LEDELSE
Audit er et vigtigt ledelsesværktøj Audit bliver afskaffet med Den Danske Kvalitetsmodel, men det er en skam. Audit kan fortsat bruges som et ledelsesmæssigt værktøj, hvis fokus er på den enkelte klinikers præstation. Så giver det mening for klinikeren, og kvaliteten af den kliniske beslutningsproces øges. Allan Lohmann-Olsen, sygeplejerske, MPG, visitationschef i Region Hovedstadens Psykiatris Centrale Visitation; allan.lohmann-olsen@regionh.dk Eva Hundrup, sygeplejerske, cand.scient.san., visitationssygeplejerske i Region Hovedstadens Psykiatris Centrale Visitation
Snart går flaget på halv for den danske kvalitetsmodel, DDKM. Man kunne fristes til at undre sig eller måske endda sørge over bortgangen af så ung en model, som der er brugt mange ressourcer på at opdrage og bringe frem i verden. Men man skal ikke græde over spildt mælk, så ingen grund til at hænge fast her. Region Hovedstaden har også besluttet at droppe akkreditering ved Joint Commission, så nu har regionen en masse erfaring og en masse kompetencer, der træder vande. ”Der kommer en ny kvalitetsmodel,” siges det, men der er næppe mange, der tror på, at denne nye model vil have noget i nærheden af den organisatoriske gennemslagskraft, som de tidligere nævnte modeller har haft i hospitalsverdenen. I Region Hovedstaden er det nye derimod, at der skal driftsmålsstyres. Det lyder også mere lean og handlekraftigt end kvalitetsudvikling og akkreditering, og helt sikkert er det, at hospitalsverdenen generelt har masser at lære om at styre driften efter mål. Risikoen er, at barnet smides ud med badevandet. Kvalitetsarbejdet drukner i tal og produktivitetsberegninger, og klinikerne ender med at stæse rundt efter mere eller mindre håndgribelige mål, som de ikke synes siger noget om deres egentlige arbejde. Men på den anden side: Mange klinikere oplevede heller ikke, at kvalitetsarbejde i form af akkreditering og kvalitetsmodeller sagde noget om deres arbejde. Det var nok den vigtigste grund til, at kvalitetsarbejdet aldrig rigtig slog an blandt klinkere. Sproget var ganske enkelt for langt fra klinikken, og det fokus, man havde, sagde ikke noget konkret om det arbejde, som klinikerne udfører (1). Dertil kom, at kvalitetsarbejdet aldrig sagde noget om den enkelte klinikers præstation; man satte nærmest en ære i at holde afstand til den enkeltes præstation, hvilket ud over at fremmedgøre klinikeren også vanskeliggjorde god ledelse på baggrund af kvalitetsarbejdet (2). Lederen kunne og skulle iværksætte tiltag på baggrund af f.eks. audit, men tiltagene var brede og generiske og ramte derfor også bredt og ufokuseret, hvilket ikke er god ledelse (3). Disse tre grunde: • manglende forbindelse til det kliniske arbejde • manglende forbindelse til den enkelte medarbejder • suboptimale ledelsesbeslutninger på baggrund af kvalitetsarbejdet
betingelserne for at træffe de rigtige ledelsesbeslutninger til stede. Et centralt redskab i kvalitetsarbejdet har altid været audit, og hvis den enkelte medarbejders kliniske arbejde skal i fokus, er audit både det nødvendige og det rigtige redskab.
Audit som kontrolinstrument I den traditionelle audit kontrolleres det, om visse fænomener træder frem ved eftersyn. Typisk er der tale om, at man kontrollerer, om klinikeren har indhentet de data, som man har besluttet er nødvendige for at udføre god klinisk praksis, eller om der findes instrukser og vejledninger, og om disse følges. Dette kan kaldes tick-in-the-box audit, dvs. at man vinger af, når tingene er, som de skal være. Metoden er rå dataindsamling, og fokus er ligeledes rå data. Man tæller, hvor mange gange behandlingsplaner ud af et vist antal journaler der er til stede, eller man tjekker, hvor mange behandlingsplaner der indeholder en screening for selvmordsrisiko, som lever op til vejledningen på området.
Dataindsamling har aldrig været tilstrækkeligt til at løse et problem eller svare på et spørgsmål. Data skal der til, men data er et middel og ikke et mål, som det ofte ender med i traditionelle audit. Men dataindsamling har aldrig været tilstrækkeligt til at løse et problem eller svare på et spørgsmål. Data skal der til, men data er et middel og ikke et mål, som det ofte ender med i traditionelle audit. Som bekendt danner data grundlag for en analyse, som gerne skulle føre til en konklusion. Man kan sige, at de data, man trækker ud af klinikken, gerne skulle vende analyseret tilbage til klinikken i form af beslutninger om ændring af praksis. Denne proces omtales ofte som ”closing the loop”, men hvis sløjfen faktisk blev bundet, ville der ikke være så mange klinikere, der åndede lettet op, da akkreditering blev skrottet (4). I hvert fald ikke hvis de besluttede ændringer var klinisk meningsfulde.
Kvalitativ sikring af visitationsarbejdet gør, at tiden er moden til at gentænke arbejdet med at sikre og udvikle kvaliteten i hospitalsvæsenet. Hvis det kan lykkes at skabe forbindelse til den enkelte medarbejders kliniske arbejde, så er 58
SYGEPLEJERSKEN 2.2016
Centralvisitationen (CVI) i Region Hovedstadens Psykiatri har eksisteret siden 2011. I begyndelsen var der tale om en lille administrativ enhed, som havde tre formål: