T ∕ videnskab & klinik ∕ autoreferat
ph.d.-afhandling →
Artefakter i 2-d-CCD-baserede cefalogrammer og effekten af hovedbevægelser Patienters hovedbevægelse under cefalogrameksponeringen kan medføre artefakter i cefalogrammet afhængigt af, hvilken type digitale sensorer der anvendes i cefalostaten.
OLESYA SVYSTUN, tandlæge, ph.d., Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Health, Aarhus Universitet
AFHANDLING, DELARBEJDER OG FORMÅL Ph.d.-afhandlingen er baseret på tre undersøgelser vedrørende artefakter i 2-d-digitale CCD-sensorbaserede cefalogrammer. De tre studier havde følgende detaljerede formål: Studie I havde til formål at vurdere prævalens og sværhedsgrad af artefakter forårsaget af sammenhæftning af to billeddannende sensorer i 2-d-laterale cefalogrammer. Studie II havde til formål at vurdere tilstedeværelse og sværhedsgrad af artefakter og anatomisk distorsion i 2-d-laterale cefalogrammer optaget med to typer CCD-baserede billedsensorer, enkelt- og dobbeltsensor, og relationen mellem artefakter og hovedbevægelser. Studie III havde til formål at vurdere sella turcicas areal og lokalisationen af det cefalometriske punkt “sella” i laterale cefalogrammer optaget med to typer CCD-baserede sensorer, enkelt- og dobbeltsensor, og relationen mellem disse parametre og simuleret patienthovedbevægelse. UNDERSØGELSER OG RESULTATER Studie I Cefalogrammer af 200 konsekutive ortodontiske patienter (84 mænd/116 kvinder, gennemsnitsalder 21 år), optaget med to Promax 2-d-cefalostatunits, blev inkluderet i studiet. 100 billeder var optaget i en unit med én type CCD-baseret sensor, Dimax-3 (D-3), og 100 var optaget i en anden unit med en anden type CCD-baseret sensor, Dimax-4 (D-4). Begge sensorer var dobbeltsensorer, dvs. det endelige billede sammen-
162
hæftes af billedinformationen fra to sensorer, der sidder over hinanden. Tre kalibrerede observatører vurderede billederne blindt (uden kendskab til, hvilken sensor der var brugt) med henblik på tilstedeværelsen af artefakter på grund af billedsammenhæftning. Det blev vurderet, om der sås en sammenhæftningslinje i billedet (kun akkurat synlig linje/tynd linje/ tynd linje med vertikale striber/tyk linje), og om der sås en forskydning af de anatomiske strukturer i billedet hen over sammenhæftningslinjen (ingen forskydning/< 1 mm forskydning/1-3 mm forskydning/> 3 mm forskydning). Alvorlige artefakter i et billede blev defineret som: 1) sammenhæftningslinjen var “tynd med vertikale striber eller tyk” og 2) forskydningen i de anatomiske strukturer på begge sider af linjen var ≥ 1 mm. Patienterne blev inddelt efter alder: ≤ 13, 14-20, > 20 år. Observatøroverensstemmelsen blev vurderet ved hjælp af kappa-statistik. Prævalensen af artefakter i billederne blev beregnet for begge sensortyper. En sammenhæftningslinje blev observeret i 87 % af D-3 sensorbillederne (gennemsnit mellem observatører). Forskydning af anatomiske strukturer blev set i 75,6 % af disse billeder. I billeder optaget med D-4 sensor sås der en sammenhæftningslinje i 3 % af billederne. Logistisk regressionsanalyse blev anvendt til at vurdere effekten af alder på tilstedeværelsen af alvorlige artefakter i billeder af D-3 sensortypen. Ung alder (≤ 13 år) havde en signifikant effekt på tilstedeværelsen af artefakter (OR 1,11-6,19; 95 % CI 0,56-31,26).
