Tandlægebladet 1 - 2020 by Tandlaegebladet

Nordic Theme

Association between oral infections and general health DEL 1

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL

∕ JANUAR 2020 ∕ #124

N°01

sygdomme i kroppen er linket til parodontitis

Orale infektioner Generelt helbred

Parodontitis Caries Diabetes Reumatoid artritis BMI Rygning

TopDent – så handler du smart!

Nordentas eget varemærke i høj kvalitet til en rigtig god pris. Spar penge på velkendt kvalitet Når du handler TopDent, handler du smart. TopDent er nemlig velkendte og gennemtestede produkter, hvor flere har været på markedet i mange år i producentens eget navn, og fremstilles nu direkte til os i mærket TopDent - altid til faste lave priser.

Lad os hjælpe dig Vi kan hjælpe dig med at konvertere dine nuværende produkter til produkter i TopDent-sortimentet i det omfang, du ønsker. Der kommer løbende nye produkter i TopDent-sortimentet, så udvalget af kvalitetsprodukter til lavpris bliver hele tiden større.

Ring på telefon 87 68 16 11 og bestil vores TopDent-katalog - og handl smart med det samme på nordenta.dk.

Nordenta A/S | Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Suensonsvej 3, 8600 Silkeborg · Naverland 11, 2600 Glostrup | Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

Implantmed PLUS Fantastisk er blevet endnu bedre!

> > > > >

Flere personlige programmer

Mulighed for trådløs fodkontrol Nyt forbedret pumpesystem

Kan tilsluttes Osstell Beacon 24 måneders garanti

W&H Nordic, t: 64 41 41 42, e: office@whnordic.dk, wh.com

T ∕ indhold

REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen Administrerende redaktør gan@tdl.dk

Anne Burlund Redigerende journalist abu@tdl.dk

Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent

Louise Bolvig Hansen Studentermedhjælp lbh@tdl.dk

FAGREDAKTION Palle Holmstrup Professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Lektor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen, Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Anne Havemose-Poulsen, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Anne Marie L. Pedersen, Jesper Reibel, Søren Schou, Gunvild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel

MANUSKRIPTVEJLEDNING Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

NORDISK TEMA

Association between oral infections and general health – del 1

/23

ANNONCER Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkoordinator Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media +45 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET? Ved adresseændring, udeblivelse mv. skriv til tblevering@tdl.dk eller kontakt medlemsregistreringen på +45 70 25 77 11

UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 6.138 Medlem af Danske Medier ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Creative Zoo (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE Morten Voigt

NYHED

Kæmpe klagepukkel i ny styrelse Næsten et år. Så længe tager det i snit Styrelsen for Patientklager at afgøre en faglig klagesag på tandlægeområdet.

/52

VIDENSKAB & KLINIK Faglig leder / 23 Bunæs DF, Verket A, Aass AM, Bolstad AI

A cross-link between diabetes mellitus type 2 and periodontal disease / 24 Vuokko A, Blomqvist MY, Heikki A, Mirja M, Sari K, Helena Y, Päivi R, Tarja T, Päivi L, EIJA K

Oral health of children and adolescents – factors of concern in the future / 30

GUIDE

4 gode råd: Sådan undgår du komplikationer efter implantatbehandling

/46

Bolstad AI, Havemose-Poulsen A, Yucel-Lindberg T, Klinge B, Holmstrup P

The interrelationship of periodontitis and rheumatoid arthritis / 38 Selvtest / 45

FAST STOF Leder / 4 Update / 6 Guide / 46 Fagstafet / 50 Ja/Nej / 60 Kom til orde / 64 Medlemsservice / 68

FAGSTAFETTEN

”Der er ikke plads til ligegyldighed i min verden” Tandlægebladet kickstarter Fagstafetten og spørger Søren Sehested, der ejer tre klinikker: Hvad driver dig?

∕

2020

∕

124

∕

Tre anbefalinger / 92

/50 3

T ∕ leder

Det vil vi arbejde for i 2020

Vi skal have ordnede forhold i voksentandplejen I 2020 vil vi have ophævet særloven og indgå en aftale om en erstatning for Tandlægeoverenskomsten. Vi har holdt møde med sundhedsminister Magnus Heunicke, som gerne ville vente til starten af 2020. Nu har vi rykket ham igen for en dialog om særloven, overenskomsten og en ny model for voksentandplejen. Jeg håber, at vi kan komme i gang med at tale konkret meget snart. Tandlægerne har ventet tålmodigt meget længe. Men hvis der ikke snart sker noget, må vi tage andre metoder i brug. Vi skal have nye overenskomster I 2020 skal vi forny Tandlægeforeningens overenskomster med HK, Danske Tandplejere og Faglig Puls. Overenskomsterne gælder klinikassistenter, tandplejere og tandteknikere i privat praksis. Det er klinikejerudvalget, der står for forhandlingerne. I forhandlingerne tager Tandlægeforeningen afsæt i særloven og dens betydning for driften, og vi vil gøre vores yderste for, at en ny overenskomst belaster klinikkerne mindst muligt. På det offentlige område er planlægningen af OK21 ved at gå i gang. Her er vores overordnede krav i samarbejde med det øvrige AC bl.a., at lønudviklingen skal følge det private, seniorpolitik og en styrket arbejdsmiljøindsats i dagligdagen.

Vi ældre tandlæger har brug for modspil fra de yngre tandlager

Vi skal stoppe tandlægemanglen og uddanne til fremtiden Vi forventer en stigende mangel på tandlæger. Vi skal arbejde for at få uddannet flere tandlæger og for at styrke uddannelsen økonomisk. Tandlægeforeningen arbejder i samarbejde med tandlægeskolerne og specialtandlægerne på et oplæg til en ny og fremtidsrettet tandlægeuddannelse. Ny platform for yngre tandlæger For en måneds tid siden blev jeg kontaktet af en ung tandlæge, som havde nogle forslag til, hvordan vi kan få lidt mere gang i de yngre tandlæger og lave en ny platform både fysisk og digitalt til dialog og netværk. Jeg er vild med idéen. Jeg synes, vi ældre har brug for modspil fra de yngre tandlæger. Vi har brug for inspiration og nytænkning og en anden måde at gå til tingene på. Så det venter jeg mig meget af. Vi skal tale mere og bedre sammen digitalt Til Fagpolitisk Temadag i november tog vi for første gang digitale medier i brug. Man kunne deltage og diskutere digitalt. Det blev en stor succes, og fremover skal vi arbejde med at udnytte de digitale muligheder i den fagpolitiske debat. Arbejdsgruppen fra Fagpolitisk Temadag har mange gode idéer og arbejder med forslag til, hvordan vi får sat dem i værk. Jeg glæder mig til at komme i gang med 2020. Vi har travlt, og jeg vil arbejde hårdt for, at vi når vores mål. ♦

SUSANNE KLEIST

Formand for Tandlægeforeningen

FOTO: LES KANER

elkommen til 2020 og et nyt årti i Tandlægeforeningen. Jeg ser en række vigtige mål, som vi skal arbejde henimod i 2020:

Husk! Tilmelding til dagpengeordningen

TandlægeTrygheds dagpengeordning Din sikkerhed ved sygdom og barsel

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

Vi kender tandlægernes behov Se mere på tandlaegetryghed.dk

T ∕ nyhed

Sundhedsstyrelsen fastholder syv årlige specialtandlæger i ortodonti PÅ TRODS AF FAGLIGE ANBEFALINGER om at uddanne

flere specialtandlæger i ortodonti fastholder Sundheds styrelsen det nuværende antal. Meget utilfredsstillende, lyder det fra formand for Tandlægeforeningen. TEKST ANNE BURLUND

er skal fortsat kun uddannes syv speciallæger i ortodonti årligt. Det fastslår Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse om en ny dimensioneringsplan for 2020-24. En melding, der bestemt ikke falder i god jord i Tandlægeforeningen: – Det er meget utilfredsstillende, at politikerne ikke prioriterer at uddanne flere specialtandlæger i ortodonti. Vi mener, det er en helt forkert prioritering. De seneste prognoser viser klart og tydeligt, at der er behov for en til to flere specialtandlæger i ortodonti om året, understreger formand for Tandlægeforeningen, Susanne Kleist. Det fremgår da også af dimensioneringsplanen, at Sundhedsstyrelsens egen faglige anbefaling er at øge fra de nuværende syv til otte eller ni årlige uddannelsesforløb i ortodonti. En faglig anbefaling, som styrelsen ifølge dimensioneringsplanen ikke kan følge pga. manglende midler i finansloven: ”Der er på finansloven afsat en årlig bevilling til videreuddannelse til specialtandlæge i ortodonti, og inden for den

6 2

nuværende ramme er der ikke finansiering til en øget dimensionering af uddannelsesforløb. På den baggrund er dimensioneringen af uddannelsesforløb i ortodonti uændret i dimensioneringsplanen for 2020-2024 i forhold til dimensioneringsplanen for 2015-2019,” lyder argumentationen fra styrelsen. Kleist: Faglighed og ikke økonomi skal styre Og det undrer og ærgrer Susanne Kleist: – Det virker underligt, at man ikke følger de faglige anbefalinger, og det er urimeligt, at det udelukkende skal være økonomi og ikke faglighed, der afgør, hvor mange specialtandlæger i ortodonti vi har, understreger hun. Med den nye dimensioneringsplan bliver antallet af specialtandlæger inden for tand-, mundog kæbekirurgi øget fra fem til seks årlige uddannelsesforløb. I starten af 2020 vil Sundhedsstyrelsen melde ud, hvordan den regionale fordeling af uddannelsesforløb i tand-, mundog kæbekirurgi bliver. ♦

OM DIMENSIONERINGSPLANEN I dimensioneringsplan 2020-2024 fastsætter Sundhedsstyrelsen antallet af uddannelsesforløb i specialtandlægeuddannelserne. Dimensioneringsplanen sætter rammerne for, hvor mange uddannelsesforløb der årligt skal slås op inden for de to tandlægespecialer: ortodonti samt tand-, mundog kæbekirurgi. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet dimensioneringsplanen 2020-2024 på baggrund af Tandplejeprognosen 20182040 og en høringsrunde fra de specialefaglige videnskabelige selskaber, Danske Regioner, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Tandlægeforeningen, Ansatte Tandlægers Organisation, Tandlægeuddannelserne, Kommunernes Landsforening og Danske Tandplejere.

update ∕ T

Godt Smil afviser salg til tandlægen.dk Ledelsen i tandlægekæden Godt Smil afviser over for Tandlægebladet, at salget af Godt Smil er inde i en slutfase – og at køberen skulle være tandlægen.dk. Jyllands-Posten skrev ellers i midten af januar, at ”flere kilder med kendskab til processen” erfarede, at salget af kapitalfonden Maj Invest Equitys andel af kæden var inde i slutfasen. Og på Finans.dk kunne man læse, at ”salget forventes afsluttet i første kvartal i år, hvor en potentiel køber formodes at være Tandlægen. dk”. Men de rygter afviser direktør i Godt Smil, Anders Bjergegaard, over for Tandlægebladet: – Det kan jeg fuldstændig afkræfte. Vi har på intet tidspunkt været i dialog med tandlægen. dk. Vi er lige nu i en proces, hvor vi afsøger det europæiske marked for potentielle strategiske partnere. Og det tager tid, understreger Anders Bjergegaard. Kapitalfonden Maj Invest Equity har siden 2014 ejet knap 30 % af kæden, der i dag har 26 klinikker og 450 medarbejdere. Kilder har også nævnt kæden Colosseum som en potentiel køber. Men det vil Anders Bjergegaard hverken be- eller afkræfte: – Det kan jeg ikke kommentere på. Jeg kan kun sige, at det er en kæmpe beslutning, da det skal være den helt rigtige partner, siger Anders Bjergegaard.

Hvad forventer du af de politiske forhandlinger om en ny model for voksentandplejen?

Gammel vin på nye flasker. Det bliver særloven i en ny indpakning, hvor tandlægerne fortsat bliver holdt ansvarlige for, at økonomien holder. TORBEN SCHØNWALDT formand for Klinikejerne

Dialog- og Inddragelsesforum fik i slutningen af december besked fra Sundhedsministeriet om, at arbejdet med at opstille en ny model for voksentandplejen er blevet forsinket, men at der arbejdes hen imod politiske forhandlinger primo 2020.

Det er et fantastisk flot initiativ, og jeg er glad for, at tandlægerne er på banen. Flere undersøgelser viser, at børns hjerner tager skade af nikotin CHARLOTTA PISINGER professor i tobaksforebyggelse ved KU, til DR P1 Morgen Esbjerg Kommune har iværksat en undersøgelse, der via skoletandplejen skal afdække de 12-18-åriges snusvaner.

∕

2020 2018

124 ∕ 31 ∕ 122

3 7

T ∕ update

TILBAGEBLIK

LOVÆNDRING:

1958

Specialtandlæger kan droppe regresforsikring En ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet betyder, at specialtandlæger, der ikke arbejder under ydernummer, ikke længere kan opkræves for udgifter i forbindelse med en tandskadeerstatningssag. Specialtandlæger behøver derfor ikke længere at tegne en regresforsikring. I Praksisforsikringsudvalget er man tilfreds med lovændringen, men desværre imødekommer ændringerne kun delvist de ønskede justeringer. En tandlæge, der arbejder under eget ydernummer på sin klinikadresse, men som af og til tager ud på en anden klinik og arbejder som tandlæge, er nemlig ikke ”dækket” af sit ydernummer på den anden klinikadresse. Derfor risikerer tandlægen at blive mødt af et regreskrav for en skade,

3F:

Egenbetalingen skal ned Egenbetalingen til tandlæge skal halveres. Det mener 3F, der netop har overrakt sundhedsministeren 10 konkrete forslag, der kan begrænse uligheden i sundhed. Punkt nr. 1 lyder: “Brugerbetalingen på fx tandlæge og medicin skal nedsættes, da den i høj grad rammer dem med den laveste indkomst. Egenbetalingen på førstnævnte er i dag 82 %, og vi ønsker, at den nedsættes til de 45 %, som den var i 1980'erne.”

som regionen har betalt for, og som stammer fra en behandling ydet på den anden tandlæges klinik. – Det er helt urimeligt, at praktiserende tandlæger, der ikke arbejder under ydernummer, vil skulle afholde regionens udgifter for tandskadesager. Det har vi gjort Sundhedsministeriet opmærksom på, men det blev desværre ikke imødeset i de vedtagne ændringer, forklarer Henrik Nielsen, formand for Praksisforsikringsudvalget, og opfordrer til, at man tegner en regresforsikring, hvis det er relevant.

www

KIRURGISK BLOTLÆGNING AF RETINEREDE HJØRNETÆNDER: SÅDAN FJERNER DU KNOGLEVÆVET ”Jeg vil advare mod at anvende bor eller fræsere til at fjerne knoglen. I stedet bør man anvende en skarp mejsel. Skal der fjernes knogle i god afstand fra tænderne, kan man bruge mejslen med en hammer, men lige op ad tænderne bør mejslen kun anvendes med håndkraft. Med en skarp mejsel kan man skrælle knoglen væk fra kronen uden at beskadige denne.”

Læs mere om regresforsikringen på Praksisforsikringens hjemmeside på TF-praksisforsikring.dk

Rud J. Kirurgisk blotlægning af retinerede hjørnetænder. Tandlægebladet 1958;62:S119.

Vidste du at … …du kan finde en FAQ om OK2020 på Tdlnet.dk? Her kan du få svar på nogle af de spørgsmål, du kan have om de kommende overenskomstforhandlinger. Bl.a. hvem der sidder i forhandlingsdelegationen, hvad der sker, hvis man ikke kan blive enige om et forhandlingsresultat, og om du som klinikejer kan opsige overenskomsten med HK.

32% 67%

af de 16-24-årige danskere var til tandlægen i 2018, hvorimod

af danskerne over 65 år satte sig i tandlægestolen samme år.

Kilde: Tandlægeforeningen

8 4

De ældre patienter får dobbelt så mange ydelser som de yngre

i stolen MÅNEDENS FOKUS

Patienter i antitrombotisk behandling Mindre dento-alveolære kirurgiske indgreb kræver ingen regulering af den antitrombotiske behandling, så længe: 1) INR er i terapeutisk niveau ved VKA-behandling (dvs. INRværdierne ligger mellem 2-3 for dyb venetrombose, lungeemboli og atrieflimmer, mens niveauet for de mekaniske hjerteklapper ligger højere med en INR-værdi mellem 2,53,5). 2) Der kun behandles med monoterapi ved NOAK. 3) Mono- eller tostofsbehandling med trombocythæmmerne. Ved større indgreb end de beskrevne vil blødningsrisikoen være større, og der skal konfereres med patientens læge, når: 1) INR er større end 3,5. 2) Hvis patienten er i NOAK behandling. 3) Ved 2-stofs behandling med trombocythæmmere. Tranexamsyre 5% mundskyl ordineres (10 ml i 2 min x 4 dgl. i 3-5 dage), hvis der er øget risiko for postoperativ blødning. Bemærk, at anden komorbiditet (fx høj alder, nedsat leverfunktion, compliance og anden samtidig medikamentel behandling (antibiotika, NSAID, antimykotika)) kan forøge risikoen for komplikationer. Her bør risikovurderingen evt. foretages i samarbejde med patientens læge/stamafdeling.

4,5 6 7,3 9,7 stk

stk

16-24 år 25-44 år 45-64 år

stk

+65 år

Kilde: Beregningerne er foretaget af Strategisk Analyse i Tandlægeforeningen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Danske Regioner. Beregningerne er lavet på baggrund af danskere, der har fået tilskudsydelser til tandlægebesøg.

∕

2020 2018

124 ∕ 31 ∕ 122

Mindre dento-alveolære kirurgiske indgreb 1. Kirurgisk parodontalbehandling af 1-6 tænder 2. Ekstraktion af 1-3 tænder 3. Kirurgisk fjernelse af retineret rod eller tand 4. Denudering af retineret tand 5. Kirurgisk endodonti af 1-2 tænder 6. Indsættelse af (1-3) implantater uden sinusløftprocedure eller anden form for knogleopbygning 7. Kirurgisk påsættelse af abutment 8. Biopsi eller fjernelse af mindre patologiske forandringer svarende til mundslimhinden Kilder: Elisa Kier Swiatecka og Jørgen Jespersen, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. Artiklerne Håndtering af orale antitrombotika i tandlægepraksis. Tandlægebladet nr. 10 2016 s. 884 samt 4 utilsigtede hændelser: Hvad kan vi lære? Tandlægebladet nr. 7 2019 s. 607.

9 5

T ∕ update

Forventning om OK2020-forhandlinger i februar

nyt fra TDLdnet Har du tjekket dine samtykker? Må Tandlægebladet omtale din runde fødselsdag? Må andre medlemmer få adgang til dine kontaktoplysninger? Og må TF videregive oplysninger til TandlægeTryghed? Det er vigtigt, at du tjekker dine samtykker på Tdlnet.dk. Du kan se og ændre i dine samtykker, hvis du klikker på ”Min side” (øverst til højre på Tdlnet. dk) og derefter klikker på ”Mine samtykker”. Her kan du også læse indholdet af det, du giver samtykke til.

Nyt værktøj til klinikkens kemiske APV TF har samlet kravene fra AT-vejledningen om farlige stoffer og materialer og udarbejdet nogle risikovurderingsskabeloner til inspiration for klinikkens kemiske APV. Find kravene og de nye skabeloner på Tdlnet.dk

Følg med på Tdlnet.dk

Mindeord for professor Flemming Isidor Hvis jeg har aftalt prøvetid med en ny medarbejder på klinikken, kan jeg så opsige medarbejderen med 14 dages opsigelsesvarsel i hele prøvetiden? Afdeling for rådgivning af klinik ejere: Nej, det er en betingelse for, at du kan opsige med de 14 dages varsel, at medarbejderen inkl. opsigelsesvarslet kan nå at fratræde, inden medarbejderen samlet set har været ansat i mere end tre måneder. Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

981 klik

Tandlægeforeningens Klinikejerudvalg forventer, at overenskomstforhandlingerne med HK, Dansk Tandplejerforening og Faglig Puls går i gang i første halvdel af februar, når resultatet af forhandlingerne på de toneangivende områder på den private del af arbejdsmarkedet ligger fast. Ifølge udvalgets formand Torben Schønwaldt vil forhandlingsdelegationen have et skarpt sigte på at forhandle inden for den – forventeligt beskedne – ramme, der bliver gældende for den øvrige del af det private arbejdsmarked. Ligesom der vil være fokus på en simplificering af administrationen af overenskomsterne ude på klinikkerne og særlovens betydning for klinikkernes drift. – Vi er meget opmærksomme på den situation, som særloven har medført for driften af klinikkerne i privat praksis, og vil gøre vores yderste, for at en ny overenskomst på HK- og tandplejerområdet belaster klinikkerne mindst muligt. At forestille sig en nulløsning, hvor der ikke kommer lønstigninger overhove det, er dog ikke realistisk, understreger Torben Schønwaldt.

Læs også mindeord om Flemming Isidor på side 71-73.

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER FEBRUAR

FEBRUAR

København Infraktioner og behandling med plast

København Keramik og smiledesign

Horsens Faglig dag for nyuddannede I

Læs mere og tilmeld dig på Tdlnet.dk

10 6

Vores ekspertise indenfor endodonti har sit udspring i generationer af kundskab samt kontinuerlig investering i forskning & udvikling. Vi tilbyder dig markedets sikreste, og mest pålidelige løsninger af højeste kvalitet, støttet af gedigen uddannelse og træning.

WaveOne® Gold

ProTaper Next®

ProTaper Gold®

Læs mere på weknowendo.com

T ∕ boganmeldelse boganmeldelse CECILIA EICHENHOLZ ØMO, HILDA ZOLLITSCH H. Estetisk Tandvård – Grundbok för allmäntandläkaren Gothia Fortbilding 2019 175 sider, ill. ISBN: 978-91-7741-104-8 Pris i DKK: 500,00

Æstetisk tandbehandling SÅ ER DER KOMMET EN LETLÆST SVENSK BOG om æstetisk tandbehandling, som de tandlæger og tandlægestuderende, der ønsker at blive bedre til at udføre æstetisk tandbehandling, kan få glæde af. I indledningen diskuteres æstetik versus kosmetik, og det er helt klart, at forfatternes hensigt er at medvirke til non-invasive, æstetiske og etiske behandlingsprincipper, hvilket lykkes langt hen ad vejen, selv om enkelte behandlinger ikke helt lever op til det. Kapitler om kommunikation med patient og tandtekniker og specielt et om fotografering giver mange gode forslag til, hvordan behandlinger tilrettelægges og dokumenteres, og der vises eksempler på både større og mindre behandlinger vha. flotte og talrige kliniske fotos. I kapitler om Smile Design og farvelære gennemgås grundlæggende principper for, hvor-

Forfatternes hensigt er at medvirke til non-invasive, æstetiske og etiske behandlings principper

dan æstetiske tænder ser ud, og der anvises forskellige metoder til at genskabe dem. Trods stor fokus på ortodonti og keramik er der medtaget et godt kapitel om non-invasiv behandling af den frakturerede fortand med direkte plast. Her er der, i modsætning til behandlingerne med keramik, gode illustrationer af de enkelte trin i proceduren. Lidt tynde afsnit om attrition, abrasion og erosion samt om komposit og bonding kunne godt have været undværet. Det samme gælder et helt afsnit om, hvordan man bliver akkrediteret medlem i et af ”de fine kosmetiske selskaber”, men det er til at leve med, når det øvrige er godt. Da nogle æstetiske behandlinger kan være i grænseområdet til kosmetik, ville lidt mere om de biologiske konsekvenser have givet bogen mere substans. Fx er der trods det meget store antal illustrationer (udelukkende fotos) umiddelbart efter behandling, men ingen followup. Samlet kan det siges, at bogen giver rigtig mange gode informationer om, hvordan æstetisk tandbehandling kan udføres. Om det altid behøver at være så indviklet for at opfylde patientens behov, eller om mindre kan gøre det, kan jo altid diskuteres.

Ulla Pallesen

Der findes kun en original!

WaveOne® Gold

Læs mere på weknowendo.com

T ∕ detaljen

FOTO: ANDREAS BANG KIRKEGAARD

ræparationer, plastfyldninger og rodbehandlinger. Der er nok at øve sig på for landets tandlægestuderende, og det får de nu rig mulighed for i den nye simulationsklinik på Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet. Klinikken indeholder 21 nye fantomdukker med udskiftelige tænder og bevægelige kinder og har plads til 40 studerende. Hver enhed er udstyret som en moderne tandklinik og er indrettet til firhændig tandbehandling. Kombineret med klinikkens digitale teknologi findes dette ifølge AU ingen andre steder i Danmark og kun få andre steder i verden. Udover standardtandsæt til basale behandlinger kan fantomdukkerne få indsat 3-d-printede tandsæt scannet fra rigtige patienter, så de studerende kan øve sig på præcis det indgreb, de senere skal udføre på patienten. Og underviseren kan via små kameraer på operationslampen eller et mikroskop livetransmittere indgreb fra fantomdukkens mundhule direkte til de studerendes egen behandlingsenhed. Optagelserne kan gemmes, så de studerende kan gense og nærstudere detaljer i indgrebet, hvilket giver en unik mulighed for læring. ♦

Fantom fyldninger

8 14

∕

2020 2018

124 ∕ 31 ∕ 122

15 9

NYHED

LINDRER ISNINGER

KLINISK BEVIST LINDRING PÅ KUN

SEKUNDER

1,2

Den nye Sensodyne Rapid Relief er med sin unikke formulering, designet til at give hurtig og holdbar okklusion af dentinkanalerne. Det giver klinisk dokumenteret lindring på kun 60 sekunder,1,2 ved børstning på de sensitive områder. Sensodyne Rapid Relief giver dine patienter en langvarig beskyttelse mod isninger og derfor en forbedret livskvalitet.* 3,4 For mere information: www.sensodyne.dk *Ved anvendelse to gange daglig Referencer: 1. GSK Data on File 207211. January 2017. 2. Accepted for presentation at IADR 2017, Abstract no: 2635085. 3. Parkinson CR et al. Am J Dent. 2015 Aug;28(4):190-196. 4. GSK Data on File RH01897. Trade marks are owned by or licensed to the GSK group of companies. ©2019 GSK group of companies or its licensor. CHNOR/CHSENO/0003/19

ny viden ∕ T

Endnu en komorbiditet ved parodontitis

Selektiv ekska vering nedsætter succesraten for plastfyldninger i primære tænder

DET ER VELKENDT, at parodontitis er en risikofaktor for vaskulære lidelser som myokardieinfarkt og slagtilfælde. Flere forskningsrapporter peger nu også på, at parodontitis kan disponere for endnu en vaskulært betinget tilstand: erektil dysfunktion. Hollandske forskere har udarbejdet en oversigt over den eksisterende viden om emnet, og de påpeger, at ni tværsnitsundersøgelser og tre meta-analyser har fundet sammenhæng mellem parodontitis og rejsningsbesvær (odds ratio 1,53-5,94). Derudover er der én randomiseret kontrolleret undersøgelse, der finder signifikant forbedring af situationen efter parodontalbehandling (P < 0,05). Forfatterne understreger, at undersøgelserne generelt er præliminære, og at observationstiden i interventionsstudiet er kort. Men de anbefaler dog, at lægeverdenen bør være opmærksom på, at parodontalbehandling kunne være et relevant led i behandlingen af vaskulært betinget erektil dysfunktion.

DER KAN VÆRE FLERE GODE GRUNDE til at foretage selektiv ekskavering frem for fuldstændig ekskavering ved behandling af dybe læsioner i primære tænder: Man undgår pulpaeksponering og dermed også mere komplekse behandlinger som pulpotomi eller pulpektomi; derved reduceres behandlingstiden og -omkostningerne, og desuden er der tendens til, at pulpotomerede tænder fældes hurtigere end tænder, der er selektivt ekskaverede. Ulempen kan være dårligere retention af den plastfyldning, tanden efterfølgende forsynes med. Brasilianske forskere har publiceret en systematisk oversigt med meta-analyse, som er baseret på fire tidligere offentliggjorte undersøgelser vedrørende holdbarheden af plastfyldninger i primære tænder efter selektiv eller fuldstændig ekskavering. Resultaterne tyder på, at der er en lidt større risiko for fyldningssvigt efter selektiv ekskavering (odds ratio 1,75); men evidensstyrken er beskeden, og forfatterne finder på det grundlag ikke belæg for at fraråde selektiv ekskavering, da de kliniske fordele ved denne behandling er betydelige.

Ni tværsnitsundersøgelser og tre meta-analyser har fundet sammenhæng mellem parodontitis og rejsningsbesvær Bizzarro S, Loos B. The link between periodontitis and erectile dysfunction: a review. Br Dent J 2019;227:599-603.

∕

2020

∕

124

∕

Forfatterne finder ikke belæg for at fraråde selektiv ekskavering Pedrotti D, Cavalheiro CP, Casagrande L et al. Does selective carious tissue removal of soft dentin increase the restorative failure rate risk in primary teeth? Systematic review and meta-analysis. J Am Dent Assoc 2019;150:582-90.

T ∕ internationalt forskningsnyt

Antibiotikaprofylakse reducerer bakteriæmi efter ekstraktion – men effekten er begrænset INDIKATIONSOMRÅDET FOR ANTIBIOTIKAPROFYLAKSE i tandlæge praksis er indsnævret kraftigt de senere år; men administration anbefales dog stadig til patienter med høj risiko for udvikling af infektiøs endocarditis. Rationalet herfor er, at man ønsker at undgå kolonisation af hjerteklapperne med bakterier fra mundhulen efter den bakteriæmi, der kan opstå under tandbehandlinger som fx ekstraktion eller tandrodsrensning. En ny systematisk oversigt, som columbianske forskere har udarbejdet, understreger imidlertid, at antibiotikaprofylakse ikke nødvendigvis forhindrer bakteriæmi. Oversigten er baseret på 12 randomiserede kliniske studier, der sammenligner forekomsten af bakteriæmi umiddelbart efter tandudtrækning hos patienter, der har fået enten antibiotikaprofylakse eller placebo. De undersøgte administrationer er peroral indgift af amoxicillin, clindamycin, cefalosporin, azithromycin og moxifloxacin samt intravenøs indgift af amoxicillin med clavulansyre. Der blev generelt fundet signifikant reduktion i forekomsten af bakteriæmi, når antibiotikaprofylakse blev sammenlignet med placebo; men der kunne stadig påvises bakteriæmi hos 2-56 % af patienterne efter amoxicillin, i 23-84 % af tilfældene efter cefalosporin og i 20-87 % af tilfældene efter clindamycin. I en enkelt undersøgelse af intravenøs indgift af amoxicillin med clavulansyre var forekomsten af bakteriæmi dog 0 %. Forfatterne konkluderer, at amoxicillin stadig bør være det foretrukne præparat til antibiotikaprofylakse i tandlægepraksis, men at brugen af clindamycin som andetvalg måske bør revurderes.

Lafaurie GI, Noriega LA, Torres CC et al. Impact of antibiotic prophylaxis on the incidence, nature, magnitude, and duration of bacteremia associated with dental procedures. A systematic review. J Am Dent Assoc 2019;150:948-59.

kommentar LEKTOR, PH.D. TOVE LARSEN Odontologisk Institut, Københavns Universitet – Profylaktisk antibiotikum kan – som reviewet viser – til en vis grad reducere forekomsten af bakteriæmi i forbindelse med tandlægelig behandling. Når det gælder forebyggelse af infektiøs endocarditis, er antibiotikums hovedformål imidlertid at forebygge kolonisation af hjerteklapperne med orale bakterier efter opstået bakteriæmi, og det aspekt belyses ikke i den foreliggende undersøgelse. Da endocarditis er en meget alvorlig infektionssygdom med høj mortalitet, har Danmark ligesom de fleste andre europæiske lande og USA bibeholdt anbefalingen af administration af profylaktisk antibiotikum forud for tandbehandling til højrisikopatienter, selv om der ikke foreligger evidens på højeste niveau for effekten af antibiotikum. Bakteriæmi forekommer imidlertid ikke kun efter tandlægelig behandling, men kan også opstå efter dagligdags gøremål som tandbørstning og tygning, især hos patienter med parodontitis. Derfor er et andet meget vigtigt tiltag til at forebygge udvikling af infektiøs endocarditis – som i så mange andre sammenhænge – at understøtte, at risikopatienter har en god mundhygiejne og sunde parodontale forhold.

dansk forskningsnyt ∕ T

Amerikanere har lang vej til parodontal behandling

CBCT fører til ændret behandlingsplan ved retinerede tredje molarer i overkæben

EN AMERIKANSK FORSKERGRUPPE med deltagelse af den danske seniorforsker Wenche Borgnakke (University of Michigan, Ann Arbor) har kortlagt udbredelsen af specialtandlæger i parodontologi i USA. Der er godt 5.000 specialister; men de er ikke jævnt fordelt i det store land. Langt de fleste klumper sig sammen i byerne langs østkysten og vestkysten samt i Midtvesten, mens kun 0,8 % har slået sig ned i deciderede landområder. I byerne har 95 % af patienterne under 16 km til nærmeste parodontolog, mens dette kun er tilfældet for 24 % af landbefolkningen. Over en fjerdedel af landbefolkningen bor mere end 50 km fra nærmeste parodontolog, herunder næsten 10 % med mindst 80 km til en sådan specialist. Forskerne påpeger, at lang transporttid for en del patienter kan udgøre en barriere, der afholder dem fra at søge specialistbehandling, hvis deres parodontale sygdom ikke responderer på konventionel behandling hos deres lokale tandlæge, hvis en sådan kan findes. Der er nemlig kun 0,36 tandlæge pr. 1.000 landboere, fordi kun 11 % af tandlægerne praktiserer i landområder, hvor 20 % (over 60 millioner) af befolkningen bor. I mange landområder i næsten alle stater er der kun én parodontolog pr. 15.000 voksne i alderen 30-79 år med alvorlig parodontitis. Problemet accentueres af, at landbefolkningen har større risiko for parodontitis, idet der er flere fattige, dårligt uddannede, diabetikere, rygere og etniske minoritetsgrupper i landområderne. Dertil kommer, at landbefolkningen ofte ikke har nogen forsikring, der dækker tandbehandling.

HVIS EN RETINERET TREDJEMOLAR i overkæben forårsager ekstern rodresorption (ERR) på distalfladen af den tilstødende andenmolar, er der ofte indikation for fjernelse af visdomstanden; men skaderne kan også være så omfattende, at det er en bedre idé at ekstrahere andenmolar. En ny retrospektiv undersøgelse, som forskere fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, har foretaget, tyder på, at anvendelse af CBCT kan være et værdifuldt diagnostisk hjælpemiddel til løsning af dette dilemma. I undersøgelsen indgik 86 patienter med i alt 111 retinerede tredjemolarer. Patienterne var henvist for CBCT med henblik på vurdering af ERR og andre patologiske forhold omkring andenmolarerne. For alle patienter forelå der panoramaoptagelse og initial behandlingsplan, som var højst tre måneder gamle. Endelig behandlingsplan efter CBCT blev besluttet inden for en gruppe af oralkirurger med mindst 10 års erfaring. I 58,6 % af tilfældene blev behandlingsplanen ændret efter vurdering af CBCT. I 10,8 % blev andenmolar ekstraheret i stedet for visdomstanden, mens det i 22,5 % blev besluttet ikke at foretage nogen behandling. Den væsentligste årsag til, at ekstraktion af andenmolar blev foretaget, var ERR, som involverede pulpa (OR = 16,8; P < 0,001). Forfatterne konkluderer, at der muligvis er indikation for CBCT, hvis panoramaoptagelse giver mistanke om ERR, idet CBCT ofte medfører, at den initiale behandlingsplan ændres.

Over en fjerdedel af landbefolk ningen bor mere end 50 km fra nærmeste parodontolog

58,6 % af tilfældene blev behandlingsplanen ændret efter vurdering af CBCT

Eke P, Lu H, Zhang X, Thornton-Evans G, Borgnakke WS, Holt JB, Croft JB. Geospatial distribution of periodontists and US adults with severe periodontitis. J Am Dent Assoc 2019;150:103-10.

∕

2020

∕

124

∕

Hermann L, Wenzel A, Schropp L, Matzen LH. Impact of CBCT on treatment decision related to surgical removal of impacted maxillary third molars: does CBCT change the surgical approach? Dentomaxillofac Radiol 2019;48:20190209.

SKUDEN SKUDEN ER ER V Efter Efteretetårårmed medrøde rødetaltalpåpåbundlinjen, bundlinjen, fikfiktandlægen.dk tandlægen.dkvendt vendtskuden skudeni 2019, i 2019, ogogkom komududmed medetetdriftsoverskud driftsoverskudpåpå 6565- -7070mio. mio.kr.kr. Men Men detdet erer detdet derder ligger ligger bagved bagved tallene tallene som som erer ”interessant, ”interessant, forfor i 2019 i 2019 harhar vi fået vi fået etet nytnyt fokus fokus påpå atat skabe skabe samhørighed samhørighed i kæden i kæden ogog enen god god hverdag hverdag påpå klinikkerne. klinikkerne.Vi Vi tror tror nemlig nemlig på,på, atat hvis hvis vi vi investerer investerer i digitalt i digitalt udstyr, udstyr, videreuddannelse videreuddannelse tiltil personalet, personalet, skaber skaber faglige faglige netværk netværk ogog understøtter understøtter atat dede ansatte ansatte deler deler erfaringer erfaringer ogog kompetencer kompetencer påpå tværs tværs af af kæden, kæden, såså erer detdet sjovere sjovere ogog mere mere spændende spændende atat gågå påpå arbejde arbejde ogog være være enen deldel af af tandlægen.dk tandlægen.dk

””

– administrerende – administrerende direktør direktør Henrik Henrik Kølle. Kølle.

Fordi Fordifællesskab, fællesskab,faglighed faglighed ogogfremtid fremtidbetyder betyderaltalt

Adm. Adm. direktør direktør Henrik Henrik Kølle Kølle

R VENDT VENDT

I 2019 II2019 2019 sikrede sikrede sikrede tandlægen.dk tandlægen.dk tandlægen.dk generationsskifte generationsskifte generationsskifte påpå på 1212 12 klinikker, klinikker, klinikker, ansatte ansatte ansatte 5252 52 behandlere behandlere behandlere ogog og fikfifikk implementeret implementeret implementeret intraoral intraoral intraoral scannere scannere scannere påpå på 90% 90% 90% afaf af klinikkerne klinikkerne klinikkerne - til --til til gavn gavn gavn forfor for patienterne patienterne patienterne ogog og tandsundheden. tandsundheden. tandsundheden. Kalenderen Kalenderen Kalenderen siger siger siger 2020 2020 2020 ogog og vivivi fortsætter fortsætter fortsætter den den den positive positive positive udvikling. udvikling. udvikling.

Følg Følg Følgosos ospåpå påLinkedIn LinkedIn LinkedIn

VilVil Vildudu duvære være væreenen endeldel delafafaf tandlægen.dk? tandlægen.dk? tandlægen.dk? Læs Læs Læsmere mere mereomom om tandlægen.dk tandlægen.dk tandlægen.dkpå:på: på: tandlaegen.dk/om-os tandlaegen.dk/om-os tandlaegen.dk/om-os

Vi gi’r os en tand mere for tandlæger Derfor skal du vælge Lån & Spar Vælg en bank, som er vild med din branche. Du kan regne med, at vi er opdaterede på din hverdag. Vi er også mobile og holder møder, hvor det passer dig. I en af vores filialer, hjemme hos dig eller på klinikken. Husk at vi også har en hel række ekstra gode fordele til dig som privatkunde, fordi du er medlem af Dansk Tandlægeforening.

Vi er branchenørder, så er det sagt! Derfor deltager vi løbende på seminarer for tandlæger og deltager på store messer rundt omkring i landet. Vi kan simpelthen ikke lade vær’. For jo bedre dialog vi har, desto bedre er vi til at rådgive og sparre med dig – og alle andre tandlæger.

3378 2388

Ring: og hør, hvad vi kan gøre for dig

lsb.dk/erhverv

– eller gå på og læs om os eller book møde

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Bundsolid Professionel Dedikeret

faglig leder ∕ videnskab & klinik ∕ T

Nordic theme 2020: Association between oral infections and general health

VER THE PAST 30 YEARS, the association of chronic oral infections with an elevated risk of general diseases outside the oral cavity has been in the focus of increasing research interest. On a hypothetical level, as many as 57 different general health problems have been linked to periodontitis. In the current decade, the impact of endodontic infections on general health has also begun to be investigated. Although the importance of oral health for a functional dentition and its maintenance is well known, the emerging scientific evidence of the association between oral infections and general health has sparked exceptional interest in the media and among patients. The aim of the series of articles under this theme is thus to review the current knowledge on the subject, which we hope will benefit clinical patient care. The series consists of seven review articles. As oral health is the result of interaction between the microbiome and the host, one of the articles focuses on the role of the oral microbiome in general health. This field of science is progressing rapidly thanks to new technological advances. Little is known about the significance of the oral microbiome for the microbiological balance of the body; however, the microbiome as a whole is of crucial importance for human immunology, metabolism and hormonal regulation. Three of the articles deal with the most common diseases where periodontitis is suspected to be a predisposing factor: diabetes, cardiovascular diseases and rheumatoid arthritis. The most extensive research is on diabetes and cardiovascular disease, and periodontal treatment is expected to have a positive effect on the disease course. However, none of these associations have been investigated with large-scale treatment studies that would allow establishing causal relationships. Shared heritability linking the disorders has not shed any additional light on the matter, either. One of the articles under this theme takes up the potential significance of endodontic infections in general diseases. Here as well, diabetes and cardiovascular diseases have been most studied. Evidence on the connection of these diseases is still scarce as only single studies have been published on the general health effects of endodontic infections and their treatments.

∕

2020

∕

124

∕

As the onset of chronic oral infections typically occurs in childhood, one of the articles focuses on the challenges and responsibilities associated with paediatric dentistry. There is also an article discussing the historic, science philosophical, ethical, and social issues associated with the links between oral infections and general health. Fortunately, the artificial split between oral health and general health is beginning to disappear as both dentists and physicians work every day with a simple goal in mind: promoting health.

PIRKKO PUSSINEN Coordinating editor Finland

ANNE ISINE BOLSTAD Norway

THOMAS KVIST Sweden

SUSANNA PAJU Finland

CHRISTIAN DAMGAARD Denmark

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Diabetes mellitus is a frequently occurring disease and its prevalence is dramatically rising worldwide. Diabetic patients are commonly encountered in the dental office. Extensive research has been conducted to explore the impact of diabetes on oral health. Among oral diseases examined for a possible relationship to diabetes, the association of periodontal disease with diabetes mellitus type 2 is well established and is based on high quality evidence. Periodontitis and diabetes mellitus are both inflammation-based diseases, and host inflammatory response is considered as the main mechanism underlying most of the modifiable risk factors in both conditions. A two-way relationship is proposed. A dysbiotic biofilm on the tooth surface in the gingival area may induce an inflammatory response in the surrounding periodontal tissue, which in a susceptible host can accelerate and eventually result in loss of attachment. In a diabetes patient hyperglycemia can aggravate the periodontal inflammation and contribute to reduced repair of inflamed tissue. The increased risk of periodontal and peri-implant inflammation and impaired tissue healing in patients with hyperglycemia are among the issues elaborated in this review, in addition to discussing the biological background. The need for a careful supportive periodontal therapy is underscored.

EMNEORD

Diabetes | periodontitis | hyperglycemia | systemic disease

Korrespondanceansvarlig sidsteforfatter: ANNE ISINE BOLSTAD anne.bolstad@uib.no

A cross-link between diabetes mellitus type 2 and periodontal disease DAGMAR FOSSÅ BUNÆS, associate professor, ph.d., Department of Clinical Dentistry, Faculty of Medicine, University of Bergen, Norway ANDERS VERKET, associate professor, ph.d., Institute of Clinical Dentistry, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norway ANNE MERETE AASS, professor, ph.d., Institute of Clinical Dentistry, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norway ANNE ISINE BOLSTAD, professor, ph.d., Department of Clinical Dentistry, Faculty of Medicine, University of Bergen, Norway  These authors contributed equally to this work. Accepted for publication June 10, 2019 Tandlægebladet 2020:124:24-9

IABETES MELLITUS is a chronic metabolic disease characterized by increased glucose levels in blood, hyperglycemia. Type 1 (T1DM) and type 2 (T2DM) diabetes mellitus are the most prevalent types, amounting to about 10% and 90%, respectively (1). Whereas T1DM is the consequence of autoimmune destruction of pancreatic -cells resulting in deficient insulin production, T2DM results from an incapacity of -cells to produce sufficient insulin to maintain normoglycemia and/or increased cell resistance to endogenous insulin. Hyperglycemia is harmful for many of the body's systems, and is associated with direct and indirect complications. The degree to which diabetes is controlled has mostly been assessed by measuring the percentage of glycated hemoglobin, HbA1c, in blood. Glucose is irreversibly bound to hemoglobin in the red blood cells over their lifetime, which is approximately 120 days. HbA1c, “long-term blood sugar”, reflects the average blood sugar during the last 2-3 months. Recently there has been a change in the reporting units for HbA1c from percentage to mmol glycated hemoglobin per mol hemoglobin (mmol/ mol). HbA1c ≥ 48 mmol/mol (≥ 6.5%) on two separate tests indicates T2DM.

EPIDEMIOLOGY Prevalence of diabetes and periodontitis Diabetes and periodontitis are common chronic inflammatory conditions and prevalence varies across populations, genders and age groups, and with disease definitions and methods for data collection. In 2010, severe periodontitis was the sixth most prevalent health condition in the world, affecting approximately 11% of the global adult population (1). The incidence is expected to rise due to longer life span and better tooth retention. Worldwide, diabetes affects more than 425 million people aged 20–79 years, and each year an estimated 9 million new cases of diabetes will be diagnosed (2). Although the prevalence of diabetes is increasing, a recent study reported decreasing incidence of T2DM in Norway from 2009-2014, with an annual reduction of 10.1% (3). Periodontitis related to diabetes and vice versa A two-way relationship between diabetes and periodontitis is proposed, meaning diabetes increases the risk for periodontitis and vice versa. Epidemiological studies have shown diabetes to be a risk factor for periodontitis, and periodontitis has been called the ’sixth complication of diabetes’ (4). Periodontitis is more prevalent in diabetic individuals. Numbers from US adults 65 years or older indicate that 83% of diabetic patients and 73% of non-diabetic individuals have periodontitis (5). Others found the risk of periodontitis to be increased by approximately threefold in diabetics compared with non-diabetics (6). Poorly controlled diabetes is stronger associated with periodontitis than well controlled diabetes, and increases the risk for onset or progression of periodontitis with 86% (7). Subjects with diabetes have more marginal bone loss than non-diabetics (8). Individuals with an HbA1c level of 42 – 47 mmol/mol (6.0 – 6.4 %) (prediabetes), having blood glucose levels above normal but below diabetes thresholds, are at risk of developing diabetes. Prediabetic subjects exhibit periodontal attachment loss in a state between diabetes patients and normoglycemic individuals (9). Diabetics have more severe periodontitis than non-diabetics (5), but the impact of periodontitis on diabetes condition is not that clear. It seems that diabetes is more prevalent in periodontitis patients than in periodontally healthy individuals. A recent study calculated the prevalence of diabetes according to periodontal health and disease to be 9.6% and 13.1%, respectively (10). Furthermore, periodontitis patients needing periodontal surgery have 19% higher risk to get diabetes within 2 years compared with periodontitis patients not in need for surgery (11). Periodontitis is associated with elevated levels of HbA1c and fasting blood glucose, and worsening of glycemic control (12), by which periodontal destruction and outcomes of periodontal therapy seem to deteriorate (13). Missing teeth or periodontitis have been associated with increased hazards for incident diabetes (14-16). In a large study with over two decades of follow-up of nondiabetic males and females aged 25-74 years, periodontitits was found to be an independent predictor of incident diabetes (16). This was confirmed in a recent prospective cohort study, where moderate to

∕

2020

∕

124

∕

severe periodontitis was an independent risk predictor of incident T2DM in a group of 58-72 year-old-men (15). To conclude, substantial evidence demonstrates an independent association between diabetes and periodontitis. However, most of the studies reporting an association between diabetes and periodontitis have cross sectional designs, and there is a need for more prospective longitudinal studies to strengthen the scientific evidence for a causal relationship (17). Also, one should be aware of that almost none of the studies have taken into account the presence of other oral inflammatory pathologies, such as periapical pathology of endodontic origin. Peri-implant disease related to diabetes Meta-analyses have identified diabetes mellitus as a risk factor for peri-implantitis, but poor glycemic control has not been found associated with peri-implant mucositis (18). The prevalence of peri-implantitis increases in a dose-response relationship with HbA1c. Patients with hyperglycemia were two to three times more prone to develop peri-implantitis compared to non-diabetic individuals (18-20). However, there are studies where diabetes mellitus was not reported as a risk factor for peri-implantitis (21,22). Because of few studies and a previous lack of a globally accepted case definition of peri-implant diseases, the scientific evidence is limited. PATHOGENESIS Diabetes is strongly associated with microvascular (diabetic nephropathy, neuropathy and retinopathy) as well as macrovascular (cardiovascular diseases, stroke) complications (23). Over time, hyperglycemia has an injurious effect on the endothelial cells causing thicker microvascular basal membranes, impaired vessel wall elasticity and reduced lumen with circulatory consequences. Slower fibroblast proliferation and reduced collagen synthesis combined with increased collagenase activity incur enhanced collagen degradation. Inflammatory response may be weakened by neutrophil dysfunction, impaired chemotaxis, phagocytosis and adherence with increased risk of infection (Fig. 1). The central pathological mechanism in macrovascular disease is the process of atherosclerosis thought to result from chronic inflammation. What biological mechanisms link diabetes to periodontal disease? Periodontitis and diabetes mellitus are chronic inflammationbased diseases, and host inflammatory response is considered the main mechanism underlying most of the modifiable risk factors in both conditions. Periodontitis is characterized by destruction of connective tissue, loss of periodontal attachment and resorption of alveolar bone (Fig. 2). The disease is initiated by dysbiotic microbiota in the dental biofilm (24), which in a susceptible host, lead to destruction of the tooth-supporting structures. Thus, dental plaque is required, but not sufficient to induce periodontitis. It is the interplay between the pathogenic bacteria and the host inflammatory response which is decisive for the outcome (25).

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Fig. 1. Molecular and cellular events in hyperglycemia • Glycation of proteins and collagens to advanced glycation end products (AGEs) • AGEs bind to receptors on monocytes, macrophages, endothelial cells • Increased production of pro-inflammatory cytokines; IL-1, IL-6, TNF-, RANKL/OPG • Activation of immune cells • Neutrophil dysfunction • Reduced chemotaxis • Inhibited inflammatory response • Vascular changes • Slower fibroblast proliferation • Reduced collagen synthesis • Increased collagenase activity => Tissue destruction => Reduced regenerative ability => Reduced wound healing

The periodontal bacteria and/or their degradation products may penetrate host tissue and trigger a complex innate-adaptive immune interaction. A systemic inflammatory response to subgingival bacteria leads to systemically elevated levels of pro-inflammatory mediators such as interleukin (IL)-1, IL-6, C-reactive protein (CRP), tumor necrosis factor alpha (TNF), receptor activator of nuclear factor kappa-B ligand (RANKL)/osteoprotegerin (OPG) ratio and oxygen metabolites (Fig. 2) (17,26). Increased levels of these cytokines and markers that facilitate insulin resistance are also present in uncontrolled diabetes, where a quantitative relationship with glycemic control has been shown. Patients with both periodontitis and diabetes have higher levels of proinflammatory mediators compared to those with periodontitis only. Elevated pro-inflammatory factors systemically and in the gingiva of patients with poorly controlled diabetes suggest a biological pathway that may aggravate periodontitis. Animal and cell culture studies as well as human studies show clearly that hyperglycemia conditions augment the proinflammatory response in the periodontal environment (17). However, the level of evidence to support biological mechanisms mediating the effect of periodontitis on diabetes control is moderate. Advanced glycation end products (AGEs) An important chronic effect of hyperglycemia involves the irreversible non-enzymatic glycation of proteins and lipids to the formation of advanced glycation end products (AGEs). (5,17). Monosaccharides, such as glucose, fructose, and glyceraldehyde can react non-enzymatically with amino groups of proteins, lipids and nucleic acids to form senescent macromolecules termed AGE. AGE modification alters the structural integ-

rity and function of various types of macromolecules, and have substantial effects on cell-cell, cell-matrix and matrix-matrix interactions (27). The receptor for AGEs, RAGEs, are found on the surface of many different cell types, such as monocytes, macrophages and endothelial cells, and interaction of AGE to RAGE has been shown to evoke oxidative stress, inflammatory, thrombotic and fibrotic reactions in numerous kinds of cells. It results in increased permeability of the blood vessels, increased production of pro-inflammatory cytokines, increased osteoclast activity, and reduced regenerative ability. AGE-modified macromolecules are hardly metabolized and eliminated from the body, and cause a hyper-reactive inflammatory condition. The binding of AGE to collagen may aggravate the periodontal inflammation and contribute to reduced repair of periodontal tissue, especially in diabetic patients with poor glycemic control. Subgingival microbiome in diabetes T2DM patients may have higher concentrations of glucose in gingival crevicular fluid (GCF). Consequently, a different bacterial population might be expected in such a glucose-rich environment. New sequencing technology and identification methods have revealed some difference in the subgingival microbial profile between chronic periodontal disease with and without T2DM (28). Molecular periodontal microbiome studies indicate a possible association between altered glycemic status in T2DM and changes in the periodontal microbiome, but with no evidence for causal relationships (17,29,30). Thus far, the data should be treated with some caution because the available studies suffer from a great variability of methodology, case definitions, diagnostic criteria and microbiological analyses, and are small-scale studies (28,31). TREATMENT Effect of periodontal treatment in diabetic patients In recent years, the effect of periodontal treatment on the reduction of HbA1c in patients with diabetes has been debated. Reductions have been observed in a number of randomized controlled clinical studies, and the effect of periodontal treatment on hyperglycemia has been touted as equivalent to the addition of a second drug to a pharmacological diabetes treatment regimen (32). A requirement for a causal effect of periodontal disease on diabetes would be that periodontal treatment reduces hyperglycemia and ultimately diabetes complications. A recent study reported mean reductions in HbA1c at 3-4 months following periodontal therapy ranging from -0.27% to -1.03% (33). Whether this effect remains at 6 months and beyond is not known, despite a recent study indicated small improvements in the long term (34). Although a reduction of HbA1c of 1.0 % or less may seem negligible, it may have significant clinical impact. Each 1% reduction of HbA1c has been estimated to reduce the risk for diabetes complication end points; 21% for diabetes-related deaths, 14% for myocardial infarction and 37% for microvascular complications (35). Importantly, studies investigating the effect of periodontal therapy on HbA1c levels in diabetic patients have not been unequivocal.

Collectively, reviews on the effect of periodontal intervention on hyperglycemia conclude that additional trials are needed to clarify the relationship. It seems that the worse the glycemic state and the worse the periodontitis, the more likely HbA1c reduction following periodontal therapy, due to greater potential for improvement in disease status (34,36). In summary, the treatment of periodontitis in diabetic patients may improve hyperglycemia and potentially even prevent some of the complications described herein. Arguably the most important outcome of periodontal treatment in diabetes patients is improved oral health, retention of teeth, and prospects of dental rehabilitation in case of inadequate masticatory function, all of which improve quality of life and also may facilitate glycemic control. There is no evidence for a superior periodontal treatment modality in terms of glycemic reduction, and therefore treatment should be performed similar to the treatment in non-diabetics. Nevertheless, the need for careful supportive periodontal therapy performed on a regular basis must be emphasized.

clinical relevance Treatment advice • Ask the patients about their glycemic control • Inform patients with diabetes and pre-diabetes about the increased risk for periodontitis and the importance of regular maintenance care • Diabetes patients should be enrolled in a preventive care regime and monitored regularly for periodontal changes • Careful supportive therapy is particularly critical for periodontitis patients with diabetes • Peri-implantitis and lack of osseointegration seem to be more prevalent in poorly controlled diabetes patients than in non-diabetic subjects. This difference has not been seen between well maintained diabetic patients and non-diabetic subjects.

Poorly controlled diabetes and periodontitis

Poorly controlled diabetes

Hyperglycemia

Dyslipidemia

Periodontitis

Dysbiosis, periodontal microbial shift

Disease-associated biofilm Increased inflammation Loss of attachment

AGE/RAGE

Local immune dysfunction, cytokine imbalance

Oxidative stress

RANKL/OPG

Circulating bacteria, lipopolysaccharides/ bacterial antigens, cytokines

Periodontal tissue destruction Reduced regenerative ability Impaired wound healing

Systemic inflammatory state

Aggravation of periodontitis

Aggravation of diabetes

Fig. 2. The figure depicts possible consequences of hyperglycemia on periodontal condition with deterioration of periodontitis in a susceptible host, as well as a possible effect of periodontitis on diabetic control (Modified from Polak and Shapira, 2018 (17)). Fig. 2. Illustrasjonen viser mulige konsekvenser av hyperglykemi på periodontale forhold med forverring av periodontitt hos disponerte individer, så vel som en mulig effekt av periodontitt på diabetes kontroll (Modifisert fra Polak og Shapira, 2018 (17)).

∕

2020

∕

124

∕

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Effect of hyperglycemic treatment on patients with periodontitis Periodontal disease has a negative impact on quality of life and may lead to tooth loss (37), and control of glycemic status is an important goal of a comprehensive periodontal treatment. The important role of glycemia in periodontal disease was recently highlighted following the latest World Workshop on the Classification of Periodontal Diseases as the glycemic state of patients is now a key part of the periodontitis diagnostic grading system (38). Although diabetes is an established risk factor for periodontal disease, there is a paucity of clinical studies demonstrating that control of diabetes may improve periodontal status. It is not biologically unreasonable that a systemic decrease of these inflammatory markers following diabetic treatment may lower periodontal inflammation, but clinical data is lacking. Such clinical study designs may have ethical challenges. There are, however, mechanistic evidence linking hyperglycemic status to periodontal status (39-41).

Hyperglycemia in subjects with dental implants Diabetes mellitus has previously been considered to be a contradiction to oral implant treatment, and the level of glycemic control has been emphasized (42,43). Implant failure was reported to be more prevalent in subjects with T1DM than nondiabetics (44,45). Others could not confirm this (8). Today, there are several studies indicating that implant treatment is safe in subjects with diabetes, especially well-maintained patients (46). CONCLUSION Periodontitis and DM are highly prevalent chronic disorders, inflammation being an executive player in the association between them. Diabetes clearly increases the risk of periodontitis, whereas the impact of periodontitis on glycemic control is less clear. The importance of clinically preventive and therapeutic monitoring of DM and periodontitis is emphasized.

ABSTRACT (NORSK) EN KRYSSKOBLING MELLOM DIABETES TYPE 2 OG PERIODONTAL SYKDOM Diabetes mellitus er en hyppig forekommende sykdom, og dens utbredelse øker dramatisk verden over. Mange av pasientene vi får til behandling i tannlegestolen, har diabetes. Effekten av diabetes på oral helse er gjenstand for omfattende forskning. Av orale sykdommer som er undersøkt for en eventuell assosiasjon til sykdommen, finner man periodontitt, og det foreligger nå solid dokumentasjon på at det er en assosiasjon mellom periodontitt og diabetes mellitus type 2. Periodontitt og diabetes mellitus er begge betennelsesrelaterte sykdommer. Vertens inflammasjonsrespons blir ansett som hovedmekanismen bak de fleste av de modifiserbare

risikofaktorene ved begge tilstander. Relasjonen synes å være toveis. En dysbiotisk biofilm gingivalt kan indusere en inflammatorisk respons i periodontalt vev, som i en mottakelig vert kan akselerere og til slutt føre til tanntap. Hos en diabetespasient kan hyperglykemi forverre periodontal inflammasjon og bidra til redusert reparasjon av betent vev. Motsatt kan en effekt av periodontitt på diabeteskontroll heller ikke utelukkes. Økt risiko for periodontal og peri-implantat inflammasjon og hemmet vevstilheling i pasienter med hyperglykemi er blant temaene som omtales i denne artikkelen. I tillegg diskuteres mulig biologisk bakgrunn for dette. Behov for nøye oppfølging av diabetespasienter understrekes.

REFERENCES 1. Kassebaum NJ, Bernabé E, Dahiya M et al. Global burden of severe periodontitis in 1990-2010: a systematic review and meta-regression. J Dent Res 2014;93:1045-53. 2. Ogurtsova K, da Rocha Fernandes JD, Huang Y et al. IDF Diabetes Atlas: Global estimates for the prevalence of diabetes for 2015 and 2040. Diabetes Res Clin Pract 2017;128:40-50. 3. Ruiz PLD, Stene LC, Bakken IJ et al. Decreasing incidence of pharmacologically and non-pharmaco-

logically treated type 2 diabetes in Norway: a nationwide study. Diabetologia 2018;61:2310-8. 4. Löe H. Periodontal disease. The sixth complication of diabetes mellitus. Diabetes Care 1993; 16:32934. 5. Taylor JJ, Preshaw PM, Lalla E. A review of the evidence for pathogenic mechanisms that may link periodontitis and diabetes. J Periodontol 2013;84 (Supp 4):S11334.

6. Mealey BL, Ocampo GL. Diabetes mellitus and periodontal disease. Periodontol 2000 2007;44:12753. 7. Nascimento GG, Leite FRM, Vestergaard P et al. Does diabetes increase the risk of periodontitis? A systematic review and metaregression analysis of longitudinal prospective studies. Acta Diabetol 2018;55:653-67. 8. Chrcanovic BR, Albrektsson T, Wennerberg A. Diabetes and oral implant failure: a systematic re-

view. J Dent Res 2014;93:859-67. 9. Lamster IB, Cheng B, Burkett S et al. Periodontal findings in individuals with newly identified pre-diabetes or diabetes mellitus. J Clin Periodontol 2014;41:105560. 10. Ziukaite L, Slot DE, Cobb CM et al. Prevalence of diabetes among patients diagnosed with periodontitis: A retrospective crosssectional study. Int J Dent Hyg 2018;16:305-11.

11. Lin SY, Lin CL, Liu JH et al. Association between periodontitis needing surgical treatment and subsequent diabetes risk: a population-based cohort study. J Periodontol 2014;85:779-86.

atic review. J Periodontal Res 2018;53:657-81. 20. Aguilar-Salvatierra A, CalvoGuirado JL, González-Jaranay M et al. Peri-implant evaluation of immediately loaded implants placed in esthetic zone in patients with diabetes mellitus type 2: a two-year study. Clin Oral Implants Res 2016;27:156-61.

12. Graziani F, Gennai S, Solini A et al. A systematic review and metaanalysis of epidemiologic observational evidence on the effect of periodontitis on diabetes An update of the EFP-AAP review. J Clin Periodontol 2018;45:167-87.

21. Dalago HR, Schuldt Filho G, Rodrigues MA et al. Risk indicators for Peri-implantitis. A cross-sectional study with 916 implants. Clin Oral Implants Res 2017;28:144-50.

13. Sanz M, Ceriello A, Buysschaert M et al. Scientific evidence on the links between periodontal diseases and diabetes: Consensus report and guidelines of the joint workshop on periodontal diseases and diabetes by the International Diabetes Federation and the European Federation of Periodontology. J Clin Periodontol 2018;45:138-49.

22. Renvert S, Aghazadeh A, Hallström H et al. Factors related to peri-implantitis - a retrospective study. Clin Oral Implants Res 2014;25:522-9. 23. Cade WT. Diabetes-related microvascular and macrovascular diseases in the physical therapy setting. Phys Ther 2008;88:132235.

14. Liljestrand JM, Havulinna AS, Paju S et al. Missing teeth predict incident cardiovascular events, diabetes, and death. J Dent Res 2015;94:1055-62.

24. Lamont RJ, Koo H, Hajishengallis G. The oral microbiota: dynamic communities and host interactions. Nat Rev Microbiol 2018;16:745-59.

15. Winning L, Patterson CC, Neville CE et al. Periodontitis and incident type 2 diabetes: a prospective cohort study. J Clin Periodontol 2017;44:266-74.

25. Hajishengallis G. Immunomicrobial pathogenesis of periodontitis: keystones, pathobionts, and host response. Trends Immunol 2014;35:3-11.

16. Demmer RT, Jacobs DR Jr, Desvarieux M. Periodontal disease and incident type 2 diabetes: results from the First National Health and Nutrition Examination Survey and its epidemiologic follow-up study. Diabetes Care 2008;31:1373-9.

26. Kocher T, König J, Borgnakke WS et al. Periodontal complications of hyperglycemia/diabetes mellitus: Epidemiologic complexity and clinical challenge. Periodontol 2000 2018;78:59-97.

17. Polak D, Shapira L. An update on the evidence for pathogenic mechanisms that may link periodontitis and diabetes. J Clin Periodontol 2018;45:150-66.

27. Yamagishi SI, Matsui T. Role of Hyperglycemia-induced advanced glycation end product (AGE) accumulation in atherosclerosis. Ann Vasc Dis 2018;11:253-8.

18. Monje A , Catena Am, Borgnakke WS. Association between diabetes mellitus/hyperglycaemia and peri-implant diseases: Systematic review and meta-analysis. J Clin Periodontol 2017;44:636-48.

28. Liu LS, Gkranias N, Farias B et al. Differences in the subgingival microbial population of chronic periodontitis in subjects with and without type 2 diabetes mellitus-a systematic review. Clin Oral Investig 2018;22:2743-62.

19. Dreyer H, Grischke J, Tiede C et al. Epidemiology and risk factors of peri-implantitis: A system-

∕

2020

∕

124

∕

29. Graves DT, Correa JD, Silva TA. The oral microbiota is modified by systemic diseases. J Dent Res 2019;98:148-56. 30. Longo PL, Dabdoub S, Kumar P et al. Glycaemic status affects the subgingival microbiome of diabetic patients. J Clin Periodontol 2018;45:932-40. 31. Demmer RT, Breskin A, Rosenbaum M et al. The subgingival microbiome, systemic inflammation and insulin resistance: The oral infections, glucose intolerance and insulin resistance study. J Clin Periodontol 2017;44:255-65. 32. Chapple IL, Genco R, Working group 2 of joint EFP/AAP workshop. Diabetes and periodontal diseases: consensus report of the Joint EFP/AAP Workshop on Periodontitis and Systemic Diseases. J Clin Periodontol 2013;40 (Supp 14):S106-12. 33. Madianos PN, Koromantzos PA. An update of the evidence on the potential impact of periodontal therapy on diabetes outcomes. J Clin Periodontol 2018;45:188-95. 34. Merchant AT, Georgantopoulos P, Howe CJ et al. Effect of long-term periodontal care on hemoglobin A1c in type 2 diabetes. J Dent Res 2016;95:408-15. 35. Stratton IM, Adler AI, Neil HA et al. Association of glycaemia with macrovascular and microvascular complications of type 2 diabetes (UKPDS 35): prospective observational study. BMJ 2000;321:405-12. 36. Quintero AJ, Chaparro A, Quirynen M et al. Effect of two periodontal treatment modalities in patients with uncontrolled type 2 diabetes mellitus: A randomized clinical trial. J Clin Periodontol 2018;45:1098-106. 37. Buset SL, Walter C, Friedmann A et al. Are periodontal diseases really silent? A systematic review of their effect on quality of life. J Clin Periodontol 2016;43:333-44. 38. Papapanou PN, Sanz M, Buduneli N et al. Periodontitis: Consensus

report of workgroup 2 of the 2017 World Workshop on the Classification of Periodontal and PeriImplant Diseases and Conditions. J Clin Periodontol 2018;45 (Supp 20):S162-70. 39. Kurtis B, Develioglu H, Taner IL et al. IL-6 levels in gingival crevicular fluid (GCF) from patients with non-insulin dependent diabetes mellitus (NIDDM), adult periodontitis and healthy subjects. J Oral Sci 1999;41:163-7. 40. Engebretson SP, Hey-Hadavi J, Ehrhardt FJ et al. Gingival crevicular fluid levels of interleukin1beta and glycemic control in patients with chronic periodontitis and type 2 diabetes. J Periodontol 2004;75:1203-8. 41. Duarte PM, Neto JB, Casati MZ et al. Diabetes modulates gene expression in the gingival tissues of patients with chronic periodontitis. Oral Dis 2007;13:594-9. 42. Javed F, Romanos GE. Impact of diabetes mellitus and glycemic control on the osseointegration of dental implants: a systematic literature review. J Periodontol 2009; 80:1719-30. 43. Marchand F, Raskin A, DionnesHornes A et al. Dental implants and diabetes: conditions for success. Diabetes Metab 2012;38:149. 44. Alsaadi G, Quirynen M, Komárek A et al. Impact of local and systemic factors on the incidence of late oral implant loss. Clin Oral Implants Res 2008;19:670-6. 45. Daubert DM, Weinstein BF, Bordin S et al. Prevalence and predictive factors for peri-implant disease and implant failure: a crosssectional analysis. J Periodontol 2015;86:337-47. 46. Kotsakis GA, Ioannou AL, Hinrichs JE et al. A systematic review of observational studies evaluating implant placement in the maxillary jaws of medically compromised patients. Clin Implant Dent Relat Res 2015; 17:598-609.

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

In children, oral health is an integral part of general health. Good oral health contributes to normal growth and development as well as good quality of life. Professionals working with children should be aware not only of normal growth and development, but also of the special needs of children and how to take into account all the information concerning them in dental care. Good oral health is not a given for healthy children, let alone those suffering from illness. Caries continues to be a problem, and early childhood caries (ECC) can lead to severe oral infections and even repeated treatment requiring general anaesthesia. Today, caries is still predictive of caries. Signs of risk of periodontitis can be seen as early as during the deciduous teeth phase. Both illnesses have long-term impacts; on the other hand, both can be managed with good early diagnostics and by intervening when the disease is still preventable. As many as one in every five children has a chronic systemic illness, the most prevalent being allergies, asthma, diabetes and autoimmune diseases, of which rheumatoid arthritis is the most common. Nearly 10% of children suffer from mental problems. Changes in the way people eat, a more sedentary lifestyle and increased screen time have led to a rise in the prevalence of obesity among children and adolescents. While smoking has become less prevalent the use of snuff has become more common among adolescents. All this poses a threat to oral and general health in the future. Dental practitioners must be prepared to assess whether a child's right to a safe environment, normal growth and development and good health is met. Promotion of oral health must be continuous on population as well as on individual level, and new methods to achieve this need to be developed. All children have the right to good oral health.

EMNEORD

Henvendelse til førsteforfatter: ANTTONEN VUOKKO vuokko.anttonen@oulu.fi

Oral health of children and adolescents – factors of concern in the future ANTTONEN VUOKKO, professor, pediatric dentist, Oulu University Hospital, Oulu, Finland, Research Unit of Oral Health Sciences, University of Oulu, Finland and MRC, Oulu University Hospital, University of Oulu, Finland BLOMQVIST MY, pediatric dentist, ph.d., Helsinki University Hospital, Helsinki, Finland and Karolinska Institutet, Stockholm, Sverige ALAPULLI HEIKKI, pediatric dentist, Helsinki University Hospital, Helsinki, Finland METHUEN MIRJA, pediatric dentist, University of Eastern Finland, Kuopio, Finland and Kuopio University Hospital, Kuopio, Finland KOSKINEN SARI, pediatric dentist, Oulu University Hospital, Oulu, Finland YLI-URPO HELENA, pediatric dentist, ph.d., Salo Health Center, Salo, Finland RAJAVAARA PÄIVI, pediatric dentist, ph.d., Research Unit of Oral Health Sciences, University of Oulu, Finland and Dental Teaching Unit, City of Oulu, Finland TANNER TARJA, ph.d., Research Unit of Oral Health Sciences, University of Oulu, Finland LINDHOLM PÄIVI, læge, specialist in child and youth psychiatry, MRC, Oulu University Hospital, University of Oulu, Finland KÖNÖNEN EIJA, professor, specialist in periodontology, Institute of Dentistry, University of Turku, Finland and Oral Health Care, Welfare Division, City of Turku, Finland Accepted for publication 10 June 2019. Tandlægebladet 2020:124:30-6

HE CHILD’S DEVELOPMENT AND GROWTH is a bio-psycho-social cascade where the development in all three era is necessary and problems in any of them interfere with normal growth. Parents, dental and medical professionals as well as the society are responsible for guaranteeing a healthy environment, child’s undisturbed development, and health. According to The United Nations Convention on the Rights of the Child article 24 (1) every child has the right to the enjoyment of the highest attainable standard of health and to facilities for the treatment of illness and rehabilitation

of health. Along with the right to evaluation and support of somatic development and health, every child and family has similar right for psychosocial development and welfare (2). Good oral health is an essential part of general health and necessary for growth and development. On the other hand, poor oral health is a risk for general health and systemic diseases may be a threat to oral health (Fig. 1). SYSTEMIC AND PSYCHIATRIC DISEASES AND WEIGHT Systemic diseases Even one fifth of Finnish children have a chronic systemic disease with varying severity. The most common are allergies, asthma, neurodevelopmental disorders, coeliac disease, type 1 diabetes (DM 1) and autoimmune diseases of which juvenile idiopathic arthritis (JIA) is the most common. The proportion of children diagnosed with obesity, inflammatory bowel disease (IBD), DM 1, and JIA as well as with organ transplants, oper-

Importance of oral health

Fig. 1. Good oral health is essential for health and wellbeing of all children Fig. 1. En god oral hälsa är en förutsättning för barnets hälsa och välmående.

∕

2020

∕

124

∕

ated heart conditions and the survivors of childhood cancer, has been increasing in recent years (3). In Finland, 500 children (< 1%) and adolescents are diagnosed with DM 1 annually, while the number is 400 children for congenital heart diseases and 150 children for JIA. Chronically ill children often have a higher risk of oral diseases compared with their healthy peers and they have special needs in dental care. For example, children with congenital heart disease comprise a risk group for dental caries (4) and diabetics are prone to gingivitis and have greater plaque accumulation (5). JIA often involves the temporomandibular joint and thereby affects the developing occlusion (6). If left untreated, poor oral health can have a devastating impact on the overall health, especially for those with certain systemic health problems and conditions. Lack of preventive and timely therapeutic care may exacerbate systemic problems. Oral health care of patients with systemic health problems often necessitates consultation with the medical specialists who treat the child and treatment may need to be rendered in hospital settings. Having pathways to ensure children’s oral health at appropriate level and way needs continuous attention High and low BMI In recent years snacking has replaced regular meals. Consumption of soft and energy drinks has increased, causing a threat for general as well as oral health (7). Frequent snacking and intake of sweet products are associated with overweight (8), but also with dental caries (9). Indeed, children’s overweight and obesity are common in today’s industrialized world (10). Simultaneously with dietary changes, time spent in front of TVs, PCs and mobile applications has increased at the expense of physical activity, in particular among the teens (11). Literature of the association between overweight and caries is contradictory; both high and low BMI have been shown to associate with decaying. The association appears different in countries of different developing stage (12). These issues need close monitoring in future. Eating disorders, on the other hand, are common especially among girls, when approximately 7% of Finnish women get such diagnosis before 30 years of age (13). Eating disorders threaten general as well as oral health. The most remarkable problem is dental erosion, in which teeth dissolve due to frequent vomiting or consumption of acid food and drinks (14) combined with occlusal forces. The prevalence of erosive tooth wear per se is increasing and a matter of concern especially among the young. In all cases where a young patient has an eating disorder of any kind, possibility for professional nutritional counselling must be considered, in some cases even counselling to arrest erosive tooth wear. It is important to remember that an eating disorder may be a symptom of an underlying mental problem, which requires referral to psychiatric counselling. Visions in child psychiatry In a Finnish population-based study (n = 2682) by Borg and coworkers (15), 17% of children aged 4-9 years were reported to have psychiatric symptoms according to the Strength

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel and Difficulties Questionnaire (SDQ, www.sdqinfo.com) filled in by parents and/or teachers. Based on the reports by physicians working in primary health care clinics, 12% of children and families were evaluated to need treatment and support in primary health care and respectively 9% (number of reports 2604) in specialized health care due to psychosocial problems. There is no evidence of substantial increase in children´s mental health problems in Finland between 1989 and 2013; however, the use of mental health services has constantly increased (16). The number of referrals indicates better detection of children´s mental health problems but it might also indicate that children with mental health problems have substantial difficulties to cope in a more complex operational and emotional daily environment. Recognition of risk factors, early detection as well as prevention and care of psychosocial problems is both effective and cost-efficient (2). Psychosocial aspects should be taken into account in every contact with a child in health care system, including dental care. All health care personnel are responsible to detect the possible risk factors and/or psychiatric symptoms and organize or refer the child and the family to appropriate evaluation, care and support. The common goal is to provide good mental health. Children and adolescents with psychiatric issues may have difficulty even in attending routine dental check-ups and with coping with dental treatment. Again, medications may cause a reduced salivation rate and a child’s/adolescent’s motivation for good homecare maybe low, which all increase risk i.e. for dental caries. Therefore preventive measures should be carried out frequently by the professionals and these children/adolescents should have shortened recall intervals. If necessary for instance due to large treatment need or symptoms, these children should be treated under dental general anesthesia (DGA). Neurodevelopmental disorders Neurodevelopmental disorders affect about 10% of the general child population, and the most common types being attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) occurring in 3-6%, language impairment in 5%, intellectual disability in 1-2%, autism spectrum disorders (ASD) in 1.5%, and Tourette Syndrome and Obsessive Compulsive Disorder (OCD) in 1%. Comorbidity between neurodevelopmental disorders is common, i.e. 50% of children with ASD also fulfil diagnostic criteria for ADHD. Because most neurodevelopmental disorders present symptoms already at an early age, long before reaching a certain diagnosis, a concept of ESSENCE (Early Symptoms of/Symptomatic Syndromes Eliciting Neurodevelopmental Clinical Examinations) has been presented to be used for this group (17), implementation of which is a future challenge. Dental behavior management problems are common in children with neurodevelopmental disorders (18). Such children gain from a structured dental appointment (e.g. 1000-learning), and especially children with ASD from augmentative communication (e.g. using pictures). In ADHD, executive dysfunctions lead to difficulties using previous dental experiences to decide how to react during the present dental appointment (19). ASD is characterized by impairments in social interac-

tion and communication, restricted patterns of behavior, and unusual sensory sensitivities (DSM-5 2013). Children with ASD are impaired in building flexible predictions and expectations, which is very much needed during a dental visit. Sensory abnormalities to a greater extent affect those with severe autistic traits (20). However, in the dental setting, bright light, loud noises and strong tastes or smells offer a challenge even for those with milder sensory sensitivities. ORAL HEALTH Dental caries Caries still is the most common chronic disease worldwide (21). If left untreated, dental caries can cause toothache, loss of function, and even dental infections that may even become life threatening. Caries with its consequences may deteriorate child’s oral health related quality of life (OHRQoL) (22) affecting child’s sleeping, playing, eating and self-esteem (23). ECC, early childhood caries, concerns only a minority of children, but deteriorates life of the children and people around them. It is often a reason for referral to DGA, even more than once (24) (Fig. 2).

Early Childhood Caries

Fig. 2. ECC – Early Childhood Caries is the most common reason for dental general anesthesia (DGA) among children. Due to anatomical characteristics, progress of dental caries in primary teeth is faster than in permanent teeth. Fig. 2. ECC– Early Childhood Caries är den vanligaste orsaken till tandvård under narkos för barn. Pga mjölktandens anatomi, är kariesprogressionen snabbare i primära än permanenta tänder.

Literature on DGAs has revealed background factors related to both family issues and negative oral health behaviors (25) (Table 1). Removing plaque and using fluoride toothpaste twice per day (26) and favoring healthy diet without snacking (27) are the means for controlling and preventing manifestations of caries disease. Oral health must not be taken for granted, but promotion must be continuous at population level. When treating children with risk for caries, it is most important to get families involved and aim to support them and help child with individual plan for caries controlling. It must always be borne in mind that DGA is not without risks. Indeed research is needed to identify the potential risks associated with the use of general anesthesia especially for the very young children. Periodontal disease Children and young individuals also suffer from periodontal diseases. Plaque accumulation at the gingival margin is the major cause of gingival inflammation, which results in an environment favoring inflammophilic bacteria and may lead to a dysregulated immune response and, further, to the initiation of periodontal destruction (28). Gingivitis is common among the toddlers, but also signs of periodontitis (i.e. loss of marginal bone) can be detected already in the primary dentition. A study using bitewing radiographs, bone loss for at least one proximal site was prevalent in 4.5% of 9-year-olds (29). In a longitudinal study the presence of subgingival calculus was connected to progression of periodontitis on periodontal conditions among teenagers (30). Smoking as well as diabetes are known to expose to periodontal disease. Association of diabetes with gingival inflammation and attachment loss was shown in a cohort study with 700 children and adolescents, and periodontal destruction was shown to occur even

Children treated under dental general anesthesia Group

n (%)

DGA

Control

Fearful parent

22 (25.3)

8 (7.8)

0.001

DGA of parent

10 (11.5)

8 (7.8)

n.s.

DGA of sibling

15 (17.2)

4 (3.9)

0.009

6 (6.9)

16 (15.5)

26 (29.9)

39 (37.9)

22 (25.3)

28 (27.2)

≥4

30 (34.5)

19 (18.4)

Variable

Number of children in the family

Table 1. Number and proportion of children with dental general anesthesia (DGA) and their age and gender matched counterparts treated conventionally show difference in family size as well as self-reported parental dental fear and DGAs of siblings. Tabell 1. Antal och andel barn behandlade under narkos, och deras ålders- och könsmatchade komtrollgrupp. Mellan grupperna ses skillnader i familjestorlek, själv-rapporterad tandvårdsrädsla hos föräldern och tandvårdsrädsla hos barnet.

∕

2020

∕

124

∕

clinical relevance All children are entitled to good oral health, which is essential to child’s growth, development and general health. The most common non-communicable diseases, dental caries and periodontal infections still exist among children. Children’s and adolescents’ overweight and behaviours harmful to health are a future challenge. At population level, health and oral health promotion must be continuous. Families supported by oral health professionals must be included in health promotion programs and challenged to be active in guaranteeing every child good home care. Early diagnostics with modern instruments and targeted preventive interventions are the key elements in controlling oral diseases at individual level.

under the age of 12 years (31). Some evidence exists also on the association between the extent of gingival bleeding and metabolic syndrome in 8- to 10-year-old children, specifically boys (32). It is notable that in addition to local tissue damage, chronic infection in the periodontium may lead to low-grade systemic inflammation, which is associated with several systemic diseases. Careful diagnostics and considering the risk factors, are essential for detection of the disease at its early phase, and early intervention is of utmost importance in preventing the development of advanced periodontal disease and likely in providing support for general health. If any signs of aggressive periodontal disease are seen in a child, the child should be referred to a specialist in periodontology, or he/ she should be consulted. THREAT OF FUTURE CONSEQUENCES OF CHILDHOOD ORAL INFECTIONS A recent article by Pussinen et al. (2019) (33) showed that oral infections in childhood, such as the signs of either periodontal disease or dental caries or both was associated with the subclinical carotid atherosclerosis in early 30’s despite other risk factors for cardio vascular disease. The risk appeared to be even higher for boys. This was a path finder study in this era, and the findings emphasize the importance of a child’s oral health. NEGLECTING THE CHILD Neglecting a child’s oral health and home care may be the only signs of child maltreatment. However, this is clinically obvious for any dentist. The most vulnerable group for maltreatment is small children. The prevalence of untreated dental caries has been found to be increased among maltreated, sexually and physically abused children (34). Signs like abnormal bruises in oro-facial region may raise suspicion for child´s sexual or physical abuse. Maltreatment can have lifelong effects on child´s mental and physical development (35). Evaluation of child´s sexual or physical abuse is demanding and needs multidisciplinary approach. In Finland, there are teams, including a dentist in every university hospital specialized in evaluating child

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Use of snuff

Boys

24 20

14 10

14 12

1981 1983 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017

Age (years)

Girls

4 2 0

18 16 14 12

1981 1983 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017

Year Kinnunen J, Pere L, Raisamo S, Katainen A, Ollila H, Rimpelä A. The Adolescent Health and Lifestyle Survey 2017: Adolescent smoking, alcohol use and gambling. Reports and Memorandums of the Ministry of Social Affairs and Health 2017:28

Fig. 3. Proportion of 12 to 18 -year-olds, who use snuff (snus) occasionally or daily in 1981-2017 (Adolescent Health and Lifestyle Survey 2017). Fig. 3. Andelen 12- till 18- åriga barn, som använder snus sporadiskt eller dagligen år 1981-2017 (Adolescent Health and Lifestyle Survey 2017).

abuse cases. If a concern arises about child maltreatment, a dentist is obliged to inform the local authorities responsible for children’s protection.

therefore dentists should make a routine of asking even their young patients on the use of tobacco products and motivate and support them to stop the possible use.

SMOKING AND SNUFF USE Literature shows decline in smoking prevalence among adolescents, whereas snuff or “snus” use is common in all Nordic countries including Finland (36-38) (Fig. 3), where selling snuff is not legal. Snuff is traditionally used by athletes active in team sports (39), but with increasing trend, the use is increasing among all teens. Snuff can cause strong addiction due to its´ nicotine content. Health effects of snuff use depend on the dose as well as length of snuff use. Smoking adolescents seem to be prone to an outbreak and progress of periodontitis compared to non-smokers (40). It has been shown that an immediate effect of a snuff dose is increase in heart rate and blood pressure (41) Long-term snuff use has been shown to be associated with general health such as cardiovascular diseases (42), diabetes type 2 (43), as well as being potentially carcinogenic (44). In addition, “snus” use has been found to be associated with increased risk of premature birth, stillbirth, and lower birth weight (45). In vivo and in vitro studies about health effects of snuff use are needed to understand the role of snuff in diseases. Even questioning about the use of tobacco products has shown to be effective,

CONCLUSION While treating a child, a dentist must be aware of the child’s physical and mental developmental state, as well as any systemic diseases or neurologic or psychic disturbances. He/she should also be able to treat the child according to the developmental stage and considering any special needs. The dentist should be able to follow the child through the early years in collaboration with the whole team of dental professionals closely communicating with the family to support their commitment. It is essential that the dentist knows when and where to refer the child if needed. There must a sufficient number of pediatric dentists for referring and consulting. Also, pathways must exist to ensure the collaboration between pediatric dentists and those working in primary health care. Information on the latest methods for prevention and treatments in pediatric dentistry must be delivered to all those involved in taking care of the child whether at home, day care, dental offices or hospitals. Every child, including those with special needs are entitled to individual treatment plan, health promotion, and continuous monitoring. Population-based oral health promotion should

be continuous adopting new ways for it. Oral health cannot be taken for granted. There is global alliance with an aim that children born in 2025 and after that will no more have manifested caries lesions. For now, the success in reaching that goal is controlling the causes known to be associated with oral dis-

eases, mainly microbes, and diet, and for dental caries using regularly topical fluoride products. Maybe the ongoing research on the role of microbiota and genetics will bring new insight for controlling oral diseases. The aim of all health personnel must be to ensure the best possible oral health for children.

ABSTRACT (SVENSK) ORAL HÄLSA HOS BARN OCH UNGDOMAR – FAKTORER SOM ÄR OROANDE I FRAMTIDEN Barnets orala hälsa är en viktig del av den allmänna hälsan. En god oral hälsa är en förutsättning för barnets tillväxt, utveckling och livskvslitet. De som möter barnpatrienter bör ha en kunskap om barns normalutvekcling, men även om barns särskilda behov, och hur vi bör beakta all kunskap vi har om barnet ur ett tandvårdsperspektiv. En god oral hälsa är ingen självklarthet för ett friskt barn, än mindre är detta fallet då barnet är sjukt. Karies är fortfarande vanligt förekommande, och tidigt utveckald karies (ECC) kan leda till allvarliga infektionstillstånd och ett ökat behov av tandvård under narkos. Fortfarande är karies en prognos för karies. Redan i mjölktandsbettet kan man registrera riskfaktorer för att barnet att insjukna i parodontit. Bägge sjukdomarna har en långtidseffekt, men å andra sidan kan bägge kontrolleras genom tidig diag-

nostik och genom att tidigt ingripa med förebyggande åtgärder. Upp till en femtedel av alla barn har en kronisk sjukdom, av vilka de vanligaste är allergier, astma, diabetes, och autoimmuna sjukdomar. Nästan tio procent av alla barn har psykiska problem. Förändringar i matkulturen och en passivare livsstil än tidigare, och ökad skärmtid, har lett till ökad förekomst av fetma hos barn och ungdomar. Rökning har miskat emedan användning av snus har ökat. Bland annat dessa är framtidens hot mot mot mun- och allmänhälsan. Den som jobbar inom tandvården måste kunna bilda en uppfattning ifall barnet växer upp i en hälsosam miljö, såsom hen är berättigad till, och ifall barnet har förutsättningar till en normal tillväxt, utveckling och en god hälsa. Den förebyggande tandvården, såväl på grupp-som på individnivå, måste vara fortgående, och för detta måste nya metoder utvecklas. Varje barn har rätt till en god oral hälsa.

LITTERATUR 1. UNITED NATIONS. The United Nations Convention on the Rights of the Child. (Set 2019 marts). Tilgængelig fra: URL: https:// downloads.unicef.org.uk/wpcontent/uploads/2010/05/ U N C R C _ u n i t e d _ n a t i o n s _ convention_on_the_rights_of_ the_child.pdf?_ga=2.243028614. 5 8 7 5 4 4 1 6 0 .1 5 5 3 3 2 8 0 8 6 1029161349.1553328086 2. Kilian R, Losert C, Park A-La et al. Cost-Effectiveness Analysis in Child and Adolescent Mental Health Problems: An Updated Review of Literature. Int J Mental Health Promotion 2010;12:45-57.

8. Kumar S, Kroon J, Lalloo R et al. Relationship between body mass index and dental caries in children, and the influence of socio-economic status. Int Dent J 2017;67:91–7.

4. Stecksén-Blicks C, Rydberg A, Nyman L et al. Dental caries experience in children with congenital heart disease: a case control study. Int J Paediatr Dent 2004;14:94-100.

2020

∕

124

∕

6. Hsieh YJ, Darvann TA, Hermann NV et al. Facial morphology in children and adolescents with juvenile idiopathic arthritis and moderate to severe temporomandibular joint involvement. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2016;149:182-91. 7. Visram S, Cheetham M, Riby DM et al. Consumption of energy drinks by children and young people: a rapid review examining evidence of physical effects and consumer attitudes. BMJ Open 2016;6:e010380.

3. Tapanainen P, Rajantie J. Chronic diseases. In: Rajantie J, Heikinheimo M, Renko M, eds. Pediatrics. 6th ed. Helsinki: Duodecim, 2016;74-8.

∕

5. Ismail AF, McGrath CP, Yiu CK. Oral health of children with type 1 diabetes mellitus: A systematic review. Diabetes Res Clin Pract 2015;108:369-81.

9. Evans EW, Hayes C, Palmer CA et al. Dietary intake and severe early

childhood caries in low-income, young children. J Acad Nutr Diet 2013;113:1057-61. 10. Wang Y, Lobstein T. Worldwide trends in childhood overweight and obesity. Int J Pediatr Obes 2006;1:11-25. 11. Pate RR, Mitchell JA, Byun W et al. Sedentary behaviour in youth. Br J Sports Med 2011;45:906-13. 12. Hooley M, Skouteris H, Boganin C et al. Body mass index and dental caries in children and adolescents: a systematic review of literature published 2004 to 2011. Syst Rev 2012;1:57. 13. Keski-Rahkonen A, Hoek HW, Linna MS et al. Incidence and outcomes of bulimia nervosa: a nationwide population based study. Psychol Med 2009;39:823–31. 14. Lo Russo L, Campisi G, Di Fede O et al. Oral manifestations of eating disorders: a critical review. Oral Dis 2008;14:479-84.

15. Borg A-M. Early detection of children’s mental health problems. Acta Universitatis Tamperensis 2076 2015. 16. Sourander A, Lempinen L, Brunstein Klomek A. Changes in mental health, bullying behavior and service use among 8-year-old children during 24 years. J Am Acad Child Adolesc Psychiatry 2016;55:717-25. 17. Gillberg C. The ESSENCE in child psychiatry: early symptomatic syndromes eliciting neurodevelopmental clinical examinations. Res Dev Disabil 2010;31:1543-51. 18. Stein LI, Lane CJ, Williams ME et al. Physiological and behavioral stress and anxiety in children with autism spectrum disorders during routine oral care. Biomed Res Int 2014;2014:694876. 19. Blomqvist M, Holmberg K, Fernell E et al. Dental caries and oral health behavior in children with attention deficit hyperactivity disorder. Eur J Oral Sci 2007;115:186–91.

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel 20. Klintwall L, Holm A, Eriksson M et al. Sensory abnormalities in autism. A brief report. Res Dev Disabil 2011;32:795–800. 21. Kassebaum NJ, Smith AGC, Bernabe E et al. Global, Regional, and National Prevalence, Incidence, and Disability-Adjusted Life Years for Oral Conditions for 195 Countries, 1990-2015: A Systematic Analysis for the Global Burden of Diseases, Injuries, and Risk Factors. J Dent Res 2017;96:380-7. 22. Meyer F, Enax J. Early Childhood Caries: Epidemiology, Aetiology, and Prevention. Int J Dent 2018;2018:1415873. 23. Acs G, Shulman R, Ng MW et al. The effect of dental rehabilitation on the body weight of children with early childhood caries. Pediatr Dent 1999;21:109-13. 24. Sheller B, Williams BJ, Hays K et al. Reasons for repeat dental treatment under general anesthesia for the healthy child. Pediatr Dent 2003;25:546-52. 25. Rajavaara P, Laitala M-L, Vähänikkilä H et al. Oral health behaviors associated with dental general anesthesia among healthy children. Adv Pediatr Res 2018;5:3. 26. Marinho VC, Higgins JP, Logan S et al. Topical fluoride (toothpastes, mouthrinses, gels or varnishes) for preventing dental caries in children and adolescents. Cochrane Database Syst Rev 2003;4:CD002782. 27. Marshall TA, Broffitt B, Eichenberger-Gilmore J et al. The roles of

meal, snack, and daily total food and beverage exposures on caries experience in young children. J Public Health Dent 2005;65;16673. 28. Sanz M, Beighton D, Curtis MA et al. Role of microbial biofilms in the maintenance of oral health and in the development of dental caries and periodontal diseases. Consensus report of group 1 of the Joint EFP/ORCA workshop on the boundaries between caries and periodontal disease. J Clin Periodontol 2017;44 (Supp 18):S5-11. 29. Sjödin B, Arnrup K, Matsson L et al. Periodontal and systemic findings in children with marginal bone loss in the primary dentition. J Clin Periodontol 1995;22:21424. 30. Clerehugh V, Lennon MA, Worthington HV. 5-year results of a longitudinal study of early periodontitis in 14- to 19-year-old adolescents. J Clin Periodontol 1990;17:702-8. 31. Lalla E, Cheng B, Lal S et al. Diabetes mellitus promotes periodontal destruction in children. J Clin Periodontol 2007;34:294-8. 32. Ka K, Rousseau MC, Lambert M et al. Metabolic syndrome and gingival inflammation in Caucasian children with a family history of obesity. J Clin Periodontol 2013;40:986-93. 33. Pussinen PJ, Paju S, Koponen J et al. Association of childhood oral infections with cardiovascular risk factors and subclinical ath-

erosclerosis in adulthood. JAMA Netw Open 2019;2:e192523. 34. Gilbert R, Widom CS, Browne K et al. Burden and consequences of child maltreatment in high-income countries. Lancet 2009;373:68-81. 35. Valencia-Rojas N, Lawrence HP, Goodman D. Prevalence of early childhood caries in population of children with history of maltreatment. J Public Health Dent 2008;68:94-101. 36. STATISTICS SWEDEN. Tobacco habits by indicator, age and sex. Percentage and estimated numbers in thousands. Year 20082009 - 2016-2016. (Set 2017 april). Tilgængelig fra: URL: http://www.statistikdatabasen. scb.se/pxweb/en/ssd/START__ LE__LE0101__LE0101H/ LE0101H25/?rxid=4c1164990bf1-4215-947b-5d046c0a9e10 37. STATISTICS NORWAY. Smoking habits. (Set 2018 januar). Tilgængelig fra: URL: https:// w w w. s s b . n o / e n / s t a t b a n k / table/07692/tableViewLayout1 /?rxid=9761759f-b49c-45c5bcd5-f0ec169e6477 38. Kinnunen JM, Pere L, Raisamo S et al. The Adolescent Health and Lifestyle Survey 2017: Adolescent smoking, alcohol use and gambling. (Set 2019 september). Tilgængelig fra: URL: http:// julk aisut.valtioneuvosto.f i/ bitstream/handle/10024/80160/ V2_kirjanmerkit_20170824_ S u o m i % 2 0 1 0 0 _ N T T T 2 0 1 7 _ korjaukset_mukana%20(2).pdf

39. Mattila VM, Raisamo S, Pihlajamäki H et al. Sports activity and the use of cigarettes and snus among young males in Finland in 1999–2010. BMC Public Health 2012;12:230. 40. Heikkinen AM, Pajukanta R, Pitkäniemi J et al. The effect of smoking on periodontal health of 15- to 16-year-old adolescents. J Periodontol 2008;79:2042-7. 41. Martin JS, Beck DT, Gurovich AN et al. The acute effects of smokeless tobacco on central aortic blood pressure and wave reflection characteristics. Exp Biol Med (Maywood) 2010;235:1263-8. 42. Foulds J, Ramstrom L, Burke M et al. Effect of smokeless tobacco (snus) on smoking and public health in Sweden. Tob Control 2003;12:349-59. 43. Carlsson S, Andersson T, Araghi M et al. Smokeless tobacco (snus) is associated with an increased risk of type 2 diabetes: results from five pooled cohorts. J Intern Med 2017;281:398-406. 44. IARC. IARC Monographs on the Evaluation of Carcinogenic Risks to Humans. (Set 2019 september). Tilgængelig fra: URL: https://monographs.iarc.fr/ wp-content/uploads/2018/06/ mono89.pdf 45. Baba S, Wikström AK, Stephansson O et al. Influence of snuff and smoking habits in early pregnancy on risks for stillbirth and early neonatal mortality. Nicotine Tob Res 2014;16:78-83.

ORIS Tandlægerne er en anderledes kæde. Kunne det være noget for dig?

En af de store fordele vi har oplevet ved at være med i ORIS-kæden er, at vi får mulighed for at udvikle vores klinik, så den kan matche fremtidens krav. Vi kan udvikle vores klinik, så den bliver større, og så vi in-house kan tilbyde alle specialer til patienterne. Samtidig har vi det nyeste udstyr til rådighed – herunder det digitale. Det betyder, at vi kan udvikle en attraktiv klinik med et stærkt fagligt og socialt miljø, så vi kan tilbyde patienterne den bedste

behandling og samtidig tiltrække de bedste behandlere. Vi kan fokusere på at sætte patienterne i fokus og på at være tandlæger, for i kæden har vi kompetente og dedikerede personer, der assisterer på ledelse, HR, jura osv. På vores hjemmeside www.oris.dk kan du under ”For tandlæger” se en film, hvor vi fortæller uddybende om ORIS og vores værdier. Du er også velkommen til at kontakte mig eller en af mine kolleger for at høre nærmere om os. Maj-Britt Maasbüll, Tandlæge/Klinikejer ORIS Tandlægerne Kolding

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Rheumatoid arthritis (RA) and periodontitis are both common chronic inflammatory diseases and may associate bidirectionally. The diseases show several similarities in their pathogenesis i.e. inflammatory mediators, cytokines and proteolytic enzymes are largely similar, with a tissue degrading profile in the two conditions. Soft as well as hard tissues are affected. Both are multifactorial disorders, influenced by a combination of host, lifestyle (smoking), environmental and genetic components, and both have a cyclic nature, fluctuating between chronic and acute periods. The clinical course of periodontitis in RA patients has been reported as more severe independent of age, gender, ethnicity, or smoking history, and RA patients suffer from increased tooth loss and attachment loss compared with controls. Periodontitis is a plaque-induced inflammation of the periodontal tissues causing loss of alveolar bone and periodontal attachment. The periodontal pathogen Porphyromonas gingivalis has been hypothesized to account for a possible link between the diseases through citrullination. An increased prevalence of periodontitis in RA patients has been shown in several studies. However, the results are conflicting, and a causal relationship has not been revealed. A possible mutual effect of treatment is not ascertained. For future studies, it may be valuable to examine subgroups of RA patients, paying more attention to medication and confounders.

EMNEORD

Periodontitis | rheumatoid arthritis | systemic disease | comorbidity

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: ANNE ISINE BOLSTAD anne.bolstad@uib.no

The interrelationship of periodontitis and rheumatoid arthritis ANNE ISINE BOLSTAD, professor, ph.d., Department of Clinical Dentistry, Faculty of Medicine, University of Bergen, Norway ANNE HAVEMOSE-POULSEN, head of department, ph.d., Periodontology, Department of Odontology, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, Denmark TÜLAY YUCEL-LINDBERG, associate professor, ph.d., Department of Dental Medicine, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden BJÖRN KLINGE, professor, odont.dr., Department of Dental Medicine, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden and Faculty of Odontology, Malmö University, Malmö, Sweden PALLE HOLMSTRUP, professor, dr.odont., ph.d., Periodontology, Department of Odontology, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, Denmark Accepted for publication june 3, 2019 Tandlægebladet 2020:124:38-44

he idea of a possible association between rheumatoid arthritis (RA) and periodontitis is far from new (1). Already Hippocrates, 400 years B.C., suggested that pulling teeth could treat arthritis. In 1918 Sturridge reported an RA patient with periodontitis whom he treated by “removing every particle of calculus and polishing the root surfaces”, and “at the same time sterilized the affected tissues by zinc ionization”. He declared that the periodontal treatment improved both conditions, and he was convinced of a causal relationship between periodontitis and RA. Today, a causal relationship is a matter of discussion, and possible biological mechanisms that could explain an association are the subject of extensive investigation as recently reviewed (2). Rheumatoid arthritis RA is a chronic, inflammatory, autoimmune disease, primarily involving the joints with degradation and deformity, swelling and pain (3). The prevalence of RA in Western countries is 0.5 - 1.0% in Caucasians, but differs between ethnicities.

Autoantibodies to immunoglobulin G (rheumatoid factor, RF) and antibodies to citrullinated peptides (anti-citrullinated protein antibodies, ACPAs), are found in 70-80% of RA-patients, thereby being characteristic markers for RA, the specificity being as high as 85% and 98%, respectively (4,5). Even though autoantibodies are an important feature of RA (seropositive RA), some individuals are negative for these autoantibodies (seronegative RA), and in addition, 2-5% of the healthy population have ACPAs. RA is a complex disease, and environmental factors may trigger the disorder in genetically susceptible individuals. The pathogenic mechanisms involved in RA, as well as the clinical presentation, vary across different disease stages and between individuals. Risk factors include genetics, epigenetics, gender, lifestyle and microbiota (6). Periodontitis Periodontitis is a chronic inflammatory disease characterized by progressive destruction of tooth supporting tissues. Persisting biofilm and its harmful bacterial products cause an inflammatory reaction in the host. In susceptible individuals, this reaction includes activation of immune cells and release of inflammatory mediators resulting in tissue degradation. The course of periodontitis depends on several individual characteristics including genetic and environmental factors, first of all lifestyle. COMORBIDITY A number of studies have demonstrated an increased susceptibility among RA patients of acquiring advanced periodontitis compared to individuals without RA (7-10). The available studies are small and hampered by varying diagnostic criteria for both diseases. Other studies provide weaker evidence of an association between the diseases (11-13). A systematic review showed that seven of ten case-control studies found more attachment loss in RA patients and five of seven studies found significantly increased tooth loss compared to controls (14). Moreover, a meta-analysis demonstrated that the weighted mean differences between RA patients and controls were statistically significant for both periodontal attachment loss and tooth loss. The findings above have been further supported by two additional cross-sectional studies (15,16). In another recent meta-analysis, RA patients were reported to have a 13% greater risk of periodontitis compared to the non-RA cohort, the range being 4-13% (15). However, current smoking status was not commented on or adjusted for in the studies included in the review. Seropositivity for RF and/or ACPAs has been associated with higher prevalence of periodontitis (16,17). Also, ACPA-positive RA patients appear more frequently to have periodontitis than do osteoarthritis patients (16). In conclusion, while the studies demonstrate that the periodontal status is worse in RA patients compared to controls (14,18), there is currently limited evidence to support that periodontitis is a risk factor for RA (19). Pathogenic similarities RA and periodontitis are both common chronic inflammatory diseases, and may associate bidirectionally. The diseases show

â&#x2C6;&#x2022;

2020

â&#x2C6;&#x2022;

124

â&#x2C6;&#x2022;

several similarities in their pathogenesis (20), i.e. inflammatory mediators, cytokines and proteolytic enzymes are largely similar, with a tissue degrading profile in the two conditions. Soft as well as hard tissues are affected, and both are multifactorial disorders, influenced by a combination of host, lifestyle, environmental and genetic components. Genetics RA has a strong genetic component. From twin studies it has been estimated that the heritability of RA in patients who are positive for ACPAs is about 60% (21), being lower for seronegative disease. Identical twins show a disease concordance of 12-15%, indicating an important role of non-coding factors in susceptibility. Specific class II human leukocyte antigen (HLA) loci show a very strong association with RA, and the alleles HLA DRB1*01 and HLA DRB1*04 are significantly associated with the risk of developing the disease. Genetic differences between ACPA-positive and -negative RA patients have been detected, and the two subgroups of RA patients are considered by many investigators to be two distinct disease entities. Genetic factors also influence the severity of RA. Likewise, there is a statistically significant genetic variance for both severity and extent of periodontitis, and genetic factors have been estimated to account for approximately 50% of the attachment loss in adult periodontitis patients (22). Interestingly, HLA DRB1*04 alleles are risk factors for severe and rapidly progressive periodontal disease (23,24). Smoking Cigarette smoking is one of the most established risk factors for both RA and periodontitis and has been associated with increased disease severity and lower rates of disease remission in both diseases (25,26). Interestingly, in RA patients, smoking is believed to promote the secretion of peptidylarginine deiminase (PAD) from leukocytes, thereby probably promoting the process of citrullination (27). A meta-analysis has described doubling of the risk of acquiring RA in current smokers with a 20-pack-year history of tobacco use, compared to nonsmokers (28). Another recent meta-analysis found that smoking increases the risk of periodontitis by 85% (risk ratio=1.85, 95% CI=1.5, 2.2) (29). Severe periodontitis was found in 18.9% of present smokers, in 9.5% of former smokers, but only in 5.5% of non-smokers. The magnitude of therapeutic effect is compromised in smokers compared with non-smokers (30). The highest risk of periodontitis in established RA has been observed among seropositive current smokers, especially those double positive for RF and ACPA (OR 1.9, 95% CI 1.7-2.1) (31,32). Current smoking ACPA-positive men had the highest prevalence (OR 2.9, 95% CI 1.6-5.3) of periodontitis (31). Dose and duration of smoking is significant for the risk of periodontal disease as well as RA, and smoking cessation decreases the risk (32). Microbial and immunological aspects A possible role of Porphyromonas gingivalis in RA? The inflammatory response in RA resembles the response observed in chronic infections, justifying search for an infec-

T â&#x2C6;&#x2022; videnskab & klinik â&#x2C6;&#x2022; oversigtsartikel Risk factors and links

Fig. 1. Risk factors and potential links between rheumatoid arthritis and periodontitis. P. gingivalis: Porphyromonas gingivalis. PPAD: peptidylarginine deiminase from P. gingivalis, PAD: peptidylarginine deiminase. APC: antigen presenting cell. ACPAs: anti-citrullinated protein antibodies. Parts of the figure were designed using Servier Medical Art (https://smart.servier.com). Fig. 1. Risikofaktorer og potentielle forbindelsesled mellem reumatoid artritis og parodontitis. P. gingivalis: Porphyromonas gingivalis. PPAD: peptidylarginine deiminase fra P. gingivalis. PAD: peptidylarginine deiminase. APC: antigenprĂŚsenterende celle. ACPAs: anti-citrullinerede protein antistoffer.

tious component, which could initiate or trigger RA. Although bacterial and viral infections have been hypothesized as triggers in initiation of RA, and patients often relate the onset of their symptoms to a prior infection, studies have failed to demonstrate a specific organism to be responsible for the disease. PAD enzymes are considered important for disease progression in ACPA-positive RA (33). About a decade ago, it was discovered that the enzyme from P. gingivalis (PPAD), equivalent to host-derived human PAD enzymes, has the ability to citrullinate both bacterial and human proteins (3,4,34) (Fig. 1). Since P. gingivalis is considered an essential pathogen in the development of periodontitis, this finding rekindled the interest to search for a possible relationship between RA and periodontitis. In addition to the above described PPAD involved in citrullination, bacterial enolase may also be citrullinated by human PADs thereby possibly acting as antigens in RA patients (35). Accordingly, P. gingivalis has been proposed as a causal link between RA and periodontitis and as responsible for trigger-

ing and/or driving autoimmunity and autoimmune disease in the ACPA-positive subset of RA patients (36). Although a role of P. gingivalis has been further substantiated by the finding of ACPAs in periodontal tissue (37), its role in RA remains to be further elucidated. An increased expression of ACPAs in serum of RA patients in the presence of P. gingivalis has been reported (16), but the finding was in contrast to that of a previous study (38). Furthermore, it is still not known if subversion of host immune response by P. gingivalis is a critical event, and the impact on RA of other bacteria in the biofilm is not clarified. P. gingivalis has many virulence factors including the gingipain family of proteases, lipopolysaccharides, and fimbriae (39,40). Antibodies to the P. gingivalis virulence factor, arginine gingipain type B (RgpB), have been reported significantly elevated in patients with periodontitis compared to controls without periodontitis, in RA patients compared to non-RA controls, and in ACPA-positive RA patients compared to ACPA-negative RA patients (41). It is noteworthy that the association between

elevated anti-RgpB levels and RA was stronger than the association between smoking and RA. Other possible links of periodontal pathogens with RA A number of studies have reported elevated serum antibodies in RA patients to bacteria associated with periodontitis, including P. gingivalis, Prevotella intermedia and Tannerella forsythia (42,43). Importantly, DNA from P. gingivalis, P. intermedia, T. forsythia, Treponema denticola and Fusobacterium nucleatum has been identified in synovial fluid of RA patients (43-46), but no viable bacteria have been recognized so far. A possible source of bacterial DNA in the joint could originate from sources elsewhere including the blood stream. Recently, it was shown that Aggregatibacter actinomycetemcomitans, which is another important periodontal pathogen, induces hypercitrullination in neutrophils through the activity of the pore-forming toxin leukotoxin-A (LtxA) (47), and A. actinomycetemcomitans was suggested as a candidate bacterial trigger of autoimmunity in RA. In humans, the RA-associated subgingival microbiome is substantially different from that of healthy controls (48). Anaerobic species are enriched in the oral microbiota of RA patients, whereas health associated genera are reduced. Successful RA treatment with anti-inflammatory drugs partially reverses the oral microbial dysbiosis (49). A recent study investigated the bacterial component of the subgingival microbiome in RA patients with different periodontal conditions and related these findings to RA disease activity and periodontal health status of these individuals (50). The subgingival microbiome of subjects with active RA disease differed from those with the disease in remission. Furthermore, it was found that in RA patients with active disease, anti-inflammatory medication as part of RA therapy was associated with better oral health status and a more health related subgingival microbiome compared to that of RA patients in remission, especially among those who were current smokers (50). The microbial composition of subgingival plaque differed between no/mild and severe periodontitis in RA patients (50), which was recently confirmed by others (51), who also found the severe form of periodontitis to be significantly associated with ACPA positivity and increased levels of systemic and oral inflammatory mediators (51). Animal studies Several animal studies support the interactions of RA with periodontitis. Arthritis-induced alveolar bone loss in mice is associated with qualitative and quantitative changes in the composition of the oral microbiota, which is in alignment with findings in humans mentioned above (52). Moreover, P. gingivalis induced inflammation has been shown to aggravate the course of RA in experimental animal models. Pre-existing inflammation caused by subcutaneous implantation of P. gingivalis in rats promoted development of arthritis (53). Furthermore, pre-existing periodontitis induced by oral infection of P. gingivalis in combination with F. nucleatum generated antibodies against citrullinated peptides derived from PPAD in rats (54). Very recently, it was shown

∕

2020

∕

124

∕

clinical relevance Periodontal status is worse in RA patients compared to systemically healthy individuals. RA patients have increased tooth loss and more attachment loss compared to controls. Non-surgical periodontal treatment may reduce clinical symptoms and biomarkers of active RA, but mutual effect of treatment of the diseases is not ascertained. Smoking increases the risk for periodontal disease and RA. It is particularly important that RA patients, who are current smokers, are introduced to a program of regular periodontal follow-up.

that periodontitis, induced by oral exposure to P. gingivalis, triggered seropositive arthritis with systemic inflammation and bone erosions (55). Inflammation and cytokine network In both RA and periodontitis, activation of the innate and the acquired immune system leads to secretion of the proinflammatory cytokines, interleukin (IL)-1, IL-6, tumor necrosis factor alpha (TNF-), lipid mediators including prostaglandin E2 (PGE2), and the tissue destructive enzymes matrix metalloproteinases (MMPs). Complex inflammatory signals and cytokine networks collectively regulate osteoclastogenesis. Disruption of the balance between osteoblast and osteoclast activities by bacterial products and/or inflammatory cytokines causes inflammation-induced bone loss (56), which is characteristic of both diseases. Moreover, a systemic low-grade inflammation induced by periodontitis may worsen the inflammatory reactions in the joints of RA patients and vice versa (18). Similarly, elevated levels of inflammatory markers have been found in patients with generalized aggressive periodontitis and in patients with RA (10). Additionally, dysregulation of immunoinflammatory responses has been found in both diseases (8,57-59). For further details, see (60). EFFECT OF PERIODONTAL TREATMENT The effect of periodontal treatment in RA patients has been evaluated in a number of studies, as previously reviewed (61). Although small and with limited follow-up period, the available studies suggest that non-surgical periodontal treatment may reduce clinical symptoms and biomarkers of active RA (61). One of the problems is that the patients receive various types of anti-rheumatic drugs, which complicates the formation of uniform groups of patients. This is evident in a study of 40 patients with severe to moderate RA, who received anti-rheumatic drugs alone or combined with anti-TNF-. Six weeks after non-surgical periodontal treatment, a positive effect on symptoms and signs of RA was found (62). Another study on the effect of full-mouth scaling and root-planing in RA patients resulted in reduced erythrocyte sedimentation rate (ESR) after three months, but showed no effect on disability or IgM-RF (63).

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel A pathogenic pathway common to both chronic periodontitis and RA is the excessive degradation of collagen-rich tissues. The collagenolytic MMPs are major contributors to this degradation in gingiva, periodontal ligament, and alveolar bone in periodontitis, and bone, cartilage, and other periarticular tissues in RA. Accordingly, the effect of MMP inhibitor drugs on tissue destruction has been investigated, and they appear to have similar outcome on RA and periodontitis. This effect is synergistically enhanced in combination with anti-inflammatory drug treatment, and supposed to be due to reduced systemic inflammation (18). Nevertheless, most of these studies are conducted in animal models, and the results must be interpreted with caution. Oral hygiene instructions and non-surgical periodontal treatment reduce clinical signs and symptoms in active RA and all clinical periodontal parameters compared to RA patients who do not receive periodontal treatment (62,64).

There are few studies available investigating the influence of RA on the outcome of dental implant therapy. A systematic review reported success rates in the range of 93.8% and 96.1% (65). None of the studies found significant correlations between RA and implantation success. However, the review included only few publications and insufficient data for a conclusion, and further detailed studies are needed. CONCLUSION The majority of studies on the association of periodontitis with RA have confirmed an interrelationship of the two diseases including clinical and immunological similarities. However, further research is required to elucidate the mechanisms linking the two diseases. Investigations on the capability of oral bacteria to elicit an autoimmune response and the associated molecular mechanisms are called for. In addition, there is a need for longitudinal and large cohort studies on the effect on RA of periodontal treatment.

ABSTRACT (DANSK) RELATIONEN MELLEM PARODONTITIS OG REUMATOID ARTRITIS Reumatoid artritis (RA) og parodontitis er begge almindeligt forekommende kroniske inflammatoriske sygdomme, og der ser ud til at være en tovejsassociation af de to sygdomme, hvorved begge sygdomme kan have indflydelse på forløbet af den anden sygdom. De viser adskillige patogenetiske ligheder, og inflammationsmediatorer og proteolytiske enzymer er meget ens med en vævsnedbrydende profil. Både blødtvæv og hårdtvæv er involveret, og begge er multifaktorielle lidelser, der er påvirket af en kombination af værtsorganisme, livsstil (rygning), miljømæssige og genetiske komponenter, og begge har en cyklisk karakter, der svinger mellem kroniske og akutte perioder. Det kliniske forløb af parodontitis hos RA-patienter er blevet rapporteret som mere alvorligt uafhængigt af alder, køn, etnicitet og rygning, og

RA-patienter lider af øget tand- og fæstetab sammenlignet med kontroller. Parodontitis er en plakinduceret inflammation i de parodontale væv med tab af alveolarknogle og parodontalt fæste. Den parodontalt patogene mikroorganisme, Porphyromonas gingivalis, kan muligvis forklare en forbindelse mellem sygdommene ved dens evne til citrullinering af proteiner, en evne, som denne mikroorganisme som den eneste besidder. I flere undersøgelser er der vist en øget forekomst af parodontitis hos RA-patienter. Resultaterne er imidlertid modstridende, og en årsagssammenhæng er ikke fuldt afdækket. En mulig gensidig effekt af behandling er endnu heller ikke tilstrækkeligt dokumenteret. I fremtidige undersøgelser kan det være væsentligt at undersøge undergrupper af RA-patienter og kaste mere lys over betydningen af medicinering og mulige konfoundere.

REFERENCES 1. Sturridge E. Case of rheumatoid arthritis treated by ionization of periodontal membrane. Proc R Soc Med 1918;11(Odontol Sect):1124.

First National Health and Nutrition Examination Survey and its epidemiological follow-up study. J Clin Periodontol 2011;38:9981006.

2. Araujo VM, Melo IM, Lima V. Relationship between periodontitis and rheumatoid arthritis: Review of the literature. Mediators Inflamm 2015;2015:259074.

14. Kaur S, White S, Bartold PM. Periodontal disease and rheumatoid arthritis: a systematic review. J Dent Res 2013;92:399-408. 15. de Smit M, Westra J, Vissink A et al. Periodontitis in established rheumatoid arthritis patients: a cross-sectional clinical, microbiological and serological study. Arthritis Res Ther 2012;14:R222.

3. Scott DL, Wolfe F, Huizinga TW. Rheumatoid arthritis. Lancet 2010;376(9746):1094-108. 4. Schellekens GA, Visser H, de Jong BA et al. The diagnostic properties of rheumatoid arthritis antibodies recognizing a cyclic citrullinated peptide. Arthritis Rheum 2000;43:155-63.

16. Mikuls TR, Payne JB, Yu F et al. Periodontitis and Porphyromonas gingivalis in patients with rheumatoid arthritis. Arthritis Rheumatol 2014;66:1090-100.

5. Nishimura K, Sugiyama D, Kogata Y et al. Meta-analysis: Diagnostic accuracy of anti-cyclic citrullinated peptide antibody and rheumatoid factor for rheumatoid arthritis. Ann Intern Med 2007;146:797-808.

17. Beyer K, Lie SA, Kjellevold M et al. Marine omega-3, vitamin D levels, disease outcome and periodontal status in rheumatoid arthritis outpatients. Nutrition 2018;5556:116-24. 18. Payne JB, Golub LM, Thiele GM et al. The link between periodontitis and rheumatoid arthritis: A periodontist's perspective. Curr Oral Health Rep 2015;2:20-9.

6. Smolen JS, Aletaha D, Barton A et al. Rheumatoid arthritis. Nat Rev Dis Primers 2018;4:18001. 7. Kässer UR, Gleissner C, Dehne F et al. Risk for periodontal disease in patients with longstanding rheumatoid arthritis. Arthritis Rheum 1997;40:2248-51.

19. Linden GJ, Lyons A, Scannapieco FA. Periodontal systemic associations: review of the evidence. J Periodontol 2013;84(Supp 4):S819.

8. Mercado F, Marshall RI, Klestov AC, et al. Is there a relationship between rheumatoid arthritis and periodontal disease? J Clin Periodontol 2000;27:267-72.

20. Cantley MD, Haynes DR, Marino V et al. Pre-existing periodontitis exacerbates experimental arthritis in a mouse model. J Clin Periodontol 2011;38:532-41.

9. M e r c a d o F B , M a r s h a l l R I , Klestov AC et al. Relationship between rheumatoid arthritis and periodontitis. J Periodontol 2001;72:779-87.

21. MacGregor AJ, Snieder H, Rigby AS et al. Characterizing the quantitative genetic contribution to rheumatoid arthritis using data from twins. Arthritis Rheum 2000;43:30-7.

10. Havemose-Poulsen A, Westergaard J, Stoltze K et al. Periodontal and hematological characteristics associated with aggressive periodontitis, juvenile idiopathic arthritis, and rheumatoid arthritis. J Periodontol 2006;77:280-8.

22. Michalowicz BS, Diehl SR, Gunsolley JC et al. Evidence of a substantial genetic basis for risk of adult periodontitis. J Periodontol 2000;71:1699-707.

11. de Pablo P, Dietrich T, McAlindon TE. Association of periodontal disease and tooth loss with rheumatoid arthritis in the US population. J Rheumatol 2008;35:70-6.

23. Bonfil JJ, Dillier FL, Mercier P et al. A "case control" study on the role of HLA DR4 in severe periodontitis and rapidly progressive periodontitis. Identification of types and subtypes using molecular biology (PCR.SSO). J Clin Periodontol 1999;26:77-84.

12. Arkema EV, Karlson EW, Costenbader KH. A prospective study of periodontal disease and risk of rheumatoid arthritis. J Rheumatol 2010;37:1800-4.

24. Firatli E, Kantarci A, Cebeci I et al. Association between HLA antigens and early onset periodontitis. J Clin Periodontol 1996;23:563-6.

13. Demmer RT, Molitor JA, Jacobs DR Jr. et al. Periodontal disease, tooth loss and incident rheumatoid arthritis: results from the

∕

2020

∕

124

∕

25. Klareskog L, Stolt P, Lundberg K et al. A new model for an etiology of rheumatoid arthritis: smoking may trigger HLA-DR (shared epitope)-restricted immune reactions to autoantigens modified by citrullination. Arthritis Rheum 2006;54:38-46. 26. Sokolove J, Wagner CA, Lahey LJ et al. Increased inflammation and disease activity among current cigarette smokers with rheumatoid arthritis: a cross-sectional analysis of US veterans. Rheumatology (Oxford) 2016;55:1969-77. 27. Catrina AI, Joshua V, Klareskog L et al. Mechanisms involved in triggering rheumatoid arthritis. Immunol Rev 2016;269:162-74. 28. Sugiyama D, Nishimura K, Tamaki K et al. Impact of smoking as a risk factor for developing rheumatoid arthritis: a meta-analysis of observational studies. Ann Rheum Dis 2010;69:70-81. 29. Leite FRM, Nascimento GG, Scheutz F et al. Effect of Smoking on Periodontitis: A Systematic Review and Meta-regression. Am J Prev Med 2018;54:831-41. 30. Kotsakis GA, Javed F, Hinrichs JE et al. Impact of cigarette smoking on clinical outcomes of periodontal flap surgical procedures: a systematic review and meta-analysis. J Periodontol 2015;86:254-63. 31. Eriksson K, Nise L, Alfredsson L et al. Seropositivity combined with smoking is associated with increased prevalence of periodontitis in patients with rheumatoid arthritis. Ann Rheum Dis 2018;77:1236-8. 32. H e d s t r ö m A K , St aw i a r z L , Klareskog L et al. Smoking and susceptibility to rheumatoid arthritis in a Swedish populationbased case-control study. Eur J Epidemiol 2018;33:415-23. 33. Schellekens GA, de Jong BA, van den Hoogen FH et al. Citrulline is an essential constituent of antigenic determinants recognized by rheumatoid arthritis-specific autoantibodies. J Clin Invest 1998;101:273-81. 34. Rosenstein ED, Greenwald RA, Kushner LJ et al. Hypothesis: the humoral immune response to oral bacteria provides a stimulus for the development of rheumatoid arthritis. Inflammation 2004;28:311-8. 35. Lundberg K, Kinloch A, Fisher BA et al. Antibodies to citrullinated alpha-enolase peptide 1 are specific for rheumatoid arthritis and

cross-react with bacterial enolase. Arthritis Rheum 2008;58:300919. 36. Bingham CO 3rd, Moni M. Periodontal disease and rheumatoid arthritis: the evidence accumulates for complex pathobiologic interactions. Curr Opin Rheumatol 2013;25:345-53. 37. Harvey GP, Fitzsimmons TR, Dhamarpatni AA et al. Expression of peptidylarginine deiminase-2 and -4, citrullinated proteins and anti-citrullinated protein antibodies in human gingiva. J Periodontal Res 2013;48:252-61. 38. Scher JU, Ubeda C, Equinda M, et al. Periodontal disease and the oral microbiota in new-onset rheumatoid arthritis. Arthritis Rheum 2012;64:3083-94. 39. Bostanci N, Belibasakis GN. Porphyromonas gingivalis: an invasive and evasive opportunistic oral pathogen. FEMS Microbiol Lett 2012;333:1-9. 40. Potempa J, Pike R, Travis J. Titration and mapping of the active site of cysteine proteinases from Porphyromonas gingivalis (gingipains) using peptidyl chloromethanes. Biol Chem 1997;378:223-30. 41. Kharlamova N, Jiang X, Sherina N et al. Antibodies to Porphyromonas gingivalis indicate interaction between oral infection, smoking, and risk genes in rheumatoid arthritis etiology. Arthritis Rheumatol 2016;68:604-13. 42. Ogrendik M, Kokino S, Ozdemir F et al. Serum antibodies to oral anaerobic bacteria in patients with rheumatoid arthritis. MedGenMed 2005;7:2. 43. Mikuls TR, Payne JB, Reinhardt RA et al. Antibody responses to Porphyromonas gingivalis (P. gingivalis) in subjects with rheumatoid arthritis and periodontitis. Int Immunopharmacol 2009;9:3842. 44. Martinez-Martinez RE, AbudMendoza C, Patino-Marin N et al. Detection of periodontal bacterial DNA in serum and synovial fluid in refractory rheumatoid arthritis patients. J Clin Periodontol 2009;36:1004-10. 45. Moen K, Brun JG, Valen M et al. Synovial inflammation in active rheumatoid arthritis and psoriatic arthritis facilitates trapping of a variety of oral bacterial DNAs. Clin Exp Rheumatol 2006;24:656-63. 46. Témoin S, Chakaki A, Askari A et al. Identification of oral bacterial

T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel DNA in synovial fluid of patients with arthritis with native and failed prosthetic joints. J Clin Rheumatol 2012;18:117-21. 47. Konig MF, Abusleme L, Reinholdt J et al. Aggregatibacter actinomycetemcomitans-induced hypercitrullination links periodontal infection to autoimmunity in rheumatoid arthritis. Sci Transl Med 2016;8:369ra176.

51. Eriksson K, Fei G, Lundmark A et al. Periodontal Health and Oral Microbiota in Patients with Rheumatoid Arthritis. J Clin Med 2019;8.

56. Liu YC, Lerner UH, Teng YT. Cytokine responses against periodontal infection: protective and destructive roles. Periodontol 2000 2010;52:163-206.

52. Correa JD, Saraiva AM, QueirozJunior CM et al. Arthritis-induced alveolar bone loss is associated with changes in the composition of oral microbiota. Anaerobe 2016;39:91-6.

57. Bartold PM, Marshall RI, Haynes DR. Periodontitis and rheumatoid arthritis: a review. J Periodontol 2005;76 (Supp 11):2066-74.

48. Scher JU, Bretz WA, Abramson SB. Periodontal disease and subgingival microbiota as contributors for rheumatoid arthritis pathogenesis: modifiable risk factors? Curr Opin Rheumatol 2014;26:424-9.

53. Bartold PM, Marino V, Cantley M et al. Effect of Porphyromonas gingivalis-induced inflammation on the development of rheumatoid arthritis. J Clin Periodontol 2010;37:405-11.

49. Graves DT, Correa JD, Silva TA. The oral microbiota is modified by systemic diseases. J Dent Res 2019;98:148-56.

54. Eriksson K, Lönnblom E, Tour G et al. Effects by periodontitis on pristane-induced arthritis in rats. J Transl Med 2016;14:311.

50. Beyer K, Zaura E, Brandt BW et al. Subgingival microbiome of rheumatoid arthritis patients in relation to their disease status and periodontal health. PLoS One 2018;13:e0202278.

55. Courbon G, Rinaudo-Gaujous M, Blasco-Baque V et al. Porphyromonas gingivalis experimentally induces periodontis and an antiCCP2-associated arthritis in the rat. Ann Rheum Dis 2019;78:594-9.

58. Havemose-Poulsen A, Sørensen LK, Stoltze K et al. Cytokine profiles in peripheral blood and whole blood cell cultures associated with aggressive periodontitis, juvenile idiopathic arthritis, and rheumatoid arthritis. J Periodontol 2005;76:2276-85. 59. Kaur S, White S, Bartold M. Periodontal Disease as a Risk Factor for Rheumatoid Arthritis: A Systematic Review. JBI Libr Syst Rev 2012;10 (Supp 42):1-12. 60. Holmstrup P, Nielsen CH. Linkage between periodontal disease and rheumatoid arthritis. In: Pedersen A, ed. Oral Infections and General Health. Switzerland: Springer International Publishing, 2016;4551.

61. Kaur S, Bright R, Proudman SM et al. Does periodontal treatment influence clinical and biomical measures for rheumatoid arthritis? A systematic review and metaanalysis. Semin Arthritis Rheum 2014;44:113-22. 62. Ortiz P, Bissada NF, Palomo L et al. Periodontal therapy reduces the severity of active rheumatoid arthritis in patients treated with or without tumor necrosis factor inhibitors. J Periodontol 2009;80:535-40. 63. Ribeiro J, Leao A, Novaes AB. Periodontal infection as a possible severity factor for rheumatoid arthritis. J Clin Periodontol 2005;32:412-6. 64. Pinho Mde N, Oliveira RD, Novaes AB Jr. et al. Relationship between periodontitis and rheumatoid arthritis and the effect of nonsurgical periodontal treatment. Braz Dent J 2009;20:355-64. 65. Guobis Z, Pacauskiene I, Astramskaite I. General Diseases Influence on Peri-Implantitis Development: a Systematic Review. J Oral Maxillofac Res 2016;7:e5.

selvtest ∕ videnskab & klinik ∕ T

selvtest

Optjen point med Tandlægebladet

The interrelationship of periodontitis and rheumatoid arthritis Tandlægebladet 2020;124:38-44.

1 Der synes at være øget forekomst af fæstetab og tandtab hos patienter med reumatoid artritis. SVAR A Nej. SVAR B Kun øget fæstetab. SVAR C Både øget fæstetab og tandtab.

2 Hvorved kan bakterier fra mundhulen tænkes at påvirke udviklingen af reumatoid artritis? SVAR A Der er fundet DNA fra orale bakterier i leddene hos patienter med reumatoid artritis. SVAR B Porphyromonas gingivalis kan muligvis medvirke til citrullinering af peptider. SVAR C Aggregatibacter actinomycetemcomitans kan muligvis medvirke til citrullinering i neutrofile granulocytter.

3 Studier har vist, at parodontalbehandling kan reducere kliniske symptomer og biomarkører ved reumatoid artritis. SVAR A Ja. SVAR B Nej. SVAR C Vides ikke.

∕

2020

∕

124

DOKUMENTERET EFTERUDDANNELSE Du kan læse videnskabelige artikler og samle point til dine efteruddannelsesaktiviteter jf. Tandlægeforeningens dokumenterede efteruddannelse. Du skal blot svare på de tre spørgsmål her, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder. Der kan være flere korrekte svar pr. spørgsmål. Besvares selvtesten korrekt, opnås 1 point.

SÅDAN GØR DU Find den aktuelle artikel på www.tandlaegebladet. dk. Nederst på siden finder du et link til selvtesten. Log ind med dine koder fra Tdlnet.dk og gennemfør testen. Det er muligt at gennemføre testen til den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften “Klik her for at registrere dine efteruddannelsesaktiviteter” på forsiden af Tdlnet.dk eller gå ind på Efteruddannelsens sider og vælg menupunktet Kurser og derefter ¹ Mine kurser. Under Kursusnavn skriver du “Selvtest” og evt. bladnummer fx “Selvtest TB12”. Under Kursusdato vælger du dags dato og under Udbyder skriver du “Tandlægebladet”. Til slut anfører du 1 point. Afslut ved at trykke Gem.

Tag testen på din smartphone

∕

T ∕ guide

4 gode råd:

Sådan undgår du komplikationer efter implantatbehandling Hvordan minimerer du risikoen for komplikationer efter implantatbehandling? Og hvordan forebygger du bedst muligt peri-implantitis? Det har en række førende forskere givet deres bud på i det seneste nummer af tidsskriftet Periodontology 2000. TANDLÆGEBLADET HAR SAMLET DE VIGTIGSTE TIPS fra artiklen i denne guide og suppleret med viden fra Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer. BEARBEJDET AF TANDLÆGE, DR.ODONT. BJARNE KLAUSEN

Kilder - Romanos GE, ed. Concepts for prevention of complications in implant therapy. Periodontology 2000 2019;81:7-225. -

46 10

Sayardoust S. Implantat og tobaksrökning. (Set 2019 december). Tilgængelig fra: URL: https://www.internetodontologi.se/ kakkirurgi/implantat-och-tobaksrokning/

SUNDHEDSSTYRELSEN. National klinisk retningslinje – Behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. Sundhedsstyrelsen 2013. (Set 2019 december). Tilgængelig fra: URL: http://www.sst.dk

VÆLG DIN PATIENT MED OMHU

VÆLG EN GOD FIKSTUR, OG SÆT DEN RIGTIGT

Parodontitis

Dimensioner

Patienter med parodontitis har høj risiko for at udvikle periimplantitis. Det er derfor en dårlig idé at indsætte implantater på en parodontitispatient, medmindre sygdommen er velbehandlet, og situationen er stabil.

Fiksturer med stor diameter (5 mm og derover) har lavere succesrate end fiksturer med mindre diameter (3-4 mm) og desuden forøget risiko for gingival retraktion. En forklaring kan være, at der ved præparation til en bred fikstur sker et større traume på det spongiøse knoglevæv, så vaskulariseringen til området bliver nedsat.

Tobak Nikotin har en række skadelige virkninger på parodontale og peri-implantære væv, og tobaksrygere har forhøjet risiko for tidligt implantattab og peri-implantitis. Det er udtryk for rettidig omhu at orientere patienten om disse forhold og opfordre til rygestop, inden eventuel implantatbehandling påbegyndes.

Diabetes Kronisk hyperglykæmi forsinker helingen og har en lang række negative virkninger på peri-implantære celler og væv. Man gør derfor klogt i at udskyde implantatbehandling på patienter med dårligt reguleret diabetes, til langtidsblodsukkeret er normaliseret. Derimod er der intet, der tyder på dårligere implantatoverlevelse hos velregulerede diabetikere.

Mundhygiejne og kooperation To vigtige forudsætninger for et godt langtidsresultat ved implantatbehandling er god mundhygiejne og hyppig kontrol. Patienter, der responderer dårligt på gentagne mundhygiejneinstruktioner og/eller hyppigt udebliver fra aftalte tider, er derfor dårlige kandidater til implantatbehandling.

Operationshygiejne Implantatoverlevelsen øges, hvis man begrænser risikoen for kontamination mest muligt ved at udføre de kirurgiske faser under strikt steril opdækning. Det hjælper også, hvis patienten desuden skyller med klorhexidin før og efter de kirurgiske indgreb.

Placering Fiksturen bør anbringes i samme afstand til nabotænder, som en naturlig tand ville have. Er afstanden for kort, vanskeliggøres mundhygiejnen i området med risiko for fæstetab omkring implantat og tand samt caries i tanden. Desuden forringes vaskulariseringen i området, hvis afstanden mellem implantat og tand – eller mellem to implantater – er for lille. Fiksturen bør have samme hældning mesio-distalt og faciolingvalt som en naturlig tand. Sættes den skævt, kan man måske kompensere for dette ved udformning af suprastrukturen, men mundhygiejnen vanskeliggøres. Der bør være mindst 2 mm alveolær knogle facialt for fiksturen. Ved mindre knoglebredde øges risikoen for gingival retraktion. Der bør være mindst 2 mm fastbundet gingiva facialt og lingvalt for implantatet. Hvis gingiva er smallere eller eventuelt helt fraværende, vanskeliggøres mundhygiejnen betydeligt.

Forbindelsen mellem fikstur og abutment Forbindelsen mellem fikstur og abutment er mikrobiologisk set et svagt punkt, fordi den mikroskopiske spalte kan koloniseres af bakterier, især under belastning, hvor de to dele kan give sig lidt i forhold til hinanden. Mikrolækagen er mest udtalt ved eksternt forankrede abutments og mindst ved koniske internt forankrede. Mikrolækagen er også større ved zirkoniumabutments end ved titaniumabutments. ¾¾

∕

2020 2018

124 ∕ ∕ 31 ∕ 122

47 11

T ∕ guide

SJUSK IKKE MED DEN PROTETISKE SUPRASTRUKTUR

HUSK, AT VEDLIGEHOLDELSESFASEN ER LIVSVARIG

Hensigtsmæssig udformning

Hyppig kontrol

Der er to ufravigelige krav til udformningen af suprastrukturen: Det skal være let for patienten at holde området rent, og det skal være muligt for tandlæge og tandplejer at komme til at undersøge og behandle implantatet. For enkelttandsrestaureringer betyder dette, at kronen skal have en kontur (emergence profile) som en naturlig tand. For brokonstruktioner eller sammenloddede implantater betyder det desuden, at der skal være gode gennemskylningsrum. For implantatunderstøttede helproteser gælder det, at barrekonstruktioner har større plakindeks og dermed også højere forekomst af peri-implantitis end konstruktioner med kugleattachments eller teleskopkroner. Det er også meget ofte umuligt at foretage pochemåling og submukøs rensning på implantater, der er forbundet med en barre. Man gør derfor klogt i helt at undgå barrekonstruktioner – eller i det mindste sikre sig, at barren lægges i så god afstand til gingiva, at tandbørstning og pochemåling muliggøres. Risikoen for peri-implantitis er 4 %, hvis udformningen tillader rengøring af alle supragingivale flader, men 48 %, hvis dette ikke er tilfældet.

Tilstedeværelse af implantater er en betydelig risikofaktor for udvikling af peri-implantitis. 10-årsoverlevelsen for implantater er omkring 98 %, hvis patienterne indgår i et systematisk vedligeholdelsesprogram med hyppige indkald, mens overlevelsen ligger på 80-90 %, hvis patienterne sjældent eller aldrig møder op til kontrolundersøgelser. Patienter med implantater skal mindst to gange om året have kontrolleret pochedybde, gingival blødning og mundhygiejne omkring implantaterne samt have udført professionel rensning af implantaterne. De bør derfor ikke placeres i grøn kategori, selv om mundhygiejnen er perfekt.

Undgå overbelastning Der er nogen uenighed om, hvor meget belastningsforholdene, fx i forbindelse med ekstensionsled, betyder for implantatoverlevelsen. Men der er undersøgelser, som påviser, at risikoen for fæstetab og sågar implantatfraktur øges, hvis krone-fikstur-ratioen overstiger 2:1.

Optimal mundhygiejne Det er muligt at opretholde en sufficient mundhygiejne omkring implantater med såvel manuel som elektrisk tandbørste. Approksimal rengøring kan foretages med tandstikkere eller interdentalbørster. Derimod er brug af tandtråd problematisk, hvis dele af fiksturen er blottet, fordi stumper af tråden kan rives løs og ligge som plakretinerende fremmedlegemer i pochen omkring implantatet.

Behandling af peri-implantær mucositis Peri-implantær mucositis anses for et forstadium til peri-implantitis, og behandling af tilstanden er derfor behandlerens sidste chance for at forebygge peri-implantitis. Den mest effektive behandling er professionel tandrensning (mindst 2x/ år) samt mundhygiejneinstruktion.

Behandling af peri-implantitis Peri-implantitis kan principielt behandles med samme behandlingsspektrum som parodontitis, men resultaterne er mindre forudsigelige. Forbedring af mundhygiejnen, rygestop og hyppig støttebehandling er vigtige og virkningsfulde tiltag. Submukøs rensning giver mindre forudsigelige resultater end tilsvarende behandling ved parodontitis primært på grund af de mange retentionssteder på overfladen af fiksturen; mest effektivt foretages rensningen med airscaler eller roterende børster. Antibiotika og andre antimikrobielle midler har ingen eller meget beskeden effekt. Ofte vil resektiv kirurgi være det bedste middel til at standse sygdomsprogressionen og lette rengøringen af blotlagte fiksturflader. ♦

48 12

Mangler du en medarbejder? Hvis jobannoncen bliver indrykket på både Dentaljob.dk og i Tandlægebladet, får du 50 % rabat på annoncen i bladet

50%

dentaljob.dk

T â&#x2C6;&#x2022; fagstafetten

Der er ikke plads til ligegyldighed i min verden 50

Tandlægebladet kickstarter den nye serie Fagstafetten og spørger Søren Sehested:

Du har for nylig åbnet en tredje klinik. Hvad driver dig? TEKST ANNE BURLUND FOTO LIZETTE KABRÉ

eg er sindssygt passioneret og elsker det, jeg laver! Jeg har et omsorgsgen, og det bliver virkelig stimuleret i mødet med patienterne. Mit drive er at forsøge at skabe en fantastisk patientoplevelse ved hele tiden at lave små forbedringer fx på kommunikation, modtagelsen, indretning osv. Jeg vil skabe en arbejdsplads, hvor man skal brænde for sit fag. Jeg forventer, at mine kollegaer ønsker at udvikle sig og lære hver dag, de går på arbejde. Jeg har høje ambitioner både på mine egne, men i den grad også på mine kollegers vegne. Derfor er der ikke plads til ligegyldighed i min verden. Man skal lægge sig i selen og ønske at levere det bedst mulige. Der er naturligvis plads til fejl – det er essentielt i en læringsproces. Så længe vi lærer af dem og bruger dem til at blive dygtigere.

Hvad har været din vigtigste læring og erfaring? Siden jeg startede som klinikejer for otte år siden, har jeg virkelig lært meget. Fx at min spidskompetence er at behandle patienter. Det er det, jeg brænder for! Jeg har indset, at jeg har nogle begrænsninger som leder. Måske fordi jeg er så passioneret og perfektionistisk, der nogle gange har gjort mig kompromisløs ift. at håndtere ledelsesmæssige udfordringer. Det skaber ikke altid et godt arbejdsmiljø. Derfor har jeg ansat en række dygtige ledere, og vi har bl.a. indført månedlige medarbejdersamtaler, der sikrer, at alle bliver hørt og kan komme med input og forslag til forbedringer. Jeg fokuserede tidligere 100 % på patienttilfredshed. Men jeg har lært, at det er lige så vigtigt at fokusere på 100 % medarbejdertilfredshed.

∕

2020 2018

124 ∕ ∕ 31 ∕ 122

Hvilke værdier er vigtige for dig at afspejle i dine tre klinikker? En af vores værdier er ydmyghed og omsorg over for patienterne. At være professionel og varm. Dårlige patientoplevelser kan holde mig vågen en uge i træk, fordi jeg føler, at jeg ikke er lykkedes med min mission. På et hotel jeg engang besøgte i Indien, sagde de, at gæsterne var deres guder – og det er vores patienter også. De skal behandles godt og med respekt. En anden værdi er at gøre sig umage. Vi vil give folk mere, end de forventer. Når man kommer ind til os, er hele oplevelsen designet, og intet er tilfældigt. Ligesom på et hotel, hvor alle har en rolle at spille. Vi har tænkt nøje over, hvordan vi gør det til et rart sted og en god oplevelse. Så der er kræset om alt lige fra musikken, måden vi kommunikerer på, ja selv farven på væggen. Jeg går meget op i uddannelse inden for klinikken. Min drøm er at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne ikke kun er ansat for at have et job og tjene penge, men hvor vi gør vores bedste hver eneste dag. Derfor har vi bl.a. standardiseret behandlingerne – og lavet

SØREN SEHESTED 42 år Uddannet fra Tandlægeskolen i København i 2008 Klinikejer Tandlægerne Frederiksberg, Tandlægerne på Østerbro og Tandlægerne ved Storkespringvandet

en form for minitandlægeskole – hvor vi uddanner tandlægerne i, hvordan man laver fx den bedste fyldning, og vi tjekker, at kvaliteten er høj og ensrettet. Og det gælder hele tandlægeteamet, så alle medarbejderne bliver opgraderet på deres faglige viden. Vi vil meget gerne støtte op om, at medarbejderne udvikler sig og har også indført en ‘go-to-person’, som man altid kan gå til, hvis man har nogen spørgsmål eller vil vende noget. Og det afspejler sig i medarbejdergruppen, der virkelig løfter i flok og har det godt sammen. Vi har et festudvalg, fredagsbar og træningsdage, der skaber et unikt sammenhold. Hvad giver dig arbejdsglæde? Jeg kommer fra en lægefamilie, men jeg har altid vidst, at jeg ikke kunne klare presset ift. at stå med andres liv i mine hænder. Så da min far en dag foreslog mig at blive tandlæge, var det ligesom at ramme jackpot! Det var spot on, og lige siden har det været et kald for mig. Når jeg begynder at tale om klinikkerne og mit fag, så starter en ild i mig. Og jeg føler en dybfølt glæde over at kunne gøre en forskel for et andet menneske. Det giver en instant tilfredsstillelse at kunne hjælpe folk i smerte bare ved at bruge min uddannelse. Udover arbejdet ved stolen med patienterne, brænder jeg for alt det kreative – at udvikle og få idéer og se dem udført ned til mindste detalje. Derfor har jeg også ansat folk til alt det administrative. Hvem vil du sende fagstafetten videre til – og hvad vil du spørge om? Til tandlæge Lars Bjørndal, som er specialiseret i endodonti, fordi jeg beundrer hans faglige kunnen. Lars er utrolig dygtig, og jeg betragter ham som en kapacitet inden for sit felt. Derudover har han et sjældent menneskeligt lune, humor og varme, som viser, at han ikke tager sig selv alt for højtideligt. Jeg vil spørge ham: Hvad fik dig til at skifte fra at være generalist til at være specialist? ♦

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

41 51

T â&#x2C6;&#x2022; nyhed

Kæmpe klagepukkel i ny styrelse FREELANCEJOURNALIST KIM ANDREASEN ILLUSTRATION RASMUS MEISLER

NÆSTEN ET ÅR. Så længe tager det i snit Styrelsen

for Patientklager at afgøre en faglig klagesag på tandlægeområdet. Dybt utilfredsstillende, at både tandlæger og patienter skal vente så lang tid på at få behandlet en klage, siger formanden for Tandlægeforeningen, Susanne Kleist.

aglige klagesager over tandlæger i privat praksis hober sig op hos Styrelsen for Patientklager. De seneste tal fra styrelsen viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for faglige tandklager afsluttet i 2. halvår 2019 er 11,6 måneder. Siden styrelsen den 1. juli 2018 overtog ansvaret for at behandle faglige klager over tandlæger i privat praksis fra regionerne, har man modtaget 556 sager. Oveni det kommer de 257 sager, som styrelsen overtog fra regionerne, da de opsagde Tandlægeoverenskomsten og dermed sløjfede det faglige aftalebaserede kla-

∕

2020 2018

124 ∕ ∕ 31 ∕ 122

gesystem. Ud af de i alt 813 sager er 139 afgjort, oplyser styrelsen. Til sammenligning var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 6-10 måneder, da opgaven lå hos regionerne. Dybt utilfredsstillende Formanden for Tandlægeforeningen, Susanne Kleist, finder det dybt utilfredsstillende, at både tandlæger og patienter skal vente i op til et år på at få en klagesag afgjort. – Det er alt for lang tid. Det giver usikkerhed og utryghed for patienterne. Og tandlægen oplever også usikkerhed. Er det arbejde, man har lavet, også godt

¾¾

53 15

T ∕ nyhed

Det påvirker din arbejdsglæde og selvtillid, når man har en klagesag SUSANNE KLEIST formand for Tandlægeforeningen

nok. Det påvirker din arbejdsglæde og selvtillid, når man har en klagesag, siger Susanne Kleist. Hun peger også på, at klagesager handler om, at man skal lære af dem. – Men når der går så lang tid fra behandlingen, til sagen bliver afgjort, så befinder man sig som tandlæge i et limbo. Man er i tvivl, om man skal fortsætte

med at gøre tingene på den måde, som man mener er den rigtige, påpeger Tandlægeforeningens formand. Minister beder om flere penge Det er ikke kun bunkerne af tandlægeklager, der vokser hos Styrelsen for Patientklager. Også klager over læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner er lang tid om at blive afgjort. Når man lægger alle styrelsens klagesager på sundhedsområdet sammen, er ventetiden for at få en sag færdigbehandlet lige nu oppe på mellem 14 og 15 måneder i gennemsnit. Det har fået sundhedsminister Magnus Heunicke til at bede Folketingets finansudvalg om at bevilge i alt 136 mio. kr. til at få sagspuklen i styrelsen bragt ned. Magnus Heunicke mener ikke, at de nuværende sagsbehandlingstider i Styrelsen for Patientklager er rimelige. – Det er frustrerende at have en dårlig oplevelse i sundhedssystemet. Og det bliver kun endnu mere frustrerende, hvis ikke man får sin klage afgjort inden for en rimelig tidshorisont. Det skal der laves om på. Derfor har regeringen udarbejdet en ambitiøs handlingsplan for styrelsen, der skal sikre, at sagsbehandlingstiderne over de næste to år atter bringes ned på et rimeligt niveau, og at ophobede klager afvikles. Fra 2019-2021 tildeles styrelsen derfor ekstra midler til at løse denne store opgave, siger sundhedsministeren. En klage er mere end et stykke papir Lizzi Krarup Jakobsen, direktør i Styrelsen for Patientklager, har fuld forståelse for, at det kan være frustrerende for både klager og indklagede at vente på, at ens sag bliver afgjort. – Jeg kan garantere, at vi gør alt, hvad vi kan for at behandle sagerne så hurtigt som overhovedet muligt. Men en klage er ikke bare et stykke papir, der skal stemples. Det er tit meget komplekse sager, der kræver grundige juridiske og sundhedsfaglige vurderinger, fx besigtigelse i tandsager, høring af de involverede parter og behandling på et nævnsmøde.

Derfor vil der altid være en vis sagsbehandlingstid i klagesager, understreger Lizzi Krarup Jakobsen. Stort videnstab i ny styrelse Styrelsen peger selv på, at udflytningen af hele klagesagsområdet på sundhedsområdet til Aarhus fra den 1. juli 2018 er en af årsagerne til, at der i øjeblikket generelt er en forlænget sagsbehandlingstid. Første etape af den daværende regerings udflytning af statslige arbejdspladser havde i 2015 flyttet en del af klagesagsbehandlingen på sundhedsområdet til Aarhus. Men læsset væltede for alvor, da 2. etape af udflytningen betød, at ansvaret for at behandle alle klagesager på sundhedsområdet – inklusive faglige klager på tandlægeområdet – blev samlet i Aarhus pr. 1. juli 2018 i en helt ny styrelse, Styrelsen for Patientklager. Det var meningen, at i alt 120 medarbejdere med højt specialiseret viden i behandling af klager i sundhedsvæsenet skulle flytte med til Jylland. Men kun syv af de udflyttede medarbejdere valgte at rejse med til Aarhus. Det skabte et stort videnstab, som fra starten gjorde det meget vanskeligt for styrelsen at behandle tilstrækkeligt med klagesager. Det videnstab kæmper styrelsen fortsat hårdt med at genoprette.

Sagsbehandlingstiderne skal over de næste to år atter bringes ned på et rimeligt niveau MAGNUS HEUNICKE sundhedsminister

Kæmpefejl at udflytte klagesagsområdet Susanne Kleist mener, at det var en kæmpefejl at lave en udflytning af klagesagsområdet uden at sørge for, at man har den nødvendige ekspertise, der flytter med. – Der var ingen erfaring. Ingenting at læne sig op ad. Styrelsen skulle stort set starte fra bunden. I virkeligheden har det været den største fejl. At man så giver det nogle penge nu og lapper på det, det er selvfølgelig fint, og det er også det eneste, ministeren kan gøre, mener hun.

lig ni måneder, som også var målet før udflytningen til Aarhus. – Vi har i styrelsen en klar plan for, hvordan man vil nedbringe de ophobede sager og sagsbehandlingstiden, og jeg er sikker på, at det nok skal lykkes. Hun oplyser, at planen består af tre trin: rekruttering og oplæring, effektivisering af arbejdsgange og digitalisering. – Vi har allerede ansat ni juridiske sagsbehandlere på tandklageområdet, og fra starten af 2020 kommer der yderligere fem sagsbehandlere på tandlægeområdet. Det kommer selvfølgelig til at gøre en stor forskel. I alle de tre ansættelsesrunder, vi har haft i 2019, har det været relativt nemt at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til både administrative og juridiske stillinger, konstaterer Lizzi Krarup Jakobsen og forklarer, at styrelsen har udviklet et seks måneder langt oplæringsprogram, der sikrer en ensartet kvalitet i den fremtidige sagsbehandling. ♦

Plan for at nedbringe sagsbehandlingstiden Ifølge Lizzi Krarup Jakobsen er målet, at sagsbehandlingen fra og med 2022 kommer ned på gennemsnit-

Læs også artiklen “Trækker sig fra Disciplinærnævnet: Honoreringen er for dårlig” på næste side.

Jeg kan garantere, at vi gør alt, hvad vi kan, for at behandle sagerne så hurtigt som overhovedet muligt LIZZI KRARUP JAKOBSEN direktør i Styrelsen for Patientklager

∕

2020 2018

124 ∕ ∕ 31 ∕ 122

55 17

T ∕ baggrund Trækker sig fra Disciplinærnævnet:

Honoreringen er for dårlig TANDLÆGE JØRGEN JUUL-OLSEN HAR VALGT AT TRÆKKE SIG FRA SUNDHEDSVÆSENETS DISCIPLINÆRNÆVN, fordi honore-

ringen ikke står mål med arbejdsmængden. Problematisk, siger ekspert i sundhedsjura, fordi det går ud over tilliden til nævnets afgørelser, hvis arbejdsvilkårene gør det svært at tiltrække fagfolk. FREELANCEJOURNALIST KIM ANDREASEN ILLUSTRATION RASMUS MEISLER

ejle-tandlægen Jørgen Juul-Olsen har mere end 20 års erfaring med klagesager fra både AmtsRegions- og Landstandlægenævnet. Da Styrelsen for Patientklager i juli 2018 overtog klageområdet fra regionerne, sagde han ja til at følge med over og blive en af de fire tandlægefaglige repræsentanter i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som behandler klager, hvor der rettes kritik mod konkrete sundhedspersoner. Men han har nu meddelt, at han træder ud.

Fagligheden ned prioriteres Ifølge Jørgen Juul-Olsen står honoreringen ikke mål med den forventede indsats og de udgifter, som han har ved at deltage i nævnsmøderne. – Hver sag giver ca. 3400 kr. plus kørselsgodtgørelse, og jeg bruger 1-

56 18

1½ time pr. sag. Derudover skal man lægge transport og mødetid, oplyser Jørgen Juul-Olsen og fortæller, at han i Landstandlægenævnet fik ca. 2.500 kr. pr. sag. Jørgen Juul-Olsen bliver bakket op af tandlæge John Orloff, som også er udpeget af Tandlægeforeningen til Sundhedsvæsenets disciplinærnævn. – Honoreringen står på ingen måde mål med arbejdsmængden. Samtidig tager honoreringen slet ikke hensyn til, at vi er private erhvervsdrivende, og ikke offentlig ansatte som de fleste i nævnet, der kan udføre nævnsarbejdet i arbejdstiden betalt af det offentlige. Vi bliver fx nødt til at lukke klinikken for at deltage i et møde, forklarer John Orloff og fortsætter: – Kørselsgodtgørelsen er også problematisk. Vi får godtgørelse svarende til billigste offentlige transporttakst, dvs. at jeg fx kun lige får dækket broudgiften, når jeg skal til møder i Aarhus, forklarer han.

Jeg får kun lige dækket broudgiften, når jeg skal til møder i Aarhus JOHN ORLOFF tandlæge

Kan miste tilliden til nævnet Både Jørgen Juul-Olsen og John Orloff mener, at den dårlige honorering er et udtryk

for, at man ikke respekterer den faglighed, som arbejdet i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kræver. Ifølge Jørgen Juul-Olsen, risikerer man, at både tandlæger og patienter mister tilliden til nævnets afgørelser, hvis der pga. den dårlige honorering ikke er tilstrækkelig med tid til at behandle sagerne fagligt grundigt. – Og så skal man huske, at det er os nævnsdommere, der lægger navn til afgørelserne, siger Jørgen Juul-Olsen, der godt kan forestille sig, at det kan blive svært at genbesætte pladsen i nævnet. Honorering er ikke et problem for andre Direktør i Styrelsen for Patientklager, Lizzi Krarup Jakobsen, peger på, at honoreringen af medlemmer af Disciplinærnævnet sker efter en bekendtgørelse fastlagt af Sundhedsministeriet. – Vi honorerer alle nævnsmedlemmer ens efter den gældende aftale om honorering af nævnsmedlemmer i Disciplinærnævnet, siger hun og påpeger, at

∕

2020

∕

124

∕

hun ikke tidligere har oplevet, at læger eller andre sundhedsfaglige nævnsmedlemmer har trukket sig fra nævnsarbejdet på grund af honoreringen. Hun understreger samtidig, at alle sager får en grundig juridisk og sundhedsfaglig sagsbehandling. – I tandsager vil to tandlæger ofte besigtige det udførte arbejde for at dokumentere det. En erfaren sagkyndig konsulent vurderer derefter, om behandlingen lever op til normen for almindelig anerkendt faglig behandling. Herefter forbereder styrelsen sagen til behandling på et nævnsmøde. Der er dermed flere sæt tandlægefaglige øjne på den enkelte sag. Vi mener derfor, at der er en høj faglighed i sagsbehandlingen, siger Lizzi Krarup Jakobsen, og hun tror ikke, at det er en generel opfattelse, at der mangler faglighed i nævnsarbejdet.

¾¾

T ∕ baggrund

TF er på sagen I Tandlægeforeningen er man opmærksom på problemstillingen omkring honoreringen, og ifølge Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen, arbejder man på at få dokumenteret arbejdsbyrden, så man har skyts overfor Sundhedsministeriet. – Vi arbejder hårdt på, at de tandlæger, som er en del af klagesystemet, får nogle ordentlige arbejdsvilkår og en honorering, som står mål med det arbejde, som de udfører, siger Susanne Kleist. Skaber usikkerhed om nævnets arbejde Lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet, Kent Kristensen, mener, at det er et problem, hvis vilkårene for arbejdet i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn gør det svært at tiltrække kvalificerede fagfolk som nævnsdommere. – Nævnet er sat i verden for at sætte den faglige standard for behandlingen. Når tandlægerne sidder med, er det et udtryk for, at professionen selv er med til at definere normen for den faglige standard. Hvis der ikke sad tandlæger i nævnet, så ville den retlige norm ikke afspejle det, som man i almindelighed vil kunne forvente af faglig standard for en behandling. Det vil skabe usikkerhed og svække tilliden til nævnet til skade for både tandlæger og patienter, siger Kent Kristensen. Han peger også på, at sagerne i det nye system i langt højere grad er “tygget” på forhånd fra styrelsens side, end de var i det gamle tandlægesystem. Konkret betyder det, at medlemmerne af Disciplinærnævnet får et resumé og et udkast til en afgørelse, som de skal træffe beslutning ud fra.

– Det betyder, at man kan opleve, at ens faglighed ikke bliver hørt. For mennesker, der vælger at gå ind i nævnsarbejde, handler det i høj grad om, at de føler et fagligt ansvar for fællesskabet, og hvis man ikke synes, at man kan leve op til det ansvar, så har man ikke lyst til at være med, siger Kent Kristensen. ♦

FAKTA Disciplinærnævnet er en uvildig myndighed, der er uafhængigt af de myndigheder, der har ansvaret for sundhedsvæsenets drift. Når nævnet træffer afgørelser deltager to lægmænd, som repræsenterer sundhedsvæsenets brugere, og to sundhedsfagligt uddannede personer. Nævnet har en dommer som formand Sundhedsvæsenets disciplinærnævn behandler klager over den faglige virksomhed, der udøves af en række forskellige persongrupper inden for sundhedsvæsenet i Danmark. Kilde: Stpk.dk

Det vil skabe usikkerhed og svække tilliden til nævnet til skade for både tandlæger og patienter KENT KRISTENSEN lektor i sundhedsjura

58 20

BLIV UDSENDT OG GØR EN FORSKEL TUG - Tandsundhed Uden Grænser søger tandlægere, tandplejere, klinikassistenter og studerende til frivilligt humanitært arbejde ved vores skoletandplejeprojekter i Palæstina og Rwanda sommer 2020

Rwanda: Uge 29+30, 2020

Vestbredden: Uge 29+30, 2020

Som udsendt dækker du selv udgifter til rejse og ophold. Vi sørger for udstyr, lokaltransport, tolke, programlægning mm.

Ansøgningsfrist: 15. marts 2020 Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf: 33487703 eller e-mail: tug@tug-dk.org

For ansøgningsskema og flere informationer besøg: www.tug-dk.org

T ∕ ja/nej Niels Ulrich Hermund Uddannelsesansvarlig overtandlæge, ph.d., TMK Klinik, Rigshospitalet

Skal CBCTscanning anvendes ifm. fjernelse af visdomstænder i underkæben?

JA!

CBCT-SCANNERE BLIVER MERE OG MERE ALMINDELIGE PÅ DE DANSKE TANDKLINIKKER. Er de et

kærkomment, nødvendigt hjælpemiddel? Eller overflødigt – og dyrt – teknologisk lir, der ikke gør en forskel ift. den videre behandlingsplan? Vi har spurgt to tandlæger. TEKST ANNE BURLUND

NEJ! Lars Bo Petersen ph.d. og tandlæge hos Colosseumklinikken på Kongens Nytorv

60 26

visse situationer er der meget tæt relation mellem visdomstandens rod og Nervus Alveolaris Inf. I de tilfælde, hvor der vurderet ud fra en almindelig tandrøntgen er udtalte uregelmæssigheder i nervekanalens forløb, bruger jeg CBCT, fordi man her kan vurdere nervens præcise position i forhold til roden, fx om den er indlejret i roden. Ved fjernelse af tanden er der derfor risiko for at skade nerven. Hvis der findes tæt kontakt mellem tandens rod og nerven må jeg være indstillet på at justere eller helt ændre på den kirurgiske plan, jeg normalt vil gennemføre ved fjernelse af tanden. Helt konkret

BCT-scanning skal aldrig anvendes som rutine. Det kan bruges undtagelsesvist og skal altid begrundes individuelt. Der findes omfattende evidens på et ret højt niveau, der viser, at man ikke får færre nerveskader ved at bruge CBCT. Ligesom der ikke er kortere helingstid, mindre medicinforbrug, hurtigere operation og generelt andre bivirkninger eller komplikationer ved at bruge CBTC. Det er dyrt og strålingsintensivt og skal spares til de tilfælde, hvor der foreligger en helt speciel situation. Det kunne fx være meget dyb lejring eller patologiske forandringer omkring visdomstan-

∕

2020 2018

124 ∕ ∕ 31 ∕ 122

vil jeg justere retningsfjernelse og eventuelt foretage yderligere deling af roden, hvor jeg måske ellers bare ville have lukseret tand/rod på normal vis. I helt særlige tilfælde kunne jeg overveje koronektomi, selvom det seneste review (Ali, 2018) korrekt viser stor bias vedrørende mange behandlingsaspekter ved denne teknik sammenlignet med konventionel fjernelse af hele tanden. Derfor er der formentlig heller ikke signifikant forskel på de to behandlinger vedrørende nerveskader.

den. I den sammenhæng kan det være en rigtig god idé, men det er undtagelsen, som skal begrundes i hvert enkelt tilfælde. Målgruppen for fjernelse af visdomstænder er hovedsageligt unge mennesker, hvis økonomi ikke nødvendigvis er i topform. Så hvis de også skal lægge 1.6002.000 kr. for en CBCT-scanning, vil de måske fravælge behandlingen, hvilket kan medføre yderligere komplikationer. Alle de undersøgelser, der foreligger, viser, at der ikke er nogen forskel, og man ikke får flere nerveskader – og der er vel at mærke tale om randomiserede undersøgelser. Så vi har et godt grundlag

Man kan få en vurdering af, om nerven er indlejret i roden NIELS ULRICH HERMUND overtandlæge

for at sige, at det ikke skal bruges som rutine. Men det er selvfølgelig en individuel vurdering, hvornår det så er tilfældet. Vores budskab som radiologer er: Hold op med at bruge det som alm. værktøj. Og jeg har indtryk af, at det også er opfattelsen hos de fleste. Det, der ofte sker, er, at den blotte tilstedeværelse af ny teknologi kan give et teknologisk fix, der medfører, at man kommer til at bruge det for ofte, fordi det nu er her. Så jeg mener, at man skal skærpe sin opmærksomhed over for sine egne indikationer. Og ikke ender med at skyde vildt omkring sig som en anden vild røntgencowboy.

27 61

T ∕ quiz

Her er

ÅRETS tandlægespåmand I TANDLÆGEBLADET NR. 12 2018 SPURGTE VI, HVAD 2019 VILLE BRINGE FOR LANDETS TANDLÆGER . Flere af jer kiggede dybt

i krystalkuglen og indsendte jeres bud. Ingen formåede desværre at gætte rigtigt på alle 12 spørgsmål, men flere af jer kom tæt på! Vi har nu kåret en vinder, der med 10 rigtige svar kan kalde sig “ÅRETS TANDLÆGESPÅMAND”:

Mikkel Wessel Larsen fra tandlægen.dk i Taastrup Kæmpe tillykke! Der er to flasker vin på vej til dig.

Se alle spørgsmål og svar på Den Store Nytårsquiz her: TEKST: REDAKTIONEN

Er der indgået en ny tandlæge overenskomst?

NEJ, og ifølge den nye sundhedsminister Magnus Heunickes (S) foreløbige ud meldinger bliver der formentlig ikke indgået en ny tandlægeoverenskomst, men en aftale.

Er medlemstallet i Facebookgruppen Tandlæger oversteget 4.000 (dec. 2018: 3.300)?

NEJ, ved udgangen af året er 3.600 tandlæger medlemmer af gruppen.

Er behandlingstiden for en klagesag i Styrelsen for Patientklager nedbragt fra de nuværende ca. 12 måneder?

NEJ OG JA. Den seneste opgørelse fra STPK viser, at sagsbehandlingstiden for tandrelaterede klager er 11,6 måneder.

Er der truffet politisk beslutning om gratis tandpleje til de 1824årige?

NEJ, men flere politiske partier meldte ifm. folketingsvalget ud, at de går ind for gratis tandpleje til de 1824årige.

Har Ombudsmanden givet Tandlæge foreningen medhold i klagen om om skrivning af NKRevalueringsrapporten op til de seneste forhandlinger om ny tandlægeoverenskomst? Er tandlægen.dk blevet videresolgt?

NEJ, Ombudsmanden afviste i begyndel sen af februar – efter ni måneders vente tid – at gå ind i sagen, da rapporten var blevet anvendt til lovgivningsarbejde.

NEJ, efter et årsregnskab i 2018 med et tab på 130 mio. kr. lød meldingen fra kædens direktør Henrik Kølle til Tandlægebladet i juli, at ”salgstankerne er parkeret på ubestemt tid”, og man vil koncentrere sig om driften.

Er den generelle økonomiske ramme for voksentandplejen stadig 1,4 mia. kr.?

JA, ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) bliver rammen ikke udvidet.

Er ejerskabsreglerne givet fri, så en tandlæge fremover ikke længere skal eje mindst 51 % af klinikken?

NEJ, en tandlæge skal stadig eje 51 % af klinikken.

Er der opnået delt forhandlingsret mellem Tandlægeforeningen og ATO for tandlæger i den kommunale tandpleje i København og på Frederiksberg?

NEJ, der har i stedet været dialog mellem TF, ATO og Frederiksberg Kommune, hvor det er lykkedes at indgå en forhåndsaftale, der forhåbentlig vil løse de udfordringer, der har været ift. ATO’s underskrivelse af lønaftaler med TF’s medlemmer, der er ansat i Frede riksberg Kommune.

∕

2020

∕

124

∕

Er sundhedsministeren stadig fra partiet Venstre?

NEJ, efter folketingsvalget 5. juni dannede Mette Frederiksen i slutnin gen af juni en ren socialdemokratisk regering og udnævnte Magnus Heunicke til ny sundhedsminister. Kan en tandlæge fremover eje mere end to klinikker?

NEJ, reglerne er ikke ændret. Dog kan regionsrådet efter ansøgning give særlig tilladelse til, at en tandlæge praktiserer fra flere end to praksisadresser.

Er der i 2019 udklækket flere end 170 nye tandlæger fra de to tandlægeskoler?

NEJ, der blev uddannet 123 nye odontologer i 2019.

T ∕ kom til orde

På Tandlægebladets indlæg- og debatsider har læserne ordet. Vi modtager følgende typer af indlæg: Læserbreve ca. 500 ord Kommentarer ca. 500 ord Essay ca. 1.000 ord Kronikker ca. 2.000 ord Faglige referater af kurser eller møder ca. 500 ord Indlæg sendes til fagligvidenskabelig redaktør Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.

De holdninger, der kommer til udtryk i de enkelte indlæg, er forfatternes egne, og er ikke et udtryk for generelle holdninger i tandlægestanden eller i Tandlægeforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere de indsendte bidrag. Find mere information om krav til indlæg på Tandlægebladet.dk under “Om Tandlægebladet”.

kronik ← PETER ØSTERGAARD* Tandlæge, MPH, formand for Region Hovedstadens Tandlægeforening, formand for Bisserne på Mændenes Hjem og Kofoeds Skole

KAN ET FAGPOLITISK LANDKORT VISE EN VEJ UD AF VOKSENTANDPLEJENS KRISE? NU ER FINANSLOVEN VEDTAGET MED ENDNU EN TANDPLEJEORDNING.

Det afspejler Folketingets dilemma om dansk voksentandpleje. Man ønskede at forenkle de brogede tilskudsog tandplejeordninger. Men det modsatte er sket. Der må være en reformvej med social medicinsk kant ud af krisen – via forhandlinger med Folketingets partier.

ONFLIKTEN MED REGIONERNE om tandlægeoverenskomsten er en akut overenskomstkonflikt, der er ”løst” af Folketingets partier med en fastfrysning af konflikten med en særlov. Konflikten om patienternes tilskud til tandpleje er en effekt af de sidste 30 års forringelser på området.

Folketingets partier har erkendt problemerne og har enstemmigt søgt at løse problemerne med to tiltag. Det ene ved at gøre den daværende tandlægeoverenskomst til en del af sundhedsloven med særloven, og det andet ved at love en ny model for voksentandplejen i Danmark. Dette dilemma er Sundhedsministeriets dialogforum sat i verden for at løse, men man er gået i stå. Det er nok, fordi dette forum udelukkende har været et alibi for at indføre øget priskonkurrence og frit ejerskab. I stedet for et forum, der

skulle se på hovedproblemerne og komme med løsningsforslag. De grundlæggende problemer er en akkumuleret udhuling af tandlægeoverenskomsten samtidig med en knopskydning af mange brogede, offentligt betalte tilskuds- eller tandplejeordninger. Ordninger, der skal forsøge at kompensere, at det gule sundhedskort ikke gælder som fuldt betalingskort i voksentandplejen. Der er nu 11 forskellige tilskudsordninger til særlige grupper i voksentandplejen. Resten af de voksne danskere betjenes af en fastfrossen offentlig tandlægeoverenskomst (særlov) og en voksende brugerbetaling (Fig. 1). Hvordan dækker voksentandplejen danskernes behov? Baggrunden er, at tandsundheden i Danmark er markant forbedret de sidste 50 år med stigende velfærd og velstand, herunder en betalingsfri børneungdomstandpleje op til det 18. år. For voksentandplejen er opgaven gradvist blevet ændret fra tidligere, hvor den offentlige sygesikring med store tilskudsprocenter skulle dække alle voksnes tandplejebehov. Det, vi nu ser, er, at en stigende andel af alle tandsygdomme findes hos mindre end en fjerdedel af befolkningen, og heraf har en stor del også andre massive problemer – socialt, sundhedsmæssigt og økonomisk. Vi har på den måde fået relativt større ulighed i tandsundheden i Danmark. Både hos børn, unge, voksne og pensionister. En løsning kan være, at Folketinget helt fjerner brugerbetalingen på de 10 delvist offentligt betalte tilskudsog tandplejeordninger for voksne, ligesom der nu er indført gratis strakstandpleje for de dår-

Forummet har udelukkende har været et alibi for at indføre øget priskonkurrence og frit ejerskab ∕

2020

∕

124

∕

Meget vil være forbedret, hvis det gule sundhedskort reelt gjaldt for tandpleje til trængte mennesker ligst stillede socialt udsatte. Samt at tandlægeoverenskomsten igen aftales med et nyt fagligt indhold og pristalsreguleres uden at blive beskåret i fremtiden. Hermed bliver der kun to offentlige tandplejeordninger i voksentandplejen: Fuld dækning for socialt og sundhedsmæssigt udsatte i de nuværende tilskudsordninger og delvis dækning med tandlægeoverenskomsten for de øvrige voksne danskere.

ET BROGET OVERBLIK, EN BROGET KRISE Det kræver argumentation at få et overblik over denne brogede krise. Vi har i dag 11 offentlige tilskudsog tandplejeordninger: Omsorgstandplejen, specialtandplejen, regionstandplejen, særordninger vedr. bestemte sygdomstilstande, tilskud i særlige tilfælde i medfør af lov om aktiv socialpolitik samt hhv. personlige tillæg og helbredstillæg i medfør af lov om social pension og nu strakstandpleje for særligt socialt udsatte. I Fig. 1 ses de forskellige tilskudsordninger i forhold til den samlede voksentandpleje, der er dækket af særloven og brugerbetaling. Udgifterne til disse ordninger udgør ca. 0,5 mia. kr. pr. år ifølge ”Kortlægning af de eksisterende tandplejeordninger i Danmark”, som Sundheds- og Ældreministeriet udgav i september 2018 (1). Tandlægeoverenskomsten/særloven udgør 1,4 mia. kr. pr. år til tilskud til de voksnes forebyggelse og basistandpleje. Mens tilskudsog tandplejeordningerne samt tandlægeoverenskomsten/særloven er betalt via skatten, er der brugerbetaling for 6-7 mia. kr. pr. år. Heraf er ca. 1,2 mia. pr. år betalt som tilskud ved privat medlemskab i Sygeforsikringen ”danmark”. Der er også andre tandforsikringer, såsom Dansk Tandforsikring og Tryg, til at supplere dækningen af disse private sundhedsudgifter.

≥ 65

T ∕ kom til orde

også af alle andre, som meget komplekst og uensartet. Medvirkende hertil er, at voksentandplejen i dag er forankret i ikke mindre end fem ministerier (Sundheds- og ældre-, Beskæftigelses-, Justits-, Udlændinge- og Integrations- og Forsvarsministeriet) og otte forskellige lovområder (Sundhedsloven, Lov om aktiv socialpolitik, Lov om social pension, Retsplejeloven og Straffuldbyrdelsesloven, Integrationsloven og Udlændingeloven samt Finansloven) (1).

Forskellige tilskudsordninger Alder

65+

20 %

50 % 26-64 år

18-25 år

0-17 år

10 % 20 % Antal

Fig. 1. Det fagpolitiske landkort er en befolkningspyramide for begge køn. Tandplejen ses i forhold til befolkningsfordelingen. X-aksen er antallet af danskere, og y-aksen er alderen. 20 % af befolkningen er under 18 år og i børneungdoms-tandplejen. Resten er i voksentandplejen: 10 % er 18-25 år og som regel under uddannelse, mens 50 % er 25-65 år og som regel på arbejdsmarkedet. Danskere over 65 år tegner sig for de sidste 20 %. De forskellige tilskudsordninger i voksentandplejen udgør en mindre del. Størstedelen af voksenbefolkningen får dækket 18 % af tandplejeydelserne. De resterende 82 % af voksentandplejen er privatfinansieret. (Figuren bygger på tal fra Danmarks Statistik).

Til sammenligning er lægebehandlingens landkort helt ensfarvet for danskerne. Med det gule sundhedskort er de alment praktiserende læger og behandling på hospitalerne skattefinansieret fra vugge til grav. Det er til at få øje på forskellen på et ensfarvet lægevæsen, en ensfarvet børne-ungdoms-tandpleje og en broget tandpleje for voksne. Problemet i voksentandplejen er, at hvis noget er svært at forklare, så er det også svært at forsvare. Så jo, der er behov for en forenkling af det brogede system, som djøf’erne, politikerne, pressen, befolkningen og tandplejen alle er faret vild i. Alene lovkomplekset bag voksentandplejen opleves af sagsbehandlerne i kommune og regionerne, men

AFBUREAUKRATISERING OG POLITISK HANDLING ØNSKES Brugerbetalingerne er i sig selv et omfattende bureaukrati. Bare spørg kommunernes sagsbehandlere og tandlægekonsulenter. Hvis man accepterer, at kontanthjælp bliver sidestillet med en social diagnose i Loven om Aktiv Socialhjælp § 82-82a, vil den kommunale sagsbehandling af tandpleje kunne begrænses. Kontanthjælpsmodtagerne kan få udført alle nødvendige sygesikringsydelser på det gule sundhedskort fra den dag, de møder op på tandklinikken, oftest til akut behandling. Tandlægekonsulenten skal så blot vurdere behovet for hel- og delproteser og i sjældnere tilfælde kroner, broer og implantater. Private tandklinikker undgår at agere lånekasse, og kontanthjælpsmodtageren undgår de ydmygende inkassosager, der kommer, fordi kontanthjælpsloftet næsten umuliggør egenbetalingen.

En løsning kan være, at Folketinget helt fjerner brugerbetalingen på de 10 delvist offentligt betalte tilskudsog tandplejeordninger for voksne

Et andet eksempel er de fattige pensionister. Indføres samme ordning med det gule sundhedskort for dem, så undgås bureaukratiet med helbredstillægget, der skal dække individuelt udregnede procenter. Alle tilskudsog tandplejeordninger er sat i verden for at kompensere for social, sundhedsmæssig og økonomisk ulighed. Meget vil være forbedret, hvis det gule sundhedskort reelt gjaldt for tandpleje til trængte mennesker. Voksentandplejen vil blive en mere ligestillet del af sundhedsvæsenet. Ligesom munden vil blive opfattet som en mere naturlig og ligestillet del af kroppen, når man er syg.

Det vil der være perspektiver i. Men det kræver, at Folketingets partier ønsker at investere i denne brogede sag og få voksentandplejen ud af det nuværende dødvande.

KILDE 1. SUNDHEDS- og ÆLDREMINISTERIET 2018. Kortlægning af de eksisterende tandplejeordninger i Danmark. Rapport. *Kronikken udtrykker forfatterens synspunkter.

Rengøringsservice i 20 år

Rengøring til tandklinikker Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Ring eller skriv

Nyhed

Delta Rengøring Teglvej 1,4990 Sakskøbing Tlf. 4054 6546 delta@delta-rengoering.dk

Vi er nu blevet landsdækkende

www.delta-rengoering.dk

∕

2020

∕

124

∕

T ∕ medlemsservice navne 40 FYLDER DU RUNDT? Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det. Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker” Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 26/1-28/2 2020 30

Karen Bech, Frederiksberg, 26. januar Camilla Ottesen, Frederiksberg, 26. januar Laura Sloth, Hjørring, 28. januar Mia Daugaard, Herning, 28. januar Karama Saad Hashim R Alameri, Aalborg, 30. januar Maibritt Halkjær Bjørnsen, København SV, 2. februar Julie Seung Hee Christiansen, Aalborg, 2. februar Mette Pickering, Virum, 23. februar Gunnhild Bjørk, Argir, 27. februar Luise Jungnickel, Berlin, 27. februar Bolette Gullak, København Ø, 28. februar

Ditte Futtrup, Roskilde, 28. januar Kasper Holm-Busk, Roskilde, 29. januar Stine Buhl, Bjert, 30. januar Signe Johanne Barslev Rasmussen, Aarhus C, 8. februar Daniella Dinesen, Taastrup, 8. februar Dorthe Susanne Radil, Rønne, 18. februar Lene Damgaard Martin, Haderslev, 20. februar Marie-Louise Bastholm Bille, København Ø, 25. februar Anne Elisabeth Bryde Dan, København K, 26. februar

Heidi Raakilde Hviid, Haslev, 2. februar Eva Lomholt Poulsen, Silkeborg, 4. februar Mette Irmgard Lyck, Solbjerg, 15. februar Marianne Anesen, Aalborg, 21. februar

Carl Henrik Carlsen, Holstebro, 30. januar Anne Charlotte Molbech, Holstebro, 31. januar Carl Jørgen Juhl Nielsen, Aalborg SV, 10. februar Elisabeth Andersen, Rødekro, 15. februar Birgir Olafsson, Nykøbing F, 15. februar Susanne Dalum Hesseldahl, Svendborg, 16. februar Jan Roug Nielsen, Vedbæk, 17. februar Annelise Bom, Fredensborg, 18. februar Henrik Johannes Hasselgaard, Hjørring, 21. februar Tina Bjerre Rosendal, Kongens Lyngby, 22. februar Ulla Lyngskov, Hellerup, 24. februar Martin Stæhr Baunsbak Vermehren, Erslev, 27. februar Tine Holten Mora-Jensen, Holte, 28. februar

Sven Thyø, Læsø, 18. februar

Jan Gerdes, Gilleleje, 28. februar

Dødsfald

† Niels L Ingeman Olsen Fødselsdagsår: 1942, Kandidatår: 1967 Afgået ved døden 18. november 2019 † Flemming Isidor Fødselsdagsår: 1952, kandidatår: 1976 Afgået ved døden 15. december 2019

Har din situation ændret sig? Husk at opdatere dine medlemsinformationer, hvis du flytter, får ny e-mail, går op eller ned i tid eller får nyt arbejde. Klik ind på Tdlnet.dk ≥ personlige oplysninger eller send en e-mail til medlemsregistrering@tdl.dk

∕

2020

∕

124

∕

T ∕ medlemsservice

DANSK PÆDODONTISK SELSKAB (DPS) INVITERER TIL:

Forårskursus 2020 Tid: Torsdag den 26. marts 2020, kl. 9.00 – 16.00 Sted: Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart Dansk Pædodontisk Selskabs Forårskursus 2020 omhandler emnerne: • Caries blandt småbørn (Early Childhood Caries) og mulige forebyggende tiltag, herunder kontakten til omsorgspersoner, den tidlige opsporing, information og forebyggende indsats. • Forældres mentale sygdomme og sammenhængen med fremmøde i forbindelse med lægebesøg og vaccinationsprogram samt cariesforekomst hos 5-årige i Danmark. • Derudover sætter vi fokus på oral mutilation, også kaldet enukleation. Det gør vi, som konsekvens af, at mennesker med mange forskellige etniske baggrunde bor i Danmark, og at vi som en del af det daglige arbejde i børneog ungdomstandplejen dermed møder børnene fra familier med mange forskellige etniske baggrunde og traditioner. Vi støder på nye indgreb og traditioner, hvoraf nogle er relateret til mundhulen. Vi sætter derfor ved dette møde også fokus på diagnostik og journalføring i relation til eksempelvis dental mutilation vs. aplasi.

Som indledning til dagens kursusprogram har vi inviteret professor David Manton fra University of Groningen, Holland (tidl. University of Melbourne, Australien) til at fortælle om early childhood caries (ECC). Vi har derudover inviteret lektor og psykolog Kirstine A. Davidsen fra Syddansk Universitet i Odense til at fortælle om sit nyeste videnskabelige arbejde vedr. forældre med alvorlig mental sygdom som skizofreni, bipolar sygdom og depression set i forhold til fremmøde med børn ved lægebesøg og vaccinationsprogram samt cariesforekomsten hos 5-årige i Danmark. Lektor Arthur Kemoli, University of Nairobi, Kenya vil fortælle om, hvad orale mutilationer er, hvordan praksis udføres, og hvad baggrunden for denne praksis er. Derudover vil videncenterleder, specialtandlæge Hans Gjørup, Vestdansk Odontologisk videncenter, Aarhus Universitetshospital Skejby og afdelingstandlæge på Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Marie-Louise Milvang Nørregaard fortælle om agenesi og fund af dental mutilation i Danmark og tage os med i en drøftelse af, hvordan vi håndterer dentale mutilationer og manglende tænder grundet i dentale mutilationer i Danmark. Hvordan registreres disse kliniske fund i vore journaler?

Og hvad med differential diagnostik, når vi møder tilfælde af aplasi og dental mutilation? Der gøres opmærksom på, at nogle af indlæggene vil blive præsenteret på engelsk. Kursusafgift og tilmelding Medlemmer: 1350 kr. Ikke-medlemmer: 1.750 kr. Der vil også være mulighed for deltage som studerende: 350 kr. (begrænset antal pladser)

Tilmelding til Jette DaugaardJensen daugaard.jette@gmail.com senest den 20. februar 2020. Kursusafgiften bedes indbetalt til: Danske Bank reg. nr. 1551 konto nr. 3578537562 Skal der fremsendes elektronisk faktura, sendes der mail med oplysning om deltagernavn, kommunens/tandplejens navn, adresse og EAN nummer. Der vil efterfølgende blive fremsendt E-faktura.

Mindeord

Professor Flemming Isidor, Brabrand, in memoriam Født den 29. juni 1952. Død den 15. december 2019.

PROFESSOR FLEMMING ISIDOR, Aarhus Universitet, er død 67 år gammel søndag den 15. december 2019. Flemming Isidor blev uddannet cand.odont. fra Tandlægehøjskolen i Aarhus i 1976, ph.d. i 1981 og dr.odont. i 1988. Flemming Isidor blev ansat på Tandlægehøjskolen i Aarhus i 1977, og her fortsatte han sin karriere frem til sin død. Først som stipendiat og adjunktvikar i parodontologi (1977-1984), derefter som adjunkt og lektor i protetik (1984-2001) og endelig som professor i protetik (2001-2019). Han var institutleder ved Odontologisk Institut på Aarhus Universitet fra 1999-2004 og viceinstitutleder i en årrække. Flemming Isidors faglige virke favnede bredt. Han havde stort engagement i mange aspekter af tandlægevidenskaben og dyb indsigt i hele det odontologiske felt med afsæt i oral protetik, oral implantologi og parodontologi. Flemming Isidor var internationalt anerkendt for sin forskning. Han havde et omfattende forfatterskab af skelsættende videnskabelige publikationer bag sig i både internationale og danske fagtidsskrifter. Flemming Isidor delte gavmildt ud af sin store viden, og han prioriterede at formidle sin forskning til fagfæller, kolleger og studerende. Derfor var han også en værdsat underviser blandt de studerende på Tandlægeskolen i Aarhus og et skattet medlem af bl.a. Akademisk Råd, Fakultetsrådet og forskningsudvalg på Aarhus Universitet.

∕

2020

∕

124

∕

Flemming Isidor nød stor respekt blandt kolleger i fagkredse nationalt og internationalt, og han har varetaget det ærefulde hverv som præsident for Scandinavian Society for Prosthetic Dentistry (SSPD) i årene 2007-2014. I 2016 blev Flemming Isidor udnævnt til æresmedlem af Tandlægeforeningen. Gennem hele sin karriere så Flemming Isidor det som en væsentlig opgave at bidrage til samfundet og løfte den generelle tandsundhed. Han bestred flittigt og samvittighedsfuldt flere poster og hverv – bl.a. myndighedsbetjening for Retslægerådet og ekspertkonsultationer for Regionstandplejen i Region Midt. Flemming Isidor var konsulent for Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen. Sideløbende med alle disse hverv arbejdede Flemming Isidor fortsat som praktiserende tandlæge for at bevare kontakten til den kliniske praksis. Flemming Isidor var et ordentligt, beskedent og lattermildt menneske, og han efterlader et stort fagligt tomrum og savn på Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, hvor han har haft sin vante gang som anerkendt forsker, kliniker og underviser i 42 år. Flemming Isidor efterlader sig hustru, tre voksne børn og tre børnebørn. Æret være Flemming Isidors minde.

Siri Beier Jensen, institutleder, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

T ∕ medlemsservice

Mindeord

Flemming Isidor som sektionsleder

Flemming Isidor – æresmedlem af Tandlægeforeningen

PROFESSOR, DR.ODONT. FLEMMING ISIDOR, er ikke længere blandt os. Hans meget pludselige og alt for tidlige død kom som et chok for hele sektionen. De fleste tandlæger i Danmark kender navnet Flemming Isidor. Mange vil huske ham som den fantastiske underviser og foredragsholder, han var. Han havde indsigt, erfaring, mod og stor forståelse for det daglige kliniske arbejde. Vi på sektionen vil også huske ham som en kompetent sektionsleder, ferm protetiker, imponerende forsker og mentor. Men vi vil også huske ham som det utroligt kærlige, samvittighedsfulde, ordentlige og humoristiske menneske, han var. Vi gik aldrig forgæves til Flemming for faglig diskussion og gode råd. Han var vores ledestjerne. Verden har mistet et omsorgsfuldt og fantastisk menneske, tandlægestanden har mistet en af sine største, Tandlægeskolen har mistet en ildsjæl, sektionen har mistet sin leder, mentor og ven. Farvel Flemming. Sorgen er ubærlig. Din fane er der ingen, der kan bære, men vi vil forsøge at videreføre sektionen i din ånd. I denne svære stund går vores varmeste tanker til Annette samt børn, svigerbørn og børnebørn, som stod Flemmings hjerte meget nær.

FLEMMING ISIDOR, professor ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Sektion for Protetik ved Aarhus Universitet, er afgået ved døden den 15. december 2019. Hans alt for tidlige død er et tab for tandlægestanden. Flemming Isidor var et fagligt fyrtårn og en internationalt anerkendt forsker. Vi husker Flemming Isidor som en legende på odontologi ved Aarhus Universitet. Han var en dygtig formidler og inspirerende underviser, der blev mentor for flere generationer af tandlæger. Flemming Isidor var en gammeldags gentleman i ordets bedste forstand. Han var et ordentligt og redeligt menneske, der mødte alle med venlighed og smil. Han efterlader et stort savn hos os alle, som kendte ham. Flemming Isidor blev æresmedlem af Tandlægeforeningen i 2016 som en anerkendelse af hans store faglige indsats. Tandlægeforeningen vil gerne udtrykke sin taknemmelighed, og vores tanker går til hans familie i denne svære tid. Æret være Flemming Isidors minde. Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen

Yasser, Bahram, Lone, Helle, Jørn, Rie, Peter, Eva, Mette, Marianne, Anders, Lars, Lene, Charlotte, Karen, Anders, Lasse, Annette, Camilla og Gulli, Sektion for Protetik, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Mindeord

Flemming Isidor – medlem af Tandlægebladets fagredaktion DET VAR MED STOR SORG, at vi i Tandlægebladets fagredaktion midt i december 2019 modtog meddelelsen om Flemming Isidors bortgang. Vi havde få uger forinden været sammen med Flemming ved et møde i fagredaktionen, hvor han deltog på sædvanlig veloplagt vis. Det er helt forkert, at vi nu skal omtale Flemming i datid. Flemming var medlem af fagredaktionen siden 2006, og han ydede her gennem årene en meget stor, kvalificeret og konstruktiv indsats. Med baggrund i hans betydelige forfatterskab, som omfattede 125 videnskabelige artikler, var det altid tydeligt at mærke hans store og brede odontologiske faglige viden. Flemming bidrog i væsentlig grad til Tandlægebladets faglige udvikling med vægt på den odontologiske klinik. Hans seneste bidrag til Tandlægebladet vil bladets læsere kunne se senere dette år. Han var hovedtilrettelæggeren bag det kommende tema: ”Oral rehabilitering – med og uden implantater. Udover at være tilrettelægger af temaet indgik han også blandt forfatterne af flere af temaets artikler, heraf førsteforfatter på artiklen: ”Endodontisk behandling eller implantatindsættelse”. Denne bliver således Flemmings sidste artikel. Vi vil komme til at savne Flemming i fagredaktionen, hvor han udover de faglige input samtidig bidrog til en god og konstruktiv stemning, hvor der også altid var plads til et godt grin. Æret være Flemmings minde. Nils-Erik Fiehn, Palle Holmstrup, Lise-Lotte Kirke vang, Bjarne Klausen og Gitte Almer Nielsen Fagredaktionen

∕

2020

∕

124

∕

T ∕ medlemsservice

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Forskningskonto forår 2020

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning, KOF forår 2020

TANDLÆGEFORENINGENS FORSKNINGSKONTOS formål er at yde støtte til alle former for forskning inden for odontologi. Udvalget uddeler sædvanligvis ikke beløb over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning. Igangværende projekter og projekter, som tidligere har modtaget støtte fra Tandlægeforeningens Forskningskonto, kan kun modtage yderligere støtte efter indsendelse af årligt rapportskema, regnskaber og lignende for tidligere bevilget støtte. Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning. Ansøgere, som tidligere har modtaget støtte fra Forskningskontoen, og som har undladt at indsende ovennævnte dokumentationer i forbindelse med tidligere projekter, vil ikke kunne komme i betragtning. Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. skal publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tandlægeforeningens Efteruddannelse. Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades via Tdlnet.dk. Klik ind på Tdlnet.dk og vælg menupunktet om foreningen / organisation / udvalg / udvalgsdokumenter / andre udvalg / FORSKU/KOF/Tandlægeforeningens forskningsfond / ansøgningsskema Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

I HENHOLD TIL FUNDATSEN indkalder bestyrelsen herved 1) ansøgninger om at komme i betragtning ved den ordinære uddeling af midler og 2) forslag til anvendelse af midler. KOF’s formål er at yde støtte til undersøgelser, der kan anses for at være af betydning for en videreudvikling af tandlægevidenskaben og tand lægegerningen. Ethvert medlem af Tandlægeforeningen kan til bestyrelsen fremsætte forslag til anvendelse af midlerne. KOF giver sædvanligvis ikke bevillinger over 100.000 kr. til en enkelt ansøgning. Dansk offentliggørelse over for danske tandlæger af den pågældende undersøgelses resultater mv. skal publiceres i Tandlægebladet, ligesom det gerne ses, at foredrag eller kursus tilbydes Tand lægeforeningens Efteruddannelse. Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades via Tdlnet.dk. Klik ind på Tdlnet.dk og vælg menupunktet om foreningen / organisation / udvalg / udvalgsdokumenter / andre udvalg / FORSKU/KOF/Tandlægeforeningens forskningsfond / ansøgningsskema Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning, som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger, der efterlever vejledningen, vil blive behandlet.

Ansøgningsfrist den 1. april 2020. Ansøgninger sendes til: Forskningsmidler@tdl.dk Mrk. FORSKU

Ansøgningsfrist den 1. april 2020. Ansøgninger sendes til: Forskningsmidler@tdl.dk Mrk. KOF

Ansøgninger modtages kun elektronisk.

Indkaldelse af ansøgninger til Tandlægeforeningens Forskningsfond forår 2020 BESTYRELSEN INDKALDER hermed ansøgninger til at komme i betragtning ved den uddeling af fondens midler, der finder sted i april 2020. 1) Bestyrelsen kan efter ansøgning yde støtte til odontologisk forskning. Ansøgningen må nøje angive, hvortil støtten tænkes anvendt samt redegøre for ansøgerens kvalifikationer. Se ansøgningsskemaet for nærmere betingelser. Støtte til ansøgere, der ikke er medlemmer af Tandlægeforeningen, kan kun ydes, når der foreligger enstemmig beslutning. 2) Efter ansøgning kan ydes støtte til medlemmer af Tandlægeforeningen, der ønsker at studere i udlandet, uden at det dermed er tilsigtet at opnå en udenlandsk doktorgrad eller eksamen. Ansøgningen skal indeholde detaljeret redegørelse for emnet for de påtænkte studier samt angivelse af, hvor studiet agtes foretaget. Senest tre måneder efter hjemkomsten skal bevillingsmodtageren til fondens bestyrelse indsende en fyldestgørende skriftlig beretning om forløbet af studieopholdet. Beretningen eller dele heraf kan på bestyrelsens bekostning offentliggøres i Tandlægebladet. 3) Bestyrelsen kan efter ansøgning bevilge tilskud til sådanne formål, der skønnes at være af betydning til

∕

2020

∕

124

∕

fremme af den praktiske odontologi. Tilskud kan dog ikke overstige 25 % af det til rådighed stående beløb. Fonden giver sædvanligvis ikke bevillinger, der overstiger 100.000 kr. til en enkelt ansøgning. Det er fastsat, at en bevillingsmodtager, der ikke opfylder de for bevillingen fastsatte betingelser, er pligtig til efter bestyrelsens anmodning at tilbagebetale bevillingen. Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades via Tdlnet.dk. Klik ind på Tdlnet.dk og vælg menupunktet om foreningen / organisation / udvalg / udvalgsdokumenter / andre udvalg / FORSKU/KOF/Tandlægeforeningens forskningsfond / ansøgningsskema Til ansøgningsformularen er udarbejdet en vejledning som bedes anvendt ved udfyldelse og fremsendelse af formularen. Kun ansøgninger der efterlever vejledningen vil blive behandlet.

Ansøgningsfrist den 1. april 2020. Ansøgninger sendes til: Forskningsmidler@tdl.dk Mrk. Tandlægeforeningens Forskningsfond Ansøgninger modtages kun elektronisk.

T ∕ medlemsservice

Tandlægeforeningens skolarstipendium for studieåret 2020-2021 TANDLÆGESTUDERENDE KAN SØGE et forskningsstipendium for undervisningsåret 2017-2018. Ansøgningen skal indsendes inden den 1. april 2020. Der kan forventes svar på ansøgningen medio maj 2020. Skolarstipendier uddeles til tandlægestuderende, der i løbet af studiet ønsker at få indblik i forskningsarbejde. Færdige kandidater kan derfor ikke søge! Det er en forudsætning, at ansøgningen udarbejdes i samarbejde med en etableret forsker, der accepterer at fungere som vejleder for projektet. Det er vigtigt, at projektet er med til at etablere ny viden og derfor ikke er for rutinepræget, samt at projektet eller størstedelen af projektet kan afsluttes inden for stipendieperioden. Skolarstipendiet udgør i alt 162.000 kr. Heraf anvendes de 120.000 kr. til løn til den studerende (10.000 kr. pr. måned i et år), 15.000 kr. til delvis dækning af udgifter, som skolarstipendieprojektet påfører den afdeling, hvor projektet udføres (kontorhold, forsøgsudgifter, kongresrejse etc.), og 27.000 kr. til Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet til administration (overhead). I stipendieperioden holdes orlov fra studiet, og den studerende er derfor ikke berettiget til SU. Ansøgningen udformes på en særlig formular, som kan downloades via Tdlnet.dk. Klik ind på Tdlnet.dk og vælg menupunktet om foreningen / organisation / udvalg / udvalgsdokumenter / andre udvalg / FORSKU/KOF/Tandlægeforeningens forskningsfond / ansøgningsskema Spørgsmål kan rettes til Tandlægeforeningens stabschef Cecilie Alsted på tlf. 33 48 77 90.

Ansøgningsfrist den 1. april 2020. Ansøgninger sendes til: Forskningsmidler@tdl.dk Mrk. Skolar Ansøgninger modtages kun elektronisk.

Vent lige … Er din kontrakt i orden? Hvis du står overfor en ansættelse i privat praksis, kan du få en professisonel, juridisk vurdering af din kontrakt, inden du skriver under. Kontakt Tandlægeforeningens afdeling for ansatte tandlæger på e-mail ansattetandlaeger@tdl.dk eller telefon 70 25 77 11

T ∕ medlemsservice kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 2 2020 Deadline: 10. februar 2020 Udkommer: 25. februar 2020 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 3 2020 Deadline: 9. marts 2020 Udkommer: 24. marts 2020 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 3348 7733, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

Tandpleje for 0-6 årige og non-operativ behandling - klinikassistenter • Ansøgningsfrist 15. november 2019. Studiestart februar 2020. • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Er relevant for klinikassistenter, som varetager selvstændige patientopgaver med undersøgelse og behandling af børn og unge. Fokus på kommunikation, sundhedsfremme og non-operativ behandling. Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca. 3 måneder. Info: health.au.dk/aop

Omsorgstandpleje (tandpleje for ældre) • Studiestart marts 2020. • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Dette modul giver dig mulighed for at udvikle dine kompetencer til at arbejde i privat praksis eller i omsorgstandplejen med ældre patienter. Du får baggrundsviden om målgruppen (fx demente patienter) samt indvirkning af aldring, almensygdomme og farmaka. Indgår i Diplomuddannelsen i oral helse. 5-6 undervisningsdage over 3 måneder. Info: health.au.dk/oral helse

Ortodonti II - tandplejere • Studiestart februar 2020. • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet På modulet Ortodonti II er der fokus på virkningsmekanismerne ved og forudsætninger for brug af de forskellige typer ortodontisk apparatur og behandlingsformer. Indgår i diplomuddannelsen i oral helse. 8 undervisningsdage over 3 måneder. Info: health.au.dk/oral helse

ALLE SLAGS HJERNER - ROBUSTE OG SÅRBARE DANSK SELSKAB FOR ODONTOFOBI, AFHOLDER HELDAGSKURSUS • Dato: 28. marts 2020. • Sted: Hotel Plaza Odense, Østre Stationsvej 24, 5000 Odense C. HELDAGSKURSUS til den meget attraktive pris af 1.250 kr. for medlemmer i DSO. 1.750 kr. for ikke medlemmer. Inkl. forplejning i løbet af kurset. Kursusholder er Ann Elisabeth Knudsen, lektor i psykologi og dansk. Ann har skrevet 5 forskellige bøger om hjernen, dens udvikling og funktion, hvordan den skaber og påvirker os livet i gennem. Hvis du vil være bedre til at forstå dine patienter og dine kollegaer, er dette kursus, lige noget for dig og dine medarbejdere/kolleger. Yderligere info: odontofobi.org

marts

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber 2020

februar Service- og kvalitetsudvikling - klinikassistenter • Studiestart februar 2020. • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Modul for den erfarne klinikassistent, som ønsker at udbygge kompetencer til at varetage opgaver med udvikling og styring af service og kvalitet på klinikken. Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca. 3 måneder. Info: health.au.dk/aop

Selskabet for Odontologisk Praktik holder forårsmøde • Dato: 6. – 7. marts 2020 • Sted: Comwell Kongebrogaarden, Middelfart Nyhed: Mulighed for at dele kursus i fredag eller lørdag Mulighed for ekstra overnatning 5.marts med middag torsdag aften Program: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Janne Riis jr@janneriis.dk / 26 92 22 32 Dansk Selskab for Oral Implantologi (DSOI) holder forårsmøde • Dato: lørdag d. 14. marts Foredragsholdere: RONALD JUNG, MICHAEL BRAIAN, SØREN SCHOU Se mere og tilmeld dig på www.dsoi.dk Tandpleje for borgere med særlige behov – klinikassistenter • Studiestart marts 2020. • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Modul for klinikassistenter, som arbejder i omsorgs- eller specialtandplejen. Fokus på lovgivning, etik, karakteristika, behandlingsprincipper, planlægning og behandling af patientgrupperne. Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca. 3 måneder. Info: health.au.dk/aop

kollegahjælp TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N E-mail: mr.mr.rasmussen@gmail.com Tlf. 75 13 75 13

Marie Winding Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75

Helle Gamst Skov Torvet 3 6100 Haderslev E-mail: helle@gamst-skov.dk Tlf. 74 52 28 02

Sidsel Fogh Pedersen Stationsalléen 42 2730 Herlev Tlf. 44 91 92 82

Peter Boch Stadionvej 32 6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 – 24 27 02 23

Region Sjælland Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Region Midtjylland

Louise Vilhelmsdal Nørregade 11 4930 Maribo Tlf. 54 78 03 70 – 22 93 85 11

Per Ilsøe Klostergade 56 8000 Århus C Tlf. 86 12 45 00

Region Syddanmark

Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10

Flemming Tolbod Torvet 2 5900 Rudkøbing Tlf. 20 11 73 02

∕

Region Nordjylland Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Region Grønlands Tandlægeforening Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed

Ved alkohol- og misbrugsproblemer Halsnæs Alkoholambulatorium Ambulatorieleder Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10 E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Susanne Raben Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

2020

∕

124

∕

T ∕ medlemsservice kollegiale henvisninger Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Bidfunktion Jylland

D Brædstrup Implantatcenter

D =Klinikker, der lever op til Tandlægeforeningens krav om

Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering

dokumenteret efteruddannelse

D Risskov Tandklinik

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas D Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre D Colosseumklinikken

Herlev Bygade 30, 1. sal 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk • Fulde rekonstruktioner • Knoglegenopbygning • Bidfunktion • Endodonti • Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. • Implantologi • Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Lisbeth Gilleshøj Henriksen

• Cone-Beam scanning. • LiteWire. Peter Lindkvist Jan Frydensberg Thomsen Kenneth Vikkelsø Jordy Birgitte Høgh Lars Bo Petersen Lennart Jacobsen Thomas Andersen

Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer D Hausergaarden I/S

Specialuddannede tandlæger Hauser Plads 20, 2 (elevator) 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk • Endodonti * komplicerede • Implantologi * Komplikationer • Kirurgi * Knogle-opbygning • Æstetik * Rekonstruktioner • Protetik * Narkose John Orloff Dip Imp Dent Adv RCS (Eng) Jens Kristiansen Pg. Cert. KCL (London) Adam Gade Ellesøe stud. Dip Imp Dent RCS (Eng) D Colosseumklinikken

Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk • Bidfunktion. • Bidrekonstruktion, Cerec3. • Implantologi, Invisalign. • Knogleopbygning, Kirurgi. • Parodontal kirurgi. • Beh. af retraktioner. • Protetik, Æstetik, Endodonti. • Panoramarøntgen.

Karin Fejerskov Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk • Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken D Tømmergårdens Tandlæger

Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk • Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland D Herlev Tandpunkt

Marianne Holst Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf. 44 94 16 16 www.herlevtandpunkt.dk D Stylvig

Gammel Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 perstylvig@bidfunktion.com D Amager Tandplejecenter

Tandlæge Mads Bundgaard Amager Tandplejecenter Tårnby Torv 9, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 46 50 amagertand@gmail.com www.amagertandplejecenter.dk • Atypiske ansigtssmerter og TMD behandling.

Børnetandpleje D Sjælland Børnetandpleje

Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25

Dental og maksillo-facial radiologi D Aarhus Tandlægeskole

• CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk D Colosseumklinikken

Kongens Nytorv • CBCT, panorama, beskrivelser. Lars Bo Petersen ph.d Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk D SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ Pernille Egdø • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation • Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk D Specialtandlægerne

Seedorffs Stræde • Panorama, CBCT (3d) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont. Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen Jens Hartlev Otto Schmidt Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www.sptand.dk

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Implantater Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

D Aarhus Implantat Center

D Tandlægehuset i Herning

Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 • Implantatbaseret protetik

D Brædstrup Implantat

D Bredt Smil Haderslev

Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg • Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

D Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik. • Mulighed for narkose

D Højfyns Tandcenter

Søren Lindtoft Tlf. 64 47 12 20 • Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk D Oris Tandlægerne

D KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg • Implantatcenter • Speciale: immediat implantologi • Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk • Panoramarøntgen • Cone-Beam • 3d-scanning

Jylland

D Kolding Implantat Center

Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.ORIS.dk/kolding/ • Kirurgi og protetik

D Aalborg Implantat Center

• Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.harald.dk/aalborgtandlaegecentret-9000 E-mail: tandlaegecentret9000@harald.dk

D dinTANDLÆGE Brande

Torben Lillie • Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk D Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. • Straumann, Nobel, Ankylos, Astra. Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland D Kæbekirurgisk Klinik

Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K Tlf. 33 12 24 04 W: kkh8.dk D Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 • Implantatbaseret protetik

D dinTANDLÆGE Fyrvej

D Klinik for Tand-, Mund- og

Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Kæbekirurgi Niels Gersel Pedersen Specialtandlæge, dr. odont. Klaus Gotfredsen Tandlæge, dr. odont. Mette Marcussen, Specialtandlæge, ph.d.

København & Roskilde • Astra, Straumann, Info: www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30 (8.30-16.30) D Klinikken Vestergade

Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Jesper Øland, specialtandlæge Teis Schjals Hansen, specialtandlæge Pouya M. Yazdi, specialtandlæge Sanne W. M. Andersen, kæbekirurgisk videreuddannelsestandlæge Mats Gade Philipson, tandlæge Dip. Imp. Dent. Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Straumann, Astra, Nobel, Xive, Camlog, Dio, Anyridge CBCT og digital 3d-guided • implantatkirurgi D SpecialTandlægeCenter

i Bredgade Specialtandlæge Malene Hallund Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose D Specialtandlægerne

Ole Schwartz, ph.d. og Thomas Kofod, ph.d. • Alt indenfor Tand-, Mund og Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk D Tandklinikken

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Rekonstruktioner på implantater

≥

∕

2020

∕

124

∕

T ∕ medlemsservice

D Mobilkirurgi

D dinTANDLÆGE Fyrvej

D Colosseumklinikken

D Tandlægen.dk Falkonercentret

Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25

Specialtandlæge Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 • Mulighed for narkose • Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

Specialtandlæge Simon Storgård Jensen Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandlaegen.dk/falkonercentret • Oral kirurgi og implantatbehandling

D Specialtandlæger i Hellerup

Specialtandlæge i Kæbekirurgi Jonas Becktor Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 www.becktor.dk becktor@becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Kirurgi Fyn

D Klinik for Kæbekirurgi

Torben Thygesen, Kæbekirurg, ph.d. • Knogleopbygning/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15 5000 Odense C. Tlf. 50 65 62 66 Mail: tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

Jylland D Aalborg Implantat Center

v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.harald.dk/aalborgtandlaegecentret-9000 D Brædstrup Implantat

Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk D Oris Tandlægerne

Sundhedshuset Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.oris.dk/kolding D Kirurgiklinik

– Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

D Tandlægerne Silkeborgvej 297

Specialtandlæge Lambros Kostopoulos • Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. • Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 D Tandlægerne Kold

Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose D Aalborg Tandplejeteam ApS

Specialtandlæge Martin Dahl Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 • Implantatbehandling D Specialtandlægerne

Seedorffs Stræde • Oral kirurgi og implantater inkl. narkose Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen Jens Hartlev Otto Schmidt Hanne Hintze, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

D Kæbekirurgisk Klinik

Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Slimhindeforandringer • Fjernelse af tænder • Knoglerekonstruktion • Implantater • Nervelateralisering • Generel anæstesi D Specialtandlæge

Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 • TMK-kirurgi og implantatbeh. D Klinik for Tand-, Mund- og

Kæbekirurgi Specialtandlæger Niels Gersel Pedersen, dr.odont. Mette Marcussen ph.d. København & Roskilde • Astra, Straumann, Info: www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30 (8.30-16.30) D Specialtandlægerne I/S

Sjælland D SpecialTandlægeCenter

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Ynn Maribo, specialtandlæge Jesper Øland, specialtandlæge Sanne W. Madsen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • CBCT scanninger • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Fjernelse af tænder • Knogleopbygning • Implantater og sinusløft • Fuld narkose

D Specialtandlægerne

i Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk D Klinik for Kirurgi

og Endodonti Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk D Mobilkirurgi

Svend Fægteborg Privat og kommunal tandpleje Tlf. 28 74 73 25

Narkose Fyn

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk D Middelfart klinikken

Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland D Brædstrup Implantat

Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk D Tandlægerne

L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

D Tandlægerne Kold

Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Ortodonti Fyn

D Helle Lindtoft Tandregulering

Specialtandlæge i ortodonti Helle Lindtoft Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk D Tandlægerne Bøgild

Sjælland D Specialtandlæge

Merete Aaboe ApS Specialtandlæge, ph.d. Merete Aaboe Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

D Specialtandklinikken

Carsten Lemor Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk D Specialtandlæger i Ortodonti

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 • Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. • Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi D Maj-Britt Liliendahl

Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

D Borchorst tandregulering

Jylland

D Brædstrup Implantatcenter

D Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

• Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@ borchorsttandregulering.dk • Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www.borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti

v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

D Din tandlæge i Holte

Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d. Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@ tandlaegerne-boegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk • Specialtandlæge i ortodonti

D Tandregulering

D Tandlægecentret Svanen

D Tandreguleringsklinikken

Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 • Specialtandlæger i ortodonti mail@specialtandlaeger.dk D Tandreguleringshuset

Kim Carlsson Jens Kragskov • Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 D Specialtandlægen

Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 • Specialtandlæge i ortodonti

Sønderjylland • CBCT-scanning • Ortodonti • Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk D Specialtandlægecenter

Vestjylland Søren Povlsen Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com • Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. • Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info D Specialtandlæger i Hellerup

• Specialtandlæge i ortodonti Karin Binner Becktor Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61 www.becktor.dk becktor@becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti

D Specialtandlægerne

• Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk D Specialtandlægerne i Roskilde

• Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Parodontalbehandling Fyn

D Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus Mette Rylev, ph.d. Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland D Tandlægen.dk Esbjerg-Hjerting

Bjarne Klausen ph.d., dr.odont. Helgolandsgade 17A 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 14 75 E-mail: parodontologi@esenet.dk D Brædstrup Implantat

Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk D Tandlægerne på Store Torv

Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Martin Persson (protetik) Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

≥

∕

2020

∕

124

∕

T ∕ medlemsservice

D Tandlægerne i Løgstør

D Tandklinikken Ravn

D Tandlægerne Gitte

Rikke Wedell Nielsen Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk • Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

og Niels Bruun ApS Niels Bruun Kasper Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk

Sjælland D Københavns Paradentose-

og Implantat Klinik Marianne Hoffmeyer, M.S.,Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk D Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour, Lars Jessen Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51

D Specialtandlægerne i Bredgade

Lektor, ph.d. Christian Damgaard www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Parodontitis, periimplantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Protetik Fyn

D ORIS Tandlægerne

Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 • Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

D Forner og Borch I/S

Lone Forner, ph.d. Tanja S. Borch, ph.d. Østergade 27, 3. sal 1100 København K Tlf. 33 13 71 78 Kontakt via: EDI D Colosseumklinikken

Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk

Sjælland D Tandklinikken

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling D Tandlægen.dk Bagsværd

Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

• Endodonti Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

D Centrumklinikken

D Colosseumklinikken Odense

Kirsten Alberg Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf. 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk

Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard

D Colosseumklinikken

D Tandlægen.dk Bagsværd

• Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd D Tandlægen.dk Allerød

• Udelukkende endodonti Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com D Colosseumklinikken

Kongens Nytorv Kenneth Vikkelsø Jordy Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 kj@colosseumklinikken.dk kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk D Tandlægen.dk Allerød

Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 • Ortograd endodonti D Klinik for rodbehandling

Otto Schmidt Casper Kruse, ph.d. Lise-Lotte Kirkevang, dr.odont. Store Torv 6, 3. sal 8000 Aarhus C info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti

D Herlev Tandpunkt

Younes Allpanah • Specialtandlægeuddannet i endodonti fra Teheran Universitet Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf. 44 94 16 16 www.herlevtandpunkt.dk D dinTANDLÆGE Fyrvej

Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk D Tandlægerne Hedegaard &

Kjærgaard Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti D Tandklinikken Perlegade 13 ApS

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk D Tandlægen.dk Roskilde

Kasper Holm-Busk Algade 52 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: roskilde@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/roskilde D Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus Vitus Jakobsen Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

D Tandlægerne Slotsgade 18

D Specialtandlægerne i Bredgade

D Colosseumklinikken

Odense Anders Burgaard Slotsgade 18 5000 Odense C Tlf.: 66 11 96 46 Henvisninger: EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

Younes Alipanah (specialuddannet) www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose

Kongens Nytorv Jan Frydensberg Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21

D Risskov Tandklinik

Æstetisk tandpleje D Hausergaarden

Mads Juul Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk

John Orloff • Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk lja@colosseumklinikken.dk

2 – 4.07.20 INTERNATIONAL CONFERENCE ON COMPUTER DENTAL DIAGNOSTICS IN THE ALPS T +39 0474 066 721, WWW.ZIRKONZAHN.COM

S T ��E� P�T�E��R �o�T Digitalt skabt monolitisk Prettau® Bridge fremstillet af Prettau® 2 Dispersive® zirkonia på fundamenter af anodiseret titanium

Zirkonzahn Worldwide – T +39 0474 066 680 – info@zirkonzahn.com – www.zirkonzahn.com

∕

2020

∕

124

∕

T ∕ medlemsservice quickannoncer Moderne klinik i Rødovre søger erfaren Tandplejer

Klinik på Ærø søger tandlæge eller tandlægepar

QUICK NR. 10108

Klinik i Nakskov søger rutineret/urutineret tandplejer

QUICK NR. 11763

Klinik i Thisted søger tandplejer

QUICK NR. 11681

Ringkøbing/Skjern kommune søger tandlæge/cand.odont.

QUICK NR. 11764

Klinik i Thy søger tandplejer QUICK NR. 11765 QUICK NR. 11691 Travl klinik i Fredericia søger tandplejer til fast stilling

Klinik i Ringkøbing søger tandplejer

QUICK NR. 11767 QUICK NR. 11723

Tandplejen Svendborg kommune søger tandlæge

Klinik på Frederiksberg søger fagligt stærk klinikassistent fuldtidsstilling

QUICK NR. 11750

Klinik i Frederiksværk søger tandplejer

QUICK NR. 11768

Haderslev tandpleje søger tandlæger QUICK NR. 11752

Klinik i Viby Sjælland søger tandplejer til barselsvikariat QUICK NR. 11753

Klinik i Hillerød søger tandlæge til barselsvikariat 5 dage om ugen

QUICK NR. 11769

Haderslev Tandpleje søger tandplejer til barselsvikariat QUICK NR. 11770

Reservetandlæge i Forsvaret, to dage om ugen i Birkerød QUICK NR. 11754

Tandklinik i Hørsholm søger klinikassistent QUICK NR. 11755

Klinik i Herning søger tandlæge til barselsvikariat QUICK NR. 11759

QUICK NR. 11771

Klinik i Sønderborg søger en Tandplejer som dig! QUICK NR. 11772

Klinik på toppen af Vejle Station søger alsidig tandplejer QUICK NR. 11773

Tandklinik i Arden søger klinikassistent QUICK NR. 11761

Tandlægerne i Biesgade, søger klinikassistent QUICK NR. 11774

Klinik på Ærø søger tandplejer QUICK NR. 11762

Evident Tandlægerne i Dragør søger klinikassistent QUICK NR. 11776

www.dentaljob.dk Evident Tandlægerne Dragør søger Teamleder QUICK NR. 11777

Specialtandplejen i Den Regionale Tandpleje, Region Syddanmark søger klinikchef QUICK NR. 11792

GladTand på Frederiksberg søger elev QUICK NR. 11780

Tandlægerne på Frederiksberg søger klinikassistent QUICK NR. 11793

Klinik i Hedensted søger klinikassistent til vikariat QUICK NR. 11781

Palæklinikken søger klinikassistent QUICK NR. 11794

Klinikker i Hornsyld og Horsens søger dygtig tandlæge med godt humør søges

Klinik i Rønde, blot 30 min fra Århus søger tandplejer

QUICK NR. 11782

Tandlægerne i Løgstør søger erfaren klinikassistent til barselsvikariat pr. 1. april

QUICK NR. 11795

Tandlægerne i Munkebo søger klinikassistent QUICK NR. 11796

QUICK NR. 11783

Klinik i Lyngby søger erfaren klinikassistent med overblik

Klinik i København, 5 min fra Københavns Hovedbanegård søger tandlæge QUICK NR. 11797

QUICK NR. 11785 Topmoderne tanklinik i skive søger tandlæge Klinik i Ringe på Fyn søger klinikassistent til stilling på 15 timer QUICK NR. 11787

QUICK NR. 11799

Colosseumklinikken i Køge søger tandplejer QUICK NR. 11800

Silkeborgs bedste team søger Tandplejer QUICK NR. 11788

Klinik i Kolding søger engageret tandplejer QUICK NR. 11801

Bagsværd Tandlægeklinik søger tandlæge til fastansættelse QUICK NR. 11789

Klinik i Odense søger klinikassistent til barselsvikariat QUICK NR. 11802

Klinik i Herlev søger klinikassistent til nyoprettet stilling. Fuld tid eller 2 deltidsstillinger

Klinik i Odense søger klinikassistentelev QUICK NR. 11803

QUICK NR. 11790

Holte tandklinik søger ny tandlæge

Furesø Kommune søger tandplejer QUICK NR. 11791

∕

2020

∕

124

∕

QUICK NR. 11804

T ∕ medlemsservice køb og salg Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Tandlægeklinik i Storaalborg sælges • • • •

Stabil og god drift God indtjening Potentiale for at øge omsætningen Godt omdømme

Kontakt Jens Nørgaard for salgsmateriale og yderligere oplysninger

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

Statsautoriseret revisor

+45 41 86 57 34 jno@redmark.dk

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Aalborg | Aarhus | København

Jens Nørgaard

redmark.dk

KLINIK SÆLGES ”Skibhustandlægerne” - én af Odense’s største enkeltmandsejede tandklinikker udbydes til salg.

Der er indrettet 4 behandlingsenheder, og der er forberedt til behandlingsenhed nr. 5. Stueetagen er på 200 kvm. Hertil kommer 100 kvm lager og personalefacilteter i kælderen og 20 kvm. på 1. sal. Lokalerne er lejede med en gunstig lejekontrakt, og udlejer er positiv overfor udvidelse med yderligere 120 kvm. på 1. sal. Personale: 2 tandlæger foruden indehaver 1 tandplejer 7 kl.ass. (5,25 fuldtidsstillinger) Klinikkens IT:

Aldente Digora Trios

Omsætning 2019: 7,7 mill. Resultat før skat og privat hævelse: 1,4 mill. Patienter iflg. regionens statistik: 2,6 t. Pris:

4,75 mill.

Fuld finansiering forudsat godkendt kreditvurdering: 2,95 % PA. Kontakt: henningfoldager@hotmail.com Henvendelse fra kæder har ingen interesse.

Er du lodret uenig?

Klinikken er beliggende på Skibhusvej 163, 5000 Odense C. Der er direkte handicapvenlig adgang fra fortovet, og parkering lige udenfor døren. Klinikken blev i sin nuværende form indrettet i 2004.

Så kom til orde i Tandlægebladets debatsektion. Send dit indlæg til tb@tdl.dk

∕

2020

∕

124

∕

T ∕ medlemsservice

Pris Pakke 1: 12 annoncer, format: Br. 80 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 9.900 ex. moms Pakke 2: 12 annoncer, format: Br. 40 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 6.900,- ex. moms

37 mm Poser á 25 stk.

Henvendelse angående leverandørhenvisninger Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk

Emballage MAGNETER

leverandørhenvisninger

WWW.RUHNECOMPANY.DK

Der faktureres for et halvt år ad gangen; den 1. juni og den 1. december Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater • Banker • Dentallaboratorier • Hygiejne • Instrumenter • Klinik- og kontor-inventar • Klinikudstyr • Kompressorer • Rengøring • Revision • Service & reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige om dokumenteret efteruddannelse

Hygiejne

Ta’ en test

Ta’ en test Ta’ test

Så du ved, at dit udstyr virker og Sådokumentere du ved, ved, at virker Så du at dit dit udstyr udstyr virkerog og du kan din sterilproces.

du kan kan dokumentere dokumentere din du dinsterilproces. sterilproces. SAFE leverer biologiske og kemiske SAFE leverer biologiske og kemiske SAFE leverer biologiske og kemiske indikatorer i abonnementsordning. indikatorer i abonnementsordning. indikatorer i abonnementsordning.

Advokater

Ring og Ringfå ogen få aftale, en aftale, Ring og få en aftale, som passer til dig. som som passer til dig. passer til dig. SAFE Sterilization ApS • Skullebjerg 9 • 4000 Roskilde SAFE Sterilization ApS • Strandagervej 27 • DK-4040 Jyllinge

• Tlf. 70 ApS 23 13 • Strandagervej www.safeint.com •• info@safeint.com SAFE Sterilization • 13 Strandagervej 2727 DK-4040 SAFE ApS DK-4040Jyllinge Jyllinge • Tlf.Sterilization 70 23 13 13 ••www.safeint.com ••info@safeint.com • Tlf. 70 2370 132313 www.safeint.com •• info@safeint.com • Tlf. 13•13 • www.safeint.com info@safeint.com

Advokat med mere end 20 års erfaring indenfor klinikover dragelser og anden juridisk rådgivning af tandlæger.

TAL MED EN ERFAREN RÅDGIVER OM DIN KLINIKOVERDRAGELSE Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 Nyhavn 6, 1051 København K

Mette Neve Advokat, partner neve@clemenslaw.dk +45 5074 4173

Dentallaboratorier FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

FASTPROTEKTIK IMPLANTAT LØSNINGER TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk

Klinikindretning

anonce dekoform.pdf

07/05/19

Klinikindretning! Jeg laver indretningsløsninger med udgangspunkt i menneskers trivsel. Mit afsæt er, at brugerne af stedet skal føle harmoni og velvære gennem det rumlige design. Derfor lytter jeg til dig, og jer som virksomhed. Jeg ﬁnder frem til meningen med indretningen og den vej, der efterfølgende bliver gået sammen.

11.29

Revision – administration

Vikarservice

Deloitte rådgiver mere end 2.000 tandlæger og læger i Danmark om:

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

- Optimering af klinikdrift - Køb og salg af klinik - Økonomi og regnskab.

• Nu også for Tandplejere

Kontakt Sten Peters på tlf. 40 41 77 35 | www.deloitte.dk

GRATIS

HOTLINE når løn og overenskomst driller

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18 www.vikartoteket.dk

+DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • • • •

Erfarne klinikassistenter og tandplejere TryB4Hire Rekruttering Dækker hele Danmark

Kontakt os på 70 20 40 24 / info@denlilletandfe.dk

www.proloen.dk

Læs mere på: denlilletandfe.dk

Uddannelse og kurser

Optimer din klinik Kurser * rådgivning * inspiration markedsføring * indkøbsklub H.C. Hidalgo Wulff giver tandlæge til tandlæge sparring

∕

2020

∕

124

∕

T ∕ tre anbefalinger

JOHN KLOS 47 år Klinikejer guldborgSUND TAND, Nykøbing Falster Uddannet tandlæge fra Københavns Universitet i 1996

Physics-forceps har en stejl læringskurve, men er det hele værd KOMMUNIKÉR MED DINE PATIENTER. Gennemgå behandlingsplan og alternativerne ved store behandlinger grundigt, og lyt til patienternes behov og ønsker. Jeg sætter hyppigt en tid af bare til snak og gennemgang af mine planer. Jeg kan godt lide at gennemgå hver enkelt tand og dennes muligheder, problemer og prognoser. Hvis der er brugt god tid på at tale om især store planer, kommer patienterne aldrig tilbage med klager over resultatet. Banalt måske, men vigtigt.

Køb PHYSICS-FORCEPS til ekstraktioner/amotioer, og lær at bruge dem. Der er godt nok en noget stejl læringskurve, men det er det værd. Se den medfølgende DVD med cases, og prøv med oplagte tænder (fx PA-tænder), gerne flere gange, hvis det ikke lykkes de første gange. Tængerne virker i virkeligheden som luksatorer og er at regne som sådanne. Physics-forceps gør tit selv stride, trerodede tænder nemme(re) at fjerne. Og der skal faktisk ikke bruges kræfter, så for mig virker de bedre end konventionelle tænger.

Ligger du også inde med anbefalinger eller tips, som kollegaerne kan få glæde af? Så skriv til Tandlægebladet på tb@tdl.dk

92 99

MELD DIG IND I GRUPPEN ”TANDLÆGER” PÅ FACEBOOK, om så det er det eneste, du vil bruge Facebook til. Det er helt utroligt, så meget vi kan lære af hinanden, hjælpe hinanden og diskutere med hinanden. Jeg bruger selv siden til at lægge cases op, til at diskutere fagpolitik og ikke mindst at følge med i mine kollegers tanker, eksempler og ytringer. Der er også gode råd til, hvordan man kan købe varer billigere hos firmaerne, og mulighed for at sælge/ købe instrumenter hos hinanden. Og så kan vi kommunikere direkte med vores fagpolitikere i TF. Gruppen ”Tandlæger” bringer os tættere sammen som stand, er jeg overbevist om. ♦

Vi tilbyder mere end blot regnskab og revision - hos os er driftsoptimering og sammenspillet med privatøkonomien også i fokus. Trine Rohde, Aros Revision

Med vores proaktive rådgivning får du udarbejdet statistikker og branchespecifikke nøgletal. Dette gør dig istand til at videreudvikle lige netop din klinik.

Vi er tandlægebranchens foretrukne samarbejdspartner

og betjener et stort antal tandlæger og tandlægevirksomheder over hele landet.

Vi tilbyder et ungt professionelt og dynamisk team, med mange års erfaring og målrettet specialisering inden for tandlægebranchen.

Det gør, at vi har særlige kompetencer, værktøjer og viden netop inden for din branche.

Aros statsautoriserede revisorer er et ungt og proaktivt revisionsfirma. Firmaet ledes af 4 partnere, der alle er statsautoriserede revisorer, og har kontor i Aarhus og København. Hos Aros revision er vi i alt 6 statsautoriserede revisorer og 44 dygtige øvrige medarbejdere, der alle er specialiseret i sundhedsbranchen. Partnere: Kai Møller, Henning Juel Møller, Morten Ballum Lind Birkebæk, Villy Rabe Bech Mousten. Læs mere på vores hjemmeside www.arosrevision.dk eller kontakt os på tlf.: 86 270 271.

Vore kompetencer og service omfatter alle de områder, du som tandlæge efterspørger: • Virksomhedsstruktur og driftsoptimering • Revision • Skatteplanlægning • Regnskab • Personskat og selskabsskat • Erklæringer • Bogføring og regnskabsmæssig assistance • Forretningsudvikling • Virksomhedsoverdragelse • Hovedaktionærforhold • Generationsskifte • Økonomisk rådgivning • Finansiering og bankrelationer • Budgetudarbejdelse- og opfølgning • Moms og afgifter

Intelligente løsninger fremtidssikrer din tandlægeunit

Planmeca dentalunits er fyldt med intelligente løsninger, der – via en Romexis Clinic Management IT-tilslutning – nemt kan generere værdifulde data om driftsstatus og udnyttelsesgrad og bidrage til driftsoptimeringer i klinikken. Du kan fx foretage: • Realtidsovervågning af daglig brug og drift – for klinikkens personale • Avanceret operationel dataanalyse – for forretningsmæssige interessenter

Vil du vide mere? Kontakt os på 43 66 44 44

Planmecas satsning på digitalisering gør din unitinvestering langtidsholdbar. Online fejlsøgninger og opdateringer af unittens software giver færre teknikerbesøg, højere oppetider og ikke mindst en tandlægestol, der konstant er opdateret og kan holde længere.