Tandlægebladet 3 - 2022

T

Tema

Parodontale og periimplantære sygdomme DEL 2

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°03

∕

MARTS 2022

∕

#126

Iværksætter +

Parodontitis Biomarkører Tobaksprodukter COVID-19

Tandplejesystemer, organisering Nordiske lande

Få en driftssikker klinik med Nordenta Service

Få en driftssikker klinik med Nordenta Service Hos Nordenta Service oplever vi, at driftssikkerhed er vigtigere for jer end nogensinde før. Med en serviceaftale aftale er du godt på vej!

En serviceaftale hos Nordenta sikrer dig stabilitet i din hverdag.

Vi sørger for forebyggende vedligehold af udstyret på din klinik og sikrer at dit udstyr fungerer optimalt. Så kender du altid dine udgifter til eftersyn og reparation.

Tandlægen.dk har valgt at tegne service­ kontrakt for en stor del af deres 53 klinikker: ”Vi anbefaler ubetinget altid vores klinikker at tegne servicekontrakter på klinikkens dentaludstyr. Sug, komkom pressor, autoklave og unit er klinikkens hjerte, og det er vitalt at holde dem i gang. Med en serviceaftale sikrer vi, at blodet altid kan pumpes rundt. For os er det god økonomi, fordi vi undgår tomgang, aflyste patienter, driftstab og dårlige kundeoplevelser.”

Kim Gommesen, Driftschef, tandlægen.dk

Vores 25 serviceteknikere dækker hele landet og kan deres håndværk til fingerspidserne. Derfor er du sikret hurtig og professionel hjælp, når du har brug for det.

Ring og hør nærmere om vores forskellige serviceaftaler på tlf. 87 68 16 11 (tast 2 for Service).

Spar 15% på en serviceaftale lige nu* *Til og med 30/4 2022 giver vi 15% rabat på nytegnede serviceaftaler. Rabatten gælder på abonnementet det første år.

Nordenta A/S | Tlf. 87 68 16 11 | www.nordenta.dk

#whdentalwerk video.wh.com

Spørg din forhandler eller wh.com

Ridsefri og stærk

Den unikke W&H ScratchBlocker overflade.

Høj beskyttelse. Høj værdi.

W&H ScratchBlocker overflade øger instrumenternes modstandsdygtighed og sikrer et flot udseende i mange år.

Dette er standard for Synea Vision serien og alle kirurgiske hånd- og vinkelstykker fra W&H. W&H Nordic, +45 64 41 41 42, info@whnordic.dk, wh.com

T ∕ indhold

REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont.

Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen Adm. redaktør, gan@tdl.dk

Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont.

Faglig konsulent

Louise Lynggaard Rosenmejer Nielsen Stud.medhjælp, lln@tdl.dk

Anne Burlund Journalist, abu@tdl.dk Kim Andreasen Journalist, kia@tdl.dk

FAGREDAKTION Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Lektor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Anne Havemose-Poulsen, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Gunhild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

VIDENSKAB

TEMA: Parodontale og periimplantære sygdomme, del 2

/221 FOTO: ASTRID DALUM

ANNONCER Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media +45 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET? Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.456 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Creative Zoo (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk) FORSIDE

FORSIDE Thomas Nielsen

FAGSTAFETTEN

”Vi får løbende ansøgninger, selvom vi ikke søger” Nadia Østergaard svarer på denne måneds spørgsmål: Hvordan har du haft ressourcerne, modet og økonomien til at åbne en stor klinik?

202

/274

FOTO: THOMAS NIELSEN

VIDENSKAB & KLINIK Faglig leder / 221 GÜRSOY UK, BELIBASAKIS G, BELSTRØM D, SORSA T, BOLSTAD AI

Nye perspektiver inden for diagnostik og behandling af parodontitis / 222 HEIKKINEN AM, LEKNES KN, GUSTAFSSON A, DAMGAARD C, BUNÆS D

Tobaksprodukters indvirkning på den parodontale sundhed og udfaldet af parodontalbehandling / 230

INTERVIEW

VÄLIMAA H, LARSEN T, KLINGE B, FIEHN NE

Iværksætterne

/262

En podcast, et sugehoved og et samtalekoncept. Mød tre tandlæger, der ved siden af deres almindelige arbejde har kastet sig ud i iværksætterlivet.

COVID-19-pandemien og tandplejen: Årsag og virkning / 240 Selvtest / 248 ROSING K, BJÖRNSSON M, PÖLLÄNEN M, KLINGE B, VERKET A

Organisering af parodontal diagnostik og behandling i de nordiske lande / 250

FAST STOF Leder / 204 Update / 207 Guide / 260 Kom til orde / 276 Medlemsservice / 280

GUIDE

Et døgn med / 300

Implantater: Sådan påvirker tobak behandlingen

/260

Få overblik over tobakkens s­ kadelige effekter på implantater, og hvordan ­du kan bidrage til at øge chancerne for implan­ taters o ­ verlevelse hos patienter med et tobaksmisbrug.

∕

2022

∕

126

∕

3

203

T ∕ leder

Vi vil være en ambitiøs forening

204

Jeg håber, at I vil bakke op og deltage i medlems­ undersøgelsen

For mig er en stærk forening også en nærværende forening. Derfor skal det være nemt at komme i kontakt med foreningen, ligesom et medlem må kunne forvente at få skræddersyet indhold, der er relevant for den situation, man står i.

Hovedbestyrelsen har sat gang i to store udviklingsprojekter, som rummer løsningen på de udfordringer. Jeg glæder mig til at præsentere dem senere på året.

Men at være nærværende betyder jo også, at vi skal være fysisk tæt på. Derfor har vi i hovedbestyrelsen besluttet at afholde endnu to gratis medlemsmøder i år. Det første vil finde sted før sommerferien, og her vil vi sætte fokus på BUT-overenskomsten som optakt til, at de 18-årige får vederlagsfri tandpleje i år. Det andet medlemsmøde vil finde sted i efteråret. Vi har endnu ikke en endelig overskrift på det, men jeg lover, at det bliver med endnu et fokus, som vil være relevant for jeres hverdag og virke som tandlæger – uanset hvilken sektor I arbejder i. For det er også at være nærværende.

Der er ingen tvivl om, at vores evne til at forny os og være relevante for medlemmerne er afgørende for foreningens fremtid. Men vi kan ikke gøre det uden jer og jeres input. ♦

SUSANNE KLEIST

Formand for Tandlægeforeningen

FOTO: THOMAS NIELSEN

F

em regioner – fem møder.

Lige knap 700 medlemmer.

Og utrolig mange gode snakke og et hav af relevante spørgsmål.

De netop afholdte gratis medlemsmøder har været en succes. Det viser de tilbagemeldinger, vi har fået fra jer, hvor I bl.a. har betonet, at møderne havde stor relevans for jeres hverdag.

For mig har de fem møder været noget særligt. Jeg har sat stor pris på at komme ud i alle Tandlægeforeningens regioner og møde jer. At lytte til jer, blive klogere på, hvad der optager jer. Høre, hvad I tænker om vores forening. Og vigtigst af alt – få jeres bud på, hvad Tandlægeforeningen kan blive bedre til.

Netop svaret på det sidste spørgsmål er noget, som vi otte tandlæger i hovedbestyrelsen er stærkt optaget af. Vi har alle en ambition om at skabe en stærk og ambitiøs tandlægeforening for alle landets tandlæger.

Derfor afsøger vi hele tiden, om vi har de rette tilbud på hylderne, og om de er skruet optimalt sammen. Men vi har brug for jeres input.

Når I læser disse ord, er der en stor undersøgelse på vej ud til jer. Her sætter vi netop fokus på, hvordan I oplever Tandlægeforeningen. Gør vi det rigtige – og på den rette måde? Er der andet, vi kan gøre?

Jeg håber, at I vil bakke op og deltage i medlemsundersøgelsen, så vi sammen kan skabe en stærk tandlægeforening.

Vi gør hverdagen mere sikker …

Mød os på Tandfaglige dage

tandlaegetryghed.dk

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

Vi kender tandlægernes behov

T ∕ nyhed

Få tandlæger uden for EU får dansk autorisation SELVOM ANTALLET AF TANDLÆGER UDEN FOR EU, DER SØGER AUTORISATION I DANMARK, ER NÆSTEN TREDOBLET PÅ BARE FEM ÅR,

ender kun et fåtal med at få dansk autorisation. De udenlandske tandlæger er derfor ikke et quickfix som løsning på den massive tandlægemangel, mener Tandlægeforeningens formand.

TEKST ANNE BURLUND

H

undredvis af tandlæ­ ger uden for EU/EØS søger hvert år om dansk autorisation, men kun få kommer gennem nåleøjet og kan få lov at prakti­ sere som tandlæger i Danmark. Det viser tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som Tandlægebladet har fået indsigt i.

Fra 2016 til 2021 søgte 1.043 tand­ læger uden for EU/EØS om dansk autorisation, men Styrelsen for Patient­ sikkerhed, der behandler ansøgninger­ ne, har i samme periode kun godkendt 49 ansøgninger. Til sammenligning modtog Styrelsen i samme periode 249 ansøgninger fra tandlæger fra Norden og EU/EØS og godkendte 217.

Samtidig med, at hundredvis af uden­ landske tandlæger står klar til at trække i arbejdstøjet, men må vente i op mod tre år på en afgørelse, skriger både kommu­ nale og private klinikker mange steder i landet på kvalificeret arbejdskraft.

Folketinget har derfor i finansloven for 2022 afsat 23 mio. kr. over de næ­ ste to år, der skal nedbringe sagspuklen for sundhedspersonale fra tredjelande.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skriver ligeledes i et svar til Folketin­ gets Sundhedsudvalg i begyndelsen af februar, at han har besluttet at nedsæt­ te en arbejdsgruppe, som ”skal komme med konkrete løsningsforslag til, hvor­ dan vi fremadrettet indretter autorisati­ onsprocessen for sundhedspersoner fra tredjelande, så vi sikrer en hurtigere og mere smidig proces.”

Tredobling af ansøgere Antallet af ansøgere uden for EU/EØS er næsten tredoblet på fem år. De man­ ge udenlandske ansøgere har medført en massiv sagspukkel i Styrelsen for Pa­ tientsikkerhed. 659 ansøgere ventede i slutningen af februar på at få behand­ let deres ansøgning, og den forventede sagsbehandlingstid er eksploderet til 37 måneder mod 16 måneder før corona­ krisen.

Løser ikke tandlægemangel Men selvom det er godt at få speedet processen op, kan de udenlandske tand­ læger alene ikke løse den danske tand­ lægemangel, slår Tandlægeforeningens formand fast.

– Vi vil selvfølgelig gerne have, at de ansøgere, der er kvalificerede, kommer hurtigst muligt gennem systemet og kan trække i arbejdstøjet i Danmark. Og jeg er glad for, at vi har et system, der sik­

206

rer, at de udenlandske tandlæger, der får dansk autorisation, også har en faglig­ hed på højde med den danske, så vi sik­ rer patientsikkerheden, siger Susanne Kleist og fortsætter: – Men det er så forholdsvis få, der år­ ligt får autorisation, så det er en dråbe i havet og kan ikke stå alene, hvis vi skal den massive tandlægemangel til livs, understreger Susanne Kleist, der derfor mener, at et øget optag på de to tandlæ­ geuddannelser er vejen frem.♦

HER KOMMER ANSØGERNE FRA I 2020 modtog Styrelsen for Patientsikkerhed flest ansøgninger fra tandlæger uden for EU/EØS, der var uddannet i disse lande: ¾ ¾ ¾ ¾

Iran: Pakistan: Filippinerne: Egypten:

146 19 17 10

update ∕ T

Specialtandlægemangel går ud over kvaliteten Næsten halvdelen af landets kommuner har de seneste to år ikke kunnet rekruttere specialtandlæger i ortodonti, viser Tandlægebladets rundspørge til landets kommuner.

Tandlægeforeningen estimerer, at der lige nu mangler 25 specialtandlæger i ortodonti på landsplan.

I hvilken grad belaster manglen på specialtandlæge(r) i ortodonti den faglige kvalitet af ortodontisk behandling?

31% 24% 17%

14% 3%

7%

3%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I lille grad

I meget lille grad

Det belaster ikke

Ved ikke

Kilde: 60 kommuner medvirkede i undersøgelsen, der blev gennemført af Strategisk Analyse i Tandlægeforeningen i nov.-dec. 2021.

Heunicke vil genoptage arbejdet med voksentandplejen ARBEJDET MED DEN FREMTIDIGE ORGANISERING AF VOKSENTANDPLEJEN SKAL GENOPTAGES I 2022. Sådan lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et skriftligt svar til Folketingets Sundhedsudvalg.

“Det er fortsat min ambition, at det forberedende arbejde genoptages i 2022, og at det således vil være muligt at genoptage den politiske dialog om den fremtidige organisering inden udgangen af 2022,” skriver ministeren således.

Ministeren tilføjer, at arbejdet, som ellers blev påbegyndt i 2018, som følge af COVID-19 har ligget stille i en periode.

∕

2022

∕

126

∕

3

25 %

Siden starten af 2020 er antallet af unge, der bruger røgfri nikotin som fx snus, steget med hele 25 %.

Og mere end hver 10. ung mellem 15 og 29 år bruger røgfri nikotinprodukter dagligt eller lejlighedsvist.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

207

T ∕ update

YOUNES ALIPANAH Klinisk underviser på Tandlægeskolen i København og ansat hos specialtandlægerne i Bredgade og hos Marianne Holst-Knudsen i Herlev

TILBAGEBLIK

2007 Slut med røg

JEG ANBEFALER HJEMMESIDEN DENTOKI.COM, der afholder flere online og onsite events om året.

De samarbejder med dygtige og anerkendte tand­ læger og professorer i hele verden, som afholder praktiske kurser i forskellige tandlægefag. Online­ kurserne er billige, og jeg har blandt andet deltaget i flere endodontikurser, hvor jeg har lært mange gode tips og tricks, som jeg bruger i hverdagen.

OM KORT TID ER DET SLUT MED AT RYGE PÅ DANSKE TANDKLINIKKER – mere eller min­ dre i hvert fald. Et flertal i Folketinget har vedtaget stort set at forbyde rygning på alle danske arbejdspladser. Formålet er at beskytte folk mod passiv røg, når de er på arbejde.

For dem, der vil ryge, findes der dog stadig muligheder inden for lovens rammer. Det er nemlig også fremover tilladt at ryge på enkeltmandskontorer, hvor hverken per­ sonale eller patienter kommer, ligesom man må indrette et rygerum eller opstille en rygekabine. Og det er ikke tilladt blot at kalde frokoststuen et rygerum. Det skal være muligt for personalet at færdes på kli­ nikken og undgå røg.

Man skal dog tænke sig om, før man som arbejdsgiver ofrer en masse penge på at ind­ rette rygerum, mener odontologisk konsu­ lent i DTF Birthe Cortsen. Alt tyder nemlig if. hende på, at man er på vej mod et total­ forbud inden for få år.

Støtteerklæring til Ukraine DE FEM NORDISKE TANDLÆGEFORENINGER HAR SENDT EN STØTTEERKLÆRING TIL DEN UKRAINSKE TANDLÆGEFORENING på baggrund af Ruslands invasion af Ukraine i slutningen af februar. ”De nordi­ ske tandlægeforeninger udtrykker dyb bekymring over konflikten i Ukraine, initieret af Den Russiske Føderation. Krigshandlingerne i Ukraine er en krænkelse af folkeretten og Ukraines suveræ­ nitet og skal ophøre med det samme,” står der blandt andet i erklæringen.

Tandlægeforeningerne understreger på det kraftigste, at det internationale princip om medicinsk neutralitet og menneske­ rettigheder skal respekteres: ”Vi fordømmer enhver aggression, der forhindrer sundheds­ personale i at udføre deres omsorgspligt for at beskytte liv. Vi står side om side i solidaritet med vores ukrainske tandlæge­ kollegaer, som nu arbejder i centrum af konflikten, og vi opfordrer til en hurtig afslutning på al militær aggression.”

208

Ny lov: Rygeforbud på vej.

Tandlægebladet 2007;111:320

Det er frustrerende, da jeg har stor erfaring, og jeg ved, at der mangler specialister MARIA MONZÓN FJELDSTED Uddannet i ortodonti i Guatemala og dansk gift. Har ventet 22 måneder på svar på sin ansøgning om dansk autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Udtalt til BT.

51 % Tandløsheden er faldet 51 % hos de 65-74-årige fra 1987-2017.

Kilde: Københavns Universitet og Statens Institut for Folkesundhed ved SDU

∕

2022

∕

126

∕

3

Unge snusbrugere I DAG BRUGER 11,4 % AF DE 15-29-ÅRIGE RØGFRI NIKOTIN som fx snus enten dagligt eller lejlighedsvist.

Det er drenge og unge mænd, der har det største forbrug af røgfri nikotin, men Sundhedsstyrelsens seneste rapport om emnet viser, at den største stigning i det seneste halvandet år ses hos piger og unge kvinder, hvor andelen er steget med mere end 50 %.

Ofte vil du som tandlæge være den første voksne, der opdager den unges brug af snus, og du har derfor en vigtig rolle i at tale med den unge om, hvilke alvorlige sundhedsrisici der er ved at bruge snus.

Disse fire ting skal du vide, hvis du har en ung snusbruger i stolen: 1. Permanente skader. Snus kan give forandringer i mundhulen, og nogle af disse skader er permanente. Det drejer sig bl.a. om nedsat smagssans og gingivaretraktioner. Snus er særlig skadelig for unges hjerner, da nikotin kan skade hjernens udvikling og gøre det sværere at lære nyt, huske og koncentrere sig.

2. Midlertidige skader. Snus medfører (orale) slimhindelæsioner og kan medføre misfarvninger af tænderne. Snus irriterer mundslimhinden, der som beskyttelse danner hvidlige, rynkede læsioner, der kan forveksles med andre slimhindelidelser, fx idiopatisk leukoplaki, men det er karakteristisk, at de opstår i omslagsfolden, hvor snusen lægges. Disse

slimhindeforandringer forsvinder, når patienten holder op med at bruge snus. Snus kan også misfarve tænder og slimhinde. Dette ses typisk ved brug af løs snus.

3. Brug metoden Very Brief Advice (VBA), der er et henvisningsværktøj, når du skal tage samtalen med patienten om nikotinstop. VBA bygger på antagelsen om, at hvis du oplyser om effekten af rådgivning og henviser til et konkret tilbud, kan det alene være den udløser, der får patienter til at begynde nikotinstop. VBA kan relativ let implementeres i din arbejdsgang og er bygget op om tre enkle trin: • Spørg til tobaks- og nikotinstatus.

• Oplys om, at professionel rådgivning øger chancen for ophør.

• Henvis til Stoplinien, hvis patienten er interesseret.

Hvis patienten takker nej eller er afvisende undervejs, skal du stoppe samtalen dér. Patienten skal ikke overbevises eller presses.

Målet er at oplyse patienten om, at vedkommende kan få hjælp.

4. Du kan også henvise til hjemmesiderne myteromsnus.dk og cancer.dk/snusfornuft, hvor Tandlægeforeningen har bidraget med tandfaglig viden.

Kilder: Tandlægeforeningen og Hanne Vibjerg, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen

209

T ∕ update

Det spørger I om Jeg er i gang med at optjene timer til tilladelse til selvstændigt virke. Jeg stopper i min ansættelse efter 2,5 måneder og har optjent 370 timer. Kan jeg bruge denne ansættelse til min optjening?

SVAR: Nej, det kan du ikke, da du både skal opfylde kravet om minimum 360 timer OG kravet om tre måneders ansættelse. De 370 timer er desværre gået tabt i forhold til din tilladelse til selvstændigt virke.

Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

7-8 København S Tandfaglige Dage 2022 Tilmeldingsfrist: 5. april

Ophævelse af restriktioner: Hvad med mundbind på klinikken?

1.821 klik

Middelfart Klinikejerkonference 2022 Tilmeldingsfrist: 11. april

Aarhus V Brush Up Nyt om journaler og ydelser Tilmeldingsfrist: 4. april Læs mere og tilmeld dig på Tdlnet.dk

210

Tandlægernes Erhvervs­ udygtighedsforsikring blev den 1. januar 2022 flyttet til Euro Accident.

Forsikringen hedder nu Tab af erhvervsevne-forsikring og er blevet forbedret på en række områder, bl.a. med konceptet ”Holdbare Tandlæger”.

Folketinget har vedtaget nye regler, der medfører ændringer i retten til at holde barselsorlov og retten til barselsdagpenge. De ændrer derimod ikke på retten til løn under orlov efter lovgivning og over­ enskomster på området.

30

10

Fritvalgsprocenten er pr. 1. marts steget fra 6 % til 7 %. Tandlæger og tandplejere har ikke en fritvalgsordning, men elever har ret til samme fritvalgsprocent som klinik­ assistenter.

Nye regler om øremærket barsel

APRIL

MAJ

Klinikejer: Fritvalgsprocenten stiger

EUF er flyttet til Euro Accident

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER APRIL

Nyt fra Tdlnet

Nyt KlinikLiv på gaden Sammen med denne måneds Tandlægeblad får du årets første KlinikLiv, der denne gang sætter fokus på patienters misbrug.

Flere midlertidige COVID-19ordninger bortfalder Arbejdsgiveres midlertidige ret til tidlig refusion og selvstændiges ret til sygedagpenge pga. COVID­19 ophørte begge fra den 1. marts 2022.

NY Nyheder fra Zendium Zendium Professional Pro Gums + Sensitivitet • •

Lindrer og forebygger følsomhed Forebygger tandkødsproblemer

Zendium Professional Pro Gums + Freshness • •

Forebygger tandkødsproblemer Forebygger halitosis i op til 12 timer*

De to nye Zendium tandpastaer er: • • • •

Effektive mod anaerobe bakterier Reducerer vækst af patogene bakterier i den modne biofilm Fremmer gingival sundhed og et balanceret oralt mikrobiom** Har en optimeret formulering med en højere koncentration af glukose oksidase

Indeholder 1450 ppm NaF

Med Zendium Professional kan du passe på planeten, mens du passer på dit tandkød. Se her hvordan:

GENANVENDT PAP

BIONEDBRYDELIGE INGREDIENSER

TUBE AF BIOPLASTIC

90% genanvendt pap til tandpastaæsker

99,9% af tandpastaen er bionedbrydelig

Mindst 60% bioplast i tandpastatuber

Ses vi Tandfaglitil g Dage? e

Zendium styrker mundens naturlige forsvar Se mere på zendium-learninghub.dk *In vivo studie på 93 personer over 4 ugers regelmæssig brug, UK 2017. **Daly S. et al. reported in J. Dent. 80 (2019) S26-S32

T ∕ detaljen

TEKST ANNE BURLUND OG DTU FOTO DTU FOTONIK

D

et ligner ved første øjekast et oprørt hav med store bølgetoppe eller et bakket, goldt månelandskab. Men det er overfladen på et tandimplantat af titan fotograferet med et scanningselektronmikroskop i en opløsning på 0,01 milliontedel af en meter.

Normalt er overfladen på tandimplantater ru, hvor bakterier kan adhærere på overfladen i et tyndt lag i form af en biofilm, der kan medføre inflammation omkring implantatet. Ifølge nyere svenske undersøgelser vil lidt mindre end hver anden patient udvikle inflammation i forskellige grader omkring de indopererede tandimplantater i løbet af en 10-årig periode. Et stigende problem, der ifølge to forskere fra DTU Fotonik er et af de mest oversete forhold på sundhedsområdet.

De har derfor udviklet en teknologisk løsning, hvor nanostrukturer bliver inkorporeret i selve implantatet frem for at blive lagt på implantatoverfladen som en coating. Den takkede overflade ”punkterer” bakteriernes cellemembran, så de ikke kan sætte sig fast og dør. Foreløbige laboratorieundersøgelser tyder på, at andelen af bakterier, der sætter sig fast, bliver reduceret med 90 % sammenlignet med implantater, der har en normal sammensætning. Den nye metode, hvor strukturerne bliver indlejret i selve implantatet, vil ifølge forskerne beskytte implantatet mod inflammation i mere end 10 år mod coatingsmetodens ca. fem år.

Forskerne har nu taget patent på opfindelsen, og målet er på sigt at udbrede løsningen til alle typer af implantater.

Fokus er dog i første omgang tandimplantater, hvor behovet ifølge forskerne er størst. ♦

212

Bakterie­ bolværk ∕

2022

∕

126

∕

3

213

tte- ! e r l i t Vi ger alt e lægan koncentvreer

Klinikrejser

e k ...så I om at opl r je

for dig og dine medarbejdere

www.ourworld.dk telefon 9742 5040

Tlf.: 97 42 50 40 | info@ourworld.dk | www.ourworld.dk

ny viden ∕ T

Molarer har god langtidsprognose efter parodontalbehandling

Fiksation og beslibning af mobile tænder har begrænset effekt

ET AF DE MARKANTE BUDSKABER i EFP’s nye behandlings­ guide er, at furkaturinvolvering ikke i sig selv er en indikation for ekstraktion af molarer hos patienter med parodontitis.

En ny retrospektiv kohorteundersøgelse fra Brasilien synes i nogen grad at bekræfte rigtigheden af dette synspunkt.

I studiet indgik 222 voksne personer, som alle deltog i et vedligeholdelsesprogram efter gennemført parodontalbe­ handling. Personerne havde ved undersøgelsesperiodens start 1.329 molarer, hvoraf godt halvdelen havde furkatu­ rinvolvering af grad I, II eller III. Observationsperioden var mindst 10 år (12,4 ± 1,9 år).

I løbet af perioden mistede pa­ tienterne i alt 235 molarer, hvilket gav en overlevelsesrate på 82,3 %.

Det er værd at bemærke, at kun 161 molarer (68,7 %) blev ekstraheret af parodontale årsager, mens de øvrige mistedes som følge af bl.a. caries, endodontiske tilstande og rodfrakturer.

Ved regressionsanalyse fandt man, at følgende patientrelaterede faktorer havde signifikant negativ indflydelse på overlevelsen af mo­ larer: Alder > 50, hankøn, diabetes, rygning og manglende komplians.

Tilsvarende negativ virkning blev påvist for en række odon­ tologiske parametre: Gingival blødning, pochedybde ≥ 5 mm, furkaturinvolvering grad III samt manglende pulpavitalitet.

Forfatterne hæfter sig især ved den relativt dårlige prog­ nose for avitale tænder og tænder med komplet furkaturin­ volvering. De anbefaler, at man som kliniker inddrager for­ hold som rygning, diabetes og komplians i sine overvejelser om, hvorvidt man skal bevare eller ekstrahere molarer hos patienter med parodontitis.

TÆNDER, SOM ER LØSE AF ANDEN ELLER TREDJE GRAD, fore­ kommer ofte hos patienter med parodontitis stadium III og IV. To klassiske indgreb til afhjælpning af denne gene er fiksation og okklusal beslibning. Ifølge en ny systematisk oversigt, som tyske og schweiziske forskere har udarbejdet, er det dog usik­ kert, om disse tiltag har nogen væsentlig effekt på problemet.

Området er temmelig dårligt belyst, idet der kun blev fun­ det to studier om fiksation og tre studier om beslibning, der levede op til inklusionskriterierne. Studierne om fiksation kunne følge i alt 72 patienter og 311 tænder i mindst to år, mens der indgik i alt 225 patienter og 1.974 tænder i stu­ dierne om beslibning. Fik­ sation blev udført med ad­ hæsive materialer og under hensyntagen til mulighed for opretholdelse af opti­ mal mundhygiejne. Studier­ ne om beslibning var alle af ældre dato, og der blev ef­ ter den tids kriterier udført gennemgribende okklusal beslibning i hele tandsættet.

Tandtabet efter to år ud­ gjorde 8,4 % for fikserede tænder og 10,1 % for ikke­ fikserede, og forskellen var ikke signifikant. Der blev ikke konstateret skadevirk­ ninger som følge af fiksationen. Okklusal beslibning havde en beskeden positiv effekt på det kliniske fæsteniveau, men påvirkede ikke pochedybde eller løsningsgrad.

Forfatterne konkluderer, at fiksation kan være et relevant tilbud til patienter, som har forringet tyggeevne som følge af mobile tænder, og at okklusal beslibning kan foretages lokalt på tænder, som er udsat for traumatisk okklusion.

Costa FO, Cortelli JR, Cortelli SC et al. The loss of molars in supportive periodontal care: A 10-year follow-up for tooth- and patient-related factors. J Clin Periodontol 2022;49:292-300.

Dommisch H, Walter C, Difloe-Geisert JC, Gintaute A et al. Efficacy of tooth splinting and occlusal adjustment in patients with periodontitis exhibiting masticatory dysfunction: A systematic review. J Clin Periodontol 2021 Dec. 1; 1-18. https://doi.org/10.1111/jcpe.13563. [Online ahead of print].

I løbet af perioden mistede patienterne i alt 235 molarer

∕

2022

∕

126

∕

3

Tandtabet efter to år udgjorde 8,4 % for fikserede tænder og 10,1 % for ikkefikserede

215

T ∕ internationalt forskningsnyt

Nedsat overlevelsesrate for implan­tatbårne broer hos patienter med parodontitiserfaring PROGNOSEN FOR BEHANDLING med implantatunder­ støttede fastsiddende broer er mere usikker, hvis pa­ tienten har – eller tidligere har haft – parodontitis.

Det er hovedkonklusionen på en systematisk oversigt, som franske og belgiske forskere har udarbejdet.

Oversigten er baseret på 17 kliniske studier med ob­ servationstider fra et til 16 år. I studierne blev mere end 6.000 implantater indsat på mere end 1.300 pa­ tienter med eller uden parodontitiserfaring.

Implantatoverlevelsen var høj i begge grupper, men patienter med parodontitiserfaring havde dog dob­ belt så stor risiko for implantattab (hazard ratio = 2,06). Forskellen var mest udtalt ved observationsti­ der over fem år. Risikoen for udvikling af periimplanti­ tis var også signifikant forhøjet i parodontitisgruppen (risk ratio = 3,06). Derimod var der ikke forskel på det marginale knogletab i de to grupper.

Forfatterne anbefaler, at man som kliniker er op­ mærksom på disse risici og sørger for at have kontrol over risikofaktorer inden implantatindsættelse, især når det drejer sig om patienter med parodontitiserfa­ ring. De tilråder endvidere, at disse patienter indgår i et individuelt tilpasset kontrolprogram, så tegn på inflammation omkring implantaterne kan opdages så tidligt som muligt, og udvikling af periimplantitis og senere tab af implantater kan undgås.

Carra MC, Rangé H, Swerts P-J et al. Effectiveness of implantsupported fixed partial denture in patients with history of periodontitis: A systematic review and meta-analysis. J Clin Periodontol 2021. https://doi.org/10.1111/jcpe.13481

216

kommentar PROFESSOR, ODONT.DR. PH.D. KLAUS GOTFREDSEN Odontologisk Institut Københavns Universitet – Det er ikke overraskende og som sådan heller ikke nyt, men nu er det tydeligt dokumenteret via en omfattende sy­ stematisk gennemgang af litteraturen, at patienter, der har en parodontitishistorie, fx eksisterende parodontitis eller har mistet tænder som følge af parodontitis, har en betydeligt øget risiko for periimplantitis og en dårligere overlevelses­ rate af implantater.

Det er værd at bemærke, at de inkluderede studier af kro­ nologiske årsager ikke anvendte den nuværende klassifika­ tion af parodontitis, og forskellen mellem de inkluderede studier kan bl.a. forklares ud fra stadiet af parodontitis, som de inkluderede patienter i de enkelte studier har haft. Uanset dette er det dog klart, at hvis tandlæger placerer implanta­ ter i kæber på patienter med en parodontitishistorie, er det helt nødvendigt at informere patienten om en øget risiko for periimplantitis og implantattab samt et øget behov for ren­ hold omkring de implantatunderstøttede rekonstruktioner.

Det er også klart, at for patienter med en parodontitishisto­ rie og især for patienter med parodontitis stadie 4 bør man om muligt foretrække tandunderstøttede broer og ætsbroer til fx at genoprette tandstatus til en forkortet tandbue (shor­ tened dental arch).

dansk forskningsnyt ∕ T FOTO: SHUTTERSTOCK

Forskelle i cytokinrespons afspejler forskelle i den kliniske udvikling af gingivitis

Nedsat aktivitet af streptokokker ved parodontitis

DE KLASSISKE STUDIER med eksperimentel gingivitis, som Løe og medarbejdere gennemførte i Aarhus i 1960’erne, udgør en af hjørnestenene i den moderne parodontologi, og nu har forskere ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed (Aarhus Universitet) ført traditionen ind i det 21. århundrede med udnyttelse af de teknikker, der nu står til rådighed.

42 unge voksne personer uden væsentligt fæstetab deltog i undersøgelsen, som bestod af en indledende hygiejnefase på to uger, en periode på tre uger, hvor personerne seponerede enhver form for mundhygi­ ejne (inklusive brug af tyg­ gegummi) og en genopret­ ningsfase på to uger, hvor personerne genoptog de­ res normale mundhygiejne.

Til slut blev der givet tand­ rensning og instruktion efter individuelt behov. På dag 0, 7, 14, 21 og 35 efter sepone­ ring af mundhygiejnen blev der foretaget klinisk regi­ strering af plak og gingivi­ tis samt måling af 10 forskellige cytokiner i gingivalvæsken.

15 af deltagerne viste sig at respondere meget hurtigt på plakophobning med gingival inflammation, mens de øvrige 27 havde et mere langsomt sygdomsforløb. De hurtigt re­ sponderende udviste et “uorganiseret cytokinrespons” med højere koncentrationer af IL-4, IL-6, IL-8, IL-12 og IL-13 og mindre koncentrationer af IL-2, IL-10 og TNF-α end de mere langsomt responderende.

Forskerne konkluderer, at disse resultater kan være et skridt på vejen mod dybere forståelse af patogenesen for gingivitis og årsagerne til, at nogle patienter er mere mod­ tagelige end andre.

DE SENERE ÅR ER DER SKET en nærmest revolutionerende teknisk udvikling inden for mikrobiologien. Med metagenomanalyser kan man påvise tilstedeværelse af arter, der ikke kan dyrkes, og med metatranskriptom-analyser kan man studere aktiviteten af enkelte gener i et givet miljø på et gi­ vet tidspunkt.

Forskere fra Odontologisk Institut, Costerton Biofilm Cen­ ter og Lundbeck Foundation GeoGenetics Centre (Køben­ havns Universitet) har sammen med kolleger fra Singapore og Schweiz anvendt disse teknikker til en kortlægning af orale streptokokkers aktivitetsniveau i prøver fra saliva, tunge og subgingival plak hos 11 patienter med parodontitis og 11 ra­ ske kontrolpersoner.

Patienter med parodontitis havde signifikant lavere aktivi­ tet af Streptococcus salivarius, S. parasanguinis, S. oralis, S. infantis og S. gordonii i saliva; på tungen var der signifikant lavere aktivitet af S. salivarius, S. parasanguinis og S. ora­ lis, mens det i subgingival plak kun var S. oralis, der udviste nedsat aktivitet. Dette kunne ifølge forskerne tyde på, at de økologiske forandringer, der sker i plakken ved parodonti­ tis, typisk medfører forøget aktivitet af parodontitisbakterier, men ikke samtidig nedsat aktivitet af streptokokker.

Det var især S. parasanguinis, der havde ændret adfærd hos patienter med parodontitis, idet der var signifikant ned­ sat aktivitet af hele 18 gener (fx for glykolyse samt biosyn­ tese af peptidoglykan og aminosyrer) fra denne bakterie i saliva fra patienterne. S. parasanguinis påkalder sig særlig opmærksomhed, fordi den er en af de få bakterier, der tilskri­ ves en rolle ved udvikling af såvel caries som parodontitis, og ifølge forskerne kan den påviste høje tilpasningsevne være en del af forklaringen herpå.

15 af deltagerne viste sig at respondere meget hurtigt

Leite, FRM, Nascimento GG, Møller HJ, Belibasakis GN, Bostanci N, Smith PC, Lopez R. Cytokine profiles and the dynamic of gingivitis development in humans. J Clin Periodontol 2021;49:67-75.

∕

2022

∕

126

∕

3

Belstrøm D, Constancias F, Markvart M, Sikora M, Sørensen CE, Givskov M. Transcriptional activity of predominant streptococcus species at multiple oral sites associated with periodontal status. Front Cell Infect Microbiol 2021;11:752664.

217

Fokus på det gode samarbejde og uddannelse Hos tandlægen.dk er det af stor værdi, at samarbejdet mellem en klinikleder og souschef fungerer godt, og derfor understøtter vi begge roller gennem uddannelse og sparring.

Vi har netop udviklet vores egen Akademiuddannelse i Ledelse for hele kædens souschefer og klinikkoordinatorer i samarbejde med CPH Business (Copenhagen Business Academy), hvor der er 5 moduler i alt, som strækker sig over i alt 3 år.

Maria Puk Hansen, som er souschef hos tandlægen.dk Nykøbing Falster værdsætter de mange udviklingsmulighederne, der er på klinikken, det store ansvar, og det gode samarbejde hun har med klinikejeren og alle de ansatte. Maria er netop i fuld gang med uddannelsen, hvor de første 2 moduler er løbet af stablen i efteråret 2021 og i februar 2022.

Maria Puk Hansen fra tandlægen.dk Nykøbing Falster sætter ord på højdepunkterne ved Souschef Akademiuddannelsen i Ledelse.

egne lederkompetencer, finde sin egen lederstil men også til at arbejde med medarbejdernes kompetencer og potentialer.

”Jeg har fået en masse nye værktøjer, som jeg kan bruge i mit daglige arbejde på klinikken og en meget bedre forståelse af min rolle som souschef, og hvordan min stil påvirker alle de ansatte på klinikken. Jeg tænker nu meget mere over, hvordan jeg agerer som souschef”, siger Maria.

På holdet er der 20 andre souschefer og klinikkoordinatorer fra hele tandlægen.dk, som varetager de samme opgaver.

Det gør, at samarbejdet blandt deltagerne styrkes på tværs af kæden. De lærer hinanden bedre at kende, og om hvordan de håndterer de forskellige opgaver.

Uddannelsen giver basisviden om lederskab, som er relevant, når man er souschef på en tandklinik i tandlægen.dk.

Uddannelse giver samlet set redskaber til at kunne udvikle

”Det er helt fantastisk at være sammen med mine kollegaer fra kæden på den her måde, vi har fået opbygget et stort solidt netværk, hvor vi samarbejder og sparre med hinanden – og nyder hinandens selskab”, tilføjer Maria.

Hvilken betydning har uddannelsen for din hverdag på klinikken? ”Det har stor betydning for min hverdag. Jeg er ikke bange for at tage fat og tage nogle vigtige beslutninger sammen med klinikejeren, men nu føler jeg mig mere sikker, da jeg bedre fagligt kan argumentere for mine beslutninger. Uddannelsen giver mig mulighed for at reflektere mere over tingene, og nu læner jeg mit op ad teorierne, inden jeg fører dem ud i livet”, siger Maria.

På hvilke områder føler du mest, at du har udviklet dig, efter du er startet på uddannelsen? ”Jeg har helt sikkert lært, at jeg skal tænke mere over, hvordan jeg formidler en besked til vores personale og patienterne. Jeg overvejer lige, inden jeg siger noget, så jeg er helt sikker på, at mit budskab kommer korrekt frem”, fortsætter Maria med et glimt i øjet.

Hvad betyder det for dig, at tandlægen.dk tilbyder souschefer denne uddannelse? ”Jeg sætter stor pris på at være en del af en kæde, hvor efteruddannelse bliver så højt prioriteret. Når ledelsen på en klinik er god, så får man en bedre hverdag for både personalet og patienterne”, siger Louise.

Louise Vilhelmsdal er klinikleder og -ejer på klinikken i Nykøbing Falster og arbejder tæt sammen med Maria.

Hvilken betydning vil det få for dig, at din souschef deltager på denne uddannelse? ”At Maria deltager i uddannelsen gør, at hun bliver endnu dygtigere til sit arbejde, og vi vil få flere redskaber til at lave verdens bedste arbejdsplads.

Det giver mig tid og ro til at gøre det, som jeg er bedst til,” siger Louise.

Det er af stor værdi, at en klinikleder og en souschef har et godt og tillidsfuldt samarbejde – det er godt for klinikken som helhed, dens personale og driften.

”Maria vil få, udover det rent faglige, også et fantastisk netværk med de andre souschefer, og på den måde overføres de gode ideer mellem klinikkerne. Ulempen ved at hun deltager i uddannelse er dog, at jeg skal undvære hende ind imellem på klinikken,” siger Louise.

Vil du være klinikleder eller souschef i tandlægen.dk?

Læs mere på tandlaegen.dk/jobkarriere og følg os på LinkedIn, så du får indblik i dine muligheder, hvis du vil være en del af tandlægen.dk

Duraphat® 5 mg/g tandpasta 3-pakke sikrer patientens compliance

Nok til 3 mdr.

Vær med til at sikre compliance for dine patienter på en nem måde frem til deres næste besøg i klinikken Det er klinisk bevist, at forebyggelse af caries optimeres ved fortsat brug af Duraphat® 5 mg/g tandpasta.1-4 • Med 3-pakken kan du sikre dine patienters compliance til en 3 måneders behandling i én praktisk pakke. Det vil i tillæg være den billigste løsning for dine patienter.* • Det er klinisk bevist, at Duraphat® 5mg/g tandpasta forebygger huller ved at stoppe og reversere initial rodcaries og tidlige fissurcarieslæsioner1-4

Ordiner Duraphat® – produktet du kender og stoler på * Duraphat® 5 mg/g tandpasta til patienter på 16 år og derover med forøget cariesrisiko.

Referenser: 1. Baysan A et al. Caries Res 2001;35:41-46 2. Ekstrand et al. Caries Res 2013;47:391–8 3. Schirrmeister JF et al. Am J Dent 2007;20. 212-216 4. Ekstrand et al. 2008 Gerod 2008; 25:67-75.

Duraphat® 5 mg/g fluor som natriumfluorid, tandpasta Indikation: Forebyggelse af dental caries hos unge og voksne, specielt hos patienter med risiko for multipel caries (i tandkronen og/eller tandroden). Dosering og indgivelsesmåde: Personer over 16 år: 2 cm stribe tandpasta på tandbørsten før hver tandbørstning; tænderne børstes 3 gange dagligt efter hvert måltid, børst lodret fra gumme til tandkant i ca. 3 min. Dental anvendelse. Må ikke synkes. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Må ikke anvendes af børn og unge under 16 år. Anvendelse af flere fluoridkilder kan føre til fluorose. Der skal foretages en overordnet vurdering af det totale fluorindtag før brug. Fluoridtabletter, -dråber, -tyggegummi, -geler, -lakker eller fluorideret vand eller salt bør undgås ved samtidig brug af Duraphat tandpasta. Risikoen for at synke noget tandpasta skal tages i betragtning, når beregning af den anbefalede indtagelse af fluorid beregnes. Produktet indeholder natriumbenzoat. Benzoater virker mildt irriterende på hud, øjne og slimhinder. Graviditet og amning: Denne tandpasta bør ikke anvendes under graviditet eller amning, med mindre der er foretaget en omhyggelig vurdering af risici og fordele. Bivirkninger: Hyppighed ukendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data): Brændende fornemmelse i munden. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Overfølsomhedsreaktioner. Overdosering: Den toksiske fluordosis er 5 mg pr. kg legemsvægt. Symptomer på overdosering: fordøjelsesproblemer: opkastning, diarré, mavesmerter. I ekstremt sjældne tilfælde kan en overdosis være dødelig. Hvis der er indtaget en betydelig mængde af produktet ved en fejltagelse, skal patienten straks have foretaget en maveskylning, eller opkastning skal fremprovokeres; calcium bør indtages (store mængder mælk), og patienten skal holdes under opsyn i flere timer. Duraphat indeholder menthol, som kan forårsage kramper især hos spædbørn og børn, hvis det ved et uheld indtages i store mængder. Tandemaljen vil få et plettet eller spættet udseende, hvis der absorberes mere end 1,5 mg fluor daglig over flere måneder eller år, afhængig af graden af overdosering. Dette vil blive efterfulgt af øget, alvorlig skørhed i emaljen. Knoglefluorose ses kun ved høj, vedvarende absorption af fluor (over 8 mg daglig). Pakningsstørrelser: 1 x 51 g tube eller 3 x 51 g tuber. For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering og tilskud: B – ikke tilskudsberettiget. Andre lægemiddelformer: Duraphat® findes også som dentalsuspension. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Colgate-Palmolive A/S. Forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresume, (Opdateret november 2016) der kan rekvireres vederlagsfrit fra Colgate-Palmolive A/S, Bredevej 2A, 2830 Virum, telefon: 43 20 92 00.

faglig leder ∕ videnskab & klinik ∕ T

O FOTO: TH MAS NIE LSEN

Årets nordiske fællestema afsluttes I sidste nummer af Tandlægebladet blev de nye klassifikationer af parodontale og periimplantære sygdomme gennemgået samt behandling af parodontitis og periimplantitis i temaet om ”Parodontale og periimplantære sygdomme i de nordiske lande”.

I dette nummer fortsættes temaet med vægt på ny diagnostik af parodontitis, tobaksprodukters indvirkning på sygdommen, coronapandemiens betydning for sygdom i mundhulen og især for parodontitis’ eventuelle forværring af COVID-19 samt beskrivelse og sammenligning af, hvordan parodontal diagnostik og behandling organiseres i de nordiske lande.

Hvad angår ny diagnostik fokuseres der på de teknologiske landvindinger, som muliggør tidlig diagnostik af parodontitis.

Det drejer sig om parodontale biomarkører i form af humane og bakterielle proteiner, som udover anvendelse direkte i diagnostikken muligvis på sigt kan blive et hjælpemiddel ved måling af effekten af parodontal behandling.

Det har længe været kendt, at rygning er en sygdomsrisiko for parodontitis, om end dokumentationen for effekten af rygestop på parodontitis er begrænset. Udover cigaretrygning beskæftiger denne artikel sig med e-cigaretter og snus, som forårsager ændringer i det parodontale miljø, men hvor negativ effekt på parodontitis endnu er uafklaret.

∕

2022

∕

126

∕

3

Den helt store interesse i COVID-19-artiklen samler sig naturligvis om smittespredning på tandklinikker via aerosoldannende behandlingsprocedurer. I artiklen omtales en ny undersøgelse, hvor det er målt, at hovedparten af mikroorganismerne i aerosoler ikke stammer fra mundhulen, men fra den væske, som udstyret udsender. Der blev endog ikke observeret SARSCoV-2-nukleinsyrer, selv om patienterne havde virus i saliva.

I en række tidligere undersøgelser er der dog isoleret en bred vifte af forskellige mikroorganismer med dominans af Micrococcus, Staphylococcus og Streptococcus fra mundhulen. Der skal naturligvis derfor frembringes yderligere dokumentation for den ringe smitterisiko på tandklinikker.

NILS-ERIK FIEHN Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør

221

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Parodontitis er en kronisk inflammatorisk sygdom i tændernes støttevæv og er karakteriseret ved nedbrydning af det parodontale fæste og alveole­ knoglen. Sygdommens debutalder og progressions­ hastighed kan variere og afhænger af medfødte og erhvervede risikofaktorer samt af mundhygiejneva­ nerne. De relativt langsomt forløbende parodonti­ tisformer diagnosticeres typisk, når patienterne er i 30’erne eller 40’erne, mens aggressive former kan ses hos unge voksne. Parodontitis forløber efter et asymptomatisk mønster, hvilket betyder, at de tid­ lige stadier typisk underdiagnosticeres. I dag har den teknologiske udvikling gjort det muligt at opdage subkliniske forandringer i de parodontale væv ved at måle forekomst af parodontale biomarkører, dvs. humane og bakterielle proteiner, der kan indsam­ les med noninvasive metoder. Formålet med denne narrative oversigt er at præsentere vores aktuelle viden om den kliniske anvendelse af infektions- og inflammationsrelaterede proteiner som biomarkører.

Desuden diskuteres de molekylære markører, der kan anvendes som mål for parodontalbehandling.

EMNEORD

Nye perspektiver inden for diagnostik og behandling af parodontitis ULVI KAHRAMAN GÜRSOY, associate professor, ph.d., specialist i parodontologi, Department of Periodontology, Institute of Dentistry, University of Turku, Turku, Finland GEORGIOS BELIBASAKIS, professor, ph.d., MSc i parodontologi, Division of Oral Diseases, Department of Dental Medicine, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden DANIEL BELSTRØM, lektor, dr.odont., ph.d., Sektion for Klinisk Oral Mikrobiologi og Parodontologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet TIMO SORSA, professor, ph.d., specialist i parodontologi, Division of Oral Diseases, Department of Dental Medicine, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden, og Department of Oral and Maxillofacial Diseases, University of Helsinki and Helsinki University Hospital, Helsinki, Finland ANNE ISINE BOLSTAD, professor, dr.odont., ph.d., specialist i parodontologi, Department of Clinical Dentistry, Faculty of Medicine, University of Bergen, Bergen, Norway Accepteret til publikation den 21. juni 2021 Tandlægebladet 2022;126:222-8

Biomarkers | infection | inflammation | periodontal diseases

M Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: ULVI KAHRAMAN GÜRSOY ulvi.gursoy@utu.fi

222

OLEKYLÆRE SIGNATURER VED PARODONTITIS: FRA DIAGNOSE TIL SYGDOMSMODIFIKATION Parodontitis er en inflammatorisk sygdom i tændernes støttevæv. Ætiologien er mikrobiologisk, og sygdommen karakteriseres ved kronisk vævsnedbrydning. Parodontitis regnes for en multifaktoriel sygdom, hvilket vil sige, at alvorligheden og udbredelsen af den observerede parodontale nedbrydning kan modificeres af en række systemiske og lokale risikofaktorer (1).

Patogenesen ved parodontitis ser ensartet ud på befolkningsniveau; men der kan være stor variation i sygdommens debut, progression og heling på individ- og site-niveau. Dertil kommer, at progressionen af parodontitis har karakter af en nonlineær, kaotisk, dynamisk proces (2). Vendingen “én gang parodontitis, altid parodontitis” antyder da også, at patienter selv efter en

vellykket behandling vil have forøget risiko for recidiv og derfor har behov for støttebehandling resten af livet (3). Odontologiske undersøgelser bør foretages med regelmæssige mellemrum, så parodontitis kan opdages i de tidligste stadier, og progressionen kan bremses, inden der sker irreversibel vævsskade. Parodontal screening af alle tænder på alle personer er imidlertid et både dyrt og tidskrævende foretagende. En måde at løse dette problem på er at inddele befolkningen i undergrupper efter parodontal risikostatus (4,5). Det giver mulighed for individuel tilpasning af profylakse og behandling gennem 1) hyppigere overvågning af personer i højrisikogrupper med henblik på tidlig diagnostik af parodontitis, 2) anvendelse af supplerende behandlinger til parodontitispatienter med svækket værtsrespons og 3) nedsættelse af risikoen for recidiv efter parodontalbehandling især hos særligt modtagelige patienter. Desværre kan sådanne mål ikke altid opfyldes, da det ikke er givet, at de nationale tandplejesystemer vil betale de betydelige ekstraudgifter til hyppige undersøgelser eller supplerende behandlinger.

De teknologiske fremskridt, der er sket de seneste tre til fire årtier, har gjort os i stand til at forstå patogenesen ved parodontitis langt bedre end tidligere. Billigere og mere følsomme metoder til påvisning af biomarkører har gjort det muligt at undersøge forskellige bakterie- eller værtsproteiners potentiale som diagnostiske sygdomsmarkører eller mål for terapeutiske tiltag (Fig.1).

Takket være den hurtige udvikling inden for nano- og mikrovæsketeknologi har man kunnet fremstille diverse personnære kviktests til anvendelse direkte i tandklinikken (6). I denne oversigtsartikel vil vi søge at besvare følgende spørgsmål: 1) Hvilken rolle spiller diagnostiske parodontitismarkører? 2) Hvordan kan sådanne markører bidrage med ny information i forhold til den kliniske diagnose? 3) Hvordan kan produkter, der er rettet mod at modulere inflammation, anvendes som supplement til de gængse mekaniske infektionskontrolprocedurer ved parodontalbehandling?

DIAGNOSTISKE PARODONTITISMARKØRER Parodontitis diagnosticeres og vurderes på baggrund af kliniske og radiologiske registreringer som fx pochedybde (PPD), klinisk fæsteniveau (CAL) og blødning ved sondering (BOP).

Sådan har det været igennem mere end 50 år, og sådan er det stadig, for i den nyeste sygdomsklassifikation er det fortsat kliniske og radiologiske data, der er afgørende for inddelingen af parodontitis i stadier og grader (7). Det største problem ved kun at forlade sig på PPD, CAL og radiologisk bedømt knogletab er, at man med disse parametre først kan identificere parodontitis, når der er sket irreversibel vævsskade. Det er derfor bydende nødvendigt at udvikle diagnostiske metoder, der kan påvise parodontitis i et præklinisk stadium.

Parodontitis er en multifaktoriel sygdom, hvor den subgingivale mikrobiota og værtens immunsystem er de vigtigste aktører i patogenesen (8). Tidligere var vores viden om den orale mikrobiotas rolle ved parodontitis baseret på dyrkning af bakterier, men udviklingen af kulturuafhængige molekylære metoder udvidede vores muligheder for at forstå den orale mikrobiotas mangfoldighed og førte bl.a. frem til teorien om mikrobielle komplekser (røde, orange, m.v.) (9). Efterfølgende

∕

2022

∕

126

∕

3

Patogenesen ved parodontitis

Fig. 1. Vigtige patogenetiske reaktioner, der kan være diagnostiske eller terapeutiske mål ved parodontitis.

Fig. 1. Important pathways in pathogenesis of periodontitis as diagnostic or therapeutic targets.

har den kontinuerlige udvikling af sofistikerede molekylære metoder, som er baseret på stadigt finere sekventeringsteknikker, dels ført til opdagelse af nye parodontitisassocierede bakterier, dels givet os mulighed for på et tidspunkt at få fuld indsigt i den komplekse subgingivale mikrobiota ved parodontitis (10).

Ifølge en nyere hypotese betragtes Porphyromonas gingivalis som en nøglebakterie, der er i stand til at sætte en sygdomsprogression i gang, selv når den kun forekommer i små mængder subgingivalt (11). Man har derfor foreslået at anvende screening for P. gingivalis som et molekylært tiltag til påvisning af parodontitis. Et eksempel på denne taktik blev publiceret i 2019, hvor man i en dansk befolkningsundersøgelse kunne påvise P. gingivalis i saliva hos 64 % af patienter med aggressiv parodontitis og hos 54 % af patienter med kronisk parodontitis, men kun hos 8 % af personer med sunde parodontale forhold.

Dermed kunne man beregne, at påvisning af P. gingivalis i saliva hos voksne medførte en relativ risiko (RR) for parodontitis på 6,5-8,1 (12).

Mens P. gingivalis ser ud til at være den bedst egnede bakterielle markør for parodontitis hos voksne, er Aggregatibacter actinomycetemcomitans sandsynligvis bedre egnet til screening for parodontitis blandt børn og unge. I 2008 fandt man i et longitudinelt studie blandt unge fra Marokko, at subgingival kolonisering med A. actinomycetemcomitans ved baseline hang sammen med en RR på 3,0 for at have udviklet parodontitis to år senere. Denne RR steg til hele 18,1, hvis en specifik subtype (JP2-klonen) var den eneste variant af A. actinomycetemcomitans, som var til stede ved baseline (13). De to ovennævnte studier er beviser på, at det kan lade sig gøre at screene for forekomst af specifikke bakteriearter som P. gingivalis og A. actinomycetemcomitans subgingivalt eller i spyttet. Der var imidlertid i begge studier patienter, som havde parodontitis, men ikke var koloniseret med P. gingivalis og A. actinomycetemcomitans, samtidig med at der var sunde personer, som var koloniseret med disse bakterier. Derfor vil

223

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel rutinemæssig screening i klinikken for forekomst af en enkelt bakterieart medføre en betydelig mængde falsk positive og falsk negative resultater.

Aktuelt forklares udviklingen af parodontitis på grundlag af den økologiske plakhypotese, idet parodontitis antages at udvikle sig som følge af en dysbiotisk interaktion mellem den orale mikrobiota og værtsorganismens immunsystem (8). En god diagnostisk konsekvens af den økologiske plakhypotese vil være at kombinere anvendelsen af bakterielle og værtsderiverede markører. En sådan tilgang blev faktisk præsenteret i 2011, hvor forekomst i spyttet af P. gingivalis, interleukin (IL)1β og matrix metalloproteinase (MMP)-8 blev udnyttet til at beregne en kumulativ risikoscore, som viste sig at være stærkt associeret til den kliniske parodontalstatus (4,14). I øvrigt: Skal man tegne det fulde billede af interaktionen mellem vært og mikrobiota, må man tage avancerede molekylære teknologier som fx metagenomics, metatranskriptomics, metaproteomics og metabolomics i anvendelse (10).

MIKROBIELLE MARKØRER OG KLINISK PARODONTAL DIAGNOSTIK: AKTUELLE SYNSPUNKTER Til dato er der indsamlet betydelige mængder data, som dokumenterer, at polymikrobielle biofilm af residente orale mikroorganismer i et “dysbiotisk” samspil med værten er af afgørende betydning for opståen af parodontitis (15). Gennem anvendelse af avancerede molekylære teknikker har forskere kunnet opstille lange lister over mikroorganismer, som kan findes i biofilm eller saliva hos parodontitispatienter og raske personer. Disse lister indeholder ikke kun de “klassiske” parodontale patogener, som har været kendt i årtier (fx arterne i “det røde kompleks”), men også arter, der tidligere var ukendte, eller som ikke har været sat i forbindelse med parodontitis. Takket være denne nye viden har man kunnet definere et “kernemikrobiom” for sundhed og sygdom, som består af taksonomisk forskellige mikroorganismer med visse fælles funktionelle og metaboliske egenskaber (16). Det bør huskes, at “kernemikrobiomer” kan variere fra person til person, selv under sunde forhold (17), hvilket understreger betydningen af personligt tilpasset tandpleje.

Det centrale spørgsmål er, om mikrobiologiske data overhovedet kan bruges til at understøtte den kliniske parodontitisdiagnostik på en tandklinik, som ikke er det mest velegnede sted til udførelse af patientnære mikrobiologiske undersøgelser. Det er en forudsætning, at man finder metoder til nøjagtig måling af ændringer i plakkens eller spyttets mikrobiologiske sammensætning og/eller biosyntetiske aktivitet fra besøg til besøg på klinikken. Hvis de udnyttes effektivt, kan mikrobiologiske data bidrage til en individualisering af diagnose og behandling og dermed danne grundlag for en personligt tilpasset tandpleje (18).

Selv om behovet for personligt tilpasset tandpleje bliver stadigt mere åbenlyst, er der dog stadig betydelige praktiske udfordringer i forbindelse med mikrobiologiske kviktests i tandklinikken. Aktuelt er der ikke udviklet nogen teknisk fremkommelig metode, der gennem hurtig og komplet screening af det orale mikrobiom kan understøtte den kliniske vur-

224

dering, men den tekniske udvikling inden for gensekventering går så stærkt, at ingen ved, hvad morgendagen vil bringe. Fx er der qPCR-baserede kviktests for et begrænset antal arter på vej til anvendelse i klinikken (19). Disse tests er målrettet velkendte parodontale arter som surrogatmarkører for det samlede mikrobiom og kan faktisk skelne mellem parodontal sundhed og sygdom (20).

MARKØRER FOR VÆRTSRESPONS OG KLINISK PARODONTAL DIAGNOSTIK: AKTUELLE SYNSPUNKTER Efter flere årtiers intensiv forskningsindsats er forekomst i spyt eller gingivalvæske af en række stoffer identificeret som mulige biomarkører for parodontitis: inflammationsmarkører (IL-1β, macrophage inflammatory protein-1α), markører for kollagennedbrydning (MMP-8) og markører for knogleremodellering [osteoprotegerin (OPG), Receptor activator of nuclear factor kappa-Β ligand (RANKL)] (21). Der ligger imidlertid stadig en betydelig opgave i at udvikle personnære kviktests til rutinemæssig anvendelse i klinikken.

Flere forskergrupper har søgt at skelne mellem aktive og inaktive parodontale læsioner ved hjælp af biomarkører i gingivalvæske. Et vellykket eksempel var en kviktest for MMP-8, der blev udviklet med henblik på at identificere områder med parodontal nedbrydning og desuden følge helingsresponset efter behandling (22,23). Selv om uafhængige studier dokumenterede testens prædiktive evner, blev produktet imidlertid taget af markedet efter nogen tid.

Et andet kommercielt tilgængeligt værktøj var en diagnostisk test baseret på IL-1-genotypen. Testen var baseret på et genetisk polymorfimønster, som var karakteriseret ved markørerne IL-1A (+4845) og IL-1B (+3954). Personer med denne polymorfi havde forøget risiko for parodontitis (24). Den IL1-baserede genetiske test blev markedsført meget intensivt, men kritiske røster påpegede, at testens diagnostiske værdi var begrænset, og at der manglede videnskabelig dokumentation (25).

Blandt de patientnære kviktests, der indtil nu er udviklet, viser især den immunotest over for aktiv MMP-8, som Sorsa et al.

(26,27) har udviklet, lovende resultater inden for diagnostisk og prognostisk vurdering ved parodontitis og periimplantitis (28,29). Testen er godkendt af myndighederne i USA (FDA) og EU. Koncentrationen af aktiv MMP-8 i spyt, gingivalvæske eller periimplantær sulcusvæske er et tegn på tidlig kollagenolytisk inflammation omkring tænder og implantater (26-29).

Mønstret for forhøjede koncentrationer af aktiv MMP-8 er ens ved parodontitis og periimplantitis, og det er de samme celler (typisk neutrofile granulocytter), der står bag (30). Multinationale studier har vist, at kviktesten for aktiv MMP-8 kan afsløre initial parodontitis, som hænger sammen med enkeltnukleotidpolymorfi af gener for vitamin D-receptor og MMP-3 (26-28).

Kviktesten kunne ikke skelne mellem rygere og ikkerygere med progredierende parodontitis, men det viste sig, at testen kunne forudsige prognosen hos rygere, idet forhøjet niveau af MMP8 inden behandling tydede på dårligt behandlingsrespons, og læsioner, der ikke responderede på behandling, vedblev med at udvise høje koncentrationer af aktiv MMP-8 (30). Da den

patientnære kviktest for aktiv MMP-8 har lovende høj sensitivitet og specificitet ved diagnostik af parodontitis (mindst to pocher med dybde på ≥ 5 mm), kan testen måske i fremtiden indarbejdes i den nye sygdomsklassifikation for parodontitis.

Da parodontitis er en sygdom, der udfolder sig på fladeniveau, kan en kviktest imidlertid kun anvendes til diagnostik af parodontitis på individniveau, mens enkelttandsdiagnostik fortsat vil kræve traditionelle registreringer som pochedybde, klinisk fæsteniveau og radiologisk bedømt knogletab.

MOLEKYLÆRE INFLAMMATIONSMARKØRER SOM MÅL FOR PARODONTALBEHANDLING Inflammation anses almindeligvis for at være kroppens medfødte svar på bakterielle, kemiske eller fysiske traumer. Det skulle derfor være muligt at kontrollere infektionens omfang, ændre sygdommens prognose, afkorte behandlingstiden, forudsige behandlingsresponset og forbedre mulighederne for regeneration gennem ændringer i det inflammatoriske respons. I løbet af de seneste årtier har man fundet ud af, at

klinisk relevans Diagnostik af klinisk veletableret parodontitis er relativt enkelt for en tandlæge. Det kan derimod være problematisk at diagnosticere sygdommen i dens subkliniske fase, at bedømme progressionshastigheden og at forudsige udfaldet af en behandling. Rutinemæssig klinisk anvendelse af nano- og mikrovæsketeknologiske metoder som led i parodontal diagnostik og behandling kan ikke alene gøre klinikeren i stand til at diagnosticere parodontitis i sygdommens initiale stadier, men gør det også muligt at overvåge sygdomsprogression og behandlingsrespons i realtid.

ophør af inflammation ikke er en passiv, men derimod en aktiv og gennemreguleret proces, og mange af de molekyler, der medierer det programmerede inflammationsophør, er

Værtsreaktioner og behandlingsmuligheder

Fig. 2. Muligheder for behandling af parodontal inflammation via modulering af værtsresponset.

Fig. 2. Conceivable opportunities for host modulation therapies of periodontal inflammation.

∕

2022

∕

126

∕

3

225

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel blevet identificeret (31). En lang række supplerende behandlinger (fx NSAIDs, statiner, doxycyklin i subantimikrobielle doser, resolviner og probiotika) er blevet undersøgt med henblik på at påvirke inflammationen som led i den nonkirurgiske parodontalbehandling. Der er lovende kliniske resultater med flere af behandlingerne, men der mangler en del oplysninger, før de kan anbefales til rutinemæssig brug i klinikken (32).

Fx må det undersøges, om de antimikrobielle stoffer fører til udvikling af resistente bakteriestammer, og om de antiinflammatoriske stoffer har bivirkninger. Vedrørende probiotika er det stadig et åbent spørgsmål, om man har fundet den rigtige sammensætning, og om de kliniske fordele er vedvarende.

Der er kort sagt behov for flere multicenterstudier (Fig. 2).

STIMULERET AFVIKLING AF INFLAMMATION Parodontal inflammation initieres ved bakteriel infektion og reguleres af værtens kemiske mediatorproteiner. Disse mediatorer tilhører forskellige familier (resolviner, protektiner, maresiner (ω-3 deriverede) og lipoxiner (ω-6 deriverede), de dannes aktivt ud fra essentielle polyumættede fedtsyrer (PUFA’s), og de styrer inflammationens omfang og varighed, hvorved de bidrager til genoprettelse af sunde forhold (33). Fællesbetegnelsen for disse molekyler er “specialized proresolving mediators” (SPM’s), og antallet vokser i disse år, da der stadig opdages nye medlemmer af familierne (34). Undersøgelser tyder på, at RvE1 udøver deres virkning direkte på knoglecellerne, og at deres effekt er knoglebevarende. I dyreforsøg har RvE1 vist sig at kunne regulere inflammationen og genoprette vævshomeostasen ved parodontitis (35).

HÆMNING AF PROTEOLYTISK AKTIVITET (DOXYCYKLIN I LAV DOSIS) MMP’s har kollagenolytiske egenskaber og spiller en væsentlig rolle ved nedbrydning af parodontalt væv. Man har for nylig vist, at forhøjet proteaseaktivitet i spyttet inden parodontalbehandling kan forudsige fortsat tilstedeværelse af gingival inflammation efter behandling (36). Tetracykliner kan ud over deres antibiotiske egenskaber også påvirke aktiviteten af en række MMPs via mekanismer, der ikke har noget med de antimikrobielle virkninger at gøre. Da MMPs også spiller en vigtig rolle ved normale fysiologiske processer, er det uhensigtsmæssigt at eliminere MMPs fuldstændigt, og man har derfor lanceret doxycyklin i subantimikrobielle doser som supplerende behandling ved parodontitis. Effekten af denne behandling i daglig tandlægepraksis er dog stadig ikke afklaret (37).

REGENERATION Emaljematrixderivat (EMD) (Emdogain®) er en af standardbehandlingerne til regeneration af mistet parodontalvæv og knogledefekter. Hovedbestanddelen af EMD er amelogenin, som er proteiner, der kan fremme nydannelse af parodontalligament, cement og alveoleknogle (38). EMD påvirker også inflammation og heling i betydelig grad. Det medfører kraftige positive ændringer i OPG/RANKL-balancen ved at opregulere OPG og nedregulere RANKL. Endvidere nedsætter EMD ekspressionen af IL-1β, forøger ekspressionen af prostaglandin E2

226

(PGE2), proliferationen af T-lymfocytter og bortskaffelsen af bakterie- og vævsdebris og inducerer differentiering af monocytter, fibroplasi og angiogenese (38).

Mesenkymale stamceller (MSCs) er også potentielle kandidater til genopbygning af tabt støttevæv, eventuelt i kombination med forskellige typer af ”stilladser”. MSCs virker lovende på grund af deres enestående stamcelleegenskaber som proliferation, migration, differentiering i mange cellelinjer og immunmodulering (39), og de har desuden antiinflammatoriske virkninger. Formentlig kan både dentale og nonodontogene stamceller anvendes, og der pågår undersøgelser af vævsregeneration (tissue engineering) ved hjælp af stamceller fra pulpa, parodontalligament, gingiva og knogle samt pluripotente stamceller (40).

ANTIINFLAMMATORISKE BEHANDLINGER Bisfosfonater er antiresorptive lægemidler, der bl.a. anvendes til forebyggelse og behandling af osteoporose. De binder sig til hydroksylapatit og interfererer med osteoklasternes aktivitet.

Det er vist, at systemisk administration af bisfosfonater som supplement til depuration kan hæmme knogletabet og forbedre mineraltætheden hos patienter med parodontitis, mens der ikke kunne påvises nogen tilsvarende forbedring af de kliniske tegn på inflammation (37).

Nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAIDs) har været under overvejelse i forbindelse med parodontalbehandling, især på grund af deres evne til at blokere dannelsen af prostaglandiner. Præparaterne kunne tænkes at forbedre de kliniske resultater efter mekanisk parodontalbehandling, men på grund af alvorlige bivirkninger er de ikke egnede til at indgå i parodontalbehandling.

Anticytokinterapi anvendes ved behandling af inflammatoriske lidelser som fx reumatoid artritis, og man har foreslået at anvende teknikken over for IL-1 β og TNF-α i forbindelse med parodontalbehandling; men anvendelse af antireumatiske lægemidler kan have uheldige bivirkninger på immunforsvaret.

Desuden er det ikke givet, at blokering af et enkelt cytokin vil have nogen væsentlig effekt, hvis den destruktive inflammation forårsages af et omfattende netværk af cytokiner (37).

KONKLUSION Informationsalderen (den digitale tidsalder) har gennem udbredelsen af teknologiske landvindinger forårsaget markante ændringer i menneskenes dagligdag. I dag er vi tættere end nogensinde på at kunne bevæge os fra traditionelle til højteknologiske metoder inden for tandplejen. Klinikerne er derfor nødt til at opdatere deres viden og berede sig på at tage imod de nye teknologier inden for diagnostik og behandling af parodontitis, så de også i fremtiden kan tilbyde deres patienter tandplejeydelser på højeste niveau.

ABSTRACT (ENGLISH) NEW PERSPECTIVES IN THE DIAGNOSIS AND TREATMENT OF PERIODONTITIS Periodontitis is a chronic inflammatory disease of tooth-sup­ porting tissues characterised by the breakdown of periodontal attachment and alveolar bone. The onset age and the progres­ sion rate of the disease vary depending on the presence of inherited and acquired risk factors and oral hygiene measures.

The relatively slow-progressing forms of periodontitis are usu­ ally diagnosed in the fourth to fifth decades of life, while ag­ gressive forms of the disease can be detected in young adults.

Periodontitis proceeds in an asymptomatic pattern, meaning that initial stages of the disease are relatively underdiagnosed.

Today, with the improvements in technology, it is possible to detect sub-clinical changes in the periodontal tissues by meas­ uring the levels of non-invasively collected host- or bacteriaoriginated proteins, i.e. periodontal biomarkers. The present narrative review aims to present the current evidence of the clinical use of infection- and inflammation-related proteins as biomarkers. The molecular markers that can be targeted in periodontal disease treatment will also be discussed.

LITTERATUR 1. Könönen E, Gursoy M, Gursoy UK. Periodontitis: A multifaceted disease of tooth-supporting tissues. J Clin Med 2019;8:1135.

and case definition. J Periodontol 2018;89 (Supp 1):S159-72.

8. Sanz M, Beighton D, Curtis MA et al. Role of microbial biofilms in the maintenance of oral health and in the development of dental caries and periodontal diseases.

Consensus report of group 1 of the Joint EFP/ORCA workshop on the boundaries between caries and periodontal disease. J Clin Periodontol 2017;44 (Supp 18):S5-11.

2. Papantonopoulos G, Takahashi K, Bountis T et al. Mathematical modeling suggests that periodontitis behaves as a non-linear chaotic dynamical process. J Periodontol 2013;84:e29-39.

3. Chapple ILC, Mealey BL, Van Dyke TE et al. Periodontal health and gingival diseases and conditions on an intact and a reduced periodontium: Consensus report of workgroup 1 of the 2017 World Workshop on the Classification of Periodontal and Peri-Implant Diseases and Conditions. J Clin Periodontol 2018;45 (Supp 20):S6877.

9. Socransky SS, Haffajee AD, Cugini MA et al. Microbial complexes in subgingival plaque. J Clin Periodontol 1998;25:134-44.

10. Feres M, Retamal-Valdes B, Gonçalves C et al. Did omics change periodontal therapy? Periodontol 2000 2021;85:182-209.

4. Gürsoy UK, Pussinen PJ, Salomaa V et al. Cumulative use of salivary markers with an adaptive design improves detection of periodontal disease over fixed biomarker thresholds. Acta Odontol Scand 2018;76:493-6.

11. Hajishengallis G, Darveau RP, Curtis MA. The keystone-pathogen hypothesis. Nat Rev Microbiol.

2012;10:717-25.

12. Damgaard C, Danielsen AK, Enevold C. Porphyromonas gingivalis in saliva associates with chronic and aggressive periodontitis. J Oral Microbiol 2019;11:1653123.

5. Petsos H, Arendt S, Eickholz P et al.

Comparison of two different periodontal risk assessment methods with regard to their agreement: Periodontal risk assessment versus periodontal risk calculator. J Clin Periodontol. 2020;47:921-32.

13. Haubek D, Ennibi OK, Poulsen K et al. Risk of aggressive periodontitis in adolescent carriers of the JP2 clone of Aggregatibacter (Actinobacillus) actinomycetemcomitans in Morocco: a prospective longitudinal cohort study.

Lancet 2008;371:237-42.

6. He W, You M, Wan W et al. Pointof-care periodontitis testing: Biomarkers, current technologies, and perspectives. Trends Biotechnol 2018;36:1127-44.

14. Gursoy UK, Könönen E, Pussinen PJ et al. Use of host- and bacteria-derived salivary markers in detection of periodontitis: a cumulative approach. Dis Markers 2011;30:299-305.

7. Tonetti MS, Greenwell H, Kornman KS. Staging and grading of periodontitis: Framework and proposal of a new classification

∕

2022

∕

126

∕

3

15. Kilian M, Chapple ILC, Hannig M et al. The oral microbiome – an update for oral healthcare professionals. Br Dent J 2016;221:657-66.

16. Zaura E, and Mira A. Editorial: the oral microbiome in an ecological perspective. Front Cell Infect Microbiol 2015;5:39.

17. Zaura E, Keijser BJ, Huse SM et al.

Defining the healthy “core microbiome” of oral microbial communities. BMC Microbiol 2009;9:259.

18. Belibasakis GN, Bostanci N, Marsh PD et al. Applications of the oral microbiome in personalized dentistry. Arch Oral Biol 2019;104:712.

19. Mitsakakis K, Stumpf F, Strohmeier O et al. Chair/bedside diagnosis of oral and respiratory tract infections, and identification of antibiotic resistances for personalised monitoring and treatment.

Stud Health Technol Inform 2016;224:61-6.

20. Paqué PN, Herz C, Jenzer JS et al. Microbial analysis of saliva to identify oral diseases using a point-of-care compatible qPCR assay. J Clin Med 2020;9:2945.

21. Kc S, Wang XZ, Gallagher JE. Diagnostic sensitivity and specificity of host-derived salivary biomarkers in periodontal disease amongst adults: Systematic review. J Clin Periodontol 2020;47:289-308.

22. Mäntylä P, Stenman M, Kinane D et al. Monitoring periodontal disease status in smokers and nonsmokers using a gingival crevicular fluid matrix metalloproteinase-8-specific chair-side test. J Periodontal Res 2006;41:503-12.

23. Sorsa T, Tjäderhane L, Konttinen YT et al. Matrix metalloproteinases: contribution to pathogenesis, diagnosis and treatment of periodontal inflammation. Ann Med 2006;38:306-21.

24. Kornman KS, Pankow J, Offenbacher S et al. Interleukin-1 genotypes and the association between periodontitis and cardiovascular disease. J Periodontal Res 1999;34:353-7.

25. Huynh-Ba G, Lang NP, Tonetti MS et al. The association of the composite IL-1 genotype with periodontitis progression and/or treatment outcomes: a systematic review. J Clin Periodontol 2007;34:305-17.

26. Sorsa, T, Alassiri S, Grigoriadis A et al. Active MMP-8 (aMMP-8) as a grading and staging biomarker in the periodontitis classification.

Diagnostics (Basel) 2020;10:61.

27. Sorsa T, Bacigalupo J, Könönen M et al. Host-modulation therapy and chair-side diagnostics in the treatment of peri-implantitis.

Biosensors (Basel) 2020;10:44.

28. Lähteenmäki H, Umeizudike KA, Heikkinen AM et al. aMMP-8 point-of-care/chairside oral fluid technology as a rapid, non-invasive tool for periodontitis and periimplantitis screening in a medical care setting. Diagnostics (Basel) 2020;10:562.

29. Golub LM, Räisänen IT, Sorsa T et al. An unexplored pharmacologic/ diagnostic strategy for peri-implantitis: A protocol proposal. Diagnostics (Basel) 2020;10:1050.

227

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel 30. Gul SS, Abdulkareem AA, Sha AM et al. Diagnostic accuracy of oral fluids biomarker profile to determine the current and future status of periodontal and peri-implant diseases. Diagnostics (Basel).

2020;10:838.

31. Serhan CN. Resolution phase of inflammation: novel endogenous anti-inf lammatory and proresolving lipid mediators and pathways. Annu Rev Immunol 2007;25:101-37.

32. Donos N, Calciolari E, Brusselaers N et al. The adjunctive use of host modulators in non-surgical periodontal therapy. A system-

228

atic review of randomized, placebo-controlled clinical studies.

J Clin Periodontol 2020;47 (Supp 22):199-238.

33. Mustafa M, Zarrough A, Bolstad AI et al. Resolvin D1 protects periodontal ligament. Am J Physiol Cell Physiol 2013;305:C673-9.

34. Chiang N, Serhan CN. Specialized pro-resolving mediator network: an update on production and actions. Essays Biochem 2020;64:443-62.

35. Hasturk H, Kantarci A, GoguetSurmenian E et al. Resolvin E1 regulates inflammation at the cel-

lular and tissue level and restores tissue homeostasis in vivo. J Immunol 2007;179:7021-9.

36. Gürsoy UK, Fteita D, Bikker FJ et al. Elevated baseline salivary protease activity may predict the steadiness of gingival inflammation during periodontal healing: A 12-week follow-up study on adults. Pathogens 2020;9:751.

37. Hajishengallis G, Chavakis T, Lambris JD. Current understanding of periodontal disease pathogenesis and targets for host-modulation therapy. Periodontol 2000 2020;84:14-34.

38. Miron RJ, Sculean A, Cochran DL et al. Twenty years of enamel matrix derivative: the past, the present and the future. J Clin Periodontol 2016;43:668-83.

39. Wang M, Xie J, Wang C et al. Immunomodulatory properties of stem cells in periodontitis: Current status and future prospective. Stem Cells Int 2020;2020:9836518.

40. Shanbhag S, Suliman S, Bolstad AI et al. Xeno-free spheroids of human gingiva-derived progenitor cells for bone tissue engineering. Front Bioeng Biotechnol 2020;8:968.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Bundsolid Professionel Dedikeret

Vi gi’r os en tand mere for tandlæger Derfor skal du vælge Lån & Spar Vælg en bank, som er vild med din branche.

Du kan regne med, at vi er opdaterede på din hverdag.

Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig.

I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken.

Husk at vi også har en hel række ekstra gode fordele til dig som privatkunde, fordi du er medlem af Tandlæ Tandlægeforeni geforeningen.

Ring: 3378 2388 og hør, hvad vi kan gøre for dig – eller gå på lsb.dk/erhverv og læs om os eller book møde.

Ring

3378 2388 eller gå på

lsb.dk/erhverv

Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for tandlæger og deltager på store messer rundt omkring i landet.

Vi kan simpelthen ikke lade vær’. For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre tandlæger.

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

I de nordiske lande er der mellem 15 % og 24 % af befolkningen, der daglig indtager nikotin i form af cigaretter, e-cigaretter eller snus. Der er forbav­ sende lidt dokumentation for effekten af rygestop i forbindelse med parodontitis, men der er omfat­ tende videnskabelig dokumentation for negative effekter af cigaretrygning på parodontal sundhed og på udfaldet af parodontalbehandling. Rygere har mere parodontitis, mere udtalt parodontalt fæste­ tab og dårligere respons på parodontalbehandling end ikkerygere. Årsagerne hertil skal søges i ryger­ nes inflammatoriske respons og dets interaktion med en dysbiotisk biofilm i de parodontale pocher.

Snus og e-cigaretter forårsager også ændringer i det parodontale miljø, men en eventuel negativ effekt af disse produkter på parodontitis er indtil videre ikke afklaret. Denne oversigtsartikel samler vores aktuelle viden om de påvirkninger, cigaretrygning, e-cigaretter og snus har på parodontitis. Vi frem­ lægger de biologiske forbindelser mellem cigaret­ rygning og parodontitis og den effekt, rygning har på udfaldet af parodontalbehandling. Endelig dis­ kuteres mulige påvirkninger af snus og e-cigaretter på de parodontale væv.

EMNEORD

Tobaksprodukters indvirkning på den parodontale sundhed og udfaldet af parodontalbehandling ANNA M. HEIKKINEN, adjunct professor, ph.d., Department of Public Health, Department of Oral and Maxillofacial Diseases, University of Helsinki, and Helsinki University Hospital, Helsinki, Finland KNUT N. LEKNES, professor, ph.d., Faculty of Medicine, Department of Clinical Dentistry – Periodontics, University of Bergen, Bergen, Norway ANDERS GUSTAFSSON, professor, ph.d., Department of Dental Medicine, Karolinska Institute, Stockholm, Sweden CHRISTIAN DAMGAARD, forskningsområdeleder, lektor, ph.d., Sektion for. Oral Biologis og Immunpatologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet DAGMAR BUNÆS, associated professor, ph.d., Faculty of Medicine, Department of Clinical Dentistry – Periodontics, University of Bergen, Bergen, Norway Accepteret til publikation den 12. juni 2021 Tandlægebladet 2022;126:230-8

Periodontitis | smoking | snus | e-cigarettes | inflammation | oral microbiota | periodontal therapy | smoking cessation

I Korrespondanceansvarlig sidsteforfatter: DAGMAR BUNÆS dagmar.bunes@uib.no

230

DE NORDISKE LANDE er der mellem 15 % og 24 % af befolkningen, der daglig indtager nikotinholdige produkter (2). Den procentvise fordeling af cigaretrygere og brugere af snus og elektroniske cigaretter (e-cigaretter) i de nordiske lande fremgår af Fig. 1 (1). I det seneste årti er der sket et fald i antallet af cigaretrygere, som imidlertid modvirkes af et øget forbrug af andre nikotinholdige produkter som snus og e-cigaretter, et forøget blandingsmisbrug af forskellige nikotinprodukter og en stigning i antallet af lejlighedsvise brugere af nikotinprodukter (3,4). I Sverige og Norge er snus nu den hyppigste form for nikotinmisbrug, mens cigaretrygning stadig er den mest udbredte form i Finland og Danmark (5). I alle fire lande er der signifikant flere mænd end kvinder, der bruger snus, mens kønsforskellene er mindre udtalte, når det gælder cigaretrygning (5). I Norge bruger 18 % af de 16-24-årige snus dagligt, mens andelen i Sverige er 11 % blandt

Tobaksforbruget i de nordiske lande

Kliniske orale manifestationer af snus

Prevalence of daily nicotine usage in the Scandinaivan countries Finland

13

2

Denmark

1

16

Norway

1,3 1

11

Sweden

12

7

11

0%

10%

5% Cigarette smoking

Snus

1 1

15%

20%

25%

E-cigarette smoking

Fig. 1. Prævalenserne for dagligt forbrug af cigaretter, snus og e-cigaretter i de nordiske lande.

Fig. 1. The prevalence of daily cigarette smoking, snus use and e-cigarette smoking in the Scandinavian countries.

16-29-årige (6,7). Til gengæld er der færre, der ryger cigaretter dagligt, 1 % blandt de 16-24-årige i Norge og 4 % blandt de 16-29-årige i Sverige (6,7).

I Danmark og Finland er cigaretrygning stadig forholdsvis udbredt også blandt de unge: 13 % af de 15-29-årige i Danmark ryger dagligt (8), og i Finland er der 7 % af de 14-18-årige, der ryger dagligt (9).

Det er uvist, om dette ændrede forbrugsmønster overordnet set er til gavn for folkesundheden, da der ikke findes større opfølgningsstudier på området. Dokumentationen består næsten udelukkende af kohortestudier blandt 20-35-årige, som fra naturens hånd har lav forekomst af parodontitis (10). Den videnskabelige evidens for kliniske virkninger af snus og e-cigaretter på parodontitis er begrænset, men det ser ud til, at brug af disse produkter har en negativ indvirkning på den parodontale sundhed (11). Endvidere har snus en lokal effekt på de parodontale væv, idet der optræder blødtvævsforandringer og gingivaretraktioner i de områder, hvor snusposen typisk anbringes (Fig. 2). Cigaretrygning har en dokumenteret kausal effekt på parodontitis, og den videnskabelige dokumentation stammer især fra kohortestudier, som har påvist både højere incidens af parodontitis og mere alvorlige tilfælde af parodontitis blandt rygere end blandt ikkerygere (12). Ifølge en svensk undersøgelse fra 2010 har rygere en 10 gange større relativ risiko for parodontitis (13). Cigaretrygere mister flere tænder og har større fæstetab og knogletab og dybere pocher end ikkerygere (Fig. 3). Modtageligheden for parodontitis synes at være dosisafhængig, idet prævalens, tandtab og fæstetab er størst blandt storrygere (14).

Cigaretrygning adskiller sig fra brug af snus og e-cigaretter ved, at rygere udover nikotinen inhalerer mere end 5.000 forskellige forbrændingsprodukter (15). E-cigaretter er elektroniske apparater, der består af en væskebeholder, en forstøver, der fordamper væsken, og en strømkilde, typisk et batteri. Væsken indeholder almindeligvis tre ingredienser: en bærersubstans (propylenglykol og/eller vegetabilsk glycerin), nikotin (enkelte e-cigaretter er dog

∕

2022

∕

126

∕

3

Fig. 2. Hyperkeratotiske læsioner i mundslimhinden samt gingivaretraktioner i det område, hvor snusposen sædvanligvis anbringes.

Fig. 2. Hyperkeratotic lesions in oral mucosa and gingival recissions at the location where snuff pinches regularly are placed.

Kliniske orale manifestationer af cigaretrygning hos en parodontitispatient

Fig. 3. Fremskreden parodontitis hos en cigaretryger. Tilstanden er karakteriseret ved gingivaretraktioner, lette kliniske tegn på gingival inflammation og misfarvning af tænderne.

Fig. 3. Severe periodontitis in a cigarette smoker characterized by gingival recessions, minor clinical sign of gingival inflammation, and staining of the teeth.

nikotinfri) og aromastoffer (16). Brug af e-cigaretter (dampning) indebærer inhalation af aerosoler, som frigives fra den opvarmede væske. Den hurtige udvikling inden for design og væskesammensætning udgør en udfordring, når man skal undersøge e-cigaretters virkning på den parodontale sundhed (17). Det er lovligt at sælge e-cigaretter i Danmark og Sverige, mens det ikke er lovligt at sælge nikotinholdige væskekapsler i Norge og Finland.

Svensk snus er et røgfrit tobakspulver, som er pasteuriseret med henblik på at dræbe mikroorganismer og reducere mængden af tobaksspecifikke nitrosaminer (TSNA). Mængden af nikotin,

231

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel som optages gennem mundslimhinden, afhænger af produktets fugtighed, pH og fysiske karakteristika samt af, hvordan tobakken anbringes i mundhulen (11). På grund af de lave TSNA-koncentrationer i svensk snus anses anvendelse af produktet for at være mindre skadeligt end fx cigaretrygning (18).

De celler og væv, der først udsættes for tobaksstoffer, forbrændingsprodukter og aerosoler, er de parodontale væv og den orale mikrobiota. Derfor er det økologiske miljø, der skal sikre den parodontale sundhed kraftigt belastet af de mange toksiske stoffer, der frigives i forbindelse med nikotinmisbrug. Tobakkens og e-cigaretternes skadelige effekt på parodontiet afhænger af de skadelige stoffers dosis og koncentration, de opportunistiske bakterier, der er til stede i den gingivale sulcus, og det inflammatoriske værtssvar. Formålet med denne artikel er at give en oversigt over vores aktuelle viden om de patologiske mekanismer ved almindeligt anvendte nikotinprodukter, samt hvordan de påvirker udviklingen og behandlingen af parodontitis.

EFFEKTER AF CIGARETRYGNING OG ANDRE NIKOTINPRODUKTER PÅ DEN SUBGINGIVALE MIKROBIOTA Samspillet mellem tobaksprodukter og orale biofilm er kompliceret, fordi tobaksrygning påvirker sammensætningen af den subgingivale mikrobiota både direkte og indirekte. Stofferne har direkte indvirken på biofilmens dannelse og modning, og den indirekte effekt sker via påvirkning af immunforsvaret. Tobaksrygning ser ud til både at fremme en dysbiotisk parodontal mikrobiota og at lette kolonisering med parodontitisassocierede bakterier (19).

Den subgingivale mikrobiota: effekt af cigaretrygning Igennem flere årtier har forskere dyrket og analyseret subgingivale mikrobiologiske prøver fra rygere og ikkerygere, og resultaterne har vist forøget forekomst af parodontitisassocierede bakterier hos rygerne (20). Rygestop ser derimod ud til i løbet af 12 måneder at forbedre den parodontale status ved at reducere mængden af parodontitisassocierede bakterier og forøge mængden af arter, der er forenelige med parodontal sundhed (21). Nyere undersøgelser med mere præcise molekylære teknikker har imidlertid vist mere modstridende resultater med hensyn til forekomsten af bakterier, der traditionelt forbindes med parodontitis, og diversiteten af den subgingivale mikrobiota hos rygere og ikkerygere. Ved hjælp af 16S rDNA sekventeringsteknologi har man kunnet vise, at rygere uafhængigt af deres parodontale sundhedstilstand har en særlig mikrobiota, der adskiller sig fra ikkerygeres ved at indeholde flere opportunistiske patogener (22). Et gennemgående træk er, at intermediære kolonisatorer af slægten Fusobacterium forekommer i større mængder i den subgingivale biofilm hos rygere (22,23).

Fusobakterier, især F. nucleatum, menes at spille en nøglerolle som brobyggere mellem kommensale bakterier og parodontitisassocierede bakterier. Høj forekomst af Fusobacterium hos rygere kan derfor bidrage til, at parodontitis hos rygere kan progrediere til en mere alvorlig tilstand.

Selv om meget tyder på, at rygning har en negativ indflydelse på den subgingivale mikrobiota, er de bagvedliggende

232

mekanismer dog uafklarede. Rygning ser ud til at svække det subgingivale økosystems resiliens ved gingivitis og lette tidlig kolonisering med Gram-negative anaerobe bakterier, som forbindes med parodontitis (24). Følgelig bliver den subgingivale mikrobiota dårligere udrustet til at opretholde den parodontale sundhed. En tidligt opstået dysbiose i den orale biofilm hænger sammen med tobaksinducerede forandringer i ekspression af gener og proteiner hos virulente parodontale bakterier som fx Porpyromonas gingivalis (25). De patogene mikroorganismer reagerer på tobakspåvirkningerne med ændringer i den ydre membrans proteiner og virulensfaktorer, hvilket fører til en opregulering af biofilmens vækst og virulens (26). Endvidere synes den lave ilttension i parodontale pocher hos rygere at fremme vækst af anaerobe eller fakultativt anaerobe arter (26). Rygeres ændrede værtsrespons kan ligeledes medføre ændringer i den subgingivale mikrobiota. Dannelse af reaktive iltarter kan forstyrre den intracellulære nedkæmpning af invaderende parodontale bakterier, ligesom svækkelse af neutrofile granulocytters kemotaksi og fagocytose medfører reduceret bortskafning af parodontale bakterier (27). Endvidere kan nedsatte mængder af immunglobuliner rettet mod specifikke parodontale bakterier (P. gingivalis, Prevotella nigrescens og Campylobacter rectus) (28) i serum tyde på, at rygning fremmer en økologisk niche, hvor bakterier, der forbindes med parodontitis, kan trives.

Den subgingivale mikrobiota: Effekt af e-cigaretter og snus Brug af e-cigaretter stresser det subgingivale miljø ved at udsætte det for aerosoler og andre toksiske forbindelser, og derigennem påvirkes også koloniseringen af komplekse heterogene bakterielle biofilm (29). De er indikationer på, at ændringer i det orale mikrobiom kan påvises tidligere hos e-cigaretbrugere end hos cigaretrygere, og undersøgelser af spyttets mikrobiom ved hjælp af 16S rDNA amplicon sekventering har vist forøget forekomst af parodontitisassocierede bakterier hos e-cigaretbrugere (30). Endvidere er det orale mikrobiom stort set ens hos e-cigaretbrugere, uanset om de er rygere, eksrygere eller aldrig har røget, hvilket tyder på, at nikotinens effekt på de bakterielle samfund overskygges af aerosolens indhold af propylenglykol og glycerol (30). Biofilmdannelse er en energikrævende proces, og glycerol er et vigtigt element i lipidsyntesen hos Gram-positive bakterier, hvor stoffet tilfører energi, der kan lette opportunistiske bakteriers intracellulære vækst. Der er dog behov for prospektive studier til yderligere belysning af e-cigaretters betydning for parodontale bakteriers virulens hos parodontalt sunde e-cigaretbrugere.

De forskellige kemiske sammensætninger af forskellige røgfri tobaksprodukter påvirker produkternes toksiske og patogene virkning på den subgingivale mikrobiota. Et in vitro-studie af Liu et al. tyder på, at røgfri tobak ødelægger den sunde økologiske balance og påvirker parodontale bakteriers vækst og overlevelse (31), men generelt er den videnskabelige dokumentation for skadevirkninger af snus i relation til parodontal sundhed begrænset, og også på dette felt er der behov for prospektive studier.

EFFEKTER AF CIGARETRYGNING OG ANDRE NIKOTINPRODUKTER PÅ INFLAMMATION Lokal inflammation Den parodontale læsion er karakteriseret ved kronisk inflammation, som udløses af dannelse af polymikrobiel biofilm.

Cytokiner, komplementfaktorer, enzymer og andre mediatorer frigives, og derved fremmes vævsdestruktion, fæstetab og knogleresorption. Alvorligheden og progressionshastigheden af parodontitis kan modificeres af miljøfaktorer og risikofaktorer (32). Der er mange biomarkører (fx inflammationsmediatorer og enzymer) og mikrobielle metabolitter i saliva, gingivalvæske (GCF) og periimplantær sulcusvæske (PISF) (33). Forskning tyder på, at rygere både kan have forøgede (34) og reducerede mængder af GCF (35). Nikotin forårsager vasokonstriktion og reducerer gingival blødning, og dermed kan sygdomsaktivitet i parodontiet lettere overses hos rygere (36). Ændringer i det inflammatoriske respons kan medføre svækket funktion af neutrofile granulocytter hos rygere (37). Man mener, at reduceret forekomst eller aktivitet af et lokalt proinflammatorisk cytokin (fx IL1β og IL-6) kan være involveret i udvikling af parodontitis hos rygere (38), idet de lokale inflammatoriske processer forstyrres, og der opstår et dysfunktionelt respons på bakterielle lipopolysakkarider. Der er også hos rygere påvist reduceret rekruttering af inflammationsceller til områder med

klinisk relevans En forståelse af patogenesen for parodontitis hos nikotinmisbrugere er en forudsætning for optimal behandling af patienter med parodontitis. Alle patienter i tandlægestolen bør i forbindelse med kliniske undersøgelser udspørges om deres tobaksvaner. Brugere af cigaretter, e-cigaretter og snus bør tilbydes et forebyggende program med mulighed for rygestopkurser og regelmæssig odontologisk undersøgelse med særligt fokus på undersøgelse af parodontiet og mundslimhinder. Cigaretrygere skal oplyses om, at de har forøget risiko for parodontitis, og at resultaterne efter parodontalbehandling kan være suboptimale. Det er ekstra vigtigt, at rygere følger et struktureret støttebehandlingsprogram, og rygestop bør være en integreret del af parodontalbehandling.

parodontal infektion og reduceret knogleremodellering (39).

Matrixmetalloproteinaser (MMPs) spiller en vigtig rolle i regulering af værtsresponset i forskellige faser af den inflammatoriske proces og nedbryder desuden den ekstracellulære matrix ved parodontitis. Matrixmetalloproteinase 8 (MMP8) er blevet identificeret som det vigtigste kollagenolytiske enzym i forbindelse med aktiv parodontal nedbrydning ved

Patogenesen ved parodontitis hos cigaretrygere Cigarette smoking

Periodontal inflammation

Nicotine-induced vasoconstriction Leukocytosis Complement activation

Systemic low-grade inflammation

Increased levels of pro-inflammatory cytokines Increased levels of reactive oxygen species Increased levels of autoantibodies

Increased abundance of opportunistic Gram-negative bacteria Anaerobic environment in periodontal pockets Dysbiosis of periodontal microbiota

Decreased levels of antibodies

Epigenetic changes

Spill-over of pro-inflammatory cytokines into circulation Spill-over of cytokine-producing cells into circulation Translocation of periodontal bacteria into circulation

Periodontitis

Fig. 4. Illustration af de patologiske mekanismer ved cigaretrygeres modificerede inflammatoriske respons over for en dysbiotisk parodontal mikrobiota. Figuren samler de oplysninger, der er omtalt i afsnittet om cigaretrygning og inflammation.

Fig. 4. Illustration of pathological mechanisms by the modified host-inflammatory responses in cigarette smokers to dysbiotic periodontal microbiota. The figure is a compilation of the findings mentioned in the section about cigarette smoking and inflammation.

∕

2022

∕

126

∕

3

233

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel inflammatoriske processer (33), men effekten af tobaksrygning på aktiviteten af MMP-8 er varierende (40).

Systemisk inflammation Rygning er en velkendt risikofaktor for en lang række sygdomme som fx cancer og forskellige kroniske inflammatoriske tilstande som kardiovaskulære sygdomme, reumatoid artritis, obstruktiv lungesygdom og Crohns sygdom. De systemiske virkninger af rygning, især cigaretrygning, er derfor blevet meget grundigt undersøgt, mens virkningerne af andre nikotinprodukter er mindre udforskede. Mange af rygningens systemiske virkninger er potentielt skadelige for den parodontale sundhed.

Systemisk inflammation og cigaretrygning Cigaretrygning fremkalder gentagne inflammatoriske reaktioner i luftvejene og dermed kronisk aktivering af immunsystemet (Fig. 4). Som nævnt ovenfor indeholder cigaretrøg et stort antal stoffer ud over nikotin; men der er to vigtige reaktionsveje: i) røgen interagerer med lungevævet og forårsager en lokal inflammation, der frigiver proinflammatoriske mediatorer til blodbanen og dermed skaber en systemisk inflammation, ii) en mere direkte reaktionsvej er, at stoffer fra røgen spredes fra lungerne til blodbanen og forårsager et inflammatorisk respons. Hver eneste cigaret forårsager en lille forøgelse af den systemiske inflammation, som afspejles i et øget antal hvide blodlegemer (neutrofile granulocytter, makrofager og lymfocytter) (41). Kroniske rygere har forhøjede niveauer af kendte inflammationsmarkører som antal hvide blodlegemer, kapselreaktivt protein (CRP), fibrinogen, intercellulært adhæsionsmolekyle-1 (ICAM-1) og E-selektin og desuden forhøjede niveauer af proinflammatoriske cytokiner (fx TNF-α, IL-1α, IL-1β, IL-5, IL-6, IL-8, IL-13), som er korreleret til aktuel og tidligere eksponering for røg (42).

Selv om cirkulerende leukocytter viser tegn på at være aktiveret (42), er nedsat leukocytfunktion et almindeligt fund hos rygere, idet rygning over tid nedsætter mængden af immunglobuliner (28). Dertil kommer, at rygning medfører omfattende ændringer i DNA-metylering i hele genomet, og de deraf følgende epigenetiske forandringer kan påvirke inflammationen (44).

Neutrofile granulocytter Neutrofile granulocytter spiller en nøglerolle i det innate immunsystem og er dermed afgørende for vores forsvar imod bakteriel invasion; men samtidig er de involveret i vævsnedbrydningen ved parodontitis. Aktiverede neutrofile granulocytter danner reaktive iltarter (reactive oxygen species, ROS) og frigiver vævsnedbrydende proteaser og kollagenaser. Mange studier har fundet tegn på afvigende respons af neutrofile granulocytter ved parodontitis både lokalt i læsionen og i de cirkulerende (perifere) celler (27).

Hos rygere viser cirkulerende neutrofile granulocytter tegn på aktivering med øget ekspression af adhæsionsmolekyler og frigivelse af intracellulære proteiner som elastase og MMP8.

Nogle studier tyder på, at cirkulerende neutrofile granulocytter hos rygere er aktiveret på en sådan måde, at de ved senere eksponering for et givet stimulus (fx interaktion med bakterier

234

i den parodontale læsion) reagerer kraftigere med et forøget oxidativt udbrud (burst), frigivelse af vævsnedbrydende enzymer og sågar NETose (celledød) (45).

Oxidativt stress Rygning kan fremkalde en systemisk forøgelse af det oxidative stress. Ved rygning forekommer der meget høje koncentrationer af ROS både i tjærefasen og i gasfasen. Oxidativt stress indgår i en række kroniske inflammatoriske sygdomme, fx kardiovaskulære sygdomme, reumatoid artritis og parodontitis (46).

Dannelse af ROS er et vigtigt led i vores forsvar mod invaderende bakterier, men er et tveægget sværd, da overdreven udskillelse af ROS vil have skadelige virkninger på de omgivende væv.

Rygning kan føre til øget frigivelse af ROS i parodontiet via præaktivering af cirkulerende leukocytter, især neutrofile. Rygning forårsager også forøget systemisk oxidativt stress (47).

E-cigaretter og snus E-cigaretter kan være skadelige for den menneskelige organisme ved at forårsage inflammation og forøget oxidativt stress i luftvejene, om end i mindre grad end cigaretter (48). Det er endnu ikke afklaret, om disse systemiske virkninger påvirker den parodontale sundhed. E-cigaretter er en relativt ny måde at formidle nikotin på, og der er behov for mere forskning til at belyse de generelle og især de lokale parodontale virkninger af produktet (49).

Snus ser ud til at have begrænset effekt på den generelle sundhed. Epidemiologiske studier har dog vist, at snusbrugere har forøget risiko for kardiovaskulære sygdomme, herunder forhøjet blodtryk (1), og for visse cancertyper (50). Mekanismen bag disse sammenhænge er ikke afklaret; men tobaksrøg og røgfri tobak indeholder adskillige karcinogene stoffer.

EFFEKTER AF CIGARETRYGNING PÅ PARODONTALBEHANDLING Indtil videre foreligger der ikke megen information om effekten af snus og e-cigaretter på parodontalbehandling, og den smule, der findes, synes ikke at være i overensstemmelse med de kliniske studier, der har undersøgt effekten af rygning på nonkirurgisk og kirurgisk parodontalbehandling.

Nonkirurgisk behandling Bortset fra opfordring til rygestop er behandlingen af parodontitis ens for rygere og ikkerygere. Nonkirurgisk behandling med mekanisk fjernelse af plak er normal procedure, selv om der er dokumenteret dårligere behandlingsresultater hos rygere (51,52). En række kliniske studier i Sverige i 1980’erne og 1990’erne gav startskuddet til systematiske undersøgelser af rygningens virkning på parodontalbehandling og førte til prospektive studier, hvor man sammenlignede pochedybder, gingival blødning, plakindeks og forekomst af parodontitisbakterier hos rygere og ikkerygere efter nonkirurgisk parodontalbehandling. Metaanalyser af rygningens effekt på nonkirurgisk behandling viste, at ikkerygere i gennemsnit opnåede 0,1 mm større pochereduktion end rygere. Ved initiale pochedybder over 5 mm var gevinsten dog 0,4 mm. Der blev ikke fundet

signifikante forskelle i fæsteniveau (CAL) (51). Selv om disse tal ser meget små ud, er pochereduktionen blandt rygere dog klinisk relevant. Prospektive studier af behandlingsresultater på fladeniveau bekræfter, at rygere responderer dårligere på nonkirurgisk behandling, især ved flader med plak, ved flerrodede tænder og i dybe parodontale pocher. Sandsynligheden for, at en poche på 6 mm lukker (dvs. reduceres til ≤ 4 mm), er hos rygere anslået til 31 % for flerrodede tænder og 51 % for enrodede tænder, mens de tilsvarende tal for ikkerygere er henholdsvis 43 % og 64 %. Ved pochedybde på 7 mm er sandsynligheden for lukning hos rygere 12 % ved flerrodede tænder og 25 % ved enrodede tænder, mens de tilsvarende tal hos ikkerygere er 20 % og 36 % (53).

Kirurgisk behandling Parodontalkirurgi har til formål at opnå pochereduktion og genetablere parodontal sundhed. Aktive rygere kan have gavn af kirurgisk behandling, om end man i en metaanalyse har beregnet, at rygere ved kirurgisk behandling opnår 0,4 mm mindre pochereduktion og fæstegevinst end ikkerygere (54). Fæstegevinsten efter lapoperation ved furkaturinvolvering af klasse I-II udgjorde hos rygere kun 50 % af gevinsten hos ikkerygere. I en prospektiv kohorteundersøgelse vurderede man behandlingsresultaterne efter nonkirurgisk og kirurgisk behandling hos 40 rygere og 40 ikkerygere (55). Både rygere og ikkerygere responderede på behandlingen med en reduktion i antallet af patologiske pocher (PD ≥ 5 mm plus BoP), men risikoen for forekomst af restpocher var højere hos rygere end hos ikkerygere (OR = 2,01; justeret OR = 1,90). Endvidere medfører rygning en dosisafhængig svækkelse af den parodontale sårheling (Fig. 5), og rygningens negative effekt på knogleregeneration anslås til 2,1 mm (56).

Kontrol- og støttebehandling Rygere, der indgår i et regelmæssigt kontrolforløb efter parodontalbehandling, mister flere tænder og mere marginal knogle og opnår mindre pochereduktion og fæstegevinst end ikkerygere (57,58). De fleste patienter med recidiverende parodontitis er rygere, og storrygning er en risikofaktor for sygdomsprogression i støttebehandlingsfasen (49). I et opfølgningsstudie fandt man, at rygere havde højere risiko for persisterende patologiske pocher (PD ≥ 5 mm plus BoP) efter 12 måneders støttebehandling (OR = 2,78; P = 0,001) (58). Effekten var mest udtalt ved enrodede tænder i overkæben (OR = 5,08; P = 0,001), hvilket kunne tyde på en direkte lokal virkning af røgen i dette område. Generelt er der sammenhæng mellem tobaksforbruget og udfaldet af parodontalbehandling, og det er derfor tænkeligt, at rygestop kan forbedre behandlingsresponset og reducere risikoen for recidiv af aktiv sygdom i støttebehandlingsfasen (59).

EFFEKTER AF RYGESTOP PÅ PARODONTITIS Der findes ikke meget information om effekten af rygestop på incidens, progression eller behandlingsrespons ved parodontitis, men en nyere systematisk oversigt med metaanalyse af prospektive longitudinelle observations- og interventionsstudier har konkluderet, at rygestop reducerede risikoen for debut

∕

2022

∕

126

∕

3

Svækket sårheling hos cigaretryger

Fig. 5. Nekrose af lappen efter parodontal lapoperation hos storryger.

Fig. 5. Necrosis of a periodontal flap following periodontal surgery in a heavy smoker.

og progression af parodontitis og forbedrede resultaterne ved nonkirurgisk parodontalbehandling (12). Der er desuden dokumentation for, at tiltag med opfordring til rygestop og forbedret kontrol med diabetes er effektive, hvilket understreger betydningen af aktiv støtte til adfærdsændringer i forbindelse med parodontalbehandling (60). På den baggrund anbefaler European Federation of Periodontology en aktiv indsats for rygestop i den nyligt udgivne behandlingsvejledning (61). Epidemiologiske studier har påvist en gavnlig effekt af rygestop på fæsteniveau og radiologisk bedømt knogletab (62,63). En positiv effekt kunne påvises allerede seks år efter rygestop hos unge personer, mens andre undersøgelser tyder på, at det kan tage helt op til 11 år, før eksrygere kommer ned på samme parodontitisrisiko som personer, der aldrig har røget (14).

I et retrospektivt studie har man undersøgt den dosisafhængige effekt af rygning og effekten af rygestop på tab af tænder som følge af parodontitis hos patienter, der igennem mange år følger et regelmæssigt kontrolforløb (59). Med henblik på at evaluere effekten af rygevaner på tab af tænder blev 258 patienter inddelt i følgende fire grupper: 1. Ikkerygere; 2. Eksrygere; 3. Moderate rygere (< 10 cigaretter/dag); 4. Storrygere (> 10 cigaretter/dag). Man registrerede antallet af år siden rygestoppet for eksrygerne (Gruppe 2) og for de patienter i Gruppe 3 og 4, som kvittede tobakken i løbet af opfølgningsperioden. I alt blev der mistet 264 tænder på grund af parodontitis i løbet af observationsperioden (10-47 år). Det gennemsnitlige tandtab pr. år var 0,03 blandt ikkerygerne, 0,05 blandt eksrygerne, 0,08 blandt de aktive moderate rygere og 0,11 blandt de aktive storrygere. Både storrygere og moderate rygere måtte vente omkring 15 år efter rygestop, før de kom ned på samme lave risiko for tandtab som ikkerygerne.

Efter et rygestop udskilles tobaksprodukter hurtigt fra organismen, men rygningens systemiske skadevirkninger på inflammation kan vare ved i måneder og år. Fx kan de negative virkninger på kardiovaskulære sygdomme og cancer spores selv 20 år efter rygestoppet (64). Forøget forekomst af visse proinflammatoriske markører og antigener kan skyldes langsomt helende skader på blodkar og lungevæv, som kan fortsætte

235

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel med at producere inflammationsmolekyler i årevis efter et rygestop (65). Også CRP og antallet af neutrofile granulocytter kan være forhøjede efter henholdsvis 10 og 20 år, og plasminogenaktivatorantigen, som er en indikator for endoteldysfunktion, er påvist i forhøjet niveau i fem år og normaliseres først fuldstændigt 20 år efter rygestop (66).

Effekt af rygestop på parodontalbehandling Den ekstra gevinst ved rygestop i forbindelse med parodontalbehandling kan indirekte bedømmes ud fra to studier, hvor alle patienter fik tilbudt både nonkirurgisk behandling og rygestopforløb (67,68). Ved opfølgende undersøgelser efter seks og 24 måneder kunne man påvise bedre resultater i form af pochereduktion (67,68) og fæstegevinst (68) hos eksrygere end hos rygere og personer, der holdt op med at ryge, men begyndte igen. Det synes således fornuftigt at antage, at rygestop kan give en moderat ekstra behandlingsgevinst i forbindelse med parodontalbehandling. En nylig udgivet systematisk oversigt synes at bekræfte, at rygestop kan forbedre behandlingsresultaterne de første 12 måneder efter afsluttet parodontalbehandling (12).

KONKLUSIONER Tobaksrygning fører til en forøget systemisk inflammation, der bidrager til rygningens skadevirkninger på parodontiet. Inflammatoriske biomarkører og bakterielle stofskifteprodukter i de orale vævsvæsker er også udtryk for en inflammatorisk proces, der medfører vævsdestruktion og forøget følsomhed for parodontitis. Nikotin inducerer en vasokonstriktion, der i klinikken kan skjule den parodontale inflammation og progressionen af parodontitis. Virkningerne af e-cigaretter og snus er ikke så godt udforskede, men disse produkter ser ud til at have en negativ systemisk inflammatorisk effekt, om end i mindre grad end ved rygning. Udover den indirekte lokale og systemiske effekt på immunresponset har cigaretter, snus og e-cigaretter også en direkte effekt på biofilmens dannelse og modning.

Selv om der er påvist dårligere behandlingsresultater hos rygere, anvender vi de samme metoder ved behandling af rygere og ikkerygere. Opfordring til rygestop bør være et led i behandlingen af parodontitis hos rygere. Det er vigtigt, at tobaksrygningen efter rygestop ikke erstattes af røgfri tobaksprodukter som e-cigaretter og snus, da nikotinindholdet i disse produkter kan fastholde brugeren i en nikotinafhængighed og føre til langvarigt misbrug af røgfri tobaksprodukter.

ABSTRACT (ENGLISH) INFLUENCE OF TOBACCO PRODUCTS ON PERIODONTAL HEALTH AND OUTCOME OF PERIODONTAL THERAPY Between 15-24% of Nordic population are daily users of nicotine in form of cigarettes, e-cigarettes, or snuff. Despite surprisingly limited documentation on the effect of smoking cessation on periodontitis, extensive research has documented negative ef­ fects of cigarette smoking on periodontal health and outcomes of periodontal therapy. Smokers have more periodontitis, more severe periodontal attachment loss and impaired outcomes of periodontal therapy than non-smokers. The key underlying

mechanism in smokers is the host inflammatory response and its interaction with a dysbiotic biofilm in the periodontal pockets, leading to more severe attachment loss. Snuff and e-cigarettes also induce periodontal environmental alterations, however, a negative effect on periodontitis is not well documented. This review presents the current understanding of the influence of cigarette smoking, e-cigarette vaping and snus on periodontitis.

The biological links between cigarette smoking and periodonti­ tis, and the extent to which smoking affects periodontal therapy are presented. In addition, associative mechanisms from snus and e-cigarettes on periodontal tissues are discussed.

LITTERATUR 1. Clarke E, Thompson K, Weaver S et al. Snus: a compelling harm reduction alternative to cigarettes.

Harm Reduct J 2019;16:62.

2. WHO. Tobacco surveillance policy.

(Set 2021 jubi). Tilgængelig fra: URL: https://www.who.int/tobacco/surveillance/policy/country_profile/ 3. Solecki S, Adegite E, Turchi R. Clearing the air: adolescent

236

smoking trends. Curr Opin Pediatr 2019;31:670-4.

4. Danielsson M, Lammi A, Siitonen S et al. Alarming development of dual snus and cigarette usage among young Finnish males. BMC Public Health 2019;19:1249.

5. Ollila H, Ruokolainen O, Sandström P. Nuuska Suomessa ja muissa Pohjoismaissa. TUTKIMUKSESTA TIIVIISTI 11/2021, THL

6. FOLKHÄLSOMYNDIGHETEN. Statistik & rapportering. Daglig tobaksrökning. (Set 2021 juli).

Tilgængelig fra: URL: https:// www.folkhalsomyndigheten.se/ folkhalsorapportering-statistik/ tolkad-rapportering/folkhalsansutveckling/resultat/levnadsvanor/tobaksrokning-daglig/ 7. HELSEDIREKTORATET. Statistikk pg historikk om røyking, snus og e-sigaretter. (Set 2021 juli)

Tilgængelig fra: URL: https:// www.helsedirektoratet.no/tema/ tobakk-royk-og-snus/statistikkom-royking-bruk-av-snus-og-esigaretter 8. SUNDHEDSSTYRELSEN. Danskernes rygevaner 2019 – Delrapport 1: Nikotinafhængighed. (Set 2021 juli) Tilgængelig fra: URL: https://www.sst.dk/-/media/ Udgivelser/2020/Danskernesrygevaner-2019/Danskernes-

22. Moon JH, Lee JH, Lee JY. Subgingival microbiome in smokers and non-smokers in Korean chronic periodontitis patients. Mol Oral Microbiol 2015;30:227-41.

rygevaner-del-1.ashx?la=da&ha sh=F4301A639FD3980FF56B1C A40E38701E26300064 9. Kinnunen JM, Pere L, Raisamo S et al. Nuorten terveystapatutkimus 2019 Nuorten tupakkatuotteiden ja päihteiden käyttö sekä rahapelaaminen SOSIAALI- JA TERVEYSMINISTERIÖN RAPORTTEJA JA MUISTIOITA 2019:56

23. Bizzarro S, Loos BG, Laine ML et al. Subgingival microbiome in smokers and non-smokers in periodontitis: an exploratory study using traditional targeted techniques and a next-generation sequencing.

J Clin Periodontol 2013;40:483-92.

10. Offenbacher S, Weathers DR. Effects of smokeless tobacco on the periodontal, mucosal and caries status of adolescent males. J Oral Pathol 1985;14:169-81.

24. Joshi V, Matthews C, Aspiras M et al. Smoking decreases structural and functional resilience in the subgingival ecosystem. J Clin Periodontol 2014;41:1037-47.

11. Kumar PS. Interventions to prevent periodontal disease in tobacco-, alcohol-, and drug-dependent individuals. Periodontol 2000 2020;84:84-101.

25. Bagaitkar J, Daep CA, Patel CK et al. Tobacco smoke augments Porphyromonas gingivalis-Streptococcus gordonii biofilm formation. PLoS One 2011;6:e27386.

12. Leite FRM, Nascimento GG, Baake S et al. Impact of smoking cessation on periodontitis: a systematic review and meta-analysis of prospective longitudinal observational and interventional studies.

Nicotine Tob Res 2019;21:1600-8.

26. Jiang Y, Zhou X, Cheng L et al.

The impact of smoking on subgingival microflora: From periodontal health to disease. Front Microbiol 2020; 11:66.

13. Bergstrom J. Smoking rate and periodontal disease prevalence: 40-year trends in Sweden 1970-2010. J Clin Periodontol 2014;41:952-7.

27. Matthews JB, Wright HJ, Roberts A et al. Neutrophil hyper-responsiveness in periodontitis. J Dent Res 2007;86:718-22.

28. Kawada T. Smoking-induced leukocytosis can persist after cessation of smoking. Arch Med Res 2004;35:246-50.

14. Tomar SL, Asma S. Smokingattributable periodontitis in the United States: findings from NHANES III. National Health and Nutrition Examination Survey. J Periodontol. 2000;71:743-51.

29. Ganesan SM, Dabdoub SM, Nagaraja HN et al. Adverse effects of electronic cigarettes on the disease-naive oral microbiome.

Sci Adv 2020;6:eaaz0108.

15. Borgerding M, Klus H. Analysis of complex mixtures – cigarette smoke. Exp Toxicol Pathol 2005;57 (Supp 1):43-73.

30. Pushalkar S, Paul B, Li Q et al.

Electronic cigarette aerosol modulates the oral microbiome and increases risk of infection. iScience 2020;23:100884.

16. Holliday R, Chaffee BW, Jakubovics NS et al. Electronic cigarettes and oral health. J Dent Res 2021; 220345211002116:doi:1177/00 220345211002116.

17. Kumar PS, Clark P, Brinkman MC et al. Novel nicotine delivery systems. Adv Dent Res 2019;30:11-5.

31. Liu M, Jin J, Pan H et al. Effect of smokeless tobacco products on human oral bacteria growth and viability. Anaerobe 2016;42:15261.

18. Lee PN. The effect on health of switching from cigarettes to snus – a review. Regul Toxicol Pharmacol 2013;66:1-5.

32. Kinane DF, Stathopoulou PG, Papapanou PN. Periodontal diseases. Nat Rev Dis Primers 2017;3:17038.

19. Shchipkova AY, Nagaraja HN, Kumar PS. Subgingival microbial profiles of smokers with periodontitis.

J Dent Res 2010;89:1247-53.

33. Sorsa T, Tervahartiala T, Leppilahti J et al. Collagenase-2 (MMP-8) as a point-of-care biomarker in periodontitis and cardiovascular diseases. Therapeutic response to non-antimicrobial properties of tetracyclines. Pharmacol Res 2011;63:108-13.

20. van Winkelhoff AJ, Bosch-Tijhof CJ, Winkel EG et al. Smoking affects the subgingival microflora in periodontitis. J Periodontol 2001;72:666-71.

34. Ustün K, Alptekin NO. The effect of tobacco smoking on gingival crevicular fluid volume. Eur J Dent 2007;1:236-9.

21. Delima SL, McBride RK, Preshaw PM et al. Response of subgingival bacteria to smoking cessation. J Clin Microbiol 2010;48:2344-9.

∕

2022

∕

126

∕

35. Morozumi T, Kubota T, Sato T et al. Smoking cessation increases

3

gingival blood flow and gingival crevicular fluid. J Clin Periodontol 2004;31:267-72.

36. Hayman L, Steffen MJ, Stevens J et al. Smoking and periodontal disease: discrimination of antibody responses to pathogenic and commensal oral bacteria. Clin Exp Immunol 2011;164:118-26.

37. Güntsch A, Erler M, Preshaw PM et al. Effect of smoking on crevicular polymorphonuclear neutrophil function in periodontally healthy subjects. J Periodontal Res 2006;41:184-8.

38. Tymkiw KD, Thunell DH, Johnson GK et al. Influence of smoking on gingival crevicular fluid cytokines in severe chronic periodontitis. J Clin Periodontol 2011;38:219-28.

39. Kashiwagi Y, Yanagita M, Kojima Y et al. Nicotine up-regulates IL-8 expression in human gingival epithelial cells following stimulation with IL-1β or P. gingivalis lipopolysaccharide via nicotinic acetylcholine receptor signalling. Arch Oral Biol 2012;57:483-90.

40. H e i k k i n e n A M , M ä n t yl ä P, Leppilahti J et al. Oral f luid biomarkers in smoking periodontitis patients and systemic inflammation. In Singh Virdi M, editor, Emerging Trends in Oral Health Sciences and Dentistry.

Rijeka, Croatia: INTECHopen.

2015. p. 505-523 https://doi. org/10.5772/59813 41. van der Vaart H, Postma DS, Timens W et al. Acute effects of cigarette smoke on inflammation and oxidative stress: a review. Thorax 2004;59:713-21.

42. Fröhlich M, Sund M, Löwel H et al. Independent association of various smoking characteristics with markers of systemic inflammation in men. Results from a representative sample of the general population (MONICA Augsburg Survey 1994/95). Eur Heart J 2003;24:1365-72.

43. Arnson Y, Shoenfeld Y, Amital H. Effects of tobacco smoke on immunity, inf lammation and autoimmunity. J Autoimmun 2010;34:J258-65.

44. Zeilinger S, Kühnel B, Klopp N et al. Tobacco smoking leads to extensive genome-wide changes in DNA methylation. PLoS One 2013;8:e63812.

45. Scott DA, Krauss J. Neutrophils in periodontal inflammation. Front Oral Biol 2012;15:56-83.

46. Sczepanik FSC, Grossi ML, Casati M et al. Periodontitis is an inflammatory disease of oxidative stress: We should treat it that way. Periodontol 2000 2020;84:45-68.

47. Batatinha HAP, Rosa Neto JC, Krüger K. Inflammatory features of obesity and smoke exposure and the immunologic effects of exercise. Exerc Immunol Rev 2019;25:96-111.

48. Merecz-Sadowska A, Sitarek P, Zielinska-Blizniewska H et al. A summary of in vitro and in vivo studies evaluating the impact of e-cigarette exposure on living organisms and the environment. Int J Mol Sci 2020;21:652.

49. Figueredo C A, Abdelhay N, Figueredo CM et al. The impact of vaping on periodontitis: A systematic review. Clin Exp Dent Res 2021;7:376-84 50. Sanner T, Grimsrud TK. Nicotine: carcinogenicity and effects on response to cancer treatment – a review. Front Oncol 2015;5:196.

51. Johnson GK, Hill M. Cigarette smoking and the periodontal patient. J Periodontol 2004;75:196209.

52. Chang Y, Woo HG, Lee JS et al. Better oral hygiene is associated with lower risk of stroke. J Periodontol 2021;92:87-94.

53. Tomasi C, Leyland AH, Wennström JL. Factors influencing the outcome of non-surgical periodontal treatment: a multilevel approach.

J Clin Periodontol 2007;34:68290.

54. Kotsakis GA, Javed F, Hinrichs JE et al. Impact of cigarette smoking on clinical outcomes of periodontal flap surgical procedures: a systematic review and meta-analysis.

J Periodontol 2015;86:254-63.

55. Bunæs DF, Lie SA, Enersen M et al.

Site-specific treatment outcome in smokers following non-surgical and surgical periodontal therapy.

J Clin Periodontol 2015;42:93342.

56. Patel RA, Wilson RF, Palmer RM. The effect of smoking on periodontal bone regeneration: a systematic review and meta-analysis.

J Periodontol 2012;83:143-55.

57. Matuliene G, Pjetursson BE, Salvi GE et al. Influence of residual pockets on progression of periodontitis and tooth loss: results after 11 years of maintenance. J Clin Periodontol 2008;35:685-95.

58. Bunæs DF, Lie SA, Åstrøm AN et al. Site-specific treatment outcome in smokers following 12 months of supportive periodontal therapy. J Clin Periodontol 2016;43:108693.

59. Ravidà A, Troiano G, Qazi M et al. Dose-dependent effect of smoking and smoking cessation on periodontitis-related tooth

237

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel loss during 10-47 years periodontal maintenance – A retrospective study in compliant cohort. J Clin Periodontol 2020;47:1132-43.

60. Ramseier CA, Woelber JP, Kitzmann J et al. Impact of risk factor control interventions for smoking cessation and promotion of healthy lifestyles in patients with periodontitis: A systematic review.

J Clin Periodontol 2020;47(Supp 22):90-106.

61. Sanz M, Herrera D, Kebschull M et al. Treatment of stage I-III periodontitis-The EFP S3 level clinical practice guideline. J Clin Periodontol 2020;47 (Supp 22):460.

238

62. Jansson L, Lavstedt S. Influence of smoking on marginal bone loss and tooth loss – a prospective study over 20 years. J Clin Periodontol 2002;29:750-6.

63. Thomson WM, Broadbent JM, Welch D et al. Cigarette smoking and periodontal disease among 32-year-olds: a prospective study of a representative birth cohort. J Clin Periodontol 2007;34:828-34.

64. Reid A, de Klerk NH, Ambrosini GL et al. The risk of lung cancer with increasing time since ceasing exposure to asbestos and quitting smoking. Occup Environ Med 2006;63:509-12.

65. Wannamethee SG, Lowe GDO, Shaper AG et al. Associations between cigarette smoking, pipe/ cigar smoking, and smoking cessation, and haemostatic and inflammatory markers for cardiovascular disease. Eur Heart J 2005;26:1765-73.

66. Lowe GD, Yarnell JW, Rumley A et al. C-reactive protein, fibrin D-dimer, and incident ischemic heart disease in the Speedwell study: are inflammation and fibrin turnover linked in pathogenesis?

Arterioscler Thromb Vasc Biol 2001;21:603-10.

67. Preshaw PM, Heasman L, Stacey F et al. The effect of quitting smoking on chronic periodontitis. J Clin Periodontol 2005;32:869-79.

68. Rosa EF, Corraini P, Inoue G et al. Effect of smoking cessation on non-surgical periodontal therapy: results after 24 months. J Clin Periodontol 2014;41:1145-53.

SCAN KODEN

“WE, THE CREATORS OF BEAUTY” SMILE PROTOTYPING PÅ GRUNDLAG AF 3D VIRTUEL GENGIVELSE AF PATIENTEN ET 2-DAGES GRATIS ARRANGEMENT I ALPERNE FOR TANDLÆGER OG TANDTEKNIKERE Mennesket er en æstetisk skabning. At give patienter deres naturlige smil tilbage betyder genskabelse af den unikke, individuelle og perfekte harmoni af former, som er selve grundlaget for skønhed.

Den 2. og 3. september 2022 gennemfører virksomheden Zirkonzahn på sin Klinik DeMedici (Sydtyrol, Italien) et gratis, internationalt arrangement, som er åbent for tandlæger og tandteknikere. Lige fra intraoral scanning til tilpasningen i patientens mund kommer eksperter indenfor området til at forevise, hvordan naturlig æstetik kan genskabes ved hjælp af innovative værktøjer til digital patientdiagnostik og smile prototyping. Med forelæsninger, LIVE-demoer og spørgerunder giver arrangementet mulighed for at skabe kontakter og lære nye fremgangsmåder og teknologier at kende, som fremmer tandbehandling til gavn for patienten.

Deltagelse er gratis, men tilmelding er obligatorisk (vi har kun mulighed for at modtage et begrænset antal deltagere).

Eller kontakt: Barbara Schwingshackl, T +39 0474 066 721, barbara.schwingshackl@zirkonzahn.com

PROGRAM FOR ARRANGEMENTET Dag 1

Dag 2

-

Præsentation af Zirkonzahns verden, herunder vore produktions- og kursusfaciliteter i Alperne

-

-

Samlet frokost i nærområdet

-

Design, digital artikulering og fremstilling af en mock-up på grundlag af de innovative funktioner i smile prototyping software og 3D virtuel gengivelse af patienten

Indføring i hele den digitale arbejdsgang med Zirkonzahn.Software, med LIVE demo af den intraorale scanner og Face Hunter 3D-ansigtsscanneren

-

Samlet frokost i nærområdet

-

Arbejdsgang for tidsbesparende fremstilling af straksrestaureringer med Zirkonzahn.Implant-Planner og den nye Double Milling-teknik

-

Samlet middag i nærområdet

Zirkonzahn Worldwide – T +39 0474 066 680 – info@zirkonzahn.com – www.zirkonzahn.com

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

COVID-19-PANDEMIEN OG TANDPLEJEN: ÅRSAG OG VIRKNING Der er nu gået to år, siden det nye coronavirus SARS-CoV-2 begyndte at sprede sig fra Wuhan i Kina til den øvrige verden og dermed skabte CO­ VID-19-pandemien. Symptomerne på COVID-19 kan variere fra lette symptomer i luftveje og mave-tarmkanal til alvorlig pneumoni og i værste fald død. I løbet af pandemien er der ved mutation opstået nye varianter, som har givet anledning til bekymring på grund af deres ændrede kliniske karakteristika som fx større smitsomhed, alvorligere sygdomsbillede og mindre effekt af vacciner.

SARS-CoV-2 overføres hovedsagelig via sekre­ ter fra luftvejene. Det optræder ofte i saliva hos inficerede patienter både med og uden kliniske symptomer. Der har derfor været betydelig frygt for smitteoverførsel mellem patient og tandlæge i forbindelse med tandbehandling, og det førte i pandemiens tidlige faser til kraftige restriktioner af al ikkeakut tandbehandling. Dette har forårsaget et betydeligt efterslæb i tandplejen og forlængede indkaldeintervaller.

Orale epitelceller og spytkirtler er modtagelige for SARS-CoV-2. Der er imidlertid ikke indtil nu påvist nogen orale sygdomsmanifestationer, som ved vi­ rologisk diagnostik kan henføres til SARS-CoV-2.

Dårlig oral sundhedstilstand, især parodontitis, er dog under mistanke for at kunne forværre forløbet af COVID-19, fx via forøget aspiration af orale bakte­ rier, som kan forårsage koinfektioner, eller via øget systemisk inflammation som følge af parodontitis.

Der er behov for yderligere undersøgelser til belys­ ning af den mulige indflydelse af SARS-CoV-2-virus på oral og systemisk sundhed.

EMNEORD

SARS-CoV-2 | COVID-19 | saliva | oral mucosa | salivary glands | infection control

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: HANNA VÄLIMAA hannamari.valimaa@helsinki.fi

240

COVID-19-pandemien og tandplejen: Årsag og virkning HANNA VÄLIMAA, lecturer, MD, DDS, ph.d., consultant in oral microbiology and infectious diseases, Department of Virology, University of Helsinki and Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Helsinki University Hospital, Helsinki, Finland TOVE LARSEN, associate professor, ph.d., Department of Odontology, Section of Clinical Oral Microbiology, University of Copenhagen, Denmark BJÖRN KLINGE, professor, odont.dr., specialist in periodontology, Malmö University, Faculty of Odontology, Malmö, Sweden and Karolinska Institutet, Department of Dental Medicine, Huddinge, Sweden NILS-ERIK FIEHN, associate professor emeritus, dr. et lic.odont., Department of Immunology and Microbiology, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, Denmark Accepteret til publikation den 20. december 2021 Tandlægebladet 2022;126:240-6

C

OVID-19-PANDEMIEN har medført nye udfordringer for tandplejen, dels i form af restriktioner for udøvelse af det daglige arbejde, dels i form af usikkerhed på, om man trygt kunne behandle patienter uden at kende den reelle risiko for smitte med virus. Oralt epitel og spytkirtelvæv er kendte mål for SARS-CoV-2, og virus optræder ofte i saliva fra inficerede personer med og uden symptomer på sygdommen. Dette har givet anledning til betydelig bekymring blandt patienter og tandlæger. Formålet med denne oversigtsartikel er at opdatere læsernes viden om SARS-CoV-2 og dets mulige påvirkning af den orale sundhed samt at give en oversigt over COVID-19-pandemiens konsekvenser for tandplejen.

SARS-COV-2 OG COVID-19 I december 2019 skete der i Wuhan i Kina et sygdomsudbrud, som skyldtes et nyt coronavirus kaldet SARS-CoV-2 (severe acute respiratory syndrome coronavirus 2) (1). Sygdommen fik navnet Coronavirus Disease-19 eller COVID-19. SARS-CoV-2 viste sig at have betydeligt potentiale for alvorlig sygdom og at være væsentligt mere smitsom end de to andre nyligt opdagede coronavirus, SARS-CoV-1 i 2002 og MERS-CoV i 2009 (2). Allerede den 11. marts 2020 opgraderede WHO udbruddet til en global pandemi.

Coronavirus hører til familien Coronaviridae, er omkranset af en membrankappe (envelope) og har et stort, enkeltstrenget RNA-genom (positiv polaritet) på omkring 27-32 kilobaser.

Genomet koder for fire strukturproteiner kaldet envelope glycoprotein spike (S), envelope (E), membrane (M) og nucleocapsid (N) protein samt for flere ikkestrukturelle proteiner (2).

SARS-CoV-2 er det niende coronavirus, som vides at inficere mennesker (1). Alle de tidligere kendte humanpatogene coronavirus er zoonotiske, dvs. de stammer fra dyr (1). Oprindelsen for SARS-CoV-2 er stadig ikke afklaret, men det menes, at flagermus udgør det naturlige reservoir, og at skældyr kan være den intermediære vært, som spreder smitten til mennesker. Der har også været mistanke om, at SARS-CoV-2 skulle være et manipuleret virus, der er undsluppet fra et laboratorium. I løbet af pandemien har SARS-CoV-2 undergået mange mutationer, som har forøget virussets adaptation til mennesker, hvilket ikke tyder på, at det bevidst er udviklet med henblik på at inficere mennesker. En af disse mutationer har fx forbedret spike-proteinets receptorbinding. Aktuelt tyder de fleste forskningsrapporter på, at SARS-CoV-2 stammer fra dyr og ved et tilfælde er blevet overført til mennesker (3).

Der er i løbet af pandemien opstået mange varianter af SARS-CoV-2. Virus muterer hyppigt, især RNA-virus. De fleste mutationer er irrelevante, men enkelte har stor indvirkning på virussets naturlige egenskaber. Varianter af SARS-CoV-2 adskiller sig klinisk fra hinanden med hensyn til smitsomhed, kliniske symptomer, evne til at undvige immunforsvaret, følsomhed over for vacciner og påviselighed ved diagnostiske tests (4-5).

På baggrund af disse egenskaber kan varianter klassificeres som bekymrende (variants of concern, VOC), interessante (variants of interest, VOI) og varianter under overvågning (6). Ved infektion med SARS-CoV-2 dannes antistoffer mod spike-protein og nukleoprotein (5), og de spike-specifikke antistoffer neutraliserer virusset og medfører beskyttelse mod infektion (5). Det er grunden til, at de aktuelle vaccinestrategier hovedsagelig er rettet mod spike-protein. Det er desuden påvist, at mutationer i spike-proteinet kan forøge virussets binding til celleoverfladereceptoren ACE2, det afgørende første trin i infektionen (3).

Mutationer i spike-proteinregionen omfattes derfor med stor interesse og bekymring.

I september 2020 blev de første kritiske varianter identificeret. Som tilføjelse til den videnskabelige nomenklatur tildeler WHO kritiske varianter et bogstav fra det græske alfabet. Indtil videre har WHO registreret de kritiske varianter alfa (B.1.1.7), beta (B.1.351), gamma (P.1), delta (B.1.617.2) og omikron (B.1.1.529). Hvis en variant skal betegnes som kritisk, skal den enten udvise forøget smitsomhed, ændret epidemiologi, forøget virulens, ændret klinisk billede eller være forbundet med nedsat effektivitet af sundhedsmæssige tiltag, herunder diagnostiske metoder, vacciner og lægemidler (6).

Patogenese For de fleste smittede har COVID-19 et relativt mildt forløb med feber, nasalt sekret, ondt i halsen, tør hoste, hovedpine, muskelsmerter, gastrointestinale symptomer og træthed. Tab af lugteog smagssans (anosmi og ageusi) kan opstå. I mere alvorlige

∕

2022

∕

126

∕

3

tilfælde ses dyspnø og pneumoni, eventuelt sepsissyndrom og akut respiratorisk svigt, som kræver intensivbehandling, og i værste fald død (7).

Ved alvorlige tilfælde ses udtalt dysregulering af immunsystemet i form af et excessivt inflammatorisk respons med cytokinstorm, lymfopeni og neutrofili (8). Det inflammatoriske respons medfører dysfunktion af blodplader og endotel, hvilket kan udløse tromboemboliske komplikationer (9).

SARS-CoV-2 binder sig til værtsorganismens celleoverfladereceptor ACE2 (angiotensin-converting enzyme 2) via spikeprotein S. ACE2 optræder især på epitelceller, fx i øvre og nedre luftveje, mundhule og mave-tarm-kanal. De efterfølgende trin i replikation af virus kræver proteolytisk aktivering via passende cellulære proteaser. S-protein består af delelementerne S1 og S2. S1 formidler binding af virus til celleoverfladen, mens S2 forankrer virusset og er ansvarligt for fusionen af virus- og cellemembraner. Indtrængen og frigivelse af nukleocapsidet til cellens cytoplasma beror på proteolytisk aktivering ved hjælp af transmembranproteaseserin 2 (TMPRSS) på plasmamembranen og på cathepsin L i det endosomale miljø. Replikation, transskription, translation og opbygning af nye viruspartikler sker i de cytoplasmiske strukturer. Til slut frigives modne viruspartikler fra plasmamembranen. Forekomst af spike-glykoproteiner på værtscellens overflade kan lette fusion af celler og dermed dannelse af et syncytium, der tillader direkte spredning af SARS-CoV-2 fra celle til celle (7).

Diagnostik Standardundersøgelsen for SARS-CoV-2 er påvisning af viral nukleinsyre (RT-PCR) i swabprøver fra nasofarynks. På det seneste er der udviklet et stigende antal hurtigtests til påvisning af virusantigener (AG-RDT) (10), og disse tests indgår i teststrategien i mange lande. Generelt afhænger den diagnostiske nøjagtighed af de forskellige tests af sygdomsstadiet og prøvemetoden. AG-RDTs har varierende sensitivitet, idet sensitiviteten i gennemsnit er højere i den første uge efter symptomdebut end i den anden uge. Dette stemmer overens med, at der typisk er højere virusbelastning i de tidlige faser af infektionen (11).

Det kan være ubehageligt for patienterne at få taget prøve fra nasofarynks, og metoden kræver særligt uddannet podepersonale, som er i risiko for selv at blive smittet under prøvetagningen. Alternativt kan man anvende prøver fra næsebor eller spyt, men sådanne metoder er endnu ikke klar til rutinemæssig anvendelse. Fordelene ved spytprøver er, at de er noninvasive, og at patienterne selv kan tage dem. Ved RT-PCR-analyser er der påvist en overensstemmelse på hele 97,5 % mellem prøver fra nasofarynks og saliva (12-13). Salivaprøver forudsætter imidlertid en standardiseret indsamlingsprocedure. Et nyt studie har vist, at mange personer indtager mad eller drikke, mens de står i kø i testcentrene, og efterfølgende skyller munden før prøvetagningen (14). Dette svækker mulighederne for at påvise SARS-CoV-2 i saliva, da mundskylningen fjerner en betydelig mængde virus. Det anbefales derfor at undlade at spise, drikke, børste tænder eller skylle mund mindst 30 minutter inden spytprøvetagning.

241

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel FOREKOMST AF SARS-COV-2 I MUNDHULEN I saliva kan man påvise SARS-CoV-2 RNA og infektiøse viruspartikler i mængder op til 108 viruskopier/ml (15). ACE2-receptoren findes på orale epitelceller (16-17) og i spytkirtlerne (17-18), og forekomsten er særlig høj på tungens epitelceller (16). SARS-CoV-2 infektion af orale epitelceller og spytkirtler er bekræftet ved RNA- og proteinekspressionsanalyser (17). Det er påvist, at parodontalt væv er modtageligt for SARS-CoV-2, idet man i et post mortem-studie har fundet fem ud af syv parodontale autopsier positive for SARS-CoV-2 RNA (19).

Virus kunne påvises helt op til 24 dage efter fremkomst af COVID-19-symptomer, hvilket tyder på, at parodontalt væv kan tjene som virusreservoir i ganske lang tid. Viralt RNA er ligeledes påvist gennem længere tid (15), og der er desuden fundet SARS-CoV-2 RNA i gingivalvæske med nogenlunde samme sensitivitet som i saliva (20).

Orale symptomer Svækket lugte- og smagssans er tidlige symptomer på COVID-19 og kan tilskrives SARS-CoV-2-infektion af epitelceller i disse områder (21-22). Der har desuden siden pandemiens begyndelse været mange rapporter om mulige manifestationer af SARS-CoV-2-infektion i form af mundslimhindelæsioner (2223). Det kan dreje sig om vesikulobulløse læsioner, erosioner, hæmoragiske og nekrotiske ulcerationer, petekkier, hævelser, blødning, nekrotiserende gingivitis og aftøs stomatitis. De hyppigst afficerede områder er tungen (38 %), læbeslimhinden (26 %) og ganen (22 %) (23). Særlig interessant er en beskrivelse af isolerede tungeulcerationer (varighed 8,35 +/- 2,18 dage) hos 26 SARS-CoV-2-positive patienter med lette respiratoriske symptomer (24), da forekomsten af ACE2-receptorer er høj på tungen. Ætiologien er imidlertid ikke i nogen af tilfældene blevet bekræftet ved virologisk test, så det er usik-

Hierarchy of controls in dental health care Most effective

Hierarchy of controls in dental health care Elimination

Physically remove the reservoir

Substiution

Replace the hazard

Engineering Controls

Isolate DHCWs from the hazard

Administrative Controls PPE

Change the way DHCWs work

Protect the DHCW with PPE

Least effective

Examples of control measures at different levels • screening for COVID-19 risk factors • designated treatment pathways for ­COVID-19 suspected/ confirmed patients • staff staying at home if at risk of having COVID-19 • surface and instrument decontamination

• replacing visits with phone or video consultations when possible if COVID-19 infection is suspected

• encourage vaccinations • education on infection control practices • reducing aerosolized virus by adopting use of rubber dam, high-volume evacuator, preprocedural rinses • allowing long enough time to infection control procedures between patients • reduced number of staff concomitantly in break/changing rooms and offices

• sufficient ventilation; negative air pressure • safe physical distancing • easy access to hand rubs and masks

• use of gloves and adhering to meticulous hand hygiene • patient/procedure-based selection of selection of face mask/ FFP2/N95 or FFP3 and their appropriate use • face shield/goggles • apron, long-sleeved gown, cap when appropriate

Fig. 1. Faldende erhvervsmæssige risici for SARS-CoV-19-smitte på tandklinikken.

Fig. 1. Decreasing occupational risks of SARS-CoV-19 transmission in dental clinic. Adapted from National Institute for Occupational Safety and Health (NIOSH) of Centre for Disease Control and Prevention (CDC) 2020 (35).

242

kert, om slimhindelæsionerne faktisk er orale manifestationer af SARS-CoV-2-infektion, eller om de skyldes komplikationer ved COVID-19-sygdommen eller behandlingen af den. Aktuelt synes det mere sandsynligt, at læsionerne hænger sammen med den immunosuppression, som SARS-CoV-2 og de ledsagende opportunistiske koinfektioner (fx herpesvirus eller candidiasis) forårsager, eller COVID-19-associeret vaskulitis eller hyperinflammatorisk respons. Endelig kan de være udtryk for erythema multiforme fremkaldt af de medikamenter, der anvendes i patientbehandlingen (21,23).

Ved hjælp af global transskriptomisk analyse har man vist, at ACE2-receptorer og TMPRSS2 regelmæssigt forekommer i både normalt og inflammeret pulpavæv (25), men det er uvist, om COVID-19 påvirker udviklingen af sygdomme i pulpa.

COVID-19 OG PARODONTITIS Patofysiologien ved parodontitis og COVID-19 har fælles karakteristika i form af en cytokinstorm, der sættes i gang af mikroorganismer (26). Det har derfor været foreslået, at parodontitis som komorbiditet kan forværre forløbet af COVID-19 hos sårbare personer med tilstande som diabetes, fedme og hjerte-kar-sygdomme, der alle vides at have sammenhæng med parodontitis (27). Parodontitis forøger oksidativt stress og inflammation både lokalt og generelt i organismen og kan dermed potentielt bidrage til forøget morbiditet og mortalitet ved COVID-19. I et case control-studie har man fundet, at moderat til fremskreden parodontitis hang sammen med forøget risiko for indlæggelse på intensivafdeling, behov for respirator og dødsfald blandt patienter med COVID-19 (28). En mulig forklaring kan være aspiration af parodontitisbakterier, som kan føre til forøget inflammatorisk reaktion og muligvis opregulering af ACE2 i de nedre luftveje. Begge disse forhold kan forværre forløbet af infektionen (29).

I lighed med andre lungeinfektioner kan der ved COVID19-pneumoni tilstøde koinfektion med andre virus, bakterier og svampe (30). I den forbindelse er mundhulebakterier særligt interessante, idet parodontitis og dårlig mundhygiejne kan forværre forløbet af COVID-19-pneumoni (30). Bakterierne i mundhulen kan udgøre et reservoir og kan spredes til de nedre luftveje ved hoste og aspiration. Orale bakterier som fx Capnocytophaga og Veillonella er blevet påvist i væskeprøver fra bronkoalveolære skylninger (31). Pulmonær hypoksi, som ses ved COVID-19, fremmer vækst af anaerobe og fakultativt anaerobe bakterier fra mundhulen, og derved kan forløbet af pneumonien potentielt forværres. Det er derfor livsvigtigt at opretholde en god mundhygiejne for at forebygge disse alvorlige sygdomsmanifestationer, især blandt særligt modtagelige personer med risiko for kompliceret sygdomsforløb.

FOREBYGGELSE AF SMITTE MED SARS-COV-2 I TANDLÆGEPRAKSIS SARS-CoV-2 smitter ved inhalation eller slimhindeeksponering for infektiøse dråber eller aerosoler fra luftvejene eller ved direkte og indirekte kontaktsmitte. Tandbehandling anses derfor for at være forbundet med høj risiko for smitte med SARS-CoV-2, hvis der ikke iagttages omhyggelige infektionshy-

∕

2022

∕

126

∕

3

klinisk relevans Orale epitelceller og spytkirtler er modtagelige for SARSCoV-2. SARS-CoV-2 kan hyppigt påvises i saliva fra inficerede personer. COVID-19-pandemien har affødt stor bekymring for mulig smitteoverførsel med SARS-CoV-2 i tandlægepraksis.

Dette har medført strengere infektionshygiejniske retningslinjer og begrænset borgernes adgang til tandpleje.

giejniske foranstaltninger (32-33). Det anbefales derfor på det kraftigste, at tandplejepersonale vaccineres mod SARS-CoV-2, både for deres egen og patienternes skyld.

Arbejdsrelaterede sikkerhedsaspekter kan afbildes i hierarkiske niveauer. Tanken er, at kontrolforanstaltninger i toppen af pyramiden er mere effektive end i bunden af hierarkiet (Fig. 1). Denne strategi har amerikanske myndigheder under pandemien også anvendt inden for tandplejen (34).

De fleste internationale anbefalinger er i store træk enige om principperne for forebyggelse af smitte med SARS-CoV-2 i forbindelse med tandbehandling (32-33,35). Inden behandlingen skal alle patienter screenes med henblik på at identificere personer med symptomer på COVID-19 og nylig eksponering for SARS-CoV-2. Det samme gælder alt tandplejepersonale. I områder med udbredt smitte med højvirulente varianter bør man overveje muligheden af at udskyde ikkeakutte behandlinger og rutinemæssige undersøgelser. Både patienter og tandplejepersonale bør bære mundbind eller visir, når de færdes på klinikken, og foretage hånddesinfektion med alkoholbaserede midler, inden de går ind i behandlingsrummet. Passende sikkerhedsafstand skal opretholdes mellem tandplejepersonale indbyrdes og i relation til patienter i alle situationer, hvor der ikke bæres mundbind/visir, fx ved omklædning og spisning.

Der kan også sættes begrænsninger for antallet af personer i opholds- og omklædningsrum. De personlige værnemidler omfatter altid i det mindste kirurgisk mundbind, visir, beskyttelsesbriller og handsker, og nogle retningslinjer foreskriver endvidere vandafvisende engangskittel og hovedbeklædning.

Endvidere anbefaler nogle retningslinjer mundskylning med antiseptikum (fx 1 % brintoverilte eller povidon-jod) inden behandlingen (32-33), selv om der ikke er fundet klinisk evidens for, at dette tiltag forebygger smitte med SARS-CoV-2. Det er vigtigt at foretage omhyggelig håndhygiejne hyppigt. Efter hver patient skal der foretages grundig rengøring og desinfektion af overflader og kontaktområder i behandlingsrummet samt sterilisation eller desinfektion af alt anvendt udstyr og instrumenter i henhold til gældende regler. Endvidere er det vigtigt at sikre, at sugene fungerer effektivt, så aerosoler kan elimineres, og sørge for tilstrækkelig udluftning, så luftkontamination kan fortyndes og bortskaffes.

COVID-19-positive patienter kan ved akut behov behandles adskilt fra andre patienter, og der anvendes FFP2/N95- eller FFP3-maske, visir, vandafvisende engangskittel og hovedbeklædning.

243

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Aerosoldannende procedurer Der har især været opmærksomhed omkring risikoen for smitte med SARS-CoV-2 i forbindelse med aerosoldannende procedurer. Det vil ifølge WHO sige alle kliniske tandplejeprocedurer, hvor der anvendes udstyr som trefunktionssprøjte, ultralydstandrenser og roterende instrumenter (32). Højhastighedsvinkelstykker danner signifikant færre aerosoler end turbinevinkelstykker (36). Ved kliniske forsøg, hvor Φ6-bakteriofager blev anvendt som surrogat for SARS-CoV-2, påviste man endvidere, at kraftigt sug eller kofferdam eliminerede næsten alle aerosoler, når der blev arbejdet med højhastighedsvinkelstykker, mens reduktionen var mindre udtalt, når der blev anvendt turbinevinkelstykker (36). Effektiviteten af sug afhænger af afstanden til arbejdsfeltet, sugemotorens kraft og antallet af sug (37), så man skal både anvende suget med omtanke og sikre sig, at det fungerer optimalt. Mikrobiologisk kontamination fra aerosoler og sprøjt findes især inden for en meter fra mundhulen (38). Det er tankevækkende, at en ny undersøgelse viste , at størstedelen af mikroorganismerne i aerosoler ikke stammede fra den orale mikrobiota, men derimod fra den væske, udstyret udsender. Her fandt man, at 78 % af mikroorganismerne i aerosoler syntes at stamme fra unitvandet, mens mikroorganismer fra spyttet udgjorde 0 % (median), og der blev ikke påvist SARS-CoV-2-nukleinsyre, selv om nogle af patienterne havde virus i saliva (39). Der er behov for flere studier til belysning af den faktiske risiko for smitte med SARSCoV-2 i forbindelse med dentale aerosoler og mulighederne for at minimere eventuel smitte. De nævnte fund tyder dog på, at aerosoler ikke udgør så stor en smitterisiko, som man tidligere har antaget, og at risikoen kan reduceres yderligere med enkle midler.

Nogle retningslinjer anbefaler, at man så vidt muligt undgår aerosoldannende procedurer, men de fleste tillader disse procedurer på patienter, der ikke har COVID-19. Kraftigt sug skal anvendes ved alle dentale procedurer, og kofferdam bør anvendes, når det er muligt. Firhændig tandpleje anbefales.

Nogle retningslinjer foreskriver antiseptisk mundskylning inden aerosoldannende procedurer (33). Brug af tilstrækkelige personlige værnemidler er obligatorisk. Der er imidlertid uenighed om, hvorvidt man skal anvende kirurgiske mundbind, FFP2/N95 maske eller FFP3 maske ved aerosoldannende procedurer på patienter uden COVID-19, mens der generelt anbefales FFP2/N95 eller FFP3 maske ved behandling af patienter, der har COVID-19 eller er mistænkt for at have det (3233,40). Uanset typen er det vigtigt at påføre og fjerne personlige værnemidler på korrekt vis, så mikrobiel kontamination undgås (33-35).

Når de specifikke anbefalinger i de forskellige retningslinjer varierer så meget, skyldes det især, at der kan anlægges forskellige risikovurderinger og forsigtighedsprincipper, og at der stadig mangler videnskabelig evidens for effekten af de enkelte forebyggende tiltag og kontrolforanstaltninger. I en nylig udkommet oversigt over og konsensusvurdering af en række europæiske landes infektionshygiejniske retningslinjer under COVID-19-pandemien blev der indhentet og analyseret data fra 30 lande (41-42). Der var generel enighed om anbefalinger

244

vedrørende behandlingsopgaver, mundskylning og personlige værnemidler i forbindelse med aerosoldannende procedurer ved behandling af potentielle COVID-19-patienter. Derimod var der betydelig variation i anbefalinger vedrørende personlige værnemidler i forbindelse med ikkeaerosoldannende behandlinger. Dette skyldes sikkert den begrænsede videnskabelige evidens vedrørende smitterisikoen ved disse behandlinger.

Der er opmuntring at hente i undersøgelser fra de oprindeligt hårdt ramte regioner, Wuhan i Kina og Lombardiet i Italien, som viser, at tandplejepersonale havde meget lav risiko for at blive syge med COVID-19, hvis blot almindelige infektionshygiejniske kontrolprocedurer i kombination med de ovennævnte forholdsregler blev iagttaget. Tilsvarende resultater så man i et prospektivt studie over seks måneder i USA. Indtil videre ser det altså ud til, at disse foranstaltninger er tilstrækkelige til at holde den erhvervsbetingede risiko for COVID-19 inden for tandplejen nede – selv i områder med højt smittetryk (43-44).

PANDEMIENS KONSEKVENSER FOR DEN ORALE SUNDHED OG FOR TANDPLEJEPERSONALET Det har været en udbredt opfattelse, at tandbehandling indebar betydelig risiko for smitte med SARS-CoV-2 for såvel tandplejepersonale som patienter. Følgelig har myndighederne i flere lande under pandemien anbefalet udskydelse af ikkeakutte tandbehandlinger samt periodiske nedlukninger af hele tandplejesektoren (32,46). Samtidig har en del patienter ændret adfærd i forhold til tandplejen. Nogle patienter ønsker ikke at belaste sundhedssystemet, og andre er bange for at blive smittet med virus under behandlingen. Dårligere økonomiske forhold kan desuden påvirke både patienternes og samfundets resurser til tandpleje. Nogle steder har tandplejepersonale fået nye opgaver, fx med test for coronavirus, og dette har ligeledes svækket det odontologiske beredskab. Pandemien har endvidere reduceret tandlægernes indtægter som følge af restriktioner og eventuelle karantæneperioder efter smitte med SARS-CoV-2, hvad enten det er sket i forbindelse med arbejde eller ej.

Alt i alt har pandemien uundgåeligt medført forsinkelser i adgangen til ikkeakut tandpleje. Udskudte undersøgelser og behandlinger kan føre til forværring af kroniske tilstande som fx parodontitis. Parodontitis og dårlig mundhygiejne kan have medført forværret forløb af COVID-19 hos nogle patienter. Begrænset adgang til tandklinikkerne kan have ført til øget forbrug af analgetika og antibiotika som erstatning for tandbehandling. Udsættelse af undersøgelser har i nogle tilfælde ført til forsinket diagnostik af oral cancer (47), og dette kan have dramatiske konsekvenser i form af behov for mere omfattende behandling og i værste fald dårligere overlevelse.

KONKLUSIONER Der er indtil videre intet, der tyder på, at SARS-CoV-2-infektion direkte svækker den orale sundhed. Derimod kan dårlig mundhygiejne og forhøjet mikrobiel belastning ved ubehandlet parodontitis forværre forløbet af COVID-19 ved at forstærke den inflammatoriske reaktion i kroppen og gennem aspiration bidrage til koinfektion i lungerne. Det er derfor risikabelt for både den orale og den systemiske sundhed, hvis der under

pandemien indføres restriktioner for adgang til tandpleje, eller hvis patienterne selv fravælger tandlægebesøgene. Pandemien har medført dybtgående ændringer i tandlægefaget og i tandlægernes syn på håndtering af arbejdsrelateret infektions-

risiko. Fremkomsten af SARS-CoV-2-vacciner vil sammen med passende foranstaltninger til infektionsforebyggelse og -kontrol skabe trygge rammer for patienter og tandplejepersonale i forbindelse med tandbehandling.

ABSTRACT (ENGLISH) COVID-19 PANDEMIC AND ORAL HEALTH CARE: CAUSE-AND-EFFECT Almost two years have now passed since the new coronavi­ rus named severe acute respiratory syndrome coronavirus 2 (SARS-CoV-2) virus started to spread globally from Wuhan, China, leading to coronavirus disease (COVID-19) pandemic.

COVID-19 symptoms vary from mild respiratory and gastro­ intestinal symptoms to severe pneumonia, and even death.

New mutated variants have emerged throughout the pan­ demic and caused concern about the new clinical features they may possess, regarding transmissibility, severity of dis­ ease and vaccine effectiveness.

SARS-CoV-2 is transmitted mainly by respiratory secretions.

It is frequently found in saliva of both asymptomatic and symptomatic infected patients. This has created tremendous

concern about transmission during dental care among den­ tists and patients. Consequently, access to non-urgent dental care was highly restricted in early phases of the pandemic.

This has caused an overall backlog in access to dental care and put a risk timely dental treatment.

Oral epithelial cells and salivary glands are susceptible to SARS-CoV-2. Still, so far, there is no evidence of any SARSCoV-2 oral disease manifestation confirmed by virological diagnostics. Poorer oral health, in particular periodontitis, has been suggested to aggravate COVID-19 possibly via in­ creased aspiration of oral bacteria causing coinfections or due to periodontitis associated systemic inflammatory state.

Further studies are needed to elucidate the possible effects of SARS-CoV-2 virus on oral and systemic health.

LITTERATUR 1. Li J, Lai S, Gao GF et al. The emergence, genomic diversity and global spread of SARS-CoV-2. Nature 2021;600:408-18.

2. Cui J, Fang L, Shi ZL. Origin and evolution of pathogenic coronaviruses. Nat Rev Microbiol 2019;17:181-92.

3. Holmes EC, Goldstein SA, Rasmussen AL et al. The origins of SARS-CoV-2: A critical review.

Cell 2021;184:4848-56.

4. EUROPEAN CENTRTE FOR DISEASE PREVENTION AND CONTROL.SARS-CoV-2 variants of concern as of 16 December 2021.

(Set 2021 december). Tilgængelig fra: URL: https://www.ecdc.­ europa.eu/en/covid-19/variantsconcern 5. Jalkanen P, Kolehmainen P, Häkkinen HK et al. COVID-19 mRNA vaccine induced antibody responses against three SARSCoV-2 variants. Nat Commun 2021;12:3991.

∕

2022

∕

126

∕

3

6. WORLD HEALTH ORGANIZATION. Tracking SARS-CoV-2 variants. (Set 2021 December).

Tilgængelig fra: URL: www.who. int/en/activities/tracking-SARSCoV-2-variants/

11. Dinnes J, Deeks JJ, Berhane S et al. Rapid, point-of-care antigen and molecular-based tests for diagnosis of SARS-CoV-2 infection. Cochrane Database Syst Rev 2021;3:CD013705.

16. Xu H, Zhong L, Deng J et al. High expression of ACE2 receptor of 2019-nCoV on the epithelial cells of oral mucosa. Int J Oral Sci 2020;12:8.

7. Harrison AG, Lin T, Wang P. Mechanisms of SARS-CoV-2 transmission and pathogenesis. Trends Immunol 2020;41:1100-5.

12. Azzi L, Maurino V, Baj A et al. Diagnostic salivary tests for SARSCoV-2. J Dent Res 2021;100:11523.

8. Wong LR, Perlman S. Immune dysregulation and immunopathology induced by SARS-CoV-2 and related coronaviruses – are we our own worst enemy? Nat Rev Immunol 2021;Nov 26:1.10.

13. Pasomsub E, Watcharananan SP, Boonyawat K et al. Saliva sample as a non-invasive specimen for the diagnosis of coronavirus disease 2019: a cross-sectional study. Clin Microbiol Infect 2021;27:285.

18. Song J, Li Y, Huang X et al. Systemic analysis of ACE2 and TMPRSS2 expression in salivary glands reveals underlying transmission mechanism caused by SARSCoV-2. J Med Virol 2020;92:255666.

9. Gu SX, Tyagi T, Jain K et al. Thrombocytopathy and endotheliopathy: crucial contributors to COVID-19 thromboinflammation. Nat Rev Cardiol 2021;18:194-209.

14. Melo Costa M, Benoit N, TissotDupont H et al. Mouth washing impaired SARS-CoV-2 detection in saliva. Diagnostics (Basel) 2021;11:1509.

19. Matuck BF, Dolhnikoff M, Maia GVA et al. Periodontal tissues are targets for SARS-CoV-2: a postmortem study. J Oral Microbiol 2020;13:1848135.

10. Scheiblauer H, Filomena A, Nitsche A et al. Comparative sensitivity evaluation for 122 CEmarked rapid diagnostic tests for SARS-CoV-2 antigen, Germany, September 2020 to April 2021.

Euro Surveill 2021;26:2100441.

15. To KK, Tsang OT, Yip CC et al.

Consistent detection of 2019 novel coronavirus in saliva. Clin Infect Dis 2020;71:841-3.

20. Gupta S, Mohindra R, Chauhan PK et al. SARS-CoV-2 detection in gingival crevicular fluid. J Dent Res 2021;100:187-93.

17. Huang N, Pérez P, Kato T et al.

SARS-CoV-2 infection of the oral cavity and saliva. Nat Med 2021;27:892-903.

245

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel 21. Xydakis MS, Dehgani-Mobaraki P, Holbrook EH et al. Smell and taste dysfunction in patients with COVID-19. Lancet Infect Dis 2020;20:1015-6.

22. Amorim Dos Santos J, Normando AGC, Carvalho da Silva RL et al. Oral manifestations in patients with COVID-19: A living systematic review. J Dent Res 2021;100:141-54.

23. Iranmanesh B, Khalili M, Amiri R et al. Oral manifestations of COVID-19: A review article. Dermatol Ther 2021;34:e14578.

24. Riad A, Kassem I, Hockova B et al. Tongue ulcers associated with SARS-CoV-2 infection: A case series. Oral Dis 2020:in press.

25. Galicia JC, Guzzi PH, Giorgi FM et al. Predicting the response of the dental pulp to SARS-CoV2 infection: a transcriptome-wide effect cross-analysis. Genes Immun 2020;21:360-3.

26. Sahni V, Gupta S. COVID-19 & periodontitis: The cytokine connection. Med Hypotheses 2020;144:109908.

27. Coke CJ, Davison B, Fields N et al. SARS-CoV-2 infection and oral health: Therapeutic opportunities and challenges. J Clin Med 2021;10:156.

28. Marouf N, Cai W, Said KN et al.

Association between periodontitis and severity of COVID-19 infection: A case-control study. J Clin Periodontol 2021;48:483-91.

29. Takahashi Y, Watanabe N, Kamio N et al. Aspiration of periodontopathic bacteria due to poor oral hygiene potentially contributes to the aggravation of COVID-19.

J Oral Sci 2020;63:1-3.

246

30. Bao L, Zhang C, Dong J et al. Oral microbiome and SARS-CoV-2: Beware of lung co-infection. Front Microbiol 2020;11:1840.

31. Shen Z, Xiao Y, Kang L et al.

Genomic diversity of severe acute respiratory syndrome-coronavirus 2 in patients with coronavirus disease 2019. Clin Infect Dis 2020;71:713-20.

32. WORLD HEALTH ORGANIZATION. Considerations for the provision of essential oral health services in the context of COVID-19.

(Set 2021 december). Tilgængelig fra: URL: https://www.who.int/ publications/i/item/who-2019nCoV-oral-health-2020.1 33. CENTERS FOR DISEASE CONTROL AND PREVENTION. Interim infection prevention and control recommendations for healthcare personnel during the coronavirus disease 2019 (COVID-19) Pandemic. (Set 2021 december).

Tilgængelig fra: URL: https:// www.cdc.gov/coronavirus/2019ncov/hcp/infection-controlrecommendations.html#print 34. Volgenant CMC, Persoon IF, de Ruijter RAG et al. Infection control in dental health care during and after the SARS-CoV-2 outbreak. Oral Dis 2021;27 (Supp 3):674-83.

35. EUROPEAN CENTRE FOR DISEASE PREVENTTION AND CONTROL. COVID-19 infection prevention and control measures for primary care including general practitioner practices, dental clinics and pharmacy settings: first update. (Set 2021 december). Tilgængelig fra: URL: https://www.ecdc.europa.eu/ sites/default/files/documents/ covid-19-infection-preventionprimar y-care-dental-clinicspharmacy-october-2020.pdf

36. Vernon JJ, Black EVI, Dennis T et al. Dental mitigation strategies to reduce aerosolization of SARSCoV-2. J Dent Res 2021;100:14617.

37. Samaranayake LP, Fakhruddin KS, Buranawat B et al. The efficacy of bio-aerosol reducing procedures used in dentistr y: a systematic review. Acta Odontol Scand 2021;79:69-80.

38. Zemouri C, Volgenant CMC, Buijs MJ al. Dental aerosols: microbial composition and spatial distribution. J Oral Microbiol 2020;12:1762040.

39. Meethil AP, Saraswat S, Chaudhary PP et al. Sources of SARSCoV-2 and other microorganisms in dental aerosols. J Dent Res 2021;100:817-23.

40. Clarkson J, Ramsay C, Richards D et al. Aerosol generating procedures and their mitigation in international dental guidance documents – A rapid review. (Set 2021 december). Tilgængelig fra: URL: https://oralhealth.cochrane. org/sites/oralhealth.cochrane. org/files/public/uploads/rapid_ review_of_agps_in_international_ dental_guidance_documents.pdf 41. Becker K, Gurzawska-Comis K, Brunello G et al. Summary of European guidelines on infection control and prevention during COVID-19 pandemic. Clin Oral Implants Res 2021;32 (Supp 21):353-81.

42. Gurzawska-Comis K, Becker K, Brunello G et al. COVID-19: Review of European recommendations and experts’ opinion on dental care. Summary and consensus statements of group 5. The 6th EAO Consensus Conference 2021.

Clin Oral Implants Res 2021;32 (Supp 21):382-8.

43. Nardone M, Cordone A, Petti S. Occupational COVID-19 risk to dental staff working in a public dental unit in the outbreak epicenter.

Oral Dis 2020:in press.

44. Meng L, Ma B, Cheng Y et al.

Epidemiological investigation of OHCWs with COVID-19. J Dent Res 2020;99:1444-52.

45. Araujo MWB, Estrich CG, Mikkelsen M. COVID-2019 among dentists in the United States. A 6-month longitudinal report of accumulative prevalence and incidence. J Am Dent Assoc 2021;152:425-33.

46. Daly J, Black EAM. The impact of COVID-19 on population oral health. Community Dent Health 2020;37:236-8.

47. Arduino PG, Conrotto D, Broccoletti R. The outbreak of Novel Coronavirus disease (COVID-19) caused a worrying delay in the diagnosis of oral cancer in northwest Italy: The Turin Metropolitan Area experience. Oral Dis 2021;27 (Supp 3):742-3.

Kommunikér direkte med dine patienter på mit.dk Fra d. 21. marts bliver det for første gang muligt for tandlæger at sende digital post til patienter samme sted, som de læser post fra det offentlige sundhedsvæsen samt hele det primære sundhedssystem – nemlig på mit.dk.

Den nye løsning betyder, at du kan sende beskeder, attester og patientjournaler til dine patienter trygt og sikkert.

Med mit.dk: Kan du sende digital post direkte til dine patienter via dit tandlægesystem Får du tryghed omkring udveksling af personfølsomme oplysninger Bliver der mere tid til patienterne og mindre administrativ spildtid Bliver brugeroplevelsen bedre og afstanden mellem det primære og det offentlige sundhedsvæsen kortere

T ∕ videnskab & klinik ∕ selvtest OBS!

selvtest

Optjen point med Tandlægebladet

Dette er den foreløbigt sidste selvtest.

Redaktionen vil evaluere formatet mhp. fremtidige blade.

COVID-19-pandemien og tandplejen: Årsag og virkning Tandlægebladet 2022;126:240-6.

1 SARS-CoV-2 er en coronavirus, som er karakteriseret ved: SVAR A En ikkekappebærende, enkeltstrenget RNA­virus med positiv polaritet.

SVAR B En kappebærende, enkeltstrenget RNA­ virus med positiv polaritet.

SVAR C En kappebærende DNA­virus.

2 SARS-CoV-2 kan forekomme i mundhulen: SVAR A I mundslimhindens epitelceller.

SVAR B I saliva.

SVAR C I gingivalvæske.

3 Smitte med SARS-CoV-2 fra aerosoler ved tandbehandling kan reduceres ved hjælp af: SVAR A Screening af patienter for COVID­19 inden behandling, anvendelse af beskyttelsesbril­ ler og overfladedesinfektion af unit efter behandling.

SVAR B Anvendelse af det store sug under behand­ ling, hånddesinfektion efter fjernelse af mundbind og desinfektion af aftryk efter fjernelse fra munden.

SVAR C Screening af tandplejepersonale for CO­ VID­19 inden behandling, anvendelse af vandafvisende engangskittel og tandrens­ ning med håndinstrumenter.

248

EFTERUDDANNELSE Du kan læse videnskabelige artikler og samle point til dine efteruddannelsesaktiviteter jf. Tandlæge­ foreningens anbefalinger til efteruddannelse.

Du skal blot svare på de tre spørgsmål her, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder. Der kan være flere korrekte svar pr. spørgsmål. Besvares selvtesten korrekt, opnås 1 point.

SÅDAN GØR DU Find den aktuelle artikel på www.tandlaegebladet. dk. Nederst på siden finder du et link til selvtesten.

Log ind med dine koder fra Tdlnet.dk og gennemfør testen. Det er muligt at gennemføre testen til den er bestået.

For at overføre 1 point til dine efteruddannelses­ aktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk.

Klik på banneret med overskriften “Klik her for at registrere dine efteruddannelsesaktiviteter” på forsiden af Tdlnet.dk eller gå ind på Efter­ uddannelsens sider og vælg menupunktet Kurser og derefter ¹ Mine kurser.

Under Kursusnavn skriver du “Selvtest” og evt. bladnummer fx “Selvtest TB12”. Under Kursusdato vælger du dags dato og under Udbyder skriver du “Tandlægebladet”. Til slut anfører du 1 point.

Afslut ved at trykke Gem.

Tag testen på din smartphone

SureSmile®

Clear Aligner af Dentsply Sirona Det er enkelt at komme i gang med SureSmile Aligner: • Tilmeld dig vores individuelle certificeringsprogram • Digital træningsplatform for hele klinikken • Klinisk grunduddannelse i samarbejde med IAS Academy (en international uddannelsesorganisation for aligner-behandlinger)

• Løbende støtte af SureSmile-specialister

Vil du arbejde med en åben, fleksibel og brugervenlig aligner-løsning?

Kontakt os for mere information dentsplysirona.com/suresmile-contact

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

BAGGRUND – En beskrivelse og sammenligning af, hvordan parodontal diagnostik og behandling or­ ganiseres på tværs af de nordiske lande, kan må­ ske inspirere myndigheder og politikere inden for sundhedsområdet i den løbende videreudvikling af effektiv tandpleje. Desværre findes der ikke én pa­ rameter, der i enhver sammenhæng kan udtrykke, hvor effektivt forskellige tandplejesystemer møder befolkningens behov for parodontale ydelser.

METODER – En systematisk litteratursøgning er ikke gennemført, men de enkelte forfatteres viden om den nyeste forskning inden for området danner baggrund for en deskriptiv oversigt over den aktu­ elle organisering af den parodontale diagnostik og behandlingstilbud i de fem nordiske lande.

RESULTATER – I alle nordiske lande tilbydes evidens­ baseret parodontologisk diagnostik og behandling, der er organiseret inden for både en privat og en offentlig sektor. Det offentlige tilskud til patienter­ nes parodontalydelser varierer fra 0 % til 70 %. For patienter med særlige behov er der udvidede tilbud i form af yderligere tilskudsordninger og mulighed for behandling på offentlige klinikker som supple­ ment til de private klinikker.

KONKLUSIONER – Manglende indsigt i effektiviteten af parodontalbehandling i almen praksis vanske­ liggør direkte sammenligninger imellem landene.

Der er indikationer på, at der i flere nordiske lande findes uopfyldte parodontologiske behandlings­ behov. Vi anbefaler koordineret overvågning af resultaterne af den parodontale behandling med henblik på at forbedre mulighederne for at evaluere de eksisterende tandplejesystemer og planlægge den fremtidige indsats.

EMNEORD

Organizationy | periodontal carey | Nordic countries

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: KASPER ROSING karos@sund.ku.dk

250

Organisering af parodontal diagnostik og behandling i de nordiske lande KASPER ROSING, adjunkt, ph.d., Institut for Odontologi, Sektion for Samfundsodontologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, København, Danmark MAGNÚS BJÖRNSSON, adjunkt, ph.d., School of Health Science, Faculty of Odontology, University of Iceland, Reykjavík, Iceland MARJA PÖLLÄNEN, current care editor, specialist in periodontology, ph.d., The Finnish Medical Society Duodecim, Helsinki, Finland BJÖRN KLINGE, professor, odont.dr., Department of Periodontology, Faculty of Odontology, University of Malmö, Malmö, and Section for Periodontology, Department of Dental Medicine, Karolinska Institutet, Huddinge, Sweden ANDERS VERKET, lektor, ph.d., Department of Periodontology Faculty of Dentistry, University of Oslo, Oslo, Norway Accepteret til publikation den 18. juni 2021 Tandlægebladet 2022;126:250-8

E

N BESKRIVELSE og sammenligning af, hvordan parodontal diagnostik og behandling organiseres på tværs af de nordiske lande, kan måske inspirere myndigheder og politikere inden for sundhedsområdet i den løbende videreudvikling af effektiv tandpleje. Desværre findes der ikke én parameter, der i enhver sammenhæng kan udtrykke, hvor effektivt forskellige tandplejesystemer møder befolkningens behov for parodontale ydelser. Udgifterne per capita til parodontal diagnostik og behandling, og administrative data om antallet af udførte parodontale ydelser, kan give værdifuld information om, hvad indsatsen koster, men siger ikke noget om ydelsernes kvalitet (Tabel 1). Når man sammenholder sådanne data med information om prævalens og fordeling af parodontale sygdomme i en given befolkning, kan man få et indtryk af systemets effektivitet, men billedet forplumres af, at der kan være forskellige holdninger til, hvordan man bedst måler og monitorerer prævalens og alvorlighed af parodontitis (1). Dette problem behandles andetsteds i denne artikelserie. Parametre som ratioen sundhedsprofessionelle/population eller udnyttelsesgraden for

tandplejen er nyttige til vurdering af systemets ydeevne, men skal man evaluere kvaliteten af tandplejen, kræves normative og subjektive mål for behandlingsresultaterne, ikke blot fra kliniske undersøgelser, men også direkte fra primærsektoren.

De generelle forskelle imellem og fællestræk for tandplejesystemerne i de nordiske lande er for nylig beskrevet med fokus på udnyttelsesgraden (2), mens Widström & Eaton (3) er gået i dybden med den teoretiske baggrund. Denne artikel giver en kort oversigt over organiseringen af den parodontale tandpleje i de nordiske lande og diskuterer til slut vores viden om sammenhængen mellem tandplejens organisering og vellykket behandling af parodontitis.

FAKTABOKS Offentlige tandplejetilskud i Sverige (for voksne over 24 år) Grundtilskud 300-600 SEK/år (alders­afhængigt) (29-59 EUR) Sikring mod høje udgifter*

SVERIGE Organisering af tandpleje – private og offentlige udbydere I Sverige varetages tandplejen af offentlige og private klinikker.

I alt er ca. 25.000 personer beskæftiget i tandplejen, heraf ca.

9.000 tandlæger og mere end 4.000 tandplejere. Godt halvdelen af tandlægerne er ansat i den offentlige sektor. Parodontologi er et af de ni anerkendte odontologiske specialer, og der er ca. 270 specialtandlæger ansat på offentlige og private klinikker samt ved universitetsklinikkerne. I 2011 udgav Socialstyrelsen (der svarer til Sundhedsstyrelsen i Danmark) nationale kliniske retningslinjer for voksentandplejen (4). En revideret udgave udkom i 2013; der arbejdes på en udvidet og omfattende ny retningslinje, som forventes at udkomme i 2022.

Referenceprisen for behandling hos en specialtandlæge i parodontologi ligger 25-30 % over prisen hos en alment praktiserende tandlæge. Al tandpleje er gratis for patienter under

Tilskud på 0 % ved samlede årlige udgifter op til 3.000 SEK (295 EUR)

Tilskud på 50 % ved samlede årlige udgifter på 3.001-15.000 SEK (295-1.473 EUR) Tilskud på 85 % ved samlede årlige udgifter > 15.001 SEK (1,473 EUR) * tilskuddet er baseret på referencepriser, som fastlægges af den stats­ lige myndighed Tandvårds- och läkemedelsförmånsverket, prisen er den samme på private og offentlige klinikker

24 år. Der er tilskudsordninger for alle voksne og særlige ordninger for patienter med visse medicinske sygdomme og for ældre med særlige behov.

Arbejdsstyrke og tandplejeydelser i de nordiske lande Sverige

Finland

Norge

Tandplejere

0,432017

0,572021

0,192018

Tandlæger

0,912017

0,972021

0,862018

Specialtandlæger i parodontologi

0,027

0,0142021

Parodontitispatienter pr. yder

21%

Udnyttelsesgrad pr. sektor

Ukendt

Island

Danmark

Arbejdsstyrke/1.000*indbyggere ratio* 0,412019 0,792019

0,822019

0,019

0

22%

2017-2019

2016

Privat

Offentlig

17,5%2019

24,1%2019 6,6

Tandplejeydelser pr. yder pr. år

Ukendt

3,8

Nonkirurgisk parodontalbehandling og vedligeholdelsesbehandling (tandlæge+ tandplejer), ydelser pr. yder pr. år

Ukendt

0,82

Kirurgisk parodontalbehandling, ydelser pr. yder pr. år

Ukendt

0,00172019

2019 2019

Ukendt

Ukendt

Privat (fra 18 år) 60,3 %2016

Offentlig

Ukendt

Ukendt

Ukendt

Ukendt

0,57

Ukendt

Ukendt

0,71

0,00072019

Ukendt

Ukendt

0,00202016

2019 2019

57,6%2020

2016

Tabel 1. Kvantitative sammenligninger af tandplejetilbuddene i de nordiske lande er vanskelige at gennemføre på grund af sporadisk dataindsamling og mangel på fælles undersøgelsesparametre, især i relation til parodontal diagnostik og behandling.

Table 1. Workforce and dental care services in the Nordic countries. Quantitative comparison of dental care delivery between the Nordic countries is difficult due to sporadic data collection and lack of agreed parameters to base surveys on, especially in relation to periodontal care.

∕

2022

∕

126

∕

3

251

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Alle offentligt forsikrede personer i Sverige er berettiget til tandplejetilskud fra 24-års-alderen. De nationale tandplejeordninger omfatter et generelt grundtilskud, tilskud til særlige grupper samt sikring mod høje udgifter til tandpleje.

Grundtilskuddet kan bruges til undersøgelser, forebyggende ydelser og alle andre offentligt anerkendte tandplejeydelser.

Tilskuddet til særlige grupper er beregnet til patienter, som har en sygdom eller et handicap, der medfører forøget risiko for nedsat tandsundhed, fx fremskreden diabetes. Sikring mod høje udgifter indebærer, at patienter med store tandlægeregninger kun skal betale en del af udgiften selv (Faktaboks) (5).

Referenceprisen for tandplejeydelser er den samme, uanset om behandlingen foregår i offentligt eller privat regi. Den offentlige institution Försäkringskassan udbetaler den fastsatte kompensation direkte til yderen. Tandplejetilskuddet beregnes på baggrund af referencepriser, som fastlægges af den offentlige myndighed Tandvårds- och läkemedelsförmånsverket. Der er fri prisdannelse inden for voksentandplejen, og hver enkelt region fastlægger priserne for alle regionens klinikker.

Parodontitisforekomst og udnyttelse af parodontale tilbud Blandt de personer, der fik udført odontologisk basisundersøgelse i 2017-19, var der ca. 10 %, som blev diagnosticeret med alvorlig parodontitis, mens 11 % havde moderat parodontitis.

Mekanisk nonkirurgisk infektionsbehandling var den typiske behandling for disse patienter, mens der sjældent blev udført kirurgisk parodontalbehandling. Mere end 5 % af patienterne med implantater blev behandlet for periimplantitis i 2017-19 (6).

Sammenlignet med personer uden parodontitis var parodontitispatienter mere tilbøjelige til at fravælge behandling af økonomiske årsager, og mange af dem havde i løbet af det seneste år undladt at søge behandling af symptomgivende tilstande.

Voksne svenskere anser det for vigtigt at have sunde tænder og en sund mund, men parodontitispatienter har en mere negativ opfattelse af deres orale sundhedstilstand og er mindre tilbøjelige til at søge hjælp (7).

I løbet af SARS-CoV-19 pandemiens første seks måneder blev der inden for tandplejen udført ca. 2.000.000 færre ydelser end i den tilsvarende periode året før (2019). Nonkirurgisk behandling af parodontitis og periimplantitis faldt med mere end 425.000 ydelser (8).

Udgifter til parodontal diagnostik og behandling 40 % af de voksne patienter bliver behandlet i den offentlige tandpleje, og de modtager 33 % af de offentlige udgifter til voksentandpleje. Den private sektor behandler 60 % af patienterne og modtager 67 % af de offentlige udgifter. Tandplejen er altså dyrere pr. patient i den private sektor, men det hører med til billedet, at patienterne i den private sektor generelt er ældre end i den offentlige sektor og dermed sandsynligvis har større behandlingsbehov. Antallet af små private klinikker er faldende, idet disse ofte bliver overtaget af store og mellemstore virksomheder. Den offentligt understøttede del af tandplejeydelserne udgør knap to tredjedele af det samlede tandplejemarked i Sverige, hvilket svarer til en omsætning på ca. 18,5 mia. SEK (EUR 1,8 mia.) i 2019, idet den totale omsætning på

252

området er ca. 29,3 mia. SEK (2,9 mia. EUR). Ud af de 18 mia. svenske kroner betaler patienterne selv 64 %, mens det statslige tilskud udgør 36 %. I 2019 var det knap 56 % af de voksne over 24 år, der modtog tandpleje, mens 71 % havde besøgt tandlægen inden for de seneste to år, og 77 % inden for de seneste tre år. Den aldersgruppe, der havde højest udnyttelse af tandplejetilbuddet, var de 75-79-årige (9,10).

FINLAND Organisering af tandpleje – private og offentlige udbydere I Finland varetages tandplejen af offentlige og private klinikker, og der er i alt 5.300 tandlæger og 3.100 tandplejere i arbejde (2021 data). Blandt tandlægerne arbejder 64 % i den offentlige sektor og 36 % i den private sektor. Organiseringen af tandplejen er lovmæssigt funderet i en sundhedslov samt en række bekendtgørelser vedrørende sundhedstilbud til mødre og børn og til unge under uddannelse samt forebyggende tandpleje for børn og unge. Retningslinjer for tandplejen udgives af Social- og Velfærdsministeriet (11) og af den finske lægeforening Duodecim i samarbejde med tandlægeforeningen Apollonia (12). De gældende retningslinjer indeholder vejledninger for diagnostik af parodontale og periimplantære sygdomme og for nonkirurgisk behandling af parodontitis (13), og COHERE (Council for Choices in Healthcare), der er et organ under Social- og Velfærdsministeriet, har udarbejdet en retningslinje for implantatbehandling i tandløse underkæber. Aktuelt arbejdes der med en sundheds- og socialreform, som skal træde i kraft i 2023. Reformen kommer til at indebære oprettelse af 22 velfærdsregioner, som bliver ansvarlige for at finansiere og levere tandpleje, eventuelt gennem udlicitering. Det er tanken, at der stadig skal eksistere både offentlige og private klinikker.

Parodontalydelser i Finland Befolkningstallet

Antal behandlede patienter Tandplejeydelser i alt Antiinfektiøs parodontal­ behandling og vedlige­ holdelses­behandling (Tandlæge + tandplejer) Parodontalkirurgiske ydelser

5.525.292 Private klinikker

Offentlige klinikker

966.211

1.332.071

3.716.921

8.753.346

788.267 (21,2 % af alle tandplejeydelser)

754.346 (8,6 % af alle tandplejeydelser)

1.629

945

Tabel 2. I 2019 var udnyttelsesgraden i tandplejen ca. 42 %. Antiinfektiøs parodontalbehandling udgjorde 9-21 % af alle tandplejeydelser.

Table 2. In 2019 the overall dental attendance rate was approximately 42%.

Periodontal anti-infective treatment procedures constituted 9-21% of all dental procedures.

I den offentlige sektor er tandpleje gratis for børn og unge under 18 år. For patienter, der bor på institution i mere end tre måneder, er tandplejen inkluderet i opholdsprisen. Voksne kan vælge mellem offentlige og private klinikker, men der er ofte lang ventetid i den offentlige sektor.

Parodontitisforekomst og udnyttelse af parodontale tilbud Befolkningen i Finland udgjorde i 2019 5,53 millioner, hvoraf 1,05 million var børn og unge under 18 år. Den seneste opgørelse over forekomsten af parodontitis i Finland stammer fra 2011. Prævalensen af let til moderat parodontitis var 64 %, og prævalensen af fremskreden parodontitis var 21 % (14,15). I Tabel 2 præsenteres antallene af behandlede patienter, tandbehandlinger og parodontalbehandlinger (nonkirurgiske og kirurgiske) (16). I 2019 var udnyttelsesgraden i tandplejen omkring 42 %, og antiinfektiøs parodontalbehandling udgjorde 9-21 % af alle tandplejeydelser.

Tandplejens finansiering i Finland i 2018

Financing of dental care in Finland 2018 Household (private money for private and public services) State and municipalities (public money for public services) Reimbursement for dental expences (public money for private services) Private benefits (private money for private services)

Fig. 1. Denne illustration af fordelingen af udgifterne til tandpleje i Finland visualiserer, at udgifter til parodontalbehandling og tandpleje generelt kan udgøre en ganske betragtelig økonomisk belastning for patienterne, da 68 % af udgifterne ikke dækkes af det offentlige.

Fig. 1. A visual illustration of the distribution of expenses for oral health care in Finland as an example of how general oral health care and periodontal care are somewhat tangible economic burdens for patients, as 68% of expenditures are not covered within public health care budgets.

∕

2022

∕

126

∕

3

klinisk relevans Klinikere, sundhedsmyndigheder og patienter har en fælles interesse i, at indsatserne på det parodontologiske område systematisk monitoreres, så man kan sikre en effektiv og pålidelig omsorg af høj kvalitet.

Udgifter til parodontal diagnostik og behandling Finansieringen af tandplejen i 2018 fremgår af Fig. 1 (17). I den offentlige sektor udgjorde de offentlige tilskud ca. 70 % og patienternes egenbetaling ca. 30 %. Ydelser i privat praksis betales hovedsagelig af patienterne, og det offentlige tilskud udgjorde i 2019 ca. 14 %. Tilskuddet er lidt højere til undersøgelse og forebyggende ydelser (15-22 %), mens tilskuddet til parodontalbehandling ligger på ca. 13 %.

Tilskuddene til parodontalbehandling hos tandlæge eller tandplejer i den private sektor er baseret på tidsforbruget, idet behandlinger, der varer under 10 minutter, udløser et tilskud på 6 EUR hos tandlægen og 3 EUR hos tandplejeren. Tilskuddene ved længere behandlinger er: 9 EUR og 5 EUR ved 1019 min; 13 EUR og 8 EUR ved 20-29 min; 17 EUR og 12 EUR ved 30-44 min.; 23 EUR og 18 EUR ved 45 min og derover.

Der er et yderligere tilskud på 19-27 EUR, hvis sygdomsbilledet er kompliceret, og behandlingen foretages af en tandlæge (fx pocher på 6 mm eller mere, furkaturinvolveringer, vertikale knogledefekter eller patienter med komplicerende almensygdom og medicinforbrug). Tidsforbruget ved sådanne komplicerede sygdomstilfælde indgår ikke i beregningen af det samlede tidsforbrug. For konventionel parodontalkirurgi er tilskuddet 42 EUR, mens det for store, komplicerede operationer og regenerative behandlinger udgør 62 EUR. Ved behandling hos specialtandlæge i parodontologi øges tilskuddet med 30 %. Der er fri prisdannelse i den private sektor, mens patienternes egenbetaling i den offentlige sektor fastlægges fra centralt hold.

NORGE Organisering af tandpleje – private og offentlige udbydere I Norge yder den offentlige tandpleje gratis tandbehandling til patienter på institutioner samt til alle borgere under 19 år.

Endvidere får 19- og 20-årige borgere 75 % prisreduktion på behandling i den offentlige tandpleje.

Efter 20-årsalderen er det norske tandplejesystem hovedsagelig en privatsag, hvor patienterne selv betaler for den behandling, de får. Der er dog visse tilstande og diagnoser, som i henhold til sociallovgivningen udløser tilskud, bl.a. behandling af parodontitis.

Den norske tandsundhedstjeneste yder økonomisk støtte til tandbehandling for alle borgere med sjældne sygdomme, læbe-gane-spalte, tanddannelsesforstyrrelser, tandslid, hyposalivation, tandtraumer og andre specifikke tilstande samt til behandling af parodontitis og periimplantitis.

253

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Parodontitisforekomst og udnyttelse af parodontale tilbud I 2013 var der i Norge 3,8 millioner borgere over 20 år, og 4,4 % af dem fik foretaget parodontalbehandling med tilskud fra det offentlige (18). Private alment praktiserende tandlæger stod for 38 % af de nonkirurgiske og 24 % af de kirurgiske parodontalbehandlinger, mens specialtandlæger udførte 33 % af de nonkirurgiske og 75 % af de kirurgiske behandlinger (18).

Udgifter til parodontal diagnostik og behandling I 2020 udgjorde det offentlige tilskud til subgingival instrumentering i Norge 410 NOK (39 EUR) for 30-59 minutters behandling. Hvis behandlingen varer længere end 59 minutter, ydes et tilskud på 410 NOK for hver følgende halve time. Hvis der er behov for parodontal kirurgi, er der yderligere tilskud på 535 NOK (51 EUR) i tillæg til ydelsen for den subgingivale instrumentering. Tilskuddet til subgingival instrumentering gælder, uanset om ydelsen udføres af tandlæge eller tandplejer, mens kirurgisk behandling af parodontitis og periimplantitis skal udføres af en tandlæge. Regenerativ parodontalkirurgi udløser et ekstra tilskud på 335 NOK (32 EUR) pr. procedure samt 80 % refusion af udgifterne til biomaterialer. Tilskuddene til regenerativ behandling gælder kun, hvis behandlingen udføres af en specialtandlæge i parodontologi.

De offentlige tilskud baseres på tillid og er ikke tænkt som fuld refusion. Hver klinik, tandlæge og tandplejer bestemmer selv priserne på deres ydelser.

ISLAND Organisering af tandpleje – private og offentlige udbydere I Island er alle tandklinikker private bortset fra universitetsklinikken på det odontologiske fakultet. De fleste patienter mellem 18 og 66 år betaler selv for deres tandbehandlinger, og der er fri prisdannelse. Den islandske sundhedssikring betaler helt eller delvis for tandbehandling for visse særlige patientgrupper samt for børn under 18 år og ældre over 66 år i henhold til fastlagte priser.

Patienter under 18 år får gratis tandbehandling, bortset fra et årligt gebyr på 2.500 ISK. (16 EUR). Patienter på institution får gratis tandbehandling. Handicappede og patienter over 66 år får refunderet 57 % af prisen på de mest almindelige tandbehandlinger, men ikke på kroner, broer og implantater, hvor der gælder særlige refusionsregler. De islandske sundhedsmyndigheder har planer om at øge tilskuddet til 75 % inden for de nærmeste få år.

Nødvendig tandbehandling er gratis for følgende patientgrupper: cancerpatienter, der har fået strålebehandling i hoved-hals-regionen, patienter, der er immunsupprimerede i forbindelse med cancerbehandling eller organtransplantation, patienter med visse hjertelidelser og andre sygdomme, hvor sygdom i mundhulen kan komplicere den medicinske behandling.

For disse patientgrupper er behandlingshonorarerne fastlagt ved overenskomst mellem den islandske tandlægeforening og den islandske sundhedssikring (19,20). Specialister har mulighed for at lægge 20 % oven i prisen, når de arbejder inden for deres specialområde.

254

Flere andre lidelser og tilstande kan udløse delvist tilskud efter ansøgning til sundhedssikringen, fx hyposalivation, bruksisme, erosivt tandslid, tandtraumer og hypodonti.

Parodontitisforekomst og udnyttelse af parodontale tilbud Oplysninger om prævalens og udnyttelsesgrad er ikke tilgængelige, da parodontal diagnostik og behandling i Island næsten udelukkende foretages i private klinikker og med fuld brugerbetaling.

Udgifter til parodontal diagnostik og behandling For størstedelen af patienterne mellem 18 og 66 år indebærer parodontal diagnostik og behandling fuld brugerbetaling.

For børn og unge under 18 år er kun de mest basale parodontalydelser omfattet af overenskomsten med den offentlige sundhedssikring. Mere omfattende behandling udløser ikke ekstra betaling, men kræver godkendelse fra sundhedssikringen.

For handicappede og patienter over 66 år bliver 57 % af honoraret for parodontale ydelser refunderet af sundhedssikringen. Alle gængse parodontalbehandlinger er omfattet, og der stilles ikke krav om specialistanerkendelse; men specialtandlæger i parodontologi kan kræve 20 % højere honorarer end alment praktiserende tandlæger. Der er grænser for, hvor hyppigt der ydes refusion. For eksempel refunderes kun for depuration og kirurgisk behandling hvert tredje år, og for vedligeholdesbehandling refunderes højst tre gange om året.

Hvis der er behov for hyppigere behandling, må patienterne selv bære hele udgiften. Parodontalbehandling er dog gratis for patienter med sygdomme, der indebærer forøget risiko for orale sygdomme, fx cancerpatienter og organtransplanterede patienter.

DANMARK Organisering af tandpleje – private og offentlige udbydere I Danmark er voksentandplejen hovedsagelig organiseret omkring privat praksis og en kombination af egenbetaling og offentlige tilskud. Parodontologi er ikke et anerkendt speciale.

Både tandlæger og tandplejere har lov til at udføre parodontal diagnostik og behandling i Danmark. Andre sundhedsfaglige personer som fx klinikassistenter må også udføre behandlinger, hvis de har fået den fornødne oplæring og superviseres af en tandlæge (21). I 2015 var der 0,82 tandlæger/1.000 indbyggere og 0,41 tandplejere/1.000 indbyggere (22).

I forbindelse med Tandlægeoverenskomsten i april 2015 blev parodontalområdet forenklet, og antallet af ydelser reduceret (Tabel 3). Formålet med denne revision var i højere grad at målrette tilskuddene til patienter med aktiv parodontal sygdom og patienter med høj risiko for fremtidig udvikling af parodontitis.

Parodontitisforekomst og udnyttelse af parodontale tilbud Prævalensen af parodontal sygdom overvåges ikke systematisk i Danmark. Den seneste undersøgelse, som omfattede 1.115 voksne danskere, angav, at mere end 82 % i aldersgruppen 65-74 år havde pocher på 4-5 mm eller mere, mens frekvensen blandt de 35-44-årige var 42 % (23). En søgning i PubMed med søgeordene “Periodontitis” – “Faroe Islands” – “Greenland” –

Parodontalydelser i Danmark Egenbetaling (EUR)

Offentligt tilskud (EUR)

Samlet udgift (EUR)

Egenbetaling i %

Parodontal undersøgelse og diagnostik

66

35

101

65%

Udvidet tandrensning (patientniveau)

39

21

60

65%

Tandrodsrensning (tandniveau)

15

8

23

65%

Parodontalkirurgi (1-6 tænder)

Fri ydelse

35

Ukendt

Ukendt

Tabel 3. Danske tandplejeydelser og dertil hørende udgifter pr. 1. december 2020. Den parodontale pleje i Danmark dækkes af disse fire ydelser. Patienternes egenbetaling (65 %) for parodontale ydelser er på nogenlunde samme niveau som i Finland (Tabel 2).

Table 3. Danish Dental care services and related expenses per December 1, 2020. Periodontal care in Denmark is covered within these four types of services. The patient share of expenses (65%) for periodontal care is approximately at same level as in Finland (Table 2).

“Periodontal disease” – “Periodontology” fandt kun få studier, der omhandlede prævalensen af parodontitis i Grønland og på Færøerne, og kun et enkelt af nyere dato (2014). Denne undersøgelse omhandlede 62 personer med diabetes i Nuuk og angav en parodontitisprævalens i den nævnte gruppe på 21 % (24).

Udnyttelsesgraderne i de forskellige tandplejesektorer i Danmark når sammenlagt ikke op på 100 %. Med henblik på at imødekomme socialt marginaliserede grupper som hjemløse og stofmisbrugere, der af forskellige årsager ikke er i stand til at udnytte de eksisterende tilbud, har man fra udgangen af 2020 etableret et særligt offentligt tandplejetilbud (25). Parodontitispatienter under 18 år behandles i den kommunale børne- og ungdomstandpleje, som er 100 % skattefinansieret (25). Det er bemærkelsesværdigt, at Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register (SCOR), som er baseret på obligatoriske indberetninger af bl.a. parodontale data, i 2020 kunne meddele, at 0 % af de 12-årige og 15-årige havde parodontitis.

Udgifter til parodontal diagnostik og behandling En del tandplejeydelser, heriblandt alle fire parodontalydelser, udløser delvis offentlig refusion (Tabel 3), mens en række andre ydelser er 100 % brugerbetalte. Når man ser bort fra parodontalkirurgi, hvor der er fri prisdannelse, betaler danske patienter ca. 65 % af udgifterne til parodontale ydelser af egen lomme. Omsorgstandplejen tilbyder tandbehandling til fx ældre plejehjemsbeboere og Specialtandplejen til mentalt eller fysisk handicappede personer, som ikke kan behandles i privat praksis. Patienterne behandles i stedet på særlige offentligt finansierede klinikker eller ved besøg i eget hjem og betaler et årligt gebyr på henholdsvis 71 EUR og 266 EUR (2019-tariffer).

DISKUSSION Evidensbaseret tandpleje I Danmark, Sverige og Finland er der udgivet nationale kliniske retningslinjer, som kan vejlede tandlæger og tandplejere i at yde optimal behandling af parodontale sygdomme. Retningslinjerne er baseret på solid evidens om specifikke parodontalbehandlinger, som har vist sig effektive på patientniveau, hvis de udføres optimalt. Retningslinjerne giver imidlertid begrænset

∕

2022

∕

126

∕

3

indsigt i optimale indkaldeintervaller for parodontitispatienter og i effektiviteten af sundhedsrådgivning og parodontal instrumentering på systemniveau, når disse ydelser udføres i almen praksis (26,27). Endvidere har implementeringsforskere påpeget, at udbredelsen af ny viden går langsomt, hvis formidlingen sker passivt (28). Af disse grunde må man forvente en vis variation i kvaliteten af de udførte parodontalydelser; men et finsk studie har vist, at det kan lade sig gøre at mindske denne variation gennem en styrkelse af klinikkernes opbakning til retningslinjerne (29,30).

Uopfyldte behandlingsbehov På baggrund af oplysningerne i denne artikel ser det ud til, at de svenske og finske tandplejesystemer er kommet længst i bestræbelserne på at mindske de økonomiske barrierer, der kan afholde patienter fra at søge behandling. De har dog heller ikke opnået udnyttelsesgrader på 100 %, hvilket i øvrigt er usandsynligt i noget system. De veldokumenterede socioøkonomiske og uddannelsesmæssige uligheder i oral sundhed og udnyttelse af tandplejetilbuddene, der også ses inden for det parodontologiske område (23,31-33), skyldes ikke kun økonomiske barrierer. De mest marginaliserede patienter, som samtidig har det største behandlingsbehov, har både flere udfordringer med at søge behandling og med at følge den regelmæssigt, og de får derfor heller ikke det fulde udbytte af behandlingen. Parodontalbehandling i tandlægestolen kan derfor ikke stå alene, men må understøttes af sundhedsfremmende strategier, der inddrager de overordnede (politiske, juridiske, kulturelle) forhold, der har betydning for udvikling af parodontitis (34,35).

De nordiske velfærdsstaters tandplejesystemer, hvor forskellige sektorer tager sig af patienter med særlige behov, kan formentlig bedre håndtere befolkningens behov end systemer, der baserer sig på personlige sundhedsforsikringer, selv om der kan være risiko for, at nogle patienter falder ud af systemet, når de flytter fra én sektor til en anden (2,36). Dette synspunkt understøttes af, at der er påvist en forbedret parodontal sundhed i Sverige (37). Der er dog stadig plads til forbedringer. En norsk undersøgelse anslog prævalensen af parodontitis til ca.

9 % med fremskredne stadier og 40 % med lette til mode-

255

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel rate stadier (38); men det var kun 4,4 % af de voksne over 20 år, der i 2013 fik parodontalbehandling med offentligt tilskud (18), så noget tyder på, at der er behandlingsbehov, som ikke bliver opfyldt. Et lignende mønster kan ses i Danmark, hvor kun 13 % af patienterne modtager parodontale ydelser (Tabel 1). En analyse, som det svenske kvalitetsregister for caries og parodontitis for nylig har foretaget (6), viser, at der i 2018 var 19 % af patienterne med fremskreden parodontitis, der ikke fik nogen behandling af sygdommen, og at dette tal ikke har ændret sig siden 2010. Man kan formode, at denne tendens forværres af COVID-19-pandemien.

Når man sammenligner den parodontologiske indsats i offentlige og private sektorer, støder man på de samme begrænsninger i relation til at kunne måle på effekter af indsatsen og manglende viden om sygdommens prævalens og alvorlighed blandt patienterne i de respektive sektorer. Der har i en oversigtsartikel været udtrykt bekymring for, om økonomiske motiver kunne påvirke de kliniske beslutninger; men reelt vides det ikke, om patienterne får den mest effektive behandling hos en fastlønnet tandlæge, en tandlæge på omsætningsbestemt løn eller en tandlæge, der aflønnes per capita (fast beløb pr. patient) (39). Et fælles træk ved de nordiske tandplejesystemer er de indviklede og komplekse pris- og refusionsordninger, som patienterne kan have vanskeligt ved at gennemskue, og som indebærer en stor grad af tillid til og dermed risiko for misbrug fra yderens side (40).

Adgang til specialistbehandling En norsk undersøgelse har påpeget, at der er færre specialtandlæger i parodontologi, der arbejder i landets udkantsdistrikter (41). Manglende adgang til specialistbehandling er en åbenlys udfordring i Danmark, eftersom der slet ikke er noget anerkendt speciale i parodontologi. Man ved ikke, om parodontitispatienter i Danmark får en mindre effektiv behandling end i de øvrige nordiske lande, men på grund af landets beskedne størrelse er ratioen tandlæge/indbygger overalt ganske god, og der er ikke generelle tegn på dårlig tandlægedækning (42). Man kunne tænke sig, at et udvidet samarbejde mellem de nordiske lande kunne forbedre både den prægraduate og den postgraduate uddannelse gennem en opgradering af det parodontologiske speciale, lette trykket på tandlægeuddannelserne og i sidste ende forbedre patienternes diagnostik og behandling (43).

Resultaterne af den parodontologiske indsats Ifølge Sinclair et al. gør manglen på valide mål for behandlingskvalitet det vanskeligt at sammenligne forskellige sundhedssy-

256

stemer (44). I en svensk undersøgelse fandt man, at manglende tilslutning til parodontal vedligeholdelsesbehandling påvirkede succesraten, og at den manglende tilslutning var et større problem i specialistklinikker, måske på grund af den større transportafstand for patienterne (45). Undersøgelsen antydede dermed en sammenhæng mellem tandplejens organisation og behandlingsresultaterne, men der er ikke fundet studier, der sammenligner tandplejesystemerne og behandlingsresultater på tværs af de nordiske lande.

Man er i stigende grad blevet opmærksom på, at det er vigtigt at inddrage patienterne i evalueringen af behandlingskvaliteten, når man sammenligner sundhedssystemer. I en svensk brugerundersøgelse fandt man generelt positive brugererfaringer i den svenske offentlige og private tandpleje (46). I den forbindelse bør det bemærkes, at det også er væsentligt at registrere, hvad personer, der ikke tilslutter sig behandlingstilbuddet, mener, hvis man skal belyse tandplejesystemets manglende evne til at imødekomme disse menneskers behov.

En WHO-undersøgelse, der sammenlignede tandplejesystemer og prævalenser af parodontale sygdomme, kunne ikke påvise sammenhænge mellem tandplejetilbud og sygdomsprævalenser, men det er muligt, at dette resultat skyldes begrænsninger i de anvendte registreringssystemer (47). Ingen af de nordiske lande foretager systematisk monitorering eller registrering af resultaterne efter parodontalbehandling, selv om det er teknisk muligt og ville være et nyttigt redskab til sikring af en effektiv udnyttelse af sundhedsudgifterne (48). Indførelsen af et kvalitetsregister for caries og parodontitis i Sverige (Skapa) er en lovende nyskabelse. Data fra patientjournaler overføres automatisk til Skapa-registret, som giver mulighed for en kvalitetsvurdering af den implementerede tandpleje i et lovende omfang og med data af høj kvalitet.

Med manglen på evidens på systemniveau for resultaterne af den parodontale indsats er det ikke muligt at drage sammenligninger mellem landene, og der er ingen hårde data, der kan danne baggrund for at hævde, at ét tandplejesystem håndterer parodontale sygdomme bedre end andre systemer. Det ville sandsynligvis være muligt gennem nordisk samarbejde at udarbejde relevante kvalitetsmål for tandplejen og at implementere dem i alle de nordiske lande. Et sådant samarbejde ville forbedre mulighederne for at drage sammenligninger mellem landene og udveksle viden om, hvordan man udformer den mest effektive organisering af diagnostik og behandling af parodontale sygdomme.

ABSTRACT (ENGLISH) ORGANIZATION OF PERIODONTAL DIAGNOSTIC AND CARE IN THE NORDIC COUNTRIES BACKGROUND – Describing and comparing the organization of periodontal care across the Nordic countries may inspire healthcare planners and health politicians in the ongoing process of developing efficient oral healthcare systems. Un­ fortunately, there is no single parameter that can express in any context how effectively different dental care systems meet the population's need for periodontal services. A com­ prehensive measure for how cost-effective a periodontal care system is in relation to meeting the periodontal care needs of the population does not exist.

METHODS – A systematic literature search was not performed, but the knowledge of each of the separate authors within the topic was used for giving a descriptive overview of the topic of organization of periodontal care.

RESULTS – All Nordic countries have periodontal care organ­ ized within private and public sectors providing evidence based periodontal care with variations in the level of pub­ lic reimbursements for periodontal care patient expenses from 0% to 70%. Expanded care is available for patients with special needs by means of special subsidy schemes and access to public dental clinics as a supplement to the private dental clinics.

CONCLUSIONS – Lack of evidence in efficiency of periodontal treatment in dental practice hinders cross-country compari­ sons. Indications of unmet periodontal care need are present in several Nordic countries. Coordinated monitoring of peri­ odontal care outcomes are recommended in order to better evaluate the efficiency of existing periodontal care systems and plan for future care.

LITTERATUR 1. Eke PI, Borgnakke WS, Genco RJ. Recent epidemiologic trends in periodontitis in the USA. Periodontol 2000 2020;82:257-67.

7. Naimi-Akbar A, Kjellström B, Rydén L et al. Attitudes and lifestyle factors in relation to oral health and dental care in Sweden: a cross-sectional study. Acta Odontol Scand 2019;77:282-9.

2. Rosing K, Suominen L, Árnadóttir IB et al. Udnyttelse af tandplejen i de nordiske lande. Tandlægebladet 2021;125:50-9.

8. SOCIALSTYRELSEN. Statistik om Covid-19. (Set 2021 juli).

Tilgængelig fra: URL: https:// www.socialstyrelsen.se/­statistikoch-data/statistik/statistik-­omCovid-19/.

3. Widstrom E, Eaton KA. Oral healthcare systems in the extended European union. Oral Health Prev Dent 2004;2:155-94.

9. SOCIALSTYRELSEN. Statistik om tandhälsa. (Set 2021 juli).

Tilgængelig fra: URL: https:// www.socialstyrelsen.se/statistikoch-data/statistik/­statistikamnen/ tandhalsa/.

4. SOCIALSTYRELSEN. Nationella riktlinjer för vuxentandvård 2011 – stöd för styrning och ledning.

(Set 2021 juli). Tilgængelig fra: URL: https://www.­socialstyrelsen. se/­g lobalassets/sharepoint-­ dokument/ar tikelkatalog/ nationella-­riktlinjer/2011-5-1.pdf.

5. FORSAKRINGSKASSAN. Statligt tandvårdsstöd. (Set 2021 juli).

Tilgængelig fra: URL: https://www.­ forsakringskassan.se/­tandvard/ for-dig-inom-­tandvarden/statligt-­ tandvardsstöd.

6. SVENSKT KVALITETSREGISTER FÖR KARIES OCH PARODONTIT. Årsrapport 2019. (Set 2021 juli). Tilgængelig fra: URL: www.skapareg.se/wp-content/­ uploads/2020/10/SKaPa_2019. pdf.

∕

2022

∕

126

∕

3

10. TANDVÅRDS- OCH LÄKEMEDELSFÖRMÅNSVERKET. Uppföljning av tandvårdsmarknaden 20092019. (Set 2021 juli).Tilgængelig fra: URL: https://www.tlv.se/ download/18.­1 fc7385174b9d 2fac726f7d/1601384944994/ r a p p o r t _ u p p f o l j n i n g _­ tandvardsmarknaden_2009-2019. pdf.

11. M I N I ST RY O F S O C I A L A FFAIRS AND HEALTH. Choices in health care /Set 2021 juni).

Tilgængelig fra: URL: https://­ palveluvalikoima.fi/etusivu.

12. THE FINNISH MEDICAL SOCIET Y DUODECIM. Cur rent care guidelines. (Set 2021 juli).

Tilgængelig fra: URL: https:// www.­kaypahoito.fi/en/ D 13. THE FINNISH MEDICAL SOCIETY DUODECIM. Current care guidelines – periodontitis. (Set 2021 juli). Tilgængelig fra: URL: https://www.kaypahoito.f i/ hoi50086.

14. F O L K H Ä L S O I N S T I T U T E T. SUOMAL AISTEN AIKUISTEN SUUNTERVEYS - Terveys 2000 -tutkimus. Helsinki 2004. (set 2021 juli). Tilgængelig fra: URL: https://www.julkari.fi/bitstream/ handle/10024/78322/2004b16. pdf.

15. Koskinen S, Lundqvist A, Ristiluoma N. Terveys, toimintakyky ja hyvinvointi Suomessa 2011.

(Set 2021 juli) Tilgængelig fra: URL: https://www.julkari.fi/­ bitstream/handle/10024/90832/ Rap068_2012_netti.pdf?sequence 7.

16. TERVEYDEN JA HYVINVOINNIN LAITOS. Avohilmo-tietojen tarkastus. Toimenpiteet ja niiden kirjausasteet kuukausittain (Set 2021 juli). Tilgængelig fra: URL: https://sampo.thl.fi/pivot/ prod/fi/avopika/pikarap03/­ summary_toimenpiteet?vuosi_

0=340847&palveluntuottaja_0 =26624&ammatti_0=30664&p alvelumuoto_0=121074&yhtey stapa_0=226667&kirjausasteet _0=4&tmp_lkm_0=6&suutmp_ lkm_0=7#.

17. OFFICIAL STATISTICS OF FINLAND. Terveydenhuollon menot ja rahoitus 2018. (Set 2021 juli).

Tilgængelig fra: URL: https://www. julkari.fi/­handle/10024/140191.

18. Fardal Ø, Skau I, Rongen G et al. Provision of treatment for periodontitis in Norway in 2013 – a national profile. Int Dent J 2020;70:266-76.

19. Sjukra.is. (Set 2021 juni).

Tilgængelig fra: URL: https:// www.sjukra.is/media/gjaldskrar/ Gjaldskra-tannlaeknasamningsfra-2018-LISA.pdf.

20. Sjukra. (Set 2021 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.sjukra.is/ media/gjaldskrar/Gjaldskrar-­ tannlaeknasamnings-fra-2013.pdf.

21. RETSINFORMATION. Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). (Set 2021 juli). Tilgængelig fra: URL: https://www.retsinformation.dk/ eli/mt/2009/115.

257

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel 22. SUNDHEDSSTYRELSEN. Tandplejeprognose 2018-2040.

(Set 2021 juli) Tilgængelig fra: URL: https://www.sst. dk/-/media/Udgivelser/ 2 0 1 9 / Ta n d p l e j e p r o g n o s e / Tandplejeprognose-2018-2040. ashx?la= da&hash= C64A9ED9 C75B77630E6A88D27EF869FA C9266AC3.

23. Krustrup U, Petersen PE. Periodontal conditions in 35-44 and 65-74-year-old adults in Denmark.

Acta Odontol Scand 2006;64:6573.

24. Schjetlein AL, Jørgensen ME, Lauritzen T et al. Periodontal status among patients with diabetes in Nuuk, Greenland. Int J Circumpolar Health 2014;73:26093.

25. SUNDHEDSST YRELSEN. Den kommunale tandpleje. (Set 2021 juli). Tilgængelig fra: URL: https://www.sst.dk/-/media/ Udgivelser/2020/Kommunaltandpleje/Vejledning-om-denkommunale-tandpleje.ashx?la= da&hash=24E50A1378404A18F 0B3C64B010AA234F6C904B7.

26. Holde GE, Baker SR, Jönsson B. Periodontitis and quality of life: What is the role of socioeconomic status, sense of coherence, dental service use and oral health practices? An exploratory theoryguided analysis on a Norwegian population. J Clin Periodontol 2018;45:768-79.

27. Ramsay CR, Clarkson JE, Duncan A et al. Improving the quality of dentistry (IQuaD): a cluster factorial randomised controlled trial comparing the effectiveness and cost-benefit of oral hygiene advice and/or periodontal instrumentation with routine care for the prevention and management of periodontal disease in dentate adults attending dental primary case.

Health Technol Assess 2018;22:1144.

258

28. Greenhalgh T, Robert G, Macfarlane F et al. Diffusion of innovations in service organizations: systematic review and recommendations. Milbank Q. 2004;82:581629.

29. Arvo L, Kadiri-Agali A. Karieksen käypä hoito -suosituksen hyödyntäminen suuhygienistin työssä.

(Set 2021 juli). Tilgængelig fra: URL: https://www.theseus.fi/ bitstream/handle/10024/ 108678/K adir i-Agali_Asr in. pdf?sequence=1&isAllowed=y.

30. Arponen S, Pöllänen M, Kaila M et al. Käypä hoito -suositukset kliinisen työn tukena – kyselytutkimus.

Suom Hammaslääkäril 2020;1:2633.

31. Bongo AKS, Brustad M, Oscarson N et al. Periodontal health in an indigenous Sámi population in Northern Norway: a crosssectional study. BMC Oral Health 2020;20:104.

32. Grytten J, Skau I. The impact of education on the probability of receiving periodontal treatment.

Causal effects measured by using the introduction of a school reform in Norway. Soc Sci Med 2017;188:128-36.

33. Reda SF, Reda SM, Thomson WM et al. Inequality in utilization of dental services: A systematic review and meta-analysis. Am J Public Health 2018;108:e1-7.

34. Timková S, Klamárová T, Kovaľová E et al. Health literacy associations with periodontal disease among Slovak adults. Int J Environ Res Public Health 2020;17:2152.

35. Knight ET, Thomson WM. A public health perspective on personalized periodontics. Periodontol 2000 2018;78:195-200.

36. Al-Nasser L, Lamster IB. Prevention and management of periodontal diseases and dental caries in the older adults. Periodontol 2000 2020;84:69-83.

37. Wahlin Å, Papias A, Jansson H et al. Secular trends over 40 years of periodontal health and disease in individuals aged 20-80 years in Jönköping, Sweden: Repeated cross-sectional studies. J Clin Periodontol 2018;45:1016-24.

38. Holde GE, Oscarson N, Trovik TA et al. Periodontitis prevalence and severity in adults: A cross-sectional study in Norwegian circumpolar communities. J Periodontol 2017;88:1012-22.

39. Brocklehurst P, Price J, Glenny AM et al. The effect of different methods of remuneration on the behaviour of primary care dentists. Cochrane Database Syst Rev2013;2013:CD009853.

40. Berwick DM. Era 3 for medicine and health care. JAMA 2016;315:1329-30.

41. Widström E, Nordengen R, Olsen T. [Few dental specialists in the districts]. Tidsskr Nor Laegeforen 2010;130:595.

42. Rosing K, Hede B, Christensen LB. A register-based study of variations in services received among dental care attenders. Acta Odontol Scand 2016;74:14-35.

43. Sanz M, Widström E, Eaton KA. Is there a need for a common framework of dental specialties in Europe? Eur J Dent Educ 2008;12:138-43.

44. Sinclair E, Eaton KA, Widström E. The healthcare systems and provision of oral healthcare in European Union member states.

Part 10: comparison of systems and with the United Kingdom. Br Dent J 2019;227:305-10.

45. Jansson L, Adler L, Jonés C. Adolescents with high periodontal risk in Public Dental Service. Swed Dent J 2013;37:161-9.

46. Pälvärinne R, Birkhed D, Forsberg B et al. Visitors’ experiences of public and private dental care in Sweden in 1992-2012. BDJ open 2019;5:12.

47. Petersen PE, Ogawa H. The global burden of periodontal disease: towards integration with chronic disease prevention and control.

Periodontol 2000 2012;60:15-39.

48. Smith PC, Mossialos E, Papanicolas I et al. Principles of performance measurement. In: Smith PC, Mossialos E, Papanicolas I, Leatherman S, eds. Performance measurement for health system improvement. 3rd ed. New York: Cambridge University Press, 2009;3-24.

Geistlich – kun hos Plandent Når du vælger Geistlich’s biomaterialer til dine behandlinger, er du sikret materialer med den bedst mulige dokumentation. Biomaterialerne er beskrevet i over 1.400 videnskabelige publikationer og er brugt i over 15 millioner patientbehandlinger. Kontakt gerne Plandents specialist for professionel rådgivning og besøg på din klinik.

Spørgsmål om Geistlich?

Ring nu og få en snak med vores specialist, Tina Hedegaard på 31 79 77 81.

T ∕ guide

Implantater:

Sådan påvirker tobak behandlingen HOS TOBAKSMISBRUGERE ER RISIKOEN FOR AT TABE ET IMPLANTAT VÆSENTLIG HØJERE END HOS IKKERYGERE. I denne guide får du

et overblik over tobakkens skadelige effekter på implantater, og hvordan tandlæger kan bidrage til at øge chancerne for implantaters overlevelse hos patienter med et tobaksmisbrug.

BEARBEJDET AF LEKTOR CHRISTIAN DAMGAARD, ODONTOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET OG KIM ANDREASEN

S

elv om behandling med dentale implantater er en sikker og almindeligvis forudsigelig behandlingsmulighed for både tandløse og delvist tandløse patienter, kan der opstå biologiske komplikationer, som ubehandlet kan føre til tab af et implantat. Et antal risikofaktorer er omtalt i litteraturen. En af disse faktorer er tobak. Det er efterhånden flere årtier siden, forskning første gang koblede tobaksrygning med biologiske komplikationer ved dentale implantater. Siden har en række kliniske studier bekræftet, at tobaksmisbrug udgør en risiko for at miste implantater og for udvikling af betændelsessygdommen periimplantitis.

Metaanalyser indikerer en dobbelt så stor risiko for tab af implantater hos rygere sammenlignet med ikkerygere, og mister man et implantat, medfører det ofte parodontale forandringer, der er vanskelige at genskabe. Periimplantitis er en plakassocieret inflammationssygdom, som rammer 10-20 % af patienter med et eller flere dentale implantater. Undersøgelser viser, at risikoen for at udvikle periimplantitis er 3,6-4,6 gange større for rygere sammenlignet med ikkerygere.

260

¾ Forlænget og mere destruktivt inflammationsrespons

Biologiske komplikationer

¾ Perifer vasokonstriktion ¾ Forsinket revaskularisering

De biologiske komplikationer forårsaget af rygning kan inddeles i:

¾ Hæmning af osteoblaster og knogleinducerende proteiner.

¾ Tidlige komplikationer (implantattab som følge af forsinket heling eller manglende osseointegration)

Mange studier har koncentreret sig om særligt nikotins effekt på heling, men kun at studere effekten af nikotin må betegnes som reduktionistisk, eftersom cigaretter indeholder omkring flere tusinde forskellige stoffer, som alle potentielt kan have skadelige effekter.

¾ Sene komplikationer (periimplantitis med tab af implantatbærende kæbeknogle og omkringliggende blødtvæv) Der er mange studier, som viser tobakkens skadelige effekter, og det er klart, at samtlige faser i helingsprocessen (koagulation, inflammation, proliferation og remodellering) er mere eller mindre påvirket af tobakken.

Disse mekanismer omfatter: ¾ Cellulær hypoksi

Implantatets overflade Et retrospektivt studie indikerer, at de moderne overfladebehandlede implantater har længere holdbarhed

Rygning kan forårsage periimplantitis med tab af implantatbærende kæbeknogle og omkringliggende blødtvæv.

og mindre marginalt knogletab hos rygere sammenlignet med de tidlige implantater med blanke overflader.

Det understreger vigtigheden af et mere aktivt valg af implantatoverflade/design i fremtiden. Men det er fortsat nødvendigt med mere forskning på området.

Af hensyn til vores patienter er det vigtigt, at vi som tandlæger også stiller krav til implantatproducenterne om, at de kan dokumentere kvaliteten af deres implantater, samt at de lader deres implantater teste af uafhængige forskere, før de markedsføres til patientbehandling i praksis.

∕

2022

∕

126

∕

3

Rygestop mindsker komplikationer hos rygere Flere studier har vist, at rygestop mindst fire uger før en implantat­ behandling mindsker risikoen for at få biologiske komplikationer og postope­ rative infektioner til et niveau sam­ menligneligt med ikkerygeres. Studier af knogleheling findes ikke i samme ud-

strækning som studier af sår- og blødtvævsheling, men selv i de tilfælde kan man se, at et rygestop ca. fire uger før operation og seks måneders røgfri periode postoperativt har en positiv effekt på heling og implantatoverlevelse.

På trods af at det er tydeligt, at tobak påvirker implantatbehandlingen, kan rygning ikke klassificeres som en kontraindikation. Men det er vigtigt altid at spørge ind til ethvert tobaksmisbrug uagtet type af tobak samt være parat til at tale rygeafvænning, da både de helbredsmæssige og samfundsøkonomiske gevinster af et rygestop er store.♦

261

FOTO: THOMAS NIELSEN

262

interview ∕ T

Iværksætterne FLERE DANSKERE KASTER SIG OVER IVÆRKSÆTTERI. Vi har

talt med tre tandlæger, der ved siden af deres alminde­ lige arbejde også har taget springet. Det har krævet mod, passion og is i maven, lyder det fra iværksætterne.

Mød dem på de næste sider.

TEKST ANNE BURLUND OG KIM ANDREASEN

¾¾

∕

2022

∕

126

∕

3

263

T ∕ interview

MAJA RINDOM Tandlæge, Læbe-Ganespalte Centret på Rigshospitalet Står bag podcasten Dentalsound, en odontologisk podcast, der forener videnskab, forskning og ekspertviden.

264

Jeg ville skabe noget, som jeg selv manglede IDÉEN TIL EN PODCASTSERIE OM TANDLÆGEFAGET FIK MAJA RINDOM UNDER COVID-19-PANDEMIEN,

da hun savnede et fagligt supplement til de mange webinarer, som løb over skærmen. Selv om hun ingen erfaring havde med formidling, gik hun med inspiration fra udenlandske podcasts og en god portion nysgerrighed i gang med opgaven, som indtil videre har kastet fire afsnit af sig.

TEKST KIM ANDREASEN FOTO THOMAS NIELSEN

E

t nyt univers for tand­ læger og tandfagligt in­ teresserede.

Sådan præsenterer tandlæge Maja Rindom podcasten Dentalsound på sin hjemmeside. Den 1. februar 2022 blev den første episode af den første sæson af den første danske tandfaglige podcast tilgængelig. Episo­ den satte fokus på æstetisk tandpleje.

– Undervejs i mine forberedelser har jeg lært, at når man skal lave en podcast, skal man liste en masse emner og mulige gæster op, så det har jeg gjort. En af dem var Marc Onuoha. Han er en populær foredragsholder og dygtig kliniker, når det gælder æstetik, så jeg tænkte, at han var et meget relevant og interessant kort at starte med, og hvis han sagde ja til at medvirke, så havde jeg nok ikke skudt

¾¾

∕

2022

∕

126

∕

3

265

T ∕ interview

helt ved siden af med min idé. Heldigvis ville han gerne være med, fortæller Maja Rindom.

Bruge min tandfaglighed Men hvad fik den 37-årige mor til to og deltidsansatte tandlæge på LæbeGanespalte Centret på Rigshospitalet til at gå i gang med at lave en tandfaglig podcast?

– I løbet af COVID-19-pandemien deltog jeg ligesom så mange andre i en masse webinarer og andre faglige online arrangementer, men det var, som om jeg manglede et fagligt supplement til webinarerne. Noget, jeg kunne lytte til og fordybe mig i, når jeg havde tid. Så i bund og grund var min idé, at jeg ville skabe noget, som jeg selv manglede, og at jeg ville bruge min tandfaglighed, siger Maja Rindom.

Hun har selv lyttet meget til podcasts – bl.a. nogle udenlandske om tandfaglighed – og da der ikke var nogen dansk pendant, gik det en sen aftentime op for hende, at det var en podcast, hun skulle lave.

– Men mine forudsætninger for at lave podcast var ikkeeksisterende, så jeg måtte starte helt fra scratch med kurser i både det tekniske, det formidlingsmæssige, og hvordan jeg kunne sætte scenen og opbygge en identitet som tandlæge med en podcast, forklarer Maja Rindom.

Det endte med, at hun investerede i udstyr og oprettede et studie derhjemme i privaten, og det er her, hun har optaget sæson 1 af Dentalsound.

Angstprovokerende For Maja Rindom var det angstprovokerende at dele de første prøveoptagelser med sit netværk og nærmeste tandlægekolleger for at få sparring.

– Bare fordi jeg synes, at et emne er interessant, er det jo ikke sikkert, at andre synes det. Og får jeg nu også stillet de rigtige spørgsmål til gæsten. Men jeg fik god feedback og en masse idéer, så der tænkte jeg, at jeg nok havde ramt et eller andet rigtigt, og det gav mig mod på at gå videre med projektet, fortæller Maja Rindom.

266

Som iværksætter er man først og fremmest nødt til at tro på sig selv og brænde fagligt for sin idé

del koordinering og kalendergymnastik, når jeg skal have dem i studiet. Jeg ville nok ikke have kunnet gøre det, hvis jeg var fuldtidsansat.

Den eksponering, som følger med, når man bliver en ”stemme” i højttaleren, har også været lidt overraskende for podcastværten.

– Jeg troede egentlig bare, at jeg skulle sidde bag mikrofonen. Men folk er også nysgerrige efter at vide, hvem jeg er, og hvorfor jeg laver det her, siger hun.

MAJA RINDOM

Danne netværk For Maja Rindom har eksponeringen også den fordel, at hun har fået udvidet sit netværk meget på kort tid, og at hun dermed er kommet i kontakt med mange dygtige og engagerede kolleger, som kommer med tilbagemeldinger og idéer – nogle tilbyder sig endda som deltagere i podcasten.

– Det er mit håb, at jeg kan bruge det fremover. Udover at jeg gerne vil fortsætte med podcasten, vil jeg gerne supplere med en eller anden form for netværksdannelse. Det kan godt være en lille smule ensomt at være tandlæge.

Jeg tror, at det ville være godt med et forum, hvor vi kunne mødes – måske både fysisk og online – og diskutere faglige emner og udveksle idéer og erfaring. ♦

Hun mener, at man som iværksætter først og fremmest er nødt til at tro på sig selv og brænde fagligt for sin idé.

– Både min familie, venner og kollegaer har heppet på mig og min idé fra start af. Enkelte synes måske, det var et lidt stort projekt at kaste sig ud i. Det må du ikke lade dig gå på af, siger Maja Rindom.

Nye indsigter Allerede nu har det at lave podcasten givet Maja Rindom mange nye indsigter i, hvor tandlægefaget er på vej hen.

– Et eksempel er, hvor hurtigt hele digitaliseringen går. Her må lytterne meget gerne kunne høre, at det, jeg får fortalt af min gæst, også er nyt og overraskende for mig. I hver episode, må der meget gerne være noget helt konkret, som man kan tage med og bruge på klinikken. Fx fik jeg i episoden om endodonti med Kenneth Jordy en hel del tilbagemeldinger fra lytterne på de ting, min gæst fortalte om skylleprocedure og instrumenter, siger Maja Rindom.

Tid og eksponering Det er kommet bag på Maja Rindom, hvor meget tid der er gået med først at lære at lave podcast, udvikle et koncept og ikke mindst at researche på de faglige emner til de enkelte episoder.

– Går man ind i et projekt som det her, kræver det tid. Også fordi jeg har alle kasketterne på – tekniker, researcher og udspørger. Og så har jeg fundet ud af, hvor travle tandlæger er. Der er en

3 TIPS TIL ANDRE MED EN IVÆRKSÆTTERDRØM FRA MAJA RINDOM ¾ Start, før du er klar.

Du bliver aldrig helt klar ¾ Mærk efter, om du oprigtigt brænder for din idé – og gå så efter den ¾ Undervurder ikke værdien af dit netværk

Det var nerve­ pirrende at gå ’live’ med mine idéer og analyser HVORFOR OPLEVER MANGE TANDLÆGER UBEHAG VED AT SKULLE FORESLÅ EN DYR BEHANDLING TIL EN PATIENT, selvom det er

den mest fagligt korrekte? Det satte Jacob Bang sig for at undersøge, og det har blandt andet resulteret i en e-bog om samtalestruktur, der skal hjælpe andre tandlæger i dialogen med patienten.

TEKST ANNE BURLUND FOTO ANDREAS BANG KIRKEGAARD

¾¾

T ∕ interview

begyndte jeg stykke mine oplevelser og erfaringer sammen til en model, fortæller Jacob Bang, der siden 2004 har været klinikejer af Tandklinikken i Oksbøl.

Det blev til konceptet OpenWite. Konceptet indeholder en tydelig struktur for patientkommunikationen, og oplister en række forskellige samtalemodeller, der skaber forudsigelighed, og man derfor fx kan undgå det ubehag, der ofte kan være forbundet med samtaler om de dyrere behandlinger.

JACOB BANG Klinikejer af Kindtand i Oksbøl og Give Tandklinik Står bag websitet fuldkalender. dk, hvor man bl.a. kan downloade e-bogen ”Oksbøl-metoden” og booke Jacob Bang til at holde foredrag om, hvordan man kan fylde sin kalender med de rigtige behandlinger.

Har udviklet konceptet OpenWite og appen OnlineDoc, der er en GDPRsikker måde at dele dokumenter og viden på klinikken, så dagligdagen bliver nemmere.

268

H

vordan får man sin patient til ikke blot at acceptere, men selv at vælge den fagligt set rigtige behandling – også selvom det er den dyreste? Det spørgsmål havde i noget tid rumsteret i klinikejer Jacob Bangs hoved. Han satte sig derfor for at afprøve forskellige samtalestrukturer og retoriske virkemidler i dialogen med sine patienter. Optog samtaler, analyserede patienternes adfærd og forfinede sætninger. Og vigtigst: Hvordan føltes det? Hvordan var stemningen? Han skrev alle sine observationer og idéer ned i sin mobils notesblok og begyndte at kunne se et mønster.

– Jeg har altid været meget optaget af psykologi og systemer – altså, når man gør det og det, så sker der dét. Og i takt med, at jeg fik flere ’data’ fra patientsamtalerne og god feedback fra både kollegaer og patienter, der synes, at jeg havde en behagelig og professionel måde at præsentere en behandling på,

Overvældende interesse Da det gik op for Jacob Bang, at han havde fat i noget, der også kunne hjælpe andre tandlæger, besluttede efter et vist tilløb at udbrede konceptet. Han lavede e-bogen ”Oksbøl-metoden” om konceptet og samtaleværktøjerne.

– Det var nervepirrende at gå ’live’ med det, der indtil da kun havde været egne observationer og analyser. Ville andre overhovedet synes, at det var interessant og brugbart? Men min tvivl blev hurtigt gjort til skamme, for jeg oplevede en overvældende interesse for e-bogen, og der kom hurtigt over 1.000 abonnenter på mit nyhedsbrev, fortæller Jacob Bang, der siden udgivelsen har fået henvendelser om både foredrag og klinikbesøg.

Brunt bilsælgerslips Det var dog ikke kun begejstring og lovprisende ord, der mødte den nyudsprungne iværksætter. Flere var kritiske over for, at man som tandlæge nu også skulle være sælger – og bekymrede for, hvor faget var på vej hen.

– Nogle har nok fået morgenkaffen galt i halsen, og er måske bekymrede for, at vi skal stå i spidse laksko og brunt bilsælgerslips og sælge behandlinger, patienten ikke har brug for. Det skal vi naturligvis ikke, fortæller Jacob Bang, og fortsætter: – Produktet, om man vil, er værktøjer til dem, der kender den der trælse mavefornemmelse, når man skal præsentere den rigtige behandling, men som koster mere end fx et par plastfyldninger. Jeg oplever, at mange – særligt ny-

Når en patient får en kompromis­ behandling, fordi vedkommende ikke er blevet overbevist, så taber alle JACOB BANG udannede – tandlæger, føler et ubehag i disse situationer, og det er ærgerligt, at de skal have det sådan, når de nu har fagligheden i orden, siger Jacob Bang.

Manipulator eller forvandler?

Han ved godt, at det kan blive opfattet som manipulation, når man med retorik og samtalemodeller påvirker patienten til at vælge den bedre og eventuelt dyrere behandling.

– Men hvis du med lidt ’list’ får din ven, der er ludoman, overbevist om at gå i behandling, er det så ’ond’ manipulation? Nej, vel? Og det er det samme her.

Hvis jeg bruger en samtalestruktur til at få min patient til at vælge den fagligt set rigtige behandling, så er det selvfølgelig fagligt forankret. Og så er der jo i øvrigt ingen patienter, der fortryder at få den fagligt set rigtige behandling, fortsætter Jacob Bang, der hverken ser sig selv som rådgiver eller vejleder.

– Når man rådgiver om et produkt, som man selv forhandler, så er der altså et skær af at være sælger. Det klinger bare ikke så godt, og jeg kan også bedre lide at tænke på tandlæger og tandplejere som forvandlere, der i samtaler kan få patienter til at fravælge den billigere kompromisbehandling, forklarer den vestjyske klinikejer.

Mangler fælles sprog Der er ifølge Jacob Bang mange systemer, strukturer og procedurer på en

∕

2022

∕

126

∕

3

tandklinik – bare ikke når det gælder patientsamtalen. Han mener, at der mangler et fælles sprog på klinikken, så det ikke bliver noget, den enkelte tandlæge selv skal tumle med. Noget han kun blev bekræftet i, da han tog et efteruddannelsesforløb på amerikanske Pankey Institute.

– Her var fokus rettet mod, hvordan vi vil være tandlæger. Det var enormt inspirerende og gav stof til eftertanke, husker Jacob Bang.

Efter den positive respons på e-bogen udviklede lavede Jacob Bang derfor et online-kursus om overbevisende patientsamtaler, der netop handler om det, han kalder ’forvandlingen’ af en patient, og ikke mindst, hvordan man som tandlæge griber det an. Flere kollegaer har kaldt kurset en game changer, da det taler direkte ind i en velkendt problemstilling på mange klinikker. Og det har givet Jacob Bang mod på og energi til at udvikle mere fra samme skuffe.

Kvalificeret feedback Jacob Bang kan godt lide at sidde og nørde med, hvordan man fx får lavet en hjemmeside og produceret videoer, og han har derfor brugt mange timer på Google og YouTube, hvor man kan få svar på stort set alle de tekniske aspekter.

– Men det er ikke alt, man kan google sig til. Når du bevæger dig ud i noget helt nyt, er det en god idé at få kvalificeret feedback fra nogen, som vil give deres ærlige mening, inden du går ud med det.

Og det skal ikke kun være din mor, for hun synes altid, det er fantastisk det, du laver, griner Jacob Bang og fortsætter: – Når folk har spurgt ind til fx et afsnit med et ”Hvad mener du med det?”, så har jeg tænkt ”Tak!” og har foldet de emner, der måske i skriveprocessen godt kan blive lidt for indforståede, mere ud.

Faglig stolthed Det kan godt blive til en lang arbejdsuge, når man er klinikejer og samtidig driver en sideforretning, hvor der skal optages videoer, skrives nyhedsmails og udvikles. Og selvom tiden indimellem er

knap, og iværksætterlivet må henlægges til weekender og aftener, har Jacob Bang fundet tid til endnu et projekt. Sammen med en læge og IT-nørd har han udviklet en digital platform, OnlineDoc, der giver klinikker et sted til sikker opbevaring og deling af diverse filer og dokumenter.

– Mange er allerede begyndt at bruge platformen, så det er rigtigt spændende, fortæller Jacob Bang, der trods travlhed ikke har i sinde at sætte sin mange sidegesjæfter på pause.

– Det gør mig glad og stolt både fagligt og personligt, at jeg ved at dele min viden kan hjælpe kollegaer med, hvordan de kan forbedre kommunikationen med patienten. Når en patient får en kompromisbehandling, fordi vedkommende ikke er blevet overbevist, så taber alle jo, understreger Jacob Bang. ♦

3 TIPS TIL ANDRE MED EN IVÆRKSÆTTERDRØM FRA JACOB BANG ¾ Skriv alle dine tanker og forretningsidéer ned med det samme, så du ikke glemmer dem. ¾ Lad være med at overtænke det. Bare start ud i ”små lokaler” – læg en føler ud.

Her er nyhedsbreve, som interesserede skriver sig op til at modtage, en rigtig god løsning. ¾ Få andre til at lave de ting, du ikke selv kan, fx teknik, web, grafik m.v. og koncentrer dig om det særlige, som kun du kan bidrage med til projektet.

269

T ∕ interview

En god følelse at være med til at opfinde noget, folk efterspørger FLEMMING BRANDT HAR BESKÆFTIGET SIG MED OPFINDELSER HELE SIT LIV. Seneste skud på stammen er et nyt sugehoved

til tandklinikker, som er i gang med at blive sat i produktion.

Det var støvsugeren derhjemme, der gav ham idéen.

TEKST KIM ANDREASEN FOTO KRISTOFFER JUEL POULSEN

S

elv om Flemming Brandt egentlig er gået ”sådan lidt på pension”, som han selv formulerer det, er der ikke meget slumretæppe, stavgang eller seniorklub over det liv, den 71-årige tandlæge fra Nyborg har. Dels arbejder han stadig 1-2 dage om ugen som tandlæge med speciale i kirurgi og implantater i en privat praksis i Ringe. Dels er han, som han har været i snart mange år, fortsat i gang med at opfinde og udvikle instrumenter og hjælpemidler, som tandlæger, tandplejere og klinikassistenter kan have gavn af i hverdagen på klinikken.

270

– Mine idéer kommer, når jeg i mit arbejde oplever, at de ting, jeg har i hænderne, ikke fungerer optimalt og gør det svært at opnå et godt behandlingsresultat. Så tænker jeg, at man må prøve at lave noget, der er bedre, fortæller Flemming Brandt.

Har altid været opfinder Han har altid været lidt af en opfinder og har brugt sin tandlægefaglighed ved flere lejligheder. Allerede for en del år siden udviklede han en ny form for matricer, fordi han oplevede nogle formmæssige mangler hos dem, som han brugte.

Seneste nye påfund er et sugehoved, der er mere behageligt for patienter at have i munden, fordi det ikke suger sig fast

i tungen eller ganen. Samtidig kan det spare klinikpersonalets håndled for en masse vrid.

Det var støvsugeren derhjemme, som inspirerede Flemming Brandt til det nye sugehoved. Hvis støvsugeren suger sig fast i et tæppe, kan man løsne grebet ved at åbne for lufttilførsel på støvsugerstangen. Undertrykket mindskes, og støvsugeren slipper taget i tæppet.

Samme princip kan overføres til suget hos tandlægen. Løsningen blev et cirkelrundt sugehoved med tre sugeriller, så der altid er fri luftpassage.

Princippet vil ifølge Flemming Brandt også kunne bruges udenfor tandlægestolen. Således er den fynske tandlæge i gang med at udvikle nye sug, som ¾¾

FLEMMING BRANDT Arbejder 1-2 dage som tandlæge National og international sales director, Ate Medico.

Opfinder og udvikler af hjælpemidler til tandlæger – bl.a. et nyt kirurgisk sug med navnet Multiflow, en ny matrice til opmåling, arbejdslys med stemmestyring, indbygget kamera og bevægelsessensor og en mere fleksibel hærdelampe.

∕

2022

∕

126

∕

3

271

T ∕ interview 3 TIPS TIL ANDRE MED EN IVÆRKSÆTTERDRØM FRA FLEMMING BRANDT ¾ Gennemanalyser din idé, ift. hvad der findes på markedet i forvejen. Dit produkt skal radikalt kunne ændre noget hos aftagerne. ¾ Inden man putter penge ind i en idé, skal man undersøge, om der ligger tidligere patenter. ¾ Lad dig ikke stoppe, hvis der er nogen, der siger, du ”bare” er tandlæge.

Mine idéer kommer, når jeg i mit arbejde oplever, at de ting, jeg har i hænderne, ikke fungerer optimalt FLEMMING BRANDT

272

kan bruges på operationsstuerne på ho­ spitalerne. Suget er endnu ikke sat i pro­ duktion, men rygtet om det nye hjælpe­ middel har spredt sig.

– Tandplejerne på min klinik spørger hele tiden, om det ikke snart bliver til virkelighed. Og jeg har også hørt flere kirurger give udtryk for, at det er et produkt, de godt kunne bruge. Det er en god følelse at være med til at opfinde noget, folk efterspørger, siger Flemming Brandt.

Når en idé skal føres ud i livet, beskriver Flemming Brandt sig som god til at skrue ting sammen og skille dem ad igen.

– Men jeg har altid haft brug for hjælp til at få lavet de rigtige tredimensionelle tegninger, som man jo skal have med, når man skal præsentere sin opfindelse for potentielle investorer. Her har jeg en god ven, som er fænomenal til det, og så sætter vi os ned over en øl, hvor jeg forklarer, og han tegner, siger Flem­ ming Brandt.

Udfordringer med medikoindustrien I processen med at få sat opfindelserne i produktion har Flemming Brandt haft visse udfordringer.

– Da jeg i sin tid henvendte mig til for­ skellige firmaer for at komme videre

med at få min matrice gjort til virkelig­ hed, oplevede jeg, at medikoindustrien var en svær størrelse at arbejde sammen med. Nogle af de erhvervsledere, jeg har mødt, er ikke specielt innovative og tør ikke tage chancen med en lille tandlæge som mig, der kommer med en idé, for­ tæller han.

Men nu er det lykkedes Flemming Brandt at indgå i et tæt samarbejde med Ate Medico, som er et mindre dansk me­ dikofirma. Her har han endda fået tit­ len som national og international sales director.

– Jeg skal præsentere vores idéer både her i Danmark og i udlandet. Det er me­ get givende som opfinder og iværksætter at komme ud og vise de konkrete resul­ tater af sin indsats og få respons fra po­ tentielle købere, siger Flemming Brandt, som regner med at fortsætte som idé­ mager i mange år fremover.

– Det har aldrig været svært for mig at finde tid til at opfinde og udvikle mine idéer. Nu, hvor jeg ikke har min klinik mere, skal jeg i hvert fald nok få tid, for det kræver tid at være opfinder, og du skal også være villig til at investere nogle penge. ♦

Mød os på Tandfaglige Dage i København 7.-8. april

I UNIDENT HAR VI SIDEN 2009 HJULPET DENTALBRANCHEN MED AT BLIVE DIGITALISERET! Vi forhandler digitale løsninger i form af hardware og software fra flere leverandører – og ikke mindst hjælper vi med implementeringen, som er altafgørende for succes med nye teknologier.

Vi er også eksperter på klinikindretning, udstyr & service – og tilbyder alle de store mærker.

Vi servicerer flere hundrede unit’s, – skal vi også se på dit udstyr?

Står du over for udvidelse eller modernisering af din klinik, eller har du lyst til et tilbud på service af eksisterende udstyr?

Ring til os på: 7021 1626 (tryk 1) – så sikrer vi dig den bedste løsning og pris.

LÆS MERE!

Tlf: 7021 1626 | Web: unidentdanmark.dk | E-mail: info@unidentdanmark.dk

T ∕ fagstafetten

NADIA ØSTERGAARD 42 år Uddannet tandlæge i Ukraine 2001 Tandlæge og klinikejer, Smil med Østergaard, Skive, Roslev, Frederiks og Nykøbing Mors

274

Vi får løbende ansøgninger, selv om vi ikke søger TEKST KIM ANDREASEN FOTO ASTRID DALUM

Helle Toftgaard spørger:

Hvordan har du haft ressourcerne, modet og økonomien til at åbne en stor klinik?

– Det var ikke planen fra starten, at vores klinik – og når jeg siger vores, er det, fordi jeg ejer den sammen med min mand – skulle være så stor, som den er blevet.

Vi startede i 2014 med at købe en lille og hyggelig klinik i Roslev. Jeg har altid drømt om at blive selvstændig tandlæge, og jeg var tæt på at købe en klinik i Ukraine, hvor jeg stammer fra, da jeg mødte min mand og flyttede til Danmark. Men så skulle jeg jo starte forfra med at få opdateret min uddannelse til danske forhold og lære sproget. Det betød, at jeg begyndte med at arbejde som ansat tandlæge i to år. Men min drøm om at drive en klinik bestod, og da muligheden bød sig, slog vi til.

Hvorfor var den lille klinik ikke tilstrækkeligt?

– Vi fandt ret hurtigt ud af, at der var mange patienter med et stort behov for behandling, så det var ikke nok med kun tre tandlæger inklusive mig selv. Men det var svært at skaffe nye tandlæger til et yderområde som Roslev, så vi var nødt til at tænke kreativt for at tiltrække især unge tandlæger. Vi satsede på, at hvis vi kunne blive større og tilbyde flere slags behandlinger og købe nyt udstyr, kunne vi give tandlægerne et godt fagligt miljø, hvor de kunne få mulighed for at specialisere sig indenfor det område, som de interesserer sig for. Samtidig kunne vi dække behandlingsbehovet i lokalom-

∕

2022

∕

126

∕

3

rådet. Fire klinikejere i Skive havde på det tidspunkt svært ved at sælge deres klinikker. Det var derfor oplagt for os at købe dem og lægge dem sammen til en stor og helt ny klinik.

Kunne den store klinik så tiltrække unge tandlæger?

– Vi mærkede hurtigt en interesse fra nyuddannede tandlæger. Og overraskende nok får vi løbende uopfordrede ansøgninger, selv om vi ikke søger nogen. En ting er, at vi investerer i det nyeste udstyr indenfor bl.a. Cerec og CT-scannere, og at vi har eget laboratorium. Vi besluttede os også fra starten at betale for vores tandlægers efteruddannelse og købe netop det udstyr, som de har brug for til at dygtiggøre sig indenfor et specielt felt – fx bidfunktionen. Det er også vores indtryk, at unge tandlæger gerne vil sparre med kolleger.

Hvordan finansierede I klinikken?

– Overskuddet fra driften af vores første klinik blev investeret. Fx holdt jeg lønnen til mig selv nede på et lavt niveau.

På det tidspunkt, hvor vores virksomhed begyndte at vokse, gik min mand også ind i driften. Han har en baggrund som salgsdirektør og har den økonomiske erfaring, som er nødvendig at have, når man har en stor klinik og 90 ansatte. Det gør, at jeg kan koncentrere mig om det tandfaglige og ledelse. Efterfølgende har vi også købt klinikker i hhv. Frederiks og Nykøbing Mors.

Er det ikke en udfordring for dig som leder, at klinikken ligger fire forskellige steder?

– Heldigvis ligger klinikkerne ikke så langt fra hinanden. Det har vi også bevidst prioriteret. En dag om ugen har

jeg administrationsdag, hvor jeg kører rundt mellem klinikkerne. Her tager jeg en snak med mit personale og hører, hvordan det går. Jeg er også nogle gange klinikassistent for en af de nyuddannede – fx hvis en ikke er helt tryg ved at lave en rodbehandling i en kindtand.

Så tager jeg ham eller hende i hånden og guider igennem behandlingen.

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til?

– Jeg vil gerne sende den videre til specialtandlæge Lisbeth Nielsen. På vores klinik ser vi et stigende behov hos voksne for at blive henvist til ortodontibehandling. Men i vores område er det kun Lisbeth, som vi kan henvise til. Hvordan kan vi sikre, at tilbuddet opretholdes i et udkantsområde som vores?

Nadia Østergaard spørger:

Hvordan kan man sikre, at alle voksne med behov for ortodontibehandling – uanset hvor de bor i landet – kan få tilbudt specialbehandling fremover? ♦

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

275

T ∕ kom til orde

På Tandlægebladets indlæg- og debatsider har læserne ordet. Vi modtager følgende typer af indlæg: Læserbreve max. 500 ord Kommentarer max. 500 ord Essay max. 1.000 ord Kronikker max. 2.000 ord Faglige referater af kurser eller møder max. 500 ord Indlæg sendes til fagligvidenskabelig redaktør Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.

De holdninger, der kommer til udtryk i de enkelte indlæg, er forfatternes egne, og er ikke et udtryk for generelle holdninger i tandlægestanden eller i Tandlægeforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere de indsendte bidrag.

Find mere information om krav til indlæg på Tandlægebladet.dk under “Om Tandlægebladet”.

Læserbrev ← Af TORBEN LILLIE dinTANDLÆGE Brande

Et alvorligt problem, hvad er Tandlægeforeningens holdning?

Angående direktivet ”Om patienter i antiresorptiv behandling (bisfosfonater og denosumab)” fra Styrelsen for Patientsikkerhed, maj 2021.

T

andlægeforeningen (TF) har siddet med ved bordet, hvor dette direktiv er blevet til.

Som medlem af TF formoder jeg, at TF i den forbindelse også har va­ retaget medlemmernes interesser.

Og i den her sag er der noget, der trænger til en revision – baseret på fakta og dokumentation.

I forbindelse med nævnte direktiv oplever jeg som privatpraktiserende tandlæge flere og flere problemer. Selvom jeg har beskæftiget mig med oral kirurgi i over 30 år, fulgt uddannelse i ind- og udland i mange år, udfører mange forskellige kirur­ giske behandlinger, modtager daglige henvisninger

276

fra kolleger (jeg er meget erfaren), må jeg ikke læn­ gere foretage kirurgisk behandling på de patienter, der er i lavdosisbehandling med varighed på over fire år. Vi skal jævnfør direktivet henvise til en privat­ praktiserende specialtandlæge. Jeg har i den forbin­ delse talt med adskillige kolleger. Deres oplevelser har været de samme.

Det er meget frustrerende at skulle fortælle flere og flere patienter, at de nu skal henvises til en pri­ vatpraktiserende specialtandlæge for behandlinger, de tidligere ville have fået foretaget hurtigt og uden problemer hos egen tandlæge. Situationen er nu, at vi på vores klinik oplever dette flere gange om måneden. Et typisk forløb er, at en ældre patient, ofte uden bil, skal henvises 40-70 km væk (uden for

København og de allerstørste byer) for selv de mest simple kirurgiske behandlinger. Det medfører vente­ tid, smerter, der ikke kan afhjælpes hurtigt, besvær med transport og ikke mindst en noget større udgift til selve tandbehandlingen. Et længere behandlings­ forløb med fx en implantatbehandling er selvsagt næsten umuligt. Det er efter min mening ikke i or­ den, at vi byder vores patienter dette!

Jeg har i tidens løb udført mange kirurgiske behandlinger på den nævnte patientgruppe og har aldrig set nogen komplikationer med osteonekrose.

Styrelsen for Patientsikkerhed skriver jo også i de­ res vejledninger, at osteonekrose kan forekomme ”i meget sjældne tilfælde” og ”risikoen ... er meget lille”. Det samme ses i diverse lægemiddelbeskrivel­ ser på promedicin.dk. I tal opgivet til én promille!

Jeg vil derfor gerne vide, om TF er bekendt med en dokumentation for, at risikoen for udvikling af osteonekrose har vist sig større på patienter (i den nævnte gruppe), der har fået foretaget kirurgi i al­ men praksis, sammenlignet med tilsvarende ved en specialtandlæge?

Ligeledes vil jeg også gerne vide, hvad I mener, de privatpraktiserende specialtandlæger kan gøre, som vi ”almindelige” tandlæger ikke kan gøre i for­

bindelse med oralkirurgiske behandlinger? Når vi nu netop skal henvise til dem.

Jeg har ladet mig fortælle, at der måske foregår et arbejde med at revidere de udsendte retningslin­ jer. Det er derfor mit håb, at der snart kommer et resultat, som bliver brugbart for alle. Min henven­ delse her, der også er drevet af afmagt og mangel på forståelse, skal ses i dette lys. Antallet af patienter i lavdosisbehandling må forventes at stige meget i de kommende år; der er lige nu 170.000. Osteoporose­ foreningen angiver, at op mod 350.000 personer går rundt med en udiagnosticeret osteoporose! Husk, at efter fire år i lavdosisbehandling er patienterne livsvarigt omfattet af direktivet! Med en stadigt sti­ gende levealder in mente er det et meget stort pro­ blem, vi er ved at skabe os.

Mit håb vil være et nyt direktiv, der nøje beskri­ ver nogle brugbare retningslinjer for de kirurgiske behandlinger, som fx forebyggende antibiotika, luk­ ning af blottet knogle og kontrolsekvens. Så kunne de enkelte tandlæger selv vælge, om de vil stå med ansvaret eller henvise patienten.

Ja, hvad er Tandlægeforeningens holdning? Og hvad gør foreningen? Jeg har forgæves forsøgt at få et svar fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Svar ← Af BRIAN MØLLER ANDERSEN Tandlæge, medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse

Vedrørende læserbrevet: ”Et alvorligt problem, hvad er Tandlægeforeningens holdning?” Svaret er på vegne af Tandlægeforeningen.

Kære Torben Lillie Tak for dit læserbrev og dine tanker omkring tand­ lægelig behandling af patienter, der indtager knog­ lestyrkende medicin.

Den vejledning, som du henviser til, er udarbejdet, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) oplevede stigende forekomst af osteonekrose efter tandud­ trækning hos patienter i antiresorptiv behandling (MRONJ). STPS var i dialog med nu afdøde special­ tandlæge, dr.odont. Morten Schiødt for en ny ret­ ningslinje, og det er dette arbejde, der danner ba­ sis for vejledningen. Denne blev sendt i høring hos Tandlægeforeningen, DSOMK, PTO og ATO med et

∕

2022

∕

126

∕

3

ønske om at sikre patienter i antiresorptiv medicinsk behandling den bedst mulige tandlægelige behand­ ling. I arbejdsgruppen deltog også repræsentanter for hæmatologien, privatpraktiserende læger samt reumatologer. Vejledningen bygger på de data, som Morten Schiødt og medarbejdere har samlet over en periode på 15 år.

Data viser på nuværende tidspunkt, at patien­ ter i højdosisbehandling (cancerpatienter) bør be­ handles kirurgisk i de kæbekirurgiske afdelinger på hospitalerne. Patienter i adjuverende behandling samt patienter i lavdosisbehandling over fire år bør behandles hos privatpraktiserende specialtandlæ­ ger i kæbekirurgi, såfremt der er behov for kirur­ gisk behandling. Når lavdosis over fire år er taget med i denne gruppe, skyldes det, at data fra Mor­ ten Schiødts kohortestudie viser, at der er øgede

≥ 277

T ∕ kom til orde

komplikationer hos den gruppe i forbindelse med kæbekirurgi. Så indtil data viser noget andet, bør disse patienter behandles hos privatpraktiserende specialtandlæger i kæbekirurgi. Ovenstående setup er i øvrigt i overensstemmelse med, hvad der ses internationalt. Tilbage er gruppen af patienter, der har fået antiresorptiv medicin i mindre end fire år.

De kan fortsat få foretaget kirurgisk behandling un­ der iagttagelse af gældende retningslinjer hos egen tandlæge.

Det er korrekt, at risikoen for MRONJ er lav, men li­ delsen har til gengæld alvorlige konsekvenser for de patienter, der rammes af sygdommen. Patienter, der kommer ind på hospitalerne med død kæbeknogle efter fjernelse af en enkelt tand, kan ende med re­ sektion af omfattende dele af kæben, hvorfor STPS har set sig nødsaget til at komme med anbefalinger for kirurgiske indgreb for at minimere komplikatio­

nerne. I Tandlægebladet 2021;125:440-51 giver ar­ tiklen: ”Osteonekrose i relation til lavdosis knogle­ styrkende behandling” en grundig indføring i den nyeste evidens indenfor området. Der er også inklu­ deret patienttilfælde med billedeksempler, der vi­ ser, hvor hurtigt og alvorligt MRONJ kan udvikle sig.

Der arbejdes videre med dataindsamling i hele landet baseret på Morten Schiødts kohortestudie.

De data følger Tandlægeforeningen tæt, og hvis der opleves ændringer, der kan lempe på de gæl­ dende vejledninger, vil Tandlægeforeningen gøre STPS opmærksomme på det, så snart data forefin­ des. Hvorvidt STPS af egen drift ønsker at foretage ændringer i den nuværende vejledning, er jeg ikke bekendt med i skrivende stund, eftersom de ikke har rettet henvendelse til Tandlægeforeningen des­ angående.

Svar ← Vedrørende læserbrevet: ”Et alvorligt problem, hvad er Tandlægeforeningens holdning?”

Styrelsen for Patientsikkerhed udtaler: Det er rigtigt forstået, at Tandlægeforeningen har deltaget i udarbejdelsen af det informationsmate­ riale, der henvises til i læserbrevet (”Om patienter i antiresorptiv behandling (bisfosfonater og denosu­ mab) med risiko for at udvikle osteonekrose i kæ­ berne” fra 2021). Informationsmaterialet er blevet til på baggrund af henvendelser til Styrelsen for Patientsikkerhed om et patientsikkerhedsmæssigt problem i form af et stigende antal patienter med osteonekrose i kæberne.

Informationsmaterialet er udarbejdet i samar­ bejde med en lang række interessenter med stor viden og erfaring indenfor emnet og er baseret på input fra disse.

Styrelsen har efterfølgende fået flere spørgsmål om netop den passage, læserbrevet henviser til

278

vedrørende patienter i adjuverende eller lavdosis antiresorptiv behandling i mere end fire år: ”Bliver implantatindsættelse, tandekstraktion eller anden oral kirurgi nødvendig, bør der foretages en indivi­ duel sundhedsfaglig vurdering af, om behandlingen kan foretages af en specialtandlæge i primærsek­ toren, eller om patienten skal henvises til en tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling på et sygehus.”

Styrelsen vil derfor gerne præcisere, at begræns­ ningen af de nævnte kirurgiske behandlinger på disse patienter udelukkende ligger i autorisations­ lovens § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed. Der skal dog ligge væsentlige sundhedsfaglige overve­ jelser til grund for, at tandlæger uden speciale ud­ fører implantatindsættelse, tandekstraktion eller anden oral kirurgi på patienter i adjuverende eller lavdosis behandling i mere end fire år.

VERDENS FØRENDE BRAND INDEN FOR PROFESSIONEL TANDBLEGNING fra branchen 50+ Priser 30+ års 100 millioner inden for blegning erfaring lysnede smil FÅ MERE AT VIDE PÅ ULTRADENT.EU

eu.ultradent.blog

© 2022 Ultradent Products, Inc. All Rights Reserved.

Klinikrådgivning

- finansiering og optimering af formuestrategi Vi arbejder udelukkende med finansiering af klinikker samt optimering af formuestrategien. Vi kan garantere dig ekspertviden inden for området.

Amer Per Frederik Lykke S. Tica Sunesen Vallentin Hansen Tlf. 7624 9276 Tlf. 7624 9327 Tlf. 7624 9396 På barsel fra

medio april 2022

Katrine Hvidberg

Retur fra barsel 6/9-2022

Aflæs QR koden med dit kamera på din mobiltelefon og se mere om klinikfinansiering hos os.

Læge- og tandlægeafdelingen praksis@landbobanken.dk landbobanken.dk/praksis

∕

2022

∕

126

∕

3

279

T ∕ medlemsservice navne 50 FYLDER DU RUNDT? Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det.

Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker” Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

† Hans Jakob Jeppesen Fødselsår: 1954, Kandidatår: 1979 Afgået ved døden 16. februar 2022

60

† Bent Ejner Damsted Fødselsår: 1951, Kandidatår: 1976 Afgået ved døden 13. februar 2022

Kimmo Karstoft, Harrislee, 29. marts Birgitte Rosman, Hellerup, 31. marts Jonas Peter Becktor, Klampenborg, 31. marts Susanne Munch Karst, Glesborg, 3. april Patrick D 'Souza, Albertslund, 4. april Claus Løwig Nordentoft, Vodskov, 6. april Charlotte Lykke Gregersen, Ebeltoft, 18. april Lotte Marina Sørensen, Hillerød, 19. april

70

Fødselsdage 23/3 - 26/4 2022 30

Rie Florander, Rie Florander, 23. marts Kamilla Zandra Forman, Smørum, 2. april Pia Klim Hansen, Aalborg, 4. april Line Vürtz Nørgaard, Aarhus C, 10. april Hanin Hussam Al-Hakem Ottesen, Silkeborg, 14. april Asad Shahbaz Khan, Brøndby Strand, 15. april

40

Julie Cobcroft, Valby, 25. marts Camilla Bruhn Fink, Gentofte, 4. april Kirsten Pasgaard Hviid, Holstebro, 6. april Troels Otte Barkholt, Aalborg, 10. april Hedin Nielsen, Herning, 13. april Marjun Vang, Tórshavn, 15. april Brian Vejbjerg Frøjk, Viborg, 17. april Muhammad Tanveer Javed Anwar, Vallensbæk Strand, 17. april Maria Vad Brændgaard, Holstebro, 17. april Marie-Louise Frølich-Jensen, Charlottenlund, 20. april Thomas Eliot Martin, Lystrup, 21. april Alexander Horea Perghe, Holstebro, 21. april

280

Dødsfald

Mary Grace Madolid, Kastrup, 9. april Tina Langfeldt, Fredericia, 10. april Mette Olivarius Harbo Flyvbjerg, Skørping, 11. april John Ulrik Hjorth Klos, Nykøbing F, 11. april

Per Nielsen, Præstø, 30. marts Claus Reipurth Jensen, Klampenborg, 1. april Anders Bindslev Hansen, Gentofte, 4. april Eva Kofoed-Jensen, Frederiksberg C, 7. april Christian Stigaard Kjeldsen, Harlev J, 9. april Elsebeth Ballegaard Skou, Risskov, 14. april Per Aage Faurholt Nielsen, Brabrand, 21. april Lars Steen Ohm Laursen, Virum, 21. april Geir Johan Haugen, Thisted, 23. april

75

Peter Søndergaard, Kongens Lyngby, 29. marts Ole Svankjær Thagaard, Solbjerg, 9. april Poul Lennart Hansen, København S, 10. april Laila Sneum, Højbjerg, 24. april

85

Torben Elk Hansen, Rudkøbing, 24. april Preben Kjærsgaard, Odense NV, 24. april

† Mohamed Abdelaziz Dabbas Fødselsår: 1960 Afgået ved døden 21. april 2021 † Henrik Sommer Jermiin Fødselsår: 1934, Kandidatår: 1957 Afgået ved døden 14. juni 2021 † Herbert Nilsson Fødselsår: 1934, Kandidatår: 1958 Afgået ved døden 18. maj 2021

Har din situation ændret sig?

Husk at opdatere dine medlemsinformationer, hvis du flytter, får ny e-mail, går op eller ned i tid eller får nyt arbejde.

Klik ind på Tdlnet.dk Vælg ”Min side” ”Mine medlemsdata” eller send en e-mail til medlemsregistrering@tdl.dk

∕

2022

∕

126

∕

3

281

Nem påføring i sulcus

TRÅDEN FRA KAPSLEN • Tynd kanyle med fleksibel spids – let og præcis påføring i sulcus

VOCO Retraction Paste NYHED

• Viskositetsændring – pastaens konsistens varierer under påføring og sulcus-udvidelse • God synlighed – kontrast til tandkødet • Et rent produkt – hurtigt og let at skylle væk

Besøg os venligst i København 07.-08.04.2022 Stand C2-009B

VOCO GmbH · Anton-Flettner-Straße 1-3 · 27472 Cuxhaven · Tyskland · Tel. +49 4721 719-0 · www.voco.dental

kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 4 2022 Deadline: 1. april 2022 Udkommer: 26. april 2022 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 3 2022 Deadline: 6. maj 2022 Udkommer: 24. maj 2022 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

∕

2022

∕

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber 2022

april Rejsekursus for tandlæger – Klinikejere og ansatte • Dato: 4. april - 10. april 2022 • Sted: Eremito, Italien Få plads og hjælp til at nulstille dit indre barometer. Mærk glæden ved at sanse, lytte, smage, dufte - kort sagt leve i nuet og mærke hvad der gør dig glad. Tag alle dine oplevelser med tilbage til din virkelighed og fyld din fremtid med det, der giver dig værdi.

Info: www.hattconsulting.com/eremito

maj Faglig Temadag II om okklusion og kæbeled • Dato: 6. maj 2022 • Tilmeldingsfrist: 30. marts 2022 • Sted: Scandic Odense Tilmelding: for medlemmer: tdlnet.dk under ”kurser og efteruddannelse” for ikke-medlemmer: tandlægeforeningen.dk under ”find kurser og efteruddannelse”

126

∕

3

september Faglig Temadag III om fast protetik • Dato: 16. september 2022 • Tilmeldingsfrist: 4. august 2022 • Sted: Scandic Odense Bliv ført igennem alle de nye materialer og teknikker med det formål at give dig nogle klare enkle redskaber til at vælge det rigtige materiale til den rigtige case.

Tilmelding: for medlemmer: tdlnet.dk under ”kurser og efteruddannelse” for ikke-medlemmer: tandlægeforeningen.dk under ”find kurser og efteruddannelse”

oktober Cone Beam CT kursus • Dato: 27. oktober til 29. oktober 2022 • Tilmeldingsfrist: 23. september 2022 • Sted: Comwell Aarhus Kurset opfylder den teoretiske del af krav til tandlæger, der arbejder eller vil arbejde med CBCT. Tilmelding: for medlemmer: tdlnet.dk under ”kurser og efteruddannelse” for ikke-medlemmer: tandlægeforeningen.dk under ”find kurser og efteruddannelse”

283

T ∕ medlemsservice kollegahjælp TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden Marie Winding Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75

Region Sjælland Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500 Louise Vilhelmsdal Søndergade 10 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

Region Syddanmark Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N E-mail: mr.mr.rasmussen@gmail.com Tlf. 75 13 75 13

284

Helle Gamst Skov Torvet 3 6100 Haderslev E-mail: helle@gamst-skov.dk Tlf. 74 52 28 02 Peter Boch Stadionvej 32 6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 – 24 27 02 23

Region Midtjylland Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10

Region Nordjylland Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen Region Grønland Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed Susanne Raben Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Ved alkohol- og misbrugsproblemer Halsnæs Alkoholambulatorium Ambulatorieleder Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10 E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Vi står sammen om en bedre ergonomi på din arbejdsplads Kom ind og besøg os på stand nr. E80

T ∕ medlemsservice

99,98 %

virus fjernet på 2,5 minut*

Ifølge tests, der er udført i laboratorierne i Institut Pasteur de Lille, fjerner Daikins luftrensere mere end 99,98 % af den humane coronavirus HCoV-229E inden for 2,5 minut*.

Denne virus er af samme familie som SARS-CoV-2, coronavirussen bag COVID-19-pandemien.

Få frisk, ren luft i venteværelset - fjern pollen, støv og virus Med en Daikin luftrenser i venteværelset sikrer du dig, dine medarbejdere og kunder et frisk, rent miljø uden pollen, støv og virus.

Køb den her : www.effektiv-luftrenser.dk *Læs mere på hjemmesiden

2022 Tandlæge bladet halv side.indd 1

04-02-2022 10:13:27

Utbildning hösten 2022

Vi erbjuder fortbildning för dig som arbetar inom tandvården!

Gå en kurs i Sverige!

Boka din kurs på tandlakarforbundet.se/kurser

tandlaegebladet HT 22.indd 1

286

2022-03-09 10:24

kollegiale henvisninger Sjælland Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang.

Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen).

Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

Tandklinikken Ravn • Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg.

Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk • Bidfunktion.

• Bidrekonstruktion, Cerec3.

• Implantologi, Invisalign.

• Knogleopbygning, Kirurgi.

• Parodontal kirurgi.

• Beh. af retraktioner.

• Protetik, Æstetik, Endodonti.

• Panoramarøntgen.

• Cone-Beam scanning.

• LiteWire.

Peter Lindkvist Jan Frydensberg Thomsen Kenneth Vikkelsø Jordy Lars Bo Petersen Lennart Jacobsen Thomas Andersen Clara Marie Bjerre Windeløv

Behandlingscentre Hausergaarden I/S Specialuddannede tandlæger Hauser Plads 20, 2 (elevator) 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk • Endodonti * komplicerede • Implantologi * Komplikationer • Kirurgi * Knogle-opbygning • Æstetik * Rekonstruktioner • Protetik * Narkose John Orloff Dip. Imp Dent Adv RCS (Eng) Jens Kristiansen MSc Endo KCL (Eng) Adam Gade Ellesøe MSc Imp Dent (URJC)

∕

2022

∕

126

Bidfunktion Jylland

Brædstrup Implantatcenter Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering Tømmergårdens Tandlæger Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk • Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

∕

3

Herlev Tandpunkt Marianne Holst Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf. 44 94 16 16 www.herlevtandpunkt.dk Amager Tandplejecenter Tandlæge Mads Bundgaard Amager Tandplejecenter Tårnby Torv 9, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 46 50 amagertand@gmail.com www.amagertandplejecenter.dk • Atypiske ansigtssmerter og TMD behandling.

Stylvig Gammel Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 perstylvig@bidfunktion.com Tandlægen.dk – Greve Anders Vilmann, ph.d.

Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk Tandlæge Katharina Axtmann Farum Hovedgade 15, 1.

Tlf: 31 72 83 56 Info@axtmann.dk

Børnetandpleje Sjælland Børnetandpleje Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25

Dental og maksillo-facial radiologi Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk Aarhus Tandlægeskole • CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk

Colosseumklinikken Kongens Nytorv • CBCT, panorama, beskrivelser.

Lars Bo Petersen ph.d Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde, Aarhus • Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze, dr.odont. www.sptand.dk Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/special­­klinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen.

Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73 Tandlægen.dk Roskilde Sahar Talebi (Msc i Oral Radiologi) • CBCT, panorama og beskrivelse Algade 52, 1. 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

Implantater Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Oris Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk • Panoramarøntgen • Cone-Beam • 3d-scanning

≥

287

T ∕ medlemsservice

Jylland Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat Center John Jensen Martin Dahl Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Birgitte Skadborg • Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik.

• Mulighed for narkose KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg • Implantatcenter • Speciale: immediat implantologi • Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 www.ORIS.dk/kolding • Kirurgi og protetik Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

288

Bredt Smil Haderslev Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk dinTANDLÆGE Brande Torben Lillie • Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk Risskov Implantatklinik – Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd.

• Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov.

Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 • Implantatbaseret protetik Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtandlæge Pouya M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W.M. Andersen, specialtandlæge Frey Brus Madsen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Rasmus Hartmann-Ryhl, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Obels Gaard, Vestergade 2, 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio CBCT og digital 3d-guided implantatkirurgi og planlægning • Narkose SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne i Bredgade Specialtandlæge Malene Hallund Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose Tandklinikken Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Rekonstruktioner på implantater Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25 Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d.

Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

Kirurgi Fyn

Klinik for Kæbekirurgi Torben Thygesen, Kæbekirurg, ph.d.

Vestre Stationsvej 15 5000 Odense C. Tlf. 50 65 62 66 Mail: tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk Tanlægen.dk, Centrum Odense Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26 Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/odense Kirurgi, implantater, narkose

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl.

Thomas Starch-Jensen Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.harald.dk/aalborgtandlaegecentret-9000 Brædstrup Implantat Center John Jensen Martin Dahl Jens Hartlev Kristoffer Schwartz Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Oris Tandlægerne Kolding Specialtandlæge, ph.d.

Jens Thorn Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 Mail. Kolding@oris.dk Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge Lambros Kostopoulos • Implantatbehandling samt knogle­opbygning med membran.

• Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose

Aalborg Tandplejeteam ApS Specialtandlæge Martin Dahl Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 • Implantatbehandling

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtandlæge Pouya M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W. M. Andersen, specialtandlæge Frey Brus Madsen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Rasmus Hartmann-Ryhl, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio • CBCT og digital 3d-guided implantatkirurgi og planlægning • Narkose

Specialtandlægerne Seedorffs Stræde, Aarhus • Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose Søren Schou, dr.odont.

Helle B. Nielsen Jens Hartlev, ph.d.

Otto Schmidt www.sptand.dk Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 tdl@tdlfagernaes.dk • Kirurgi, Implantater.

Tandlægen.dk Falkonercentret Thomas Kofod Libana Raffoul Bjørnstrup Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandlaegen.dk/falkonercentret • Oral kirurgi og implantatbehandling

Sjælland SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne i Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Klinik for Kirurgi og Endodonti Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk

Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., Kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Søren A. C. Krarup, Kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K Tlf. 33 12 24 04 W: kæbekirurgiskklinik.dk • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Slimhindeforandringer • Fjernelse af tænder • Knoglerekonstruktion • Straumann, Astra og Nobel • Nervelateralisering • Generel anæstesi

Mobilkirurgi Svend Fægteborg Privat og kommunal tandpleje Tlf. 28 74 73 25 Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg • Dentoalveolær kirurgi • Oral rehabilitering Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi: • Tore Tranberg Lefolii • Simon Storgård Jensen, dr.odont • Jesper Øland Petersen, ph.d • Libana Raffoul Bjørnstrup • Karoline Brørup Marcussen • Even Nisja Protetikere: • Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont • Brian Møller Andersen www.spsj.dk E-mail: klinik@spsj.dk Tlf. 70 22 52 30

Specialtandlæge Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d.

Merete Aaboe Solrød Center 45, 1.

2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 • TMK-kirurgi og implantatbeh.

∕

2022

∕

126

∕

3

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby Thomas Kofod ph.d.

Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja • Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi • De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

Narkose Fyn

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Sjælland Specialtandlæge Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d.

Merete Aaboe Solrød Center 45, 1.

2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 • Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

• Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Ortodonti Jylland

Tandlægerne Kold Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Tandregulering Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Specialtandlægerne Aarhus Tandregulering Morten G. Laursen Janne Grønhøj Susanna Botticelli Frederiks Allé 93 8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66 mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk

Brædstrup Implantatcenter Carsten Lemor Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

≥

289

T ∕ medlemsservice

Tandreguleringshuset Kim Carlsson Jens Kragskov • Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80

Specialtandlægerne i Roskilde • Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Tandreguleringsklinikken Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Tandlægerne i Vangede Specialtandlæge i ortodonti Lene Hansen Vangede Bygade 63, 1. sal 2820 Gentofte Tlf. 39 65 34 31 www.vangedetand.dk

Specialtandklinikken Sønderjylland • CBCT-scanning • Ortodonti • Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Specialtandlægecenter Vestjylland Søren Povlsen Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com • Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d.

• Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Din tandlæge i Holte • Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Specialtandlægerne • Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1.

1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

290

Parodontalbehandling Fyn

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Mette Rylev, ph.d.

Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Langenæs Tandlægerne Amela D. Jørgensen Skanderborgvej 36, st.tv.

8000 Aarhus C Tlf. 61 33 64 38 info@langenaestand.dk www.langenaestand.dk Tandlægerne på Store Torv Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Martin Persson (protetik) Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk Tandlægerne i Løgstør Rikke Wedell Nielsen Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk • Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland Københavns Paradentoseog Implantat Klinik Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Colosseum Tandlægerne ­Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2.

1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk Specialtandlægerne i Bredgade Lektor, ph.d. Christian Damgaard www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Protetik Fyn

ORIS Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 • Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Sjælland Tandklinikken Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling Evident Tandlægerne Andreas Riis, tandlæge og specialisttandläkare i endodonti.

• Udfører orto- og retrograde endodontiske behandlinger vha. mikroskop.

• Behandling af komplikationer, knækkede rodfile, revisioner mv.

Behandling i Dragør og Brøndby. www.etand.dk brondby@etand.dk Tandlægen.dk Bagsværd • Endodonti Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd Colosseum Tandlægerne ­Kongensgade Odense Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard Tandlægerne Kasper og Niels Bruun ApS Niels Bruun Kasper Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk Tandlægen.dk Allerød • Udelukkende endodonti Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com Tandlægen.dk Bagsværd • Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung Vester Farimagsgade 1, 3. sal.

1606 København V www.endo-henvisning.dk Tlf. 44 44 44 11

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Kenneth Vikkelsø Jordy Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 kj@colosseumklinikken.dk

Tandlægen.dk Roskilde Kasper Holm-Busk Algade 52 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: roskilde@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/roskilde

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Klinik for rodbehandling Otto Schmidt Casper Kruse, ph.d.

Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont.

Store Torv 6, 3 sal, Aarhus C www.ottoschmidt.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti

Colosseum Tandlægerne ­Slotsgade Odense Anders Burgaard Slotsgade 18 5000 Odense C Tlf.: 66 11 96 46 Henvisninger: EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

Herlev Tandpunkt Younes Allpanah • MSC, endodonti, Kings College London og Teheran Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf. 44 94 16 16 www.herlevtandpunkt.dk Tandlægerne Fyrvej Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Risskov Tandklinik Mads Juul Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk

∕

126

∕

Hausergaarden John Orloff • Æstetik * eget dental lab.

Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk Colosseumklinikken Kongens Nytorv Jan Frydensberg Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk lja@colosseumklinikken.dk

Slotstandlægerne Hillerød • Endodonti Farhina Khan (MSc London) Helsingørsgade 7, 1. sal Hillerød Tlf. 48 26 12 88 fk@slotstandlaegerne.dk www.slotstandlaegerne.dk

Tandklinikken Perlegade 13 ApS Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk

2022

Æstetisk tandpleje

Specialtandlægerne i Bredgade Younes Alipanah (specialuddannet) www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose

Tandlægerne Hedegaard & Kjærgaard Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti

∕

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Vitus Jakobsen Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Tandlægen.dk – Greve • Endodonti Anders Vilmann, ph.d.

Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

3

291

T ∕ medlemsservice Stillinger Henvendelse angående rubrikannoncer Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm.

Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm.

Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm.

Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau.

Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk.

Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer Tandlægebladet nr. 4 2022: 1/4. Udkommer: 26/4.

Tandlægebladet nr. 5 2022: 6/5. Udkommer: 24/5.

Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen.

Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig.

Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overens­ komster, men når du bruger Tandlægeforeningens standardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under. Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

Mangler du en medarbejder?

Hvis jobannoncen bliver indrykket på både Dentaljob.dk og i Tandlægebladet, får du 50 % rabat på annoncen i bladet

50% 292

dentaljob.dk

Tandlæge med særlig interesse for protetik søges til kæbekirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital Brænder du for fast og aftagelig protetik, herunder implantatprotetik? Ønsker du at levere den bedste faglige behandling for patienterne, uden at de fravælger denne grundet økonomi? Så er det dig vi søger til styrkelse af vores tværfaglige team i afdelingen.

Kæbekirurgisk afdeling og regionstandplejen er nyligt fusioneret til en samlet afdeling på ca. 45 personer i Odense, og du vil skulle indgå i et team, bestående af kollegaer i ortodonti, protetik og kirurgi fra de kæbekirurgiske afdelinger i regionen.

relevant kursusaktivitet. Forsknings- og undervisningserfaring vil blive vægtet.

Vi arbejder sammen på at skabe Danmarks bedste kæbekirurgiske afdeling – for patienter, personale og samarbejdspartnere. Vi har fokus på patienten i centrum og høj faglig kvalitet, teknologisk udvikling og forskning.

Dine gode kommunikative evner samt lysten og viljen til at arbejde i en dynamisk afdeling, hvor patienten sættes først, bidrager positivt til vores gode arbejdsmiljø.

Dine primære opgaver bliver klinisk behandling og behandlingsplanlægning af patienter i det kæbekirurgiske speciale, herunder patienter tilknyttet regionstandplejen med aplasi og traumebetinget tandtab samt patienter med behov for specialprotetik som led i rekonstruktion af kæber i forbindelse med traumer, infektion og kræftbehandling. På afdelingen anvender vi cone-beam CT, TRIOS og 3D printede modeller.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte ledende overtandlæge Christian Jakobsen på tlf.

51148690 eller mail: Christian.jakobsen@ rsyd.dk

Der er fokus på faglig udvikling og sparring som en naturlig del af at sikre et højt fagligt niveau, og vi vægter det tværfaglige samarbejde højt. Derfor vil der ud over de formelle krav om autorisation blive lagt vægt på fagligt engagement, evne til samarbejde og

Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling, men ønsker om andet timetal kan imødekommes. Stillingen ønskes besat snarest efter nærmere aftale.

∕

2022

∕

126

∕

3

OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Afdeling Kæbekirurgisk Afdeling K, Odense Arbejdstid 37 timer Arbejdssted Odense Ansøgningsfrist 19-04-2022

Ansøgninger modtages elektronisk via Region Syddanmarks jobportal. Vi forbeholder os ret til at afholde samtaler løbende og besætte stillingen når rette kandidat er fundet.

Stillingen er vagtfri.

≥

293

T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk

Klinik i Nyborg søger tandplejer

Klinik på Frederiksberg søger tandplejer QUICK NR. 14122

Klinik i Struer søger klinikassistent med et stort servicegen

QUICK NR. 14471

Klinik i Vejle søger tandplejer QUICK NR. 14472 QUICK NR. 14180

Tandlægen.dk Vinderup søger tandklinikassistent

Moderne klinik i smukke omgivelser ved Nyhavn søger erfaren klinikassistent

QUICK NR. 14249

Klinik i Tinglev, Sønderjylland søger engageret og erfaren tandlæge

QUICK NR. 14473

Aarhus Kommune søger tandlæge til voksentandplejen QUICK NR. 14474

QUICK NR. 14380 Colosseum København søger tandlæge til barselsvikariat Ny og moderne tandlægeklinik i Ikast med fokus på kvalitet og den gode patientoplevelse søger tandplejer QUICK NR. 14385

Aalborg Universitetshospital Kæbekirurgisk afdeling Uddannelsesstilling, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi

QUICK NR. 14475

Colosseum Næstved søger partner-tandlæge QUICK NR. 14476

Colosseum Næstved eller Køge søger tandplejer

QUICK NR. 14400

Odense Universitetshospital, kæbekirurgisk afdeling, søger tandlæge med særlig interesse for protetik

QUICK NR. 14477

Klinik i Slangerup søger tandplejer QUICK NR. 14478

QUICK NR. 14450

Den Regionale Specialtandpleje, Næstved Sygehus søger tandlæge, der vil være med til at gøre en forskel i den Regionale Specialtandpleje QUICK NR. 14464

Godthåbstandlægerne i Vanløse søger erfaren tandlæge for langvarigt samarbejde QUICK NR. 14479

Klinik i Rødding, blot 30 min. fra Kolding, søger tandplejer

Klinik i Holbæk søger tandlæge 29-35 timer pr. uge

QUICK NR. 14480

QUICK NR. 14469

Lyngby Implantatcenter søger klinikassistent QUICK NR. 14470

Tandlægerne Brønshøj Torv søger tandplejer 32 timer pr. uge QUICK NR. 14482

Selvstændigt TandlægeCenter i Søborg søger tandplejer QUICK NR. 14483

294

quickannoncer

www.dentaljob.dk

Tandlægerne Nord-Smil.dk Odense søger tandplejer.

Startløn 40.000 kr. og provisionstillæg

Moderne klinik i Hedehusene søger tandplejer med fokus på kvalitet, faglighed og service QUICK NR. 14498

QUICK NR. 14484

Tandlægen.dk Falkoner søger klinikassistentelev

Klinik på Kongens Nytorv søger tandplejer QUICK NR. 14499

QUICK NR. 14485

Hyggelig klinik i Silkeborg søger tandplejer

Colosseum Tandlægerne Viborg søger tandplejer QUICK NR. 14501

QUICK NR. 14487

Hørsholm Kommunale Tandpleje søger tandlæge

Klinik i Næstved søger tandplejer

QUICK NR. 14502

QUICK NR. 14489

Tandklinik i København SV søger uddannet tandklinikassistent

Godt Smil Hørsholm søger tandplejer QUICK NR. 14503

QUICK NR. 14490

SpecialTandlægeCenter Gentofte (kæbekirurgi) søger klinikassistent/lægesekretær til receptionen

Gribskov Kommune søger behandlerklinikassistent eller tandplejer til ortodonti QUICK NR. 14504

QUICK NR. 14492 Klinik i Slangerup søger tandplejer Klinik i Ulfborg – Holstebro Kommune – søger tandplejer QUICK NR. 14493

QUICK NR. 14505

Klinik i Birkerød søger tandplejer QUICK NR. 14506

Tandlægehuset Brønderslev søger tandplejer til attraktivt og alsidigt job QUICK NR. 14494

Glad Tand på Frederiksberg søger tandlæge QUICK NR. 14507

Specialtandlægeklinik i ortodonti i Københavns centrum søger klinikassistent QUICK NR. 14495

Moderne klinik i Vestjylland søger tandlæge QUICK NR. 14496

Klinik i Aalborg søger tandplejer QUICK NR. 14497

Klinik i København V. søger tandplejer QUICK NR. 14509

Klinik i København V søger klinikassistent/receptionist QUICK NR. 14510

Klink i København K. søger klinikassistent med kirurgierfaring QUICK NR. 14511

∕

2022

∕

126

∕

3

≥

295

T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk

Tandplejerklinik i Nordjylland søger tandplejer med engagement QUICK NR. 14512

Klinik i Køge Centrum og i Strøby Egede søger klinikassistent til Spændende stilling

Tandretningsklinik i midten af Smilets By Aarhus søger dygtig tandplejer eller klinikassistent QUICK NR. 14525

klinik i Vordingborg søger tandlæge til attraktiv stilling QUICK NR. 14526

QUICK NR. 14513 Godt Smil Skanderborg søger erfaren klinikassistent Klinik beliggende centralt i København søger klinikassistent og klinikassistent vikar til klinik i Solrød QUICK NR. 14514

QUICK NR. 14527

Tandlægen.dk Bagsværd søger tandplejer QUICK NR. 14528

Klinik i Silkeborg søger tandlæge QUICK NR. 14515

Moderne klinik på Vestsjælland søger dygtig tandlæge QUICK NR. 14516

Moderne klinik på Vestsjælland søger positiv og engageret tandplejer QUICK NR. 14518

Frederikssund Tandcenter søger dygtig tandlæge med teamspirit QUICK NR. 14519

Klinik i Skørping søger smilende og dygtig tandlæge QUICK NR. 14529

Tandlægen.dk Bagsværd søger deltidstandlæge QUICK NR. 14531

Moderne klinik i centrum af Hjørring søger klinikassistent QUICK NR. 14532

Klinik i Hellerup søger dygtig klinikassistent QUICK NR. 14533

Den Regionale Specialtandpleje i Holstebro søger tandplejer QUICK NR. 14521

Moderne tandlægepraksis i Silkeborg søges engageret, stabil og omgængelig tandplejer QUICK NR. 14534

Greve TandlægeCenter søger en erfaren og ansvarsfuld klinikassistent med interesse for kirurgi QUICK NR. 14522

Enkeltmandspraksis på Frederiksberg søger tandlæge til overtagelse af behandlingerne mandag eller fredag QUICK NR. 14535

Dentist.dk i Otterup søger en tandplejer, der er frisk på faglige udfordringer?

QUICK NR. 14524

296

køb og salg Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vilog dusælger. have en seriøs Respekt for køber klinikformidleren.dk behandling af dit kliniksalg med respekt Vi har gode klinikker til salg på Fyn, så for klinikken og dine medarbejdere, Trekantsområdet, tag gerne fat og i os.

Vil du sælge, vil Sydsjælland, du have en seriøs Nordsjælland, Midtfyn samtmed Nordfyn. behandling af dit kliniksalg respekt Se vores klinikker på medarbejdere, Praksisbasen.dk Klinikformidleren.dk for klinikken og dine så Info@klinikformidleren.dk tag gerneosfat i os.

Kontakt for at høre mere Tlf. 20124796 Klinikformidleren.dk Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

∕

2022

∕

126

∕

3

297

T ∕ medlemsservice leverandørhenvisninger

Hygiejne

Henvendelse angående leverandørhenvisninger Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk Din næste leverandør af periodiske tests til kontrol af sterilisationsprocesser i autoklaver og/eller tørsterilisatorer

Pris Pakke 1: 12 annoncer, format: Br. 80 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 9.900 ex. moms

Safe Sterilization ApS DK-4000 Roskilde Tlf: +45 70 231 313 (9:00-11:30) www.safeint.com

Pakke 2: 12 annoncer, format: Br. 40 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 6.900,- ex. moms Der faktureres for et halvt år ad gangen; den 1. juni og den 1. december Effektiv håndsprit - anvendes i min. 30 sek.

Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater • Banker • Dentallaboratorier • Hygiejne • Instrumenter • Klinik- og kontor-inventar • Klinikudstyr • Kompressorer • Rengøring • Revision • Service & reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige om dokumenteret efteruddannelse

TAGER HÅND OM BÅDE PERSONALET OG PATIENTERNE www.scjp.com

Advokater

Inventar

SCJP Tandlægebladet 03-22-80x40mm.indd 1

Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

KØBE ELLER SÆLGE?

Få rådgivning omkring køb og salg af tandlægepraksis. ...dit valg af rådgiver gør en forskel!

Mette Neve Advokat, partner neve@clemenslaw.dk +45 5074 4173

+45 64 72 24 00

08-03-2022 11:54:22

NAVNESKILTE KLINIKSKILTE DØRSKILTE VINDUES-TEKSTER ONE WAY VISION

ØKO-POSER

JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

danmark.pro@scj.com

niels@ruhnecompany.dk

WWW.RUHNECOMPANY.DK

Leasing/Finansiering DENTAL + LEASING

HINGE

www.hinge.nu

Ledelsesrådgivning

Klinikejerens foretrukne leasingpartner

Bodil Hinge: bh@hinge.nu · Telefon +45 20 98 97 57 Christoffer Skanse Hinge: ch@hinge.nu · Telefon +45 26 12 97 57 Brug leasing og behold dine egne kunder. Du kan nu investere i højteknologisk udstyr af allerbedste kvalitet - uden det koster likviditet.

298

Revision – administration

Tandplejemidler Danmarks bedste tandblegning Med prisgaranti

Deloitte rådgiver mere end 2.000 tandlæger og læger i Danmark om:

Se vores udvalg og opret dig som forhandler på webshop.bellabeauty.dk Spar 50% på din første ordre med koden „TDL50“

- Optimering af klinikdrift - Køb og salg af klinik - Økonomi og regnskab.

Kontakt Sten Peters på tlf. 40 41 77 35 eller Jeanne Svendsen på tlf. 30 93 49 06 | www.deloitte.dk

For spørgsmål - skriv eller ring mellem kl. 9-13 Mail info@bellabeauty.dk Telefon 33 13 05 05

GRATIS HOTLINE når løn og overenskomst driller

www.proloen.dk

Vikarservice +DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • • • •

Erfarne klinikassistenter og tandplejere TryB4Hire Rekruttering Dækker hele Danmark

Kontakt os på 70 20 40 24 / kontakt@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18

• Nu også for Tandplejere

∕

2022

www.vikartoteket.dk

∕

126

∕

3

299

T ∕ et døgn med

Jeg oplevede den fornemste side af folkestyret Da tandlæge Poul Møller havde foretræde for Folketingets sundhedsudvalg om forebyggende tandpleje til cancerpatienter, fik han et indtryk af, at politikerne var lydhøre overfor hans forslag.

FORTALT TIL KIM ANDREASEN

06.00 / Står op hjemme i Holbæk, spiser morgenmad og lufter min hund. I dag er en særlig dag, så jeg er spændt.

I eftermiddag har jeg nemlig foretræde for Folketingets sundhedsudvalg. Det er kommet i stand, fordi jeg har skrevet et debatindlæg i Berlingske om patienter med kræft i hoved- og halsregionen, som får strålebehandling. Som det er i dag, får de ikke automatisk dækket behandlingen af de ofte voldsomme skader, som strålingen kan forårsage. Jeg synes, man svigter de patienter. Da indlægget var blevet bragt, sendte jeg det til medlemmerne af Folketingets sundhedsudvalg. Jane Heitmann, formanden for udvalget, svarede mig, at hun på baggrund af indlægget havde formuleret et spørgsmål til ministeren, og at jeg var velkommen til at få foretræde for udvalget for at redegøre nærmere for sagen.

07.30 / Jeg sætter mig ind i bilen og kører til Høng, hvor jeg 1-2 gange om ugen arbejder nogle timer som tandlæge hos Tandlægerne i Tinghuset. En dag om ugen fungerer jeg som tandlægekonsulent i Region Sjællands Tandpleje, hvor jeg bl.a. behandler ansøgninger om tandpleje til kræftpatienter.

Jeg kender derfor til de uoprettelige

300

skader, strålingen kan give på knogler, tænder og mund.

12.00 / Efter at have haft patienter hele formiddagen går turen mod København.

Jeg tænker mit oplæg igennem og husker bl.a. mig selv på, at jeg skal fortælle politikerne, at automatisk forebyggende tandpleje til kræftpatienter er en billig løsning, da der kun er ca. 350 nye tilfælde på landsplan pr. år.

14.00 / På trappen foran Christiansborg mødes jeg med en journalist fra Tandlægebladet, som tager et foto af mig og får et citat om mine forventninger til mit foretræde.

14.15 / Jeg går ind på Christiansborg, men først skal jeg igennem sikkerhedsslusen. Akkurat som i lufthavnen. Jeg får at vide, at man er forsinket. Jeg sidder udenfor udvalgslokalet og venter. Imens ser jeg bl.a. Mette Frederiksen med følge og andre politiske koryfæer gå forbi.

15.30 / En time senere end planlagt bliver jeg kaldt ind i udvalgslokalet. Jeg bliver placeret overfor Jane Heitmann, som præsenterer mig. Jeg fremfører mit ærinde, og jeg føler, at politikerne hører

efter og er interesserede. Det kan jeg også mærke, da jeg er færdig med min præsentation og får opklarende spørgsmål.

16.00 / Kører hjem mod Holbæk. Det er myldretid, som jeg normalt hader. Men i dag tænker jeg mere på, hvordan mit foretræde gik. Har en god fornemmelse i maven og føler, at jeg oplevede den fornemste side af folkestyret – langt fra det magtspil, man hører om i medierne.

17.30 / Hjemme igen. Spiser aftensmad og går en tur med hunden.

21.00 / Sætter mig og skriver et kort resumé af mødet, som jeg oplevede det.

Sender det til Jane Heitmann, så jeg er sikker på, at hun er enig. Får efterfølgende et bekræftende svar, hvor hun også orienterer om, at mit forslag nu vil blive forelagt for sundhedsministeren. Jeg håber, at politikerne vil løse problemet, og at sagen ikke bare ender i et udvalg i ministeriet. Nu har jeg i hvert fald haft alle chancer for at give dem inputs.

22.00 / Inden jeg går i seng, ser jeg Tirsdagsanalysen på TV2 News og får mere information om, hvad der skete på Christiansborg i dag. Det er sjovt, da jeg jo har været helt tæt på. ♦

POUL MØLLER Tandlægekonsulent, Region Sjællands Tandpleje, og tandlæge, Tandlægerne i Tinghuset, Høng.

REGNSKABER SKAL IKKE TRÆKKE TÆNDER UD Med 56 dedikerede revisorer med langvarig erfaring fra tandlægebranchen, som står klar til at hjælpe dig både med regnskaber, klinikhandler og generationsskifte, så bliver det hverken pinefuldt at gøre årets regnskab op eller få proaktiv sparring på optimeringsmulighederne.

Med over 800 tandlæger som nuværende kunder, tør vi også godt sige, at vi kan gøre en økonomisk forskel for dig og din tandklinik.

Kontakt os i dag, og hør hvad vi kan gøre for dig eller se mere på arosrevision.dk

statsautoriserede revisorer

Øg din indtjening med 3D-print – og få fuldt udbytte af din digitale aftryksscanner Med 3D-print har vejen fra aftryk til færdig protetik aldrig været kortere.

På ca. en time kan du nemt sende en tilfreds patient ud ad døren med fx en ny bideskinne eller krone.

1

SPAR TID

2

Spar mange dages ventetid ved at printe protetik selv – uden at sende aftryk og vente på laboratoriet.

SPAR OMKOSTNINGER

Spar omkostninger til laboratoriet og betal kun for materialet til protetikken.

3

FÅ TILFREDSE PATIENTER

Opnå mindre ventetid og større tilfredshed hos dine patienter med hurtig og præcis printteknik.

Oplev resultatet af 3D-print

Kom trygt fra digitalt aftryk til færdig protetik SprintRay har gjort vejen til printet protetik enkel og effektiv. Du bliver guidet gennem hele processen, og Plandents specialister hjælper dig hele vejen.

Vil du vide mere om 3D-print?

Kontakt os for at høre mere om fordelene ved et gå digitalt – vi kommer også gerne forbi din klinik for at vise mulighederne.

Johnny Melohn 43 66 44 36 johnny.melohn@plandent.dk

Carsten Rathlou 27 64 08 94 carsten.rathlou@plandent.dk

BESTIL EN GRATIS PRØVE

plandent.dk/sprint-ray