__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Nordic Theme Ceramics in dentistry del 2

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL N°02

FEBRUAR 2019

#123

Anden del af serien om de nye klinikejere

 et er overraskende D svært at skaffe nye patienter

+

Keramer   Komplikationer

Overlevelse

Udviklingsforstyrrelser Mineraliseringsforstyrrelser Parodontal behandling

Statiner


MUSIKHUSET & RADISSON, AARHUS

FREDAG 20. SEPTEMBER 2019 EARLY BIRD

Ch

book før 1. marts 2019

ris

Martin Br ygmann

r he top

ti kus

sk

Tim

Ch ris

n te

a n, se

P ete rL

Madsen und

Over 50 dentale messeudstillere Tips & tricks til DentalSuite og al dente Anerkendte faglige foredragsholdere Hands-on Live demo

Et brag af

en fest TILMELD JER PÅ WWW.DENTALMEETUP.DK Samarbejdspartnere: Vice Versa, Nordenta, Plandent, og ca. 50 andre udstillere fra dentalbranchen


NY HE D!

©

2018 Dentsply Sirona. All rights reserved. 1 VITA is not a registered trademark of Dentsply Sirona.

En æstetisk flow-komposit baseret på SphereTEC®-teknologien

Ceram.x Spectra™ ST flow Flowable Composite Restorative • Tiksotrop konsistens giver optimal kontrol • 5 farver dækker hele VITA1 skalaen • Poleres hurtigt til en fantastisk glans • Stærk og holdbarhed mod misfarvninger


T ∕ indhold

REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og fagligvidenskabelig redaktør nef@tdl.dk

Gitte Almer Nielsen Administrerende redaktør gan@tdl.dk

Anne Burlund Redigerende journalist abu@tdl.dk

Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent

FOTO: THOMAS NIELSEN

102 Nordic Theme:

Ceramics in dentistry del 2

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d.

VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen, Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Ellen Frandsen Lau, Dorte Haubek, Palle Holmstrup, Flemming Isidor, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Anne Marie L. Pedersen, Jesper Reibel, Søren Schou, Gunvild V. Strand, Svante Twetman, Ann Wenzel

MANUSKRIPTVEJLEDNING Videnskabelige manuskripter sendes til den fagligvidenskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”.

ANNONCER Produkt- og leverandørannoncer: DG Media +45 70 27 11 55, epost@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkoordinator Tina Andersen ta@tdl.dk

Røde tal og direktørskifte i stor kæde 150

ADRESSEÆNDRINGER OG FORSENDELSE Ved adresseændring, udeblivelse mv. skriv til tblevering@tdl.dk eller kontakt medlemsregistreringen på +45 70 25 77 11

UDGIVER Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 6.138 Medlem af Danske Medier

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Julie Asmussen og Torsten Høgh Rasmussen (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE Foto: Peter Helles.

Ny start "Jeg vidste, at Jesper Grønkjær var fra Thisted – og så tænkte jeg: ”Ja, hvorfor ikke?" Mød Sagar Deb, der har fået job hos Tandlægen.dk

176 86


D K R K U S K AFVIST! S Efter ni måneders ventetid har Ombudsmanden afvist sag om rapportfusk. Læs hvorfor

GUIDE 140

90

Gradvis ekskavering – sådan gør du

Videnskab & klinik 102 Lundgren GP, Dahllöf G Protetik på barn och tonåringar med amelogenesis imperfecta – är det möjligt? 110 Näpänkangas R, Larsson C, Øilo M Clinical outcomes of ceramic restorations 120 Moeslund M, Gotfredsen K Keramik i udfordrende kliniske situationer 128 Stavropoulos A, Bertl K, Pandis N, Buhlin K, Klinge B Effekten af lokal og systemisk indgift af statiner som supplement til kirurgisk og non-kirurgisk parodontalbehandling. Systematisk oversigt og meta-analyse af prækliniske og kliniske undersøgelser 138 Selvtest

Fast stof

Leder 88 Update 90 Voxpop 95 Medlemsservice 152 Ny Start 176 Læs mere på tandlægebladet.dk eller følg os på facebook, og få faglige nyheder, guides og tips

142

På genvisit hos de nye klinikejere ∕

2019

123

2

87


T ∕ leder

Sundhedsstyrelsens evaluerings­rapport var politisk

88

Jeg er dybt forundret og indigneret

nisteriet eller ministeren. Han afviser at gå ind i sagen, allerede fordi rapporten er brugt politisk. Det er jo noget af en ond cirkel. Vi klager over, at rapporten er politisk – og får at vide, at det kan Ombudsmanden ikke forholde sig til, fordi rapporten er politisk. Med Ombudsmandens beslutning er det endnu en gang slået fast. Evalueringsrapporten var politisk og blev brugt aktivt i den politiske proces. De politiske hensyn har overtrumfet Sundhedsstyrelsens faglige vurderinger. Man har brugt politisk magt til at påvirke forhandlingsforløbet omkring særloven. Som formand for Tandlægeforeningen er jeg dybt forundret og indigneret over, at Christiansborg og det etablerede politiske system kan ændre i rapporter, som bør og skal være strengt saglige. Det betyder jo, at man bygger lovgivningen på et grundlag, der ikke er fagligt korrekt. Til skade for os som tandlæger og som borgere i det danske retssamfund. ♦

SUSANNE KLEIST

Formand for Tandlægeforeningen

FOTO: NIELS HOUGAARD

T

andlægeforeningen sendte i april 2018 en klage til Folketingets Ombudsmand. Klagen gik på, at Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet havde fået lavet ændringer i en evalueringsrapport fra Sundhedsstyrelsen om de nationale kliniske retningslinjer for undersøgelsesintervaller inden for tandplejen. ”Rapporten giver indtryk af at være en saglig evaluering og burde derfor alene være styret af fakta og saglige og faglige vurderinger, ikke politik”, skrev vi i klagen. Siden har vi ventet på et svar fra Ombudsmanden. Nu har vi fået svaret. Folketingets Ombudsmand vil ikke tage stilling til rapporten og forløbet omkring dens tilblivelse. Begrundelsen er, at rapporten er blevet anvendt som grundlag for lovgivningsarbejdet om tandpleje til voksne i privat praksis, og Ombudsmanden kan ikke behandle klager over Folketinget og de love, Folketinget har vedtaget. Ombudsmanden går altså slet ikke ind i klagens indhold. Han frifinder ikke mi-


Vi gør gør gør hverdagen hverdagen hverdagen lettere lettere lettere … … … ViVi ViVi gør gør hverdagen hverdagen lettere lettere … … Vi gør hverdagen lettere …

HUSK HUSK HUSK HUSK HUSK HUSK

Dit Dit Dit samtykke samtykke samtykke til til til Dit Dit samtykke samtykke til til Dit samtykke til Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningen, så så så du du du Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningen, så så du du Tandlægeforeningen, så du fortsat fortsat fortsat kan kan kan benytte benytte benytte fortsat fortsat kan benytte fortsatkan kanbenytte benytte TandlægeTrygheds TandlægeTrygheds TandlægeTrygheds tilbud tilbud TandlægeTrygheds TandlægeTrygheds tilbud tilbud TandlægeTryghedstilbud tilbud Vi støtter Vi støtter Tandsundhed Tandsundhed uden uden Grænser Grænser Vi Vi støtter støtter Tandsundhed Tandsundhed uden uden Grænser Grænser støtter Tandsundhed uden Grænser Vi Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

ViVi kender Vikender kender tandlægernes tandlægernes tandlægernes behov behov behov ViVikender kender tandlægernes tandlægernes behov behov Vi kender tandlægernes behov


T ∕ update

Derfor afviser Ombudsmanden sag om rapportfusk Ombudsmanden beklager ni måneders ventetid, men forklarer, at man afviste klage, fordi Folketinget havde brugt rapport i lovarbejde. Ærgrelse, skuffelse, mistro. Sådan er stemningen blandt tandlægerne, bedømt på de mange kommentarer, der er dukket op på Facebook, efter Ombudsmanden har afvist klagesag over rapport fra Sundhedsstyrelsen. Afvisningen, der landede hos Tandlægeforeningen i begyndelsen af februar, betyder, at foreningen må kigge langt efter den uvildige vurdering af forløbet, man havde håbet på. Ombudsmanden tager nemlig slet ikke stilling til klagens indhold. Han forholder sig udelukkende til, at den kontroversielle rapport indgik i et lovforslag allerede i april og derfor ikke er Ombudsmandens bord. Og det er lige efter bogen, lyder det fra ekspert i forvaltningsret. Folketingets Ombudsmand undersøger nemlig ikke sin egen chef: – Det er hverken usædvanligt eller problematisk, at ombudsmanden går ud af en sag, når Folketinget går ind. Folketingets Ombudsmand er ikke sat i verden til at kontrollere Folketinget. Hvis Folketinget mener, at et ministerium har handlet okay, så må sagen slutte der, siger professor Sten Bønsing fra Juridisk Fakultet på Aalborg Universitet.

Se også lederen på side 88.

90

ELLER

Er det forbudt at opsige en sygemeldt medarbejder? NEJ! Arbejdsgiveren kan dog blive mødt med et krav om godtgørelse, hvis opsigelsen ikke er sagligt begrundet. Det gælder, uanset om opsigelsen er afgivet under medarbejderens sygefravær eller ej.

Nyt website om snus TF har bidraget med faglig viden til Kræftens Bekæmpelses nye hjemmeside – snusfornuft.dk, der skal informere unge om, at snus skader tænder og mund. På TF’s Facebookside kan du finde videoer målrettet unge, som du kan dele på din og din kliniks Facebookside.

FOTO / SHUTTERSTOCK

Beklager lang svartid Fungerende områdechef Vibeke Lundmark fra Folketingets Ombudsmand forklarer, at selv om klagen handlede specifikt om Sundhedsstyrelsens rapport og ikke om lovgivning, vurderede Ombudsmanden alligevel, at klagen skulle afvises, fordi rapporten blev genstand for politisk behandling i det øjeblik, den indgik i lovforslaget. – Vi har besluttet ikke at gå ind i sagen på grund af den nære sammenhæng mellem rapporten og lovforslaget, siger hun. Tilbage står spørgsmålet, hvordan det kunne tage ni måneder at komme frem til det? Tandlægeforeningen afleverede sin klage allerede i april sidste år og bad om at få den hastebehandlet. Ifølge Vibeke Lundmark skyldes det dels, at sagen var kompleks og krævede en nærmere granskning, før man kunne afgøre, hvor tæt sammenhængen var mellem rapport og lovforslag. Men også at Tandlægeforeningens sag havnede i en lang kø af andre sager. – Vi kan kun beklage, at det har taget så lang tid, siger hun.

JA NEJ

Rettelse Der var desværre en fejl i nyheden ”Advarsel: Alt for dårlig klinisk holdbarhed af fyldningsmateriale” i sidste nummer af Tandlægebladet. Det omtalte fyldningsmateriale var skrevet forkert et enkelt sted – materialets navn er Activa Bioactive. Redaktionen beklager fejlen.


CECILIE CLAUSEN ANBEFALER Privatansat tandlæge i Helsingør

Brug tid på faglig sparring med hele teamet

1

Giv dine klinikassistenter og øvrige personale mange selvstændige opgaver, brug tid på faglig sparring og inddrag dem i beslutningsprocesserne. Det giver en sjovere hverdag og et bedre arbejdsmiljø, der har stor værdi både for personalet, men også for patienterne, som værdsætter at blive mødt af et dygtigt og kompetent team.

2

Brug kuldespray som vitalitetstest, den er langt bedre end eltest, da den giver et gradueret svar og et meget sikkert billede af, hvordan nerven har det. Er kun tvivlsom, når en nerve har trukket sig langt tilbage.

3

Alle, der interesserer sig for bidfunktion eller laver større rekonstruktioner, bør arbejde med Tekscan. En video med heatmap viser, hvordan patienten tygger sammen, og man kan registrere timeline for protrusion og laterotrusion. Den har revolutioneret min viden om funktionel okklusion og gjort, at jeg kan løse problemer, som ellers ikke var muligt.

Mest læst på

TDlnet I december og januar opfordrede vi alle medlemmer til at tage stilling til tre samtykker, da en række medlemsservicer, heriblandt brug af dagpengeordningen, erhvervsrådgivning og krisehjælp i TandlægeTryghed, ellers kan bortfalde. Det ville 2.142 af jer vide mere om, og det gjorde nyheden til månedens mest læste.

2.142 klik ∕

2019

123

2

FOTO / DR

Har du taget stilling? Medlemsservicer kan bortfalde, hvis du ikke giver samtykke

Tandsundhed i fokus på DR MERE END 27 INDSLAG om tandsundhed blev det til, da DR i slutningen af januar satte fokus på tandsundhed i både radio, TV og på nettet Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist, medvirkede bl.a. i TVprogrammet Sundhedsmagasinet, der satte fokus på unge og dropout, og hvad tandsundhed betyder for livskvaliteten.

91


T ∕ update

Ingen regulering af honorarer og tilskud Tandlægerne har overholdt den økonomiske ramme for voksentandplejen. Honorarer og tilskud bliver derfor ikke reguleret det næste halve år . Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet (SUM) til Tandlægeforeningen.

Privat praksis:

Færre tandlæger, færre tandklinikker Både antallet af privatpraktiserende tandlæger og private tandklinikker er faldet de sidste to år.

4%

færre tandlæger på landsplan

TF: Tandlæger fra EU skal sprogtestes Tandlægeforeningen er på linje med Lægeforeningen i kravet om sprogtest af udenlandske tandlæger fra EU. Det siger Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen, i en pressemeddelelse, hvor hun opfordrer til, at alle udenlandske tandlæger skal bestå en danskprøve svarende til 9. klasses eksamen.

Nye instrukser for delegation Arbejder du med delegation, så kan du nu finde nye instrukser , som er udarbejdet på baggrund af erfaringer fra det risikobaserede tilsyn 2017 og 2018. Find den nye version på tdlnet.dk

TF sender brev til sundhedsminister Der mangler en tandsundhedspolitik , der kan sætte mål og retning. Sådan lyder det i et åbent brev til sundhedsministeren fra TF og en række sundhedsfaglige organisationer og institutioner. Afsenderne ønsker bl.a. fokus på den sociale ulighed i tandplejen oga unges dropout.

92

7% færre klinikker

8%

færre tandlæger i udkantsdanmark

210,2 mio kr.

fik Tandlægeforeningens medlemmer udbetalt af Forbrugsforeningen i bonus og fordele i 2018.

Vi opfordrer sundhedsministeren og forligspartierne til at sikre økonomi og tilstrækkelige ressourcer til at skabe en fagligt forsvarlig tandpleje i Danmark TANDLÆGEFORENINGEN – og en række sundhedsfaglige organisationer og institutioner i åbent brev til sundhedsministeren, 18. januar 2019


Øjeblik HVOR: Klinikejerkonferencen på Hotel Nyborg Strand HVORNÅR: Lørdag den 2/2 2019 kl. 12.48 HVEM: Konfliktmægler Nana Dall fortæller om træk- og trykkommunikation, som er en metode til at forstå konklikter, og som samtidig tilbyder værktøjer til at nedtrappe og forhindre dem. FOTO NIELS HOUGAARD

2019

123

2

93


T ∕ update

Stjernestøv på Tandfaglige Dage SOM EN DEL AF KONCEPTET for Tandfaglige Dage vil der hvert år være minimum én keynote speaker, og i 2019 er der hele tre på programmet. Torsdag den 4. april vil Sascha A. Jovanovic tale om Soft Tissue, mens Newton Fahl og Alessandro Pozzi fredag den 5. april vil tale om Direct-Indirect Composite og Digital Workflow.

DR. SASCHA JOVANOVIC har hver gang, jeg har hørt ham, imponeret mig over den høje kvalitet i hans præsentationer. Gennem kliniske cases gør han emnerne relevante og let forståelige – han har helt sikkert ændret den måde, vi udfører implantatbehandlinger på i dag. Lars Pallesen, specialtandlæge i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi

DR. NEWTON FAHL er en af de stjerner på komposithimlen, man må opleve mindst én gang i sit tandlægeliv. Med et vildt pædagogisk foredrag med de flotteste kliniske billeder viser Newton Fahl, hvordan simple teknikker kan føre til topæstetiske restaureringer. Step for step forklarer han, hvordan din dagligdag som tandlæge bliver lettere med super højt æstetisk resultat.

ALESSANDRO POZZI er blandt nutidens frontløbere indenfor dynamisk navigation og guidet implantologi. Han er enestående, fordi han kombinerer sine kliniske innovationer med utallige publikationer. Simon Kold, tandlæge

Fra Arkivet Kvinderne kan løse problemet Forskningsmiljøet skal gøres mere attraktivt for kvinderne – ellers vil manglen på forskere meget hurtigt blive katastrofal. Det mente lektor, dr.odont. Anne Peutzfeldt i et interview med Tandlægebladet i 1999. – Hvis vi skal gøre os håb om at få flere kvinder til at vælge forskningen og blive i den, må vi også sørge for at åbne og ændre miljøet, så kvinderne kan holde ud at være her, mente Peutzfeldt, der ærgrede sig over, at kun 14 ud af 44 lektorer var kvinder, selvom de udgjorde 60-70 % af en kandidatårgang. Kilde: Tandlægebladet nr. 1/1959: 1.

John Orloff, tandlæge WWW

Så er den her! NY REGRESFORSIKRING ER DU MEDLEM af Tandlægeforeningen, og har du ikke et ydernummer, kan du nu tegne den nye “Regresforsikring”. Regresforsikringen dækker regionens regreskrav for skader, som anmeldes til Tandskadeerstatningen. Forsikringen dækker regreskrav med en forsikringssum på op til 10 mio. kr. pr. år, og der er ingen selvrisiko. Præmien bliver beregnet ud fra det antal ugentlige arbejdsdage, som den forsikrede klinikejer og de ansatte tandlæger under CVR-nummeret har tilsammen. For en tandlæge, der arbejder fem dage om ugen, er den årlige præmie i 2019 25.922 kr.

94

Opret og læs mere om forsikringen på Praksisforsikringens hjemmeside Tf-praksisforsikring.dk. Hvis du har spørgsmål til forsikringen, kan du sende en mail til erhverv. kundeservice2@tryg.dk


voxpop ∕ T

VoxPop Er der kamp om patienterne?

LARS NIELSEN København

PERNILLE MONBERG Bagsværd

ANDREA GROTH Odense

  – Ja, også selv om vi er den eneste klinik på Islands Brygge i København. Men der er fx en klinik i nærheden, som kører en del effektive kampagner med gode tilbud. Den vej går vi ikke. Vi bruger mange penge på at få en fornuftig placering i Google, men vi har også en effektiv, men banal annonce i lokalavisen. Så bruger jeg også en del tid på sociale medier, ligesom vi kører en indsats over for lokale virksomheder, som vi besøger og giver en brochure, der fokuserer på, at vi er en nem løsning. Men i bund og grund så batter gode ambassadører allermest. Derfor arbejder vi med tilfredshedsmålinger, og dem, der boner ud som utilfredse, inviterer jeg på kaffe og en snak. Så fra at være dårlige ambassadører bliver de gode ambassadører.

 – Vi oplever ikke, konkurrencen er hård hos os. Vi har for nylig overtaget en gammel butik med en god beliggenhed i stueplan og gode parkeringsmuligheder, og det har givet en rigtig god tilgang – simpelthen fordi vi er blevet synlige. Og det er endda, selv om vi har Tandlægen.dk rundt om hjørnet, som har et stort markedsføringsbudget og ligger højest i Google. Jeg ved, der er kollegaer, der betaler for at få henvist patienter, men mit indtryk er, at det ikke er stabile og trofaste patienter. Vi tror på, at det handler om service og gode relationer. Vi lægger fx vægt på, at vi er et team, så patienterne kender os alle, og det gør, vi får en god relation, og de vil anbefale os videre til familie, venner og kollegaer.

  – Der bliver byttet meget rundt, og det kan man vel godt kalde konkurrence. Det er ikke sjældent, at vi får nye journaler, eller folk flytter væk. Men nu er Odense også en uddannelsesby, og der er mange, som flytter til og fra. Jeg konkurrerer ikke så gerne på priser, og der er selvfølgelig nogle patienter, som kan være følsomme over for dem. Og så vil der jo altid være nogle, som ikke kan lide lugten i bageriet. Men jeg synes, at vi har en rigtig fin tilgang af patienter, hvor mange af vores nuværende patienter anbefaler os videre til nye. Ellers har vi en række af passive patienter, som vi kan ringe til. Vi har ikke behov for et stort rykind, og derfor giver det os ikke de store udfordringer.

2019

123

2

95


KAN DU KOMME PÅ EN GRUND TIL IKKE AT ANVENDE ADMIRA FUSION?

Besøg os venligst i Cologne 12.-16.03.2019 Stand R8/S9 + P10, Hall 10.2 Stand C40, Hall 5.2

Nyhed: Keramik til direkte restaureringer. Admira Fusion har intet mindre end imponerende egenskaber: 1) Ingen konventionelle monomerer, intet overskud af monomerer! 2) Usædvanlig lav skrumpingsgrad ved polymerisering! 3) Universelle egenskaber og let at anvende! Giv os et godt argument for ikke at bruge Admira Fusion. Hvis du kan.

VOCO GmbH · Tyskland · www.admira-fusion.dental


ny viden ∕ T

Cementen er det svage led ved keramiske restaureringer

Kom tand­ børsten i mikrobølge­ ovnen

FORSKERE VED NIOM i Oslo har i laboratoriet undersøgt bindingen mellem dentin, resincement og keramiske materialer. Prøvelegemer med zirconia eller disilikatkeram cementeret til dentin ved hjælp af resincement blev udsat for belastning indtil brud, og brudfladerne blev derefter nøjere undersøgt i stereomikroskop. De fleste brud skete internt i cementen, og det næsthyppigste brudsted var overgangen mellem cementen og bondingmaterialet. Derimod forekom der ikke brud på overgangen mellem bonding og dentin. Forfatterne konkluderer, at styrken af bindingen mellem dentin og bondingmateriale er høj, og at cementeringsmaterialet er det svage led i processen.

TANDBØRSTEN ER EN BAKTERIEFÆLDE. Hele 24 timer efter brug kan man påvise høje kimtal på tandbørstehårene. Da tandbørsten som regel bliver opbevaret utildækket på badeværelset, kan den være kontamineret med meget andet end orale mikroorganismer. Det kan derfor være en god idé fra tid til anden at desinficere sin tandbørste. Engelske forskere har i en laboratorieundersøgelse foretaget en sammenligning af effekten af tre forskellige engelske husråd til dette formål. 20 tandbørster blev kontamineret med Escherichia coli og Enterococcus faecalis. Fem af børsterne blev udsat for varm luft fra en hårtørrer i et minut, fem blev nedsænket i whisky i et minut, fem blev behandlet i mikrobølgeovn i et minut, og de sidste fem tjente som ubehandlede kontroller. Materiale fra tandbørsterne blev derpå udsået på agarplader, og der blev foretaget bakterietællinger. Resultaterne viste, at en tur i mikrobølgeovnen gav en effektiv reduktion i kimtallet på tandbørsten, mens varm luft fra hårtørreren kun havde meget beskeden effekt. Der var absolut ingen effekt af at nedsænke tandbørsten i whisky. Bortset fra at tandbørsten måske efterfølgende smagte lidt bedre og whiskyen væsentligt dårligere.

Cementeringsmaterialet er det svage led i processen

En tur i mikrobølgeovnen gav en effektiv reduktion i kimtallet på tandbørsten

Sagen MA, Kvam K, Ruyter EI et al. Debonding mechanism of zirconia and lithium disilicate resin cemented to dentin. Acta Biomater Odont Scand 2019 [Epub ahead of print].

2019

123

2

Patcas R, Zbinden R, Schätzle M et al. Whisky, microwave or hairdryer? Exploring the most efficient way to reduce bacterial colonisation on contaminated toothbrushes. Br Dent J 2018;225:1007-10.

97


T ∕ internationalt forskningsnyt

Direkte overkapning: MTA giver bedre resultater end Ca(OH)2 CA(OH)2 har i mange år været det foretrukne materiale til afdækning af eksponeret pulpavæv ved direkte pulpaoverkapning. Tidligere har man også undersøgt effekten af bondingmaterialer anvendt direkte som overkapningsmateriale. I de senere år er der fremkommet en række alternative produkter, primært mineral-trioxid-aggregat (MTA) og calcium-silicat-cementer. Der er for nylig offentliggjort to systematiske oversigter og meta-analyser om materialevalg ved direkte overkapning. Den ene oversigt er forfattet af en rumænsk forskergruppe, omfatter 27 tidligere publicerede studier og fokuserer på histologisk påvisning af dentinbro som succeskriterium, mens den anden er foretaget i Portugal, omfatter 46 studier og også inddrager klinisk succesrate og fravær af inflammation i analysen. Der er 14 studier, som indgår i begge oversigter. Trods forskelle i søge- og udvælgelseskriterier når de to forskergrupper frem til enslydende resultater. Begge finder, at der er signifikant højere forekomst af hårdtvævsdannelse ved brug af MTA end ved brug af Ca(OH)2, og den portugisiske undersøgelse finder desuden mindre inflammation og højere succesrate ved brug af MTA (P < 0,001). De to undersøgelser er også enige om, at resultaterne ved brug af bondingmaterialer er signifikant dårligere end ved brug af Ca(OH)2 (P < 0,001).

Der er signifikant højere forekomst af hårdtvævsdannelse ved brug af MTA end ved brug af Ca(OH)2 Didilescu AC, Cristache CM et al. The effect of dental pulp-capping materials on hard-tissue barrier formation. J Am Dent Assoc 2018;149:903-17. Paula AB, Laranjo M, Marto C-M et al. Direct pulp capping: What is the most effective therapy? – Systematic review and meta-analysis. J Evid Base Dent Pract 2018;18:298-314.

98

kommentar LEKTOR, DR.ODONT., PH.D. LISE-LOTTE KIRKEVANG Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Kan undersøgelsernes resultater direkte overføres til den kliniske situation, hvor man konstaterer pulpaeksponering? – Ja, det kan de, hvis forholdene i øvrigt er sammenlignelige. En pulpaeksponering er dog ikke en ”standard” situation, og omstændighederne i forbindelse med eksponeringen og den efterfølgende behandling har stadigvæk betydning for resultatet. Er MTA det nye standardpræparat, eller skal vi holde fast i Ca(OH)2 lidt endnu? – MTA bør være det foretrukne materiale. De nye calcium-silikat-cementer viser gode resultater, men man har endnu ikke mange langtidsobservationer. Er der forhold ved MTA, som gør stoffet mindre velegnet til klinisk brug? – Håndtering af MTA kan være en udfordring, der kræver nogen øvelse, og endvidere har MTA en lang afbindingstid. MTA kan give misfarvninger og kan derfor være mere problematisk i æstetiske områder. Der arbejdes intenst på at forbedre den kliniske håndterbarhed af MTA, og der ses i dag produkter på markedet, som er væsentlig lettere at anvende. Man har dog endnu ikke undersøgelser, der viser langtidseffekten ved brug af disse. En anden overvejelse kan være den økonomiske, da MTA er et dyrt produkt sammenlignet med Ca(OH)2.


dansk forskningsnyt ∕ T

Myokardieinfarkt i familien øger risiko for parodontitis

Afvigende kromosomantal kan være tidligt tegn på oral cancer

PARODONTITIS og hjerte-kar-sygdomme har mange fælles risikofaktorer som f.eks. rygning, diabetes, alder, lav socioøkonomisk status og genetiske faktorer. En nordamerikansk forskergruppe, der bl.a. tæller den danske tandlæge Bjørn Steffensen (Tufts University, Boston), har derfor undersøgt, om det forøger en persons risiko for at få parodontitis, hvis en eller begge forældre har haft myokardieinfarkt (MI). Til formålet blev der udtrukket data fra en omfattende prospektiv kohorteundersøgelse, hvor der i mere end 20 år er blevet indsamlet genetiske og sundhedsmæssige oplysninger, herunder selvrapporteret forekomst af parodontitis, vedrørende en stor gruppe kvinder, der ved projektets start var > 45 år gamle. I de aktuelle undersøgelser indgik data vedrørende næsten 20.000 kvinder, hvoraf 12,9 % oplyste, at der havde været MI i den nærmeste familie. Resultaterne viste, at sammenlignet med ikke-rygere uden MI i familien havde ikke-rygere med MI i familien en forøget risiko for parodontitis (relativ risiko 1,2), og rygere uden MI i familien havde lidt større risiko (1,3). Størst risiko havde rygere med MI i familien (1,5), og en separat klinisk undersøgelse viste desuden, at personer i denne gruppe havde sværere grader af parodontitis end de øvrige undergrupper. Indtil videre er det dog uklart, hvorfor personer med MI i familien ser ud til at have forøget risiko for parodontitis.

MENNESKECELLER er normalt diploide, dvs. de har to sæt kromosomer. Hvis cellerne er aneuploide, dvs. har et afvigende antal kromosomer, er der noget galt. Den danske forsker Henrik Møller har sammen med britiske kolleger påvist, at afvigende kromosomantal kan være et tidligt tegn på malign omdannelse af præmaligne læsioner i mundslimhinden. Forskerne målte DNA-indholdet i op til 3.000 cellekerner på biopsimateriale fra 228 patienter, der 10 år tidligere var blevet diagnosticeret med ikke-maligne hvide, røde eller spættede læsioner i mundslimhinden. Blandt læsioner uden dysplasi var det under 1 %, der havde afvigende kromosomantal; men andelen steg til 25,5 % i læsioner med let dysplasi og 57,1 % i læsioner med svær dysplasi. Ved samkøring med det nationale cancerregister fandt man, at 24 af de 228 patienter senere udviklede cancer. Blandt disse var der 14 (58,3 %), der havde svær dysplasi, og 14 (58,3 %), der havde afvigende kromosomantal. Forskerne beregnede, at læsioner med afvigende kromosomantal havde otte gange så stor risiko for udvikling af cancer som læsioner med diploide celler (P < 0,001). Kombinationen af afvigende kromosomantal og svær dysplasi kunne forudsige cancerudvikling lidt bedre end svær dysplasi alene (positiv prædiktiv værdi 56,3 %), mens fravær af dysplasi og afvigende kromosomantal med høj præcision kunne udelukke cancerudvikling (negative prædiktive værdier på 94,6-99,2 %). Forskerne konkluderer på den baggrund, at analyse af DNAploiditet forbedrer mulighederne for at opfange læsioner med høj malignitetsrisiko og læsioner uden sådan risiko.

Størst risiko havde rygere med MI i familien

Yu YH, Doucette-Stamm L, Rogus J, Moss K, Zee RYL, Steffensen B, Ridker PM, Buring JE, Offenbacher S, Kornman K, Chasman DI. Family history of MI, smoking, and risk of periodontal disease. J Dent Res 2018;97:1106-13.

2019

123

2

Læsioner med afvigende kromosomantal havde otte gange så stor risiko for udvikling af cancer som læsioner med diploide celler Zaini ZM, McParland H, Møller H, Husband K, Odell EW. Predicting malignant progression in clinically high-risk lesions by DNA ploidy analysis and dysplasia grading. Sci Rep 2018;8:15874. doi:10.1038/s41598-018-34165-5.

99


Faglighed – Fællesskab – Fremtidssikring

En hverdag i tandlægen.dk er en hverdag med høj trivsel og god ledelse i store klinikker. Vi tilbyder uddannelse til de, der ønsker at løfte deres faglighed til nye højder eller at specialisere sig i et særligt behandlingsområde. Dentalbehandling er i rivende udvikling. Nye teknologier giver nye behandlingsmuligheder. Den udvikling er tandlægen.dk en del af, og vi vil gerne have dig med.

58 klinikker 223 tandlæger 114 tandplejere 400 klinikassistenter


Fordi fællesskab, faglighed og fremtid betyder alt

Hos tandlægen.dk investerer vi i fremtiden – din fremtid, vores fælles fremtid og naturligvis vores patienters fremtid.

Læs om job- og uddannelsesmuligheder hos tandlægen.dk på tandlaegen.dk/jobogkarriere


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Keramisk protetisk behandling har varit förbehållet den vuxna populationen. Bristen på hållbar behandling under ungdomsåren för patienter med grava emaljstörningar har orsakat mycket lidande för patienter, frustration för terapeuter och höga kostnader för temporär tandvård. Patienter med amelogenesis imperfecta (AI) har dokumenterat stora problem under sin väntan på att kunna få en permanent terapi. Vi har använt nya keramiska material som ger bra hållfasthet även i tunna konstruktioner för att försöka lösa patienternas problem. Vi beskriver problematik och lösningsmöjligheter för patienter med grav AI. Genom våra studier som omfattar en retrospektiv utvärdering av rekommenderad vård, randomiserad klinisk studie (RCT) av keramisk kronterapi i unga år, studier på oral-hälsa relaterad livskvalitet, tandvårdsrädsla och inställning till tandvård samt djupintervjuer för att bättre förstå patienterna, har vi i en långtidsuppföljning kommit till slutsatsen att en tidig protetisk terapi med keramiska kronor kan rekommenderas i det unga permanenta bettet. Goda resultat uppmättes vad avser California Dental Association (CDA) kriterier för kvalitet, ”survival” och ”success”. Få biverkningar sågs och inga kronor lossade. Det är möjligt och kan rekommenderas att påbörja en fast protetisk rehabilitering med keramiska kronor på unga patienter redan under tonåren.

EMNEORD

Amelogenesis imperfecta | ceramics | clinical outcomes | enamel mineralization | pediatric dentistry | restorative dentistry

Henvendelse til førsteforfatter: GUNILLA POUSETTE LUNDGREN gunilla.pousette-lundgren@ki.se

102

Protetik på barn och tonår­ ingar med amelogenesis imperfecta – är det möjligt? GUNILLA POUSETTE LUNDGREN, tandlæge, ph.d., Institutionen för odontologi, Avdelningen för Ortodonti och Pedodonti, Karolinska Institutet och Avdelingen för Pedodonti, Eastmaninstitutet, Stockholm, Sweden GÖRAN DAHLLÖF, professor, Institutionen för odontologi, Avdelningen för Ortodonti och Pedodonti, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden Accepteret til publikation den 3. juni 2018 Tandlægebladet 2019;123;102-8

K

ERAMISK PROTETIK har länge varit ett alternativ enbart förbehållet det färdigväxta bettet och den vuxna individen. Med den snabba och positiva utvecklingen av keramer där man idag kan göra hållbara tunna keramiska kronor är det dags att se över våra terapimöjligheter för tonåringar med svåra tandutvecklingsstörningar. I dagens utseendefixerade och utåtriktade samhälle är det ett stort problem för unga individer med grava störningar på sina tänder att behöva vänta till vuxen ålder innan permanenta lösningar kunnat utföras (1-3). Det finns flera allvarliga emaljstörningar såsom amelogenesis imperfecta (AI), molar incisor hypomineralisation (MIH) och fluoros där en tidig permanent terapi i form av keramiska kronor skulle kunna gynna patienten (1). Patienter med AI har besvär med estetiskt störande utseende på tänderna som avvikelser i färg och form, problem med ilningar och smärta i tänderna, emalj som faller sönder och tänder som slits ned fort. Att inte se ut som andra, inte kunna tugga och äta samt att ha ont i tänderna orsakar ett socialt undvikandemönster och en sämre oral-hälsa-relaterad livskvalitet (1-5). Enligt gällande riktlinjer bör en permanent kronterapi avvaktas till vuxen ålder och defekta ytor reataureras med komposit och följas upp var 3:e månad tills patienten är vuxen (6,7). Det leder till många, ofta smärtsamma tandvårdsbesök och omgörningar av restaurationer, och även resor till specialistkliniker för vård då frånvaro från skola och arbete påverkar hela familjen (6,8,9). Vuxna patienter som har fått vänta på sin kronterapi till i vuxen ålder har önskat att behandlingen hade kunnat utföras i ett tidigare skede (1,3).


AMELOGENESIS IMPERFECTA Amelogenesis imperfecta är en genetiskt heterogen grupp av emaljstörningar. Många olika ärftlighetsmönster ses vilket ytterligare försvårar vår diagnos (10). Störningen påverkar emaljbildningen och ger olika defekter beroende på när under emaljbildningen skadan uppstår (11). Oftast är det primära bettet mindre drabbat. Störningar tidigt under emaljbildningen ger en emalj som har normal kvalitet men en minskad mängd av emalj (Fig. 1A). Störningar senare under emaljbildningen ger en emalj som har normal tjocklek men som är sämre mineraliserad (Fig. 1C) (11). Flera olika typer av AI kan förekomma hos en individ (Fig. 1E). Diagnos För att kunna ställa en korrekt diagnos behövs en anamnes inkluderande ärftlighet och sjukdomshistoria, samt kliniska observationer. För att uppskatta ilningar och känslighet i tänderna är visuell analog skala (VAS) ett bra hjälpmedel (12). En mjölktand eller helst permanent tand för patologisk allmändiagnos (PAD) kan vara en bekräftelse, men är inte nödvändigt

för diagnos. Differentialdiagnoser såsom MIH, fluoros och rakit måste uteslutas. Det vi ser i form av färgförändringar eller hypoplaiser är lätt att förstå och diagnostisera. Att diagnosticera känslighet i tänderna och hypomineralisation utan färgförändring (Fig. 1C), där emaljen är rå vid sondering och ytan känslig är svårare att se och missas ofta (3). I våra studier skiljde vi mellan hypoplastisk AI och hypomineraliserad/hypomaturiserad AI då den senare har något lägre bondingstyrka (13). Emaljen är mjukare vid AI vilket påverkar bondingstyrkan och man ser ett sklerotiskt dentin under emaljen, vilket har tytts som kontinuerlig irritation av odontoblasterna under den defekta emaljen (13,14). Restaurationer vid grava skador vid AI Patienterna har stora problem både fysiskt och psykiskt, vår uppgift är att finna lösningar. Rekommendationerna har varit temporära lösningar med komposit och avvakta med protetik under uppväxten för att göra definitiv protetik i vuxen ålder. Stora pulparum hos unga patienter i kombination med att materi-

AI före osh efter kronterapi

Fig. 1. A: hypoplastisk AI, start av behandling vid 14 år; B: keramiska kronor 15-25. 35-45, uppföljning vid 21 år; C: Hypomineraliserad AI, kronor 16-26, 36-46. 17 år vid behandlingsstart, svårt att äta, undvek att gå ut i vid kyla; D: kontroll vid 25 år inga besvär; E: 12 år vid start kronterapi 13-23, bettöppning med klammerplåt före behandling. Kronor 33-43 vid 14 år; F: Kontroll vid 20 år, risk för slitage i sidopartier, patienten mogen för och önskar gå vidare med kronterapin. Fig. 1. A: Hypoplastic AI start of crown therapy at 14 years of age; B: at follow up at 21 years of age, ceramic crowns 15-25, 35-45; C: Hypomineralized AI start of crown therapy at 17 years of age, eating problems, severe sensitivity problems; D: Follow up at 25 years of age, Crowns 16-26, 36-46, no sensitivity or eating problems; E: 12 years old at start crowns 13-23 after removable appliance with frontal biteplate, crowns 33-43 at 14 years of age; F: Patient, (20 years of age), was ready for and asked for crown therapy. This was in lateral segments due to wear. 20 years of age.

2019

123

2

103


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel altjockleken tidigare krävde en avsevärd avverkning av tandsubstans var några av skälen till att inte använda keramiska material på unga individer. När vi undersökte hållbarheten hos kompositfyllningar hos kontrollpatienter inom allmäntandvården och

patienter med AI såg vi att kompositrestaurationerna höll signifikant kortare tid hos patienterna med AI (Fig. 2A) och att sensitiviteten i tänderna var signifikant korrelerad till antal omgjorda fyllningar (8). Hypomineralisations/hypomaturationstypen av

Överlevnad av olika restaurationsmaterial

Fig. 2. A: Hållbarheten för kompositrestaurationer hos patienter med AI och kontrollpatienter. (log rank test) (9); B: Hållbarheten för kompositrestaurationer, hypoplastisk AI jämfört med hypomineraliserad/hypomaturiserad AI (log rank test); C: Hållbarhet för keramiska konstruktioner jämfört med komposit restaurationen (log rank test) (8); D: Hållbarheten hos olika kronmaterial. Empress gruppen innehöll mestadels 3/4 kronor (log rank test). Fig. 2. A: Longevity (years) of composite resin restorations in AI and control groups. Log-rank test; B: Longevity (years) of composite resin restorations in relation to type of amelogenesis imperfecta. Log rank test; C: Longevity (years) of Procera, IPS e-max press and Empress prosthetic restorations compared to composite resin and glassionomer restorations in amelogenesis imperfecta group. Log rank test; D: Longevity (years) of full crowns in IPS e-max press, Procera with zirconia. All IPS and Procera restorations are full crowns; Empress restorations include veneers, partial coverage restoration and full crowns. Log rank test.

104


AI visade något lägre hållbarhet än AI av hypoplasityp (Fig. 2B). Skalkronor av Procera AllCeram (innerhätta av zirkoniumdioxid täckt med porslin) och IPS e.max Press, (högtemperatur pressat litium disilikat), visade en mycket bättre hållbarhet än kompositer (Fig. 2C) medan skalfasader och ¾-kronor hade bättre hållbarhet än komposit och glasjonomer, men sämre än fullkronor (Fig. 2D). I våra studier utnyttjade vi fördelarna med de nya materialen där fabrikanterna rekommenderade minst 1 mm materialtjocklek för IPS e.max Press och 1,5 mm rekommenderades för Procera AllCeram. I tvåårsuppföljningen av kronor av Procera och IPS e.max Press såg vi goda resultat vad gäller kvalitet och hållbarhet (Fig. 3A). Känsligheten i tänderna mätt med VAS hade minskat signifikant efter kronterapin (Fig. 3B) (15). UTMANINGAR MED DET VÄXANDE BETTET, SAMARBETE MED SPECIALISTER När protetik utförs i det vuxna bettet står tänderna där dom förväntas stå kvar och vi korrigerar ibland för tänders felställningar genom utformningen av kronorna. I det växande bettet erupterar och mesialvandrar tänder innan de slutligen ställer in sig på sin plats, vilket vid protetik ger både för och nackdelar. Vi måste beräkna var tänderna kommer att ställa sig så att vi får en bra ocklusionskurva och bra storlek och form på tandkronorna när vi planerar eventuella ingrepp. Om kronor på fronttänderna måste göras tidigt bör kronan göras som en naturlig förlängning av roten utan kompensation för felställningar. Glesställningar kan utnyttjas till patientens fördel då minimal preparation krävs och kronan på tanden kan utformas

klinisk relevans Keramisk protetisk behandling har varit förbehållet den vuxna populationen. Bristen på evidens för permanenta lösningar under ungdomsåren för patienter med grava emaljstörningar har orsakat mycket lidande, frustration för behandlande tandläkare och höga kostnader för temporär tandvård. Våra studier av patienter med amelogenesis imperfecta (AI) som omfattar en retrospektiv utvärdering av rekommenderad vård, randomiserade kontrollerade studier av keramisk kronterapi i unga år, studier på oral-­hälsarelaterad livskvalitet, tandvårdsrädsla och inställning till tandvård samt djupintervjuer för patientförståelse, visar att tidig terapi med keramiska kronor kan rekommenderas i det unga permanenta bettet hos patienter med AI.

till normal tandstorlek och form och möjliggöra bra kontaktpunkter (Fig. 1A, B). Har tänderna mesialvandrat riskerar man att behöva avverka mer och få trångt för kronan. Har smala tänder mesialvandrat riskerar man att få en lång approximal kontakt som försvårar rengöring. Samarbete med spesialtandläkare i ortodonti är värdefullt och kan hjälpa oss att undvika djupbett, förutse öppna bett och andra svårigheter i behandlingsplanen. Ska tänder behandlas ortodontist är det bra om luckslutning undviks och mellan-

Överlevnad och sensitivitet av keramiske kronor

Fig. 3. A: “Survival” räknat i månader vid tvåårsuppföljningen. (log rank test); B: Känsligheten i tänderna mätt med VAS skala före och 2 år efter kronterapin hos 27 patienter med grav amelogenesis imperfekta (15). Fig. 3. A: Longevity (in months) of Procera and IPS e.max Press crowns (cemented in patients between 11 and 22 y) with amelogenesis imperfecta. Log rank test; B: Tooth sensitivity before and 2 y after crown therapy in 27 patients with amelogenesis imperfecta. VAS, visual analogue scale.

2019

123

2

105


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Patientfall – grav AI

Fig. 2. Djupbett och stora problem med hög sensitivitet och munhygien. Röntgen visar sönderfall så snart tanden erupterar. Finns inte färste för betthöjningsplåt. Kronor 11, 21 samt täckning glasjonomer 22, 23 vid 9 års ålder. Under 6 månader öppnade sig bettet och vi hade inget annat val än att fortsätta kronterapin med målet bra ocklusionskurva. Vid 17 år, kronor 15-25, 35-45, har frontala öppna bettet minskat! Mörka kanter buckalt är tandens grundfärg ej karies. Pga sönderfall lingualt ­gjordes kronor om 13-23 vis19 års ålder. Vid 22 års ålder är 46 enda endodontiskt behandlade tanden (vid 14 år) - 46 är inte kronförsedd. "Long face" profil. Fig. 2. Deep bite and severe sensitivity problems and oral hygiene problems. Break of enamel is visible in roentgen graphs as soon as teeth erupts. No retention for removable appliance. At 9 years of age ceramic crowns at 11 and 21, 22 covered with glass ionomer. An open bite developed during six month. With the vision of a nice occlusal curve, we had no other possibility but going on with crown therapy. At 17 years of age crowns 15-25, 35-45. Reduction of open bite is present. Caries is not the cause of dark margins. Due to break of enamel in lingual aspect crowns 13-23 were replaced.at 19 years of age. At the age of 22 only 46 is treated of endodontic reason a tooth not treated with crown! Long face profile,

rum sparas inför preparationen. För spesialtandläkaren föreligger bl. a svårigheter med bonding, retention av klamrar, tänder där emaljen frakturerar och problem med känsligheten i tänderna (16). Patienter med AI har en accelererad tandutveck-

106

ling men ibland försenad tanderuption och retinerade tänder (17,18). Vid AI är öppet bett, lateralt eller frontalt vanligare, upp till 43%, vid hypomineraliserad AI (19). En riskfaktor att uppmärksamma är tendensen till ”long face”, med sluttande


käkvinkel. Fig. 4 visar en nästintill osannolik utveckling från djupbett till öppet bett och landning vid fungerande ocklusion! UTMANINGAR HOS DEN VÄXANDE INDIVIDEN Social utveckling och livskvalitet Patienterna med AI rapporterar att de under hela uppväxten har undvikit att skratta, stängt munnen vid fotografering, undvikit nya kontakter samt haft strategier för att hantera smärta vid kyla och matintag (3). Patienternas tankar har ständigt kretsat kring hur man kan hantera och dölja sina tänder! Många rapporter finns om att man inte tycker att man har kunnat komma till sin rätt förrän man har fått tandersättningar i form av kronterapi. I dagens samhälle där sociala kontakter är allt viktigare är unga patienter med AI ofta utsatta för mobbning, ifrågasatta av lärare, tandvårdspersonal och andra i omgivningen (2-5,9,20). Vi är vana att utvärdera kvalitet och hållbarhet hos material och känner oss nöjda med vad vi ser som resultat, men vad vet vi om vad patienterna tycker och känner? Vi har få undersökningar som tar upp oral-hälsa-relaterad livskvalitet (OHRQoL). Hur ska vi nå och förstå patienten? Låt patienten berätta! Patienterna tror ofta att dom är ensamma om bekymren, bekräfta att det finns många med dessa problem och att vi kan lösa det men att det krävs samarbete från oss alla. Var öppen för hur patienten har upplevt tidigare tandvård, bekräfta och gå sedan vidare. Även unga patienter behöver en korrekt och klar information; vad kan vi göra, när vi kan göra det och hur går det till. En del av patienterna med AI har genomgått smärtsamma behandlingar och också upplevt att de har blivit missförstådda och att smärtan har negligerats inom tandvården, då behövs en ny inskolning (3). Efter en bra och omfattande beskrivning och behandlingsplan kan patienten få en chans att avgöra om besvären är så stora att man vill gå vidare med behandling. Hela bettet behöver inte restaureras på en gång, pauser kan med fördel planeras in. När är man mogen för behandling I vår studie fick patienterna och föräldrarna en ”betänketid” på 3 månader då vi skolade in och optimerade munhygienen, det upplevdes positivt (15). Vi började med de tänder som besvärade mest. Stor vikt lades vid att det var patientens önskan och inte förälderns eller vår önskan som fick råda. Vi avrådde behandling om bedövningsträning eller kooperation brast. Vi avrådde också om vi ansåg att en behandling skulle kunna undvikas eller om skadorna på tänderna inte var grava. TIDIG PROTETISK BEHANDLING Noggrann planering tillsammans med ortodontist, patient och förälder krävs. Kontakt med protetiker för kronmaterial, cement mm är positivt. Inskolning av patienten krävs även om man är tonåring! Tydlighet om vad behandlingen innebär och risker för komplikationer måste vara grund för patientens beslut. Att skatta sensitiviteten med VAS skala ger en grund inför terapin. Pre- och postoperativa analgetika, rikligt med lokalanestesi samt sedering med lustgas till de som önskar är viktigt

2019

123

2

att erbjuda. Känsliga tandytor i närområdet kan täckas med fluorlack, putty eller essixskena. Använd tidtagarur vid applicerande av bedövningssalva samt vid avtryckstagning, återbesök på grund av släp i avtrycket är dyrt! Var lika noga men smärtlindring vid cementering. Vågar vi, när vågar vi och hur gör vi? Stora pulparum har varit ett skäl att undvika protetik i unga år. Med nya material kan vi avverka mindre och ändå få bra hållfasthet på materialet. Varje borrning är att betrakta som ett trauma mot tanden. Den unga tanden har god blodförsörjning och är väl rustad för att ta hand om trauman. Upprepade trauman däremot försämrar prognosen för tanden (21). Vid flera omgörningar och vid trauma ökar risken för endodontiska komplikationer (15). Minsta möjliga trauma var målet för vår preparation, Vi “penslade” fram preparationen med borren i ständig rörelse för att undvika upphettning av tandytan. Vi undvek referensfåror på grund av risken för värmeutveckling och preparerade istället en halva av tanden först. Diamant med rungad topp och adstringent på tunnaste ligaturtråden användes för att få en distinkt preparationsgräns, vilket kan vara svårt vid emaljdefekter. Vid ocklusion keram mot emaljdefekt måste slitaget följas noga och vi undvek skalfasader i underkäksfronten som riskerade att ockludera mot skadade emaljytor lingvalt i överkäksfronten och orsaka slitage. Skalfasaderna lindrar dessutom inte de blottade tandytornas sensitivitet, så finns en grundproblematik med sensitivitet bör tunna keramiska kronor väljas. Risken får mesialvandring om provisoriet inte håller platsen är förödande stor hos unga individer, vid preparation av flera kronor sattes provisoriska kronorna alltid ihop. Vi lade stor vikt att kommunicera med tandteknikern för att få unga tänder till unga individer. Det innebär en strukturerad buckalyta, färgvariationer, transluscent skär mm. Digitalfoton är bra hjälpmedel! Interventionens påverkan Vi mätte tandvårdsrädsla och OHRQoL före och 2 år efter behandlingen för att undersöka om vår tidiga protetiska behandling var till fördel eller nackdel för patienterna. Resultaten visade att behandling inte hade orsakat någon tandvårdsrädsla. Vad gäller livskvaliteten var effektstorleken hög, speciellt med avseende på psykosocial påverkan och utseende mätt med OHIP-14 före och 2 år efter behandlingen (5). I djupintervjuerna medgav patienterna att behandlingen ibland varit jobbig men att det hade varit värt det, (3) och föräldrar meddelade att ungdomarna log, skrattade och var mer öppna efter behandlingen. De 227 keramiska kronorna i den tidigare RCT studien (15) följdes i 4.3-7.4 år, 79% av kronorna hade en uppföljningstid på 5 år eller mer. Kvaliteten enligt CDA kriterier mättes vid långtidsuppföljningen med avseende på färg, form ytstruktur och kantanslutning. 97 % av kronorna visade excellent eller acceptabel kvalitet. Justeringar behövdes hos 4 % av kronorna och då med avseende på kantanslutningen. Sänkningen av sensitivitetsproblemen stod sig vid långtidsuppföljningen.

107


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ”Survival” uppmättes till 99.5% och ”success rate” var 94.7%. Endodontiska komplikationer sågs under hela uppföljningstiden hos 3% hos våra patienter i åldern 18-19 år och i alla fall utom två hade patienten en anamnes av trauma mot den aktuella tanden (22). Ingen endodontisk komplikation sågs hos de yngre patienterna! Resultaten i studien är mycket goda och visar att det är hög tid att tänka om när det gäller möjligheten att använda nya keramiska material som tidig permanent terapi på unga individer, i vårt fall patienter med grav AI.

FRAMTIDA MÖJLIGHETER FÖR KERAMISKA KRONOR I UNGA BETT Det finns behov av forskning kring protetiska ersättningar på unga individer, bland annat vad gäller MIH, fluoros och erosionsskador. Forskningen bör innehålla randomiserade kontrollerade studier men även djupintervjuer om patientupplevelser eftersom detta kan tillföra mycket kunskap som kan förbättra vårt omhändertagande. Vad gäller patienter med AI har vi nu evidens för att en tidig protetisk terapi med keramiska kronor är att rekommendera.

ABSTRACT (ENGLISH) PROSTHETIC RESTORATIONS IN CHILDREN AND TEENAFERS WITH AMELOGENESIS IMPERFECTA – IS IT POSSIBLE? Ceramic prosthetic treatment has been reserved for the adult population. The lack of a permanent therapy during adolescence for patients with severe enamel disturbances has caused suffering for patients, frustration for treating dentists and high costs for temporary dental care. Patients with amelogenesis imperfecta (AI) have documented severe problems while waiting for

permanent therapy. We have used new ceramic materials that provide good strength even in thin structures to try to solve the patient's problems. Our studies involved a retrospective evaluation of recommended care using a randomized clinical study (RCT) of ceramic crown therapy in adolescence. Studies on oral health related quality of life, dental fear, dental beliefs and qualitative studies have shown that early prosthetic therapy with ceramic crowns can be recommended for young permanent dentition. Few side effects were seen and no crowns were loose.

LITTERATUR 1. Crawford PJ, Aldred M, Bloch-Zupan A. Amelogenesis imperfecta. Orphanet J Rare Dis 2007;2:17. 2. Parekh S, Almehateb M, Cunningham SJ. How do children with amelogenesis imperfecta feel about their teeth? Int J Paediatr Dent 2014;24:326-35. 3. Pousette Lundgren G, Wickström A, Hasselblad T et al. Amelogenesis Imperfecta and Early Restorative Crown Therapy: An Interview Study with Adolescents and Young Adults on Their Experiences. PLoS One 2016;11:e0156879. 4. Coffield KD, Phillips C, Brady M et al. The psychosocial impact of developmental dental defects in people with hereditary amelogenesis imperfecta. J Am Dent Assoc 2005;136:620-30.

patient with amelogenesis imperfecta. Br Dent J 2012;212:425-8. 7. Malik K, Gadhia K, Arkutu N et al. The interdisciplinary management of patients with amelogenesis imperfecta - restorative dentistry. Br Dent J 2012;212:537-42. 8. Pousette Lundgren G, Dahllof G. Outcome of restorative treatment in young patients with amelogenesis imperfecta. a cross-sectional, retrospective study. J Dent 2014;42:1382-9. 9. Aldred M, Crawford PJ, Savarirayan R et al. It's only teeth - are there limits to genetic testing? Clin Genet 2003;63:333-9. 10. Wright JT, Torain M, Long K et al. Amelogenesis imperfecta: genotype-phenotype studies in 71 families. Cells Tissues Organs 2011;194:279-83.

5. Pousette Lundgren G, Karsten A, Dahllöf G. Oral health-related quality of life before and after crown therapy in young patients with amelogenesis imperfecta. Health Qual Life Outcomes 2015;13:197.

11. Hu JC, Chun YH, Al Hazzazzi T et al. Enamel formation and amelogenesis imperfecta. Cells Tissues Organs 2007;186:78-85.

6. McDonald S, Arkutu N, Malik K et al. Managing the paediatric

12. Breivik H, Borchgrevink PC, Allen SM et al. Assessment of pain. Br J

108

Anaesth 2008;101:17-24. 13. Saroglu I, Aras S, Oztas D. Effect of deproteinization on composite bond strength in hypocalcified amelogenesis imperfecta. Oral Dis 2006;12:305-8. 14. Faria-e-Silva AL, De Moraes RR, Menezes Mde S et al. Hardness and microshear bond strength to enamel and dentin of permanent teeth with hypocalcified amelogenesis imperfecta. Int J Paediatr Dent 2011;21:314-20. 15. Pousette Lundgren G, Morling Vestlund GI, Trulsson M et al. A Randomized Controlled Trial of Crown Therapy in Young Individuals with Amelogenesis Imperfecta. J Dent Res 2015;94:1041-7. 16. Arkutu N, Gadhia K, McDonald S et al. Amelogenesis imperfecta: the orthodontic perspective. Br Dent J 2012;212:485-9. 17. Seow WK. Dental development in amelogenesis imperfecta: a controlled study. Pediatr Dent 1995;17:26-30. 18. Cho SH, Seymen F, Lee KE et al.

Novel FAM20A mutations in hypoplastic amelogenesis imperfecta. Hum Mutat 2012;33:91-4. 19. Ravassipour DB, Powell CM, Phillips CL et al. Variation in dental and skeletal open bite malocclusion in humans with amelogenesis imperfecta. Arch Oral Biol 2005;50:611-23. 20. Al-Bitar ZB, Al-Omari IK, Sonbol HN et al. Bullying among Jordanian schoolchildren, its effects on school performance, and the contribution of general physical and dentofacial features. Am J Orthod Dentofacial Orthop 2013;144:8728. 21. Andreasen JO, Lauridsen E, Gerds TA et al. Dental Trauma Guide: a source of evidence-based treatment guidelines for dental trauma. Dent Traumatol 2012;28:142-7. 22. Pousette Lundgren G, Morling Vestlund GI, Dahllöf G. Crown therapy in young individuals with amelogenesis imperfecta: long term follow-up of a randomized controlled trial. J Dent 2018;76:102-8..


POWERED BY

X-Guide It´s like GPS for your surgery! Perform free-hand surgery with real-time 3D guidance for your drills and implants with X-Guide. Scan, plan and navigate; this is how straightforward the workflow is. – Create implant treatment plan in DTX Studio Implant and immediately export to X-Guide. – Control drills and implant position real-time with dynamic 3D navigation during surgery. – Perform guided surgery for more patients without the need of a surgical template. Learn more about X-Guide at nobelbiocare.com/x-guide GMT 60258 GB 1901 © Nobel Biocare Services AG, 2019. All rights reserved. Distributed by: Nobel Biocare. X-Guide is either registered trademark or trademark of X-Nav Technologies, LLC in the United States and/or other countries. Nobel Biocare, the Nobel Biocare logotype and all other trademarks are, if nothing else is stated or is evident from the context in a certain case, trademarks of Nobel Biocare. Please refer to nobelbiocare.com/trademarks for more information. Product images are not necessarily to scale. Disclaimer: Some products may not be regulatory cleared/released for sale in all markets. Please contact the local Nobel Biocare sales office for current product assortment and availability. For prescription use only. Caution: Federal (United States) law restricts this device to sale by or on the order of a licensed dentist. See Instructions For Use for full prescribing information, including indications, contraindications, warnings and precautions.


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

This paper addresses the available recent clinical evidence for different treatment possibilities with ceramic materials. Furthermore, an analysis of the failures occurring and the reason for these is discussed. The paper focuses on single and multi-unit restorations (fixed dental prostheses, FDPs) supported on teeth or implants. The survival of ceramic restorations is favourable and comparable with metal ceramic ones. Biological complications are rare. The cause-effect relationship is multifactorial and mostly influenced by host-related factors rather than by the type of restorative material. Fractures are the main technical complications. Margin fractures are the most common catastrofic complication for crowns, and connector fractures for FDPs.

EMNEORD

Ceramic | restorations | survival | technical complications | biological complications

Henvendelse til førsteforfatter: RITVA NÄPÄNKANGAS ritva.napankangas@oulu.fi

110

Clinical outcomes of ceramic restorations RITVA NÄPÄNKANGAS, adjunct professor, ph.d., Research Unit of Oral Health Sciences, Faculty of Medicine, University of Oulu, Finland CHRISTEL LARSSON, associate professor, ph.d., Department of Materials Science and Technology, Faculty of Odontology, Malmö University, Sweden MARIT ØILO, associate professor, ph.d., Department of Clinical Dentistry, Faculty of medicine, University of Bergen, Norway Accepteret til publikation den 22. maj 2018 Tandlægebladet 2019;123;110-8

T

HERE IS A PLETHORA OF CERAMIC MATERIALS available for clinicians to choose from, but limited scientific evidence to show which material is best in each specific case. There has been a steady increase in the number of clinical trials with ceramic materials, but there are still few randomized clinical trials, which are regarded as the highest level of evidence. Large differences in study populations, methods used, success and survival criteria and follow-up time among the different prospective and retrospective clinical trials make comparison among the materials and treatment options difficult. This paper addresses the available recent clinical evidence for different treatment possibilities with ceramic materials. Furthermore, an analysis of the failures occurring and the reason for these are discussed. When assessing clinical success, there are several criteria that need to be addressed. Most clinical trials report survival rates, but with no further disclosure of what is regarded as “survival” (1). Survival can thus mean everything from “no problems at all” to the restoration is “still in place” (Fig. 1). According to Tan et al. (2), a survived restoration is still in use at the follow-up time, with or without reversible complications. Success, however, is used as term for “a restoration with no complications during the observation period,” (2). Patient satisfaction is surprisingly seldom included in the evaluation. There are reasons to believe that every-day practices have lower success rates than that generally reported in clinical trials where specialists with ample time perform the prosthetic treatment.


Survival of tooth-supported single unit crowns Several systematic reviews have evaluated the success and survival of ceramic single unit restorations (3-5), but very few studies have more than 5 years follow-up. When considering the success and survival of different materials and restoration types one must take into consideration that they are often made based on very different indications and conditions. Some reviews include meta-analyses where all the individual data from each of the included studies were similar enough to be put into one large pool for increased power of the statistical analyses. The meta-analysis has showed the survival rates of single unit ceramic crowns to be similar to metal ceramic ones with a 5 year survival rate of 94% (5). Metal-ceramics is still considered as a “gold standard” with regard to clinical evidence. The posterior ceramic crowns seem more likely to fail than anterior crowns (5). Veneers and adhesively cemented porcelain crowns The use of shell-like adhesively cemented porcelain crowns and buccal veneers is well documented in multiple studies (6,7). The survival rates are high; around 90% over 5-10 years and

Minor reversible complications

complications are few. Fractures are the most common complication (4%), followed by debonding (2%) and secondary caries (1%). More complications occur when the preparation border extends beyond enamel or when cementation is performed without sufficient control of humidity. The restorations evaluated in these studies are mostly in the anterior region and on teeth with no or moderate previous damage, which would significantly improve ease of maintenance and the potential for success and survival. Porcelains are used in veneered bi-layer ceramics and in metal-ceramics, as well as in aesthetic veneers and shell-like crowns, where glass-ceramics and zirconia cannot satisfy the need for optimal aesthetics. Inlays-onlays The survival and success of inlays and onlays have been studied in multiple trials (8). The overall 10-years survival rates are around 90%. There are, however, large discrepancies in inclusion and exclusion criteria in the different studies, ranging from small MOD-inlays to large onlays which are closer to ¾ crowns and so called “table-top” onlays for severely worn dentitions. Early trials of inlays produced chair-side show relatively high complication rates with marginal chipping, discoloration and secondary caries as common complications (9). The intra-oral scanning and CAD/CAM production has improved immensely since their introduction in the 1990’s, however, and the success rates are naturally improving as a consequence. Fractures are the most common complication (4%), followed by endodontic complications (3%), secondary caries (1%) and debonding (1%) (8). Glass-ceramic crowns Lithium- disilicate (LiO2) reinforced glass-ceramic crowns are among the best-documented treatment choices for restoring teeth in terms of number of published clinical trials (10). Based on a meta-analysis of a large number of restorations, the estimated 5-year survival rate of glass ceramic (leucite or lithiumdisilicate reinforced) restorations was 96.6%, whereas glass infiltrated alumina crowns had an estimated 5-year survival rate of 94.6%. The long-term success is, however, less certain as few studies have more than 5 years follow-up. Again, one must consider that information regarding the previous condition of the restored teeth in the different studies is limited, and it is thus difficult to compare the survival rates for each separate case.

Fig. 1. Examples of surviving restorations that are not entirely successful due to minor or reversible complications (A). Gingivitis as a result of cement residue, black arrows. The lesion healed after polishing. Minor incisal chipping that could be polished, white arrows (photo: Ritva Näpänkangas). Multiple superficial veneer chipping defects on a FDP still in function (B), white arrows indicate the extent of the defect (photo: Christel Larsson). Fig. 1. Exempel på krona resp. bro som registrerats som “överlevnad” med små reversibla skador (A). Gingivit p.g.a. cementöverskott, svarta pilar. Skadan läkte efter inslipning och polering. Mindre incisal chipping som kunde putsas, vita pilar (fotografi: Ritva Näpänkangas). Frakturer i ytporslinet hos en bro som fortsatt är i funktion (B), vita pilar visar begränsningslinjerna (fotografi: Christel Larsson).

2019

123

2

Zirconia and Alumina (polycrystalline ceramics) Alumina crowns were for many years the most used ceramic restorations in the Nordic countries. Studies of alumina crowns have shown a 5-year survival rate of approximately 93% (3-5). Based on personal reports and feedback from dental technicians, the complication rates were significantly higher than reported in scientific publications. Both crown loosening and fractures have been experienced frequently. Alumina has been more or less totally replaced by zirconia over the last 10 years as the material of choice for ceramic restorations for teeth with moderate to substantial loss of substance and need reinforcement. Relatively few clinical prospective studies on single unit zirconia crowns have been performed, but some recent reports indicate a 96%

111


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel 5-year survival rate, but with a significant drop in survival in the following two years to 75%-93% (11-14). Two retrospective studies based on dental laboratory data from up to 5 years of production show fracture rates of 3.35% for bi-layered crowns and 2.0% for monolithic restorations (15-16). Few studies have exceeded mean five-year follow-up time in ceramic restorations. It should be kept in mind that the improvement of ceramic materials has developed quickly in recent years and the results of the long follow-up studies may include old materials. So far, there is no clinical documentation above one year of the clinical performance of translucent or hightranslucent zirconia (cubic/anterior) materials that have been recently introduced. Survival of tooth-supported fixed dental prostheses (FDPs) Two recent systematic reviews have addressed the survival rates of tooth-supported FDPs (17-18). Both find that the difference between ceramic and metal-ceramic restorations was not statistically significant after 5 years follow-up. The estimated survival rate of reinforced glass ceramics was 89.1%, whereas glassinfiltrated alumina had 86.2% and zirconia approximately 91%. The survival rate of metal-ceramic FDPs was 94.4% after five years. Regarding zirconia’s more long-term (7 – 10 years) follow-up studies have been published for multi-unit FDPs and the survival rate ranges from 75 – 100 % (12,19-21). Veneer chipping was the predominant complication in the earlier studies. Resin retained ceramic fixed dental prostheses (RRFDPs) Ceramic resin retained FDPs have previously been rather unsuccessful. Recent development in bonding to zirconia shows, however, promising results. One study of 188 zirconia restorations restoring missing incisors showed a survival rate of 98% after ten years (22). Of these 188 restorations, six had debonded, but all could be rebonded successfully. It is important to note that only one wing was used as the retainer in both these trials. Furthermore, special attention was given to following a strict protocol in order to achieve sufficient bonding. Trials with ceramic RRFPDs with two wings have significantly lower success rates, since both fractures and loss of retention is experienced more frequently for two-winged restorations (23). There are however very few publications and further results should be awaited. Survival of implant-supported single crowns A survival of 97.1% -100% has been reported for implant-supported ceramic crowns after three- to five years (14,24-25). Both monolithic lithium disilicate implant-supported single crowns, and monolithic zirconia crowns have been studied. Even though the survival was high in all studies the success rates were significantly lower (87.5%-91.7%), indicating that there were or had been complications with the restorations within the follow-up. Survival of implant-supported FDPs Five-year survival rate of implant-supported zirconia-based FDPs has been found to be 100% in two studies with zirconia-

112

based restoration, bi-layered (18) and monolithic (24). The number of patients were, however, low and the results must be regarded with caution. BIOLOGICAL COMPLICATIONS Tooth-supported restorations As mentioned above, the success/survival rate of ceramic restorations is favourable. Biological complications are rare and seldom exceed a prevalence of 2% over 5 years (3,4,17,27). The early complications with ceramic restoration are more often biological than technical, however, and can be related to excess cement in marginal areas (28). Biological complications seem to be unrelated to type of restoration and material (3-4,27). Glass-infiltrated alumina crowns have in some studies showed higher incidence of caries, but ceramic crowns in general perform better than metal-ceramic crowns - from a biological perspective (3). In another study, there was a statistically significant higher prevalence of periodontal disease among multi-unit fixed dental prostheses made of glassinfiltrated alumina and glass-ceramics, compared to metalceramic fixed dental prostheses (17). In addition, there was a significantly higher prevalence of caries among fixed dental prostheses made of zirconia compared to metal-ceramic FDPs. The authors do not discuss the differences in prevalence of periodontal disease but explain the differences in caries prevalence by suggesting a relationship between caries and the fit of a restoration, which was suboptimal in the beginning due to limitations in precision manufacturing in the early years of zirconia manufacturing. Some of the biological complications associated with ceramic multi-unit-restorations may be associated with the increased connector sizes necessary for strength of the material. This leaves less space for interproximal cleaning procedures and thus increased risk for plaque-associated disease. Furthermore, the bi-layer design, still favoured in anterior regions, may result in slightly over-contoured restorations, which complicates plaque removal. Implant-supported restorations Information from clinical trials on implant-supported ceramic restorations is scarce. The type of prosthetic material does not seem to influence implant or prostheses survival and complication rate (29). Other reviews mainly focus on zirconia-based restorations (14,18). As for tooth-supported restorations, biological complications are rare. For single crowns, some bleeding on probing has been noted (14), but no biological complications were noted among FDPs (18). Ceramics are also popular as materials for implant abutments. Whether ceramic abutments may influence prevalence of biological complications is unknown. A review comparing metal and ceramic abutments found lower prevalence of biological complications around ceramic abutments but the difference was not statistically significant (30). The finding that biological complications are rare is encouraging. Ceramic materials have been found to accumulate less plaque, and plaque with reduced vitality, compared to other restorative materials, but the clinical significance is uncertain


(31-32). Biological complications include a range of different diseases: e.g. caries, periodontal and endodontic, where the cause-effect relationship is multifactorial and mostly influenced by host-related factors rather than factors such as type of restorative material. None of the reviews mentioned adverse reactions to dental materials. Ceramic materials show excellent biocompatibility in comparison to most metals (33). However, even though the prevalence of metal allergies is relatively high in the general population, clinical manifestations are rare and potential risks should not be overemphasized (34,35). For the small number of patients with a known sensitivity to metals, ceramic materials, or titanium and titanium alloys, may be advantageous. TECHNICAL COMPLICATIONS As discussed above, most published clinical trials have relatively low rates of technical failures. Fractures remain the most com-

Clinical relevance A good understanding of factors affecting survival and complications of different materials and restorations is crucial for the general practitioner in order to be able to make sound choices when planning prosthetic rehabilitation.

mon technical complication, and are responsible for between 0.5 to nearly 6% annual complication rates in different studies, depending on fracture mode and the type of the restoration (single or FDPs, supported on teeth or implants) (3,17). There are two main types of fracture modes: fractures in the veneering material (chipping) and core fracture (total fractures or catastrophic fractures). These can be further divided into

Four fracture types

Fig. 2. Different fracture types observed in clinical failures. I) chipping, II) delamination of veneering ceramic, III) cracks originating in the inner surface of the crown, IV) cracks originating from the crown margin (photo. Marit Øilo). Fig. 2. Olika typer av kliniska frakturer. I) chipping, II) delaminering av ytkeram, III) spricka som utgår från kronans inneryta, IV) sprickor som utgår från kronskarv (fotografier: Marit Øilo).

2019

123

2

113


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

Typical fracture modes

A

500 µm

B

500 µm

Fig. 3. A typical clinical core-veneer crown failure mode (A). The fracture starts in the cervical margin and propagates through the crown across the occlusal surface, splitting the crown in two. Red arrow indicate fracture origin. Typical failure mode for monolithic crowns (B). A small semicircular part has broken off from the margin. Red arrow indicate fracture origin (photos. Marit Øilo). Fig. 3. Ett typiskt frakturmönster i gränssnittet mellan kärna och ytkeram (A). Frakturen startar i cervikala delen, kronskarven, propagerar genom kronan mot ocklusalytan och delar kronan i två delar. Röd pil pekar på sprickans startpunkt. Ett typiskt frakturmönster för monolitiska fullanatomi kronor (B). En mindre halvcirkelformad del har lossnat från kronskarven. Röd pil pekar på sprickans startpunkt (fotografier: Marit Øilo).

Cone crack - monolithic zirconia crown

Fig. 4. A monolithic zirconia crown fractured in two in parts. The fracture origin (red arrow) is in the inner surface of the occlusal wall (photo. Marit Øilo). Fig. 4. Monolitisk zirkonia-krona som frakturerat i två delar. Frakturens ursprung (röd pil) är vid den ocklusala innerytan (fotografi: Marit Øilo).

114

four fracture modes based on localization and severity (Fig. 2). It is, however, uncertain whether the success rates are equally good in normal everyday practices. Based on communication with practicing dentist and dental technicians, fractures remain a clinical problem. A large British registry of revision rates and survival of dental restorations from regular dental practices showed that ceramic crowns have a shorter time in clinical function than metal-ceramic ones (36). The exact reason, based on the registry, is not evident, but fractures are considered the major contributing factor. Crown loosening is the other major technical complication with annual failure rates between 0.11% and 1% in different studies (3,17). The lack of periodontal receptors surrounding the implants can probably explain the high technical complication rates (most commonly chip-off ceramic fractures) in implant-based restorations due poorer chewing precision and thus to higher mastication loads compared to natural teeth. Furthermore, implant-based restoration often have long coronal height compared to tooth-based restoration creating unfavourable force vectors. Most papers involving systematic fractographic analyses of the fractures of retrieved dental crowns that have failed during clinical practices are case reports or case series. Retrieval


Chipping and delamination

Fig. 5. Typical chipping (A) and delamination (B) fractures. Both seem to be initated (red arrowns) by wear and poor veneer support (photo. Marit Øilo). Fig. 5. Typisk chipping (A) och delaminering (B) frakturer. Båda förefaller orsakade av slitage och undermåligt understöd för ytkeramen (fotografier: Marit Øilo).

of crowns failed by chipping is difficult without destroying the remaining restorations. Furthermore, chipped veneer is often adjusted in situ instead of being replaced as long as function or aesthetics is not severely reduced. Core failures are easier to collect and a relatively large number of cases have been identified by several authors (37-45). The prevalent assumption has been that ceramic crowns fail due to contact damage at the point of occlusion. However, analyses of retrieved crowns reveal that for most clinical crowns produced using modern ceramics, core failures originate from cracks starting in the cervical margin, and usually in the approximal area or in the palatinal region (Fig. 3). Some crowns fracture from inner radial cracks, sometimes referred to as cone cracks, in the area opposing the occlusal load (Fig. 4). Chipping failures, on the other hand (Fig. 5), seem to originate from poor veneer support, traumatic occlusion, improper occlusal adjustments, defects or pores in the veneering material or accidental biting on hard objects (46-48). Chipping failures are more commonly observed on implant-based than in tooth-supported restorations. Additionally, fractures of zirconia abutments have been observed, but the occurrence rates are uncertain (Fig. 6). The number of

2019

123

2

restorations analysed by standardized fractographic analyses is, however, not yet large enough to draw any definitive conclusions concerning the cause-effect relationship of clinical fractures overall. The restorations analysed vary greatly in size, shape and materials used. The fracture may be caused by many factors, such as; wear, grinding, material flaws, residual stress, thin margins, machining cracks or a combination of two or more factors (49). Multi-unit restorations, on the other hand, mostly break in the connector area. The few publications addressing this, reveal that the connector areas in fractures restorations are very often poorly designed, with sharp angles or asymmetric shape, and smaller than recommended (Fig. 7). Furthermore, grinding marks causing cracks are often evident. Based on the existing publications, it can be concluded that margin initiated fracture is a fairly common failure mode for core fracture of crowns. FDPs fracture due to poorly dimensioned connectors. Traumatic occlusion or poor occlusal adjustment are common causes of chipping. The cause for crown loosening is, unfortunately, seldom included in scientific publications. There can be many reasons for crown loosening: poor retention form on the abutment, too thick cement space, improper use of cement, contamination

115


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel of surfaces or poor adhesion between cement and the surfaces in restoration or tooth. All of these factors can be at play for ceramic crowns. The need for rounded edges and finish lines reduces the area available for mechanical retention. Furthermore, there is still debate regarding the efficiency of adhesive bonding to alumina and zirconia, although Kern et al. show very promising clinical results with their method for bonding to zirconia (50).

CONCLUSION Despite the fact that the ceramic materials available today are stronger and more versatile than ever, failures do occur in clinical use. Although biological complications are rare compared to metal-ceramic restorations, technical complications occur at similar or higher level than for metal-ceramic restorations. Choosing the right material for each case and proper handling of the materials is crucial and can reduce the number of complications.

Fracture in implant based crown

Fig. 6. Fractured implant based crown, where the fracture started on the inside of the abutment (red arrow) due to high bending forces (photo. Marit Øilo). Fig. 6. Frakturerad implantatstödd krona där frakturen startar vid insidan av abutment (röd pil) på grund av starka böjkrafter (fotografi: Marit Øilo).

116


Fractures in multi-unit restorations

Fig. 7. Multi-unit restorations most often fracture in the connector areas. Fractographic analyses often reveal poorly dimensioned connectors with unfavorable design causing stress concentrations in narrow parts. Furthermore several cases have revealed grinding damages in the connector area below the veneering ceramic. A) An implant based 4-unit restoration fractured in the connector area (red arrow). B) The connector was severely under dimensioned. C) A three-unit tooth retained restoration fractured between abutment and connector (red arrow, epoxy model based on impression taken in situ, before removal of restoration). D) The connector area is poorly designed, and the sharp edge towards the incisal edge caused stress concentration in this region (red arrow). Fig. 7. Brokonstruktioner frakturerar oftast i konnektorområdet. Fraktografisk analys visar ofta en underdimensionerad konnektor med ofördelaktig design som orsakar spänningskoncentrationer vid smala delar. Flera fall har även visat skador efter beslipning av konnektorn under ytkeramen. A) Implantatstödd 4-leds bro som frakturerat i konnektor (röd pil). B) Kraftigt underdimensionerad konnektor. C) Tandstödd 3-leds bro som frakturerat mellan stöd och konnektor (epoxy-modell efter avtryck av frakturen in situ innan bron avlägsnades). D) Bristande konnektordesign, skarp kant gentemot incisala skäret leder till spänningskoncentration i området (röd pil) (fotografier: Marit Øilo).

ABSTRACT (SVENSK) KLINISK UTVÄRDERING AV HELKERAMISKA PROTETISKA REKONSTRUKTIONER Denna artikel presenterar information från aktuell klinisk forskning om hur keramer fungerar som protetiskt rekonstruktionsmaterial. Orsakerna till komplikationer och misslyckanden diskuteras. Artikeln rapporterar framförallt om kronor och broar, såväl tand- som implantatstödda. Överlevnaden för keramiska konstruktioner är generellt god

2019

123

2

och jämförbar med metallkeramiska kronor och broar. Biologiska komplikationer är ovanliga. Orsakssambanden för dessa komplikationer är multifaktoriella och framförallt beroende av patienters livsstilsfaktorer, ex munhygien, snarare än av vilken typ av material som använts i den protetiska rekonstruktionen. Frakturer är den främsta tekniska komplikationen. Marginala frakturer är den vanligaste typen av fraktur för kronor, bland broar sker frakturerna framförallt i konnektorn.

117


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel LITTERATUR 1. Anusavice KJ. Standardizing failure, success, and survival decisions in clinical studies of ceramic and metal-ceramic fixed dental prostheses. Dent Mater 2012;28:102-11. 2. Tan K, Pjetursson BE, Lang NP et al. A systematic review of the survival and complication rates of fixed partial dentures (FPDs) after an observation period of at least 5 years. Clin Oral Implants Res 2004;15:654-66. 3. Sailer I, Makarov NA, Thoma DS et al. All-ceramic or metal-ceramic tooth-supported fixed dental prostheses (FDPs)? A systematic review of the survival and complication rates. Part I: Single crowns (SCs). Dent Mater 2015;31:603-23. 4. Aldegheishem A, Ioannidis G, Att W et al. Success and survival of various types of all-ceramic single crowns: a critical review and analysis of studies with a mean follow-up of 5 years or longer. Int J Prosthodont 2017;30:168-81. 5. Kassardjian V, Varma S, Andiappan M et al. A systematic review and meta analysis of the longevity of anterior and posterior all-ceramic crowns. J Dent 2016;55:1-6. 6. Layton DM, Clarke M. A systematic review and meta-analysis of the survival of non-feldspathic porcelain veneers over 5 and 10 years. Int J Prosthodont 2013;26:111-24. 7. Morimoto S, Albanesi RB, Sesma N et al. Main clinical outcomes of feldspathic porcelain and glass-ceramic laminate veneers: a systematic review and meta-analysis of survival and complication rates. Int J Prosthodont 2016;29:38-49. 8. Morimoto S, Rebello de Sampaio FB, Braga MM et al. Survival rate of resin and ceramic inlays, onlays, and overlays: a systematic review and meta-analysis. J Dent Res 2016;95:985-94. 9. Sjögren G, Bergman M, Molin M et al. A clinical examination of ceramic (Cerec) inlays. Acta Odontol Scand 1992;50:171-8. 10. Pieger S, Salman A, Bidra AS. Clinical outcomes of lithium disilicate single crowns and partial fixed dental prostheses: a systematic review. J Prosthet Dent 2014;112:22-30. 11. Näpänkangas R, Pihlaja J, Raustia A. Outcome of zirconia single crowns made by predoctoral dental students: a clinical retrospective study after 2 to 6 years of clinical service. J Prosthet Dent 2015;113:289-94. 12. Tartaglia GM, Sidoti E, Sforza C. Seven-year prospective clinical study on zirconia-based single crowns and fixed dental prostheses. Clin Oral Investig 2015;19:1137-45.

118

13. Passia N, Stampf S, Strub JR. Kassardjian. Five-year results of a prospective randomised controlled clinical trial of posterior computeraided design-computer-aided manufacturing ZrSiO4 -ceramic crowns. J Oral Rehabil 2013;40:609-17. 14. Larsson C, Wennerberg A. The clinical success of zirconia-based crowns: a systematic review. Int J Prosthodont 2014;27:33-43. 15. Abdulmajeed AA, Donovan TE, Cooper LF et al. Fracture of layered zirconia restorations at 5 years: A dental laboratory survey. J Prosthet Dent 2017;118:353-356. 16. Sulaiman TA, Abdulmajeed AA, Donovan TE et al. Fracture rate of monolithic zirconia restorations up to 5 years: A dental laboratory survey. J Prosthet Dent 2016;116:436-9. 17. Pjetursson BE, Sailer I, Makarov NA et al. All-ceramic or metal-ceramic tooth-supported fixed dental prostheses (FDPs)? A systematic review of the survival and complication rates. Part II: Multiple-unit FDPs. Dent Mater 2015;31:624-39. 18. Le M, Papia E, Larsson C. The clinical success of tooth- and implantsupported zirconia-based fixed dental prostheses. A systematic review. J Oral Rehabil 2015;42:467-80. 19. Håff A, Löf H, Gunne J et al. A retrospective evaluation of zirconiafixed partial dentures in general practices: an up to 13-year study. Dent Mater 2015;31:162-70. 20. Solá-Ruíz MF, Agustin-Panadero R, Fons-Font A et al. A prospective evaluation of zirconia anterior partial fixed dental prostheses: Clinical results after seven years. J Prosthet Dent 2015;113:578-84. 21. Rinke S, Wehle J, Schulz X et al. Prospective Evaluation of Posterior Fixed Zirconia Dental Prostheses: 10-Year Clinical Results. Int J Prosthodont 2018;31:35-42. 22. Kern M, Passia N, Sasse M et al. Ten-year outcome of zirconia ceramic cantilever resin-bonded fixed dental prostheses and the influence of the reasons for missing incisors. J Dent 2017;65:51-5. 23. Kern M, Sasse M. Ten-year survival of anterior all-ceramic resin-bonded fixed dental prostheses. J Adhes Dent 2011;13:407-10. 24. Spitznagel FA, Horvath SD, Gierthmuehlen PC. Prosthetic protocols in implant-based oral rehabilitations: A systematic review on the clinical outcome of monolithic all-ceramic single- and multi-unit prostheses. Eur J Oral Implantol 2017;10 (Supp 1):89-99.

25. Spies BC, Balmer M, Jung RE et al. All-ceramic, bi-layered crowns supported by zirconia implants: Threeyear results of a prospective multicenter study. J Dent 2017;67:58-65. 26. Spies BC, Pieralli S, Vach K et al. CAD/CAM-fabricated ceramic implant-supported single crowns made from lithium disilicate: Final results of a 5-year prospective cohort study. Clin Implant Dent Relat Res 2017;19:876-83. 27. Araujo NS, Moda MD, Silva EA et al. Survival of all-ceramic restorations after a minimum follow-up of five years: A systematic review. Quintessence Int 2016;47:395-405. 28. Pihlaja J, Näpänkangas R, Raustia A. Early complications and short-term failures of zirconia single crowns and partial fixed dental prostheses. J Prosthet Dent 2014;112:778-83. 29. Abou-Ayash S, Strasding M, Rücker G et al. Impact of prosthetic material on mid- and long-term outcome of dental implants supporting single crowns and fixed partial dentures: A systematic review and meta-analysis. Eur J Oral Implantol 2017;10 (Supp 1):47-65. 30. Sailer I, Philpp A, Zembic A et al. A systematic review of the performance of ceramic and metal implant abutments supporting fixed implant reconstructions. Clin Oral Implants Res 2009;20 (Supp 4):431.

in failure analysis of brittle materials. Dent Mater 2017;33:599-620. 38. Pang Z, Chughtai A, Sailer I et al. A fractographic study of clinically retrieved zirconia–ceramic and metal–ceramic fixed dental prostheses. Dent Mater 2015;31:1198-1206. 39. Øilo M, Kvam K, Gjerdet N. Simulation of clinical fractures for three different all-ceramic crowns. Eur J Oral Sci 2014;122: 245-50. 40. Øilo M, Hardang A, Ulsund A et al. Fractographic features of glass-ceramic and zirconia-based dental restorations fractured during clinical function. Eur J Oral Sci 2014;122:238-44. 41. Øilo M, Gjerdet N. Fractographic analysis of all-ceramic crowns: A study of 27 clinically-fractured crowns. Dent Mater 2013;29: e7884. 42. Quinn G, Hoffman K, Scherrer S et al. Fractographic analysis of broken dental restorations. Fractography of Glasses and Ceramics VI. Ceram Trans 2012;230:161-74. 43. Lohbauer U, Amberger G, Quinn G.D et al. Fractographic analysis of a dental zirconia framework: A case study on design issues. J Mech Behav Biomed Mater 2010;3:623-9. 44. Aboushelib M, Salameh Z. Zirconia implant abutment fracture: Clinical case reports and precautions for use. Int J Prosthod 2009;22:616-9.

31. Hanh R, Weiger R, Netuschil L et al. Microbial accumulation and vitality on different restorative materials. Dent Mater 1993;9:312-16.

45. Taskonak B, Yan J, Mecholsky Jr. J et al. Fractographic analyses of zirconia-based fixed partial dentures. Dent Mater 2008;24:1077-82.

32. Kawai K, Urano M. Adherence of plaque components to different restorative materials. Oper Dent 2001;26:396-400.

46. Moraguez O, Wiskott H, Scherrer S. Three- to nine-year survival estimates and fracture mechanisms of zirconia- and alumina-based restorations using standardized criteria to distinguish the severity of ceramic fractures. Clin Oral Investig 2015;19:2295-307.

33. Anusavice KJ, Phillips RW. Biocompatibility. In: Anusavice KJ, Shen C, Rawls HR, eds. Phillips' science of dental materials. 11th ed. St. Louis, Mo: Saunders, 2003;111-47. 34. Lygre H. Prosthodontic biomaterials and adverse reactions: a critical review of the clinical and research literature Acta Odontol Scand 2002;60:1-9. 35. Thyssen JP, Menne T. Metal allergy--a review on exposures, penetration, genetics, prevalence, and clinical implications. Chem Res Toxicol 2010;23:309-18. 36. Burke F, Lucarotti P. Ten-year outcome of crowns placed within the general dental services in England and Wales. J Dent 2009;37:12-24. 37. Scherrer S, Lohbauer U, Della Bona A et al. Adm guidance-ceramics: Guidance to the use of fractography

47. Pang Z, Chughtai A, Sailer I et al. A fractographic study of clinically retrieved zirconia-ceramic and metalceramic fixed dental prostheses. Dent Mater 2015;31:1198-206. 48. Du Q, Swain M, Zhao K. Fractographic analysis of anterior bilayered ceramic crowns that failed by veneer chipping. Quintessence Int 2014;45;369-76. 49. Øilo M, Quinn G. Fracture origins in twenty-two dental alumina crowns. J Mech Behav Biomed Mater 2016;53:93-103. 50. Kern M. Bonding to oxide ceramics—laboratory testing versus clinical outcome. Dent Mater 2015;31:8-14.


Primescan og Omnicam

O   verlegen ydelse. En integreret enhed – to forskellige kameraer. Den helt nye Omnicam 2.0 eller den nye revolutionerende Primescan – to højtydende intra-orale scannere på samme intuitive platform. For perfekte digitale aftryk eller chairside produktion. De integrerede, validerede og åbne workflows giver dig en enkel og sikker anvendelse på klinikken, ved opkoblingen mod dit laboratorie eller vores udvalg af betroede og validerede samarbejdspartnere. Enjoy the scan. Læs mere på: dentsplysirona.com/primescan eller kontakt Dentsply Sirona på 60 14 90 22 eller vores certificerede forhandlere: Nordenta, Fyns Dental og Focus Dental.


T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel ABSTRACT

På Specialklinikken i Oral Rehabilitering på Tandlægeskolen i København foretages tandrehabilitering af patienter med forskellige udviklings- og mineraliseringsforstyrrelser. Inden patienterne kommer på vores afdeling, har de typisk gennemgået ganske meget tandbehandling i børnetandplejen, og der er blevet udarbejdet langsigtede behandlingsplaner for de unge patienter. Kravene til de restorative behandlinger er, at de er langtidsholdbare og æstetisk tilfredsstillende for patienterne. Hvor langt kan vi gå med anvendelse af nye keramiske materialer, og hvor meget dokumentation skal kræves, førend de kan anvendes på unge patienter, hvor æstetikken og de psykologiske aspekter af tandbehandlingen fylder meget for de fleste af patienterne? Dette gennemgås ved anvendelse af tre kasus med forskellige kliniske udfordringer.

EMNEORD

Amelogenesis imperfecta | ceramics | hypodontia | oligodontia | prosthodontics

Henvendelse til førsteforfatter: METTE MOESLUND mmoe@sund.ku.dk

120

Keramik i udfordrende kliniske situationer METTE MOESLUND, klinisk lærer, tandlæge, Odontologisk Institut, Afdeling for Oral Rehabilitering, Tandlægeskolen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Danmark KLAUS GOTFREDSEN, professor, odont.dr. et lic.odont., Odontologisk Institut, Afdeling for Oral Rehabilitering, Tandlægeskolen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Danmark Accepteret til publikation den 1. juli 2018 Tandlægebladet 2019;123;120-7

E

N AF DE STORE UDFORDRINGER i restorativ tandbehandling er rehabilitering af den unge patient med kompromitterede dentale funktioner inkluderende mastikatoriske, okklusionsstabiliserende, psykosociale og æstetiske funktioner. Målet for patienter med dentale udviklingsforstyrrelser er holdbare restaureringer med optimal æstetik ved anvendelse af de mindst invasive, restorative præparationsteknikker. Forskellige genetiske sygdomme og syndromer påvirker dannelsen af tænder. Amelogenesis imperfecta (AI) påvirker dannelsen af emaljen, hvorimod dentinogenesis imperfecta (DI) primært påvirker dannelsen af dentin, og for begge tilstande er der observeret forstyrrelser i dannelse af emaljedentin-forbindelsen. Andre arvelige tilstande resulterer i hypodonti, hvor enkelte tænder ikke er dannet, eller oligodonti, hvor mere end seks tænder ikke er anlagt. Der er forskellige kliniske udfordringer afhængigt af diagnose, graden af udviklingsforstyrrelse og patientens psykologiske reaktioner på tanddannelsesforstyrrelsen. AMELOGENESIS IMPERFECTA (AI) AI kan klassificeres baseret på fænotypen, og de restorative udfordringer kan variere betydeligt afhængigt af denne samt de psykologiske reaktioner hos den enkelte patient (Tabel 1). Tænderne kan være meget følsomme overfor kulde og varmepåvirkninger specielt ved den hypomineraliserede og den hypomaturerede form af AI (1). Denne tandhypersensitivitet påvirker ikke kun patientens dagligdag, men også behandlingsmulighederne, og det er hyppigt nødvendigt ganske tidligt at behandle tænderne med resin og komposit plast for at reducere


følsomheden af de enkelte tænder. Hypersensitiviteten kan også resultere i dårlig oral hygiejne med forøget risiko for caries og gingivitis. En ru og irregulær emaljeoverflade forøger teoretisk set også biofilmstagnationen på tandoverfladerne. Disse ujævnheder af emaljeoverfladen samtidigt med misfarvning af tænderne er ofte det første tydelige tegn på AI, og misfarvningerne kan variere meget fra gullig til gullig/brun afhængigt af emaljetykkelse, emaljemineraliseringsdefekter og graden af translucens. Tændernes udseende kan påvirke de unge patienter betydeligt, hvorfor det er væsentligt, at tandlægen forsøger at afhjælpe dette tidligt. En reduceret emaljebinding af resin og kompositte materialer er imidlertid blevet beskrevet og forklaret med et højere proteinindhold og ændret ætsrelief af AI-emalje sammenlignet med normal emalje (2). Endvidere synes det lavere mineralindhold i flere fænotyper af AI at påvirke bindingsstyrken af resin og dermed også af flere plast-cementer (3). Den tynde eller manglende emalje resulterer også hyppigt i mindre afstand mellem tænderne. Dette vanskeliggør præparation af tænderne for kroner og kræver, at de kroner, som fremstilles, kun består af et ganske tyndt lag materiale. Den korte afstand mellem tænderne vanskeliggør også aftryksprocedurer og øger risikoen for skader på såvel de præparerede tænder som nabotænder (4). Dette kan også resultere i underkonturerede præparationer og overkonturerede kroner. Den mest frygtede komplikation er normalt devitalisering af tænderne, som udover den defekte emalje også påvirkes af manglende sekundærdentindannelse og hyppigt stor udstrækning af pulpa, hvilket øger risikoen for præparationsskade, hvis tilstrækkelige forholdsregler overfor dette ikke iværksættes i tilstrækkelig grad. Endvidere kræver de fleste keramiske materialer en vis materialetykkelse for at nedsætte risikoen for frakturer. Dette kan være vanskeligt at få plads til. Endelig ses hyppigt et tab af vertikal okklusal dimension, hvilket kan give store udfordringer og kræve, at bidhøjden øges for at kunne skabe plads til rekonstruktionsmaterialet (4).

Kasus med amelogenesis imperfecta Flere af de rekonstruktive udfordringer kan illustreres i en AI-kasus (Fig. 1-4). AI var diagnosticeret i børnetandplejen i Danmark og forårsagede udover diskoloration af tænderne også udtalt hypersensitivitet, hvilket resulterede i, at patienten tidligt i børnetandplejen blev behandlet med komposite plastfyldninger, resin, topisk fluorapplikation samt intensiv oral hygiejneinstruktion. Idet emaljebindingen var reduceret, fik patienten udskiftet plastfyldningerne adskillige gange, mens hun gik i børnetandplejen, og da hun var klar til ortodontisk regulering af tænderne for at korrigere hendes malokklusion, var compliance kompromitteret, og patienten udeblev fra den planlagte ortodontiske behandling. Patienten var udmattet og træt af tandbehandlingen, som ikke umiddelbart førte til nogen forbedring af hendes udseende. Dette førte til, at vi reorganiserede rehabiliteringsplanen af hendes tænder, idet det ortodontiske apparatur blev seponeret, og der blev i stedet udført en kroneforlængelse af de tilbageværende tandstubbe (Fig. 2). Keramiske kroner i en ny, forøget bidhøjde (Fig. 3) blev iværksat, da patienten var 17 år, og hendes vækst var stoppet vurderet ud fra højdemål og håndrøntgen.

Væsentlige udfordringer

Tandsæt med amelogenesis imperfecta

HYPODONTI OG OLIGODONTI Patienter med genetisk forårsagede tandmangler, der kan føre til varig funktionsnedsættelse, behandles i regionale centre i Danmark. Den initiale behandling udføres dog i den kommunale børnetandpleje i et samarbejde med den lokale specialtandlæge i ortodonti og en tandlæge fra det regionale center. De fleste patienter behandles primært med tandregulering, men for de patienter, hvor protetisk behandling med keramiske kroner vurderes nødvendig, foretages disse som udgangspunkt så sent som muligt i forhold til patientens vækst og compliance. Oral rehabilitering med implantatunderstøttede rekonstruktioner er den hyppigste behandling, idet man som udgangspunkt ikke ønsker at påføre de tilbageværende tænder skader og pladsforhold, samt placeringen af implantatet har vist sig at være afgørende for

Psykologiske udfordringer Tandhypersensitivitet Misfarvninger af tænder Reduceret emaljebinding Høj risiko for devitalisering Reduceret plads mellem tænder Tab af bidhøjde (reduceret vertikal okklusal dimension) Åbent bid Tabel 1. Hyppigt rapporterede restorative udfordringer for tandbehandling af tandsæt med amelogenesis imperfecta. Table 1. Frequent reported restorative challenges for dental therapy of set of teeth with AI.

2019

123

2

Fig. 1. Tandsæt med amelogenesis imperfecta (hypoplastiske type) behandlet med plastrestaureringer i børnetandplejen. Fig. 1. Dentition with amelogenesis imperfecta (hypoplastic phenotype) treated with composite restorations in the Danish Public Dental Health Service for children.

121


T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel Kronestubforlængelse af overkæbetænder

Fig. 2. Kronestubforlængende kirurgi foretages af overkæbetænder. Fig. 2. Crown lengthening surgery in the upper jaw.

Bidhævning 4 mm

Fig. 3. Bidhøjden øges med 4 mm illustreret med en voksopmodellering af det ønskede resultat. Fig. 3. The vertical occlusal dimension is increased by 4 mm.

122


Før og efter lithium-disilikat-kroner cementeret med plastcement

klinisk relevans Keramiske materialer anvendes som tanderstatningsmateriale til såvel tand- som implantatunderstøttede rekonstruktioner. Valget mellem de forskellige keramiske restaureringstyper kan være vanskeligt især for unge patienter, hvor vi både ønsker lang holdbarhed og optimal æstetik.

lingsresultatet (5). De manglende permanente tandanlæg giver hyppigt anledning til kraftig atrofi af pars og processus alveolaris, hvorfor der hyppigt er behov for knogleopbygninger, førend implantater kan indsættes. Et af de centrale spørgsmål er, hvor mange implantater der skal indsættes for at understøtte de keramiske rekonstruktioner, og hvilke materialer som skal anvendes.

Fig. 4. Før (øverst) og efter (nederst) oral rehabilitering med lithiumdisilicat-baserede kroner (IPS e.max® Press) cementeret med adhæsiv (Multilink®) cement. Fig. 4. Before (upper) and after (lower) oral rehabilitation with lithium-disilicate crowns cemented with Multilink® resin cement.

succesen af den udførte behandling (5). Oligodontitilfældene, hvor mindst seks tandanlæg udover visdomstænderne ikke er dannet, udgør en stor udfordring, og behandlingskoordinationen mellem de behandlende tandlæger er afgørende for behand-

Kasus med oligodonti Til illustration af dette beskrives en 25-årig mand, hvor det er lykkedes at bevare mange af de primære tænder ganske længe (Fig. 5). Hans forudgående behandling har begrænset sig til ortodontisk samling af 1+1, som også er udbygget med plast og retineret med en metaltråd palatinalt (Fig. 6). Som udgangspunkt forsøger vi at udsætte behandling med implantater så lang tid som muligt, da undersøgelser har vist, at implantatunderstøttede rekonstruktioner ikke holder evigt, men derimod er det vist, at komplikationsraten på protetiske rekonstruktioner understøttet af implantater faktisk er højere end af tandunderstøttede (6). I det anførte kasus er funktionen af primære tænder efterhånden så dårlig, at en større behandling må iværksættes. Patienten får i første omgang indsat en provisorisk akrylprotese til immediat erstatning af de primære tænder i overkæben. Protesen bliver underforet og tilpasses i

Dreng med 13 tandagenesier

Fig. 5. En 25-årig dreng med agenesi af 15, 13, 12, 22, 23, 24, 25; 37, 35, 34, 44, 45, 47. Fig. 5. A 25-year old boy with tooth agenesis 15, 13, 12, 22, 23, 24, 25; 37, 35, 34, 44, 45, 47.

2019

123

2

123


T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel Implantater med helingsabutment in situ

Fig. 6. Implantater placeret i regio 14, 12, 23, 25, 34, 35, 44, 45. Fig. 6. Implants placed in regio 14, 12, 23, 25, 34, 35, 44, 45.

forbindelse med implantatindsættelserne. Til erstatning af de 13 tandagenesier vurderes det, at man kan begrænse implantatindsættelsen til to implantater i hver kvadrant (Fig. 7), således at der kan fremstilles implantatunderstøttede metalkeramiske, skrueretinerede broer: 14, 13, 12 22, 23, 24, 25 og kroner 34, 35; 44, 45 (Fig. 8). Alle rekonstruktionerne i overkæben fremstilles i Co-Cr veenered med Duceram Kiss porcelæn fra Degudent. I underkæben er de implantatunderstøttede kroner en skrue-cementeret løsning, hvor porcelænet er cementeret ekstraoralt på Cares Ti abutment forudgået af forbehandling med Rocatec og MonoBond plus, derefter cementeret med Multilink Hybrid Abutment HO fra Ivoclar. Årsagen til, at metalkeramiske rekonstruktioner blev valgt fremfor fuldkeramiske kroner, var broernes kurvede forløb, og for broen i venstre side ekstensionsleddet i regio 22 mesialt for implantatet indsat i regio 23. Såvel kurvatur som ekstensionsled medfører øget moment på rekonstruktionen. For at få tilstrækkeligt højde i approksimalområderne og tilstrækkeligt plads til tanderstatningsmateriale udformes en bidhævning på 3-4 mm i fronten. I første omgang pålægges komposit plast oralt på 11 og 21 samt okklusalt på 36 og 46, hvorefter akrylprotesen tilpasses. Efter seks måneder præpareres til kroner på 11 og 21. Disse fremstilles i lithiumdisilikat (IPS e.max® Press, Ivoclar Vivadent, Liechtenstein) og cementeres med Multilink® Automix. Cementeringen forudgås af indvendig behandling af lithiumdisilikatkronerne med 5 % hydrofluroric acid i 20 sekunder og skylles grundigt med vand samt tørres, efterfulgt af Monobond® Plus behandling i 60 sekunder. Tandstubbene behandles med Multilink® Primer A/B i 30 sekunder. On-lays på 36 og 46 fremstilles i monolitisk traditionel zirconia (NexxZr™, Sagemax, USA) og cementeres med Variolink® transparant. On-lays er blevet sandblæst hos tekniker og forbehandles også med Monobond® Plus inden ce-

Kroner og broer posteriort i metalkeramik, centrale incisiver i lithium-disilikat og on-lays i monolitisk zirkonia

Fig. 7. Implantatunderstøttede broer 14, 13, 12; 22, 23, 24, 25 og kroner 34, 35; 44, 45 er porcelæn veneered Co-Cr, mens kronerne 11 og 21 er lithium-disilikat (IPS e.max® Press, Ivoclar Vivadent, Liechtenstein). On-lays på 36 og 46 er fremstillet i monolitisk traditionel zirconia (NexxZr ™, Sagemax, USA). Fig. 7. Implant-supported FDP´s 14, 13, 12; 22, 23, 24, 25 and single crowns 34, 35; 44, 45 is feldspatic ceramic veneered on Co-Cr, whereas the crowns 11 og 21 are lithiumdisilicate (IPS e.max® Press, Ivoclar Vivadent, Liechtenstein). On-lays on 36 and 46 is performed in monolithic traditional zirconia (NexxZr ™, Sagemax, USA).

124


Før og efter oral rehabilitering

Fig. 8. Svarende til Fig. 7, men set fra siden før (øverst) og efter behandling (nederst) med de tandfarvede kroner og broer. Fig. 8. Corresponding to Fig. 7. Dentition before (above) and after (below) oral rehabilitation.

mentering. Denne kasus er et eksempel på anvendelse af ganske mange forskellige keramiske materialer på samme patient med behov for forskellige typer af protetiske rekonstruktioner. Kasus med hypodonti Selvom kompleksiteten i behandlingerne hyppigt stiger med antallet af manglende tænder, kan man godt være i tvivl om, hvilke materialer der bør anvendes i en kasus, hvor kun en enkelt tand skal erstattes. Som et eksempel på dette kan gives en kasus, hvor tandanlægget i regio 43 mangler, og der er blevet indsat et implantat med et helingsabutment i regio 43 (Fig. 9). Antagonisten udviser let overeruption og begrænser den vertikale dimension og dermed pladsen til det keramiske materiale. Patienten ønsker den æstetisk mest optimale behandling med god prognose – hvad skal vi vælge? Det første spørgsmål er typisk valg af abutmenttype, skal det være et metallisk abutment eller et keramisk abutment? Vi har udført korttidsopfølgninger på anvendelse af keramiske abutments til enkelttandsrestaureringer med resultater lige så gode som på metalliske abutments (7,8). Nyere publikationer med op til 12 års opfølgning af keramiske abutments har dog modsat vore studier rapporteret om 7-18 % frakturer af zirconia abutment (9,10). Dette understøttes af et prospektivt femårs studie, hvor man fremhæver, at specielt ved anvendelse af implantater med lille diameter skal man være varsom med anvendelse af keramiske abutments (11). Også i situationer med begrænset plads, som i det viste eksempel, kan det være kritisk at anvende zirconia abutment (12). Hvorvidt vi skal vælge en cementeret eller en skrueretineret krone, er afhængigt af rekonstruktionen. Mens vi ved brokonstruktioner så

2019

123

2

Hypodonti og overeruption af antagonist

Fig. 9. Hypodonti og let overeruption af antagonist med reducerede pladsforhold for kronefremstilling region 43. Fig. 9. Hypodontia and slight overeruption of 13 reducing the space for a crown in regio 43.

vidt muligt altid anvender skrueretinerede rekonstruktioner, er det mere varierende for enkelttandsrestaureringer. Selvom der har været rapporteret flere biologiske komplikationer især som følge af cementoverskud omkring implantatunderstøttede cementrede enkelttandskroner (13,14), har et systematisk review, som sammenlignede de to typer af rekonstruktioner, fundet

125


T ∕ videnskab & klinik ∕ fokusartikel substantielt højere forekomst af tekniske komplikationer for skrue-retinerede enkelttandskroner end for cementerede (15). I det viste eksempel blev valgt en cementeret lagdelt zirconia krone (Fig. 10), som hyppigt giver et æstetisk godt resultat, men hvor en del studier indikerer hyppige chippings af det keramiske dækporcelæn (16). Dette har ført til udvikling af monolitiske, translucente zirconia uden behov for dækporcelæn, men der mangler stadig langtidsopfølgninger af disse materialer in vivo. TAK Tandlæge Lennart Jakobsen, Specialklinikken i Oral Rehabilitering, Tandlægeskolen i København, har stået for behandlingen af den viste AI-kasus og takkes for det optagne billedmateriale. Simon Storgård Jensen har foretaget implantatoperationerne på patienterne med agenesi. Lars Pallesen har foretaget den kirurgiske kroneforlængelse på AI-patienten. CCDent (København, DK), Bruuns Dental (København, DK) og Elysee Dental (Aarhus, DK) har udformet dentalteknikken.

Polykrystallinsk lagdelt zirkoniakrone

Fig. 10. Implantat-understøttet krone fremstillet i polykrystallinsk zirconia påbrændt dækporcelæn og cementeret til et Atlantis™ abutment. Fig. 10. Implant-supported crown made in polycrystalline ceramic veneered with feldspatic ceramic and cemented on an Atlantis™ abutment.

ABSTRACT (ENGLISH) CERAMIC IN CHALLENGING CLINICAL SITUATIONS The Special-clinic for Oral Rehabilitation at the Dental School in Copenhagen provides oral rehabilitation of patients with tooth development and mineralization disturbances. Before this the young patients have gone through treatment planning and treatment in the Danish Public Health Service. The restorative treatments need have good functional prognoses

and aesthetic outcomes acceptable to the patient. This article considers which new ceramic materials can we use, and how much evidence we need, before we choose the material for young adult patients, where aesthetic and psychological aspects of the appearance means are essential for the patient. This will be discussed, drawing on three cases with different clinical challenges.

LITTERATUR 1.

Pousette Lundgren G, Wickstrom A, Hasselblad T et al. Amelogenesis imperfecta and early restorative crown therapy: an interview study with adolescents and young adults on their experiences. PLoS One 2016;11:e0156879.

2. Saroglu I, Aras S, Oztas D. Effect of deproteinization on composite bond strength in hypocalcified amelogenesis imperfecta. Oral Dis 2006;12:305-8. 3. Faria-e-Silva AL, De Moraes RR, Menezes Mde S et al. Hardness and microshear bond strength to enamel and dentin of permanent

126

teeth with hypocalcified amelogenesis imperfecta. Int J Paediatr Dent 2011;21:314-20. 4. Patel M, McDonnell ST, Iram S et al. Amelogenesis imperfecta – lifelong management. Restorative management of the adult patient. Br Dent J 2013;215:449-57. 5. Worsaae N, Jensen BN, Holm B et al. Treatment of severe hypodontia-oligodontia – an interdisciplinary concept. Int J Oral Maxillofac Surg 2007;36:473-80. 6. Pjetursson BE, Thoma D, Jung R et al. A systematic review of the

survival and complication rates of implant-supported fixed dental prostheses (FDPs) after a mean observation period of at least 5 years. Clin Oral Implants Res 2012;23 (Supp 6):22-38. 7.

Hosseini M, Worsaae N, Schiodt M et al. A 1-year randomised controlled trial comparing zirconia versus metal-ceramic implant supported single-tooth restorations. Eur J Oral Implantol 2011;4:34761.

8. Hosseini M, Worsaae N, Schiodt M et al. A 3-year prospective study of implant-supported, single-tooth

restorations of all-ceramic and metal-ceramic materials in patients with tooth agenesis. Clin Oral Implants Res 2013;24:1078-87. 9. Ferrari M, Tricarico MG, Cagidiaco MC et al. 3-Year Randomized Controlled Prospective Clinical Trial on Different CAD-CAM Implant Abutments. Clin Implant Dent Relat Res 2016;18:1134-41. 10. Fabbri G, Fradeani M, Dellificorelli G et al. Clinical evaluation of the influence of connection type and restoration height on the reliability of zirconia abutments:aA retrospective study on 965 abutments


with a mean 6-year follow-up. Int J Periodontics Restorative Dent 2017;37:19-31.

cement on standard or individualized all-ceramic abutments with cemented zirconia single crowns – a prospective randomized pilot trial. Clin Oral Implants Res 2016;27:1065-71.

diameter implants with internal and external implant abutment connections: A study on the titanium resin base concept. Clin Oral Implants Res 2018;29:411-23.

11. Nilsson A, Johansson LA, Lindh C et al. One-piece internal zirconia abutments for single-tooth restorations on narrow and regular diameter implants: A 5-year prospective follow-up study. Clin Implant Dent Relat Res 2017;19:916-25.

13. Linkevicius T, Vindasiute E, Puisys A et al. The influence of the cementation margin position on the amount of undetected cement. A prospective clinical study. Clin Oral Implants Res 2013;24:71-6.

12. Sailer I, Asgeirsson AG, Thoma DS et al. Fracture strength of zirconia implant abutments on narrow

14. Kappel S, Eiffler C, Lorenzo-Bermejo J et al. Undetected residual

15. Sailer I, Muhlemann S, Zwahlen M et al. Cemented and screwretained implant reconstructions: a systematic review of the survival and complication rates. Clin Oral Implants Res 2012;23 (Supp 6):163-201.

16. Zembic A, Philipp AO, Hammerle CH et al. Eleven-year follow-up of a prospective study of zirconia implant abutments supporting single all-ceramic crowns in anterior and premolar regions. Clin Implant Dent Relat Res 2015;17 (Supp 2):e417-26.

Professionelle strips til hjemmeblegning af dine patienter. • Beskyttet avanceret teknologi, dine patienter kan se resultater på 5-10 dage • Sikkert og stabilt indhold på 15% carbamidperoxid sikrer smukke resultater med minimal sensitivitet • Betragtelig mindre stoletid end med traditionelle blegeskinner/systemer • Aktive blegestoffer er indlejret i strippen - intet besvær med gel eller skinner

„Comfort-Fit teknologien gør det muligt for stripsene at tilpasse sig præcist til tænderne uden brug af gel eller skinner.“

Vare nr. DWK03 Antal Daring WhiteTM Intro Kit 3 pakker med strips til 10 behandlinger Komplet blegebehandling (10 dage)

Pris kr. 1.955,-*

Perfekt til dine travle patienter og til at øge omsætningen i din dynamiske praksis. Tel. +49 (0)2451 971-409 Fax +49 (0)2451 971-410 E-mail: info@garrisondental.net Web: www.garrisondental.com

2019

123

2

ADDN319

127


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel ABSTRACT

Denne artikel præsenterer en samlet fremstilling af to nyligt publicerede systematiske oversigter (1,2) over prækliniske og kliniske undersøgelser af anvendelse af statiner som supplement til kirurgisk og non-kirurgisk parodontalbehandling. Statiner (fx simvastatin, atorvastatin, rosuvastatin) er kolesterolsænkende lægemidler, der har vundet stor udbredelse til forebyggelse af hjerte-karsygdomme hos patienter med hyperkolesterolæmi. Statiner har imidlertid også anti-mikrobielle, antiinflammatoriske, anti-enzymatiske og sårhelende egenskaber, som kunne være gavnlige ved behandling af parodontitis. Flere dyreeksperimentelle undersøgelser tyder på, at statiner har både forebyggende og helende virkning. I kliniske undersøgelser har lokal applikation af statiner som supplement til mekanisk behandling medført signifikant større reduktion af pochedybde, radiologisk defektdybde og blødningsindeks samt signifikant større fæstegevinst end mekanisk behandling alene. Effekten ses både i intraossøse knogledefekter og i furkaturområder. Enkelte undersøgelser tyder også på, at statiner har lignende gavnlige virkninger, når de appliceres i forbindelse med kirurgiske indgreb. Derimod er der tilsyneladende ingen effekt af systemisk anvendelse af statiner. Der er ikke rapporteret om bivirkninger efter brug af statiner. Styrken af evidensen begrænses af, at næsten alle kliniske studier stammer fra den samme forskergruppe, så der er behov for, at disse lovende resultater bekræftes fra anden side, især med hensyn til størrelsen af effekten. Indtil nu er det ikke alle tilgængelige statiner, der er blevet undersøgt, og man mangler stadig at identificere den maksimalt effektive koncentration, den optimale bærersubstans og eventuelle synergistiske effekter af statiner og andre stoffer i parodontal sårheling.

EMNEORD

Statins | periodontitis | preclinical trials | clinical trials | periodontal treatment

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: ANDREAS STAVROPOULOS andreas.stavropoulos@mau.se

128

Effekten af lokal og systemisk indgift af statiner som supplement til kirurgisk og non-kirurgisk parodontalbehandling. Systematisk oversigt og meta-analyse af prækliniske og kliniske undersøgelser ANDREAS STAVROPOULOS, professor, dr.odont., ph.d., Department of Periodontology, Faculty of Odontology, University of Malmö, Sweden KRISTINA BERTL, lektor, ph.d., Department of Periodontology, Faculty of Odontology, University of Malmö, Sweden, and Division of Oral Surgery, School of Dentistry, Medical University of Vienna, Austria NIKOLAOS PANDIS, lektor, ph.d., Department of Orthodontics and Dentofacial Orthopedics, Dental School/Medical Faculty, University of Bern, Switzerland KÅRE BUHLIN, lektor, dr.odont., Department of Dental Medicine, Division of Periodontology, Karolinska Institute, Huddinge, Sweden BJÖRN KLINGE, Department of Periodontology, Faculty of Odontology, University of Malmö, and Department of Dental Medicine, Division of Periodontology, Karolinska Institute, Huddinge, Sweden D enne oversigtsartikel baserer sig på oversigtsartikler tidligere publiceret i J Dent 2017;67:18-28 og J Periodont Res 2017;53:267-87 Tandlægebladet 2019;123;128-37

S

ystemisk eller lokal indgift af forskellige stoffer (fx klorhexidin, hyaluronsyre, probiotika, antibiotika (AB) m.fl.) er ofte blevet brugt som supplement til mekanisk parodontalbehandling for derved at forbedre infektionskontrollen, reducere den immunologisk betingede vævsdestruktion og/eller fremme helingsprocesserne. På grund af de stigende problemer med antibiotikaresistente bakteriestammer anvendes antibiotika nu kun undtagelsesvis i forbindelse med


FORKORTELSER AB: SMV: ATV: RSV: PRF: MMP: EIP: ACP:

antibiotika simvastatin atorvastatin rosuvastatin platelet rich fibrin matrixmetalloproteinaser eksperimentelt induceret parodontitis-model acute/chronified periodontal defect model

parodontalbehandling (3), og der er derfor behov for udvikling af alternativer til antibiotika. Statiner er et eksempel på ikke-antibiotiske stoffer, som er blevet undersøgt som supplement til parodontalbehandling. Statiner (fx simvastatin, SMV; atorvastatin, ATV; rosuvastatin, RSV) er de kolesterolsænkende præparater, der hyppigst udskrives til forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme (4-7) hos patienter med forhøjede kolesterolværdier. Deres virkningsmekanisme er en hæmning af 3-hydroxy-3-methylglutaryl coenzym A reduktase (HMGCR), som er et vigtigt led i dannelsen af mevalonsyre, der igen er et forstadie til kolesterol. Derudover har statiner imidlertid en række andre egenskaber, som kan være relevante i relation til udvikling af parodontitis eller til reparative procesesser; de er fx anti-inflammatoriske (8-13), de fremmer knogledannelse (14-18), de hæmmer vævsnedbrydende enzymer som fx matrixmetalloproteinaser (MMP) (8,19,20), og de har anti-mikrobielle egenskaber (21,22). Der har været foretaget retrospektive undersøgelser af mulige sideeffekter af regelmæssig indtagelse af statiner (mod hyperkolesterolæmi) på parodontale forhold og/eller tab af tænder; men disse undersøgelser har ikke ført til klare resultater om nogen gavnlig effekt af statiner (23-26). Der har på det seneste været foretaget flere prækliniske og kliniske undersøgelser over effekten af lokal og/eller systemisk anvendelse af statiner som supplement til kirurgisk og/eller non-kirurgisk parodontalbehandling. Formålet med denne artikel er at præsentere en samlet fremstilling af to nyligt publicerede systematiske oversigter (2,3) vedrørende prækliniske in vivo-undersøgelser og kliniske studier af brugen af statiner som supplement til kirurgisk og nonkirurgisk parodontalbehandling. Oversigterne søgte at besvare følgende fokuserede spørgsmål: I) Hvad er virkningen af lokal og/eller systemisk anvendelse af statiner på parodontale væv i dyreeksperimentelle modeller for eksperimentelt induceret parodontitis (EIP) og/ eller akutte/kroniske parodontale defekter (ACP)? II) Resulterer lokal og/eller systemisk indgift af statiner som enkeltbehandling eller som supplement til parodontalbehandling i bedre histologiske og/eller kliniske resultater i randomiserede og/eller kontrollerede kliniske undersøgel-

2019

123

2

RCT: PD: CAL: RDD: SRP: mSBI: SMD: CI:

randomiserede kontrollerede undersøgelser pochedybde klinisk fæsteniveau residualdybde af radiologisk defekt non-kirurgisk, mekanisk parodontalbehandling modificeret sulcus blødningsindeks standardiseret gennemsnitlig forskel konfidensinterval

ser på patienter med parodontitis end parodontalbehandling alene eller ingen behandling? METODER Søgekriterier De systematiske oversigter blev udfærdiget efter kriterierne i Preferred Reporting Items for Systematic Reviews and Meta-analyses (PRISMA) (27,28). Der blev foretaget litteratursøgning i tre databaser (Medline – PubMed; Embase – Ovid; CENTRAL – Ovid) med følgende inklusionskriterier: (a) Engelsk- eller tysksprogede artikler; (b) kontrollerede prækliniske in vivo-studier ved spørgsmål I) og kontrollerede eller randomiserede kontrollerede undersøgelser (RCT) ved spørgsmål II); (c) statiner som monoterapi eller som supplement til kirurgisk og/eller non-kirurgisk behandling af parodontitis; (d) mindst 10 patienter pr. gruppe ved spørgsmål II); (e) follow-up ≥ 3 måneder ved spørgsmål II); (f) vurdering af størrelsen af effekten af statinanvendelse, fx makroskopisk, radiologisk, histologisk ved spørgsmål I), eller klinisk, radiologisk ved spørgsmål II); og (g) fuld tekst tilgængelig. Syntese af resultater Ved spørgsmål I) var den primære udfaldsparameter “niveau eller mængde af alveolær knogle”; de sekundære udfaldsparametre var “fæsteniveau”, “dannelse af cement” og “dannelse af parodontalligament”. Hvor det var muligt, blev en placebogruppe valgt som sammenligningsgrundlag. Ved spørgsmål II) var der to primære udfaldsparametre (pochedybde (PD) og klinisk fæstegevinst (CAL)) og flere sekundære udfaldsparametre (pochereduktion, reduktion i modificeret sulcus blødningsindeks (mSBI), dybde af radiologisk restdefekt (RDD), reduktion i RDD), og så vidt de var tilgængelige, blev resultater tre, seks og ni måneder efter behandling inddraget i meta-analyser; der blev foretaget analyser for både kirurgiske og non-kirurgiske data. RESULTATER Udvælgelse af undersøgelser Ved spørgsmål I) blev 23 ud af 322 fundne studier inkluderet, hvoraf 16 anvendte en EIP-model (29-44) (Tabel 1), og

129


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel

FAKTABOKS Vurdering af risiko for bias (RoB) Risiko for bias i de inkluderede undersøgelser blev evalueret ved hjælp af særligt udviklede værktøjer; i I) the SYRCLE Tool (89) og i II) the Cochrane Collaboration‘s Tool. I I) lå undersøgelsernes samlede kvalitetsscore mellem 40 og 60 %; dvs. at ca. halvdelen af de kriterier, der anses for relevante i forbindelse med rapportering af prækliniske forsøg (89), enten ikke er rapporteret (dvs. uklar risiko for bias) eller ikke er håndteret tilfredsstillende (dvs. høj risiko for bias). I II) var der ingen af undersøgelserne om non-kirurgisk parodontalbehandling, der blev bedømt til at have høj risiko for bias, mens fire studier havde uklar risiko for bias, og 10 studier havde lav risiko for bias. Blandt undersøgelserne om kirurgisk parodontalbehandling var der kun et studie, der havde lav risiko for bias, mens et studie havde høj risiko for bias, og to studier havde uklar risiko for bias.

syv anvendte en ACP-model (45-51). Ved spørgsmål II) blev der fundet 383 studier, og vi inkluderede 15 studier om nonkirurgisk (52-66) og fire studier om kirurgisk (67-70) parodontalbehandling. Beskrivelse af undersøgelserne Ved spørgsmål I) var alle 16 studier med EIP-model udført på rotter; seks af undersøgelserne omfattede systemisk belastede dyr (fx osteoporose, metabolisk syndrom, cyclosporin A-relateret knogletab eller hypertension). I 14 studier blev der anvendt ligatur til at fremkalde sygdom, mens der i to studier blev injiceret lipopolysakkarid (LPS) fra Aggregatibacter actinomycetemcomitans i gingiva palatinalt for de undersøgte tænder (første og anden molar i over- og underkæbe). Af de syv studier med ACP-model var fire udført på rotter, to på hunde og et på svin; alle dyr var systemisk sunde, og der blev undersøgt forskellige defekter (intraossøse, furkaturinvolveringer) på præmolarer og molarer i over- og underkæbe. Ved spørgsmål II) omfattede undersøgelserne om non-kirurgisk parodontalbehandling fra 38 til 99 patienter, og undersøgelserne om kirurgisk behandling omfattede fra 15 til 110 patienter, der alle havde diagnosen kronisk parodontitis. 17 undersøgelser omfattede udelukkende ikke-rygere, og to undersøgelser omfattede udelukkende rygere. De fleste undersøgelser omfattede systemisk raske personer; men to undersøgelser inkluderede velregulerede diabetikere, og én undersøgelse inddrog patienter med hyperlipidæmi. Alle studier om non-kirur-

130

gisk parodontalbehandling anvendte statiner som supplement til normal behandling (SRP), og de fleste af dem inddrog en placebogruppe; 13 studier applicerede et statinpræparat lokalt (subgingivalt), mens to undersøgelser omhandlede systemisk indgift af statiner. Alle studier om kirurgisk parodontalbehandling afprøvede kombinationsbehandlinger (fx med autologe blodplader) med eller uden applikation af statin under operationen. De fleste studier omhandlede intraossøse defekter, mens kun få omhandlede furkaturinvolveringer. Opfølgningsperioden varierede fra seks til ni måneder. Statintyper og administrationsveje Ved spørgsmål I) var der 10 ud af de 16 studier med EIP-model, der undersøgte SMV, mens fem undersøgte ATV og ét RSV. De fleste studier anvendte systemisk (peroral) indgift, nogle få anvendte lokal applikation (subperiostal eller i sulcus), og en enkelt undersøgelse anvendte både lokal og systemisk indgift. Statin blev indgivet på tre forskellige tidspunkter: a) samtidig med fremkaldelse af sygdom, b) efter fremkaldelse af sygdom, mens ligaturen stadig var til stede, og c) efter fremkaldelse af sygdom og fjernelse af ligatur. I de fleste af undersøgelserne blev statin indgivet dagligt, og det totale antal doser varierede fra tre til 56 i løbet af fem til 70 dage. Alle syv studier med ACP-model undersøgte lokal applikation af SMV, enten som engangsdosis under operation eller med ugentlige injektioner i tre eller otte uger. Der blev generelt ikke rapporteret væsentlige bivirkninger ud over let lokal postoperativ inflammation; men de fleste undersøgelser berørte slet ikke emnet. Ved spørgsmål II) var der blandt undersøgelserne om nonkirurgisk behandling fem, der omhandlede SMV, seks, der omhandlede ATV og én undersøgelse, der omhandlede RSV. Blandt studierne om lokal applikation anvendte de fleste en enkelt applikation af en 1,2 % methylcellulose gel umiddelbart efter SRP; men i to studier blev der givet en ekstra dosis seks måneder senere. Begge de studier, der omhandlede systemisk indgift af statin, brugte doser på 10-20 mg ATV pr. dag og evaluerede effekten efter 90 dage. Indgift under operation var typisk applikation af ATV eller RSV i en methylcellulose gel (1,2%). Der blev ikke beskrevet bivirkninger i nogen af de kliniske studier, men de fleste berørte slet ikke emnet. Resumé af resultaterne Ved spørgsmål I) var der 13 (81 %) ud af de 16 studier med EIPmodel, der rapporterede signifikant bedre alveolært knogleniveau ved statinbehandling sammenlignet med kontrolgruppen. Alle de tre studier (100 %), der inddrog fæsteniveau, rapporterede signifikant bedre resultater efter lokal statinbehandling end i kontrolgruppen. I de fire studier, der omhandlede systemisk indgift af statin samtidig med fremkaldelse af sygdom, var der mindre tab af knogle og parodontalligament og mindre inflammatorisk celleinfiltrat. I én undersøgelse, hvor statin blev indgivet efter fremkaldelse af sygdom og efter fjernelse af ligatur, sås højere niveauer af alveoleknogle, parodontalligament og bindevævsfæste hos behandlede dyr end i kontrolgruppen. I studier med ACP-model var der to studier (29 %), hvor lokal applikation af statin i parodontale defekter medførte signifi-


kant højere alveolært knogleniveau end i kontrolgruppen, mens fire andre studier ikke fandt nogen signifikant forskel mellem grupperne, og ét studie fandt signifikant mindre knogleniveau end i kontrolgruppen. Ingen af de fem studier, der vurderede parodontal regeneration, kunne påvise dannelse af ny cement efter indgift af statin. Ved spørgsmål II) kunne der i 11 ud af 12 undersøgelser af lokal applikation af statin som supplement til SRP påvises signifikant bedre kliniske resultater (PD, CAL, og/eller mSBI) i testgruppen end i kontrolgruppen, og alle studier, der omhandlede behandling af intraossøse defekter, rapporterede signifikant bedre radiologiske resultater efter applikation af statin. De to studier, der omhandlede non-kirurgisk behandling af furkaturinvolveringer, fandt signifikant bedre kliniske og radiologiske resultater i statingruppen. Det er bemærkelsesværdigt, at de to undersøgelser, der omhandlede systemisk indgift af statin, ikke fandt nogen signifikante forskelle mellem testgruppe og kontrolgruppe. Applikation af statin under kirurgisk parodontalbehandling gav signifikant forbedrede kliniske resultater i tre ud af fire undersøgelser, og i alle fire studier var de radiologiske resultater signifikant forbedrede. Statistisk vurdering af resultaterne Ved spørgsmål I) var der med hensyn til ”alveolær knoglemængde/niveau” en signifikant fordel ved brug af statin, enten via

klinisk relevans Statiner har vundet stor udbredelse som kolesterolsænkende lægemidler; men stofferne har også anti-mikrobielle, anti-inflammatoriske, anti-enzymatiske og sårhelende egenskaber. Patienter, der får lokalbehandling med statiner som supplement til parodontalbehandling, opnår signifikant større pochereduktion og klinisk fæstegevinst end kontrolpatienter, og virkningen ser ud til at vare op til et år efter behandlingen. Derimod synes der ikke at være nogen gavnlig effekt af systemisk indgift af statiner. Disse resultater virker lovende; men effekten er hidtil primært undersøgt i en enkelt forskergruppe, og der er indtil videre ikke noget statinprodukt til odontologisk brug på markedet.

lokal injektion subperiostalt eller i sulcus (SMD (standardiseret gennemsnitlig forskel) 4,03; 95 % CI: 2,30, 5,76; P < 0,001), eller via systemisk administration (SMD 2,17; 95 % CI: 1,41, 2,9; P < 0,001) sammenlignet med kontrolgruppen. Den statistiske heterogenitet mellem undersøgelserne var imidlertid signifikant for begge grupper (lokal: I2 = 87,5 %, P < 0,001; systemisk: I2 = 78,9 %, P < 0,001), og resultaterne bør derfor

Kliniske resultater Fig. 1A

Fig. 1B

Fig. 1A og B. Forest plot til belysning af behandlingseffekten efter SRP sammenlignet med SRP + statin på (a) residualpochedybde (PD) og (b) klinisk fæstegevinst (CAL); simvastatin (blå), atorvastatin (orange), rosuvastatin (grøn). Fig. 1A and B. Forest plot on the effect size of treatment after SRP compared to SRP + statin on (a) residual probing pocket depth (PD) and (b) clinical attachment level (CAL) gain; simvastatin (blue), atorvastatin (orange), and rosuvastatin (green).

2019

123

2

131


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel Udvalgte studier Study (year)

Group

Baseline mSBI

PD (mm)

RDD (mm)

Follow-up period (m)

mSBI

PD (mm)

CAL gain (mm)

RDD (mm)

Comparison based on

NON-SURGICAL TREATMENT - LOCAL APPLICATION Pradeep & Thorat

Test

3.10.7

7.41.6

4.41.1

(2010)1°

Control

2.90.8

6.91.6

4.41.2

Pradeep et al. (2012)1^

Test

2.80.3

7.31.5

4.61.1

Control

2.50.4

6.81.3

4.31.0

6

6

0.80.7

3.21.6

4.41.9

2.91.1

2.41.2

5.72.1

1.62.0

4.31.3

0.80.2

3.30.8

v: 4.61.0

3.41.0

h: 4.31.2 1.60.4

5.51.3

v: 2.51.5

4.30.9

B

B (PD, CAL, RDD)

h: 2.41.3 Rath et al. (2012)

Pradeep et al. (2013a)1°

Pradeep et al. (2013b)1°

Rao et al. (2013)1°

Pradeep et al. (2015)1°

Surve et al. (2015)1°

Kumari et al. (2016a)

Kumari et al. (2016b)1°

Pradeep et al. (2016b)1°

Pradeep et al. (2016c)1°

Garg & Pradeep (2017)

1

Test

2.70.4

6.31.7

7.21.2

Control

2.60.5

6.61.5

7.31.1

Test

3.00.3

8.31.0

4.90.5

Control

2.80.4

7.91.1

4.90.6

Test

2.80.2

7.81.3

4.80.5

Control

2.70.2

7.71.1

4.80.5

Test

2.10.4

7.90.9

4.80.9

Control

2.00.4

7.91.1

4.90.5

Test

4.10.5

7.10.7

4.60.6

Control

3.90.6

7.10.7

4.60.7

Test (SMV)

3.30.6

5.80.8

2.50.9

Test (ATV)

3.50.6

5.70.7

3.00.8

Control

3.30.7

5.50.7

2.80.9

Test

2.70.3

7.01.4

4.70.5

Control

2.70.3

7.01.4

4.70.5

Test

2.80.2

8.21.1

4.80.5

Control

2.70.2

8.01.2

4.80.5

Test

2.00.6

6.61.4

5.50.8

Control

1.90.6

6.81.2

5.20.4

6

9

9

9

6

6

9

9

9

0.20.4

2.30.6

4.71.4

6.61.3

0.70.7

4.51.7

2.31.1

7.21.0

1.30.2

4.31.0

4.01.2

3.30.6

A

2.10.3

6.30.9

1.10.8

4.70.6

B (PD, CAL, RDD)

1.10.2

4.11.0

4.50.6

3.10.4

A

1.60.2

6.31.1

2.30.5

4.70.5

B (PD, CAL, RDD)

1.20.2

4.00.9

3.61.1

3.20.9

A B (PD, CAL, RDD)

1.90.3

6.41.0

1.51.4

4.70.5

0.40.2

3.00.4

4.20.2

2.40.3

2.40.3

5.70.9

1.40.2

4.10.7

1.10.6

3.30.6

1.11.6

1.80.8

1.20.6

3.40.8

0.91.3

2.40.7

1.10.8

3.20.6

0.71.3

2.70.8

3.80.8

4.11.6

3.20.4

A

6.11.1

1.91.3

4.60.5

B (PD, CAL, RDD)

1.30.4

4.41.0

3.81.4

3.30.5

1.70.4

6.51.3

1.41.5

4.70.5

0.40.5

3.00.7

4.31.1

3.50.7

A

0.80.7

5.30.6

1.51.1

5.00.4

B (PD, CAL, RDD)

5.01.0

2.30.5

3.70.1

4.30.8

2.90.4

3.10.7

5.90.3

1.40.6

5.90.6

1.40.5

5.90.5

4.10.3

0.80.3

4.80.9

v: 3.01.2

3.00.1

7.30.7

6.00.2

7.40.6

6.00.4

Control

2.80.4

7.30.6

Test (ATV)

2.30.6

7.21.3

6

A

1.20.3

1.00.4

2.90.4 2.90.3

B

1.60.2

0.80.3

Test (ATV) Test (RSV)

B

A, B

A, B (for ATV + RSV)

h: 2.71.2 Test (RSV)

Control

2.30.6

2.30.6

7.41.1

7.61.1

4.20.2

4.10.4

6

0.70.2

4.10.9

v: 3.61.2

2.90.2

h: 3.21.2 1.20.3

6.01.1

v: 1.81.0

A B (PD, CAL, RDD)

3.90.3

h: 1.91.2

Tabel fortsættes

132


Study (year)

Group

Baseline mSBI

PD (mm)

RDD (mm)

3.50.6

-

Follow-up period (m)

mSBI

PD (mm)

CAL gain (mm)

RDD (mm)

56#

1.70.2

-

-

811

1.90.5

-

-

15.6 (5.8-

2.3 (1.8-

0.4

-

32.7)#

2.7)

16.2 (6.3-

2.3 (1.8-

0.1

-

54.0)#

3.8)

45.0 (0.2-

2.4 (2.0-

0.1

-

100)#

3.5)

Comparison based on

NON-SURGICAL TREATMENT - SYSTEMIC ADMINISTRATION Test

Fajardo et al. (2010)1*

Fentoglu et al. (2012)3

4619#

Control

5829#

3.40.4

-

Test (III)

91.5 (0.6-

2.9 (1.8-

-

100)#

3.9)

52.2 (3.4-

3.1 (1.2-

100)#

7.1)

50.0 (8.4-

2.7 (1.1-

100)#

4.1)

Control (II) Control (I)

-

3

3

-

#

A, B

C

SURGICAL TREATMENT – LOCAL APPLICATION Kinra et al. (2010)4

Martande et al. (2016)1°

Pradeep et al. (2016a)1^

Test (II)

-

6.70.3

7.10.2

Control (I)

-

6.30.3

7.10.2

6

-

1.60.2

4.60.4

1.50.2

-

2.80.2

3.20.3

3.10.2

-

4.01.0

3.71.4

2.50.2

-

4.50.8

3.41.1

2.70.1

5.00.3

-

5.10.8

2.51.3

4.70.3

5.90.2

-

3.00.2

v: 4.20.7

2.30.2

Test (III)

-

8.11.1

5.00.3

Control (II)

-

8.21.2

5.10.3

Control (I)

-

7.91.1

Test (III)

-

7.71.1

9

B

B$

h: 4.10.5 Control (II)

-

Control (I)

-

7.71.1 7.30.8

5.90.1

9

6.00.2

-

4.00.2

v: 3.30.5

2.70.1

h: 3.00.5 -

5.20.9

v: 1.80.8

B$

5.40.3

h: 1.60.5 Pradeep et al. (2016d)1°

Test (III)

2.90.3

7.90.3

5.90.9

Control (II)

2.90.3

7.80.4

6.00.9

Control (I)

2.80.4

7.90.3

5.90.5

9

0.40.1

3.00.2

3.90.8

2.20.4

0.40.1

3.80.4

3.30.7

2.80.4

0.50.1

4.80.4

2.50.8

4.40.6

B$

Tabel 1. Kliniske resultater fra undersøgelser af effekten af statiner som sup­plement til non-kirurgisk og kirurgisk parodontalbehandling hos parodontitispatienter. Table 1. Clinical outcomes of human trials evaluating statins as adjunct to non-surgical and surgical periodontal treatment in periodontitis patients.

fortolkes med forsigtighed. Ved parameteren “fæsteniveau” var der ligeledes en signifikant fordel ved både lokal (SMD 3,67; 95 % CI: 2,33, 5,00; P < 0,001) og systemisk (SMD 2,94; 95 % CI: 1,98, 3,90; P < 0,001) indgift af statin sammenlignet med kontrolgruppen; men også i dette tilfælde var der signifikant statistisk heterogenitet mellem studierne med hensyn til lokal applikation (I2 = 65,5 %, P = 0,013), men ikke med hensyn til systemisk administration (I2 = 51,4 %, P = 0,103). Metaregression viste endvidere, at statintypen havde en signifikant virkning på alveolær knoglemængde/niveau (P = 0,014) med ATV som den mest virksomme; men denne effekt forsvandt, hvis man ekskluderede en enkelt undersøgelse, som havde markant højere SMD-værdier end de øvrige undersøgelser (P = 0,824). Administrationsmåden og tidspunktet for indtagelsen havde ingen signifikant effekt, og meta-regression på studier, der kun omhandlede systemisk indgift af statin, afslørede heller

2019

123

2

ingen signifikant effekt af faktorer som statintype, indtagelsestidspunkt og koncentration af statin (P ≥ 0,123). Ved spørgsmål II) medførte brug af statin som supplement til SRP signifikant bedre kliniske og radiologiske resultater end SRP alene (P ≤ 0,019) efter tre, seks og ni måneder (Tabel 1, Fig. 1A og B). I de statinbehandlede grupper varierede restpochedybde og fæstegevinst ved længste followup mellem henholdsvis 2,3-5,0 mm og 1,1-4,7 mm mod henholdsvis 3,2-6,5 mm og 0,7-2,3 mm i kontrolgrupperne. De tilsvarende RDDværdier var 1,8-6,6 mm og 2,7-7,2 mm i henholdsvis statin- og kontrolgruppen. Det bør dog bemærkes, at 13 ud af 16 sammenligninger var signifikant heterogene. Brug af statin som supplement til blodpladerigt fibrin (PRF) i forbindelse med kirurgisk behandling af intraossøse defekter medførte signifikant bedre kliniske resultater efter ni måneder end PRF alene. Restpochedybde og fæstegevinst varierede i statinbehandlede grupper

133


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel fra henholdsvis 3,0-4,0 mm og 3,7-3,9 mm, mod henholdsvis 3,8-4,5 mm og 3,3-3,4 mm i kontrolgrupperne. Endvidere var statingrupperne signifikant bedre med hensyn til residual RDD, men ikke med hensyn til RDD-reduktion; RDD varierede fra 1,5 til 2,5 mm og 2,7 til 2,8 mm i henholdsvis statin- og kontrolgrupperne. Der var signifikant heterogenitet ved parametrene PD-reduktion (I2 = 70,5 %; P = 0,065), residual RDD (I2 = 89,8 %; P = 0,002) og RDD-reduktion (I2 = 68,0 %; P = 0,077). Endvidere viste resultaterne af meta-regressionsanalyse af studier om statin som supplement til SRP, at rygning ikke havde nogen effekt på nogen af de undersøgte parametre (P ≥ 0,163); derimod var lang opfølgningsperiode (ni måneder) og statintype (RSV) relateret til forbedrede resultater for alle parametre (P ≤ 0,049). DISKUSSION Brugen af statiner i parodontalbehandling er begrundet i stoffernes antimikrobielle (21,22), anti-inflammatoriske (8-13) og knoglefremmende egenskaber (14-18). Statiner har især vist sig at være effektive over for A. actinomycetemcomitans og Porphyromonas gingivalis (21,22), som er to af de vigtigste bakterier i patogenesen til parodontitis. Statiner kan desuden hæmme vævsnedbrydende enzymer (fx MMP) (8,19,20) og udøve en proliferationsfremmende virkning på mesenkymale stromaceller og endoteliale progenitorceller (17,22, 71-73). Statiner fremmer desuden osteoblasters differentiering og vitalitet (17,74,75) og deres evne til at udtrykke bone morphogenetic protein (BMP) og vascular endothelial growth factor (VEGF) (16,17) og hæmme knogleresorption og osteoclast-dannelse (76,77). Resultaterne af denne oversigt viser, at brug af statiner i parodontologisk sammenhæng faktisk generelt har gavnlige virkninger på de parodontale væv. I dyreforsøg fremgik det, at brug af statiner medførte både en profylaktisk og en helende virkning, idet de a) reducerede antal og aktivitet af neutrofile granulocytter, b) reducerede forekomsten af forskellige proinflammatoriske cytokiner (fx interleukin [IL]-1, IL-6, IL-8, tumor necrosis factor-), c) reducerede forekomsten af forskellige enzymer, som påvirker inflammation og vævs- og knogleremodellering (fx cyclooxygenase-2, inducerbar isoform af nitrogenoxid synthase, MMP-1, -2, -8, -9), d) reducerede det oxidative stress, e) øgede forekomsten af de anti-inflammatoriske cytokiner IL-10 og osteoprotegerin samt f) øgede forekomsten af BMP-2 og immunreaktiviteten af VEGF (29-32,35,36,38,40,42). Den samlede virkning af et reduceret anti-inflammatorisk respons – og dermed reduceret nedbrydning af hårde og bløde vævskomponenter (78) – og et forbedret sårhelingspotentiale ved parodontal sygdom kan forklare de signifikant bedre knogle- og fæsteniveauer, der sås i statingrupperne i 81-100 % af de dyreeksperimentelle studier. I de kliniske undersøgelser medførte lokal anvendelse af statiner som supplement til SRP signifikant mindre blødning efter behandling, og i dybe pocher (> 6,5 mm) var den samlede gevinst ved statinbehandlingen 1,0 til 3,0 mm (pochereduktion, fæstegevinst, RDD-reduktion). Kliniske gevinster i denne størrelsesorden er bemærkelsesværdigt større end det, man normalt ser ved lokal anvendelse af andre ikke-antibiotiske stoffer i forbindelse med SRP. Fx er der ved lokal anvendelse af

134

hyaluronsyre påvist pochereduktion på 0,2-0,9 mm og endnu mindre fæstegevinster (79). Samlet set giver ikke-antibiotiske supplerende behandlinger (fx klorhexidin/full-mouth disinfection; povidon-jod; lavdosis doxycyklin; probiotika; m.fl.), 0,2 til 0,9 mm pochereduktion og 0,1 til 0,9 mm fæstegevinst. Det bør bemærkes, at de kliniske resultater, der blev opnået i kontrolgrupperne, lå på samme niveau, som man normalt ser i tilsvarende undersøgelser (dvs. pochereduktion på 1-2 mm og fæstegevinst på 0,5-1 mm (80)), så de gode resultater i testgrupperne kan ikke bortforklares med, at der var dårlige resultater i kontrolgrupperne. De kliniske forbedringer, der blev opnået, var i samme størrelsesorden, som ses efter regenerativ kirurgisk behandling i intraossøse defekter (81). Der mangler dog stadig humanhistologisk dokumentation af helingen efter statinbehandling, og i dyreforsøgene forekom der aldrig fuldstændig regeneration af parodontalt støttevæv, og slet ingen cementdannelse, efter applikation af statin under kirurgisk indgreb. Applikation af statin sammen med knogleprodukter og/eller PRF under kirurgisk indgreb gav generelt signifikant bedre kliniske og radiologiske resultater end knogleprodukter og/eller PRF alene. Også i disse tilfælde var gevinsterne i kontrolgrupperne på samme niveau som i andre tilsvarende undersøgelser (82-84), og de opnåede ekstragevinster kunne derfor tilskrives statinerne. Det er dog vanskeligt at drage helt klare konklusioner om effekten af statiner i forbindelse med parodontalkirurgi, da ingen af undersøgelserne havde inddraget en gruppe med statinbehandling alene. Der er påvist signifikant horisontal fæstegevinst efter statinbehandling i furkaturinvolveringer; men resultaterne bør tolkes med forsigtighed, da der ikke foreligger oplysninger om, hvorvidt behandlingen medførte lukning af furkaturerne. Der ser således ud til at være gavnlig effekt af lokal anvendelse af statiner; derimod synes der ikke at være nogen signifikant tillægsgevinst ved systemisk indgift af statiner som supplement til SRP. Ingen af de to studier (52,53), der undersøger effekten af systemisk statinbehandling, finder signifikant bedre resultater i ATV-grupperne, hverken med hensyn til kliniske fund, inflammation eller knoglemetabolisme. Disse fund står i modsætning til dyreforsøg, hvor systematisk statinbehandling havde en signifikant positiv virkning på de parodontale væv i form af reduceret sygdomsprogression og forbedret sårheling, uanset hvilket statin der blev anvendt. En mulig forklaring på den manglende effekt i de kliniske studier kan være den anvendte dosering (ATV, 10 til 20 mg/dag). I en enkelt undersøgelse, som blev udeladt fra denne oversigt på grund af manglende kontrolgruppe uden statinbehandling (85), fandt man, at indgift af 10 mg ATV ikke havde nogen signifikant virkning, mens der sås signifikant mindre parodontal inflammation efter indgift af 80 mg ATV. Den normale maksimaldosis til regulering af kolesterolværdierne er imidlertid ca. 1,14 mg/kg/dag for en person på 70 kg, så 80 mg må betragtes som en meget høj daglig dosis ATV. Da patienter, som tager systemisk statin, hyppigt klager over muskelsymptomer (10-25 %) og desuden har forøget risiko for myopati og let forøget risiko for at udvikle diabetes mellitus (86), mens der til dato ikke er rapporteret bivirkninger ved lokal anvendelse af statiner, synes det fornuftigt


ikke at overveje systemisk statinbehandling i forbindelse med parodontalbehandling. Meta-regressionsanalyse viste, at statintypen havde signifikant indflydelse på behandlingsresultatet, idet RSV gav signifikant bedre resultater end SMV og ATV; det må dog bemærkes, at der kun indgik to studier i analysen. Selv om de forskellige statintyper har samme virkningsmekanisme, har de forskellig kemisk struktur og potens (87,88). Det fuldt syntetiske RSV, som anses for det mest potente kolesterolsænkende præparat, er hydrofilt og har lang halveringstid (19 timer), mens SMV og ATV er lipofile og elimineres hurtigere. Den lange halveringstid anses for at være årsagen til de bedre kliniske resultater med RSV. I de fleste af de undersøgelser, der indgår i oversigten, er statin før behandlingen blevet tilsat en bærersubstans i gelform, og man ved fra andre undersøgelser, at forskellige lokale bærersubstanser kan variere meget med hensyn til farmakokinetik og potens og dermed i væsentlig grad kan påvirke behandlingsresultatet. Udvikling af optimale bærerstoffer er således et oplagt emne for videre forskning. Det kan desuden undre, at der indtil nu ikke er foretaget undersøgelser af det parodontale mikrobioms sammensætning før og efter statinbehandling, når man betænker statinernes anti-mikrobielle virkning in vitro (21,22). Overordnet set er de studier, der indgår i oversigten, af god kvalitet med ringe risiko for bias, herunder publikationsbias; men det bør påpeges, at det store flertal af studier stammer fra en enkelt forskergruppe, hvis eventuelle interessekonflikter ikke er angivet. Det er i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at ekstragevinsten ved brug af statiner som supplement til SRP ikke blev entydigt bekræftet i de kun to studier, der stammer fra andre forskergrupper (65,66).

KONKLUSIONER Denne systematiske oversigt viste: • Lokal applikation af statiner som supplement til SRP ved nonkirurgisk parodontalbehandling af dybe pocher i tilknytning til intraossøse defekter medfører signifikante kliniske og radiologiske tillægsgevinster sammenlignet med SRP alene. • Denne gavnlige effekt af statiner ses også hos rygere og velregulerede diabetikere og synes også at gøre sig gældende i furkaturinvolveringer. • I de fleste undersøgelser har der kun været anvendt én koncentration (1,2 %), som er blevet appliceret én gang efter afsluttet SRP. • Der er forskel på de enkelte statintyper med hensyn til effektivitet, og RSV ser ud til at være det mest velegnede præparat til lokalanvendelse. • Systemisk indgift af statin forbedrer ikke udfaldet af SRP. • Lokal applikation af statiner som supplement til kirurgisk parodontalbehandling i kombination med indlæg af knogleprodukter og/eller PRF medfører signifikante forbedringer af kliniske og radiologiske resultater sammenlignet med knogleprodukt eller PRF alene. • Indtil nu er det ikke alle tilgængelige statiner, der er blevet undersøgt, og man mangler stadig at identificere den maksimalt effektive koncentration, den optimale bærersubstans og eventuelle synergistiske effekter af statiner og andre stoffer i parodontal sårheling. TAK Al økonomisk støtte til denne artikel blev leveret af forfatternes akademiske institutioner.

ABSTRACT (ENGLISH) THE EFFECT OF LOCAL AND SYSTEMIC STATIN USE AS AN ADJUNCT TO NON-SURGICAL AND SURGICAL PERIODONTAL THERAPY. SYSTEMATIC REVIEW AND META-ANALYSIS OF PRECLINICAL IN VIVOAND CLINICAL STUDIES The present paper presents a synopsis of 2 recently published systematic reviews (1, 2) on preclinical in vivo- and clinical studies on the use of statins as adjuncts to non-surgical and surgical periodontal treatment. Statins (e.g., simvastatin, atorvastatin, rosuvastatin) are cholesterol-lowering drugs commonly used for prevention of cardiovascular diseases in hypercholesterolemia patients. However, statins have also anti-microbial, anti-inflammatory, anti-enzymatic, and wound-healing promoting activity and thus may be beneficial in the treatment of periodontitis. In most preclinical in vivo studies, statin use appeared to exert both a prophylactic effect and a reparative effect. In the clini-

2019

123

2

cal studies, local but not systemic statin application – as an adjunct to mechanical treatment – yielded significantly larger reduction of probing pocket depth, radiographic defect depth, and bleeding index, and larger clinical attachment level gain, and less residual pocket depth and radiographic defect depth in intrabony, and seemingly furcation defects, comparing to mechanical treatment alone. Limited evidence suggests, that intrasurgical statin application is similarly beneficial. No adverse events were reported after statin use. A limitation of the current evidence is that the vast majority of the clinical studies is from the same research group, so that confirmation of these promising results, and especially of the effect size is warranted. Not all available statins have been tested so far, and further research is needed to identify the maximum effective concentration/dose and optimal carrier, and to explore the potential synergistic effect of statins in combination with other substances in periodontal treatment.

135


T ∕ videnskab & klinik ∕ oversigtsartikel LITTERATUR 1. Bertl K, Steiner I, Pandis N et al. Statins in nonsurgical and surgical periodontal therapy. A systematic review and meta-analysis of preclinical in vivo trials. J Periodontal Res 2018;53:267-87.

13. Quist-Paulsen P. Statins and inflammation: an update. Curr Opin Cardiol 2010;25:399-405. 14. Garrett IR, Gutierrez G, Mundy GR. Statins and bone formation. Curr Pharm Des 2001;7:715-36.

2. Bertl K, Parllaku A, Pandis N et al. The effect of local and systemic statin use as an adjunct to non-surgical and surgical periodontal therapy-A systematic review and meta-analysis. J Dent 2017;67:18-28.

15. Liu S, Bertl K, Sun H et al. Effect of simvastatin on the osteogenetic behavior of alveolar osteoblasts and periodontal ligament cells. Hum Cell 2012;25:29-35.

3. Jepsen K, Jepsen S. Antibiotics/ antimicrobials: systemic and local administration in the therapy of mild to moderately advanced periodontitis. Periodontol 2000 2016;71:82-112.

16. Maeda T, Kawane T, Horiuchi N. Statins augment vascular endothelial growth factor expression in osteoblastic cells via inhibition of protein prenylation. Endocrinology 2003;144:681-92.

4. Delahoy PJ, Magliano DJ, Webb K et al. The relationship between reduction in low-density lipoprotein cholesterol by statins and reduction in risk of cardiovascular outcomes: an updated meta-analysis. Clin Ther 2009;31:236-44.

17. Mundy G, Garrett R, Harris S et al. Stimulation of bone formation in vitro and in rodents by statins. Science 1999;286:1946-9.

5. Edwards JE, Moore RA. Statins in hypercholesterolaemia: a dose-specific meta-analysis of lipid changes in randomised, double blind trials. BMC Fam Pract 2003;4:18. 6. Endo A. A historical perspective on the discovery of statins. Proc Jpn Acad Ser B Phys Biol Sci 2010;86:484-93. 7. Weng TC, Yang YH, Lin SJ et al. A systematic review and meta-analysis on the therapeutic equivalence of statins. J Clin Pharm Ther 2010;35:139-51. 8. Koh KK, Son JW, Ahn JY et al. Comparative effects of diet and statin on NO bioactivity and matrix metalloproteinases in hypercholesterolemic patients with coronary artery disease. Arterioscler Thromb Vasc Biol 2002;22:e19-23. 9. Lin SK, Kok SH, Lee YL et al. Simvastatin as a novel strategy to alleviate periapical lesions. J Endod 2009;35:657-62. 10. Paumelle R, Blanquart C, Briand O et al. Acute antiinflammatory properties of statins involve peroxisome proliferator-activated receptoralpha via inhibition of the protein kinase C signaling pathway. Circ Res 2006;98:361-9. 11. Rosenson RS, Tangney CC, Casey LC. Inhibition of proinflammatory cytokine production by pravastatin. Lancet 1999;353:983-4. 12. Sakoda K, Yamamoto M, Negishi Y et al. Simvastatin decreases IL-6 and IL-8 production in epithelial cells. J Dent Res 2006;85:520-3.

136

18. Viereck V, Gründker C, Blaschke S et al. Atorvastatin stimulates the production of osteoprotegerin by human osteoblasts. J Cell Biochem 2005;96:1244-53. 19. Luan Z, Chase AJ, Newby AC. Statins inhibit secretion of metalloproteinases-1, -2, -3, and -9 from vascular smooth muscle cells and macrophages. Arterioscler Thromb Vasc Biol 2003;23:769-75. 20. Poston CJ, Pierce TC, Li Y et al. Statin intake is associated with MMP-1 level in gingival crevicular fluid of patients with periodontitis. Oral Dis 2016;22:438-44. 21. Emani S, Gunjiganur GV, Mehta DS. Determination of the antibacterial activity of simvastatin against periodontal pathogens, Porphyromonas gingivalis and Aggregatibacter actinomycetemcomitans: An in vitro study. Contemp Clin Dent 2014;5:377-82. 22. Ting M, Whitaker EJ, Albandar JM. Systematic review of the in vitro effects of statins on oral and perioral microorganisms. Eur J Oral Sci 2016;124:4-10. 23. Cunha-Cruz J, Saver B, Maupome G et al. Statin use and tooth loss in chronic periodontitis patients. J Periodontol 2006;77:1061-6. 24. Lindy O, Suomalainen K, Mäkelä M et al. Statin use is associated with fewer periodontal lesions: A retrospective study. BMC Oral Health 2008;8:16. 25. Saver BG, Hujoel PP, Cunha-Cruz J et al. Are statins associated with decreased tooth loss in chronic periodontitis. J Clin Periodontol 2007;34:214-9.

26. Saxlin T, Suominen-Taipale L, Knuuttila M et al. Dual effect of statin medication on the periodontium. J Clin Periodontol 2009;36:9971003.

38. Messora MR, Apolinário Vieira GH, Vanderlei JM et al. Rosuvastatin promotes benefits on induced periodontitis in hypertensive rats. J Periodontal Res 2017;52:734-44.

27. Liberati A, Altman DG, Tetzlaff J et al. The PRISMA statement for reporting systematic reviews and meta-analyses of studies that evaluate health care interventions: explanation and elaboration. J Clin Epidemiol 2009;62:e1-34.

39. Nassar CA, Battistetti GD, Nahsan FP et al. Evaluation of the effect of simvastatin on the progression of alveolar bone loss in experimental periodontitis – an animal study. J Int Acad Periodontol 2014;16:2-7.

28. Moher D, Liberati A, Tetzlaff J et al. Preferred reporting items for systematic reviews and meta-analyses: the PRISMA statement. Ann Intern Med 2009;151:264-9. 29. Balli U, Keles GC, Cetinkaya BO et al. Assessment of vascular endothelial growth factor and matrix metalloproteinase-9 in the periodontium of rats treated with atorvastatin. J Periodontol 2014;85:178-87. 30. Bradley AD, Zhang Y, Jia Z et al. Effect of Simvastatin Prodrug on Experimental Periodontitis. J Periodontol 2016;87:577-82. 31. Dalcico R, de Menezes AM, Deocleciano OB et al. Protective mechanisms of simvastatin in experimental periodontal disease. J Periodontol 2013;84:1145-57.

40. Nassar PO, Nassar CA, Guimarães MR et al. Simvastatin therapy in cyclosporine A-induced alveolar bone loss in rats. J Periodontal Res 2009;44:479-88. 41. Seto H, Ohba H, Tokunaga K et al. Topical administration of simvastatin recovers alveolar bone loss in rats. J Periodontal Res 2008;43:261-7. 42. Sousa LH, Linhares EV, Alexandre JT et al. Effects of Atorvastatin on Periodontitis of Rats Subjected to Glucocorticoid-Induced Osteoporosis. J Periodontol 2016;87:120616. 43. Vaziri H, Naserhojjati-Roodsari R, Tahsili-Fahadan N et al. Effect of simvastatin administration on periodontitis-associated bone loss in ovariectomized rats. J Periodontol 2007;78:1561-7.

32. de Araújo Júnior RF, Souza TO, de Moura LM et al. Atorvastatin decreases bone loss, inflammation and oxidative stress in experimental periodontitis. PLoS One 2013;8:e75322.

44. Xu XC, Chen H, Zhang X et al. Simvastatin prevents alveolar bone loss in an experimental rat model of periodontitis after ovariectomy. J Transl Med 2014;12:284.

33. Goes P, Lima AP, Melo IM et al. Effect of Atorvastatin in radiographic density on alveolar bone loss in wistar rats. Braz Dent J 2010;21:193-8.

45. Chang PC, Dovban AS, Lim LP et al. Dual delivery of PDGF and simvastatin to accelerate periodontal regeneration in vivo. Biomaterials 2013;34:9990-7.

34. Goes P, Melo IM, Silva LM et al. Low-dose combination of alendronate and atorvastatin reduces ligature-induced alveolar bone loss in rats. J Periodontal Res 2014;49:45-54.

46. Chen S, Yang JY, Zhang SY et al. Feasibility to establish a mini-pig model of class II furcation defect. Journal of Clinical Rehabilitative Tissue Engineering Research 2011;15:6127-30.

35. Jin J, Zhang X, Lu Z et al. Simvastatin inhibits lipopolysaccharideinduced osteoclastogenesis and reduces alveolar bone loss in experimental periodontal disease. J Periodontal Res 2014;49:518-26.

47. Chong LY, Chien LY, Chung MC et al. Controlling the proliferation and differentiation stages to initiate periodontal regeneration. Connect Tissue Res 2013;54:101-7.

36. Jin J, Machado ER, Yu H et al. Simvastatin inhibits LPS-induced alveolar bone loss during metabolic syndrome. J Dent Res 2014;93:294-9. 37. Machado WM, Prestes AP, Costa TP et al. The effect of simvastatin on systemic inflammation and endothelial dysfunction induced by periodontitis. J Periodontal Res 2014;49:634-41.

48. Killeen AC, Rakes PA, Schmid MJ et al. Impact of local and systemic alendronate on simvastatin-induced new bone around periodontal defects. J Periodontol 2012;83:1463-71. 49. Maciel-Oliveira N, BradaschiaCorrea V, Arana-Chavez VE. Early alveolar bone regeneration in rats after topical administration of simvastatin. Oral Surg Oral Med


Oral Pathol Oral Radiol Endod 2011;112:170-9.

60. Pradeep AR, Rao NS, Bajaj P et al. Efficacy of subgingivally delivered simvastatin in the treatment of patients with type 2 diabetes and chronic periodontitis: a randomized double-masked controlled clinical trial. J Periodontol 2013;84:24-31.

50. Morris MS, Lee Y, Lavin MT et al. Injectable simvastatin in periodontal defects and alveolar ridges: pilot studies. J Periodontol 2008;79:1465-73. 51. Rutledge J, Schieber MD, Chamberlain JM et al. Simvastatin application to augment facial jaw bone in a dog model: pilot study. J Periodontol 2011;82:597-605.

61. Pradeep AR, Karvekar S, Nagpal K et al. Efficacy of locally delivered 1.2% rosuvastatin gel to non-surgical treatment of patients with chronic periodontitis: a randomized, placebo-controlled clinical trial. J Periodontol 2015;86:73845.

52. Fajardo ME, Rocha ML, SánchezMarin FJ et al. Effect of atorvastatin on chronic periodontitis: a randomized pilot study. J Clin Periodontol 2010;37:1016-22.

62. Pradeep AR, Garg V, Kanoriya D et al. 1.2% Rosuvastatin Versus 1.2% Atorvastatin Gel Local Drug Delivery and Redelivery in Treatment of Intrabony Defects in Chronic Periodontitis: A Randomized Placebo-Controlled Clinical Trial. J Periodontol 2016;87:756-62.

53. Fentoğlu O, Kirzioğlu FY, Ozdem M et al. Proinflammatory cytokine levels in hyperlipidemic patients with periodontitis after periodontal treatment. Oral Dis 2012;18:299306.

63. Pradeep AR, Kanoriya D, Singhal S et al. Comparative evaluation of subgingivally delivered 1% alendronate versus 1.2% atorvastatin gel in treatment of chronic periodontitis: a randomized placebocontrolled clinical trial. J Investig Clin Dent 2016;8:e12215

54. Garg S, Pradeep AR. 1.2% Rosuvastatin and 1.2% Atorvastatin Gel Local Drug Delivery and Redelivery in the Treatment of Class II Furcation Defects: A Randomized Controlled Clinical Trial. J Periodontol 2017;88:259-65. 55. Kumari M, Martande SS, Pradeep AR. Subgingivally delivered 1.2% atorvastatin in the treatment of chronic periodontitis among smokers: a randomized, controlled clinical trial. J Investig Clin Dent 2016;8:e12213.

64. Rao NS, Pradeep AR, Bajaj P et al. Simvastatin local drug delivery in smokers with chronic periodontitis: a randomized controlled clinical trial. Aust Dent J 2013;58:15662. 65. Rath A, Mahenra J, Thomas L et al. A clinical, radiological and IL-6 evaluation of subgingivally delivered simvastatin in the treatment of chronic periodontitis. Int J Drug Deliv 2012;4:70-81.

56. Kumari M, Martande SS, Pradeep AR et al. Efficacy of Subgingivally Delivered 1.2% Atorvastatin in the Treatment of Chronic Periodontitis in Patients With Type 2 Diabetes Mellitus: A Randomized Controlled Clinical Trial. J Periodontol 2016;87:1278-85.

66. Surve SM, Acharya AB, Thakur SL. Efficacy of subgingivally delivered atorvastatin and simvastatin as an adjunct to scaling and root planing. Drug Metab Pers Ther 2015;30:263-9.

57. Pradeep AR, Thorat MS. Clinical effect of subgingivally delivered simvastatin in the treatment of patients with chronic periodontitis: a randomized clinical trial. J Periodontol 2010;81:214-22.

67. Kinra P, Gupta H, Khan S et al. Evaluation of the Relative Efficacy of an Allograft used alone and that in Combination with Simvastatin in the Treatment of Human Periodontal Infrabony Defects – A Clinical and Radiological Study. J T U Med Sc 2010;5:75-88.

58. Pradeep AR, Priyanka N, Kalra N et al. Clinical efficacy of subgingivally delivered 1.2-mg simvastatin in the treatment of individuals with Class II furcation defects: a randomized controlled clinical trial. J Periodontol 2012;83:1472-9.

68. Martande SS, Kumari M, Pradeep AR et al. Platelet-Rich Fibrin Combined With 1.2% Atorvastatin for Treatment of Intrabony Defects in Chronic Periodontitis: A Randomized Controlled Clinical Trial. J Periodontol 2016;87:1039-46.

59. Pradeep AR, Kumari M, Rao NS et al. Clinical efficacy of subgingivally delivered 1.2% atorvastatin in chronic periodontitis: a randomized controlled clinical trial. J Periodontol 2013;84:871-9.

2019

123

2

69. Pradeep AR, Karvekar S, Nagpal K et al. Rosuvastatin 1.2 mg In Situ Gel Combined With 1:1 Mixture of Autologous Platelet-Rich Fibrin and Porous Hydroxyapatite Bone Graft in Surgical Treatment of Mandibular Class II Furcation Defects: A Randomized Clinical Control Trial. J Periodontol 2016;87:5-13. 70. Pradeep AR, Garg V, Kanoriya D et al. Platelet-Rich Fibrin With 1.2% Rosuvastatin for Treatment of Intrabony Defects in Chronic Periodontitis: A Randomized Controlled Clinical Trial. J Periodontol 2016;87:1468-73. 71. Davignon J, Laaksonen R. Lowdensity lipoprotein-independent effects of statins. Curr Opin Lipidol 1999;10:543-59. 72. Park A, Barrera-Ramirez J, Ranasinghe I et al. Use of Statins to Augment Progenitor Cell Function in Preclinical and Clinical Studies of Regenerative Therapy: a Systematic Review. Stem Cell Rev 2016;12:327-39.

79. Bertl K, Bruckmann C, Isberg PE et al. Hyaluronan in non-surgical and surgical periodontal therapy: a systematic review. J Clin Periodontol 2015;42:236-46. 80. Hung HC, Douglass CW. Meta-analysis of the effect of scaling and root planing, surgical treatment and antibiotic therapies on periodontal probing depth and attachment loss. J Clin Periodontol 2002;29:975-86. 81. Kao RT, Nares S, Reynolds MA. Periodontal regeneration - intrabony defects: a systematic review from the AAP Regeneration Workshop. J Periodontol 2015;86:S77-104. 82. Bajaj P, Pradeep AR, Agarwal E et al. Comparative evaluation of autologous platelet-rich fibrin and platelet-rich plasma in the treatment of mandibular degree II furcation defects: a randomized controlled clinical trial. J Periodontal Res 2013;48:573-81.

73. Shah SR, Werlang CA, Kasper FK et al. Novel applications of statins for bone regeneration. Natl Sci Rev 2015;2:85-99.

83. Panda S, Doraiswamy J, Malaiap­ pan S et al. Additive effect of autologous platelet concentrates in treatment of intrabony defects: a systematic review and meta-analysis. J Investig Clin Dent 2016;7:1326.

74. Chen PY, Sun JS, Tsuang YH et al. Simvastatin promotes osteoblast viability and differentiation via Ras/Smad/Erk/BMP-2 signaling pathway. Nutr Res 2010;30:191-9.

84. Santana RB, de Mattos CM, Van Dyke T. Efficacy of combined regenerative treatments in human mandibular class II furcation defects. J Periodontol 2009;80:1756-64.

75. Song C, Guo Z, Ma Q et al. Simvastatin induces osteoblastic differentiation and inhibits adipocytic differentiation in mouse bone marrow stromal cells. Biochem Biophys Res Commun 2003;308:458-62.

85. Subramanian S, Emami H, Vucic E et al. High-dose atorvastatin reduces periodontal inflammation: a novel pleiotropic effect of statins. J Am Coll Cardiol 2013;62:2382-91.

76. Pokhrel NK, Kim YG, Kim JY et al. Fluvastatin Inhibits Osteoclast Differentiation and Porphyromonas gingivalis LipopolysaccharideInduced Alveolar Bone Erosion in Mice. J Periodontol 2017;88:390-8. 77. Staal A, Frith JC, French MH et al. The ability of statins to inhibit bone resorption is directly related to their inhibitory effect on HMGCoA reductase activity. J Bone Miner Res 2003;18:88-96. 78. Bertl K, Pietschmann P, Stavropoulos A. Chapter 12: Osteoimmunological Aspects of Periodontal Diseases. In: P P, ed. Principles of Osteoimmunology: Molecular Mechanisms and Clinical Applications. Springer; 2016:289-321.

86. Thompson PD, Panza G, Zaleski A et al. Statin-Associated Side Effects. J Am Coll Cardiol 2016;67:2395410. 87. Jones P, Kafonek S, Laurora I et al. Comparative dose efficacy study of atorvastatin versus simvastatin, pravastatin, lovastatin, and fluvastatin in patients with hypercholesterolemia (the CURVES study). Am J Cardiol 1998;81:582-7. 88. Schachter M. Chemical, pharmacokinetic and pharmacodynamic properties of statins: an update. Fundam Clin Pharmacol 2005;19:117-25. 89. Hooijmans CR, Rovers MM, de Vries RB et al. SYRCLE’s risk of bias tool for animal studies. BMC Med Res Methodol 2014;14:43.

137


T ∕ videnskab & klinik ∕ selvtest

selvtest

Optjen point med Tandlægebladet

Effekten af lokal og systemisk indgift af statiner som supplement til kirurgisk og non-kirurgisk parodontalbehandling. Systemisk oversigt og meta-analyse af prækliniske og kliniske undersøgelser Tandlægebladet 2019;123:128-37.

1 Det ser ud til, at brug af statin som supplement til konventionel parodontalbehandling: SVAR A Har en effekt på gingival blødning, men ikke på pochereduktion og fæstegevinst. SVAR B Medfører kliniske forbedringer i samme størrelsesorden, som ses efter regenerativ kirurgisk behandling. SVAR C Ikke giver nogen klinisk relevante forbedringer af behandlingsresultaterne.

2 Det ser ud til, at brug af statin som supplement til SRP: SVAR A Har en effekt, hvis det gives systemisk ved behandlingens start. SVAR B Har en effekt, hvis det gives lokalt lige efter behandlingen. SVAR C Ikke giver nogen klinisk relevante forbedringer af behandlingsresultaterne.

3 Statiner er potentielt gavnlige i forbindelse med parodontalbehandling, fordi: SVAR A De sænker kolesterolniveauet i de parodontale væv. SVAR B De har antimikrobielle og anti-inflammatoriske virkninger. SVAR C De har antimikrobielle og anti-inflammatoriske virkninger og fremmer sårhelingen.

138

DOKUMENTERET EFTERUDDANNELSE Du kan læse videnskabelige artikler og samle point til dine efteruddannelsesaktiviteter jf. Tandlægeforeningens dokumenterede efteruddannelse. Du skal blot svare på de tre spørgsmål her, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder. Der kan være flere korrekte svar pr. spørgsmål. Besvares selvtesten korrekt, opnås 1 point.

SÅDAN GØR DU Find den aktuelle artikel på www.tandlaegebladet. dk. Nederst på siden finder du et link til selvtesten. Log ind med dine koder fra Tdlnet.dk og gennemfør testen. Det er muligt at gennemføre testen til den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften “Klik her for at registrere dine efteruddannelsesaktiviteter” på forsiden af Tdlnet.dk eller gå ind på Efteruddannelsens sider og vælg menupunktet Kurser og derefter ¹ Mine kurser. Under Kursusnavn skriver du “Selvtest” og evt. bladnummer fx “Selvtest TB12”. Under Kursusdato vælger du dags dato og under Udbyder skriver du “Tandlægebladet”. Til slut anfører du 1 point. Afslut ved at trykke Gem.

Tag testen på din smartphone


DET ER KLINISK DOKUMENTERET, AT ZENDIUM FREMMER ET BALANCERET ORALT MIKROBIOM* Et balanceret oralt microbiom er væsentligt for tandsundheden. I et nyt skelsættende klinisk mikrobiomstudie udført på verdenskendte genteknologi centre, har Zendium vist et signifikant skifte i mikrobiomet på bakterieniveau.

BASE BAKTERIEARTER:*

• Sundhedsrelateret

After 14 weeks

After 14 weeks

Baseline

Baseline

After 14 weeks

After 14 weeks

Zendium øgede sundhedsrelaterede bakterier signifikant og reducerede sygdomsrelaterede bakterier.

14 UGER • Sygdomsrelateret

• Ingen kendt sammenhæng

Visualisering af faktiske data for bakterietyper, hvis relative forekomst ændredes væsentligt i løbet af 14 uger

Et balanceret oralt mikrobiom er afgørende for oral sundhed. Banebrydende mikrobiom analyser har vist et signifikant skifte i det orale mikrobiom på arts niveau.1. Med klassifikation af over 14 millioner DNA sekvenser og 414 identificerede bakteriearter, er det klinisk dokumenteret, at Zendium fremmer et balanceret oralt mikrobiom. Ønsker du at vide mere om Zendium tandpasta og hvordan kombinationen af enzymer og proteiner styrker mundens naturlige forsvar, så besøg www.zendium.dk

MEST ANBEFALET AF DANSKE TANDLÆGER

*

*Resultaterne viste, at Zendium øgede sundhedsrelaterede bakterier og reducerede sygdomsrelaterede bakterier i munden væsentligt efter 14 ugers tandbørstning to gange dagligt med Zendium sammenlignet med baseline.

*Baseret på en IPSOS-undersøgelse fra 2017


T ∕ guide

GUIDE

Gradvis ekskavering – sådan gør du Gradvis ekskavering er langt mere skånsom og medfører færre læsioner på pulpa end den traditionelle færdigekskavering, der bliver udført ad én omgang. Bliv klogere på indikation og fremgangsmåde i denne guide, der er baseret på et svensk faktablad samt tidligere artikler og guides i Tandlægebladet. BEARBEJDET AF TANDLÆGE, DR.ODONT. BJARNE KLAUSEN

Traditionelt behandler man profunde carieslæsioner ved at fjerne alt carieret væv – med risiko for eksponering af pulpa. Pulpaeksponering forringer imidlertid tandens langtidsprognose, og denne procedure bør du derfor så vidt muligt undgå, når det drejer sig om vitale tænder. Gradvis ekskavering er en skånsom og veldokumenteret teknik, som medfører færre pulpalæsioner og højere succesrater end den traditionelle færdigekskavering i én seance. Den svenske socialstyrelse anbefaler gradvis ekskavering som en omkostningseffektiv behandling af profund dentincaries, og i den danske Tandlægeoverenskomst 2015-2018 blev det understreget, at formålet med gradvis ekskavering af dybe cariesangreb er at reducere risikoen for endodontisk behandling ved at reducere cariesprocessens progressionshastighed.

140

INDIKATIONSOMRÅDE Hvis patienten er voksen, og tanden er vital, og røntgenoptagelse viser caries i inderste fjerdedel af dentinen og en veldefineret radioopak zone mellem pulpa og den translucente zone, er der indikation for gradvis ekskavering. Hvis røntgenoptagelsen derimod viser, at carieslæsionen er i kontakt med pulpa, eller hvis patienten har haft tandpine, er inflammationen i pulpa irreversibel, og du bør ekskavere videre til perforation og udføre endodontisk behandling. Fremgangsmåde: ¼¼ Kontroller, at tanden er sensibel. Læg derefter lokalanalgesi.


¼¼ Renekskaver perifert. Fjern så meget af den superficielle nekrotiske og demineraliserede dentin, at en provisorisk fyldning kan fremstilles. Ekskaver så lidt som muligt af den pulpale væg. Afvask kaviteten. ¼¼ Læg en Ca(OH)2-holdig cement på den pulpale væg og fremstil dernæst en tæt, midlertidig fyldning, som kan holde i hele observationsperioden (gerne op til 12 måneder). Relevante fyldningsmaterialer er komposit plast og glasionomer. —— I Tandlægeoverenskomsten 2015-2018 blev det præciseret, at den midlertidige fyldning ved gradvis ekskavering skulle honoreres som en permanent fyldning, hvilket understreger vigtigheden af, at der fremstilles en tæt fyldning. Den tætte fyldning forhindrer tilførsel af næringsstoffer til de efterladte mikroorganismer og sænker dermed den metaboliske aktivitet i den cariogene biofilm. Dette fører til et reduceret antal bakterier og en langsommere progression af carieslæsionen, hvorved pulpadentinorganet får tid til at danne tertiær dentin og sclerosering i tubuli, og dentinens permeabilitet bliver reduceret. ¼¼ Foretag sensibilitetstest og eventuelt røntgenundersøgelse efter 3-9 måneder. Fjern den midlertidige fyldning og foretag endelig ekskavering med håndekskavatorer. Læg et tyndt

2019

123

2

lag Ca(OH)2-holdig cement på den pulpale væg, og fremstil dernæst en tæt, permanent fyldning. Husk, at et for tykt lag Ca(OH)2-holdig cement kan forringe fyldningens retention. ♦

Kilder Stecksén-Blicks C Stegvis exkavering vid djupa kariesskador i vitala primära och permanenta tänder. (Set 2018 juli). Tilgængelig fra: URL: https:// www.internetodontologi.se/stegvis-exkaveringvid-djupa-kariesskador-i-vitala-primara-ochpermanenta-tander/ SOCIALSTYRELSEN. Nationella riktlinjer för vuxentandvård 2011 – stöd för styrning och ledning. (Set 2019 januar). Tilgængelig fra: URL: https:// www.socialstyrelsen.se/publikationer2011/2011-5-1 Bruun G, Bjørndal L. Behandling af profund caries – baseret på evidens fra nyere kliniske undersøgelser. Tandlægebladet 2013;117:322-9. 4 gode råd: Behandling af profund caries. (Set 2019 januar). Tilgængelig fra: URL: https://www. tandlaegebladet.dk/4-gode-raad-behandling-afprofund-caries

141


T ∕ reportage

SERIE

Fra drøm til virkelighed I en tid med øgede krav fra myndigheder, opsagt overenskomst og uvished om fremtiden har Anders og Mia Rimhoff Byrel valgt at følge drømmen og blive klinikejere på Østerbro i København. Tandlægebladet har fået lov at følge dem i gennem det første år med drømme, udfordringer, op- og nedture. Denne artikel er den anden i serien.

 DET ER OVERRASKENDE SVÆRT AT SKAFFE NYE PATIENTER TEKST ANNE BURLUND / FOTOS PETER HELLES

142

KOM BARE IND! råber Mia Rimhoff Byrel igennem mundbindet fra klinik 1. – Men vi er altså lidt i undtagelsestilstand! Tandlægebladet er taget på besøg hos Mia og Anders Rimhoff Byrel til en snak om livet som nye klinikejere. Det er syv måneder siden, vi besøgte dem sidst. Dengang havde ægteparret netop fået nøglerne til deres nye klinik, Tandlægerne Classensgade på Østerbro i København. Denne fredag er der sygdom på klinikken, og Mia må agere både tandlæge og klinikassistent for dagens sidste patient, Jacob Eilsø, der skal have en krone cementeret på en rodbehandlet tand.


– Jacob, kan du ikke lige give en hånd og holde trykket på tanden her? spørger Mia. – Ja, undskyld, men jeg skal altså tænke og handle for to i dag. Selvom der er travlt, og Mia må rende ind og ud ad døren flere gange, da røntgenapparatet driller, er stemningen munter, og snakken går – som den nu kan, når den ene part har sin egen hånd, stålinstrumenter og vatruller stoppet ind i munden. Da Jacob endelig er færdig, en nycementeret zirconiumkrone rigere, smutter Mia ind på kontoret og henter en flaske rødvin til den tålmodige patient. – Tag lige den her, Jacob! Beklager, at det var lidt kaotisk i dag. – Pyha, sikke en dag! Jeg tror aldrig, at vi har haft så skør en dag, siden vi overtog klinikken, sukker

2019

123

2

Mia, da Jacob er ude ad døren. – Men det gik da meget godt trods alt. Hun henter en kop kaffe. Den anden halvdel af Tandlægerne Classensgade, Anders Rimhoff Byrel, er netop blevet færdig med en implantatoperation på klinik 2. Endelig fyraften og weekend rundt om hjørnet.

ARBEJDSDELING Der er nok at se til som nye klinikejere, og arbejdet fylder meget – særligt for Anders, der står for alt det administrative på klinikken.

Rekrutteringsrov i nabolaget Klinikken havde ikke mange patienter, da I overtog, og I ville gerne vende udviklingen. Hvordan er det gået? – Den tidligere ejer tog som aftalt i forbindelse med købet 25 patienter med, og de første måneder var der derudover stort frafald. Men siden da har der været en positiv tilvækst af patienter. Vi har ¾¾

143


T ∕ reportage hvervet 160 nye patienter, siden vi overtog, og er nu ca. 20 patienter fra at nå vores etårsmål. Så det ser alt i alt positivt ud, forklarer Anders og trækker strømpefødderne op under sig i sofaen. En dag i september, hvor klinikken var nede pga. strømafbrud, gik hele teamet på gaden og uddelte 1.000 visitkort for at rekruttere nye patienter i nabolaget. Guleroden var, at alle nye patienter ville få en elektrisk tandbørste, når de mødte op i klinikken første gang. – Det gav måske fem-seks nye patienter, så det var ikke overvældende. Det er uden tvivl vores nuværende patienter, der skaffer flest nye patienter ved at tale godt om os til naboer, venner og familie. Word of mouth, forklarer Mia.

144

Facebook-flop For at tiltrække flere patienter til klinikken var planen fra start også at satse på digital markedsføring. Blandt andet gennem målrettet Facebook-annoncering, der dog viste sig sværere end forventet. – Det gik rigtig dårligt med Facebook-annoncering. Vi har fået et par enkelte nye patienter, men de kendte os alle i forvejen. Facebook er god til at brande klinikken, men ikke som direkte hvervning. Det er jo også en relativt dyr måde at annoncere på, og fordi vi er en lille klinik med stram økonomi, skal vi relativt hurtigt se et payoff af investeringen. Så vi kan ikke smide penge efter Facebook i et halvt år, hvis det ikke ser ud til at virke, vurderer Anders, mens armene fægter i takt med den engagerede stemme.


Det gik rigtig dårligt med Facebook-annoncering. Vi har fået et par enkelte nye patienter, men de kend­te os alle i forvejen ANDERS RIMHOFF BYREL Ny klinikejer

HVERVNING Hele klinikteamet gik på gaden i september og uddelte 1.000 visitkort for at rekruttere flere patienter. Guleroden var, at alle nye patienter ville få en elektrisk tandbørste, når de mødte op i klinik­ken første gang. Men gimmicken gav kun fem-seks nye patienter.

– Nu forsøger vi med Google Adwords med hjælp fra en af mine gode venner. Og vi kan allerede se, at der kommer lidt på det, siger Anders, der også selv har lavet klinikkens hjemmeside. Hård konkurrence Da Anders og Mia en vinterdag for to år siden besluttede, at de skulle kaste sig ud i klinikeventyret, var de optimistiske og forventningsfulde. Og måske ikke helt forberedte på, hvor hård konkurrencen om patienter ville blive: – Det har helt klart overrasket os mest, hvor svært det er at rekruttere patienter. Det er kommet lidt bag på os, siger Mia, og Anders supplerer: – Det skyldes nok, at der ligger mange tandlæger i det her område. Og mange er ret trofaste over for deres tandlæge. Så vi skal nok primært gå efter dem, der ikke har en fast tandlæge – eller de unge, der netop har forladt den kommunale tandpleje. Mia forklarer, at det også har været en jungle at finde ud af, hvem man går til, når det ene eller andet problem opstår: Hvem ringer man til, når der skal service på ens units? Hvem står for elektriciteten? Og hvilke leverandører og materialer skal man bruge for at drive klinik? Anders er enig: – Der er sindssygt mange udbydere, og priserne varierer helt vildt meget. Så man skal gøre op ¾¾

2019

123

2

145


T ∕ reportage med sig selv, om man vil bruge tiden på at gå X antal dentaldepoter igennem for at finde det bedste tilbud. Vi kan ikke sparre med andre klinikejere, da dentaldepoterne laver særaftaler med alle. Så det tager sin tid. Ikke kun tænder Anders understreger, at man skal ville ”alt det andet end tænder” – drift, administration og ledelse, hvis man skal trives som klinikejer. – Jeg er selvfølgelig blevet tandlæge for at lave tænder, men det er jo ikke hele mig. Jeg kan også godt lide det andet – at skabe og drive noget – og se det udvikle sig. – Der er vi meget forskellige, understreger Mia. – Anders er god til alt det der udenoms og synes også, det er interessant. Det synes jeg ikke! Men jeg vil selvfølgelig gerne byde ind og sparre, når der er brug for det. Rollefordelingen i klinikken er krystalklar. Anders er chef, og Mia er tandlæge. – Det skal ikke være sådan, at vores ansatte er i tvivl om, hvad der skal ske i en konkret situation. Der er det Anders, der træffer beslutning i sidste ende, siger Mia, og Anders bryder ind: – Vores ansatte spurgte den første arbejdsdag, hvem der var deres chef. Og det er meget veldefineret mig. Det var mig, der drømte om klinik, så det er naturligt også mig, der bruger majoriteten af min tid – for ikke at sige alle mine vågne timer – på at tænke klinikdrift, forklarer Anders og fremhæver, at det er fedt at have en partner at sparre med. – Vi kan godt bruge en aften på at sidde og snakke om, hvad vi lige skal gøre her, og hvordan vi griber det og det an. Der har allerede været mange situationer, hvor vi er landet på en beslutning, fordi vi

SPARRING Anders og Mia bruger hinanden til at sparre med og drøfter ofte faglige ting. Hver torsdag har de “arbejdsaften”, hvor ungerne bliver passet af bedsteforældre og først afleveret til puttetid.

Når børnene er vågne, handler det om dem, og så må arbejdet vente til om aftenen, når ungerne sover MIA RIMHOFF BYREL Ny klinikejer

146


har talt os frem til det sammen. Så vi hjælper og bekræfter hinanden, også når vi er usikre, medgiver Mia. Familien først Da Anders og Mia i sin tid besluttede at gøre klinikejerdrømmen til virkelighed, var de fast besluttede på, at det ikke måtte være på bekostning af deres tre små børn. – Forældre først, derefter klinikejere, som de formulerede det. En aftale, der indtil videre holder: – Det er fuldstændig skarpt adskilt. Der er ingen overlap. Når børnene er vågne, handler det om dem, og så må arbejdet vente til om aftenen, når ungerne sover. Selvfølgelig fylder vores arbejde meget i vores bevidsthed, men hvis Anders synes, at vi rigtigt skal tale om klinik en aften, hvor ungerne er lagt, og jeg ikke lige er til det, så har han fuld forståelse for det, forklarer Mia.

2019

123

2

Hver torsdag har parret en ”arbejdsaften”, hvor ungerne bliver passet af bedsteforældrene og ”leveret til sengetid”, som Anders formulerer det. Det giver ifølge Mia lidt overskud, når man er indstillet på, at der skal drøftes arbejde og hængepartier. Og det giver en ro de andre aftener til at fokusere på familien. No regrets – Jeg tror, at alle iværksættere i starten bruger meget tid på sin business – og at det også fylder meget, når vi ikke er på arbejde. For os er der ingen forskel på, om vi sidder i sofaen om aftenen og taler om vores venner eller om klinikken. Det er ikke noget, jeg tænker over, siger Anders, og Mia er enig: – Vi snakker stort set om de samme ting nu, som dengang vi var ansatte. Vi bruger hinanden meget til at sparre med og drøfte faglige ting. ¾¾

147


T∕

Har det første halve år været, som I havde forventet? – Der er i hvert fald ikke noget, der er nemmere end forventet, griner Anders. – Men man skal også være en form for optimist for at gå i gang med sådan et projekt. – Men det har ikke taget pusten fra os. Vi sidder ikke med en følelse af, at det skulle vi ikke have kastet os ud i. Slet ikke. Selvom noget måske har været mere bøvlet, og vi har justeret kursen lidt, så fortryder vi bestemt ikke, at vi har gjort det her, siger Mia. Hvis de skulle have gjort noget nemmere, vurderer Mia, at de måske skulle have overtaget en klinik uden for København, hvor konkurrencen ikke er så hård. – Men det var ikke det, vi havde lyst til. Hvis vi skulle have en klinik, skulle den ligge i København. Man kan muligvis kalde det romantisk, men det var vores forestilling om, hvor vores klinik skulle ligge.

148

Det var derfor også et af kriterierne til klinikmægleren, da vi begyndte at lede efter en klinik, uddyber Anders. Kender kun særloven Det seneste år har været præget af meget tumult og store omvæltninger for de danske tandlæger, da sundhedsministeren sidste forår først opsagde overenskomsten og derefter indførte en særlov, der mildest talt udløste et ramaskrig i branchen. Hvordan har det været at blive klinikejere på et tidspunkt med store forandringer og usikkerhed for tandlægerne? – Vi ved jo ikke, hvordan det var at være klinikejer før særloven, så det påvirker mig egentlig ikke. Jeg tænker ikke over, om det var bedre ”i de gode gamle dage”, for det kan vi jo ikke hverken be- eller afkræfte, for vi kender ikke til det, siger Anders, der


medgiver, at der selvfølgelig er en usikkerhed ift. særloven og en måske kommende overenskomst.

VELFORTJENT Arbejdsdagen er slut og Anders og Mia kan endelig slappe af med en gin-tonic i sofaen. Men der går ikke to minutter, før de taler om arbejde igen. – For os er der in­gen forskel på, om vi sidder i sofaen om aftenen og taler om vores venner eller om klinikken. Det er ikke noget, jeg tænker over, siger Anders.

Vokseværk Nu har jeres navn stået på postkassen i et halvt års tid. Hvor er I om et år? Og om fem år? – Om et år er vi her, siger Anders og griner. – Jeg håber, at der er flere patienter, men jeg ved ikke, om man ellers vil kunne se den store udvikling. Han håber, at klinikken om fem år har flere patienter og ansatte behandlere. Og har fået mulighed for at specialisere sig yderligere. – Vi har hele tiden regnet med, at det første år er et etableringsår. Og indtil videre går det faktisk godt, og vi er fortrøstningsfulde. De næste måneder skal vi bare fortsætte den udvikling, vi har gang i, og i takt med, at vi får mere erfaring, skal vi forhåbentlig også bruge mindre tid på administrative ting, siger Anders. Mia er spændt på, om de kan rekruttere så mange nye patienter, som de håber på. For selvom klinikken ligger midt i København, bor de fleste patienter lige rundt om hjørnet. – Og det er jo også noget af det, jeg godt kan lide. At der er tid til en sludder om, hvordan familien og naboen har det – for de er også patienter hos os. – Ja, det er jo også en måde at differentiere sig på – vi skal være klinikken, hvor patienterne føler sig trygge og godt tilpas, supplerer Anders. Klokken er ved at være mange, ungerne venter, og weekenden banker på døren. Forældre først, derefter klinikejere. ♦ Dette var andet afsnit i serien “FRA DRØM TIL VIRKELIGHED”. Tredje og sidste afsnit bringes til sommer.

Vi ved jo ikke, hvordan det var at være klinikejer før særloven, så det påvirker mig egentlig ikke. Jeg tænker ikke over, om det var bedre “i de gode gamle dage”, for det kan vi jo hverken be- eller afkræfte ANDERS RIMHOFF BYREL Ny klinikejer

2019

123

2

149


T ∕ indblik

RØDE TAL OG

DIREKTØRSKIFTE I STOR KÆDE

TANDLÆGEN.DK er langt fra den vækst, kædeinvestorerne havde håbet på.

Medstifter Henrik Kølle skal som ny mand i direktørstolen forsøge at få mastodonten på ret kurs. FREELANCEJOURNALIST ANDERS KLEBAK

E

FTER KØB AF 80 KLINIKKER i løbet af blot to år er gassen gået af ballonen hos Tandlægen.dk, der både skifter direktør og satser på ny strategi. Den nye mand i spidsen er medstifter og hovedinvestor Henrik Kølle, som håber at kunne skubbe gang i en mere positiv udvikling. Det skal ikke længere ske gennem massive opkøb, men i stedet vil man satse på “organisk vækst”, skriver kæden på sin hjemmeside: – Det vil vi bl.a. opnå ved at centralisere en række administrative opgaver, så klinikejerne kan få mere tid ved tandlægestolen, siger den nye direktør. Henrik Kølle fortæller til erhvervsmediet InsideBusiness, at klinikejerne fremadrettet skal bidrage aktivt til øget vækst. – Det er jo dem, der er aktivet og skal skabe væksten og udvikle selskabet, da de står over for patienterne hver dag, siger han. Medejere bakker ny strategi op Henrik Kølle fortæller også til InsideBusiness, at han på trods af lyspunkter i form af positiv driftsindtjening er skuffet over, at Tandlægen.dk ikke præsterer bedre. Virksomhedens nuværende situation med en omsætning på godt 700 mio. kr. står da også i kontrast til udmeldinger i Børsen i 2017, hvor han vurderede,

150

at kæden kunne nå at købe 108-122 klinikker og en omsætning på 1-1,5 mia. kr., inden året var omme. Til gengæld hæfter Henrik Kølle sig ved, at de nuværende klinikejere i kæden støtter op om den nye strategi på trods af, at megen tumult omkring Tandlægen.dk har givet uro og nervøsitet i baglandet. Opbakningen viser sig ved, at klinikejerne deltager ved at skyde 50 mio. kr. i kæden, så man bl.a. kan overholde låneforpligtelser. – Når man er i en situation, hvor bankerne skal give opbakning til en plan, så skal man også have sit bagland med sig. Det har vi, da både ejerne og ikke mindst de mange klinikejere er gået med til at skyde flere penge i virksomheden og dermed sikre et stærkt fundament, siger direktøren til InsideBusiness. “Salg lukket helt ned” Henrik Kølle har også tidligere meldt ud, at investorerne satsede på et hurtigt salg af kæden, men den ambition er ikke nået. Og som et led i den nye strategi er alle salgstanker foreløbig parkeret. – Der er lukket helt ned for et salg af kæden. Vores ejere har stillet sig bag vores plan og er gået med til at give os yderligere støtte. Nu skal vi drive og udvikle virksomheden og ikke rende rundt og bruge kræfter på en salgsproces, siger han til InsideBusiness. Henrik Kølle har ikke ønsket at tale med Tandlæge­ bladet om direktørskiftet og den nye strategi. ♦


Vi har brug for DIT samtykke … så vi fortsat kan hjælpe DIG! Unavngivet 1 1

Som noget nyt skal du som medlem af Tandlægeforeningen give dit samtykke til, at Tandlægeforeningen må videregive medlemsdata om dig til TandlægeTryghed. Hvis du ikke giver dit samtykke, kan du desværre ikke fremover benytte dig af vores tilbud: • Dagpengeordning – ved sygdom og barsel • Erhvervsrådgivning • Krisehjælp • Privatforsikringer • Forsikringer til klinikken • Pensionsordning

29/01/18 14.24

Giv samtykke – hurtigt og nemt Vi håber, at du fortsat ønsker at gøre brug af TandlægeTrygheds tilbud. Giv dit samtykke på Tdlnet.dk under ”mine oplysninger/personlige oplysninger/mine samtykker. Du kan læse mere om TandlægeTrygheds tilbud til medlemmer af Tandlægeforeningen på Tandlaegetryghed.dk. Vi ser frem til også at kunne hjælpe og rådgive dig i fremtiden. TandlægeTryghed

Vær opmærksom på, at vi heller ikke kan rådgive dig om evt. nuværende privatforsikringer og pensionsordninger, hvis du ikke giver dit samtykke.

SureSmile® Aligners

Husk at besøge os på Tandfaglige dage i Bella Centeret 4. & 5. april 2019.

Klinisk styret. Klinisk kontrolleret. SureSmile® aligner-systemet er baseret på en robust, klinisk, digital platform til planlægning af behandlinger. Tandlægen kan styre behandlingen med systemet, der er udviklet til at kunne tilpasse sig patienten optimalt. Hver aligner er tilpasset Tandlægen behandlingsplan og er anatomisk udarbejdet på basis af patientens ansigtsbillede, hvilket resulterer i et perfekt smil. Tiltalende 3D-billeder viser lægen og patienten det ønskede resultat i begyndelsen af behandlingen med henblik på at få patienten til at indvillige i behandlingen. Din praksis har endvidere et valg med SureSmile: Complete med større fleksibilitet, behandling af OK & UK med fast pris og nødvendige alignere i 3 år. Select er perfekt til behandlingsplaner på under et år, samt til hybridbehandling. SureSmile Aligners. Din patient. Din plan. Kontakt den lokale salgsrepræsentant for at få yderligere oplysninger.

19840_TF-P brevpapir.indd 1 Dentsply Sirona Orthodontics Tlf. nr. 4580380012 Mobil +4551430355 else.weisel@dentsplysirona.com www.dentsply-gac.dk

Suresmile-Ad-Denmark.indd 2

2019

123

13/09/07 8:15:08

09/02/2019 13:33

2

151


T ∕ medlemsservice navne 40 FYLDER DU RUNDT? Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det. Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker” Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 23/2-29/3 2019 30

Ruia Abdul Hassan Al-Jaberi, Brønshøj, 28. februar Nanna Dam Sørensen, Aalborg, 6. marts Melahat Kanat, Albertslund, 12. marts Pernille Lind Brorsen, Åbyhøj, 16. marts Josephine Tronier-Knowlton, Frederiksberg, 23. marts Christoffer Gransøe Eskerod, København Ø, 29. marts

Michael Sørensen, Åbyhøj, 16. marts Jens Stein Bang Rasmussen, Aarhus C, 15. marts Hanne Fjordgaard Jensen, Küsnacht, 17. marts Kenneth Steen Ellegård Eriksen, Gadstrup, 27. marts Mette Moeslund, Søborg, 28. marts

50

Henrik Peter Bruhn Jensen, Holte, 2. marts Søren Grønlund, Esbjerg V, 4. marts Mette Teglhus, Viby J, 27. marts

60

Lene Højris Olesen Nielsen, Auning, 25. februar Henrik Lau Wegge-Larsen, Nørre Aaby, 5. marts Erik Nyemann, Skive, 6. marts Søren Bohn Larsen, Vanløse, 14. marts Lene Kopp, Skive, 23. marts Gitte Møller Andersen, Nibe, 26. marts

75

Allan Kjærulff, Køge, 19. marts Jens Falch, Kolding, 11. marts Mariann Lundgren Andersen, Korsør, 17. marts

80

Mogens Helbo, Hellerup, 6. marts Hans Jørgen Møgelhøj, Frederiksberg, 14. marts Allan Sårde, Charlottenlund, 20. marts

Dødsfald

††Ib Heinrichsen Fødselsår 1931, Kandidatår 1956 Afgået ved døden 6. januar 2019 ††Inge Stahl Fødselsår 1932, kandidatår 1951 Afgået ved døden 6. januar 2019

70

Peter Michael Madsen, Gilleleje, 25. februar Jørn Lund Jensen, Valby, 27. februar Maja Myrhøj, Fredericia, 23. februar Peder Fjordgård, Grindsted, 28. februar Lise-Lotte Henningsen, Vedbæk, 5. marts Rainer Suntum Jensen, Korsør, 7. marts Karsten Ove Møller, Charlottenlund, 8. marts Poul Bjørndal Gravesen, Virum, 14. marts Søren Calmar, Aarhus V, 24. marts Olav Jørgensen, Esbjerg, 28. marts

Ny PTO-formand 63-ÅRIGE JENS KROGSGAARD blev kort før jul valgt som ny formand for Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO). Jens Krogsgaard har klinik i Vivild i Kreds 5 og har de seneste seks år været næstformand i PTO. Han overtager formandsposten fra Peter Kaihøj, der sad som formand i otte år.

152


FOTO / NIELS HOUGAARD

Tandlægebladet har fået ny redaktør

F

ra og med februar er journalist og cand.it i digital kommunikation Gitte Almer Nielsen ny administrerende redaktør på Tandlægebladet. Gitte har været journalist på Tandlægebladet siden 2008, og hun har derfor et indgående kendskab til både bladet og odontologi. Gitte er uddannet cand.it i digital kommunikation fra IT-Universitetet og

fagjournalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Afgående redaktør Trine Ganer skal fremover være redaktør på Danmarks Apotekerforenings medlemsblad Farmaci. Hvis du har idéer eller input til interessante artikler, er du velkommen til at kontakte Gitte Almer Nielsen på gan@ tdl.dk eller telefon 33 48 77 55.

DANSK PÆDODONTISK SELSKAB INVITERER TIL:

Forårskursus og Generalforsamling • Torsdag den 21. marts 2019, kl. 9-16 • Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart Kursets overordnede emner er: Tandanomalier, herunder Molar Incisiv Hypomineralisation og livskvalitet. Vi har inviteret professor Katrin Bekes fra Afdeling for Pædodonti ved Tandlægeskolen i Wien. Katrin Bekes vil belyse behandlingstilgange i forbindelse med Molar Incisiv Hypomineralisation (MIH), herunder mulige senfølger efter MIH, særligt med henblik på behov for endodonti og ortodontiske problemstillinger.

2019

123

2

Lektor Esben Boeskov Øzhayat, Oral Rehabilitering, Odontologisk Institut, Københavns Universitet, deltager med en præsentation om tandstatus’ indflydelse på livskvaliteten hos børn og unge. Kis Holm Laursen, som er mor til en datter med osteogenesis imperfecta, uddannet ergoterapeut og indehaver af detunikkebarn.dk/ handikapkonsulent, belyser, hvorledes livskvalitet er forskellig for det enkelte menneske, men tager udgangspunkt i det enkelte menneskes tilgang til livet, uanset om man lever som rask eller med en sygdom.

Kursusafgift og tilmelding Medlemmer: 1.150 kr.; Ikkemedlemmer: 1.550 kr.; Studerende: 250 kr. Tilmelding til Jette Daugaard‐Jensen; daugaard.jette@gmail.com senest den 1. marts 2019. Kursus­ afgiften bedes indbetalt til: Danske Bank: reg. nr. 3578 konto nr. 3578537562.

Dansk Pædodontisk Selskab c/o Sektion for Pædodonti, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Vennelyst Boulevard 9 8000 Aarhus C Hjemmeside: www.pedodonti.dk

153


T ∕ medlemsservice

20.1.2019

Patienter med Oral Lichen Planus søges til projekt på Rigshospitalet Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik, Rigs­ hospitalet, søger patienter med Oral Lichen Planus til deltagelse i et randomiseret dobbeltblindet studie, hvor et plaster med Rivelin® undersøges. (glukokortikoid lokalbehandling). I projektet randomiseres deltagende patienter i 4 grupper: 3 grupper, der får plaster med forskellige doser af Rivelin®, og én gruppe, der modtager et placebo plaster (uden Rivelin®). Hverken patienter eller behandlere ved, hvilken dosis Rivelin®, der anvendes, eller om patienterne modtager placebo behandling (dobbeltblindet studie). Patienter, der ønsker at deltage i projektet, indkaldes til en screeningsundersøgelse, oplæres i anvendelse af plastret og ses til i alt 6 kontrolbesøg over ca. 2 måneder. Projektet er planlagt og finansieret af DermTreat Aps, der er producent af de plastre, der testes. Projektet er godkendt af Videnskabsetisk Komité.

154

Inklusionskriterier: 1. Klinisk diagnose med symptomgivende Oral Lichen Planus (atrofisk og/eller ulcerativ type) 2. Rødme, smerter og/eller ulceration 3. Alder ≥ 18 år

Hvis I har en egnet patient, som er interesseret i at deltage i ovenstående projekt, bedes I sende en henvisning med patientoplysninger (og gerne et klinisk foto) til: Morten Schiødt, Overtandlæge, Dr. Odont. Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik, Afsnit 5811 Rigshospitalet Blegdamsvej 9 København 2100 Ø Tlf: 3545 1880 morten.schioedt@regionh.dk


Ny banebrydende teknologi der hjælper patienter med at få en sundere mund*1

Ny teknologi

Proaktiv beskyttelse* af tænder, tunge, kinder og tandkød. Ny Colgate Total® med Dual-Zink + Arginin. Ny teknologi, der arbejder sammen med mundens biologiske og kemiske processer. • Reducerer bakterier suverænt på 100% af mundens overflader, 12 timer efter tandbørstning*,1 • Svækker og kontrollerer bakterier i biofilmen • Danner en beskyttende barriere på alle flader for at beskytte mod bakteriel adhæsion og genvækst

Anbefal Ny Colgate Total® til dine patienter for en sundere mund*,1 *Statistisk signifikant større reduktion af bakterier på tænder, tunge, kinder og tandkød med Colgate Total® vs. ikke-antibakteriel fluortandpasta ved 4 uger, 12 timer efter tandbørstning. Referencer: 1. Prasad K et al, J Clin Dent, 2018;29 (Spec Iss A).


Vi står ikke og mangler varer med PlanOrder

Spar tid og optimér dit lager med PlanOrder

Klinikassistent Sascha Jarrov

PlanOrder lagerstyringssystem gør det nemt og ligetil at holde styr på dit lager. Du sparer tid og holder lagerbeholdningen på et minimum – uden at løbe tør for varer. Med PlanOrder får du en organiseret lagerstyring med overblik og automatisk bestilling. PlanOrder er et gennemtestet system, som fungerer på 420 klinikker i Norden og har eksisteret i 9 år. Vi hjælper med at organisere lageret og underviser jer i systemet, så I hurtigt kan udnytte PlanOrders mange fordele. Kontakt os for at høre mere.

Tina Pedersen Salgs- og projektleder PlanOrder Sjælland/Fyn Mobil: 51 25 81 27 tina.pedersen@plandent.dk

Jeanette Branick PlanOrder salgskonsulent Fyn/Jylland Mobil: 31 16 10 63 jeanette.branick@plandent.dk


kalender Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 3 2019 Deadline: 13. marts 2019 Udkommer: 30. marts 2019 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 4 2019 Deadline: 3. april 2019 Udkommer: 27. april 2019 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 3348 7733, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

Kurser udbudt af foreninger, skoler og faglige selskaber 2019

marts Nordisk forening for Funktionshæmning og oral Helses forårskursus? • Dato: Fredag den 1. marts 2019 kl. 9.30-15.00 • Sted: Park hotel i Middelfart. Arrangør: NFH Patienter i omsorg – og specialtandpleje med marginal parodontitis - hvilke behandlinger giver bonus? Info: www.nfh-danmark.dk Efterfølgende afholdes der Generalforsamling i NFH- Dansk sektion kl. 15.30-16.00 Selskabet for Odontologisk Praktik holder forårsmøde • Dato: 1. – 2. marts 2019 • Sted: Hotel Comwell Sorø Mulighed for ekstra overnatning med middag torsdag/fredag. Program: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Janne Riis jr@janneriis.dk / 26 92 22 32

2019

123

2

Dansk Parodontologisk Selskab • Dato: 8. marts 2019 • Sted: Panum, København eller • Dato: 9. marts 2019 • Sted: ARoS, Aarhus Endo-Periodontal lesions med Professor, Dr. Henrik Doomisch, Berlin Program se www.periodont.dk 360° around implants & peri-implantitis • Dato: 10. marts 2019 kl. 9.30-15.00 • Sted: ARoS Aarhus Kunstmuseum Arrangør: Dansk Parodontologisk Selskab Målgruppe: Tandlæger og tandplejere Info: www.periodont.dk Tilmelding og betaling via hjemmesiden

september AOP Administration og drift af tandklinikker • Studiestart september 2019. • OBS: Alle klinikassistenter kan søge omstillingsfonden om kr. 10.000/år. • Info: health.au.dk/aop • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Er relevant for receptionister og administrative klinikassistenter. Fokus på at udvikle og vedligeholde klinikkens administrative procedurer, det gode daglige flow i driften med uddelegering af ansvar og arbejdsopgaver en anerkendende klinikkultur og et velfungerende og højtydende teamsamarbejde. Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på IOOS og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 15. maj 2019. AOP Kirurgi og implantologi – klinikassistenter • OBS: Alle klinikassistenter kan søge omstillingsfonden om kr. 10.000/år. • Info: health.au.dk/aop • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Praktisk modul, der ruster klinikassistenten til selvstændigt at varetage opgaver i forbindelser med oral kirurgi, fx planlægning af rationelle arbejdsgange, steril opdækning, patientinformation, kvalitetssikring af procedurer mm. Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 15. maj 2019. Studiestart september 2019.

AOP Tandpleje for børn og unge • Studiestart september 2019. • OBS: Alle klinikassistenter kan søge omstillingsfonden om kr. 10.000/år. • Info: health.au.dk/aop • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Er relevant for klinikassistenter, som varetager selvstændige patientopgaver med undersøgelse og behandling af småbørn. Fokus på kommunikation, sundhedsfremme og non-operativ behandling. Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca. 3 måneder. Ansøgningsfrist 15. maj 2019. Ortodonti I - tandplejere • Studiestart september 2019. • Info: health.au.dk/oral helse • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet På modulet Ortodonti I er der fokus vækst og udvikling, alle faser i behandlingsplanlægningen, kommunikation og motivationspsykologi, lovgrundlaget og opgavefordelingen mellem tandplejer og specialtandlæge. Indgår i diplomuddannelsen i oral helse. 8 undervisningsdage over 3 måneder. Ansøgningsfrist 15. maj 2019. Omsorgstandpleje (tandpleje for ældre) • Studiestart september 2019. • Info: health.au.dk/oral helse • Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Dette modul giver dig mulighed for at udvikle dine kompetencer til at arbejde i privat praksis eller i omsorgstandplejen med ældre patienter. Du får baggrundsviden om målgruppen (fx demente patienter) samt indvirkning af aldring, almensygdomme og farmaka samt praktiske kompetencer inden for protetik. Indgår i Diplomuddannelsen i oral helse. 5-6 undervisningsdage over 3 måneder. Ansøgningsfrist 15. maj 2019.

157


T ∕ medlemsservice kollegahjælp TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden Marie Winding Turpinsvej 2 2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75 Sidsel Fogh Pedersen H. C. Ørstedsvej 38 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 25 50 20

Region Sjælland Thomas Hjorth Platanvej 1 4684 Holmegaard Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N E-mail: mr.mr.rasmussen@gmail.com Tlf. 75 13 75 13 Helle Gamst Skov Torvet 3 6100 Haderslev E-mail: helle@gamst-skov.dk Tlf. 74 52 28 02 Peter Boch Stadionvej 32 6510 Gram Tlf. 74 82 12 12

Region Midtjylland

Louise Wilhelmsdal Nørregade 11 4930 Maribo Tlf. 54 78 03 70

Per Ilsøe Klostergade 56 8000 Århus C Tlf. 86 12 45 00

Region Syddanmark

Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10

Flemming Tolbod Torvet 2 5900 Rudkøbing Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

158

Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

Region Nordjylland Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Region Grønlands Tandlægeforening Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed Susanne Raben Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Ved alkohol- og misbrugsproblemer Halsnæs Alkoholambulatorium Ambulatorieleder Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10 E-mail: mail@blomsoefeldt.dk


Et smukt og funktionelt nordisk design Balance - når instrumentet hviler perfekt i hånden. Optimal bevægelsesfrihed og minimal belastning. På UnicLine S unitten indstilles fjedersystemet individuelt til hvert instrument, så den bedst mulige balance opnås.

Tag kontakt til en autoriseret Heka Dental forhandler: AB Dental: 8681 4800 Dental Kompagniet: 7070 7770 Dentalmontering: 4492 4425 DentSupport: 7023 3121 Dentotal: 7020 3280 Dental 2000: 8622 1721 Dentalværkstedet: 2082 2138 Focus Dental Service: 4056 5008

Fyns Dental: 6592 6977 JTA Dental: 4492 5400 Scandinavisk Dentalservice: 4343 0039 Vestjydsk Dental: 9742 4044 Vestsjællands Dental: 4058 8397 Wessels Dental: 3255 6544 Østjydsk Dentalteknik: 4034 0009

Besøg www.heka-dental.dk/da/forhandlere for geografisk placering

Heka Dental Baldershøj 38, 2635 Ishøj 4332 0990 www.heka-dental.dk


T ∕ medlemsservice kollegiale henvisninger Henvendelse angående kollegiale henvisninger Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. D =Klinikker, der lever op til Tandlægeforeningens krav om

dokumenteret efteruddannelse

Adipositas DD Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen • Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre DD Colosseumklinikken

Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk • Fulde rekonstruktioner • Knoglegenopbygning • Bidfunktion • Endodonti • Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. • Implantologi • Panoramarøntgen Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Lisbeth Gilleshøj Henriksen

160

DD Colosseumklinikken

DD Tandlæge Mads Bundgaard

Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90

Amager Tandplejecenter Tårnby Torv 9 , 2770 Kastrup Tlf. 32 50 46 50 amagertand@gmail.com www.amagertandplejecenter.dk • Atypiske ansigtssmerter og TMD behandling.

kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk • Bidfunktion. • Bidrekonstruktion, Cerec3. • Implantologi, Invisalign. • Knogleopbygning, Kirurgi. • Parodontal kirurgi. • Beh. af retraktioner. • Protetik, Æstetik, Endodonti. • Panoramarøntgen. • Cone-Beam scanning. • LiteWire. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Kenneth Jordy

Bidfunktion Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer DD Hausergaarden

Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk • Bidfunktion * Smerter • Implantologi * Komplikationer • Kirurgi * Knogle-opbygning • Endodonti * Protetik • Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk

Jylland

DD Birgitte Skadborg

Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering DD Karin Fejerskov

Risskov Tandklinik Dybbølvej 25 , 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk • Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken DD Steen Rosby

Stationsvej 1 , 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk • Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland DD Marianne Holst-Knudsen

Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk DD Per Stylvig

Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Børnetandpleje DD Sjælland Børnetandpleje

Mobilkirurgi Svend Fægteborg Tlf. 28 74 73 25

Dental og maksillofacial radiologi DD Aarhus Tandlægeskole

• CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk DD Pernille Egdø

SpecialTandlægeCenter Gentofte • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer • Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk DD Specialtandlægerne

Seedorffs Stræde • Panorama, CBCT (3d) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont. Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen Jens Hartlev Otto Schmidt Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk Tandlægeskolen Afd. for Radiologi • Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/special­­klinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73


Implantater

DD Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk • Kirurgi og protetik. • Mulighed for narkose

Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 • Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

DD KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg • Implantatcenter • Speciale: immediat implantologi • Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

DD Højfyns Tandcenter

Søren Lindtoft Tlf. 64 47 12 20 • Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk DD Steen Bjergegaard

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk • Panoramarøntgen • Cone-Beam • 3d-scanning

DD Kolding Implantat Center

Sjælland Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk

i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

DD Lars Jessen

DD Specialtandlægerne

DD Kæbekirurgisk Klinik

Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 • Implantatbaseret protetik DD Niels Gersel Pedersen

Specialtandlæge, dr.odont. DD Klaus Gotfredsen

Tandlæge, dr.odont. DD Teis Schjals Hansen DD Mette Marcussen ph.d.

Jylland

Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.ORIS.dk/kolding/ • Kirurgi og protetik

DD Aalborg Implantat Center

DD Kristian Thesbjerg

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Ynn Maribo, specialtandlæge Jesper Øland, specialtandlæge Sanne W. Madsen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio • CBCT

• Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk

Specialtandlæge dinTANDLÆGE Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk DD Lone Nyhuus

Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 • Implantatbaseret protetik

DD Aarhus Implantat Center

Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

DD Puk Bergmann

DD Brædstrup Implantat

• Immediat implantologi • Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 DD Torben Lillie

Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg • Implantologi, kirurgi, narkose • Protetiske rekonstruktioner • 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

2019

123

DD Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen • Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. • Straumann, Nobel, Ankylos, Astra. Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

2

DD Specialtandlægerne

Specialtandlæger København & Roskilde • Astra, Straumann, Info: www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30 (8.30-16.30) DD Specialtandlægerne I/S

DD Pernille Egdø

SpecialTandlægeCenter Gentofte • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer • Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14. Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Ole Schwartz, ph.d. og Thomas Kofod, ph.d. • Alt indenfor Tand-, Mund og Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk DD Torben Jørgensen

Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Rekonstruktioner på implantater DD Mobilkirurgi

Svend Fægteborg 28 74 73 25 DD Jonas Becktor

Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti

Kirurgi Fyn

DD Klinik for Kæbekirurgi

Torben Thygesen, Kæbekirurg, ph.d. • Knogleopbygning/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15 5000 Odense C. Tlf. 50 65 62 66 Mail:tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

161


T ∕ medlemsservice

Jylland DD Aalborg Implantat Center

v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk DD Brædstrup Implantat

Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk DD Jens Thorn

Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk DD Kirurgiklinik

– Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk DD Kristian Thesbjerg

DD Niels Rintza

DD Niels Gersel Pedersen

Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99

Specialtandlæge, dr.odont. DD Teis Schjals Hansen DD Mette Marcussen ph.d. Specialtandlæger København & Roskilde • Astra, Straumann, Info: www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30 (8.30-16.30)

DD Specialtandlægerne

Seedorffs Stræde • Oral kirurgi og implantater inkl. narkose Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen Jens Hartlev Otto Schmidt Hanne Hintze, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Sjælland DD Colosseumklinikken

Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 • Mulighed for narkose • Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer DD Kæbekirurgisk Klinik

Specialtandlæge • Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. • Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Slimhindeforandringer • Fjernelse af tænder • Knoglerekonstruktion • Implantater • Nervelateralisering • Generel anæstesi

DD Louise Kold &

DD Tandlæge Lee ApS

Specialtandlæge dinTANDLÆGE Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk DD Lambros Kostopoulos

Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk • Mulighed for narkose DD Martin Dahl

Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 • Implantatbehandling

162

Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk • Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Tandlæge Kristian Lee DD Merete Aaboe

Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 • TMK-kirurgi og implantatbeh.

DD Klinik for Kirurgi

og Endodonti DD Vibe Rud DD Thomas Foldberg

Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk

DD Specialtandlægerne I/S

DD Mobilkirurgi

Klinikken Vestergade Specialtandlæger i kæbekirurgi Nino Fernandes, specialtandlæge Ynn Maribo, specialtandlæge Jesper Øland, specialtandlæge Sanne W. Madsen Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk • CBCT scanninger • Rodresektioner • Cyster og tumorer • Fjernelse af tænder • Knogleopbygning • Implantater og sinusløft • Fuld narkose

Svend Fægteborg Privat og kommunal tandpleje 28 74 73 25

DD Pernille Egdø

SpecialTandlægeCenter Gentofte • Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektioner, autotransplantationer • Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk DD Simon Storgård Jensen

Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk • Oral kirurgi og implantatbehandling DD Specialtandlægerne

i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Narkose Fyn

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk DD Middelfart klinikken

Tlf.: 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland DD Brædstrup Implantat

Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk DD L.M. Christensen og

F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05 DD Louise Kold &

Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post@tandherning.dk • Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk


Sjælland DD Merete Aaboe

Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

DD Specialtandlægerne

DD Specialtandklinikken

DD Specialtandlægerne

Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Sønderjylland • CBCT-scanning • Ortodonti • Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk

i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup • Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Jylland

DD Tandlægecentret Svanen

v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

DD Ane Falstie Juul

Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 • Specialtandlæge i ortodonti

DD Tandlægerne i Carlsro

DD Carsten Lemor

Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 • Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. • Der er mulighed for at leje sig ind.

Odontofobi

DD Janne Grønhøj DD Morten G. Laursen

Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

DD Kim Carlsson DD Jens Kragskov

DD Helen Torkashvand

Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 • Specialtandlæge i ortodonti

Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 • Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

DD Lisbeth Nielsen, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 • Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Ortodonti Fyn

DD Helle Lindtoft

DD Borchorst tandregulering

Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk

Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@ borchorsttandregulering.dk • Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www.borchorsttandregulering. dk/rtg_henvisning.html

DD Ivan Bøgild

Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@ tandlaegerne-boegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk • Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. • Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info

DD Specialtandlægen

DD Rikka Poulsen

Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com • Specialtandlæge i ortodonti

Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 • Specialtandlæger i ortodonti mail@specialtandlaeger.dk

Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 • Specialtandlæger i ortodonti

DD Maj-Britt Liliendahl

DD Søren Povlsen

• Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk DD Karin Binner Becktor

• Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk • Klinik for Kirurgi og Ortodonti DD Lone Møller

• Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk DD Michael Holmqvist

• Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk DD Søren Wiborg Lauesen

Jens Fog Lomholt • Specialtandlæger i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

DD Søren Haldager DD Helen Torkashvand

• Specialtandlæger i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45 keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

Parodontalbehandling Fyn

DD Lone Sander, ph.d. DD Mette Rylev, ph.d.

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland DD Bjarne Klausen,

ph.d., dr.odont. Tandlægen.dk Esbjerg-Hjerting Helgolandsgade 17A 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 14 75 E-mail: parodontologi@esenet.dk DD Brædstrup Implantat

Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk DD Lone Sander, ph.d. DD Mette Rylev, ph.d. DD Mette Kjeldsen, ph.d. DD Martin Persson, (protetik)

Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

2019

123

2

163


T ∕ medlemsservice

DD Rikke Wedell Nielsen

Tandlægerne Løgstør Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk • Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland DD Jan Bjerg Andersen DD Kaveh Golestani DD Mats Christiansen

• Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk DD Marianne Hoffmeyer

M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 DD Lars Jessen

Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 DD Lone Forner, ph.d. DD Tanja S. Borch, ph.d.

Østergade 27, 3. sal 1100 København K Tlf. 33 13 71 78 kontakt via: EDI DD Colosseumklinikken

Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk DD Colosseumklinikken

Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk DD Kirsten Alberg

CentrumKlinikken Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf. 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk DD Tandklinikken Ravn

Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

164

Tandlægerne CityDent v. Rådhuspladsen Studiestræde 51, 2. sal 1554 København V Tlf. 33 11 44 99 info@citydent.dk Henvisninger modtages for generel parodontal behandling samt PA kirurgi med eller uden knogle regeneration

DD Kenneth Jordy

DD Kasper Holm-Busk

Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk

Klinik: Tandlægen.dk - Roskilde Hersegade 7E 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: roskilde@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/roskilde

Protetik

M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 • Ortograd endodonti

Fyn

DD Steen Bjergegaard

Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 • Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Sjælland DD Torben Jørgensen

Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 • Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Rodbehandling DD Christian Bruun Møller

• Endodonti tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

DD Thomas Harnung

DD Otto Schmidt DD Casper Kruse, ph.d. DD Lise-Lotte Kirkevang,

dr. odont. Store Torv 6, 3. sal 8000 Aarhus C info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti DD Younes Alipanah

• Specialtandlægeuddannet i endodonti fra Shiraz Universitet Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk DD Søren Grønlund

dinTANDLÆGE Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk DD Thomas Hedegaard

Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk

Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk • Ortograd og kirurgisk endodonti

DD Jens Tang

DD Tom Lykke Gregersen

DD Gitte Bruun

• Retrograd endodonti tandlægen.dk Bagsværd Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd DD Jørgen Buchgreitz

M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 • Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com

Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk

DD Vitus Jakobsen

Oris Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg DD Mads Juul

Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk DD Andreas Riis

• 3-årig efteruddannelse i endodonti fra Göteborgs Universitet • Udfører såvel ortograde som retrograde endodontiske behandlinger Amager Tandklinik Amagerbrogade 175, 1. sal 2300 København S Tlf. 32 55 13 00 www.amagertandklinik.dk mail@amagertandklinik.dk

Æstetisk tandpleje DD John Orloff

Hausergaarden • Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk DD Jan F. Thomsen

Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde • Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk


Ny friske farvenuanser. Samme børste.

TePe Interdentalbørste. Opdaterede farvenuanser.

Udviklet i samarbejde med dentalexpertise for en sundere hverdag.

www.tepe.com

AD170017DK

Vi præsenterer TePe Interdentalbørster i nye opfriskede farvenuanser. De findes i 9 størrelser, hvoraf de 4 mindste har en patenteret flexibel tip, som giver længere holdbarhed og bedst mulig tilgængelighed i alle approximalrum.

Kvalitetsvarer til lav pris! Oplev hele sortimentet på www.orbis-dental.dk!

2019

123

2

165


Mangler du en medarbejder? Du får 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet, hvis du også indrykker en annonce på Dentaljob.dk

50%

dentaljob.dk


stillingsannoncer Henvendelse angående rubrikannoncer Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm. Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm. Farvetillæg 10 % + moms. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau. Billetmrk.-annoncer: Ekspeditionsgebyr kr. 375,- + moms. Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk. Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer Tandlægeblad nr. 3 2019: 13/3. Udkommer: 30/3. Tandlægeblad nr. 4 2019: 3/4. Udkommer: 27/4. Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen. Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig. Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overenskomster, men når du bruger Tandlægeforeningens standardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under. Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

Tandplejer med erfaring og lyst til udfordringer søges Vil du være en del af vores team? Er du uddannet tandplejer, og har erfaring og gåpåmod inden for dit fag? Kunne du tænke dig et job med en masse ansvar og udfordringer samt fokus på faglighed og kvalitet? Vil du være en del af et godt team på 3 tandlæger, 3 tandplejere, en klinisk tandtekniker og 6 klinikassistenter som vægter sparring, høj faglighed og arbejdsglæde højt? Så er dette job lige noget for dig. Vi kan tilbyde dig: • en fast stilling 2-4 dage om ugen • et godt arbejdsmiljø og stor medindflydelse • søde og dygtige kollegaer • topmoderne klinik, med de nyeste teknologier, hvor vi laver alt fra at behandle børn til implantatbehandlinger med de nyeste teknikker • et ungt team i udvikling, som vægter sparring i form af behandlermøder og personalemøder • Dental suite og Romexis, CBCT og Panorama • efteruddannelse og høj faglighed • egen patientgruppe, som er vant til at gå hos tandplejeren • en afvekslende hverdag, der kan tilbyde alt fra eftersyn af børn som voksne, PA behandlinger, forebyggende behandlinger, plastfyldninger og meget mere • fokus på forebyggelse og god service • sparring med tandplejere fra andre klinikker i form af ERFA grupper og kurser Vi forventer at du: • har erhvervserfaring inden for tandplejerområdet • har lyst til ansvar og arbejde med uddelegering • er villig til faglig udvikling og efteruddannelse • vil deltage som en del af teamet, hvor alle hjælper alle • har en positiv og rar attitude overfor patienter og kolleger • er god til at kommunikere • er grundig og kvalitetsbevidst ge: Antal da • er fleksibel med arbejdstiderne /uge e g a d 4 2• kan arbejde selvstændigt og er vant til at lave behandlingsplaner lse: Tiltræde muligt Snarest Er du den person, som vi lige står og mangler til vores fantastiske team, så send os en ansøgning snarest muligt på mail: rikkewedellnielsen@gmail.com

Vi er medlem af dinTANDLÆGE og tilbyder herigennem bl.a.: • Efteruddannelsesprogram • Faglige aktiviteter • Sparring med medlemsklinikkerne

dinTANDLÆGE er en demokratisk sammenslutning af privatejede og uafhængige tandklinikker med fokus på omsorg og sundhed

Tandlægerne Løgstør · Bredgade 1 · 9670 Løgstør · Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk · www.tandlaegernelogstor.dk

≥ ∕

2019

123

2

167


T ∕ medlemsservice

Tandlæge til ny supermoderne centralklinik (genopslag) Barselsvikariat Om jobbet Nordfyns Kommunale Tandpleje søger 1 tandlæge til et barselsvikariat. Ansættelse hurtigst muligt. Det ugentlige timetal er på 35 timer. Er du interesseret i færre timer, hører vi også gerne fra dig. Varighed ca. 1 år. Vi søger en engageret tandlæge, der vil bidrage til et godt arbejdsmiljø, har lyst og interesse til at arbejde med børn og er fleksibel i en travl hverdag. Vi kan tilbyde: • En tandpleje, hvor borgeren er i centrum • 16 dedikerede og faglige veluddannede kollegaer • 6100 børn og unge • En helt nybygget centralklinik med moderne udstyr • Journalsystemet er TK2 og Romexis røntgen • Et højt fagligt niveau, uddelegering og faglig sparring • Et arbejdsmiljø med en anerkendende og åben kommunikation • Fokus på samarbejde, arbejdsglæde og trivsel Nordfyns Kommunale Tandpleje ligger i Søndersø, tæt på motorvejen og med gode busforbindelser til Odense. Transporttid fra Odense med bil/bus er ca. 15 minutter. Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted. Hvis du vil vide mere Har du spørgsmål, lyst til at besøge os eller andet, er du velkommen til at kontakte overtandlæge Marianne F. Hansen tlf. 6482 7804 eller mobil 2036 7251. Ansøgning Vi håber ovenstående har vakt din interesse og ser frem til, at modtage din ansøgning hurtigst muligt eller senest den 28. marts 2019. Vær opmærksom på at ansættelsessamtaler afholdes løbende. Ansøgningsfrist d. 28.03.2019 Læs gerne mere om os på vores hjemmeside https://www.nordfynskommune.dk/Borger/ Familie-og-boern/Tandpleje Du søger stillingen via linket på hjemmesiden.

168

Klinikassistentelev søges til klinik i Birkerød Vi er en mindre klinik med to tandlæger i hjertet af Birkerød, der søger en frisk klinikassistent elev. Du skal være færdig med hovedforløbet. Vi er en klinik, hvor du vil stifte bekendtskab til alle facetter af tandlægefaget, specielt laver klinikken meget kirurgi. Du vil hurtigt få meget ansvar og vil med det sammen lære firehændig arbejde, og være med til alle former for behandling. Du skal være udadvendt og kunne tale med patienterne både på klinikken og i telefonen. www.tandlægebirkerød.dk · kontakt@tand-birk.dk


2019

123

2

169


T ∕ medlemsservice quickannoncer

www.dentaljob.dk

Stor, nyindrettet digital klinik i Brønderslev søger tandlæge

Nordfyns Kommunale Tandpleje søger Tandlæge til ny supermoderne centralklink (genopslag)

QUICK NR. 10733

Klinik i Vordingborg søger tandlæge til job med fast lang weekend og attraktive ansættelsesvilkår?

QUICK NR. 10866

Tandlægerne på Østerbro søger tandlæge QUICK NR. 10868

QUICK NR. 10782 Tandlægehuset Faaborg søger tandplejer Vi søger en dygtig Tandplejer, som brænder for faget

QUICK NR. 10869

QUICK NR. 10805

Klinik i Birkerød søger klinikassistentelev

Københavns Kommunes voksentandpleje søger tandlæge til barselsvikariat

QUICK NR. 10844

Klinik på Costa del Sol søger tandlæge

QUICK NR. 10871

Klinik i Nykøbing Sjælland søger klinikassistent QUICK NR. 10854

Klinik København K, Israels Plads søger tandlæge på fuld tid QUICK NR. 10855

QUICK NR. 10874

2 Uddannelsesstillinger ved specialtandlægeuddannelsen i Ortodonti, Odontologisk Institut, Københavns Universitet QUICK NR. 10875

Taastrup Tandlæge Center søger ambitiøs klinikassistentelev QUICK NR. 10856

Voksentandplejen i Aalborg Kommune søger tandlæger QUICK NR. 10876

Ny klinik i indre by Kbh. søger erfaren receptionist QUICK NR. 10857

Klinik i hjertet af Skanderborg søger klinikassistent til barselsvikariat QUICK NR. 10861

Klinik Tandholdet i Kolding søger tandplejer QUICK NR. 10863

Dejlig klinik i Kerteminde søger 1 Klinikassistent og 1 KA-elev QUICK NR. 10864

170

Klinik i Gilleleje søger erfaren tandlæge QUICK NR. 10877

Specialtandplejen i Gentofte Kommune søger tandlæge (barselsvikar) QUICK NR. 10879

Klinik i Nysted/ Lolland søger tandlæge QUICK NR. 10882


Klinik i Horsens søger tandplejer QUICK NR. 10883

Klinik i Aarhus N. søger tandplejer til barselsvikariat QUICK NR. 10884

Klinik i Lyngby søger klinikassistent QUICK NR. 10885

Klinikassistent / receptionist stor klinik - Holbæk QUICK NR. 10886

Veletableret klinik på Nordfyn søges snarest en tandlæge, primært til behandlinger QUICK NR. 10887

SMíLEDESíGNS signaturklinik i hjertet af København søger ambitiøs tandplejer med flair for kommunikation

Over 7.000 besøg hver uge Dentaljob.dk er Danmarks største portal for ansatte inden for dentalverdenen med over 7.000 besøg hver uge

QUICK NR. 10888

SMíLEDESíGNS signaturklinik i indre København søger ambitiøs, motiveret og serviceminded klinikassistent QUICK NR. 10889

Godt Smil Nørreport søger 2 dygtige og kompetente tandplejere og to kompetente og stabile klinikassistenter QUICK NR. 10892

Klinik i Slangerup søger tandplejer 30-32 timer om ugen QUICK NR. 10893

Attraktiv og moderne klinik i Juelsminde søger tandplejer QUICK NR. 10895

dentaljob.dk

2019

123

2

171


Rengøringsservice i 20 år

Rengøring til tandklinikker Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Ring eller skriv Delta Rengøring Teglvej 1,4990 Sakskøbing Tlf. 4054 6546 delta@delta-rengoering.dk

Nyhed Vi er nu blevet landsdækkende

www.delta-rengoering.dk

Kurs för alla inom tandvården. Radisson BLU Royal Park Hotel, Frösundavik Stockholm, 14 -15 Mars 2019.

Dr Otto Zuhr Utmaningar och perspektiv En kurshelg med den världsberömde tyske parodontologen Otto Zuhr. – Förvänta dig en aktiv föreläsare och en grundläggande genomgång av principer, indikationer och kliniska tekniker för mikrokirurgi i den estetiska zonen.

DEN ROSA BOKEN. Författare Hürzeler/Zuhr. Boken innehåller 872 sidor och 1905 bilder.

172

Mer information och bokning på sacd.se/kurser


køb og salg

FREITAG’S

Dental Consult ApS

SALG / KØB

Specialist i køb, salg og drift -> tandlægeklinikker

v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Klinikanalyser, klinikdrift, goodwillberegning m.m.

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

T. 30 93 47 51

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K. Tlf.: +45 70 20 69 79 Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

MAIL@FREITAGS.DK FREITAGS.DK

Klinik til salg Aalborg C med 500 patienter Billet mrk. 471 Du kan respondere på annoncen på tandlaegebladet.dk

2019

123

2

173


T ∕ medlemsservice

leverandørhenvisninger Henvendelse angående leverandørhenvisninger Michael Jessen hos DG Media, tlf. 33 70 76 45, e-mail: michael.j@dgmedia.dk Pris Pakke 1: 12 annoncer, format: Br. 80 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 9.900 ex. moms Pakke 2: 12 annoncer, format: Br. 40 x 40 H. mm Årlig pakkepris kr. 6.900,- ex. moms Der faktureres for et halvt år ad gangen; den 1. juni og den 1. december

Hygiejne

Ta’ en test

Ta’ Ta’en entest test Ta’ test

Så du ved, at dit udstyr virker og Så ved,at udstyr virkerog og Sådokumentere dudu ved, virker Så du ved, atatdit ditditudstyr udstyr virker og du kan din sterilproces.

kan dokumenteredin dinsterilproces. sterilproces. dudu kan dokumentere du kan dokumentere din sterilproces. SAFE leverer biologiske og kemiske SAFE leverer biologiskeog ogkemiske kemiske SAFE leverer biologiske SAFE leverer biologiske og kemiske indikatorer i abonnementsordning. indikatorer i abonnementsordning. indikatorer i abonnementsordning. indikatorer i abonnementsordning.

Ring aftale, Ring og fåogog en aftale, Ring fåfå enenaftale, Ring og få entilaftale, som passer dig. som passer til dig. som som passer til dig. passer til dig. SAFE Sterilization ApS • Strandagervej 27 • DK-4040 Jyllinge SAFE Sterilization ApS • Strandagervej 27 • DK-4040 Jyllinge

• Tlf. 70 ApS 23 13 • Strandagervej www.safeint.com •• info@safeint.com SAFE Sterilization •13 Strandagervej 2727 DK-4040 SAFE ApS DK-4040Jyllinge Jyllinge • Tlf.Sterilization 70 23 13 13 ••www.safeint.com ••info@safeint.com • Tlf. 70 2370 132313 www.safeint.com •• info@safeint.com • Tlf. 13•13 • www.safeint.com info@safeint.com

Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: Advokater • Banker • Dental­laboratorier • Hygiejne • Instrumenter • Klinik- og kontor-inventar • Klinik­udstyr • Kompressorer • Rengøring • Revision • Service & reparation • Tandplejemidler • Vikarservice • Øvrige om dokumenteret efteruddannelse

Advokater

Revision – administration

AdvokAtfirmAet AdvokAtfirmAet AdvokAtfirmAet AdvokAtfirmAet holck-andersen & holck-andersen & holck-andersen & tygesørensen sørensen & holck-andersen tyge tyge sørensen tyge sørensen

niels gade

niels gade niels gade (H) advokat (H) advokat advokat (H) nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k

tlf:nyhavn 33 11 93 13 ∙ M: dkng@adv-nyhavn.dk ∙ 1051 kBh k nyhavn 66∙∙dk ∙ 1051 kBh nyhavn kBh kk tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

tlf: 33 33 11 11 93 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk tlf: ng@adv-nyhavn.dk

TAL MED EN ERFAREN RÅDGIVER OM DIN KLINIKOVERDRAGELSE

neve@clemenslaw.dk +45 5074 4173

når løn og overenskomst driller

www.proloen.dk

Service & reparation DENTAL

Vi skaber smil hver dag

FASTPROTEKTIK IMPLANTAT LØSNINGER TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk

174

HOTLINE

Mette Neve Advokat, partner

Dentallaboratorier FLÜGGE

GRATIS

Eurocard til

Årsregnskab fra kun 2.995 Euro card Tandkr. læge ekskl. moms

ann.

Læs mere på debis.dk Eutlf: ro22991378 card ti / l re du ce re t pris email: info@debis.dk

Som medlem af Tandlæ ge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris. Ring til Tandlægeforenin gen på 70 25 77 11 og hør mere reduceret pris om tilbudet.

Som medlem af Tandlægeforeningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris. Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

Eurocard, H.J. Holst Vej 5, d.dk

Eurocard, H.J. Holst Vej 5,2605 2605 Brøndby, www.eurocard.dk Brøndby, www.eurocar

07/0


Vikarservice Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18

• Nu også for Tandplejere

www.vikartoteket.dk

+DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • • • •

Erfarne klinikassistenter og tandplejere TryB4Hire Rekruttering Dækker hele Danmark

Kontakt os på 70 20 40 24 / info@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

  iv os G et like Tandlægebladet er på Facebook

Øvrige NAVNESKILTE BORDSKILTE ONE WAY VISION STREAMERS POSER KRUS PROMOTION

WWW.RUHNECOMPANY.DK

2019

123

2

175


T ∕ ny start

Jeg vidste, at Jesper Grønkjær var fra Thisted – og så tænkte jeg: ”Ja, hvorfor ikke?” TEKST ANNE BURLUND FOTO METTE JOHNSEN

Du flyttede til Thisted i Nordjylland, selvom du havde et jobtilbud i København, hvor du boede. Hvorfor? – For tre-fire år siden var det helt udelukket at flytte til Jylland. Men jeg har altid gerne villet prøve mine grænser af og kaste mig ud, hvor jeg ikke kan svømme. De seneste år har jeg overvejet, om jeg skulle arbejde i udlandet, fx Australien, hvor jeg har familie. Men så tænkte jeg på Jylland, hvor jeg kun havde været et par gange i hele mit liv. Og så fik jeg et jobtilbud i Thisted og kunne huske, at fodboldspilleren Jesper Grønkjær er fra samme by, og så tænkte jeg: ”Ja, hvorfor ikke?”

SAGAR DEB

30 år

FRA Studerende ved Tandlægeskolen i København TIL Ansat hos tandlægen.dk i Thisted

Men hvad er det, Thisted kan? – Det er sindssygt vigtigt for mig, at jeg kan udvikle mig i mit arbejde. Jeg vil gerne være den bedste inden for mit felt. Derfor var det også afgørende for mig, at jeg fra start kunne få meget ansvar og udvikle mig. Jobbet i Thisted, der er en del af tandlægen.dk, kunne give mig en række kurser – selv som nyuddannet. Det er med til at opkvalificere mig og sikrer, at jeg holder mig up to date. Hvilke betænkeligheder havde du ved at flytte til den anden ende af landet? – Jeg kendte ingen, da jeg flyttede herover. Så jeg tænkte en del over, hvad jeg skulle få fritiden til at gå med – og hvordan folk mon ville være. Om jeg ville kunne vænne mig til at bo i provinsen. Men det er, hvad man gør det til, og jeg synes faktisk, at det går fint. Jeg er begyndt at gå til triatlon, fordi jeg gerne ville lære de lokale at kende – og så fordi jeg ikke kan lide at svømme. Så er der bare noget i mig, der siger, at så er det da det, jeg skal!

176

I NY START går Tandlægebladet tæt på skift i (arbejds)livet som tandlæge. Hvis du selv eller en kollega står overfor et karriereskift eller en omvæltning, som du har lyst til at fortælle om, hører redaktionen gerne fra dig på TBredaktion@tdl.dk

Hvordan er du blevet taget imod? – Jeg er blevet taget godt imod af mine kollegaer, og vi har det rigtig hyggeligt sammen på klinikken. Men jeg kan godt savne det pulserende liv i København. Før jeg startede, var jeg meget ærlig over for min chef og sagde, at jeg ville flytte tilbage til København, hvis jeg ikke faldt til. Men indtil videre går det meget godt, og jeg har ikke sagt op endnu! Jeg kan mærke, at patienterne værdsætter mig og efterspørger, at jeg er der næste gang, de kommer. Hvad motiverer dig som tandlæge? – At ingen skal kunne sætte en finger på mit arbejde. Det er også lidt ambivalent, da jeg ikke vil lave behandlinger, jeg ikke er god til – så hellere henvise én gang for meget end én for lidt. Men jeg er meget nysgerrig som person, så jeg vil gerne lære og kigge over skulderen, indtil jeg føler, at jeg er kompetent nok til at udføre behandlingen. Jeg læser også artikler og ser videoer på sociale medier for at udvikle mig. Den menneskelige relation motiverer mig også – at tale med patienterne og forstå, hvad de har brug for i den konkrete situation. Jeg har prøvet, at patienter står med tårer i øjnene, fordi de er glade for behandlingen både fagligt og menneskeligt. Her i Thisted er mange patienter underbehandlede, så der er noget at tage fat på. Ofte handler det også om at finde frem til den bedste behandling, hvis en patient ikke har så mange penge. At finde en løsning, der både er fagligt forsvarlig og tilgodeser patientens økonomi.


LIVSRETNING. Det var Jylland, der trak det længste strå, da Sagar Deb stod og skulle i gang med livet som tandlæge. Her kunne han få den faglige udvikling, han drømmer om.


The Worn Dentition: Diagnosis, Treatment Planning and Treatment 4.-5. oktober 2019 Book din plads pĂĽ 43 66 44 44, plandent@plandent.dk eller klik dig ind pĂĽ www.plandent.dk/kurser

Profile for Tandlaegebladet

Tandlægebladet 2 - 2019  

Tandlægebladet 2 - 2019  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded