Magasinet OrdFraNord 2024

Velkommen til OrdFraNord. Litteraturfest i grænselandet

»OrdFraNord. Litteraturfest i grænselandet« er grænseregionens litteraturevent, hvor nordiske forfattere besøger biblioteker og skoler på begge sider af den dansk-tyske grænse.

Årets gæster

Fra Danmark deltager forfatterne Naja Marie Aidt, Eva Tind og Kim Fupz Aakeson. Fra Norge kommer forfatterne Trude Teige og Erlend Loe. Kim Fupz Aakeson optræder også sammen med Vitello, og Tine Mynster tager på tur med bogbussen med musik og sang. Programhæftet giver dig information og baggrundsviden om alle gæster.

Helt sin egen

»OrdFraNord« er helt sin egen. Vi er en lille litteraturfestival, men med store navne. Hos os kommer du tæt på forfatterne, får inspiration til ny læsning og mulighed for at komme i direkte kontakt og snak med kunstnerne – alt sammen i uformelle og afslappede rammer. »OrdFraNord« står for det umiddelbare møde, for åbenhed og respekt, nysgerrighed og interesse for dansk og nordisk litteratur. Under litteraturfesten bor forfatterne i Flensborg, men turnerer rundt i hele regionen for at møde dig og mange andre interesserede i grænselandet. På Flensborg Bibliotek vises samtidig en kunstudstilling arrangeret af Sydslesvigs danske Kunstforening.

Til alle deltagere og gæster i OrdFraNord 2024 VELKOMMEN

… og rigtig god fornøjelse!

Lene Lund

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

»OrdFraNord. Litteraturfest i grænselandet« er støttet af Rislum Fonden.

Willkommen bei OrdFraNord. Dem Literaturfestival des Grenzlands

»OrdFraNord. Litteraturfest i grænselandet« ist das Literaturevent der Grenzregion, bei dem nordische AutorInnen zu Gast in Bibliotheken und Schulen beiderseits der deutsch-dänischen Grenze sind.

Die AutorInnen des diesjährigen Festivals

Aus Dänemark nehmen die AutorInnen Naja Marie Aidt, Eva Tind und Kim Fupz Aakeson teil. Aus Norwegen kommen die AutorInnen Trude Teige und Erlend Loe. Kim Fupz Aakeson tritt mit seiner Figur Vitello auf und Tine Mynster macht eine Tour mit dem Bücherbus mit Musik und Gesang.

Das Programmheft bietet Informationen und Hintergrundwissen zu allen Gästen.

Ein besonderes Festival

OrdFraNord ist ein besonderes Literaturfest - in kleinem Rahmen, aber mit großen Namen. Hier ist man nah an den Literaturschaffenden, erhält neue Lese-Inspirationen und kommt in Kontakt mit den teilnehmenden AutorInnen – dies alles in angenehmer, zwangloser Atmosphäre. OrdFraNord steht für unmittelbare Begegnungen, Offenheit und Respekt, Neugierde und Interesse an dänischer und nordischer Literatur.

Von ihrer Basis in Flensburg besuchen die SchriftstellerInnen die gesamte Grenzregion. In der dänischen Bibliothek in Flensburg findet zeitgleich eine Kunstausstellung des lokalen Kunstvereins »Sydslesvigs danske Kunstforening« statt.

WILLKOMMEN

an alle Teilnehmenden und Gäste … und viel Vergnügen!

Lene Lund

Festivalleitung

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig

»OrdFraNord. Litteraturfest i grænselandet« wird von »Rislum Fonden« gefördert.

Indholdsfortegnelse

Naja Marie Aidt 4

Trude Teige ........................................................................................... 12

Eva Tind................................................................................................. 18 Kim Fupz Aakeson ............................................................................... 22

Vild med Vitello.................................................................................... 26

Tine Mynster: Hoppe-Loppe ................................................................ 28

Familiekoncert: Rumlerim .................................................................. 29

Grænselandsudstillingen: En hyldest til Franciska ......................... 30

Programoversigt 31

Kolofon

Udgivet af Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig | Maj 2024 | Redaktion: Lene Lund | Oplag: 900 | Design & layout: Casper Schack | Tryk: Druckerei Ernst H. Nielsen, Flensborg | Der tages forbehold for eventuelle fejl og programændringer.

Naja Marie Aidt

Onsdag

18. september

 19:00

Torsdag

19. september

 19:00

Fredag

20. september

 16:30

Interview ved Finn P. Madsen. Skribent og anmelder ved GAFFA.

 Kulturhuset Bispen, Månen (Haderslev Bibliotek) | Entré: DKK 125,-

Sammen med Erlend Loe. Interview ved journalist og forfatter Birgitte Bartholdy. Køb billet på billet.dcbib.dk

 Flensborg Bibliotek | Entré: € 10,-

Sammen med Erlend Loe. Interview ved kulturformidler Line Kveiborg. Billetter kan købes til og med onsdag 18. september.

 Biblioteket Sønderborg, Salen | Entré: DKK 160,- / 130,- (under 26 år) inkl. let traktement

Foto: Sara Galbiati

Naja Marie Aidt er en af de mest læste forfattere i sin generation. Mange gymnasieelever har læst en novelle fra novellesamlingen Bavian eller et digt fra en af de mange digtsamlinger. Forfatterens første roman Sten saks papir udkom i 2012, den anden, Øvelser i mørke, i 2024

I 2015 mistede Naja Marie Aidt sin 25-årige søn, Carl, som sprang ud af et vindue fra fjerde sal i en stofpsykose efter indtagelse af svampe. Alt forandrede sig for forfatteren.

Carls bog

Naja Marie Aidt skrev om den store sorg i bogen Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog, som udkom i 2017. Rammen er tiden fra, familien får beskeden om dødsfaldet, til respiratoren slukkes, men med tilbageblik i form af dagbogsnotater og erindringer. Det er en fortælling om at komme gennem sorgen og tilbage til livet.

Anmelderne syntes om bogen. Lise Vandborg fra litteratursiden.dk skrev: »Aidts nye bog er et uafrysteligt mesterværk om den sønderrivende sorg og en stor kærlighedserklæring.«

Aidt selv var overbevist om, at det var hendes sidste bog.

»Én ting var, at jeg skulle genfinde et sprog til at kunne skrive om andet end tabet af min søn, en endnu større udfordring var, at jeg simpelthen ikke anede, hvad jeg skulle skrive om. Intet virkede vigtigt nok. Alt var ligegyldigt i forhold til det, jeg havde skrevet om i den foregående bog,« fortalte Naja Marie Aidt til Kasper Schütt-Jensen, Jyllands-Posten, 27. januar 2024.

Genvandt skriveglæden

Hun genvandt skriveglæden og udgav i 2024 Øvelser i mørke

»Jeg blev vanvittig af sorg, jeg gik i stykker,« fortæller Naja Marie Aidt. »Og lidt efter lidt blev jeg en anden. Det var en slags transformation, en forvandlingsproces. Det lyder muligvis lidt for smukt, men det er jo faktisk utroligt smukt. Jeg er vendt tilbage til livet, til livsglæden, til forhåbninger for fremtiden, til følelsen af at have lyst til alt muligt efter så mange år, så utrolig mange år, hvor jeg havde lyst til intet - ud over bare at lægge mig ned og dø af sorg«, sagde hun i en artikel af Anna Raaby Ravn, der udkom i Weekendavisen 2. februar 2024.

Øvelser i mørke er Naja Marie Aidts anden roman. Den handler om en 57-årig kvinde, der bor alene i sin lejlighed og ofte sover under sofabordet. Hun er ramt af voldsom PTSD, og en psykolog hjælper hende med at nærme sig sine traumatiske oplevelser, der ligger ubearbejdet under overfladen. Under alt mørket er der glimt af lys, og kvinden får også god støtte af sine veninder. Det er en historie om kvindeliv, vold, venskab og kærlighed.

I 2012 udgav Aidt sin første roman Sten saks papir, som er en familieroman og thriller i ét. Da faderen dør, finder sønnen noget i brødristeren, som ændrer hans liv.

Den lille Nobelpris

Bavian, som indeholder femten noveller om hverdagsliv og om at blive skubbet ud over kanten, udkom i 2006. Novellesamlingen blev forfatterens gennembrud, og hun modtog Nordisk Råds litteraturpris for den.

Naja Marie Aidt blev født i Grønland, hvor hun boede, til hun var syv år. Hun debuterede som forfatter i 1991 med digtsamlingen Så længe jeg er ung og har siden udgivet adskillige digtsamlinger samt novellesamlinger. I 2014 udkom fællesbogen Frit Flet, som er skrevet sammen med Mette Moestrup og Line Knutzon.

Hun har desuden skrevet skuespil, filmmanuskripter og børnebøger. Hun har blandet modtaget Kritikerprisen, Beatriceprisen og Det Danske Akademis Store Pris, der betragtes som landets fornemste anerkendelse af et forfatterskab. I 2022 modtog Naja Marie Aidt Det Svenske Akademis nordiske pris, også kaldet »Den lille Nobelpris«, da den er akademiets næststørste pris efter Nobelprisen.

Aidt har skrevet sange og har i samarbejde med sanger og sangskriver Nikolaj Nørlund udgivet Housewarming Sammen med billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen har hun udgivet Blå og mørke spor, som skaber forbindelser mellem blandt andet digte og billeder. Aidt har boet elleve år i New York, men er nu bosat i København.

Lån e-bøger og netlydbøger af Naja Marie Aidt på

Anmeldelse af Øvelser i mørke (2024) | Af Lise Vandborg | 1. februar 2024

Aidts banebrydende roman er et stærkt vidnesbyrd om vold mod kvinder, der viser, hvordan overgreb er forbundet med skam, skyld og fortielser.

For syv år siden udkom Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog, hvor Naja Marie Aidt skrev om den sønderrivende sorg over at miste sin søn. Nu er forfatteren tilbage med endnu en vigtig og meningsfuld bog, der går lige i hjertet på læseren. Bogen er banebrydende, da den sætter ord på de store konsekvenser af vold og på de oplevelser, mange kvinder har med overgreb og krænkelser. Samtidig er bogen en hyldest til de livslange venskaber, der gør det muligt at leve på trods af traumerne og frygten for vold.

I Øvelser i mørke møder vi en 57-årig kvinde, som er sygemeldt med PTSD efter en traumatisk oplevelse, der trækker tidligere overgreb op til overfladen. Allerede som barn mødte hun og søstrene fysisk og psykisk vold på grund af en voldelig far. Men den følelse, hun især erindrer fra hans overgreb, som da han smed hende ned af trappen, fordi hun havde spist resten af yoghurten, er den store skam. Skammen hvis nogen i opgangen skulle opdage, at faren slog dem: »Jeg kunne ikke forestille mig noget mere skamfuldt. Ingen måtte vide noget.«

Det er også skammen, der får moderen til ikke at gøre noget ved volden i hjemmet, »måske var skammen større end kærligheden«. En hårdtslående sætning, der gør ondt at læse, og som er umulig at kaste af sig igen. Gennem Aidts poetiske og præcise sprog kommer man helt ind i kvindens sind og mærker, hvordan volden er omgivet af skam, skyld og fortielse, og hvordan frygten for vold sætter sig i kroppen: »Ikke fordi vi er unødigt bange, men fordi der er grund til at være bange. Hele livet: At stå med tilbageholdt åndedræt og lytte, altid, hele livet. Det modsatte af frihed.«

Romanen foregår fra februar til februar, og den kvindelige jeg-fortæller mødes hver uge med en psykolog, kaldet PTSD-manden, som hjælper hende med at sætte ord på de fortrængte, traumatiske oplevelser. De bevæger sig langsomt ind mod det største traume, som er omgivet af skyld. Hver gang begynder kvinden forfra med at fortælle, og hver gang når hun en smule længere, og her er en lighed til fortælleformen i Carls bog. Da det største traume først afsløres sent for læseren, er der elementer af suspense samtidig med, at bogen viser processen i behandlingen af traumer. Som titlen antyder, skal kvinden langsomt gå ind i det mørke, som er allermest skræmmende, for at lære at gå ud af det igen.

Samtidig med mørket rummer bogen også lys, håb og kærlighed via kvindens tætte forhold til sine tre sønner og fire veninder, som er den røde tråd i hendes liv. Hun er meget optaget af at se tilbage på livet, både på de lykkelige stunder med veninderne og sønnerne, og på de hårde tider, blandt andet har flere af sønnerne det svært i livet. Spørgsmålet om hvem man er, og om man er den samme gennem livet går igen, og fletter sig sammen til en rammende beskrivelse af overgangsalderen. Det er en livsfase, hvor erindringerne på godt og ondt fylder mere og mere. Kvinden tror på en indre kerne, som ikke ødelægges af traumerne, og hun rummer således på trods af traumerne en stor livskraft: »Ingen lægger an på mig. Ingen vil have mig. Jeg er ingen. Jeg er mig. Stabil.() kroppen er fri, kroppen ældes, kroppen lever«.

Med til at holde kvinde oppe er den store støtte og omsorg af veninderne; en anden parallel til Carls bog, hvor venskaberne er helt essentielle i tiden efter sønnens død. Netop fællesskabet med andre kvinder og volden mod kvinden vises også gennem et elegant kompositorisk greb i Øvelser i mørke, som giver den et strejf af kollektivroman. Et spor gennem bogen er nemlig veninden Leas beretninger fra en fødselsdagsfest, hvor alle kvinderne skulle medbringe en anekdote. De mange anekdoter giver en flerstemmighed i bogen og viser, hvor meget krænkelser fylder i et kvindeliv. Overgreb og krænkelser, der er blevet fortiet, men som nu italesættes i fællesskabet med andre kvinder. Det er både en modig og vred roman, der samtidig er et opgør med den tavshedskultur, der har gennemsyret vores samfund, og som flere forfattere i disse år stiller skarpt på. Øvelser i mørke er en fremragende roman om kvindeliv, vold og venskaber. På en overbevisende måde borer bogen sig ned i, hvordan det er at være kvinde, især midt i livet, og den blotlægger kvinders skam og skyld over vold, overgreb og krænkelser. Aidt sætter ord på vold mod kvinder og på frygten for overgreb, og det gør bogen til et vigtigt bidrag i #MeToo-debatten. Øvelser i mørke er en gribende læseoplevelse og en bog, alle skal læse: Kvinder vil føle sig set og mænd vil blive klogere – og måske også føle sig ramt.

Naja Marie Aidt har udgivet sine bøger på Forlaget Gyldendal. Her er Gyldendals omtale af udvalgte udgivelser.

Om brud (2019)

Om brud handler om forholdet til den, du har valgt at tilbringe livet med – og om hvad der sker, når det valg ikke føles så sikkert længere. Her er fem noveller om at være sammen, om at gå fra hinanden og om de brud, der kan opstå mellem to mennesker.

Naja Marie Aidt skriver om kærlighed, skilsmisse og utroskab med en litterær energi og indsigt, der gør hendes noveller til fremragende små kunststykker.

Fem noveller fra henholdsvis Tilgang og Bavian samt et digt fra Det tredje landskab

Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage (2017)

I marts 2015 døde Naja Marie Aidts søn Carl i en ulykke, 25 år gammel. Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage er en ærlig bog om, hvordan sorg er, hvordan den forandrer ens forhold til virkeligheden, til ens nærmeste, til tiden.

Hvordan nærme sig det umulige: at skrive om sit døde barn? Formen er brudt op. Korte prosastykker henvendt til Carl veksler med lyriske passager, brudstykker fra nutiden glider over i erindringsglimt og dagbogsnotater fra fortiden og nutiden, og citater fra litteraturens stemmer flettes sammen med Naja Marie Aidts egen stemme.

Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage er på én gang en nøgtern beskrivelse af, hvordan livet efter er, hvordan en død finder en plads blandt de efterlevende, og en udforskning af poesiens sprog om sorg og kærlighed.

Sten saks papir (2012)

Romanen er en nådesløs livsskildring om mænd og den vestlige kulturs myter om mænd, fædre og sønner. Om social opstigning, kærlighed, jalousi og hævn. Om vold. Om familier. Og om poesien som helende kraft. En stor roman om at forsøge at være et ordentligt menneske og om at fejle.

Alting blinker (2009)

Digte om pludselig at befinde sig et andet sted i verden, om at føle sig fremmed, men også om at vinde nyt land og trænge ind i nye betydninger, sprog og historier. En letlæselig, humoristisk, absurd tone præger mange af teksterne; indimellem er de sørgmuntre, indimellem er det følelsen af forladthed og usikkerhed der er bærende, hele tiden skrives et nyt syn på fædrelandet og dets historie frem. Bogen er delt op i flere afsnit, hvert med sit fokus, og bliver på den måde, også formmæssigt, en rejse - der foretages både på ydre og indre plan. Naja Marie Aidt veksler også i denne samling mellem det meget enkle og jordbundne og det mere surreelle og dramatiske, men her skrives generelt »på hovedet«: Alt er i konstant forandring og opløsning, digteren overraskes konstant selv af hvordan det påvirker identitetsopfattelse og liv at være langt væk hjemmefra, at være immigrant.

Poesibog (2008)

Poesibog bruger den gamle poesibogsform til at skrive digte om en barndom i 70'erne med kollektiver, skilsmisser og forvirrede børn og om det voksne, moderne liv.

Bavian (2006)

Bavian indeholder femten noveller, der alle på sin vis handler om det moderne liv. Novellerne handler om hverdagsmennesker og hverdagssituationer, om velstand og stress, om drømme og utroskab, om kedsomhed og delebørn - og om de øjeblikke, hvor facaden falder. Naja Marie Aidt viser et billede på bavianen, der gemmer sig under det moderne menneskes civiliserede overflade.

Tilgang (1995)

Femten små koncentrerede noveller om de nære relationer mellem børn og forældre, kærester, ægtefæller og søskende. De er skrevet med stor styrke, skrøbelighed og stilhed, men er også rå, poetiske og overraskende.

Så længe jeg er ung (1991)

Naja Marie Aidt debuterede i 1991 med digtsamlingen Så længe jeg er ung. Digtene følger årets gang fra forår til efterår, og bruger det som et billede på en kvindes overgang fra et livsafsnit til et andet.

Blå og mørke spor (2018)

Bogen skaber forbindelser - mellem digte og billeder, menneske og natur, kærlighed og død, det voldsomme og det sarte. Bogen er blevet til i et tiårigt samarbejde mellem digteren Naja Marie Aidt og billedkunstneren Cathrine Raben Davidsen.

En multikunstner, der i høj grad har præget norsk kulturliv gennem de seneste 20 år,« sådan beskrev juryen Erlend Loe ved uddelingen af Liv Ullmann-prisen i 2016. Og Erlend Loe har da også bevæget sig vidt omkring som forfatter til både bøger for voksne og børn, filmanuskripter, anmeldelser og politiske kommentarer. På dansk er han aktuel med Giæver og Iunker, som udkom i april i år

Personlig krise

Erlend Loe debuterede i Norge som 24-årig i 1993 med romanen Tatt av kvinden / Kvinden flytter ind, hvor en mand på grund af ubeslutsomhed og dårlig kommunikation pludselig bor sammen med en kvinde. Han må købe årskort til svømmehallen for at få lidt fred. Bogen udkom på dansk i 2007. Det store gennembrud kom i 1996 med Naiv. Super, som blev en stor succes også internationalt. Efter at den 25-årige hovedperson taber et spil kroket til sin bror, får han en personlig krise, og alt virker pludseligt meningsløst. Handlingen i Loes romaner er ofte absurd og har en humoristisk tone, hvor der under overfladen er alvor og samfundskritik.

Andreas Doppler

I trilogien Doppler, Volvo Lastvagnar og Enden på verden som vi kender den skrev Loe om Doppler, som er ramt af en midtvejskrise og flytter fra familien og ud i skoven nær Oslo. Her får han en elgkalv som ven. Han er træt af kompetente mennesker og søger ensomheden, ikke alene for sin egen skyld, men også for at beskytte andre mod hans negative indstilling. Romanerne udkom i 2004, 2005 og 2016 og blev en kultserie.

Nabostrid

I april 2024 udkom romanen Giæver og Iunker på dansk. Den gamle Giæver ligger for døden, og i den sidste tid fortæller han unge Giæver familiens stolte historie og giver praktiske og meget detaljerede anvisninger på alt fra ophængning af mejsekugler, kvinders hang til pyntepuder og at man aldrig skal stole på en mand i fløjlsbukser. Men meget vigtigt er det at fortælle næste generation alle detaljer om familiens 800 år lange konflikt med tumperne fra Iunker-familien på nabogården.

Fra ensomhed til venskab

Loe har blandt andet skrevet Muleum fra 2007/2008 om den ensomme og fandenivoldske Julie, der er mere bange for livet end døden. I 2009/2010 kom Stille dage i Mixing Part, en sort humoristisk samlivsroman, i 2011/2013 Fvonk, historien om venskabet mellem en tidligere gå- og motionsentusiast og en lidt træt statsminister ved navn Jens. I Status fra 2013/2014 ser den faldne digter Nina Faber rødt efter en dårlig anmeldelse. Dyrene i Afrika fra 2018/2019 er en historie om magtløshed, aktivisme, afvigelse og uhæmmet begær. I Helvede, 2019/2020, finder nyskilte Rakel en trappe i haven, der fører lige ned i helvede.

At cykle

Erlend Loe har altid cyklet meget både i skoven og byen. I 2019 blev han udfordret af en ven og begyndte at cykle på ethjulet cykel. I 2020 udkom Forhandle med virkeligheten. Ett år på ett hjul. »Og det er ikke så let, som man tror,« sagde Erlend Loe i Boktips på https://cappelendamm.no. Også i 2023 var cykler temaet i romanen Drømmenes sykkelregister, der handler om Solveig, som får en cykel stjålet i en drøm og opdager, at forsikringen ikke gælder for cykler, som stjæles i drømme. Forlaget Cappelen Damm kalder den en solskinhistorie. De to bøger er endnu ikke oversat til dansk.

Film og bøger

Erlend Loe er født i Trondheim i Norge og har læst folkemindevidenskab og film- og litteraturvidenskab. Han er anmelder og oversætter og er desuden uddannet filmmanuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole og har tidligere blandt andet arbejdet på en psykiatrisk klinik og som freelance journalist.

I 2014 viste NRK tv-serien Kampen for tilværelsen, som Loe skrev i samarbejde med Per Schreiner og Bjørn Olaf Johannesen. Sammen har de også lavet krigssatiren Gutta på skauen i 2022.

Loe har skrevet manuskriptet til den prisbelønnede film Nord, der blev instrueret af Rune Denstad Langlo.

Sammen med instruktøren Henrik Ruben Genz er han gået flere hundrede år tilbage i tiden og har lavet den danske film Tordenskjold & Kold

»Det er egentlig ikke så mærkeligt, som det måske lyder. For vi behandler Tordenskjold som et moderne menneske. Det er på en måde hele pointen,« fortalte Erlend Loe til Jeppe Bangsgaard 24. januar 2016, Berlingske.

Forfatteren har skrevet flere børnebøger. I 2023 udkom højtlæsningsbogen for børn Herman: historier fra en anderledes barndom. Erlend Loe skrev teksten til den delvis selvbiografiske bog om den ADHD-diagnosticerede norske komiker Herman Flesvigs barndom, dog uden at diagnosen nævnes.

Lån e-bøger og netlydbøger af Erlend Loe på

Erlend Loe

19. september

Torsdag  19:00

Sammen med Naja Marie Aidt. Interview ved journalist og forfatter Birgitte Bartholdy. Køb billet på billet.dcbib.dk

 Flensborg Bibliotek | Entré: € 10,-

Fredag  16:30

20. september

Sammen med Naja Marie Aidt. Interview ved kulturformidler Line Kveiborg. Billetter kan købes til og med onsdag 18. september.

 Biblioteket Sønderborg, Salen | Entré: DKK 160,- / 130,- (under 26 år) inkl. let traktement

Anmeldelse af Giæver og Iunker (2024) | Af Britta Riis Langdahl | 2. april 2024

Med begsort humor leverer Loe en gang grovkornet generationsbashing i form af en gammel fars videreførelse af en nedarvet nabokonflikt.

Fortælleren er den gamle mand fra Giæver-slægten, som før sin snarlige død vil videregive sin søn sin uforbeholdne mening og lærdom om mangt og meget. Og det er ikke så lidt, der skal huskes, hvis slægtens indædte forbitrelse skal føres videre. Loes sære sarkasme udfoldes i den på alle må-

der grovkornede og humoristiske stil, som vi kender ham bedst for.

Faren beder sønnen optage samtalen, så han kan udføre sin fars sidste vilje bedst muligt: »Det, der ikke bliver fortalt, forsvinder. Det, der bliver fortalt, forsvinder også, men det tager længere tid. Okay? Forstået? Er du klar? Godt.«

Det er hele fortællingens kerne, at sønnen en dag skal videreføre slægtens traditioner og følge farens nævenyttige vejledninger. Det hele er pakket ind i farens ubestridte tro på, at sønnen adlyder hans råd. Det er dog uvist om den tilhørende voksne søn lytter, da vi på intet tidspunkt får at vide, om han er der, lytter eller allerede er udvandret. De fleste ville nok gøre det sidste med en far i den kaliber, der udskammer alle omkring sig, heriblandt konen, børnene, naboerne, de unge og ja, hele samfundet.

Giæverne bor højt på skråningen med udsigt til selveste Giæverfjeldet. Herfra ser de ned på Iunkergården på flere måder. Iunkerne har bygget deres gård på en fjollet og grinagtig placering på selve skråningen, hvilket betyder, at Iunkerne med tiden er blevet asymmetriske. Fra generation til generation bliver deres ene ben længere end det andet, hvilket naturligvis gør dem frastødende at se på med deres skæve gang på fladt underlag. Men det er ikke det

eneste, der er i vejen med dem. Faktisk er alt galt med Iunkerne.

Den gamle Giæver har sine egne teorier og sandheder om verden, og man må inderligt håbe, at både sønnen og læseren har et effektivt filter. Selvtilliden mangler ikke noget hos den brovtende fortæller: »Jeg oplever, at for eksempel du ligger et par procentpoint bag for eksempel mig på intelligentskalaen.«

En grov gang generationsbashing flyder ud af den gamle far, der ikke har meget tilovers for de unge i byerne og deres uddannelser: »… en god anledning til at træde ud af de produktives rækker og formulere svævende tanker eller simpelthen bare at opfinde historier, der ikke findes.«

Tilmed går de unge jo i noget så ufornuftigt som fløjlsbukser!

Til det sidste kæmper han, Giævermanden, for at videreføre sin slægts selvudnævnte privilegier? Det er magtpåliggende, at regnskabet gøres op, inden han forlader verden, og først efter Iunkermanden er afgået ved døden. Man skulle nødigt tabe kampen før den grimme og uforstandige nabo er draget bort.

Gakkede, grove og sjove Loe skaber en Giæverkarakter med begsort humor og sarkasme, der emmer af politisk ukorrekthed. Det er alt andet end kedeligt.

Erlend Loe har udgivet sine bøger på Forlaget Gyldendal. Her er til dels redigerede udgaver af Gyldendals omtaler af udvalgte udgivelser.

Naiv.Super (1999)

Den 25-årige hovedperson har to venner. En god og en dårlig. Og så har han en bror, der heller ikke er særlig sympatisk. Når denne bror slår ham i crocket, ramler hele hans tilværelse sammen.

Fakta om Finland (2002)

Oppe i Oslo bor en mand, som har fundet ud af, hvordan han skal beskytte sin enkle tilværelse mod livets kaos: Alt bør holdes så trygt og stillestående som muligt. Heldigvis er han i besiddelse af et talent, som holder ham beskæftiget i et langsomt tempo: Han laver brochurer. Men da den finske ambassade vil have ham til at lokke turister til Finland, bliver hans verden forstyrret. Han som frygter vand og alt flydende skal skrive om de tusind søers land. Han må lyve sig til en finsk bedstemor og hendes finske middagsretter samt en ikke ubetydelig forståelse for det finske sprog.

Doppler (2004)

Doppler er en mand, der ikke bryder sig om nogen, og en dag mærker han, at han heller ikke bryder sig om sig selv. Han får nok af det hele og beslutter sig for at vende sin familie, job og venner ryggen og flytte ud i skoven. Væk fra trivielle spekulationer om nyt badeværelse og den evindelige kværnen fra sønnens videofilm. Nu vil han leve alene i skoven, indtil han bliver glad, kun i selskab med en elgkalv, hvis mor han har nedlagt. Det var i hvert fald planen... Doppler er en sørgmunter historie om en familiefar i krise. Lun og underfundig kritik af det moderne menneske og det samfund, vi har skabt.

Kvinden flytter ind (2007)

Det begynder med sene eftermiddagsbesøg af en kvinde, der inden den unge mand får set sig om er flyttet ind hos ham og bliver der og forsyner sig af ham og hans liv. Man fryder sig over Loes sarkasmer og den unge mands betragtninger over sig selv og sit forhold til kvinden.

L (2008)

Erlend, 29, reflekterer over sit liv og føler sig presset af sammenligningen med pensionister, der har opnået noget og kan slappe af. Han føler sig som om han ikke har bidraget til samfundet, især i en verden, der synes at være udforsket til bunds. Inspireret af Tor Heyerdahl, der beviste nye teorier om Polynesien, søger Erlend sin egen opdagelse. Han udvikler en teori om, at urbefolkningen i Sydamerika muligvis krydsede Stillehavet på frossen is og når de polynesiske øer. For at bevise sin teori drager Erlend på en ekspedition til øen Manuae i Polynesien.

Muleum (2008)

Julie er en forkælet overklasseunge, der bruger andre mennesker, som det passer hende for at nå sine mål. Da Julie mister sin far, mor og storebror i en flyulykke, begynder hun at skrive dagbog – selv om hendes far sagde, at sådan nogle som dem ikke skriver. Julie har mistet lysten til at leve, men efter et totalt mislykket selvmordsforsøg begynder hun at flyve rundt i verden på kryds og tværs – og opsøger farer for at finde sig selv.

Stille dage i Mixing Part (2010)

Nina og Bror Telemann og deres tre børn er på sommerferie i Sydtyskland, men ægteskabet er i krise, for Nina elsker alt det tyske, mens han hader det. Et sorthumoristisk ægteskabsdrama i bedste Loe-stil, dybt foruroligende og hysterisk morsom.

Helvede (2012)

Rakel, nyskilt og godt på vej mod de 50, er flyttet fra sin villa til et rækkehus og skal vænne sig til den nye status og kulturelle tilpasning. Hendes dage går med rutinemæssige aktiviteter, enten med eller uden børn, organiseret efter ugeprincippet. Hun bærer på bitterhed og ønsker om hævn over sin situation. Hendes forsøg på at forbedre haven fører hende til en overraskende opdagelse: en lem, der åbner til helvede. Her forelsker hun sig i Satan selv, der udover sit djævelske væsen viser sig at være charmerende og handlekraftig. De næste måneder er fyldt med samtaler og intimitet med djævelen, der trods sin natur er bedre for Rakel end hendes tidligere partner.

Fvonk (2013)

Lektor Fvonk har arbejdet i Vandre- og Motionsforbundet i en periode, hvor der foregik noget snavs. Og selvom det ikke var fra Fvonk, initiativet til medlemsbedrageriet i organisationen udgik, blev han trukket med ned. Han er nedtrykt og ensom, men fast besluttet på fra nu af at holde sin sti ren og distancere sig fra snavs og fuskeri. Så får han en logerende, som ikke er hvem som helst. Snarere tværtimod. Han hedder Jens og er Norges statsminister.

Enden på verden som vi kender den (2016)

Verden er af lave og på vej mod enden, tror Doppler. Efter at have vandret rundt i de svenske skove, kommer han i tanke om, at han har kone og børn og forsøger nu at komme tilbage til familien. Han anbringer elgen, Bongo, i en pension for hjortedyr og tager til Oslo. Han glæder sig til at se Solveig og ungerne, men hans gamle hus er blevet malet blåt! Navnene på postkassen er forandret; hans eget navn er fjernet, og et nyt sat ind: EGIL HEGEL. Doppler tror, han har nået bunden, men krænkelserne er kun lige begyndt ...

Dyrene i Afrika (2019)

Fem personer samles til et foredrag om dyreetik: Tandlægen Vidkun, den ressourcestærke zoolog Sperber, forfatteren Hektor Gråbæk, filmklipperen Såkaldte Bob og politiefterforskeren Lise Løvenskiold. De lever alle regulerede liv, men føler sig trætte af Norge og ønsker at kæmpe for dyrene i Kenya. De har en radikal plan med sig, fordi de mener, at ekstreme foranstaltninger er nødvendige, når mennesker påvirker naturen.

Trude Teige

18. september

Onsdag  19:00

Torsdag

19. september

 19:00

Fredag

20. september

 17:00

Interview ved Sigurbjörg Elín Hólmarsdóttir.

 Biblioteket Sønderborg, Salen | Entré: DKK 80,- / 50,- (under 26 år)

 Deutsche Bücherei Tondern | Eintritt: DKK 80,-

Sammen med Eva Tind & Kim Fupz Aakeson.

Interview ved journalist og forfatter Birgitte Bartholdy. Køb billet på billet.dcbib.dk senest torsdag a.h.t. traktement.

 Flensborg Bibliotek | Entré (inkl. let traktement): € 15,-

Foto: Maria Annas

Trude Teige arbejdede i mange år som journalist, herunder 22 år for det norske TV2. I 2002 debuterede hun med den historiske roman Havet syng og to år senere kom fortsættelsen Lene seg mot vinden. De to romaner udkom samlet i Danmark i 2023 med titlen Kristiane. I 2009 kom Trudes første kriminalroman med den magtkritiske tv-journalist Kajsa Coren - en af Norges mest populære krimiserier. Men det var først med romanen Mormor dansede i regnen, at forfatteren blev oversat til dansk i 2021 – og i et hastigt tempo er alle romaner og krimier blevet oversat til dansk. Hendes seneste krimi Løgnere udkom på dansk i januar i år.

Sande historier

Forfatteren henter inspiration fra sande historier og bruger gerne aktuelle emner som en del af fortællingen. Trude Teiges tipoldemor inspirerede forfatteren til at skrive den første roman om livet i en bygd i 1800-tallet, hvor den stærke kvinde Kristiane har svært ved at passe ind i et mandsdomineret fiskersamfund på en lille norsk ø.

Det er levede liv, der inspirerer, men også aktuelle og samfundskritiske temaer optager forfatteren, på samme måde som de optog hende som journalist. »Jeg leder efter den ufortalte historie«, fortalte Trude Teige til Mia Bull-Gundersen på Aschehoug.no

Hvad ved jeg noget om?

Hver gang Teige starter et nyt bogprojekt, stiller hun sig selv de samme spørgsmål: »Hvad ved jeg noget om? Hvad vil jeg sige noget om?« Krimiserien med Kajsa Coren

har handlet om børn på børnehjem, ældrepleje, tyskerpiger, overgreb i både kristne miljøer og i psykiatrien samt #Metoo.

I Tilgiv aldrig er det #Metoo, der danner baggrunden for plottet. I forbindelse med udgivelsen skrev Trude Teige på forlaget Aschehougs hjemmeside:

»Som tidligere politisk journalist kender jeg medierne og norsk politik godt, og jeg har set, hvordan et mandsdomineret arbejdsmiljø kan skabe et klima, hvor kvinder ikke tør anmelde forskellige former for chikane. Men der er også en anden historie i denne bog. I næsten 25 år har jeg jogget forbi en nedlagt gård. Den ligger i smukke omgivelser, men hvert år er den forfaldet mere, og jeg har spekuleret på, om der ikke er nogen, der ejer den, ingen, der føler ansvar for den. Gennem årene er historien om dem, der boede her, vokset i min fantasi. Og for lidt over et år siden gjorde jeg det, jeg længe havde tænkt på: Jeg gik hele vejen til gården. Et vindue var knust, og jeg kiggede direkte ind i stuen. Alle møbler var der, en sofa, et bord, tæpper og lænestole. Det var, som om folkene var gået i en fart. Tilgiv aldrig er min historie om, hvad der skete på gården. Og det er begivenheder, der sender chokbølger dybt ind i magtens korridorer.«

Mormor og morfar

Med romanen Mormor dansede i regnen (2015/2021) vendte Teige tilbage til den historiske roman med en meget fin roman om en kvinde, der optrævler sin bedstemors historie fra slutningen af Anden Verdenskrig. Det handler om hemmeligheder, fortielser og kærlighed i flere generationer for år tilbage, men som samtidig har stor indvirkning i nutiden. Romanen er base-

ret på faktiske begivenheder om en norsk kvinde, der giftede sig med en tysk soldat under Anden Verdenskrig. Historien fortsætter i Morfar åndede med havet, hvor en ung norsk sømand og en norsk sygeplejerske møder hinanden i en japansk fangelejr under Anden Verdenskrig. Bind tre i serien, Mormors veninder, er på vej.

Kajsa Coren

I 2024 udkom Løgnere. Syvende bind i den populære serie om tv-journalisten Kajsa Coren byder på indviklede forbrydelser, mørke hemmeligheder og karakterer, der kæmper med dagligdags udfordringer. Efterforskning og privatliv følges side om side, for Trude Teige vil vise, at heltinden også er et almindeligt menneske med problemer som alle andre.

True crime

Trude Teige er født i Herøy Kommune. Ud over forfatter og journalist er hun oversætter. Hun var været journalist ved Bergens Tidende og NRK. Fra 1992 - 2014 var hun ansat på TV2 og arbejdede blandt andet som politisk journalist, programleder og havde talkshowet Trude

I 2003 udkom kogebogen Matminne frå mors kjøkken. Forfatterens hensigt var ikke alene at udgive opskrifter, men også at skrive om kvinders betydning i historien.

I samarbejde med kriminaltekniker Eva B. Ragde udgav Teige i 2020 dokumentarbogen På åstedet

Flere af Teiges bøger har været nomineret til Bokhandlerprisen. Patienten, som handler om psykiatriske eksperimenter, blev nomineret til Rivertonprisen i 2017.

Lån e-bøger og netlydbøger af Trude Teige på

Anmeldelse af Mormor dansede i regnen (2021)| Af Anne Grete Jacobsen | 25. april 2021

Gribende og stærk roman om en tre generationer af kvinder, hvis liv har været præget af skyld, skam og fortielser som følge af oplevelser under Anden Verdenskrig.

Juni har arvet sine bedsteforældres hus på en lille norsk ø. Forholdet til moderen var ikke godt, så hun tilbragte meget af sin

barndom og ungdom hos sin mormor og morfar. Mens hun er ved at rydde op, finder hun en dag et foto af sin mormor sammen med en tysk soldat og et brev, som er sendt fra Tyskland i 1946. Junis mormor har aldrig fortalt noget om, at hun har været i Tyskland, så Juni beslutter sig for at finde ud af, hvordan den tyske soldat kommer ind i billedet.

Junis søgen bringer hende først til Berlin og senere til byen Demmin, som ligger i det tidligere Østtyskland. Det var her den tyske soldat stammede fra, og han og mormoren rejste dertil for at starte på et nyt liv efter krigens afslutning, men alting er forandret, Mormoren bliver alene og må forsøge at rejse til Norge gennem et ødelagt Tyskland.

Hun fortæller aldrig om, hvad hun har oplevet i Tyskland, og alle fortielserne og de skamfulde hemmeligheder får store konsekvenser for de næste generationer. Morfaderen siger »De fleste hemmeligheder, folk bærer på, har ikke nogen konsekvens for andre end dem selv, …Men der er også hemmeligheder, som betyder noget for andres liv, hvis de ikke bliver fortalt eller afsløret. Den er den slags hemmeligheder, jeg skal fortælle dig om.«

Trude Teige har udgivet sine bøger på Forlaget Alpha.

Romanen består af to parallelle spor, et nutidsspor, som handler om Junis liv med personlige problemer med en voldelig ægtemand og hendes rejse tilbage i tiden for at finde ud af familiens historie og et fortidsspor, som fortæller om mormoderens kærlighedshistorie og hendes rejse hjem til Norge i 1946-47 gennem et ødelagt Tyskland. Den del er så absolut den mest vellykkede, og beskrivelserne af livet i det russisk besatte Demmin og livet i ruinerne i Berlin er beskrevet meget overbevisende og levende. Jeg har faktisk sjældent læst det bedre. Derfor bærer jeg over med nutidssporet, som virker lidt for sentimentalt.

Trude Teige har gjort et stort forarbejde, hendes roman bygger på en historikers interviews fra 70’erne med mange norske kvinder- tyskerpigerne - som rejste til Tyskland med deres tyske ægtemænd efter krigen, og som dermed mistede det norske statsborgerskab.

Demmin eksisterer også, og byen gemmer på en grufuld historie i forbindelse med russernes besættelse af byen i maj 1945. Endnu en brik til temaet om Anden Verdenskrig.

Her er til dels redigerede udgaver af Alphas omtaler af udvalgte romaner.

Morfar åndede med havet (2022)

Gribende roman om kærlighed og overlevelse under Anden Verdenskrig, der følger de norske brødre Konrad og Sverre, der overlever et skibsforlis forårsaget af en japansk ubåd ud for Javas kyst i 1943. Konrad og Sverre bliver adskilt i tumulten. Konrad møder sygeplejersken Sigrid på et hospital på Java, hvor de forelsker sig, men de ender begge i japanske fangelejre. De kæmper for at bevare håbet om fremtiden, men vil de nogensinde genforenes, og vil Konrad finde sin bror? En rørende fortælling om kærlighed, mod og venskab midt i krigens gru.

Kristiane (2023)

Trude Teiges to første romaner samlet i ét bind følger den unge kvinde Kristiane på den norske ø Sunnmøre i 1800-tallet. Hun kæmper mod naturens kræfter, fordomme og klasseskel, men oplever også sammenhold og drivkraft. I første del, Havet synger, lover Kristiane sin far at fortsætte familiens lods-tradition, men som kvinde kan hun ikke overtage rollen. Hun må derfor finde en mand, der kan.

I anden del, Læne sig mod vinden, lever Kristiane med sin mand Lars og deres to børn. Hun ønsker, at hendes søn Anders skal være lods, men han har andre planer. Splittet mellem ansvar og drømme søger Kristiane mod havet og gør en skræmmende opdagelse med store konsekvenser for bygden.

Alene i mørket (2021)

Et ældre ægtepar bliver fundet dræbt på en gård i den lille by Asker uden for Oslo. Kajsa Coren, politisk journalist på Kanal 4, bliver sendt til gerningsstedet. Egentlig arbejder hun med at dække en anden sag: omsorgssvigt og overgreb begået mod børnehjemsbørn årtier tidligere. Men dobbeltdrabet bliver ved med at rumstere, og lidt efter lidt går det op for hende, at der kan være en forbindelse mellem de to sager.

Mens Kajsa forsøger at få hverdagen til at hænge sammen med en krævende karriere, to børn, et skrantende forhold til ægtemanden og en mor, der er begyndt at opføre sig underligt, befinder drabsmanden sig meget tættere på, end hun aner.

Alene i mørket er første bind i den populære norske krimiserie om Kajsa Coren.

I dødens hænder (2021)

Efter en traumatisk hændelse tre år tidligere forsøger Kajsa Coren at genfinde sin normale hverdag. Hun laver en dokumentar om sin mor, der er på plejehjem, og begynder at få mistanker om unormale forhold. Disse forstærkes, da en sygeplejerske forsvinder. Samtidig bliver en tiårig dreng meldt savnet fra fodboldbanen ved siden af plejehjemmet. Selvom Kajsa og efterforskningsleder Karsten Kjølås ikke ser en åbenlys sammenhæng, indser de betydningen, især når Kajsa personligt bliver involveret.

De dødes sommer (2022)

Kajsa holder pause fra jobbet på Kanal 4 og er taget til sin barndomsby Losvika for at arbejde på en bog om de lokale kvinder under Anden Verdenskrig. Hun er godt i gang med sin research, da et drab ryster beboerne i den lille bygd: Liget af en ældre mand bliver fundet i en båd, der driver rundt i fjorden.

Det viser sig at være en tysk turist, som har tilbragt sommeren i byen gennem mange år. Kajsa giver sig til at undersøge sagen, og hun får mistanke om, at drabet måske har en forbindelse til den bog, hun arbejder på. Mens politiet sikrer spor og gransker motiver, graver Kajsa sig dybere og dybere ned i norsk krigshistorie i jagten efter morderen.

Den tavse kvinde (2022)

Efter en voldsom afslutning på sagen om tyskerdrabet er Kajsa flyttet til Losvika, hvor hun holder orlov fra jobbet som tv-journalist for at få en pause fra sin hektiske hverdag. Da en kvinde findes dræbt i bygden, og en avis beder Kajsa om at dække sagen, kan hun dog ikke lade være med at sige ja.

Det viser sig, at Sissel levede et afsondret liv alene i sit hus, og at hun inden sin død ikke havde talt i flere år. Alligevel virker det, som om hun vidste meget om mange af sine naboer. For meget? Da en ung pige kort efter forsvinder, spreder frygten sig for alvor blandt beboerne i den lille bygd.

Patienten (2023)

En psykiatrisk patient på Dikemark Sygehus i Asker dør i 1993 og hvisker om mord. Ni år senere forsvinder pigen Julia sporløst fra sin hjemby på Sunnmørskysten. Senere findes en mand død ved kysten, og efterforskningen afslører hemmelighederne på Dikemark.

Kajsa Coren, der dækkede Julia-sagen, får anmodning om at genåbne den. Hendes undersøgelser fører hende til en aktuel drabsefterforskning, der involverer et ukendt Munch-maleri og afslører sandheden om Dikemark Sygehus.

Tilgiv aldrig (2023)

Lige inden Norges nye justitsminister skal til at gå på talerstolen i Stortinget for første gang, får han en sms fra en, som kalder sig for Hævneren. Også en profileret Kanal 4-chef modtager en trussel, kort efter han er blevet anklaget for seksuelle overgreb.

Kajsa Coren, som arbejder på en dokumentar om MeToo, forsøger at få ham i tale, men så forsvinder han sporløst.

Løgnere (2024)

Kajsa Coren modtager en opkald fra en socialmedarbejder om sin gamle studieveninde Anki Ulstein, der er blevet voldtaget. Anki flytter ind hos Kajsa og hendes mand, politikommissær Karsten Kjølås. Samtidig opdages gamle knoglerester i en skovkløft nær Oslo, hvilket Karsten efterforsker. Ankis tilstedeværelse viser sig at være kompliceret, og Kajsas forsøg på at lave en dokumentar om voldtægtssagen støder på hemmeligheder og fortielser, der udfordrer både hende og politiet.

Die norwegische Autorin Trude Teige hat viele Jahre als Journalistin gearbeitet, 22 Jahre davon beim norwegischen Fernsehsender TV2. 2002 debütierte sie mit dem historischen Roman Havet syng, der bisher nicht auf Deutsch erschienen ist. 2009 wurde ihr erster Kriminalroman mit dem machtkritischen Fernsehjournalistin Kajsa Coren als Hauptfigur veröffentlicht. Das Gesamtwerk avancierte zu einer der beliebtesten Krimiserien in Norwegen. Die deutsche Ausgabe ihres letzten Krimis, Das Haus der Lügen, erschien im Mai 2024

Wahre Geschichten

Die Autorin lässt sich in ihren Erzählungen von Geschichten aus dem echten Leben inspirieren, insbesondere auch aktuellen Themen. Trude Teiges Ururgroßmutter inspirierte sie dazu, ihren ersten Roman zu schreiben. Die Geschichte erzählt vom Leben im 19. Jahrhundert, wo es der starken Frau, Kristiane, schwerfällt, sich in einer von Männern dominierten Gemeinschaft in einem Fischerdorf auf einer kleinen norwegischen Insel unterzuordnen. Es ist das gelebte Leben, das als Inspirationsquelle dient. Aber auch aktuelle und gesellschaftskritische Themen beschäftigen Teige als Autorin, wie sie sie auch in ihrem früheren Leben als Journalistin beschäftigt haben. „Ich suche nach der nichterzählten Geschichte“, erzählte Trude Teige einmal in einem Interview mit Mia Bull-Gundersen auf der Internetseite des bedeutenden, norwegischen Verlags Aschehoug ( Aschehoug.no).

”Worüber weiß ich Bescheid?”

Jedes Mal, wenn Teige ein neues Buchprojekt in Angriff nimmt, stellt sie sich selbst die gleiche Frage: ”Worüber weiß ich Bescheid? Worüber möchte ich sprechen?”. Die Krimiserie mit Kajsa Coren handelt von Kindern in einem Kinderheim, der Altenpflege, den sogenannten "Deutschen Mädchen" sowie Übergriffen in christlichen Milieus und in der Psychiatrie.

In Der Mann, der nicht vergessen konnte ist es die #Metoo-Bewegung, vor deren Hintergrund sich die Geschichte entfaltet. Zur Veröffentlichung des Buchs schrieb Trude Teige auf der Internetseite des Verlags Aschehoug:

„Als ehemalige politische Journalistin kenne ich die Medien und die norwegische Politik gut. Ich habe mitangesehen, wie ein von Männern dominiertes Arbeitsmilieu ein Klima schaffen kann, in der Frauen sich nicht trauen, unterschiedliche Ausprägungen von Belästigung zu melden. In dem Buch geht es jedoch auch um etwas Anderes. Seit fast 25 Jahren jogge ich an einem stillgelegten Hof vorbei. Er liegt in einer schönen Gegend, aber jedes Jahr setzt sich der Verfall fort. Ich habe oft darüber nachgedacht, ob es nicht jemanden gibt, dem der Hof gehört. Ob sich nicht jemand für ihn verantwortlich fühlt. Im Lauf der Jahre ist die Geschichte über die Bewohner in meiner Fantasie gewachsen. Und vor etwas über einem Jahr habe ich das getan, worüber ich schon lange nachgedacht habe: Ich besuchte den Hof. Ein Fenster war zerbrochen und ich schaute direkt ins Wohnzimmer. Alle Möbel waren noch da, ein Sofa, ein Tisch, Teppiche und Sessel. Es war, als ob die Bewohner den Hof in großer Eile verlassen hatten. Der Mann, der nicht vergessen konnte ist meine Geschichte darüber, was sich auf dem Hof abgespielt haben könnte. Es sind Ereignisse, die zu Schockwellen in den Fluren der Macht führen.“.

Großmutter und Großvater

Mit dem Roman Als Großmutter im Regen tanzte (2015/2023) kehrte Teige zum Genre des historischen Romans zurück. Dieses sehr schöne Buch erzählt die Geschichte über eine Frau, die die Geschichte ihrer Großmutter am Ende des Zweiten Weltkriegs erforscht. Es geht um Geheimnisse, Verheimlichungen und Liebe über mehrere Generationen hinweg, die trotz vieler inzwischen verstrichener Jahre immer noch große Auswirkungen in der Gegenwart haben. Der Inhalt des Romans basiert auf wahren Begebenheiten über eine norwegische Frau, die während des Zweiten Weltkriegs einen deutschen Soldaten geheiratet hat. Die Geschichte wird in dem Buch Und Großvater atmete mit den Wellen fortgesetzt, in der ein junger, norwegischer Seemann und eine norwegische Krankenschwester sich während des Krieges in einem japanischen Gefangenenlager begegnen. Der dritte Band der Serie mit dem norwegischen Titel Mormors veninder ist bereits in Arbeit.

Kajsa Coren

2024 erschien Das Haus der Lügen. Der siebte Band der beliebten Buchreihe über die Fernsehjournalistin Kajsa Coren handelt von komplexen Verbrechen, dunklen Geheimnissen und Figuren, die mit den Herausforderungen des Alltags zu kämpfen haben. Die Ermittlungen und das Privatleben gehen Hand in Hand, denn Trude Teige möchte zeigen, dass die Heldin des Romans auch nur ein ganz normaler Mensch ist mit Problemen, wie wir sie alle aus unserem eigenen Leben kennen.

Vom Fernsehen zum Buch

Trude Teige wurde in der norwegischen Gemeinde Herøy geboren. Neben ihrer Arbeit als Schriftstellerin und Journalistin arbeitet sie auch als Übersetzerin. Als Journalistin hat sie für die Tageszeitung Bergens Tidende und den Norwegischen Rundfunk gearbeitet. Von 1992 bis 2014 war sie beim norwegischen Fernsehsender TV2, unter anderem als politische Journalistin, Programmchefin und als Moderatorin ihrer eigenen Talkshow, Trude, beschäftigt.

Mehrere von Teiges Büchern wurden für den Literaturpreis des norwegischen Buchhändlerverbands, Bokhandlerprisen, nominiert. Der Titel Die Frau, die verschwand, der sich mit psychiatrischen Experimenten befasst, wurde 2017 für den renommierten Rivertonprisen nominiert.

Donnerstag  19:00

Trude Teige

 Deutsche Bücherei Tondern | Eintritt: DKK 80,19. September

Photo: Tine Poppe

Mange forfattere fortæller, at de altid har haft et ønske om at skrive, men sådan var det ikke for Eva Tind. Hun gik ned med stress og kunne ikke andet end at skrive, og sådan skrev hun sin første bog. Hun ville lige skrive én mere, inden hun returnerede til sit ph.d.-stipendiat på Arkitektskolen, men den ene bog tog den anden - og Eva Tind synes om livet som forfatter: »Der er ikke nogen, der bestemmer. Man må alt. Det er en enorm frihed, at man kan undersøge noget og eksperimentere, fortælle på forskellige måder. Det elsker jeg. Man kan få lov til at forbinde ting, der ellers ikke er forbundne, f.eks. placere to mennesker, som aldrig har mødt hinanden, i et rum og så se, hvad der sker. Som barn i Låsby stod jeg en hel vinter op hver morgen klokken fem for at dele Jyllands-Posten ud. Forfatterjobbet er bedre, for man behøver ikke at stå tidligt op, man kan mange morgener sove, til man vågner, fremfor når vækkeuret ringer. Og når jeg skriver, har jeg ingen rute. Jeg aner ikke, hvor jeg skal hen. For mig er det at skrive også et eventyr. Det er derfor, jeg gør det, ellers kunne jeg bare have et almindeligt arbejde,« fortalte hun til Søren Boy Skjold, da hun blev nomineret til Jyllands-Postens skønlitterære pris i 2023 for Citronbjerget (Jyllandsposten 23. september 2023)

Identitet og ophav

Citronbjerget handler om den midaldrende forfatter Sui, som forlader sin mand uden præcist at vide hvorfor. Hun rejser til Korea, hvor hun har arvet et hus efter sin ukendte bedstefar. Det er en roman om at finde sig selv, sin identitet og sine rødder. Tinds bøger handler ofte om identitet, tilhørsforhold og kultur samt om at rejse ud i verden og se sig selv og sit liv med nye øjne.

Da romanen Ophav udkom sidst på året i 2019, skrev DBCs anmelder Lotte Klemens Thomhave: »Mesterlig fortælling om betydningen af, hvor vi kommer fra og hvordan vores genetiske familie påvirker, hvem vi er, men også en historie om, at vi selv kan påvirke retningen i vores liv. Romanen blander realisme med eventyr og er fortalt i et drømmende smukt sprog med fokus på den indre og ydre natur.«

Karaktererne kan minde om Eva Tind, selv om de er fiktive:

»Jeg har altid brugt mig selv meget som en dør, en indgang – og her var der så en historie med fiktive karakterer,« fortæller hun om starten på Ophav til DRs Michelle From Hoxer (2. juli 2019) i forbindelse med, at romanen blev nomineret til DR Romanprisen 2020.

Marie Hammer

Videnskabskvinden Marie Hammer forskede gennem 40 år i mosmider for at bevise teorien om, at kontinenterne har hængt sammen. Den meget udsædvanlige og glemte kvinde fik ny bevågenhed, da Eva Tind i 2021 udgav den biografiske roman Kvinden der samlede verden

»Jeg imponeres til stadighed over, hvordan en så storslået og imponerende historie, som den Marie Hammers liv og virke udgør, kan serveres så formfuldendt "langt nede i gear" og så roligt, som Eva Tind gør det. Hun skriver sig ind under huden på læseren, uanset historiens indhold. Hun gjorde det med de tre (ret forskellige) romaner Han, Astas skygge og Ophav, og altså således også med Kvinden der samlede verden,« skrev Maria Guldager Rasmussen 23. april 2021 på Litteratursiden.dk

Fra Korea til Danmark

Eva Tind er født i Pusan i Korea og blev adopteret til Danmark, da hun var 15 måneder. Hun debuterede med digtsamlingen do i 2009 og modtog Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik fra Det Danske Akademi. Digtsamlingen havde stor betydning for forfatteren:

»Måske tror jeg, at den ting, der har haft størst betydning for, hvad jeg laver i dag, er min første bog, do. For mig menneskeligt set havde jeg haft meget svært ved at få de to verdener, jeg kommer fra, til at eksistere samtidig. Det er første gang, Danmark og Korea smelter sammen, og det var startskuddet på hele mit forfatterskab. Det åbnede en hel verden for mig, men det bandt også noget sammen, der ikke havde været bundet sammen i mig før,« fortalte Eva Tind til Emil Bergløv, 18. februar 2024, Politiken.

Eva Tind er uddannet arkitekt og er ud over forfatter også filmskaber og billedkunstner. Som kunstner har hun udstillet værker på blandt andet Statens Museum for Kunst, Det Kgl. Bibliotek, Louisiana og Göteborg Kunsthal. Som filmskaber står hun bag kunstfilmen This Is Not The End Of The World og biograffilmen og dokumentaren En rød løber for Asta Nielsen

Hun blev i 2015 tildelt et treårigt arbejdslegat fra Statens Kunstfond og modtog desuden Otto Rungs forfatterlegat i 2016. I 2011 udkom digtsamlingen Eva+Adolf Flere af bøgerne er oversat til andre sprog blandt andet koreansk.

Lån e-bøger og netlydbøger af Eva Tind på

Torsdag

19. september

 9:35

Torsdag

19. september

 17:00

Fredag

20. september

 17:00

Tilmelding på billet.dcbib.dk

Eva Tind

 A. P. Møller Skolen | Fri entré

Forfatter på tur med bogbussen. Tilmelding til: hanne.jensen.pruehs@gmail.com eller telefon 04631 440402.

 Lyksborg Danske Skole | Gorch-Fock-Str. 1C | 24960 Glücksburg | Fri entré

Sammen med Trude Teige & Kim Fupz Aakeson. Interview ved journalist og forfatter Birgitte Bartholdy. Køb billet på billet.dcbib.dk senest torsdag a.h.t. traktement.

 Flensborg Bibliotek | Entré (inkl. let traktement): € 15,-

Foto: Natascha Rydvald

Anmeldelse af Citronbjerget (2023) | Af Britta Riis Langdahl | 9. maj 2023

Eva Tind udforsker det ukendte og fremmedheden i sin smukke tour-de-force i ophav og tilhør.

Eva Tind skriver endnu engang med stærke sansninger om identitet og ophav, så det dirrer helt ned i de mindste celler. Det er både tungt og befriende at følge hovedkarakteren famle sig frem i en søgen efter sin plads i livet, og så bærer Tind læseren ind i det ukendte med et betagende universelt blik og et smukt sprog.

Tind bevæger sig også i denne roman ind i det søgende menneske, når hun konfronterer sin hovedkarakter, den 50-årige forfatter Sui, med svære livsvalg og et ukendt ophav i Korea, der bliver ved med at rumstere i sindet i livslange tråde.

»Min dømmekraft har sat ud, der er noget på færde, men jeg ved ikke helt hvad.« Sui modtager et brev om, at hendes ukendte koreanske bedstefar, Hal-aboji, er gået bort. Hun har arvet en hytte i de østkoreanske bjerge. Brevet sætter gang i en uvirkelig følelse af, at nu er det endegyldigt for sent at komme til at kende hendes koreanske slægt og samtidig en mistet chance for at forstå, hvem hun dybest set selv er. Hun vælger at tage af sted til Korea for at få overdraget sin bedstefars hytte. Og der, under Citronbjergets tinde, møder hun forskellige personer og en magi, der involverer selve naturens uendelige betydning.

»Tilværelsens konstante rokken fik alt til at løsne sig …«

Sui føler sig fremmed i både sig selv og i den kultur, hun lander i. Tilbage i Danmark findes et forlist ægteskab og en halvvoksen datter, Lou. Sui har forladt sin mand, selv om hun har svært ved at finde frem til, hvorfor hun gik. Skilsmissen

Eva Tind har udgivet sine bøger på Forlaget Gyldendal. Her er Gyldendals omtale af udvalgte udgivelser.

Kvinden der samlede verden (2021)

Eva Tinds biografiske roman om den danske zoolog Marie Hammer (1907-2002), der igennem 40 år rejser jorden rundt ene kvinde med ét formål: Hun vil bevise, at verdens kontinenter på et tidspunkt har været forenet. Samtidig har hun en drøm om en familie. Men stik imod tidens normer insisterer hun på, at hendes mand aldrig må stille sig i vejen for hendes forskning. Som den første kvinde er hun med på Knud Rasmussens 7. Thule-ekspedition i 1932. Siden rejser hun selv midler til sine månedlange ekspeditioner, og doktordis-putatsen skriver hun som ulønnet forsker hjemme fra køkkenbordet

med fire børn omkring sig. På verdenskortet i scrapbogen føjer hun nye rejseruter til sit erobringstogt.

Først 30 år efter sin første ekspedition ændrer Marie Hammer verdenshistorien. I kraft af sine vedholdende bestræbelser lykkes det hende at samle verden, men samtidig må hun erkende, at familien i hendes fravær har slået sprækker.

Kvinden der samlede verden er historien om en enestående og fantastisk videnskabskvindes forbundethed med naturen og længsel efter at sætte spor i verdenshistorien. Om menneskelige ambitioner, familie, kærlighed, afkald og forsoning – af verden og mellem mennesker.

smerter og fylder hende med uløste spørgsmål her to år efter bruddet.

»Det var mig, der levede mere end halvdelen af mit liv adskilt fra min historie, ikke ham. Hvor er du fra, hvor? Hvor? Hvor? Jeg ved det ikke? Jeg aner ikke, hvad jeg bærer på. Hvad rager det dig? Min sorg er min alene.« Igennem et år opholder Sui sig på Citronbjerget, og som årstiderne skifter forandres også hendes følelse af at være fremmed. I den ukendte kultur brydes også de traditioner, der holder fast, og midt i en magisk natur og personer, der har kontakt til mere mellem himmel og jord, ændres Sui synet på både sig selv og smertepunkterne i sit liv.

Eva Tind skriver sig endnu engang ind i sit koreanske ophav, som i de roste romaner Han og Ophav. Hendes lyriske og formfuldendte sprog folder dybe refleksioner ud om skilsmissens dilemmaer, familiens bånd og betydningen af at høre til. Tind formår med sit stærke sprog at beskrive smertepunkterne i den nære familie, mens mødet med en række forskellige personer og en ukendt kultur bringer nye erkendelser. Måske findes der andre måder at knytte familiære bånd på end de biologiske.

Ophav (2019)

Da 18-årige Sui flytter hjemmefra, bliver Kai, der har opfostret hende alene, ramt af en livskrise. Kais koreanske far forlod ham, da han var barn, og han identificerer sig hverken med sine koreanske rødder eller med sine evner til at helbrede andre ved håndspålæggelse. Han beslutter sig for at rejse til et alternativt samfund i Indien for at genfinde sig selv, og Sui kører til Sverige for at besøge sin 70-årige verdenskendte mor. De har ikke set hinanden, siden Sui var 7 og Miriam vendte civilisationen ryggen. Moren er i gang med skabe sit livsværk; hun indhegner et skovområde bag en mur, så naturen kan udvikle sig uberørt af mennesker. Efter et uforløst møde rejser Sui videre for at opsøge sin koreanske bedstefar og ender på den sydkoreanske ø Marado i et lille matriarkat, der lever af at dykke efter perler.

Ophav er en hverdagsodyssé om en familie på tre, der skilles og rejser ud i verden for at finde fred med sig selv og med hinanden. En eventyrlig fortælling om den kærlighed og smerte, der adskiller, men også knytter en familie sammen, om følelsen af hjemløshed og jagten på et meningsfuldt liv.

Astas skygge (2016)

Stumfilmstjernen Asta Nielsen er den første og største diva, Danmark nogensinde har fostret. Den nulevende fortæller, Eva, tager i Astas skygge afsæt i en række tilfældigheder, der binder den afdøde filmdiva sammen med hendes eget liv. Eva flytter ind i en lejlighed på Gammel Kongevej i København og opdager, at hun bor i det hus, hvor Asta Nielsen blev født. Asta Nielsen er navnesøster med fortællerens mor, og de to kvinder deler andet end navn, de er nemlig begge født d. 11. september. Nysgerrigheden vokser yderligere, da hun falder over et brev, Asta Nielsen skrev til en ukendt kvinde to år inden sin død. Asta

Nielsen var en usædvanlig rollemodel. Astas skygge er en usædvanlig biografi. Fortælleren Evas researcharbejde og selve præsentationen af Asta Nielsens liv løber i forskellige spor, der giver den polyfone biografi sin form; en vekslen mellem nutid og fortid, mellem Evas og Astas stemmer og noter, mellem indre dialoger og en ydre dokumentarisk virkelighed. Astas skygge er derfor et dobbeltportræt af to kvinder og undersøger betydningen af dobbelt-identitet og køn, indre og ydre virkelighed, spejling og selviscenesættelse, over-levelses- og beskyttelsesmekanismer, fremmedhed og ensomhed.

Han (2016)

En roman i dagbogsform om en kvindes rejse til Nordkorea. Kvinden opsøger sin afdøde fars fødeland og reflekterer over sin egen dobbelte identitet som dansk og koreansk og den betydning, det har for hendes selvforståelse at deltage i en totalitært planlagt rejse, hvor fremmede isoleres fra befolkningen og overvåges konstant.

Rosenvej (2012)

Historien om en barndom i 70erne og en pige, der bliver voksen. I hendes barndom er livet fuldt af dampende, ru kalvetunger, af dagplejemoren, Annie, som lukker vinduet tæt til, når børnene græder i barnevognene, og af ånden i glasset, som manes frem sammen med veninderne. Mathilde er pigens ældre fortrolige ven, og hun ikke er bange for at svare pigen på livets dystre og store spørgsmål. I puberteten beskrives pigens første forelskelse i Kim med kys, svigt og sug i maven, og samme Kim henter efter års adskillelse den unge kvinde hjem, da det er tid til at vise Mathilde den sidste taknemmelighed for den rolle, hun havde i pigens barndom.

eva+adolf (2011)

Eva Tind Kristensen undersøger i eva+adolf identitetsbegrebet gennem tekster, digte, fotografier og tegninger. eva+adolf giver et nuanceret og komplekst billede af, hvad det vil sige at spejle sig i en anden person – eller i flere; gennem barndommens leg med skiftende identiteter over ungdommens over-vejelser af, hvem man er, til voksenlivets spejling i og positionering i forhold til den elskede. Eva Tind Kristensen undersøger også, hvor langt ind i identitetens skyggesider, man kan komme, og hvad den erkendelsesrejse fører med sig.

do (2009)

Do har 30 forskellige betydninger på koreansk, blandt andet menneske, provins, sværd, kort. På jysk lyder »do« mest som »du«. Eva Tind Kristensen er dansker og kom til Jylland som 1-årig fra Korea. Hendes digtsamling do er en poetisk refleksion over identitetsbegrebet, hvor hun gennem lyrik, kortprosa, dialoger, dokumentarisk stof og billeder tegner et kort over en indre og ydre verden delt i to. Værket spændes ud mellem to lande, to kulturer, to sprog, to familier, to navne, to identiteter, men handler i lige så høj grad om, hvad tilhørsforhold er for en størrelse, og hvordan man skaber sin identitet – hvad omverdenen skaber, og hvad der klistrer til én, ligegyldigt hvad man gør. do’s genreeksperimenterende form understreger, at verden fremstår forskelligt alt afhængig af, hvem der ser den, og hvorfra den bliver set. De forskellige genrer og billeder giver dermed nye blikke på bogens emner og følelsesmæssige tilstande. Hvert billede og hver tekst er præcis og enkel i sit udtryk og sin form. Kompleksiteten fremstår i det samlede materiales sammensathed, i skiftet mellem udtryksmiddel, optik, skala, genre, temaer, sprog, mellem det personlige og det almene.

Kim Fupz Aakeson

Torsdag

19. september

 15:00

Fredag

20. september

 15:00

Fredag

20. september

 17:00

Forfatter på tur med bogbussen. Kim Fupz Aakeson - Vitello. Tilmelding på billet.dcbib.dk

 Rendsborg-Bydelsdorf Børne- & Ungdomshus | Fri entré

For børn og forældre. Kim Fupz Aakeson - Vitello. Tilmelding på billet.dcbib.dk

 Flensborg Bibliotek | Fri entré

Sammen med Eva Tind & Trude Teige. Interview ved bibliotekar Lene Lund. Køb billet på billet.dcbib.dk senest torsdag a.h.t. traktement.

 Flensborg Bibliotek | Entré (inkl. let traktement): € 15,-

Foto: Sara Galbiati

Kim Fupz Aakeson er en af Danmarks mest produktive og samtidig en meget alsidig forfatter, der skriver både sjove, alvorlige og barske bøger. Han har skrevet over 100 bøger til børn og unge og dertil kommer filmmanuskripter. Mange har ikke opdaget, at han også skriver gode romaner for voksne, blandt andet Bådens navn og Fangeleg

Fængselspræsten

I forbindelse med research til spillefilmen Forbrydelser fra 2004, som Kim Fupz Aakeson skrev manuskript til sammen med Annette K. Olesen, tilbragte han meget tid sammen med fængselspræster. De har en helt særlig rolle i fængslerne, og Kim Fupz havde lyst til at lave mere om fængselspræster. Det blev i 2018 til Bådens navn, hvor den midaldrende fængselspræst Susse kommer til at gøre noget i et øjebliks utilregnelighed, og det kommer til at forfølge hende. Temaet i romanen er skyld og tilgivelse og den svære kunst at tilgive sig selv.

»Når man selv har været den, der gjorde noget der var over stregen, eller man synes var under niveau, for hvem man er som menneske, det kan forfølge en rigtig rigtig længe. Det er virkelig et sår, der har svært at hele. Det man selv gør. Jeg tror virkelig, at det er noget af det, der kan være ødelæggende – dét at slås med sin skyld,« fortalte Kim Fupz Aakeson til Diana Bach, DR 10. december 2018 i forbindelse med, at romanen Bådens navn blev indstillet til DR Romanprisen 2019.

Fængslet

I 2021 udkom romanen Fangeleg om livet i et fængsel.

»Efter jeg blev færdig med min forrige roman, lavede jeg en aftale med mig selv om, at der ikke skulle gå 100 år, før den næste var skrevet færdig. Filmbranchen er en rimelig aggressiv størrelse, og der bliver altså hevet i en manuskriptforfatter i disse tider med streamingtjenester og tv-kanaler, der har en sendeflade at fylde. Men det lykkedes mig at insistere på Fangeleg, og jeg fik skrevet den frem på små tre år,« fortalte Kim Fupz Aakeson til Anne-Sophie Uldall Petersen på Gyldendal.dk

Fupz skrev efterfølgende filmmanuskriptet til tv-serien Huset med udgangspunkt i Fangeleg

Fra Ribe til Hellerup

I 2022 skrev Kim Fupz Aakeson og Sanne Munk Jensen Au pair, som er en roman for unge og voksne.

Irene rejser fra Ribe til en velhavende familie i Hellerup for at blive au pair som den eneste danske blandt kvinder fra Phillippinerne. Det er livsbekræftende fortælling om venskab, identitet og sociale vilkår.

Bøger og film

Kim Fupz Aakeson er opvokset i Albertslund. Han er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole i 1996. I 1997 lavede han sammen med Wikke & Rasmussen manuskriptet til Hannibal og Jerry. Filmen bygger på Kim Fupz Aakesons Didriksen detektiverne. Han har skrevet manuskripter til film som Den eneste ene, Okay, Prag, Lille Soldat og Camino

Allerede i 1982 udgav han tegneserien

Gå løs på livet. I 1993 udkom hans første roman for voksne Min Laslo. Siden udkom Lyden af Eva, Læseren, X, Kommando Villavej og Jonna er 54

Siden den første børnebog, Hvem vover at vække guderne?, udkom i 1984, har han udgivet langt over 100 billedbøger, romaner og noveller for børn, unge og voksne, blandt andet den populære serie om Vitello.

Kim Fupz Aakeson har gennem årene modtaget flere priser, blandt andet Kulturministeriets Børnebogspris, Børnebibliotekarernes Kulturpris, Danmarks Skolebibliotekarforenings Børnebogspris, Orla-prisen og Gyldendals Børnebogspris. I 2013 blev billedbogen Søndag nomineret til Nordisk Råds Børnelitteraturpris. I 1992 vandt han en nordisk romankonkurrence med ungdomsbogen De gale. 20 år senere omsatte Erik Barfoed og Mikkel Sommer bogen til en tegneserie, som henvender sig til både unge og voksne. I 2023 stod Kim Fupz Aakeson bag ungdomsromanen Mac, som er en del af serien Shakespeare genfortalt.

Lån e-bøger og netlydbøger for voksne af Kim Fupz Aakeson på

Anmeldelse af Au pair (2022) | Af Line Hoffgaard | 21. januar 2022

Kim Fupz Aakeson og Sanne Munk Jensen er et hammergodt makkerpar, der leverer en indsigtsfuld og livsbekræftende coming of age fortælling, som rammer lige i hjertet.

To af Danmarks mest populære børne- og ungdomsforfattere har teamet op i denne rørende og livsbekræftende ungdomsroman om at stå på tærsklen til voksenlivet og skulle finde ud af sig selv. Irene fra Ribe er færdig med gymnasiet og ved ikke helt, hvad hun nu skal. Hun har arbejdet i morens frisørsalon, og det ligger i kortene, at hun skal overtage den. Men der ligger også en verden åben af muligheder, og ganske spontant søger Irene et au pair job på »Djævleøen« på opfordring af en veninde. Forældrene og søsteren er ikke begejstrede, og ingen tror rigtig på, at hun får jobbet. Men det gør hun, og det bliver en lærerig op- og nedtur i det glitrede Hellerupmiljø.

Irenes nye værtsfamilie består af tjekkede Mie og Thor, Thors søn, Ludvig, fra et tidligere forhold og deres fælles datter,

Kastanje. Adressen er i Hellerup, og hjemmet overdådigt. Selvfølgelig har familien en hundelufter, der serveres friskpressede smoothies, og Irene er blot én i rækken af au pairs, de har haft. Kontrasten til det liv, Irene kommer fra, og den nye tilværelse er stor, og man mærker klumpen i halsen over at være alene et nyt sted og nervøsiteten over pludselig at stå på egne ben med en masse ansvar.

Hvad stiller man op med en trodsig 4-årig pige, når man aldrig før har passet børn? Hvordan fremtryller man et sundt familiemåltid (helst vegetarisk og økologisk), når man ikke engang kan koge vand til et æg? Og hvordan forholder man sig til Mie, der jævnligt græder i smug ude på badeværelset og Thor, som har en affære på sidelinjen? Irene har nok oversolgt sine evner en smule, men hun klør på i stiv arm indstillet på at bevise overfor sig selv og alle andre, at hun kan magte opgaven. Irene indser efterhånden, at voksne også er opfyldt af tvivl og ikke altid har helt tjek på tilværelsen. De er heller ikke mere lyk-

Anmeldelse af Fangeleg (2021) | Af Line Hoffgaard | 5. april

Gennem tre fængselsbetjente åbner Kim Fupz Aakeson døren til et lukket miljø både indenfor og udenfor murene i endnu en træfsikker roman.

I Kim Fupz Aakesons roman Fangeleg er scenen et fængselsmiljø med tre ret forskellige fængselsbetjente i centrum, som både inden- og udenfor murene kæmper med lidt af hvert. Fængslet er et slags minisamfund med sine egne uskrevne regler og grupperinger, og hverken indsatte eller ansatte kan se sig fri for at være lidt på kant med loven eller sandheden.

Kulturen blandt fængselsbetjentene er præget af en direkte tone, men også af et stærkt sammenhold. Man dækker hinanden ind, både af hensyn til kollegaerne, men også for at få tingene til at glide i hverdagen. Det betyder, at man må vende det døve øre til eller justere lidt på sandheden fra tid til anden. På samme måde er der sammenhold, hierarkier og selvjustits blandt de indsatte, som driver forretninger med mobiltelefoner og stoffer.

kelige, bare fordi adressen hedder Hellerup. Efterhånden som Irene kommer helt tæt på det forlorne overklassemiljø, bliver hun udfordret på sin retfærdighedssans og sine værdier. Hun støder tilfældigt på familiens tidligere au pair, Rosalin, som stadig befinder sig i Danmark og har en datter hjemme i Filippinerne. Ligesom så mange andre filippinske Au pairs tjener Rosalin penge ved at tage sig af andre folks børn, som ikke selv har tiden til det, for at kunne sende pengene hjem til sit eget barn. Av! Her åbner romanen et vindue til et andet miljø og hårde livsvilkår. Irene forsøger af misforstået godhed at hjælpe Rosalin, men ender med at gøre alting værre, men hun bliver også klogere sine egne værdier og hvem hun er.

Au pair er en livsbekræftende ungdomsroman om at balancere mellem den gamle og nye tilværelse, hvor andres forventninger presser sig på, og om at finde sin egen vej.

2021

Sammi med dansk-pakistansk baggrund er en ung nyansat fængselsbetjent, og det er primært gennem ham, at vi introduceres til fængsels miljø. Forældrene blev skilt for mange år siden, moren er i dyb depression, og faren ligger på det sidste på et hospice. Sammi har brudt den sociale arv og har samtidig brudt med sin voldelige far. Da en af de nye indsatte viser sig at være en gammel kending, indvilliger Sammi i at hjælpe vennens kæreste med at finde en lejlighed mod, at vennen stikker nogle af de andre indsatte.

Den garvede fængselsbetjent Henrik er lidt af en type med store muskler og hyggeracisme som kollegial omgangstone. Udadtil hård, men følsom indeni, og dette skal vise sig at blive hans store dilemma. Henrik er gift og har børn, men i stedet for at spille badminton om aftenen, opsøger han andre mænd i skovbrynet for at dyrke sex. Miriam er det store (moder)hjerte, og hun er fængselsbetjent på kvindeafdelingen. Efter hendes søn har været ude i noget

med stoffer og er blevet clean, har han fundet gud og en kæreste, som nu er gravid. Men det er svært at tro på sønnens »genopstandelse«, og sønnen har en gammel gæld, der skal betales. Miriam vil gøre alt for at hjælpe sin søn, så hun begynder at involvere sig med kriminelle både inde og udenfor murene.

»Vi leger fangeleg, de gemmer, vi leder, vi finder, de gemmer igen og de vinder«. Man opdager som læser hurtigt, at dette går begge veje. Både ansatte og indsatte har gang i lyssky affærer og vogter på hinanden. Det synes blot at være et spørgsmål om tid, før korthuset vælter.

At læse Kim Fupz Aakeson er som at se en god dansk krimikomedie med velkendte skuespillere i hovedrollerne. Det er genkendeligt, forargeligt, fascinerende og jordnært grænsende til det stereotype, når Aakeson med befriende lethed og herligt realistiske og ufrivilligt morsomme dialoger skildrer et barsk miljø og ulykkelige skæbner.

Kim Fupz Aakeson har udgivet sine romaner for voksne på Forlaget Gyldendal. Her er til dels redigerede udgaver af Gyldendals omtaler.

Bådens navn (2018)

Susanne og Mogens er gift. Hun er fængselspræst, han er noget i Arbejdsskadestyrelsen, de bor i rækkehus og har altid været sammen. Nu er han begyndt at se frem mod pensionen og vil købe en båd. Hun bryder sig hverken om både eller om havet, han presser på, og hun ender med at give sig, men insisterer på, at båden skal have nyt navn.

De gale (2012)

De gale er en grafisk novelle fra 2012, der markerer 20-års jubilæet for De gale, vinderen af nordisk ungdomsromankonkurrencen i 1992. Forfatter Erik Barfoed har i samarbejde med Aakeson bearbejdet den fascinerende fremtidsfortælling til en tegneserie, illustreret af Mikkel Sommer. Handlingen udforsker en verden, hvor alle over 25 mister hukommelsen og bliver gale. Hvordan påvirker dette verden? Kan man genoprette forbindelsen til virkeligheden?

Jonna er 54 (2009)

Jonna, en hårdtarbejdende foged, har ikke mange skrupler; man skal betale sine regninger, mener hun. Hendes sociale kreds er lille, næsten kun hendes mor, og hun har ringe respekt for sin mandlige kollega. Men da en synsk flyttemand spår død i hendes liv, rammer det hendes største frygt. Hendes søn Peter, som allerede er skrøbelig, og hans kæreste Nina, der er på kanten, får hende til at tænke over liv og død.

Kommando Villavej (2006)

Tre (små)borgerlige antihelte, Skipper, Ulrik og Mik, mødes tilfældigt på et tidspunkt, hvor de hver især har fået nok: Verden går ad helvede til, er de enige om, nogen må gøre noget! I en fælles protest mod livet, overflodssamfundet det hele! danner de en slags guerillagruppe med navnet »Kommando villavej«. De begynder med at ridse i biler og oprette en hjemmeside, men snart breder ideen sig til andre og det hele eskalerer.

X (2003)

Psykologen Jenny har et seksuelt forhold til lægen Martin, som er gift med indretningsarkitekten Hannah. De bor kun to blokke fra hinanden, og Jenny har oven i købet sin konsultation lige over for sin lejlighed. I ti kapitler, ti bud, får vi historien om forviklinger, savn og håb i denne ménage à trois, der tager en drejning, da Hannah bliver klient hos Jenny.

Mellemvægt (2002)

Hvad sker der, når Carsten bliver prøveløsladt og vender hjem til sin kæreste Bettina? Når Bettina kæmper for at få sin datter Charlotte tilbage fra plejeforældrene Eva og Svend? Når Svend får besøg af kommunens sagsbehandler? Når Michael udskrives fra hospitalet og vender hjem? Når Krista forsøger at få et barn med Bjarne? Og når Bjarnes bror Troels står alene tilbage på Hovedbanegården? Hos Aakeson er der masser i gang.

Læseren (1998)

Tryllekunstneren Harry ser hurtigt mulighederne i den mærkelige dreng Bent, der kan læse folks tanker, når han kigger dem i øjnene. Harry er løbet tør for numre, og Bent kan blive hans redning. Harry drømmer om at score kassen på Bents evner og udvikler nummeret 'Harry og tankemediet', der hurtigt bliver booket til optræden i et underholdningsprogram på tv. Harry mærker at rigdom, succes og berømmelse er inden for rækkevidde. Men alt går i kage, da Bent bliver ulykkeligt forelsket.

Lyden af Eva (1994)

Et ungt par fra Jylland frister lykken på en forpagtet gård på en lille ø i Sejøbugten i 1950'erne. Øens beboere tager pænt imod dem, men nogle forviklinger med en ung karl og en arkæolog fra København sætter gang i sladderen, og så begynder ulykkerne ... Under en stille overflade og en tilsyneladende udramatisk hverdag gemmer der sig store følelser, der afdækkes på vanlig Aalbæk Jensensk vis. »Et hovedværk i 90'ernes litteratur.« - Politiken

Vild med Vitello

Torsdag

19. september

 15:00

Fredag

20.

september

 15:00

Forfatter på tur med bogbussen. Kim Fupz Aakeson - Vitello. Tilmelding på billet.dcbib.dk

 Rendsborg-Bydelsdorf Børne- & Ungdomshus | Fri entré

Tilmelding på billet.dcbib.dk

 Flensborg Bibliotek | Fri entré

Lån Vitello e-bøger og netlydbøger på

I 2024 fejrer Kim Fupz Aakeson sit 40-års jubilæum som børnebogsforfatter. Han debuterede i 1984 med Hvem vover at vække guderne? Men der er jo også populære Vitello, hvis far er en sjuft fra Italien.

I januar 2024 udkom meget passende bind 24 i serien om Vitello. Kim Fupz Aakeson har skrevet teksten og Niels Bo Bojesen har illustreret.

»Da vi havde lavet 12 Vitello-bøger sammen, besluttede vi at stoppe, for legen var stadig god, og 12 var et passende antal,« fortæller Kim Fupz Aakeson.

»Det eneste problem var, at vi begge kom til at savne knægten, så efter et års tid som barnløse fandt vi sammen igen og blev enige om, at Vitellos oplevelser bliver ved, indtil han ikke oplever mere.« Interview med Kim Fupz Aakeson af Rasmus Meldgaard Harboe. Fra »Børn & unge. Fortællinger. Forår 2024«.

Fupz i Sydslesvig

Kim Fupz Aakeson læser op fra bøgerne om Vitello…og den dreng roder sig jo ud i lidt af hvert. Måske kommer der ligefrem en historie, der er så ny, at den slet ikke er udgivet endnu?

Oprindelig var Kim Fupz Aakeson tegner, og han begyndte at skrive for at have noget at illustrere. Jubilæet markeres blandt andet med udgivelsen af den store illustrerede bog Fupz på tværs, der indeholder seks af hans allerbedste billedbøger: Pigen der fik rigtig mange søskende, En pige, en løve, en storvildtjæger, Farmanden, Gorillaen der var en gorilla, En lille bog om det hele og Krapyl

På tur med bogbussen

HOPPE-LOPPE

Koncert med Musik Tine. Der skal hoppes, drejes og vrikkes, når musikken går i gang – og gang i den er der fra første takt, så både børn og voksne kan få sved på panden. Selv de yngste kan være med til at danse og synge Gravkoen, Balder, Kravlenissen og mange flere.

Tine Mynster har udgivet Balder (2000), Hoppebolden (2003), Danseringen (2006), Godnitte Godnatte (2008), Familien Nissen (2009) og Auto Otto (2012).

Tilmelding på billet.dcbib.dk

 Fællesbiblioteket Egernførde

Tilmelding til Carsten Hagemann, musikcarsten@gmail.com

 Sild danske Skole

Tilmelding på billet.dcbib.dk

 Husum Bibliotek 21.

11:00

Fri entré. Fra 1 år.

Rumlerim - Jesper Falkensteen, Jan Irhøj og Anders Bøgelund - skriver og spiller elektrisk, rytmisk, groovefunderet originalmusik til og for børn og voksne. Til denne koncert spiller Rumlerim sange for børn. Sangene, som de selv har komponeret, handler om evigt aktuelle emner som mobning, fest, trafik, venner, gys og eventyr - altid med det musikalske håndværk i højsædet. Små som store inddrages aktivt i koncerten med både sang og bevægelse.

Rumlerim er blandt andet kendt for at have skrevet musik til Børnenes Trafikklub og det landsdækkende antimobbeprogram Fri For Mobberi.

Arrangeret af Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Aktivitetshuset, Dansk Skoleforening for Sydslesvig & Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig .

Lørdag  11:00

Tilmelding til nina@syfo.de

Der er begrænset antal pladser.

 Flensborg Bibliotek | Fri entré 21. September

HOMMAGE Á FRANCISKA

EN HYLDEST TIL FRANCISKA

EINE HOMMAGE AN FRANCISKA

Grænselandsudstillingens kunstnere viser samtidskunst inspireret af Franciska Clausen [125 år i 2024].

Torsdag  19:00

5. september

Fernisering: 5. september kl. 19. Udstillingen kan ses frem til lørdag den 28. september.

Åbningstider: mandag- fredag: 11:00-17:00, lørdag: 11:00-14:00.

 Flensborg Bibliotek | Fri entré

september 19. 11:00-17:00, Flensborg entré

PROGRAMOVERSIGT

TORSDAG • 5. SEPTEMBER 2024

Fernisering: En hyldest til Franciska  Flensborg Bibliotek  19:00 Fri entré.

ONSDAG • 18. SEPTEMBER 2024

Trude Teige

Naja Marie Aidt

Biblioteket Sønderborg, Salen  19:00

Kulturhuset Bispen, Månen

TORSDAG • 19. SEPTEMBER 2024

Eva Tind

Tine Mynster: Hoppe-Loppekoncert

Forfatter på tur med bogbussen

Kim Fupz Aakeson - Vitello

Forfatter på tur med bogbussen Eva Tind

Trude Teige

Naja Marie Aidt & Erlend Loe

A. P. Møller Skolen

Fællesbiblioteket Egernførde

Rendsborg-Bydelsdorf Børne- & Ungdomshus

Lyksborg Danske Skole

Deutsche Bücherei Tondern

Flensborg Bibliotek

19:00

19:00

DKK 80,- / 50,- (under 26 år)

entré. Tilmelding til: hanne.jensen.pruehs@ gmail.com eller telefon 04631 440402.

DKK 80,-

€ 10,-. Køb billet på billet.dcbib.dk  FREDAG • 20. SEPTEMBER 2024

Tine Mynster: Hoppe-Loppekoncert

Kim Fupz Aakeson - Vitello

Naja Marie Aidt & Erlend Loe

Sild danske Skole

Flensborg Bibliotek

14:00 Fri entré. Tilmelding til musikcarsten@gmail.com

15:00 Fri entré. Tilmelding på billet.dcbib.dk

Biblioteket Sønderborg, Salen  16:30

Trude Teige, Eva Tind & Kim Fupz Aakeson  Flensborg Bibliotek  17:00

Entré: DKK 160,- / 130, - (under 26. år) inkl. let traktement.

Entré € 15, - inkl. let traktement Køb billet på billet.dcbib.dk 

LØRDAG • 21. SEPTEMBER 2024

Rumlerim  Flensborg Bibliotek  11:00 Fri entré. Tilmelding til nina@syfo.de

Tine Mynster: Hoppe-Loppekoncert  Husum Bibliotek  11:00 Fri entré. Tilmelding på billet.dcbib.dk

Billetsalg via bibliotekernes hjemmesider.

Adresser

A. P. Møller Skolen

Fjordallee 1

D-24837 Schleswig

 +49 (0)4621 48 20 0

 www.apmoellerskolen.org

Flensborg Bibliotek

Norderstr. 59

D-24939 Flensburg

 +49 (0)461 86 97 0

 www.dcbib.dk

Kulturhuset Bispen, Månen

Bispebroen 2

DK-6100 Haderslev

 +45 74 34 77 77

 bispen.dk/maanen

Biblioteket Sønderborg Nørre Havnegade 15

DK-6400 Sønderborg

 +45 88 72 42 00

 biblioteket.sonderborg.dk

Fællesbiblioteket Egernførde

H.C.Andersen-Weg 2

D-24340 Eckernförde

 +49 (0)4351 71 02 65

 www.dcbib.dk

Rendsborg-Bydelsdorf B&U-hus

Mühlenstraße 16

D-24782 Büdelsdorf

Deutsche Bücherei Tondern Popsensgade 6

DK-6270 Tønder

 +45 74 72 33 59

 www.buecherei.dk

Lyksborg Danske Skole

Gorch-Fock-Str. 1C

D-24960 Glücksburg

Sild danske Skole

Deckerstraße 31 - 33

D-25980 Westerland

Flensborg

Slesvig

Husum

Rendsborg

Egernførde

Haderslev

Tønder

Vesterland