Tandlægebladet 1 - 2016

NR. 1 // JANUAR 2016

ÅRGANG 120

Pædodonti 2. del

TANDLÆGEFORENINGENS DANISH DENTAL MEDLEMSBLAD JOURNAL

SÅRBARE BØRN OG UNGE:

Du har pligt til at handle

MISTANKE OM EN SPISEFORSTYRRELSE? Hele 70 % mener, det er svært at italesætte

Børn Oral sygdom Epilepsi Nutritiv rakitis Astma Overgreb Spiseforstyrrelser

Ring til os på tlf. 87 68 16 11 – vi hjælper dig med at finde de rigtige produkter!

Få det nye danske Ultradent-katalog!

Tidligere på året modtog din klinik det engelske Ultradent-katalog 2015.

Nu har du mulighed for at få det danske katalog elektronisk.

Scan koden og hent det elektroniske katalog eller ring til os på tlf. 87 68 16 11, så mailer vi det til dig.

Opalescence PF

UltraCal

Nordenta A/S

EDTA

Astringedent

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Naverland 11, 2600 Glostrup

PermaFlo

VALO

Opalescence tandpasta

Ultrapak

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

INDHOLD

INDHOLD

TANDLÆGEBLADET nr. 1/januar 2016

KORT & GODT 4 L eder 6 SKT og Tandlægeskolen i Aarhus fusionerer 7 Kort nyt

VIDENSKAB & KLINIK 14 J acobsen PE, Haubek D, Østergaard JR Epilepsi og orale manifestationer 18 Beck-Nielsen

SS, Gjørup H, Haubek D Nutritiv rakitis i Danmark – medicinske og orale manifestationer 24 W ogelius P Den orale sundhed blandt børn med astma 34 Uldum

B, Christensen HN, Haubek D Sårbare børn og unge i tandplejeregi i Danmark

SÅRBARE BØRN OG UNGE Hvordan hjælper du?

40 Selvtest

Læs mere på side 34 i anden del af temaet

42 Gehrt

GA, Christensen LB, Klinker S, Dynesen AW Tandlæger og personer med en spiseforstyrrelse

om pædodonti >>>

54 Dansk forskning internationalt

SAMFUND & ARBEJDSLIV 56 P atienters spiseforstyrrelser er tabu Ny undersøgelse sætter fokus på tandlægens rolle 63 Kommende

klinikejere kan få en mentor To nye klinikejere fortæller om, hvordan de fik hjælp af en erfaren mentor

Starthjælp!

Emilie fik hjælp af en mentor, da hun skulle købe klinik.

Læs mere på side 63 >>>

INDLÆG & DEBAT 68 T andlægers skattefrie pensioner fra udlandet

SERVICESIDER 70 Nyt om navne 78 Kalender med kurser 80 Kollegiale henvisninger 86 Stillingsannoncer

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

|

1|

MEST LÆSTE PÅ TDLNET.DK Bortfald af 70-årsreglen Det er ikke længere muligt at indgå aftaler om, at ansatte skal stoppe med at arbejde, når de fylder 70 år.

Det er resultatet af, at Folketinget i december vedtog at ophæve 70-årsgrænsen i forskelsbehandlingsloven med virkning fra den 1. januar 2016. Den nyhed interesserede mange brugere på Tdlnet.dk, og hele 1.397 klikkede ind på den.

”

Jeg var bange for, at min tandlæge skulle opdage min sygdom, selv om jeg nok inderst inde gerne ville opdages KATJA HOLM, DER HAR LIDT AF EN SPISEFORSTYRRELSE

Hvis du også vil læse om ophævelsen af 70-årsreglen, skal du blot klikke ind på Tdlnet.dk og finde teksten under nyheder og finde datoen den 30. november 2015.

Læs mere på side 56 >>>

om Tandlægebladet

2|

Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. (faglig konsulent)

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation

Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d.

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

PRODUKT- OG LEVERANDØRANNONCER DG Media Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENV. Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag pr. nummer: 6.138.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Danske Medier.

Gengivelse af artikler fra Tand­ lægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Julie Asmussen Forside: Julie Asmussen ISSN: 0039-9353

TR

|

Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

8

TANDLÆGEBLADETS VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Dorte Haubek Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Flemming Isidor Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Anne Marie Lynge Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk

YK

SA

61

MANUSKRIPTVEJLEDNING Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk.

1 G N R . 54

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

-

KORT & GODT

ØJEBLIK Work-life balance Tiden er knap, og den dårlige samvittighed er en fast følgesvend, når man både vil være en god mor for sine tre børn og en god tandlæge og leder på sin klinik. Det fortæller Minh Ngo, der er mor til tre børn på 3, 7 og 9 år og klinikejer i det Gule Pakhus i Svendborg. Hun kan derfor nikke genkendende til tallene fra en undersøgelse om tandlægers psykiske arbejdsmiljø fra Akademikerne. Undersøgelsen viser, at tandlæger med hjemmeboende børn generelt er mere stressede end tandlæger uden hjemmeboende børn. Desuden viser undersøgelsen, at for tandlæger uden hjemmeboende børn er arbejdet den vigtigste kilde til stress, mens det for størstedelen af tandlæger med hjemmeboende børn er en kombination af familieliv og arbejdsliv, der stresser.

FOTO: KIRSTINE MENGEL

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

|

3|

LEDER

MUNDEN HÆNGER SAMMEN MED KROPPEN

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen

|

4|

”

Behandling af sygdomme i tænder og mund giver ofte også patienterne en bedre almen sundhed – og dermed en bedre livskvalitet

F O T O : LI Z E T T E K A B R É

Vores sundhedssystem er skruet sammen på en sådan måde, at man indimellem skulle tro, at politikere og myndighedspersoner ser mundhulen som et ganske særegent område, der er afsondret fra resten af kroppen.

Sådan er det naturligvis ikke. Sygdomme i tænder og mund kan påvirke resten af kroppen, og for mennesker, der har nedsat modstandskraft pga. systemisk sygdom eller medicinforbrug, udgør betændelse i munden en øget risiko. Fx kan orale bakterier blive ført med blodet til hjertet, hvor de kan være årsag til betændelse i hjerteklapperne. Marginal parodontitis kan forværre forløbet af diabetes, og samtidig kan diabetes forværre forløbet af marginal parodontitis.

Blandt vore patienter er der større og større forståelse for, at oral sundhed er tæt forbundet med almen sundhed. Vi har i den forløbne periode eksempelvis arbejdet godt sammen med Diabetesforeningen, patientnetværk i Kræftens Bekæmpelse og Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade om at forbedre informationen til både patienter og tandlæger.

Meget tyder desværre på, at forståelsen for sammenhængen mellem mundhulen og resten af kroppen ikke er trængt helt igennem til ­Christiansborg.

Det synes jeg er ærgerligt. Samfundet kan nemlig spare ganske meget på sundhedsudgifterne ved at behandle sygdomme i tænder og mund. Ifølge professor Palle Holmstrup er der fx dokumentation for, at man kan opnå forbedringer af almene sygdomstilstande som fx diabetes ved at behandle marginal parodontitis hos patienter med en sådan sygdom.

Dertil kommer, at en amerikansk undersøgelse har vist, at udgifterne til behandling af diabetes, hjerte-kar-sygdomme og leddegigt er lavere hos patienter, der er blevet behandlet mod marginal parodontitis, end hos patienter, der ikke har fået deres marginale parodontitis behandlet.

De behandlinger, der foretages på tandklinikkerne, handler dermed ikke alene om at eliminere caries og rense dybe tandkødslommer. Behandling af sygdomme i tænder og mund giver ofte også patienterne en bedre almen sundhed – og dermed en bedre livskvalitet.

Den erkendelse håber jeg snart når frem til myndighedspersoner og til de politikere, der sidder på pengekassen.

Vi gør hverdagen lettere …

Årsrejseforsikring!

Dækker også erhvervsrejser

Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk

KORT & GODT

TANDLÆGESKOLEN OG SKT SLÅS SAMMEN I AARHUS Nyt fælles institut skal uddanne alle tandklinikkens faggrupper.

Trine Ganer

Det har været undervejs i et stykke tid, og nu er det ende– Fælles klinisk undervisning vil lære de studerende ligt besluttet af universitetets bestyrelse: Tandlægeskoat arbejde sammen i tværfaglige teams, og de vil dermed len i Aarhus og Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere være bedre rustet til den virkelighed, der venter efter og Kliniske Tandteknikere (SKT) fusioneres til et nyt endt uddannelse, siger hun. samlet Institut for Odontologi og Oral Sundhed. Her skal Eva Karring ser også en mulighed for at udnytte især al Aarhus Universitets forskning og uddannelse inden de administrative ressourcer mere effektivt. for forebyggelse og behandling af mund- og tandsygdomme foregå.

Uddannelserne skal fortsat bestå med hver deres særpræg, men de skal hver især styrkes i samspil med hinanden. Det siger dekan for Health, Allan Flyvbjerg. Han understreger, at der ikke er tale om en spare­ øvelse.

EVA KARRING, KONSTITUERET INSTITUTLEDER PÅ – Dette her handler om at skabe optimale TANDLÆGESKOLEN I AARHUS rammer for forskning og teambaseret uddannelse, og de patienter, der bliver behandlet på skolernes klinikker, vil derudover opleve et langt bed– Tandlægeuddannelsen er stærkt presset af nedskære og mere sammenhængende behandlingsflow. Samringer i disse år, og det betyder, at vi er nødt til at tænke menlægningen er ikke en spareøvelse. Den er motiveret ud af boksen. Administrative opgaver fylder meget i foraf et ønske om mere kvalitet i forskning, i uddannelse og hold til vores størrelse. Et fællesskab med SKT vil gøre os i klinikken, siger han. stærkere. Vi får flere muligheder, siger hun.

Der skal nu ansættes en leder for det nye institut, som Fælles klinisk undervisning i det kommende år skal arbejde på sammenlægningen Og det er netop muligheden for at tilbyde fælles klinisk i samarbejde med de to konstituerede institutledere på undervisning på tværs af faggrupperne, der er blandt de hhv. Tandlægeskolen og SKT. største fordele ved fusionen af de to skoler. Det mener Eva Karring, der er konstitueret institutleder på Tandlægeskolen i Aarhus.

» Fælles klinisk undervisning vil lære de studerende at arbejde sammen i tværfaglige teams

|

6|

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

KORT & GODT

REGLER OM KLAUSULER SKÆRPES

ET ÆBLE OM DAGEN ... dage Tandlæger har markant færre syge ikere end andre akadem

TANDLÆGER ER MINDRE SYGE Tandlæger har markant mindre sygefravær end andre akademikere. Det viser en ny delrapport fra Akademikernes store undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø.

Halvdelen af tandlægerne i undersøgelsen har ikke haft en eneste sygedag det sidste halve år. Det samme er kun gældende for under en tredjedel af akademikergruppen generelt.

En af forklaringerne kan være, at tandlæger føler en forpligtelse overfor deres patienter og derfor kommer på arbejde, selvom de ikke er på toppen. Det mener Marianne Koch Uhre, der er arbejdsmiljøkonsulent i Tandlægeforeningen.

– Der er forskel på, om man arbejder med mennesker, eller om man arbejder på et kontor. Når man arbejder med mennesker, har man en større forpligtelse til at møde op på arbejdet, siger hun.

Det bliver fremover væsentlig sværere for en arbejdsgiver at pålægge sine ansatte konkurrencebegrænsende klausuler. Og den økonomiske kompensation vil blive mere byrdefuld for arbejdsgiveren, når det alligevel sker.

Det er konsekvensen af en ny lov, som Folketinget vedtog i starten af december. Loven, der trådte i kraft 1. januar, har til formål at begrænse antallet af konkurrencebegrænsende klausuler på arbejdsmarkedet.

Reglerne betyder bl.a., at en ansat maksimalt kan være begrænset af en klausul i 12 måneder, og at arbejdsgiver oftere end tidligere skal betale et engangsbeløb svarende til to måneders løn til den ansatte ved opsigelse. Herudover skal arbejdsgiveren betale kompensation i hele den periode, klausulen er gældende, uanset om den ansatte får anden passende beskæftigelse.

Konkurrencebegrænsende klausuler er relativt udbredt på tandlægeområdet. Ud af ca. 350 kontrakter, som Afdelingen for ansatte tandlæger modtog sidste år, indeholdt omkring en tredjedel enten en konkurrenceklausul, en patientklausul eller begge dele.

Loven er gældende for kontrakter indgået den 1. januar 2016 og derefter. www

Læs mere om de nye regler på Tdlnet.dk og om, hvad de har betydet for standardkontrakterne for privatansatte tandlæger.

1.081

følger Tandlægebladet på Facebook. Vil du også have seneste nyt fra dit fagblad i dit newsfeed, så giv os et like på Facebook.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

|

7|

KORT & GODT

GÆLDSRAMTE UNGE DROPPER TANDLÆGEN Aldrig har så mange unge været i gældsproblemer som nu. Det viser en ny omfattende undersøgelse foretaget af TrygFonden og Forbrugerrådet Tænk. Og tandlægen er, ifølge undersøgelsen, blandt de allerførste ting, der bliver droppet, når et ungt menneske har svært ved at betale de faste regninger.

63 % af de gældsramte unge, der har deltaget i undersøgelsen, har inden for det seneste år undladt at gå til tandlæge på grund af dårlig økonomi. Det samme tal for unge generelt er 23 %.

Baggrunden for, at rekordmange unge ender i gældsproblemer, er ifølge rapporten især de mange hurtige og dyre lånemuligheder, der ofte kan optages via SMS.

NY VIDEN

STOR KVIKSØLVUNDERSØGELSE BLANDT TANDLÆGER Sølvamalgamperioden er stort set overstået herhjemme, men hvad har den daglige udsættelse for kviksølv egentlig betydet for tandlægers helbred?

Det har et stort amerikansk studie fokuseret på. Studiet har igennem 24 år undersøgt sammenhængen imellem tandlægejobbet og udvikling af tremor og sklerose.

Næsten 14.000 tandlæger, som har deltaget i ADA’s årsmøder, indgår i undersøgelsen. De har i forbindelse med møderne afgivet urinprøver til måling af Hg-udsættelse, og de har besvaret spørgeskemaer angående tremor og sklerose.

Studiet kan nu konkludere, at amerikanske tandlæger i dag udsættes for kviksølv i samme grad som resten af befolkningen, og man kan konstatere, at den tidligere kviksølvpåvirkning ikke hænger sammen med udvikling af sklerose. Til gengæld har man fundet en positiv relation imellem mængden af kviksølv i urin og udvikling af tremor.

Anglen J, Gruninger SE, Chou HN et al. Occupational mercury exposure in association with prevalence of multiple sclerosis and tremor among US dentists. J Am Dent Assoc 2015;146:659-68.

|

8|

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

KORT & GODT

INTERNATIONALT FORSKNINGSNYT Hvorfor glemmer man at børste tænder på sit barn?

Der er bred enighed om, at det er bedre for børns tandsundhed, hvis de får børstet tænder to gange om dagen. I en spørgeskemaundersøgelse i et socialt belastet område i det sydlige Wales har man søgt at indkredse, hvorfor nogle forældre indimellem glemmer én af de daglige tandbørstninger. I undersøgelsen deltog 298 forældre til 3-6-årige børn, og det viste sig bl.a., at forældre, der primært børstede børnenes tænder for at opnå hvide tænder og frisk ånde, hyppigere glemte aftentandbørstningen end forældre, der var mere fokuseret på børnenes sundhed.

Foto: Lizeatte Kabré

INTERNATIONALT FORSKNINGSNYT

Kommentar ved skolechef Bo Danielsen, Skolen for klinikassistenter og Tandplejere, Københavns Universitet: – Det er også i Danmark velkendt, at forældres indsigt i tandsundhed påvirker deres handlinger i forhold til deres børn og dem selv i øvrigt. Vi handler ud fra det, som vi mener giver mening. Er man uvidende om faktorer af betydning for sundhed – sundhedsanalfabet – vælger man det, som er lettest eller mest behageligt. Mangler man et rationale for at handle på en bestemt måde, gør man det ikke – heller ikke selvom man får det anbefalet. Man skal forstå meningen med en handling, før man vælger denne. Uden forståelse for betydningen ingen handling. Nogle grupper mangler helt indsigt i faktorer af betydning for deres sundhed og fravælger eller nedprioriterer hjemmetandplejen.

Trubey RJ, Moore SC, Chestnutt IG. Children’s toothbrushing frequency: the influence of parents’ rationale for brushing, habits and family routines. Caries Res 2015;49:157-64.

NYE OVERENSKOMSTER FOR BUT OG OMSORGSTANDPLEJE Tandlægeforeningen og KL har indgået aftale om fornyelse af overenskomster om børne- og ungdomstandpleje (BUT) og omsorgstandpleje i privat tandlægepraksis. Aftalen om fornyelsen er for en treårig periode startende fra 1. april 2016.

Aftalerne er godkendt af Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg (KEU), og udvalget har besluttet ikke at sende dem til urafstemning, fordi de lægger sig tæt op ad den nye Tandlægeoverenskomst. Aftalerne afventer p.t. en endelig godkendelse af KL’s Løn og Personalepolitiske udvalg, hvilket forventes gennemført medio januar 2016. www

Du kan se de to forhandlingsaftaler på Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

|

9|

KORT & GODT

KORT NYT

TÆSK GIVER TANDSKADER

RETNINGSLINJER FOR BRUG AF ANTIBIOTIKA ER PÅ VEJ Resistente bakterier er et stigende problem, og en stor del af problemet skyldes forkert brug af antibiotika.

Derfor har man gennem de senere år udarbejdet en række nationale retningslinjer for brugen af antibiotika indenfor forskellige fagområder – og nu er turen også kommet til tandlægerne.

Den 30. november sidste år påbegyndte en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen officielt arbejdet med at udarbejde en national klinisk retningslinje for tandlægers brug af antibiotika.

– Hensigten med retningslinjerne er, at den skal fungere som en støtte for tandlægerne, når de skal træffe beslutning om, hvorvidt de skal bruge antibiotika som led i den konkrete behandling, fortæller afdelingstandlæge Karen Geismar fra Sundhedsstyrelsen, som er formand for arbejdsgruppen.

Efter planen bliver retningslinjerne offentliggjort efter sommeren.

En ny schweizisk undersøgelse blandt hooligans har vist, at en stor del (82 ud af 90 adspurgte) har fået tandskader i forbindelse med voldelige konfrontationer. 37 af de 90 brugte tandbeskyttere, og blandt dem var det hooligans med individuelt fremstillede beskyttere, der mistede færrest tænder.

Undersøgelsen konkluderer, at selv om brugen af tandbeskyttere i denne form for ”kontaktsport” er større end i andre, så er risikoen for tandskader meget stor.

Og inden for hooliganisme kan skaderne strække sig fra knækkede tænder til alvorlige kæbefrakturer.

Sekulic M, Kühl S, Connert T et al.

Dental and jaw injuries sustained by hooligans.

Dent Traumatol.

2015 Jul 15. doi: 10.1111/ edt.12205. [Epub ahead of print]

CITAT

”

– Det er enormt ydmygende!

CELINA, 26 ÅR, OM AT SKULLE SIGE TIL TANDLÆGEN, AT MAN IKKE HAR RÅD TIL EN BEHANDLING. HUN ER EN AF DE STADIGT FLERE GÆLDSRAMTE UNGE. Kilde: Rapporten ”Ung på kredit”, TrygFonden og Forbrugerrådet Tænk.

|

10 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

KORT & GODT

NY VIDEN

TOPSPILLERE HAR FLERE TANDPROBLEMER Et nyt stort britisk studie viser, at det står sløjt til med tandsundheden blandt professionelle fodboldspillere. Studiet viser også, at tandproblemer påvirker både spillernes almene velbefindende og deres præstationer.

I studiet undersøgte seks tandlæger i alt 187 professionelle seniorspillere fra otte forskellige hold: fem Premier League-hold, to Championship-hold og et hold fra League One. Spillerne fik foretaget klinisk undersøgelse, og de udfyldte et spørgeskema.

37 % af spillerne havde aktiv caries, 53 % havde dentale erosioner, og 5 % havde moderat til svær marginal parodontitis. Næsten halvdelen af spillerne var bekymret for deres tandsundhed, og hver femte angav, at det påvirkede deres livskvalitet – en tredjedel af disse mente endda, at tandproblemer påvirkede deres træning og performance.

Det britiske studie fastslår, at der er akut behov for en målrettet indsats med oral screening af professionelle fodboldspillere kombineret med forebyggende indsatser.

VIDSTE DU, AT … … Sygeforsikringen ”danmark” ved årsskiftet hævede patienttilskuddet til mange tandbehandlinger?

Needleman I, Ashley P, Meehan L et al. Poor oral health including active caries in 187 UK professional male football players: clinical dental examination performed by dentists. Br J Sports Med 2015. doi: 10.1136/bjsports-2015-094953. [Epub ahead of print].

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

|

11 |

www.dentsply-spheretec.com

universal nano-ceramic restorative

Unik teknologi, unik fornemmelse

1

VITA is not a registered trademark of DENTSPLY International Inc.

new:

based on

• • •

Fin adaption og formbarhed Poleres hurtigt til fantastisk glans Enkelt farvesystem: 5 farver dækker vitaskalaen

DENTSPLY | www.dentsply.dk | Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 Karina Madsen Tlf: 23 81 22 55 | Michel Pedersen Tlf: 29 60 90 57

Voxpop | KORT & GODT

HVORDAN ­HÅNDTERER DU ­PATIENTER MED ­SPISEFORSTYRRELSER?

KIRSTINE BAADEGAARD Tandlæge, Helsinge

SUS TRANBERG Tandlæge, Esbjerg

Hvordan italesætter du en mistanke om en spiseforstyrrelse?

– Det kræver stor tillid at tale om, så det skal skabes først. Jeg havde en patient, hvor vi fik arbejdet os ind på det gradvist. Jeg spurgte forsigtigt ind til, om hun led af reflux, spiste meget frugt eller drak meget sodavand. Opfordrede også til, at hun skulle skylle munden med vand, da der var tegn på syreskader. Det gjorde jeg over flere behandlingsgange og på et tidspunkt fortalte hun, at hun ofte kastede op. Så var emnet åbent, og vi kunne tale om både tænder og om det med at have en spiseforstyrrelse. Så fandt vi nogen, der kunne hjælpe hende.

Og hun blev ved med at komme til behandling under hele forløbet.

Har du haft patienter med spiseforstyrrelser?

– Vi har ikke mange, men der kommer indimellem patienter, hvor vi kan se på deres tænder, at de nok har en spiseforstyrrelse. De fortæller som regel, at skaderne på tænderne skyldes, at de spiser meget frugt eller andre ting.

Hvad har været den største udfordring?

– Den største udfordring var, hvordan jeg som sundhedsperson kunne hjælpe hende med at komme ud af sin spiseforstyrrelse.

Mangler du redskaber til at håndtere problemet?

– Det ville være en stor hjælp, hvis eksempelvis psykologer eller andre, der kender til håndtering af spiseforstyrrelser, kunne give os tandlæger nogle redskaber til, hvordan vi griber det an, for det er jo ikke ufarligt at have en spiseforstyrrelse, og vi vil gerne hjælpe.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Hvordan håndterer du det?

– Jeg vil ikke spørge direkte ind til problemet, men spørger forsigtigt ind, så de har chancen for at fortælle om det, hvis de har lyst. Men det at erkende, at det er et problem, det virker svært for dem. Hvis de ikke vil tale om det, fokuserer jeg udelukkende på deres tænder og sørger for, at de kommer lidt oftere til tandlæge.

Læs mere om mødet mellem tandlæge og patienter med en spiseforstyrrelse på side 42 og side 56.

HENRIK SOMMER Tandlæge, Ringkøbing

Hvordan italesætter du en mistanke om en spiseforstyrrelse?

– Jeg tager udgangspunkt i de orale observationer og spørger patienterne, om de ved, hvad det skyldes? Og så afhænger resten af samtalen meget af, hvem der sidder i stolen, og hvor meget de har lyst til at åbne op, og hvor godt jeg kender dem. Jeg tror, vi har den fordel her i Vestjylland, at vi kender vores patienter ret godt, og vi kender typisk også deres familie, det giver os noget baggrundsviden, der gør det nemmere at håndtere mistanken.

Hvilke udfordringer oplever du?

– Udfordringen er bl.a. at skabe tillid, men også ikke at være for påtrængende. Italesættelsen skal ikke gå ud over deres ønske om at komme til tandlæge, så jeg forsøger at være loyal overfor det, som er mit ansvar – tænderne. Derfor kunne jeg heller ikke finde på at blande mig i spiseforstyrrelsen.

|

13 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT

Risiko for sygdom i mundhulen hos patienter med epilepsi Epilepsi er en kronisk neurologisk lidelse, der ofte vil kræve medicinsk behandling for at holde patienterne fri for anfald. Lidelsen kan have betydning for patientens psykosociale og kognitive udvikling, der indirekte kan have betydning for den orale sundhed. Derudover kan den antiepileptiske medicin have bivirkninger, som kan påvirke mundhulen, samt interagere med nogle af de mest anvendte præparater udskrevet fra tandlægepraksis.

Epilepsi og orale manifestationer Pernille Endrup Jacobsen, ledende overtandlæge, ph.d., Afdeling for Regional Specialtandpleje, Regionshospitalet Viborg, HEMidt Dorte Haubek, professor, dr.odont., ph.d., Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet John Rosendahl Østergaard, professor, overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital

E

pilepsi er en neurologisk lidelse, en forstyrrelse i hjernen, som bevirker, at man forbigående (anfaldsvis) mister kontrollen over hele eller dele af sin krop og/eller bevidstheden. Hjernens normale funktioner ophæves ved det epileptiske anfald, der skyldes en pludseligt opstået anormal synkron elektrisk impulsaktivitet i hjernen (1). Ledsagende kan der komme trækninger i muskler, tab af muskelspænding, føle- eller taleforstyrrelser og/eller bevidsthedstab.

Manifestationerne ved det enkelte anfald afhænger af lokalisationen i hjernen og udbredelsen af de abnorme elektriske impulser. Man skelner mellem fokale og generaliserede anfald.

Ved sidstnævnte anfald indgår de abnorme elektriske impulser i et bilateralt netværk, der primært inkluderer talamus og selektive dele af hjernebarken. Generaliserede anfald er hyppigt, men ikke altid ledsaget af bevidstløshed. Ved de fokale anfald er bevidstheden oftest intakt.

Der findes flere årsager til, at man udvikler epilepsi. Epilepsi kan være symptomatisk, dvs. skyldes en læsion i hjernen, enten medfødt eller erhvervet, som fx misdannelser, infektioner eller tumorer. Anfaldene kan også forårsages af genetiske, metaboliske eller endnu ukendte faktorer. Har man epilepsi, kan der forekomme provokerende faktorer, der kan udløse det enkelte anfald. Manglende søvn, stress eller særlige lyspåvirkninger er eksempler på dette, men også almindelige gøremål som bad og tandbørstning kan udløse et anfald, omend dette er sjældent.

En del børn vil vokse fra sin epilepsi, således at de ikke længere behøver medicinsk behandling. Hos nogle er medicinsk behandling nødvendigt igennem hele livet.

Henvendelse til forfatter: Pernille Endrup Jacobsen, e-mail: pernjaco@rm.dk

|

14 |

Behandling af epilepsi Blandt de 50.000 personer, der anslås i Danmark at have epilepsi, har ca. 30.000 brug for anfaldsforebyggende EMNEORD medicinsk behandling. Antiepileptisk medicin Epilepsy; medicine; har til hensigt at regulere den elektriske ubaoral health; side-effects lance, der forekommer i nervecellerne. De forTANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Epilepsi og oral sygdom | VIDENSKAB & KLINIK

skellige præparater har forskellige virkningsmekanismer, og præparatvalget vil afhænge af baggrunden og typen af anfald.

Man skelner mellem ældre og nyere generationer af antiepileptika, og en oversigt over et udvalg af de mest anvendte præparater kan ses i Tabel 1. Der kan være uønskede bivirkninger forbundet med indtagelsen af epilepsimedicin. Fx kan nogle stoffer påvirke calcium-metabolismen og derigennem inducere en forringet knogledensitet ved langvarigt brug (2), hvilket kan medføre osteoporose og knoglebrud. Hvorvidt tænderne også påvirkes af den ændrede calcium-metabolisme, vides ikke. Vitamin D-metabolismen, østrogen-metabolismen samt folatoptagelsen er også alle biokemiske mekanismer, som kan risikere at blive påvirket ved indtag af nogle typer af antiepileptika. Den bedst undersøgte bivirkning er dog den teratogene effekt. Der sker herved en uhensigtsmæssig påvirkning af fosteret, således at der er en forøget risiko for medfødte misdannelser og udviklingsforstyrrelser (3,4). Risikoen afhænger af, hvilket præparat den gravide kvinde har taget, i hvilken dosis, og om fosteret har været udsat for mere end et præparat. Det er veldokumenteret, at valproat har den største teratogene effekt, og den europæiske bivirkningskomité udstedte

KLINISK RELEVANS I forhold til tandlægernes mulighed for at risikovurdere, og dermed få kategoriseret deres patienter korrekt, er det mere end nogensinde blevet vigtigt at være opdateret på patienternes sygdomme og deres medicinforbrug. Epilepsi og antiepileptisk medi-

cin kan have betydning for patienternes risiko for sygdomsudvikling i mundhulen, og nedenstående artikel vil give en fokuseret gennemgang af de mest relevante problemer i forhold til mødet og behandlingen af patienter med epilepsi.

Mest anvendte præparater ved epilepsi

Mulige interaktioner med tandlægefaglige præparater

Generiske navn

Eksempler på præparater

Valproat

Delepsine© Deprakine© Orfiril©

• Acetylsalicylsyre • Diazepam • Erythromycin

Carbamazepin

Tegretol© Timonil© Karbamazepin©

• Midazolam • Erythromycin • Metronidazol • Paracetamol

Phenobarbital

Fenemal

• Metronidazol • Paracetamol

Phenytoin

Fenytoin

• Paracetamol • Diazepam • Midazolam • Oxazepam • Metronidazol • Acetylsalicylsyre • Erythromycin • Ibuprofen

Lamotrigin

Lamictal© Lamotrigin

• Paracetamol

Tabel 1. Oversigt over de hyppigst anvendte antiepileptika samt deres mulige interaktioner.

Table 1. An outline of the most common used anticonvulsants, and their possible medical interactions.

• Kritiske interaktioner • Potentielt problematiske interaktioner • Uproblematiske interaktioner • Critical interactions • Potential problematic interactions • Unproblematic interactions

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

|

15 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

Gingivahyperplasi

Fig. 1. Medicininduceret gingivahyperplasi.

Fig. 1. Medically-induced gingival hyperplasia.

i oktober 2014 en anbefaling, hvor det frarådes at anvende valproat til gravide kvinder.

Børn og epilepsi Mange børn med mental udviklingshæmning har epilepsi, men børn med normal intelligens og udvikling kan ligeledes lide af epilepsi. De har dog en forøget risiko for at udvikle indlæringsvanskeligheder og/eller få kognitive problemer, enten pga. den abnorme elektriske aktivitet og anfaldenes uhensigtsmæssige påvirkning af hjernen eller som en bivirkning til medicinen. Det betyder, at vi på tandklinikken skal huske at

Faktaboks Procedure ved epileptisk anfald: • Støtte hovedet • Observere • Lægge pt. om på siden efter anfald ALDRIG • Putte noget i munden på patienten • Fastholde arme og ben Tilkald altid ambulance, hvis • anfaldet varer mere end 5 min • patienten er kommet til skade • anfaldene gentager sig

|

16 |

Emaljedefekter

Fig. 2. Lokaliseret opacitet på underkæbens højresidige primære hjørnetand (03-) samt emaljehypoplasi på underkæbens venstresidige primære hjørnetand (-03).

Fig. 2. Demarcated opacity on the primary right-sided canine (03- ) and an enamel hypoplasia on the primary leftsided canine (-03).

møde børnene svarende til deres kognitive niveau. Stress og træthed kan, som nævnt tidligere, være udløsende faktorer for anfald. Vi skal derfor sørge for, at tandlægesituationen bliver så uproblematisk og udramatisk som muligt, så børnene ikke udvikler angst undervejs. Ikke alle kan holdes anfaldsfrie på medicin, og børn kan derfor også få anfald i skoletiden og i tandlægestolen. Det er vigtigt, at man kender til, hvordan man skal forholde sig i den konkrete situation (Faktaboks), og på forhånd har aftalt med forældrene, hvordan man skal forholde sig ved et eventuelt anfald. Nogle børn kan være meget konfuse og trætte efter et anfald og må derfor ikke efterlades uden opsyn.

Orale manifestationer Adskillige studier har vist, at børn med epilepsi har en øget risiko for udvikling af gingivitis, marginal parodontitis samt caries (5,6). Det er derfor vigtigt at behandle børnene som risikopatienter i forhold til indkaldeintervaller og forebyggende tiltag og ikke mindst at få talt med børnene og deres familier om sygdommens påvirkning af tandsundheden. Sygdommen øger risikoen for både hårdtvævs- og blødtvævstraumer (7,8), og der blev i 2013 vedtaget en lovændring af sundhedsloven § 135, der gør det muligt for voksne epilepsipatienter at søge om offentlig støtte til tandproteser i forbindelse med tandskader efter et epilepsianfald.

Nogle af de orale problemstillinger, patienter med epilepsi kan opleve, er en direkte bivirkning af deres medicin. Fenytoininduceret gingival hyperplasi er nok den mest kendte manifestation (9), men da fenytoin næsten ikke anvendes i Danmark TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Epilepsi og oral sygdom | VIDENSKAB & KLINIK

længere, ses denne tilstand efterhånden relativt sjældent. Andre præparater som valproat og phenobarbital kan i sjældne tilfælde have samme bivirkning, hvorfor gingivale hyperplasier fortsat er noget, man kan opleve i klinikken (Fig. 1). Tilstanden er specielt problematisk hos de børn, der har et nedsat funktionsniveau, hvilket kan vanskeliggøre tandbørstningen. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at foretage en gingivektomi for at optimere muligheden for renhold. Et alternativ eller supplement med henblik på bedring af tilstanden kan være at lave en substitution af medicinindtaget, hvis dette er muligt. En anden bivirkning, der kan have indflydelse på den orale sundhed, er mundtørhed. Denne ses bl.a. beskrevet ved anvendelsen af to af de hyppigst anvendte antiepileptika (carbamazepin og lamotrigin) og er en vigtig faktor i forhold til udviklingen af orale sygdomme.

I forhold til den teratogene effekt af epilepsimedicin har enkelte studier vist, at tandudviklingen ligeledes er i risiko for at blive påvirket. Det er påvist, at der er en forøget risiko for at udvikle dental agenesi af de permanente tænder (10,11), hvor valproat har den største teratogene effekt. Derudover er det blevet vist i et enkelt studium, at den prænatale påvirkning ligeledes kan forøge risikoen for udviklingen af emaljedefekter i både det primære og permanente tandsæt (Fig. 2). Også her fandt man en forskel mellem præparattyperne (12).

Interaktioner Der er flere potentielle farmakologiske interaktioner mellem antiepileptika og nogle af de hyppigst anvendte præparater i tandlægepraksis. I nogle tilfælde er det effekten af det pågældende antiepileptikum, der ændres (evt. nedsættes), og dermed forøger risikoen for anfald. I andre tilfælde er det det af tandlægen ordinerede præparats farmakologiske effekt, der ændres. Tabel 1 viser en oversigt over de hyppigst anvendte antiepileptika og potentielle interaktioner. Listen er ikke udtømmende, og det anbefales, at man altid selv undersøger eventuelle interaktioner på medicin.dk eller interaktionsdatabasen.dk, inden man ordinerer medicinen.

Konklusion Epilepsi er en hyppigt forekommende neurologisk sygdom, hvor epilepsianfald ses som et symptom på lidelsen. De fleste patienter kan holdes symptomfrie på antiepileptisk medicin.

Der ses en forøget risiko for orale sygdomme hos patienter med epilepsi, og de bør derfor som udgangspunkt betragtes som risikopatienter. Derudover kan der forekomme interaktioner mellem den antiepileptiske medicin og nogle af de hyppigst forekommende ordinerede præparater fra tandlægepraksis. Det er derfor vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i den enkelte patients situation, således at behandlingen kan tilrettelægges i henhold til eventuelle problemstillinger.

ABSTRACT (ENGLISH) Epilepsy and oral manifestations Epilepsy is a chronic neurological disorder, medical treatment is often needed in order to keep the patients seizure-free. Epilepsy may have an impact on the psyco-social, and cognitive development, which indirectly can influence the oral health. Furthermore,

the medication used to treat patients with epilepsy may have some side-effects affecting the oral cavity, and may interact pharmacologically with some of the mostly used drugs prescribed in the dental practise.

Litteratur 1. Fisher RS, van Emde Boas W, Blume W et al. Epileptic seizures and epilepsy: definitions proposed by the International League Against Epilepsy (ILAE) and the International Bureau for Epilepsy (IBE). Epilepsia 2005;46:470-2.

2. Verrotti A, Coppola G, Parisi P et al.

Bone and calcium metabolism and antiepileptic drugs. Clin Neurol Neurosurg 2010;112:1-10.

3. Tomson T, Battino D. Teratogenic effects of antiepileptic drugs.

Lancet Neurol 2012;11:803-13.

4. Harden CL, Meador KJ, Pennell PB et al. Management issues for

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

women with epilepsy-Focus on pregnancy (an evidence-based review): II. Teratogenesis and perinatal outcomes: Report of the Quality Standards Subcommittee and Therapeutics and Technology Subcommittee of the American Academy of Neurology and the American Epilepsy Society. Epilepsia 2009;50:1237-46.

5. Gurbuz T, Tan H. Oral health status in epileptic children. Pediatr Int 2010;52:279-83.

6. Percival T, Aylett SE, Pool F et al.

Oral health of children with intractable epilepsy attending the

UK National Centre for Young People with Epilepsy. Eur Arch Paediatr Dent 2009;10:19-24.

7. Adewole RA, Ojini FI, Akinwande JA et al. Oro-dental and maxillofacial trauma in epilepsy at a tertiary hospital in Lagos. West Afr J Med 2011;30:114-7.

8. Gerreth K, Gerreth P. Occurrence of oral trauma in young epileptic patients. Eur J Paediatr Dent 2014;15:13-6.

9. Nayyar AS, Khan M, Vijayalakshmi KR et al. Phenytoin, folic acid and gingival enlargement: Breaking myths. Contemp Clin Dent

2014;5:59-66.

10. Jacobsen PE, Henriksen TB, Haubek D et al. Prenatal exposure to antiepileptic drugs and dental agenesis. PLoS One 2014;9:e84420.

11. Orup HI, Jr, Keith DA, Holmes LB. Prenatal anticonvulsant drug exposure: teratogenic effect on the dentition. J Craniofac Genet Dev Biol 1998;18:129-37.

12. Jacobsen PE, Henriksen TB, Haubek D et al. Developmental enamel defects in children prenatally exposed to anti-epileptic drugs. PLoS One 2013;8:e58213.

|

17 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT

Medicinske og orale manifestationer af nutritiv rakitis Rakitis, også kaldet ”engelsk syge”, er en sygdom, der oftest skyldes langvarig D-vitaminmangel. Rakitis er en sjælden sygdom, der primært optræder blandt børn med forældre af anden etnisk baggrund end dansk, men sygdommen ses også blandt børn af etnisk danske forældre. Sygdommen manifesterer sig klinisk i skelettet hos børn i vækst, men tillige forstyrres barnets tanddannelse. Oftest vil de skeletale manifestationer og deformiteter hele op/korrigeres med en sufficient behandling i form af et D-vitamin- og evt. kalciumtilskud.

Sygdommens følger i tandsættet ses som permanente emaljedefekter, og skaderne forsvinder således ikke trods sufficient medicinsk behandling. Følges den af Sundhedsstyrelsen anbefalede daglige D-vitaminprofylakse på 10 µg til alle børn imellem 0-2 år og desuden til alle børn med risikofaktorer for D-vitaminmangel, kan rakitis forebygges.

Henvendelse til forfatter: Signe Sparre Beck-Nielsen, e-mail: sbeck-nielsen@health.sdu.dk

|

18 |

Nutritiv rakitis i Danmark – medicinske og orale manifestationer Signe Sparre Beck-Nielsen, 1. reservelæge, ph.d., H.C. Andersen Børnehospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C, og Pædiatrisk Forskningsenhed, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Hans Gjørup, overtandlæge, ph.d., Odontologisk Landsdels- og Videncenter, Kæbekirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Dorte Haubek professor, dr.odont., ph.d., Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet

R

akitis, også kaldet ”engelsk syge”, blev beskrevet første gang i 1645 i en doktorafhandling af den engelske medicinstuderende, Daniel Whistler (1). Sygdommen har formentlig også været kendt langt tidligere, men i begyndelsen af 1700-tallet, i takt med den industrielle revolutions luftforurening, blev rakitis en meget hyppig tilstand, specielt blandt børn i England. I slutningen af 1800-tallet blev rakitis beskrevet blandt hele 80 % af småbørnene i Boston (2).

Forekomst af nutritiv rakitis i Danmark En undersøgelse foretaget i 1906-07 af læge R.A. Rambusch opgav forekomsten af de karakteristiske rakitiske skeletdeformiteter til 9,6 % blandt skolebørnene i hans lægedistrikt, de ”midtjyske hedeegne” (3). Prævalensen af rakitis blandt indlagte børn på de Københavnske hospitaler faldt betragteligt, efter sundhedsplejerskeordningen blev indført i 1937. Ordningen indebar bl.a. anvisning af levertran til småbørn, hvorefter prævalensen af rakitis faldt fra 41 % i 1924-35 til 4 % i 1946-51 (4). En nyere undersøgelse af rakitis på de københavnske hospitaler i 1990-1999 konkluderede, at nutritiv rakitis blandt ellers raske kaukasiske, skandinaviske børn stort set var udryddet, hvorimod sygdommen fortsat optrådte blandt børn af immigranter i Danmark (5). Således stod det dog ikke til blandt de syddanske børn, hvor 112 tilfælde af nutritiv rakitis blev diagnosticeret i perioden 1985-2005. Overraskende forekom halvdelen af tilfældene af nutritiv rakitis i alderen 5-24 måneder hos etnisk danske børn (6). Fulminant rakitis er dog EMNEORD fortsat en sjælden diagnose jævnfør den seneste Rickets; vitamin D; danske opgørelse fra perioden 1995-2005, hvor enamel hypoplasia; incidensen var 2,9 pr. 100.000 blandt børn unchildren TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Nutritiv rakitis i Danmark | VIDENSKAB & KLINIK

der 15 år (7). Sygdommen diagnosticeres hyppigst i spæd- og småbarnsalderen og igen i puberteten, hvor knoglernes længdevækst er størst og behovet for kalcium og fosfat til knoglenydannelse og knoglemineralisering derfor er højest.

Beskrivelse af rakitis Sygdommen rakitis er oftest beskrevet med defekt mineralisering af knogler og vækstzoner hos børn, der stadig er i vækst.

Tandvævenes dannelse og mineralisering påvirkes også af sygdommen (8). Udvikling af rakitis betyder, at barnet igennem længere tid har haft svær D-vitaminmangel medførende et utilstrækkeligt tilbud af kalk og fosfat til både knogle- og tanddannelsen samt til mineralisering af væv. Der findes sjældne, hereditære former for rakitis, hvor hypofosfatæmisk rakitis med tab af fosfat via nyrerne er den hyppigste form (7).

Meget sjældent skyldes rakitis en enzymdefekt, der resulterer i manglende aktivering af D-vitamin, vitamin D-dependent rakitis type 1A (7). Nutritiv rakitis skyldes primært langvarig D-vitaminmangel, men også nedsat indtag af kalk i kosten kan ses som en sjælden årsag. Endelig kan rakitis optræde sekundært til fx malabsorptionstilstande. De hereditære former for rakitis udgør 2/3 af rakitistilfældene blandt etnisk danske børn, hvorimod de nutritive former forekommer langt hyppigst blandt børn af indvandrere (7).

Nutritiv rakitis, manifestation af sygdommen set fra et medicinsk perspektiv Ved rakitis i spæd- og småbarnsalderen udvikler nogle af børnene kramper forårsaget af for lavt kalkindhold i blodet, hvor hypokalkæmiske kramper forekom mest hyppigt hos etnisk danske børn (41 %) sammenlignet med børn af indvandrere (17 %) (6). Spæd- og småbørnene med rakitis vægrer sig imod at støtte på benene som udtryk for knoglesmerter. De er ofte vækstretarderede, forsinkede i deres motoriske udvikling og udvikler en vraltende gang pga. nedsat muskelkraft. Endvidere ses de klassiske tegn på rakitis: Hævede vækstzoner ved håndled, knæog ankelled (epifysesvulst), hævelse ved den kostokondrale overgang på ribbenene (Rosenkrans), bløde og eftergivelige kranieknogler i de første levemåneder (kraniotabes), forsinket lukning af fontaneller, forsinket tandfrembrud og varierende grader af deformering af benene, oftest som hjulbenethed (Fig. 1) (6). Symptomerne på rakitis hos børn i pubertetsårene er uspecifikke, såsom smerter i benene, knoglesmerter, rygsmerter, muskelsvaghed, træthed og muskelsmerter. De kliniske fund er begrænsede, men nogle har epifysesvulst, udvikler hjulben eller kalveknæ og har vraltende gang (6). Hvorvidt den nedsatte mineralisering af skelettet som følge af rakitis fuldstændig kan normaliseres, vil afhænge af, om manglen af Dvitamin korrigeres tilstrækkeligt, og forudsætter, at niveauet af D-vitamin holdes optimalt under resten af barnets opvækst. Der foreligger ikke studier, der belyser mineraliseringen af skelettet hos voksne, der havde rakitis i barnealderen. Dog vurderes det som kritisk for den senere forebyggelse af knogleskørhed (osteTANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Kliniske manifestationer af rakitis

Fig. 1. Rakitis viser sig hos det endnu ikke udvoksede barn ved bl.a. A. Epifysesvulst; B. Rosenkrans; C. Hjulbenethed.

Fig. 1. Clinical manifestations of rickets in the growing child is seen as, e.g.; A. Epiphyseal swelling; B. Rachitic rosary; C. Bowed legs.

oporose), at den genetisk bestemte maksimale knoglemineralisering (peak bone mass) opnås. Der er endvidere publiceret et stort antal associationsstudier, hvor et højere D-vitaminniveau er forbundet med forskellige positive helbredsforhold såsom lavere forekomst af cancer, type 1-diabetes, autoimmune sygdomme og infektionssygdomme, men dette studiedesign muliggør ikke konklusioner om kausal sammenhæng (9).

Behandling af rakitis Behandlingen af nutritiv rakitis er peroralt D-vitamin, oftest af typen D3-vitamin, der er tilgængeligt i detailhandlen. Doseringen og behandlingsvarigheden afhænger af sværhedsgraden af D-vitaminmanglen og fremgår af artiklen fra 2014 i Ugeskrift for Læger (10). Desuden sikres et sufficient indtag af kalcium.

Nutritiv rakitis, manifestation af sygdommen set fra et odontologisk perspektiv Symptomer/kliniske fund Emaljedefekter som følge af nutritiv rakitis er varige, og de bedres ikke ved efterfølgende normalisering af D-vitaminniveauet (11). Mælketændernes kroner mineraliserer fra 4. graviditetsmåned til 18. levemåned og de permanente tandkroner løbende fra omkring fødselstidspunktet til 15. leveår (https:// atlas.dentistry.qmul.ac.uk/content/english/atlas_of_tooth_ development_in_English.pdf). Eventuelle emaljedefekter vil vise sig på de tænder, der mineraliserer i tidsrummet med lavt D-vitamin (12). Defekterne manifesterer sig klinisk som emaljehypoplasier, og ses kronologisk udbredt i tandsættet (Fig. 2). |

19 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

Oral manifestation af nutritiv rakitis

Fig. 2. Oral manifestation af nutritiv rakitis hos en 11-årig, etnisk dansk dreng. 12 måneder gammel blev han indbragt akut på sygehuset med hypokalkæmiske kramper. Hospitalsindlæggelsen var i marts måned, hvor de foregående vintermåneder havde hindret kutan D-vitaminsyntese ved soleksponering. Drengen fik diagnosticeret svær nutritiv rakitis i relation til fravalg af anbefalet D-vitaminprofylakse og samtidig amning indtil femmånedersalderen. Emaljehypoplasierne i tandsættet optræder symmetrisk på de permanente incisiver og 1.-molarer. A. Centrale permanente incisiver i overkæben med symmetriske emaljehypoplasier på incisale tredjedel af kronen; B. Overkæbetandbuen udelukkende med permanente tænder, undtagen persisterende primære hjørnetænder. Der ses udover fyldningerne i 1.-molarerne tegn på hypoplasier placeret som en ringformet emaljedefekt rundt på hele tandkronen i ca. halv kronehøjde. C. Underkæbetandbuen med persisterende primære hjørnetænder og primære 1.- og 2.-molarer med kaviteter og fyldninger.

På alle fire permanente incisiver ses antydning af hypoplasier og tynd emalje på den incisale halvdel af tandkronerne.

Desuden ses som i overkæben fyldninger i 1.-molarerne og ligeledes en symmetrisk udbredelse af hypoplasier placeret som en ringformet emaljedefekt rundt på alle flader i ca. halv kronehøjde.

Oftest er permanente incisiver, 1. permanente molarer og evt. kusptoppen af permanente hjørnetænder ramte, idet nutritiv rakitis hyppigst diagnosticeres hos småbørn i alderen 10-26 måneder (6). Emaljedefekterne kan medføre kuldefølsomhed af de ramte tænder.

Behandling af dentale manifestationer af nutritiv rakitis Det tandlægelige behandlingsbehov er ofte begrænset og består sædvanligvis af konserverende tandbehandling med plastmaterialer. Undtagelsesvis kan der være behov for mere invasiv protetisk behandling i form af indlæg og kroner.

Hvordan og hvornår kan diagnosen nutritiv rakitis stilles?

Rakitis er primært en radiologisk diagnose, men i klinisk praksis stilles diagnosen ud fra karakteristiske kliniske fund sammenholdt med laboratorie- samt røntgenundersøgelser. De radiologiske karakteristika ved rakitis er kopformede, breddeøgede metafyser med flosset afgrænsning til vækstzonen, spe|

20 |

Fig. 2. Oral manifestation of nutritional rickets in an 11-years old boy. At 12 months of age, he was admitted to hospital with hypocalcemic convulsions. His admission to hospital was in March. He had not been exposed to the sun during the previous winter month, and displayed a vitamin D deficiency. He was diagnosed with severe nutritional rickets associated with the omission of vitamin D prophylaxis, together with breastfeeding until the age of five months. The symmetric enamel hypoplasia was visible at the permanent incisors and at the primary molar teeth. A. The permanent upper central incisors with symmetric hypoplasia involving one third of the crown; B. The dental arch of the upper jaw exclusively, (except for the persisting primary canines) permanent teeth exclusively. Beside the fillings of the first molars, clear signs of hypoplasia are seen as ring-like structured enamel defects around the entire tooth crown of the first molars covering approximately one half of the crown; C. The dental arch of the lower jaw with persisting primary canines and primary first and second molars seen with cavities and fillings. All four permanent incisors have discrete hypoplasias, and with thin enamel covering one half of the incisal surface. Moreover, fillings are seen in the first molars in addition to a symmetrical manifestation of hypoplasia present as a ring-like structured enamel defect covering all surfaces of the tooth at approximately one half of the crown.

cielt tydeligt ved hånd- og knæled (Fig. 3). Paraklinisk ses lavt D-vitaminniveau i serum (S-25(OH)D), og specielt i det tidlige stadium et nedsat S-kalciumniveau. Også ved langvarig hypovitaminosis D ses et nedsat S-kalciumniveau. Kompensatorisk stiger parathyroideahormonet (PTH), hvorved kalciumniveauet i blodet kan normaliseres i en periode ved frisætning fra knogledepotet. Som respons på hypokalcæmien øges dannelsen af det aktiverede D-vitamin (1,25(OH)2D), der således kan være forhøjet. Først når niveauet af substratet 25(OH)D bliver for lavt, falder 1,25(OH)2D-niveauet, hvilket gør 1,25(OH)2D-målingen uanvendelig i udredningen af D-vitaminmangel. S-basisk fosfatase (BASF)-niveauet stiger som respons på den øgede knogleomsætning, som er induceret af PTH (10).

Forebyggelse af nutritiv rakitis D-vitamin Nutritiv rakitis kan forebygges ved at opretholde et optimalt niveau af D-vitamin, kalcium og fosfat i blodet helt fra fosterstaTANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Nutritiv rakitis i Danmark | VIDENSKAB & KLINIK

KLINISK RELEVANS

Radiologisk rakitis Fig. 3. Karakteristisk røntgenbillede af en barnehånd med rakitismanifestationer i form af kopformede, breddeøgede knoglemetafyser med flosset afgrænsning til vækstzonen.

Fig. 3. Characteristics of radiological rickets as seen in a hand X-ray from a child with cup shape of the bone metaphyses and a blurred, frayed border to the growth zone.

diet, og til barnets længdevækst er afsluttet. Et sufficient D-vitaminniveau sikrer absorptionen af kalcium og fosfat fra tarmen, de elementære byggesten for knogle- og tanddannelsen (13).

D-vitamin kan optages via kosten, men få fødevarer indeholder større mængder D-vitamin, hvorved opnåelse af det anbefalede daglige D-vitaminindtag via kosten vanskeliggøres. Mest findes i fede fisk, dog med stor forskel på indholdet i forskellige fiskearter. Fødevarestyrelsen tilråder indtagelse af 350 gram fisk om ugen, heraf ca. 200 gram fed fisk (laks, ørred, makrel, sild), hvilket svarer til et gennemsnitligt indtag af D-vitamin på ca.

10 µg/dag. Pga. kviksølvindholdet frarådes de 3-14-årige dog at indtage udskæringer af rovfisk og mere end en dåse tun om ugen, børn under tre år frarådes helt at spise rovfisk.

D-vitamin kan også dannes ved, at huden udsættes for solens UV-B-stråler, og i sommerhalvåret er 10-15 minutters ophold i solen med 25 % eksponeret hud tilstrækkeligt til at dække det daglige behov for D-vitamin (lys/bleg hud, skyfrit vejr ved middagstid i Danmark) (14). På grund af risikoen for hudkræft er det dog vigtigt at undgå soleksponering, der medfører rødme af huden og solskoldning. Det D-vitamindepot, som opnås om sommeren, rækker ikke længere end 2,5-4 mdr. (dvs. indtil medio december eller januar), da halveringstiden for D-vitamin er ca. 15-25 dage (15,16). Soleksponering medfører ikke toksiske niveauer af D-vitamin, idet nedbrydning reguleres ved negativ feedback (17).

I perioden fra oktober til marts dannes der ikke D-vitamin ved soleksponering i Danmark (18), og for at få tilført nok Dvitamin kan det være nødvendigt at tage et D-vitamintilskud i vinterhalvåret, hvis D-vitaminindtaget via kosten ikke er tilstrækkeligt. Om sommeren får de fleste børn deres behov for Dvitamin dækket ved ophold udendørs i solen. De Nordiske Næringsstofanbefalinger fra 2012 siger, at børn i alderen fra seks TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Det er af betydning for tandplejepersonale at have viden om børns daglige behov for D-vitamin samt de emaljedefekter, som kan opstå i forbindelse med nutritiv rakitis.

Herved kan forældre til børn

med kendt D-vitaminmangel vejledes om mulig manifestation af sygdommen i tandsættet samt evt. afledt behandlingsbehov ved de regelmæssige tandlægebesøg.

måneder og i resten af barnealderen indtager 10 µg D-vitamin dagligt.

Indtagelse af en halv liter mælk/mælkeprodukter dagligt sikrer tilstrækkelig indtagelse af kalcium og fosfat. Barnet under et år tilrådes kun indtagelse af mælkeprodukter i form af modermælk eller modermælkserstatning og fra ni måneder endvidere surmælksprodukter med lavt proteinindhold i små mængder. Indtages mindre end 350 ml mælkeprodukter om dagen, anbefales et dagligt tilskud af kalcium, såfremt indtaget af mælkeprodukter ikke kan optimeres. Da fosfat er rigt forekommende i den danske kost, er det ikke problematisk at opnå det anbefalede daglige indtag.

Sundhedsstyrelsen anbefaler et D-vitamintilskud på 10 µg/ dag til børn i alderen 0-2 år, uanset om de i spædbarnsalderen ernæres på D-vitaminberiget modermælkserstatning eller ammes (Faktaboks). Alle børn, der er i risiko for at udvikle Dvitaminmangel, dvs. børn med mørk hud, børn, der bærer tildækkende påklædning om sommeren, og børn, der sjældent kommer udendørs eller undgår sollys, anbefales et fortsat dagligt D-vitamintilskud, så længe de er i risiko for D-vitaminmangel eller i resten af barndommen (19).

Faktaboks Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for D-vitamintilskud til børn med henblik på forebyggelse af Dvitaminmangel (19) 10 µg (400 IE) D-vitamin dagligt anbefales til: Børn 0-2 år uanset om de i spædbarnsalderen ernæres på modermælkserstatning eller ammes Alle børn i risiko for D-vitaminmangel: • Børn med mørk hud • Børn som bærer en tildækkende påklædning om sommeren • Børn som sjældent kommer udendørs, eller som undgår sollys

|

21 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT (ENGLISH) Nutritional rickets in Denmark – medical and oral manifestations Rickets, also known as ’the disease of the English’, is a disease most often caused by long term vitamin D deficiency. Rickets is a rare disease primarily seen among children with parents of ethnical background other than Danish, but the disease is also seen among ethnic Danish children. The disease affects the skeleton of growing children in addition to their dental de-

velopment. Most often, the skeletal manifestations and deformities heal by vitamin D treatment and eventually also a calcium supplement. The dental manifestations, however, are permanent and do not heal upon medical treatment. Rickets may be prevented by following the vitamin D prophylaxis of 10 µg per day in all children aged 0-2 years and in all other children at risk of vitamin D deficiency, as recommended by the Danish Health and Medicines Authority.

Litteratur 1. Smerdon GT. Daniel Whistler and the English disease; a translation and biographical note. J Hist Med Allied Sci 1950;5:397-415.

2. O'Riordan JL. Rickets in the 17th century. J Bone Miner Res 2006;21:1506-10.

3. Jensen T. [The daily bread was not enough]. Arbejderhistorie 2011;3:1-24.

4. Flensborg EW, Thamdrup E. [Rickets and tetany in pediatric hospital departments of Greater Copenhagen 1946-51.]. Ugeskr Laeger 1953;115:1237-44.

5. Pedersen P, Michaelsen KF, Mølgaard C. Children with nutritional rickets referred to hospitals in Copenhagen during a 10-year period.

Acta Paediatr 2003;92:87-90.

|

22 |

6. Beck-Nielsen SS, Jensen TK, Gram J et al. Nutritional rickets in Denmark: a retrospective review of children's medical records from 1985 to 2005. Eur J Pediatr 2009;168:941-9.

7. Beck-Nielsen SS, Brock-Jacobsen B, Gram J et al. Incidence and prevalence of nutritional and hereditary rickets in southern Denmark. Eur J Endocrinol 2009;160:491-7.

8. B e c k- N i e l s e n S S . R i c k e t s in Denmark. Dan Med J 2012;59:B4384.

9. Rosen CJ, Adams JS, Bikle DD et al. The nonskeletal effects of vitamin D: an Endocrine Society scientific statement. Endocr Rev 2012;33:456-92.

10. Beck-Nielsen S, Mølgaard C. [Vitamin D deficiency among children and adolescents living in Denmark.]. Ugeskr Laeger 2014;176.

11. Davit-Beal T, Gabay J, Antoniolli P et al. Dental complications of rickets in early childhood: case report on 2 young girls. Pediatrics 2014;133:e1077-81.

12. Logan WHG, Kronfeld R. Development of the human jaws and surrounding structures from birth to the age of fifteen years. J Am Dent Assoc 1933;20:379-427.

13. Anderson PH, Turner AG, Morris HA. Vitamin D actions to regulate calcium and skeletal homeostasis.

Clin Biochem 2012;45:880-6.

14. Webb AR, Engelsen O. Calculated ultraviolet exposure levels for a

healthy vitamin D status. Photochem Photobiol 2006;82:1697703.

15. Lips P. Relative value of 25(OH)D and 1,25(OH)2D measurements.

J Bone Miner Res. 2007;22:166871.

16. Jones G. Pharmacokinetics of vitamin D toxicity. Am J Clin Nutr 2008;88:582S-6S. 17. Holick MF. Vitamin D deficiency.

N Engl J Med 2007;357:266-81.

18. Webb AR. Who, what, where and when-influences on cutaneous vitamin D synthesis. Prog Biophys Mol Biol 2006;92:17-25.

19. SUNDHEDSST YRELSEN. Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog for sundhedspersonale. Sundhedsstyrelsen 2015.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Tilmeld dig kurset “Nyt om bruksisme”!

København d. 15. marts Aarhus d. 17. marts NYT OM BRUKSISME På kurset gennemgår professor Peter Svensson AU årsager og mekanismer ved bruksisme. Specielt fokus på tandlægens rolle for at vurdere om en patient skærer tænder eller ikke, samt om der eventuelt kræves behandling. Resultater og erfaringer fra undersøgelser, med nye muligheder for at behandle bruksisme vil blive belyst.

Tilmeld dig på www.dentalkurser.dk Begrænset antal pladser

Kurset ligger på dagene mellem kl. 16.30-20.00 Pris: 1,750 kr.

Tilmeld dig på www.dentalkurser.dk For yderligere information mail til birgitte.groenvald@se.sunstar.com Begrænset antal pladser

Fordi gode dage starter med gode nætter

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Astmamedicins mulige indvirken på børns orale sundhed Artiklen omhandler den orale sundhed blandt børn med astma. Astma er en hyppig kronisk luftvejssygdom. Tilstanden kræver ofte medicinsk behandling, og denne behandling – eller selve sygdommen – kan påvirke den orale tandsundhed. Netop vanskelighederne med at fastslå, om det er medicinen eller selve astmasygdommen, der påvirker den orale sundhed, kan være en udfordring for tandplejepersonalet, der skal vejlede forældre og børn. En anden udfordring i forhold til at kunne give relevante og kvalificerede vejledninger er, at den tilgængelige litteratur er karakteriseret ved at vise modsatrettede resultater. Man må derfor som fagperson forholde sig til hver enkelt patients situation og være varsom med at give alt for generelle anbefalinger, som der ikke er stærke holdepunkter for i litteraturen. Artiklen gennemgår den nyere litteratur i forhold til at belyse emnet.

Henvendelse til forfatter: Pia Wogelius, e-mail: wog-fb@aalborg.dk

|

24 |

Den orale sundhed blandt børn med astma Pia Wogelius, klinikleder, tandlæge, ph.d., Aalborg Kommunes Tandpleje

A

stma er en hyppig kronisk luftvejssygdom blandt danske børn. Tilstanden kræver ofte medicinsk behandling, og denne behandling – eller selve sygdommen – kan påvirke den orale tandsundhed. Da astma er så hyppig, er det nødvendigt for alle tandlæger og tandplejere, der beskæftiger sig med børn, at have en opdateret viden med hensyn til, hvorledes sygdommen eller behandlingen påvirker den orale sundhed.

I 2006 udgav Tandlægebladet en oversigtsartikel omhandlende udvalgte aspekter af den orale sundhed blandt børn med astma (1). Der er siden kommet flere studier til, og formålet med denne artikel er at præsentere den nyere viden på området. Artiklen giver først en kort præsentation af astmas patogenese og behandling. Dernæst følger en gennemgang af følgende aspekter af oral sundhed hos børn med astma: caries, hypomineraliseringer, gingivitis, erosioner og tandlægeangst.

Astma hos børn Asthma bronchiale er den hyppigste kroniske sygdom hos børn.

Sygdommen er karakteriseret ved en kronisk inflammation i luftvejsslimhinden med varierende grader af ødem og heraf følgende mindre luftvejslumen. Der er øget slimproduktion, som også formindsker lumen i luftvejene. Dertil kommer en bronkial hyperreaktivitet og i forbindelse med et astmaanfald en kontraktion af den glatte muskulatur i luftvejene. Kombinationen af et i forvejen formindsket luftvejslumen og en kontraktion af den glatte muskulatur kan give så svære vejrtrækningsproblemer, at akut indlæggelse er nødvendig. Jo yngre barn, jo mindre luftveje, og jo hurtigere kan situationen blive kritisk (2). Årsagen til astma kendes ikke med sikkerhed, men er formentlig et sammenspil af både genetiske og miljømæssige faktorer. Fig. 1 viser patologiske forandringer i bronkie.

Symptomer på astma er varierende grader af hoste, hvæsende respiration og åndenød. Symptomerne er ofte forværrede, hvis barnet samtidig har EMNEORD luftvejsinfektioner. Da symptomerne også Children; asthma; kan udløses af fysisk anstrengelse, vil ubeoral health; mouth diseases handlet astma gøre nogle børn stille og utilTANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Astma hos børn og oral sundhed | VIDENSKAB & KLINIK

Tegning af tværsnit af bronkie

Fig. 1. Patologiske forandringer i bronkie ved astma. Alle forandringer bidrager til en forsnævring af luftvejene.

Fig. 1. Pathological alterations in the bronchus at asthma. All changes contribute to contractions of the air ways.

bøjelige til at bevæge sig. Andre udløsende faktorer kan være tåge og kold luft. Hos den store gruppe af patienter med astma, som samtidig lider af allergi, kan eksponering for allergenet udløse eller forstærke astmasymptomerne. Det skal dog understreges, at ikke alle børn med astma har allergi.

Diagnosen for små børn stilles på grundlag af de anamnestiske oplysninger og behandlingseffekt. Diagnosen for ældre børn stilles på samme grundlag. Hertil kommer, at ældre børn kan henvises til supplerende undersøgelser, fx lungefunktionsmålinger.

Det er meget vigtigt for barnets trivsel og udvikling, at relevant behandling iværksættes. Da astma er en inflammatorisk sygdom, skal den ofte behandles forebyggende med anti-inflammatoriske midler (steroider) (3-5). Men da astma samtidig er karakteriseret ved glatmuskelkontraktion, behandles også med glatmuskelrelakserende midler (ß2-agonister) i den akutte fase (6).

Patienter med lette astmasymptomer kan ofte klare sig med inhaleret ß2-agonist ved akutte astmasymptomer. Medicinen afslapper den glatte muskulatur i bronkierne og virker dermed bronkodilaterende, men påvirker ikke inflammationen.

Virkningen indtræder i løbet af få minutter og varer 3-4 timer.

Doseres ved behov, men højst 6-8 gange dagligt. Bivirkninger: vidtgående atoksisk, men relativt hyppigt rapporteres forbigående tremor, hjertebanken og indre uro. Store doser kan give hypokaliæmi (7).

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Inhaleret steroid er anti-inflammatorisk og omtales ofte som forebyggende astmabehandling. Den ønskede virkning – en normalisering af bronkieslimhinden – kan hos de fleste patienter opnås uden risiko for betydende bivirkninger som væksthæmning og binyresuppression (6).

Indtil førskolealderen gives inhaleret steroid som spray via en ”spacer”, der er en plastik- eller metalbeholder, som barnet trækker vejret igennem 5-10 gange. Metoden er behæftet med et stort medicinspild, idet man kun kan forvente en lungedeponering på 5-10 % af en givet dosis (8). En fordel ved spacerbehandling er, at hovedparten af den ”spildte” medicin sidder i spaceren og ikke på slimhinden i oro-pharynx.

Når barnet bliver ældre, kan medicinen administreres via pulverinhalatorer. Før man skifter til en pulverinhalator, skal barnet instrueres grundigt i inhalationsteknik. For at tømme en pulverinhalator skal barnet kunne præstere et passende inhalationsflow, og barnet skal bide over mundstykket. I modsat fald deponeres medicinen i munden eller på tænderne. Lungedeponeringen af steroid fra en pulverinhalator er yderst variabel og kan svinge fra 8-30 % (9). Den resterende del af medicindosis deponeres i oro-pharynx og optages i blodbanen via mavetarm-kanalen, hvis man synker det.

Potentielle lokale bivirkninger efter inhalationssteroid er mundsvamp og hæshed. Disse reversible og dosisafhængige bivirkninger ses sjældent efter spray-spacer-behandling, lidt hyppigere efter pulverinhalation med stor munddeponering.

Hovedparten af den mængde steroid, der når blodbanen, kommer fra lungerne. Et potentielt stort bidrag fra ekstrapulmonalt deponeret steroid ville øge risikoen for systemiske bivirkninger (retarderet knoglevækst, binyresuppression). For at forebygge dette samt eventuelle lokale bivirkninger, anbefales patienterne at skylle mund og helst også børste tænder efter hver steroidinhalation.

Sammenfattende kan siges, at astma er den hyppigste kroniske sygdom blandt danske børn. Behandling er meget vigtigt for barnets udvikling og trivsel. Som hovedregel gives astmamedicin som inhalationspræparater, enten i pulver- eller sprayform. Præparaterne inhaleres gennem munden ned i luftvejene. At præparaterne inhaleres gennem munden – og derved deponeres på de orale slimhinder og tænderne – rejser et behov for viden om, hvorledes den orale sundhed påvirkes af medicinen.

Caries hos børn med astma Astma og astmabehandling har i mange år været mistænkt for at kunne øge cariesrisikoen. De bagvedliggende hypoteser har været: 1) at ubehandlet astma bevirker en større tendens til mundånding og hermed en nedsat beskyttende effekt fra saliva, 2) at brug af ß2-agonister nedsætter salivas sekretionshastighed og ændrer salivas sammensætning, 3) at nogle astmamediciner i sig selv har en lavere pH-værdi, og 4) at noget astmamedicin indeholder fx laktose som hjælpestof, der kunne være cariogent. Af særlig interesse i forhold til caries (og gingi|

25 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

vitis) er ændringer i salivas sammensætning og sekretionshastighed. Dette har været undersøgt i flere nyere studier (10-15).

Sammenligner man sammensætningen hos børn med og uden astma, peger resultaterne på, at der blandt børn med astma er en nedsat flowhastighed af saliva, lavere pH-værdi og ændret bakteriel sammensætning i retning af en mere cariogen bakteriesammensætning. Det er svært at afgøre, om ændringerne er en følge af sygdommen, mundånding, medicinen eller en kombination af sygdom, mundånding og medicin. Resultaterne peger imidlertid i samme retning, hvad enten det drejer sig om ß2-agonister, steroider eller kombinationen.

Metode Da litteraturen på området er omfattende, og da der findes reviewartikler af høj kvalitet, er indledningsvist søgt i PubMed med søgeordene ”asthma” og ”caries” og ”systematic review”.

Det nyeste review er valgt (16). Herefter er søgningen begrænset til ”asthma” og ”caries” og studier indekseret i PubMed fra 2010 til 15. november 2015. Efter gennemlæsning af abstracts blev fundne originalstudier udvalgt efter følgende kriterier: engelsksproget, gyldige oplysninger vedrørende eksponering (astma) og outcome (caries), studie vedrørende børn samt gennemskuelige oplysninger vedrørende studiedesign. Små ikkepopulationsbaserede studier med under 40 astmaeksponerede børn er fravalgt, da de ikke skønnes at tilføre yderligere relevant viden.

Resultater I den udvalgte meta-analyse af Alavaikko og medarbejdere blev 18 studier udvalgt på grundlag af præcise inklusions- og eksklusionskriterier (16). Både tværsnitsundersøgelser og kohorteundersøgelser indgik i analysen. I meta-analysen blev resultaterne fra de 18 undersøgelser poolet, og forfatterne beregnede en samlet Odds Ratio (OR) for risikoen for caries blandt børn med astma sammenlignet med børn uden astma i både de primære og permanente tænder. Den samlede OR for caries i primære tænder blandt børn med astma var 2,73 (95 % CI: 1,61-4,64). Det tilsvarende estimat for de permanente tænder var 2,04 (95 % CI: 1,44-2,89). Den største kohorteundersøgelse i meta-analysen var fra Danmark, og den fandt ingen risikoforøgelse i forhold til de primære tænder, hvorimod der blev fundet en risikoforøgelse i de nyligt frembrudte permanente tænder (17). Siden Alavaikko og medarbejdere publicerede deres meta-analyse i 2011, er der publiceret få undersøgelser, hvoraf seks er inkluderet i denne gennemgang ud fra de valgte inklusionskriterier. Alle undersøgelser var ikke-populationsbaserede tværsnitsundersøgelser (Tabel 1).

Botelho og medarbejdere publicerede i 2011 en artikel, hvori man sammenlignede DMFT hos 80 3-15-årige børn med astma med DMFT blandt 80 jævnaldrende (18). Børnene med astma blev rekrutteret fra en lungeafdeling på et universitetshospital, og alle brugte enten kortikosteroid eller ß2-agonister.

Børnene i kontrolgruppen var udvalgt fra offentlige skoler i |

26 |

området og blev inkluderet, hvis de inden for de sidste 30 dage før den kliniske tandundersøgelse ikke havde anvendt medicin, der kunne påvirke sekretionen af saliva. Blandt børnene mellem 11 og 15 år var der signifikant forskel, idet DMFT-gennemsnittet var 2,11 og 1,05 i henholdsvis astma- og kontrolgruppen.

Blandt de yngre børn og i det primære tandsæt var der ingen forskel. Kort tid efter blev en anden undersøgelse publiceret fra Brasilien, hvor man i samme design og med samme definitioner i forhold til astma sammenlignede 40 børn med astma med 40 børn uden (12). Her fandt man ligeledes en signifikant forskel, idet børn med astma havde et gennemsnitligt DMFT på 3,0, og børn fra kontrolgruppen havde et gennemsnitligt DMFT på 1,5.

En tredje undersøgelse fra Brasilien inkluderede 65 3-15-årige børn med astma samt 65 børn i en kontrolgruppe matchende mht. alder, køn og socialgruppe (14). Børnene med astma brugte kortikosteroider forebyggende eller ß2-agonister ved akut behov. Man fandt ingen forskelle mht. cariesforekomst og gennemsnitlige DMFT- og dmft-tal. En undersøgelse fra Italien rekrutterede astma- og kontrolgruppen fra henholdsvis et hospital og fra offentlige skoler (19). Det fremgår ikke af artiklen, om børnene med astma brugte astmamedicin. Man fandt et DMFTgennemsnit på 1,25 og 1,03 og et dmft-gennemsnit på 1,10 og 0,9 i henholdsvis astma- og kontrolgruppen. Forskellen var ikke signifikant. I Slovenien sammenlignede man 220 2-17-årige børn med astma med en tilsvarende rask kontrolgruppe (20).

Børnene med astma havde anvendt ”antiastmatisk medicin” dagligt i mindst et år. Blandt de 7-12-årige var det gennemsnitlige antal carieskaviterede flader 1,95 og 0,13 blandt børn fra henholdsvis astma- og kontrolgruppen. Tilsvarende værdier for de 13-17-årige var 8,53 og 0,84. Forskellen var signifikant.

Den seneste artikel kommer fra Bosnien og inkluderer 100 børn med astma og 100 børn uden astma (21). Børnene med astma blev rekrutteret fra en børneafdeling på et hospital og havde anvendt ”antiastmatisk medicin” dagligt i mindst to år. Børnene i kontrolgruppen var sunde børn og matchede mht. alder, køn og social status. Man fandt et gennemsnitligt DMFT-tal på 5,99 og 7,49 blandt henholdsvis børn i astmagruppen og børn i kontrolgruppen, dvs. at man fandt et lavere DMFT gennemsnit blandt børn med astma. Forskellen var ikke signifikant.

Diskussion De eksisterende undersøgelser vedrørende caries i de primære og permanente tænder blandt børn med astma varierer meget med hensyn til design, gruppestørrelser, hvorledes børn med astma defineres, datakilder og resultater. Det er således ikke muligt at foretage en direkte sammenligning af disse undersøgelser. Dette problem understreges yderligere af, at diagnostik og behandling af børn med astma over tid har ændret sig. Endelig er undersøgelserne foretaget i mange forskellige lande med forskellige tandplejesystemer, kostvaner, fluoranbefalinger etc. Disse forskelle gælder for såvel studier før og efter 2010. For studier publiceret efter 2010 gælder desuden, at alle er (forholdsvis) små tværsnitsstudier, TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Astma hos børn og oral sundhed | VIDENSKAB & KLINIK

som ikke har et højt evidensniveau, da ingen af dem er populationsbaserede.

Alavaikko og medarbejdere konkluderede på basis af deres meta-analyse, at astma fordobler risikoen for caries blandt børn med astma (16). Der er på den anden side data fra Danmark, der antyder, at det ikke gælder for danske børn mht. de primære tænder (17). Hvorfor der er denne forskel mellem det danske studie og flertallet af de øvrige studier, er svært at sige.

En forklaring kan være den danske model for gratis kommunal tandpleje, der fokuserer meget intensivt på forebyggelse og hermed kan medvirke til at opfange eventuelle risikoindivider og give den nødvendige forebyggelse. De nyere studier tilfører ikke megen ny viden, da de designmæssigt og størrelsesmæssigt ikke er stærkere end de allerede publicerede undersøgelser. Indtil videre er det denne forfatters opfattelse, at der ikke er overbevisende evidens for, at der blandt danske børn er en forøget risiko for caries i det primære tandsæt, men at risikoen formentlig er forøget, når det handler om de permanente tænder. Det kan ikke udelukkes, at der især gælder særlige forhold i de permanente tænders frembrudsperiode, og at dette muligvis kan forklares ved, at emalje-hypomineraliseringer kan være en medvirkende underliggende årsag til caries.

Hypomineraliserede tænder hos børn med astma Der er kun publiceret få undersøgelser, der belyser sammenhængen mellem astma og hypomineraliserede tænder. Hypomineraliserede tænder er en hyppig forandring, hvis årsager er delvist ukendte, men hvor astma er en af de tilstande, man har under mistanke som årsag. Denne årsagssammenhæng er bestyrket af resultaterne ovenfor, der viser en sammenhæng mellem astma og caries i de permanente tænder.

Metode Da litteraturen på området begrænser sig til få studier, er der ikke søgt på systematiske reviews. Der er søgt i PubMed med søgeordene ”asthma” og (”MIH” eller ”hypomineralized teeth” eller ”opacity” og ”developmental dental defects”). Efter gennemlæsning af abstracts blev fundne originalstudier udvalgt efter følgende kriterier: engelsksproget, gyldige oplysninger vedrørende eksponering (astma) og outcome (hypomineralisering), studie vedrørende børn samt gennemskuelige oplysninger vedrørende studiedesign. Små ikke-populationsbaserede studier med under 40 astma-eksponerede børn er fravalgt, da de ikke skønnes at tilføre yderligere relevant viden.

Resultater Hypomineraliseringer, hvor Weeijerheijms kriterier er anvendt Fem studier undersøgte hypomineraliseringer i permanente tænder hos børn og brugte Weeijerheijms (22) kriterier dertil (23-27.) (Tabel 1). I to undersøgelser, Jälevik (23,24), var der ikke indsamlet oplysninger om brug af astmamedicin, mens én undersøgelse anvendte registerbaserede oplysninger om brug af astmamedicin (25), én anvendte forældreoplysninger (26), TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

KLINISK RELEVANS Astma er den hyppigste kroniske sygdom blandt danske børn. De fleste børn med astma får medicin. Astmamedicin har i mange år været anset for at have negative konsekvenser for den orale sundhed, og spørgsmålet om, hvorvidt astmamedicin skader tænderne, bliver ofte

stillet i klinikken. Imidlertid er der ikke helt entydige resultater i den tilgængelige litteratur, der peger på, at astmamedicin har negative konsekvenser. Man bør derfor som kliniker have en nuanceret viden om astmas betydning for den orale sundhed.

og en sidste anvendte oplysninger fra medicinske journaler (27). De tre af undersøgelserne var populationsbaserede tværsnitsundersøgelser (23-25). Suckling og medarbejdere fandt, at 121 ud af i alt 696 undersøgte børn havde astma i mild til alvorlig grad på undersøgelsestidspunktet, men man fandt ingen sammenhæng mellem hypomineraliseringer og astma (23). Jäleviks undersøgelse omfattede 516 børn, hvoraf fem ifølge forældrene havde haft astma i det første leveår – heraf havde de fire børn hypomineraliserede permanente tænder (24). Wogelius og medarbejdere fandt blandt 647 6-8-årige børn, hvoraf 47 havde anvendt både ß2-agonister og steroider i perioden fra 0-3 år, at astma var associeret med en øget risiko for alvorligere opaciteter i de permanente 1. molarer (OR: 2,59 med 95 % CI: 1,04-6,48) (25). Alazzam og medarbejdere foretog en tværsnitsundersøgelse blandt 267 børn i alderen 8-12 år (26). Undersøgelsen var, så vidt det fremgår af artiklen, ikke populationsbaseret, og oplysninger om børnenes medicinske status blev indhentet fra forældreinterview. Man fandt, at børn med molar incisiv hypomineralisering (MIH) hyppigere havde haft astma i de første fire leveår sammenlignet med børn uden MIH, idet 34,8 % af børnene med MIH havde haft astma mod 4,1 % af børnene uden MIH. Forskellen var signifikant. Loli og medarbejdere fandt i en case control-undersøgelse en tredobling af risikoen for hypomineraliseringer associeret med brug af astmamedicin (OR: 3,19) (27). Forfatterne inkluderede 91 6-13-årige børn som MIH-tilfælde og 91 jævnaldrende børn som kontrolgruppe.

Developmental defects of Enamel index (DDE-index) Ferrazzano og medarbejdere brugte DDE-indekset (28) til at sammenligne 124 børn med astma med 156 kontrolbørn og fandt, at 31 % af børnene med astma havde hypomineraliserede tænder mod 21 % af kontrolbørnene (19). Børnene havde en gennemsnitsalder på otte år for pigernes og ni år for drengenes vedkommende. Forskellen var dog ikke signifikant. Guergo|

27 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

lette og medarbejdere brugte ligeledes DDE-indekset og sammenlignede i en tværsnitsundersøgelse 68 5-15-årige børn med astma med 68 børn uden astma (29). Børn med astma var under specialistbehandling på et universitetshospital i Brasilien.

Demarkerede opaciteter var til stede blandt 54 % af børnene i astmagruppen og blandt 21 % i kontrolgruppen. Den samme type undersøgelse blev gentaget i Indien og publiceret i 2012 (30). Her fandt man blandt 104 7-14-årige børn med astma en forekomst af demarkerede opaciteter på 44 % sammenlignet med 24 % i kontrolgruppen. Forskellene var signifikante i både den brasilianske og den indiske undersøgelse.

Diskussion De eksisterende studier på området viser forskellige resultater, men overvejende peger resultaterne på en sammenhæng mellem astma og hypomineraliserede tænder. Prævalenserne af børn med astma og af børn med hypomineraliserede tænder er høje, og da hypomineraliserede permanente tænder kan være en alvorlig tandsygdom, som ofte resulterer i fyldninger med eller uden carieskomplikationer, er dette emne et område, hvor der er behov for yderligere forskning. Hvis resultaterne er pålidelige, kan man forestille sig, at den øgede cariesforekomst i permanente tænder blandt børn med astma delvis kan forklares ved enten caries i hypomineraliseringer eller hypomineraliseringer med post-eruptivt breakdown (22). Indtil videre er fornuftig praksis i klinikken at afkorte undersøgelsesintervallet for børn med astma i den periode, hvor første permanente molar erupterer. På den måde kan man i tide opdage eventuelle hypomineraliseringer og kvalificere den forebyggende indsats med henblik på at forhindre intensivt breakdown og heraf følgende komplikationer.

Gingiva hos børn med astma Der er kun publiceret ganske få artikler omhandlende gingivitis blandt børn med astma. Derfor er der ikke søgt på reviews, men blot på ”asthma” og ”gingivitis” i PubMed. Efter gennemlæsning af abstracts blev fundne originalstudier udvalgt efter følgende kriterier: engelsksproget, gyldige oplysninger vedrørende eksponering (astma) og outcome (gingivitis), studier vedrørende børn samt gennemskuelige oplysninger vedrørende studiedesign. Små ikke-populationsbaserede studier med under 40 astmaeksponerede børn er fravalgt, da de ikke skønnes at tilføre yderligere relevant viden.

Resultater Litteratursøgningen finder kun få artikler om emnet (Tabel 1).

I en undersøgelse fra England undersøgte McDerra og medarbejdere 100 børn og 149 børn uden astma (31). Børnene var mellem fire og 16 år; børn med astma var patienter fra et hospital og fra privat lægepraksis og anvendte alle sammen en ”inhaler” – det fremgår dog ikke, hvilken type medicin der blev anvendt. Det overordnede resultat var, at signifikant flere børn i astmagruppen havde gingivitis, men da analysen dels |

28 |

er foretaget på kvadrantniveau og dels i forskellige aldersgrupper, refereres resultaterne ikke i yderligere detaljer her.

Stensson og medarbejdere undersøgte i en tværsnitsundersøgelse henholdsvis 66 og 61 3- og 6-årige børn (10). I denne svenske undersøgelse var børn med astma klassificeret i forhold til alvorlighedsgraden af astma i fire grupper: 1) mild, 2) moderat, 3) alvorlig og 4) meget alvorlig. De to første grupper anvendte ikke jævnligt astmamedicin, mens børn i de to alvorlige kategorier anvendte både inhalerede kortikosteroider og ß2-agonister. Sammenlignet med et tilsvarende antal kontrolbørn fandt forfatterne, at ni ud af 66 treårige børn med astma havde gingivitis, mens ingen børn i kontrolgruppen havde gingivitis. Artiklen beskriver ikke den gingivale status i forhold til astma-alvorlighedsgraden. I samme undersøgelse fandt man, at børn med astma havde et højere indtag af sukkerholdige drikke, og at forholdsvis flere var mundåndere.

Blandt de seksårige børn var der ingen signifikant forskel mellem børn med astma og børn uden (10). Mehta og medarbejdere sammenlignede i en tværsnitsundersøgelse fra Indien 80 børn med astma med 80 børn/unge < 26 år uden astma (32).

Individerne med astma var patienter på en lungeafdeling og havde alle brugt inhaleret astmamedicin – dels ß2-agonister, dels kortikosteroid. Forfatterne fandt en signifikant forskel i gingivitis-score, idet børnene med astma havde mere gingivitis (1,42 vs. 0,90 i Mean Modified Gingival Index). I samme undersøgelse fandt man, at børn med astma havde en højere plakscore. Ferrazano og medarbejdere publicerede i 2011 en tværsnitsundersøgelse, hvor de havde sammenlignet 124 børn med astma med 156 børn uden astma (19). Børn med astma var rekrutteret fra en lungeafdeling og klassificeret i forhold til deres astmastatus i forskellige alvorlighedsgrader af pædiatere. Kontrolgruppen var aldersmatchede børn fra 10 offentlige skoler. Der blev ikke fundet en signifikant forskel mellem børn med og uden astma, hvad angår WHO’s ”community periodontal index”. En tendens i Ferrazanos undersøgelse var, at der blandt børnene med astma var en højere frekvens af plak og calculus, hvorimod man fandt en lavere frekvens af gingival blødning.

Diskussion De refererede undersøgelser er alle forholdsvis små, ikke-populationsbaserede undersøgelser. De er svære at sammenligne, idet de er foretaget i forskellige lande, og som det fremgår, varierer astmabehandlingen fra undersøgelse til undersøgelse.

Undersøgelsen fra Stensson og medarbejdere viser, at confounding (årsagsforveksling) kan have skævvredet nogle af resultaterne (10). Således viste det sig fx, at børn med astma havde et højere forbrug af sukkerholdige drikkevarer, og dette kan påvirke risikoen for at få gingivitis.

Indtil videre kan litteraturen kun sparsomt belyse spørgsmålet om, hvorvidt astma eller brug af astmamedicin kan give gingivale problemer. Der er således stort behov for mere forskning på området.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Astma hos børn og oral sundhed | VIDENSKAB & KLINIK

Udvalgt litteratur Studier omhandlende caries blandt børn med astma fra 2010-2015 Forfatter og år

Land

Studiestørrelse Astma/Kontrol

Design

Resultat1

Botelho, 2011

Brasilien

80/80

Tværsnit

< 10 år: ingen forskel ≥ 10 år: DMFT 2,11 vs. 1,05

Ferrazzano, 2011

Italien

124/156

Tværsnit

Ingen forskel

Santos, 2011

Brasilien

40/40

Tværsnit

DMFT: 3,0 vs. 1,5

Paganini, 2011

Brasilien

65/65

Tværsnit

Ingen forskel

Samec, 2013

Slovenien

220/220

Tværsnit

7-12 år: car2: 1,95 vs. 0,13 13-17 år: 8,53 vs. 0,84

Brigic, 2015

Bosnien

100/100

Tværsnit

DMFT: 7,49 vs. 5,99

Studier omhandlende hypomineraliseringer blandt børn med astma Forfatter og år

Land

Studiestørrelse

Design

Resultat

Suckling, 1987

New Zealand

121/575

Tværsnit – populationsbaseret

Ingen forskel

Jälevik, 2001

Sverige

5/511

Tværsnit – populationsbaseret

OR = 24

Guergolette, 2009

Brasilien

68/68

Tværsnit

54 % vs. 21 %

Wogelius, 2010

Danmark

47/600

Tværsnit – populationsbaseret

OR3= 2,59

Ferrazzano, 2011

Italien

124/156

Tværsnit

Ingen forskel

Viesweswar, 2012

Indien

104/104

Tværsnit

44 % vs. 24 %

Allazzam, 2014

Saudi Arabien

267

Tværsnit

PRR4 = 7,91

Loli, 2015

Italien

182

Case-control

OR = 3,19

Studier omhandlende gingivitis blandt børn med astma Forfatter og år

Land

Studiestørrelse

Design

Resultat

McDerra,1998

UK

100/147

Tværsnit

Forskel5

Stensson, 2008

Sverige

127/127

Tværsnit

3-årige: 13,6 % vs. 0 % 6-årige: ingen forskel

Mehta, 2009

Indien

80/80

Tværsnit

MMGI6: 1,42 vs. 0,9

Ferrazzano, 2011

Italien

124/156

Tværsnit

Ingen forskel

Studier omhandlende erosioner blandt børn med astma Forfatter og år

Land

Studiestørrelse

Design

Resultat

McDerra, 1998

UK

100/147

Tværsnit

”alvorligere tooth surface loss”

Shaw, 2000

UK

66/352

Tværsnit

Flere erosioner

Dugmore, 2003

UK

211/993

Followup i to år

Ingen forskel

Gurgel, 2011

Brasilien

414

Tværsnit

OR = 0,3

Værdier for astmagruppen er nævnt først 2 Caries opgjort som kaviterede flader som følge af caries 3 OR = Odds Ratio 4 PRR = Prævalens Rate Ratio 5 Resultaterne er opgjort i et meget højt detaljeringsniveau, se originalteksten for yderligere detaljer 6 MMGI = Mean Modified Gingival Index 1

Tabel 1. Oversigt over studier omhandlende den orale sundhed blandt børn med astma.

Table 1. Studies about oral health among children with asthma.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

|

29 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Erosioner hos børn med astma I odontologien er der en stigende interesse for tanderosioner. Årsagerne til, at denne sammenhæng har påkaldt sig interesse, er for det første, at en del af den astmamedicin, der er på markedet, har en pH-værdi, hvor erosioner kan finde sted. Generelt gælder det, at inhalationsmedicinen i pulverform har en lav pH-værdi, mens den samme medicin i aerosolform har en høj pH-værdi (33). For det andet er der en sammenhæng mellem gastro-øsofageal refluks og astma (34), og refluksvæsken skulle i givet fald kunne erodere emaljen.

Metode Der er søgt i PubMed med søgeordene ”asthma” og ”dental erosion”. Efter gennemlæsning af abstracts blev fundne originalstudier udvalgt efter følgende kriterier: engelsksproget, gyldige oplysninger vedrørende eksponering (astma) og outcome (erosioner), studie vedrørende børn samt gennemskuelige oplysninger vedrørende studiedesign. Små ikke-populationsbaserede studier med under 40 astma-eksponerede børn er fravalgt, da de ikke skønnes at tilføre yderligere relevant viden.

Resultater Den fundne litteratur fremgår af Tabel 1. Tre af undersøgelserne var tværsnitsundersøgelser (31,35,36), og den sidste var en followupundersøgelse (37). To af undersøgelserne var baseret på et tilfældigt udtræk af børn fra offentlige skoler (35,37). Én af undersøgelserne var baseret på patienter i behandling for astma (31). Det fremgik ikke præcist, hvorledes man i en brasiliansk undersøgelse havde udtrukket undersøgelsespopulationen (36). I de tre af undersøgelserne blev oplysningerne om astma indhentet via spørgeskemaer (35-37), og i den sidste undersøgelse var astmagruppen udtrukket fra lægepraksis. I alle undersøgelserne var oplysninger om erosioner baseret på en klinisk undersøgelse. To tværsnitsundersøgelser fandt, at børn med astma havde en større andel af tænder med erosioner, eller at den gennemsnitlige erosionsscore var højere blandt børn med astma sammenlignet med kontrolgruppen (31,35), mens den sidste tværsnitsundersøgelse fandt en nedsat risiko for erosioner associeret med astma, idet man fandt en OR på 0,3 (36). I followupundersøgelsen, der omfattede det største materiale, fandt man ikke en større forekomst af børn med erosioner blandt børn med astma (37).

Konklusion vedrørende erosioner blandt børn med astma Ved gennemgang af fire studier omhandlende erosioner blandt børn med astma viser de to, at børn med astma har flere erosioner end børn i kontrolgruppen. Imidlertid viser den sidste undersøgelse, at der ikke er en øget risiko for erosioner blandt børn med astma. Da denne undersøgelse med hensyn til design og størrelse er de øvrige overlegen, er der tvivlsomt belæg for, at astma eller astmamedicin er en risikofaktor for udvikling af erosioner. Hvis man imidlertid som tandlæge står overfor en patient med astma, som stadig udvikler erosioner, og som i øv|

30 |

rigt er udredt med hensyn til brug af læskedrikke, frugtindtag osv., og hvor refluks er udelukket, ville det være fornuftigt at undersøge, om patienten anvender et astmapræparat i pulverform med en lav pH-værdi.

Tandlægeangst hos børn med astma Igennem en lang årrække har tandlægeangst hos børn og børns accept af tandbehandling været anset for at være vigtigt for en positiv tilknytning til tandplejen, og der kan derfor argumenteres for, at disse forhold bør indgå i en bredere definition af oral sundhed hos børn (38). Da tidligere undersøgelser har antydet, at der findes en sammenhæng mellem på den ene side børns tidligere hospitalisering og lægelige behandling og på den anden side deres reaktion på tandbehandling (39,40), er det rimeligt at forvente, at astma er forbundet med en højere risiko for fx tandlægeangst hos børn. Den eneste undersøgelse, der har belyst denne sammenhæng, fandt da også en forhøjet risiko for tandlægeangst defineret som en høj score på den skala (CFSS-DS-skalaen), der almindeligvis anvendes til måling af tandlægeangst hos børn (41).

Konklusion vedrørende tandlægeangst blandt børn med astma Den eneste undersøgelse, der har belyst sammenhængen mellem astma og tandlægeangst hos børn, har fundet en øget risiko for tandlægeangst hos astmabørn. Der er således et behov for flere undersøgelser for at belyse denne sammenhæng, men det vil formentlig være hensigtsmæssigt at ofre opmærksomhed på tilvænningsbehandling af børn med astma, idet disse børn kan have negative erfaringer med sundhedssystemet og indlæggelser.

Risikovurdering og fastlæggelse af indkaldeintervaller blandt børn med astma Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Nationale kliniske retningslinjer, som vejleder om risikovurdering og fastsættelse af indkaldeintervaller både hos børn og voksne (42). Astma er ikke nævnt som risikofaktor for udvikling af orale problemer. Derimod er hyposalivation, indtag af medicin, der indeholder eksempelvis sukrose, samt refluks nævnt i vejledningen som risikofaktorer. Selvom flere studier viser, at brug af astma-medicin påvirker salivasekretionshastighed og -sammensætning, er det ikke dokumenteret, om ændringerne er så markante, at astmamedicin udgør en risikofaktor. Risikovurdering og fastlæggelse af indkaldeinterval for børn med astma må derfor baseres på en vurdering af mere sikre prædiktorer.

Konklusion Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn. Ætiologien er ikke afklaret, men patofysiologisk set er det centrale en kronisk inflammation i luftvejsslimhinden, som resulterer i bronkial hyperreaktivitet, varierende grader af luftvejsobstruktion og slimproduktion. Behandlingsmulighedene er gode og omfatter dels anfaldsmedicin (ß2-agonister), dels forebyggende medicin (steroider).

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Astma hos børn og oral sundhed | VIDENSKAB & KLINIK

Ved gennemgang af litteraturen vedrørende aspekter af den orale helse blandt børn med astma er konklusionen: • at flere undersøgelser tyder på, at astma er forbundet med ændringer i salivas sammensætning og sekretionshastighed • at astma formentlig ikke udgør en cariesrisiko i de primære tænder blandt danske børn • at der formentlig er en forøget cariesrisiko i de permanente tænder • at eksisterende undersøgelser tyder på, at der er en sammenhæng mellem astma og hypomineraliseringer

• at der ikke er belæg for generelt at konkludere, at astma øger risikoen for erosioner, men at der findes astmamedicin, der har en lav pH-værdi, og at denne type medicin kan udskiftes med en anden type med samme virkning, men med en højere pH-værdi • den eneste undersøgelse, der omhandler sammenhængen mellem astma og tandlægeangst, fandt, at børn med astma havde en højere forekomst af tandlægeangst.

ABSTRACT (ENGLISH) Oral health among children with asthma Asthma is the most common chronic disease in childhood.

The aetiology is not fully understood, but a central pathophysiologic feature is chronic inflammation in the respiratory mucosa, resulting in bronchial hyperactivity, varying degrees of airways obstruction, and increased mucous production.

Treatment of asthma has improved considerably during recent years and often includes inhaled ß2-agonists and stereoids.

This article reviews the literature on dental caries, enamel hypomineralization, gingivitis, dental erosions, and dental anxi-

ety in children with asthma. Asthma may increase the risk of dental caries in the primary and the permanent dentition. It also seems that asthma is associated with hypomineralization. The literature does not give clear evidence that asthma increases the risk of erosions, but inhaled asthma medicine exist in forms with low pH and these forms can be exchanged with other forms with higher pH in asthma patients with signs of dental erosions. Asthma may be associated with gingivitis but the evidence is weak. Asthma may be associated with dental anxiety in children, probably due to unpleasant experiences in the health care system.

Litteratur 1. Wogelius P, Henriksen JM, Poulsen S. Astma og udvalgte aspekter af oral helse hos børn. Tandlægebladet 2006;110:210-9.

2. Naspitz CK, Szefler SJ, Tinkelman DG et al. eds. Textbook of Pediatric Asthma. London: Martin Dunitz 2001.

3. Bisgaard H, Møller H. Changes in risk of hospital readmission among asthmatic children in Denmark, 1978-93. BMJ 1999;319:229-30.

4. Suissa S, Ernst P, Benayoun S et al. Low-dose inhaled corticosteroids and the prevention of death from asthma. N Engl J Med 2000;343:332-6.

5. Pauwels RA, Pedersen S, Busse WW et al. Early intervention with budesonide in mild persistent asthma: a randomised, doubleblind trial. Lancet 2003;361:10716.

6. Rubak S, Hansen LG, Hygum JJ et al. Børneastma. Forløbsbeskrivelse. Sundhed.dk 2014. Tilgængelig fra: URL: https://www. sundhed.dk/sundhedsfaglig/ praksisinformation/almen-praksis/midtjylland/patientforloeb/ forloebsbeskrivelser/r-luftveje/ boerneastma/

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

7. Lange P, Nielsen LP, Plaschke P: Sympatomimetika (adrenergica).

Dansk Lægemiddelinformation.

Pro.medicin.dk 2014. Tilgængelig fra: URL: http://pro.medicin. dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/263012 8. Wildhaber JH, Dore ND, Wilson JM et al. Inhalation therapy in asthma: nebulizer or pressurized metered-dose inhaler with holding chamber? In vivo comparison of lung deposition in children.

J Pediatr 1999;135:28-33.

9. Agertoft L, Pedersen S. Lung Deposition and Systemic Availability of Fluticasone Diskus and Budesonide Turbuhaler in Children. Am J Respir Crit Care Med 2003;168:779-82.

10. Stensson M, Wendt LK, Koch G et al. Oral health in preschool children with asthma. Int J Paediatr Dent 2008;18:243-50.

11. Mazzoleni S, Stellini E, Cavaleri E et al. Dental caries in children with asthma undergoing treatment with short-acting beta2agonists. Eur J Paediatr Dent 2008;9:132-8.

12. Santos NC, Jamelli S, Costa L et al. Assessing caries, dental plaque and salivary flow in asthmatic

adolescents using inhaled corticosteroids. Allergol Immunopathol 2012;40:220-4.

13. Stensson M, Wendt LK, Koch G et al. Caries prevalence, cariesrelated factors and plaque pH in adolescents with long-term asthma. Caries Res 2010;44:5406.

14. Paganini M, Dezan CC, Bichaco TR et al. Dental caries status and salivary properties of asthmatic children and adolescents. Int J Paediatr Dent 2011;21:185-91.

15. Alaki SM, Ashiry EA, Bakry NS et al. The effects of asthma and asthma medication on dental caries and salivary characteristics in children. Oral Health Prev Dent 2013;11:113-20.

16. Alavaikko S, Jaakkola MS, Tjäderhane L et al. Asthma and caries: a systematic review and meta-analysis. Am J Epidemiol 2011;174:631-41.

17. Wogelius P, Poulsen S, Sørensen HT. Use of asthma-drugs and risk of dental caries among 5 to 7 year old Danish children: a cohort study. Community Dent Health 2004; 21:207-11.

18. Botelho MP, Maciel SM, Cerci Neto A et al. Cariogenic micro-

organisms and oral conditions in asthmatic children. Caries Res 2011;45:386-92.

19. Ferrazzano GF, Sangianantoni G, Cantile T et al. Dental health in asthmatic children: a South Italy study. J Dent Child 2012;79:1705.

20. Samec T, Amaechi BT, Battelino T et al. Influence of anti-asthmatic medications on dental caries in children in Slovenia. Int J Paediatr Dent 2013;23:188-96.

21. Brigic A, Kobaslija S, Zukanovic A. Cariogenic Potential of Inhaled Antiasthmatic Drugs.

Med Arch 2015;69:247-50.

22. Weerheijm KL, Duggal M, Mejare I et al: Judgement criteria for molar incisor hypomineralisation (MIH) in epidemiologic studies: a summary of the European meeting on MIH held in Athens, 2003. Eur J Paediatr Dent 2003;4:110-3.

23. Suckling GW, Herbison GP, Brown RH. Etiological factors influencing the prevalence of developmental defects of dental enamel in nineyear-old New Zealand children participating in a health and development study. J Dent Res 1987;66:1466-9.

24. J älevik B, Noren JG, Kling-

|

31 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

berg G et al. Etiologic factors influencing the prevalence of demarcated opacities in permanent first molars in a group of Swedish children. Eur J Oral Sci 2001;109:230-4.

25. Wogelius P, Haubek D, Nechifor A et al. Association between use of asthma drugs and prevalence of demarcated opacities in permanent first molars in 6-to-8-year-old Danish children. Community Dent Oral Epidemiol 2010;38:145-51.

26. Allazzam SM, Alaki SM, El Meligy OA. Molar incisor hypomineralization, prevalence, and etiology.

Int J Dent 2014 (Free PMC Article).

27. Loli D, Costacurta M, Maturo P et al. Correlation between aerosol therapy in early childhood and Molar Incisor Hypomineralisation. Eur J Paediatr Dent 2015;16:73-7.

|

32 |

28. Clarkson J, O’Mullane D. A modified DDE Index for use in epidemiological studies of enamel defects.

J Dent Res. 1989;68:445-50.

29. Guergolette RP, Dezan CC, Frossard WT et al. Prevalence of developmental defects of enamel in children and adolescents with asthma. J Bras Pneumol 2009;35:295-300.

30. V isweswar VK, Amarlal D, Veerabahu R. Prevalence of developmental defects of enamel in children and adolescents with asthma: a cross-sectional study.

Indian J Dent Res 2012;23:697-8.

31. McDerra EJ, Pollard MA, Curzon ME. The dental status of asthmatic British school children. Pediatr Dent 1998;20:281-7.

32. M ehta A, Sequeira PS, Sahoo RC. Bronchial asthma and dental caries risk: results from a case control study. J Contemp Dent

Pract 2009;10:59-66.

33. O ’Sullivan EA, Curzon MEJ. Drug treatments for asthma may cause erosive tooth damage. BMJ 1998;317:820.

34. Blake K, Teague WG. Gastroesophageal reflux disease and childhood asthma. Curr Opin Pulm Med 2013;19:24-9.

35. S haw L, al-Dlaigan YH, Smith A. Childhood asthma and dental erosion. ASDC J Dent Child 2000;67:102-6.

36. Gurgel CV, Rios D, Buzalaf MA et al. Dental erosion in a group of 12- and 16-year-old Brazilian schoolchildren. Pediatr Dent 2011;33:23-8.

37. Dugmore CR, Rock WP. Asthma and tooth erosion. Is there an association? Int J Paediatr Dent 2003;13:417-24.

38. Poulsen S, Wogelius P. Oral helse, tandsundhed og tandsygdomme

hos danske børn. Tandlægebladet 2005;109:452-7.

39. Majstorovic M, Skrinjaric I, Glavina D et al. Factors predicting a child’s dental fear. Coll Antropol 2001;25:493-500.

40. ten Berge M, Veerkamp JS, Hoogstraten J et al. Parental beliefs on the origins of child dental fear in The Netherlands. ASDC J Dent Child 2001;68:51-4.

41. Wogelius P, Poulsen S, Sørensen HT. Asthma, ear problems, and dental anxiety among 6- to 8-yrolds in Denmark: a populationbased cross-sectional study. Eur J Oral Sci 2003;111:472-6.

42. S UNDHEDSSTYRELSEN. National klinisk retningslinje for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen 2013. Tilgængelig fra: URL: https://sundhedsstyrelsen. dk/da/sundhed/tandpleje

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

EMALJE PROTECT DOUBLE ACTION MOD SYREANGREB Zendium Emalje Protect Tandpasta Anvender Fluoride Protein Tecnology for at hjælpe med at styrke, beskytte og genopbygge tandemalje.

PRODUKTEGENSKABER: • Enzymsystem der understøtter bestanddele i spyttet • Indeholder casein og colostrum – mælkeproteiner – der sammen med spytproteiner hjælper til at modvirke syreskader • For optimal effekt af mælkeproteinerne anvendes tandpastaen før et måltid • Indeholder 1450 ppm natriumfluorid, der gør tandemaljen mere modstandsdygtig overfor caries • Steareth – 30. Mild detergent, der skåner tandemalje og slimhinder • Medium koncentration af silica (RDA: 80) skånsomt slibemiddel

BESTIL PRODUKTER OG PJECE HER

Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Produkter, publikationer og patientpjecer bestilles via din dentalgrossist.

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT

Hvorledes identificeres sårbare børn og unge i tandplejeregi i Danmark?

I denne artikel sættes fokus på danske sårbare børn og unge i tandplejeregi og på udviklingen i Danmark siden 2009. En dansk spørgeskema­ undersøgelse om tandplejens erfaring fra 2008 omtales kort. Der lægges vægt på det odontologiske teams rolle i forbindelse med at identificere de udsatte grupper af børn og unge samt på, hvorledes man hensigtsmæssigt tilgår og handler adækvat overfor børn og unge.

Sårbare børn og unge i tandplejeregi i Danmark Birgitte Uldum, afdelingstandlæge, Københavns Kommunes Børneog Ungdomstandpleje Hanne Nødgaard Christensen, overlæge, centerleder CBO-børnecenter, MPH, Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital Dorte Haubek, professor, dr.odont., ph.d., Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet

D

en første nordiske konference om sårbare børn og unge i tandplejeregi blev afholdt i Oslo i maj 2009.

Konferencen fik stor opmærksomhed fra mange sider og har medført øget fokus på sårbare børn og unge i de nordiske lande, herunder også i Danmark. Ved konferencen var børneombud fra Island, Finland, Sverige, Norge og Danmark repræsenteret, og ved afslutningen af konferencen udsendtes en samlet pressemeddelelse, hvori bl.a. blev konkluderet, at ”Børne- og Ungdomstandplejen har et stort og uudnyttet potentiale for at forebygge og afdække omsorgssvigt og overgreb mod børn. Tandlæger og tandplejere har en indiskutabel underretningspligt over for kommunen, men vores samlede nordiske erfaring viser, at alt for få opfylder denne pligt” (1).

Efter konferencen blev fokus på de sårbare børn i Danmark øget og medførte bl.a., at undervisning i emnet blev indført på de to danske tandlægeskoler, at der blev afholdt adskillige kurser i forskelligt regi, at der blev indledt tværsektorielt samarbejde og antageligt, at Barnets Reform den 1. juli 2012 blev revideret, mere præcist § 49 a i Lov om social service (2). Denne paragraf omhandler udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde, hvori tandlæger og tandplejere nu er inkluderet.

Henvendelse til forfatter: Birgitte Uldum, e-mail: gf43@buf.kk.dk

|

34 |

Spørgeskemaundersøgelse På konferencen i Oslo blev resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse fra 2008 præsenteret (3). Denne demonstrerede bl.a., at kun omkring en tredjedel (38 %) af de danske tandlæger og tandplejere, der har haft kontakt med et barn eller ung, hvor det formodedes, at barnet eller den unge havde behov for særlig støtte, underrettede de sociale myndigEMNEORD heder. Undersøgelsen konkluderede, at danske child abuse; neglect, tandlæger og tandplejere ikke er tilstrækkeligt dental; oral health; rustede til at varetage underretningspligten, at attitude; maltreatment der er behov for og ønske om undervisning og TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Sårbare børn og unge | VIDENSKAB & KLINIK

efteruddannelse, at danske tandlæger og tandplejere ikke altid underretter i tilfælde af mistanke om overgreb eller omsorgssvigt, og at ikke alle danske børn derfor får den støtte, de har behov for.

Undersøgelsen er i øvrigt gentaget i 2013 med et lignende resultat (upublicerede data).

Lov om social service I Lov om social service § 153 slås det fast, at ”personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1. at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte 2. at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold 3. at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, og 4. at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb.”

Alle tandlæger og tandplejere, der i forbindelse med udøvelse af deres hverv har kontakt med børn og unge, har en såkaldt skærpet underretningspligt. Det betyder, at man ikke skal have beviser for, at der er tale om overgreb eller omsorgssvigt, men at man blot skal have grund til at antage, at et givet barn har behov for særlig støtte.

Underretningspligten er personlig. Det er værd at bemærke, at tavshedspligten aldrig kan forhindre en underretning. Underretningspligten går forud for tavshedspligten.

Forældreansvarsloven Revselsesretten blev i Danmark afskaffet så sent som i 1997. I den gældende Forældreansvarslov står i § 2, at ”Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling”.

Børnekonventionen Danmark ratificerede den 19. juli 1991 FN’s Konvention om Barnets Rettigheder (4). Konventionen består af 54 artikler, der skal sikre, at alle verdens børn har samme rettigheder.

Konventionen omhandler børns fundamentale rettigheder og kan inddeles i det, der på engelsk beskrives med tre P’er, nemlig • Protection (overgreb, udnyttelse, vold, krig, juridisk) • Provision (livsvilkår, sundhed, uddannelse) • Participation (information, medbestemmelse, ytringsfrihed) Lov om social service, Forældreansvarsloven samt FN’s Konvention om Barnets Rettigheder angiver tilsammen rammer for et godt børneliv i Danmark. Et flertal af danske børn har et godt børneliv. De er sunde, de får fornøden omsorg, ernæring, undervisning og kærlighed. Den danske lovgivning udgør grundlaget for, at et barns baggrund ikke skal bestemme dets fremtid, og TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

samfundet har derfor et fælles ansvar at sørge for, at de børn, der ikke har et godt børneliv, får den støtte, de har behov for.

Hvad er overgreb og omsorgssvigt?

WHO definerer overgreb eller omsorgssvigt således (5): ”Overgreb mod eller omsorgssvigt overfor børn omfatter alle former for fysisk og/eller psykisk mishandling, seksuelt overgreb, vanrøgt eller forsømmelse eller kommerciel eller anden udnyttelse, der forvolder reel eller mulig skade på barnets helbred, overlevelse, udvikling eller værdighed”.

Kan tandplejen bidrage til ”at spotte” de sårbare børn?

Hos langt over halvdelen af alle børn og unge i Skotland, der har været udsat for fysiske overgreb, findes synlige skader på hoved eller hals (6).

I et retrospektivt studium af 1.248 0-17-årige, der havde været indlagt på børneafdelingen på et stort hospital i Minnesota, USA, i 1985 –1989 som følge af børnemishandling, havde 37,5 % skader på hoved, ansigt, mund eller hals. Antallet af disse skader fordobledes imidlertid, hvis man isoleret så på fysiske overgreb på børnene (7).

I Danmark omfattes alle 0-17-årige af tilbud om kommunal tandpleje. Tandplejetilbuddet modtages enten i kommunalt eller i privat regi (sidstnævnte fra 16-17-årsalderen). Tilslutningen til den kommunale tandpleje er tæt på 100 %, og dansk tandplejepersonale er derfor i en enestående position til at opdage skader på hoved eller hals hos børn og unge, der kan give anledning til mistanke om fysisk overgreb (Fig. 1). Tandplejepersonalet har desuden mulighed for at observere bekymrende adfærd i forbindelse med tandplejen.

Hvem skal man være opmærksom på?

Alle børn og unge kan blive udsat for overgreb eller omsorgssvigt. Disse svigt sker i alle aldre og i alle samfundslag. Der foreligger ikke nogen egentlig overgrebsprofil, men man ved, at forskellige psykisk belastende faktorer i familien kan spille ind, fx arbejdsløshed, brug af rusmidler og svær psykisk sygdom. Ligeledes er der også en overvægt af personer, der begår overgreb, der tidligere er straffet, er emotionelt umodne, funktionshæmmede eller selv er blevet misbrugt som børn (6).

Fra flere studier ved man imidlertid, at man er særlig udsat, hvis man er 0-4 år, er teenager eller man har en fysisk eller psykisk udviklingshæmning (6,7).

Småbørn, der er afhængige af voksne i alle livets forhold (ernæring, beklædning, medicin, lægehjælp, etc.), er særligt udsatte. Deres eksistens beror på voksenomsorg. Småbørn kan endvidere i visse situationer, fx hvis barnet spilder, når det spiser, eller ikke er blevet renligt, så hurtigt som den voksne forventede, overstige selv sunde og raske forældres frustrationstærskel. Det helt lille barn har ikke mulighed for at undvige den voksne.

Som led i normal udvikling er det teenagerens opgave at frigøre sig fra de voksne. I denne proces kan teenagere virke stærkt provokerende på voksne, fx ved at mene det modsatte af |

35 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

Forberedelse til tandbehandling

Faktaboks 1 Tegn og adfærd fra børn, som man som professionel voksen skal være opmærksom på • Barnet har en uforståelig eller pludselig ændret adfærd • Barnet virker uplejet • Barnet udviser ligegyldighed • Barnet virker indeslut atet • Barnet virker angst • Barnet virker meget ukoncentreret • Barnet virker opfarende eller aggressivt • Barnet virker ukritisk i sin kontakt med andre En given adfærd skal selvsagt sættes ind i den rette kontekst og kan ikke stå alene.

Fig. 1. Et billede af den tætte kontakt mellem tandlæge og barn. Denne situation gør det bl.a. muligt at se fysiske tegn på overgreb i hoved-hals-området. På billedet er tandlægen i gang med på respektfuld vis og under rolige og støttende omstændigheder at gøre brug af ”tell-show-doteknikken” og dermed forberede barnet til tandbehandling.

Fig. 1. A picture of the close contact between the dentist and child. Among other things, this situation makes it possible to see physical signs of abuse in the head and neck area. The picture illustrates that the dentist is using the “tell-show-do technique” and thereby preparing the child for dental treatment in a respectful manner and under calm and supportive circumstances.

de voksne eller udfordre de voksnes autoritet. Dette kan føre til afmagtsreaktioner hos de voksne.

Samme faktorer som nævnt for småbørn og teenagere gælder også for børn og unge med fysisk eller psykisk udviklingshæmning. Dertil kommer, at hvis et barn eller en ung fra denne gruppe fx ikke har noget sprog, er det dels sværere at sige fra, men også sværere at fortælle om overgreb til andre.

Adfærd Ankestyrelsen udgav i 2009 en pjece, der satte fokus på, at overgreb mod børn og unge skal opdages tidligt og håndteres kvalificeret (8). I den nævnes bl.a., at en underretning er et udtryk for omsorg, ligesom den angiver tegn og adfærd fra børn, som man som professionel voksen skal være opmærksom på (Fakta­ boks 1). Det fremgår også, at man kan underrette direkte til Ankestyrelsen, hvis ikke man som professionel finder, at barnet og familien får relevant støtte. |

36 |

Fysiske skader efter hændeligt uheld og bevidst påførte skader Børn og unge kommer med jævne mellemrum til skade ved et hændeligt uheld. Sådanne fysiske skader er karakteriseret ved, • at involvere prominerende steder på kroppen (pande, næsetip, hage etc.)

• at der er sammenhæng mellem skadens udseende og oplysninger om skadens opståen • at det er sandsynligt, at skaden kan opstå på et barn i den alder, det aktuelle barn har.

Skader efter bevidst påførte skader er karakteriseret ved, • at der ikke er sammenhæng mellem skadens udseende og oplysninger om skadens opståen • at der ses skade på begge sider af kroppen (fx begge øjne) • at der ses skade på blødt væv • at der ses skade med specielt mønster (fx hvis der er slået med flad hånd med ring på, kan aftryk af fingre og ring ses) • at der ses gammel, ubehandlet skade • at være lokaliseret i ”sikkerhedstrekanten”, området mellem øre, siden af ansigt, hals og det øverste af skulderen.

På den britiske hjemmeside, www.cpdt.org.uk, Child protection and the dental team, introduceres begrebet ”a triangle of safety”. På hjemmesiden kan også ses en illustration af ”a triangle of safety”. Denne ”sikkerhedstrekant” beskriver et område mellem øre, siden af ansigt, hals og det øverste af skulderen.

Bemærk, at dette område er særligt interessant for tandplejen, da det jo er et område, vi som regel har oplagt mulighed for at se i operationslampens klare lys.

Skadernes karakter De fysiske skader ses i form af blå mærker efter slag eller klemning, brændemærker, dilacerationer og abrasioner, frakturer, traumatisk alopecia (dvs. skaldethed som følge af udrivning af hår) og bidemærker.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Sårbare børn og unge | VIDENSKAB & KLINIK

KLINISK RELEVANS

Differentialdiagnoser Diagnose/tegn

Kan forveksles med

Impetigo

Cigaretbrændemærke

Conjunctivitis

Slag mod øje

Hemophilia og von Willebrand

Mærker efter slag

Amelogenesis imperfecta og dentinogenesis imperfecta

Early childhood caries, caries

Emaljehypomineralisation

Caries

Selvpåførte skader

Snitsår, slagmærker, brændemærker

Mongolian blue spots

Slag- og klemmemærker

Tandplejeteamet har som en del af den gruppe af fagpersoner, som har omgang med børn, pligt til at hjælpe med til at beskytte børn og til at drage omsorg for dem, hvis der er mistanke om, at et barn har været eller bliver udsat for

overgreb eller omsorgssvigt.

Faglig indsigt om omsorgssvigt og overgreb samt færdigheder til at kunne foretage hensigtsmæssige og adækvate handlinger i sådanne situationer er derfor en del af tandplejeteamets faglighed.

Tabel 1. Diffentialdiagnosers symptomer.

Table 1. Symptoms of differential diagnoses.

Man skal i denne forbindelse være opmærksom på de fysiske skader, som ses hos unge mennesker med selvskadende adfærd.

Differentialdiagnoser Det er særdeles vigtigt at fastslå, at der ikke findes symptomer, der er patognomoniske for overgreb, der findes altså ingen symptomer, der udelukkende forekommer ved eller beviser overgreb.

I Tabel 1 er angivet mulige symptomer og tegn, der kunne være følge af påført skade, samt deres eventuelle differentialdiagnose.

Underretning Hvad skal man gøre, hvis man er bekymret?

Hvis man bliver bekymret for, at et barn eller en ung er udsat for omsorgssvigt, skal man altid så tidligt som muligt og i samarbejde med forældrene forsøge at medvirke til, at anledningen til bekymringen bliver forsøgt afhjulpet.

Man skal med afsæt i ens faglighed foreslå metoder, hvorpå problemstillingen kan afhjælpes, fx hvordan caries og tandpine undgås. Lav en aftale med forældrene og følg op på, om det foreslåede hjælper. Brug anerkendende kommunikation og vær altid fleksibel i samarbejdet, fx når man tilbyder tider til behandling. Ring evt. hjem dagen før behandling og mind om tiden. Hvis ens bekymring forsvinder, fortsætter barnet i tandplejen som planlagt.

Bedres problemstillingen ikke Bedres problemstillingen ikke, vil forældrene ikke samarbejde, og får barnet eller den unge ikke nødvendig tandbehandling (fx på grund af gentagne udeblivelser fra behandling i generel anæstesi), kan det med rette antages, at barnets eller den unges sundhed og trivsel trues. Man skal derfor overveje at underrette kommunen. Husk, at man fortsat skal tilbyde behandling, også efter at man har underrettet.

Det er naturligt at være i tvivl om det sete eller det oplevede, og man kan derfor med fordel dele bekymring med kolleger.

Man kan også i anonymiseret form søge vejledning i socialforTANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

valtningen. Alternativt med navns nævnelse, hvis man har samtykke fra forældre eller værge.

Mange af landets kommuner har en handleplan for, hvorledes man handler adækvat, når man er bekymret for et barn.

Handleplanen for en given kommune findes let på kommunens hjemmeside.

En god underretning At lave en underretning kan være afgørende for, om barnet eller den unge får nødvendig støtte. Det er derfor hensigtsmæssigt, at underretningen er god.

En underretning kan skrives på en fortrykt blanket, som man som regel kan finde på kommunens hjemmeside eller på hvidt papir, hvorpå der skrives ”Underretning”.

Underretningen skal indeholde oplysninger om, hvem den drejer sig om, samt en konkret beskrivelse af den problemstilling eller det hændelsesforløb, der gør, at man er bekymret.

Desuden skal man beskrive, hvad man har gjort for at afhjælpe problemstillingen, og man skal beskrive, hvordan samarbejdet med forældrene har været. I Faktaboks 2 er beskrevet stikord, som kan være til hjælp ved formuleringen af underretningen.

Det er god forvaltningsskik at forsøge at indhente samtykke fra forældre eller værge til at sende underretningen, og at forFaktaboks 2 Stikord, som kan være til hjælp ved formuleringen af en underretning • Årsag til bekymring • Beskrivelse af symptomer, problemer, adfærd • Hændelsesforløbet op til underretningen • Tandplejens indsats i forbindelse med problemstillingen • Andre relevante oplysninger om barnet, den unge eller ­familien • Forældrenes reaktion på underretningen • Dato og underskrift

|

37 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

Faktaboks 3

Faktaboks 4

I en underretningssituationen er det væsentligt at huske Du skal ikke • stille diagnoser • komme med forslag til løsning af problemstillingen

ældre eller værge skal have udleveret kopi samt have mulighed for at kommentere underretningen. Opnås samtykke ikke, skal forældre eller værge blot orienteres om, at der alligevel underrettes (Faktaboks 3).

Akutte situationer Hvis du får viden om akutte, alvorlige forhold, fx fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb eller andre strafbare forhold, skal du telefonisk underrette socialforvaltningen uden først at orientere forældre eller værge eller indhente samtykke, bl.a. for ikke at ødelægge efterforskningsarbejdet. Den akutte, telefoniske underretning skal følges op af en skriftlig underretning.

Uden for normal åbningstid kontaktes Den Sociale Døgnvagt. I de kommuner, der ikke har døgntelefon, kan man kontakte vagthavende politi, der står for kontakt til den sociale døgnvagt i kommunerne indenfor politikredsen.

Send underretning Underretningen sendes til socialforvaltningen i barnets hjemstedskommune.

Ankestyrelsen Er kommunen allerede underrettet, men ikke ser ud til at hjælpe tilstrækkeligt, kan Ankestyrelsen underrettes. Ankestyrelsen skal sikre barnets og den unges retssikkerhed og undersøge, om kommunens indsats er tilstrækkelig. Se yderligere på www.ast.dk

Følgende faktorer bør give anledning til tandplejeteamets bekymring: • Gentagne udeblivelser • Manglende vilje til at medvirke til at fuldføre nødvendig forebyggende eller konserverende behandling • Tandplejen bruges udelukkende ved akutte, smertevoldende tilstande • Gentaget behov for ordination af antibiotika og analgetika • Gentaget behov for behandling i generel anæstesi, medmindre anden indikation legitimerer brug af generel anæstesi

Tand- og mundrelateret omsorgssvigt Formålet med børne- og ungdomstandpleje er at forebygge og behandle orale sygdomme som basis for god oral sundhed gennem hele livet. Tandplejetilbuddet er vederlagsfrit bl.a. for at sikre, at alle børn og unge får samme tilbud. Visse faktorer giver anledning til tandplejeteamets bekymring (Faktaboks 4).

Det er i Danmark ikke acceptabelt, at børn eller unge går med ubehandlede, eventuelt smertevoldende, tilstande i munden.

Konklusion Et velfungerende odontologisk team kan i samarbejde med øvrige professionelle voksne, der har med børn og unge at gøre, medvirke til ”at spotte” de sårbare børn, underrette, når der er anledning, og derved bidrage til, at flere danske børn får et godt børneliv. Konkret er det teamets opgave at • observere (symptomer og adfærd) • registrere (journalisere) • kommunikere (dele bekymring med forældre, kolleger eller underrette) Det er professionelt at være i tvivl, det er uprofessionelt ikke at handle.

ABSTRACT (ENGLISH) Vulnerable children and adolescents in dental practices in Denmark The present article focuses on: 1. Danish vulnerable children and adolescents coming to dental clinics for dental care, and 2. the development within this field in Denmark since 2009. A Danish survey on the attitudes and knowledge on child abuse and ne-

glect of dentists and dental hygienists from 2008 are briefly discussed. In the present article, the emphasis is on the role of the dental team in the identification of the vulnerable children and adolescents and on how to meet and treat this group of patients in a reasonable and adequate way.

Litteratur 1. BØRNERÅDET. (Set 2015 oktober).

Tilgængelig fra: URL: http://www. boerneraadet.dk/ 2. RETSINFORMATION.DK. (Set 2015 oktober). Tilgængelig fra: URL: https://www.retsinformation.dk/ 3. Uldum B, Nødgaard HN, Welbury R et al. Danish dentists’ and den-

|

38 |

tal hygienists’ knowledge of and experience with suspicion of child abuse or neglect. Int J Paediatr Dent 2010;20:361-5.

4. UNITED NATIONS. (Set 2015 oktober). Tilgængelig fra: URL: http:// www.un.org/en/index.html 5. WORLD HEALTH ORGANISATION. World Report on Violence

and Health. Geneva, WHO 2002.

(Set 2015 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://apps.who.int/ iris/bitstream/10665/42495/ 1/9241545615_eng.pdf 6. Cairns AM, Mok JY, Welbury RR. Injuries to the head, face, mouth and neck in physically abused children in a community setting. Int J

Paediatr Dent 2005;15:310-8.

7. da Fonseca MA, Feigal RJ, ten Bensel RW. Dental aspects of 1248 cases of child maltreatment on file at a major county hospital. Paediatr Dent 1992;14:152-7.

8. ANKESTYRELSEN. (Set 2015 oktober). Tilgængelig fra: URL: www. ast.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

14 KR* PR. ARBEJDSTIME Den nye XO 4 gør dig i stand til at udføre de bedste behandlinger på trygge patienter, samtidig med at du passer på dit helbred og din økonomi.

Det er vigtigt, da du sandsynligvis vil tilbringe mere end 20.000 arbejdstimer i selskab med din næste arbejdsplads.

XO CERTIFICEREDE SAMARBEJDSPARTNERE: Nordenta A/S • nordenta.dk • 87 68 16 11 Dent Support A/S • dentsupport.dk • 70 23 31 21 Unident Danmark APS • unidentdanmark.dk • 70 21 16 26 Vestjydsk Dental A/S • vdental.dk • 97 42 40 44

Du kan selvfølgelig vælge at købe en billigunit og spare nogle få kroner.

Men så får du ikke glæde af XO værdierne.

* Gå ind på xo-care.com for at få mere at vide.

VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet.

Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der kan være flere korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse.

Hvordan gør jeg?

Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået.

For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser > Mine kurser.

For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer fx ”Selvtest TB15”.

Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point.

Slut med at trykke ”Gem”.

Selvtest for artiklen: Sårbare børn og unge i tandplejeregi i Danmark Tandlægebladet 2016;120:34-8.

Spørgsmål 1.

Er det op til den enkelte tandlæge at beslutte, om hun/han vil underrette formodning om overgreb eller omsorgssvigt til de sociale myndigheder?

Svar A. Ja, tandlægen kan vælge ikke at underrette, hvis hun/han vurderer, at dette vil skade barnet yderligere.

Svar B. Ja, tandlægen kan undlade at underrette, hvis der ikke er tilstrækkelige beviser for, at der er tale om overgreb eller omsorgssvigt.

Svar C. Nej, tandlægen har skærpet underretningspligt ifølge lov om social service § 153.

Spørgsmål 2.

Er der symptomer, tegn eller adfærd, der er patognomoniske for overgreb og omsorgssvigt?

Svar A. Ja, intraorale læsioner er patognomoniske for overgreb og omsorgssvigt.

Svar B. Nej, der er ingen symptomer, tegn eller adfærd, der er patognomoniske for overgreb og omsorgssvigt.

Svar C. Ja, søskende med identiske blå mærker på samme lokalisation er patognomoniske for fysiske overgreb.

Spørgsmål 3.

I Danmark er korporlig afstraffelse af børn i forbindelse med opdragelse lovlig under særlige omstændigheder?

Svar A. Ja, korporlig afstraffelse kan være nødvendig, hvis barnet eller den unge ikke vil lystre.

Svar B. Nej, korporlig afstraffelse er forbudt ved lov.

Svar C. Ja, korporlig afstraffelse kan være sidste udvej, hvis ingen andre metoder virker.

Tag testen på din smartphone!

Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

|

40 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Tandsundhed Uden Grænser forbedrer tandsundheden for udsatte grupper i verdens fattigste lande

Klik ind på www.tug-dk.org og hjælp smilet på vej

VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

ABSTRACT

Mødet mellem tandlæge og patient med spiseforstyrrelse Introduktion og formål – Det er velkendt, at tandlæger kan spille en rolle i forhold til tidlig identifikation af en spiseforstyrrelse. Der er imidlertid begrænset viden om, hvilke forventninger tandlæger og personer med en spiseforstyrrelse har til mødet med hinanden i klinikken, og hvordan dette opleves. Undersøgelsens formål var derfor at få viden om mødet mellem tandlæger og personer med en spiseforstyrrelse.

Materialer og metoder – Undersøgelsen var en tværsnitsundersøgelse baseret på to spørgeskemaer udarbejdet til henholdsvis tandlæger og personer med en spiseforstyrrelse. I alt 1.405 tandlæger deltog, mens 260 personer med en spiseforstyrrelse besvarede spørgeskemaet.

Resultater – Tandlægerne havde større selvrapporteret viden om orale komplikationer ved en spiseforstyrrelse end om spiseforstyrrelser generelt. Størstedelen af tandlægerne svarede, at det var vanskeligt at informere en patient om sin mistanke om en spiseforstyrrelse, men opfattelsen var, at mere end halvdelen af samtalerne fungerede godt. Blandt personerne med en spiseforstyrrelse havde en tredjedel haft en god samtale med tandlægen. Omkring halvdelen af personerne med en spiseforstyrrelse mente, at tandlægen skal italesætte spiseforstyrrelsen i klinikken.

Konklusion – Personer med en spiseforstyrrelse bør mødes med bekymring og anerkendelse. Formaliserede retningslinjer på området vil kunne styrke tandlæger til mødet med en spiseforstyrrelse i klinikken.

Se i øvrigt den journalistiske artikel på s. 56.

Henvendelse til forfatter: Anja Weirsøe Dynesen, e-mail: andy@ucsj.dk

|

42 |

Tandlæger og personer med en spiseforstyrrelse Charlotte Astrid Gehrt, stud.odont., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Lisa Bøge Christensen, lektor, ph.d., tandlæge, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Sabine Klinker, leder, cand.scient.soc., Videnscenter om Spiseforstyrrelser og Selvskade Anja Weirsøe Dynesen, adjunkt, ph.d., cand.odont. og scient. i human ernæring, University College Sjælland, og Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

F

orstyrret spiseadfærd rammer i store dele af den danske befolkning, og især hos unge kvinder hører spiseforstyrrelser til blandt de mest udbredte og alvorligste sygdomme. I Danmark anslås det, at ca. 75.000 mennesker lider af en spiseforstyrrelse fordelt på 5.000 med anoreksi, 30.000 med bulimi og 40.000 med tvangsoverspisning (1).

Med hensyn til spiseforstyrrelserne anoreksi og bulimi ses der en overrepræsentation blandt yngre kvinder, mens tvangsoverspisning ses i alle aldersgrupper og hos både mænd og kvinder (2). Foruden psykiske og medicinske komplikationer er det velbeskrevet, at personer især med spiseforstyrrelserne anoreksi og bulimi (Faktaboks 1) kan have orale komplikationer. Dental erosion, hævede spytkirtler og nedsat spytsekretion er almindelige fund hos disse personer (3-6,7). De orale symptomer vil i nogle tilfælde være eneste objektive tegn på en spiseforstyrrelse, hvilket giver tandlægen en unik mulighed for at medvirke til tidlig igangsættelse af nødvendig behandling og odontologisk intervention. Mødet mellem tandlæger og personer med en spiseforstyrrelse problematiseres imidlertid ved, at personer med disse lidelser ofte ikke har erkendt deres sygdom eller skjuler, at de er syge. For at facilitere dette møde er tandlægens viden om de orale tegn, men også om andre fysiske (fx lanugo-behåring og Russels tegn, Faktaboks 2) såvel som psykiske karakteristika for denne patientgruppe samt tandlægens adfærd i forhold til patienten af essentiel betydning (8).

Undersøgelser fra henholdsvis Sverige og USA har vist, at tandlæger har begrænset EMNEORD viden om og klinisk erfaring med patienter Eating disorder; med spiseforstyrrelser (9,10). Tilsvarende dentist; questionnaire; knowledge; attitude har studier vist, at tandplejepersonale er TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Spiseforstyrrelser | VIDENSKAB & KLINIK

Faktaboks 1 Diagnosekriterier (19) Bulimia nervosa a. Overspisningsanfald > 2 gange ugentligt i 3 måneder b. Overdreven spisetrang (craving) c. Forsøg på at modvirke vægtøgning ved mindst et af følgende midler: 1. opkastning 2. brug af laksantia 3. faste 4. brug af afmagringspiller, diuretika og/eller thyroideahormon d. forstyrret kropsopfattelse Anorexia nervosa a. Vægttab, hos børn manglende vægtøgning, førende til legemsvægt < 85 % af forventet normalvægt b. Undgåelse af fedende fødevarer c. Forstyrret legemsopfattelse med følelse af at være for tyk og med frygt for fedme d. Endokrine forstyrrelser af hypothalamus-hypofysegonadeaksen med amenorré, svækket libido og potens e. Bulimi ikke til stede

tilbageholdende i forhold til at informere patienter om, at der er en begrundet mistanke om, at de lider af en spiseforstyrrelse (11,12).

Det er imidlertid ikke undersøgt, hvilke erfaringer danske tandlæger både i privat praksis og i den offentlige tandpleje har med mødet og behandlingen af personer med en spiseforstyrrelse i klinikken. Tilsvarende er det ikke belyst, hvilken rolle danske tandlæger har i forhold til tidlig diagnostik af spiseforstyrrelser.

Når det gælder personer med spiseforstyrrelser, er disse individer ofte plaget af skamfølelse og benægtelse af sygdom (13), ligesom det er vist, at personer med en spiseforstyrrelse i højere grad er plaget af tandlægeskræk end den generelle befolkning (14). Dette kan resultere i, at personer med en spiseforstyrrelse så vidt muligt undgår kontakt med sundhedssystemet – herunder også tandlæger. I Danmark er det ikke undersøgt, om personer, der har en spiseforstyrrelse, overhovedet går regelmæssigt til tandlæge, ligesom det ikke er undersøgt, hvordan personer med en spiseforstyrrelse oplever det at gå til tandlæge.

Formålet med nærværende projekt var derfor at undersøge danske tandlægers viden, holdning og adfærd ved mødet med en patient med en spiseforstyrrelse. Samt at undersøge viden, holdning og adfærd i forhold til tænder, tandpleje og tandlægebesøg hos personer, der har en spiseforstyrrelse.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Faktaboks 2 Lanugo-behåring Små fine hår på huden i ansigtet og på kroppen, der produceres for at holde varmen. Kan ses hos personer med anoreksi.

Russels tegn Ardannelse på håndryggen forårsaget af, at hånden bruges til at fremprovokere opkastning. Kan ses hos personer, der har eller har haft bulimi.

Materiale og metoder Undersøgelsen er en tværsnitsundersøgelse baseret på to selvstændige semistrukturerede elektroniske spørgeskemaer udarbejdet til henholdsvis tandlæger og personer med en spiseforstyrrelse. Svarkategorierne er primært lukkede, mens enkelte spørgsmål har givet mulighed for åbne svar.

Spørgeskemaerne er pilottestet af henholdsvis seks tandlæger og fire personer med en spiseforstyrrelse. Pilottesten foregik ved, at de deltagende tandlæger og personer med en spiseforstyrrelse besvarede det elektroniske spørgeskema samtidig med, at de var i telefonisk kontakt med undersøgelsens ansvarlige. Eventuelle uklarheder i forhold til spørgsmål og svarkategorier samt forslag til ændringer blev således påpeget løbende gennem besvarelsen. Kommentarerne dannede grundlag for udarbejdelsen af den endelige version af spørgeskemaerne. Der var tale om forholdsvis korte spørgeskemaer, der som udgangspunkt tog 5-10 minutter at udfylde. Besvarelserne fra pilottesten indgik ikke i de endelige besvarelser.

Spørgeskemaet til tandlægerne indeholdt spørgsmål om baggrundsvariable (alder, køn og arbejdskommune) samt spørgsmål om ansættelsesforhold, uddannelsesinstitution og dimissionsår. Spørgeskemaet til tandlægerne indeholdt derudover spørgsmål om tandlægers generelle viden om spiseforstyrrelser, deres holdning til behandling af patienter med en spiseforstyrrelse, deres tilgang til patienter med en spiseforstyrrelse samt deres erfaring generelt med disse patienter. Tilsvarende indeholdt spørgeskemaet til personer med en spiseforstyrrelse spørgsmål om baggrundsvariable (køn, alder og bopælskommune) samt spørgsmål om typen af spiseforstyrrelse og behandlingssituation i forhold til denne. Desuden indeholdt spørgeskemaet til personerne med spiseforstyrrelser spørgsmål om deres viden om orale bivirkninger ved en spiseforstyrrelse, deres tanker om tænder og spiseforstyrrelser samt det at gå til tandlægen med en spiseforstyrrelse, deres hjemmetandpleje, deres tandlægebesøgsvaner og deres erfaringer med at gå til tandlægen (15). |

43 |

VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

Udsendelse af spørgeskema til tandlæger

De Offentlige Tandlægers medlemsregister Udsendt til 632 tandlæger

Tandlægeforeningens medlemsregister Udsendt til 3.991 tandlæger *

39 mails returneret med fejlmelding udsendt 3.952

I alt udsendt mails med link til spørgeskema 4.584 erhvervsaktive tandlæger

Besvarelser blev returneret fra 1.405 erhvervsaktive tandlæger * Tandlæger med registreret dobbeltmedlemskab fik tilsendt mails via Tandlægeforeningen

Fig. 1. Flowdiagram, der beskriver, hvordan tandlæger blev rekrutteret til undersøgelsen.

Fig. 1. Flow chart describing how dentists were recruited to the survey.

Deltagerne Tandlæger Rekruttering af deltagere til tandlægeundersøgelsen foregik gennem Tandlægeforeningen og De Offentlige Tandlæger, der via deres medlemsregistre stod for den elektroniske udsendelse af spørgeskemaer til landets tandlæger. I perioden 3. februar til 9. marts 2015 blev der udsendt mails med en beskrivelse af undersøgelsen og et link til spørgeskemaet til i alt 4.584 tandlæger. Tandlægeforeningens medlemmer fik udsendt en rykkermail efter 14 dage, mens De Offentlige Tandlæger udsendte to rykkermails, da denne udsendelse foregik i perioden med skolernes vinterferie. I perioden fra 3. februar til 17. april 2015 svarede 1.405 tandlæger helt eller delvist på spørgeskemaet om tandlægers viden, holdning, adfærd og erfaring med patienter med en spiseforstyrrelse, hvilket gav en responsrate på 31 % (Fig. 1). I Tabel 1 ses en beskrivelse af undersøgelsens deltagere.

Personer med en spiseforstyrrelse Rekruttering af deltagere til undersøgelsen af personer med |

44 |

en spiseforstyrrelse foregik via flere forskellige kanaler. Således blev respondenter rekrutteret direkte via behandlere på behandlingsstederne: Psykoterapeutisk Center Stolpegård – (Gentofte) og Center for Spiseforstyrrelser U2 – (Roskilde).

Derudover deltog Psykiatrisk Center Ballerup, Anoreksiklinikken – (København) og Team for Spiseforstyrrelser – (Odense) med rekruttering via opslag i behandlingsstedernes venteværelser. Desuden blev deltagere med spiseforstyrrelser rekrutteret via opslag på Videnscenter om Spiseforstyrrelser og Selvskades (ViOSS) hjemmeside samt via opslag på Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskades (LMS) Facebookside og hjemmeside, hvor deltagerne via link kunne udfylde spørgeskemaet direkte. Indsamling af data fra personer med en spiseforstyrrelse foregik i perioden 6. februar til 5. maj 2015. I alt 290 personer med en spiseforstyrrelse svarede på spørgeskemaet, men da det primært er anoreksi, bulimi og atypiske spiseforstyrrelser, som tandlægen har mulighed for at opspore, blev kun personer med disse spiseforstyrrelser inkluderet i undersøgelsen. Således blev 30 personer med spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning ekskluderet, og i alt 260 personer med spiseforstyrrelserne anoreksi TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Spiseforstyrrelser | VIDENSKAB & KLINIK

Tandlægerne

KLINISK RELEVANS Procentandel (antal)

Procentandel (antal) af den samlede danske tandlægestand (20)

Køn (n = 1.281) Kvinde Mand

74 (953) 26 (328)

58 (2.902) 42 (2.155)

Primære ansættelsessted (n = 1.274) Privat praksis Kommunal tandpleje Hospital/universitet Andet

63 (800) 29 (377) 4 (48) 4 (49)

67 (3.392) 22 (1.113) 3 (193) 7 (389)

Ansættelsesregion (n = 1.226) Hovedstaden Midtjylland Syddanmark Sjælland Nordjylland

33 (403) 24 (291) 19 (239) 14 (169) 10 (124)

36 (1.815) 23 (1.161) 19 (950) 13 (642) 9 (435)

Variabel (totale antal)

Tabel 1. Undersøgelsens deltagende tandlæger samt den samlede danske tandlægestand fordelt på køn, primære ansættelsessted og ansættelsesregion.

Gode råd til den svære samtale - Start med at fortælle, hvad du ser. Del dine observationer med patienten så klart og objektivt som muligt.

- Lyt åbent og anerkendende - Undgå skræmmebilleder og dramatisering - Understreg over for patienten, at han/hun trygt kan vende tilbage – også selvom problematikken ikke har ændret sig Uddybning af de gode råd kan llæses på tdl.net.dk under punktet: ”Arbejdsmiljø sundhed” Henvisning Lands­ foreningen mod Spiseforstyrrelse og Selvskade (LMS) har kontorer i Køben-

havn, Aarhus, Aalborg, Odense, Næstved og Sønderborg samt landsdækkende anonym personlig mail-, chat- og telefonrådgivning, hvor der ydes professionel rådgivning i forhold til, hvilken hjælp der er relevant for den enkelte. Læs mere på www.lmsspiseforstyrrelser.dk Materiale om tænder og spiseforstyrrelser Patientmateriale om ”Tænder og spiseforstyrrelser” kan findes på tandlaegeforeningen. dk De gode råd til den svære samtale er udarbejdet i samarbejde med Landsforeningen mod Spiseforstyrrelse og Selvskade.

Table 1. The distribution of gender, primary place of employment and region of employment in the participating dentists and of the total Danish dental population.

og bulimi indgik i undersøgelsen. Deltagernes karakteristika er vist i Tabel 2.

Elektroniske spørgeskemaer blev oprettet i programmet Enalyzer Survey Solution og anvendt til dataindsamling. Herfra blev automatisk genereret en database over besvarelserne, hvorefter analyser af data foregik i Statistical Package for Social Sciences (SPSS, version 22). Den statistiske bearbejdelse bestod primært af opgørelse af antal og procentandele for de forskellige svarmuligheder samt enkelte sammenligninger mellem grupper udført ved χ2-testen.

Alle besvarelser i undersøgelsen var anonyme. Undersøgelsen er efter gældende regler anmeldt til Datatilsynet, imedens studiets karakter ikke fordrede anmeldelse til Videnskabsetisk Komité.

Resultater Da undersøgelsen bestod af to selvstændige spørgeskemaer til henholdsvis tandlæger og personer med en spiseforstyrrelse, er præsentationen af resultater tilsvarende opdelt i et afsnit om svarene fra tandlæger og et afsnit om svarene fra personer med en spiseforstyrrelse.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Resultater fra undersøgelsen blandt tandlæger Viden Det fremgår af undersøgelsen, at tandlægerne havde større selvrapporteret viden om de orale komplikationer i forbindelse med en spiseforstyrrelse end om spiseforstyrrelser generelt (Fig. 2). Den selvrapporterede generelle viden om spiseforstyrrelser var signifikant (p < 0,001) større hos de deltagende kvindelige tandlæger, idet 63 % af kvinderne rapporterede at have meget god og god viden om spiseforstyrrelser generelt, mens andelen blandt mænd var 46 % (data ikke vist). Hvad angik den selvrapporterede viden om de orale komplikationer var der ingen forskel på mænd og kvinder.

Tilsvarende havde ansættelsessted (privat eller offentligt) ingen betydning for niveauet af den selvrapporterede viden (data ikke vist). Tandlægerne oplyste i øvrigt, at deres viden om orale komplikationer hos patienter med en spiseforstyrrelse primært var erhvervet gennem tandlægeuddannelsen (60 %), kurser/efteruddannelse (53 %) og via egne erfaringer gennem tandlægearbejdet (59 %). Andre kilder til viden var medier (32 %) og selvstudier (25 %). Samlet vurderede ni |

45 |

VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

Personer med en spiseforstyrrelse

Variabel (totale antal)

ud af 10 tandlæger, at de har tilstrækkelig viden om og kvalifikationer til at kunne identificere personer med en spiseforstyrrelse i klinikken (data ikke vist).

Procentandel (antal)

Spiseforstyrrelse (n = 260) Anoreksi Bulimi Atypisk spiseforstyrrelse

38 (100) 35 (90) 27 (70)

Køn (n = 259) Kvinde Mand

98 (253) 2 (6)

Sygdom (n = 260) Nuværende Tidligere

73 (189) 27 (71)

Behandling (n = 260) Nuværende behandling Tidligere behandling Aldrig behandling

50 (130) 38 (99) 12 (31) Gennemsnit (range), år

Alder (n = 260)

27 (13-59)

Tabel 2. Diagnose, køn og alder samt oplysninger om aktuelle sygdomstilstand og behandling hos deltagerne med en spiseforstyrrelse.

Table 2. Diagnosis, gender, age and information about present state of disease and treatment in the participants with an eating disorder.

Erfaring med patienter med en spiseforstyrrelse Tandlægerne i undersøgelsen havde i gennemsnit 2,2 (minimum 0 og maksimum 30) patienter, som de mistænker, eller som de ved har en spiseforstyrrelse. Langt de fleste tandlæger (70 %) svarede, at det i varierende grader er en vanskelig situation, når tandlægen informerer en patient om sin mistanke om en spiseforstyrrelse (Fig. 3). I Tabel 3 ses en oversigt over tandlægers forskellige erfaringer med at informere en patient om mistanken om en spiseforstyrrelse.

En tredjedel af tandlægerne svarede, at de havde oplevet at være den første sundhedsprofessionelle, der har fået mistanke om en spiseforstyrrelse hos en patient. I denne situation fungerede samtalen med patienten som vist i Fig. 4.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt tandlægerne ville henvise en person med en spiseforstyrrelse, svarede mere end ni ud af 10 af tandlægerne, at de ville henvise en person med en spiseforstyrrelse, og her var egen læge tandlægernes foretrukne (84 %) sted at henvise til, mens tandlægerne også svarede, at de ville henvise til psykolog (20 %) og patientforeninger (15 %) (data ikke vist). Knap hver tiende af tandlægerne svarede, at de ikke vil henvise til andre. Når det gælder patienter under 15 år, ville størstedelen (86 %) af de tandlæger, der behandler patienter under 15 år (n = 898), ”altid” eller ”ofte” informere pa-

Tandlægers viden Figur 2.

Procent 100

Viden om orale komplikationer hos personer med spiseforstyrrelser (n = 1.396)

90

Viden om spiseforstyrrelser generelt (n = 1.403)

80 70

Fig. 2. Distribution of the answers on the dentist’s self-reported knowledge about oral complications seen in patients with eating disorders and about eating disorders in general.

66 %

60 47 %

50 40 30 20

36 %

22 % 12 %

11 %

10 0

|

46 |

Fig. 2. Fordelingen af svar på tandlægernes selvvurderede viden om orale komplikationer hos personer med en spiseforstyrrelse og om spiseforstyrrelser generelt.

1% Meget god

God

Hverken god eller dårlig

5%

Dårlig eller meget dårlig

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Spiseforstyrrelser | VIDENSKAB & KLINIK

Mødet mellem tandlægen og en person med en spiseforstyrrelse Figur 3.

Procent 30

(n = 1.343)

27 % 25 %

25

20

24 %

Fig. 3. Fordelingen af svar på spørgsmålet: Hvordan oplever du situationen, hvor du informerer en patient om din mistanke om en spiseforstyrrelse?

Fig. 3. Distribution of answers to the question: How do you experience the situation, where you present your suspicion about an eating disorder to a patient?

18 %

15

10 6% 5

0

Situationen er ikke Situationen er nogle Situationen er ofte Situationen er altid vanskelig gange vanskelig vanskelig vanskelig

Har aldrig været i situationen

Tandlægers erfaring

Hvad er din erfaring, når du informerer en patient om din mistanke om en spiseforstyrrelse? (n = 1.001) Svarmuligheder*

Procentandel (antal)

Patienten benægter at have en spiseforstyrrelse Patienten vedkender at have en spiseforstyrrelse Patienten spørger om råd i forhold til orale komplikationer Patienten bliver glad for, at nogen har opdaget og vil tale om deres spiseforstyrrelse Patienten bliver fornærmet Ingen reaktion Patienten søger hjælp for sin spiseforstyrrelse efter, at jeg har informeret om min mistanke Patienten kommer ikke til behandling hos dig igen Andet

52 (519) 48 (480) 48 (479) 19 (186) 11 (108) 12 (119) 8 (76) 8 (85) 7 (74)

Hvad er din erfaring fra klinikken, når du har en patient, som du ved har en spiseforstyrrelse? (n = 1.300) Svarmuligheder*

Procentandel (antal)

Patienter med en spiseforstyrrelse er lydhøre overfor information om mundpleje Patienter med en spiseforstyrrelse ønsker ikke, at spiseforstyrrelsen omtales Patienter med en spiseforstyrrelse vil gerne tale om deres spiseforstyrrelse Patienter med en spiseforstyrrelse er ikke lydhøre overfor information om mundpleje Andet Jeg har ikke set patienter med spiseforstyrrelser i klinikken

56 (731) 38 (498) 32 (421) 9 (120) 6 (82) 11(143)

* Det var muligt at sætte kryds ved flere svarmuligheder Tabel 3. Tandlægernes svar på spørgsmål om deres erfaring med patienter med en spiseforstyrrelse.

Table 3. Answers to questions about the dentists’ experience with patients with an eating disorder.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

|

47 |

VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

Samtalen mellem tandlægen og en patient med en spiseforstyrrelse Figur 4.

Procent 60

30 %

Fig. 4. Blandt de tandlæger, der havde oplevet at være den første sundhedsprofessionelle, der fik mistanke om tilstedeværelsen af en spi­ seforstyrrelse hos en patient, var fordelingen af svar på spørgsmålet: Du talte om mistanken om en spiseforstyrrelse med patienten. Hvordan blev samtalen?

Hverken god eller dårlig

Fig. 4. Amongst the dentists who were the first health professional to suspect the presence of an eating disorder in a patient the distribution of answers to the question: You talked about your suspicion about an eating disorder with the patient.

How did the conversation turn out?

n = 320 51 %

50

40

30

20 14 % 10 4% 0

Rigtig god

God

tientens forældre om mistanken om en spiseforstyrrelse (data ikke vist).

Dårlig eller meget dårlig

Resultater fra undersøgelsen blandt personer med en spiseforstyrrelse Viden Størstedelen (73 %) af deltagerne i undersøgelsen vurderede, at de har ”meget” eller ”nogen” viden om, hvordan en spiseforstyrrelse kan have indflydelse på tænderne, mens 7 % vurderede, at de ”ingen” viden har. Adspurgt angav to tredjedele, at de har deres viden fra medier, mens en fjerdedel svarede, at de har deres viden fra tandlægen. Deltagerne angav desuden behandlingssteder og behandlere (fx læger og psykologer), selvstudium, uddannelse, pårørende, venner og andre personer med en spiseforstyrrelse som kilder til deres viden om spiseforstyrrelsers indflydelse på tænderne (data ikke vist).

pleje, fordi de har en spiseforstyrrelse, mens henholdsvis 33 % og 38 % svarede, at de gerne vil passe bedre på deres tænder, eller at de plejer deres tænder, som de ville have gjort, hvis ikke de havde en spiseforstyrrelse (data ikke vist). På spørgsmålet om, hvor ofte deltagerne går til tandlæge, svarede to ud af tre, at de går til tandlæge en gang om året eller oftere. Årsagerne til, at nogle af deltagerne går til tandlæge mindre end en gang om året, er vist i Tabel 4. Udover de adspurgte årsager svarede deltagerne, at andre årsager kunne være et ringe økonomisk råderum, og at de er flove over deres tænder. På spørgsmålet om, hvorvidt deltagernes spiseforstyrrelse påvirker, hvor ofte de går til tandlæge, svarede over halvdelen (61 %), at deres spiseforstyrrelse ikke påvirker, hvor ofte de går til tandlæge, mens ca. hver tiende oplyste, at de går oftere til tandlægen; den resterende tredjedel oplyste, at de går til tandlæge sjældnere på grund af deres spiseforstyrrelse (data ikke vist).

Tænder og tandplejevaner Ifølge undersøgelsen svarede lidt under halvdelen af deltagerne, at de har skader på tænderne forårsaget af deres spiseforstyrrelse, mens en fjerdedel svarede, at de ikke har skader, og 31 % svarede, at de ikke ved det. På spørgsmålet om, hvorvidt deltagerne er bekymret for deres tænders tilstand i forbindelse med deres spiseforstyrrelser, svarede hovedparten (83 %), at de er bekymrede (data ikke vist).

Omkring en tredjedel (29 %) af deltagerne svarede, at de tager særlige forholdsregler i forbindelse med den hjemlige tand-

Erfaring med at gå til tandlæge Undersøgelsen viste, at ca. en tredjedel (n = 82) har talt med deres tandlæge om deres spiseforstyrrelse, og af disse svarede halvdelen, at denne samtale var ”god” eller ”rigtig god”, mens en tredjedel svarede, at samtalen var ”hverken god eller dårlig” (data ikke vist). 12 deltagere (15 %) svarede, at samtalen var ”dårlig” eller ”meget dårlig”. Erfaringerne fra samtalerne med en tandlæge er vist i Tabel 5. I alt 241 deltagere har svaret på spørgsmålet om, hvordan tandlægen skal forholde sig i situationen, hvor en person i klinikken har orale symptomer på en

|

48 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Spiseforstyrrelser | VIDENSKAB & KLINIK

Tandlægebesøgsvaner

n = 82** Procentandel (antal)

Svarmuligheder* Jeg synes, det er for dyrt at gå til tandlægen

70 (57)

Jeg er bange for, at jeg har huller eller andre skader på mine tænder

54 (44)

Jeg er bange for tandlæger

45 (37)

Jeg har ikke mentalt overskud til at gå til tandlæge

34 (28)

Jeg er bange for, at tandlægen skal opdage, at jeg har en spiseforstyrrelse

26 (21)

Jeg har ingen problemer med mine tænder

13 (11)

Andet

16 (13)

* Det var muligt at sætte kryds ved flere svarmuligheder ** Antal deltagere, der havde svaret, at de gik til tandlægen mindre end en gang om året.

Tabel 4. Personer med en spiseforstyrrelses svar på spørgsmålet: Du går til tandlægen mindre end en gang om året. Hvad er årsagen til dette?

Table 4. Answers of the persons with an eating disorder to the question: You visit the dentist less than once a year. What is the reason for this?

spiseforstyrrelse. Næsten halvdelen (n = 116) svarede, at de ønsker, at tandlægen skal rådgive om skader på tænderne og nævne mistanken om en spiseforstyrrelse, mens 85 svarede, at tandlægen kun skal rådgive om skaderne på tænderne. De resterende 40 deltagere svarede ”ved ikke” eller ”andet”.

Diskussion Det er veldokumenteret, at orale forandringer kan være et symptom på en spiseforstyrrelse (3-7), og eftersom tandlæger, optimalt set, møder deres patienter regelmæssigt til undersøgelse, har de en god mulighed for at tale med og rådgive patienter, der lider af en spiseforstyrrelse. Endvidere kan tandlægen i nogle tilfælde bidrage til tidlig diagnostik af disse lidelser (10,16).

Nærværende undersøgelse bekræfter, at tandlæger i Danmark medvirker til den tidlige diagnostik, da flere tandlæger har oplevet at være den første sundhedsprofessionelle, der har italesat mistanken om en spiseforstyrrelse over for en patient.

Identifikation af patienter med en spiseforstyrrelse i klinikken kræver indgående kendskab til både orale og generelle karakteristika. Undersøgelsen viser, at tandlægernes viden om de orale forhold synes tilstrækkelig, mens viden om de generelle karakteristika for en stor del af tandlægernes vedkommende vurderes som ”hverken god eller dårlig” eller ”dårlig/ meget dårlig”. Dette bekræftes i en lignende undersøgelse fra USA, hvor tandlæger og tandplejere havde et lavt niveau af viden om fx lanugo-behåring i forbindelse med anoreksi og RusTANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

sels tegn i forbindelse med bulimi (9). Om end tandlægerne i undersøgelsen overordnet vurderer, at de har tilstrækkelig viden om spiseforstyrrelser i forhold til deres virke som tandlæger, så viser resultaterne også, at selve samtalen om mistanken om en spiseforstyrrelse med patienten i klinikken for de fleste tandlægers vedkommende er vanskelig i varierende grader. Denne tendens bekræftes i en svensk undersøgelse, hvor 230 ud af de i alt 258 adspurgte svenske tandlæger svarede, at samtalen er vanskelig (10). Samtidig er der generelt forskel på, hvordan tandlægerne handler, når de møder en patient med en spiseforstyrrelse i klinikken. Således vil de fleste, men ikke alle tandlæger henvise en patient med en spiseforstyrrelse; ligesom mange, men ikke alle, informerer pårørende, når patienten er under 15 år. Endelig stiles henvisninger til både egen læge, psykolog, psykiater eller andet. Fraværet af egentlige retningslinjer for, hvordan tandlæger skal håndtere en mistanke om en spiseforstyrrelse hos en patient kan være forklarende for denne variation i praksis.

Undersøgelsens resultater om personerne med spiseforstyrrelser er unikke, da der ikke tidligere har været lignende undersøgelser. Viden om, hvordan personer med en spiseforstyrrelse oplever det at gå til tandlæge, er af stor værdi i forhold til fremadrettet at kvalificere tandlæger yderligere til mødet med disse patienter. Med hensyn til tandlægebesøgsvaner hos undersøgelsens deltagere med spiseforstyrrelser kan det overordnet konkluderes, at de kan sidestilles med tal, der beskriver den generelle danske befolkning (17). Således går 68 % af del|

49 |

VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

Samtalen om en spiseforstyrrelse

n = 82** Procentandel (antal)

Svarmuligheder* Tandlægen rådgav mig om, hvordan jeg kan passe på mine tænder

57 (45)

Jeg følte ikke, at tandlægen vidste noget om spiseforstyrrelser

30 (24)

Tandlægen støttede mig i min kamp mod spiseforstyrrelsen

28 (22)

Tandlægen gav mig dårlig samvittighed, fordi jeg skader mine tænder

24 (19)

Jeg havde ikke lyst til at komme tilbage til tandlægen efter samtalen

11 (9)

Andet

10 (8)

* Det var muligt at sætte kryds ved flere svarmuligheder ** Antal deltagere, der svarede ”ja” til, at de havde talt med deres tandlæge om deres spiseforstyrrelse Tabel 5. Personer med en spiseforstyrrelses svar på spørgsmålet: Hvilke erfaringer har du med at tale om din spiseforstyrrelse hos tandlægen?

Table 5. Answers of the persons with an eating disorder to the question: What experiences do you have from talking about your eating disorder at the dentist?

tagerne i denne undersøgelse til tandlæge en gang om året eller oftere, mens tal fra en repræsentativ undersøgelse foretaget i 2005 viser, at 80 % af de 18-24-årige, og 72 % af 25-34-årige kunne karakteriseres som regelmæssige brugere af tandplejen i Danmark (18). Derudover viste KRAM-undersøgelsen fra 2008, at 72 % af de 18-24-årige og 70 % af de 25-34-årige går til tandlæge minimum en gang om året (17). Dog svarer en tredjedel af personerne med spiseforstyrrelse, at de går sjældnere til tandlæge på grund af deres spiseforstyrrelse, hvilket formentlig kan relateres til, at patienten ikke ønsker at blive konfronteret med sin spiseforstyrrelse hos tandlægen, men det kan også have årsag i personens velbefindende og eventuelt mangel på mentalt overskud til at gå til tandlægen. Imidlertid viser undersøgelsen, at blandt de personer med en spiseforstyrrelse, der har været til tandlægen og talt om deres spiseforstyrrelse, har omkring halvdelen oplevet det som positivt, hvilket også ses i en lignende norsk undersøgelse (14). Dette betyder dog også, at den resterende gruppe i nærværende undersøgelse enten har haft en neutral oplevelse (ca. hver tredje) eller en dårlig oplevelse (15 %). Tandlægerne har generelt en mere positiv opfattelse af samtalen, når de taler med en patient om mistanken om en spiseforstyrrelse, idet to ud af tre tandlæger har haft gode oplevelser – og kun 4 % har haft en dårlig oplevelse. Sammenholdt tyder det dog på, at om end mange af samtalerne mellem tandlæger og patienter med en spiseforstyrrelse fungerer godt, så er der også samtaler, der kunne være mere velfungerende. Dette

|

50 |

er sandsynligvis en kombination af dels tandlægens evne til at indlede og gennemføre den svære dialog, dels hvor patienten befinder sig i sit sygdomsforløb. Svarene fra personerne med spiseforstyrrelse viser med al tydelighed, at ikke alle ønsker, at tandlægen skal ”blande sig”, idet ca. en tredjedel mener, at tandlægen kun skal tage stilling til patientens tænder. Hvad enten samtalen af patienten opfattes som god eller dårlig, så viser undersøgelsen, at blandt de personer med en spiseforstyrrelse, der har talt med deres tandlæge om deres spiseforstyrrelse, så svarer kun 11 %, at de ikke har lyst til at komme tilbage til tandlægen efter samtalen. Dette betyder, at langt de fleste patienter med en spiseforstyrrelse trods alt har positive (eller neutrale) oplevelser og fortsætter deres tandlægevaner. Bevarelse af tilknytning til tandlægen anses som betydningsfuldt i forhold til den fortsatte vedligeholdelse af tandsættet og muligheden for tidlig identifikation af spiseforstyrrelsen.

Afslutningsvis skal det nævnes, at med en svarprocent på 31 kan stikprøven af deltagende tandlæger ikke forventes at være repræsentativ for den danske stand af tandlæger. Tabel 1 viser, at stikprøven er sammenlignelig med danske tandlæger generelt, når det gælder ansættelsesforhold og geografi. Det kan dog ikke udelukkes, at de deltagende tandlæger er personer med interesse for spiseforstyrrelser og dermed har større viden om og erfaring på området end danske tandlæger generelt. Hvad angår kønsfordelingen er der tydelig forskel på stikprøven sammenlignet med fordelingen blandt danske tandlæger gene-

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Spiseforstyrrelser | VIDENSKAB & KLINIK

relt. Således er 74 % af undersøgelsens deltagende tandlæger kvinder, mens kun 58 % af de danske tandlæger er kvinder.

Dette sammenholdt med at de deltagende kvindelige tandlægers selvrapporterede viden om spiseforstyrrelser generelt var større end de mandlige tandlægers, kunne yderligere støtte, at undersøgelsens resultater måske afspejler viden og erfaringer hos tandlæger med øget opmærksomhed og interesse for denne patientgruppe end danske tandlæger generelt.

Med hensyn til personerne med spiseforstyrrelse var der tale om et convenience-sample (den bedst mulige tilgængelige population). Om end et sådant sample ikke er repræsentativt for alle personer med en spiseforstyrrelse, har undersøgelsens resultater vist, at de deltagende personer med en spiseforstyrrelse repræsenterer en række forskellige aspekter relateret til tænder, tandpleje og tandlægebesøg.

På trods af undersøgelsens begrænsninger i forhold til repræsentativitet betragtes resultaterne som væsentlige i forhold til at give viden om relationen mellem tandlæger og personer med en spiseforstyrrelse, da det for nuværende er det eneste danske materiale, der findes på området.

Spørgeskemaerne var udarbejdet i et samarbejde mellem Odontologisk Institut og LMS, og spørgeskemaernes validitet og reliabilitet blev søgt sikret ved hjælp af to pilottests.

På baggrund af nærværende undersøgelse vurderes det, at tandlægens italesættelse af mistanken om en spiseforstyrrelse er vigtig. Målet med samtalen er ikke nødvendigvis, at patienten vedkender at have en spiseforstyrrelse. Hensigten med samtalen kan i lige så høj grad være at skabe en støttende og vejledende opmærksomhed omkring patientens formodede situation, der på længere sigt kan medvirke til, at patienten

indleder en dialog med tandlægen eller søger hjælp et andet sted. Desuden er kontakt til tandlægen essentiel i forhold til at behandle eksisterende og forebygge yderligere skader på tænderne.

Med udgangspunkt i svarene fra personer med en spiseforstyrrelse anbefales det, at samtalen tager afsæt i anerkendelse og bekymring fremfor irettesættelse og belæring. Desuden taler variationen i tandlægernes tilgang til patienter med en spiseforstyrrelse for, at der er et behov for retningslinjer, der kan ruste tandlæger endnu bedre til mødet med patienter med en spiseforstyrrelse og dermed medvirke til, at professionel hjælp initieres så tidligt som muligt hos disse personer.

Taksigelser Tak til tandlæger og personer med spiseforstyrrelser, der via deltagelse i nærværende spørgeskemaundersøgelse har bidraget med vigtig viden om relationen mellem tandlæger og personer med en spiseforstyrrelse. Tak til Tandlægeforeningen og De Offentlige Tandlæger for hjælp med elektronisk udsendelse af spørgeskemaer via deres medlemsregistre. Desuden tak til behandlingsstederne: Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Center for Spiseforstyrrelser U2 – Roskilde, Psykiatrisk Center Ballerup, Anoreksiklinikken og Team for Spiseforstyrrelser, Odense, for hjælp med rekruttering af respondenter med en spiseforstyrrelse. Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade takkes for hjælp med rekruttering af respondenter med en spiseforstyrrelse samt for hjælp med udarbejdelse af spørgeskemaer samt udformning af gode råd til den svære samtale.

ABSTRACT (ENGLISH) Dentists and individuals with eating disorders Introduction and aim – It is well-known that early signs of an eating disorder such as dental erosion and salivary gland hypertrophy may be identified in the dental clinic. However, little is known about the expectations by dentists and persons with eating disorders, when meeting in the dental clinic, as well as how patients with eating disorder experience this meeting in the dental office. Thus, the aim of the study was to gain knowledge about the meeting between dentist and patients with an eating disorder.

Material and methods – The design was cross-sectional and two independent questionnaires were given, one to dentists and the other to persons with an eating disorder. In total 1,405

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

dentists and 260 persons with an eating disorder participated.

Results – Dentists had more knowledge about oral complications of eating disorders than about eating disorders in general.

According to most dentists it was difficult to address eating disorders in the clinic. However, the conversations were successful in more than 50% of the cases. One third of the persons with an eating disorder had experienced a helpful conversation with their dentist, and about half of the persons with an eating disorder wanted the dentist to address eating disorders in the clinic.

Conclusion – Persons with an eating disorder should be met with concern and recognition. It is suggested that general guidelines on the matter could be useful for dentists when addressing eating disorders in a clinical setting.

|

51 |

VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

Litteratur 1. VIDENSCENTER OM SPISEFORSTYRRELSER OG SELVSKADE. Spiseforstyrrelser i tal [internet].

(Set 2015 december). Tilgængelig fra: URL: http://www.vioss.dk/ spiseforstyrrelser/spiseforstyrrelser-i-tal/ 2. SUNDHEDSSTYRELSEN. Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling.

Sundhedsstyrelsen 2005.

3. Öhrn R, Enzell K, Angmar-Månsson B. Oral status of 81 subjects with eating disorders. Eur J Oral Sci 1999;107:157-63.

4. Dynesen AW, Bardow A, Petersson B et al. Salivary changes and dental erosion in bulimia nervosa.

Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2008;106:696707.

5. Lifante-Oliva C, López-Jornet P, Camacho-Alonso F et al. Study of oral changes in patients with eating disorders. Int j Dent Hyg 2008;6:119-22.

6. Johansson AK, Norring C, Unell

|

52 |

L et al. Eating disorders and oral health: a matched case-control study. Eur J Oral Sci 2012;120:618.

7. Dynesen AW, Bardow A, Pedersen AM et al. Oral Findings in Anorexia Nervosa and Bulimia Nervosa with Special Reference to Salivary Changes. Oral Biosci Med 2004;1:151-69.

8. DeBate RD, Plichta SB, Tedesco LA et al. Integration of oral health care and mental health services: Dental hygienists’ readiness and capacity for secondary prevention of eating disorders. J Behav Health Serv Res 2006;33:113-25.

9. DeBate RD, Tedesco LA, Kerschbaum WE. Knowledge, of oral and physical manifestations of anorexia and bulimia nervosa among dentists and dental hygienists. J Dent Educ 2005;69:346-54.

10. Johansson AK, Nohlert E, Johansson A et al. Dentists and eating disorders – knowledge, attitudes, management and experience.

Swed Dent J 2009;33:1-9.

11. Burgard M, Canevello A, Mitchell J et al. Dental practitioners and eating disorders. Eat Disord 2003;11:9-13 12. DeBate RD, Vogel E, Tedesco LA et al. Sex differences among dentists regarding eating disorders and secondary prevention practices. J Am Dent Assoc 2006;137:773-81.

13. AMERICAN PSYCHIATRIC ASSOCIATION. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders.

5th ed. United States: American Psychiatric Association 2013.

14. Willumsen T, Graugaard PK. Dental fear, regularity of dental attendance and subjective evaluation of dental erosion in women with eating disorders. Eur J Oral Sci 2005; 113:297-302.

15. VIDENSCENTER OM SPISEFORSTYRRELSER OG SELVSKADE. Tandlæger og spiseforstyrrelser – En spørgeskemaundersøgelse blandt tandlæger og personer med en spiseforstyrrelse. Videns­

center om spiseforstyrrelser og selvskade 2015.

16. DeBate RD, Shuman D, Tedesco LA. Eating Disorders in the oral health curriculum. J Dent Edu 2007;71:655-63.

17. Cortsen B. Tandstatus – tandsundhed objektivt og subjektivt vurderet. Resultater fra Tandundersøgelsen ved KRAM-undersøgelsen. Rapport 2012.02. Dansk Sundhedsinstitut 2012.

18. Petersen PE, Ekholm O, Jürgensen N. Overvågning af voksenbefolkningens tandstatus og tandlægebesøg i Danmark.

Tandlægebladet 2010;114:48091.

19. WHO. The ICD-10 Classification of Mental and Behaviorabel Disorders – Diagnostic criteria for research. Geneva 1993.

20. SUNDHEDSSTYRELSEN. Tandplejeprognose – personale i tandplejen i Danmark 2007-2025.

Sundhedsstyrelsen. København 2010.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

| VIDENSKAB & KLINIK

ERRATUM I artiklen: ”Computerstyret analgesi i den danske børne- og ungdomstandpleje” i Tandlægebladet 2015;119:1058-64 var docent emeritus Flemming Scheutz under Taksigelser blevet tillagt dr.phil.graden. Dette var en fejl. Den korrekte grad er: Doctor of Public Health (DrPH). Redaktionen beklager fejlen.

Find de rigtige skemaer til beregning af ferie, ff, barsels­ datoer mv. på Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

|

53 |

VIDENSKAB & KLINIK

Dansk forskning internationalt

Abstract

Den diagnostiske rigtighed af konventionelle og digitale røntgenoptagelser med og uden billedbehandling til at opdage utilstrækkelig kanttilslutning mellem tand og restaurering i metalrestaurerede tænder Gabiela Salatino Liedke, Rubens Spin-Neto, Mariana Boessio Vizzotto, Priscila Fernanda da Silveira, Heloisa Emilia Dias da Silveira og Ann Wenzel Oral Radiology, Department of Dentistry, Federal University of Rio Grande do Sul, Porto Alegre, Brazil, og Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Formål Undersøgelsen sammenlignede den diagnostiske rigtighed af konventionelle og digitale røntgenoptagelser med og uden billedbehandling til at opdage utilstrækkelig kanttilslutning mellem tand og restaurering i metalrestaurerede tænder.

Metoder 40 ekstraherede humane tænder fik fremstillet MOD-indlæg, og 40 fik fuldkroner (alle udført med optimal kanttilslutning).

Tænderne blev røntgenundersøgt ved brug af konventionel film og et digitalt fosforpladesystem. Tænderne fik derefter fabrikeret nye indlæg og kroner, men nu med utilstrækkelig kanttilslutning; 20 med 0,2 mm afstand og 20 med 0,4 mm afstand mellem kronekant og tand. Røntgenundersøgelsen blev gentaget. Digitale røntgenoptagelser blev eksporteret i deres originale format samt med forskellige typer billedbehandling: kantforstærkning (svag og kraftig), inversion og pseudo-3-d-filter. Fire observatører vurderede kanttilslutningen på en kategorisk skala (god, utilstrækkelig, kan ikke bedømmes). Sensitivitet, specificitet og overordnet rigtighed (sand positive + sand negative/antal) blev beregnet for hver variabel. Den tid, det tog at score hvert billede, blev opsamlet automatisk i den anvendte software. En multivariat logistisk regressionsanalyse blev udført med den overordnede rigtighed som den afhængige variabel.

Resultater 6,2 % af billederne blev tildelt score ”kan ikke bedømmes”, de fleste af disse var blevet billedbehandlet med den kraftige kant-

|

54 |

forstærkning, og de fleste var i kronegruppen. Den konventionelle film og de originale digitale billeder havde den højeste sensitivitet (0,67-0,83), specificitet (0,81-0,92) og rigtighed (0,73-0,86).

Logistisk regressionsanalyse viste tillige, at restaureringstype (MOD havde højere rigtighed end krone), krone-tand-afstandens størrelse (jo større defekt, jo bedre rigtighed), samt kraftig kantforstærkning og inversion-billedbehandling havde en statistisk signifikant indflydelse på rigtigheden (P < 0,05).

Konklusioner Anvendelsen af forskellige filtre, som tilbydes i røntgenbilledbehandlingssoftware, kan influere på bedømmelsen af metalrestaureringers kvalitet på røntgenoptagelser med et digitalt fosforpladesystem. Originale (ikke-behandlede) billeder bør anvendes, når metalrestaureringers kanttilslutning skal vurderes på røntgenoptagelser. Kantforstærkningsfiltre og invertering af billederne bør undgås, især når metalkroner vurderes.

Liedke GS, Spin-Neto R, Vizzotto MB et al. Diagnostic accuracy of conventional and digital radiography for detecting misfit between the tooth and restoration in metal-restored teeth. J Prosthet Dent 2015;113: 39-47.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

VIDENSKAB & KLINIK

Dansk forskning internationalt

Abstract

En randomiseret, kontrolleret undersøgelse af effekten af en kortvarig kognitiv-adfærdsmæssig intervention overfor tandlægeskræk Helle Spindler1, Søren Risløv Staugaard1,2, Camilla Nicolaisen3 og Rikka Poulsen3 Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, 2Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning, Aarhus Universitet, og 3Tandlægerne Hjelmensgade 2, Aarhus 1

Formål Tandlægeskræk medfører ofte, at patienter undlader regelmæssige og nødvendige tandlægebesøg. Specialistbehandling kan være dyr, kræve lang transport, og er måske ikke altid nødvendig for, at patienten kan følge regelmæssig tandbehandling. Formålet med undersøgelsen var at estimere effekten af en kortvarig psykoterapeutisk intervention overfor tandlægeskræk i en privat tandklinik.

Metode Konsekutive patienter i klinikken med selvrapporteret alvorlig tandlægeskræk blev randomiseret til enten at modtage behandling med det samme (straksgruppen, n = 53) eller efter et interval på 4-6 uger (ventelistegruppen, n = 51). Begge grupper modtog den samme intervention, blot forskudt i tid. Alle deltagere besvarede spørgeskemaer før, under og efter interventionen samt ved toårs opfølgning. Interventionen bestod af 1-2 forsamtaler med tandlægen, hvor deltagerne fortalte om deres angst, fik taget røntgenbilleder, og der blev lagt en plan for de efterfølgende 1-2 tilvænningssessioner, hvor deltagerne blev introduceret for angstfremkaldende aspekter af tandbehandlingen i et roligt tempo.

Efter disse 2-4 indledende sessioner påbegyndtes den egentlige tandbehandling.

Resultater Variansanalyse viste, at tandlægeskræk var signifikant reduceret i straksgruppen (Cohens d = 1,5-2,2) sammenlignet med vente-

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

listegruppen (Cohens d = 0,3-0,4). Ventelistegruppen opnåede samme bedring i symptomer efter deres interventionsforløb. I alt viste 64,4 % af deltagerne klinisk signifikant bedring i selvrapporteret tandlægeskræk. Toårs opfølgning viste, at bedringen i tandlægeskræk var vedligeholdt, og 68 % af deltagerne havde været til mindst én tandbehandling i den mellemliggende periode.

Konklusion Undersøgelsen indikerer, at en kortvarig psykoterapeutisk intervention baseret på kognitive-adfærdsmæssige principper kan være effektiv i at reducere alvorlig tandlægeskræk og hjælpe patienter til at vende tilbage til regelmæssig behandling. Denne type intervention kan ideelt set varetages af tandlæger eller andet personale i klinikken.

Spindler H, Staugaard SR, Nicolaisen C, Poulsen R. A randomized controlled trial of the effect of a brief cognitive-behavioral intervention on dental fear. J Public Health Dent 2015;75:64-73.

|

55 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Mistanke om spiseforstyrrelse er svær at håndtere Det er svært at italesætte en mistanke om en spiseforstyrrelse overfor en patient.

Det viser en ny undersøgelse, som for første gang giver indblik i, hvordan danske tandlæger håndterer personer med en spiseforstyrrelse. Samtidig oplever hver syvende patient med en spiseforstyrrelse, at tandlægen håndterede samtalen dårligt. Men det er vigtigt at tage den svære samtale, konkluderer undersøgelsen.

Tekst Gitte Almer Nielsen

Op mod 14 opkastninger om dagen. Og en daglig diæt bestående af et stykke brød, en kop te, lidt frugt og halvanden kartoffel til aftensmad. Det var dagligdagen for Katja Holm, fra hun var 17 til 19 år, vejede 50 kg og var syg af bulimi.

Hånd i hånd med sygdommen fulgte skammen og frygten for de orale konsekvenser af de mange daglige opkastninger. Samtidig havde hun stor angst for at gå til tandlæge.

– Jeg var så skamfuld over, at jeg gjorde det her mod mig selv, og jeg udsatte mine tænder for al den syre, og jeg var virkelig bange for, at jeg fik syreskader.

Samtidig var jeg selvfølgelig også bange for, at min tandlæge skulle opdage min sygdom, selv om jeg nok inderst inde gerne ville opdages, fortæller den i dag 25-årige Katja Holm.

Katja Holm er en af deltagerne i en ny undersøgelse, som er udarbejdet af Tandlægeskolen i København i samarbejde med Videnscenter for spiseforstyrrelser og selvskade (ViOSS). Undersøgelsen giver for første gang et dansk indblik i, hvordan personer med en spiseforstyrrelse oplever tandlægebesøg, tænder og

| 56 |

Fakta om spiseforstyrrelser • I Danmark lever omkring 75.000 personer med en spiseforstyrrelse.

• Yderligere 80.000 er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse.

• Ifølge Landspatientregistret modtog 3.104 personer med en spiseforstyrrelse behandling i psykiatrien i 2011.

Kilde: Videnscenter for spiseforstyrrelser og selvskade

tandpleje, og som samtidig også retter blikket mod tandlægerne og deres viden og måde at håndtere en patient med en spiseforstyrrelse på (læs mere om undersøgelsen på side 42).

Hver syvende person med en spiseforstyrrelse angiver i undersøgelsen, at de har haft en dårlig oplevelse ved mødet med tandlægen. En af dem er Katja Holm, som har valgt at stå frem for at nedbryde tabuer om

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Kvinde, 18 år

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

| 57 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

spiseforstyrrelser, og for hende var konsekvensen af den dårlige oplevelse, at hun blev væk fra tandlægen i fem år.

– Det var simpelthen sådan en ubehagelig oplevelse. Jeg var 19 år, og tandlægen og klinikassistenten talte hen over hovedet på mig og konstaterede, at det var noget mærkeligt noget at gå og kaste op. Jeg skammede mig så meget, og tandlægen sagde, at min bulimi havde givet syreskader, og at det var min egen skyld, fortæller Katja Holm.

Skriger efter retningslinjer Katja Holms oplevelse er ikke enestående, siger en af de tandlæger, der har været med til at lave undersøgelsen, men hun understreger i samme åndedrag, at der også er rigtig mange, der fortæller gode historier, hvor tandlægen har spillet en positiv rolle.

Cand.odont., ph.d. og scient. i human ernæring Anja Weirsøe Dynesen er, udover en af ophavspersonerne til undersøgelsen, også medforfatter til den videnskabelige artikel ”Tandlæger og personer med en spiseforstyrrelse” på side 42 i dette blad, og hun mener, at patienternes dårlige oplevelser skal ses i sammenhæng med et andet tal i undersøgelsen. ≥

Kvinde, 35 år

Kvinde, 20 år

Tegn du kan være opmærksom på • Syreskader på tændernes emalje og hævede spytkirtler er ofte de eneste synlige tegn på bulimi.

• Ved personer med anoreksi er nedsat spytsekretion en hyppig oral komplikation, som øger risikoen for caries og syreskader.

• Bulimipatienter kan have de såkaldte Russels tegn, som er et sår eller hård hud på knoerne pga. selvinduceret opkastning over længere tid.

• Anoreksipatienter kan have lanugobehåring, som er små dun, der har til formål at holde huden varm.

Kilde: Anja Weirsøe Dynesen, cand.odont., ph.d. og scient. i human ernæring

| 58 |

Kvinde, 37 år

Kvinde, 19 år

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Mistanke om en spiseforstyrrelse?

Her er 5 gode råd 1. Fortæl, hvad du ser – nøgternt og objektivt Ved at være nøgtern og objektiv undgår du at virke fordømmende og konkluderende. Du kan fx beskrive dine orale observationer og gennemgå forskellige årsager til de tandskader, du ser, fx hyppige opkastninger, og derpå spørge patienten, om der er noget af det, som han/hun kan genkende.

2. Lyt åbent og anerkendende Personer reagerer forskelligt, når de bliver stillet overfor mistanken om, at de har en spiseforstyrrelse. For nogle kan det være rart, at nogen endelig ser det, for andre ubehageligt og skamfuldt. Uanset er det en god idé altid at lytte åbent til det, der bliver sagt, og anerkende personen. Det kan du fx gøre ved at genfortælle det, du har hørt, og stille spørgsmål med udgangspunkt i genfortællingen.

3. Hav ikke som mål at stoppe spiseforstyrrelsen Det er vigtigt at italesætte din mistanke om en spiseforstyrrelse, men målet skal ikke nødvendigvis være, at patienten vedkender at have en spiseforstyrrelse. Hensigten med samtalen kan i lige så høj grad være at skabe en støttende og vejledende opmærksomhed omkring patientens formodede situation og give gode råd om, hvordan patienten bedst muligt passer på sine tænder, fx skyller munden med vand efter at have kastet op.

4. Undgå skræmmebilleder og dramatisering Det er en sårbar situation at have en spiseforstyrrelse, og patienten er formentlig nervøs og skamfuld. Skræmmebilleder og forestillinger om svære konsekvenser kan prikke yderligere til skammen og kan komme til at virke modsat i forhold til at få patienten i tale eller give patienten støtte til at fjerne sig fra spiseforstyrrelsen. Vær i stedet nysgerrig og åben, og mød patienten så fordomsfrit som muligt.

5. Understreg, at han/hun trygt kan vende tilbage Patienten kan føle sig afsløret eller være beklemt. Det er derfor vigtigt at fortælle, hvordan du vil tage imod næste gang, så han/hun kan føle sig tryg. Det kunne fx være ved at sige: ”Når du kommer næste gang, vil jeg være særligt opmærksom på de her ting ved dine tænder. Men jeg vil også høre dig, om det er o.k., at jeg igen spørger ind til, hvordan du har det. Hvis du ikke har lyst til at snakke om det, er det selvfølgelig helt i orden, du er velkommen uanset. Jeg vil bare fortsat gerne have lov til at hjælpe dig med at passe bedst muligt på dine tænder.”

Kilde: Tandlæger og spiseforstyrrelser. En spørgeskemaundersøgelse blandt tandlæger og personer med spise-forstyrrelser. ViOSS – Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade. Januar 2016.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

| 59 |

G/ PO AS BO RB ER FO TO : TH OM

SAMFUND & ARBEJDSLIV

LF OT O

Kvinde, 31 år

| 60 |

Her siger hele 70 % af tandlægerne nemlig, at det er vanskeligt at italesætte en mistanke om en spiseforstyrrelse overfor en patient.

– Ikke alle tandlæger er klædt godt nok på til at takle en mistanke om, at en patient har en spiseforstyrrelse, og det betyder bl.a. også, at der er stor forskel på, hvordan de håndterer deres mistanke. Undersøgelsens resultater skriger simpelthen efter fælles retningslinjer for, hvordan man håndterer patienter med en spiseforstyrrelse, konkluderer Anja Weirsøe Dynesen.

I ViOSS er man enige med Anja Weirsøe Dynesen, og leder af centeret, Sabine Elm Klinker, forklarer, at fælles retningslinjer er vigtige set i lyset af, at en tredjedel af tandlægerne i undersøgelsen svarer, at de var de første sundhedsprofessionelle, der italesatte mistanken om en spiseforstyrrelse.

– Katjas historie viser, hvor vigtigt det er med en vejledning i, hvordan man kan adressere en mistanke på en god måde, så risikoen for at skræmme patienten væk bliver mindsket, men også guide tandlægen i et videre forløb, siger Sabine Elm Klinker.

Samtidig viser undersøgelsen, at der er tendens til, at det kun er de sværeste tilfælde, der bliver håndteret hos tandlægen, og mange lette og moderate tilfælde muligvis bliver overset, og her kan retningslinjer også spille en positiv rolle, mener Sabine Elm Klinker.

– Tandlægers potentiale til at opspore spiseforstyrrelser i et tidligt stadie bliver ikke udnyttet tilstrækkeligt, selvom tandlægerne tilsyneladende har den nødvendige viden til at identificere spiseforstyrrelser hos patienterne, fordi de orale symptomer ofte er de eneste objektive tegn på spiseforstyrrelsen.

Tag den svære samtale Men hvorvidt tandlæger overhovedet skal agere på deres mistanke om en spiseforstyrrelse, er et oplagt spørgsmål, og undersøgelsen afslører, at både tandlæger og personer med en spiseforstyrrelse er uenige om det. Fx mener

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

SAMFUND & ARBEJDSLIV

en tredjedel af personerne med en spiseforstyrrelse, at tandlægerne kun skal tage stilling til patienternes tænder, mens andre mener, at det er i orden, at tandlæger italesætter spiseforstyrrelsen over for en patient.

Både Sabine Elm Klinker og Anja Weirsøe Dynesen mener, at undersøgelsen netop viser, at tandlægens italesættelse af sygdommen er vigtig, bl.a. fordi de har mulighed for tidlig opsporing, men de påpeger også, at målet ikke er, at patienten vedkender at have en spiseforstyrrelse.

- Hensigten med at italesætte en mistanke om en spiseforstyrrelse kan i lige så høj grad være at skabe en støttende og vejledende opmærksomhed omkring situationen, der måske på sigt kan så første frø til, at patienten går i dialog med en relevant sundhedsperson.

Men det er vigtigt at huske på, at det er en væsentlig opgave at bevare patientens tilknytning til tandlægen, så vi kan sikre vedligeholdelsen af tandsættet og give tandplejeråd målrettet patienter med spiseforstyrrelser, fastslår Anja Weirsøe Dynesen.

Faktisk viser undersøgelsen også, at kun 11 % af personerne med en spiseforstyrrelse, der har talt med deres tandlæge om sygdommen, ikke har lyst til at komme tilbage. Og det er centralt, påpeger Anja Weirsøe Dynesen.

I dag er Katja Holm rask og helt ude af spiseforstyrrelsen, og hun er begyndt at gå regelmæssigt til tandlægen.

– For et år siden knækkede jeg en fyldning, så der var ingen vej udenom. Jeg blev nødt til at gå til tandlægen. Jeg sov slet ikke natten inden, fordi jeg skammede mig så meget over at skulle vise hende mine syreskader, fortæller Katja Holm.

Det viste sig dog, at hun ikke havde syreskader, men til gengæld havde to cariesangreb, som havde fået lov til at udvikle sig i de fem år uden et tandlægebesøg.

Og som Katja Holm stilfærdigt konstaterer, så kunne det nok have været undgået, hvis hun havde mødt mere forståelse i første omgang.

Læs mere Læs artiklen ”Tandlæger og personer med en spiseforstyrrelse” på side 42. Se også på Tandlaegeforeningen.dk, hvor der er samlet en række gode tandplejeråd til personer med en spiseforstyrrelse.

Kvinde, 24 år

Kvinde, 26 år

Få hjælp Hvis du har en patient, der har en spiseforstyrrelse, og som gerne vil have rådgivning, kan du henvise til Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS). LMS tilbyder gratis, personlige og uforpligtende samtaler med uddannede rådgivere. [www]

Se mere på lmsos.dk

Alle de håndskrevne citater er citater fra deltagere i undersøgelsen ”Tandlæger og spiseforstyrrelser”.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

| 61 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

TRYGHEDSORDNINGERNE INFORMERER

Årsrejseforsikring Årsrejseforsikringen dækker også ved erhvervsrejser.

Tryghedsordningernes Årsrejseforsikring dækker, uanset om din rejse er erhvervsmæssig eller privat – eller begge dele.

Den dækker også medrejsende ægtefælle/samlever og børn.

Fleksibelt og enkelt. Du kan sammensætte din årsrejseforsikring, så den passer til netop dit behov, og du betaler for det antal personer, der er i husstanden.

Årsrejseforsikringen omfatter følgende typer rejser: • Refierejser • Studierejser • Studieophold - med tilmelding til gymnasial eller ­videregående uddannelsesinstitution • Humanitært ulønnet arbejde Læs mere på tryghedsordningerne.dk

Sådan dækker den nye Årsrejseforsikring Grunddækning Sygdom og tilskadekomst

Transport ved sygdom/tilskadekomst Erstatningsrejse/ødelagte rejsedøgn Hjemkaldelse Tilkaldelse og sygeledsagelse

Redning

Evakuering Eftersøgning Redning

Krisehjælp

Psykologisk krisehjælp

Bagageforsinkelse

Bagageforsinkelse mere end 5 timer

Tilvalgsdækninger

| 62 |

Skiferie

Mulighed for erstatningsrejse eller ødelagte rejsedøgn i forbindelse med skade sket på ski/snowboard

Udvidet årsrejse

Forsinket fremmøde Transportforsinkelse Ansvar for skade på lejet feriebolig Betaling af selvrisiko fx ved skade på lejet bil Sikkerhedsstillelse

Ulykke

Varigt mén, dødsfald, tandskade og overfald

Afbestilling

Afbestillingsforsikring

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Er rollen som klinikejer overhovedet noget for mig? Og hvilken type klinik skal jeg gå efter? Skal jeg beholde personalet, og hvad skal der stå i en personalehåndbog? Det er både stort og småt, der bliver diskuteret, når kommende klinikejere og erfarne klinikejere sætter hinanden stævne via Tandlægeforeningens mentorordning.

Ordningen har eksisteret i fire år og tilbydes alle tandlæger, der overvejer at blive klinikejere. Tandlægebladet har talt med to sæt mentor><mentee for at høre, hvad de hver især har fået ud af forløbet.

Tekst Gitte Almer Nielsen og Trine Ganer

Mentor ∞ Mig & min Fakta om mentorordningen

Tandlægeforeningens mentorordning er et tilbud til tandlæger, som overvejer at blive klinikejere. Formålet med ordningen er at hjælpe kommende klinikejere med at forholde sig til arbejdsrelaterede udfordringer via sparring fra erfarne klinikejere. Ordningen er interkollegial og ulønnet, og som ordningen er skruet sammen i øjeblikket, skal man være medlem af Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg for at blive mentor.

Læs mere om ordningen og om, hvordan du kan blive tildelt en mentor på Tdlnet.dk

| 63 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Mentee

”Hun har løbende kastet bolde ind fra sidelinjen Jesper Søgaard Andersen Uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus i 2010 Medejer af Tandlægernes Hus i Ry i 2015

Nævn en konkret erfaring, som du gav videre til Jesper.

– Jesper havde kig på en klinik i Ry, og han boede i Aarhus på det Hvad fik du ud af dit mentorforløb? tidspunkt. Jeg opfordrede ham til Det har været en kæmpe hjælp at have Mette at sparre med. Hun har at overveje muligheden for at flytte til løbende kastet bolde ind fra sidelinjen. Indimellem sendte hun en mail Ry, da der er mange fordele ved at bo med et spørgsmål: ”Har du tænkt på, hvordan du synes, klinikken i den by, hvor man har klinik. Når man skal drives?” osv. Når man står midt i at købe klinik, har man meget bor et sted, får man et lokalt netværk via fokus på økonomien og papirarbejdet – der er møderne i banken, skole, fritidsaktiviteter osv. Man møder møder med revisor og advokat, kontrakter og alt det der. Men folk, engagerer sig lokalt, og det er et stort Mette fik mig til at se, at der var andre overvejelser, der i det lanplus for klinikken. (Jesper er efterfølgende ge løb er meget vigtigere: nemlig om man vil det samme med flyttet til Ry, red.). klinikken som sine kompagnoner. Har man samme visioner for klinikkens udvikling? Skal man være en samlebåndstandHvordan så du din rolle i forhold til Jesper? læge? En familietandlæge?

– Jeg ville gerne hjælpe ham til at få den allerHvad fandt du ud af?

Jeg fandt ud af, at det selvfølgelig er vigtigt, at det kan hænge sammen økonomisk, men det er mindst lige så vigtigt, at man kan se sig selv i øjnene og glæde sig over håndværket. Jeg vil ikke miste det menneskelige.

bedste start på livet som klinikejer. Jeg forsøgte at hjælpe ham til at komme hele vejen rundt i sine overvejelser, før han traf den endelige beslutning.

Og jeg opfordrede ham til at få talt tingene grundigt igennem med de andre ejere, før han traf en endelig beslutning.

Hvad har du selv fået ud af det?

Vil du anbefale mentorordningen til andre?

– Jeg står selv lige nu og skal have en ny kompagnon, og Jeg vil på det kraftigste anbefale andre at prøve mine samtaler med Jesper har gjort, at jeg er meget mere mentorordningen. Selv hvis man bare har opmærksom på, hvad den nye kompagnon har brug for at overvejelserne om at blive klinikejer, er det vide. Jeg er blevet endnu mere klar over, at det er en proces at oplagt. For jo tidligere man får input, jo bedblive enige, når man skal indgå samarbejde. En overdragelse er re rustet bliver man. Det kan jo også være, en proces, der tager lang tid, og det skal man respektere. at et mentorforløb kan være med til at afklare, om man overhovedet skal være Mette Kæraa klinikejer. Det er lidt sent at opdage, at Uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus i 2002 det ikke er noget for en, når man står Medejer af Tandlægerne Torvet i Horsens siden 2007 i købssituationen, da man allerede her kan have haft store udgifter til advokat og revisor.

”Ville gerne hjælpe til den allerbedste start

Mentor | 64 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Jesper Søgaard Andersen og Mette Kæraa blev sat sammen i foråret 2014. De sidder begge i bestyrelsen i 5. kreds, så de lagde typisk deres møder før og efter bestyrelsesmøderne, og resten klarede de pr. mail. Forløbet strakte sig over et års tid.

FOT ÅR O: K O IE M EV SE

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

| 65 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Mentee

”Føler, vi kan tale om alt Emilie Hauen-Limkilde Klinge Uddannet fra Tandlægeskolen i København 2013 Klinikejer siden 2014 af Tandlæge Emilie Hauen-Limkilde på Østerbro, København

Hvad har du fået ud af at være mentor for Emilie?

Det giver min arbejdsglæde et boost at være mentor. Emilie er driftig og meget engageret, og jeg kan genkende hendes gejst, fra da jeg selv startede. Det minder mig om, at det faktisk er en ret sjov biks, vi har gang i som tandlæger.

Var det en udfordring at skulle åbne sig op for en fremmed, og som også var tandlæge?

Overhovedet ikke. Jeg føler, jeg kan tale med Susanne om alt. Jeg synes tværtimod, det er en styrke, fordi hun ikke har behov for at tale opmuntrende eller tale mig efter munden, som gode venner måske har en tendens til.

Hvad er de vigtigste erfaringer, som du har givet videre?

Hvad har jeres fokus været?

Typisk forbereder man sig rigtig meget på, Det har handlet meget om personaleansvar, men efterhånden fx hvilke behandlinger man vil lave, mens man har det bevæget sig lidt mere over i at handle om drift. Suglemmer ledelsesaspektet. Det allervigtigste sanne har været god til at give mig en masse information om er i virkeligheden at gøre sig nogle tanker på kurser og relevant materiale på Tdlnet.dk, fx pristjekket, hvor forhånd. Hvilken type chef vil man være? Er man man kan beregne, om priserne dækker omkostningerne. til hierarki eller ej? Hvordan takler man at skulle Jeg anede ikke, det fandtes. være chef for nogle mennesker, som man måske har været kollega med? Hvordan takler man patienHvad har forløbet givet dig? ternes reaktioner på tandlægeskiftet?

Jeg er en lidt ung klinikejer på 30 år, så det har givet mig selvtillid at høre om andre, der har stået i samme Emilie har været i tvivl om, om det var en god idé situation, og som har klaret det. Så jeg har fået en at købe klinik, umiddelbart før hun skulle have børn. følelse af, at det nok skal gå. Og helt konkret har Hvad har du sagt til hende? det også været en stor hjælp at få hjælp til at Jeg har opfordret hende til at kaste sig ud i det og så finde navigere i opstartsprocessen. Hvad er værd at ud af tingene hen ad vejen. Der er aldrig et rigtigt tidspunkt. bruge penge på, og hvad kan man undvære?

Jeg gjorde mig nøjagtig de samme overvejelser, før jeg købte klinik. Man tror, at det bliver enormt besværligt, men det behøver Vil du anbefale andre at få en mentor? det slet ikke.

Ja, klart, også selvom man kun går med overvejelserne om at blive klinikejer. Jeg Susanne Kleist ville i hvert fald ønske, at jeg var startet på Uddannet fra Tandlægeskolen i København 1989 forløbet tidligere. Set i bakspejlet kunne Medejer af Roskilde Tandklinik 1991 det have været godt at få en mentor allerede fra starten, hvor man lidt blev kastet ud på herrens mark. Jeg kunne godt have brugt noget hjælp til mine generelle karriereovervejelser allerede der.

”Begejstringen smitter!

Mentor

| 66 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Emilie Hauen-Limkilde Klinge og Susanne Kleist mødtes første gang for halvandet år siden og har siden set hinanden er par gange. Ifølge Emilie er de slet ikke færdige endnu, og hun oplever fortsat, at det er rart med en livline, når et spørgsmål brænder på. Næste gang skal de mødes på Susannes klinik, fordi Emilie skal modernisere sin egen og derfor har brug for inspiration.

FOTO: LIZETTE KABRÉ

FOTO: THOM AS NIELSE N

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

| 67 |

INDLÆG & DEBAT

?!

INDLÆG & DEBAT

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«.

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen

| 68 |

Indlæg

Tandlægers skattefrie pensioner fra udlandet Mange tandlæger har – enten som ansatte eller som klinikejere – praktiseret i udlandet i længere perioder af deres arbejdsliv. Særligt tandlæger, som har arbejdet i udlandet i perioden før 1990’erne, bør være opmærksomme på, at de under visse omstændigheder kan have mulighed for at modtage pensions- eller forsikringsudbetalinger fra dette arbejde skattefrit, selvom de nu er bosiddende i Danmark. Indlægget fokuserer først og fremmest på et typisk eksempel, hvor en pension fra Tyskland kan være skattefri for modtageren i Danmark.

Niels Gade-Jacobsen, advokat (L) og ekstern lektor i skatteret ved Københavns Universitet

Generelt om beskatning af udenlandske pensioner Som udgangspunkt skal alle indkomster, som en dansker modtager, beskattes i Danmark – også selvom indkomsterne stammer fra udlandet.

Der gælder dog nogle undtagelser fra dette udgangspunkt. En væsentlig undtagelse vedrører visse udenlandske pensions- eller forsikringsudbetalinger. Årsagen til eksistensen af udenlandske pensions- eller forsikringsudbetalinger er oftest, at man har arbejdet i udlandet. For tandlægers vedkommende var det fra starten af 1980’erne og frem eksempelvis ikke ualmindeligt, at nyuddannede danske tandlæger fik deres første erhvervserfaring enten i det daværende Vesttyskland eller i Sverige, hvor beskæftigelsesmulighederne på daværende tidspunkt var bedre end i Danmark.

Senere har beskæftigelsesforholdene for tandlæger i Danmark forbedret sig, og udflytning har siden 1990’erne

navnlig haft andre årsager; fx familie i udlandet eller attraktive karriere- og/ eller udviklingsmuligheder.

Den optimale skattemæssige behandling af udenlandske pensionsordninger afhænger navnlig af, hvilken type pensions- eller forsikringsordning der er tale om. Der skal således sondres mellem kapitalpension (hvor pensionen udbetales på én gang), ratepension (hvor udbetalingen sker over et på forhånd aftalt antal rater) og livrente (hvor pensionen udbetales et ubegrænset antal gange, så længe man lever). Disse pensioner underopdeles yderligere, og der er forskellige regler alt efter, hvornår pensionerne blev oprettet. Forsikringsordninger behandles ofte på samme vis som pensioner.

På grund af emnets kompleksitet vil denne artikel alene fokusere på et typetilfælde, der kan være relevant for tandlæger, som har arbejdet i Tyskland, og som blev medlemmer af de såkaldte ”Versorgungswerke”.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

INDLÆG & DEBAT

Pension fra ”Versorgungswerke" i Tyskland Arbejdsgivere i Tyskland har typisk været forpligtet til at indbetale en lovpligtig del både af deres ansattes løn og af deres egne indtægter som virksomhedsejere til offentligt kontrollerede pensionsforsikringsordninger. En vigtig undtagelse fra denne pligt er dog liberale erhverv som fx advokater eller tandlæger. Disse tyske erhvervsgrupper kunne og kan i stedet for indbetale til en erhvervsbestemt og i princippet privatlignende pensionsordning, som hedder ”Versorgungswerk”. Medlemskabet er obligatorisk, hvis man vil undgå at indbetale til den offentlige pensionsforsikring. Via medlemskabet og de tilhørende kontingentindbetalinger oparbejder medlemmet over tid et stadigt større krav på pensionsudbetalinger, når vedkommende når pensionsalderen.

Danske tandlæger, som har arbejdet i Tyskland, vil derfor typisk have været medlem af et sådant ”Versorgungswerk”, og alt efter vedtægternes indhold hos det enkelte ”Versorgungswerk” vil tandlægerne have krav på pensionsudbetalinger fra ”Versorgungswerket”, når de opnår tysk pensionsalder (varierer, men typisk i midten af 60’erne).

Vidste du, at du kan købe kurser online i vores webshop?

– Log ind på Tdlnet.dk og klik på Efteruddannelse

Beskatningen af udbetalinger fra ”Versorgungswerk” Udover at tandlæger, som har arbejdet i Tyskland, bør sikre sig, at de ikke mister deres ret til pensionsudbetalinger fra deres ”Versorgungswerk”, er det et særskilt problem, at mange tandlæger heller ikke er opmærksomme på, at der i mange tilfælde kan være tale om skattefrie udbetalinger fra deres ”Versorgungswerk”.

Det er især personer, som har udsigt til at modtage udbetalinger fra kapital- eller ratepensioner fra et ”Versorgungswerk”, som efter omstændighederne er fritaget for skat af disse pensioner i Danmark.

Betingelserne for skattefrihed for udbetalinger fra et ”Versorgungswerk” er dog komplicerede, hvilket bl.a. skyldes, at reglerne for beskatning af pensioner er blevet ændret så ofte, at skattemæssige spørgsmål ikke kan løses ud fra den eksisterende lovgivning, men må ske ved at sammenholde tidligere lovgivning med den nuværende.

Dette betyder også, at ændringer i pensionsordningen eller ændringer i vedtægterne for ”Versorgungswerket” kan medføre, at pensionen pludselig går fra at være skattefri til at være skattepligtig i Danmark. Derfor bør man altid være opmærksom på, om der er tegn på, at ens udenlandske pensions- eller forsikringsordning er blevet ændret eller står til at blive ændret, da dette kan være afgørende for, om udbetalingen er skattefri eller ej.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

|

69 |

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis ikke du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Skulle du senere ønske at få offentliggjort din fødselsdag igen, bedes du ligeledes kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Helle Blankschön, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. nr. 7025 7711 eller via mail; info@tandlaegeforeningen.dk

FØDSELSDAGE 13. JANUAR 2016 TIL 14. FEBRUAR 2016 30 år Ellen Kaas, København Ø, 13. januar Karen Bluhme Mikkelsen, Odense C, 16. januar Kristoffer Schwartz, Aarhus C, 21. januar Kristina Bay, Aarhus C, 25. januar Kirstine Rahbek Wehner, København Ø, 26. januar Ruth Johannesen, Torshavn, 6. februar Patrick Tjoa Sylvest Villumsen, København N, 7. februar Anders Wedel, Århus C, 9. februar Clara Valentin Johansen, Silkeborg, 10. februar Kasper Lindh, Dragør, 11. februar Johanna Nilsson, Valby, 11. februar 40 år Luise Fink Sneppen, Risskov, 14. januar Peter Clausen, Tune, 20. januar Morten Hørmand, Svendborg, 30. januar Balázs Péter Rosta, Rønne, 8. februar Camilla Qvist Tolbod, Valby, 9. februar Laila Ea Vilhelmsen, Struer, 13. februar

|

70 |

50 år Helle Bremer Gejl, Esbjerg V, 13. januar Benedikte Hjejle Jensen, Næstved, 17. januar Anders Grønbeck, Aarhus C, 26. januar Anette Frandsen, Ikast, 29. januar Lene E. Juel Jensen, Søborg, 2. februar Lise-Lotte L. Hammeken, Frederiksberg C, 6. februar Maryam Torabi, Odense SØ, 8. februar Anne Birgitte Schantz Nørr, Holmegaard, 10. februar Søs Ryborg, Fåborg, 14. februar 60 år Grethe Winkler, Valby, 13. januar Lene Stjernholm Andersen, Veflinge, 19. januar Hanne Lyager, Holstebro, 20. januar Michael Them, Horsens, 21. januar Lisbeth Nielsen, Viborg, 4. februar Dorte Kaa, Aarhus C, 5. februar Ulla Sterup Mørch, Virum, 14. februar Berit Ersted, Dianalund, 14. februar 70 år Ivan Juul Povlsen, Kirke Hyllinge, 18. januar Allan Hammershaimb, Stege, 21. januar Birgit Blyme Nielsen, København V, 21. januar Aksel Jensen, Holbæk, 27. januar Ebbe Lyndgaard, Fredericia, 27. januar Marianne von Rath, Hamburg, 31. januar Karen Banholdt Jeppesen, Risskov, 3. februar Jan Halborg, København S, 5. februar Kurt Bøje Pedersen, Grindsted, 8. februar K H Lawaetz Petersen, Aabenraa, 8. februar Ulla Rahbek, Hjørring, 9. februar Regin Eikholm, Tórshavn, 14. februar

75 år Poul Erik Schmidt, Rønde, 2. februar Erling Herbert Aillaud, Lemvig, 8. februar Peter Bagger Nielsen, Valby, 11. februar 80 år Else Degn Egeberg, Hellerup, 20. januar Jørgen Uhre, Nice, 21. januar Hans Ole Gottlieb Dahl-Petersen, Vedbæk, 4. februar Inge Hesseldahl, Svendborg, 10. februar Kaj Grundtmann, Hurup Thy, 11. februar Else Schmidt-Hansen, Charlottenlund, 13. februar 85 år Erik Thomsen, Svendborg, 14. januar Malte Nørgaard, Charlottenlund, 2. februar Kjeld Ebbe Andersen, Agerbæk, 6. februar Ellen Andrea Østby Heide, Virum, 7. februar

DØDSFALD Ebbe Devantier, Født 1926, Kandidat 1949 Margrethe Christophersen, Født 1921, Kandidat 1942

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Navne | SERVICE

Retsodontolog er ny adjungeret professor Specialtandlæge, ph.d. Dorthe Arenholt Bindslev er, som den første i Danmark, blevet ansat som adjungeret professor i retsodontologi på Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet.

– Retsodontologi er det område, der beskæftiger sig med tandlægefagligt bevismateriale i sager, der skal efterforskes. Vi arbejder tæt sammen med det retsmedicinske fagområde, politi og andre retslige myndigheder, forklarer Dorthe Bindslev, hvis opgaver bl.a. er at identificere personer og vurdere alder og spor af bid ved hjælp af tænder og kæber.

Hun arbejder med at udvikle mere forfinede metoder til at vurdere og dokumentere detaljer i tænder og kæber hos døde.

At kunne identificere omkomne hurtigt og sikkert betyder meget for pårørende og myndigheder, specielt ved ulykker og katastrofer som fx terrorhandlingerne i Paris den 13. november 2015.

– Hvis vi kan anvende 3-d-scanning endnu mere minutiøst, når vi skal bruge tandforhold til at identificere, vil det betyde, at vi bedre kan identificere omkomne – både ved enkeltsager og ved større ulykker og massekatastrofer. Vi arbejder med at udvikle metoder, hvor hele indpakkede kroppe scannes, og forhold i tænder og kæber dokumenteres så detaljeret, at identifikationen kan gennemføres uden at pakke den omkomne ud, siger Dorthe Bindslev i en pressemeddelelse, hvor hun også

understreger, at det især kan være en stor fordel ved katastrofer med kemisk, biologisk eller strålingsrisiko for det team, der skal identificere.

UDNÆVNELSE. Udover at være blevet ansat som den første adjungeret professor i retsodontologi, så er Dorthe Bindslev også for nylig blevet udpeget af sundheds- og ældreminister Sophie Løhde som formand for Det Nationale Råd for Tandlægers Videreuddannelse.

Vinderne af TF’s konkurrence er fundet ”Klassen har lavet et originalt og gennemarbejdet kampagneforslag.” Sådan lød begrundelsen fra Tandlægeforeningens dommerpanel, da de udråbte vinderne af Tandlægeforeningens konkurrence for gymnasieelever.

Hele 80 forslag fra hele landet deltog i konkurrencen om, hvordan man kan få flere unge mellem 18 og 20 år til at gå regelmæssigt til tandlæge. Der var mange originale kampagnebud, men det blev 3.A fra HTX Hillerød, der løb med sejren og førstepræmien på 10.000 kr.

Deres vinderforslag kredser om budskabet ”Get back in the game”, som er en reminder om, at man skal finde en ny tandlæge, når man er fyldt 18 år. Og ifølge dommerpanelet, så gør de godt brug af elementer fra reality-TV, som de har tilsat humor og et overraskelseselement.

Vinderforslaget skal danne grundlag for en ny kampagne, der skal få flere unge til at gå regelmæssigt til tandlægen, og som Tandlægeforeningen gennemfører i løbet af 2016.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

VINDERFILM. En dreng og en pige gør sig tilsyneladende klar til en date efter lang tids singleliv for at komme ”back in the game”.

Men filmen tager en drejning, og man finder ud af, at ”back in the game” henviser til, at de er blevet droppet af tandlægen og er på vej til deres nye tandlæge.

|

71 |

SERVICE | Navne

Nye formænd for KATU og PATU Marie-Louise Berntsen og Kristine Thorlacius har sat sig i hver sin nye formandsstol. Privatansatte Tandlægers Udvalg (PATU) og Kommunalt Ansatte Tandlægers Udvalg (KATU) har fået nye kvinder i spisen.

Tekst Trine Ganer

NY KATU-FORMAND:

Vi skal være mere synlige

Samarbejde med PATU Hun ønsker også et øget samarbejde med Privatansatte Tandlægers Udvalg (PATU).

– Jeg vil gerne undersøge om der områder, hvor det vil give mening at samarbejde mere med PATU. Det kunne fx være om efteruddannelse, eller det kunne være initiativer der retter sig mod medlemmer, der er ansat i begge sektorer, siger hun.

Kristine Thorlacius drømmer også om et bedre samarbejde med ATO (det tidligere DOFT, red.).

– I den perfekte verden var vi alle sammen i én forening, men der er mange følelser og meget historie på begge sider, som gør det svært. Jeg håber, at vi kan lægge de gamle uenigheder bag os i begge foreninger og se fremad på, hvordan vi kommer videre.

Dialog er vejen til et bedre samarbejde på tværs af foreningerne som er i alle de kommunalt ansatte tandlægers interesse.

Kristine Thorlacius er uddannet fra Tandlægeskolen i København i 2010. Hun overtager efter Inge Marie Behrndtz, der har bestredet posten i 10 år. |

72 |

Foto: Jeppe Carlsen

De Kommunalt Ansatte Tandlægers Udvalg (KATU) skal være mere synlige over for Tandlægeforeningens kommunalt ansatte medlemmer. Det er blandt de mål, som den nye formand for KATU, Kristine Thorlacius, vil arbejde for.

– Jeg synes, det er vigtigt at komme tættere på medlemmerne og deres behov. Og det gør vi kun ved hjælp af dialog og synlighed – bl.a. ved hjælp af vores Facebook-gruppe, siger Kristine Thorlacius.

Dialogen skal bl.a. bruges til at blive klogere på, hvad medlemmerne har behov for, at Tandlægeforeningen gør for dem.

– Kommunalt ansatte benytter efteruddannelse og rådgivning mindre end andre medlemsgrupper. Det kan vi se i den nye medlemstilfredshedsundersøgelse. Vi skal finde ud af hvorfor, og om der er behov for nye initiativer over for målgruppen, siger Kristine Thorlacius.

NY FORMAND FOR KOMMUNALT ANSATTE. 33-årige­ ­Kristine Thorlacius er ansat som klinikleder på Skolen i ­Sydhavnen i Københavns Kommune.

» Jeg håber, at vi kan lægge de gamle uenigheder bag os i begge foreninger og se fremad

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Navne | SERVICE

NY PATU-FORMAND:

Billedet af privatansattes ­vilkår skal nuanceres

Udfordring ift. nyuddannede Især i forhold til de nyuddannede tandlæger ser hun en aktuel udfordring.

– I takt med at der bliver sparet på skolerne, står vi med en udfordring i forhold til de nyuddannede. Jeg vil meget gerne have fokus på den gode start. Det handler om at komme godt ind på arbejdsmarkedet på en tryg arbejdsplads, hvor der er mulighed for læring og for at finde glæden ved faget, siger hun.

Marie-Louise Berntsen lægger derudover vægt på, at der skal samarbejdes på tværs af medlemsgrupperne.

– Vi er en enhedsforening, og vi skal stå sammen. Det er vores styrke. Jeg håber på et tæt samarbejde med Klinikejerudvalget og Kommunalt Ansatte Tandlægers Udvalg, siger den nye formand, der glæder sig til arbejdet.

Marie-Louise Berntsen er ansat hos Rødovre Centrum Tandlæge- og Implantatcenter. Hun er uddannet i 2011 og har tidligere været tandlæge i bl.a. Forsvarets Sundhedstjeneste. Hun afløser Anders Hasselbalch Christensen på formands­posten.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Foto: Jeppe Carlsen

– Jeg hører, at privatansatte tandlæger har det for godt. Vi får for høj løn og går fra ansvaret. Det er ikke nødvendigvis den virkelighed, jeg møder. Det er nok mere nuanceret end som så.

Udtalelsen kommer fra den nye formand for Privatansatte Tandlægers Udvalg i Tandlægeforeningen (PATU), Marie Louise Berntsen. Hun ser et mere nuanceret billede af livet som privatansat tandlæge.

– Der er stor forskel på, om man lige er dimitteret, om man har mange års erfaring og trives som ansat, eller om man er på vippen til at blive klinikejer. Jeg skal repræsentere dem alle sammen med de helt forskellige udfordringer og behov, de har.

Det er en opgave, som jeg vil gå ydmygt til, siger Marie Louise Berntsen.

I FRONT FOR PRIVATANSATTE. Marie-Louise Berntsen fra København er ny kvinde i spidsen for de privatansatte tandlæger i Tandlægeforeningen.

» Jeg hører at privatansatte tandlæger har det for godt [...]

Det er ikke nødvendigvis den virkelighed, jeg møder

|

73 |

SERVICE | Navne

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Forskningsfond, forår 2016 Bestyrelsen indkalder hermed ansøgninger til at komme i betragtning ved den uddeling af fondens midler, der finder sted i april 2016.

1) Bestyrelsen kan efter ansøgning yde støtte til odontologisk forskning.

Ansøgningen må nøje angive, hvortil støtten tænkes anvendt samt redegøre for ansøgerens kvalifikationer. Se ansøgningsskemaet for nærmere betingelser.

Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning.

2) Efter ansøgning kan ydes støtte til medlemmer af Tandlægeforeningen, der ønsker at studere i udlandet, uden at det dermed er tilsigtet at opnå en udenlandsk doktorgrad eller eksamen.

Ansøgningen skal indeholde detaljeret redegørelse for emnet for de påtænkte studier samt angivelse af,

hvor studiet agtes foretaget. Senest tre måneder efter hjemkomsten skal bevillingsmodtageren til fondens bestyrelse indsende en fyldestgørende skriftlig beretning om forløbet af studieopholdet. Beretningen eller dele heraf kan på bestyrelsens bekostning offentliggøres i Tandlægebladet.

3) Bestyrelsen kan efter ansøgning bevilge tilskud til sådanne formål, der skønnes at være af betydning til fremme af den praktiske odontologi.

Tilskud kan dog ikke overstige 25 % af det til rådighed stående beløb.

Fonden giver sædvanligvis ikke bevillinger, der overstiger 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Det er fastsat, at en bevillingsmodtager, der ikke opfylder de for bevillingen fastsatte betingelser, er pligtig til efter bestyrelsens anmodning at tilbagebetale bevillingen.

Ansøgningen udformes på en

særlig formular, som kan downloades på medlemsdelen på www.tdlnet.dk under Om foreningen/organisation/ Udvalgsreferater mv./andre udvalg/ FORSKU/KOF/Tandlægeforeningens Forskningsfond/ansøgningsskemaer.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger der efterlever vejledningen vil blive behandlet.

Ansøgningsfrist den 1. april 2016.

Ansøgninger sendes til: Forskningsmidler@tdl.dk Mrk. Tandlægeforeningens Forskningsfond Ansøgninger modtages kun ­elektronisk.

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning, KOF, forår 2016 I henhold til fundatsen indkalder bestyrelsen herved 1) ansøgninger om at komme i betragtning ved den ordinære uddeling af midler og 2) forslag til anvendelse af midler.

KOF’s formål er at yde støtte til undersøgelser, der kan anses for at være af betydning for en videreudvikling af tandlægevidenskaben og tandlægegerningen.

Ethvert medlem af Tandlægefor-

|

74 |

eningen kan til bestyrelsen fremsætte forslag til anvendelse af midlerne.

KOF giver sædvanligvis ikke bevillinger over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. skal publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlægeforeningens Efteruddannelse.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på medlemsdelen på www.tdlnet.dk under Om foreningen/organisation/ Udvalgsreferater mv./andre udvalg/

FORSKU/KOF/Tandlægeforeningens Forskningsfond/ansøgningsskemaer.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningsfrist den 1. april 2016.

Ansøgninger sendes til: Forskningsmidler@tdl.dk Mrk. KOF Ansøgninger modtages kun ­elektronisk.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Navne | SERVICE

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Forskningskonto, forår 2016 Tandlægeforeningens Forskningskontos formål er at yde støtte til alle former for forskning inden for odontologi.

Udvalget uddeler sædvanligvis ikke beløb over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning.

Igangværende projekter og projekter, som tidligere har modtaget støtte fra Tandlægeforeningens Forskningskonto, kan kun modtage yderligere støtte efter indsendelse af årligt rapportskema, regnskaber og lignende for tidligere bevilget støtte.

Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Ansøgere, som tidligere har modtaget støtte fra Forskningskontoen, og som har undladt at indsende ovennævnte dokumentationer i forbindelse med tidligere projekter, vil ikke kunne komme i betragtning.

Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. skal publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlægeforeningens Efteruddannelse.

Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades på Tdlnet.dk under Om foreningen/organisation/ Udvalgsreferater mv./andre udvalg/

FORSKU/KOF/Tandlægeforeningens Forskningsfond/ansøgningsskemaer.

Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningsfrist den 1. april 2016.

Ansøgninger sendes til: Forskningsmidler@tdl.dk Mrk. FORSKU Ansøgninger modtages kun ­elektronisk.

|

75 |

SERVICE | Navne

Uddeling af forskningsmidler efterår 2015

|

NAVN

TITEL

BELØB

Ph.d.-stud.

Mette Rose Jørgensen

Væksthæmning af seks forskellige orale Candida-arter af den probiotiske bakterie Lactobacillus reuteri – et in vitrostudie

30.000 kr. fra TF’s forskningsfond

Professor Dorte Haubek

Resistensproblemer i forhold til brugen af antibiotika i behandlingen af Aggregatibacter actinomycetemcomitansassocieret parodontitis

80.000 kr. fra FORSKU

Overtandlæge Thomas Jensen

Genopbygning af kæbeknoglen med forskellige blandingsforhold af Bio-Oss og autologt knogletransplantat

100.000 kr. fra TF’s Forskningsfond (75.000 kr.) og FORSKU (25.000 kr.)

Lektor Camilla Kragelund

The development and implications of new sophisticated Candida diagnostics on treatment outcome

100.000 kr. fra TF’s Forskningsfond

Ph.d.-stud.

Hiba Al-Iman

Digitale teknikker og optisk kohærenstomografi anvendt ved protetiske restaureringer

69.425 kr. fra KOF

Adjunkt Daniel Belstrøm

Komparativ analyse af den bakterielle sammensætning i poolede subgingivale plakprøver og salivaprøver ved mikrobiologisk diagnostik af marginal parodontitis

69.425 kr. fra FORSKU (20.000 kr.) og KOF (49.425 kr.)

Adjunkt Mandana Hosseini

Prognosen af implantatbehandling hos patienter med primært Sjögrens syndrom: et prospektivt studie

96.167 kr. fra TF’s Forskningsfond

Ph.d.-stud.

Susanne Botticelli

Analysis of the influence of timing of hard palate closure and initial cleft width on dental arch relations and sagittal growth of the maxilla in patients with unilateral cleft lip and palate

16.576 kr. fra TF’s Forskningsfond

76 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Tandlægeforeningens kollegahjælp | SERVICE

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af

KREDS 4

Helle Gamst Skov

hjælp til medlemmer i krise.

Kristina Hansen

Torvet 3

VED ALKOHOL- OG MISBRUGSPROBLEMER

Rosengårdcentret, Rød Gade

6100 Haderslev

Alkolog

5220 Odense SØ

Tlf. 74 52 28 02

Birgit Juul Nielsen

Tlf. 66 15 80 35

E-mail: helle@gamst-skov.dk

Tlf. 40 28 92 85

KREDS 1 Dan Altmann Arnesvej 1

Flemming Tolbod

2700 Brønshøj

Torvet 2

KREDS 7

VED STEMNINGSLIDELSER

Tlf. 38 28 18 35

5900 Rudkøbing

Majbritt Jensen

Erhvervspsykologisk

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

Østerågade 20, 1. th

Rådgivning

Charlotte Groule

9000 Aalborg

v/erhvervspsykolog

Frederiksberg Kommunale

Tlf. 98 10 20 86

Majken Blom Søefeldt

Tandpleje

KREDS 5

Sofus Francks Vænge 30-32

Per Ilsøe

Ove Elmelund Kaarsbo

2000 Frederiksberg

Klostergade 56

Østergade 61

Tlf. 38 21 03 00

8000 Århus C

9800 Hjørring

Tlf. 86 12 45 00

Tlf. 98 92 08 05

Tlf. 60 40 72 10 E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Sidsel Fogh Pedersen Børne- og Ungdomstandplejen

Tina El-Dabagh

i Københavns Kommune

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

KREDS 9

Tandklinikken

8200 Århus N

Lars Rasch

Christianshavns Skole

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Nørgaards Allé 11

Prinsessegade 45

7400 Herning

1422 København K E-mail: sfp@ktf.dk

Tlf. 97 22 07 00

KREDS 6 Michael Rasmussen

Marie Winding

Gl.Vardevej 191

Turpinsvej 2

6715 Esbjerg N

TANDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER

2605 Brøndby

Tlf. 75 13 75 13

Lena Hedegaard

Tlf. 36 75 48 75

E-mail:

Susanne Raben

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Svanemøllevej 85 2900 Hellerup

KREDS 2

Pia Graversgaard

Ulla Friberg

Tandplejen i Bredebro

Algade 33

Søndergade 11

4000 Roskilde

6261 Bredebro

TANDLÆGEFORENINGEN

Tlf. 46 35 01 28

Tlf. 74 71 11 33

Dorte Jeppe-Jensen

E-mail: pg@toender.dk

Amaliegade 17

Tlf. 39 46 00 80

1256 København K

Thomas Hjort Platanvej 1, Fensmark

Peter Boch

4684 Holmegaard

Stadionvej 32

Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00

6510 Gram

Vivian Riel

Tlf. 74 82 12 12

Amaliegade 17

E-mail: pboch@grambynet.dk

1256 København K

KREDS 3

Tlf. 70 25 77 11

Tlf. 70 25 77 11

Louise Wilhelmsdal Nørregade 11 4930 Maribo Tlf. 54 78 03 70

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

|

77 |

SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 2 2016: Deadline: 20. januar 2016 Udkommer: 6. februar 2016

10 ECTS Modulkoordinator: Specialtandlæge Mostafa Zargham Mere info og ansøgning: www.skt.ku.dk

Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 3 2016: Deadline: 17. februar 2016 Udkommer: 5. marts 2016

Ledningsanalgesi – tandplejere 2 dages kursus for tandplejere med A-autorisation.

Giver kompetencen til at lægge ledningsanalgesi som uddelegeret opgave. Teori og praksis (mandibular, tuber).

Dato: Vælg mellem 18.-19.1.2016 og 23.-24.8.2016 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

FEBRUAR

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2016 JANUAR Efteruddannelsen på Tandlægeskolen i København Kasuistik symposium 2016 Dato: 22. & 23.1.2016 Sted: Tandlægeskolen/Odontologisk Institut, Nørre Allé 20.

Auditorie annonceres senere.

Emne: Medicinske sygdommes betydning for oral diagnostik og tandbehandling Website: URL annonceres snarest muligt.

VOP – Ortodonti Modulet fokuserer på at udvikle og styrke den studerendes færdigheder og kompetencer til selvstændigt at udføre uddelegerede arbejdsopgaver i forbindelse med ortodontisk behandling.

Målgruppe: Dygtige og erfarne klinikassistenter med interesse for ortodonti fra privat praksis og kommunal tandpleje.

9 UV dage inkl. eksamen med studiestart januar 2016.

|

78 |

Kursus NFH (Nordisk forening for Funktionshæmning og oral Helse) Mundhulebakteriers indflydelse på almentilstanden i forbindelse med samarbejdet med plejepersonalet – på plejekrævende borgere Dato: 26.2.2016, Kl. 09.30 – 15.15 Sted: DGI byen i København Arrangør: NFH med efterfølgende generalforsamling VOP – Kommunikation i tandplejen Modulet fokuserer på at udvikle og styrke den studerendes færdigheder og kompetencer i relation til mundtlig og skriftlig professionel kommunikation med patienter, kolleger, klinikkens eksterne samarbejdspartnere m.fl.

Målgruppe: Dygtige og erfarne klinikassistenter fra privat praksis og kommunal tandpleje 9 UV dage inkl. eksamen med studiestart februar 2016.

10 ECTS Modulkoordinator: Dorthe Vangsgaard Mere info og ansøgning: www.skt.ku.dk VOP – Protetik Modulet fokuserer på at udvikle og styrke den studerendes færdigheder og kompetencer til selvstændigt at udføre uddelegerede arbejdsopgaver i forbindelse med

fremstilling af fast og aftagelig protetik.

Dette omfatter også professionel kommunikation med patient og laboratorium om de planlagte behandlinger.

Målgruppe: Dygtige og erfarne klinikassistenter primært fra privat praksis eller Specialtandplejen.

9 UV dage inkl. eksamen med studiestart februar 2016.

10 ECTS Modulkoordinator: Susanne Schiøler Mere info og ansøgning: www.skt.ku.dk VOP – Tandpleje for borgere med særlige behov Modulet fokuserer på at udvikle og styrke den studerendes kompetencer til at forberede og gennemføre sundhedsfremme, forebyggelse samt udføre uddelegerede opgaver i forbindelse med tandpleje for borgere med særlige behov (herunder demens).

Målgruppe: Dygtige og erfarne klinikassistenter fra privat praksis og Omsorgs- og Specialtandplejen.

9 UV dage inkl. eksamen med studiestart februar 2016.

10 ECTS Modulkoordinator: Ulla Kortegaard Bendtsen Mere info og ansøgning: www.skt.ku.dk Elevansvarlig på klinikken Heldagskursus, der giver dig kompetencerne til at varetage opgaven som elevansvarlig på klinikken Dato: 11.2. 2016 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

MARTS Selskabet for Odontologisk Praktik holder forårsmøde Dato: 4. -5.3.2016 På Hotel Kongebrogaarden, Middelfart Emne: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Inge Olsen: inge.olsen@pc.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Kalender | SERVICE

Forårsmøde i DSOI Dato: Lørdag den 12.3.2016 Kirurgiske og protetiske komplikationer Sted: Hotel Trinity, Fredericia Mere info på: www.dsoi.dk

APRIL Dansk Pædodontisk Selskab (DPS) inviterer til Forårskursus Tid: 7.4.2016 kl. 09.30 – 15.30 Sted: KUC Uddannelsescenter, Ågade 27, 6000 Kolding Kursusafgift og tilmelding: Medlemmer: 775 kr., heraf pris for traktement 350 kr.

Ikke-medlemmer: 1075 kr., heraf pris for traktement 350 kr.

Studerende: 250 kr.

Tilmelding senest den 10. marts 2016 til Jette Daugaard-Jensen e-mail: daugaard.jette@gmail.com

Yderligere information og tilmelding på: www.pedodonti.dk

SEPTEMBER VOP – Service og Kvalitetsudvikling Modulet fokuserer på at udvikle og styrke den studerendes færdigheder og kompetencer til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere kvalitetsudvikling.

Målgruppe: Dygtige og erfarne klinikassistenter fra privat praksis og kommunal tandpleje 10 UV dage inkl. eksamen med studiestart september 2016.

10 ECTS Modulkoordinator: Susanne Schiøler Mere info og ansøgning: www.skt.ku.dk VOP – Implantologi og kirurgi Modulet fokuserer på at udvikle og styrke den studerendes kompetencer til at

forberede og gennemføre assistance samt selvstændigt gennemføre kvalitetssikring af procedurerne ved oral kirurgiske behandlinger, herunder indsættelse af implantater, på tandklinikker.

Målgruppe: Dygtige og erfarne klinikassistenter fra private og offentlige klinikker, der udfører kirurgiske behandlinger.

10 UV dage inkl. eksamen med studiestart september 2016.

10 ECTS Modulkoordinator: Malene Hallund Mere info og ansøgning: www.skt.ku.dk

OKTOBER 40 års Jubilæums årsmøde i DSOI Dato: Fredag og lørdag den 28.1029.10.2016 Mere info på: www.dsoi.dk

Invisalign.

The world’s leading clear aligner treatment.

system for tooth movements. ClinCheck ® personalised treatment plans for you to see before treatment begins.

Go to invisalign.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

|

79 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. : Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav om dokumenteret efteruddannelse

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

|

80 |

Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Bidfunktion, Implantologi, Kirurgi, Narkose, Protetik Æstetik, Eget Laboratorium Henning Graversen, speciallæge Jens Kristiansen Dan Sebastiansen, specialtandlæge John Orloff Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

LiteWire.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Kenneth Jordy Ib Sewerin Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Ortodonti Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler Lene Hansen

Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling Inden for følgende fagområder: Endodonti Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 66 65 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

BIDFUNKTION Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid­ rehabilitering Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Gunver Madsen Tandlægerne Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 www.tandskræk.dk Orofaciale smerter og kæbe­ funktion, Søvnapnø og snorken Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Randi Abrahamsen Tandlægerne Sundhedens Hus Dag Hammarskjölds Gade 4, 9000 Aalborg Tlf.: 98 13 44 00 mail@tand.dk www.tand.dk Orofaciale smerter og kæbefunktion

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57 C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Mikkel Emmertsen Kronprinsessegade 46 1306 København K Tlf. 33 12 34 37 Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

BØRNETANDPLEJE Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Aarhus Tandlægeskole CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på www.au.dk/tls/for-tandlaeger Pernille Egdø, specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Panorama, CBCT (3D) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont.

Søren Schou, dr.odont.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen.

Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

HJEMMEBEHANDLING HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl.

Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl.

Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik.

Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk KOHBERGTANDKLINIK.DK Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Tandimplantatklinikken John Jensen johjense@live.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantatklinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio Pernille Egdø Specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk |

81 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

KIRURGI Fyn Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Torben H. Thygesen, spec. tdl., ph.d.

Knogleopbyg/ITI/Astra/Nobel/ Camlog Jernbanegade 4, 3 5000 Odense C Tlf. 50 65 62 66 www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl.

Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk Aarhus C, Borgporten Thomas Guldborg Store Torv 18, 8000 C Tlf. 86 12 03 05 www.tandborg.dk Straumann/KIR./PRO Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk ens Thorn J Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 E-mail: leif@tdlfagernaes.dk www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater

|

82 |

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Oral kirurgi og implantater Søren Schou, dr.odont.

Hanne Hintze, dr.odont.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v.

(Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99, 1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner.

Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer.

Mundslimhindelidelser.

Knoglerekonstruktioner, nervelateraliseringer samt implantatbehandlinger.

Generel anæstesi.

Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Natashia IngemarssonMatzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Flemming Harder Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Pernille Egdø specialtandlæge Klinik for TMK-kirurgi, implantater, Panorama kæbeledsopt.

Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 E-mail: pernille@egdoe.dk www.pernille.egdoe.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

NARKOSE Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk Reiff Furdal Peter Skyttegaard www.tandlaegerne-fisketorvet.dk 5000 Odense C / Tlf. 66 11 51 11 Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf.: 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Jylland Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 Leif Fagernæs Søren Schou, dr. odont.

Alm. tandlægebehandling, oral kirurgi og implantater Skolegade 19 C 8000 Århus Tlf. 75 52 16 16 / 86 35 00 00 leif@tdlfagernaes.dk ss@sptand.dk Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland

ODONTOFOBI

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti

Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 98 13 48 70 Specialtandlæge i ortodonti

Tandlæge Nina Bergmann H Chidekel Rosenørns Alle 38 1970 Frederiksberg C Tlf. 35 35 64 04

Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specieltandlaegerne.dk

Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORAL HISTOPATOLOGI Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3 C 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

ORTODONTI Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti

Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html

|

83 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d.

Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1.

1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1.

1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

|

84 |

Paul Henrik Nerder Jens Fog Lomholt Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk

Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

PROTETIK

Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk Evident Tandlægerne Lene Hansen Specialtandlæge i ortodonti Brøndby: Nygårds Plads 3 B Hellerup: Bernstorffsvej 69 A Tlf. 36 75 01 33 - 39 62 66 66 Mail: klinik@etand.dk www.etand.dk

PARODONTALBEHANDLING Fyn Lone Sander, PhD Mette Rylev, PhD Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk

Rikke Wedell Nielsen Tandlægerne Løgstør Bredgade 1 9670 Løgstør Telefon: 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Marianne Hoffmeyer M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d.

Tanja S. Borch, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 tandlaegerne@dronningens­tvaergade41.dk

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Steen Jørgen Skov, ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk

Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Kirsten Christensen c/o Tandlægerne Ulla Hildorf og Peter Ejvind Hansen H.C. Ørsteds Vej 38, 1. tv.

1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20 Aftagelige proteser, spec. vanskelige helproteser.

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Kenneth Jordy Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1.

3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Sune Demant Pedersen c/o Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk

Søren Grønlund dinTANDLÆGE Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Ortograd og kirurgisk endodonti Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk

Vitus Jakobsen Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Klinikken Hausergården Hauser Plads 20 1127 København K Tlf. 33 15 15 34 Æstetik • Protetik Implantologi eget keramisk dent.lab.

E-mail: orloff@hauser.dk

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

Kasper Holm-Busk Klinik: Birgitte Emborg Hersegade 7E 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: info@emborg.nu www.emborg.nu

Som ledig får du nedsat kontigent. Så husk at kontakte Tandlægeforeningen, hvis du bliver arbejdsledig

Ring på 70 25 77 11, eller send en mail til tdl@tdl.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

|

85 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER

Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlæge-

have en ansættelseskontrakt, der

foreningens standardkontrakter,

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

bliver lovens betingelser opfyldt.

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

Kontakt altid Tandlægeforeningen,

Offentligt ansatte tandlægers

inden du skriver kontrakten under.

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

Læs mere om ansættelseskontrak-

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

ter på Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 2 2016: 20/1

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 6/2

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 3 2016: 17/2

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 5/3

efter aftale med dig.

STILLINGER TILBYDES Offentlig ansættelse

Spesialist i oral kirurgi Inntil 100 % fast stilling som oralkirurg er ledig ved Tannhelsetjenestens kompetansesenter Vest/Hordaland (TkVest/Hordaland) i Årstadveien 19, Bergen.

Den som blir tilsatt vil behandle pasienter på vår spesialistklinikk. Vedkommende vil få oppgave med å gi et utadrettet tilbud for å øke kompetansen i kirurgi i tannhelsetjenesten i regionen. Kompetansesenteret tilbyr spesialisttjeneste i alle odontologiske spesialiteter og det er derfor viktig å ha lyst til å arbeide i tverrfaglige team.

Kompetansesenteret skal initiere og koordinere forskningsprosjekt, og søker med forskerutdanning vil bli foretrukket.Kompetansesenteret samarbeider med Kjevekirurgisk avdeling på Haukeland universitetssjukehus, og det er mulig for rette søker å få ta del i klinisk virksomhet der.

|

86 |

Godkjent spesialist i oral kirurgi vil bli foretrukket, men spesialistkandidater under utdanning kan og søke.

Vi tilbyr god lønn etter kvalifikasjoner. Tilsatte får egne kursmidler årlig. Kompetansesenteret legger vekt på faglig utvikling og holder jevnlig interne kurs.

Den som skal tilsettes må legge fram politiattest. Alle nytilsettinger blir gjort med en prøvetid på 6 måneder.

Kontakt:

Overtannlege Mihaela Marthinussen, e-post: Mihaela.Marthinussen@hfk.no Søknadsfrist: 31.01.2016.

Les mer på www.hordaland.no/jobb

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Stillinger | SERVICE

FIRE UDDANNELSESSTILLINGER ved specialtandlægeuddannelsen i Ortodonti

Uddannelsesstilling som specialtandlæge v. Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling Ledig til besættelse pr. 1. februar 2016 eller snarest herefter.

Stillingen er en 5-årig blokansættelse, hvoraf seks måneder foregår på Aarhus Tandlægeskole og et år på Aalborg Universitetshospital.

Den uddannelsessøgende skal indgå i en 4-5-skiftet forvagt med tilkald fra hjemmet og med en formaliseret bagvagtsordning.

Forudsætninger: 2-års praktisk-klinisk odontologi, herunder et års fuldtid med voksentandpleje eller anden relevant klinisk virksomhed.

3-årig klinisk videreuddannelse i ortodonti, Odontologisk Institut, Københavns Universitet Krav: Tandlægeuddannelse og mindst 2 års fuldtids beskæftigelse med praktisk, klinisk odontologi, heraf mindst 1 år med børne- og ungdomstandpleje svarende til 1440 timer.

Ansøgningsfrist: 14. februar 2016.

Læs det fulde opslag og søg på www.jobportal.ku.dk

kø b e n h av n s universitet

·

Målbeskrivelsen for uddannelsen: www.sst.dk Mere om afdelingen: www.kaebekir.auh.dk Har du brug for flere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte Overtandlæge Jytte Buhl på tld. 78 45 15 30 eller jyttbuhl@rm.dk.

Specialtandlæge i Ortodonti til Haderslev Tandpleje Tandplejen i Haderslev Kommune søger en ny specialtandlæge i ortodonti med lederfunktion, til ansættelse 28 timer i ugen med ansættelse 1. februar 2016 eller snarest derefter. Anden ugentlig arbejdstid kan have interesse.

Vi forventer, at du: • Sætter din faglighed højt og har en anerkendende tilgang til samarbejdet på klinikken • Møder vores patienter i øjenhøjde og med et positivt sind • Vil bidrage både med engagement i vores patienter og i videreudvikling af vores tand regulering.

Læs hele stillingsopslaget på www.haderslev.dk/job hvorfra du kan sende din ansøgning elektronisk senest den 17. januar 2016.

Du kan se hele opslaget og søge stillingen på midtjob.dk Ansøgningsfrist 17. januar 2016.

Vi holder ansættelsessamtaler 20. januar 2016.

et arbejde med hjerne og hjerte

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

midtjob .dk

|

87 |

SERVICE | Stillinger, Køb og salg

QUICKANNONCER

KØB OG SALG

Gå ind på Dentaljob.dk og se alle aktive jobopslag

Herning Kommunale tandpleje søger to tandlæger fra 1. april 2016 Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7023

Tandlæge søges til klinik på Gran Canaria Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7030

Klinikassistent søges til topmoderne tandlægecenter i Søborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7036

Klinikassistentelev søges til klinik nær R ­ ådhuspladsen Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7038

Stor klinik centralt beliggende på Amager søger klinikassistent Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7042

Klinikassistent søges til tandreguleringsklinik i Brønshøj Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7045

Ny klinik i hjertet af Ringsted søger tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7049

Haderslev Tandpleje søger Specialtandlæge i ­Ortodonti Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7055

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

DPF Dansk Praksis Formidling

Peter Thode Loft

loft@praksisformidling.dk

40 19 10 10

Total klinik / inventar vurdering www.danskpraksisformidling.dk

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

Klinikformidling

· Klinikdrift - fokus på optimering · Salg af klinik - individuel rådgivning · Køberrådgivning - fra tanke til køb · Livslang sparring · Besøg os på www.klinikformidling.deloitte.dk Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark.

København: Jane Dyhr Gadegaard +45 22 20 24 84 jgadegaard@deloitte.dk

Aarhus: Per Freitag +45 30 93 47 51 pfreitag@deloitte.dk

Uddannelsesstilling som specialtandlæge v. T ­ andMund- og Kæbekirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

|

88 |

Quick nr. 7054

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Leverandørhenvisninger | SERVICE

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Michael Jessen hos DG Media på

Advokater • Banker • Dental­

michael.j@dgmedia.dk og

laboratorier • Hygiejne •

tlf. 33 70 76 45

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Farvetillæg + 10%.

sorer • Rengøring • Revision •

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

Service & reparation • Tandpleje-

Der faktureres for et halv år ad gan-

midler • Vikarservice • Øvrige

gen den 1. juni og den 1. december.

Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

Fugl

Nordjylland Aalborg Dentallaboratorium ApS

ADVOKATER AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

Vesterbro 72, 9000 Aalborg Lou Advokatfirma

Tlf. 98 12 53 88

att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 70 300 500

Sjælland

cj@louadvokatfirma.dk

Roskilde ­Orto-Teknik Aps Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

Tlf. 46 32 09 69, Fax 46 32 09 89 www.rot.dk, info@rot.dk

Storkøbenhavn

DENTALLABORATORIER Midtjylland

lidt friskere - lidt hurtigere

Dental Laboratorium ApS Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

★ IMPLANTATER ★ PROCERA ★ EMPRESS Flügge Dental Aps · Købmagergade 5 · 1150 København K Tlf. 33 15 17 80 · Fax 33 15 70 78

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

|

89 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

HYGIEJNE

Dentalopvaskemaskiner

REVISION – ADMINISTRATION

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Revision. Skat. Rådgivning.

www.pwc.dk/tandlaege Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Få tid til tænderne, så tager vi os af økonomien Årsregnskab og skatteopgørelse Livslang sparring Tryghed om din fremtidige økonomi Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark.

KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J.

al Perfectio git n Di

info@rectus.dk

København: Sten Peters Tlf. 40 41 77 35 stpeters@deloitte.dk

Aarhus: Niels Nygaard Tlf. 23 61 36 41 nnygaard@deloitte.dk

www.rectus.dk

Revisionscentret for læger og tandlæger Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

www.planmeca.com

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

|

90 |

Et stærkt alternativ!

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

Leverandørhenvisninger | SERVICE

SERVICE & REPARATION GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Eurocard Tandlæge ann.

07/0

TANDPLEJEMIDLER

Eurocard til reduceret pris

Curaden Scandic ApS

Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Tlf. 70 26 81 70

Theilgaards Alle 5 4600 Køge info@curaden.dk www.curaden.dk

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

VIKARSERVICE

TePe – Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1.

2950 Vedbæk Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

Eurocard, Park Holst Allé 292 Vej 5, Eurocard, H.J. 2605 Brøndby,www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

ØVRIGE

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

|

91 |

NY START

“ Jeg har kollegaer ­omkring mig!

LOUISE GRANT SØLLING / 37 ÅR Fra tandlæge på Hald Ege Skole i Viborg Kommune til tandlæge på centralklinik i centrum af Viborg. Otte små klinikker er lagt sammen til én centralklinik i et stort sundhedshus.

Har du fået et bedre arbejde, efter at du nu arbejder på en central klinik fremfor som enlig tandlæge på en klinik på en lokal skole?

– Ja, meget bedre! Jeg har kollegaer omkring mig. Det er helt fantastisk – både fagligt og socialt.

» Mulighederne for specialisering er spændende

Hvad betyder det fagligt?

– Det er lidt over en måned siden, vi startede her på centralklinikken, og jeg har allerede mange gange oplevet fordelen ved at have en kollega lige ved hånden til fx at snakke om et røntgenbillede eller lignende. Og så synes jeg, mulighederne for specialisering og nye faglige udfordringer er spændende.

Vi har bl.a. en afdeling for kommunal specialtandpleje og omsorgstandpleje på klinikken, som er tilpasset målgruppens særlige behov. Det giver mulighed for nye udfordringer.

Er der noget, du ”mister”?

– Jeg mister fordelene ved at være ude på skolen tæt på børnene i deres hverdag. Den tætte kontakt er der ikke længere. Til gengæld er forældrene oftere med nu, og det er en stor fordel, at de er til stede, så de kan inddrages.

| 92 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 1

FOTO: JESPER VOLDGAARD

CV: 2003 Uddannet fra Tandlægeskolen i Aarhus 2003-2007 Ansat hos Tandlægerne i Stoholm 2007-2014 Ansat hos Tandlæge Morten Klint i Bjerringbro 2014 Viborg Kommunale Tandpleje

TEKST: TRINE GANER

Hvad med de sårbare børn? Risikerer de ikke at blive tabt på gulvet?

– Det er klart, at det kræver mere af forældrene at sørge for, at barnet kommer til undersøgelse og behandling her. Og man kan da godt frygte, at det går ud over børn af ressourcesvage familier.

Omvendt har vi stadig satellitklinikker ude på skolerne, hvor der kommer tandplejere med mellemrum. Det kan formentlig kompensere.

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

Få bedre diagnostiske muligheder

3D røntgen er optimalt til implantater Vores 3D røntgen er et værktøj, vi bruger ofte. Det giver nogle vigtige diagnostiske muligheder, idet du eksempelvis kan komme hele vejen rundt om en tandrod og i kæbehulen… Det gør det lettere at finde ud af, hvad der er galt med en tand, og du kan se, hvordan kæbehulen ser ud, hvis du skal udbygge den, og se knoglestrukturen i forbindelse med implantatisætning.

Mit indtryk er, at jeg med Planmeca ProMax 3D har fået det mest stabile og fremtidssikrede produkt. Du har eksempelvis mulighed for at udbygge apparatet med en cephalostat til sideoptagelser, og der bliver hele tiden udviklet på både teknikken og softwaren.

Er du interesseret i at høre mere?

Kontakt os på 43 66 44 24 eller udstyr@plandent.dk

Tandlæge Niels Pade