OrdFraNord 2023

LotteKaaAndersen

19.−22. SEPTEMBER 2023

RosaLiksom

BenjaminKoppel

KristinaSandberg

Velkommen til OrdFraNord. Litteraturfest i grænselandet

»OrdFraNord. Litteraturfest i grænselandet« er grænseregionens litteraturevent, hvor nordiske forfattere besøger biblioteker og skoler på begge sider af den dansk-tyske grænse.

Årets forfattere

Fra Danmark deltager forfatterne Lotte Kaa Andersen og Benjamin Koppel samt pianisten Katrine Gislinge. Finland er repræsenteret af Rosa Liksom og Sverige af Kristina Sandberg.

Udover forfatterne som skriver for voksne, kommer »Sallys fædre«, Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen, som er ophavsmænd til de meget populære billedbøger om Sally og hendes far. Programhæftet giver dig information og baggrundsviden om alle gæster.

Helt sin egen

»OrdFraNord« er helt sin egen. Vi er en lille litteraturfestival, men med store navne. Hos os kommer du tæt på forfatterne, får inspiration til ny læsning og mulighed for at komme i direkte kontakt og snak med kunstnerne – alt sammen i uformelle og afslappede rammer. »OrdFraNord« står for det umiddelbare møde, for åbenhed og respekt, nysgerrighed og interesse for dansk og nordisk litteratur. Under litteraturfesten bor forfatterne i Flensborg, men turnerer rundt i hele regionen for at møde dig og mange andre interesserede i grænselandet. På Flensborg Bibliotek vises samtidig en kunstudstilling arrangeret af Sydslesvigs danske Kunstforening.

Til alle deltagere og gæster i OrdFraNord 2023 VELKOMMEN

… og rigtig god fornøjelse!

Lene Lund

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

»OrdFraNord. Litteraturfest i grænselandet« er støttet af Rislum Fonden.

Willkommen bei OrdFraNord. Dem Literaturfestival des Grenzlands

»OrdFraNord. Litteraturfest i grænselandet« ist das Literaturevent der Grenzregion, bei dem nordische AutorInnen zu Gast in Bibliotheken und Schulen beiderseits der deutsch-dänischen Grenze sind.

Die AutorInnen des diesjährigen Festivals

Aus Dänemark nehmen die AutorInnen Lotte Kaa Andersen und Benjamin Koppel sowie die Pianistin Katrine Gislinge teil. Finnland wird durch Rosa Liksom und Schweden durch Kristina Sandberg vertreten.

Neben den Autoren, die für Erwachsene schreiben, gibt es „Sallys Väter“, Thomas Brunstrøm und Thorbjørn Christoffersen, die die Autoren der sehr beliebten Bilderbücher über Sally und ihren Vater sind. Das Programmheft gibt Ihnen Informationen und Hintergrundwissen zu allen Gästen.

Ein besonderes Festival

OrdFraNord ist ein besonderes Literaturfest - in kleinem Rahmen, aber mit großen Namen. Hier ist man nah an den Literaturschaffenden, erhält neue Lese-Inspirationen und kommt in Kontakt mit den teilnehmenden AutorInnen – dies alles in angenehmer, zwangloser Atmosphäre. OrdFraNord steht für unmittelbare Begegnungen, Offenheit und Respekt, Neugierde und Interesse an dänischer und nordischer Literatur.

Von ihrer Basis in Flensburg besuchen die SchriftstellerInnen die gesamte Grenzregion. In der dänischen Bibliothek in Flensburg findet zeitgleich eine Kunstausstellung des lokalen Kunstvereins »Sydslesvigs danske Kunstforening« statt.

WILLKOMMEN

an alle Teilnehmende und Gäste … und viel Vergnügen!

Lene Lund Festivalleitung

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

»OrdFraNord. Litteraturfest i grænselandet« wird von »Rislum Fonden« gefördert.

RISLUM FONDEN

Indholdsfortegnelse

Bogkoncert: Benjamin Koppel med Katrine Gislinge

Kunstudstilling: Naja Abelsen og Kristian Mainz

Kolofon

Udgivet af Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig | Juni 2023 | Redaktion: Lene Lund | Oplag: 1.000 | Design & layout: Casper Schack | Tryk: Druckerei Ernst H. Nielsen, Flensborg | Der tages forbehold for eventuelle fejl og programændringer.

Benjamin Koppel

Torsdag

21. september

 19:00

Fredag

22. september

 17:00

Fredag

22. september

 20:00

Bogkoncert sammen med Katrine Gislinge.

 Kulturhuset Bispen, Månen (Haderslev Bibliotek) | Entré: DKK 100,-

Sammen med Kristina Sandberg. Interview ved kulturformidler Line Kveiborg.

Billetter kan købes til og med onsdag 20. september.

 Biblioteket Gråsten, BHJ Salen | Entré (inkl. let traktement): DKK 160,- / 130,- (under 26 år)

Bogkoncert sammen med Katrine Gislinge.

 Flensborg Bibliotek | Entré: € 10,-

Foto: Sara Galbiati

Allerede som barn interesserede Benjamin Koppel sig for at skrive, og som ca. 10-årig købte han en smart elektrisk skrivemaskine med slettebånd. De følgende år skrev han noveller, optegnelser over amerikanske jazzmusikere, lavede store skoleopgaver, hvor han interviewede sine bedsteforældre og meget andet – og drømte om at blive forfatter. Da han var 12 år begyndte han at spille saxofon, og da han som 18-årig debuterede som saxofonist tog musiklivet fart og skriveriet kom i baggrunden. Men i 2022 udkom romanen Annas sang, som er inspireret af hans farfars søsters liv.

Det glemte familiemedlem

Først som 12-årig hørte Benjamin Koppel om Anna. Det undrede ham, fordi farfaren og hans tre brødre havde et nært forhold. Hun kom ikke hjem til sin mors begravelse, og han fornemmede, at familien syntes, at hun var lidt sær. Da de fire ældre brødre giftede sig med danske kvinder, blev det den yngste søsters lod at føre jødedommen videre. Hun blev derfor gift med en fjern fransk slægtning, som viste sig at være en hustyran. De var gift i 60 år. Hun blev født i 1921 og gik på konservatoriet og var som sine brødre meget musikalsk. Hun flyttede til Paris i 1946 og måtte opgive en musikalsk karriere og ungdomskæresten, Aksel.

Ringede til Anna

Som voksen fandt Benjamin Koppel Anna på Facebook, og da han i 2007 skulle spille en stor koncert i Det Danske Hus i Paris, tænkte han: »Nu ringer jeg til Anna«. Han fandt hendes nummer i en fransk telefonbog. Den 86-årige Anna tog sin lille Fiat og drønede fra en forstad til Champs-Élysées i Paris og parkerede bilen på tværs. Fra da af mødtes Benjamin og Anna mange gange. Benjamin havde et nært forhold til sin farfar, komponisten Herman D. Koppel, og Anna var som en kvindelig udgave. Da Benjamin mødte hente talte hun stadig dansk, men som man gjorde i 1940’erne. Det var som at komme ind i en tidslomme, har han fortalt.

Anna’s Dollhouse

Anna døde i 2019, og allerede inden havde Benjamin fået idéen om at skrive en bog og et stykke musik til Anna. Benjamin Koppel er en erfaren komponist, og musikken blev færdig først. Cæcilie Norby skrev teksterne til de 10 melodier, som blev til Anna’s Dollhouse. Anna nåede at høre sangene inden sin død.

Annas sang

I 2018 begyndte han at skrive romanen under turnéer, hvor der er meget transporttid. Så kom corona-nedlukningen, og koncerter overalt i verden blev aflyst. Nu fik han også tiden til at skrive. Han havde fået Annas dagbog, som hun skrev i 1945-46, og han brevvekslede også med Anna, når han havde spørgsmål. Hendes liv er brugt som ramme, men det er ikke en dokumentar. Det er en roman, hvor forfatteren har brugt overleverede historier i familien, som er gode historier, men det vides ikke, om de er sande. Forfatteren har talt med mennesker, som har mødt hans oldemor, og de kan bevidne, at hun kunne være hysterisk, når hun ikke fik sin vilje med børnene.

Mange læsere forestiller sig måske, at Anna ville være en bitter ældre dame, men det var hun ikke. Anna valgte ikke selv og blev svigtet af familien, men alligevel holdt hun humøret og modet oppe, selv om livet ikke formede sig, som hun har tænkt, men hun insisterede på at være lykkelig med de vilkår, hun fik..

At komponere og skrive

Man kunne tro, at der er en verden til forskel i at komponere og skrive, men Benjamin Koppel mener, at nogle af redskaberne er de samme.

»Der er mange paralleller mellem at skrive et stort musikværk og en roman. Du skal have det store kompositoriske overblik, og der er udvikling af temaer, sidetemaer og karakterer. Jeg har lavet 60 plader med stort set min egen musik, så jeg ved godt, hvordan jeg fortæller en musikalsk historie. Og det har jeg kunnet bruge entil-en i skriveprocessen,« siger Benjamin Koppel, der også fortæller, at det overraskende nok er musikken, der er mest do-

kumentarisk, mens romanen er en meget fri sammensmeltning af familieanekdoter og fortællinger.

»Jeg er ikke historiker eller dokumentarist, så jeg var ikke interesseret i at skrive en bog, som var historisk korrekt. Men jeg synes, det var sjovt at fiktionalisere det. Der er mange gode historier, som der sikkert er i de fleste jødiske familier. Det gode ved fiktionen er, at man jo må lyve og prale alt det, man vil,« fortalte forfatteren til Michael Rachlin, Jødisk Orientering.

Annas sang vandt Læsernes Bogpris 2023, Mofibo Award for Årets Roman og er nomineret til Martha-prisen. Scanbox Productions har købt rettighederne til at filmatisere romanen. Benjamin Koppel involveres i processen og skal efter planen stå for musikken til filmen. Hvornår filmen skal stå klar er endnu uvist.

Halvt fuldendt

Benjamin Koppel er født i 1974 og er en del af en stor musikalsk familie. Hans farfar er Herman D. Koppel, og han er søn af musikeren Anders Koppel som sammen med sin bror, Thomas, dannede Savage Rose, hvor Anisette sang. Han elsker at lave mad og kæmper med sin søster Marie Carmen Koppel om, hvem der er bedst. De medvirkede begge i bogen Mad & skønne fortællinger. Madopskrifter og fortællinger af danske musikere

Han udgav i 2011 sammen med Casper Rongsted bogen Ud af musikken - Sådan forklarer man musik for en kat. Bogen er en kærlig kommentar til forfatterens reserveonkel, Peter Bastian, som skrev bogen Ind i musikken

I juni 2023 udkommer Halvt fuldendtTanker fra et umage venskab

For et par år siden mødtes Benjamin Koppel & Lars Hjortshøj på en hotelbar og fik uventet etableret begyndelsen på nyt venskab. Der er så mange ting, Lars og Benjamin ikke forstår. Men gennem personlige fortællinger, undrende spørgsmål og filosofiske refleksioner over alt fra kærlighed, forfængelighed og mobning til hunde, kaskethår og gospelsnitter udforsker de to (nye) venner venskabets betydning og kompleksitet.

Annas sang Gyldendal, 2022

1930’ernes København. Hannah vokser op som den yngste af fem børn i den jødiske emigrantfamilie Koppelman. Hun drømmer om at blive musiker ligesom sine brødre, og da hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig i den unge idealist Aksel, er friheden og lykken inden for rækkevidde. Men i det jødiske miljø betyder slægten og traditionerne alt, og til den viljestærke mor Bruches sorg forkaster Hannahs brødre de kvinder, ægteskabsmægleren finder til dem. En efter en gifter de sig med danske kvinder, og mor Bruche og far Yitzhak bliver forvist

til de bagerste rækker i synagogen. Nu er det kun Hannah, der kan redde familiens ære. Skal hun ofre sig og opgive musikken og den mand, hun elsker?

Annas sang er en dramatisk og medrivende fortælling om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altovervindende kærlighed.

Bogen, der er Benjamin Koppels første roman, er inspireret af sande historier.

Litteratursiden.dk om Annas sang

Benjamin Koppel konstruerer en vigtig fortælling om en kvindes liv i et århundrede, hvor der er nok at kæmpe for, og tematiserer det vanskelige forhold mellem tradition og udvikling. Han gør op med det vilkår, at en kvinde må tilsidesætte sit talent og frasige sig det kæreste hun ejer, som her både er kærligheden og musikken.

Hannah er yngste medlem i familien Koppelman. Forældrene Yitzhak og Bruche er emigrerede jøder, der er bosat i København. Hjemmet styres med fast hånd af den højtråbende og dramatiske mor-Bruche, som holder sammen på det hun kan og udfolder sig i et skrigende crescendo, når noget går hende imod, hvilket en del gør. Der holdes højtråbende, mad- og musikfyldte familiefester, hvor de mangfoldige karakterer i den jødiske familie bidrager med alt fra prædikener og operasang til vilde latteranfald.

Særligt morens forsøg på at få brødrene gift ind i velrenommerede jødiske familier rummer vanvittige skrøneagtige scener. Ægteskabsmægleren Mendel Fusgeyer fremviser mere eller mindre heldi-

ge eksemplarer af piger, som brødrene er komplet uinteresserede i. Brødrene klarer frisag og gifter sig med fynske piger med æblekinder.

I 1930´erne vokser Hannah til. Hendes talent ved klaveret udvikles, mens brødrene allerede er i gang med deres studier på konservatoriet. Hannah går til optagelsesprøve og kommer ind. Drømmen er tændt, og Hannah mærker passionen brænde. Samtidig forelsker hun sig i den unge idealist og kommunist, Aksel, som hun deler sine drømme med.

En verdenskrig vender op og ned på et helt årti for den jødiske familie. Derefter må Hannah følge traditionen og blive gift med en ventende jødisk familie og en kold patriark, François, i Paris.

Romanen er krydret med et væld af anekdoter fra den jødiske familiehistorie, der kommer til at udgøre en særlig fortællestil. Komikken danner en absurd og sort humor i sammenstødet med de mørke livsvilkår, flugt og undertrykkelse. Den sproglige lethed kan i starten virke næsten

provokerende, men læseren vil opdage, at den er en del af fortællingens stil og drive. Med et imponerende flow skriver Koppel sig ind i en fortælletradition, hvor de mange farverige episoder, sjove som skræmmende, lyser levende op på læserens indre nethinde netop i sine kontraster.

Forfatteren deler den talentfulde og farverige slægtshistorie med Hannah (Anna) som nevø til den tante Anna, der har inspireret ham. Romanen er derved også et blik ind i en legendarisk Koppel-slægt, der har bidraget til det danske kulturliv med en hel ekstraordinær hob af store musikere. Forfatteren er bare én ud af mange, der er rundet af den musikalske familie.

Benjamin Koppel er en markant musiker og inspirerer på både den danske og den internationale musikscene. Nu inspirerer han også med en gribende roman, der kommer til at blive læst af mange. Romanen er en både vild og medrivende indføring i en slægt, der ved at emigrere flytter en enorm ressourcebank af kunstneriske aner med sig til et lille land mod nord.

I et forrygende fortælle-flow udruller Koppel den sympatiske livshistorie om Hannah, der må lægge både kærligheden og en passioneret pianistdrøm på hylden.

Britta Riis Langdahl / Litteratursiden.dk / 7. juli 2022

Sagt af Benjamin Koppel

I forbindelse med udgivelsen af Annas sang interviewede Forlaget Gyldendal Benjamin

Benjamin Koppel om sin roman Annas sang

Benjamin Koppel har skrevet et flot og fængslende familiedrama inspireret af sin egen jødiske slægt. En episk fortælling om forbudt kærlighed, om krigens og pligtens pris, om jødisk kvindeliv og om musikkens helende kraft.

Annas sang er din første roman. Hvorfor har du skrevet den, og hvordan opstod idéen?

»Jeg har igennem tolv år besøgt min gamle tante Anna i Paris fra 2007 til hun døde i 2019. De mange samtaler med hende om hendes lange liv inspirerede mig til at digte en historie, bygget på dele af hendes mange oplevelser og hendes kærlighed til musik. I romanen kalder jeg hende Hannah, som hun selv foreslog, da meget af historien er fiktion, men inspireret af virkeligheden.«

På hvilken måde er Annas sang inspireret af din egen familiehistorie?

»Jeg har delvist brugt konturerne af min egen families stamtræ og trukket på en række af de mange familiekrøniker, der er blevet fortalt og nedarvet gennem generationer i min familie. Andre dele af historien er fiktion. Der er også meget i skildringen af familien i Annas sang, der er stærkt inspireret af min egen familie, fx selve familiedynamikken, sammenholdet, den store kærlighed til kunst i almindelighed og musik i særdeleshed og selvfølgelig også de flugthistorier, som findes i familien, både flugten fra pogromerne i Polen i begyndelsen af 1900-tallet og flugten over Øresund til Sverige i oktober 1943.«

Hvilken betydning har det, at familien er jødisk?

»Den jødiske arv fornægter sig ikke. På trods af, at det er flere generationer siden, at familien overhovedet var religiøs, så spiller både den jødiske kulturarv og den jødiske humor i høj grad ind i de efterfølgende generationer. Det store drama, passionen, sammenholdet, traditionerne og de store, livlige familiefester stammer i vores familie også fra de jødiske forfædres måde at være familie på. Og så er jødeforfølgelsen op til og under 2. Verdens-

krig naturligvis også en uomgængelig del af min slægts historie, ligesom det er det i historien om Hannah.«

Hvad betyder musikken i Hannahs liv? Og hvorfor

får hun ikke samme mulighed som sine brødre for at forfølge sit musikalske talent?

»Musikken var afgørende i den rigtige Annas liv. Ligesom den var det for min farfar, hendes storebror, Herman D. Koppel og de øvrige brødre. For min hovedperson i bogen er musikken den flamme af håb, der holder hendes livsmod oppe, selv i livets allersværeste øjeblikke. Musikken er Hannahs vigtigste - og måske eneste loyale - følgesvend livet igennem, og i musikken finder hun en ventil for alle sine følelser, hvad enten det er sorg, glæde, håb eller mismod. Hannah får ikke de samme muligheder som sine fire storebrødre,

fordi hun er kvinde. Det er den korte forklaring. Den mere uddybende må man læse sig til i Annas sang.«

Hvilke temaer ser du selv som de centrale i romanen?

»De helt centrale temaer i bogen er kærlighed, musik, familie, forventninger, svigt, krav og forspildte chancer. Det er både en historie om en kvinde igennem næsten hundrede år (inspireret af den rigtige Anna, der blev 97 år) men også en slægtshistorie om en familie, der på trods af både antisemitisme og tysk besættelse klarer sig igennem med en stærk familieidentitet og fælles ånd, som alle trækker på. Og så er drømme, håb og fantasi vigtige komponenter i fortællingen om en kvinde, der nægter at opgive sin livsglæde og sit gode humør, og som nægter at lade sin evne til at elske kue af andre menneskers krav.«

Koppel

Benjamin Koppel foran Fiolstræde 28 i København, hvor hans familie boede i 1930'erne. Foto: Sara Galbiati

BOGKONCERT MED

BENJAMIN KOPPEL & KATRINE GISLINGE

Bogkoncerten tager et klassisk afsæt i de musikalske værker, som Hannah omtaler i Annas sang. Benjamin Koppel og den klassiske pianist Katrine Gislinge giver smagsprøver.

Glæd dig til en koncert hvor Benjamin Koppel taler om baggrunden for romanen og løfter sløret for, hvor virkelighedsnær fortællingen er, mens musikken flettes ind og publikum tages med bag scenen til den store litterære overraskelse og anmelderroste roman Annas Sang.

Saxofonisten Benjamin Koppel

Som 15-årig var han medstifter af soul/rock-orkestret Tournesoul og dannede samtidig sin egen jazz-kvartet, der i 1993 udgav debut-cd'en Benjamin Koppel Quartet, og siden er det blevet til næste 60 udgivelser.

Han befinder godt i både jazz, soul, pop og klassiske sammenhænge og hans saxofonspil kan høres på en lang række danske pop-udgivelser, soundtracks til adskillige film, tegnefilm og balletter.

Han har eget pladeselskab med tre ansatte, som styrer turnéer og de to jazzfestivaler, Summer Jazz og Winther Jazz, som Benjamin er musikchef for.

I 1992 modtog han, som den første jazzmusiker, Jacob Gades Legatets store pris. I 2011 modtog han den franske orden Ordre des Arts et des Lettres, der gives til kunstnere, som har ydet en særlig indsats for udviklingen af kunst og litteratur i Frankrig og resten af verden.

Pianisten Katrine Gislinge

Pianisten Katrine Gislinge blev uddannet på Det kongelige danske musikkonservatorium og havde sin debutkoncert i 1992. Siden har hun etableret sig, som er en af Skandinaviens mest markante pianister med både solo- og kammermusik-koncerter i det meste af Europa og USA.

Katrine Gislinges repertoire spænder fra Bach til den allernyeste musik, og hun formår på en smuk og fascinerende måde at få sit personlige, følsomme spil til at give farve og ekstra dimensioner til hver eneste af klaverrepertoirets stilperioder.

 Kulturhuset Bispen, Månen (Haderslev Bibliotek) | Entré: DKK 100,-

Flensborg Bibliotek | Entré: € 10,-

Lotte Kaa Andersen blev landskendt for sin debutroman Hambros Allé 7-913 fra 2015. Den er første del i en romantrilogi om tre familiers liv i Hellerup.

I årene efter fulgte 100 dage og Syv sind, og tilsammen giver romanerne et satirisk og underholdende portræt af livet på en vej, som kaldes Danmarks dyreste villavej i årene omkring finanskrisen. Med Den inderste kerne, en biografisk roman om matematikeren og jordskælvseksperten Inge Lehmann, gik forfatteren helt nye veje ved at skrive om en kvinde, som har lavet banebrydende forskning.

Allerede som barn drømte Lotte Kaa Andersen om at blive forfatter, men der skulle gå en del år før hun fik udgivet sin første bog. Hun forsøgte hos Gyldendal i flere omgange, men opgav og skrev i stedet på sin blog om livet i ”Reservatet”, som Gentofte kommune populært kaldes. Forlaget Turbine lagde mærke til hende og Hambros Allé 7-9-13 blev udgivet. Romanen blev shortlistet til Bogforums Debutantpris og nomineret til Læsernes Bogpris. At

I Hambros Allé 7-9-13, 100 dage (2016) og Syv sind (2018) følges beboerne i nummer 7, 9 og 13 på Danmarks dyreste villavej, først gennem en økonomisk optur og senere under finanskrisen. Samtidsromanerne tegner et skarpt og underholdende portræt af livet under overfladen i villakvarteret.

Lotte Kaa Andersen har boet i Nordsjælland i mange år, og det har inspireret hende til at skrive romanerne. Hun skrev den første på to år og den anden på ni måneder. Det gik hurtigt, fordi hun havde meget stof at tage af, og samtidig fik hun mange henvendelser fra læsere, som ønskede en fortsættelse. Mange kvinder genkender sig selv i romanerne og kender til økonomisk svindel, psykisk vold og systematisk

utroskab. Selv om uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er landets højeste, er der samtidig mere ængstelse, nervøsitet, uro og angst.

»Hele det spænd – mellem på den ene side at have det hele og på den anden mangle en hel masse – det er præcist, hvad mine bøger handler om,« fortæller forfatteren. (Litteratursiden.dk 7. juni 2019).

Litteraturen hjælper

Hellerup-trilogien kigger på et årti i en privilegeret gruppe med en særlig livsstil og tankegang. Hvad sker der for mennesker, der har frit valg på alle hylder, når krisen rammer?

Forfatteren fortæller: »Mine personer er forvænte og har svært ved at finde ud af, hvad kernen i deres tilværelse egentlig skal være. De længes efter kærlighed, mening og følelsen af at høre til, men er ofte for optaget af planer og mål til rent faktisk at finde det, de længes efter. De leder, men de leder de forkerte steder. Jeg håber, at trilogien samlet set peger på nogle dilemmaer moderne mennesker har – og her tænker jeg ikke kun mennesker nord for København med tykt, blankt hår, men på os alle sammen.

Når det gælder kriser, er vi tit historieløse. Vi fortrænger den læring, der var fra sidste krise og gentager vores fejl. Når hukommelsen svigter, kan litteraturen hjælpe os.« (Litteratursiden.dk 7. juni 2019)

Den ukendte kendte

I 2021 udgav Lotte Kaa Andersen romanen Den inderste kerne. Her bevæger Andersen sig i en helt ny retning ved at skildre seismologen Inge Lehmanns liv. Inge Lehmann blev verdensberømt for sin opdagelse af Jordens indre kerne, som hun fremlagde i 1936. Hun var stille og sky, og som verdens første kvindelige seismolog mødte

hun megen modstand i det danske naturvidenskabelige miljø, der var en lukket herreklub. Men da hun i 1950’erne blev inviteret til USA for at forske, kom hendes arbejde til at spille en rolle under Den Kolde Krigs atomvåbenkapløb. Hendes karriere og den videnskabelige anerkendelse tog først fart, efter hun blev pensioneret. Som 99-årig udgav hun sin sidste videnskabelige artikel, hun døde i 1993 få måneder før hun ville være blevet 105 år.

I blandt andet USA kender man historien om den danske kvinde, der opdagede Jordens indre kerne, men selv om Lehmann var kendt i udlandet, kendte ganske få danskere hende og hendes opdagelser. Heller ikke Lotte Kaa Andersen. Hun blev opmærksom på forskeren, da hendes søn hørte om hende i skolen – og det gav hende idéen til romanen.

Destruktion af noter

I sin research har Lotte Kaa Andersen blandt andet talt med Inge Lehmanns familie og fået adgang til private breve, personlige papirer og en dagbog. Inge Lehmann ville have destrueret alt, men blev overtalt til at bevare det. Derfor havde forfatteren enestående materiale til at skrive om både seismologen og den private Inge Lehmann.

I 2017 blev et monument for Inge Lehmann opsat foran Københavns Universitet. Universitetet skrev i forbindelse med indvielsen: »Inge Lehmann er første frue på Frue Plads«.

Lotte Kaa Andersen blev født i 1968 i Nordjylland og er cand.mag. i litteraturhistorie og medievidenskab fra Aarhus Universitet og har studeret kommunikation og journalistik i London. I mange år arbejdede hun som freelance tekstforfatter, journalist og klummeskribent. Nu skriver hun romaner og holder foredrag.

have alt – og mangle en hel del

Foto: Thomas Sjørup

Lotte Kaa Andersen

Den inderste kerne Gutkind, 2021

Inge Lehmann er anerkendt som en af verdens største videnskabskvinder, men kun de færreste danskere kender til hende og hendes opdagelser. I USA derimod kender man godt historien om den danske kvinde, der opdagede Jordens indre kerne. Tidligere troede man, at kernen var flydende, men ved at analysere seismogrammer kunne hun i 1936 fremsætte den skelsættende teori, at der i den flydende kerne lå en indre kerne, og at Jorden dermed var tredelt og ikke todelt. Den inderste kerne fortæller historien om et sammensat, egenrådigt og myreflittigt men-

neske, som ikke blev anerkendt i sit hjemland, før hun var langt oppe i 70’erne, og følger nedslag i et liv, der forløber næsten parallelt med det 20. århundrede. Det er en fortælling om kvindeliv, videnskab og lidenskab.

Litteratursiden.dk om Den inderste kerne

Interessant biografisk roman om Inge Lehmann, der blev kendt for sin opdagelse af jordens inderste kerne, men kæmpede for at blive anerkendt som kvindelig forsker.

Den inderste kerne er en biografisk roman om seismologen Inge Lehmann (f.1888), der gør en banebrydende opdagelse ved at studere jordskælvs bølger. Helt fra barnsben er hun et særligt barn, hun tæller alt, har et helt særligt blik for at gennemskue bevægelser og mønstre og er fremragende til matematik. Men hun er pige og kvinde, og det er ikke let at få en forskerkarriere, det ville have været nemmere at blive en begavet sekretær.

Familien bakker Inge op langt hen ad vejen. Hendes far er også videnskabsmand og arbejder altid, hendes mor holder sammen på familien, og søster Harriet Lehmann bliver en kendt skuespillerinde. Harriet er charmerende og livlig, så helt anderledes end den indadvendte, i dag ville man måske sige autistiske, Inge. Der er fine skil-

dringer af det Lehmannske hjem, en familie, der har rødder i det akademiske miljø, hvor en moster er kvindesagsforkæmper og senere mor til ministeren Lis Groes. En familie der bl.a. også tæller politikeren Orla Lehmann.

Bogen rummer Inges liv, både hendes private liv og livet med videnskaben, den evige kamp for anerkendelse i et stift, mandsdomineret dansk system, hendes tanker om mænd, som hun bestemt har, men altid kommer forskningen i første række. Efter at være tæt på at blive forlovet som 29årig gør hun ikke rigtig flere forsøg i den retning, selvom hun oplever forelskelser.

Inge Lehmann bliver 105 år gammel og skriver sin sidste forskningsartikel, da hun er 99, hvilket i sig selv er noget af en bedrift. Endelig i 2017 hædres hun med en

buste ved Universitetet på Frue Plads, og det var sandelig også på tide.

Lotte Kaa Andersen er kendt for sin Hellerup-trilogi, som jeg også læste med stor fornøjelse, men med Den inderste kerne er vi i en helt anden boldgade. Biografiske romaner, og da især en biografi over så langt et liv, kan nemt blive opremsende og langtrukne. Bogen her balancerer fint mellem det videnskabelige og det private og er rigtig interessant læsning og jo også lidt deprimerende i forhold til kvindesynet. Man kan kun håbe og tro, at det trods alt er blevet bedre i den videnskabelige verden.

Jeg var så heldig at se Folketeatrets forestilling 'Jordens Indre' om Inge Lehmann, og det var også en stor oplevelse og flot spillet af Iben Hjejle.

Jette Landberg / Litteratursiden.dk / 10. maj 2021

Sagt af Lotte Kaa Andersen

Rapporter fra smørhullet

Forfatteren rapporterer fra smørhullet og fortæller om Hellerup-trilogiens tilblivelse og baggrund.

»Engang først i nullerne flyttede min familie og jeg ind i vores første hus i en af Københavns nordlige forstæder. Noget af det, jeg især hæftede mig ved i vores nye hus og have-tilværelse, var den elektriske stemning, der herskede omkring Jægersborg Allé og langs Strandvejen. Der var noget i luften. Impuls, forbrug, akut behovstilfredsstillelse. Folk smed deres to meter brede Range Rovers halvt oppe på fortovet lige under Parkering Forbudt skiltet og slentrede ind for at hente latte til overpris midt på dagen. Alt sydede af optimisme. Folk renoverede deres boliger i et tempo, så håndværkerne ikke kunne følge med. OPTUR! ”Kom og lån” skreg bankerne. Der var noget skingert ved det hele, kunne det virkelig passe? Murstensmillionær og friværdi var de ord, man brugte mest. Danskerne krængede Janteloven af sig, vi troede, vi kunne gå på vandet. For vi, de lykkelige husejere, tjente penge og sparede friværdi op i vores boliger alene ved at lægge hovedet på puden hver aften. Vi holdt op med at diskutere, om vi skulle tage til Thailand i julen eller til Alperne i vinterferien, vi gjorde da bare begge dele. Hvorfor ikke, alt kunne lade sig gøre. Berlingske oprettede et tillæg til avisen, der hed ”Ejendomme i udlandet”, for et eller andet skulle man jo købe. Alt handlede om at kradse fast ejendom op under neglene. Det var umuligt at købe et sommerhus på Nordkysten, alt var revet væk, nogle gange ubeset. Parrene overbød hinanden med forseglede kuverter i hemmelige budrunder, mens husene steg og steg. Alt var muligt. Det var berusende at være med til. Indtil det gik galt.« Lotte Kaa Andersen. Litteratursiden.dk. d. 7. juni 2019.

I Inge Lehmanns fodspor

»I efteråret 2018 gik jeg i Inge Lehmanns fodspor og fik lyst til at lære hende rigtigt at kende, give hende en stemme og skrive den historie, der endnu aldrig var fortalt i romanform. Jeg opsøgte hendes familie, tilbragte lange dage på Rigsarkivet og læste hendes faglige korrespondance med videnskabsfolk fra hele verden. Jeg mødtes med en jordskælvsforsker og ledte i alle hjørner efter en indgang til at forstå denne både skrøbelige og bomstærke kvinde. Hvem var hun? Nøglen fandt

jeg, da familien en dag skrev til mig, at de havde været på loftet og fundet en flyttekasse med personlige breve og billeder, som jeg var velkommen til at komme og kigge i. Kassen havde stået uåbnet, siden Inge Lehmann døde i 1993, og her fandt jeg en dagbog fra 1905-1906, som ingen kendte til. Dagbogen gjorde hele forskellen. Pludselig kunne jeg se hende for mig. De gulnede sider med den stramme lille håndskrift gav et rørende indblik i en højt begavet ung kvindes tanker, og jeg forstod, at jeg havde fået serveret en stærk romankarakter i det mørnede grå hæfte. Inge Lehmanns historie følger det 20. århundrede og sendte mig på et kolossalt researcharbejde. At skrive på et dokumentarisk fundament med forankring i en historisk person har både været med til at gøre romanen sværere at skrive og samtidig har arbejdet føltes vigtigere; mere dirrende og relevant end noget, jeg før har beskæftiget mig med. Hendes liv er et studie i modige valg og nervøse sammenbrud, stor følsomhed og stor begavelse. Rejser, fejder, dybe skuffelser og livslange venskaber, uforløst kærlighed og banebrydende opdagelser. Hun var en enegænger, der måtte grueligt meget igennem, før verden fik øjnene op for hendes talent.«

Lotte Kaa Andersen. Litteratursiden.dk d. 24. juni 2021.

Hvad betyder litteratur for dig?

»Når man er et læsende menneske, er man aldrig alene. Jeg går til litteraturen, som jeg går til mine venner, nysgerrigt og med høje forventninger, og når selskabet er bedst, får jeg glæde, viden, ro, modspil, livsgnist, perspektiv af at læse. Jeg elsker at fylde mit hoved med sprog. Litteraturen er et reservoir af erfaring og historier, og den kan tilbyde noget, som nyhedsartikler, lagkagediagrammer og ph.d.-afhandlinger ikke kan give os. Den kan tilføje stemninger, kompleksitet og indlevelse i andre menneskers tanker og livssituationer.

Lars von Trier har sagt, at "romanen er den ypperste kunstform, fordi den kan rumme alt." Det er jeg meget enig med ham i. Romanen kan sammenstille og fremvise selv det mest brogede og subtile og dilemmafyldte, og derfor er romaner så gode til at vise, hvad det vil sige at være menneske. Jeg tror, man bliver et bedre menneske af at læse.«

Fra interview på www.gutkind.dk.

Lotte Kaa Andersen. Foto: Ditte Capion, 2021.

Kristina Sandberg

20. september

Onsdag  19:00

Torsdag

 Fællesbiblioteket Egernførde | Entré: € 5,21. september

 Flensborg Bibliotek | Entré (inkl. let traktement): € 10,-

18:00

Fredag

17:00

Sammen med Rosa Liksom & Lotte Kaa Andersen. Interview ved prof. Ivy York Möller-Christensen. Billetter kan købes til og med onsdag 20. september.

Sammen med Benjamin Koppel. Interview ved kulturformidler Line Kveiborg. Billetter kan købes til og med onsdag 20. september.

Da Kristina Sandberg for mange år siden blev gravid, tænkte hun, at snart ville hun ikke kun være datter, men også mor. Hun funderede over, hvordan hendes formødre havde oplevet tiden. Hendes farmor døde, mens Kristina var gravid, og det gjorde det endnu vigtigere for hende at tale med sin mormor om hendes liv. Over en kop kaffe sagde Kristina til sin mormor, at hun da ikke kunne have været gift, da hun blev gravid. Kristina kunne se skammen lyse ud af sin mormor så mange år efter, og pludselig forstod hun så meget af sin mormors historie. En historie der aldrig var blevet talt om i familien. Kristina tænkte: »Det bør undersøges og skrives om, hvorfor samfundet har givet kvinder så meget skamfølelse, og hvilke konsekvenser det har fået for kvinders selvbillede«.

Maj-trilogien

Tankerne satte forfatteren i gang med at skrive om den hjemmearbejdende husmor, Maj fra Örnsköldsvik og generelt om husmødres liv og arbejde fra 1930-68. Der var ikke tidligere skrevet romaner om det hårde arbejde, som var med til at skabe grobunden for velfærdssamfundet. Kvinderne var usynlige i historien, selv om de havde en vigtig rolle. De klarede alt i hjemmet med færre maskiner, så manden kunne arbejde og familien fungere.

De tre romaner, Et barn at føde, At sørge for sine og Liv for hver en pris blev Kristina Sandbergs litterære gennembrud. Swedish Book Review kaldte hende "Sveriges nulevende Virginia Woolf”.

I Et barn at føde følger læseren den 20-årige Maj, som er blevet gift i slutningen af 1930'erne. Det er en stærk skildring af kvinders levevilkår og en fortælling om tidsånden, og hvordan tilfældigheder kan være udslagsgivende for et helt liv. I

At sørge for sine følges Maj i 1940’erne og 1950’erne, som var en periode, hvor hus-

moderrollen var et efterstræbt ideal. I Liv for hver en pris følges Maj fra 1953 til sidst i 1960erne. Hun har svært ved at finde sin plads og fornemmer måske, at store forandringer er på vej, uden at hun kan ændre det.

Trilogien er en fortælling om de store forandringer, der skete i livsformen fra 1930erne til 1960erne, og er samtidig et portræt af en kvinde, hendes familie og hendes sociale opstigning. Det er en stemme til en generation af kvinder, som har fået meget lidt plads i historien.

»Det er en præstation at skrive tre fundamentalt spændende romaner om en husmors overvejelser om middagsmad, børn, naboer, påklædning, støvsugning, indkøb, gæstebud og god opførsel. Men Kristina Sandberg kan det i en sådan grad, at hun nylig har fået både Augustpriset, Moa-priset og Svenska Dagbladets litteraturpris for at have levendegjort kvindeligt hjemmeliv på godt og ondt,« skrev Weekendavisen i anmeldelse af den svenske udgave.

Majs køkken

Romanerne om Maj udspiller sig ofte i køkkenet, for da Maj gifter sig med fabrikant Tomas Berglund, får hun en ny rolle. Som hustru, mor og husmor har hun aldrig en ledig stund. Kyllingen skal tages ud, der skal laves småkagedej og en gedde skal tilberedes. Maj blev et litterært fænomen og Kristina Sandberg og Lotta Kühlhorn samlede omkring 100 klassiske opskrifter fra Majs repertoire, og udgav kogebogen I köket hos Maj. Kogebogen er ikke udkommet på dansk.

En ensom plads

I 2014 fik forfatteren Augustpriset for årets bog. I flere år var hun en af de mest efterspurgte forfattere i Sverige. Hun rejste rundt i hele Sverige for at fortælle om sine bøger. Hun måtte gribe denne mulighed, men hun kørte træt, hendes far døde og

kort tid efter fik hun konstateret aggressiv brystkræft. Livet blev vendt til at handle om tab, sorg, kroppens skrøbelighed og angsten for dø fra sine børn. Kristina Sandberg er uddannet psykolog: »Men jeg kunne ikke være psykolog for mig selv. Jeg faldt lige så langt ned som alle andre,« fortalte hun.

I 2021 udkom En ensam plats, som er en selvbiografisk skildring af en tid, hvor alt blev vendt på hovedet. Hun kunne ikke længere skrive skønlitteratur og følte sig alene - et ensomt sted. Den ser også tilbage på hendes opvækst. Men frem for alt handler den om, hvordan kræften satte hende et meget ensomt sted. Hvor andres behandling og tavshed gjorde ondt og ord ikke rakte.

»Jeg kunne ikke skrive andet. Alt, hvad der står, er sket. Jeg ønskede at give en så sand skilxdring som muligt. Det har været et trøstende arbejde.« Alligevel tøvede hun til det sidste, om hun skulle udgive bogen. »Men jeg har altid været draget af det skamfulde, mørke, farlige i mit forfatterskab.« (Ingalill Mosander, Aftonbladet, 29. maj 2021)

Bogen er endnu ikke oversat til dansk.

Kristina Sandberg blev født i 1971 i Sundsvall i Sverige og bor nu uden for Stockholm. Hun debuterede i 1997 med I vattnet flyter man. Siden udkom Insekternas sång i 2000 og Ta itu i 2003. Fra 2010-2014 udkom Maj-trilogien i Sverige. Kun trilogien er oversat til dansk. Trilogien er også blevet til teater på Dramaten og har afstedkommet, at der i Örnsköldsvik var busture i Majs fodspor.

Forfatteren har modtaget Augustpriset, Svenska Dagbladets litteraturpris, Moa-priset, Norrlands litteraturpris samt Selma Lagerlöfs Litteraturpris.

Hun er uddannet psykolog og er skribent og kritiker, primært i Svenska Dagbladet.

At sørge for sine Modtryk, 2017

Andet bind i den velskrevne serie om livet som hjemmegående i 40’erne og 50’ernes Sverige er fortalt med stor empati og respekt for hovedpersonen og husmoren.

I første bind ’Et barn at føde’ forlod vi Maj og Tomas sidst i 1930’erne. Vi er nu i 1940, Tomas går til psykolog for at blive helbredt for sin alkoholisme, mens Maj har travlt med at passe hjemmet og de to børn, Anita og Lasse. Krigen sætter sine spor, Tomas er indkaldt, og Maj forsøger at gøre alt så perfekt som muligt, selv om det er svært med Tomas’ mor i huset og Majs evige angst for at Tomas skal starte med at drikke igen. Efter krigens afslutning går det fremad med firmaet, og Maj og Tomas bygger hus og kommer til at tilhøre det bedre borgerskab.

Alt burde være perfekt, men det er det ikke. Maj mister både sin mor og far, og hun er evigt usikker på, om hun gør det godt nok. Forholdet til børnene er ikke det bedste, hun er kritisk over for alt og alle, måske mest for at kunne overleve, og selv om hun får en pige ansat i huset, er trætheden ved at tage livet af hende. Majs usikkerhed gør, at hun holder hjemmet perfekt, der bliver gjort hovedrengøring, og opvasken skal altid tages som det første. Det hele bliver så voldsomt, at hun bliver indlagt for at følge en insulinkur og samle kræfter.

Liv for hver en pris Modtryk, 2018

Kristina Sandbergs fremragende trilogi om den hjemmearbejdende husmor midt i det forrige århundrede vil blive stående som et vigtigt bidrag til kvindernes historie. Set udefra går det godt for Maj og Tomas, i starten af 1953 er tiderne lysere, de magre år efter 2. Verdenskrig er ved at være glemt, og velstanden stiger. De flytter til noget større og får bil. Men der er problemer, forholdet mellem dem er ikke det bedste, Tomas har stadig svært ved at lade alkoholen stå, og han har været nødt til at sælge sit firma. Selv om han stadig er ansat, er det ikke nemt med en ny chef. Han får job i Sundsvall, mens Maj og børnene bliver i Ôrnsköldsvik, og her træffer han en kvinde, som han indleder et forhold til.

Ligesom i seriens første bind er der mange indskudte sætninger, skrevet med kursiv, som fortæller om Majs og Tomas’ tanker, og engang i mellem blander forfatteren sig også. ”Hvordan skal vi have det med sliddet, Maj? Du ved, at andre bliver trætte af at høre dig klage ”…”Slå dog så næven i bordet, rejs dig for guds skyld, slå fra dig, for fa’n.”

På det ydre plan sker der ikke meget i romanen, det er skildringen af dagligdagen, der er med til at bære læsningen frem. Jeg synes, det er fantastisk gjort af Kristina Sandberg, at hun i den grad kan skildre det almindelige liv og gøre det utrolig interessant. Selv om romanen er svensk, er jeg sikker på, at den også er dækkende for den danske hjemmegående husmor i 40’erne og 50’erne. Det var inden, der var noget, der hed kønsroller og ligestilling. Maj får husholdningspenge, men aner ellers ikke noget om deres økonomi, og egne penge er der slet ikke noget, der hedder.

For den ældre generation som jeg tilhører, er det en roman, som fortæller noget om forældregenerationen, og det store arbejde husmødrene udførte, oftest i det skjulte, og romanen bringer også minder frem fra min barndom. Jeg tror dog også, yngre kvinder vil nyde at læse denne fremragende serie, fordi den på bedste måde fortæller om en tid, der var engang, og som der egentlig ikke er skrevet så meget om. Det

er fabelagtig gjort, og jeg glæder mig rigtig meget til bind 3, som gav Kristina Sandberg prisen for årets bedste roman i Sverige i 2016.

Anne Grete Jacobsen / Litteratursiden.dk / 2. januar 2018

Og Maj er træt,”skal det begynde forfra med invitationer og ængstelse for ikke at slå til? Maj bliver jo ved med ar være Maj med ængstelse, svimmelhed og forjagethedens pres.” Maj vil hele tiden gøre det bedste for at stille alle tilfreds, og hvis der er noget hun kan, så er det at gøre rent, lave mad og bage. Men er det nok? Hun har aldrig fået noget fortroligt forhold til børnene, Anita og Lasse, og da de bliver voksne, har hun svært ved at slippe dem, og er deres kærester nu også gode nok?

For Maj er det stadig de tre t’er, trivsel, tryghed og tilvækst gennem det flittige arbejde i hjemmet, der er det vigtigste. Men tiderne ændrer sig, i 60’erne begynder kvinderne at komme ud på arbejdsmar-

kedet, og Maj får nærmest det indtryk, at mange mener, at en stor del af de opgaver, hun udfører, er overflødige og overdrevne, og selvfølgelig kan årene med erhvervsarbejde og småbørn nemt forenes. Efterhånden bliver børnene større, Anita bliver student og Lasse har arbejde. Men Maj er ikke lykkelig. ”Hvad skal hun tage sig til i alle disse store værelser, når der ikke er nogen, der griser til, roder?” Hun bliver også udearbejdende for at hjælpe på familiens økonomi, men for Maj er det helt store spørgsmål stadig, ”men hvad kan hun finde på til dem til middag?”.

Kristina Sundberg fik Augustprisen for årets bedste roman i Sverige i 2014 med ’Liv for hver en pris’, og det er fuld fortjent. Sprogligt er alle tre romaner en fornøjelse at læse, beskrivelsen af alle de små daglige gøremål er meget poetisk og sanselig, og det bliver aldrig kedeligt at læse om hverdagen. Jeg kan lugte det nyrullede sengetøj, den kogte torsk og luften i stuen, som er fyldt med cigaretrøg, selv om Maj har stillet små skåle med eddike frem.

I fortællingen er der masser af indskud med alt det usagte, selv forfatteren blander sig og kommer med enkelte kommentarer,

Litteratursiden.dk om Et barn at føde

og det virker nærmest som om, hun er ked at forlade sine personer i de sene tresseres betongrå tilværelse.

Til sammen danner de tre bøger en helstøbt fortælling om udviklingen fra 1930’erne til sidst i 1960’erne, og selv om handlingen foregår i Sverige, er jeg sikker på, at meget kan overføres til danske forhold, og det har i hvert fald givet mig en større forståelse for kvindernes rolle i min nære familie.

Anne Grete Jacobsen / Litteratursiden.dk / 11.september 2018

Gribende roman, der med stor præcision indfanger husmoderlivet i slutningen af 1930’erne. Samtidig et stærkt psykologisk portræt af unge Maj, der bliver gravid og siden gift.

Med romanen om Maj tegner svenske

Kristina Sandberg et indfølende og meget læseværdigt portræt af den svenske husmoder sidst i 1930’erne. Fortalt ned i mindste detalje om en tid, hvor kvindens plads var i hjemmet, hvor hun kunne tage sig af mand og børn og i det hele tage være en god hustru og mor og den perfekte værtinde.

Maj er en ung, usikker pige, hun arbejder som servitrice og bor på et lejet værelse. En dag bliver hun overtalt til at tage på udflugt med veninden Ingrid, Oluf, som hun er lidt lun på, og Tomas, som godt nok er noget ældre, men han har en bil. Tomas forfører Maj, og uheldet er ude, hun bliver gravid. Nu er vi jo i 1938, så Tomas står ved sit ansvar, og Maj og Tomas bliver gift. Maj stammer fra fattige kår, hendes mor er syg, og til Majs store sorg kommer hendes forældre ikke til brylluppet.

At blive gift ind i Tomas’ velhavende familie er helt overvældende for Maj. Tomas og Maj kender knapt hinanden, og hans store familie, som forsøger at inddrage Maj, skræmmer hende, og der bliver ikke tale om nogle nære relationer. Svigermoderen bor i samme hus som Tomas og Maj.

”Nej, men af en eller anden grund synes fruen at Tomas’ unge hustru ikke i nogen som helst sammenhænge, rammer rigtigt. Husholdningen, rengøringen, maden, bagningen, og hun tager sig vel af barnet, selv om pigen af og til græder?”

Maj forsøger at vise dem, at hun godt kan, og at svigermoren aldrig skal få ret i sine anklager. Men kan man lære at elske hinanden? Maj gør rent, hun bager, og laver mad og hun forsøger i det hele taget at leve op til forventningerne, men aldrig før har hun været så ensom.

Dertil kommer at Tomas har et stort alkoholmisbrug, parret kommer længere og længere fra hinanden, men bare tanken om at leve som enlig mor er helt umulig.

Kristina Sandbergs sprog er helt unikt, meget præcist og samtidig næsten impressionistisk, og så har hun en helt fantastisk måde at lade os følge med i Majs tanker, som er sat med kursiv. Ind imellem blander forfatterstemmen sig også: ”Det ved vi ikke”, ”Og jeg vil så gerne lade Maj være denne mor der trodser det strenge interval og tager sit grædende barn op fordi det beroliger barnet bedst.”

’Et barn at føde’ er første bind i en serie på tre, og for det tredje bind i serien modtag forfatteren Augustprisen for året bedste roman i Sverige. Jeg glæder mig meget til at læse de næste to bind.

Anne Grete Jacobsen / Litteratursiden.dk / 28. juni 2017

Rosa Liksom

19.

september

Tirsdag  19:00

 Deutsche Bücherei Tondern | Entré: DKK 80,-

Interview ved kulturformidler Line Kveiborg.

20.

september

Onsdag  19:00

 Biblioetket Sønderborg, Salen | Entré: DKK 80,- / 50,- (under 26 år)

21.

september

Torsdag  18:00

Sammen med Kristina Sandberg & Lotte Kaa Andersen. Interview ved prof. Ivy York Möller-Christensen. Billetter kan købes til og med onsdag 20. september.

 Flensborg Bibliotek | Entré (inkl. let traktement): € 10,-

Foto: Johan Gunséus

En 14-årig pige og hendes veninde skal i 1944 drive familiens kvæg i sikkerhed på den anden side af elven, som er grænsen mellem Finland og Sverige. Finnerne har hidtil været allieret med nationalsocialisterne, men skifter side, og Laplandskrigen fører tusindvis af mennesker på flugt for at komme i sikkerhed for de brutale ødelæggelser. Pigens gravide mor er allerede rejst, så de to piger vandrer mod Sverige sammen med mange andre børn og deres kvæg, som er familiernes livsgrundlag. Det bliver en lang rejse. For at deres opgave skal lykkes, må pigen tage sig af de forskellige køer ud fra den enkelte kos personlighed. Fædrene er sendt i krig mod russerne. I romanen er der ingen stednavne eller nationaliteter, så handlingen kunne være et hvilket som helst sted, hvor nogen må flygte.

Fra Lapland til København

I år udkom Rosa Liksoms seneste roman Elven, som handler om en del af den finske historie, som mange ikke kender til. Rosa Liksom har fået den ind med modermælken, da hendes mor selv oplevede flugten til Sverige, da hun som 14-årig måtte vandre langt, før hun endte i usle og hurtigt opsatte barakker på den anden side af elven i Sverige.

Forfatteren er født i Övertorneå/Ylitornio i Lapland, Finland i 1958 af samiske forældre, og hendes mor havde et særligt forhold til køerne, som hun talte med som en slags veninder. Familien havde mange dyr og Rosas mor lærte hende at behandle dyr og mennesker ens. Rosa studerede antropologi på universitetet i Helsinki. Siden rejste hun rundt og boede og studerede i Moskva, Paris, det nordlige Norge, Island og København. Men hver sommer rejste hun hjem og hjalp med at passe dyrene.

Hun nu bor nær Helsinki, men ejer bedsteforældrenes sommerhus, som ligger langt ude på landet i Lapland.

Rosa Liksom boede fire år på Christiania i København, hvor hun skrev sine første bøger og samtidigt arbejdede hos en bager. Hun debuterede med novellesamlingen Stoppested for en nat i 1985, som kom på dansk i 1988, siden er Paradis på en øde vej, 1990 samt Crazeland, 2001 udkommet på dansk. Hendes hovedværk er Kupé nr. 6, som udkom på dansk i 2013.

Den Transsibiriske Jernbane

I 1976 var Rosa Liksom med Den Transsibiriske Jernbane gennem Sovjetunionen, som var ved at bryde sammen. I kupéen var ud over Rosa kun en sovjetisk bygningsarbejder, som hun kørte sammen med i fjorten dage. Allerede dengang tænkte hun på at skrive om oplevelsen, men forfatteren skulle bruge mange år på at forstå det russiske folk og finde ind til kernen. Allerede i sin ungdom fik hun en tilknytning, idet Murmansk var den nærmeste storby. Pigen i romanen er dog ikke forfatteren selv.

I 2013 udkom Kupé nr. 6 på dansk. I toget fra Moskva til Mongoliet mødes pigen og manden. Hun er finsk og studerer arkæologi i Moskva og skal se nogle helleristninger, men forsøger samtidig at få klarhed over sit liv, og undervejs lærer hun at forstå den menneskelige natur. Medpassageren er en 45-årig russer, som er på vej til Mongoliet for at arbejde på en byggeplads. Han er brovtende og voldelig, men gennemgår også en udvikling på turen.

»Det er stor kunst, som den finske forfatter Rosa Liksom her præsenterer. På baggrund af togrejsen fortæller hun om Sovjetunionen, om forfaldet, fattigdommen og trøstesløsheden, men også om det stor-

ladne land og stoltheden hos mange russere. Rosa Liksoms sprog er helt specielt, meget poetisk og malende, og som læser fornemmer man skønheden i landskabet og de beklumrede dufte af sved og mad i den lille kupe. Sprogets rytme følger hjulenes omdrejninger, det er flot gjort,« skrev Anne Grete Jacobsen på Litteratursiden.dk 29. maj 2013

For romanen modtog forfatteren Finlandia-prisen i 2011 og blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Romanen blev i 2021 filmatiseret og vist på Cannes Festivalen, hvor den modtog Grand Prix-prisen og var nomineret til Guldpalmerne.

Oberstinden

I Kupé nr. 6 udforskede Liksom kommunismen, i Oberstinden fra 2018 er temaet fascismen. Oberstinden fortæller sin historie om en barndom i mellemkrigstidens Finland med en højtelsket far, der opdrager sin datter i heroisk germansk ånd – og med en mor, der lærer hende frygten at kende. Den dobbelthed fører den unge pige i armene på en 30 år ældre oberst, der er overbevist nazist. Oberstinden vænner sig til grusomhed og brutalitet, og først sent kommer hun fri af det ægteskabelige helvede.

»Romanen samler sit ægteskabsdrama i et tidsbillede af Finlands voldsomme historie i første halvdel af 1900-tallet. Dette dobbelte greb fungerer eminent, og det er der kommet en fremragende og kort og kondenseret roman ud af,« skrev May Schack i Politiken d. 3. juni 2018. Oberstinden har været opsat som teater i Danmark i 2022.

Rosa Liksom er pseudonym for Anni Ylävaara, og hun er også billedkunstner, fotograf og har lavet flere kortfilm.

Elven Forlaget Alpha, 2023

En skræmmende aktuel roman om migration og flygtningelejre, og om elven, der markerer grænsen mellem liv og død for de mennesker, der har måttet forlade deres hjem. Fra en af Finlands største samtidsforfattere. September 1944. Titusindvis af mennesker må forlade deres hjem for at undslippe de ødelæggelser, som Laplandskrigen har medført. Midt i det hele står en fjortenårig pige, hvis familie er blevet splittet af krigen. Som konsekvens deraf må hun helt på egen hånd føre familiens køer og vigtigste ejendele fra familiens gård og afsted gennem det

krigshærgede landskab – ikke mindst i forsøget på at finde sin mor.

Litteratursiden.dk om Elven

Finske Rosa Liksom har skrevet en uhyggelig og poetisk fortælling om børn på flugt og menneskeliv i tilspidsede situationer.

Af finske Rosa Liksom har vi på dansk de to stærke romaner Kupé nr. 6 og Oberstinden, hvor den fælles finsk-russiske historie undersøges. Det gør hun også i sin nye roman Elven, men som det også antydes i titlen, er vi i det helt nære, nemlig ved en elv, der skiller Finland og Sverige under Laplandskrigen i september 1944. Her møder vi en ca. 14-årig kvindelig jeg-fortæller, der sammen med sine nabobørn får besked på at føre familiernes kvægbestand over elven i sikkerhed i Sverige. Hendes mor er gravid og tager i forvejen, mens hendes far er indrulleret i krigen.

Herefter følger en meget kaotisk flugt, hvor det kun svagt fornemmes, hvem af

de henholdsvis russiske, tyske og finske soldater, der udøver magt og er ven eller fjende. Børnene oplever på flugten en magtesløs vilkårlighed, der giver dage med pludseligt håb i form af fx varm suppe, spiselige bær i skoven, overnatninger i stalde, men også frygt og nød i form af fx køers flugt og regulær sult og tørst. Det virker ikke som om, soldaterne udgør den største fare, men der er også en underforstået frygt for vold og overgreb.

Elven er en helt utrolig spændende flygtningehistorie, set fra børns vinkel. Sproget er sprudlende poetisk og nært, grusomhederne beskrives lige på og ufordøjet, og man får som læser lyst til at hjælpe hoved-

personen og hendes venner, som er forladte og overladt til skæbnen.

Jeg vil helst ikke fortælle for meget, for selvom historien på mange måder er langsom og dvælende, sker der virkelig meget, som man venter i spænding på. Jeg vil dog nævne, at børnene placeres i en flygtningelejr om vinteren i det iskolde Lapland, og at det er umuligt for læseren ikke at tænke over, hvordan det er at være på flugt og på, hvordan man tager imod mennesker på flugt. Endelig skal det nævnes, at noget af det helt magiske ved bogen er, at man kommer tæt på køers meget menneskelige sind, og jeg forstår nu, at en ko kan give varme og kærlighed til de forladte.

Thomas Damholt / Litteratursiden.dk / 24. januar 2023

»Historierne i min roman er baseret på historiske begivenheder, som jeg kender fra min barndom«

I forbindelse med udgivelsen af Elven satte Forlaget Alpha sig i januar 2023 ned til en snak med Rosa Liksom om inspirationen bag bogen. Elven er en gribende fortælling om at være på flugt og være adskilt fra sin familie fra en af Finlands største samtidsforfattere.

Historierne i min roman er baseret på historiske begivenheder, som jeg kender fra min barndom. Befolkningen i min hjemby foretog denne tur i 1944-1945. Nogle få af dem er stadig i live og har fortalt flere historier til min roman.

Hvad er dit forhold til dyr, især køer, og hvilken rolle spiller de i romanen?

Køer er sammen med pigen hovedkaraktererne i min roman. Jeg er selv vokset op på landet i Lapland og boede med køer og andre dyrearter. Jeg tror på, at vi mennesker også er én dyreart, og at andre arter er vores partnere. Dette forhold mellem en pige og andre arter, inklusive planter, er beskrevet i min roman.

Pigen og landene omkring Väylä har ingen navne. Hvorfor?

Jeg ville ikke gøre romanen til en lokalhistorie, selvom krigsflygtningene er baseret på finsk historie, især finsk Laplands historie i 1944-1945. Indbyggerne i Lapland blev overført til Sverige med deres flokke, da finner og tyskere, tidligere våbenbrødre, begyndte at føre krig med hinanden. Romanens historiske elementer er sande.

Jeg ønskede, at enhver, der læste denne roman, skulle forstå, at krigsflygtninge i Europa og andre kontinenter i dag er lige så sande som i 1944 i finsk Lapland.

Hvad inspirerede dig til at skrive Elven?

Jeg ville skrive en roman, hvori et menneske, en pige, er en del af naturen. Pigen er ikke bange for naturen, hun ved, hvordan man lever i harmoni med den omgivende natur og andre dyr.

Jeg ville skrive en roman om krigsflygtninge, inklusion, forholdet mellem naturen og mennesket, forholdet mellem mor og datter – temaer, der altid er relevante.

Hvordan vil du beskrive pigen, hvordan er hun?

Jeg ville skrive en roman, hvori hovedkarakteren er en klog pige, der befinder sig lige på grænsen til voksenlivet. Hun er modig, nysgerrig, følsom, hun studerer livet med stor interesse. For hende er dét at være krigsflygtning også en mulighed for at se på verden på en ny måde. Hun ser og oplever rigtig meget i løbet af året.

Rosa Liksom. Foto: Pekka Mustonen.

Rosa Liksom hat mehrere Romane auf Deutsch, zuletzt Die Frau des Obersten und außerdem ihr Hauptwerk Abteil Nr. 6 geschrieben.

Die Transsibirische Eisenbahn

1976 fuhr Rosa Liksom mit der transsibirischen Eisenbahn durch die Sowjetunion, die zu der Zeit dem Zusammenbruch nahe war. Im Abteil saß außer Rosa nur ein sowjetischer Bauarbeiter, und sind 14 Tage zusammen gefahren. Bereits damals hat sie darüber nachgedacht, über die Erlebnisse zu schreiben. Jedoch hat die Autoren viele Jahre damit verbracht, das russische Volk kennenzulernen und zum Kern vorzudringen. Schon in ihrer Jugend hat die Autoren einen Bezug aufgebaut, da Murmansk die nächtsgrößte Stadt war. Das Mädchen im Roman bezieht sich jedoch nicht auf die Autoren.

2013 erschien Abteil Nr. 6 auf Deutsch. Im Zug von Moskau in die Mongelei traf das Mädchen auf den Mann. Sie ist Finnin und studierte Archälogie in Moskau, um einige Petroglyphen zu untersuchen und versucht gleichzeitig Klarheit über ihr eigenes Leben zu bekommen und unterwegs lernt sie die menschliche Natur zu kennen. Der Mitfahrer ist ein 45-jähriger Russe, der auf dem Weg in die Mongolei ist, um auf einer Baustelle zu arbeiten. Er ist ein Angeber und gewalttätig, aber im Laufe der Fahrt durchlebt er eine Entwicklung.

Für den Roman bekam die Autoren den Finlandia-Preis 2011 und wurde für Nor-

disk Råds Litteraturpreis (Literaturpreis der Nordischen Rates) nominiert. Der Roman wurde 2021 verfilmt und auf dem Festival in Cannes gezeigt, wo er den Grand PrixPreis erhielt und für die Goldene Palme nominiert.

Die Frau des Obersten

In Abteil Nr. 6 erforschte Liksom den Kommunismus, in Die Frau des Obersten ist das Thema der Faschimus. Die Frau des Obersten erzählt in ihrer Geschichte über eine Kindheit zwischen den Weltkriegen in Finnland mit ihrem heißgeliebten Vater, der seine Tochte in einen heroischen, germanischen Geist erzieht und mit einer Mutter, die ihr das Fürchten lehrt. Diese gegensätzliche Erziehung führt die junge Frau in die Arme eines 30 Jahre älteren Oberst, der ein überzeugter Nazi ist. Sie gewöhnt sich an die Grausamkeit und die Brutalität und erst viel später befreit sie sich aus dieser Ehe.

Von Lappland über Moskau nach Kopenhagen

Der letzte Roman von Rosa Liksom Väylä / Elven ist noch nicht auf Deutsch erschienen. Es handelt von einem 14-jährigen Mädchen und ihrer Freundin, die 1944 das Vieh der Familie in Sicherheit auf die andere Seite des Flusses bringen soll. Bis dahin allierten sich die Finnen mit den Nationalsozialisten, aber wechselten die Seite und müssen jetzt flüchten, während ihr Land zerstört wird. Die schwangere

Mutter des Mädchens ist schon abgereist, und dadurch wandern die beiden Mädchen Richtung Schweden zusammen mit vielen, anderen Kindern und das Vieh, das die Lebensgrundlage der Familien bildet.

Die Handlung des Romans ist ein Teil der finnischen Geschichte, die viele nicht kennen, Rosa Liksom hat sie mit der Muttermilch bekommen, als ihre Mutter, als 14-jährige die Flucht nach Schweden erlebt hat. Sie ist weit gewandert, bevor sie in lausigen und schnell gebauten Barakken auf der anderen Seite des Flusses in Schweden gelangten.

Die Autoren ist in Övertorneå / Ylitornio in Lappland, Finnland in 1958 samischer Eltern geboren worden und ihre Mutter hat ein besonderes Verhältnis zu Kühen, mit denen sie sprach, wie mit eine Art von Freundinen. Die Familie hatte viele Tiere und Rosas Mutter lehrte ihr, Tiere und Menschen gleich zu behandeln.

Rosa studierte Antropologie auf der Universität Helsinki. Später reiste sie und wohnte und studierte in Moskau, Paris und Kopenhagen. Aber jeden Sommer reiste sie nach Hause und half bei den Tieren. Sie wohnte in der Nähe von Helsinki, aber besitzt das Sommerhaus der Großeltern, die weit auf dem Land in Lappland liegt.

Rosa Liksom ist das Pseudomym für Anni Ylävaars und sie ist auch Künstlerin, Fotografin und hat mehrere Kurzfilme gedreht. Mehrere Romane sie auf Deutsch erschienen, u.a. Schwarze Paradiese, Verlorene Augenblicke und Crazeland

Foto:

Naja Abelsen og Kristian Mainz

Natur og Grønlandsk mytologi

Fra 8. til 30. september udstiller Naja Abelsen og Kristian Mainz grafikker, malerier og fotografier på Flensborg Bibliotek. Mens Naja Abelsens kunst som regel er inspireret af grønlandsk mytologi, handler Kristian Mainz' værker som udgangspunkt om naturen.

Naja Abelsen

Naja Abelsen er en dansk grønlandsk billedkunstner, tegner og illustrator, som er født i Brønderslev. Hun har boet i Grønland i en årerække, men har siden boet i Danmark igen. Hun har sit eget atelier med galleri i Ærøskøbing. Meget af hendes kunst er inspireret af sagn og myter fra Grønland.

»Jeg arbejder med motiver af levende væsener og stræber efter at synliggøre, at forstå det sjælelige. Jeg søger udtryk med både det inderlige og urkraftfulde,« fortæller hun.

»Eksempler på mine temaer: ”Light of Ancestry” – om vores forfædre, hominiderne, meditativt grebet an, et dyk ind i vores dybe natur og identitet, vores måde at opfatte, tænke og fungere på som menneskedyr.

Ofte arbejder jeg med det grønlandske verdensbillede og mytologi. En serie med uranmineprotest (delvis købt af Grønlands Nationalmuseum). Et andet tema er digital fotokunst, hvor mine fotos kombineres digitalt, evt. med tegninger også, til abstrakte, kontemplative, kraftfulde udtryk.«

Praktisk info

Fri entré.

Kristian Mainz

Kristian Mainz er autodidakt billedkunstner og fotograf. Han er inspireret af naturen, de geologiske processer og af klimadebatten. hans kunstneriske arbejde har sine rødder i at se og sanse naturen og landskabet.

Han siger:

»Min kunstneriske praksis er uløseligt sammenfiltret med at være i naturen. Denne væren slår strenge an, der har naturhistoriske, filosofiske og spirituelle dimensioner.

Mit øje fanger de spor, der vidner om tidens gang; bølgestriber på stranden, et flygtigt vingeslag, en mumificeret fuglekrop eller eroderede klipper. Tydeligst oplever jeg sporene efter tiden og naturens kræfter, når jeg færdes i den nordiske natur.«

Udstillingen kan ses fra 8. til 30. september, man-fre 11-17 og lør 11-14.

Udstillingsåbningen finder sted den 7. september kl. 17:00 på Flensborg Bibliotek.

Arrangeret i et samarbejde mellem Sydslesvigs danske Kunstforening og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.

Torsdag

september

17:00

Åbning Udstillingen kan ses til og med lørdag den 30. september 2023.

Sallys fædre kommer på besøg

En sjov eftermiddag i godt selskab og lidt aftensmad til slut.

Har I læst bøgerne om Sally og hendes til tider ret så pinlige og bandende far? Nu kan I møde Sallys virkelige fædre, forfatteren Thomas Brunstrøm og illustratoren Thorbjørn Christoffersen, og høre alt om Sally-bøgerne – og om nogle af tingene fra bøgerne måske er sket i virkeligheden.

Thomas Brunstrøm vil læse højt, Thorbjørn Christoffersen kan lære dig at tegne Sallys far, Sally og Eddie – og du kan være med i Sallys far-quizzen og få en gratis plakat med hjem.

Se også bogbusserne, Agnes og Otto, som Thorbjørn Christoffersen har dekoreret. De holder foran biblioteket før arrangementet.

Efter mødet med Sallys fædre er der lidt at spise, så ingen skal gå sulte hjem.

Fri entré.

Tilmelding til dcb@dcbib.dk senest onsdag d. 20. september

Arrangeret med støtte fra SdU.

 TIRSDAG • 19. SEPTEMBER 2023

 ONSDAG • 20. SEPTEMBER 2023

 TORSDAG • 21. SEPTEMBER 2023

 FREDAG • 22. SEPTEMBER 2023

Billetsalg via bibliotekernes hjemmesider – Aabenraa, Sønderborg og Haderslev. På bibliotekerne i Flensborg, Slesvig og Deutsche Bücherei Tondern.

Adresser

A. P. Møller Skolen Fjordallee 1

D-24837 Schleswig

 +49 (0)4621 48 20 0

 www.apmoellerskolen.org

Deutsche Bücherei Tondern

Popsensgade 6

DK-6270 Tønder

 +45 74 72 33 59

 www.buecherei.dk

Kulturhuset Bispen, Månen

Bispebroen 2

DK-6100 Haderslev

 +45 74 34 77 77

 bispen.dk/maanen

Biblioteket Gråsten, BHJ Salen Ahlmannsparken, Ahlefeldvej 4

DK-6300 Gråsten

 +45 88 72 42 02  biblioteket.sonderborg.dk

Flensborg Bibliotek

Norderstr. 59

D-24939 Flensburg

 +49 (0)461 86 97 0

 www.dcbib.dk

Biblioteket Sønderborg

Nørre Havnegade 15

DK-6400 Sønderborg

 +45 88 72 42 00

 biblioteket.sonderborg.dk

Fællesbiblioteket Egernførde

H.C.Andersen-Weg 2

D-24340 Eckernförde

 +49 (0)4351 71 02 65

 www.dcbib.dk

læs mere på

www.ordfranord.dk

Sønderborg Sønderborg

Flensborg

Slesvig

Gråsten

Egernførde

Haderslev

Tønder