (30), men er, som den kendes fra opgørelser fra Danmarks Statistik. Her er det i 2013 opgjort, at 66 % af alle beboere i pleje- og ældreboliger var kvinder, medens 34 % var mænd, og at kvindernes andel steg med alderen. Der var fx 74 % kvinder i aldersgruppen 90 år +. For så vidt angår evnen til at varetage egen mundhygiejne synes den i vort studie opgjorte andel på 25,7 % at være i overensstemmelse med de 22,3 % som blev rapporteret i en tidligere svensk undersøgelse. Det er bemærkelsesværdigt, at mindre end 10 % fravalgte programmet. Dette maner til eftertanke, da det er en ofte fremsat påstand blandt plejepersonale, at beboerne ikke ønsker assistance til mundpleje (31). Studier – også danske (32) synes at vise, at plejepersonalets egne holdninger kan være en større barriere for at opnå en sufficient mundpleje end beboernes samarbejdsevne. I det lys giver det mening at anvende situeret læring som indgang til dialogen med plejepersonalet, da dette koncept netop hviler på, at det er ved løsning af den konkrete opgave og sammen med andre, at erkendelse og læring om opgaven sker – altså gennem praksisfællesskabet. Der kunne ved programmet konstateres en væsentlig forbedring i beboernes mundhygiejne. Programmet blev ikke indfaset samtidigt på de fem plejecentre, så det kan udelukkes, at ændringen skyldes samtidige generelle ydre forhold, som ændrede sig. Desuden kunne der i omsorgstandplejen i Københavns Kommune ikke konstateres lignede forbedringer i mundhygiejnen på kommunens øvrige plejecentre, hvorfor det må formodes, at forandringen kan tilskrives programmet. Det kan imidlertid ikke vurderes, om anvendelse af situeret læring har været den udslagsgivende faktor for de opnåede forbedringer – dels fordi der også blev appliceret initial traditionel undervisning, dels fordi programmets effekt også kan skyldes en

Hawthorne effekt – altså at effekten alene skyldes en øget opmærksomhed på problemet omkring beboernes mundhygiejne. Det kan endvidere indvendes, at forbedringerne var forventelige, når der nu blev gjort noget. Imidlertid viser alle praktiske erfaringer fra praktikere, som har med feltet at gøre både i indog udland (33-34), at forandringer mht. mundhygiejnen hos plejehjemsbeboere er meget svære at skabe. Talrige tidligere kampagner i Københavns Kommune har således ikke vist resultater. De resultater, som dette projekt viser, er så bemærkelsesværdige, at man kunne tro, at resultaterne var konstruerede, hvilket ikke er tilfældet. Derfor synes situeret læring at være et koncept, som bør anvendes i andre og endnu større sammenhænge – netop fordi resultaterne er så bemærkelsesværdige. Imidlertid er det væsentligste resultat, at man faktisk kan opnå forbedringer, når man øger opmærksomheden og samarbejdet. Så er det ud fra et praktisk og pragmatisk synspunkt mindre interessant, hvilket teoretisk udgangspunkt indsatsen hviler på. Konklusion Data viser, at det er muligt at skabe store forbedringer af plejekrævende ældres mundhygiejne. Umiddelbart kan det ikke entydigt afgøres, om det i den konkrete undersøgelse er den specifikke indsats, der har været afgørende, eller om der er tale om en Hawthorne effekt, men det væsentligste resultat er, at forbedringer er mulige, og at de kan komme en stor del af plejecentrenes beboere til gode. Forebyggelsesprogrammet Shared Oral Care er nu, pga. politisk velvilje, et permanent mundplejeprogram, som over en fireårig periode implementeres på samtlige plejecentre i Københavns Kommune – i alt ca. 3.600 beboere.

Abstract (English)

Shared Oral Care – a program review of an oral hygiene program in nursing homes Introduction – It is generally well known and described in several studies that poor oral hygiene is frequent among nursing home residents. Poor oral hygiene may lead to severe oral diseases and may be a contributing factor in threats to the general health. Hence, it is urgent to develop, implement and evaluate oral hygiene programs aimed at nursing home residents. Materials and methods – The program comprised 549 residents living in five different nursing homes. Five dental assistants paid regular visits to the nursing homes in a nine month period delivertandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

ing training to the nursing personnel based on the principles of situated learning. Hence the skills and knowledge of the nursing personnel were improved through the sharing of responsibility of this task with a dental assistant. Oral hygiene, gingival bleeding and denture hygiene were measured at baseline, and after three, six, and nine month of intervention. Results – After nine months of intervention remarkable improvements were observed with respect to oral hygiene as well as to denture hygiene and gingival bleeding. Conclusion – Even with a relatively modest effort it is possible to make a significant improvement in the oral hygiene of nursing home residents. |

985 |


videnskab & klinik

Originalartikel

Litteratur 1. UNITED NATIONS. Department of Economic and Social Affairs. Population Division. World Population Ageing: 1950-2050. New York: United Nations, 2002. 2. Luppa M, Luck T, Weyerer S et al. Prediction of institutionalization in the elderly. A systematic review. Age Ageing 2010;39:31-8. 3. Baelum V, van Palenstein Helderman W, Hugoson A et al. A global perspective on changes in the burden of caries and periodontitis: implications for dentistry. J Oral Rehabil 2007;34:872-906. 4. Petersen PE, Bourgeois D, Estupinan-Day S et al. The global burden of oral diseases and risks to oral health. Bull World Health Organ 2005;83:661-9. 5. Chalmers JM. Geriatric oral health issues in Australia. Int Dent J 2001;51:188-99. 6. Strayer MS. Dental health among homebound elderly. J Public Health Dent 1993;53:12-6. 7. Zenthöfer A, Schröder J, Cabrera T et al. Comparison of oral health among older people with and without dementia. Community Dent Health 2014;31:27-31. 8. Forsell M, Sjögren P, Johansson O. Need of assistance with daily oral hygiene measures among nursing home resident elderly versus the actual assistance received from the staff. Open Dent J 2009;3:241-4. 9. Sjögren P, Nilsson E, Forsell M et al. A systematic review of the preventive effect of oral hygiene on pneumonia and respiratory tract infection in elderly people in hospitals and nursing homes: effect estimates and methodological quality of randomized controlled trials.

|

986 |

J Am Geriatr Soc 2008;56:2124-30. 10. Soell M, Hassan M, Miliauskaite A et al. The oral cavity of elderly patients in diabetes. Diabetes Metab 2007;33(Supp 1):10-8. 11. Christensen LB, Hede B, Nielsen E. A cross-sectional study of oral health and oral health-related quality of life among frail elderly persons on admission to a special oral health care program in Copenhagen City, Denmark. Gerondontology 2012;29:e392-400. 12. Locker D, Matear D, Stephens M et al. Oral health-related quality of life of a population of medically compromised elderly people. Community Dent Health 2002;19:90-7. 13. Visschere LD. The development and application of an oral health care model for institutionalised older people. Thesis. Gent: Universiteit Gent, 2010. 14. Frenkel H, Harvey I, Newcombe RG. Improving oral health in institutionalised elderly people by educating caregivers: a randomised controlled trial. Community Dent Oral Epidemiol 2001;29:289-97. 15. Gammack JK, Pulisetty S. Nursing education and improvement in oral care delivery in long-term care. J Am Med Dir Assoc 2009;10:658-61. 16. de Lugt-Lustig KH, Vanobbergen JN, van der Putten G J et al. Effect of oral healthcare education in knowledge, attitude and skills of care home nurses: a systematic literature review. Community Dent Oral Epidemiol 2014;42:88-96. 17. Samson H, Berven L, Strand GV. Long-term effect of an oral healthcare programme on oral hygiene in a nursing home. Eur J Oral Sci 2009;117:575-9.

18. Weening-Verbree L, Huisman-de Waal G, van Dusseldorp L et al. Oral health care in older people in long term care facilities: a systematic review of implementation strategies. Int J Nurs Stud 2013;50:569-82. 19. Wårdh I, Berggren U, Hallberg LR et al. Dental auscultation for nursing personnel as a model of oral health care education: development, baseline, and 6-month follow-up assessments. Acta Odontol Scand 2002:60;13-9. 20. Adachi M, Ishihara K, Abe S et al. Professional oral health care by dental hygienist reduced respiratory infections in elderly persons requiring nursing care. Int J Dent Hyg 2007;5:69-74. 21. Lave J, Wenger E. Situated learning: legitimate peripheral participation. Cambridge: Cambridge University Press, 1991. 22. Lave J, Wenger E. Situeret læring – og andre tekster. København: Hans Reitzels Forlag, 2003. 23. Hede B, Poulsen JE. Forebyggende tandpleje på plejehjem baseret på sidemandslæring. Tandplejeren 2011;36:8-12. 24. Löe H.The Gingival Index, the Plaque Index and the Retention Index Systems. J Periodontol 1967;38:610-6. 25. Ainamo J, Bay I. Problems and proposals for recording gingivitis and plaque. Int Dent J 1975;25:229-35. 26. Ambjørnsen E, Valderhaug J, Norheim PW et al. Assessment of an additive index for plaque accumulation on complete maxillary dentures. Acta Odontol Scand 1982;40:203-8. 27. Ekstrand KR, Poulsen JE, Hede B et al. A randomized clinical trial of the

anti-caries efficacy of 5,000 compared to 1,450 ppm fluoridated toothpaste on root caries lesions in elderly disabled nursing home residents. Caries Res 2013;47:3918. 28. Coulthwaite L, Verran J. Evaluation of in vivo denture plaque assessment methods. Br Dent J 2009;26;207:E12, discussion 2823. 29. Vigild M, Brinck JJ, Hede B. A oneyear follow-up of an oral health care programme for residents with severe be¬havioural disorders at special nur¬sing homes in Denmark. Community Dent Health 1998;15:88-92. 30. Vilstrup L, Holm-Pedersen P, Mortensen EL et al. Dental status and dental caries in 85-year-old Danes. Gerodontology 2007;24;313. 31. Willumsen T, Karlsen L, Naess R et al. Are the barriers to good oral hygiene in nursing homes within the nurses or the patients? Gerodontology 2012;29:748-55. 32. Beck AM, Damkjaer K, Tetens I. Lack of compliance of staff in an intervention study with focus on nutrition, exercise and oral care among old (65+ yrs) Danish nursing home residents. Aging Clin Exp Res 2009;21:143-9. 33. SPECIAL INTEREST GROUP – Geriatric dentistry. 13th Annual Congress of the European Association of Dental Public Health. Heidelberg, 2008. 34. SPECIAL INTEREST GROUP – Geriatric dentistry. 14th Annual Congress of the European Association of Dental Public Health. Tromsø, 2009.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Selvtest | videnskab & klinik

✔ selvtest

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der er op til to korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser →> Mine kurser. For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer, fx ”Selvtest TB15”. Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point. Slut med at trykke ”Gem”. Selvtest for artiklen: Shared Oral Care – evaluering af et mundhygiejneprogram på fem plejecentre Tandlægebladet 2014;118:980-6.

Spørgsmål 1. Hvilke forhold øger behovet for effektive mundplejeprogrammer rettet mod ikke-selvhjulpne ældre? Svar A.  Demografiske forandringer Svar B.  Epidemiologiske forandringer Svar C.  Socialpolitiske forandringer

Spørgsmål 2. Forbedret mundhygiejne blandt plejecenterbeboere kan forebygge: Svar A.  Ca. 15 % af alle nye tilfælde af diabetes blandt beboerne Svar B.  Ca. 10 % af alle nye tilfælde af lungebetændelser blandt beboerne Svar C.  Ca. 5 % af alle nye tilfælde af inkontinens blandt beboerne

Spørgsmål 3. Undersøgelser af beboere på plejecentre viser, at: Svar A.  Langt de fleste plejecenterbeboere har en god mundhygiejne Svar B.  Langt de fleste plejecenterbeboere ikke kan udføre mundhygiejne uden assistance Svar C.  Langt de fleste plejecenterbeboere nægter at deltage i et mundplejeprogram

Tag testen på din smartphone! Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

|

987 |


videnskab & klinik | Originalartikel

Abstract

Specifik nakke- og skuldertræning til tandlæger, klinikassistenter og tandplejere for at nedbringe nakke-/skulderbesvær Introduktion – Prævalensen for nakke- og skuldersmerter er meget høj hos tandlæger, klinikassistenter og tandplejere (medarbejdere i tandplejen), idet de er udsat for ensidigt gentaget arbejde. Specifik nakke- og skulderstyrketræning med en varighed fra 12-60 minutter om ugen har i tidligere undersøgelser vist at nedsætte nakkesmerter hos kontoransatte og laboranter, dvs. arbejdstagere med tilsvarende ensidigt gentaget arbejde i nakke/skuldre. Formål – At undersøge, om 6 minutters specifik styrketræning, hver dag 5 dage om ugen vil reducere eller helt afhjælpe nakke- og skuldersmerter hos medarbejdere i tandplejen, der har smerter i nakke og skulderregionerne. Materiale og metoder – Der blev rekrutteret 41 kvinder og to mænd, som havde smerter i nakke- og skulderregion mindst otte dage det forløbne år og med en smerteintensitet de sidste tre måneder ≥ 2 på en nominal skala fra 0-9 (0 svarende til ingen smerte og 9 værst tænkelig). De blev randomiseret til en referencegruppe (REF) eller en træningsgruppe (TG), der trænede med elastik: shrugs, lateral raise, reverse flies og front raise. De primære resultatmål var smerteintensitet i nakke og skulder, og de sekundære resultatmål var arbejdsevne målt på en nominal skala fra 0-4 vurderet for fire spørgsmål om besvær med at udføre arbejdet (0 bedst, 4 værst). Resultater – Ved baseline havde TG gennemsnitsværdier (± sd) for smerte i nakken på 5,00 (± 1,67) de seneste tre måneder og i højre skulder på 4,05 (± 3,15) den seneste uge. Disse var ikke signifikant forskellige fra REF. Sammenlignet med REF faldt smerteintensiteten signifikant i TG med 1,22 point i nakken (TG-2,32 (±1,97) og REF -1,10 (±2,03)) og 1,62 point i højre skulder (TG-2,05 (±1,78) og REF -0,43 (±2,64)). I TG – men ikke i REF – blev arbejdsevnen signifikant forbedret fra baseline 1,21 (± 0,98) til followup 0,53 (± 0,70), og denne ændring for at udføre sit arbejde så godt, som man vil, var også signifikant større i sammenligning med REF. Konklusion – En lille daglig dosis specifik styrketræning reducerer nakke- og skuldersmerter og forbedrer arbejdsevnen hos medarbejdere i tandplejen.

|

988 |

Specifik nakke- og skuldertræning til tandlæger, klinikassistenter og tandplejere Gitte Hansen Fredslund, master i fitness og exercise, professionsbachelor i fysioterapi, adjunkt, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense Gisela Sjøgaard, professor i fysiologi og biomekanik, dr.med., ph.d., Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense

M

uskel-skelet-lidelser er meget hyppigt forekommende og er meget omkostningstunge for samfundet. Det viser det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i en rapport fra 2008, der anslår, at ca. 25 % af det samlede sygefravær for det danske arbejdsmarked og 20 % af alle førtidspensioner skyldes muskel-skelet-lidelser (1). Især nakkeproblemer har været stigende igennem de sidste to årtier, og mere end halvdelen af alle voksne har oplevet nakkesmerter i løbet af de sidste seks måneder.

Muskel-skelet-lidelser i tandplejen Sammenlignes ovenstående tal med prævalensen for nakkeproblemer hos tandlæger, klinikassistenter og tandplejere (2-4) (medarbejdere i tandplejen), ser det ikke meget anderledes ud. I et review af Hayes (2009) og Morse (2010) (2,3) anslås det, at mellem 64 og 93 % inden for denne faggruppe lider af muskel-skelet-lidelser. To af de mest udsatte regioner er nakke og skulder, hvor prævalensen af symptomer hos tandlæger for nakken ligger på 20-85 % og skulder på 20-65 %. Hos tandplejere er disse tal endnu højere, her har 54-83 % nakkesymptomer, mens 35-76 % har skuldersymptomer (2,3). Medarbejdere i tandplejen arbejder helt op mod 82 % af deres arbejdstid med flekteret nakke over 30° og en tredjedel af tiden med abducerede arme over 30° (5). Arbejde udført med eleverede arme over 30°, der ikke er understøttede, medfører høj statisk aktivitet i skulderregionen og udgør emneord sammen med en nakkefleksion over 30°, der Neck pain; holdes i mere end 75 % af tiden, en høj arbejdsshoulder pain; relateret risikofaktor for at udvikle muskel-skeexercise; dentistry let-lidelser i nakke- og skulderregionerne (5,6). tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Nakke- og skuldertræning | videnskab & klinik

Specifik nakke- og skuldertræning Inden for de seneste årtier er der præsenteret evidens for, at motion på arbejdspladsen nedsætter risikoen for at udvikle muskel-skelet-lidelser (7). Denne forskning viser, at træning især har positive effekter på nakkesmerter hos kontoransatte og personer med ensidigt gentaget arbejde (EGA) (8-16). Det forholder sig lidt anderledes med skuldrene, hvor der er mere divergerende fund og konklusioner, om træning har en positiv effekt (8-14). Formålet med næreværende undersøgelse var at undersøge, om så lidt som 6 minutter specifik styrketræning med elastik hver dag 5 dage om ugen ville kunne reducere eller helt afhjælpe nakke- og skuldersmerter hos tandlæger, klinikassistenter og tandplejere med sådanne smerter. Materiale og metode Der blev udført en randomiseret cluster-undersøgelse (RCT) (på klinikniveau for at minimere kontaminering) fra uge 3 til og med uge 12 i 2013. Der deltog 10 klinikker, som hver udgjorde et cluster, og de blev delt i to strata for henholdsvis to private klinikker og otte kommunale klinikker og randomiseret til henholdsvis en træningsgruppe (TG) og en referencegruppe (REF). Alle deltagerne blev rekrutteret fra disse tandplejeklinikker og blev informeret om, at det var frivilligt at deltage, og at det ikke ville have nogen konsekvenser, hvis de takkede nej. Fig. 1 viser flowet af deltagende medarbejdere igennem undersøgelsen. Inklusionskriterierne var: Medarbejderne i tandplejen, 1) der arbejder ≥ 20 timer om ugen, 2) har arbejdet som tandlæge, klinikassistent eller tandplejer i minimum et år, 3) har en selvrapporteret nakke- og/eller skuldersmerteintensitet på mindst 2 på en skala fra 0 til 9 i løbet af de seneste tre måneder, 4) angiver minimum otte dage med smerter i nakke og/eller skulder i løbet af det seneste år. Eksklusionskriterierne var: 1) lide af en alvorlig sygdom såsom fibromyalgi, reumatoid arthritis, cervikal diskusprolaps, piskesmæld eller anden alvorlig traumatisk skade i halsen eller skulderen, 2) anden alvorlig kronisk sygdom (10), 3) være gravide eller 4) regelmæssigt udøve mere end fire timers intensiv motion ugentligt. Der var 84 %, der responderede på baseline spørgeskemaet, og heraf opfyldte 75 % kravet om nakke-/skulderbesvær. I alt 43 medarbejdere opfyldte alle inklusionskriterierne for at indgå i undersøgelsen. Der er kun analyseret på completers, dvs. 19 fra TG og 21 fra REF (Fig. 1). De kvantitative data blev indhentet i form af en spørgeskemaundersøgelse før og efter en 10 ugers intervention. Forfatterne var blindet ved analyse af data, da disse blev anonymiseret umiddelbart efter indhentning og før oparbejdning af databasen. Deltagerne kunne naturligvis ikke blindes, da de skulle udføre træning henholdsvis være referencepersoner uden at træne. Spørgsmålene omfattede i baseline – udover de primære og sekundære effektmål – demografiske variable samt spørgsmål om arbejdet og arbejdsstillinger. Specifikt blev tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

Flowdiagram

Spørgeskemaer udsendt n = 110 17 privatansatte og 93 kommunalt ansatte

Inklusionskriterier ikke opfyldt: – Forkert faggruppe n = 3 – Administrative arbejdsopgaver n = 1 – Fratrådt sin stilling n = 1 Alle 5 kommunalt ansatte

17 svarede ikke n = 17 Alle kommunalt ansatte

Besvarede baselinespørgeskema n = 88 (8 mænd og 80 kvinder) 17 privatansatte 71 kommunalt ansatte

Manglende opfyldelse af inklusionskriterier – Graviditet n = 1 – Træning > 4 timer pr. uge n=8 – Skader n = 13 – Manglende nakke-/skulder besvær n = 22 – Havde ikke mulighed for at deltage n = 1

Blev randomiseret og underskrev samtykkeerklæring. n = 43 9 privatansatte 34 kommunalt ansatte

Allokeret til træningsgruppe n = 21

Allokeret til referencegruppe n = 22

4 privatansatte 17 kommunalt ansatte

5 privatansatte 17 kommunalt ansatte

Faldt fra pga. personlige forhold n=1

Faldt fra pga. personlige forhold n=1

Lost to followup n=1

Completers n = 19

Completers n = 21

Fig. 1. Flowdiagram af deltagere igennem undersøgelsen. Fig. 1. Flow diagram of the participants through the study.

|

989 |


videnskab & klinik | Originalartikel

der spurgt, om de ca. ¾ af arbejdstiden sidder: 1) med nakken kraftigt fremadbøjet og 2) arbejder med hænderne i eller over skulderhøjde. De primære effektmål var intensiteten af nakke- og skuldersmerter, henholdsvis de sidste syv dage og de sidste tre måneder. Effekten blev målt ud fra en selvvurdering af den enkelte medarbejder på en 10 punkts nominal skala fra 0 til 9 point (0 svarende til ingen smerte og 9 til den værst tænkelige smerte). Det sekundære resultatmål var arbejdsevne. Følgende fire spørgsmål blev stillet: Har du haft besvær med – at udføre dit arbejde på samme måde, som du plejer, – at lave dit arbejde på grund af smerter i nakke, skulder, arme og hænder, – at lave dit arbejde, så godt som du vil og – at arbejde så længe, som du plejer. Dette blev målt ud fra en subjektiv vurdering af den enkelte medarbejder på en 5-punkts nominal skala fra ”intet besvær” til ”ude af stand til at arbejde” (intet besvær = 0 og ude af stand til at arbejde = 4). Interventionsforløb REF blev opfordret til at leve, som de plejede. TG blev inden opstart instrueret i fire forskellige specifikke styrketræningsøvelser af nakke- og skuldermuskulatur med en elastik (TheraBand®). Der blev lavet et let og fleksibelt træningsprogram, som kunne integreres i løbet af arbejdsdagen (Fig. 2). Der var ingen

Træningsøvelser

Sideløft/Lateral raise

Løft foran kroppen/ Front raise

Skulderblads-klem/ Reverse flies

Skulderløft/Shrugs

Fig. 2. De 4 træningsøvelser benyttet i det pågældende studie. Fig. 2. The 4 exercises used in the study.

|

990 |

regelmæssig supervision af TG, udover et yderligere besøg af træningsstederne henholdsvis seks eller syv uger inde i interventionen. Træningsplanen for TG bestod af 6 minutters træning pr. dag, svarende til en træningsvolumen på 30 minutter om ugen. Der skulle udføres to øvelser pr. dag ved 3 x 15 repetitioner maks. (RM), hvilket svarer til 30 sæt pr. uge. Der var planlagt progression i træningen, ved at elastikken gradvis skulle strammes under interventionsperioden eller en elastikfarve med større modstand skulle vælges. Øvelserne blev udført ved at lave langsomme koncentriske og excentriske øvelser. Ved instruktionen lavede deltagerne en 15 RM test for hver af øvelserne. Der blev lavet et mærke, hvor de skulle holde, og der blev skrevet øvelse 1, 2, 3 og 4 på elastikken, så de havde det rette træningsudgangspunkt. Alle kvinder fik udleveret en rød og en grøn elastik, mens mændene fik en grøn og en blå (17). Yderligere blev der lagt ekstra elastikker på klinikkerne. Ved instruktionsseancerne af TG fik alle endvidere udleveret en træningsdagbog. Heri kunne de følge uge for uge og dag for dag, hvilke øvelser de skulle lave, hvor mange gentagelser de skulle udføre osv. Hver fredag blev TG spurgt, pr. mail, hvor mange gange de havde trænet den sidste uge, og om de havde strammet elastikken ved én eller flere af øvelserne eller benyttet en ny elastikfarve. Det var dog ikke påkrævet, at de skulle svare på denne mail for at minimere den ulejlighed, interventionen medførte. I løbet af de 10 ugers træning skulle der trænes fem gange om ugen, dvs. i alt 50 gange, dog blev der i uge 10 ikke spurgt ind til træningen, da deltagerne i denne uge fik tilsendt followup-spørgeskemaet. Statistik Der blev anvendt deskriptiv statistik i form af gennemsnit (mean) og standard deviation (sd). Ændringer ved interventionen, fra baseline til followup, indenfor hver af grupperne blev testet ved parret t-test. Ændringerne mellem TG og REF blev testet for signifikante forskelle ved uparret t-test. Signifikansniveauet var sat til P < 0,05. Alle test blev foretaget som tosidige t-test, med undtagelse af test af hypotesen: ”TG har fået nedsat smerteintensitet i nakken i forhold til REF efter 10 ugers intervention”, hvor der blev anvendt ensidig uparret t-test, da der i litteraturen er evidens for at forvente en forbedring af smerter i nakken. Alle beregninger blev foretaget i programmet Excel. Resultater Baseline Hos de 43 medarbejdere var der ingen statistisk signifikante forskelle mellem TG og REF på baseline karakteristika (Tabel 1). Arbejdsstillinger ved baseline viste, at deltagerne ca. ¾ af deres arbejdstid sidder ned med nakken kraftigt foroverbøjet for henholdsvis 63 % i TG og 65 % i REF. Yderligere har de i ca. ¾ af arbejdstiden hænderne løftede i eller over skulderhøjde tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Nakke- og skuldertræning | videnskab & klinik

Baggrundsdata på trænings- og referencegruppe Træningsgruppe n = 19

Referencegruppe n = 21

Alder (år)

43 (± 9,22)

42 (± 11,33)

Kvinder

95 % a

100 % a

Mænd

5%a

0%a

Vægt (kg)

66 (± 10,67)

68 (± 9,15)

Højde (m)

1,67 (± 0,07)

1,70 (± 0,06)

BMI (kg/m²)

23,9 (± 3,96)

23,6 (± 2,88)

Private

16 % a

24 % a

Kommunale

84 % a

76 % a

Tandlæger

16 % a

19 % a

Klinikassistenter

68 % a

57 % a

Tandplejere

16 % a

24 % a

Antal år med den slags arbejde

20 (± 10,43)

17 (± 12,71)

Arbejdstimer på uge

34 (± 2,81)

35 (± 3,57)

0

0

2,4 (± 2,45)

2,7 (± 2,60)

Ryger Alkohol (antal genstande/uge)

Klinisk relevans Prævalensen for muskelskelet-lidelser hos tandlæger, klinikassistenter og tandplejere (medarbejdere i tandplejen) ligger mellem 64 og 93 %. To af de mest udsatte regioner for smerter er nakke og skulder. Denne

undersøgelse viser, at medarbejdere i tandplejen med relativt få minutters specifik styrketræning, 6 minutters træning dagligt 5 dage om ugen, kan nedsætte nakkeog skuldersmerter og forbedre arbejdsevnen.

Smerteintensiteter (Fig. 3 og Fig. 4) viser smerteintensiteterne i nakke og skulder ved baseline og followup. Når baseline og followup-værdierne for smerteintensiteten sammenholdtes indenfor hver gruppe, var der statistisk signifikante forbedringer af nakkesmerterne i såvel TG som REF, de sidste tre måneder og den sidste uge. Der var statistisk signifikante forbedringer af smerter i nakke samt højre og venstre skulder hos TG de sidste tre måneder og den sidste uge og hos REF i venstre skulder den sidste uge. Sammenholdes TG og REF, ses der statistisk signifikant større forbedring i smerteintensitet hos TG for nakken de sidste tre måneder (P = 0,036) og højre skulder den sidste uge (P = 0,03). Størrelsen af ændringerne var 1,22 point større i TG i

Tabel 1. Baseline karakteristika af baggrundsdata for completers i TG og REF (mean ± sd). a Deskriptiv statistik af baggrundsdata. Table 1. Baseline characteristics of the background data for completers in TG and the REF (mean ± sd). a Descriptive statistics of background data.

Smerte ved baseline og follow-up de sidste 3 måneder 6 TG

for hhv. 33 % i TG og 21 % i REF. Der var ikke nogen signifikante forskelle mellem de to grupper. Den eneste forskel, der var mellem de to grupper ved baseline, var, at der var statistisk signifikant flere, der havde svært ved at ”udføre deres arbejde på samme måde, som de plejer” i TG i forhold til REF (Tabel 1).

Grad af smerte

5

REF

*

*

*

4 *

3 2 1 0

Compliance Der var 19, der gennemførte undersøgelsen (completers) (TG), som hver kunne svare angående 45 (ni uger) træningsgange, som sammenlagt udgjorde 855 træningspas. Der blev indrapporteret 532 træningspas. Compliance for de ni ugers træning for completers var dermed 62 %, hvilket er et minimumstal, idet der ikke var krav om indrapportering. Der blev i løbet af de 10 ugers intervention indrapporteret om stramninger af elastikken 30 gange, fordelt på 14 forskellige deltagere. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

Nakke Baseline

Højre skulder

Venstre skulder

Nakke

Højre skulder

Venstre skulder

Follow-up

Fig. 3. Smerte i nakke og skuldre ved baseline og follow-up de sidste 3 måneder. Signifikansniveauet er P < 0,05 og markeret med *. TG = Træningsgruppe/REF = referencegruppe. Fig. 3. Changes in pain in the neck and shoulders, from baseline to follow-up, the last 3 months. Significance level is P < 0.05 and marked by *. TG = training group/REF = reference group.

|

991 |


videnskab & klinik | Originalartikel

Smerte ved baseline og follow-up den sidste uge

3 ). Ændringerne mellem grupperne var signifikant forskellige for spøgsmålet om ”at lave sit arbejde så godt, som man vil”, hvor forbedringen for TG var større i forhold til REF (P = 0,033) (Tabel 4). Ellers var der ingen statistisk signifikante forskelle på ændringerne vedrørende de tre andre spørgsmål de to grupper imellem.

6 TG

REF

5 Grad af smerte

* *

4

*

3

*

Diskussion Undersøgelsens hovedfund Denne undersøgelse viser, at specifik styrketræning 6 minutter om dagen i 5 dage om ugen reducerer smerter i nakke og højre skulder hos medarbejdere i tandplejen med smerter ved træningsstart, der var allokeret til træning i forhold til dem, der var allokeret til en referencegruppe. Smerterne i højre skulder blev halveret og i nakken næsten halveret i TG. Sås der på, hvilken betydning nakke- og skuldersmerterne har haft på arbejdsevnen, observeredes det, at TG’s nakke- og skuldersmerter påvirker deres arbejdsevne statistisk signifikant mindre ved followup end ved baseline, og at denne forskel er signifikant i forhold til REF, når det drejer sig om ”at lave sit arbejde så godt, som man vil”.

*

2 1 0 Nakke

Højre skulder

Baseline

Venstre skulder

Nakke

Højre skulder

Venstre skulder

Follow-up

Fig. 4. Smerte i nakke og skuldre ved baseline og follow-up den sidste uge. Signifikansniveauet er P < 0,05 og markeret med *. TG = træningsgruppe /REF = referencegruppe. Fig. 4. Changes in pain in the neck and shoulders, from baseline to follow-up, the last week. Significance level is P < 0.05 and marked by *. TG = training group /REF = reference group.

forhold til REF mht. nakken og 1,62 point større i TG i forhold til REF i højre skulder (Tabel 2). Påvirkning af arbejdsevne TG’s nakke- og skuldersmerter påvirkede deres arbejdsevne statistisk signifikant mindre efter interventionen, hvorimod der ikke sås nogen statistisk signifikante ændringer hos REF (Tabel

Undersøgelsens primære effektmål Flere tidligere studier viser, at specifik nakke- og skuldertræning nedsætter nakke- og skuldersmerter hos kontoransatte og laboranter (8-14,18). Da der ikke er fundet tidligere forskning på styrketræning af medarbejdere i tandplejen, er denne undersøgelse sammenholdt med tidligere forskning foretaget på disse to faggrupper, da disse er relativt sammenlignelige angående arbejdseksponering. Ser man på effekternes størrelser i de for-

Smerteændring i nakke og skulder Smerteændring i nakke og skulder

Træningsgruppe n = 19

Kontrolgruppe n = 21

P-værdi

Forskel

Nakke 3 måneder

-2,32 (± 1,97)

-1,10 (± 2,03)

0,036*

-1,22

1 uge

-1,84 (± 2,32)

-1,19 (± 1,81)

0,163*

-0,65

3 måneder

-1,63 (± 1,30)

-0,76 (± 2,28)

0,152

-0,87

1 uge

-2,05 (± 1,78)

-0,43 (± 2,64)

0,030

-1,62

3 måneder

-1,26 (± 2,28)

-0,38 (± 1,94)

0,194

-0,88

1 uge

-1,11 (± 2,05)

-0,86 (± 1,49)

0,662

-0,25

Højre skulder

Venstre skulder

Tabel 2. Deltaværdier for trænings- og referencegruppen (mean ± sd). Uparret t-test tosidet og forskellen de 2 grupper imellem. * Ensidig test. Table 2. Delta values for training and the control group (mean ± sd). Unpaired t-test two-sided and the difference between the 2 groups. *One sided testning. |

992 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Nakke- og skuldertræning | videnskab & klinik

Arbejdsevne

Ændringer i arbejdsevnen Træningsgruppe

Træningsgruppe n=19

Referencegruppe

Referencegruppe n=21

Udføre arbejde på samme måde, som man plejer

Udføre arbejde på samme måde, som man plejer

Baseline

1,32 (± 0,89) Δ

0,81 (± 0,60)

Ændring

Followup

0,74 (± 0,93)*

0,62 (± 0,97)

Udføre arbejde pga. smerter i nakke, skulder, arme eller hænder

-0,58 (± 0,69)

Udføre arbejde pga. smerter i nakke, skulder, arme eller hænder

Ændring

Baseline

1,37 (± 0,90)

1,00 (± 0,56)

Lave sit arbejde så godt, som man vil

Followup

0,74 (± 0,93)*

0,86 (± 1,11)

Ændring

-0,68 (± 0,67)

-0,10 (± 1,09)

0,00 (± 1,18)*

Arbejde så længe som normalt

Lave sit arbejde så godt, som man vil Baseline

1,21 (± 0,98)

0,76 (± 0,70)

Followup

0,53 (± 0,70)*

0,76 (± 1,14)

Arbejde så længe som normalt Baseline

1,33 (± 1,08)

0,86 (± 0,65)

Followup

0,67 (± 0,97)*

0,81 (± 1,08)

Tabel 3. Arbejdsevne pga. besvær i nakke, skulder og hænder. Baseline og followup-værdier (mean ± sd). Parret t-test. * P < 0,05; Δ Signifikant forskellig fra REF. Table 3. Workability due to difficulty in neck, shoulders and hands. Baseline and follow-up values (mean ± sd). Paired t-test * P < 0.05; Δ Significant different from REF.

skellige studier, viser dette studie, hvor der trænes 30 min. pr. uge, at der opnås en effekt af lignende størrelse på nakkesmerterne (46 %), som i flere af de studier, hvor der trænes 60 min. om ugen (8-14,18). Der ses mere end en halvering af smerterne i højre skulder i TG i dette studie. Sammenholdes dette med forskning foretaget tidligere (igen på kontoransatte og laboranter) (8-14,18), viser de tidligere studier ikke nogen effekt på skuldrene. Dette med undtagelse af to studier, der viste signifikante forbedringer på smerter i højre skulder hos henholdsvis kontoransatte (8) og hos industrilaboranter (13). I disse to studier såvel som i dette, ses det, at smerterne i højre skulder er større end smerterne i venstre skulder ved baseline. Dette kan være en af grundene til, at de statistisk signifikante forbedringer ses på højre skulder og ikke på venstre. Det større smertesvar på højre skulder stemmer godt overens med, at 90 % (19) af verdens befolkning er højrehåndede og højre skulder dermed ofte belastes mere end venstre. Også REF har i dette studie fået signifikante forbedringer af nakkesmerteintensiteten. Muskel-skelet-smerter generelt er ofte periodiske og sæsonbetonede (13,15,18), hvilket ligeledes er grunden til, at der i spørgeskemaet er spurgt ind til smertetandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

-0,63 (± 0,76)

-0,19 (± 1,03)

Ændring

-0,63 (± 0,96)

-0,05 (± 1,32)

Tabel 4. Deltaværdier for TG og REF (mean ± sd). Uparret t-test mellem TG og REF tosidet. * P < 0,05. Table 4. Delta values for TG and the REF (mean, ± sd). Unpaired t-test between TG and REF two-sided. * P < 0.05.

grad de sidse tre måneder såvel som den sidste uge. Da deltagerne var udvalgt efter at have betydelig nakke-/skuldersmerte ved tidspunktet for inklusion og undersøgelsens interventionsperiode løb fra januar til marts, kunne denne generelle nedsættelse af nakkesymptomer derfor forventes (13,16,18). Forbedringerne i nakke- og skuldersmerterne hos TG betragtes som klinisk relevante, da graden af smerter for medarbejderne i TG faldt med -2,32 i nakken og -2,05 i højre skulder (på en skala fra 0-9). Sammenlignes dette med andre studier, vurderer Zebis et al. (13) at en nedsættelse af nakke- og skuldersmerter på ca. 3 (på en skala fra 0-9) er klinisk relevant, ligesom Kovacs vurderer, at en generel forbedring på ≤ 1,5 på en smerteintensitetsskala skal ses som irrelevant, hvorimod værdier over skal ses som klinisk relevante, alt afhængigt af metoden og baselinesmerter (20). Undersøgelsens sekundære effektmål De statistisk signifikante forbedringer af arbejdsevnen ved træning af nakke og skulder ses også i et tidligere studie udført på laboranter (15). Dette er et meget interessant fund, da det må tænkes at være til gavn for såvel ejerne af tandlægeklinikkerne som den enkelte medarbejder. Grunden til denne forbedring af arbejdsevnen kan muligvis være, at den nedsatte smerteintensitet vil påvirke den enkeltes fysiske og psykiske overskud, hvilket bl.a. vil afspejle sig i en forbedret arbejdsevne. Undersøgelsens styrker og svagheder Denne undersøgelse er et RCT-studie indeholdende en træningsintervention, hvor kun delvis blinding er mulig, da blinding af træningsdeltagere ikke er muligt. Derfor kan en |

993 |


videnskab & klinik | Originalartikel

placeboeffekt ikke udelukkes. Randomisering og analyser af effektmål blev foretaget blindet. Undersøgelsens interne validitet er god grundet det cluster-randomiserede design, der beskytter mod kontaminering mellem TG og REF. Undersøgelsen bestod af såvel kommunalt ansatte som privatansatte, og af alle inviterede medarbejdere fra tandplejen var der 84 %, som responderede på baselinespørgeskemaet, hvilket viste stor interesse fra medarbejderne i tandplejens side for deltagelse i undersøgelsen. Heraf blev ca. halvdelen inkluderet, og kun to faldt fra, mens en deltager ikke responderede på followup-spørgeskemaet. I alt var der derfor 93 % completers, hvilket er en høj gennemførelsesprocent, der stemmer overens med nogle tidligere træningsstudier med 10-20 ugers interventionsperioder (10,12,13). Inklusions- og eksklusionskriterierne i undersøgelsen begrænser generaliserbarheden af dette studies resultater til medarbejdere i tandplejen med hyppige nakke- og skuldersmerter. Derfor kan vi ikke vide, om træningen også kunne have en forebyggende effekt og dermed anbefales til alle ansatte. Trods den relativt lille undersøgelsespopulation i studiet betyder inklusionskriterierne, at den eksterne validitet og generaliserbarheden vurderes som værende høj. Hertil kommer, at man i et tidligere studie via video har målt på, hvor meget tid tandlæger tilbringer i forskellige arbejdsstillinger (5). Det viste, at de ansatte i 82 % af deres arbejdstid sad ned med flekteret nakke over 30° og en tredjedel af tiden arbejdede med abducerede arme over 30° (5). Det er i overensstemmelse med rapporteringen af arbejdseksponering i dette studie, som dermed synes repræsentativt for denne jobgruppe. Der var en høj compliance på minimum 62 %. Det vurderes, at en af de væsentligste grunde til den høje compliance er

det lave volumen pr. træningspas og det faktum, at de trænende har haft et redskab (elastik), de kunne benytte overalt, og at de ikke har skullet skifte tøj pga. træningen samt har kunnet træne, når det passede ind i deres arbejdsdag. Supervision beskrives i mange tidligere undersøgelser som værende en væsentlig faktor for at opnå gode resultater (7). Hvis man sammenligner denne undersøgelse med studier udført tidligere (8-10,12-14,16,18), kan man dog diskutere, hvor vigtig supervisionen er, i hvert fald hvis man sætter den op mod compliance, idet de studier, hvor træningen har været superviseret (med undtagelse af et studie (12)), har compliance ikke været større end i dette studie. Hvilken effekt supervision ville have haft på, om medarbejderne trænede ved den korrekte intensitet, kan vi ikke vide. Det vurderes dog, at risikoen for ikke at træne ved den korrekte intensitet ville have været mindre, hvis der havde været supervision ved flere af træningspassene. Konklusion En lille mængde af daglig specifik styrketræning i form af 6 minutters elastiktræning 5 dage om ugen viser klinisk relevante resultater på en reduktion af nakke- og skuldersmerter og forbedringer af arbejdsevnen hos medarbejdere i tandplejen. Taksigelser Thera-Band® takkes for deres støtte med elastikker til denne undersøgelse, og der skal lyde en stor tak til de klinikker, der har stillet deres ansatte til rådighed, således denne undersøgelse blev en mulighed og til Vejen Idrætscenter for støtten under hele interventionsforløbet.

Abstract (English) Background – The prevalence of neck and shoulder pain is high among employees in dentistry through exposure to highly monotonous and repetitive work. Physical exercise in the terms of specific neck and shoulder strength training for as little as 12 minutes and up to 1 hour per week has proven to be effective in relieving neck pain among workers with monotonous repetitive work such as office workers and industrial workers. Objectives – This study determined the effect of 6 minutes strength training a day, 5 days a week, for relieving neck and shoulder pain among those employees in dentistry who have frequent symptoms. Methods – In all 41 women and 2 men with neck and shoulder pain (intensity ≥ 2 the last 3 month on a scale 0-9 and duration, ≥ 8 days the last year) were cluster randomized to a reference group (REF) or a training group (TG), who were training with elastic tubing including the exercises: shrugs, lateral raise, reverse |

994 |

flies, and front raise. Primary outcome was intensity of neck and shoulder pain and secondary outcome was changes in work ability on a scale 0-4 (0 = best, 4 = worst). Results – At baseline the mean (± sd) pain intensity was: in the neck 5.0 (±1.67) the last 3 month, and in the right shoulder 4.0 (± 3.15) the last week for the training group. There were no significant differences between REF and TG. Compared with REF neck and right shoulder pain in TG decreased significantly 1.22 point in the neck (TG -2.32 (± 1,97) and REF -1.10 (± 2.03)) and 1.62 point in the right shoulder (TG -2.05 (± 1.78) and REF -0.43 (± 2.64)), respectively. In the TG – but not in REF – the work ability improved significantly from base line 1.21 (± 0,98) to follow-up 0.53 (± 0.70) compared with REF. Conclusion – A small amount of daily specific neck and shoulder strength training reduced neck- and shoulder pain and improved work ability among employees in dentistry. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Nakke- og skuldertræning | videnskab & klinik

Litteratur 1. Mortensen OS, Andersen JH, Ektor-Andersen J et al. Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær: Årsager og handlemuligheder. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. København: 2008. 2. Hayes MJ, Cockrell D, Smith DR. A systematic review of musculoskeletal disorders among dental professionals. Int J Dent Hyg 2009;7:159-65. 3. Morse T, Br uneau H, Dussetschleger J. Musculoskeletal disorders of the neck and shoulder in the dental professions. Work 2010;35:419-29. 4. F r e d s l u n d G . N a k k e - o g skuldertræning til tandlæger, klinikassistenter og tandplejere. Syddansk Universitet, 2013. 5. Finsen L, Christensen H, Bakke M. Musculoskeletal disorders among dentists and variation in dental work. Appl Ergon 1998;29:11925. 6. Finsen L, Christensen H. A biomechanical study of occupational loads in the shoulder and

elbow in dentistry. Clin Biomech 1998;13:272-9. 7. Coury HJCG, Moreira RFC, Dias NB. Evaluation of the effectiveness of workplace exercise in controlling neck, shoulder and low back pain: a systematic review. Braz J Phys Ther 2009;13:461-79. 8. Andersen CH, Andersen LL, Gram B et al. Influence of frequency and duration of strength training for effective management of neck and shoulder pain: a randomised controlled trial. Brit J Sports Med 2012;46:1004-10. 9. Ylinen J, Nikander R, Nykanen M et al. Effect of neck exercises on cervicogenic headache: a ran­ domized controlled trial. J Rehab Med 2010;42:344-9. 10. Andersen LL, Saer voll C A , Mortensen OS et al. Effectiveness of small daily amounts of progressive resistance training for frequent neck/shoulder pain: randomised controlled trial. Pain 2011;152:440-6. 11. Sihawong R, Janwantanakul P, Sitthipornvorakul E et al. Exercise therapy for office workers

with nonspecific neck pain: a systematic review. J Manipulative Physiol Ther 2011;34:62-71. 12. Andersen LL, Kjaer M, Sogaard K et al. Effect of two contrasting types of physical exercise on chronic neck muscle pain. Arthritis Rheum 2008;59:84-91. 13. Zebis MK, Andersen LL, Pedersen MT et al. Implementation of neck/shoulder exercises for pain relief among industrial workers: a randomized controlled trial. BMC Musculoskelet Disord 2011;12:205. 14. Blangsted AK, Sogaard K, Hansen EA et al. One-year randomized controlled trial with different physical-activity programs to reduce musculoskeletal symptoms in the neck and shoulders among office workers. Scand J Work Environ Health 2008;34:55-65. 15. A ndersen LL, Jakobsen MD, Pedersen MT et al. Effect of specific resistance training on forearm pain and work disability in industrial technicians: cluster randomised controlled trial. BMJ Open 2012;2:e000412.

New horizoNs iN preveNtioN aNd treatmeNt of tooth eruptioN abNormalities.

16. Andersen LL, Jorgensen MB, Blangsted AK et al. A randomized controlled intervention trial to relieve and prevent neck/shoulder pain. Med Sci Sports Exerc 2008;40:983-90. 17. Andersen LL, Andersen CH, Mortensen OS et al. Muscle activation and perceived loading during rehabilitation exercises: comparison of dumbbells and elastic resi­ stance. Phys Ther 2010;90:538-49. 18. Andersen LL, Christensen KB, Holtermann A et al. Effect of physical exercise interventions on musculoskeletal pain in all body regions among office workers: a one-year randomized controlled trial. Man Ther 2010;15:100-4. 19. Salomon I. Med venstre hånd. krop og fysik. (Set september 2014). Tilgængelig fra: URL: http:// krop-fysik.dk/artikler/46-nakkeskuldre-og-haender/3163-medvenstre-hand 20. Kovacs FM, Abraira V, Royuela A et al. Minimum detectable and minimal clinically important changes for pain in patients with nonspecific neck pain. BMC Musculoskelet Disord. 2008;9:43.

COPENHAGEN MARCH 20TH - 21ST

2 DAY COURSE AT THE COPENHAGEN UNIVERSITY HOSPITAL Normal and pathologic eruption has been studied for more than 20 years at the Copenhagen University Hospital in cooperation with the Copenhagen University School of Dentistry. Long-term studies of 1300 patients with eruption disturbances affecting all types of permanent teeth has resulted in a series of evidence based treatment strategies. Detailed guidelines for treatment of 20 abnormal eruption scenarios affecting the permanent dentition will be presented, including impactions and retentions. The course is of special interest for pedodontists, orthodontists and oral surgeons.

REGISTER TODAY ! http://www.dentaltraumaguide.org

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

|

995 |


videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract

Svær infektion i mandiblen hos patient med SAPHO-syndromet Baggrund – Synovitis, Akne, Pustolose, Hyperostose og Osteitis syndromet (SAPHO) er karakteriseret ved en række inflammatoriske knogle-, led- og hudforandringer. Tilstanden er vigtig at kende for tandlæger, idet de kliniske og radiologiske forandringer i mandiblen kan forveksles med anden inflammatorisk knoglesygdom. Patienttilfælde – En 43-årig mand blev henvist til Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, Hillerød Sygehus, med henblik på behandling af svær infektion i mandiblen. Patienten havde gennem længere tid lidt af psoriasis og haft pussekretion submandibulært. Ortopantomografisk undersøgelse viste sekvestrering af basis mandibulae, og knogleskintigrafi viste aktivitetsophobning i mandiblen, hoften og venstre ankel. Under dække af højdosis antibiotisk behandling blev der i generel anæstesi udført sekvestrektomi. Det postoperative forløb var komplikationsfrit. Konklusion – Patienter med knoglehævelser i sammenhæng med anden knoglesmerte og/ eller kutane læsioner bør udredes klinisk, radiologisk og histologisk under tentativ diagnose SAPHO. Ætiologien anses for benign og inflammatorisk betinget, den funktionelle prognose for patienterne er god, men behandlingen er i dag fortsat livslang.

Inflammatoriske knogle-, led- og hudforandringer Mette Hørberg, tandlæge, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, Køge Universitetssygehus Niels Ulrich Hermund, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi, ph.d., Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, Rigshospitalet Else Marie Pinholt, professor, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, konsulent, dr.odont., Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, Køge Universitetssygehus

E

n 43-årig mand blev henvist til Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, Hillerød Sygehus, fra Øre-, Næse- og Halsafdelingen samme sted med henblik på behandling af svær infektion i mandiblen. Patienten var tidligere diagnosticeret med svær psykiatrisk sygdom, men ellers generelt medicinsk sund. Han havde gennem længere tid haft pussekretion submandibulært, og først da sekretionen blev så kraftig, at det blev socialt belastende, ønskede patienten henvisning til hospital mhp. behandling. Patienten havde ikke tidligere været undersøgt af tandlæge for nærværende symptomer. Patienttilfælde Der blev udført klinisk undersøgelse, som foruden fire submandibulære fistelåbninger med aktivt pusflåd viste psoriasislignende hudforandringer. Ortopantomografisk undersøgelse viste sekvestrering af basis mandibulae, og knogleskintigrafi viste aktivitetsophobning i mandiblen, hoften og venstre ankel. Under den tentative diagnose, osteomyelitis acuta, blev patienten sat i højdosis antibiotisk behandling med Zinacef® i.v. og metronidazol. Efterfølgende blev der i generel anæstesi udført sekvestrektomi med submandibulær adgang. Det postoperative forløb var komplikationsfrit, hvorefter patienten blev henvist til Bispebjerg Hospital, dermatologisk afdeling, med henblik på behandling af svær psoriasis.

emneord SAPHO syndrome; synovitis; acne; pustulosis; hyperostosis; osteomyelitis

|

996 |

Klinisk beskrivelse fra 2008 Anamnese Patienten klagede over jævnlig pusafgang fra underkæben, men ingen væsentlige smerter. Objektiv undersøgelse Patienten havde på store dele af kroppen udbredt, men kun let infiltrerede skællende plak-psoriasistandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


SAPHO-syndromet | videnskab & klinik

Hudmanifestation

Præoperativ manifestation inden sekvestektomi

Fig. 1b. Ekstraorale fisteludgange med pus. Fig. 1b. Extraoral fistulae containing pus.

Fig. 1a. Psoriasismanifestationer på overkroppen før behandling. Fig. 1a. Trunkal psoriatic manifestations before treatment.

hudforandringer (Fig. 1a). Der fandtes ingen postulose eller akne. Ekstraoralt – Let rødmosset ydre med manifestationer af psoriasis. Submentalt og submandibulært fandtes rødme og hævelse uden fluktuation samt multiple fistler med pusafgang (Fig. 1b). Intraoralt – Gabeevnen var indskrænket til ca. 20 mm interincisalt, hvilket besværliggjorde en sufficient objektiv undersøgelse. Mundslimhinden vurderedes normal, og patienten var fuldt betandet med et tandsæt præget af megen caries. Der blev observeret normale anatomiske forhold uden opdrivning af knoglen facialt eller lingvalt for tænderne, som ikke udviste abnorm mobilitet.

Præoperativ ortopantomografisk undersøgelse

Fig. 2. Rareficerende opklaringer og tydelig sekvestrering langs basis mandibulae regio 7- til -7, dog uden relation til odontologisk fokus. Fig. 2. Radiolysis and sequestration at the mandibular base between the second molar regions without connection to any odontogenic focus.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

|

997 |


videnskab & klinik | Kasuistik

Knogleskintigrafi ved henvendelsen i 2008

Sekvester

Fig. 4b. 3 cm stort sekvester udtaget fra basis mandibulae. Fig. 4b. A sequestre three cm in size removed from the base of the mandible.

Sekvestrektomi submentalt

Fig. 3. Der ses aktivitetsophobning i mandiblen, hofte og venstre ankelregion. Fig. 3. Scintigraphic increased activity in the mandible, hip and left ankle.

Røntgen Ortopantomografisk optagelse viste rareficerende forandringer svarende til basis mandibulae, og der sås tydelige tegn på sekvestrering af basis mandibulae uden tegn på patologisk fraktur (Fig. 2). Der blev ligeledes registreret carieslæsioner/ superficielt substanstab svarende til 6- og -7. -7 viste tillige en let udvidelse af parodontalspalten uden relation til sekvestre-

Fig. 5. Status efter sekvestrektomi. Fig. 5. Situation after sequestrectomy.

Submental cicatrice

Sekvestrektomi

Fig. 4a. Péan ses fæstnet til sekvester. Fig. 4a. Sequester fixated by clamp

|

998 |

Fig. 6. Submental cicatrice uden tegn på recidiv 2 måneder postoperativt. Fig. 6. Submental scarring without any sign of relapse two month postoperatively.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


SAPHO-syndromet | videnskab & klinik

ringen. Tilsvarende sås profunde carieslæsioner med tilhørende periapikal opklaring i 6+ og +6. Knogleskintigrafi viste aktivitetsophobning i mandiblen, hoften og venstre ankel (Fig. 3). Mikrobiologi Aspiration fra den submentale region viste ingen tegn på hverken aerob eller anaerob vækst. Tentativ diagnose Osteomyelitis i mandiblen med sekvesterdannelse. Behandling I generel anæstesi blev der ved ekstraoral adgang foretaget fjernelse af den sekvestrerede knogle samt sårtoilette (Fig. 4a, b og 5). Der blev ikke fundet noget tandfokus, hvorfor der ikke blev foretaget tandekstraktioner. I hele forløbet var patienten i antibiotisk behandling med Zinacef® i.v. og metronidazol. Ligeledes gennemgik patienten sideløbende et udredningsforløb på Rheumatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital, med henblik på behandling af sin psoriasis. Patientens hudmanifestationer helede efter otte ugers behandling med Stelara®, som er en injektionsvæske, der administreres fire gange årligt, og der sås opheling af knoglen og de kutane fistler uden tegn på recidiv i det submentale område (Fig. 6). Followup Patienten blev fulgt to måneder postoperativt i kontrolregi, hvor man konstaterede regression af såvel osteomyelitis som psoriasis (Fig. 6-8). Patienten udeblev efterfølgende fra kon-

Klinisk relevans Synovitis, Akne, Pustolose, Hyperostose og Osteitis syndromet (SAPHO) er karakteriseret ved en række inflammatoriske knogle-, led- og hudforandringer. Antallet af nye tilfælde i Danmark er ukendt. Sygdommen er velkendt i den medicinske litteratur, hvor det er blevet

anerkendt, at svær infektion i mandiblen kan være en lokal manifestation af SAPHO-syndromet. Da tandlægen ser patienter til regelmæssige undersøgelser, er det vigtigt at have kendskab til denne tilstand, idet tidlig diagnostik og behandling har betydning for prognosen.

troller og mødte først efter fem år til kontrol, nu på Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet, og havde i den mellemliggende periode ikke været kontrolleret af tandlæge. Ved denne kontrol havde patienten ingen subjektive gener, og objektivt fandtes hverken ekstra- eller intraorale fistler eller tegn på anden akut infektion (Fig. 9). Patientens tandstatus var dog yderligere forværret, og mange tænder var ekstraktionsmodne (Fig.10). Ortopantomogram og Cone Beam CT-scanning viste apikal parodontitis -4,5 samt yderligere erosion af basis mandibulae (Fig. 10 og 11). Psoriasismanifestationerne var under fortsat behandling med Stelara® med godt resultat og uændret fra to mdr.s kontrol.

2 måneder postoperativt ortopantomografisk undersøgelse

Fig. 7. Her ses en mere ensartet knoglestruktur uden tegn på yderligere sekvesterdannelse. Fig. 7. This area shows a more normal bonestructure without sign of sequester formation.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

|

999 |


videnskab & klinik | Kasuistik

Hudmanifestation

Fig. 8. Psoriasismanifestationer på overkroppen efter 2 mdr.s behandling med Selara®. Fig. 8. Trunkal psoriatic manifestations two months after treatment using Stelara®.

Faktaboks Kliniske tilstande, som indgår i SAPHO-syndromet Synovitis: Synovitis betyder betændelse i synovialismembranen (synovium) og manifesterer sig typisk som varme, ømhed, smerter, hævelse og stivhed af de involverede led (gigt).

Diskussion Patofysiologien bag SAPHO syndromet er vanskelig at fastlægge. Syndromets osteoartikulære manifestationer dækker over et bredt spektrum af tilstande, og diagnosen stilles oftest på baggrund af eksklusion af andre tilstande (1-3). Såvel histologiske som mikrobiologiske fund kan være nonspecifikke (4), og i aktuelle tilfælde viste de mikrobiologiske prøver ingen tegn på anaerob eller aerobe bakteriefund, hvilket muligvis skyldes, at der udelukkende blev podet fra operationsfeltet og ikke udtaget væv til dyrkning. I herværende patienttilfælde viste knogleskintigrafien intens knogleaktivitet i mandiblen, hoften samt venstre ankel, men kun via supplerende kliniske undersøgelser var det muligt at stille diagnosen SAPHO-syndrom. Som følge af de uspecifikke fund er samarbejdet mellem kæbekirurger, radiologer, patologer, mikrobiologer og dermatologer vedrørende denne patientgruppe helt afgørende. Grundet det brede spektrum af kliniske manifestationer og mangel på validerede diagnostiske kriterier anses diagnostik af SAPHO-syndromet at være underestimeret. Tidlig diagnostik af SAPHO-syndromet er vigtigt for at undgå unødvendige invasive procedurer samt langvarig antibiotikumbehandling, som bl.a. benyttes ved behandling af osteo-artikulære læsioner (5). Patienter med knoglehævelser i sammenhæng med anden knoglesmerte og/eller kutane læsioner bør udredes såvel klinisk, radiologisk samt histologisk under tentativ diagnose SAPHO. Ætiologien anses for benign og inflammatorisk betinget, den funktionelle prognose for patienterne er god, men behandlingen er i dag fortsat livslang.

Submental cicatrice

Akne: Akne er en hudlidelse bestående af små inflammerede områder med pusdannelse i relation til hårfolliklen. Akne opstår oftest i ansigtet og på øvre rygregion. Postulose: Postulose er en inflammatorisk hudsygdom, som manifesterer sig som store væskefyldte blister (pustler), typisk på håndfladerne og/eller fodsålerne. Huden afskaller i disse områder (eksfolierer). Hyperostose: Hyperostose betyder unormal overdreven vækst af knoglen. Ved SAPHO manifesterer hyperostose sig typisk i regioner for senetilhæftning og generelt i brystvæggen. Osteitis: Osteitis betyder betændelse i knoglen. Ved dette syndrom manifesterer det sig typisk som nakke- og rygstivhed.

|

1000 |

Fig. 9. Her ses den submentale cicatrice uden tegn på recidiv 5 år postoperativt. Fig. 9. Submental scarring five years postoperatively without signs of relaps.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


SAPHO-syndromet | videnskab & klinik

5 år postoperativt ortopantomografisk undersøgelse

Fig. 10. Der ses apikal parodontitis på -4,5 og yderligere erosion i basis mandibulae. Fig. 10. Periodontitis apically to the left mandibular premolars and extended erosion at the mandibular base.

Cone Beam CT-scanning ved 5-årskontrol

Fig. 11. Erosion og disfiguration af basis mandibulae tillige med apikale forandringer -4,5. Fig. 11. Erosion and disfiguration at the mandibular base and apical radiolucencies to the left mandibular premolars.

Abstract (English) Inflammatory bone, joint and skin changes Background – The Synovitis, Acne, Pustulosis, Hyperostosis and Osteitis syndrome (SAPHO ) is characterized by a variety of inflammatory bone, joint and skin changes. The condition is important for dentists, since the clinical and radiological changes in the mandible, are similar to other inflammatory bone diseases. Case study – A 43- year-old man was referred to the Oral and Maxillofacial Surgery Department, Hillerød Hospital, for treatment of severe mandibular infection. His medical history included psoriasis and submandibular pus secretion. Orthopantomographic evaluation revealed sequestration of the base of the mandible, tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

and scintigraphic bone examination showed increased uptake in the mandible, hip and left ankle. Anaesthesia and high dose antibiotic treatment sequestrectomy was performed, the mandible healed uneventful and the post-operative course was without complications. Conclusion – A patient with bone swelling, in conjunction with other bone pain and / or cutaneous lesions should be evaluated both clinically, radiologically, and histologically under the tentative diagnosis SAPHO. Aetiology is considered benign and inflammatory, the functional prognosis for patients is good, but the treatment is still life long. |

1001 |


videnskab & klinik | Kasuistik

Litteratur 1. Nguyen MT, Borchers A, Selmi C et al. The SAPHO syndrome. Semin Arthritis Rheum 2012;42:254-65. 2. Chamot AM, Kahn MF. [SAPHO syndrome]. Z Rheumatol 1994;53:234-42.

3. Kahn MF, Khan MA. The SAPHO syndrome. Baillieres Clin Rheumatol1994;8:333-62. 4. Utumi ER, Oliveira Sales MA, Shinohara EH et al. SAPHO syndrome with temporoman-

dibular joint ankylosis: clinical, radiological, histopathological, and t herapeutical correlations. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2008;105:e67-72.

5. Zhao Z, Li Y, Li Y et al. Synovitis, acne, pustulosis, hyperostosis and osteitis (SAPHO) syndrome with review of the relevant published work. J Dermatol 2011;38:155-9.

> Effektiv og omkostningsbevidst service - ring til vores serviceteam! DDD - dygtige, dynamiske, dedikerede

XO units hos DDD ®

Jan Bjur 2293 4467

Nyhed! Vi er nu certificeret XO® forhandler Digital Dental Danmarks sortiment og kompetence udvides markant med tilgang af XO units og tilhørende kendte serviceteknikere. DDD er således det nye stærke XO team i Danmark og 100% klar til at tilbyde de danske tandlæger en

fremragende investering - den nye XO 4 arbejdsplads med 3 års garanti! Kort sagt: EXTRAORDINARY DENTISTRY. Nysgerrig? Ring straks til os, så kommer vi forbi og viser dig alle XO 4 fordelene for netop din klinik!

Henrik W Andersen 2293 5417

Søren Andersen 2292 1058

DDD - Fair priser til de danske tandlæger DIGORA® · MINRAY® · CRANEX® · SCANORA® BWT-HOH · INFORM® · W&H® · DÜRR DENTAL · MELAG · DIGITAL DOC · XO® UNITS

Digital Dental Danmark ApS Tel +45 72 344 233 info@digitaldental.dk www.digitaldental.dk

> Ring 72 344 233 for kompetent rådgivning!

|

1002 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Dentalsuspension til klinikbrug

Fluorlakken med omfattende klinisk dokumentation mod caries*:

37% reduktion i dmfs og 43% reduktion i DMFS1 *baseret på det seneste Cochrane Review, 2013

Dentalsuspension www.colgateprofessional.dk Lægemidlets navn og fællesnavn: Duraphat 22,6 mg/ml (fluorid) dentalsuspension Indikationer: Forebyggelse af dental caries. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive indholdsstoffer eller over for ét eller flere af hjælpestofferne. Ulcerøs gingivitis. Stomatitis. Bivirkninger: Meget sjælden (<1/10.000): Ulcerøs stomatitis, kløe, kvalme, ødem af mundslimhinden, hudirritation, angioødem og astmaanfald. Særlige advarsler: Duraphat® bør ikke appliceres på hele tandsættet på tom mave, og det må ikke appliceres på pulpa nær dentin eller på den åbnede pulpa. Væsken må ikke komme i nærheden af øjnene. Tuber: Tuben indeholder naturgummi/ latex. Kan medføre svære allergiske reaktioner. Interaktioner: På behandlingsdagen bør der ikke tages større doser af fluoridholdige præparater, som fluoridgel. Administration af fluoridtilskud bør udsættes til flere dage efter applikation af Duraphat®. Duraphat®-formuleringen indeholder alkohol. Overdosering: Ved fluoriddoser på flere milligram pr. kg ®

legemsvægt kan der forekomme en akut toksisk reaktion, som omfatter hypocalciæmi, der medfører enzymhæmning. Andre symptomer kan omfatte kvalme, opkastning, diarré, tetani, kramper, kardiovaskulære forstyrrelser, savlen, mavesmerter, paræstesi i mund eller ekstremiteter, hyperrefleksi, træthed, tremor, CNS-depression, krampeanfald, overfladisk vejrtrækning, progressiv respirationsdepression, shock og tørst. Øget risiko for knoglebrud og knogle-fluorose (ledstivhed og deformerede knogler) observeres kun ved permanent indtagelse af høje doser fluorid. Graviditet og amning: Denne suspension bør ikke anvendes under graviditet eller amning, med mindre der er foretaget en omhyggelig vurdering af risici og fordele. Dosering og indgivelsesmåde: Voksne og børn: Suspensionen skal appliceres af en tandlæge, som pensler et tyndt lag på tænderne efter en grundig tandrensning. Voksne: ca. 0,75-1 ml til et fuldt tandsæt. Børn med mælketænder: ca. 0,25-0,3 ml. Blanding af mælketænder og blivende tænder: ca. 0,4 ml. Sædvanligvis

gentages behandlingen hver 6. måned. Overskydende suspension skylles af efter ca. 4 timer. Pakningsstørrelser: Cylinderampul: 5 x 1,6 ml; Tube: 1 x 10 ml. Dagsaktuel pris: 5 cylinderamp. med 1,6 ml dentalsuspension kr. 286, 45; 10 ml dentalsuspension kr. 286,45. Find priser på www.medicinpriser. dk. Udleveringsgruppe: B. Tilskudsstatus: Produktet er ikke tilskudsberettiget. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Colgate-Palmolive A/S. Produktinformationen er forkortet og baseret på produktresuméet dateret 26. marts 2014. Fuldstændigt produktresumé kan vederlagsfrit rekvireres hos Colgate-Palmolive A/S, Parallelvej 16, 2800 Kgs. Lyngby, telefon: 43 20 92 00.

Reference: 1. Marinho VCC et al.: Fluoride varnishes for preventing dental caries in children and adolescents (Review). The Cochrane Library 2013, Issue 7


videnskab & klinik | Kasuistik

Abstract

Glandulær odontogen cyste – et atypisk patienttilfælde Baggrund – Glandulær odontogen cyste er en sjældent forekommende odontogen cyste, som findes fortrinsvis i underkæben. Cysten optræder oftest i 40-60-årsalderen og er ligelig fordelt mellem mænd og kvinder. Glandulær odontogen cyste præsenterer sig klinisk som en asymptomatisk og langsomt voksende hævelse. Røntgenologisk ses oftest en velafgrænset uni- eller multilokulær opklaring med tydelig kortikal afgrænsning. Behandling af glandulær odontogen cyste består i kirurgisk eksstirpation. Cysten udviser imidlertid høj recidivfrekvens samt et aggressivt vækstpotentiale, hvorfor langvarig klinisk og radiologisk kontrol er nødvendig. Patienttilfælde – En 16-årig dreng blev henvist til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, med henblik på diagnostik og behandling af en cystisk opklaring i relation til en retineret hjørnetand i højre side af overkæben. Der blev foretaget cystektomi samt fjernelse af den retinerede hjørnetand. Klinisk og radiologisk kontrol efter ni år viste ikke tegn på recidiv af cysten. Konklusion – Odontogene cyster er relativt hyppigt forekommende og har generelt en lav recidivfrekvens. Glandulær odontogen cyste har imidlertid et aggressivt vækstmønster og en høj recidiv frekvens. Histologisk diagnostik er derfor vigtig med henblik på klassificering samt efterfølgende fastlæggelse af klinisk og radiologisk kontrol.

|

1004 |

Glandulær odontogen cyste Niårs klinisk og radiologisk opfølgning Mette Thastum, uddannelsestandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital Janek Dalsgaard Jensen, ledende overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Giedrus Salkus, overlæge, Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital Thomas Jensen, forsknings- og uddannelsesansvarlig overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduate klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

D

en glandulære odontogene cyste (GOC) er en sjældent forekommende odontogen cyste og blev første gang beskrevet i litteraturen i 1987 (1). I 1992 blev den inkluderet i WHO’s klassifikation af odontogene tumorer mv. som en udviklingsbetinget odontogen epitelial cyste (2) (Tabel 1). Senest i 2002 er et tilfælde beskrevet i Tandlægebladet. GOC er karakteriseret ved en velafgrænset uni- eller multilokulær opklaring med tydelig kortikal afgrænsning (3). GOC udgør 0,2 % af alle kæbecyster og forekommer hyppigst i mandiblen (75 %) og hovedsageligt i de anteriore regioner i kæberne (60 %) (3,4). Cysten optræder hyppigst i 40-60-årsalderen med en aldersspredning fra 14-75 år og en lige fordeling mellem mænd og kvinder (3,5). GOC er en intraossøs cyste og præsenterer sig oftest som en asymptomatisk hævelse, der dog kan være ledsaget af ømhed (5). Radiologisk ses en uni- eller multilokulær, velafgrænset opklaring, og cysten kan forekomme i relation til en retineret tand (4). Cysten kan ekspandere væsentligt og involvere rødderne af flere tænder, hvor der kan forekomme rodresorptioner (6) og displacering af tænder (7). GOC kan have et aggressivt vækstmønster med høj recidivfrekvens (19,8 % til 50 %), hvorfor histologisk diagnostik er vigtig (8,9). Histologisk kendetegnes GOC ved en cystevæg beklædt med uforhornet pladeepitel af varierende tykkelse, som danner såkaldte epiteliale plakker. Superficielt i epitelet ses kubiske eosinofile celler og mucinproducerende celler med små ansamlinger af mucin intraemneord epitelialt. Endvidere ses i epitelet glandulære eller Cysts; jaw; pseudoglandulære strukturer med intraepiteliale oral surgical crypter eller mikrocyster. I bindevævskapslen kan procedure; pathology der forekomme forkalkninger (10). tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Glandulær odontogen cyste | videnskab & klinik

Præoperativ røntgen

Fig. 1. Der ses velafgrænset opklaring med tydelig kortikal begrænsning og 3+ displaceret til bunden af øjenhulen og kæbehulens forvæg. Fig. 1. Preoperative radiograph. Showing a well-defined radiolucency with displacement of 3+.

I nærværende artikel præsenteres en 16-årig mand med en niårs observationsperiode efter cystektomi og fjernelse af retineret 3+, og de hyppigste differentialdiagnostiske overvejelser diskuteres. Patienttilfælde En 16-årig dreng blev henvist fra egen tandlæge til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, for diagnostik og behandling af en cystisk opklaring i højre side af overkæben. Anamnese Ved rutinemæssig undersøgelse hos egen tandlæge fandtes en hævelse i omslagsfolden regio 5,4,03+ med samtidig manglende frembrud af 3+. Enorale røntgenoptagelser viste en cystisk opklaring i højre side af overkæben, og 3+ kunne ikke lokaliseres. Patienten havde ikke haft nogen symptomer fra hævelsen. Radiologisk undersøgelse Panoramaoptagelse viste en cystisk opklaring strækkende sig fra 6+ til +1 med displacering af 3+ til bunden af øjenhulen (Fig.1). Objektiv undersøgelse Ekstraoralt – Der fandtes en synlig hævelse i højre side af mellemansigtet strækkende sig fra nedre øjenlåg til overlæben. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

Cystetyper

Odontogene cyster Udviklingsbetingede · Gingival cyste · Odontogen keratocyste · Follikulær cyste · Eruptionscyste · Lateral parodontal cyste · Glandulær odontogen cyste Inflammatoriske · Radikulær cyste · Inflammatorisk lateral parodontal cyste · Residual cyste Non-odontogene cyster · Naso-palatinal cyste · Naso-labial cyste Tabel 1. WHO’s klassifikation af epiteliale cyster fra 1992 (2). Table 1. WHO’s classification of epithelial cyst from 1992 (2).

|

1005 |


videnskab & klinik | Kasuistik

Under operation

Intraoralt – I omslagsfolden regio 6,5,4,03+ kunne en hård hævelse palperes uden bliklågsfornemmelse. Den dækkende slimhinde havde normalt udseende. Tentativ diagnose og behandling På baggrund af ovenstående anamnese, klinisk og radiologisk undersøgelse blev der stillet følgende tentative diagnose: Cystis dentalis follicularis.

Fig. 2. Kaviteten efter fjernelse af cyste og tand. Fig. 2. After removal of the cyst and tooth.

Behandling I generel anæstesi blev der lagt en marginal incision fra 7+ til +2 med aflastningssnit. Efter frirouginering af slimhinden fandtes en kavitet i forvæggen af kæbehulen. Med knogleafbider blev der udformet en rude, hvorefter cysten og hjørnetanden blev fjernet med god clivage fra omliggende knogle (Fig. 2). Cystevævet blev sendt til histologisk undersøgelse på Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital. Det postoperative forløb var komplikationsfrit. Patienten blev set til kontrol efter tre uger, to, otte og 12 måneder og efterfølgende til kontrol hvert tredje år. Ved afsluttende niårs kontrol er der ikke fundet kliniske eller røntgenologiske tegn til recidiv af cysten (Fig. 3).

Niårs kontrol

Fig. 3. Røntgenoptagelse viser heling af kaviteten, og der ses ingen tegn til recidiv. Fig. 3. Panoramic radiograph 9 years later showing filling of the cavity by bone and no sign of recurrence.

|

1006 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Glandulær odontogen cyste | videnskab & klinik

Histologisk undersøgelse og diagnose Præparatet bestod af et vævsstykke (40 x 30 x 20 mm) repræsenterende en unilokulær, tyndvægget hvidlig, cyste, hvor væggens tykkelse varierede mellem ½-1 mm (Fig.4). Cystevæggen var fibrøs og fokalt ødematøs. I bindevævet fandtes enkelte koncentriske calcifikationer med kronisk inflammation sekundært til cysten. Cysten var beklædt med en epitelbeklædning, der basalt bestod af et flerlaget pladeepitel med fokale epiteliale plakker. På epitelets overflade fandtes et mucinproducerende kubisk til cylindrisk cellelag med glandulære/pseudoglandulære strukturer, der var udklædt af det samme enradet til cylindrisk mucinproducerende epitel. Det histologiske billede var således foreneligt med GOC. Diskussion I nærværende artikel præsenteres en 16-årig dreng med en GOC i højre side af overkæben. GOC optræder oftest i 40-60-årsalderen og findes fortrinsvis i underkæben. Radiologisk præsenterer GOC sig som uni- eller multilokulære opklaringer i knoglen (11). GOC kan forekomme i relation til en retineret tand og derved ligne den follikulære cyste (4). De kliniske og radiologiske fund i det aktuelle patienttilfælde var således ikke udtalt karakteristisk for en GOC hverken i forhold til lokalisation eller alder, i modsætning til det i Tandlægebladet tidligere præsenterede tilfælde. Her var der tale om en 67-årig kvinde med en GOC i regio -1,2,3. Også i dette tilfælde var behandlingen kirurgisk fjernelse af cysten. Efter treårs kontrolforløb fandtes i dette tilfælde recidiv af cysten, og patienten blev reopereret (5). Recidiv af GOC ses i ca. 30 % inden for de første tre år (11). Derfor bør det postoperative kontrolforløb ikke være kortere end tre år, og der anbefales i litteraturen op til 7-8-års kontrolforløb (4,11). Kliniske og radiologiske differentialdiagnoser til GOC er i det beskrevne tilfælde især follikulærcyste, keratocyste og adenomatoid odontogen tumor (Faktaboks). Follikulær cyste er den hyppigst forekommende odontogene cyste og optræder i alle aldersgrupper, men opdages oftest i aldersgruppen 10-30 år (12). Lokalisationen er oftest posteriort i underkæben omkring 3. molar, men også overkæbens hjørnetand er blandt de involverede tænder. Radiologisk ses den som en unilokulær opklaring, der hæfter sig til emaljecementgrænsen af en retineret tand (13). Derved ses der stor lighed med den aktuelle patient og de kliniske og radiologiske karakteristika, der kendetegner den follikulære cyste. Histologisk kendetegnes follikulærcyste ved en beklædning med uforhornet pladeepitel og reduceret emaljeepitel. Der findes ikke glandulære strukturer, og histologisk har follikulærcyste kun få ligheder med GOC. Keratocysten er klinisk og radiologisk vanskelig at adskille fra GOC. Begge forekommer fortrinsvis i underkæben og præsenterer sig som en uni- eller multilokulær velafgrænset opklaring med tydelig kortikal afgrænsning. Keratocysten vil dog oftest optræde posteriort i underkæben, og GOC er oftere set

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

Klinisk relevans Kæbecyster er relativt hyppigt forekommende og præsenterer sig ofte klinisk som symptomløse og langsomt voksende hævelser med en blålig misfarvning af mundslimhinden. Behandling er oftest kirurgisk eksstirpation, og de fleste

cyster i mundhulen har en lav recidivfrekvens. Imidlertid findes der odontogene cyster med et aggressivt vækstpotentiale og høj recidiv frekvens, hvorfor kendskab til odontogene cysters klassifikation og symptomatologi er vigtigt.

Histologisk billede

Fig. 4. Cysteudklædning repræsenteret af pladeepitel med yderste cellerække bestående af mucinøst cylinderepitel (fnug) samt dannelse af intraepiteliale kirtellignende strukturer. (HE-farvning, 200 x). Fig. 4. Cystic epithelial lining of non-keratinized squamous epithelium with columnar surface cells and intra-epithelial glandlike structures (200 x).

|

1007 |


videnskab & klinik | Kasuistik

Faktaboks Glandulær Odontogen Cyste Alder: Hyppigst mellem 40-60 år Køn: Ligeligt fordelt Radiologi: Velafgrænset uni- eller multilokulær opklaring med tydelig kortikal afgrænsning Lokalisation: Oftest anteriort i mandiblen Prognose: 30 % risiko for recidiv. Der anbefales langvarigt kontrolforløb

Follikulær Cyste Alder: Hyppigst i aldersgruppen 10-30 år Køn: Lille overvægt af mænd

Radiologi: Velafgrænset opklaring, store læsioner, vil især i ramus mandibulae optræde multilokulært. 25-40 % ses i relation til retineret tand Lokalisation: Posteriort i mandiblen 50 %, posteriort i maksillen 20 % Prognose: Recidiv i ca. 30 %. Lang followup NB: Multiple keratocyster ses i relation til Nevoid basalcellecarcinom syndrom

Adenomatoid odontogen tumor Alder: Hyppigst i aldersgruppen 10-19 år. Køn: Overvægt af kvinder

Lokalisation: Posteriort i mandiblen eller anteriort i maksillen

Radiologi: Unilokulær opklaring associeret til en retineret tand, typisk hjørnetand. Opklaringen kan strække sig mod apex af tanden forbi emaljecementgrænsen. Fine calcifikationer (snefnug) kan ses i det radiolucente område

Prognose: God, recidiv er ikke almindeligt

Lokalisation: Anteriort i kæberne. Oftest i maksillen

Radiologi: Unilokulær opklaring associeret med kronen af en tand. Kan displacere tanden.

Prognose: God. Recidiv er ikke almindeligt. Keratocyste Alder: Hyppigst i aldersgruppen 10-40 år Køn: Lille overvægt af mænd

anteriort i underkæben. Endvidere ses keratocysten hyppigere hos yngre individer (13). Keratocysten udviser histologisk et parakeratiniseret epitel og veldefineret basalcellelag med palisadestillede kerner, hvilket adskiller den fra GOC, som tidligere nævnt er beklædt med et ikke-keratiniseret pladeepitel. I begge cyster kan der ses intraepiteliale mikrocyster (3,13). Adenomatoid odontogen tumor er en benign langsomt voksende tumor, der findes i en central og perifer variant (14). Adenomatoid odontogen tumor ses ikke hos patienter over 30 år, og langt de fleste diagnosticeres, når patienten er mellem 10 og 19 år (15). I ca. 75 % af tilfældene vil tumoren forekomme radiologisk som en unilokulær opklaring associeret med en retineret tand, oftest en hjørnetand (16). Radiologisk kan adenomatoid odontogen tumor differentieres fra GOC ved fine calcifikationer (snefnug) i det radiolucente område (14). Histo-

|

1008 |

logisk har både adenomatoid odontogen tumor og GOC strukturer, der imiterer spytkirtelvæv, men er ellers ikke histologisk vanskelige at adskille. På baggrund af alder og lokalisation af cysten hos det beskrevne tilfælde ville adenomatoid odontogen tumor være en mulig tentativ diagnose. GOC har flere kliniske og radiologiske kendetegn, der let kan forveksles med forskellige patologiske tilstande i kæberne. Den endelige diagnostik stilles derfor altid ved en klinisk og histologisk undersøgelse. Recidivfrekvensen efter fjernelse af odontogene cyster er lav. Imidlertid har GOC et aggressivt vækstpotentiale og høj recidiv tendens, hvorfor et langvarigt klinisk og radiologisk kontrolforløb er nødvendigt (9). Nærværende patienttilfælde fik foretaget cystektomi, og niårs klinisk og radiologisk kontrol viste ikke tegn på recidiv af cysten.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Glandulær odontogen cyste | videnskab & klinik

Abstract (English) The glandular odontogenic cyst Background – Glandular odontogenic cysts are rare intrabony cysts, with a preferred site in the anterior part of the mandible. The cyst occurs mostly between the ages of 40 and 60 with no significant difference between the sexes. The glandular odontogenic cyst often presents as an asymptomatic and slow growing swelling and radiographically it appears as either a uni- or multiloculated welldefined radiolucency. Treatment of the cyst is surgical extirpation, but since GOC has a more aggressive growth pattern and higher recurrence rate, histological correct diagnosis is of importance in a long-term follow-up programme. Case study – A sixteen-year-old boy was referred to the Depart-

ment of Oral and Maxillofacial Surgery, Aalborg University Hospital, for diagnosis and treatment of a cyst in relation to an impacted canine in the upper jaw. The patient was treated with surgical enucleating of the cyst and concomitant removal of the impacted tooth. Histological examination revealed the diagnosis glandular odontogenic cyst. At 9 years follow-up, the patient showed no sign of recurrence. Conclusion – Odontogenic cysts are common and generally with a low recurrence frequency. However, glandular odontogenic cysts have an aggressive behaviour and high rate of recurrence and histological examination and diagnosis is important for the right follow-up programme.

Litteratur 1. Padayachee A, Van Wyk CW. Two cystic lesions with features of both the botryid odontogenic cyst and the central mucoepidermoid tumour: sialo-odontogenic cyst? J Oral Pathol 1987;16:499504. 2. Kramer IRH, Pindborg JJ, Shear M. Histological typing of odontogenic tumours. 2nd ed. Berlin: Springer;1992. 3. Kaplan I, Anavi Y, Hirshberg A. Glandular odontogenic cyst: a challenge in diagnosis and treatment. Oral Dis. 2008;14:575-81. 4. MacDonald-Jankowski DS. Glandular odontogenic cyst: systematic review. Dentomaxillofac Radiol 2010;39:127-39.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

5. Lynge M, Aaboe M, Reibel J et al. Glandulær odontogen cyste: En oversigt og præsentation af et tilfælde. Tandlægebladet 2002;12:966-71. 6. Patron M, Colmenero C, Larrauri J. Glandular odontogenic cyst: clinicopathologic analysis of three cases. Oral Surg Oral Med Oral Pathol 1991;72:71-4. 7. Ficarra G, Chou L, Panzoni E. Glandular odontogenic cyst (sialo-odontogenic cyst). Int J Oral Maxillofac Surg 1990;19:331-3. 8. Mascitti M, Santarelli A, Sabatucci A et al. Open Dent J 2014;8:1-12. 9. Fowler CB, Brannon RB, Kessler HP et al. Glandular odontogenic cyst: analysis of 46 cases with

special emphasis on microscopic criteria for diagnosis. Head Neck Pathol 2011;5:364-75. 10. Gardner DG, Kessler HP, Morency R et al. The glandular odontogenic cyst: an apparent entity. J Oral Pathol 1988;17:359-66. 11. Sittitavornwong S, Koehler JR, Said-Al-Naief N. Glandular odontogenic cyst of the anterior ma­ xilla: case report and review of the literature. J Oral Maxillofac Surg 2006;64:740-5. 12. Jones AV, Craig GT, Franklin CD. Range and demographics of odontogenic cysts diagnosed in a UK population over a 30-year period. J Oral Pathol Med 2006;35:500-7. 13. Shear M, Speight P. Cysts of the

oral and maxillofacial regions. 4th ed. Oxford: Wiley-Blackwell, 2007. 14. Barnes L, Eveson J, Reichart P et al. WHO classification Head and Neck tumours. Lyon: IARC Press, 2005. 15. N eville BW, Damm DD, Allen CM, Bouquot JE. Oral & maxillofacial pathology. 2nd ed. Philadelphia:W:B. Saunders Company, 2002; 621-23. 16. Philipsen HP, Srisuwan T, Reichart PA et al. Adenomatoid odontogenic tumor mimicking periapical (radicular) cyst: a case report. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2002;94:246-8.

|

1009 |


videnskab & klinik

Dansk forskning internationalt

Abstract

Plastfyldningsmaterialer: elasticitetsmodul og marginale spalter Ana R. Benetti1, Anne Peutzfeldt2, Adrian Lussi2 og Simon Flury2 Sektion for oral diagnostik, oral rehabilitering samt dentalmaterialer, Odontologisk Institut, Københavns Universitet, og Afdeling for forebyggende og restaurerende tandpleje samt pædodonti, Berns Universitet, Schweiz

1 2

Formål At undersøge, på hvilken måde plastfyldningsmaterialers elasticitetsmodul påvirker plastfyldningernes kanttilslutning efter termisk og mekanisk belastning. Materialer og metoder Der indgik tre plastfyldningsmaterialer i undersøgelsen (Charima, Filtek Supreme XTE og Grandio), og disse blev valgt, fordi de formodedes at have forskellige elasticitetsmoduler, men næsten samme polymerisationskontraktion. Disse egenskaber blev verificeret ved trepunktsbøjeprøvning (elasticitetsmodul) og ved den såkaldte ”bonded disc”-metode (polymerisationskontraktion). MOD-kaviteter blev herefter præpareret i 30 ekstraherede præmolarer. Kaviteterne blev restaureret vha. adhæsiv (Optibond FL) og plastfyldningsmateriale, og de restaurerede tænder blev derefter udsat for termisk og mekanisk belastning. Plastfyldningernes kanttilslutning blev analyseret på epoxymodeller i scanningelektronmikroskop før og efter belastning. Procentdelen af spaltefrie fyldningskanter i henholdsvis emalje og dentin samt tilstedeværelsen af paramarginale emalje- og dentinfrakturer blev gjort op. Plastfyldningsmaterialernes elasticitetsmodul og polymerisationskontaktion blev sammenlignet vha. parametrisk variansanalyse efterfulgt af Tukey HDS tests, mens kanttilslutningen blev analyseret vha. non-parametrisk variansanalyse efterfulgt af Wilcoxon Rank-Sum tests. Frekvensen af emalje og dentinfrakturer blev sammenlignet vha. exact Fisher tests (a = 0,05).

|

1010 |

Resultater Plastfyldninger fremstillet i Grandio udviste signifikant flere spaltefri fyldningskanter i emalje end fyldninger fremstillet i Charisma eller Filtek Supreme XTE såvel før som efter termisk og mekanisk belastning (P < 0,01). Der var derimod ingen forskel mellem fyldninger fremstillet i Charisma og Filtek Supreme XTE (P > 0,05). Hvad angik frekvensen af spalter langs fyldningskanter placeret i dentin, var der ingen forskel mellem de tre plastfyldningsmaterialer hverken før eller efter termisk og mekanisk belastning (P = 0,81). Termisk og mekanisk belastning medførte en signifikant stigning i frekvensen af spalter langs fyldningskanter placeret i såvel emalje som i dentin (P < 0,0001). Efter belastning udviste Grandiofyldninger signifikant flere emaljefrakturer end Charismafyldninger (P = 0,008).

Konklusion Det plastfyldningsmateriale, der havde højest elasticitetsmodul, resulterede i fyldninger med færre spalter langs fyldningskanter placeret i emalje, men gav samtidig anledning til flest paramarginale emaljefrakturer.

Benetti AR, Peutzfeldt A, Lussi A et al. Resin composites: Modulus of elasticity and marginal quality. J Dent 2014;42:1185-92.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


videnskab & klinik

Dansk forskning internationalt

Abstract

Bulk fill plast: lagtykkelsens indflydelse på plastenes hårdhed og bindingsstyrke til dentin Simon Flury, Anne Peutzfeldt og Adrian Lussi Afdeling for forebyggende og restaurerende tandpleje samt pædodonti, Berns Universitet, Schweiz

Formål At undersøge, hvilken effekt lagtykkelsen af en konventionel og fire bulk fill plastfyldningsmaterialer har på plastenes Vickershårdhed og bindingsstyrke til dentin. Materialer og metoder Vickershårdhed og bindingsstyrke til dentin blev bestemt for det konventionelle plastmateriale Filtek XTE (XTE) samt for bulk fill plastene SDR (SDR), Filtek Bulk Fill (FBF), x-tra fil (XFIL) og Tetric EvoCeram Bulk Fill (TEBF) efter 24 timers vandlagring. Vickershårdheden blev målt dels på 15 mm lange prøvelegemer for hver millimeter ned til 6 mm’s dybde (hårdhedsprofil) efter en 20 sek. lang lyspolymerisering fra oversiden med en LED polymerisationslampe (Demi, Kerr; intensitet ≥ 1000 mW/cm2), dels på undersiden af 2 mm, 4 mm eller 6 mm tykke prøvelegemer, der ligeledes var blevet lyspolymeriseret fra oversiden i 20 sek. uanset lagtykkelse. Bindingsstyrken til dentinoverflader fra ekstraherede humane molarer blev målt efter binding af 2 mm, 4 mm eller 6 mm tykke lag plast til dentinoverflader vha. Optibond FL bindingssystemet. Hvert lag var uafhængigt af tykkelse blevet lyspolymeriseret i 20 sek. Brudfladerne blev analyseret i scanningelektronmikroskop ved 40 x forstørrelse. Hårdhedsprofilerne og brudtyperne blev analyseret deskriptivt, mens Vickershårdhederne og bindingsstyrkerne opnået med de tre forskellige lagtykkelser af plast blev analyseret vha. nonparametrisk variansanalyse efterfulgt af Wilcoxon Rank-Sum tests (a = 0,05).

105,6 / 88,8 / 38,3; SDR 34,0 / 35,5 / 36,9; FBF 36,4 / 38,7 / 37,1; XFIL 103,4 / 103,9 / 101,9; TEBF 63,5 / 59,7 / 51,9. Hårdheden (medianer) på undersiden af 2 mm, 4 mm eller 6 mm tykke prøvelegemer var: XTE (P < 0,0001) 105,5 > 85,5 > 31,1; SDR (P = 0,10) 25,8 = 21,9 = 26,9; FBF (P = 0,16) 26,6 = 25,3 = 28,9; XFIL (P = 0,18) 110,5 = 107,2 = 101,9; TEBF (P < 0,0001) 63,0 > 54,9 > 48,2. Bindingsstyrkerne til dentin (MPa, medianer) ved binding af 2 mm, 4 mm eller 6 mm tykke plastlag var: XTE (P < 0,0001) 23,9 > 18,9 = 16,7; SDR (P = 0,26) 24,6 = 22,7 =23,4; FBF (P = 0,11) 21,4 = 20,3 = 22,0; XFIL (P = 0,55) 27,0 = 24,0 = 23,6; TEBF (P = 0,11) 21,0 = 20,7 = 19,0. Den hyppigste brudtype var kohæsivt brud i dentin.

Konklusion Stigende lagtykkelse af plastfyldningsmaterialet medførte et fald i hårdhed og bindingsstyrke til dentin ved anvendelse af det konventionelle plastmateriale, mens der generelt ingen negativ effekt var for bulk fill materialerne.

Flury S, Peutzfeldt A, Lussi A. Influence of increment thickness on microhardness and dentin bond strength of bulk fill resin composites. Dent Mater 2014;30:1104-12.

Resultater Profilhårdhedsmålinger gav følgende hårdhedsværdier ved en dybde på henholdsvis 2 mm, 4 mm og 6 mm (medianer): XTE

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

|

1011 |


samfund & arbejdsliv

Bedre mundhygiejne på plejecentre kan redde liv Lungebetændelse hos ældre kan forebygges billigt og effektivt gennem indsats for bedre mundhygiejne på plejecentre, viser evaluering af projekt i Københavns Kommune. Tekst: Anders Klebak

O

Foto: Lizette Kabré

mkring 500 indlæggelser for lungebetændelse kan undgås hvert år, hvis ældre på landets plejecentre får forbedret deres mundhygiejne. Det anslår overtandlæge Børge Hede fra omsorgstandplejen i Københavns Kommune. Han står bag et projekt, hvor personalet på fem plejecentre i kommunen er blevet oplært af klinikassistenter i at hjælpe beboerne med mundplejen (læs artiklen om hele evalueringen på side 980). Projektet har vist så markante forbedringer af tandsundheden, at Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at rulle det ud til alle plejecentre i kommunen. Og det er en rigtig god beslutning, mener Børge Hede. – Ældre mennesker får generelt ikke tilstrækkelig hjælp til at holde munden ren, og det kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, siger han. Det er især de svageste ældre med dysfagi, som har forhøjet risiko for lungebetændelse, når mundhygiejnen er dårlig. Jens Højgaard, der er specialkonsulent hos Ældre Sagen, fortæller, at to tredjedele af de ældre på plejehjem er demente i større eller mindre omfang, hvilket gør det sværere at holde mundhygiejnen ved lige. Samtidig kan fysiske skavanker spille ind på den

| 1012 |

motorik, der skal til for at kunne børste tænderne ordentligt, fortæller han. Blufærdighed Jens Højgaard mener, at der i dag eksisterer et tabu både hos plejepersonalet, hos de ældre selv og blandt de pårørende omkring ældres mund­hygiejne. – Det er svært at tale om og gøre noget ved, og derfor ser Ældre Sagen meget positivt på projektet i København, siger han. Sektorformand for Social og Sundhed i FOA, Karen Stæhr, mener også, der er et stort behov for at opruste de ansattes viden og kompetencer indenfor mundhygiejne. Hun vurderer, at tandbørstning er en opgave, der ofte kommer nederst på listen i en presset hverdag. Tidligere undersøgelser blandt FOA’s medlemmer viser samtidig, at plejepersonale opfatter munden som et meget intimt område at arbejde med. – Det er nok forbundet med en vis blufærdighed. Måske fordi man er meget tæt på og meget i øjenhøjde med den ældre, forklarer hun. Hun mener også, at det kan have betydning, at plejepersonalet ser det som grænseoverskridende at børste tænder på et voksent menneske.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


samfund & arbejdsliv

Klinikassistent Marianne Christiansen børster tænder på beboer Finn Herman på plejecentret Klarahus på Østerbro i København. Kommunen er ved at brede et nyt tandplejeprogram ud på alle plejecentre i byen.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

| 1013 |


samfund & arbejdsliv

De gode resultater med at forbedre mundhygiejnen hos plejehjemsbeboerne har overrasket folkene bag projektet. Børge Hede mener, at succesen udspringer af metoden “situeret læring”. I stedet for at oplære gennem traditionel undervisning, e-læring eller gennem budskaber, foregår det som sidemandsoplæring. En klinikassistent sidder sammen med den ansatte og instruerer i mundpleje, mens de har en beboer foran sig. Og det adskiller sig fra tidligere forsøg. – Jeg kender til utallige eksempler, hvor man har formået at flytte holdninger og give de ansatte mere viden om mundhygiejne, men desværre fører det ikke til handling, siger Børge Hede. Kan spare 20 mio. årligt Alene i København blev 422 ældre plejehjemsbeboere indlagt på hospitalet med lungebetændelse, viser tal fra 2010. Ganger man det tal op, så det dækker hele landet, bliver det til godt 5.000 årlige indlæggelser. Undersøgelser viser, at hver 10. af disse kan forebygges ved effektive mundplejeprogrammer, fortæller Børge Hede. På landsplan vil det betyde en besparelse på godt 20 mio. kr. som følge af færre indlæggelser. Mindst hver femte af indlæggelserne ender med, at patienten mister livet. Han vurderer samtidig, at det vil koste 30-35 mio. kr. at gennemføre et program på plejecentre i hele landet. Karen Stæhr fra FOA roser Københavns Kommune for at gå forrest på området. – Det vigtigste er en højere livskvalitet for de ældre borgere. Når de ældre får bedre tandsundhed, vil det

både få betydning for deres sociale liv og for, at de spiser mere og sundere, siger hun. “Keep it simple” Børge Hede mener, at ældre borgere bør gå hos deres egne tandlæger længst muligt. Her er behandlingsmulighederne langt bedre end i omsorgstandplejen. Men han råder samtidig private tandlæger til at være tilbageholdende med fx omfattende implantatbehandlinger, hvis de har en patient, der begynder at vise tegn på demens. De store behandlinger kan nemlig gøre tandplejen endnu sværere for både plejehjemspersonalet og for omsorgstandplejen. – I det øjeblik, det ikke bliver vedligeholdt, er det mere til skade end til gavn. Så keep it simple, lyder opfordringen.

Sidemandsoplæring er en del af metoden i projektet. Plejecentrets ansatte får instruktion af en klinikassistent, som besøger centret hver tredje uge. SOSU-medarbejder Bettina Jensen i gang med børsten på beboer Sten Nielsson. | 1014 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


samfund & arbejdsliv

Husker du?

Gensyn med tandlægerne i udlandet For fem år siden bragte Tandlægebladet serien ”Tandlæger i udlandet”. Her talte vi med fem tandlæger, der arbejdede i udlandet. Nu har vi talt med dem igen for at høre, hvor de er i dag. Tekst: Gitte Almer Nielsen

Foto: Privateje

Bor og a rbejder stadig i Israel

Anne Cohen 2009: Klinikejer i Afula i Israel I dag: Klinikejer i Afula i Israel

”Mine Skagens­malerier er meget vigtige Går det godt med din klinik? – Det går godt. Men ligesom i andre lande befinder vi os i en økonomisk presset situation. Det har bl.a. betydet, at den offentlige sygesikring tilbyder meget billige priser for behandling af forsikringspatienterne. Det fik jeg ikke nok ud af, så jeg fokuserer nu på den del af befolkningen, der værdsætter en kvalitetsbehandling med et højt serviceniveau. Men skagensmalerierne hænger stadig på væggen på klinikken og minder mig om Danmark. De billeder er meget vigtige for mig. Hvad betyder din danske baggrund for dit arbejde? – Jeg tror, det betyder meget. Det er et kvalitetsstempel. Jeg havde fx en ung mand med en dansk mor, der kom langvejsfra for at blive behandlet på min klinik. Men også vores værdier betyder noget. Som dansker har jeg en oprigtighed med mig, og jeg ønsker at lave mit arbejde ordentligt. Jeg tror, det er det, jeg har overlevet på. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

Hvornår er det sværest at være væk fra Danmark? – I maj måned. Bøgeskoven er så smuk om foråret. Men det har også været et svært år med krigen i sommer. Der er ikke en familie, der ikke kendte en soldat i Gazastriben. Folk er bange. Det er meget, meget svært. Det kommer meget tæt på. Jeg sad en dag og så tv på en fridag, da der pludselig var billeder fra min busstation, hvor en bombe var sprunget og flere dræbt. Når jeg så klikker ind på B.dk og læser om den danske regering og ejendomspriserne, så kan jeg godt tænke, at det er små problemer. Vender du hjem til Danmark en dag? – Min israelske mand vil gerne. Og min datter drømmer om at leve et roligere liv i Danmark, hvor også hendes halvsøskende bor. Men jeg har slået rødder her i Israel. Det kan selvfølgelig være en dag, når jeg er blevet pensionist, og der måske er kommet børnebørn til. | 1015 |


samfund & arbejdsliv

Har den økonomiske krise i Italien påvirket dig? – Jeg har også mærket krisen. I Italien er der ikke nogen minimumspris, så markedsprisen er blevet presset 30 % ned i forhold til de normale priser af profitorganisationer og forsikringshuse. I en krisetid med tomme stole accepterer mange tandlæger det for at få kasseflow. Men nu vil den italienske tandlægeforening udarbejde regler, så kvalitet og faglighed kommer i højsædet.

talien stadig i I r e jd e b r Bor og a

g

ørsvin Susanne H ejer i Milano 2009: Klinik ejer i Milano I dag: Klinik

” Det er gået helt amok med franchiseklinikker Hvad er der sket siden sidst? – For to år flyttede jeg min klinik. Det startede med, at jeg forelskede mig i en palæejendom med en stor balkon, men klinikken i ejendommen trængte virkelig til at blive renoveret. Med hjælp fra en dygtig dansk håndværker, der styrede hele processen, stod klinikken færdig på tre måneder, og i dag er vi meget glade for at være her – på den ene side af klinikken er der udsigt til en antik neobarok kirke, og på den anden side er der udsigt til et flot rosenhegn.

Er det et andet Italien i dag end for fem år siden? – Ja, det er det indenfor tandlægebranchen. Siden 2006 har der været en stigende tendens til, at priserne er blevet presset længere og længere ned af både forsikringsselskaberne og via overenskomsten. Derudover er der kommet en masse franchisetandklinikker med aggressiv markedsføring. Også supermarkederne er hoppet med på bølgen og tilbyder nu tandpleje. Vi ser også en del klinikker med østeuropæiske tandlæger. Det er gået helt amok. Hvordan påvirker det din klinik? – Min klinik er i centrum af Milano, og her er konkurrencen fra de nye kæder ikke så slem. Det er svært at få tilladelse til at åbne en ny klinik i de gamle ejendomme, fordi det er svært at lave adgangsforhold for gangbesværede. Så mine konkurrenter er de samme som altid. Desuden arbejder jeg i en niche, fordi de fleste af mine patienter er udenlandske, og mange har en eller anden tilknytning til Danmark. Skal du tilbage til Danmark en dag? – Jeg har ingen aktuelle planer om det. Men jeg kan gå på pension om ni år, så måske når jeg bliver pensioneret.

” Det var godt at komme hjem Mette Dyhr Rothmann

2009: Tandlæge i Dubai I dag: Klinikejer, Tandlægerne på torvet i Stege

| 1016 |

i Danmark i Har været tilbage fem år

Hvordan var det at komme hjem? – Det var tre spændende år i Dubai, men jeg savnede de danske traditioner kulturelt som fagligt og så naturligvis min familie, så det var godt at komme hjem til Danmark igen. Havde du et fagligt udbytte af at arbejde i Dubai? – Rent fagligt fik jeg ikke det store udbytte af det. I Danmark er der en langt højere faglig moral og etik, end der er i Dubai, hvor det primært drejede sig om at tjene penge fremfor regulær tandsundhed. Fx kunne en ung patient med en lidt drejet hjørnetand få fremstillet seks porcelænsfacader i overkæbefronten. I dag arbejder jeg i Stege på Møn, hvor jeg laver små og store behandlinger, og jeg kan tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


samfund & arbejdsliv

Har været hjemme i Danmark i to år

Ruzbeh Asbe

rt

2009: Tandlæ ge i Edinburg h I dag: Klinikej er, Hobro Tand pleje Center

”Vi er det lykkeligste folk i verden Hvorfor er du kommet hjem til Danmark? – Det var ønsket om at blive klinikejer. Egentlig kiggede jeg på klinik i Edinburgh og var også ved at købe flere gange, men der gik altid et eller andet galt. Så ville banken ikke låne mig penge, eller også bød en anden tandlæge over mig. Men det ændrede sig, da jeg fik et opkald fra en god studieveninde om at komme hjem og købe andel i hendes klinik. Jeg er egentlig ikke religiøs eller overtroisk, men det var nu, som om skæbnen ville, at jeg skulle komme hjem. Det endte nu ikke med at blive den klinik, men efter et års barselsvikariat i Hadsund og få måneder i Bedsted i Nordvestjylland så overtog jeg Hobro Tandpleje Center i september 2013. Og jeg har ikke fortrudt.

danskere ikke vant til. I Danmark er der tryghed, her er bedre at bo, og vi kan også se, at vores to drenge trives bedre. Jeg kan sige, at jeg synes, at skatten for det meste bliver brugt rigtigt i Danmark. Hvad har du fået ud af at arbejde i udlandet? – Udover at jeg har taget en masse kurser, så har jeg fået rigtig mange menneskelige kompetencer. Mine patienter var meget forskellige, så jeg har mødt socialt belastede familier og familier med masser af ressourcer. Det har også afspejlet sig i behandlingerne, og jeg har set mange ting, som man ikke ser i Danmark. Fx så store behandlingsbehov, at man ikke ved, hvor man skal starte. Det betyder, at jeg i dag har en helt anden faglig sikkerhed. Jeg har også behandlet en del børn.

Hvordan er det at være hjemme igen? – Da vi boede i Skotland, læste vi i aviserne, at danskerne var de lykkeligste i verden. Samtidig så vi os omkring og så de store klasseforskelle, der er i Skotland. Det er vi som

Skal du afsted igen? – Nej, absolut ikke. Nu har jeg overtaget klinikken, og vi er også på udkig efter hus i Hobro, fordi vi trives rigtig godt.

selv sætte den gode faglige standard, den danske tandpleje er kendt for.

tienterne går regelmæssigt til tandlæge.

Afstanden mellem Dubai og Stege må være stor? – Ja, i Dubai kunne man som tandlæge tjene rigtig godt pga. den lave beskatning, men til gengæld skulle vi selv betale for fx skolegang, børnehave og lægehjælp. Så selv om livet er mere eksotisk i Dubai, synes jeg, at Danmark er et langt bedre land at leve i. Arbejdsmiljøet er også bedre. Fx er der her et ligeværdigt forhold mellem tandlæge og klinikassistent, hvor man i Dubai var meget opdelt.

Skal du afsted igen? – Nej, jeg skal ikke arbejde i udlandet mere. Nu har jeg købt klinik og bruger min tid på at opbygge en god arbejdsplads. Men jeg kunne godt tænke mig at rejse ud med TUG på et tidspunkt.

Ser du anderledes på det danske tandplejesystem nu? – Ja bestemt. Efter at have arbejdet i Dubai kan jeg virkelig se, hvor god tandpleje vi har herhjemme. Overordnet drejer det sig om profylakse. Vi er heldige at have en god børne- og ungdomstandpleje samt en tradition for, at patandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

Tandlæge Birgitte Hastings havde desværre ikke mulighed for at deltage i artiklen. Hun er fortsat bosat i USA.

| 1017 |


samfund & arbejdsliv

Overenskomst splitter klinikejere Klinikejerne skal selv betale for at implementere de nye nationale kliniske retningslinjer i deres IT-system. Det bliver måske en af konsekvenserne af den nye overenskomstaftale. Dybt urimeligt, mener halvdelen af Klinikejerudvalget og anbefaler et nej. Den anden halvdel anbefaler et ja. Tekst: Gitte Almer Nielsen

R

egningen for at implementere de nye nationale kliniske retningslinjer i klinikkens IT-system bør ikke lande hos klinikejerne. Det fastslår halvdelen af Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg (KEU). Den anden halvdel mener derimod, at den nye overenskomstaftale er den bedst mulige i en svær situation, og at et nej er at gamble. Fronterne i KEU var trukket godt op, da udvalget sendte den nye overenskomstaftale til urafstemning med en ”tohovedet” anbefaling. Med stemmerne 5-5 kunne de hverken anbefale et ja eller et nej. - Vi havde et meget vanskeligt møde og var meget uenige. Den helt store knast var, at udgiften til implementering af it- delen påhviler klinikejeren. Det er en udgift, som vi ikke kender størrelsen på, så det er blevet en åben aftale, hvor it-leverandørerne frit kan sætte prisen, og hvor vi bliver nødt til at betale. Vores udgangspunkt var, at det ikke skulle koste os noget at implementere de nye nationale kliniske retningslinjer, siger Susanne Kleist, formand for KEU. Formanden tilhører selv den front, der vil stemme nej til aftalen pga. de ukendte IT-udgifter. Hun vedkender dog også, at et nej er at gamble, fordi ingen ved, hvad der kommer til at ske. Efter lægekonflikten i sommeren 2013 blev sundhedsloven ændret, så ministeren for sundhed og forebyggelse fik udvidede beføjelser til at fastsætte reglerne.

- Alt kan være i spil, hvis vi ikke godkender overenskomstaftalen. Maksimalpriser, nyt klagesystem og måske en endnu dårligere økonomi, fortæller Susanne Kleist og påpeger, at meldingerne fra Christiansborg lyder, at tandlægerne ikke skal føle sig for sikre i sadlen. Derfor håber formanden for KEU også, at klinikejerne vil sætte sig godt ind i aftalen og tage stilling til, hvilken risiko de er villige til at tage. Og hun understreger, at hun er meget tilfreds med, at aftalen er sendt til urafstemning, så medlemmerne bliver hørt. Håber på et ja Søren Bach-Petersen, formand for Klinikejerudvalgets Forhandlingsudvalg (KFU), er ikke enig med Susanne Kleist. Han håber, at klinikejerne vil godkende aftalen, som han kalder ”den bedste under de givne forudsætninger”. - Jeg tvivlede meget langt hen i forløbet på, om vi fik en aftale i hus. Det så næsten umuligt ud. Men det lykkedes at få regionerne til at tage et økonomisk medansvar for implementeringen af de kliniske retningslinjer. Så selvom jeg håbede på et bedre resultat helt fra start, så er jeg glad for aftalen, siger Søren Bach-Petersen. Ifølge Søren Bach-Petersen er der med den nye overenskomst skabt arbejdsro, så tandlægerne kan koncentrere sig om fagligheden og ikke økonomien, når de nye nationale kliniske retningslinjer skal indarbejdes.

Læs mere om overenskomstaftalen Du kan læse mere om indholdet i overenskomstaftalen og læse aftalen i sin helhed på Tdlnet.dk. Her bliver resultatet af afstemningen også offentliggjort.

| 1018 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


ge

. . . l i m s

ti Det rig

Tidslinje Tandlægeforeningen (TF) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) afholder første forhandlingsmøde den 27. februar 2013. Tandlægeforeningen (TF) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) indgik den 14. november 2014 en aftale om fornyelse af Tandlægeoverenskomsten. Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg har efterfølgende drøftet aftalen og besluttet, at aftalen sendes til urafstemning blandt de stemmeberettigede medlemmer af Tandlægeforeningen. Urafstemningen er nu sat i gang. Hos Danske Regioner skal aftalen drøftes på et møde i Regionernes Lønnings- og Takstnævn den 11. december 2014. Hvis aftalen bliver godkendt både ved urafstemningen i Tandlægeforeningen og på mødet i Regionernes Lønnings- og Takstnævn, vil Tandlægeoverenskomsten for 2015-2018 være faldet på plads. Overenskomsten vil i givet fald træde i kraft den 1. april 2015 og gælde til og med den 31. marts 2018.

Vore laboratorier

Vore laboratorier • Fremstiller alt i kvalitets-tandteknik f.eks. trykknapproteser, barreløsninger, unitors, individuelle abutments modtager digitale aftryk fra Trios de mest anvendte chair-side scannere til tandkroner, der fræses i f.eks. e-max og zircon på 2-3 dage til kr. 750,00 i eget fræsecenter. Det betyder for (titan kr. 1.149), facader, kroner tandlægen og patienterne optimal pasform, mindre tid i stolen og stor(zirkon tilfredshed. Find os på www.3shapecommunicate.com. med porcelæn kr. 1.595) Vi leverer også fræsende tandkroner efter almindeligt aftryk. og fuldkæbe-implantatbroer samt importerer også godt og billigt tandteknik fra Tyrkiet, der leveres på én uge. arbejder med alle kendte implantatsystemer. med veluddannede teknikere fremstiller alt i kvalitets-tandteknik til de rigtige priser og med korte leveringstider f.eks. trykknapproteser, barreløsninger, anti-snorkeskinner, unitors, individuelle abutments, facader, kroner og fuldkæbe-implantatbroer samt arbejder med alle veldokumenterede implantatsystemer. Også fast acrylbro på 4 implantater på én dag.

samarbejder med en-mandsklinikker, st og regionstandpleje samt kæbekirurgisk for lille og ingen for stor.

For mere information kontakt Dorte Dan hos Mogens Larsen Dentallaboratorium Dental, Bay Dental Aarhus, AKK Dental (importafd.), Odense Se mere på www.larsen-dental.dk

Mogens Larsen Dentallaboratorium Tlf. 66 13 40 88

Haderslev Dentallaboratorium Tlf. 74 52 57 95

• Modtager digitale aftryk fra Trios og de mest anvendte chair-side scannere til tandkroner, der f.eks. fræses i e-max og zirkon til kr. 699 på 2-3 dage i eget fræsecenter. Find os på www.3shapecommunicate. com. Vi leverer også fræsede tandkroner efter almindelige aftryk.

tige g i r t e D

. . . l i m s e ggee i i t t g g i i r r t rigtig t t DD.e.e . . . . l l i i m m s s e e g eett rriiggttiig . . . l i sm

• Importerer godt og billigt tandteknik - mk-krone kr. 788 -, der leveres på én uge.

• For mere information kontakt Dorte Danielsen( dd@larsen-dental.dk) hos Mogens Larsen DentallaboraNye tiltag i overenskomsten torium i Odense, der ejer Haderslev Dental, Bay Dental Aarhus, AKK Dental -  Regionerne påtager sig at kontakte unge, Vore laboratorier Odense og DKM Dental (importafd.), der er for længe om at vælge en tandlæge samarbejder med en-mandsklinikker, storklinikker, kommunal-, specialOdense med veluddannede teknikere fremstiller alt i kvalitets-tandteknik inden for voksentandplejen, når de som til de rigtige priser og med korte leveringstider f.eks. trykknap-

og regionstandpleje samt kæbekirurgiske afdelinger. Ingen opgave er

for lille og ingen for stor. proteser, barreløsninger, anti-snorkeskinner, unitors, individuelle 18-årige har forladt børneog ungdomsScan koden og læs mere om os abutments, facader, kroner og fuldkæbe-implantatbroer samt tandplejen. For mere information kontakt Dorte Danielsen( dd@larsen-dental.dk) arbejder med alle veldokumenterede implantatsystemer. Også hos Mogens Larsen Dentallaboratorium i Odense, der ejer Haderslev fast acrylbro på i4 fællesskab implantater på én dag. oratorier -  Regionerne og tandlægerne gør Vore Vorelaboratorier laboratorier Dental, Bay Dental Aarhus, AKK Dental Odense og DKM Dental (importafd.), Odense modtager digitale aftryk fra Trios de mest anvendte chair-sidemed ekstra indsats forteknikere at sikre, atmed ældre, som samarbejder en-mandsklinikker, storklinikker, kommunal-, specialsamarbejder samarbejder med en-mandsklinikker, en-mandsklinikker,storklinikker, storklinikker,kommunal-, kommunal-,specialspecialnnede teknikere fremstiller alten i kvalitets-tandteknik med medveluddannede veluddannedeteknikere fremstiller fremstiller alt alti kvalitets-tandteknik i kvalitets-tandteknik scannere til tandkroner, derkæbekirurgiske fræses i f.eks. e-max og zircon på og regionstandpleje samt Ingen opgave ersamt og ogregionstandpleje regionstandpleje samtkæbekirurgiske kæbekirurgiskeafdelinger. afdelinger.Ingen Ingenopgave opgaveerer priser og med korte leveringstider tiler tilde de rigtige rigtigepriser priser med med korte korte leveringstider leveringstider f.eks. f.eks.trykknaptrykknap- afdelinger. ikkef.eks. i trykknapstand til atogog benytte den almene vokSe mere på www.larsen-dental.dk 2-3 dage til kr. 750,00 i eget fræsecenter. Det betyder for for lille og ingen for stor. for for lille lille og og ingen ingen for for stor. stor. reløsninger, anti-snorkeskinner, unitors, individuelle proteser, proteser, barreløsninger, barreløsninger,anti-snorkeskinner, anti-snorkeskinner,unitors, unitors,individuelle individuelle tandlægen og patienterne mindre tid i stolen sentandpleje, bliverkroner informeret om, at deoptimal pasform, acader, kroner og fuldkæbe-implantatbroer samt abutments, abutments, facader, facader, kronerog ogfuldkæbe-implantatbroer fuldkæbe-implantatbroer samt samt og tilfredshed. Find os på Dorte www.3shapecommunicate.com. Forstor mere information kontakt Danielsen( dd@larsen-dental.dk) For Formere mereinformation informationkontakt kontaktDorte DorteDanielsen( Danielsen(dd@larsen-dental.dk) dd@larsen-dental.dk) d alle veldokumenterede implantatsystemer. Også arbejder arbejdermed medalle alleveldokumenterede veldokumenterede implantatsystemer. implantatsystemer. Også Også kan komme ind under omsorgstandplejen. Vi leverer også fræsende tandkroner efter almindeligt aftryk. hos Mogens Larsen der ejer Haderslev hos hos Mogens Mogens Larsen LarsenDentallaboratorium Dentallaboratoriumi Odense, i Odense,der derejer ejerHaderslev Haderslev oratorier på 4 implantater på én dag. fast fastacrylbro acrylbropå på44implantater implantater på påén én dag. dag. Dentallaboratorium i Odense, boratorier Dental, Bay Dental Aarhus, AKK Dental OdenseDental, og DKM Dental Dental,Bay BayDental DentalAarhus, Aarhus,AKK AKKDental DentalOdense Odenseog ogDKM DKMDental Dental -  Der bliver indført tilskud til biopsi ved misimporterer også godt og billigt tandteknik fra Tyrkiet, der leveres samarbejder med en-mandsklinikker, storklinikker, kommunal-, special(importafd.), Odense (importafd.), (importafd.), Odense Odense samarbejder medanvendte en-mandsklinikker, dannede teknikere fremstiller gitale aftryk fra Trios de mest alt anvendte chair-side modtager modtager digitale digitaleaftryk aftrykfra fraTrios Triosde demest mest anvendte chair-side chair-side storklinikker, kommunal-, specialMogens Larsen Haderslev AKK BAY ddannede teknikere fremstiller alti kvalitets-tandteknik i kvalitets-tandteknik på én uge. samt kæbekirurgiske om, attiltilforandringer i mundslimhinogregionstandpleje regionstandpleje samt kæbekirurgiske afdelinger.Ingen Ingenopgave opgaveer er ege priser korte f.eks. trykknapandkroner, der fræses ileveringstider f.eks.tanke e-max og zircon på Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaborat scannere scannere tandkroner, tandkroner,og der der fræses fræses i f.eks. i f.eks.e-max e-max og og zircon zirconpå på afdelinger. priserog ogmed med korteleveringstider f.eks. trykknapfor lille og ingen for stor. Se mere på www.larsen-dental.dk Se Se mere mere på på www.larsen-dental.dk www.larsen-dental.dk Tlf. 66 13 40 88 Tlf. 74 52 57 95 Tlf. 65 91 20 16 Tlf. 86 13 19 6 for lille og ingen for stor. arreløsninger, anti-snorkeskinner, unitors, individuelle kr. 750,00 i eget fræsecenter. Det betyder for 2-3 2-3 dage dage til til kr. kr. 750,00 750,00 i eget i eget fræsecenter. fræsecenter. Det Det betyder betyder for for barreløsninger, anti-snorkeskinner, individuelle den unitors, er tegn på forstadier til kræft. Dorte Danielsen Dorte DorteD og samt gfacader, patienterne optimal pasform, mindre tid i stolen tandlægen tandlægen og ogpatienterne patienterneoptimal optimalpasform, pasform,mindre mindretid tidi stolen i stolen s, facader,kroner kroner ogfuldkæbe-implantatbroer fuldkæbe-implantatbroer samt For mere information kontakt Dorte Danielsen( dd@larsen-dental.dk) For mere information kontakt Dorte Danielsen( dd@larsen-dental.dk) ed alle veldokumenterede implantatsystemer. Også dshed. os på www.3shapecommunicate.com. og ogstor stortilfredshed. tilfredshed. Find os ospå på www.3shapecommunicate.com. www.3shapecommunicate.com. -  Regionerne bevilger midler til implementemed alleFind veldokumenterede implantatsystemer. Også Find hos Mogens Larsen Dentallaboratorium hos Mogensefter Larsen Dentallaboratorium i Odense,der derejer ejerHaderslev Haderslev o på påpåénén dag. så fræsende tandkroner efter almindeligt aftryk. ViVileverer leverer også ogsåfræsende fræsende tandkroner tandkroner efter almindeligt almindeligt aftryk. aftryk. i Odense, bro på4 4implantater implantater dag. Dental, Aarhus, ring af Den Danske Kvalitets Model i privat Dental,Bay BayDental Dental Aarhus,AKK AKKDental DentalOdense Odenseog ogDKM DKMDental Dental (importafd.), Odense (importafd.), Odense gså godt og billigt tandteknik fra Tyrkiet, der leveres digitale aftryk fra Trios de mest anvendte chair-side importerer importerer også ogsågodt godtog ogbilligt billigttandteknik tandteknikfra fraTyrkiet, Tyrkiet,der derleveres leveres digitale aftryk fra Trios de mest anvendte chair-side tandlægepraksis. Mogens Larsen Haderslev AKKMogens BAY DKM MogensLarsen Larsen Haderslev Haderslev AKK AKK BAY BAY DKM DKM og zircon på påén én uge. uge. tiltandkroner, tandkroner,der derfræses fræsesi f.eks. i f.eks.e-max e-max og zirconpåpå Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium DentallaboratoriumDentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallabo Dentallab Se mere på www.larsen-dental.dk Se mere på www.larsen-dental.dk Det -  Øget gennemsigtighed i form af flere pristilkr.kr.750,00 750,00i eget i egetfræsecenter. fræsecenter. Detbetyder betyderfor for Tlf. 66 13 40 88 Tlf. 74 52 57 95 Tlf. 65 91 20 16 Tlf.Tlf. 86 13 19 60 Tlf. 66 13 40 88 Tlf. Tlf. 6666 1313 40408888 Tlf.74 7452 5257 579595 Tlf. Tlf. 65 65 9191 20 20 1616 Tlf. Tlf.8686131319196060 Tlf. Tlf.666613134 Dorte Danielsen Dorte Danielsen nog ogpatienterne patienterneoptimal optimalpasform, pasform,mindre mindretidtidi stolen i stolen oplysninger på sundhed.dk – dog først når edshed. redshed.Find Findosospåpåwww.3shapecommunicate.com. www.3shapecommunicate.com. gså almindeligt ogsåfræsende fræsendetandkroner tandkronerefter efter almindeligtaftryk. aftryk. sundhed.dk lever op til de aftaler, der blev også godt og billigt tandteknik fra Tyrkiet, der leveres indgået herom mellemMogens regionerne og Tandr også godt og billigt tandteknik fra Tyrkiet, der leveres Haderslev AKK BAY DKM MogensLarsen Larsen Haderslev AKK BAY DKM . Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium Dentallaboratorium lægeforeningen i 2010.Dentallaboratorium Tlf. Tlf.6666131340408888

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

Tlf. Tlf.7474525257579595

Tlf. Tlf.6565919120201616

Tlf. Tlf.8686131319196060

Tlf. Tlf.6666131340408888

| 1019 |


LANDSDÆKKENDE TEKNISK SERVICE Det nye samarbejde med Dent Support og Digital Dental Danmark samt Nordentas veletablerede serviceorganisation betyder, at du nu kan vælge mellem 42 certificerede XO serviceteknikere.

XO CERTIFICEREDE SAMARBEJDSPARTNERE: Nordenta • nordenta.dk • 87 68 16 11 Digital Dental Danmark • digitaldental.dk • 72 34 42 33 Dent Support • dentsupport.dk • 70 23 31 21


INTEGO. PERFORMANCE YOU CAN RELY ON. INTEGO er ganske enkelt den bedste unit i sit segment. Det ergonomiske og elegante design kombinerer æstetik og funktionalitet perfekt, og kvalitetsprædikatet „Made in Germany“ lader dig ikke i stikken. De to modeller, INTEGO og INTEGO Pro, kan konfigureres fleksibelt i overensstemmelse med dine behov, og uanset om du vælger over- eller underhængte instrumenter, får du optimal ydelse til en fair pris. Det er ægte værdi. Enjoy every day. With Sirona.

MADE IN GERMANY

Forhandles af:

SIRONA.COM/INTEGO


indlæg & debat

?!

Indlæg & debat

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet. Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

| 1022 |

Fagligt referat

Oral rehabilitering – livskvalitet, funktion og smerte Tandlægeforeningens Symposium 2014

Randi Abrahamsen, tandlæge, ph.d.

S

ymposiet blev indledt af Ole Marker, som bød velkommen og orienterede om symposiets nye interaktive hjemmeside, som for første gang kunne bruges under forløbet. Han opfordrede til at holde mobiltelefonen på lydløs og bruge mobiltelefoner, iPads og tablets til at gå på symposiets hjemmeside for at stille spørgsmål og deltage i afstemninger. Formand for Tandlægeforeningen Freddie Sloth-Lisbjerg lagde i sin velkomst til symposiet vægt på den løbende udvikling af tandlægernes viden, hvordan de bedst behandler komplekse problemer med fokus på patienternes livskvalitet, samtidig med at vi som tandlæger også varetager helt almindelige tandlægeydelser. Han gav en kort orientering om de igangværende svære overenskomstforhandlinger og tegnede tre mulige scenarier, med de udfordringer de privatpraktiserende tandlæger står overfor. Han konstaterede, at danske tandlæger er i verdensklasse mht. at forebygge, behandle, kontrollere samt at udvikle sig fagligt. Freddie Sloth-Lisbjerg uddelte Tandlægeforeningens scholarstipendier til stud.odont. Elissa Ben Brahem for projektet: ”Tandvandring 5 år efter

indsættelse af implantatunderstøttet protetisk restaurering. Er det muligt at forudsige”, og til stud.odont. Camilla Ottesen med projektet: ”Betydning af seponering af antiresorptiv medicin inden tandudtrækning for udvikling af osseonekrose i kæberne. Et klinisk randomiseret pilotforsøg”. Begge stipendiemodtagere er fra Tandlægeskolen i København. Dernæst takkede de faglige koordinatorer lektor, ph.d. Lene BaadHansen, Sektion for Klinisk Oral Fysiologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet, og professor, dr. et lic. odont. Klaus Gotfredsen, Afdelingen for Oral Rehabilitering, Odontologisk Institut, Københavns Universitet, for fremmødet og bød velkommen til et spændende og inspirerende symposium med 12 udenlandske og seks danske foredragsholdere, som i alt vil præsentere 20 indlæg og to kasuistikker. Som noget helt nyt var der elektronisk mulighed for løbende at stille spørgsmål til de enkelte indlæg. Der var afbud fra professor, dr.med. dent. Jens Christoph Türp. Hans artikel: ”The dental occlusion as a suspected cause for TMD’s : epidemiological and etiological considerations” kan i stedet ses på symposiets hjemmeside.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


indlæg & debat

Foto: LIZETTE KABRÈ

Oral Livskvalitet Hvad er Oral Livskvalitet? Definitioner og metoder Esben Özhayat, adjunkt, ph.d., Afdeling for Oral Rehabilitering, Odontologisk Institut, Københavns Universitet Esben Özhayat tog udgangspunkt i WHO’s definitioner af livskvalitet og fokuserede på, at vi som tandlæger skal gøre os mere klart, hvilken rolle vi spiller i forhold til patientens orale status, og dermed forholde os til, hvordan den orale status påvirker en persons generelle livskvalitet. Der fokuseredes på vigtigheden af at afdække patientens holdninger til orale behov og livskvalitet – ikke kun når vi møder nye patienter, men også når kendte patienter fx mister tænder og ændrer oral status. Oral livskvalitet er ikke kun afhængig af selve tyggefunktionen, tale og æstetik og smerter, men i høj grad også af psykologiske faktorer og de sociale sammenhænge, man indgår i, hvilket bl.a. er udførligt beskrevet af David Locker. Med udgangspunkt i cases demonstrerede Esben Özhayat, hvordan tandsyg-

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

dom kan medføre nedsat funktion/ubehag og hæmme patienten i hverdagen og dermed påvirke patienten, så tandsygdommen opleves som et handicap. Der blev gennemgået forskellige metoder til let at måle patientens orale livskvalitet. De validerede spørgeskemaer Oral Health Impact Profile (OHIP) og Oral Health-Related Quality of Life (OHRQoL) kan let anvendes i tandlægepraksis, således at patientens holdninger og forventninger til tandbehandling kan afdækkes og inddrages i patientens behandlingsplan. Spørgeskema kan nemt udleveres til patienten på klinikken, og scorer er let anvendelige til vurdering af tandproblemers påvirkning af livskvaliteten samt evaluering af behandlinger. Dog afdækker OHIP ikke alle faktorer. Esben Özhayat har derfor implementeret en interviewmetode fra den medicinske verden: The Schedule for the Evaluation of Individually Quality of Life, Direct Weighting (SEIQoL-DW), som kortlægger de fem vigtigste områder af betydning for patientens livskvalitet. Områdernes betydning prioriteres og visualiseres ved en lagkagefigur, som kan afdække patientens behov og give en virkelig god information til brug for selve behandlingsplanlægningen (Özhayat et al. 2009, 2010).

|

1023 |


indlæg & debat

?!

Effekten af oral rehabilitering og orofacial smerte for oral livskvalitet; betydning heraf for forskning og klinisk praksis Colman McGrath, professor, ph.d., Faculty of Dentistry, The University of Hong Kong, SAR, China Professor McGrath tog i sit indlæg tråden op med det forrige og omtalte forskningen i oral livskvalitet som et område i rivende udvikling. Der er tale om et paradigmeskift i tandplejen med fokus på større medinddragelse af patientens behov og forventninger til oral livskvalitet i behandlingsplanlægningen. Han postulerede, at antallet af klagesager sandsynligvis kunne formindskes, hvis patienter i højere grad er med i beslutningstagningen om at finde den bedste minimale behandling med største kliniske effekt til en overkommelig pris. Patienten er ikke så optaget af det tekniske i selve behandlingen, men mere af den følelsesmæssige konsekvens (smerter, ændret funktion og æstetik), som behandlingen medfører i forhold den orale livskvalitet. Tandlæger bør derfor fokusere meget mere på denne konsekvens i informationen om behandlingen. Han gennemgik litteraturen (Gerritsen et al. 2010) om betydning af tandtab for den orale livskvalitet, hvor der er stærke sammenhænge mellem tandtab (resttandsæt ≤ 20 tænder) og formindsket oral livskvalitet, uafhængigt af hvilken kultur patienten er omgivet af. Både placering og graden af tandtab har betydning. Når det drejer sig om implantatunderstøttede proteser i forhold til konventionelle proteser i underkæben, som erstatning ved tandløshed, viser alle undersøgelser ikke lige stor effekt på den orale livskvalitet (Feine 2009), selvom McGill konsensus i 2002 anbefalede denne løsning som standardbehandling i underkæben for tandløse patienter.

Oro-facial smerte Oro-faciale smerter (overordnet klassifikation og epidemiologi) Peter Svensson, professor, ph.d., dr.odont., odont.dr. h.c., Sektion for Klinisk Oral Fysiologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet 16 % af befolkningen lider af kroniske smerter. 25 % har haft smerter indenfor den sidste måned, 10-12 % har TMD-smerter. I sit indlæg påpegede Peter Svenson den konsekvens, oro-faciale smerter har for den enkelte smertepatient og samfundet generelt, og de forskelle der er i sundhedssystemet ved behandling af smertefulde lidelser. En smertefuld hofte behandles gratis af specialister, mens et smertefuldt kæbeled primært behandles for egen regning. Smerteklassifikationer blev gennemgået i forhold til kriterierne fra WHO, International Association for the Study of Pain (IASP) og The International Headache Society. En klassifikation baseret på smertemekanismer, inddeler smerter i nociceptive, inflammatoriske, neuropatiske og funktionelle smerter. Peter Svensson gennemgik en række undersøgelser, som kan supplere udredningen. En undersøgelse med Kvantitativ Sensorisk Undersøgelse (QST) er et godt værktøj i diagnostikken ved føleforstyrrelser og nerveskader og kan også bruges til at forudsige prognosen for behandlingen, så behandling kan tilpasses den enkelte patient. I diagnostikken er det vigtigt at kende de kliniske manifestationer af de forskellige smertetyper. Ved funktionelle smerter formodes det at være en abnorm central

Faktaboks 1 Oral status og oral livskvalitet har stor betydning for den generelle livskvalitet, og patienter bør derfor medinddrages i behandlingsplanlægningen. Tandlægen bør i informationen om behandlingsforslag også fokusere på den følelsesmæssige konsekvens (smerter, ændret tyggefunktion og æstetisk funktion) af behandlingen. Måling af patientens orale livskvalitet kan udføres både med forskellige spørgeskemaer og interview af patienten med visualisering af fokusområder.

| 1024 |

Fig. 1. Kompleks Orofacial Smertemodel. Indblik i forskellige faktorer, som har betydning for smerte. (Benoliel R, Svensson P, Heir GM, Sirois D, Zakrzewska J, Oke-Nwosu J, Torres SR, Greenberg MS, Klasser GD, Katz J, Eliav E. Persistent orofacial muscle pain. Oral Dis 2011).

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


indlæg & debat

forarbejdning af almindelige sensoriske input, som leder til udbredt smerte. Hos TMD-patienter sås en ændring af den grå hjernesubstans i forhold til raske (Younger et al. 2010). En kompleks oro-facial smertemodel blev gennemgået (Benoliel, Svensson, Eliav 2012) sammen med et forskningsprojekt, som afdækkede positive og negative følelsers betydning for smerteoplevelsen.

Psykosocial vurdering af smertepatienter i tandlægepraksis – hvorfor, hvornår og hvordan? Karen Raphael, professor, ph.d., Oral and Maxillofacial Pathology, Radiology and Medicine, New York University, USA Karen Raphael startede med at reflektere over, at danskerne er verdens lykkeligste folkefærd, selvom 32-38 % ifølge statistikkerne er i behandling for psykiske sygdomme, og prævalensen for depression er stigende. Angst og skizofreni i Danmark svarer til andre lande. 42 % af danske kroniske smertepatienter lider af depression. 13 % af dem, som lider af depression, er ikke i lægebehandling. Psykologiske og psykosociale problemer påvirker livskvaliteten. Der er desuden en stor grad af underdiagnosticering af psykiske lidelser. Hun anbefaler derfor i tandlægepraksis at screene for psykiske lidelser som depression, angst, katastrofetænkning og somatisering hos smertepatienter med spørgeskemaerne GAD-7 (Angst),*PHQ-9 (Depression) og *PHQ-15 (Physical symptoms), da disse symptomer kan forudsige begrænsninger i funktion, dårlig behandlingsrespons, tilfredshed med behandling og udviklingen i kronicitet (JAMA Network 2010). Hun kom med gode anbefalinger til en måde at kommunikere dette til patienterne, uden at disse stigmatiseres. Samt opfordrerede til at samarbejde omkring kroniske smertepatienter med psykolog, som har erfaring i kognitiv adfærdsterapi, da selv den bedste tandbehandling ofte ikke er tilstrækkelig for disse patienter, hvis ikke det psykologiske aspekt inddrages.

Diagnostik af temporomandibulær dysfunktion (TMD) anno 2014 Karina Bendixen, afdelingstandlæge, adjunkt, ph.d., Sektion for Klinisk Oral Fysiologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet 5-12 % af befolkningen lider af TMD, som er den næsthyppigst forekommende muskulo-skeletale tilstand tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

(efter kroniske lændesmerter). TMD resulterer i smerte og funktionsnedsættelse med stor konsekvens for den enkelte og samfundet. Karina Bendixen præsenterede det nye Diagnostic Criteria for Temporomandibular Disorders (DC/TMD) system – en standardiseret undersøgelsesmetodik med et klassifikations- og diagnosesystem for de hyppigst forekommende tilstande i kæbeled og tyggemuskler. Disse tilstande omfatter smerterelateret TMD og hovedpine, intraartikulære ledtilstande samt degenerative ledtilstande. DC/TMD erstatter det tidligere RDC/TMD fra 1992 med simplificerede kriterier og kendt reliabilitet og validitet; det betragtes nu som et levende system, som hele tiden udvikles. Systemet er trinvist opbygget med en ny protokol, som indeholder standardiseret anamnese, klinisk undersøgelse med standardiserede kommandoer og billeder af undersøgelsesmetodik. DC/TMD kan anvendes lige fra daglig klinik i den simpleste form som screening til den mest avancerede form i forskningsprojekter og er et skridt på vejen mod udviklingen af en mekanisme- og ætiologibaseret DC/TMD. Som noget nyt i undersøgelsen spørges der også til velkendt hovedpine samt velkendt og meddelt smerte ved palpation, ligesom patientens oplevelse af kæbeledslyde registreres. Patienten laver smertetegning for hele kroppen. De psykosociale faktorer afdækkes med validerede spørgeskemaer, som allerede anvendes i lægevidenskaben og kan varieres fra simpel screening til større udredning. Alle subjektive og objektive fund anvendes i de diagnostiske algoritmer og gør det let at stille diagnoser. Sektion for Klinisk Oral Fysiologi, Tandlægeskolen i Aarhus, tilbyder DC/TMD klinisk træning, og man kan læse mere om systemet på www.rdc-tmdinternational.org.

Håndtering af TMD Thomas List, professor and chairman, odont.dr., Department of Orofacial Pain and Jaw Function, Faculty of Odontology, Malmö University, Sweden Thomas List refererede fra svenske undersøgelser, at oro-faciale smertepatienter både er underdiagnosticerede og underbehandlede, specielt hos teenagere. 50-60 % af smertepatienter har smerter mere end én gang ugentligt, og kun 34 % får behandling. Han omtalte også ”The Biobehavioral pain model” og anbefalede, at tandlægen bør se på hele patienten og sørge for videre samarbejde og henvisning, hvis der er behov for dette. Svenske nationale retningslinjer (Nationale retningslinjer for Vuxentandvård 2011. www.social|

1025 |


indlæg & debat

?!

styrelsen.se/tandvardsriktlinjer) har haft som mål at finde bedste behandling med videnskabelig evidens til den bedste pris (sundhedsøkonomiske ressourcer). En lang række behandlinger er blevet vurderet. Følgende anbefales til TMD: Information og kognitiv adfærdsterapi, biofeedback, fysikalsk terapi, varme/kulde og holdningstræning med rimelig god evidens. Bidskinne kan anbefales ved lokaliseret TMD, men effekten er mindre, hvis patienten lider af generaliseret smerte. Akupunktur kan delvist anbefales til TMD, myalgi og hovedpine. Lavfrekvent laser har manglende evidens for effekt. Partielle skinner (NTI) anbefales ikke pga. risiko for okklusionsændringer. Bidslibning har ingen effekt på myalgi og frarådes. Ved inflammatorisk artritis har injektion af glukokortikosteroid i kæbeled god effekt. Som medicinsk smertebehandling til TMD kan anvendes NSAID og paracetamol. Tricykliske antidepressiva kan anbefales ved kronisk TMD med generaliseret smerte. Svage opioder som tramadol har nogen effekt, men med risiko for tilvænning. Ved idiopatiske ansigtssmerter og atypisk odontalgia kan anti-epileptika som Lyrica® anvendes, og til lokalt brug kan capsaicin- og lidokainsalve anvendes. Den almindelige behandling med information, analgetika, muskeløvelser, samt bidskinne skal helst vise en effekt efter tre måneders behandling, ellers bør der henvises videre.

Faktaboks 2 16 % af befolkningen lider af kroniske oro-faciale smerter. 5-12 % af befolkningen lider af TMD, som er den næsthyppigst forekommende muskulo-skeletale tilstand. Smerter har stor konsekvens både for den enkelte og samfundet som helhed. Kvantitative sensoriske tests (QST) anvendes i diagnostikken ved føleforstyrrelser og nerveskader, men kan også bruges til at forudsige prognosen for behandlingen. Ubehandlet angst og depression kan påvirke behandlingsresultatet i negativ retning hos kroniske smertepatienter.

| 1026 |

Okklusion og mastikation Hvorledes optimeres okklusion med implantatunderstøttet protetik? Bjarni Pjetursson, professor, ph.d., dr.med.dent., Faculty of Odontology, Reykjavik, Iceland Vores mål ved tandtab er at forøge patientens komfort med færrest mulige komplikationer. Ved behandlingsplanlægning for tandtab er det først og fremmest vigtigt med sunde forhold og visualisering af det endelige resultat. Dernæst er det vigtigt at tage patientens forventede levealder i betragtning, da implantater kun har en vis funktionstid. Der findes over 2.000 forskellige implantatsystemer – mange uden særlig meget dokumentation. Bjarni Pjetursson kom i sine forskellige cases med mange forskellige betragtninger og videnskabelig dokumentation for holdbarhed af de forskellige protetiske løsninger. Der er rimelig overlevelsesprocent for både tand- og implantatunderstøttede broer. Der mistes meget knogle omkring tænder ved en hurtigt progredierende parodontal sygdom, men der kan også fjernes eller mistes meget knogle ved indsættelse af implantater, hvilket der blev vist illustrative eksempler på. Bjarni Pjetursson foretrak en implantatunderstøttet enkelttandskrone fremfor en konventionel treleddet bro, hvis der er dubiøse nabotænder, eller ved helt sunde tænder, som behøver en omfattende præparation. Ved ekstensionsbroer anbefales at ekstensionleddet udføres som en præmolar. Hvor få tænder kan patienten klare sig med? I en case fungerede patienten fint med kun to tænder i overkæben! En præmolar udgør en tyggeenhed, en molar to tyggeenheder. I princippet kan man klare sig med fire tyggeenheder i alt i hver kæbehalvdel og stadig have tilstrækkelig tyggekraft.

Evidensen for forbedret mastikatorisk funktion efter ændringer i okklusionen Gregg Kinzer DDS, MSD, Scottsdale Center for Dentistry, AZ og affiliate assistant professor, University of Washington, USA Gregg Kinzer fokuserede på betydningen af okklusionen for langtids holdbarheden af rehabiliterende behandlinger. Der er stor risiko for keramiske eller plastiske frakturer på overkæbefortænder, hvis der ikke tages hensyn til den anteriore okklussion og bevægelsesmønstret i tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


indlæg & debat

fronten. Han demonstrerede i cases sin fremgangsmåde til restaurering af det slidte tandsæt, oftest med kroner generelt i hele tandsættet med hensyntagen til interkuspidation, muskler og led. Med bidhævning skabes tilstrækkeligt med plads til kronemateriale i fronten, så der opstår færre tekniske komplikationer og tyggetrykket fordeles over hele okklusionsarealet. Ved udtalt slid er det vigtigt at undersøge det slid, patientens bevægelsesmønster frembringer ved hjælp af studiemodeller. Der er ifølge Greg Kinzer tre typer af bevægelsesmønstre i fronten, som giver forskelligt slid: på palatinalfladerne i overkæben, vandret slid af incisalkanterne eller anteriort krydsbid. Det er vigtigt at etablere en god anterior kontakt med fx et anteriort plateau med plads til bevægelsesmønstret på oralfladerne af incisiver i overkæbe og give plads til bevægelse helt frem til kant til kant-stilling. I artikulatoren udformes en diagnostisk opmodellering i voks af de påtænkte restaureringer, således at bevægelsesmønstret kan afprøves i praksis. Dernæst anvendes en prøveperiode med restaureringerne opbygget i plast, før den endelige behandling med kroner foretages. Patienterne forventes at tilpasse sig den nye okklusion.

hovedsageligt styret og påvirket af centralnervesystemet – muligvis som en ”overindlæring” i det motoriske nervesystem. Enkeltkanals EMG-apparater som Grindcare® kan anvendes til at studere muskelaktiviteten fra en enkelt tyggemuskel under søvn. Okklusion (fx interferenser) har ikke kunnet påvises at have betydning for bruksisme, mens stress, angsttilstande, snorken, søvnapnø, medicin, kaffe og alkohol er risikofaktorer. Slid er ikke en specifik indikator af aktuel søvn-bruksisme, da der ikke er forskelle i slid-scorer mellem ”let/mild” og ”moderat/ svær” søvn-bruksisme, ligesom at 40 % af ikke-bruksister har tilsvarende slid. Der er ingen påviselig sammenhæng mellem EMG-aktivitet og slid. Nogle former for bruksisme er ledsaget af TMD-smerter. TMD-smerte og TMDrelateret hovedpine kan potentielt være forårsaget af øget muskelaktivitet, men smerterne kan også skyldes selve den søvnforstyrrelse, som forårsager bruksismen. Der er ingen direkte sammenhæng mellem muskelaktivitet og smerter. Dog er det for nylig vist, at den generelle kæbemuskelaktivitet (dvs. aktiviteten i muskulaturen, når der ikke skæres tænder) er højere hos patienter med TMD-smerter end hos smertefrie individer. Peter Svensson foreslog, at der måske findes endnu flere distinkte typer af bruksisme, og at det muligvis er visse undertyper, der kan medføre smerter og/eller tandslid.

Motorisk funktion Definition og diagnostik af bruksisme og sammenhæng med orofacial smerte Peter Svensson, professor, ph.d., dr.odont., odont.dr. h.c., Sektion for Klinisk Oral Fysiologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Traditionelt har bruksisme været betragtet som en uhensigtsmæssig parafunktion, der kunne være initieret af okklusale forhold. En ny konsensus definerer bruksisme (Lobbezoo et al. JOR 2013) som en gentagen muskelaktivitet karakteriseret ved tænderskæren/tandpres eller spændinger i kæben. Bruksisme har to distinkte døgnmanifestationer: Det forekommer enten under søvn eller i vågen tilstand. Den diagnostiske sikkerhed gradueres som mulig (baseret på anamnese alene), sandsynlig (baseret på anamnese og kliniske fund), samt sikker baseret på polysomnografi eller EMG-analyser. 20 % af befolkningen lider af vågen-bruksisme, som ofte er forbundet med stress, anspændthed samt fysiske anstrengelser. Op til 30 % af børn og 8 % af voksne lider af søvn-bruksisme, som i dag opfattes som en bevægelseslidelse forbundet med rytmiske kontraktioner af kæbemuskulaturen i forbindelse med opvågningsreaktioner. Bruksisme er tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

Håndtering af bruksisme og konsekvenser heraf Frank Lobbezoo, professor, Department of Oral Kinesiology, Academic Centre for Dentistry, Amsterdam, Netherlands Der er mangel på randomiserede og velbeskrevne studier. Tidligere ansås okklusal korrektion med bidslibning for at være en behandling for bruksisme. Forskning har nu vist, at bruksisme er betinget af forhold i det centrale nervesystem. Derfor er der behov for en multidisciplinær tilgang, hvor også psykosociale faktorer inddrages. Der er decideret dårlig evidens for okklusal bidslibning, og bidslibning kan skade tandsættet mere end selve følgerne af bruksismen. Et Cochrane-review konkluderer, at der ikke er tilstrækkelig evidens for effekten af behandling med bidskinner mod bruksisme. Derfor bør indikationsområdet for skinnebehandling mod bruksisme begrænses til udelukkende at beskytte mod tandslid. Biofeedback-metoder har lav evidens ved både vågen- og søvn-bruksisme. Rådgivning i adfærdsændring har vist effekt i nogle studier, men der er endnu ikke gennemført tilstrækkeligt mange studier med dette. Bedre søvnhygiejne, hvor afholdelse fra brug af stimulanser (kaffe, |

1027 |


indlæg & debat

?!

cola, nikotin) et par timer før sengetid kan reducere søvn-bruksisme. Snorkeskinner synes også at have en mulig effekt på bruksisme. I den medicinske behandling ses anvendelse af clonazepam ud til at reducere bruksisme kortvarigt, men der er risiko for tilvænning og ingen studier af langtidseffekt. Clonidin har effekt, men bivirkninger i form af hypertension. L-dopa har lille effekt, men også bivirkninger. Antihistamin har lovende effekt. Der er ingen effekt af tryptophan, amitriptolin, bromocriptin eller propanolol. Behandling med Botulinum toxin-injektioner har også vist sig effektivt. Al medicinsk behandling bør foregå i samarbejde med egen læge. Frank Lobbezoo afsluttede med følgende anbefalinger til behandling af bruksisme: bidskinne til beskyttelse mod slid, information og rådgivning (adfærdsterapi) om afslapning, livsstilsændringer og søvnhygiejne. Ved særligt refraktære tilfælde kan kortvarig medicinsk behandling i samarbejde med patientens læge komme på tale.

Neuromuskulære lidelser – implikationer og udfordringer ved oral rehabilitering Merete Bakke, lektor, dr.odont., ph.d., Afdeling for Oral Medicin m.v., Odontologisk Institut, Københavns Universitet Merete Bakke kom i sit indlæg ind på den betydning, neuro-muskulære lidelser har for den orale funktion. Med stigende ældrepopulation og bedre behandlinger vil der blive større udfordringer for tandlæger med disse patienter, som kræver særlig omsorg og indsigt. Med cases gav hun et indblik i de udfordringer, der ses ved patienter med cerebral parese (efter foster- eller fødselsskade): generelle muskelproblemer som nedsat bevægelseskontrol, hypertoni, spasticitet og dystoni samt kontraktur. For patienten medfører dette: tygge-, synke- og talebesvær, savlen, insufficient læbelukke, bidsår, retention af madrester og nedsat selvrensning, malokklusion, bruksisme, luksationer. Ved Parkinsons sygdom ses desuden fejlsynkning, tremor og ufrivillige bevægelser af mund og læber. Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS) debuterer ofte i det trigeminale system og medfører synke-, tygge- og talebesvær samt besvær med at bide sammen. Ved paralyse efter apopleksi eller anden hjerneskade, som har ramt hjernestammen og medført total lammelse (paralyse) af hele kroppen, ses dysfagi og manglende kontrol med kæbebevægelser. Ofte medfører spasticiteten låsning af kæben, så der må anvendes apparatur til at åbne munden og skinne til at holde munden åben. Oral dystoni er ufrivillige, abnorme bevægelser, | 1028 |

som kan medføre fejlstilling med træthed og evt. smerter i afficerede muskler samt ekstremt slid. 2/3 er idiopatiske eller opstår som medicinbivirkning (neuroleptika). Botolinum toxin-injektioner i de afficerede muskler kan reducere kontraktionerne. I en case beskrives restaurering af tandsæt med rehabilitering af tyggefunktion efter forudgående Botolinum toxin-injektioner.

Neural kontrol af mastikation Mats Trulsson, professor, övertandläkare, odont.dr., Department of Dental Medicine, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden Mastikation er en kompliceret motorisk opgave med rytmisk aktivitet med forskellige sekvenser og underkæbebevægelser. Hjernen styrer mastikationen ud fra de forskellige informationer, den får fra sanseorganerne i muskler, parodontiet, kæbeled osv. Mats Trulsson refererede fra sin mikroneurografiske undersøgelse af mekanoreceptorer i parodontalligamentet. Disse receptorer har betydning for selve bidkraften og dennes retning. Disse kan hjælpe til at forudsige behovet for tyggekraft og retning af tyggetryk. Denne information bruger hjernen til at kontrollere anbringelse af fødeemner, retning og styrke af bidkraften. Information fra mekanoreceptorer har sandsynligvis også betydning for tilvænning til nyt sammenbid. Mekanoreceptorer har ved lav bidkraftintensitet den stærkeste sensivitet, hvilket har betydning for bidkraften, når et fødeemne bides over, ved tygning samt ved bevægelse af underkæben.

Fig. 2. EMG-aktivitet optaget fra m. temporalis og m. masseter ved tygning af hårde og bløde fødeemner. Til venstre: naturlige tænder. Til højre: implantatunderstøttet bro. (Grigoriadis, Johansson and Trulsson, Adaptability of mastication in people with implant-supported bridges. J Clin Periodontol 2011).

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


indlæg & debat

Faktaboks 3 Bruksisme kan forekomme under søvn eller i vågen tilstand. Bruksisme styres af centralnervesystemet, og perifere faktorer såsom okklusion har ingen betydning. Diagnostisk sikkerhed ved bruksisme gradueres i forhold til mængden af tilgængelig information: • Mulig bruksisme (anamnestiske oplysninger alene) • Sandsynlig bruksisme (anamnese + kliniske tegn (fx slid, hypertrofi af muskler) • Sikker bruksisme (påvist med EMG eller via polysomnografi (søvnlaboratorium))

Mastikatorisk funktion og rehabilitering Hvornår skal vi forøge bidhøjden med fast protetik? Gregg Kinzer, DDS, MSD, Scottsdale Center for Dentistry, AZ og affiliate assistant professor, University of Washington, USA I et slidt tandsæt kan der være sket en kompensatorisk eruption i takt med udvikling af slid. Det er nødvendigt at designe længden af incisiverne og den nye okklusion i forhold til ansigt og læbe, så der bliver en naturlig smi-

Fig. 4. Rehabilitering af slidt tandsæt med fuldkroner. Øverst: før behandlingen. Nederst: efter behandlingen. (Gregg Kinzer 2014).

lelinje. Med en opmodellering i voks af nye incisiver fastlægges behovet for ændring af bidhøjden således, at der kan blive plads til restaureringerne på fortænderne. Målet er, at der skabes en bedre æstetik og stabil incisal

Fig. 3. Incisale slidmønstre til venste: på palatinalfladerne i overkæben. Midt: vandret slid af incisalkanterne. Til højre anteriort krydsbid. (Gregg Kinzer 2014).

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

|

1029 |


indlæg & debat

?!

kontakt. Gregg Kinzer har erfaret, at der kan laves op til 7 mm bidhævning uden reaktioner fra muskler og led. Dog er det kontraindiceret ved degenerative ledlidelser. Ved bidhævning oplever 5 % en forbigående anderledes følelse, som forsvinder igen efter nogle uger. Der var desuden en forbigående ændring i muskelaktivitet og bidkraft, som normaliseredes efter ca. tre uger. Patienterne kan desuden opleve en ændring i talen, specielt s-lyde, som tilpasses efter nogle uger. Ved restaurering anbefales at udbygge palatinalt i overkæbefronten til en god incisal kontakt. Med cases demonstrerede Kinzer, hvordan man kan restaurere et kraftigt nedslidt tandsæt med keramiske kroner på de fleste tænder i en ny bidhøjde.

Forøgning af bidhøjde ved anvendelse af plast Ulla Pallesen, overtandlæge, Afdeling for Cariologi og Endodonti, Odontologisk Institut, Københavns Universitet I det slidte og eroderede tandsæt foretager Ulla Pallesen bidhævninger med plast ud fra princippet om mindst mulig behandling på de tænder, som har behov. Der anvendes non-invasive teknikker, som er skånsomme for både tandsubstans, gingiva og pulpa og giver god mulighed for justering af okklusion og artikulation. For patienten er det en lettere behandling med færre udgifter. Bidhævning i plast kræver mere vedligeholdelse end ved faste restaureringer. Bidhævning på 5 mm anses for at være ”sikker”, og forudgående skinnebehandling er kun nødvendig, hvis hvileafstanden efter behandling bliver mindre end ca. 2 mm. I det slidte og eroderede tandsæt er det vigtigt at få patienten til at begrænse indtag af sure læskedrikke og forsyne patienten med en bidskinne efterfølgende. Med sine cases gennemgik Ulla Pallesen proceduren for bidhævning med plast med direkte og indirekte teknikker, også med anvendelse af Bjørn Dahlprincippet. Ved direkte teknikker anvendes forme eller skinner fremstillet hos tekniker. Ved indirekte teknikker fremstilles onlays og facader. Der etableres ny okklusion i fronten, og i sideregionerne udnyttes naturlig eruption. En undersøgelse af restaureringer af slidte tandsæt over 10 år viste en overlevelsesprocent for direkte plast på 62 % og for MK-kroner på 75 %. Plasten kunne omlægges eller repareres, mens mislykkede kronebehandlinger ofte førte til endodonti eller ekstraktion (Smales RJ & Berekally 2007).

| 1030 |

Fig. 5. Eksempel på rehabilitering med plast af slidt og eroderet tandsæt fra højre side af underkæben. Til venstre: før behandlingen. Til højre: efter behandling med plast. (Ulla Pallesen 2014).

Mastikation på implantater vs. naturlige tænder Mats Trulsson, professor, övertandläkare, odont.dr., Department of Dental Medicine, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden Hos patienter med aftagelige helproteser og ved implantater er der i sagens natur ingen mekanoreceptorer i parodontalspalten til at opsamle information. Selve tygningen fungerer derfor på samme måde, som ved bedøvede tænder, hvor mekanoreceptorer er sat ud af kraft. Mats Trulsson refererede fra undersøgelser af den sansemotoriske funktion i tyggebevægelsen. Fra et implantat modtager hjernen ingen eller begrænset information om retning af tyggetryk og størrelsen af belastning. Ved naturlige tænder aftager tyggekraften i den sidste del af tyggebevægelsen, mens der ved implantatunderstøttede rekonstruktioner fortsat er en kraftig tyggekraft hele vejen igennem tyggebevægelsen. Det betyder, at med implantatunderstøttede rekonstruktioner vil personen have en tendens til at bide rigtigt hårdt igennem, idet der vil mangle kontrol med positionering af fødeemne, tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


indlæg & debat

retning af bidkraften og størrelse af bidkraften under både manipulation, afbidning og tygning. Personen med implantater er derfor ikke i stand til på samme måde som en patient med naturligt tandsæt at skelne mellem de varierende hårdheder af forskellige typer fødeemner. Ved implantater vil fx en peanut nemmere smutte, hvis man forsøger at bide den over med fortænderne.

Protetisk rehabilitering af ældre personer med nedsat tyggefunktion Frauke Müller, professor, dr.med.dent., Division of Gerodontology and Removable Prosthodontics, Dental School, University of Geneva, Switzerland Med alderen, især efter 54-årsalderen ændrer tyggeevnen sig. Hver tyggecyklus bliver længere, men den ældre tilpasser bidkraften. Svækkede ældre oplever ikke selv, at de har nedsat tyggefunktion. Efterhånden vælger de bare at spise blødere mad for at kompensere. Med aldringen degenererer tyggemuskler lidt mere ved tandtab end ved fuld betanding med naturlige tænder. På proteser opstår der fødeslid, og protesebæreren overadapterer med tiden til protesen, mens tyggeevnen forsvinder lige så stille. Tandtab sent i livet kan være svært at behandle, da det kan kompliceres af svære anatomiske forhold, nedsat taktil sans, mundtørhed og smerter fra slimhinder, nedsat neuroplasticitet og motoriske evner. Der er sammenhæng mellem demens og nedsat bidkraft samt tyggeevne. Det er ikke kun bidkraft og tyggeevne, som har betydning for den ældres fødeindtagelse. Xerostomi og dysfagi har også stor betydning. Indsættelse af implantatunderstøttede proteser forbedrer tyggefunktionen, men ikke ernæringstilstanden. Det anbefales, at indsættelse af nye implantatunderstøttede proteser følges op med kostrådgivning, da den ældre har svært ved at ændre vaner og ellers ville fortsætte med sædvanlig fødeindtagelse. Den ældres næringstilstand er afhængig både af tyggeevne, madvaner, kognitiv formåen og psykosociale faktorer. Alt dette har sammen med sygdom, smerter, selvværd og sociale kontakter også betydning for den ældres livskvalitet.

Betydningen af tyggeeffektivitet på kost- og ernæringstilstand Mark Thomason, professor, Department of Prosthodontics & Oral Rehabilitation, School of Dental Sciences, Newcastle University, United Kingdom

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

Mark Thomason omtalte triaden for sammenhængen mellem god livskvalitet, diæt og tyggefunktion. Tandtab og medfølgende nedsat tyggeevne har betydning for indtagelse af protein, fiber, frugt og grøntsager, calcium og jern. Personer med alle tænder og et resttandsæt på ≥ 20 tænder havde højere indtagelse af frugt og grøntsager end delvist tandløse og protesebærere. En rehabilitering af tyggefunktionen er ikke ensbetydende med, at diæten forbedres. Kun en enkelt undersøgelse viste, at indtagelse af calcium steg efter oral rehabilitering med implantater til fastholdelse af protesen. Derimod medførte en tilpasset ernæringsrådgivning en forbedring af diæten både hos almindelige protesebærere og en gruppe, som blev rehabiliteret med implantatstøttede proteser. Det er derfor gavnligt at supplere den orale rehabilitering med ernæringsrådgivning for at bedre næringsindtagelsen. Tandtab og erstatning med konventionelle proteser har også betydning for personens selvværd og sociale kontakter. Protesebærere er ofte hæmmet af protesens mikrobevægelser og har derfor svært ved at spise sammen med andre. Kød, nødder og gulerødder, frugter, især æbler, er vanskelige at spise for protesebærere. Oral rehabilitering har stor betydning for at kunne nyde maden sammen med andre og dermed opnå en bedre livskvalitet.

Aftagelig protetik og mastikatorisk funktion Regina Meriske-Stern, professor, dr.med.dent., Department of Prosthetic Dentistry, University Berne, Switzerland Der er mange faktorer i mundhulen udover tænderne, som har betydning for en patients tyggeevne og orale funktion. En protesebærer har stereognosi (manglende evne til at skelne størrelsen på et objekt), nedsat bidkraft og taktil sans. Der kan desuden være ustabile proteser og nedsat motorisk evne. Patientens oplevelse af den orale rehabilitering kan måles med spørgeskemaer før og efter behandling, fx ved anvendelse af spørgeskemaet: Oral Health Impact Profile (OHIP). En dårlig kognitiv funktion har større betydning for tyggeevnen end selve tandtabet. Når tænder mistes, kan det være en hjælp at bevare enkelte tænder for at hindre knogleresorption, bevare den taktile sans og sensorisk feedback, således at hjernens neuroplastiske kapacitet udnyttes. Erstatning med delproteser forbedrer tyggeevnen, selvom der er dårligere funktion ved tygning af hårde fødeemner. Antal naturlige tænder og aftagelige proteser har ingen betydning i forhold til at få den rigtige ernæring. Ved helproteser i underkæben forankret med |

1031 |


indlæg & debat

?!

implantater er det af større betydning, om protesen er stabil, end at der er mere end to implantater. Selve attachmenttypen har heller ikke så stor betydning. Oral Health Related Quality of Life (OHRQoL) forbedres med implantatunderstøttet helprotese i underkæben i forhold til almindelig protese. Immediat belastning forbedrer tyggeevne og bidkraft i forhold til ”forsinket” belastning. For patienterne medfører det bedre oral funktion og større livskvalitet at gå fra aftagelig protese til protese med implantatforankring, og fra aftagelige implantatunderstøttede proteser til fast protetik. Individuelle faktorer som psykologiske aspekter, evne til at tilpasse sig ny funktion og motorisk kapacitet har betydning for behandlingsresultatet.

Faktaboks 4 Restaurering af det slidte tandsæt: • Design længden af incisiverne og den nye okklusion i forhold til ansigt og læbe og smilelinje • Skab stabil incisal kontakt • Bidhævning op til 5 mm anses for at være ”sikker” uden forudgående skinnebehandling • Non-invasive teknikker er skånsomme for både tandsubstans, gingiva og pulpa og giver god mulighed for justering af okklusion og artikulation • Forebyg yderligere erosion ved at motivere patienten til at begrænse indtag af sure læskedrikke • Forsyn patienten med en bidskinne efterfølgende til beskyttelse mod slid

Manglende mekanoreceptorer i parodontalspalten ved implantater har betydning for bidkraften: • Ved implantatunderstøttede rekonstruktioner vil personen mangle kontrol med positionering af fødeemne, retning af bidkraften og størrelse af bidkraften og have en tendens til at bide rigtigt hårdt igennem Ved oral rehabilitering hos ældre og svage: • En dårlig kognitiv funktion (nedsat neuroplasticitet og motoriske evner) har større betydning for tyggeevnen end selve tandtabet • Det anbefales at supplere den orale rehabilitering med ernæringsrådgivning for at bedre næringsindtagelsen • Livskvalitet forbedres med implantatunderstøttet helprotese i underkæben i forhold til almindelig protese

| 1032 |

Æstetisk funktion og rehabilitering Hvordan kan vi måle oro-facial æstetik? Pernilla Larsson Gran, övertandläkare, senior consultant, odont.dr., ph.d., Centre of Oral Rehabilitation, Norrköping, Sweden Pernilla Larsson brugte smilet som indgang til sit indlæg. Et smil giver os en god følelse og har stor betydning for vores livskvalitet. En retrospektiv undersøgelse har vist, at de, som smilede meget, levede længere end de, som ikke smilede. Med cases demonstrerede hun sin rehabilitering af forskellige tandsæt med ”gode” smil og forøget livskvalitet til følge. Der er beskrevet forskellige metoder og retningslinjer til at skabe den ideelle æstetik med hensyn til tænder, mucosa og papiller ved restaurering af tandsættet. Pernilla Larsson pointerede, at der er store forskelle mellem tandlæger og patienter i opfattelsen af, hvad der er æstetisk i forhold til tænder. Hun gennemgik den videnskabelige baggrund for sin udvikling af Orofacial Esthetic Scale (OES), som kan være et instrument til at afdække patientens æstetiske forventninger og skabe en bedre forståelse mellem tandlæge og patient. OES anvendes nu i forskellige settings i både klinik og forskning i flere lande. Hos patienter med alvorlig angst for tandbehandling fandtes en selvrapporteret opfattelse af dårlig tandæstetik ved hjælp af OES.

Oral rehabilitering af insufficient æstetisk funktion Irena Sailer, professor, dr.med.dent., Division of Fixed Prosthodontics and Occlusion, Dental School, University of Geneva, Switzerland Irena Sailer startede med at vise tilfælde med dårlige æstetiske resultater. Hun fremførte, at vi kan lære af fejl til at gøre behandlinger bedre. I behandlingsplanlægningen er det vigtigt at inddrage patientens forventninger og informere patienten om behandlingens holdbarhed, ulemper og mulige komplikationer samt behandlingstid og økonomi. Ved hjælp af en mislykket case med et omfattende fortandstraume, som var blevet rehabiliteret med implantatunderstøttet protetik og kroner, gennemgik hun de overvejelser, der bør indgå i behandlingsplanlægningen. Holdbarheden af erstatningerne med enten implantat, konventionel bro eller ætsbro. Overlevelsesra-

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


indlæg & debat

ten for konventionelle broer og implantatunderstøttede broer er nogenlunde ens efter fem år, men efter 10 år ses næsten 10 % flere komplikationer ved de implantatunderstøttede broer. Ved gennemgang af et risikoanalyseskema udviklet af International Team for Implantology (ITI) til behandlingsplanlægning med implantater fandt hun stor risiko for komplikationer ved implantatbehandling for den pågældende patient. Der var høj læbelinje og store kosmetiske forventninger. Med udtalt vertikalt knogletab, tab af fæste ved nabotænder og tab af mucosa kunne der ikke skabes tilstrækkelig papilhøjde med god gingival kosmetik. Selve behandlingstiden ville være kortere for den faste bro end for implantatbehandlingen. Irena Sailer gennemgik også overlevelsesraten og komplikationer for enkelttandskroner og broer. Metalkeramikbroer har en bedre overlevelsesrate efter fem år end fuldkeramiske broer fremstillet i zirconia med feldspatisk påbrændingsporcelæn som følge af mange keramiske frakturer af det dækkende porcelæn. Patienten i den viste kasus blev genbehandlet med knogleopbygning, mucosatransplantater og en konventionel bro. I en anden case beskrives en ætsbro til erstatning af en 1+ med fraktur og rodresorption. Ved at lægge Bio-Oss® granula og kollagen i knoglekaviteten i forbindelse med ekstraktionen skabes god volumen af processus alveolaris. En ætsbro er en billigere, mindre invasiv og hurtigere behandling

end konventionel bro. Irena Sailer refererede endvidere fra sin undersøgelse, at en ætsbro med en enkelt vinge har en overlevelsesrate på 94,4% efter 10 år, mens en bro med to vinger kun har en overlevelsesrate på 73,9 %.

Faktaboks 5 Anvend risikoanalyseskema udviklet af International Team for Implantology (ITI) til behandlingsplanlægning med implantater. Orofacial Esthetic Scale (OES), som kan være et instrument til at afdække patientens æstetiske forventninger.

Symposiet forløb over to dage. Ved slutningen af hver dag præsenteredes et patienttilfælde, hvor tre foredragsholdere fremlagde hver sit behandlingsforslag. Via symposiets hjemmeside gennemførte deltagerne elektronisk afstemning. Herefter begrundede hver foredragsholder sit behandlingsforslag, hvorefter der atter var elektronisk afstemning.

Foto: LIZETTE KABRÈ

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

|

1033 |


indlæg & debat

?!

Fagligt referat

Behandler vi caries rigtigt i dag? Heldagskursus afholdt af Tandlægeforeningen i København den 7. november 2014 for ca. 400 deltagere

Nils-Erik Fiehn, faglig-videnskabelig redaktør og ansvarshavende redaktør, Tandlægebladet Foto: Kåre Viemose

Indledning Kurset blev indledt af Tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg, som introducerede de to kursusgivere: professor Bente Nyvad fra Tandlægeskolen i Aarhus og afdelingstandlæge Lene Vilstrup fra Sundhedsstyrelsen. Tanken om dette kursus var opstået for 1½ år siden, hvor Tandlægeforeningens formand fandt det vigtigt at give medlemmerne et kursustilbud om moderne cariesbehandling og sektorovergang fra kommunal tandpleje til praksistandpleje. Siden blev arbejdet vedrørende nationale kliniske retningslinjer for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen afsluttet i Sundhedsstyrelsen med udgivelsen af en rapport i 2013. Derfor var dette også et meget væsentligt emne i kurset, især da Bente Nyvad og Lene Vilstrup var de drivende kræfter i arbejdet med disse retningslinjer. Intervalmodellen Lene Vilstrup indledte kurset med at gennemgå hovedprincipperne i rapporten vedrørende de nye kliniske retningslinjer for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser og begrundede formålet her| 1034 |

med. Baggrunden herfor er motiveret dels i den stadigt faldende forekomst af caries, hvor stadigt flere børn og unge er cariesfrie, samt den langsommere progression af sygdommen, dels i en rationel udnyttelse af ressourcer. Intervalmodellen kategoriserer patienter i: grøn, gul og rød, hvor grøn gruppe er patienter med ingen aktiv sygdom og med risikofaktorer under kontrol, og rød gruppe er patienter med aktiv sygdom og risikofaktorer, som vanskeligt kan ændres (Fig. 1). I forbindelse med modellen indføres tre undersøgelsestyper: 1) Diagnostisk grundydelse (DU), som er en fuld undersøgelse inkluderende fuld social, medicinsk og odontologisk anamnese, klinisk undersøgelse og kortlægning af risikofaktorer, 2) Statusundersøgelse (SU), som er en opdatering af DU, og 3) Fokuseret undersøgelse (FU), som er en undersøgelse, der fokuserer på det aktuelle sygdomsproblem. Alle tre kategorier munder ud i en SU, hvor undersøgelsesintervallet er fra 12 til 24 måneder. Ved behov for en FU kan undersøgelse med kortere interval finde sted. Ved præsentation af modellen lagde Lene Vilstrup vægt på, at den anvendes patientspecifikt, hvor patientens individuelle behov tilgodeses. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


indlæg & debat

Intervalmodellen

Fig. 1. Forløbsdiagram for fastlæggelse Af individuelle undersøgelser i tandplejen. Kilde: Sundhedsstyrelsen 2013.

Lene Vilstrup nævnte, at implementeringen af de kliniske retningslinjer går langsommere, end Sundhedsstyrelsen havde håbet. Implementering bør foregå ad to spor: det formelle via overenskomsten og det kliniske ved vurdering af patientens sygdomsaktivitet og risikofaktorer. Da overenskomstforhandlingerne ikke er afsluttet, må implementering vente lidt endnu. Umiddelbart efter kurset endte overenskomstforhandlingerne med det resultat, at de nationale retningslinjer blev en del af resultatet. En godkendelse af dette resultat afventer (red.). Den faglige baggrund Ved dette kursus var det cariessygdommen, som var i fokus som det faglige grundlag for intervalmodellen, der blev gennemgået af Bente Nyvad, som bemærkede, at de gingivale og parodontale sygdomme bør have en lige så fremtrædende plads. Fokusområderne hos Bente Nyvad var: sygdomsaktivitet, cariesregistrering og -diagnostik, risikofaktorer og de forskellige former for cariesterapi illustreret med eksempler i forbindelse med anvendelse af de kliniske retningslinjer. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

Bente Nyvad indledte sin gennemgang med den aktuelle debat, hvor hun i Politiken blev citeret for, at tandlæger borer for ofte. Artiklens opsætning var uheldig ifølge Bente Nyvad, og hun sagde nu klart, at langt de fleste tandlæger givet udfører en korrekt cariesterapi og ikke borer mere, end hvad der er behov for. Bente Nyvad gik herefter i gang med oplægget til konceptet for cariesbehandling, som baserer sig på omfattende forskning, der siden 1980’erne overvejende er gennemført af professorerne Ole Fejerskov, Anders Thylstrup, Vibeke Bælum og hende selv. Udgangspunktet i foredraget var vurdering af cariesaktivitet, heling af caries og carieskontrol. Det er vigtigt at forstå, at der hele tiden på emaljeoverfladen finder demineralisering og remineralisering sted på et subklinisk niveau. Denne viden er afgørende for begrebet: carieskontrol i modsætning til cariesforebyggelse. Bente Nyvad fremhævede flere gange, at carieslæsionens aktivitet vurderes ud fra overfladeteksturen, dvs. om overfladen er ru og mat ved non-kaviteret læsion eller blød og læderagtig ved kaviteret læsion, hvilket definerer aktiv sygdom i de to situationer. Bente Nyvad bemærkede, at både aktive |

1035 |


indlæg & debat

?!

og inaktive læsioner kan være dækkede af plak. Ændres overfladen til glat og skinnende ved non-kaviteret læsion eller til hård ved kaviteret læsion, er der tale om inaktiv caries. Dette betyder, at cariesdiagnostikken baserer sig på en overfladevurdering fremfor en vurdering af carieslæsionens dybde. I forbindelse med omtalen af aktiv caries uden kavitet defineredes mikro-kaviteter som små brud i emaljeoverfladen af en ikke-kaviteret carieslæsion. Der blev givet en række eksempler på, at en aktiv læsion kan ændres til en inaktiv læsion uden brug af operativ terapi. Her står tandbørstning og anvendelse af fluorid i centrum. Tandbørstning er det nye bor, blev der sagt, og fluorid medvirker til carieshelingen ved dannelse af det tungtopløselige calciumfluorid. Aktiv caries ændres til inaktiv caries ved bl.a. fluoridterapi. Helt afgørende er dog patientens ”compliance”. Da sygdom som nævnt ofte ikke lader sig registrere, men optræder på et subklinisk niveau, bør man tale om carieskontrol fremfor cariesforebyggelse. Bente Nyvad gennemgik efterfølgende risikofaktorerne, hvoraf saliva, fluorid, kost og plak er de væsentlige. En kortlægning af risikofaktorer tjener til at få overblik over, hvad der bør ændres hos patienten. Samtidig med dette lagde Bente Nyvad vægt på, at det er spørgsmålet, om der er aktiv sygdom eller ikke, som er det primære ved indplaceringen af patienten i grøn, gul eller rød ka-

| 1036 |

tegori og ikke en risikobaseret vurdering fx ved hjælp af cariogrammet. Det vil betyde for mange falske positive og falske negative vurderinger. Det centrale er således registrering af aktiv og inaktiv caries, som i begge situationer kan være med og uden kavitet. Et emne, som fyldte meget i gennemgangen, var anvendelse af røntgenbilleder i form af bite-wings i cariesdiagnostikken. Som tidligere omtalt lægger Bente Nyvad vægt på, at sygdomsaktivitet bedømmes klinisk gennem undersøgelse af overfladeteksturen og ikke på grundlag af læsionens dybde. Derfor anbefales automatisk supplering med bite-wings ikke, da røntgendiagnostik ikke nødvendigvis forbedrer behandlingsvalget. Dette affødte en del kommentarer og spørgsmål. Svarene syntes ikke at hjælpe tilhørerne i spørgsmålet om, hvornår supplerende røntgendiagnostik skal udføres. Afslutningsvis gennemgik Bente Nyvad en række kasus, som viste typiske eksempler på placering af patienter i de tre grupper (grøn, gul og rød). Fordelene ved den nationale kliniske retningslinje opsummeredes således: • Nem at anvende ved tandlægestolen • Hviler på biologiske principper • Individuelle komponenter er evidensbaserede • Engagerer patienter i at opretholde egen sundhed

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


indlæg & debat

Sektorovergang Lene Vilstrup indledte denne sidste del af kurset med at konstatere, at der kun er få gældende regler vedrørende sektorovergang. Det eneste formelle grundlag er de regionale koordinationsudvalg, som i henhold til bekendtgørelse om tandpleje nedsættes af hver region til sikring af koordination af den offentlige kommunale og regionale tandpleje og tandplejen i privat praksis. Koordinationsudvalgene består af kommunale og regionale medlemmer samt medlemmer fra praksistandplejen. Udvalgets opgaver er hensigtsmæssig koordination og visitation mellem sektorerne og etablering af effektive overførselsprocedurer mellem den kommunale tandpleje og praksistandplejen. Sundhedsstyrelsen har ikke konkret kendskab til koordinationsudvalgenes arbejde; dropoutproblemer falder dog inden for deres arbejdsområde. Med hensyn til overførselsprocedurer blev der stillet spørgsmål vedrørende ”Udskrivningsbreve”. Svaret hertil var, at Sundhedsstyrelsen ingen kendskab har hertil, idet der intet formaliseret er herom, og det blev fremhævet, at korrekt førte journaler er tilstrækkelige. Bente Nyvad viste et eksempel på et udskrivningsbrev, og flere deltagere

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

havde kendskab til anvendelse af sådanne. Diskussionen gik på, at let overskuelige udskrivningsbreve er en stor hjælp fremfor lange uoverskuelige journaler. I den sidste session vedrørende faglig sammenhæng i og mellem sektorerne opsummerede Bente Nyvad følgende budskaber: • Alle tandlæger bør have en opdateret viden om caries, især hvordan man diagnosticerer og kontrollerer caries • Caries skal kontrolleres livslangt; jf. den nationale kliniske retningslinje • Fyldningsterapi er en del af carieskontrollen, men fyldninger i sig selv kurerer ikke sygdommen. Derfor må fyldningsterapi aldrig stå alene Disse sidste udsagn er nok det nærmeste svar, vi kommer på spørgsmålet: ”Behandler vi caries rigtigt i dag”, som var titlen på kurset.

EKSPERTER. Kursets oplægsholdere professor Bente Nyvad, Tandlægeskolen i Aarhus, og afdelingstandlæge Lene Vilstrup fra Sundhedsstyrelsen. Kurset blev holdt i både København og i Aarhus. Billederne i artiklen er fra kursusdagen i Aarhus.

|

1037 |


indlæg & debat

?!

Kronik

Sorte tænder er tegn på velstand Et indblik i tandsundheden på Shakespeares tid

Bjarne Klausen, dr.odont., ph.d., privat praksis, Esbjerg

W

illiam Shakespeare blev født i 1564, og 450års jubilæet fejres overalt i verden med ny opsætninger af hans teaterstykker. Egentlig føles jubilæet ikke som noget specielt, for Shakespeare har aldrig rigtig været taget af plakaten! Årsagen til hans vedvarende succes skal nok søges i, at han skriver vedkommende, smukt, storladent, rørende og morsomt om både store følelser, heroiske handlinger og hverdagsagtige forhold. Også tænderne bliver berørt indimellem. Ved søgning i Shakespeares samlede værker på søgeordet ”teeth” fås 58 hits, mens ”hate” giver 183 hits og ”love” hele 2.259 hits. Jeg skal skåne læseren for en minutiøs gennemgang af alle 58 odontologiske referencer; men her følger nogle af de mest markante: I Othello beretter Jago, at han har ligget vågen hele natten på grund af tandpine, og i Stor ståhej for ingenting vil Benedick ikke indrømme, at han er forelsket, og påstår i stedet, at han har tandpine. Det medfører dog ikke megen medfølelse fra hans kammerater, og Benedick må konstatere, at ”det er så nemt at bide smerten i sig for alle andre end den, der selv er angrebet”. Senere i samme komedie hedder det: ”For hvilken filosof har nogensinde haft ondt i tænderne og ikke jamret, hvor meget han end (…) regned nød og lidelse for intet”. Noget tyder i øvrigt på, at der trods alt har været noget galt med Benedicks tænder, for på et tidspunkt afviser hans elskede Beatrice ham med ordene ”dårlig ånde er ikke rart. Derfor vil jeg gå min vej, ukysset”! Jacques’ berømte monolog fra Som man behager begynder med ordene ”Ja, hele verden er en skueplads”. Derefter beskrives de forskellige roller, mennesket spiller livet igennem, og der sluttes med følgende beskrivelse af alderdommen: ”den anden barndomstid, den rene glemsel, der mangler tænder, øjne, smag, alt”. Der er i Shakespeares værker flere hentydninger til, at tab af tænderne hører alderdommen til; fx vil Lafeu i Når enden er god nyde pigerne, så længe han har tænder i munden, og Julies gamle amme i Romeo og Julie er parat til at vædde | 1038 |

14 af sine tænder på, at Julie er 14 år gammel, indtil det går op for hende, at hun kun har fire tænder tilbage at vædde med! I De to herrer fra Verona opregner tjeneren Spids sin kærestes fordele og skavanker. Til de sidstnævnte hører bl.a., at hun er tandløs. Det gør nu ikke Spids noget, for så kan hun ikke bide ham, og han kan have brødskorperne for sig selv. Værre er det, at ”hun er ikke rar at kysse på fastende hjerte på grund af dårlig ånde”; men det kan der dog også rådes bod på med en solid morgenmad. Måske er der også en forklaring på pigens dårlige orale status, for ”hun er meget for søde sager”, hvilket Spids dog også får vendt til en fordel, da det ”bøder på hendes sure opstød”. Dronningens tænder Alt i alt får man gennem Shakespeares værker indtryk af, at tandsundheden i renæssancens England lod meget tilbage at ønske, og at dårlige tænder, dårlig ånde og hel eller delvis tandløshed hørte til dagens orden. Meget tyder på, at dette faktisk var i overensstemmelse med virkeligheden, og vi har i hvert fald ét prominent patienttilfælde: Dronning Elizabeth I, som regerede England i det meste af Shakespeares levetid (1558-1603) og sågar gav navn til hans litterære genre, det elizabethanske teater. Der er talrige øjenvidneberetninger, som påpeger, at dronningen fra sin tidligste ungdom hyppigt led af tandpine, at hendes tænder var gule eller sorte, og at hun som ældre blev meget indfalden i ansigtet på grund af omfattende tandtab. Man var også i samtiden klar over årsagen til de dårlige tænder: overdreven indtagelse af det eksotiske og dyre krydderi sukker. Hvis man kigger i kogebøger fra Elizabeths og Shakespeares tid, fx Elinor Fettiplace’s Recipe Book fra 1604, finder man, at smagen generelt var meget sød i sammenligning med nutidens. Sukker indgik i store mængder overalt, ikke bare i de mange desserter og kager, men også som fx glasering af kød- og grønsagsretter. Et særligt raffinement var sugar tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


indlæg & debat

plate, en slags dej af meget sukker og lidt æggehvide, som blev brugt til at forme tallerkener, drikkeglas og spisebestik. Så efter en omfattende middag med masser af sukker skyllet ned med vine tilsat et pænt skvæt sukker kunne Dronning Elizabeth og hendes samtidige runde måltidet af med at fortære servicet som en ekstra dessert. Heldigvis for den generelle folkesundhed var sukker så dyrt, at kun de mest velstående havde råd til det; men det var til gengæld meget almindeligt, at lavadelen og det bedre borgerskab malede deres tænder sorte, dels i solidaritet med deres elskede dronning, dels for at give indtryk af, at de skam også havde råd til at spise sukker. Tandbehandling var overvejende lagt i hænderne på barber-kirurger, og de havde stort set kun to muligheder, kauterisering af blottede pulpae med glødende instrumenter eller ekstraktion. Ingen af delene kan have været behagelige uden bedøvelse, og det berettes, at Elizabeth under et slemt anfald af tandpine først indvilligede i at få foretaget ekstraktion, efter at biskoppen af London, der i parentes bemærket ikke havde tandpine, havde ladet en af sine tænder trække ud. Elizabeth praktiserede i øvrigt en slags symptombehandling, idet hun altid i sit bælte bar en lille pose med søde sager, så hun ligesom Spids’ kæreste kunne dølge den dårlige ånde med noget sødt. Derudover bar Elizabeth i lighed med andre fornemme damer en balsambøsse, dvs. en lille, rigt udsmykket beholder med ambra eller andre vellugtende olier, som kunne overdøve dårlige kropslugte (Fig. 1). Balsambøsser kunne undertiden være kombineret med en tandstikker, og tandstikkere var faktisk det eneste tandhygiejniske hjælpemiddel, man kendte i renæssancen. Shakespeare omtaler tandstikkere flere steder (Vintereventyret, Kong Johan, Stor ståhej for ingenting), ikke som et middel til tandpleje, men som et udtryk for dannelse og høj social status. Desværre også som et modefænomen, der oven i købet er ved at gå af mode. I hvert fald prøver Parolles i Når enden er god at overbevise den knibske jomfru Helene om, at jomfrudommen er ”ikke tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

Fig. 1. Dronning Elizabeth I, ca. 1580, ukendt kunstner (privateje). I hånden holder dronningen sin rigt udsmykkede balsambøsse. Den indeholdt vellugtende olier, som bl.a. kunne kamuflere dronningens dårlige ånde.

klædelig, akkurat som med brystnål og tandstikker som man ikke går med mere”. I Shakespeares Hamlet er der ingen referencer til tandstikkere, men det er der i forlægget, Amled, af Saxo Grammaticus. Her fortæller Amled, at dronningen af England har kokkepigemanerer, idet hun ”sad ikke alene og stangede tænder med et strå, men åd også, hvad hun stangede løst”. Måske har Shakespeare undladt netop denne linje, fordi den kom lidt for tæt på en elsket – og magtfuld – dronning med skrækkeligt dårlige tænder … |

1039 |


indlæg & debat

?!

Indlæg som svar på SAGEN KORT: ”Tandlæge kritiseret for at videregive oplysninger til patientforsikring”. Tandlægebladet 2014;118;828.

Afgørelse om videregivelse af oplysninger til patientforsikring En praksis, hvorefter tandlægerne ikke kan og bør anmelde skader til Tandlægeforeningens Patientforsikring, vil modarbejde lovens intentioner om at hjælpe patienterne bedst muligt.

Tandlægeforeningens praksisforsikringsudvalg

I

nummer 10 af Tandlægebladet 2014 er der refereret en afgørelse truffet af Landstandlægenævnet, hvor nævnet kritiserede tandlægen for uden patientens samtykke at have videregivet helbredsoplysninger mv. til andre formål end behandling. Tandlægeforeningens Praksisforsikringsudvalg skal hertil bemærke, at en sådan fortolkning af reglerne for videregivelse af helbredsoplysninger mv. er i modsætning til både Tandlægeforeningens Patientforsikring og Patienterstatningens fortolkning af lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet (KEL) § 37 og praksis heraf. Samtykke eller ej Sagsbehandling af erstatning for tandskader foretages på samme vilkår som øvrige patientskader, der behandles i Patienterstatningen, og det tilstræbes, at der er størst mulig ensartet sagsbehandling, uanset om sagerne afgøres i Patienterstatningen eller i Tandlægeforeningens Patientforsikring. Med hjemmel i KEL § 37 kan Patienterstatningen og Tandlægeforeningens Patientforsikring indhente KEL § 37: Patienterstatningen og Tandlægeforeningens Patientforsikring kan af kommunalbestyrelser, regionsråd og andre vedkommende, herunder sygehuse, institutioner, behandlende læger m.v. samt den skadelidte forlange meddelt enhver oplysning, herunder sygehusjournaler, journaloptegnelser m.v., som foreningen skønner er af betydning for behandling af sager efter kapitel 3 i KEL.

| 1040 |

journalmateriale, røntgen m.v. uden at skulle have patientens samtykke i den konkrete sag. Det er derfor vores opfattelse, at der i KEL er fastsat en sådan oplysningspligt, som er en lovmæssigt bestemt undtagelse til sundhedslovens regler om videregivelse af helbredsoplysninger mv. i forbindelse med behandling. I henhold til udvidelse af patientforsikringsloven den 6. juni 2003, har Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 12. december 2003 udsendt en bekendtgørelse om at henlægge behandlingen af sager om tandskader i henhold til loven til Tandlægeforeningens Patientforsikring. Det er derfor vores opfattelse, at reglerne i såvel sundhedsloven som i klage- og erstatningsansvarsloven er ens, uanset om en sag behandles i Tandlægeforeningens Patientforsikring eller i Patienterstatningen, og at der følgelig ikke er forskellige regler for krav til samtykke eller anmeldelse. Anmeldelse af en skade I artiklen fremgår det, at Landstandlægenævnet anbefaler, at tandlægerne skal lade patienterne selv anmelde et evt. forhold til Tandlægeforeningens Patientforsikring. Enhver autoriseret sundhedsperson, som i sin virksomhed bliver bekendt med skader, som må antages at kunne give ret til erstatning efter KEL, er forpligtet til at informere skadelidte herom samt i fornødent omfang at bistå med anmeldelse til Patientforsikringsforeningen eller til Tandlægeforeningens Patientforsikring (KEL § 23). Tandlæger kan selv fremsende anmeldelsesskema og anmelde skaden direkte over for Tandlægeforeningens Patientforsikring og skal blot orientere patienten

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Vejen til smertefri lokalanalgesi

herom. Der er ikke krav om, at samtykke fra patienten er nødvendigt, inden anmeldelsen fremsendes. Det er helt afgørende for behandlingen af en erstatningssag efter KEL, at alt relevant journalmateriale, røntgen m.v. foreligger i sagen, idet dette materiale er væsentlig dokumentation for undersøgelser og behandlinger relateret til det forhold, der søges om erstatning for. Det bærende princip i loven om erstatning for patientskader er at hjælpe patienterne til erstatning, også de patienter, som er for ressourcesvage eller for syge til selv at tage initiativ til en anmeldelse. Nyere undersøgelser fra Patienterstatningen viser, at knap 10 % af sagerne bliver startet på baggrund af en anmeldelse fra skadevolder. En praksis, hvorefter tandlægerne ikke kan og bør anmelde skader til Tandlægeforeningens Patientforsikring, vil efter vores opfattelse være i direkte modstrid med lovens intentioner om at hjælpe patienterne bedst muligt. Tandlægerne har mulighed for og bør anmelde forhold, hvor de selv er skadevolder i lovens forstand, hvis de finder, at der kan være et erstatningsberettigende forhold. En sådan praksis håndhæves ligeledes i Patienterstatningen, hvor der på samme vis fremsendes følsomme personoplysninger i form af patientjournaler mv. Vi finder det dog naturligt, at tandlægerne informerer patienten om forholdene og mulighederne.

CALAJECT™ Præcis og veldoseret injektion - mindre stress for tandlæge og patient. Computerstyringen sørger for et jævnt og skånsomt flow af analgesivæsken. Faktisk så kontrolleret, at selv en palatinal bedøvelse kan lægges uden ubehag for patienten. Pennegrebet giver en afslappet og ergonomisk arbejdsstilling, hvor kanylen kan holdes helt stille in situ. • Anvendes til alle typer lokalanalgesi. • Let at håndtere og betjene. • Økonomisk i drift - kræver ingen specielle forbrugsmaterialer.

Udviklet og produceret af / Gl. Vejlevej 59 • DK-8721 Daugaard Tel.: +45 70 23 34 11 • email: info@ronvig.com

www.ronvig.com

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

|

1041 |


indlæg & debat

?!

Svar på Tandlægeforeningens Praksisforsikringsudvalgs indlæg: ”Afgørelse om videregivelse af oplysninger til patientforsikring” Kjeld Wiingaard, Landstandlægenævnets formand

L

andstandlægenævnet er enig i, at en praksis, hvorefter tandlægerne ikke kan og bør anmelde skader til Tandlægeforeningens Patientforsikring, vil modarbejde lovens intentioner om at hjælpe patienterne bedst muligt. Og det kan måske tilføjes: Den praksis er der ingen, heller ikke Landstandlægenævnet, der følger. Dernæst er der også enighed om, at Tandlægeforeningens Patientforsikring med hjemmel i KEL § 37 kan indhente journalmateriale, røntgen mv. uden at skulle have patientens samtykke i den konkrete sag. Tandlægeforeningens praksisforsikringsudvalg skriver, at der efter udvalgets opfattelse i KEL er fastsat en sådan oplysningspligt, som er en lovmæssigt bestemt undtagelse til sundhedslovens regler om videregivelse af helbredsoplysninger mv. i forbindelse med behandling. Men man må efter sammenhængen vist gå ud fra, at Praksisforsikringsudvalget mener, at der i KEL er fastsat en sådan oplysningspligt, som er en lovmæssigt bestemt undtagelse til sundhedslovens regler om videregivelse af helbredsoplysninger mv. til andre formål end behandling. (I den sag, Landstandlægenævnet har afgjort, skete videregivelsen af helbredsoplysninger ikke til behandlingsformål, men for at rejse en sag overfor Tandlægeforeningens Patientforsikring). Landstandlægenævnet er ikke enig i, at der i KEL er fastsat en sådan oplysningspligt, som er en lovmæssigt bestemt undtagelse til sundhedslovens regler om videregivelse af helbredsoplysninger mv. til andre formål end behandling. Om tandlægens (og andre sundhedspersoners) videregivelse af helbredsoplysninger mv. til andre formål end behandling gælder sundhedslovens § 43. Ifølge § 43, stk. 1, skal patienten give samtykke til videregivelsen. Efter § 43, stk. 2, nr. 1, kan videregivelsen dog ske uden patientens samtykke, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling. | 1042 |

Da § 43, stk. 2, nr. 1, alene omfatter videregivelse af oplysninger, som må antages at have betydning for den ”... modtagende myndigheds sagsbehandling”, er tandlægens videregivelse af oplysninger til Tandlægeforeningens Patientforsikring ikke omfattet af bestemmelsen. Tandlægeforeningens Patientforsikring er ikke en offentlig myndighed. Der er ingen holdepunkter i lovforarbejderne for, at KEL § 37 er en undtagelse fra sundhedsloven, således at tandlægen uanset dennes § 43 og alene i henhold til KEL ville kunne videregive oplysningerne uden samtykke. Tavsheden i lovforarbejderne er påfaldende i betragtning af de meget klare direktiver til tandlægen i sundhedslovens § 43. Desuden taler de reale hensyn, der ligger bag henholdsvis sundhedslovens § 43 og KEL § 37, ikke for at anse den sidstnævnte regel som en specialbestemmelse eller lignende, der går forud for bestemmelsen i sundhedsloven. Den behandling, der foregår i sundhedsvæsenet, berører patienternes integritet. Der kan være tale om indgreb i den fysiske integritet (operationer m.m.) og i den psykiske integritet (indsamling og videregivelse af helbredsoplysninger m.m.). I den sammenhæng er sundhedsloven udtryk for en prioritering af patienternes autonomi, jf. bl.a. §§ 15 og 16 (informeret samtykke) og § 41 ff. (videregivelse af helbredsoplysninger). I det hele taget har der lovgivningsmæssigt været tale om en udvikling indenfor patientretten, hvor patienternes autonomi i stigende grad er tillagt vægt. KEL § 37 skal fortolkes i lyset af sundhedsloven og denne udvikling. Praksisforsikringsudvalget er inde på, at det er helt afgørende for behandlingen af en erstatningssag efter KEL, at alt relevant journalmateriale, røntgen mv. foreligger i sagen, idet dette materiale er væsentlig dokumentation for undersøgelser og behandlinger relateret til det forhold, der søges om erstatning for. Det er imidlertid ikke umiddelbart indlysende, hvorfor den nødvendige oplysning af sagen ved videregivelse af alt relevant journalmateriale, røntgen mv. ikke kan tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


indlæg & debat

ske med respekt af patientens ret til selvbestemmelse, således at tandlægen forsøger at opnå samtykke før videregivelsen. Noget tilsvarende praktiseres tilsyneladende uden vanskelighed af Tandlægeforeningens Patientforsikring, der i overensstemmelse med god forvaltningsskik altid spørger patienten først (selv om oplysningerne altså efter KEL § 37 kunne forlanges udleveret uden samtykke). I skemaet ”Skadeanmeldelse – patientens del”, som omtales i Praksisforsikringsudvalgets henvendelse, bliver patienten i rubrikken ”Underskrift [skal udfyldes]” bedt om følgende erklæring: ”Idet jeg bekræfter ovenstående oplysningers rigtighed, giver jeg hermed Tandlægeforeningens Patientforsikring og Codan Forsikring fuldmagt til at indhente oplysninger fra sygehuse, læger, tandlæger, offentlige myndigheder og forsikringsselskaber mv., der måtte være nødvendige til sagens oplysninger. Jeg erklærer mig i øvrigt indforstået med, at Tandlægeforeningens Patientforsikring videregiver sådanne oplysninger til implicerede myndigheder, behandlere og deres forsikringsselskaber eller andre med en retlig interesse.” Man kan efter Landstandlægenævnets opfattelse ikke uden støtte i lovforarbejder og reale grunde, herunder det patientretlige autonomiprincip og patientens ret til selvbestemmelse, konkludere, at tandlægen i medfør af KEL § 37 og uden iagttagelse af sundhedslovens § 43 kan videregive alt relevant journalmateriale, røntgen mv. uden at skulle have patientens samtykke i den konkrete sag, udelukkende fordi Tandlægeforeningens Patientforsikring i samme sag uden samtykke ville kunne indhente samme oplysninger med hjemmel i KEL § 37. Landstandlægenævnet er enig i, at enhver autoriseret sundhedsperson, som i sin virksomhed bliver bekendt med skader, der må antages at kunne give ret til erstatning efter KEL, er forpligtet til at informere skadelidte herom samt i fornødent omfang at bistå med anmeldelse til Patientforsikringsforeningen eller til Tandlægeforeningens Patientforsikring (KEL § 23). Det bærende princip i loven om erstatning for patientskader tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

er at hjælpe patienterne til erstatning, også de patienter, som er for ressourcesvage eller for syge til selv at tage initiativ til en anmeldelse. Som Praksisforsikringsudvalget udtaler, har tandlægerne mulighed for og bør anmelde forhold, hvor de selv er skadevolder i lovens forstand, hvis de finder, at der kan være et erstatningsberettigende forhold. Praksisforsikringsudvalget fremhæver, at det i artiklen, dvs. Tandlægebladet 2014;118;828, fremgår, at Landstandlægenævnet anbefaler, at tandlægerne skal lade patienterne selv anmelde et evt. forhold til Tandlægeforeningens Patientforsikring. I den anledning bemærker Landstandlægenævnet: Landstandlægenævnet er et uafhængigt klageorgan, hvis opgave ifølge Tandlægeoverenskomsten er at træffe afgørelse i faglige klagesager – men ikke at fremkomme med anbefalinger som den pågældende. Formuleringen skyldes en journalistisk bearbejdning af teksten. Der blev straks gjort indsigelse, da fejlen blev opdaget, men da var bladet allerede sendt i trykken. Artiklen i Tandlægebladet fik desværre et layout, der kan fremkalde et fejlagtigt indtryk af, at der i det hele taget er tale om en officiøs tilkendegivelse fra Landstandlægenævnet.

|

1043 |


indlæg & debat

?!

Nyt fra NIOM

Retningslinjer for lysherding i odontologi I mai 2014 deltok NIOM på et symposium ved Dalhousie University, Halifax, Canada om lysherding i odontologi. Det var 40 deltakerne fra ulike akademiske miljø og industrien, som utarbeidet retningslinjer for klinisk relevant valg og bruk av herdelamper (1). Valg av herdelampe Ikke alle lamper er like. Bruk lamper fra en produsent som oppgir kontaktinformasjon, som legger ved bruksanvisning og som kan gi service. Helst bør lampen ha fått god bedømming gjennom en pålitelig tredjepartsvurdering. Ha kjennskap til nøkkeldata for en ny lampe: • hvor sterkt lyset fra lampen er (irradians ved lysutgangen) angitt i milliwatt/kvadratcentimeter (mW/cm2) og spektralsammensetningen (hvor sterkt lyset er ved hver bølgelengde som sendes ut). • hvorvidt lysstrålen er jevn og tilstrekkelig effektiv, over hele strålens tverrsnitt. • tverrsnittsarealet til lysstrålen. Vær spesielt oppmerksom når det anvendes sterke lamper (mer enn ca. 1500 mW/cm2) der det angis svært korte lysherdingstider (for eksempel 1-5 sekunder). Ved så korte herdetider er det kritisk at lysutgangen blir holdt stabilt over materialet under lysherdingen. Det er fare for at det ikke oppnås tilstrekkelig herding av alle kompositter til forventet herdedybde når det anvendes korte herdetider, selv om enkelte fyllingsprodukter kan herde med spesifikke sterke lamper. Se etter fagfellevurdert litteratur for å vurdere effektiviteten og sikkerheten av slike lamper og materialer. Før lampen tas i bruk, husk å: Kontrollére lysutbyttet jevnlig og ha en logg som viser lysutbyttet over tid. Anvend da samme måleutstyr og nøyaktig samme lysleder (lyslederen påvirker lysutbyttet som måles). Lamper som ikke lenger oppfyller fabrikantens spesifikasjoner, skal repareres eller erstattes. Kontrollére og eventuelt rense lampen før bruk for å sikre korrekte innstillinger, at den fungerer normalt og at lysutgangen ikke har defekter eller er tilsmusset. Ta hensyn til at de enkelte plastbaserte materialer må ha tilført en minimumsenergi av korrekte bølgelengder for å oppnå tilfredsstillende resultater. [Energi (Joules/cm2) = irradians (W/cm2) x lysherdingstid (sekunder)]. Uansett er det også nødvendig med en minimum lysherdingstid. Følge de lysherdingstider og materialtykkelser som anbefales av materialprodusenten, og tilpass hvis du anvender lampe fra en annen produsent. Øk herdetiden hvis avstan| 1044 |

den til materialet øker og ved herding av mørke eller opake farger. Velge en lysutgang (spiss/lysleder) som gir jevn belysning over hele arealet der lyset kommer ut og som dekker så mye av restaureringen som mulig. Bestrål hver flate for seg med overlappende bestråling når lysutgangen er mindre enn restaureringen. Plassére lysutgangen så nær som mulig (men uten å berøre) og parallelt med overflaten på materialet som skal herdes. Holde lysutgangen stabilt over materialet gjennom hele lysherdingstiden. Anvend alltid egnede beskyttelsesbriller og/eller skjermer som beskytter mot herdelyset når du sikrer korrekt og stabil plassering av herdelampen over materialet. Forholdsregler Unngå situasjoner som vil redusere bestrålingen av materialet, for eksempel: • å holde lysutgangen mange millimeter fra materialet • å holde lysutgangen i vinkel i forhold til materialoverflaten • tilsmusset eller skadet lysutgang eller optikk forøvrig Lengre lysherdingstider bør vurderes ved situasjoner som begrenser ideell lystilgang, slik som skygging fra matrisebånd, tannstrukturer eller andre restaureringsmaterialer. Vær oppmerksom på risiko for termiske skader på pulpa og bløtvev når det anvendes sterke lamper eller ved lange lysherdingstider. Luftkjøling av tannen er aktuelt i slike situasjoner. Man må aldri lyse direkte i øynene. Selv reflektert lys kan være skadelig for øynene, så man må alltid bruke egnet øyebeskyttelse. Å bedømme overflatehardheten av et materiale med en sonde gir INGEN informasjon om tilstrekkelige herdedybder. Referanse 1. Price RB. Light Curing Guidelines for Practitioners: A Consensus Statement from the 2014 Symposium on Light Curing in Dentistry, Dalhousie University, Halifax, Canada. J Can Dent Assoc 2014;80:e61. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


in

Be

tro nyt du vo kt re io s s ns tæ til bu rke d! *

Fås også Fåsnu n også i tubuler

Første klasses eFFekt og smag Desensitizer lak med fluor

VOCO Profluorid® Varnish

• Let at påføre våde overflader • Æstetisk, hvid-transparent tandfarve • Praktisk SingleDose, produkt og applikator i hygiejnisk engangpakning • Hurtig desensibilisering og fluorafgivelse (5 % NaF

≙ 22,600 ppm fluoride)

• Fås i smagsvariationerne cherry, mint, caramel og melon

* Find alle vores gældende tilbud på www.voco.com

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.com


SERVICE | Navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Helle Blankschön, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

Fødselsdage 8. december 2014 – 11. januar 2015 30 år Mehdi Nourbakhsh, Silkeborg, 11. december Josefine Skjoldager, København K, 23. december Andrea Constance Børresen, Bekkestua, 24. december Anne Tøttrup, Århus C, 29. december Gisken Angelfoss, København Ø, 1. januar Gunvør Skarðenni Petersen, Klaksvik, 5. januar Diana Pullinger, Aalborg, 8. januar Laura Bjørg Damsgaard, København N, 9. januar 40 år Jonas K.Drucker Ibfelt, Søborg, 8. december Zohair Azzouzi, Frederiksberg C, 8. december Thomas Lehm, Middelfart, 17. december Hans Alfred Juel Jensen, Holte, 28. december Malene Katrine Wede, Charlottenlund, 2. januar Kathrine Meilby Kjær, Kgs. Lyngby, 4. januar Ida Lund, Aabenraa, 5. januar Tue Lindberg Blæhr, Sæby, 6. januar

|

1046 |

50 år Thomas Bang Holm, Assens, 8. december Anja Christiansen Jørgensen, Middelfart, 11.december Tinne Rask, Holstebro, 11. december Ketty Czepta Normann Laursen, Hvidovre, 13. december Nils Kirchner-Burmeister, Hedehusene, 14. december Mette Malte Larsen, Charlottenlund, 25. december Hanne Kristensen, Silkeborg, 25. december Lonnie Rein, København S, 27. december Mette Mop, Mougins, 31. december Terji Á Toftini, Svendborg, 10. januar 60 år Sia Maria Fjellvang, Hellerup, 8. december Niels Lønborg Friis, Holstebro, 9. december Jane G. Vinsand, Rødovre, 10. december Annette Ingstrup Nielsen, Vejle Øst, 23. december Anne-Lise Brodersen, Vallensbæk Strand, 25. december Bent H H Borg, Flensburg, 31. december 70 år Thomas Cullberg, Gråsten, 11. december Otto Marquardt, D-24937 Flensburg, 12. december Jens Jørgen Christiansen, Viborg, 23. december Lene Clemmensen, Odense C, 24. december Hans Huss, Haderslev, 27. december Ole Steen Flindt, Smørum, 6. januar

Hans Jørn Pedersen, Silkeborg, 21. december Karen Bechmann Hansen, Horsens, 23. december Arne Nielsen, Bjert, 24. december Nils Jørgen Heiden, Aarup, 31. december Per Hougaard, Frederiksberg C, 3. januar Bente Neiiendam, Gentofte, 9. januar 80 år Poul Bach, Frederiksberg, 28. december Ebbe Eriksen, Roskilde, 3. januar Jytte Klinkby Dam, Holbæk, 7. januar Henning Aaberg Jensen, Værløse, 10. januar 90 år Else Strøm, Tisvildeleje, 25. december Johanne Hau, Kolding, 8. januar

dødsfald Jørgen Theilade, Fødselsår 1929, Kandidateksamen 1952 Henning Jenner, Fødselsår 1933, Kandidateksamen 1959 Peter Jervøe, Fødselsår 1935, Kandidateksamen 1961 Svend Aage Juhl, Fødselsår 1945, Kandidateksamen 1971

75 år Harriet Betak, Nykøbing Sj., 9. december Leif Møller Jensen, Greve, 10. december

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Navne | SERVICE

HELLERE EN KRONE I HÅNDEN END TI I MUNDEN Overlad gældsinddrivelsen til en professionel partner

KONTAKT: Henrik Lund Jørgensen • 70 20 27 55 • hlj@nodeco.dk NODECO annonce 16,5x11,1.indd 1

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

18/08/14 11.04

|

1047 |


SERVICE | Navne

To forskerspirer får hver 162.000 kr. Det næste år kommer til at se anderledes ud for Elissa Ben Brahem og Camilla Ottesen. De er begge studerende ved Tandlægeskolen i København, men den 1. september sagde de et midlertidigt farvel til skolen og i stedet et goddag til forskerverdenen. De har begge modtaget Tandlægeforeningens skolarstipendium på 162.000 kr., som bliver uddelt hvert år til to studerende for at give dem mulighed for at forske i et år. Elissa Ben Brahem skal forske i tandvandringer hos voksne, og om man kan forudsige, hvornår og for hvilke patientgrupper der vil være behov for reevaluering af den implantat-protetiske restaurering. Forskningen tager udgangspunkt i 3-d-scanning af gipsmodeller, og den 24-årige forsker håber at kunne vise, om personer, som har fået udført ortodontisk forbehandling, har øget risiko for tandvandringer efter afsluttet implantatprotetisk rehabilitering. Men også om køn, alder og tidspunkt for afslutning af ortodontisk behandling, ortodontisk retention og cefalometriske mål for ansigtsmorfologi har indflydelse på størrelsen af tandvandringerne fem år efter den implantatprotetiske rehabilitering.

Camilla Ottesen skal afklare, hvilken betydning det har for udvikling af osteonekrose i kæben, når cancerpatienters antiresorptive medikamenter bliver seponeret i forbindelse med tandudtrækning. I dag bliver medicinen altid sat på pause inden tandudtrækning, en såkaldt ”drug holiday”, fordi tandudtrækning bliver anset som den vigtigste prædisponerende faktor for udvikling af osteonekrose i kæben. Men, ifølge den 24-årige forsker, findes der i litteraturen ikke sikker evidens for seponeringen. Hvis seponeringen kan undlades, så behøver patienterne ikke at stoppe deres anticancerbehandling, og dermed kan de undgå risiko for mere smerte, risiko

for knoglefraktur og potentiel progression af maligne knoglemetastaser i seponeringsperioden. I forsøget anvendes en kontrolleret tandekstraktion med primær lukning. Camilla Ottesens forsøg er et randomiseret kontrolleret pilotforsøg, dvs. at det på et senere tidspunkt skal danne grundlag for et større randomiseret klinisk forsøg med en større deltagerpopulation. Patienterne i forsøget er hovedsageligt diagnosticeret med mammacancer og prostatacancer med metastaser i skelettet eller med myelomatose, da det er denne gruppe af patienter, der får højdosis antiresorptiv terapi til styrkelse af deres knogler.

Foto: Lizette Kabré

FORSKERSPIRER. Tandlæge­ foreningens Symposium var rammen for overrækkelsen af skolarstipendiet til Elissa Ben Brahem og Camilla Ottesen. Tandlægeforeningens formand stod for overrækkelsen i Bella Centret.

|

1048 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Fonde og legater | SERVICE

For sundhed og vækst i hovedstaden

Praksissektorens Forskningsråd i Region Hovedstaden opslår et 1/3 stipendium på 12 måneder til medfinansiering af ph.d.-projekt. Praksissektorens Forskningsråd i Region Hovedstaden har til formål at fremme videnskabelig forskning i praksissektoren. Praksissektorens Forskningsråd opslår hermed et 1/3 stipendium, der skal anvendes til medfinansiering af et ph.d.-projekt. Der kan maximalt søges om kr. 550.000 inkl. driftsmidler. Forskningsfonden for Praksissektoren ønsker ansøgninger inden for følgende tre prioriterede områder: • Samarbejdet mellem aktørerne i praksissektoren • Lidelser i bevægeapparatet • Angst og depression Projektet skal have relevans for praksissektoren i Region Hovedstaden Ansøgningerne vil blive eksternt bedømt (peer-reviewed) af et fagkyndigt udvalg ud fra følgende kriterier: • Projektets relevans i forhold til de opslåede temaer. • Den faglige kvalitet i projektbeskrivelsen. Praksissektorens Forskningsråd vil på baggrund af denne bedømmelse træffe beslutning om støtte. Det vil i den endelige beslutning om støtte være af afgørende betydning, at projektet har klar relevans for praksissektoren i Region Hovedstaden. Ydermere vil det være en fordel at flere af fagene i praksissektoren er repræsenteret i projektet. Projektet skal forankres i forskningsinstitutioner med viden om praksissektoren. Ansøgningen skal indeholde: • Personlige oplysninger: adresse, telefonnummer, e-mail adresse • Kortfattet resume af projektet (højst 500 ord) • Forventet udbytte for Region Hovedstadens praksissektor • CV på ansøger, publikationsliste, udtalelse og kort CV (1 side) fra vejleder • Projektbeskrivelse på højst 5 sider. Beskrivelsen skal indeholde: Baggrund, hypoteser, formål, metode, etiske overvejelser, projektorganisation, tidsplan og budget inkl. støtte fra anden side Ansøgningsfrist er fredag d. 19. december 2014 kl. 12. Ansøgning kun via Region Hovedstadens jobportal: https://delta.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=186803&DepartmentId=11977&M ediaId=5 Det forventes at stipendiemodtagerne påbegynder deres ph.d.-projekter senest 1. januar 2016. Praksissektorens Forskningsråd bedes underrettet, når indskrivning som ph.d.-studerende finder sted.. For yderligere oplysninger kontakt formand for Praksissektorens Forskningsråd praktiserende læge, lektor, ph.d. John Sahl Andersen på telefon: 24 60 99 28 eller mail: j.sahl@sund.ku.dk.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

|

1049 |


SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 1 2015: Deadline: 12. december 2014 Udkommer: 8. januar 2015 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 2 2015: Deadline: 20. januar 2015 Udkommer: 4. februar 2015 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2015 Januar Billund-kursus Dato: 9.1.2015 kl. 11.00 – 10.1.2015 kl. 13.00 Sted: Hotel Legoland i Billund Arrangør: PTO/TF Målgruppe: Tandlæger og tandplejere, der behandler børn og unge i privat praksis Info: Signe Mie Jensen, PTO´s sekretariat, tlf. 33 12 00 20 eller e-mail: pto@pto.dk VOP Ortodonti Populært valgmodul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis. Når modulet er gennemført har den studerende opnået øget viden om ortodontiske behandlinger og fast og aftageligt apparatur og kan varetage en lang række kliniske og praktiske opgaver på reguleringsklinikken. Underviser og modulansvarlig: Specialtandlæge Mostafa Zargham |

1050 |

Målgruppe: Klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring Varighed: 9 undervisningsdage på SKT i perioden 8. januar – juni 2015 Pris: DKK 10.900,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk Årsmøde Dansk Endodonti­ forening Dato: 9.-10- januar Sted: Hindsgavl Slot Varighed: Fra fredag kl. 14 til lørdag kl.16, med mulighed for deltagelse i workshop fredag formiddag. Middag og socialt samvær fredag aften. Emner: Anvendelsesmuligheder med MTA (v. Endodonti specialist George Bogen), Kombinationsskader ved dentale traumer (v. adjunkt Eva Lauridsen) Endo-kassetten (Oplæg DEF bestyrelsen v. Mads Juul) Yderligere information: www.endodontiforeningen.dk Ledningsanalgesi for tandplejere 2-dags teoretisk og praktisk kursus, der ruster tandplejeren til at udføre ledningsanalgesi (mandibular og tuber). 2 kurser: 13.-14. januar og 18.-19. august 2015 - Online tilmelding. Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) KRAM dig 14 år yngre Ved Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge, dr. med., Rigshospitalet og Københavns Universitet Dato: 19.1.2015 Arrangør: Dansk Selskab For TandMund og Kæbekirurgi Sted: Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K VOP Oral Sundhedsvurdering og non-operativ behandling Populært valgmodul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis. Når modulet er gennemført har den studerende blandt andet opnået øget viden om årsag og udvikling af caries,

erosioner, hypoplasier, kan gennemføre orale sundhedscheck og en lang række non-operative behandlinger. Modulansvarlig: EVU koordinator og tandlæge Susanne Schiøler Målgruppe: Klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring Varighed: 8 undervisningsdage på SKT i perioden 21. januar – juni 2015 Pris: DKK 8.500,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk VOP Afgangsprojekt Det afsluttende modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis. Når modulet er gennemført kan den studerende beskrive og analysere en praksisnær problemstilling ved hjælp af en række forskellige metoder og modeller samt opstille og argumentere for relevante handlemuligheder og løsningsforslag. Vejleder og modulansvarlig: Skolechef Bo Danielsen Målgruppe: Klinikassistenter, der har opnået 50 ECTS på uddannelsen Varighed: 6 seminardage og vejledning i perioden 27.1. – juni 2015 Pris: DKK 6.600,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk Årsmøde i Dansk Selskab for Klinisk Oral Fysiologi (DSKOF) Dato: 30.1.2015 Sted: Hotel Nyborg Strand Arrangør: DSKOF Yderligere info og tilmelding: dskofmail@gmail.com Sidste tilmeldingsdato: 15.12.2014

Februar VOP Tandpleje for borgere med særlige behov Nyt valgmodul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis. Når modulet er gennemført har den studerende opnået øget viden om de særlige udfordringer blandt andet ældre, fysisk og psykisk handicappede og socialt udsatte borgere har i relation til tandpleje og kan forbetandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Kalender | SERVICE

rede og gennemføre sundhedsfremme og forebyggelse samt uddelegerede behandlinger i disse patientgrupper. Modulansvarlig: Tandlæge Ulla Kortegaard Bendtsen Målgruppe: Klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring Varighed: 9 undervisningsdage på SKT i perioden 20. februar – juni 2015 Pris: DKK 9.600,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk Ortodonti – klinikassistenter Et must for klinikassistenter på ORklinikker. Giver et godt teoretisk og praktisk fundament til at opnå større ansvar og selvstændighed i løsningen af arbejdsopgaverne på en ortoklinik. Indgår i Videreuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 15. november 2014 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart februar 2015 Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Sted: SKT Aarhus Kirurgi og implantologi – klinikassistenter Nyt modul, der ruster klinikassistenten til selvstændigt at varetage opgaver i forbindelser med oral kirurgi, fx planlægning af rationelle arbejdsgange, steril opdækning, patientinformation, kvalitetssikring af procedurer mm. 9-10 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 15. november 2014 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart februar 2015 Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Sted: SKT Aarhus

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

Parodontologi – tandplejere Nyt modul, der giver en grundig opdatering inden for alle aspekter af parodontologien og træning i en systematisk tilgang til parodontalbehandling. Teori og klinik samt arbejde med patientkasus fra egen klinik. Indgår i diplomuddannelsen i oral helse. 10 undervisningsdage over 3 måneder. Ansøgningsfrist 15. november 2014. Studiestart februar 2015. Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Ortodonti I – tandplejere På modulet Ortodonti I er der fokus vækst og udvikling, alle faser i behandlingsplanlægningen, kommunikation og motivationspsykologi, lovgrundlaget og opgavefordelingen mellem tandplejer og specialtandlæge. Indgår i diplomuddannelsen i oral helse. 8 undervisningsdage over 3 måneder. Ansøgningsfrist 15. november 2014 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart februar 2015. Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Ortodonti på patienter med særlige behov Dato: 27.2.2015 kl. 9.30-15.00 Sted: DGI-byen København Arrangør: NFH Info: www.nfh-danmark.dk

Marts Selskabet for Odontologisk Praktik holder forårsmøde Dato: 6.-7.3.2015 På Hotel Koldingfjord Emne: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Inge Olsen: inge.olsen@pc.dk

Reasons for implant failures Ved Ann Wennerberg, professor, overtandlæge, odont. dr., Afdeling for Protetik, Malmö University Dato: 24.3.2015 Arrangør: Dansk Selskab For Tand- Mund og Kæbekirurgi Sted: Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Kommunikation – klinikassistenter Bredt modul, relevant for klinikassistenter, som arbejder med administrative opgaver og/eller patientbehandling. Gode værktøjer til professionel kommunikation på tandklinikken. Indgår i Videreuddannelsen i odontologisk praksis. 8 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 15. november 2014 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart marts 2015 Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Sted: SKT Aarhus Pædodonti – tandplejere Modulet har fokus på anerkendende kommunikation, okklusionsudvikling, cariologi, risikovurdering, tværfagligt samarbejde og behandlingsplanlægning. 8 undervisningsdage over 3 måneder. Studiestart marts. Ansøgningsfrist 15. november 2014 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart marts 2015. Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

April VOP Protetik Valgmodul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis. Når modulet er gennemført har den studerende opnået øget viden om behandlinger med fast og aftagelig |

1051 |


SERVICE | Kalender

protetik, kan forberede og assistere effektivt ved disse, udføre uddelegerede opgaver fx avanceret farvevalg, varetage kommunikation med laboratoriet. Modulansvarlig: EVU koordinator og Tandlæge Susanne Schiøler Målgruppe: Klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring Varighed: 8 undervisningsdage på SKT i perioden april – oktober 2015 Pris: DKK 9.900,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

Maj Respirationsproblemer hos børn og unge med kraniofaciale anomalier Ved Svend Kreiborg, professor, dr. odont., Odontologisk Institut, Københavns Universitet Dato: 20.5.2015 Arrangør: Dansk Selskab For Tand- Mund og Kæbekirurgi Sted: Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K

ITI Sektion Danmark – Aftenmøde Dato: 27.5.2015 Sted: København “Is transmucosal healing allowed with simultaneous augmentation procedures & indications for using barrier membranes and bone substitutes over autogenous block grafts” Foredragsholder: prof. Luca Cordaro (Rom, Italien) Møderne varer normalt fra kl. 18.00 til ca. kl. 21.00, inkl. pause. Der serveres lidt at spise og drikke. Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer. Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark

August Pain in perspectives Nordisk kongres Dato: 27 -29.8. 2015 Sted: Sandbjerg Gods, 6400 Sønderborg Arrangør: NFH Danmark Info: www.nfh-danmark.dk

ITI Sektion Danmark – Section Meeting Dato: 29.8.2015 Sted: Annonceres senere Hovedemne: Protetik Foredragsholdere Bruno Schmid: Indications for bone level vs. tissue level implants Thomas Kiss: Presentation of the ITI Online Academy Lars Rossel: Tips & tricks in impression taking Erik Andersen: Which treatments lead to complications Klaus Gotfredsen: Quality assessment of implant-based treatments Møderne varer normalt fra kl. 9.00 til ca. kl. 16.00, inkl. kaffe- og frokostpause. Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer. Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark

Stærkt rådgiverteam med speciale i tandlægepraksis Virtus Advokater – 53 51 55 00 – ms@virtuslaw.dk Stryhn & Harder – 48 26 83 00 – cs@dinrevisor.dk www.stryhnharder.dk www.virtusadvokater.dk

|

1052 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Nyt kasuistiksymposium om livsstil og mundhulen

på Tandlægeskolen i København 23. og 24. januar 2015 Målgrupper • Offentligt ansa-e og privatprak3serende tandlæger • Offentligt og privat ansa-e tandplejere • Offentligt og privat ansa-e klinikassistenter Symposiet fokuserer på • Livss3l og mikroflora, rygning, rusmidler, kost, stress anderledes livss3l og æste3k Kurset, der forløber over fredag og lørdag, er opdelt i moduler, der 3llader, at man vælger 3l eller fra eCer interesser og behov. Der er 3lre-elagt kursusmoduler for klinikassistenter, som aGoldes om fredagen.

Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen den 23. og 24. januar 2015 HUSK at holde øje med åbning for 3lmeldinger på: h-p://www.odonteCeruddannelse.ku.dk/evoi/


SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

e-mail: ta@tdl.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Henvendelse angående kollegiale henvisninger:

Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

|

1054 |

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion. Bidrekonstruktion, Cerec3. Implantologi, Invisalign. Knogleopbygning, Kirurgi. Parodontal kirurgi. Beh. af retraktioner. Protetik, Æstetik, Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. LiteWire. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Ortodonti Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler Lene Hansen Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling Inden for følgende fagområder: Endodonti Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 66 65

E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

Børnetandpleje Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Bidfunktion Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid­ rehabilitering Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet Thomas Mikkelsen Thomas@bidcenter.dk Fredericia Bidfunktion og protetisk rekonstruktion

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/ radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/ Fax 35 32 67 73

Sjælland Anders Vilmann, ph.d. Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57 C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk

Hjemmebehandling HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl. Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Kollegiale henvisninger | SERVICE

Brædstrup Implantat Center

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Henny Byskov Michael Decker Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Viborgvej 3, 8000 Aarhus C Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik. Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik

Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk

Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik

Sjælland

Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser

Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio

Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk

Pernille Egdø Specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Tandimplantatklinikken John Jensen johjense@live.dk

Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik

|

1055 |


SERVICE | Kollegiale henvisninger

Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Mobilkirurgi Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 Mobiltlf. 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn

Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl. Retrograd & dento-alv. kir Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53 E-mail: kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose.

Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d. Knogleopbyg/ITI/Astra/Nobel/ Camlog Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk

|

1056 |

Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling

Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v. (Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99, 1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner. Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer. Mundslimhindelidelser. Knoglerekonstruktioner, nervelateraliseringer samt implantatbehandlinger. Generel anæstesi.

Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Kollegiale henvisninger | SERVICE

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Sjælland

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Narkose

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk Reiff Furdal Peter Skyttegaard www.tandlaegerne-fisketorvet.dk 5000 Odense C / Tlf. 66 11 51 11

Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3 C 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ortodonti Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti

Odontofobi

Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Oral histopatologi

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Jylland

Tandlæge Nina Bergmann H Chidekel Rosenørns Alle 38 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 35 64 04

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti

Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specieltandlaegerne.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk

|

1057 |


SERVICE | Kollegiale henvisninger

Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. E-mail: tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk

Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk Evident Tandlægerne Lene Hansen Specialtandlæge i ortodonti Brøndby: Nygårds Plads 3 B Hellerup: Bernstorffsvej 69 A Tlf. 36 75 01 33 - 39 62 66 66 Mail: klinik@etand.dk www.etand.dk

Protetik

Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 hoermand@alhambravej.dk

Jylland

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Lone Sander, ph.d. Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 www.colosseumklinikken.dk

Parodontalbehandling Fyn Kaarup-Christensen Østergade 40, 1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk

Paul Henrik Nerder Jens Fog Lomholt Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

1058 |

Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

|

Sjælland

Steen Jørgen Skov, ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1. tv. 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser. Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25  Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Kollegiale henvisninger | SERVICE

Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Ortograd og kirurgisk endodonti Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk

Æstetisk tandpleje

Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. E-mail: orloff@hauser.dk

Spar tid, penge og papir

Klinikkens logo

Dato og tid

Informér dine patienter i venterummet

Skriv selv her

Healthcare Channel giver klinikken en unik mulighed for at informere patienterne på en skærm mens de venter i venteområdet. Systemet er let for personalet at betjene og styres enkelt fra computer med internetadgang. Kontakt os idag for mere information. Vi tilbyder også en online præsentation.

Tel.: 70 20 99 15 info@healthcarechannel.dk www.healthcarechannel.dk

Pris med skærm fra

6999 kr,(Inkl. moms)

Nyheder Billede eller video

inkl. 2 måneders gratis abonnement


SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

Kreds 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

Alkolog

Kreds 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Birgit Juul Nielsen

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Tlf. 40 28 92 85

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

Kreds 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

Ved stemningslidelser

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Erhvervspsykologisk

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Rådgivning

Tlf. 98 10 20 86

v/erhvervspsykolog

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje

Majken Blom Søefeldt

Sofus Francks Vænge 30-32

Kreds 5

Ove Elmelund Kaarsbo

Tlf. 60 40 72 10

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

Kreds 9

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

Kreds 6 Marie Winding

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

Tandlægernes Tryghedsordninger

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Raben

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup

Kreds 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

Tandlægeforeningen

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Platanvej 1, Fensmark 4684 Holmegaard

Lars Munk

Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00

Nørregade 38 1.

Vivian Riel

6100 Haderslev

Amaliegade 17

Tlf. 74 52 27 34

1256 København K

E-mail: lars.munk@get2net.dk

Tlf. 70 25 77 11

Kreds 3 Louise Wilhelmsdal Nørregade 11

Peter Boch

4930 Maribo

Stadionvej 32

Tlf. 54 78 03 70

6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 E-mail: pboch@grambynet.dk

|

1060 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Bog for tandlæger:

Tandlægens aftaler ved køb af praksis Bogen omfatter aftaler inkl. kommentarer, som vil være aktuelle for enhver tandlæge, der overvejer at købe eller sælge en klinik eller en andel heraf. Bogen koster 500,- kr. og kan bestilles via mail: ces@pwc.dk

Succes skaber vi sammen ...

Revision. Skat. Rådgivning.

Det bedste til dine tænder TePes tandbørster rengør dine tænder blidt og effektivt. Komfort, kvalitet og klassisk design! Besøg vores webshop www.tand-profylakse.dk

Made in Sweden www.tand-profylakse.dk

AD130070DK

038114

www.pwc.dk


SERVICE | Kommercielle produktnyheder

produktnyheder Tandlægebladet er ikke ansvarlig for indholdet i produktnyhederne

Den hygiejniske løsning Active Key er et rengøringsvenligt tastatur med silikoneoverflade, der let og hurtigt kan desinficeres mellem hver patient. Silikoneovertrækket kan tages af og vaskes/autoklaveres. Med dette tastatur har du føling med tasterne som var det et almindeligt tastatur. Tastaturet har en låsefunktion ved rengøring. Fås kun med ledning. Ekstra silikoneovertræk og tilhørende mus kan tilkøbes.

IonoStar® Molar

– Nyt glasionomer restaureringsmateriale i innovative applikationskapsler IonoStar Molar er et nyudviklet glasionomer restaureringsmateriale, som leveres i de nye VOCO applikationskapsler. Materialet appliceres uden brug af conditioner, eller adhæsiv og scorer særdeles højt på sin ikke-klæbende konsistens og sin perfekte kanttilslutning. IonoStar Molar kan modelleres straks efter application og hærder indenfor fire minutter. Dens langvarige afgivelse af fluor forebygger postoperativ sensitivitet.

Kontakt DentalSuite på 43664488 VOCO GmbH P.O. Box 767 27457 Cuxhaven, Tyskland www.voco.com info@voco.com

DentalSuite

www.dentalsuite.dk

www.voco.com

Planmeca PlanScan®

Planmeca PlanMill® 40

Den nye Planmeca PlanScan® er en pulverfri, intraoral digitalscanner, der scanner patientens tandsæt hurtigt og præcist. Scanneren producerer digitale aftryk lige fra enkelttands- til fuldkæbescanninger. Takket være den åbne STL data kan de scannede filer bruges til kronefremstillingen på langt de fleste dentallaboratorier. PlanScan er verdens første unitintegreret intraorale scanner, der samtidig kan tilsluttes en bærbar computer.

Planmeca PlanMill® 40 er en ekstrem præcis fire-akset fræser, som styres af sin egen computer. Fræseren er velegnet til alle indikationer på en enkelt tand - med andre ord til fræsning af kroner, inlays, onlays og facader. Fræseren kan administrere broer med op til fem enheder til posterior- og tre enheder til anterior området.

Planmeca 1062 |

– hurtig og præcis fræser til tandklinikker

Kontakt mail: Janne@planmeca.dk Webadresse: www.planmeca.com

Kontakt mail: Janne@planmeca.dk Webadresse: www.planmeca.com

|

VOCO GmbH

www.planmeca.com

Planmeca

www.planmeca.com tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Kommercielle produktnyheder | SERVICE

Skruede implantat kroner/broer i Zirconium - NU også digitalt • Højpræcise skruede Zirconium abutmentkroner/broer på titanbasis. • Kronen/broen produceres i Danmark på vores nye digitale fræsemaskine. • Vi modtager digitale filer fra 3Shape og iTero. • Vi fremstiller selvfølgelig også fræsede skruede implantat kroner/broer fra ordinær aftryk. Ring til Easy Dent på 86 80 50 75 og hør mere.

Easy Dent

NYHED

Chairsidebox fra Curaprox Er du sikker på at du vælger den rigtige størrelse interdentalbørste til dine patienter? – CURAPROX har løsningen til dig! Anvend CURAPROX IAP- sonde og ”mål” dig til den korrekte størrelse interdentalbørste. Pris: Kr. 799,- inkl. moms Refill: 25 stk. à Kr. 120,- inkl. moms (Pris pr. stk. inkl. moms kr. 4,80)

CURAPROX Curaden Scandic ApS Tlf : 70 26 81 70 www.curaprox.dk

www.easydent.dk

ExamVision™

– når kun det bedste er godt nok! • ICON™ er ExamVision’s nye smarte design-brillestel i titanium. • ICON™ luppen kan monteres så nedad-vinklet, at du får den optimale ergonomiske arbejdsstilling. • ICON™ har også en ny smart detalje: ”usynlige” integrerede kabelholdere på brillestangen, ingen løse kabelklips. • ICON™ bliver skræddersyet på Samsø til dig og dit syn – så, ExamVision™ hvis kun det bedste er godt nok til dig.

Curaprox

www.curaprox.dk

Nyhed! Variolink Esthetic I januar 2015 kommer vores nye æstetiske cement Variolink Esthetic. Det er et lys og dualhærdende cement som erstatter de velkendte cementer Variolink II og Variolink Veneer. • Vel afvejet og brugervenlig farvesystem med ”effekt” farver. • Enkelt at fjerne cementoverskud. • Fantastisk farvestabilitet takket være fotoinitiatoren Ivocerin som er 100% amine-fri.

Rønvig Aps tlf. 78 79 99 89

Rønvig tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

www.ronvig.com

Ivoclar Vivadent

www.ivoclarvivadent.com |

1063 |


SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Ansættelseskontrakter for

rubrikannoncer:

ansatte tandlæger:

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Ifølge loven skal du som ansat

e-mail: ta@tdl.dk

have en ansættelseskontrakt, der

job.rn.dk

beskriver alle relevante forhold for Pris:

ansættelsen.

Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

Offentligt ansatte tandlægers

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

ansættelseskontrakt skal henvise

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

til den relevante overenskomst,

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

efter aftale med dig. Privat ansatte tandlæger har

Billetmrk.-annoncer:

ingen gældende overenskomster,

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

men når du bruger Tandlæge-

+ moms.

foreningens standardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt.

Stillingsopslag i udlandet

Kontakt altid Tandlægeforeningen,

modtages ikke under billetmrk.

inden du skriver kontrakten under. Læs mere om ansættelseskontrak-

Sidste frist for indrykning af

ter på Tdlnet.dk

rubrikannoncer: TB 1 2015: 12/12 Udkommer: 8/1 TB 2 2015: 20/1 Udkommer: 4/2

Stillinger tilbydes Offentlig ansættelse

Ortodontiske specialtandlæger Kæbekirurgisk afdeling, Klinik Hoved-Orto Aalborg Universitetshospital Vi tilbyder to deltidsstillinger på hver 0,5 tid til besættelse den 1. januar 2015 eller efter nærmere aftale i en moderne og udviklingsorienteret Kæbekirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Afsnittet er en travl og dynamisk enhed, med fokus på patientbehandling af høj kvalitet. Udvikling af faget prioteres højt ligesom klinisk relevant forskning vil være i centrum for det fremtidige arbejde i afdelingen. De ansatte specialtandlæger skal deltage i opbygningen af en ortodontisk enhed under Kæbekirurgisk Afdeling, herunder deltagelse i visitation, fælles konferencer, behandlingsplanlægning og behandling. Der behandles 200 ortodontisk-kirurgiske patienter på afdelingen årligt. Endvidere varetagelse af visitation og behandling af patienter i Regionstandpleje regi. Afsnittets forskningsaktiviteter prioteres højt, og der lægges vægt på at ansøgerne deltager i forskningsprojekter der relaterer sig til afdelingens patientkategorier. Afsnittet har højt specialiserede funktioner vedr. særlig kæbefrakturer, ekstra-artikulær kæbeledskirurgi og implantatbehandling i strålebehandlede kæber og visse systemiske tilstande. Hele stillingsopslaget kan ses på www.aalborguh.rn.dk

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

Yderligere oplysninger vedr. stillingerne og funktionsbeskrivelse rekvireres ved henvendelse til ledende overtandlæge Janek Dalsgaard Jensen, mail jdj@rn.dk eller tlf. 97 66 27 96.

Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø www.job.rn.dk

|

1064 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Stillinger | SERVICE

Stillinger tilbydes Privat ansættelse

Patientombuddet søger sagkyndige tandlæger

Tandlæge søges

Flere stillinger som sagkyndige tandlæger er ledige til besættelse per 1. januar 2015.

Til stor og særdeles velrenommeret praksis søges tandlæge til travl stilling.

Dine arbejdsopgaver Du skal primært komme med en faglig vurdering i klagesager. Det drejer sig enten om klager over navngivne sundhedspersoner (disciplinærsager) eller klager over behandlingsforløb (patientombudssager). Du vil derved være med til at fastlægge normen for almindelig anerkendt faglig standard inden for dit fag. I mere komplekse sager skal du hjælpe os med at opstille hændelsesforløb og specificere faglige problemstillinger. Herudover kan du blive bedt om at give generel rådgivning til Patientombuddet. Du skal være med til at sikre ensartet vurdering af sagerne. Herudover kan du blive bedt om at komme med input til læringsenhedens udmeldinger.

Klinikken, der er beliggende i stort centralt placeret klinikhus med egen parkeringsplads, er totalt ny renoveret og råder over 11 moderne behandlingsklinikker.

Dine kvalifikationer Du skal være tandlæge og du skal have et godt kendskab til hovedfunktionerne inden for dit fag. Herudover har vi behov for sagkyndige inden for ortodonti.

Vi søger en kvalitetsbevidst, serviceorienteret, omhyggelig og udadvendt tandlæge. Du skal kunne indgå i et teamwork, der foregår i en afslappet og venlig atmosfære med respekt for alle på klinikken.

Løn- og ansættelsesvilkår Du bliver aflønnet med det antal timer som du bruger til at komme med udtalelser. Mange af Patientombuddets sagkyndige er ansat med en arbejdstid på mellem 4 til 12 timer om måneden. Ansættelse og aflønning sker i henhold til de af Finansministeriet fastsatte løn og ansættelsesvilkår for sagkyndige konsulenter i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Ansættelsesperioden er 5 år. Stillingerne ønskes besat 1. januar 2015 eller snarest derefter.

Vi tilbyder en på alle måder meget attraktiv stilling, og for den rette vil der være meget gode muligheder for senere indgåelse af kompagniskab, idet dette er en del af klinikkens generationsskifte.

Vi beskæftiger 4 tandlæger, 2 tandplejere og 7 klinikassistenter og udfører alle former for moderne tandbehandling inkl. implantatbehandling. Vi arbejder i et velfungerende team med en professionel atmosfære, og vi lægger vægt på kvalitet, omhu og service. Vi er åbne, har humor og gode samarbejdsevner. Klinikken har et tæt samarbejde med teknikerne fra et fullservice dentallaboratorium beliggende i Klinikhuset.

Yderligere info om klinikken kan ses på www.tlcviborg.dk Tandlægecentret Viborg Ll. Sct. Mikkelsgade 4 1. 8800 Viborg mail@tlcviborg.dk

Ansættelsessted Sagsbehandlingen i Patientombuddet er elektronisk. Derfor sender vi sagerne til dig på mail. Kort efter din ansættelse vil du blive introduceret til vores elektroniske sagsbehandlingssystem og arbejdet som sagkyndig ved Patientombuddet. Yderligere oplysninger Du er velkommen til at høre mere om jobbet ved at ringe til kontorchef, overlæge Torben Hærslev på telefon: 7228:6660 eller skriv på mail: torh@patientombuddet.dk . Ansøgning og ansøgningsfrist Vi skal modtage din online ansøgning senest fredag den 21. december 2014. Du ansøger via vores hjemmeside http://www.patientombuddet.dk. Under fanen ”om os” – finder du ledige stillinger – det er her du skal sende din ansøgning.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

|

1065 |


SERVICE | Stillinger

quickANNONCER Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der var aktive på Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning, og hvor ansøgningsfristen er efter bladets udgivelsesdato.

Klinik i Bagsværd søger vikar for tandlæge - 3 dage ugl.

Deltids Tandlæge søges til barselsvikariat i Haderslev

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5048

Quick nr. 5059

Klinikassistent søges til barselsvikariat i Assens

Evident Tandlægerne i Brøndby søger receptionist

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5049

Dygtig tandlæge søges til praksis i Esbjerg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5055

4 tandlæger søger kollega til klinik i Løgumkloster Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5056

Erfaren klinikassistent søges snarest til klinik på Østerbro Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5057

Tandlæge søges til klinik i Viborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5063

Tandlægerne i Karup søger en engageret tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5066

Klinikassistent i Silkeborg, er du vores nye kollega? Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5067

Quick nr. 5060

Health, Aarhus Universitet søger skoleleder til skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT) Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5058

Ringsted Kommunale Tandpleje søger en tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5062

Tandlægehuset i Hornsyld søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5071

Tandplejer søges til klinik i midt i Horsens Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5072

Klinik i Herlev søger klinikassistent til 3. mdr. deltidsvikariat med mulighed for forlængelse Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5073

Super klinikassistent med allround erfaring søges til klinik i Brønshøj Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5074

Evident Tandlægerne i Brøndby søger tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

|

1066 |

Quick nr. 5069

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Tandsundhed Uden Grænser forbedrer tandsundheden for udsatte grupper i verdens fattigste lande

Klik ind på www.tug-dk.org og hjælp smilet på vej


SERVICE | Køb og salg

KØB OG SALG

loft@praksisformidling.dk

v/ Ken Kürstein

DPF

DPA

Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Dansk Praksis Formidling

Total klinik / inventar vurdering www.danskpraksisformidling.dk

Dansk Praksis Analyse

Vores særlige kompetencer er:

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

Dental Consult ApS

• Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Peter Thode Loft 40 19 10 10

Dentalsuite-Digitalrøntgen-IT hardware Grundet ophør af klinik sælges:

Stor midtjysk by: Enkeltmandspraksis i gode og rummelige lokaler med en meget central placering i midtbyen. Klinikken har 3 behandlingsrum og er vel forsynet med udstyr, herunder elektroniske journaler og digital røntgen. Den årlige omsætning er på godt 3 mio. kr. på klinikkens 1.200 patienter. Gerne snarlig overtagelse. Henv. Kurt Birk, 57 67 06 37.

Dentalsuite journalsystem 4 brugere: Fujitsu LED 22” skærme Fujitsu Esprimo E 900 4GB Fujitsu Primergy med 17” TFT fladskærm Trend Micro antivirus Zywall USG-firewall Brother mødekortprinter Tastaturer og trådløse mus Div. skærmophæng/arme, kabler og meget mere. HP Scanjet Vistascan Mini Plus fosforpladescanner. Anskaffet sept. 2012 og kan overtages på favorable vilkår. Tlf. 4027 3644 / 9660 0055 Mail : adv.bo.christensen@mail.dk

Praksis i Nordtyskland med to behandlingsrum sælges til en overkommelig pris. Henvendelse til: nanda75@web.de

|

1068 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Leverandørhenvisninger | SERVICE

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Per Christensen, tlf. 33 48 77 35,

Advokater • Banker • Dental­

e-mail: pec@tdl.dk

laboratorier • Hygiejne •

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Der faktureres for et halv år ad gan-

Service & reparation • Tandpleje-

gen den 1. juni og den 1. december.

midler • Vikarservice • Øvrige

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

Landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik. Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Fugl

Nordjylland

Sjælland

Aalborg Dentallaboratorium ApS

Advokater AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

Vesterbro 72, 9000 Aalborg Lou Advokatfirma

Tlf. 98 12 53 03

att: Adv. Carsten Jensen

Tandregulerings Laboratorie •  Gane plader, Skinner, Aktivator •  Digital laser printet Herbst •  Ganeskrue Systemer - Mondeal - Straumann - Forestadent •  Dental Alignment SystemsTM - LiteWire® - LiteAligner Digital® • 3D Studie Modeller •  Digital opbevaring af modeller

Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 70 300 500 cj@louadvokatfirma.dk

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

Algade 27, 1. sal – 4000 Roskilde  Tlf: +45 46320969 – Fax: +45 46320989 Mail: info@rot.dk – Web: www.rot.dk

dentallaboratorier Fyn

Mogens Larsen

europaKroner

Dentallaboratorium A/S

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

5100 Odense C

5230 Odense M

Tlf. 66 13 40 88

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

info@larsen-dental.dk

Storkøbenhavn

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

|

1069 |


SERVICE | Leverandørhenvisninger

Safe Sterilization ApS

Klinikudstyr – indretning – INVENTAR

Strandagervej 27, 4040 Jyllinge

Rectus ApS

HYGIEJNE

Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Engtoften 11-13 8260 Viby J.

ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

info@rectus.dk

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

www.rectus.dk

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

10/11/10 10:22:30

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Inventar til tandlægeklinikker

INSTRUMENTER

al Perfectio git n Di

klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

Revision – ADMINISTRATION

Revisionscentret for læger og tandlæger

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Et stærkt alternativ! Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Revision. Skat. Rådgivning. Forhandles af

ApS

T: 78 79 99 89 . info@ronvig.dk

www.ronvig.examvision.dk

|

1070 |

www.pwc.dk/tandlaege

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12


Leverandørhenvisninger | SERVICE

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid

Service & reparation

Tandplejemidler

JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL KaVo Specialisten - det handler om tillid salg & service ApS OM TRYGHED OG TILLID! - det handler om tillid Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca KaVo Specialisten KaVo Specialisten Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk Eurocard Tandlæge ann.

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning 07/0 Instrumenter Røntgenautoriseret

Udstyr Rådgivning Vikarservice Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m. Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Vikarbureauet

for klinikassistenter www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

• Landsdækkende

TBL-055.indd 1

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Vikarservice BestilReparation varer 21/05/07 af: 11:03:10 til klinikken Heka Planmeca KaVo m.m.• Nu også for Tandplejere

Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 • Lidt billigere Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Du kan søge information om vores • Ring fra kl. 6.00 på produkter Telefon: 44 92 54 00på www.zendium.dk www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk tlf. 46 73 30 60 Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister. www.vikartoteket.dk

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

SLIDT GULV ? Renover slidt linoleum uden at flytte patientstole! Slidstærk overflade Etableres på en weekend Ingen lukketid på klinikken! Få et besøg og et godt tilbud

PURGULV.COM TLF. 31 700 769

TePe

ØVRIGE

– Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1. 2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

|

1071 |


ny start

“Jeg ville tilbage til Danmark og starte mit eget Pernille Anna Jespersen / 41 år Fra ansat tandlæge i England til klinikejer i klinikfællesskab i Humlebæk

Du vender hjem efter 10 år i England. Hvorfor? – Jeg har fået børn og har længe gerne villet tilbage til Danmark, fordi der er en anden livsstil og nogle værdier, som jeg gerne vil videregive til min familie. Fx har man nogle meget lange arbejdstider som ansat i England. De danske forhold passer bare bedre til at have små børn. Og så har jeg også længe haft et ønske om at eje min egen klinik. Så da der dukkede en mulighed op i Humlebæk, som ligger tæt på, hvor jeg har familie, slog jeg til.

Kommer du til at arbejde mindre som klinikejer? – Nej, der bliver sikkert masser af arbejde. Men jeg får en anden frihed til at tilrettelægge min dag selv. Meget af papirarbejdet kan jeg tage med hjem og ordne om aftenen. Nu er det heller ikke nogen stor klinik, så jeg skal ikke ordne løn for en masse ansatte.

Hvor kommer drømmen om at være selvstændig fra? – Den er nok opstået gennem årene, hvor jeg har opbygget en lyst til selv at kunne vælge, fx hvilke materialer jeg vil bruge, og hvilke løsninger jeg vil tilbyde patienterne. Og så er det i sig selv en udfordring at stå for driften af sin egen klinik.

Hvad kan du tage med fra 10 år som tandlæge i England? – Der er ikke den store forskel fagligt på Danmark og England. Behandlings­ mæssigt er det meget det samme. Men jeg har fået en del erfaring fra de klinikker, jeg har arbejdet på, og fået nogle idéer om, hvordan jeg selv vil køre en klinik.

Hvad vil du så lægge vægt på som chef?

CV:

| 1072 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 12

Foto: Kaare Smith

2001: Uddannet tandlæge fra Tandlægeskolen i København 2001: Ansat på klinikker i Hvidovre og Lyngby 2003: Tager til London og arbejder som ansat tandlæge 2006: Barselsvikariat på klinik på Frederiksberg 2007: Ansat tandlæge på klinikker i Marlow vest for London 2014: Klinikejer i klinikfællesskabet Tandlægerne i Humlebæk Lægehus

Tekst: ANDERS KLEBAK

– I England har jeg mødt en tydelig opdeling mellem tandlæger og klinikassistenter. Jeg vil hellere se os som et team, hvor begge tager sig af patienten og sammen skal yde det bedste. I Danmark er klinikassistenterne utrolig dygtige, så det giver mening at inddrage dem. Det handler om at være lydhør overfor gode idéer. Fx er min klinikassistent meget stærk i IT og er god til at organisere. Det har jeg allerede kunnet bruge flere gange her i opstarten. Arbejdsmiljøet er også en væsentlig ting. Jeg er så heldig at være landet i et klinikfællesskab, hvor man spiser frokost sammen alle sammen. Det skal vi blive ved med.


Vidste du, at dine patienter kan få dækket op til 80% af deres tandlægeregninger fra kun 109 kr. pr. md.? Har dine patienter en Super Tandforsikring hos Dansk Tandforsikring, kan du altid tilbyde dem den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt.

• Ingen økonomiske overraskelser for dine patienter • Lege-artis behandlinger – hver gang • Overholdelse af regelmæssige tandeftersyn • Automatisk indberetning af regninger og journaler via Dental Suite

For yderligere information kontakt Jens Ebbesen på 29 12 50 75 eller jens@dansktandforsikring.dk Bestil patientbrochurer på info@dansktandforskring.dk

www.dansktandforsikring.dk


JOBANNONCE

JOB HOS PLANDENT

Vil du hjælpe klinikker godt i gang med CAD-CAM? Er du tandfagligt uddannet? Så er det lige dig, vi søger. Plandent er på udkig efter en initiativrig og selvkørende klinisk supporter, der brænder for at formidle brugen af digitalt aftryk/CADCAM til de danske klinikker. Vi har travlt! Området for digitale skannere og fræsere er i kraftig vækst, og da Plandent er en seriøs leverandør af begge dele, vil vi gerne give vores mange kunder den bedste opstart.

Dine arbejdsopgaver vil primært være at undervise klinikkernes ansatte i at skanne, designe og fræse kroner men også at demonstrere udstyret for vores kunder i salgsprocessen m.v. Du sørger for, at CAD-CAM udstyret bliver en integreret del af klinikkernes arbejdsgang, så vores kunder kan få fuldt udbytte af de mange digitale muligheder. Du skal kunne lide at komme ud på klinikkerne og undervise, og du skal kunne kommunikere og lære fra dig med gejst og entusiasme.

Derfor søger vi en klinisk supporter, der skal bistå vores salgsteam samt supportere tandlægeklinikker, der skal i gang med digital aftrykstagning/CAD-CAM.

Stillingen er med base i Vallensbæk, men du kommer til at servicere tandlægeklinikker over hele Danmark.

Du skal være tandfagligt uddannet, ligesom det er en stor fordel, hvis du har praktisk erfaring med CAD-CAM.

Du bliver en del af vores engagerede udstyrsteam, og du refererer direkte til markeddirektøren for udstyr og IT.

Kunne du tænke dig at blive en del af vores digitale team? Læs jobopslaget på vores hjemmeside Plandent.dk eller Jobindex.dk og send en ansøgning til kate.baerendtsen@plandent.dk. Vi kalder løbende ind til samtaler. Kontakt markedsdirektør Björn Clemmensen på 43 66 44 02 eller bjoern.clemmensen@plandent.dk, hvis du vil høre mere om jobbet.