Borgvænget i Strib

Nybyggerne på Borgvænget i Strib netop bliver her? I hvilken grad kan der være fællestræk ved den række af samtidige bosætninger i netop det lokalområde?

Da jeg skrev artiklen i 2013, var det, man kalder "tidsånden" i artiklen, et "bagtæppe" for min historie. Jeg har også læst inspirerende beretninger om, hvad der dengang foregik i Røjle Mose, bl.a. hos Søren H. Andersen (2009).

En frugtplantage blev til byggegrunde. Nybyggerne rykkede ind fra midt i 1960'erne til midt 1970'erne. Grusvejen fik navnet Borgvænget. Hvordan blev vænget til?

Hvem var de? Hvorfor valgte de det sted? Et portræt af et vænge og dets beboere.

Mine kilder lilli

Min familie og jeg kom hertil i anden halvdel af 1976 som "andengenerationshuskøbere". Vi købte vores hus af en nybyggerfamilie, som valgte at bryde op igen.

Enkelte af nybyggerne er døde i årene, siden Borgvænget blev etablereret.

Nogle er blevet skilt og andre flyttede herfra igen. Tilbage på vænget er stadig en håndfuld af de oprindelige nybyggere. Langt de fleste af dem har jeg uanset hvor de befinder sig i dag været i kontakt med de seneste år. Alle har efter evne bidraget til en fortælling om, hvordan det gik til, da hovedparten af vængets huse blev bygget i den nævnte tiårsperiode.

Fortællingen om Borgvængets tilblivelse fra ca. 1965 til ca. 1976 bygger væsentligst på en række interviews med herværende og tidligere beboere fra den periode, hvor vænget fik sin kommunale dåbsattest. Men jeg bygger også på officielt materiale i form af kilder fra Middelfart Kommune og den tidligere Vejlby-Strib Sognekommune, som blev nedlagt I .april 1970 samt på

Af Ole Holm Madsen

Jeg har boet på Borgvænget siden 1976, men det er ikke så mange år siden, jeg blev opmærksom på, at flere af beboerne på vænget var nybyggere.

En snes mennesker havde investeret penge og fremtidshåb i et lille kvarter, som de lokale politikere havde lavet nogle rammer for byudvikling til. Disse mennesker byggede ved grusvejen de fleste af de villaer, som i dag kendes som Borgvænget, et vænge i Røjle Mose en km øst for det centrale Strib.

12013 arbejdede jeg med en artikel om kommunesammenlægningen i 1970 i Middelfartområdet. Den artikel - se Bavnen nr. 12014 - handlede om de politiske processer der førte til dannelsen af Middelfart Kommune som en sammenlægning med Vejlby-Strib, Kauslunde og.Gamborg kommuner.

Jeg ville derefter prøve at undersøge, hvordan et lokalsamfunds nye boligmiljøer bliver til? Hvem flytter, og hvilke faktôrer spiller ind på, at det 2

Luftfoto 1951 med Strib Kirke i forgrunden og Røjle Mose med vandspejl i baggrunden. Helt ude til højre for oven ses "Røverborgen" i bunden af det senere Borgvænget. Det var langt ude på landet dengang. (Foto: www.kb.dk Danmark set fra oven) -

lokalhistoriske fremstillinger og statistik.

Men jeg tillader mig også at mene, at min og familiens hukommelse og erindringer om de nybyggere, som af den ene eller anden grund ikke bor her mere eller ikke er interviewet, må kunne gælde som kritisk vurderede input til enkelte dele af beretningen. Endelig har jeg brugt artikler i aviser og fotos.

I arbejdet med at indsamle det historiske og især private stof har jeg understreget, at det ikke er en pointe at videregive nogen form for fortrolig information. Der er især set plå det tidstypiske og karakteristiske for netop dette vænges tilblivelse.

Borgvænget tre faser

Borgvænget er en del afRøjle Mose østsydøst for den oprindelige færgeby Strib. Vænget er blevet til i tre faser.

Det vises i de nedenstående tre oversigtsskemaer, som bygger på oplysninger i BBR-registret over ejendomme i Danmark.

Vængets nuværende 14 ejendomme er bygget i disse faser: A. Langt ude på landet: tre ejendomme 1915-50 B. Opbrudstiden: Et bagtæppe for nybyggerne i Røjlemose 1966-1977 C. Udfyldningstiden med opfyldning af de to tomme grunde 1983-96 For det historiske overbliks skyld skal man tage denne opdeling alvorligt, da der er tale om tre vigtige perioder i forhold til den udvikling, som er sket med boliger, mennesker og miljø i området.

Det kan bidrage til at forklare både mennesketyper, arkitektur, livsformer og aktiviteter m.m. i forhold til den tidsånd, som hver af de tre perioder

repræsenterer. Men mit fokus er den midterste periode.

Langt ude på andet

Perioden 1915-50 er afgrænset af byggetidspunkterne for de tre ældste bygninger på vænget. Omtrent i midten af perioden stod den første Liilebæltsbro færdig og den travle færge- og havneby Strib mistede væsentlige dele af sit eksistensgrundlag, da jernbanefærgerne forsvandt. Folketallet faldt på de fem år fra 1495 indbyggere i 1935 til 1235 i 1940.

Byen faldt ned i tempo som ferie- og badeby. Mange fra de større byer som Fredericia, Kolding og Odense sikrede sig grunde til sommerhuse og villaer.

Rekreation i frisk luft var, hvad man

Grusvejen med to huse, frugtplantage og "Røverborgen" skjult i baggrunden 1957 lå en km øst for Strib. Røjlemosevej var en grusvej. I 1960'erne blev vejen hævet, rettet ud og asfalteret og fik øgenavnet "Røjlemotorvej". Se også forsiden. (Foto: udlånt af Annette Antonsen, hvis familie købte billedet af luftfotograferirigsfi rmaet)

Luftfoto 1951 med ejendommen Røjlemosevej 50 i forgrunden. Der er nogle få huse på Mosevnget. Fra 1960'erne begyndte der at skyde villaer op rundt om Røjle Mose. (Foto: www.kb.dk - Danmark set fra oven) 4

søgte og fandt i Strib.

For de fastboende var landbrug, frugtplantager, planteskoler og husmandssteder det, der prægede især det yderste af Røjle Mose. Med den ny bro og i bil var det let at komme til området og finde den fred og ro, man søgte. Interessen for at bruge Strib til ferie og rekreation fortsatte frem til 1960'erne.

Tabel A sammenfatter de beboelser, der i den nævnte periode var opført på den placering, som i 1960'erne kom til at hedde Borgvænget. Indtil da var der tale om en smal privat grusvej som en sidevej til Rojlemosevej. I perioden op til 1960 har der skønsmæssigt fast boet mellem 7 og 10 personer, som har benyttet den private grusvej.

I 1960'ernes sidste halvdel og ind i I 970'erne var der økonomisk højkonjunktur og håb om bedre tider i Danmark. Det gav tro på fremtiden og optimisme i store dele af befolkningen.

Store årgange fra de sidste krigsår meldte sig til som uddannelsessøgende, jobsøgende, efterspørgere af job, bolig og fritid. Og de bevægede sig gerne rundt efter det. Nye erhvervsvirksomheder opstod og udviklede sig.

En forøget vandring fra land til by var startet i i 950'erne som følge af stigende mekanisering i landbruget.

Der blev skruet op for forventninger til den offentlige sektor: byplanlægning, bedre og større boligudbud, udvikling af de lokale og regionale vejnet, transportsystemer, uddannelsesinstitutioner, sygehusvæsen, ældreforsorg og daginstitutioner. Alt dette forudsatte bæredygtige, kapable regionale og bkalpoitiske administrative enheder.

Disse udviklingstrends så man i sognerådet i Vejlby-Strib Kommune. Efter bedste evne forsøgte man at forberede sig til de nye tider. Man indstillede sig på, at de Ca. 4200 indbyggere i kommunen var tilstrækkeligt grundlag fremover.

11965 stod det nybyggede rådhus færdigt på hjørnet af Strib Landevej og Højskolevej. Og samme 1.r modtog sognerådet et bestilt udkast til "Forslag

Opbrudstid

En definition på begrebet nybyggere både på den nordamerikanske og den lokale prærie dengang i Strib - kan være: 1. Personer, som er nye på en egn uden historie på et givet sted.

2. Personer, der bygger deres fremtid og hjem på hidtil ubebyggede steder.

Den definition passer på de nybyggere, som fra I 960'ernes midte indfandt sig i Røjle Mose. Og deres ankomst var både forudsigelig og ventet. Det skyldtes en række forhold (bagtæppe), hvoraf nogle skal omtales her: TABEL 1915-1950 Borg'ænget

Vejnr. og placering

Hyggeår

Bolig -areal m2

Nuværende ejer nr.

11 (vest)

1915

199

8-9?

3 (vest) (rest)

192 1950

193

5-6?

3?

-

100

5

Andet

Kilde: www.boliga.dk

Landstedet "Røverborgen" Opr. frugtplantage Udstykket af nr. 5

/bbr-data for boliger på Borgvænget i Middelfart (uddrag).

til dispositionsplan for Vejlby-Strib kommune".

Dispositionsplanen var og er et obligatorisk dokument med gennemgang af en række forhold og rammer for fremtidig udvikling og konkret udvikling i kommunen. Det var et arbejdsværktøj for en kommune som Vejlby-Stribs videre fysiske og trafikale m.v. udvikling.

Det viste sig i slutningen af i 960'erne, at Ca. 4200 indbyggere ikke var en tilstrækkelig stor størrelse. Folketinget vedtog da også en reform af den kommunale sektors enheder, som sammenlagde Vejlby-Strib Sognekommune og to andre lokale kommuner med købstaden Middelfart.

Vejlby-Strib Kommune havde inden denne afgørelse arbejdet sammen med de tre andre kommuner om forhold af fælles og fremtidig interesse. Det skete Tabel B

Bebyggelse 1965-1977

Vejnr. og placering

Byggeår

Boligareal m2

i tværkommunalt nedsatte grupper og forsatte op til målstregen 31. marts 1970.

Med den kommende Ny Ullebæltsbro ville hele Danmark komme lige forbi kommunen, uanset om Strib var en del af Middelfart eller ej.

Begrebet "Trekantområdet" fik sin dåbsattest på det tidspunkt, selvom det formelle samarbejde mellem kommunerne, som også kom til at omfatte Middelfart, først kom rigtigt i gang i 1 980'erne.

Placeringen og tilgængeligheden midt i landet ville betyde rigtig meget for vækstmuligheder, arbejdspladser, bosættelse og udvikling i området. Så i det perspektiv ville Strib kun kunne vokse - selvstændighed eller ej. Strib var ved den ny bros indvielse godt forberedt til at tage imod nybyggere.

Andet

•

værende

ejer nr.

Borgvænget

175

6-7

Interview/nybygger

4(øst)

1966/ 70 1972

97

2 (19

Do.

1(vest)

19 7 2

152

2 (19 6)

Do.

12(est).

1973

248

i

Do.

16(øst)

1974

141

Do.

14(øst)

1974

141

2/1 (201 6) 1

6(øst)

1974

219

8(øst)

1974

14

10(ost)

1977

157

9(vest)

Do. Konstrueret interview

1

Interview/nybygger 2

Konstrueret interview

Kilder: 1.www.boliga .dk/bbr-data for boliger på Borgvænget i Middelfart (uddrag)

Nybyggerne 1965-1977 Som tabel B viser, var forberedelser til nybyggeri på Borgvænget allerede i gang i slutningen af I 960'erne i overgangen fra at være en del af VejlbyStrib til måske Middelfart kommune. I denne fase blev ni af de nuværende 14 ejendomme og huse på Borgvænget bygget.

Bygherrerne til de ni huse udgør denne histories nybyggere. Det er dem, der er fokuseret på, og hovedparten af dem er interviewet. Gennem interviews, rekonstruktioner af tilgængelig viden om området i den tidsperiode og andre kilder tegnes et billede af dem.

Arealerne, som Borgvænget i denne fase er bygget på, var ved indgangen til perioden ejet af flere parter: 1. Enkelte grunde af lokale håndværksmestre (vest), 2. lokal beboer ejede og solgte flere grunde (vest) og 3. et midtfynsk byggefirma "Vestfyn", etableret i 1969 i Aarup, ejede hele den østlige side af vænget. Firmaet stod også bag den samlede udstykning og byggeriet af den østlige side af vænget.

Det giver den østlige side et mere ensartet præg end de ældre og mere varierede huse på vestsiden. Til gengæld er den østlige side med sit bakkede terræn og udsigt til Lillebælt mod nord og vest mere attraktiv end vestsiden.

De mennesker, som flyrtede ind i deres nye huse på vænget i "nyb,yggertiden", levede helt op til definitionen på nybyggere. Men a. Hvem var de? b. Hvor kom de fra? c. Hvad trak dem til Strib? og d. Hvorfor valgte de Borgvænget?

De fire spørgsmål var udgangspunkter i de ni intervies med nybyggerne. To

af "interviewene" blev dog sammenfattet ud fra viden, jeg gennem 40 år på vænget havde opsamlet, og ud fra det, jeg kunne spørge svarpersonerne i de gennemførte interviews om.

Hvem var de ni bygherrer?

Da der var tale om ni par, de fleste med børn, giver det mening at tale om 18 bygherrer. Hvad angår alder, bestod den ældste gruppe på fire af en, som var omkring 50 år, tre andre var i midten af 40'erne. Resten var i første halvdel af 30 år eller yngre. To nybyggeres alder vides ikke.

Nybyggerne medbragte, så vidt vides, fem piger og seks drenge, alle skolesøgende, til vænget. Hertil kom to piger og en dreng født som "nybyggerbørn" på vænget.

Erhvervsmæssigt fordelte nybyggerne sig på disse kategorier: Manuelt arbejde: en, handel: fem, kontor og service: fem, kommunalt ansat: en og statsansat: tre. Hjemmearbejdende kvinder: fem. For enkelte af kvinderne spillede barselsorlov ind i disse placeringer.

Hvor kom de fra?

To af nybyggernes fødeegn kendes ikke. Men 11 af de resterende 16 er født i Jylland, heraf syv i Nordjylland.

Fire stammer fra Fyn, heraf to fra Odense, og en enkelt fra Nordsjælland.

Ingen af de i alt 18 nybyggere var således født i hverken Middelfart eller Strib. Tilflytningen afspejler det omtalte opbrud i Danmark i 1960'erne og 1 970'erne.

Der taltes i de årtier om, at 10-15 % af danskerne årligt flyttede bopæl. Det skulle kendetegne nogle grupper mere 7

end andre. Og det er især udtalt i økonomisk gode tider.

I denne tiårsperiode flyttede der kun folk ti/vænget. Det var først det sidste år i perioden, at nogen flyttede herfra igen f.eks. på grund af skilsmisse.

Sociale forskelle og varierende livsstile eksisterede mellem de nye beboere.

Det havde både med alder og baggrund at gøre. Andet kan komme af opvækst f.eks. i by eller på land, korte eller længere uddannelse, ansættelsesforhold og indkomst- og formueforhold. At de ting har blandet sig positivt og negativt ind i omgangsformer dengang og i erindringer i dag, ses i de tilbageskuende, udvalgte interviews: "Huset blev bygget i 1973 og fulgtes af flere omkringliggende huse i de følgende år. Disse nybyggere var nogenlunde jævnaldrende, vel mellem 25 og 40 år, så det var naturligt, at man interesserede sig for og hjalp hinanden, når man nu skulle bo så tæt på hinanden som naboer ...".

"De andre folk, der dengang vi kom til og boede på Borgvænget, var en del anderledes end os. Dels var de gennemgående yngre, de kom fra andre baggrunde, uddannelser og helt andre erhverv end os. De kom også fra større byer og havde andre erfaringer og syn på tilværelse og dagligdag, end min mand og jeg nok havde ...".

"Det var en sjovt tid. Vi var alle nogenlunde jævnaldrende og havde børn i stort set samme aldersklasser. Så vi hjalp hinanden og hyggede os sammen efterhånden, som vore huse blev færdige. Kpntakterne var også skabt via vore børn. Det var en lykkelig tid ...".

"Der vai ingen nabohjælp fra andre

nybyggere på Borgvænget. Kun en vis interesse i at følge med i, hvad den anderledes måde at bygge på førte til.

Overlæger og "fine damer" på gaden havde nok i deres eget ...".

"Det var blevet, som vi begge havde ønsket os. Det er det bedste sted, jeg har boet! Og så fik vi nogle virkelig gode venner, som stadig bor på vænget næsten 40 år efter, vi flyttede herfra. Dem har vi stadig fast og nær kontakt med ...".

"De (nogle af naboerne) var udadvendte og selvsikre og havde en del social omgang med hinanden, imens og efter at de havde etableret sig på gaden. Sådan var det ikke med os. Måske havde vi i længere tid end dem været vant til at kæmpe hårdere for det, vi opnåede. Vi var i hvert fald ikke så tilsyneladende selvsikre, som mange af dem, vi mødte de første år på Borgvænget ...".

Hvad trak dem til Strib?

Repræsentative udvalgte svar fra de gennemførte interviews svarer således: "Det, der trak os til Strib, var, at der var arbejde at få ...".

"Med nærhed til bælt, strand og skov var der tale om en meget attraktiv natur. Røjle Mose er og var et område med gode rammer for børnefamilier.

Der var ikke langt til skole og indkøbs muligheder og nærhed til både arbejde og fritidstilbud af mange slags ...".

"Vi kom fra Ringsted, men var fra Nordjylland og Fyn. Tilflytningen til Strib havde baggrund i hans jobskifte til en ny branche, hvor han blev sælgei i et firma i Fredericia og havde ansvar for det jysk-fynske område. Egentlig

Nutidigt kort over Røjle Mose med bebyggelser. (Middelfart Kommune)

havde vi talt om, at det var centralt i Silkeborgområdet ...".

"Før vi flyttede til Strib på Borgvænget, købte vi et husmandssted med ni tdr. land i Vejlby Skov i nærheden af Bøgelundsskolen. Vi havde følt os isolerede ude på landet ... Et sted som dels ikke var ret stort, og dels ikke havde moderne faciliteter, som man var begyndt at ønske sig dengang ...".

"Vi (ungt par) havde bevidst valgt at slå sig ned midt imellem hendes og hans opvækststed. Og så var det jo passende med Lillebæltområdet, som i dette tilfælde Vejlby-Strib Sognekommune. Her var mange attraktive byggegrunde ...".

"Vi søgte altså mod Strib, som et par år før var blevet sammenlagt med Middelfart dg Kauslunde-Gamborg ved kommunesammenlægningen i

1970. Der var mere by over det dér og der var også flere muligheder for vore halvstore børn ...".

"Selvom Strib var langt ude, viste det sig at være et skønt sted med gode muligheder for et godt liv. Vi havde også andre venner, som var tilfredse med at være flyttet til Strib. Vi fik et barn i 1970 og flyttede ind i slutningen af 1973 ...".

Et udsagn baseret på almen viden på vænget: Fordi en af nybyggerne havde fået en civil, overordnet stilling i forsvaret og i den anledning var ansvarlig for dækningen på sit arbejdsområde af det jysk-fynske område, og at Strib var bekvemt placeret for det nye job.

I flere tilfælde har vi at gøre med temmelig mobile yngre mennesker, som er i gang med at etablere sig i en karriere eller at befæste den.

"På et tidspunkt følte vi (ungt par), at der skulle ske noget mere i vores liv. V fik kontakt med byggefirmaer "Vestfyn" fra Aarup, som havde to grunde, vi kunne vælge imellem og som passede godt til vores behov: En på Telefonvænget (i Middelfart) og en på Borgvænget i Strib ..

"Vi havde familie på Vestfyn. De kendte den ene af indehaverne i det firma fra Aarup, som stod for byggeriet af de fleste af de nye huse på den østvendte side af Borgvænget ... og vi faldt bare for den grund og hele området ...".

Hvorfor valgte de Borgvænget?

Her viser de typiske og repræsentative svar andre sider i nybyggerudvalgets "værktøjskasse", f.eks. i form af drømme og følelser. Men også af evner og forbindelser, som det kunne være nyttigt at have i den situation, de dengang stod i: "Han kendte en tømrermester fra omegnen, som kendte en revisor, der havde boet i mange år i Røjle Mose. Denne havde ifølge tømrermesteren vistnok en grund, som han vistnok godt ville sælge. Og så ville tømrermesteren gerne være behjælpelig... med både grunden og opførelse af et dejligt hus

Suppleringstiden

"Vi fandt begge området attraktivt og hyggeligt med det bakkede og afvekslende terræn ned mod både vandet og landlige områder mod øst. Vi fandt en skøn og højt beliggende grund med god udsigt mod vest. Stedet med det lukkede vænge var meget børnevenligt, og der var ikke langt til Strib Skole. I 1973 købte vi grunden af byggefirmaet "Vestfyn" fra Aarup ...".

"Det var således ikke kun ved en tilfældighed, at vi fik bygget vores ønskehus. Der var også nogle ting, som faldt i hak, fordi man er lidt om sig. Forretningsforbindelser, held og eget drive skal også være til stede hos nybyggere TABEL C Suppieringstiden 1983-1996 Borgvænget

Vejnr. og piacering

Bygge-

2 øst)

1983

ar

Efter nybyggertidens sprælske I 960'er( og 1 970'ere gik byggeriet i en kort pen ode i stå. Først i 1981 blev matriklen nr. 2 solgt til et par fra Jylland med to halvstore drenge. De byggede på en grund, som var mere eller mindre fyldt op med rester og byggeaffald fra tidligere husbyggeri på vænget.

11992 blev dette hus solgt videre til den nuværende ejer nr. 2. Det var dengang en familie med to skolesøgende børn. De kom fra et andet sted i Strib, men var ellers fra Sydjylland.

Det seneste hus på Borgvænget blev bygget som den anden udstykning af nr. 5, som dengang havde skiftet ejere en del gange. Den nye villa i nr. 3 stod Nuvæ-

Bolig-

areal m2

rende ejer nr.

216

2

Andet

Kilde: www. bal iga. dk/bbr-data for boliger

i

på Borgvæn-

l 3 (vest)

164

2

1:9:

10

Udstykket af nr. 5

get i Middelfart (uddrag).

færdig i 1996. Da var nr. 5 igen solgt til anden side i (1998) til nye unge ejere, som lagde en del penge i at gennemrestaurere og forny huset i den gamle frugtplantage.

12000 blev nr. 3 solgt til en familie også fra nærområdet i Strib, men som oprindeligt var østjyder. De havde også to skolesøgende børn med sig. Hermed blev Borgvænget omsider fuldt udbygget. Der er ingen ubebyggede grunde tilbage. Eller er det nu helt rigtigt?

Den opmærksomme læser kan have bemærket, at husnumrene på Borgvænget går op til nr. 16. Men måske også, at nr. 13 eller et nr. 15 ikke har være omtalt? Kan det skyldes, at der i matrikelsystemet findes to mulige, men endnu ikke udstykkede grunde, som en del af et større jordstykke i vort nærmeste nærområde. Jeg tror det.

Noget tyder nemlig på at matrikelsystemet lokalt har forberedt det sådan. Så hvem ved, om vi måske får Borgvænget nr. 13 og 15 at se engang.

fik det unge par en aftale med en lokal murermester og en lokal tømrermester om lejlighedsbeskæftigelse ved nybyggeriet på nabovejen Enghaven.

"Aftalen blev, at min mand skulle ordne byggeregnskab m.m. for tømrermesteren og udføre forefaldende ufaglært arbejde ved byggeriet. Jeg skulle også lave forefaldende arbejde undervejs og især gøre de nybyggede huse rene og klar til overdragelse til bygherrerne, når de var færdige".

Efter tre år blev deres samlede timer gjort op. De udgjorde en værdi, som var nok til at betale for en grund efter eget valg på Borgvænget, som også var under opførelse i de år. Nu gik ægteparret selv i gang med at bygge hus til sig selv og deres børn. Det var de tidligere nævnte håndværksmestre, som stod for den håndværksmæssige del af byggeriet. Det meste af det ufaglærte arbejde stod ægteparret selv for, herunder at hente byggematerialer, sand og andet til byggeriet. De fik økonomisk hjælp og støtte fra hendes far, ligesom også nogle af deres familiemedlemmer fra Nordjylland i weekender kom og gav en hånd med, når der var behov for det. Hun støbte også selv de gangfliser, der skulle bruges på grunden, mens hendes mand var sendt til udlandet af sit arbejde i en længere periode.

Denne ægte nybygger oplyser afslutningsvist med en vis stolthed, at det på den beskrevne måde lykkedes at færdiggøre huset til udgangen af 1970.

Den samlede byggesum udgjorde Ca. 69.000 kr.

Denne beretning er i forhold kernen i begrebet nok tættest på vort generelle

De nok mest ægte nybyggere

En af nybyggerberetningerne skiller sig ud fra alle de andre og fortjener sin egen beretning om, hvad det krævede at være nybygger for nogen i midten af 1 960'erne.

"Vi kom til Middelfartområdet i 1964 via en omvej over Nakskov og København, fordi min mand Havde fået arbejde her. Vi fandt os et hus i et af de ældre vænger i Strib. Hele Røjle Mose var under etablering som boligområde.

Vores hus var blevet for småt, da vores to børn voksede til, og derfor kom ønsket om at bygge til os".

Men de havde ikke penge nok. Derfor 11

.... .

Nybyggerbørn på Borgvænget med udgravningsjord i baggrunden. Det . var overvejende familie med børn der befolkede de nye huse. (Foto: Ole Holm Madsen)

af ordet Flere af de ældre huse er i dag renoveret eller ombygget som nr. 5, se luftfoto på forsiden.

(Foto: Niels Martner)

Borgvænget ved Røjlemosevej me (endnu) en rød postkasse. (Foto 2016: Ole Holm Madsen)

12

nybygger. Det begreb har vi som nævnt mest fra mere eller mindre spraglede bøger og film om nybyggerne i Nordamerika.

I Røjle Mose i 1960'erne og 1970'erne krævede det ikke liv og død som ofte i det vilde vesten. Derimod for mange mod, energi og afsavn.

af hinanden og udvikle de redskaber og arbejdsmetoder, vi afprøver? Til fælles gavn og berigelse!

Perspektivering og afrunding Planlægningen og bebyggelsen af Borgvænget var i 1960'erne og 1970'erne kun en lille del af et større byudviklingsprojekt i den førhen travle overfartsby. Mange nye veje og vænger var i den periode under udvikling i lyset af gode fremtidstrends og ønsker for området fra både politikere og erhvervsliv her.

Som Borgvængets lille håndfuld af nybyggere i perioden gjorde deres erfaringer, skete det også andre steder i området. F.eks. skete det lidt senere i forbindelse med de meget store udstykninger og bebyggelser på Færgegårdvej og Stribgårdvej. Også på alle de mange andre veje og vænger, der i de år blev anlagt og bebygget.

Det gav nyt blod til området. De indfødte og de nytilkommende skulle se hinanden an og sammen udvikle nye rammer, og de indhøstede erfaringer.

Det skal vi blive ved med og i fællesskab udvikle fremtiden her på egnen.

Jeg har på min måde gravet i noget, lige der hvor jeg står, fordi jeg kom hertil måske lidt tilfældigt. Men også fordi jeg kom til at holde af området, hvor mine børn voksede op og selv fik børn, som skal vokse op her.

Hvis andre gør noget af det samme, hvor de bor, kan vi måske lære noget

Kilder, litteratur og hen visninger

Grav hvor du står - men gør det i tide!

December 2016

1.Forslag til dipositionsplan for VjlI?yStrib kommune. Udkast. Kbh. 1965.

2. Søren H. Andersen: "Strib - nu ogfor, Middeart Sparekasse 2009.

3. Ole Holm Madsen: 7gennemJèrte interviews og 2 "konstruerede" videnopsamlinger vedr. njvIyggerepå Borvænget 19661977" (2014-2015).

4. Telefonsamtale med Mogens Nielsen, medejer af/yggefirmaet "Vesn" iAarup fra 1969 til 2013. Aktiv Iygmesterpå Bovænget i 1970 'erne.

5. Ole Holm Madsen: "Aage Warmings kamp for selvstændzgheden ", Bavnen nr. 1, 2014.

6. Aksel Sandemose: '?\frjiggeme iAlberta (Ross Dane)", roman Ca. 1925.

13