__MAIN_TEXT__

Page 1

nr. 11 // November 2014

årgang 118

Pædodonti 2. Del

Tandlægeforeningens Danish Dental medlemsblad Journal

Børne- og ungdomstandplejen

Tomme stole koster dyrt

FÆLLES MEDICINKORT Tandlægerne skal væbne sig med tålmodighed

Langvarig sygdom Molar Incisiv Hypomineralisation Tandtraumer Pladsholdere Tanderosioner


Hurtig hjælp er dobbelt hjælp Med landets største serviceorganisation med teknikere bosiddende i alle landsdele er du garanteret hurtig og effektiv hjælp fra dit eget nærområde, hvis din unit har brug for førstehjælp. Herved sikres driften på din klinik. Vores kompetente serviceteknikere har erfaring med at servicere en lang række forskellige units lige fra , Sirona, Flex, Siemens, Heka, Plameca til DS. Uanset om din unit er købt hos os eller et andet sted, kan du få den serviceret hos Nordenta. Ring til vores serviceafdeling på telefon 87 68 16 11 for at høre mere om dine muligheder – og få et godt tilbud på en serviceaftale med Nordenta. SERVICE VEST Allan Mortensen

Poul Jensen

Peter Adamsen

Thomas Rask

Brian Mouritsen

Helle Ols Koordinator

Tonny Christensen

Martin Rischel

Jane Bruun Koordinator

Michael Laigaard

Claus Aaskov

SERVICE ØST

Nordenta A/S

Kim M. Graulund Servicechef

Johnny Draupner

Magnus Grönwall

Erik Lind

Thomas Ibsen

Mike Elken

Morten Vedersø

Karl Jensen

Jacob Toftager

Gert Olsen

Søren Hansen

Tina M. Sørensen Koordinator

Kurt Hietala Værksted

Søren Finderup Værksted

Helle Bellinger Koordinator

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Naverland 11, 2600 Glostrup

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk


Indhold

indhold

Tandlægebladet nr. 11/november 2014

kort & godt samfund & arbejdsliv

868 Leder 870 N  em adgang til Fælles Medicinkort kan have lange udsigter

928 Tomme stole koster dyrt

871 Kort nyt

934 Bliv klædt på til årets hovedgeneralforsamling

VIDENSKAB & KLINIK

Indlæg & Debat

878 K  lingberg G, Dahllöf G Behandling af børn med langvarig sygdom og funktionsnedsættelse i tandplejen

938 Fagligt referat: FDI i verdens folkerigeste demokrati

884 H  ermann NV, Gaard H, Haubek D Molar Incisiv Hypomineralisation: Epidemiologi, ætiologi, kliniske karakteristika og behandlingsmuligheder 894 Lauridsen  E, Yousaf N, Andreasen JO Udviklingsdefekter på de permanente incisiver efter traume i det primære tandsæt 902 Hess  P, Kreiborg S Forebyggelse af uønskede tandvandringer efter tidligt mælketandstab 912 Bardow  A, Esmark LM, Bakke M, Jensdottir T, Pallesen U Forekomst, diagnostik, ætiologi, forebyggelse og behandling af tanderosioner 922 Autoreferat 924 Dansk forskning internationalt

941 Fagligt referat: Thomas Klit Pedersen fik Zendiumprisen 2014

SERVICESIDER 942 Nyt om navne 944 Kalender med kurser 948 Kollegiale henvisninger 956 Stillingsannoncer

Frustration Antallet af udeblivelser er så højt, at hver tredje børneog ungdomstandpleje vurderer, at det tager hårdt på ressourcerne. Læs mere på side 928 >>>

TEMA: Pædodonti del 2

Unge får større erosionsskader pga. manglende kendskab til de tidlige tegn på tilstanden Læs mere på side 912 >>>

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

|

865 |


MEST LÆSTE på tdlnet.dk Tv-seere fik ikke sandheden om AvMinTand.dk Det kan godt være, at tv-seerne ikke fik sandheden. Men det fik læserne på Tdlnet.dk til gengæld. Hele 2.443 klikkede ind og læste, hvordan TV2-programmet Go’ Aften Danmark fejlagtigt fremstillede AvMinTand.dk som en art rådgivningsvirksomhed og ikke et rejsebureau.

MINDST læste på tdlnet.dk Indflydelse og ledelse påvirker sygefraværet Der er en klar sammenhæng mellem indflydelse på arbejdet og risikoen for langvarigt sygefravær og førtidspension. Det fastslår to nye undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og det tyske arbejdsmiljøinstitut BAuA. Kun 100 brugere fandt nyheden interessant og klikkede ind på den.

Jeg tror desværre, rigtig mange synes, at det ikke er så vigtigt med aftalen med tandplejen. Lene Maare, overtandlæge i Vordingborg

Læs mere på side 928 >>>

om Tandlægebladet Manuskriptvejledning Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk.

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk

Tandlægebladets videnskabelige panel Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Ellen Frandsen Lau Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Dorthe Holst Flemming Isidor Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Sven Kreiborg Anne Marie Lynge Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

Anders Klebak (barselsvikar) (journalist) ank@tdl.dk

|

866 |

Trine Ganer (barselsorlov) (administrerende redaktør) tg@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d. Palle Holmstrup Professor, dr.odont. ANNONCER Per Christensen (account manager) pec@tdl.dk Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag pr. nummer: 6.138. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Dansk Fagpresse. Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Forside: Michael Berg Trykning: KLS Grafisk ISSN: 0039-9353

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Spytkirtler: Struktur og funktion | kort & godt

Øjeblik Når et barn udebliver fra sin aftale i Guldborgsund Tandpleje, lægger receptionist Laila Børsen en lille kulørt plastikkiste i den store bowle på skranken. I september måned talte hun 348 kister. Det svarer til, at ca. hver 10. patient ikke dukkede op.

foto Anders Knudsen

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

|

867 |


leder

Uddanner vi tandlæger i Danmark om fem år? Har vi en tandlægeuddannelse i Danmark om fem år? Mange vil nok finde spørgsmålet mærkeligt, for det er jo nærmest mejslet i sten, at der uddannes tandlæger på universiteterne i København og Aarhus. Alligevel bliver vi igen nødt til at tage temaet op her i Tandlægebladets leder. Det skyldes, at tandlægeskolerne udsættes for vedholdende sparekrav. Senest har Odontologisk Institut ved Københavns Universitet sendt Tandlægeforeningen (TF) et forslag til det, som så pænt kaldes økonomisk tilpasning. Vi andre kalder det nye nedskæringer. Ifølge forslaget vil man her i 2014 spare 5 mio. kr., heraf 4 mio. kr. på lønmidler (ca. 10 stillinger) og 1 mio. kr. på drift. I 2015 lægges der op til besparelser på 11,5 mio. kr. bl.a. på undervisning og klinikdrift. Og spareøvelsen vil blive gentaget i både 2016 og 2017. Spørgsmålet er, hvad der efter disse besparelser egentlig er tilbage, som berettiger til, at vi kan opfatte en nyuddannet tandlæge som værende i stand til at behandle patienter på et sundhedsfagligt forsvarligt niveau. I TF kan vi ikke længere få øje på det. TF’s formand har i et brev til uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen påpeget problemerne. Svaret fra ministeren er, at tilpasningerne ikke må påvirke forskning og undervisning. Men med de massive besparelser kan forringelser naturligvis ikke undgås. Nedskæringerne vil bl.a. betyde, at der i visse situationer vil være flere studerende om den samme patient. Desuden vil antallet af studerende pr. klinisk lærer stige, hvilket vil kunne forringe patientsikkerheden. Man må undre sig over, hvorfor universiteterne og skiftende regeringer gennem de seneste mange år har nedprioriteret tandlægeuddannelsen. Måske hænger det sammen med, at man mener, at tandpleje er en serviceydelse. Den tilgang indebærer, at befolkningen kan få den opfattelse, at tandpleje er en ydelse, som kan til- eller fravælges alt efter, om man nu synes, at man har muligheder og behov. Men intet er mere forkert ud fra en sundhedsfaglig betragtning. Og tilgangen er fuldstændig ødelæggende for den kæmpe profylaktiske og behandlingsmæssige indsats, som er ydet og fortsat ydes både i børne- og ungdomstandplejen og i voksentandplejen. I TF giver vi imidlertid ikke op. Vi går efter at påvirke udviklingen, så vi fortsat kan uddanne tandlæger i Danmark på højeste niveau. Det er nemlig vigtigt, at patienter også efter 2017 trygt kan lade sig behandle af danskuddannede tandlæger.

Med de massive besparelser kan forringelser naturligvis ikke undgås

Henrik Nielsen Næstformand for Tandlægeforeningen Je p Foto:

rlsen pe Ca

|

868 |


Vi gør hverdagen lettere …

30%-reglen Sidste år med rate !

Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk


KORT & GODT

Nem adgang til Fælles Medicinkort kan have lange udsigter Leverandørerne af de mest udbredte journalsystemer fortæller, at der stadig er hindringer, før Fælles Medicinkort kan integreres i systemerne. Anders Klebak

E

n del tandlæger ringer til patientens læge for at få præcise oplysninger, når en patient har et stort medicinforbrug eller har glemt, hvad medicinen hedder. Men ikke Michael Rasmussen fra Tandlægerne i Gjesing. Han er en af de tandlæger, der har valgt at tage Det Fælles Medicinkort (FMK) i brug. Og han mener, det er “verdens bedste værktøj”, fordi han kan få et godt overblik over patienternes medicinforbrug. – Det er efterhånden flere og flere af vores patienter, der tager medicin, og i mange tilfælde er det rigtig godt at vide for en tandlæge, præcis hvad det er. Mange patienter kan nemlig ikke selv huske navnene på deres piller, eller hvilken dosis de får, siger han. Men så stopper rosen af FMK fra Michael Rasmussen. Det er nemlig stadig for tungt og tidskrævende at bruge, fordi man skal logge ind og ud hele tiden med NemID eller Digital Signatur. Samtidig er man nødt til manuelt at taste patientens medicinforbrug ind i journalsystemet. Sikkerhed og jura spænder ben Michael Rasmussen bruger journalsystemet al dente, der sammen med DentalSuite er de to mest udbredte journalsystemer på tandklinikkerne i landet. Og ingen af dem kan endnu tale sammen med FMK. I dag er der kun ét journalsystem, der er godkendt til FMK, nemlig A-Datas TDjournal, som sammenlignet har en relativt beskeden markedsandel. Og der kan gå lang tid endnu, før Michael Rasmussen og de andre tandlæger, der bruger al dente og DentalSuite, kan se frem til en nem og hurtig adgang til FMK. Både Nordenta og Plandent, der står bag de to store journalsystemer, arbejder på løsninger, fortæller produktcheferne, men de ønsker ikke at komme med konkrete bud på, hvornår de er klar.

|

870 |

Anette Schultz, produktchef for al dente, fortæller, at der stadig er sikkerhedsmæssige udfordringer i forhold til brugen af FMK i praksis på tandklinikker. Fx flytter brugere sig rundt på klinikken og skal derfor logge af og på, når en PC’ forlades. Ellers kan andet personale få adgang til personfølsomme oplysninger hos patienten. Samme problematik findes ikke i lægepraksisser, hvor lægen sidder med sin egen computer. Songül Yildirim fra DentalSuite bekræfter, at FMK ikke er egnet til tandklinikker, og at man derfor afventer en løsning fra Nationalt Sundheds-it på problemet.

Hvad er FMK Fælles Medicinkort er en samlet oversigt over hver enkelt danskers aktuelle ordinationer og medicinkøb. Når det er opdateret, giver det alle relevante sundhedspersoner og den enkelte borger et hurtigt overblik over aktuel medicinering. Det kan bruges af sundhedsprofessionelle i praksissektoren, når de har borgeren i aktuel behandling og det er relevant i forbindelse med behandlingen at se borgerens medicin eller vaccinationer. Sundhedsfaglige personer kan desuden registrere og ændre i oplysningerne. Se mere på www.medicinkort.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


kort & godt

Giv besked om tilknytning til lægemiddel- og ­mediko­virksomheder Forskning, undervisning eller fagligt arrangement i udlandet. Det er nogle af de former for tilknytning til lægemiddel- og medikovirksomheder, der fremover skal anmeldes til Sundhedsstyrelsen, ligesom visse typer af tilknytning kræver forudgående tilladelse. Det er konsekvensen af en ændring af reglerne på området, som trådte i kraft den 1. november 2014. Reglerne gælder alle, der behandler patienter – også selv om man kun har en halv dag på klinik eller lidt frivilligt socialt arbejde med patientbehandling. Formålet med de nye regler er at skabe åbenhed om, hvad sundhedspersoner tjener på opgaver for lægemiddel- og medikovirksomheder. Sundhedsstyrelsen vil derfor fra den 1. november offentliggøre oplysninger om honorarer fra lægemiddel- og medikovirksomheder. På Sundhedsstyrelsens webside kan du få klar besked om, hvad du skal anmelde, og hvad du skal søge tilladelse til. Bemærk også, at alle tandlæger, der allerede har en tilknytning den 1. november 2014, skal anmelde det på Sundhedsstyrelsens webside senest den 1. april 2015. www

Se mere på: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2014/ nye-regler-for-personer,-der-samarbejder-med-industrien.

citat

Det Fælles Medicin­kort kan roligt benævnes­som vor tids columbus­æg. Det er en lille ­revolution på sundhedsområdet på linje med e-mailkommunikation Anny Winther, regionsrådsmedlem (V), Nordjyske Stiftstidende den 7. oktober

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

|

871 |


KORT & GODT

Børn af indvandrere havde mere caries Antallet af børn med caries faldt generelt i perioden fra 2007 til 2012, men faldet skete ikke i gruppen af børn af indvandrere, og der er behov for specifik forskning i, hvordan man bedrer deres tandsundhed. Sådan lyder konklusionen af en ny svensk undersøgelse, som er publiceret i Acta Odontologica Scandinavica. I studiet har man bedømt cariesprævalensen hos mere end 200 fireårige børn fra den offentlige tandpleje i Umeå. I perioden fra 2007 til 2012 var der sket et fald fra 38 til 22 % i cariesprævalensen hos fireårige, men faldet gjaldt ikke børn af indvandrere. Blandt dem havde 42 % udviklet caries, mens det kun gjaldt 15 % af ikke-indvandrerbørn. Indvandrerbaggrund hang sammen med lavere tand­ børstningsfrekvens og større indtag af søde sager. Stecksén-Blicks C, Hasslöf P, Kieri C et al. Caries and background factors in Swedish 4-year-old children with special reference to immigrant status. Acta Odontol Scand 2014:1-7. [Epub ahead of print].

Tilskud til Miconazol er fjernet Fremover kan patienter ikke længere få tilskud til Miconazol. Det har Medicintilskudsnævnet, som hører under Sundhedsstyrelsen, besluttet, og det er derfor nu kun Nystatin, der er tilskud til. Tandlægeforeningen afgav tilbage i februar måned høringssvar mod at fjerne tilskuddet til Miconazol bl.a. med den begrundelse, at undersøgelser viser, at skift mellem Miconazol og Nystatin sikrer en bedre behandling. De ændrede tilskudsregler gælder fra 2. marts 2015.

|

872 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


kort & godt

Internationalt forskningsnyt

Tykke børn har mere caries Fedmeepidemien er over os. Overvægt bliver mere og mere almindeligt forekommende, også blandt børn, og det har konsekvenser for sundheden. Overvægtige børn har såvel fysiske som psykiske konsekvenser af deres overvægt og kan fx have forhøjet kolesterol, påvirkninger af deres sukkerstofskifte, blodtryk, ortopædiske problemer såvel som lavt selvværd – og måske også caries! I en amerikansk tværsnitsundersøgelse har man søgt at relatere cariesforekomsten til BMI (Body Mass Index). Undersøgelsen omfattede 215 3-5-årige børn, og halvdelen af de normal- eller undervægtige børn havde dmft < 7, mens 95 % af de overvægtige havde dmft > 7. Den statistisk signifikante sammenhæng mellem dmft og BMI var uafhængig af køn, alder og etnisk baggrund. Forfatterne konkluderer, at der formentlig er en fælles årsag til både caries og overvægt, som fx ringe kostvaner eller lav social klasse, men de har ikke information om hverken kost eller sociale forhold til at understøtte dette. Forfatterne foreslår, at tidlig diagnostik af caries hos overvægtige børn kan være en anledning til at give generel kostvejledning og dermed forebygge senere fedmerelaterede helbredsproblemer. Kommentar ved professor, tandlæge, ph.d. Berit Heitmann, Enheden for Epidemiologisk Kostforskning, Københavns Universitets Hospital: – Mange tidligere undersøgelser har analyseret associationer mellem caries og fedme – resultaterne er ikke helt entydige, men de fleste studier viser en direkte sammenhæng på tværsnitsdata. Prospektive data er stort set fraværende. Studiet her, som også er et tværsnitsdatamateriale, tilføjer efter min mening ikke meget, vi ikke vidste i forvejen. Der er dog interessante prospektive danske studier på vej, der ser på sammenhængen hos børn. Powell JC, Koroluk LD, Phillips CL et al. Relationship between adjusted body mass index percentile and decayed, missing, and filled primary teeth. J Dent Child 2013;80:115-20.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

|

873 |


KORT & GODT

Dokumenteret efteruddannelse

140

tandlæger var ledighedsberørte i august måned svarende til en ledighedsprocent på 7 %. Kilde: Akademikerne.

Tjen to point med Tandlægebladet Du kan optjene to point til den dokumenterede efteruddannelse i dette nummer af Tandlægebladet. Opskriften er enkel. Læs en videnskabelig artikel, svar korrekt på tre spørgsmål i selvtesten og slut med at registrere din rigtige besvarelse – og pointet er dit. I dette nummer er der to selvtest, og de relaterer sig til artiklerne ”Forekomst, diagnostik, ætiologi, forebyggelse og behandling af tanderosioner” og ”Forebyggelse af uønskede tandvandringer efter tidligt mælketandstab”. Du kan svare på spørgsmålene enten via Tandlaegebladet.dk eller via den QR-kode, som du finder ved selvtesten her i bladet. Selvtestene finder du på side 910 og 920.

Mindre smerte ved palatinal infiltration Mange patienter forbinder injektioner med skræk og ubehag, ikke mindst hvis injektionen skal lægges palatinalt. Den udvikling vil man gerne undgå, især hos børn og unge, og en ny svensk undersøgelse viser, at ubehaget kan mindskes, hvis man anvender computerassisteret bedøvelse (The Wand). En gruppe unge patienter (28), der skulle have foretaget mindre kirurgiske indgreb bilateralt i ganeområdet, blev bedøvet med henholdsvis traditionel infiltration i den ene side og The Wand i den anden side. Deres smerteopfattelse blev bedømt på en VAS-skala. Smerten blev bedømt som signifikant værst ved den traditionelle injektion; til gengæld var det i en fjerdedel af tilfældene nødvendigt at supplere den computerassisterede bedøvelse. De patienter, som blev opereret under samtidig sedering med lattergas, skelnede mindre tydeligt imellem de to injektionstyper. Jälevik B, Klingberg G. Pain sensation and injection techniques in maxillary dento-alveolar surgery procedures in children – a comparison between conventional and computerized injection techniques (The Wand). Swed Dent J 2014;38:67-75.

|

874 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


kort & godt

Spred det gode budskab ”Tænderne bruges hele livet. Pas på dem. Gå til tandlægen. Før det er for sent”. Det er budskabet i den video, som Tandlægeforeningen har lavet i samarbejde med Christianshavns Gymnasium, og som skal få unge til at gå regelmæssigt til tandlæge. Vær med til at sprede det gode budskab via din Facebookprofil og send det gerne videre til unge mellem 16 og 25 år. De kan vinde en iPhone 6, hvis de svarer korrekt på et spørgsmål – se konkurrencen på Tandlaegeforeningen.dk. Se videoen via QR-koden eller via http://youtu.be/pw4PxdS6vno

Præcisering til Tandlægebladet nr. 10 I Tandlægebladet nr. 10 omtalte vi en sag fra Landstandlægenævnet, hvor en tandlæge var blevet kritiseret for at videregive fortrolige helbredsoplysninger til Tandlægeforeningens Patientforsikring uden patientens samtykke (Tandlægebladet 2014;10:828). Her stod bl.a., at ”Landstandlægenævnet anbefaler, at du lader patienten selv anmelde et evt. forhold”. Ifølge tandlægerne i Landstandlægenævnet er juraen på området angiveligt meget kompleks, og de ønsker derfor at præcisere, at det er dem, der anbefaler deres kollegaer, at patienten selv anmelder et evt. forhold. Således ikke Landstandlægenævnet, som stod skrevet.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

|

875 |


Voxpop | kort & godt

Er udeblivelser et problem?

Mads Holme Hansen

Den kommunale tandpleje, Aars

Er udeblivelser et problem i jeres kommune? – Ja. Især lige efter ferier eller andre gange, hvor skolerne har været luk­ kede. Der kan det være helt op mod 50 %. Til daglig er det nok omkring 10 %. Hvad tror du, udeblivelserne skyldes? – Jeg tror, der lidt er en ligegyldighed omkring det. Hvis ikke man dukker op, får man bare en ny tid – der er ikke noget økonomisk i det og ikke nogen løftet pegefinger. Det er ligesom bare accepteret, for vi skal hjælpe. Hvilke konsekvenser har udeblivelser for jer? – For os som behandlere har det egent­ lig ingen. Men det betyder fx, at vi har meget lange ventelister. Vi har faktisk over en måneds ventetid på ting, der ikke er akutte, og det ville man aldrig se i det private, hvor jeg også arbejder.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

Trine Bødker

Den kommunale tandpleje, Nordfyn

Er udeblivelser et problem i jeres kommune? – Ja, det er det. Men det varierer fra uge til uge – nogle gange er det 12, andre uger er det 20. Hvad gør I for at undgå udeblivelser? – Vi sender sms’er, og vi er også be­ gyndt at ringe til de patienter, hvor det er lidt tid siden, de har fået tiden. Vi sætter også sedler op i venteværelset, så folk kan se antallet af udeblivelser. Hvis vi kan få skabt lidt debat om det, kunne det være, vi kunne vinde noget ved det. Vi har desuden diskuteret, om det er muligt at sende indkaldelser ud via ForældreIntra på skolerne. Hvilke konsekvenser har udeblivelser for jer? – Vi sidder nogle gange og spilder vores tid. Der er selvfølgelig altid nogle andre arbejdsopgaver, man kan forsøge at gå i gang med, men hvis der er et kvar­ ter til den næste undersøgelse, er det begrænset, hvad man kan nå at sætte sig ind i.

Hver tredje børne- og ungdomstandpleje mener, at antallet af udeblivelser er så højt, at det koster dem dyrt. Læs artikel på side 928.

Katrine Kronborg Jønck Den kommunale tandpleje, Roskilde

Er udeblivelser et problem i jeres kommune? – Ja, det er det, men antallet svinger lidt. Lige efter sommerferien har vi fx haft en del. Vi har også lige været i en overgangsfase, hvor vi er gået over til digitale indkaldelser, og det har givet flere udeblivelser, da ikke alle forældre tjekker deres digitale post. Hvad gør I for at undgå udeblivelser? – Vi henter ofte børnene i klasserne, hvis de ikke dukker op. Vi sender også påmindelser på sms, vi ringer og afta­ ler nye tider mundtligt ved udeblivelser og hvis et barn har flere udeblivelser, sender vi et brev til forældrene. Virker jeres tiltag? – Ja, det er min fornemmelse. Foræl­ drene er meget begejstrede for påmin­ delser på sms. Og det er også smart, at vi kan sende sms til de større børn, mens de er på skolen.

|

877 |


videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Børn med langvarig sygdom kan have øget risiko for sygdom i mundhulen Antallet af børn med langvarig sygdom og funktionsnedsættelse er stigende. I dag do­ mineres billedet af diagnoser, som beskriver fx adfærdsmæssige problemer inden for det neuropsykiatriske område og neurologiske funktionsnedsættelser, mens det tidligere var fysiske funktionsnedsættelser, der var de fremherskende. Børn med langvarig sygdom eller funktionsnedsættelse har ofte en forøget risiko for orale sygdomme. Dette kan bero på grundsygdommen og behandlingen heraf, el­ ler også kan barnets funktionsnedsættelse besværliggøre samarbejdet i behandlingssitua­ tionen. Børn og unge med neuropsykiatriske funktionsnedsættelser udgør mindst 5 % af en population. Tandplejesituationen indebærer særlige vanskeligheder, og behandlingen bør fokusere på forebyggelse og tidlig tilvænning. I Sverige har man i den forbindelse gode erfa­ ringer med 1.000-indlæring (”de 1.000 ganges pædagogik”), som indebærer, at man afsæt­ ter længere behandlingstider og gennemfø­ rer flere korte træningspas med mange små pauser imellem. Patienter med ADHD har flere kooperationsproblemer i tandplejesituationen, og der er rapporteret forøget cariesprævalens. Flere forskellige typer af langvarig sygdom som astma og fedme blandt børn og unge giver en forøget risiko for orale sygdomme. Det er vig­ tigt at indse den orale sundheds betydning for individets livskvalitet. Medicinske sygdomme og funktionsnedsættelser er hyppigt forekom­ mende og noget, alle tandlæger støder på i den kliniske hverdag. I denne oversigtsartikel redegør vi derfor for nogle af de almindeligste diagnoser samt for håndteringen af patienter med disse diagnoser i tandplejen.

|

878 |

Behandling af børn med langvarig sygdom og funktionsnedsættelse i tandplejen Gunilla Klingberg, professor, odont.dr., Avdelningen för Pedodonti, Odontologiska fakulteten, Malmö högskola, Malmö, Sverige Göran Dahllöf, professor, odont.dr., Avdelningen för Pedodonti, Institutionen för Odontologi, Karolinska Institutet, Huddinge, Sverige

A

ntallet af børn med langvarig sygdom og funktionsnedsættelse er stigende og er noget, som den almenpraktiserende tandlæge møder i klinikken. Formålet med denne oversigtsartikel er derfor at redegøre for nogle af de hyppigst forekommende diagnoser, samt hvordan patienter med disse diagnoser kan håndteres i tandplejen. Langvarig sygdom anvendes i dag som betegnelse for en sygdom, som påvirker individet i mindst tre måneder. Betegnelsen inkluderer også diagnoser, som man tidligere kategoriserede under begrebet kronisk sygdom. Imidlertid antyder ordet kronisk, at tilstanden ikke kan behandles, hvilket i mange tilfælde er forkert. Derfor er langvarig sygdom et bedre begreb. Funktionsnedsættelse defineres som en nedsættelse af fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsevne. Den kan efterfølgende føre til et funktionstab, som indebærer begrænsninger for individet i relation til omgivelserne. Med en inkluderende definition af langvarig sygdom og funktionsnedsættelse, dvs. tilstande som giver begrænsninger i daglige aktiviteter, er prævalensen cirka 8 %. Med begrænsninger menes problemer med deltagelse i leg og skolegang eller behov for specielle medicinske eller andre interventioner. Drenge rapporterer begrænsninger dobbelt så ofte som piger. Spektret af diagnoser har ændret sig igennem de seneste 20 år. I dag domineres billedet af diagnoser, som beskriver fx adfærdsmæssige problemer inden for det neuropsykiatriske område samt neurologiske funktionsnedsættelser, hvor det tidligere hyppigt drejede sig om fysiske funktionsnedsættelser. Sprog- og taleproblemer, intellektuel emneord funktionsnedsættelse samt ADHD er de hypDisabled children; pigst diagnosticerede tillstande. Forekomsten ADHD, autism; asthma, obesity afspejler de socio-økonomiske forhold, idet tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Børn med langvarig sygdom | videnskab & klinik

børn, som vokser op i socio-økonomisk svage miljøer, diagnosticeres 1,5 gange så hyppigt som børn i økonomisk begunstigede miljøer. Årsagerne til den øgede forekomst af sygdom og funktionsnedsættelse er ikke simple at udrede. Mulighederne for at diagnosticere flere tilstande, bl.a. de neuropsykiatriske, er forbedrede; men det er mulighederne for særlig indsats også. Børn udsættes for flere risikofaktorer i omgivelserne, bl.a. miljøgifte, og desuden har holdningerne til, hvad børn i forskellige aldre kan forventes at klare, ændret sig. Børns eventuelle problemer bliver tydelige i dagens skolemiljø, hvor undervisningen er kendetegnet ved selvstyret læring og samarbejde, hvilket fx børn med neuropsykiatriske funktionsnedsættelser har vanskeligt ved. Naturligvis har også de forbedrede behandlingsmetoder for mange tilstande gjort, at flere børn, som fødes for tidligt eller med komplicerede diagnoser så som misdannelser, overlever, omend ofte med livsvarigt plejebehov på grund af forskellige funktionsnedsættelser (1). Børn med langvarig sygdom eller funktionsnedsættelse har ofte en forøget risiko for orale sygdomme. Dette kan bero på grundsygdommen (parodontitis ved Downs syndrom), eller på grundsygdommens behandling (tanddannelsesforstyrrelser ved cancerbehandling af børn), eller også kan barnets funktionsnedsættelse give samarbejdsproblemer i tandplejesituationen. Russell Barkley, som er ekspert i autismespektrumforstyrrelser, siger fx ”børn samarbejder, hvis de kan; hvis de ikke kan, må vi spørge os selv hvorfor og gøre noget ved det”. Dette indebærer, at tandplejen i stadig større udstrækning møder børn med forskellige typer af medicinske sygdomme og fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Forældre til børn med forskellige typer af funktionsnedsættelse forventer at blive mødt med respekt, at blive involveret i behandlingen, at opleve kontinuitet i behandlingen, at tandplejepersonalet har viden om funktionsnedsættelsen, og at tandplejen står til rådighed (2). Dette indebærer ofte nye udfordringer for tandplejens personale. Nedenfor følger en beskrivelse af nogle almindelige grupper af diagnoser og funktionsnedsættelser. Neuropsykiatriske diagnoser Neuropsykiatriske diagnoser omfatter bl.a. ADHD (attention deficit hyperactivity disorder) og autisme, og man skønner, at mindst 5 % i en børne- og ungdomspopulation har en neuropsykiatrisk diagnose (3). Diagnoserne baseres på et antal forskellige symptomer, og eftersom disse kan variere med alder og udvikling, kan diagnoserne ændre sig over tid. Definitionerne og betegnelserne for visse diagnoser har ændret sig gennem årene (4). Ud over at børn kan have en neuropsykiatrisk diagnose uden andre diagnoser, er det er almindeligt ved bl.a. genetiske diagnoser, at de i tilgift har en neuropsykiatrisk diagnose og undertiden desuden diagnosen intellektuel funktionsnedsættelse. Fx kan et barn med Downs syndrom også lide af en hjertefejl (AV communae), autisme samt intellektuel funktionsnedsættelse. Hver enkelt diagnose påvirker barnet, og det er vigtigt at tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

kende til de forskellige diagnoser for at kunne behandle barnet bedst muligt i tandplejen. Autismespektrumforstyrrelser (ASD; autism spectrum disorder) I foråret 2013 skete der visse ændringer i diagnosen autisme i forbindelse med publiceringen af den seneste revision af de diagnostiske kriterier, DSM-5 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fifth Edition) (5). I DSM-5 har man indført en gruppe af tilstande ved navn autism spektrum disorders (ASD), og i denne indgår bl.a. det, som tidligere blev kaldt Aspergers syndrom. Ifølge den nye manual skal man opfylde fire kriterier for at have ASD: langvarige vanskeligheder/begrænsninger i social kommunikation og socialt samspil i forskellige miljøer/sammenhænge, som ikke skyldes forsinket udvikling og ikke er forbigående; begrænsede, repetitive adfærdsmønstre, interesser og aktiviteter; symptomerne skal have været latent til stede siden den tidlige barndom (men behøver ikke være manifeste før barnet havner i situationer, hvor de sociale krav overstiger barnets kapacitet); og symptomerne skal sammenlagt begrænse personens funktion i hverdagen (5). Der er intet i litteraturen, som tyder på, at børn med ASD skulle have større risiko for caries end andre børn, forudsat at de ikke har andre medicinske sygdomme, som påvirker den orale sundhed. Derimod er der flere undersøgelser, som peger på, at det er vanskeligere at gennemføre almindelig mundhygiejne som tandbørstning. Dette kan føre til mere plak, gingivitis og på sigt også caries. Ofte har personer med ASD også svært ved selv at tage det fulde ansvar for mundhygiejnen, og de behøver derfor hjælp til tandbørstningen fra et familiemedlem eller en assistent. Undertiden har personer med ASD svært ved at tolerere stærke smagsindtryk, og pebermyntesmagen i tandpasta kan udgøre et problem. Hvis personen ikke tolererer pebermyntesmag, kan det være nødvendigt at finde en fluortandpasta uden smag eller lade personen børste med fluorgel. Behandling af personer med ASD i tandplejen stiller ofte store krav til tandplejeteamet. Der kræves som regel lang tids forberedelse og træning inden behandlingen, og mere komplicerede behandlinger må ofte udføres i narkose. Det er derfor vigtigt at tandplejen fokuserer på profylakse, og at man forhindrer, at sygdomme som caries og gingivitis opstår. Det er vigtigt at kunne støtte familie og plejepersonale, og ofte vælger man også at lade personer med ASD komme til hyppige profylaktiske seancer på tandklinikken. Hvis man i forvejen ved, at en børnepatient har ASD, er det ofte en fordel, hvis man kan have en samtale med forældrene, inden patienten kommer til klinikken. Det er bedst, hvis forældrene kan møde op på klinikken, se hvordan der ser ud og dermed forberede barnet på besøget. Hvis dette ikke er muligt, må man nøjes med en telefonsamtale. Formålet med samtalen er at optage en anamnese og få belyst, hvordan barnet fungerer i nye situationer, inden barnets første besøg på klinikken. Det er vigtigt at få oplysning om barnets stærke sider, men også om ting, som barnet har svært ved. Undertiden kan børn med ASD have |

879 |


videnskab & klinik | Oversigtsartikel

svært ved at acceptere bestemte lyde eller ved at forstå visse begreber. Man skal også vide, hvordan man bedst roser barnet m.m. Det er vigtigt at vide, at der er store individuelle forskelle mellem børn med ASD, og derfor må der tages individuelle hensyn til hvert enkelt barn med ASD. Fordelen ved denne tilgang er, at man ved det første besøg kan koncentrere sig direkte om barnet og behandlingen. Dette er at foretrække, da barnet også får lettere ved at fokusere og ikke bliver forvirret af at skulle sidde og høre efter. Desuden indebærer en funktionsnedsættelse som ASD alt for ofte, at barn tvinges til at overhøre, at man taler om dem og måske endog lufter deres problemer. Dette bør man så vidt muligt undgå. Kliniske erfaringer har vist, at mange personer med ASD kan gennemføre odontologisk undersøgelse, profylaktiske tiltag som afpudsning og fluorlakering samt enkle behandlinger, hvis man giver dem god tid til at vænne sig miljøet på klinikken. Derimod er det vanskeligt at udføre procedurer, som kræver, at barnet er helt stille eller som kan være lidt ubehagelige, fx røntgenoptagelse og lokalanalgesi. Tidligere blev tilvænningen gennemført ved, at personer med ASD blev indkaldt til flere tilvænningsbesøg med korte intervaller imellem. I de senere år er man i stedet begyndt at afsætte længere seancer hos hjælpepersonalet og lade patienterne få flere tilvænningspas lige efter hinanden. I Sverige kaldes dette 1.000-indlæring og bygger på viden om, at personer med ASD ofte bliver vældig dygtige og kapable i situationer, hvor de føler sig trygge. Ved at træne det samme forløb flere gange med en lille pause imellem får personerne mulighed for at føle sig trygge, og ofte kan de gennemføre en odontologisk undersøgelse allerede efter nogle få træningspas. I håndteringen af disse patienter anvender man ofte fotografier som pædagogisk hjælpemiddel (6). Med moderne digitalkamerateknik er det let at fremstille et billedmateriale, som viser, hvad der skal foregå under besøget. I forbindelse med forældrenes første besøg på klinikken kan man sammen med dem foretage et individuelt udvalg af billeder. Ved at arrangere billederne i en logisk sekvens i fx et album giver man patienten et redskab til allerede inden besøget på klinikken at sætte sig ind i, hvad der skal ske, og under selve behandlingen/ tilvænningen kan man hjælpe patienten videre ved at vise billeder som illustrerer, hvad der nu skal ske. En tryg patient, som er forberedt og ved, hvad der venter, vil bedre kunne kooperere i tandplejesituationen. Motiver, der typisk indgår i billedmaterialet, er: lokalerne, behandlingsstolen, de personer patienten vil møde, tandbørste (kan anvendes for at få patienten til at åbne munden), en åben mund (betyder ”gab op”), operationslampe, spejl, profylaksevinkelstykke, pensel til fluorlakering. Det er vigtigt, at patienter med ASD indkaldes regelmæssigt, og at man i behandlingsplanlægningen ud over profylakse også overvejer at planlægge behandling i narkose, fx for røntgenstatus, eventuel fjernelse af mælketænder der ikke fældes som forventet, profylaksebehandlinger såsom fissurforsegling, depuration og fyldningsterapi. Erfaringsmæssigt kan man ofte med regelmæssige profylakseseancer og strategisk udvalgte ud|

880 |

videde undersøgelser i narkose opretholde en god oral status hos personer med ASD. ADHD (attention deficit hyperactivity disorder) ADHD er den hyppigste neuropsykiatriske diagnose med prævalensangivelser på 3-7 % (7). Dette indebærer, at alle i tandplejesektoren vil møde personer med ADHD. Diagnosen optræder hyppigere hos drenge end hos piger; men man tror samtidig, at ADHD underdiagnosticeres netop blandt piger. Dette beror på, at piger ikke udviser hyperaktivitet og aggressiv adfærd lige så hyppigt som drenge. Ætiologien til ADHD er ikke fuldt afklaret; men man mener i dag, at der er en vigtig genetisk komponent, og de fleste børn med ADHD har nære slægtninge, der også har diagnosen. Man mener dog også, at der findes en erhvervet variant af diagnosen samt kombinationer af genetisk og erhvervet ætiologi. Behandlingen af ADHD omfatter såvel medicinering med centralstimulantia som sociale og pædagogiske støtteforanstaltninger. Når det drejer sig om oral sundhed ved ADHD, er der ikke fuld overensstemmelse mellem de forskellige rapporter; men der synes at være en forøget risiko for caries, og dette kan hænge sammen med hyppigere indtag af mad og drikke samt mindre hyppig tandbørstning sammenlignet med andre børn og unge (8). Der er også hyppigere behandlingsproblemer af psykologisk art ved ADHD (9). Med hensyn til behandlingsstrategier ved ADHD er disse ofte de samme som ved ASD. Præcis som ved ASD handler det om at finde forskellige måder til at hjælpe patienten til at forstå, hvad der skal ske, og at skabe rammer som gør det lettere for den unge at koncentrere sig om tandbehandlingen. Eftersom børn med ADHD kan have svært ved at holde fokus i længere tid ad gangen og let bliver distraherede, kan tandplejen hjælpe ved at reducere unødige stimuli under besøget. Det kan handle om at lukke døren til behandlingsrummet, slukke for radio eller musikanlæg og måske fjerne genstande, som kan distrahere patienten. Det er også vigtigt, at man forsøger at forklare behandlingen og de forventninger, man har til barnet, så enkelt og konkret som muligt. Undgå småsnakkende og komplicerede beskrivelser, men vær ærlig og sig, hvad du forventer, at barnet skal gøre. Som ved al tandpleje er det vigtigt at give positiv tilbagemelding, når barnet koopererer og gennemfører de forskellige faser af behandlingen. Giv konkret ros, sig hvad der er godt. Intellektuel funktionsnedsættelse Man regner med, at cirka 3 % af befolkningen har en intellektuel funktionsnedsættelse. Ifølge American Association on Intellectual and Developmental Disabilities (AAIDD) (10) er den korrekte benævnelse i dag intellektuel funktionsnedsættelse. Tidligere har man anvendt termer som mental retardation, åndssvaghed eller lignende; men dette er altså ændret (på dansk er betegnelsen psykisk udviklingshæmning dog indtil videre stadig anvendelig, red.). Denne ændring genfindes også i DSM-5. Intellektuel funktionsnedsættelse defineres ifølge tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Børn med langvarig sygdom | videnskab & klinik

AAIDD som en tilstand, der er karakteriseret ved betydelig indskrænkning af såvel intellektuel funktion som adaptiv adfærd, og som påvirker hverdagen. Problemerne skal desuden være opstået før 18-års-alderen. Tidligere har man defineret intellektuel funktionsnedsættelse på basis af IQ; men da den nye definition involverer både intellektet og personens funktion i forhold til omgivelserne, er den strikte inddeling efter IQ bortfaldet; men IQ indgår dog stadig som et element i den diagnostiske proces. De hyppigste årsager til intellektuel funktionsnedsættelse er genetiske afvigelser (fx i forbindelse med syndromer såsom Downs syndrom), perinatale insulter (oftest iltmangel), infektioner (røde hunde og meningitis) eller traumer som påvirker CNS. Det er vigtigt at huske, at diagnosen omfatter et meget bredt spektrum med hensyn til symptomer, og at der er betydelige individuelle forskelle. Intellektuel funktionsnedsættelse forekommer noget hyppigere ved en del medicinske tilstande som medfødt hjertefejl, fysiske funktionsnedsættelser, epilepsi og neuropsykiatriske problemer. Det er altså vigtigt, at man er bevidst om, at en person kan have flere forskellige diagnoser, som hver for sig kan påvirke såvel den orale sundhed som den praktiske håndtering af patienten i tandplejesituationen. Der er ikke noget belæg for, at intellektuel funktionsnedsættelse i sig selv medfører dårlig oral sundhed. Men afhængig af hvilke problemer den enkelte patient har, kan det fx være svært at tage optimalt vare på mundhygiejnen, og på sigt kan risikoen for såvel gingivale problemer som caries være forøget. Præcis som ved neuropsykiatriske problemer er det derfor vigtigt at fokusere på profylakse og at udforme behandlingsplanlægningen på en sådan måde, at strategiske dele af undersøgelse og behandling kan foregå i narkose. Samme metoder som ved ASD og ADHD kan med fordel anvendes, dvs. billeder som støtte, tilvænning, tiltag som hjælper patienten med at føle sig tryg og koncentrere sig om behandlingen. Langvarig sygdom Igennem de seneste 10 år har man set en tydelig forandring, idet der relativt set oftere diagnosticeres børn med emotionelle, adfærdsmæssige og neurologiske funktionsnedsættelser end med andre langvarige sygdomme. Flere af de hyppigt forekommende sygdomme er bl.a. relaterede til det miljø, vi lever i (astma), og vores livsstil (kost og motion). Nedenfor gives eksempler på tilstande, hvor ny viden er fremkommet, og hvor en indsats over for den orale sundhed er af betydning for patientens totale livskvalitet. Astma Prævalensen af allergier som astma og atopisk eksem og sygdomme med autoimmun baggrund er usædvanligt høj i de nordiske lande. Også hyppigheden af fedme er i en række år steget; men i Sverige er der nu tegn på en ændret trend, dog uden at årsagerne hertil kendes. Astma er en sygdom i luftvejene, som skyldes en inflammation i luftrøret. Hos børn er de vigtigste årsager allergi mod tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

Klinisk relevans Børn og unge med langva­ rig sygdom eller funktions­ nedsættelse udgør en stor gruppe, som har behov for ekstra støtte i tandplejen. Mange diagnoser indebærer enten en forøget risiko for oral sygdom eller vanskeligheder med at udføre tandbehand­ ling. For at kunne håndtere disse unge patienter optimalt må tandlægen være oriente­ ret om diagnoserne og deres

konsekvenser for den orale sundhed. Neuropsykiatriske lidelser udgør en stor andel af de diagnoser, tandlægen mø­ der. Patienter i denne gruppe har ofte adfærdsproblemer, som kan være en udfordring for tandplejen. Men med en struktureret arbejdsgang kan også denne gruppe gennem­ føre tandbehandling og opnå forudsætninger for god oral sundhed.

dyrehår, pollen eller støvmider. Astma behandles med en kombination af anti-inflammatorisk og bronkodilaterende medicinering. I en omfattende meta-analyse af artikler om sammenhængen mellem caries og astma påviser Alavaikko et al. (11) en fordoblet risiko for caries hos børn med astma, både i det primære og i det permanente tandsæt. Trods denne sammenhæng er selve mekanismen bag den forøgede cariesrisiko ikke helt klarlagt. Tidligere rapporter viser, at børn, som medicineres med β-2-agonister og kortikosteroider, har en signifikant lavere salivasekretion, hvilket øger cariesrisikoen. Flere undersøgelser viser, at medicineringen ud over en nedsat salivasekretionshastighed også resulterer i et lavere saliva-pH og en forøget kolonisation af Streptococcus mutans. Fedme og overvægt Fedme blandt børn og unge er gennem en lang årrække blevet mere udbredt. Trods det at prævalensen er høj, ser man opmuntrende resultater i undersøgelser fra Umeå af fireårige (14 % med fedme og overvægt, reduktion siden 2002) og fra en kohorte af 10-årige fra forskellige dele af Sverige (22 % med fedme og overvægt, uændret siden 2004) (12). Med hensyn til caries har Alm et al. (2008) vist, at teenagere med BMI over 25 har signifikant flere approksimale carieslæsioner. Sammenhængen mellem BMI og caries kan dog variere fra aldersgruppe til aldersgruppe. Således viste en undersøgelse fra Malmö, at der blandt femårige ikke var nogen forskel i forekomsten af caries mellem børn med fedme eller overvægt og andre børn. Derimod havde undervægtige børn signifikant mere caries end normalvægtige (13). I en nylig publiceret undersøgelse af teenagere med et gennemsnitligt BMI på 36 fandt Modéer et al. (14) et signifikant forøget antal aktive carieslæsioner (0,7 sammenlignet med 0,1 i en kontrolgruppe). Samme undersøgelse viste også en nedsat |

881 |


videnskab & klinik | Oversigtsartikel

stimuleret salivasekretionshastighed på 1,2 ml/min mod 2,0 i kontrolgruppen. En mulig forklaring på den højere cariesforekomst kunne være en ophobning af adipocytter i spytkirtlerne. Adipocytterne er metabolisk aktive, hvilket resulterer i en forøget aktivitet af pro-inflammatoriske cytokiner som TNF-α, IL-1 og IL-8. Samme forskergruppe har vist, at teenagere med fedme allerede i 14-års-alderen har et signifikant forhøjet antal fordybede tandkødslommer sammenlignet med en kontrolgruppe og desuden en forøget mængde pro-inflammatoriske cytokiner i gingivalvæsken (15). Livskvalitet Undersøgelser af den orale sundhed hos børn med langvarige sygdomme og funktionsnedsættelser retter sig ofte mod sundhedsparametre, som ikke altid opleves som relevante af patienter og forældre. En flade med fordybet poche eller emaljecaries er én ting; men for den enkelte patient er udseende, savlen eller tandslid og tænderskæren faktorer, som i langt større udstrækning påvirker dagligdagen og livskvaliteten (2). Den oralsundhedsrelaterede livskvalitet (OHQoL) er undersøgt hos forskellige patientgrupper. Wogelius et al. (16) viste, at børn, som havde gennemgået cancerbehandling ikke havde en nedsat OHQoL sammenlignet med sunde kontrolpersoner. Gode forebyggelsesrutiner, god håndtering og muligheden for at lære effektive coping-strategier under cancerbehandlingen kan forklare resultatet. Samtidig er det vigtigt, at tandplejen ser sin rolle i forhold til alle barnets og familiens kontakter med sundhedssektoren og andre instanser, som skal støtte barnet. Det er ikke usædvanligt, at forældre kan beskrive, at de hvert år har kontakt med 10, 20, måske 30 eller flere læger, tandlæger, socialrådgi-

vere, psykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, sundhedsklinikker, specialpædagoger m.m. for at få den hjælp, barnet behøver. I det perspektiv er det indlysende, at tandplejens fornemste opgave er at forhindre orale sygdomme. Som tandlæger skal vi prioritere disse patienter og satse vore resurser på at give patient og familie redskaber til at kunne pleje mund og tænder bedst muligt. Det handler både om kostvaner og mundhygiejne og om, at vi på klinikken giver støttebehandling med tandrensning, fluorbehandling og ikke mindst tidlig diagnostik af afvigelser, så adækvat behandling hurtigt kan iværksættes ved sygdom. Det er ofte ønskeligt med tidlig intervention for at kunne undgå komplicerede behandlinger, som er krævende for barnet. Behandlingen må planlægges i samråd med barnet og familien, og tandplejen bør indrette tidsaftaler efter, hvornår det er lettest for familien at møde op, og hvornår barnet har det bedst og dermed har de bedste forudsætninger for at kunne kooperere. Det er også vigtigt, at tandlægen og det øvrige personale kontinuerligt opdaterer deres viden om forskellige medicinske tillstande og funktionsnedsættelser. Sammenfatning Langvarig sygdom og funktionsnedsættelse rammer en stor andel af børne- og ungdomspopulationen og er dermed noget, som tandlægen ofte møder i sin kliniske hverdag. For at kunne takle disse patienter på passende vis og yde god tandpleje er det nødvendigt med både opdateret viden om og interesse for patientgruppen. Mange af patienterne er vanskelige at behandle på grund af afvigende adfærd og risikoen for oral sygdom er ofte større end for andre børn og unge. Tandlægens fornemste opgave er at forebygge opståen af orale sygdomme.

Abstract (English) Children with long term medical conditions and disability The number of children with medical conditions and disability is increasing. Today the majority of diagnoses concern problems related to behavioural problems within the field or neuropsychiatry or neurology as compared with physical disabilities that dominated some years ago. Children with medical conditions or disabilities commonly have an increased risk for oral health problems. The reason could be the medical diagnosis as such, medication or medical treatment, or the fact that many children with disabilities have difficulties in cooperating with dental treatment. Neuropsychiatric disabilities affect at least 5 % of the child population, and many present with dental behaviour management problems. The dental team has a great challenge in preventing dental and

|

882 |

oral disease in these children, and one important strategy for this is individually tailored stepwise introduction to the dental treatment situation in order to aquaint the child with dentistry from an early age. Children with ADHD have been reported to have more dental behaviour management problems as well as more dental caries problems. Several medical conditions like asthma or obesity also imply risk for oral health problems. It is important to also acknowledge the importance of oral health when looking at different aspects of quality of life. Medical conditions and disability are commonly encountered in the dental clinic and are something all dentists will deal with when treating young patients. This review will provide an overview of some of the most prevalent diagnoses and how the patients can be taken cared for in dentistry.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Børn med langvarig sygdom | videnskab & klinik

Litteratur 1. Halfon N, Houtrow A, Larson K et al. The changing landscape of disability in childhood. Future Child 2012;22:13-42 2. Trulsson U, Klingberg G. Living with a child with a severe orofacial handicap: experiences from the perspectives of the parents. Eur J Oral Sci 2003;111:19-25. 3. Gillberg C. Epidemiological overview. In: Gillberg C, ed. Clinical child neuropsychiatry. Cambridge: Cambridge University Press, 1995;4-11 4. Gillberg C, Coleman M. The biology of the autistic syndromes. 3rd ed. London: Mac Keith Press, 2000. 5. AMERICAN PSYCHIATRIC ASSOCIATION. DSM-5 Development.

6.

7.

8.

9.

(Set maj 2014). Tilgængelig fra: URL: http://www.dsm5.org/ Pages/Default.aspx Bäckman B., Pilebro C. Visual pedagogy in dentistry for children with autism. ASDC J Dent Child 1999;66:325-31, 294. Faraone SV, Sergeant J, Gillberg C et al. The worldwide prevalence of ADHD: is it an American condition? World Psychiatry 2003;2:104-13. Blomqvist M, Holmberg K, Fernell E et al. Dental caries and oral health behavior in children with attention deficit hyperactivity disorder. Eur J Oral Sci 2007;115:186-91. Blomqvist M, Holmberg K, Fernell E et al. Oral health, dental anxiety, and behavior management prob-

lems in children with attention deficit hyperactivity disorder. Eur J Oral Sci 2006;114:385-90. 10. AMERICAN ASSOCIATION ON INTELLECTUAL AND DEVELOPMENTAL DISABILITIES. (Set maj 2014). Tilgængelig fra: URL: http://www. aaidd.org 11. Alavaikko S, Jaakkola MS, Tjäderhane L et al. Asthma and caries: a systematic review and meta-analysis. Am J Epidemiol 2011;174:63141. 12. Neovius M, Rasmussen F. Alarmerande siffror för övervikt och fetma i Sverige och i världen. Läkartidningen 2011;108:2566-8. 13. Norberg C, Hallström Stalin U, Mattson L et al. Body mass in-

dex (BMI) and dental caries in 5-year-old children from southern Sweden. Community Dent Oral Epidemiol 2012;40:315-22. 14. Modéer T, Blomberg C, Wondimu B et al. Association between obesity, flow rate of whole saliva, and dental caries in adolescents. Obesity (Silver Spring) 2010;18:2367-73. 15. Modéer T, Blomberg C, Wondimu B et al. Association between obesity and periodontal risk factors in adolescents. Int J Pediatr Obes 2011;6:e264-70. 16. Wogelius P, Rosthøj S, Dahllöf G et al. Oral health-related quality of life among survivors of childhood cancer. Int J Paediatr Dent 2011;21:465-7.

Renaissance Health Service Corporation køber sig ind i Dansk Tandforsikring Med indgåelse af partnerskab med den amerikanske forsikringsgigant Renaissance Health Service Corporation, kan Dansk Tandforsikring professionalisere sit arbejde med at tilbyde enkle og effektive tandforsikringer til private og virksomheder. Renaissance Health Service Corporation er en af de største udbydere af tandforsikringer i USA. Over 11,6 millioner amerikanere er dækket i selskabet, som årligt udbetaler mere end 16 milliarder kroner i erstatninger. Renaissance Health Service Corporation har nu købt sig ind i Dansk Tandforsikring og indskyder et større tocifret millionbeløb i kapital til videreudviklingen af Dansk Tandforsikring. Dansk Tandforsikring er de eneste i Danmark, der udbyder en tandforsikring, som dækker de reelle udgifter til tandbehandling. Det gælder både behandling af skader

som følge af ulykke såvel som skader opstået som følge af almindeligt slid og ælde. Målet er at sikre, at alle har råd til den optimale behandling på det rigtige tidspunkt. Vil du høre mere om Dansk Tandforsikring og vores forsikringer, kan du kontakte: Jens Riis Ebbesen på 29 12 50 75. Han kommer gerne forbi og orienterer dig og dine kollegaer. Du kan også kontakte ham på: jens@dansktandforsikring.dk

www.dansktandforsikring.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

|

883 |


videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Behandlingsmuligheder for Molar Incisiv Hypomineralisation Molar Incisiv Hypomineralisation (MIH) er en hy­ pomineraliseringstilstand af emaljen, der typisk rammer de permanente molarer og incisiver. Den primære dentition og andre tandtyper kan imidlertid også være afficeret. MIH er hyppigt forekommende og rammer op til 40 % af alle børn og unge. Ætiologien er fortsat uklar, men regnes indtil videre som værende miljøbetinget samt af multifaktoriel oprindelse. Forekomsten af MIH i tandsættet udløser meget hyppigt behov for behandling af varierende grad, idet de hypomineraliserede tænder ofte er hyper­ sensitive, og idet der efter frembrud ofte sker nedbrydning af tandsubstans. Patienternes unge alder kan endvidere yderligere komplicere behandlingssituationen pga. manglende ko­ operation. Da der i dag er øget fokus på MIH, gives i det følgende en opdatering vedr. epide­ miologi, ætiologi og kliniske karakteristika med særligt fokus på de behandlingsmuligheder, vi har i dag.

Molar Incisiv Hypomineralisation: Epidemiologi, ætiologi, kliniske karakteristika og behandlingsmuligheder Nuno Vibe Hermann, lektor, tandlæge, ph.d., Pædodonti og Klinisk Genetik, Sektion for Cariologi og Endodonti, Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Hanne Gaard, afdelingstandlæge, tandlæge, Pædodonti og Klinisk Genetik, Sektion for Cariologi og Endodonti, Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Dorte Haubek, professor, tandlæge, ph.d., dr.odont., Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet

D

e sidste 10 år har der i børne- og ungdomstandplejen været særlig opmærksomhed på en mineraliseringsforstyrrelse, der især rammer de permanente 1. molarer og de permanente incisiver. Tilstanden benævnes i dag Molar Incisiv Hypomineralisation (MIH). MIH har gennem tiden haft mange forskellige mere eller mindre specifikke benævnelser, herunder bl.a. ”ostemolarer” og ”hypoplastiske molarer”. I den engelsksprogede litteratur har man fx brugt ”idiopathic enamel hypomineralization” og ”non-fluoride mottling of enamel”. Siden 2001 har der imidlertid været enighed om at kalde tilstanden MIH, selvom tilstanden med stor sandsynlighed også omfatter flere tandtyper end de i benævnelsen angivne. MIH er en hyppigt forekommende mineraliseringsforstyrrelse. Et nyligt dansk studium har vist, at op mod 40 % af 6-8-årige har MIH, som udmønter sig i hvidlige, gullige og/ eller brunlige diffuse til velafgrænsede opaciteter i emaljen (1). Sekundært fører MIH ofte til, at emaljen bryder sammen med substanstab til følge. De hypomineraliemneord serede områder har ofte en karakter, der kan Molar Incisor gøre dem særligt disponerede for udvikling Hypomineralizaaf caries. Da læsionerne ofte er omfattende, tion; epidemiology; og afgrænsningen kan være vanskelig, samt aetiology; clinic; treatment at tænderne typisk er hypersensitive og svære

|

884 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Molar Incisiv Hypomineralisation | videnskab & klinik

at bedøve, kan patienter med disse tilstande ofte udgøre en betydelig udfordring for børnetandlægen. Da MIH udgør en ikke ubetydelig del af de behandlinger, som gennemføres i børne- og ungepopulationen i Danmark, er en gennemgang af de årsagsrelaterede og epidemiologiske aspekter af MIH såvel som mulige behandlingsregimer både særdeles nyttig, relevant og aktuel. Denne artikel er derfor disponeret som en gennemgang af de epidemiologiske og ætiologiske overvejelser omkring MIH, efterfulgt af en beskrivelse af den kliniske manifestation, samt sluttelig en gennemgang og diskussion af forskellige mulige behandlingsmæssige tiltag med det overordnede formål overfor læseren at præsentere den nyeste viden indenfor området. Epidemiologi I Danmark er MIH hyppigt forekommende. En nylig undersøgelse har vist, at op mod 40 % af 6-8-årige har MIH (1). Undersøgelser fra andre lande har vist store geografiske variationer i prævalensen (2). Den fundne variation skyldes sandsynligvis såvel forskelle i de anvendte diagnostiske kriterier og undersøgelsesmetoder såvel som reelle prævalensforskelle. De store variationer i de rapporterede prævalenser har ført til, at man antager, at omkring 20-25 % af alle børn og unge rammes af MIH, og i denne gruppe vil en tredjedel typisk have MIH i mild grad, en tredjedel i moderat grad og en tredjedel i svær grad (2). Desuden vil permanente 1. molarer oftere være afficeret i mere alvorlig grad end de permanente incisiver, og de incisale to tredjedele af kronens emalje vil være hårdere afficeret end den gingivale tredjedel af kronens emalje (1,3,4).

Ætiologi Lige siden starten af 1970’erne har tandlæger registreret de emaljeforandringer, som vi i dag kender under betegnelsen MIH. Ætiologien bag MIH er uklar på trods af et stort forskningsmæssigt fokus på netop dette område (5,6). Det er dog mest sandsynligt, at tilstanden er multifaktorielt betinget. Endvidere er der en sandsynlighed for, at flere på hinanden følgende skadelige påvirkninger kan have additiv eller endog synergistisk effekt på udviklingen af MIH. Indtil videre er tærsklen for udviklingen af emaljedefekter i sensitive perioder af amelogenesen dog ukendt og forventes at være varierende fra individ til individ (7). I et forsøg på at forklare mulige ætiologiske faktorer i MIH-tilfældene er det vigtigt at huske, at ameloblasterne initierer amelogenesen på permanente 1. molarer mellem 28. fosteruge og 1.-2. postnatale uge. Det må også overvejes, om der kan være en underliggende genetisk faktor, som kan øge risikoen for MIH (8), selvom en sådan fortsat er uidentificeret (9,10). En lang række medicinske faktorer har været mistænkt for at kunne forårsage eller bidrage til MIH, heriblandt prænatal, perinatal, og postnatal sygdom (6), forbrug af antibiotika (11) og toksiner i modermælk (6,12). Et nyere svensk studie foreslår endvidere en sammenhæng mellem MIH og næringsindhold i modermælken, idet studiet viser en vis korrelation mellem sen introduktion af anden ernæring end modermælk hos barnet og MIH (senere end 6 måneder), idet næringsindholdet i modermælken gradvis mindskes samtidig med, at barnets behov for supplerende næringsstoffer øges (13). Ætio-

Forskellige grader af MIH

A

B

C

Fig. 1. Molarer afficeret i forskellige grader: A) Mild (hvidlig opacitet uden tandsubstanstab på mesio-orale kusptop). B) Moderat (gullig-brunlig opacitet på omtrent halvdelen af tandkronen og med tandsubstanstab, bemærk dog den cervikale normaltudseende emalje). C) Svært afficerede underkæbemolarer (omfattende opaciteter og tandsubstanstab på størstedelen af tandkronerne). Fig. 1. MIH-affected molars with different degree of severity: A) Mild affection (white opacity without enamel breakdown). B) Moderate affection (yellow-brown opacity with enamel breakdown, notice unaffected cervical enamel). C) Severe affection (widespread opacity and enamel breakdown).

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

|

885 |


videnskab & klinik | Oversigtsartikel

logien for MIH er dog fortsat særdeles uklar, og tærskelværdien for, hvornår ætiologiske faktorer kan medvirke til dannelsen af emaljedefekter, er endnu ukendte. Forhåbentlig vil et øget kendskab til tilstanden og timing (onset) for tandudviklingen med tiden hjælpe os til øget forståelse af MIH’s ætiologi. Klinisk manifestation Klinisk viser MIH sig som hvidlige, gullige og/eller brunlige diffuse til velafgrænsede opaciteter i emaljen, hvilket er et udtryk for, at den underliggende emalje er hypomineraliseret i forskellig grad. MIH manifesterer sig typisk svarende til permanente

1. molarer og incisiver (jævnfør benævnelsen). Da MIH imidlertid er udtryk for en forstyrrelse i mineraliseringen fra fødslen og frem til ca. treårsalderen, kan andre tandgrupper ligeledes være afficerede, herunder de permanente hjørnetænders kuspistoppe samt især de primære hjørnetænder og primære 2. molarer (14). MIH manifesterer sig ikke nødvendigvis symmetrisk i tandsættet (Fig. 1 og 2), men hvis flere tandtyper er omfattet, vil der være en kronologisk sammenhæng mellem de afficerede tandtyper. For at tildele en patient diagnosen MIH skal der ifølge den gældende definition (15) være tale om hypominera-

Symmetrisk og asymmetrisk manifestation af MIH

A

B

Fig. 2. Symmetrisk og asymmetrisk MIH-manifestation: A) symmetrisk, hvor 6+6 er omtrent lige afficerede. B) asymmetrisk, hvor 6- har normal emalje, mens -6 er moderat afficeret. Som følge af muligheden for asymmetrisk manifestation af MIH er det væsentligt at afkorte undersøgelsesintervallerne, mens eruptionen af molarerne pågår. Fig. 2. Symmetric and asymmetric MIH manifestation: A) symmetric, the upper left and right permanent 1. molars are equally affected. B) asymmetric affection; lower right permanent 1. molar has normal enamel, whereas lower left permanent 1. molar is moderately affected. Due to the potential asymmetric manifestation of MIH, it is recommended that the intervals between the controls during the eruption of the permanent molars should be shortened.

MIH i incisivregionen

A

B

C

Fig. 3. Opaciteter af MIH-typen ses også i incisivregionen. Desuden illustrerer billederne, at der også i denne region kan ses stor asymmetri i forhold til læsionernes størrelse og placering på den enkelte tand i tandbuen. Fig. 3. MIH opacities may also be seen on the incisors. Also, in this location asymmetry of the MIH manifestation may be noticed.

|

886 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Molar Incisiv Hypomineralisation | videnskab & klinik

lisering af emaljen af systemisk oprindelse omfattende 1-4 af de permanente 1. molarer, og som derudover også kan manifestere sig på de permanente incisiver (Fig. 3). Derudover kan som nævnt ovenfor de permanente hjørnetænders kuspistoppe samt de primære hjørnetænder og primære 2. molarer også være omfattet af hypomineraliseringen (Fig. 4). Den afficerede tandemalje vil som følge af hypomineraliseringen fremstå porøs, hvilket i nogle tilfælde kan medføre ”post-eruptive breakdown” enten i form af små emaljefrakturer eller et ekstremt slid (16,17). Opaciteternes farve vil typisk være udtryk for tandens skrøbelighed og dermed indirekte indikere risikoen for ”post-eruptive breakdown”. Således vil dette fænomen oftere observeres i forbindelse med de gullig-brunlige opaciteter end i forbindelse med de hvidlige (18,19). Tænder med MIH vil pga. hypomineraliseringen ofte være særdeles følsomme, hvilket kan give sig udtryk i såvel smerter og hypersensitivitet i tænderne allerede under tandfrembruddet som i forbindelse med tandbørstning, almindelig tandlægeundersøgelse og tandbehandling. Især luftpåblæsning kan være særdeles smertefuld, og smertekontrol kan i visse tilfælde være vanskelig at opnå. Som følge heraf har en del MIH-patienter vanskeligheder med at kooperere tilstrækkeligt ved tandbehandling og kan siden have forøget risiko for at udvikle decideret tandlægeangst (20). Der kan således ofte opstå et tidligt behandlingsbehov enten som følge af tab af tandsubstans, udvikling af caries eller pga. udtalt hypersensitivitet. Det bør i denne sammenhæng bemærkes, at hypersensitiviteten kan aftage eller forsvinde helt indenfor de første år efter tandfrembruddet, hvis der alene er tale om opaciteter uden tab af emalje.

Klinisk perspektiv MIH er en hyppigt forekom­ mende hypomineraliserings­ tilstand med indtil videre ukendt ætiologi, og som ram­ mer op til 40 % af alle børn og unge. Da hypomineralise­ ring typisk medfører hyper­ sensibilitet og nedbrydning af

tandsubstans efter tandfrem­ brud, er behandlingsbehovet ofte omfattende. Denne arti­ kel opsummerer klinisk rele­ vante fakta vedrørende MIH samt diskuterer state of the art-behandlingsmuligheder ved tilstanden.

Relation mellem MIH i det primære og permanente tandsæt I de senere år har adskillige studier beskæftiget sig med en mulig sammenhæng mellem forekomsten af MIH i det primære og permanente tandsæt, og et nyligt studie (14) har således bekræftet, at hypomineralisering i det primære tandsæt kan bruges som prædiktor for forekomsten af MIH i det permanente tandsæt, og at der sandsynligvis derfor ligger en fælles årsag til grund for tilstanden. MIH’s påvirkning af dentinen I forbindelse med beskrivelsen af den kliniske manifestation af MIH fokuseres der oftest på påvirkningen af emaljen, og kun et enkelt studie (21) har set på MIH’s eventuelle manifestation

MIH i primærtandsæt

A

B

Fig. 4. Eksempler på MIH-læsioner i det primære tandsæt, hvor de primære 2. molarer er moderat til svært afficerede. A) Ubehand­ lede primære molarer med MIH. B) Primære molarer med MIH-behandlet med fyldningsterapi. Fig. 4. Examples of MIH affection in the primary dentition. Primary 2. molars are moderate to severely affected with MIH. A) Unrepaired primary molars. B) Repaired primary molars.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

|

887 |


videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Behandlingsstrategier ved MIH Klinisk billede

Behandling/materiale

Barnets alder

Mild MIH:

Fluor

Ca. 6 år (så snart tanden er synlig)

Hvid/cremefarvet isoleret plet på ellers sund emalje

Resin

Ca. 7 + år (optimal tørlægning forudsætter, at tanden er næsten fuldt frembrudt)

Glasionomercement: Temporær behand­ ling, indtil permanent behandling kan gennemføres

Ca. 6-7 år (under tandens frembrud)

Komposit plast: Temporær eller perma­ nent behandling

Ca. 7+ år (optimal tørlægning forudsætter, at tanden er næsten fuldt frembrudt)

Glasionomercement: Temporær behand­ ling, indtil permanent behandling kan gennemføres

Ca. 6-7 år (under tandens frembrud)

Komposit plast: Temporær eller perma­ nent behandling Stålkrone: Temporær behandling, ganske let beslibning

Ca. 7+ år (optimal tørlægning forudsætter, at tanden er næsten fuldt frembrudt)

Guldindlæg/-kappe/-krone: Tandsub­ stansbevarende præparation

Fra tidlige teenageår (tanden skal være fuldt frembrudt og kooperation være god nok til præparation)

MK-krone/fuldkeramisk krone Kræver fjernelse af mere tandsubstans ved præparation

Voksenalder (pulpa er stor hos børn og unge, derfor risiko for pulpatraume ved denne type præparation i ung alder)

Ekstraktion

Ekstraktion bør først foretages efter vur­ dering af 2. og 3. molarernes anlæg samt af okklusionen i øvrigt gerne i samråd med specialtandlæge i ortodonti

Afficerede incisiver med kosmetisk behov

Beslibning/plastopbygning/blegning: Permanent eller temporær løsning

Tidlige teenageår, hvor det kosmetiske behov er stort, men hvor evt. krone/faca­ debehandling først kan udføres senere

Formål at få afficerede område til at udskille sig i mindre grad

Facade/keramisk krone: Permanent løsning

Voksenalder (pulpa er stor hos børn og unge; derfor risiko for pulpatraume ved denne type behandling i ung alder)

Intakt emaljeoverflade Ingen smerter

Moderat MIH: Gul/brun-farvet emalje. Maks. 2 flader uden cuspides involveret Intakt emaljeoverflade med evt. poste­ ruptivt emaljebrud Følsomhed/smerte Svær/alvorlig MIH: Gul/brunfarvet. Mere end 2 flader med involvering af cuspides. Posteruptivt nedbrud af tandsubstans ved frembrud Følsomhed /smerte

Tabel 1. Summerer mulige behandlingsstrategier i henhold til MIH’s sværhedsgrad og barnets alder. Table 1. Summarizes possible treatment strategies related to severity of MIH and age of the patient/child.

i dentinen. Dette studie fandt kun få forandringer; der kunne vha. lysmikroskopi således ikke findes deciderede strukturelle forandringer af dentinen (i permanente 1. molarer med MIH), men scanning elektron mikroskopi (SEM) viste en forøget koncentration af organisk relaterede elementer i dentinen under de hypomineraliserede områder svarende til under carieret emalje. |

888 |

Behandlingsmuligheder Når man som barn er ramt af MIH, medfører det ofte et meget stort og omfattende behandlingsbehov. Specielt patienter med MIH i svær grad kan være en meget stor udfordring at behandle for tandplejeteamet (7,16,22). MIH er ofte ledsaget af hypersensitivitet med isninger og kuldepåvirkninger fra de afficerede tænder, allerede inden tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Molar Incisiv Hypomineralisation | videnskab & klinik

tænderne er fuldt frembrudte, hvilket kan medføre manglende kooperation ved tandbørstning og deraf følgende akkumulation af plak. Denne situation ledsages af en øget risiko for udvikling af caries i de involverede tænder. Ved svære tilfælde af MIH ses der endvidere typisk posteruptiv nedbrydning af den/de involverede tænder. Studier har vist, at MIH-tænder har en opreguleret mængde receptorer for nociceptiv varme i pulpa, hvilket kan være en del af årsagen til, at de er særligt varmefølsomme (23). Endvidere peger et studie (13) på, at der sker bakteriel invasion gennem den hypomineraliserede emalje ind i dentintubuli medførende inflammatoriske reaktioner i pulpa, hvilket ligeledes bidrager til hypersensitiviteten i de involverede tænder. Som følge af den udprægede hypersensitivitet i forbindelse med MIH kan der opstå kooperationsproblemer i behandlingssituationen og i visse tilfælde decideret udvikling af odontofobi (20). Enhver behandling bør derfor altid være forudgået af en grunding information til patienten samt foregå under sufficient smertedække af den/de tænder, der skal behandles, hvilket kan være vanskeligere at opnå hos MIH-patienter. Derudover skal man være opmærksom på et evt. behov for afdækning/smertedækning af andre MIH-tænder, da disse også påvirkes af evt. tørlægning og påsprøjtning af vand og luft under behandlingen. Behandlings-/kontrolbesøg Tidlige og hyppige behandlings-/kontrolbesøg er ofte nødvendige hos disse patienter. Faktisk har adskillige studier vist, at børn med MIH behandles op til 10 gange så hyppigt hos tandlæge som børn uden MIH (20,24). En langsigtet behandlingsplan bør så vidt muligt planlægges allerede fra det tidspunkt, de MIH-afficerede tænder erupterer. Ofte kan en endelig og permanent behandling først udføres på et senere tidspunkt. Det er derfor vigtigt, at behandlingsplanen har til sigte at opnå symptomfrihed og søge at undgå posteruptiv nedbrydning samt at hindre en komplicerende udvikling, eksempelvis udvikling af carieslæsioner. Succesfuld behandling afhænger af en tidlig diagnostik af tilstanden og en vurdering af prognosen for de afficerede tænder. Adækvat information af forældre For at få det bedst mulige resultat er det vigtigt at sørge for, at forældrene er velinformerede om tilstanden og de kortsigtede og langsigtede mål, inden behandlingen påbegyndes. Det er endvidere særdeles vigtigt, at der etableres et godt samarbejde, hvor forældrene er velinstruerede i, hvorledes de skal renholde de afficerede tænder og har forstået nødvendigheden af de hyppige kontrolbesøg, der ofte er nødvendige, især under den første del af behandlingen hos disse patienter. Valg af behandling Behandlingsmulighederne er mange, og valget af behandling afhænger af graden af MIH (Tabel 1) og barnets alder, vækst og modenhed. Generelt tager behandlingen dog udgangstandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

punkt i at sikre patienten symptomfrihed samt at forhindre posteruptiv nedbrydning af tanden/tænderne samt at søge at forebygge en udvikling af carieslæsioner. Tidligt i forløbet (ung alder hos patienten med deraf følgende vanskelig kooperation og tænder med meget ung og ”stor” tandpulpa) vælges typisk lettere temporære løsninger med relativt kort behandlingstid. De mere permanente løsninger, som kræver bedre patientkooperation og længere behandlingstid i tandlægestolen, udskydes typisk, til patienten er mere moden og samarbejdsvillig, og til tandpulpa er blevet ældre og ”mindre”. Anbefalede behandlingsstrategier ved mild grad af MIH Fluor og resinbehandling Tænder med mild grad af MIH kan behandles med fluorpensling, fluorlak eller resinforsegling. Ved anvendelse af resinforsegling bør man vurdere, om man kan få en tæt forsegling i forhold til omfanget og placeringen af opaciteterne på tanden, idet man ikke kan forvente en lige så god binding til hypomineraliseret emalje som til sund emalje. Klinisk vil mange patienter dog have glæde af den reducerede hypersensitivitet, der følger af en resinforsegling. En forsegling kan både bruges som temporær og semi-permanent løsning ved milde tilfælde af MIH, idet de naturlige fysiologiske ændringer, der sker i tanden (gradvis pulpatilbagetrækning), ofte vil resultere i gradvis ophør/reduktion af hypersensitiviteten i tanden. Anbefalede behandlingsstrategier ved moderat grad af MIH Glasionomer og kompositplast Tænder med moderat grad af MIH, typisk svarende til højst tre flader med opaciteter, kan oftest restaureres med glasionomer eller kompositplast (24-28). Glasionomer kan med fordel anvendes under tandens eruption samt de første to år efter eruptionen, hvor kooperationen endnu kan være begrænset. Herefter kan man med fordel, og hvis barnet har god kooperation, skifte til et fyldningsmateriale (kompositplast) med større slidstyrke. Evt. kan disse i visse tilfælde erstattes af indlæg eller krone. Anbefalede behandlingsstrategier ved svær/alvorlig grad af MIH Tænder med svær/alvorlig grad af MIH har typisk 4-5 afficerede flader samt afficerede kuspistoppe. Ved svær MIH kan der allerede ske posteruptiv nedbrydning af de afficerede tænder under selve eruptionen. Hos denne type patienter er det vigtigt at vælge en behandlingstype, som både eliminerer symptomerne og forhindrer yderligere posteruptiv nedbrydning af tanden/ tænderne. Langtidsholdbare temporære løsninger er i denne sammenhæng stålkrone eller ortodontisk bånd med ”et låg” af eksempelvis glasionomer, indtil patientens kooperation og den dentale modenhed tillader en mere avanceret permanent behandling (29,30). Man bør være opmærksom på, at en insufficient temporær behandling af patienten, resulterende i manglende symptomfrihed og hyppige lappeløsninger indtil endelig |

889 |


videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Eksempler på behandling af moderat til svær MIH

A

B

C Fig. 5. Forskellige behandlingsmuligheder ved MIH. A) De første permanente molarer i underkæben er erupteret med hvid-gullige MIH-opaciteter, der siden er blevet kompliceret med caries. Påsætning af stålkroner forberedes derfor, før tænderne er nået helt i okklusion (der foretages carieseks­ kavering, og stålkroner påsættes). Separationselastikker imellem de primære molarer og de permanente 1. molarer er isat med henblik på at lette påsætningen af stålkronerne. B) Cementerede stålkroner. C) Tilfælde, hvor +6 er behandlet med støbt guldkappe, og 6+ er behandlet med plastfyldning. Fig. 5. Different treatment strategies for MIH. A) The lower permanent 1. molars have erupted with white-yellow MIHopacities, later also with caries lesion. Stainless steel crowns are therefore planned to be cemented before full occlusion. Elastic spacers have been placed in order to generate enough space between molars before placement of stainless steel crowns. B) Cemented stainless steel crowns. C) Example where upper left permanent 1. molar has been repaired with gold onlay, and upper right Permanent 1. molar has been repaired with composite.

|

890 |

behandling (eks. ekstraktion), har vist sig at øge risikoen for udvikling af senere odontofobi betydeligt (20). Guldindlæg/-kappe og diverse kronebehandlinger I visse tilfælde af svær/alvorlig grad af MIH kan det på sigt være indiceret med indlæg/kappe eller kronebehandling. En sådan behandling kan oftest først iværksættes i 18-20-årsalderen, og indtil da må tanden behandles med mere temporære løsninger, såsom plastisk fyldning/opbygning eller stålkrone. I Fig. 5 er der vist et eksempel på en behandling med stålkrone og guldkappe. Forsøgsvis har fremstilling af guldkapper, som er en minimal invasiv behandlingsstrategi, været lavet på indikation til børn helt ned til niårsalderen uden nævneværdige komplikationer (30). Men det er naturligvis fortsat nødvendigt at foretage yderst skånsom og relativt begrænset præparation for at ”beskytte” pulpa mod større termiske påvirkninger. Ekstraktion Ved svær/alvorlig grad af MIH svarende til permanente 1. molar kan ekstraktion af de berørte molarer være den bedste løsning for patienten, i fald den er udført før eruption af 2. molarerne (22,31). Ved valg af ekstraktion som behandlingsløsning er det ekstra vigtigt at have overblik over alle forhold i dentitionen, herunder eventuelle aplasier, hypoplasier og okklusionsforstyrrelser før behandlingsstarten. Det vil således i de fleste tilfælde være at foretrække, at såvel 2. molarerne som 3. molarerne er anlagt, således at man sikrer sig, at patienten efter endt behandling får et ”fuldt tandsæt”. Anlægget af 3. molarerne vil typisk kunne ses på røntgen i ca. otteårsalderen, hvilket svarer til, at dannelsen af furkaturen på 2. molarerne er begyndt (32). Det biologiske sigte med behandlingen vil således være eruption af den permanente 2. molar på den permanente 1. molars plads, og senere permanente 3. molar på den permanente 2. molars plads ofte helt uden behov for ortodontisk regulering. For mange patienter vil et ”fuldt” tandsæt uden yderligere behandlingsbehov og MIH-inducerede økonomiske byrder livet ud være at foretrække, hvilket må siges at være et særdeles vægtigt argument i overvejelserne omkring valg af den langsigtede behandlingsstrategi. I andre tilfælde vil konserverende tandbehandling være at foretrække længst muligt, eksempelvis pga. særlige bidfunktionelle forhold. I Fig. 6 vises et eksempel på, hvor ortodontiske overvejelser er vigtige før gennemførelsen af en evt. ekstraktion. Indtil ekstraktionstidspunktet er det betydningsfuldt, at tanden/tænderne holdes symptomfri, som i forbindelse med senere indlægs-/kronebehandling gøres mest effektivt ved brug af stålkrone eller ortodontisk bånd med ”låg” af eksempelvis glasionomer. Kosmetisk behandling som følge af MIH i fronten Beslibning, kompositplastopbygning og blegning samt facade/ kronebehandling Ved afficerede incisiver kan kosmetiske overvejelser være nød-

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Molar Incisiv Hypomineralisation | videnskab & klinik

Behandlingsmæssige overvejelser ved svær MIH

A

B

Fig. 6. Det er væsentligt at udføre en grundig diagnostisk undersøgelse samt at få lagt en langsigtet behandlingsplan for patienter med MIH. A) Ekstraktion bør overvejes i tilfælde, hvor den første permanente molar er svært afficeret af MIH (som eksempelvis -6). B) Røntgenundersøgelsen viser imidlertid aplasi af -5. I sådanne tilfælde er det ekstra nødvendigt med grundige behandlingsmæssige overvejelser samt konsultation af en specialist i ortodonti, før en eventuel ekstraktion udføres. Fig. 6. Diagnostic evaluation and long-term treatment plans are important in patients with MIH affection of the dentition. A) Extraction should be considered in cases with severe MIH affection of the permanent molars. B) In this case radiographic examination shows aplasia of the lower left premolar. In such cases, it is important to consult an orthodontist before the final treatment decision is made.

vendige under hensyntagen til patientens alder og evt. psykisk påvirkning af de ”misfarvede” tænder. Dette kommer typisk på tale i de tidlige teenageår, hvor den unge bliver mere opmærksom på sin fremtoning og evt. hæmmes af at afvige kosmetisk fra flertallet af jævnalderende og i nogle tilfælde decideret mobbes pga. udseendet. I sådanne situationer kan beslibning og kompositplastopbygning af tanden foretages efter gældende retningslinjer, mens man i andre tilfælde kan anvende ”strategisk” blegning, der udjævner farveforskellen som en enten permanent eller alternativt semi-permanent løsning, indtil egentlig facade-/kronebehandling kan udføres. I forbindelse med rene kosmetiske tiltag er det ekstra vigtigt at gøre patienten opmærksom på, at der evt. kan komme øget sensibilitet af tænderne i en periode efter behandlingen. Konklusion MIH’s ætiologi er på af trods af tilstandens hyppighed (op mod 40 % af danske 6-8-årige har MIH i en eller af anden udstrækning) og omfattende forskning indenfor området fortsat uafklaret. Som det fremgår af behandlingsafsnittet, er behandlingen af børn med MIH en mangeartet udfordring af såvel psykologiske, biologiske, som tekniske årsager. Selvom følsomheden

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

af de mildest ramte tænder med tiden af fysiologisk betingede årsager mindskes, er det vigtigt til enhver tid at holde sig for øje, at patienten skal være smertefri (både under og imellem behandlingsseancerne) samt have et funktionsdygtigt tandsæt, der samtidig er så kosmetisk tilfredsstillende som muligt under hensyntagen til patientens aktuelle alder. Dette kræver typisk en tidlig diagnosticering med langsigtet behandlingsstrategi og med mulighed og rum for alternative løsninger undervejs og respekt for den individuelle patients behov og ændringerne heri med alderen (fx hvad der er kosmetisk acceptabelt for en seksårig, kan være helt uacceptabelt for en 12-årig). Ekstraktion kan i alvorlige tilfælde af hypomineralisering af især permanente 1. molar være en rigtig god biologisk og langsigtet kosmetisk og økonomisk tilfredsstillende løsning. Ved mildere og mere moderate tilfælde kan diverse forseglinger, plastiske restauringer, evt. afløst af mindre støbte restaureringer, være den mest tilfredsstillende langsigtede løsning for patienten. Den store variation i alvorlighedsgraden samt i målgruppens store aldersspredning gør, at vi fortsat har brug for at kunne anvende en bred vifte af behandlingstilbud for at kunne imødekomme og tilgodese den enkelte patients behov.

|

891 |


videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract (English) Molar Incisor Hypomineralization: epidemiology, aetiology, clinical characteristics, and treatment options Molar Incisor Hypomineralization (MIH) is a hypomineralization of the enamel typically including the permanent 1. molars and permanent incisors. Also the primary dentition as well as other tooth types may be affected. MIH occurs frequently. Up to 40% of all children and adolescents are affected. The aetiology of MIH is still unknown but MIH is considered multifactorial, and environ-

mental factors seem to play a role. The occurrence of MIH in the dentition is also often related to the need for treatment, due to the excessive hypersensitivity of the involved teeth, and the often occurring posteruptive breakdown of the enamel. The young age of the patients and the potential lack of cooperation may further complicate the treatment. Due to the present awareness of MIH, an up-date is given on the epidemiology, aetiology, and clinical characteristics, and also on the different treatment options.

Litteratur 1. Wogelius P, Haubek D, Poulsen S. Prevalence and distribution of demarcated opacities in permanent 1st molars and incisors in 6 to 8-year old Danish children. Acta Odontol Scand 2008;66:58-64. 2. Jälevik B. Prevalence and diagnosis of Molar-Incisor-Hypomineralisation (MIH): A systematic review. Eur Arch Paediatr Dent 2010;11:59-64. 3. Jälevik B, Klingberg G, Barregård L et al. The prevalence of demarcated opacities in permanent first molars in a group of Swedish children. Acta Odontol Scand 2001;59:25560. 4. Garcia-Margarit M, Catalá-Pizarro M, Montiel-Company JM et al. Epidemiologic study of molar-incisor hypomineralization in 8-year-old Spanish children. Int J Paediatr Dent 2014;24:14-22. 5. Whatling R, Fearne JM. Molar incisor hypomineralization: a study of aetiological factors in a group of UK children. Int J Paediatr Dent 2008;18:155-62. 6. Alaluusua S. Aetiology of molarincisor hypomineralisation: A sy­ stematic review. Eur Arch Paediatr Dent 2010;11:53-8. 7. William V, Messer LB, Burrow MF. Molar incisor hypomineralization: review and recommendations for clinical management. Pediatr Dent 2006;28:224-32. 8. Lygidakis NA, Dimou G, Marinou D. Molar-incisor-hypomineralisation (MIH). A retrospective clinical study in Greek children. II. Possible medical aetiological factors. Eur Arch Paediatr Dent 2008;9:207-17. 9. Jeremias F, Koruyucu M, Küchler EC et al. Genes expressed in dental enamel development are

|

892 |

associated with molar-incisor hypomineralization. Arch Oral Biol 2013;58:1434-42. 10. Kühnisch J, Thiering E, Heitmüller D et al. Genome-wide association study (GWAS) for molar-incisor hypomineralization (MIH). Clin Oral Investig 2014;18:677-82. 11. Laisi S, Ess A, Sahlberg C et al. Amoxicillin may cause molar incisor hypomineralization. J Dent Res 2009;88:132-6. 12. Laisi S, Kiviranta H, Lukinmaa PL et al. Molar-incisor-hypomineralisation and dioxins: new findings. Eur Arch Paediatr Dent 2008;9:224-7. 13. Fagrell T. Molar incisor hypomineralization. Morphological and chemical aspects, onset and possible etiological factors. Swed Dent J Suppl 2011:5,11-83. 14. Elfrink ME, ten Cate JM, Jaddoe VW et al. Deciduous molar hypomineralization and molar incisor hypomineralization. J Dent Res 2012;91:551-5. 15. Weerheijm KL, Duggal M, Mejàre I et al. Judgement criteria for molar incisor hypomineralisation (MIH) in epidemiologic studies: a summary of the European meeting on MIH held in Athens, 2003. Eur J Paediatr Dent 2003;4:110-3. 16. Haubek D, Damsgaard LT, Poulsen S. Kliniske erfaringer med behandling af permanente molarer med opaciteter og posteruptiv nedbrydning. Tandlægernes Nye Tidsskrift 2002;8:10-7. 17. Jälevik B, Dietz W, Norén JG. Scanning electron micrograph analysis of hypomineralized enamel in permanent first molars. Int J Paediatr Dent 2005;15:233-40. 18. Jälevik B, Norén JG. Enamel hypomineralization of permanent

first molars: a morphological study and survey of possible aetiological factors. Int J Paediatr Dent 2000;10:278-89. 19. Da Costa-Silva CM, Ambrosano GM, Jeremias F et al. Increase in severity of molar-incisor hypomine­ ralization and its relationship with the colour of enamel opacity: a prospective cohort study. Int J Paediatr Dent 2011;21:333-41. 20. Jälevik B, Klingberg GA. Dental treatment, dental fear and behaviour management problems in children with severe enamel hypomineralisation in their permanent first molars. Int J Paediatr Dent 2002;12:24-32. 21. Heijs SC, Dietz W, Norén JG et al. Morphology and chemical composition of dentin in permanent first molars with the diagnose MIH. Swed Dent J 2007;31:155-64. 22. Mejàre I, Bergman E, Grindefjord M. Hypomineralized molars and incisors of unknown origin: treatment outcome at age 18 years. Int J Paediatr Dent 2005;15:20-8. 23. Rodd HD, Morgan CR, Day PF et al. Pulpal expression of TRPV1 in molar incisor hypomineralisation. Eur Arch Paediatr Dent 2007;8:184-8. 24. Kotsanos N, Kaklamanos EG, Arapostathis K. Treatment management of first permanent molars in children with Molar-Incisor Hypomineralisation. Eur J Paediatr Dent 2005;6:179-84. 25. Lygidakis NA, Chaliasou A, Siounas G. Evaluation of composite restorations in hypomineralised permanent molars: a four year clinical study. Eur J Paediatr Dent 2003;4:143-8. 26. Fayle SA. Molar incisor hypominera­ lisation: restorative management.

Eur J Paediatr Dent 2003;4:121-6. 27. Lygidakis NA, Wong F, Jälevik B et al. Best Clinical Practice Guidance for clinicians dealing with children presenting with Molar-IncisorHypomineralisation (MIH): An EAPD Policy Document. Eur Arch Paediatr Dent 2010;11:75-81. 28. Jälevik B, Klingberg G.Treatment outcomes and dental anxiety in 18-year-olds with MIH, comparisons with healthy controls – a longitudinal study. Int J Paediatr Dent 2012;22:85-91. 29. Zagdwon AM, Fayle SA, Pollard MA. A prospective clinical trial comparing preformed metal crowns and cast restorations for defective first permanent molars. Eur J Paediatr Dent 2003;4:138-42. 30. Gaardmand E, Poulsen S, Haubek D. Pilot study of minimally invasive cast adhesive copings for early restoration of hypomineralised first permanent molars with posteruptive breakdown. Eur Arch Paediatr Dent 2013;14:35-9. 31. Jälevik B, Möller M. Evaluation of spontaneous space closure and development of permanent dentition after extraction of hypomineralized permanent first molars. Int J Paediatr Dent 2007;17:328-35. 32. Albarazi A. Modenhedsudvikling af de permanente molarer i underkæben hos danske piger uden og med agenesi af 3. molar. Et longitudinelt radiologisk studie. Specialerapport, Videreuddannelsen i Ortodonti ved Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 2011.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Nyt kasuistiksymposium 
 om livsstil og mundhulen


på Tandlægeskolen i København 23. og 24. januar 2015

Målgrupper   • Offentligt  ansa-e  og  privatprak3serende  tandlæger     • Tandplejere     • Klinikassistenter   Symposiet  for  tandlæger  og  tandplejere  fokuserer  på     • Livss3l  og  mikroflora,  rygning,  rusmidler,  kost,  stress  anderledes  livss3l  og   æste3k   Kurset  for  klinikassistenter  har  fokus  på   • Samme  temaer     Kurset,  der  forløber  over  fredag  og  lørdag,  er  opdelt  i  moduler,  der  3llader,     at  man  vælger  3l  eller  fra  eEer  interesser  og  behov.       Kursusmodulerne  for  klinikassistenter  aGoldes  kun  om  fredagen.     Sæt  derfor  allerede  nu  kryds  i  kalenderen  den  23.  og  24.  januar  2014     HUSK  at  holde  øje  med  åbning  for  3lmeldinger  på:   h-p://www.odonteEeruddannelse.ku.dk/evoi/      


videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Udviklingsdefekter som følge af tandtraume Traumer i det primære tandsæt forekom­ mer hyppigt. Ca. hvert tredje barn oplever et traume i førskolealderen. Incidensen er størst i 2-3-årsalderen, hvor den permanente tandkro­ ne endnu ikke er færdigmineraliseret. På grund af den tætte relation mellem roden på den primære tand og det permanente tandkim er der risiko for, at traumet på den primære tand påvirker udviklingen af den permanente tand. Risikoen for disse udviklingsdefekter afhænger af den permanente tands udviklingsstadie og traumets omfang og retning. Velafgrænsede hvide eller gulbrune opaciteter er den hyppigst forekommende type af defekt og ses hos ca. 20 % af alle børn, der har haft et traume i det primære tandsæt. Alvorlige malformationer så­ som kronedilaceration, afvigelser i roddannel­ sen og odontomdannelse er sjældne (< 6 %) og ses oftest som følge af intrusion, avulsion (eksartikulation) eller fraktur af processus alveo­ laris hos børn i 0-3-årsalderen. Incisiver med alvorlige malformationer har ofte behandlingskrævende eruptionsafvigelser, og da behandling af tandens krone ligeledes kan være påkrævet kort efter eruption, bør disse patienter følges nøje i forbindelse med det for­ ventede eruptionstidspunkt. Det er vigtigt så vidt muligt at bevare malformerede tænder af hensyn til udvikling og bevarelse af processus alveolaris.

Udviklingsdefekter på de permanente incisiver efter traume i det primære tandsæt Eva Lauridsen, adjunkt, ph.d., Sektion for Cariologi & Endodonti og Pædodonti & Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Københavns Universitet Nadia Yousaf, tandlæge, Skolen for klinikassistenter og tandplejere, Københavns Universitet Jens Ove Andreasen, overtandlæge, odont.dr. h.c., Odontologisk Videncenter, Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Rigshospitalet

T

raumer i det primære tandsæt forekommer hyppigt. Ca. hvert tredje barn oplever et traume i førskolealderen (1). Incidensen er størst i 2-3-årsalderen (1,2), hvilket skyldes barnets begrænsede motoriske udvikling i sammenhæng med en mangelfuld evne til at vurdere potentielle risici. Fig. 1 illustrerer den tætte relation mellem roden på de primære incisiver og det permanente tandkim. Kraften fra et slag mod en primær tand kan således overføres til det permanente tandkim og påvirke odontogenesen. Omfanget af skaden på det permanente tandkim afhænger af den permanente tands udviklingsstadie samt traumets omfang og retning. Formålet med denne artikel er at redegøre for prævalens, diagnostik og behandling af de forskellige typer af udviklingsdefekter, der kan opstå i det permanente tandsæt som følge af traume i det primære tandsæt. Traumets omfang og retning Intrusion, avulsion (eksartikulation) og processus alveolaris fraktur er de skadetyper i det primære tandsæt, der oftest medfører udviklingsdefekter i det permanente tandsæt (3-6). I forbindelse med intrusion af en primær incisiv vil tanden oftest blive displaceret i aksial retning op i processus alveolaris forbi det blivende tandkim med apex i facial emneord retning (Fig. 2a). Dette skyldes formentlig Dental trauma; den apikale rodafbøjning på den primære primary teeth; incisiv. I så fald medfører intrusionen kun sequelae; en begrænset eller ingen beskadigelse af det crown dilacerations; opacity permanente tandkim. I andre tilfælde displa-

|

894 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Følger efter traume i det primære tandsæt | videnskab & klinik

Relation mellem roden på den primære tand og det permanente tandkim

Relation mellem den primære tand og det permanente tandkim efter displacering

A

B

C

Fig. 2. A. Intrusion af primær incisiv med apex i retning væk fra det permanente tandkim. B. Intrusion af primær incisiv i retning mod det permanente tandkim. C. Lateral luksation af primær incisiv, hvor kronen er displaceret i labial retning, og apex er displaceret i retning mod det permanente tandkim. Fig. 2. A. Intrusion of the primary incisor with apex displaced in a direction away from the permanent tooth germ. B. Intrusion of the primary incisor with apex displaced in a direction toward the permanent tooth germ. C. Lateral luxation of a primary incisor where the crown is displaced in a labial direction and the apex is displaced in a direction toward the permanent tooth germ. Fig. 1. Dette udsnit af et barnekranie viser den tætte re­ lation mellem den primære tands rod og det permanente tandkim. Bemærk hvorledes den laterale permanente incisivs tandkim er lokaliseret posteriort for det centrale incisivs tandkim. Fig. 1. This section of a scull from a child shows the close relation between the root of the primary incisor and the permanent tooth germ. Notice how the lateral incisor is located posterior to the tooth germ of the central incisor at this stage of development.

ceres den primære tand ind i retning af det blivende tandkim og kan derved forårsage en mere omfattende beskadigelse af det permanente tandkim (Fig. 2b). Et intraoralt røntgenbillede (bidplansoptagelse) kan vise relationen mellem den primære tand og det permanente tandkim (Fig. 3a og b). En lateral optagelse af overkæbefronten kan give supplerende information (Fig. 3c). I nogle tilfælde er det dog tydeligt at se på røntgenbilledet, at det permanente tandkim er blevet displaceret i forbindelse med traumet. Hvis barnet falder med et objekt i munden, kan der opstå en lateral luksation af den primære tand, hvor tandkronen displaceres i labial retning og apex i retning mod tandkimet (Fig. 2c). Ved denne skadetype bør man derfor også være opmærksom på mulig kollision mellem tandkim og den primære tand. Guidelines udarbejdet af International Association of Dental Traumatology anbefaler, at den primære tand ekstraheres, tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

hvis den er displaceret med retning ind imod det permanente tandkim (7). Baggrunden for denne anbefaling er, at den primære tand kan udgøre en indgangsvej for bakterier og således øge risikoen for infektion omkring det blivende tandkim. Det er dog vigtigt at bemærke, at denne anbefaling ikke er evidensbaseret. Tandens udviklingsstadie Den permanente tands udviklingsstadie er helt afgørende for, hvorledes tandkimet bliver påvirket som følge af traumet på den primære incisiv. Hvis der sker beskadigelse af ameloblasterne i den sekretoriske fase, vil det medføre emaljehypoplasi (en kvantitativ defekt), mens det vil føre til en hypomineralisering af emaljen, hvis ameloblasterne forstyrres i modningsfasen (en kvalitativ defekt) (8-10) (Fig. 4). I barnets første leveår er de laterale incisivers tandkim lokaliseret lidt posteriort for den centrale incisiv (Fig. 1). Senere vil lateralens tandkim, som følge af præmaksillens vækst, bevæge sig frem til sin forventede position lateralt for den centrale incisiv. En svensk undersøgelse har vist, at der ved 16 % af patienterne med intruderede primære centrale incisiver udover en defekt på den centrale incisiv ligeledes var en emaljedefekt på den laterale incisiv (11). Dette kan muligvis skyldes et indirekte traume på lateralens tandkim forårsaget af tryk fra det traumepåvirkede centrale tandkim (Fig. 5). |

895 |


videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Malformationer som kronedilaceration eller odontomdannelse ses typisk som følge af traumer sket i 0-3-årsalderen, mens rodafbøjning eller standset rodudvikling sker som følge af traume på børn i 5-7-årsalderen (12). Typer af defekter En række forskellige udviklingsdefekter er beskrevet. Flere defekter kan forekomme samtidig. Velafgrænsede hvide eller gul-brune opaciteter Disse defekter opstår, hvis ameloblasterne er blevet påvirket i modningsfasen (12). Den gulbrune farve er udtryk for et lavere mineralindhold i emaljen i forhold til helt hvide opaciteter.

Radiologisk vurdering af intruderet primær incisiv

Fig. 3. A. Den primære incisiv (01+) virker kort i forhold til den kontralaterale tand (+01), fordi apex er displaceret i en retning væk fra det permanente tandkim. B. Den pri­ mære tand (01+) virker lang i forhold til den kontralaterale tand, fordi apex er displaceret i retning mod det perma­ nente tandkim. C. Lateral optagelse viser relation mellem tandkim og primær tand. Den primære tand er displace­ ret med apex i retning væk fra det permanente tandkim. Fig. 3. A. The primary incisor (01+) appears foreshortened in relation to the contralateral tooth (+01) because the apex is displaced in a direction away from the permanent tooth bud. B. The primary incisor (01+) appears elongated in relation to the contralateral tooth (+01) because the apex is displaced in a direction toward the permanent tooth bud. C. Lateral radiograph showing the relation between the permanent tooth bud and the primary tooth. The primary tooth is displaced with the apex in a direction away from the permanent tooth bud.

|

896 |

Mørk misfarvning af defekten kan skyldes nedbrydningsprodukter fra hæmoglobin som følge af blødning i forbindelse med traumet (4,14). Skandinaviske studier viser, at ca. 20 % af alle traumer i det primære tandsæt medfører en velafgrænset opacitet på de permanente incisiver, og det er således den hyppigste type af overført skade (3,13). Den ses efter næsten alle typer af luksationsskader (subluksation, ekstrusion, lateral luksation, intrusion og avulsion) og som følge af traume i 1-7-årsalderen (3,13). Disse defekter kan almindeligvis først diagnosticeres efter eruption af den permanente incisiv. Behandling Hvis emaljedefekterne er kosmetisk skæmmende, er der flere

Amelogenese

Fig. 4. Forenklet illustration af de forskellige stadier af amelogenesen. Den sekretoriske fase, hvor amelobla­ sterne secernerer emaljematrix, den tidlige modningsfa­ se, hvor der sker udfældning og vækst af emaljekrystal­ ler samt den sene modningsfase, hvor den afsluttende transport af organisk materiale fra emaljen finder sted. Den sene modningsfase varer helt frem, til tanden erup­ terer, hvor mineralindholdet i emaljen når op på ca. 96 %. Når tanden erupterer, fusionerer det reducerede emal­ jeepitel med det orale epitel (12-14). Fig. 4. A simplified model of the different stages of amelogenesis. The secretory stage where the ameloblasts are secreting the enamel matrix and the early and late maturation phases where the enamel crystals are growing and the mineral content reaches 96% prior to tooth eruption. The reduced enamel epithelium fuses with the oral epithelium while the tooth is erupting.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Følger efter traume i det primære tandsæt | videnskab & klinik

forskellige behandlingsmuligheder. I helt overfladiske tilfælde kan emaljemikroabrasion reducere opaciteten (14). Ofte vil opaciteten dog strække sig gennem hele emaljelaget, og i så fald er denne behandling kontraindiceret. En anden mulighed er at dække opaciteten eller det hypoplastiske område med plast. For at opnå et tilfredsstillende æstetisk resultat kan det være nødvendigt at fjerne en del af den misfarvede emalje. Hos børn er det dog hensigtsmæssigt at begrænse fjernelsen af emalje mest muligt og i stedet dække det misfarvede område med opak plast (4,14). Ved meget gule eller brune defekter kan man eventuelt blege lokale områder inden restaurering med plast. Hos voksne kan det være nødvendigt med fremstilling af porcelænsfacade eller porcelænskrone for at opnå et optimalt kosmetisk resultat (14). Nyere in-vitro studier tyder på, at emaljeinfiltration i nogle tilfælde kan reducere opaciteter og mindske risikoen for posteruptiv misfarvning (15). Disse studier er dog baseret på cariesinducerede opaciteter. Emaljehypoplasi Denne type af defekt er udtryk for, at ameloblasternes funktion er blevet påvirket allerede i den sekretoriske fase. Emaljehypoplasierne forekommer ofte i kombination med opaciteter og kan variere i størrelse fra små defekter med en størrelse på omkring 1 mm i diameter til store hypoplasier, der omfatter op til halvdelen af kronen (Fig. 6). I et nyere norsk studie baseret på 193 patienter var hyppigheden af emaljehypoplasi 7 % (13). Behandlingen er plastopbygning af defekten, hvis det skønnes nødvendigt enten pga. af kosmetiske årsager, plakretinering eller øget følsomhed (14). Velafgrænsede hvide eller gulbrune opaciteter med cirkulær emaljehypoplasi Ved denne type skade optræder opaciteten på det område af den permanente incisiv, hvor den primære rod har været i kontakt med det permanente tandkim. Kraften fra traumet har endvidere påvirket hele tandkimet, og der opstår derfor en cirkulær hypoplasi svarende til det cervikale loop (den cervikale afgrænsning af tandkimet) (12). Denne type defekt er almindeligvis synlig på røntgen, før tanden erupterer. Den rapporterede forekomst er 12 % og oftest associeret med enten intrusion, ekstrusion eller avulsion af den primære incisiv i alderen 0-3 år (3) Behandlingen er som ved emaljeopaciteter og hypoplasier i øvrigt. Kronedilaceration Kronedilaceration opstår som følge af tryk mod tandkimet, når det befinder sig på et tidligt udviklingsstadie. På facialfladen af tandkimet strækkes emaljeepitelet, hvilket resulterer i manglende emaljedannelse i et horisontalt bånd henover kronen. Det cervikale loop påvirkes tilsyneladende ikke, og derfor fortsætter emaljedannelsen apikalt for det traumatiserede område. På lingvalfladen af tandkimet sker der i stedet en komprimering af cellelagene, således at der sker en duplikering tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

Klinisk relevans Traumer i det primære tand­ sæt forekommer hyppigt. Heldigvis medfører disse trau­ mer kun sjældent alvorlig mal­ formation af de permanente tænder. Det er dog vigtigt, at tandlæger, der behandler

børn, kan identificere de pa­ tienter, der har høj risiko for udviklingsdefekter, således at de kan tilbyde patienten den mest hensigtsmæssige kon­ trol og behandlingsforløb.

af emaljeepitelet, der igen resulterer i en emaljeinvagination i cavum pulpae. Denne type malformation forekommer forholdsvis sjældent (ca. 3 %) og ses som regel som følge af intrusion, ekstrusion eller avulsion af den primære incisiv (11,12). Kronedilacerationen kan diagnosticeres på røntgen, før tanden er erupteret (Fig. 7a).

Emaljeopacitet og emaljehypoplasi

Fig. 5. A og B. Avulsio dentis (exarticulatio dentis) +01 på skadetidspunktet, hvor barnet var 1 år og 3 måneder. C og D. Ved Kontrol af de permanente incisiver i 8-års­ alderen ses emaljehypoplasi incisalt på +2 og en mindre opacitet facialt/incisalt på +1. Hypoplasien på +2 er for­ mentlig opstået via indirekte påvirkning fra +1. Fig. 5. A and B. Avulsion +01 at the time of injury, where the child was 1 year and 3 months old. C and D. When the patient is 8 years old, a minor opacity is seen on +1 and a hypoplasia is seen in the incisal part of the crown of +2. The hypoplasia in +2 may be a result of an indirect trauma from the +1 tooth germ.

|

897 |


videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Emaljehypoplasi

Fig. 6. A. Emaljehypoplasi 1+ og +1 som følge af traume i 11-månedersalderen. B. Tanden blev kort tid efter eruption re­ staureret med plast på grund af udtalt følsomhed. Fig. 6. A. Enamel hypoplasia 1+ and +1 caused by at trauma when the child was 11 months old. B. The tooth was restored shortly after tooth eruption because of severe sensitivity to cold.

Kronedilaceration +1 og +2 som følge af fraktur af processus alveolaris, da patienten var 1 år gammel

Fig. 7. A og B: +1 i eruption. Kronedilacerationen ses tydeligt på røntgen. Patientens alder: 7 år. C: +1 er delvis erupteret. Patientens alder: 8 år. D og E: +1 og +2 ef­ ter endelig plastopbygning i 10-årsalderen. Bemærk den lingvale invaginationsmisdannelse på +2. Fig. 7. A and B: +1 is erupting. The dilaceration of the crown is seen on radiographs. Patient age: 7 years. C: +1 is partly erupted. Patient age: 8 years. D and E: +1 and +2 after composite restoration when the child is 10 years old. Please notice the lingual invagination +2.

|

898 |

Behandling Manglende eruption af den malformerede incisiv er hyppigt forekommende, og i disse tilfælde vil kirurgisk frilægning og ortodontisk nedføring være nødvendig (4,14). Når tanden erupterer, kan den koronale defekt repræsentere en indgangsvej for bakterier. Det er derfor vigtigt, at den malformerede krone forsegles med plast eller resin umiddelbart efter eruption for at forebygge pulpanekrose. Ofte vil det være nødvendigt at fjerne den dilacerede incisale del af kronen, for at tanden kan restaureres med plast (4,14) (Fig. 7). Påvirket roddannelse Hvis traumet sker, mens roden dannes, kan det medføre vestibulær eller lateral rodafbøjning eller en hel eller delvis standsning af roddannelsen. Dvs. at denne type defekt opstår som følge af traume i 4-7-årsalderen og er forholdsvis sjælden (1-3 %) (11,12). En rodafbøjning kan medføre manglende eruption af tanden. Det er vigtigt at forsøge at bevare tænder med selv meget begrænset roddannelse, da tandens tilstedeværelse er helt afgørende for udviklingen af processus alveolaris indtil endelig behandling kan udføres (fx transplantation af præmolar, ortodontisk lukning af mellemrum eller implantatindsættelse ) (Fig. 8). Odontomdannelse I sjældne tilfælde (< 1 %) kan et traume på den primære tand forrette så meget skade på det permanente tandkim, at der sker odontomdannelse (11,12). Denne type af malformation ses som følge af beskadigelse af tandkimet på et meget tidligt udviklingsstadie. Behandlingen vil være kirurgisk fjernelse af odontomet (14). Det kan dog være hensigtsmæssigt, hvis odontomet ikke interfererer med eruptionen af de øvrige tænder, at vente med at fjerne det, til relevant behandlingsalternativ foreligger. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Følger efter traume i det primære tandsæt | videnskab & klinik

Sekvestrering af permanent tandkim I sjældne tilfælde (< 1 %) kan der opstå infektion omkring det permanente tandkim (11,14). I så fald vil der være risiko for sekvestrering af tandkimet, hvor kirurgisk fjernelse er den eneste behandlingsmulighed (14). Primære tænder med kronisk apikal parodontitis indebærer en risiko for infektionsspredning til det permanente tandkim og bør derfor ikke efterlades ubehandlede (4). Behandlingen vil oftest være ekstraktion af den primære tand, men endodontisk behandling kan være en mulighed, hvis barnets accept tillader det.

Central incisiv med delvis standset rodudvikling

Eruptionsafvigelser Afvigelser i den permanente tands forventede eruptionstidspunkt ses ofte efter traume i det primære tandsæt. Hyppigst ses forsinket eruption som følge af tidligt tab af den primære incisiv. Dette kan muligvis skyldes, at tanden har svært ved at trænge igennem gingiva på grund af en mere fiberrig arvævsstruktur (4). I så fald vil kirurgisk fjernelse af gingiva føre til spontan eruption. Ved permanente incisiver med malformation ses ofte manglende eruption (12). Dette kan skyldes, at der er sket kraftig beskadigelse af folliklen i forbindelse med traumet på den primære incisiv, hvilket påvirker folliklens eruptionspotentiale. Permanente incisiver med kraftig rodafbøjning kan ligeledes have vanskeligt ved at eruptere normalt. I begge tilfælde kan denudering af kronen og påsætning af ortodontisk træk føre til eruption. Ektopisk frembrud af de permanente incisiver er ligeledes hyppigt forekommende efter traume i det primære tandsæt. Dette kan skyldes direkte displacering af det permanente tandkim som følge af traumet eller manglende eruptionsguidance, hvis den primære tand er mistet præmaturt (4,14). Konklusion Velafgrænsede hvide eller gulbrune opaciteter i emaljen er de hyppigst forekommende defekter og ses hos ca. 20 % af alle børn, der har haft et traume i det primære tandsæt. Alvorlige malformationer såsom kronedilaceration, roddannelsesafvigelser og odontomdannelse er sjældne (< 6 %) og ses oftest som følge af intrusion, avulsion eller processus alveolaris-fraktur hos børn i 0-3-årsalderen. Malformerede incisiver har ofte behandlingskrævende eruptionsafvigelser, og da behandling af tandens krone ligeledes kan være påkrævet kort efter eruption, bør disse patienter følges nøje i forbindelse med tandens forventede eruptionstidspunkt. Det er vigtigt så vidt muligt at bevare malformerede tænder af hensyn til udvikling og bevarelse af processus alveolaris, indtil relevant behandlingsalternativ foreligger. På trods af den lave risiko for alvorlige traumebetingede udviklingsdefekter i det permanente tandsæt anbefales det alligevel, at patienten anmelder traumer i det primære tandsæt til deres forsikringsselskab. Yderligere forskning indenfor området vil forhåbentlig bidrage til et mere nuanceret billede af hyppigheden af overførte skader og gøre det muligt i højere grad at identificere patienter med risiko for udviklingsdefekter og eruptionsforstyrrelser. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

Fig. 8. A og B: Ektopisk eruption af +1 som følge af trau­ me i det primære tandsæt. Røntgen viser delvis standset roddannelse. Patientens alder: 8 år. Tanden blev orto­ dontisk ført ned på plads og emaljeopaciteten dækket med plast. C: Røntgen i 24-årsalderen. D og E: Røntgen og klinisk foto i 32-årsalderen. (Venligst udlånt af Jette Daugaard-Jensen og Birgitte Lønberg). Fig. 8. A and B: Ectopic eruption +1 caused by a trauma in the primary dentition. The radiograph shows partly arrested formation of the root. Patient age: 8 years. The tooth was orthodontically aligned and the opacity was covered with composite C: Patient age: 24 years. D and E: Patient age: 32 years. (Courtesy of Jette DaugaardJensen and Birgitte Lønberg).

|

899 |


videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract (English) Sequelae after trauma in the primary dentition Trauma in the primary dentition occurs very frequently. Approximately one third of all children will experience a traumatic dental injury in the primary dentition. The incidence is highest among 2-3- year- olds where the crown of the permanent incisor is not yet fully formed. Because of the close relation between the root of the primary tooth and the permanent tooth bud, there is a high risk of damage to the permanent incisor. The risk of developmental defects will depend on the stage of tooth development of the permanent incisor, the severity of the injury and the direction of the impact. The most frequent sequelae are demarcated enamel opacities. Serious malformations such as crown dilacerations,

root dilacerations or odontomas are rare (< 6%). Malformations are usually seen as a result of traumatic injuries in children less than 3 years of age and usually after intrusion, avulsion or fracture of the alveolar process. Eruption disturbances of malformed incisors are frequent and surgical exposure and/or orthodontic realignment may be required. Furthermore, teeth with malformation of the crown may require restorative treatment soon after eruption. It is therefore recommended that these patients should be monitored closely around the expected time of eruption. It is important to preserve these teeth if possible, in order to ensure normal development of the alveolar ridge.

Litteratur 1. Andreasen JO, Ravn JJ. Epidemiology of traumatic dental injuries to primary and permanent teeth in a Danish population sample. Int J oral Surg 1972:1:235-9. 2. Skaare AB, Jacobsen I. Primary tooth injuries in Norwegian children (1-8 years). Dent Traumatol 2005;21:315-9. 3. Andreasen JO, Ravn JJ. The effect of traumatic injuries to primary teeth on their permanent successors. II. A clinical and radiographic follow-up study of 213 teeth. Scand J Dent Res 1971;79:284-94. 4. Diab M, elBadrawy HE. Intrusion injuries of primary incisors. Part III: Effects on the permanent successors. Quintessence Int 2000;31:377-84. 5. De Amorim Lde F, Estrela C, da

|

900 |

Costa LR. Effects of traumatic dental injuries to primary teeth on permanent teeth – a clinical follow-up study. Dent Traumatol 2011;27:117-21. 6. Da Silva Assunção LR, Ferelle A, Iwakura ML et al. Effects on permanent teeth after luxation injuries to the primary predecessors: a study in children assisted at an emergency service. Dent Traumatol 2009;25:165-70. 7. Malmgren B, Andreasen JO, Flores MT et al. International Association of Dental Traumatology guidelines for the management of traumatic dental injuries: 3. Injuries in the primary dentition. Dent Traumatol 2012;28:174-82. 8. Enamel: composition, formation and structure. In: Nancy A, ed. Ten

Cate’s oral histology: development, structure, and function. 7th ed. Missouri: Mosby, 2008;141-190. 9. Reith EJ. The stages of amelogenesis as observed in molar teeth of young rats. J Ultrastruct Res 1970;30:111-51. 10. Suc kling GW, Cutress T W. Traumatically induced defects of enamel in permanent teeth in sheep. J Dent Res 1977;56:1429. 11. Odersjö ML, Koch G. Developmental disturbances in permanent successors after intrusion injuries to maxillary primary incisors. Eur J Paediatr Dent 2001;2:165-72. 12. Andreasen JO, Sundström B, Ravn JJ. The effect of traumatic injuries to primary teeth on their permanent successors. 1. A clinical and histological study of 117 injured

permanent teeth. Scand J Dent Res 1971;79:219-83. 13. Skaare AB, Maseng Aas AL, Wang NJ. Enamel defects in permanent incisors after trauma to primary predecessors: inter-observer agreement based on photographs. Dent Traumatol 2013;29:79-83. 14. Andreasen JO, Flores MT. Injuries to developing teeth. In: Andreasen JO, Andreasen FM, Andersson L, eds. Textbook and color atlas of traumatic injuries to the teeth. 4th ed. Oxford: Blackwell Munksgaard, 2007;542-76. 15. Paris S, Schwendicke F, Keltsch J et al. Masking of white spot lesions by resin infiltration in vitro. J Dent 2013;41 (Supp 5):e28-34.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


INTEGO. PERFORMANCE YOU CAN RELY ON. INTEGO er ganske enkelt den bedste unit i sit segment. Det ergonomiske og elegante design kombinerer æstetik og funktionalitet perfekt, og kvalitetsprædikatet „Made in Germany“ lader dig ikke i stikken. De to modeller, INTEGO og INTEGO Pro, kan konfigureres fleksibelt i overensstemmelse med dine behov, og uanset om du vælger over- eller underhængte instrumenter, får du optimal ydelse til en fair pris. Det er ægte værdi. Enjoy every day. With Sirona.

MADE IN GERMANY

Forhandles af:

SIRONA.COM/INTEGO


videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Pladsholdere: Indikationer, brug og typer Tidligt tab af primære tænder er naturligvis som udgangspunkt uønsket, men i visse situationer uundgåeligt. Hvis barnet mister en eller flere primære tænder i en tidlig alder, er det væsent­ ligt, at tandlægen på ekstraktionstidspunktet vurderer, hvilke uønskede følger dette måtte få for pladsforholdene og okklusionsudviklingen i den permanente dentition, og tager stilling til, hvordan disse uønskede følger kan forebyg­ ges eller behandles. Der findes flere forskellige typer af pladsholdere på markedet. Formålet med pladsholderen er at bevare pladsen i tand­ buen og forhindre udviklingen af malokklusion ved at hindre vandring af nabotænder ind i ”ek­ straktionsrummet” efter tidligt tab af primære tænder; herved kan behovet for en senere om­ fattende ortodontisk behandling i visse tilfælde mindskes. Formålet med artiklen er at belyse indikation for og brug af pladsholdere efter tid­ ligt tab af primære tænder, og der gives en kort beskrivelse af forskellige typer af pladsholdere på markedet med angivelse af deres respektive fordele og ulemper.

Artiklen er baseret på en diplomopgave af Pernille Hess med Sven Kreiborg som vejleder ifm. Den Kommunale Tandplejes Efteruddannelseskursus (DKTE) i 2013.

|

902 |

Forebyggelse af uønskede tandvandringer efter tidligt mælketandstab Pernille Hess, distriktstandlæge, Gladsaxe Kommunale Tandpleje Sven Kreiborg, professor, dr.odont., ph.d., Pædodonti og Klinisk Genetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

T

il trods for en generelt god cariesstatus i den danske børnepopulation er caries stadig den mest udbredte kroniske børnesygdom i Danmark. Ifølge SCOR 2013 har 22 % af de 12-årige caries, mens 8-10 % af danske børn har astma ifølge Astma-Allergi Danmark. Tidligt tab af mælketænder pga. caries er naturligvis som udgangspunkt uønsket; men i visse situationer uundgåeligt. Hvis én eller flere primære tænder mistes tidligt pga. caries, er det væsentligt, at tandlægen på ekstraktionstidspunktet vurderer, hvilke tandvandringer dette måtte medføre (Fig. 1) og disses eventuelle betydning for de fremtidige okklusions- og pladsforhold hos det enkelte barn. I visse tilfælde kan tandvandringerne udnyttes i forbindelse med en kontrolleret serieekstraktionsbehandling, fx hos børn med primær trangstilling, men i de fleste tilfælde vil tandvandringerne være uønskede og vil kunne medføre bl.a. malokklusion og sekundær trangstilling. Vi føler, at der i denne sammenhæng er behov for at synliggøre betydningen af bevarelsen af de primære tænder samt betydningen af en langsigtet behandlingsplanlægning i tilfælde af, at tidlig ekstraktion af primære tænder er uundgåelig. Tidligt tab af primære tænder kan føre til, at ansigtets harmoni og vækstmønster kan ændres uhensigtsmæssigt, og for nogle børn kan det formentlig være vanskeligt at optage sufficient næring. Udover at tænderne gør det muligt at spise og tale samt hele den æstetiske dimension, så har de primære tænder også den funktion, at de virker som pladsholdere i tandbuerne, indtil de permanente efterfølgere er klar til at eruptere. Formålet med denne artikel er, ud fra litteraturen, at belyse, hvornår der kan være indikation for anvendelse af pladsholdere efter tidlig ekstraktion af primære molarer pga. caries, og, i givet fald, hvilke typer af pladsholdere er da de mest hensigtsmæssige? Artiklen omhandler alene indikaemneord tionerne for og brugen af pladsholdere ved Space maintainer; tidligt tab af primære molarer som følge af space maintenance; tooth migration caries. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Tidligt tab af primære molarer | videnskab & klinik

Konsekvenser af tidligt tab af primære molarer

Fig. 1. Røntgenbilledet viser resultatet af tandvandringer ef­ ter tidligt tab af primære molarer i begge sider af overkæben og i højre side af underkæben. Fig. 1. The X-ray image shows a lack of space in regio 5+, +5, and 5- in a 12-year old boy as a result of tooth migration after the early loss of primary molars.

Metode Viden om emnet er indhentet fra publicerede, evidensbaserede guidelines: ”Guideline on management of the developing dentition and occlusion in pediatric dentistry” fra American Association of Pediatric Dentistry (1) og ”Guidelines on the use of space maintainers following premature loss of primary teeth” publiceret i J Can Dent Assoc (2); herudover har vi anvendt information fra Frans van der Lindens anerkendte lærebog ”Development of the Dentition” (3), og endelig er der søgt relevant litteratur, herunder systematiske litteraturoversigter, i databasen PubMed med anvendelse af søgeordene ”space maintenance” og ”space maintainer”. Litteraturgennemgang Konsekvenser af tidlig ekstraktion Udviklingen af okklusions- og pladsforhold i det permanente tandsæt er under indflydelse af såvel genetiske som miljømæssige faktorer. Denne artikel beskæftiger sig med den miljømæssige faktor, som hedder: Tidligt tab af primære molarer som følge af caries. Ifølge de amerikanske guidelines fremgår det, at præmaturt tab af primære tænder, bl.a. som følge af caries, kan føre til uønskede tandvandringer af primære og/eller permanente tænder og derved forårsage forkortelse af tandbuelængden, hvilket igen kan føre til udvikling af malokklusion eller til forværring af en eksisterende malokklusion i form af trangstilling, rotationer, ektopisk eruption, krydsbid, forøget overbid, dybt bid og ugunstige okklusale relationer på de permanente molarer (1). Begrebet tidlig ekstraktion er imidlertid ikke ens defineret i de forskellige undersøgelser, hvilket kan gøre det vanskeligt at sammenligne resultaterne. I denne artikel har vi valgt at definere begrebet ”tidlig ekstraktion” som tab af en primær tand, hvor denne tand udgjorde en funktion som tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

”pladsholder”, hvormed dennes fravær kunne øge risikoen for ændringer i okklusions- og pladsforhold. I slutningen af 1970’erne publicerede Høffding & Kisling en serie på fem artikler (4-8), der alle vedrørte følgerne af tidligt tab af primære hjørnetænder og molarer med hensyn til okklusions- og pladsforhold i det permanente tandsæt hos en stor gruppe danske børn (n = 231) sammenlignet med en kontrolgruppe (n = 182); datamaterialet var blevet indsamlet i starten af 1970’erne, hvor tidlig ekstraktion af primære molarer forekom langt hyppigere end i dag. De fandt, at børn, som havde fået foretaget tidlig ekstraktion af primære molarer, signifikant hyppigere fik malokklusion og trangstilling i det permanente tandsæt end børn, som ikke havde fået ekstraheret primære molarer tidligt. De skønnede imidlertid, at i kun omkring 10 % af tilfældene kunne malokklusionen siges at være direkte forårsaget af ekstraktionerne, mens malokklusionen i ca. 50 % af tilfældene blev vurderet til kun delvist at være forårsaget af de tidlige ekstraktioner (4). Baseret på disse tal kan det udledes, at ikke alle børn får malokklusioner pga. tidlig ekstraktion af primære molarer. Tændernes vandringsmønstre efter tidligt tab af primære molarer Ligesom de enkelte primære og permanente tænder frembryder efter et naturligt forudbestemt mønster, udviser de i forbindelse med eruption også bestemte bevægelsesmønstre, som igen hænger sammen med kæbernes vækstretning og rotation (9) og medvirker til den dento-alveolære kompensationsmekanisme; således erupterer tænderne i underkæben i mesial retning ifm. en ekstrem anterior vækstrotation af mandiblen (10). Kendskab til disse mønstre gør også, at vi kan forudsige, i hvilken retning og med hvilken grad tandvandringer vil ske efter tidlig ekstraktion af primære tænder, og hvorledes den dento-alveolære kompensationsmekanisme kan kompromitteres med malokklusion til følge. Tændernes bevægelsesmønster varierer naturligvis både for den enkelte patient og for den enkelte tandtype, men det relative bevægelsesmønster for de enkelte tænder er vist i Fig. 2 og Fig. 3 (6). I det permanente tandsæt ses en ”mesial drift” af førstemolarer, specielt i overkæben. Samtidig roterer molarerne i overkæben om den palatinale rod, hvorved der hurtigt mistes meget plads i tandbuen. I det primære tandsæt ses ligeledes en mesial vandringstendens af den bagerste molar i begge kæber, også her mest udtalt i overkæben, men ikke lige så kraftigt som i den permanente dentition. Derimod vil hjørnetænderne i den primære dentition vandre distalt; dette gælder især i underkæben. Graden af tandvandring afhænger, ud over tandtypen, generelt af dental alder, pladsforhold, eruptionsvej og -hastighed, intercuspidation, kæbernes vækstmønster og den orale funktion. Vandringsmønstret i det anteriore segment som følge af tidlig ekstraktion af primære molarer Tænderne i det anteriore segment vil generelt vandre distalt foranlediget af de primære hjørnetænders distale vandringstendens, der som nævnt er størst i mandiblen. Samtidig vil en unilateral tidlig ekstraktion generelt medføre midtlinjeforskydning |

903 |


videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Tandvandringsmønster i det primære tandsæt

Tandvandringsmønster i det permanente tandsæt

•  Overkæben

•  Underkæben

•  Overkæben

•  Underkæben

01 + 01:

01 - 01:

02 + 02:

02 - 02:

1 + 1: 2 + 2: 3 + 3: 4 + 4: 5 + 5: 6 + 6: 7 + 7:

1 - 1: 2 - 2: 3 - 3: 4 - 4: 5 - 5: 6 - 6: 7 - 7:

03 + 03:

Distalt

03 - 03:

Distalt

04 + 04:

Distalt

04 - 04:

Distalt

05 + 05:

Mesialt

05 - 05:

Mesialt

6 + 6:

Mesialt

6 - 6:

Mesialt

Distalt Distalt Distalt Mesialt / Rot. Mesialt / Rot.

Distalt Distalt Distalt Mesialt / Kip. Mesialt / Kip.

Fig. 2. Tandvandringsmønster for de primære tænder (base­ ret på Høffding & Kisling (4)). Pilene angiver retning og relativ størrelse af vandringstendensen for de enkelte tænder.

Fig. 3. Tandvandringsmønster for de permanente tænder (baseret på Høffding & Kisling (4)). Pilene angiver retning og relativ størrelse af vandringstendensen for de enkelte tænder.

Fig. 2. Tooth migration pattern in the primary dentition. The arrows indicate the direction and relative size of the migration trend.

Fig. 3. Tooth migration pattern in the permanent dentition. The arrows indicate the direction and relative size of the migration trend.

til ekstraktionssiden. Ved tidligt tab af de primære førstemolarer i underkæben vil den primære hjørnetands distalvandring medføre bedre plads til incisiverne, hvilket igen vil medføre en mere vertikal inklination af disse tænder (4-6); dette kan føre til en kompromitteret dento-alveolær kompensation hos børn med et vækstmønster præget af anterior rotation af mandiblen og resultere i udviklingen af et ekstremt dybt bid (9,10). I overkæben kan den primære hjørnetands distalvandring trække den laterale incisiv med distalt, hvorved der skabes risiko for ektopisk frembrud af den permanente hjørnetand (11).

senere klinisk problem (5,11-14). Ved ekstraktion af både den primære første- og andenmolar i underkæben ses oftest udtalte pladsproblemer. Det samme forhold gør sig imidlertid ikke gældende i overkæben; det er foreslået, at tungen her virker som en pladsholder (5). En anden forskel på over- og underkæbe er, at overkæbens tænder generelt vil elongere ved tabet af antagonisten, mens dette ikke er tilfældet for underkæbens tænder. Under frembrud af de permanente tænder kan der ske en vis vækst af kæben, som kan bedre pladsforholdene. Dette er mest udtalt i mandiblen, men det er også her, at pladsbehovet er størst. Ved tab af anden primære molar inden frembrud af den permanente molar ses samme sagittale forandringer som efter frembrud, men forandringen er mere udtalt og permanent, da reversibiliteten er nedsat. Ved frembrud af præmolarerne ses det, at de i underkæben flytter sig mest distalt.

Vandringsmønster i det posteriore segment som følge af tidlig ekstraktion af primære molarer Ved tidligt tab af den primære førstemolar vil den primære andenmolar vandre mesialt, mens tidlig ekstraktion af den primære andenmolar vil medføre mesial vandring af den permanente førstemolar og en mindre distal vandring af den primære førstemolar. Ekstraktion af den primære andenmolar i underkæben medfører en mesial okklusion og trangstilling, mens ekstraktion af den primære førstemolar i underkæben kun giver trangstilling. Ved ekstraktion af begge primære molarer i underkæben ses mesial okklusion i 10 % af tilfældene, mens der ses trangstilling i 25 % af tilfældene (4-6). Ud fra ovenstående kan det udledes, at hvis man ser på den anden primære molars position, vil ekstraktion af 04 ± 04 ikke påvirke den sagittale okklusion, men kan være medvirkende til at skabe trangstilling. Ser man i stedet for på hele tandbuen, er det påvist, at ved tidlig ekstraktion af 04+ eller +04 ses et signifikant tab i tandbuebredde på ca. 1 mm grundet distalvandring af de primære hjørnetænder i overkæben. Dette kan som nævnt medføre ektopisk eruption af permanente hjørnetænder i overkæben (11); det er imidlertid ikke sikkert, at den distale vandring udgør et |

904 |

Vandringsmønster efter tidlig ekstraktion af primære molarer set ud fra forskellige okklusionstyper Vi har i det ovenstående gennemgået de generelle tandvandringsmønstre, men for at kunne udvælge de børn, der har gavn af en pladsholder, er det nødvendigt også at se på okklusionens indflydelse på tandvandringsmønsteret (3). Neutral molarokklusion Ved neutral molarokklusion på de permanente førstemolarer og normale pladsforhold skabes der sjældent ændringer i okklusions- eller pladsforholdene hos patienten ved tidlig ekstraktion af en primær andenmolar i underkæben modsat i overkæben, hvor det næsten altid vil have uønskede følger. Tandkronerne på underkæbens primære molarer er bredere i mesio-distal retning end deres antagonister. I tilfælde, hvor distalfladen af den primære andenmolar i hhv. over- og underkæben ender i samtandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Tidligt tab af primære molarer | videnskab & klinik

me sagittale plan, er det muligt for den primære antagonist at overeruptere og dermed fungere som ”pladsholder” i underkæbetandbuen. Samtidig ekstraktion af den primære andenmolar i såvel over- som underkæben i samme side giver ikke ændringer i molarokklusionen, idet tænderne vandrer let mesialt sammen, men dette kan naturligvis have uheldige konsekvenser for udviklingen af pladsforholdene. Potentialet for genskabelse af plads efter vandring af den første permanente molar er reduceret i overkæben i forhold til i underkæben, hvilket især skyldes rotation af tanden samt dennes kronemorfologi. Tilsammen skabes et ufavorabelt, trapezoidt tredimensionelt eruptionsrum til andenpræmolar i overkæben, hvilket medfører, at denne tand oftest erupterer palatinalt, og derved vil tandens eruptionskraft ikke være tilstrækkelig til at føre førstemolar i distal retning. I underkæben ses et anderledes vandringsmønster og en anden morfologi af den permanente førstemolar, hvilket gør, at der skabes et mere favorabelt eruptionsrum, som giver mulighed for, at anden præmolars eruptionskraft i højere grad kan skubbe førstemolaren distalt. Endelig er forskellen i den mesio-distale kronebredde mellem de primære molarer og de efterfølgende præmolarer (leeway space) større i underkæben end i overkæben, hvilket betyder, at der kan mistes mere plads i underkæben, uden at dette vil påvirke pladsforholdene i den permanente dentition (3). Distal molarokklusion Tabet af primære andenmolarer vil få helt andre konsekvenser for børn med distal malokklusion end hos børn med neutral molarokklusion. På grund af den distale molarokklusion vil 05+,+05 også have kontakt til 04-,-04, således er det ikke er muligt for 05+,+05 at elongere, hvis 05-,-05 mistes, hvorved 6-,-6 kan vandre mesialt. Samtidig risikerer man at miste plads efter ekstraktion som følge af distalvandring af den primære førstemolar og det anteriore segment. Ved ekstraktion i 05+,+05 vil det ikke være muligt at holde første permanente molars mesiale vandring i ave, da den distale molarokklusion betyder, at den okklusale stabilitet er mindsket. Ved samtidig ekstraktion af 05’eren i underkæben og overkæben på samme side vandrer begge første permanente molarer mesialt, som det var tilfældet ved neutral molarokklusion, men situationen ved distal molarokklusion forværres, idet der oveni ses en distal vandring af de mesialt placerede tænder. Ved tidlig bilateral ekstraktion af både 04’ere og 05’ere i underkæben overerupterer 05+05 og hindrer derved delvist mesialvandring af 6-6, men hos patienter med distal okklusion, forøget overbid og læbefang vil sådanne ekstraktioner være yderst uhensigtsmæssige, da underlæbens kraft kan displacere det anteriore segment i underkæben distalt med stort pladstab til følge. Hos børn med distal molarokklusion og dybt bid er konsekvenserne tilnærmelsesvis de samme som ved distal molarokklusion og forøget overbid; dog vil den distale vandring af det anteriore segment i underkæben blive endnu mere udtalt (3). tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

Klinisk relevans Tidligt tab af primære tænder er naturligvis som udgangs­ punkt uønsket, men i visse situationer uundgåeligt. Som udgangspunkt må det forven­ tes, at okklusions- og plads­ forhold ændres ved tidlig eks­ traktion af primære molarer, men alvorlighedsgraden af ændringerne afhænger af de tilstedeværende dentitions-, okklusions- og pladsforhold

samt af kæbernes vækst­ mønster og de funktionelle forhold. Generelt synes in­ dikationen for anvendelse af pladsholdere i den almene børnetandpleje i Danmark at være begrænset, men i visse tilfælde skønnes det, at der er indikation for indsættelse af en pladsholder mhp. at fore­ bygge uheldige senfølger.

Mesial molarokklusion Hos børn med mesial molarokklusion vil ekstraktion af 05- eller -05 medføre en overeruption af første primære molar i overkæben, hvilket til en vis grad forhindrer 6- eller -6 i at vandre mesialt. Ekstraktion af 05+,+05 vil medføre mesial vandring og rotation omkring den palatinale rod af 6+,+6, da der ikke sker overeruption af tænderne i underkæben. Ved samtidig ekstraktion af 05’erne i både over- og underkæbe vil første primære molar i overkæben elongere og dermed hindre mesial vandring af 6-,-6, mens 6+,+6 ikke hindres i at vandre mesialt. Ved bilateral ekstraktion af både den primære første- og andenmolar i overkæben vil der ske pladstab som følge af en mesial vandring af 6’eren samt en displacering af det anteriore segment i palatinal retning, hvorved det mandibulære overbid forværres yderligere (3). Dybt bid Ekstraktioner af primære molarer i underkæben hos patienter med trangstilling i underkæbefronten og basalt betinget dybt bid vil medføre, at hjørnetænderne vil vandre distalt, og incisivernes hældning vil mindskes, hvorved det dybe bid og pladsforholdene forværres yderligere. Dette er især udtalt, hvis patienten har et vækstmønster med udtalt anterior rotation af mandiblen (9,10) som nævnt ovenfor. Åbent bid Tidlig ekstraktion af primære molarer hos patienter med frontalt åbent bid vil ofte medføre, at det åbne bid formindskes i forbindelse med ”mesial drift” af de bagerste molarer. Forebyggelses- og behandlingsmuligheder Den primære pædodontiske tilgang til ortodontiske problemer er at forebygge udvikling af malokklusion. ”Space maintenance” (opretholdelse af pladsforholdene) kan defineres som beva|

905 |


videnskab & klinik | Oversigtsartikel

relse af den plads, der normalt optages af de primære tænder. Normalt vil det være de primære tænder, der sikrer bevarelsen af denne plads, men hvis disse tænder mistes tidligt, bør denne plads i visse tilfælde sikres ved hjælp af en pladsholder. Formålet med pladsholderen er at bevare pladsen i tandbuen og forhindre udviklingen af malokklusion og trangstilling ved at hindre vandring af nabotænder ind i ”ekstraktionsrummet” efter tidligt tab af primære tænder og at undgå, at den dento-alveolære kompensationsmekanisme kompromitteres. De potentielle fordele ved at indsætte pladsholderapparatur efter tidlig ekstraktion af primære tænder er således at reducere risikoen for uønskede senfølger som nævnt ovenfor; herved kunne behovet for en senere omfattende og bekostelig ortodontisk behandling eventuelt reduceres eller helt undgås. Anvendelsen af pladsholdere er imidlertid fortsat kontroversiel, og der er for nærværende ingen evidens hverken for eller imod at anvende pladsholdere for at forebygge eller reducere alvorlighedsgraden af malokklusion i det permanente tandsæt (2). Tunison et al. (15) publicerede i 2008 et evidensbaseret review vedrørende tidligt tab af primære molarer og implikationerne for behandlingsplanlægning og konkluderede, at der er evidens for efterfølgende tab af plads i tandbuen, især i underkæben, men at pladstabet er af en størrelsesorden, som ikke skønnes at have klinisk signifikans i de fleste tilfælde. Hos børn med protrusion af incisiverne og/eller læber eller med udtalt trangstilling før tandtab fandtes ekstraktionerne dog at kunne have behandlingsmæssige konsekvenser. Høffding & Kisling (7) viste, at kun omkring 19 % af børnene med tidlige ekstraktioner af primære molarer havde gavn af en pladsholder; dvs., at der formentlig relativt hyppigt ikke er indikation for at indsætte en pladsholder på et barn, der mister en mælketand tidligt. De optimale krav til en pladsholder vil ud over evnen til at forebygge tandvandringer være: •  at den ikke hindrer normal funktion •  at den ikke påvirker den alveolære vækst eller eruptionen af de permanente tænder •  at den ikke øger cariesrisikoen

tang bukkes et øje i hver ende af buestykket. Pladsholderen skal tilpasses, så den ligger så langt gingivalt som muligt dog uden at være i kontakt med gingiva. Ved behov kan buestykket tilpasses tandbueformen. Ankertænderne syreætses og bondes med en letflydende plast. Fordelen ved denne pladsholder er, at den kan fremstilles umiddelbart efter tandekstraktionen; den kræver ikke aftryk eller brug af laboratorium, og dermed er den også klart den billigste form for pladsholder. En anden fordel ved denne type pladsholder er mindsket rotation af forankringstænderne. Ulempen er, som med alle andre pladsholdere, risiko for mistet binding af plast og dermed tab af pladsholderen og en let øget risiko for caries. Der er risiko for påbidning, hvis den ikke er tilpasset korrekt eller ved elongering af antagonist. Hvis pladsholderen løsnes, kan der, på grund af den ringe størrelse, være risiko for, at den kan synkes. ”Band and Loop” (B&L) pladsholder B&L er et lille fast ortodontisk apparatur, der kan anvendes som enkelttandspladsholder i de posteriore segmenter. Den består af et stålbånd, hvorpå der påsvejses et loop bestående af en 0,8 mm wire. Fremstillingen af pladsholderen foregår ved, at der tilpasses et ortodontisk bånd til ankertanden; derefter tages et aftryk i alginat til fremstilling af gipsmodel, og en tekniker former og påsvejser et loop, der støder op til distalfladen af nabotanden til den manglende tand (fx bånd på 6’eren og loop hen til distalfladen af 04’eren). Loopet udformes, så det kan ligge så tæt på blødtvævet som muligt, dog uden at være i direkte kontakt med dette. Det tilsikres, at der ikke er tyggetryk på selve loopet. Ved fastgørelse skal abutmenttanden rengøres med afpudsning og båndet cementeres med glasionomercement (16,18,19). Denne pladsholder er vist at have den højeste overlevelsesrate (20).

Eksempel på en pladsholder

Det sidste forhold er dog i sig selv modsigende, da vi ved, at alt apparatur i munden er plakakkumulerende. Af denne grund skal man stille store krav til sufficient mundhygiejne, og derudover kræver indsættelse af en pladsholder, at barnet har en god behandlingsaccept. Indsættelse af en pladsholder bør generelt altid følges op af en grundig tandbørsteinstruktion. Hvis det alligevel ikke er muligt at opretholde sufficient mundhygiejne, kan det blive nødvendigt at fjerne pladsholderen (2,16,17). Pladsholdere skal ofte sidde i munden over en lang periode, og dette stiller krav til deres holdbarhed og regelmæssige kontrolbesøg. Typer af pladsholdere Simpel Bonded (SB) pladsholder (Fig. 4) Et stykke stålbuetråd (0,16 x 0,16) afklippes i en længde 2-3 mm længere end den endelige længde på pladsholderen. Med en |

906 |

Fig. 4. Simpel-bonded pladsholder. Fig. 4. Simpel-bonded space maintainer.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Tidligt tab af primære molarer | videnskab & klinik

”Crown and Loop” (C&L) pladsholder I stedet for bånd, som til B&L, anvendes her en stålkrone på ankertanden. Bortset fra dette er proceduren den samme som beskrevet ovenfor. Denne type pladsholder bruges ved samme indikationer som B&L, men kan være indiceret ved stor destruktion på ankertanden, eller hvor det vurderes, at der er behov for bedre retention (fx ved erstatning af en 04’er med en 05’er som ankertand) (2,17,18). ”Distal Shoe” (DS) pladsholder. Sker ekstraktion af en 05’er før frembruddet af 6’eren, er sandsynligheden for mesialvandring af 6’eren betydeligt større, end hvis 6’eren er frembrudt på ekstraktionstidspunktet. Endvidere er det naturligvis ikke muligt at indsætte en pladsholder forankret på 6’eren. I dette tilfælde kan man anvende en såkaldt ”distal shoe”, som er en modificeret C&L pladsholder med en distal forlængelse af loopet, som går ned i 05’erens alveole og ligger an mod mesialfladen af 6’eren. Formålet er, at 6’eren skal eruptere langs metaltråden. Denne pladsholder er meget krævende at fremstille og vanskelig at tilpasse. Under antibiotikadække foretages ekstraktion af 05’eren. Den intra-alveolære projektion af den modificerede pladsholder placeres i ekstraktionsalveolen, således at den rører og passivt guider eruptionen af 6’eren. Der kræves et kontrolrøntgen inden cementering, så man sikrer sig, at placeringen af metal-loopet er korrekt. Efterfølgende skal der tages kontrolrøntgen hver anden måned. Denne pladsholder anbefales imidlertid ikke, idet selve behandlingen kræver antibiotika, og der efter indsættelsen er risiko for infektion af det omgivende blødtvæv; derudover kan der efterfølgende komme en metal-tattoo som følge af den direkte kontakt mellem metal og slimhinde. På grund af risikoen for kronisk inflammation er denne type pladsholder kontraindiceret hos risikopatienter (16,19,21,22). ”Fiber Reinforced Composite” (FRC) pladsholder Et alternativ til de konventionelle pladsholdere er den relativt nye fiberforstærkede komposit plastholder. Ankertænderne afpudses og syreætses, hvorpå fibertråde, som fx everStick©, tilpasses, vædes og polymeriseres på plads på de klargjorte ankertænder. Fordelen ved denne type pladsholder er, at den ikke kræver laboratoriefremstilling, og dermed kræver den kun ét besøg hos tandlægen. Den er let at fremstille, den er æstetisk acceptabel, idet den er tandfarvet, og så kan den anvendes hos børn med metalallergi. Pladsholderen tilpasses, så den ikke kommer i kontakt med blødtvæv, hvorved parodontale problemer og slimhindeproblemer undgås. Forsøg viser lovende resultater, men endnu er holdbarheden ikke helt acceptabel, idet bindingen ofte svigter over tid. Derudover er materialerne på nuværende tidspunkt ret kostbare (19). Lingvalbue En lingvalbue bruges ved multipel tandmangel i de posteriore segmenter i underkæben, hvor de permanente incisiver er tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

frembrudt. Den fremstilles af en 0,9-1,0 mm tyk stålwire, der fastgøres på molarbånd. Den anteriore ekstension laves, så der er kontakt på cingulum af incisiver 1-1,5 mm væk fra gingiva. Lingvalbuen skal være passiv. Man kan også fremstille denne type pladsholder til overkæben; den er dog kontraindiceret ved dybt bid (16-18). I et nyere systematisk review af litteraturen fandt Viglianisi evidens for, at indsættelse af en lingvalbue i underkæben forebygger mesialvandring af molarerne og lingval kipning af incisiverne (23). Nance holding arch Dette apparatur har samme funktion som lingvalbuen til overkæben, men i stedet for kontakt til incisivernes cingulum fastgøres wirerne ind i en akrylknap, der har kontakt med den anteriore del af ganen i nærheden af rugae. På grund af kontakten til ganeslimhinden bør pladsholderen kontrolleres ofte (16-18). ”Transpalatinal Arch” (TPA) Denne pladsholder fæstnes på 6’erne og løber over ganehvælvingen, uden at have kontakt med slimhinden. Bruges ved unilateral tandmangel af en eller flere mælketænder for at undgå rotation af den permanente molar. Apparaturet er således ikke en decideret pladsholder, idet der kan ses tab af plads i tandbuen, men 6’eren roterer ikke mesialt (16-18). Aftagelige pladsholdere Denne type pladsholder kan være indiceret ved multiple tandtab. Anvendes også ofte som æstetisk pladsholder, idet det er muligt at påsætte protesetænder ved behov i fronten. Det er også muligt, men ikke tilrådeligt at designe en aftagelig pladsholder med ”distal shoe” til eruptionsstyring af 6’eren. En aftagelig pladsholder kræver stor patientcompliance, da udfaldet af behandlingen afhænger af, i hvor stort et omfang pladsholderen anvendes. Derudover er der større risiko for, at pladsholderen mistes eller ødelægges, og der kan ses gener af slimhinden, som følge af at større områder er i berøring med akryl. Endvidere kræves hyppige kontroller, da klammer og akryl skal tilpasses løbende. Unilaterale aftagelige pladsholdere frarådes, da der er risiko for, at de kan synkes eller føre til kvælning pga. den lille størrelse (16-18). Naturlig pladsholder Ved tidlig ekstraktion i underkæben kan en elongeret antagonist fungere som en naturlig pladsholder, som nævnt ovenfor. Der kan dog gå et stykke tid, før denne ”pladsholder” kommer på plads, og for at undgå eller mindske denne ventetid kan der fremstilles en plastopbygning på antagonisten. Man skal dog være opmærksom på risikoen for bidlåsning eller føringer. Diskussion Ud fra en gennemgang af litteraturen er der evidens for, at de overordnede følger af tidligt tab af primære molarer er mesialvandring af molarerne distalt for den ekstraherede tand, |

907 |


videnskab & klinik | Oversigtsartikel

specielt i overkæben, og distal vandring af hjørnetænderne med tilbagefald af incisiverne, specielt i underkæben. Alvorlighedsgraden af disse senfølger afhænger af tidspunktet for ekstraktion, ift. hvilken tand der er mistet, den dentale modenhed af den permanente efterfølger, tilstedeværende plads i tandbuen, okklusionsforholdene, kæbernes vækstmønster og de funktionelle forhold. Der er i litteraturen bred enighed om, at ekstraktion af 05’ere har betydning for okklusionsudviklingen fra den primære til den permanente dentition. Der er ligeledes enighed om, at tidlig ekstraktion af 04’ere giver et mindre, men målbart, pladstab i tandbuerne, men der er delte meninger om pladstabets størrelse, samt hvilken klinisk betydning dette pladstab har. Der er dog enighed om, at unilateral ekstraktion i underkæben ofte medfører midtlinjeforskydning. Pladstabet i den enkelte tandbue er sådan set i sig selv uden betydning. Det afgørende er, om pladstabet medfører en behandlingskrævende malokklusion for det enkelte barn. Inden frembrud af den permanente førstemolar er det generelt yderst vigtigt at søge at bevare 05’eren, idet ekstraktion af 05’eren, uden indsættelse af pladsholder, kan forventes at føre til stort pladstab. Fra otteårsalderen hos et barn med alderssvarende dental modenhed er behovet for en pladsholder aftagende. Man bør imidlertid overveje en pladsholder ved unormalt muskelpres fra underlæben, dybt bid, anterior rotation af mandiblen og moderat trangstilling. Hvor trangstilling udgør mere end halvdelen af tandens bredde, når denne ekstraheres, er en pladsholder generelt indiceret. Hvis der mangler plads til en hel tand eller mere i tandbuen, vil der højst sandsynligt blive behov for senere ortodontisk behandling, hvilket gør pladsholderen overflødig i blandingstandsættet. Ved ekstrem primær trangstilling bør det overvejes at ekstrahere primære tænder bilateralt mhp. en senere serieekstraktion af præmolarer, hvor det vurderes hensigtsmæssigt for okklusionen, herunder symmetrien, og ansigtsmorfologien. Ved trangstilling og dybt bid med et anteriort mandibulært rotationsmønster bør man overveje at indsætte en lingvalbue for at opretholde pladsforhold og incisivokklusion. Kort sagt børn, der kan have gavn af en pladsholder, er generelt: 1) børn med moderat trangstilling, 2) ustabil okklusion, 3) distal molarokklusion (lige trin eller distalt trin på 05’erne), 4) mesial okklusion og bilateral ekstraktion af 05,04+, +04,05, 5) ved samsidig ekstraktion af anden primære molar (05+/05- eller +05/-05), 6) indikation for ekstraktion 05,04- eller -04,05, 7) lav ansigtshøjde og dybt bid, 8) en alder under otte år (ved normal dental modenhed) og 9) kendt ektopisk frembrud (specielt mhp. 3+,+3). Overordnet gælder det, at 05’ere oftere kræver pladsholder end 04’ere. Pladsholdere er ofte overflødige, hvis der er agenesi eller aplasi af permanente tænder, medmindre man ønsker at bevare pladsen i tandbuen mhp. senere indsættelse af implantater. Ved valg af pladsholdertype bør man tage stilling til dental modenhed, involveret kæbe, antal manglende tænder, tandtype, okklusionsforhold, underkæbens rotationsmønster, barnets |

908 |

psykiske alder samt kooperation. Pladsholdere har generelt flere ulemper, hvorfor det i første omgang altid bør forsøges at bevare den primære tand indtil naturlig fældning. Kontraindikationer for pladsholdere er dårlig mundhygiejne, høj cariesfrekvens og kooperationsvanskeligheder, herunder ustabilt fremmøde. For de fleste typer af pladsholdere er der risiko for løsning, gener fra gingiva eller slimhinder pga. tryk samt øget risiko for udvikling af ny eller sekundær caries. Derudover kan den direkte kontakt mellem metal og blødtvæv give gener både akut, i form af svie og smerte og i sjældne tilfælde varigt i form af metal-tattoo og i værste fald metalallergi. Den højeste overlevelsesrate synes at ses for B&L-pladsholderen. Ulempen ved denne pladsholder er imidlertid, at den kræver aftrykstagning og udstøbning af en gipsmodel ifm. fremstillingen og derefter et nyt klinikbesøg til cementeringen. Til trods for en noget lavere overlevelsesrate vil vores anbefaling være at benytte SBpladsholderen som enkelttandspladsholder som førstevalg, og hvis denne viser sig ikke at holde, da må en B&L-pladsholder overvejes. Der er blevet argumenteret for, at omkostningerne ved indsættelse af en pladsholder måske er bedre givet ud på en senere ortodontisk genskabelse af pladsen i tandbuen, da denne behandling også vil kunne rette op på evt. rotation af tænderne. Dette er dog ikke direkte sammenligneligt med danske forhold, hvor visitationskriterierne er nogle andre, og hele formålet med en pladsholder er at undgå senere ortodontisk behandling. Når cost/benefit skal opgøres, er det imidlertid vigtigt ikke alene at se på de økonomiske fordele for tandplejens budget, men også og måske snarere, at se på fordelene for den enkelte patient (”burden of care”). Hvis man ved indsættelse af en ukompliceret pladsholder kan undgå en senere omfattende og langvarig (bekostelig) ortodontisk behandling, har vi sparet både barn og budget for meget. Børnetandlægens tilgang til de ortodontiske problemer bør være at forudse og forebygge udviklingen af malokklusioner. At kunne foretage interceptiv behandling og om muligt stoppe malokklusionens udvikling vil som nævnt reducere både ”burden of care” og omkostninger. Konklusion Der mangler evidens inden for området pladsholdere, hvorfor der ikke foreligger klare retningslinjer hverken for eller imod brug af pladsholdere, eller hvilken type af pladsholder der er mest velegnet. Sammenfattende kan det siges ud fra en gennemgang af litteraturen, at det som udgangspunkt må forventes, at okklusions- og pladsforhold ændres ved tidlig ekstraktion af primære molarer; at tandvandringsmønstret er ret forudsigeligt; og at alvorlighedsgraden af ændringerne afhænger af de tilstedeværende okklusions- og pladsforhold, kæbernes vækstmønster samt af funktionelle forhold. Generelt synes indikationen for anvendelse af pladsholdere i den almene børnetandpleje i Danmark at være begrænset, men i visse tilfælde skønnes det, at der er en klar indikation tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Tidligt tab af primære molarer | videnskab & klinik

for indsættelse af en pladsholder. Indikationen for indsættelse af en pladsholder efter tidlig ekstraktion af en primær molar skal imidlertid altid baseres på en prognosevurdering, der inkluderer dentitionsforhold (agenesier, dental modenhed, eruptionsanomalier etc.), okklusionsforhold, kæbernes vækstmønster og de funktionelle forhold. Som skrevet er vo-

res anbefaling at benytte SB-pladsholderen som enkelttandspladsholder som førstevalg, men hvis denne viser sig ikke at holde, da må en B&L-pladsholder overvejes. Ved ekstraktion af flere tænder, især i underkæben, vil en lingvalbue med fordel kunne anvendes.

Abstract (English) Prevention of unwanted tooth migrations after early loss of primary molars Early loss of primary teeth is obviously undesirable, but in some situations inevitable. If the child loses one or more primary teeth at an early age, it is essential that at the time of tooth extraction the dentist assesses the unwanted sequelae that may develop concerning the space conditions and the occlusal development in the permanent dentition and decide how these sequelae can be prevented or treated. There are a number of different types of space maintainers on the market. The purpose of the space

maintainer is to preserve space in the dental arch and to prevent the development of malocclusion by preventing the migration of adjacent teeth into the "extraction site" after the early loss of primary teeth; this can in certain cases reduce the need for subsequent comprehensive orthodontic treatment. The purpose of this article is to analyse the indications for and use of space maintainers after early loss of primary molars, and provide a brief description of the different types of space maintainers on the market with a description of their advantages and disadvantages.

Litteratur 1. American Academy of Pediatric Dentistry (AAPD). Guidelines on management of the developing dentition in pediatric dentistry. Pediatr Dent 2008-2009;30 (Supp 7):S184-95. 2. Brothwell DJ. Guidelines on the use of space maintainers following premature loss of primary teeth. J Can Dent Assoc 1997;63:753, 75760, 764-6. 3. van der Linden FPGM. Development of the Dentition. Chicago: Quintessence Publishing Co., 1983;129-54. 4. Høffding J, Kisling E. Premature loss of primary teeth: part I, its overall effect on occlusion and space in the permanent dentition. ASDC J Dent Child 1978;45:27983. 5. Høffding J, Kisling E. Premature loss of primary teeth: part II, the specific effects on occlusion and space in the permanent dentition. ASDC J Dent Child 1978;45:284-7. 6. Høffding J, Kisling E. Premature loss of primary teeth: part III, drifting patterns for different types of teeth after loss of adjoining teeth. ASDC J Dent Child 1979;46:34-8. 7. Høffding J, Kisling E. Premature

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

loss of primary teeth: part IV, a clinical control of Sannerud’s space maintainer, type 1. ASDC J Dent Child 1979;46:109-13. 8. Høffding J, Kisling E. Premature loss of primary teeth: part V, treatment planning with due respect to significance of drifting patterns. ASDC J Dent Child 1979;46:300-6. 9. Björk A, Skieller V. Facial development and tooth eruption. An implant study at the age of puberty. Am J Orthod 1972;62:339-83. 10. Solow B. The dentoalveolar compensatory mechanism: background and clinical implications. Br J Orthod 1980;7:145-61. 11. Northway WM. The not-soharmless maxillary primary first molar extraction. J Am Dent Assoc 2000;131:1711-20. 12. Lin YT, Lin WH, Lin YT. Immediate and six-month space changes after premature loss of a primary maxillary first molar. J Am Dent Assoc 2007;138:362-8. 13. Lin YT, Lin WH, Lin YT. Twelvemonth space changes after premature loss of primary maxillary first molar. Int J Paediatr Dent 2011;21:161-6. 14. Park K, Jung DW, Kim JY. Three-

dimensional space changes after premature loss of a maxillary primary first molar. Int J Paediatr Dent 2009;19:383-9. 15. Tunison W, Flores-Mir C, ElBadrawy H et al. Dental arch space changes following premature loss of primary first molars: a systematic review. Pediatr Dent 2008;30:297-302. 16. Laing E, Ashley P, Naini FB et al. Space maintenance. Int J Paediatr Dent 2009;19:155-62. 17. Durward CS. Space maintenance in the primary and mixed dentition. Ann R Australas Coll Dent Surg 2000;15:203-5. 18. Terlaje RD, Donly KJ. Treatment planning for space maintenance in the primary and mixed dentition. ASDC J Dent Child 2001;68:10914, 80. 19. Choonara SA. Orthodontic space maintenance – a review of current concepts and methods. SADJ 2005;60:113,115-7. 20. Tunc ES, Bayrak S, Tologlu N et al. Evaluation of survival of 3 different fixed space maintainers. Paediatr Dent 2012;34:e97-102. 21. Dhull KS, Bhojraj N, Yadav S et al. Modified distal shoe appliance for

the loss of a primary second molar: a case report. Quintessence Int 2011;42:829-33. 22. Kirshenblatt S, Kulkarni GV. Complications of surgical extraction of ankylosed primary teeth and distal shoe space maintainers. J Dent Child (Chic) 2011;78:57-61. 23. Viglianisi A. Effects of lingual arch used as space maintainer on mandibular arch dimension: a systematic review. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2010;138:382. e1-4;discussion 382-3.

|

909 |


videnskab & klinik | Selvtest

✔ selvtest

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der er op til to korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser →> Mine kurser. For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer, fx ”Selvtest TB15”. Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point. Slut med at trykke ”Gem”. Selvtest for artiklen: Forebyggelse af uønskede tandvandringer efter tidligt mælketandstab Tandlægebladet 2014;118:902-9.

Spørgsmål 1. Hvilke primære tænder udviser den største vandringstendens efter tidlig ekstraktion af primære molarer? Svar A. 03-03 Svar B. 04-04 Svar C. 05+05

Spørgsmål 2. I hvilket af de nedenstående tilfælde bør man især overveje at indsætte en pladsholder? Svar A. Efter ekstraktion 05- hos barn med normal okklusion Svar B. Efter ekstraktion 05- hos barn med dybt bid Svar C. Efter ekstraktion 05- hos barn med distal okklusion

Spørgsmål 3. Hvilken type af pladsholder anbefales ikke? Svar A. Simpel bonded Svar B. Band & loop Svar C. Distal shoe

Tag testen på din smartphone! Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

|

910 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


FRIT VALG

XO CARE har i mange år arbejdet sammen med Nordenta vedrørende salg og service af vores arbejdspladser til tandlæger. Fra oktober 2014 byder vi yderligere velkommen til Digital Dental Danmark og til Dent Support som nye forhandlere og service partnere. Du vælger selv, hvor du køber din XO og hvem, der skal montere og servicere den. Kontakt XO CARE eller en af vores certificerede samarbejdspartnere for nærmere oplysninger.

XO CERTIFICEREDE SAMARBEJDSPARTNERE: Nordenta • nordenta.dk • 87 68 16 11 Digital Dental Danmark • digitaldental.dk • 72 34 42 33 Dent Support • dentsupport.dk • 70 23 31 21


videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Abstract

Råd og vejledning til forebyggelse af tanderosioner Tanderosioner er kemisk slid af emalje og dentin forårsaget af syrer, som ikke er produceret af bakterier i dental biofilm. Forekomsten af tanderosioner er sandsynligvis i stigning blandt børn og unge, og størst er forekomsten hos drenge i 15-17-årsalderen. Tanderosioner viser sig i starten ved en afglattet og blank emaljeoverflade, men ellers normal tandmorfologi, og senere ved udtynding af emaljelaget, farveændring, øget tandfølsomhed samt reduktion af kronehøjde. En af de væsentligste årsager til tanderosionerne er det stigende forbrug af syreholdige læskedrikke og sportsdrikke med meget lave pH-værdier. Nedsat spytsekretion og tænderskæren kan forværre tilstanden. Tidlig diagnostik og forebyggelse af videre progression af tilstanden er væsentlig, herunder råd og vejledning i forbindelse med indtagelse af drikke og fødevarer samt monitorering af progressionen ved brug af studiemodeller.

Forekomst, diagnostik, ætiologi, forebyggelse og behandling af tanderosioner Allan Bardow, lektor, ph.d., tandlæge, Fagområdet Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi og Anatomi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Lene Munk Esmark, forhenværende overtandlæge, Frederiksberg Kommunes Tandpleje Merete Bakke, lektor, lic. et dr.odont., specialisttandläkare, Fagområdet Oral Medicin, Klinisk Oral Fysiologi, Oral Patologi og Anatomi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thorbjörg Jensdottir, CEO, M.Sc., ph.d., Executive MBA, IceMedico Ltd., Reykjavik, Island, samt forskningskoordinator, Tannhelsetjenestens Kompetansesenter avdeling VEST, Stavanger, Norge Ulla Pallesen, overtandlæge, Fagområdet for Cariologi og Endodonti, Pædodonti og Klinisk genetik, Odontologisk Institut, Det Sundheds­ videnskabelige Fakultet, Københavns Universitet

T

anderosioner udvikles normalt relativt langsomt, men kan i helt ekstreme tilfælde, fx ved hyppig badning i en swimmingpool, hvor pH og klortilsætningen er dårligt reguleret, opstå meget hurtigt og i enkelte tilfælde indenfor få uger (1). Derimod vil caries i Danmark og resten af Skandinavien oftest være flere år om at udvikles. Som konsekvens af risikoen for hurtig udvikling er tidlig diagnostik af tanderosioner nødvendig. Hvor tanderosioner udgjorde et mindre odontologisk problem for bare 20 år siden, er problemer med erosioner af tænderne blevet mere synlige i tandplejen i Danmark gennem de sidste år. Det er helt overvejende blandt de yngre generationer, man ser tanderosionerne, og i langt mindre grad blandt de ældre generationer (2). Det vil derfor være naturligt at forvente en fremtidig stigning i forekomsten af tanderosioner i befolkningen generelt. Således opdager tandlæger og tandplejere i dag ofte udtalte erosionsskader ved de systematiske tandeftersyn. De ses især i form af udtynding af emaljelaget, farveændring og følsomhed af tænderne. Tand­ erosionerne har derfor fået øget opmærksomhed, ikke mindst fordi forekomsten sandsynligvis er stigende samtidig med, at forekomsten af caries er reduceret væsentligt på globalt niveau i industrialiserede lande med høj levestandard (3). Det kan dels skyldes, at cariesaktiviteten hos børn og unge er kommet under kontrol og andre tilstande i tandsættet derfor emneord bliver mere synlige. Men ændrede spise- og Dental erosion; drikkevaner i befolkningen og særligt blandt aetiology; de yngre generationer er også en væsentlig soft drinks; prevention; faktor. Samtidig kan der være en antagonitreatment

|

912 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Gode råd til forebyggelse af erosioner | videnskab & klinik

stisk effekt mellem de to tandsygdomme. Tanderosion udvikles primært på rene tandoverflader, hvor caries udvikles på tandoverflader med væsentlig forekomst af biofilm. Så en reduktion i caries kan teoretisk tænkes at medføre lettere og hurtigere udvikling af tanderosion på de tandoverflader, der er fri for biofilm (4). Forekomst af tanderosion I en dansk undersøgelse udført i år 2000 (5) fandt man, at 14 % af 558 unge 15-17-årige havde mindst fire tandflader med erosionsskader vurderet ud fra scoringssystemet i Tabel 1. Undersøgelsen viste, at der var en signifikant større forekomst hos drenge end hos piger. Kønsforskellen er interessant og tankevækkende, og ansporer til at afdække de ætiologiske årsager til udvikling af tanderosion. Er det, fordi drengene sidder mere ved computeren og samtidig indtager syreholdige drikke? Eller er pigerne bare mere bevidste om, at de skal drikke færre syreholdige drikke? I en senere undersøgelse fra Frederiksberg (6) i 2008, hvor 2151 12-17-årige unge blev registreret, havde 15 % erosionsskader af forskellig sværhedsgrad, heraf havde fem unge så voldsomme skader, at store områder af tænderne var helt uden emalje. Fordelingen af skaderne fremgår af Fig. 1. Figuren viser endvidere, at forekomsten varierer med alderen. Således havde de 12- og 13-årige en forekomst af tanderosioner med varierende sværhedsgrad på 8-9 %, mens forekomsten hos de 14- årige var på 14 %. Hos de 15-17-årige var forekomsten helt op til 21 %. Af de 2.151 deltagere var 1.086 drenge og 1.065 piger, og forekomsten af erosioner var mere end dobbelt så hyppig hos drengene som hos pigerne (Fig. 1). Blandt drengene havde næsten 21 % erosioner af forskellig sværhedsgrad. Blandt pigerne havde kun omkring 8 % erosioner af forskellig sværhedsgrad. Alle deltagere med erosioner af den alvorligste type var drenge. Fig. 1 viser også, at der i 12- og 13-årsalderen kun er ringe kønsforskel og ingen signifikante forskelle mellem drenge og piger. Men specielt i 15- og 16-årsalderen ses en ændring i kønsfordelingen, samtidig med at forekomsten af erosioner øges. Således har hver tredje dreng i denne aldersgruppe erosioner på mindst en tand. Disse resultater passer sammen med undersøgelsen fra Overordnede indices til registrering af erosioner Kode 0

Sund tandemalje

Kode 1

Erosioner udelukkende i emaljen

Kode 2

Erosioner med sporadisk blotlæggelse af dentin

Kode 3

Erosioner med omfattende blotlæggelse af dentin

Tabel 1. Disse indices er ofte brugt i international litteratur. Forde­ len er, at de kan udføres af tandlæger eller tandplejere uden større forudgående vejledning eller træning, mens begrænsningen er den ringe detaljeringsgrad. Table 1. These scores are often used in international literature. The advantage of these scores is that dentists and dental hygienists can perform the registrations without comprehensive training. The disadvantage is the relatively low degree of detail. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

Forekomsten af tanderosion fordelt efter køn, alder og sværhedsgrad

Fig. 1. Undersøgelsen blev foretaget på Frederiksberg i 2008 (6) og omfattede 1.086 drenge og 1.065 piger. Fore­ komsten af erosioner i de ældre aldersgrupper var mere end dobbelt så hyppig hos drengene som hos pigerne. Fig. 1. The study was conducted in the municipality of Frede­riksberg in the year 2008 (6) and included 1,086 boys and 1,065 girls. The prevalence of dental erosion among the older age groups was more than twice as high among boys compared to girls.

år 2000 med de fleste og alvorligste typer af erosioner hos drenge. Helt generelt ses de sværeste erosionstyper kun fra 15-årsalderen, dvs. fra det tidspunkt kønsforskellene også bliver væsentligt mere markante og synlige end blandt de yngre børn. Af Fig. 1 fremgår endnu et interessant mønster, der kunne tyde på, at stigningen hos de 14-årige drenge kan blive endnu større i fremtiden, mens den meget lavere forekomst hos pigerne formodentlig vil være mere stabil. De nævnte observationer sammenholdt med de tiltagende problemer for de unge med erosionsskader i form af såvel kosmetiske som funktionelle problemer bekræfter relevansen af en yderligere udredning af de ætiologiske årsager og en mere præcis monitorering af yderligere progression i tanderosion. Observationerne viser, at forebyggelse i form af vejledning og oplysning især skal sættes ind over for drengene. Ydermere har opfølgende undersøgelser afsløret, at det i høj grad er forældrene, der indkøber sodavand og andre sure læskedrikke til hjemmet. Derfor bør vejledning og oplysning om tanderosion tillige rettes mod forældrene. |

913 |


videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Mere detaljeret vejledning i registrering af erosioner, som nu anvendes til SCOR-blanketten i den kommunale tandpleje i Danmark Kode

Diagnose

Facialt og oralt

Okklusalt

0

Ingen erosioner

Ingen erosioner

Ingen erosioner

1

Erosion af emaljen

Der er sket tab af emaljeoverfladen, men dentinen er ikke eksponeret

Afrundede cuspides, men dentinen er ikke eksponeret

2

Let erosion af dentinen

Dentinen er eksponeret svarende til mindre end halvdelen af tandfladen

Pletvis dentineksponering svarende til en eller flere cuspides

3

Svær erosion af dentinen

Dentinen er eksponeret svarende til halvdelen af tandfladen

Sammenflydende dentineksponering svarende til en eller flere cuspides

Statistik felt D udfyldes enten med 0 eller den højeste diagnosticerede score

Tabel 2. Registreringen noteres i statistik felt D på SCOR-blan­ ketten samtidig med den almindelige cariesregistrering. Registre­ ringen udføres på børn fra 11-12-årsalderen og opefter. Table 2. The scores are registered in section D on the SCORform along with the ordinary registration of dental caries. Scores are made for children from the age of 11-12 years upwards.

Registreringer af tanderosion I forbindelse med de årlige indberetninger af tandsundheden til Sundhedsstyrelsen registreres det, om emaljen er sund, eller om der er erosioner på tænderne. Registreringerne udføres af den unges vanlige tandplejer eller tandlæge i forbindelse med Sundhedsstyrelsens centrale odontologiske registrering (SCOR) og anføres i SCOR-blanketternes fjerde og sidste statistikfelt. Tandplejere og tandlæger har forud for registreringerne modtaget såvel mundtlig som skriftlig vejledning i denne registrering af tanderosion (Tabel 2). Denne relativt simple registreringsmetode medfører såvel fordele som ulemper. Fordelen er, at registreringen er så unuanceret, at den kan udføres af barnets vanlige tandlæge eller tandplejer, blot den forudgås af en enkel instruktion samt mundtlig og skriftlig vejledning. Ulempen er, at registreringen er meget overordnet. Den siger intet om antallet af angrebne tænder eller om erosionens placering på tanden. I den danske undersøgelse fra 2008 (6) blev tanderosion registreret efter indekset vist i Tabel 2, som er en simplificeret udgave af et hyppigt anvendt internationalt scoringssystem til tanderosion (7). Registreringen blev udført ud fra den mest eroderede tand i tandsættet og var således uafhængig af antallet af tænder med tanderosion. Ligeledes var registreringen også uafhængig af, hvor på tanden erosionen var lokaliseret (Tabel 2). En registreringsmetode som den nævnte kan selvfølgelig anvendes til at registrere prævalensen af tanderosion, selvom den som tidligere nævnt medfører såvel fordele som |

914 |

ulemper. På grund af den stigende forekomst af erosioner, der ses i de kommunale tandlægeklinikker, er mange kommuner begyndt at registrere forekomsten af tanderosion mere præcist hos børn og unge i deres kommune. Det må i høj grad anbefales Sundhedsstyrelsen, at den i forbindelse med revisionen af SCOR-indberetningen påbyder en registrering af forekomsten af erosioner, der er mere detaljeret og systematisk end den nuværende (Tabel 2). Man kunne forestille sig en registrering med samme detaljeringsgrad som de rutinemæssige cariesregistreringer. Men brugen af forskellige scoringssystemer kan også give det problem, at mange undersøgelser af erosionsforekomsten i andre dele af verden bliver usammenlignelige, fordi der anvendes forskellige scoringssystemer. Det vil derfor være meget relevant og interessant, hvis et ensartet registreringssystem blev brugt i det øvrige Skandinavien. Diagnostik og symptomer Fordi tanderosion i ekstreme tilfælde kan udvikles hurtigt, er tidlig diagnostik af erosionsskader nødvendig for at få iværksat forebyggende tiltag hurtigst muligt, så progression af skaderne kan begrænses eller helt standses. I starten vil eroderede tænder ikke give anledning til symptomer, og patienten vil derfor ikke selv være opmærksom på, at noget er galt. Senere, når emaljen bliver tynd eller dentinen eksponeres, kan der især hos børn og unge opstå øget følsomhed for koldt og varmt af tænderne som følge af den tættere relation mellem mundhule, dentinkanaler og pulpa. Det er derfor vigtigt at kunne skelne erosionsskader fra andre defekter i emalje og dentin, idet flere defekter kan optræde på samme tand. Caries og erosion vil dog aldrig opstå samtidigt på samme sted på tanden. Dette fordi caries er forårsaget af biofilm med varierende lag af bakterier og polysakkarider, som virker som diffusionsbarrierer mod udefrakommende syrer, i modsætning til erosionsskader, der opstår ved direkte syrepåvirkning af overvejende rene tandoverflader (4). En præcis diagnose stilles ved nøje at inspicere tændernes overflade, morfologi og farve, hvilket gøres bedst ved god tørlægning, kraftigt lys og anvendelse af lupbriller. De tidligste tegn på tanderosion er ikke mulige at diagnosticere klinisk, fordi mineralerne i emaljen kun forsvinder lidt ad gangen i mikroskopisk tynde lag. Disse tynde lag er i de fleste tilfælde kun omkring nogle få µm tykke, men akkumuleres med tiden til et reelt og synligt tab af tandsubstans. Først på det tidspunkt når overfladestrukturen er påvirket, og perikymatierne forsvinder, vil det være muligt at se begyndende forandringer. Her vil emaljen fremtræde med en glat, blank og silkeagtig overflade fx facialt på incisiverne (Fig. 2A), men hvor tandens naturlige morfologi er bevaret. Ved de mere avancerede stadier ændres morfologien, og dentinen kan blive eksponeret i større eller mindre områder fx i molarområdet. Kun i sjældne tilfælde vil eroderede tandoverflader fremtræde matte som udtryk for, at speciel aktiv erosion er i gang (fx ved bulimi). Ofte vil også en farveændring af tænderne kunne ses, efterhånden som emaljen bliver tyndere og helt forsvinder. Centralt, hvor dentinen skintandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Gode råd til forebyggelse af erosioner | videnskab & klinik

Kliniske eksempler på tanderosion af forskellig sværhedsgrad

Klinisk relevans På trods af at tanderosion ser ud til at være et stigende pro­ blem hos børn og unge i Dan­ mark, er tandlæger og tand­ plejere ofte usikre på de tidlige tegn på sygdommen. Dette medfører forsinket diagnostik,

Fig. 2. A viser en dreng med erosionsskader af første grad som følge af stort forbrug af læskedrikke. Overfladestruktu­ ren er væk, og der ses derfor kun store reflekser fra tænder­ nes overflade, som fremtræder blanke og silkeagtige. Der ses en vis affladning af specielt de gingivale områder, men dentinen er ikke eksponeret. B viser en ung pige med ero­ sionsskader af anden grad som følge af bulimi. Dentinen er eksponeret på mindre områder af palatinalfladerne; der ses et bidplateau, og emaljen er tyndslidt specielt incisalt. Den tynde emalje er transparent og blålig, mens dentinen frem­ træder gullig. C viser en voksen mand med erosionsskader af tredje grad som følge af refluks. Okklusal- og palatinalfla­ derne er svært eroderede med eksponering af dentin på det meste af tandfladen. Emaljen er bevaret perifert og gingivalt, og der ses tydelige farveforskelle, med en varm gullig farve af dentinen som følge af tertiær dentindannelse. Fig. 2. A shows a boy with dental erosion of score 1 caused by a large intake of acidic soft drinks. The surface structure of the incisors has disappeared while the enamel surfaces appear shiny and silky. Some flattening has occurred, especially in the gingival areas, but the dentine is not exposed. B shows a young girl with dental erosion of score 2 caused by bulimia. The dentine has become exposed in smaller areas palatinally and the enamel has become thin especially incisally. The thin enamel is transparent and bluish, while the dentine is yellow. C shows an adult male with dental erosion of score 3 caused by gastric reflux. The occlusal and palatinal surfaces are severely eroded with exposure of dentine on the majority of the tooth surfaces. However, the enamel is preserved peripherally and in the gingival areas displaying clear differences in colour with a warm yellow dentine caused by tertiary dentine formation. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

manglende forebyggelse og dermed større skader på tæn­ derne. Denne artikel er tænkt som en hjælp til at erkende relevante fund, ætiologiske forhold samt forslag til fore­ byggelse af tanderosion.

ner igennem, vil der være mere gulligt og opakt, mens periferien fremtræder mere grå, blålig og transparent (Fig. 2A). Samtidig fremtræder erosionsskader fladespecifikt forskelligt. Konvekse glatflader bliver affladet og senere konkave i de områder, hvor prominensen er størst (oftest gingivalt). Konkave flader palatinalt på incisiver i overkæben bliver mere konkave. Alle glatfladelæsioner er beliggende koronalt for emaljecement-grænsen med en intakt emaljekant gingivalt (Fig- 2B). Denne kan ved fortsatte syreangreb fremtræde som en pseudo-champher i kanten af den eroderede flade. Årsagen til, at emaljen bevares i det gingivale område, er, at gingivalvæsken har næsten samme sammensætning som plasma, med høj bufferkapacitet og derfor en syreneutraliserende effekt. Samtidig vil eventuel biofilm gingivalt virke som diffusionsbarriere for syre. Endelig vil der i vinklen mellem tandoverflade og gingiva være et beskyttet område, hvor tunge og læber ikke slider på den eroderede tandoverflade. Læsioner på glatflader forekommer sjældent lingvalt i underkæben, hvor spytsekretionen fra glandula submandibularis er ganske betydelig og udgør 70 % af den samlede spytsekretion i hvile og dermed udøver en væsentlig beskyttende faktor mod tanderosion. På lignende vis ses carieslæsioner også meget sjældent på underkæbens incisiver, medmindre patienten har nedsat ustimuleret spytsekretion (mindre end 0,2 ml/min), eller i særdeleshed hvis patienten har patologisk nedsat spytsekretion (mindre end 0,1 ml/min). Tanderosioner på okklusalflader fører til afrundede cuspides, fordybninger med og uden eksponering af dentin (cuppings) og forhøjede fyldninger i relation til tilgrænsende tandoverflader (proud fillings). Som vist i Fig. 2C kan hele den okklusale morfologi forsvinde i avancerede tilfælde. Bidsænkning som følge af kombinationen mellem erosion og attrition kan også forekomme, men en kompensatorisk eruption af de antagonerende tænder, hvor højden på alveoleknoglen øges, vil ofte være med til en bevarelse af bidhøjden. Dette kan klinisk ses ved en øget bredde af den fastbundne gingiva i den kæbehalvdel, hvor eruptionen er sket. Tandslid som følge af mekaniske påvirkninger kan ofte skelnes fra tanderosion ved at have en mere skarp afgrænsning. Fx vil en usur ofte være V-formet, være lokaliseret på eller apikalt for emalje-cement-grænsen, og den koronale del vil oftest have en skarp kant med stor vinkel |

915 |


videnskab & klinik | Oversigtsartikel

til tandoverfladen. Der vil dog ofte være et sammenfald, fordi tandoverflader, der har været udsat for syrepåvirkning, hvilket blødgør emaljen, vil være mere modtagelige for mekanisk slid. Således vil kombinationen af erosive og mekaniske påvirkninger på incisiverne ofte føre til reduceret kronehøjde som følge af nedslidte incisalkanter med fraktur af understøttet emalje og til eksponering af dentin. Årsager til tanderosioner Det er vigtigt at skelne mellem syreskader, som er en syreinduceret blødgøring af de yderste µm af emaljen uden tab af tandsubstans, og så egentlig tanderosion, som er et reelt tab af emalje eller dentin. Syreskader kan være reversible, såfremt tandoverfladen ikke udsættes for mekanisk påvirkning, hvorimod tanderosion er irreversibel. Såvel syreskader som tanderosioner er kemisk inducerede forandringer af oftest rene tandoverflader forårsaget af syrer, som ikke er produceret af bakterier i biofilm på tænderne. Jo lavere pH-værdi en drikkevare eller fødevare har, jo værre bliver syreskaderne og en mulig efterfølgende tanderosion. Udover pH-værdien kan andre faktorer dog også spille en rolle for udvikling af syreskader og tanderosion, fx læskedrikkens bufferkapacitet og mineralindhold (10,11). Bufferkapaciteten bestemmer, hvor længe en læskedrik kan fastholde en lav pH-værdi i mundhulen (herunder også på tungen og andre bløddele) og dermed have en skadelig virkning på tænderne. Det er pH-værdien i drikkevarer og fødevarer, der mest overvejende bestemmer deres erosive potentiale (8). Således stiger det erosive potentiale med en faktor 10, for hver enhed pH-værdien sænkes. Derfor er det erosive potentiale 1.000 gange større ved pH 2 end ved pH 5. Man kan derfor foreslå at udskifte de meget sure læskedrikke og sportsdrikke med danskvand (også danskvand med kulsyre og citrussmag), da den skadelige effekt af danskvand (pH 4,5-4,8) er minimal i forhold til fx cola (pH 2,2) og lignende drikke (Fig. 3). Således er den skadelige effekt af danskvand flere hundrede gange lavere end den skadelige effekt af cola (9). En anbefaling til forældre og unge om at udskifte cola og lignende med danskvand er derfor anbefalelsesværdig, for det kan være et reelt alternativ, som den unge vil kunne acceptere. Omvendt forekommer det naivt at tro, at man kan få unge til udelukkende at drikke postevand og mælk, selvom det selvfølgelig ville være den optimale løsning. Selvom kulsyren i danskvand nedsætter pH-værdien, er det kun en meget lille del af dette buffersystem, der rent faktisk er på syreformen (kulsyre). Resten af buffersystemet findes som opløst kuldioxid, hvilket ikke har nogen skadelig effekt på tænderne. I alle tilfælde skal fokus især være på at nedsætte det stigende forbrug af syreholdige læskedrikke og sportsdrikke med meget lave pH-værdier. En yderligere forværrende faktor er, at skruelågene på sodavandsflaskerne blev taget i anvendelse i 1990’erne samtidig med, at flaskeindholdet er øget betydeligt i samme periode. Skruelåget gør, at sodavanden holder bruset længere, hvilket får de unge til at nyde drikken i små slurke |

916 |

Surhedsgrader i forskellige drikke og fødevarer

Fig. 3. Eksempler på pH-værdier i forskellige drikke- og fødevarer, som er tilgængelige på det danske marked, og hvoraf der blandt dem med lav pH-værdi ofte er et stort ind­ tag i de yngre aldersgrupper. (Kilde: Tandlægeforeningen). Fig. 3. The figure shows examples of pH values in different soft drinks and foodstuffs, which are commercially available on the Danish market and often consumed in high quantities among teenagers. (Source: Danish Dental Association).

over længere tid end tidligere, hvor sodavand havde kapsellåg og også et mindre volumen. Som følge af skruelågene medfører den nuværende drikkemetode, at tænderne udsættes for syrepåvirkning mange gange dagligt, hvilket er meget værre end større mængder på en gang. Udover læskedrikke kan sytandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Gode råd til forebyggelse af erosioner | videnskab & klinik

repåvirkningen også stamme fra kosten fx ved daglig og hyppig indtagelse af citrusfrugter eller andre sure fødevarer (eksogene påvirkning). Men syrepåvirkning kan også stamme fra maven fx ved refluks og hyppige opkast som ved bulimi (endogen påvirkning). Lokalisationen af syreskaderne kan være en hjælp til at indikere, hvorfra påvirkningen stammer (Fig. 2). Hvis erosionerne fortrinsvis optræder palatinalt og okklusalt i tandsættet (Fig. 2B og C), kan det indikere, at syren har endogen oprindelse, mens faciale og okklusale skader oftest observeres ved eksogen syrepåvirkning (Fig. 2A), om end kun en grundig anamnese kan fastslå årsagen til tanderosion. Som beskrevet tidligere er den skadelige effekt af syrepåvirkningen også afhængig af andre faktorer i mundhulen og i særdeleshed spytsekretionen. En konstant sekretion af spyt til mundhulen vil være med til at fortynde og eliminere den indtagne syre. Således øges risikoen for at udvikle tanderosion med en faktor 5 (12), hvis man har patologisk nedsat spytsekretion. Risikoen vil dog sandsynligvis allerede øges, hvis den ustimulerede spytsekretion nedsættes under normalområdet (under 0,2 ml/min). På den måde betyder specielt spyttets mængde meget for udvikling af tanderosion. Faktisk er risikoen for tanderosion lige så stor ved patologisk nedsat spytsekretion som ved hyppig indtagelse af sure læskedrikke (12), men både lav pH og nedsat spytsekretion skal forekomme på samme tid, før effekten opstår. Til gengæld er der ikke noget, der tyder på, at spyttets generelle kemiske sammensætning (calcium, fosfat, bikarbonat og bufferkapacitet) har væsentlig betydning for forskelle i erosionsforekomsten blandt individer, der har en normal spytsekretion (13). I disse tilfælde må uforklarlige forskelle i forekomsten af tanderosion mellem ellers ens individer med tilsvarende livsstil og tandpleje tilskrives adfærd fx i form af drikkemetode, frekvensen af indtagelse og tidspunkterne for indtagelse af sure læskedrikke og fødevarer. Pellikelen, som er det lag af spytproteiner, der sætter sig på emaljens overflade, kan dog måske have betydning selv ved normal spytsekretion. Pellikelen har ligesom biofilm den egenskab, at den kan virke som diffusionsbarriere for syreholdige opløsninger. Men der vides meget lidt om, hvilke individuelle faktorer der har en betydning for pellikelens beskyttende egenskaber. Det er dog vist, at der er store individuelle forskelle i, hvor god en given persons pellikel er til at beskytte mod syreskader (14). Således er det i laboratoriestudier vist, at nogle individer har en pellikel, som beskytter væsentligt bedre end andre individers pellikel, faktisk i enkelte tilfælde dobbelt så godt. Da pellikelen er dannet af spytproteinerne, og deres sammensætning er genetisk bestemt, er dette forhold ikke noget, man umiddelbart kan ændre på. Men ved tilstande som fejlernæring eller nedsat spytsekretion vil pellikelens beskyttende egenskaber sandsynligvis reduceres. Endelig har også tandbevægelser betydning for udvikling af erosion, mest i form af bruksisme, ligesom friktion med kind og tunge. Tungen kan også være med til at forlænge eller forværre syrepåvirkningen palatinalt på incisiverne efter indtagelse af sure læskedrikke, fordi tungens overflade surgøres af syren i tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

læskedrikken. Værst er det, når bruksisme og tænderskæren samt andet mekanisk tandslid kombineres med kemisk slid fra syreholdige læskedrikke og fødevarer (15). Lige netop dette forhold, hvor de to slidprocesser kommer til at arbejde sammen, er særligt kritisk, og noget man som tandlæge eller tandplejer skal være meget opmærksom på. Således vil kemisk slid, i form af syreskader og blødgjort emalje, kombineret med søvnbruksisme, meget hurtigt kunne give en høj erosionsscore og destruktion af okklusale strukturer. I disse tilfælde vil anvendelse af bidskinne under søvn være absolut nødvendig for at undgå yderligere tab af tandsubstans (15). Det er samtidig vigtigt, at påvirkning af drikkevarer med lavt pH er neutraliseret, inden skinnen sættes ind om aftenen. Vurdering af progression I dag er tandlæger og tandplejere ofte usikre på diagnostik ved tidlig tanderosion. Dette medfører forsinket diagnosticering og dermed større skader samt mere omfattende og dyrere behandling. Forebyggelse samt rådgivning og information til den unge og dennes forældre er derfor meget vigtig allerede ved tilstandens begyndelse. Forebyggelse omfatter først og fremmest forholdsregler i forbindelse med indtagelse af drikke og fødevarer samt korrekt timing i forhold til tandhygiejne, såfremt der er syreskader på tandoverfladen. Progression af erosionsskader hos den enkelte patient kan vurderes vha. forskellige indices fx Basic Erosive Wear Examination (16), hvor sværhedsgraden beskrives efter veldefinerede kriterier. Diagnostik af tanderosion og dermed valg af individuelle kriterier er dog forbundet med stor usikkerhed, hvorfor almindelige indices, specielt hvor progressionen er begrænset, kan være vanskelige at anvende til progressionsvurdering. De almindelige kriterier i form af scorer (Tabel 1 og 2) er også vanskelige at bruge over tid, specielt hvis det er forskellige behandlere, der ser på patienten fra gang til gang. Kliniske fotos med forskellig optagelsesretning, belysning, forstørrelse etc. er ofte væsentligt bedre end kliniske scorer, men kan også være særdeles vanskelige at sammenligne fra gang til gang. Derimod er fremstilling af årlige studiemodeller i gips den bedste måde til at vurdere, om arealer, konkaviteter og fyldningskanter er blevet tydeligere fra gang til gang. Sådanne modeller kan endog anvendes til at vise patienten, om de forebyggende tiltag har været tilstrækkelige til at hæmme progressionen, eller om der skal iværksættes yderligere tiltag. Forebyggende tiltag Faktaboksen præsenterer de vigtigste tiltag, patienten kan foretage for at undgå tanderosion eller yderligere udvikling af allerede eksisterende tanderosion. Vigtigst blandt specielt teenagere er at undgå indtagelse af læskedrikke med lav pH-værdi, og det vil i langt de fleste tilfælde være det væsentligste for at undgå tanderosion. Men det kan være særdeles svært at få budskabet igennem (17), og derfor bør al nyttig information gøres mere tilgængelig bl.a. via skoler, daginstitutioner, internettet, levnedsmiddelindustrien og tandpastaproducenterne. Som |

917 |


videnskab & klinik | Oversigtsartikel

Faktaboks   1. U  ndgå indtagelse af for mange sure drikkevarer og citrusfrugter   2. U  ndgå at drikke sure drikke eller frugtjuice lige før sengetid/nat   3. O  m nødvendigt drik hellere danskvand (også med citrussmag) i stedet for mere sur frugtsaft og mere sure læskedrikke   4. U  ndgå at ”smådrikke” sure læskedrikke hele dagen – drik hellere en større mængde på en gang   5. B  rug et sugerør, så drikken ikke kommer i kontakt med tænderne   6. S  kyl med vand, eller endnu bedre mælk, efter syrepåvirkning (specielt ved bulimi eller andre sygdomme med hyppig opkastning)   7. B  ørst ikke dine tænder umiddelbart før eller efter indtagelse af sure drikkevarer og fødevarer eller efter opkastning. Men vent minimum en time efter syrepåvirkningen   8. B  rug en blød tandbørste og brug tandpasta med lav slibeværdi   9. U  ndgå tandpasta med for meget og stærkt skummemiddel og vælg en tandpasta med et højt fluorindhold (1450 ppm) 10. H  old regelmæssig kontakt med din tandlæge eller tandplejer

tidligere beskrevet er danskvand fx et udmærket alternativ til sure læskedrikke som fx cola, men budskabet når sjældent frem til forbrugeren. Forvirringen opstår ofte, fordi der er kulsyre i danskvand, men som tidligere beskrevet har den kun ringe effekt på tænderne, idet den er langt mindre sur end fx citronsyre, som er den hyppigste syre i de fleste læskedrikke. Når læskedrikke med lavt pH indtages, vil den yderste del af emaljen blive blødere end normalt (syreskade). Under normale forhold har emaljen en hårdhed på omkring 350 kg/mm2, men efter indtagelse af læskedrikke med lavt pH kan denne hårdhed falde helt ned under 150 kg/mm2. Derfor bliver emaljen særdeles påvirkelig af mekanisk påvirkning som fra fx tandbørstning (18). Det har derfor stor betydning, at man ikke børster tænder i mindst en time efter syrepåvirkning. Omvendt bør man måske heller ikke børste tænder umiddelbart inden indtagelse af syreholdige læskedrikke, fordi tandbørstningen fjerner pellikel og eventuel biofilm, der som diffusionsbarriere beskytter tænderne mod syre. Et australsk studie (19) har anbefalet, at professionelle vinsmagere ikke børster tænder samme dag, som vinsmagningen foregår, netop for at beholde en beskyttende pellikel på tænderne sammen med eventuel biofilm. Det er også vigtigt, at tandbørstning foretages med en blød tandbørste og tandpasta med lavt indhold af slibemiddel. Anvendelse af tandpasta med det maksimalt tilladte indhold af fluorid vil sandsynligvis også være med til at hæmme udvikling af syreskader og tanderosion, såfremt tandbørstningen foregår udenfor de tidsintervaller, der er kritiske for udvikling af tanderosion. Tandpasta med et stort indhold af skummemiddel (detergenter) bør sandsynligvis også undgås, fordi detergenter forsinker dannelsen af en beskyttende pellikel på tænderne (20). Samtidig efterlades tandoverfladen mere udsat, når pellikelen og eventuel biofilm fjernes (Faktaboks). Dette er meget uheldigt, da pellikelen hos nogle individer kan yde en ganske væsentlig beskyttelse mod tanderosion (14). Der er i løbet af de sidste 10 år også kommet flere tandpastaer på det danske og europæiske marked, som proklamerer |

918 |

en effekt mod enten syreskader (syreinduceret blødgøring af emaljen) eller egentlig tanderosion. Stort set alle studier vedrørende disse produkter er laboratoriestudier. Men det er i mange af disse studier vist, at visse af disse produkter kan have en effekt mod syreskader og/eller tanderosion. En positiv sideeffekt af introduktionen af disse produkter kan være en større opmærksomhed blandt forbrugerne om problemerne med tanderosion. Firmaerne har således ofte en del information vedrørende tanderosion og metoder til at undgå udvikling af tanderosion tilgængelig på fx internettet. Således kan disse produkter måske også være med til at sprede budskabet om en tandsygdom, som kun en mindre del af befolkningen har været opmærksom på indtil nu. Behandling Når tanderosion er i en aktiv fase, er forebyggende tiltag altid nødvendige. Restaurerende behandling kan komme på tale, hvor skaderne er så omfattende, at der er symptomer, risiko for pulpakomplikation eller fraktur af uunderstøttet emalje. Endelig kan en kompromitteret æstetik også føre til, at der er behov for genopbygning af tandsættet. Hos unge vil non-invasiv behandling med direkte plast oftest være at foretrække. Her vil lokale konkave områder kunne fyldes direkte med plast, mens det mere generelle slid, hvor pladsen ikke er til stede, vil nødvendiggøre en mere omfattende bidhævningsbehandling. Konklusion Forekomsten af tanderosioner er i flere studier vist at være høj, især blandt drenge i teenagerårene. Tidlig diagnostik er nødvendig for at mindske tandskaderne og hæmme progressionen, og sliddet må følges nøje, helst ved brug af årlige studiemodeller. Den væsentligste årsag til tanderosioner er hyppig indtagelse af læskedrikke og fødevarer med lavt pH. Da emaljens hårdhed mindskes betydeligt ved syrepåvirkning, vil tandsliddet øges, hvis der samtidig er bruksisme, eller tandbørstning foretages umiddelbart efter syrepåvirkning. Nedsat spytsekretion medfører en forlænget syrepåvirkning og kan være en væsentlig accelererende faktor for tilstanden. Til gengæld er der ikke noget, der tyder på, at spyttets generelle sammensætning har en væsentlig betydning hos raske med normal spytsekretion. Men pellikelens beskyttende egenskaber kan måske i fremtiden forklare ellers uforklarlige forskelle i erosionsforekomsten mellem raske individer med sammenlignelig indtagelse af sure læskedrikke og fødevarer og livsstil. Det væsentligste tiltag for at forebygge tanderosion er at anbefale de unge og deres forældre, at cola og lignende udskiftes med danskvand eller andre drikke med pH-værdier over 4,5 (Fig. 3). Interessekonflikterklæring Thorbjörg Jensdottir, som er medforfatter på denne artikel, er også ejer af IceMedico Ltd., Reykjavik, Island, som producerer spytstimulerende non-erosive produkter (HAp+) til mundtørre patienter. tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Gode råd til forebyggelse af erosioner | videnskab & klinik

Abstract (English)

Prevalence, aetiology, prevention and treatment of dental erosions Dental erosions are chemical wear of enamel and dentine caused by acids that are not produced by bacteria in dental biofilms. The prevalence of dental erosion is commonly presumed to be increasing among adolescence and teenagers especially in boys of 15-17 years of age. Initially erosions are characterized by a smoothed and shining enamel surface, but otherwise normal tooth morphology. Further progression results in thinning

of the enamel layer, colour change, increased dental sensitivity as well as reduction of crown height. One of the main causes of erosion is the increasing consumption of acidic soft drinks and sports drinks with very low pH values. Reduced saliva secretion and grinding of teeth may exacerbate the condition considerably. Early diagnosis and prevention of further progression of the condition is essential. This includes advices relating to the intake of soft drinks and acidic foodstuffs, as well as monitoring the progression by use of dental cast models.

Litteratur 1. Dawes C, Boroditsky CL. Rapid and severe tooth erosion from swimming in an improperly chlorinated pool: case report. J Can Dent Assoc 2008;74:359-61. 2. Kongstad J, Ekstrand K, Qvist V et al. Findings from the oral health study of the Danish Health Examination Survey 2007-2008. Acta Odontol Scand 2013;71:1560-9. 3. Petersen PE. The world oral health report 2003: continuous improvement of oral health in the 21st century – the approach of the WHO Global Oral Health Programme. Community Dent Oral Epidemiol 2003;31(Supp 1):S3-23. 4. Honório HM, Rios D, Santos CF et al. Effects of erosive, cariogenic or combined erosive/cariogenic challenges on human enamel: an in situ/ex vivo study. Caries Res 2008;42:454-9. 5. Larsen MJ, Poulsen S, Hansen I.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

Erosioner: forekomst og klinik hos en gruppe danske unge. Tandlægebladet 2003;107:240-6. 6. Esmark L. Forekomst af tanderosioner hos en gruppe danske 12-17-årige. Tandlægebladet 2009;113:662-5. 7. Lussi A. Dental erosions clinical diagnosis and case history taking. Eur J Oral Sci 1996;104:191-8. 8. Jensdottir T, Holbrook P, Nauntofte B et al. Immediate erosive potential of cola drinks and orange juices. J Dent Res 2006;85:226-30. 9. Larsen MJ, Nyvad B. Enamel erosion by some soft drinks and orange juices relative to their pH, buffering effect and contents of calcium phosphate. Caries Res 1999;33:81-7. 10. Lussi A, Jaeggi T, Zero D. The role of diet in the aetiology of dental erosion. Caries Res 2004;38 (Supp1):S34-44. 11. Jensdottir T, Bardow A, Holbrook

P. Properties and modification of soft drinks in relation to their erosive potential in vitro. J Dent 2005;33:569-75. 12. Järvinen VK, Rytömaa II, Heinonen OP. Risk factors in dental erosion. J Dent Res 1991;70:942-7. 13. Bardow A, Lykkeaa J, Qvist V et al. Saliva composition in three selected groups with normal stimulated salivary flow rates, but yet major differences in caries experience and dental erosion. Acta Odontol Scand 2014;72;466-73. 14. Bruvo M, Moe D, Kirkeby S et al. Individual variations in protective effects of experimentally formed salivary pellicles. Caries Res 2009;43:163-70. 15. Davis WB, Winter PJ. The effect of abrasion on enamel and dentine and exposure to dietary acid. Br Dent J 1980;148:253-6. 16. Bartlett D, Ganss C, Lussi A. Basic erosive wear examination (BEWE):

a new scoring system for scientific and clinical needs. Clin Oral Investig 2008;12 (Supp 1):S65-8. 17. Fox C. Evidence summary: how can dietary advice to prevent dental erosion be effectively delivered in UK general dental practice? Br Dent J 2010;208:217-8. 18. Attin T, Buchalla W, Gollner M et al. Use of variable remineralization periods to improve the abrasion resistance of previously eroded enamel. Caries Res 2000;34:48-52. 19. Cheung A, Zid Z, Hunt D et al. The potential for dental plaque to protect against erosion using an in vivo-in vitro model – a pilot study. Aust Dent J 2005;50:228-34. 20. Rykke M, Rölla G, Sönju T. Effect of sodium lauryl sulfate on protein adsorption to hydroxyapatite in vitro and on pellicle formation in vivo. Scand J Dent Res 1990;98:135-43.

|

919 |


videnskab & klinik | Selvtest

✔ selvtest

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der er op til to korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser →> Mine kurser. For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer, fx ”Selvtest TB15”. Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point. Slut med at trykke ”Gem”. Selvtest for artiklen: Forekomst, diagnostik, ætiologi, forebyggelse og behandling af tanderosioner Tandlægebladet 2014;118:912-9.

Spørgsmål 1. Det, der er væsentligst for udvikling af syreskader og tanderosion, er: Svar A. Drikkevarens pH-værdi Svar B. Drikkevarens bufferkapacitet og mineral­ indhold Svar C.  Antallet af daglige eksponeringer for syreholdige læskedrikke

Spørgsmål 2. Gode tiltag for at undgå tanderosion er: Svar A. At børste tænder så hyppigt som muligt Svar B. At forsøge at udskifte de meget sure læskedrikke med f.eks. danskvand med eller uden bobler og citrus Svar C. At undgå at børste tænder lige før og efter indtagelse af sure læskedrikke

Spørgsmål 3. Den bedste måde at monitorere tanderosion er ved: Svar A. At lave grundige kliniske scorer af patientens sygdom Svar B. At måle kronehøjden på de involverede tænder Svar C. At lave årlige studiemodeller i gips

Tag testen på din smartphone! Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

|

920 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


LANDSDÆKKENDE TEKNISK SERVICE Det nye samarbejde med Dent Support og Digital Dental Danmark samt Nordentas veletablerede serviceorganisation betyder, at du nu kan vælge mellem 42 certificerede XO serviceteknikere.

XO CERTIFICEREDE SAMARBEJDSPARTNERE: Nordenta • nordenta.dk • 87 68 16 11 Digital Dental Danmark • digitaldental.dk • 72 34 42 33 Dent Support • dentsupport.dk • 70 23 31 21


videnskab & klinik | Autoreferat

Tanddannelsesforstyrrelser hos børn, der prænatalt har været eksponeret for antiepileptisk medicin eller er født for tidligt En kohortebaseret undersøgelse af faktorer, der kan påvirke barnets tandudvikling under graviditeten. Pernille Endrup Jacobsen, adjunkt, ph.d., Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet, og Den Regionale Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, Region Midt

M

ed en prævalens på godt 40 % er forskellige former for emaljedefekter den hyppigste form for tanddannelsesforstyrrelse i Danmark. Diagnostisk skelner man mellem hypoplasier, som er en kvantitativ defekt med manglende dannelse af emaljen, og opaciteter, der er en kvalitativ defekt med manglende mineralisering af emaljen. Opaciteter kan være enten diffuse eller velafgrænsede (Fig. 1). Udbredelsen af emaljedefekterne i de to tandsæt kan ofte relateres til varigheden af en eventuel skadelig eksponering. Dental agenesi af de permanente tandanlæg er ligeledes en hyppigt forekommende tanddannelsesforstyrrelse (5-8 %) og kan være arveligt betinget.

|

922 |

Udefrakommende faktorer kan også medføre agenesi. De primære og de først udviklede permanente tænder begynder deres dannelse allerede i fostertilværelsen. Derfor kan den prænatale udvikling og de faktorer, som barnet påvirkes af i denne periode, have betydning for dannelsen af tænderne. For tidligt fødte børn kan, hvis de fødes meget før termin, have problemer med calciummetabolismen, ventilationen samt have en øget risiko for infektioner. Derudover kan en eksponering for fx medicin, tobak, alkohol eller andre teratogene faktorer medføre dårlig trivsel og dermed muligvis påvirke tanddannelsen. Mange studier har set på risikoen for udviklingen af emaljedefekter på baggrund af for tidlig fødsel, men konklusionerne er divergerende. Antiepileptisk medicin (AED) har en velkendt teratogen effekt. Kvinder behandlet med AED har en forøget risiko for at føde børn for tidligt, børn med lav vægt eller føde børn med medfødte misdannelser. Risikoen er stærkt afhængig af, hvilket præparat der er anvendt, hvor mange præparater og i hvilken dosis. Valproat er det AED, der har vist sig at være det mest teratogene præparat. Nyere antiepileptika, såsom lamotrigen, har ikke en registrerbar teratogen effekt.

Artikel I Formålet var at undersøge, om der er en association mellem en prænatal påvirkning af AED og risikoen for at udvikle emaljedefekter. I alt blev 38 eksponerede og 129 ikke-eksponerede børn i alderen 6-10 år undersøgt med henblik på en registrering af forekomsten af opaciteter og hypoplasier. Studiet viste en signifikant forøget risiko for tilstedeværelsen af diffuse opaciteter i de primære tænder hos de eksponerede børn (OR = 3,0; [95 % CI: 1,0-8,7]) samt for forekomsten af velafgrænsede opaciteter i de permanente tænder (OR = 3,3; [95 % CI = 1,3-8,4]). Derudover viste yderligere analyser, at de børn, der havde været eksponeret for lamotrigen, havde en signifikant forøget risiko for at udvikle hypoplasier i de primære tænder (OR = 5,8; CI = 1 [95 % 2-28,5]). Artikel II Formålet med dette registerstudium var at undersøge, om børn, der har været eksponeret for AED prænatalt, havde en forøget risiko for at udvikle dental agenesi i det permanente tandsæt, og om der evt. var en sammenhæng mellem agenesi og andre medfødte misdannelser. Tandlægejournalerne på 214 eksponerede børn samt

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Ph.D.-afhandling | videnskab & klinik

255 ikke-eksponerede børn i alderen 12-18 år blev undersøgt med henblik på en registrering af dental agenesi. Stratificerede analyser viste, at de børn, der havde været eksponeret for valproat (n = 70), havde en signifikant forøget risiko for udvikling af dental agenesi (OR = 3,1; [95 % CI = 1,3-7,4]). Det nærværende studium kunne ikke vise en sammenhæng mellem forekomsten af dental agenesi og udviklingen af andre medfødte misdannelser. Artikel III Denne artikel var baseret på en systematisk gennemgang af den eksisterende litteratur vedrørende risikoen for udviklingen af emaljedefekter hos børn, der er for tidligt fødte. Det systematiske review inkluderede i alt 23 artikler, men kun 10 studier havde så høj validitet, at de kunne inkluderes i studiet med henblik på yderligere analyser. Konklusionen på reviewet var, at børn født for tidligt har en forøget risiko for udvikling af hypoplasier i de primære tænder, samt at børn født med en ekstremt lav fødselsvægt (< 1.500 g) har en forøget risiko for at udvikle opaciteter i de primære tænder. Der foreligger for få studier til at kunne drage konklusioner om risikoen for udviklingen af emaljedefekter i de permanente tænder hos for tidligt fødte børn.

Forskellige typer af emaljedefekter

Fig. 1. A. Hvid/gul velafgrænset opacitet. B. Gul/brun opacitet. C. Emalje hypoplasi. D. Diffuse opaciteter.

Afhandling og delarbejder

Forsvar

Afhandlingen med titlen: “Dental anomalies in children born pre­ term or prenatally exposed to anti-epileptic drugs” omfatter 106 sider og bygger på følgende tre artikler:

Den afsluttende forelæsning med titlen: “Dental anomalies in children born preterm or prenatally exposed to anti-epileptic drugs” blev afholdt den 17. januar 2014 på Institut for Odontologi, Aarhus Universitet.

I. Jacobsen PE, Henriksen TB, Haubek D et al. Developmental enamel defects in children prenatally exposed to anti-epileptic drugs. PLoS One 2013; 8:e58213. doi: 10.1371/journal. pone.0058213. II. Jacobsen PE, Henriksen TB, Haubek D et al. Prenatal ex­ posure to antiepileptic drugs and dental agenesis. Plos ONE 2014;9: e84420. doi.10.1371/journal.phone 0084420. III. Jacobsen PE, Haubek D, Henriksen TB et al. Developmental enamel defects in children born preterm; a systematic review. Eur J Oral Sci 2014;122:7-14.

Bedømmelsesudvalget bestod af: professor Ann Wenzel, ph.d., dr.odont., Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, He­ alth, Aarhus Universitet, professor Ivar Espelid, ph.d., dr.odont., Afdeling for Pædodonti og adfærdsforskning, Fakultet for Odon­ tologi, Oslo Universitet, Oslo, Norge, og overlæge Anne Sabers, MD, dr.med., Epilepsiklinikken, Afdeling for Neurologi, Køben­ havns Universitetshospital, Rigshospitalet, København. Vejledere på projektet var professor John Rosendahl Østergaard, ph.d., dr.med. (hovedvejleder), Center for Sjældne sygdomme, Børneafd., Aarhus Universitetshospital, professor Tine Brink Henriksen, ph.d., dr.med., Neonatalafd., Aarhus Universitetsho­ spital, og professor Dorte Haubek, ph.d., dr.odont., Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet. Undersøgelserne var økonomisk støttet af Aarhus Universitets forskningsfond, DOFT’s forskningsfond, samt KOF/Calcin-fonden. Kopi af originalartikler kan rekvireres ved henvendelse til forfat­ teren, e-mail: pej@odont.au.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

|

923 |


videnskab & klinik

Dansk forskning internationalt

Abstract

Dental agenesi hos børn, der prænatalt har været eksponeret for antiepileptisk medicin Pernille E. Jacobsen1, Tine B. Henriksen2, Dorte Haubek1 og John R. Østergaard3 Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet, 2Perinatal Epidemiologisk forskningsenhed, Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital, 3Center for Sjældne Sygdomme Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital

1

Formål Formålet med dette studium var at undersøge, om der var en sammenhæng mellem prænatal eksponering for anti-epileptisk medicin og risikoen for udviklingen af dental agenesi af de permanente tænder. Derudover var formålet at undersøge eventuelle forskelle på effekten af de forskellige typer af antiepileptika, der var anvendt. Metode Data på 214 eksponerede og 255 ikke-eksponerede børn i alderen 12-18 år blev udtrukket fra Receptdatabasen fra Region Nord og Region Midt samt det Danske Medicinske Fødselsregister. Børnenes tandlægejournaler blev undersøgt for forekomsten af dental agenesi. Resultater Børn, prænatalt eksponeret for antiepileptisk medicin, havde en forøget risiko for at udvikle dental agenesi. Som en samlet gruppe var denne risiko dog ikke signifikant (OR = 1,7; [95 % CI: 0,8-3,6]). Risikoen for udvikling af dental agenesi blev tre-

|

924 |

doblet (OR = 3,1; [95 % CI: 1,3-7,4]), hvis børnene havde været eksponeret for valproat i enten mono- eller poly-terapi med andre præparater end carbamazepin eller oxcarbazepin. Risikoen blev yderligere forøget (OR = 11,2; [95 % CI: 2,4-51,9]), hvis børnene havde været eksponeret for valproat i kombination med enten carbamazepin eller oxcarbazepin.

Konklusion Nærværende studium viser, at dental agenesi kan være en potentiel medfødt anomali, der er relateret til prænatal eksponering af valproat, og at dental agenesi måske kan anvendes som en sensitivitetsmarkør for den teratogene effekt af valproat.

Jacobsen PE, Henriksen TB, Haubek D et al. Prenatal exposure to antiepileptic drugs and dental agenesis. PLoS ONE 2014;9:e84420. doi:10.1371/ journal.pone.0084420

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


videnskab & klinik

Dansk forskning internationalt

Abstract

Molekylære studier af den strukturelle økologi i okklusale carieslæsioner Irene Dige, Lene Grønkjær og Bente Nyvad Sektion for Tandsygdomslære, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Baggrund og formål Mikrobiologiske studier af okklusale dentale biofilm har indtil nu været hæmmet af, at okklusalfladen er utilgængelig for prøvetagning, samt at biofilmens oprindelige arkitektur ødelægges, når biofilmen fjernes fra overfladen. Formålet med dette studie var at udforske den rumlige fordeling af hyppigt forekommende bakterier in vivo ved varierede stadier af okklusal caries ved hjælp af en ny molekylærbiologisk teknik baseret på præparation af plastindstøbte ekstraherede tænder analyseret med fluorescens in situ-hybridisering (FISH) og konfokal mikroskopi.

nismer arrangeret i palisader, ofte identificeret som Actinomyces. Dette lag blev dækket af et mere løst, struktureret bakterielag bestående af forskellige bakteriearter og lignede dermed supragingival plak. Biofilmen inde i fissurerne forekom mindre metabolisk aktiv bedømt ud fra den lave intensitet af fluorescenssignal og tilstedeværelse af non-bakterielt materiale. Bakteriel invasion ind i dentinkanaler sås kun i tilfælde med manifest kavitetsdannelse, og disse bestod ofte af Lactobacillus og Bifidobacterium-arter.

Materialer og metoder 105 snit fra 11 friskekstraherede tænder blev klassificeret med hensyn til deres okklusale cariesstatus (Nyvad kriterierne). Tænderne blev fikserede, indstøbt i koldt polymeriseret plastmateriale (Technovit 8100), snittet og afkalket. Herefter blev der udført FISH med 16S rRNA oligonukleotid prober, der mærkede udvalgte, hyppigt forekommende bakteriestammer/-arter associeret med okklusal caries, heriblandt Streptococcus, Actinomyces, Veillonella, Fusobacterium, Lactobacillus og Bifidobacterium. Præparaterne blev analyseret med konfokal mikroskopi.

Konklusion Dette studie viste for første gang den rummelige fordeling af forskellige bakterielle arter in vivo ved varierede stadier af okklusal caries. Den molekylære metode, der blev anvendt i dette studie, repræsenterer et værdifuldt supplement til tidligere anvendte metoder til studier af mikrobiel økologi i caries, eftersom metoden tillader tredimensionel analyse af den strukturelle sammensætning af uforstyrret biofilm i carieslæsioner in vivo.

Resultater Snittene viste tydelige forskelle i den bakterielle sammensætning mellem forskellige økologiske nicher i okklusal caries. Biofilmen langs indgangen til fissurer bestod af et indre lag af mikroorga-

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

Studiet blev støttet af Tandlægeforeningens forskningsudvalg (FORSKU). Dige I, Grønkjær L, Nyvad B. Molecular studies of the structural ecology of natural occlusal Caries. Caries Res 2014;48;451-60.

|

925 |


NYHED FLERE AF ZENDIUMS VARIANTER HAR FÅET EN HØJERE KONCENTRATION AF FLUORID

Med baggrund i et Cochrane review* øger zendium nu fluoridkoncentrationen til 1450 ppmF i zendium Junior, zendium Classic, zendium Cool Mint samt zendium Mild Whitener. zendium Første Tand til børn under 5-6 år indeholder fortsat den anbefalede lavere koncentration på 1000 ppmF. *Topical fluoride as a cause of dental fluorosis in children (Review) Copyright The Cochrane Collaboration.

Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Produkter, publikationer og patientpjecer bestilles via din dentalgrossist.


Vi fejrer

10 år med Tetric Evolution lution

1

3+

GRATIS

NTED

L

IG

rin

Tetric EvoFlow Tetric EvoCeram Tetric EvoCeram Bulk Fill ®

®

®

®

Tetric EvoCeram

ÅR MED KLINISK DOKUMENTATION

Mere end

100 millioner

kompositrestaureringer

Bestil nu og få fordel af dette tilbud! www.ivoclarvivadent.com/tetric-evo-da

www.ivoclarvivadent.com Ivoclar Vivadent AB

Repræsentant Clinical: Tina Hedegaard Jensen, tlf: 21 70 18 36 | Helle Thorning, tlf: 31 32 04 85

R

®

TO

E AT

Ivoce

H T I NITI

A

P

FØDSELSDAGSTILBUD


samfund & arbejdsliv

Tomme stole koster dyrt Det koster mange ressourcer, når børn, unge og deres forældre glemmer tiden hos tandlægen. Det siger hver tredje børne- og ungdomstandpleje i en undersøgelse, Tandlægebladet har lavet. Til gengæld har flere kommuner succes med at bringe udeblivelsesprocenten ned. Tekst: Anders Klebak

I

Illustration: Malene Hald

Frederikshavn Kommune skal overtandlæge Kirsten Anker Thyø selv trække i kitlen de næste måneder. Børne- og ungdomstandplejen i kommunen kæmper med sene afbud og udeblivelser, og 650 børn, der skulle have været til tandlæge efter sommerferien, venter stadig på at komme til.

– Vi er bagud på grund af alle dem, der udebliver, og vi har et kæmpe efterslæb. Så jeg skal selv hjælpe til, og vi er nødt til at hente en ekstra tandplejer ind i en periode, siger hun. En ny rundspørge, Tandlægebladet har lavet blandt kommunernes børne- og ungdomstandplejer, viser, at 36 % af kommunerne ser det som et stort ressourcespild med de mange udeblivelser. Glemsomhed koster De glemsomme børn og forældre er dyre for en kommune som Frederikshavn. En halv times udeblivelse koster mindst 800 kr., vurderer Kirsten Anker Thyø. Og så er det svært at planlægge og tænke langsigtet. – Det er jo ikke, fordi vi sidder og stirrer ud i luften, hvis patienterne ikke dukker op. Men det betyder, at der er nogle projekter, der hænger. Vi har tre tiltag, vi gerne vil i gang med, bl.a. et om lighed i sundhed. Det kan vi bare ikke, fordi vi har for travlt med at indhente det tabte, siger overtandlægen. Et mindst lige så stort problem er afbud og ombookninger. Frederikshavns tandplejes egen opgørelse viser, at op mod hvert tredje indkald bliver ombooket. Det betyder, at kalenderen hele tiden er fyldt op et par måneder fremad. Et nyt system, der skal give borgerne mulighed for selv at booke tider, kan ikke tages i brug,

| 928 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


samfund & arbejdsliv

før der er flere frie tider i kalenderen, fortæller Kirsten Anker Thyø.

KR

Centralisering giver fravær I nogle kommuner er problemet med udeblivelser så stort, at personalet må vente forgæves på op mod hver femte patient, viser Tandlægebladets undersøgelse. I Vordingborg har overtandlæge Lene Maare for nylig gennemgået udeblivelsestallene. Her svinger udeblivelsesprocenten mellem 13 og 19 afhængigt af, bedre vilkår for om det er på en af de to små skoleklinikker eller de to, at fokusere på de grupper med der ligger på sundhedscentre – væk fra skolerne. størst behov. Men en af de store udfordringer lige nu Lene Maare vurderer, at en udeblivelse koster ca. er at få patienterne til at komme til tiden. 500 kr. Penge, som er spildt for både kommunen og – Det koster penge, og vores personale spilder en borgerne. Hun peger bl.a. på, at tandplejen ville have masse timer. Det betyder længere ventetider for patienmulighed for at indkalde børn første gang, allerede terne, men alle omstruktureringer tager tid, siger hun. når de er halvandet år gamle, hvis personalets tid ikke Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Kommublev spildt på at vente forgæves på patienterne. I dag nerne og Regionernes Analyseinstitut (KORA) mener, er indkaldsalderen 2 ½ år. at centralisering er en klar årsag til flere aflysninger og Et andet problem er omsorgen for børnene og glemte aftaler. deres sundhedstilstand. – Før i tiden vidste man nærmest ikke, at ens barn – Som ambassadører for børnene bliver vi var til tandlægen, fordi det bare foregik på skolen. I bekymrede, når vi ser børn, der udebliver fra deres dag skal forældre holde styr på tiderne og tage fri fra behandlingstider flere gange. arbejde, siger han. I de tilfælde inddrages børn og ungerådgivningen via underretning, fortæller Lene Maare. Fraværet på kommunens klinikker er højest på den centrale klinik, og en stor del af forklaringen på de mange udeblivelser skal netop findes i centralisering, mener Lene Maare: Tidligere kunne man bare gå ned i Helle Larsen, overtandlæge i Herlev klassen og hente eleverne. I dag er der længere til klinikken, bl.a. på trafikerede veje, og det betyder, at forældrene skal involveres, hvilket Han mener, der mangler mere viden om, hvilke forøger risikoen for, at aftalerne bliver glemt – eller grupper der pjækker fra tandlægen, for at kunne finde ligefrem fravalgt i en hektisk hverdag. de rigtige løsninger på problemet. På hospitalerne er – Jeg tror desværre, rigtig mange synes, at det ikke der en tydelig social slagside i udeblivelser. Men om er så vigtigt med aftalen med tandplejen. De tænker, det samme gør sig gældende i tandplejen, er uvist. at man jo altid kan få en ny tid, siger hun. Tandlægebladets undersøgelse viser ikke noget klart mønster. Fx ligger to velstående nordsjællandske komRessourcestærke glemmer også muner som Rudersdal og Gentofte i den høje ende, når Samme billede tegner overtandlæge Helle Larsen fra det kommer til udeblivelsesprocenter, mens en tredje, Herlev, som ikke har nøjagtige tal, men anslår udebliHørsholm, ligger helt i bund. velsesprocenten til at ligge mellem 15 og 20 i hendes kommune. Digital øjenhøjde Hun mener, at centraliseringen, kommunens En tredjedel af kommunerne i Tandlægebladets untandpleje har været igennem i 2013, på sigt vil give dersøgelse siger, at udeblivelsestallet er på vej ned.

KR

» Det koster penge, og vores personale spilder en masse timer. Det betyder længere ventetider for patienterne

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

| 929 |


samfund & arbejdsliv

TOMME TANDLÆGESTOLE

En tand bedre? En tand bedre? I hver tredje kommune falder En tand bedre? antallet af udeblivelser

TOMME GlemmerTANDLÆGESTOLE børn, unge og deres forældre at overholde aftalen TOMME TANDLÆGESTOLE Glemmer børn, unge og deres med tandlægen, og hvad betyder forældre at overholde aftalen det for økonomien? Glemmer børn, unge og deres med tandlægen, og hvad betyder forældre at overholde aftalen det for økonomien? Tandlægebladet sendtbetyder et med tandlægen, har og hvad spørgeskema ud om udeblivelser det for økonomien? Tandlægebladet har sendt et i børne- og ungdomstandplejen. spørgeskema ud om udeblivelser 54 kommuner har Tandlægebladet harsvaret sendtpå et alle ispørgsmål, børne- og ungdomstandplejen. mens yderligere fire spørgeskema ud om udeblivelser 54 kommuner har svaret på alle svaret nogle spørgsmål. ihar børneogpå ungdomstandplejen. spørgsmål, mens yderligere fire 54 kommuner har svaret på alle har svaret på nogle spørgsmål. spørgsmål, mens yderligere fire har svaret på nogle spørgsmål.

I hver tredje kommune falder antallet af udeblivelser II HVER hver FEMTE tredje KOMMUNE kommuneSTIGER falder ANTALLET AF UDEBLIVELSER antallet af udeblivelser

I HVER FEMTE KOMMUNE STIGER I 4 UD AF 10 KOMMUNER ER TALLET ANTALLET AF UDEBLIVELSER UÆNDRET I HVER FEMTE KOMMUNE STIGER I 4 UD AF 10 KOMMUNER ER TALLET ANTALLET AF UDEBLIVELSER UÆNDRET

33 %% 33 % 33

I 4 UD AF 10 KOMMUNER ER TALLET UÆNDRET

Glemsomme patienter Glemsomme patienter Glemsomme patienter 23 KOMMUNER OPLEVER, AT 6-10% AF PATIENTAFTALER ENDER I UDEBLIVELSE 23 KOMMUNER OPLEVER, AT 6-10% AF PATIENTAFTALER ENDER I UDEBLIVELSE 23 KOMMUNER OPLEVER, AT 6-10% AF PATIENTAFTALER ENDER I UDEBLIVELSE

0-5%

6-10%

11-15%

16-20%

VED IKKE

0-5%

6-10%

11-15%

16-20%

VED IKKE

0-5%

6-10%

11-15%

16-20%

VED IKKE

Spild af ressourcer? Spild af ressourcer? Hvor stor betydning udeSpild afharressourcer? blivelser for ressourcespild? Hvor stor betydning har udeblivelser for ressourcespild? Hvor stor betydning har udeblivelser for ressourcespild?

| 930 |

3 KOMMUNER OPLEVER, AT 16-20% AF PATIENTAFTALER ENDER I UDEBLIVELSE 3 KOMMUNER OPLEVER, AT 16-20% AF PATIENTAFTALER ENDER I UDEBLIVELSE 3 KOMMUNER OPLEVER, AT 16-20% AF PATIENTAFTALER ENDER I UDEBLIVELSE

36 % 36 % 36 %

ER G MEN DNIN RNE BETY E N MU STOR R KOM ER G AF ET HA MEN DNIN D T RNE BETY A E N MU STOR ER R KOM G AF ET HA MEN YDNIN D NE T T A NER OR BE U M T RS KOM AF ET HA D AT

14 % 14 % 14 %

G NER DNIN ME Y NE E BET R E R N MU MIND R KOM ING NER AF ET HA ME ETYDN E D N B R AT E E R N MU MIND R ING KOM NER AF ET HA ME ETYDN E D N B R E E AT R N MU MIND R KOM AF ET HA D T A

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


samfund & arbejdsliv

» Det er klart, at hvis man rammer folk på pengepungen, tænker de over det Lene Maare, overtandlæge i Vordingborg

Lene Maare fortæller, at tandplejen i Vordingborg løbende forsøger at lære børn og forældre at komme til tiden. Bl.a. har hun fået en del taletid om sagen i de lokale medier. – Vi plejer at kunne se en effekt, når vi går i medierne. Så bliver folk opmærksomme på det, og lige nu kan vi registrere en lille forbedring, fortæller hun. I Frederikshavn barsler tandplejen med en helt ny indsats for at få fat i de unge. Det er nemlig især de 13-17-årige, der har problemer med at huske tandlægetiderne. Kommunen har netop bevilget 200.000 kr. til et digitalt projekt, hvor tandplejen skal prøve at nå de unge gennem sociale medier. Præcis hvordan det skal foregå, har overtandlægen ikke svaret på. – Vi skaber noget opmærksomhed om tandplejen. Det kan være en app, en konkurrence på Facebook eller noget helt tredje, siger Kirsten Anker Thyø. Hun understreger, at det ikke er tandplejen selv, men nogle med forstand på målgruppen og IT, der skal lave projektet, så det rammer rigtigt. Gebyr ikke bedre end sms Både Helle Larsen fra Herlev og Lene Maare fra Vordingborg nævner, at et gebyr ville hjælpe forældrene med hukommelsen. – Jeg tror, det ville være et godt redskab. Det er klart, at hvis man rammer folk på pengepungen, tænker de over det, siger Lene Maare. Helle Larsen peger dog på, at straf formentlig ikke er måden at nå de socialt belastede familier på: – Et gebyr vil hjælpe på nogle, men på andre vil det bare drive dem længere væk, siger hun.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

Det synspunkt deler Jakob Kjellberg fra KORA. Han henviser samtidig til, at sms’er har vist sig at være et godt redskab til at bekæmpe udeblivelser. – Der er studier fra hospitaler, der peger på, at gebyrer virker. Men det virker ikke bedre end sms, siger han. Til gengæld kan der være gevinster at hente i at gennemtænke, hvordan tandplejen informerer og påminder om aftalerne, siger han og peger på et lille eksempel fra sin egen hverdag. For nylig fandt han helt tilfældigt ud af, at hans børn skulle til tandlægen. Kommunen havde sendt en mail med overskriften “Nyt fra kommunen”, som indeholdt en ny aftaletid. – Den lander mellem en masse anden information fra kommunen, som vi hurtigt springer over i hverdagen, fordi det ikke vedrører os. Hvis de bare havde skrevet “husk tandlæge” og en dato, havde vi set det med det samme, siger han.

| 931 |


samfund & arbejdsliv

Tre kommuner, tre succeser De har alle haft held med at få antallet af udeblivelser ned. Læs, hvad der har virket for børne- og ungdomstandplejen i Varde, Sorø og Høje-Taastrup. Tekst: Gitte Almer

Varde Overtandlæge Berit Østergaard Nielsen Udeblivelser før og nu? – I 2008 til 2010 lå vi oppe på omkring 4.000 udeblivelser. Nu er det ca. 2.500 svarende til ca. 6 %. Hvordan fik I antallet af udeblivelser ned? – To ting har virket godt hos os. For det første ringer vi til forældrene og aftaler tider, og det sikrer, de får en tid, hvor de rent faktisk kan komme. Dernæst begyndte vi i 2010 at sende en sms-reminder, som vi helt bevidst sender omkring aftensmadstid dagen inden. Vi tror, der er lidt ro på det tidspunkt, hvor familien typisk er samlet. Især sms-reminderen har stor effekt. I har centraliseret klinikkerne – kunne det spores i antallet af udeblivelser? – Centraliseringen betyder, at forældrene skal køre deres børn til tandlægen. For nogle drejer det sig om 25-30 km. Men det har ikke betydet noget for antallet af uanmeldte udeblivelser – faktisk er faldet i udeblivelser sket efter centraliseringen. Centraliseringen har samtidig medført, at vi ikke er så sårbare, når vi får et afbud eller en udeblivelse. Det er så stor en klinik, at vi kan anvende tiden fornuftigt, fx tilbyde behandling til en patient, der har været til undersøgelse. Samtidig har forældrene fået større indblik i deres børns tandsundhed, og det giver måske også færre udeblivelser.

| 932 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


samfund & arbejdsliv

Sorø Overtandlæge Birgitte Villadsen Udeblivelser før og nu? – Tidligere lå den på 14 %. Nu er den på ca. 10 %. Hvordan fik I antallet af udeblivelser ned? – Udover at indføre sms-remindere lavede vi en række tiltag, som ikke bare skulle forhindre udeblivelser, men også gøre opmærksom på problemet. Vi visualiserede fx udeblivelserne på en opslagstavle i venteværelset, hvor patienten selv satte en grøn seddel ved den grønne smiley, når de kom. Så havde vi en gul smiley, som symboliserede sene afbud, og så selvfølgelig også en rød smiley til udeblivelserne. Det var en god måde at vise patienterne, hvor mange udeblivelser der var. Mange tabte underkæben, da de så opslagstavlen, og det gav anledning til en snak om, at alle kunne komme hurtigt til, hvis der ikke var så mange udeblivelser. Vi har også arbejdet med mindre ting, fx at patienten selv noterede den nye tid på et kort. På den måde har vi forsøgt at overlade mere ansvar til patienten. Internt lavede vi også en opgørelse hver måned, som alle fire klinikker fik. Der gik faktisk lidt konkurrence i det, og klinikken med den laveste udeblivelsesprocent fik en præmie. Jeg synes, vores motivation var vigtig for at ændre antallet af udeblivelser.

Høje-Taastrup Overtandlæge Mette Borum Udeblivelser før og nu? – Tidligere var den 15-20 %. Nu er den 10-17 %. Hvordan fik I antallet af udeblivelser ned? – Det har betydet noget, at vi er begyndt at sende sms-remindere. Men vores indsats går i virkeligheden ikke så meget på at forhindre udeblivelser som at få dem, der udebliver, til at komme til tandlæge alligevel. Tidligere var det sådan, at hvis en patient udeblev mere end en gang, så blev vedkommende bare sat frem til næste indkaldeinterval. Nu står vi nærmest på hovedet for at få dem til tandlægen. Vi tager den opsøgende forpligtelse meget alvorligt og bruger mange ressourcer på den, for vi tror, at det gør en forskel i forhold til ulighed i sundhed. Vi ringer, skriver og taler med både nøglepersoner og søskende. Og man kan se på vores indberetningsprocenter hos Sundhedsstyrelsen, at det virker. Vi er en af de kommuner, der ligger højest med et gennemsnit på over 95 % for de indberetningspligtige årgange. Kan I se indsatsen på jeres tandsundhedstal? – Vi bilder os ind, at vi kan spore indsatsen på vores tandsundhedstal. Ud fra kommunens socioøkonomi og fluorforekomst skulle vi fx forvente at have knap 77 % 15-årige med nul huller. Det faktiske tal er knap 83 % med nul huller.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

| 933 |


samfund & arbejdsliv

Tandlægeforeningens hovedgeneralforsamling (HGF) bliver afholdt lørdag den 29. november i Vejle. Læs med her og bliv klogere på de temaer, der har betydning for dit medlemskab.

Tekst: Gitte Almer Nielsen

Illustration: Lasse B. Weinreich

Dit kontingent skal afhænge af din ansættelse Der skal være større sammenhæng mellem medlemsgruppernes forbrug af foreningens ydelser og deres kontingent. Det mener hovedbestyrelsen, som har lavet et oplæg til nye kontingentsatser. Hvis forslaget bliver vedtaget, skal privatansatte medlemmer fra 2016 betale 90 % af deres nuværende kontingent, mens pensionister skal betale 5 % svarende til ca. 600 kr. for at være medlem. Medlemmer på barsel vil ikke længere få nedsat kontingent, men skal betale fuldt kontingent under hele barslen.

Slut med dobbeltmedlemskab til nedsat pris Fremover skal offentligt ansatte tandlæger ikke have nedsat kontingent, hvis de er medlem af både Tandlægeforeningen og foreningen ”De offentlige tandlæger” (DOFT). Det mener et enigt KATU (Kommunalt Ansatte Tandlægers Udvalg), der har stillet forslag om, at dobbeltmedlemskabsaftalerne bliver opsagt. Ifølge KATU er dobbeltmedlemskabsaftalerne reelt set samarbejdsaftaler. Det er dog ikke samarbejde, der præger de to foreningers forhold i dag, forklarer Inge Marie Behrndtz, der er formand for KATU. – KATU oplever en øget aggressivitet på det forhandlingsmæssige o ­ mråde og i forhold til rekruttering og fastholdelse af medlemmer. D ­ erfor mener vi, at grundlaget for aftalerne ikke længere eksisterer, siger Inge Marie Behrndtz. Hvis repræsentantskabet vedtager indstillingen, træder ændringen i kraft fra 2016.

| 934 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Tandlægeforeningen skal på kur

samfund & arbejdsliv

Fremtiden ser udfordrende ud for Tandlægeforeningen. En af de barske realiteter forventes at være 20 % færre betalende medlemmer i 2020. Det tager hovedbestyrelsen nu konsekvensen af og foreslår en slankning af den fagpolitiske struktur. Den nye struktur skal give en besparelse på 20 %. Hvis forslaget bliver vedtaget, går hovedbestyrelsen fra ni til syv medlemmer allerede i år, mens repræsentantskabet skal reduceres med 20 % svarende til 65 repræsentanter pr. medlem fra 2016.

Tonen skal skærpes i ny vision Hovedbestyrelsen fremlægger forslag om en ny vision for Tandlægeforeningen – afløseren for Vision 2015. Der er ikke lagt op til de store kursændringer i Vision 2020, men hovedbestyrelsen ønsker formuleret, at Tandlægeforeningen er i ­direkte konkurrence med DOFT.

Åbenhed og tilgængelighed skal præge kommunikationen Hvordan møder Tandlægeforeningen de danske medier? Og hvad skal foreningen gøre, hvis tandlæger bliver hængt ud på forsiden af en formiddagsavis? Det er nogle af de ting, der bliver beskrevet i foreningens kommunikationspolitik. Hovedbestyrelsen fremlægger forslag til en ny kommunikationspolitik på HGF.

Er klagesystemet godt nok? Fungerer klagesystemet inden for voksentandplejen efter hensigten? Det er fokusset for en evaluering, som Sundhedsstyrelsen netop har igangsat. Spørgsmålet bliver taget op på HGF, og de synspunkter, der kommer på banen, vil indgå i ­Tandlægeforeningens input i evalueringsarbejdet.

Alt det praktiske •  HGF foregår på Munkebjerg Hotel i Vejle den 29. november med start kl. 9.00 •  Indkaldelsen til HGF er på Tdlnet.dk •  Klik ind på Tdlnet.dk og læs reportagen fra HGF onsdag den 3. december •  Tandlægernes Tryghedsordninger afholder generalforsamling i forbindelse med HGF.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

| 935 |


samfund & arbejdsliv

Ser du - de små detaljer?

Tandlægernes Tryghedsordninger orienterer

Udnyt den særlige fordel for selvstændige i 2014 Sidste år med indbetaling til ratepension på 30 %-reglen for klinik­ ejere med personligt ejet ­virksomhed. Til og med 2014 har du mulighed for at benytte det særlige opfyldningsfradrag på op til 30 % af dit overskud i virksomheden og få fuldt fradrag i indskudsåret på en ratepension. Det gælder ikke for klinikejere i A/S og APS. Fra 2015 gælder 30 %-reglen fortsat indbetalinger til livsvarig livrente, og derudover kan du indbetale 50.900 kr. til ratepension.

ExamVision™ lupbriller er skræddersyet forstørrelse. Det unikke linsesystem leverer en uovertruffen klarhed, dybde-skarphed og et maksimalt synsfelt. Dine individuelle behov for synskorrektion og arbejdsafstand bygges ind i brillen, så de passer 100% til dig – og så du opnår en ergonomisk rigtig arbejdsstilling.

• letvægtsbrille - ultrakompakt design i titanium • 5 års garanti • professionel vejledning og opmåling af erfaren optiker på din klinik – samt tilretning ved aflevering

Læs mere på www.tryghedsordningerne.dk

Forhandles af ApS

+ 45 78 79 99 89 • info@ronvig.dk

www.ronvig.examvision.dk

| 936 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Du vil aldrig se på tandpasta på samme måde igen...

Problemer i gingiva

Plak

Sensitivitet Karies

Erosion af emaljen Dårlig ånde Tandsten

Misfarvning

Introduktion af Oral-B PRO-EXPERT en tandpasta med fordelene fra mange

© 2010 P&G

PGW-4030

STABILISERET TINFLUORID

Den første og eneste tandpasta med et gennembrud i formuleringen af stabiliseret tinfluorid og polyfosfat. Kombinationen forstærker sine antimikrobielle, anti-følsomhed og syre erosion fordele. 15 års forskning og mere end 70 kliniske studier har hjulpet med at validere den seneste tandpasta innovation.

Lær mere, besøg os på www.dentalcare.com

continuing the care that starts in your chair


indlæg & debat

?!

Indlæg & debat

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlæ­ gebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord). For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«. Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsen­ derens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestan­ dens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi­ gere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tand­ lægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet. Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

| 938 |

Fagligt referat

FDI i verdens folkerigeste demokrati Det var midt i et inferno af mennesker, hellige køer og tuk-tuktaxier, at FDI netop har afholdt deres 102. verdenskongres.

Bjarne Klausen, tandlæge, Esbjerg

M

an skal ikke bevæge sig ret længe rundt i Indien for at indse, at landet trods regeringens forsikringer om det modsatte stadig i mange henseender er et uland. Men den indiske tandlægeforening klarede i fin stil opgaven med at gennemføre FDI verdenskongres i Delhi den 11.-14. september med mere end 10.000 deltagere fra hele verden, heraf 7.000 indere og 30 danskere. Transport er altid et problem i verdens folkerigeste demokrati, og i morgenmylderet med titusindvis af overbefolkede biler, busser, tuk-tuktaxier, cykelrickshaws og motorcykler samt enkelte hellige køer og herreløse

stande (Fig. 1 og Fig. 2). Blandt foredragene var der mange relevante opdateringer ved internationalt kendte kursusgivere inden for fx cariologi, endodonti, parodontologi, implantologi og protetik. Men det mest interessante var måske en række sessioner, hvor indiske kolleger berettede om de odontologiske problemer, indiske patienter og tandlæger møder i hverdagen.

Oral cancer er et kæmpe problem i Indien 86 % af alle verdens tilfælde af oral cancer findes i Indien, og oral cancer udgør 40 % af alle cancertilfælde i Indien. Hovedårsagen hertil er, at en stor del af de ca. 275 millioner indiske tobaksbrugere tygger tobakken, enten i rå form eller blandet med betelblade (paan) eller knuste arecanødder Bjarne Klausen, tandlæge, Esbjerg (gutka). Intet tyder på, at traditionen med hunde kunne det let tage et par timer tobakstygning er på vej ud, tværtimod at bevæge sig de 40 km fra hotellerne i er uvanen meget udbredt også blandt Delhis bymidte ud til kongrescenteret. ganske unge drenge (Fig. 3). Den indiMen nåede man først derud, var der ske tandlægeforening er opmærksom et imponerende fagligt udbud med ca. på problemet og opfordrer sine med125 foredrag fordelt på flere parallelle lemmer til at screene alle patienter for sessioner samt en udstilling med 250 forandringer i mundslimhinden samt

» 86 % af alle verdens tilfælde af oral cancer findes i Indien

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


indlæg & debat

Fig. 1. Foredrag i en session.

Fig. 2. En stand på udstillingen.

Fig. 3. Ung paan-bruger, Utter Pradesh.

Fig. 4. Lokal tandbørste­producent, Utter Pradesh.

Fig. 5. Ældre dame, der børster tænder med en ­neem-kvist.

til aktivt at tilskynde deres patienter til at lægge tobakken på hylden. Tandlæger gifter sig med tandlæger Kastesystemet blev officielt afskaffet, da Indien blev selvstændigt i 1947; men uofficielt eksisterer det

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

stadig. Således er det meget almindeligt, at tandlæger gifter sig med tandlæger, og at tandlægebørn går i forældrenes fodspor – i endnu højere grad end i Danmark! Der er ca. 50.000 tandlæger i Indien til at betjene 1.200.000.000

patienter. Da 98 % af tandlægerne arbejder i de store byer, mens 72 % af befolkningen bor i landområderne, er størstedelen af befolkningen reelt afskåret fra at få undersøgelse og behandling af orale sygdomme, medmindre de er så heldige, at én af

|

939 |


indlæg & debat

?!

den indiske tandlægeforenings mobile klinikker en skønne dag dukker op i nabolaget.

nesker. Men øget velstand fører tilsyneladende automatisk til et større forbrug af sukker, så caries er et voksende p r o b l e m , i k ke m i n d st b l a n d t børnene. Der blev på kong ressen vist mange billeder af børn med stærkt carierede Bjarne Klausen, tandlæge, Esbjerg tandsæt. De indiske tandlæger gør et stort arbejde med profylakse Caries er et voksende problem Otte kroner om dagen er, hvad de 504 og kostvejledning, men der er også millioner indere under fattigdomset betydeligt behov for reparativ grænsen har at leve for, og så kan det behandling, og pulpotomier og være svært at afse penge til tandbestålkroner er stadig hyppigt forehandling. Selv en tandudtrækning kommende behandlinger. til 600 rupier (ca. 60 kr.) er for disse Amalgam er ikke forbudt i Inmennesker en betydelig udgift. dien, og materialet bruges stadig Heldigvis er middelklassen hatil meget cariesaktive individer og stigt voksende i Indien, og denne til patienter, der af økonomiske befolkningsgruppe udgør nu også grunde fravælger plast og andre omkring en halv milliard mendyre restaureringer.

» Amalgam er ikke forbudt i Indien, og materialet bruges stadig

| 940 |

Kvist lige så god som tandbørste Azadirachta indica er et stedsegrønt træ, der i Indien har været brugt som lægeplante i mere end 2.000 år. Plantens blade bruges mod mange forskellige lidelser, og udtræk af planten indgår hyppigt i industrielt fremstillede tandpastaer, som er meget populære blandt den indiske bybefolkning. Folk på landet starter ofte dagen med at tygge sig en børste af en neem-kvist og derefter børste tænder og tunge med den, og undersøgelser har vist, at denne børstning er lige så effektiv over for plak og gingivitis som brug af den vestlige verdens tandbørster (Fig. 4 og Fig. 5). Desværre er tandbørstning med eller uden neem stadig ikke en del af alle inderes daglige rutine, og flere kampagner fra myndigheder og tandlægeorganisationer har ikke kunnet ændre på dette forhold.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


indlæg & debat

Fagligt referat

Thomas Klit Pedersen fik Zendiumprisen 2014 Flemming Isidor, professor

Z

endiumprisen 2014 blev overrakt til Thomas Klit Pedersen ved et arrangement på Hotel Radisson Blu Scandinavia den 18. september 2014. Thomas Klit Pedersen er ph.d. samt professor MSO og ovetandlæge ved henholdsvis Sektion for Ortodonti, Odontologisk Institut, Tandlægeskolen, Aarhus Universitet og Tand-, mund- og kæbekirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Arrangementet startede med en velkomst ved Lene Heilskov, klinisk konsulent ved Zendium. Lene var den gennemgående figur, der sørgede for, at arrangementet blev godt afviklet. Efter velkomsten motiverede professor, dr.odont. Ann Wenzel fra priskomitéen valget af Thomas Klit Pedersen. Thomas Klit Pedersens forskning har været fokuseret på, hvilke forhold i kæbeleddet der gør, at misdannelserne udvikler sig. Sygdom i kæbeleddene kan føre til, at kæberne ikke bliver udviklet normalt, hvilket kan give gener i form af dårligt sammenbid og tyggefunktion samt kosmetisk påvirkning af ansigtet. Forskningsområdet har først og fremmest betydning for børn med

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

leddegigt, men har også betydning for andre patienter med abnorm udvikling af kæberne. Hans ansættelse ved både tandlægeskolen og hospitalet giver en god mulighed for et multidisciplinært samarbejde med flere specialer, inklusive medicinske specialer, om forskning og patientbehandling i dette komplicerede felt. Thomas Klit Pedersen gav herefter en meget inspireret og humoristisk forelæsning, hvor han forklarede kæbeleddenes betydning for underkæbens og hele underansigtets vækst og udvikling. Han gjorde dette ved at gå tilbage til fortidige øgler og demonstrere, hvordan kæbeleddene evolutionært har udviklet sig til den struktur, som mennesket har i dag. Kæbeleddene er på flere måder anderledes end kroppens andre led, hvilket også har betydning for sygdomsudvikling og behandling af lidelser i kæbeleddene. Den inviterede foredragsholder var læge og hjerneforsker Peter Lund Madsen. Peter Lund Madsen, kendt under navnet ”HjerneMadsen”, gav et meget humoristisk, men også lærerigt foredrag om, hvordan hjernen fungerer, ikke mindst i relation til følelser og reaktioner på disse.

Det var interessant, at han også tog sit udgangspunkt i evolutionen og viste eksempler på, hvordan hjernen havde udviklet sig fra den mest primitive hjerne til den menneskelige hjerne af i dag. Han kom også med flere humoristiske eksempler på, hvordan tilbageværende dele af den primitive hjerne kan påvirke det nutidige menneskes adfærd. Efter foredragene bød Zendium på en lækker buffet i lobbyen. Arrangementet var en stor succes, og der var da også mødt rigtig mange frem til både foredrag og det efterfølgende traktement.

PRISMODTAGER. Professor MSO Thomas Klit Pedersen har fået Zendiumprisen 2014.

|

941 |


SERVICE | Navne

NAVNE Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Ønsker du på et senere tidspunkt igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, bedes du igen kontakte os senest 3 måneder før dagen. Spalten redigeres af Helle Blankschön, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. 70 25 77 11.

Fødselsdage 10. NOVEMBER – 7. December 2014 30 år Lotte Skou Ringling, Vanløse, 13. november Anne-Mette Wegge-Larsen, Risskov, 23. november Mette Riisby Gøttrup, Slangerup, 24. november 40 år Lulu Lønberg-Jensen, Virum, 12. november Kim Matthiesen, Lunderskov, 14. november Stine Mia Ørstrup, København V, 25. november

Lisbeth Gilleshøj Henriksen, Frederiksberg, 29. november 50 år Ole Holm Laureng, København S, 11. november Jeppe Barkmann, Hadsund, 21. november Karin Buchhardt, Hillerød, 30. november Mogens Hoelgaard, Kibæk, 2. december Birgitte Moeslund, Randers, 4. december 60 år Birgit Heisterberg, Sydals, 13. november Jens Salomon Sørensen ,Sorø, 15. november Anna Sørensen, Aarhus C, 15. november Birgit Isaksson, Aalborg, 15. november Ruth Jeppesen, Spøttrup, 16. november Karsten Frederiksen, Narsaq, 17. november Ulla Jensen, Lille-Skensved, 17. november Birte Krüger Rasmussen, Nykøbing Sj., 18. november Lotte Vigant Madsen, Stokkemarke, 19. november Vera Vad Winkler, Nørre-Nebel, 22. november Niels Rintza, Blåvand, 26. november Søren Hansen, Wolfsburg, 26. november

Joy Svendsgaard Clausen, Vanløse, 1. december Ilse Birk Nielsen, Bagsværd, 2. december Torben Dalgaard, Næstved, 3. december Niels Martin Havn, Flensburg, 4. december 70 år A. Johan Buchhorn, Virum, 10. november Ulf Carlsten, Trelleborg, 20. november Søren Jacob Andersen, Hårby, 30. november 75 år Hans Henrik Rousøe, Skærbæk, 10. november Per Krüger, Skanderborg, 23. november Per Albrecht, Aarhus C, 25. november 80 år Lone Sejrsen, Roskilde, 6. december

dødsfald Peter Jervøe, Født 1935, Kandidateksamen 1961 Jørgen Theilade, Født 1929, Kandidateksamen 1952

Stærkt rådgiverteam med speciale i tandlægepraksis Virtus Advokater – 53 51 55 00 – ms@virtuslaw.dk Stryhn & Harder – 48 26 83 00 – cs@dinrevisor.dk www.stryhnharder.dk www.virtusadvokater.dk

|

942 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Navne | SERVICE

Forsker i oro-faciale smerter får forskerpris

TYGGEGUMMIHÆDER. Professor, dr.odont. Peter Svensson fra Aarhus Univer­ sitet har modtaget Bagger Sørensens Forskerpris. Med prisen følger 500.000 kr. Halvdelen er en personlig hædersgave, mens den anden halvdel skal anvendes inden for forskningsområdet.

En fremragende forsker, der har ydet en forskningsindsats på allerhøjeste niveau. Sådan lyder fundatsen for Bagger Sørensens Forskerpris, som professor, dr.odont. Peter Svensson fra Aarhus Universitet netop har modtaget. Med prisen følger en check på 500.000 kr. – Personligt er jeg naturligvis meget stolt og beæret over at få tildelt prisen. På det faglige plan er jeg glad for, at mit fagområde ”oro-faciale smerter og kæbefunktion” kommer mere i fokus, fortæller Peter Svensson. Prismodtagerens forskning handler om at finde ud af, hvad der ligger bag en

række udbredte og kroniske smertetilstande og føleforstyrrelser i mundhulen, i kæbemusklerne og i ansigtet. Viden, der på sigt skal give en mere præcis diagnose, forebyggelse og effektiv behandling af lidelserne. – Det vedrører mange patienter, men vi ved endnu ikke tilstrækkeligt om sygdomsmekanismer og effektive muligheder for behandling. Forskningsmæssigt betyder prisen, at vi netop kan fortsætte vores undersøgelser om smertemekanismer og diagnostiske metoder til forbedring af behandlingen, siger Peter Svensson.

Amerikansk hæder til dansk professor

SJÆLDEN HÆDER. Pro­ fessor Poul Erik Petersen er blevet udnævnt som æres­ medlem af American Dental Association. Foto: Photo, courtesy ADA News. © 2014 American Dental Association

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

Det er kun få andre danskere forundt. Det er derfor en særlig hæder, som professor Poul Erik Petersen modtog i oktober, da han blev udnævnt til æresmedlem af den amerikanske tandlægeforening, American Dental Association (ADA). Det er Poul Erik Petersens store faglige engagement og bidrag til fagets udvikling, der har fået den amerikanske tandlægeforening til at anerkende professoren med et æresmedlemskab. I talen for den danske professor pointerede ADA’s præsident bl.a., at Poul Erik Petersen, som chef for WHO’s globale

orale sundhedsprogram, har gjort en stor indsats for at forberede tandsund­ heden over hele kloden, og at han har haft stor betydning for at fremme sundhedsprogrammer, der har sænket risikofaktorerne for tandsygdomme. Også Poul Erik Petersens indsats for at sikre, at oral sundhed bliver inkluderet i WHO’s initiativer og strategiver, blev nævnt. Poul Erik Petersen blev tandlæge i 1975 og dr.odont. i 1982. I 1988 blev han cand.scient.soc, og i 2002 blev han WHO’s Chief of Global Oral Health Programme.

|

943 |


SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 12 2014: Deadline: 18. november 2014 Udkommer: 3. december 2014 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 1 2015: Deadline: 12. december 2014 Udkommer: 8. januar 2015 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2014 November Praktikvejledning af klinikassistentelever Dato: 18.11.2014 Sted: SKT, København Klinikassistentelever er værdifulde og skal oplæres seriøst og med omhu. Er du elevansvarlig klinikassistent eller ønsker at blive det? Så er dette kursus et must! Varighed: 8 lektioner/1 dag Pris: kr. 1.950,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk VOP Implantologi og Kirurgi NYT valgmodul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis. Når modulet er gennemført har den studerende opnået øget viden om oral-kirurgiske indgreb og implantatbehandlinger, har opgraderet sine færdigheder i at forberede og assistere ved kirurgiske indgreb, fået skærpet opmærksomheden på kvalitet og patientsikkerhed og er blevet rustet

|

944 |

til at tage teten i mindre kvalitetsudviklingsprojekter inden for det oralkirurgiske behandlingsområde. Underviser og modulansvarlig: Specialtandlæge Malene Hallund Målgruppe: Klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring Varighed: 9 undervisningsdage på SKT i perioden 20. november 2014 – april 2015 Pris: DKK 10.900,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk Dansk Selskab for Osteopatisk Craniosacral Medicin Kursus i musculoskeletal medicin i den craniale region: Craniosacral terapi kursus A for tandlæger, læger og fysioterapeuter Dato: 21.-23.11.14 Sted: Rungsted Kursusgivere: Læge Ph.d. Irene Wittrup og speciallæge i fysiurgi Jørgen Korsgaard Yderligere info og tilmelding: www.craniosacral.dk Dansk Selskab for Tand- mund og kæbekirurgi Dato: 21.11.2014 Julemøde. M/S Amerika, København Ø Yderligere info: www.dstmk.dk Selskabet for Protetik, Bidfunktion og Teknologi afholder møde Dato: 24.11.2014 kl. 18.15 (spisning kl. 17.30) Sted: Tandlægeforeningens foredragssal Titel: Bulkfill-materialerne i teori og praksis. Foredraget skal belyse anvendelsen og rationalet bag denne type af restaureringsmaterialer. Reklamer/brugsanvisninger er en ting. Den kliniske situation noget helt andet. Foredraget kommer rundt om begge dele. Foredraget holdes af Ana Benetti og Flemming Brandt Tilmelding: Jens Thiel på: mig@jenstand.dk

Okklusionsanalyse med ortobrillerne på Dato: 27.11 og 11.12.2014 Sted: SKT, København Få styr på de centrale begreber om patientens okklusion, malokklusion og dentition og disses betydning for behandlingsplanen og vurdering af behandlingens forløb. Målgruppe: Tandplejere, der arbejder på Reguleringsklinik Underviser: Specialtandlæge Mostafa Zargham Varighed: 14 lektioner/2 dage Pris: DKK 3.950,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

December Praktikvejleder Dato: 4. og 5.12.2014 Sted: SKT, København Den ægte win-win situation, når klinikken har elever, er at dette er et plus for klinikken og at eleven bliver seriøst uddannet. Dette kursus er et must for den ambitiøse og gode praktikplads. Målgruppe: Den elevansvarlige klinikassistent og den klinikassistent, der ønsker at blive elevansvarlig. Varighed: 14 lektioner/2 dage Pris: DKK 3.950,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2015 Januar Billund-kursus Dato: 9.1.2015 kl. 11.00 – 10.1.2015 kl. 13.00 Sted: Hotel Legoland i Billund Arrangør: PTO/TF

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Kalender | SERVICE

Målgruppe: Tandlæger og tandplejere, der behandler børn og unge i privat praksis Info: Signe Mie Jensen, PTO´s sekretariat, tlf. 33 12 00 20 eller e-mail: pto@pto.dk VOP Ortodonti Populært valgmodul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis. Når modulet er gennemført har den studerende opnået øget viden om ortodontiske behandlinger og fast og aftageligt apparatur og kan varetage en lang række kliniske og praktiske opgaver på reguleringsklinikken. Underviser og modulansvarlig: Specialtandlæge Mostafa Zargham Målgruppe: Klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring Varighed: 9 undervisningsdage på SKT i perioden 8. januar – juni 2015 Pris: DKK 10.900,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk Årsmøde Dansk Endodonti­ forening Dato: 9.-10- januar Sted: Hindsgavl Slot Varighed: Fra fredag kl. 14 til lørdag kl.16, med mulighed for deltagelse i workshop fredag formiddag. Middag og socialt samvær fredag aften. Emner: Anvendelsesmuligheder med MTA (v. Endodonti specialist George Bogen), Kombinationsskader ved dentale traumer (v. adjunkt Eva Lauridsen) Endo-kassetten (Oplæg DEF bestyrelsen v. Mads Juul) Yderligere information: www.endodontiforeningen.dk Ledningsanalgesi for tandplejere 2-dags teoretisk og praktisk kursus, der ruster tandplejeren til at udføre ledningsanalgesi (mandibular og tuber). 2 kurser: 13.-14. januar og 18.-19. august 2015 - Online tilmelding. Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

VOP Oral Sundhedsvurdering og non-operativ behandling Populært valgmodul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis. Når modulet er gennemført har den studerende blandt andet opnået øget viden om årsag og udvikling af caries, erosioner, hypoplasier, kan gennemføre orale sundhedscheck og en lang række non-operative behandlinger. Modulansvarlig: EVU koordinator og tandlæge Susanne Schiøler Målgruppe: Klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring Varighed: 8 undervisningsdage på SKT i perioden 21. januar – juni 2015 Pris: DKK 8.500,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk VOP Afgangsprojekt Det afsluttende modul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis. Når modulet er gennemført kan den studerende beskrive og analysere en praksisnær problemstilling ved hjælp af en række forskellige metoder og modeller samt opstille og argumentere for relevante handlemuligheder og løsningsforslag. Vejleder og modulansvarlig: Skolechef Bo Danielsen Målgruppe: Klinikassistenter, der har opnået 50 ECTS på uddannelsen Varighed: 6 seminardage og vejledning i perioden 27.1. – juni 2015 Pris: DKK 6.600,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

Februar VOP Tandpleje for borgere med særlige behov Nyt valgmodul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis. Når modulet er gennemført har den studerende opnået øget viden om de særlige udfordringer blandt andet ældre, fysisk og psykisk handicappede og socialt udsatte borgere har i relation til tandpleje og kan forberede og gennemføre sundhedsfremme og forebyggelse samt uddelegerede

behandlinger i disse patientgrupper. Modulansvarlig: Tandlæge Ulla Kortegaard Bendtsen Målgruppe: Klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring Varighed: 9 undervisningsdage på SKT i perioden 20. februar – juni 2015 Pris: DKK 9.600,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk Ortodonti – klinikassistenter Et must for klinikassistenter på ORklinikker. Giver et godt teoretisk og praktisk fundament til at opnå større ansvar og selvstændighed i løsningen af arbejdsopgaverne på en ortoklinik. Indgår i Videreuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 15. november 2014 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart februar 2015 Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Sted: SKT Aarhus Kirurgi og implantologi – klinikassistenter Nyt modul, der ruster klinikassistenten til selvstændigt at varetage opgaver i forbindelser med oral kirurgi, fx planlægning af rationelle arbejdsgange, steril opdækning, patientinformation, kvalitetssikring af procedurer mm. 9-10 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 15. november 2014 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart februar 2015 Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Sted: SKT Aarhus Parodontologi – tandplejere Nyt modul, der giver en grundig opdatering inden for alle aspekter af parodontologien og træning i en systematisk tilgang til parodontalbehandling. Teori |

945 |


SERVICE | Kalender

og klinik samt arbejde med patientkasus fra egen klinik. Indgår i diplomuddannelsen i oral helse. 10 undervisningsdage over 3 måneder. Ansøgningsfrist 15. november 2014. Studiestart februar 2015. Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Ortodonti I – tandplejere På modulet Ortodonti I er der fokus vækst og udvikling, alle faser i behandlingsplanlægningen, kommunikation og motivationspsykologi, lovgrundlaget og opgavefordelingen mellem tandplejer og specialtandlæge. Indgår i diplomuddannelsen i oral helse. 8 undervisningsdage over 3 måneder. Ansøgningsfrist 15. november 2014 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart februar 2015. Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Ortodonti på patienter med særlige behov Dato: 27.2.2015 kl. 9.30-15.00 Sted: DGI-byen København Arrangør: NFH Info: www.nfh-danmark.dk

Marts Selskabet for Odontologisk Praktik holder forårsmøde Dato: 6.-7.3.2015 På Hotel Koldingfjord Emne: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Inge Olsen: inge.olsen@pc.dk Kommunikation – klinikassistenter Bredt modul, relevant for klinikassistenter, som arbejder med administrative opgaver og/eller patientbehandling.

|

946 |

Gode værktøjer til professionel kommunikation på tandklinikken. Indgår i Videreuddannelsen i odontologisk praksis. 8 undervisningsdage på SKT og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 15. november 2014 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart marts 2015 Yderligere info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Sted: SKT Aarhus Pædodonti – tandplejere Modulet har fokus på anerkendende kommunikation, okklusionsudvikling, cariologi, risikovurdering, tværfagligt samarbejde og behandlingsplanlægning. 8 undervisningsdage over 3 måneder. Studiestart marts. Ansøgningsfrist 15. november 2014 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart marts 2015. Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

April VOP Protetik Valgmodul på Videreuddannelsen i Odontologisk Praksis. Når modulet er gennemført har den studerende opnået øget viden om behandlinger med fast og aftagelig protetik, kan forberede og assistere effektivt ved disse, udføre uddelegerede opgaver fx avanceret farvevalg, varetage kommunikation med laboratoriet. Modulansvarlig: EVU koordinator og Tandlæge Susanne Schiøler Målgruppe: Klinikassistenter med minimum 2 års relevant klinisk erfaring Varighed: 8 undervisningsdage på SKT i perioden april – oktober 2015 Pris: DKK 9.900,Mere info og tilmelding: www.skt.ku.dk

Maj ITI Sektion Danmark – Aftenmøde Dato: 27.5.2015 Sted: København “Is transmucosal healing allowed with simultaneous augmentation procedures & indications for using barrier membranes and bone substitutes over autogenous block grafts” Foredragsholder: prof. Luca Cordaro (Rom, Italien) Møderne varer normalt fra kl. 18.00 til ca. kl. 21.00, inkl. pause. Der serveres lidt at spise og drikke. Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer. Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark

August Pain in perspectives Nordisk kongres Dato: 27 -29.8. 2015 Sted: Sandbjerg Gods, 6400 Sønderborg Arrangør: NFH Danmark Info: www.nfh-danmark.dk ITI Sektion Danmark – Section Meeting Dato: 29.8.2015 Sted: Annonceres senere Hovedemne: Protetik Foredragsholdere Bruno Schmid: Indications for bone level vs. tissue level implants Thomas Kiss: Presentation of the ITI Online Academy Lars Rossel: Tips & tricks in impression taking Erik Andersen: Which treatments lead to complications Klaus Gotfredsen: Quality assessment of implant-based treatments Møderne varer normalt fra kl. 9.00 til ca. kl. 16.00, inkl. kaffe- og frokostpause. Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer. Yderlige oplysninger på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


> Premiere: 7. oktober udvider vi med dansk kvalitetsunit! DDD - dygtige, dynamiske, dedikerede

Komplet sortiment Kvalitetsudstyr · indretning · teknisk service Digital Dental Danmark tager d. 7 oktober endnu et kvantespring med tilgang af salg og teknisk service af en kendt dansk kvalitetsunit. I kombination med vores øvrige stærke samarbejdspartnere indenfor røntgen, udstyr, instru-

menter og indretning, tilbyder vi således de danske tandlæger et komplet sortiment samt en yderst kompetent teknisk service. Vi glæder os til at præsentere vores nye unitprogram samt de mange nye ansigter bag.

Frits Gandrup +45 2294 6458

Anders Bentsen +45 2292 6536

DDD - Fair priser til de danske tandlæger DIGORA® · MINRAY® · CRANEX® · SCANORA® BWT-HOH · CARA TRIOS® CAD/CAM · INFORM® W&H® · DÜRR DENTAL · MELAG · DIGITAL DOC

Digital Dental Danmark ApS Tel +45 72 344 233 info@digitaldental.dk www.digitaldental.dk

> Ring 72 344 233 for kompetent rådgivning!

Vil du VidE MErE oM sundhEd? Mad, vægt og fysisk aktivitet

Mad , væg t og fysi sk akti vite t Informationshæfte fra Nordic Sugar

Et undervisningsmateriale, som omhandler sundhedsspørgsmål, der knytter sig til mad, vægt og fysisk aktivitet. Informationshæftet giver et godt indblik i de mange aspekter og fagudtryk, der knytter sig til overvægt, optimal fysisk aktivitet og livsstil, energi og kroppens funktioner, kostråd og madens sociale og psykologiske betydning m.m. Hæftet er velegnet til brug i undervisning på kortere og mellemlange uddannelser og er i det hele taget relevant for alle, som interesserer sig for sundhed.

| 1 Mad, vægt og fysisk aktivitet

”Mad, vægt og fysisk aktivitet” er på 40 sider. det er gratis og kan downloades eller bestilles – også som klassesæt – på www.perspektiv.nu eller hos nordic sugar på tlf. 32 66 25 70. nordic sugar, langebrogade 1, 1014 København K


SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

e-mail: ta@tdl.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Henvendelse angående kollegiale henvisninger:

Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Behandlingscentre Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff

|

948 |

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion. Bidrekonstruktion, Cerec3. Implantologi, Invisalign. Knogleopbygning, Kirurgi. Parodontal kirurgi. Beh. af retraktioner. Protetik, Æstetik, Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. LiteWire. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Anne Lauridsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Ib Sewerin Lone Sander Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Ortodonti Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler Lene Hansen Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling Inden for følgende fagområder: Endodonti Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 66 65

E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

Børnetandpleje Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Bidfunktion Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid­ rehabilitering Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov 86 17 83 22, klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion og ansigtssmerter Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet Thomas Mikkelsen Thomas@bidcenter.dk Fredericia Bidfunktion og protetisk rekonstruktion

Dental og maksillofacial radiologi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/ radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/ Fax 35 32 67 73

Sjælland Anders Vilmann, ph.d. Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57 C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37

Hjemmebehandling HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl. Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Kollegiale henvisninger | SERVICE

Brædstrup Implantat Center

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart - B&N Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT.  Henny Byskov Michael Decker Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.tandimplantat.dk E-mail: mail@tandimplantat.dk Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Viborgvej 3, 8000 Aarhus C Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik. Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk Implantatcenter Nord Frederikshavn Bodil Diernæs Morgan Olsson, spec.tdl. Vestergade 2, 9900 Fr.havn Tlf. 98 42 97 90 Brånemark og Replace Kirurgi og protetik KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik

Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk

Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik

Sjælland

Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser

Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio

Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk

Pernille Egdø Specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

Tandimplantatklinikken John Jensen johjense@live.dk

Kibo Gruppen Implantat behandling og endoskopstøttet kirurgi. Du er velkommen til selv at deltage. Tandlæger: Kim S. Mogensen, Tom Olsen Henv. Kim S. Mogensen Buddingevej 54 2800 Lyngby Tlf. 45 87 16 35 Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik

|

949 |


SERVICE | Kollegiale henvisninger

Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk

Aarhus, Tdl. i Borgporten Thomas Guldborg, Lars Johannesen, spec. tdl. Store Torv 18, 8000 C www.tandborg.dk Nobel/Straumann impl. Retrograd & dento-alv. kir

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose

Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Sjælland

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk

Mobilkirurgi Poul Lester Specialtandlæge Svendborgvej 4 Mobiltlf. 30 53 80 14 E-mail: lester@post.tele.dk Behandling på din klinik

Kirurgi Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d. Knogleopbyg/ITI/Astra/Nobel/ Camlog Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk

|

950 |

Klinik for tand-, mundog kæbekirurgi PRISMET Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Viborgvej 3, 8000 Århus C Tlf. 70 22 35 53 E-mail: kontor@kirurgiklinik.dk www.kirurgiklinik.dk Implantatbeh., mulighed for narkose. Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99

Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v. (Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99, 1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner. Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer. Mundslimhindelidelser. Knoglerekonstruktioner, nervelateraliseringer samt implantatbehandlinger. Generel anæstesi.

Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh. Natashia Ingemarsson-Matzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel/Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt. Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Kollegiale henvisninger | SERVICE

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Sjælland

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Narkose

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk Reiff Furdal Peter Skyttegaard www.tandlaegerne-fisketorvet.dk 5000 Odense C / Tlf. 66 11 51 11

Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Kaarsbo, Trinskjær og Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3 C 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ortodonti Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti

Odontofobi

Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Oral histopatologi

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Jylland

Tandlæge Nina Bergmann H Chidekel Rosenørns Alle 38 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 35 64 04

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Specialtandlæge i ortodonti

Hans Peter Harbo Reiersensvej 9 8900 Randers Tlf. 86 40 43 33 www.hpharbo.dk Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specieltandlaegerne.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Storegade 31, 1. 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk

|

951 |


SERVICE | Kollegiale henvisninger

Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Klinikken Hausergården Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 Specialtandlæge, ph.d. E-mail: tandregulering@hauser.dk Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk

Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk Evident Tandlægerne Lene Hansen Specialtandlæge i ortodonti Brøndby: Nygårds Plads 3 B Hellerup: Bernstorffsvej 69 A Tlf. 36 75 01 33 - 39 62 66 66 Mail: klinik@etand.dk www.etand.dk

Paul Henrik Nerder Jens Fog Lomholt Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

952 |

Protetik

Jørgen Hørmand Alhambravej 1 1826 Frederiksberg C Tlf. 33 22 46 16 hoermand@alhambravej.dk

Jylland

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 www.dronningenstvaergade41.dk Lone Sander, ph.d. Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 www.colosseumklinikken.dk

Parodontalbehandling Fyn Kaarup-Christensen Østergade 40, 1. 5500 Middelfart Tlf. 64 41 01 88

Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont. Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50

|

Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

Jylland Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Sjælland

Steen Jørgen Skov, ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1. tv. 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser. Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 gitte.niels@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25  Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Kollegiale henvisninger | SERVICE

Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Ortograd og kirurgisk endodonti Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk

Æstetisk tandpleje

Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab. E-mail: orloff@hauser.dk

Spar tid, penge og papir

Klinikkens logo

Dato og tid

Informér dine patienter i venterummet

Skriv selv her

Healthcare Channel giver klinikken en unik mulighed for at informere patienterne på en skærm mens de venter i venteområdet. Systemet er let for personalet at betjene og styres enkelt fra computer med internetadgang. Kontakt os idag for mere information. Vi tilbyder også en online præsentation.

Tel.: 70 20 99 15 tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11 info@healthcarechannel.dk www.healthcarechannel.dk

Pris med skærm fra

6999 kr,(Inkl. moms)

Nyheder Billede eller video

inkl. 2 måneders gratis abonnement

|

953 |


SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af hjælp til medlemmer i krise.

Helle Gamst Skov

Kreds 4

Torvet 3

Kristina Hansen

6100 Haderslev

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

Alkolog

Kreds 1

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Birgit Juul Nielsen

Dan Altmann

Tlf. 66 15 80 35

Tlf. 40 28 92 85

Arnesvej 1 2700 Brønshøj

Flemming Tolbod

Kreds 7

Tlf. 38 28 18 35

Torvet 2

Majbritt Jensen

Ved stemningslidelser

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Erhvervspsykologisk

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

Rådgivning

Tlf. 98 10 20 86

v/erhvervspsykolog

Charlotte Groule Frederiksberg Kommunale Tandpleje

Majken Blom Søefeldt

Sofus Francks Vænge 30-32

Kreds 5

Ove Elmelund Kaarsbo

Tlf. 60 40 72 10

2000 Frederiksberg

Per Ilsøe

Østergade 61

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Tlf. 38 21 03 00

Klostergade 56

9800 Hjørring

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

Sidsel Fogh Pedersen

Tlf. 86 12 45 00

Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune

Tina El-Dabagh

Kreds 9

Tandklinikken

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Christianshavns Skole

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

Prinsessegade 45

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

1422 København K

Tlf. 97 22 07 00

E-mail: sfp@ktf.dk

Kreds 6 Marie Winding

Michael Rasmussen

Turpinsvej 2

Gl.Vardevej 191

Tandlægernes Tryghedsordninger

2605 Brøndby

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Raben

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup

Kreds 2

Tlf. 39 46 00 80

Ulla Friberg

Pia Graversgaard

Algade 33

Tandplejen i Bredebro

4000 Roskilde

Søndergade 11

Tandlægeforeningen

Tlf. 46 35 01 28

6261 Bredebro

Dorte Jeppe-Jensen

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K

Thomas Hjort

Tlf. 70 25 77 11

Platanvej 1, Fensmark 4684 Holmegaard

Lars Munk

Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00

Nørregade 38 1.

Vivian Riel

6100 Haderslev

Amaliegade 17

Tlf. 74 52 27 34

1256 København K

E-mail: lars.munk@get2net.dk

Tlf. 70 25 77 11

Kreds 3 Louise Wilhelmsdal Nørregade 11

Peter Boch

4930 Maribo

Stadionvej 32

Tlf. 54 78 03 70

6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 E-mail: pboch@grambynet.dk

|

954 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


HELLERE EN KRONE I HÅNDEN END TI I MUNDEN Overlad gældsinddrivelsen til en professionel partner

KONTAKT: Henrik Lund Jørgensen • 70 20 27 55 • hlj@nodeco.dk NODECO annonce 16,5x11,1.indd 1

18/08/14 11.04

D

esign ental

East Design

Kontakt os for et uforpligtende besøg og hør hvad vi kan tilbyde netop dig og din klinik.

Kvalitet - Service - Dialog MODTAG EN STARTPAKKE - SMS DD + KLINIKKENS ADRESSE TIL 1919

Design Dental ApS & East Design ApS • Suensonsvej 3 • 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 83 33 • Fax 86 80 55 99 www.DesignDental.dk • info@designdental.dk


SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlægefor-

have en ansættelseskontrakt, der

eningens standardkontrakter, bliver

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

lovens betingelser opfyldt. Kontakt

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

altid Tandlægeforeningen, inden

Offentligt ansatte tandlægers

du skriver kontrakten under. Læs

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm. Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

mere om ansættelseskontrakter på

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 12 2014: 18/11

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 3/12

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 1 2015: 12/12

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 8/1

efter aftale med dig.

Stillinger tilbydes Offentlig ansættelse

UNIVERSITETET I BERGEN (UiB) er et internasjonalt anerkjent forskingsuniversitet med over 14 000 studenter og vel 3500 ansatte ved seks fakulteter og Universitetsmuseet. Vi holder til midt i hjertet av Bergen. Det viktigiste bidraget universitetet gir til samfunnet er fremragende grunnforsking og utdanning med stor faglig bredde.

Tandlæge til Odder Kommunale Tandpleje Odder Kommunale Tandpleje søger pr. 1. februar 2015 en tandlæge i 28 timer om ugen. Se stillingsopslaget i fuld længde på odder.dk/job

Professor/førsteamanuensis (100 %) i odontologi (kjeve- og ansiktsradiologi)

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder aftale om ny løn.

Fast stilling ved Institutt for klinisk odontologi.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til tandlæge Hanne Clausen, tlf 87803570, mail: hanne.clausen@odder.dk

Ytterligere opplysningar om stillingen kan fås ved henvendelse til: Instituttleder, professor Anne Nordrehaug Åstrøm, tlf. + 47 55 58 66 04 eller e-post: Anne.Aastrom@iko.uib.no

Eller overtandlæge Marit Jøssing, tlf 87803575, mail: marit.jossing@odder.dk

For fullstendig utlysing se:

|

956 |

Jobbnorge.no

Søknadsfrist: 14.12.2014

Ansøgningen sendes til: marit.jossing@odder.dk senest Mandag d. 24. november Odder Kommune Odder Kommune RådhusgadeRådhusgade 3 · 8300 Odder 3 · 8300 Odder Tel. 87 80 33Tel. 3387 · Fax 80 33 87 33 80 ·33 Fax 2087 80 33 20

Digital kontakt Digital kontakt mail: odder.kommune@odder.dk mail: odder.kommune@odder.dk web: www.oddernettet.dk web: www.oddernettet.dk

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Stillinger | SERVICE

Stillinger tilbydes Privat ansættelse

Tandlægekonsulent Codan Forsikring har behov for at tilknytte en ny tandlægekonsulent til vurdering af behandlingsskader forvoldt af tandlæger, jf. Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet.

Erfaren Tandlæge søges­til en spændende fuldtids­stilling midt i Roskilde by Vi søger en Tandlæge med flere års erfaring til en fuldtidsstilling på en spændende, travl arbejdsplads,med engagerede kollegaer og et velfungerende teamwork i et godt arbejdsklima midt i Roskilde by. Vores kære kollega igennem flere år, flytter udenbys, hvorfor vi søger en erfaren tandlæge, gerne med interesse for kirurgi samt fast og aftagelig protetik, til at kunne overtage stillingen. Som person er du selvstændig, handlekraftig, loyal og har interesse i et langvarigt samarbejde. Du har empati og sikrer altid sammen med patienten, at de får den bedste behandling. Vi tilbyder et job med masser af udfordringer, på en top moderne digitaliseret Tandlægeklinik med bla. elektronisk journal (Al Dente), Cerec digital porcelæns arbejde og digitalrøntgen/panorama røntgen. Vort team består af 3 Tandlæger samt 5 klinikassistenter. Vi beskæftiger os med alle former for tandbehandling, bl.a. implantat behandling , laser, fuldkeramisk protetik og kosmetisk tandpleje. Der vil være mulighed for partnerskab på sigt for den rette kandidat. Tiltrædelse 5.1.2015, eller efter aftale.

Hvad skal du gøre for os? I forbindelse med sagsbehandling af patientskader anmeldt til Tandlægeforeningens Patientforsikring skal du yde rådgivning som bl.a. omfatter udarbejdelse af indstillinger der indeholder sagsfremstilling på baggrund af journaler, røntgen mv. og en vurdering af hvorvidt der ved behandlingen er sket en skade omfattet af loven, udarbejdelse af svar vedrørende generelle tandlægefaglige spørgsmål i ankesager samt deltage i relevante møder. Du vil blive oplært af de øvrige tandlægekonsulenter, der allerede arbejder for Codan med dette speciale. Hvordan er du selv? Du er en person, der allerede er respekteret blandt dine kollegaer, således at du kan håndtere faglige drøftelser med kollegaer, samt eventuelle uenigheder. Du skal have erfaring i sagsbehandling og være bredt fagligt opdateret. Desuden skal du være god til at strukturere sagerne og vurdere behandlingsplaner. Du skal kunne kommunikere præcist, venligt og fejlfrit i skrift og tale og skal kunne omsætte odontologisk viden og sprogbrug til almindeligt dansk. Det er også vigtigt, at du har interesse for og kendskab til tandlægerelevant lovgivning og evner at sætte dig ind i de relevante dele, således at du kan omsætte dem til praksis. Opstart og aflønning Opstart i funktionen påbegyndes hurtigst muligt. Aflønning sker med en fast pris pr. sag, og er momsbelagt, hvorfor det er nødvendigt, at du bliver momsregistreret. Vil du vide mere? Hvis du synes ovenstående lyder spændende og har spørgsmål til stillingen som tandlægekonsulent er du velkommen til at kontakte.

Send venligst skriftlig ansøgning + cv til : (gerne pr. e-mail: lw@tandicentrum.dk )

•  T andlæge Jørn Lund Jepsen på mail: jljepsen@gmail.com •  Tandlæge Erik Andersen på mail: ea@tand.dk eller ­mobil 23 72 84 46

Tandlæge Lars Weltzer Algade 5 · 4000 Roskilde

Ansøgningsfrist Send din ansøgning senest mandag den 8. december 2014 til

(besøg også vores hjemmeside: www.tandicentrum.dk)

Codan Forsikring Skadeservice for Tandlægeforeningens Patientforsikring Gammel Kongevej 60 1790 København V Att.: Nadja Rathjen

Når dit smil skal vare hele livet...

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

Eller på mail: YRX@codan.dk

|

957 |


SERVICE | Stillinger

quickANNONCER Quickannoncerne er en oversigt over de jobopslag, der var aktive på Dentaljob.dk ved redaktionens afslutning, og hvor ansøgningsfristen er efter bladets udgivelsesdato.

Stor klinik på Frederiksberg søger tandlæge til weekendarbejde

dinTANDLÆGE Lund Wittorff, Kolding søger tandlæge

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4992

Tandlæge søges til klinik i Vamdrup ved Kolding

Tandlæge søges i Randers Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4993

Tandlægerne i Viby søger tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 4999

Klinikassistent søges til klinik i Lyngby Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

|

Quick nr. 5003

Quick nr. 5000

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5005

Tandlæge søges til klinik i Jyllinge ved Roskilde Fjord Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5006

Tandplejer søges til barselsvikariat ved Silkeborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5008

Moderne klinik i centrum af Aarhus har brug for en klinikassistent, der...

Klinik midt i Slagelse søger klinikassistent

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5001

Quick nr. 5009

Tandlæge søges til stilling i Skive

Tandlæge søges til praksis i Sønderborg Centrum

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

958 |

Quick nr. 5002

Quick nr. 5010

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


038114

www.pwc.dk

Bog for tandlæger:

Tandlægens aftaler ved køb af praksis Bogen omfatter aftaler inkl. kommentarer, som vil være aktuelle for enhver tandlæge, der overvejer at købe eller sælge en klinik eller en andel heraf. Bogen koster 500,- kr. og kan bestilles via mail: ces@pwc.dk

Succes skaber vi sammen ...

Hvad ætser tænderne mest? – Hæng Tandlægeforeningens syreskala op i venteværelset

Revision. Skat. Rådgivning.


SERVICE | Køb og salg

KØB OG SALG

loft@praksisformidling.dk

v/ Ken Kürstein

DPF

DPA

Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Dansk Praksis Formidling

Total klinik / inventar vurdering www.danskpraksisformidling.dk

Dansk Praksis Analyse

Vores særlige kompetencer er:

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

Dental Consult ApS

• Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Gør som jeg Drop den indre by og køb en lille klinik med masser af gratis parkering og S-tog.

Peter Thode Loft 40 19 10 10

KLINIK KØBES Søger en velfungerende klinik med ca 700 patienter i Hovedstadsområdet. Med gradvis overtagelse af klinikken. Hvor sælger vil fortsætte på fuld- el deltid. Kontakt: klinikkoeb@gmail.com

Tom klinik med to stole og alt udstyr sælges i Gentofte. Jess Graabæk, tlf. 39 63 33 66 (aften).

Tjek Forlagets brochurer på tandlaegeforeningen.dk – De kan være til gavn for både dig og dine patienter

|

960 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Leverandørhenvisninger | SERVICE

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Per Christensen, tlf. 33 48 77 35,

Advokater • Banker • Dental­

e-mail: pec@tdl.dk

laboratorier • Hygiejne •

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Farvetillæg + 10%.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

sorer • Rengøring • Revision •

Der faktureres for et halv år ad gan-

Service & reparation • Tandpleje-

gen den 1. juni og den 1. december.

midler • Vikarservice • Øvrige

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

Landtved Dental

Special laboratorium for aftageligt Protetik. Torvegade 8a 6800 Varde Tlf. 52173305

Fugl

Nordjylland

Sjælland

Aalborg Dentallaboratorium ApS

Advokater AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

Vesterbro 72, 9000 Aalborg Lou Advokatfirma

Tlf. 98 12 53 03

att: Adv. Carsten Jensen

Tandregulerings Laboratorie • Ganeplader,Skinner,Aktivator • DigitallaserprintetHerbst • GaneskrueSystemer -Mondeal -Straumann -Forestadent • DentalAlignmentSystemsTM -LiteWire® -LiteAlignerDigital® • 3DStudieModeller • Digitalopbevaringafmodeller

Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 70 300 500 cj@louadvokatfirma.dk

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

Algade 27, 1. sal – 4000 Roskilde  Tlf: +45 46320969 – Fax: +45 46320989 Mail: info@rot.dk – Web: www.rot.dk

dentallaboratorier Fyn

Mogens Larsen

europaKroner

Dentallaboratorium A/S

Postboks 346

Carl Blochsvej 16

5100 Odense C

5230 Odense M

Tlf. 66 13 40 88

Tlf. 66 13 40 88

www.dkmdental.dk

www.larsen-dental.dk

dkm@dkmdental.dk

info@larsen-dental.dk

Storkøbenhavn

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere  Metal keramik  Procera - medlem af Procera netværk  Empress - Inlay/Onlay/Kroner  Guldarbejde - Marylandbroer  Attachment - alternative special attachments

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

 Implantater - „Licens“  Proteser - alternative acryler - vinyl  Regulering  Bidskinner  Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

|

961 |


SERVICE | Leverandørhenvisninger

Safe Sterilization ApS

Klinikudstyr – indretning – INVENTAR

Strandagervej 27, 4040 Jyllinge

Rectus ApS

HYGIEJNE

Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Engtoften 11-13 8260 Viby J.

ALLE TYPER AF TANDLÆGEFORMULARER

info@rectus.dk

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

www.rectus.dk

Bestil fra vores webshop på: www.htodense.dk eller tlf. 66 12 60 91

tandlægebladet annonce_40x20.indd 1

10/11/10 10:22:30

Erhvervsvej 2  2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00  Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Inventar til tandlægeklinikker

INSTRUMENTER

al Perfectio git n Di

klinikrum · sterilisation · reception · venteværelse · personalerum · kontor · grafisk profilering inform a|s Tel.: +45 98 18 77 00 E-mail: inform@ inform-as.dk www.inform-as.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

Revision – ADMINISTRATION

Revisionscentret for læger og tandlæger

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Et stærkt alternativ! Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Revision. Skat. Rådgivning. Forhandles af

ApS

T: 78 79 99 89 . info@ronvig.dk

www.ronvig.examvision.dk

|

962 |

www.pwc.dk/tandlaege

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11


Leverandørhenvisninger | SERVICE

JTA DENTAL salg & service ApS - det handler om tillid

Service & reparation

Tandplejemidler

JTA DENTAL salg & service ApS

JTA DENTAL GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL KaVo Specialisten - det handler om tillid salg & service ApS OM TRYGHED OG TILLID! - det handler om tillid Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca KaVo Specialisten KaVo Specialisten Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk Eurocard Tandlæge ann.

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

Udstyr Rådgivning Instrumenter Udstyr Klinikindretning Rådgivning 07/0 Instrumenter Røntgenautoriseret

Udstyr Rådgivning Vikarservice Reparation af: Instrumenter Hekafor reparation Planmeca KaVo m.m. Specialværksted af roterende instrumenter Klinikindretning Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Reparation af: 92 54 00 Røntgenautoriseret Telefon: 44 Klinikindretning Specialværksted for reparation af Røntgenautoriseret roterende instrumenter

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Heka

Planmeca KaVo m.m. www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk

Sønderlundvej 2, 2730 Herlev

Vikarbureauet

for klinikassistenter www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk Specialværksted for reparation af roterende instrumenter

Telefon: 44 92 54 00

• Landsdækkende

TBL-055.indd 1

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Vikarservice BestilReparation varer 21/05/07 af: 11:03:10 til klinikken Heka Planmeca KaVo m.m.• Nu også for Tandplejere

Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 • Lidt billigere Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Sønderlundvej 2, 2730 Herlev Du kan søge information om vores • Ring fra kl. 6.00 på produkter Telefon: 44 92 54 00på www.zendium.dk www.jtadental.dk E-mail: jta@jtadental.dk tlf. 46 73 30 60 Produkter, publikationer og patientpjecer kan bestilles via dentalgrossister. www.vikartoteket.dk

Eurocard, ParkHolst Allé 292 Eurocard, H.J. Vej 5, 2605 Brøndby, www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

SLIDT GULV ? Renover slidt linoleum uden at flytte patientstole! Slidstærk overflade Etableres på en weekend Ingen lukketid på klinikken! Få et besøg og et godt tilbud

PURGULV.COM TLF. 31 700 769

TePe

ØVRIGE

– Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1. 2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

|

963 |


ny start

“Uvidenhed er et stort problem Anne Mette Kehler / 26 år Fra studerende på Tandlægeskolen i København til Børne- og ungdomstandplejen på Lolland.

På Lolland har 16 % af børnene en sag hos kommunen – på landsplan er det under 1 %. Hvordan mærker du det i dit arbejde? – Virkeligheden har overrasket mig. Jeg var klar over, at der var en vis procentdel af børnene, der var omsorgssvigtet. Men det kommer bag på mig, hvor mange børn man faktisk kan kalde omsorgssvigtet. Børn, der ikke har en sag hos kommunen. Mange familier er præget af fattigdom og arbejdsløshed, og uvidenhed er også et stort problem. Vi møder mange børn og forældre, der lugter helt vildt dårligt og har lus, og børn, der kommer i tøj, der ikke passer til vind og vejr. At de er dårligere stillet, afspejles også i deres mundhygiejne, kost og tandsundhed. Det er ikke ualmindeligt, at børnene har rigtig, rigtig meget caries allerede som fireårige. Det gør opgaven som tandlæge i et udsat område udfordrende og ambitionen om en bedre næstegeneration til mere kompleks.

Hvordan påvirker det de behandlinger, du udfører? – Ofte står vi med valget mellem pest og kolera, når vi behandler de små børn, hvor der stort set ikke er nogle bevaringsværdige primære tænder tilbage, og hvor der er lang tid til, de permanente bryder frem. Vi laver rigtig mange kompromisbehandlinger, og vi bliver nødt til at være kreative for at kunne hjælpe børnene bedst muligt. Dernæst kommer, at forældrene ikke forstår vigtigheden af at passe på deres børns tænder, måske fordi flere af dem selv har meget dårlige tænder. Alt for mange får slik og cola hver dag, og alt for mange små børn har selv ansvaret for at få børstet tænder, hvis de da overhovedet har en tandbørste. Det er et kapløb, som vi tandlæger ikke kan vinde.

Er det overhovedet realistisk at gøre en forskel?

Hvordan kan man give et løft?

| 964 |

tandlægebladet 2014 | 118 | nr. 11

Foto: Lizette Kabré

– Det er helt klart, at vi ikke kan behandle os ud af det. Profylakse er nøglen, og så skal vi sætte ind på flere fronter. Vi skal fx samarbejde mere på tværs af faggrupperne, og vi skal uvidenheden til livs. Vi ser børn med cola i sutteflasken, børn, der får kaffe med sukker, eller børn, der op i femårsalderen får op til fem sutteflasker om natten. Det er jo fuldstændig vanvittigt. Men det er svært, når et barn sidder og siger, at det er det familiemedlem, der spiser sundest.

Tekst: Gitte Almer Nielsen

– Det er den ambition, jeg kommer med. Og hvis jeg ikke troede på det, skulle jeg ikke være her. Her er et vildt stort engagement, og der er plads til alle gode idéer – og det er lige meget, hvor skøre de er. Alt, hvad der kan rykke ved statistikken, bliver taget imod med kyshånd.


Planmeca Sovereign Classic ®

Særdeles anderledes

• Intelligent infektionskontrol • Nyskabende design • Intuitiv i brug • Optimal ergonomi

Plandent Jydekrogen 16, 2625 Vallensbæk Telefon 43 66 44 44

Dentronic Sommervej 9, 8210 Aarhus V Telefon 86 10 41 22

Fiskers Dental Service Broenge 1-9, 2635 Ishøj Telefon 43 61 18 44

www.planmeca.com


I skal holde længe Planmeca Sovereign Classic er designet til mange lange arbejdsdage. Materialerne er solide og slidstærke, og unitten er udformet, så både du og din assistent kan sidde samt bevæge jer korrekt. En svævende patientstol giver god benplads og sikrer, at du kommer helt tæt på patienten og dermed undgår unødig belastning af skuldre og arme. Planmeca Sovereign Classic kan sammensættes helt efter dine ønsker med 6 plug & play instrumenter, brugervenligt touch display og et unikt desinfektionsssystem, hvor du selv bestemmer, om du vil køre desinfektion periodisk eller kontinuerligt. Oplev selv den nye Planmeca Sovereign Classic i vores showroom. Du bliver vild med den!

Er du interesseret? Skriv til os på udstyr@plandent.dk eller ring 43 66 44 24

Profile for Tandlaegebladet

Tandlægebladet 11 - 2014  

Tandlægebladet 11 - 2014