Tandlægebladet 11 - 2017

Page 1

NR. 11 // NOVEMBER 2017

ÅRGANG 121

Rusmidler og det klinisk odontologiske perspektiv 1. del TANDLÆGEFORENINGENS DANISH DENTAL MEDLEMSBLAD JOURNAL

Caries

Candidose

Leukødem

Xerostomi

Marginal parodontitis Hyperkeratose

Gingival hyperplasi

Svien og brænden i mundslimhinden

FÅ STYR PÅ RUSMIDLERS ORALE SKADEVIRKNINGER AFGØRELSE To kæder begrænser tandlægens indflydelse

Rusmidler Epidemiologi Illegale rusmidler • Biologi • Virkningsmekanismer • Orale manifestationer Tandlægers brug af antibiotika


Klinikindretning

”Jeg kom med en vision om, hvordan klinikken skulle se ud. Nordentas indretningskonsulent Peer har været sparringspartner og er kommet med ændringsforslag, så det kunne blive endnu bedre. Jeg har været i gode hænder.”

Vil du vide mere? Læs hele reportagen på DentaGuiden på www.nordenta.dk

Tandlæge Lars Kofoed

Besøg vores showroom! Du er altid velkommen i vores showroom, hvor du både kan se og prøve. Her bliver du mødt af et bredt udvalg af udstyr til klinikken lige fra units og skabe, autoklaver, lamper og udstyr til CAD/CAM.

Klinikindretning med Nordenta Tandlægen.dk Aalborg, Eternitten Kom med indenfor på tandlægen.dk’s nye klinik på Eternitten i Aalborg. Her er tandlæge Lars Kofoed og resten af teamet klar til at tage imod patienter i den 1100 kvm store tandklinik, der er resultatet af godt og effektivt samarbejde bl.a. med Nordentas indretningskonsulent. Skal Nordenta også hjælpe med indretningen af din klinik? Vores dygtige indretningskonsulenter har tilsammen mere end 50 års erfaring, og de hjælper også gerne dig – uanset om opgaven er stor eller lille. Kontakt os på 87 68 16 11, og hør mere om dine muligheder!

Nordenta A/S

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Suensonsvej 3, 8600 Silkeborg · Naverland 11, 2600 Glostrup

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk


INDHOLD

INDHOLD

TANDLÆGEBLADET nr. 11/november 2017

KORT & GODT 924 Leder EDI Portalen skal bredes ud til hele sundhedsvæsenet 926 F lere tilsyn i 2018 927 Kort nyt

VIDENSKAB & KLINIK 935 Faglig leder 936 P edersen MU Brug og misbrug af rusmidler i Danmark 944 H orwitz H Rusmidlers biologi og virkningsmekanisme

VIDENSKABELIGT TEMA:

Rusmidler påvirker den orale sundhed Læs det videnskabelige tema fra side 935 og oversigten over orale problemer på side 982 >>>

948 Selvtest 950 P edersen AML Illegale euforiserende stoffer og mundhulen 956 Helvig JI, Jensdottir T, Storesund T Har gratis tandplejetilbud til rusmiddelafhængige haft den forventede effekt? 964 Aarup SD, Lewis VA, Johnson CD Assessment of the use of antibiotics by dentists

SAMFUND & ARBEJDSLIV 970 T EMA: Kæderne kom, så og sejrede Status efter et år i kædernes tegn 980 5 gennembrud: Oral medicin og patologi Slimhinderne bliver et fokusområde 982 R usmidler påvirker den orale sundhed Oversigt over rusmidlernes orale skadevirkninger

SERVICESIDER 984 Nyt om navne 988 Kalender med kurser 990 Kollegiale henvisninger 996 Stillingsannoncer

KÆDERNE KOM, SÅ OG SEJREDE Tandlægebladet gør status efter et år, der har stået i kædernes tegn Læs mere på side 970

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

|

921 |


MEST LÆSTE PÅ TDLNET.DK Fristen for ibrugtagning af FMK udsættes Fem måneder. Så lang tid er kravet om at bruge FMK til at udskrive elektroniske recepter udskudt. Eller rettere sagt forventet udskudt. Forlængelsen lå, ved offentliggørelsen af nyheden på Tdlnet.dk, til endelig godkendelse hos sundhedsministeren, men der er her ved redaktionens afslutning ikke nyt fra ministeren. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen har man orienteret Apotekerforeningen om forlængelsen og bedt foreningen orientere medlemmer om, at de hurtigst muligt bør stoppe med at afvise papirrecepter fra tandlæger. Nyheden trak hele 2.592 klik.

Nu er der kommet en afklaring, som lukker den debat, der har kørt i medierne. Vi kan få fokus tilbage på forretningen THOMAS WALLIN, DIREKTØR TANDLÆGEN.DK, OM LSU-AFGØRELSEN, DER FRIKENDER KÆDEN FOR DEN KRITIK, DER HAR VÆRET REJST.

Læs mere fra side 978 >>>

om Tandlægebladet MANUSKRIPTVEJLEDNING Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk. TANDLÆGEBLADETS VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Dorte Haubek Palle Holmstrup Gunhild V. Strand Flemming Isidor Siri Beier Jensen Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Anne Marie Lynge Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

|

922 |

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. (faglig konsulent) FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d. Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation

PRODUKT- OG LEVERANDØRANNONCER DG Media Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENV. Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Kontakt medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk eller tlf. 70 25 77 11 og vælg medlemsregistrering ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk

Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag pr. nummer: 6.138. Medlem af Dansk Oplagskontrol. Medlem af Danske Medier. Hvis Tandlægebladet udebliver Giv os venligst besked med dit medlemsnummer til tblevering@tdl.dk, så retter vi fejlen. Gengivelse af artikler fra Tand­ lægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen. UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Julie Asmussen Forside: Julie Asmussen ISSN: 0039-9353

Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


KORT & GODT

ØJEBLIK NY VIDEN Over 1.400 tandlæger deltog i årets Symposium, som blev afholdt den 3.-4. november i Bella Center. Årets emne var endodonti, som ikke har været under behandling siden et symposium for 12 år siden. De mange deltagere fik bl.a. en status over, hvor langt udviklingen er nået, hvad der er best practice lige nu, og hvor langt vi kan komme med udviklingen i dag.

FOTO: NICOLAS TOBIAS FØLSGAARD

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

|

923 |


KORT & GODT | Leder

EDI PORTALEN SKAL BREDES UD TIL HELE SUNDHEDSVÆSENET Helt tilbage i 2010 indgik Tandlægeforeningen en aftale med Danske Regioner om, at alle private tandklinikker skulle have et elektronisk kliniksystem, der overholder de såkaldte EDIFACT-standarder. Vi fik at vide af Danske Regioner, at EDIFACT-standarderne skulle udbredes til alle områder i sundhedssektoren, og at vi tandlæger var de eneste, som ikke havde fået taget os sammen til at indføre standarderne. Vi har nu på stort set alle landets private tandklinikker fået implementeret EDI Portalen fra MedCom. Vi bruger EDI Portalen til sikker digital kommunikation efter EDIFACT-standarderne med hinanden og regionerne. Det har kostet os tid, penge og hjerteblod at få EDI Portalen integreret i vores journalsystemer. Men vi har gjort det – med MedComs og systemudbydernes hjælp. Tanken med MedCom-kommunikation var, at alle aktører inden for sundhedsvæsenet skulle bruge den samme platform til sikker elektronisk overførsel af fx laboratoriedata, henvisninger og recepter. Derfor overrasker det mig meget, at jeg gang på gang hører om sundhedsinstitutioner og andre af vore samarbejdspartnere, som afviser at modtage materiale via EDI Portalen. Hvis man skal udveksle journaler med en kommune, henvise en patient til et universitetshospital eller hjælpe en patient med at søge om tilskud via aktivlovens § 82a, kan man ikke altid bruge EDI Portalen. Så får man fx besked på at bruge Virk.dk eller et helt tredje system. Det kan ikke være meningen, at kommuner, hospitaler, forsikringsselskaber og andre af tandplejens aktører kan vige uden om det principielt helt fornuftige krav om, at alle grene af sundhedsvæsenet skal bruge den samme sikre digitale platform. Jeg er overbevist om, at velviljen til at bruge EDIFACT-standarderne er stor hos vore offentligt ansatte kolleger. Men de sidder i en klemme. Presset af økonomi, spareiver og central it-styring i det offentlige. Det vil snart blive et af Styrelsen for Patientsikkerheds målepunkter, at vi som tandlæger kan dokumentere, at vi henviser patienter videre i systemet på en sikker måde. Sikker digital kommunikation er vejen. Men vi skal ikke påduttes parallelle systemer eller kanaler. Det må være et rimeligt forlangende, at alle andre aktører inden for sundhedsvæsenet kommer med på EDI-vognen. Nu!

Vi skal ikke påduttes parallelle systemer eller kanaler

TTE K

ABRÉ

924 |

: LI Z E

|

FOTO

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen


Vi gør hverdagen lettere …

30%-reglen for virksomhedsskatteejere er stadig attraktiv.

Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk


KORT & GODT

FLERE TILSYN I 2018 Til næste år vil Styrelsen for Patientsikkerhed besøge flere tandlæger end i år. Det fortæller styrelsen, der netop nu er ved at arbejde næste års målepunkter på plads. Delegering ser ud til at blive et af årets centrale målepunkter. Gitte Almer Nielsen

I 2017 lød målsætningen på 100 tandklinikker. Til næste år vil målsætningen være højere. Det fortæller chefkonsulent, tandlæge Marianne Bockhoff fra Styrelsen for Patientsikkerhed. – Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt give et præcist tal for, hvor mange klinikker vi vil besøge. Men det bliver flere end sidste år. En af grundene er bl.a., at tandplejerne også kommer med til næste år, forklarer hun. I Tandlægeforeningen er man overraskede over udmeldingen fra styrelsen – ikke mindst fordi der har været en forventning om, at antallet af tilsyn på sigt ville blive færre. Det fremgår af det høringssvar, som foreningen har udarbejdet til udkastet af næste års målepunkter. – Det er nyt for mig, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil intensivere tilsynene. Det overrasker mig meget, for på et møde så sent som i oktober gav styrelsen tandlægerne topkarakterer. Men vi kerer os om patientsikkerheden, og jeg er sikker på, at medlemmerne kan løfte opgaven, så jeg hilser Styrelsen for Patientsikkerhed velkommen, siger Torben Schønwaldt, formand for klinikejerne og medlem af Den Strategiske Følgegruppe, der sammen med styrelsen vælger temaer og risikoområder. Fokus på delegering Temaerne for det risikobaserede tilsyn i 2018 er medicinering og overgange i patientforløb. Set med tandlægebriller betyder det bl.a., at man kommer til at

|

926 |

se nærmere på eksterne henvisninger, men også interne henvisninger fx mellem en tandplejer og en tandlæge. Ifølge Marianne Bockhoff er der endnu ikke sat en dato på, hvornår målepunkterne er færdige. Høringsfristen er udløbet, og man er nu i gang med at arbejde de sidste deltaljer på plads. Men hvis udkastet med de 24 nye målepunkter står til troende, bliver delegering et centralt punkt i det kommende tilsyn med hele tre målepunkter. Styrelsen lægger bl.a. op til at se på journalført patientaccept ved delegation, instruks ved delegering af forbeholdt virksomhed samt udvælgelse, oplæring og tilsyn med behandling af medhjælp. Torben Schønwaldt kalder målepunkterne meget lig dem for i år, men sådan må det være, mener han, da det er begrænset, hvor meget man kan måle på. – Vi har foreslået styrelsen, at man begrænser en evt. udbygning af målepunkterne til at ske med længere intervaller, fx to eller tre år.

Har I styr på delegering? Tandlægeforeningen har udarbejdet et udkast til en skriftlig uddelegerings­ instruks, der kan anvendes på klinikken. Du kan finde den på Tdlnet.dk ved at søge på "uddelegeringsinstruks".

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


KORT & GODT

DANSK FORSKNINGSNYT

SKINNEBEHANDLING KAN GAVNE PATIENTER MED SØVNAPNØ

14.

december Her mødes Tandlægeforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn igen om forhandlingsbordet. Begge parter erkender, at der er væsentlige udfordringer, der skal findes løsninger på, før der ligger en aftale om en ny tandlægeoverenskomst. Ifølge parterne er den største udfordring den økonomiske ramme. Men tålmodigheden er ikke ved at slippe op i Tandlægeforeningen. – Vi har stor tålmodighed i forhold til at få den bedst mulige aftale for vores medlemmer og ikke mindst for vores patienter, siger Torben Schønwaldt, formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen.

Obstruktiv søvnapnø (OSA) er en tilstand, der forstyrrer nattesøvnen og gør patienterne mere trætte og irritable i dagtimerne. OSA reducerer dermed patienternes livskvalitet, arbejdsevne og trafiksikkerhed. OSA kan bl.a. behandles med en natskinne, som fører mandiblen fremad og dermed giver mere plads bagtil i svælget. En tværfaglig forskergruppe på Odontologisk Institut, Københavns Universitet, har fulgt 43 patienter med OSA i op til tre år efter udlevering af skinne og systematisk registreret gavnlige effekter og bivirkninger. Frafaldet undervejs i forløbet var stort. 19 patienter droppede ud i løbet af det første år, og kun 14 brugte stadig skinnen efter tre år. De hyppigste årsager til frafald var smerter i muskler og kæbeled (n = 6), manglende effekt af behandlingen (n = 6) og manglende motivation for behandlingen (n = 11). De patienter, der gennemførte behandlingen, havde til gengæld god effekt af den. Det gennemsnitlige AH (Apnø-Hypopnø)-Indeks faldt fra 20,6 til 6,3 på en skala, hvor 0-5 angiver normal tilstand og 15-30 moderat søvnapnø. De mest iøjnefaldende bivirkninger var let protrusion af underkæben, let formindsket vertikalt overbid og enkelte tilfælde af palpationsømme tyggemuskler. Forfatterne konkluderer, at en del patienter med søvnapnø har gavn af skinnebehandling, og at bivirkningerne ved behandlingen er relativt beskedne. Knappe SW, Bakke M, Svanholt P, Petersson A, Sonnesen L. Long-term side effects on the temporomandibular joints and oro-facial function in patients with obstructive sleep apnoea treated with a mandibular advancement device. J Oral Rehabil 2017;44:354-62.

Det gør mig trist og indigneret, at befolkningen bliver ført bag lyset

TANDLÆGE THOMAS GULDBORG MENER, AT KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN VILDLEDER BEFOLKNINGEN TIL AT TRO, AT TANDPLEJE ER EN VARE OG IKKE EN SUNDHEDSYDELSE. DEBATINDLÆG, AARHUS STIFTSTIDENDE DEN 8. NOVEMBER 2017.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

|

927 |


KORT & GODT

INTERNATIONALT FORSKNINGSNYT

AMOTIO 8-8: CBCT-SCANNING FOREBYGGER IKKE NERVESKADER Traditionelt har tandlæger betjent sig af panoramaundersøgelse eller intraorale optagelser, når de inden kirurgisk fjernelse af retinerede underkæbevisdomstænder har skullet vurdere tændernes relation til nervus alveolaris inferior (NAI); men i dag føler mange sig mere trygge ved at bruge de mere detaljerede tredimensionelle optagelser, der kan opnås med CBCT-scanning. En ny meta-analyse fra Spanien tyder imidlertid på, at der er tale om en falsk tryghed. Analysen er baseret på fem randomiserede kontrollerede studier og én retrospektiv undersøgelse med tilsammen 1.092 patienter. Godt halvdelen af patienterne blev inden behandlingen undersøgt med CBCT, mens de øvrige blev undersøgt med panoramarøntgen. Patienterne bliver kategoriseret i de to grupper gennem en blindet lodtrækning. Postoperativt oplevede 9,3 % af patienterne i CBCT-gruppen og 8,3 % i panorama-gruppen føleforstyrrelser i NAI, og i 1,5 % hhv. 0,9 % af tilfældene var skaderne af mere permanent karakter (> 6 måneder). Der var ikke signifikant forskel på forekomsten af føleforstyrrelser i de to grupper. Forfatterne fraråder rutinemæssig brug af CBCT før kirurgisk fjernelse af underkæbevisdomstænder, da CBCT-scanning ikke reducerer forekomsten af nerveskader.

Kommentar ved professor, dr.odont. Ann Wenzel, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet: – Meta-analyser udført på basis af resultaterne fra randomiserede kontrollerede undersøgelser (RCT) udgør den højeste grad af evidens, der kan udledes af forskning i en given diagnostisk undersøgelse eller behandling. Det har længe været kendt, at det ikke gavner patienten at få foretaget en CBCTundersøgelse inden amotio af 8-8. I de fem inkluderede studier i denne meta-analyse ses i tre af studierne, at risikoen for føleforstyrrelse i absolutte tal faktisk var højere i CBCT-gruppen end i panorama-gruppen (i én undersøgelse var tallet i de to grupper ens, i den sidste var tallet højere i panorama-gruppen), selv om ingen af undersøgelserne fandt statistisk signifikant forskel mellem grupperne. Ved en sensitivitetsanalyse i det ene studie (Petersen et al. 2016) kunne det dog vises, at risikoen blev statistisk signifikant forskellig – med færre føleforstyrrelser i panorama-gruppen, hvis man ekstrapolerede data i en simuleret fortsættelse af studiet, indtil dobbelt så mange patienter var inkluderet. Der er siden meta-analysen yderligere publiceret en randomiseret kontrolleret multicenterundersøgelse med samme konklusion som de øvrige studier (Fee et al. 2016).

71

Over to tredjedele af de borgere, der har de laveste indkomster, sprang tandlægebesøget over i 2016. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. I takt med at indkomstniveauet stiger, er der flere borgere, der vælger at gå til tandlægen. For gruppen med de største indkomster var 58 % et smut omkring tandlægen i 2016.

|

928 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


KORT & GODT

Det er derfor bemærkelsesværdigt, at der i en forsikringssag, hvor en patient oplevede føleforstyrrelse efter fjernelse af 8-, blev tildelt erstatning med begrundelsen, at tandlægen ved at undlade en præoperativ CBCT-scanning ikke havde levet op til standarden for den bedst mulige behandling (ekspertreglen). Efterfølgende påpegede tandlægen, at denne underkendelse af hendes faglige virke ikke var i overensstemmelse med dokumenteret og vedlagt evidens på området. Dette medførte dog kun, at afgørelsen blev manifesteret med ordene ”Endvidere påvirker 3d røntgen ikke selve operationen, men giver mulighed for en risiko analyse inden behandlingen, og dermed et fyldestgørende beslutningsgrundlag”. Dette udsagn giver ingen mening, da en RCT netop er et videnskabeligt design, der inkluderer alle aspekter hos patienten, herunder at risikoindikatorer er lige fordelt i de to grupper.

Nogle tandlæger bekender sig til såkaldte ”risikotegn” observeret på CBCT-billederne (tæt kontakt mellem kanalgrænser og tand; flad, indsnævret kanal; bøjning af kanalforløb), men disse tegn har en meget ringe prædiktiv værdi for en senere føleforstyrrelse (Matzen et al. 2017). Man kan altså ikke stole på dem, og de yder ingen hjælp i forhold til, hvordan man skal informere patienten inden operationen. At kirurgen føler sig mere ”tryg”, kan derfor kategoriseres under ”mavefornemmelse” og er ikke en faglig indikation for at foretage CBCT. Der fjernes/amotio ca. 37.000 underkæbevisdomstænder om året i Danmark. En patient skal naturligvis have erstatning for en føleforstyrrelse i NAI efter fjernelse af en visdomstand. Men det bør ikke ske med den pågældende begrundelse.

At kirurgen føler sig mere “tryg”, kan kategoriseres under “mavefornemmelse”

Clé-Ovejero A, Sánches-Torres A, Camps-Font O et al. Does 3-dimensional imaging of the third molar reduce the risk of experiencing inferior alveolar nerve injury owing to extraction? A meta-analysis. J Am Dent Assoc 2017;148:575-83. Petersen LB, Vaeth M, Wenzel A. Neurosensoric disturbances after surgical removal of the mandibular third molar based on either panoramic imaging or cone beam CT scanning. A randomized controlled trial (RCT). Dentomaxillofac Radiol 2016;45:20150224. Fee PA, Wright A. Cunningham C. Cone beam computed tomography in pre-surgical assessment of mandibular third molars. Evid Based Dent 2016;17:117-8. Matzen LH, Petersen LB, Schropp L et al. Canal-related parameters interpreted in CBCT of mandibular third molars as markers to predict sensory disturbances. IADMFR, Taiwan, 2017.

PENSIONISTER SLIPPER FOR AT ANMODE OM TANDLÆGEBLADET Fremover slipper pensionerede medlemmer af Tandlægeforeningen for aktivt at skulle tilkendegive, om de vil have Tandlægebladet i det følgende år. Har man først én gang anmodet, vil man få bladet fremover, medmindre man aktivt fravælger det.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

|

929 |


KORT & GODT

Foto: Nicolas Tobias Følsgaard

Tandlægeforeningens formand:

”VI MÅ HAVE MODET TIL AT SIGE NEJ – Skulle vi mod forventning ikke kunne indgå en fagligt forsvarlig aftale med regionerne, så bliver vi nødt til at have modet til at sige nej. Så tydeligt var Freddie Sloth-Lisbjergs budskab til landets tandlæger, da han holdt velkomsttale til Symposium 2017 i Bella Center. Ifølge foreningens formand bør medlemmer af Tandlægeforeningen stå fast på, at tandplejen er en uundværlig del af sundhedsvæsenet, og at den røde tråd er forebyggelse, faglighed og høj kvalitet – et nej, mener han, er netop en mulighed for at markere, at fagligheden er afgørende. Samtidig understregede han også, at det ikke er omkostningsfrit at sige nej til en overenskomst: Dels kommer der en dikteret løsning fra Christiansborg, og dels må man forvente noget uro på landets klinikker og blandt patienterne. www

Læs hele talen på Tdlnet.dk

|

930 |

RETTELSE! Der havde sneget sig en fejl ind på danmarkskortet på s. 832 i sidste nummer af Tandlægebladet, hvor Tandlægeforeningens nye regionsstruktur blev omtalt. Thisted og Morsø kommuner var på kortet en del af Region Midtjylland frem for Region Nordjylland, som de normalt plejer at være. Det var naturligvis en fejl. De nye regionsforeninger afspejler Danmarks regioner.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


KORT & GODT

Klip ud og hæng op

SÅDAN UNDGÅR DU HÅNDEKSEM

Foto: Shutterstock

DANSK FORSKNINGSNYT

5.000 PPM FLUORID ØGER FLUORIDKONCENTRATIONEN I SPYT OG BIOFILM Tandlæger ordinerer ofte tandpasta med højt fluoridindhold (5.000 ppm) til meget cariesaktive patienter; men den hidtil eneste kliniske undersøgelse af effekten af tandpasta med 5.000 ppm fluorid har ikke kunnet påvise nogen ændring i cariesincidens. En forudsætning for effekt er, at tilførsel af fluorid i høje koncentrationer fører til forøget fluoridkoncentration i spyt og biofilm, og en ny undersøgelse foretaget på Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, tyder på, at dette faktisk er tilfældet. Undersøgelsen var designet som et randomiseret dobbeltblindt overkrydsningsstudie. Forsøgspersonerne var 12 kvindelige tandlægestuderende, som i tre perioder a tre uger skyllede mund med opløsninger med hhv. 0 ppm, 1.500 ppm og 5.000 ppm fluorid. De første to uger i hver periode børstede forsøgspersonerne tænder med en tandpasta uden fluorid, og den sidste uge afstod de fra tandbørstning, så en biofilm kunne dannes. Ved afslutningen af hver periode blev der taget prøver af spyt og biofilm umiddelbart før samt 0, 10, 30 og 60 minutter efter den sidste skylning. Fluoridkoncentrationen i spyt og dental biofilm var signifikant højere efter skylning med 5.000 ppm fluorid end efter 0 og 1.500 ppm. Forfatterne konkluderer derfor, at brug af tandpasta med 5.000 ppm fluorid kan være et redskab til bedre carieskontrol. Staun Larsen L, Baelum V, Tenuta LMA, Richards A, Nyvad B. Fluoride in saliva and dental biofilm after 1500 and 5000 ppm fluoride exposure. Clin Oral Invest 2017; doi: 10.1007/s00784-017-2195-y. [Epub ahead of print]

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

Brug beskyttelseshandsker ved vådt arbejde: Brug dem, når det er nødvendigt, men så kort tid som muligt Beskyttelseshandsker skal være intakte og rene og tørre indvendigt Brug bomuldshandsker (evt. uden fingre) inden i beskyttelseshandsker for at beskytte og undgå fugt Vask hænder i køligt vand, skyl og tør dem godt Brug alkoholbaserede desinfektionsmidler i stedet for håndvask med sæbe, når hænderne ikke er synligt snavsede Undgå fingerringe ved arbejde med handsker Anvend en fugtighedscreme med højt fedtindhold og uden parfume Fugtighedscremen skal fordeles over hele hånden, inklusive mellem fingre og på håndryggen Pas godt på hænderne i fritiden Brug varme handsker udendørs om vinteren Kilde: Larsen T, Samuelsen JT, Johansen JD. Kemiske stoffers skadevirkninger på tandklinikker. Tandlægebladet 2017;121:768-74.

|

931 |


Vores bud på en optimal klasse II fyldning 2017-12

SDR U

1109181

1

2

3

Optimale kontaktpunkter

Pålidelig binding

Palodent V3

Prime&Bond active™ SDR flow+

ceram.x®

Sektionsmatricesystem

Universalbonding

Universal nanokeramisk komposit

®

www.dentsply.eu

Perfekt adaption i kaviteten

4

®

Selvudjævnende bulkfyldningsmateriale

Udmærket æstetik


Voxpop | KORT & GODT

SYMPOSIUM:

HVILKEN NY VIDEN TOG DU MED HJEM?

ANITA OHM

tandlæge i Korsør

Hvilken ny viden tog du med hjem? – Jeg tror, det vigtigste, jeg fik med hjem, var, at man, efter man har brugt natriumhypoklorit, skal skylle efter med EDTA som en del af rodbehandlingsproceduren. Var der noget, der overraskede dig? – Der er jo ikke sket de store ændringer i selve proceduren, men jeg synes, det var overraskende, at man på rigtig mange tænder faktisk kan lave en ortograd revision. Det var også overraskende, at man på tænder med både knækkede rodfile apikalt og stifter kan lave ortograd rodrevision. Er der noget, du vil gøre ander­ ledes fremover? – Ja, jeg vil skylle med EDTA som standard, hver gang jeg laver en rodbehandling.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

KASPER NEDERGAARD tandlæge i Aarhus og Horsens

Hvilken ny viden tog du med hjem? – Marga Ree holdt et meget oplysende oplæg om måden at fjerne stifter på. Tidligere ville jeg i højere grad have grebet til at lave retrograd rodbehandling med det samme, men blev nu oplyst om muligheden for stiftfjernelse og ortograd behandling, hvorved man kan undgå operativt indgreb. Desuden blev jeg oplyst om flere typer rodfyldningsmaterialer. Var der noget, der overraskede dig? – Ikke umiddelbart. Jeg er forholdsvis nyuddannet, så mange af tingene har vi lært på skolen. Har du fået mod på at kaste dig ud i flere svære rodbehandlinger? – Jeg vil selvfølgelig gerne have så meget erfaring som muligt. Men det handler om at finde en balance for, hvad man selv skal lave, og hvad man skal henvise til en specialist.

Årets emne var endodonti, da Tandlæge­­foreningen afholdt symposium den 3.-4. november i Bella Center.

SIMONE KOCH

tandlæge i Viby Sjælland

Hvilken ny viden tog du med hjem? – Hvor vigtigt det er at undgå debris efter udrensning for at få den bedste binding mellem rodfyldningen og rodkanal. Samt at Natriumhypoklorit efter EDTA giver erosioner. Var der noget, der overraskede dig? – Det overraskede mig, hvor meget klorhexidin optimerer bindingen inden fyldning. Er der noget, du vil gøre ander­ ledes fremover? – Jeg kunne godt finde på at behandle med stift og plastisk opbygning lige efter en rodbehandling for at mindske risikoen for fraktur. Har du fået mod på at kaste dig ud i flere svære rodbehandlinger? – Patienter skal have den bedste behandling, så jeg vil hellere henvise til en klinik, der har mikroskoper og mere erfaring. |

933 |


Byt til nyt – og lev op til kravene fra Dataforordningen

Digora software vil udgå – erstat let og intuitivt med Cliniview Digora røntgen-software vil udgå, da den ikke opdateres til næste Windows version og ikke opfylder dataforordningskravene fra 2018. Cliniview software fra KaVo gør begge dele. Den er intuitiv i anvendelse og gør overgangen fra Digora ubesværet.

Bliv opdateret til fremtiden – eller byt til nyt Få den nye Cliniview software til din eksisterende røntgenscanner. Eller byt til nyt med Scan Exam eller Scan Exam One og få Cliniview software med i prisen – sammen med fordele som: – Al eksisterende Digora data konverteres til Cliniview. – Cliniview købes for et éngangsbeløb – dvs. intet årligt fee! – Ved anvendelse af 3D-røntgen kan du linke direkte fra Cliniview til et 3D-program. – Cliniview er ikke Java-baseret – men en rigtigt røntgen-software.

Ring til Søren – og få en skarp FAST PRIS

Dent Support a/s +45 70 233 121 . info@dentsupport.dk . www.dentsupport.dk

Søren Andersen Røntgenspecialist · Mobil: 28 74 87 80


Faglig leder | VIDENSKAB & KLINIK

Rusmidler og det klinisk odonto­lo­giske perspektiv 1. del

Faglig leder

Tema: Rusmidler og det klinisk odontologiske perspektiv I dette og næste nummer af Tandlægebladet bringes seks artikler om rusmidler med fokus på såvel de illegale rusmidler som på tobak og alkohol. I det første nummer bringes fire artikler. Den første drejer sig om forbrug af rusmidler, såvel illegale som legale, i Danmark sat ind i et internationalt perspektiv. Det nævnes bl.a., at 70-90.000 danskere har et misbrug af illegale stoffer. Den næste artikel, hvor Sundhedsstyrelsens estimat er, at ca. 33.000 danskere har et skadeligt forbrug af euforiserende stoffer, gennemgås rusmidlers biologi og virkningsmekanismer. Der gøres opmærksom på, at misbrug til tider kan detekteres i bl.a. mundhule og svælg. Den tredje artikel i dette nummer gennemgår den foreliggende viden om illegale stoffers effekt i mundhulen. Der fokuseres især på stofferne: cannabis, amfetamin, kokain og heroin og disses mulige påvirkninger af tændernes hårdtvæv og støttevæv samt af mundslimhinden, og hvor xerostomi og nedsat spytsekretion kan spille en rolle. Sidste temaartikel i dette nummer drejer sig om effekten af gratis tandplejetilbud til rusmiddelafhængige. Det er en norsk undersøgelse, som netop er blevet offentliggjort i Dan Norske Tannlegeforenings Tidende. Det kommende nummer af temaet indledes med en artikel om, hvordan mennesker, der har stofproblemer, kan hjælpes. Der lægges vægt på kommunernes ansvar, hvor de stofafhængi-

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

ge har et retskrav på at komme i behandling. I denne forbindelse omtales medikamentel behandling, men også behandling, som retter sig mod den stofafhængiges eventuelle psykiske, sociale og helbredsmæssige problemer. Den sidste artikel i temaet drejer sig om de legale rusmidler, alkohol og tobak. Der gives i denne artikel en opdatering af sygdom i mundhulen, som kan udløses af disse to rusmidler. Det er især parodontal sygdom, peri-implantitis og oral cancer, der lægges vægt på. Tandlægebladet har taget dette tema op, da der nu begynder at foreligge viden om de illegale rusmidlers virkninger i mundhulen, som tandlæger kan møde i praksis, men også af hensyn til den rådgivning og oplysning om de sundhedsskadelige virkninger af tobak og alkohol – en viden, som er meget solid – hvor tandlæger kan medvirke. Tandlægebladet takker lektor, ph.d. Anne Marie Lynge Pedersen, Tandlægeskolen i København, som har foreslået og medvirket ved tilrettelæggelsen af temaet. Endvidere takkes artiklernes forfattere for deres medvirken.

Anne Marie Lynge Pedersen Institutleder, lektor, ph.d.

Nils-Erik Fiehn Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør

|

935 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Hvor mange og hvem er afhængige af rusmidler, og hvad betyder det? Det skønnes, at omkring 140.000 danskere er afhæng­ ige af alkohol, og at omkring 70-90.000 overvejende yngre danskere har et storforbrug/er afhængige af ille­ gale stoffer. Fuldskabsdruk blandt unge er det højeste i Europa, og danske unge er også nogle af dem, der i et europæisk perspektiv oftest har prøvet cannabis. På den anden side bruger danske unge ikke nær så ofte cannabis, som fx unge fra Sydeuropa. 17 % af danskerne bruger dagligt tobak. I to nationale stikprøve­ undersøgelser blandt unge 15-25-årige fandt man i såvel 2014 som 2015, at 14-15 % var daglige rygere. Forbruget af rusmidler hænger bl.a. sammen med, hvor normaliseret forbruget er i et land. Alkohol og herunder fuldskabsdruk er i vid udstrækning normaliseret i ­Danmark, mens det fx i USA er betydeligt mindre accepteret. Brugen af cannabis er derimod langt mere normaliseret i USA end i Danmark, hvilket også her afspejler sig i forbrugets størrelse. Egentlig afhængighed af illegale stoffer kan ikke mindst knyttes til socialt og psykisk sårbare yngre borgere, mens afhængighed af alkohol er mere jævnt fordelt mellem forskellige aldersgrupper og sociale klasser.

Henvendelse til forfatter: Mads Uffe Pedersen, email: mup.crf@psy.au.dk

|

936 |

Brug og misbrug af rusmidler i Danmark Mads Uffe Pedersen, professor, ph.d., Center for Rusmiddelforskning, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Accepteret til publikation den 28. september 2017

E

t rusmiddel kan groft defineres, som et hvilket som helst naturligt eller syntetisk stof, der har en psykoaktiv effekt, med hvilket der menes, at det forandrer oplevelser/perception, tanker, følelser og adfærd. Herunder også dets såvel psykiske som fysiske afhængighedsskabende potentiale (1). De rusmidler, de fleste umiddelbart først tænker på, er alkohol, nikotin (tobak) og de illegale stoffer, herunder ikke mindst kokain, amfetamin, ecstasy, heroin og visse hallucinogener, såsom LSD og psilocybinsvampe. Til rusmidlerne hører dog også en lang række mindre kendte, som anvendes af så få, at det er vanskeligt at vurdere, hvor mange der tager dem. Til disse hører fx de syntetiske cannabinoider (syntetisk cannabis), ketamin, fantacy (GHB), fentanyl (opioid), mephedrone (stimulans) og visse sjældne hallucinogener som 2cb, NBOMe og den efterhånden ret så omtalte ayahuasca bryg. Dertil kommer mere anvendte rusmidler, der enten hører til de mindre potente (såsom koffein) eller til de lægeordinerede, som her anvendes enten efter lægens anbefaling eller som illegalt fremskaffet rusmiddel. Til disse hører fx afslappende og angstdæmpende medicin og sovemedicin (sedativa, anxiolytika, hypnotika) og stærkt smertestillende medicin i opioid­ familien såsom oxycontin og fentanyl. Også det amfetaminlign­ ende Ritalin®, som bruges i behandling af ADHD, anvendes såvel legalt som illegalt. Metoder til at identificere forbrug af rusmidler i befolkningen Det er ikke muligt at give et fornuftigt estimat over brugen af de sjældent anvendte rusmidler. Til dette anvendes der derfor i stigende grad såkaldte trendspotterstudier, inkluderende bl.a. webbaserede ekspertsurveys, interview med miljøer, der møder stoffet i deres arbejde, litteraturreviews og brug af eksisterende databaser. På tværs af lande møEMNEORD des trendspotterne og udarbejder rapporter Abuse drugs; over det specifikke stofs udbredelse (2). Disse epidemiology; trendspotterstudier giver ikke noget p ­ ræcist bilyoung adults; lede af forbrugets omfang, men bidrager ofte Denmark TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Rusmidler – epidemiologi | VIDENSKAB & KLINIK

med vigtig viden om stoffets popularitet hos visse subgrupper, dets farlighed m.m. For de mere anvendte stoffer er det i højere grad muligt at estimere forbruget i befolkningen. Til dette anvendes der registerbaserede undersøgelser og generelle befolkningssurveys (stikprøveundersøgelser). Til de registerbaserede undersøgelser anvendes fx den såkaldte capture-recapture-metode, hvor man ved sammenkædning af to, helst mindst tre, uafhængige registre på baggrund af antal gengangere/ikke-gengangere i registrene kan estimere, hvor mange der har et forbrug af et givent stof (3). Metoden er ikke uden problemer. Estimatet fordrer bl.a. gode registreringer af det undersøgte stof i de forskellige uafhængige registre. Uafhængige registre med gode registreringer af rusmiddelbrug findes der desværre ikke mange af i Danmark. Der skal senere vendes tilbage til estimater, der er fremkommet ud fra denne metode. I de generelle befolkningsundersøgelser (stikprøveunder­ søgelser) udtrækkes et vilkårligt antal borgere via deres CPRnummer, som så kontaktes pr. brev eller telefonisk med henblik på at få dem til at besvare et spørgeskema. Desværre er svarprocenterne i disse befolkningsundersøgelser ofte ret lave, dvs. under 50 % og meget sjældent over 70 %. Selvom der forsøges kontrolleret statistisk for den fejlrisiko, de ikke-deltagende borgere skaber, er dette sjældent nok til at give et helt retvisende estimat. Ikke desto mindre er det noget af det bedste, vi har til fx estimering af forbruget af fx tobak og cannabis. Kombinationen af befolknings- og registerbaserede undersøgelser kan forstærke gyldigheden af estimatet, men ses desværre sjældent. En tillægsmetode er at kombinere fx befolkningsundersøgelser med viden fra forskellige registre, som ikke nødvendigvis inkluderer forbrug, men derimod viden om rusmiddelrelaterede sygdomme eller andre rusmiddelrelaterede kendetegn. Brug af rusmidler i Danmark sammenlignet med udlandet Forbruget af alkohol Alkohol er uden sammenligning det hyppigst anvendte rusmiddel i Danmark. 92 % af danske 15-16-årige skoleelever har således prøvet at drikke alkohol, og 73 % af dem har drukket alkohol inden for den seneste måned (4). De samme tal for Sverige er 65 % og 26 % og for Norge 57 % og 22 %. Lande, der næsten kan følge med det danske forbrug, er G ­ rækenland, Ungarn, Kroatien og Tjekkiet, men ingen unge fra andre europæiske lande har brugt alkohol den seneste måned i så høj grad som de danske unge. Dertil kommer, at 32 % af de danske unge rapporterer at have været fulde inden for den seneste måned. Ingen andre europæiske 15-16-årige kommer i nærheden af dette (gennemsnit for andre europæiske lande er 13 %). I en dansk befolkningsundersøgelse af 3.064 unge mellem 15 og 25 år (repræsenterende en svarprocent på 64) fandt vi, at 94,4 % af de unge fra denne aldersgruppe havde prøvet at drikke alkohol (93,7 % kvinder og 95,1 % mænd), og at 73,9 TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

% havde drukket alkohol inden for den seneste måned (72,8 % kvinder og 75,0 % mænd). Gennemsnitsalderen for at drikke alkohol første gang var 14,9 år (14,7 for kvinder og 14,8 for mænd). Frekvensen i forbruget blandt danske unge mænd og kvinder er altså stort set den samme (5,6). I ”Global status report on alcohol and health” publiceret i 2014 (7) finder man, at danskere på 15 år og derover i 2010 drak 11,4 liter ren alkohol pr. person. Ud af 190 nationer placerer Danmark sig her på en 26.-plads. De øverste 10 lande er alle østeuropæiske lande med et gennemsnit på mellem 13 og 17,5 liter pr. person. Der skal senere vendes tilbage til andelen af danskere med et problematisk forbrug af rusmidler. Forbruget af tobak Danmark hører også til et af de lande, hvor lige mange kvinder og mænd bruger tobak. I 2008 var det blandt 15+ -årige 36, 1 % af mændene og 30,6 % af kvinderne, der kunne defineres som “aktuelle brugere”, hvilket her blev defineret som aktuel brug af ethvert tobaksprodukt, inkluderende såvel et dagligt som ikke-dagligt forbrug. Ud fra denne statistik bruger danskerne betydeligt oftere tobak end svenskerne, mens finnerne og nordmændene er tæt på det danske niveau (8). Andelen af danskere, der er aktuelle rygere, er faldet siden 2008. Det er dog vanskeligt at gennemskue definitionen på ”current ­smokers” i de internationale rapporter, og forskellige lande synes at have forskellige definitioner. Fig. 1 viser andelen af daglige rygere i Danmark fra 1953 til 2015 (9). I to nationale stikprøveundersøgelser blandt unge 15-25-årige fandt vi i 2014, at 14,9 % af de unge var daglige rygere (n = 3.064), hvilket i 2015 var stort set uændret til 14,3 % (n = 2.702). For kvinder var det 12,5 % (2014) og 12,2 (2015), mens det for mænd var 17,2 % (2014) og 16,3 (2015). Blandt 15-16-årige var det i 2014 3,7 % (n = 589), mens det i 2015 var 5,3 % (n = 582). Alle procenter er vægtet (6). Forbruget af cannabis Cannabisforbruget i befolkningen estimeres bedst ved hjælp af nationale stikprøveundersøgelser. Sundhedsstyrelsen estimerer ud fra den sidste såkaldte SUSY-undersøgelse fra 2013 (10), at 44,2 % af de 16-44-årige har prøvet hash (her benævnes det hash), 12,2 % har prøvet det inden for det seneste år, og 4,6 % har prøvet det inden for den seneste måned. Andelen af hashbrugere steg rigtig meget i 90’erne. Fra midten af 00’erne frem til i dag har der ifølge Sundhedsstyrelsen fundet en lettere stigning sted fra 3,5 % i 2008 til 4,6 % i 2013. Det er helt klart de unge, der har det største forbrug af cannabis. I den tidligere omtalte nationale stikprøveundersøgelse inkluderende 3.064 unge i alderen 15-25 år, gennemført af Center for Rusmiddelforskning i 2014, fandt vi, at 43,5 % havde prøvet at bruge cannabis i deres liv og 10,3 % havde brugt cannabis inden for den seneste måned. 3,1 % havde haft et forbrug mindst 10 dage den seneste måned. Jo hyppigere der bruges cannabis, desto mere er det mændene, der er i overtal. |

937 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Udvikling i danskernes rygevaner 1953 – 2015*

Udvikling i dagligrygning 1953 – 2015 90

80

70

60

50

40

30

20

10

0

53

19

55

19

57

19

59

19

61

19

63

19

65

19

67

19

69

19

71

19

73

19

75

19

77

19

79

19

81

19

83

19

Mænd

85

19

87

19

Kvinder

89

19

91

19

93

19

95

19

97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 19 19 20 20 20 20 20 20 20 20

Alle

*Lodrette streger markerer skift i spørge- eller indsamlingsmetode Kilde: Sundhedsstyrelsen

Fig. 1. Andelen af daglige rygere i Danmark fra 1953 til 2015. Fig. 1. Proportion of current smokers in Denmark from 1953 to 2015.

Således er det 50,8 % af mændene og 36,1 % af kvinderne, der har prøvet cannabis, mens det er 4,4 % af mændene og 1,7 % af kvinderne, der har brugt cannabis mindst 10 dage den seneste måned. Det hyppigste forbrug ses mellem 17 og 23 år, hvor det er mellem 11 og 13 %, der har brugt cannabis den seneste måned. Gennemsnitsalderen for første gang, den unge brugte cannabis, var 16,5 år (5,6). Der er meget store forskelle i andelen, der bruger cannabis på tværs af nationer. I de såkaldte ESPAD-undersøgelser (European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs), som hvert femte år estimerer andelen af 15-16-årige europæiske unge, der bruger cannabis, ser vi således variationer fra 23,8 % af franske unge til 1,6 % af de norske unge, som har brugt cannabis inden for den seneste måned (11). For danske 15-16-årige var det 6,0 % og tilsvarende for svenske 2,7 %. Generelt er forbruget i Sydeuropa betydeligt højere end i Nordeuropa, og forbruget er ligeledes stort i lande som Tjekkiet, Slovenien, Bulgarien, ­Polen og Slovakiet. I Danmark synes forbruget blandt de helt unge ikke at være steget de senere år. I en dansk stikprøveundersøgelse fra 2015 (12) finder vi |

938 |

stadig, at omkring 6 % af de 15-16-årige har brugt hash den s­eneste måned. Den danske legaliseringsdebat har betydet et fokus på, hvor stort forbruget af hash er i de lande, som enten har afkriminaliseret eller helt legaliseret brugen cannabis. I Europa findes der ikke lande, der helt har legaliseret cannabis, men der findes lande, der har afkriminaliseret cannabis. Forskellen er i store træk, at mens besiddelse til eget brug i Danmark er en ”criminal offence” (nul-tolerance), så er besiddelse til eget brug en ”­public offence” i lande som Holland og Portugal. En public offence er på linje med en parkeringsbøde, som heller ikke giver en uren straffeattest. I Holland har det ikke rigtig nogen konsekvenser at blive taget med hash til eget forbrug på sig, men i Portugal bliver man indkaldt for en kommission, der skal vurdere, om man er afhængig/har et misbrug. Hvis dette er tilfældet, bliver man henvist til behandling. I hverken Holland eller Portugal er det lovligt selv at dyrke cannabis, og det kan ikke købes i forretninger. En undtagelse er de hollandske coffee-shops, som i dag er en form for hashklubber, man skal være medlem af. Her indtages cannabissen typisk, hvor det købes. I hverken Holland TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Rusmidler – epidemiologi | VIDENSKAB & KLINIK

eller Portugal har afkriminaliseringen betydet en eliminering af den illegale distribution af cannabis, men det har betydet mindre pres på retssystemet, fordi besiddelse til eget brug ikke skal forfølges og retshåndhæves. I lande (eller amerikanske stater), som helt har legaliseret cannabis, er besiddelse til eget brug ikke nogen ”offence”, men nærmere på linje med køb af cigaretter og alkohol i Danmark. De autoriserede salgssteder betaler skat, men det er tilladt at dyrke selv i et vist omfang (fx fem planter i Colorado). Cannabis kan her fås i forskellige styrker og i forskellige indpakninger. Forbruget i Holland og Portugal er ikke meget forskelligt fra det danske, men det er forbruget i de lande, der har legaliseret cannabis. I Colorado er det fx i dag 31 % af de 18-25-årige, der har røget marihuana den seneste måned, og omkring hver tredje af dem, der har røget sidste måned, ryger det dagligt (13). Det svarer til omkring 10 % fra denne aldersgruppe, der ryger marihuana dagligt. I Danmark er det 2 % af de 15-25-årige, der ryger cannabis dagligt. Kulturen omkring marihuana er meget anderledes i USA end i Danmark. I USA italesættes brug af marihuana således ofte som betydeligt mindre farlig end brug af alkohol. Det er derfor heller ikke nødvendigvis kun legaliseringen, der har skabt et større forbrug, men måske snarere den tiltagende normalisering, der har været grundlag for legaliseringen. Forbruget af marihuana er da også steget markant de seneste 10 år i Colorado. I 2006 havde 21 % af de 18-25-årige brugt marihuana den sidste måned, mens det i 2014 som nævnt var 31 %. Efter legaliseringen er der dog set flere hospitaliseringer af personer påvirket af marihuana, og der er også set en forøgelse i antallet af bilister testet positive for cannabinoider mellem 2012 og 2014 (13), ligesom der er set en forøgelse i antallet af hospitaliseringer af borgere påvirket af marihuana (13). Generelt har legaliseringslandene i Nord- og S ­ ydamerika altid haft et langt større forbrug end de europæiske lande. I ­legaliseringsdebatten er det derfor også meget vanskeligt at sammenligne, hvilke konsekvenser en legalisering i Danmark vil få for de konsekvenser, der er set i legaliseringslandene. Andre illegale stoffer end cannabis Sundhedsstyrelsen estimerer i 2013, at 13,6 % af de 16-44-årige har prøvet andre illegale stoffer end hash (10). 1 % har prøvet det inden for det seneste år og 1 % inden for den seneste måned. Det europæiske monitoreringscenter EMCDDA (European Monitoring Centre for Drug and Drug Addiction) (14) estimerer på baggrund af danske undersøgelser, at 6 % af danskere mellem 15-65 år har prøvet amfetamin (0,2 % den seneste måned), 5,2 % kokain (0,3 % sidste måned) og 2,3 % ecstasy (0,1 % sidste måned). I tidligere omtalte nationale stikprøveundersøgelse fra 2014 (n = 3.064) blandt 15-25-årige fandt vi, at 2,7 % havde prøvet andre illegale stoffer end cannabis den seneste måned (0,95 % amfetamin, 1,33 % kokain og 0,81 % ecstasy) (5). I 2015 stikprøveundersøgelsen (n = 2.702) var det 3,6 %, der havde brugt andre illegale stoffer end cannabis (0,77 % a ­ mfetamin, 2,5 % TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

VÆSENTLIGE ASPEKTER Hvor stort er danskernes forbrug af alkohol, tobak og illegale stoffer, og hvor stor en andel udvikler et storforbrug/misbrug/afhængighed.

Hvordan estimeres tallene, og hvor præcise er de. Hvilken konsekvens har normalisering af et rusmiddel og lidt om legalisering af cannabis.

kokain og 1,18 % ecstasy (6). De 2,5 %, der har brugt kokain den seneste måned, svarer til i alt 20.000 danske 15-25-årige. Det højeste forbrug af kokain blandt 15-25-årige ses ifølge ­EMCDDA i Frankrig (5,1 % sidste måned), Spanien (6,6 % ­sidste måned) og England (10,2 % sidste måned). Også i den danske undersøgelse var det de unge mænd, der havde det største forbrug. For de 15-25-årige var det således 5,3 % af mændene, der havde haft et forbrug af andre illegale stoffer end cannabis den seneste måned, mens det var 1,8 % af kvinderne. Forbruget synes umiddelbart at toppe mellem det 19. og 24. år. Misbrug og afhængighed af alkohol og illegale rusmidler Et ofte diskuteret og ikke særligt enkelt spørgsmål er ”hvornår bliver et brug til et misbrug?” De fleste er nok rimeligt enige om, at det at ryge cigaretter dagligt er endog særdeles skadeligt, og her kan vi måske i Danmark efterhånden blive enige om, at det er et misbrug. Men er det også et misbrug, når en person drikker en enkelt øl til aftensmaden eller ryger en enkelt joint efter at være kommet hjem fra en hård arbejdsdag? Specielt sundt er det næppe, men i hvor høj grad det er skadeligt, diskuteres intenst. Om det er misbrug, kommer antageligt an på, hvor i verden man bor, og blandt hvem man færdes. Man har forsøgt at komme uden om ovenstående kvantitative forbrugsdefinitioner af misbrug ved i stedet at fokusere på konsekvenserne ved forbruget. Konsekvenserne kan man, som tidligere nævnt, nogle gange finde i registrene (alkohol-/stof-påvirket kørsel, hepatitis C, ­levercirrose, pancreatitis mfl.), men langtfra altid og slet ikke for fx cannabis. Til identificering af misbrug (og afhængighed) er der derfor udviklet en række tests og kriterier, som skulle give et billede af, hvornår der kan tales om et misbrug af et rusmiddel, og måske endda hvornår der er tale om afhængighed af rusmidlet. Grundlaget for disse tests er ofte diagnosesystemerne: WHO-ICD-10 (International Classification of Diseases) (15), DSM-IV (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders) (16) eller det nyeste DSM-V (17), og testene har forkortelser som AUDIT (Alcohol Use Disorders Identification Test), DUDIT (Drug Use Disorders Identification Test), SDS (the Severity og Dependence Scale), CAST (­Cannabis Abuse Screening Test) og mange flere. I ICD-10 tales der om skadeligt brug og afhængighed, i DSMIV tales der om misbrug og afhængighed, mens man i det nye |

939 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

DSM-V er gået væk fra at skelne mellem misbrug og afhængighed for i stedet at tale om forskellige grader af ”­substance use disorder” (som der ikke rigtig findes noget godt dansk navn for, men som oftest forkortes SUD). Definitionen af afhængighed er stort set den samme i ICD-10 og DSM-IV og inkluderer fx kendetegn som stærk trang, manglende kontrol, abstinenssymptomer, toleransudvikling, dominerer ens tidsforbrug og fortsat brug trods erkendt skadevirkning. Definitionen af skadeligt brug i ICD-10 har fokus på de fysiske og psykiske skader, rusmidlet forårsager, mens misbrug i DSM-IV primært er en socialdiagnose. I DSM-V mikses det hele sammen i 11 kriterier, hvor der ikke skelnes mellem skadeligt brug, misbrug eller afhængighed, men mellem mild, moderat og svær SUD. Det er vanskeligt at finde gode nationale undersøgelser af misbrug og afhængighed, og det er endnu mere udfordrende at sammenligne misbrug på tværs af lande, end det er at sammenligne det kvantitative forbrug. Det skyldes, at de spørgsmål, der stilles ved identificering af misbrug, afhængighed eller SUD ikke er uafhængige af, hvem og hvorfra der svares. Om man er rig eller fattig, ung eller ældre, eller lever i et samfund, hvor fx brug af alkohol eller cannabis anses for uacceptabelt eller anses som et legitimt rekreativt stof, kan være afgørende i fortolkningen af spørgsmålene. Det er således stort set altid blandt de unge, der findes flest afhængige af alkohol vel vidende, at det tager en del år at blive afhængig af alkohol, og at selvhelbredelse (eller self-change, spontaneous recovery) er vanskeligt ved udvikling af et egent­ ligt afhængighedssyndrom. Alkohol I et forsøg på at estimere antallet af danskere med et storforbrug eller afhængigt forhold til alkohol anvendte Hvidtfeldt et al. AUDIT (18). Efter justering for bortfald fandt de, at 860.000 danske havde et storforbrug af alkohol, 585.000 havde et skadeligt forbrug og 140.000 var afhængige. 10,8 % af kvinderne og 17,9 % af mændene kunne klassificeres som storforbrugere, 4,4 % af kvinderne og 12,2 % af mændene som personer med skadeligt forbrug, og 1,0 % af kvinderne og 2,6 % af mændene kunne karakteriseres som alkoholafhængige (18). I tidligere nævnte nationale stikprøveundersøgelse fra 2015 fandt Pedersen et al. (6), at 12,4 % af 2.702 adspurgte unge mellem 15-25 år drak over genstandsgrænserne på 14 for kvinder og 21 for mænd (11,0 % af kvinderne og 13,3 % af mændene). Spørgsmålet, der blev stillet, var: ”Hvor mange genstande har du typisk drukket på en uge (tænk på de sidste 30 dage)?” Der blev svaret separat for hver ugedag (mandag til søndag). Næsten lige så mange mænd som kvinder drak altså over genstandsgrænserne på 21 og 14. I tidligere nævnte nationale stikprøveundersøgelse af 3.064 unge i alderen 15-25 år fra 2014 (6) fandt vi, at 19 % af de unge drak alkohol på ugentlig basis. Disse unge blev stillet de 10 AUDIT spørgsmål. Vi fandt her, at 11,1 % af samtlige 3.064 unge scorede mellem 8-15 i AUDIT (AUDIT anbefaling: Der |

940 |

gives enkle råd og vej­ledning til at skære et potentielt farligt/ skadeligt forbrug ned), 2,02 % scorede mellem 16-19 (foreslås korttids intervention/rådgivning og fortsat monitorering) og 1,24 % havde en score på 20+ (har ud fra AUDIT brug for korttids intervention og/eller yderligere afklaring for alkoholafhængighed). Opgørelsesmetoden er her ikke den samme som i Hvidtfeldt et al.s undersøgelse. Cannabis og andre illegale stoffer På baggrund af den tidligere nævnte capture-recapture-metode skønner Sundhedsstyrelsen, at der findes 33.000 danskere, som har udviklet et stofmisbrug (19, estimatet bruges stadig). Knap 11.000 af disse skønnes alene at være personer med et hashmisbrug, mens omkring 13.000 har udviklet et injektionsmisbrug. Med andre ord er der flere danskere, der har udviklet et injek­ tionsmisbrug end danskere med et hashmisbrug. En sådan fordeling vil de fleste, der arbejder på misbrugsområdet, finde uforståelig. Derudover er mellem 6-8.000 hvert år i behandling for deres hashmisbrug. Det betyder, at behandlingssystemet ”får fat i” 60-70 % af alle, der er storforbrugere af hash i Danmark. Det ville være verdensrekord. Et af problemerne er, at selv et dagligt forbrug af cannabis ikke nødvendigvis skaber aktuelle fysiske eller psykiske problemer, som kan identificeres som cannabisrelaterede. Brugeren søger derfor heller ikke behandling for sådanne problemer, hvilket betyder, de ikke kan identificeres i noget register. Det betyder på ingen måde, at et stort forbrug af cannabis er uproblematisk. For en stor gruppe af ikke mindst unge har det en række sociale og psykiske konsekvenser (12). I en række nationale og kommunale stikprøveundersøg­ elser har Center for Rusmiddelforskning estimeret, at omkring 40-50.000 danskere ryger hash mindst 20 dage om m ­ åneden (3,11). Fx fandt vi i en firekommuners undersøgelse af 15-65-årige, at 1,0 % brugte cannabis 20+ dage om måneden i Holstebro (1.335 svar), 1,2 % på Lolland (1.256 svar), 1,2 % i Aarhus (3.135 svar) og 2,2 % i København S, SV, NV (3.111 svar) (alle procenter vægtet). Der findes i alt 3.759.868 danskere mellem 15 og 65 år. Hvis der generelt ryges hash som i Holstebro, vil der være ca. 37.600 danskere, der ryger hash 20+ dage om måneden. Hvis der ryges hash som i København S, SV og NV, vil der være ca. 82.700, der har brugt cannabis 20+ dage sidste måned. I de to tidligere nævnte nationale stikprøveundersøgelser af 15-25-årige fandt vi i begge undersøgelser, at omkring 2 % havde brugt hash 20+ dage den seneste måned. Det svarer til godt 16.000 unge mellem 15-25 år. Altså generelt ret konsistente fund i de forskellige stikprøveundersøgelser. På den baggrund estimeres det, at omkring 40-50.000 danskere mellem 15-65 år har brugt cannabis 20+ dage den seneste måned. Om det er et misbrug, kan diskuteres, men et storforbrug er det. I de samme capture-recapture-analyser estimerer Sundhedsstyrelsen, at omkring 20.000 har et forbrug af opioider, og at 10-20.000 har et misbrug af andre illegale stoffer end hash. Capture-recapture-metoden har vist sig anvendelig ikke TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Rusmidler – epidemiologi | VIDENSKAB & KLINIK

mindst til at estimere antallet af opioidafhængige (måske ikke mindst heroinafhængige). Om metoden også er god til at identificere centralstimulerende stoffer (amfetamin, kokain, ecstasy med flere), er mere uklart. Det er kun få, der bruger fx amfetamin og kokain på daglig basis, og et sådant forbrug kan meget nemt give stofrelaterede fysiske og psykiske konsekvenser ret hurtigt. Spørgsmålet er, om det er rimeligt først at kalde et dagligt/næsten dagligt forbrug af centralstimulerende stoffer for et misbrug. Man kunne fx også kalde et weekendforbrug et misbrug, men den gruppe af brugere er ikke altid at finde i registre. Hvis de 20.000, der misbruger opioider, de 10-20.0000, der misbruger centralstimulerende stoffer, og de 40-50.000, der storforbruger cannabis 20+ dage om måneden, accepteres, betyder det, at i alt omkring 70-90.0000 misbruger/ storforbruger illegale stoffer. Dertil kommer de mere sjældne stoffer, der tages i mindre subgrupper, herunder hallucinogenerne, som ikke er afhængighedsskabende og meget sjældent tages på daglig basis, men ikke desto mindre kan være ikke mindst psykisk meget skadelige. Diskussion og konklusion Det er vanskeligt at estimere præcist, hvor mange der bruger og ikke mindst misbruger rusmidler. At sammenligne på tværs af lande skal derfor også gøres med varsomhed. Ikke desto mindre findes der for mange af rusmidlerne så store nationale forskelle i forbrug, at de må anses for endog meget reelle. Dette kan skyldes normalisering af forbruget, hvilket ikke mindst ses for alkohol, tobak og cannabis. Det kan dog også skyldes sociale forhold, som skaber store grupper af meget udsatte borgere, som bruger rusmidlerne til at komme væk fra den umulige virkelighed de befinder sig i. I Danmark er brug af alkohol betydeligt mere normaliseret end i mange andre lande, mens cannabis er betydelig mere

normaliseret i Syd- og Nordamerika og visse sydeuropæiske lande, end det er i Danmark. I Danmark har vi de senere år set en tiltagende afnormalisering af tidligt forbrug af alkohol og brug af tobak generelt, resulterende i lidt højere alder for alkohol­debut og et ret så massivt fald i antallet af tobaksbrugere. Faldet i antallet af tobaksrygere ser dog ud til at være stagneret, og samtidig synes forskellen i forbrug mellem mænd og kvinder for tobak nærmest at være forsvundet og for alkohol at være blevet mindre. Til gengæld ser vi en tiltagende normalisering i brugen af cannabis. Det skyldes måske ikke mindst den danske diskussion om legalisering og det faktum, at en række amerikanske stater har legaliseret brugen af cannabis (her m ­ arihuana). Samtidig accepteres cannabis i dag til medicinsk brug også i Danmark, og der er efterhånden gode systematiske reviews og meta-analyser, der viser, at cannabis har en vis effekt på ikke mindst kroniske smerter og spasticitet og formentlig også en kvalmestillende effekt (20-23). Forbruget af cannabis synes derfor de senere år også at have været stigende, om end det slet ikke endnu har nået et amerikansk eller fx fransk niveau. Det helt store problem med cannabis er antageligt den identificerbare gruppe af unge, der hurtigt mister kontrollen over deres forbrug og hurtigt udvikler et forbrug flere gange dagligt. Disse unge er karakteriseret ved at have haft dårlige oplevelser med folkeskolen (de pjækkede meget, var forstyrrende i timerne og blev bortvist) (5,12). Samtidig er det denne gruppe af unge, der har sværest ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. De sover til om eftermiddagen og mødes med venner, der også er storforbrugere af cannabis. Det er også denne gruppe, der er i særlig risiko for at få et stort forbrug af andre illegale stoffer end cannabis og et storforbrug af alkohol. Det er afgørende, at vi har fokus på denne ret så store gruppe af unge, som såvel menneskeligt som økonomisk står i fare for aldrig at finde et stabilt og meningsfuldt liv.

ABSTRACT (ENGLISH) Use and abuse of drugs in Denmark It is estimated that about 140,000 Danes are addicted to alcohol, and that about 70,000-90,000 predominantly younger Danes, are using illicit drugs on an almost daily basis. The prevalence of binge drinking among Danish youth is the highest in Europe and Danish youth are among those who have most often tried cannabis. On the other hand, regular use of cannabis among Danish youth is significantly lower than e.g. youth from Southern European countries. 17 % of all Danes smoke tobacco on a daily basis, while this is the case for 14 % of Danish youth. Consumption of any substance in a TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

country depends among other things on the degree of normalisation of its use in the general population. Alcohol, including binge drinking, is largely normalised in Denmark, whereas in the USA, for example, it is significantly less accepted. Cannabis use, on the other hand, is much more normalised in the United States than in Denmark, which is also reflected in the level of consumption. In terms of more problematic use, addiction to illicit drugs are not least linked to socially and mentally vulnerable young people, while addiction to alcohol is more evenly divided between different age groups and social classes. |

941 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Litteratur 1. Nolen-Hoeksema S. Abnormal psychology. Boston: McGraw-Hill, 2004. 2. E U RO P E A N M O N I T O R I NG CENTER FOR DRUGS AND DRUG ADDICTION. Recent changes in Europe’s MDMA/ecstasy market. Results from an EMCDDA trendspotter study. (Set 2017 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://www.emcdda.europa.eu/ system/files/publications/2473/ TD0116348ENN.pdf 3. Pedersen MU. Hvor mange danskere har udviklet et stofmisbrug? STOF 2015; 25:54-9. 4. E U RO P E A N M O N I T O R I NG CENTER FOR DRUGS AND DRUG ADDICTION. ESPAD Report 2015. ”Results from the European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs. (Set 2017 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://www.espad.org/sites/ e s p a d . o r g / f i l e s / E S P A D _­ report_2015.pdf 5. CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING. UngMap – en metode til identificering af særlige belastninger, ressourcer, rusmiddelbrug/misbrug og trivsel blandt danske 15-25-årige.(Set 2017 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://psy.au.dk/fileadmin/site_ files/filer_­r usmiddelforskning/ dokumenter/ungmap/UngMap_ rapport_2015b.pdf. 6. Pedersen MU, Frederiksen KS og Pedersen MM. UngMap survey 2014 og UngMap survey 2015. Center for Rusmiddelforskning,

|

942 |

Aarhus Universitet. Ikke publiceret. 7. WORLD HEALTH ORGANIZATION. Global status report on alcohol and health 2014. (Set 2017 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://apps.who.int/iris/­ bitstream/10665/112736/1/ 9789­240692763_eng.pdf?ua=1. 8. WORLD HEALTH ORGANIZATION. WHO report on the global tobacco epidemic, 2008. (Set 2017 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://apps.who.int/iris/ bitstream/10665/43818/1/ 9789241596282_eng.pdf. 9. SUNDHEDSSTYRELSEN. Faldet i rygning er gået i stå. (Set 2017 oktober). Tilgængelig fra: URL: h t t p s : / / w w w . s s t . d k / d a /­ nyheder/2016/faldet-i-rygningi-danmark-er-gaaet-i-staa 10. S U N D H E D S S T Y R E L S E N . Narkotikasituationen i Danmark 2016 – Nationale data. (Set 2017 oktober). Tilgængelig fra: URL: h t t p s : / / w w w . s s t . d k / d a /­ udgivelser/2016/~/media/ 07101779E7554638B36EED BC00234590.ashx. 11. EUROPEAN SCHOOL SURVEY PROJECT ON ALCOHOL AND OTHER DRUGS. The 2011 E S PA D Re p o r t: S u b s t a n c e use among students in 36 European countries. (Set 2017 oktober). Tilgængelig fra: URL: h t t p : / / w w w. e s p a d . o r g / s i t e s /­e s p a d . o r g / f i l e s / T h e _ 2 011 _­E S PA D _ Re p o r t _ FULL_2012_10_29.pdf.

12. Nordentoft M, Ege P, Erritzøe D et al. Cannabis og sundhed. København: Vidensråd for Forebyggelse, 2015: 1-152. 13. COLORADO DEPARTMENT OF PUBLIC SAFETY. Marijuana legalization in Colorado: Early f i n d i n g s . ( S et 2 017 o k to ber). Tilgængelig fra: URL: https://cdpsdocs.state.co.us/ ors/docs/reports/2016-SB13283-Rpt.pdf 14. E U RO P E A N M O N I T O R I NG CENTER FOR DRUG AND DRUG ADDICTION. Statistical Bulletin 2016 [ARCHIVE]. (Set 2017 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://www.emcdda.europa.eu/ data/stats2016 . 15. WORLD HEALTH ORGANIZATION, COLL ABORATING CENTER FOR RESEARCH AND TRAINING IN MENTAL HEALTH. WHO ICD-10 – psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, klassifikation og diagnostiske kriterier. København [Risskov]: Munksgaard: I samarbejde med WHO Collaborating Center for Research and Training in Mental Health, 1994. 16. AMERICAN PSYCHIATRIC ASSOCIATION. Diagnostic and statistical manual of mental health disorders: DSM-IV. 4th ed. Washington (DC): American Psychiatric Association, 1994. 17. AMERICAN PSYCHIATRIC ASSOCIATION. Majlund Mikkelsen I, Andreasen J, Gottlieb D, eds. Diagnostiske kriterier DSM-5. 1st

ed. Hogrefe Psykologisk Forlag, 2013. 18. Hvidtfeldt UA, Hansen ABG, Grønbæk M et al. Alkoholforbrug i Danmark. Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2008. 19. SUNDHEDSSTYRELSEN. Narkotikasituationen i Danmark 2010. (Set 2017 oktober). Tilgængelig fra: URL: https://www.sst.dk/~/ media/C450B7D1766A4C8CBF0 8C262A3CA4B38.ashx. 20. Smith LA, Azariah F, Lavender V T et al. Cannabinoids for nausea and vomiting in adults with cancer receiving chemotherapy. Cochrane Database Syst Rev 2015;:CD009464. doi: 10.1002/14651858.CD009464. pub2. 21. Hill KP. Medical Marijuana for Treatment of Chronic Pain and Other Medical and Psychiatric Problems: A Clinical Review. JAMA 2015;313:2474-83. 22. D eshpande A, Mailis-Gagnon A, Zoheiry N et al. Efficacy and adverse effects of medical marijuana for chronic noncancer pain: Systematic review of randomized controlled trials. Can Fam Physician 2015; 61:e372-81. 23. Whiting PF, Wolff RF, Deshpande S et al. Cannabinoids for medical use: A systematic review and meta-analysis. JAMA 2015; 313:2456-73.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


DET ER KLINISK DOKUMENTERET, AT ZENDIUM FREMMER ET BALANCERET ORALT MIKROBIOM* Et balanceret oralt microbiom er væsentligt for tandsundheden. I et nyt skelsættende klinisk mikrobiomstudie udført på verdenskendte genteknologi centre, har Zendium vist et signifikant skifte i mikrobiomet på bakterieniveau.

• Sundhedsrelateret

After 14 weeks

14 UGER

BASE BAKTERIEARTER:*

After 14 weeks

Baseline

Baseline

After 14 weeks

After 14 weeks

Zendium øgede sundhedsrelaterede bakterier signifikant og reducerede sygdomsrelaterede bakterier.

• Sygdomsrelateret

• Ingen kendt sammenhæng

Visualisering af faktiske data for bakterietyper, hvis relative forekomst ændredes væsentligt i løbet af 14 uger.

Et balanceret oralt mikrobiom er afgørende for oral sundhed. Banebrydende mikrobiom analyser har vist et signifikant skifte i det orale mikrobiom på arts niveau.1. Med klassifikation af over 14 millioner DNA sekvenser og 414 identificerede bakteriearter, er det klinisk dokumenteret, at Zendium fremmer et balanceret oralt mikrobiom. Ønsker du at vide mere om Zendium tandpasta og hvordan kombinationen af enzymer og proteiner styrker mundens naturlige forsvar, så besøg www.zendium.dk

*Resultaterne viste, at Zendium øgede sundhedsrelaterede bakterier og reducerede sygdomsrelaterede bakterier i munden væsentligt efter 14 ugers tandbørstning to gange dagligt med Zendium sammenlignet med baseline.


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Sådan virker rusmidlerne Omkring 33.000 danskere har et skadeligt forbrug af euforiserende stoffer, og tandlæger vil derfor helt naturligt komme i kontakt med denne patientpopulation. Tegn på misbrug kan til tider detekteres i næse, svælg og mundhule, og formålet med denne artikel er kort at gennemgå virkningsmekanismerne for en række velkendte rusmidler, herunder heroin, cannabis, khat, amfetamin, cocain, gamma-hydroxy-butyrat (GHB), ketamin, LSD og psilocybin. I den akutte situation vil stoffer som GHB og heroin ofte være associeret med dyb koma, mens cocain og amfetamin øger sympatikustonus, og patienten har typisk en voldelig eller aggressiv fremtoning.

Rusmidlers biologi og virkningsmekanisme Henrik Horwitz, læge, ph.d., Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Accepteret til publikation den 30. maj 2017

S

undhedsstyrelsen estimerer, at ca. 33.000 danskere har et skadeligt forbrug af euforiserende stoffer, og heraf er ca. 11.000 alene hashmisbrugere, og omkring 13.000 i.v.-misbrugere (1). Op imod disse tal står, at 90 % af alle voksne danskere jævnligt indtager alkohol, og 585.000 vurderes at have et decideret skadeligt forbrug (2). Denne artikel fokuserer imidlertid kun på kendte illegale rusmidler såsom heroin, cannabis, khat, amfetamin, cocain, GHB, ketamin, LSD og psilocybin. Faktaboksen opsummerer kort toksicitet og afhængighedspotentiale for disse stoffer.

Heroin Heroin (diacetylmorfin) udvindes fra opiumvalmuen og er vel nok det mest frygtede rusmiddel; stoffet er kendt for sit uhyre vanedannende potentiale og forbundet med social deroute, kriminalitet samt sygdomme som HIV og hepatitis (3). Heroin passerer let blodhjernebarrieren og er ca. dobbelt så potent som vanlig morfin. I CNS bindes stoffet til opioidreceptorerne (µ, κ, δ), som er inhibitoriske G-proteiner. Den ønskede effekt er en kortvarig behagelig rus ledsaget en sitrende fornemmelse i kroppen; herefter er misbrugeren typisk sløv og ukontaktbar (4). Bivirkningerne er bl.a. afhængighed, respirationsdepression, obstipation, hypotension og miotiske pupiller. Den svært forgiftede patient vil have såkaldt pin-point-pupiller og være helt komatøs, formentlig med baggrund i respirationsdepression, som leder til CO2-narkose. Tilstanden kan let reverteres ved intravenøs administration af antidoten naloxon, hvilket leder til akutte abstinenssymptomer med utilpashed, takypnø, afføring og fremfor alt aggressivitet.

Henvendelse til forfatter: Henrik Horwitz, e-mail: henrik_horwitz@hotmail.com

|

944 |

Cannabis (hash) Cannabis er betegnelse for bioaktivt materiale fra hampeplanten (cannabis sativa). Den psykoaktive substans EMNEORD er Δ9-tetrahydrocannabinol (THC). Afhængigt af Drug abuse; produkt varierer indholdet af THC, således er der heroin; cannabis; en høj koncentration af THC i skunk, mens pot har amphetamine; cocaine et lavere indhold (5). TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Rusmidlernes farmakologi | VIDENSKAB & KLINIK

Cannabis ryges ofte, og effekten indtræder efter få minutter. Oralt indtag er også muligt, men her vil effekten dog indtræde med en vis latenstid, og biotilgængeligheden er lavere. De ønskede effekter af cannabis er eufori og velvære, mens bivirkningerne bl.a. er angst, psykose, søvnløshed, dårlig indlæring og opmærksomhed, ligesom der med tiden opstår afhængighed og tolerance. Langvarigt misbrug kan føre til skader på hjerte og åndedrætsorganer, og den appetitstimulerende og sløvende virkning kan lede til overvægt og diabetes. THC’s effekt beror på binding til cannabinoidreceptoren. Cannabinoidreceptor 1, er primært lokaliseret i det centrale og perifere nervesystem, mens cannabinoidreceptor 2 er at finde i immunapparatet. Begge receptorer er G-protein-koblede og inhiberer adenylat cyclase. Ved stimulation af CB-1-receptoren hæmmes frigivelse af bl.a. glutamat, GABA, noradrenalin og dopamin (5,6). THC har en forholdsvis lang halveringstid på mellem 30 og 60 timer, og metabolitterne kan derfor, navnlig ved kronisk misbrug, detekteres i kroppen op til en måned efter sidste indtag (5). En mere detaljeret dansk gennemgang af cannabis kan findes i reference nr. 6 i litteraturlisten. Amfetamin og cocain Amfetamin blev syntetiseret af den rumænske kemiker Lazar Edeleanu i 1887. I 1932 blev amfetamin lanceret af Smith, Kline & French under navnet Benzedrine som et inhalationspræparat til patienter med luftvejsproblemer. I 1936 kom stoffet som tablet i håndkøb, og der blev angiveligt solgt mere end 50 millioner

Faktaboks Risiko og skadevirkninger Akut toksicitet

Kronisk toksicitet

Afhængighed

Heroin

Høj

Høj

Høj

Hash

Lav

Middel

Middel

Metamfetamin

Høj

Høj

Høj

Amfetamin

Middel

Middel

Middel

Ecstasy

Middel

Middel

Lav

Crack-cocain

Høj

Høj

Høj

Pulvercocain

Middel

Høj

Høj

Khat

Lav

Lav

Lav

GHB

Middel

Lav

Middel

Ketamin

Middel

Lav

Lav

LSD

Middel

Lav

Lav

Svampe

Lav

Lav

Lav

Forklaring: Modificeret version af 19 hollandske eksperters vurdering af de enkelte rusmidlers skadevirkning (26).

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

KLINISK RELEVANS En halv til en hel procent af voksne danskere har skadeligt forbrug af euforiserende stoffer, og tandlæger vil ofte se de kroniske følgevirkninger af stofmisbrug og i sjældne tilfælde komme i kontakt med akut intoksikerede patienter. Et vist kendskab til virkningsmekanismerne, eventuelle antidoter

og især nomenklaturen/gadeslang kan i disse tilfælde være særdeles nyttigt, om end rusmiddelanamnesen også kan være vildledende. Brugerne får ikke altid den vare, de regner med, men uanset agens er stofmisbrug et symptom på risikoadfærd og forbundet med en høj dødelighed.

tabletter de første tre år (7). Amfetamin handles i dag på gaden under navnet ”Speed”, mens metamfetamin kaldes ”Ice”, og ende­lig er derivatet methylendioxymethamphetamin (MDMA)) bedre kendt som ”Ecstasy” (5,8). Den farmakologiske effekt af amfetaminerne tilskrives primært stoffernes indvirkning på monoaminomsætningen. Således hæmmer amfetamin præ-­ synaptisk genoptag af serotonin, dopamin og noradrenalin, øger ligeledes udskillelsen af disse neurotransmittere ved at interagere med den vesikulære-monamin-transporter, og endelig hæmmes monoaminoxidasen (MAO), som er ansvarlig for disse neurotransmitteres nedbrydning. Derudover har amfetaminerne en egenstimulerende effekt på de alfa- og betaadrenerge r­ eceptorer. De enkelte amfetamin-derivater har forskellig affinitet for de enkelte receptorer, og umiddelbart er der konsensus om, at ecstasy har den mest skånsomme risikoprofil. Se ­Faktaboks (9). Hensigten med indtag af amfetaminer er naturligvis at opnå en rus, men bivirkninger er hyppige og svarer til stoffernes indvirkning på det sympatiske nervesystem; således kan andre psykiske symptomer bl.a. omfatte aggressivitet, angst og hallucinationer. Somatiske komplikationer kan være hypertermi, hypertensiv krise, takykardi, arytmi og myokardieinfarkt. Cocain stammer fra kokaplanten, som vokser naturligt i Sydamerika, og hvor det formentlig altid har været anvendt som rusmiddel. Som et kuriosum kan det nævnes, at Coca-Cola indtil 1903 indeholdt cocain, ligesom stoffet også er blevet brugt som et lokalanalgetikum i den medicinske verden. I dag anvendes cocain sjældent som et lægemiddel, men kan dog have en plads i oftalmologien til diagnostik af Horners syndrom. I farmakologisk henseende har cocain mange ligheder med amfetamin, og effekt og bivirkninger er i høj grad sammenfaldende, men cocain har en væsentlig kortere halveringstid på omkring en time mod ca. 12 timer for amfetamin (9,10). Cocain hydrochlorid er et pulver, som kan sniffes eller opløses i vand og injiceres, mens den frie cocainbase kan ryges og kaldes ”Crack” grundet lyden, der opstår |

945 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ved afbrænding (10). Navnlig brug af Crack har været forbundet med lav social status (11) og kan give anledning til lungeskader, ligesom snifning af pulvercocain kan forårsage septumnekrose. Khat Misbrug af khat forbindes i Danmark nok primært med det somaliske miljø. ”Khat” er de blade, som vokser på khat-træet (Catha edulis), og den hyppigste måde at indtage khat er ved tygning af disse blade. Den aktive bestanddel af khat er primært cathinon, som strukturelt og farmakologisk minder om amfetamin. Således leder khat-tygning typisk til en let eufori, præget af en fornemmelse af opmærksomhed og klartænkning, om end det modsatte er tilfældet. Langtidseffekterne af khat-tygning kan være psykiske bivirkninger bl.a. i form af depression og angst, men overordnet set er det ikke et emne, der har haft den store videnskabelige bevågenhed (12,13). Det kan endvidere bemærkes, at det i misbrugsmiljøet er muligt at købe syntetisk fremstillede cathinoner, og at sådanne produkter sælges under synonymer som ”badesalt”, her kan koncentrationen dog være væsentlig højere end i khat-blade. Gamma-hydroxy-butyrat I 1990 berettede de amerikanske forgiftningscentre om et nyt kosttilskud, der forårsagede koma og epileptiske anfald. Produktet blev primært anvendt i bodybuilderkredse, da det angiveligt skulle have anabole egenskaber. Indholdet var ­gamma-hydroxy-butyrat (GHB) – et stof syntetiseret i 1960 med forventet potentiale som anæstesimiddel grundet dets stærke sovestillende effekt; men virkninger og bivirkningerne fordrede ikke yderligere udvikling (14). I dag har GHB dog en plads i søvnmedicinen og er markedsført under navnet Xyrem. Illegalt sælges stoffet som ”Fantasy”, ”Fælgrens”, ”Hætter” og ”Flydende koma”. Det er åbenlyst vanskeligt at titrere sig til en passende rus, da der med jævne mellemrum er nyhedsindslag om komatøse patienter, der kræver respiratorbehandling. GHB har i flere tilfælde været sat i forbindelse med såkaldte ”date rapes”, da det har en tendens til at forårsage kort­varig anterograd amnesi (15). Farmakologisk er GHB en naturligt forekommende neurotransmitter, som dels bindes til GHB-­receptoren samt flere forskellige GABA-receptorer (16). Endvidere omsættes GHB til GABA i organismen. Stoffet har derfor ligheder med alkohol og benzodiazepiner. GHB metaboliseres primært gennem Krebs cyklus, har en kort halveringstid, og er derfor vanskeligt at detektere (15,17). Undertiden accelererer misbruget, og patienterne kan grundet den korte halveringstid have behov for substitution hver anden time. Symptomerne ved abstinens kan minde om alkoholdelir med hallucinationer og krampeanfald. Ketamin Ketamin blev syntetiseret i 1962 på Wayne State University i Michigan og entrede allerede i slut 60’erne ­r usmiddelscenen

|

946 |

(18,19). Ketamin er en NMDA-receptor-antagonist og har dermed en inhiberende effekt på smerteneuronerne, men har også en vis effekt på opioidreceptorerne samt serotonin og nor­ adrenalin reuptake; stoffet har sin plads i den medicinske verden som et såkaldt dissociativt anæstetikum (19). Præparatet anvendes bl.a. inden for krigskirurgi, da stoffet i modsætning til opioider ikke forårsager hypotension. Ved i.v.-injektion indsætter effekten stort set momentant, mens peroralt indtag har en latens på 20 minutter. Stoffet synes at være forbundet med en vis grad af eufori og en livlig drømmeagtig tilstand ”med ud af kroppen-oplevelser” (hallucinationer); lignende effekter er beskrevet med den strukturelle analog PCP (Englestøv) (19). Da ketamin ligeledes er et lægemiddel, kan man i modsætning til de fleste andre rusmidler få et detaljeret overblik over stoffets bivirkninger på sider som pro.medicin.dk Svampe og LSD Indtag af hallucinogene svampe har en lang tradition i menneskets historie. Det psykoaktive stof er primært psilocybin, og dette stof og dets metabolitter har primært affinitet for serotonin-receptoren. Navnlig serotonin-receptor 5-HT2a menes at være ansvarlige for de hallucinogene effekter, og det kan i den forbindelse bemærkes, at flere af de moderne antipsykotika bl.a. virker antagonistisk på denne receptor. Psilocybin øger det sympatiske drive, og man har observeret tendens til hypertension og mydriasis efter indtag, men derudover er det sparsomt med viden eller evidens for somatiske komplikationer, også ved længere tids brug. De akutte psykiske bivirkninger har i sjældne tilfælde ledt til selvmord, men overordnet vurderes risikoen for langtidsbivirkninger lav, ligesom stoffet ikke menes at have afhængighedsskabende potentiale (20). Et andet velkendt og naturligt forekommende hallucinogen er meskalin, som kan udvindes fra peyote-kaktussen og har været meget anvendt i den indianske kultur. Brugen af meskalin lader dog til at være væsentlig mindre end psilocybin, og der er få erfaringer med forgiftninger (21). LSD blev syntetiseret af den schweiziske kemiker Albert ­Hofmann i 1938, mens han arbejdede for medicinalfirmaet Sandoz, og fem år senere opdagede han mere eller mindre tilfældigt stoffets potentiale. Virkningsmekanismen menes at være identisk med de to ovennævnte stoffer, det er dog væsentlig mere potent. Bad trips er et velkendt fænomen, men stoffet angives under kontrollerede forhold at være veltolereret (22). Perspektivering Denne oversigtsartikel giver en kort introduktion til en række velkendte euforiserende stoffer, men rusmiddelscenen er et innovativt miljø, hvor stoffer ofte kombineres, og nye designerdrugs opstår (23). I modsætning til mærkevarer som cognac, whisky og øl, hvor brugeren kan have en høj grad af tillid til

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Rusmidlernes farmakologi | VIDENSKAB & KLINIK

indholdet, er situationen anderledes med de illegale rusmidler. Brands som ”Ecstasy” og ”Spice” dækker over en lang række psykoaktive substanser i meget variabel styrke (24). Et faktum der ofte negligeres af både brugere og forskere. Derfor kan det være svært at opnå en pålidelig og brugbar rusmiddelanamnese fra patienterne, ligesom epidemiologiske undersøgelser over forbruget og konsekvenserne af enkelte ”party-drugs” kan være vanskelige at fortolke. Derfor skal man også tage indholdet i Faktaboksen, som opsummerer skadevirkningerne af de enkelte rusmidler, med et vist forbehold. Uanset agens er stofmisbrug et symptom på risikoadfærd og forbundet med en høj dødelighed. Eksempelvis er m ­ ortaliteten

for ­patienter i hash- og heroinafvænning henholdsvis fem og ni gange højere end i baggrundsbefolkningen (25). Helt nye tal fra Giftlinjen viser ligeledes, at patienter med forgiftninger omfattende amfetaminer havde en 14 gange højere dødelighed end deres jævnaldrende og en ca. 10 fold højere frekvens af kriminalitet og psykiatrisk ko-morbiditet. Opgørelser som disse vil naturligvis tendere til at overestimere konsekvenserne af stofmisbrug, da velfungerende brugere aldrig vil blive drøftet med Giftlinjen eller komme i kontakt med afvænningsklinikker. Der er omkring 200 rusmiddelforgiftningsdødsfald om året i ­Danmark, hvor hovedparten er blandingsforgiftninger, og ofte er opioider, såsom heroin, involveret (1).

ABSTRACT (ENGLISH) The pharmacology of illicit drugs Around 33.000 Danes have a harmful use of illicit drugs, and thus, dentists will encounter patients with signs of drug abuse in their everyday practice. The purpose of this paper is to give a brief introduction into the pharmacodynamic properties of well-known

illicit drugs, such as: heroin, cannabis, khat, amphetamine, cocaine, GHB, ketamine, LSD, and psilocybin. In the acute settings, like with drugs such as GHB and heroin will be associated with deep coma, while amphetamine and cocaine increase the sympathetic drive and the patient will appear violent or aggressive.

Litteratur 1. SUNDHEDSSTRYRELSEN. Narkosituationen i Danmark 2012. (Set 2017 juni). Tilgængelig fra: URL: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/ Publ2012/11nov/NarkositDK2012. pdf 2. SUNDHEDSST YRELSEN O G STATENS SERUM INSTITUT. Alkoholstatistik 2015. Nationale data. (Set 2017 juni). Tilgængelig fra: URL: https://www.sst.dk/da/ nyheder/2015/~/media/AD0E935AE 31446C4AA09250B270A780B.ashx. 3. Degenhardt L, Whiteford HA, Ferrari AJ et al. Global burden of disease attributable to illicit drug use and dependence: findings from the Global Burden of Disease Study 2010. Lancet 2013;382:1564-74. 4. Patrick G. An introduction to medicinal chemistry. 5th ed. Oxford: Oxford University Press, 2013. 5. Eshleman AJ, Wolfrum KM, Hatfield MG et al. Substituted methcathinones differ in transporter and receptor interactions. Biochem Pharmacol 2013;85:1803-15. 6. Woien VA, Horwitz H, Hogberg LC et al. [Cannabis –abuse and consequences]. Ugeskr Laeger 2015;177. 7. Sulzer D, Sonders MS, Poulsen NW et alA. Mechanisms of neurotransmitter

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

release by amphetamines: a review. Prog Neurobiol 2005;75:406-33. 8. Rietjens SJ, Hondebrink L, Westerink RH et al. Pharmacokinetics and pharmacodynamics of 3,4-methylenedioxymethamphetamine (MDMA): interindividual differences due to polymorphisms and drug-drug interactions. Crit Rev Toxicol 2012;42:854-76. 9. Horwitz H, Skanning P, Askaa B et al. [Amphetamine abuse and drug interactions.]. Ugeskr Laeger 2014;176. 10. Goldstein RA, DesLauriers C, Burda AM et al. Cocaine: history, social implications, and toxicity: a review. Dis Mon 2009;55:6-38. 11. Vaughn MG, Fu Q, Perron BE et al. Is crack cocaine use associated with greater violence than powdered cocaine use? Results from a national sample. Am J Drug Alcohol Abuse. 2010;36:181-6. 12. Feyissa AM, Kelly JP. A review of the neuropharmacological properties of khat. Prog Neuropsychopharmacol Biol Psychiatry 2008;32:1147-66. 13. Wondemagegn AT, Cheme MC, Kibret KT. Perceived psychological, economic, and social impact of khat chewing among adolescents and adults in Nekemte Town, East

Welega Zone, West Ethiopia. Biomed Res Int 2017;2017:7427892. 14. Dyer JE. gamma-Hydroxybutyrate: a health-food product producing coma and seizurelike activity. Am J Emerg Med 1991;9:321-4. 15. Schep LJ, Knudsen K, Slaughter RJ et al. The clinical toxicology of gamma-hydroxybutyrate, gammabutyrolactone and 1,4-butanediol. Clin Toxicol(Phila) 2012;50:458-70. 16. Bay T, Eghorn LF, Klein AB et al. GHB receptor targets in the CNS: focus on high-affinity binding sites. Biochem Pharmacol 2014;87:220-8. 17. Lindsey WT, Stewart D, Childress D. Drug interactions between common illicit drugs and prescription therapies. Am J Drug Alcohol Abuse 2012;38:334-43. 18. Dorandeu F. Happy 50th anniversary ketamine. CNS Neurosci Ther 2013;19:369. 19. Corazza O, Assi S, Schifano F. From ”Special K” to ”Special M”: the evolution of the recreational use of ketamine and methoxetamine. CNS Neurosci Ther 2013;19:454-60. 20. Tylŝ F, Palenicek T, Horacek J. Psilocybin – summary of knowledge and new perspectives. Eur Neuropsychopharmacol 2014;24:342-56.

21. Carstairs SD, Cantrell FL. Peyote and mescaline exposures: a 12-year review of a statewide poison center database. Clin Toxicol (Phila) 2010;48:350-3. 22. Passie T, Halpern JH, Stichtenoth DO et al. The pharmacology of lysergic acid diethylamide: a review. CNS Neurosci Ther 2008;14:295-314. 23. Askaa B, Horwitz H, Woien VA et al. [The development from drug to designer drug]. Ugeskr Laeger 2014;176. 24. SUNDHEDSSTYRELSEN. ­Illegale stoffer i Danmark. (Set 2017 juni). Tilgængelig fra: URL: https:// sundhedsstyrelsen.dk/~/media/65B 4D2C7A8A9462CBC08A4B380670 56A.ashx. 25. Arendt M, Munk-Jorgensen P, Sher L et al. Mortality among individuals with cannabis, cocaine, amphetamine, MDMA, and opioid use disorders: a nationwide follow-up study of Danish substance users in treatment. Drug Alcohol Depend 2011;114:134-9. 26. van Amsterdam J, Opperhuizen A, Koeter M et al. Ranking the harm of alcohol, tobacco and illicit drugs for the individual and the population. Eur Addict Res 2010;16:202-7.

|

947 |


VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet. Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der kan være flere korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse. Hvordan gør jeg? Gå ind på tandlaegebladet.dk og log ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået. For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser ➝ Mine kurser. For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer, fx ”Selvtest TB15”. Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point. Slut med at trykke ”Gem”.

Spørgsmål 1. THC er betegnelsen for den psykoaktive substans i: Svar A. Heroin. Svar B. Hash. Svar C. Ecstasy.

Spørgsmål 2. Naloxon er antidot ved forgiftning med: Svar A. Heroin. Svar B. Hash. Svar C. Ecstasy.

Spørgsmål 3. Psilocybins hallucinogene egenskaber tilskrives overvejende denne receptor: Svar A. Beta-1. Svar B. CB-1. Svar C. 5HT2A.

Selvtest for artiklen: Rusmidlers biologi og virkningsmekanisme Tandlægebladet 2017;121:944-7.

Tag testen på din smartphone! Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

|

948 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Det komplette implantat workflow - nemt med èn software

At lede en implantat planlægning frem til praktisk kirurgisk niveau er nu nemmere end nogensinde. Lige fra optagelsen til implantatplanlægning og ”guide” design. Alle workflowets trin kan enkelt styres og færdiggøres i Planmeca Romexis® software. Slutteligt skabes ”guiden” nemt og præcist med Planmeca Creo™ 3D printeren.

Plandent Jydekrogen 16, 2625 Vallensbæk Telefon 43 66 44 44

Dentronic Sommervej 9, 8210 Aarhus V Telefon 86 10 41 22

www.planmeca.com


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Orale sygdomstilstande relateret til misbrug af illegale rusmidler Det er velkendt, at et længerevarende og stort forbrug af legale euforiserende midler som alkohol og tobak kan have alvorlige konsekvenser for det almene og orale helbred. Tilsvarende kan et længerevarende brug og misbrug af illegale rusmidler som cannabis, amfetamin, kokain, ecstasy også være forbundet med betydelige helbredsmæssige problemer, herunder en øget risiko for at udvikle caries, tanderosion, marginal parodontitis, xerostomi, nedsat spytsekretion og bruksisme. Ydermere er misbrug af illegale stoffer ofte kombineret med misbrug af legale stoffer, hvorved de negative helbredsmæssige konsekvenser forstærkes. Cannabis er det mest anvendte illegale rusmiddel på verdensplan, og der er i de seneste år set en stigning i forbruget i Danmark, især hos unge under 25 år. Nærværende artikel fokuserer på, hvorledes nogle af de mest almindeligt anvendte illegale rusmidler kan påvirke den orale sundhed.

Henvendelse til forfatter: Anne Marie Lynge Pedersen, e-mail: amlp@sund.ku.dk

|

950 |

Illegale euforiserende stoffer og mundhulen Anne Marie Lynge Pedersen, lektor, ph.d., Oral Patologi og Medicin, Sektion 1, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Accepteret til publikation den 7. august 2017

B

rug og misbrug af illegale stoffer udgør et stort problem på verdensplan. I en rapport fra 2016 skønnes det, at ca. 5 % af verdens befolkning (sv.t. 247 mio. mennesker) i alderen 15-64 år brugte mindst ét illegalt stof (1). Markant flere mænd end kvinder har et eksperimenterende brug af illegale euforiserende stoffer såsom cannabis, opioider, kokain eller amfetamin. Således har ca. tre gange så mange mænd som kvinder brugt ét eller flere illegale euforiserende stoffer (1). Det skønnes, at 29 mio. mennesker sv.t. ca. 0,6 % af verdens befolkning i aldersgruppen 15-64 år har et problematisk brug af illegale stoffer, herunder et egentligt stofmisbrug eller afhængighed (2). I Danmark ligger eksperimenterende brug af hash og andre illegale stoffer på et højt niveau. Der er dog sket et signifikant fald i udbredelsen af de illegale stoffer som amfetamin og ecstasy fra 2000 til i dag (2). Brugen af kokain er stabil, mens udbredelsen af hash er steget siden 2010. En dansk befolkningsundersøgelse fra 2013 viser, at 46 % i aldersgruppen under 35 år har eksperimenteret med hash på et eller andet tidspunkt, og 14 % har prøvet andre illegale stoffer end hash. Blandt de unge under 25 år, hvor udbredelsen af de illegale stoffer er størst, har 42 % eksperimenteret med hash, og 9 % har prøvet andre illegale stoffer end hash (2). Samme mønster gør sig gældende for Europa, hvor hash er det mest udbredte stof blandt unge. Resultaterne af den europæiske surveyundersøgelse ESPAD (European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs) gennemført i 2015 blandt 15-16-årige skolebørn viser et betydeligt fald i det eksperimenterende brug af alle illegale stoffer fra 2007 til 2015, men især for brugen af amfetamin, ecstasy og kokain (3). I 2011 oplyste 18 % af de 15-16-årige at have prøvet hash, mens det var 12 % i 2015 (3). Misbrug og afhængighed af illegale euforiserende stoffer kan have alvorlige helbredsmæssige og sociale konsekvenser for den enkelte og familien, men det har også store samfundsøkonomiske omkostninger. Det skønnes, at der EMNEORD er 33.000 personer med et stofmisbrug i DanSubstance abuse; mark, heraf ca. 11.000 med et hashmisbrug (2). cannabis; cocaine; Et stadigt stigende antal studier viser desuden, at amphetamine; mouth diseases misbrug af illegale stoffer såsom cannabis, amfeTANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Euforiserende stoffer og mundhulen | VIDENSKAB & KLINIK

tamin, kokain og ecstacy, kan have alvorlige konsekvenser for den orale sundhedstilstand (4-6). Antallet af epidemiologiske studier, der belyser den eksakte forekomst af stofmisbrugsrelaterede orale sygdomstilstande, er fortsat relativt begrænsede, hvilket kan tilskrives problemer med rekruttering til denne type studier bl.a. på grund af frygt for stigmatisering, men også mangel på adhærens. I nærværende artikel gennemgås de mest anvendte illegale euforiserende stoffers virkemåde samt orale symptomer og sygdomsmanifestationer, der kan være forbundet med længerevarende brug og misbrug af disse stoffer. Illegale euforiserende stoffer og deres indflydelse på mundhulen Cannabis Cannabis er et af de mest anvendte rusmidler i verden og overgås kun af alkohol og nikotin (1). Det udvindes fra hampplanten Cannabis sativa. Der findes forskellige former for cannabis, hvoraf hash, hasholie og marihuana er de mest almindelige. Hash fremstilles ved, at harpiks og tørrede topskud fra hampplanten blandes og presses sammen til hårde plader. Marihuana er de tørrede topskud og kaldes populært pot eller græs (7). Tetrahydrocannabinol (THC) er det aktive stof, der udløser rusen. Det deponeres i kroppens fedtvæv, hvorfra det gradvist frigives. I hjernen binder THC sig til specifikke cannabinoide receptorer. Længerevarende brug af cannabis medfører en række bivirkninger, som primært stammer fra effekten på centralnervesystemet, og kan omfatte sløvhed, rastløshed, søvnløshed, hukommelsesbesvær, indlæringsbesvær, depression og psykotiske reaktioner (5). Studier har vist, at et langvarigt brug af cannabis er forbundet med en øget forekomst af orale symptomer og mundslimhindeforandringer/-lidelser, hvoraf hyperkeratoser, leukoedem, høj forekomst af Candida albicans, oral candidose samt sviende, brændende fornemmelse i mundslimhinden er blandt de hyppigste (5,8,9). Tidligere studier har rapporteret om en mulig sammenhæng mellem hashrygning (marihuana) og øget risiko for udvikling af oro-faryngeal cancer (5), men en nyere meta-analyse understøtter ikke denne sammenhæng (10). En forklaring på den øgede risiko for udvikling af cancer kan være, at nogle misbrugere af cannabis også har et stort tobaks- og alkoholforbrug, der er forbundet med øget risiko for oral cancer. Rygere af cannabis klager desuden hyppigt over fornemmelse af tør mund, xerostomi, men det er uklart, om selve spytproduktionen er påvirket. Det er vist, at cariesforekomsten er høj hos cannabis-brugere, men den mest sandsynlige forklaring vurderes at være et højere sukkerindtag og en mindre optimal mundhygiejne end hos kontrolgruppen, foruden kortvarig hyposalivation udløst af TCH (5,11). I et nyere epidemiologisk studie er der påvist en sammenhæng mellem et hyppigt ”rekreationelt” brug af cannabis (rygning) og forekomst af fordybede pocher, øget klinisk fæstetab samt forekomst af mere alvorlig marginal parodontitis, også efter korrektion for øvrige risikofaktorer herunder demografiske faktorer, alkohol og tobaksTANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

forbrug, diabetes mellitus og tidligere parodontal behandling (12). Dette understøtter et tidligere studie, der fandt, at rygere af marihuana har en syv gange øget risiko for at udvikle parodontitis end ikke-rygere (13). Langvarigt brug af cannabis er endvidere fundet associeret til udvikling af gingivale hyperplasier (5,9). Koncentrationen af THC i hash er steget de senere år, og i 2015 var gennemsnittet af THC på 28 % og således betydeligt højere end tidligere (3). Det er endnu uklart, om det vil medføre flere orale manifestationer. Amfetamin Amfetamin virker stimulerende på centralnervesystemet. Det kaldes også populært for speed, idet det udløser en følelse af overskud, energi, eufori og selvtillid. Amfetamin findes som pulver og piller og indtages nasalt (sniffes), peroralt, injiceres intravenøst eller ryges. Metamfetamin er en variant af amfetamin, som virker kraftigere og længere. Amfetamin-derivatet MDMA (3,4-methylendioximetamfetamin), der populært kaldes for ecstasy, findes som pulver i kapsler eller som piller med forskellige former, farver og logoer (14). Koncentrationen af det aktive stof kan variere betydeligt, og pillerne er ofte tilsat andre stoffer som amfetamin, amfetaminderivater, koffein, efedrin og ketamin. Omtrent 6 % af de 16-20-årige har prøvet amfetamin, og 3 % har prøvet ecstasy (2). Gentaget og længerevarende brug medfører en række bivirkninger, som omfatter søvnløshed, rastløshed, angst, hallucinationer, paranoide vrangforestillinger, depression, forhøjet blodtryk og vægttab. Livstruende komplikationer indbefatter hypertermi, hyponatriæmi og leversvigt. Indtagelse af amfetamin øger frigivelsen af transmitterstofferne dopamin, serotonin og noradrenalin fra de postsynaptiske neuroner. Ud over følelsen af velvære og eufori er den mest markante effekt af amfetamin en aktivering af det sympatiske nervesystem, der medfører dilaterede pupiller, spændinger i kæben, kvalme, rystelser, svedeture, hypertension og takykardi (14). Det er derfor vigtigt at udvise forsigtighed ved brug af lokalanalgesi med adrenalin og evt. helt undlade dette i forbindelse med tandbehandling af patienter med kendt brug af amfetamin eller patienter, som mistænkes for at bruge amfetamin/amfetaminderivater, pga. risikoen for kardiovaskulære komplikationer. Der er rapporteret mundslimhindeforandringer som fx ulcerationer og vævsnekroser efter lokal applikation af amfetamin på slimhinden. Endvidere kan amfetamin medføre nedsat spytsekretion, og 70-95 % af de personer, der regelmæssigt indtager amfetamin/amfetaminderivater, klager over xerostomi (15,16). Den xerogene effekt skal angiveligt tilskrives frigivelse af noradrenalin, der binder sig til alfa-adrenerge receptorer i hjernen og derved virker hæmmende på salivationscentret i medulla oblongata (17). Den nedsatte spytsekretion, lavere pH i spyttet og forringede bufferkapacitet er væsentlige forklaringer på, at et langvarigt brug af amfetamin/amfetaminderivater medfører dét, der populært kaldes ”meth mouth”, dvs. en tilstand med |

951 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Oral sygdom og illegale rusmidler Cannabis (marihuana, hash og hasholie)

Amfetamin (herunder MDMA, ecstacy)

Kokain

Opioider

Tænder

Øget cariesforekomst (5,11)

Øget cariesforekomst (”meth mouth”) Tanderosion Bruksisme Tandslid (4,18,19)

Øget cariesforekomst Tanderosion Bruksisme Tandslid (6,22)

Øget cariesforekomst (4)

Parodontium

Øget forekomst af marginal parodontitis (12,13)

Øget forekomst af parodontal sygdom (19,20)

Øget forekomst af marginal parodontitis Gingivale retraktioner i relation til lokal applikation (25-27)

Øget forekomst af marginal parodontitis (4)

Gingivale hyperplasier (5,9) Spytsekretion

THC kan udløse kortvarig hyposalivation

Nedsat spytsekretion (16,17)

Nedsat stimuleret helspytsekretion hos hhv. 42,5 % og 15 % (24)

Nedsat helspytsekretion (4)

Mundslimhinder

Hyperkeratoser Leukoedem Høj forekomst af Candida albicans Oral candidose (5,8,9)

Ulcerationer og vævsnekroser efter lokal applikation (15)

Øvre luftveje: næseblødning, sårdannelser i næseslimhinden, kronisk sinusitis og rhinitis 5% har perforation af det nasale septum, undertiden med perforation til ganen (22)

Oral candidose (4,27)

Symptomer

Sviende, brændende fornemmelse i mundslimhinden og xerostomi (5,8)

Xerostomi Temporomandibulære symptomer Nedsat gabeevne og undertiden trismus (4,15,16)

Xerostomi (24)

Xerostomi (4)

Tabel 1. Oversigt over orale sygdomstilstande og symptomer, som er fundet relateret til langvarigt brug og misbrug af cannabis, amfetamin, kokain og opioider. Table 1. Overview of oral disease conditions and symptoms found related to long-term use and abuse of cannabis, amphetamine, cocaine and opioids.

høj cariesaktivitet og store carieslæsioner, som sædvanligvis debuterer på overkæbeincisivernes facialflader (4,18). Andre medvirkende faktorer er øget indtagelse af kulhydrater (pga. craving), sodavand (pga. tørst) og insufficient mundhygiejne. Det er vist, at brugere af metamfetamin (især hos intravenøse brugere) har dobbelt så mange ubehandlede cariesangreb og fire gange større carieserfaring sammenlignet med kontrolpersoner (19). Udover caries synes langvarigt brug af metamfetamin også at være forbundet med en øget forekomst af parodontal sygdom, tanderosion og tandtab (18,20). Det er endvidere vist, at metamfetaminbrugere har øget forekomst af bruksisme, temporomandibulære problemer og øget tandslid (15,16), som kan |

952 |

være relateret til den øgede aktivering af det sympatiske nervesystem. Kokain Kokain er et psykoaktivt alkaloid, som udvindes af bladene fra kokaplanten Erythroxylon coca. Virkningsmekanismen er den samme som for amfetamin, dvs. at stoffet øger niveauet af noradrenalin, dopamin og serotonin i de postsynaptiske neuroner. Virkningen er dog lidt kraftigere end for amfetamin, men varer kortere tid. Desuden har kokain en lokalanalgetisk effekt. Kokain er typisk et hvidt pulver, der kan sniffes gennem næsen, spises, drikkes, injiceres intravenøst eller ryges (populært betegnet crack). Forgiftning kan være dødelig pga. kramper, ånTANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Euforiserende stoffer og mundhulen | VIDENSKAB & KLINIK

dedræts- eller hjertesvigt. Ved regelmæssigt brug kan kokain medføre angst, anspændthed, depression og paranoia, og længerevarende brug kan udløse en egentlig psykose, præget af vrangforestillinger samt kognitive forstyrrelser, respiratoriske og kardiovaskulære problemer (21). Over 50 % af de personer, der sniffer kokain, har tilbagevendende næseblødning, sårdannelser i næseslimhinden, kronisk sinusitis og rhinitis (22). Hos omtrent 5 % af misbrugerne af kokain ses perforation af det nasale septum, hvilket medfører forandring af næsens form, kaldet saddelnæse. I visse tilfælde involverer perforationen også ganen. Endvidere har brugere af kokain en øget forekomst af bruksisme samt tandslid og tanderosion (22). Et studie har vist, at den stimulerede helspytsekretion ikke er nedsat, men at pH i spyttet er lav (23), mens et nyere studie finder betydelig reduceret og reduceret stimuleret helspytsekretion hos hhv. 42,5 % og 15 % brugere af kokain (crack) (24). Endvidere oplyste 65 % af kokainbrugerne at være generet af xerostomi (24). Undersøgelser har tillige vist, at kokainmisbrugere har en øget forekomst af marginal parodontitis og desuden gingivale retraktioner i relation til lokal applikation af stoffet (25-27). Det er således vist, at brugere af kokain (crack) har en 3,44 gange øget risiko for at udvikle marginal parodontitis end personer, der ikke bruger kokain (25). Et andet studie finder dog ingen statistisk sammenhæng ved korrektion for alder (≥ 35 år) og plakindeks (26). Endelig er der i et nyere tværsnitsstudie fundet en 3,65 gange større risiko for caries hos mænd med et aktivt kokain-/crackmisbrug end hos ikke-misbrugere (6). Opioider Opioider, herunder bl.a. morfin, heroin, metadon og kodein, virker sedativt og analgetisk. De fremstilles af opiumvalmuens saft. Der findes også syntetiske stoffer, der virker på samme måde, fx metadon. Hvid heroin er et hvidligt pulver, der er vandopløseligt og sniffes ind gennem næsen eller injiceres. Brun heroin ryges sædvanligvis, men kan også opløses i syre og injiceres intravenøst. Heroin er blevet mindre udbredt blandt unge de seneste 10 år. Under 1 % af de 16-20-årige har prøvet heroin (2). Komplikationer til misbrug af opioider er afhængighed, depression og en stor risiko for overdosis. Hvis stoffet injiceres, er der endvidere en stor risiko for skader på blodkarrene, risiko for smitte med HIV samt alvorlige infektionssygdomme som hepatitis. Hos brugere og misbrugere af opioider ses en øget forekomst af xerostomi og nedsat (ustimuleret) helspytsekretion, og som konsekvens heraf en øget cariesaktivitet, flere tandrestaureringer og flere mistede tænder (4). Desuden er forekomsten af marginal parodontitis øget, og der ses flere infektioner i mundhulen, herunder oral candidose (4,27). Hos misbrugere, der injicerer heroin, ses tillige ofte følger af hepatitis og HIV-infektioner. Den ofte betydeligt reducerede spytsekretion bidrager tillige med insufficient mundhygiejne, mangelfuld ernæring, indtagelse af sukkerholdige fødeemner/drikke, tandlægeskræk og dårlig økonomi til den øgede forekomst af orale sygdomme. TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

KLINISK RELEVANS Brug og misbrug af legale og illegale euforiserende stoffer er udbredt i Danmark og kan påvirke tænder og mundslimhinden på forskellige måder, både direkte og indirekte (Tabel 1). Tandlæger skal være opmærksomme på, at et brug eller misbrug af euforiserende stoffer kan ligge til grund for orale symptomer og sygdomstilstande, der

ikke kan forklares med sædvanlige årsager. Endvidere er det tandlægers opgave at informere patienter om potentielle orale skadevirkninger ved misbrug af euforiserende stoffer. Såfremt patienten har et stofmisbrug, kan man også henvise patienten til kommunens misbrugscenter med henblik på behandling af misbruget.

Svampe Nogle svampe indeholder stoffet psilocybin, der er et hallucinogen, som virker på samme måde som LSD. Ca. 2% af de 16-20-årige har prøvet disse svampe (2). Svampe med psilocybin kan spises eller drikkes i te. Indholdet af psilocybin varierer meget, og derfor er rusen vanskelig at styre. Undersøgelser tyder på, at unge, der bruger psilocybinsvampe, ofte har et forbrug af flere forskellige stoffer, og at brugen sædvanligvis er begyndt med alkohol og hash (28).

Faktaboks Euforiserende stoffers forskellige virkemåde Euforiserende stoffer er betegnelsen for en række psykoaktive, narkotiske og illegale stoffer med forskellig virkemåde: • Stoffer med sedativ virkning fx hash, heroin, ikke lægeordineret brug af benzodiazepiner og organiske opløsningsmidler. • Stoffer med stimulerende og opkvikkende virkning fx amfetamin, kokain og ecstasy. • Hallucinogene stoffer fx LSD, meskalin og psilocybinsvampe. Hovedparten, mere end 200 stoffer, er omfattet af narkotikalovningen. En stor del finder også legal anvendelse som lægemidler. Hvis et stof er omfattet af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer, må man som privatperson ikke modtage eller besidde stoffet, medmindre det er udskrevet på recept som et lægemiddel.

|

953 |


VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT (ENGLISH) Illegal drugs and the oral cavity It is well known that an extensive use and abuse of legal substances like alcohol and tobacco may have serious consequences for the general and oral health. Likewise, long-term use and abuse of illegal drugs like cannabis, amphetamine, cocaine and ecstasy may also be related to significant health problems, including increased risk of developing dental caries, dental erosion, periodontitis, xerostomia, salivary gland hypofunction and brux-

ism. Moreover, use and abuse of illegal drugs is often associated with abuse of legal drugs which aggravates the negative consequences for the health. Cannabis is the most commonly used illegal drug worldwide, and in Denmark, the use of cannabis has been increasing during the past few years, especially among adolescents and those adults below 25 years. The present paper focuses on how some of the most commonly abused illegal drugs can affect the oral health.

Litteratur 1. UNITED NATIONS OFFICE ON DRUGS AND CRIME. World Drug Report 2016. (Set 2017 august). Tilgængelig fra: URL: http://www. unodc.org/doc/wdr2016/WOR LD_DRUG_REPORT_2016_web. pdf 2. SUNDHEDSSTYRELSEN. Narkotikasituationen i Danmark 2016. (Set 2017 august). Tilgængelig fra: URL: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2016/~/media/07101779E755 4638B36EEDBC00234590.ashx. 3. EUROPEAN SCHOOL SURVEY PROJECT ON ALCOHOL AND OTHER DRUGS. (Set 2017 august). Tilgængelig fra: URL: http://www. espad.org/sites/espad.org/files/2012ESPAD-Impact-Survey.pdf. 4. van Zyl AW. Substance abuse and oral health: an overview. SADJ 2014;69:10-4. 5. Cho CM, Hirsch R, Johnstone S. General and oral health implications of cannabis use. Aust Dent J 2005;50:70-4. 6. Cury PR, Oliveira MG, de Andrade KM et al. Dental health status in crack/cocaine-addicted men: a cross-sectional study. Environ Sci Pollut Res Int 2017 Mar; 2:7585-90. 7. Ashton CH. Pharmacology and effects of cannabis: a brief review. Br J

|

954 |

Psychiatry 2001;178:101-6. 8. Darling MR, Arendorf TM, Coldrey NA. Effect of cannabis use on oral candidal carriage. J Oral Pathol Med 1990;19:319-21. 9. Rawal SY, Tatakis DN, Tipton DA. Periodontal and oral manifestations of marijuana use. J Tenn Dent Assoc 2012;92:26-31. 10. de Carvalho MF, Dourado MR, Fernandes IB et al. Head and neck cancer among marijuana users: a meta-analysis of matched casecontrol studies. Arch Oral Biol 2015;60:1750-5. 11. Schulz-Katterbach M, Imfeld T, Imfeld C. Cannabis and caries – does regular cannabis use increase the risk of caries in cigarette smokers? Schweiz Monatsschr Zahnmed 2009;119:576-83. 12. Shariff JA, Ahluwalia KP, Papapanou PN. Relationship Between Frequent Recreational Cannabis (Marijuana and Hashish) Use and Periodontitis in Adults in the United States: National Health and Nutrition Examination Survey 2011 to 2012. J Periodontol 2017;88:273-80. 13. Thomson WM, Poulton R, Broadbent JM et al. Cannabis smoking and periodontal disease among young adults. JAMA 2008;299:525-31.

14. Richards J, Laurin E. Toxicity, methamphetamine. StatPearls [Internet]. Treasure Island: StatPearls Publishing 2017. 15. McGrath C, Chan B. Oral health sensations associated with illicit drug abuse. Br Dent J 2005;198:159-62. 16. Rommel N, Rohleder NH, Koerdt S et al. Sympathomimetic effects of chronic methamphetamine abuse on oral health: a cross-sectional study. BMC Oral Health 2016;16:59. 17. Götrick B, Giglio D, Tobin G. Effects of amphetamine on salivary secretion. Eur J Oral Sci 2009;117:218-23. 18. Rommel N, Rohleder NH, Wagenpfeil S et al. The impact of the new scene drug “crystal meth” on oral health: a case-control study. Clin Oral Investig 2016;20:469-75. 19. Shetty V, Harrell L, Clague J et al. Methamphetamine Users Have Increased Dental Disease: A Propensity Score Analysis. J Dent Res 2016;95:814-21. 20. Shetty V, Harrell L, Murphy DA et al. Dental disease patterns in methamphetamine users: Findings in a large urban sample. J Am Dent Assoc 2015;146:875-85. 21. Boghdadi MS, Henning RJ. Cocain: pathophysiology and clinical toxicology. Heart Lung 1997;26:466-83.

22. Brand HS, Gonggrijp S, Blanksma CJ. Cocaine and oral health. Br Dent J 2008;204:365-9. 23. Woyceichoski IE, Costa CH, de Araújo CM et al. Salivary buffer capacity, pH, and stimulated flow rate of crack cocaine users. J Investig Clin Dent 2013;4:160-3. 24. Antoniazzi RP, Sari AR, Casarin M et al. Association between crack cocaine use and reduced salivary flow. Braz Oral Res 2017;31:e42. 25. Antoniazzi RP, Zanatta FB, Rösing CK et al. Association among periodontitis and the use of crack cocaine and other illicit drugs. J Periodontol 2016;87:1396-1405. 26. Cury PR, Oliveira MG, Dos Santos JN. Periodontal status in crack and cocaine addicted men: a crosssectional study. Environ Sci Pollut Res Int 2017;24:3423-9. 27. Kayal RA, Elias WY, Alharthi KJ et al. Illicit drug abuse affects periodontal health status. Saudi Med J 2014;35:724-8. 28. Licht CL, Christoffersen M, Okholm M et al. Simultaneous polysubstance use among Danish 3,4-methylenedioxymethamphetamine and hallucinogen users: combination patterns and proposed biological bases. Hum Psychopharmacol 2012;27:352-63.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


VÆRDIEN LIGGER I DETALJEN Her er den nye XO FLEX – et nyt medlem af XO unit-familien. Med tanke på de legendariske Flex units præsenterer vi hermed XO FLEX. En unit, der er baseret på mere en 65 års erfaring, produktudvikling og kontinuerlig forbedring af alle detaljer. En unit, der giver dig fuld fleksibilitet, når du udfører kvalitetsbehandlinger. Få mere at vide på xo-care.com.

EXTRAORDINARY DENTISTRY


VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

ABSTRACT

Effekt af tandplejetilbud til rusmiddelafhængige Formålet med denne undersøgelse var at undersøge effekten af et tandplejetilbud til rusmiddelafhængige i Sør-Rogaland. Tilbuddet var gratis for rusmiddelafhængige, som havde været under rehabilitering i minimum tre måneder. Vores viden om tandsundheden blandt rusmiddelafhængige i Norge er begrænset. Den orale sundhed er ofte forsømt blandt personer med rusmiddelproblemer, og tænderne er i dårlig forfatning. Ætiologien kan være sammensat; men dårlig mundhygiejne og mangelfuld kost med højt kulhydratindhold kan være vigtige årsager. Endvidere har flere afhængige en generelt dårlig sundhedstilstand, og indtag af rusmidler fører ofte til nedsat spytsekretion. For at kompensere for dette vælges ofte søde kulsyreholdige læskedrikke. Summen af disse faktorer kan føre til caries og syreskader på tænderne. Undersøgelsen blev udført af én tandlæge, som også stod for den kliniske behandling af patienterne. Behandlingen var tredelt og bestod i Fase 1 af en spørgeskemaundersøgelse med anamnese, diagnostik af tænder og mundhule, oplæring i egenomsorg og eventuelt akut behandling. Derefter en Fase 2 med konserverende tandbehandling og til slut en Fase 3 med protetisk behandling for de patienter, som havde behov for dette. Resultat­ erne viste, at mere end halvdelen af studiegruppen (56,7 %) gennemførte den konserverende del af behandlingen, som bestod i fjernelse af rodstumper, behandling af udtalt parodontitis, rodbehandlinger og fyldningsterapi samt langtidsprovisorier.

Henvendelse til førsteforfatter: Jan Ingve Helvig, email: jan.ingve.helvig@tksor.no

|

956 |

Har gratis tandpleje­ tilbud til rusmiddelafhængige haft den forventede effekt? En retrospektiv kohorteundersøgelse Jan Ingve Helvig, tandlæge, Tannhelsetjenestens kompetansesenter Vest/ Rogaland, senere leder Tannhelsetjenestens kompetansesenter Sør. Thorbjörg Jensdottir,tandlæge, ph.d., Executive MBA, Tannhelsetjenestens kompetansesenter Vest/Rogaland, senere CEO IceMedico Ltd. Trond Storesund, tandlæge, ph.d. og specialist i oral protetik, Tannhelsetjenestens kompetansesenter Vest/Rogaland. Artiklen er oprindeligt publiceret i Den Norske Tannlegeforenings Tidende 2017;127:774-80.

R

usmiddelafhængighed er et alvorligt samfundsproblem, som i kombination med psykiske lidelser kan føre til reduceret levealder (1). Denne kombination af rusmidler og psykiske lidelser benævnes i dag ROP-lidelser. Tidlig­ ere brugte man betegnelsen dobbeltdiagnose, da tilstandene ofte blev vurderet og behandlet separat (2). Rusmiddelafhængighed er ikke nogen sjælden tilstand. ”BrukerPlan” er et værktøj for norske kommuner, som ønsker at kortlægge omfanget og karakteren af den kendte rusmiddelproblematik i kommunen. Blandt 201 kommuner blev der i 2014 fundet en forekomst på 7,5 per 1.000 indbyggere over 18 år (3). Fra 2005 modtog rusmiddelafhængige i heldøgnsrehabilitering vederlagsfri tandbehandling. Året efter blev de, som havde takket ja til et kommunalt hjælpetiltag, omfattet af tilbuddet, og først i 2008 blev patienter under substitutionsbehandling (LAR) officielt inkluderet. Studier har vist, at forekomsten af sygdomme i relation til tænd­erne er større blandt individer med rusproblemer end blandt en sammenlignelig gruppe i befolkningen uden rusmiddelrelaterede problemer (4,5). Cariesætiologi i forbindelse med omfattende stofmisbrug kan tilskrives nedsat spytsekretion, manglende mundhygiejne og et højt konsum af raffineret sukker i form af kulsyreholdige læskedrikke og usunde madvarer (6). Nedsat spytsekretion som en følgetilstand til misbrug af metamfetamin kan skyldes en central hæmning af alfa 2 –receptorer i hjernen samt en generel dehydrering (7). EMNEORD Sammenlignet med andre europæiske lande er der i Norge en stor andel injektionsmisbrugere. Blandt Drug addicts; dental health disse ligger Norge som nummer to på listen over antal service; dental overdosisdødsfald pr. indbygger (8). Tandsundheden care; outcome blandt norske rusmiddelafhængige er dårligt belyst. assessment TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Tandplejetilbud til rusmiddelafhængige | VIDENSKAB & KLINIK

To undersøgelser fra Oslo har beskrevet tandsundheden blandt heroinmisbrugere og patienter med ROP-lidelse (8,9). I Sør-Rogaland var der i perioden 2006 - 2015 ansat en tandlæge med særligt ansvar for behandling af rusmiddelafhængige patienter. Information om denne patientgruppe kan give ny information om tandsundheden blandt rusmiddelafhængige i Norge. Formålet med denne artikel var at beskrive tandsundheden blandt rusmiddelafhængige patienter, afdække eventuelle forskelle blandt de rusmiddelafhængige samt afdække effekten af det tandplejetilbud, der blev givet til en gruppe rusmiddelafhængige under afvænning og/eller rehabilitering over en periode på syv år. Materiale og metode Studiepopulationen var patienter henvist til Den offentlige tandhelsetjeneste fra specialisthelsetjenesten og kommunerne i Sør-Rogaland (området omkring Stavanger, o.a.). Desuden kunne frivillige organisationer, som havde indgået driftsaftale med specialisthelsetjenesten, henvise. Det totale antal patienter, som blev inkluderet, var 592. Gennemsnitsalderen var 38 år (standardafvigelse 10 år; laveste18, højeste 68 år). Patientdata var tilgængelige i et elektronisk patientsystem (OPUS Dental). Én og samme tandlæge (JIH) undersøgte og behandlede alle patienterne på Rogaland specialisttandklinik / Tandhelsetjenestens kompetencecenter Vest, afdeling Rogaland. En betingelse for at blive inkluderet i undersøgelsen var, at patientjournalen var fuldstændig nok til at kunne give relevant information. Patienter, som valgte ikke at være åbne om deres misbrug over for tandlægen, eller patienter, som var blevet behandlet af tand­ lægen af andre grunde end rusmiddelproblematik, blev ekskluderet fra undersøgelsen. Behandlingen blev inddelt i tre faser med henblik på at kunne fastslå succesraten (Fig. 1). Fase 1 blev defineret som anamnese: information omkring patientens misbrugshistorik, hvor typer af rusmidler, psykisk tilstand og generel helbredstilstand blev noteret. Røntgenundersøgelse, klinisk undersøgelse med diagnoser og behandlingsplan, eliminering af akut infektion suppleret med stabile provisorier, instruktion i mundhygiejne og almen kostvejledning indgik ligeledes under Fase 1. Fase 2 omfattede konserverende behandling af tænder og blødtvæv samt opfølgning på evnen til egenomsorg. Fase 3 omfattede protetisk erstatning af mistede tænder for de patienter, der havde behov herfor. Protetisk behandling bestod af både faste og aftagelige proteser. Klinisk erfaring, skøn og prognosevurderinger blev lagt til grund for valg af løsninger. I samråd med de fagligt ansvarlige blev der lagt en yderst konservativ linje med hensyn til implantatforankret protetik. ”Færdigbehandlet indtil videre” blev brugt som afsluttende kommentar i patientjournalen. Patientkooperation, medicinsk funktion og behandlingskapacitet var parametre, som styrede længden af behandlingsfaserne. Brug af fluor i form af standarddosering (tandpasta med 1.500 ppm fluor 2 gange daglig) i forbindelse med tandbørstning blev anbefalet tidligt i behandlingsforløbet. TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

Behandlingsfaser Fase 1 Indhentning af information og anamnese, røntgen­ billeder og klinisk undersøgelse med diagnoser og behandlingsplan, eliminering af akut infektion suppleret med stabile provisorier, instruktion i mundhygiejne og kostvejledning (n = 592).

Fase 2 Caries-, endodontisk – og parodontal behandling, hygiejneopfølgning (n = 503).

Fase 3 Protetisk rehabilitering (n = 237).

Fig. 1. Behandlingsfaser for rusmiddelafhængige som grundlag for effektmål. Fig. 1. Treatment stages for drug addicts as a basis for the outcomes.

Patienterne blev kategoriseret i fire grupper efter henvisende instans (specialisthelsetjeneste, kommune eller institution med rammeaftale) og hvilken information, der forelå ved indskrivningen (baseline): L: Rusmiddelafhængige under substitutionsbehandling (LAR) K1: Rusmiddelafhængige som modtog kommunale tilbud C1: Rusmiddelafhængige som havde opholdt sig i institution i mere end tre måneder K2: Rusmiddelafhængige med psykiske og misbrugsrelaterede problemer. Kategori C1 har lovkrav på tandplejetilbud og består hovedsagelig af yngre individer, som gennemgår medicinsk rehabiliterende behandling gennem specialisthelsetjenesten. Denne behandling kan strække sig fra tre måneder op til to år. Kategorierne L og K1 har fået et ikke-lovpålagt tilbud via et tværpolitisk budgetforlig i Stortinget. Kategori L har tidligere været en homogen gruppe, men er i den senere tid i større grad kommet til at blive integreret i kategorien C1 ud fra nye rusmiddelpolitiske strategier. Kategori K2 er en hybrid, som ikke er så let at kategorisere i offentlige protokoller, men som ofte er blevet behandlet gennem et samarbejde mellem specialisthelsetjenesten og større og mere resursestærke kommuner. Alle undersøgelser blev udført på et og samme sted under standardmetodik. Røntgenundersøgelse blev foretaget ved hjælp af bite-wings og periapikale optagelser. Panoramarøntgen blev relativt hyppig benyttet som et supplement. Caries blev registreret på en skala fra 1-5 som indeholdt i Opus patientjournalen. Cariesprævalensen (D3MFT/S) blev udtrukket fra journalprogrammet. |

957 |


VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

D3MFT

Forskelle mellem henvisningsgrupper

Patientkategori Fig. 2. Patientkategorier med tilhørende D3MFT-værdier. Boksene indeholder de midterste 50 % af observationerne, hvor øvre og nedre grænse er henholdsvis 75 %- og 25 %-fraktilen. Stregen tværs over boksen betegner medianen. Stregerne opad og nedad angiver maksimums- og minimumsværdierne. Cirklen ved K1 angiver en ekstremværdi. (L: rusmiddelafhængige under substitutionsbehandling (LAR); K1: rusmiddelafhængige som modtog kommunale tilbud; C1: rusmiddelafhængige som opholdt sig i institution i mere end tre måneder; K2: rusmiddelafhængige med psykiske og rusmiddelrelaterede problemer). Fig. 2. Patient categories and matching D3MFT values. The boxes shows 50% of the observations, where the upper and lower limits are 75%- and 25%-fractile. The line across the box shows the median. The vertical lines shows maximum- and minimum values. The circle at K1 indicates an extreme value (L: drug addicts under substitution treatmen (LAR); K1: drug addicts, whod received help from the municipality; C1: drug addicts, whos lived in an institution for more than three month; K2: drug addicts with psychological and drug-related probems).

Undersøgelsens grupper Kategori

Observeret gennemsnit

95% konfidensinterval

Median

Justeret gennemsnit

95% konfidensinterval

K1

19,30

(18,51 , 20,10)

20

18,063

(17,217 , 18,908)

C1

14,34

(13,09 , 15,58)

15

15,929

(14,883 , 16,976)

K2

16,44

(14,50 , 18,38)

16

18,336

(16,630 , 20,043)

L

19,26

(18,51 , 20,00)

20

19,169

(18,415 , 19,923)

Tabel 1. Tandstatus fordelt på kategorier af undersøgelsespopulationen. Observerede og estimerede alders- og kønsjusterede gennemsnit af variablen DMFT. Table 1. Dental status for the different study groups. Observed and estimated age and gender adjusted average of the variable DMFT. |

958 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Tandplejetilbud til rusmiddelafhængige | VIDENSKAB & KLINIK

Post hoc sammenligninger

KLINISK RELEVANS

Kategori

SIDAK, ujusteret

SIDAK, justeret

K1 vs. C1

P = 0,012

P < 0,001

K1 vs, K2

P= 1,000

P = 0,031

K1 vs, L

P = 0,247

P = 1,000

C1 vs, K2

P = 0,084

P = 0,260

C1 vs, L

P < 0,001

P < 0,001

K2 vs, L

P = 0,942

P = 0,310

Tabel 2. ANOVA Post hoc P-værdier relateret til fire kategorier af undersøgelsespopulationen efter korrigering for alder og køn. Multipel sammenligning; Sidak post hoc analyse påviser forskelle mellem kategorier af undersøgelsespopulationen forklaret ved P-værdier. Table 2. ANOVA Post hoc P-values related to the four study groups after corrections for age and gender. Multiple comparisons; Sidak post-hoc analysis detects the differences between the study groups shown by the P-values.

Alle patienterne havde adgang til individuel hygiejneinstruktion i Fase 1. Indiceret motivation og remotivation blev udført i Fase 2 og i Fase 3. Data blev analyseret med et statistikprogram (SPSS, IBM, version 21). Resultater blev præsenteret som gennemsnit og standardafvigelse, hvor t-test blev brugt til sammenligning af undergrupper af populationen. Variansanalyse (ANOVA) med Sidak post hoc analyse blev anvendt til påvisning af gruppeeffekt med hensyn til tandsundhed. Niveauet for statistisk signifikans blev sat til P < 0,05. Undersøgelsen blev af den regionale etiske komite karakteriseret som en kvalitetssikringsstudie (2013/607/REK sør-øst A). Resultater Det totale antal patienter, der indgik i undersøgelsen, var 592, heraf 428 mænd (72 %) og 162 kvinder (28 %). Gennemsnitsalderen var 38 år. Succesraten blev beregnet som den andel af patienterne, der gennemførte en behandlingsfase uden længevarende afbrud. For Fase 1 fuldførte 94,4 %, hvoraf 8,3 % var uden aktiv caries ved baseline. For gennemførelse af Fase 2 blev der observeret en succesrate på 56,7 %, mens succesraten for Fase 3 var på 83,5 %. Halvdelen af undersøgelsespopulationen (296 patienter) gennemførte behandlingen i løbet af et år. Resten af patienterne behøvede længere tid for at få fuldført deres behandling. Cirka 10 % af undersøgelsespopulationen fortsatte med tandlægebesøg i op til fire efterfølgende år. Det gennemsnitlige D3MFT-indeks for denne population var 18,0 (95 % konfidensinterval 17,5 – 18,5). Medianen var 19,0. Det beregnede gennemsnitlige D3MFT var 18,1 for K1, 15,9 for C1, 18,3 for K2 og 19,2 for L (Tabel 1). Variansanalyse (ANOVA) viste statistisk signifikant forskel mellem henvisningsgrupperne (P < 0,001) på D3MFT-værdierne (Fig. 2), også efter justering for alder og køn. Post-hoc sammenligninger (Tabel 2) afslørede statistisk signifikante TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

•  Over halvdelen af patienterne med rusmiddelproblemer under rehabilitering gennemførte den konserverende del af tilbuddet. •  De forskellige henvisningskategorier fremviste signifi-

kante forskelle i cariesforekomst. •  Cariesforekomsten korresponderede med fund hos tilsvarende populationer i Oslo og Danmark.

forskelle mellem rusmiddelafhængige, som opholdt sig i institution i mere end tre måneder (C1), og rusmiddelafhængige, som modtog kommunale tilbud (K1), og mellem C1 og rusmiddelafhæng­ige under substitutionsbehandling (L). Den observerede ikke-justerede forskel mellem rusmiddelafhængige med psykiske og misbrugsrelaterede problemer (K2) og kategorierne K1 og L var derimod ikke længere til stede. D3MFS viste et gennemsnit på 46,8 (95 % konfidensinterval 45,1 - 48,6; median 49,0). D3MFT var 18,1 for mænd og 17,8 for kvinder. Undergrupperne heroin, amfetamin, cannabis, ecstasy og alkohol viste signifikant højere D3MFT- værdier sammenlignet med den resterende studiepopulation (Tabel 3). Også andre undergrupper som patienter med hepatitis C virusinfektion (HCV), HIV-infektion, mentale lidelser og lungesygdom viste signifikant højere D3MFT-værdier sammenlignet med den resterende studiepopulation. Noget overraskende var det, at kun 63,9 % af patienterne angav, at de var rygere. Af disse havde ti procent obstruktiv lungesygdom. Mere end halvdelen af patienterne (58,6 %) havde HCV infektion, og af disse havde ti procent gennemgået antiviral behandling med interferoner. Næsten halvdelen af populationen (44,9 %) rapporterede symptomer, som var relateret til mentale problemer eller mental sygdom, og som de fik medicin imod. Over en periode på fire år var der 20 %, som undlod at møde op til aftaler. Diskussion Blandt 592 patienter med rusmiddelafhængighed var succes­ raten, målt som andelen af patienter, som startede og fuldførte behandlingsfase 2, på 56,7 %. Af dem, som derefter påbegyndte en protetisk rehabilitering (Fase 3), var der 83,5 %, som fuldførte. I tallene er der ikke justeret for en mortalitetsrate på 5,7 %. Gratis tandbehandling for denne patientgruppe kan have været et vigtigt skridt mod bedre livskvalitet og social inkludering hos mennesker, som har takket ja til rehabilitering eller andre tiltag for at imødegå deres rusmiddelproblemer. Vores definition på succesrate blev valgt for at kunne måle på den behandlingsproces, som foregik, selv om det ikke repræsenterer en reel form for succes. Allerede for 30 år siden blev der i en tilsvarende population fundet en gennemsnitlig ­DMFT-værdi på 18,3, som var omtrent det dobbelte af |

959 |


VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

Tandstatus - DMFT Kategori Køn Mand Kvinde HCV infektion Ja Nej Antiviral behandling Ja Nej HIV positiv Ja Nej Dødelig udgang Ja Nej Mentalt ubehag Ja Nej ADHD Ja Nej Rygning Ja Nej Lungesygdom Ja Nej Heroin Ja Nej Amfetamin Ja Nej Opioid Ja Nej Cannabis Ja Nej Kokain Ja Nej Ecstacy Ja Nej Pillemisbrug Ja Nej Alkohol Ja Nej

DMFT gennemsnit

SD

428 (72,3) 164 (27,7)

18,1 17,8

6,3 6,7

347 (58,6) 245

18,9

5,9 6,8

35 (5,9) 557

19,9 17,9

6,4 6,1

9 (1,5) 583

23,3 17,9

6,4 5,2

34 (5,7) 558

19,8 17,9

6,4 5,7

266 (44,9) 326

18,7 17,5

6,4 6,4

41 (6,9) 551

18,7 18

6,4 6,4

378 (63,9) 214

18,3 17,5

6,1 6,8

60 (10,1) 532

20,7 17,7

5,7 6,4

336 (56,8) 256

18,5 17,3

6,4 6,4

233 (39,4) 359

16,8 18,8

7 5,8

117 (19,8) 475

17,2 18,2

6,8 6,3

78 (13,2) 514

16 18,3

6,2 7

11 (1,9) 581

15,7 18,1

4,8 6,4

26 (4,4) 556

12,4 18,3

6,3 6,3

177 (29,9) 415

17,4 18,3

6,8 6,2

120 (20,3) 472

19,3 17,7

5,5 6,6

N

(%)

P-værdi 0,580

0,001

0,060

0,014

0,070

0,021

0,481

0,123

0,001

0,025

0,001

0,172

0,006

0,145

0,001

0,120

0,007

Tabel 3. Tandstatus (udtrykt ved DMFT) relateret til variable faktorer karakteristisk for undersøgelsespopulationen. P-værdier fra t-test, med Welch korrektion i tilfælde med heteroskedasticitet. Table 3. Caries experience (DMFT) related to different factors, which are characteristic for the study population. P-values from t-test with Welch correction in cases with heteroscedasticity. |

960 |

en ­sammenlignelig aldersgruppe i Danmark (10). Dette resultat er i overensstemmelse med vore fund og med en patientgruppe i Oslo (9). Patienter i medicinsk heldøgnsrehabilitering (C1) viste sig (korrigeret for alder) at have signifikant bedre tandstatus end patienter i substitutionsbehandling (LAR). Bør et sådant fund få betydning for professionelle og politiske prioriteringer? I løbet af undersøgelsesperioden er lægemiddelassisteret rehabilitering (LAR) gået fra at være en ikke-prioriteret gruppe til at inkluderes i behandlingstilbuddet. Socialmedicinske strategier har bidraget til, at gruppen ved afslutningen af undersøgelsesperioden fremstod mindre veldefineret. Dette fik først og fremmest betydning for kategorierne L (LAR) og C1 (døgnpatienter i mere end tre måneder). Substitutionsbehandling benyttet som skadereduktion i tilfælde med aktivt misbrug stiller tandlæger i en fagligt krævende rolle med betydeligt resurseforbrug. Retningslinjer for god klinisk praksis henstiller, at klinikere foretager prognosevurderinger i relation til valgt behandlingsplan. Det er kendt fra mange tidligere studier, at livet som rusmiddelafhængig kan medføre nedsat tandsundhed (Fig. 3). Kombinationen af manglende egenomsorg og højt indtag af kulhydrater vil over tid kunne med føre betydelig skade på tandstatus (4,6,7). Endvidere vil hyposalivation reducere forsvaret mod caries. Blandt stofmisbrugere i Oslo havde 30 % hyposalivation, og 62 % klagede over mundtørhed (9). Det fremgik af undersøgelsen, at afhængighed af narkotiske stoffer og/eller alkohol over tid medførte en stigning i caries­prævalens, især for grupper, som tog heroin, amfetamin, cannabis, ecstasy og alkohol. En anden patientkategori, som skiller sig ud, er ”rene” alkoholikere. I vores undersøgelse udgør denne gruppe 10 % og har en gennemsnitsalder på 59 år. I en sammenlignelig studie i det sydlige London angav 56 % at være alkoholmisbrugere (11), og cariesprævalensen (D3MFT) i undergruppen var 17,8, hvilket er ganske sammenfaldende med resultatet i vores population. I alt angav 20,3 % i vores population at misbruge alkohol. Cariesforekomsten steg, når alkohol og andre rusmidler blev kombineret. Det samme viste resultaterne fra det sydlige London (11). I vort materiale angav kun 63,9 % at ryge tobak. Det er et lavt tal sammenlignet med andre studier, som har fundet 81,6 – 100 % tobaksrygning blandt rusmiddelbrugere (4,11,12). Vi anser det ikke for sandsynligt, at resultatet skyldes ukorrekt rapportering ved spørgsmål om brug af nikotin. Et andet særpræg er hyppigheden af infektiøse sygdomme blandt rusmiddelafhængige. Især hepatitis C (58,6 %), men også HIV registreres i populationen og er associeret med sygdom i mundhulen (13,14). En oversigt over hepatitis C-tilfælde, som WHO har udgivet, anslår, at omkring 200 millioner mennesker er inficeret af virusTANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Tandplejetilbud til rusmiddelafhængige | VIDENSKAB & KLINIK

Et klinisk tilfælde

A

B

Fig. 3. Eksempel på rusmiddelafhængig patient før (A) og efter behandling, fyldningsterapi og delprotese i underkæben (B). Fig. 3. A drug addict patient before (A) and after treatment, with dental restorations and a partial denture in the under jaw (B).

set (15). Mennesker, som injicerer rusmidler er særligt udsatte (16), og WHO anslår, at disse udgør mellem 50 % og 90 % af tilfældene. Frekvensen af udeblivelse fra aftalte tider var 20 % i undersøgelsespopulationen, uden at det nødvendigvis medførte afbrydelse af behandlingen. Frafald i det medicinske/sociale rehabiliteringstilbud medførte alligevel ophør af behandling. Frafaldet af patienter var højt i begyndelsen af vores undersøgelse (36 %). Dette medførte en ufuldstændig journal, som bidrog til ekskludering fra undersøgelsen. Dette kan have medført en selektionsbias, hvis de patienter, som indledningsvis faldt fra, havde visse lighedstræk. Undersøgelsen bygger delvis på selvrapporteret information. Dette giver også en vis usikkerhed knyttet til de oplysninger, respondenten opgiver, og risiko for underrapportering. Regelmæssig opfølgning af patienterne efter fuldført behandling lod sig resursemæssige grunde ikke gennemføre og kan være et tema for videre forskning. Det faktum, at 19,7 % af dem, som gennemførte en protetisk behandling i denne undersøgelse, undlod at fuldføre en allerede påbegyndt konserverende tandbehandling, er urovækkende. Et sådant fund indikerer usikker prognose for dele af allerede etableret tandbehandling. I den forbindelse må det påpeges, at der blev taget hensyn til patienternes autonomi og ansvar for egne valg. Den tandbehandling, der blev udført, kom ofte til at dreje sig om patientens ønske om kosmetisk rehabilitering efter tandtab, hvor den behandlende tandlæge valgte en vis overlapning mellem Fase 2 og 3. For Fase 1 i denne population bestod behandlingen ofte i infektionssanering med gradvis ekskavering og stabile provisorier. For patienTANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

ten kunne sådanne restaureringer fremstå som permanente og dermed bidrage til frafald, fordi det ønskede æstetiske resultat var opnået. Regelmæssig opfølgning af patienterne efter fuldført behandling lod sig ikke gennemføre af resursemæssige grunde. Information og profylaktiske tiltag har haft effekt på en tilsvarende gruppe rusmiddelafhængige (12). Konklusion Denne undersøgelse viste, at 56,7 % af patienter med rusmiddelproblemer fuldførte den konserverende behandling, som de fik tilbudt fra et centraliseret offentligt tilbud i Stavanger over en periode på syv år. Cariesforekomsten var høj (18 DMFT) og stemte overens med tidligere fund. Der var forskelle i cariesforekomsten mellem forskellige henvisningsgrupper, men små forskelle mellem forskellige illegale og legale stoffer. Vi ved endnu ikke, om tilbuddet om gratis tandbehandling i Sør-Rogaland, som blev finansieret af de norske myndigheder, har ført til de forventede resultater. Prospektive studier kan kaste lys over sådanne forventninger. For den behandlende tandlæge kunne den kliniske hverdag med denne patientgruppe med tiden medføre en vis desillusionering. Resultaterne fra arbejdet med denne artikel, med at fastslå graden af effekt, bidrog imidlertid til positive overraskelser. Tak En tak rettes til professor Inga B. Arnadottir ved Universitetet på Island, lektor Allan Bardow ved Københavns Universitet og biostatistiker Ingvild Dalen ved Stavanger Universitetssygehus. |

961 |


VIDENSKAB & KLINIK | Sekundærartikel

ABSTRACT (ENGLISH) Outcome of dental treatment for drug addicts in sponsored rehabilitation Norway has provisions for drug addicts who have been in the rehabilitation at least three months, thereby entitling them to dental treatment, sponsored by the Norwegian government. Often drug addicts’ dental and oral health is in poor condition due to poor oral hygiene, malnutrition, and high consumption of sweetened soft drinks. These in turn causes dental erosion, while drug abuse in itself causes dry mouth that speeds up the progression of dental caries and other dental and oral diseases. It is common knowledge that people with damaged teeth, lack of teeth, or poor oral hygiene have less chance of being socially included.

The intention from the Norwegian government was to support this group by offering dental treatment free of charge and thereby increase the chances of a successful start of a new, healthier and more traditional lifestyle. The aim of this study was therefore to examine the effectiveness of such dental service. The same dentist examined all participants. The dental treatment was defined in three stages. This study found that more than half of the drug addicts in rehabilitation completed the dental treatment provided, suggesting the provision available in the county of Rogaland sponsored by the Norwegian government could be an important step to healthier and more traditional lifestyle for drug addicts after rehabilitation.

Litteratur 1. Nome S, Holsten F. Changes in mortality after first psychiatric admission: a 20-year prospective longitudinal clinical study. Nord J Psychiatry 2012;66:97-106. 2. KUNNSKAPSSENTRET. Dobbeldiagnose – alvorlig psykisk lidelse og ruslidelse. Del 1 – Screening og diagnoseinstrumenter. (Set 2017 oktober). Tilgængelig fra: URL: file:///C:/Users/skj/Downloads/ Rapport_0721_Dobbeldiagnose. pdf 3. HELSE STAVANGER. Rusmiddelmisbruk i Norge. BrukerPlan – statistikk 2014. (Set 2017 oktober). Tilgængelig fra: URL: http://www.rus-ost.no/uploads/ BrukerPlan2014%20Nasjonale %20tall__orig.pdf 4. Brown C, Krishnan S, Hursh K et al. Dental disease prevalence

|

962 |

among methamphetamine and heroin users in an urban setting: a pilot study. J Am Dent Assoc 2012;143:992-1001. 5. Mateos-Moreno MV, Del-RíoHighsmith J, Riobóo-García R et al. Dental profile of a community of recovering drug addicts: Biomedical aspects. Retrospective cohort study. Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2013;18:e671-9. 6. Shetty V, Mooney LJ, Zigler CM et al. The relationship between methamphetamine use and increased dental disease. J Am Dent Assoc 2010;141:307-18. 7. Saini T, Edwards PC, Kimmes NS et al. Etiology of xerostomia and dental caries among methamphetamine abusers. Oral Health Prev Dent 2005;3:189-95. 8. Vanberg K, Husby I, Stykket L

et al. Tannhelse blant et utvalg injiserende heroinmisbrukere i Oslo. Nor Tannlegeforen Tid 2016;116:528-34. 9. Haugbo HO, Storhaug K, Willumsen T. Rusavhengighet, psykiatri og oral helse. Rapport fra et sykehusprosjekt i Oslo. Nor Tannlegeforen Tid 2010;120:912–7. 10. Scheutz F. Dental health in a group of drug addicts attending an addiction-clinic. Community Dent Oral Epidemiol 1984;12:23-8. 11. Dasanayake AP, Warnakulasuriya S, Harris CK et al. Tooth decay in alcohol abusers compared to alcohol and drug abusers. Int J Dent 2010:786503. 12. Barbadoro P, Lucrezi D, Prospero E et al. Improvement of knowledge, attitude, and behavior about oral health in a population of alcohol

addicted persons. Alcohol Alcohol 2008;43:347-50. 13. Baqui A, Meiller T, Jabra-Rizk M et al. Association of HIV viral load with oral diseases. Oral Dis 1999;5:294-8. 14. Santo AE, Tagliaferro EP, Ambrosano GM et al. Dental status of Portuguese HIV+ patients and related variables: a multivariate analysis. Oral Dis 2010;16:176-84. 15. Zanini B, Lanzini A. Antiviral treatment for chronic hepatitis C in illicit drug users: a systematic review. Antivir Ther 2009;14:467-79. 16. Roy S, Ninkovic J, Banerjee S et al. Opioid drug abuse and modulation of immune function: consequences in the susceptibility to opportunistic infections. J Neuroimmune Pharmacol 2011;6:442-65.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Ultradent Products Nordics

LED-polymeriseringslys

Accessibility. Durability. Power. • Bredspektret-LED’er med høj energi og lystæthed hærder alle dentalmaterialer homogen • Tre polymeriseringstilstande muliggør et indikationsbetinget valgindikation

2015

© 2017 Ultradent Products, Inc. All Rights Reserved.

U LT R A D E N T. C O M / E U

• Slank, ergonomisk udformning sikrer ideel adgang til alle tænder og deres flader • Stabil konstruktion og rimelige genopladelige batterier sikrer økonomien og miljøbeskyttelsen


VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

ABSTRACT

Use of antibiotics by dental health care professionals Background and aim – Current theories suggest that antibiotic use in dentistry should be limited to specific prophylactic regimens, systemic infections, and severely immunocompromised patients. This study aims to collect data to evaluate common uses of antibiotics by dentists. Methods – A survey containing 14 questions was disseminated to dental students, faculty and dentists in private practices in spring 2015. The questions focused on practitioners’ use of antibiotics in prophylactic regimens, surgical and non-surgical procedures, and treatment of dental infections. The participants were also asked about continuing education and familiarity with American Dental Association (ADA) and American Heart Association (AHA) recommendations. Results – 157 surveys were completed with 73% of participants being General Dentists. 22% of participants reported to routinely prescribe antibiotics for non-surgical treatments, 17% for endodontic therapy. 66% after complicated extractions, 54% for treatment of dental abscesses after extraction and 45% prescribed antibiotics for patients with previous joint replacements. 97% reported familiarity with AHA and ADA guidelines but only 42% follow them. Conclusion – The results of this survey show most dentists would not use antibiotics routinely for simple and non-surgical procedures but their adherence to the guidelines for prophylactic treatments is low. Diversity of the participants and their professional background can be considered as a determining factor.

Korrespondance til førsteforfatter: Shahrzad D. Aarup, e-mail: Shahrzad.Aarup@uth.tmc.edu

|

964 |

Assessment of the use of antibiotics by dentists Shahrzad D. Aarup, assistant professor, Department of General Practice, University of Texas School of Dentistry in Houston, USA Vahn A. Lewis, associate professor, ph.d., Department of Diagnostic and Basic Sciences, University of Texas School of Dentistry in Houston USA Cleverick D. Johnson, professor, Department of General Practice, University of Texas School of Dentistry in Houston, USA

Accepteret til publication den 2. august 2017

A

steady increase in the number of antibiotic resistant bacteria has brought the frequent prescribing of these drugs into question. Contemporary theories largely attribute antimicrobial resistance to inappropriate use of antibiotics, inadequate diagnosis, and insufficient patient compliance. Current evidence-based theories suggest that antibiotic use in dentistry should be limited to specific prophylactic regimens, systemic infections, and high-risk or severely immunocompromised patients (1,2). Clinical guidelines recommend that the first-line treatment for teeth with symptomatic apical periodontitis or an acute apical abscess should be removal of the source of inflammation or infection by local measures. Systemic antibiotics are currently only recommended for patients with compromised immune system, severe cardiac conditions, or if there is risk of spreading infection (cellulitis, lymph node involvement, diffuse swelling) or systemic involvement (fever, malaise) (3-5). There is insufficient support in the literature with regards to prophylaxis with penicillin/amoxicillin as an effective agent against bacterial endocarditis in high risk patients undergoing invasive dental procedures (5,6). A report from American Heart Association (AHA) in 2007 concluded: “In patients with underlying cardiac conditions associated with the highest risk of adverse outcomes from Infective Endocarditis, prophylaxis for some dental procedures is reasonable, even though we acknowledge that its effectiveness is unknown” EMNEORD (5). Some definitive scientific evidence questions the use of prophylactic antibiotics for Antibiotics; infection; insulin-dependent diabetic patients (1). Some prophylaxis; experts suggest that patients with unconguidelines; trolled, insulin-dependent diabetes should clinical protocols TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Use of antibiotics | VIDENSKAB & KLINIK

receive prophylactic antibiotics for invasive dental procedures due to compromised immunity and high risk of poor wound healing (7). Evidence based reports confirm that dental procedures do not raise the risk of infection of prosthetic hip or knee joints, nor does antibiotic prophylaxis for dental procedures lower the likelihood of joint infection (8,9). According to current literature, there is a relatively small patient population which needs antibiotic prophylaxis prior to certain dental procedures (10). However, new evidence does not always translate into immediate changes in dental practicAntibiotics Survey Dental Abscess with No Immediate Extraction Antibotics

Which antibiotics would you TYPICALLY prescribe to treat a dental abscess when immediate extraction or drainage is not possible? (Please select all that apply)  Amoxicillin  Ciindamycin  Cephalexin  Metronidazole  Augmentin  Clarithromycin / Azithromycin  Other (please specify) –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

es. This study aims to collect data to evaluate common uses of antibiotics by dentists and the need for better dissemination of information and guidelines. Methods Prior to the study, IRB approval (HSC-DB-15-0316) and informed consent from all participants were obtained. This study was designed as an online survey - using Survey Monkey - and performed at The University of Texas School of Dentistry at Houston in spring 2015 (Fig. 1). The survey was sent out via e-mail [3 times in two months] to 3rd and 4th year dental students, all dental faculty (part-time, full-time, volunteer), private practicing dentists and School of Dentistry Alumni in Houston, Texas. - The survey contained 14 clinical questions regarding the participants’ typical use of antibiotics in dental treatments including: 1- surgical and non-surgical procedures (extractions, endodontic and periodontal treatments), 2- treatment of dental infections when drainage or extraction not possible, 3- prophylactic regimens. The questions included the choice of antibiotic type, dosage, regimen and duration. - The participants were also asked about their familiarity with AHA recommendations for use of antibiotics, partici-

Post procedural antibiotic use by procedure and type of practitioner 100

What dosage would you TYPICALLY prescribe?

90

(Please select all that apply)

80

 150 mg  250 mg  300 mg  500 mg  800 mg  Other (please specify) ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– What's the frequency of the dosage? (Please select all that apply)  Every 6 hours  Every 8 hours  Every 12 hours  Every 24 hours  Other (please specify) –––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

70 60 50 40 30 20 10 % 0 Not Surgical

Complicated extraction

Abscess + extraction

Undrainable abscess

Type of case FG: Faculty, general dentist/fakultet, tandlæge FS: Faculty, specialist/fakultet, specialiseret tandlæge DS: Dental student/tandlægestuderende PG: Private practitioner, general dentist/privatpraktiserende tandlæge PS: Private practitioner, specialist/privatpraktiserende specialiseret tandlæge

Fig. 1. Example of the survey questions.

Fig. 2. Percentage of use of antibiotics by type of practice.

Fig. 1. Eksempel på undersøgelsesspørgsmål.

Fig. 2. Procent af brug af antibiotika ved praksistype.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

|

965 |


VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

Practioners who report they know AHA antibiotic guidelines & correct AHA regimens 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 % 0 I know AHA regimen

Prescribed AHA regimen

FG: Faculty, general dentist/fakultet, tandlæge FS: Faculty, specialist/fakultet, specialiseret tandlæge DS: Dental student/tandlægestuderende PG: Private practitioner, general dentist/privatpraktiserende tandlæge PS: Private practitioner, specialist/privatpraktiserende specialiseret tandlæge

Fig. 3. Percentage of the dentists who know and follow AHA guidelines and regimen. Fig. 3. Procent af tandlæger, der kender og følger AHA’s retningslinjer og regime.

pation in continuing education courses on use of antibiotics and their demographics. - All participants were de-identified in terms of personal data and identified only by their type of practice, title and years of experience. The responses were collected and analyzed by the authors using McNemar test and Cochrane Q-test. Results The survey was sent out to approximately 400 people via e-mail (the exact number of e-mails not clear since some surveys were distributed through Alumni association). One hundred fiftyseven (n=157) surveys were completed with 73% of respondents being general dentists and 25% specialists; 52 dentists in private practice, 44 dental school faculty, 22 dental students, 4 residents, 3 retired dentists, 1 hygiene faculty and 31 unspecified participants. Dental students were counted as general dentists and residents were counted as specialists. The results do not include responses from unspecified participants and the hygiene faculty. • 78% replied that they do not routinely prescribe antibiotics for non-surgical treatments (such as endodontic and periodontal treatments and simple extractions), while 17% would prescribe antibiotics for endodontic therapy and less than 8% would use it for periodontal treatments (Fig. 2). • 66% would prescribe antibiotics after complicated or surgical extractions (Fig. 2).

Possible conditions for prophylactic antibiotics 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 % 0 History of heart attack

History of stroke

History of joint replacement

History of diabetes

Compromised immune system

None

FG: Faculty, general dentist/fakultet, tandlæge FS: Faculty, specialist/fakultet, specialiseret tandlæge DS: Dental student/tandlægestuderende PG: Private practitioner, general dentist/privatpraktiserende tandlæge PS: Private practitioner, specialist/privatpraktiserende specialiseret tandlæge

Fig. 4. Percentage of dentists who use prophylactic antibiotics for different conditions. Fig. 4. Procent af tandlæger, der anvender antibiotika profylaktisk mod forskellige tilstande.

|

966 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Use of antibiotics | VIDENSKAB & KLINIK

• 91% would use antibiotics to treat dental abscess when extraction or drainage not possible whereas 54% would do it even after extraction was completed (Fig. 2). • 96% reported being familiar with current AHA and American Dental Assoiation (ADA) guidelines (97,7% general dentists) but only about half of them prescribe prophylactic antibiotics according to AHA and ADA guidelines; general dentists being lowest at 40,9%. Dental students with 64,7% seem to follow the guidelines more than other groups (Fig. 3). • 40%-70% use antibiotic prophylaxis for patients with compromised immune system, 45% continue to use prophylaxis for patients with previous joint replacements and less than 11% of all groups prescribe prophylactic antibiotics for patients with history of diabetes, heart attack or stroke (Fig. 4). • General dentists in private practices seem to have greater discrepancies in the prescribed regimens than other groups; only 10% followed the correct regimen for the prescribed drugs (Fig. 5). • Amoxicillin seems to be the most popular drug of choiceused by 82%-85% - but there is a great discrepancy in dosage, frequency and duration.

Abscess with extraction: respondants with expected regimen Amoxicillin 500 mg every 8 hours for seven days or Clindamycin 300 mg every 6 hours for 7 days 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 % 0 FG

FS

DS

PG

PS

FG: Faculty, general dentist/fakultet, tandlæge FS: Faculty, specialist/fakultet, specialiseret tandlæge DS: Dental student/tandlægestuderende PG: Private practitioner, general dentist/privatpraktiserende tandlæge PS: Private practitioner, specialist/privatpraktiserende specialiseret tandlæge

Fig. 5. Percent of dentists who chose the recommended regimen. Fig. 5. Procent af tandlæger, der valgte det anbefalede regime.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

CLINICAL RELEVANCE When discussing antibiotic use in dentistry, both clinical and non-clinical factors should be considered. With today’s aging population living longer, dentists see patients with more complex medical conditions and more demanding treatment needs. Although antibiotics have not always proven to be effective, they have often been used as

an extra precaution. Patient expectations, time, convenience and demand are other factors that may influence the dentists’ tendency towards over-prescribing antibiotics. In order to propose how to better educate the dentists for a better practice, it should be determined if the pattern of prescribing antibiotics is evidence-based or anecdotal.

• 97% reported no complications after extraction without prophylactic antibiotics. Chochrane Q-tests and Mc Nemar test confirm statistical differences between knowing and following AHA/ADA guidelines among the study groups. Discussion One hundred fifty-seven (n=157) surveys were completed with 73% of respondents being General Dentists. The majority of practitioners (78%) replied that they do not routinely prescribe antibiotics for non-surgical treatments, while 17% generally prescribe antibiotics for endodontic therapy. Many respondents also prescribe antibiotics after complicated extractions and for treatment of dental abscesses after extraction was completed (66% and 54%, respectively). Additionally, a large number of practitioners (45%) continue to prescribe antibiotics for patients with previous joint replacements, although the 2012 and 2014 ADA studies concluded that prophylactic antibiotics are not recommended for these patients (2). The data showed that only 42% of participants are currently following AHA and ADA treatment regimens when prescribing antibiotics, although nearly all respondents (97%) reported being familiar with current AHA and ADA guidelines (10,11). This is especially surprising, considering respondents selfreported attending an average of seven continuing education courses on antibiotic usage, and an average of 22 years practicing dentistry. Specialists seem to follow the recommended regimens more accurately than the other groups but generally we found no statistical difference between responses from private practitioners and UTSD Faculty. Analysis of the collected data shows that UTSD dental students tend to follow the current guidelines better and prescribe antibiotics less frequent than |

967 |


VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

practicing dentists and faculty, although there are discrepancies in the prescribed regimen. This may be due to more current guidelines taught at the school or patients with more complex medical histories and treatment needs in private offices. Variability in execution of recommended guidelines could be related to participant’s time and location of education or graduation, so is the diversity of Houston population and the educational background of the practitioners. Some of the common drugs and regimens that were used 40 years ago have changed over time and some common practices in other countries do not always match the guidelines in that particular state. Another aspect of antibiotic over-prescribing is prescribing based on non-clinical factors. Patient’s expectation of an antibiotic prescription, convenience, and demand necessitated by the social background of the patients are considered as the unscientific reasons for antibiotic prescription. For example, English and Scottish dentists would not prescribe antibiotics for nonclinical factors (12), whereas dentists in the Eastern Mediterranean region have shown a tendency to prescribe on a patient’s demand, especially when short of time (13,14). The guidelines for antibiotic use in dentistry have changed over time; recommendations for prophylactic coverage for prosthetic joints or diseases that may increase the risk of infection (such as diabetes or immune-deficiencies) have come and gone. Some dentists may not be keeping up with the new recommendations or are confused about what to do. The dentists treat patients seen by other health practitioners who may use antibiotics in various ways for various conditions. Antibiotics may be misused by patients who use them casually or obtain them from non-traditional sources such as foreign sources, counterfeit sources, illegal internet suppliers, relatives etc. Also industrial use of antibiotic [for increasing weight gain of food animals] may alter the susceptibility of organisms for the drugs we use.

While dentists cannot solve all of these problems alone, this study suggests that they could be doing a better job of postgraduation education and increasing awareness among themselves and general public. Practicing dentists have a responsibility to their patients and the profession to remain on the forefront of scientific research and best practice guidelines. With better dissemination of current research findings to dental professionals [through continuing education sessions, seminars, newsletters, publications] and a thorough education on these topics in the undergraduate dental curriculum, we may improve the disparity among dentists over time and decrease the contribution to antimicrobial resistance. Conclusion The survey results indicate that while majority of the participating dental health professionals do not use antibiotics routinely for simple and non-surgical procedures, only 42% are following the most current AHA and ADA guidelines when prescribing antibiotics although 97% of the participants have reported to be familiar with the guidelines. This variability may be related to the type of practice, (e.g. oral surgery or general practice), patients with more complex health conditions or medical history, diversity of the participants in this research and their professional background. Acknowledgement The authors would like to thank the following people for their help with this study: Dr. Art Jeske for sharing his knowledge and expertise in pharmacology and the current guidelines, and Mrs. Tricia Fullerton from UT Office of Alumni Affairs for facilitating the survey to the alumni and private practicing dentists.

ABSTRACT (DANSK) Vurdering af tandlægernes brug af antibiotika Baggrund – Aktuelle teorier tyder på, at antibiotikabrug indenfor odontologi bør begrænses til specifikke profylaktiske regimer, systemiske infektioner og alvorligt immunkompromitterede patienter. Denne undersøgelse har til formål at indsamle data til at evaluere almindelige anvendelser af antibiotika af tandlæger. Metoder – En undersøgelse med 14 spørgsmål blev formidlet til tandlægestuderende, fakulteter og tandlæger i private praksis i foråret 2015. Spørgsmålene fokuserede på praktiserende tandlægers brug af antibiotika i profylaktiske regimer, kirurgiske og ikke-kirurgiske procedurer og behandling af dentale infektioner. Deltagerne blev også spurgt om efteruddannelse og fortrolighed med American Dental Association (ADA) og American Heart Association’s (AHA) anbefalinger. |

968 |

Resultater – 157 undersøgelser var besvaret med 73 % af deltagerne som tandlæger. 22 % af deltagerne rapporterede rutinemæssigt at foreskrive antibiotika til ikke-kirurgiske behandlinger, 17 % for endodontisk behandling. 66 % efter komplicerede ekstraktioner, 54 % til behandling af dentalabscesser efter ekstraktion, og 45 % ordinerer antibiotika til patienter med ledproteser. 97 % rapporterede bekendtskab med AHA og ADA’s retningslinjer, men kun 42 % følger dem. Konklusion – Resultaterne af denne undersøgelse viser, at de fleste tandlæger ikke vil anvende antibiotika rutinemæssigt til enkle og ikke-kirurgiske procedurer, men deres overholdelse af retningslinjerne for profylaktiske behandlinger er lav. Deltagerens mangfoldighed og deres faglige baggrund kan betragtes som afgørende faktor. TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Use of antibiotics | VIDENSKAB & KLINIK

Literature 1. Lockhart PB, Loven B, Brennan MT et al. The evidence base for the efficacy of antibiotic prophylaxis in dental practice. J Am Dent Assoc 2007;138:458-74. 2. Sollecito TP, Abt E, Lockhart PB et al. The use of prophylactic antibiotics prior to dental procedures in patients with prosthetic joints: Evidence-based clinical practice guideline for dental practitioners - a report of the American Dental Association Council on Scientific Affairs. J Am Dent Assoc 2015;146:11-6. 3. Cope A, Francis N, Wood F et al. Systemic antibiotics for symptomatic apical periodontitis and acute apical abscess in adults. Cochrane Database Syst Rev 2014;6:CD010136. 4. Dar-Odeh NS, Abu-Hammad OA, Al-Omiri MH et al. Antibiotic prescribing practices by dentists: a review. Ther Clin Risk Manag 2010;6:301–6. 5. Wilson W, Taubert KA, Gewitz

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

M et al. Prevention of infective endocarditis: guidelines from the American Heart Association: a guideline from the American Heart Association Rheumatic Fever, Endocarditis, and Kawasaki Disease Committee, Council on Cardiovascular Disease in the Young, and the Council on Clinical Cardiology, Council on Cardiovascular Surgery and Anesthesia, and the Quality of Care and Outcomes Research Interdisciplinary Working Group.. Circulation 2007;116:1736-54. 6. Oliver R, Roberts GJ, Hooper L et al. Antibiotics for the prophylaxis of bacterial endocarditis in dentistry. Cochrane Database Syst Rev 2008;10:CD003813. 7. THE UNIVERSITY OF TEXAS HEALTH SCIENCE CENTER AT SAN ANTONIO. Uncontrolled diabetic patients may benefit from prophylactic antibiotics prior to dentally invasive treatment. . (Set 2017 august). Tilgængelig

fra: URL: https://cats.ut hscsa.edu/found_cats_view. php?id=2616&vSearch= 8. THE UNIVERSITY OF TEXAS HEALTH SCIENCE CENTER AT SAN ANTONIO. Dental procedures do not raise the risk of infection of prosthetic hip or knee joints. (Set 2017 august). Tilgængelig fra: URL: https:// cats.uthscsa.edu/found_cats_ view.php?id=2066&vSearch= 9. AMERICAN ACADEMY OF ORTHOPAEDIC SURGEONS.. Prevention of orthopaedic implant infection in patients undergoing dental procedures. (Set 2017 august). Tilgængelig fra: URL: http://www.aaos.org/research/ guidelines/PUDP/PUDP_guideline.pdf. 10. AMERICAN DENTAL ASSOCIATION. Antibiotic prophylaxis prior to dental procedures.. (Set 2017 august). Tilgængelig fra. URL: http://www.ada.org/en/member-center/oral-health-topics/

antibiotic-prophylaxis. 11. Pearson TA, Blair SN, Daniels SR et al. AHA Guidelines for primary prevention of cardiovascular disease and stroke: 2002 Update: Consensus panel guide to comprehensive risk reduction for adult patients without coronary or other atherosclerotic vascular diseases. Circulation 2002;106:388-91. 12. Palmer NO, Martin MV, Pealing R et al. Antibiotic prescribing knowledge of National Health Service general dental practitioners in England and Scotland. J Antimicrob Chemother 2001;47:233-7. 13. Salako NO, Rotimi VO, Adib SM et al. Pattern of antibiotic prescription in the management of oral diseases among dentists in Kuwait. J Dent 2004;32:503-9. 14. Al-Haroni M, Skaug N. Knowledge of prescribing antimicrobials among Yemeni general dentists. Acta Odontol Scand 2006;64:27480.

|

969 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

| 970 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


SAMFUND & ARBEJDSLIV

KÆDERNE KOM, SÅ OG SEJREDE 2017 har været året, hvor diskussionen om tandlægekæder for alvor ramte Christiansborg, Jyllands-Posten, Landssamarbejdsudvalget og Tandlægebladets spalter. Og det er ikke gået stille for sig. Sideløbende har kæderne med tandlægen.dk i spidsen kappedes om at få fingre i de attraktive klinikker, og for nylig fik tre af kæderne Landssamarbejdsudvalgets ord for, at deres konstruktioner overholder overenskomsten. Samtidig mener udvalget ikke, at tandlægerne har den bestemmende indflydelse i to af kæderne. Tandlægebladet gør på de følgende sider status og undersøger, hvor de fem største kæder har flyttet sig hen, siden bladet sidst tog temperaturen for et år siden. Derefter sættes spot på Landssamarbejdsudvalget nylige afgørelse om kædekontrakternes lovlighed. Tekst Anders Klebak, Trine Ganer og Gitte Almer Nielsen Illustration Flemming Dupont

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

| 971 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

PÅ ET ÅR ER LANDETS STØRSTE KÆDE VOKSET FRA 25 TIL 62 KLINIKKER tandlægen.dk sprinter fremad. På få år er det lykkedes den unge gigant at give baghjul til resten af tandlægekæderne. I hvert fald når man måler på antallet af klinikker. Siden etableringen i 2015 har kædeselskabet opkøbt godt 75 klinikker. Nogle af dem er slået sammen, så det samlede antal i dag lyder på 62. Og det stopper ikke her, fortæller direktør Thomas Wallin, der slår fast, at kæden vil vokse yderligere. Men det bliver ikke nødvendigvis med speederen i bund som hidtil: – Vi ønsker ikke at vokse hurtigere, end vi driftsmæssigt kan håndtere det, siger han og afviser de mål, som kædens tidligere bestyrelsesformand meldte ud i Børsen i januar. Her lød forventningen på over 100 klinikker i år.

| 972 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Lidt mere moderat vækst finder man hos de to kæder Godt Smil og Dentist.dk, som er vokset med henholdsvis tre og fire klinikker på et år. Godt Smildirektør Anders Bjergegaard forklarer, at der stadig er planer om at vokse med samme tempo. Kæden har samtidig ambitioner om at vinde fodfæste i både Norge og Sverige indenfor de næste par år. – Godt Smil bliver en skandinavisk kæde inden 2020, siger han. Ny opkomling vil vokse Men det er ikke kun kæderne, der formår at samle klinikker. Sidste år mistede sammenslutningen dinTANDLÆGE næsten halvdelen af medlemmerne. En gruppe på 25 af de oprindelige klinikker videreførte dinTANDLÆGE i en mindre forpligtende udgave, hvor medlemmerne kan tilkøbe fx marketing- og HRopgaver eller deltage i indkøbsaftaler. På under et år er den nye organisation, hvor klinikkerne er 100 % selvejende, vokset fra 25 til 33 medlemsklinikker. – Vi var slået lidt til tælling for et år siden, men vi har formået at komme stærkt tilbage og har siden arbejdet stenhårdt på at få nye medlemmer, siger Torben Lillie, der er formand for dinTANDLÆGE. Formanden fortæller, at der er planer om at få endnu flere i folden. Syv andre klinikker fra det oprindelige dinTANDLÆGE har stiftet selskabet Oris, hvor investoren Søren Bach er minoritetsmedejer. Han forklarer, at bestyrelsen lige nu er ved at lægge sidste hånd på en fremtidsplan, der lyder på markante udvidelser. I løbet

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

af en kort årrække skal kæden tidoble omsætningen – svarende til en milliard kroner – gennem opkøb af nye klinikker. – Det, vi diskuterer lige nu, er tidshorisonten. Vi har tidligere talt om 3-4 år, men det kan blive justeret, fordi vi hele tiden vægter kvaliteten frem for er kvantiteten, siger han. Ikke til salg alligevel Den europæiske kæde DentConnect, som ifølge CEO Frans van Berckel har “i underkanten af 10 klinikker” i Danmark, er for nylig blevet solgt til den svenske kapitalfond EQT. Også tandlægen.dk har tidligere meldt ud i Børsen, at kæden skal polstres med klinikker og sælges indenfor tre år. Direktør Thomas Wallin afviser, at han har sådan en plan liggende på skrivebordet lige nu. – Vi er i gang med at opbygge en langsigtet forretning. Jeg arbejder ikke efter en strategi om at sælge selskabet inden for tre år. Men jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at der ikke står nogle i morgen som vil købe, og at investorerne vil sælge, siger han.

| 973 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

SÅ MEGET ER KÆDERNE VOKSET PÅ ET ÅR For et år siden spurgte Tandlægebladet landets fem største kæder, hvor mange klinikker de havde i Danmark. Vi har spurgt igen. Og kæderne vokser støt.

ORIS Tandlægerne: Fra 0 til 7 klinikker* Ny kæde etableret i år af en udbrydergruppe af dinTANDLÆGE. Tandlægerne er majoritetsejere af kædeselskabet. Investoren Søren Bach har ret til at eje op til 25 %.

+

Dentist.dk: Fra 15 til 19 klinikker Kæde opstartet med base i Jylland. Har siden opkøbt klinikker på Sjælland og Fyn. Tandlæge Mikkel Ro Larsen er majoritetsejer.

+ Godt Smil: Fra 19 til 22 klinikker

Kæden startede i 2008 primært gennem etablering af nye klinikker. Kæden har ambitioner om at vinde fodfæste i Sverige og Norge inden 2020. Kapitalfonden Maj Invest er medejer.

+

| 974 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


SAMFUND & ARBEJDSLIV

DentConnect: Fra 7 til 9-10 klinikker Hollandsk baseret kæde med klinikker i flere europæiske lande. Den svenske kapitalfond EQT opkøbte kæden i oktober i år.

+

tandlægen.dk: Fra 25 til 62 klinikker Kæde startet af tandlæge Niels Madsen med en række investorer med erhvervsmanden Henrik Kølle i spidsen. Kæden blev etableret i 2015 og har gennem opkøb af klinikker vokset sig til den største i Danmark.

+

dinTANDLÆGE: Fra 25 til 33 klinikker* 25 klinikker fortsatte dinTANDLÆGE i en mindre forpligtende form i år. Ikke en egentlig kæde. Klinikkerne er 100 % selvejende og betaler kontingent til en andelsforening.

+

AND

ELS

FOR

ENI

NG

+

* Tal fra ORIS og dinTANDLÆGE er opgjort fra 2017, hvor de to organisationer er startet på ny.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

| 975 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

HVAD TÆNKER DEM, DER SOLGTE? SØREN BANNEBJERG 53 ÅR, AALBORG SOLGTE EN ANDEL AF SIN KLINIK TIL GODT SMIL I 2016 Hvorfor valgte du sidste år at blive en del af Godt Smil? – Jeg sad i en enkeltmandspraksis i et klinikfællesskab, og jeg havde brug for, at der skulle ske noget nyt i mit arbejdsliv. Jeg tog kontakt til Godt Smil, og nu sidder jeg i en ny stor klinik midt i Aalborg og har fået en masse nye kollegaer.

POUL KIRKETERP 56 ÅR, KØBENHAVN VAR MED TIL AT STIFTE ORIS TANDLÆGERNE I 2017 Hvorfor valgte I at stifte ORIS Tandlægerne? – Kæderne kommer uanset, om vi vil det eller ej, og vores ønske har været at lave en kæde, der dyrker tandlægefællesskabet. Vi er ikke interesseret i midlertidige ejerskaber – det her skal også give mening på den lange bane, og vi vil have unge tandlæger med ind i kæden. 2017 har været et spændende år, hvor branchen har forandret sig meget. Det har været sjovt at være med, hvor det sker. Vil du udelukke, at I bliver solgt en dag? – Jeg kan ikke udelukke, at vi bliver solgt en dag, men det er ikke et formål med vores kæde – det er en mulighed. Men altså, money talks.

Har du fået det ud af det, som du ønskede? – Jeg har fået meget mere, end jeg havde troet. Jeg er virkelig blevet en gladere tandlæge. Det er sjovt at have fået nye kollegaer, og jeg får hjælp og støtte til den daglige drift, så jeg kan koncentrere mig om håndværket. Jeg har fået en meget bedre hverdag.

Hvordan har samarbejdet fungeret? – Der har selvfølgelig været en opstart, der har krævet meget arbejde. Men nu er der snart gået et år, og jeg synes, vi har fået bygget en god intern kultur, hvor vi hjælper hinanden. Vi har bl.a. haft fælles fagdage, hvor vi har været mere end 100 mennesker samlet.

Hvordan har du oplevet den debat, der har været om kæderne? – Det har egentlig ikke påvirket mig. Det er klart, at der er forskellige synspunkter afhængigt af, hvilke briller man har på. Jeg har taget det stille og roligt. Vi har ikke noget at skjule.

Hvad bringer det næste år? – Forhåbentlig får vi flere klinikker med. Vi satser på en milliardomsætning i 2020. Forhåbentlig kommer der lidt ro på nu bl.a. med LSU-afgørelsen, hvilket kunne betyde, at tandlæger ikke er så bange for at skrive under på en kædekontrakt.

Hvilke reaktioner har du oplevet fra kollegaer? – Lidt af hvert. Den generelle reaktion er skepsis. Kollegaer siger det ikke direkte, men man fornemmer, at mange tager afstand. Det beror på uvidenhed. Jeg er ikke pludselig blevet en anden tandlæge, fordi jeg er kommet i kæde.

Hvordan har du oplevet debatten? – Vi har ikke været i vælten i Jyllands-Posten, men min holdning er, at hvis der er noget i en kontrakt, der ikke lever op til overenskomsten, så skal der slås ned på det. Vi har brugt forbandet meget tid på advokater og revisorer, og det er klart, at vi mener, at andre kæder også skal overholde spillereglerne. Men egentlig synes jeg, vi er blevet positivt modtaget blandt tandlæger og patienter.

Hvilke reaktioner har du oplevet fra patienter? – Ingen negative reaktioner fra patienter. Tværtimod.

| 976 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


SAMFUND & ARBEJDSLIV

SØREN CHRISTENSEN

IBEN RAHBEK–BORRE

64 ÅR, AABENRAA SOLGTE EN ANDEL AF SIN KLINIK TIL DENTIST.DK I 2014

54 ÅR, VEJEN SOLGTE EN ANDEL AF SIN KLINIK TIL TANDLÆGEN.DK I 2016

Hvorfor valgte du og dine partnere at sælge til Dentist.dk? – Vi stod over for et generationsskifte inden for en overskuelig fremtid. Vi havde ikke nogen, der umiddelbart kunne tage over, og vi havde haft klinikken hos en mægler uden resultat.

Hvorfor har I solgt en andel af klinikken til en kæde? – Det er ikke blevet lettere at drive en klinik med de mange krav fra myndighederne. Og så er vi en stor klinik med fem ejere, der står over for et generationsskifte i løbet af nogle år.

Har det forandret jeres hverdag, at I er en del af Dentist.dk? – Stort set ikke. Bortset fra det administrative, hvor vi er sluppet for en del ting. Vi har kunnet beholde kulturen og den gode atmosfære på klinikken. Det var vigtigt for os.

Hvorfor lige tandlægen.dk? – Vi syntes, at de ville køre klinikken videre i vores ånd. De kommer ikke med et koncept, som de trækker ned over hovedet på os. Vi styrer vores hverdag selv, lige fra behandlingsprincipper til personalehåndtering og øvrig patientpleje.

Hvordan har du oplevet skriverierne i medierne? – Lige da det kom frem i dagspressen, blev jeg da forskrækket og bekymret for, om tingene nu er, som de skal være. Det forventede jeg helt klart, men jeg åndede da lettet op, da afgørelsen vedr. lovligheden af konstruktionerne kom frem for nogle uger siden. Det var en lettelse. Forstår du de skeptiske kollegaer? – Ja, det gør jeg. Man er bange for det ukendte. Hvor ender det henne? Jeg er selv bekymret ved tanken om kapitalfondene, hvor jeg kan frygte, at det alene bliver pengene, der styrer. Jeg synes, det er vigtigt, at der er tandlæger, der ejer kæden. Hvilke reaktioner har du oplevet fra kollegaer? – Jeg har mødt forståelse hos kollegaer på min egen alder, der står foran et generationsskifte på klinikken. Her i yderkanten er det svært at afhænde klinikkerne, så der er forståelse. Hvilke reaktioner har du oplevet fra patienter? – Ikke nogen. Patienterne har ikke oplevet nogen forandringer.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

Får I det ud af samarbejdet, som I havde håbet? – Kædekontoret lægger sig i selen for at give os den hjælp, vi har brug for – fx i forbindelse med rekruttering, ISO–certificering, kurser, erfa–grupper med særligt fokus etc. Vi er glade for den ledelsesunderstøttende hjælp, vi får. Hvordan har du oplevet debatten om kæderne? – Vi burde stå sammen som stand imod bureaukratiet i stedet for at bekæmpe hinanden. Forstår du ikke de skeptiske kollegaer? – Jeg synes, at debatten har kørt på følelser. Jeg forstår godt, at nogle er bekymrede for, hvad det betyder for den enkelte. Der er ikke nogen, der vil købe en velfungerende klinik for så at køre den i sænk ved ikke at behandle patienter eller personale godt. Hvilken reaktion har du oplevet fra kollegaer? Alt fra begejstring og stor interesse til en tæt kollega, som pludselig vendte mig ryggen. Har patienterne reageret? Nogen har stillet spørgsmål på baggrund af artiklerne i Jyllands– Posten. Men vi er jo de samme tandlæger, som giver den samme gode behandling.

| 977 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

LSU om kædekontrakter:

TANDLÆGEN BESTEMMER IKKE PÅ KLINIKKEN

Landssamarbejdsudvalget har undersøgt kontrakter fra tre af landets store kæder. De overholder overenskomsten, men alligevel konkluderer udvalget, at tandlægerne ikke har den bestemmende indflydelse i to af kæderne.

L

andssamarbejdsudvalget (LSU) har frikendt tre store danske kæder for at overtræde overenskomsten med deres ejerkontrakter. Helt enkelt fordi ejerkontrakter ikke indgår i bedømmelsen, når tandlæger skal tildeles ydernummer. Men samtidig mener udvalget, at kontrakterne i to af de undersøgte kæder reelt set tager den bestemmende indflydelse på klinikken fra tandlægen. Advokatfirmaet Plesner, som har endevendt kontrakterne for LSU, vurderer, at kæderne Dentist.dk og Godt Smil begrænser tandlægens indflydelse i så stort omfang, at det kan være på kant med intentionen i overenskomsten. I Godt Smils ejerkontrakter står der, at væsentlige beslutninger skal træffes i enighed på generalforsamlingen. Og det er problematisk ifølge advokatfirmaet

| 978 |

Plesner, fordi Godt Smil kan nedlægge veto overfor tandlægens forslag. Samtidig har hver af klinikkerne i Godt Smil en bestyrelse, som består af klinikejeren og to repræsentanter for kæden. Også her ser advokatfirmaet et problem, fordi bestyrelsen reelt har magten til at påvirke den løbende drift og økonomiske beslutninger, og tandlægen er i mindretal. Direktør for Godt Smil, Anders Bjergegaard, mener ikke, at LSU-afgørelsen er udtryk for andet end en “legal opinion”. – Jeg synes, det mangler at fremgå, at LSU bygger deres afgørelse på en vurdering fra ét advokatfirma. Vi har også selv indhentet legal opinions fra førende advokatfirmaer, når vi har lavet kontrakterne, og deres vurdering er, at vi overholder tandlægeoverenskomsten og intentionen bag, siger han. Beskytter patienterne Ifølge Anders Bjergegaard er det desuden klart beskrevet i Godt Smil-ejerkontrakterne, at tandlægen har

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


SAMFUND & ARBEJDSLIV

fuld beslutningskompetence, når det kommer til alle faglige spørgsmål. Han mener heller ikke, at bestyrelsen, hvor kæden har flertallet, er et problem. – Vi har indført en bestyrelse for at sikre os, at vi ikke står med en tandlægeejer, som ikke lever op til de faglige standarder. Bestyrelsen giver os mulighed for at skille os af med sådan en. Det er i virkeligheden for at beskytte patienterne. Derudover blander bestyrelsen sig ikke. Og vi har aldrig i Godt Smils levetid haft behov for den løsning, siger han. Advokatfirmaet Plesner beskriver også, hvordan tandlæger hos Dentist.dk skal have kædens velsignelse til alle udgifter over 5.000 kr. Det er i praksis mange beslutninger i den daglige drift, fx ansættelse af personale og indkøb af materialer, og det harmonerer dårligt med hensigten i overenskomsten, konstaterer advokatfirmaet. Tandlægebladet har bedt Dentist.dk om et interview, men kædens direktør Bjørn Nedergård Nielsen nøjes med at svare i en mail: – Vi har modtaget afgørelsen, som konkluderer, at vedtægterne og vores setup følger Tandlægeoverenskomsten. Vi ser frem til en fremtidig præcisering af reglerne i forbindelse med en ny overenskomstforhandling. Direktør for duksen af de tre kæder tandlægen.dk, Thomas Wallin, er glad for, at LSU-afgørelsen er landet og helt frikender hans kæde for kritik. – Nu er der kommet en afklaring, som lukker den debat, der har kørt i medierne. Vi kan få fokus tilbage på forretningen, siger han. Tandlægen skal have det afgørende ord LSU tager ikke stilling til, om der er behov for en mere klar ordlyd i overenskomsten, men skyder i stedet bolden videre til Danske Regioner og Klinikejerudvalget, som i øjeblikket forhandler overenskomst. Og ifølge formand for Klinikejerudvalget, Torben Schönwaldt, skal der ændringer på bordet. I dag er det Tandlægeforeningen, der afgør, om klinikejere skal tildeles ydernummer. Men på baggrund af LSU-afgørelsen mener han, at opgaven skal flyttes. – Sagen viser, at kæderne formelt set overholder reglerne, men dykker man længere ned, kan man stille spørgsmål til, hvem der egentlig har det afgørende ord på klinikken. Tandlægeforeningen har ikke ressourcer og kompetencer til at gennemgå juridiske spidsfindigheder i kontrakter. De skal over i et andet regi, siger

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

han, men kommer ikke nærmere ind på, hvem der skal overtage opgaven. Han slår samtidig fast, at Klinikejerudvalget vil arbejde for, at intentionen i overenskomsten stadig er den samme: Det er tandlægen, der skal have den bestemmende indflydelse. – Det er væsentligt for os, at det er tandlægen, som bestemmer, når det kommer til det faglige, siger han og henviser bl.a. til, at spørgsmål om ansættelser og afskedigelser af personale skal høre til tandlægens område. – Vi skal gerne have en ordlyd i overenskomsten, hvor klinikejere og kæder ikke er i tvivl om, hvilke krav de skal opfylde for at kunne blive godkendt, siger han.

Advokatfirmaet Plesner har vurderet, om fire kontrakter fra kæderne Dentist.dk, Tandlægen.dk og Godt Smil overholder overenskomsten. Dentist.dk Frikendt, men … Klinikejeren har ikke reelt den bestemmende indflydelse på klinikken, fordi ejerkontrakterne kræver, at beslutninger om udgifter over 5.000 kr. skal træffes i enighed mellem klinikejer og kæde.

tandlægen.dk Frikendt

Godt Smil Frikendt, men … Klinikejeren har ikke reelt den bestemmende indflydelse på klinikken, fordi ejerkontrakterne kræver, at væsentlige beslutninger træffes i enighed på generalforsamling, og tandlægen er i mindretal i klinikkens bestyrelse.

| 979 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

5

ODONTOLOGISKE GENNEMBRUD I dag omfatter enhver statusundersøgelse tjek for patologiske forandringer i mundhulens slimhinder. Sådan var det ikke for et par generationer siden, hvor tandlæger kun kiggede efter caries, tandsten og eventuelt tandkødssygdomme. Det er nok de færreste, der tænker over, at den udvikling blev sat i gang af en dansk professor. Tekst Tandlæge, dr.odont. Bjarne Klausen og Gitte Almer Nielsen

Nr. 3

ORAL MEDICIN OG PATOLOGI Hvad I 1960’erne blev der gennemført en række store bei København og derefter i 1963 tilbød Pindborg et folkningsundersøgelser i Indien med det formål at gæsteprofessorat i Indien. Pindborg planlagde og kokortlægge udbredelsen af mundhulecancer. Derudover ordinerede de storstilede undersøgelser sammen med skulle undersøgelserne bidrage til en udredning af årsaden indiske professor Fali S. Mehta. Derudover deltog gerne til mundhulecancer samt anvise muligheder for omkring 20 tandlæger, laboranter og socialarbejdere i forebyggelse af den sygdom, der på projektet, som endte med at koste op imod 40 mio. kr. Det astronomiske det tidspunkt udgjorde omkring 40 beløb blev hovedsagelig bevilget af % af alle cancertilfælde i Indien og I år kan Nordisk Odontologisk det amerikanske National Institute of Sydøstasien. I alt blev der foretaget Forening (NOF) fejre 100-års 300.000 mundhuleundersøgelser, og Health, som havde øremærket en stor jubilæum. I den anledning sætter Tandlægebladet fokus på de fem godt 30.000 personer blev undersøgt pengepulje til medicinsk forskning i største odontologiske gennembrud, Indien. otte gange i løbet af 10 år. som nordiske forskere står bag.

Hvem Den centrale person i projektet var Jens Jørgen Pindborg (1921-1995), der i 1959 var blevet professor i odontologisk histopatologi ved Tandlægehøjskolen i København. Sammen med tandlæge Grete Renstrup havde Pindborg i de foregående år udført en række undersøgelser af forstadier til mundhulecancer, som medførte, at WHO først oprettede et internationalt center for oral præcancer

| 980 |

Det store gennembrud Efter de første 30.000 undersøgelser kunne Pindborg og Mehta konstatere, at forekomsten af leukoplakier og cancer varierede fra område til område i Indien, afhængigt af lokalbefolkningernes tobaks- og tyggevaner. Man vidste på forhånd, at tobaksrygning og beteltygning indebar risiko for oral cancer og præcancer, men undersøgelserne viste, at beteltygning kun gav anledning til leukoplakier, hvis uvanen blev kombineret

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Nr. 1

Nr. 2

Nr. 3

Nr. 4

Nr. 5

VIPEHOLMUNDERSØGELSERNE

FLUORTANDPASTAEN:

ORAL MEDICIN OG PATOLOGI

PARADIGMESKIFTET KOMMER

VERDENS FØRSTE

Udviklingshæmmede udsat for uetiske cariesforsøg

Endelig en effektiv cariesprofylakse

Slimhinderne bliver et fokusområde

Gåden om marginal parodontitis bliver løst

Patient får osseointegrerede implantat

med tygning eller rygning af tobak. Man opdagede desuden, at rygergane, der i vesten normalt regnes for en godartet tilstand, også kunne være præmalign, hvis den var forårsaget af reverse smoking, altså cigarrygning med gløden inde i munden. I de efterfølgende år blev der iværksat omfattende oplysningskampagner med film, avisannoncer og indslag i lokalradioer for at få befolkningen til at droppe de farlige uvaner. Samtidig fortsatte de årlige undersøgelser, og med tiden kunne man se et fald i incidensen i visse områder. Det var altså muligt at reducere forekomsten af mundhulecancer ved at motivere til adfærdsændringer. Da forskergruppen i 1986 gjorde projektet op i en artikel i Lancet, kunne man rapportere, at den femårige incidensrate for leukoplakier var faldet til ca. en tiendedel i de grupper, der var omfattet af oplysningskampagnerne.

Betydning På baggrund af tyve års undersøgelser kunne Pindborg og Mehta præsentere de indiske myndigheder for to velunderbyggede metoder til bekæmpelse af oral cancer: en primær profylakse, som gennem adfærdsændringer kunne reducere forekomsten af leukoplaki og cancer, og en sekundær profylakse, hvor man gennem screeningsundersøgelser kunne opdage forstadier til mundhulecancer og forhindre videreudvikling af sygdommen. Desværre blev der ikke fulgt op på projektet, og Indien har stadig verdensrekord i oral cancer, og både mænd og kvinder tygger og ryger stadig tobak i store mængder.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

Pindborg var en morsom og engageret foredragsholder, og sammen med sine medarbejdere på Rigshospitalet og Tandlægehøjskolen i København holdt han fra 1960’erne og fremad en lang række meget populære kurser for danske tandlæger om cancer, leukoplakier og andre mundslimhindelidelser. Han har dermed i høj grad bidraget til at højne tandlægestandens kompetence inden for oral medicin. Antallet af danskere, der dør af mundhulekræft, har imidlertid været stort set uændret igennem de seneste 30 år. Men det er i hvert fald ikke Pindborgs skyld.

Kommentar af Palle Holmstrup Professor, dr.odont., Afdeling for Parodontologi, Tandlægeskolen i København

“Pindborgs befolkningsundersøgelser i Indien var skelsættende, og han har uden tvivl gjort dansk odontologi kendt rundt om i verden og har bidraget signifikant til den odontologiske udvikling med udviklingen af faget oral medicin og patologi. Men han var faktisk foregangsmand på flere områder. Det var også ham, som var med til at udvikle sammenhængen mellem den histopatologiske diagnostik og kliniske patologi. Han har sat sig spor mange steder – ikke kun fagligt. Der var altid meget munterhed omkring ham, og han var en stor taler – han har fx holdt mange gode og morsomme taler på møderne i NOF. Pindborg var bestemt et af de største navne i den odontologiske verden overhovedet, og vi har meget at sige ham tak for.”

| 981 |


SAMFUND & ARBEJDSLIV

RUSMIDLER PÅVIRKER DEN ORALE SUNDHED I Danmark er ca. 33.000 personer afhængige af illegale rusmidler som fx hash og heroin. Det er ikke kun den generelle sundhed, rusmidlerne kan få konsekvenser for. Også den orale sundhed kan blive påvirket. Tandlægebladet giver dig her et overblik over, hvilke orale symptomer og sygdomstilstande misbrug af euforiserende stoffer kan give, så du kan informere dine patienter om potentielle skadevirkninger. Oversigten er baseret på artikler fra Tandlægebladets videnskabelige tema om rusmidler, som bliver bragt i dette nummer fra side 935, og som fortsætter i næste nummer. Bearbejdet af tandlæge, dr.odont. Bjarne Klausen

| 982 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


SAMFUND & ARBEJDSLIV

Her er oversigten over ORALE PROBLEMER, du skal være opmærksom på Oversigten er baseret på de to videnskabelige artikler på side 944 og side 950

CANNABIS (HASH, THC)

OPIOIDER (MORFIN, HEROIN)

ORALE PROBLEMER

ORALE PROBLEMER

• Svien og brænden i mundslimhinden. Xerostomi • Candidose. Hyperkeratose. Leukødem. Gingival hyperplasi • Øget forekomst af caries og parodontal sygdom Generelle problemer

• Angst, psykose, søvnløshed, dårlig indlæring og opmærksomhed. • Overvægt, diabetes

AMFETAMIN (METAMFETAMIN, ECSTASY) ORALE PROBLEMER

• Xerostomi, nedsat gabeevne, trismus • Ulcerationer, vævsnekroser • Caries, tanderosioner, tandslid, bruksisme • Øget forekomst af parodontale sygdomme Generelle problemer

• Aggressivitet, angst, hallucinationer • Hypertermi, hypertensiv krise, takykardi, eurytmi, myokardieinfarkt

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

• Xerostomi • Candidose • Øget forekomst af caries og parodontale sygdomme Generelle problemer

• Respirationsdepression, obstipation, hypotension, miotiske pupiller. • Øget forekomst af HIV og hepatitis

KOKAIN ORALE PROBLEMER

• Xerostomi • Perforation fra næse til gane • Tanderosion, tandslid, bruksisme • Øget forekomst af caries og parodontale sygdomme. Gingivale retraktioner ved lokal applikation Generelle problemer

• Aggressivitet, angst, hallucinationer • Hypertermi, hypertensiv krise, takykardi, arytmi, myokardieinfarkt • Næseblødning, kronisk rhinitis og sinusitis • Nekrose af næseseptum ved snifning

| 983 |


SERVICE | Navne

NAVNE Hvis ikke du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Spalten redigeres af Tandlægeforeningens medlemsregistrering tlf. 70 25 77 11 eller e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

40 år Søren Sehested, København K, 19. november Trine Bech, Lystrup, 27. november Anna M. Boddum-Olesen, Randers, 3. december Gilmia Carvalho Jelstad, Hellerup, 6.december Sidsel Ryegaard Helt, Esbjerg V, 7. december

FØDSELSDAGE 14. NOVEMBER 2017 - 11. DECEMBER 2017

50 år Jens Malte, Klampenborg, 15. november Solange Jakobsen, København N, 24. november Tina Pedersen, CH-2034 Peseux, 9. december

30 år Kristina Bøgehave, Esbjerg V, 16. november Muriel Pothast, Struer, 17. november Julie Wolf Kjøller, Kastrup, 21. november Anne Birkeholm Jensen, Aarhus N, 21. november Katrine Dannemand Jensen, Allerød, 26. november Martin Toft Sarauw, København Ø, 26. november Stine Bonniksen Laursen, Herlev, 8. december

|

984 |

60 år Finn Bay, Rødvig Stevns, 17. november Flemming Kurt Høegh, Virum, 17. november Karen Langhein-Madsen, Næstved, 20. november Annelise Johansen, Solrød Strand, 21. november Per Ilsøe, Åbyhøj, 21. november Preben Boll, Bogense, 24. november Erik Malte Rasmussen, Ringsted, 27. november

Hanne Simonsen, Risskov, 30. november Kirsten Røgild Müller Knudsen, Vodskov, 6. december Peter Schlünzen, Hornslet, 7. december Kim Aaes, Svendborg, 8. december Jacob Skriver Kragegaard, Billund, 9. december Sigrid Bruuse Lunding, NO-8100 Misvær, 11. december 70 år Klaus Gram, Ulfborg, 20 november 75 år Jørgen Arne Bach Hoelgaard, Stege, 26. november Erik Mengel, Risskov, 1. december 80 år Astrid Kjær, Ry, 22. november

DØDSFALD Hans Ivar Haug-Pedersen, født 1943, Kandidat i 1966 Peter With Jakobsen, født 1951, Kandidat i 1976

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Navne | SERVICE

Studerende får 294.000 kr. til forskning Jane Hejlesen og Michelle Bornemann Honoré har siden september byttet tilværelsen som almindelig tandlægestuderende ud med livet som forsker. De har begge modtaget et skolarstipendium fra Tandlægeforeningen på hver 147.000 kr., som giver mulighed for at tage et år ud af kalenderen for at forske. Læs, hvad de to tandlæge­studerende skal forske i det kommende år.

FOTO: NICOLAS TOBIAS FØLSGAARD

Jane Hejlesen, tandlægestuderende på Aarhus Universitet, skal forske i, hvordan hypoparathyroidisme (hypoPT) påvirker tænderne, og hvilken betydning det kan have for livskvaliteten. Sygdommene er kendetegnet ved, at man har for lave niveauer af hormonet parathyroideahormon (PTH), der regulerer kalkniveauet i blodet. Som konsekvens har patienterne for lidt kalk og for meget fosfat i blodet, og tidligere undersøgelser tyder på, at sygdommene medfører tandforandringer og misdannelser af tændernes emalje. – Set på verdensplan laver vi faktisk en af de største kortlægninger af denne gruppe af patienter. Jeg håber, at mit forskningsprojekt kan bidrage til en større viden om sygdommenes indvirkning på tænderne, og hvilke tegn man som tandlæge skal være opmærksom på, så patienterne tilbydes den bedst mulige behandling, forklarer Jane Hejlesen. Forskningsprojektet tager udgangspunkt i et ph.d.-arbejde fra Medicinsk Endokrinologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor man har indsamlet kliniske billeder og røntgenbilleder fra ca. 100 patienter med hypoPT, og hvor man også har spurgt ind til patienternes livskvalitet. Michelle Bornemann Honoré, tandlægestuderende på ­Københavns Universitet, skal bruge pengene til at forske i den sjældne, arvelige bindevævssygdom Ehlers-Danlos syndrom (EDS). Den 22-årige forskerspire skal undersøge, hvilke konsekvenser sygdommen kan få for tænder, tyggemuskler og kæbeled ved at undersøge 30 patienter med EDS og sammenligne dem med 30 raske patienter. Hun skal både lave kliniske undersøgelser og tage røntgenbilleder af patienternes tandsæt.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

FORSKERSPIRERE. Michelle Bornemann Honoré (tv) og Jane Hejlesen (th) har siden september byttet tilværelsen som almindelig tandlægestuderende ud med livet som forsker. De har begge modtaget et skolarstipendium fra Tandlægeforeningen på hver 147.000 kr. – Jeg håber, at min forskning kan kaste lys over sygdommens konsekvenser, og at det vil hjælpe tandlægerne til hurtigere at fatte mistanke, når en patient har EDS, men måske ikke er diagnosticeret endnu. På den måde kan man opdage sygdommen tidligere, og tandlægen kan bedre målrette tandbehandlingen, forklarer Michelle Bornemann Honoré og tilføjer, at hendes forskningsresultater forhåbentlig også kan være med til hurtigere at afgøre, hvilke patienter der er berettiget til at få tilskud til tandbehandling.

|

985 |


SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af

KREDS 5

KREDS 9

VED STEMNINGSLIDELSER

Per Ilsøe

Lars Rasch

Erhvervspsykologisk

Klostergade 56

Nørgaards Allé 11

Rådgivning

KREDS 1

8000 Århus C

7400 Herning

v/erhvervspsykolog

Marie Winding

Tlf. 86 12 45 00

Tlf. 97 22 07 00

Majken Blom Søefeldt

hjælp til medlemmer i krise.

Tlf. 60 40 72 10

Turpinsvej 2

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

2605 Brøndby

Tina El-Dabagh

Tlf. 36 75 48 75

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

KREDS 10

8200 Århus N

Karen Haarbo-Nygaard

Sidsel Fogh Pedersen

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Tuapannguit 40

H. C. Ørstedsvej 38

Tlf. 86 16 85 10

3900 Nuuk

1879 Frederiksberg C

E-mail: karenhaarbo@yahoo.com

Tlf. 33 25 50 20

Tlf. (+299) 547373

KREDS 6 Michael Rasmussen

KREDS 2

Gl. Vardevej 191

Thomas Hjorth

6715 Esbjerg N

TANDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER

Platanvej 1

E-mail:

Susanne Raben

4684 Holmegaard

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Britt Betina Jørgensen

Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Tlf. 75 13 75 13

Svanemøllevej 85 2900 Hellerup

Helle Gamst Skov

Tlf. 39 46 00 80

KREDS 3

Torvet 3

Louise Wilhelmsdal

6100 Haderslev

Nørregade 11

E-mail: helle@gamst-skov.dk

TANDLÆGEFORENINGEN

4930 Maribo

Tlf. 74 52 28 02

Vivian Riel

Tlf. 54 78 03 70

Amaliegade 17 Peter Boch

1256 København K

Stadionvej 32

Tlf. 70 25 77 11

KREDS 4

6510 Gram

Kristina Hansen

Tlf. 74 82 12 12

VED ALKOHOL- OG MISBRUGSPROBLEMER

Rosengårdscentret, Rød Gade 5220 Odense SØ

KREDS 7

Alkolog

Majbritt Jensen

Birgit Juul Nielsen

Flemming Tolbod

Strandvejen 3

Tlf. 40 28 92 85

Torvet 2

9000 Aalborg

Psykolog

5900 Rudkøbing

Tlf. 20 77 32 66

Lasse Rossen

Tlf. 66 15 80 35

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

|

986 |

Tlf. 28 12 50 56

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Helt op til 1 ud af 3 af dine patienter lider af isninger* Således ser den eksponerede dentin ud igennem et mikroskop.

Sensodyne® Repair & Protect giver klinisk bevist langvarig beskyttelse mod dentin-hypersensibilitet**

* Addy M. Int Dent J 2002; 52: 367-375. ** Danner et beskyttende lag på de sårbare områder af tænderne. Børst to gange dagligt for varig beskyttelse mod isninger.

CDK/CHSENO/0048/16 211216

Ved hjælp af NovaMin® teknologi dannes et hydroxyapatit-lignende lag på tændernes eksponerede dentin. Dette lag beskytter de sårbare områder på tænderne og modvirker isninger.


SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 12 2017: Deadline: 29. november 2017 Udkommer: 16. december 2017 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 1 2018: Deadline: 10. januar 2018 Udkommer: 27. januar 2018 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk. Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Diplom Specialtandpleje – tandplejere Modulet for tandplejere, der arbejder i specialtandplejen. Fokus på etik, karakteristika, behandlingsprincipper, planlægning og behandling af patientgruppen. Indgår i Diplomuddannelsen i oral helse. 5-6 undervisningsdage over 3 måneder. Ansøgningsfrist 1. december 2017. Studiestart januar 2018. Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart februar 2018. Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Kursus Elevansvarlig på klinikken Er du elevansvarlig på klinikken, eller har du lyst til at være det? På kurset får du værktøjer til at varetage opgaven. Du får inspiration fra praksis samt fra skolens praktikpladskoordinator. Heldagskursus kl. 9-16. Yderligere info om næste kursus: grete. pedersen@au.dk Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

FEBRUAR

MARTS

Billundkursus – Jubilæumskursus – 40 år! Dato: 5. 1. 2018, kl. 10.30 til 6. 1. 2018, kl. 13.00. Sted: Hotel Legoland i Billund. Arrangør: PTO/TF Målgruppe: Tandlæger, tandplejere og de klinikassistenter, der behandler børn og unge i privat praksis. Info: Jannie Borgstrøm, PTO`s sekretariat, tlf. 33 12 00 20 eller e-mail: pto@pto.dk

AOP Tandpleje for børn og unge Er relevant for klinikassistenter i kommunal tandpleje eller praksiskommuner. Giver en god tandfaglig og sundhedspædagogisk baggrund for at arbejde med målgruppen samt praktisk kompetence i supragingival tandrensning, Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis. 10 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca. 3 måneder. Ansøgningsfrist 1. december 2017 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart februar 2018. Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Selskabet for Odontologisk Praktik holder forårsmøde Dato: 2.-3.marts 2018 Sted: Hotel Hesselet ved Nyborg Mulighed for ekstra overnatning med middag torsdag/fredag, da mødet allerede starter fredag kl. 11.00. Emne: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Janne Riis jr@janneriis.dk

Parodontologi – tandplejere Modul, der giver en grundig opdatering inden for alle aspekter af parodontologien og træning i en systematisk tilgang til parodontalbehandling. Teori og klinik samt arbejde med patientkasus fra egen klinik. Indgår i Diplomuddannelsen i oral helse. 10 undervisningsdage over 3 måneder. Ansøgningsfrist 1. december 2017. Studiestart januar 2018. Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse)

AOP Service- og kvalitetsudvikling – klinikassistenter Modul for den erfarne klinikassistent, som ønsker at udbygge kompetencer til at varetage opgaver med udvikling og styring af service og kvalitet på klinikken, fx instrukser, procedurebeskrivelser, brugerundersøgelser mv. Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis. 8 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb Over ca. 3 måneder. Ansøgningsfrist 1. december 2017 (hvis

2018 JANUAR

|

988 |

AOP Kirurgi og implantologi – klinikassistenter Praktisk modul, der ruster klinikassistenten til selvstændigt at varetage opgaver i forbindelser med oral kirurgi, fx planlægning af rationelle arbejdsgange, steril opdækning, patientinformation, kvalitetssikring af procedurer mm. Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis. 9 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 1. december 2017 (hvis plads mulighed for senere tilmelding). Studiestart marts 2018. Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Originalen,nu endnu bedre NobelProcera® Implant Bridge Den Nye NobelProcera Implant Bridge kombinerer højtranslucent Zirconia i flere lag med fuldanatomi og vinklede skruekanaler. Det giver en cementfri, stærk og estetisk løsning.

Minimer risikoen for porcelænsfraktur og omlavning.

Optimer estetik og okklusal tilgang med vinklede skruekanaler.

Spar tid og undgå problemer med cementoverskud ved at vælge en skrueretineret løsning.

NobelProcera kvalitet med præcis pasform hver gang.

Nu me d v skruinklet eka n al

Læs mere på: nobelbiocare.com/fcz GMT 53036 © Nobel Biocare Danmark A/S 2017. All rights reserved. Nobel Biocare, the Nobel Biocare logotype and all other trademarks are, if nothing else is stated or is evident from the context in a certain case, trademarks of Nobel Biocare. Please refer to nobelbiocare. com/trademarks for more information. Product images are not necessarily to scale.


SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 37,25 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. : Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav om dokumenteret efteruddannelse

ADIPOSITAS Tandklinikken Ravn Behandling af overvægtige ­patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger. Implantologi Panoramarøntgen

|

990 |

Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Hausergaarden Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk Bidfunktion * Smerter Implantologi * Komplikationer Kirurgi * Knogle-opbygning Endodonti * Protetik Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion. Bidrekonstruktion, Cerec3. Implantologi, Invisalign. Knogleopbygning, Kirurgi. Parodontal kirurgi. Beh. af retraktioner. Protetik, Æstetik, Endodonti. Panoramarøntgen. Cone-Beam scanning. LiteWire. Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Kenneth Jordy Ib Sewerin

Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi ConeBeam (CBCT) Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler

BIDFUNKTION Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid­ rehabilitering Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk

Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 Tandlæge Mads Bundgaard Amager Tandplejecenter Tårnby Torv 9, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 46 50 amagertand@gmail.com www.amagertandplejecenter.dk Atypiske ansigtssmerter og TMD behandling.

BØRNETANDPLEJE Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Aarhus Tandlægeskole CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på www.au.dk/tls/for-tandlaeger Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), ­oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Panorama, CBCT (3D) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont. Søren Schou, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk pecialtandklinikken S Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser. Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Kollegiale henvisninger | SERVICE

Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

HJEMMEBEHANDLING HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl. Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk Brædstrup Implantat ­Center

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik. Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk

Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Torben Lillie Immediat implantologi Kirurgi og protetik Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk Risskov Implantatklinik – Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. Straumann, Nobel, Ankylos, Astra. Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

Sjælland

Kolding Implantat Center Jens Thorn, specialtandlæge Henrik Hedegaard Carl-Otto Hedegaard Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.ORIS.dk/kolding/ Kirurgi og protetik

Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik

Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser

Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel Specialtandlæge, dr.odont. Klaus Gotfredsen Tandlæge, dr. odont København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), ­oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14. Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ole Schwartz, ph.d. og Thomas Kofod, ph.d. Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer. Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk

|

991 |


SERVICE | Kollegiale henvisninger

Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

KIRURGI Fyn Klinik for Kæbekirurgi Torben Thygesen, ­Kæbekirurg, ph.d. Knogleopbygning/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15, 5000 Odense C. Tlf.50 65 62 66 Mail:tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl. Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d. Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

|

992 |

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose

Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk

Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Nørgaard Mobil Kæbekirurgi Lena Nørgaard, Spec. tdl. i tand-, mund- og kæbekirurgi. Oral kirurgi og Implantat­ behandling. Erfaring i operationer på børn. www.mobilkaebe.dk E-mail: lena@mobilkaebe.dk Tlf. 21 62 32 94 Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Oral kirurgi og implantater Søren Schou, dr.odont. Hanne Hintze, dr.odont. Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v. (Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99, 1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk

Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbe­ kirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk Rodresektioner Cyster og tumorer Slimhindeforandringer Fjernelse af tænder Knoglerekonstruktion Implantater Nervelateralisering Generel anæstesi Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Natashia IngemarssonMatzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel Specialtandlæge, dr.odont. København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Kollegiale henvisninger | SERVICE

NARKOSE Fyn Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf.: 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland Brædstrup Implantat Center

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose. Der er mulighed for at leje sig ind.

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

ouise Kold & L Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail: post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling. Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland Lone Lange Dronningensgade 48, 1. 1420 København K Tlf. 32 57 00 19 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

ODONTOFOBI Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORTODONTI Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7. 5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Lemor Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 98 13 48 70 Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specialtandlaeger.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d. Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th. 9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www.borchorsttandregulering. dk/rtg_henvisning.html

Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d. Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1. 1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Specialtandlæger i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

|

993 |


SERVICE | Kollegiale henvisninger

Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde. Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Helen Torkashvand Specialtandlæger i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

PARODONTALBEHANDLING Fyn Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Jylland Bjarne Klausen, ph.d., dr.odont. Tandlægerne Sundhedshuset Helgolandsgade 17A 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 14 75 E-mail: parodontologi@esenet.dk Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

|

994 |

Lone Sander, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Store Torv 6, 3. 8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk Rikke Wedell Nielsen Tandlægerne Løgstør Bredgade 1 9670 Løgstør Tlf. 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland

Steen Jørgen Skov, ph.d. Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Kirsten Alberg CentrumKlinikken Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf. 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk

Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Marianne Hoffmeyer M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60

Fyn

Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d. Tanja S. Borch, ph.d. Dronningens Tværgade 41, 2. 1302 København K Tlf. 33 13 71 78 tandlaegerne@dronningens­tvaergade41.dk

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf. 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Kecia Dyhring Amager tandklinik Amagerbrogade 175, 1. sal 2300 København S Tel: 32 55 13 00 www.amagertandklinik.dk Mail: mail@amagertandklinik.dk

PROTETIK

Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2. 1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25  Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com Kenneth Jordy Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk Mette Karlsbjerg Shiran Gunhilds Plads 8 7100 Vejle Tlf. 79 30 12 21 E-mail: info@mette-shiran.dk www.mette-shiran.dk Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1. 3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti Otto Schmidt Store Torv 6, 3. sal 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Younes Alipanah, Specialtandlægeuddannet i endodonti fra Shiraz Universitet Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Søren Grønlund dinTANDLÆGE Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Kollegiale henvisninger | SERVICE

Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk Ortograd og kirurgisk endodonti

Vitus Jakobsen Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk

Mads Juul Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk

Kasper Holm-Busk Klinik: Birgitte Emborg Hersegade 7E 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: info@emborg.nu www.emborg.nu

Sune Demant Amager Tandklinik Amagerbrogade 175, 1. sal 2300 København S Tlf: 32 55 13 00 www.amagertandklinik.dk mail@amagertandklinik.dk

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Hausergaarden Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk

Beauty beyond aesthetics.

Giving a hand to oral health.

Venus Kompositter Perfekte fyldninger hver gang! Zandra Morris Mobil nr. 22 35 57 37

Morten Thomsen Mobil nr. 40 35 93 91

© 2017 Kulzer GmbH. All Rights Reserved.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

|

995 |


SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlæge-

have en ansættelseskontrakt, der

foreningens standardkontrakter,

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

bliver lovens betingelser opfyldt.

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

Kontakt altid Tandlægeforeningen,

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

Offentligt ansatte tandlægers

Læs mere om ansættelseskontrak-

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

ansættelseskontrakt skal henvise

ter på Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 12 2017: 29/11

til den relevante overenskomst,

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 16/12

mens lønnen som regel vil fremgå

vision ydes ikke for annoncer indrykket

TB 1 2018: 10/1

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

gennem bureau.

Udkommer: 27/1

indgås af Tandlægeforeningen

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

inden du skriver kontrakten under.

efter aftale med dig.

STILLINGER TILBYDES

STILLINGER TILBYDES

Offentlig ansættelse

Privat ansættelse

Tandlæge til moderne og udviklingsorienteret klinik

Universitetet i Bergen har ledig stilling som

PROFESSOR/FØRSTEAMANUENSIS I ODONTOLOGI (PEDODONTI)

Klinikken ligger naturskønt kun ca. 19 min. kørsel fra Aalborg. Vi arbejder med de nyeste teknologier og behandlingsmetoder, herunder bl.a. scannere og har egen CT-scanner. Vi lægger vægt på et tæt samarbejde med patienterne og behandler i dag patienter fra hele Nordjylland. Klinikken har oplevet en kraftig vækst og består i dag af 3 tandlæger, 3 tandplejere, 1 klinisk tandtekniker, og 5 klinikassistenter. Du har allerede din jus practicandi bag dig, og vi tilbyder en meget attraktiv stilling med kun dine egne grænser for din faglige udvikling. Kontakt uforpligtende klinikken eller i fuld fortrolighed klinikkens indehaver på hans private mail: asgerbluhme@gmail.com. Du kan læse mere om klinikken på www.tandland.nu

INSTITUTT FOR KLINISK ODONTOLOGI Søknadsfrist: 14.01.2018

Tandklinik - Tandkirurgi - Implantatcenter

Finn din stilling på uib.no |

996 |

Nordstjernevej 6, 9440 Aabybro, Tlf.: 98243444 info@tandland.nu - www.tandland.nu

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Stillinger | SERVICE

R

Vi søker spesialist i kjeveortopedi til Sogndal, Norge! Tannhelsesenteret Lørenskog AS åpnet i mars 2013 en avdeling i Sogndal. Klinikken tilbyr spesialistbehandling i kjeveortopedi, oral kirurgi, periodonti, endodonti og dental søvnmedisin. Den kjeveortopediske aktiviteten har vokst jevnt og omsetningen er god. Det er ansatt tannhelsesekretær i full stilling. En tannpleier er trenet til å arbeide klinisk med pasientbehandling og arbeider 60 % med kjeveortopeden. Vi søker etter spesialist i kjeveortopedi som ønsker å flytte til Sogndal, kanskje for en periode? Vi kan også vurdere en løsning der to kjeveortopeder ambulerer til klinikken. Det er gode muligheter for både å kjøpe og leie bolig i regionen. For de som ønsker å slå seg ned er boligprisene lave sammenlignet med prisene i byene. For interesserte søkere betaler vi reise og opphold for et besøk i Sogndal. Er du interessert? Ring i dag eller send en mail til tannlege Per Opsahl E-post: per.opsahl@nsn.no / Mobil tlf.: +47 975 19 433

www.tannhelsesenter.no

Sogndal ligger ved vakre Sognefjorden Sogndal har ca 6000 innbyggere og 2000 studenter. Stedet ligger sentralt på Vestlandet, og klinikken utgjør det eneste spesialisttilbudet i regionen. Klinikken er lokalisert midt i sentrum, ved siden av en stor offentlig tannklinikk. Sogndal har flyplass, og flytid til Gardermoen er ca 45 min. Nærmeste storby er Bergen med direkte forbindelse med båt og buss. Jotunheimen nasjonalpark ligger ca en times kjøretur unna. I Sogndal finner du fantastisk natur og nærhet til breer og fjell. Området byr på flotte muligheter for downhill- og stisykling. Sogndal har et alpinanlegg og er i tillegg et av Skandinavias beste steder for frikjøring på ski. Regionen er også godt tilrettelagt for vanlige turer til fots og på ski.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

|

997 |


SERVICE | Stillinger

TANDLÆGE SØGES Til stor tandlægeklinik i det centrale Horsens søges erfaren tandlæge ca. 25-30 t/uge pr. 1/1-2018. Tandlægerne Rådhustorvet er en dynamisk stor-klinik, hvor du vil komme til at indgå i et samarbejde med mere end 20 engagerede kolleger. Vi er 6 tandlæger, 4 tandplejere, 9 klinikassistenter og 3 receptionister. Vi søger en dygtig tandlæge og kollega, der: - er stabil og fagligt kompetent - er i besiddelse af engagement og godt humør - både er ansvarlig og fleksibel ift. arbejds­ opgaverne - kan prioritere og bevare overblikket - har en værdsættende og anerkendende tilgang til patienter, kolleger og samarbejdspartnere - har situationsfornemmelse og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø på klinikken - har holdt sig up-to-date via kursusvirksomhed

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

Vi kan tilbyde: - varierende arbejdsopgaver - nye rammer og nyt udstyr - en klinik, der prioriterer høj faglig kvalitet - et godt arbejdsmiljø og et godt tempo på opgaverne - imødekommende og fagligt dygtige kollegaer Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til tandlæge Henrik Dalhoff på mobil: 60 14 21 32 eller Tandlæge Mikael Madsen på mobil: 29 73 33 57 Hvis du har lyst til at være en del af vores team, modtager vi meget gerne en skriftlig ansøgning, vedlagt eksamensbevis og anbe­ falinger, fra dig snarest. Vi forventer at afholde ansættelses­samtaler løbende. Tandlægerne Rådhustorvet 2, 8700 Horsens.

|

998 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Stillinger | SERVICE

QUICKANNONCER Gå ind på Dentaljob.dk og se alle aktive jobopslag

Klinikassistent med interesse for administration Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7842

En erfaren klinikassistent Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9453

Quick nr. 9499

Vil DU være specialtandlæge i Ortodonti? Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9526

Kollega søges til et team af selvstændige tandlæger Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9551

Tandplejer søges til klinik i Slagelse

2 tandlæger til tandlægen.dk klinik i Vejen Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Tandlæge søges til klinik i Hinnerup 15 km fra Aarhus

Quick nr. 9545

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9553

Godt Smil søger tandlæge til Fredericia Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9554

Tandlæge i Odder Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9556

Tandlæge til storklinik Horsens Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9559

Barselsvikar tandlæge /cand.odont. – til Brønderslev Kommunale Tandpleje

Overtandlæge til Næstved kommunale Tandpleje

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9546

Aabenraa Kommunale Tandpleje søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9547

Erfaren tandlæge søges til nyrenoveret klinik i Helsingør Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9548

Quick nr. 9560

Tandplejen i Kolding søger fuldtidsansat tandlæge pr. 1. december eller snarest derefter Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9562

Vildbjerg Tandcenter-Vestjysk Implantatklinik I/S søger tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9563

Engageret og mødestabil klinikassistent søges til orto-klinik

Større klinik i Vejle søger tandlæge

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9549

Stor klinik i Sønderborg søger erfaren Tandplejer

Steril assistent

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

Quick nr. 9550

Quick nr. 9565

Quick nr. 9567

|

999 |


SERVICE | Stillinger

Tandlæge med Jus søges hurtigst muligt Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9568

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Vi søker etter tannlege og spesialist i kjeveortopedi til Sogndal, Norge

Tandlæge

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9570

Tandplejer søges til klinik i København

Tandlæge søges til Odense

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9572

Tandlæge med erfaring i implantater søges til Højbjerg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9573

DinTandlæge Tarup Center Odense NV søger dygtig tandplejer ca. 15 timer om ugen Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9576

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9577

Quick nr. 9578

Quick nr. 9586

Tandlæge søges Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9587

Professor/Associate Professor in Dentistry (Endodontics) Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9588

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9589

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9590

Tandklinikassistent søges pr. 1/1-2018 til fultids barselsvikariat i Randers

Engageret tandplejer søges Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9585

2 tandlægestillinger i Mariagerfjord Kommune

Tandplejer vikar Herning Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9584

Klinikassistent/Barselsvikar

Frisk tandlæge til Vejle C

Quick nr. 9579

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9591

Tandlæge søges til barselsvikariat i stor, moderne klinik i Horsens

Tandlæge søges til provinsen ( og kun 40 min kørsel fra Odense )

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9580

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9582

Klinikleder søges til tandplejen i Gentofte Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

1000 |

Quick nr. 9592

Klinikassistent, barselsvikariat med mulighed for fastansættelse

Tandlæger søges

|

Specialtandlæge i TMK-kirurgi søges til Regionstandplejen, Region Syddanmark

Quick nr. 9583

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9593

Tandlægekonsulent til Esbjerg Kommune – 6 timer pr. uge. Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 9613 TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Køb og salg | SERVICE

KØB OG SALG

Dental Consult ApS

TANDKLINIK TIL SALG i Stubbekøbing Centrum Velfungerende og selvstændig enkeltmandspraksis på hovedgaden med gode P-forhold sælges. Det faste patientgrundlag for 2016 er på 542 (jf. kontrolstatistik) med væsentlig flere i kar­ toteket, og med stor tilgang af nye patienter. Årlig omsætning ca. 2 mio. Begge kan forbedres betragteligt. P.t. 2 behandlerrum med gode muligheder for hurtigt at kunne udvides yderligere til byens tandlægehus, grundet klargjorte installationer på 1. sal og den ændrede konkurrencesituation i byen.

v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

Bliv klinikejer! Andel af veldrevet gruppepraksis på Fyn sælges. Pænt overskud og stor patienttilgang. Egne pæne lokaler med lave omkostninger. Billetmærke: 467 til Tandlægebladet.

Ring og hør mere om mulighederne.

For nærmere information: kontakt Ken Kürstein: tlf. 20 20 12 92, kk@dentalconsult.dk eller læs mere på www.dentalconsult.dk

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

|

1001 |


SERVICE | Leverandørhenvisninger

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

Rubrikannoncerne er delt op i

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

leverandørhenvisninger:

Farvetillæg + 10%.

følgende hovedgrupper:

sorer • Rengøring • Revision •

Michael Jessen hos DG Media på

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

Advokater • Banker • Dental­

Service & reparation • Tandpleje-

michael.j@dgmedia.dk og

Der faktureres for et halv år ad gan-

laboratorier • Hygiejne •

midler • Vikarservice • Øvrige

tlf. 33 70 76 45

gen den 1. juni og den 1. december.

Instrumenter • Klinik- og kontor-

ADVOKATER AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H) nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

DENTALLABORATORIER Lou Advokatfirma att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 70 300 500 cj@louadvokatfirma.dk

Nordjylland

Sjælland

Aalborg

Roskilde ­Orto-Teknik Aps

Dentallaboratorium ApS

Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

Tlf. 46 32 09 69, Fax 46 32 09 89

Tlf. 98 12 53 88

www.rot.dk, info@rot.dk

Storkøbenhavn

Advokat Martin Hector Erhvervsret, virksomhedsoverdragelse, herunder praksisoverdragelser, generel selskabsret og ejendomshandler. Indiavej 1, 2100 København Ø, tlf. 33155050, e-mail mh@hps-law.dk, www.hps-law.dk

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

TANDLÆGERNES ADVOKAT

FASTPROTEKTIK • IMPLANTAT LØSNINGER • TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk

WWW.TANDLÆGERNESADVOKAT.DK

HYGIEJNE V. PETER BJERRE BØYSTRUP DALGAS AVENUE 42 8000 AARHUS C

T: 50702707 E: pbb@rodstenen.dk CVR-nr. 10648432

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR

al Perfectio git n Di

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@rectus.dk www.rectus.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

|

1002 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11


Leverandørhenvisninger | SERVICE

TANDPLEJEMIDLER

REVISION – ADMINISTRATION Revision. Skat. Rådgivning.

Et stærkt alternativ!

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

www.pwc.dk/tandlaege

Revision. Skat. Rådgivning.

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

VIKARSERVICE

www.pwc.dk/tandlaege Klinikformidling · Klinikdrift - fokus på optimering · Salg af klinik - individuel rådgivning · Køberrådgivning - fra tanke til køb · Livslang sparring · Besøg os på www.klinikformidling.deloitte.dk

+

DEN LILLE TANDFE Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark.

Per Freitag - +45 30 93 47 51 - pfreitag@deloitte.dk

SERVICE & REPARATION GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Eurocard Tandlæge ann.

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris. Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

– Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1.

Tlf. 33 24 34 13 E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

• Erfarne klinikassistenter 07/0 og tandplejere • TryB4Hire • Rekruttering • Dækker hele Danmark

• Nu også for Tandplejere • Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

Kontakt os på 70 20 40 24 info@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

ØVRIGE

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

TePe

2950 Vedbæk

VIKARBUREAUET FOR KLINIK­ASSISTENTER OG TANDPLEJERE

Eurocard, Park Holst Allé 292 Vej 5, Eurocard, H.J. 2605 Brøndby,www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 11

|

1003 |


NY START

” Skolen er lige nu inde i en kæmpe udvikling OLE HOVGAARD / 60 ÅR Fra overtandlæge i Silkeborg Kommune til nyoprettet stilling som klinikleder ved det nye Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

» Vanens magt sættes så at sige ud af kraft. Det skaber drivkraft

Tandlægeskolen og SKT er midt i en fusion. Hvorfor er den fusion nødvendig? – Det er den, fordi de studerende efter studiet skal matche den virkelighed, de kommer ud i – både nu og i fremtiden. En virkelighed, der i udpræget grad bygger på teamwork og uddelegering. Her er det bydende nødvendigt, at de enkelte fagprofessioner kender hinandens kompetencer og allerede fra studietiden er trænet i at udnytte disse i dagligdagen. Hvorfor er det spændende at skulle være med i ledelsen af den sammenlægning? – Det er en stor ledelsesmæssig udfordring at planlægge og drive en fusionsproces. Min erfaring siger mig, at grebet rigtigt an skaber processen en vældig energi overalt i organisationen. Vanens magt sættes så at sige ud af kraft. Det skaber drivkraft. Skolen er lige nu inde i en kæmpe udvikling. Ser du behov for at ændre på indholdet i odontologiske uddannelser? – I meget høj grad. Startskuddet har lige lydt til udarbejdelse af nye studieordninger for tandlæge- og plejeruddannelsen i Aarhus. Vi skal opnå bedre sammenhæng mellem de teoretiske ”grundfag” og de kliniske fag. Nye emner skal erstatte forældet stof.

| 1004 |

TANDLÆGEBLADET 2017 2017 | 121 | 121 NR. |11 TANDLÆGEBLADET NR. 11

FOTO: ANDREAS BANG KIRKEGAARD

CV: 1988-2001: Selvstændig praktiserende tandlæge 1988-2002: Klinisk lærer/afdelingstandlæge 2001-2005: Amtstandlæge, Viborg-Ringkøbing Amter 2005-2015: Ledende overtandlæge, Region Midt 2015-2017: Overtandlæge, Silkeborg Kommune 2017: Klinikleder, IOOS, Aarhus Universitet

TEKST: TRINE GANER

Vil de studerende få mere klinisk undervisning på uddannelsen fremover? – Det er urealistisk at få studietiden forlænget, så ønsket kalder på nytænkning. At blive skarp til diagnostik, behandlingsplanlægning og kommunikation kræver patienter ”i stolen”. Udenlandske erfaringer viser derimod, at træning i fx præparationsteknik og materialehåndtering kan indlæres langt mere effektivt på højteknologiske simulationsklinikker end ude på de kliniske afsnit. Det er en af de veje, vi skal overveje.


Computerstyret bedøvelse fra RØNVIG betyder mindre stress for dig og din patient.

Ring og hør nærmere på 7879 9989

CALAJECT™ hjælper dig til at lægge en mere behagelig bedøvelse. Computerstyringen sikrer et jævnt flow af analgesivæsken. Faktisk så kontrolleret, at selv en palatinal bedøvelse kan lægges uden ubehag for patienten. • Pennegrebet giver dig en god fingerstøtte og en mere afslappet og ergonomisk arbejdsstilling • Programmer til alle typer lokalanalgesi • Let at håndtere og betjene • Kræver ingen specielle forbrugsmaterialer Designet og fremstillet i Danmark af Gl. Vejlevej 59 . DK-8721 Daugaard . Tlf.: +45 70 23 34 11 Fax: +45 76 74 07 98 . E-mail: export@ronvig.com

/

www.ronvig.com

Ideal Smile® ALIGNER

Til æstetiske tandkorrektioner

Et klart valg for din patient Ideal Smile® ALIGNER er en æstetisk og effektiv behandling, ideel for patienter, der vil forskønne deres smil. Med Ideal Smile® ALIGNER gør du brug af de mest avancerede behandlingsmetoder, mens du bevarer den kliniske kontrol. Med Ideal Smile® ALIGNER i din praksis fremtryller du et smukt smil på din patient. Er du interesseret i Ideal Smile® ALIGNER? Så kontakt salgschef Else Weisel på +45 80 38 00 12, eller få yderligere oplysninger på www.idealsmile-solutions.com

Dentsply Sirona Orthodontics Bragesvej 7, 8230 Åbyhøj Danmark t: +45 80 38 00 12 www.dentsply-gac.dk

ISA-AD-2016.indd 6

05/10/2017 09:50


KEND DIN AFTALE

– det giver bonus!

STJERNEplus-kunder har mange fordele: * Stjernepriser * Gode rabatter * Bonusoptjening Og meget mere...

Har du spørgsmål til din aftale, står vi klar til at hjælpe dig. Ring til os på 43 66 44 44.