Tandlægebladet 11 - 2022

Page 1

T

Tema

Medicinsk svage ældre – tandsygdomme og tandpleje

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°11

NOVEMBER 2022

#126

Hvis jeg ikke hjalp ham, fik han ikke børstet tænder MAJBRITT JENSEN, TANDLÆGE OG PÅRØRENDE

+

Skrøbelige ældre

Funktionsnedsættelse Oral sygdom Mundhygiejne Tandpleje Polyfarmaci Parkinsons sygdom Slagtilfælde Tandlægens roller


Danmarks nye betalingsordning til sundhedsbehandlinger

“Hurtigt og nemt at ansøge, og nemt at bruge hos behandleren” Helle

“Det er bare SÅ smart. Simpelt og let at bruge.” Linda Karlson

4,9 ud af 5

Mere end 7.000 danskere har allerede oprettet et gratis medlemskab af Sundhed+ og ansøgt om en Sundhed+ Kredit, som kan benyttes til at dele betalingen op i mindre bidder hos tusindvis af sundhedsbehandlere over hele landet. Skal vores medlemmer også kunne dele betalingen op hos dig? Det er gratis for klinikker at tage imod betaling fra Sundhed+ medlemmer. Bliv oprettet som Sundhed+ Partner på 5 minutter og glæd dig til at byde vores medlemmer velkommen indenfor.

Kontakt os på partner@sundhedplus.dk eller 82 82 83 83 - og bliv oprettet allerede i dag

Vidste du at... Sundhed+ er startet af folkene bag Denti. Hvis du allerede samarbejder med Denti, kan du læse meget mere om fordelene ved at skifte til Sundhed+ på denti.dk/sundhedplus


Kom i mål med firkantet tubus

Én ting mindre at have ondt i hovedet over 1. januar Vi hjælper jer i mål med firkantet tubus Spar op til

40%

*

på kvalitetsrøntgen

Focus, DEXIS (Tidl. KaVo)

Senest 1. januar 2023 skal intraorale røntgenapparater være udstyret med firkantet tubus med et reduceret strålefelt på 4x5 cm. Skal vi hjælpe jer i mål?

Heliodent Plus, Dentsply Sirona

Ring 87 68 16 11 (tast 2) eller skriv til nordenta@nordenta.dk *ift. vejledende udsalgspris

Nordenta A/S | Tlf. 87 68 16 11 | www.nordenta.dk


T ∕ indhold

REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent

Gitte Almer Nielsen Adm. redaktør, gan@tdl.dk Anne Burlund Redaktionssekretær og journalist, abu@tdl.dk Nanna Fløjborg Journalist, nfl@tdl.dk Louise Lynggaard Rosenmejer Nielsen Stud.medhjælp, lln@tdl.dk

FAGREDAKTION Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Lektor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Anne Havemose-Poulsen, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Gunhild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING

Medicinsk svage ældre – tandsygdomme og tandpleje

/1005 FOTO: CATHRINE ERTMANN

Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

VIDENSKAB

ANNONCER Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET? Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.456 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Creative Zoo (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk) FORSIDE

FORSIDE Cathrine Ertmann

BAGGRUND

Skrøbelige ældres tandpleje skal løftes Tandlæge Majbritt Jensen oplevede, at der manglede fokus på tandpleje, da hendes mand blev indlagt efter akut koma. Både hun, Ældre Sagen og en forsker mener, at der skal mere fokus på skrøbelige ældres tandpleje.

986

/1038


FOTO: SHUTTERSTOCK

VIDENSKAB & KLINIK Faglig leder / 1005 SKOTT P, WÅRDH I

Behandling af skrøbelige ældre – en udfordring for hele tandplejen / 1006 PEDERSEN AML

Polyfarmaci blandt ældre – orale aspekter / 1012 BAKKE M, BARAM S

GUIDE

Sådan motiverer du patienten til rygestop Få overblik over, hvordan du bedst kan give din patient råd og støtte til rygestop i denne guide.

/1036

Odontologiske aspekter ved Parkinsons sygdom – inkluderende patienttilfælde / 1018 BAGGER M

Høj cariesaktivitet efter blodpropper i hjernen / 1024 FRIIS-HASCHÉ E, ØZHAYAT EB

FOTO: LIZETTE KABRÉ

Tandlægens syv roller / 1028

FAST STOF Leder / 988 Update / 991 Guide / 1036 Medlemsservice / 1048 Et døgn med / 1072

FAGSTAFETTEN

”Det var en øjenåbner at være i USA” Et kursus i USA for 25 år siden ændrede Peter Lindkvists opfattelse af mikrokirugi og gav ham nye værktøjer, han siden har brugt og undervist i herhjemme.

2022

126

11

/1046 987


T ∕ leder

20 carieslæsioner som følge af indlæggelse er rystende

988

Vi skal blive bedre til at gennemskue, hvornår en patient bliver skrøbelig

Vi bliver derfor nødt til at tale om, hvordan vi bedst takler denne udfordring. Som tandlæger, som samfund. Der er naturligvis ikke én løsning – for problemet har mange facetter, og vi skal arbejde på flere niveauer og i flere sektorer, hvis vi skal holde hånden under svækkede ældres tandsundhed. Helt grundlæggende – tænderne er vigtige. Men der er én ting, som vi tandlæger kan gøre, og som ville gøre en forskel. Vi skal nemlig blive bedre til at gennemskue, hvornår en patient bliver skrøbelig. Hvornår går det den gale vej? Ofte har vi måske en mistanke, og den skal vi blive bedre til at agere på. For pludselig har den tidligere velfungerende patient uoverstigelige orale problemer. I Tandlægeforeningen mener vi også, at ældre automatisk skal blive visiteret til omsorgstandplejen, når de bliver visiteret til et plejehjem eller en plejebolig. På den måde sikrer vi, at der ikke er ældre, der bliver tabt i en sektorovergang. For vi må bare konstatere, at alt for få ældre får omsorgstandpleje. Faktisk er det op mod 40.000 svækkede ældre, som man vurderer ikke får den hjælp til tænderne, som de burde. Det kan ikke være rigtigt. Det ender som en kasuistik. ♦

SUSANNE KLEIST

Formand for Tandlægeforeningen

FOTO: LES CANER

D

et er rystende læsning, som Tandlægebladet lægger sider til i dette nummer, hvor der er fokus på svækkede ældre. Der er fx den 73-årige mand, der bliver ramt af to blodpropper i hjernen, og på få år går han fra et velfungerende tandsæt til 20 carieslæsioner. Jeg er også rystet over at læse Majbritt Jensens fortælling. At hun, på trods af sin uddannelse som tandlæge, må kaste håndklædet i ringen og se til, hvordan en hospitalsindlæggelse og efterfølgende genoptræning smadrer hendes mands tandsundhed. Hendes historie er et stærkt billede på, hvor store udfordringerne er. Og hvor dårlige vi er til at gribe ældre, der bliver ramt af sygdom, så de ikke længere selv er i stand til at opretholde en sufficient mundhygiejne. Og det er da sørgeligt, at mennesker, der har passet deres tænder gennem et langt liv, kan få ødelagt deres tænder på ganske kort tid. Det gør mig ærlig talt også fortørnet, at tænderne glimrer ved deres fravær, når der bliver lagt omfattende planer for pleje og genoptræning. Noget så simpelt som tandbørstning er der ingen, der overvejer. Det skal vi gøre bedre. Og tag ikke fejl – udfordringerne bliver kun større de kommende år med det stigende antal ældre, der også i stigende grad beholder egne tænder, og det stigende antal kronikere.


Vi gør hverdagen lettere …

30% reglen er stadig attraktiv

Tlf: 39 46 00 80 · web@tdlt.dk · www.tdlt.dk · Facebook: @tandlaegetryghed

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

Vi kender tandlægernes behov


T ∕ nyhed KLINISK RETNINGSLINJE TRUKKET TILBAGE:

TF vil tage ansvar for at udvikle ny retningslinje SUNDHEDSSTYRELSEN HAR TRUKKET NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE for behandling

af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater tilbage og har ingen planer om at opdatere retningslinjen. Det ærgrer Tandlægeforeningen, der nu vil stå i spidsen for udvikling af ny klinisk retningslinje. TEKST ANNE BURLUND

S

undhedsstyrelsens Na­ tionale Kliniske Ret­ ningslinje for behand­ ling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater blev 1. november truk­ ket tilbage og fjernet fra Sundhedsstyrelsens

hjemmeside. Retningslinjen blev udarbejdet i 2013 af en arbejdsgruppe bestående af viden­ skabelige eksperter fra de odontologiske institutter ved Københavns og Aarhus Universitet samt en metodeekspert og var en direkte oversættelse af dele af de svenske Nationella riktlinjer för vuxen­ tandvård fra 2012. Nu har Socialstyrelsen i Sverige imid­ lertid foretaget en større opdatering af Nationella riktlinjer för vuxentandvård. Men i Danmark oplyser Sundhedsstyrel­ sen (SST), at man ikke vil følge efter og opdatere den danske retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. Og derfor betragter styrelsen den gamle retnings­ linje som forældet og har trukket den tilbage. Det er kun et år siden, at Tandlæge­ foreningen og en række centrale aktører sendte et brev til Sundhedsstyrelsen, hvor man opfordrede til, at den alle­ rede dengang forældede retningslinje blev opdateret hurtigst muligt:

990

”Tandlægeforeningen opfordrer Sund­ hedsstyrelsen til at påbegynde udarbej­ delse af nye danske retningslinjer, der baserer sig på den nye sygdomsklassi­ fikation og den nyeste forskning. Et arbejde, som vi meget gerne deltager aktivt i,” lød det bl.a. i brevet, der også er underskrevet af de to institutledere på de odontologiske institutter i Aarhus og København. TF: Opdatering er overkommelig Ifølge formand i Tandlægeforeningen, Susanne Kleist, anerkendte Sundheds­ styrelsen, at retningslinjen skulle revi­ deres, men at der ikke var økonomi til det for nuværende. – Vi har ikke hørt andet før nu, hvor retningslinjen pludselig trækkes tilbage. Det undrer og ærgrer mig, at styrelsen ikke har prioriteret at opdatere ret­ ningslinjen, som er et vigtigt redskab for tandlægerne, siger Susanne Kleist og fortsætter: – Vores vurdering er, at en opdate­ ring er overkommelig, da der allerede er foretaget et stort forarbejde med at finde og bearbejde relevant videnskabe­ lig litteratur af de europæiske parodon­ tologiske selskaber og Socialstyrelsen i Sverige. Tandlægeforeningen vil derfor sam­ men med medunderskriverne af brevet igangsætte et arbejde med at udvikle egne branchespecifikke kliniske anbe­

falinger om behandling af parodontitis, der skal lægge sig op ad den europæiske guideline (EFP) og de svenske nationale kliniske retningslinjer. SST havde “forventning” om opdatering Sundhedsstyrelen oplyser i et skriftligt svar, at den nationale kliniske retnings­ linje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater ikke indgår som en del af Sundhedssty­ relsens program for nationale kliniske retningslinjer, der blev etableret i 2012 med en bevilling på finansloven. Retningslinjen indgår derfor heller ikke i programmets forløb for opdate­ ring, men Styrelsen havde dog en “for­ ventning” om, at retningslinjen skulle opdateres i kølvandet på den svenske opdatering. Tandlægebladet har forsøgt at få svar på, hvorfor dette ikke er sket. Det vil Styrelsen ikke svare på, men oplyser, at man synes, at det er et “godt forslag, at de videnskabelige miljøer på det tand­ faglige område i regi af de odontologi­ ske institutter og tandfaglige selskaber tager initiativ til at udarbejde kliniske retningslinjer på lignende måder som det ses for det lægefaglige område.” ♦


update ∕ T

281.000 flere ældre i 2030 sætter tandsundhed under pres Antallet af ældre over 80 år forventes at stige med 187 % de næste otte år, og samtidig beholder langt flere ældremellem deres tænder. 1987 manglede halvdelen af de 64-74-årige alle deres tænder, Ældre 65-74I år, 1987 2017 mens detder i 2017 kun varsamtlige 6 %. I kombination med flere kroniske sygdomme, der kan vanskeliggøre mangler mundhygiejnen, kantænder det blive en udfordring for de skrøbelige ældres tandsundhed på sigt. naturlige

51 % 6 %

Udvikling i antal 80+ årige udvalgte kroniske sygdomme Udvikling i antal 80+ årigemed med udvalgte kroniske sygdomme

% 150 Knogleskørhed

120

Type 2-diabetes

90

60 Leddegigt KOL

30

Demens

0 2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Kilde: Momentum, KL, og Petersen PE, Davidsen M, Rosendahl Jensen H et al. Trends in dentate status and preventive dental visits of the adult population in Denmark over 30 years (1987-2017). Eur J Oral Sci 2021;129:e12809.

Brugerbetaling på forhandlingsbordet UNDER REGERINGSFORHANDLINGERNE i starten af november diskuterede partierne ifølge Pia Olsen Dyhr (SF) brugerbetaling på tandlæge, som SF gerne vil have sat ned.

2022

126

11

25 % I hvert fjerde tilfælde af abekopper er de første tegn sår, pletter og papler i mundslimhinden. Det kan derfor være hos tandlægen, at sygdommen opdages først. Kilde: Tandläkartidningen

991


T ∕ update

FARIDEH FAHIMI Tandlæge, HjemmeTandplejen

SÆT ALTID GOD TID AF TIL EN PATIENT MED TANDLÆGESKRÆK, og start med at informere om, hvad der skal ske før, under og efter behandlingen. Det er vigtigt at skabe tillid ved at rose og lytte til patienten og selv virke afslappet. Gå roligt frem, og arbejd altid i patientens tempo. Frem for alt er det vigtigt at bede patienten om at trække vejret dybt undervejs.

TILBAGEBLIK

1977 Barnets første tand udløste engang en ko NAVNLIG DE GAMLE NORDMÆND I SAGATIDEN gjorde væsen ud af barnets første tand; frembruddet var en familiebegivenhed, og den lille ejermand af den nye tand fik i dagens anledning gerne en tandgave, som man kan sige var noget i retning af et statussymbol. Det kunne være et sværd, en ring, eller når der var tale om folk i højere sociale lag, en træl, som helst skulle være født på samme tid som babyen. Haakon Jarl havde således fået trællen Kark i tandgave; samme Kark kvitterede dog senere for gavmildheden ved at dræbe jarlen. Denne gaveskik omtales også i Edda-sagaerne, hvor Frøj fik sin gudebolig ”Alfheim” som tandgave af guderne. I middelalderen blev gårde givet væk på denne måde i Norge. Der findes spor af skikken endnu i 1920’erne i flere bygder i Østerdalen og Telemark. Nogle steder fik barnet en ko, som så fik et passende navn til lejligheden, f.eks. Tandros. Også i Finland, Sverige og Island fandtes skikken. Denne højtidelighed med den første tand bunder nok i en ældgammel opfattelse af, at man ikke rigtig regnede den nyfødte for et virkeligt menneske, før denne tand var kommet frem.

Symposium 2022 veloverstået DEN 4.-5. NOVEMBER AFHOLDTE TANDLÆGEFORENINGEN ÅRETS SYMPOSIUM. Her var omkring 1.000 tandlæger, tandplejere og klinikassistenter samlet for at blive klogere på periimplantitis og høre førende nationale og internationale forskere holde oplæg om emnet. Fokus var bl.a. på kirurgiske teknikker og prote­ tiske forhold, som sammen med parodontalbehandling gør behandlingen af periimplantitis succesfuld. Næste års symposium har ”Det slidte tandsæt” på programmet og afholdes den 3.-4. november 2023 i Aalborg.

992

Nilsson B. ”Ondt for tænder”. Tandlægebladet 1977;81:776-7


De fleste har bare villet købe kartoteket og så lukke klinikken, men det vil jeg ikke være med til JOY BREINSTRUP Tandlæge og fhv. klinikejer

Lokalavisen Favrskov. Joy Breinstrup har afvist mange, som har ønsket at købe hendes klinik for at lukke den. Hun har nu fået solgt klinikken til de rette købere, som vil fortsætte driften.

1.019 Så mange personlige stemmer fik to tandlæger, der stillede op til folketinget, tilsammen. Jes Halfdan Nielsen (D) fik 299 stemmer i Østjyllands storkreds, mens H.C. Wullf (M) fik 720 stemmer i Fyns storkreds.

Afbud til planlagt behandling BAGGRUND: Afbud kan være en stor udfordring for mange klinikker, der i forvejen oplever kapacitets­ udfordringer og travlhed. Det er derfor vigtigt, at du kender reglerne for afbudsgebyret i tilskudssystemet. Det fremgår af lovgivningen, at en tandlæge/klinik, der er godkendt til at yde tandlægehjælp – altså har et ydernummer – hvortil der ydes til­ skud af regionen, kan opkræve gebyr for hver udeblivelse fra aftalt be­ handling, hvis patienten ikke senest to timer før gensidigt accepteret aftale har meldt afbud til klinikken. Det betyder, at afbud til tid min­ dre end to timer før kan udløse et gebyr. Kernen er ”gensidigt accep­ teret aftale” og betyder, at begge parter har bekræftet tiden. Du kan derfor ikke opkræve et gebyr, hvis patienten ikke selv har bedt om tiden fx baseret på et aftalekort med tid til klinisk undersøgelse. Ligeledes gælder det kun behandlingen med tilskudsberettigede ydelser og ikke frie ydelser. Honoraret dækker afbud til tid på maksimalt 30 min. og reguleres som andre honorarer to gange årligt.

mere end 30 min., kan du opkræve et udvidet udeblivelseshonorar. Det afregnes for hvert påbegyndt 15. minut ud over de første 30 min. Det er dog en forudsætning, at patienten har fået dette meddelt skriftligt i et behandlingsoverslag eller ­tilbud. For dette udvidede gebyr har pa­ tienten en lille kattelem, for hvis det er undskyldt af ”ekstraordinære omstændigheder”, kan du ikke op­ kræve det. Tillægsbeløbet kan mak­ simalt anvendes to gange, så den samlede udeblivelse dækker en times afsat tid. Og husk: Hvis du må stoppe og ikke kan færdiggøre en påbegyndt behandling, fordi patienten afbry­ der forløbet efter eget ønske, er du berettiget til honoraret. Reg­ ningen skal være på det aftalte og fastsatte honorar inklusive evt. til­ skud fra regionen. Der kan ikke afregnes overfor regionen for dette, og patienten må selv betale det hele. Er du i tvivl eller har behov for yderligere rådgivning, så kontakt Tandlægeforeningen på fagliginfo@tdl.dk Kilde: Tandlægeforeningens Sundhedsfag-

VÆR OPMÆRKSOM PÅ: Hvis der er aftalt en behandlingslængde på

lige Rådgivning

Kilde: TV2.dk Tandlægeforeningen får mange henvendelser om, hvordan ydelserne i tilskudssystemet skal forstås og bruges korrekt. Der er især nogle ydelser, der skaber udfordringer, og som Tandlægeforeningens sundhedsfaglige rådgivning får en del spørgsmål til. Regionernes forskellige håndtering og brug af ydelserne skaber kun yderligere udfordringer. Vi vil derfor over de kommende måneder sætte fokus på de ydelser, der særligt volder jer problemer.

2022

126

11

993


T ∕ update

Det spørger I om Har jeg som mandlig privatansat tandlæge ret til løn i de ni ugers ”barselsorlov”, der nu er øremærket til faren? SVAR: Kun hvis du har aftalt det med din arbejdsgiver, da funktionærloven

ikke giver fædre ret til løn i forbindelse med barsel. Da privatansatte tandlæger ikke er omfattet af en overenskomst, har du alene ret til barselsdagpenge i den periode, der er øremærket til dig. Du kan ansøge TandlægeTryghed om at få udbetalt en ydelse i to uger inden for de første 12 måneder efter fødslen.

3 Aarhus C Det nye i praksis 2022 - Aarhus Tilmeldingsfrist 1. december

Hvilke politikere bakker op om TF’s dagsordener? Tandlægeforeningen er blevet sigtet for ærekrænkelser

1.498 sidevisninger

12 Horsens Konference for offentligt ansatte tandlæger Tilmeldingsfrist 1. december Læs mere og tilmeld dig på Tdlnet.dk

994

Politikere fra flere forskellige partier har igennem valgkampen bakket op om Tandlæge­ foreningens budskaber. Se hvem i en video på Tdlnet.dk

Klinikejer: Få overblik over dine medarbejderes ferie Det er nu, det er tid til at få planlagt medarbejdernes resterende ferie og ferie­ fridage. Har dine medarbejdere ferie til gode, skal den nemlig afholdes senest den 31. december.

6

JANUAR

Se indkaldelsen, dagsorden og baggrundsmaterialet til årets hovedgeneralforsamling på Tdlnet.dk

rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

JANUAR

Børkop Ledelsesakademi - modul 1 Tilmeldingsfrist 2. december

Indkaldelse til ordinære generalforsamlinger i TF og i TandlægeTryghed

Kontakt Tandlægeforeningen for

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER DECEMBER

Nyt fra Tdlnet

Følg HGF hjemmefra LØRDAG DEN 26. NOVEMBER bliver Tandlægeforeningens hovedgeneralforsamling afholdt. Og du kan følge med hjemmefra. På Tdlnet.dk vil du kunne finde et link, der giver adgang til at streame hovedgeneral­ forsamlingen. Klik ind og følg debatten om Praksisforsikringen og se, hvem der skal sidde i den kommende hovedbestyrelse.

Ansatte tandlæger kan nu få omsorgsorlov Ansatte tandlæger har fra 1. januar 2023 ret til ulønnet omsorgsorlov i op til fem dage om året til at hjælpe en nærtstående, som har behov for støtte pga. en alvorlig helbredsmæssig tilstand.


DET KRÆVER GODE SAMARBEJDSPARTNERE AT BLIVE DIGITAL FRA A-Z I Unident har vi et af branchens største og mest erfarne supportog træningsteam. Teamet er sammensat, så vi fagligt dækker hele det dentale, digitale spektrum og består pt. af seks faguddannede medarbejdere i form af henholdsvis tandteknikere, klinisk tandtekniker, tandplejer og klinikassistent. Dette sikrer den absolut bedste kliniske hjælp, blandt andet til ”akutte” situationer, hvor patienten sidder i stolen.

Vi supporterer aktuelt tandlægeklinikker, kliniske tandteknikere, specialtandlæger i ortodonti og kæbekirurgi, dentallaboratorier og orto-laboratorier. Teamet ledes af Hanne Lilholt Behrens.

Kontakt Unident på 7021 1626 eller info@unidentdanmark.dk

JANE RASMUSSEN

JAN ØSTERLUND JONASSEN

CILLE-MARIAH DAHL MOGENSEN

PETER WASS

MARCUS MARCUSSEN

HANNE LILHOLT BEHRENS

Digital Solutions Sales Specialist

Klinisk tandtekniker

Klinikassistent

Tandtekniker

Tandtekniker

Teamleder

VIL DU VIDE MERE OM DEN HELT NYE 3SHAPE TRIOS 5 ELLER FÅ EN DEMO PÅ KLINIKKEN? Kontakt vores dygtige scannerteam hos Unident – så booker vi sammen et møde! Læs mere om den nye TRIOS 5 på: unidentdanmark.dk

Tlf: 7021 1626 | Web: unidentdanmark.dk | E-mail: info@unidentdanmark.dk


T ∕ detaljen

TEKST ANNE BURLUND

Infektionsskjold FOTO LIZETTE KABRÉ

S

ystematisk mundhygiejne kan halvere antallet af infektioner efter en operation. Det viser et projekt fra Aalborg Universitets­ hospital. To dage før en elektiv hjerteoperation skulle patienterne børste tænder fire gange dagligt og efterfølgende skylle mund med klorhexidin gluconat 0,12 %, der nedsætter antallet af mikroorga­ nismer i mundhulen betydeligt. En syge­ plejerske fulgte op på den præoperative mundhygiejne og sørgede for, at rutinen blev opretholdt dagen efter operationen. Resultaterne er interessante, da pato­ gene bakterier i mundhulen kan med­ føre betændelse og luftvejsinfektioner og i svære tilfælde kan medføre døds­ fald. Alligevel bliver tandbørstning og mundhygiejne ifølge sygeplejerske og master i klinisk sygepleje Anita Tracey, der står bag projektet, ofte nedpriorite­ ret i sundhedssektoren, som det viden­ skabelige tema i dette Tandlægeblad også afdækker. Udenlandske undersøgelser viser, at der mangler viden blandt sundheds­ personalet om vigtigheden af mund­ hygiejne – og hvordan den kan påvirke et sygdomsforløb. Anita Tracey håber derfor, at projektet kan skabe fokus på emnet, da det ikke kræver øgede ressourcer, men blot øget opmærk­ somhed.♦ Kilde: Aalborg Universitetshospital og Sygeplejersken

996


2022

126

11

997


2

Dan sk

ank -b

Vi

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

nes favorit r e

02

n

de 2 r L æ af L nk Ba a n k s m oy a dex x-b ere lty Gro n I e e h u p s Bra n c d : lo ein ya l t y group.dk/branch

Som tandlæge får du helt særlige fordele Lån & Spar er ejet af mere end 50 fagforeninger i Danmark – heriblandt Tandlægeforeningen. Det gør alle medlemmer til medejere af banken – og dermed også dig. Og derfor får du særlige fordele. Naturligvis.

3378 2388

Ring: og hør, hvad vi kan gøre for dig

lsb.dk/erhverv

– eller gå på og læs om os eller book møde


ny viden ∕ T

ET VÆSENTLIGT LED I KONCEPTET minimalt invasiv tandpleje er, at man forsøger at lappe frakturerede kompositfyldninger frem for at skifte hele restaureringen ud. Det er imidlertid afgørende for et vellykket resultat, at der kan skabes en stærk binding mellem restaureringen og det nytilførte materiale. Forskere fra NIOM har gennemført en laboratorieundersøgelse af bindingsstyrken for ni forenklede bondingsystemer og et klassisk tretrins bondingsystem til komposit plast. Cylindriske prøvelegemer af komposit blev opbevaret i vand ved 37 °C i to måneder. Derefter blev nyt komposit bondet til prøvelegemerne ved hjælp af de 10 systemer, der skulle undersøges. Bindingsstyrken blev testet i et standardiseret tryktestapparat i to omgange efter henholdsvis to uger og et år i vand ved 37 °C. I hver omgang blev der testet 15 prøvelegemer med hvert system. Bindingsstyrken for de 10 produkter varierede efter to uger fra 12,0 til 24,9 MPa, og efter et år varierede bindingsstyrken fra 11,4 til 25 MPa. Efter et år havde seks af de forenklede systemer signifikant højere bindingsstyrke end ”guldstandarden”, tretrinssystemet, og de tre øvrige var ikke signifikant forskellige fra tretrinssystemet. Forfatterne konkluderer, at de nye, forenklede bondingsystemer har pålidelige bindingsstyrker og er mindst lige så gode som det klassiske bondingsystem, når det drejer sig om lapning af ældre kompositfyldninger.

Bindingsstyrken blev testet i et standardiseret tryktestapparat i to omgange efter henholdsvis to uger og et år i vand ved 37 °C.

Staxrud F, Valen H. Potential of “universal” bonding agents for composite repair. Biomater Investig Dent 2022;9:41-6.

2022

126

11

Fraktur af dækkeram forekommer hyppigt ved zirkoniakroner og -broer

FOTO: SHUTTERSTOCK

Nye forenklede bondingsystemer er velegnede til lapning af kompositfyldninger

ZIRKONIA ER ET POPULÆRT VALG til fremstilling af kroner og broer, da materialet har gode mekaniske og optiske egenskaber og høj biokompatibilitet. Der forekommer dog også tekniske svigt i forbindelse med zirkonia, og omfanget af disse svigt har brasilianske forskere belyst i en systematisk oversigt og metaanalyse. Oversigten er baseret på 54 kliniske studier, heraf 18 randomiserede. 24 af studierne havde en opfølgningsperiode på 1-3 år, 21 havde 4-6 år, og syv havde 7-12 år. Fraktur af det keramiske materiale var langt det hyppigst forekommende svigt og sås ca. fire gange så hyppigt som tab af retention. Det var især tolagskroner og -broer, der udviste frakturer, typisk i form af afskalning af det dækkeramiske materiale. Monolitiske restaureringer udviklede kun sjældent frakturer, men til gengæld har dette materiale mindre gode æstetiske egenskaber, og der er risiko for slid af antagonisten. Forfatterne understreger, at selv om frakturer hyppigt forekom, var der i de fleste tilfælde tale om mindre brud (”chipping”), som sædvanligvis kan repareres i klinikken, uden at man behøver skifte hele restaureringen ud. Decideret katastrofale frakturer blev kun rapporteret i 13 af de 52 studier og med beskeden incidens. Samlet set vurderer forfatteren, at zirkonia har relativt gode succes- og overlevelsesrater og må betragtes som et acceptabelt materialevalg ved fremstilling af kroner og broer.

Gonzaga CC, Garcia PP, Wambier LM et al. Do tooth supported zirconia restorations present more technical failures related to fracture or loss of retention? Systematic review and meta analysis. Clin Oral Invest 2022;26:5129-42.

999


T ∕ internationalt forskningsnyt

Infraktionssmerter forsvinder – med eller uden behandling FIRE UD AF FEM VOKSNE OVER 40 ÅR har en eller flere infraktioner i tænderne. Da der ofte er smerter i relation til infraktionerne, vil man som tandlæge typisk vælge en restaurerende eller måske en endodontisk behandling. En ny undersøgelse, som amerikanske forskere har gennemført, tyder imidlertid på, at smerterne som regel forsvinder igen, uanset om man behandler tanden eller ej. Studiet er baseret på oplysninger om 2.858 patienter, som 209 tandlæger har indrapporteret til en central database via et standardiseret skema. Alle patienter i studiet havde mindst én vital kindtand med mindst én infraktion. Der blev efterfølgende indberettet oplysninger ved kontrolbesøg et, to og tre år efter første registrering. 91 % af patienterne mødte op til mindst ét kontrolbesøg, og 74 % mødte op til alle tre. 37 % af tænderne blev behandlet, typisk med omsluttende restaureringer. Blandt de behandlede tænder forsvandt smerterne hos 79 % efter behandlingen, og hos 94 % af disse var smertelindringen permanent. Blandt de ubehandlede tænder forsvandt smerterne i løbet af undersøgelsesperioden hos 58 %. Det var især spontane smerter og smerter ved tygning, der forsvandt (92-95 %), mens smerte for kulde var sværere for patienterne at komme af med. Forfatterne konkluderer, at de fleste smerter fra molarer med infraktioner forsvandt i løbet af undersøgelsesperioden, især hvis tænderne blev restaureret, men over halvdelen af de ubehandlede tænder opnåede også permanent smertelindring.

kommentar PROFESSOR EMERITUS SVANTE TWETMAN Odont.dr., ph.d.

– Dette er et interessant studie, som er udført af et stort netværk af tandlæger, hovedsagelig fra privat praksis, med interesse i klinisk forskning. Jeg kan godt lide princippet, da man bliver i stand til at indsamle store patientmaterialer og beskæftige sig med kliniske problemstillinger, som det ellers kan være svært at få økonomisk støtte til. Samtidig indebærer dette forskningsdesign, at man ikke helt lever op til de strenge krav til kontrolleret forskning; 209 tandlæger kan fx ikke være fuldstændig kalibrerede, og udvalget af patienter (og tænder) bliver mere eller mindre subjektivt. Studiet lider derfor af selektionsbias. Tandlægerne bedømte smerten ved tygning og kulde dikotomt (ja/nej), og der mangler derfor data om, hvorvidt smerteintensiteten ændredes over tid. At smerten forsvandt i de behandlede tænder, var forventeligt, men man kan fundere over, hvorfor generne forsvandt i så mange af de ubehandlede tænder? Forfatterne angiver tre mulige forklaringer: i) patienterne bliver mere tolerante over for smerten, ii) infraktionerne stimulerer dannelse af sekundær dentin, og iii) infraktionerne udfyldes med debris. Smerte for kulde kan endvidere opstå i hypersensitiv dentin uafhængigt af infraktioner. Der er således flere grunde til at tænke sig om en ekstra gang, inden en molar med infraktion restaureres med en krone eller fyldning.

Funkhouser E, Ferracane JL, Hilton TJ et al. Onset and resolution of pain among treated and untreated posterior teeth with a visible crack: Three-year findings from the national dental practice-based research network. J Dent 2022;119. https://doi.org/10.1016/j.jdent.2022.104078

1000


dansk forskningsnyt ∕ T

Ny type af glasfiberforstærkede rodstifter har ikke signifikant større brudstyrke RODBEHANDLEDE TÆNDER har større risiko for fraktur end vitale tænder, og risikoen bliver endnu større, hvis man for at forbedre retentionen må forsyne dem med en rodstift. Glasfiberforstærket komposit resin (FRC) er et hyppigt anvendt materiale til rodstifter, da det har acceptable kosmetiske og mekaniske egenskaber. For nylig er der markedsført en ny type FRC-stifter, som består af mange små fibre i stedet for en sammenhængende blok. Hensigten er at opnå bedre tilpasning til rodkanalmorfologien og at spare tandvæv under udboringen. En laboratorieundersøgelse har sammenlignet brudstyrken for den nye stifttype (Rebilda Post GT) og den klassiske model (Rebilda Post). 24 ekstraherede overkæbeincisiver blev udrenset og rodfyldt. Efterfølgende blev der fjernet 10 mm guttaperka i kanalerne, og FRC-stifter blev cementeret med kompositcement. Halvdelen af tænderne blev forsynet med en ”ny” stift, den anden halvdel med den ”klassiske”. Brudstyrken var 787 ± 156 Newton for Rebilda Post og 850 ± 166 Newton for Rebilda Post GT. Forskellen var ikke statistisk signifikant. I 18 ud af 24 tilfælde var det roden, der frakturerede, mens det i fire tilfælde var plastopbygningen. To tænder (en fra hver gruppe) udgik af studiet pga. afvigende resultater ved statistiske analyser (Grubbs test). Forskerne konkluderer, at brudstyrken for rodbehandlede overkæbeincisiver med Rebilda Post GT ikke var forskellig fra brudstyrken for incisiver med Rebilda Post.

I 18 ud af 24 tilfælde var det roden, der frakturerede

Ranjkesh B, Haddadi Y, Krogsgaard CA, Schurmann A, Bahrami G. Fracture resistance of endodontically treated maxillary incisors restored with single or bundled glass fiber-reinforced composite resin posts. J Clin Exp Dent 2022;14:e329-33.

2022

126

11

Hvorfor har vi ikke taget konsekvensen af, at parodontitis er en multikausal sygdom? ÅRSAGEN TIL PARODONTITIS SKAL FINDES I en kombination af mikrobiota, vært og miljø. Denne opfattelse er i dag generelt accepteret. Alligevel foregår størstedelen af al parodontalbehandling ud fra en monokausal sygdomsopfattelse. Som tandlæger er vi vant til at betragte parodontitis som en plakinduceret sygdom, og vores behandling er næsten udelukkende koncentreret om at bekæmpe plakken ved hjælp af professionelle tandrensninger og forbedring af patienternes mundhygiejne. En international forskergruppe slår imidlertid på lederplads i et estimeret videnskabeligt tidsskrift til lyd for, at tiden er inde til endeligt at acceptere konsekvensen af den multikausale baggrund for parodontitis. En del patienter udvikler ikke sygdommen, selvom de har belægninger på tænderne. Parodontitis opstår først, når plakken kombineres med andre årsagsfaktorer som fx rygning, diabetes eller genetiske forhold. Denne multikausale tilgang til parodontitis har også konsekvenser for behandlingen af den enkelte patient, idet det er muligt at forebygge parodontitis og stoppe parodontitis’ progression ved at fokusere på andre årsagsfaktorer end plakken. I nogle tilfælde kan det være mere relevant at fokusere på patientens ukontrollerede diabetes eller rygevaner. Der er eksempler på, at rygestop kan forhindre parodontitis og stoppe sygdomsprogressionen ved eksisterende parodontitis. Indbygget i den multikausale sygdomsmodel ligger også en erkendelse af, at en del patienter med parodontitis ikke kan behandles sufficient i tandlægeregi, og at vi derfor må indgå i et multidisciplinært samarbejde.

Frandsen Lau E, Peterson DE, Leite FRM, Nascimento GG, Robledo-Sierra J, Porat Ben Amy D, Kerr R, Lopez R, Baelum V, Lodi G, Varoni EM. Embracing multi-causation of periodontitis: Why aren’t we there yet? Oral Dis 2022;28:1015-21.

1001


Landsdækkende – men lokalt forankret.


?

OVERVEJER DU KLINIKSALG

Et salg af din klinik til tandlægen.dk giver dig ro og sparring i det daglige, så du som klinikleder kan koncentrere dig om dine patienter. To bliver til én I oktober i år fusionerede Cathrine Lykke Hagstrøms tandklinik i Nykøbing Falster med den lokale klinik i den landsdækkende kæde tandlægen.dk. At samle de mange fagfolk under ét tag i Søndergade har givet hende et stærkt fagligt fællesskab og nem adgang til avanceret ny teknologi. Alt sammen til gavn for den fælles faglige udvikling – og for patienterne. Jeg har været selvstændig i min egen lille klinik i over 10 år. Det var nok ikke et helt dårligt tidspunkt, vi blev enige om, at vi kunne finde hinanden. Jeg får mere tid til at fokusere på det fagspecifikke i at være tandlæge,” siger tandlæge Cathrine Lykke Hagstrøm.

Ved at være flere behandlere sammen får man mulighed for at have den nyeste teknik. Vi har f.eks. lige fået leveret en CBCTscanner. På den måde kan vi give vores patienter en endnu bedre behandling lokalt, uden at de skal på en lang køretur,” siger tandlæge Louise Vilhelmsdal.

Vil du høre mere om mulighederne for salg? Skriv til Niels Madsen, tandlæge og medstifter af tandlægen.dk på :

nm@tandlaegen.dk Læs mere på: tandlaegen.dk/lederskifte


Geistlich – kun hos Plandent Når du vælger Geistlich’s biomaterialer til dine behandlinger, er du sikret materialer med den bedst mulige dokumentation. Biomaterialerne er beskrevet i over 1.400 videnskabelige publikationer og er brugt i over 15 millioner patientbehandlinger. Kontakt gerne Plandents specialist for professionel rådgivning og besøg på din klinik.

Spørgsmål om Geistlich?

Ring nu og få en snak med vores specialist, Tina Hedegaard på 31 79 77 81.


faglig leder ∕ videnskab & klinik ∕ T

Tema:

Medicinsk svage ældre – tandsygdomme og tandpleje Tandsundheden har aldrig haft det bedre i Danmark, og ældre mennesker beholder flere af deres egne tænder end nogensinde før. I gruppen af personer over 75 år er det således ca. 15 %, der er tandløse, og ca. 50 % har 20 eller flere tænder. Paradokset er naturligvis, at de mange tænder giver grundlag for hyppigere forekomst af orale sygdomme hos de ældre, hvilket kan påvirke deres livskvalitet i form af smerter, tyggevanskeligheder og æstetiske gener, hvilket igen kan føre til vægttab og social eksklusion. Desuden har de orale sygdomme en sammenhæng med diverse medicinske sygdomme, hvor sygdommene påvirker hinanden i en nedadgående ond komorbiditetsspiral. For tandlægen er det væsentligt at vide, hvornår man kan forvente, at denne onde cirkel begynder, så man i rette tid kan forebygge udviklingen af oral sygdom. Det er ikke en udfordring, man kan ignorere. Ikke mindst fordi der forventes en stigning på ca. 60 % i personer over 80 år i Danmark frem mod år 2030. Mange af dem vil heldigvis være raske og velfungerende, men 62 % af mænd og 74 % af kvinder over 85 år har mere end én sygdom, og ca. 40 % i begge grupper får fire eller flere medicinpræparater. Multisygdom og polyfarmaci er således hyppig, og man må som behandler forvente, at skrøbelige ældre kommer til at fylde meget i tandplejen fremover. Det er derfor helt nødvendigt, at vi beskæftiger os med, hvordan vi bedst takler denne udfordring. Det er ikke, fordi man ikke har prøvet at løse problemet, som man har kendt til i en del år, men hidtil er det ikke lykkedes. Udfordringen er naturligvis, at det er meget komplekst med mange barrierer i forhold til at forbedre den orale sundhed, når ældre bliver skrøbelige. Den overordnede problemstilling er manglende forebyggelse, hvor insufficient dagligt renhold og svigtende tilknytning til tandplejen er de to store udfordringer. Begge udfordringer bliver forværret af de fysiske og især kognitive sygdomme, der ofte opleves hos skrøbelige ældre, og det går helt galt, når der skal ske en sektorovergang, hvor patienten ikke længere kan håndteres i privat praksis. En væsentlig udfordring for behandlere i tandplejen er vanskeligheden ved at gennemskue, hvornår en patient bliver skrø-

2022

126

11

belig. Ofte kan man måske have på fornemmelsen, at det ”går den gale vej”, men der er også situationer, hvor skrøbeligheden kommer ud af nærmest ingenting. Ligegyldigt hvad der forårsager skrøbeligheden, er der stor risiko for, at de behandlingskrævende og akutte tilstande i denne gruppe af patienter udvikles meget hurtigt, og mængden af orale problemer bliver uoverstigelige. Herefter er patienten hensat til en større behandling, som for patienten simpelthen kan være for belastende og for tandlægen kan være svær at udføre netop pga. skrøbeligheden, herunder de kognitive udfordringer. Vi bliver derfor nødt til at kunne identificere problemet hos vores patienter og reagere i tide, så vi kan forebygge, at skaderne sker. I dette temanummer om orale sygdomme hos skrøbelige ældre belyses problemerne i en oversigtsartikel efterfulgt af tre patienttilfælde. Oversigtsartiklen er skrevet af svenske eksperter på området; selvom den fokuserer på svenske forhold, understreges det, at problemerne er de samme i Danmark og for den sags skyld vidt udbredt. Et af artiklens hovedbudskaber er, at ældre i skrøbelig livsfase mister kontakten til tandplejen, får vanskeligheder ved at opretholde en daglig mundhygiejne med det resultat, at den orale sundhed hurtigt forværres. Dette er ikke alene et problem for tandplejen – det er et samfundsproblem, hvor tandplejen skal være i et tæt samarbejde med plejesektoren. De efterfølgende patienttilfælde drejer sig om polyfarmaci, Parkinsons sygdom og opstået hjerneskade.

ESBEN BOESKOV ØZHAYAT Lektor, forskningsområdeleder NILS-ERIK FIEHN Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør Tandlægebladet

1005


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Den orale sundheds betydning for velbefindende og livskvalitet beskrives i flere studier som meget stor, men afhænger af flere faktorer. Jo ældre vi bliver, desto mere varierer forudsætningerne. Den orale sundhed kan variere med socioøkonomiske og geografiske forhold, men uligheden bliver ekstra tydelig, når man sammenligner antallet af tænder hos raske selvhjulpne ældre med antallet af tænder hos plejeafhængige ældre. Dette understreger betydningen af regelmæssig tandpleje og viser, at den orale sundhed forringes, når funktionsnedsættelse og plejebehov tiltager. Kontakten med tandplejen livet igennem har ofte en afgørende betydning. Ældre generationer har mange restaureringer og konstruktioner, som kræver vedligeholdelse, både fra personen selv og fra tandplejen. Efterspørgslen efter avancerede tandbehandlinger er steget blandt de ældre medborgere, som ofte har fået ekstraheret mange tænder i ungdommen. Andelen af patienter i aldersgruppen 80+ med tandimplantater er i Sverige næsten fordoblet på otte år. Hvis kontakten med tandplejen ophører, kan den orale sundhed hurtigt forværres. Dette sker typisk i en skrøbelig livsfase, hvor det samtidig bliver vanskeligere at gennemføre den daglige mundhygiejne. Skrøbelighed er et udtryk for generelt forøget modtagelighed for forskellige sygdomme og funktionsnedsættelser, men der er en del tilstande, som særligt hyppigt ses i forbindelse med forringet oral sundhed og svigtende kontakt med tandplejen. Parkinsons sygdom, slagtilfælde og kognitiv svækkelse/demens har kraftig sammenhæng med den orale sundhed, ligesom mundtørhed, der forekommer ved mange forskellige sygdomstilstande, ikke mindst af farmakologiske årsager. Denne artikel giver en baggrundsinformation om disse forhold og eksempler på tre forskellige patientkategorier og deres behandling i relation til plejeambitionsniveauer, et nyt begreb, som beskriver balancen mellem, hvad tandplejen kan tilbyde, og de forudsætninger, den aktuelle patient har for at udstå og modtage behandlingen. Artiklen er baseret på svenske forhold, men kan i alt væsentligt overføres til de øvrige nordiske lande.

EMNEORD

Frail elderly | oral health | quality of life dental care | treatment

Korrespondanceansvarlig andenforfatter: INGER WÅRDH inger.wardk@ki.se

1006

Behandling af skrøbelige ældre – en udfordring for hele tandplejen PIA SKOTT, universitetslektor, uddannelseschef, rektorprogrammet, Stockholms Universitet INGER WÅRDH, lektor, specialtandlæge, ledende tandlæge i orofacial medicin, Institut for odontologi, Karolinska Instituttet Accepteret til publikation den 3. oktober 2022 Tandlægebladet 2022;126:1006-11

E

N PERSONS OPLEVELSE af sin alder hænger snævert sammen med, om helbredet er i orden. Oplevelsen af sundhedstilstanden påvirkes også af, om livet føles meningsfuldt og aktivt. Den orale sundheds betydning for velbefindende og livskvalitet beskrives i flere studier som meget stor (1). Sunde tænder gør det muligt at tygge og spise, hvad man har lyst til, at snakke, grine og have det hyggeligt med vennerne. Er tænderne dårlige, opstår der til gengæld social usikkerhed, ligesom der kan være forøget infektionsrisiko, dårligere fødeindtagelse og en yderligere svækkelse af almentilstanden. Den orale sundhed afhænger af flere faktorer, og jo ældre vi er, desto mere varierer forudsætningerne. En sund mund og god adgang til kontinuerlig og forebyggende tandpleje allerede i barne- og ungdomsårene giver et godt grundlag. Kontakten med tandplejen igennem livet har ofte en afgørende betydning for mulighederne for at forhindre tandsygdomme. For de ældre generationer har tandplejen dog ofte været ensbetydende med mange restaureringer og tanderstatninger. De kræver vedligeholdelse, både fra personen selv og fra tandplejen. Hvis man i en skrøbelig fase i alderdommen mister kontakten til tandplejen, kan den orale sundhed meget hurtigt forringes. Vigtige årsager hertil er tiltagende mundtørhed som følge af forøget medicinforbrug samt forringet oral motorik (2). I en livsfase, hvor den daglige mundhygiejne er vigtigere end nogensinde, bliver det meget sværere at udføre den. Syn og finmotorik svækkes. En anden årsag


kan være tiltagende kognitive funktionsnedsættelser og mindre energi. Hvis den approksimale rengøring tidligere har været lidt lemfældig, risikerer den helt at gå i glemmebogen. Daglig tandbørstning med fluoridtandpasta morgen og aften kan også blive en uoverstigelig anstrengelse og bliver undertiden fuldstændig droppet. Også udtagning og rengøring af aftagelige proteser kan blive forsømt. Flere ældre I Sverige er hver femte indbygger nu ældre end 65 år (3). De store årgange fra 1940’erne fylder 80 år i løbet af 2020’erne, og plejesektoren må dermed indstille sig på at imødekomme disse borgeres behov. Ifølge statistiske fremskrivninger fra april 2019 kommer antallet af indbyggere over 80 år til at stige med mere end 50 % mellem 2019 og 2030. Flere tænder De 50-79-årige har nu flere egne tænder end tidligere generationer. Samme tendens ses i aldersgruppen 80+. Denne udvikling er generelt set yderst positiv, men den indebærer også et stigende behov for indsatser for de ældre personer, som ikke længere kan klare sig selv. Hvis der også mangler resurser til forebyggende tandpleje, kan resultatet blive betydelige gener som følge af svækket oral sundhedstilstand. Ulighed i tandsundhed Den orale sundhed varierer med socioøkonomiske og undertiden også med geografiske forhold. Personer med dårlige socioøkonomiske vilkår og personer, der bor i yderområder med dårlig tandplejedækning, har dårligere tandstatus end bedre bemidlede og borgere i de større byer. Uligheden bliver dog ekstra tydelig, når vi sammenligner antallet af tænder hos raske selvhjulpne ældre personer med antallet af tænder hos plejeafhængige ældre personer. I Sverige er det de ældre, som har tegnet tandplejeabonnement, der har flest tænder. I denne gruppe har antallet af tænder i årene 2010-2020 ligget stabilt på 22-23 tænder, mens plejekrævende ældre i samme periode kun havde 16-18 tænder (4). Dette understreger værdien af regelmæssig tandpleje og viser, at den orale status forringes, når funktionsnedsættelse og plejebehov tiltager. Manglende kontakt med tandplejen I Sverige findes der et særligt tandplejetilbud for personer med funktionsnedsættelse og personer med alvorligt og langvarigt plejebehov. Den aldersbetingede skrøbelighed kan direkte aflæses i tidsintervallet mellem det sidste besøg under sygesikringstandplejen og det første under specialtilbuddet. Denne tidsperiode kan være af meget varierende længde, men give et billede af den livsfase, hvor risikoen for at miste kontakten til tandplejen er allerstørst. I gennemsnit har intervallet for skrøbelige patienter i forskellige aldersgrupper svinget mellem 40 og 46 måneder, mens intervallet for øvrige grupper svinger mellem 19 og 31 måneder. Mange personer i gruppen, som overgik fra stykpristandpleje til understøttet tandpleje for plejeafhængige og funktionssvækkede, ser ud til at have mistet kontakten med tandplejen

2022

126

11

i en periode, hvor de blev stadigt mere afhængige af andres støtte og hjælp (4). Den orale sundhed er multifaktorielt betinget Der er mange faktorer, som spiller ind, når den orale sundhed skal vurderes. Trods et vist tab af tænder opfatter to tredjedele af de 80-årige ifølge data fra kvalitetsregistret SKaPa deres orale sundhed som god. Forskning viser, at den oplevede livskvalitet for plejeafhængige ældre kun i mindre omfang afgøres af den orale sundhed (4). Dette kan enten bero på, at vore målemetoder, fx OHIP (Oral Health Impact Profile) og GOHAI (Geriatric Oral Health Assessment Index) (5) ikke er validerede for denne patientgruppe, eller at man prioriterer anderledes, når dagligdagen byder på flere og flere udfordringer. At kunne spise normalt synes dog at have betydning (6). Hvad kan tandplejen tilbyde? I dag er de tekniske muligheder for at rehabilitere et tandsæt store, og efterspørgslen efter avancerede tandplejeløsninger er steget blandt ældrebefolkningen, der typisk i de yngre år har fået ekstraheret flere tænder. Andelen af patienter med tandimplantater er næsten fordoblet på otte år i aldersgruppen 80+ år. Det er især patienter over 70 år, som har ≥ 5 implantater (4). Samtidig har tandplejen dermed også skabt et behov for hyppig kontrol og vedligeholdelse, som kan være svært at tilgodese, både pga. resursemangel og patienternes ændrede forudsætninger. Geriatriske tilstande og deres betydning for tandplejen Det er ofte svært at udpege én separat medicinsk tilstand hos en aldrende patient. Reservekapaciteten mindskes, og svigt i ét organsystem påvirker andre organsystemer negativt. Når fx synet aftager, bliver der problemer med balancen, som også kunne skyldes forhøjet blodtryk og skaber usikkerhed, som fører til isolation. En negativ spiral er sat i gang. Der er dog en del tilstande, som ofte ses i forbindelse med forringet oral sundhed og manglende kontakt med tandplejen. Parkinsons sygdom, slagtilfælde og kognitiv svækkelse/demens er stærkt associeret til den orale sundhed. Det samme gælder som nævnt også for mundtørhed, der forekommer ved mange forskellige sygdomstilstande, ikke mindst af farmakologiske årsager. Længere nede i artiklen beskrives nogle patientkategorier, hvor den almene sundhedstilstand kan påvirke behandlingsmulighederne. Plejeambitionsniveauer For at kunne systematisere behandlingsplanlægningen og afstemme forventningerne til en tandbehandling eller rehabilitering er det vigtigt at fastlægge et plejeambitionsniveau. Dette begreb er skabt med det formål at beskrive balancen mellem de behandlinger, tandplejen kan tilbyde, og de forudsætninger, den aktuelle patient har for at gennemføre behandlingen. Det er yderst vigtigt, at tandplejeteamet tager højde for andre faktorer end selve behandlingen, fx kapacitet og støtte til egenomsorg i hjemmet og prognosevurdering af almentilstanden, når plejeambitionsniveauet skal fastlægges. Plejeambitionsniveauet er dynamisk og kan eventuelt sænkes, hvis patientens

1007


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel forudsætninger forringes, hvis nye diagnoser eller tilstande konstateres, eller hvis den daglige pleje forringes (fx ved personalemangel). Plejeambitionsniveauet kan også forhøjes, fx efter en vellykket medicinsk behandling eller rehabilitering, eller hvis den daglige pleje forbedres via udskiftning eller uddannelse. Nedenfor følger en kort beskrivelse af de forskellige plejeambitionsniveauer. Et fællestræk er understregningen af at opretholde en god mundhygiejne og foretage regelmæssige kontrolundersøgelser. Forbedre: Her menes en behandling, som ikke adskiller sig væsentligt fra den, tandplejen tilbyder alle patienter. Bevare: Her skønner man, at nye tanderstatninger og/eller omfattende indgreb ikke gavner noget; formålet er at bevare den aktuelle orale status. Udskyde: Her er der tegn på lettere sygdom, og formålet bliver at udskyde en akutisering og behandling, som patienten kan have svært ved at tolerere. Lindre: Her har patienten begrænsede muligheder for at gennemgå en tandbehandling, og tiltagene er kun akut behandling og almen mundpleje. Rehabilitering og behandlingsplanlægning Når man efter grundige overvejelser er kommet frem til, at en protetisk rehabilitering er indiceret på en ældre og skrøbelig person, kan det være gavnligt at huske følgende holdepunkter:

• Lyt til patientens forventninger til behandlingen • Fastlæg et plejeambitionsniveau og tal om det med patienten, en pårørende og eventuelle plejepersoner • Undgå komplicerede konstruktioner, som stiller store krav til egenomsorg • En forkortet tandbue (uden molarer) er ofte fuldt funktionsdygtig og lettere at holde • Tænk langsigtet og planlæg ud fra, at det kan være sidste gang, patienten magter at gennemføre en større behandling • Inddrag en tandplejer, som kan understøtte både på kort og langt sigt i behandlingen • Når en ny konstruktion udleveres, bør du give patienten tid til at vænne sig til den og rådgive om både anvendelse og renhold. TRE PATIENTKATEGORIER Mundtørhed For ældre personer er mundtørhed en hyppigt forekommende lægemiddelbivirkning. Mere end 400 forskellige præparater angives at have mundtørhed som bivirkning, især antikolinerge lægemidler, psykofarmaka og diuretika. Studier har også påvist en sammenhæng mellem antallet af lægemidler og generende mundtørhed (8). 15-23 % af plejekrævende ældre lider af svær mundtørhed, men selvrapporteringen svinger mellem 17 % og 40 %. Anamnestiske oplysninger om mundtørhed skal derfor altid underbygges med en spytsekretionstest af såvel hvilesaliva som tyggestimuleret saliva.

1008

Mundtørhed medfører ofte problemer med at tygge og synke og forøger desuden risikoen for alvorlige cariesskader og orale infektioner som følge af den formindskede selvrensende og smørende/beskyttende effekt. Ved objektiv mundtørhed skal der altid sættes ind med smørende og slimhindefugtende præparater i gel- eller sprayform og desuden (hos betandede) med forstærket fluoridprofylakse.

Casus En nylig pensioneret kvinde på 68 år søger tandlæge for en rutineundersøgelse. Under anamnesen fremgår det, at hun inden for det seneste år har fået stillet diagnosen reumatoid artritis og i den forbindelse har ændret sin tidligere aktive livsstil. Patienten bedømmer sin orale sundhed som god, og hun mener ikke, at hendes spytproduktion er formindsket. Sekretionshastigheden for både hvilesaliva og stimuleret saliva viser sig dog at være kraftigt reduceret. Hvilesaliva måles til mindre end 1 ml/ min. Ved den kliniske undersøgelse ses flere nye cariesangreb, såvel sekundær caries i relation til fast protetik som rodcaries på præmolarer i overkæben. Plejeambitionsniveauet bestemmes til Forbedre, da hendes tandstatus tidligere har været vældig god, og hun virker velmotiveret og interesseret i at holde munden sund. Der gennemføres en fuldstændig cariessanering, og der ordineres et individuelt profylakseprogram, som bygger på tandbørstning to gange daglig med fluoridtandpasta suppleret med mundskylning efter tandbørstningen med 0,2 % natriumfluorid. Der indkaldes til revurdering af plejeambitionsniveauet otte måneder senere. Ved denne undersøgelse konstateres yderligere cariesskader samt en fyldningsfraktur som følge af sekundær caries. Patienten oplyser, at hun ikke har orket at følge anbefalingen med fluoridskylninger, da hendes almentilstand er forværret, og hun har haft flere langtrukne infektioner. Hun har også fået konstateret Sjögrens syndrom og diabetes mellitus type 2. Hun synes dog stadig, at hendes tandsundhed er god, og den reducerede spytmængde generer hende ikke. Refleksion Indførelse af et nyt element i den daglige mundhygiejnerutine udgør en udfordring for patientens kooperationsevne. Hvis den forebyggende behandling ikke lykkes, risikerer man, at status hurtigt kan forværres. Man bør foretage en individuel årsagsudredning, inden behandlingen påbegyndes. Hyppige kontrolundersøgelser er af afgørende betydning for et vellykket forløb med plejeambitionsniveauet Forbedre hos skrøbelige patienter. I dette tilfælde burde et skifte til tandpasta med højt fluoridindhold være ordineret på et tidligt tidspunkt. Kognitiv svækkelse og demens Kognitiv svækkelse indebærer en stor risiko for forværret oral sundhedstilstand. Det beror dels på en svækket rumlig opfattelse, som gør det svært at gennemføre tandbørstning, men også på en reduceret evne til at opretholde daglige rutiner. Mange personer med kognitiv svækkelse bor stadig i eget hjem, men typisk er de pårørende ikke informerede om eller engagerede i en forringet tandstatus. Dels fordi det ikke er noget, man plejer at tale om, dels fordi hjælp med tandbørstning ofte opfattes som intimt og grænseoverskridende.


Registerstudier viser, at antallet af tandlægebesøg falder efter en demensdiagnose, især hvis der sker en hurtig forværring af den kognitive formåen. Det er også en risikofaktor for at miste kontakten til tandplejen, hvis man bor alene (8).

Casus En 76-årig mand henvises til orofacial specialistklinik, da han har svært ved at gennemføre et besøg hos egen tandlæge. Allerede i venteværelset er det tydeligt, at patienten har svært ved at vente, til det bliver hans tur; han går frem og tilbage og mumler mistænksomt for sig selv og forstår ikke, hvorfor han befinder sig på klinikken. Det erfarne tandplejeteam sørger for at tage ham ind så hurtigt som muligt, ledsager ham hen til det rigtige behandlingsrum og hjælper ham til rette i stolen. Derefter går behandlingen forholdsvis let. Patienten finder sig til rette og samarbejder hjemmevant i de forskellige faser af den odontologiske undersøgelse. Det er kun ved røntgenoptagelsen, at det viser sig svært for patienten at bide sammen på sensoren og blive alene tilbage i rummet, når alle andre går ud. Da patienten møder op alene, kan der ikke optages en adækvat anamnese, men det er tydeligt, at han helt har opgivet de daglige mundhygiejnerutiner. På spørgsmål om mundhygiejnevaner svarer han undvigende, at han da selvfølgelig børster sine tænder – selv. Der ses dog store mængder madrester og plak, og flere tænder har skarpe frakturkanter. Plejeambitionsniveauet bestemmes til Bevare, eftersom patienten kun har en- og tofladede fyldninger, og de nye carieslæsioner, der kan diagnosticeres, kun er initiale. Frakturerne henføres til hyperfunktion og en ustabil okklusion. Efter undersøgelsen foretager klinikassistenten en professionel tandrensning, mens tandlægen tager imod næste patient i et tilstødende behandlingsrum. Trods begyndende træthed klarer patienten derefter at få beslebet de skarpe kanter. Patienten får udleveret et skriftligt behandlingsforslag med anbefalinger for mundhygiejnen og får en ny tid til behandling af de frakturerede tænder. I behandlingsforslaget præciseres desuden, at det ville være godt, hvis patienten ved næste besøg ledsages af en pårørende, da der skal gives mere omfattende informationer. Refleksion Det er vigtigt, at patienten bevarer sin autonomi så langt ind i sygdomsforløbet som muligt, men det udelukker ikke, at tandplejen allerede på et tidligt stadium involverer en pårørende i behandling og egenomsorg. Ofte fungerer tandplejesituationen selv ved langt fremskredet kognitiv svækkelse, men tandlægen bør i tidlige stadier af sygdommen planlægge fremtidig rehabilitering og eventuelle protetiske konstruktioner på længere sigt. Involvering af pårørende er også vigtigt for at sikre, at kontakten til tandplejen ikke afbrydes. En fuldstændig røntgenundersøgelse, mens patienten stadig er i stand til at samarbejde, kan også lette behandlingen længere fremme i sygdomsforløbet. Slagtilfælde Et slagtilfælde kan på et øjeblik forandre livet, så en aktiv person pludselig bliver stillesiddende og helt afhængig af hjælp til de daglige gøremål. Ikke sjældent følges slagtilfældet af en

2022

126

11

klinisk relevans Patientens almentilstand kan medføre, at man ikke altid vælger den behandling, som rent funktionelt vurderes til at være den bedste. Måske magter patienten ikke at udstå behandlingsprocedurerne, og måske er han/hun ikke i stand til at gennemføre en sufficient egenomsorg. Tandplejen må derfor planlægge behandlingsforløbet efter en alternativ model, plejeambitionsniveauer. Dette begreb er skabt med henblik på at finde et niveau, hvor patientens forudsætninger og tandplejens muligheder mødes i et langsigtet perspektiv. Niveauerne benævnes Forbedre, Bevare, Udskyde og Lindre. Niveauerne kan ændres, hvis patientens sundhedstilstand og livsvilkår ændres. Det er dog altid vigtigt at sørge for regelmæssig kontakt til tandplejen og gode mundhygiejnerutiner. Valget af niveau skal altid dokumenteres i journalen.

depression. I dette kaos bliver den orale tilstand ofte forringet. Det bliver måske rent praktisk umuligt at opsøge den sædvanlige tandklinik, og kooperationsevnen i forbindelse med en behandling er begrænset. Egenomsorgen aftager eller negligeres, og der er ikke længere initiativ til at tage vare på sine tænder. Pårørende og plejepersonale har ofte svært ved at hjælpe til med tandbørstning og mundpleje.

Casus En 64-årig kvinde er i forbindelse med sin rehabilitering blevet henvist til tandplejen. For en måned siden havde hun et slagtilfælde. Hun har halvsidig lammelse i venstre side og viser tegn på depression, selvom dette ikke fremgår af henvisningen. Kvinden har haft samme tandlæge i 30 år, men kan ikke fortsætte der, da der ikke er løftehjælpemidler på klinikken, og tandlægen desuden ikke føler sig kompetent til at behandle patienter med slagtilfælde. Under anamneseoptagelsen oplyser kvinden, at alt ramlede sammen efter slagtilfældet, og nu bliver livet aldrig mere det samme. Hun bor sammen med sin ægtefælle, der netop har fået diagnosen Alzheimer demens. Hun har ingen motivation til egenomsorg og er irriteret over, at den ene side ikke fungerer som tidligere. Ved den kliniske undersøgelse konstateres, at patienten har salivalækage i den lammede side, og at sammenbiddet er forskudt imod den raske side. Den skæve belastning har forårsaget et par fyldningsfrakturer, men i øvrigt er der ingen odontologiske diagnoser. Der lægges en behandlingsplan, som fokuserer på patientens motivation og evne til egenomsorg med adækvate hjælpemidler. Efter at patienten er blevet løftet på plads i behandlingsstolen og har fundet sig til rette med støttende puder, kan de frakturerede fyldninger repareres. For at træne den orale motorik introduceres en skinne, som anvendes i et dagligt træningsprogram. Plejeambitionsniveauet Bevare tilstræbes. Patienten sætter pris på tandplejeteamets specialkundskaber inden for behandling af patienter med behov for ekstra støtte og deres erfaringer med forventede orale komplikationer efter et

1009


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel slagtilfælde. Hun føler, at hun er kommet under kyndig behandling og kan stille spørgsmål omkring sin fremtidige orale status.

Refleksion Tandplejen efter slagtilfælde følger ofte den øvrige rehabilitering, og udfaldet hænger tæt sammen med patientens evne til at genvinde sine funktioner. I et tidligt stadie er det vigtigste at give patienten rimelige forudsætninger for at håndtere sin nye livssituation med hensyn til egenomsorg og oral motorik. Afhængigt af den oprindelige tandstatus kan den odontologiske rehabilitering blive mere eller mindre omfattende, og det er vigtigt at udarbejde individuelle behandlingsplaner og indkaldeintervaller. I det aktuelle tilfælde blev der etableret en tidlig og velfungerende kontakt, hvilket er særlig vigtigt, da ægtefællen ikke er i stand til at støtte patienten. AFSLUTTENDE KOMMENTARER Tandplejepersonalets kompetencer inden for fagområdet gerodonti skal forbedres, og der er påbegyndt målrettede forsknings- og uddannelsestiltag. Grunduddannelsen for de respektive personalegrupper inden for tandplejen bør indeholde forløb i gerodonti, så mulighederne for samarbejde omkring den skrøbelige ældre patient inden for tandplejeteamet forbedres. Ifølge den seneste svenske forordning for specialistuddannelse af tandlæger er gerodonti et delmål for samtlige voksenspecialer (9). I det nyeste specialistområde orofacial medicin er gerodonti et af delmålene, som studeres under specialistuddannelsen, og der er planer om en yderligere gerodontisk uddannelse efter afsluttet specialistuddannelse. Der er også planer

om et særligt uddannelsestilbud for svenske tandplejere inden for området ældre og patienter med særlige behov. Tandplejen kan dog ikke klare opgaven med at varetage de skrøbelige ældres orale sundhed alene. Velfungerende daglige mundhygiejnerutiner er afgørende for opretholdelse af den orale sundhedstilstand. Der er derfor behov for et formaliseret samarbejde mellem tandplejen og pleje- og omsorgssektoren, så plejepersonalet bliver opmærksom på den orale sundhed og på risikoen for forringet mundhygiejne. Den orale sundheds betydning for livskvaliteten er beskrevet i flere videnskabelige artikler (10). Det er meget vigtigt, at tandlægen under arbejdet med rehabilitering og behandling af skrøbelige ældre tilgodeser de vigtigste dimensioner af oralt relateret livskvalitet: • • • •

Fravær af smerte Funktion Æstetik Psykosociale aspekter

Hvis disse udfordringer skal løses, må alle sektorer inden for tandplejen deltage. De nye nationale retningslinjer for tandpleje i Sverige (11) indeholder et særskilt afsnit om personer med særlige behov, herunder bl.a. skrøbelige ældre. Sveriges syv regionale centre for ældretandpleje danner et netværk for samarbejde om tandplejeproblemer i relation til skrøbelige ældre. Det er på høje tid, at vi fokuserer lige så meget på de skrøbelige ældres tandsundhed, som vi siden 1960’erne har gjort det for børn og unge.

ABSTRACT (ENGLISH) TREATMENT FOR FRAIL ELDERLY – A CHALLENGE FOR ALL DENTAL CARE The importance of oral health for well-being and quality of life is described in several studies as very high, but is dependent on several factors. The older we get, the more the conditions vary. Oral health varies with socioeconomics and sometimes geography, but the inequality becomes particularly clear when the number of teeth in healthy independent elderly people is compared to the number of teeth in care-dependent elderly people. It shows the importance of regular dental care and that oral health deteriorates when disability and the need for care increase. Contact with dental care throughout life is often of decisive importance. Older generations have many restorations and constructions that require maintenance, both by the individual and the dental care. The demand for advanced dental care has increased among the aging population who often had teeth extracted at a young age. The proportion of patients with dental implants in Sweden has nearly doubled in eight years for the

1010

age group 80 years and older. If contact with dental care is lost, oral health can quickly deteriorate. This usually happens in a fragile period of life when even daily oral hygiene becomes increasingly difficult to perform. Frailty is an expression of general increased sensitivity to suffering from various diseases and loss of function, but there are some conditions that are often noted in connection with deteriorating oral health and lost dental contact. Parkinson's disease, stroke and cognitive impairment/dementia have strong links to oral health, as does dry mouth, which occurs in many different diseases and conditions, not least due to pharmacological reasons. The article provides a background to this and examples of three different patient categories and the care related to care ambition levels, a concept that has been created to describe the balance between what dental care can achieve and what conditions the patient in question has to undergo and receive the treatment. It is based on Swedish circumstances but to important parts suitable even for other Nordic countries.


LITTERATUR 1. Henni SH, Skudutyte-Rysstad R, Ansteinsson V et al. Oral health and oral health-related quality of life among older adults receiving home health care services: A scoping review. Gerodontology 2022. doi: 10.1111/ger.12649 [Online ahead of print].

4. SVENSKT KVALITETSREGISTER FÖR KARIES OCH PARODONTIT (SKaPa). Årsrappport 2021: ISSN 2001-4295. (Set 2022 oktober). Tilgængelig fra: URL: SKaPa_2021_slutversion.pdf (skapareg.se).

7. Tan ECK, Lexomboon D, Sandborgh-Englund G et al. Medications that cause dry mouth as an adverse effect in older people: A systematic review and metaanalysis. J Am Geriatr Soc 2018;66:7684.

2. Anil S, Vellappally S, Hashem M et al. Xerostomia in geriatric patients: a burgeoning global concern. J Investig Clin Dent 2016;7:5-12.

5. Hägglin C, Berggren U, Hakeberg M et al. Evaluation of a Swedish version of the OHIP-14 among patients in general and specialist dental care. Swed Dent J 2007;31:91-101.

8. Lexomboon D, Gavriilidou NN, Höijer J et al. Discontinued dental care attendance among people with dementia: A register-based longitudinal study. Gerodontology 2020. doi: 10.1111/ger.12498.

3. STATISTIKMYNDIGHETEN SCB. Befolkningsprognos för Sverige. (Set 2022 oktober). Tilgængelig fra: URL: https://www.scb.se/ hitta-statistik/sverige-i-siffror/ manniskorna-i-sverige/befolkningsprognos-for-sverige/

6. Strömberg E, Holmèn A, Hagman-Gustafsson ML et al. Oral health-related quality-of-life in homebound elderly dependent on moderate and substantial supportive care for daily living. Acta Odontol Scand 2013;71:771-7.

9. SOCIALSTYRELSEN. Socialstyrelsens föreskrifter och allmänna råd om tandläkarnas specialiseringstjänstgöring; HSLF-FS 2017:77. (Set 2022 oktober). Tilgængelig fra: URL: Tandläkarnas specialiseringstjänstgöring (socialstyrelsen.se).

2022

126

11

10. Baniasadi K, Armoon B, Higgs P et al. The association of oral health status and socio-economic determinants with oral health-related quality of life among the elderly: A systematic review and meta-analysis. Int J Dent Hyg 2021;19:15365. 11. SOCIALSTYRELSEN. Nationella riktlinjer för tandvård Socialstyrelsen 2021; Artikelnummer 2021-9-7549. (Set 2022 oktober). Tilgængelig fra: URL: Nationella riktlinjer för tandvård (socialstyrelsen.se).

1011


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT

BAGGRUND – Forekomsten af kroniske sygdomme, som kræver farmakologisk behandling, stiger med alderen. Ved en række sygdomme, herunder type 2-diabetes, iværksættes ofte behandlingsregimer bestående af en kombination af flere lægemidler (polyfarmaci). Mange ældre har flere kroniske sygdomme samtidigt (polymorbiditet), og de er derfor ofte multimedicinerede. Polyfarmaci øger risikoen for bivirkninger og interaktioner især hos ældre, hvor aldersbetingede ændringer i absorption, fordeling og elimination af lægemidler tillige øger risikoen for udvikling af lægemiddelinducerede helbredsproblemer, bl.a. xerostomi og nedsat spytsekretion. PATIENTTILFÆLDE – Patienttilfældet omhandler en 69-årig kvinde, der får problemer med rygsmerter og herefter udvikler en række følgesygdomme, der fører til polyfarmaci. Sidstnævnte fører til udtalt xerostomi og hyposalivation, orale gener og sygdom, vægttab, social isolation, nedtrykthed, svækkelse og forringet livskvalitet. KONKLUSION – Patienttilfældet viser vigtigheden af at få håndteret orale sygdomstilstande forbundet med medicininduceret hyposalivation og ikke mindst betydningen af kontakt til patientens læge for en medicingennemgang/-sanering for mulig eliminering af årsagen.

EMNEORD

Polypharmacy | adverse drug-events | drug-interactions | xerostomia | hyposalivation | oral health

Korrespondanceansvarlig forfatter: ANNE MARIE LYNGE PEDERSEN amlp@sund.ku.dk

1012

Polyfarmaci blandt ældre – orale aspekter ANNE MARIE LYNGE PEDERSEN, professor, ph.d. Sektion for Oral Biologi og Immunpatologi/Oral Medicin og Patologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Accepteret til publikation den 30. august 2022 Tandlægebladet 2022;126:1012-6

P

OLYFARMACI DEFINERES ofte som brug af mindst fem forskellige lægemidler dagligt (1-3) (Faktaboks 1). Polyfarmaci er udbredt blandt ældre personer, der typisk har flere kroniske medicinkrævende sygdomme. Polyfarmaci kan være tilsigtet og begrundet i en evidensbaseret ordination, som fx behandlingsregimer ved type 2-diabetes, der ofte omfatter behandling med flere lægemidler i kombination. Polyfarmaci er imidlertid forbundet med en øget risiko for at udvikle bivirkninger og lægemiddelinteraktioner samt at forringe compliance (4). Hos ældre personer kan aldersbetingede ændringer i absorption, metabolisme og udskillelse af lægemidler øge risikoen for udvikling af lægemiddelbivirkninger og -interaktioner (5). Ydermere kan lægemiddelinducerede bivirkninger fejlfortolkes som symptomer på sygdom og medføre ordination af yderligere unødig og uhensigtsmæssig medicin, der kan være forbundet med øget risiko for lægemiddelrelaterede hospitalsindlæggelser og med øget dødelighed (6,7). En dansk undersøgelse har vist, at 51 % af personer på 75 år og derover tager fem receptpligtige lægemidler eller flere dagligt, og 20 % mindst 10 lægemidler dagligt (8). Indtagelsen af visse lægemidler er den hyppigste årsag til xerostomi (subjektiv fornemmelse af mundtørhed) og objektivt nedsat spytsekretion og/eller ændret sammensætning af spyttet (9-11). Polyfarmaci kan i sig selv udløse xerostomi og nedsat spytsekretion (9,10). Det er således væsentligt, at tandlæger har kendskab til kroniske sygdomme og deres behandling, herunder polyfarmaci, og hvorledes disse forhold kan påvirke det orale helbred, og hvorledes de kan håndteres i odontologisk praksis. I denne artikel gennemgås et patienttilfælde, hvor polyfarmaci udløste svær xerostomi og hyposalivation og deraf følgende orale gener og sygdom, og hvorledes disse problemer blev håndteret. Patienttilfældet danner grundlag for en dis-


Dorsum linguae

FAKTABOKS Polyfarmaci, behandling med flere lægemidler samtidigt bl.a. for samme sygdom, bliver stadigt mere udbredt. Begrebet defineres dog forskelligt, fra 2-10 forskellige lægemidler dagligt. Ved den mest anvendte definition af polyfarmaci er grænsen sat til brug af 5 eller flere receptpligtige lægemidler dagligt (1). Denne definition har vist sig velegnet til identifikation af patienter i risiko for udvikling af lægemiddel-relateret sygelighed, bivirkninger og interaktioner (2). Begrebet polyfarmaci bruges også til at beskrive, om der anvendes flere lægemidler end klinisk indiceret eller brug af uhensigtsmæssig medicin (3).

kussion af begrebet polyfarmaci og konsekvenserne heraf hos ældre i et odontologisk perspektiv. PATIENTTILFÆLDE En 69-årig kvinde henvises til Klinik for Oral Medicin, Tandlægeskolen i København, pga. udtalte mundtørhedsgener. Patienten har gennem de seneste fem år følt sig tør i munden med forværring det seneste års tid. Hun vågner ofte om natten pga. udtørrede mundslimhinder og problemer med at synke og kan undertiden få kvælningsfornemmelse med baggrund i tørheden. Det hjælper at drikke vand i løbet af natten, men det forstyrrer nattesøvnen, og hun er nu ved at være desperat over ikke at få en hel nats søvn. Patienten oplyser videre, at munden føles meget tør om morgenen. Hun har ingen lyst til at spise, idet fødeindtagelse ofte er forbundet med ubehag, især sviende og brændende fornemmelse. Hun har også besvær med at tygge og synke maden. Patienten takker i stigende grad nej til middage med familie og venner, da hun har svært ved at tale og er lang tid om at spise, og hun vil ikke påkalde sig negativ opmærksomhed, da hun ofte må fravælge mange forskellige fødeemner. Patienten har haft et utilsigtet vægttab på 9 kg det seneste års tid. Hun har de seneste par år gået hyppigere til tandlæge, idet der har været behov for at få omlavet fyldninger eller nye fyldninger pga. caries. Vedrørende alment helbred oplyser patienten, at hun for fem år siden fik rygproblemer og i den forbindelse konstateret osteoartrose, men også osteoporose. Hun kom derfor i behandling med paracetamol og ibuprofen og kort tid efter også med tramadol. Desuden påbegyndte hun behandling med alendronat (70 mg ugentligt) samt tilskud af D-vitamin og calcium. Patienten, der tidligere havde været fysisk aktiv, tog på i vægt, da hun pga. af rygsmerterne blev fysisk inaktiv, og hun fik for 3-4 år

2022

126

11

Fig. 1. 69-årig kvinde med fissureret, tør, depapilleret og erytematøs tunge som følge af lægemiddelinduceret hyposalivation. Bemærk det skummende spyt på tungens lateralflader. Skrab viste oral candidose. Fig. 1. 69-year old woman with a fissured, dry, erythematous and atrophic appearance of the dorsum of the tongue due to medication-induced hyposalivation. Notice the foaming saliva on the lateral parts of the tongue. Smear showed oral candidiasis.

siden konstateret hypertension og type 2-diabetes. Disse sygdomstilstande bliver behandlet med calciumantagonist (Amlodipin 5 mg dagligt), angiotensin II-receptorantagonist (Losartan 100 mg dagligt), biguanid (oralt antidiabetikum i form af metformin 1.000 mg 2 gange dagligt) og statin (Simvastatin 40 mg dagligt). Da patienten tager ibuprofen efter behov, får hun også omeprazol for at forebygge mavesår (40 mg dagligt). På grund af problemer med hyppig vandladningstrang blev der for et år siden iværksat behandling med muskarinreceptorblokker (darifenacin 15 mg). Patienten har følt sig svimmel på det seneste og er også faldet i hjemmet og indlagt til observation for hjernerystelse. Patienten føler sig meget nedtrykt og fortvivlet over sin situation. Hun har ellers tidligere været social og aktiv, men hendes livskvalitet er nu meget ringe. Ved den kliniske undersøgelse ses tørt og skællende prolabium, men ellers upåfaldende ekstraorale forhold. Intraoralt ses tørre mundslimhinder, og det tilstedeværende spyt fremstår sparsomt og skummende. Dorsum linguae er fissureret og erytematøs (Fig. 1). Patienten er fuldt betandet, dog er 6+ og -6

1013


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik Cervikal caries

Fig. 2. Øget cariesaktivitet hos en 69-årig kvinde som følge af lægemiddelinduceret hyposalivation. Fig. 2. Increased caries activity in a 69-year old woman due to medicationinduced hyposalivation.

ekstraheret for mange år siden. Der er ældre sufficiente metalkeramikkroner på flere molarer og enkelte sufficiente sølvamalgamfyldninger i præmolarer. Desuden ses nyere plastfyldninger på facialflader på bl.a. præmolarer og incisalt på underkæbeincisiver. Der ses flere aktive carieslæsioner og generelt moderate mængder plak langs margo gingivae (Fig. 2). Gingiva fremstår moderat inflammeret, men uden patologiske pocher. Sialometri viser en ustimuleret helspytsekretionshastighed på 0,05 ml/min, mens den tygge-stimulerede helspytsekretionshastighed er 0,90 ml/min og akkurat under den arbitrære grænseværdi for normal stimuleret spytsekretion. Skrab taget fra dorsum linguae viser forekomst af Candida albicans, både sporer og hyfer. Der er tidligere taget blodprøver hos egen læge på mistanke om Sjögrens syndrom, der viser negativ ANA-screening og ingen forekomst af anti-SSA/-SSBantistoffer. Patienten har også været hos øjenlæge, der fandt normale forhold ved øjenlægeundersøgelse fraset let nedsat tåreproduktion. Det konkluderes, at patientens orale gener, herunder xerostomi, skyldes polyfarmaci, hvoraf flere af lægemidlerne er xerogene. Patienten har inden for en femårs periode øget sit medicinforbrug til 11 forskellige lægemidler. Sialometri med påvisning af en svært reduceret ustimuleret og let reduceret tyggestimuleret helspytsekretion understøtter mistanken om medicininduceret xerostomi og nedsat spytsekretion. Endvidere er der en tidsmæssig sammenhæng mellem debut af xerostomi (efter påbegyndt behandling med tramadol og siden yderligere medicinering) og forværring af xerostomi (efter påbegyndt behandling mod overaktiv blære med antikolinergikum). Den svært reducerede ustimulerede helspytsekretion kan forklare de natlige mundtørhedsgener, og da den tyggestimulerede også

1014

er reduceret, vil orale funktioner som tale, tygning og synkning typisk blive påvirket. Den reducerede spytsekretion, der også antages at medføre ændringer i spyttets sammensætning, forringer spyttets evne til at rense mundhulen og neutralisere syre og reducerer dets bufferkapacitet og naturlige antimikrobielle egenskaber. Dette forklarer, at patienten er blevet cariesaktiv og udvikler caries på især glatte flader, og desuden at der opstår oral candidose (erytematøs type). Sidstnævnte forstærker fornemmelsen af mundtørhed og giver sviende, brændende fornemmelse i mundslimhinden og kan tillige med den nedsatte spytsekretion forringe appetitten og medføre vægttab. Behandlingsplan Patienten informeres om sammenhængen mellem den nedsatte spytsekretion og de gener og orale tilstande, hun har, samt om årsagen til mundtørheden og den nedsatte spytsekretion. Det giver patienten indsigt og forhåbning om, at det er muligt at gøre noget for at ændre situationen. Patienten rådgives om muligheder for at lindre mundtørheden og stimulere spytsekretionen. Patienten anbefales brug af mundgel eller sugetablet (der klæber til slimhinden) til lindring af den natlige mundtørhed og brug af mundspray og sukkerfrit tyggegummi i dagtimerne. Vand drikkes i små mundfulde ad gangen i løbet af dagen. Vand kan også kommes på en lille sprayflaske og haves i tasken. Overdreven indtagelse af vand giver ingen lindring og kan forværre situationen. Der iværksættes behandling med højdosis fluoridtandpasta, således at cariesaktiviteten kan komme under kontrol. Kaviterede carieslæsioner behandles hos egen tandlæge, der også indkalder patienten til hyppige kontrolbesøg. Desuden iværksættes behandling med antimykotikum (nystatin mikstur, sukkerfri variant, 1 ml 4 gange dagligt). I aktuelle tilfælde var det nødvendigt at behandle i seks uger. Patienten anbefales at tage kontakt til egen læge for at få en medicingennemgang og vurdering af, om nogle af lægemidlerne eventuelt kan substitueres, seponeres eller reduceres i dosis. Behandler skriver til patientens egen læge vedrørende aktuelle fund og overvejelser vedrørende mulig medicinsanering. Desuden anbefales blodprøver for at udelukke vitamin- og mineralmangel, idet patienten er småtspisende, og eventuelle mangeltilstande kan forværre de orale gener. Klinisk ses desuden papilatrofi og erytem på dorsum linguae, og metformin kan også påvirke absorptionen af B-12-vitamin. Konklusion I aktuelle tilfælde havde patienten gavn af at anvende mundgel til natten og også i løbet af dagen og supplere med vand på sprayflaske. Desuden gennemførte hun den antimykotiske behandling. Herved fik hun forbedret sin nattesøvn, lindret de orale gener og øget lyst til at spise. Det viste sig, at patienten lå lavt i B 12-vitamin og jern, og efter at have taget tilskud i en måned syntes patienten, at hun fik det alment bedre. Det var muligt at ændre i patientens


medicin. Således havde patienten ingen væsentlig effekt af behandlingen mod overaktiv blære, og darifenacin blev seponeret af egen læge. Herved forsvandt svimmelheden, og mundtørheden aftog, og klinisk kunne der observeres mere spyt i munden. Da blodtrykket var faldet og blodsukkeret velreguleret formentlig pga. vægttabet, kunne det ene hypertensivum seponeres og metformindosis reduceres. Patienten blev trappet ud af tramadol og kunne klare sig med panodil og ibuprofen. Patienten fik livsmodet tilbage og påbegyndte bassintræning og anden moderat fysisk træning. Ved senere kontrol hos egen læge viste den øgede fysiske træning at have gunstig effekt på blodtrykket og patientens metaboliske diabeteskontrol. DISKUSSION En lang række lægemidler fra forskellige terapeutiske grupper kan medføre xerostomi og/eller nedsat spytsekretion, men lægemidler med antikolinerg virkning (fx midler mod overaktiv blære, tricykliske antidepressiva og flere psykofarmaka) samt kodein og andre opioidanalgetika er særligt xerogene (11). Ved medicininduceret spytkirtelhypofunktion vil den ustimulerede spytsekretion målt ved sialometri sædvanligvis være abnormt lav (det vil sige hyposalivation med værdi under 0,10 ml/min), mens den tyggestimulerede vil ligge inden for det arbitrært fastsatte normalområde (dvs. 1-3 ml/min). Imidlertid har lægemidler med antikolinerg effekt og centralt virkende opioider tillige en hæmmende effekt på den stimulerede spytsekretion, således som det var tilfældet i aktuelle patientkasus. Patienter i behandling med sådanne lægemidler vil ofte have udtalt xerostomi og symptomer på påvirkede orofaryngeale funktioner. Flere andre lægemidler, herunder en række antihypertensiva, alendronat og statiner, som patienten bliver behandlet med i aktuelle tilfælde, er fundet associeret til xerostomi og nedsat spytsekretion. Det er endnu uklart, på hvilken måde alendronat og statiner indvirker på spytdannelsen, men det kan tænkes, at lægemiddelinteraktioner, som er hyppige ved polyfarmaci, kan være årsagen, fx ved at ændre lægemiddelmetabolismen af de forskellige lægemidler hos særligt genetisk disponerede personer. Det er i den forbindelse værd at notere, at den sygdom, man modtager behandling for, også kan influere på lægemiddelmetabolismen, og det samme kan ikkereceptpligtige kosttilskud og naturmedicin. I kliniske randomiserede studier testes effekten af et givent lægemiddel eller kombinationsbehandling med flere lægemidler oftest på yngre patienter med en bestemt sygdom. Der er således markant mangel på viden om, hvorvidt en given evidensbaseret behandling af fx type 2-diabetes virker og/eller vil øge risikoen for lægemiddelrelateret sygelighed hos den ældre patient med flere forskellige sygdomme, og som er multimedicineret. Det er velkendt, at alders- og i nogle tilfælde sygdomsbetingede ændringer i organfunktioner kan påvirke absorptionen, omsætningen og udskillelsen af lægemidler hos ældre personer, og dette kan øge risikoen for bivirkninger og overdosering. I odontologisk praksis vil det således være hensigtsmæssigt at

2022

126

11

klinisk relevans Polyfarmaci bliver stadigt mere udbredt. Polyfarmaci kan være tilsigtet og bero på en evidensbaseret ordination, fx ved behandling af type 2-diabetes. Polyfarmaci er dog forbundet med en øget risiko for at udvikle bivirkninger og lægemiddelinteraktioner især hos ældre, der ofte har flere sygdomme, som de bliver behandlet for samtidigt. Som tandlæge er det selvsagt vigtigt at have indsigt i patientens medicinforbrug i forbindelse med den odontologiske behandling, men også for at kunne vurdere, om patientens symptomer og eventuelle kliniske fund kan skyldes bivirkninger eller interaktioner relateret til patientens medicinforbrug, herunder polyfarmaci, og agere herpå ved at tage kontakt til patientens læge for medicingennemgang og mulig medicinsanering.

reducere dosis af lokalanalgetikum, især ved brug af amidforbindelser som lidokain og mepivakain, hvis patienten er ældre (> 65 år), er multimedicineret og har leverpåvirkning. Visse antibiotika, bl.a. metronidazol og antimykotika (azoler) kan forstærke warfarins antikoagulerende effekt og øge blødningsrisikoen. Ved polyfarmaci bør behandling med azoler i det hele taget undgås pga. risikoen for lægemiddelinteraktioner. Et velegnet alternativ er nystatin, der ikke har væsentlige kendte lægemiddelinteraktioner og derfor førstevalg i aktuelle patienttilfælde. Det er også væsentligt at være opmærksom på, at ældre og især skrøbelige ældre kan være følsomme over for fx benzodiazepiner. NSAID kan medføre dyspepsi, mavesår og -blødning, og tandlægen bør undgå at ordinere NSAID til patienter med ulcusanamnese, trombocytopeni, erkendt hjerte-kar-sygdom, patienter i A-K-behandling og patienter med acetylsalicylsyreudløst astma eller allergi. Som tandlæge er det vigtigt at holde sig opdateret i forhold til patientens medicinforbrug, herunder indtagelse af kosttilskud og eventuel naturmedicin, der kan bidrage til lægemiddel-relateret sygelighed pga. unødig og uhensigtsmæssig ordination. Ydermere er det vigtigt i forhold til den odontologiske behandlingsplanlægning, men også for at kunne vurdere, om patientens symptomer og eventuelle kliniske fund kan skyldes bivirkninger eller interaktioner relateret til patientens medicinforbrug, herunder polyfarmaci. Medicininduceret xerostomi og nedsat spytsekretion er reversible tilstande, idet påvirkningen af spytkirtelfunktionen sædvanligvis ophører, når lægemidlet seponeres. I nogle tilfælde kan bivirkningerne mindskes ved ændret dosering eller substitution af lægemidlet. Som aktuelle patienttilfælde viser, er det vigtigt, at tandlægen ikke blot håndterer de orale problemer, men også tager kontakt til patientens læge for en systematisk medicingennemgang og mulig medicinsanering, hvorved en mere tilbundsgående håndtering af årsagen til patientens problemer bliver gennemført.

1015


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT (ENGLISH) POLYPHARMACY AMONG ELDERLY – ORAL ASPECTS BACKGROUND – The incidence of chronic diseases that require pharmacological treatment increases with age. For a number of diseases, including type 2 diabetes, treatment regimens consisting of a combination of several drugs (polypharmacy) are often initiated. Many elderly people have several chronic diseases at the same time (polymorbidity), and therefore often take multiple medications. Polypharmacy increases the risk of side effects and interactions, especially in the elderly, where age-related changes in the absorption, distribution and elimination of drugs additionally increase the risk of developing drug-induced health problems, e.g. xerostomia and reduced saliva secretion.

CASE STUDY – This case describes a 69-year-old woman who develops problems with back pain and then develops a series of comorbidities that lead to polypharmacy. The latter results in pronounced xerostomia and hyposalivation, oral discomfort and disease, weight loss, social isolation, depression, weakness, and reduced quality of life. CONCLUSION – This case study shows the importance of managing oral disease conditions associated with medicationinduced hyposalivation, and not least the importance of contacting the patient's physician for a medication review/ deprescribing for possible elimination of the cause.

LITTERATUR 1. Masnoon N, Shakib S, Kalisch-Ellett L et al. What is polypharmacy? A systematic review of definitions. BMC Geriatr 2017;17:230. 2. Gnjidic D, Hilmer SN, Blyth FM et al. Polypharmacy cutoff and outcomes: five or more medicines were used to identify communitydwelling older men at risk of different adverse outcomes. J Clin Epidemiol 2012;65:989-95. 3. Tjia J, Velten SJ, Parsons C et al. Studies to reduce unnecessary medication use in frail older adults: a systematic review. Drugs Aging 2013;30:285-307.

1016

4. Bjerrum L, Gonzalez Lopez-Valcarcel B, Petersen G. Risk factors for potential drug interactions in general practice. Eur J Gen Pract 2008;14:23-9.

7. Kongkaew C, Hann M, Mandal J et al. Risk factors for hospital admissions associated with adverse drug events. Pharmacotherapy 2013;33:827-37.

5. Mangoni AA, Jackson SH. Agerelated changes in pharmacokinetics and pharmacodynamics: basic principles and practical applications. Br J Clin Pharmacol 2004;57:6-14.

8. Kornholt J, Christensen MB. Prevalence of polyphar macy in Denmark. Dan Med J 2020;67:A12190680.

6. O'Mahony D, O’Sullivan D, Byrne S et al. STOPP/START criteria for potentially inappropriate prescribing in older people: version 2. Age Ageing 2015;44:213-8.

9. Smidt D, Torpet LA, Nauntofte B et al. Associations between labial and whole salivary flow rates, systemic diseases and medications in a sample of older people. Community Dent Oral Epidemiol 2010;38:422-35.

10. Smidt D, Torpet LA, Nauntofte B et al. Associations between oral and ocular dryness, labial and whole salivary flow rates, systemic diseases and medications in a sample of older people. Community Dent Oral Epidemiol 2011;39:276-88. 11. Villa A, Wolff A, Aframian D et al. World Workshop on Oral Medicine VI: a systematic review of medication-induced salivary gland dysfunction: prevalence, diagnosis, and treatment. Clin Oral Investig 2015;19:1563-80.


Charlottehaven, 50 ansatte TDC Erhverv One+ mobilløsning, Fiber Plus og Fastnet

Kom i gang for*

0,-

Lynhurtig fiber med indbygget sikkerhed og backup-forbindelse Med en fiberforbindelse fra TDC Erhverv er ekstra tryghed inkluderet. I får InternetFilter, en ekstra mobil backup-forbindelse og support alle hverdage mellem 08-20. Læs mere på tdc.dk/fiber TDC Erhverv – til hele Danmarks små og mellemstore virksomheder *Tilbuddet inkluderer oprettelse, standard fiberetablering og installationsydelse. Gælder t.o.m. 31/12-22 for udvalgte erhvervsadresser.


T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ABSTRACT

Parkinsons sygdom (PD) er en neurodegenerativ lidelse, som typisk debuterer efter 50-årsalderen. Orofacialt medfører PD ofte stive muskler og maskelignende ansigtsudtryk, reduceret blinkrefleks, lav og monoton stemme, synkebesvær samt savlen. Savlen i denne patientgruppe skyldes ikke øget spytsekretion, faktisk er mange mundtørre som bivirkning af PD-medicin, men savlen forårsages af den nedsatte synkefunktion. En bivirkning til den medicinske behandling er også oral dyskinesi, dvs. ufrivillige kæbebevægelser. Mund- og tandsundheden er også ringere end hos personer uden PD, ligesom tygge- og gabefunktionen er påvirket. Sygdommen indebærer også ikke motoriske symptomer som kognitive symptomer, depression og demens. I forbindelse med behandling af personer med PD er det væsentligt at have samarbejde med deres læge og pårørende og iværksætte omhyggelig instruktion i mundhygiejne, øvelser og regelmæssig professionel tandpleje. PD er en progressiv sygdom, som medfører, at tyggemusklerne bliver mere og mere stive, at tandbørstning bliver vanskeligere, og at proteser kan være besværlige at håndtere med nedsat motorik. Tandbehandling og tanderstatninger må planlægges nøje med henblik på patientens aktuelle og fremtidige tilstand, da patienterne samtidig bliver mindre mobile og får kognitiv svækkelse, hvilket bevirker, at de har sværere ved at komme til tandlæge.

EMNEORD

Oral health | orofacial function | oromandibular dystonia | Parkinson's disease

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: MERETE BAKKE mbak@sund.ku.dk

1018

Odontologiske aspekter ved Parkinsons sygdom – inkluderende patienttilfælde MERETE BAKKE, professor, specialisttandläkare, dr. et lic.odont., Klinisk Oral Fysiologi, Sektionen for Oral sundhed, samfund og teknologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet SARA BARAM, ph.d.-studerende, tandlæge, Klinisk Oral Fysiologi, Sektionen for Oral sundhed, samfund og teknologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Accepteret til publikation den 29. juni 2022 Tandlægebladet 2022;126:1018-22

P

ARKINSONS SYGDOM (PD) er en irreversibel, progressiv neurodegenerativ lidelse (1). Den er uden kendt ætiologi i de fleste tilfælde, men bevirker degeneration af dopaminerge neuroner i basalganglierne og substantia nigra i hjernen. PD er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme og er lidt hyppigere hos mænd end hos kvinder. Den debuterer typisk i 60-65-årsalderen, og prævalensen stiger med alderen. Behandlingen er primært medicinsk og sigter generelt på at forsinke sygdomsudviklingen, mindske symptomer og bedre livskvaliteten (1). Levodopa med decarboxylasehæmmer er det foretrukne præparat, men på grund af det progredierende tab af dopaminproducerende nerveceller bliver virkningsvarigheden med tiden kortere og kortere (2). Almindelige bivirkninger af præparatet er mundtørhed, hovedpine og dyskinesier. Progressionshastigheden af lidelsen varierer, men den gennemsnitlige varighed af PD indtil død er knap 10 år. De nyeste undersøgelser viser, at der i Danmark er knap 7.000 personer med PD (3). Med en stigende andel af ældre på grund af den generelt øgede levetid betyder det, at flere kommer til at lide af sygdommen og have behov for hjælp. Især er den Parkinsonramtes sidste tid meget plejekrævende og foregår typisk på plejehjem eller hospital. PD er klinisk karakteriseret ved både motoriske og ikkemotoriske symptomer. Tremor er det første tegn på PD hos 70 % af


patienterne. Hviletremoren forværres ved nervøsitet og angst og mindskes ved aktivitet. Ellers er kardinalsymptomerne hypokinesi, rigiditet og postural ustabilitet. Når effekten af Parkinsonmedicinen aftager efter nogle år, vil patienterne typisk svinge mellem at være motorisk gode og bevægelige samt være motorisk stive og have de karakteristiske bevægeforstyrrelser (kaldet on-off fluktuationer) (1). De ikke motoriske symptomer kan bl.a. være søvnforstyrrelser samt kognitiv svækkelse og depression. Orofacialt medfører PD ofte et stift og maskelignende ansigtsudtryk, reduceret blinkrefleks, lav, sløret og monoton stemme, synkebesvær samt savlen. Savlen i denne patientgruppe skyldes oftest nedsat synkefunktion, ikke øget spytsekretion, dvs. sekundær savlen (4). Desuden er tygge- og gabefunktion samt smags- og lugtesans nedsat i forhold til personer uden PD. Mund- og tandsundheden er også ringere hos personer med PD (3). I takt med forringelsen af de motoriske og kognitive færdigheder er det en udfordring for personer med PD selv at kunne udføre den daglige mundhygiejne. Dette bevirker sammen med den hyppige mundtørhed og nedsatte selvrensning af mundhulen øget risiko for udvikling af tand- og mundsygdomme (5). En dansk befolkningsundersøgelse har også vist, at personer med PD får foretaget flere tandudtrækninger og tandfyldninger end personer uden PD (3).

PATIENTTILFÆLDE Generelt 70-årig mand med PD gennem fem år. Sygdommen har medført stivhed, mest udtalt i venstre ben og arm, langsomme bevægelser og usikker gang. Han bruger derfor rollator og kørestol. Herudover har han dysartri (taleforstyrrelse) med hviskestemme, kognitive forstyrrelser samt træthed. Blev pensioneret for nogle år siden og har brug for stadig mere hjælp fra ægtefælle, både til praktiske og mentale opgaver. Patienten får levodopa for PD og NSAID for slidgigt. Aktuelt Han har i de sidste år været generet af ufrivillige gumlebevægelser, når han sidder stille med hovedet og kommer også ofte til at bide sig i tungen. Neurolog har derfor anbefalet tyggegummi i tillæg til den medicinske behandling, og egen tandlæge har fremstillet en bidskinne. Der er ingen kendt søvnbruksisme, som ellers forekommer relativt hos personer med PD (6). Har ingen smerter, men tyggebesvær, og der er synkebesvær med hoste hver dag ved måltiderne. Under spisning må maden skæres i små stykker for at kunne tygges, og kosten skal helst være blød. På grund af caries og parodontitis har patienten mistet en del tænder i de senere år, selvom han går til re-

Gumlebevægelser og elektromyografi

Fig. 1. Registrering af hvileaktivitet i masseter. Der ses ufrivillige gumleagtige mundbevægelser vist fotografisk og elektromyografisk med synkrone aktivitetsudbrud i masseter af en varighed på 0,5 s og med en frekvens på ca. 0,5 Hz (registreret med bipolære overfladeelektroder fra højre, Mass. R, og venstre, Mass. L, side). Under tale og tygning mindskes de ufrivillige mundbevægelser. Patienten er afgået ved døden. Fig. 1. Recording of resting activity in masseter muscles. Involuntary chewy movements are seen photographically and electromyographically with synchronous activity outbursts in masseter with a duration of 0.5 s and with a frequency of approx. 0.5 Hz (recorded with bipolar surface electrodes from right, Mass. R, and left, Mass. L, side). During speaking and chewing, the involuntary mouth movements are reduced.

2022

126

11

1019


T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel gelmæssig kontrol hos sin tandlæge, som også har fremstillet delproteser til ham. Gumleriet har imidlertid besværliggjort protesebrug, og delproteserne bliver derfor ikke anvendt. Er tilbøjelig til at savle, og stemmen føles svag. Patienten føler sig socialt hæmmet på grund af de ufrivillige mundbevægelser, hviskestemmen og savlen. Klinik og specialundersøgelser I hvile ses gumlelignende kæbebevægelser, af og til med tungeprotrusion eller med stramning af underlæben (Fig. 1). Under læsning, tygning og tale stopper gumlebevægelserne. Tale foregår med normal hastighed, men med lav stemme. Tygning foregår med forlænget cyklus, og den elektromyografiske undersøgelse viser, at den maksimale voluntære aktivitet (sammenbid) er lav i m. temporalis. Sekretionshastigheden af ustimuleret helspyt måles til 0,41 ml/min, dvs. normal. Patienten gaber maksimalt 44 mm (inkl. VOB), sideudslag mod højre 4 mm, mod venstre 6 mm og protrusion 4 mm, dvs. stort set normalt, men har usikker kontrol af kæbemobiliteten. Ingen smerter eller lyde fra kæbeleddene. Ingen velkendte smerter ved palpation af kæbeleddene eller af m. temporalis og m. masseter. Patienten har et reduceret naturligt tandsæt, 74321+1237; 754321-123457 (Fig. 2). Der ses sammenbid med fast kontakt på 7+/7-, 3+/4-, +2/-2 +3/-3, dvs. reduceret okklusal afstøtning, og slid på fortænderne af 3. grad. Der er ar efter bidsår i slimhinden i venstre kind. Behandling Patienten har flere lokale lidelser relateret til PD. Der er de gumlelignende bevægelser af munden, dyskinesi, som er til stede under hvile i mindre end 50 % af tiden, og som har medvirket til tandsliddet og biddet i venstre kind (Tabel 1). Dette gumleri antages at være en bivirkning til den medicinske behandling. På baggrund af vores elektromyografiske undersøgelse har vi anbefalet neurologerne på hospitalet at behandle m. masseter i begge sider med botulinumtoksin (Fig. 3 og Tabel 1) for

Reduceret tandsæt

Fig. 2. Sammenbid i interkuspidationspositionen (IP) med reduceret okklusal afstøtning. Fig. 2. Biting in the intercuspal position (ICP) with reduced occlusal support.

1020

at reducere de ufrivillige bevægelser. Som det fremgår af illustrationerne, har denne behandling reduceret den generende gumleaktivitet både subjektivt og objektivt. Patienten oplyser desuden, at generne ved gumleaktiviteten er faldet fra 7 til 3 på en NRS-skala (0-10) efter behandlingen. Patienten er fortsat med denne behandling 3-4 gange årligt til sin død 3½ år senere. Vi anbefaler i øvrigt patienten at fortsætte med tyggegummiet for at dæmpe gumleriet, tandbørstning med elektrisk tandbørste samt gabeøvelser med JawTrainer, hvis gabeevnen bliver forringet (7), samt fortsætte med hyppige eftersyn hos egen tandlæge. Den generende savlen, som ikke skyldes øget sekretionshastighed, er direkte forårsaget af nedsat synkefunktion på grund af PD; et problem, som han også fornemmer i forbindelse med spisning. Patienten er på hospitalet blevet rådgivet i forbindelse med kostvalg og fødeindtagelse. Endelig er der hviskestemmen, som patienten er i træning for hos logopæd. KONKLUSION Som det fremgår af det ovenstående patienttilfælde, er den orofaciale funktion og orale sundhed forringet, selvom patienterne behandles for deres PD, og der kan også opstå bivirkninger af den medicinske behandling som dyskinesien i det aktuelle tilfælde. I takt med den gradvise forværring af PD-tilstanden bliver ansigts- og tyggemusklerne mere stive og mimikken reduceret. Påvirkningen af læbe-, tunge- og kæbemuskler giver forringet tyggefunktion. Synkeproblemerne kan føre til hoste ved måltiderne, fejlsynkning og måske den såkaldte kemiske lungebetændelse, hvis maden kommer ned i lungerne (8). Standardbehandlingen for PD med levodopa og antikolinergika har også bivirkninger i form af mundbevægelser og nedsat spytproduktion. Mundbevægelserne kan give øget tandslid og tandinfraktioner og sammen med hyposalivation vanskeliggøre anvendelsen af aftagelige tandproteser. Den nedsatte kontrol og aktivitet af kæbe- og tungemuskler og medicininduceret hyposalivation medfører også reduceret selvrensning af mundhulen, således at der kan forekomme føderetention på tænder og slimhinden i omslagsfolden og plakdannelse og dermed øget

Vurdering af ufrivillig gumleaktivitet i hvileholdning Numerisk Rangskala (subjektiv) (NRS 0-10)

Fahn-Marsden Dystoni Skala (objektiv) (FMDS mund 0-8)

Før Botox

Efter Botox

Før Botox

Efter Botox

7

3

6

4

Tabel 1. Evaluering af den ufrivillige gumleaktivitet under hvile før og efter behandling med bilaterale injektioner med botulinumtoksin (25 IE Botox) i masseter (subjektivt ved Numerisk Rangskala og objektivt ved Fahn-Marsden Dystonia Rangskala). Table 1. Evaluation of the at rest before and after treatment with bilateral injections of botulinum toxin (25 IU Botox) in masseter (subjectively with the Numerical Rank Scale and objectively with the Fahn-Marsden Dystonia Scale).


risiko for caries og gingivitis. Samtidig vil de forringede finmotoriske manuelle færdigheder og rysten vanskeliggøre oral hygiejne og hjemmetandpleje (8). Dette vil uundgåeligt øge risikoen for udvikling af caries og parodontal sygdom, hvis der ikke sættes ind med ekstra profylaktiske foranstaltninger og hyppig opfølgning. For tandlægen er det vigtigt at have relevant og opdateret information om patientens aktuelle sygdomssituation, medicinordination og kooperationsevne samt have samarbejde med patientens læge, pårørende og evt. hjælpere. Rådgivning og forebyggelse kan omfatte instruktion i anvendelse af specielle teknikker og hjælpemidler til at bedre mundhygiejnen som elektrisk tandbørste og Dr. Barmans dobbeltsidede tandbørste, professionel tandpleje hos tandlæge eller tandplejer, JawTrainer til at forbedre gabeevnen, tyggetræning med fluorholdigt tyggegummi, spytstimulerende midler fx sukkerfrie pastiller og sugetabletter samt bidskinne til hæmning af tandslid (7,9). Ved indikation for helproteser eller anden aftagelig protetik til tanderstatning bør andre behandlingsvalg overvejes af hensyn til retention og mundhygiejne samt fluorbehandling og anvendelse af glasionomercement til cariesbehandling for at mindske risiko for primær og sekundær caries.

klinisk relevans Sådan hjælper du din patient med PD: • Hyppigere forebyggende behandling samt instruktion i hjemmetandpleje tilpasset det aktuelle og individuelle behov, fx elektrisk tandbørste, Dr. Barmann tandbørste, mellemrumstandbørste med større skaft. • Ved mistanke om nedsat spytsekretion: Screen for hyposalivation. • Anbefal fluor- eller almindeligt sukkerfrit tyggegummi, som træner musklerne og øger mundens selvrensning. • Ved nedsat gabeevne: Giv evt. gabeøvelser, fx med JawTrainer, som presser kæberne fra hinanden og strækker musklerne. • Hold behandlingerne i korte seancer, men afsæt tid til forklaring på grund af evt. kognitiv svækkelse. • Læg behandlingen på et tidspunkt, hvor Parkinsonmedicinen virker bedst, og der er færrest motoriske symptomer.

Effekt af behandling med botulinumtoksin Elektromyografisk registrering af muskelaktivitet (μV) før og 1½ måned efter behandling med Botox (25 IE per muskel)

Hvile før (gennemsnit)

Hvile efter (gennemsnit)

Maksimalt sammenbid før (gennemsnit)

Maksimalt sammenbid efter (gennemsnit)

Tygning før (spidsværdi)

Tygning efter (spidsværdi) 0

20

40

Venstre Masseter

60

80

100

120

140

160

180

Højre Masseter

Fig. 3. Elektromyografisk registrering af muskelaktivitet (µV) før og 1½ måned efter behandling med Botox (25 IE per muskel). Der ses tydelig reduktion af muskelaktiviteten, ikke kun i forbindelse med gumleaktiviteten i hvile, men også svarende til maksimalt sammenbid og tygning. Almindeligvis indtræder effekten af botulinumtoksin efter korrekt applicering og standarddoser efter godt en uge og varer 3-4 måneder. Fig. 3. Electromyographic recordings of muscle activity (µV) before and 1½ month after treatment with Botox (25 IU per muscle). There is a clear reduction in muscle activity, not only in connection with the chewy activity at rest, but also corresponding to maximum biting and chewing. Generally, the effect of botulinum toxin occurs after proper application and standard doses after about about one week and lasts 3-4 months.

2022

126

11

1021


T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ABSTRACT (ENGLISH) ODONTOLOGICAL ASPECTS OF PARKINSON’S DISEASE INCLUDING A CASE STUDY Parkinson's disease (PD) is a neurodegenerative disorder normally first appearing after the age of 50. Orofacially, PD often results in stiff and mask-like facial expressions, reduced blink reflex, low and monotonous voice, difficult swallowing, and unintentional drooling. The sialorrhea is not due to increased saliva production, in fact dryness of the mouth is a common side effect of PD medication, but it is caused by decreased swallowing function. Oral dyskinesia, i.e. involuntary movements, is also a side effect of the medical treatments. Oral health is poorer than in people without PD, and also the chewing and mouth opening are affected. In addition

the disease involves non-motor symptoms such as cognitive decline, depression and dementia. When treating people with PD, it is essential to cooperate with their medical doctor and relatives, and implement careful instructions in oral hygiene, exercises and regular professional dental care. Dental treatment and tooth replacements must be carefully planned according to current and future conditions, as PD is a progressive disease, and the masticatory muscles become stiffer and tooth brushing more difficult, and dentures will be difficult to handle with impaired motor skills. Also the patients become less mobile and have cognitive impairment, which makes it more difficult for them to visit their dentist.

LITTERATUR 1. SUNDHED.DK. Parkinsons sygdom (Set 2022 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.sundhed. dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/neurologi/tilstande-ogsygdomme/oevrige-sygdomme/ parkinsons-sygdom/ 2. PROMEDICIN. Levodopa (Set 2022 juni). Tilgængelig fra: URL:https://pro.medicin.dk/ Laegemiddelgrupper/Grupper/ 235070#IndledningLK/ 3. Baram S, Rosing K, Bakke M et al. Dental care utilization among the

1022

entire population with Parkinson’s Disease in Denmark. Community Dent Oral Epidemiol. In press.. 4. Bakke M, Larsen SL, Lautrup C et al. Orofacial function and oral health in patients with Parkinsons disease. Eur J Oral Sci 2011;119:27-32. 5. Baram S, Karlsborg M, Bakke M. Improvement of oral function and hygiene in Parkinson's disease: a randomized controlled clinical trial of the effect of jaw training

and oral hygiene instruction. J Oral Rehabil 2020;47:370-6. 6. Verhoeff MC, Koutris M, van Selms MKA et al. Is dopaminergic medication dose associated with self-reported bruxism in Parkinson’s disease? A cross-sectional, questionnaire-based study. Clin Oral Investig 2021;25:2545-53. 7. Baram S, Karlsborg M, Øzhayat EB et al. Effect of orofacial physiotherapeutic and hygiene interventions on oral health related quality of life in patients with Par-

kinson’s disease. A randomised controlled trial. J Oral Rehabil 2021;48:1035-43. 8. Bakke M, Hede B, Karlsborg M. Oral sundhed og orofacial funktion ved neurodegenerative sygdomme I: Holmstrup P, ed. Aktuel Nordisk Odontologi 2020. Oslo: Universitetsforlaget, 2020;179-93. 9. Bakke M. I stolen: Patienter med Parkinsons sygdom. Tandlægebladet 2020;124:673.


Hvorfor lyver du? Alle lyver. ”Hvordan det går? Super, tak.” Sådan svarer de fleste af os, også selvom det går knap så godt. Vi møder løgnen tidligt i livet. Med alderen bliver vi mere bevidste om at lyve. Vi bliver trænede. Selv troværdige og retskafne lyver – bevidst eller ubevidst. Også dig. Det opdagede Loftus og Palmer i et eksperiment i 1974, hvor testdeltagere var øjenvidner til en ulykke. Her undersøgte de, om spørgsmål formuleret på en bestemt måde kunne påvirke minderne. Deltagerne så lysbilleder af en bilulykke og blev bedt om at beskrive, hvad de havde set.

Og svarene? De blev vidt forskellige. Mere skulle der ikke til for at forvrænge hukommelsen. At skabe forskellige sandheder. Vi lyver i vores daglige kommunikation. Velmente hvide løgne, der skåner modtageren eller dig selv for unødige problemer. Nogle bruger bevist bekvemme løgne, som har en kort levetid, for så at blive beklaget, inden de fæstner sig på avisernes forsider: ”taget i en ny løgn”. Vi har ét spørgsmål, til dig. Og fortæl nu sandheden. Hvad vil du nå i dit liv – helt ærligt? Alle har et livsmål. Vi er banken.

Den eneste forskel på testgrupperne var, at Loftus og Palmer ændrede ét enkelt udsagnsord i selve spørgsmålet til dem. De spændte fra, om bilerne var ”smadret”, ”kollideret” eller i ”kontakt” med hinanden.


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik ABSTRACT

BAGGRUND – Kognitiv og fysisk funktionsnedsættelse hos ældre personer fører ofte til betydelig oral sygdom. Det kan være i form af caries, parodontal nedbrydning og slimhindeinfektioner. Helt afgørende for denne udvikling er, at evnen til at gennemføre den daglige mundhygiejne enten forringes eller helt forsvinder. PATIENTTILFÆLDE – En 73-årig mand rammes i 2010 af to blodpropper i hjernen. Patienten tilses af hjemmeplejen, indtil han i 2012 flytter på plejehjem. I løbet af 2-3 år udvikles mere end 20 carieslæsioner. Otte tænder ekstraheres, og øvrige carierede tænder restaureres med plastfyldninger. Der instrueres flere gange i hjemmetandpleje, og personalet på plejehjemmet forsøger at hjælpe med tandbørstning. Patienten er dog ikke samarbejdsvillig, formodentlig fordi han selv før sygdom har været vant til at klare den daglige mundhygiejne selv. KONKLUSION – Alvorlig sygdom, der som her fører til nedsat motorisk evne, kan indebære omfattende oral sygdom, i dette tilfælde særligt i form af destruktion af tændernes hårdtvæv. Det har været vanskeligt for plejepersonalet at hjælpe med at opretholde en god mundhygiejne, da patienten har modsat sig dette.

EMNEORD

Frail elderly | stroke | dental caries | oral hygiene | nursing home

Korrespondanceansvarlig forfatter: MAIKEN BAGGER maiken.bagger@aalborg.dk

1024

Høj cariesaktivitet efter blodpropper i hjernen MAIKEN BAGGER, afdelingstandlæge, Leder af voksentandplejen, Aalborg Kommune Accepteret til publikation den 9. september 2022 Tandlægebladet 2022;126:1024-7

T

ANDLÆGEBLADET BRAGTE ET FÆLLESNORDISK GERODONTOLOGISK TEMA I 2017. Her blev det bl.a. beskrevet, hvordan velfungerende og behandlede tandsæt på kort tid blandt ældre kan forfalde, hvis de ældre svækkes som følge af alvorlig sygdom (1). Når ældre bliver nødt til at flytte på plejehjem, kan det blive en udfordring for plejepersonalet at gennemføre en sufficient mundhygiejne hos særligt udsatte beboere (2). I publikationer af danske forskere fra 2004 og 2011 vistes en klar sammenhæng mellem aldersbetinget svækkelse og udvikling af tandsygdomme i form af øget cariesforekomst og tandtab (3,4). Opretholdelse af god mundhygiejne er helt essentielt for at undgå at komme i denne situation. Det er i en svensk undersøgelse fra 2009 vist, at 80 % af beboerne på plejehjem har brug for hjælp til den daglige mundhygiejne, men kun 7,7 % af beboerne modtog den nødvendige hjælp (2,5). Denne kasuistik beretter om en fuldt betandet ældre mand, der efter to blodpropper i hjernen udvikler mange profunde carieslæsioner over en periode på to år. PATIENTTILFÆLDE En 73-årig mand rammes i foråret 2010 af to blodpropper i hjernen. Han har alle tænder med undtagelse af 8 ± 8 og har indtil sin sygdom været i stand til at passe sine tænder, men han dropper ud af regelmæssig tandpleje herefter. Patienten er hjemmeboende indtil udgangen af 2012, hvorefter han flytter på plejehjem. I august 2011 behandles han for første gang i omsorgstandplejen i Aalborg Kommune, som han blev henvist til. Patienten er på dette tidspunkt bl.a. medicineret mod forebyggelse af blodpropper, forhøjet kolesterolniveau, depression og vandladningsbesvær. Oral status 2011 En klinisk undersøgelse i eget hjem i august viser caries i +42 og 7-1; der er sunde parodontale forhold, ingen slimhindefor-


andringer, men en betydelig mængde plak i overkæbefrontregionen og i venstre side af underkæben. Patienten instrueres i mundhygiejne, herunder brug af interdentalbørster. Duraphat appliceres. I september måned behandles carieslæsioner i +4, 7- i eget hjem. Der konstateres nu meget plak approksimalt og initiale carieslæsioner. Der reinstrueres i mundhygiejne, og patienten opfordres til at modtage daglig hjælp hertil. Oral status 2012 Klinisk undersøgelse i eget hjem i februar måned viser caries i +24, +34 og +44. Ved efterfølgende konsultation på klinikken viser kliniske registreringer og bite-wings følgende carieslæsioner: 6+2, 5+24, 4+4, +44, +524, +6234, +72, 6-4, 5-4, 4-4, -54, -64 og -72 (Fig. 1). Hovedparten af carieslæsionerne er profunde med observation for pulpainvolvering. Carieslæsionerne behandles over flere behandlingsseancer. Det er dog vanskeligt på grund af patientens manglende synkefunktion, der betyder, at han fejlsynker vand og spyt og skal op at sidde for at hoste. Duraphat appliceres atter. Plejepersonalet informeres om, at patienten bør have hjælp til mundhygiejne. De parodontale forhold synes fortsat relativt upåvirkede af den dårlige mundhygiejne. Der indledes en endodontisk nødbehandling af -5 i privat praksis, da personalet på plejehjemmet tror, at omsorgstandplejen er sommerlukket. I september/oktober bliver den endodontiske behandling videreført i omsorgstandplejen, men det ender efter flere forsøg med ekstraktion på grund af vanskeligheder med at gennemføre behandlingen. Der er fortsat udfordringer, da patienten ofte skal hoste og/eller synke, hvilket vanskeliggør behandling. På baggrund af det omfattende behandlingsbehov og den meget vanskelige kooperation visiteres patienten til Specialtandplejen i Aalborg Kommune. Her vurderes det, at en kon-

klinisk relevans Den ældre patient, der på grund af sygdom har mistet evnen til at varetage den daglige mundhygiejne, bør anvises hjælp til daglig mundpleje via hjemmepleje eller visitation til omsorgstandplejen. Er patienten bosiddende på et plejehjem, bør tandpleje og plejehjem indlede et tværfagligt samarbejde med henblik på opretholdelse af god mundhygiejne.

ventionel behandling grundet de omfattende udfordringer omkring synkefunktionen vil være umulig for patienten at gennemføre, hvorfor det anbefales, at behandlingen gennemføres i generel anæstesi, som patienten samtykker til. Oral status 2013 I februar måned gennemføres klinisk undersøgelse og behandling i generel anæstesi. Den bekræfter fundene fra året før, men nu med inddragelse af flere flader på de carierede tænder. Herudover diagnosticeres caries i følgende fronttænder i underkæben: 1-2, -124, -224 og -324 samt -44. Følgende otte tænder ekstraheres under narkose: 7+, 5+, +4, +5, +6, +7, 7- og 6-. Underkæbens fronttænder restaureres med plastfyldninger. Behandlingen er bl.a. foretaget i generel anæstesi, da udfordringen omkring fejlsynkning og deraf følgende hosteanfald er taget til. Årene herefter Patienten blev i Specialtandplejen tilset jævnligt og fik foretaget undersøgelser og tandrensninger samt diverse mindre nødbehandlinger. Patientens generelle helbred blev dog tiltagende

Bite-wings to år efter sygdomsudbrud

Fig. 1. Radiologiske registreringer i 2012. Der observeres caries i 6+ til 4+, +4 til +7, 6- til 4- og -5 til -7. Fig. 1. X-ray registrations in 2012. Caries is observed in 16 to 14, 24 to 27, 35 to 37, and 46 to 44.

2022

126

11

1025


T ∕ videnskab & klinik ∕ kasuistik dårligere, og han endte med slet ikke at ville samarbejde med plejepersonalet i forbindelse med tandbørstning. Dette resulterede også i gærsvampeinfektion i mundslimhinden i 2015. Patienten afgik ved døden i starten af 2016. DISKUSSION Af det foreliggende patienttilfælde fremgår, hvilke alvorlige orale sygdomsproblemer i form af multiple carieslæsioner og tandtab der kan opstå, når førligheden svækkes. Udviklingen af profund caries resulterede også i akutte behandlinger som følge af tandsmerter. Årsagen til svækkelsen var to blodpropper i hjernen, som betød, at patienten, som før svækkelsen var fuldt betandet, ikke længere kunne opretholde god mundhygiejne. Man må formode, at patienten har været i stand til dette før blodpropperne. Ved kliniske undersøgelser og røntgenundersøgelse 1-2 år efter sygdommens opståen kunne det således dokumenteres, at mange carieslæsioner udviklede sig, og patienten vægrede sig ved plejepersonalets hjælp til tandbørstning. Berettigelsen af ovenforstående udsagn om tidligere evne til at opretholde tilstrækkelig mundhygiejne kunne styrkes, såfremt der forelå kliniske og røntgenologiske data, fra før patienten blev syg. Patientens tidligere tandlæge er blevet kontaktet, men journalen var i mellemtiden blevet forældet og slettet. Det er i det foreliggende tilfælde interessant, at den parodontale status på trods af megen approksimal plak ikke synes at være påvirket af den insufficiente mundhygiejne. Det er dog tidligere beskrevet, at betydelige mængder af plak ikke nødvendigvis hos den enkelte patient medfører parodontal destruktion (6). Som det fremgår af den internationale litteratur, er dette patienttilfælde ikke enestående (7-10). Der er en række studier, som viser, at blodproppatienter generelt har mere oral sygdom end kontrolgrupper (7,9,10). Udover tab af førlighed kan blodpropper i hjernen medføre tab af sensitivitet, unilateral paralyse af orofaciale strukturer, hypermobilitet af tungen og synkebesvær (7), alt sammen forhold, som svækker muligheden for opretholdelse af egen mundhygiejne. En australsk undersøgelse fra 2012 viser således, at plejehjemsbeboere, som har udtalt brug for hjælp til tandbørstning, har flere carierede tænder og færre restaurerede tænder end beboere, som selv kan klare deres daglige mundhygiejne (11).

1026

Det er dermed afgørende, at der etableres mundplejeprogrammer for ikke selvhjulpne ældre på plejehjem, og der er i denne forbindelse gennemført flere danske undersøgelser (12,13). En undersøgelse inkluderede 549 beboere på fem plejecentre i København (12). Et større videns- og formidlingsprogram blev iværksat. Klinikassistenter besøgte plejecentrene over en ni måneders periode. Klinikassistenter stod for sidemandsoplæring af plejepersonalet angående hjælp til at assistere beboerne med den daglige hjemmetandpleje. Resultaterne var gode, fx reduceredes en plakscore på 3 hos 35 % ved baseline til 12 % efter ni måneder, og plakscore under 1 forøgedes fra 23 % ved baseline til 47 % efter ni måneder. Et lignende projekt blev gennemført i Aalborg over seks måneder, hvor der bl.a. blev målt mucosaplak-indeks, der viste signifikant lavere plak end i en kontrolgruppe. Desværre forsvandt effekten fuldstændig seks måneder efter undersøgelsens ophør (13). En tredje undersøgelse målte effekten af fjernovervåget tandbørstning på 20 plejehjemsbeboere over 100 dage ved brug af elektrisk tandbørste, hvor beboere og plejepersonale var instrueret i korrekt brug (14). I denne undersøgelse observeredes ligeledes en signifikant reduktion af plak, men igen var effekten tabt tre måneder efter studiets ophør. KONKLUSION Få år efter en blodprop i hjernen kan der observeres alvorlig caries i mange tænder som følge af, at en patient mister evnen til selv at børste tænder. Det er således yderst vigtigt, at der sættes tidligst muligt ind med forebyggende behandling, og her er det afgørende, at overgange og samarbejde mellem hjemmepleje, plejehjem og tandpleje er smidige og lette at tilgå for alle parter. I det her præsenterede tilfælde har det ligeledes været vanskeligt på plejehjemmet, da patienten modsatte sig hjælpen, selvom personalet tilbød at hjælpe. Fremtidig mulig løsning er, at der i alle kommuner etableres systematiske tværfaglige og vedvarende mundplejeprogrammer for beboere, der ikke selv kan varetage den daglige tandbørstning. Ligeledes er det vigtigt, at overgangen mellem tandplejetilbuddene lettes, og at der skabes synlighed omkring dette.


ABSTRACT (ENGLISH) HIGH CARIES ACTIVITY AFTER STROKES BACKGROUND – Cognitive and physical impairment in elderly persons often lead to significant oral disease. It can be in the form of periodontal breakdown, mucosal infections or as in this case severe dental decay. The decisive factor was that the patient lost the ability to carry out daily oral hygiene, which is crucial. CASE STUDY – A 73-year-old man suffered from two strokes in 2010. After the strokes, the patient was taken care of by professional caretakers in his own home. The patient moved into a nursing home in 2012. During the following 2-3 years, more than 20 caries lesions developed. Eight teeth were

extracted, and the rest of the decayed teeth were restored with composite fillings. The staff at the nursing home was instructed on how to help the patient with his daily oral hygiene. However, the patient was not willing to cooperate, presumably due to the fact that previously he was used to taking good care of his daily oral hygiene. CONCLUSION – Severe illness causing impaired skills can lead to extensive oral disease. In this case in the form of destruction of the dental hard tissue. Due to lack of cooperation from the patient, it is difficult to maintain a sufficient level of daily oral hygiene.

LITTERATUR 1. Christensen LB, Hede B, Siukosaari P. Demografiske og sociale forandringer samt forekomst af tandsygdomme i den ældre generation – status og udviklinger. Tandlægebladet 2017:121:22-30.

5. Willumsen T, Karlsen L, Naess R. Are the barriers in good oral hygiene in nursing homes within the nurses or the patients. Gerodontology 2012;29:e748-55. 6. Frandsen EL, Peterson DE, Leite FR et al. Embrasing multi-causation of periodontitis: Why aren’t we there yet? Oral Dis 2022;28:101521.

2. Strand GV, Stenerud G, Hede B. Munnstell i sykehjem. Tandlægebladet 2017;121:144-50. 3. Avlund K, Schultz-Larsen K, Christiansen N et al. Number of teeth and fatigue in older adults. J Am Geriatric Soc 2011;59:1459-64.

7. Dai R, Lam OTL, Lo ECM et al. A systematic review and meta-analysis of clinical, microbiological, and behavioural aspects of oral health among patients with stroke. J Dent 2015:43:171-80.

4. Avlund K, Holm-Pedersen P, Morse DE. Tooth loss and caries prevalence in very old Swedish people: the relationship to cognitive function and functionel ability. Gerodontoloy 2004;21:17-26.

2022

126

8. Sinha RK, Singh A, Kishoe A et al. Evaluation of oral hygiene status in patients with hemorrhagic and

11

ischemic stroke. J Pharm Bioallied Sci 2021;13 (Supp1):S233-6. 9. Griffin SG, Barker Lk, Griffin Pm et al. Oral health needs among adults in the United States with chronic diseases. J Am Dent Assoc 2009;140:1266-74. 10. Zeng L-N, Rao W-W, Luo S-H et al. Oral health in patients with stroke: a meta-analysis of comparative studies. Top Stroke Rahabil 2020;27:75-80. 11. Hopcraft MS, Morgan MV, Satur JG et al. Edentulism and dental caries in Victorian nursing homes. Gerodontology 2012;29:e512-9.

– evaluering af et mundhygiejneprogram på fem plejecentre: Tandlægebladet 2014;118:980-8. 13. Overgaard C, Bøggild H, Hede B et al. Improving oral health in nursing home residents: A cluster randomized trial of shared oral intervention. Community Dent Oral Eidemiol 2022;50:115-23. 14. Wagner SR, Eriksen CLD, Hede B et al. Toothbrushing compliance tracking in a nursing home setting using temonitoring – enabled powered toothbrushes. Br Dent J 2021. doi:10.1038/s41415-0213169-7. [Online ahead of print].

12. Hede B, Poulsen JE, Christophersen R et al. Shared oral care

1027


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Denne artikel er den sidste i temaet om: ”Fremtiden for odontologisk uddannelse og tandlægens roller”. De første 5 artikler i temaet blev bragt i forrige nummer af Tandlægebladet.

Tandlægens syv roller ERIK FRIIS-HASCHÉ, lektor emeritus, dr.odont., Odontologisk Institut, Københavns Universitet ESBEN BOESKOV ØZHAYAT, lektor, dr.odont., ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet

ABSTRACT I det danske sundhedsvæsen uddannes og beskrives speciallægers kompetencer ud fra syv definerede roller: sundhedsfaglig ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel. Rollebegrebets sociale dannelse, indhold og dynamik præsenteres, og de lægelige roller bruges som skabelon i formuleringen af tilsvarende syv tandlægeroller. Supplerende præsenteres fem roller i relation til det at være tandlægestuderende. Rollerne sættes i relation til begrebet livslang læring, som det forventes, at den professionelle kan administrere og effektuere.

EMNEORD

Dentist’s role | education dental graduate | education dental continuing | professional-based dentistry | social psychology

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: ERIK FRIIS-HASCHÉ friis@sund.ku.dk

1028

Accepteret til publikation den 15. juni 2022 Tandlægebladet 2022;126:1028-34

I

TAKT MED SAMFUNDETS ØGEDE KOMPLEKSITET, og det deraf følgende behov for personer med specialviden og specialfærdigheder, har ordet profession fået en stigende anvendelse. I bred forstand er det et arbejde, som en person lever af eller er uddannet til at udføre. I snæver forstand bruges betegnelsen om et erhverv, hvis udøvere har baggrund i en formel uddannelse, der giver en faglig autoritet og status. Samfundsmæssigt understreges det af, at man efter endt uddannelse for visse professioner modtager en autorisation til at udøve faget og hermed et monopol. En profession er i denne forstand kendetegnet ved faglige normer og standarder for veludført arbejde og i nogle tilfælde også med en formuleret professionel etik (1). Der er stor autonomi i udførelsen af de faglige opgaver, og i vidt omfang fastsætter professionen også selv de faglige kvalitets- og evalueringskriterier. Hertil kommer, at en faggruppe i sig selv har en interesse i at øge sin karakter af profession, da dette både kan indebære øget samfundsmæssig status og øget indkomst (2). Definitionen af profession og dets funktion er tæt knyttet til det samfund, hvori det virker (3). I bestræbelsen på at håndtere de stigende krav til professionalisme har de lægelige uddannelser udviklet og indført en model, der bygger på rollebegrebet med en tæt relation til den daglige klinik og praksis. Især har beskrivelserne af de nødvendige kompetencer for almen lægepraksis, beskrevet og udviklet i Canada (3), haft stor opmærksomhed og er nu også introduceret i det danske sundhedsvæsen, hvor de indgår i de lægelige videreuddannelser og ved stillingsbesættelse i det offentlige sundhedsvæsen, hvor kvalifikationer skal angives og bedømmes a.m. De syv lægeroller (4,5). I den internationale sundhedsvidenskabelige litteratur er der også et øget fokus på tandlægens professionelle roller (6-9), og nationalt anvendes rollerne nu i de officielle videreuddannelser i tand- mund- og kæbekirurgi og ortodonti, mens de endnu ikke har sin udbredelse i den brede tandlægestand eller den postgraduate uddannelse.


Hovedinddelingen af den faglige litteratur afspejler også opmærksomheden på det professionelle og akademiske aspekt af det læge- og tandlægelige virke. Følgende fire benævnelser anvendes i klassificeringen af det faglige indhold: videnskabeligt baseret tandpleje (evidens-based dentistry, EBD), etisk baseret tandpleje (value-based dentistry, VBD), professionelt baseret tandpleje (professional-based dentistry, PBD) og akademisk/ universitetsbaseret tandpleje (academic-based dentistry, ABD. Disse aspekter relaterer sig til de roller, tandlægen har, og der er sket en markant stigning i artikler og litteratur, der beskæftiger sig hermed (10). I de sundhedsfaglige professionsuddannelser lægges der stor vægt på, at det praktiske aspekt af uddannelsen vægter lige så meget som det akademiske. Den professionelle udvikling påbegyndes i studietiden, hvorfor det er vigtigt også at beskæftige sig med den tandlægestuderendes roller. Udviklingen slutter ideelt set først ved ophør med det faglige virke, men ofte indtræder en stagnation inden da. Udviklingen kan inddeles i fem stadier (11): – Novicen, der handler efter anviste forskrifter. – Den avancerede, der begynder at erkende, at disse forskrifter ikke kan bruges i alle situationer, og at relevant handling afhænger af situationen. – Den kompetente professionelle, der foretager bevidste valg. Handlingerne er selvskabte og selvregulerende. – Den dygtige professionelle, der handler på et intuitivt niveau og benytter meget faktuel knowhow samt anskuer den professionelle handling med et helhedssyn. – Eksperten, der handler på en sådan måde, at viden, færdigheder og holdninger er uadskillelige for at kunne løse opgaven. De fleste kan relativt hurtigt nå det kompetente niveau, mens de sidste to niveauer kræver længere erfaring og en betydelig større indsats at nå og herefter at forblive på. Strukturen i den lægelige/tandlægelige akademiske/universitære uddannelse er de valgte fag med eksamen eller bestået kursus. Den følgende professionelle efteruddannelse har derimod ingen formaliseret struktur og ingen krav og varetages i vid udstrækning af de faglige organisationer. Formålet med nærværende artikel er: – at beskrive rollebegrebet i en socialpsykologisk kontekst. – at introducere og beskrive de tandlægelige roller i relation til de syv lægeroller. – at diskutere rollernes sundhedsfaglige relevans for tandlæge og patient. – at diskutere rollernes anvendelse med særlig fokus på struktureringen af den tandlægelige efteruddannelse. BESKRIVELSE OG RESULTATER Roller Rollebegrebet er et alment fænomen i hverdagen, der knytter sig til menneskelig ageren (teater, film, TV mv.) og virke (grupper, arbejdsplads, familie mv.). Gennem talrige situationer er vi blevet fortrolige med de udfordringer, dagligdagens forskellige roller giver som eksempelvis: bilist kontra passager kontra cyklist, eller forældre kontra leder kontra publikum. Dagligt kan vi have op til 30 forskellige veletablerede roller. Rollerne giver

2022

126

11

en social orden og tryghed til at udtrykke og udfolde viden og færdigheder – kompetencer. Udføres hverdagsprocedure og arbejdsgange uden rollebevidsthed, kaldes det rutiner eller vaner. I den socialpsykologiske litteratur (12) er roller et centralt grundbegreb, der vedrører individers indbyrdes relationer i sociale systemer (grupper) og er summen af det adfærdsmønster, der knytter sig til individets (tandlægens) position, funktion og situation eller gruppens (patienternes) impuls, forventninger og normer. Forventningerne kan også udtrykkes i love, reglementer, forskrifter, instrukser o.l. I erhvervslivet og den offentlige administration er rollebegrebet i form af rolleprofiler (iværksætter, forhandler, analytiker, strateg, praktiker, idéskaber, inspirator mv.) væsentlige parametre i dannelse og evaluering af team og projekter. Det er således særdeles velvalgt og relevant at beskrive den sundhedsprofessionelles mange gøremål og aktiviteter som roller og have dem som udgangspunkt for beskrivelser af den professionelle videre- og efteruddannelse. Rolledannelse Rollen opbygges ud fra individets (tandlægens) rolleevne og gruppens (patienters og samarbejdspartners) rollekrav. Rolledannelsen er en indlæring. Rollens basalkomponenter består af den pågældende kultur, individets personlighed, situation og sammenhæng i adfærdsmønstret. Rollen ligger som en ring af forventninger omkring det enkelte individ. Individets kompetencer vurderes ud fra dets evne til at udfylde den rolle, som gruppen forventer. Indlæringen af roller sker ofte som social indlæring med en rollemodel som forbillede eller ideal, man stræber efter at ligne en central figur og mentor gennem tilegnelse af foreskrevne færdigheder. For den sundhedsprofessionelle har begrebet rollemodel også en anden betydning, idet den sundhedsprofessionelle selv skal være rollemodel for patienten med hensyn til holdninger og adfærd over for sundhed, hvilket påvirker sundhedsrådgivningen i den daglige kliniske forebyggelse. Præsenteres en anden rolle mod en forventet rolle, kaldes rollehaveren mønsterbryder. Beklædning og beklædningsgenstande kan være markante faktorer for rolledannelsen, fx den kliniske uniform (kitlen) hos de sundhedsprofessionelle. Mange terapeuter og læger i almen praksis bærer dog ofte civilt tøj for at nedtone det autoritære i rollen og fremhæve det fortrolige og empatiske. For den studerende vil det første møde med professionsrollen i form af den hvide kittel derimod ofte være med til at fremme selvsikkerheden og skjule usikkerheden. Det lokalt designede ensartede klinikdress med logo, navn og farver signalerer sammenhold og firma og ses ofte i selskabsdrevet sundheds- og behandlingsforretninger (klinikker). Rolleindhold Rollens indhold kan beskrives ud fra syv dikotome (dvs. modstående) basale mønstervariable. Variablerne angiver grundlæggende værdier, der indgår i rolledannelsen og anvendes ofte til at beskrive patient-behandler-rollen:

1029


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel – rollen kan være diffus, hvilket vil sige, at der ikke er nogen klart afgrænsede forventninger til den, mens en specifik rolle har klart afgrænsede pligter og rettigheder. – rollen kan være tildelt, hvis den ikke er opstået på grund af en indsats, mens den er erhvervet, når den har krævet rollehaverens aktive medvirken. – rollen som et system af sociale normer kan betragtes som socialt afvigende eller socialt prestigefyldt. – over tid kan rollen være temporær eller permanent. – desuden kan rollen være affektivt betonet, hvilket vil sige, at følelser indgår i rolleudførelsen, eller den kan være neutral – dvs. at personlige sympatier/antipatier ikke træder frem. – er rollen jeg-orienteret, forventes det, at rolleindehaveren varetager egne interesser, hvorimod det, hvis den er kollektiv-orienteret, forventes, at rollehaveren varetager en gruppes eller samfundets interesser. – endelig kan rollens indhold beskrives som universel, hvis det forventes, at indehaveren opfører sig ens over for alle, eller partikularistisk, hvis rolleindehaveren forventes at opføre sig på en bestemt måde over for kun én bestemt person. – ofte er patientens rolle (sygerollen) diffus, tildelt, afvigende, temporær, affektiv og jeg-orienteret modsat behandlerens

rolle, som er: specifik, erhvervet, prestigefyldt, permanent, neutral og kollektiv-orienteret. Mange misforståelser eller problemer i patient-behandler-forholdet kan tilskrives rollekonflikter mellem disse modsatrettede rolleopfattelser (13,14). Rollekonflikt Rollekonflikt opstår, når rolleevne og rolleforventninger ikke udspilles optimalt, ved enten manglende rolleevne eller uklare forventninger med for høje krav. Udspilles flere uforenelige roller samtidigt, kan det også resultere i rollekonflikt. Rollekonflikter kan løses ved rolleskift, rolleændring eller rollereduktion. Jo bedre man er til at ændre og danne nye roller, jo flere roller man har at skifte imellem, og jo mere tolerant man er over for rollerne, jo færre konflikter opstår. Alt for mange konflikter skyldes, at rolleindehaveren har for lidt træning i rolledannelse og rolleskift eller har en konservativ bevarende indstilling over for eksisterende roller. Hertil kommer, at vi ofte har et mentalt hierarkisk system af rolleidentifikationer og hermed af rolleprioriteringer, som i sig selv kan give anledning til konflikter. Mange roller har indbyggede konflikter, der af den ene rolleindehaver betragtes som udfor-

Tandlægens syv roller Tandlægen som odontologisk ekspert Det forventes, at tandlægen har kompetencer inden for det odontologiske speciale eller virke, som er nødvendige for at udføre en etisk, evident og effektiv diagnostik og patientbehandling med respekt for såvel patient og samfund (uddannelse, forskning og lovgivning). Tandlægen som kommunikator Det forventes, at tandlægen har kompetencer til at etablere og fastholde en optimal og fagligt relevant kommunikation (mundtlig som skriftlig/elektronisk) til patienter, patientledsager, kollegaer og andet sundhedspersonale samt øvrige samarbejdspartnere. Udgangspunktet for tandlægens kommunikation er evnen og viljen til at se, lytte til, forstå og respektere sine medmennesker. Tandlægen som samarbejder Det forventes, at tandlægen har kompetence til at skabe og indgå i gode arbejdssituationer i det odontologiske team og gode relationer til kollegaer og tværfaglige aktører inden for sundhedsvæsenet. Dette skal foregå med forståelse og respekt for de involveredes forskellighed. Tandlægen som leder, organisator og administrator Det forventes, at tandlægen i sit virke indenfor det odontologiske team har ledelsesmæssige kompetencer og anvender og prioriterer ressourcer effektivt og ansvarligt, herunder brug af informationsteknologi til optimering af patientbehandling, livslang læring og andre aktiviteter. Tandlægen som sundhedsfremmer og motivator Det forventes, at tandlægen har kompetence til at identificere sundhedsproblemer og motivere, rådgive og informere om, hvorledes sundhed og især oral sundhed kan bevares og fremmes hos den enkelte patient, i patientpopulationer og i samfundet generelt. Tandlægen som akademiker Det forventes, at tandlægen anlægger en videnskabelig tilgang til praksis og har kompetence til at etablere og gennemføre en personlig kontinuerlig uddannelsesstrategi, facilitere og varetage faglige pædagogiske funktioner over for patienter og personale samt bidrage til udvikling af klinisk og videnskabelig viden, herunder kritisk litteratursøgning, læsning og vurdering af odontologisk faglitteratur og information samt relevant sundheds- og sygdomslitteratur. Tandlægen som professionel Det forventes, at tandlægen har kompetence til at agere og interagere professionelt i forhold til lovgivning, fagets aktuelle niveau, praksis, patienter og kollegaer, herunder klinisk kvalitetsudvikling, samt erkende egen faglig og etisk begrænsning og være bevidst om at være rollemodel for andre. Tabel 1. Tandlægens syv roller beskrevet ud fra lægens syv roller. Rækkefølgen er Sundhedsstyrelsens anførte. Table 1. The dentist's seven roles are described from the physicians seven roles. The order is the National Board of Health's listed.

1030


Tandlægens syv roller

klinisk relevans

Kommunikator

Samarbejder

Administrator Leder

Sundhedsfremmer Motivitator

Odontologisk Ekspert

Akademiker

Hver patient kræver af tandlægen flere forskellige roller, fra patienten møder, sætter sig i stolen, og til klinikken forlades. Rollebegrebet er således en central faktor i både den daglige klinik og tilrettelæggelse af den kliniske tandlægelige postgraduate uddannelse.

Professionel

Fig. 1. Tandlægens syv roller illustreret som ligeværdige begreber (cirkel- og ellipsearealerne er lige store), men med Eksperten placeret i midten (18). Fig. 1. The seven roles of the dentist are illustrated as equal concepts (the circle and ellipse areas are equal), but with the Expert placed in the middle (18).

drende og dynamiske, mens en anden rolleindehaver i samme position og situation vil finde rollerne uforenelige. I sin disputats fra 2006 har Rod Moore påvist, hvordan divergerende rolleopfattelser hos patient og tandlæge er med til at fremme patientens angst og smerteoplevelse i relation til tandpleje (15,16). Denne rolledivergens er netop imødegået ved anvisning af ”10 gode råd” til tandlæge og patient, hvor rolleformåen og rolleforventninger er nøje beskrevet for begge parter i relation til tandlægelige behandlingssituationer (17). TANDLÆGENS SYV ROLLER I Tabel 1 er indholdet af tandlægens roller beskrevet som syv kompetencer, der lægger sig tæt op ad Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de syv lægelige roller. Ved kompetence forstås evnen til at udfylde rollen på såvel det videns-, færdigheds- og holdningsmæssige professionelle niveau. Alt efter situationen kan forventningerne til rollerne udspille sig i tre arenaer eller

være på tre niveauer: individ-, organisations- eller samfundsniveau. Rækkefølgen er den af Sundhedsstyrelsen anførte. Eksperten betragtes som rollen sine qua non og er i tabellen placeret øverst og i figuren i midten. De andre roller er støtteroller uden indbyrdes hierarki. Der er ingen roller, der ligger over/ under nogen af de andre roller. Samtidig står ingen af rollerne alene, de er alle en delmængde af samtlige andre roller. De overlapper hinanden. I Fig. 1 er rollerne illustreret i en simpel model, hvor eksperten er centralt placeret og de øvrige roller som omkredsende ellipser. Figuren er også blevet designet som et registreret logo for det canadiske selskab for alment praktiserende læger og kirurger (18). Modellen skal tjene som skabelon for lokale tolkninger, diskussioner og relationer mellem de syv roller. DEN TANDLÆGESTUDERENDES FEM ROLLER I Tabel 2 er den tandlægestuderendes fem roller beskrevet i relation til persongrupper og studiesituationer. Rollerne har ingen hierarkiske relationer, men er i høj grad kontekstrelateret og respekterer undervisningsstedets personalepolitik (19) og arbejdspladsens krav til trivsel og udvikling (20). Rollebeskrivelserne er blevet til på basis af undervisningsdiskussioner med de studerende. Da kompetencer i det universitære ud-

Den tandlægestuderendes fem roller Den tandlægestuderende i rollen med socialt indhold til medstuderende Det forventes, at den tandlægestuderende opbygger sine roller med respekt for køn, etnicitet, sprog og funktionsbegrænsninger eller andet særpræg. Den tandlægestuderende i rollen med fagligt indhold til medstuderende Det forventes, at den tandlægestuderende opsøger og modtager medstuderende til udveksling, diskussion og fordybelse af faglige emner og problemer. Nysgerrighed, begejstring og fleksibilitet fremmer rolleindlæring. Den tandlægestuderende i rollen med relation til undervisere og undervisning Det forventes, at den tandlægestuderende forbereder sig til, følger og aktivt deltager i den anviste undervisning. Den tandlægestuderende i rollen med relation til patienter Det forventes, at den tandlægestuderende etablerer en optimal fagligt relevant kommunikation til patienter under hensyntagen til de foreskrevne etiske og kliniske retningslinjer. Den tandlægestuderende i rollen med relation til samfundet Det forventes, at den tandlægestuderende over for borger og samfund præsenterer og repræsenterer universitetet og tandlægestudiet i en engageret og konstruktiv dialog. Tabel 2. Den tandlægestuderendes roller beskrevet i relation til fem centrale persongrupper og situationer, som et studium indeholder. Table 2. The dental student's roles are described in relation to five key groups of people and situations that a study programme contains.

2022

126

11

1031


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel dannelsesforløb relateres til og beskrives gennem pædagogiske taksonomier i form af videns-, færdigheds- og holdningstaksonomier, benyttes kompetencebegrebet ikke her til at beskrive de studerendes roller. Den studerendes roller er tidsbegrænset svarende til studietiden. DISKUSSION Ethvert møde med en professionel (tandlæge) giver forventninger til den professionelles væren og gøren, og tilsvarende har den professionelle sine forventninger til mødet med patienten, kunden, borgeren og klienten. Det er i dette møde, rollen opstår og eksisterer. Rollen er bevidstheden om og forudsætningen for det faglige professionelle virke. Det kognitive aspekt af det faglige virke varetages i stor udstrækning af de akademiske fag, mens de adfærds- og holdningsmæssige aspekter indgår i rollens opbygning og funktion. Det er således de akademiske kvalifikationer, der tegner og agerer de faglige roller. Dette afspejler sig bl.a. ved lægelige stillingsbesættelser i det offentlige sundhedsvæsen, hvor kvalifikationer skal angives og bedømmes a.m. De syv roller. I uddannelsen af de to tandlægelige specialer (ortodonti og kirurgi), som er placeret under Sundhedsstyrelsen, har De syv roller allerede været implementeret i over 12 år uden nævneværdige revisioner. Det vil sige, at specialuddannelsen beskrives og effektueres i relation til De syv rollers kliniske funktion. Målbeskrivelserne følger nøje kompetencekravene i form af: mål, læringsstrategi og evalueringsstrategi og revideres løbende i forhold til faglige ændringer og tilføjelser (21,22). Efteruddannelsen af tandlæger i Danmark er derimod ikke formaliseret og struktureret på samme måde. Udbyderne af emner til efteruddannelse er talrige: universiteterne, faglige foreninger, faglige selskaber, private klinikselskaber, faglige messer, firmaer og lokale klubber m.v. Tilsvarende er emnerne spredte og ustrukturerede. I stor udstrækning følger emnerne dog de kliniske arbejdsrutiner, der indkomstmæssigt er mest givtige og i mindre grad akademiske, etiske eller samfundsmæssige emner. Det er den enkelte tandlæges eget ansvar og pligt at vedligeholde og forny sin faglige og samfundsmæssige indsigt i relation til fagets aktuelle vidensniveau. I Tandlægeforeningens vedtægter anbefales 25 timers årlig efteruddannelse (23). De syv roller opfylder tillige UNESCO’s krav til indikatorer for livslang læring (24). Tandlægeforeningen har endvidere udarbejdet nogle retningslinjer for, hvordan den enkelte tandlæge kan optælle sine kursustimer (25) og i samarbejde med universiteterne angive et point- og selvevalueringssystem, men uden faglige krav til indhold og omfang og uden konsekvenser (26). I flere lande kræves, at den praktiserende tandlæge over en given årrække skal have fulgt et vist antal autoriserede kurser, og opfyldes det ikke, kan autorisationen inddrages. Andre lande kræver blot, at der i venteværelset skal annonceres med ”diplomer” fra de sidst deltagende kongresser. I Danmark har vi desuden en jus practicandi-ordning, som først giver ret til selvstændigt virke, når man under supervision har praktiseret et antal timer i børne- og ungdomstandplejen og voksentandplejen. Ordningen giver ingen garanti for en vis standard eller tilfredsstillende kvalitet inden for det tandlægelige virke (27).

1032

Der er ca. 4.260 praktiserende tandlæger i Danmark (28), og heraf er ca. 2.000 medlem af 12 faglige selskaber fordelt med 40-300 medlemmer pr. selskab (29). Over halvdelen skønnes således ikke at være medlem af noget fagligt selskab, og tilstedeværelsen af en kvalificeret dokumenteret efteruddannelse må betragtes som problematisk. Prospektivt er der indikationer på en polarisering af tandsundheden i Danmark, idet hovedparten af befolkningen med den nuværende gode tandsundhed formentlig stadig vil forbedres (30). Behovet for tandpleje for denne gruppe vil derfor mere baseres på oralt velvære (oral wellness) end oral sygdom og derfor stille krav til tandlægens rolle som motivator og sundhedsfremmer. Den hermed forventede større uddelegering/overflytning af arbejdsopgaver til andre tandplejefaglige grupper vil yderligere stille et øget krav til rollen som samarbejdspartner og organisator (31). Den kommunale børne- og ungdomstandpleje har siden 1972 beskrevet en forebyggende og sundhedsfremmende tandpleje (32). Med polariseringen og ændringen af aldersfordeling i populationen vil der også opstå en meget inhomogen patientgruppe, der vil repræsentere langt størstedelen af orale sygdomme. Det drejer sig eksempelvis om skrøbelige ældre, socialt udsatte, multisyge og grupper, der har komplekse sociale og sygdomsmæssige udfordringer ud over en ringe oral sundhed. I håndteringen af disse patienter vil man være nødsaget til at styrke rollen som samarbejdspartner med særlig relation til andre professionelle. For at sikre forebyggelsen mod orale lidelser i disse ”tunge” grupper vil rollerne som motivator og kommunikator blive essentielle. Yderligere vil et øget professionelt kendskab til generelle sygdomme og socialmedicinske forhold være påkrævet. I tandplejen, som den eksisterer i dag, kan rollebegreberne imidlertid være svære at implementere, fordi de ikke er kvalifikations- eller honorargivende. Selv om rollerne således ikke direkte har en kommerciel relevans, vil en diskussion af rollernes indhold og lokale gyldighed alligevel være at betragte som en postgraduat lektion af stor faglig relevans. Ved stillingsbesættelse til klinisk praksis (privat som offentligt) vil det være relevant at bruge de syv roller som skabelon for struktur og indhold af ansættelsessamtalen, og tilsvarende skabelon burde følge den tandlægelige efteruddannelse. De her formulerede forventninger og indhold til tandlægens syv roller er dels udarbejdet på basis af Sundhedsstyrelsens definitioner af de lægelige roller og dels gennem diskussioner og kommentarer fra faglærere på universitetsniveau, der også fungerer i almen praksis. Ud over selve definitionerne har Sundhedsstyrelsen også anført en oversigt over de elementer, der indgår i definitionerne, og disse indgår også i de tandlægelige beskrivelser (4). For at få en fyldestgørende formulering af tandlægerollerne bør de, på samme vis som lægerollerne er blevet det, tilgå de faglige tandlægelige selskaber for diskussion og kommentarer eller ændringer og tilføjelser. Især skal rollernes kontekst og hierarki indgå i diskussion og formulering. Nærværende artikel har derfor afholdt sig fra at bruge betegnelsen rolledefinition, men blot rollebeskrivelse og må betragtes som værende en skitse af Sundhedsstyrelsens definitioner.


Skulle der oprettes et 40. lægeligt speciale som odontolog eller mundlæge, vil definitionerne være gældende uden korrektioner (33). På tilsvarende måde som beskrivelsen af tandlægerollerne til stadighed bør være til diskussion og tolkning, bør de studerendes roller også være det. Alene institutionsrelationen og eksisterende socialpsykologiske problemer i form af stress og krænkende adfærd (mobning, seksuel chikane mv.) kan give store forskelle i rollebeskrivelserne. Der er således faglig relevans i også at præsentere disse. KONKLUSION Kendskab til og forståelse af rollers sociale dynamik og funktion fremmer rollens betydning og anvendelse i både uddannelse

og det kliniske virke. I den akademiske uddannelse er rollebeskrivelserne med til dels at beskytte den studerende mod studiemiljøets negative udfordringer og dels en katalysator for kreative nye roller. I klinikken og den professionelle efteruddannelse er rollerne væsentlige faktorer for trivsel og udvikling, og i kontakt med patienten er de direkte en ætiologisk og behandlende faktor til fremme af oral sundhed. Da de syv beskrevne roller svarer til de lægelige roller, er rollerne også med til at integrere oral sundhed som en væsentlig del af den generelle sundhed. Således kan tandlægen også betegnes og betragtes som mundlæge.

ABSTRACT (ENGLISH) THE SEVEN ROLES OF THE DENTIST In the Danish healthcare system, seven roles have been implemented in the specialist and further training of physicians. The role concept, content and dynamics are presented and the seven medical roles are used as a template in the formulation of corresponding seven roles for the dentist.

The roles are described as: expert, communicator, collaborator, manager / administrator, health promoter, academic and professional. In addition, five roles are presented for the dental student. All the roles are related to the concept of lifelong learning, and what is expected of the professional.

LITTERATUR 1. Hjortbak BR, ed. Sundhedsvæsenet på tværs – opgaver, organisation og regulering. 2. udg. København: Munksgaard, 2013.

tal professionals. Prim Dent J 2021;10:69-72. 9. Chiappelli F. Evidence-based dentistry: Two decades and beyond. J Evid Based Dent Pract 2019;19:716.

2. Scheuer S. Profession. I: Lund J, ed. Den store danske encyklopædi. København: Gyldendal, 2004.

10. Benner P. From novice to expert: Excellence and power in clinical practice. California: AddisonWesley, 1994.

3. SUNDHEDSMINISTERIET. Fremtidens speciallæge. Betænkning fra Speciallægekommissionen. Betænkning nr. 1384. København: Sundhedsministeriet, 2000.

11. Katzenelson B. Homo Socius. Socialpsykologisk grundbog. København: Gyldendal, 1994.

4. SUNDHEDSSTYRELSEN. De syv lægeroller. København: Sundhedsstyrelsen, 2013.

12. Parsons T. Sociological theory and modern society. Berkley: Free Press, 1997.

5. Welie JV. Is dentistry a profession? Part 1. Professionalism defined. J Can Dent Assoc 2004;70:529-32.

13. Friis-Hasché E, Witt K. Behandleren. I: Friis-Hasché E, Frostholm L, Schröder A. Klinisk Sundhedspsykologi. 2. udg. København: Munksgaard, 2013; 237-59.

6. Welie JV. Is dentistry a profession? Part 2.The hallmarks of professionalism. J Can Dent Assoc 2004;70:599-602. 7. Welie JV. Is dentistry a profession? Part 3. Future challenges. J Can Dent Assoc 2004;70:675-8.

14. Moore R. Psychosocial aspects of dental anxiety and clinical pain phenomena (Thesis). Århus: Fællestrykkeriet, Aarhus Universitet, 2006.

8. Hook H, Woolley J. A consideration of professionalism for den-

2022

126

11

15. Moore R. Psychology of dental patient and clinical pain in social context. Fig 6. Tandlægebladet 2007;111:288. 16. Friis-Hasché E, Engelbrecht M. Tandlægeskræk: 10 gode råd. Tandlægebladet 2007;111:117683. 17. Frank JR (ed). The CanMEDS 2005 physician competency framework. Better standards. Better physicians. Better care. Ottawa: The Royal College of Physicians and Surgeons of Canada, 2005. 18. KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den personalepolitiske håndbog – Københavns Universitet. (Set 2022 august). Tilgængelig fra: URL: https://personalepolitik. ku.dk/pph/ 19. ARBEJDSTILSYNET. Trivsel på arbejdspladsen. Arbejdspladsvurdering (APV). (Set 2022 juni). Tilgængelig fra: URL: https:// at.dk/vaerktoej/a/arbejdspladsspoergeskema-om-psykis 20. SUNDHEDSSTYRELSEN, Foreningen af specialtandlæger i ortodonti. Målbeskrivelse for special-

tandlægeuddannelsen i ortodonti, 2009. København: Sundhedsstyrelsen, 2009. 21. SUNDHEDSSTYRELSEN, Foreningen af specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi. Målbeskrivelse for specialtandlægeuddannelsen i tand-, mund- og kæbekirurgi, 2016. København: Sundhedsstyrelsen, 2016. 22. TANDLÆGEFORENINGEN. Tand­ lægeforeningens etiske regler og kollegiale vedtægt, 2012 og 2020. 23. UNESCO. Education 2030: Inche­ on declaration and framework for action for the implementation of sustainable development goal 4: Ensure inclusive and equitable quality education and promote lifelong learning opportunities for all; 2016. (Set 2022 august). Tilgængelig fra: URL: https://unesdoc.unesco.org/ark:/48223/ pf0000245656 24. TANDLÆGEFORENINGEN. Anbefalet efteruddannelse. (Set 2022 juni): Tilgængelig fra: URL: https://www.tdlnet.dk/efteruddannelse/anbefalet-efteruddannelse/ anbefalet-efteruddannelse/

1033


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel 25. ANSATTE TANDL ÆGERS ORGANISATION. KE-point systemet. https://ato.dk 26. STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED. Søg selvstændigt virke som tandlæge. (Set 2022 juni). Tilgængelig fra: URL: https:// stps.dk/da/autorisation/soeg-autorisation/tandlaege/uddanneti-danmark/selvstaendigt-virkesom-tandlaege/

1034

27. SUNDHEDSSTYRELSEN. Tandplejeprognosen 2018-2040. Udbuddet af personale i tandplejen. København: Sundhedsstyrelsen, 2019. 28. Wallach M. Her er de store faglige selskaber. Tandlægebladet 2021;125:778-84. 29. Petersen PE, Davidsen M, Jensen HR et al. Trends in dentate status and preventive dental visits of the

adult population in Denmark over 30 years (1987-2017). Eur J Oral Sci 2021;129:e12809. 30. Fejerskov O, Gregersen E. Tandplejere: En tand bliver ikke sundere af, at tandlægen borer i den. Politiken, Debat 2021. (Set 2022 august). Tilgængelig fra: URL: https://politiken.dk/debat/ debatindlaeg/art8455845/Entand-bliver-ikke-sundere-af-attandl%C3%A6gen-borer-i-den

31. FOLKETINGET. Lov om børnetandpleje. Lov nr. 217 af 19. maj 1971 med lovændring af 1. januar 2004. 32. Nattestad A. Fra tandlæge til mundlæge. Mediaplanet, temaavis 2009;6:10. (Set 2022 august). Tilgængelig fra: URL: http:// doc.mediaplanet.com/all_projects/3658.pdf


Skift dine engangshandsker ud med Bionedbrydelige Nitrilhandsker fra Nordic Protect Fordele ved bionedbrydelige handsker igennem Nordic Protect • Reduktion ift. Co2 ved produktion og bortskaffelse. • Enestående arbejdshandske med god strækevne og god følesans. • Nedbrydes på behandlingsanlæg for organisk affald/lossepladser. Nedbrydningsprocessen tager 3-10 år på bionedbrydelige handsker, sammenlignet med alm. engangshandsker som tager 200 år. • Produceres ved system til klorgenvinding og syrebase-genvinding, så vandforbruget pr. produktionslinje reduceres med 100 tons pr. dag. Alt energi anvendes på naturgas. • Centrallager på Sjælland, med levering indenfor 1-3 hverdage. • Vi leverer fragtfrit og uden gebyrer i hele landet.

Priser til tandlægeklinikker 20 æsker (2 kolli) 100 æsker (10 kolli) 250 æsker (25 kolli)

= = =

55,00 kr. pr æske 51,00 kr. pr æske 45,00 kr. pr æske

Er behovet større, så ring ind og ta’ en uforpligtende samtale, og vi finder det helt rette setup til jer. Få tilsendt en gratis prøveæske inden bestilling Nordic Protect er din handskespecialist i Europa. Kvaliteten er i top, og vi er din sikkerhed for gennemsigtige priser, god service og kvalitet. Få jeres eget login, hvor vi skræddersyer priserne efter jeres behov. Kontakt os i dag, og hør mere omkring vores gratis fragt ordninger og vores nyeste skud på stammen, Bionedbrydelige Nitrilhandsker.

Morten Nørregaard Andersen +45 40601075 morten.andersen@o-d.dk

Lucas Rasmussen +45 40601074 lucas@o-d.dk


T ∕ guide Det skal du vide

Sådan motiverer du patienten til rygestop SOM TANDLÆGE SPILLER DU EN CENTRAL ROLLE I AT MOTIVERE OG FASTHOLDE DIN PATIENT til at stoppe med at ryge. Denne guide giver dig overblik over, hvordan

du giver råd og støtte, og hvordan et rygestopforløb kan tilrettelægges, så din patient får de bedste forudsætninger for at stoppe med at ryge. BEARBEJDET AF PROFESSOR ANNE MARIE LYNGE PEDERSEN, ODONTOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET, OG NANNA FLØJBORG

I

2020 var andelen af danskere, der ryger dagligt eller lejlighedsvist, 18 %. Det er 2 % lavere end i 2019. 13 % ryger dagligt, og 6 % ryger 15 cigaretter eller mere dagligt. Rygning er forbundet med en lang række helbreds­ risici. De væsentligste orale helbreds­ ricisi omfatter parodontitis, oral candi­ dose, oral cancer, leukoplaki, som typisk har en fingeraftrykslignende overflade, og forringet implantatoverlevelse. I alt 74 % af dem, der ryger dagligt, ønsker at stoppe med at ryge, og en lige så stor andel har tidligere forsøgt at stoppe. Stu­ dier har vist, at professionel hjælp kan øge chancen for rygestop to­fire gange, og at de bedste resultater opnås med ni­ kotinerstatningsprodukter i kombination med gentagne samtaler, der støtter og motiverer patienten efter rygestoppet. I en sammenligning af 20 studier, der også omfattede afvænning af snusforbrug, var konklusionen, at råd og støtte fra tand­

1036

læger kan hjælpe patienter til at stoppe med at bruge tobaksprodukter.

Anbefal rygestop Spørg rutinemæssigt alle patienter ved­ rørende tobaks­/rygevaner, og notér det i journalen. Dette kan i sig selv danne grundlag for at begynde en samtale om tobak og tand­ og mundsundhed. Tag udgangspunkt i patientens kon­ krete tand­ og mundsundhed, når du anbefaler rygestoppet. Fx ”Du er be­ gyndt at få tegn på parodontitis” eller ”Du har fået en hvidlig forandring, som ses ved tobaksrygning, og det er derfor vigtigt, at du stopper med at ryge” osv. Vær ikke docerende, men giv patienten reel information og rådgivning, der kan

underbygge patientens eventuelle ønske om rygestop. Hvis patienten er helt uinteresseret, notér det i journalen, og tag emnet forsigtigt op ved næste kon­ sultation. Spørg, om patienten før har forsøgt at stoppe, og hvad der i så fald gjorde, at det ikke lykkedes. Tal også med patienten om den fysiologiske og psykologiske afhængighed af nikotin, og at et rygestop derfor kan give abstinens­ symptomer, men at disse er mest mærk­ bare i løbet af de første to uger, hvorefter de aftager gradvist.

Forbered patienten Et rygestop kan virke uoverskueligt, og derfor er det vigtigt, at patienten er godt forberedt inden. Hjælp patienten med at


FOTO: SHUTTERSTOCK

RYGESTOP. Professionel hjælp og gentagne samtaler har i kombination med nikotinerstatningsprodukter bedst effekt.

beslutte en dato og helst inden for en uge, da motivationen for at stoppe hurtigt kan aftage. Notér datoen i patientens journal. De fleste vælger at stoppe brat, mens andre trapper langsomt ned. Der er ingen fordele ved at nedtrappe forbruget, da risikoen for, at man ikke stopper helt, er stor. Derimod har studier vist, at nikotinerstatningsprodukter som tyggegummi og sugetabletter kan have en god effekt på at mindske rygetrangen. Patienten skal anbefales at skaffe sig af med al tobak efter stopdatoen. Rygning og brugen af snus og e-cigaretter er stærkt forbundet med rutiner og forskellige stimuli, og ophør bliver nemmere, hvis man undgår disse. Det kan fx være at undgå alkohol, kaffe og fester. Det kan også hjælpe at skabe nye rutiner, eksempelvis om morgenen, mens aktiviteter som gåture, motion og rengøring kan være med til at aflede og dæmpe rygetrangen. Patienten kan gradvist udsætte

2022

126

11

sig for ”svære” situationer, efterhånden som trangen aftager, og rygestoppet bliver nemmere at håndtere. Endelig kan patienten henvises direkte til et kommunalt rygestoptilbud i kommunen eller hos Stoplinien. I den forbindelse er det en god idé at have relevante brochurer liggende på klinikken.

tionsbesvær, øget appetit, rastløshed, depression, søvnbesvær, forstoppelse og blødende tandkød. Følg op med 5-6 støttende samtaler inden for de næste to måneder. Gør det hyppigst i starten, og mindre efterhånden som rygestoppet manifesteres. ♦

Sundhedsstyrelsen. Danskernes Rygevaner 2020

Følg op

– Delrapport 1: Nikotinafhængighed. (Set 2022 november). Tilgængelig fra: URL: https://www. sst.dk/da/udgivelser/2021/danskernes-rygeva-

Opfølgende kontakt med patienten er vigtig. Ring til patienten dagen før eller på dagen for rygestoppet for at støtte op om beslutningen og for at høre, hvordan forberedelserne er gået. Tal igen om de fysiologiske og psykologiske abstinenser, der nu kan vise sig som bl.a. irritation, vrede, angst, koncentra-

ner-2020-del-1 Hjalmarson A. Tobaksavvänjning inom tandvården. (Set 2022 november). Tilgængelig fra: URL: https://www.internetodontologi.se/parodontologi/tobaksavvanjning-inom-tandvarden/

1037


T ∕ baggrund

Skrøbelige ældres tandpleje skal løftes ÆLDRE DANSKERE HAR ALDRIG HAFT BEDRE TÆNDER. Alligevel

halter gruppen af skrøbelige og udsatte ældre efter, når det gælder tand- og mundsundhed. Det oplevede tandlæge Majbritt Jensen, da hendes mand blev indlagt efter et akut koma. Overgangen til omsorgstandplejen skal optimeres, og plejepersonalet skal blive bedre til at bistå de ældres tandhygiejne, mener både hun, Ældre Sagen og en forsker med indsigt i området. TEKST FREELANCEJOURNALIST FREJA BECH-JESSEN FOTO CATHRINE ERTMANN


¾¾

1039


T ∕ baggrund

D

et var først, flere dage efter Roberto var blevet stabiliseret, at hans kone Majbritt Jensen så meget som begyndte at tænke på hans tænder. Et massivt organsvigt havde sendt den ellers raske og rørige 62-årige i akut koma og nær kostet ham livet. Majbritt Jensen havde kun været optaget af hans overlevelse. Og lægerne og sygeplejerskerne havde haft et eneste fokus: at redde hans liv og førlighed. Da Roberto begyndte at komme sig, og hverdagen så småt begyndte at vende tilbage, stod det imidlertid klart for Majbritt Jensen, at en af hverdagens ellers helt faste rutiner glimrede ved sit fravær. – Der var ingen fokus på tandpleje. Overhovedet. Hverken morgen eller aften. Hvis jeg ikke hjalp ham, fik han simpelthen ikke børstet tænder. Det var, som om mund og tænder var fuldstændig fraværende i den ellers omfattende plan for pleje og genoptræning, der var blevet lagt for ham. Han blev badet, fik mad og hjælp til genoptræning. Men ingen hjælp til tandbørstning, siger Majbritt Jensen. Hurtigt ned ad bakke Når Majbritt Jensen havde et ekstra skarpt blik for den manglende tandbørstning, skyldes det, at hun er uddannet tandlæge og derfor helt naturligt interesseret i, at hendes mands mund og tænder forbliver sunde. Alligevel kom Robertos indlæggelse og efterfølgende genoptræning til at koste ham dyrt på tandsundheden: Et utal af cariesangreb, tandsmerter og i alt otte mistede tænder beløb det sig til. Og det på trods af, at han havde en tandlægeuddannet hustru med sig gennem hele forløbet. Robertos forløb siger ikke så lidt om de udfordringer, der findes i tandplejen af ældre borgere i det øjeblik, de bliver skrøbelige og ikke længere selv kan varetage deres egen tandsundhed, lyder det fra flere aktører. Selvom ældre danskeres tandsundhed kun er blevet bedre de seneste år, halter en gruppe – de skrøbelige og de udsatte ældre – nemlig efter. – Vi kan se, at når ældre mennesker bliver svage og mister funktionsevner – på grund af

1040

alder, social udsathed eller sygdom – så kan det meget hurtigt gå ned ad bakke for deres tandsundhed. Nogle gange så hurtigt og i en sådan grad, at tand- og mundproblemerne bliver uoverstigelige og ikke kan rettes op. Det sker for ældre i eget hjem, der ikke har overskud til den daglige tandbørstning og måske begynder at få svært ved at komme til tandlæge. Men det sker også for ældre i ældreplejen, hvor personalet ikke altid har tilstrækkeligt med ressourcer og viden til at hjælpe de ældre med at tage vare på deres tand- og mundsundhed, siger lektor og forsker ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet Esben Boeskov Øzhayat, der forsker i tandpleje og social udsathed. Større fokus på vigtigheden af tandsundhed Ifølge Esben Boeskov Øzhayat skal der sættes ind flere steder, hvis der også skal sikres bedre tandsundhed til gruppen af skrøbelige og svage ældre. Bl.a. skal der større fokus på tænderne på plejehjem, hospitaler og i hjemmeplejen, så personalet bliver mere bevidst om vigtigheden af tandsundhed. Men optimalt skal de skrøbelige ældre skal også spottes og hjælpes, allerede inden de når så langt.

Der var ingen fokus på tandpleje. Overhovedet. Hverken morgen eller aften MAJBRITT JENSEN

Tandlæge og pårørende til indlagt

– Forebyggelse er afgørende for de skrøbelige ældre, og det betyder, at privatpraktiserende tandlæger skal blive bedre til at løfte blikket fra tænderne og se, om der sker forandringer hos deres ældre patienter, før de forandringer nødvendigvis kommer til udtryk i munden, siger han.


HJÆLP. Da Majbritt Jensens mand blev indlagt efter et akut koma, oplevede hun, at mund og tænder var fuldstændig fraværende i den ellers omfattende plan for pleje og genoptræning. Hvis hun ikke hjalp til, fik han ikke børstet tænder.

Tandlæger skal bl.a. være opmærksomme, hvis den ældre begynder at udeblive fra af­ taler, opfører sig påfaldende anderledes, har sværere ved personlig hygiejne, eller hvis der kommer sygdomme eller funktions­ nedsættelser til. – Vi skal se på patienterne som hele men­ nesker og spørge ind til deres liv, og så skal vi turde handle på det, vi ser og får at vide. Vi gør det allerede, når det handler om børn, og vi har mistanke om mistrivsel. Og det er i princippet den ekstra form for årvågenhed og omsorg, der også skal komme ældre bor­ gere til gode, siger Esben Boeskov Øzhayat. Dårlig tandsundhed øger risiko for sygdomme Oplever man, at det begynder at blive nød­ vendigt med en ekstra indsats, kan man af­ tale hyppigere tandlægebesøg og ideelt set

2022

126

11

rette henvendelse til pårørende eller kom­ munen, så der kan sættes ind med ekstra støtte eller en henvisning til omsorgstand­ plejen. En mangelfuld indsats på tandområdet kan nemlig få store konsekvenser for den sårbare og skrøbelige ældre borger, når der ikke handles i tide. Dels viser undersøgel­ ser, at dårlig tandsundhed øger risikoen for en lang række andre sygdomme. Heriblandt udvikling af alvorlig lungebetændelse, der kan føre til lange indlæggelser og i værste fald få fatale konsekvenser. Men dårlig tandsundhed går også ud over livskvalite­ ten på en lang række andre parametre, lyder det fra Ældre Sagen: Nogle tænker måske, at nu er de blevet så gamle, at det ikke længere er så vigtigt med de tænder. Men virkeligheden er, at dårlige tænder markant kan forringe den enkel­ ¾¾

1041


T∕

TILLID. Plejepersonalet skal klædes bedre på til at løfte opgaven med forebyggende mund- og tandpleje, men det handler også om tid, tillid og tryghed, mener Ældre Sagen.

tes livskvalitet. Der er dels ubehag og måske ligefrem smerter. Men et dårligt tandsæt kan også gøre det svært at spise, smile og tale og derfor være meget hæmmende for samvær med andre og for et godt socialt og aktivt liv, siger chefkonsulent ved Ældre Sagen Rikke Hamfeldt.

Der er brug for en systematisering af overgangen til omsorgstandplejen, så de ældre ikke bliver overladt til sig selv ESBEN BOESKOV ØZHAYAT Forsker, Odontologisk Institut, KU

1042

Ligesom Esben Boeskov Øzhayat peger hun på vigtigheden i, at fokus på tandpleje øges på plejehjem, i hjemmeplejen og på hospitalerne, så personalet får bedre forståelse for, hvor stor betydning pleje af ens tænder rent faktisk har for både sundhed og velbefindende. Det handler dels om, at personalet skal klædes bedre på til at løfte opgaven, men det handler også om tid, tillid og tryghed. Det duer ikke, at et hold af skiftende og fortravlede plejere flyver ind og ud hos den ældre. For det kan kræve tid og overtalelse at hjælpe den ældre i gang med tandbørstning. Eller helt overtage opgaven for dem, i de tilfælde hvor de ikke magter det selv, siger Rikke Hamfeldt. Blev ikke tilbudt hjælp til tandplejen I den første lange tid, Roberto var indlagt, var han ude af stand til selv at børste sine tænder. Alligevel blev han kun en enkelt gang spurgt, om han ville have dem børstet. Og da han selv begyndte at kunne holde på tandbørsten igen, havde han ikke altid overskud til det. – Her ville han ønske, at plejepersonalet havde mere fokus på tænder og tilbudt hjælp


til tandplejen. Så ville han have sagt ”ja tak”. Det i kombination med meget sukker­ holdig hospitalsmad og rød saftevand var en ren katastrofe for hans tænder, fortæller Robertos kone Majbritt Jensen. Og det var desværre et mønster, der fort­ satte, da Roberto blev udskrevet og flyttede på plejehjem for at fortsætte sin genop­ træning og få hjælp til sin hverdag. – Der er et dygtigt og omsorgsfuldt perso­ nale på plejehjemmet, men der er ganske enkelt ikke tid, ressourcer og fokus på tæn­ derne. Selvom tandpleje burde være en del af den daglige rutine, mangler der viden og tålmodighed til at børste en borges tæn­ der. Men det er en svær balancegang, da en borges sprog og kropsprog kan være svær at tolke. Og hvis en borger gør modstand, skal en plejer bakke ud, siger Maibritt Jensen. Ufaglærte stiller krav til vidensdeling Undersøgelser viser, at plejepersonalet fore­ trækker andre arbejdsopgaver end mund­ plejen, og at mundplejen er det, der oftest bliver valgt fra ved travlhed. Samtidig er der stor forskel på under­ visning i mundpleje på landets sundheds­ uddannelser, og det er derfor ikke alle, der er lige godt klædt på til opgaven. – Social­ og sundhedsuddannelsen sikrer en grunduddannelse i tandpleje, så de fag­ lærte står bestemt ikke på bar bund, når det gælder mundpleje, selvom der kan være for­ skelle. Den store udfordring er imidlertid, at en fjerdedel af alt plejepersonale i dag er ufaglært. Og det stiller store krav til videns­ deling i en i forvejen meget travl hverdag, siger Vinni Jakobsen, der er næstformand i Social­ og Sundhedssektoren i FOA. – Mundpleje er en kerneopgave på linje med den nedre pleje, men begge opgaver kræver tillid og en ordentlig relation. Og det tager tid at opbygge. Den tid er der ikke altid. Og når valget står mellem tænder og at skifte en ble, er det måske det sidste, de fleste vælger. I 2015 indgik FOA og Tandlægeforeningen et samarbejde for at styrke fokus på mund­ og tandplejen hos de ældre. – Det gjorde stort indtryk på vores med­ lemmer. Især risikoen for lungebetændelse var en øjenåbner, og jeg er sikker på, at man­ ge har båret den viden med sig i deres ar­

2022

126

11

bejde. Men det er jo mange år siden, så må­ ske det er på tide med endnu et samarbejde, siger Vinni Jakobsen. Hurtig og lige adgang til omsorgstandplejen Roberto er i dag kommet sig så meget, at han selv kan varetage den daglige tandbørst­ ning. Men han har sagt farvel til sin private tandlæge og er overgået til omsorgstand­ plejen. – Det skulle være sket tidligere, siger hans kone Majbritt Jensen. De otte manglende tænder betyder, at Roberto i dag kun kan tygge med højre side af munden. Og at der er nogle ord, han har vanskeligt ved at artikulere. – Men selv for mig, der kender tandlæge­ verdenen indefra, har det krævet en indsats at få adgang til den specialiserede tandpleje, Roberto har brug for. Stod det til mig, burde alle sikres hurtig og lige adgang til om­ sorgstandplejen, når behovet opstår. Der er ¾¾ for stor variation i både visitation og

Det skal du holde øje med hos den ældre patient Som tandlæge er du opmærksom på forandringer i din patients mund og tænder, men hvis du skal hjælpe dine ældre patienter til at forbygge eventuelle alvorlige mund- og tandproblemer, kan du med fordel holde øje med andre tegn på forandring: • Hvis din patient begynder at komme for sent eller helt udebliver fra sine aftaler. • Hvis din patient markant ændrer opførsel. For eksempel virker forvirret, taler usammenhængende eller får svært ved personlig hygiejne. • Hvis din patient rammes af kronisk sygdom eller varige funktionsnedsættelser.

1043


T ∕ baggrund

tilrettelæggelse af tandpleje i de forskellige kommuner, og det skaber ulighed i sundhed, siger Majbritt Jensen. Systematisering af overgangen Det er forsker ved Odontologisk Institut Esben Boeskov Øzhayat og chefkonsulent ved Ældre Sagen Rikke Hamfeldt helt enige med hende i. – Der er brug for en systematisering af overgangen, så vi sikrer, at de ældre, der stopper med at gå til privatpraktiserende tandlæge, ikke bliver overladt til sig selv, men samlet op af omsorgstandplejen, siger Esben Boeskov Øzhayat. Ældre Sagen undrer sig over, at man skal visiteres til omsorgspleje, når man eksempelvis bor på plejehjem. – Når man flytter på plejehjem, bliver man automatisk tilbudt en plejehjemslæge. Så det er jo ikke en ny tanke. Omsorgstandpleje burde på samme måde være et automatisk tilbud til ældre mennesker, der er så svækkede, at de har brug for omfattende hjemmehjælp eller en plejebolig, siger Rikke Hamfeldt og fortsætter: – Det ville ikke bare sikre mange ældre bedre tandsundhed, men også bedre livskvalitet. KL: Kommunerne kan gøre det bedre Tandlægebladet har forelagt Kommunernes Landsforening (KL) kritikken og spurgt, hvordan kommunerne bedre kan sikre en systematisering af overgangen fra privat praksis til Omsorgstandplejen – og hvorfor det ikke allerede er gjort i dag. Direktør i KL, Christian Harsløf, understreger, at kommunerne arbejder målrettet med at løfte plejepersonalets viden og redskaber om god mundsundhed. Men han erkender også, at det er et område, hvor kommunerne kan gøre det endnu bedre: – Der er selvfølgelig meget, vi selv skal kigge på, og så er der også nogle rammer, som trænger til et gennemsyn. Fx er det flere år siden, at Folketinget besluttede at kigge specifikt på både special- og omsorgstandplejen og på en ny model for voksentandplejen. Det er der desværre ikke kommet noget ud af endnu. Vi håber, at det eftersyn kan skabe mere klarhed over, hvilke ældre der er omfattet af ordningerne og sikre en

1044

større sammenhæng mellem de to ordninger og en ensretning af egenbetalingen, så man ved, hvad det koster at komme til tandlægen, understreger direktør i KL, Christian Harsløf. ♦

Forbedring af oral sundhed hos ældre borgere – anbefalinger fra international ekspertgruppe • Forebyggende mund- og tandpleje skal integreres i den generelle sundhedspleje. • Vurderinger af mund- og tandsundhed skal indgå i de omfattende geriatriske vurderinger. • Offentlig sundhedsoplysning og forebyggelseskampagner skal omfatte oral sundhed. • Det tværfaglige samarbejde mellem tandlæger og øvrigt sundhedspersonale om ældre borgere skal styrkes. • Oral sundhed skal integreres i alle sundhedsfremmende aktiviteter. • Ældre borgere skal tilbydes gratis tandundersøgelser tæt på deres bopæl eller på plejehjem/plejebolig. Kilde: Kossioni AE, Hajto-Bryk J, Maggi S et al. An expert opinion from the European College of Gerodontology and the European Geriatric Medicine Society: European policy recommendations on oral health in older adults. J Am Geriatr Soc 2018;66:609-13.


Nem påføring i sulcus

TRÅDEN FRA KAPSLEN • Tynd kanyle med fleksibel spids – let og præcis påføring i sulcus

VOCO Retraction Paste

• Viskositetsændring – pastaens konsistens varierer under påføring og sulcus-udvidelse • God synlighed – kontrast til tandkødet • Et rent produkt – hurtigt og let at skylle væk

Besøg os venligst i Cologne 14. − 18.03.2023 Hall 10.2: Stand N10/O19 + N20/O29 Hall 5.2: Stand C40

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.dental


T ∕ fagstafetten

PETER LINDKVIST 64 år Uddannet tandlæge i 1984 på Tandlægeskolen i København. Har holdt kurser i mere end 20 år om æstetisk parodontalbehandling, retraktioner, mikrokirurgi og implantater. Tidligere partner og nu ansat på Colosseumklinikken på Kongens Nytorv i København. Fra årsskiftet ansat hos Specialtandlægerne Sjælland.


Det var en øjenåbner at være i USA TEKST NANNA FLØJBORG FOTO LIZETTE KABRÉ

Michael Holmquist spørger:

Hvor stammer din store viden og interesse for æstetisk parodontalkirurgi og mikrokirurgi fra? – Jeg har altid arbejdet med kirurgi, og det har været min store interesse, lige siden jeg blev kandidat. Jeg fik mulighed for at lave en ph.d. i kirurgi som ung kandidat, men jeg ville hellere ud at få noget erfaring. Som nyuddannet fik jeg job i en henvisningspraksis i kirurgi, hvor jeg havde en virkelig dygtig chef, som var meget inspirerende og udfordrende. Jeg har altid haft en stor faglig interesse og nysgerrighed, og jeg har altid stillet spørgsmål ved, om en behandling kunne laves bedre. For 25 år siden læste jeg nogle artikler om Periodontal Microsurgery udført af Dennis Shanelec i Los Angeles. På hans institut arbejdede de mikrokirurgisk på en anden måde, end vi gjorde i Danmark på det tidspunkt. Jeg tog derover på kursus og fik en helt ny viden med mig hjem. Det var en øjenåbner, som jeg har brugt og undervist i siden. Hvad var det, de gjorde anderledes i USA? – De arbejdede med forstørrelse, små instrumenter og små suturer, altså det som er hele grundlaget for den mikrokirurgiske teknik. Da jeg kom hjem og begyndte at arbejde mikrokirurgisk, kunne jeg med det samme konstatere, at behandlingsresultaterne blev meget bedre og mere forudsigelige end før. Lige siden

2022

126

11

er der kommet nye teknikker indenfor den æstetiske parodontalkirurgi, fx til behandling af retraktioner eller reetablering af gingiva efter traumer. Jeg fik opbygget et stort materiale selv og begyndte at afholde kurser. Her oplevede jeg en kolossal interesse, og de første år stod folk nærmest i kø for at høre om det. De teoretiske kurser blev suppleret med hands on-kurser i klinikken, hvor deltagerne først så behandlingerne ved live-operation og bagefter fik mulighed for at øve sig på grisekæber. Der var mange dygtige og engagerede kollegaer, som deltog, og det var meget givende at være med til at formidle noget, som jeg selv brænder for. Jeg synes, det er vigtigt at følge med i den nyeste viden og tager derfor stadig selv på kurser i udlandet for at være opdateret. Hvor meget fylder mikrokirurgi i din hverdag? – I og med at jeg altid har arbejdet med kirurgi og i 20-30 år har lavet implantater og holdt kurser i blødtvævskirurgi, får jeg rigtig mange henvisninger indenfor disse områder. Æstetisk implantologi og æstetisk blødtvævskirurgi er derfor en meget stor del af min hverdag. Det er også vigtigt at tilføje, at min klinikassistent gennem 20 år også er en stor del af behandlingerne. Hun har styr på hele forløbet og holder øje med, at patienten har det godt undervejs. Når jeg bruger forstørrelse, ser jeg jo primært arbejdsområdet i munden. Er der en behandling, du især husker? – Jeg husker særligt en patient, der var kommet svært til skade efter et trafikuheld. Der var mange discipliner i spil

i behandlingen, og det var ikke bare en tandhals, der skulle dækkes. Hun skulle først bygges op med knogle og derefter med blødtvæv, som vi transplanterede fra ganen. Til slut blev der indsat implantater og lavet nye kroner. Det var en proces, der tog over et år, og som blev til en artikel i European Association of Osseointegrations medlemsblad. Det krævede også et rigtig godt samarbejde med tandteknikeren, da det jo var hende, der skulle lave tandkronerne så perfekte som muligt. Til slut endte det med en meget glad patient, som jeg har set årligt til kontrol de sidste 10 år. Det er en kæmpe tilfredsstillelse at se glæden hos patienterne, når behandlingen er færdig. Hvad har ellers været din drivkraft i dit arbejde? – Jeg har altid syntes, at det har været en gave at være tandlæge. Jeg er meget glad for mit arbejdsliv, og at jeg har kunnet få lov til at følge mine interesser for det, som jeg synes er spændende. Både min egen store faglige interesse, men også det faglige fællesskab har drevet det hele. Jeg har mødt mange passionerede tandlæger gennem tiden, og jeg har altid haft et rigtig godt samarbejde med de andre tandlæger på klinikken, hvor vi udnytter hinandens kompetencer hver dag. Vi brænder for vores fag, og vi er fortsat interesseret i at lære nyt. I fællesskab bliver vi dygtigere, og det gør, at man opretholder et vedvarende engagement. Hvem vil du gerne sende stafetten videre til? Jeg vil gerne give den videre til Thomas Foldberg, der for nogle år siden blev udfordret, fordi materialet Retroplast gik ud af produktion.

Peter Lindkvist spørger:

Hvilke udfordringer skulle du tackle, da Retroplast udgik af produktion? ♦

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

1047


T ∕ medlemsservice navne FYLDER DU RUNDT? Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det. Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker” Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 23/11 - 19/12 2022 30

Jeppe Gronemann Christensen, København NV, 2. december Saif Ali Al-Shamari, Brøndby, 16. december

40

Line Dam Østergaard, Højbjerg, 23. november Rikke Thrane Henriksen, Hornbæk, 23. november Hernan Federico Menendez, Kastrup, 28. november Louise Trelborg Yde, Holstebro, 3. december Carsten Hudlebusch, Sorø, 5. december Teitur Herup, Torshavn, 17. december

50

Niels Jacob Ingemann Olsen, Kalundborg, 2. december Trine Steengaard Hansen, Charlottenlund, 14. december

60

Luca Bastholm, København Ø, 30. november Gitte Dam, Hjørring, 18. december Kirsten Nørregård, Kerteminde, 19. december

1048

70

Kristine Merethe Bech, Hillerød, 24. november Erik Müller Pedersen, Vordingborg, 29. november Annie Pedersen, Blokhus, 2. december Palle Thrane Henriksen, Helsingør, 3. december Ann Wenzel, Risskov, 4. december Inger Margrethe Kruse, Fanø, 10. december Bjarne Holst Mortensen, Randers NV, 11. december Kirsten Hein Alberg, Borup, 13. december Niels Bo Hansen, Nørresundby, 16. december

80

Bodil Meta Paulsen, København V, 30. november Erik Mengel, Risskov, 1. december Annelise Mortensen, Holte, 17. december

Dødsfald † Max Peder Elholm Andersen Fødselsår: 1934, Kandidatår: 1959 Afgået ved døden 25. oktober 2022 † Poul Baggesgaard Therkildsen Fødselsår: 1949, Kandidatår: 1973 Afgået ved døden 6. maj 2022


FOTO: BAGGER-SØRENSEN FONDEN

Pris for tungetræning til mennesker med hjerneskade Ph.d., lektor og tandlæge Mohit Kothari fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Aarhus Universitet har modtaget Ung Forskerprisen for sin ekstraordinære forskning i behandlingsprogrammer til mennesker med senfølger efter hjerneskade.

TEKST FREELANCEJOURNALIST ULLA ABILDTRUP

– Mange mennesker med synkebesvær trækker sig fra det sociale samvær, fordi de ikke kan være med. Det skaber ensomhed og kan udløse en depression. Derfor er det vigtigt at udvikle behandlingsprogrammer, som kan hjælpe, siger Mohit Kothari.

BLÅ BOG MOHIT KOTHARI Uddannet tandlæge i Indien 2007.

En magnetisk device på tungen, der skal træne og styrke hjerneskadede patienters tungemuskulatur. Det er en af ingredienserne i de behandlingsprogrammer, som ph.d. og tandlæge Mohit Kothari netop har modtaget Ung Forskerprisen for. – Vi motiverer patienterne til at træne på en sjov måde. Patienterne skal ved hjælp af tungen styre et computerspil ved at føre tungen skiftevis til højre og venstre. Hjernescanninger af patienterne viser, at spillet sætter gang i en masse aktivitet, der styrker deres evne til at bruge tungen igen, fortæller indiskfødte Mohit Kothari. Han kom til Danmark i 2010 efter at have modtaget en ph.d.-stilling med fuldt stipendium med det formål at udvikle et tungetræningsprogram for patienter med tungedysfunktion. Hans ph.d. førte til seks internationale publikationer og et tilbud om en stilling som adjunkt ved Hammel

2022

126

11

Neurocenter i 2014 for at hjælpe og rehabilitere hjerneskadepatienter med synke- og orofacial dysfunktion. Patienterne på Hammel Neurocenter har ofte været i trafikuheld, haft en hjerneblødning eller blodprop i hjernen, der medfører vanskeligheder med fx at synke. – Alle patienter er forskellige, så på Hammel arbejder vi med at udvikle en skræddersyet behandlingsplan til hver enkelt. Mange patienter med erhvervet hjerneskade kan ikke kontrollere eller bevæge deres tunge, og andre kan ikke synke, fortæller Mohit Kothari. Den magnetiske device er udviklet af amerikanske ingeniører, som oprindelig ønskede at hjælpe mennesker med lammelser, men idéen har vist sig at kunne hjælpe mange flere patienter, fortæller forskeren fra Aarhus. Træningen har desuden stor betydning for patienternes mentale velbefindende:

Ph.d. i neuro-rehabilitation fra Aarhus Universitet 2010-2013, lektor ved Aarhus Universitet siden 2019, og lektor og seniorforsker på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Modtager Ung Forskerprisen 2022 fra Bagger-Sørensen Fonden på 100.000 kr. for sin forskning i behandlingsprogrammer, der direkte gavner patienter med senfølger efter en hjerneskade. Prisen tildeles en ung forsker under 40 år, der har præsteret en helt særlig indsats i forskningen. Har udgivet og/eller bidraget til henved 50 videnskabelige artikler og samarbejder med en række universiteter som Karolinska i Sverige, Nihon og Osaka universiteterne i Japan og Nanjing universitetet i Kina samt universitetet i Hongkong.

1049


T ∕ medlemsservice

Årets skolarstipendier uddelt Fire studerende har fået tildelt Tandlægeforeningens skolarstipendie, som blev overrakt ved Symposium den 4. november 2022 i København. Alle fire er 9.-semesterstuderende og har hver fået 162.000 kr., der skal bruges til deres individuelle forskningsprojekter. TEKST Louise Stougaard Sundell FOTO Lizette Kabré

EMMA NESHEIM Emma Nesheim, 25 år og 9.-semesterstuderende på Københavns Universitet, modtager i år Tandlægeforeningens skolarstipendie på 162.000 kr. for forskningsprojektet “Characteristics of endodontic infection spread”. – Det er så dejligt, at jeg har fået skolarstipendiet. Det bliver utrolig spændende at fordybe mig i et område, jeg interesserer mig for, det næste år, siger Emma Nesheim, der i projektet skal identificere prædiktorer for alvorlig endodontisk infektionsspredning, som fører til hospitalsindlæggelse. Man ved, at endodontiske infektioner kan spredes og forårsage livstruende infektioner, men det er endnu uvist, hvilke risici der er medvirkende til denne akutte forværring. For at finde svaret på det skal Emma Nesheim undersøge de endodontiske infektioner og behandlingers forløb før, under og efter

1050

hospitalsindlæggelse, hvor både kliniske og patientrelaterede baggrundsvariabler bliver analyseret.

KLARA GRØNHØJ Klara Grønhøj, 25 år og 9.-semesterstuderende på Københavns Universitet, modtager ligeledes i år Tandlægeforeningens skolarstipendie på 162.000 kr. for forskningsprojektet ”Indlæggelseskrævende infektion efter fjernelse af tænder”. – Først blev jeg lidt nervøs over at modtage skolarstipendiet. Jeg har indtil nu kunnet læne mig op ad de andre på studiet, men nu hviler ansvaret for projektet på mig alene. Nu føles det bare vildt godt, og jeg er rigtig glad, siger Klara Grønhøj, som, indtil projektet afsluttes til september 2023, skal undersøge og karakterisere patienter, der er indlagt på Rigshospitalet med alvorlige, indlæggelseskrævende infektioner efter fjernelse af tænder og særligt operativ fjernelse af molarer i mandiblen.

Det er fortsat uafklaret, hvad der karakteriserer de behandlingsforløb, der efterfølgende medfører mere alvorlige infektioner. Klara Grønhøj vil derfor karakterisere patienterne ud fra alment helbred, odontologisk status og behandlingshistorik med henblik på at identificere prognostiske faktorer og forebyggende tiltag.

LONE ROUSING LAURIDSEN Lone Rousing Lauridsen, 26 år og 9.-semesterstuderende på Københavns Universitet, er også modtager af Tandlægeforeningens skolarstipendie på 162.000 kr. i år for forskningsprojektet ”Forebyggelse af rodsvækkelse – ny varmeteknik ved stiftudboring versus mekanisk fjernelse af guttaperka”. – Det med at bruge varme til at fjerne guttaperka er noget, jeg selv har fundet på. Så det var rigtig dejligt, at Tandlægeforeningen troede på min idé og ville støtte den. Det er jeg rigtig glad for og beæret


over, siger Lone Rousing Lauridsen, der i projektet skal undersøge, om opvarmning og efterfølgende fjernelse af guttaperka vil lede til en mindre svækkelse af tandroden eller færre perforationer af roden versus den konventionelle, mekaniske fjernelse ved udboring. Lone Rousing Lauridsen skal finde ud af, om metoden med opvarmning mindsker risikoen for, at tandroden bliver svækket eller ligefrem bliver perforeret, hvilket kan føre til apikal parodontitis, men også at tanden i sidste ende skal ekstraheres. Projektet afsluttes til september 2023.

SOFIE HOLMBOE DAHL 26-årige Sofie Holmboe Dahl er på 9. semester på Københavns Universitet og modtager ligeledes i år Tandlægeforeningens kolarstipendie på 162.000 kr. for forskningsprojektet “Degree of dental neglect in patients hospitalized with severe odontogenic infections”.

2022

126

11

– Jeg blev utrolig glad, da jeg fik skolarstipendiet – og glad for, at det overhovedet har været en mulighed at søge om. Det har også givet nogle spændende kontakter og muligheder i faget, siger Sofie Holmboe Dahl, som indtil september 2023 skal arbejde på at belyse mulige fællestræk i oral status hos patienter, der er indlagt med odontogene infektioner. Forskningsprojektet har til formål at specificere graden af neglect hos hospitalsindlagte patienter med odontogene infektioner, herunder identificere manglende objektive diagnostiske kriterier vedrørende patienter, der har tendens til at negligere oral sundhed. Det forventes, at orale sygdomme i fremtiden vil ophobes hos en mindre gruppe af individer, hvoraf en del negligerer oral sundhed. Derfor er der brug for en fælles forståelse af, hvad der karakteriserer individer med dental neglect.

FORSKERSPIRER. De fire skolarstipendiater fik overrakt blomster og diplomer af Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist (th.) på årets Symposium og glæder sig alle til at komme i gang med deres forskningsprojekter.

1051


T ∕ medlemsservice

Mindeord Tandlæge Jørgen Langebæk, Hornbæk, in memoriam Født den 27. september 1929. Død den 16. oktober 2022 JØRGEN LANGEBÆK blev tandlæge i 1954 og åbnede egen praksis i 1957. Den havde han sideløbende med andre aktiviteter frem til 2006. Han var ansat ved Københavns Tandlægeskole 1957-78. Her underviste han i kirurgi, protetik og diagnostik, fra 1968-78 som lektor i parodontologi. Fra 1972 var Jørgen Langebæk rektor i Uganda på Danidas første skole for tandpleje. Han indrettede og forestod opbygningen af Mulago Dental School, som skolen i dag hedder. Som følge af uroligheder i kølvandet på Idi

1052

Amins magtovertagelse måtte familien flytte til Tanzania, hvor han arbejdede i Arusha. Jørgen Langebæk var gennem flere år tandlægekonsulent for Danida i Uganda, Tanzania, Bangladesh og Swaziland. Fra 1959 til 1963 var han sekretær i Dansk Tandlægeforenings efteruddannelse og fra 1979 afdelingschef samme sted og var desuden med til at starte tandplejeruddannelsen i Danmark. Fra 1960-2008 boede han i Søllerød og udarbejdede for Historisk-Topografisk Selskab en guide over historiske monumenter i kommunen. Jørgen Langebæks nysgerrighed har bragt ham hele verden rundt i ikke blot faglig sammenhæng, men også som turist.

Michael Langebæk


Mindeord Mindeord for Jørgen Langebæk, 93 år

ET LANGT INTERESSANT TANDLÆGELIV sluttede søndag den 16. oktober 2022 i Hornbæk. Jørgen Langebæk nåede det meste som praktiserende tandlæge, som underviser og afdelingsleder på Tandlægeskolen i Københavns Afdeling for Parodontologi og som kursussekretær og sekretariatschef i Tandlægeforeningen (TF) samt som Danidatandlæge i forskellige u-lande. Rigtig mange ældre kollegaer har haft Langebæk, som han blev kaldt, som underviser i parodontologi. Det var i 1960-1970’erne, hvor parodontologi var i fremmarch og uddannelsen af tandplejerne blev planlagt. Samtidig arbejdede han som privatpraktiserende henvisningstandlæge i parodontologi. Langebæk nåede også at være med til at lede dental nurse-skolen i Uganda, som var et af daværende professor, dr.odont. J.J. Pindborgs utallige internationale ulandsprojekter. Sammen med sine danske lærerkollegaer, ægtefæller og børn måtte han flygte til Tanzania, da Idi Amin blev diktator. Hjemkommet til Danmark blev han igen inddraget i TF's efteruddannelse og sekretariat, samtidig med han igen blev deltidspraktiserende tandlæge. Han fastholdt hele sit tandlægeliv at have klinisk arbejde, uanset hvilket job han ellers påtog sig.

2022

126

11

I slutningen af 1980'erne blev jeg ansat i TF af Langebæk, som var blevet sekretariatschef, sv.t. vicedirektør i dag. Dengang var TF-ledelsen et triumvirat lidt ligesom i dag. Da Karsten Thuen blev direktør, fik Langebæk arbejdet med TF’s kvalitets- og miljøsikring, som fyldte meget op igennem 90’erne med nye materiale- og hygiejnekrav. Men da markedsførings- og servicekoncepter tog overhånd i TF med etablering og driften af Serviceselskabet under daværende formand Erik Schmølker, sagde Langebæk i 1999 fra. Han lod sig pensionere med en hovedrysten over TF's daværende situation, men fortsatte som praktiserende tandlæge til 2006. For Langebæk var en praktisk og make-it-simple-man. Han lod sig ikke forblænde og havde en legendarisk tør, næsten kynisk humor – som nogle dog blev lidt stødt af. Men vi, der kunne tage mosten, nød hans humor, erfaring og faglige omsorg. Jørgen Langebæk efterlader sig børn og børnebørn – hvoraf ingen dog er blevet tandlæger, ligesom hans far var. Æret være Jørgen Langebæks minde.

Peter Østergaard

1053


T ∕ medlemsservice kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 12 2022 Deadline: 2. december 2022 Udkommer: 19. december 2022 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 1 2023 Deadline: 9. januar 2023 Udkommer: 24. januar 2023 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

1054

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber 2023

marts Systematisk parodontalbehandling, del 1 De grundlæggende faglige elementer • Dato: 21. marts i Odense Tilmed dig på tandlaegeforeningen.dk

april Systematisk parodontalbehandling, del 2 Det interdisciplinære samarbejde • Dato: 5. april 2023 i Børkop Tilmed dig på tandlaegeforeningen.dk


kollegahjælp TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Region Syddanmark

Marie Winding Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N E-mail: mr.mr.rasmussen@gmail.com Tlf. 75 13 75 13

Region Sjælland

Niels Holgersson Søndergade 13 C 6000 Kolding info@tdl-holgersson.dk Tlf. 75 52 74 34

Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Peter Boch Stadionvej 32 6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 – 24 27 02 23

Louise Vilhelmsdal Søndergade 10 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

Region Midtjylland Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10

2022

126

11

Region Nordjylland Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen Region Grønland Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373

Ved alkohol- og misbrugsproblemer Halsnæs Alkoholambulatorium Ambulatorieleder Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10 E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

TandlægeTryghed Susanne Raben Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

1055


T ∕ medlemsservice kollegiale henvisninger Sjælland Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas Tandklinikken Ravn • Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre Hausergaarden I/S Specialuddannede tandlæger Hauser Plads 20, 2 (elevator) 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk • Endodonti * komplicerede • Implantologi * Komplikationer • Kirurgi * Knogle-opbygning • Æstetik * Rekonstruktioner • Protetik * Narkose John Orloff Dip. Imp Dent Adv RCS (Eng) Jens Kristiansen MSc Endo KCL (Eng) Adam Gade Ellesøe MSc Imp Dent (URJC)

1056

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk • Bidfunktion. • Bidrekonstruktion, Cerec3. • Implantologi, Invisalign. • Knogleopbygning, Kirurgi. • Parodontal kirurgi. • Beh. af retraktioner. • Protetik, Æstetik, Endodonti. • Panoramarøntgen. • Cone-Beam scanning. • LiteWire. Peter Lindkvist Jan Frydensberg Thomsen Kenneth Vikkelsø Jordy Lars Bo Petersen Lennart Jacobsen Thomas Andersen Clara Marie Bjerre Windeløv

Bidfunktion Jylland

Brædstrup Implantatcenter Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering Tømmergårdens Tandlæger Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk • Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Stylvig Gammel Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 perstylvig@bidfunktion.com Tandlægen.dk – Greve Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk Tandlæge Katharina Axtmann Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk Tandlæge Betina Grønbæk ApS Betina Grønbæk Stjernegade 22 1 tv 3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Børnetandpleje Sjælland Børnetandpleje Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25

Dental og maksillo-facial radiologi Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk Aarhus Tandlægeskole • CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk Colosseumklinikken Kongens Nytorv • CBCT, panorama, beskrivelser. Lars Bo Petersen ph.d Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde, Aarhus • Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze, dr.odont. www.sptand.dk Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/special­­klinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73 Tandlægen.dk Roskilde Sahar Talebi (Msc i Oral Radiologi) • CBCT, panorama og beskrivelse Algade 52, 1. 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

Implantater Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Oris Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk • Panoramarøntgen • Cone-Beam • 3d-scanning

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk

Jylland Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk


Brædstrup Implantat Center John Jensen Martin Dahl Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Birgitte Skadborg • Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

dinTANDLÆGE Brande Torben Lillie • Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk Risskov Implantatklinik – Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. • Straumann, Nobel, Ankylos, Astra. Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik. • Mulighed for narkose

Sjælland Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 • Implantatbaseret protetik

KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg • Implantatcenter • Speciale: immediat implantologi • Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtandlæge Pouya M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W.M. Andersen, specialtandlæge Frey Brus Madsen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Rasmus Hartmann-Ryhl, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Obels Gaard, Vestergade 2, 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio CBCT og digital 3d-guided implantatkirurgi og planlægning • Narkose

Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 www.ORIS.dk/kolding • Kirurgi og protetik Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Bredt Smil Haderslev Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

Specialtandlægerne i Bredgade Specialtandlæge Malene Hallund Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25 Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

Kirurgi Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense Kæbekirurger, Ph.D. Torben Thygesen Gregory Tour 50 65 62 66 tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk Tanlægen.dk, Centrum Odense Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26 Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/odense Kirurgi, implantater, narkose

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Starch-Jensen Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.harald.dk/aalborgtandlaegecentret-9000

Brædstrup Implantat Center John Jensen Martin Dahl Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Martin Saaby Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Oris Tandlægerne Kolding Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 Mail. Kolding@oris.dk Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge Lambros Kostopoulos • Implantatbehandling samt knogle­opbygning med membran. • Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose Aalborg Tandplejeteam ApS Specialtandlæge Martin Dahl Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 • Implantatbehandling

2022

126

11

1057


T ∕ medlemsservice

Specialtandlægerne Seedorffs Stræde, Aarhus • Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen Jens Hartlev, ph.d. Otto Schmidt www.sptand.dk Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 tdl@tdlfagernaes.dk • Kirurgi, Implantater.

Sjælland SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., Kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Søren A. C. Krarup, Kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K Tlf. 33 12 24 04 W: kæbekirurgiskklinik.dk • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Slimhindeforandringer • Fjernelse af tænder • Knoglerekonstruktion • Straumann, Astra og Nobel • Nervelateralisering • Generel anæstesi Specialtandlæge Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 • TMK-kirurgi og implantatbeh.

1058

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtandlæge Pouya M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W. M. Andersen, specialtandlæge Frey Brus Madsen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Rasmus Hartmann-Ryhl, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio • CBCT og digital 3d-guided implantatkirurgi og planlægning • Narkose Tandlægen.dk Falkonercentret Thomas Kofod Libana Raffoul Bjørnstrup Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandlaegen.dk/falkonercentret • Oral kirurgi og implantatbehandling Specialtandlægerne i Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Klinik for Kirurgi og Endodonti Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk Mobilkirurgi Svend Fægteborg Privat og kommunal tandpleje Tlf. 28 74 73 25 Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg • Dentoalveolær kirurgi • Oral rehabilitering Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi: • Tore Tranberg Lefolii • Simon Storgård Jensen, dr.odont • Jesper Øland Petersen, ph.d • Libana Raffoul Bjørnstrup • Karoline Brørup Marcussen • Even Nisja Protetikere: • Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont • Brian Møller Andersen www.spsj.dk E-mail: klinik@spsj.dk Tlf. 70 22 52 30

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

Narkose Fyn

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Sjælland Specialtandlæge Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 • Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. • Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Ortodonti Jylland

Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Tandregulering Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Specialtandlægerne Aarhus Tandregulering Morten G. Laursen Janne Grønhøj Susanna Botticelli Frederiks Allé 93 8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66 mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk

Brædstrup Implantatcenter Carsten Lemor Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk


Tandreguleringshuset Kim Carlsson Jens Kragskov • Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80

Tandlægerne i Vangede Specialtandlæge i ortodonti Lene Hansen Vangede Bygade 63, 1. sal 2820 Gentofte Tlf. 39 65 34 31 www.vangedetand.dk

Tandreguleringsklinikken Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d. Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Parodontalbehandling

Specialtandlægecenter Vestjylland Søren Povlsen Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com • Specialtandlæge i ortodonti

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Mette Rylev, ph.d. Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Colosseum Tandlægerne ­Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Tandlægerne på Store Torv Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Martin Persson (protetik) Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

Specialtandlæge i Holte • Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

Tandlægerne i Løgstør Rikke Wedell Nielsen Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk • Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Specialtandlægerne • Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Sjælland Københavns Paradentoseog Implantat Klinik Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk

Specialtandlægerne i Roskilde • Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk

Brædstrup Implantat Center Camilla Kristensen Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. • Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21

Fyn

Jylland

Sjælland

Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk Specialtandlægerne i Bredgade Lektor, ph.d. Christian Damgaard www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Protetik ORIS Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 • Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Rodbehandling Brædstrup Implantatcenter Christian Dalby Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Evident Tandlægerne Andreas Riis, tandlæge og specialisttandläkare i endodonti. • Udfører orto- og retrograde endodontiske behandlinger vha. mikroskop. • Behandling af komplikationer, knækkede rodfile, revisioner mv. Behandling i Dragør og Brøndby. www.etand.dk brondby@etand.dk

Tandlægen.dk Bagsværd • Endodonti Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd Colosseum Tandlægerne ­Kongensgade Odense Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard Tandlægerne Kasper og Niels Bruun ApS Niels Bruun Kasper Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk Tandlægen.dk Allerød • Udelukkende endodonti Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com Tandlægen.dk Bagsværd • Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V www.endo-henvisning.dk Tlf. 44 44 44 11 Klinik for rodbehandling Otto Schmidt Casper Kruse, ph.d. Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont. Store Torv 6, 3 sal, Aarhus C www.ottoschmidt.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti Colosseumklinikken Kongens Nytorv Kenneth Vikkelsø Jordy Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 kj@colosseumklinikken.dk kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk

2022

126

11

1059


T ∕ medlemsservice

Tandlægerne Fyrvej Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Tandlægerne Hedegaard & Kjærgaard Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti Tandklinikken Perlegade 13 ApS Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk Tandlægen.dk Roskilde Kasper Holm-Busk Algade 52 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: roskilde@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/roskilde Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Vitus Jakobsen Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

1060

Colosseum Tandlægerne ­Slotsgade Odense Anders Burgaard Slotsgade 18 5000 Odense C Tlf.: 66 11 96 46 Henvisninger: EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk Risskov Tandklinik Mads Juul Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk Specialtandlægerne i Bredgade Younes Alipanah (specialuddannet) www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose Slotstandlægerne Hillerød • Endodonti Farhina Khan (MSc London) Helsingørsgade 7, 1. sal Hillerød Tlf. 48 26 12 88 fk@slotstandlaegerne.dk www.slotstandlaegerne.dk Tandlægen.dk – Greve • Endodonti Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Æstetisk tandpleje Hausergaarden John Orloff • Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk Colosseumklinikken Kongens Nytorv Jan Frydensberg Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk lja@colosseumklinikken.dk


ANBEFALET AF

OBS! Pr. 1. december 2022 er Curaden Scandic eneste autoriserede leverandør af

CELLOFAN TANDBØRSTER Køb direkte hos os på:

TLF. 7026 8170

Fri fragt ved køb for mere end 2.500 kr. inkl. moms Se hele vores produkt portefølje i vedlagte prisliste

Vi er igang med at lave en B2B webshop, hvor I fremover vil kunne bestille varer. Vi regner med at være klar om ca. 3 mdr. Tilmeld jer vores nyhedsbrev på info@curaden.dk og hold jer opdateret.

Curaden Scandic Theilgaards Allé 5 4600 Køge info@curaden.dk

SWISS PREMIUM ORAL CARE


SureSmile®

Clear Aligner af Dentsply Sirona

Det er enkelt at komme i gang med SureSmile Aligner: • Tilmeld dig vores individuelle certificeringsprogram • Digital træningsplatform for hele klinikken • Klinisk grunduddannelse i samarbejde med IAS Academy (en international uddannelsesorganisation for aligner-behandlinger)

• Løbende støtte af SureSmile-specialister

Vil du arbejde med en åben, fleksibel og brugervenlig aligner-løsning? Kontakt os for mere information dentsplysirona.com/suresmile-contact


Henvendelse angående rubrikannoncer Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm. Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau. Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer Tandlægebladet nr. 11 2022: 7/11. Udkommer: 22/11. Tandlægebladet nr. 12 2022: 2/12. Udkommer: 19/12.

Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen. Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig. Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overens­ komster, men når du bruger Tandlægeforeningens standardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under. Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

Centerleder En stilling som centerleder ved Odontologisk Landsdels- og Videncenter, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital (AUH) er ledig til besættelse pr. 1. januar 2023 eller efter aftale. Kvalifikationer Stillingen ønskes besat af en specialtandlæge i ortodonti eller en erfaren tandlæge med solidt kendskab til arbejdet med børn og unge og gerne med erfaring fra et specialområde. Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om stillingen og funktionsbeskrivelse kan fås ved henvendelse til cheftandlæge Martin Dahl, Tand, Mund- og Kæbekirurgi, AUH, på madahl@rm.dk eller på 7846 2980. Se hele stilingen på: midtjob.dk Ansøgningsfrist den 15. december 2022 Der forventes samtaler i uge 51

Søg et job med hjerne og hjerte på midtjob.dk

2022

126

11

1063


T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk

Større klinik i Køge søger en ny tandplejer

Klinik i Viborg søger tandplejer til fast stilling QUICK NR. 15380

QUICK NR. 12039

Klinik i Odense søger stabil og smilende klinikassistent

Tandlægehuset i Langå søger rutineret tandlæge QUICK NR. 15381

QUICK NR. 15075

Større tandklinik på Sydsjælland søger klinikassistent QUICK NR. 15324

Tandlægerne på Frederiksberg søger klinikassistent med lyst til faglig og personlig udvikling QUICK NR. 15382

Klinik i Furesø søger en sød og serviceminded klinikassistent kollega QUICK NR. 15328

Tandlægerne på Frederiksberg søger tandplejer med høj faglighed og masser af patientomsorg QUICK NR. 15383

Tandlægehuset Brande søger tandlæge til travl og voksende klinik

Haderslev Kommunale Tandpleje søger tandlæge QUICK NR. 15384

QUICK NR. 15334

Tandlægen.dk Bagsværd søger klinikassistentelev

Implantatklinik København søger klinikassistent QUICK NR. 15386

QUICK NR. 15368

Klinik i Stoholm, 15 km sydøst for Skive søger tandlæge

Travl tandklinik i Køge søger receptionist QUICK NR. 15387

QUICK NR. 15372

Tandlægerne i Vestervang søger klinikassistent

Enkeltmandspraksis på Frederiksberg søger klinikassistent QUICK NR. 15389

QUICK NR. 15373

SMíLEDESíGNS København K. søger en dygtig, ambitiøs og selvstændig receptionist og personlig assistent til vores Team QUICK NR. 15375

En af Nordjyllands største tandklinikker i Dronninglund søger tandlæge QUICK NR. 15390 Klinik i Københavns centrum søger tandlæge QUICK NR. 15391

Mindre klinik med et godt arbejdsmiljø i Lyngby søger klinikassistent QUICK NR. 15377

Stor klinik i Herning søger tandplejer QUICK NR. 15392

Danskejet praksis i Schweiz søger tandlæge QUICK NR. 15378

1064


quickannoncer

www.dentaljob.dk

Tandlægerne i Østergade 34 i Assens søger en klinikassistent

Topmoderne Tandlægecenter i Søborg søger klinikassistentelev

QUICK NR. 15393

Praksis tæt på Nørreport Station søger klinikassistent QUICK NR. 15394

QUICK NR. 15408

Klinik på Kongens Nytorv søger tandlæge med kirurgisk erfaring QUICK NR. 15409

Klinik på Østerbro i København søger klinikassistent QUICK NR. 15395

Moderne tandlægeklinik i Nakskov søger tandlæge QUICK NR. 15410

Vesterbro TandlægeCenter søger en dygtig og ansvarsfuld klinikassistent QUICK NR. 15396

Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Tandlægeskolen, Aarhus Universitet søger tre videreuddannelsesstuderende i Ortodonti pr. 1. september 2023

Kjellerup Tandlægecenter søger receptionist

QUICK NR. 15411

QUICK NR. 15397 Tandlægerne i Biesgade, Hobro søger tandlæge Stor klinik i Herning søger tandlæge

QUICK NR. 15412 QUICK NR. 15400 Tandlægerne i Biesgade, Hobro søger tandplejer

Gentofte Kommune søger overtandlæge

QUICK NR. 15413

QUICK NR. 15402 Tandlægen.dk Nykøbing søger tandplejer Klinik i Næstved søger klinikassistent på fuldtid

QUICK NR. 15414

QUICK NR. 15403

Moderne klinik på Frederiksberg søger alsidig klinikassistent – 50/50 i stol og reception

Tandlægerne i Ans/Tandlægehuset i Langå søger erfaren tandplejer QUICK NR. 15416

QUICK NR. 15404 Tandlægerne i Søborg søger frisk tandplejer Moderne klinik på Frederiksberg søger kirurgisk klinikassistent QUICK NR. 15406

Odense Kommune søger tandlæger til Børne- og Ungetandplejen

QUICK NR. 15417

Klinik i Aalborg søger tandplejer QUICK NR. 15418

QUICK NR. 15407

2022

126

11

1065


T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk

Sydthy Tandklinik søger tandlæge eller tandplejer QUICK NR. 15419

Klinik i København V søger klinikassistent med lyst til og eller erfaring med reception QUICK NR. 15430

Tandlægerne Rådhusstrædet, Ikast søger klinikassistent QUICK NR. 15420

Mariagerfjord Kommunale Tandpleje søger snarest muligt tandlæge til vikariat

Klinik i Aarhus søger tandplejer

QUICK NR. 15431 QUICK NR. 15421

Ølby Tandlæge Center i Køge søger tandplejer QUICK NR. 15422

Ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet forventes fem Specialtandlægeuddannelsesstillinger i ortodonti at blive ledige til besættelse pr. 1. september 2023 QUICK NR. 15432

Tandlægerne Svenstrup torv søger tandlæge QUICK NR. 15423

Aarhus Universitets Sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger tandlæger til klinisk undervisning inden for Kæbekirurgi og Oral Patologi QUICK NR. 15424

Tandlægen.dk Esbjerg søger rutineret tandlæge QUICK NR. 15425

Stor klinik i Esbjerg søger tandplejer QUICK NR. 15426

Klinik i Hjørring søger tandplejer QUICK NR. 15433

Opnørgårdens Tandklinik, Aabenraa søger tandlæge QUICK NR. 15434

Tandlægen.dk Forum søger klinikassistent QUICK NR. 15435

Tandlægen.dk Vejen har vokseværk, og savner flere klinikassistenter QUICK NR. 15436

Større klinik i Sønderborg søger tandlæge QUICK NR. 15427

Roskilde kommunale Tandpleje søger tandlæge QUICK NR. 15437

Klinik i Søborg søger dygtig tandplejer QUICK NR. 15428

dinTANDLÆGE Odense SV søger Tandplejer 37t/ugl. / deltid QUICK NR. 15429

1066

Klinik i hjertet af København søger tandplejer, der vil være en del af vores voksende og visionære tandretningsklinik QUICK NR. 15438


Smukke resultater på mindre tid Med det brugervenlige Halosektionsmatricesystem kan du skabe smukke, anatomisk konturerede kompositrestaureringer på mindre tid.

Følg os!

U LT R A D E N T. E U

eu.ultradent.blog

© 2022 Ultradent Products, Inc. All rights reserved.

Klinikrådgivning

- finansiering og optimering af formuestrategi Vi arbejder udelukkende med finansiering af klinikker samt optimering af formuestrategien. Vi kan garantere dig ekspertviden inden for området.

Helle Per Frederik Lykke Amer A. Kaasgaard S. Hansen Sunesen Vallentin Tica Tlf. 7624 9276 Tlf. 7624 9327 Tlf. 7624 9396 Tlf. 7624 9537 På barsel fra

Aflæs QR koden med dit kamera på din mobiltelefon og se mere om klinikfinansiering hos os.

medio april 2022

Læge- og tandlægeafdelingen praksis@landbobanken.dk landbobanken.dk/praksis

2022

126

11

1067


T ∕ medlemsservice

SCAN KODEN

NYT! DETECTION EYE INTRAORAL SCANNER TIL DIGITALE AFTRYK Zirkonzahns nye Detection Eye intraorale scanner skiller sig ud ved sin høje scanningshastighed (kæben digitaliseres i løbet af under 60 sekunder), præcise aftryksoptagelse og lave vægt. Scanneren er nem at bruge, og valget mellem to forskellige ender gør behandlingen behageligere og mere patientvenlig.

Zirkonzahn Worldwide – T +39 0474 066 680 – info@zirkonzahn.com – www.zirkonzahn.com

Har din situation ændret sig? Husk at opdatere dine medlemsinformationer, hvis du flytter, får ny e-mail, går op eller ned i tid eller får nyt arbejde.

Klik ind på Tdlnet.dk Vælg ”Min side” ”Mine medlemsdata” eller send en e-mail til medlem@tdl.dk

1068


køb og salg Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Veletableret klinik til salg i Aalborg. Af helbredsmæssige årsager sælges velindrettet tandklinik i lyse og moderniserede lokaler. Det faste patientgrundlag for 2021 er på 2.034 stk. (jf. kontrolstatistik), og en årlig omsætning på ca. 4,9 mil., med særdeles gode muligheder for at øge både omsætning og tilgang af patienter.

For nærmere information kontakt: Klinikmægler Ken Kürstein Tlf.: 20 20 12 92 Mail: kk@dentalconsult.dk www.dentalconsult.dk

Attraktiv og sjælden udbudt klinik i Holte sælges. Flot, centralt beliggende tandklinik i moderne, lyse og indbydende lokaler sælges. Klinikken er yderst veletableret og godt forankret i byen.

For nærmere information: kontakt Ken Kürstein på tlf.: 20 20 12 92 eller via mail: kk@dentalconsult.dk www.DentalConsult.dk

2022

126

11

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

1069


T ∕ medlemsservice leverandørhenvisninger

Hygiejne

Henvendelse angående leverandørhenvisninger Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk Din næste leverandør af periodiske tests til kontrol af sterilisationsprocesser i autoklaver og/eller tørsterilisatorer

Pris 12 annoncer, format: Br. 80 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 9.900 ex. Moms

Safe Sterilization ApS DK-4000 Roskilde Tlf: +45 70 231 313 (9:00-11:30) www.safeint.com

Der faktureres for et halvt år ad gangen; den 1. juni og den 1. december Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater • Banker • Dental­laboratorier • Hygiejne • Instrumenter • Klinik- og kontor-inventar • Klinik­udstyr • Kompressorer • Rengøring • Revision • Service & reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige om dokumenteret efteruddannelse

Spred det ikke STOP det!* Håndhygiejne er afgørende - er din tandlægepraksis optimeret?

Er din klinik klar?

Brug biocider sikkert. Læs altid etiketten og instruktionerne inden brug.

Advokater JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

Inventar

SCJP Tandlægebladet 11-22-80x40mm.indd 1

Niels Gade

Få rådgivning omkring køb og salg af tandlægepraksis. ...dit valg af rådgiver gør en forskel! Mette Neve Advokat, partner neve@clemenslaw.dk +45 5074 4173

1070

24 FORSKELLIGE DESIGNS AT VÆLGE IMELLEM...

Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

KØBE ELLER SÆLGE?

07-11-2022 15:48:42

www.ruhnecompany.dk • Vi rådgiver og vejleder gerne om den rigtige akvarieløsning til venteværelset • Et akvarie er med til at give en afstressende og beroligende effekt på jeres patienter • Vi passer og plejer samtidig akvariet for jer gennem en serviceaftale • Mere end 30 års erfaring med akvarier


Leasing/Finansiering

Vikarservice

DENTAL + LEASING

HINGE

www.hinge.nu

+DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE

Ledelsesrådgivning

Klinikejerens foretrukne leasingpartner

Bodil Hinge: bh@hinge.nu · Telefon +45 20 98 97 57 Christoffer Skanse Hinge: ch@hinge.nu · Telefon +45 26 12 97 57 Brug leasing og behold dine egne kunder. Du kan nu investere i højteknologisk udstyr af allerbedste kvalitet - uden det koster likviditet.

Revision – administration

• • • •

Erfarne klinikassistenter og tandplejere TryB4Hire Rekruttering Dækker hele Danmark

Kontakt os på 70 20 40 24 / kontakt@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere

Deloitte rådgiver mere end 2.000 tandlæger og læger i Danmark om: - Optimering af klinikdrift - Køb og salg af klinik - Økonomi og regnskab. Kontakt Sten Peters på tlf. 40 41 77 35 eller Jeanne Svendsen på tlf. 30 93 49 06 | www.deloitte.dk

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18 www.vikartoteket.dk

Tandplejemidler Danmarks bedste tandblegning Med prisgaranti

GRATIS HOTLINE når løn og overenskomst driller

www.proloen.dk

2022

126

11

Se vores udvalg og opret dig som forhandler på webshop.bellabeauty.dk Spar 50% på din første ordre med koden „TDL50“ For spørgsmål - skriv eller ring mellem kl. 9-13 Mail info@bellabeauty.dk Telefon 33 13 05 05

1071


T ∕ et døgn med

Får kortvarigt koldsved – vil der overhovedet komme nogen gæster? Direktør og klinisk professor Allan Flyvbjerg er gået på pension efter at have kæmpet for bedre livskvalitet for diabetikere hele sit arbejdsliv. Følg hans næstsidste dag på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC). FORTALT TIL ANNE BURLUND

06.30 / Jeg står op og kører til Belle­ vue for at havbade. Kører derefter mod Steno Diabetes Center Copenhagen i Herlev. 08.00 / Jeg møder ind på mit kon­ tor, der ikke ligner sig selv. Bunker af papir, rapporter og bøger er klar til at blive sorteret. Noget gemmes til min efterfølger, andet bortskaffes på be­ hørig vis. Flyttekasser fylder kontoret med de mange, personlige minder fra et langt livs arbejde med diabetes. Alt fra erkendtligheder til diplomer fra dan­ ske og internationale hædersbevisnin­ ger, herunder ikke mindst Tandlæge­ foreningens Sundhedspris fra 2021. 09.00 / Dagens program gennemgås med min assistent, så alt er klar til to sto­ re begivenheder senere på dagen, nem­ lig det tredje årlige møde i Steno Diabe­ tes Center Copenhagens bestyrelse samt besøg af en stor amerikansk delegation. 10.30 / Jeg sætter min underskrift på en bevillingsaftale og afslutter der­ med et langt og vigtigt forberedende

1072

arbejde, hvor Steno Diabetes Center Copenhagen og Københavns Universi­ tet vil undersøge sammenhængen mel­ lem oral sundhed/sygdom og diabetes. Der er desværre fortsat manglende fo­ kus på sammenhængen mellem oral syg­ dom og diabetes. Personer med diabe­ tes har større risiko for at udvikle bl.a. parodontitis, der omvendt også øger risikoen for at udvikle type 2­diabetes. Sundhedsvæsenet er ikke tilstrækkeligt gearet til at håndtere disse problemer. Med en bevilling på 8 mio. kr. over fire år sikres, at hospitalets nye tandklinik kan skabe mere evidens på området, og der­ med hvordan problematikken kan hånd­ teres i fremtiden. 12.30 / Bestyrelsen, der har repræsen­ tanter fra Region Hovedstaden, univer­ sitetet, kommune, praktiserende læger, Novo Nordisk Fonden, medarbejdere og personer med diabetes, samles, og mødet starter. Vi diskuterer, hvor langt SDCC er kommet med den organisato­ riske og individuelle brugerinvolvering. Flere af hospitalets mellemledere og medarbejdere holder oplæg, og besty­

relsen kommer med gode og konstruk­ tive input til det videre arbejde. Hospi­ talets kliniske kvalitetstal og samlede økonomi bliver præsenteret og høster stor ros fra bestyrelsen. Der er orden i penalhuset! 15.00 / Den 20 mand store delegation fra hospitaler, universiteter og andre vidensinstitutioner i Texas ankommer. Besøget er del af et samarbejde mellem bl.a. Udenrigsministeriet og SDCC for at udveksle erfaringer om, hvordan be­ handling af borgere med en eller flere kroniske sygdomme kan optimeres. Der er livlig bilateral debat, der beriger såvel de amerikanske besøgende og giver god feedback på Stenos mange udviklings­ projekter. Besøget afsluttes med aftaler om det videre samarbejde over et glas Cremant de Bourgogne og lidt petitfour. 17.30 / De sidste ting pakkes ned på kontoret. Flyttemændene kommer i morgen. 21.00 / Skriver på talen til min afskeds­ reception. Får kortvarigt koldsved – vil der overhovedet komme nogen gæster? Bliver beroliget af min hustru. 22.30 / Tager en god single malt whisky og går i seng.♦

ALLAN FLYVBJERG Indtil 1. oktober 2022 direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen og klinisk professor ved Københavns Universitet.


REGNSKABER SKAL IKKE TRÆKKE TÆNDER UD Med 56 dedikerede revisorer med langvarig erfaring fra tandlægebranchen, som står klar til at hjælpe dig både med regnskaber, klinikhandler og generationsskifte, så bliver det hverken pinefuldt at gøre årets regnskab op eller få proaktiv sparring på optimeringsmulighederne. Med over 800 tandlæger som nuværende kunder, tør vi også godt sige, at vi kan gøre en økonomisk forskel for dig og din tandklinik. Kontakt os i dag, og hør hvad vi kan gøre for dig eller se mere på arosrevision.dk

statsautoriserede revisorer


Gør et kup på TRIOS 3! Lige nu er priserne helt i bund på TRIOS 3, så du kan komme billigt i gang med intraoral scanning. Slå til inden den 19. december 2022 og få en TRIOS 3-startpakke uden udbetaling.

STARTPAKKE UDEN UDBETALING! DIN TRIOS 3-STARTPAKKE Med alt, hvad du har brug for, for at komme godt i gang med intraoral scanning på klinikken: TRIOS 3 trådløs intraoral scanner Opnå perfekte aftryk hver gang og et effektivt arbejdsflow. TRIOS 3 Move+ stativ Opnå bedre ergonomi og patientkommunikation. Installation af udstyret Kom hurtigt og nemt i gang. Grundigt opstartskursus Lær at bruge udstyret optimalt. Fri adgang til TRIOS-apps Engagér dine patienterne i behandlingen.

Komplet leasingpris

3.950,- pr. mdr.*

*60 måneders leasing, variabel rente og 10% i restværdi. Med forbehold for godkendelse af leasingselskab.

Tilbuddet gælder frem til 19. december 2022

VIL DU VIDE MERE? Har du spørgsmål eller behov for en demo? Så kontakt en af vores specialister. Johnny Melohn Teknisk chef Telefon 20 11 15 46 johnny.melohn@plandent.dk

Carsten Rathlou Chefkonsulent 27 64 08 94 carsten.rathlou@plandent.dk