DCBs efterårsprogram 2023

Velkommen til jeres bibliotek!

Kvalitet, aktualitet og alsidighed – sådan hedder det i loven om danske folkebibliotekers formål. Derfor er det også altid med i opskriften på det, vi i det danske mindretals bibliotek vælger at tilbyde.

Et kig i programmet giver dig forhåbentlig fornemmelsen af alsidighed. Har du en idé til et arrangement eller noget, du synes vi overser, så sig det gerne eller skriv til os – eller mød op til brugermødet i efteråret.

Kvalitet er der i det hele – fra Dolas dukketeater til Benjamin Koppel og Katrine Gislinge. Og aktualitet er der, når vi sætter fokus på kunstig intelligens, og hvordan den muligvis vil ændre verden eller i hvert fald noget af den.

Vores variation i tilbud gør også, at der kan være aktiviteter, hvor der skal være plads til mange deltagere. Og der er aktiviteter, hvor kvaliteten ligger i færre deltagere. Sådan er det: der er forskellig interesse, og vi er glade for alle, der kommer.

Enkelte arrangementer blev helt udsolgt i sidste sæson – det er fantastisk, at der er så stor interesse for kultur og litteratur, og vi håber alle kan få plads i efteråret - også til litteraturfestivalen Ord fra Nord i september måned og Bibliotekernes festival for historie i november måned.

Ved nogle events er der heldigvis mulighed for at skaffe plads til mange deltagere.

I foråret var vi langt over 100 gæster oppe på 2. sal midt i udlånet for at høre forfatter Leif Davidsen fortælle.

Uanset om det bliver i Flensborg, eller i en af vores bogbusser med egen scene, eller i de hyggelige filialer i Slesvig og Husum, og nu også i Fællesbiblioteket i Egernførde, så håber vi, at vi ses - og at alle får noget ud af biblioteket.

Jens M. Henriksen Bibliotekschef

Anni Søndergaard Souschef

Indholdsfortegnelse

Praktisk information

Du kan læse om de enkelte arrangementer og eventuelle ændringer til programmet på hjemmesiden www.dcbib.dk.

Bliv opdateret på programændringer og tilføjelser via vores hjemmeside, Instagram eller Facebook.

Bibliotekets arrangementer er åbne for alle og derfor også offentlige begivenheder, hvor der kan blive taget billeder. Ved at deltage accepterer man således, at der kan blive taget billeder til offentliggørelse i aviser, hjemmeside eller lignende. Såfremt du ikke ønsker dette, må du konkret gøre os opmærksomme på det i starten af arrangementet.

Parkering i Flensborg

Der er desværre kun et begrænset antal pladser i parkeringskælderen i Flensborg. Vi opfordrer derfor til at komme i god tid og henviser derudover til p-pladser i nærområdet.

Kolofon

02/2023. Udgivet af Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Juni 2023. Oplag: 13.000. Design og layout: Casper Schack. Redaktion: Lene Lund. Tryk: Druckerei Ernst H. Nielsen. Der tages forbehold for eventuelle fejl og programændringer.

Tilskud

Tilskud til gennemførelse af arrangementerne er givet af blandt andet Folketingets Sydslesvigudvalg, Sydslesvigsk Oplysningsforbund, Flensborg By og delstatsregeringen i Kiel.

Flensborg Bibliotek

Torsdag 3. august kl. 18:00

Entré: € 10,-

Havekoncert med Østerlide

Det norske band Østerlide udgav den nye plade Kilden tidligere i år og fejrer det med en turné fra nord til syd - også med et besøg Sydslesvig!

Overstrømmende

kritik af anmelderne

Østerlide stormede ind på den norske folkemusikscene i 2020 med deres debutalbum Østerlide. Gruppen, der har sin helt egen lyd og stil, fik en overstrømmende kritik af anmelderne og det forsatte ved udgivelsen af den næste.

mørke på folkemusiktrioen Østerlides andet studiealbum Kilden. Glimrende som sol på vand, vokaler og klokkespil snor sig omkring dryppende guitarperler. Lyse og æteriske lydbilleder erstattes af drivende guitarriffs og fuldblæst percussion. Vi får serveret bloddryppende historier fra den mørkeste middelalder, mirakler og stamgæster, kærlighed og inderlig himlens længsel. I centrum står som før de utrættelige og tidløse folkemelodier, der er formet og finpudset gennem århundreder. Når melodierne og historierne omformes i Østerlides lydverden, får de nye nuancer af farve, lys og skygge, men stadig det samme, nyt og gammelt på samme tid.

Medvirkende

• Liv Ulvik, vokal

• Andreas Haddeland, guitarer

• Ulrik Ibsen Thorsrud, percussion

Priser og billetter

Billetter fås hos ssf-billetten.de, +49 461 14 40 81 25, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7 FL, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39 FL.

”Det bliver ikke meget smukkere”, skrev Ballade om titelsangen Kilden, der udkom som single i november. Der er både lys og

”Aldrig kedeligt, altid overraskende og originalt”, skrev Kjetil Bjørgan i Folkemusik.

Koncerten er arrangeret af Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Sydslesvigsk Forening og Foreningen Norden og er støttet af Norsk Kulturråd, Fond For Utøvende Kunstnere og Music Norway.

”Det bliver ikke meget smukkere”

Flensborg Bibliotek

Onsdag 30. august kl. 17:00

Fri entré • Tilmelding til dcb@dcbib.dk

Sydslesvigsk Nyhedstjeneste 1947-51

I foråret 2020, samtidig med at covid-pandemien spredte sig over verden og lukkede af for mange aktiviteter, kastede de to Aalborg-journalister Søren Wormslev og Kate Bluhme sig over fragmenter af noget, der lignede en interessant historie fra det dansk-tyske grænseland i efterkrigstiden omkring 1950. Den danske modstandsbevægelse fra besættelsestiden og spørgsmålet om en eventuel flytning af den dansk-tyske grænse ned til Ejderen efter Anden Verdenskrig, førte i sin tid til oprettelsen af Sydslesvigsk Nyhedstjeneste (SNT). Det var et nyhedsbureau, hvis formål var at orientere danskerne om, hvad der foregik i Sydslesvig i årene efter det tyske sammenbrud efter 2. verdenskrig, da en grænseflytning i visse kredse var ønsket.

Efterhånden som det blev muligt at finde veje ind til det nødvendige kildemateriale, ikke mindst i Arkivet på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, fik de to journalister over et par år samlet historien om »Sydslesvigs Nyhedstjeneste«. Nu er Søren Wormslev og Kate Bluhme tilbage i Flensborg for at fortælle historien.

Følg biblioteket på sociale medier og se billeder fra øjeblikke på biblioteket, arrangementer, opslag om nye bøger og meget mere.

Hatsted Forsamlingshus

De Straat 17 • 25856 Hattstedt

Mandag 4. september kl. 15:30

Fri entré

Flensborg Bibliotek

Mandag 4. september kl. 19:00

Entré: € 5,- • Forsalg på biblioteket

Forfatter på tur med bogbussen: Anna Elisabeth Jessen

I marts i år udkom Anna Elisabeth Jessens fjerde roman Hjemsted. En sønderjysk skæbnefortælling, som er en medrivende roman om kærlighed og identitet fra 1930erne frem til nutiden. Den handler om at træffe valg - også de forkerte, og hvilke konsekvenser det kan få hele livet. Og netop konsekvenser af fejl og fortielser er et gennemgående tema i Anna Elisabeth Jessen romaner.

Hjemsted

Hjemsted er en kollektivroman, hvor læseren følger flere personer i Haderslev-området. Peter vokser op i det tyske mindretal. Hans far kæmpede, som mange andre sønderjyder på tysk side under Første Verdenskrig og skuffelsen over det tyske nederlag præger Peters opvækst. Lærerinden Margrethe bliver kæreste med Johannes, der er officer i den danske hær. Men deres veje skilles under krigen. Margrethe bliver leder af en af modstandsbevægelsens sabotagegrupper, mens nordjyden, Johannes, der er skuffet over det danske forsvar den 9. april, melder sig til tysk krigstjeneste. Deres valg trækker lange spor resten af livet. Det er en nuanceret fortælling, som også trækker tråde til nutidens krig i Ukraine.

En sønderjysk slægt

Anna Elisabeth Jessen debuterede som skønlitterær forfatter i 2019 med familiekrøniken Om hundrede år, der via skiftende perspektiver fortæller en sønderjysk families historie gennem flere generationer. Fra Hans, der mod sin vilje tvinges til at kæmpe for den tyske side i 1. verdenskrig, og aldrig kommer tilbage til slægtsgården, til hans søster Helene, der overtager gården sammen med sin mand, Marius. Sammen får de fem børn, der alle mærker

krigens efterveer gennem livet. Bogen blev nomineret til BogForums debutantpris og DR Romanprisen.

At leve i et grænseområde

Forfatteren fandt en brevsamling på slægtsgården i Hoptrup nær Haderslev. Det blev inspirationskilden til slægtsromanen, som begynder i 1914 og følger familiemedlemmer op til 2014. 101 kapitler, et for hvert år. Det er danmarkshistorie i et sønderjysk perspektiv og også landbrugsog kvindehistorie. Forfatteren giver et godt tidsbillede med grumme skæbner og har et skarpt blik for det usagtes evne til at forme og forkludre livet for en familie. Flere af personerne i romanen er også karakterer i den seneste roman.

I forbindelse med udgivelsen udtalte forfatteren: »Med romanen vil jeg gerne sætte fokus på, at det dansk-tyske forhold stadig er noget, der ventileres og diskuteres her. Jeg tror, at mange sønderjyder godt kan føle sig misforståede og stemplede som værende nationalistiske. Men vi er ikke udkant. Tværtimod er vi tættere på Europa end resten af Danmark.« (Fra ”Folk udenfor Sønderjylland ved ikke meget om, hvad det vil sige at leve i et grænseområde”. Dorte Washuus, Kristeligt Dagblad, 2. februar 2019.)

Mediehuset

I 2021 kom romanen Huset, hvor temaet er dansk mediehistorie gennem 50 år. I Huset følges nogle ansatte i et mediehus, der ligner Danmarks Radio. Der klippes mellem karakterernes private historier og små underspillede dramaer på arbejdspladsen. Huset er i rivende udvikling, og det samme er kønsrollerne, den almene dannelse og samfundet. I 1968 er det almindeligt med

øl til alle møder, mens det i 2018 er smarte konsulenter, der hersker i Huset. Undervejs indflettes historiske begivenheder.

At huske og glemme

For mange år siden arbejdede Anna Elisabeth Jessen med en journalistisk historie, som hun måtte opgive, fordi den ikke kunne forløses journalistisk. Men den inspirerede hende til romanen Oblivion, som udkom i 2022. I romanen er anklagen om et overgreb i centrum. Efter en fest lørdag aften anklages Hans for voldtægt, mandag aften tager han sit eget liv. Flere år senere skriver Ida en bog om den weekend, hvor det hele skete. Det tvinger en gruppe mennesker til at huske noget, de helst ville glemme. Mennesker, hvis livsbaner blev påvirket af, hvad de gjorde og ikke gjorde den weekend. Hvad skete der egentlig dengang? Hvem havde ansvaret? Og hvad husker man, når man helst vil glemme? Oblivion er i øvrigt et gammelt dansk fremmedord for glemsel.

Anna Elisabeth Jessen er journalist, manuskriptforfatter og er bachelor i dansk. Hun har lavet radio, tv og dokumentarfilm siden 1984 og har vundet flere internationale priser. I 2008 udgav hun bogen Kraniet fra Katyn på baggrund af en radiomontag og dokumentarfilm af samme navn.

Tilmelding

Tilmelding til foredraget i Hatsted til: Jeanett Maria Larsen - email: jeanettmaria@gmail.com

Arrangeret i samarbejde med Sydslesvigsk Forening.

Foto: Simone Lilmoes

Anna Elisabeth Jessens romaner som e-bøger og netlydbøger på

Fællesbiblioteket Egernførde

Tirsdag 5. september kl. 17:00

Fri entré • Tilmelding til Kristian Schultz

Ehmsen: keh@dcbib.dk

Mine 36 år i det blå Danmark

Gustav Hansen fra Kolding har oplevet mere end de fleste i de mange år, han har sejlet på verdens have, alt fra pirater til stille ture på Endelave-færgen. Det hele startede da han blev udlært smed og aftjente sin værnepligt i søværnet. Herefter stod han til søs og sejlede i 36 år som maskinassistent og maskinmester. Han fortæller, at nogle pejlemærkerne var pirater på Vestafrika-ruten, borgerkrigen i Nordirland og Golfkrigen.

Efter 21 år hos A.P. Møller sejlede Gustav Hansen med oceangående slæbebåde, og sluttede karrieren på Endelave færgen. Han har været søfartssagkyndig ved Vestre Landsret/Sø & Handelsretten og har siddet i repræsentantskabet for Dansks Sømands- og Udlandskirker. (DSUK). Gustav Hansen har skrevet de to bøger Mindetavlen og Danske skibe i malmfarten

Mindetavlen

Hos Maskinmestrenes Forening på Sankt Annæ Plads i København hænger en mindetavle over 195 danske maskinofficerer, der mistede livet på havet under Anden Verdenskrig. I Mindetavlen fortælles deres historie, og bogen tager både læseren gennem de farer, der lurede som sømand under krigen, og fortæller skib for skib om den skæbne, der overgik sømændene, når skibene forliste.

Danske skibe i malmfarten

Ved Danmarks besættelse 9. april 1940 ændrede betingelserne sig for dansk skibsfart. Tyskland havde hårdt brug for malm til krigsindustrien, hvilket betød at danske skibe i hjemmeflåden også skulle sejle med malm fra Sverige til Tyskland. Transporten af malm var et kritisk punkt, og besættelsesmagten pressede konstant på for at få stillet skibstonnage til rådighed.

Gustav Hansen fortæller og viser billeder fra sin tid på havet.

Arrangeret i samarbejde med Sydslesvigsk Forening.

Gustav Hansens bøger på

Flensborg Bibliotek

Tirsdag 5. september kl. 17:00

Fri entré • Tilmelding til dcb@dcbib.dk

Den oversete dagligdag: Arbejderkultur gennem tiden

Oplæg ved Frederik Lynge Vognsen, Christian Juhl og Mogens Rostgaard Nissen.

Fokuserer vi for meget på præsidenter og konger i stedet for den kultur, de fleste lever i? Med tre interessante vinkler på det spørgsmål sættes fokus på dagligdagen.

Hør fortællingen om Nis Nielsen, sømand fra Als ved museumsinspektør Frederik Lynge Vognsen, hvorefter fhv. MF Christian Juhl giver en personlig fortælling om Carl Scharnberg og digtet »Arbejderkultur« med refleksioner om, hvordan arbejderne er/blev overset i historiebøgerne mv. Forskningsleder Mogens Rostgaard Nissen supplerer med eksempler fra mindretallet.

Arrangeret i samarbejde med SSW.

Flensborg Bibliotek

Onsdag 27. september kl. 19:00

Fri entré • Tilmelding til dcb@dcbib.dk

Kunstig intelligens - ja eller nej?

Debataften om forskellige aspekter af kunstig intelligens.

Kan vi sige ja eller nej til en teknologi, der er ved at ændre verden, og som kan ændre mere, end vi tror?

Nogle af de spørgsmål, der dukker op, er, om vi er dygtige nok til at håndtere indførelse af kunstig intelligens (KI), dvs. kan vi regulere KI? Er risikoen ved at tabe det menneskelige større end gevinsten ved større effektivitet? Får vi mere frihed med KI?

Bibliotekets medarbejdere står parat med eksempler på kunstig intelligens, og bibliotekschef Jens M. Henriksen indleder aftenen med at tale for indførelse af kunstig intelligens og straks derefter holde tilsvarende tale imod fortsat udbredelse.

Undervejs vil der være afstemninger, for måske skifter man mening i takt med, at der holdes forskellige oplæg om kunstig intelligens.

Flensborg Bibliotek

Onsdag 6. september kl. 17:00

Entré € 7, - inkl. et let traktement • Køb billet senest dagen før a.h.t. servering

Romaner & rosé Gode romaner til læsekredse og andre læseheste

Det sker jævnligt, at vi bliver spurgt, om vi kan anbefale en god bog. Det kan vi, men svaret på spørgsmålet kan lande tusind steder alt efter, hvem der spørger. Er spørgsmålet, om vi kan hjælpe med at finde en god roman til en læsekreds, har vi helt andre overvejelser.

Lysten til at vide mere

En god læsekredsroman sætter gang i læserens nysgerrighed og pirrer lysten til at vide mere om romanens handling, karakterer, temaer eller forfatteren.

En læsekredsroman skal give én lyst til at tale med nogen om læseoplevelsen. I samtalen med andre opdager man ofte nye vinkler og perspektiver i historien, hvilket giver en mere dyb og reflekteret læseoplevelse.

Man kan sige, at en bogs liv fortsætter og forstærkes i samtaler med andre læsere, og ofte ser man helt anderledes på romanen efter at have diskuteret den. Samtidig giver forskellige opfattelser tit de bedste samtaler.

Sæt til læsekredse

Dansk Centralbibliotek har over 50 læsekredssæt, som udlånes til læsegrupper i hele Sydslesvig, og nu inviterer vi alle læsekredse og andre læseheste til nogle hyggelige timer med præsentationer af gode bøger til læsekredse, et glas rosé eller juice og lidt at spise.

Vil du gerne være med i en læsekreds, ser vi om det er muligt at oprette nogle nye eller at komme med i en af de eksisterende.

Bibliotekarerne Lene Lund og Anni Søndergaard fortæller om romanerne.

Flensborg Bibliotek

Torsdag 14. september kl. 19:00

Open Air Classic med Trio con voce Fra Strauss til vor tid - en musikalsk rejse gennem tiden

Koncert med den danske sopran Nina Clausen, korsangerinde ved Operaen i København, cellisten Martin Pratissoli fra Sønderjyllands Symfoniorkester og pianisten Karolina Bogus, født i Polen og uddannet ved Paderewski Musikkonservatorium i Polen og ved Det Fynske Musikkonservatorium. De tre mødtes i København og spiller deres første fælleskoncert i Flensborg.

Fra senromantikken til et nykomponeret værk

De tre musikere fortolker musikværker fra senromantikken og nutiden af kendte og mindre kendte komponister. Den unge danske komponist Veronika Voetmann, der i dag bor i København og studerer på Musikhøjskolen i Malmø, vil skrive et nyt værk til trioen specielt til denne koncert.

Aftenens program strækker sig over hele to århundreder og fokuserer på kendte komponister fra det 20. århundrede, såsom C. M. Loeffler, en tyskfødt amerikansk komponist, franskmanden Olivier Messiaen med sin langsomme sats fra Quatour pour la fin du temps og Dmitri Sjostakovitj og hans syv romancer baseret på digte af A. Blok og Richard Strauss. Til sidst præsenterer Nina Clausen yderligere to sange af R. Strauss, og for at runde hele programmet af, skal referencen til nutiden og til Danmark naturligvis ikke mangle med nogle kompositioner af V. Voetmann og Nina Clausen.

Koncerten finder sted i bibliotekets indergård, så tag en trøje med.

Entré:

14 euro SSF-medlem / 20 euro ikke-medlem. 10 euro SSF-medlem med ABO / 16 euro ikke-medlem med ABO. Reduceret: 7 euro SSF-medlemmer / 10 euro ikke-medlem

Billetter

ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg, eller ved indgangen.

Arrangeret af Sydslesvigsk Forening & Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.

»OrdFraNord. Litteraturfest i grænselandet« er grænseregionens litteraturevent, hvor nordiske forfattere besøger biblioteker og skoler på begge sider af den dansk-tyske grænse.

Helt sin egen

»OrdFraNord« er helt sin egen. Vi er en lille litteraturfestival, men med store navne. Hos os kommer du tæt på forfatterne, får inspiration til ny læsning og mulighed for at komme i direkte kontakt og snak med kunstnerne – alt sammen i uformelle og afslappede rammer. »OrdFraNord« står for det umiddelbare møde, for åbenhed og respekt, nysgerrighed og interesse for dansk og nordisk litteratur.

Under litteraturfesten bor forfatterne i Flensborg, men turnerer rundt i hele regionen for at møde dig og mange andre interesserede i grænselandet.

»OrdFraNord. Litteraturfest i grænselandet« er støttet af Rislum Fonden.

Årets forfattere

Kristina Sandberg

Over en kop kaffe sagde Kristina Sandberg til sin mormor, at hun da ikke kunne have været gift, da hun blev gravid. Kristina kunne se skammen lyse ud af sin mormor så mange år efter. Kristina tænkte, at man burde undersøge, hvorfor samfundet har givet kvinder så meget skamfølelse. Og hvilke konsekvenser det har fået for deres selvbillede.

Maj i køkkenet

Tankerne satte forfatteren i gang med at skrive om den hjemmearbejdende husmor, Maj og generelt om husmødres liv og arbejde fra 1930-68. Det blev til trilogien Et barn at føde, At sørge for sine og Liv for hver en pris

Romanerne om Maj udspiller sig ofte i køkkenet, for da Maj gifter sig, får hun en ny rolle. Som hustru, mor og husmor har hun aldrig en ledig stund. Kyllingen skal tages ud, der skal laves småkagedej og en gedde skal tilberedes.

En stemme til kvinder

Samlet er trilogien en fortælling om de store forandringer, der skete i livsformen fra 1930erne til 1960erne, og er samtidig et portræt af en kvinde, hendes familie og hendes sociale opstigning. Det er en stemme til en generation af kvinder, som har fået meget lidt plads i historien, selv om de havde en vigtig rolle og var med til at skabe grobunden for velfærdssamfundet.

I 2021 udkom En ensam plats på svensk. Det er en selvbiografisk skildring af en tid, hvor alt blev vendt på hovedet, da forfatteren fik brystkræft.

Sønderborg Sønderborg

Flensborg

Find Kristina Sandberg på

Lotte Kaa Andersen

Rosa Liksom

Lotte Kaa Andersen blev landskendt for sin debutroman Hambros

Allé 7-9-13. Den er første del i en romantrilogi om tre familiers liv i Hellerup. I årene efter fulgte 100 dage og Syv sind, og tilsammen giver romanerne et satirisk og underholdende portræt af livet på en vej, som kaldes Danmarks dyreste villavej i årene omkring finanskrisen. Selv om de har det hele, mangler de en hel del.

Den inderste kerne

Med Den inderste kerne, en biografisk roman om seismologen Inge Lehmann, gik forfatteren helt nye veje ved at skrive om en kvinde, som har lavet banebrydende forskning og først blev anerkendt sent i livet.

Modstand i Danmark

Inge Lehmann blev verdensberømt for sin opdagelse af Jordens indre kerne, som hun fremlagde i 1936. Hun var stille og sky, og som verdens første kvindelige seismolog mødte hun megen modstand i det danske naturvidenskabelige miljø, der var en lukket herreklub. Men da hun i 1950erne blev inviteret til USA for at forske, kom hendes arbejde til at spille en rolle under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb, og hun er kendt i USA i modsætning til Danmark.

Karriere efter pensionen

Hendes karriere og den videnskabelige anerkendelse tog først fart, efter hun blev pensioneret. Som 99-årig udgav hun sin sidste videnskabelige artikel, hun døde i 1993 få måneder før hun ville være blevet 105 år.

I Rosa Liksoms roman Elven fra 2023 skal en 14-årig pige og hendes veninde i 1944 drive familiens kvæg i sikkerhed på den anden side af elven. Laplandskrigen fører tusindvis af mennesker på flugt. Pigens gravide mor er allerede rejst, så de to piger vandrer mod Sverige sammen med mange andre børn og deres kvæg. Kvæget er familiernes livsgrundlag. Det bliver en lang rejse, hvor pigen må tage sig af hver enkelt ko ud fra dens personlighed.

Flugt

I romanen er der ingen stednavne eller nationaliteter, så handlingen kunne være et hvilket som helst sted, hvor nogen må flygte. Det er en fin og poetisk fortælling, som bygger på Liksoms samiske mors oplevelser. Rosa Liksom er født i Lapland, Finland af samiske forældre. Som ung rejste hun blandt andet til København, hvor hun boede i fire år og skrev sine første bøger.

Kommunisme og fascisme

I forfatterens hovedværk, Kupé nr. 6 kører en ung finsk pige og en midaldrende russisk mand i samme kupé fra Moskva til Mongoliet i midten af 1980erne. Den lange rejse fører dem gennem mange fortællinger og et land på sammenbruddets rand. Romanen blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris og blev i 2021 filmatiseret og nomineret til Guldpalmerne ved Cannes Festivalen. I Kupé nr. 6 udforskede Liksom kommunismen, i romanen Oberstinden er temaet fascismen. Den gamle oberstinde ser tilbage på sit liv sammen med den 30 år ældre nazistiske oberst. Grusomhed og brutalitet var hverdagskost, inden hun kom fri af ægteskabet.

Find Lotte Kaa Andersen på

Find Rosa Liksom på

Benjamin Koppel

Bogkoncert med Benjamin Koppel og Katrine Gislinge

Bogkoncerten tager et klassisk afsæt i de musikalske værker, som Hannah omtaler i romanen Annas sang. Benjamin Koppel og den klassiske pianist Katrine Gislinge giver smagsprøver. Glæd dig til en bogkoncert hvor Benjamin Koppel taler om baggrunden for romanen og løfter sløret for, hvor virkelighedsnær fortællingen er, mens musikken flettes ind, og publikum tages med bag scenen til den store litterære overraskelse og anmelderroste roman Annas Sang

Saxofonisten Benjamin Koppel

Benjamin Koppel fik sit litterære gennembrud med sin første roman Annas sang, som udkom sidste år. Allerede som barn interesserede Benjamin Koppel sig for at skrive, og som ca. 10-årig købte han en smart elektrisk skrivemaskine med slettebånd. De følgende år skrev han blandt andet noveller og drømte om at blive forfatter. Da han var 12 år begyndte han at spille saxofon, og da han som 18-årig debuterede som saxofonist tog musiklivet fart og skriveriet kom i baggrunden. Men i 2022 udkom romanen Annas sang, som er inspireret af hans farfars søsters liv.

Annas sang

I 2018 begyndte han at skrive romanen under turnéer, hvor der er meget transporttid. Så kom corona-nedlukningen, og koncerter blev aflyst. Nu fik han tiden til at skrive. Han havde fået Annas dagbog, som hun skrev i 1945-46, og han brevvekslede også med hende, når han havde spørgsmål. Hendes liv er brugt som ramme, men det er ikke en dokumentar. Det er en roman, hvor forfatteren har brugt overleverede historier i familien, som er gode historier, men det vides ikke, om de er sande.

Annas sang vandt Læsernes Bogpris 2023 og Scanbox Productions har købt rettighederne til at filmatisere romanen.

Som 15-årig var han medstifter af soul/rock-orkestret Tournesoul og dannede samtidig sin egen jazz-kvartet, der i 1993 udgav debut-cd’en Benjamin Koppel Quartet, og siden er det blevet til næste 60 udgivelser. Han befinder sig godt i både jazz, soul, pop og klassiske sammenhænge, og hans saxofonspil kan høres på en lang række danske pop-udgivelser, soundtracks til adskillige film, tegnefilm og balletter. Han har eget pladeselskab med tre ansatte, som styrer turnéer og de to jazzfestivaler, Summer Jazz og Winther Jazz, som Benjamin er musikchef for.

I 1992 modtog han, som den første jazzmusiker Jacob Gades Legatets store pris. I 2011 modtog han den franske orden Ordre des Arts et des Lettres, der gives til kunstnere, som har ydet en særlig indsats for udviklingen af kunst og litteratur i Frankrig og resten af verden.

Pianisten Katrine Gislinge

Pianisten Katrine Gislinge blev uddannet på Det kongelige danske musikkonservatorium og havde sin debutkoncert i 1992. Siden har hun etableret sig, som en af Skandinaviens mest markante pianister med både solo- og kammermusik-koncerter i det meste af Europa og USA.

Katrine Gislinges repertoire spænder fra Bach til den allernyeste musik, og hun formår på en smuk og fascinerende måde at få sit personlige, følsomme spil til at give farve og ekstra dimensioner til hver eneste af klaverrepertoirets stilperioder.

Sallys fædre kommer på besøg

En sjov eftermiddag i godt selskab og lidt aftensmad til slut.

Har I læst bøgerne om Sally og hendes til tider ret så pinlige og bandende far? Nu kan I møde Sallys virkelige fædre, forfatteren Thomas Brunstrøm og illustratoren Thorbjørn Christoffersen, og høre alt om Sally-bøgerne - og om nogle af tingene fra bøgerne måske er sket i virkeligheden.

Thomas Brunstrøm vil læse højt, Thorbjørn Christoffersen kan lære dig at tegne Sallys far, Sally og Eddie - og du kan være med i Sallys far-quizzen og få en gratis plakat med hjem.

Efter mødet med Sallys fædre er der lidt at spise, så ingen skal gå sulte hjem.

Se også bogbusserne, Agnes og Otto, som Thorbjørn Christoffersen har dekoreret. De holder foran biblioteket før arrangementet.

Program

Onsdag

20.

september

 19:00

Torsdag

21.

september

 18:00

Mød forfatteren Kristina Sandberg - en stemme til de usynlige

 Fællesbiblioteket Egernførde | Entré: € 5,- | Forsalg på biblioteket

Mød forfatterne Lotte Kaa Andersen, Kristina Sandberg og Rosa Liksom

Interview ved prof. Ivy York Möller-Christensen. Billetter kan købes til og med onsdag 20. september.

Køb billet på forhånd a.h.t. servering.

 Flensborg Bibliotek | Entré (inkl. let traktement): € 10,-

Mød forfatteren Lotte Kaa Andersen - den ukendte kendte

22.

september

Fredag  9:35

Fredag

22.

september

 16:30

Fredag

22.

september

 20:00

 A. P. Møller Skolen | Fri entré | Tilmelding til slesvig@dcbib.dk

Sallys fædre kommer på besøg

 Flensborg Bibliotek | Fri entré | Tilmelding til dcb@dcbib.dk

Bogkoncert med Benjamin Koppel og Katrine Gislinge

 Flensborg Bibliotek | Entré: € 10,- | Forsalg på biblioteket

Find mange af billedbøgerne om Sallys far på

Vanderup Danske Skole

Bakkesand 1 • 24997 Wanderup

Søndag 24. september kl. 11:30

Fri entré •Tilmelding til Dorthe Dalsgaard Olesen: doo@dcbib.dk

Forfatter på tur med bogbussen: Linda Lassen

Linda Lassen har skrevet over 40 bøger, senest grænselandskrimien Den skyldige, men inden da har hun udgivet romaner om blandt andet Marie og Jens Jessen og Henriette Gubi.

Linda Lassen er meget optaget af svigt og skyld, også i sin seneste bog, hvor Kristian Andersen i 1967 blev dræbt i sin lejlighed på Perlegade i Sønderborg. Drabet er aldrig blevet opklaret.

Marie er tilflytter. Hun bor i Sønderborg og ingen må vide, hvorfra hun kommer og hvorfor. Hun hører om det uopklarede mord på Antik-Andersen. Sønderborg er ikke nogen stor by, og mordet på Antik-Andersen er langt fra glemt, og Marie må erkende, at hendes viden om grænselandets historie er minimal. Og hvad værre er: uvidenhed kan få katastrofale følger. Det er handlingen i Linda Lassens seneste roman Den skyldige, som tager udgangspunkt i en sandfærdig historie.

Tilflytter til Sønderjylland

Linda Lassen flyttede til Gråsten i 2009, og hun genkender hovedpersonens følelse af ikke af at forstå, hvad der foregik og hvilke historiske dramaer, der lå bag.

»Jeg er optaget af, hvad den levende historie betyder for vores liv - på godt og ondt - og her er Sønderjylland jo et helt særligt område, fordi historien her er levende på en helt anden måde end andre steder i Danmark. Her har hver eneste hus en historie, og alle har familierelationer, som er vævet ind i denne historie. Det mærker man tydeligt, når man kommer hertil som tilflytter,« fortalte hun til Malene Fenger-Grøndahl i Grænsen nr.2, 2023.

Men sko må jeg ha’

Romanen fra 2014 om vandrelærerinden Henriette Gubi, som blev født 1856. Hun voksede op i et fattigt hjem, kom på højskole, på Zahles seminarium i København og underviste senere i private hjem, indtil H. P. Hanssen opfordrede hende til at blive vandrelærer. Hun boede rundt om på gårdene og underviste børnene. I romanen optræder også Knud, som udvandrede for at undgå krigstjeneste, men da forældrene ikke kunne undvære ham på gården, kom han hjem, og i 20 år levede han illegalt i et lille værksted med et klædeskab, der førte ned til en gammel kartoffelkælder. Romanen følger Henriette og Knud fra 1864 til, Henriette Gubi dør i 1894.

Jens og Marie

Da Linda Lassen skrev romanen om Henriette Gubi, havde hun en sidehistorie om Marie og Jens Jessen, som hun måtte skære bort. Men hun kunne ikke slippe dem. Der skulle rigtig meget research til at skrive romanen. Det var hårdt og har kostet mange timers arbejde.

»Førhen troede jeg, at det at lave en historisk roman var som at lægge et puslespil. Men det passer ikke. For lægger man et puslespil, har man et færdigt billede. Og det har man ikke her. Hver gang man får en brik, ændrer billedet sig. Det betyder, at hver gang jeg fik en ny oplysning ved research, ændrede billedet sig, og det betød, at jeg fik svar på et spørgsmål, men havde så fem nye. Indimellem tænkte jeg, at jeg aldrig blev færdig,« fortalte Linda Lassen til DKSYD, oktober 2019.

Jens og Marie, som er en dokumentarisk roman, udkom i 2019. I 1884 rejste Marie Fibiger til Sønderjylland blandt andet for at møde den legendariske redaktør for Flensborg Avis. Mødet med Jens Jessen blev en skuffelse, men tre år efter deres første møde bliver de viet i København.

Tysklandsarbejderen

- Frederiks valg

I 2019 udkom romanen om Frederik, der vokser op på Als i starten af 1900-tallet. Frederik er opkaldt efter de slesvigske grever. Hans forældre går ikke så meget op i de nationale modsætninger, men ønsker sig tilbage til hertugdømmernes tid, hvor dansk og tysk levede i harmoni. Men ellers er det nu nok bedre at støtte det store Tyskland end det lille Danmark, siger Frederiks far, da de i 1920 skal stemme. Frederik ved ikke, hvad han selv mener og er lettet, da han kort efter afstemningen flytter til Fyn og stifter familie. 1930’ernes krise slår imidlertid hårdt, og Frederik tager til Tyskland.

Linda Lassen er født i Odense og er uddannet lærer og psykolog. Hun debuterede i 1997 med digtsamlingen Balloner flyver væk og har siden udgivet over 40 bøger for børn, unge og voksne. Hun har skrevet flere bøger som foregår på Fyn, blandt andet Den kloge kone fra kvindehuset, Forsvar for Martha og Det forsvundne spædbarn. Endvidere har hun i 2022 udgivet biografien Martha Christensen. De stille eksistensers stemme

Arrangeret i samarbejde med SSF Vanderup.

Linda Lassens romaner som e-bøger og netlydbøger på

Flensborg Bibliotek

Mandag 25. september kl. 19:00

Fri entré. Tilmelding til dcb@dcbib.dk

Om det danske i Hamborg Sømandspræstens arbejde

Sune Haubek er sømandspræst i Benediktekirken, der også er kendt som Den danske Sømandskirke i Hamborg. Sune Haubek fortæller om det danske arbejde i og omkring kirken, på havnen i Hamborg, om hvordan kirkens rum og bygning bruges af danskere i det daglige. Her mærker man både interessen i Danmark for Hamborg men også interessen for Danmark i Hamborg, og der er i det hele taget mange spændende historier fra storbyen mod syd.

Om kirken

Benediktekirken, den danske sømandskirke i Hamborg er et kirkeligt, kulturelt og socialt mødested for danskere i Hamborg til lands og til vands. Der afholdes guds-

tjeneste og andre kirkelige handlinger. Der er forskellige arrangementer og tilbud til danskere eller dansksindede i og omkring Hamborg, og kirken besøger de danskflagede skibe, som anløber Hamborg havn.

Den danske sømandskirke i Hamborg blev indviet den 3. februar 1952.

Om Hamborg

Hamborg er den næststørste by i Tyskland efter Berlin. Byen udgør én kommune og danner sin egen delstat og er Tysklands arealmæssigt næstmindste.

Hamborgs historie begynder med opførelsen af borgen Hammaburg i starten af

800-tallet. Borgen blev bygget som forsvar mod vikinger fra nord og slaver fra øst. Den er blev ødelagt og genopbygget mange gange, blandt andet hærgede vikinger under den danske Kong Erik området og ødelagde i 845 byen, der på det tidspunkt havde omkring 500 indbyggere. I 1189 fik Hamborg købstadsrettigheder.

Amsterdam og Venedig forbindes af mange, som de to byer med flest broer, men Hamborg har flere med over 2.300 broer.

Arrangeret i samarbejde med Dansk Kirke i Sydslesvig.

Flensborg Bibliotek

Onsdag 4. oktober kl. 19:00

Entré: € 5,- • Forsalg på biblioteket

Unyttige historiefacts

Vidste du, at man i Nazityskland kunne købe fyldte chokolader med metamfetamin, at dyr kunne blive stillet for retten i middelalderen, eller at Pepsi har været verdens 6. største militærmagt? Hør flere sjove facts, når Michael Frederic Hawkins, cand. mag i historie, besøger Flensborg Bibliotek den 4. oktober.

Unyttige Historiefacts er et Facebook-projekt, hvor lektor Michael Frederic Hvid Hawkins ønsker at formidle de mere skæve eller ”unyttige” sider af historien og dermed gøre historiefaget mere levende og interessant.

Forunderlige historier

Foredraget med Michael Frederic Hawkins har fokus på de lange linjer i verdenshistorien. Disse belyses igennem forunderlige historier, der er bundet sammen til en lærerig indsigt i, hvordan historien ikke blot kan underholde, men også forundre. Her kan man se at mennesket har udviklet sig, men at det stadig er en besynderlig størrelse.

Unyttige bøger

Konceptet har hidtil resulteret i udgivelsen af fem tematiske bøger i serien Unyttige Historiefacts: Krig & Konflikt, Sport & Spil, Dyr & Natur, Mad & Drikke og Sygdom & Sundhed. Det er sjove og oplysende bøger, selv om de kaldes for unyttig viden.

Unyttige Historiefacts er en fritidsbeskæftigelse, som er drevet af Michael Frederic Hawkins, som er lektor på Aalborg Katedralskole og cand. mag i engelsk og historie. Nogle af opslagene er desuden skrevet af frivillige, som alle enten studerer historie på universitetsniveau eller er uddannede cand. mag i historie.

Alternativ formidling af historie

Konceptet bygger på en alternativ formidling af historie, hvor det er historiens fodnoter, som bliver bragt i fokus. Historierne er ofte ukendte for de fleste, men samtidig er de interessante, sjove, forfærdende, tankevækkende eller finurlige. Målet er, at gøre historie interessant og relevant for

den almene dansker, som muligvis kan have et billede af historie som uvedkommende.

Unyttige Historiefacts bygger på Facebooksiden Unnyttige historiefacts. Herudover findes Unyttige Historiefacts også på Twitter (@unyttigefacts) og på Instagram (@unyttige_historiefacts).

Unyttige historiefacts på

Flensborg Bibliotek

Torsdag 5. oktober kl. 18:00

Entré: € 35,- for musik & lille tapas-tallerken

Køb billet på biblioteket senest 28. september

Spansk aften med musik og tapas

Tre musikere sørger for en hyggelig aften med sange fra operaens og operettens verden, og dertil kommer gode sange fra musicals. En musikalsk aften, der kun kan højne humøret og skabe en god stemning.

Det musikalsk program er sammensat af de tre medvirkende: Mette-Maria Øyen, sopran, Thomas Storm, baryton og Peter Møllerhøj, klaver. De musikalske indslag fordeler sig i tre afdelinger afvekslet med den italienske portionsanretning.

Drikkevarer kan købes. Køb billet på biblioteket senest 28. september.

Mette-Maria Øyen, sopran

Mette-Maria Øyen er uddannet ved konservatoriet i Odense og færdiggjorde sin Master i sang, ved Franz Liszt konservatoriet i Weimar i 2016 med topkarakter. Hun har været solist ved flere kirkekoncerter blandt andet i Johannes Passionen og Händels Messiah. Hun har sunget lied-koncerter i Danmark og Tyskland og i New York under Scandinavia Music Festival i 2016. Mette-Maria har haft flere roller ved blandt andet ved Den Fynske Opera.

I 2018 stiftede hun Odense Sommeropera, hvor hun nu er leder. I 2019 havde de deres første forestilling Hans og Grete, der begejstrede over 2000 børn og deres forældre, i sommeren 2020 afholdte Odense Sommeropera fire store sommerkoncerter. Sommeren 2021 bød på 25 eventyrlige operaoplevelser og i 2022 venter flere spændende oplevelser fra operaens verden. Hun er derudover projektkoordinator ved Den fynske Sangskole, Faaborg-Midtfyn.

Thomas Storm, baryton

Thomas Storm er uddannet fra Operaakademiet ved Det Kongelige Teater i 2011. Han har efterfølgende efteruddannet sig i New York hos Gregory Lamar. I 2009 havde han sin debut på Det Kongelige Teater, hvor han siden havde flere roller. På Den Fynske Opera har han blandt andet spillet Guglielmo i Cosi fan tutte, hvor han høstede flotte anmeldelser og modtog en Reumert talentpris for rollen. Han har haft mange roller i både det traditionelle og moderne repertoire.

Han samarbejder med Odense Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester og har medvirket som solist hos de fleste landsdelsorkestre og operahuse i Danmark. Derudover har han sunget koncerter i New York, Berlin, på Filippinerne, i Sverige og Tyskland og mange andre lande. I 2018-20 var han operachef på Den Fynske Opera, efter at have været kunstnerisk konsulent samme sted siden 2016.

Peter Møllerhøj

Peter Møllerhøj er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og har taget specialuddannelse som akkompagnatør og kammermusiker på Royal College of Music i London. Han har blandt andet arbejdet på Det Kongelige Teater, Den Fynske Opera, Den Ny Opera, Den Jyske Opera og Det Ny Teater.

Arrangeret i samarbejde med Opera På Grænsen.

Flensborg Bibliotek

Tirsdag 10. oktober kl. 19:00

Fri entré. Tilmelding til dcb@dcbib.dk

Strikkecafé

Oplæsning, hygge og kaffe på kanden

Strik, hækling og andet håndarbejde er blevet moderne, og i Sydslesvig nørkles der som aldrig før. Sokker, sweatre og huer flyver af pinde og nåle i hjemmene, og i den anledning inviterer biblioteket indenfor til en hyggelig aften i maskernes tegn. Tag dit håndarbejde med, lyt til en god historie og få en god snak.

Masker og litteratur

Bibliotekar Thyra Joost læser korte fortællinger og tekster, som passer til en hyggelig aften. Tag din hobby under armen og tilbring nogle hyggelige timer mellem bøgerne sammen med andre, der også brænder for garn, pinde og nåle.

Arrangeret i samarbejde med Aktivitetshuset.

Flensborg Bibliotek

Tirsdag 10. oktober kl. 17:00

Entré: € 5,- • Forsalg på biblioteket

Det tyske mindretal under Anden Verdenskrig - set af 3 generationer

Hvordan forholder tre generationer af de tyske mindretal sig til deres rolle under Anden Verdenskrig? Dette er den helt centrale problemstilling i Jon Thulstrups foredrag, hvori begreber som ansvar, skamfølelse og skyld er nøgleord. Desuden vil et nærstudie af dømte landsforrædere fra byen Tinglev indgå i foredraget, der skal kortlægge, hvor mange der forlod mindretallet efter krigen.

Jon Thulstrup er ph.d. i historie og har skrevet ph.d.-afhandlingen: Die Minderheit aus Sicht von drei Generationen.

Arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet.

Flensborg Bibliotek

Onsdag 11. oktober kl. 17:00

Fri entré • Tilmelding til dcb@dcbib.dk

Fra Stillehavet til Vesterhavet

Siden den første danske lutherske præst ankom til Canada for 400 år siden har det været en tradition at sende danske præster til Canada. En af disse præster er Susanne Ivalo Rasmussen, som i dag er præst på Sild og som i sit foredrag vil fortælle om sin uforglemmelige tid i Canada.

I grænselandet ved vi alle sammen, hvad det vil sige at tale flere sprog og være en del af mindretallet. Men det er naturligvis helt anderledes grænseoverskridende, når en familie eller et ungt menneske emigrerer og flytter til den anden side af jorden.

En slags dansk mindretal

Canada er et kæmpe land og består næsten kun af emigranter. De nordiske vikinger var de allerførste nybyggere i Canada, og den første Lutherske præst var pæredansk og ankom til Canada med Jens Munk-ekspeditionen udsendt af Kong Christian IV for 400 år siden. Der er stadig tradition for at have danske præster i Canada, og flere menigheder udgør en slags dansk mindretal i Nordamerika.

Et kæmpe land

I dette foredrag kan du høre nærmere om det vilde vesten, bjergene, prærien og hvad der kendetegner dette kæmpe land, der strækker sig fra Atlanterhavet i øst til Stillehavet i vest og hvor alle befinder sig i grænselandet med naboer fra eksotiske lande og med USA som nærmeste nabo.

Fra Canada til Sild

Susanne Ivalo Rasmussen, som er præst på Sild, har boet i en forstad til Vancouver på Canadas vestkyst i 5 år. Her fungerede hun som dansk præst og kørte, fløj, sejlede og hikede mange tusind kilometer rundt i Canada, hvor hun mødte danskere i de fjerneste egne.

Kom og oplev Rocky Mountains, prærien, Niagara Falls og Vancouver Islands forrevne kyster i ord og billeder, når Susanne beretter om sit liv og arbejde i vest og sine indtryk fra tiden i Canada.

Slesvig Bibliotek

Mandag 23. oktober kl. 16:30

Tilmelding til Slesvig Bibliotek: sle@dcbib.dk senest fredag d. 20.10.

Husum Bibliotek

Torsdag 9. november kl. 11:00

Tilmelding til Rita Jakobsen: rhj@dcbib.dk senest dagen før.

Medborgerhuset Egernførde

Tirsdag 28. november kl. 15:00

Tilmelding til Kristian Schultz Ehmsen: keh@dcbib.dk senest dagen før.

Etableringen af SSF og SSW

SSF og SSW blev etableret i 1946 og 1948 efter lange og besværlige drøftelser med den britiske militærregering i Slesvig-Holsten. Der blev oprettet lokale afdelinger over hele Sydslesvig - også i Slesvig. Men hvem stod bag oprettelsen af den lokale SSF/SSW-forening, og hvilke udfordringer havde det danske mindretal de første år efter etableringen?

Foredrag ved Mogens Rostgaard Nissen, som er leder af Forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek. Han forsker i og formidler mindretallets og grænselandets historie.

Arrangeret i samarbejde med SSF og SSW.

Flensborg Bibliotek

Torsdag 2. november kl. 19:00

Entré: € 5,- • Forsalg på biblioteket

Højskolesangbogen Sangaften ved Jørgen Carlsen

En god højskolesang skaber nærvær og opmærksomhed ved at fortælle os, at virkeligheden ikke er noget, man skal finde ud af. Den er noget, man skal leve sig ind i. Det gælder, hvad enten vi synger om de lyse nætter, om kyndelmisse, der slår sin knude eller om at elske den brogede verden.

Som formand for det udvalg, der har redigeret den seneste udgave af Højskolesangbogen, vil Jørgen Carlsen løfte sløret for de overvejelser, der ligger til grund for udvælgelsen af nye højskolesange. Hvordan kombinerer man det gode gamle med det gode nye?

Jørgen Carlsen, der er tidligere forstander på Testrup Højskole, tager alle med på opdagelse i Højskolesangbogen og synger for, når publikum træner sangmusklerne.

Arrangeret i samarbejde med Jaruplund Højskole, Foreningen Norden, Sprogforeningen Sydslesvig og DSH - Aktive kvinder i Sydslesvig.

Flensborg Bibliotek

Fredag 8. december kl. 16:00

Fri entré • Mindre beløb for gløgg og lusserkatter • Tilmelding til dcb@dcbib.dk

Jul med nordiske toner, lussekatter og gløgg

Hans Martin Hammer synger og spiller nordiske sange. Han er norsk-færøsk sanger, der har taget klassisk sanguddannelse på Söngskólinn í Reykjavík i Island. Han er også uddannet kirkesanger og synger klassisk musik fra diverse epoker på mange forskellige sprog og har også stor interesse for gamle gæliske/engelske, danske, norske og færøske viser. Denne eftermiddag vil han synge nordiske sange for os.

Lussekatter

Lussekatter er en slags boller, som bages med safran, der giver en karakteristisk gul farve og speciel smag. Normalt formes bollerne som et spejlvendt S, hvor enderne rulles op, og en rosin placeres i midten af begge oprulninger

Bollerne er en gammel, svenske tradition, der er knyttet til Luciadag den 13. december. De serveres til kaffe eller gløgg - uden smør. Oprindeligt var de en lille del af en stor lussebit, som er en luksuriøs julefrokost bestående af både flæsk, fisk og ost. Maden blev serveret på sengen af moderen eller af pigerne i huset.

Arrangeret i samarbejde med Foreningen Norden.

Flensborg Bibliotek

Mandag 13. november kl. 18:00

Fri entré til oplæsning & foredrag. Spisning: € 8,-. Køb billet til spisning på biblioteket på forhånd

Nordisk litteraturuge - Skumringstimen

Flere tusinde biblioteker i hele Norden slukker det elektriske lys og læser samme uddrag fra romanen Stargate - en julefortælling af Ingvild H. Rishøi.

I Flensborg fortsætter aftenen med et causeri om jul på blandt andet Færøerne. Og inden er der mulighed for fællesspisning.

Jul i Norden - årets tema

De allerfleste mærker en følelse af forventning, når de hører ordet »jul«: varme, stemning og samvær, men også ensomhed, sorg og at føle sig udenfor. Nisser, julemad, julepynt og gaver hører også julen til.

Selve ordet »jul« kommer fra det norrøne ord »jól«, som var navnet på den store nordiske midvinterfest, hvor man markerede vintersolhverv. Mens man i den kristne tro forbinder julen med Jesu fødsel, mente man i gammel folketro, at underjordiske væsener vågnede juleaften. Måske er det

denne mystik, og al forventningen, som gør julen til et spændende tema i litteraturen? For uanset om man fejrer jul eller ej, er ingenting som sædvanligt i Norden, når kalenderen nærmer sig slutningen af december.

Stargate

I år læses et uddrag af Stargate af den prisbelønnede norske forfatter, Ingvild H. Riishøj, som blander moderne hverdagsrealisme med referencer til de klassiske nordiske fortællinger. Stargate er en julehistorie om håb, svigt og drømme, set ud fra barnets perspektiv. En julehistorie med et kærligt budskab, der kan nydes, læses og læses højt på tværs af generationer.

Oplæser er Linda Hammer, som er opvokset i Kristiansand i Norge. Hun bor i Sydslesvig og arbejder som pædagog i den dansk børnehave i Frederiksstad.

Fra Færøerne

Hans Eiler Hammer er født og opvokset på Færøerne og er i dag præst i Sydslesvig, og han er også med i bestyrelsen for Foreningen Norden i Sydslesvig.

Hans vil causere over færøske og norske juleskikke. Hans er gift med norske Linda, og familien har i mange år lavet sine egne færøske/norske traditioner.

Med ord og billeder vil Hans føre os i god julestemning, selv om vi kun skriver november

Program for skumringstimen på

Flensborg Bibliotek

Kl. 18.00: Fællesspisning. € 8,- Køb billet på biblioteket på forhånd.

kl. 19.00: Oplæsning og derefter foredrag. Fri entré.

Flensborg Bibliotek

Fredag 3. november kl. 17:00

Entré: € 10,- inkl. smagsprøver på arktisk mad• Køb billet på forhånd aht. maden

Temaaften om Grønland Det moderne Grønland, arkitekten Aviaaja Ezekiassen og bandet Sume

Grønland har en 300 år lang kolonihistorie, som dansk koloniseret land, hvilket har sat sit præg. Det er ikke mere end 70 år siden, at Grønland blev et amt i Danmark. Senere fik landet Landsstyre i 1979 og senest Selvstyre i 2009. Men hvilken betydning har det haft for folket at få Selvstyre? Og hvilken betydning har det (haft) for kulturen med en forhistorie som dansk koloniseret land? Hvis man overhovedet kan sige at Grønland er afkoloniseret?

Aviaaja Ezekiassen fortæller, hvad det moderne Grønland består af i dag. Hvad der rører sig, og særligt om de bevægelser, der er inspireret af de globale oprør mod Vesten og vestlig herredømme. En bevægelse som også har sat sine præg i hendes arbejde. Derefter fortæller hun om sin møbelkunst.

Arkitekten Aviaaja Ezekiassen

Aviaaja Ezekiassen er uddannet arkitekt og modtog i 2022 »Finn Juhls Prisen«, der er en af de største designerpriser indenfor dansk design. Hun hædres for sin møbelkunst, der er inspireret af den grønlandske kultur og håndværkstraditioner. Inspiration kommer fra håndgribelige ting som perlebroderi, men også sagn og myter.

Nyfortolkninger af kulturen skal bryde med fordomme

Aviaaja har oplevet, hvordan hendes design har været med til at nedbryde de klassiske fordomme og stereotyper, hun møder som grønlænder i Danmark:

»Jeg har boet i Danmark i lidt over 10 år. Jeg møder færre fordomme i dag, end dengang jeg kom. Det har motiveret mig

til at lave de her nyfortolkninger i mit design, der viser et mere moderne billede af Grønland,« fortalte hun til Mads Malik Fuglsang Holm, KNR, Kalaallit Nunaata Radioa 25. april 2022.

Fra Grønland til Danmarks Næste Klassiker

Aviaaja Ezekiassen er født og opvokset i Nuuk, Grønland. Som 20-årig flyttede hun til Danmark for at tage en uddannelse. I dag er hun bosat i Danmark, hvor hun arbejder som selvstændig og prisbelønnet møbeldesigner, der har medvirket i DR programmet Danmarks Næste Klassiker.

Hendes forældre har grønlandsk og dansk baggrund. Men på trods af en opvækst i Grønland, så hører hun til en minoritetsgruppe i hovedstaden af dansktalende grønlændere.

Sume

Bandet Sume blev dannet i Danmark, hvor Per Berthelsen og Malik Høegh boede i starten af 70’erne. I 1973 udgav de deres første LP Sumut med i alt 4 musikere fra Grønland og 6 musikere fra Danmark. Albummet var formet som rockmusik med sangtekster på grønlandsk og kom ind på den danske top 30-hitliste.

Instruktør Inuk Silis Høegh og producer Emile Hertling Péronard har lavet en dokumentarfilm om bandet, der ikke kun blev kendt for sin musik, men som ligeledes fik nærmest ikonisk symbolbetydning for tiden omkring indførelsen af det grønlandske hjemmestyre og den ombrydningstid, der fulgte med ønsket om selvstændighed. Filmen, Sumé – Lyden af en revolution, havde premiere i 2014 og er den første lange dokumentarfilm produ-

ceret i Grønland og den første grønlandske film om moderne grønlandsk historie.

Efter en introduktion ved Ole Præstkær Jørgensen, lærer på Jaruplund Højskole og mangeårig rejseleder på Højskolens rejser til Grønland, vises filmen.

Arrangeret i samarbejde med Foreningen NORDEN i Sydslesvig & Sydslesvigsk Forening.

Flensborg Bibliotek

Onsdag 8. november kl. 17:00

Fri entré • Tilmelding til dcb@dcbib.dk

Brugermøde

Biblioteket inviterer alle brugere af biblioteket til Brugermøde ved Trappen i Udlånet.

Formanden for bestyrelsen, Christian Jürgensen, byder velkommen. Dernæst orienterer Gertrud Termansen, som er brugernes repræsentant i bestyrelsen, og bibliotekets ledelse fortæller om aktuelle emner.

Der er valg af brugerrepræsentant. Alle brugere kan stille op, og man vælges for en treårig periode.

Brugermødet finder sted to gange om året, og alle er velkommen også til at komme med forslag til nye aktiviteter og arrangementer.

Vi serverer pizza og et glas vin eller vand efter mødet. Dernæst er der mulighed for at deltage i foredraget om togrejser med Britt Sallingboe. Husk tilmelding til foredraget.

Foto: Morten Holtum

Slesvig Bibliotek

Mandag 6. november kl. 17:00

Fri entré • Tilmelding til Slesvig

Bibliotek: sle@dcbib.dk

Flensborg Bibliotek

Onsdag 8. november kl. 19:00

Fri entré • Tilmelding til: dcb@dcbib.dk

Tirsdag 7. november kl. 17:00

Fri entré • Tilmelding til Kristian Schultz Ehmsen: keh@dcbib.dk

Slow travel - oplev Europa med tog

Britt Sallingboe fortæller om at rejse klimavenligt og i langsommere tempo.

Det er blevet populært at rejse klimavenligt, og samtidig er begrebet ”slow travel” også dukket op i rejsehåndbøgerne. Det handler om at tage den med ro og se det, der er omkring dig og opdage verden i et langsommere tempo. Har du fået lyst til at droppe flyet, sætte dig til rette på et togsæde og nyde udsigten, mens du glæder dig til den næste spændende by, så tag plads på biblioteket og rejs med.

Rejsetips og eventyr

Britt Sallingboe har skrevet bogen Oplev Europa med tog - en rejseantologi for individuelle rejsende, som indeholder rejsetips og idéer til eventyr ned gennem Europa. Målet med bogen var at få flere danskere til at blive klimabevidste og få øjnene op for glæden og værdien af at tage sig tid til at rejse i et tempo, som gør, at man får sjælen med.

Afslappende togture

Britt boede i sin barndom tæt ved jernbanen. Dengang foregik ferierejser med tog, og hun elsker stadig de lange togture, hvor man kan slappe af og nyde at tale med familie og venner, at hygge sig i restaurantionsvogne, nyde et glas vin i kupeen eller blive vugget i søvn i nattoget på de lange strækninger ned gennem Europa.

Klimabevidst

Hun besluttede for år tilbage at stoppe med at flyve på ferie, da hun i et radioforedrag hørte, hvor meget fly belaster klimaet i forhold til tog: »Men jeg havde stadig lyst til at udforske andre lande og kulturer - nu med langsommere rejseformer.«

Let, sjov og behagelig

Der er fokus på alle aldersgrupper både børnefamilier, de unge og de lidt ældre rejsende, så alle kommer på netop den rejse, der passer til dem. Britt Sallingboe fortæller alt, hvad du skal vide om togrejser i et spændende billedforedrag, og også hvor let, sjov og behagelig en togrejse i Europa kan være.

Togrejser

Britt er uddannet kunsthåndværker og IT-specialist og er forfatter til tolv bøger om tekstil, design og IT. I 2017 oprettede hun Facebookgruppen ”Togrejser”, hvor hun deler sin viden om tog og spændende togrejser. Britts seneste bog er Oplev Europa med tog.

Findes som e-bog på

Når verden vendes på hovedet

»Når verden vendes på hovedet« er temaet for Bibliotekernes festival for historie, som finder sted fra den 20.-25. november 2023. Her kan du komme til foredrag med oplægsholdere med et skarpt blik på fortiden og vores vej til nutiden - på biblioteket eller hjemme i din sofa.

Hvad skaber de store brud og omvæltninger?

Bål, brand og krig er stof til gode historier, men hvad skaber det nye og overraskende blik på verden, der får mennesker til at vælge en ny retning? Er det de store personligheder, der fremprovokerer historiens spring og kolbøtter eller er det de pludselige revolutioner og katastrofer? Måske er det den gradvise udbredelse af nye idéer og religioner, der har får hovederne til at snurre? Eller er det mødet med andre kulturer, der nu og i fortiden, vender alting på hovedet?

»Bibliotekernes festival for historie« kaster lys på de afgørende øjeblikke, der vendte verden på hovedet.

Det Hemmelige Selskab for historie

Velkommen til »Det Hemmelige Selskab for Historie«, hvor du sammen med andre kan udforske spændende historiske temaer, indgå i dialoger og få eksklusive ekspert-oplæg. Det er en slags læsekreds, men du skal ikke forberede dig ved at læse en bog. Derimod kan medlemmerne erindre, snakke, danne mening og debattere sammen.

I. Afvigere

Flensborg Bibliotek

Torsdag 21. september kl. 16:30

Selskabet holder tre møder og deltager i festivaldagen lørdag 25. november. De tre møder indledes med et streamet oplæg fra en forsker, historiker eller ekspert. Herefter vil historiker Mogens Rostgaard Nissen fører selskabet gennem debatten. Vil du optages som medlem i Det Hemmelige Selskab for Historie, så skriv til Lene.Lund@dcbib.dk

II. Den kolde krig

Flensborg Bibliotek

Torsdag 12. oktober kl. 16:30

III. Ungdomsoprør

Flensborg Bibliotek

Torsdag 16. november kl. 16:30

Om Nordens bedst bevarede fattiggård, om socialpolitik og om fattiggårdens skæbner. Hør om Svendborgs første fattiginspektør Kaptajn Hallas, om »Fattiggårdens Skræk« Peter Jørgensen, om Alma der boede bag murene i 45 år, og om hvorfor Marie blev afleveret af politiet en vinterdag, da hun blot var 11 år.

Oplægsholder er Sarah Smed, historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum på Viebæltegaard i Svendborg.

Kom til oplæg, og samtale om Den Kolde Krig - før, nu og i fremtiden. I selskabet behandles et oplæg af Museumsleder ved Koldkrigsmuseum Langelandsfort, Peer Henrik Hansen, ph.d.

Den 8. april 1970 gik en flok unge kvinder, udklædte og med store papskilte gennem strøget i København. Det blev starten på Rødstrømpebevægelsen, som forandrede synet på kønsroller, kvinders kroppe, politikken og kulturlivet. Bevægelsen holdt sig kørende i små 15 år for i 1985 at nedlægge sig selv. Siden er Rødstrømpebevægelsen blevet et ikon på godt og ondt. Den er blevet glorificeret af nogle som et forbillede for søstersolidaritet og en generations modige opgør med patriarkatet. Af andre er den blevet udråbt til et rædselskabinet af aseksuelle klidmostre og mandehadere. Begrænset antal pladser. Fri entré.

Nazisternes flugt til Flensborg

Flensborg var endestation for »Rattenlinie Nord« - nazisternes flugtrute op gennem Nordtyskland i foråret 1945. Mellem 2000 og 3000 nazister gik under jorden i Flensborg fra maj-dagene i 1945 og fremefter - flere af de helt store fisk gik i skjul i Flensborg om omegn - blandt andre Auschwitz-kommandanten Rudolf Höß, SS-rigsfører Heinrich Himmler og Goebbels berygtede radiostemme Lord Haw-Haw.

Dømt til døden

Det var også i Flensborg, at Dönitz-regeringen blev arresteret af briterne. Det var på Flensborg Fjord, at resterne af den tyske ubådsflåde søgte hen og endte med at blive sænket som led i den såkaldte »Aktion Regenbogen«. Og på fjorden blev purunge mænd henrettet for faneflugt ved militære standretter. Det tragiske og bizarre ved det hele var, at de blev dømt til døden efter den tyske slutkapitulation den 8. maj 1945.

Glemte dramatiske begivenheder

Hans Christian Davidsen udsendte i efteråret 2022 bogen Nazisternes sidste tilflugt med undertitlen Maj 1945 i Flensborg - Mellem ofre og gerningsmænd. Sammen med videofotograf Lars Salomonsen har han for Flensborg Avis lavet en video om naziregimets sidste dage i Flensborg, og den hittede med over 50.000 visninger på Facebook, www.fla.de og andre portaler.

»I kommentarsporene kunne man se, at rigtig mange danskere slet ikke kender til de dramatiske begivenheder, der fandt sted i Flensborg op til og efter Anden Verdenskrigs slutning,« siger Hans Christian Davidsen.

Fri entré. Tilmelding til dcb@dcbib.dk

Kom senest kl.15:25 a.h.t. steaming. Foredraget finder sted på Flensborg Bibliotek og streames til hele Danmark, og man kan hjemme se det via Facebook.

Flensborg Bibliotek

Mandag 20. november kl 15:30

Tårernes Europa

Foredrag ved Lykke Friis. Lykke Friis er ekspert i europæisk politik med speciale i Tyskland. Hun er kendt for sine skarpe analyser og evne til at få selv de mest komplicerede europæiske problemstillinger ned på jorden. Hun har skrevet Tårernes Europa, som blev nomineret til Læsernes bogpris.

Ny verdensorden

En russisk invasion af Ukraine, sabotage af gasledninger, energikrise, en frygt for tredje verdenskrig - og læg dertil Brexit, autoritære bevægelser, pandemi og et selvsikkert Kina. Det håb om en fri og fredelig verden, der voksede sig frem, da Berlinmuren faldt, er godt tre årtier senere lagt endeligt i graven. Den verdensorden, vi i Europa troede, at vi kendte, er ved at blive en helt anden. Men hvilken? Og hvad betyder det? Og hvor sikkert er det, at Europa kan holde sammen i kampen mod Putin?

Det giver Lykke Friis sine bud på i sin nyeste bog Tårernes Europa, der er afsættet for dette foredrag.

Europa som omdrejningspunkt

Lykke Friis har altid haft det europæiske som omdrejningspunkt; først som statskundskabsstuderende, forsker, minister, korrespondent i og nu som direktør for Tænketanken Europa. I foredraget tager hun tilhørerne med på hendes personlige, europæiske opdagelsesrejse - fra Moskva og Rom til London og Kyiv, til det nye jerntæppe i Narva og det centrale Tyskland, hvor Putin boede i Dresden i slutfirserne, og hvor Angela Merkel på en række områder svigtede. Anekdoter og pointer illustreres med personligt fotomateriale.

Der er håb

Mødet med den polske frihedshelt Lech Walesa og Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev trækkes ind - alt sammen for at forklare, hvad der bragte os til dette vendepunkt i historien og for at give kvalificerede bud på, hvad der venter os. Trods titlen er én af hovedpointerne, at der fortsat er håb. Ligesom i 1989 afhænger det Europa, vi får, i høj grad af os selv. Og aldrig siden 1989 har der været en så bred erkendelse af, at demokrati og fred i Europa ikke må tages for givet.

Flensborg Bibliotek

Torsdag 23. november kl 19:00

Entré € 7,-. Forsalg på biblioteket

Find Tårernes Europa som e-bog og netlydbog på

Ugedag Klokken

DET SKER I FLENSBORG & OMEGN

AUGUST

NOVEMBER

DECEMBER

 DET SKER I HUSUM &

 DET SKER I SLESVIG

 DET SKER I EGERNFØRDE

OKTOBER

Afslutningsarrangement

Lørdag den 25. november afsluttes Bibliotekernes festival for historie på alle biblioteker i Danmark og således også på Flensborg Bibliotek. Tilmelding til dcb@dcbib.dk

Dagens program

Kl. 11:00-12:30: Den Kolde Krig - foran og bag os [Streamet samtale] Atommagter, stormagter, propaganda og overvågning; efterretningstjenester og stedfortræderkrig. Alle sammen bekymrende ord, som vi pakkede væk for næsten 35 år siden. Nu er verden igen vendt på hovedet. I en samtale optegnes omridset af Danmarks forsvar og civile beredskab under Den Kolde Krig - både den vi har lagt bag os og den vi måske har foran os Deltagerne er lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen, koldkrigshistoriker og museumsleder ved Langelands Museum Peer Henrik Hansen samt museumsinspektør Ulla Varnke Egeskov fra koldkrigsmuseet REGAN Vest.

Kl. 12:30-13:00: Pause

Kl. 13:00-13:45: Den Kolde Krig i vores region

Foredrag ved historiker Thomas Friis. Den Kolde Krig er en af de vigtigste levende generationshistorier, der endnu erindres af næsten halvdelen af befolkningen. Den dannede på godt og ondt rammen livet i Slesvig-Holsten og Danmark i mindst 40 år. Den truende militære konflikt gav sig udslag i en militarisering og en nuklearisering. I og omkring Flensborg husede vi ikke blot alle militære værn, så nær som i Meden lå atomvåben i massevis parat til at blive afskudt mod Mecklenburg-Vorpommern eller mod fremrykkende Warszawapagt-styrker i Holsten. Den Kolde Krig definerede forståelse af, hvem der var ven og fjende. Traditionelle nationale konflikter mellem dansk og tysk trådte i baggrunden til fordel for en skepsis mod kommunister, venstrefløj eller fredsbevægelse. I Danmark er den Kolde Krig en historie, der har fyldt meget i den offentlige debat de seneste par årtier, her i SlesvigHolsten er historien først lige ved at tage fart. Thomas Friis er lektor i historie ved Syddansk Universitet, og leder af Center for Koldkrigsstudier ved SDU.

Kl. 14:00-15:30: Hjælper det at sige undskyld?

[Streamet samtale] En samtale om afvigere - før og nu. Maria Clement Hagstrup, medforfatter til Afvigernes Ø taler om afvigere og normalitet med digter Caspar Eric og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen

De diskuterer, hvilke konsekvenser det havde, at vi i en periode af vores historie valgte at sende afvigere ud på en ø. Undervejs drøfter de også, hvordan vi håndterer og forstår afvigelse og normalitet, både historisk og i dag.

Tvang, diskrimination, svigt og overgreb

Det er ikke ret lang tid siden, at vi anbragte børn, unge og voksne på opdragelseshjem, i forsorgen eller på anstalter. De var blevet anbragt der, fordi de blev betragtet som afvigende, unormale, åndsvage eller moralsk defekte. På anstalterne bestod hverdagen for mange anbragte, af tvang, diskrimination, svigt og overgreb. Det var disse overgreb, der skete på Livø som Afvigernes Ø handler om. Det var ikke et fænomen, der var isoleret til Livø. Det skete mange andre steder i landet.

Spørgsmålet er derfor: Er vi blevet klogere af dette mørke kapitel i vores historie? Har vi lært noget? Hjælper det at sige undskyld? Hvor langt er vi egentlig kommet med at give alle lige muligheder i samfundet?

Hele ugen sendes foredrag live fra hele Danmark. Du kan se dem på internettet. Foredragene lægges løbende på bibliotekets hjemmeside. Emnerne er blandt andet:

• Med kurs mod New York

Livet om bord på S/S UNITED STATES

• Sprogø 1923

Åndssvageforsorgens prestigeprojekt for de moralsk åndssvage

• Tekstilindustrien kom, så og sejrede

Om den samfundsændring det medførte i Midtjylland

• Da en natpotte tog livet af en skole

Skolehistorie

• Da aborten blev fri!

• Deporteret - danskere i tyske KZ-lejre

• 1864 - de der mindes og de der glemtes

• Filmens spæde start - den danske stumfilm

Se programmet for Live i stuen her

Fælles om læsning

Fællesskaber kan være mange ting. Holdsport, byture, vandreture eller læseklubber. Læseklubber er et helt særligt fællesskab, hvor du som deltager kommer til at tale om væsentlige emner. Ønsker du at oprette en læseklub, kan du få hjælp på Dansk Centralbibliotek. Vi tilbyder over 80 sæt, som egner sig til læsekredse.

En roman er ikke bare én roman

Man får ofte et andet syn på en roman, efter den har været under behandling i læseklubben. Netop dét er styrken ved at læse sammen med andre. Man opdager nye vinkler og facetter under samtalen, og man kommer til at læse noget, som man ikke selv ville have valgt på hylden. Ofte bliver litteratur en større oplevelse, når den deles med andre.

Start en læseklub

eller læsekreds

Om du bruger ordet læseklub eller læsekreds er underordnet. Det er kun et spørgsmål om, hvad man synes passer bedst til ens læsegruppe. Er I en gruppe, der ønsker at starte en læseklub, så kan I få starthjælp på biblioteket. Vi laver også gerne en sæsonplan for læseklubben.

Kom med i en læseklub

Vil du gerne dele dine læseoplevelser med andre eller læse noget, du ikke plejer at læse? Så er en læseklub måske noget for dig. Kontakt bibliotekar Lene Lund (ll@dcbib.dk) på Flensborg Bibliotek for tilmelding eller mere information.

Bøger til læseklubber

Det kan være svært at få fat i de nyeste udgivelser i flere eksemplarer, men der er meget at vælge imellem i bibliotekets store samling af sæt, som egner sig til læseklubber. Her er et lille udvalg.

Se flere på bibliotekets hjemmeside under temaet ”Læsekredse” eller scan QR-koden.

Bibliotekets læseklubber

Bibliotekets læseklub i Flensborg

Bibliotekets læseklub i Flensborg læser især romaner af nordiske forfattere. Klubben læser også romaner af forfattere, som kommer på besøg i Sydslesvig.

Krimi-klubben

Bibliotekar Helle Post styrer klubben gennem mord og uopklarede sager.

Læs lydbøger

Bibliotekar Malene Leth hører mange lydbøger og tager dig med i lydbogens univers. At lytte til en bog er en anden måde at læse på, og det giver også en helt anden læseoplevelse.

Læs nordisk

Den nordiske læseklub læser bøger af nordiske forfattere. Klubben mødes tre gange hver sæson og er et samarbejde med Foreningen Norden.

Læsekreds online

Hvis du ikke har mulighed for at komme til biblioteket, så er online-læsekredsen måske noget for dig?

Læs på engelsk

Samtalen foregår på engelsk.

Læseklub i Slesvig

Læseklubben mødes en gang om måneden. Få mere information på Slesvig Bibliotek. Læseklubben i Slesvig har holdt pause. Vil du være med til genstarte den?

Læseklub i Husum

Ved Henriette Heide Jørgensen og Rita Jakobsen. Tilmelding til Rita på Husum Bibliotek.

DR Romanklubben

DR Romanklubben er for dig, der er interesseret i ny litteratur og gerne vil diskutere den med andre. DR og Litteratursiden.dk vælger seks romaner ud af det brede udvalg af danske romaner, der er udkommet i løbet af året. Fra december til maj læser vi hver måned en af de seks nominerede romaner. DR Romanklubben udpeger tre romaner ud af de seks kandidater, som skal med i finalen om DR Romanprisen. I juni 2023 vandt Keld Conradsen Romanprisen for Byen og havet. Du melder dig til for hele sæsonen.

IT og digitale tilbud

Fri entré. Begrænset antal pladser. Tilmelding til biblioteket: dcb@dcbib.dk

Hjælp til IT

Har du brug for hjælp til at komme i gang med bibliotekets digitale tilbud? Eller sidder du inde med et problem med din pc, mobil eller tablet? Så kan bibliotekar Michael Juul Olsen helt sikkert hjælpe dig med gode råd og vejledning.

Vil du gerne kunne læse bibliotekets e-bøger eller høre netlydbøger? Har du problemer med din pc, mobil eller tablet?

Flensborg Bibliotek

Tirsdag 12. september kl. 16:00

Tirsdag 10. oktober kl. 16:00

Tirsdag 14. november kl. 16:00

Tirsdag 5. december kl. 16:00

eReolen

Få hjælp til at komme i gang med eReolens lydbøger, e-bøger og podcasts.

Biblioteket har mange digitale tilbud. Et af dem er eReolen, hvor man kan læse e-bøger samt høre lydbøger og podcasts over nettet hjemmefra.

Den 7. november kan du høre mere om eReolen og blive hjulpet i gang, når Bibliotekar Michael Juul Olsen introducerer tilbuddet på Flensborg Bibliotek.

Flensborg Bibliotek

Tirsdag 7. november kl. 16:00

Flensborg Bibliotek

Tirsdag 24. oktober kl. 16:00

Fri entré. Tilmelding til dcb@dcbib.dk

Biblioteket anbefaler

Hver eneste uge udkommer mange nye bøger og lydbøger. Bibliotekarerne holder skarpt øje med alle nye udgivelser og finder frem til de materialer, som kort tid efter kan lånes på bibliotekerne og i bogbusserne i Sydslesvig.

Derudover har biblioteket en kæmpe samling af gode romaner, som stadig kan læses, selv om de ikke er helt nye. Hør om nye romaner og andre personlige favoritter, når biblioteket anbefaler bøger.

Bibliotekar Lene Lund anbefaler nye bøger, og bibliotekschef Jens M. Henriksen vil anbefale nogle af de bøger, som han finder særligt interessante. Mon ikke han også præsenterer en række utraditionelle titler fra både den skøn- og faglitterære verden?

Flensborg Bibliotek

Tirsdag 28. november kl. 16:00

Fri entré. Tilmelding til dcb@dcbib.dk

Bibliotekarernes favoritter

Hvert eneste år udkommer mange bøger, og nogle gange drukner gode bøger i mængden, for alle romaner får ikke samme omtale i medierne. Sammenlagt har bibliotekarerne ved Dansk Centralbibliotek læst hundredvis af bøger. Nu præsenteres nogle af favoritterne fra det seneste års læsning.

Samtidig præsenteres nogle af bibliotekets helt nye romaner, som lige er ankommet til biblioteket.

Med foredragsserien ”Offentlige foredrag i Naturvidenskab” har du mulighed for at komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. Foredragsserien arrangeres af Fakultetet Natural Science, Aarhus Universitet og Carlsbergfondet og sendes som livestream fra Aarhus Universitet.

Fri entré. Begrænset antal deltagere. Tilmelding til dcb@dcbib.dk.

Flensborg Bibliotek

Tirsdag 26. september kl. 18:55

Kan fortidens DNA

hjælpe os i fremtiden?

Fortidens DNA kan hjælpe forskerne med at finde svar på mange spørgsmål om mennesket og naturen.

I dette foredrag kan du høre DNA-forsker Eske Willerslev fortælle om, hvordan fortidens DNA kan fortælle os, hvorfor vi mennesker ser forskellige ud, og hvorfor nogle befolkningsgrupper oftere rammes af nogle sygdomme end andre befolkningsgrupper? Og hvad kan vi forvente, at konsekvenserne af de globale klimaforandringer bliver? Disse spørgsmål og mange andre kan fortidens DNA hjælpe med at give svar på.

En rejse tilbage i tiden

Foredraget vil tage os på en rejse tilbage i tiden, og Eske Willerslev vil fortælle os, hvordan nutidens europæere blev dannet, hvornår nutidens danskeres forfædre kom til landet, hvorfor de store istidsdyr forsvandt, og hvordan Grønland så ud for 2 millioner år siden.

Fra utilpasset skoledreng til pelsjæger i Sibirien

Eske Willerslev har skrevet og er portrætteret i adskillige populærvidenskabelige bøger og videnskabsfilm. I bogen Det er et fucking eventyr! fra 2022 kan man læse Eske Willerslevs beretning om sin jagt på menneskets forhistorie via knogler og DNA og sideløbende, hvem han selv er. I 22 hæsblæsende kapitler fortæller han om sin rejse fra utilpasset skoledreng over pelsjæger i Sibirien til den prisbelønnede eliteforsker, han er i dag.

Flensborg Bibliotek

Tirsdag 24. oktober kl. 18:55

Hvordan fungerer hjernen?

Menneskets hjerne er et kompliceret netværk, som forskerne hele tiden får ny viden om. I dette foredrag kan du høre Leif Østergaard fortælle om den nyeste hjerneviden og om de hjernesygdomme, forskerne kæmper mod.

100 milliarder celler

Vores hjerne består af 100 mia. celler, som kommunikerer med hinanden i komplicerede netværk. Men hvordan styrer hjernen os? Og hvorfor svækkes vores færdigheder ofte med alderen? Hvordan hjælper hjernen os med at lære nye færdigheder og med at navigere i en stadig mere kompleks verden? Og hvorfor svækkes disse evner undertiden med alderen?

Forstå hjernen

Hør om, hvordan forskerne de seneste årtier har opnået en række gennembrud i vores forståelse af hjernen, takket være blandt andet teoretisk fysik og avanceret skanner-teknologi. Vi har nu en omfattende viden, som dagligt kommer patienterne til gode.

Foredraget vil give et indblik i den nyeste viden om hjernen, dens funktion og om årsagerne til de hjernesygdomme, som forskerne arbejder på at forebygge.

Foredrag ved Leif Østergaard, professor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og overlæge ved Neuroradiologisk Afsnit, Aarhus Universitetshospital.

Forsker i hjernesygdomme og demens

Leif Østergaard forsker i årsagerne til alvorlige hjernesygdomme. Hans forskningsresultater har medvirket til at forbedre diagnostik og behandling af blandt andet blodpropper i hjernen, samt til en ny forståelse af demens. I 2016 udkom Leif Østergaards bog Hjernen i serien Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag. Bogen udkom i 2023 på engelsk.

Flensborg Bibliotek

Tirsdag 7. november kl. 18:55

Antistof og antiverden

I de seneste år er fysikerne blevet i stand til at producere og studere antistof på måder, som for få årtier siden blev betragtet som ren science fiction. Studier af antistof kan måske afsløre, hvorfor stjerner, planeter og mennesker faktisk er til.

Det gådefulde antistof

Ordet ”antistof” fremkalder ofte vilde forestillinger om f.eks. dommedagsvåben eller energikilder til rumskibe. Men hvad er de videnskabelige facts om antistof? Og hvorfor er der så stor interesse for dette gådefulde antistof?

Fordi universet slet ikke burde eksistere. For da universet opstod ved Big Bang, burde der være skabt lige meget stof og antistof, og de ville tilintetgøre hinanden. Men antistoffet er pist forsvundet. Studier af antistof gemmer måske på nøglen til at forstå, hvorfor for eksempel stjerner, planeter og mennesker faktisk er til.

Fysikernes teori

I foredraget vil du få en introduktion til fysikernes teori bag antistof og dernæst en dybere gennemgang af det eneste antistofatom, som det er lykkedes forskerne at fremstille: antihydrogen. Antihydrogen, som også kaldes antibrint, er antistof-modstykket til det mindste atom i vores almindelige stofverden, hydrogen - hvis struktur Niels Bohr optrevlede for mere end 100 år siden.

Hvordan er antiverdenen? Har antihydrogen den samme struktur som hydrogen? Falder den opad eller nedad? Få svaret på disse spørgsmål i forelæsningen.

Foredrag ved professor i fysik Jeffrey S. Hangst, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

Flensborg Bibliotek

Tirsdag 14. november kl. 18:55

Uden kryptering, ingen internet

I dette foredrag kan du høre, hvordan kryptering sikrer, at vi kan kommunikere fortroligt og færdes sikkert på internettet, f.eks. når vi bruger netbank. Og hvad giver udviklingen af ”blockchain” os af muligheder i fremtiden f.eks. ved indgåelse og håndhævelse af kontrakter?

Sikker forbindelse

Vi har på kort tid flyttet store dele af vores liv ud på internettet - både privat, arbejds- og forretningsmæssigt. Mange systemer ville bryde sammen, hvis alle havde adgang til alt på nettet. Det ville blandt andet betyde, at ingen brugernavne og passwords ville være sikre, og der ville ikke være nogen garanti for, at det, du sender, når frem uden at være manipuleret. Den eneste teknologi, der kan løse det problem, er kryptografi. Her kan du blive klogere på, hvad der egentlig foregår - herunder matematikken bag - når din browser laver en sikker forbindelse til en hjemmeside, og hvad du selv skal være opmærksom på i den forbindelse.

Mere digitalt

Selvom meget i de senere år er digitaliseret i det danske samfund, er vi ikke nær så digitale, som mange tror. Der er meget store og fundamentale dele, som endnu ikke er digitaliseret, men som har potentiale til at blive det, hvilket vil have økonomiske, tidsmæssige og praktiske fordele, og som for eksempel vil mindske antallet af tvister, retssager, brug af advokater mv.

I foredraget kan du blive klogere på, hvilke perspektiver der her er i teknologien ”blockchain”.

Foredrag ved Ivan Bjerre Damgård, professor i datalogi og Jesper Buus Nielsen, professor i datalogi, begge fra Institut for Datalogi, Aarhus Universitet.

Flensborg Bibliotek

Tirsdag 21. november kl. 18:55

Celler deler os

Cellerne i vores krop kopierer og deler sig ustandseligt. Dette gør, at et menneske kan skabes ud fra én celle. Oftest går det godt, men når det går galt, kan det så kimen til cancer. Hør Lotte Bjergbæk, lektor i molekylærbiologi, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, fortælle om, hvordan cellerne i vores krop fungerer og i særdeleshed, hvordan de koordinerer og kontrollerer deres kopiering og deling.

Celler kommer af celler

I 1839 opstod teorien om celler, som den tyske læge Rudolph Virchow senere lavede den populære formulering af: ”Omnis cellula e cellula” - ”Celler kommer af celler”. Det betyder kort sagt, at ud fra én celle opstår en ny. Netop derfor er det helt essentielt, at celledeling foregår så præcist som muligt. Alt skal foregå i en koordineret og velordnet rækkefølge, som er underlagt streng kontrol. Helt frem til 1980erne var der ingen, som rigtig forstod, hvordan cellens livscyklus var styret.

Cancer

Cancer kan opstå i vores kroppe, når cellens kontrolgener bliver ramt af mutationer og dermed sat ud af drift. Det kan få en celle til at løbe løbsk og foretage uhensigtsmæssigt mange celledelinger, som er et kendetegn for cancerceller. Cancer er en uønsket følgesvend til alle flercellede organismer. Kendskab til cellens kontrolsystemer øger vores indsigt i, hvordan cancer opstår og dermed også, hvordan vi i fremtiden kan behandle og forebygge.

Tag med på en rejse i cellens historie og bliv klogere på cellens kontrolsystemer. Du vil også blive introduceret for den éncellede svamp som udgør vores bage-gær, ”Saccharomyces cerevisiae”, som forelæseren anvender i sin forskning til at undersøge cellens kontrolsystemer. Forskerne forsøger, at ”keep it simple” ved at bruge gærceller, men utrolig nok har en gærcelle og en menneskecelle uhyre meget tilfælles.

Flensborg Bibliotek • Entré: € 5,- pr. foredrag eller € 12,- for hele rækken

Forsalg på biblioteket

Natten i romantikken

Foredragsrække om dansk litteratur

mantismen” bryder igennem. Her opstår der hos forfattere som Søren Kierkegaard, Emil Aarestrup og St. St. Blicher en interesse for de mere dunkle og disharmoniske sider af sjælelivet. »Sådan har man traditionelt forstået bevægelserne i romantikken, og det er den opfattelse og inddeling af perioden, jeg gerne vil forsøge at udfordre ved at trække nattemotivet frem og undersøge, hvad det indebærer for vores forståelse også af den tidlige romantiske tradition,« fortæller Markus F. Christensen.

Nattens mørke

Den litteratur- og kunsthistoriske periode, romantikken, forbindes normalt med begreber som naivitet, idyl og harmoni. I Danmark har vi et billede af romantikken som en lidt sødladen og ufarlig guldalder, hvor hjorten går ved skovsøen og digteren sværmer for naturen, sin elskede - og ikke mindst sig selv. Men romantikken har også en mere dyster natside, og den trækker Markus F. Christensen frem i lyset i denne foredragsrække.

Mørket i romantikken

I langt de fleste litteraturhistorier fra det 19. århundrede og frem til i dag beskrives den danske romantik som præget af harmoni og idyl indtil ca. 1830’erne, hvor en mere mørk understrømning, som man har kaldt ”ro-

Når vi stiller skarpt på natten som scene for den romantiske digtning, bliver nogle erfaringer, tankefigurer og ledemotiver tydelige, som vi normalt ikke forbinder med perioden. Pludselig handler romantikken ikke kun om harmoni, idyl og naivitet - den handler også om disharmoni, dobbeltgængere, galskab, mord, incest og undergang.

»Mit arbejde går altså ud på at blotlægge, hvad der viser sig i nattens mørke hos de romantiske digtere. I foredragsrækken kaster jeg lys over, hvordan natten kommer til udtryk æstetisk og filosofisk i værker af Adam Oehlenschläger, B.S. Ingemann, N.F.S. Grundtvig og Carsten Hauch.«

Morgengryet

Natten er scenen for den romantiske digters sjælelige spaltninger og sygelige selvrefleksion, men den er også en vigtig overgangsfase, som rummer mulighed for at reetablere den metafysiske helhedstænkning. Natten er tidsrummet for spaltning, fragmentering, selvopløsning og subjektiv lidelseskamp, men den indvarsler også morgengryets komme og reetableringen af subjektets holistiske verdensforståelse.

Genskab forholdet til os selv og naturen

Det er en vigtig indsigt at fremdrage i dag, hvor vi har brug for at gentænke os selv og vores forhold til den verden, vi er en del af. Romantikkens tematiseringer af natten kan bidrage til at gøre os klogere på, hvordan vi genskaber forholdet til os selv og naturen i en tid, hvor klimakrisen truer livet på jorden, som vi kender det.

Markus Floris Christensen er videnskabelig medarbejder og dr.phil. med et projekt om angst i skandinavisk litteratur ved Europa-Universität Flensburg.

Arrangeret i samarbejde med Sydslesvigs Folkeuniversitet.

Markus Floris Christensen

Kunsthistoriker Grethe Bay præsenterer i tre billedforedrag Svensk malerkunst i det 19. århundrede

I tre billedforedrag præsenterer kunsthistoriker Grethe Bay kunstnergruppen med fokus på malerne Carl Larsson og Anders Zorn.

Dannelsen af Konstnärsförbundet med præsentation af malerne Ernst Josephson, Bruno Liljefors, Johan Krouthén, Nils Kreuger, Hugo Birger, Eugène Jansson og Karl Nordström.

Maleren Carl Larsson

Carl Larsson er født 1853 i Gamla Stan i Stockholm og døde i 1919 i Falun i Dalarna. Han er en af de mest berømte svenske kunstnere og måske den mest folkekære. Han regnes for en af Sveriges mest betydningsfulde akvarelmalere og er kendt for sine akvareller af idyllisk familieliv.

De harmoniske billeder af et enkelt, næsten paradisisk familieliv i pagt med naturen forløste dog kun én side af Larsson. Den anden side kom til udtryk i en af hans monumentaludsmykninger, i maleriet Midvinterblot fra 1915, en sakral menneskeofring, som Larsson tiltænkte Nationalmuseets trappehal.

Maleren Anders Zorn

Fra realisme til symbolisme

I 1886 sluttede en gruppe svenske kunstnere sig sammen i opposition til kunstakademiets officielle dominans og dannede Konsnärsförbundet. Blandt dem var malerne Carl Larsson, Anders Zorn, Bruno Liljefors og initiativtageren Ernst Josephson. Alle var de inspireret af friluftsmaleriet,

de nye maleretninger, realisme og impressionisme, som de mødte under studieophold i Paris. Dette møde resulterede i en fornyelse af den svenske malerkunst såvel i landskabsmaleriet som i folkelivsskildringen, herunder Carl Larssons indtagende skildringer af hverdagen i familielivet.

Den svenske maler Anders Zorn skabte sig en international karriere og nåede at male præsidenter, men han glemte aldrig hjemstavnen i Dalarna i Midtsverige. Hans motiver spænder vidt fra det elegante liv på de bonede gulve til varme skildringer af folkelivet i hjembyen Mora. Han maler med levende energiske penselstrøg, med fyldige farver sat kontrastfuldt op mod hinanden og med et stort talent for at indfange lyset i motiverne. I 1896 slog han sig ned i Mora, hvor han aktivt bidrog til udvikling af hjemstavnen. Anders Zorn blev født i Mora i 1860 og døde sammesteds i 1920.

Grethe Bay

Hold 1

Tirsdag d. 17. oktober kl. 10:00

Tirsdag d. 7. november kl. 10:00

Tirsdag d. 21. november kl. 10:00

Hold 2

Tirsdag d. 24. oktober kl. 10:00

Tirsdag d. 14. november kl. 10:00

Tirsdag d. 28. november kl. 10:00

Dannelsen af Konstnärsförbundet

Maleren Carl Larsson

Maleren Anders Zorn

Dannelsen af Konstnärsförbundet

Maleren Carl Larsson

Maleren Anders Zorn

Foredragsrækkerne udbydes i samarbejde med Dansk Voksenundervisning i Sydslesvig til € 21 pr. række.

Tilmelding til Anna-Louise Holste. Telefon: +45 23 70 90 55 eller mail: alholste@gmail.com

Ernst Josephson (1851-1906) Spanske smede. 1881 (beskåret)

Carl Larsson (1853–1919) Lisbeth som den onde prinsesse. 1900 (beskåret)

Anders Zorn (1860 – 1920) Kvinna som klär sig. 1893 (beskåret)

Flensborg Bibliotek

Onsdag 2. august - lørdag 26. august

ÅBNING: Tirsdag 1. august kl. 17:00

Fri entré til åbning og udstilling

Land art – og det, der pludselig sker i naturen

Fotoudstilling af Holger Ceglars

Holger Ceglars udstiller fotografier med motiver hentet i naturen. Fotografierne er både sort/hvide og i naturens egne farver. Holger har altid sit kamera med og fanger ofte de pludselige og særprægede situationer, der kan opstå lige i momentet i naturen.

Holger Ceglars er født i Egernførde og opvokset i mindretallet med skolegang i det danske skolesystem i Sydslesvig. Fotografiet blev tidligt en stor hobby, og et af de første motiver er faren foran fjernsynstårnet i Dortmund, taget af en 10-årig Holger. Interessen fortsatte som voksen og i 1987 blev uddannelsen som fotograf afsluttet. Herefter fulgte en årrække med egen fotovirksomhed med atelier og butik i Gettorp og dernæst som freelancer med fokus på blandt andet portrætfotografi. I de seneste år har Holger Ceglars dog koncentreret sig om freelancearbejde med for eksempel Land art-motiver og gerne i et superminimalistisk udtryk.

Udstillingen åbnes tirsdag 1. august kl. 17 af Bjarne Truelsen, leder af Offener Kanal i Flensborg. Alle er velkomne.

Udstillingen kan ses mandag til fredag 10:0019:00 og lørdag 10:00 - 14:00 i tidsrummet fra 2. august til 26. august 2023

Flensborg Bibliotek

Lørdag 4. november - torsdag 30. november

ÅBNING: Fredag 3. november kl. 16:00

Fri entré til åbning og udstilling

Ærø-billeder

Maleriudstilling af Ute Meyer

Midt i novembers grå nuancer udstilles flotte og farverige billeder i udlånet på Flensborg Bibliotek. Her står Flensborg-kunstneren Ute Meyer for ophængningen af værker med motiver fra Ærø.

Ute Meyer, som er billedkunstner med atelier i Flensborg, ”opdagede” i 1990’erne den danske ø, Ærø og har siden besøgt øen flere gange årligt for at male. På udstillingen viser Ute Meyer dyrestudier og kystlandskaber fra Ærø. Motiverne er fanget her og nu og skabt udendørs, og malerierne er derfor formet af vejret og årstidernes farver.

Udstillingen åbnes fredag 3. november kl. 16 af Povl Leckband, der har et stort og mangeårigt kendskab til Ærø. Alle er velkomne til en hyggelig time med kunst, tale og et glas vin/vand på biblioteket.

Læs mere om kunstneren på www.utemeyer.de.

Udstillingen kan ses mandag til fredag 10:0019:00 og lørdag 10:00 - 14:00 i tidsrummet fra 4. november til 30. november 2023.

Holger Ceglars • Startende Kormorane- Skarver i flugt

Ute Meyer• Mølledamsvej

Flensborg Bibliotek

Fredag 8. september - lørdag 30. september

ÅBNING: Torsdag 7. september kl. 19:00

Fri entré til åbning og udstilling

Naja Abelsen og Kristian Mainz

Natur og Grønlandsk mytologi

Naja Abelsen er en dansk grønlandsk billedkunstner, tegner og illustrator, som er født i Brønderslev. Hun har boet i Grønland i en årerække, men har siden boet i Danmark igen. Hun har sit eget atelier med galleri i Ærøskøbing. Meget af hendes kunst er inspireret af sagn og myter fra Grønland.

»Jeg arbejder med motiver af levende væsener og stræber efter at synliggøre, at forstå det sjælelige. Jeg søger udtryk med både det inderlige og urkraftfulde,« fortæller hun.

»Eksempler på mine temaer: ”Light of Ancestry” – om vores forfædre, hominiderne, meditativt grebet an, et dyk ind i vores dybe natur og identitet, vores måde at opfatte, tænke og fungere på som menneskedyr.

Ofte arbejder jeg med det grønlandske verdensbillede og mytologi. En serie med uranmineprotest (delvis købt af Grønlands Nationalmuseum). Et andet tema er digital fotokunst, hvor mine fotos kombineres digitalt, evt. med tegninger også, til abstrakte, kontemplative, kraftfulde udtryk.«

Udstillingen kan ses mandag til fredag 11:00 - 17:00 og lørdag 11:00 - 14:00 i tidsrummet fra 8. september til 30. september 2023.

Arrangeret af Sydslesvigs danske Kunstforening.

Kristian Mainz er autodidakt billedkunstner og fotograf. Han er inspireret af naturen, de geologiske processer og af klimadebatten. hans kunstneriske arbejde har sine rødder i at se og sanse naturen og landskabet.

Han siger:

»Min kunstneriske praksis er uløseligt sammenfiltret med at være i naturen. Denne væren slår strenge an, der har naturhistoriske, filosofiske og spirituelle dimensioner.

Mit øje fanger de spor, der vidner om tidens gang; bølgestriber på stranden, et flygtigt vingeslag, en mumificeret fuglekrop eller eroderede klipper. Tydeligst oplever jeg sporene efter tiden og naturens kræfter, når jeg færdes i den nordiske natur.«

Naja Abelsen • Uranium Sorrow

Kristian Mainz • Dobbeltfugl

Flensborg Bibliotek

Fredag 10. november - lørdag 9. december

ÅBNING: Torsdag 9. november kl. 17:00

Fri entré til åbning og udstilling

Kjær og Tast: Lysarkiv og Skyggebiblioteket

Kunstnerne Bruno Kjær og Steffen Tast præsenterer udstillingsprojektet: Kjær og Tast: Lysarkiv og Skyggebiblioteket, hvor de på forskelligvis undersøger det flygtige og inddrager biblioteket i udstillingen.

Steffen Tast om lyset

»Lyset har den dominerende plads i min kunstpraksis, hvor de andre materialer bruges som medium for lyset. Ofte kombineres lyset med bevægelse, således at lyset opfattes som små glimt - eller en vandring gennem rummet. Især fiberlys har haft min særlige interesse, idet jeg var blandt de første kunstnere, der brugte dette. Endvidere kombineres lys ofte med glas, da lyset fremhæver og synliggør glassets blanke sider og de grønne brudflader.«

Bruno Kjær om biblioteket og arkivet

»I mine installationer har jeg ofte biblioteket og arkivet som reference. Biblioteket som ”sjælens spejl og verdens erindring”. Et centralt tema for mig er grænsen mellem, hvad vi optegner, indsamler, erindrer samt systematiserer, og det

Udstillingen kan ses mandag til fredag 11:00 - 17:00 og lørdag 11:00 - 14:00 i tidsrummet fra 10. november til 9. december 2023

Arrangeret af Sydslesvigs danske Kunstforening.

der udgrænses. Der er altid hvide pletter i beskrivelsen af verden. Mine installationer har da også ofte karakter af et bibliotek eller arkiv, der kan karakteriseres som et fragmenteret erindringsunivers, dannet af billeder, drømme eller sanseindtryk.«

Inddragelse af biblioteket i udstillingen

Foruden kunstudstillingen har Bruno Kjær et projekt, der inddrager Flensborg Bibliotek. Projektet kan beskrives som en intervention i biblioteks bogbestand. Rundt i bogsamlingen vil der blive placeret ca. 20 af Bruno Kjærs bøger. Det er bøger som adskiller sig markant fra bibliotekets øvrige bøger - det er mere bogobjekter. En bog hedder f.eks. KRIMI - når den åbnes, er der ikke bogsider men en legetøjspistol. En anden bog hedder En teori med huller, som der er boret store huller i. Det er bøger, der udfordrer idéen om fagbibliotekets autoritet og skønlitteraturens rum.

Bruno Kjær • Nr. 114 ”En rejses begyndelse” • 7,5 x 12,5 cm

Steffen Tast • De Light

Åbning ved Niels Hansen, tidligere kunstanmelder hos Jyske Vestkysten.

Flensborg Bibliotek

Onsdag 6. december 2023 - onsdag 10. januar 2024

Fri entré

Årets Pressefoto

Landets bedste pressefotografier og fotografer bliver hvert år hyldet i konkurrencen Årets Pressefoto, som arrangeres af Pressefotografforbundet. Konkurrencen fandt sted første gang i 1974. Ud over Årets Pressefoto bliver der uddelt 15 andre priser. 11 af dem i fotokategorien og 4 i videokategorien.

Dramatisk år

2022 var et år fyldt med dramatiske begivenheder, der testede de danske pressefotografer til det yderste. I udstillingen kan man se deres bedste skud fra årets begivenheder. Et år, hvor der for første gang siden 1990’erne var krig i vores nærområde. Den er blevet dokumenteret i al sin gru og med en følsomhed, der åbner vores forståelse for de ofre, krigen kræver. På dansk jord var der valg og en endeløs sommer af festivaler, som blev brutalt brudt en søndag, da en sindsforvirret ung mand skød tilfældige mennesker i shoppingcenteret Field’s på Amager. Det var en nyhed uden varsel, som krævede hurtig reaktion.

Årets Pressefoto blev taget på dansk jord

Netop skyderiet i Field’s er motiv for vinderbilledet i hovedkategorien Årets Pressefoto. Anthon Unger vinder kategorien med et billede, der også vinder kategorien Nyhed Danmark, med blandt andet denne begrundelse fra juryen:

Udstillingen kan ses mandag til fredag 10:00 - 19:00

og lørdag 10:00 - 14:00 i tidsrummet fra 6. december 2023 til 10. januar 2024

»Billedet er fantastisk godt fotograferet, for det er lykkedes for fotografen rent faktisk at tage et fotografi - og ikke bare komme hjem med en registrering af situationen. Her er det øjeblikket, man fanger, og så må man leve med, at billedet ikke er helt perfekt. Man kunne selvfølgelig have ønsket sig, at personerne stod mere frit. Men det har ikke været muligt i situationen at blive hængende for at lave det perfekte foto, og det kan godt ramme os alligevel.«

Anthon Unger vandt også prisen i kategorien Årets Portræt, Enkeltbillede. Et billede af den 23-årige stripper Sofie, som står i en Barbie-kasse i menneskestørrelse.

Årets pressefotograf - for femte gang

Dommerne har i år valgt at tildele titlen som Årets Pressefotograf til Jacob Ehrbahn fra Politiken, der hermed kåres for femte gang, da han vandt titlen sidste år samt i 2001, 2012 og 2014

I år modtager han desuden en 2. pris i kategorien Nyhed Udland og var i år nomineret til prisen som én ud af fem med sit billede af den ukrainske flygtning, der venter med sit barn på en banegård. Om det billede sagde årets jury, da de valgte ham til Årets Pressefotograf:

»Det er et lidt ikonisk billede med en særlig ro og skønhed over sig, som er meget rørende. Det er flot fortalt, og dejligt at det er i s/h, hvilket viser fotografens alsidighed. Det er et af de billeder, man tager med sig fra 2022.«

Årets Pressefoto. Politiet evakuerer folk ud af Fields, mens redningspersonale er på vej ind for at hente sårede. Foto: Anthon Unger

Årets pressefotograf: Jacob Ehrbahn: På flugt fra Putins krig i Ukraine

Kysset (DK, 2023)

Danmark, 1913. Rygterne om en snarlig verdenskrig høres som et ekko op igennem Europa. Anton Abildgaard er en nobel og pligtopfyldende ung mand, hvis højeste prioritet er at afslutte sin officersuddannelse i kavaleriet med ære. Det bliver en skæbnesvanger aften, da han bliver inviteret til bal hos den lokale Baron Løvenskjold. Anton byder intetanende husets smukke datter Edith op til dans, men da det viser sig, at hun er lam efter en tragisk rideulykke, rammes den unge løjtnant af skyldfølelse over at have sat pigen i forlegenhed. Han får stor medlidenhed med hende, mens hun forelsker sig brændende i ham. Medynk og stolthed gør dog, at Anton ikke kan være ærlig over for hende, og i sine forsøg på at gøre det rigtige, graver han sig dybere ned i et uoverskueligt net af løfter og løgne.

Medvirkende: Esben Smed, Clara Rosager, Lars Mikkelsen, David Dencik, Rosalinde Mynster, m.fl.; Instruktør: Bille August; Spilletid: 109 min.

Resten af Livet (DK, 2022)

Resten af Livet er et stærkt og livsbekræftende familiedrama om Egon og Maren, der mister deres voksne søn og sammen med deres tilbageblevne voksne datter, Line, skal forsøge at finde tilbage til livet igen. Filmen er en rørende og varm fortælling om at miste og finde sig selv. Den sønderjyske natur og særegne humor og dialekt er rammen om filmens universelle, menneskelige og rørende drama. Resten af Livet er skrevet og instrueret af Frelle Petersen, som står bag succesen og det prisbelønnede drama Onkel fra 2019. I hovedrollen ses Jette Søndergaard, der blev Bodil- og Robert-nomineret for bedste kvindelige hovedrolle i Onkel.

Medvirkende: Mette Munk Plum, Ole Sørensen, Lasse Lorenzen, Jette Søndergaard, m.fl.; Instruktør: Frelle Petersen; Spilletid: 111 min.

Vanskabte land (DK, 2022)

Vanskabte land udspiller sig i slutningen af det 19. århundrede, da en ung dansk præst Lucas bliver udsendt til en fjerntliggende del af Island for at bygge en kirke og fotografere den del af befolkningen, som han møder på sin vej. Men jo dybere han rejser ind i det ubarmhjertige og golde islandske landskab ledsaget af sin guide, jo mere mister han fornemmelsen af sin egen virkelighed, sin mission og sin pligtopfyldende moral. Da han når frem til den lille bebyggelse, hvor der skaffes plads til ham hos den danske købmand og hans to døtre, sættes hans tro og ærbarhed på en alvorlig prøve.

Medvirkende: Elliott Crosset Hove, Ingvar Sigurdsson, Vic Carmen Sonne, Jacob Lohmann, m.fl.; Instruktør: Hlynur Palmason; Spilletid: 138 min.

Slesvighus

TO • 2.11. • Kl. 19:30

Flensborghus

TI • 14.11. • Kl. 19:30

Meter i sekundet (DK, 2023)

Maries liv bliver vendt op og ned, da hun – lettere modvilligt – tager fra København til Velling i Vestjylland, fordi hendes livs kærlighed, Rasmus, har fået job som lærer på en højskole. Mens Rasmus hurtigt suges ind i højskolelivet, er mødet med Velling et kulturchok for Marie, der med sine malplacerede tirader gang på gang oplever, at hun ikke hører til blandt de lokale. Langsomt begynder hun dog at lytte mere, end hun taler, og hun lærer, at Velling måske alligevel er et sted for hende – og at hun selv har noget at tilbyde det lille samfund med den brevkasse, hun skriver.

Medvirkende: Sofie Torp, Thomas Hwan, Anders Agger, Lotte Andersen, Maria Rossing, Christian Tafdrup, Rikke Bilde, Christine Gjerulff, Bodil Jørgensen, Bjarne Henriksen; Instruktør: Hella Joof; Spilletid: 107 min.

Slesvighus

Hver aften bliver indledt af et kort oplæg om filmen, og der bydes på ostebord og rødvin til € 7,-

Filmklubben BIFFEN er dannet på en bred basis i Sydslesvigsk Forenings (SSF) regi. I arbejdsgruppen bag filmklubben sidder repræsentanter for bla. SSF, Dansk Centralbibliotek & Dansk Kirke i Sydslesvig.

Mugge & hans mærkelige hjerne

Første dag efter sommerferien skal eleverne til prøve. Og da den ellers så glade dreng Mugge viser sig at have en hjerne, der er så mærkelig, at hans svar får computeren til at eksplodere, går hele systemet i panik. Mugge sendes omgående i specialklasse og spås en sort fremtid.

Han beslutter sig derfor for at starte sin egen skole - Friheden. En skole hvor der er plads til børn med mærkelige hjerner.

Tilladt fra 7 år. Spilletid ca. 84 min.

Slesvig Bibliotek

ON • 13.9. • Kl. 14:30

Pil’s eventyr

Pil er en ung, forældreløs pige som bor i middelalderbyen, Tågenborg. Tristan, den onde regent, forbander Roland som er tronarving og forvandler ham til en ”hanekat”, halv hane, halv kat. For at redde Roland og kongeriget begiver Pil sig ud for at lede efter en modgift, sammen med Grovbert, en kluntet vagt med et stort hjerte, Narre-Per, en ung og spøgefuld nar, samt Pils tre ildere. Fra den forbandede skov til enhjørningens hule, kommer Pil og hendes venner ud på deres livs eventyr og finder den familie de aldrig har haft.

Tilladt fra 7 år. Spilletid ca. 85 min.

Fællesbiblioteket

Egernførde

TO • 14.9. • Kl. 15:00

Flensborg Bibliotek

ON • 15.11. • Kl. 15:00

Fællesbiblioteket

Egernførde

TO • 12.10. • Kl. 15:00

Slesvig Bibliotek

ON • 18.10. • Kl. 14:30

Tilmelding i Flensborg & Egernførde til: mtk@dcbib.dk

Tilmedling i Slesvig til: slesvig@dcbib.dk

Tilmelding i Husum til: imbe@dcbib.dk

Den bestøvlede kat og ønskestjernen

Den Bestøvlede Kat har fundet ud, at han har brugt otte ud af sine ni katteliv, derfor begiver han sig ud på en farefuld rejse for at finde det mytiske ”Sidste Ønske” og få genskabt alle sine ni liv. ’Den bestølvede kat og ønskestjernen’ følger efter den første film Puss in Boots fra 2011 og igen leverer Antonio Banderas stemmen til den orange kat på engelsk, mens Kristian Boland ligeledes er tilbage på dansk.

Tilladt fra 7 år. Spilletid ca. 98 min.

Flensborg Bibliotek

ON • 13.12. • Kl. 15:00

Slesvig Bibliotek

ON • 13.12. • Kl. 14:30

Bad Guys - De Er Super Barske

Aldrig har fem venner været så berygtede som ”The Bad Guys” – den elegante lommetyv Mr. Wolf, den erfarne bankbokssprænger Mr. Snake, den cool maskeringsmester Mr. Shark, den temperamentsfulde og rå Mr. Piranha og den listige superhacker Ms. Tarantula. Men da banden, efter at have været verdens mest efterlyste skurke gennem mange år, endelig bliver fanget, indgår de en aftale for at undgå fængslet: ”The Bad Guys” lover at blive gode.

Tilladt fra 7 år. Spilletid ca. 100 min.

Flensborg Bibliotek

ON • 20.9. • Kl. 15:00

Husum Bibliotek

MA • 9.10. • Kl. 14:00

Minions 2: Historien om Gru

Gru vokser op i 70’erne i en lille forstad. Det er årtiet for bukser med svaj og disco, men Gru er mere optaget af superskurke og specielt De 6 Slyngler, som han er kæmpe fan af. Gru har udtænkt en plan for at blive ond nok, så han kan blive medlem af De 6 Slyngler. Heldigvis kan han få hjælp af sine loyale følgere, de gule, kaosskabende minions. Kevin, Stuart, Bob og Otto – en ny minion med bøjle – går i gang med at bygge Grus første skurketilholdssted, eksperimenterer med våben og sætter deres første mission i søen.

Tilladt fra 7 år. Spilletid ca. 100 min.

Flensborg Bibliotek

ON • 11.10. • Kl. 15:00

Min ven, Krokodillen

Husum Bibliotek

MA • 4.12. • Kl. 15:00

Fællesbiblioteket

Egernførde

TO • 7.12. • Kl. 15:00

Da Primm-familien flytter til New York, har deres yngste søn Josh svært ved at falde til. Men da han møder Lyle, en syngende krokodille, som elsker boblebade, kaviar og musik oppe på loftet i det nye hjem, ændrer det alt. De bliver hurtigt bedste venner, men da Lyle bliver truet af den onde nabo, Hr. Grumps, må Primm-familien sammen med Lyles karismatiske ejer, Hector P. Valenti, vise verden, at man sagtens kan finde familie de mest uventede steder.

Tilladt fra 7 år. Spilletid ca. 102 min.

Slesvig Bibliotek

Kom og hyg dig med andre forældre med småbørn!

På Flensborg Bibliotek er hver torsdag formiddag reserveret til babyer med forældre, når Dansk Sundhedstjenestes mødregrupper rykker ned på biblioteket. Det vil være muligt at få målt og vejet baby samt få rådgivning af sygeplejersken omkring barnets normale udvikling og behov.

Én gang om måneden vil en skolesygeplejerske fra Dansk Sundhedstjeneste og børnebibliotekar Mette Laustsen m.fl. via oplæg formidle teori og praktisk kunnen omkring børns udvikling, så du hjemme kan arbejde videre med dit barn.

Tilmelding til oplæggene, som ses på næste side, til børnebibliotekar Mette Laustsen på mla@dcbib.dk senest dagen før.

For 0-1 årige med forældre.

Fri entré.

Torsdag 27. juli kl. 10 Det stærke barn & babyrytmik

Styrk dit barns motorik, koncentration og balance gennem sanglege, rim og remser samt bevægelege. Skolesygeplejerske fra Dansk Sundhedstjeneste, Hanne Lund Bjerringgaard, og børnebibliotekar Mette Laustsen deler teori og praktisk kunnen med jer, så I kan arbejde videre med børnene derhjemme. Der vil være tid til spørgsmål og snak efter oplæggene.

Torsdag 31. august kl. 10

Mad og måltider

Skolesygeplejerskerne fra Dansk Sundhedstjeneste, Hanne Lund Bjerringgaard eller Mai-Britt Geipel-Kristiansen, kommer med inspiration til gode mad- og måltidsvaner i småbørnsfamilien.

Torsdag 28. september kl. 10

Opdragelse med hjertet

Alle forældre vil gerne opdrage med hjertet. Men hvordan er det nu man gør hverdagen sammen med et lille barn overskuelig? Og hvordan skaber man ritualer og rammer, sådan at barnet hviler i sig selv? Kom og vær med til en hyggelig formiddag, hvor vi drøfter forskellige muligheder for en glad og kærlig hverdag i familien. Ved skolesygeplejerskerne Hanne Lund Bjerringgaard eller Mai-Britt Geipel-Kristiansen.

Torsdag 26. oktober kl. 10

Sikkerhed i hjemmet og førstehjælp til småbørn

Skolesygeplejerske og førstehjælpsinstruktør Hanne Lund Bjerringgaard kommer og fortæller lidt omkring sikkerhed i hjemmet, så ulykker kan forebygges. Samtidig vil der blive vist nogle små film omkring førstehjælp, og der vil være mulighed for at øve sig i førstehjælp på en dukke. Der vil være tid til spørgsmål og snak efter oplægget.

Torsdag 30. november kl. 10

Det talende barn

Denne gang er der mulighed for at lege med ordene sammen med børnene. Vi skal snakke om den tidlige sprogstimulering og hvordan du kan styrke dit barns sprogindlæring gennem sanglege, pegebøger, sprogkufferter mm. Skolesygeplejerskerne fra Dansk Sundhedstjeneste, Hanne Lund Bjerringgaard, samt børnebibliotekar Mette Laustsen vil give jer teori og praktisk kunnen, så I bagefter selv kan gå hjem og arbejde videre med jeres børn. Der vil være tid til spørgsmål og snak efter oplægget.

Torsdag 7. december kl. 10

Børns tænder og tandpleje

Selvom mælketænderne falder ud på et tidspunkt, skal de plejes ligeså omhyggelig som de blivende tænder. Derfor skal vi denne gang snakke om tandpleje hos de små - herunder hvordan man børster tænder, hvordan man sikrer sig, at børnenes tænder forbliver raske og hvornår din baby skal til tandlæge for første gang. Oplægget holdes af tandplejer Irmgard Griemertt, og du vil efterfølgende helt sikkert også kunne få svar på en masse andre spørgsmål.

Babyer har glæde af sang og bevægelse fra fødslen. Det lille barns sanser stimuleres, og det oplever glæde ved sang og nærvær med forældre.

Træn din babys sanser, balance og grundmotorik med bevægelser til børnesange. Sange sætter gang i den tidlige sprogstimulering. Der trænes med gamle, velkendte og nyere, knapt så kendte danske børnesange.

Mandag

31. juli

 10:00

Mandag

25. september

Mandag

21. august

 10:00

Mandag

27. november

 10:00 Flensborg Bibliotek

 10:00

Børnebibliotekar Mette Laustsen, som har flere års erfaring inden for babyrytmik, står for arrangementet.

Der er babyrytmik den sidste mandag i måneden. For 3-9 måneder gamle babyer med forældre. Fri entré.

Tilmelding og spørgsmål til Mette Laustsen: mla@dcbib.dk senest dagen før.

Dolas Dukketeater

Dola begejstrer de mindste med sit dukketeater. Hver forestilling består af små stykker, som er forskellige fra gang til gang. Invitér dine børn eller børnebørn i teatret.

Flensborg Bibliotek

Lørdag 16. september kl. 11:00

Lørdag 14. oktober kl. 11:00

Lørdag 11. november kl. 11:00

Lørdag 9. december kl. 11:00

Tilmelding til:

Flensborg Bibliotek: dcb@dcbib.dk senest to dage før

Slesvig Bibliotek

Lørdag 16. december kl. 11:00

(Jul i Ansgarhuset)

Tilmelding til:

Slesvig Bibliotek: slesvig@dcbib.dk

Husum Bibliotek

Lørdag 25. november kl. 14:00

(Julemarked i Husumhus)

Tilmelding til: imbe@dcbib.dk senest to dage før

Fællesbiblioteket Egernførde

Tirsdag 10. oktober kl. 15:00

Tilmelding til: Kristian Ehmsen: keh@dcbib.dk senest to dage før

Daginstitutioner har mulighed for at få en særforestilling på biblioteket. Kontakt Dolas Dukketeater: dos@dcbib.dk.

Fri entré. Begrænset antal pladser.

Læseaften på biblioteket efter lukketid!

Alle læseheste fra 4.- 10. klasse er velkomne, når biblioteket inviterer til læseaften.

Bibliotekets reoler bugner af gode bøger, og du får også adgang til e-ReolenGo & Smart Book. Tag også gerne dine egne bøger med hjemmefra - bare det er på dansk. Børnebibliotekarerne glæder sig til at hygge med dig og de andre læseheste.

Flensborg Bibliotek

Fredag 13. oktober 2023 kl. 16:00-21:00

Tilmelding til:

Børnebibliotekar Thyra Joost: thj@dcbib.dk

Husum Bibliotek

Fredag 3. november 2023 kl. 16:00-22:00

Tilmelding til:

Børnebibliotekar Inge Marie B. Elechukwu: imbe@dcbib.dk

Forældre har ingen adgang.

Biblioteket sørger for aftensmad, drikkevarer og frugt/snacks undervejs.

Det er gratis at deltage, men på grund af begrænset antal pladser skal man tilmelde sig.

Slesvig Bibliotek

Fredag 12. januar 2024 kl. 16:00-21:00

Tilmelding til:

Børnebibliotekar Thyra Joost: thj@dcbib.dk

Spil brætspil

Fri entré • Tilmelding til dcb@dcbib.dk senest dagen før

Brætspil har altid været et godt tidsfordriv, men det er blevet utroligt populært at spille brætspil.

Mange er startet med spil som Ludo, Mølle, Dam og Matador, men der kommer hele tiden nye spil til, og biblioteket har et væld af spil.

Derfor inviterer biblioteket til en aften med brætspil og hygge. Kom som familie, vennegruppe eller alene fra 14 år.

Flensborg Bibliotek

Torsdag 19. oktober kl. 17:00

Der vil især være fokus på spillene Planet, Small world, Living forest, Bärenpark, Blokus og A fake artist goes to New York, som spilleværten Kristian Ehmsen gerne vil lære deltagerne. Det er også muligt at spille et andet af bibliotekets mange spil.

Flensborg Bibliotek

Torsdag 7. december kl. 17:00

Der vil især være fokus på spillene Calico, Cascadia, Sagrada, Heat, Flick’em up! og Sequence, som spilleværten Kristian Ehmsen gerne vil lære deltagerne. Det er også muligt at spille et andet af bibliotekets mange spil.

Flensborg Bibliotek

Fredag 15. december kl. 15:00

Fri entré • Tilmelding til dcb@dcbib.dk senest en uge før. Oplys venligst alder på børnene ved tilmelding. Begrænset antal deltagere.

Juletræsfest

Juletræsfester, hvor man danser om et stort juletræ i flere kredse, og julemanden til sidst kommer med godter, har børn gennem flere generationer glædet sig til. Traditionen har eksisteret i mange år. På for eksempel Arbejdermuseet i København har der været holdt juletræsfester siden 1882.

Traditionen tro er der også juletræsfest på børnebiblioteket i Flensborg.

Men er alt som det plejer? Kommer julemanden og den frække nisse? Er der julesange og musik?

En ting er sikkert, juletræet vil være der, og så må vi se, hvad der ellers sker.

Det første juletræ i Danmark

I 1808 blev Danmarks første juletræ formentlig tændt hos grevinde Wilhelmine Holstein på godset Holsteinsborg på Sydsjælland. Der er ikke bevis for, at dette træ var det første danske juletræ; men det omtales, at familien havde et juletræ, der blev tændt for parrets lille datter.

Det første juletræ i København

Juleaften i 1811 tændtes det første juletræ i København hos den unge doktor Martin Lehmann, hans kone Frederikke og deres lille søn Orla på 1 1/2 år. Drengen voksede senere op og blev en kendt politiker. Københavnerne var forberedte på, at noget usædvanligt var i gære, idet man et par dage forinden havde båret et stort grantræ inden for i stuen. Juleaftenen ved 17-tiden kunne nysgerrige københavnere konstatere, at Lehmanns havde stillet træet op inde i stuen og sat

tændte lys på grenene. Martin Lehmann var præstesøn fra Holsten, og har formodentlig kendt juletræsskikken fra sin egen barndom.

Julepynt i rød-hvide bånd

I løbet af 1800-tallet blev juletræet mere og mere udbredt. På landet afløste juletræet ældre former for festpynt, som ophængningen af hvide, broderede te-kstiler. I sidste halvdel af 1800-tallet, begyndte dansksindede i Sønderjylland at pynte deres juletræer med julepynt i røde og hvide farver. Man lavede røde og hvide papirsroser, pyntede træerne med små dannebrogsflag i papir og hængte pynten op i røde og hvide bånd. Senere kom de flettede hjerter til og kræmmerhuse med godter til.

Dans om træet

I Danmark er det almindeligt, at man går rundt om træet med hinanden i hænderne, mens man synger julesalmer og sange som Juletræet med sin pynt fra 1939 og Højt fra træets grønne top fra 1848, hvis tekst nærmest er et katalog over klassisk juletræspynt.

Alternative juletræer Først omkring 1.verdenskrig bliver juletræet rigtigt udbredt uden for borgerskabets. Og selv efter dette tidspunkt var det naturligvis langtfra alle, der havde råd til at anskaffe sig et træ med lys og pynt. Familier i arbejderhjem anvendte alternativer som hjemmelavede træer. Kreativiteten var stor; grene og camouflerede kosteskafter blev pyntet med købte lys, som var skåret igennem for at spare. Også fagbevægelsen tog juletræet til sig og arrangerede sammenkomst for medlemmernes børn.

Flensborg Bibliotek

Lørdag 4. november kl. 11:00

Fri entré

Familiekoncert med RUMLERIM

Elektrisk musik til børnefamilier. Rumlerim skriver og spiller elektrisk, rytmisk, groovefunderet originalmusik til og for børn og voksne. Til denne koncert spiller Rumlerim sange for børn. Sangene, som de selv har komponeret, handler om evigt aktuelle emner som mobning, fest, trafik, venner, gys, eventyr. Altid med det musikalske håndværk i højsædet. Små som store inddrages aktivt i koncerten med både sang og bevægelse.

Rumlerim er blandt andet kendt for at have skrevet musik til Børnenes Trafikklub og det landsdækkende antimobbeprogram Fri For Mobberi.

Arrangeret i samarbejde med Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger & Dansk Skoleforening for Sydslesvig.

Slesvig Bibliotek

Mandag 18. september kl. 15:00

Fri entré • Tilmelding til slesvig@dcbib.dk

Slesvig Æble Festuge

Familieeftermiddag

Et flot rødt æble kan få tænderne til at løbe i vand, og man siger, at »et æble om dagen holder lægen væk«. Æblet har gennem tiderne været en meget populær frugt, som findes i mange udgaver både grønne, gule og røde. Sorterne forædles, og der kommer hele tiden nye til. Rundt omkring er der æblefester, og statistikken viser, at hver dansker spiser omkring 15 kilo æbler om året. Nogle spises, lige som de er, andre bruges i kager eller mad.

Hør om sunde madvaner og prøv noget lækkert æbletapas. Børnebibliotekar Mette Lausten fortæller æblehistorier.

For børn og voksne. Arrangementet er en del af Slesvig Æble Festuge. Arrangeret i samarbejde med Dansk Sundhedstjeneste.

Slesvig Bibliotek

Lørdag 16. december kl. 11:00

Fri entré • Tilmelding til Slesvig Bibliotek slesvig@dcbib.dk. Begrænset antal deltagere

Jul i Ansgarhuset med Dolas Dukketeater

For hele familien med Dolas Dukketeater.

Arrangeret i samarbejde med Slesvig og Omegns Danske Menighed.

Flensborg Bibliotek

Lørdag 25. november kl. 13:00

Fri entré • Ingen tilmelding

Julemarked i Husum

Vi varmer op til julemarkedet fra kl 13 hvor Arno spiller og synger for børn og barnlige sjæle.

Når julemarkedet åbner kl 14 i Husumhus har vi Dolas Dukketeater, juleklip og salg af kasserede bøger på biblioteket frem til kl 17.

Familielørdagene er et initiativ fra Børnebiblioteket. I . halvår af  gennemføres der en række lørdage for hele familien på de danske biblioteker i Sydslesvig. Her kan hele familien være sammen og lege, lære og hygge.

Dansk for familien

Hvem er hurtigst til at finde ordene og få bingopladen fuld? Hvem var Harald Blåtand? Kan du alt, hvad Lille Hare kan? Det og mere finder vi ud af, når vi leger med danske ord og dansk kultur.

Denne lørdag er specielt for familier, hvor ikke alle er gode til dansk. I kan sammen blive inspireret til, hvordan I derhjemme kan fortsætte med at øve dansk på en legende måde.

For familier med børn i alderen 3-6 år eller for familier med børn i alderen 6 år til 10 år. Oplys alder på børnene ved tilmelding.

Husum Bibliotek

Lørdag 16. september kl. 11:00-13:00

Fri entré • Tilmelding til børnebibliotekar

Inge Marie B. Elechukwu: imbe@dcbib.dk

Flensborg Bibliotek

Lørdag 18. november kl. 11:00-13:00

Fri entré • Tilmelding til børnebibliotekar

Mette Laustsen på mla@dcbib.dk

Slesvig Bibliotek

Lørdag 7. oktober kl. 11:00-13:00

Fri entré • Tilmelding til slesvig@dcbib.dk

Hver lørdag har et tema, som familien sammen bliver guidet igennem med leg og sjov. Der er forskellige aktiviteter og bøger i baglommen.

Fri entré. Begrænset antal pladser.

Havet

Elsker I havet, og har I lyst til at dykke ned under havets overflade og opleve spændende ting, så kom til en hyggelig formiddag med Mette & Thyra.

For familier med børn i alderen 8 år og ældre.

Flensborg Bibliotek

Lørdag 2. september kl. 11:00

Fri entré • Tilmelding til børnebibliotekar Mette Laustsen: mla@dcbib.dk

Mad

Er I en mad- og bageglad familie, som gerne vil overraskes?

Kom til en hyggelig formiddag, hvor Thyra & Inge Marie udfordrer jeres smagsløg og kreative evner.

For familier med børn i alderen 8 år og ældre.

Flensborg Bibliotek

Lørdag 7. oktober kl. 11:00

Fri entré • Tilmelding til børnebibliotekar

Inge Marie B. Elechukwu: imbe@dcbib.dk

Krea-hygge for alle

Glæd jer til en formiddag med masser af kreativitet.

Sammen med Vivian & Inge Marie kan alle kreative sjæle opleve en hyggelig formiddag, hvor I kan lave en adventskrans til at tage med hjem.

Husum Bibliotek

Lørdag 11. november kl. 11:00

Fri entré • Tilmelding til børnebibliotekar

Inge Marie B. Elechukwu: imbe@dcbib.dk

Flensborg Bibliotek

 Norderstraße 59 24939 Flensburg

 +49 (0)461 86 97 0

Slesvig Bibliotek

 Bismarckstraße 18a

24837 Schleswig

 +49 (0)4621 98 80 54

Husum Bibliotek

 Neustadt 81

25813 Husum

 +49 (0)4841 82 28 0

Fællesbiblioteket Egernførde

 Hans-Chr.-Andersen-Weg 2 24340 Eckernförde

 +49 (0)4351 72 02 65