Tandlægebladet 7 - 2016

NR. 7 // JULI 2016

ÅRGANG 120

TANDLÆGEFORENINGENS DANISH DENTAL MEDLEMSBLAD JOURNAL

Tandlægers retssikkerhed under pres

VÆR FORBEREDT Flere tandklinikker får tilsyn

Parodontal diagnostik Planocellulære karcinomer Burkitts lymfom

Nordenta App

Prøv Nordentas nye App - så bliver det ikke nemmere

Du kan hurtigt og nemt bestille og søge information om varer hos Nordenta og al dente via vores nye App – Nordenta App - og som noget helt nyt, kan du også bestille kurser via App’en.

Men den nye Nordenta App får du mulighed for, at: • orientere dig om alle forretningsområder i Nordenta og al dente • søge på ALT - både varenumre og fritekst • købe forbrugsvarer og småudstyr – samt kurser • scanne QR-koder, for nem varebestilling • få adgang til al kundehistorik under ”Mine sider” (Min konto, Mine køb, Mine restordrer, Mine fakturaer og Mine dokumenter) • få adgang til ”Mit katalog” med mulighed for at lægge direkte i kurv derfra

Scan koden og hent Nordenta App i AppStore.

Har du spørgsmål til at hente eller bruge App’en er du velkommen til at ringe til kundeservice på 87 68 16 11.

Nordenta A/S

Nydamsvej 8, 8362 Hørning · Naverland 11, 2600 Glostrup

Tlf. 87 68 16 11 · www.nordenta.dk

INDHOLD

INDHOLD

TANDLÆGEBLADET nr. 7/juli 2016

KORT & GODT 592 L eder Heksejagt på tandlæger 594 Flere

tandklinikker får tilsyn 595 Kort nyt

VIDENSKAB & KLINIK 602 López

R, Kaarup-Christensen M, Bælum V Parodontal diagnostik efter den nye overenskomst 610 Selvtest 612 Nørgaard

L, Kier-Swiatecka E, Oliver A, Ingerslev J, Hansen KU, Thorn JJ Det kliniske spektrum ved orale planocellulære karcinomer

Tandlægeoverenskomsten

Klinisk fæste­tabs­måling er en markant forbedring af den parodontale diagnostik Læs mere på side 602 >>>

620 Paaske

N, Helgestad J, Asschenfeldt PB, Jensen T Burkitts lymfom 628 Dansk forskning internationalt

SAMFUND & ARBEJDSLIV 630 U hørt Hvor er tandlægers retssikkerhed?

636 Styrmand

for fusionen i Aarhus Tango-elsker og nu også institutleder

INDLÆG & DEBAT 640 Læserbidrag: Risikovurdering og den elektroniske patientjournal 643 Faglig kommentar: Er mundhulesygdomme en risikofaktor for cancer, hjerte-kar-sygdom og diabetes?

SERVICESIDER 646 Nyt om navne 650 Kalender med kurser 652 Kollegiale henvisninger 658 Stillingsannoncer

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

|

589 |

”

Det føles dybt uretfærdigt, at man bare må ­lægge sig fladt ned, selv om man er uenig i styrelsens afgørelse

MEST LÆSTE PÅ TDLNET.DK Risikobaseret tilsyn endeligt vedtaget af Folketinget Det var ingen overraskelse, men alligevel trak nyheden om, at Folketinget nu havde vedtaget stramningen af tilsynet med sundhedspersoner, rigtig mange klik i sidste måned. Hele 1.588 klikkede ind og læste nyheden. Læs mere på Tdlnet.dk, hvor du også kan (gen)se medlemsmødet fra København om det risikobaserede tilsyn.

TANDLÆGEFORENINGENS FORMAND FREDDIE SLOTH-LISBJERG OM TANDLÆGERS RETSSIKKERHED

Læs mere på side 630 >>>

om Tandlægebladet

590 |

Gitte Almer Nielsen (redigerende journalist) gan@tdl.dk Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. (faglig konsulent)

På Tandlaegebladet.dk kan du læse mere. Læs bl.a. bladets formål og mediainformation

Lise-Lotte Kirkevang Professor, ph.d.

Palle Holmstrup Professor, dr.odont.

PRODUKT- OG LEVERANDØRANNONCER DG Media Tlf. 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk www.dgmedia.dk STILLINGSANNONCER OG KOLLEGIALE HENV. Tina Andersen (marketingkoordinator) ta@tdl.dk SEKRETARIAT Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg lpe@tdl.dk Tandlægebladet Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11 – tb@tdl.dk www.tandlaegebladet.dk

ADRESSER Tandlægeforeningen Amaliegade 17 1256 København K Telefon 70 25 77 11 www.tandlaegeforeningen.dk info@tandlaegeforeningen.dk Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00 – 16.00 Fredag 9.00 – 15.30 Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt. Distribueret oplag pr. nummer: 6.138.

Medlem af Dansk Oplagskontrol.

Medlem af Danske Medier.

Gengivelse af artikler fra Tand­ lægebladet og www.tandlaegebladet.dk er kun tilladt efter aftale med redaktionen.

UDGIVER Tandlægeforeningen Design og grafisk produktion: vahle+nikolaisen Julie Asmussen Forside: Mikkel Henssel ISSN: 0039-9353

TR

|

Trine Ganer (administrerende redaktør) tg@tdl.dk

FAGREDAKTION Flemming Isidor Professor, dr.odont.

8

TANDLÆGEBLADETS VIDENSKABELIGE PANEL Lisa Bøge Christensen Lene Baad-Hansen Erik Dabelsteen Jon E. Dahl Ellen Frandsen Lau Dorte Haubek Poul Holm-Pedersen Palle Holmstrup Flemming Isidor Mats Jontell Lise-Lotte Kirkevang Björn Klinge Anne Marie Lynge Pedersen Jesper Reibel Søren Schou Svante Twetman Ann Wenzel

TANDLÆGEBLADETS REDAKTION Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør) nef@tdl.dk

YK

SA

61

MANUSKRIPTVEJLEDNING Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på ”Om Tandlægebladet” i menuen på forsiden og derefter på ”Manuskriptvejledninger”. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på ta@tdl.dk.

1 G N R . 54

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

-

KORT & GODT

ØJEBLIK Farvel og tak Når otteårige Blendi skal til tandlægen på Bavnehøj Skolen i Sydhavnen i København er det i selskab med Karius og Baktus. Men sådan er det på de færreste kommunale tandklinikker i dag. I de senere år har mange af landets kommunale klinikker besluttet at fjerne plakater og bøger med de to karakterer af pædagogiske grunde, fordi man i dag foretrækker at tage udgangspunkt i fakta, når børn skal undervises i god tandsundhed.

FOTO: THOMAS NIELSEN

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

|

591 |

LEDER

HEKSEJAGT PÅ TANDLÆGER Næsten 2.000 tandlæger har de seneste tre måneder deltaget i Tandlægeforeningens medlemsmøder om det kommende risikobaserede tilsyn med læger, tandlæger og andre autoriserede sundhedspersoner.

Jeg ser den store interesse for medlemsmøderne som et udtryk for to ting: Den ene er, at det ligger landets tandlæger utrolig meget på sinde at have styr på tingene og levere patientbehandling af høj kvalitet. Den anden er, at konsekvenserne af at blive idømt en sanktion af Styrelsen for Patientsikkerhed kan være meget voldsomme. For nogle går det så galt, at de må lukke klinikken. Andre bliver så hårdt ramt på deres selvværd, at de aldrig kommer over det.

For et par uger siden deltog jeg i en debat om det risikobaserede tilsyn på Folkemødet på Bornholm. Den røde tråd i mit indlæg var, at det skal være trygt at være patient i Danmark – men det skal også være trygt at være behandler.

Tilsynet med tandlæger er sådan skruet sammen, at det er så som så med trygheden for os som behandlere. Vi er helt og fuldt overladt til, hvad nogle få ansatte i Styrelsen for Patientsikkerhed mener om os.

Udførelsen af tilsynet og idømmelsen af en eventuel sanktion varetages af de samme få mennesker. Tænk, hvis vi efter en lovovertrædelse blev anholdt af to politibetjente, og de selvsamme to politibetjente besluttede, hvor længe vi skulle sidde i fængsel. En beslutning der i øvrigt ikke kunne ankes. Sådan er vores retsstilling som tandlæger.

Vi er dermed underlagt et system, som nok tager vare på patienternes sikkerhed, men som af mange tandlæger også opleves som en heksejagt på autoriserede sundhedspersoner.

Oven i det officielle sanktionssystem kommer så den fjerde statsmagt – nyheds­ medierne. Deres dom over tandlæger, der har pådraget sig en sanktion, er ubarmhjertig. Og artiklerne i BT, Ekstra Bladet og andre medier om tandlæger i gabestokken kan googles længe efter, at den officielle sanktion er ophørt. Et skærpet tilsyn kan dermed forfølge en tandlæge resten af livet.

Jeg er ikke ude på at holde hånden over tandlægestandens ganske få brodne kar. Jeg efterlyser blot den samme retssikkerhed, som er en selvfølge i andre sektorer.

”

Det skal være trygt at være patient i Danmark – men det skal også være trygt at være behandler

TTE K

ABRÉ

592 |

: LI Z E

|

FOTO

Freddie Sloth-Lisbjerg Formand for Tandlægeforeningen

Vi gør hverdagen lettere …

Årsrejseforsikring!

Dækker også erhvervsrejser

Vi kender tandlægernes behov

Vi støtter Tandsundhed uden Grænser

tryghedsordningerne.dk

KORT & GODT

FLERE TANDKLINIKKER FÅR TILSYN Når det nye risikobaserede tilsyn træder i kraft, vil flere tandlægeklinikker få tilsynsbesøg. I Tandlægeforeningen vurderer man, det vil sende flere tandlæger i gabestokken.

Gitte Almer Nielsen

Når det nye risikobaserede tilsyn træder i kraft, vil flere tandlæger vil komme under skærpet tilsyn, siger undertandklinikker få besøg af Styrelsen for Patientsikkerhed. direktør i Tandlægeforeningen Ole Marker.

Det siger Anette Lykke Petri, enhedschef for tilsynsområMen underdirektøren mener ikke, der er grund til at det i Styrelsen for Patientsikkerhed. frygte det nye risikobaserede tilsyn, fordi mange af de – I forhold til i dag vil et øget antal tandlæger få tiltemaer, der kommer i søgelyset, er nemme at få styr på. syn. Kriterierne for udvælgelse af klinikkerne er endnu – Mange af de sager, Tandlægeforeningen har været ikke fastlagt, men der vil blive lagt vidne til, har været sager, hvor tandvægt på en geografisk spredning, lægen bagefter har sagt, ”bare jeg siger hun. havde vidst det.” Det har ikke nødNår styrelsen kommer på besøg, vendigvis noget med at være en god vil de, ifølge Anette Lykke Petri, tage tandlæge, men noget med at have udgangspunkt i et tema, hvor der er styr på hygiejnen eller husket at få sundhedsfaglige og sundhedsjuridimeldt en VAT (virksomhedsansvarlig ske områder, der kan være forbundet tandlæge, red.) at gøre, fortæller Ole ANETTE LYKKE PETRI, med patientsikkerhedsmæssig usikMarker.

ENHEDSCHEF, STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED kerhed og/eller problemer. Men enHan opfordrer derfor medlemhedschefen vil ikke udelukke, at der merne til at orientere sig på Tdlnet. også vil blive kigget på andre ting, dk, hvor der er en tjekliste, som man når styrelsen er på besøg. kan bruge til at vurdere beredskabet på tandklinikken, – Vi vil primært koncentrere os om det pågældende samt en video fra medlemsmødet i København om det tema, men hvis vi under tilsynsbesøget bliver bekendt risikobaserede tilsyn. med forhold, hvor patientsikkerheden er truet, kan vi Loven vedrørende det risikobaserede tilsyn trådte i ikke lukke øjnene for det. Vi er forpligtet til at følge op kraft den 1. juli, men væsentlige dele træder dog først i på forhold, hvor patientsikkerheden er i fare, understrekraft ved årsskiftet til 2017. Det betyder, at det reelt er fra ger hun.

2017, at man vil opleve det nye tilsyn ude på klinikkerne.

» I forhold til i dag vil et øget antal tandlæger få tilsyn

Flere i gabestokken I Tandlægeforeningen vurderer man, at det nye risikobaserede tilsyn vil sende flere tandlæger i gabestokken.

– Når flere tandlæger får tilsynsbesøg, må man formode, at det alt andet lige også vil betyde, at flere

|

594 |

Læs mere om det nye risikobaserede tilsyn på side 630, hvor Tandlægeforeningen og en juridisk ekspert kritiserer tandlægers manglende retssikkerhed i tilsynssystemet.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

KORT & GODT

FLERE UDSATTE FÅR HJÆLP TIL REGNINGEN Langt flere patienter på kontanthjælp og uddannelseshjælp får hjælp til tandlægeregningen. Det viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, som Altinget.dk omtaler.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet er der i årets to første kvartaler er blevet anmeldt godt 20 % større udgifter til ordningen, og ministeriet skønner, med en vis usikkerhed dog, at forbruget i 2016 forventes at svare til bevillingen på 140 mio. kr.

I Socialrådgiverne er der glæde over, at puljen om lov om aktiv socialpolitik § 82 a nu ser ud til at blive brugt.

- Hvis pengene faktisk kommer folk til gode, der har brug for hjælp, kan det reelt skabe forandring i folks liv og være en god investering for samfundet samlet set, siger formand for Socialrådgiverne Majbrit Berlau til Altinget.dk.

I 2013, hvor ændringen om lov om aktiv socialpolitik § 82 a blev gennemført, blev ca. 30 % af puljen brugt.

Selv om bevillingen lyder på 140 mio. kr., er der tale om en ordning, hvor udgifterne kan afvige fra bevillingen, fordi der er tale om en lovbunden udgift, hvor alle, der opfylder kriterierne for tilskuddet, har et retskrav på det.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

TANDLÆGEFORENINGENS FORMAND FREDDIE SLOTH-LISBJERG I ET DEBATINDLÆG PÅ ALTINGET.DK DEN 1. JUNI 2016

PENSIONEREDE TANDLÆGER Foto: Julie Asmussen

Foto: Thomas Nielsen

”

Vores frygt er, at økonomiske hensyn i relation til regionernes udgifter til patienternes tilskud kommer til at have en uhensigtsmæssig indvirkning på de kliniske retningslinjer inden for tandplejen

SØG PENGE TIL FRIVILLIGT ARBEJDE Et af VELUX FONDENs vigtigste formål er at opmuntre ældre mennesker til at gøre en aktiv indsats, efter de har sagt farvel til arbejdsmarkedet.

Derfor støtter fonden pensionisters frivillige arbejde og har mulighed for at give støtte til det, der er forudsætningen for den ældres frivillige indsats. Det kunne fx være tandlægeudstyr.

Fonden uddelte 400 bevillinger (15 mio. kr.) til aktive ældre i 2015 – og bestyrelsen har givet mulighed for endnu flere bevillinger i 2016. www

Læs mere om uddelingsområde og ansøgning på veluxfoundations.dk

|

595 |

KORT & GODT

FITNESSPRODUKTER SKADER TÆNDERNE PAS PÅ DIT ENERGIBOOST pH 4,00 pH 3,46

James White Organic Ginger Zinger 70 ml

Jo lavere pH – jo mere surt!

pH 3,66

pH 3,80

PowerBar PowerGel Fruit Mango Passionfruit 41 g

Rynkeby Sport Power Boost Concentrated Beetroot 70 ml

pH 2,76

pH ca. 7,00 neutral

Nutramino Iso Tonic Sports Drink Blue Strawberry 500 ml

Maxim Instant Energy Gel Drink Citrus Flavour 60 ml

Postevand

pH 3,29

pH 3,11

pH 3,70

Enervit Enervitene Sport Cheerpack Lemon Flavour 60 ml

Arla Move Proteinvand pære-ingefærsmag 500 ml

High5 EnergyGel Summer Fruits 40 g

SYRE SKADER TÆNDERNE – også når du dyrker motion

PAS PÅ DIT ENERGIBOOST 50 g sukker

24 g sukker

Nutramino Protein XL Shake Strawberry 500 ml

PowerBar Energize Berry Flavour 55 g

24 g sukker Nutramino Fuel Energy Drink Raspberry 500 ml

23 g sukker

Nutramino Go Raw Bar Coconut 60 g

20 g sukker

24 g sukker

Maxim Instant Energy Gel Citrus Flavour 100 g

15 g sukker Beet It SPORT SHOT 70 ml

Enervit Pre Sport Orange 45 g

23 g sukker

High5 Energy Bar Berry Flavour 60 g Sukker dækker over den samlede mængde af sukkerarter i produktet – både naturligt forekommende sukker (fx frugtsukker) og tilsat sukker.

SUKKER SKADER TÆNDERNE – også når du dyrker motion

RKSO VÆR OPMÆ

Energigeler, proteinbarer, energidrikke og proteindrikke. Det vrimler med fitnessprodukter i fitnesscentre, supermarkeder og på diverse hjemmesider. Producenterne lover mere energi og bedre præstationer, men produkterne indeholder ofte store mængder af både naturligt og tilsat sukker, og nogle produkter har desuden en meget lav pH-værdi. Det afslører en ny undersøgelse, som Tandlægeforeningen har lavet med hjælp fra DTU Fødevareinstituttet, og som er omtalt i en række medier.

– Producenterne er eksperter i at få produkterne til at se sunde og indbydende ud, og så er de jo umiddelbart nemmere at gå til i forhold til frugt og grønsager, der skal skylles og skæres. Men vores undersøgelse viser, at man i mange tilfælde gambler med tandsundheden, når man indtager fx energidrikke og proteinbarer i forbindelse med træning, advarer Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg, som tilføjer, at mange af produkterne er helt unødvendige, medmindre man er eliteidrætsudøver.

Tandlægeforeningen har undersøgt sukkerindholdet i 40 forskellige fitness-produkter, og undersøgelsen viser bl.a., at en halv liter proteinshake indeholder 50 g sukker, hvilket er det samme som en halv liter cola, og at en energibar indeholder 23 g sukker.

På Tandlaegeforeningen.dk kan du se resultaterne af undersøgelsen, og det er også muligt at printe de to plakater, hvis du vil have dem op og hænge på klinikken.

M PÅ !

BRUG DIN KONTROLSTATISTIK RIGTIGT Procentuelle afvigelser på enkeltydelserne i din kontrolstatistik kan være meget misvisende.

Det er mere relevant at fokusere på antallet af ydelser end procentafvigelsen.

Man kan fx afvige med 0 % eller 100 % på enkeltydelser, selv om antallet af ydelser er næsten ens. www

Bliv meget klogere på din kontrolstatistik på Tdlnet.dk.

Her finder du bl.a. en FAQ og en guide til at forstå kontrolstatistikken.

|

596 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

KORT & GODT

INTERNATIONALT FORSKNINGSNYT

FALSE TEETH – MUTILATION AF TANDANLÆG BLANDT ØSTAFRIKANERE En ny britisk artikel sætter fokus på en udbredt praksis i en række østafrikanske lande. Det drejer sig om kirurgisk fjernelse af primære tandanlæg (især hjørnetænder) med det formål at forebygge alvorlige sygdomme andre steder i legemet. Da indgrebene foretages med usterile og til tider usædvanlige instrumenter af folk uden odontologisk uddannelse, medfører de ofte lokale eller systemiske komplikationer, fx skader på permanente tænder, tandstillingsfejl, eruptionsforstyrrelser, osteomyelitis, feber, sepsis, tetanus, meningitis og smitte med HIV eller hepatitis B. Dødsfald er også rapporteret Baggrunden for indgrebene er en forestilling om, at de erupterende tænder, som kan anes gennem slimhinden, ikke er rigtige tænder, men false teeth (plastiktænder, djævletænder), som kan sprede sygdom og ultimativt vil medføre døden.

Forfatterne påpeger, at mutilation af tandanlæg også praktiseres blandt østafrikanske indvandrere i Europa, og opfordrer europæiske tandlæger til at være opmærksomme på problemet og de komplikationer, det kan afføde.

Kommentar ved lektor, ph.d. Hanne Overgaard Mogensen, Institut for Antropologi, Københavns Universitet: – Børnedødeligheden er høj i Uganda, hvor jeg har studeret fænomenet false teeth. Fra det øjeblik de små børn forlader moderens favn for at kravle rundt på jorden, er de i konstant fare for at pådrage sig farlige sygdomme som fx diarré. Mødrene er derfor meget opmærksomme på børnenes helbredstilstand og på permanent udkig efter behandlingstilbud, der kan gøre dem sunde og raske. Oftest vil førstevalget være en lokal helbreder, der behandler med traditionel plantemedicin. False teeth er en ny tilstand, som er opstået i kølvandet på de urolige år i 1970’erne og 1980’erne, og udbyderne er ikke de traditionelle helbredere, men derimod ofte folk med en vis uddannelse, fx lærere eller sygehjælpere, som slår sig op på, at det er en ny sygdom, der kræver nye behandlinger. Fænomenet findes ikke kun på landet, men også i større byer, hvor det ofte er personer med en vis tilknytning til hospitaler eller sundhedsklinikker, der udfører indgrebene som bierhverv. I det officielle sundhedssystem er begrebet bandlyst; men i befolkningen lever det i bedste velgående som en forklaringsmodel for de usikre levevilkår.

Girgis S, Gollings J, Longhurst R et al. Infant oral mutilation – a child protection issue? Brit Dent J 2016;220:357-60.

DJÆVLETÆNDER. Uganda er et af de Østafrikanske lande, hvor børn får fjernet primære tandanlæg, fordi man tror, det er false teeth, der kan sprede sygdom og ultimativt død.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

UGANDA

|

597 |

Foto: Anders Brohus/POLFOTO

KORT & GODT

NY VIDEN

NATARBEJDE GAV TANDPROBLEMER

6,9mia.kr.

Så meget betaler danskerne via brugerbetaling til tandlægen årligt. Og det er markant flere penge end brugerbetalingen til andre sundhedsydelser. Medicin er det, som vi bruger næstflest penge på, nemlig 4,3 mia. kr., mens almindelig og speciallæge koster danskerne 0,4 mia. kr. om året.

Samlet set bruger danskerne 27 mia. kr. hvert år til brugerbetaling for sundhedsydelser.

Kilde: DR.dk

|

598 |

Folk med natarbejde havde færre tænder end folk, der arbejdede om dagen. Og natarbejdere havde mere caries end dagarbejdere, mens skifteholdsarbejdere med natarbejde oplevede oftere gingival blødning og stomatitis end andre.

Sådan lyder hovedresultaterne af en undersøgelse, som er publiceret i Journal of Occupational Health. Forskerne konkluderer, at folk med natarbejde har særligt behov for tandpleje.

Lidt under 700 personer indgår i undersøgelsen, som blev foretaget i Japan.

Ishizuka Y, Yoshino K, Takayanagi A et al. Comparison of the oral health problems and behavior of male daytime-only and night-shift office workers: An Internet survey. J Occup Health 2016 Mar 24. [Epub ahead of print].

Vidste du, at …

… Arbejdsstyrelse n accepterer, at tem peraturen kan overstige 25 °C på kontorer og lig nende steder under hedebølger, men at arbejdsgive ren bør træffe særlige foranstaltn inger som fx venti lation, kolde drikke og evt. ekstr a pauser? Arbejds tilsynet anbefaler, at tempe raturen holdes mellem 20-22 °C.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

EXTRAORDINARY DENTISTRY Er HYGIEJNE vigtigt for dig i din praksis? HYGIEJNE er meget vigtigt for os!

Hygiejne er alltid et tema i en tandlægepraksis. Det er essentielt at hygiejnen er 100% i top. Dette kræver omhyggelighed og procedurer, der tager tid og koster penge.

Så meget bedre er det derfor, hvis det udstyr man har i sin tandlægepraksis kan hjælpe til at lette rengørings- og desinfektionsprocedurerne.

XO CERTIFICEREDE SAMARBEJDSPARTNERE: Nordenta A/S • nordenta.dk • 87 68 16 11 Dent Support A/S • dentsupport.dk • 70 23 31 21 Unident Danmark APS • unidentdanmark.dk • 70 21 16 26 Vestjydsk Dental A/S • vdental.dk • 97 42 40 44

www.dentsply-spheretec.com

universal nano-ceramic restorative

Unik teknologi, unik fornemmelse

1

VITA is not a registered trademark of DENTSPLY International Inc.

new:

based on

• • •

Fin adaption og formbarhed Poleres hurtigt til fantastisk glans Enkelt farvesystem: 5 farver dækker vitaskalaen

DENTSPLY | www.dentsply.dk | Henrik Schütt Tlf: 20 46 56 80 Karina Madsen Tlf: 23 81 22 55 | Michel Pedersen Tlf: 29 60 90 57

Voxpop | KORT & GODT

ER DEN MANGLENDE ANKEMULIGHED I TILSYNS­ SAGER BEKYMRENDE?

LARS ENEVOLDSEN Klinikejer, Aalborg

Er du bekymret over den manglende ankemulighed?

– Ja, det er jeg. Jeg synes ikke, at vores retssikkerhed er i orden. Det er ikke fair, at myndighederne kan træffe en afgørelse, der ikke kan ankes. Det støder mig.

Fylder tankerne om et muligt besøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed noget i hverdagen?

– Det har jo lige fyldt lidt, fordi vi har måttet gennemgå vores procedurer.

Men ellers ikke. Jeg deltog i Tandlægeforeningens medlemsmøde, og på den baggrund har vi været vores ting igennem og fået strammet lidt op hist og her.

Er fokus på kontrol efter din mening ved at blive for stort?

– Jeg synes generelt, at vores samfund er ved at udvikle sig til et kontrolsamfund. Vi bruger en masse ressourcer på kontrol i stedet for at bruge dem på at lave noget. Det er en ærgerlig udvikling.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

PERNILLE FOG LYSGAARD Afdelingstandlæge, Ballerup Kommune

Er du bekymret over den manglende ankemulighed?

– Ja, man bør jo have mulighed for en second opinion.

Fylder tankerne om et muligt besøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed noget i hverdagen?

– Nej, ikke generelt. Vi har jo talt en del om det på det seneste, fordi det er aktuelt med det nye tilsyn. Men det er ikke noget, vi tænker over i hverdagen.

Hjælper de mange krav patientsikkerheden?

– Ja, det synes jeg. Fx er hygiejnekravene vigtige. Det samme gælder hele systemet omkring utilsigtede hændelser. Til gengæld virker nogle af journalkravene lidt overdrevne.

Er fokus på kontrol efter din mening ved at blive for stort?

– Jeg synes, det er vigtigt, at der er fokus på patientsikkerheden, og kontrol kan godt fungere som løftestang til at få styr på nogle ting. Så det giver god mening.

Tandlæger har ingen klage­ mulighed, når de rammes af en sanktion fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Uhørt, mener Tandlægeforeningen. Læs mere på side 630.

KAREN VEDEL BORCHERT Klinikejer, Roskilde

Er du bekymret over den manglende ankemulighed?

– Ja, det må jeg indrømme. Andre steder i retssystemet er man ikke skyldig, før man er dømt. I tilsynssystemet er man nærmest dømt og udstillet, før der er truffet en reel afgørelse eller har været en reel sagsbehandling.

Fylder tankerne om et muligt besøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed noget i hverdagen?

– Det gør det. Man føler sig presset, især når man skriver journaler. Har man nu fået det hele med? Det går ud over arbejdsglæden. Desuden er man faktisk blevet mere bange for at få en klagesag.

Hjælper de mange krav patientsikkerheden?

– Nej, det synes jeg ikke. Det er et problem for patientsikkerheden, at man får flyttet fokus fra det faglige over på det administrative. Man risikerer at blive mere fokuseret på at få udfyldt rubrikkerne i journalen korrekt end på dialogen med patienterne. |

601 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

ABSTRACT

De væsentligste ­ændringer i parodontal ­diagnostik Artiklen diskuterer de væsentligste ændringer i den nye tandlægeoverenskomst med relevans for parodontologien. Der argumenteres for, at overenskomstens inddragelse af kliniske fæstetabs- og blødningsregistreringer udgør en markant forbedring af såvel diagnostikken som mulighederne for en relevant monitorering af patienterne. Endelig præsenteres den model for operationalisering af de kliniske registreringer i den parodontale diagnostik, som anvendes på Tandlægeskolen i Aarhus.

Parodontal diagnostik efter den nye overenskomst Rodrigo López, professor, dr.odont., ph.d., Sektion for Parodontologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet Morten Kaarup-Christensen, afdelingstandlæge, Sektion for Parodontologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet Vibeke Bælum, professor, dr.odont., ph.d., Sektion for Oral Epidemiologi og Folkesundhed, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet

Accepteret til publikation den 11. marts 2016

D

en seneste tandlægeoverenskomst (1) har medført en større omlægning af de diagnostiske ydelser. En væsentlig nyskabelse er indførelsen af en patientkategorisering i grønt, gult eller rødt spor på baggrund af en vurdering af patientens sygdomsaktivitet. Patientens indplacering i disse farvespor er afgørende for behandlingsforløb og relevante indkaldeintervaller. En anden væsentlig nyskabelse er indførelsen af en særskilt ydelse for parodontal undersøgelse og diagnostik (PUD), idet fundet af mindst to tænder med et diagnosticeret klinisk fæstetab på 2+ mm og tilstedeværelse af blødning/pus ved måling af klinisk fæstetab/pochedybde kan udløse en PUD-undersøgelse. En PUD omfatter registrering i et parodontaldiagram af resultaterne af en klinisk undersøgelse af hele tandsættet for margo gingivae, pochedybde, klinisk fæsteniveau, blødning og pusflåd, furkaturinvolvering, løsningsgrad og vandring (1). På baggrund af de kliniske fund skal tandlægen dernæst udfærdige en overordnet parodontal diagnose, tanddiagnoser og en behandlingsplan, hvorefter patienten orienteres om undersøgelsens resultat, behandlingsmuligheder, behandlingsplan og prognoser.

Efter vor opfattelse er de netop gennemførte parodontaldiagnostiske nyskabelser i tandlægeoverenskomsten udtryk for klare forbedringer i forhold til 2010-overenskomsten. Det er formålet med denne artikel at gøre rede for disse forbedringer samt diskutere en række bekymringer, som for nylig er udtrykt i litteraturen (2).

Henvendelse til forfatter: Professor Rodrigo López, email: rlopez@odont.au.dk

|

602 |

Overenskomsten 2010 versus overenskomsten 2015 Fra et parodontologisk synspunkt er beskrivelsen af de diagnostiske ydelser i overenskomsterne for såvel EMNEORD 2010 (OK 2010) (3) som 2015 (OK 2015) (1) Periodontal disease; ikke særlig specifik med hensyn til indholdet diagnostics; og omfanget af en adækvat undersøgelse monitoring; agreement (Tabel 1). For de diagnostiske grundydelser TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Parodontal diagnostik

(RDU, UDG, DG, DGBU, SU og FU) fremgår det ikke af overenskomstteksterne, hvilke kliniske parametre der bør vurderes i forbindelse med undersøgelsen, eller hvorledes begrebet ”patologisk” bør opfattes. Den begrænsede detaljeringsgrad i beskrivelsen af de diagnostiske ydelser giver selvfølgelig stor klinisk frihed, men kan også medføre usikkerhed om det nødvendige omfang af patientundersøgelsen med en eventuel overtrædelse af bestemmelserne om journalføring til følge.

OK 2010: Patologisk fordybede pocher Det er i beskrivelserne af de forebyggende og behandlende ydelser, at man finder et klarere fingerpeg om de mere centrale parodontaldiagnostiske parametre. I OK 2010 førte fundet af ”en behandlingskrævende parodontallidelse med fæstetab og patologisk fordybede pocher på 5 mm eller derover” ved en RDU eller en UDG således til en mere detaljeret parodontal undersøgelse i forbindelse med en udvidet parodontalbehandling (UPA). Selvom fæstetab var kursorisk nævnt, var ”patologisk fordybede pocher” det centrale parodontaldiagnostiske begreb i 2010-overenskomsten, og den detaljerede parodontalundersøgelse i forbindelse med UPA blev specificeret som ”Registrering af gingivas niveau, pochedybder, pusflod, løsningsgrader, vandringer og furkaturinvolveringer”. I praksis førte denne beskrivelse til fokus på ”patologisk fordybede pocher”, som almindeligvis kun blev registreret, hvis dybden oversteg 3 mm, ligesom gingival retraktion kun blev registreret ved positivt fund.

| VIDENSKAB & KLINIK

Disse registreringer kunne suppleres med røntgenoptagelser, men sådanne røntgenoptagelser bliver sædvanligvis ikke systematisk udmålt, men blot ”eyeballed” for parodontale læsioner.

OK 2015: Klinisk fæstetab og inflammation I overenskomsten for 2015 er det hidtidige fokus ”patologisk fordybede pocher” afløst af ”klinisk fæstetab på 2 mm eller mere og inflammation i pocherne (blødning/pus ved måling af klinisk fæstetab/pocher)” (1) som det centrale begreb.

Pochedybden anvendes nu primært til at afgøre, hvilke tandrensningsydelser der er relevante. Denne ændring er særdeles hensigtsmæssig ud fra en diagnostisk synsvinkel, fordi det kardinale problem ved marginal parodontitis netop er nedbrydningen af tandens fæste i kæbeknoglen, og fordi der langtfra kan sættes lighedstegn mellem fæstetab og pochedybde. Fokus på pochedybden alene fører til for sen diagnostik, til manglende diagnostik af visse parodontale fænotyper og til en i bedste fald usikker vurdering af sygdomsprogressionen.

Om fæstetabsmålinger Som det fremgår af beskrivelsen ovenfor, anvendes begrebet ”fæstetab” ofte statisk som betegnelsen for det samlede tab af tandfæste, der er sket, siden tanden ”fødtes” med fuldt fæste til emaljecementgrænsen. Begrebet ”fæstetab” kan imidlertid også anvendes mere dynamisk som det konstaterede tab af fæste mellem to undersøgelser adskilt i tid, altså som et udtryk

Diagnostiske ydelser

OK år

Diagnostisk ydelse

Omfang

2010

RDU

Undersøgelse af [...] parodontium, [...]; Diagnostik; Vurdering af sygdomsprogression

UDG

Undersøgelse af [...] parodontium, [...]; Diagnostik; Registrering af status (journalføring [...] af patologiske tilstande i gingiva og parodontium, [...])

UPA

Registrering af gingivas og øvrige parodontiums sygdomstilstand; Registrering af gingivas niveau, pochedybder, pusflod, løsningsgrader, vandringer og furkaturinvolveringer; Udfærdigelse af diagnoser

DG/DGBU/UDG

Undersøgelse af [...] parodontium, [...]; Registrering af status [...] journalisering [...] af patologiske tilstande i gingiva og parodontium [...]; Diagnostik; Identifikation af risikofaktorer og risikovurdering; Kategorisering i grønt, gult eller rødt spor

SU

Vurdering af progression af tidligere diagnosticeret sygdom; Diagnostik; Identifikation af risikofaktorer og risikovurdering; Kategorisering i grønt, gult eller rødt spor

FU

Ajourføring af klinisk undersøgelse med fokus på progression af tidligere diagnosticeret sygdom; Ajourføring af diagnostik;

PUD

Undersøgelse og diagnostik af samtlige tænder med optegnelse af et parodontaldiagram for tænder med parodontale sygdomstilstande. I parodontaldiagrammet registreres margo gingivae, pochedybde, klinisk fæsteniveau, blødning og pusflod ved måling af pocher/klinisk fæsteniveau, furkaturinvolvering, løsningsgrad og vandring; Udfærdigelse af overordnet diagnose

2015

Tabel 1. Uddrag med parodontologisk relevans af de diagnostiske ydelsesbeskrivelser i overenskomsterne 2010 og 2015.

Table 1. Excerpts from the collective agreements on dental services for 2010 and 2015 with relevance for periodontal diagnosis.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

|

603 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

for sygdomsprogression. Vi bruger udtrykket ”fæstetab” i begge betydninger og overlader det til læseren ud fra den konkrete sammenhæng at afgøre, hvorvidt betydningen er statisk (det samlede fæstetab) eller dynamisk (ændringen i fæsteniveau mellem to undersøgelser).

Fæstetabsmålinger i forbindelse med parodontal diagnostik (4,5) daterer sig mindst lige så langt tilbage i tid som brugen af bite-wing-røntgenbilleder til diagnostik af caries (6). Pochedybdemåleren, kaldet periodontometeret, er først beskrevet af Simonton i 1925 (5), og det er ligeledes Simonton, der først beskriver, hvordan sammenhængen er mellem fæstetabet, kaldet ”detachment” i Simontons præcise terminologi, pochedybden og retraktionen. Det er bemærkelsesværdigt, at Simonton i 1925 skriver: ”Of these three measurements, that of detachment is of the greatest value, for, as we observe the disease in our cases, the line of detachment or the bottom of the pocket changes but slowly. The position of the free margin of the gum, on the other hand, may vary markedly in a brief time. The calculation of the amount of recession, since it involves an arbitrary assumption (assumed normal overlap of gum), is the least accurate of the three” (5).

Som det fremgår af ovenstående, foretog Simonton udregning af retraktionen på baggrund af måling af fæstetabet og pochedybden, idet han antog, at gingivas normale position svarer til et overlap af emaljen på 1 mm. I vore dage går man ofte modsat og udregner det kliniske fæstetab på baggrund af registreringer af pochedybde og gingival retraktion. Gyldigheden af sådanne indirekte fæstetabs-”registreringer” er dog helt betinget af, at alle pochers dybde registreres uanset dybde (dvs. også pocher under 3 mm), og at den gingivale position registreres med fortegn. Hvis man kun registrerer ”patologiske” fund (eksempelvis defineret som pocher ≥ 4 mm eller gingival retraktion ≥ 1 mm), har man helt og aldeles mistet muligheden for at bedømme det kliniske fæsteniveau og eventuelle ændringer deri.

Vi har aldrig fundet det særligt meningsfuldt (eller særskilt let) at registrere retraktioner med fortegn og foretrækker derfor den direkte registrering af det kliniske fæstetab. Når emaljecement-grænsen er eksponeret som følge af gingival retraktion, volder direkte fæstetabsregistrering intet problem, idet fæstetabet blot aflæses på pochedybdemåleren som afstanden fra den umiddelbart synlige emaljecementgrænse til bunden af den kliniske poche. Når emaljecementgrænsen ”gemmer sig” bag gingiva, må man derimod anvende sin taktile sans, dvs. have et let greb på pochedybdemåleren, således at man taktilt kan bemærke sig emaljecementgrænsens position som et lille ”step”, når pochedybdemåleren passerer emalje-cement-grænsen. Det kliniske fæstetab registreres i denne situation som den glidning, i mm, der observeres ved margo gingiva, fra pochedybdemåleren passerer den taktilt bedømte position af emalje-cementgrænsen, til den når bunden af den kliniske poche. Når der – meget ofte hos unge – ikke kan konstateres nogen glidning fra emalje-cement-grænsen, registreres et fæstetab på 0 mm, og når emalje-cement-grænsen ikke med sikkerhed kan identificeres, må man foretage et kvalificeret bud på dens position baseret på |

604 |

sin morfologiske viden og forløbet af emalje-cement-grænsen andre steder på tanden eller på nabotanden. Undersøgelser har vist, at de mest konsistente registreringer opnås, når selve undersøgelsen foretages på en ensartet og konsistent måde, uden at der ”tænkes for meget” ind i de enkelte registreringer. Fleiss et al. (7) fandt således, at ”practising periodontologists conduct thorough examinations as they search for furcations and craters, and tend not only to ”read too much” into their examinations, but to do so somewhat inconsistently. This is in contrast to epidemiologists who are experienced in collecting data in field studies in a uniform and consistent manner, without being overly sophisticated”. Som tandlæger med erfaring i parodontal epidemiologi skriver vi gerne under på, at når man i forbindelse med en klinisk registreringssession begynder at reflektere og ”søge” for meget i forbindelse med hver enkelt registrering, har man brug for et kort pusterum for at komme ind i registreringsrytmen igen.

Diagnostik: Pochedybde vs. klinisk fæstetab Det er efterhånden velkendt fra både kliniske og epidemiologiske studier (8-11), at antallet af tænder eller flader med fæstetab på patientniveau almindeligvis langt overstiger det tilsvarende antal tænder eller flader med fordybede pocher. Fig. 1

Fordybede pocher versus marginal parodontitis

Fig. 1. Sammenhængen mellem antal tænder med en parodontitisdiagnose (CAL ≥ 2 mm + BOP) og antal tænder med fordybede pocher henholdsvis ≥ 4 mm og ≥ 5 mm, som observeret ved den initiale undersøgelse af et patientklientel på Sektion for Parodontologi, Aarhus Universitet.

Fig. 1. The relationship between the number of teeth with a periodontitis diagnosis (CAL ≥ 2 mm + BOP) and the number of teeth with deepened pockets ≥ 4 mm or ≥ 5 mm, respectively, as observed at the initial examination of adult patients attending Section of Periodontology, Aarhus University.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Parodontal diagnostik | VIDENSKAB & KLINIK

viser sammenhængen mellem antal tænder med en parodontitisdiagnose, defineret som samtidig tilstedeværelse af fæstetab ≥ 2 mm og blødning (BOP), og antallet af tænder med pocher ≥ 4 mm (blå prikker), henholdsvis ≥ 5 mm (røde prikker) før behandlingsstart for et patientklientel på Sektion for Parodontologi på Tandlægeskolen i Aarhus, for hvem dataindsamling og offentliggørelse af resultaterne er godkendt af De Videnskabsetiske Komitéer for Region Midtjylland (12-14). Hvis fæstetab havde været lig med pochedybde, burde alle prikkerne ligge på diagonalen i figuren. Det ses, at antallet af tænder med marginal parodontitis (fæstetab ≥ 2 mm + BOP) klart overstiger antallet af tænder med fordybede pocher for de fleste af patienterne.

Havde vi ikke krævet tilstedeværelse af BOP i forbindelse med fæstetabet, ville forskellen have været endnu mere markant.

Diagnostik udelukkende baseret på pochedybde er særskilt problematisk hos yngre personer, fordi den parodontale destruktion hos disse ofte er begrænset til få tænder eller sites.

Blandt 87 unge parodontitispatienter observerede vi således, at 57 % af de tandflader, der udviste fæstetab på 3 mm eller mere, slet ikke havde fordybede pocher (8). Med andre ord vil disse læsioner forblive oversete, såfremt diagnostikken udelukkende baseres på pochedybde. Tidlig diagnostik af marginal parodontitis hos unge mennesker er efter vor opfattelse kun mulig, hvis der fokuseres på det kliniske fæsteniveau som den primære parameter.

Hvis man baserer den parodontale diagnostik på pochedybde, er der endvidere en risiko for, at visse parodontologiske fænotyper helt undgår vor opmærksomhed. Eksempler på patienter med omfattende parodontal destruktion uden samtidig tilstedeværelse af fordybede pocher blev således beskrevet af Page & Sturdivant (15), omend dette blot førte til en terminologisk diskussion (15,16), uden at det diagnostiske aspekt blev berørt. På Tandlægeskolen i Aarhus var parodontaldiagnostikken indtil for et par år siden primært baseret på pochedybder, og det var ikke sjældent at høre patienter beskrevet som parodontalt set ”raske” – fordi der ikke kunne konstateres fordybede pocher – selvom et undertiden betydeligt antal radiologiske helstatus pochedybder hos de ”rutinerede” tandlægeskolepatienter dokumenterede omfattende, fremadskridende parodontal destruktion. Selvom eksemplet kun har anekdotisk værdi, viser det ikke desto mindre de faldgruber, der er forbundet med en parodontal diagnostik baseret på fordybede pocher og ”eyeballing” af røntgenoptagelser (17).

Endelig har forskningen vist, at pochedybder udgør en ringe prædiktor for fortsat parodontal destruktion i form af fæstetab.

Selvom Beck et al. (18) fandt, at sandsynligheden for fortsat fæstetab var større, når pochedybden oversteg 3 mm, fandt størsteparten af den fortsatte destruktion dog sted på tænder og tandflader, der netop ikke havde fordybede pocher. Michalowicz et al. (19) undersøgte, om pochedybdemålinger kan bruges i monitoreringen af patienter, og fandt, at fokus udelukkende på ændringer i pochedybden førte til, at 53-76 % af fladerne med yderligere tab af fæste derved blev overset. Mdala TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

KLINISK RELEVANS Artiklen beskriver gennemførelsen af kliniske fæstetabsmålinger og diskuterer den forbedring af den parodontale diagnostik, der er muliggjort af den nye overenskomst.

Endvidere beskrives det parodontaldiagnostiske system, der anvendes på Sektion for Parodontologi på Tandlægeskolen i Aarhus.

et al. (20) har for nylig vist, at parodontal diagnostik baseret på registrering af fæsteniveau og BOP er væsentlig bedre til at identificere progression af parodontitis end en parodontal diagnostik baseret på registrering af pochedybde og BOP. I diskussionen om fæstetabs- versus pochedybderegistreringer, har vi undertiden mødt argumentet, at det er overflødigt at registrere noget (læs: fæsteniveau), som ikke kan behandles, og at vi derfor skal holde os til at registrere det (læs: fordybede pocher), som vi faktisk kan behandle. Som vist ovenfor, falder dette argument helt til jorden, når det drejer sig om at være i stand til at monitorere patienten og vurdere sygdomsaktiviteten.

Et yderligere argument mod pochedybderegistreringer som den primære diagnostiske parameter er, at pochedybderne ved den initiale undersøgelse sjældent er relevante senere i forløbet.

IFB-ydelsen i sig selv kan således forventes at føre til nogen reduktion af pochedybderne og dermed ændre det efterstående behov for tandrensningsydelser. Af samme grund foretrækker vi på Sektion for Parodontologi i Aarhus at udsætte pochedybderegistreringerne, indtil IFB og grovdepuration er overstået, idet man kan forvente en betydelig reduktion af pochedybderne alene på grund af reduktion i den marginale inflammation.

Yderligere udgøres den behandlingsmæssige udfordring af de pocher, der ikke umiddelbart reduceres i forbindelse med IFB og tandrensning.

Diagnosen Bortset fra brugen af begrebet ”marginal parodontitis” omtaler overenskomstteksten (1) ikke, hvorledes den overordnede parodontale diagnose bør stilles, og den mest hensigtsmæssige diagnostiske klassifikation af marginale parodontopatier er da også et særdeles omdiskuteret emne (2,21-27). Striden står mellem to forskellige tilgange til sygdomsklassifikation, den essentialistiske og den nominalistiske (28). Den første tilgang er mundet ud i to hoveddiagnoser, ”kronisk parodontitis” og ”aggressiv parodontitis” (2,21). Disses biologiske distinktion er imidlertid uidentificeret (29), og deres kliniske distinktion synes at bero på ”the clinicians best guess” (30), selvom forskellige forsøg er gjort på at definere ”aggressiv parodontitis” i kliniske termer (31,32). |

605 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

Parodontale diagnoser

Overordnet parodontitis Diagnose

Procentuel andel af gruppen

Gennemsnitligt antal tænder med

Svær marginal parodontitis CAL ≥ 6 mm + BOP

Moderat marginal parodontitis CAL 4-5 mm + BOP

Mild marginal parodontitis CAL 1-3 mm + BOP

0

-

-

-

Lokaliseret moderat

17,4

-

2,4

11,7

Lokaliseret svær

60,4

4,0

7,3

6,6

Generaliseret mild

4,7

-

-

20,6

Generaliseret moderat

0,7

-

12,0

7,0

Generaliseret svær

16,8

16,8

5,2

2,3

Total

100

5,1

5,8

7,4

Lokaliseret mild

Tabel 2. Fordelingen af parodontale diagnoser stillet ved den initiale undersøgelse af et voksent patientklientel på Sektion for Parodontologi, Aarhus Universitet.

Table 2. The distribution of periodontal diagnoses made at the initial examination of adult patients attending Section of Periodontology, Aarhus University.

Den nominalistiske tilgang bygger på det forhold, at uanset hvilken klinisk parameter der lægges til grund, udgør tegnene på parodontal sygdom et kontinuum, der strækker sig fra ringe udbredelse og lav sværhedsgrad til universel udbredelse og meget høj sværhedsgrad. Marginal parodontitis forekommer i alle størrelser, og overgangen fra meget mild til meget svær er glidende, uden naturlige spring, der evt. kunne bruges diagnostisk. I fraværet af en klar og veldokumenteret sammenhæng mellem specifikke diagnostiske kategorier og den dertil svarende bedste behandling, er det foreløbigt bedste, vi kan gøre, at rubricere patienterne i forhold til udbredelsen og sværhedsgraden af den parodontale destruktion under hensyntagen til patientens alder. Begrundelsen herfor er dels, at en sådan rubricering vil fortælle klinikeren noget om, hvor stor og omfattende behandlingsopgaven vil være, og dels at anvendelsen af ”disease-for-age”-vurderingen fortæller klinikeren noget om den sandsynlige hidtidige progressionshastighed.

På Tandlægeskolen i Aarhus, Sektion for Parodontologi, anvender vi en diagnostisk klassifikation af patienterne, der tager udgangspunktet i antallet af tænder med fæstetab (CAL) og samtidig tilstedeværelse af blødning ved fæstetabsmålingen (BOP). Tilstedeværelsen af CAL ≥ 6 mm + BOP udløser betegnelsen “svær”; CAL 4-5 mm + BOP udløser betegnelsen “moderat”; og CAL 1-3 mm + BOP betegnes “mild”. Hvis antallet af afficerede tænder med den sværeste diagnose er mellem en og ni, betegnes tilstanden som “lokaliseret”, mens tilstanden i tilfælde af 10 eller flere afficerede tænder med den sværeste diagnose |

606 |

betegnes “generaliseret”. Endelig anvendes tillægsdiagnosen “kompliceret”, hvis der ved undersøgelse med en furkatursonde (Nabers 2 sonde) yderligere kan konstateres BOP og samtidigt en horisontal læsionsdybde på mindst 3 mm mellem rødderne på flerrodede tænder. Den overordnede diagnose på patientniveau stilles på baggrund af det største fæstetab, mens de enkelte tænders diagnose specificeres under den overordnede diagnose således (eksempel):

Lokaliseret, svær og kompliceret parodontitis hos voksen (overordnet diagnose) Svær og kompliceret marginal parodontitis 17, 27 Svær marginal parodontitis 16, 14 Moderat marginal parodontitis 15, 12, 21, 24, 25, 47, 46, 31, 36 Mild marginal parodontitis 13, 11, 22, 42, 32

De ovennævnte diagnosekategorier er ikke en del af overenskomsten, men kan bruges, når der skal opstilles overordnede parodontale diagnoser.

Det er alderen på diagnosetidspunktet, der er afgørende for, hvorvidt vi anvender betegnelsen voksen (> 35 år), ung (1835 år) eller barn (< 18 år). Der er selvsagt tale om arbitrære grænser for såvel sværhedsgrad som udbredelse og alder; men TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Parodontal diagnostik | VIDENSKAB & KLINIK

det skitserede system fungerer fint både som rettesnor for patientens egnethed i studenterbehandlingsregi (og i givet fald på hvilket semestertrin) og som rettesnor for tilrettelæggelsen af behandlingen. Tabel 2 viser fordelingen af det patientklientel, der også ligger til grund for Fig. 1 i forhold til den overordnede parodontale diagnose (furkaturfund eksklusive). Tabellen viser ligeledes det gennemsnitlige antal tænder med svær, moderat og mild parodontitis i forhold til patientens overordnede parodontitisdiagnose.

Aktivitetsbedømmelsen Som tidligere nævnt er det nu en eksplicit del af tandlægens daglige virke, at patienterne skal vurderes for sygdomsaktivitet og indplaceres i grønt, gult eller rødt spor. Denne indplacering beror dels på eventuelle risikofaktorer (modificerbare eller ej) og på en vurdering af sygdomsaktiviteten. Her møder vi vanskeligheder i parodontologien, for kun for gingivitis er det muligt på baggrund af en enkelt observation at afgøre sygdomsaktiviteten med en høj grad af validitet (33). For marginal parodontitis er der (endnu) ikke er beskrevet metoder, der tillader en fuldt valid bedømmelse af, hvorvidt der på et givet tidspunkt foregår en aktiv destruktion af tandens støttevæv eller ej. Egentlig aktivitetsbedømmelse af parodontitis fordrer observationer adskilt i tid og vil derfor altid være på bagkant med forløbet. Selvom der i tidens løb er brugt mange forskningsmæssige kræfter på at undersøge kliniske, radiologiske og biologiske markører for parodontal sygdomsaktivitet (19,34-42), har ingen af disse vist sig særskilt anvendelige, og alt tyder på, at vi må tænke omvendt og anvende fravær af blødning som en god prædiktor for parodontal stabilitet (38). Med andre ord er vi nødt til at betragte tilstedeværelsen af BOP i større omfang som en indikation på sygdomsaktivitet ud fra den betragtning, at fravær af blødning er forbundet med parodontal stabilitet. Hvor stor en BOP-procent der er tilladelig, afhænger naturligvis af den konkrete patient og dennes nærmere omstændigheder, men en BOP-procent under 15 angives ofte som et mål for succes (43).

Risikovurderingen I henhold til overenskomstteksten skal tandlægen kunne foretage ”identifikation af risikofaktorer og risikovurdering” (1), og til det formål er overenskomstteksten ledsaget af en tjekliste for risikofaktorer, der angiver de mest almindeligt forekommende risikofaktorer: Dårlig mundhygiejne, plak-retinerende faktorer, tidligere og nuværende parodontal sygdom (marginal parodontitis, gingivitis, fordybede pocher og/eller blødning ved pochedybdemåling, forekomst af furkaturinvolvering eller fremskredet fæstetab), rygning, forekomst af marginal parodontitis i nær familie, nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og medicinske tilstande som diabetes. Disse volder ingen problemer, såfremt oplysningerne fremgår af anamnesen eller ved den kliniske undersøgelse, men problemet opstår imidlertid, hvis man står overfor en patient med svær sygdom, der ikke er positiv for en eneste af tjeklistens risikofaktorer. Det er vores opfattelse, at en TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

sådan patient bør placeres i rødt spor, og at patienten bør henvises til egen læge, såfremt tandlægen har en begrundet mistanke om en mulig systemisk baggrund. Er det ikke tilfældet, kan man overveje henvisning til en tandlæge med særlig parodontologisk erfaring og viden for nærmere vurdering.

Diskussion For et års tid siden satte American Academy of Periodontology en arbejdsgruppe til at udvikle en klinisk tolkning af 1999-klassifikationen af de parodontale sygdomme (21), der som nævnt ovenfor er behæftet med betydelig diagnostisk usikkerhed. For et par måneder siden præsenterede denne arbejdsgruppe en foreløbig rapport (2), der må betragtes som endnu en illustration af parodontologiens vanskeligheder med at identificere og holde fast i sin kernefaglighed. Vi har andetsteds diskuteret rapportens mangler (44), men i nærværende artikel er der grund til at pege på to af rapportens forslag. Det foreslås for det første at genindføre ”age at onset (detection)” som et diagnostisk kriterium (2). Selvom dette er i direkte modstrid med 1999-klassifikationens ønsker om, at alder skulle udgå som diagnostisk kriterium, er det et forslag, som vi hilser velkomment, da det er i tråd med den diagnostiske linje, der er lagt på Sektion for Parodontologi på Tandlægeskolen i Aarhus.

Det andet forslag går ud på at erstatte de fæstetabsmålinger, der var det centrale registreringsmæssige grundlag i 1999-klassifikationen med en diagnostik baseret på BOP, radiologisk bedømt knogleniveau og fordybede pocher eller klinisk fæstetab (2). Som allerede diskuteret i det foregående er dette forslag både uhensigtsmæssigt og udtryk for et tilbageskridt, al den stund at fordybede pocher ikke har den diagnostiske værdi, som klinisk fæstetab har. Dernæst må det i vores optik betegnes som både fagligt og etisk uheldigt at søge at retablere røntgenoptagelser som centrale for den parodontale diagnostik. Ikke alene strider dette mod kravet om en konkret motivering for røntgenundersøgelser, der jo udsætter patienterne for ioniseret stråling med øget risiko for skadelig påvirkning (45). Forslaget repræsenterer også et fagligt tilbageskridt, eftersom røntgenoptagelser fører til underdiagnostik af såvel det tidlige fæstetab som fæstetabet på bukkale og lingvale flader. Patienten placeres endvidere i risiko for gentagne røntgenundersøgelser med henblik på at monitorere forløbet over tid, for pochedybden alene kan ikke anvendes i monitoreringsøjemed. Det er således meget svært at motivere brugen af røntgenbilleder som et generelt parodontaldiagnostisk hjælpemiddel, idet meget bedre og mere omfattende information om patientens status og forløb kan fremskaffes ved hjælp af simple kliniske fæstetabsregistreringer.

Det mest interessante ved arbejdsgruppens forslag om erstatning af fæstetabsmålinger (2) er imidlertid den anførte begrundelse: ”in clinical practice, measurement of CAL has proven to be challenging, and is time consuming. Measuring the location of the cemento-enamel junction (CEJ) when the gingival margin is located coronal to the CEJ is difficult and may involve some guesswork when the CEJ is not readily evident via |

607 |

VIDENSKAB & KLINIK | Oversigtsartikel

tactile sensation. These issues can result in examinations being performed in which, rather than charting attachment levels at all sites, the clinician may chart probing depths alone or probing depths with a single recession measure at the mid-facial or mid-lingual and only when recession is actually present.

Another common error occurs when gingival margin measures are charted as ”0 mm” when in fact the gingival margin is not right at the level of the CEJ, resulting in attachment levels that are incorrectly charted as being equal to probing depth” (2).

Som fagpersoner, der har anvendt kliniske fæstetabsmålinger

i årtier, har vi konstateret, at kliniske fæstetabsmålinger ikke er mere besværlige end pochedybdemålinger. De problemer, der er beskrevet ovenfor, må i høj grad tilskrives den amerikanske tilgang til indirekte fæstetabsregistreringer baseret på to sæt målinger af henholdsvis pochedybde og retraktion med fortegn. Anvender man den direkte metode beskrevet ovenfor, er der i vores erfaring ingen problemer. Gamle vaner dør langsomt, siger man, men gamle vaner er ikke noget argument for gode vaner.

ABSTRACT (ENGLISH)

Periodontal diagnostics referring to the new Dental Reimbursement Agreement In this article we discuss the most important amendments to the Dental Reimbursement Agreement on dental services for adults as they relate to periodontology. We submit that the change to the use of recordings of clinical attachment

level and bleeding on probing constitutes a marked improvement of diagnosis and the possibilities for a relevant monitoring of patients with periodontal problems. Finally, we present the model for operationalization of periodontal recordings for periodontal diagnosis as used at the Department of Dentistry in Aarhus.

Literature 1. TA N D L Æ G E F O R E N I N G E N , REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Tandlægeoverenskomsten. København: Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Tandlægeforeningen, 2015.

2. A M E R I C A N AC A D E M Y O F PERIODONTOLOGY. Task Force Report on the Update to the 1999 Classification of Periodontal Diseases and Conditions. J Periodontol 2015;86:835-8.

3. TA N D L Æ G E F O R E N I N G E N , REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Tandlægeoverenskomsten. København: Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Tandlægeforeningen, 2010.

4. Simonton FV. Technic involved in measuring destructive changes of investing tissues of the teeth. J Am Dent Assoc 1925;12:448-53.

5. Simonton FV. Examination of the mouth with special reference to pyorrhea. J Am Dent Assoc 1925;12:287-95.

6. Raper HR. Practical clinical preventive dentistry based upon periodic roentgen-ray examinations.

J Am Dent Assoc 1925;12:1084100.

7. Fleiss JL, Mann J, Paik M et al. A study of inter- and intra-examiner reliability of pocket depth and attachment level. J Periodontal Res 1991;26:122-8.

8. Lopez R, Frydenberg M, Baelum V. Clinical features of early periodontitis. J Periodontol 2009;80:749-58.

9. Agerholm DM, Ashley FP. Clini-

|

608 |

cal assessment of periodontitis in young adults-evaluation of probing depth and partial recording methods. Community Dent Oral Epidemiol 1996;24:56-61.

10.Savage A, Eaton KA, Moles DR et al. A systematic review of definitions of periodontitis and methods that have been used to identify this disease. J Clin Periodontol 2009;36:458-67.

11.Baelum V, Fejerskov O, Manji F. Periodontal diseases in adult Kenyans. J Clin Periodontol 1988;15:445-52.

12.Corraini P, Baelum V, Lopez R. Reliability of direct and indirect clinical attachment level measurements. J Clin Periodontol 2013;40:896-905.

13.Corraini P, Lopez R, Vaeth M. Implications of less-than-perfect reliability of clinical parameters for the misclassification of periodontitis. Community Dent Oral Epidemiol 2015;43:183-92.

14.Baelum V, Lopez R. Defining and predicting outcomes of nonsurgical periodontal treatment: a 1-yr follow-up study. Eur J Oral Sci 2016;124:33-44.

15.Page RC, Sturdivant EC. Noninflammatory destructive periodontal disease (NDPD). Periodontol 2000 2002;30:24-39.

16.Hujoel PP, Cunha-Cruz J, Selipsky H et al. Abnormal pocket depth and gingival recession as distinct phenotypes. Periodontol 2000 2005;39:22-9.

17. Reddy MS. The use of periodontal

probes and radiographs in clinical trials of diagnostic tests. Ann Periodontol 1997;2:113-22.

18.Beck JD, Sharp T, Koch GG et al. A study of attachment loss patterns in survivor teeth at 18 month, 36 months and 5 years in community-dwelling older adults. J Periodontal Res 1997;32:497-505.

19.Michalowicz BS, Hodges JS, Pihlstrom BL. Is change in probing depth a reliable predictor of change in clinical attachment loss? J Am Dent Assoc 2013;144:171-8.

20.Mdala I, Olsen I, Haffajee AD et al. Comparing clinical attachment level and pocket depth for predicting periodontal disease progression in healthy sites of patients with chronic periodontitis using multi-state Markov models.

J Clin Periodontol 2014;41:83745.

21.Armitage GC. Development of a classification system for periodontal diseases and conditions.

Ann Periodontol 1999;4:1-6.

22.Van der Velden U. Diagnosis of periodontitis. J Clin Periodontol 2000;27:960-1.

23.Van der Velden U. Purpose and problems of periodontal disease classification. Periodontol 2000 2005;39:13-21.

24.Baelum V, Lopez R. Defining and classifying periodontitis: need for a paradigm shift? Eur J Oral Sci 2003;111:2-6.

25.Lopez R, Baelum V. Contesting conventional periodontal wis-

dom: implications for periodontal classifications. Community Dent Oral Epidemiol 2012;40:385-95.

26.Baelum V, Lopez R. Defining a periodontitis case: analysis of a never-treated adult population.

J Clin Periodontol 2012;39:10-9.

27.Baelum V, Lopez R. Periodontal disease epidemiology – learned and unlearned? Periodontol 2000 2013;62:37-58.

28.Baelum V, Lopez R. Definition og klassifikation af parodontitis. Er tiden inde til et paradigmeskift?

Tandlægebladet 2003;107:66671.

29.Armitage GC, Cullinan MP, Seymour GJ. Comparative biology of chronic and aggressive periodontitis: introduction. Periodontol 2000 2010;53:7-11.

30. Armitage GC, Cullinan MP. Comparison of the clinical features of chronic and aggressive periodontitis. Periodontol 2000 2010;53:12-27.

31.Demmer RT, Papapanou PN. Epidemiologic patterns of chronic and aggressive periodontitis.

Periodontol 2000 2010;53:28-44.

32.Stavropoulos A, Holmstrup P, Karring E et al. Parodontale sygdommes klassifikation: en praksisrelateret indfaldsvinkel.

Tandlægebladet 2011;115:64651.

33.Lindhe J, Rylander H. Experimental gingivitis in young dogs. Scand J Dent Res 1975;83:314-26.

34.Haffajee AD, Socransky SS, Goodson JM. Clinical parameters TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Parodontal diagnostik | VIDENSKAB & KLINIK

as predictors of destructive periodontal disease activity. J Clin Periodontol 1983;10:257-65.

35.Dzink JL, Tanner AC, Haffajee AD et al. Gram negative species associated with active destructive periodontal lesions. J Clin Periodontol 1985;12:648-59.

36.Dzink JL, Socransky SS, Haffajee AD. The predominant cultivable microbiota of active and inactive lesions of destructive periodontal diseases. J Clin Periodontol 1988;15:316-23.

37. Lang NP, Joss A, Orsanic T et al.

Bleeding on probing. A predictor for the progression of periodon-

tal disease? J Clin Periodontol 1986;13:590-6.

38.Lang NP, Adler R, Joss A et al. Absence of bleeding on probing. An indicator of periodontal stability.

J Clin Periodontol 1990;17:71421.

39.Charalampakis G, Dahlen G, Carlen A et al. Bacterial markers vs. clinical markers to predict progression of chronic periodontitis: a 2-yr prospective observational study. Eur J Oral Sci 2013;121:394-402.

40.Bahrami G, Vaeth M, Wenzel A et al. Prediction of future marginal bone level: a radiographic study. J

Clin Periodontol 2011;38:933-8.

41.Alpagot T, Bell C, Lundergan W et al. Longitudinal evaluation of GCF MMP-3 and TIMP-1 levels as prognostic factors for progression of periodontitis. J Clin Periodontol 2001;28:353-9.

42.Chapple IL, Garner I, Saxby MS et al. Prediction and diagnosis of attachment loss by enhanced c hemiluminescent assay of crevicular fluid alkaline phosphatase levels. J Clin Periodontol 1999;26:190-8.

43.Sanz M, Baumer A, Buduneli N et al. Effect of professional mechanical plaque removal on secondary

prevention of periodontitis and the complications of gingival and periodontal preventive measures: consensus report of group 4 of the 11th European Workshop on Periodontology on effective prevention of periodontal and peri-implant diseases. J Clin Periodontol 2015;42 (Supp 16):S214-20.

44.Lopez R, Baelum V. Periodontal disease classifications revisited.

Eur J Oral Sci 2015;123:385-9.

45.Hujoel PP, Aps JK, Bollen AM. What are the cancer risks from dental computed tomography? J Dent Res 2015;94:7-9.

NYHED DANSK FULDANATOMISK KRONE Zirkonium krone e.max krone

FRA KR. 750,FRA KR. 825,-

KONTAKT OS FOR NĂ&#x2020;RMERE INFORMATION 86 82 83 33

Vi modtager nu digitale aftryk fra bl.a. 3Shape Trios og Sirona/Cerec SUENSONSVEJ 3 - 8600 SILKEBORG - 86 82 83 33 WWW.DESIGNDENTAL.DK - INFO@DESIGNDENTAL.DK TANDLĂ&#x2020;GEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

|

609 |

VIDENSKAB & KLINIK | Selvtest

✔ SELVTEST

Dokumenteret efteruddannelse:

Optjen point med Tandlægebladet I forbindelse med dokumenteret efteruddannelse har Tandlægeforeningens erhvervsaktive medlemmer mulighed for ved hjælp af en selvtest at dokumentere, at de har sat sig ind i fagligvidenskabelige artikler, bragt i Tandlægebladet.

Selvtestene bringes i forbindelse med originalartikler og oversigtsartikler. De består af tre spørgsmål, som dækker artiklens faglige indhold. Hvert spørgsmål har tre svarmuligheder, hvoraf der kan være flere korrekte svar pr. opgave. Besvares selvtesten korrekt (alle svar er rigtige), opnås 1 point svarende til en times efteruddannelse.

Hvordan gør jeg?

Gå ind på Tandlægebladets webside Tandlaegebladet.dk. På forsiden til højre finder du boksen ”selvtest”, hvor du kan logge ind med dine koder til Tdlnet.dk. Herefter gennemføres selvtesten ved afkrydsning i svarrubrikkerne. Det er muligt at gentage selvtesten, indtil den er bestået.

For at overføre 1 point til dine efteruddannelsesaktiviteter skal du selv indberette dem på Tdlnet.dk. Klik på banneret med overskriften ”Klik her for at registrere dine eksterne kurser” på forsiden af Tdlnet.dk. Du kan også gå ind på Efteruddannelsens sider og vælge menupunktet Kurser → Mine kurser.

For at registrere selvtesten korrekt skal du under ”Kursusnavn” skrive ”Selvtest” og evt. bladnummer fx ”Selvtest TB15”.

Under ”Kursusdato” vælger du dags dato, og under ”Kursusansvarlig” skriver du Tandlægebladet. Til slut anfører du 1 point.

Slut med at trykke ”Gem”.

Selvtest for artiklen: Parodontal diagnostik efter den nye overenskomst.

Tandlægebladet 2016;120:602-9.

Spørgsmål 1.

Hvilke registreringer er afgørende for at stille diagnosen marginal parodontitis?

Svar A. Pochedybde og blødning ved sondering.

Svar B. Fæsteniveau og tegn på inflammation.

Svar C. Knogleniveau og gingival retraktion.

Spørgsmål 2.

Hvad er formålet med anvendelsen af kliniske fæstetabs- og blødningsregistreringer på klinikken?

Svar A. Stille en parodontal diagnose.

Svar B. Etablere en baseline for monitorering af parodontal status.

Svar C. Estimere resorptionen af alveoleknoglen.

Spørgsmål 3.

Hvilke(t) udsagn er korrekt(e)?

Svar A. For patienter gælder i almindelighed, at antallet af tænder med pocher ≥ 4 mm overstiger antallet af tænder med fæstetab ≥ 2 mm.

Svar B. For patienter gælder i almindelighed, at antallet af tænder med pocher ≥ 4 mm og BOP overstiger antallet af tænder med fæstetab ≥ 2 mm og BOP. Svar C. De fleste tandflader, der udviser nyt eller fortsat fæstetab ≥ 3 mm, har fordybede pocher (≥ 4 mm).

Tag testen på din smartphone!

Som noget nyt kan du nu tage testen på din smartphone. Scan QR-koden eller indtast Selvtest.tandlaegebladet.dk i browseren.

|

610 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

ZENDIUM STYRKER MUNDENS

NATURLIGE FORSVAR

Zendium har nu fire svanemærkede varianter: Classic, Emalje Protect, Cool Mint og Fresh + White.

Zendium Sensitive en ekstra blød tandbørste til personer med følsomme tænder og/eller tandkød. Findes i Soft.

Desuden har vi udvidet vores sortiment af tandbørster udviklet i samarbejde med danske tandplejere. Alle 3 tandbørster har et lille børstehoved samt en lang fleksibel hals, der sikrer et godt ergonomisk greb.

Zendium Complete Protection med ekstra tynde fjerformede børstehår.

Findes i Soft og Medium.

Zendium Clinic med børstehår i to niveauer.

Findes i Soft og Medium.

BESTIL PRODUKTER OG PJECER HER

Yderligere information kan findes på www.zendium.dk/fagfolk Tekniske spørgsmål rettes til Careline: Tlf.: 7027 7784, kl. 9-13 Email: forbrugerkontakt.dk@unilever.com Produkter, publikationer og patientpjecer bestilles via din dentalgrossist.

VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

ABSTRACT

Klinisk variation af cancer i mundhulen Incidensen af mundhulekræft i Danmark er stigende. Det er derfor vigtigt at understrege tandlægens rolle i den tidlige diagnostik af oral cancer.

Denne artikel præsenterer en serie af 14 konsekutive tilfælde af orale karcinomer fra Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, som alle blev henvist fra primærsektoren over en 12 måneders periode. Tilfældene præsenteres for at understrege den store variation af det kliniske billede, der i enkelte tilfælde viste sig svære at diagnosticere selv for den rutinerede kliniker.

Tandlægen er ofte den første sundhedsfaglige person, der møder patienten med udiagnosticeret mundhulekræft. Grundigt kendskab til den store kliniske variation af oral cancer er derfor altafgørende, da tidlig diagnostik er vigtig for succesfuld behandling.

Det kliniske spektrum ved orale planocellulære karcinomer Lena Nørgaard, videreuddannelsessøgende i tand-, mund- og kæbe­ kirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg og Kæbekirurgisk Afdeling K, Odense Universitetshospital Elisa Kier-Swiatecka, overtandlæge, Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Anthony Oliver, specialtandlæge, Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Janne Ingerslev, overtandlæge, Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Katrine Urth Hansen, afdelingslæge, Klinik for patologisk Anatomi, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Jens Jørgen Thorn, ledende overtandlæge, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Accepteret til publikation den 26. februar 2016

O

Henvendelse til forfatter: Lena Nørgaard, email: Lena_n66@hotmail.com

|

612 |

ral cancer er med stigende incidens og mortalitet et betydeligt sundhedsproblem verden over (1,2) såvel som i Danmark (3). På verdensplan skønnes 300.000 nye tilfælde at være opstået i 2012 ifølge Globocan (4). I udviklingslandene er incidensen dobbelt så stor som i de højtudviklede lande og mortaliteten tre gange så stor.

Kendte risikofaktorer er tobaks- og alkoholforbrug, beteltygning og lav socio-økonomisk status (5-9). Mænd har højere incidens end kvinder, hvilket delvist forklares ud fra en større eksponering til de tre førstnævnte risikofaktorer (2,10). Forskellen er imidlertid udjævnet de senere år og er gået fra en ratio på mænd:kvinder fra 5:1 i 1960’erne til mindre end 2:1 i 2008 (2). Risikoen for oral cancer øges med alderen, men incidensen blandt yngre er stigende (1). Således er en ud af 10 patienter i England nu yngre end 45 år (11). Lokalisation af oral cancer ændrer sig ligeledes. Læbecancer har faldende incidens, mens intraoral cancer har stigende incidens (12).

Cancer har multifaktorielle årsager, og vi ved, at væv med hyppig celledeling har større risiko for udEMNEORD viklingen af cancer end andre væv (13).

Oral neoplasms; Mortalitet kan reduceres ved bl.a. tidlig squamous cell carcidiagnosticering (14). Tidlig konstatering af noma; clinical manifesoral cancer afhænger dels af patienternes tations; early diagnosis; risk factors opmærksomhed på symptomer og dels af TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Orale planocellulære karcinomer | VIDENSKAB & KLINIK

Oral cancer fordeling i Danmark i 2013

Mænd

Kvinder

Total

Læbe

13

9

22 (5 %)

Tunge

113

55

168 (38 %)

Mundhule

158

93

251 (57 %)

Total

284

157

441 (100 %)

Tabel 1. Incidensen af oral cancer i Danmark i 2013. Fra Statens Serum Instituts Cancerregister.

Table 1. The incidence of oral cancer in Denmark in 2013. From the States Serum Institutes Cancer Registry.

klinikernes opmærksomhed på og motivation for at identificere mistænkelige orale læsioner og symptomer på et tidligt stadie (11). Tandlægen spiller en betydelig rolle i den samlede indsats for forebyggelse og tidlig diagnostik af mundhulecancer. Dels ved opmærksomhed over for kendte præmaligne tilstande, dels ved kendskab til tegn på malign transformation. I Danmark er 441 nye tilfælde af oral cancer diagnosticeret i 2013 (12) (Tabel

1). Det er derfor begrænset, hvor mange tilfælde af mundhulecancer den enkelte tandlæge vil komme ud for i sit samlede virke. Ikke desto mindre er det af stor betydning for de ramte patienter, at alle tandlæger er bekendte med tegn på malignitet.

Oral cancer præsenterer sig meget forskelligartet. På Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, blev vi slået af variationen af de kliniske manifestationer af mundhulecancer, der i visse tilfælde var vanskelige at erkende for selv erfarne klinikere. Vi har derfor valgt at præsentere tilfælde af mundhulecancer diagnosticeret igennem et år. Dels for endnu en gang at gøre opmærksom på et betydeligt ansvarsområde for tandlægestanden og dels for at illustrere den store kliniske variation.

Materiale og metoder Der er søgt i afdelingens diagnoser af maligne lidelser i perioden 1. september 2012 til 1. september 2013, og der blev fundet 16 patienter. Heraf havde en ekstraossøst plasmacytom og en anden polymorft low-grade adenokarcinom. De øvrige 14 havde planocellulære karcinomer og er inkluderet i denne præsentation. Samtlige tumorer er vurderet på grundlag af histologiske snit farvet med hæmatoxylin- og eosinfarvning.

Oversigt over patienterne ses i Tabel 2 og 3. Seks patienter er klinisk udvalgte for at præsentere den største kliniske variation og gennemgås enkeltvis med fokus på deres kliniske manifestationer på henvisningstidspunktet.

Patientoversigt Patient nr.

Tobak

Alkohol

Præmaligne tilstande

Køn

Alder

HPV-positiv

1

M

71

-

-

2

M

49

+

+

Mundbund

3

M

65

-

+

Bløde gane og proc. alv. max.

4

K

69

+

+

Mundbund, tunge og proc. alv. mand.**

5

M

71

-

-

6

M

64

-

+

7

M

71

-

-

8

M

57

-

-

Leukoplaki

Proc. alv. mand.

p16

Leukoplaki

Lokalisation Bløde gane og proc. alv. max.*

Mundbund og tunge Mundbund og tunge Proc. alv. and. og kind

9

M

66

+

+

Leukoplaki

Underlæbe

10

K

70

-

+

Leukoplaki

Proc. alv. max. og kind

11

M

76

-

-

Leukoplaki Lichenoide forandringer

p16

Proc. alv. max.

12

K

68

-

-

Kind

13

K

69

-

-

Proc. alv. mand. og mundbund

14

K

69

-

-

Proc. alv. mand. Og mundbund

Tabel 2. Køn, alder, risikofaktorer og kliniske manifestationer på henvisningstidspunktet for de 14 patienter på henvisningstidspunktet. ** Proc. alv. max. : processus alveolaris maxillaris ** Proc. alv. mand.: processus alveolaris mandibulae Table 2. Gender, age, risk factors, and clinical manifestations at the time of reference for the 14 patients.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

|

613 |

VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

Kliniske forandringer

1

2

3

4

5

6

7

8

Symptomer

+

+

+

+

+

+

+

+

Erytem

+

+

+

+

+

+

+

Volumenforøgelse

+

+

+

+

+

Sår

+

+

+

+

+

Voldformede rande

+

+

+

+

+

Induration

+

+

+

+

+

Patient nr.

+

9

11

+ +

+

+

+

12

13

+

+

+

+

+

+

+

+ +

+

14

+ +

+

+

+

Tidligere oral cancer Henvist for obs. malignitet

10

+ +

+

+

Tabel 3. Karakteristiske kliniske forandringer på henvisningstidspunktet for de 14 patienter.

Table 3. Characteristic clinical changes at the time of reference for the 14 patients.

Resultater 13 af de 14 patienter blev henvist af egen tandlæge og en fra egen læge; kun to patienter var under mistanke for malignitet af henviseren på henvisningstidspunktet. De resterende var henvist på grund af smerte, neoplasme, slimhindeforandring, hævelse, manglende heling efter tandekstraktion, kronisk sår på underlæben, protesehyperplasi eller kommet for kontrol efter rekonstruktion efter tidligere cancerbehandling i mundhulen.

Af de seks udvalgte var patienterne (Fig. 1 og 3/Tabel 2) henvist for vurdering af neoplasme, en patient (Fig. 2) henvist med mistanke om malignitet, en patient (Fig. 4) henvist for vurdering af protesehyperplasier, en patient (Fig. 5) henvist på grund af kraftig smerte og en patient (Fig. 6) kommet for kontrol af rekonstruktion efter tidligere cancerbehandling i mundhulen.

Patienttilfælde nr. 2.

Patienttilfælde nr. 7.

|

Fig. 1. 49-årig mand med planocellulært karcinom i mundbund og på processus alveolaris i højre side. Er ryger og har dagligt alkoholindtag. Patienttilfælde 2 i Tabel 2 og 3.

Fig. 2. 71-årig mand med planocellulært karcinom i regio -6. Ikke-ryger og intet alkoholindtag. Patienttilfælde 7 i Tabel 2 og 3.

Fig. 1. 49-year-old man with squamous cell carcinoma of the mouth and the inferior part of the alveolar process at the right side. He is a smoker and has a daily alcohol intake. He is patient case 2 in Tables 2 and 3.

Fig. 2. 71-year-old man with squamous cell carcinoma in region 36. Non smoker and has no alcohol intake. He is patient case 7 in Tables 2 and 3.

614 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Orale planocellulære karcinomer | VIDENSKAB & KLINIK

Patienttilfælde 2 (Fig. 1) Anamnese 49-årig mand henvist fra egen tandlæge på grund af malignitetssuspekt forandring i mundbund og på processus alveolaris i højre side af underkæben. Patienten er ellers sund og rask, har intet medicinforbrug, ryger 30 cigaretter og indtager 5-6 øl dagligt. Patienten angiver smerte fra højre side af undermunden gennem de sidste 2-3 måneder.

Klinik I regio 6- til -1 i mundbunden ses et rødt, velafgrænset, let eksofytisk område 1½ x 3 cm med tydelig palpabel induration.

Histologi Der findes et planocellulært karcinom.

Patienttilfælde 7 (Fig. 2) Anamnese 71-årig mand henvist fra egen tandlæge for vurdering af udvækst på pars alveolaris mandibulae og i kind i regio -6. Patienten er ikke-ryger, har intet dagligt indtag af alkohol. Patienten angiver at have haft gener fra området gennem de sidste fire år.

Klinik Der ses en lobulær eksofytisk tumor regio -6 ca. 2 x 2 cm med hvide noduli på overfladen i visse områder.

KLINISK RELEVANS Globalt er incidensen af mundhulekræft i vækst. I Danmark fandtes 441 nye tilfælde i 2013. Stigningen er størst hos de yngre. Tidlig diagnostik af både præmaligne og maligne tilstande er afgørende. Her spiller tandlægen en vigtig rolle med hensyn til forebyggelse og diagnostik.

For at understrege den store

variation af det kliniske billede præsenteres 14 konsekutive tilfælde af mundhulecancer fra Kæbekirurgisk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg. Kun to patienter var henvist for malignitet. Seks tilfælde havde oprindelse i en præmalign tilstand. Vi håber, at disse kliniske variationer kan bidrage til et øget fokus på diagnostik af oral cancer.

Patienttilfælde 9 (Fig. 3) Anamnese 66-årig mand henvist fra egen tandlæge på grund af kronisk sår på venstre underlæbe, som har persisteret i to år. Patienten har røget ca. 4-6 cerutter dagligt igennem 30-40 år og har indtaget 4 genstande dagligt igennem mange år.

Histologi Der findes planocellulært karcinom.

Klinik Der ses en ca. 1 x 1 cm affektion med hvide noduli på rød baggrund på mucosasiden på venstre side af underlæben. På prolabiet findes lille sårdannelse samt udvisket overgang fra mucosa til prolabiet. Affektionen er let indureret ved palpation.

Patienttilfælde nr. 9.

Patienttilfælde nr. 11.

4A

Fig. 3. 66-årig mand med planocellulært karcinom i venstre underlæbe. Er ryger og har dagligt alkoholindtag. Patienttilfælde 9 i Tabel 2 og 3.

Fig. 3. 66-year-old man with squamous cell carcinoma of the left lower lip. He is a smoker and has a daily alcohol intake. He is patient case 9 in Tables 2 and 3.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

4B

Fig. 4. A. 75-årig mand med reaktiv hyperkeratose/verrukøs hyperplasi i regio 6,5+ i 2012. Ikke- ryger og intet alkoholindtag. Patienttilfælde 11 i Tabel 2 og 3. B. Samme patient, nu 76-årig med planocellulært karcinom i regio 6,5+ i 2013.

Fig. 4. A. 75-year-old man with reactive hyperkeratosis/verrucous hyperplasia in regio 16 and 15 in 2012. B. He is a non-smoker and has no daily alcohol intake. He is patient case 11 in Tables 2 and 3. The same patient, now 76-yearold, with squamous cell carcinoma in region 16 and 15 in 2013.

|

615 |

VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

Histologi Der findes planocellulært karcinom.

Patienttilfælde 11 (Fig. 4 A og B) Anamnese 76-årig mand henvist fra egen tandlæge for slimhindeforandring facialt i regio 5+. Patienten er fulgt i afdelingen for leukoplakiske forandringer. En biopsi i 2011 viste verrukøs hyperplasi, og biopsi igen i 2012 viste reaktiv hyperkeratose/verrukøs hyperplasi (Fig. 4A). Patienten er sund og rask, tager til daglig kun hjertemagnyl og har intet indtag af alkohol eller tobak. I 2008 blev han behandlet for adenokarcinom i prostata.

Klinik I 2013 ses en granulomatøs hævelse facialt i regio 6,5+ uden verrukøse træk (Fig. 4B).

Histologi Der observeredes nu planocellulært karcinom.

Patienttilfælde 12 (Fig. 5) Anamnese 68-årig kvinde kommer til kontrol efter at have fået foretaget rekonstruktion med implantater i regio 3- og -3 og hybridprotetik efter kirurgisk behandling af planocellulært karcinom i venstre side af tungen i 2010. Patienten er ikke-ryger og har intet alkoholforbrug. Hun har for to måneder siden fået taget biopsi af øre-næse-hals-læge svarende til venstre tunge på grund af gener. Svaret på biopsien var inkonklusivt.

Patienttilfælde nr. 12.

|

Klinik I venstre kind ud for regio +7,8, ses et område på ca. 8 mm i diameter med en lille ulceration centralt og lette leukoplakiske forandringer perifert i læsionen omgivet af diffust afgrænset erytem. Affektionen er i niveau med den omliggende kindslimhinde, der palperes let induration, og der er smerte ved palpation. Patienten har desuden diskrete lichenoide forandringer i form af striae og plaktypeaffektioner i venstre kind og underlæbe.

Histologi Der findes planocellulært karcinom.

Patienttilfælde 14 (Fig. 6) Anamnese En 69-årig kvinde henvises fra egen tandlæge med protesehyperplasi i underkæbefronten. Patienten er tandløs. Underkæbeprotesen er 35 år gammel, og patienten har været opmærksom på læsionen i tre uger. Patienten har ingen symptomer, er sund og rask, tager ingen daglig medicin og har intet forbrug af alkohol og tobak.

Klinik Der ses hyperplastiske forandringer facialt for pars alveolaris i regio 3- til -2 med 1½ cm overfladisk sår. Der palperes ingen induration.

Histologi Der findes planocellulært karcinom.

Patienttilfælde nr. 14.

Fig. 5. 68-årig kvinde med planocellulært karcinom i venstre kind. Ikke-ryger og intet alkoholindtag. Patienttilfælde 12 i Tabel 2 og 3.

Fig. 6. 69-årig kvinde med planocellulært karcinom facialt på processus alveolaris i regio 3- til -2. Ikke-ryger og intet alkoholindtag. Patienttilfælde 14 i Tabel 2 og 3.

Fig. 5. 68-year-old woman with squamous cell carcinoma of the left cheek. She is a non smoker and has no alcohol intake. She is case 12 in Tables 2 and 3.

Fig. 6. 69-year-old woman with squamous cell carcinoma of the facial alveolar process in regio 43 to 32. She is a non smoker and has no alcohol intake. She is case 14 in Tables 2 and 3.

616 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Orale planocellulære karcinomer | VIDENSKAB & KLINIK

Diskussion Den beskrevne patientgruppe udgøres af henviste patienter til Kæbekirurgisk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Den giver således et indblik i hverdagen i relation til oral cancer på årsbasis på netop denne afdeling. Alle patienterne, på nær en, er henvist fra private tandklinikker og er derfor, om ikke repræsentative så et udtryk for de patienter, tandlægerne ser i deres klinikker.

Kun én patient havde en læsion, der kan betegnes som læbecancer. Patientgruppen ligner derfor landsgennemsnittet, hvad angår denne lokalisation (Tabel 1). Kønsfordelingen med fem kvinder ud af de 14 følger også landsgennemsnittet for oral cancer såvel som aldersgennemsnittet, der ikke afviger væsentligt (12).

Fem patienter (36 %) havde involvering af mundbunden, hvilket ikke er usædvanligt for en patientgruppe af denne alderssammensætning. Der er for nylig beskrevet en meget ung patientgruppe med oral cancer. Lokalisationen er anderledes hos disse unge, idet de havde deres orale cancer på tunge (69 %), gingiva (20 %) underlæbe (5 %), men aldrig i mundbunden (15).

Cigaretrygning og alkohol er kaldt de primære risikofaktorer for udvikling af oral cancer i den vestlige hemisfære (15,16).

Kun tre af de 14 (21 %) røg på tidspunktet for diagnosticering.

Seks patienter ud af 14 (42 %) angav at drikke alkohol, hvoraf de to havde et forbrug under Sundhedsstyrelsens nye lavrisikogrænser på henholdsvis syv genstande ugentligt for kvinder og 14 for mænd. Kun tre patienter havde et forbrug af både tobak og alkohol. Gruppen som helhed havde således en lav risikoadfærd. Dette kunne være udtryk for en ændring af den klassiske patientprofil i relation til oral cancer. Fx er man for nylig blevet opmærksom på en undergruppe af ældre kvinder med oral cancer, der aldrig har røget eller drukket regelmæssigt (17). Fire ud af fem kvinder i vores patientgruppe røg ikke, og tre ud af fem drak ikke alkohol. Den samme tendens gjorde sig gældende for mændene med alene to ud af ni, der røg, og fem, der havde et alkoholforbrug, hvoraf de to var under lavrisikogrænsen (Tabel 2). Denne afvigelse fra den almindelige sammenhæng imellem typisk risikoadfærd og oral cancer sætter fokus på andre ætio-

logiske faktorer, herunder HPV-infektion, der i de senere år er fundet væsentlig som ætiologisk faktor for hoved-hals-cancer (3). Det drejer sig dog især om oro-pharynx-/tonsilcancer, idet HPV-infektion som ætiologisk faktor for oral cancer formentlig er af mindre betydning. Kun to af de 14 orale cancere præsenteret her var p16-positive, hvilket tages som udtryk for HPVinfektion (13). Studier af yngre patienter med oral cancer understreger muligheden for tilstedeværelsen af andre ætiologiske faktorer end de velkendte (15,18).

Den samlede oversigt over kliniske karakteristika bekræfter vores umiddelbare indtryk af en meget stor variation. I Tabel 3 er tilfældene forsøgt gradueret efter faldende grad af malignitetsassocierede karakteristika (19), således at de typiske tilfælde figurerer først og de mere atypiske tilfælde sidst. Tilfælde 1-5 er således uden diskussion typiske for orale karcinomer med eksofytiske dannelser, ulcerationer, voldformede rande og induration. Tilfælde 6-8 er uden ulcerationer og kan give anledning til differentialdiagnostiske overvejelser som verrukøs hyperplasi og i patienttilfælde 8 erytro-leukoplaki. Tilfælde 9-11 er, iblandt flere, udviklet i tilstande eller lidelser med malignt potentiale (20), og malign transformation er sandsynlig, men ikke sikker, før histologisk evidens foreligger. Tilfælde 12 til 14 er regulært atypiske i deres kliniske manifestation.

Seks patienter har udviklet deres cancer i relation til tilstande med malignt potentiale som oral leukoplaki og lichen planus. Tilfældet illustreret i Fig. 4a og b dokumenterer en regulær malign transformation af en leukoplaki. Malign transformation er henholdsvis 2-3 % årligt for leukoplaki (20) og under 0,5 % årligt for lichen planus eller lichenoide læsioner (20). At seks patienter ud af de 14 har disse tilstande, aktualiserer betydningen af tandlægers rolle i den regelmæssige kontrol af intraorale lichenoide forandringer og leukoplakier hos deres patienter.

Kendte malignitetstegn bør kendes af alle tandlæger, og der påhviler dem en forpligtigelse til at reagere med det samme. De sidste tre tilfælde (12-14) viser, hvor vanskelige de initiale kliniske manifestationer kan være at tolke selv for erfarne klinikere.

Tandlægerne bør derfor fortsætte den gode praksis med at henvise, selv ved mindste mistanke, og derved bidrage til den fælles indsats for tidlig diagnostik af oral cancer.

ABSTRACT (ENGLISH)

The clinical spectrum in oral squamous cell carcinomas This article presents a series of 14 consecutive cases of oral carcinoma met in the Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Hospital of Southwest Denmark, Esbjerg, during a 12-monthperiod. The cases are significant for the diversity of their clinical presentation.

The incidence of oral cancer continues to increase in Denmark.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

So the vital role general dentists play in the early detection of this disease is important. Often the dentist is the initial contact for the patient with oral cancer, and it is crucial that the dentist is always aware of the variety of clinical manifestations of the disease. Early diagnosis remains the key to successful treatment of patients with oral cancer.

|

617 |

VIDENSKAB & KLINIK | Originalartikel

Litteratur 1. War nakulasur iya S. Global epidemiology of oral and oropharyngeal cancer. Oral Oncol 2009;45:309-16.

2. Ferlay J, Shin HR, Bray F et al. Estimates of worldwide burden of cancer in 2008: GLOBOCAN 2008. Int J Cancer 2010;127:2893-917.

3. Blomberg M, Nielsen A, Munk C et al. Trends in head and neck cancer incidence in Denmark, 1978-2007: focus on human pa­ pillomavirus associated sites. Int J Cancer 2011;129:733-41.

4. INTERNATIONAL AGENCY FOR RESEARCH ON CANCER. GLOBOCAN 2012: Estimated cancer Incidence, Mortality and Prevalence Worldwide in 2012. IARC CancerBase No. 11.

5. Macfarlane GJ, Zheng T, Marshall JR et al. Alcohol, tobacco, diet and the risk of oral cancer: a pooled analysis of three case-control studies. Eur J Cancer Part B Oral Oncology 1995;31B:181-7.

|

618 |

6. La Vecchia C, Tavani A, Franceschi S et al. Epidemiology and prevention of oral cancer. Oral Oncol 1997;33:302-12.

7. Faggiano F, Partanen T, Kogevinas M el al. Socioeconomic differences in cancer incidence and mortality. In: Kogevinas M, Pearce N, Susser M et al., eds.

Social Inequalities and Cancer.

Lyon: IARC Scientific Publications No 138. International Agency for Research in Cancer, 1997;65-176.

8. Ogden GR. Alcohol and oral cancer. Alcohol 2005;35:169-73.

9. Conway DI, Patticrew M, Marlborough H et al. Socioeconomic inequalities and oral cancer risk: a systematic review and metaanalysis of case-control studies.

Int J Cancer 2008;122:2811-9.

10. Freedman ND, Abnet CC, Leitzmann MF et al. Prospective inve­ stigation of the cigarette smokinghead and neck association by sex.

Cancer 2007;110:1593-601.

11. Walch T, Liu JLY, Brocklehurst P

et al. Clinical assessment to screen for the detection of oral cavity cancer and potentially malignant disorders in apparently healthy adults (Review). The Cochrane Library 2013, Issue 11.

12. STATENS SERUM INSTITUT. Cancerregisteret. Tal og analyse 2013.

Statens Serum Institut 2013.

13. Tomasetti C, Vogelstein B. Variation in cancer risk among tissues can be explained by the number of stem cell divisions. Science 2015;347:78-81.

14. Sankaranarayanan R, Ramadas K, Thara S et al. Long term effect of visual screening on oral cancer incidence and mortality in a randomized trial in Kerala, India. Oral Oncol 2013;49:314-21.

15. Bodner L, Manor E, Friger MD et al. Oral squamous cell carcinoma in patients twenty years of age or younger – review and analysis of 186 reported cases. Oral Oncol 2014;50:84-9.

16. Llewellyn CD, Linklater K, Bell J

et al. Squamous cell carcinoma of the oral cavity in patients aged 45 years and under: a descriptive analysis of 116 cases diagnosed in the South East of England from 1990 to 1997. Oral Oncol 2003;39:106-14.

17. Koo K, Bar rowman M, McCullough T et al. Non-smoking non-drinking elderly females: a clinically distinct subgroup of oral squamous cell carcinoma patients. Int J Oral Maxillofac Surg 2013;42:929-33.

18. Brinton LA, Gridly G, Hrubec Z et al. Cancer risk following pernicious anaemia. Br J Cancer 1989;59:810-3.

19. Neville BW, Damm DD, Allen CM et al. Oral and Maxil Pathol. 3rd ed., 2009;409-21.

20. Van der Waal I. Oral potentially malignant disorders: Is malignant transformation predict­able and preventable? Med Oral Patol Oral Cir Bucal 2014; 19:e386-90.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Like us!

Følg Tandlægebladet på Facebook og få nyhederne først

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

ABSTRACT

Vær opmærksom på hurtigt voksende hævelser i ansigtet hos børn Baggrund – Burkitts lymfom er et højmalignt Bcellelymfom tilhørende gruppen af non-Hodgkin lymfomer. Sygdommen har ubehandlet et særdeles aggressivt forløb, hvor fordobling af tumor kan forekomme indenfor 24 timer. Burkitts lymfom inddeles i tre varianter. Endemisk variant, der primært optræder hos mindre børn i Afrika og oftest findes i ansigtsskelettet. Sporadisk variant, der forekommer hos unge overalt i verden, sædvanligvis i abdomen samt den immundefektassocierede variant, som ses hos HIVpositive patienter. Ætiologien er ukendt, men Epstein-Barr virus har en patogenetisk betydning ved den endemiske variant. I dette patienttilfælde var der ikke Epstein-Barr virus-relation. Diagnosen stilles ved histologisk undersøgelse, blodprøve, cytologi og lumbal punktur. Hurtigt indsættende behandling med kortvarig, intensiv kombinationskemoterapi medfører, at ca. 90 % opnår komplet sygdomsremission.

Patienttilfælde – En 3½-årig kaukasisk dreng blev henvist fra egen tandlæge med henblik på diagnostik og behandling af en hurtigt voksende hævelse i højre side af overkæben. Biopsi af hævelsen samt supplerende udredning verificerede diagnosen Burkitts lymfom stadie IV med affektion af centralnervesystemet (CNS). Kortvarig intensiv behandling med kombinationskemoterapi blev iværksat, og ved seksugerskontrol viste MR-scanning komplet sygdomsremission. MR-scanning efter tre måneder viste recidiv af tumorceller i CNS, og fornyet kombinationskemoterapi blev iværksat.

Konklusion – En hurtigt voksende hævelse i ansigtsskelettet hos børn kan være et symptom på en malign sygdom, som kræver hurtig udredning.

Hurtig diagnostik og opstart af kombinationskemoterapi er vigtig for prognose af Burkitts lymfom.

Henvendelse til forfatter: Nicolai Paaske, npaaske@hotmail.com

|

620 |

Burkitts lymfom Nicolai Paaske, uddannelsestandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Afdeling for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital og Kæbekirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital Jon Helgestad, klinisk lektor, overlæge, dr.med., Børneonkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital Pia Benedikte Asschenfeldt, overlæge, Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital Thomas Jensen, forsknings- og uddannelsesansvarlig overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

B

urkitts lymfom (BL) er et højmalignt lymfom af B-celle-fænotype og udgør i den vestlige verden 1-2 % af non-Hodgkin-lymfomerne (NHL) hos voksne. I Danmark er der i perioden 2000-2009 årligt rapporteret gennemsnitlig 11 nye tilfælde af BL (1). Tumoren har ubehandlet et særdeles aggressivt forløb, hvor fordobling af tumorceller kan forekomme indenfor 24 timer (2). BL blev første gang beskrevet i 1958 af Dennis Burkitt som et sarkom i kæberne hos afrikanske børn (3). BL inddeles i tre epidemiologiske varianter: endemisk, sporadisk og immundefektassocieret.

Den endemiske variant forekommer overvejende i Afrika omkring ækvator og ses hos børn i 3-7-årsalderen med en dreng-pige-ratio på 2:1 (4). Tumoren er oftest lokaliseret til kæberne, kindbenet og øjenhulen, men forekommer også hyppigt i abdomen, nyrerne og glandula thyreoidea (5). Involvering af centralnervesystemet er hyppigt forekommende, hvor der findes hjernenerveparese og lymfomceller i spinalvæsken (6). Ætiologien er ukendt, men Epstein-Barr virus har patogenetisk involvering ved endemisk BL, hvor virus findes hos næsten 100 % af patienterne (7).

Den sporadiske variant forekommer overalt i verden og udgør 1-2 % af de maligne NHL hos voksne og 50 % af de maligne NHL hos børn i den vestlige verden (8). Ætiologien er ukendt, og tumoren optræder i en senere alder med medianalderen på ca. 30 år og en mand-kvinde ratio på 3:1 (2). Abdomen er den hyppigste lokalisation, mens lokalisation til kæberne og ansigtsskelettet er sjælden (9). Involvering af centralnervesystemet er ligeledes sjælden, men alle hjernenerver kan afficeres, dog hyppigst nervus ophtalmicus og nervus facialis (10).

Immundefektassocieret BL ses hyppigere EMNEORD hos HIV-positive patienter involverende priBurkitt Lymphoma; mært abdomen og knoglemarven (2). BL udgør histopathology; ca. 25-40 % af de HIV-associerede NHL og er jaw; sporadic; ikke sjældent den første sygdomsmanifestation treatment TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Burkitts lymfom | VIDENSKAB & KLINIK

hos HIV-positive patienter (2). Ved immundefektassocieret BL er sygdommen ofte klinisk udbredt på diagnosetidspunktet og ikke sjældent med stor ekstranodal tumorbyrde i knoglemarven (11).

BL præsenterer sig forskelligt afhængigt af typen og lokalisationen. Involvering af ansigtsskelettet forekommer hyppigst ved endemisk BL med løsning og displacering af tænder, hurtigt voksende hævelse, føleforstyrrelser, gingival hyperplasi, ansigtsasymmetrier, nasal obstruktion, hævede lymfekirtler og tonsillær hævelse (4,7). Radiologisk ses opklaring i knoglen med udviskning eller total destruktion af de normale anatomiske strukturer og displacering af tænder og tandanlæg. Denne displacering, benævnt ”flowting teeth”, er karakteristisk for BL. Displacerede tænder kan flytte sig tilbage i alveolerne igen efter kemoterapi, hvor tumor svinder (9). Sporadisk BL optræder fortrinsvis i abdomen med mavesmerter, ascites, tarmblødning, ileus og tarmperforation (10).

Der findes ikke et enkelt diagnostisk kriterium for BL, hvorfor diagnosen stilles på baggrund af en udredning af involverende anamnese, klinisk- og billeddiagnostisk undersøgelse, biopsi med immunhistologisk undersøgelse og, hvis muligt, friskt væv med efterfølgende flowundersøgelse, lumbalpunktur og undersøgelse af blod og knoglemarvsaspirat. BL stadieinddeles på baggrund af de kliniske symptomer og udbredelse i Ann Arbor klassifikationen af maligne lymfomer (Tabel 1). Hurtig diagnostik er vigtig som følge af den høje proliferationsrate (2).

Den hurtige vækst af BL gør det meget følsomt for kemoterapi, hvorimod strålebehandling og kirurgi er uegnet til behandling af sygdommen (12). Hurtig indsættende behandling med kortvarig, intensiv kombinationskemoterapi har medført, at ca. 90 % opnår sygdomsremission, og 65-80 % bliver helbredt (13-15). Immundefektassocieret BL og HIV udgør et specielt behandlingsproblem som følge af tumorudvikling på diagnosetidspunktet og kombinationsbehandling med antiretrovirale medikamenter (16), hvorfor overlevelsen er lavere ved denne variant af sygdommen. BL er meget kemosensitivt, hvorfor der er risiko for udvikling af tumorlysesyndrom, som er en alvorlig og behandlingskrævende komplikation til behandling med kemoterapi (2). Tumorlysesyndrom er karakteriseret ved metaboliske forstyrrelser, som opstår ved stort tumorhenfald (2). Disse omfatter hyperkaliæmi, hyperurikæmi, hyperfosfatæmi og sekundær hypocalcæmi. Ubehandlet medfører tumorlysesyndrom en mortalitet på 50-100 % på grund af akut nyresvigt eller hjertestop (17).

Behandling af BL med kortvarig, intensiv kombinationskemoterapi har en god prognose, hvorimod prognosen er dårlig ved sygdomsrecidiv og behandlingsrefraktær BL (2). Sygdomsrecidiv opstår oftest indenfor de første 1-2 år efter endt behandling (4).

Intraoralt foto på henvisningstidspunktet

Klassificering af Burkitts lymfom Stadier

Beskrivelse

Stadie I

Maligne celler i en enkelt region. Sædvanligvis en lymfeknude eller et organ. Der er sjældent symptomer.

Stadie II

Maligne celler i to separate regioner. Begge regioner befinder sig på samme side af diafragma.

Stadie III

Maligne celler i flere regioner og på begge sider af diafragma.

Stadie IV

Dissemineret involvering af flere ekstralymfatiske organer. Herunder lever, lunger, knoglemarv og centralnervesystem.

Tabel 1. Klassificering af Burkitts lymfom efter Ann Arbor Staging System.

Table 1. Classification of Burkitt Lymphoma according to Ann Arbor Staging System.

Histologisk ses et karakteristisk ensartet morfologisk billede ved de tre typer af BL, bestående af en solid lymfompopulation med et højt antal apoptoser med spredte pyknotiske kerner, hvor benigne makrofager fagocyterer apoptoselegemerne resulterende i det karakteristiske histologiske billede med betegnelsen ”starry sky”. Tumorcellerne er ensartede med middelstore, runde kerner, og et ensartet kromatin indeholdende flere små nukleoler. Cytologisk ses BL-celler karakteriserede ved et dybt basofilt cytoplasma med vakuoler (2).

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Fig. 1. Patienten ses med hævelse i højre sides molarregion i overkæben. Der ses impressioner i slimhinden på grund af okklusion fra underkæbetænder.

Fig. 1. The patient is seen with swelling in the right side maxillary molar region. Impressions can be seen in the mucosa, due to occlusion of the teeth in the lower jaw.

|

621 |

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

Ortopantomografi på henvisningstidspunktet

Fig. 2. I molarregionen i højre side af overkæben ses en radiolucent destruktion med ujævn og ikke-veldefineret afgrænsning.

05,04+ og anlæggene af 4,3+ er omfattet af destruktionen. Der er ikke veldefineret afgrænsning til sinus maxillaris.

Fig. 2. A radiolucent destruction with ill-defined margins is seen in the molar region on the right side of the upper jaw. The deciduous molars, first premolar and the canine are located in the destruction. There are ill-defined margins to the maxillary sinus.

I nærværende artikel præsenteres en 3½-årig kaukasisk dreng med BL, og de hyppigste differentialdiagnostiske overvejelser diskuteres.

Patienttilfældet En 3½-årig kaukasisk dreng blev henvist akut fra egen tandlæge til Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, for diagnostik og behandling af en smertevoldende hævelse i højre side af overkæben.

Anamnese Hævelsen var debuteret få dage forinden og hurtigt tiltaget i størrelse. Ved sammenbid okkluderede tænderne i underkæben på hævelsen og vanskeliggjorde fødeindtag på grund af smerter.

Klinisk undersøgelse Alment – Udover smerter ved sammenbid fremstod drengen feberfri og veltilpas.

Ekstraoralt – Der fandtes ingen synlig hævelse eller misfarvning af ansigtet.

Intraoralt – I højre side af overkæben strækkende sig fra 6+ til 04+ og involverende processus alveolaris, omslagsfolden samt ganen fandtes en udtalt blålig misfarvet hævelse med aftryk i slimhinden regio 6+ fra underkæbetænderne (Fig. 1). Slim|

622 |

hinden og gingiva var svampet i konsistens og uden ulceration, induration eller inverterede sårrande, bortset fra det område, hvor der var traumatisk ulceration pga. okklusion med underkæbetænder. De primære molarer var ekstruderede i forhold til nabotænderne og mobile af 3. grad.

Radiologisk undersøgelse Ortopantomografisk røntgenoptagelse viste en osteolytisk proces involverende tandanlægget af 4+ samt rodkomplekset af 05+ og 04+, uden tydelig afgrænsning til omliggende knogle og kæbehulen (Fig. 2). Der var displacering med ekstrusion af de primære molarer, det såkaldte ”flowting teeth”-fænomen, hvilket netop er et karakteristisk radiologisk fænomen ved BL. Der var tab af lamina dura omkring 05,04+ og 4+.

Tentativ diagnose og behandling På baggrund af ovenstående anamnese samt klinisk og radiologisk undersøgelse blev der stillet følgende tentative diagnose: Langerhanscelle-histiocytose. Til verificering af den kliniske diagnose og for at udelukke andre maligne tilstande fandtes indikation for biopsi samme dag.

Diagnostisk udredning og behandling I generel anæstesi blev 05+ og 04+ indledningsvist ekstraheret. Der blev lagt marginal incision fra regio 6+ til 03+ med TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Burkitts lymfom | VIDENSKAB & KLINIK

aflastningssnit. Efter frirouginering af slimhinden fandtes flæsket, porøst patologisk væv uden veldefineret afgrænsning til omliggende knogle eller kæbehule. Tandanlæg af 4+ var totalt omsluttet af det patologiske væv og blev fjernet i forbindelse med udtagning af vævsprøven. Der var tydelig knogledestruktion svarende til den patologiske proces, og bunden af kæbehulen var eroderet væk. Vævsprøven blev sendt til histologisk undersøgelse på Patologisk Institut, Aalborg Universitetshospital, med henblik på endelig diagnostik.

Histologisk undersøgelse og diagnose Præparatet bestod af flere uregelmæssige vævsstykker repræsenterende malignt lymfom. Vævet var opbygget af middelstore lymfocytære celler med sparsomt cytoplasma. Cellekernerne havde ujævn kromatinstruktur og små tilløb til nukleoler.

Der var mange enkeltcellenekroser med makrofagforekomst, og billedet havde det karakteristiske ”starry sky”-udtryk (Fig. 3). Supplerende undersøgelse med et immunhistokemisk panel viste positiv reaktion for B-markørerne CD20 og CD79a. Der var koekspression for CD10, negativ reaktion for onkoproteinet BCL2 og svag fokal reaktion for onkoproteinet BCL6. Proliferationsraten blev vurderet ved immunhistokemisk farvning for Ki67, hvor stort set samtlige kerner havde kraftig positiv reaktion, svarende til at stort set samtlige celler var i DNA-syntesefase. Dette svarer til en proliferationsrate på 100 %. Der blev suppleret med FISH-undersøgelse med split probe med henblik på påvisning af t(8;14)kromosomal translokation. Der blev påvist karakteristisk split, og dette bekræfter diagnosen Burkitts lymfom. Der blev anvendt in situ-

Patologisk snit

Fig. 3. Patologisk snit, hvor der ses typisk morfologi for Burkitt Lymfom med ensartede lymfomceller og med starry sky-billede på grund af enkeltcellenekroser (HE farvning med forstørrelse på X 400).

Fig. 3. Pathological specimen which shows typical morphology for Burkitt Lymphoma with uniform cells and starry sky image due to necrosis of the cells (HE stain with magnification X 400).

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

KLINISK RELEVANS Burkitts lymfom er et sjældent, aggressivt B-cellelymfom med en meget høj vækstrate. Patienter med Burkitts lymfom har ofte et meget kort sygdomsforløb, hvor symptomerne udvikler sig over dage til få uger. Lymfomet inddeles i tre epidemiologiske varianter. Den endemiske variant

optræder hyppigst i ansigtsskelettet hos børn som en smertefuld, hurtigtvoksende hævelse med løsning af tænder samt radiologisk opklaring i kæbeknoglen. Ved hurtig diagnostik og behandling med kortvarig, intensiv kombinationskemoterapi er helbredelsen god.

hybridisering af EBV early RNA (EBER), som viste, at der ikke var Epstein-Barr virus-relation.

Morfologisk og immunfænotypisk var det histologiske billede således karakteristisk for højmalignt non-Hodgkin Lymfom af B-lymfocyttype, svarende til Burkitts lymfom.

Behandling Patienten blev henvist til Børneafdelingen, Aalborg Universitetshospital, for videre udredning og behandling. CT-scanning af ansigtsskelet viste knogledestruktion i højre side af overkæben involverende bunden af kæbehulen (Fig. 4). Røntgen af thorax og ultralydsundersøgelse af abdomen viste ikke tegn på tumorinvolvering. Knoglemarvsundersøgelse viste forekomst af 10-15 % maligne celler. Lumbalpunktur viste enkelte maligne celler, mens leukocyttallet i spinalvæsken kun var 1. Patienten blev klassificeret som BL stadium IV med CNS-affektion og henvist til Børneafdelingen, Aarhus Universitetshospital, for behandling med kortvarig intensiv kombinationskemoterapi i form af højdosis-methotrexat, højdosis-cytosinarabinosid, cyclophosphamid, doxorubicin, prednisolon og vincristin.

Lumbalpunktur, MR-scanning, blodprøver og knoglemarvsaspiration viste tegn på sygdomsremission efter seks uger, idet tumorceller ikke kunne påvises. Imidlertid viste MRscanning fem måneder efter endt behandling fornyet tumorinvolvering i CNS. Ny kortvarig, intensiv kombinationskemoterapi med forstærket behandling af centralnervesystemet blev iværksat, men efterfølgende kontrolscanning og undersøgelse af spinalvæske viste ny remission, og drengen blev henvist til allogen knoglemarvstransplantation på Rigshospitalet. På trods af fornyet sygdomsaktivitet i centralnervesystemet opretholdt man planen om højdosis kemoterapi og transplantation.

Diskussion I nærværende artikel præsenteres en 3½-årig kaukasisk dreng med debut af BL i højre side af overkæben. BL i ansigtsskelettet optræder oftest ved den endemiske variant, hvor Epstein-Barr |

623 |

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

CT-scanning efter biopsi

Fig. 4. 3-d-rekonstruktion af CT-scanning, optaget efter biopsi og fjernelse af 05,04+ og tandanlæg af 4+, viser, at store dele af maksillen i højre side er destrueret.

Fig. 4. 3D reconstruction of CT scan, made after biopsy and removal of the deciduous molars, first premolar and the canine, shows that large parts of the maxilla on the right side is destroyed.

virus har en patogenetisk involvering i sygdommen. Imidlertid havde aktuelle patienttilfælde aldrig været bosiddende eller rejst i de geografiske områder, hvor den endemiske variant

af BL forekommer, og der var ikke Epstein-Barr virus-relation i tumorcellerne. Den sporadiske variant forekommer overalt i verden, optræder i en senere alder, og abdomen er den hyppigste lokalisation, mens involvering af ansigtsskelettet er sjælden. De kliniske fund i det aktuelle patienttilfælde var således hverken karakteristiske for den endemiske eller sporadiske variant af BL. En litteraturgennemgang har imidlertid vist flere patienttilfælde af den sporadiske variant med involvering af ansigtsskelettet (Tabel 2). Schiødt, Pindborg og Kjærgaard har i 1977 og 1978 beskrevet det eneste andet kendte tilfælde i Danmark (9). Aktuelle patienttilfælde er blandt de yngste beskrevne af den sporadiske variant med involvering af ansigtsskelettet, og kun i få andre patienttilfælde er der beskrevet involvering af kæberne hos et barn, der ikke tidligere havde haft tilknytning til de geografiske områder, hvor endemisk BL forekommer (9,18).

De kliniske og radiologiske differentialdiagnoser til BL hos børn vil omfatte en række ikke-neoplastiske og neoplastiske tilstande. Imidlertid vil den hurtige vækst i det aktuelle tilfælde og den manglende radiologiske afgrænsning give mistanke om en neoplastisk forandring som fx Langerhanscellehistiocytose, diffust storcellet B-celle-lymfom og osteosarkom.

Langerhanscelle-histiocytose er en sjælden, benign hæmatologisk/histiocytær sygdom med ukendt ætiologi og patogenese, hvor vævsskade forårsages af histiocytære celler (20).

Sygdommen kan forekomme i alle aldre, men ses overvejende hos børn og med en overvægt af drenge (20). Langerhanscelle-histiocytose udviser et meget varierende sygdomsbillede og

Sporadisk variant og BL Køn

Alder (år)

Nationalitet

Lokalisation af tumor

Behandling

Followup (måneder)

Resultat

Reference

8

USA

Næse-svælg

KK

36

RF

Banthia V et al. 2003 (23)

6

USA

Orbita

KK

0

IB

Banthia V et al. 2003 (23)

14

USA

Tonsil

KK

0

IB

Banthia V et al. 2003 (23)

36

Indien

Mandibel

KK

3

RF

Balasubramaniam R et al. 2009 (24)

66

Indien

Sinus sphenodalis

KK

36

RF

Chennupati SK et al. 2009 (25)

4

Brasilien

Mandibel

KK

11

RF

Pereira CM et al. 2010 (17)

13

Indien

Orbita

KK/stråleterapi

IO

IO

Gupta R et al. 2012 (26)

10

Indien

Orbita

KK

12

RF

Gupta R et al. 2012 (26)

8

Indien

Orbita

KK

17

Død

Gupta R et al. 2012 (26)

61

Japan

M. masseter og m. pterygoideus

KK

11

RF

Kikuchi K et al. 2012 (27)

72

England

Næse-svælg

KK

60

RF

Upile T et al. 2012 (28)

Tabel 2. Sporadisk variant af BL med involvering af ansigtsskelettet beskrevet siden år 2000.

KK: Kombinationskemoterapi, IO: Ikke oplyst, RF: Recidivfri, IB; igangværende behandling.

Tabel 2.. Sporadic variant of BL with involvement of the facial skeleton described since the year 2000.

KK: Combination chemotherapy, IO: Not informed, RF: Free of recurrence, IB: Ongoing treatment. |

624 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Burkitts lymfom | VIDENSKAB & KLINIK

kan debutere i mundhulen eller ansigtsskelettet med smertevoldende ulcerationer af mundslimhinden, løsning af tænder, præmatur fældning af primære tænder og hævelse (20). De radiologiske forandringer varierer fra en mindre solitær opklaring til større ossøs destruktion i kæben eller ansigtsskelettet (20). Tilstedeværelsen af Langerhansceller, eosinofile granulocytter og histiocytære celler i det patologiske væv er diagnostiske kriterier for Langerhanscelle-histiocytose. De kliniske og radiologiske forandringer i det aktuelle patienttilfælde var således karakteristiske for både Langerhanscelle-histiocytose og BL, mens den histologiske undersøgelse differentierede mellem de to sygdomme.

Diffust storcellet B-celle-lymfom (DLBCL) er den mest almindelige form for NHL hos voksne. Lymfomet ses primært hos ældre individer, men kan i sjældne tilfælde forekomme hos børn og unge voksne (21). DLBCL er en aggressiv tumor, som kan forekomme overalt i kroppen, men findes sjældent i ansigts- og kæbeskelettet (21). DLBCL præsenterer sig klinisk og radiologisk som en hurtigtvoksende ulcererende radiopak tumor uden afgrænsning til omkringliggende anatomiske strukturer. Aktuelle patienttilfælde var en 3½-årig dreng med forandringer i overkæben, hvorfor DLBCL ikke var en oplagt differentialdiagnose.

Osteosarkom er en malign tumor karakteriseret ved dannelse af knogle eller osteoidt væv fra tumorceller (22). Tu-

moren er en af de hyppigste maligne knogletumorer og forekommer oftest i kæbeskelettet hos individer i teenageårene.

Osteosarkomer præsenterer sig som en symptomgivende hævelse med løsning eller stillingsændring af tænderne og paræstesi. Radiologisk findes stor variation afhængigt af graden af hårdtvævsdannelse i osteosarkomet uden en tydelig afgrænsning til omliggende væv (22). Histologisk ses dannelse af osteoidt væv fra maligne tumorceller (22). Aktuelle patienttilfælde fremviste kliniske og radiologiske forandringer, som kunne minde om et osteosarkom, men den histologiske undersøgelse stillede diagnosen BL. En hurtigt voksende hævelse med løsning af tænder og knogledestruktion kan, som beskrevet, repræsentere forskellige patologiske tilstande. Histologisk undersøgelse er derfor nødvendig for at kunne foretage endelig diagnostik. Hurtig udredning og behandling med kortvarig intensiv kombinationskemoterapi er vigtig for overlevelse af patienter med BL. Tak Uddannelsestandlæge Mette Thastum takkes for bidrag i forbindelse med fremskaffelse af billeder, opfølgning af patienten samt korrespondance med relevante specialer i forbindelse med udredning af patienten.

ABSTRACT (ENGLISH) Burkitt Lymphoma Background – Burkitt Lymphoma (BL) is a high-grade, B-cell, nonHodgkin lymphoma. The tumor can double in 24 hours, what makes BL the fastest proliferating tumor known. Because of the high proliferation rate, BL responds well to chemotherapy. BL occurs in three subtypes. The endemic subtype, which occurs in equatorial Africa, affects young children and is typically represented in the jaw bone.

The sporadic subtype, which occurs throughout the world, affects older children and adolescents, and is usually seen in the abdomen.

The immunodeficiency-associated variant, which often affects HIV and AIDS patients, is usually seen in the abdomen.

Case study – A-3½-year old Caucasian boy was referred because of swelling in the maxilla which rapidly increased in size. A

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

biopsy of the swelling ruled that the boy suffered from the sporadic subtype of BL. Further studies showed that the BL was in stage IV with CNS affection. Chemotherapeutic treatment was immediately initiated, and after 6 weeks of treatment, a MRI scan and clinical examination showed complete remission. Control scan 5 months later showed relapse of BL in CNS. New systemic and intensified CNS therapy was started and the boy was planned for high dose chemotherapy and allogenic bone marrow transplantation.

Conclusion – Sporadic BL is rare, but should always be suspected in a rapidly growing swelling in the jaw bones or facial skeleton of a child. Early diagnosis and treatment are of utmost importance to successful treatment.

|

625 |

VIDENSKAB & KLINIK | Kasuistik

Litteratur 1. DA N S K LY M F O M G RU P P E . Årsrapport 2009; 29. (set 2016 fe b r u a r ) . Ti l gæ n ge l i g f r a : URL:http://www.lymphoma.dk/ index.php?id=54,0,0,1,0,0.

2. Frølund UC, Nielsen SL, Hansen PB. Burkitt lymfom er en højmalign tumor med en fordoblingstid på et døgn. Ugeskr Læger 2011;173:2714-8.

3. Burkitt D. A sarcoma involving the jaws in African children. Br. J Surg 1958;46:218-23.

4. Leoncini L, Raphäel M, Stein H. Burkitt Lymphoma. In: Swerdlow SH, Campo E, Harris NL et al.

WHO classification of tumors of haematopoietic and lymphoid tissues. 4th ed. Lyon: WHO Press, 2008;262-4.

5. Wright DH. Burkitt´s lymphoma: a review of the pathology, immunology and possible aetiological factors. Pathology Annual 1971;6:337-63.

6. Ziegler JL, Bluming AZ, Morrow RH. Central nervous system involvement in Burkitt´s lymphoma. Blood 1970;36:718-28.

7. Neville BW, Damm DD, Allen CM et al. Oral & Maxillofacial Pathology. Philadelphia: Saunders, 1995;436-7.

8. Orpha.net. (Set 2016 februar).

Tilgængelig fra: URL:http://www. orpha.net//consor/cgi-bin/OC_ Exp.php?lng=GB&Expert=543.

|

626 |

9. Schiødt M, Pindborg JJ, Kjærgaard P. Burkitt´s lymfom med kæbemanifestationer hos et dansk barn. Tandlægebladet 1978;82:402-07.

10. Magrath IT, Sariban E. Clinical features of Burkitt´s lymphoma in the USA. IARC Sci Publ 1985;60:119-27.

11.Hamilton-Dutoit SJ, Raphäel M, Audoin J et al. In situ demonstration of Epstein-Barr virus in small RNAs (EBER 1) in aquired immunodeficiency syndrome-related lymphomas: correlation with tumor morphology and primary site. Blood 1993;82:619-24.

12. Marx RE, Stern D. Oral and Maxillofacial Pathology. Chicago: Quintessence, 2003;852-4.

13. Magrath I, Adde M, Shad A et al.

Adults and children with small non-cleaved-cell lymphoma have similar excellent outcome when treated with the same chemotherapy regimen. J Clin Oncol 1996;14:925-34.

14. Mead GM, Sydes MR, Walewski J. An international evaluation of CODOX-M and CODOX-M alternating with IVAC in adult Burkitt´s lymphoma: results of United Kingdom lymphoma group LY06. Ann Oncol 2002;13:1264-74.

15. Lacase A, Howard O, Lib S et al.

Modified Magrath regimens for adult with Burkitt and Burkitt-like lymphomas: preserved efficacy

with decreased toxicity. Leuk Lymphoma 2004;45:761-7.

16. Wang ES, Straus DJ, Teruja-feldstein J et al. Intensive chemotherapy with cyclo-phosphamide, doxyrubicin, high-dose methotrexate/ ifosfamid, etopsid and high-dose cytorabin (CODOX-M/IVAC) for human immunodificiency virusassociated Burkitt lymphoma.

Cancer 2003;98:1196-205.

17. Miles RR, Arnold S, Cairo MS. Risk factors and treatment of childhood and adolescent Burkitt lymphoma/leukaemia. Br J Haematol. 2012;156:730-43.

18. Pereira CM, Lopes AP, Meneghini AJ et al. Burkitt´s lymphoma in a young Brazilian boy. Malaysian J Pathol 2010;32:59-64.

19.Neville BW, Damm DD, Allen CM et al. Oral & Maxillofacial Pathology. Philadelphia: Saunders, 1995;496-7.

20. Marcussen M, Jensen T, Rosthøj S et al. Langerhanscellehistiocytose – en oversigt og præsentation af et patienttilfælde. Tandlægebladet 2009;4:290-6.

21. Carbone M, Della Ferrera F, Gatti G et al. Numb chin syndrome as first symptom of diffuse large Bcell lymphoma. Case Rep Dent 2014;2014:413162.

22. Neville BW, Damm DD, Allen CM et al. Oral & Maxillofacial Pathology. Philadelphia: Saunders,

1995;482-5.

23. Neville BW, Damm DD, Allen CM et al. Oral & Maxillofacial Pathology. Philadelphia: Saunders, 1995;407-9.

24. Banthia V, Jen A, Kacker A. Sporadic Burkitt´s lymphoma of the head and neck in the pediatric population. Int J Pediatr Otorhinolaryngol 2003;67:59-65.

25. Balasubramaniam R, Goradia A, Turner LN et al. Burkitt lymphoma of the oral cavity: an atypical presentation. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2009;107:240-5.

26. C hennupati SK, Govindaraj S, Setzen G et al. Adult Burkitt lymphoma originating in the sphenoid sinus: case report and review of the literature. Ear Nose Throat J 2009;88:E07.

27.Gupta R, Yadav JS, Yadav S et al.

Orbital Involvement in Nonendemic Burkitts Lymphoma. Orbit 2012;31:441-5.

28.Kikuchi K, Inoue H, Miyazaki Y et al. Adult Sporadic Burkitt Lymphoma of the Oral Cavity: A Case Report and Literature Review. J Oral Maxillofac Surg 2012;70:2936-43.

29.Upile T, Jerjes W, Abiola J. A patient with primary Burkitt´s lymphoma of the postnasal space: case report. Head Neck Oncol 2012;4:33.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Find de rigtige skemaer til beregning af ferie, ff, barsels­ datoer mv. pü Tdlnet.dk

VIDENSKAB & KLINIK

Dansk forskning internationalt

Abstract

Komparativ analyse af bakterielle profiler i ustimulerede og stimulerede salivaprøver Daniel Belstrøm1, Palle Holmstrup1, Allan Bardow2, Alexis Kokaras3, Nils-Erik Fiehn4 og Bruce J. Paster3,5 1 Sektion for Parodontologi og Oral Mikrobiologi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 2Afdeling for Oral Medicin, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

3 Department of Microbiology, Forsyth Institute, Cambridge, Massachusetts, USA, 4Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 5Department of Oral Medicine, Infection & Immunity, Harvard School of Dental Medicine, Boston, Massachusetts, USA

Baggrund og formål Bakterielle profiler i stimulerede salivaprøver har vist sig at være forskellige hos patienter med marginal parodontitis, patienter med caries og raske kontrolpersoner. For at sikre nem og hurtig indsamling af prøvemateriale blev stimulerede salivaprøver benyttet i disse studier. Det vides imidlertid ikke, om sammenlignelige bakterielle profiler kan identificeres i stimulerede og ustimulerede salivaprøver. Formålet med denne undersøgelse var således at validere, om stimulerede salivaprøver kan benyttes som surrogat for ustimulerede salivaprøver til analyse af mikrofloraen i saliva.

Design Ustimulerede (n = 20) og stimulerede (n = 20) salivaprøver blev indsamlet fra 20 systemisk og oralt raske ikke-rygende deltagere. Bakterielle profiler i saliva blev undersøgt ved hjælp af HOMINGS (Human Oral Microbe Identification using Next Generation Sequencing), og statistisk analyse blev foretaget ved Mann-Whitneys test med Benjamini-Hochbergs korrektion for multiple antagelser, cluster-analyse, principal componentanalyse og correspondence-analyse.

Resultater I 40 salivaprøver blev identificeret 496 forskellige bakterielle referencesekvenser med et middelantal af positive identifika-

|

628 |

tioner på henholdsvis 206 og 200 i ustimulerede og stimulerede salivaprøver (P = 0,62). Baseret på alle statistiske metoder, der blev benyttet i dette studie, var der ingen statistisk signifikante forskelle imellem bakterielle profiler i ustimulerede og stimulerede salivaprøver.

Konklusioner Sammenlignelige resultater vedrørende bakterielle profiler i saliva kunne identificeres i ustimulerede og stimulerede salivaprøver indsamlet fra samme person. Disse fund verificerer således, at stimulerede salivaprøver kan benyttes som surrogat for ustimulerede salivaprøver ved analyse af den bakterielle sammensætning i saliva.

Belstrøm D, Holmstrup P, Bardow A et al. Comparative analysis of bacterial profiles in unstimulated and stimulated samples. Journal of Oral Microbiology 2016 [Epub ahead of print].

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

VIDENSKAB & KLINIK

Dansk forskning internationalt

Abstract

Periapikal knogleheling efter kirurgisk revisionsbehandling med og uden retrograd rodfyldning i mineral trioxid aggregat (MTA): Seksårs opfølgning af et randomiseret, kontrolleret studie Casper Kruse1, Rubens Spin-Neto1, René Christiansen2, Ann Wenzel1 og Lise-Lotte Kirkevang1,3 Sektion for Oral Radiologi, Institut for Odontologi, Health, Aarhus Universitet, 2Privat praksis, Højbjerg, 3Avdeling for endodonti, Institutt for klinisk odontologi, Det odontologiske fakultet, Universitetet i Oslo, Norge

1

Baggrund og formål Hvis der flere år efter endodontisk behandling ses apikal knogledestruktion, er behandlingen ikke lykkedes, og revisionsbehandling kan komme på tale. Viden om langtidsprognosen for den enkelte behandlingsmetode er vigtig for valget af den bedste behandlingsstrategi. Kirurgisk revisionsbehandling er i mange tilfælde en relevant mulighed. I dette studie blev ændringer i behandlingsresultatet hhv. et år og seks år efter kirurgisk revisionsbehandling vurderet.

Materiale og metode I alt 56 tænder blev randomiseret til kirurgisk revisionsbehandling med eller uden retrograd rodfyldning. Den ene gruppe fik efter rodspidsresektion foretaget retrograd rodfyldning med MTA (MTA-gruppen), mens tænderne i den anden gruppe fik afglattet guttaperchaen på resektionsfladen med et varmt instrument (GP-gruppen). Patienter, der deltog ved etårs opfølgningen, blev inviteret til seksårs opfølgning med klinisk og radiologisk undersøgelse. Alle informationer fra hhv. etårs og seksårs opfølgning blev vurderet af tre observatører.

Resultater Ved seksårs opfølgningen blev 39 ud af de oprindeligt 52 tænder (75 %), der deltog i etårs opfølgningen, vurderet. I MTA-gruppen blev 16 ud af 19 tænder (86 %) vurderet som succesfuldt helede efter seks år, mens dette var tilfældet for 11 ud af 20 tænder

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

(55 %) i GP-gruppen (P = 0,04). Henholdsvis 80 % i MTAgruppen og 90 % i GP-gruppen, der ved etårs opfølgningen blev vurderet succesfulde, vedblev med at være succesfulde. Alle ikke-succesfulde tænder i MTA-gruppen (tre tænder) mistedes pga. vertikal rodfraktur.

Konklusioner Andelen af succesfuldt helede tænder var større i MTAgruppen end i GP-gruppen – både ved etårs og seksårs opfølgningen. Studiet indikerer, at etårs opfølgning ikke er tilstrækkeligt til at vurdere det langsigtede behandlingsresultat efter kirurgisk revisionsbehandling. Ved længere opfølgningstid kan faktorer, der ikke er direkte relaterede til den endodontiske behandling, have betydning for tandens prognose. Disse forhold bør undersøges nærmere i en større studiepopulation.

Kruse C, Spin-Neto R, Christiansen R, Wenzel A et al. Periapical bone healing after apicectomy with and without root filling with mineral trioxide aggregate: A 6 years follow-up of a randomized controlled trial. J Endod 2016;42:533-7.

|

629 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Tandlæger har ingen ankemulighed, når de rammes af en sanktion fra Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med et tilsyn.

Retssikkerheden er "uhørt dårlig", mener Tandlægeforeningen, der bakkes op af juridisk ekspert.

Tekst Trine Ganer Illustration Mikkel Henssel

| 630 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Efter tre klagesager, som henholdsvis er forliget, tabt og vundet, modtager tandlæge NN en dag en henvendelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Vi skal bede om otte journaler, lyder anmodningen. Og så ruller sagen. Den ender med, at tandlægen kommer under skærpet tilsyn som følge af ufuldstændig journalføring og forkerte behandlingsvalg – en afgørelse hun er lodret uenig i.

Hun kan godt se, at hendes journaler ikke lever op til de gældende krav. Det er gået lidt for hurtigt indimellem. Men hun føler sig overbevist om, at hendes behandlinger er i orden, og hun er dybt uenig i den sagkyndiges bortdømmelse af hendes behandlingsvalg.

På det sidste punkt får hun opbakning af Tandlægeforeningen. Hendes tilgang er anderledes end den sagkyndiges i styrelsen – men det betyder ikke, at den nødvendigvis er forkert, lyder foreningens vurdering.

Styrelsen overhører imidlertid hendes indsigelser, og afgørelsen står ved magt.

Konsekvenserne er uoverskuelige. Tandlægen føler sig stemplet som en dårlig tandlæge på et forkert grundlag. Uden mulighed for at klage over afgørelsen.

Eksemplet er opdigtet men bygger på sager, hvor Tandlægeforeningen har hjulpet et medlem. Fælles for de tandlæger, der har modtaget en sanktion fra Styrelsen for Patientsikkerhed, er oplevelsen af mag-

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

tesløshed, hvis de føler sig misforstået eller uretfærdigt behandlet. Der er ikke noget at gøre.

Uhørt i et retssamfund Og at den ankemulighed, som er et af de fundamentale principper i et retssamfund, ikke findes ift. afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed, er et stort problem for tandlægers retssikkerhed. Det mener formand for Tandlægeforeningen, Freddie Sloth-Lisbjerg.

– Det føles dybt uretfærdigt, at man bare må lægge sig fladt ned, selv om man er uenig i styrelsens afgørelse. Muligheden for at anke er en grundsten i et retssamfund, som sundhedspersoner selvfølgelig også bør have inden for tilsynssystemet, siger Freddie SlothLisbjerg.

Og han bakkes op af lektor, ph.d. ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Kent Kristensen, der beskæftiger sig med sundhedsret.

– Det er et retssikkerhedsmæssigt problem, at det ikke er muligt at få prøvet styrelsens afgørelse. Det er på tandlægeområdet reelt overladt til en enkelt sagkyndig tandlæge at foretage det faglige skøn og vurdere om tandlægen har handlet korrekt. Der er en retsgaranti, der svigter, og det er juridisk bekymrende, siger Kent Kristensen.

Han erkender, at risikoen for fejl er større i et system, hvor der ikke kan klages over en myndigheds afgørelser.

| 631 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

”

Det føles dybt uretfærdigt, at man bare må lægge sig fladt ned, selv om man er uenig i styrelsens afgørelse FREDDIE SLOTH-LISBJERG, FORMAND FOR TABDLÆGEFORENINGEN

– Der sker fejl i alle systemer, og det er netop for at mindske risikoen for det, at man bør have en særlig instans, hvor tandlægen kan få efterprøvet det faglige skøn, der er grundlag for styrelsens afgørelse, siger Kent Kristensen.

Ude af proportioner Problemets alvor er særligt stor, fordi konsekvenserne af afgørelserne er så ødelæggende for den enkelte, mener Freddie Sloth-Lisbjerg. Han anerkender, at der er kollegaer, der kan have brug for hjælp for at komme tilbage på sporet, men at straffen for deres forseelse i Ville give bedre afgørelser nogle tilfælde er ude af proportioner med forseelsen.

Og det er ikke blot et spørgsmål om retsfølelse for den – At få en tilsynssag er en meget voldsom oplevelse. enkelte. Tilstedeværelsen af en uafhængig instans En begrænsning eller fratagelse af en autorisation ville også i sig selv bidrage til at kvalificere de afgøbetyder for de fleste økonomisk ruin. Man mister sit relser, der træffes i Styrelsen for levebrød og går konkurs. Og endnu Patientsikkerhed, mener Kent værre er de menneskelige omkostKristensen. ninger. Mange tandlæger driver HJÆLP! – Muligheden for at få efterklinik i små byer under eget navn. prøvet styrelsens afgørelser betyForestil dig, hvad det betyder at blive Tandlægeforeningen bistår der også, at styrelsens afgørelser stemplet som dårlig tandlæge i et medlemmer i tilsynssager. har noget at spille op imod. Det lokalsamfund, siger Freddie SlothJo tidligere foreningen bliver vil naturligt gøre, at der bliver Lisbjerg. involveret, jo bedre er justeret og rettet ind hen ad vejen, Han understreger, at han på mulighederne for at hjælpe. hvilket vil give bedre afgørelser i ingen måde ønsker at holde hånden det lange løb, siger Kent Kristenover tandlæger, der er til fare for sen og vurderer desuden, at det patientsikkerheden. vil virke disciplinerende på de personer, der træffer – Dette her handler ikke om at beskytte tandlæger, afgørelserne. der laver dårligt arbejde. Tværtimod. Vi skal have et – Det er klart, at man vil tænke sig om en ekstra system, der fanger de få brodne kar og samtidig sikrer gang, hvis man ved, at man kan blive kigget efter i koren ordentlig retsstilling for det store flertal, der passer tene. Det er naturligt, siger han. deres arbejde samvittighedsfuldt, siger han.

| 632 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Sådan bliver det risikobaserede tilsyn • Styrelsen for Patientsikkerhed kommer til løbende at identificere forskellige temaer, som man ved kan være forbundet med patientsikkerhedsmæssige problemer. Temaet vil danne grundlag for tilsyn i en periode, indtil et nyt tema identificeres.

• Styrelsen for Patientsikkerhed kommer som noget nyt til at føre tilsyn på udvalgte tandklinikker med udgangspunkt i de udvalgte temaer. Det indebærer bl.a. klinikker, hvor der ikke er forudgående indikation på, at noget er galt. Man vil her bl.a. lægge vægt på geografisk spredning.

• Man fortsætter sideløbende med de reaktive tilsyn, hvor man fører tilsyn med tandlæger, hvor der er indikation på, at noget er galt. Kilderne til disse tilsyn kan fx være klagesager, sager i pressen, medicinordinationer mv.

• Flere tandklinikker vil fremover få tilsyn.

Målet med loven er, at alle autoriserede sundhedsgrupper skal have tilsyn hen over en årrække.

• Loven vedr. det risikobaserede tilsyn trådte i kraft den 1. juli i år. Væsentlige dele træder dog først i kraft ved årsskiftet, så det er reelt fra 2017, at man vil opleve det nye tilsyn ude på klinikkerne.

Kilde: Anette Lykke Petri, enhedschef for tilsynsområdet i Styrelsen for Patientsikkerhed.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Mulighed for retssag I Styrelsen for Patientsikkerhed anerkender man ikke, at sundhedspersoners retstilstand er dårlig. Styrelsen følger forvaltningsloven, og har stort fokus på sundhedspersoners retssikkerhed, påpeger Anette Lykke Petri, der er enhedschef for tilsynsområdet i styrelsen.

– Formålet med styrelsens tilsyn er at styrke patienternes sikkerhed. Dermed er der også mulighed for, at tandlæger generelt kan få et kvalitetsløft. Styrelsens afgørelser følger almindelige krav til forvaltningsmyndigheders sagsbehandling, og vi sender altid en afgørelse i høring hos den pågældende sundhedsperson, så man har mulighed for at komme med indsigelser, hvis man ikke er enig. Endelig har sundhedspersoner mulighed for at indbringe styrelsens afgørelse for en domstol med henblik på prøvelse i sidste ende, siger hun.

For de færreste opleves en retssag dog som en reel mulighed, fortæller Ole Marker, der er underdirektør i Tandlægeforeningen. Han har igennem de senere år bistået i omegnen af hundrede medlemmer i forbindelse med tilsynssager. Og meget få af dem ender med en retssag.

– Det er en både bekostelig og langsommelig affære at indbringe styrelsens afgørelse for en domstol. Og det er få, der orker det efter et langt tilsynsforløb, siger Ole Marker.

Han bakkes op af Kent Kristensen.

| 633 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

¨

Din checkliste før tilsyn

Hvis du k an sætte flueben v ed disse punkter, er du ifølg e Tandlæge foreninge n rigtig lan gt

Flere tandklinikker vil få besøg af Styrelsen for Patientsikkerhed, når det nye risikobaserede tilsyn for alvor går i luften fra årsskiftet. Du kan med andre ord lige så godt forberede dig allerede nu, for de kommer også på din klinik.

1

oo Du har udpeget en virksomhedsansvarlig tandlæge (VAT)

3

Er I mere end én tandlæge på klinikken, og har I endnu ikke anmeldt en virksomhedsansvarlig tandlæge (VAT) til Styrelsen for Patientsikkerhed, så få det gjort. En del klinikker mangler endnu at anmelde.

2

oo Dine makroer i din elektroniske patientjournal er tilpasset En klassisk fejl indenfor journalskrivningen er, når der lidt for ukritisk gøres brug af utilpassede makroer, der ikke afspejler din måde at arbejde på. Den slags slår Styrelsen for Patientsikkerhed ned på. Så tilpas dine standardmakroer, og sørg desuden for at tilpasse, hver gang du anvender en makro.

oo Du sikrer dig løbende, at din backup er brugbar Det er ikke nok at tage backup af klinikkens data. Du skal løbende sikre dig, at backuppen rent faktisk kan bruges til at gendanne data i tilfælde af nedbrud. Test gerne mindst en gang årligt.

4

oo Du kvalitetsstyrer dit implantatsystem Har du taget et implantatsystem i brug efter 12. december 2013, er du underlagt Vejledning om lægers og tandlægers brug af implantater. Den indebærer bl.a. kvalitetsstyring af dit system.

5

oo Du har anmeldt dit CAD/CAManlæg Har du et CAD/CAM-anlæg, skal det anmeldes til Lægemiddelstyrelsen, at du er fabrikant af medicinsk udstyr efter mål.

Missede du medlemsmødet om det nye tilsyn?

Hvis du ikke deltog i et af forårets medlemsmøder, har du mulighed for at se en video med alle oplæg plus tilhørende slides på Tdlnet.dk.

Med

lems

| 634 |

mød

er 2

016

6

oo Du har anmeldt import af teknik Importerer du teknik fra et andet EU-land end Danmark, skal det meldes til Lægemiddelstyrelsen, at du er importør af medicinsk udstyr efter mål.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

SAMFUND & ARBEJDSLIV

www

Få punkterne på checklisten uddybet på Tdlnet.dk

7

oo Du foretager konstanskontrol af dit røntgenanlæg Du skal foretage konstanskontrol af dit røntgenanlæg for at sikre, at anlægget fungerer, som det skal. Følg vejledningen.

8

oo Du efteruddanner dig 25 timer om året Og du sørger for, at det er registreret på Tdlnet.dk.

9

oo Du overholder NIR

Du overholder Nationale Kliniske Retningslinjer for Infektionshygiejne, hvilket bl.a. vil sige, at du: • foretager månedlige sporeprøver af din autoklave • tjekker din autoklave med en kemisk indikator dagligt • tjekker din vandkvalitet en gang årligt • overholder regler for vask og opbevaring af klinikbeklædning • opbevarer klinikkens materialer korrekt – og de ikke er udløbet • datomærker klinikkens sterile gods

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

– At føre en retssag kan ende med at blive meget dyrt for den enkelte, og da der kan gå op til to år, før styrelsen træffer den endelige afgørelse, har de færreste overskud til at føre en retssag, siger han.

TF kæmper videre Problemet er ikke nyt. Klagemuligheden eksisterede heller ikke med den tidligere tilsynslov, men i Tandlægeforeningen havde man håbet, at man havde benyttet lovændringen til at få rettet op på den dårlige retssikkerhed for de sundhedspersoner, som loven omfatter.

– Vi har gjort opmærksom på problemet i vores høringssvar og argumenteret for indførelsen af en ankeinstans, der kunne sikre, at tandlæger, der rammes af en sanktion fra Styrelsen for Patientsikkerhed, får mulighed for at få en second opinion. Men det har man desværre ikke lyttet til, siger formanden, der dog ikke har opgivet.

– Vi vil fra Tandlægeforeningens side fortsat have fokus på problemstillingen og er i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed. Vi følger nøje, hvad der sker, når det nye tilsyn bliver implementeret, slutter Freddie Sloth-Lisbjerg.

| 635 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

SPYTKIRTLER. Det er især spytkirteldysfunktioner og mundslimhindekomplikationer som følge af cancer­ behandling, som Siri Beier Jensen har haft fokus på gennem sine 15 år som lektor indenfor fagområdet oral medicin. Men nu skruer hun ned for forskningen og retter opmærksomheden mod jobbet som institutleder på Institut for Odontologi og Oral Sundhed.

| 636 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

SAMFUND & ARBEJDSLIV

Lyttende pragmatiker skal styre fusionen i Aarhus Siri Beier Jensen, tandlæge, ph.d. og lektor, bliver ny institutleder i Aarhus og skal stå for fusionen, når alle de tandfaglige uddannelser bliver samlet i ét institut.

Freelancejournalist Simon Kratholm Ankjærgaard Fotograf Thomas Nielsen

D

a 44-årige Siri Beier Jensen fik at vide, at hun havde fået jobbet som leder af det nye store Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet, gik hun straks i gang med at undersøge tangomiljøet i byen.

– Jeg bruger argentinsk tango til at koble af. Når jeg har danset tango i tre timer, er jeg fuld af ny energi, fortæller Siri Beier Jensen, der bor i København, men flytter permanent til Aarhus, inden hun 1. august tiltræder i sin nye stilling.

Og energi er en god ting. Hun skal nemlig stå i spidsen for det nye institut, hvor man for første gang i Danmark har fusioneret Institut for Odontologi med Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT).

– For mig er det helt naturligt at samle hele mundplejeteamet allerede under uddannelsen. Ude i praksisserne samarbejder faggrupperne jo allerede, så med

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

fusionen er vi med til at sikre et tæt samarbejde helt fra start, og at alle faggruppers kompetencer bliver brugt optimalt og i synergi allerede under uddannelserne, fortæller Siri Beier Jensen, der blev uddannet cand. odont. fra Københavns Universitet i 1998, og som i de sidste 15 år har forsket i tand- og mundhulekomplikationer som følge af kræftbehandling på Københavns Universitet.

Siri Beier Jensen har mange års erfaring med at lede egne forskningsprojekter og som gruppeleder for det internationale, tværfaglige behandler- og forskernetværk, Oral Care Study Group, Multinational Association of Supportive Care in Cancer/International Society of Oral Oncology, samt som medlem af styrekomitéen for World Workshop on Oral Medicine Klar til puslespil På det nye institut kommer hun til at stå i spidsen for 187 årsværk og 650 elever og studerende.

– Som forsker og kliniker har jeg mange års erfaring med samarbejde på tværs af forskellige kulturer og fag-

| 637 |

SAMFUND & ARBEJDSLIV

grupper, så jeg ser med ro frem til mit nye virke som institutleder, siger hun.

– I første omgang skal jeg lære medarbejderne og stedet at kende, og så glæder jeg mig til sammen med ledere og medarbejdere at få brikkerne til at passe sammen på den bedste måde. Vi skal have undersøgt, hvor faggrupperne kan understøtte, supplere og komplementere hinanden.

Siri Beier Jensen betegner sig selv som pragmatiker.

– Jeg vil lytte. Det er vigtigt at få afdækket facetterne, og at fagfolk har mulighed for at give deres mening til kende, så jeg kan træffe kvalificerede beslutninger, siger hun.

Fusionen vil være gennemført inden for et år.

”

Det er vigtigt at få afdækket facetterne, og at fagfolk har mulighed for at give deres mening til kende

Derfor blev det ikke en djøf’er Det er helt bevidst, at Aarhus Universitet er gået efter faglighed og ikke nødvendigvis mangeårig ledelseserfaring.

Sammensmeltningen af to store tandfaglige enheder til ét institut.

Det er noget af en faglig og administrativ opgave, der ligger forude for den kommende leder af Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet. Så hvorfor er valget faldet på Siri Beier Jensen, en tandlæge og en forsker – og ikke en djøf’er?

– På alle ledelsesmæssige niveauer vil vi have faglig legitimitet.

Og hos Siri har vi netop fundet en med en meget høj faglighed inden for odontologisk forskning og uddannelse. Det er rigtigt, at hun ikke er djøf’er, men det er helt bevidst, fordi vi er gået efter at få en ny leder

| 638 |

med tung faglig ballast, siger Allan Flyvbjerg, sundhedsdekan på Aarhus Universitet.

– Hun har opfyldt alle de krav, vi har stillet, og har de rigtige menneskelige egenskaber. Vi har haft et eksternt konsulentbureau til at trykprøve hende, og hun har klaret alle opgaver til punkt og prikke, fortsætter Allan Flyvbjerg.

– Det er en stor opgave, men jeg er sikker på, at hun kan vise det lederskab, der skal til for at få et tidligere institut og en skole samlet i et nyt stort institut, så forskning, uddannelse og patientbehandling vil få en helt større tandfaglig sammenhæng, siger han.

Allan Flyvbjerg Sundhedsdekan, Aarhus Universitet

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

SAMFUND & ARBEJDSLIV

TRYGHEDSORDNINGERNE INFORMERER

Til Vesterhavet eller de varme lande?

– husk altid rejseforsikringen!

Uanset hvor du rejser hen i din sommerferie, er det en god idé at have en rejseforsikring.

Med en Årsrejseforsikring gennem Tryghedsordningerne er du godt dækket ind, hvis du bliver syg eller kommer til skade på din ferie i udlandet. Årsrejseforsikringen dækker bl.a. hospitalsindlæggelse, nødvendige udgifter til ambulancetransport, medicin, lægebehandling og eventuel hjemtransport.

Vi anbefaler altid at have en rejseforsikring som supplement til det blå kort indenfor Europa (EU/

”Hvordan kan man som professionel være med til at støtte og motivere børn, unge og deres forældre til udvikling af sunde tandplejevaner?"

Psykologcentret i Viborg og Skive udbyder med start d. 29. august 2016 en 4 dags- uddannelse for tandlæger og tandplejere med udgangspunkt i KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik). Se http://www.pcaps.dk/ptt.pdf for nærmere information.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

EØS) – og særligt hvis du rejser udenfor Europa, hvor det blå kort ikke dækker.

Skal du holde ferie i Danmark, dækker Årsrejseforsikringen ved sygeledsagelse, tilkaldelse, hjemkaldelse, bagageforsinkelse og evt. afbestilling.

Kontakt TryghedsordDækker også ningerne og hør mere om på tandlægens Årsrejseforsikringen på erhvervsrejser 39 46 00 80.

Pris pr person: 4900 kr. plus moms Deltagerantal: max 24 personer Sted: Hotel Scandic, Udgaardsvej 2, 8600 Silkeborg Underviser: Dorthe Overgaard, aut psykolog

Besøg os på

www.pcaps.dk

| 639 |

INDLÆG & DEBAT

?!

INDLÆG & DEBAT

TANDLÆGEBLADETS DEBATSIDER

I Indlæg & debat har Tandlægebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles erfaringer, refereres fra kurser og faglige møder og stilles spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Spørgsmål til Tandlægebladet (maks. 100 ord), læserbrev (maks. 500 ord), kommentar (maks. 500 ord), fagligt referat af kurser eller møder (maks. 500 ord), essay (maks. 1.000 ord), kronik (maks. 2.000 ord).

For yderligere vejledning se Tandlaegebladet.dk under »Om Tandlægebladet«.

Synspunkter, som fremsættes i indlæggene, står for indsenderens egen regning og kan ikke opfattes som værende dækkende for tandlægestandens og Tandlægeforeningens synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere det indsendte. Man kan kommentere indlæggene ved enten selv at skrive til Tandlægebladet eller ved at gå ind på Tandlaegebladet.dk, hvor det er muligt at klikke sig frem til det pågældende indlæg og kommentere på nettet.

Ud over ovenstående typer af indlæg bringes også i denne sektion af Tandlægebladet: Nyt fra NIOM. Redaktionen | 640 |

Læserbidrag

Risikovurdering og den ­elektroniske patientjournal Erik Dabelsteen, tandlæge, professor emeritus, dr.odont. Odontologisk Institut, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Jacob Henning Hansen, tandlæge, specialkonsulent, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Som det er gået op for de fleste, er der på baggrund af den stigende tandsundhed i almindelighed stadig grupper, hvor det går knap så godt. Derfor er der et ønske om at anvende de begrænsede ressourcer på netop de patienter, der har mest behov.

I Sundhedsstyrelsens ”Nationale kliniske retningslinjer for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen” deles patienterne i 1) patienter uden aktiv sygdom og 2) patienter med aktiv sygdom. Raske patienter findes ikke! Tidligere havde størstedelen af befolkningen ”aktiv sygdom”, og hyppige kontrolbesøg var derfor hensigtsmæssige.

Som tandlægestuderende på Københavns Tandlægeskole i første del af 1960’erne lærte man, at en tand med caries på den ene approksimalflade skulle behandles med en dobbeltkombineret fyldning, hvis patienten ikke havde et meget lavt DMFTindeks. Baggrunden for denne ”aggressive” behandlingsstrategi var undersøgelser, der viste stor risiko for udvikling af caries på den cariesfri flade inden for en kortere periode. Som en sygdom med stor udbredelse med få symptomer for patienterne i de første faser var det derfor en god idé at foretage en ”approksimal forsegling” inden et større cariesangreb udviklede sig; den stigende tandsundhed har heldigvis ændret disse forhold, og det er nu heller ikke nødvendigt at foretage hyppige kontrolundersøgelser af patienter, hos hvilke der er meget lille sandsynlighed for, at nogen form for intervention bliver nød-

vendig. Der er nu behov for i højere grad end tidligere at have en tandpleje, der tager hensyn til individuelle patientbehov.

I tråd med dette lægges der særlig vægt på en risikovurdering, når intervallerne mellem undersøgelser skal bestemmes. I de ”Nationale kliniske retningslinjer” er der en fin gennemgang af risikofaktorer og den videnskabelige basis herfor. Afsnittet i retningslinjerne afsluttes med en ”vejledende checkliste for risikofaktorer”. Det fremgår, at ”Checklisten præsenteres som en hjælp til at vejlede tandlægen/tandplejeren i at fastsætte indkaldeintervaller i tandplejen.

Checklisten kan benyttes, som den er, eller den kan modificeres, så den passer til klinikkens elektroniske patientjournal.”

Selvom listen dækker de fleste forhold, der er gennemgået i hovedteksten, har vi fundet den vanskelig at arbejde med i praksis og har derfor taget opfordringen til at modificere listen op.

Det væsentligste kritikpunkt er, at ”Checklisten” ikke er organiseret efter de retningslinjer, der foreskrives for en standard journal og derfor er vanskelig at arbejde med.

En normal journaloptagelse afsluttes som regel med diagnoser – hvis sådanne findes – og en vurdering af prognosen for patientens mundhuleforhold som helhed samt af de tilstande, der måtte være registreret i forbindelse med undersøgelsen.

Prognosen vurderes bl.a. på grundlag af de risikofaktorer, der er fundet i forbindelse med undersøgelsen. ”Checklisten” er såTANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

INDLÆG & DEBAT

ledes en integreret del af en normal journal og bør derfor have journalstruktur. ”Den vejledende checkliste” er en forvirrende blanding af forskellige typer af informationer; den indeholder dels orientering om, hvilke typer af sygdomme der er af betydning for risikovurderingen, og dels indeholder den en række konklusioner vedrørende tandlægens undersøgelse; endelig er den sproglige formulering i afsnittet ”medicinske anamnese” tung.

Det er selvfølgelig et valg, hvilke risikofaktorer der skal medtages i en

vejledende tjekliste, dog virker ”Den sociale anamnese”, som den findes i den eksisterende liste mangelfuld, da den kun vedrører spørgsmål om forekomst af caries og marginal parodontitis i den nære familie; det vil sige oplysninger, der kan have en såvel social som arvelig baggrund.

Det er kendt, at patientens sociale forhold kan være afgørende for, hvilken type af behandling patienten kan gennemføre, ligesom forekomsten af sygdom kan være knyttet til socialgruppe; registrering af patientens sociale status er derfor vigtig.

Patientens erhverv bør indgå i tjek-

Personlige data

ja

listen, da nogle erhverv øger risiko for tandsygdomme. Hvad angår de arvelige forhold, bør oplysninger om familiens kæbevækst, tandstilling, manglende anlæg eller udvikling af tænder indgå i risikovurderingen af børns tænder.

For at være sikker på at få disse forhold med i risikovurderingen foreslår vi, at den vejledende tjekliste for risikofaktorer bliver en integreret del af journalen, og at punkterne formuleres som spørgsmål, hvis svar enten gives af patienten eller tandlægen. Et forsøg på en sådan ændret tjekliste er vist i nedenstående skema.

nej

Arbejder du i restaurant/ kantine/bageri, ­laboratorier?

Skifteholdsarbejde?

Nogle erhverv øger risiko for tandskader.

Patientens sociale forhold kan være afgørende for, hvilken type af behandling patienten kan gennemføre, ligesom forekomsten af sygdom kan være knyttet til socialgruppe.

Pensioneret?

Arbejdsløs?

Har du tandlæge”skræk”?

Gift, samboende Bor alene Ang. børnepatienter: Har forældre eller søskende dårlige tandforhold

Helbredsoplysninger, alment Fejler du noget, får du noget medicin?

Hvis ja: Har du sukkersyge?

Sygdomme, der giver mundtørhed?

Har du problemer med immunsystemet?

Har du hjerteproblemer?

Har du fået strålebehandling, kemoterapi eller behandling mod knogleskørhed?

Størkner dit blod normalt – bløder du længe ved sår?

ja

nej Helbredsmæssige forhold og ordinerede lægemidler kan øge risikoen for udvikling af sygdomme i tænder, kæber og mundhule.

Helbredsmæssige forhold kan udgøre en komplikation ved tandlægelig behandling.

For at begrænse tandbehandlingens omfang er korte undersøgelsesintervaller derfor særlig vigtige.

Helbredsmæssige forhold, der kan forværres af kroniske inflammatoriske sygdomme i mundhule og kæber.

Andet?

Hvad får du af medicin?

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

|

641 |

INDLÆG & DEBAT

?!

Orale Forhold Anamnese

ja

nej

ja

nej

Mangler dine søskende eller forældre tænder?

Har dine søskende eller forældre paradentose (parodontitis)?

Har du gået til tandlæge regelmæssigt?

Spiser du meget slik og/eller kager?

Drikker du juice/cola?

Spiser du meget frugt?

Ryger du?

Drikker du mere alkohol, end ­Sundhedsstyrelsen tilråder.

Har du tidligere haft paradentose (marginal parodontitis)?

Har du for nylig fået lavet et hul?

Bruger du fluortandpasta?

Orale Forhold Kliniske forhold Har patienten: Dårlig mundhygiejne Plakretinerende faktorer Gingivitis Fordybede pocher på 3,5 mm eller dybere.

Blødning ved måling af klinisk fæstetab/pocher Furkaturinvolvering Fremskredent fæstetab Højt DMFT Aktiv caries Broer implantater, proteser, Rodbehandlede tænder Slid, frakturer, erosioner Tørre slimhinder Slimhindeforandringer

I en fremtidig journal vil det være enklest at uddrage en liste fra journalen af væsentlig betydning for risikovurderingen. Denne liste behøver ikke at udgøre et selvstændigt dokument. For at undgå unyttige registreringer, gentagelser og gøre skrivningen lettere og hurtigere for behandleren vil elektroniske journalsystemer kunne udbygges til at udnytte eksisterende data i journalen til direkte beslutningsstøtte for en fuldt integreret risikovurdering. Dette | 642 |

ville foregå ved, at eksisterende oplysninger i en journal om helbred m.m. genbruges i oversigtsform, og derfor ikke manuelt behøver at indføres igen i et separat skema; kun egentlige ændringer skal aktivt registreres af behandleren fra gang til gang, De journalregistreringer, som indgår i risikovurderingen præsenteres automatisk for tandlægen.

Journalen vil, simpelt beskrevet, efter en almindelig journaloptagelse,

kunne foreslå en patients status. I de tilfælde, hvor principperne for behandling er angivet i ”Sundhedsstyrelsens Nationale retningslinjer”, vil journalen desuden kunne foreslå den efterfølgende behandling eller kontrol. Begge dele uden at behandleren behøver udfylde en tjekliste, men blot behøver at bekræfte eller evt. ændre den automatiske risikovurdering.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

INDLÆG & DEBAT

Faglig kommentar

Er mundhulesygdomme en risikofaktor for cancer, hjerte-kar-sygdom og diabetes?

Det hævdes indimellem, at mundhulesygdom er en risikofaktor for alvorlige sygdomme. Men selvom der i flere undersøgelser er fundet associationer mellem mundhulesygdom og forekomst af hjerte-kar-sygdom og diabetes, er der ingen evidens for, at disse associationer er kausale.

Flemming David Scheutz, docent emeritus, dr.odont., DrPH, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi

”Dårlige tænder er en alvorlig sygdom” hed en kronik i Jyllands-Posten skrevet af dekanen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet (1), som affødte flere debatindlæg (2-4). Dekan Allan Flyvbjergs (AF) kronik indeholdt relevante betragtninger om sygdomme i mundhulen og disses lidt stedmoderlige indplacering i det danske sundhedsvæsen, men desværre indeholdt den også flere fejlagtige udsagn om mundhulesygdom som en risikofaktor for cancer, hjerte-karsygdomme og diabetes (2). I et svar på min kritik af kronikken (2) skrev Flyvbjerg et al. (3): ”Indlæggene blev ikke skrevet for at åbne en akademisk diskussion om valg af metode og tolkning af den foreliggende evidens”. Nej åbenbart ikke, men når informationen formidles af dekanen på et af landets sundhedsvidenskabelige fakulteter, må et minimumskrav være, at budskabet er korrekt, så meget mere som sundhedsdekanen selv for nylig har udtalt, at ”Vi har et ansvar for, at vores institution kommer ud med forskning, der er korrekt underbygget og formidlet” (5). Hvis mundhulesygdom var en risikofaktor, ville dette selvfølgelig have betydning i en sundhedsmæssig sammenhæng. Men der er ikke belæg for sundhedsdekanens påstande, idet der ikke findes kvalificeret forskning, der understøtter hans synspunkter.

Jeg finder det foruroligende, at dekanen for det ene af landets sundhedsvidenskabelige fakulteter misinformerer offentligheden, når han og hans medforfattere hævder: 1. Det er forbundet med risiko for alvorlige lidelser som kræft, hjertesygdom og diabetes, hvis man eksempelvis går rundt med kroniske betændelsestilstande i munden (1).

2. For diabetikere kan det være livstruende at få paradentose, som de desuden er meget mere udsatte for end raske (1).

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

3. For et par år siden viste en undersøgelse fra omsorgstandplejen i Københavns Kommune, at dårlig tandhygiejne hos ældre koster samfundet 20-25 mio. kr. alene i hospitalsindlæggelser, og at 100-200 ældre hvert år dør som følge af lungebetændelse, de pådrager sig på grund af mangelfuld tandbørstning (1).

4. I værste fald kan betændelsestilstanden bidrage til alvorlig skade i form af blodprop i hjertet eller slagtilfælde (3).

5. Hvad angår diabetes, er det velkendt, at diabetespatienter har forhøjet risiko for paradentose, og nyere undersøgelser viser, at paradentose også kan forværre diabetes. Endvidere er paradentose en risikofaktor for uopdaget diabetes. Det er veldokumenteret forskning, som bygger på nationale og internationale data fra såvel dyreforsøg som befolkningsundersøgelser og undersøgelser i forskellige patientgrupper (3).

Jeg skal i det følgende prøve at korrigere de ukorrekte påstande om mundhulesygdomme som en risikofaktor for cancer, hjerte-kar-sygdom og diabetes.

Cancer For cancers vedkommende har Hujoel et al. (6), som en del af den store amerikanske NHANES I befolkningsundersøgelse, vurderet, om der er en sammenhæng mellem forekomst af marginal parodontitis og cancer.

Forfatterne fandt – efter kontrol for kendte confoundere – svage associationer, hvor den stærkeste association var for lungecancer. Hujoel et al. (6) konkluderer imidlertid, at det mest sandsynlige er, at de svage associationer ikke er kausale, men skyldes, at de to sygdomme har mange fælles risikofaktorer. Jeg er ikke bekendt med andre undersøgelser, der skulle have dokumenteret, at mundhulesygdom er en risikofaktor for cancer udenfor mundhulen. |

643 |

INDLÆG & DEBAT

?!

Hjerte-kar-sygdom Lockhart et al. (7) har i en særdeles detaljeret oversigtsartikel vurderet, hvorvidt de mange eksisterende data understøtter en kausal association mellem parodontal sygdom og hjerte-kar-sygdomme; og om behandlingen af parodontal sygdom kan mindske risikoen for hjertekar-sygdom og dennes alvorlighedsgrad. Lockhart et al.s artikel (7) er også A Scientific Statement From the American Heart Association. The American Dental Association Council on Scientific Affairs har erklæret sig enig i artiklens konklusioner, og The World Heart Federation har tilsluttet sig konklusionerne. Der er siden 1989 publiceret mere end 160 artikler i peer-reviewed tidsskrifter med fokus på en mulig sammenhæng mellem marginal parodontitis og hjertesygdomme, men Lockhart et al.

(7) konkluderer, at selvom en association mellem marginal parodontitis og hjerte-kar-sygdomme er plausibel pga. flere fælles risikofaktorer, er der ikke evidens for en kausal association. Der er heller ikke evidens for, at behandling af parodontale lidelser kan forebygge hjertekar-sygdomme eller modificere deres forløb.

Diabetes Engebretson et al. (8) har i et stort klinisk kontrolleret multicenterforsøg set på, om behandling af marginal parodontitis har en positiv effekt på glykæmisk kontrol af diabetes målt på niveauet af HbA1c (langtidsblodsukkerniveau) hos personer med type 2-diabetes og en samtidig forekomst af moderat til alvorlig marginal parodontitis.

Man fandt ingen positiv effekt på HbA1c-niveau hos de patienter, der fik parodontal behandling, selvom man så forbedringer i en række af de kliniske mål for patienternes parodontale tilstand. Tværtimod sås en mindre stigning i det gennemsnitlige HbA1c-niveau. Der var heller ingen positiv ændring i blodsukkerniveau generelt eller HOMA2 (Homeostasic model assessment – en metode til at bestemme insulinresistens og betacellefunktion). Forfatterne kan derfor ikke anbefale parodontal behandling som en metode til at sænke eller stabilisere HbA1c-niveauet (8).

Engebretson et al.s (8) studie fik en gruppe parodontologer på banen med en artikel (9), hvori de kritiserede Engebretson et al.s (8) konklusioner, som de fandt var for definitive. Deres argumentation gik bl.a. på, at man ikke kunne forvente en effekt af en parodontal behandling, eftersom nogle af deltagernes HbA1c-niveau fra starten var tæt på det optimale; at resultatet af de gennemførte parodontale behandlinger ikke var optimalt; og endelig at fedme hos deltagerne kunne havde sløret en eventuel positiv effekt. Man må undre sig over, at de pågældende parodontologer så ihærdigt leder efter mulige forklaringer på, at Engebretson et al. (8) i deres randomiserede

| 644 |

klinisk kontrollerede forsøg ikke kunne dokumentere en positiv effekt af parodontal behandling på kontrol af type 2-diabetes. Man skulle snarere have forventet, at netop parodontologer ville glæde sig over at kunne udelukke marginal parodontitis som en risikofaktor.

I et Cochrane-review har også Simpson et al. (10) vurderet, om der er en sammenhæng imellem glykæmisk kontrol og parodontal sygdom hos diabetespatienter. De inkluderede 35 studier i reviewet og fandt, at der i 29 af disse var en høj grad af bias, hvorfor det er uforståeligt, at disse studier overhovedet blev inkluderet i Cochrane-reviewet. Kun i to undersøgelser af de inkluderede undersøgelser var der en lav grad af bias.

Samlet set var der en gennemsnitlig 0,29 % reduktion i HbA1c i de første måneder efter iværksat parodontal behandling, men denne reduktion kunne ikke observeres efter fire måneder. Når reduktionen i HbA1c kun var temporær, kan der være tale om forskellige typer bias, men det kan formentlig også forklares med, at der i den første periode efter iværksættelsen af den parodontale behandling har været tale om en høj grad af compliance hos de deltagende patienter, og at denne compliance har haft en afsmittende effekt på patienternes adfærd mht. deres diabetes. Forfatterne konkluderede korrekt, at der er ringe evidens for, at parodontal behandling kan have en positiv indvirkning på glykæmisk kontrol, og at gode kontrollerede randomiserede undersøgelser er nødvendige til at belyse problemstillingen yderligere (10).

Afsluttende betragtninger Når AF skriver, at 100-200 ældre hvert år dør som følge af en lungebetændelse, de pådrager sig på grund af mangelfuld tandbørstning (1), burde det som minimum være oplyst, hvorfra disse tal stammer. Skulle det virkelig være sandt, at så mange ældre dør hvert år på grund af mangelfuld tandbørstning, er det en alvorlig sag. Når AF m.fl. endvidere skriver, at betændelsestilstande i mundhulen i værste fald kan bidrage til alvorlig skade i form af blodprop i hjertet eller slagtilfælde (3), savner jeg også her dokumentation for påstanden. Deres postulat virker desto mere mærkeligt, når man i arbejder af AF’s to medforfattere kan se, at de pågældende selv finder det usikkert, om der er tale om en kausal sammenhæng mellem marginal parodontitis og iskæmisk hjertesygdom og andre manifestationer af aterosklerose (11,12). Når forfatterne skriver, at der de seneste 25 år er fremkommet talrige observationelle resultater, som peger på en signifikant association mellem marginal parodontitis og iskæmisk hjertesygdom, der synes at være uafhængig af fælles risikofaktorer, herunder rygning (11), er der kun at bemærke, at alt bliver signifikant, hvis bare der er nok patienter. Man bør derfor altid se på data.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

INDLÆG & DEBAT

Endelig skriver de (3), at det er velkendt, at diabetes­ patienter har forhøjet risiko for paradentose, at nyere undersøgelser viser, at paradentose også kan forværre diabetes, og at paradentose er en risikofaktor for uopdaget diabetes (3). Det er uklart, hvad der menes med, at paradentose er en risikofaktor for diabetes. Medmindre der sigtes til, at tilstedeværelse af marginal parodontitis kan give tandlægen mistanke om, at den pågældende patient har diabetes. Men det er jo noget helt andet. Det er korrekt, at diabetespatienter har en øget risiko for parodontal sygdom, men her er årsagsretningen den modsatte af det, de ellers taler om, og det er forresten noget, alle tandlæger er bekendt med og håndterer i det daglige.

AF m.fl. er langtfra alene om at formidle ukorrekte eller uunderbyggede forskningsresultater (13). Alligevel er det svært at forstå, hvorfor AF inkluderer ukorrekte påstande om mundhulesygdom som risikofaktor for cancer, hjerte-kar-sygdomme og diabetes i en kronik, der altovervejende har et sundhedspolitisk sigte, men pro-

fessor Palle Holmstrup, der er medskribent på de sidste indlæg i debatten (3,4), har sammen med andre gjort sig til talsmand for lignende synspunkter (12). Ganske påfaldende undlader forfatterne i deres oversigtsartikel (12) at referere til de to centrale artikler, der netop afviser de postulerede sammenhænge (7,9). På Københavns Universitets hjemmeside kan man da også læse, at forskningen på Afdeling for Parodontologi (hvor Palle Holmstrup er professor) peger på, at bakterier fra paradentose med stor sandsynlighed kan forøge risikoen for udvikling og forværring af andre alvorlige sygdomme som iskæmisk hjertesygdom og diabetes. Som der står på hjemmesiden: ”Det giver pludselig paradentose en ny status. Hvis man kan forbedre forløbet af andre alvorlige sygdomme ved at støtte behandling af paradentose, må det være til fordel for samfundsøkonomien,” siger han (Palle Holmstrup).

Jeg får lyst til at komme med et Goethecitat: ”So fühlt man Absicht, und man ist verstimmt.”

Litteratur 1. Flyvbjerg A. Dårlige tænder er en alvorlig sygdom. Jyllands-Posten 2016-03-26.

2. Scheutz F. Er der virkelig en sammenhæng? Jyllands-Posten 2016-04-01.

3. Flyvbjerg A, Hansen PR, Holmstrup P. Dårlige tænder kan give sygdom.

Jyllands-Posten 2016-04-08.

4. Flyvbjerg A, Hansen PR, Holmstrup P. Vi skal formidle, hvad vi ved om sammenhæng mellem dårlige tænder og sygdom i kroppen. Tandlægebladet 2016;120:4656.

5. Torp TK, Dohm K. Et etisk kodeks skal sikre korrekt forskningsformidling.

Sundhedsfakultet på Aarhus Universitet indfører regler for forskningsformidling.

Jyllands-Posten 2016-04-04.

6. Hujoel PP, Drangsholt M, Spiekerman C et al. An Exploration of the PeriodontitisCancer Association. Ann Epidemiol.

2003;13:312-6.

7. Lockhart PB, Bolger AF, Papapanou PN et al. Periodontal Disease and Atherosclerotic Vascular Disease: Does the Evidence Support an Independent Association? A Scientific Statement From the American Heart Association. Circulation 2012;125:2520-44.

8. Engebretson SP; Hyman LG, Michalowicz BS et al. The Effect of Nonsurgical Periodontal Therapy on Hemoglobin A1c Levels in Persons With Type 2 Diabetes and Chronic Periodontitis. A Randomized Clinical Trial. JAMA 2013;310:2523-32.

9. Borgnakke WS, Chapple ILC, Genco RJ et al. The Multi-Center Randomized Controlled Trial (RCT) Published by the Journal of the American Medical Association (JAMA) on the Effect of Periodontal Therapy on Glycated Hemoglobin (HbA1c) Has Fundamental Problems. J Evid Based Dent Pract 2014;14:127-32.

10. Simpson TCI, Needleman I, Wild SH et al. Treatment of periodontal disease for glycamic control innpeople with diabetes. Cochrane Database Syst Rev 2010 May 12;(5):CD004714.doi: 10.1002/14651858.CD004714.pub2.

11. Hansen GM, Holmstrup P, Tolker-Nielsen T et al. Mulig sammenhæng mellem marginal parodontitis og iskæmisk hjertesygdom. Ugeskr Læger 2014;176:1752-4.

12. L arsen T, Holmstrup P, Fiehn N-E et al. Orale bakterier og sygdomme udenfor mundhulen. Tandlægebladet 2016;120:436-41.

13. Sumner P, Vivian-Griffiths S, Boivin J et al. The association between exaggeration in health related science news and academic press releases: retrospective observational study. BMJ 2014;349:g7015.

Replik til faglig kommentar af Flemming David Scheutz Tak til Tandlægebladet for at lægge spalter til en relevant og spændende debat om forskningsmetoder i relation til sygdom i krop og tænder. Vi henviser til vores seneste indlæg i Tandlægebladet nr. 5, maj 2016.

Allan Flyvbjerg, sundhedsdekan ved Aarhus Universitet Peter Riis Hansen, forskningslektor, dr.med. ved Københavns Universitet Palle Holmstrup, professor, dr.odont. ved Københavns Universitet og adjungeret professor ved Aarhus Universitet

Debatten vedrørende mundhulesygdomme og risikofaktorer for alvorlige sygdomme er herved afsluttet.

Redaktionen

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

|

645 |

SERVICE | Navne

NAVNE Hvis ikke du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, bedes du venligst kontakte os senest 3 måneder før fødselsdagen. Skulle du senere ønske at få offentliggjort din fødselsdag igen, bedes du ligeledes kontakte os senest 3 måneder før dagen.

Spalten redigeres af Helle Blankschön, Tandlægeforeningens sekretariat, tlf. nr. 7025 7711 eller via mail; info@tandlaegeforeningen.dk

FØDSELSDAGE 11. JULI 2016 TIL 14. AUGUST 2016 30 år Line Balle, Nykøbing M, 12. juli Majbritt Risager Knudsen, Blokhus, 16. juli Pierre Lafrenz, Helsinge, 23. juli Emilie Rebecca V. Ringgaard, Frederiksberg C, 24. juli Line Blaabjerg Lauridsen, Herning, 3. august Sigrid Frøslee Madsen, Holbæk, 9. august Marianne Martins Bode, Aarhus C, 11. august Goran Kosaric, København Ø, 12. august Anne Marie Pedersen, Hasselager, 13. august

|

646 |

40 år Lise Voldbjerg Westermann, Aabenraa, 14. juli Vibeke Kjær Elkjær, Århus C, 20. juli Karen Møller Kongsbak, København S, 23. juli Hanne Voldby Olsen, Hillerød, 23. juli Søren Schiff, København S, 28. juli Viktoriya van Rensburg, Langå, 28. juli Jakob Folmer Nielsen, Horsens, 8. august Peder Jeppesen, Søndersø, 9. august Charlotte Ibsen, Hørsholm, 11. august Rikke Gytz Ammitzbøll, Åbyhøj, 11. august Wadad Al-Tal, Grindsted, 12. august Julie Schiødt, Hellerup, 13. august

Marianne Lund, Risskov, 3. august Annette Flyvbjerg Rintza, Esbjerg V, 4. august Anne Mette Tage Petersen, Bagsværd, 8. august Anne Krogh Haldrup, Beder, 8. august Maj Aalund Krogsgaard, Allingåbro, 12. august Lars Peter Forring, Randers, 14. august

50 år Mike Skovgaard Gørtz, Roskilde, 13. juli Christian Daric-Schjøtt, København Ø, 16. juli Lisanne Cloos, Roskilde, 19. juli Helle Bondorf Gerdes, Stenløse, 22. juli Lene Frandsen Macri, Tønsberg, 23. juli Lars Stig Jensen, Vojens, 29. juli Maj-Britt Heinemann, Værløse, 31. juli

75 år Mogens Nørgaard, Frederiksberg, 17. juli Bjarne Hede Simonsen, Lystrup, 21. juli Ebbe Wolfgang Hertel, Værløse, 31. juli Ole Schmidt, Viborg, 5. august Birthe Tove Kroll, København K, 6. august Jens Ulsø, Randers NØ, 11. august

70 år Ina Bruun Hansen, Aarhus C, 12. juli Mogens Kirkegaard, Risskov, 21. juli Bente Bertelsen, Egå, 22. juli Vibeke Dalskov, Varde, 26. juli Finn Vange, Lystrup, 28. juli Erik Hastrup, Hadsund, 1. august

60 år Ulla Selmer, Vedbæk, 21. juli Frank Larsen, Helsinge, 26. juli Kent Brandt Mortensen, Rønne, 27. juli Milton Rasmussen, Odense S, 28. juli Marianne Rasmussen, Hellerup, 30. juli Karsten Harley Larsen, Roskilde, 31. juli

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Navne | SERVICE

Som ledig får du nedsat kontingent.

Så husk at kontakte Tandlægeforeningen, hvis du bliver arbejdsledig

Ring på 70 25 77 11, eller send en mail til tdl@tdl.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

|

647 |

SERVICE | Navne

Tandlæge bliver fedme-professor at tandtab synes at være en stærk risikofaktor for efterfølgende at udvikle hjerte-kar-sygdom, ligesom hun har studeret kostens betydning for udvikling af tandlidelser hos børn og voksne.

Ifølge Berit Lilienthal Heitmann er udfordringen i dag ikke at finde nye veje til vægttab, men at sikre vejen til at holde vægttabet på lang sigt, mens en anden udfordring er at finde årsagerne til, at normalvægtige udvikler overvægt.

Hun står i øjeblikket i spidsen for et større europæisk projekt finansieret af EU med næsten 38 mio. kr. fra Horizon2020 programmet. Projektet, som hedder NoHoW, undersøger, om man kan benytte stresshåndtering, følelsesregulering og motivation, når man vil hjælpe personer, der allerede har haft succes med at tabe sig, med at holde vægten på lang sigt.

Hvis du ønsker at være deltager i EU-interventionsprojektet NoHoW, der skal hjælpe personer, der for nylig har haft et succesfuldt vægttab, med at holde vægttabet på lang sigt, kan du henvende dig på e-mail bfh-nohow@regionh.dk

Foto: Else Wad

Det var til en fuld sal i Auditoriet på Frederiksberg Hospital, at Professor Berit Lilienthal Heitmann i maj holdt professortiltrædelsesforelæsningen ”Det er et fedt – eller er det?” Berit Heitmann, der er cand.odont. fra 1987 og siden kandidateksamen, har beskæftiget sig med forskning, er i dag leder af Enheden for Epidemiologisk Kostforskning.

Berit Heitmann har i løbet af sin forskerkarriere primært beskæftiget sig med årsagerne til og konsekvenserne af fedme. At det blev forskning i fedme og ikke odontologien, der kom til at dominere hendes forskning, beror på lidt af en tilfældighed. Oprindeligt havde hun en idé om at undersøge, om mundhulens bakterier kunne bruges som biomarkører for kostens sukkerindtag, men kort inde i ph.d.-forløbet fik hun mulighed for at være med til at indsamle data om fedme og kost ved en større befolkningsundersøgelse i Glostrup, og derefter kom hendes afhandling (2003) til at handle om fedme, og ikke om orale bakterier.

Berit Heitmann har også forsket i sammenhængen mellem orale forhold og helbredsudvikling og har bl.a. vist,

VÆGT. Ifølge Professor Berit L ­ ilienthal Heitmann er udfordringen i dag ikke at finde nye veje til vægttab, men at sikre vejen til at holde vægttabet.

Blå bog ødt i 1962. Adjungeret professor i Epidemiologisk ErnæF ringsforskning ved Syddansk Universitet i 2001 og Klinisk Professor samme sted fra 2007. isiting Professor ved The Boden Institute of Obesity, NuV trition, Exercise and Eating Disorders, Sydney University, Australien, siden 2013.

I perioden 1992 til 2015 ansat på Institut for Sygdomsforebyggelse I København (seniorforsker, afdelingsleder, leder for

|

648 |

forskning og HR). Klinisk Professor i Ernæringsepidemiologi ved Københavns Universitet siden marts 2016.

Siden april 2015 ansat som leder for forskning ved Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital. I marts 2016 fik hun tillige det kliniske professorat (20 %) ved Københavns Universitet.

Hun har tre gange vundet internationale priser for sin forskning og har publiceret mere end 250 artikler i internationale peer-reviewede tidsskrifter.

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Tandlægeforeningens kollegahjælp | SERVICE

KOLLEGAHJÆLP Gratis og anonym formidling af

KREDS 3

Peter Boch

hjælp til medlemmer i krise.

Louise Wilhelmsdal

Stadionvej 32

VED ALKOHOL- OG MISBRUGSPROBLEMER

Nørregade 11

6510 Gram

Alkolog

4930 Maribo

Tlf. 74 82 12 12

Birgit Juul Nielsen

Tlf. 54 78 03 70

E-mail: pboch@grambynet.dk

Tlf. 40 28 92 85

KREDS 1 Dan Altmann Arnesvej 1

Helle Gamst Skov

2700 Brønshøj

KREDS 4

Torvet 3

VED STEMNINGSLIDELSER

Tlf. 38 28 18 35

Kristina Hansen

6100 Haderslev

Erhvervspsykologisk

Rosengårdcentret, Rød Gade

Tlf. 74 52 28 02

Rådgivning

Charlotte Groule

5220 Odense SØ

E-mail: helle@gamst-skov.dk

v/erhvervspsykolog

Frederiksberg Kommunale

Tlf. 66 15 80 35

Majken Blom Søefeldt Tlf. 60 40 72 10

Tandpleje Sofus Francks Vænge 30-32

Flemming Tolbod

KREDS 7

2000 Frederiksberg

Torvet 2

Majbritt Jensen

Tlf. 38 21 03 00

5900 Rudkøbing

Østerågade 20, 1. th

Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02

9000 Aalborg

E-mail: mail@blomsoefeldt.dk

Tlf. 98 10 20 86

Sidsel Fogh Pedersen Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune

KREDS 5

Ove Elmelund Kaarsbo

Tandklinikken

Per Ilsøe

Østergade 61

Christianshavns Skole

Klostergade 56

9800 Hjørring

Prinsessegade 45

8000 Århus C

Tlf. 98 92 08 05

1422 København K

Tlf. 86 12 45 00

E-mail: sfp@ktf.dk Tina El-Dabagh

KREDS 9

Marie Winding

Tordenskjoldsgade 37, 1. th

Lars Rasch

Turpinsvej 2

8200 Århus N

Nørgaards Allé 11

2605 Brøndby

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

7400 Herning

Tlf. 36 75 48 75

Tlf. 97 22 07 00

KREDS 6 KREDS 2

Michael Rasmussen

Ulla Friberg

Gl.Vardevej 191

TANDLÆGERNES TRYGHEDSORDNINGER

Algade 33

6715 Esbjerg N

Lena Hedegaard

4000 Roskilde

Tlf. 75 13 75 13

Susanne Raben

Tlf. 46 35 01 28

E-mail:

Svanemøllevej 85

mr.mr.rasmussen@gmail.com

2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Thomas Hjort Platanvej 1, Fensmark

Pia Graversgaard

4684 Holmegaard

Tandplejen i Bredebro

Tlf. 55 54 64 49 – 42 70 05 00

Søndergade 11

TANDLÆGEFORENINGEN

6261 Bredebro

Vivian Riel

Tlf. 74 71 11 33

Amaliegade 17

E-mail: pg@toender.dk

1256 København K Tlf. 70 25 77 11

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

|

649 |

SERVICE | Kalender

KALENDER Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 9 2016: Deadline: 17. august 2016 Udkommer: 3. september 2016 Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 10 2016: Deadline: 14. september 2016 Udkommer: 1. oktober 2016 Yderligere oplysninger kan indhentes hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, ta@tdl.dk.

Kurser udbudt kommercielt: Pris: kr. 37,00 pr. mm + moms Kurserne faktureres efter hver udgivelse

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER

2016 AUGUST SKT’s sommerskole Spændende kurser for hele tandplejeteamet.

Halv- og heldagskurser - foredrag og arbejdskurser.

Datoer: 16., 17. og 18.8.2016 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse)

Scandinavian Academy of Estetic Dentistry. SAED´s årsmøte Dato: 25.-28.8.2016 Sted: Hotel Continental Oslo Norge Yderligere information: SAED.nu

|

650 |

Ledningsanalgesi – tandplejere 2-dages kursus for tandplejere med A-autorisation.

Giver kompetencen til at lægge ledningsanalgesi som uddelegeret opgave. Teori og praksis (mandibular, tuber).

Datoer: 23.-24. august 2016 Arrangør: SKT, Århus Info: www.skt.au.dk (efter- og videreuddannelse) Husk i år er der Skandinavisk Endodonti Kongres i København Dato: 25.-27.8.2016 Mødet vil foregå ved Søerne på Hotel Scandic.

Følgende tema vil blive berørt: Lysdesinfektion, Laser og nano teknologi, biofilm og cone beam CT. Det sociale program involverer klassikere som Tivoli og Operahuset.

Gå ind på vores Website: www.skandendo.com og se det foreløbige program.

SEPTEMBER Selskabet for Odontologisk Praktik holder efterårsmøde Dato: 2. – 3. 9.2016 Sted: Ruths Hotel i Skagen Mulighed for forlænget ophold Emne: se hjemmeside www.sopnet.dk Kontaktperson: Inge Olsen: inge.olsen@pc.dk

VOP – Implantologi og kirurgi Modulet fokuserer på at udvikle og styrke den studerendes kompetencer til at forberede og gennemføre assistance samt selvstændigt gennemføre kvalitetssikring af procedurerne ved oral kirurgiske behandlinger, herunder indsættelse af implantater, på tandklinikker.

Målgruppe: Dygtige og erfarne klinikassistenter fra private og offentlige klinikker, der udfører kirurgiske behandlinger.

10 UV dage inkl. eksamen med studiestart september 2016.

10 ECTS Modulkoordinator: Malene Hallund Mere info og ansøgning: www.skt.ku.dk ITI Sektion Danmark – Sektionsmøde 2016 “Oral anatomy related to implant dentistry and pre-operative diagnostic imaging” Dato: 24.9.2016 Sted: Hotel Legoland, Billund.

Mødet varer normalt fra kl. 9.00 til ca. kl.

16.00, inkl. frokost og kaffepauser.

Deltagelse i mødet er gratis for ITI medlemmer.

Foredragsholdere: Prof. Thomas von Arx & Prof. Michael Bornstein (Bern, Schweiz) Yderlige oplysninger kan findes på: www. iti.org og www.iti.org/sites/denmark

OKTOBER VOP – Service og Kvalitetsudvikling Modulet fokuserer på at udvikle og styrke den studerendes færdigheder og kompetencer til at tilrettelægge, gennemføre og evaluere kvalitetsudvikling.

Målgruppe: Dygtige og erfarne klinikassistenter fra privat praksis og kommunal tandpleje 10 UV dage inkl. eksamen med studiestart september 2016.

10 ECTS Modulkoordinator: Susanne Schiøler Mere info og ansøgning: www.skt.ku.dk

Dansk Selskab for odontofobi DSO, heldagskursus om skam Dato: 8.10.2016 Sted: Grønlykkevej 30, 1 sal. 5000 Odense Arrangør DSO. Chefpsykolog Lars J. Sørensen fortæller om skam som en væsentlig forværrende faktor hos patienter, der lider af tandlægeskræk. Skammen er odontofobiens usynlige ledsager, forstærker og forværrer.

Hvis du vil være bedre til at behandle disse patienter er dette kursus lige noget for dig.

Se mere: odontofobi.org

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Kalender | SERVICE

40 års Jubilæums årsmøde i DSOI Dato: Fredag og lørdag den 28.1029.10.2016 Mere info på: www.dsoi.dk

NOVEMBER ITI Sektion Danmark – Aftensmøde 2016 “How to manage complications in implant dentistry?"

Foredragsholder: Prof. Steven Barter (London, England) Dato: 16.11.2016

Sted: Glostrup Park Hotel, Hovedvejen 41, DK-2600 Glostrup Møderne varer normalt fra kl. 18.00 til ca. kl. 21.00, inkl. pause; der serveres lidt at spise og drikke.

Deltagelse i mødet er gratis for ITI ­medlemmer.

Yderlige oplysninger kan findes på: www.iti.org og www.iti.org/sites/denmark

e

. . . l i sm

tig Det rig

Kvalitets-tandteknik til konkurrencedygtige priser Zolid FX fuldzirkon-krone (et smukt og stærkt alternativ til lithium disilicate-kroner) med digitalt aftryk på 3Shape Trios og på Sirona Cerec, fræset på 3 dage i Odense fra kr. 695.

Europa-mk-krone på Co/Cr på én uge kr. 775.

Book et frokost-info-møde for hele klinikken - vi tager frokost med!

Tal med Dorte eller Lotte på 66134088 eller skriv til info@larsen-dental.dk.

Læs mere: www.larsen-dental.dk

Dorte Danielsen

Før

Efter

Mogens Larsens dentallaboratorier Mogens Larsen Dentallaboratorium Tlf. 66 13 40 88

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

AKK Dentallaboratorium Tlf. 65 91 20 16

DKM Import Dentallaboratorium Tlf. 66 13 40 88

Haderslev Dentallaboratorium Tlf. 74 52 57 95

|

651 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

KOLLEGIALE HENVISNINGER Henvendelse angående kollegiale henvisninger: Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk Pris: kr. 35,50 pr. mm + moms pr. gang. Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. juni og den 1. december.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen. : Tandlæger, der lever op til Tandlægeforeningens krav om dokumenteret efteruddannelse

ADIPOSITAS Tandklinikken Ravn behandling af overvægtige ­patienter op til 350 kg.

Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen Handicapvenlig parkering og indgang Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

BEHANDLINGSCENTRE Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 herlev@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk Fulde rekonstruktioner Knoglegenopbygning Bidfunktion Endodonti Enhver form kirurgi, kort ventetid, også på retrograde rodfyldninger.

Implantologi Panoramarøntgen

|

652 |

Franklin Læssø Kirsten Læssø Mia Herning Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Hausergaarden Hauser Plads 20, 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk Bidfunktion * Smerter Implantologi * Komplikationer Kirurgi * Knogle-opbygning Endodonti * Protetik Rekonstruktioner * Æstetik John Orloff Dip Imp Dent RCS (Eng) Jens Kristiansen Narkose * Brian Lerche, speciallæge Specialklinik f. tandregulering Harry Fjellvang, Specialtandlæge, ph.d. www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Giorgia Thomsen, Keramik, 3Shape Tlf. 29 76 11 80 Morten Rye lab.tek. 3Shape Tlf. 22 94 68 00 morten@ryedental.dk Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Bidfunktion.

Bidrekonstruktion, Cerec3.

Implantologi, Invisalign.

Knogleopbygning, Kirurgi.

Parodontal kirurgi.

Beh. af retraktioner.

Protetik, Æstetik, Endodonti.

Panoramarøntgen.

Cone-Beam scanning.

LiteWire.

Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Lennart Jacobsen Birgitte Høgh Solrun Joensen Lars Bo Petersen Kenneth Jordy Ib Sewerin

Evident Tandlægerne www.etand.dk Brøndby tlf. 36 75 01 33 Hellerup tlf. 39 62 66 66 Hørsholm tlf. 45 86 76 96 klinik@etand.dk Implantologi Kirurgi Protetik Kæbeprotetik Behandlingsplanlægning Parodontologi Ortodonti Panoramarøntgen Fuldnarkose Erik Andersen Hanne Bahrt Lars Nygaard Lars Rossel Cathrine Holst Lars Hansen Anne Louise Lund Hanne Schüssler Lene Hansen Specialklinikken Tandlægeskolen i København Københavns Universitet Nørre Allé 20 2200 København N Hjemmeside: www.odont.ku.dk/specialklinik Henvisning til diagnostik og behandling Inden for følgende fagområder: Endodonti Parodontologi Radiologi Telefonisk henvendelse: Connie Baagøe Områdeleder Tlf. 35 32 66 65 E-mail: odont-specialklinik@sund.ku.dk Skriftlig henvendelse: Henvisningsblanketter på hjemmesiden www.odont.ku.dk/specialklinik

BIDFUNKTION

Gunver Madsen Tandlægerne Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 www.tandskræk.dk Orofaciale smerter og kæbe­ funktion, Søvnapnø og snorken Karin Fejerskov Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 klinik@risskovtand.dk www.risskovtand.dk Bidfunktion, ansigtssmerter og snorken Steen Rosby Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 15 45 Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet Randi Abrahamsen Tandlægerne Sundhedens Hus Dag Hammarskjölds Gade 4, 9000 Aalborg Tlf.: 98 13 44 00 mail@tand.dk www.tand.dk Orofaciale smerter og kæbefunktion

Sjælland Anders Vilmann, ph.d.

Bidfunktion i GreveKlinikhus Håndværkerbyen 57 C 2670 Greve Tlf. 43 43 98 98 info@greveklinikhus.dk Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8 2730 Herlev Tlf.: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Per Stylvig Gl. Kongevej 164 1850 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85

Jylland Birgitte Skadborg Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bid­ rehabilitering

BØRNETANDPLEJE Anne Gro Holst Hansen Kronprinsessegade 46 D 1306 København K Tlf. 33 16 01 01

Erling Nørgaard Tandlægerne i Viby Centret Viby Centret 20 A 8260 Viby J Tlf. 86 14 63 11 www.bidskinne.dk TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Kollegiale henvisninger | SERVICE

DENTAL OG MAKSILLOFACIAL RADIOLOGI Aarhus Tandlægeskole CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på www.au.dk/tls/for-tandlaeger Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), ­oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Panorama, CBCT (3D) og billedbeskrivelse Hanne Hintze, dr.odont.

Søren Schou, dr.odont.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT scanning (3D scanning) CBCT kæbeledsoptagelser Også panorama- og kranie­ optagelser.

Henvisningsblanket hentes på www.specialtandklinikken.dk Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tandlægeskolen Afd. for Radiologi Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled) Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen.

Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

HJEMMEBEHANDLING HjemmeTandlægen Tandlæge Nadir Handhal m. fl.

Telefon 70 27 52 85 info@hjemmetandlaegen.dk www.hjemmetandlaegen.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

IMPLANTATER Fyn Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart B. Pade N. Pade Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk Fyns Implantatcenter Faaborgklinikkerne Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 3D scanning. Implantater. www.clinics.dk team@clinics.dk Højfyns Tandplejecenter Tlf. 64 47 12 20 Soft & hard tissue grafting E-mail: kontakt@tandcenter.dk www.tandcenter.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Sinusløft, knogleopbygning www.petermarker.dk Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 E-mail: info@klinik21.dk www.klinik21.dk Panoramarøntgen Cone-Beam 3d-scanning

Jylland Aalborg Implantat Center Kirurgi og/eller protetik KIR. v/specialtdl.

Thomas Jensen PROT. Michael Decker Lisbeth Lynderup Mette Løth Munkholm Boulevarden 5, 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk E-mail: mail@tandlaegecentret9000.dk Aarhus Implantat Center Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00 Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

Brædstrup Implantat Center

KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev PROT Birgitte Skadborg Implantologi, kirurgi, narkose Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk Herning Implantat Center Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk Kirurgi og protetik.

Mulighed for narkose Horsens Implantatcenter Bent Rønn, Løvenørnsgade 1A 8700 Horsens. Tlf. 75 62 10 70 www.horsensimplantatcenter.dk info@horsensimplantatcenter.dk KOHBERGTANDKLINIK.DK Peter Kohberg Implantatcenter Speciale: immediat implantologi Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk Kolding Implantat Center Carl-Otto Hedegaard Jens Thorn, spec.tdl., ph.d.

Sundhedshuset Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Implantatkirurgi og -protetik Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Implantatbaseret protetik Niels Rintza Ådalsparken 27, Sædding 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Implantatkirurgi og protetik

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 Randers Kirurgi og Implantatcenter Specialtandlægerne Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk Tandimplantatklinikken John Jensen johjense@live.dk

Sjælland Bagsværd Implantatklinik Henrik Gutte Koch Bagsværd Hovedgade 99, 1.

2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk www.tandimplant.dk – rimelige kollegiale priser Jørgen Rostgaard Henrik Bruhn Jensen Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 www.peblingetand.dk Klaus Gotfredsen Lægehusets Tand- og Implantat­ klinik ApS Lilleholm 56, 2670 Greve Tlf. 43 90 61 63 www.tandogimplantat.dk Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Astra, Nobel, Straumann Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Implantatbaseret protetik Niels Gersel Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40

|

653 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Astra, Straumann, Nobel, Xive, Camlog, Dio Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), ­oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Specialtandlægerne Ph.d. Ole Schwartz og Ph.d. Thomas Kofod Alt indenfor Tand-, Mundog Kæbekirurgi Alle typer implantater og rekonstruktioner, herunder immediate fuldkæbebroer.

Lyngby Implantat Center Lyngby Hovedgade 27, 3 sal 2800 Lyngby Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 info@lyngbyimplantatcenter.dk Henvisningsblanket hentes på: www.lyngbyimplantatcenter.dk Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Rekonstruktioner på implantater

KIRURGI Fyn Klinik for Kæbekirurgi Torben Thygesen, ­Kæbekirurg, PhD. Knogleopbygn/Straumann/ Astra/Camlog/Nobel Vestre Stationsvej 15, 5000 Odense C. Tlf.50 65 62 66 Mail:tht@tmk-klinik.dk www.tmk-klinik.dk Peter Marker Specialtandlæge Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf. 66 12 60 12 Mulighed for narkose www.petermarker.dk

Jylland Aalborg Implantat Center v/specialtdl.

Thomas Jensen Boulevarden 5 9000 Aalborg Tlf. 98 13 48 70 www.tandlaegecentret9000.dk Aarhus C, Borgporten Thomas Guldborg Store Torv 18, 8000 C Tlf. 86 12 03 05 www.tandborg.dk Straumann/KIR./PRO Bjarne Neumann Specialtandlæge – Aalborg www.tandsyn.dk Tlf. 98 12 19 72 e-mail: b.neumann@stofanet.dk Brædstrup Implantat Center KIR. v/spec.tdl. John Jensen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl KIR. v/spec.tdl. Jens Hartlev Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Jens Thorn Specialtandlæge, ph.d.

Sundhedshuset, Jernbanegade 26 6000 Kolding Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk

|

654 |

Kirurgiklinik – Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk Lambros Kostopoulos Specialtandlæge Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44 Leif Fagernæs Jernbanegade 11 6000 Kolding Tlf. 75 52 16 16 E-mail: leif@tdlfagernaes.dk www.tdlfagernaes.dk Kirurgi Implantater Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk E-mail: post@tandherning.dk Mulighed for narkose Martin Dahl Specialtandlæge Boulevarden 9, 9000 Aalborg Tlf. 98 11 76 16 Implantatbehandling Niels Rintza Ådalsparken 27 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Specialtandlægerne Seedorffs Stræde Oral kirurgi og implantater Søren Schou, dr.odont.

Hanne Hintze, dr.odont.

Hans Hartvig Seedorffs Stræde 3-5, 8000 Aarhus C Tlf. 86 35 00 00 E-mail: klinik@sptand.dk www. sptand.dk

Sjælland Bagsværd TandlægeCenter Dagligdagens kirurgi Henrik Gutte Koch & Jens Tang Mærkedahl Amotio, rodresectioner m.v.

(Vi bruger retroplast) ”Kort/ingen ventetid” Bagsværd Hovedgade 99, 1 2880 Bagsv. 44 98 34 20 E-mail: tand@gutte.dk Colosseumklinikken Herlev Torv 1 2730 Herlev Tlf. 44 94 09 20/Fax 44 94 91 09 Mulighed for narkose Avanceret kirurgi og rekonstruktioner: Thomas Kofod Kirurgi: Tina Noer Jens Kollat Barfod Jernbanepladsen 10 2800 Lyngby Tlf. 45 87 01 03 E-mail: barfod@tandkir.dk Jonas Becktor Specialtandlæge i Kæbekirurgi Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti Kæbekirurgisk Klinik Hovedvagtsgade 8 Søren A. C. Krarup, specialtdl. TMK Niels Ulrich Hermund, specialtdl. TMK Jesper Øland, specialtdl. TMK Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 Kbh K Tlf. 33 12 24 04 www.kkh8.dk Rodresektioner.

Operativ fjernelse af tænder, cyster og tumorer.

Mundslimhindelidelser.

Knoglerekonstruktioner, nervelateraliseringer samt implantatbehandlinger.

Generel anæstesi.

Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Mulighed for narkose Avanceret kirurgi: Specialtandlæge Lars Pallesen Kirurgi: Tandlæge Kristian Lee

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A, Boks 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 TMK-kirurgi og implantatbeh.

Vibe Rud Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st.

1573 København V Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 www.endokir.dk

Natashia IngemarssonMatzen

Lic.odont., MBA Toftegårds Allé 7 2500 Valby, tlf. 36 17 70 50 Kirurgi, implantater samt ­narkosebeh., søvnapnø og snorken Niels Gersel Lene Helsted København & Roskilde Astra, Straumann, XiVE www.implantat-kirurgi.dk Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Nino Fernandes Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.tmkkirurgi.dk Klinik for Tand-, Mundog Kæbekirurgi Pernille Egdø SpecialTandlægeCenter ­Gentofte Implantater, knogleopbygning­, amotio, rodresektioner, ­autotransplantationer Panorama (OTP), oral medicin Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf: 39 64 65 14 Online henvisning: www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk Simon Storgård Jensen Specialtandlæge Falkoner Alle 7 2000 Frederiksberg Tlf. 38 34 01 33 www.tandfalk.dk Oral kirurgi og implantat­ behandling Specialtandlægerne i Bredgade Malene Hallund Lars Pallesen Louise Barnechow Søren Hillerup Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

NARKOSE Fyn Faaborgklinikkerne Fyns Implantatcenter Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 www.clinics.dk team@clinics.dk Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Odense klinikken Tlf.: 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk Middelfart klinikken Tlf.: 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d.

Solrød Center 52 A 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108 2740 Skovlunde Tlf. 44 92 01 01 Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

Der er mulighed for at leje sig ind.

Jylland Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk L.M. Christensen og F. Sloth Østergade 61 9800 Hjørring Tlf. 98 92 08 05

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 E-mail:post @tandherning.dk Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne Danmarks Implantatcenter Aarhus klinikken Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Sjælland Lone Lange Dronningensgade 48, 1.

1420 København K Tlf. 32 57 00 19

ORTODONTI Fyn Helle Lindtoft Specialtandlæge i ortodonti Østergade 15, 5492 Vissenbjerg Tlf. 88 80 26 66 E-mail: mail@hellelindtoft.dk www.hellelindtoft.dk Ivan Bøgild Lægehuset Linde Allé 16 5690 Tommerup Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 E-mail: klinikken@tandlaegerneboegild.dk www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlægerne Fisketorvet ApS Fisketorvet 4-6, 7.

5000 Odense C Tlf. 66 14 33 14 www.tandregulering-odense.dk

Jylland

ODONTOFOBI Maj-Britt Liliendahl Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38 Rikka Poulsen Hjelmensgade 2 8000 Århus C Tlf. 86 12 88 22 Psykoterapeut MPF www.tandskraek.dk

ORAL HISTOPATOLOGI Oral Patologisk Laboratorium

J. Reibel Blegdamsvej 3 C 2200 København N Tlf. 21 46 16 42 Væv modtages til histologisk diagnostik. Præparatglas m.m. tilsendes på forlangende

Ane Falstie Juul Nørgårds Allé 11, 1.

7400 Herning Tlf. 97 12 59 00 Specialtandlæge i ortodonti Carsten Lemor Brædstrup Implantat Center Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Carsten Pallisgaard Boulevarden 5, 9000 Ålborg Tlf. 98 13 48 70 Specialtandlæge i ortodonti Janne Grønhøj Morten G. Laursen Frederiks Allé 93 8000 Århus C Tlf. 86 12 17 66 Specialtandlæger i ortodonti mail@specieltandlaegerne.dk Kim Carlsson Jens Kragskov Jyllandsgade 79 C, 1. sal 6700 Esbjerg Tlf. 76 13 14 80 Specialtandlæger i ortodonti Specialtandlægen Vesterbro 68 7900 Nykøbing M Tlf. 97 72 59 88 Specialtandlæge i ortodonti

|

655 |

SERVICE | Kollegiale henvisninger

Lisbeth Nielsen, ph.d.

Tandreguleringsklinikken Sct. Ibsgade 33 8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88 Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk Borchorst tandregulering Vesterbro 95, 1. th.

9000 Aalborg Tlf. 98 13 15 00 administration@borchorsttandregulering.dk Specialtandlæge i ortodonti Henvisninger for røntgenoptagelser og CBCT-scanninger på www. borchorsttandregulering.dk/ rtg_henvisning.html Specialtandklinikken Sønderjylland CBCT-scanning Ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jan Hanquist Hansen Haderslevvej 54, 6200 Aabenraa Tlf. 73 62 62 62 specialtandklinikken@mail.dk www.specialtandklinikken.dk Søren Povlsen Nørre Boulevard 61 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland Harry Fjellvang Specialtandlæge, ph.d.

Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info Helen Torkashvand Specialtandlæge i ortodonti Indenta Clinic Løngangstræde 37, 1.

1468 København K. Tlf. 33 13 20 40 www.tandretning.com www.indentaclinic.dk E-mail: info@indentaclinic.dk Karin Binner Becktor Specialtandlæge i ortodonti Strandvejen 116 A, 2900 Hellerup Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 www.becktor.dk Klinik for Kirurgi og Ortodonti

|

656 |

Lone Møller Specialtandlæge i ortodonti Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk Louise Barnechow Specialtandlæge i ortodonti v/Tandlæge Lee ApS Vedelsgade 7 A 4180 Sorø Tlf. 57 88 77 55 www.tandlaegelee.dk Michael Holmqvist Specialtandlæger i ortodonti Rosenborggade 3, 1.

1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk Paul Henrik Nerder Jens Fog Lomholt Specialtandlæge i ortodonti Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com Specialtandlægerne i Bredgade Louise Barnechow Malene Hallund Lars Pallesen Søren Hillerup Ortodontisk behandling af børn og voksne. Facialt og lingualt apparatur. Invisalign. Skeletal forankring. Multidisciplinært samarbejde.

Bredgade 29, 4. sal 1260 København K Tlf. 78 79 29 29/Fax 78 77 29 29 Online henvisning via www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Søren Haldager Specialtandlæge i ortodonti Solrød Center 52 A, Box 112 2680 Solrød Strand Tlf. 56 14 76 45­ keepsmiling@tandregulering.dk www.tandregulering.dk Evident Tandlægerne Lene Hansen Specialtandlæge i ortodonti Brøndby: Nygårds Plads 3 B Hellerup: Bernstorffsvej 69 A Tlf. 36 75 01 33 - 39 62 66 66 E-mail: klinik@etand.dk www.etand.dk

PARODONTALBEHANDLING Fyn Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

Jylland Bjarne Klausen, ph.d.,dr.odont.

Kongensgade 89 6700 Esbjerg Tlf. 75 12 70 45 E-mail: parodont@esenet.dk www.parodont.dk Brædstrup Implantat Center Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Lone Sander, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Store Torv 6, 3.

8000 Århus C Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk Rikke Wedell Nielsen Tandlægerne Løgstør Bredgade 1 9670 Løgstør Telefon: 98 67 18 55 tandlaegernebredgade1@os.dk Henvisninger modtages for generel parodontitis behandling, parodontitis kirurgi med og uden knogle regeneration, periimplantitis.

Sjælland Jan Bjerg Andersen Kaveh Golestani Mats Christiansen Mikrobiologiske test, kirurgisk laserassisteret parodontalbehandling Gl. Strand 52 1202 København K Tlf. 33 13 42 13 www.justsmile.dk

Marianne Hoffmeyer M.S., Board Certified Perio (USA) Vimmelskaftet 47 (Strøget) 1161 Kbh. K. Tlf. 33 13 66 60 Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Lone Forner, ph.d.

Tanja S. Borch, ph.d.

Dronningens Tværgade 41, 2.

1302 København K Tlf. 33 13 71 78 tandlaegerne@dronningens­tvaergade41.dk

Colosseumklinikken Østergade 1 (ved Kongens Nytorv) 1100 København K Tlf: 33 12 24 21/Fax: 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk

www.colosseumklinikken.dk Steen Jørgen Skov, ph.d.

Peter Bangs Vej 53 2000 Frederiksberg Tlf. 38 86 18 00 www.teamskov.dk Susanne Dalsgaard Rosenborggade 3 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: klinik@sd-dental.dk www.sd-dental.dk Kirsten Alberg CentrumKlinikken Tinggade 1 4100 Ringsted Tlf.: 57 61 00 86 E-mail: post@centrumklinikken.dk www.centrumklinikken.dk Peter Røgind Frederiksborggade 4, 1360 københavn k, 33 13 10 01 roegind@roegind.dk Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

PROTETIK Fyn Steen Bjergegaard Slotsgade 21 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 Fast og aftagelig, inkl. implantatforankret protetik TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Kollegiale henvisninger | SERVICE

Jylland

Kenneth Jordy Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk kj@colosseumklinikken.dk

Lone Nyhuus Nørgaards Alle 11 7400 Herning Tlf. 97 22 07 00 Inkl. attachmentprotetik

Sjælland Torben Jørgensen Vesterbrogade 11 A 1620 København V Tlf. 33 24 73 75 Fast og aftagelig protetik inkl. implantatbehandling

Thomas Harnung M. D. Madsensvej 9, 1.

3450 Allerød www.endo-henvisning.dk Tlf. 48 17 27 16 Ortograd endodonti

RODBEHANDLING Gitte Bruun Vesterbrogade 37, 2.

1620 København V Tlf. 33 24 79 33 mail@tandlaegerne-bruun.dk Jørgen Buchgreitz M.D. Madsensvej 8 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 Udelukkende endodonti j.buchgreitz@gmail.com

Otto Schmidt Store Torv 18 8000 Århus C E-mail: info@ottoschmidt.dk www.ottoschmidt.dk Ortograd – og kirurgisk endodonti Sune Demant Pedersen c/o Marianne Holst-Knudsen Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16 www.herlevtandlaegerne.dk Søren Grønlund dinTANDLÆGE Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.thomas-hedegaard.dk Ortograd og kirurgisk endodonti Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 www.perletand.dk Kasper Holm-Busk Klinik: Birgitte Emborg Hersegade 7E 4000 Roskilde Tlf. 46 35 12 07 E-mail: info@emborg.nu www.emborg.nu Vitus Jakobsen Tandlægerne Det Gule Pakhus Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09 E-mail: info@tdgp.dk www.tdgp.dk

ÆSTETISK TANDPLEJE John Orloff Hausergaarden Æstetik * eget dental lab.

Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk Jan F. Thomsen Peter Lindkvist Colosseumklinikken Kongens Nytorv Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: kongensnytorv@ colosseumklinikken.dk jt@colosseumklinikken.dk pl@colosseumklinikken.dk Nicolai Yde Klinik for æstetik, implantater og rekonstruktion Hovedvagtsgade 4 1103 Kbh. K Tlf. 33 14 62 78 E-mail: klinik@nicolaiyde.dk www.nicolaiyde.dk

Mads Juul Risskov Tandklinik Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 henvisning@risskovtand.dk www.risskovtand.dk

Er dit klimaanlæg blevet serviceret i år? Kører det optimalt? ✔ Indeholder dit klimaanlæg 1 kg kølemiddel eller mere, er årligt eftersyn lovpligtigt ✔ Vi sikrer os, at dit anlæg fungerer optimalt og er korrekt indstillet ✔ Et rent anlæg yder mere og elforbruget bliver mindre ✔ Dit anlæg bliver serviceret årligt af en kompetent og certificeret montør ✔ Vi kører på hele Sjælland ✔ Danmarks billigste priser på eftersyn uden at slække på kvaliteten!

Trænger dit anlæg til at blive fornyet eller er du førstegangskøber, kommer vi gerne ud således du får den bedst mulige rådgivning! Vi leverer og monterer Mitsubishi klimaserie.

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud Jernbane Allé 88B · 2720 Vanløse Tlf. 70 400 123 · info@varmepumpesyn.dk varmepumpesyn_ann_165x72.indd 1 TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

07/06/16 13.44

|

657 |

SERVICE | Stillinger

STILLINGSANNONCER Henvendelse angående

Billetmrk.-annoncer:

Ansættelseskontrakter for

Privat ansatte tandlæger har

rubrikannoncer:

Ekspeditionsgebyr kr. 375,-

ansatte tandlæger:

ingen gældende overenskomster,

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33,

+ moms.

Ifølge loven skal du som ansat

men når du bruger Tandlæge-

have en ansættelseskontrakt, der

foreningens standardkontrakter,

Stillingsopslag i udlandet

beskriver alle relevante forhold for

bliver lovens betingelser opfyldt.

modtages ikke under billetmrk.

ansættelsen.

Kontakt altid Tandlægeforeningen,

Offentligt ansatte tandlægers

inden du skriver kontrakten under.

e-mail: ta@tdl.dk Pris: Stillingsopslag kr. 34,75 pr. spaltemm.

Stillinger søges kr. 25,75 pr. spaltemm.

Sidste frist for indrykning af

ansættelseskontrakt skal henvise

Læs mere om ansættelseskontrak-

Køb og salg kr. 26,75 pr. spaltemm.

rubrikannoncer:

til den relevante overenskomst,

ter på Tdlnet.dk

Brugtbørsen kr. 22,50 pr. spaltemm.

TB 9 2016: 17/8

mens lønnen som regel vil fremgå

Farvetillæg 10 % + moms. Bureaupro-

Udkommer: 3/9

af en særskilt lønaftale. Lønaftalen

vision ydes ikke for annoncer indryk-

TB 10 2016: 14/9

indgås af Tandlægeforeningen

ket gennem bureau.

Udkommer: 1/10 2016

efter aftale med dig.

STILLINGER TILBYDES Privat ansættelse

Erfaren tandlæge søges til klinik i hjertet af Østerbro

Få 50 % i rabat på din jobannonce i Tandlægebladet ved også at ­indrykke en annonce på ­dentaljob.dk

Da en af vore kvindelige tandlæger går ned i tid, søger vi en tandlæge til en fuldtidsstilling på 4 dage ugentligt.

Vi ligger i hjertet af Østerbro, blot et par hundrede meter fra Trianglen Vi forventer, at du har nogle års erfaring i privat praksis, således at du stort set fra dag et er selvkørende. Du er nysgerrig og hele tiden parat til at udvikle dine faglige kompetencer.

Vi sætter pris på at du er fleksibel og loyal Ansættelse pr 1.september 2016 Ansøgning og CV sendes til: tandbro@gmail.com

|

658 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Tandlægerne

KLINIKEJE RI Vil du gerne være klinikejer, men ønsker du ikke den økonomiske risiko og alt det administrative arbejde? Så er Godt Smil konceptet måske noget for dig.

Godt Smil er Danmarks største og førende tandlægekæde. Vi har i dag 17 topmoderne klinikker og beskæftiger flere end 250 dygtige fagfolk. Hvert år åbner vi i fællesskab med dygtige tandlæger, 4-5 nye klinikker.

I 2018 åbner Godt Smil de første klinikker i Norge.

Vi hjælper klinikejerne med at etablere og udvikle professionelle klinikker i hele landet. Vi tror på at vi ved at kombinere forskellige kompetencer, opnår det bedste resultat for både klinikken, medarbejdere og patienter. Det giver klinikejerne mulighed for at fokusere på den faglige udvikling af klinikkerne.

FAKTA OM

GODT SMIL

GODT SMIL

Vores koncept om at tilbyde patienterne tandbehandling af høj kvalitet til en fair pris tiltrækker årligt over 30.000 nye patienter. Hele 96 procent af vores nye patienter bliver regelmæssige patienter på en eller flere af klinikkerne i Godt Smil. Vores unikke servicekoncept er med til at skabe landets højeste patienttilfredshed.

Som klinikejer i Godt Smil bliver du en del af et bredt fagligt netværk. Vi hjælper dig med alt det administrative arbejde, og sikrer et godt og innovativt arbejdsmiljø på klinikken. Derudover giver vi dig en unik mulighed for en betalt efteruddannelse på verdens førende universiteter, blandt andet MOI og Pankey Instituttet.

.....................................................................................................

• • • • •

Mona Michaelsen

Over 125.000 regelmæssige patienter En årlig tilgang på over 30.000 nye patienter Blandt landets bedst vurderede klinikker Markedsandel for implantater på 10 procent Eget dansk dentallaboratorium

Anja C. Jørgensen

Kristina Rossen

Som klinikejer i Godt Smil kæden kan jeg koncentrere mig om at være tandlæge med fokus på kvalitet og efteruddannelse. Jeg har fået mere tid til mine patienter.

Siden at min klinik sidste år blev en del af Godt Smil, har vi allerede fordoblet vores behandlerteam. Det giver mig mere faglig sparring og større arbejdsglæde.

Med en årlig tilgang på over 2.500 nye patienter, møder man som tandlæge mange spændende behandlingsbehov.

Det er med til at udvikle mig fagligt.

KLINIKEJER - HORSENS

KLINIKEJER - FREDERICIA

KLINIKEJER - AARHUS

.............................................................................................................................................

Kontakt administrativ CEO Anders Bjergegaard for at høre mere om Godt Smil.

Telefon: 28874914 · E-mail: arb@godtsmil.dk

GS_Tandlaegebladet_hel_165x242.indd 1

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

09/05/16 | 09:42 | 659

SERVICE | Stillinger

SKAL VORES NÆSTE KLINIK VÆRE DIN?

Camilla Kirkeby

PLUS1 søger både medejere og nye klinikker Kan du se dig selv som klinikejer i PLUS1, men mangler en klinik? Eller har du en klinik, som du vil sælge og måske fortsætte som medejer af PLUS1?

Vi mangler dig på holdet PLUS1 Tandlægeklinik er startet af Camilla Kirkeby i 2006. Siden da er vi vokset til fire klinikker på Amagerbrogade, i Field’s, i Rødovre Centrum og i WTC Healthcare Center i Ballerup. Men ambitionerne rækker endnu længere, og nu udvider vi igen. Derfor leder vi efter klinikker som vil være en del af familien. Og erfarne tandlæger, som vil være med til at starte nye klinikker op – tandlæger med et

højt energiniveau, en høj etik og et drive, der kan gøre deres PLUS1 klinik til et fyrtårn for medarbejdere og patienter.

Fordelene som klinikejer i PLUS1 du får masser af faglig sparring og udvikling i en moderne virksomhed

PLUS1 i ét ord

du kan blive intern henvisningsspecialist

Kvalitet. Det er vores nøgleord. Det gælder ikke bare vores fire klinikker – nye, indbydende og designet til at give de bedste rammer for medarbejdere og patienter.

Det gælder de folk vi ansætter – ambitiøse, søde og fagligt dygtige. Det gælder kundeoplevelsen – vi er aldrig bedre end vores sidste behandling. Og det gælder vores personaleforhold – med ligeværdighed, faglige udviklingsmuligheder og attraktive lønninger.

du får det sjovt i hverdagen du slipper for alt det administrative bøvl du bliver en bedre leder du får travlt Hvis du overvejer om den næste PLUS1 klinik skal være din, kan du tage en uformel snak med Rune Kirkeby på tlf. 2448 8061 eller skrive til partner@plus1.dk.

PLUS1 er 100% ejet af tandlæge Camilla Kirkeby. Ingen investorer eller fonde står bag PLUS1.

Amagerbrogade | Field’s | Rødovre Centrum | WTC Healthcare Center Ballerup

|

660 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Stillinger | SERVICE

STILLINGER TILBYDES Offentlig ansættelse

Guldborgsund Tandpleje søger barselsvikar fra den 1. september 2016 og frem til udgangen af juni 2017.

Se det fulde stillingsopslag på Ofir.

QUICKANNONCER Gå ind på Dentaljob.dk og se alle aktive jobopslag

Tandlægehuset i Hornsyld søger tandlæge

Tandplejer til tandplejer til Praxis® i Vedbæk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 5151

Quick nr. 7670

Erfaren tandlæge søges til klinik i hjertet af Østerbro

Klinik I Horsens søger Klinikassistentelev

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7589

Quick nr. 7672

Klinik i Tønder søger tandplejer med mod på høj faglighed

Dygtig klinikassistent/Receptionist søges, til ­moderne tandklinik på Østerbro

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7650

Tandplejer søges til klinik i Århus

Tandlæge til City-klinik i Aarhus

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7657

Quick nr. 7675

Quick nr. 7676

Klinik på Amager søger erfaren tandplejer søges til barselsvikariat hurtigst muligt

Region Hovedstaden søger tandlægevagt/­ tandskadevagt

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7660

Frisk Cand.odont søges i Horsens Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Quick nr. 7677

Klinik i Thy søges tandlæge

Quick nr. 7668

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7679

|

661 |

SERVICE | Stillinger

Tandplejer søges til klinik i Ølstykke

Tandklinikassistent søges til klinik i Lyngby

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7691

Serviceminded receptionist søges til Godt Smil i Silkeborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7692

Tandplejervikar søges til klinik i Silkeborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7713

Lemvig Kommunale Tandpleje søger tandlæge

Klinikassistent med stærkt servicegen søges til klinik på Østerbro

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7696

Klinik tæt på Aarhus søger erfaren tandlæge Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7697

Quick nr. 7714

Klinikassistent/receptionist søges til klinik i ­Hillerød Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7716

Dentist.dk leder efter en dygtig ny/ung tandlæge til en solid klinik Ringkøbing

Erfaren tandlæge søges til Tandklinikken Sydfyn

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7699

Quick nr. 7717

Klinik i Slagelse søger KA´er 32-34 timer/ugen

Tandlæge med ambitioner søges til klinik i Aalborg

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7707

Quick nr. 7720

Vi søger engageret KA-elev til vores team på ­klinikken i Slagelse

Tandlæge/barselsvikar søges til klinik i ­Københavns centrum

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7708

Quick nr. 7722

Godt Smil Frederiksberg søger tandlæge vikar juli måned

Frederikshavn Implantatcenter søger tandplejer til fuldtidsstilling

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7710

Ringsted Kommunale Tandpleje søger to tandlæger Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

|

Quick nr. 7712

662 |

Quick nr. 7711

Quick nr. 7725

Klinik i Køge søger klinikassistent elev, i ny mesterlære eller med afsluttet grundforløb Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7727

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Stillinger | SERVICE

Klinik i Lyngby søger tandplejer til klinik i rivende udvikling Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7728

Odense Kommune søger tandlæge til ­Specialtandplejen Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7729

Klinikhuset i Allerød søger tandplejer ca. 30 timer Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7730

Skal du ansættes i privat praksis?

Få gennemgået din kontrakt, inden du skriver under

Nordsjælland søger empatisk tandlæge til godt job Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7731

Tandcentret i Frederiksværk sørger empatisk tandlæge til godt job Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7732

Dygtig og smilende tandplejer søges til klinik i Padborg Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7733

Hvilken løn kan du forvente?

Hvordan kan du sikre optimal efteruddannelse?

Og hvad med opsigelsesvarsel og pension?

Send os din ansættelseskontrakt og få en professionel, juridisk vurdering inden du skriver under. Du får kommentarer til kontrakten, og vi rådgiver dig, så du kan opnå de bedst mulige ansættelsesvilkår.

Klinikassistent søges til barselsvikariat i stor og travl tandlægeklinik i Hillerød Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7735

Tandlæge til stor klinik ved Valby station Find mere om stillingen på www.dentaljob.dk

Quick nr. 7736

Kontakt afdelingen for ansatte tandlæger på fo-ansatte@tdl.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

|

663 |

EFTERÅRSMØDE DANSK PARODONTOLOGISK SELSKAB Comwell Kongebrogaarden i Middelfart 7. og 8. oktober 2016

TEMA: Antibiotika, superbakterier og parodentale ydelser TILMELDING OG MERE INFO på www.periodont.dk - Begrænset antal pladser

KOM OG HØR OM Parodontitispatogenese og det nye superorganisme-koncept v/Professor Emeritus Mogens Kilian - dette års modtager af EFP Distinguished Scientist Award Vores forhold til de bakterier vi er koloniseret med på hud, slimhindeoverflader og tænder er et resultat at millioner af års co-evolution, som har resulteret i en gensidig tilpasning og funktionel integration. De seneste års forskning har godtgjort, at vores fysiologi og sundhed afhænger af samlivet med bakterier og andre mikroorganismer, og at der er grund til at opfatte os som en helhed (”superorganisme”). En ubalance i forholdet (”dysbiose”) kan medføre inflammationsmedierede sygdomme, herunder autoimmune sygdomme og allergi, cancer og tilsyneladende også visse psykiske sygdomme.

Foredraget vil give et indblik i denne udvikling og forklare, hvordan de orale sygdomme parodontitis og caries opstår samt hvilke konsekvenser det bør have for behandling og forebyggelse.

Profylaktisk Antibiotika – anbefalinger v/Professor Olav Bergmann, Aarhus Universitet Professor, overlæge, dr.med. et cand.odont. Olav J. Bergmann har siden 2007 været professor i generel

og oral medicin ved Odontologisk Institut, Aarhus Universitet. Ud over tandlægeuddannelsen, som han afsluttede i 1977 ved Tandlægeskolen i Aarhus, samt efterfølgende lægeuddannelse, er Olav J. Bergmann også speciallæge i både intern medicin, hæmatologi og infektionssygdomme.

Olav J. Bergmann forsker blandt andet i medicinske sygdommes manifestationer i mundhulen, og en af hans opgaver er at bibringe Aarhus Universitets tandlægestuderende en relevant viden om de vigtigste medicinske sygdomme.

Refleksioner over resultaterne af et 5-årigt clinical trial.

Hvordan skal vi behandle parodontitis?

Med eller uden metronidazol?

Traditionel SRP eller Full Mouth Disinfection? v/Professor Vibeke Bælum, Aarhus Universitet Nyt fra Løn- og Praksisudvalget - Brugen af PA-ydelser før og efter OK 2015 Hvordan går det med brugen af de nye parodontale ydelser og hvordan fordeler de sig nu 1½ år efter sygesikringsoverenskomsten trådte i kraft? v/Repræsentant fra Regionernes Løn og Praksisudvalg

Køb og salg | SERVICE

KØB OG SALG

Dental Consult ApS v/ Ken Kürstein Strandvej 22 • 4220 Korsør • M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk • www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er: • Handel med Tandklinikker – Sælgerkartotek (klinikmægler) (potentielle sælgere) – Ejerskifte og Generationskifte • Finansiering af klinikker og udstyr af Tandlægeklinikker www.Kapital-Coach.dk – Køb og Salg af tandklinikker • Forretningsudvikling af tand– Sælgerrådgivning klinikker, ring og hør mere Salgsopstillinger (prospekt) • Rekruttering af tandlæger, – Køberregister (potentielle købere) tandplejere og klinikassistenter

DPF Dansk Praksis Formidling

Peter Thode Loft

loft@praksisformidling.dk

40 19 10 10

Total klinik / inventar vurdering www.danskpraksisformidling.dk

DPA Dansk Praksis Analyse

Regnskabsanalyse & rådgivning . Alt til nu eller senere brug for salg

Klinikformidling

· Klinikdrift - fokus på optimering · Salg af klinik - individuel rådgivning · Køberrådgivning - fra tanke til køb · Livslang sparring · Besøg os på www.klinikformidling.deloitte.dk Mere end 2.000 tandlæger og læger benytter Deloitte i Danmark.

Klinik til salg i Næstved centrum

Velfungerende selvstændig enkeltmandspraksis på gågaden med gode P-forhold sælges. Det faste patientgrundlag for 2015 er på 381 (jf. kontrolstatistik) med væsentlig flere i kartoteket, og årlig omsætning ca. 1,5 mio., begge kan forbedres betragteligt. 4 behandlerrum med mulighed for yderligere.

For nærmere information: kontakt Ken Kürstein: tlf. 20 20 12 92, kk@dentalconsult.dk eller læs mere på www.dentalconsult.dk

Tandklinik i Furesø Kommune Centralt beliggende i Furesø Kommune, 2 min. fra station og med gode parkeringsmuligheder. Velholdt klinik i lyse lokaler, fælles venteværelse og receptionist med anden tandlæge. Årlig omsætning: 2.100.000 Patienter: 860 Klinikrum: 3

København: Jane Dyhr Gadegaard +45 22 20 24 84 jgadegaard@deloitte.dk

Aarhus: Per Freitag +45 30 93 47 51 pfreitag@deloitte.dk

Praksis til salg pr. 1-1 2018 Velfungerende klinik beliggende på 2 sal, lejemål. Mange patienter Årlig omsætning: 2.600.000 Patienter: 1.390 Klinikrum: 2 Se mere på Tandlægeforeningens portal for kliniksalg Praksisbasen.dk

Lejemål til tandlægepraksis Amagerbrogade 150, 3. sal. Ledigt lejemål til tandlæge, læge eller andet sundhedsfagligt erhverv. Lejemålet fungerer i dag som lægepraksis. Ejendommen huser andre læger/tandlæger. www.praksisbasen.dk Se mere på Tandlægeforeningens portal for kliniksalg Praksisbasen.dk

Se mere på Tandlægeforeningens portal for kliniksalg Praksisbasen.dk

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

|

665 |

SERVICE | Leverandørhenvisninger

LEVERANDØRHENVISNINGER Henvendelse angående

Rubrikannoncerne er delt op i

Nordjylland

Sjælland

leverandørhenvisninger:

følgende hovedgrupper:

Aalborg

Roskilde ­Orto-Teknik Aps

Michael Jessen hos DG Media på

Advokater • Banker • Dental­

Dentallaboratorium ApS

Algade 27, 1. sal, 4000 Roskilde

michael.j@dgmedia.dk og

laboratorier • Hygiejne •

Vesterbro 72, 9000 Aalborg

Tlf. 46 32 09 69, Fax 46 32 09 89

tlf. 33 70 76 45

Instrumenter • Klinik- og kontor-

Tlf. 98 12 53 88

www.rot.dk, info@rot.dk

Pris: kr. 20,75+ moms pr. spalte-mm.

inventar • Klinikudstyr • Kompres-

Farvetillæg + 10%.

sorer • Rengøring • Revision •

Standard­annonce kr. 300,- pr. gang.

Service & reparation • Tandpleje-

Der faktureres for et halv år ad gan-

midler • Vikarservice • Øvrige

Storkøbenhavn

Dental Laboratorium ApS

gen den 1. juni og den 1. december.

Thorvaldsensvej 4 • 1871 Frederiksberg C Tlf. 35 39 00 76 • just@leifbertelsen.dk

DENTALLABORATORIE ApS. Nørre Farimagsgade 33, 1.th., 1364 København K. Tlf. 4587 0123

www.supradent.dk

ADVOKATER AdvokAtfirmAet holck-andersen & tyge sørensen

niels gade advokat (H)

Lou Advokatfirma att: Adv. Carsten Jensen Østergrave 4, 8900 Randers Tlf. 70 300 500 cj@louadvokatfirma.dk

nyhavn 6 ∙ dk ∙ 1051 kBh k tlf: 33 11 93 13 ∙ M: ng@adv-nyhavn.dk

FLÜGGE

DENTAL

Vi skaber smil hver dag

FASTPROTEKTIK • IMPLANTAT LØSNINGER • TRIOS READY Købmagergade 5 · 1150 Kbh. K · Tlf. 33151780 · www.flugge-dental.dk

DENTALLABORATORIER

HYGIEJNE

Midtjylland

Safe Sterilization ApS Strandagervej 27, 4040 Jyllinge

lidt friskere - lidt hurtigere

Tlf. 70 23 13 13 • Fax 70 23 12 13

Dentalopvaskemaskiner

til rengøring og desinfektion af dentalinstrumenter Projektering, salg og service af opvaskeanlæg

Metal keramik Procera - medlem af Procera netværk Empress - Inlay/Onlay/Kroner

Erhvervsvej 2 2600 Glostrup Tlf. 43 27 11 00 Fax 43 27 15 09 www.miele.dk

Guldarbejde - Marylandbroer Attachment - alternative special attachments Implantater - „Licens“ Proteser - alternative acryler - vinyl Regulering Bidskinner Sportsskinner

Kippervig 7 - 8700 Horsens

Tlf. 75 62 44 33 Fax 75 60 20 33

Dynamic - over alle grænser

|

666 |

KLINIKUDSTYR – INDRETNING – INVENTAR

al Perfectio git n Di

Rectus ApS Engtoften 11-13 8260 Viby J. info@rectus.dk www.rectus.dk

Jydekrogen 16 · 2625 Vallensbæk Tlf. +45 2041 5254 · Fax +45 4615 5248 www.planmeca.com

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

Leverandørhenvisninger | SERVICE

VIKARSERVICE

REVISION – ADMINISTRATION Revision. Skat. Rådgivning.

+DEN LILLE TANDFE VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE

www.pwc.dk/tandlaege

Revisionscentret for læger og tandlæger

Et stærkt alternativ!

• Erfarne klinikassistenter og tandplejere • TryB4Hire • Rekruttering • Dækker hele Danmark Kontakt os på 70 20 40 24 info@denlilletandfe.dk Læs mere på: denlilletandfe.dk

Tlf. 87101930 · Fax 86423795 · proloen@proloen.dk · www.proloen.dk

Revisorerne: Minna Hartvig Kaj T. Jensen

Vesterbrogade 69IIItv. 1620 København V Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00

Vikarbureauet for klinikassistenter • Landsdækkende Vikarservice

SERVICE & REPARATION

Eurocard Tandlæge ann.

07/0 • Nu også for Tandplejere • Lidt billigere

GOD SERVICE ER ET SPØRGSMÅL OM TRYGHED OG TILLID! Autoriseret service af Heka, Sirona, KaVo og Planmeca Røntgenautorisation Klinikindretning CEREC CAD/CAM-systemer

Fiskers Dental Service A/S Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Tlf. 43611844 www.fiskers-dental.dk

Eurocard til reduceret pris Som medlem af Tandlæge foreningen kan du få Eurocard Classic, Eurocard Guld og/eller Eurocard Corporate til en særlig attraktiv pris.

Ring til Tandlægeforeningen på 70 25 77 11 og hør mere om tilbudet.

TePe

Staktoften 8, 1.

2950 Vedbæk

E-mail: dansk.tandprofylakse@post.uni2.dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

TANDPLEJEMIDLER

www.vikartoteket.dk

ØVRIGE

DENTAL + LEASING FINANSIERING gninvigdårsesledeL

– Dansk Tandprofylakse

Tlf. 33 24 34 13

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 46 73 30 60

Eurocard, Park Holst Allé 292 Vej 5, Eurocard, H.J. 2605 Brøndby,www.eurocard.dk www.eurocard.dk 2605 Brøndby,

HINGE Ledelsesrådgivning egniH lidoB røtkerid .mdA

75 79 89 02 54 + .flt Fra kontakt til kontrakt fåhdage un.egnipå h@ b bh@hinge.nu • Telefon +45 20 98 97 57 www.hinge.nu • LinkedIn / Bodil Hinge HINGE har bistået ågE 0528 med A 00fremskaffelse 1 jevjøhstrojH af draagpuriV unet .egstort nih.antal wwwtandlægeklinikker markedets skarpeste finansieringspriser og vilkår. Ring eller send en e-mail, når det gælder investeringer i klinikkens dentale udstyr, indretning og it-systemer.

Curaden Scandic ApS Theilgaards Alle 5 4600 Køge Tlf. 70 26 81 70 info@curaden.dk www.curaden.dk

|

667 |

NY START

“ Livet er for kort til at vente ANDREA KOCH / 42 ÅR Fra klinikejer i Tyskland til klinikejer i Hvide Sande

Hvorfor lander en tysk tandlæge i Hvide Sande?

– Altså, jeg har altid holdt meget af at komme på ferie i Danmark, og jeg har holdt ferie på Vestkysten i 20 år. Jeg havde aldrig lyst til at tage hjem igen, og jeg forestillede mig ofte, hvordan det ville være at arbejde i Danmark.

Men derfra er der et stort spring til at flytte?

– Jeg synes, livet er for kort til at vente eller ikke leve drømme ud. En dag er det for sent. Jeg stod i en situation, hvor jeg vidste, at jeg skulle noget andet. Jeg havde klinik i en lille by mellem Hamburg og Bremen, og jeg savnede virkelig at være i nærheden af havet, bl.a. fordi jeg lider af høfeber. Jeg spurgte mig selv, hvad jeg ville gøre, hvis jeg havde 20 mio. EUR, og jeg frit kunne vælge min fremtid. Jeg kom frem til, at jeg havde det rette job, men Vesterhavet dukkede op i mine tanker. Og så begyndte jeg at forberede mig.

Det har vel været en lang proces?

– Ja, det har det været. Jeg har både skullet lære et nyt sprog, sælge min klinik i Tyskland og søge om autorisation i Danmark. Det har taget ca. to år. Sproget lærte jeg ved at se dansk fjernsyn og høre radio og et sprogprogram på computeren. Da tandlægen i Hvide Sande tilfældigvis valgte at lukke klinikken, fik jeg min chance.

Lever virkeligheden op til drømmen?

– Det er helt perfekt. Jeg nyder havet, min høfeber er væk, og folk er meget venlige og hjælpsomme. Jeg behandler både turister og lokale, og jeg kan godt lide blandingen af tyskere og danskere.

De tyskere, der kommer her på klinikken, er på ferie, så de er meget afslappede, og stemningen er ikke præget af stress. Selve klinikdriften er heller ikke så besværlig som i Tyskland, bl.a. fordi hele afregningssystemet er langt nemmere.

| 668 |

TANDLÆGEBLADET 2016 | 120 | NR. 7

FOTO: ASTRID DALUM

» Jeg stod i en situation, hvor jeg vidste, at jeg skulle noget andet

CV: 1997: Tandtekniker ved Dantallabor Hagemann i Hamburg 2005: U ddannet som tandlæge Universität Hamburg 2005: A nsat tandlæge hos Dr. Tarnowski i Sittensen – Niedersachsen 2007: K linikejer af Zahnarztpraxis Andrea Koch i Elsdorf – Niedersachsen 2016: K linikejer af Hvide Sande Tandlægeklinik

TEKST: GITTE ALMER NIELSEN

Hvad lærer man, når man tager sådan et stort, livsforandrende spring?

– Jeg har lært noget om venskaber, og hvor meget de betyder. Da jeg tog beslutningen om at flytte, havde jeg slet ikke overvejet, hvor svært det ville være at sige farvel til mit personale. Det blev jeg først klar over, da det var for sent. Men nu kommer de og besøger mig, og det glæder jeg mig til.

Vidste du, at du kan købe kurser online i vores webshop?

– Log ind på Tdlnet.dk og klik på Efteruddannelse

Smar

an c S t

Digitale aftryk uden investering Overvejer du en digital aftryksscanner, men bliver stoppet af investeringen? Så er en Plandent SmartScan aftale noget for dig. SmartScan er en aftale, hvor du over tre år finansierer din TRIOS scanner via prisen på den protetik, du får lavet hos vores SmartScan laboratorier. Digital aftrykstagning gør dit arbejde lettere og du vil opleve langt større præcision i dit arbejde i forhold til det konventionelle aftryk.

Vil du vide mere?

Mød os på Scandefa, tilmeld dig vores gratis info-møder på SmartScan.Plandent.dk eller kontakt os på udstyr@plandent.dk og 43 66 44 24.

Scan koden og få mere information eller klik ind på SmartScan.Plandent.dk