Tandlægebladet 5 - 2017

NR. 5 // MAJ 2017

ÅRGANG 121

Kost, ernæring og sygdomme i mundhulen 2. del TANDLÆGEFORENINGENS DANISH DENTAL MEDLEMSBLAD JOURNAL

GPS gør kirurgiske indgreb meget nøjagtige RØDT LYS Bent Hansen varsler et opgør med rød, gul og grøn

Kost Dental caries Sukker Fedme Probiotika Mundtørhed Fødeindtagelse Fødevareallergi

Nordenta LAB

Vores samarbejde er præget af åbenhed og dialog Jeg oplever hele teamet som meget professionelle og ordentlige. ”Jeg har været trofast kunde hos Nordenta LAB Vest siden opstarten. Vi har gennem alle årene sparret med hinanden og er på den måde blevet tæt forbundne. Vores samarbejde har været fantastisk og er præget af stor åbenhed og dialog. Det har bl.a. gjort sig gældende, når teamet har taget nye materialer i brug.

Jeg oplever hele teamet som meget professionelle og ordentlige.

Kvaliteten har været stabil og god, og har der været udfordringer undervejs, har vi taget dialogen løbende. Det giver tryghed og tillid for mig som kunde.

Jeg ser positivt på Nordentas opkøb af Design Dental & East Design og er sikker på, at fremtiden byder på spændende muligheder. Det er vigtigt for en virksomhed i denne branche at have en vis størrelse, der muliggør investeringer i ny teknologi.

Derfor er jeg ikke i tvivl om, at Nordenta LAB de næste mange år

fortsætter med at være en værdifuld samarbejdspartner for min klinik. Hvis jeg kort skal karakterisere Nordenta LAB, vil jeg bruge ordene dialog, åbenhed og kvalitet.

Du er meget velkommen til at ringe direkte til mig på 30 31 23 09 for at få en førstehåndsberetning omkring mit samarbejde med Nordenta LAB.” Tandlæge Ole Klitgård, Klinikhuset Klitgård, Rudkøbing Vil du vide mere om dine muligheder med Nordenta LAB som samarbejdspartner, er du velkommen til at kontakte os på 87 68 16 11 eller sende en mail til lab@nordenta.dk.

Nordenta Nydamsvej 8, 8362 Hørning • Naverland 11, 2600 Glostrup • Suensonsvej 3, 8600 Silkeborg Tlf. 87 68 16 11 • www.nordenta.dk

INDHOLD

INDHOLD

TANDLÆGEBLADET nr. 5/maj 2017

KORT & GODT

SAMFUND & ARBEJDSLIV

388 L eder Hold op med at smøre ansvaret af på tandlægerne

436 K irurgerne i Odense navigerer med GPS Ny teknologi gør indgreb mere nøjagtigt end nogensinde

390 O pgør med rød-gul-grøn kan være på vej

444 After

– det bør du vide Bliv klogere på årsager og behandling

391 Kort nyt

446 C BCT, cariesdiagnostik og sorgramte børn Tag med til konference for offentligt ansatte

VIDENSKAB & KLINIK 402 T wetman S Sukker og caries – hvad indebærer WHO’s rekommandationer?

INDLÆG & DEBAT

408 Lempert

SM, Danielsen B, Christensen LB Caries, fedme og kost hos børn og unge

452 Læserbrev: En Alzheimerpatient bør ikke udstyres med tandprotese

448 Læserbrev: Vedr. ”10 ting du bør vide om erosioner”

414 Selvtest 416 K eller MK Probiotika og caries

SERVICESIDER

422 Pedersen

AML, Dynesen AW Mundtørhed og fødeindtagelse

454 Nyt om navne

428 Larsen

KR, Elmholdt AK, Pedersen AML Fødevareallergi og fødevareintolerance i et odontologisk perspektiv

460 Kollegiale henvisninger

458 Kalender med kurser 466 Stillingsannoncer

434 Selvtest

”Trafiklyset har fejlet BENT HANSEN, FORMAND FOR DANSKE REGIONER Læs mere på side 390

Det skal du være opmærksom på

Foto: Ritzau

FØDEVAREALLERGI OG FØDEVAREINTOLERANCE:

Anden del af temaet Kost, ernæring og sygdomme i mundhulen fra side 402

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

|

385 |

MEST LÆSTE PÅ TDLNET.DK Hvornår er journalen okay?

Det er tydeligt, at korrekt journalføring er noget, der bliver tillagt stor betydning.

Et rekordstort antal medlemmer, 4.479, klikkede i sidste måned ind på Tdlnet.dk for at læse nyheden ”Hvornår er journalen o.k.?” Nyheden indeholdt link til en række eksempler på journalføring, som er kommenteret af Styrelsen for Patientsikkerhed.

”

Rød-gul-grønkategoriseringen har fejlet som økonomisk styringsværktøj. Det er elastik i metermål

BENT HANSEN, FORMAND FOR DANSKE REGIONER

Læs mere på side 390 >>>

om Tandlægebladet MANUSKRIPTVEJLEDNING Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk.

TANDLÆGEBLADETS VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Dorte Haubek Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Flemming Isidor Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Anne Marie Lynge Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

|

386 |

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. (faglig konsulent)

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d.

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

PRODUKT- OG LEVERANDØRANNONCER DG Media Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENV. Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Kontakt medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk eller tlf. 70 25 77 11 og vælg medlemsregistrering

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag pr. nummer: 6.138.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Danske Medier.

Gengivelse af artikler fra Tand­ lægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Julie Asmussen Forside: Joachim Rode ISSN: 0039-9353

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

KORT & GODT

ØJEBLIK GENETIK Hvordan blev jeg den, jeg er?

Og hvilken betydning har arv og miljø egentlig? Det var store spørgsmål, som ph.d. og videnskabsjournalist Lone Frank forsøgte at besvare i sessionen ”Vores indre kode” på Årskursus. I år var det netop sessionerne uden et stramt odontologisk fokus, der trak flest deltagere til. Årets største session var ”kost, motion og tarmens hemmeligheder” med over 500 deltagere.

FOTO: LIZETTE KABRÉ

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

|

387 |

KORT & GODT | Leder

HOLD OP MED AT SMØRE ANSVARET AF PÅ TANDLÆGERNE Det har vist sig at være en stor overraskelse for politikerne på Christiansborg og i regionerne, at de nationale kliniske retningslinjer for tandplejen med inddeling af patienterne i grønt, gult og rødt spor ikke har ført til reducerede offentlige udgifter.

18 % af patienterne er grønne, 75 % er gule, og 7 % er røde. Den fordeling kommer ikke bag på mig. Den ligger fint i forlængelse af de erfaringer, man har gjort sig i udlandet – og såmænd også i børne- og ungdomstandplejen herhjemme.

Men for politikere som fx Danske Regioners formand Bent Hansen er den relativt store andel gule og røde patienter et stort problem. Der er nemlig – ganske som forudsagt af Tandlægeforeningen – udsigt til en budgetoverskridelse på et trecifret millionbeløb.

Sidste år gav Danske Regioner udtryk for, at de mange gule og røde patienter til dels nok skyldes, at vi tandlæger bruger retningslinjerne forkert. Og for nogle uger siden stod Bent Hansen bag endnu et udokumenteret angreb på tandlægestanden. I en artikel på Altinget.dk sagde han, at der er noget galt med tandlægernes fortolkning af retningslinjerne. At tandlægerne kategoriserer alt for mange patienter som gule. Og at tandlægerne selv definerer deres indkomst.

Det er uanstændigt, når en formand for Danske Regioner igen og igen mistænkeliggør en hel stand – tilsyneladende uden dokumentation. De nationale kliniske retningslinjer er et fagligt styringsredskab og ikke et budgetstyringsredskab. Og Danske Regioner har som overenskomstpart været med til at aftale et økonomiprotokollat, som tager højde for en budgetoverskridelse. Et økonomiprotokollat, som både Sundhedsministeriet og Finansministeriet har godkendt.

Politikere og myndigheder har åbenbart drømt om, at patienternes sygdomsbillede ville være et andet end det, vi ser. I givet fald har de været naive. Det er ikke fair at forsøge at smøre ansvaret for den aktuelle budgetoverskridelse af på tandlægerne.

I Tandlægeforeningen bakker vi op om de nationale kliniske retningslinjer. De er ikke perfekte, men de udgør et godt fagligt grundlag for de individuelle vurderinger, som vi skal foretage, hver gang vi har en patient i stolen. I Tandlægeforeningen har vi brugt rigtig mange kræfter på at informere vores medlemmer om korrekt anvendelse af retningslinjerne. Og min oplevelse er, at langt, langt de fleste gør sig umage for at overholde dem. Så vi hverken skal eller vil finde os i påstande om, at vi snyder på vægten.

”

Vi hverken skal eller vil finde os i påstande om, at vi snyder på vægten

TTE K

ABRÉ

388 |

: LI Z E

|

FOTO

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen

Vi gør hverdagen lettere …

Privatforsikringer:

tryghedsordningerne.dk Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

• Bil • Indbo • Ulykke • Hus • Rejse • Fritidshus • Motorcykel • Hund • Kat • Campingvogn

KORT & GODT

OPGØR MED RØD-GUL-GRØN KAN VÆRE PÅ VEJ Foto: Ritzau

Trafiklyset har fejlet, lyder udmeldingen fra Danske Regioners formand Bent Hansen forud for forhandlinger om en ny tandlægeoverenskomst.

Trine Ganer

Det er måske snart slut med, at tandlæger skal kategorisere patienterne som røde, gule eller grønne. I alt fald hvis det står til formand for Danske Regioner Bent Hansen. Han mener, at problemet med den årlige rammeoverskridelse på knap 300 mio. kr. i høj grad kan tilskrives trafiklys-kategoriseringen.

– Der er alt for mange gule patienter i forhold til, hvad der var forudsat, og rødgul-grøn-kategoriseringen har fejlet som økonomisk styringsværktøj. Det er elastik i metermål, siger Bent Hansen til Tandlægebladet.

streger, at man ikke kan sikre en fornuftig faglighed, samtidig med at Christiansborg vælger at spare 20 % af rammen.

Pengene skal passe Uanset hvad skal pengene dog passe fremadrettet, om det så betyder, at retningslinjerne må tilpasses den økonomiske ramme, understreger Bent Hansen.

– På alle sundhedsområder skal man være nidkær i forhold til, at de faglige ambitioner, man har, stemmer overens med de midler, man har afsat. Derfor er Rammen reduceret det nødvendigt, at der sker noget Den køber formand for Tandhelt nyt, siger Bent Hansen. lægeforeningen, Freddie En tilpasning af de fagSloth-Lisbjerg, dog ikke. If. lige retningslinjer står dog ikke ham er det Sundhedsstyrelsens øverst på Freddie Sloth-Lisbjergs retningslinjer, og han afviser, at ønskeseddel.

FREDDIE SLOTH-LISBJERG rød-gul-grøn-kategoriseringen – Man kan selvfølgelig godt nogensinde har været ment som ændre de kliniske retningslinjer, et økonomisk styringsværktøj. men det bliver patienterne jo – De kliniske retningslinjer er lavet af faglige eksikke raske af, og det er ikke noget, vi vil tage medansvar perter, og de definerer klart, hvad vi skal gøre. Dem har for. Den ligger i givet fald hos regeringen og Sundhedstandlægerne fulgt, og det har kostet mere, end Danske styrelsen, siger han.

Regioner troede, siger Freddie Sloth-Lisbjerg og påpeDanske Regioners forhandlinger med regeringen ger, at Tandlægeforeningen fra starten forudså, at der om økonomien i sundhedsvæsenet i 2018 var netop ville mangle mindst 300 mio. kr. skudt i gang ved redaktion­ens slutning. Forhandling­ Freddie Sloth-Lisbjerg anerkender, at det er vigtigt erne om ny Tandlægeoverenskomst går officielt i gang for Bent Hansen at overholde økonomien, men undertil august.

» Man kan selvfølgelig godt ændre de kliniske retningslinjer, men det bliver patienterne jo ikke raske af, og det er ikke noget, vi vil tage medansvar for

|

390 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

KORT & GODT

Foto: Shutterstock

DANSK FORSKNINGSNYT

DEN SØDE TAND STYRES AF HORMON FRA LEVEREN Fibroblast Growth Factor 21 (FGF21) er et navn, vi måske skal skrive os bag øret. Nye danske forskningsresultater tyder nemlig på, at dette cytokin, som syntetiseres i leveren, spiller en væsentlig rolle for, hvad vi spiser, og ikke mindst for vores tilbøjelighed til at indtage søde sager.

Resultaterne stammer bl.a. fra en stor kohorteundersøgelse (Inter99), hvor blodprøvedata fra 6.514 voksne danskere blev korreleret med omfattende spørgeskemaundersøgelser.

Det viste sig her, at personer med allelen FGF21 rs838133 havde en signifikant forøget tilbøjelighed til højt indtag af søde mellemmåltider, især slik, men ikke kage.

I en sideløbende klinisk undersøgelse blev plasmakoncentrationerne af FGF21 målt hos 51 frivillige forsøgspersoner, som efter en indledende spørgeskemaundersøgelse var inddelt i to grupper, ”slikelskere” og ”slikhadere”. Det viste sig, at slikhaderne havde 50 % højere plasma FGF21, når de fastede, og at plasma FGF21 steg kraftigt i begge grupper, når de indtog 75 gram sukrose.

Undersøgelserne er planlagt og styret af forskere fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet, i samarbejde med forskere fra en række institutter i ind- og udland.

Få svar på dine spørgsmål med ny FAQ Må tandlæger lægge patientens egne oplysninger om medicinforbrug til grund for den medicinske anamnese? Og skal uanvendelige røntgenbilleder altid gemmes? De to spørgsmål og mange flere kan du få svar på i Styrelsen for Patientsikkerheds nye oversigt over fagspecifikke spørgsmål for tandlæger i forbindelse med det risikobaserede tilsyn. www

Find oversigten på Stps.dk under nyheder den 3. maj.

Søberg S, Sandholt CH, Jespersen NZ, Toft U, Madsen AL, von Holstein-Rathlou S, Grevengoed TJ, Christensen KB; Bredie WLP, Potthoff MJ, Solomon TPJ, Scheele C, Linneberg A, Jørgensen T, Pedersen O, Hansen T, Gillum MP, Grarup N. FGF21 is a sugarinduced hormone associated with sweet intake and preference in humans. Cell Metabolism 2017;25:1045-53.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

|

391 |

KORT & GODT

FLERE DANSKERE FÅR EROSIONER Næsten tre ud af fire tandlæger har fået flere patienter med syreskader inden for de seneste 10 år. Det viser en ny rundspørge, som Tandlægeforeningen har lavet blandt 400 tandlæger. Her svarer 98 %, at de har patienter med erosioner, og 70 % svarer, at antallet af patienter med erosioner er steget de sidste 10 år.

Foto: Casper Dalhoff / Polfoto

Tandlægeforeningen frygter mangel på klinikassistenter Foto: Shutterstock

NY UNDERSØGELSE

PAS PÅ ENERGIDRIKKE Energidrikke har stort erosivt potentiale.

Det fastslår en ny undersøgelse fra Tandlægeforeningen, som har bedt DTU Kemi om at undersøge 25 energidrikke. Samtlige 25 energidrikke havde en lav pH-værdi og en høj bufferkapacitet. Tandlægeforeningen går derfor nu ud og advarer unge om energidrikkes erosive potentiale. www

Læs mere om undersøgelsen og resultaterne på Tandlaegeforeningen.dk

|

392 |

Tandlægeforeningen (TF) frygter, at der ikke vil blive uddannet tilstrækkeligt mange klinikassistenter til at dække behovet de kommende år.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har lagt op til, at der skal indføres en kvote for, hvor mange klinikassistenter der må uddannes. Forslaget om at dimensionere optaget på uddannelsen til tandklinikassistent med en kvote er en del af en såkaldt trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om ”tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft”.

TF har nu henvendt sig til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og opfordret til, at forslaget om dimensionering med en kvote tages af bordet.

– Det er paradoksalt, at man vil sætte grænser for, hvor mange klinikassistentelever der må være. Dels bliver der uddelegeret flere og flere opgaver til klinikassistenter. Dels er der – især i den kommunale tandpleje – mange klinikassistenter, der går på efterløn eller pension i løbet af de kommende år. Det er vores vurdering, det kan skabe en flaskehalsproblematik fremadrettet, forklarer Freddie Sloth-Lisbjerg, formand for Tandlægeforeningen.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

KORT & GODT

INTERNATIONALT FORSKNINGSNYT

ODONTOGENE ABSCESSER KOSTER DYRT I USA Det kan være dyrt at blive behandlet for odontogene abscesser i USA – og det er en dårlig idé at give antibiotikum som eneste behandling af disse tilstande.

Det er to af de konklusioner, man kan drage af en amerikansk retrospektiv undersøgelse. Forskerne gennemgik journalmateriale for 298 patienter, der i en femårsperiode var blevet indlagt på tre sygehuse i Texas med alvorlige odontogene infektioner. Patienterne var både helbredsmæssigt og økonomisk mere belastede end gennemsnittet, og der var to tredjedele af patienterne, som ikke havde nogen form for sygeforsikring. I gennemsnit var patienterne indlagt i fem døgn, hvilket medførte udgifter til sygehusene på omkring USD 12.000 pr. patient, og der blev udskrevet regninger i størrelsesordenen USD 50.000 pr. patient.

En fjerdedel af patienterne havde inden indlæggelsen i andet regi fået antibiotikum uden anden behandling, og disse patienter havde i gennemsnit længere indlæggelser end de øvrige.

Forfatterne understreger, at odontogene infektioner bør behandles kausalt så tidligt som muligt, da hospitalsindlæggelser er dyre både for samfundet og for den enkelte.

Kommentar ved Anders Nattestad, DDS, ph.d., Director of Oral and Maxillofacial Surgery at Arthur A. Dugoni School of Dentistry, University of The Pacific in San Francisco: – Jeg er i øjeblikket involveret i en sag, hvor en patient med diabetes og HIV fik adskillige abscesser i hoved-hals-området efter en amotio og var indlagt i 20 dage med tre operationer til en samlet regning på over USD 264.000. Heldigvis for denne patient overlevede han, og han havde en forsikring, der betalte. Hvis han ikke havde haft en forsikring, ville han forhåbentlig have fået samme behandling, fordi både læger og tandlæger afgiver løfte om at hjælpe patienter i nød, uanset om de har råd. Men dette fører til meget store udgifter for hospitalerne, som ikke får penge for mange behandlinger – med det resultat, at priserne går op for dem, som har forsikring eller råd til at betale – og det er en spiral uden ende. Den eneste løsning er det, som Danmark har; men jeg tror ikke, USA er klar til det politisk, før vi får en anden præsident og kongres. USA bruger nu 18 % af BNP på healthcare eller næsten USD 10.000 pr. person pr. år. Det er omtrent det dobbelte af, hvad Danmark bruger pr. person, og med langt dårligere resultater.

Jeg finder også, at vores forbrug af antibiotika er ude af kontrol specielt inden for parodontologi og profylakse, og det er værre herovre, fordi alle frygter et sagsanlæg, hvis noget går galt. Vi har for mange advokater med for lidt at lave …

Gams K, Shewale J, Demian N et al. Characteristics, length of stay, and hospital bills associated with severe odontogenic infections in Houston, TX. J Am Dent Ass 2017;148:221-9.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

|

393 |

KORT & GODT

”

Er din journal i orden?

Jeg synes ærlig talt, det er uforskammet, når en formand for Danske Regioner igen og igen mistænkeliggør en hel stand – tilsyneladende uden at have belæg for sin påstand FREDDIE SLOTH-LISBJERG I SIN VELKOMSTTALE PÅ ÅRSKURSUS 2017 I BELLA CENTER.

Kravene til korrekt journalføring kan være vanskelige at gennemskue for den enkelte tandlæge. Derfor har Tandlægeforeningen taget initiativ til at få udarbejdet en række eksempler på journalføring, som man har bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om at kommentere.

Der er både eksempler fra voksentandplejen og børne- og ungdomstandplejen. www

Find eksemplerne på Tdlnet.dk via nyheden ”Hvornår er journalen o.k.?” på Tdlnet.dk den 2. maj.

DANSK FORSKNINGSNYT

ORALE LÆSIONER KAN VÆRE TEGN PÅ ALLERGI

Larsen KR, Johansen JD, Reibel J, Zachariae C, Pedersen AML. Symptomatic oral lesions may be associated with contact allergy to substances in oral hygiene products. Clin Oral Invest 2017; DOI 10.1007/s00784-017-2053-y.

|

394 |

Foto: Shutterstock

En del lichenoide læsioner i mundslimhinden skyldes kontaktallergi over for dentalmaterialer og indholdsstoffer i mundplejemidler, og en ny tværsnitsundersøgelse fra Københavns Universitet tyder på, at det kan være relevant at inddrage allergologiske lappeprøver i udredningen af disse patienter.

49 patienter med symptomgivende orale læsioner (lichen planus, lichenoide læsioner, stomatitis) og 29 alders- og kønsmatchede raske kontrolpersoner blev ved lappetest undersøgt for kontaktallergi mod en række standardallergener samt dentalmaterialer og tandpastakomponenter.

De fleste af de undersøgte kontaktallergier optrådte med samme hyppighed hos patienter og kontrolpersoner; men der var signifikant flere tilfælde af allergi over for aromastoffer i tandpasta, især spearmint, i patientgruppen.

De i alt 13 patienter med tegn på allergi over for aromastoffer i tandpasta blev opfordret til at undgå disse stoffer, og deres orale symptomer forsvandt uden yderligere behandling i løbet af 1-3 måneder.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

KORT & GODT

NY VIDEN

Der kan være mange gode grunde til at lægge præparationsgrænsen subgingivalt, når man præparerer til keramiske fortandskroner. Men hvordan reagerer gingiva på længere sigt? Det spørgsmål har en italiensk forskergruppe søgt at besvare i en randomiseret klinisk undersøgelse.

58 patienter fik fremstillet i alt 200 keramiske kroner. I halvdelen af tilfældene blev den subgingivale præparation afsluttet med en markeret afrundet kant (deep chamfer), mens den anden halvdel afsluttedes uden egentlig dybde med en mejselkant (featheredge). Ved undersøgelsens start havde ingen af patienterne plak eller gingival blødning i relation til de tænder, der skulle behandles.

Seks måneder efter fremstillingen af kronerne var der synlig plak på 12,6 % af de behandlede tænder, og der sås gingival blødning på 30,5 % af tænderne i chamfer-gruppen og på hele 48,4 % i feather-edge-gruppen. Til gengæld var der signifikant flere tilfælde af gingival retraktion i chamfer-gruppen.

Forfatterne påpeger, at subgingival præparation er en teknikfølsom procedure, og at feather-edge-teknikken er særligt udfordrende, fordi både klinikeren og tandteknikeren har vanskeligt ved præcist at lokalisere præparationsgrænsen.

Paniz G, Nart J, Gobbato L et al. Clinical periodontal response to anterior all-ceramic crowns with either chamfer or feather-edge subgingival tooth preparations: six-months results and patient perception. Int J Periodontics Restorative Dent 2017;37:61-8.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Foto: Shutterstock

Hvordan afslutter du den subgingivale præparation?

NY VIDEN

TANDPASTA GØR IKKE TÆNDERNE RENERE Næppe har diskussionen om effekten af tandtråd lagt sig, før forskerne lægger en ny bombe under de gængse forestillinger om mundhygiejne: En hollandsk forskergruppe har foretaget en metaanalyse af 10 tidligere publicerede undersøgelser, hvor forsøgspersoner har børstet tænder med eller uden tandpasta. I gennemsnit blev 49,2 % af plakken fjernet, når der blev anvendt tandpasta, mens der blev fjernet 50,3 % ved tandbørstning uden tandpasta. Efter en samlet vurdering af det tilgængelige materiale konkluderer forfatterne, at det med moderat sikkerhed kan siges, at tandbørstning med tandpasta ikke gør plakfjernelsen mere effektiv.

Forfatterne understreger dog, at brugen af fluortandpasta stadig er essentiel som cariesforebyggende tiltag, og at man ikke skal droppe tandpastaen, bare fordi den ikke bidrager til mekanisk fjernelse af plak.

Valkenburg C, Slot DE, Bakker EWP et al. Does dentifrice use help to remove plaque? A systematic review. J Clin Periodontol 2016;43:1050-8.

|

395 |

KORT & GODT

DANSK FORSKNINGSNYT

Osteonekrose i kæbeknoglerne (ONJ) er en bivirkning, der kan optræde hos patienter, som er i behandling med antiresorptiv medicin (fx bisfosfonat). ONJ er først beskrevet i 2003, og den videnskabelige belysning af tilstanden er stadig begrænset. Der er international konsensus om, at man i første omgang søger at behandle ONJ konservativt med lokal mekanisk rensning og desinfektion; men i sværere tilfælde kan et kirurgisk indgreb være påkrævet. I et prospektivt klinisk studie udført på Aarhus Universitetshospital har man undersøgt mulighederne for at inddrage membraner af blodpladerigt fibrin (PRF) fra patienternes eget blod i den kirurgiske behandling af ONJ. 15 patienter med ONJ fik foretaget kirurgisk fjernelse af nekrotisk knoglevæv, hvorefter knogleoverfladen blev dækket med flere lag af PRF-membraner, og til slut blev der foretaget primær lukning med suturer. Ved kontrolundersøgelse 7-20 måneder efter operationen havde 14 ud af 15 patienter komplet heling og var symptomfrie. Forfatterne finder, at resultaterne er lovende, men bør efterprøves i randomiserede kontrollerede studier.

Nørholt SE, Hartlev J. Surgical treatment of osteonecrosis of the jaw with use of platelet-rich fibrin: a prospective study of 15 patients. Int J Oral Maxillofac Surg 2016;45:1256-60.

DET OPNÅEDE VI I 2016 Tandlægeforeningen har netop udgivet årsrapport for 2016. Her kan du bl.a. læse om årets vigtigste resultater, regnskab og ikke mindst kontingentudviklingen. www

Find årsrapporten via Tandlaegeforeningen.dk eller Tdlnet.dk

|

396 |

Foto: Steen Brogaard

BEHANDLING AF OSTEONEKROSE I KÆBERNE

Politikere afviser dyrere tandlægebesøg Danske Regioner er klar til at skrue på tilskudssatserne for at få budgetterne på tandområdet til at holde. Så klar var Bent Hansens melding på Danske Regioners generalforsamling i april.

Men tandlægebesøg koster allerede for meget for danskerne, siger en række sundhedsordførere til Altinget.dk, bl.a.

Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti.

– Det skal vi overhovedet ikke. Det er dyrt nok at gå til tandlægen, og vi skal ikke gøre det endnu værre, for så får vi sværere ved at få folk til at gå til tandlægen. Og så vil vi få større tandproblemer senere hen, som vil give større omkostninger for samfundet, siger Liselott Blixt til Altinget.dk, og hun bliver bakket op af sundhedsordførere fra SF og S. Sundhedsordfører fra Venstre, Jane Heitmann, afviser overfor Altinget.dk at forholde sig konkret til Danske Regioners forslag.

– Regionerne peger på en relevant problemstilling, som jeg vil opfordre til, at regionerne tager op og drøfter med regeringen under de kommende økonomiforhandlinger, skriver Jane Heitmann i en sms til Altinget.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

KORT & GODT

PRÆCISERING AF MRSA-VEJLEDNINGEN:

4 VIGTIGE BUDSKABER På baggrund af en række spørgsmål fra landets tandlæger har Sundhedsstyrelsen præciseret ”Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA” i et nyt notat.

Her er de 4 budskaber, du bør vide fra det nye notat:

2. Personale har ikke pligt til at oplyse arbejdsgiver om MRSA 3. Patienter med MRSA må ikke stigmatiseres Personer med MRSA, der kommer til undersøgelse/behandling på tandklinikker, skal behandles på lige fod med alle andre patienter, og behandlingen må ikke udsættes, alene fordi patienten har MRSA.

4. Sådan forebygger du spredning af MRSA Det vigtigste forebyggende tiltag er at udføre korrekt håndhygiejne med hånddesinfektion.

Desuden anvendes engangshandsker. Ved svælgbærertilstand kan risikoen for luftbåren smitte minimeres ved at anvende mundbind og beskyttelsesbriller ved aerosoldannelse og risiko for stænk og sprøjt. Derudover skal der udføres omhyggelig overfladedesinfektion af unit og omgivelser efter hver behandling.

Foto: Mikkel Henssel

1. Overhold de generelle infektionshygiejniske retningslinjer Spredning af MRSA på tandklinikker forebygges bedst ved konsekvent at overholde de generelle infektionshygiejniske retningslinjer ved alle undersøgelser og behandlinger.

www

Læs det nye notat i sin helhed via Tdlnet.dk eller på Sst.dk

1.8!

Lidt under 2 % af landets tandlæger er ledighedsberørte. Det viser den nyeste ledighedsstatistik fra Akademikerne, som tager udgangspunkt i forsikrede tandlæger, dvs. tandlæger, der er medlemmer af en akademisk a-kasse. Kun blandt landinspektørerne er der færre ledighedsberørte, nemlig 0,9 %. Til sammenligning er 3 % af lægerne ledighedsberørte.

Kilde: Akademikerne, ledighedsstatistik marts 2017.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

|

397 |

KORT & GODT | Boganmeldelse

En bog med mange interessante artikler

Holmstrup P, ed.

Aktuel Nordisk Odontologi 2017 Universitetsforlaget – Oslo 2017 195 sider, ill.

ISSN: 1902¬3545 Pris i NOK: 409

|

398 |

Aktuel Nordisk Odontologi er nu udkommet for 42. gang. Årgang 2017 er bygget op efter det velkendte koncept fra de tidligere årgange. Der er i alt 15 artikler, der dækker et bredt spektrum af odontologien. To artikler omhandler udvikling af antibiotikaresistens og anvendelse af antibiotika, mens andre to artikler vedrører endodonti. Andre emner er ætiologi og behandling af reumatoid artritis i kæbeleddene, diagnosticering og akutbehandling af traume i primærtænder samt smertelindring i odontologisk praksis. I tre artikler er kosten i fokus, nemlig i forhold til parodontal inflammation, sukkerafhængighed og tandlægens rolle ved spiseforstyrrelser.

Genetiske aspekter af modtageligheden for caries og erosioner samt orale og andre ikke-smitsomme sygdomme i globalt perspektiv behandles også. Ligeledes vurderes sammenhængen mellem oral sundhed og generelt helbred nu og i fremtiden samt fremtidens tandpleje set i samfundsodontologisk perspektiv.

Den sidste artikel i Aktuel Nordisk Odontologi 2017 behandler med eksem-

pler fra (kortspillet) bridge, medicin og odontologi, om tommelfingerregler er til nytte eller besvær. Det vigtigste er nok, at man også tænker sig om, eller kan tommelfingerregler lede til de forkerte beslutninger. Fire af artiklerne er skrevet på dansk. Yderligere er to artikler med danske medforfattere. De fleste artikler

» Aktuel Nordisk Odontologi 2017 må have interesse for alle tandlæger er således skrevet på et andet skandinavisk sprog end dansk. Det skal dog ikke afskrække kommende læsere, da alle artikler uden de store problemer kan læses af en dansker. Artiklerne er interessante og velskrevne og giver på en hurtig måde læseren en opdatering indenfor de behandlede emner. Samlet set må Aktuel Nordisk Odontologi 2017 have interesse for alle tandlæger.

Flemming Isidor

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Boganmeldelse | KORT & GODT

God sammenfatning af den moderne cariologi

Kidd E, Fejerskov O Essentials of Dental Caries Oxford University Press 2016 208 sider, ill.

ISBN: 978-0-19873826-8 Pris i DKK: 368

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Denne bog udgør en komprimeret introduktion til emnet cariologi og henvender sig til studerende og andre med interesse for tandpleje. Bogen er udgivet i 2016 i fjerde reviderede udgave; tredje udgave kom i 2005 med Edwina Kidd som eneforfatter. Den nye udgave har Ole Fejerskov som medforfatter, hvilket har betydet, at bogen har fået en klart mere skandinavisk ”tone” og relevans.

Et flertal af de epidemiologiske eksempler er hentet fra Danmark, og et projekt omkring tandsundhed i Odder Kommune er givet som eksempel på fungerende cariesforebyggelse.

Bogen indeholder otte kapitler og er rigt illustreret med mere end 100 farvebilleder og diagrammer. Indholdet er det forventede: cariesætiologi og den orale biofilms rolle, detektion af caries, carieskontrol på individ- og populationsniveau, selektiv cariesekskavering og alternativer til fyldningsterapi. Et separat kapitel er dedikeret til patientkommunikation, hvilket ofte er en overset del af den kliniske hverdag. En stor plads er naturligvis afsat til mundhygiejne, fluorid og sukkerrestriktion. Forfatterne skriver medrivende

og lykkes godt med deres fremstilling.

Teksten bliver indimellem lidt ”docerende” med brug af imperativ tiltale, hvilket jo kan opfattes som både positivt og negativt. Der savnes heller ikke kontroversielle udsagn; forfatterne tager fx ensidigt stilling til et cariesscoringssystem, som ikke er særlig udbredt i klinisk praksis. Det er

» Forfatterne skriver medrivende og lykkes godt med deres fremstilling dog godt, at man understreger vigtigheden af aktivitetsbestemmelse som en del af den kliniske beslutningsproces. Af pladsmæssige hensyn er referencelisterne sparsomme og har karakter af henvisning til uddybende læsning.

Alt i alt tilbyder bogen en god og letlæst sammenfatning af den moderne cariologi, som forhåbentlig stimulerer læseren til uddybende studier.

Svante Twetman

|

399 |

SDR® flow+ Bulk Fill Flowable

SDR® bliver nu SDR® flow+ og lanceres i tre nye farver

• Selv-udjævnende konsistens • 4 mm hærdedybde • 4 farver: Universal, A1, A2 og A3 • Indikationer: Klasse I, II, III og V • 5 års nordiske kliniske data1 1

Universal

van Dijken JWV, Pallesen U, 2016: Posterior bulk-filled resin composite restorations: A 5-year randomized controlled clinical study; J Dent 2016 Aug;51:29-35.

A1

A2

A3

Voxpop | KORT & GODT

ER BENT HANSEN UFORSKAMMET?

JENS THIEL

tandlæge i København

Er Bent Hansen uforskammet?

– Ja, det er han. Jeg er helt på linje med Freddie Sloth-Lisbjerg. Bent Hansens beskyldninger er grebet ud af luften, og han beskylder os jo for at have snablen nede i kassen, hvor vi så suger, til vi er mætte. Og det er uforskammet, når han så ikke kan fremlægge dokumentation for sine beskyldninger på trods af, at han er blevet opfordret til det flere gange.

Føler du dig mistænkeliggjort?

– Bestemt. Det er ikke rart at blive beskyldt for at snyde med overenskomsten. Jeg synes, det er paradoksalt, når Tandlægeforeningen hele tiden har sagt, at økonomirammen ikke vil holde, og når den så ikke gør det, og der er flere gule patienter, end regionerne har gættet på, så beskylder man os for at fifle.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg mener, at formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, er ”uforskammet”, når han beskylder danske tandlæger for selv at definere deres indkomst. Læs også lederen på side 388.

KAREN VEDEL BORCHERT tandlæge i Roskilde

Er Bent Hansen uforskammet?

– Ja, helt klart. Han udtaler sig skråsikkert om befolkningens tandsundhed og tandplejebehov uden at have nogen faglig baggrund. Det må da være tandlægerne, der har set og behandlet patienterne i årevis, der ved, hvad behovet er. Det kunne jo være ud fra et diagnosticeret behov, at ”rammen” overskrides med 20 % år efter år. Det kunne jo også være, at rammen er for lille i forhold til det niveau af tandpleje, som det offentlige gerne vil have. Specielt også efter at rammen blev beskåret med 300 mio. kr.

Føler du dig mistænkeliggjort?

– Ja, det gør jeg faktisk. Vi gør os umage time efter time for at lave et fagligt godt stykke arbejde og drage omsorg for vores patienter. Og det eneste, vi bliver mødt med, er øgede administrative byrder, øgede restriktioner, øgede udgifter, nedsættelse af vores honorarer, tilbagebetalinger og uberettiget kritik. Der må tages til genmæle.

JENS-HENRIK BENDTSEN tandlæge i Nyborg

Er Bent Hansen uforskammet?

– Ja, naturligvis er Bent Hansen uforskammet. Det ved han også godt selv.

Jeg betragter ham nemlig ikke som dum. Han fører allerede nu ”dialogen” op i det røde felt, parat til næste omgang overenskomstforhandlinger.

Føler du dig mistænkeliggjort?

– Vi er lige siden mine første kandidatår blevet mistænkeliggjort af de offentlige instanser, så jeg antager, det er et tandlægeligt livsvilkår. Men at det offentlige er kommet så langt ud, at de vil spille hasard med patienternes helbred ved at sænke niveauet for, hvad der er sundt eller usundt, det kan vi ikke være med til, og her må vi slå bremsen i. En gang for alle. For patientsikkerhedens skyld.

|

401 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

ABSTRACT

At følge WHO’s rekommandationer om indtag af sukker fører til bedre oral og almen sundhed I marts 2015 udgav WHO nye rekommandationer for indtag af sukker hos børn og voksne med henblik på at forebygge caries og overvægt. Rekommandationen var baseret på aktuelle systematiske litteraturoversigter. Der foreligger en stærk anbefaling af, at indtaget af frit sukker ikke bør overstige 10 % af det daglige energiindtag. Det svarer til omkring fire spiseskefulde pr. dag for børn og voksne; men WHO anser en yderligere reduktion til 5 % for ønskværdig. Frit sukker omfatter alle de monoog disakkarider, som fabrikanter tilsætter fødevarer og færdigvarer under fremstillingen, samt hvad kokke og forbrugere tilsætter i forbindelse med madlavning og under måltidet. Desuden inkluderes naturligt sukker i form af honning, og sirup samt frugtsaft og juicer, som er fremstillet af koncentrat. Tandplejepersonalet bør sammen med øvrige medarbejdere i sundhedssektoren arbejde aktivt for at mindske patienternes sukkerindtag og basere sin rådgivning på de gældende retningslinjer.

Henvendelse til forfatter: Svante Twetman, email: stwe@sund.ku.dk

|

402 |

Sukker og caries – hvad indebærer WHO’s rekommandationer?

Svante Twetman, professor, odont. dr., ph.d., specialtandlæge i pædodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Accepteret til publikation den 27. januar 2016

I

marts 2015 udgav WHO nye rekommandationer vedrørende sukkerindtag for børn og voksne. Baggrunden er, at sukkerforbruget er steget igennem lang tid med tiltagende negative konsekvenser for folkesundheden, frem for alt overvægt. Trenden er global, om end indtaget pr. person pr. år varierer ganske meget fra land til land og fra verdensdel til verdensdel. Der tales ligefrem om en ”sukkerbombe”, og om at vi alle er blevet mere eller mindre sukkerafhængige. I 1700-tallet indtog den gennemsnitlige englænder lidt over en teskefuld (ca. 5 gram) sukker om dagen, og indtaget steg i løbet af 1900-tallet til 31 teskefulde (124 gram) pr. dag. I dag konsumerer den gennemsnitlige amerikaner 189 gram sukker pr. dag, hvilket svarer til omkring 70 kg pr. person pr. år. I Kina er det tilsvarende tal blot 5 kg; men trenden er klart stigende. Børn og voksne i Europa får i dag omkring 14 % af det totale energiindtag fra tilsat sukker (1) og i Danmark anbefaler man et dagligt indtag på maksimalt 65 gram sukker. I følge WHO’s nomenklatur betragtes sukker som en ”common risk factor”, og de nye sukkeranbefalinger har først og fremmest til formål at forebygge overvægt og caries; men man forventer også langsigtede effekter på diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Grundlaget for rekommandationerne er to systematiske litteraturoversigter: én om overvægt (2) og én om sammenhængen mellem sukker og caries (3). I den odontologiske oversigt søgte forfatterne bredt i flere databaser og kunne inkludere 55 videnskabelige studier, som var publiceret mellem 1950 og 2010. Langt de fleste omhandlede børn og unge, og kun fire undersøgte sammenhængen hos voksne individer. I syv ud af otte studier konstateredes, at et højt sukkerindtag var associeret til høje cariestal. Som et eksempel viste en undersøgelse på skolebørn, EMNEORD at en stigning på 100 gram sukker pr. dag førte Dental caries; til 1,28 højere DMFS i løbet af to år (4). Studierdiet; obesity; ne var dog heterogene med hensyn til design og oral health; rapportering, hvilket umuliggjorde en addition sugar TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Sukker og caries | VIDENSKAB & KLINIK

af data og en meta-analyse. Konklusionen var, at der forelå evidens på moderat niveau for en sammenhæng mellem sukker og caries ved et dagligt indtag af frit sukker, som oversteg 10 % at det totale energiindtag. Litteraturoversigten er dog blevet kritiseret af andre forskere og ikke mindst af sukkerindustrien (5).

Argumentationen har gået på, at de fleste af de inkluderede undersøgelser var publiceret mellem 1950 og 1990 under forhold som næppe afspejler nutidens samfund med ændrede kostvaner og fluoreksponering. Desuden fandt man ingen randomiserede prospektive studier, så konklusionerne var baseret på observationsstudier og tværsnitsundersøgelser, som ikke kan besvare spørgsmål om kausalitet. Fra odontologisk hold har man desuden anført, at det er forkert at fokusere på den totale mængde sukker, når hyppigheden af sukkerindtag spiller en større rolle for både caries og erosioner (6). Trods kritikken og de eventuelle mangler er det vigtigt, at alle personalekategorier inden for tandplejen er velorienterede om sukker og de aktuelle anbefalinger. Formålet med denne fokusartikel er derfor at sammenfatte verdenssundhedsorganisationens gældende retningslinjer vedrørende indtag af sukker samt at belyse, hvad de indebærer for tandplejepersonalets rådgivning.

WHO's rekommandationer 2015 Retningslinjerne kan downloades fra www.who.int/nutrition/ publications/guidelines/sugars_intake/en/ (7). De vigtigste konklusioner er: • WHO anbefaler et reduceret indtag af frit sukker i alle aldersgrupper (stærk anbefaling) • Såvel for børn som for voksne anbefaler WHO, at indtaget af frit sukker ikke overstiger 10 % af det totale energioptag (stærk anbefaling) • WHO foreslår en yderligere reduktion til under 5 % af det totale energioptag (betinget anbefaling, på engelsk: conditional recommendation) Anmærkning • I lande eller regioner med lavt indtag af frit sukker, skal niveauet ikke stige.

Det anbefalede niveau på 10 % er begrundet i den tydelige sammenhæng mellem sukker og caries, som fremgik af den systematiske litteraturoversigt. En stærk anbefaling indebærer med WHO’s terminologi, at man er sikker på, at de positive effekter ved en sukkerreduktion klart overstiger eventuelle negative effekter. Forslaget om, at sukkerindtaget ikke bør overstige 5 % bygger derimod på evidens af meget lav kvalitet.

Man kan tolke det sådan, at når sukkerindtaget begrænses, så maksimalt 5 % af det totale energioptag udgøres af frit sukker, er det usandsynligt, at en person udvikler caries, selv uden tilførsel af fluor. På trods af at den betingede anbefaling blot er baseret på tre økologiske studier fra Japan, mener flere forskere og ernæringseksperter, at sukkergrænsen burde sættes endnu TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

længere ned (8,9). Det bør dog understreges, at anbefalingerne fokuserer på caries og overvægt, og de gælder altså ikke for andre kostrelaterede odontologiske tillstande som fx dentale erosioner. Retningslinjerne gælder i øvrigt på populationsniveau og henvender sig primært til politikere og beslutningstagere inden for sundhedssektoren (10). Det er altså op til den enkelte sundhedsperson at ”oversætte” retningslinjerne til en passende vejledning for den enkelte patient eller familie.

Hvad er frit sukker?

Der er delte meninger om, hvad frit sukker egentlig er. WHO definerer frit sukker som alle mono- og disakkarider, som fabrikanter sætter til levnedsmidler og fødevarer under fremstillingen, samt hvad kokke og forbrugere tilsætter under madlavning og i forbindelse med måltidet. Desuden medregnes naturligt sukker i form af honning, sirup, samt frugtsaft og -juicer, som er fremstillet af koncentrat. Det er derfor vigtigt at forklare patienter, forældre og børn, at det ikke bare er det ”synlige” sukker samt sodavand og slik, der tæller. Friskpresset juice og honning betragtes af mange som nyttige og naturlige fødevarer; men fra et cariessynpunkt er de i princippet ligestillede med hvidt sukker.

Hvor meget sukker ”må” man spise?

Det er vigtigt at slå fast, at kroppen ikke har et naturligt behov for frit sukker (11). For såvel børn som voksne indebærer rekommandationerne, at sukkerindtaget ikke bør overstige fire spiseskefulde pr. dag eller 48 gram strøsukker. ”Spiseskemålet” er ganske vist konkret, men samtidig relativt; en spiseske sirup vejer 20 gram, mens en spiseske vaniljesukker ”kun” vejer 9 gram. For at komme ned på 5 % av det totale energioptag skal indtaget begrænses til mindre end 15-20 kg sukker pr. person pr. år, hvilket svarer til højst to spiseskefulde pr. dag. Det betyder, at sukkerindtaget i gennemsnit skal reduceres med en tredjedel for de fleste børn og voksne. Men energibehovet varierer naturligvis med graden af fysisk aktivitet. En ofte overset risikogruppe for caries og erosioner er eliteidrætsudøvere, som hyppigt konsumerer store mængder kulhydrater og hurtige energikilder.

Dette mønster er mest udtalt i udholdenhedssportsgrene som fx maratonløb og triatlon. En systematisk litteraturoversigt baseret på 34 primærstudier har for nylig vist, at konkurrencesportsfolk har en klart dårligere oral sundhedstilstand end gennemsnitsbefolkningen (12). Fodboldspillere i England har desuden anført, at tandproblemer påvirker deres livskvalitet negativt og endog kan påvirke deres præstationer på banen (13). Tandplejepersonalet kan her yde en vigtig indsats ved at forebygge og begrænse tandskaderne gennem tætte kontroller.

Kan man reducere sukkerindtaget?

Der er flere undersøgelser, som tyder på, at det er lettere sagt end gjort (14). Der er dog også belæg i litteraturen for, at personlig kostrådgivning i tandplejemiljøet kan ændre kosten til det bedre (15). En individuelt baseret rådgivning gennem motive|

403 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

Begrænsning af sukkerindtag

Produce and import less

Use less

Sell less

Market less

Advise to eat less

Upstream

Eat less

Downstream

Fig. 1. Strategier for reduktion af sukkerindtaget (Illustration fra professor Paula Moynihan).

Fig. 1. Possible strategies to reducing sugar intake (Illustration from professor Paula Moynihan).

rende samtale synes også at være mere effektiv end rådgivning for grupper. Samtidig er der også nogen evidens for, at det er lettere at få patienter til at spise mere frugt og grønt end at mindske sukkerindtaget. Det kan bero på, at sukker er relativt billigt, og at det giver hurtig energi, trøst og nydelse. Sukker kan endog give smertelindring hos små børn ved små indgreb som fx vaccinationer. Sukker synes altså at være det af vore levnedsmidler, som er allersværest at påvirke (15). Det betyder dog ikke, at man ikke skal forsøge. Selv en lille reduktion i sukkerindtaget kan på sigt give betydelige sundhedsgevinster. Hver gang man reducerer sukkerforbruget med 5 gram pr. dag, reduceres cariesrisikoen med 1 % (16). Man skal også huske, at der ikke er videnskabeligt belæg for, at én bestemt strategi for kostpåvirkning er klart bedre end andre, og at der ikke er én metode som passer alle.

Som sundhedsperson bør man altså være lydhør og udvikle en dialogbaseret metodik baseret på videnskabelige fakta.

Som det fremgår af Fig. 1, kan sukkerindtaget begrænses på flere planer. På samfundsniveau kan man fx begrænse importen af sukker eller indføre en målrettet sukkerskat (Eng: upstream prevention). Det har man gjort i flere lande, men med varierende effekt fra land til land. På lokalt niveau kan producenter af sukkerholdige produkter stimuleres til at reducere sukkerindholdet eller erstatte sukkeret med sukkererstatningsmidler. I |

404 |

fødevarebutikkerne kan man fx undgå at udstille sukkerholdige produkter ved kasserne, og endelig kan forbrugerne selv påvirke indtaget gennem deres valg af produkter og ved helt enkelt at købe og spise mindre (Eng: downstream prevention). Hele kæden må altså samarbejde og bidrage aktivt for at opnå den ønskede sukkerreduktion (10).

Tandplejens rolle Tandlæger, tandplejere og klinikassistenter spiller som sundhedspersoner en vigtig rolle, når det drejer sig om sukkerrådgivning. Et reduceret sukkerindtag kan give store generelle sundhedsgevinster; men sukkerrådgivning som cariesforebyggende tiltag synes på det seneste at være gledet lidt i baggrunden til fordel for daglig tandbørstning med fluortandpasta (8). Det bør understreges, at sukkerrådgivning ikke blot stiler mod mindre caries, men også mod vægtreduktion og generelle sundhedsgevinster på sigt (Eng: common risk factor approach). Derfor er det ekstra vigtigt, at budskabet koordineres med sundhedssektoren i øvrigt. Tandplejen kan fx ikke ensidigt fokusere på hyppigheden af sukkerindtag, hvor diætisterne måske betoner totalmængden.

Hyppige sukkerindtag indebærer næsten altid også store mængder sukker, og det er vigtigt, at de forskellige rådgivere taler med ”én tunge”, så budskabet ikke bliver forvirrende for patienterne.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Sukker og caries | VIDENSKAB & KLINIK

Generelle råd om sukker har begrænset effekt. Kost- og sukkerrådgivningen skal være individrelateret og baseres på en aktuel kostanamnese. En sådan anamnese kan være en tredages kostdagbog, hvor patienten i tre døgn i træk nedskriver alt, hvad der proppes i munden. Et alternativ kan være et struktureret kostinterview. Begge metoder har været kritiseret for at være upålidelige (17); men de er det bedste, som lader sig udføre i daglig praksis. Man skal dog være opmærksom på, at en underrapportering af kostindtag er hyppigere hos overvægtige personer, og man må regne med en noget selektiv rapportering af fødevarer med højt sukkerindhold (18).

Det er en fordel ikke bare at fokusere på, hvad patienten spiser, men også finde ud af, hvor, hvornår og hvordan patienten spiser. At vide i hvilke situationer, patienten spiser, kan give en god indgang til diskussion og konkrete råd. Med udgangspunkt i den aktuelle kostanamnese bør man tage en snak om madvanerne og hvilke valg, der er gode og mindre gode for tænderne. Patienterne skal informeres om, at produkter med meget tilsat sukker indeholder mange kalorier, men næsten ingen næring. Hvis man spiser og drikker meget sødt, er det svært at få nok af de vigtige vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for, uden samtidig at få flere kalorier end man behøver.

Man kommer ingen vegne med et sukkerforbud. De fleste synes, at slik, sodavand og kager er lækre, og spiser man i øvrigt en alsidig kost, bør lidt sukker ikke fremstå som farligt. Man skal hellere fokusere på en gradvis nedtrapning af det aktuelle sukkerforbrug og foreslå alternativer, som indeholder mindre sukker eller er sødet med sukkererstatningsmidler. Lad være med at kræve store eller dramatiske forandringer i starten. Måske kunne man begynde med at droppe sukker i kaffen? Det er bedre at give patienten chancen for en lille succesoplevelse, som kan motivere vedkommende til at tage det næste skridt. Samtale og rådgivning skal altid følges op og evalueres ved næste seance.

Eksempler på konkrete sukkerråd Det generelle råd, man kan give er at spise en alsidig og varieret

KLINISK RELEVANS Et reduceret indtag af sukker kan give store generelle sundhedsgevinster; men inden for tandplejen synes sukkerrådgivningen at være gået lidt i glemmebogen på det seneste. Tandplejepersonalet

har gode forudsætninger for at bidrage med argumenter, konkret rådgivning og ”coaching”, som ikke blot fører til en bedre oral sundhed, men også til vægtreduktion og bedre generel sundhed.

kost, men mindre sukker og flere fibre i kombination med regelmæssig fysisk aktivitet. Mere specifikke sukkerråd kan være: • Skær ned på slik, bagværk, is og andre fødevarer med meget sukker • Skær især ned på søde læskedrikke. Søde drikke snyder kroppen – du mærker ikke, at du får en masse kalorier. Vand er i særklasse den bedste tørstslukker, meget bedre end sodavand, saft, lightprodukter og sportsdrikke • Hold øje med det skjulte sukker! Frugtyoghurt, søde morgenmadsprodukter, frugtgrød, frugtsuppe, sennep og ketchup med mere kan indeholde store mængder sukker. Læs næringsdeklarationen på indpakningen grundigt og vælg om muligt ”Nøglehulsmærkede” alternativer. Nøglehullet på morgenmadsprodukter, brød og yoghurt betyder, at produkterne indeholder mindre tilsat sukker.

• Tænk over, hvor, hvornår og hvordan du indtager sukker.

Hvor er det lettest at skære ned? Selv små forbedringer tæller!

• Stå fast på rutinen ”lørdagsslik” over for børnene • Erstat det reducerede sukkerindtag med flere grønsager og mere frugt

ABSTRACT (ENGLISH) Sugar and caries – the WHO Guidelines Based on updated systematic reviews on the evidence relating sugars to obesity and dental caries, the WHO has recently released new guidelines for sugar intake in children and adults.

There is a strong recommendation that the intake of free sugars should not exceed 10% of total energy per day, corresponding to no more than 4 tablespoons. A further reduction in free sugars intake to below 5% was conditionally recommended to

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

protect dental health throughout the life-course. Free sugars include monosaccharides and disaccharides added to foods and beverages by the manufacturer, cook or consumer, and sugars naturally present in honey, syrups, fruit juices and fruit juice concentrates. Embracing these guidelines, dental professionals should work actively together with general health professionals to reduce sugar intake in the general population as well as among their individual patients.

|

405 |

VIDENSKAB & KLINIK | Fokusartikel

Litteratur 1. Thow AM, Hawkes C. Global sugar guidelines: an opportunity to strengthen nutrition policy. Public Health Nutr 2014;17:2151-5.

2. Te Morenga L, Mallard S, Mann J. Dietary sugars and body weight: systematic review and metaanalyses of randomised controlled trials and cohort studies. BMJ 2012;346:e7492.

3. Moynihan PJ, Kelly SA. Effect on caries of restricting sugars intake: systematic review to inform WHO guidelines. J Dent Res 2014;93:818.

4. Rugg-Gunn AJ, Hackett AF, Appleton DR et al. Relationship between dietary habits and caries increment assessed over two years in 405 English adolescent school children. Arch Oral Biol 1984;29:983-92.

|

406 |

5. Cottrell RC. Effect on Caries of restricting sugars intake: Systematic review to inform WHO guidelines.

J Dent Res 2014;93:530.

6. Arola L, Bonet ML, Delzenne N et al. Summary and general conclusions/outcomes on the role and fate of sugars in human nutrition and health. Obes Rev 2009;10 (Supp 1):55-8.

7. WHO. Guideline: Sugars intake for adults and children. Geneva: World Health Organization, 2015.

8. Sheiham A, James WP. Diet and Dental Caries: The Pivotal Role of Free Sugars Reemphasized. J Dent Res 2015;94:1341-7.

9. Kmietowicz Z. Halve added sugar in diet to 5%, say nutritionists.

BMJ 2015;351:h3894.

10. Meyer BD, Lee JY. The confluence of sugar, dental caries and health

policy. J Dent Res 2015;94:1338-40.

11. A n d e r s o n A S . S u g a r s a n d health – risk assessment to risk management. Publ Health Nutr 2014:17:2148-50.

12. Ashley P, Di Iorio A, Cole E et al.

Oral health of elite athletes and association with performance: a systematic review. Br J Sports Med 2015;49:14-9.

13. Needleman I, Ashley P, Meehan L et al. Poor oral health including active caries in 187 UK professional male football players: clinical dental examination performed by dentists. Br J Sports Med 2015 Nov 2. pii: bjsports-2015-094953.

14. Ebbeling CB, Feldman HA, Chomitz VR et al. A randomized trial of sugar-sweetened beverages and adolescent body weight. N Engl J Med 2012;367:1407-16.

15. Harris R, Gamboa A, Dailey Y et al. One-to-one dietary interventions undertaken in a dental setting to change dietary behaviour.

Cochrane Database Syst Rev 2012 Mar 14;3:CD006540.

16. Burt BA, Eklund SA, Morgan KJ et al. The effects of sugars intake and frequency of ingestion on dental caries increment in a three-year longitudinal study. J Dent Res 1988;67:1422-9.

17. Subar AF, Freedman LS, Tooze JA et al. Addressing Current Criticism Regarding the Value of Self-Report Dietary Data. J Nutr 2015 Oct 14. pii: jn115.219634.

18. Krebs-Smith SM, Graubard BI, Kahle LL et al. Low energy reporters vs others: a comparison of reported food intakes. Eur J Clin Nutr 2000;54:281-7.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

VÆRDIEN LIGGER I DETALJEN Her er den nye XO FLEX – et nyt medlem af XO unit-familien.

Med tanke på de legendariske Flex units præsenterer vi hermed XO FLEX. En unit, der er baseret på mere en 65 års erfaring, produktudvikling og kontinuerlig forbedring af alle detaljer. En unit, der giver dig fuld fleksibilitet, når du udfører kvalitetsbehandlinger. Få mere at vide på xo-care.com.

EXTRAORDINARY DENTISTRY

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Påvirker mælkeindtag sundheden Introduktion – Cariesforekomst hos børn og unge i Danmark er faldet i de seneste mange årtier. Fedme i Europa og i Danmark er steget markant i de seneste år, nyere undersøgelser af danske børn og unge indikerer dog en stagnation i denne udvikling.

Mælk, mejeriprodukter og calciumindtag har været sat i forbindelse med gavnlige ændringer af overvægt hos børn og unge, samt med en gavnlig virkning på caries.

Desuden er relationen mellem caries og overvægt/fedme et voksende forskningsområde. Caries og fedme sameksisterer i mange befolkningsgrupper. Udviklingen af caries er forbundet med mange faktorer, fx: kost, spytsekretion, fluorid, mundhygiejne, socio-økonomisk status. Fedme blandt børn og unge er ligeledes forbundet med mange faktorer, fx kost, genetiske, sociale, kulturelle, adfærdsmæssige og miljømæssige faktorer, hvoraf flere er de samme som for udvikling af caries, og som derfor kan være fælles risikofaktorer for både caries, overvægt og fedme.

Formål – At gennemgå litteraturen, der undersøger sammenhængen mellem caries og overvægt/fedme blandt børn og unge.

Metode – Litteraturgennemgang af studier publiceret fra 2000 til 2016, der undersøger sammenhængen mellem caries og overvægt/fedme hos børn og unge.

Resultater – Litteraturen viser ikke en entydig sammenhæng mellem caries og overvægt/fedme hos børn og unge.

Konklusion – Der ses ikke en entydig simpel sammenhæng mellem kostindtag og overvægt/fedme hos børn og unge. Mejeriprodukter kan have en positiv effekt på både forekomsten af caries og forekomsten af overvægt/fedme hos børn og unge. Ætiologien bag begge tilstande er multifaktorielt betinget og er derfor kompleks at undersøge. Der er ikke en entydig relation mellem cariesforekomsten og overvægt/fedme hos børn og unge.

Henvendelse til forfatter: Susanne M. Lempert, email: susanne.lempert@sund.ku.dk

|

408 |

Caries, fedme og kost hos børn og unge Susanne Merethe Lempert, uddannelsesleder, ph.d., cand.scient. i Human Ernæring, Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Københavns Universitet Bo Danielsen, skolechef, MBA, MIL, Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Københavns Universitet Lisa Bøge Christensen, lektor, ph.d., Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Accepteret til publikation den 9. september 2016

M

undhulen er indgangsportal til mave-tarm-kanalen, og faktorer, som påvirker mundhulen, kan derfor påvirke ernæringstilstanden og derigennem den generelle sundhedstilstand (1). Kosten har en direkte, lokal virkning på den orale sundhed, herunder tænderne, som er det, vi ser ved erosioner og caries. I modsætning til denne direkte lokale virkning har ernæringen også en indirekte virkning, som bliver medieret gennem forskellige systemer i kroppen, hvorved den generelle sundhedstilstand kan påvirkes (2). Epidemiologiske data indikerer denne livslange synergi mellem ernæring og mundhulen i forhold til sundhed og sygdom i befolkningen (1).

Det er lykkedes at reducere forekomsten af caries i størstedelen af den danske befolkning. Tidligere har indflydelse af ernæring og kost på oral sundhed hovedsagelig haft fokus på udviklingen af caries i forhold til kostens indhold af kulhydrater (3,4). I de seneste år har forskningen antydet, at kosten også kan have en potentielt forebyggende virkning i relation til caries. I den forbindelse har forskningen primært koncentreret sig om at undersøge mejeriprodukter og probiotikas indvirkning på den orale sundhed (5,6). En del af disse undersøgelser fokuserer på, at indholdet af fx valle, kasein, og calcium i kosten kan have indflydelse på cariesudviklingen, hvorved mejeriprodukter kunne få en potentiel anticariogen effekt (7,8).

Forekomsten af overvægt og fedme hos børn og unge er stigende i Europa, og i mange andre lande rundt om i verden (9). Dog viser de nyeste EMNEORD danske undersøgelser, at overvægt/fedme Dental caries, har nået et plateau, dvs. et stagneret niveau body mass index, obesity, diet eller endog ligefrem en faldende tendens TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Caries og overvægt hos børn og unge | VIDENSKAB & KLINIK

i forekomsten af overvægt/fedme blandt børn og unge i Danmark (10).

Generelle konklusioner om kost og overvægt hos børn og unge er ikke mulige, da der ikke er nogen entydig og simpel sammenhæng mellem kostindtag og udvikling af fedme hos børn og unge. Det er således ud fra forskningsresultater på området på nuværende tidspunkt ikke muligt at drage en simpel konklusion om kostindtag og vægt (11). En del undersøgelser tyder på, at kostens indhold af mælkeprodukter og calcium kan have sammenhæng med en gavnlig ændring af mængden af kropsfedt/kropsvægt hos børn og unge (8,12). Interessen for at kunne opspore børn og unge i risiko for overvægt og fedme er stor, da en del undersøgelser har vist, at det er mere effektivt at forebygge end at behandle overvægt (9). Man ved i dag kun lidt om konsekvenserne af fedme i barnealderen. Imidlertid er det sikkert, at risikoen for, at overvægt/fedme følger med ind i voksenlivet og samtidig en øget risiko for at udvikle de deraf følgende livsstilssygdomme (9).

Gennem de seneste årtier, har der været en stigende interesse for relationen mellem børn og unges overvægt/fedme og deres cariesforekomst, som sameksisterer i de fleste befolkningsgrupper (13). Hos børn og unge har såvel cariesforekomsten som risikoen for overvægt/fedme været forbundet med lavere social status (SES) (14,15). En forklaring på dette kunne være, at lave SES er forbundet med en højere risikoadfærd, fx er der fundet mindre hyppig tandbørstning og mindre fysisk aktivitet blandt børn og unge i de lavere socialklasser, ligesom disse grupper havde mindre sunde kostvaner (16).

Både caries og overvægt/fedme anses i dag for at indgå i gruppen af kostrelaterede livsstilssygdomme. For at kunne give befolkningen kostanbefalinger, der kan være med til at forebygge livsstilssygdomme, er der udarbejdet nordiske ernæringsanbefalinger (17). Kostindtaget blandt børn i Danmark er generelt ikke i overensstemmelse med de officielle kostanbefalinger.

Danske børn har en lavere indtagelse af kostfibre og et højere indtag af fedt og sukker end anbefalingerne (17). En kost med højt sukkerindhold samt højt fedtindhold, kan have indflydelse på både cariesforekomsten og være en medvirkende faktor til forekomsten af overvægt/fedme hos børn og unge.

Det er vanskeligt at påvise, hvilken sammenhæng der eksisterer mellem caries og fedme. Begge tilstande har komplekse ætiologiske forhold, herunder biologiske, genetiske, SES, kulturelle, kosten, miljømæssige og livsstilsfaktorer (18-21). En plausibel forklaring på et muligt sammenfald mellem cariesforekomsten og overvægt/fedme kan være, at den orale mikroflora er mere cariogen i den overvægtige del af befolkningen sammenlignet med de normalvægtige. Det kommer fx til udtryk gennem flere mutans streptokokker hos den overvægtige befolkning end i den normalvægtige del af befolkningen (22).

En anden mulig forklaring kunne være, at måltidsmønstre i dag er mere komplekse med en stigende tilgængelighed af føde- og drikkevarer. Vi indtager stadigt flere sukkerholdige drikke og fødevarer uden for hjemmet, og indtaget er ofte spredt ud over TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

hele døgnet, således at måltidsfrekvensen stiger. For de fleste af os betyder det, at vi stort set kan indtage, hvad vi vil, når vi vil, og ligegyldigt hvor vi er.

Metode For at afdække, hvad forskningen har vist om relationen mellem cariesforekomsten og overvægt/fedme hos børn og unge, er der foretaget en litteratursøgning. Artikler publiceret i perioden fra 2000 til januar 2016 er medtaget. Søgningen omfattede følgende søgetermer: fedme, overvægt, BMI (Body Mass Index), caries, oral sundhed, børn, unge og teenagere. De studier, der indgår i Tabel 1, mødte følgende inklusionskriterier: publicerede artikler på nordiske sprog eller engelsk; studiepopulationsalder mellem seks og 18 år; primære resultater vedr. overvægt/fedme og/eller caries; klar definition af overvægt/ fedme og normalvægt og samlet carieserfaring defineret som dmft/dmfs, DMFT/DMFS (summen af decayed, missing and filled teeth/surfaces) eller variable afledt af disse. Både tværsnits- eller longitudinelle undersøgelser blev inkluderet. Der er ikke foretaget en kvalitetsvurdering af de inkluderede artikler, da formålet var at afdække området svarende til de nævnte inklusionskriterier.

Resultater Resultaterne af de studier, der blev fundet om relationen mellem caries og overvægt/fedme hos børn og unge, afslørede en række modstridende resultater (Tabel 1). De fleste af de publicerede studier havde et tværsnitsdesign. Nogle undersøgelser identificerede en direkte sammenhæng mellem caries og overvægt/fedme (13,18,23-36). Dette kunne tale for en hypotese om, at overvægtige/fede børn har større risiko for caries.

Andre tværsnitsundersøgelser rapporterede en invers, dvs. omvendt, sammenhæng mellem caries og vægt hos børn og unge. Dette kunne på den anden side tale for, at en modsat hypotese om, at overvægtige/fede børn har en nedsat risiko for caries (20,31,36-42). Og igen andre studier rapporterede, at de ikke kunne finde en sammenhæng mellem overvægt/fedme og cariesforekomsten hos børn og unge (40,43-54).

Tre af de identificerede studier havde et longitudinelt studiedesign, og ligesom i tværsnitsundersøgelserne er det samlede overordnede resultat fra disse undersøgelser ikke entydige (18,55,56). På den baggrund er det ikke underligt, at tidligere litteraturreviews er kommet til modsatrettede konklusioner (19,57-59).

Diskussion Ud fra den i Tabel 1 beskrevne litteratur kan der ikke drages en entydig konklusion om sammenhængen mellem cariesforekomsten og overvægt/fedme hos børn og unge. De undersøgelser, der er gennemført på området, er meget forskellige, både med hensyn til studiedesign, omfang, effektmål og resultater.

Det gør det derfor vanskeligt at foretage en umiddelbar sammenligning af studierne. En faktor, der kan have påvirket rela|

409 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Oversigt over artikler

Første forfatter

Ref

År

Antal (N)

Alm

(13)

2008

Bailleul-Forestier

(27)

2007

Dahllöf

(28)

Gerdin

Cariesmål

Sammenhæng

Alder (år)

Fedmemål

N = 402

15

BMI

radiologisk

Direkte

N = 81

12-18

BMI

DMFT

Direkte

2001

N = 78

7-20

BMI

DMFT

Direkte

(26)

2008

N = 2.303

4-12

BMI

radiologisk; DMFT

Direkte

Hilgers

(25)

2006

N = 178

8-11

BMI

radiologisk

Direkte

Honne

(29)

2011

N = 463

13-15

BMI

DMFT

Direkte

Marshall

(24)

2007

N = 427

4-11

BMI

caries fri/caries.

Direkte

Modeer

(30)

2010

N = 130

14

BMI

caries

Direkte

Peng

(23)

2014

N = 514

12

BMI/hudfold

DMFT

Direkte

Qadri

(18)

2015

N = 694

9-12

BMI

DMFT

Direkte

Sakeenabi

(31)

2012

N = 1.550

13

BMI

DMFT

Direkte

Sharma

(32)

2009

N = 500

8-12

BMI

DMFT

Direkte

Willershausen

(33)

2004

N = 842

6-11

BMI

dft/DFT

Direkte

Willershausen

(34)

2007

N = 2.071

6-11

BMI

dft/DFT

Direkte

Willershausen

(35)

2007

N = 1.298

6-11

BMI

dft/DFT

Direkte

Cameron

(37)

2006

N = 165

3-11

BMI

dmft

Invers

Googson

(38)

2013

N = 8.275

11

BMI

dft/DFT

Invers

Ngoenwiwatkul

(42)

2009

N = 212

6-7

BMI

dmfs

Invers

Markovic

(39)

2015

N = 422

6-18

BMI

DMFT

Invers

Kopycka-Kedzierawski

(40)

2008

N = 10.180

1-5/6-18

BMI

dmft/DMFT

Invers

Köksal

(41)

2011

N = 245

5-9

BMI

dmft/dmfs DMFT/DMFS

Invers

Sakeenabi

(31)

2012

N = 1.550

63

BMI

dmft

Invers

Yang

(20)

2015

N = 744

8

BMI

dmft/DMFT

Invers

Alves

(45)

2013

N = 1.837

12

BMI

DMFT

Ingen

Cinar

(46)

2011

N = 332

15

BMI

DMFT

Ingen

De Jong-Lenters

(47)

2015

N = 230

5-8

BMI

dmfs/dmft

Ingen

D’Mello

(48)

2011

N = 200

8

BMI

dmft

Ingen

Elangovan

(49)

2012

N = 510

6-12

BMI

DMFT

Ingen

Justo

(43)

2015

N = 986

18

BMI

DMFT

Ingen

Kopycka-Kedzierawski

(40)

2008

N = 10.180

1-5/ 6-18

BMI

dmft/DMFT

Ingen

Macek

(50)

2006

N = various

2-17

BMI

dft/DFT

Ingen

Moreira

(51)

2006

N = 3.330

12-15

Vækstkurver for alder og køn

DMFT

Ingen Ingen

Tværsnitsstudier

Pinto

(44)

2007

N = 135

8-9

BMI

ds/DS

Sadeghi

(52)

2011

N = 747

12-15

BMI

DMFT

Ingen

Tramini

(53)

2009

N = 835

12

BMI

DMFT

Ingen

Tripanthi

(54)

2010

N = 2.688

6-16

BMI

DMFT

Ingen

Chopra

(36)

2016

N = 819

12-15

BMI

DMFT

U-form

Alm

(55)

2011

N = 671

15-20

BMI

radiologisk; dmfs/DMFS

Direkte

Qadri

(18)

2015

N = 694

9-12

BMI

DMFT

Sánchez-Pérez

(56)

2010

N = 110

7-11

BMI

dmfs/DMFS

Hayden

(57)

2013

14

Hooley

(58)

2012

47

U form

Li

(19)

2015

17

Ikke entydig

Silva

(59)

2013

28

Ikke entydig

Longitudinelle studier

Reviews

Ingen Inverse

Antal/Artikler Direkte

Tabel 1. Artikler der undersøger sammenhængen mellem caries og BMI. Table 1. Papers examining the relationship between caries and BMI. |

410 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Caries og overvægt hos børn og unge | VIDENSKAB & KLINIK

tionen mellem caries og BMI, er variationen i tændernes frembrudstidspunkt og dermed antallet af frembrudte tænder på et givent tidspunkt. Undersøgelser har vist, at barnets ernæringsmæssige tilstand kan have indflydelse på antallet af frembrudte tænder i en given alder (56,60). Der bør derfor i undersøgelser af sammenhængen mellem caries og BMI kontrolleres for antal frembrudte tænder samt for frembrudstidspunktet.

Disse oplysninger er imidlertid sjældent tilgængelige. I en dansk sammenhæng kan det desuden diskuteres, om det forebyggende kommunale tandplejesystem for børn og unge (61), sammenholdt med den regelmæssige anvendelse af fluor fra tandpasta, kan være med til at svække sammenhængen mellem caries og BMI. Dette betyder, at man i fremtidige undersøgelser i populationer med lav cariesincidens bør anvende en forholdsvis lang observationstid, når man ønsker at anvende klinisk caries som effektmål. Alternativt kan røntgendiagnostik af caries inddrages som supplement. Det er bemærkelsesværdigt, at de studier, der har inddraget røntgendiagnostik (Tabel 1), alle finder en direkte sammenhæng mellem caries og BMI (13,25,26,55).

Desuden bør det nævnes, at man med fordel kunne inddrage flere forskellige fedmemål i undersøgelserne af relationen mellem caries og overvægt/fedme, såsom hudfoldsmålinger eller hofte- og taljemål.

I en del af undersøgelserne skelner man desuden kun mellem to grupper i forhold til BMI, nemlig de normalvægtige og de overvægtige/fedme, hvilket kan være med til at gøre forskelle mellem grupperne mindre udtalte.

Desuden peger et tværsnitsstudie (36) og et reviewstudie (58) på, at sammenhængen mellem caries og BMI kan være Uformet, dvs. en ikke-lineær sammenhæng. Hvis sammenhængen ikke er lineær, kan det være med til at forklare en del af de forskelle i resultaterne fundet ved litteraturgennemgangen (Tabel 1).

Caries og overvægt/fedme sameksisterer i mange befolkningsgrupper, og en forklaring på denne sameksistens kan være et højt forbrug af raffinerede kulhydrater (50). Det betyder, at et højt indtag af raffinerede kulhydrater ikke kun øger det samlede kalorieindtag, hvilket kan medføre overvægt eller fedme, men også øger risikoen for at udvikle caries (50,62). Når børn ser tv, har de en tendens til at spise (snacke) oftere, og det, som de især indtager, er fødevarer med et højt indhold af fedt og/ eller sukker (21). Derfor bør man inddrage både børnenes måltidsfrekvenser samt deres fritidsaktiviteter, når man analyserer relationen mellem caries og overvægt/fedme.

Konklusion • Der er ikke en entydig og simpel sammenhæng mellem kostindtag og overvægt/fedme hos børn og unge.

• Ætiologien bag både caries og overvægt/fedme er multifaktoriel.

• Caries og overvægt/fedme sameksisterer i mange befolkningsgrupper.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

KLINISK RELEVANS Sundhedspersonale på tand­­ klinikkerne i den kommunale tandpleje i Danmark har hyppig og regelmæssig kontakt til børn og deres familier, og de bør derfor være aktivt deltagende i den fedmeforebyggende indsats i kommunen, i samarbejde med de andre faggrupper på området. Ved

at indgå i et team, der vejleder børn, unge og deres netværk om sunde kostvaner, kan sundhedspersonale på tandklinikkerne være med til ikke kun at forebygge caries, men også forebygge overvægt og fedme hos danske børn og unge.

• Mejeriprodukter kan have en beskyttende effekt i relation til forekomsten af caries og overvægt/fedme.

• Der er ikke evidens for, at der findes en entydig sammenhæng mellem cariesforekomsten og overvægt/fedme hos børn og unge.

Perspektivering Fremtidig forskning indenfor feltet bør omfatte livsstils- og adfærdsmønstre snarere end enkelte faktorer, når man undersøger sammenhængen mellem caries og overvægt/fedme. Derved er der mulighed for at identificere faktorer/mønstre med indflydelse på børns orale sundhed og børns generelle sundhed, herunder overvægt og fedme. Desuden bør man inddrage røntgenbilleder og kliniske registreringsmetoder, som registrerer tidlige carieslæsioner, samt data om mundhygiejnevaner, måltidsvaner og måltidshyppighed.

Forskning i kost fokuserer ofte på specifikke kostkomponenters effekt, fx mejeriproduktindtag, i forhold til caries/ overvægt/fedme. Set i lyset af den multifaktorielle ætiologi ved både caries og overvægt/fedme kunne man stille det spørgsmål, om det er realistisk at fastslå indflydelsen af en enkelt kostfaktor. Selv hvis man var i stand til at vise en direkte sammenhæng mellem fx mejeriprodukter og overvægt/fedme, bør det overvejes, om det blot er et udtryk for en sundere livsstil.

Desuden bør fremtidig forskning forsøge at kvantificere indflydelsen af fx en portion af et mejeriprodukt eller et glas mælk på caries og/eller fedme. Denne form for information ville være mere håndgribelig for befolkningen og kunne derfor bidrage til en forbedring af folkesundheden.

Vi mener, at forebyggelse af livsstilssygdomme som caries og fedme bør være omfattet af anbefalinger af en sund kost.

Sunde kostvaner er en væsentlig del af en sund livsstil. Selvom effekten af enkelte kostkomponenter på oral sundhed og/eller |

411 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

den generelle sundhed kan være begrænset på individniveau, kan det have en mere udtalt effekt på populationsniveau, idet mange små forbedringer summerer op til en større generel forbedring, og dermed kan det bidrage til en forbedring af folkesundhed.

Tak Arbejdet, der ligger til grund for dette manuskript, er foretaget i samarbejde med professor Berit L. Heitmann, Parker Instituttet, Frederiksberg og Bispebjerg Hospital, i relation til Susanne Merethe Lemperts ph.d.-forløb.

ABSTRACT (ENGLISH) Caries, obesity and diet in children and adolescents Introduction – Caries in children and adolescents in Denmark has declined over the past several decades. Obesity in Europe and in Denmark has increased significantly in recent years, however, recent studies of Danish children and adolescents indicate a decline in this development.

Milk, dairy products and calcium intake has been associated with reduction in overweight among children and adolescents, as well as having a beneficial effect on caries. Moreover, the relationship between caries and overweight / obesity is a growing area of research. Caries and obesity coexists in many communities. The development of caries is associated with many factors, such as: diet, salivation, fluoride, oral hygiene, socioeconomic status. Obesity among children and adolescents is also associated with many of the same factors.There may therefore may be common risk factors for both caries and overweight and obesity.

Purpose – A brief review of the literature that examines the relationship between caries and overweight /obesity among children and adolescents.

Method – Literature review of studies published from 2000 to 2016, which examine the relationship between caries and overweight /obesity in children and adolescents.

Results – The literature does not show a clear relationship between caries and overweight /obesity in children and adolescents.

Conclusion – There is no clear relation between caries prevalence and overweight / obesity in children and adolescents. There is also no clear or simple relationship between dietary intake and overweight /obesity in children and adolescents. Dairy products can have a positive effect on both the incidence of caries and the prevalence of overweight /obesity in children and adolescents.

The aetiologies of both conditions are multifactorial condition and therefore complex to investigate.

Litteratur 1. Söderling E. Nutrition, Diet and Oral Health in the 21st Century.

Int Dent J 2001;51:389-91.

2. Ashcroft A, Hariss R, Dailey Y. One-to-one dietary interventions undertaken in a dental setting for a change in dietary behaviour and the prevention of dental caries and erosion (protocol). Cochrane Database of Syst Rev 2007;2:1-8.

3. Sheiham A, James WP. A reappraisal of the quantitative relationship between sugar intake and dental caries: the need for new criteria for developing goals for sugar intake. BMC Public Health 2014;14:863.

4. Krasse B. The Vipeholm Dental Caries Study: recollections and reflections 50 years later. J Dent Res 2001;80:1785-8.

5. Twetman S, Stecksén-Blicks C. Probiotics and oral health effects in children. Int J Paediatr 2008;18:3-10.

6. Cagetti MG, Mastroberardino S, Milia E et al. The use of probiotic strains in caries prevention: a systematic review. Nutrients 2013;5:2530-50.

7. Twetman S, Keller MK. Probiotics

|

412 |

for caries prevention and control.

Adv Dent Res 2012;24:98-102.

8. Dror DK, Allen LH. Dairy product intake in children and adolescents in developed countries: trends, nutritional contribution, and a review of association with health outcomes. Nutr Rev 2014;72:6881.

9. WHO. Obesity: Preventing and Managing the global epidemic, Report of a WHO consultation.

World Health Organ Tech Rep Ser 2000;894:i-xii, 1-253.

10. Schmidt Morgen C, Rokholm B, Sjoberg Brixval C et al. Trends in prevalence of overweight and obesity in Danish infants, children and adolescents – are we still on a plateau? PLoS One 2013;8:e69860. doi: 10.1371/ journal.pone.0069860.

11. Rodriguez GM, Moreno LA. Is dietary intake able to explain differences in body fatness in children and adolescents? Nutr Metab Cardiovask Dis 2006;16:294-301.

12. Weaver CM, Campbell WW, Teegarden D et al. Calcium, dairy products, and energy balance in overweight adolescents: a

controlled trial. Am J Clin Nutr 2011;94:1163-70.

13. A lm A. On dental caries and caries-related factors in children and teenagers. Swed Dent J Suppl. 2008(195):7-63.

14. Peres MA, Peres KG, de Barros AJ et al. The relation between family socioeconomic trajectories from childhood to adolescence and dental caries and associated oral behaviours. J Epidemiol Community Health 2007;61:141-5.

15. Lasserre AM, Chiolero A, Paccaud F et al. Worldwide trends in childhood obesity. Swiss Med Wkly 2007;137:157-8.

16. Bast LS, Nordahl H, Christensen LB et al. Tooth brushing among 11- to 15-year-olds in Denmark: combined effect of social class and migration status. Community Dent Health 2015;32:51-5.

17. NORDISK MINISTERRÅD. Nordic Nutrition Recommendations 2012 5th ed., Copenhagen: Nordisk Ministerråd, 2014.

18. Qadri G, Alkilzy M, Feng YS et al.

Overweight and dental caries: the association among German children. Int J Paediatr Dent

2015;25:174-82.

19. Li LW, Wong HM, Peng SM et al.

Anthropometric measurements and dental caries in children: a systematic review of longitudinal studies. Adv Nutr. 2015;6:52-63.

20. Yang F, Zhang Y, Yuan X et al. Caries experience and its association with weight status among 8-yearold children in Qingdao, China.

J Int Soc Prev Community Dent 2015;5:52-8.

21. Palmer CA. Dental caries and Obesity in children: different problems, related causes. Quintessence Int 2005;36:457-61.

22. Barkeling B, Linné Y, Lindroos AK et al. Intake of sweet foods and counts of cariogenic microorganisms in relation to body mass index and psychometric variables in women. Int J Obes Relat Metab Disord 2002;26:1239-44.

23. Peng SM, Wong HM, King NM et al. Association between dental caries and adiposity status (general, central, and peripheral adiposity) in 12-year-old children.

Caries Res 2014;48:32-8.

24. Marshall TA, Eichenberger-Gilmore JM, Broffitt BA et al. Dental

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Caries og overvægt hos børn og unge | VIDENSKAB & KLINIK

caries and childhood obesity: roles of diet and socioeconomic status. Community Dent Oral Epidemiol 2007;35:449-58.

25. Hilgers KK, Kinane DE, Scheetz JP. Association between childhood obesity and smooth-surface caries in posterior teeth: a preliminary study. Pediatr Dent 2006;28:23-8.

26. Gerdin EW, Angbratt M, Aronsson K et al. Dental caries and body mass index by socio-economic status in Swedish children. Community Dent Oral Epidemiol 2008;36:459-65.

27. Bailleul-Forestier I, Lopes K, Souames M et al. Caries experience in a severely obese adolescent population. Int J Paediatr Dent 2007;17:358-63.

28. Dahllöf G, Al-Khalili B, Jönsson A et al. Increased prevalence of dental caries with increasing severity of obesity in adolescents. J Dent Res 2001;80 (Spec Issue):647.

29. H onne T, Pentapati K, Kumar N et al. Relationship between obesity/overweight status, sugar consumption and dental caries among adolescents in South India. Int J Dent Hyg 2012;10:2404.

30. Modeer T, Blomberg CC, Wondimu B et al. Association between obesity, flow ate of whole saliva, and dental caries in adolescents. Obesity (Silver Spring) 2010;18:2367-73.

31. Sakeenabi B, Swamy HS, Mohammed RN. Association between obesity, dental caries and socioeconomic status in 6- and 13-yearold school children. Oral Health Prev Dent 2012;10:231-41.

32. Sharma A, Hegde AM. Relationship between body mass index, caries experience and dietary preferences in children. J Clin Pediatr Dent 2009;34:49-52.

33. Willershausen B, Haas G, Krummenauer F et al. Relationship between high weight and caries frequency in German elementary school children. Eur J Med Res 2004;9:400-4.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

34. Willershausen B, Moschos D, Azrak B et al. Correlation between oral health and body mass index (BMI) in 2071 primary school pupils. Eur J Med Res 2007;12:2959.

35. Willerhausen B, Blettner M, Kasaj A et al. Association between body mass index and dental health in 1,290 children of elementary schools in a German city. Clin Oral Investig 2007;11:195-200.

36. Chopra A, Rao NC, Gupta N et al.

The Predisposing Factors between Dental Caries and Deviations from Normal Weight. N Am J Med Sci 2015;7:151-9.

37. Cameron FL, Weaver LT, Wright CM et al. Dietary and social characteristics of children with severe tooth decay. Scott Med J 2006;51:26-9.

38. Goodson JM, Tavares M, Wang X et al. Obesity and dental decay: inference on the role of dietary sugar. PLoS One 2013;8:e74461.

39. Markovic D, Ristic-Medic D, Vucic V et al. Association between being overweight and oral health in Serbian schoolchildren. Int J Paediatr Dent 2015;25:409-17.

40. K opyc k a-Kedzier awski DT, Auinger P, Billings RJ et al. Caries status and overweight in 2- to 18-year-old US children: findings from national surveys.

Community Dent Oral Epidemiol 2008;36:157-67.

41. Köksal E, Yalçin S, Tuğrul B et al. Association between anthropometric measurements and dental caries in Turkish school children. Cent Eur J Public Health 2011;19:147-51.

42. Ngoenwiwatkul Y, Leela-adisorn N. Effects of dental caries on nutritional status among first-grade primary school children. Asia Pac J Public Health 2009;21:177-83.

43. J usto Fde C, Fontanella V, Feldens CA et al. Association between dental caries and obesity evaluated by air displacment plethysmography in 18-year-old adolescents in Pelotas, Brazil.

Community Dent Oral Epidemiol 2015;43:17-23.

44. Pinto A, Kim S, Wadenya R et al.

Is there an association between weight and dental caries among pediatric patients in an urban dental school? A correlation study. J Dent Educ 2007;71:1435-40.

45. Alves LS, Susin C, Dame-Teixeira N et al. Overweight and obesity are not associated with dental caries among 12-year-old South Brazilian schoolchildren. Community Dent Oral Epidemiol 2013;41:224-31.

46. Cinar AB, Christensen LB, Hede B. Clustering of obesity and dental caries with lifestyle factors among Danish adolescents. Oral Health Prev Dent 2011;9:123-30.

47. de Jong-Lenters M, van Dommelen P, Schuller AA et al. Body mass index and dental caries in children aged 5 to 8 years attending a dental paediatric referral practice in the Netherlands. BMC Res Notes 2015;8:738.

48. D'Mello G, Chia L, Hamilton SD et al. Childhood obesity and dental caries among paediatric dental clinic attenders. Int J Paediatr Dent 2011;21:217-22.

49. Elangovan A, Mungara J, Joseph E. Exploring the relation betweem body mass index, diet, and dental caries among 6-12-year-old children. J Indian Soc Ped Prev Dent 2012;30:293-300.

50. M acek MD, Mitola DJ. Exploring the association between overweight and dental caries among US children. Pediatr Dent 2006;28:375-80.

51. Moreira PV, Rosenblatt A, Severo AM. Prevalence of dental caries in obese and normal-weight Brazilian adolescents attending state and private schools. Community Dent Health 2006;23:251-3.

52. Sadeghi M, Lynch CD, Arsalan A. Is there a correlation between dental caries and body mass index-for-age among adolescents in Iran? Community Dent Health 2011;28:174-7.

53. Tramini P, Molinari N, Tentscher M et al. Association between caries experience and body mass index in 12-year-old French children. Caries Res 2009;43:468-73.

54. Tripathi S, Kiran K, Kamala B. Relationship between obesity and dental caries in children – A preliminary study. J Int Oral Health 2010;2:65-72.

55. Alm A, Isaksson H, Fahraeus C et al. BMI status in Swedish children and young adults in relation to caries prevalence. Swed Dent J 2011;35:1-8.

56. Sanchez-Perez L, Irigoyen ME, Zepeda M. Dental caries, tooth eruption timing and obesity: a longitudinal study in a group of Mexican schoolchildren. Acta Odontol Scand 2010;68:57-64.

57. Hayden C, Bowler JO, Chambers S et al. Obesity and dental caries in children: a systematic review and meta-analysis. Community Dent Oral Epidemiol. 2013;41:289308.

58. Hooley M, Skouteris H, Boganin C et al. Body mass index and dental caries in children and adolescents: a systematic review of literature published 2004 to 2011. Syst Rev 2012;1:57.

59. Silva AE, Menezes AM, Demarco FF et al. Obesity and dental caries: systematic review. Rev Saude Publica 2013;47:799-812.

60. M ust A, Phillips SM, Tybor DJ et al. The Association Between Childhood Obesity and Tooth Eruption. Obesity (Silver Spring) 2012;20:2070-4.

61. Christensen LB, Petersen PE, Hede B. Oral health in children in Denmark under different public dental health care schemes. Community Dent Health 2010;27:94101.

62. Zheng M, Rangan A, Olsen NJ et al. Sugar-sweetened beverages consumption in relation to changes in body fatness over 6 and 12 years among 9-year-old children: the European Youth Heart Study.

Eur J Clin Nutr 2014;68:77-83.

|

413 |

VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet.

Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der kan være flere korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse.

Hvordan gør jeg?

Gå ind på tandlaegebladet.dk og log ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået.

For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser ➝ Mine kurser.

For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer, fx ”Selvtest TB15”.

Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point.

Slut med at trykke ”Gem”.

Selvtest for artiklen: Caries, fedme og kost hos børn og unge.

Tandlægebladet 2017;121:408-13.

Spørgsmål 1.

Hvilke næringsstoffer i mejeriprodukter kan have en anticariogen effekt?

Svar A. Valle.

Svar B. Kasein.

Svar C. Calcium.

Spørgsmål 2.

Er der en entydig relation mellem cariesforekomsten og overvægt/fedme hos børn?

Svar A. Ja, der ses en positiv relation mellem caries og overvægt/fedme hos børn og unge.

Svar B. Ja, der ses en negativ relation mellem caries og overvægt/fedme hos børn og unge.

Svar C. Nej, der ses ingen entydig relation mellem caries og overvægt/fedme hos børn og unge.

Spørgsmål 3. Ætiologien bag både caries og overvægt/ fedme skyldes: Svar A. En enkelt faktor.

Svar B. Manglende motion.

Svar C. Mange faktorer.

Tag testen på din smartphone!

Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

|

414 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Bundsolid Professionel Personlig

Hos Lån & Spar er der kort vej fra beslutning til handling, individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste.

Vil du investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere din forretning endnu bedre? Du er lige så tryg og sikker hos Lån & Spar, som dine patienter er hos dig.

Sejr Andreas Jensen Erhvervsdirektør, Lån & Spar

LIS

s

ET ER

Lån & Spar Erhverv er specialiseret i netop din branche, så du som tandlæge får den bedst mulige rådgivning i forhold til at drive en økonomisk sund forretning. Faktisk har vi allerede mange af dine kollegaer på kundelisten.

E SPLæ

L S B mere på .D K

I DIT

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Du er en af de bedste i dit fag.

Vi er rigtig gode i vores.

CIA ER

H V E RV

Vil du høre mere, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde.

Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv på www.lsb.dk

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Probiotika og caries Probiotiske bakterier har været en del af kosten i langt de fleste lande gennem tiderne. De oftest anvendte stammer er af bifidobakterier og laktobaciller, men også nogle Streptococcusstammer har været anvendt i forsøg og kan findes i enkelte produkter. De mest almindelige administrationsformer er tyggetabletter eller mælk (enten almindelig mælk eller mælkepulver), men flere andre måder såsom yoghurt, kefirdrik, is, ost, grød og dråber er også blevet brugt.

Det menes, at der er forskellige virkningsmekanismer involveret i effekten af probiotiske bakterier på cariesrelaterede forhold. Overordnet set kan disse opdeles i henholdsvis en lokal effekt og en systemisk effekt. To systematiske reviews har konkluderet, at der er evidens for, at et regelmæssigt indtag af probiotiske bakterier kan mindske andelen af mutans streptokokker i saliva (13,14), og konkluderer, at probiotika kan have en gavnlig i effekt i cariesforebyggelse.

De kliniske studier, der undersøger caries, er publiceret fra 2001 til nu, men hovedparten er publiceret indenfor de sidste tre år. Den forebyggende effekt i de kliniske studier svinger mellem 5 % og 75 %. Dette kan muligvis skyldes, at studierne er meget heterogene mht. design, interventionsperiode, antal deltagere osv.

I de nævnte studier måles caries umiddelbart efter en interventionsperiode af varierende længde, men enkelte nyere studier følger også op på effekten af en interventionsperiode flere år tidligere.

Særligt studierne med opfølgning mange år efter interventionen er interessante, da de tyder på, at man ved tidlig intervention i barnets første leveår kan opnå en længerevarende effekt.

Henvendelse til forfatter: Mette Kirstine Keller, email: mke@sund.ku.dk

|

416 |

Probiotika og caries Mette Kirstine Keller, adjunkt, ph.d., Afdelingen for Cariologi og Endodonti, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Accepteret til publikation den 26. juli 2016

P

robiotiske bakterier har været en del af kosten i langt de fleste lande gennem tiderne. Nobelprismodtageren Élie Metchnikoff beskrev i sin bog ”The Prolongation of Life: Optimistic Studies” fra 1907, hvordan påvirkning af mikroflora i mave-tarm-kanalen med gavnlige bakterier kunne fremme helbredet. Hans tanker opnåede en vis interesse i begyndelsen af forrige århundrede, men senere flyttede fokus sig til opdagelsen og udvikling af penicillin og andre antibiotika. Det var da også indenfor immunologien, at Metchnikoff modtog Nobelprisen, men de seneste 20 års forskning indenfor den humane mikrobiom har medført øget interesse for virkningen og anvendelsen af probiotiske bakterier (1).

De probiotiske bakterier defineres som ”levende mikroorganismer, eller dele af dem, som, når de tilføres i tilstrækkelige mængder, har en gavnlig effekt på individets helbred og velbefindende” (2). De oftest anvendte stammer er af bifidobakterier og laktobaciller, men også nogle Streptococcus-stammer har været anvendt i forsøg (Fig. 1) og kan findes i enkelte produkter.

Der er endnu ingen resultater, der peger på, at nogen stammer har større effekt end andre, men de enkelte stammers virkning er specifik, og én stammes effekt kan derfor ikke nødvendigvis automatisk overføres til andre stammer. Udover de probiotiske bakterier er også præbiotika interessant, når man ser på kostens indflydelse på caries. Præbiotika er ufordøjelige dele af føden som fx oligosakkarider, inulin og laktulose, der enten tilsættes eller er en naturlig del af føden (3) og stimulerer væksten af probiotiske bakterier. Præbiotika er vist at have effekt på flere tilstande såsom allergi og eksem (4,5), mens en effekt af præbiotika i forhold til oral sygdom indtil nu kun har været foreslået teoretisk, men ikke undersøgt klinisk (6,7).

I de kliniske studier, der undersøger effekt på caries eller cariesrelaterede parametre, er der anvendt mange forskellige måder at administrere de probiotiske bakterier. De mest almindelige administrationsformer er tyggetabletter eller mælk (enten almindelig mælk eller mælkepulver), men flere andre måder såsom yoghurt, kefirdrik, is, ost, grød og dråber er også blevet brugt. Fælles for disse er, at bakteriestammerne er blevet tilsat produktet, hvilket gør, at man kan kontrollere, EMNEORD hvilke stammer der indgår og i hvilken koncenProtobiotics; tration. Mange fermenterede fødevarer indeholdental caries; der imidlertid også naturligt mælkesyrebaktedietary products TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Probiotika og caries | VIDENSKAB & KLINIK

Klassifikation af bakterier A Familie

Genus

Species

B Studie

Genus

Species

Stamme

Näse, 2001

Lactobacillus

rhamnosus

GG

Stecksén-Blicks, 2009

Lactobacillus

rhamnosus

LB21

Taipale, 2013

Bifidobacterium

animales subsp. lactis

BB-12

Hasslöf, 2013

Lactobacillus

paracasei

F19

Stensson, 2013

Lactobacillus

reuteri

ATCC 55730

Wattanarat, 2015

Lactobacillus

paracasei

SD1

Hedayati-Hajikand, 2015

Streptococcus

uberis

KJ2

Streptococcus

oralis

KJ3

Streptococcus

rattus

JH145

Lactobacillus

rhamnosus

SP1

Rodríguez, 2016

Fig. 1. Oversigt over de forskellige niveauer i det bakterielle herarki A) og oversigt over de bakteriestammer, der anvendes i de omtalte kliniske studier (B).

Fig. 1. Overview of the different levels of the bacterial Hierarchy (A) and the list of the bacterial strains used in the aforementioned clinical trials (B).

rier, såsom upasteuriseret yoghurt eller kefir, koreansk kimchi, tysk sauerkraut, nogle oste og svensk surströmming (8). Fermenteringsprocessen kan enten tage udgangspunkt i bakterier fra omgivelserne eller en specifik starterkultur (9). Effekten af de naturligt fermenterede fødevarer i forhold til caries er dog ikke undersøgt i kliniske studier, og indholdet af eventuelle probiotiske bakterier er langt mindre standardiseret. Dermed ville det også være sværere at vurdere effekten af de probiotiske bakterier præcist i kliniske studier.

Virkningsmekanismer Det menes, at der er forskellige virkningsmekanismer involveret i effekten af probiotiske bakterier på cariesrelaterede forhold.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Overordnet set kan disse opdeles i henholdsvis en lokal effekt og en systemisk effekt. Lokalt i mundhulen påvirker de probiotiske stammer sammensætningen af plakken og dens metaboliske aktivitet. Dette sker ved, at bakterierne både konkurrerer om næringsstoffer og bindingssteder i plakken og hæmmer væksten af patogene stammer bl.a. ved hjælp af produktion af bakteriociner (10). Den systemiske effekt ses ved en påvirkning af immunresponset, hvor der sker en overordnet nedregulering af proinflammtoriske cytokiner, en opregulering af anti-inflammatoriske cytokiner og rekruttering af dendritiske celler og T-reg celler. Oralt er der rapporteret om både ændringer i salivas IgA (11) og cytokiner i gingivalvæsken (12), men studierne har begge forholdsvis få personer i undersøgelsesgrupperne. |

417 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Samlet set menes den lokale effekt at have størst indflydelse på cariogene faktorer, mens den systemiske effekt menes at være en faktor med indflydelse på parodontal sygdomsudvikling.

Kliniske studier Hovedparten af de kliniske studier vedrørende probiotika og caries undersøger mikrobiologiske parametre som fx mængden af laktobaciller eller mutans streptokokker i saliva. De fleste af disse studier har forholdsvis korte interventions- og opfølgningsperioder (mellem tre og 12 uger), hvilket ikke gør det muligt at undersøge en reel effekt på caries. I stedet finder man effekt på de mikrobiologiske mål eller andre kliniske mål såsom plakindeks og gingivalindeks. To systematiske reviews har konkluderet, at der er evidens for, at et regelmæssigt indtag af probiotiske bakterier kan mindske andelen af mutans streptokokker i saliva (13,14), og konkluderer, at probiotika kan have en gavnlig effekt i cariesforebyggelse. Derimod finder en meta-analyse ikke forskel på mængden af laktobaciller i saliva efter endt intervention (14). Dette er interessant, fordi det tyder på, at det ikke kun er tilstedeværelsen af de specifikke Lactobacillus-stammer, der har effekt, men snarere en ændring af det samlede miljø.

Det generelt øgede fokus på området har medført flere studier med caries som variabel, som denne artikel vil fokusere på.

De kliniske studier er publiceret fra 2001 til nu, men hovedparten er publiceret indenfor de sidste tre år. Fig. 2 viser en oversigt over den forebyggende effekt, der blev fundet i de kliniske studier (15-22). Den gennemsnitlige preventive fraction (forebyggende effekt) for studierne med caries som variabel er 41,5 %. Den forebyggende effekt i de kliniske studier svinger mellem 5 % og 75 %, og en meta-analyse (23) fandt ikke en samlet signifikant effekt. Dermed konkluderes, at der på nuværende tidspunkt ikke er nok evidens for at anbefale brug af probiotika til at forebygge eller behandle caries. Dette kan muligvis skyldes, at studierne er meget heterogene mht. design, bakterieart/-stamme, interventionsperiode, antal deltagere osv., hvilket gør det svært at sammenligne studierne. To studier, der har undersøgt effekten på caries, er blevet publiceret efter søgningen til den nævnte meta-analyse (18,19).

Det seneste studie (19) anvendte mælk med tilsatte probiotiske bakterier (Lactobacillus rhamnosus SPI) til interventionsgruppen og almindelig mælk til kontrolgruppen. Børnene, der indgik i studiet (2-3-årige), gik i vuggestuer, der blev tilfældigt inddelt i henholdsvis interventions- og kontrolgruppen. Der deltog 150 børn i interventionsgruppen og 111 børn i kontrolgruppen, men da enkelte flyttede fra området, var der henholdsvis 123 og 82 børn tilbage efter de 10 måneders intervention. Der var ikke forskel i cariesprævalens i de to grupper ved

Oversigt over kliniske studier Preventive fraction % Rodríguez, 2016 Hedayati-Hajikand, 2015 Wattanarat, 2015 Stensson, 2013 Hasslöf, 2013 Taipale, 2013 Stecksén-Blicks, 2009 Näse, 2001 - 3-4 årige Näse, 2001 - 1-6 årige 0

10

20

30

40

50

60

70

80

Fig. 2. Oversigt over den forebyggende effekt af indtag af probiotiske bakterier i kliniske forsøg med caries som endpoint.

Fig. 2. Overview of the preventive effect of the intake of probiotic bacteria in clinical trials of caries as the endpoint.

|

418 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Probiotika og caries | VIDENSKAB & KLINIK

KLINISK RELEVANS

studiets start, men efter de 10 måneder havde den probiotiske gruppe signifikant færre nye carieslæsioner og signifikant færre læsioner med kavitet.

Det andet nylige studie (18) undersøgte også effekten på 2-3-årige børn, men anvendte tyggetabletter med en kombination af tre forskellige probiotiske bakteriestammer (Streptococcus uberis KJ2, Streptococcus oralis KJ3, Streptococcus rattus JH145) i et år. Efter forsøgsperioden sås også her en signifikant lavere cariestilvækst i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen.

Begge disse studier blev foretaget i områder med lav socio-økonomisk status og med høj cariesaktivitet, hvorimod et tredje studie uden forebyggende effekt (20) foregik i en population med lav cariesforekomst. I dette studie indgik 106 spædbørn, der enten fik probiotiske bakterier, xylitol eller sorbitol via en specialfremstillet sut gennem deres første 15 måneder. Da børnene var fire år, fandtes ingen statistisk signifikant forskel på de tre grupper med hensyn til cariesforekomst.

I de nævnte studier måles caries umiddelbart efter en interventionsperiode af varierende længde, men enkelte nyere studier følger også op på effekten af en interventionsperiode flere år tidligere. Begge studier foregik i Sverige og anvendte henholdsvis grød tilsat Lactobacillus paracasei F19 (21) og dråber med Lactobacillus reuteri ATCC 55730 (22) i børnenes første leveår. Efter 6-7 år fandt det studie, at andelen af cariesfrie børn

Brugen af probiotika kan påvirke sammensætningen af den orale mikroflora og muligvis anvendes til forebyggelse af caries. Brugen af de probiotiske bakterier vil ikke erstatte eksisterende fore-

byggelsesmetoder, men vil kunne fungere som et supplement. Der er dog endnu for få kliniske studier med caries som klinisk variabel til at kunne give kliniske retningslinjer for anvendelsen.

i den probiotiske gruppe var 82 % mod 58 % i kontrolgruppen, og prævalensen af approksimale carieslæsioner var lavere i den probiotiske gruppe. Begge resultater var statistisk signifikante.

Det andet studie fandt ingen signifikant forskel mellem de to grupper. De to studier havde begge forholdsvis stort frafald (henholdsvis 40 % og 29 %) på grund af den lange opfølgningstid. Ingen af studierne registrerede en kolonisation af de anvendte probiotiske stammer efter opfølgningsperioden. Studierne er interessante på grund af den lange opfølgningsperiode og den manglende kolonisation af de anvendte probiotiske

Number Needed to Treat (NNT) NNT Rodríguez, 2016 Hedayati-Hajikand, 2015 Wattanarat, 2015 Stensson, 2013 Hasslöf, 2013 Taipale, 2013 Stecksén-Blicks, 2009 Näse, 2001 0

10

20

30

40

50

60

70

Fig. 3. Oversigt over Number Needed to Treat i de kliniske forsøg med caries som parameter. Studier markeret med * fandt ingen statistisk signifikant forskel mellem den probiotiske gruppe og kontrolgruppen. NNT for Taipale (2013) er udregnet med sorbitolgruppen som reference.

Fig. 3. Summary of Number Needed to Treat in the clinical trials of caries as the endpoint. Studies marked with * was no statistically significant difference between the probiotic group and the control group. NNT for Taipale (2013 ) is calculated with sorbitolgruppen as reference.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

|

419 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

bakterier. Det har tidligere været antaget, at det er nødvendigt at indtage de probiotiske bakterier kontinuerligt for at opnå en effekt, men Stenssons (22) studie kunne tyde på, at man kan opnå en effekt ved tidlig intervention. Dette kan skyldes, at den orale mikroflora er lettere at påvirke i det første leveår, hvor sammensætningen er under stadig udvikling. Fig. 3 viser Number Needed to Treat (NNT) for de samme studier, som vises i Fig. 2. Disse kan bl.a. bruges til at beregne omkostningerne for at opnå et cariesfrit barn (NNT * dagspris på produkt * antal dage det administreres). Ifølge dette vil omkostningerne for interventionen i Rodrìguez (19) være ca. halvdelen af omkostningerne af interventionen i Hedayati-Hajikand (18). Dette er altså også vigtigt at overveje, når man vurderer effekten af de forskellige probiotiske produkter.

Administration af probiotiske bakterier Som tidligere nævnt har mange forskellige administrationsformer af de probiotiske bakterier været afprøvet i de kliniske studier. Der er ikke foretaget nogle studier, der sammenligner de forskellige administrationsformer, men et enkelt studie har vist en vis dosisresponssammenhæng (12). Et nyligt systematisk review undersøgte, hvorvidt der var større effekt af enten behandling med en enkelt probiotisk stamme eller en blanding af flere, men fandt ingen klar påvirkning af de samlede resultater (23). De doser, der anvendes i ovennævnte studier, er 1-2 deci-

liter yoghurt eller mælk dagligt med en koncentration på 1x108 CFU pr. milliliter, hvilket svarer til 1-2 tabletter indeholdende 1x109 CFU pr. tablet. Ved administration gennem fødevarer skal man dog være opmærksom på, at fx yoghurt kan indeholde en del sukker, hvilket må siges at være uhensigtsmæssigt i forhold til cariesforebyggelse.

Ifølge det systematiske review har 25 studier monitoreret bivirkninger i løbet af perioden, men ingen af studierne rapporterer om bivirkninger ud over mild gastro-intestinal irritation i et enkelt studie (23). I de to seneste studier var der ingen rapporterede bivirkninger (18,19).

Konklusioner Probiotiske bakterier findes i mange forskellige fødevarer, enten naturligt forekommende eller tilsat i løbet af produktionen.

Den gavnlige effekt af probiotiske bakterier har været foreslået i lang tid, og indenfor især det gastro-intestinale område ses øget evidens. Indenfor cariesforebyggelse findes stadig flest studier med mikrobiologiske parametre, hvor der ses et fald i antallet af mutans Streptokokker. Hovedparten af de kliniske studier, der måler på caries, rapporterer om positive resultater, men der er endnu for få til at give specifikke kliniske anbefalinger. Særligt studierne med opfølgning mange år efter interventionen er interessante, da de tyder på, at man ved tidlig intervention i barnets første leveår kan opnå en længerevarende effekt.

ABSTRACT (ENGLISH) Probiotics and dental caries Probiotic bacteria have long been a part of the diet in many countries. The most frequently used strains are from bifidobacteria and lactobacilli, but also some streptococcus strains have been used in experiments, and can be found in some products. The most common forms of administration are chewing tablets or milk (either plain milk or powdered milk), but several other vehicles, such as yogurt, kefir, ice cream, cheese, porridge and drops have also been used.

Different mechanisms of action are believed to be involved in the effect of probiotic bacteria on caries. These may be divided into a local effect and systemic effect. Two systematic reviews have concluded that there is evidence that a regular intake of probiotic bacteria can reduce the proportion of mutans streptococci

|

420 |

in saliva and suggest that probiotics thereby may be beneficial in caries prevention.

The clinical studies on caries are published from 2001 and upward, but the majority is published within the last 3 years. The preventive effects in clinical studies claim to vary between 5% and 75% This wide range may be caused by highly varying design, bacterial strain, intervention period and number of participants.

In these studies, the effect on caries is measured immediately after an intervention period of varying length, but some recent studies also follows up the effect of an intervention period several years earlier. These studies with long follow-up are interesting because they suggest that it is possible to achieve an effect with early intervention.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Probiotika og caries | VIDENSKAB & KLINIK

Litteratur 1. Podolskya SH. Metchnikof f and the microbiome. Lancet 2012;380:1810-1.

2. FAO/WHO. Guidelines for the evaluation of probiotics in food.

Joint FAO/WHO Working group report on drafting guidelines.

World Health Organization, Canada. 2002. (Set 2016 juli).

Tilgængelig fra: URL: http:// w w w. w h o . i n t / f o o d s a f e t y / fs_management/en/probiotic_ guidelines.pdf 3. de Vrese M, Schrezenmeir J. Probiotics, prebiotics, and synbio­ tics. Adv Biochem Eng Biotechnol 2008;111:1-66.

4. Osborn DA, Sinn JK. Prebiotics in infants for prevention of allergy.

Cochrane Database Syst Rev 2013;3: doi: 10.1002/14651858.

CD006474.

5. Baquerizo Nole KL, Yim E, Keri JE. Probiotics and prebiotics in dermatology. J Am Acad Dermatol 2014;71:814-21.

6. Devine A, Marsh PD. Prospects for the development of probiotics and prebiotics for oral applications. J Oral Microbiol 2009;1:10.3402/jom.v1i0.1949.

7. Allaker RP, Ian Douglas CW. Non-conventional therapeutics for oral infections. Virulence

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

2015;6:196-207.

8. Chilton SN, Burton JP, Reid G. Inclusion of fermented foods in food guides around the world.

Nutrients 2015;7:390-404.

9. Vuyst L, Vandamme EJ. Lactic acid bacteria and bacteriocins: Their practical importance. In: Vuyst L,Vandamme EJ eds. Bacteriocins of lactic acid bacteria.

Microbiology, genetics and applications. 1st ed. London: Blackie academic and Professional, 1994;1-13.

10. Reid G, Younes JA, Van der Mei HC et al. Microbiota restoration: natural and supplemented recovery of human microbial communities. Nat Rev Microbiol 2011;9:27-38.

11. Ericson D, Hamberg K, Bratthall G et al. Salivary IgA response to probiotic bacteria and mutans streptococci after the use of chewing gum containing Lactobacillus reuteri. Pathog Dis 2013;68:82-7.

12. Twetman S, Derawi B, Keller M et al. Short-term effect of chewing gums containing probiotic Lactobacillus reuteri on the levels of inflammatory mediators in gingival crevicular fluid. Acta Odontol Scand 2009;67:19-24.

13. Cagetti MG, Mastroberardino S, Milia E et al. The use of probiotic strains in caries prevention: a systematic review. Nutrients 2013;5:2530-50.

14. Laleman I, Detailleur V, Slot DE et al. Probiotics reduce mutans streptococci counts in humans: a systematic review and meta-analysis. Clin Oral Investig 2014;18:1539-52.

15. Näse L, Hatakka K, Savilahti E et al. Effect of long-term consumption of a probiotic bacterium, Lactobacillus rhamnosus GG, in milk on dental caries and caries risk in children. Caries Res 2001;35:412-20.

16. Stecksén-Blicks C, Sjöström I, Twetman S. Effect of long-term consumption of milk supplemented with probiotic lactobacilli and fluoride on dental caries and general health in preschool children: a cluster-randomized study.

Caries Res 2009;43:374-81.

17. Wattanarat O, Makeudom A, Sastraruji T et al. Enhancement of salivary human neutrophil peptide 1-3 levels by probiotic supplementation. BMC Oral Health 2015;15:19. doi: 10.1186/s 12903-015-0003-0.

18. Hedayati-Hajikand T, Lundberg

U, Eldh C et al. Effect of probiotic chewing tablets on early childhood caries – a randomized controlled trial. BMC Oral Health 2015;15:112.

19. Rodríguez G, Ruiz B, Faleiros S et al. Probiotic Compared with Standard Milk for High-caries Children: A Cluster Randomized Trial. J Dent Res 2016; 95:402-7.

20. Taipale T, Pienihäkkinen K, Alanen P et al. Administration of Bifidobacterium animalis subsp. lactis BB-12 in early childhood: a post-trial effect on caries occurrence at four years of age. Caries Res 2013;47:364-72.

21. Hasslöf P, West CE, Videhult FK et al. Early intervention with probiotic Lactobacillus paracasei F19 has no long-term effect on caries experience. Caries Res 2013;47:559-65.

22. Stensson M, Koch G, Coric S et al.

Oral administration of Lactobacillus reuteri during the first year of life reduces caries prevalence in the primary dentition at 9 years of age. Caries Res 2014;48:111-7.

23.Gruner D, Paris S, Schwendicke F. Probiotics for managing caries and periodontitis: Systematic review and meta-analysis. J Dent 2016;48:16-25.

|

421 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Det komplekse samspil mellem spytsekretion og fødeindtagelse Spyttet spiller ikke blot en central rolle for oprethold­ else af sunde forhold i mundhulen, men har også betydning for en række orale og faryngeale funktioner, der er væsentlige i forbindelse med fordøjelsen, herunder smag, tygning og synkning. Nedsat spytsekretion og ændringer i spyttets sammensætning medfører således ofte øget forekomst af caries, tanderosion og oral candidose samt symptomer som xerostomi, sarte mundslimhinder og problemer med at tale, tygge, synke og smage. Konsekvenserne af nedsat spytsekretion kan kompromittere fødeindtagelsen og potentielt føre til under- eller fejlernæring. Omvendt kan en utilstrækkelig fødeindtagelse og dårlig ernæringstilstand også påvirke spytsekretionen og føre til xerostomi.

Nærværende artikel gennemgår det komplekse samspil mellem spytsekretionen og fødeindtagelsen.

Henvendelse til forfatter: Anne Marie Lynge Pedersen, e-mail: amlp@sund.ku.dk

|

422 |

Mundtørhed og fødeindtagelse Anne Marie Lynge Pedersen, lektor, ph.d., Oral Patologi & Medicin, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, ­Københavns Universitet Anja Weirsøe Dynesen, adjunkt, cand.odont. et scient. i human ernæring, ph.d., Center for Ernæring og Rehabilitering, University College Sjælland, Danmark

Accepteret til publikation den 5. oktober 2016

X

erostomi er et udbredt problem. Studier har vist, at prævalensen af xerostomi varierer fra 13 til 57 % i den voksne befolkning og forekommer hyppigere hos kvinder end mænd (1). Endvidere øges forekomsten af xerostomi med alderen, hvilket skal tilskrives en øget forekomst af systemiske sygdomme og øget medicinindtagelse i den ældre del af befolkningen (2-5).

Xerostomi, der er den subjektive fornemmelse af mundtørhed, er ofte relateret til en alvorlig reduktion af den ustimulerede helspytsekretion, men kan forekomme, uden at der objektivt kan påvises nedsat spytsekretion (hyposalivation). En lang række systemiske sygdomme og deres behandling medfører spytkirteldysfunktion, dvs. såvel kvantitative som kvalitative ændringer i spytsekretionen (6). Nogle af de mest udtalte spytkirteldysfunktioner ses hos patienter med Sjögrens syndrom, som er en kronisk inflammatorisk autoimmun bindevævssygdom, og hos patienter med hoved-hals-kræft, der har fået strålebehandling i hoved-hals-regionen, samt hos patienter, der indtager medicin, herunder især psykofarmaka, som påvirker spytkirtlernes sekretionsmekanismer (2,3,5-7).

Spyttet spiller en væsentlig rolle for opretholdelsen af sunde orale forhold, idet det beskytter tænder og mundslimhinder og har betydning for en række oro-faryngeale funktioner, herunder tygning, synkning, tale samt smagsopfattelsen og den initiale fordøjelse (8,9). Da disse funktioner er tæt relateret til at kunne indtage føde, kan spytkirteldysfunktion og konsekvenserne heraf influere på lysten og evnen til at spise. Denne artikel fokuserer på den komplekse sammenhæng mellem spytkirteldysfunktion og fødeindtagelse.

Spyttets betydning for tygning og synkning Spyttet spiller en vigtig rolle i forbindelse med EMNEORD tyggeprocessen. Under normale omstændigheder Xerostomia; er der konstant spyt til stede i mundhulen, og ved food intake; tygning øges spytsekretionen markant. Stimuladigestion; tion af mekanoreceptorer ved tygning medfører chewing; taste TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Mundtørhed og fødeindtagelse | VIDENSKAB & KLINIK

aktivering af parasympatiske nerver, der initierer dannelse af spyt primært fra glandulae (gll.) parotideae (8). Dette spyt har et højt vand- og bikarbonatindhold samt et højt indhold af enzymer i form af α-amylase.

Unilateral stimulation af parodontalligament, tyggemuskler eller kæbeled medfører hovedsagelig ipsilateral spytsekretion, som er afhængig af tyggeintensiteten (10-12). Under tygning findeles føden til mindre partikler og blandes med spyttet, der blødgør føden med henblik på dannelse af en fødebolus. Vandindholdet i spyttet opløser smagssubstanser i føden og gør dem tilgængelige for påvirkning af smagscellerne i smagsløgene. Ligeledes nedbryder enzymer i spyttet stivelse og triglycerider i føden, hvorved smagsperceptionen fremmes. Spyttets indhold af vand og muciner er afgørende for dannelse af en fødebolus med den rette konsistens, der udløser synkerefleksen på det rette tidspunkt (8). Spyttets mængde og sammensætning er således vigtig for tygge- og synkeprocessen, der fører føden videre til mave-tarm-kanalen, hvor absorptionen af næringsstoffer finder sted.

Nedsat spytsekretion giver ofte problemer med at tygge og synke. Således er det vanskeligt at få bearbejdet føden og dannet en fødebolus, idet maden ofte klæber til tandoverflader og mundslimhinde. Desuden kan manglen på vand og muciner fra spyttet betyde, at selve synkeprocessen føles ubehagelig, og at fødebolus ikke får den rette konsistens, hvorved der opstår risiko for, at maden sætter sig fast i halsen eller fejlsynkes.

Studier har vist, at den mastikatoriske aktivitet forringes ved nedsat spytsekretion (13,14). Hos patienter med medicininduceret hyposalivation er det endvidere vist, at antallet af tyggesekvenser er øget, før synkning kan igangsættes (13). Personer med nedsat stimuleret parotissekretion har behov for at tygge dobbelt så mange gange som personer med normal spytsekretion, inden synkerefleksen udløses, og synkeprocessen igangsættes (14). Personer med xerostomi og nedsat spytsekretion, og især ældre personer, angiver ofte at have problemer med tygning og synkning og undgår således hårde fødeemner som gulerødder og klæbende fødeemner som peanutbutter (14,15).

Også selve følelsen af at have for lav spytsekretion er fundet relateret til opfattelsen af at have forringet tyggeevne (16).

Tyggeevnen er selvsagt også betinget af antallet af tænder i funktionel okklusion (17), og formentlig også af den maksimale bidkraft (18), og tyggeevnen forringes således ved tandtab (19). Tygning af et stykke paraffin medfører normalt en 3-5 gange forøgelse af spytsekretionshastigheden, og aktivering af mekanoreceptorer er positivt korreleret til spytsekretionshastigheden. Spytsekretionen øges også i takt med fødeemnets hårdhed og størrelse samt tyggemusklernes tyggekraft (2022). Studier tyder således på, at en kost, der kræver høj grad af tygning eller udtalt tygning af tyggegummi, øger sekretionen fra gll. parotideae (23-25).

Nedsat spytsekretion kan medføre øget risiko for udvikling af caries og tanderosion. De egenskaber ved spyttet, der påvirker cariesudviklingen, omfatter bl.a. den orale clearance, TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

spyttets mætningsgrad med hensyn til hydroxylapatit, dets bufferkapacitet samt dets betydning for sammensætningen af den orale mikrobiota (9). Den øgede cariesaktivitet kan føre til tidligt tandtab og dermed forringet tyggeevne og deraf følgende mindsket stimulation af spytsekretionen. Patienter, som lider af xerostomi og nedsat spytsekretion, forsøger desværre ofte at lindre mundtørhedsfornemmelsen ved at indtage syrligt og sukkerholdigt slik eller syrlige drikke (26), hvorved risikoen for caries og tanderosion yderligere forøges.

Spyttet og smagssansen Spyttet bidrager til smagsopfattelsen på forskellige måder.

Først og fremmest opløser spyttet føden, nedbryder den enzymatisk og reagerer kemisk med føden og sikrer transport af smagsmolekyler til smagsløg og -receptorer. Endelig synes spyttet at beskytte smagsløg og modulere smagsreceptorerne (27). De humane smagsløg er fortrinsvis lokaliseret i de circumvallate, foliate og fungiforme papiller på tungen, men der findes også smagsløg i palatum molle, pharynx, larynx, epiglottis og i oesophagus (28).

Smagssansen udløses ved interaktion mellem smagssubstanser i opløsning og specifikke smagsceller i smagsløgene.

Spyttet spiller her en central rolle, idet vandet i spyttet opløser føden og fordeler smagssubstanser fra føden rundt i mundhulen og gør dem tilgængelige for smagsløg. Når smagsmolekyler kommer i kontakt med papiller med smagsløg, skal det diffundere gennem spytfilmen, som normalt dækker mundslimhinden. Vi besidder fem grundlæggende smagsmodaliteter, dvs. surt, salt, bittert, sødt og umami (8,9,28). Disse kan alle stimulere spytsekretionen.

Tanniner (garvesyrer eller polyfenoler), som findes i rødvin og adskillige plantebaserede fødeemner, har en bitter smag og evnen til at binde til mundslimhinden og give en astringerende og sammentrækkende fornemmelse, herunder tørhedsfornemmelse. Denne effekt fremmes ved tanniners evne til at binde sig til basiske prolinrige proteiner og histatiner i spyttet, hvorved der dannes uopløselige forbindelser, som er mindre i stand til at interagere med smagsreceptorer i mundslimhinden (29,30).

Syrlig og salt smag aktiveres af ionkanaler for hhv. hydrogenog natriumioner. For sødt, bittert og umami findes der smagsreceptorer, som sidder på smagscellernes overflade. Når den grundsmag, som receptoren kan genkende, er til stede, giver receptoren signal til cellen og videre til hjernen. Der er identificeret to typer af receptorer for sødt (co-ekspression af T1R2 and T1R3) og for umami (co-ekspression af T1R1 and T1R3) (9,28).

Udtalt tørhed af mundslimhinden, som det ses ved Sjögrens syndrom og strålebehandlings-induceret hyposalivation, kan medføre ændringer i smagstærsklen for surt, salt, bittert og sødt.

Strålebehandlede patienter genvinder i nogle tilfælde smagssansen inden for det første år efter afsluttet behandling, mens andre oplever smagsforstyrrelser selv mange år efter endt behandling (31). Smagsforstyrrelserne hos denne patientgruppe kan dog |

423 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

også skyldes direkte stråleskade af smagsløgene, såfremt de områder af tungen, hvor tungepapiller med smagsløg er lokaliseret, har været inkluderet i strålefeltet (32). Ydermere er der hos patienter med Sjögrens syndrom påvist en sammenhæng mellem nedsat spytsekretion, nedsat smagssans og graden af atrofisk tungeslimhinde (33). Ikke alle personer med nedsat spytsekretion oplever smagsforstyrrelser, hvilket tyder på, at ikke kun spyttets transport af smagsstoffer, men også spyttets vedligeholdende effekt på smagsløgene har betydning for udvikling af forstyrrelser i smagsoplevelsen hos personer med hyposalivation.

Spyttet og fordøjelsen Tilstedeværelsen af enzymet α-amylase i spyttet har betydning for den initiale nedbrydning af stivelse til mindre kulhydraten-

heder, såsom maltose, maltotriose og andre oligosakkarider. α-amylase, der primært secerneres fra gll. parotideae, inaktiveres, når fødebolus lander i ventriklen på grund af mavesyrens lave pH-værdi (pH 1-2). Om end undersøgelser har vist, at op til 17 % af stivelsen i forskellige produkter nedbrydes af spyttets α-amylase (34), anses den fysiologiske ­betydning af denne initiale stivelsesnedbrydning i mundhulen for at være begrænset hos raske personer. Hos patienter med cystisk fibrose og eksokrin pancreasinsufficiens og dermed manglende pancreas amylaseaktivitet kan spyttets nedbrydning af stivelse imidlertid have en betydning for den endelige absorption af glukose fra tarmkanalen.

Lipase, der nedbryder triglycerid fra fedtholdige fødevarer, secerneres også i spyttet. Også her er betydningen for fordøjel-

Spytkirteldysfunktion – fødeindtagelse – ernæringstilstand

Indtagelse af xerogene lægemidler Almensygdomme (fx Sjögrens syndrom)

Xerostomi

Tørhed af læber, mund og svælg

Nedsat spytsekretion

Ømhed, svien og brænden i mundslimhinden

Ændret spytsammensætning

Hyppig forekomst af sår i mundslimhinden og mundvige

Strålebehandling i hovedhals-regionen

Sejt og skummende spyt Papilatrofi, erytem og evt. fissurering af dorsum linguae

Fejlernæring Vitamin- og/eller mineralmangel

Utilstrækkelig fødeindtag­ else pga. forringet lyst og evne til at spise Forringet livskvalitet, social isolation

Ændrede spisevaner pga. problemer med at tygge og synke maden, smerter i tænder og slimhinder, problemer med at spise tørre, hårde og krydrede fødeemner og ændret/ forringet smagsperception.

Ændret/forringet smagsperception

Øget brug af bolsjer, pastiller og tyggegummi (ofte både syre- og sukkerholdige) og dermed øget risiko for caries og tanderosion og ultimativt tandtab.Yderligere forringelse af tyggeevnen.

Vanskeligheder med retention af aftagelige proteser

Øget forekomst af oral candidose Øget cariesaktivitet med carieslæsioner lokaliseret cervikalt og incisalt Øget risiko for tanderosion

Ømhed og evt. hævelse af de store spytkirtler Pyrosis Halitose

Fig. 1. Relation mellem spytkirteldysfunktion og fødeindtagelse og den potentielle påvirkning af ernæringstilstanden.

Fig. 1. Relation between salivary gland dysfunction og food intake and the potential influence on the nutrition status.

|

424 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Mundtørhed og fødeindtagelse | VIDENSKAB & KLINIK

sen begrænset hos raske personer, men forekomsten af lipase og dermed nedbrydning af fedt i mundhulen synes at have en medvirkende betydning for, hvordan vi oplever og bryder os om smagen af fedt (35).

Spyt, oral smerte og ubehag Ved langvarig og svært nedsat spytsekretion kan der opstå ændring i mundslimhinderne, der fremtræder tørre, atrofiske og undertiden inflammerede. Patienterne klager ofte over sarte slimhinder og en brændende sviende fornemmelse i mundslimhinderne. Der ses typisk fissurering af dorsum linguae, cheilitis angularis og skællende, tørre læber. Disse orale gener kan selvsagt have en betydning for indtagelsen af føde. En undersøgelse blandt ældre plejehjemsbeboere har således vist en sammenhæng mellem oral smerte på grund af xerostomi og fejlernæring (36). Tilsvarende er der hos hoved-hals-kræft-patienter beskrevet, at xerostomi og sensitiv mundslimhinde var associeret med et nedsat energi- og proteinindtag (37).

Spyt, ernæringstilstand og kostindtag Ovenstående gennemgang viser, at spyttets funktion på flere måder kan have en betydning for fødeindtagelsen. Litteraturen, der vedrører spyttets betydning for selve ernæringstilstanden, er imidlertid sparsom og primært fokuseret på ældre mennesker. Studier, der har anvendt forskellige ernæringsscreeningsværktøjer og antropometriske målinger, viser, at forekomsten af xerostomi er signifikant højere blandt personer i risiko for fejlernæring eller decideret fejlernærede end hos personer, der ikke er i ernæringsmæssig risiko (38-40). Derimod viser studier, der inkluderer målinger af selve spytsekretionshastigheden, modstridende resultater. Således viste et studie af en gruppe finske hjemmeboende ældre, at der ikke var nogen sammenhæng mellem lav ustimuleret og stimuleret spytsekretionshastighed og risiko for fejlernæring (41), mens andre studier af ikke-institutionaliserede ældre har vist, at forekomsten af dårlig ernæringsstatus er højere blandt personer med hyposalivation end blandt personer med normal spytsekretion (42,43).

I forhold til det faktiske indtag af næringsstoffer er der noget, der tyder på, at indtaget af en række mikronæringsstoffer (vitaminer og mineraler) hos ældre personer kan være utilstrækkeligt ved forekomsten af xerostomi. Generelt er det dog sådan, at den ældre del af befolkningen er i risiko for underernæring og mikronæringsstofmangel – også på grund af andre årsager end xerostomi og nedsat spytsekretion (44).

Konklusion Spyttet indgår i en lang række fysiologiske og biologiske processer i mundhulen og den øverste del af mave-tarm-kanalen, der samlet set har betydning for lysten og evnen til indtagelse af føde og den initiale fordøjelse af føde. Nedsat spytsekretion og ændringer i spyttets sammensætning kan således i varierende grad influere på fødeindtagelsen og dermed ernæringstilstan-

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

KLINISK RELEVANS Tandlæger vil ofte møde patienter, der klager over xerostomi, og nogle af disse patienter har også reelt nedsat spytsekretion, der skyldes lægemiddelindtagelse, strålebehandling i hoved-hals-området eller forskellige sygdomme. Uanset ætiologi kan xerostomi og nedsat spytsekretion øge risikoen for udvikling af orale sygdomme, der kan påvirke patientens lyst og evne til at spise. Herudover kan

manglen på spyt i sig selv i varierende grad influere på fødeindtagelsen og dermed ernæringstilstanden.

Evaluering af kostindtag og ernæringstilstand bør således indgå som en del af undersøgelsen af patienter med svært nedsat spytsekretion med henblik på eventuel igangsættelse af ernæringsrettet intervention i forhold til forbedring af ernæringstilstand og forebyggelse af utilsigtet vægttab.

den. Om end litteraturen ikke entydigt beskriver denne sammenhæng, bør en evaluering af kostindtag og ernæringstilstand indgå som en del af undersøgelsen af patienter med svært nedsat spytsekretion med henblik på eventuel igangsættelse af ernæringsrettet intervention i forhold til forbedring af ernæringstilstand og forebyggelse af utilsigtet vægttab.

Faktaboks Spyttet spiller en væsentlig rolle i forbindelse med den initiale del af fordøjelsen, som finder sted i den øvrige del af mave-tarm-kanalen. I mundhulen findeles føden ved tygning og blandes med spyt, som danner en fødebolus, der med den rette konsistens udløser synkerefleksen. Den øgede spytsekretion, som finder sted i forbindelse med fødeindtagelse, er desuden central for smagsperceptionen og den initiale nedbrydning af stivelse og lipider. Synkningsprocessen varetager funktionen med at få transporteret fødebolus fra munden til ventriklen, hvor den videre fordøjelse og optagelse af næringsstoffer kan igangsættes.

Spytkirteldysfunktion uanset årsag vil således i varierende grad influere på lysten og evnen til at indtage føde og kan dermed påvirke ernæringstilstanden i negativ retning.

|

425 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT (ENGLISH) Xerostomia and food intake Saliva not only plays a key role in maintaining oral health but also has implications for a number of oral and pharyngeal functions that are essential in relation to digestion, including taste, chewing and swallowing. Diminished salivary flow and changes in the composition of saliva often lead to an increased incidence of caries, tooth erosion and oral candidiasis and symptoms of xerosto-

mia, sore oral mucosal membranes and problems with speech, chewing, swallowing and taste. The consequences of reduced salivary flow can compromise food intake and potentially lead to under- or malnutrition. Conversely, an inadequate food intake and poor nutritional status also affect saliva secretion and can lead to xerostomia. This article reviews the complex interaction between saliva gland dysfunction and dietary intake.

Litteratur 1. Sreebny LM. Dry mouth: A Common Worldwide Tormentor. In: Sreebny LM, Vissink A eds. Dry mouth. The malevolent symptom: A clinical guide. Oxford: WileyBlackwell Publishing, 2010;3-10.

2. Smidt D, Torpet LA, Nauntofte B et al. Associations between labial and whole salivary flow rates, systemic diseases and medications in a sample of elderly people.

Community Dent Oral Epidemiol 2010;38:422-35.

3. Smidt D, Torpet LA, Nauntofte B et al. Associations between oral and ocular dryness, labial and whole salivary flow rates, systemic diseases and medications in a sample of older people. Community Dent Oral Epidemiol 2011;39:276-88.

4. Liu B, Dion MR, Jurasic MM et al. Xerostomia and salivary hypofunction in vulnerable elders: prevalence and etiology. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2012;114:52-60.

5. Villa A, Wolff A, Dawes C et al. Diagnosis, treatment and prevention of medication-induced salivary gland dysfunction (MISGD): a systematic review. Clin Oral Investig 2015;19:1563-80.

6. Pedersen AML. Diseases causing oral dryness. In: Carpenter G ed.

Dry mouth: A clinical guide on causes, Effects and treatments.

Berlin:: Springer Berlin Heidelberg , 2014;7-31.

7. Jensen SB, Pedersen AML, Vissink A et al. A systematic review of salivary gland hypofunction and xerostomia induced by cancer therapies: prevalence, severity and impact on quality of life. Support Care Cancer 2010;18:1039-60.

8. Pedersen AM, Bardow A, Jensen SB et al. Saliva and gastrointestinal functions of taste, mastication, swallowing and digestion. Oral Dis 2002;8:117-29.

9. Dawes C, Pedersen AML, Villa A et al. The Functions of Saliva. Arch Oral Biol 2015;60:863-74.

10. Mac kie DA , Pangbor n RM. Mastication and its influence on human salivary flow and alpha-

|

426 |

amylase secretion. Physiol Behav 1990;47:593-5.

11. Dong C, Puckett AD Jr, Dawes C. The effects of chewing frequency and duration of gum chewing on salivary flow rate and sucrose concentration. Arch Oral Biol 1995;40:585-8.

12. Bardow A, Madsen J, Nauntofte B. The bicarbonate concentration in human saliva does not exceed the plasma level under normal physiological conditions. Clin Oral Invest 2000;4:245-53.

13. L iedberg B, Öwall B. Masticatory ability in experimentally induced xerostomia. Dysphagia 1991;6:211-3.

14. Dusek M, Simmons J, Buschang PH et al. Masticatory function in patients with xerostomia. Gerodontology 1996;13:3-6.

15. Loesche WJ, Bromberg J, Terpenning MS et al. Xerostomia, xerogenic medications and food avoidances in selected geriatric groups.

J Am Geriat Soc 1995;43:401-7.

16. Ikebe K, Nokubi T, Ettinger RL et al. Dental status and satisfaction with oral function in a sample of community-dwelling elderly people in Japan. Spec Care Dentist 2002; 22:33-40.

17. Akeel R, Nilner M, Nilner K. Masticatory efficiency in individuals with natural dentition. Swed Dent J 1992;16:191-8.

18. Julien KC, Buschang PH, Throckmorton GS et al. Normal masticatory performance in young adults and children. Arch Oral Biol 1996;41:69-75.

19. Hung HC, Willett W, Ascherio A et al. Tooth loss and dietary intake. J Am Dent Assoc 2003;134:1185-92.

20. Anderson DJ, Hector MP. Peridontal mechanoreceptors and parotid secretion in animals and man. J Dent Res 1987;66:518-23.

21. Hector MP, Linden RW. The possible role of periodontal mechanoreceptors in the control of parotid secretion in man. Q J Exp Physiol 1987;72:285-301.

22. Rosenhek M, MacPherson LM, Dawes C. The effects of chewing-

gum stick size and duration of chewing on salivary flow rate and sucrose and bicarbonate concentrations. Arch Oral Biol 1993;38:885-91.

23. Johnson DA, Sreebny LM. Effect of increasing the bulk content of the diet on the rat parotid gland and saliva. J Dent Res 1982;61:691-6.

24. d e Muniz BR, Maresca BM, Tumilasci OR et al. Effects of an experimental diet on parotid saliva and dental plaque pH in institutionalized children. Arch Oral Biol 1983;28:575-81.

25. Dodds MW, Johnson DA. Influence of mastication on saliva, plaque pH and masseter muscle activity in man. Arch Oral Biol 1993;38:623-6.

26. Brunstrom JM. Effects of mouth dryness on drinking behavior and beverage acceptability. Physiol Behav 2002;76:423-9.

27. Mese H, Matsou R. Salivary secretion, taste and hyposalivation. J Oral Rehabil 2007;34:711-23.

28. Spielman AI, Ship JA. Taste and smell. In: Miles TS, Nauntofte B, Svensson P eds. Clinical Oral Physiology. 1st ed. Copenhagen: Quintessence Publishing, 2004; 53-70.

29. Lu Y, Bennick A. Interaction of tannin with human salivary proline-rich proteins. Arch Oral Biol 1998;43:717-28.

30. Bennick A. Interaction of plant polyphenols with salivary proteins. Crit Rev Oral Biol Med 2002;13:184-96.

31. Ruo Redda MG, Allis S. Radiotherapy-induced taste impairment.

Cancer Treat Rev 2006;32:541-7.

32. Fernando IN, Patel T, Billingham L et al. The effect of head and neck irradiation on taste dysfunction: a prospective study. Clin Oncol (R Coll Radial) 1995;7:173-8.

33. Negoro A, Umemoto M, Fujii M et al. Taste function in Sjögren’s syndrome patients with special reference to clinical tests. Auris Nasus Laynx 2004;31:141-7.

34. Woolnough JW, Bird AR, Monro JA et al. The effect of a brief sali-

vary α-amylase exposure during chewing on subsequent in vitro starch digestion curve profiles.

Int J Mol Sci 2010;11:2780-90.

35. Neyraud E, Palicki O, Schwartz C et al. Variability of human saliva composition: possible relationships with fat perception and liking.

Arch Oral Biol 2012;57:556-66.

36. Soini H, Muurinen S, Routasalo P et al. Oral and nutritional status – is the MNA a useful tool for dental clinics. J Nutr Health Aging 2006;10:495-9.

37. Ganzer H, Touger-Decker R, Parrot JS et al. Symptom burden in head and neck cancer: impact upon oral energy and protein intake. Support Care Cancer 2013;21:495-503.

38. El Osta N, Hennequin M, TubertJeannin S et al. The pertinence of oral health indicators in nutritional studies in the elderly. Clin Nutr 2014;33:316-21.

39. Soini H, Routasalo P, Lauri S et al. Oral and nutritional status in frail elderly. Spec Care Dent 2003;23:209-15.

40. H olm B, Söderhamn O. Factors associated with nutritional status in a group of people in an early stage of dementia. Clin Nutr 2003;22:385-9.

41. Syrjäla AM, Pussinen PI, Komulainen K et al. Salivary flow rate and risk of malnutrition – a study among dentate, communitydwelling older people. Gerodontology 2013;30:270-5.

42. Mesas AE, Andrade SM, Cabrera MA et al. Oral health status and nutritional deficit in noninstitutionalixed older adults in Londrina, Brazil. Rev Bras Epidemiol 2010;13:434-45.

43. Samnieng P, Ueno M, Shinada K et al. Associations of hyposalivation with oral function, nutrition and oral health in community-dwelling elderly Thai. Community Dent Health 2012;29:117-23.

44. Rhodus NL, Brown J. The association of xerostomia and inadequate intake in older adults. J Am Diet Assoc 1990;90:1688-92.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

ZENDIUM – EN UNIK KOMBINATION AF INGREDIENSER, DER ARBEJDER PERFEKT SAMMEN MED DIN MUND STYRKER MUNDENS NATURLIGE FORSVAR

2 1 11 2 3 11 2 3 4 3 11 2 3 4 2 1 3 5 4 11 2 3 1 4 3 5 4 5 11 2 2 3 4 2 3 5 4 3 5 11 2 3 2 1 3 4 5 4 5 1 4 2 1 3 2 4 3 4 2 5 4 5 2 5 3 4 2 3 5 3 5 3 4 3 5 4 4 5 5

Munden er fantastisk, da den har et naturligt forsvar af enzymer og proteiner for at beskytte sig mod caries og tandkødsproblemer.

Zendium understøtter bestanddele i spyttet og styrker mundens naturlige forsvar.

MED ENZYMER OG PROTEINER

Zendium indeholder de samme enzymer og proteiner, som munden bruger til at bekæmpe bakterier og bidrager til et balanceret mikrobiom.

UDEN SLS

(SODIUM LAURYL SULFATE)

Zendium indeholder ikke SLS, et skummemiddel, der er kendt for at kunne virke lokalirriterende og desuden ændre smagsopfattelsen. Den lave skummende konsistens gør den velegnet for selv de mest fintfølende munde.

MILD OG EFFEKTIV

Ved hver tandbørstning giver Zendium dig ekstra styrke* til at bekæmpe årsagerne til huller, tandkødsproblemer og sensitivitet.

ET PÅLIDELIGT VAREMÆRKE Nr. 1 varemærke, som skandinaviske tandlæger stoler på **.

* Øger spyttets beskyttende effekt mod bakterier vs en standard fluortandpasta. ** Undersøgelse udført blandt 608 tandlæger i Skandinavien 2015, Ipsos.

* Referencer 1. Amerongen AV & Veerman EC. Saliva--the defender of the oral cavity. Oral Dis 2002; 8:12–22; 2. van‘t HW, Veerman EC, Nieuw Amerongen AV & Ligtenberg AJ. Antimicrobial defense systems in saliva. Monogr Oral Sci 2014; 24:40–51; 3. Marsh PD, Head DA & Devine DA. Prospects of oral disease control in the future – an opinion. J Oral Microbiol 2014; 6:26176; 4. Unilever. Data on file; 5. Midda M & Cooksey MW. Clinical uses of an enzyme containing dentifrice. J Clin Periodontol 1986; 13:950–956; 6. Hoogendoorn H & Moorer WR. Lactoperoxidase in the prevention of plaque accumulation, gingivitis and dental caries. I. Effect on oral streptococci and lactobacilli.

Odontol Revy 1973; 24:355–366; 7. Berlutti F, et al. Both lactoferrin and iron influence aggregation and biofilm formation in Streptococcus mutans. Biometals 2004; 17:271–278; 8. Berlutti F, et al. Lactoferrin and oral diseases: current status and perspective in periodontitis. Ann Stomatol (Roma) 2011; 2:10–18; 9. Lenander-Lumikari M & Loimaranta V. Saliva and dental caries. Adv Dent Res 2000; 14:40–47; 10. Lenander-Lumikari M, Mansson-Rahemtulla B & Rahemtulla F. Lysozyme enhances the inhibitory effects of the peroxidase system on glucose metabolism of Streptococcus mutans. J Dent Res 1992; 71:484–490; 11. Soukka T, Lumikari M & Tenovuo J. Combined inhibitory effect of lactoferrin and lactoperoxidase system on the viability of Streptococcus mutans, serotype c. Eur J Oral Sci 1991; 99:390–396. 12. Koscielniak D, Jurczak A, Zygmunt A & Krzysciak W. Acta Biochim Pol 2012; 59:451–457; 13. Rantonen PJ & Meurman JH. Acta Odontol Scand 2000; 58:160–165; 14. Zaura E & ten Cate JM. Caries Res 2015; 49 Suppl 1:55–61; 15. Straka M. Neuro Endocrinol Lett 2011; 32:34–38; 16. Sheibaninia A. Biol Trace Elem Res 2014; 162:58–63; 17. Fabian T, et al. Saliva in health and disease. In: Wiley Encyclopaedia of Chemical Biology, vol.2008; 1–9. Begley TP (Editor). Hoboken, NJ, USA: John Wiley & Sons, Inc; 18. Wade WG. Pharmacol Res 2013; 69:137–143; 19. Lamont RJ & Hajishengallis G. Trends Mol Med 2015; 21:172 -183; 20. Segovia C, Hutchinson I, Laing DG & Jinks AL. Brain Res Dev Brain Res 2002; 138:135–146; 21. Majorana A, et al. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2010.

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

Fødevareallergi og fødevareintolerance – hvad skal tandlæger være opmærksomme på?

Der findes ingen eksakte tal for forekomsten af fødevareallergi i den danske befolkning. Den kumulerede forekomst af fødevareallergi hos børn i de første tre leveår skønnes at være på 7-8 %, hvoraf hovedparten vokser sig fra det. Punktprævalensen af diagnosticeret fødevareallergi hos voksne er 3 %. Det er ofte almindelige fødevarer, som udløser allergiske reaktioner, fx æg, mælk, nødder, skaldyr, jordnødder og frisk frugt. Krydsreaktioner er den mest almindelige fødevareallergi hos større børn og voksne. Pollenallergikere udgør her en særlig risikogruppe, idet op til halvdelen reagerer allergisk på visse typer af frisk frugt og grøntsager, hvilket kan udløse oralt allergisyndrom. Krydsreaktioner kan potentielt også udløses i forbindelse med tandbehandling som følge af eksponering for de forskellige materialer, der anvendes i tandlægepraksis. Det er væsentligt at skelne mellem fødevareallergi og fødevareintolerance. Ved fødevareallergi aktiveres immunsystemet via et IgE-medieret respons. Fødevareintolerance er derimod en form for hypersensibilitet over for et eller flere fødeemner, enten pga. manglende nedbrydning i mave-tarm-kanalen som fx ved laktoseintolerance eller pga. en autoimmunbetinget inflammation i tarmen som ved cøliaki. Den præcise forekomst af fødevareintolerance kendes ikke, men skønnes at være lavere end for fødevareallergi. De mest almindelige former for fødevareintolerance er laktoseintolerance og cøliaki. Udiagnosticeret og ubehandlet kan disse tilstande medføre malabsorption og dermed orale manifestationer som bl.a. emaljedefekter og aftøs stomatitis. Nærværende artikel gennemgår de mekanismer, der ligger til grund for fødevareallergi og -intolerance, de relaterede symptomer og orale manifestationer samt udredning og behandling af disse tilstande.

Henvendelse til forfatter: Anne Marie Lynge Pedersen , email: amlp@sund.ku.dk

|

428 |

Fødevareallergi og fødevareintolerance i et odontologisk perspektiv Kristine Røn Larsen, tandlæge, ph.d.-studerende, Oral Patologi & Medicin, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Ann-Kristine Elmholdt Juncker, tandlæge, Oral Patologi & Medicin, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Anne Marie Lynge Pedersen, lektor, tandlæge, ph.d., Oral Patologi & Medicin, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Accepteret til publikation den 5. september 2016

F

ødevareallergi og fødevareintolerance er almindeligt forekommende tilstande i den danske befolkning, og forekomsten er steget kraftigt gennem de seneste år (1). Det er vigtigt at adskille begreberne fødevareallergi og fødevareintolerance. Ved fødevareallergi aktiveres immunsystemet via et immunglobulin E (IgE)-medieret respons i forbindelse med indtagelse af et specifikt fødevareallergen.

Ved fødevareintolerance forstås en hypersensibilitet over for et eller flere specifikke fødeemner, enten fordi nedbrydningen i mave-tarm-kanalen ikke er mulig, eller at der opstår et ikkeIgE-medieret immunologisk respons. Fødevareallergi vil således ofte medføre voldsomme akutte og specifikke reaktioner, hvorimod fødevareintolerance typisk udløser mere kroniske og uspecifikke symptomer, og undertiden er tilstanden asymptomatisk. Såvel fødevareallergi som fødevareintolerance kan dog være til stor gene for patienten, idet det kan være vanskeligt at undgå allergener og indholdsstoffer i fødevarer i dagligdagen. Begge tilstande kan give anledning til orale symptomer og manifestationer, og det er således vigtigt, at tandlæger har kendskab til, om patienter har fødevareallergi eller fødevareintolerance i forbindelse med odontoEMNEORD logisk diagnostik og behandlingsplanlægning. Ydermere kan tandlægen bidrage til Food allery; oral allergy syndrome; at der igangsættes udredning ved mistanke coeliac disease; om såvel fødevareallergi som fødevareintolactose intolerance; lerance. cross-reactions TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Fødevareallergi og fødevareintolerance | VIDENSKAB & KLINIK

Fødevareallergi Forekomst Der findes ikke specifikke tal for prævalensen af fødevareallergi i den danske befolkning. Der er imidlertid ingen tvivl om, at forekomsten er størst blandt børn i de tre første leveår, hvor en kumuleret forekomst estimeres at være 7-8 % (2). Fødevareallergi er desuden hyppigere hos børn med atopisk dermatitis (ca. 30 %). Endvidere har børn med fødevareallergi en øget risiko for at få luftvejsallergi, idet op til 68 % udvikler allergi over for fx pollen, husstøvmider eller kæledyr på et senere tidspunkt (3). Hos småbørn ses oftest allergi over for æg, mælk og peanuts. Mælkeallergi forekommer hos op til 1 % af alle spædbørn og udvikles typisk i det første leveår. Hovedparten vokser fra denne allergi, og 70 % af børn med mælkeallergi tåler således mælk allerede ved toårsalderen (4). Ligeledes vil ca. 50 % af børn med allergi over for æg tåle æg ved femårsalderen (5). I et stort dansk studie fra 2005 fandt man en punktprævalens af diagnosticeret fødevareallergi hos voksne på 3 % i en i øvrigt uselekteret population. Fisk, skaldyr, komælk, nødder, peanuts, frisk frugt og grøntsager udløser hyppigst allergiske reaktioner hos voksne (6). Krydsreaktioner er den mest almindelige fødevareallergi hos større børn og voksne. Pollenallergikere er således særligt udsatte, idet omtrent 50 % udvikler en allergisk reaktion ved indtagelse af frisk frugt og grøntsager. Det er især æble, kirsebær, abrikos, kiwi, pære, gulerod og hasselnød, som giver krydsreaktioner hos pollenallergikere (7).

Immunologiske mekanismer og symptomer ved allergisk reaktion En allergisk reaktion er karakteriseret som en specifik immunologisk reaktion, hvoraf de mest almindelige er type 1- og type 4-allergi.

Type 1-allergi Type 1-allergi er karakteriseret ved, at reaktionen opstår straks, dvs. sekunder til minutter efter eksponeringen for allergenet.

Den første eksposition for allergenet medfører, at B-lymfocytterne producerer et specifikt IgE-antistof rettet præcist mod dette allergen. IgE-produktionen ledsages af en produktion af plasmaceller samt T-lymfocytter. Plasmacellerne lagres i milten, knoglemarven samt lymfekirtlerne. Der er på dette tidspunkt sket en sensibilisering. Ved den efterfølgende eksposition for allergenet vil plasmacellerne producere IgE. IgE binder til mastcellerne, der frigiver en række vævsaktive stoffer, herunder histamin (8). En type 1-allergisk reaktion kan udløse en række sygdomsreaktioner herunder typisk rhino-conjunctivitis, astma bronchiale, urticaria, angioødem, mavesmerter, diarré og kløe. Den alvorligste reaktion er anafylaktisk shock, som i sjældne tilfælde kan medføre hjertestop (6).

Type 4-allergi Type 4-allergi er karakteriseret ved, at reaktionen opstår 4872 timer efter eksponering for et allergen. Den immunologiske TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

reaktion ved type 4-allergi er reguleret af T-lymfocytterne og betegnes også ”den T-celle-medierede reaktion”. Allergenet penetrerer huden eller slimhinden og bliver ført til den nærmeste lymfekirtel, hvor det præsenteres for T-cellerne. T-cellerne reagerer på denne eksponering ved at producere lymfokiner. Lymfokinproduktionen giver efterfølgende anledning til den kliniske manifestation af reaktionen, som er eksemdannelse (9).

Orale symptomer og manifestationer Ved type 1-allergi omfatter de orale symptomer ofte kløe i ganen, i svælget og/eller i tungen. Der er sædvanligvis ingen synlige kliniske forandringer. Reaktionerne skyldes oftest eksponering for pollen, pelsdyr, husstøvmider, skimmelsvamp, fødevarer, insektbid, farmaka, latex eller klorhexidin. Associationen mellem pollen og fødevarer skyldes bl.a. ligheder mellem aminosyresekvenser, lighed i 3-d-struktur samt tilstedeværelse af samme allergene protein i pollen og fødevarer (10). Som nævnt har patienter med pollenallergi ofte krydsreaktioner mellem pollenallergenet og plante-deriverede antigener (5).

Krydsreaktionen kan udløse orale symptomer og benævnes oralt allergisyndrom (OAS). OAS defineres som en IgE-medieret allergisk reaktion, der begrænser sig til mundslimhinden og kan manifestere sig som kløe, stikkende smerter samt let ødem af læber, tunge, gane og svælg. Reaktionen kommer øjeblikkeligt efter indtagelse af den pågældende fødevare, og ofte remitterer symptomerne spontant (11). OAS begrænser sig til mundhulen, idet allergenet kun er aktivt i mundhulen og nedbrydes øjeblikkeligt i ventriklen pga. den lave pH. Den samme nedbrydning af allergenet kan opnås ved at varmebehandle (koge, stege, bage) den pågældende fødevare. Således kan patienter ofte spise den pågældende fødevare i tilberedt tilstand. Når allergenet kan nedbrydes i ventriklen eller ved tilberedning, betegnes krydsreaktionen mellem pollen og fødevarer pollen-food syndrome (12).

I nogle tilfælde kan allergenet imidlertid ikke nedbrydes ved varmebehandling eller i ventriklen, og der vil således kunne udvikles mere alvorlige allergiske reaktioner som fx urticaria eller i værste tilfælde angioødem og/eller anafylaktisk shock.

Dette skyldes de mere stabile planteproteiner, og denne type reaktion benævnes lipid transfer protein syndrome (12).

Af særlig odontologisk relevans kan nævnes latex-frugtkrydsreaktionen. Denne krydsreaktion er sjældent forekommende, men kan være ganske alvorlig. I de fleste tilfælde vil latexallergien optræde før fødevareallergien, men i nogle tilfælde er det omvendt, og i atter andre tilfælde kan latexallergien og fødevareallergien debutere samtidigt. I 5-50 % af tilfældene udløser krydsreaktionen anafylaksi ved eksponering for latex eller en af de krydsreagerende fødevarer (7).

Ud over de fødevarer, der krydsreagerer med pollen, findes der også krydsreaktioner mellem fødevarer. Et eksempel på dette er allergi overfor galactose-∝-1,3-galactose (∝-gal). ∝-gal er et sukkermolekyle, der findes i kød og indmad fra pattedyr.

Sensibilisering overfor ∝-gal antages ikke at ske ved indtagelse |

429 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

af kød fra pattedyr, men derimod udelukkende at blive induceret fra et flåtbid. Allergi overfor ∝-gal er usædvanligt, idet reaktionen er rettet mod et kulhydratmolekyle og ikke et protein.

Samtidig optræder den allergiske reaktion med en let forsinkelse (3-6 timer), hvilket er atypisk for en type 1-reaktion. Ud over latenstiden vil der ofte være kofaktorer til stede for at udløse den allergiske reaktion. Det kan dreje sig om fysisk anstrengelse, indtagelse af alkohol eller NSAIDs. Har patienten udviklet allergi over for ∝-gal, kan vedkommende også reagere allergisk over for gelatine i slik, kolloidgel samt Cetuximab (neoplastisk antistof, der indeholder ∝-gal epitop). Som ved øvrige krydsreaktioner kan reaktionerne over for ∝-gal variere betragteligt i sværhedsgrad. Fra moderat urticaria til angioødem og egentligt

anafylaktisk shock (13). Tabel 1 angiver de mest almindelige krydsreagerende pollen og fødevarer.

Allergiudredning og behandling Allergiudredning kan være kompliceret og skal udføres af en speciallæge i dermatologi og/eller allergologi. Allergiudredning over for type 1-allergi kan foregå ved blodprøver samt ved priktest. I blodprøven bestemmes mængden af specifikt IgE over for det mistænkte allergen. Ved priktesten bringes en smule af det mistænkte allergen i kontakt med hudens mastceller gennem et prik på indersiden af underarmen med en lancet-nål.

Resultatet af udredningen foregår ved en samlet evaluering af anamnesen samt resultaterne af blodprøver og priktest.

Krydsreagerende allergener

Allergen

Pollen

Frugt

Grøntsager

Nødder

Birk

Hassel El Elm Bøg Ask

Æble Pære Blomme Kirsebær Kiwi Fersken Nektarin

Gulerod Kartoffel Tomat Selleri Dild Fennikel Estragon Løvstikke

Hasselnød Mandel Valnød Jordnød Cashewnød Kokosnød Paranød

Græs

Græsarter Kornsorter

Appelsin Melon

Bønner Kikærter Ærter Linser Tomat Soja

Jordnød

Bynke

Krysantemum Kamille Mælkebøtte

Melon Banan

Selleri Gulerod Grøn peberfrugt Solsikkefrø Persille Pastinak Purløg Dild Fennikel Estragon Løvstikke

Husstøvmider

Latex

Andet

Fnatmider Snegle Østers Rejer Kakerlakker Bynke

Banan Avocado Kiwi Kastanje Papaya Figen

Tabel 1. Kolonnen yderst til venstre viser det kendte allergen og de efterfølgende kolonner, hvilke andre allergener der kan give anledning til krydsreaktioner (1).

Table 1. The left column shows the known allergen and the following columns, other allergens that can trigger cross-reactions (1). |

430 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Fødevareallergi og fødevareintolerance | VIDENSKAB & KLINIK

Differentialdiagnostik

KLINISK RELEVANS

Vitamin- og mineralmangeltilstande Bivirkning til medicin Morbus Crohn Colitis ulcerosa Aftøs stomatitis Cheilitis Oral candidose Sarkoidose

Fødevareallergi og fødevareintolerance kan give anledning til orale symptomer og manifestationer. Da begreberne ofte bruges i flæng, er det vigtigt, at tandlægen er opmærksom på, at der er tale om tilstande med forskellig ætiologi. Tandlægen skal være opmærksom på de forskellige allergityper, og hvilke potentielle krydsre-

aktioner der kan have betydning for tandlægebehandlingen, fx latex. Tandlægen skal ligeledes være opmærksom på, at visse orale symptomer og manifestationer kan være forbundet med fødevareintolerance, og en viden om dette kan være afgørende for iværksættelse af udredning af tilstanden.

Perniciøs anæmi Burning mouth syndrome Lichen planus Tabel 2. Overvejelser i relation til fødevareallergi og fødevare­ intolerance.

Table 2. Considerations in relation to food allergy and food intolerance.

Behandlingen af patienten med type 1-allergi tager udgangspunkt i at eliminere det/de udslagsgivende allergener.

Såfremt dette ikke er nok til at eliminere allergisymptomerne, vil behandling initieres. Denne kan indbefatte antihistamin, glykokortikoid spray eller tabletbehandling eller injektion af det biologiske lægemiddel XOLAIR® (omalizumab). Behandlingen er en specialistopgave, og resultaterne af behandlingen skal monitoreres nøje. Tabel 2 angiver differentialdiagnostiske overvejelser i relation til fødevareallergi.

Fødevareintolerance De to hyppigst forekommende former for fødevareintolerance er cøliaki og laktoseintolerance.

Cøliaki Cøliaki er en relativt hyppig autoimmun sygdom, som opstår hos genetisk prædisponerede personer. Ætiologien af sygdommen blev opdaget i 1950’erne af den hollandske børnelæge Dicke, der hos børn så en sammenhæng mellem glutenindtag og bestemte symptomer, symptomer, som forsvandt ved introduktion til glutenfri diæt (14). Ved indtagelse af gluten-proteiner initieres en inflammatorisk tilstand i tarmen med nedbrydning (atrofi) af tyndtarmens villi til følge (15). Årsagen er et komplekst samspil mellem vævspermeabilitet, immunologiske faktorer og sensitivitet mod glutenproteiner. Cøliaki har forskellige kliniske manifestationer og inddeles i forskellige kliniske fænotyper. Den klassiske type er karakteriseret ved klassiske abdominale sympTANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

tomer: Malabsorption med mangeltilstande førende til diarré, oppustethed, udspilet maveregion, mavesmerter, opkast og vægttab. Der ses tillige ofte muskelsvaghed, muskel- og knoglesmerter, glossitis, aftøs stomatitis og emaljedefekter samt laktosemalabsorption. Ikke-klassisk cøliaki er karakteriseret ved ingen eller kun få abdominale symptomer, og der forekommer i stedet ekstra-intestinale manifestationer som fx dermatitis herpetiformis, diabetes type 1, thyroiditis, osteopeni og infertilitet (16,17).

Asymptomatisk cøliaki er en sygdomsform uden symptomer, men hvor der forekommer positiv serologi og atrofi af villi. Disse patienter findes ofte i forbindelse med screeningsundersøgelser i højrisikopopulationer (16,18).

Som med andre autoimmune sygdomme er incidensen af cøliaki stigende. Dette kan forklares ved den øgede opmærksomhed på især den ikke-klassiske og asymptomatiske cøliaki. Incidensen af cøliaki er i dag mellem 0,5 og 1 % og menes fortsat at være underdiagnosticeret (19-23). Førstegrads slægtninge til cøliakipatienter har øget risiko for også at have cøliaki og bør derfor screenes (24). Cøliaki er associeret med andre autoimmune sygdomme som type 1-diabetes mellitus og bindevævssygdomme, og patienter med cøliaki har tillige en øget risiko for udvikling af osteoporose som en konsekvens af calcium og vitamin D malabsorption (25,26).

Laktoseintolerance Laktoseintolerance kaldes også laktosemalabsorption eller laktasemangel. Tilstanden skyldes mangel på eller nedsat mængde af enzymet laktase i tyndtarmsvilli. Laktase spalter disakkaridet laktose til glukose og galaktose, før det absorberes. Den hyppigste form er laktoseintolerance af primær karakter, hvor laktaseekspressionen sænkes igennem den tidlige barndom. Total mangel på laktase ses yderst sjældent hos nyfødte, men har svære konsekvenser. Laktoseintolerance kan også opstå sekundært som følge af erhvervede tilstande fx bakterievækst i tynd|

431 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

tarmen eller infektiøs enteritis. Intolerancen kan også opstå sekundært som følge af skader på tarmslimhinden fx som følge af cøliaki eller andre inflammatoriske mave-tarm-sygdomme, der leder til en reduktion af tarmens absorptionskapacitet eller nedregulering af laktaseekspressionen. Når ikke-spaltet laktose kommer til tyktarmen, vil bakteriel fermentering producere flygtige, kort-kædede fedtsyrer, hydrogen, kuldioxid og metan.

Den øgede gasproduktion leder til symptomer som abdominalsmerter, mavekramper, rumlen og knurren i maven, oppustethed, flatulens, diarré, kvalme og opkast (27-29).

I Nordeuropa har befolkningen historisk set haft et højere indtag af mælkeprodukter sammenlignet med lande i fx Asien og har derved været tvunget til at nedbryde laktose. Ca. 95 % af den voksne befolkning i Norden tåler derfor laktose. Andelen af voksne med laktasemangel stiger fra Nordeuropa til Sydeuropa til Asien og Afrika, hvor mælkeforbruget også er mindre (30).

i de fleste tilfælde nødvendig for at stille diagnosen og er karakteriseret ved øget antal lymfocytter intraepitelialt og i lamina propria, krypthyperplasi og atrofi af villi. Hos især børn kan biopsi dog undlades, og diagnosen stilles på baggrund af opfyldelse af de øvrige kriterier for børn (19). Behandling består af strikt overholdt og livslang glutenfri diæt, der vil normalisere tarmens tilstand (38).

Ved mistanke om laktoseintolerance foretages en laktosebelastningstest (blodprøve), pusteprøve (hydrogenniveau i udåndingsluften bestemmes) eller bestemmelse af laktase i tyndtarmsbiopsi. Laktoseintolerante personer tåler ofte en lille mængde laktose i døgnet, og det er vist, at op til 7 g laktose dagligt ikke udløser symptomer. Endelig er det muligt at indtage enzymet laktase i tabletform før et måltid, eller det er muligt at tilsætte laktase direkte til laktoseholdige fødevarer, for på denne måde at nedbryde laktosen (39).

Orale symptomer og manifestationer Ubehandlet cøliaki kan give anledning til en række orale symptomer og manifestationer.

Der er således vist øget forekomst af emaljedefekter i permanente tænder hos børn og voksne med cøliaki (31,32). Emaljedefekter kan opstå under tanddannelsen af de permanente tænder som en konsekvens af cøliaki i barnets første levemåneder, hvor tanddannelse initieres. Hypokalcæmi, som følge af malabsorption, antages at være en væsentlig årsag. Imidlertid er der ikke påvist forskelle i serum-calcium-niveauer hos børn med cøliaki med og uden emaljedefekter (33). Emaljedefekterne kan både være kvantitative (hypoplasier), pga. forstyrrelser i matrixsekretionen eller kvalitative (opaciteter) som følge af forstyrrelser i tændernes kalcificeringsfase (34).

Recidiverende aftøs stomatitis er i flere studier fundet associeret til cøliaki med en forekomst varierende fra 10 til 27 % (34). Desuden synes glutenfri diæt at have en gunstig effekt på afteudbrud og -omfang (35). Den øgede prævalens af after hos patienter med cøliaki (udiagnosticeret eller i initial fase) formodes at være relateret til malabsorption af især jern, folat, zink og B-vitaminer. Endvidere er der fundet signifikant sammenhæng mellem cøliaki og brændende fornemmelse i tungen, og 9 % af patienter med cøliaki udviste erytem og atrofi af papiller på tungeryggen (36). I et komparativt studie mellem patienter med cøliaki og Sjögrens syndrom var slimhindeforandringer til stede hos 40 % af patienter med cøliaki og hos 65 % af patienterne med både cøliaki og Sjögrens syndrom (37).

Tabel 2 angiver differentialdiagnostiske overvejelser i relation til fødevareintolerance.

Faktaboks

Udredning og behandling Ved mistanke om cøliaki foretages en serologisk undersøgelse for IgA anti-transglutaminase, hvor det er vigtigt, at patienten er på glutenholdig diæt.

Ved påvisning af forhøjede serumantistoffer forbundet med cøliaki foretages en gastroskopi samt tyndtarmsbiopsi. Biopsi er |

432 |

Tandlægens rolle 1. Fødevareallergi og fødevareintolerance giver anledning til orale symptomer og manifestationer.

2. Ved mistanke om OAS bør tandlægen informere patienten om dette samt overveje, om det har betydning for den tandlægelige behandling.

3. Ved mistanke om fødevareallergi kan tandlægen henvise patienten til privatpraktiserende læge. Eventuelt kan der henvises direkte til allergolog eller dermatolog på et hospital i den region, hvor patienten er bosiddende.

4. Ved orale manifestationer af malabsorption bør tandlægen foretage en grundig anamnese af patienten vedrørende symptomdebut, almen tilstand, forbrug af medicin og kosttilskud samt abdominale symptomer. Ved orale forandringer bør der tages kliniske fotos.

5. Tandlægen bør henvise patienten til privatpraktiserende læge med oplysning om orale fund og ønske om yderligere serologisk udredning for mineral- og vitaminmangel.

Konklusion Tandlægen kan potentielt tage del i fødevareallergi og fødevareintoleranceudredning. En grundig anamnese omkring eventuelle orale symptomer og slimhindeforandringer er vigtig. Ved mistanke om fødevareallergi bør patienten henvises til egen læge, allergolog eller dermatolog. Fødevareintolerance kan udiagnosticeret og ubehandlet føre til malabsorption og dermed påvirke det orale helbred. Ved mistanke om malabsorption bør patienten henvises til egen læge med henblik på serologisk screening og muligvis udredning for fødevareintolerance.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Fødevareallergi og fødevareintolerance | VIDENSKAB & KLINIK

ABSTRACT (ENGLISH) An odontological perspective on food allergy and food intolerance There is no exact data on the prevalence of food allergy in the Danish population. The cumulative incidence of food allergies in children in the first three years of life is estimated to be 7-8%, most of them growing from their allergies. The point prevalence of diagnosed food allergies in adults is 3%. It is usually common foods that trigger allergic reactions e.g. eggs, milk, nuts, shellfish, peanuts and fresh fruit. Cross reactions are the most common food allergy in adolescents and adults. Patients with pollen allergy comprise a special risk since about 50% of them will react allergic to certain types of fresh fruit and vegetables, which can trigger oral allergy syndrome. Cross reactions could potentially also be triggered in relation to dental treatment, and due to exposure to the different materials used in dental prac-

tice. It is important to differentiate between food allergy and food intolerance. Food allergies activates the immune system via an IgE-mediated response, whereas food intolerance is a form of hypersensitivity to one or more food items, either as a result of lack of degradation in the gastrointestinal tract or as due to an autoimmune-mediated inflammation in the intestine. The precise incidence of food intolerance is unknown, but is estimated to be lower than that of food allergy. The most common forms of food intolerance include lactose intolerance and celiac disease.

Undiagnosed and untreated, these conditions may result in malabsorption and consequently oral manifestations like enamel defects and aphthous stomatitis. This article discusses the mechanisms underlying food allergy and food intolerance, associated symptoms and oral manifestations and diagnosis and treatment of these conditions.

Litteratur 1. ASTMA-ALLERGI DANMARK. (Set september 2016). Tilgængelig fra: http://www.astma-allergi.dk/ 2. Umasunthar T, Leonardi-Bee J, Turner PJ et al. Incidence of food anaphylaxis in people with food allergy: a systematic review and meta-analysis. Clin Exp Allergy 2013;43:1333-41.

3. Tsakok T, Marrs T, Mohsin M et al. Does atopic dermatitis cause food allergy? A systematic review. J Allergy Clin Immunol 2016;137:1071-8.

4. Schoemaker AA, Sprikkelman AB, Grimshaw KE et al. Incidence and natural history of challengeproven cow’s milk allergy in European children – EuroPrevall birth cohort. Allergy 2015;70:963-72.

5. Arik Yilmaz E, Cavkaytar O, Buyuktiryaki B et al. Factors associated with the course of egg allergy in children. Ann Allergy Asthma Immunol 2015;115:434-8.

6. Osterballe M, Hansen TK, Mortz CG et al. The clinical relevance of sensitization to pollen-related fruits and vegetables in unselected pollen-sensitized adults.

Allergy 2005;60:218-25.

7. Fernández-Rivas M. Fruit and vegetable allergy. Chem Immunol Allergy 2015;101:162-70.

8. Sloane D, Sheffer A. Oral Allergy Syndrome. Allergy Asthma Proc 2001;22:321-5.

9. Johansen JD, Frosch PJ, Lepoittevin JP (eds). Contact Dermatitis.

5th ed. Springer Verlag Berlin Heidelberg; 2011:43-90.

10. Bonds RS, Midoro-Horiuti T, Goldblum R. A structural basis for food allergy: the role of crossreactivity. Curr Opin Allergy Clin Immunol 2008;8:82-6.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

11. Kondo Y, Urisu A. Oral Allergy Syndrome. Allergol Int 2009;58:485-91.

12. Saunders S, Platt MP. Oral allergy syndrome. Curr Opin Otolaryngol Head Neck Surg 2015;23:230-4.

13. Fischer J, Biedermann T. Delayed immediate-type hypersensitivity to red meat and innards: current insights into a novel disease entity.

J Dtsch Dermatol Ges 2016;14:3843.

14. Losowsky MS. A history of coeliac disease. Dig Dis 2008;26:112-20.

15. Marsh MN. Gluten, major histocompatibility complex, and the small intestine. A molecular and immunobiologic approach to the spectrum of gluten sensitivity (’celiac sprue’). Gastroenterology 1992;102:330-54.

16. Hvas CL, Jensen MD, Reimer MC et al. Celiac disease: diagnosis and treatment. Dan Med J 2015;62:113.

17. Ludvigsson JF, Biagi F, Kelly CP et al. The Oslo definitions for coeliac disease and related terms. Gut 2013;62:43-52.

18. Tack GJ, Verbeek WH, Schreurs MW et al. The spectrum of celiac disease: epidemiology, clinical aspects and treatment.

Nat Rev Gastroenterol Hepatol 2010;7:204-13.

19. Kelly CP, Bai JC, Liu E et al. Advances in diagnosis and management of celiac disease. Gastroenterology 2015;148:1175-86.

20. Ludvigsson JF, Rubio-Tapia A, van Dyke CT et al. Increasing incidence of celiac disease in a North American population. Am J Gastroenterol 2013;108:818-24.

21. Lohi S, Mustalahti K, Kaukinen K et al. Increasing prevalence of

coeliac disease over time. Aliment Pharmacol Ther 2007;26:121725.

22. C atassi C, Kryszak D, Bhatti B et al. Natural history of celiac disease autoimmunity in a USA cohort followed since 1974. Ann Med 2010;42:530-8.

23. Horwitz A, Skaaby T, Kårhus LL et al. Screening for celiac disease in Danish adults. Scand J Gastroenterol 2015;50:824-31.

24. Rubio-Tapia A, Van Dyke CT, Lahr BD et al. Predictorsof family risk for celiac disease: a populationbased study. Clin Gastroenterol Hepatol 2008:6:983-7.

25. C osnes J, Cellier C, Viola S et al. Incidence of autoimmune diseases in celiac disease: protective effect of the gluten-free diet. Clin Gastroenterol Hepatol 2008;6:753-8.

26. Fouda MA, Khan AA, Sultan MS et al. Evaluation and management of skeletal health in celiac disease: Position statement. Can J Gastroenterol 2012;26:819-29.

27. Vesa TH, Marteau P, Korpela R. Lactose intolerance. J Am Coll Nutr 2000;19 (Supp):165S175S. 28. G u ga t s c h k a M , D o b n i g H , Fahrleitner-Pammer A et al.

Molecularly-defined lactose malabsorption, milk consumption and anthropometric differences in adult males. QJM 2005;98:85763.

29. Pimentel M, Lin HC, Enayati P et al. Methane, a gas produced by enteric bacteria, slows intestinal transit and augments small intestinal contractile activity. Am J Physiol Gastrointest Liver Physiol 2006;290:G1089-95.

30. S w a l l ow D M . G e n et i c s o f Lactase Persistence and Lactose Intolerance. Annu Rev Genet 2003;37:197-219.

31. Aine L, Maki M, Collin P et al.

Dental enamel defects in celiac disease. J Oral Pathol Med 1990;19:241-5.

32. Aine L. Dental enamel defects and dental maturity in children and adolescents with coeliac disease.

Proc Finnish Dent Soc 1986;82 (Supp 3):1-71.

33. Rostom A, Dubé C, Cranney A et al. The diagnostic accuracy of serologic tests for celiac disease: a systematic review. Gastroente­ rology. 2005;128(4 Supp 1):S3846.

34. Pastore L, Carroccio A, Compilato D et al. Oral manifestations of celiac disease. J Clin Gastroenterol 2008;42:224-32.

35. Bucci P, Carile F, Sangianantoni A et al. Oral aphthous ulcers and dental enamel defects in children with coeliac disease. Acta Paediatr 2006;95:203-7.

36. Lähteenoja H, Toivanen A, Viander M et al. Oral mucosal changes in coeliac patients on a gluten-free diet. Eur J Oral Sci 1998;106:899906.

37. Patinen P, Aine L, Collin P et al.

Oral findings in coeliac disease and Sjögren’s syndrome. Oral Dis 2004;10:330-4.

38. Ludvigsson JF, Bai JC, Biagi F et al. Diagnosis and management of adult coeliac disease: guidelines from the British Society of Gastroenterology. Gut. 2014;63:121028.

39. Vandenplas Y. Lactose intolerance. Asia Pac J Clin Nutr 2015;24 (Supp 1):S9-13.

|

433 |

VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet.

Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der kan være flere korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse.

Hvordan gør jeg?

Gå ind på tandlaegebladet.dk og log ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået.

For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser ➝ Mine kurser.

For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer, fx ”Selvtest TB15”.

Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point.

Slut med at trykke ”Gem”.

Spørgsmål 1.

Ved type 1-allergi omfatter de orale symptomer ofte: Svar A. Aftøs stomatitis.

Svar B. Atrofi af de filiforme papiller på tungeryggen.

Svar C. Kløen i ganen, i svælget og/eller i tungen. Der er sædvanligvis ingen synlige kliniske forandringer.

Spørgsmål 2.

Fødevareintolerance er karakteriseret ved: Svar A. Et IgE-medieret immunrespons med akutte symptomer.

Svar B. Kroniske og uspecifikke symptomer, og undertiden er tilstanden asymptomatisk.

Svar C. Oralt allergisyndrom.

Spørgsmål 3.

OAS opstår ved: Svar A. En krydsreaktion mellem fødevarer og evt. latex.

Selvtest for artiklen: Fødevareallergi og fødevareintolerance i et odontologisk perspektiv.

Tandlægebladet 2017;121:428-33.

Svar B. Indtagelse af gluten.

Svar C. Ved brug af specifikke dentalmaterialer.

Tag testen på din smartphone!

Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

|

434 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Behandl patienternes bruksisme – ikke kun symptomerne Måler og reducerer bruksisme

Fordi gode dage starter med gode nætter Book en tid hos en af vores konsulenter for demonstration!

Sunstar | Midt- & Nordjylland 25 64 70 76 | Sjælland/Lolland-Falster 21 20 54 45 | København/Nordsjælland 30 30 48 16 |Sydjylland & Fyn 31 32 43 44 | www.GrindCare.dk

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Kirurgerne i Odense navigerer med GPS På Odense Universitetshospital har kæbekirurgerne taget et nyt navigationssystem i brug, som kan hjælpe dem med at udføre kirurgiske indgreb mere nøjagtigt end nogensinde før.

Tekst: Agnes Hørby Andersen Foto: Joachim Rode

| 436 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

ORIENTERING. Den nye plade placeres, og imens holder ledende kæbekirurg Torben Thygesen øje på en skærm,SAMFUND hvor ’Brainlab’ hjælper ham & ARBEJDSLIV og kollegaen, overtandlæge og kæbekirurg, Mette Thastum, med at orientere sig og navigere rundt i øjet.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

| 437 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

D

et er tidlig morgen på Odense Universitetshospital, men i kælderlokalerne er stemningen allerede i top. For læger og sygeplejersker på kæbekirurgisk afdeling er man spændte på at afprøve det system, som sikkert bliver fremtidens måde at lave perfekte, individuelle kirurgiske indgreb på.

Fremtidens kirurgi består af hjælp fra et navigationssystem kaldet ‘Brainlab’. Det kan bedst forklares med en sammenligning til den GPS, som mange har siddende i deres bil.

GPS’en fortæller, hvor føreren af bilen skal køre hen, og hvornår man skal dreje. ‘Brainlab’ fortæller, hvor lægen skal skære og placere implantater millimeterpræcist. Et teknologisk fremskridt, som gør det muligt at gennemføre svære operationer med en præcision og et resultat, som det tidligere har været svært at kunne at opnå.

– GPS-teknologien er det nyeste nye inden for vores felt. Vi er de første i Danmark, som tager det i brug, og det handler først og fremmest om engagement og om, at vi som team har en stor interesse i at udvikle os selv og vores håndværk. Vi ser det som vores opgave at flytte grænserne for, hvad der er muligt inden for

”

teknologiens rammer, som virkelig er i en voldsom udvikling i de her år, siger ledende kæbekirurg, ph.d., på kæbekirurgisk afdeling, Torben Thygesen, og uddyber: – Vi er nørder, og vi elsker vores job, så det er virkelig guf for os at få lov til at kaste os over og være en del af den nyeste udvikling, siger han.

Denne dag skal den nye teknik stå sin prøve på hele to patienter. Teknikken er i en opstartsfase, som kræver en hel del justeringer og forudgående arbejde, inden kirurgerne i Odense kan sætte systemet i gang. Økonomien spiller også en væsentlig rolle for, at det endnu er langt fra at være hverdagskost at bruge ‘Brainlab’-systemet.

Patienterne på kæbekirurgisk afdeling skal typisk opereres som konsekvens af kæbeanomalier, kæbeledssygdomme, genopbygning efter kræft i ansigtet og ulykkestilfælde. Sidstnævnte er grunden til dagens første operation, som Torben Thygesen skal føre kniven på. Øje ødelagt af splintret glas En ung pige i begyndelsen af 20’erne har været så uheldig at få ødelagt sit ene øje af et splintret ølglas en sen nattetime i byen. Hun har mistet synet på øjet og skal have indsat et implantat, der løfter øjeæblet frem i øjenhulen, så det kosmetisk kommer til at se normalt ud igen. Pigen har tidligere fået indopereret et implantat, men det er blevet sat forkert ind fra begyndelsen, da det kan være utrolig svært at placere ud fra øjemål og håndelag. Netop det problem skal navigationsteknologien afhjælpe, så pladen denne gang placeres perfekt.

Koncentrationen er fuldstændig skærpet i det lille operationslokale, hvor mere end ti mand i blå dragter fylder godt op. En stor del af personalet fra kæbekirurgisk afdeling er med til dagens operation for at se, hvordan det nye system fungerer.

Vi er nørder, og vi elsker vores job, så det er virkelig guf for os at få lov til at kaste os over og være en del af den nyeste udvikling TORBEN THYGESEN, LEDENDE KÆBEKIRURG, PH.D., KÆBEKIRURGISK AFDELING, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL

| 438 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

PRÆCISION. Pigen havde i forvejen et implantat siddende, men det var placeret forkert. DerforSAMFUND skal Torben Thygesen fjerne & ARBEJDSLIV det, før det nye kan placeres.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

| 439 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

De følger med på skærmen, som guider og fortæller Torben Thygesen, hvor han helt præcist arbejder henne i det meget begrænsede arbejdsrum, en øjenhule trods alt er. Selve indgrebet har afdelingens kirurger lavet hundredvis af gange før, men med ‘Brainlab’ kan Torben Thygesen og hans team få visuelt svar på, hvor mange millimeter han skal rykke implantatet til den ene eller den anden side for at ramme rigtigt i forhold til de informationer, systemet har fået fra det computerprogram, som operationen er blevet planlagt i.

– Man skal forestille sig øjenhulen som en isvaffel, hvor øjeæblet er den øverste kugle. Hos patienten er den nederste del af isvaflen gået i stykker, og det betyder, at øjeæblet ikke bliver holdt oppe som normalt.

Det ødelagte gendanner ikke sig selv, og derfor skal hun have lagt implantatet ind som erstatning, siger Torben Thygesen og uddyber: – Jeg har lavet denne her operation mange gange før, så patienten skal ikke frygte, at vi eksperimenterer ved at bruge navigationssystemet under hendes operation. ‘Brainlab’ er med som en hjælpende hånd, men fordi det er nyt, kan det lave fejl, og derfor opererer jeg hende, som jeg altid ville gøre, og bruger kun ‘Brainlab’ til at blive klogere på, om det kommer frem til det samme, som jeg står og vurderer er det rigtige i situationen. Det kræver meget mere træning både af systemet og vores evne til at bruge det, før vi i

”

Jeg har lavet denne her operation mange gange før, så patienten skal ikke frygte, at vi eksperimenterer ved at bruge navigationssystemet under hendes operation TORBEN THYGESEN, LEDENDE KÆBEKIRURG, PH.D., KÆBEKIRURGISK AFDELING, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL

| 440 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

INSPIRATION. ”Vi tror virkelig på, at det her er fremtiden, og at der er noget at hente ved at tage teknikken og udviklingen SAMFUND & ARBEJDSLIV til os, fortæller ledende kæbekirurg, ph.d., på kæbekirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital, Torben Thygesen.

svære situationer alene kan overlade det til systemet at fortælle, hvor vi skal skære eller skrue, siger Torben Thygesen.

Torben Thygesen er nået til det sidste punkt ved dagens operation, hvor han syr øjenlåget sammen.

Undervejs hjalp ‘Brainlab’ ham med at bevare overblikket. Han er optimistisk på teknikkens vegne og er sikker på, at det vil være til glæde for alle de patienter, som vil slippe for gener eller for at blive opereret ad flere omgange i fremtiden.

– Det var en kompliceret opgave, men jeg er glad og stolt af resultatet, som jeg er sikker på vil højne livskvaliteten markant for den unge pige, som ikke længere på samme måde vil føle sig handicappet af sit udseende,« siger Torben Thygesen.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Kunstigt kæbeled Afdelingen har valgt, at det ikke kun er ved øjenoperationerne, at ‘Brainlab’-systemet skal tages i brug, og derfor skal Esben Aagaard, overtandlæge og kirurg på kæbekirurgisk afdeling, afprøve systemet på dagens anden patient, som har uoprettelige skader på kæbeleddet, og hvor der derfor skal indsættes et kunstigt kæbeled.

– Det kræver træning at få teknikken ind under huden, og det er også derfor, at vi har valgt at afprøve det på både øjenhule- og kæbeoperationer. Det er to typer af operationer, som vi har rigtig meget rutine i at lave, og det giver os en sikkerhed i forhold til, hvis nu systemet skulle svigte, så ved vi, at vi kan få placeret implantatet, så vi er tilfredse. Men vi håber da, at det

| 441 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

SYARBEJDE. Torben Thygesen er blevet hjulpet igennem dagens operation af sit team og syr til slut øjenlåget sammen igen.

ANTENNE. Antennen placeres på patientens hoved, så ’Brainlab’-systemet kan give kæbekirurgen og resten af holdet de præcise oplysninger om, hvor der skal skæres.

hurtigt kan lykkes, så vi kan forbedre kvaliteten af vores arbejde endnu mere, siger Esben Aagaard.

Det er en prioritering fra afdelingens side at kaste sig over en helt ny teknologi og lære den at kende, så det kan gøre gavn i hverdagen, når operationslamperne er tændte.

– For at vi kan udvikle det i en travl hverdag, er vi nødt til at være enige om, at det er den vej, vi skal, og at det er noget, som vi prioriterer for at optimere vores felt og kompetencer. Men vi tror virkelig på, at det her er fremtiden, og at der er noget at hente ved at tage teknikken og udviklingen til os,« siger Torben Thygesen.

Spørgsmål om økonomi Det er også et spørgsmål om både økonomi og tidsforbrug, når den nye teknologi ikke er blevet hverdag endnu. Men i Odense er de helt overbeviste om, at så snart teknikken bliver indøvet og dermed mere tilgængelig, vil det smitte af på brugen af den.

– Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi på et tidspunkt når dertil, hvor hver eneste operation kommer til at foregå med denne langt mere individuelt tilpassede metode. Firmaerne er først lige nået dertil, hvor de kan kommercialisere de her ting, så de bliver tilgængelige, men prisen er stadig meget høj på grund af hele det setup, som det kræver. Men fremtiden vil komme til at byde på billigere printede individuelle løsninger, som placeres så nøjagtigt, som det kan lade sig gøre med navigationsteknologien. Det er stensikkert, siger Esben Aagaard.

Artiklen har tidligere været bragt i Dagens Medicin nr. 15, 2016.

TRÆNING. Øjenhule- og kæbeoperationer er noget, som kirurgerne har meget rutine i at lave, og derfor har man valgt at afprøve teknikken på den type operationer, fortæller kæbekirurg og overtandlæge Esben Aagaard. | 442 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Helt op til 1 ud af 3 af dine patienter lider af isninger* Således ser den eksponerede dentin ud igennem et mikroskop.

Sensodyne® Repair & Protect giver klinisk bevist langvarig beskyttelse mod dentin-hypersensibilitet**

* Addy M. Int Dent J 2002; 52: 367-375. ** Danner et beskyttende lag på de sårbare områder af tænderne. Børst to gange dagligt for varig beskyttelse mod isninger.

CDK/CHSENO/0048/16 211216

Ved hjælp af NovaMin® teknologi dannes et hydroxyapatit-lignende lag på tændernes eksponerede dentin. Dette lag beskytter de sårbare områder på tænderne og modvirker isninger.

SAMFUND & ARBEJDSLIV

AFTER

– det bør du vide Omkring 20 % af den voksne befolkning rammes fra tid til anden af recidiverende aftøs stomatitis (RAS). I betragtning af, at RAS dermed er en af de hyppigst forekommende mundslimhindelidelser, er det forbavsende, hvor lidt vi ved om sygdommens årsager, og hvordan vi skal behandle den. Tandlægebladet har med udgangspunkt i et nyt svensk faktablad søgt at samle trådene.

Tekst: Tandlæge, dr.odont. Bjarne Klausen Foto: Venligst udlånt af professor emeritus Mats Jontell

Der er flere forkellige slags after Den tilstand, de fleste af os tænker på, når vi hører ordet ”after”, kalder forskerne for Minor RAS. Et eller flere små (< 10 mm), overfladiske sår med omgivende rød halo. Sårene findes i ikke-keratiniseret slimhinde, og de heler i løbet af en uges tid uden ardannelse.

Cirka 80 % af patienterne har den type after.

Major RAS er en mere alvorlig tilstand. Her er der typisk tale om enkelte, store (>10 mm) sår, som går dybere ned i vævet. Det kan vare flere uger, før disse læsioner heler, og der kan være efterfølgende ardannelse. Tilstanden kaldes også Sutton’s disease eller periadenitis mucosa necrotica recurrens.

Ved herpetiform aftøs stomatitis optræder mange små (< 3 mm) sår i mundbunden eller på tungens underside. Sårene kan flyde sammen til større sårom-

| 444 |

råder. De kan ligne herpessår, men er ikke relateret til virus. Et vigtigt differentialdiagnostisk kendetegn er i øvrigt, at herpeslæsioner oftest optræder på keratiniseret slimhinde.

Denne traditionelle inddeling af RAS efter størrelsen på læsionerne er på vej ud. Forskerne mener nu, at det er mere hensigtsmæssigt at inddele efter antallet og hyppigheden af sårene, og derfor vinder betegnelserne simplex RAS og complex RAS frem.

PFAPA (periodic fever, aphtous stomatitis, pharyngitis, adenitis) er en meget sjælden tilstand, som kan ramme børn og unge. Afterne optræder her som et led i et tilbagevendende syndrom med de elementer, som navnet opremser.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Der er ikke nogen rigtig god behandling Heldigvis er de fleste patienter ikke voldsomt generede af afterne og behøver derfor ingen behandling. Men nogle har kraftigt nedsat livskvalitet, fordi de har svært ved at spise og sågar tale, og disse patienter har naturligvis behov for lindring.

Behandlingens formål er at lindre smerterne, forkorte perioden med sår og forlænge intervallerne imellem udbruddene.

Man bør principielt ordinere en behandling, som er enkel og billig og har så få bivirkninger som muligt.

Vi kender ikke årsagerne til after De fleste patienter med after er i øvrigt sunde og raske. Men i nogle tilfælde kan sygdommen være forbundet med generelle tilstande som fx Crohns sygdom, Behçets syndrom, lægemiddelbivirkninger, cøliaki, fødevareallergi eller mangeltilstande (jern, folat, vitaminer). Desuden har bl.a. stress og virusinfektion været foreslået som mulige årsager.

I den lettere ende af spektret findes tandpastaer og mundskyllevæsker. Tandpastaprodukterne Zendium™ og Sinaftin™ har i kontrollerede undersøgelser vist sig at have bedre effekt end placebo på RAS. Mundskylning md klorheksidin kan mindske risikoen for sekundærinfektion og dermed fremme helingen, og mundskylning med Andolex™ (benzydamin hydroklorid) har en vis smertelindrende effekt. Ældre danske undersøgelser tyder på, at urte/vitaminpræparatet LongoVital™ har god effekt på RAS; men nyere norske undersøgelser har ikke kunnet bekræfte dette.

I særligt alvorlige tilfælde kan behandling med steroider (clobetasol), antibiotika (mundskylning med klortetracyklin) eller immunmodulerende stoffer (thalidomid) dog overvejes. Da der er risiko for alvorlige bivirkninger som fosterskader og neurologiske skader ved behandling med thalidomid, må dette præparat kun anvendes som sidste udvej i meget grelle tilfælde og kun ordineres i samråd med patientens læge.

Kilde: Westin M. Aftös stomatit / afte (blåsor i munnen). www.internetodontologi.se (opdateret 26.3.2 017)

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

| 445 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Konference for offentligt ansatte tandlæger

CBCT, cariesdiagnostik og sorgramte børn Skyggebørn. Op mod 150.000 børn bliver hvert år ramt af sygdom og/eller død hos nærtstående familiemedlemmer. Netop de børn talte psykolog Jes Dige om og gav gode råd til, hvordan tandlægen kan komme dem i møde.

Underretninger. Man skal altid følge sin fornemmelse. Det var et af de budskaber, som ankechef fra Ankestyrelsen, Henrik Horster, kom med i sit oplæg og understregede, at han aldrig havde oplevet, at fornemmelsen slog fejl.

Debat. Der var rig mulighed for at diskutere de dilemmaer, man kan stå med, når man har mistanke om omsorgssvigt og overgreb.

Formænd. Der var formandsmøde i Horsens. Både Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg, og formanden for kommunalt ansatte tandlæger, Susanne Egtoft Nielsen, deltog i konferencen.

| 446 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Trine Palmelund Tandlæge i Skanderborg kommunale tandpleje

– Selv om jeg tænkte ”nå ja”, da jeg så programmet, så var det faktisk en rigtig god konference i år. Jeg fik ny faglig inspiration, og jeg føler mig fx bedre klædt på til at vælge, hvornår CBCT-røntgen (cone beam computed tomography, red.) er aktuelt. Også SEALprojektet var interessant at høre om, især nu hvor det er afsluttet og publiceret. Sandsynligvis kommer vi til at ændre fissurforseglingsmateriale oven på oplægget. Det er altid godt at blive opdateret på noget, man sidder med hver eneste dag, for man kan godt blive lidt blind på at gøre, som man plejer.

Danijel Zonjic Tandlæge i Ishøj kommunale tandpleje

– Jeg fik en masse guldnotater med hjem, og der var mange gode points fx om ortodonti. Så tommelfinger op herfra. Noget af det, jeg vil tage med tilbage og gøre anderledes, er omkring cariesdiagnostikken. SEAL-projektet har givet mig et nyt syn på carieslæsioner, og jeg vil nok turde være lidt mere tilbageholdende fremover og se, om det lykkes med fissurforsegling.

Ditte Raun Andersen Tandlæge i Vejle kommunale tandpleje

Tid og sted Fredag og lørdag den 5. og 6. maj på Hotel Opus Horsens Deltagere 58 offentligt ansatte tandlæger

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Arrangør Tandlægeforeningen

– Vi kom rundt om rigtig meget på de to dage, og det er meget klinisk relevant. Det var fx rigtig interessant at høre Ann Wenzels oplæg om CBCT-scanning og få overblik over indikationerne for, hvornår man skal anvende CBCT. Oplæggene, der ikke var tandfaglige, var også interessante, fx det om underretninger.

Jeg synes, at sådan et oplæg er med til at fjerne noget af den berøringsangst, der kan være, og jeg har faktisk lige haft det i baghovedet i forbindelse med en situation, jeg stod i. For mig var det også godt at få indblik i, hvor man står rent juridisk som tandlæge, og det overraskede mig, at jeg har krav på at få at vide, hvordan en given sag har udviklet sig. Det kan være svært at navigere i reglerne og systemet.

Tekst Gitte Almer Nielsen Foto Jesper Voldgaard

| 447 |

INDLÆG & DEBAT

?!

INDLÆG & DEBAT

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«.

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen | 448 |

Læserbrev

Vedr. ”10 ting du bør vide om erosioner” Ulla Pallesen, overtandlæge, Tandlægeskolen i København

D

et er vanskeligt at forstå, hvorfor Tandlægebladet i nr. 3, 2017 med forsidehenvisning og dyr layout lader en journalist fortolke og videregive fejlagtige informationer om tanderosion til den ganske tandlægestand og sikkert efterfølgende til journalister også.

Tandlægeforeningen plejer at afstemme sit budskab med den viden, der på et evidensbaseret grundlag formidles via de to tandlægeskoler. Vedrørende tanderosion er det netop sket i forbindelse med revision af Tandlægeforeningens brochure om ”Erosioner – syreskader på tænder”, som jeg i et samarbejde med Tandlægeforeningen har udarbejdet. Det bringer forvirring, når budskaberne ikke er afstemt og kan føre til fejlinformation af vore patienter.

Derfor ønsker jeg at fremkomme med følgende kommentarer til ”10 ting du bør vide om erosioner”: I punkt 1 fremføres det, at pH-værdi ikke kan bruges som en rettesnor for, hvor erosiv en læskedrik eller en madvare er. pH-værdi i læskedrikke har altid været betragtet som en god indikator for det erosive potentiale, som det fremgår i Tandlægeforeningens brochure.

I punkt 2 og 3 hævdes det, at Fanta er værre end Cola. Når vi måler pH, har Cola en pH på 2,2 og Fanta har 2,6. Altså ætser Cola mest. At Fantas større bufferkapacitet, som betyder, at Fanta holder surheden længere, skulle have samme betydning som pH-værdien, er jeg ikke enig i, da væsken kun befinder sig i munden i ganske kort

tid, før den synkes. I Tandlægeforeningens brochure er der derfor lagt større vægt på pH-værdi end på bufferkapacitet. Endelig kan det nævnes, at Cola som følge af koffeinindholdet er vanedannende, hvilket er en anden parameter, der gør, at Cola er én af de læskedrikke, der forårsager størst skade.

I punkt 5 hævdes det, at danskvand kan drikkes, men at det skal være uden smag.

Efter at Søndagsavisen for et par år siden bragte en artikel med Tandlægeforeningen som kilde, hvoraf det fremgik, at kulsyren i læskedrikke og hvidvand ætser tænder, har det været meget vanskeligt at udrydde denne myte. Så det er godt, det nu fremføres korrekt, at kulsyre ikke ætser tænder.

Derimod er det ikke godt, at vi nu rådes til at undgå danskvand med smag, når der fx skal findes alternative drikke til en aktiv coladrikker. Vores pH-målinger af de forskellige danske produkter af danskvand med citrus- eller lemonsmag viser, at de ikke har pH-værdier med erosive potentialer. Det er muligt, at der findes enkelte udenlandske produkter, der har for lavt pH, men vi er ikke stødt på dem her i DK. Af samme grund er der i den nyreviderede brochure nævnt, at enkelte produkter evt. kan være erosive.

I punkt 6 anbefales det at børste tænder umiddelbart efter syreindtag. Remineralisering tager lang tid, men det er i litteraturen vist, at en netop blødgjort emalje efter syrepåvirkning er mere følsom for slid.

Derfor er der i Tandlægeforeningens brochure anbefalet at undlade tandbørstning, umiddelbart efter at der er kommet surt på TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

INDLÆG & DEBAT

tænderne. Dette vil specielt være aktuelt efter opkastning, da de færreste finder behov for at børste tænder lige efter at have spist eller drukket noget surt.

I punkt10 nævnes følgende: Begræns indtaget af syre og sukker til fem enheder om dagen. Hvilke enheder måles der i og hvorfor fem? Vi er enige om, at antallet af sure påvirkninger bør begrænses på erosionspatienter, men måden og mængden af de sure indtag har også betydning.

Og hvad har sukker med erosion at gøre?

Approksimalt renhold med interdentalbørster anbefales. Hvad har approksimalt renhold med erosion

at gøre? Approksimalt ses erosionsskader kun i helt ekstremt svære tilfælde, måske endda fordi plakken her virker beskyttende mod erosion. Endelig kan og skal unge mennesker vel ikke generelt anvende interdentalbørster?

Hvorfor anbefale tandpasta med 1.100 ppm til erosionspatienter, når fluoridindholdet i tandpasta med 1.450 ppm må forventes at have en bedre effekt.

Til sidst kan det nævnes, at den publicerede kildeangivelse (Konsensusrapporten fra 2015. Tandlægebladet 2017;121:232-7) ikke danner baggrund for alle de nævnte anbefalinger.

Response to the Letter to the Editor concerning the article “10 things you should know about erosion” Tiago Saads Carvalho, DDS, MSc, ph.d., University of Bern Adrian Lussi, professor, dr.med.dent, University of Bern

W

e would like to thank Dr Ulla Pallesen for her interest in the article and the comments that were raised in the Letter to the Editor. In this reply letter, we would like to respond to the comments made.

Paragraph 1: We agree that pH is an important factor and a good indicator for the erosive potential of substances. However, pH cannot be seen as the only factor contributing to the erosive potential of these substances.

As it is referred in this paragraph, yoghurt can have a low (acidic) pH, but does not cause erosion because it is rich in minerals, namely calcium.

Paragraphs 2 and 3: Again, as we have already stated above, pH alone is not a good indicator for erosive potential. In the case of soft drinks, we agree that Cola sometimes presents pH values lower than Fanta, where we measured pH 2.45 for Cola and pH 2.67 for Fanta. HoweTANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

ver, taking into consideration the other factors in the soft drinks, we see that Fanta has a much higher titratable acidity (52.5 mmol OH-/l to pH 7, in comparison to Cola’s 17.5 mmol OH-/l), higher buffer capacity ( = 15.8, in comparison to Cola’s 9.6), and lower calcium concentration (0.48 mmol/l, in comparison to Cola’s 1.08 mmol/l).

When we put together all these factors (among others), we see that Fanta has a lower degree of saturation with respect to hydroxyapatite (-25.2) when compared to Cola (-20.0). This lower degree of saturation is directly related to Fanta’s higher erosive potential. Consequently, when we measured the effect of Cola and Fanta on permanent human teeth, we observed that Fanta caused much more erosion than Cola, where the hardness of the enamel decreased -244.8 KHN with Fanta, in comparison to -157.4 KHN with Cola (for more details please see Lussi et al. |

449 |

INDLÆG & DEBAT

?!

Analysis of the effect of different dietary substances and medications. Br J Nutr 2012;107:252-62). Similar results were also found in human deciduous teeth, where we also observed that Fanta caused more erosion than Cola (Lussi and Carvalho. Analyses of the erosive effect of dietary substances and medications on deciduous teeth. PloS One 2015;10:e0143957). In conclusion, we do not agree with the author of the Letter to the Editor in that “cola etches more” simply because it has a lower pH than Fanta.

Paragraph 5: We agree with the author of the Letter in that there is a need to clarify that sparkling mineral water is not erosive. However, we maintain our position that some flavoured sparkling mineral water can cause considerable damage to the teeth. The patients and professionals should pay attention to the composition of such drinks. Depending on their flavour, such drinks contain citric acid in their composition, which lowers their pH and cause substantial erosion on human enamel. One example is a lemon flavoured mineral water, which caused more erosion than orange juice on both permanent and deciduous human teeth (Carvalho et al. Erosive effect of different dietary substances on deciduous and permanent teeth. Clin Oral Invest 2016 Jul 23 [Epub ahead of print]).

On the other hand, different countries have different drinks, and if the drinks do not have an erosive potential, we agree that they can serve as an alternative to people drinking more erosive drinks.

Paragraph 6: As the author of the Letter to the Editor has mentioned about a myth regarding the carbonated water, we believe there is also a myth regarding the waiting time between an erosive challenge and brushing. It is true that a softened enamel layer is more susceptible to wear, however, this “softened enamel is not remineralised by saliva over short time periods, so it will be worn away even in the absence of tooth brushing” (Consensus report of the European Federation of Conservative Dentistry: erosive tooth wear – diagnosis and management). Recent studies in the clinical and epidemiological settings now show that a “waiting period” is not necessary. In the study including over 3000 European adults (Bartlett et al. Prevalence of tooth wear on buccal and lingual surfaces and possible risk factors in young European adults. J Dent 2013;41:1007-13), the authors observed that waiting to brush the teeth after breakfast was not a significant factor for erosive tooth wear. Similarly, O’Toole et al. showed that toothbrushing within 10 min of an acid intake is also not a significant factor in erosive tooth wear, that is

| 450 |

because when dietary factors are included in the statistical model, these play a more significant role in ETW than the time of brushing (O’Toole et al. The timing of dietary intake and erosive tooth wear: a case-control study. J Dent 2017;56:99-104). Moreover, it is clear that after vomiting it is not necessary to brush the teeth.

Item 10: In the daily dental practice, we cannot only advice the patients on erosion, since caries is still the most critical oral disease. In that case, the advice related in item 10 is general to oral health, regarding both caries and erosive tooth wear. So, we have included information on sugar intake, interdental hygiene and the general use of fluoridated toothpaste. These advices are mainly concerning caries, which should not be forgotten, even when we speak about erosive tooth wear.

The advice to limit the intake of acidic and sugar products come from studies that showed that children who had more acidic intakes per day had greater chances of presenting erosive lesions (e.g. O’Sullivan, Curzon. A comparison of acidic dietary factors in children with and without dental erosion. ASDC J Dent Child 2000;67:18692; Murakami et al. Risk indicators for erosive tooth wear in Brazilian preschool children. Caries Res 2001;45:121-9).

Lastly, the author of the Letter also mentioned the use of fluoride toothpastes of at least 1,100 ppm F. We would like to emphasize that the advice reads “use of toothpaste containing at least 1,100 ppm fluoride”. This is mostly related to the general oral health, where caries is still the most critical problem. Indeed we agree that the use of higher concentrations, e.g. 1,500 ppm, has a superior preventive effect than formulations of 1,000 ppm (Twetman et al. Caries-preventive effect of fluoride toothpaste: a systematic review. Acta Odontol Scand 2003;61:34755). However, regarding children’s toothpaste, a recent systematic review suggests that toothpastes with lower fluoride concentrations (250 ppm) are not as effective in caries prevention as toothpastes containing 1,000 ppm or more. For this reason, we write “at least 1,100 ppm”.

Furthermore, regarding specifically erosive tooth wear, it has been published that “traditional formulations with monovalent fluorides in low-to-medium concentration and at neutral pH, such as most available fluoride toothpastes…, are probably not or only minimally effective” (Huysmans et al. The role of fluoride in erosion therapy.

Monogr Oral Sci 2014;25:230-43). So, specifically for ETW, we write point 7: “use of toothpaste with tin fluoride”, which is in line with the consensus report.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

INDLÆG & DEBAT

Redaktionens svar til Ulla Pallesen Gitte Almer Nielsen, journalist, Tandlægebladet Nils-Erik Fiehn, ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør, Tandlægebladet

D

et er beklageligt, at Ulla Pallesen beklikker Tandlægebladets faglige troværdighed ved at anføre, at bladet har ”ladet en journalist fortolke og videregive fejlagtige informationer om tanderosioner” i artiklen ”10 ting du bør vide om erosioner”.

Som det bliver angivet i kildeangivelsen til slut i artiklen, er der brugt tre kilder: Den videnskabelige artikel ”Consensus report of the European Federation of Conservative Denstry: Erosive tooth wear – diagnosis and management” (bragt i samme nummer af Tandlægebladet) samt to af artiklens forfattere nemlig T.S. Carvalho and A. Lussi.

De to anerkendte forskere har ladet sig interviewe i et fælles interview af Tandlægebladets journalist, og det er derfor meget uheldigt, at Ulla Pallesen angriber Tandlægebladets journalist, da artiklen helt loyalt gengiver de nævnte forfatteres synspunkter. Synspunkter, som for øvrigt har baggrund i forfatternes meget omfattende og anerkendte forskning i erosioner, som er publiceret i mange artikler i internationale tidsskrifter samt i flere lærebøger.

Ulla Pallesen hævder endvidere, at Tandlægeforeningen plejer at afstemme den viden, som på et evidensbaseret grundlag bliver formidlet via de to tandlægeskoler. Den påstand må basere sig på en misforståelse, for artiklen er ikke fra Tandlægeforeningen, men er en journalistisk artikel i Tandlægebladet.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

I bladets formål står der, at bladet skal ”bibringe læserne aktuel og evidensbaseret faglig viden”, og hvis vi kun kunne benytte forskere fra en af de to tandlægeskoler som kilder eller skulle afstemme artiklers budskaber med danske forskere, ville det være en meget uhensigtsmæssig begrænsning og gøre det vanskeligt at leve op til bladets formål.

At vi har valgt at benytte nogle af verdens førende erosionsforskere som kilder til artiklen, ser vi som et naturligt valg, når vi skal formidle ”aktuel og evidensbaseret viden” til danske tandlæger. Formentlig tilsvarende overvejelser havde tilrettelæggerne af sidste års symposium om de hårde tandvæv, da de hentede A. Lussi som foredragsholder for omkring 1.100 danske tandlæger om erosioner, hvor han i øvrigt blev præsenteret som ”verdensmester i erosioner”.

Ulla Pallesen går i læserbrevet i rette med en række faglige budskaber, som de to forskere fremkommer med.

Vi mener ikke, det er Tandlægebladets opgave at diskutere den forskning, de to forskere refererer til, og henviser derfor til A. Lussis og T.S. Carvalhos svar til Ulla Pallesen.

Afslutningsvis er det vigtigt for redaktionen at gøre opmærksom på, at Tandlægebladet i den journalistiske artikel formidler viden med baggrund i forskning til bladets læsere og ikke til patienter. Der er stor forskel. Og vi har fuld tillid til, at landets tandlæger selv kan vurdere, om den viden, vi præsenterer, skal (og evt. hvordan) kommunikeres videre til patienterne.

|

451 |

INDLÆG & DEBAT

?!

Læserbrev

En Alzheimerpatient bør ikke udstyres med tandprotese Anne-Mette Christiansen, Glamsbjerg

D

et er et radikalt indgreb, som medfører store ændringer i dagligdagen. Jo ældre vi bliver, jo mere vanskeligt tilpasser vi os ændringer; det gælder også og måske specielt ændringer i mundhulen.

Kompliceres tilstanden med forskellige typer af demens, bliver situationen desværre kun forværret.

Min mor, som havde Alzheimer, havde en fast tandbro, som hun havde haft i mere end 20 år, men en dag kunne den ikke mere. En af tænderne, som broen sad i, var inficeret og måtte fjernes, derefter var der to tænder tilbage i overmunden. Vi (tandlægen og jeg) blev enige om, at en protese ville være bedst. Vi vidste ikke bedre. De to resterende tænder skulle så trækkes ud, når protesen var lavet, og mor ville indtil da have to tænder i overmunden og sine tænder i undermunden.

Dem levede hun med i de 14 dage, der gik, fra den inficerede tand var fjernet og aftryk var lavet, til hun fik den nye protese.

I bagklogskabens klare lys burde jeg have set, at mor efter et par dage klarede sig med de få tænder, hun havde. Hun vænnede sig til at spise og børste tænder. Selvfølgelig stadig med opsyn og hjælp.

Det var først, da mor fik fjernet de sidste to tænder i overmunden og fik sin protese, at det gik galt. Det var en fin protese. Den sad perfekt. Hendes Alzheimer gjorde dog, at hun ikke huskede – ikke vidste – at hun havde en protese. Det blev en pine for hende, når den skulle ud og rengøres, og efterhånden blev den også en gene, når hun spiste.

Indtil da havde hun været i stand til selv at børste tænder. Under opsyn. Enten var jeg hos hende og holdt

øje eller en af de dygtige plejere på hendes plejehjem.

Det er lidt som med et barn. Man hjælper med at holde øje, om der bliver børstet i både over- og undermund, og at der kommes ud i krogene.

Noget plejepersonale på plejehjem er uddannet til at håndtere tandpleje i almindelighed og Alzheimerpatienter, hvor individuelle forhold gør sig gældende. Men der er ikke personale nok. Specielt om aftenen er det et problem. På min mors plejehjem var der tre aftenvagter, ikke altid uddannede SOSU’er, som skulle tage sig af 25 beboere ved sengetid. Når plejeren var hos min mor ved sengetid, oplevede jeg alt for ofte, at der blev kaldt.

En af de andre plejere havde brug for hjælp til en af de meget plejekrævende beboere.

Der var derfor sjældent god tid til tandpleje og andre gøremål ved sengetid. Mangel på personale på plejehjemmene er et problem, når den demente ikke forstår, ikke husker. Alting kræver omsorg og god tid.

Jeg har ikke noget pleje-gen!

Jeg kan ikke pleje et andet menneske, men i løbet af de to år, min mor var på plejehjem, lærte jeg noget. Kærligheden til min mor var drivkraften, ellers ville jeg aldrig have vidst den smule, jeg i dag ved om pleje af Alzheimerpatienter. Jeg forsøgte at være sammen med min mor de fleste af ugens dage. Specielt om aftenen og ved sengetid.

Så jeg synes, at jeg ved, hvad jeg snakker om. Jeg lærte at hjælpe hende med tandpleje, men efter – på personalets opfordring – at have anskaffet hende en elektrisk tandbørste kunne jeg se, hvordan det uddannede personale med ro og omsorg kunne få lov at børste hendes mund og tænder. Jeg blev aldrig i stand til at bruge en elektrisk

» Hendes fine nye protese gjorde ikke hendes sidste leveår bedre. Tværtimod

| 452 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

INDLÆG & DEBAT

tandbørste på min mor. Det kræver den kvalificerede omsorg, som uddannede SOSU-assistenter har. Det er dog ikke – alene – mangel på personale på plejehjemmene, men Alzheimerpatientens manglende kognitive evner, der gør en protese så svært håndterbar.

Jeg må formode, at nogle Alzheimerpatienter kan leve med en tandprotese eller ikke kan leve uden. Det er imidlertid mit ønske med denne henvendelse, at tandlæger må være tilbageholdende med proteser til Alzheimerpatienter. At tandlæger via deres organisation sammen med Ældre Sagen og Alzheimerforeningen går i dialog om dette.

Det gjorde ondt på mig at se min mor kæmpe, ikke forstå. Det gjorde mere ondt på min mor, som var det sødeste væsen, som aldrig brokkede sig, men fandt sig i – næsten – alt. Hendes fine nye protese gjorde ikke hendes sidste leveår bedre. Tværtimod.

Beauty beyond aesthetics.

Giving a hand to oral health.

Venus Kompositter Perfekte fyldninger hver gang!

Zandra Morris Mobil nr.

22 35 57 37

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Morten Thomsen Mobil nr.

40 35 93 91

|

453 |

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis ikke du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Skulle du senere ønske at få offentliggjort din fødselsdag igen, bedes du ligeledes kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Tandlægeforeningens medlemsregistrering tlf. 70 25 77 11 eller e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

FØDSELSDAGE 16. MAJ 2017 TIL 12. JUNI 2017 30 år Nikoline Parbo, Mårslet, 26. maj Trine Wulff Nielsen, Aarhus C, 4. juni Maria Klintø Laursen, Aarhus C, 4. juni Arendse Waage Brinch, København N, 6. juni 40 år Marie Louise Plesner, København V, 16. maj Jakob Riis, Frederiksberg C, 31. maj

50 år Peder Eriksen, Silkeborg, 27. maj Lisbeth Bildsøe Møller, Grindsted, 31. maj 60 år Kjeld Ladefoged Poulsen, Kolding, 17. maj Morten Hald, Odense M, 19. maj Susanne Jespersen, Valby, 24. maj Lene Espersen Rudfeld, Allingåbro, 27. maj Kirsten Wulff Bækbo, Brønshøj, 27. maj Søren Lydom Meinertz, Farum, 29. maj Dorte Hald Wigen, Solrød Strand, 2. juni Hanne Andersen, Skanderborg, 4. juni Poul Glavind, Esbjerg, 4. juni Janne Holden Langemark, Hellerup, 4. juni Henrik Clausen, Holte, 6. juni 70 år Søren N. Jensen, Mariager, 23. maj Helle Vibeke Johannesen, Randers, 24. maj Jan Juul, Odense M, 25. maj Ole Schwartz, Holte, 8. juni

75 år Bent Emil Lars Horsten, Frederiksberg C, 18. maj Mogens Lundorff Møller, Bogense, 18. maj Birgit Engelbreth Borchorst, Gentofte, 23. maj Flemming Engel, Birkerød, 5. juni 80 år Per Mogens Skjødt, Frederiksberg, 20. maj Anne-Lise Kurland, Virum, 22. maj 85 år Bent Selsbye, Hørsholm, 17. maj Agnes Rise Damkjær, København K, 19. maj Else Vibeke Rasmussen Jensen, Randers NØ, 23. maj

DØDSFALD Hagen Schmidt Clausen, født 1942 Kandidat år 1966

Indkaldelse til generalforsamling Danske Tandlægers Hjælpeforening og Danske Tandlægers Forsikringsforening afholder generalforsamling onsdag den 31. maj 2017 kl. 17.00. i Tryghedsordningernes lokaler Svanemøllevej 85, 2900 Hellerup.

|

454 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Navne | SERVICE

I år var det den danske tandlægestuderende Maria Grande, der vandt Dentsplyprisen på Årskursus i Bella Center. Hun har siden september forsket i udviklingen af saliva-baseret diagnostik af marginal parodontitis på Tandlægeskolen i København.

– Det har været rigtig sjovt at være med til Dentsply-konkurrencen, og jeg er naturligvis meget glad for at have vundet – det giver et boost. Jeg ser frem til at skulle til Florida, hvor jeg skal præsentere min poster i en lignende konkurrence for amerikanske tandlægestuderende, fortæller Maria Grande.

Formålet med den 26årige studerendes forsøg var at karakterisere bakterier i subgingival plak og i saliva før og efter en konventionel parodontalbehandling.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Forsøget inkluderede 25 kroniske parodontitispatienter, der alle blev screenet inden behandling og kontrolleret efter to, seks og 12 uger. Maria Grande og hendes vejleder, Daniel Belstrøm, fandt, at ændringer af specifikke periopatogener, P. gingivalis, P. intermedia, T. denticola, T. forsythia, P. micra og F. alocis, i subgingival plak blev afspejlet i ændringer i saliva.

– Vi kan konkludere, at niveauet af specifikke periopatogener i saliva kan afspejle de kliniske forhold. Derfor har en række bakterier alle potentiale til at blive brugt som screeningsmarkører i saliva ved screening for marginal parodontitis.

Vi kan også konkludere, at forhøjede niveauer af periopatogener i saliva hos parodontitispatienter er forårsaget af spill-over, forklarer Maria Grande.

FOTO: PRIVAT

Dansker vinder årets Dentsply-konkurrence

VINDER. Konkurrencen Dentsply Sirona Student Clinician Research Program foregår hvert år i forbindelse med Årskursus. Her præsenterer studerende fra Norden og Holland deres poster overfor en udvalgt jury, som efterfølgende kårer en vinder og en andenplads.

|

455 |

SERVICE | Tandlægeforeningens kollegahjælp

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af

TANDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER

VED STEMNINGSLIDELSER

Per Ilsøe Klostergade 56

Lena Hedegaard

Rådgivning

KREDS 1

8000 Århus C

Susanne Raben

v/erhvervspsykolog

Marie Winding

Tlf. 86 12 45 00

Svanemøllevej 85

Majken Blom Søefeldt

2900 Hellerup

Tlf. 60 40 72 10

Tlf. 39 46 00 80

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

hjælp til medlemmer i krise.

KREDS 5

Turpinsvej 2 2605 Brøndby

Tina El-Dabagh

Tlf. 36 75 48 75

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Erhvervspsykologisk

8200 Århus N Sidsel Fogh Pedersen

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

TANDLÆGEFORENINGEN

H. C. Ørstedsvej 38

Tlf. 86 16 85 10

Vivian Riel

1879 Frederiksberg C

Amaliegade 17

Tlf. 33 25 50 20

1256 København K

KREDS 6

Tlf. 70 25 77 11

Michael Rasmussen

KREDS 2

Gl. Vardevej 191

Thomas Hjorth

6715 Esbjerg N

Platanvej 1

E-mail:

VED ALKOHOL- OG MISBRUGSPROBLEMER

4684 Holmegaard

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Alkolog

Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Tlf. 75 13 75 13

Birgit Juul Nielsen Tlf. 40 28 92 85

Helle Gamst Skov

KREDS 3

Torvet 3

Louise Wilhelmsdal

6100 Haderslev

Nørregade 11

E-mail: helle@gamst-skov.dk

4930 Maribo

Tlf. 74 52 28 02

Tlf. 54 78 03 70 Peter Boch Stadionvej 32

KREDS 4

6510 Gram

Kristina Hansen

Tlf. 74 82 12 12

Rosengårdscentret, Rød Gade 5220 Odense SØ Tlf. 66 15 80 35

KREDS 7 Majbritt Jensen

Flemming Tolbod

Strandvejen 3

Torvet 2

9000 Aalborg

5900 Rudkøbing

Tlf. 20 77 32 66

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

KREDS 9 Lars Rasch Nørgaards Allé 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00

|

456 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

VI INTRODUCERER

COLGATE

®

Colgate® PROclub er en Linkedin baseret klub kun for nordiske tandlæger, tandplejere og andre faggrupper med interesse i tandsundhed. Som medlem får du eksklusiv adgang til en bred vifte af relevante medlemsfordele, som kan hjælpe og styrke dig i dit faglige arbejde.

Webshop med særlige medlemstilbud Patientmateriale og værktøjer til klinikbrug Sidste nyt og debatindlæg om tandsundhed og tandbehandling VIP invitationer til faglige seminarer, webinarer og symposia Professionelt netværk

MELD DIG IND NU & FÅ DIN GRATIS VELKOMSTPAKKE *

Log in med din Linkedin profil og anmod om medlemsskab.

Alle accepterede klubmedlemmer vil modtage en gratis velkomstpakke*. Vi glæder os til at byde dig velkommen i klubben. * så længe lager haves.

Scan QR-koden eller gå til linkedin.com/groups/8589598

SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 6 2017: Deadline: 7. juni 2017 Udkommer: 24. juni 2017 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 7 2017: Deadline: 5. juli 2017 Udkommer: 29. juli 2017 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2017 AUGUST Sommerskole på IOOS i Aarhus 16 spændende kurser for hele tandplejeteamet – 10 helt nye..

Halv- og heldagskurser - foredrag og arbejdskurser.

Datoer:15., 16. og 17.8.2017 Arrangør: Institut for Odontologi og Oral sundhed, Aarhus Universitet Info: www.dent.au.dk (efter- og videreuddannelse) Skandinavisk Selskab for Protetik (SSPD) Årsmøde Dato: 17-19.8.2017 Sted: I Mærsk-bygningen ved Panum Instituttet, Blegdamsvej 3, København N I samarbejde med Dansk Selskab for Oral Implantologi (DSOI) og Selskab for Oral Rehabilitering (SOR) foredrag indenfor 3D, mucogingivale teknikker og Protetik.

Af internationale foredragsholdere Yderligere information: sspdcongress2017.com |

458 |

Tandpleje for 0-6 årige og nonoperativ behandling – klinik­ assistenter Er relevant for klinikassistenter, som varetager selvstændige patientopgaver med undersøgelse og behandling af småbørn. Fokus på kommunikation, sundhedsfremme og non-operativ behandling.

Indgår i Akademiuddannelsen i odontologisk praksis.

9 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder. Ansøgningsfrist 1. juni 2017 (hvis plads mulighed for senere tilmelding).

Studiestart august.

Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

SEPTEMBER Selskabet for Odontologisk Praktik holder efterårsmøde Dato: 1.-2.september 2017 På Hotel Munkebjerg ved Vejle Emne: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Janne Riis jr@janneriis.dk Kirurgi og implantologi – klinik­assistenter Praktisk modul, der ruster klinikassistenten til selvstændigt at varetage opgaver i forbindelser med oral kirurgi, fx planlægning af rationelle arbejdsgange, steril opdækning, patientinformation, kvalitetssikring af procedurer mm.

9 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder.

Ansøgningsfrist 1. juni 2017 (hvis plads mulighed for senere tilmelding).

Studiestart september 2017.

Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Ortodonti – klinikassistenter Et must for klinikassistenter på OR-klinikker. Giver et godt teoretisk og praktisk fundament til at opnå større ansvar og selvstændighed i løsningen af arbejdsopgaverne på en ortoklinik.

Indgår i Videreuddannelsen i odontologisk praksis.

9 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder.

Studiestart september.

Ansøgningsfrist 1. juni 2017 (hvis plads mulighed for senere tilmelding).

Studiestart september 2017.

Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: IOOS Aarhus Oral diagnostik og prognose­ vurdering – tandplejere På modulet Oral diagnostik og prognosevurdering er der fokus på behandlingsplanlægning og prognosevurdering af komplekse patienttilfælde.

Bredt modul, hvor tandplejeren bliver opdateret i cariologi, parodontologi, klinisk oral fysiologi, slimhindelidelser, risikopatienter mm. på samme niveau som professionsbachelor i tandpleje. Indgår i diplomuddannelsen i oral helse.

9 undervisningsdage over 3 måneder.

Studiestart september 2017.

Ansøgningsfrist 1. juni 2017 (hvis plads mulighed for senere tilmelding).

Studiestart september 2017.

Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Pædodonti – tandplejere Modulet har fokus på anerkendende kommunikation, okklusionsudvikling, cariologi, risikovurdering, tværfagligt samarbejde og behandlingsplanlægning.

Indgår i Diplomuddannelsen i oral helse.

Nyt forløb over 3 måneder med færre undervisningsdage og e-læring. Studiestart oktober.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Kalender | SERVICE

Ansøgningsfrist 1. juni 2017 (hvis plads mulighed for senere tilmelding).

Studiestart september 2017.

Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet Ortodonti I – tandplejere På modulet Ortodonti I er der fokus vækst og udvikling, alle faser i behandlingsplanlægningen, kommunikation og motivationspsykologi, lovgrundlaget og opgavefordelingen mellem tandplejer og specialtandlæge.

Indgår i diplomuddannelsen i oral helse.

8 undervisningsdage over 3 måneder.

Ansøgningsfrist 1. juni 2017 (hvis plads mulighed for senere tilmelding).

Studiestart september 2017.

Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

OKTOBER Kommunikation i tandplejen – klinikassistenter Bredt modul, relevant for klinikassistenter, som arbejder med administrative opgaver og/eller patientbehandling.

Gode værktøjer til professionel kommunikation på tandklinikken.

Indgår i Akademieuddannelsen i odontologisk praksis.

8 undervisningsdage på skolen og opgaver hjemme på klinikken i et forløb over ca.3 måneder.

Ansøgningsfrist 1. juni 2017 (hvis plads mulighed for senere tilmelding).

Studiestart oktober 2017.

Yderligere info: www.dent.au.dk (efterog videreuddannelse) Sted: Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

KURSER UDBUDT AF KOMMERCIELT

2017 JUNI Oral Reconstruction Symposium – Danmark 2-dages symposium med fokus på kirurgi og implantologi.

10 top foredragsholdere Datoer: 30.6.- 1.7.2017 Sted: Hotel D’Angleterre, København Arrangør: EltiDent ApS Info: www.eltident.com/events

Hejco har et bredt udvalg af arbejdstøj.

Shop på www.hejco.com

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

|

459 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 37,25 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. : Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav om dokumenteret efteruddannelse

ADIPOSITAS Tandklinikken Ravn Behandling af overvægtige ­patienter op til 350 kg.

Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen

|

460 |

Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Hausergaarden Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk Bidfunktion * Smerter Implantologi * Komplikationer Kirurgi * Knogle-opbygning Endodonti * Protetik Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

LiteWire.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Kenneth Jordy Ib Sewerin

Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Ortodonti Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler Lene Hansen

Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk

Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling Inden for følgende fagområder: Endodonti Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 66 65 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

Sjælland

Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet

Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 Tandlæge Mads Bundgaard Amager Tandplejecenter Tårnby Torv 9, 2770 Kastrup Tlf. 32 50 46 50 amagertand@gmail.com www.amagertandplejecenter.dk Atypiske ansigtssmerter og TMD behandling.

BØRNETANDPLEJE BIDFUNKTION Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid­ rehabilitering

Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Aarhus Tandlægeskole CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på www.au.dk/tls/for-tandlaeger

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), ­oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Panorama, CBCT (3D) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont.

Søren Schou, dr.odont.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk pecialtandklinikken S Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen.

Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

HJEMMEBEHANDLING HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl.

Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

Brædstrup Implantat C ­ enter

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk øjfyns Tandplejecenter H Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl.

Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

IR. v/spec.tdl. John Jensen K KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik.

Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Ulrik Holm-Christoffersen Implantater, knogleopbygning.

Straumann, Nobel, Ankylos, Dio, Astra.

Panorama, CBCT. Narkose Sønder Allé 5, Aarhus C, Tlf. 86 13 26 36 aarhusimplantater@gmail.com

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbekirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel Specialtandlæge, dr.odont.

København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

|

461 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), ­oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ole Schwartz, ph.d. og Thomas Kofod, ph.d.

Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

KIRURGI Fyn Klinik for Kæbekirurgi Torben Thygesen, ­Kæbekirurg, PhD. Knogleopbygning/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15, 5000 Odense C. Tlf.50 65 62 66 Mail:tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl.

Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

|

462 |

Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 E-mail: leif@tdlfagernaes.dk www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Nørgaard Mobil Kæbekirurgi Lena Nørgaard, Spec. tdl. i tand-, mund- og kæbekirurgi.

Oral kirurgi og Implantat­ behandling.

Erfaring i operationer på børn. www.mobilkaebe.dk E-mail: lena@mobilkaebe.dk Tlf. 21 62 32 94 Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Oral kirurgi og implantater Søren Schou, dr.odont.

Hanne Hintze, dr.odont.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk Ulrik Holm-Christoffersen Kirurgi, implantater.

Mulighed for narkose.

Sønder Allé 5, Aarhus C Tlf. 86 13 26 36 aarhusimplantater@gmail.com

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v.

(Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99, 1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Niels Ulrich Hermund, ph.d., kæbekirurg Søren A. C. Krarup, kæbe­ kirurg Jytte Buhl, kæbekirurg Esben Aagaard, kæbekirurg Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K T: 33 12 24 04 W: kkh8.dk Rodresektioner Cyster og tumorer Slimhindeforandringer Fjernelse af tænder Knoglerekonstruktion Implantater Nervelateralisering Generel anæstesi Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Fyn

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Middelfart klinikken Tlf.: 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

Natashia IngemarssonMatzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel Specialtandlæge, dr.odont.

København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00

NARKOSE

Jylland Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

ouise Kold & L Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19

ORTODONTI Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland

ODONTOFOBI Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORAL HISTOPATOLOGI Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3 C 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Lemor Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 98 13 48 70 Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specialtandlaeger.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti

|

463 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www.borchorsttandregulering. dk/rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d.

Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1.

1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk

|

464 |

Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1.

1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Specialtandlæger i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Helen Torkashvand Specialtandlæger i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk

PARODONTALBEHANDLING Fyn Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Jylland Bjarne Klausen, ph.d., dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk Rikke Wedell Nielsen Tandlægerne Løgstør Bredgade 1 9670 Løgstør Telefon: 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk Marianne Hoffmeyer M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d.

Tanja S. Borch, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Steen Jørgen Skov, ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Kirsten Alberg CentrumKlinikken Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf.: 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk Peter Røgind Frederiksborggade 4, 1360 københavn k, 33 13 10 01 roegind@roegind.dk Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

PROTETIK Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik

Jylland Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

tandlaegerne@dronningens­tvaergade41.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Sjælland Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com Kenneth Jordy Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1.

3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Sune Demant Pedersen c/o Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk Kasper Holm-Busk Klinik: Birgitte Emborg Hersegade 7E 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: info@emborg.nu www.emborg.nu Vitus Jakobsen Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Søren Grønlund dinTANDLÆGE Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Mads Juul Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk

Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Ortograd og kirurgisk endodonti

Sune Demant Pedersen Amager Tandklinik Amagerbrogade 175, 1. sal 2300 København S Tlf: 32 55 13 00 www.amagertandklinik.dk mail@amagertandklinik.dk

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Hausergaarden Æstetik * eget dental lab.

Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

|

465 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlæge-

have en ansættelseskontrakt, der

foreningens standardkontrakter,

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

bliver lovens betingelser opfyldt.

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

Kontakt altid Tandlægeforeningen,

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

Offentligt ansatte tandlægers

Læs mere om ansættelseskontrak-

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

ansættelseskontrakt skal henvise

ter på Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 6 2017: 7/6

til den relevante overenskomst,

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 24/6

mens lønnen som regel vil fremgå

vision ydes ikke for annoncer indrykket

TB 7 2017: 5/7

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

gennem bureau.

Udkommer: 29/7

indgås af Tandlægeforeningen

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

inden du skriver kontrakten under.

efter aftale med dig.

STILLINGER TILBYDES Privat ansættelse

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at indrykke en annonce på dentaljob.dk

ERFAREN TANDLÆGE SØGES Da vores iranske tandlæge har valgt at rejse efter sin kærlighed, søger vi en erfaren afløser til august.

Vi behandler både børn og voksne.

Stillingen er fuldtids med henblik på overtagelse.

Med venlig hilsen Eva Alsbjerg, Tandlæge Søndergade 26, 7741 Frøstrup Tlf. 97 99 16 30, Mobil 20341630

|

466 |

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Stillinger | SERVICE

STILLINGER TILBYDES Offentlig ansættelse

OUH er en stor og attraktiv arbejdsplads. Næsten 10.000 medarbejdere behandler patienter fra hele Danmark for sjældne og komplicerede sygdomme og for mere almindelige lidelser.

Kvalitet og service over for patienterne, forskning og uddannelse samt udvikling af medarbejderne er kerneopgaver for de to sygehuse.

Specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi til Kæbekirurgisk Afdeling, Afdeling K En stilling som Specialtandlæge i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi er til besættelse pr. 1. september 2017 eller efter nærmere aftale.

Vi tilbyder dig en spændende stilling i vores moderne kæbekirurgiske afdeling. Vi arbejder på et af Danmarks største universitetshospitaler, OUH, under et mantra om patienten som vores første prioritet. Kæbekirurgisk Afdeling K er en travl og dynamisk enhed med fokus på kvalitet i behandlingen, nytænkning og faglig udvikling og konsolidering. Vi prioriterer klinisk forskning højt og har PhD studerende og flere på vej. Afdelingen er i front på en lang række områder, herunder Virtuel planlægning af ortognatkirurgi, VSP rekonstruktiv kirurgi, Kæbeledsalloplastikker og slimhindelidelser og varetager højt specialiseret behandling på flere af disse områder. Vi har en positiv omgangstone med plads til både alvor og godt humør.

Dine opgaver vil tage udgangspunkt i en varierende hverdag med en naturlig blanding af opgaver indenfor kæbekirurgisk behandling, herunder ortognatkirurgi, behandling af ansigtstraumer som en del af traumemodtagelse på level 1, ambulatoriearbejde, mindre administrative opgaver. Personlige ønsker om systematisk forskningsaktivitet kan evt. prioriteres.

Vi leder efter en kandidat med en baggrund som specialist i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, enkelt eller dobbeltuddannet. Du er grundig, beslutsom og

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

ikke bange for at tage aktivt del i håndtering og løsning af dagens udfordringer. Du har en veludviklet faglig samvittighed og lidt eller nogen forskningserfaring. Du er interesseret i videnskabelig udvikling og faglig evidens som baggrund for de behandlinger, du foretager. En god portion humor og en respektfyldt omgangstone er naturligt for dig.

Stillingen er på 30 timer (4 dage pr. uge) med mulighed for opnormering på sigt. Stillingen er ikke vagtbærende.

Hvis du kan identificere dig med ovenstående og har interesse i at blive en del af et progressivt team og ønsker at vide mere, kontakt da venligst Ledende Overtandlæge Torben Thygesen på +45 65 41 3477/3475 eller på mail: torben.thygesen@rsyd.dk Ansøgningsfrist: søndag den 18.6.2017.

Samtaler afholdes den 27.6.2017 fra Kl. 14.00 Ansøgning sendes til: Odense Universitetshospital Kæbekirurgisk Afdeling K Att. Ledende overtandlæge Torben Thygesen Kløvervænget 47 Indgang 44-46, Kælderen 5000 Odense C

|

467 |

SERVICE | Stillinger

OUH er en stor og attraktiv arbejdsplads. Næsten 10.000 medarbejdere behandler patienter fra hele Danmark for sjældne og komplicerede sygdomme og for mere almindelige lidelser.

Kvalitet og service over for patienterne, forskning og uddannelse samt udvikling af medarbejderne er kerneopgaver for de to sygehuse.

Overtandlæge i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, ved Kæbekirurgisk Afdeling K, Odense Universitetshospital To stillinger som Overtandlæge i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi er til besættelse pr.1. august 2017 eller efter aftale, dog senest 1. oktober 2017.

Vi tilbyder dig en spændende stilling i en moderne kæbekirurgisk afdeling på Danmarks største Universitetshospital. Kæbekirurgisk afdeling K er en travl og dynamisk enhed med fokus på patienten først og dermed højeste kvalitet i behandlingen, nytænkning, faglig udvikling og konsolidering. Vi prioriterer klinisk forskning højt og har Ph.d. studerende i gang og flere på vej. Afdelingen er i front på en lang række områder, herunder anvendelsen af virtuel planlægning, Navigationsvejledt kirurgi, VSP-baseret rekonstruktiv kirurgi efter cancer og traumer, kæbeledsalloplastikker, slimhindelidelser og varetager højt specialiseret behandling på flere af disse områder. Vi har en positiv omgangstone med plads til både alvor og godt humør.

Du evner at bidrage positivt til håndtering og løsning af hverdagens udfordringer. Lysten til at varetage administrative opgaver skal være veludviklet.

Du er arbejdsom, idérig og ser muligheder frem for begrænsninger, og ledererfaring er ønskelig.

Din faglige baggrund er bred, og du besidder en veludviklet faglig samvittighed og gerne erfaring fra tilsvarende stillinger. Forskningserfaring er ligeledes en fordel, da afdelingen har stor fokus på udvikling af forskningsområdet. En god portion humor og en respektfyldt omgangstone er naturligt for dig.

Dine opgaver vil tage udgangspunkt i en varierende hverdag med en bred variation af opgaver indenfor kæbekirurgien. Administrativt arbejde indenfor f.eks. operationsbookning, logistik vedr. GA/LA-operationer, DRG kodning m.m . uddannelsesansvar, arbejdsplanlægning etc. er en naturlig del af opgaveporteføljen for begge overtandlæger. Derudover vil kirurgisk fokus være på ortognatkirurgi, både visitation og kirurgisk behandling, traumer på level 1, samt arbejde i ambulatoriet. Alt efter kvalifikationer, indgår du i vagt på bagvagtsniveau.

Hvis du kan identificere dig med ovenstående og har lyst til at være med til at tegne fremtidens afdeling K og ønsker at vide mere, kontakt da venligst Ledende Overtandlæge Torben Thygesen på +45 65 41 3477/3475 eller på mail: torben.thygesen@rsyd.dk

Vi leder efter en kandidat med en baggrund som specialist i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, enkelt eller dobbeltuddannet. Du formår at træde i karakter og tage et ansvar for at få hverdagen til at fungere.

|

468 |

Stillingen er på 37 timer/uge. Stillingen er vagtbærende i forhold til kvalifikationer, og der er mulighed for afspadsering af rådighed.

Ansøgningsfrist: Søndag den 18. juni 2017 kl. 12.00.

Samtaler afholdes tirsdag den 27. juni 2017 fra kl. 12.00 Forud for samtalerne vil der blive lavet en personprofil af ansøgerne.

Ansøgning sendes til: Odense Universitetshospital Kæbekirurgisk Afdeling K Att. Ledende overtandlæge Torben Thygesen Kløvervænget 47 Indgang 44-46, Kælderen 5000 Odense C

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Stillinger | SERVICE

SPECIALTANDLÆGE I ORTODONTI SØGES TIL SPÆNDENDE STILLING I VARDE

Vores højt værdsatte specialtandlæge i ortodonti har valgt at gå på pension. Vi søger derfor en ny specialtandlæge pr. 1. september 2017.

Tiltrædelse: den 1. september 2017 eller efter aftale og løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Der bor ca. 11.000 børn og unge i kommunen, og heraf går knap 10.000 børn og unge til forebyggelse, undersøgelse og behandling på centralklinikken, hvor tandreguleringsafdelingen også ligger. Dette giver en helt enestående mulighed for faglig sparring mellem alle dele af den kommunale tandpleje, og vi har stor tradition for et tæt samarbejde mellem tandreguleringsafdelingen, forebyggelsen og cariesafdelingen. Tandlægerne og tandplejerne varetager en del af behandlingen med aftageligt apparatur, og det er højt kvalificerede tandlæger, der varetager det kirurgiske arbejde på klinikken – ofte i samarbejde med specialtandlægen.

Ansøgningsfrist: Torsdag den 15. juni 2017 kl.

10.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 26.

Vi har ingen venteliste til tandregulering. Mange patienter er behandlet med interceptiv behandling, der enten kan stå alene eller følges op i de næste år med mindre og korte behandlinger med fast apparatur.

Vi kræver høj faglig kvalitet af alle medarbejdere i Tandplejen og lægger vægt på, at alle arbejder mod Tandplejens vision, Sunde tænder – et fælles ansvar, hvor faglighed, forebyggelse og inddragelse har høj prioritet.

Ansøgning og relevante papirer sendes elektronisk.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til vores nuværende specialtandlæge Ole Malmskov på telefon 79 94 86 00 / mail: olma@varde.dk eller til chef for Børn, Trivsel og Sundhed, overtandlæge Berit Østergaard Nielsen, på telefon 24 47 66 78 / mail til beon@varde.dk Ved ansættelser kræves børneattest for ansatte, der skal arbejde med børn under 15 år.

Attesten skal ikke sendes med ansøgningen.

I Varde Kommune findes alt fra købstadsbyen Varde over industri til landbrug. Kommunen har mange strenge at spille på, f.eks. de naturskønne områder ved Blåvand, Vejers og Henne Strand.

Besøg også gerne kommunens hjemmeside på www.vardekommune.dk og Tandplejens hjemmeside på www.tandplejen.vardekommune.dk Søg stillingen

Specialtandlægen arbejder udelukkende på centralklinikken i Varde by og er teamleder for tandreguleringsafdelingen.

En lille præsentation af klinikken kan ses på www.youtube.com/watch?v=HXGGD-AFfBM Arbejdstid: 35 timer om ugen i 41 uger om året.

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

|

469 |

SERVICE | Stillinger

QUICKANNONCER Gå ind på Dentaljob.dk og se alle aktive jobopslag

Dygtig tandplejer søges til klinik i Nordsjælland Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8745

Erfaren og kvalitetsbevidst tandplejer til tandklinik på Amager Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8852

Ambitiøs tandlæge med erfaring søges til klinik i Taastrup

Tandlæger til Roskilde kommunale Tandpleje

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8841

Quick nr. 8854

Herning Kommunale Tandpleje søger en tandlæge på fuldtid

Klinik i hjertet af Hellerup søger en tandlæge, 2-3 dage om ugen

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8843

Tandplejer søges til klinik i Horsens Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8844

Tandlæge barselsvikar til Tandplejen i Gentofte Kommune Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8846

Klinikassistent søges til Strandvejens Tandklinik Taastrup Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8847

SE HER klinikassistent/elev søges Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8850

Quick nr. 8855

Dygtig overtandlæge til den Kommunale Tandpleje i Lejre - genopslag Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8856

Tandlæge søges til barselsvikariat i Herlev med mulighed for fast ansættelse Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8857

Tandlæge søges til spændende job i en af landets største kommunale tandplejer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8860

3Shape søger Training & Application Specialist for Orthodontic Solutions Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8861

Tandlæge til Tandplejen Sønderborg kommune Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8851

Specialtandlæge i ortodonti søges til spændende stilling i Varde Kommune Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

|

470 |

Quick nr. 8862

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Stillinger | SERVICE

Tandplejer søges til klinik på Midtfyn Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8863

Klinik i Ringsted søger erfaren tandlæge 30-37 timer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8877

Gode ansættelse- og efteruddannelsesvilkår 2.000 pt søger tandlæge i Nordjylland

Tandplejer søges til klinik i Lyngby

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8865

Quick nr. 8879

Odense Kommune søger Tandlæge/leder til nyetableret Voksentandpleje

Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi i Åbyhøj søger klinikassistent 37 timer ugentligt

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8866

Quick nr. 8880

Ledende overtandlæge til Slagelses Kommunale Tandpleje "

Klinik i Taastrup søger ambitiøs og selvstændig tandplejer til barselsvikariat på deltid

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8867

Quick nr. 8881

Tandlæge søges til ønskejob - Københavns centrum

Klinik i Kolding søger klinikassistent til barselsvikariat

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8871

Overtandlæge i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, ved Kæbekirurgisk Afdeling K, Odense Universitetshospital Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8882

Klinikassistent søges til Hornbæk/Gilleleje Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8888

Quick nr. 8872 Klinikassistent søges til klinik i Odense Centrum

Specialtandlæge i tand- mund- og kæbekirurgi til Kæbekirurgisk Afdeling, Afdeling K, Odense Universitetshospital Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8873

Klinikassistent søges til klinik i Hundige Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8889

Erfaren tandlæge til vikariat NV-Tand/Brønshøj Tandpleje Center Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 8900

Quick nr. 8874

|

471 |

Vask kliniktøj med ASKO

Alle ASKOs professionelle vaskemaskiner kan opfylde SSI’s desinfiktionskrav som beskrevet i Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR): 1. Minimum 60°C i 60 min. såfremt skyllevandet ikke genbruges eller 2. Minimum 80°C i mindst 10 min.

Vaskemaskiner fra ASKO har Quattro™-konstruktion, som består af fire kraftige støddæmpere, der er solidt forankret i en bundplade af stål, understøtter vasketromlen og giver en stabil vask og centrifugering med et minimum af støj og vibrationer. I kombination med ASKOs professionelle tørretumbler, som har tromle i højkvalitets rustfrit stål, opnås en effektiv og skånskom behandling af kliniktøj.

Kan købes hos Dentalkompagniet.dk og udvalgte hvidevarebutikker i hele landet.

Se mere på ASKO.dk/professional

Køb og salg | SERVICE

KØB OG SALG

Kurser året om för hela yrkeslivet andvården.

www.tandlakarforbundet.se

Välkommen till höstkurserna!

Tandlaegebladetapril 2017.indd 1

2017-04-06 12:30:44

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

|

473 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Michael Jessen hos DG Media på

Advokater • Banker • Dental­

michael.j@dgmedia.dk og

laboratorier • Hygiejne •

tlf. 33 70 76 45

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Farvetillæg + 10%.

sorer • Rengøring • Revision •

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

Service & reparation • Tandpleje-

Der faktureres for et halv år ad gan-

midler • Vikarservice • Øvrige

gen den 1. juni og den 1. december.

DENTALLABORATORIER Midtjylland Fugl Speciallaboratorium ApS Støbte stel Mejsevej 3 Lichtenbergsgade 1 8700 Horsens Tlf. 75 40 62 15 88 80 30 41

Fugl

Nordjylland Aalborg Dentallaboratorium ApS Vesterbro 72, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 53 88

Sjælland Roskilde ­Orto-Teknik Aps Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde

ADVOKATER AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

Tlf. 46 32 09 69, Fax 46 32 09 89 Lou Advokatfirma

Storkøbenhavn

www.rot.dk, info@rot.dk

att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 70 300 500 cj@louadvokatfirma.dk

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

Mette Neve PARTNER, ADVOKAT

M: + 45 50 74 41 73 neve@clemenslaw.dk www.clemenslaw.dk

FASTPROTEKTIK • IMPLANTAT LØSNINGER • TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk

HYGIEJNE Safe Sterilization ApS Advokat Martin Hector Erhvervsret, virksomhedsoverdragelse, herunder praksisoverdragelser, generel selskabsret og ejendomshandler.

Indiavej 1, 2100 København Ø, tlf. 33155050, e-mail mh@hps-law.dk, www.hps-law.dk

Strandagervej 27, 4040 Jyllinge Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

TANDLÆGERNES ADVOKAT WWW.TANDLÆGERNESADVOKAT.DK V. PETER BJERRE BØYSTRUP DALGAS AVENUE 42 8000 AARHUS C

Dentalopvaskemaskiner

T: 50702707 E: pbb@rodstenen.dk CVR-nr. 10648432

KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR

al Perfectio git n Di

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@rectus.dk www.rectus.dk

|

474 |

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

Leverandørhenvisninger | SERVICE

REVISION – ADMINISTRATION

TANDPLEJEMIDLER

Revision.

Skat.

Rådgivning.

Revision.

Skat.

Rådgivning.

www.pwc.dk/tandlaege

www.pwc.dk/tandlaege

Revisionscentret

Et stærkt alternativ!

for læger og tandlæger

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

VIKARSERVICE +DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE • Erfarne klinikassistenter og tandplejere • TryB4Hire • Rekruttering • Dækker hele Danmark Kontakt os på 70 20 40 24 info@denlilletandfe.dk

Klinikformidling

Læs mere på: denlilletandfe.dk

· Klinikdrift - fokus på optimering · Salg af klinik - individuel rådgivning · Køberrådgivning - fra tanke til køb · Livslang sparring · Besøg os på www.klinikformidling.deloitte.dk

Vikarbureauet for klinikassistenter

Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark.

• Landsdækkende Vikarservice

Per Freitag - +45 30 93 47 51 - pfreitag@deloitte.dk

SERVICE & REPARATION GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Eurocard Tandlæge ann.

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

– Dansk Tandprofylakse Staktoften 8, 1.

dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

TANDLÆGEBLADET 2017 | 121 | NR. 5

• Lidt billigere • Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60 www.vikartoteket.dk

ØVRIGE

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL røtkerid .mdA

2950 Vedbæk

E-mail:

07/0

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB

TePe

Tlf. 33 24 34 13

• Nu også for Tandplejere

Eurocard, Park Holst Allé 292 Vej 5, Eurocard, H.J. 2605 Brøndby,www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer. |

475 |

SAMFUND NY START & ARBEJDSLIV

” Lederrollen giver mig en masse energi HADRIAN POP / 44 ÅR Fra klinikleder i den kommunale tandpleje i Aalborg til overtandlæge i Jammerbugt kommunale tandpleje

Hvorfor har du valgt at sige ja til jobbet som over­tandlæge i Jammerbugt Kommune?

– Jeg har oplevet, at lederrollen giver mig en masse energi. Man får lov til at sætte processer i gang, der hvor man ser et potentiale, der er til gavn for brugerne af tandplejen. Og jeg synes, det er spændende, at tingene skal ses i et større samfundsmæssigt perspektiv med et mere tværfagligt samarbejde på kryds og tværs af Jammerbugt Kommune.

» Hver dag får man oplevelser, der giver stof til eftertanke

Hvad ser du som din vigtigste arbejdsopgave som overtandlæge?

– Vi skal se på patienterne, på børnene og på forældrene, og sammen finde ud af, hvordan hvert tandlægebesøg kan blive en succes. Forældrene skal blive til ressourcestærke samarbejdspartnere. Inddragelse er blevet en nødvendighed, og det er altafgørende, at vi er i stand til at møde forældrene, hvor de er. Vi skal lytte til dem, se på deres ressourcer og sammen udarbejde en plan for, hvordan de efterfølgende kan håndtere deres børns tandpleje derhjemme. Og vi skal have fokus på, at alle skal føle sig trygge i stolen. Det handler altid om patienterne.

Kommer til at savne patientkontakten?

– Jeg har altid arbejdet meget ved stolen, og jeg vil som udgangspunkt fortsætte i det omfang, som den nye rolle tillader. Men det er klart, at patientkontakten bliver mindre, men jeg tænker, at jeg forhåbentlig kan gøre en forskel for brugerne, blot på en anden måde.

| 476 |

TANDLÆGEBLADET 2017 2017 | 121 | 121 NR. |2NR. 5 TANDLÆGEBLADET

FOTO: CATHRINE ERTMANN

CV: 1998: Uddannet tandlæge i Rumænien 2002: Brovst Kommunale Tandpleje og Hjørring Kommunale Tandpleje 2003-06: Tandlæge i Brønderslev Kommunale Tandpleje 2006-17: Klinikleder i Aalborg Kommunes Tandpleje 2013-17: Ansat tandlæge, en dag om ugen, Tandklinikken Løkken 2017: Overtandlæge i Jammerbugt Kommunale Tandpleje

TEKST: SOFIE KATRINE JOHANSEN

Du har aldrig overvejet et skift til det private?

– Jeg har faktisk været deltidsansat i privat praksis de seneste fire år, men tiden var inde til at vælge vejen videre. Den kommunale tandpleje er en rigtig spændende arbejdsplads med gode muligheder for at give børn og unge et solidt fundament for deres fremtidige forhold til tandplejen. Hver dag får man oplevelser, der giver stof til eftertanke.

Det kan være en banal ting som at spørge børn efter en behandling, hvordan de selv har oplevet det. Vi bruger en VAS-skala, der består af smileyer. Og det er ikke altid, at de peger på den, du havde forventet.

Det kan være en lille ting, der har gjort, at vi ikke er kommet helt i mål, som fx at boremaskinen larmer, eller at bedøvelsen har strammet.

Ny friske farver.

Samme børste.

TePe Interdentalbørste.

Opdaterede farver.

Udviklet i samarbejde med dentalexpertise for en sundere hverdag.

www.tand-profylakse.dk

AD170017DK_ad_new_idb_165x111mm.indd 1

2017-05-08 11:19:40

info@sundentallabs.se

+46 8 457 81 90

Usynlig uden Monomer Fleksibel

DU KAN SENDE DIN ORDRE FRA DIN DIGITALE SCANNER. RING TIL OS FOR MERE INFORMATION

uden støbt stel

Ceram

T R A N S L U C E N T

Z I R K O N I U M

Multi-lag

fuldanatomisk

Zirkonium

Posterior Zirkonium

Sunflex Flexural strength 1200 MPa 1–3 Posterior units

* 9 179 se

el prote

fleksib

Vores pris

799

99

d 10 en tan

/krone

Fås i fire farver

Sunflex® med støbt stel

1 999 *Modeller og tænder inkluderet i prisen.

SIKKERHED Sun Dental labs er certificeret med ISO 13485. Vi har sporbarhed og garanti.

De materialer vi bruger er CE-mærkede.

Sun Dental laboratories AB Varuvägen 9 (Älvsjö) Box 42014 SE-126 12 Stockholm, Sweden sundentallabs.se

AD170017DK

Vi præsenterer TePe Interdentalbørster i nye opfriskede farver. Findes i 9 størrelser, hvoraf de 4 mindste har en patenteret flexibel tip, som giver længere holdbarhed og bedst mulig tilgængelighed i alle approximalrum.

OPLEV NÆSTE GENERATION

AF 3D RØNTGEN! 120kV

Knivskarpe billeder – hver gang!

Dækker alle dine behov Planmeca Viso dækker alle dine behov for røntgenoptagelser. Du får 3D optagelser lige fra Ø3 x 3 cm til Ø30 x 30 cm.

Planmeca Viso dækker hele det maxillofaciale område i én optagelse uden sammensætning af billeder. 2D optagelser er også muligt.

TM

TM

Bedre 3D behandlingsplaner Tag skarpe og detaljerede fotos fra fire kameraer indbygget i sensoren. Kombinér dine foto med modelscans af patienten og få en langt bedre 3D behandlingsplan.

Skarpe billeder med høj kontrast Når du har udfordrende cases, sikrer Planmeca Visos 120kV røntgenhoved dig en optimeret billedkvalitet med reduktion af artefakter og høj kontrast.

TM

Undgå uskarpe billeder Med Planmeca Visos software CALM, får du skarpe billeder hver gang – også selv på patienter, der bare ikke kan stå stille!

TM

Ring til os på 43 66 44 24, hvis du har brug for hjælp eller har spørgsmål til noget af dit udstyr.