Bavnen 2016, nr 1 by Svend Ankjær Nielsen

■tf’Lotfalarklvet Strfb :

■

Foto: Svend Ankjsr N.elsen

F0rst var der ingenting. S§ kom det forste sommerhus, Klithytten, i 1927.1 dag er der ogs§ nye stilarter p§ Daemningen ved Rojle Mose. Laes om Jenny Skaarup og Klithytten. Side 15

Vejlby-Strib Lokalhistoriske Forening Formand: Skjold Christensen Vejlbyvej 2E, Vejlby Tlf. 5195 8717 skjold.christenscn@hotmail.com Naistformand: Uwe Clausen Solvamget 7, Strib Tlf. 2135 0992 euclausen@gmail.com

Kasserer: Vagn Moller Rojle Bygade 95 Tlf. 5313 1395 kskhandel@live.dk Sekretjer. Johannes Gregersen Tangmosen 2, Strib Tlf. 2139 3275 johannes.gregersen@stribnet.dk

Ole Legaard Soborg Alle 46, Strib Tlf. 3066 0667 Leegaard@stribnet.dk

Medlemskab Ring/mail til et bestyrelsesmedlem. Kontingent: 45 kr. for enkeltmedlemmer uden postforsendelse og 70 kr. for par og enkeltmedlemmer med postforsendelse. Medlemmeme far Bavnen to gange om aret og kan deltage i foreningens arrangementer.

taimen Udgivet af Vejlby-Strib Lokalhistoriske Forening Nr, 1 2016

Indhold Ksere heser Adressens historic - i Strib Krigssejleren, der ikke kom hje:m Klithytten pa Dxmningen 150 aret for jernbane og overfart ’’Ulletved” pa Strandvejen Rojle fra tidemes morgen Holdet bag Bavnen Redaktion: Poul Christensen Skovlunden 69, Strib 5500 Middelfart tlf. 2124 6820 poulc@stribnet.dk

Layout/opsjetning: Poul Christensen

Korrektur: Ingrid Plesner, Uwe Clausen og Kaj Henningsen Distribution: Uwe Clausen, Annette Radoor, Borge Jeppesen, Ketty Hansen, Skjold Christensen, Finn Fauk, Vagn Moller og Jorgen Lundsgaard.

Tryk: MV-Tryk a/s Nyttige adresser og links Lokalhistorisk arkiv for StribRojleskov sogn, ligger pa 1. sal over biblioteket i Strib. www.striib.dk Historiens Hus, Algade 8, Middel fart. www.middelfart-museum.dk

1 2 11 15 20 25 31

ISSN 0906-5008 Njcste nummer august 2016 med deadline den 15. juni.

Kaere laeser

Rojles navn, mcncr man, kommer af den gamle navneord Rykil, som bety der langstrakt lav forhojning. Den ode Stribhalvo horte oprindelig ogsa med dl Rojle-jordcn - fra udcrncs morgen. God laiselyst. Poul

I dag har alle vcje navnc og huse numre. Sadan har det ikke altid vserct. Det begyndte med matrikelnumre og lobcnumre, sa kom der navne pa mange huse, indcn vejnavne og husnumre tog over. Sorcn Hechmann Andersen for tseller adressens historic med fokus pa udviklingen i Strib. Berthel Augustsen blev maskinmester og krigssejler under Andcn Verdcnskrig. 1 to ar naede han at sejle vigtige forsyninger mellcm Storbritannien og Fjernosten, men en junidag i 1942 gik det grueligt gait ud for Vestafrika. Stribdrengcn blev krigsscjleren, der ikke kom hjem. Forskolelxrerindcn, froken Jenny Skaarup, byggedc det forstc sommerhus pa Damm ingen ved Rojle Mose i 1927. Klithytten blev navnet passende, for der var klitter og ode dengang, og nogcn imponcrcndc bygning var det ikke. Svend Ankjser Nielsen fortseller om husct og Jenny Skaarup. Ulletved er en gammel stedbetegnelse pa den fjernestc Staurby-jord helt ude ved Lillebadt og tset pa Middelfart. Det betyder nok noget med ugler i en skovrydning. Men i dag er det navnet pa en villa pa Strandvejen. Knud Madsen fortseller Ullctvcds historic fra 1778. I ar er det 150 ar siden, at Dronning Louises Jernbane blev indviet. Stadonen i Middelfart la et godt stykke uden for byen. Banen slog ncmlig et slag nordpa til Strib, som politikerne valgte som overfartsby til Fredericia. Det fik betydning for Stribs udvikling, men i de forste arder gik det langsomt, kan Soren Hechmann Andersen berettc.

Tak og blev ved J eg er glad for, at der af og til kommer henvendelser fra lieserne, og at I er bchjselpelige med billeder og oplysninger om fordden. Tak for det. Inden for de sidste manedcr har jcg sAledes faet to Ixngere erindringer om personer, som har boet og virkct i den gamle Vejlby-Strib Kommune. Dem kan der givetvis komme flere historier ud af til de kommende numre af Bavnen. Det er ogsa gkedeligt, at mcnnesker er behjxlpelige med f.eks. billeder. De nuvxrendc ejere af villaen Ulletved stillcde et gammelt maleri af ejendommen til radig til affotografering, og de havdc ogsa flere oplysninger. Det forte til en dame i Odense, som stillede sit gamle familiefotoalbum til radighcd. Det betod, at keserne kan fa en god fornemmelse af, hvordan ejendommen sa ud for 100 ar siden. Bliv endelig ved med denne hjadpsomhed. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har gamle billeder og papirer, protokoller og andet liggende i en skuffe eller pa loftet. Er det noget af historisk vserdi, hjadper jeg ogsa med at fa det afleveret til et lokalhistorisk arkiv. Poul

Adressens historic - i Strib Det var en kommunal opgave at sorge for vejnavne og husnumre. Forst sa sent som i 1976 med loven om Bygnings- og Boligregistrering, BBR, blev det bestemt, at alle bygninger i landet skulle have en adresse med et nummer pa en navngiven vej, og sa var grundlaget skabt for, at alle kunne fa en entydig adresse. Alle veje fik navne, selv de der ikke havde adresser pa. Vi har to af dem i Strib: Homemanns Vej og Peter Andreasens Gyde. I samme lov kom der regler for navngivning af veje, og for husnummerering. Mange byer havde dog bade vej navne og husnumre henge for 1976, men pa landet var det ikke almindeligt. I Strib kom de forste gadenavne til omkring 1900 og de forste husnumre i

Adresser er ikke, hvad de har vseret. Det begyndte med matrikelnumre og lobenumre, sa kom der navne pa mange huse, inden vejnavne og hus numre tog over. Vi folger udviklingen i Strib.

AfSoren Heetonann Andersen Denne ardkel er noget sairligt, fordi det er forste gang, at adressens udvikling fra et huslobenummer til en entydig modeme adresse er beskrevet for Strib, og fordi det er forste gang, at et sa stort materiale af husnavne bliver behandlet og offentliggjort.

1917. Lobenumre og matrikclnumre Strib kom pa landkortet i 1651, da Frederik 3. besluttedc, at der pa Strib Odde skulle oprcttes en farmings by med fa^rgeri i lighed med den, man begyndte at bygge i 1650 pa Bersodde, det senere Fredericia. Pa det tidspunkt var der ingen bebyggelse pa Strib, og man oprettede et nyt matrikulairt ejerlav, Strib Fjergegard, pa ca. 1,3 km2, som strakte sig fra spidsen af odden med fyret langs nordstranden til Gl. Slot, tva^rs over halvoen til Rudbrcksbanke og tilbage til odden. Se fig. 1. Alle grundc i dette omrade har i dag et matrikelnummer, der hedder Strib Fairgegard efterfulgt af et 1 -tai og en raikke bogstaver, fordi de er udstykket

En adresse er vigtig at have En prsecis adresse er va^rdifuld, for at politi, ulykke- og kriseberedskab kan finde hurtigt frem til en, og adressen er grundstenen i den satellitbaserede na vigation (GPS). Ordet adresse kommer via fransk fra latin: Ad directio med betydningen: I hvilken retning. En adresse indeholder i dag et vcjnavn med husnummer, et postnummer og et bynavn. I 1924 oprettede man et folkeregister, hvori alle borgere blev registreret, men der var ingen national lovgivning, der krarvede, at man skulle angive sin adresse med et nummer pa en navngiven vej.

V‘\ \— Fig. 1. Matrikel nr. 1 Strib Faergegard. ’TxF Det var Pa dette omrade, at Frederik 3. havde planlagt en faestnings-

S°Ph’e Odde. Kun ringvolden

med bastionerne blev faerdig i 1654, men blev aidrig brugt.

St rib UcfxJ

Fig. 2. Nutidigt kort over "det gamle Strib" med .-y—/X parceller og So■phieoddes plan~K/

lagte udbredelse< Pilen viser den Vj bedst bevarede -•K del af en bastion

•

0st for 0ster Alle.

de de gamle lobenumre stadig, men nu anvendtes ogsa matrikelnumre, da en storre del af ejerlavet var bebygget, efter at ftergeoverfart mellem Strib og Fredericia fra 1866 havde sat gang i byggeriet. Men sa vidt vides, kom der ikke matrikelnumre pa husene, som man havde det i mange kobstrcder. Man kan stadig se matrikelnumre pa

fra dctte ejerlav. Der var indtil omkring 1860’erne i dette ejerlav kun bcbyggelser omkring Frergegarden, og husene havde dengang lobenumre: Hus nummer 1, 2, 3, osv., og det sy stem brugte man ved folketsellingerne mange steder i landet som adresse. Mange af husene havde desuden navnc. Ved folketxllingen i 1901 figurere3

I dag fortadler de tilbageblevne hus navne kulturhistorie: Hvornar begyndte man med husnavne, hvad fortieller navnet om tiden, huset, familien, hvilken stil er de skrevet i, og hvornar blev navngivningen overflodig. Et husnavn vaikker ogsa minder, og det kan bruges i slregtsforskningen. Sa pas godt pa det. Der er stadig omkring 175 husnavne, heraf er 158 daterede i det, vi i dag kaldcr Strib. De fleste findes i det gamle Strib, omkring Rojlemose, i sommerhuskvartereme, langs landevejen mod Stavrby og langs Strandvejen og Gl. Strandvej. Eller sagt pa en anden made, i de nye kvarterer mod syd og ©st fra 1960’eme og fremover er hus navne meget sjazldne.

nogle af de gamle huse i Middelfart. Det var heller ikke nodvendigt i det daglige, for Strib var et lille samfund, hvor alle kendte alle, og landposten, som kom til omkring 1860’eme, fik hurtig Isert, hvor folk boede. Folketadlingeme fra Strib fortsatte med at bruge matrikelnumre i hvert fald op til 1930. I den ovrige del af Vejlby-Strib kommune havde gardene faet navne om kring de store landboreformer fra sidst i 1700-tallet, og mange af omradets huse og husmandssteder havde ogsa navne. Men matrikelnumre blev ogsa her anvendt ved folketjellinger. Myndighedeme havde pa den made nogenlunde styr pa, hvem der boede hvor, og det var hensigtsmaissigt, nar folk skulle saittes i skat, indkaldes som soldat eller betale alimentationsbidrag. Men menigmand tamkte na^ppe pa matrikelnumre, nar de skulle besoge hinanden eller vise vej. Strib var jo til at overse alligevel, og mange huse hav de et navn.

Husnavnenes alder Det er vanskelligt at vide, hvor gam melt et husnavn er, hvis det ikke er narvnt i offentlige, daterede lister. Vi har mange huse fra omkring 1900, som vi i dag kender ved navn, men hvornar fik de navnet? Vi har et enkelt eksempel pa, at husnavnet er yngre end huset. Korsvejs Alle 23a hedder Borgen efter familien Skjoldborg, som kobte det i 1936, men huset er opfort i 1910. Folketadlingslisterne anvender kun sjjeldent husnavnet, og vi ma ty til f.eks. rigstelefon-katalogerne, for at fa hjailp. Desvairre fik Strib ikke telefon for i 1919, og desuden kan vi jo kun fa oplysninger om husnavne, hvis ejeren bade havde telefon og hvis husnavnet er naivnt i adressen.

Husnavne I dag er det sjaddent, at man giver sit private nye hus et navn, men det hin der dog, og offentlige bygninger kan ogsa fa navn f.eks. Det kongelige Biblioteks tilbygning: Den sorte Diamant i Kobenhavn. Men med sommerhuse er det noget andet, nye huse far stadig navne, maske for n emm ere at kunne identificere dem i vrimlen af ret ens huse. Men husnavne var engang en vigtig del af adressen, fordi man ikke havde husnumre, f.eks. Hansen i Hojbo pa Nor-

re Alle i Strib, se fig. 3. 4

mill Xleixi ■ I! MilM1 Fig. 5: Ejeren er pa vej til at male sit hus og har med pietet ladet husnavnet vaere intakt, sa det kan males op i sin oprindelige Jugend- eller Sk0nvirke stil. Huset er fra 1927. Korsvejs Alle nr. 7. (Foto: Spren Hechmann Andersen) Fig. 3. N0rre Alle 21: H0jbo. Bygget som sommerhus i 1900. Huset er nu hvidt. I folkemunde hedder det Staerekassen efter den tarnagtige "Ny Scene", som hsenger over August Bournonvilles Pas sage og er en del af Det kongelige Teater. (Foto: S0ren Hechmann Andersen)

Fig. 6: Et cksempel pa et husnummer fra 1940’erne med rust i skruehullerne. (Foto: Soren Hechmann Andersen)

Fig. 4: EGA. EVT S/H Med lidt god vilje kan man stadig se afsmitningen af de tre metalbogstaver E, G og A. Et akronym af forbogstaverne i de tre navne: Elna, Gerda og Alfred. (Foto: S0ren Hechmann Andersen)

Af rigstelefonkatalogeme fra 1935, 1940, 1946 og 1951 kan man se, at i de her nasvnte tre forste argange bruger ca. 10 % af abonnenteme deres hus navne samtidigt med ellcr uden vejnavne, mens der i 1951 kun er ca. 5 %, som bruger husnavnene. Det er overvejende abonnenter uden husnumre. Husnavne er altsa ved at ga af mode, fordi de er erstattet af husnumre. Af de 25 njevnte husnavne i de fire argan ge af katalogeme, stammer de 19 fra daterede huse, og de er alle addre end 1935, sa noget kunne tyde pa, at hus navnene nok oftest er lige sa gamle som husene. Det er relativt fa husnav ne, der er narvnt, og det skyldes, at det nok har vseret dyrt at have telefon, og at der er en overvaigt af nrcringsdrivende med telefon. De behover ikke bruge deres husnavn, for alle viste, hvor slagteren, la?gen og kobmanden boede. Navne for 1900 er naisten alle pa garde og husmandssteder, hvis navne gar tilbage til landboreformerne sidst i 1700-tallet. Udflytter-gardene skulle jo hedde noget. Fra omkring 1900 begyndte det forste store byggeboom pa Strib, og det ser ud til, at husene fik navn i takt med, at de blev op fort. Byggeboomet ophorte forst i 1930’eme. Omkring 1950 havde alle ejendomme en adresse pa en navngiven vej med husnummer. I 1960 be gyndte det store byggeri syd og ost for Strib pa Stribgardens og Rojle Vestergards j order, men der blev langt imellem husnavnene. Fra 1950-2014 er der dog registreret 22 husnavne pa datere de huse. Det antyder, at det at give huse navne ikke er gaet helt af mode.

Kategori

Antal navne

Familienavneopkald_______ Akronymer

%af 158 navne (afrun dede) 3,8

3,8

Botaniske navne___________ Drengenavne

1,3

Engelske

5,0

Funktionsnavne

6,9

Geografisk opkald__________ Humoristiske navne________ Navne fra Middelhavslande inkl. latin______ Mytologiske navne________ Pigenavne

6,3

1,9

10,1

1,3

6,9

Romantiske

21,4

0,6

22,7

1,3

Astronomiske navne________ Topografiske navne________ UF: Uforstaelige navne______

Tabel nr. 1. Fordeling af husnavne pa kategorier.

Hvad kan vi laere af husnavnene? Litteraturen om husnavne i Danmark er meget sparsom, sa der er ingen tra dition at hadde sig op ad ved analysen af navnene. Jeg har noteret 170 hus navne, hvoraf de 158 er daterede. For

at fa et overblik over navnene har jeg gruppcret de 158, som det ses af tabel 1. En sadan gruppering kan gores pa mange mader, men man skal jo starte et sted. Jeg har ogsa grupperet husnavne efter byggeperioder for at se, om der skullc va^re vcesentlige forskelle i valg af husnavne for 1898, mellem 1898 og 1950 og efter 1950. Navne fra tiden for 1898 har en overvsegt af topografiske navne og drengenavne, men ellers er fordelingen af alle de andrc grupper meget ens i de tre byggeperioder. Derfor gengiver jeg kun de samlede tai og procenter fra alle tre perioder. Overvaigten af topo grafiske navne i de to forstc perioder antydcr husnavncnes oprindclige funktion, nemlig at hjadpe til lokaliseringen af huset. Nordborg ma ligge i den nordligc del af byen, og Skramten ma ligge ud til kysten. For at andre kan sammcnlignc deres rcsultater, giver jeg her eksemplcr pa, hvad jeg har lagt i de forskellige kategorier: 'Familienavneopkald (Borgen efter familien Skjoldborg). Akronymer. Et navn sammensat af familiemcdlemmcrs forbogstaver cller ordstavclser (Pcjra). Drengenavne ogpigenavne ogsa nar de indgar i et sammensat ord (Margrcthcsminde, Frederiksborg). Engelske (personnavne og andre ord: Lucky). Funktionsnavne (Alderdomshjemmet, Forsamlingshuset). Geografiske opkald (geografiske navne i ind — og udland). Hwnoristiske navne (Sjato Kajs). Mediter rane navne inklnsiv latinske (Pax, Hasta, Casa mia). Navne fra den nordiske rnytologi (Breidablik). Romantiske navne (Arnen, Frihcden, Idyl, fugle). Astrono-

rniske navne (Sterna, Orion). Topografiske navne der referer til verdenshjorne og landskabselemcnter (Skovlund, Vcstcrgard, Bakkegard). Uofpcie/le navne, som ikke er skrevet pa huset (Sta^rekassen, Tree nigh eden). Botaniske opkald (Elmely, Nigella). Gforstaelige navne (Eta). De engelskc navne, sammen med de udenlandske geografiske stednavneopkald afspejler, at Strib var hjemsted for mange skippere, der sejledc pa lang fart. De botaniske opkald er hovedsageligt i sommerhusomraderne. En del af navnene er umiddelbart uigennemskuelige, men nogle stykker far mcning med lidt hjaelp. EGA er et akronym, der bestar af tre navnes for bogstaver: Elna, Gerda og Alfred. Se fig. 4. Efter sammc melodi har vi PEJRA: Paula, Ejvind, Jan, RyborgAndersen. Begge er de gode eksemplcr pa, at man skal bevare husnavnet. Men hvad med ETA? Er det et pigenavn, forbogstaver i tre navne, det 7. bogstav i det grseskc alfabet, eller er det forkortelsen for: Estimatet Time of Arrival (forventet hjemkomst), som skippere med fast plads i havnen skriver pa en lille plade, sa andre kan bruge pladsen, nar han er ude at sejle? Jeg har afleveret en liste over de 158 husnavne med adresse og aldersbestemmelse og en del med forklaringer pa navnene til Lokalhistorisk arkiv for Strib-Rojleskov sogn. De har ogsa fact en liste med husnavne uden tilknytning til en vej. Smut op pa arkivet, hvis du synes, at du kan bidrage med forklaring pa et husnavn eller har et hidtil ukendt husnavn.

Hvorfor forsvinder husnavnene? Vi har set, at husnavnene blev overflodige, da man ind forte husnumre, men der er ogsa andre arsager. Hvis en kober overtager ct hus, der hedder Olgas Minde, er det ikke sikkert, at han foler noget sitrligt for Olga, og navnet bliver malet over, na^ste gang huset bliver malet. Og husnavnet skal for nogle have lidt prestige. At bo i Bkesenborg, er der ikke meget ved, men sa kalder man bare ejendommen for Solgarden. Navnet kan ogsa forsvinde ved maling af huset, hvor man ikke far taget sig sammen til at lade maleren opmale navnet. Se fig. 5. Endelig kan der ske det, at skiltet med husnavnet stille og roligt radner op og falder ned, og de gamle folk i huset orker ikke at fa lavet et ny. Husnavne kan ogsa forsvinde, fordi ejendommen bliver anvendt til et nyt formal. Den gamle gartnervilla pa Kastanievej hed oprindelig Belle Vista, men da den blev lavet om til SFO i 1988 blev den til Kastanieborgen. Strib Badehotel blev i 1942 til Klejsgaard Husholdningsskole og senere til Sophiehoj, og Alderdomshjemmet pa Idra^tsvej fik ved renoveringen i 1994 navnet Skans egarden. Til sidst skal nsevnes de uofflcielle navne, som ikke er angivet pa bygningen, men som mange kender. Tag f.eks. Treenigheden, de tre sammenbyggede huse pa Oster Alle 49 -53, Sta^rekassen pa Norre Alle 21, som egentlig hedder Hojbo og Solgarden pa Sdr. Alle, som mange endnu kalder Blsesenborg.

Bustrofedon-nummerering En anden form for husnummerering hedder Bustrofedon. Den anvendes endnu visse steder i England og Wales. Her begynder nummereringen f. eks. pa venstre side, og for enden af vejen fortsjetter den over pa hojre side tilbage til den anden ende af vejen. Ideen er maske god til et ferdigt, lukket vejanljeg, men ellers giver den kaos. Ideen stam mer fra addgamle grasske og latinske skrifter, men ogsa fra nogle af vore egne runeindskrifter. Nar man skrev en sadan tekst, skrev man normalt mod hojre i forste linje, men pa anden linje skrives ordene i bagvendt raikkefolge mod venstre. Man folger altsa i sporet pa en oksetrukken plov, der vender for endeme af marken! Navnet kommcr netop af de gra^ske ord bus for en okse, og trophe, der betyder en vending.

stammer fra Paris i 1512, hvor man havde bebygget Pont Notre-Damc over Seinen, og det kneb med at findc rundt til de mange lejligheder. Man nummererede med lige numre pa hojre side og ulige pa venstre. Herfra spredte ideen sig til hele Paris og den ovrigc verden. Mange steder i verden fulgte man dog ikke det franske nummersystem. England har det omvendte sy stem, og det samme er tilfaddet i Mal mo og Goteborg. Herhjemme er dcr ogsa undtagelser. I blandt andet Oden se og i Ringe har man ulige numre pa hojre vejside. Mange kobstreder og kommuner med tretbebyggede landdistrikter havde tid-

Husnumre Ideen med at give ejendomme numre

ligt indset det praktiske i at have navngivnc veje og husnumre. Odense var forst i Danmark i 1857, Kobcnhavn kom med i 1859 og lokalt kom Middelfart med i 1910. Vejlby-Strib Kommune kom forst med i 1938, hvor kommunalbestyrclsen besluttede at indfore husnumre pa opfordring af Handels-og Handva^rkerforeningen og en grundejcrforening. Mange veje i det gamle Strib eksisterede pa det tidspunkt, og havde fact navnc, efterhanden som de var blevet lagt ud i forbindclse med udstykning og byggeri, og vejnavnene var godkendt af kommunalbestyrelsen. Men det tog 10-15 ar, for alle cjcndomme var forsynet med et nummer. Kommunalbestyrelsen skullc jo bcstcmme, hvorfra nummereringen pa en vej skullc begynde, grundcjernc var maskc lidt sene i optrsekket til at fa kobt skiltcne og fa dem hasngt op, og maskc kom krigcn i vejen for levering af skiltene. Den forste vej med husnumre, var Mogelvamget, som blev bcbygget 1917 -18 og er nsevnt med husnumre i Folketadlingslisten fra 1930 som den eneste vej med numre. Nummereringen har alts^ vseret pa privat initiadv.

lerne. Pudsigt nok sidder de i 2,5-3 meters hojde, hvor vxggcne er hojc nok. Man skullc tro, at landposten dengang var til hest. Der er Here typer tai og farvenuancer, men taget i betragtning at de er opsat over 10-15 ar, er det jo ikke sikkert, at man har kunnet anvende skilte fra den samme fabrikant. Husnumrene og vejnavne kan aendre sig Hvis man er pa besog i byen for at genfindc et bestemt hus i ’’barndommens gade”, skal man tsenke pa, at vejen kan have amdrct navn, og at nummereringen kan vjere sendret ved f.eks. senere udstykninger af store grunde. Sidste gang kommunen sendrede nummercring for cnkelte veje var i 1967 efter nedrivning af konccrtpavilloncn og hotelannekset (Cottagen eller Jente Bo) pa Norre Alle og den senere udstykning af grundcne. Nummereringen er ikke altid sa let at hitte rede i. Strandstien 1 er f.eks. den offcntlige toiletbygning ved p-pladsen pa Ved Norden Bro, men stien, der fortsatte herfra mod ost op til den nuvxrendc Strandsti er nedlagt i 1960’erne. Normalt tadles der fra Stribs gamle centrum, Fiergcgarden, nu Vestergade 2a eller fra en af primjervejene: Vester gade, Norre Alle, Rojlemosevej osv. En undtagelse er Sdr. Alle, der har de laveste numre ved Kamillavej, og Rudbjeksbanke, hvor nr. 1 er den stratxkte villa i syd. Hojskolevej havde kun et nummer, til Rema 1000 abnede i 2015.

De gamle husnummerskilte En tur rundt i det gamle Strib afslorer, at mange af de gamle nummcrskilte fra 1940’crne og 50’crne stadig findes. Se fig. 6. Det er emaljeskilte pa 10 x 12 cm med bla bund og hvidc tai og en hvid streg langs kanterne, som viger for skruehullerne i hjornerne. De er tydelig af add re dato med rust omkring skruehul-

Vejskilte J3a handvairkerforeningen i 1938 opfordrede kommunen til at indfore hus numre, bad de ogsa om nye vejskilte. Mange af de gamle var ulaiselige, og der manglede ogsa skilte. Hvomar de nye blev opsat, ved vi ikke. I begyndel sen af 1990’eme begyndte man endnu en udskiftningen af vejskilte i kommu nen. De smukke gronne standere er fra Holscher Design, og dekorationen foroven er ikke en kongekrone, men et dobbelt M for Middelfart.

fra sidst i 1930’erne til begyndelse af 1950’eme. Vejskilte: De nuvserende skilte er opsat fra begyndelsen af 1990’erne. Postnummer: Strib havde eget post nummer 5594 fra 1967 til 1970. Derefter 5500.

KiIder/Littera tur Andersen, Soren Hechmann, 2009: Strib — nu ogfor. Middelfart Sparekasse Damgaard, Kjeld, 2003: Da husene blev kaldt ved navn. /rbog 2003for Helsingor Kommunes Museer Datering af hiise, prov: boliga.dk/bbr Folketallingslister 1901 -30 Land, O. ogj. Moller, 2014: A He tiders parcelhuse. Gyldendal Petersen, aige, 1971: Strib i Fargemes og Jembanes lid. Ddgiverselskabet i Middelfart Rigstelefonkataloger atgang 1935, 1940, 1946 og 1951. Post & Telemuseum. Kobenhavn

Postnumre og bynavn Postnumre blev indfort i 1967 for at kunne lave automatisk postsortering af den stigende postmiengde. Strib fik 5594, men fra 1970 fik vi samme post nummer som de ovrige i storkommunen: 5500, og navnet Strib forsvandt. Handels- og Handvairkerforeningen kiempede hardt for, at vi skulle bevare det gamle nummer med vort bynavn, men det hjalp ikke. Til hvert postnum mer er tilknyttet et bynavn. Resume Lobenumre blev brugt i folketasllinger op til 1901 specielt til husene omkring Fa^rgegarden. Matrikelnumre er brugt i folketadlingeme op til 1930. Husnavne var en vigtig identifikation for vejnavne og husnumre kom til. Der er indsamlet 175 navne pa ejendomme fra midtcn af 1850’erne til nu. Heraf er de 158 fra daterede ejendomme. Listen er pa Lokalarkivet. Husnavne er i dag mest af kulturhistorisk betydning og anvendes i slfegtsforskning. Husnumre: Der kom numre pa husene

Krigssejleren, der ikke kom hjem Strib-drengen Berthel Augustsen blev maskinmester og krigssejler under Anden Verdenskrig. I to ar naede han at sejle vigtige forsyninger mellem Storbritannien og Fjernosten, men en junidag i 1942 gik det grueligt gait ud for Vestafrika.

AfPonl Christensen Da Berthel forste gang krydsede sekvator pa M/S Afrika, skete det med skaig og ballade, som det sig hot og bor. Det skete den 27. oktober 1939 tiet ved den 29. lamgdcgrad mellem Vestaf rika og Sydamerika. Godt nok var An den Vcrdenskrig brudt ud, og tyske fly og ubade var begyndt at szenke neutrale fragtskibe for at afska^re forsyningcrne til Storbritannien, men Berthel skulle klaedes af til det bare skind, indsmores i barbcrskum og ’’rages” med en trsekniv for til slut at blive smidt i et bassin pa diekket. Sa fik han beviset med de behorige myndighedspersoners underskrift pa, at han var renset for den nordlige halvkugles smuds. Og mon ikke daben har givet anledning til en fest. Den 29-arige maskinmester pa OK’s M/S Afrika rundede derefter Kap det gode Hab og kom til Fjernosten. Her

Berthel Augustesen i uniform ca. 1940. (Foto udlant af Erik Hansen)

• ->■<

i...

.. <

■

A Berthels aekvator-dabsattest, hvor han fik navnet Gedden og kunne sejle til den sydlige halvkugle. Se st0rre farvebillede pa bagsiden. (Tegning udlant af Erik Hansen)

fik han hyre pa et andet OK-skib, M/S Chile, som 3. maskinmester.

0stasiatisk Kompagnis motorskib Chile ca. 1938. (Foto fra Erik Hansen)

kursen mod Singapore for at lade ski bet ga i britisk tjeneste. Onsdag den 22. maj 1940 blev det britiske flag hejst. Flele mandskabet uden undtagelse underskrev de britiske betingelser. Chile kunne derefter med samme besrctning, men under nyt rederi, United Baltic Corporation, indssettcs i den stadig ska^rpcde kamp for at forsyne Storbritannien med nodvendige varer og materiel. Nazi-Tyskland havde erobret storstedelen af det europadske fastland og forsogte med ubadsjagt pa handelsskibc og massivt bombardement af ikke alene militate mal, men ogsa af de store sydost-engelske byer at knaikke briternes forsvarsviljc. Berthel var som flere tusinde andre sofolk blevet krigssejler i britisk tjene ste. Flan sejlede med livet som indsats, og han var afskaret fra al kontakt med sin familie hjemme i Strib.

I britisk tjeneste Da tyske tropper besatte Danmark den 9. april 1940, befandt han sig pa M/S Chile i Malagabugten pa vej fra Singa pore til havnebyen Kauhsiung pa Tai wan. Forst om torsdagen den 11. april fik skibets besaitning den overraskende meddelelse om hjemlandets skrebne. De var da pa vej fra Taiwan til Bang kok med to tusind tons jembaneskinner. Samtaleme ombord var pra^get af bade forvirring, amgstelse og harme. Men det var forst, da de fik et telegram fra myndighederne i Saigon, at det for alvor gik op for officerer og besretning pa Chile, at begivenhederne hjemme ville patvinge dem en ra^kke skrebnesvangre beslutninger. Telegrammet beordrede saledes skibets davrerende kaptajn Chr. Nielsen til omgaende at amdre kurs og sejle til det da tysk kontrollerede Saigon. Og noget senere skanrpedes denne ordre, idet man fik besked pa at opgive sin position, sale des at en tysk destroyer kunne danne eskorte. Alle besaitningsmedlemmer var enige om, hvad de skulle. Kaptajnen slukkede for radiostationen og satte i stedet

Stribdrengen blev maskinmester Berthel blev fodt i Nyborg. Faren, Au gust Augustsen, var ansat ved statsbanerne og flyttcde med sin familie til Strib, hvor Berthel voksede op. Faren var broformand og gift med Ane Ka trine. Ud over Berthel havde parret to

Berthels barndomshjem med familien bag haekken. Fra venstre: August Augustsen, Ane Katrine Augustsen, formentlig en unge pige med Anna Marie. Derefter der tre drenge: Johannes, Berthel og Svend, ca. 1920. (Foto udlant af Erik Hansen)

sonner, der ogsa blev sonuend, og en soster. Familien boede i huset, i dag Vestergade 5. Han gik de forste ar i skole i Strib. Senere tog han frergen til Fredericia, hvor han tog pnelimina^reksemcn i 1926 fra Fredericia private Realskolc. Han kom i smcdeliere, og efter at have faet svcn-

debrev kom han ud at sejle. Han ville have en uddannelsc og tog forste del af maskinmcsteruddannclsen i Odense. Senere klarede han handvxrkcrproven for maskinistcr pa Teknologisk Institut i Kobenhavn. I 1938 bestod han den udvidede maskinisteksamen og fik anssettelsc vcd 01< (Det ostasiatiskc Kompagni), og det var med M/S Afrika, han fik sin Neptun-dab. Angrebet pa M/S Chile M/S Chile sejlcde flerc turc mellem Sydostasicn og England. Den sidste del af turen fra Freetown i den lille vestafrikanske stat Sierra Leone sejledc de i konvoj bcskyttet af krigsskibe, da tyske og andre fjendtlige ubade jagtede handelsskibene. Det gjorde den 30arige kaptajn Luigi Cellani Longanesi pa den italienske ub&d Da Vinci, da MS Chile var pa vej nordpa ud for Elfenbenskysten, 800 km syd for Free town, hvor de beskyttende krigsskibe ventcde. KI. 21.30 sondag den 7. juni 1942 affy-

Berthel : pa motorcykel foran huset i Vesterga de ca. midt i 1930'erne. (Foto udlant af Erik Han sen)

rede Da Vinci to torpedocr. Begge torpedoer krydsedc lige foran skibets bov. Allo om bord var nu klar over, at der var fare pa frcrde. Det var et sporgsmal om.fa minutter, inden na^ste angreb satte ind. Kaptajnen beordrede fuld fart frem og drejede skibet i en retning parallelt med de forste torpedoers retning, sa malet for mtste angreb var sa lille som muligt. Samddig blev skibets kanoner bemandet og besretningen beordret td at sarnie sig ved redningsbadene. Kl. 21.50 ramte de na^ste torpedoer fra Da Vinci maskinrummets bagbordsside med et oredovende brag. Begge maskiner stoppede ojeblikkeligt. A lie lantemer gik ud, og maskinrummet blev fyldt med vand. Skibets agterende begyndte at synke. Kaptajnen gav ordre td at forlade ski bet. Bagbords redningsbad var odelagt af eksplosionen, men styrbords red ningsbad og motorredningsbaden blev firet i vandet. Her befandt 37 af skibets 44 besa?tnmgsmedlemmer sig, da M/S Chile gik til bunds kl. 22.03. Yderligere to blev fisket op af vandet. Der manglede fem. Man vidste, at maskinmesteren efter forste angreb var lobet ned i maskinrummet for at hjadpe andenmesteren og den polske maskinsmorer. De var sandsynligvis blevet draibt, da torpedoerne ramte skibet. De to ovrige, som manglede, var kokken og trcdje maskinmester Berthel Augustsen. De var set bevsege sig vsek fra badpladsen, sandsynligvis for at redde personlige ejendele. De reddede drev rundt pa havet i 10 timer, inden de blev sam let op af det engelske patruljeskib HMS Spaniard. I yderligere seks timer

ledtc de forgseves efter de savnede. Et ubekrieftet forlydcnde vil vide, at det var skibskatten, som Bcrthel villc redde i sidste ojeblik.

Berthel fik en gravsten Berthel blev en af de 1826 danske sofolk, der mistcde livet under Anden Verdenskrig i deres vigtige indsats for at sikre forsyningerne af mad, ravarer og krigsudstyr til Storbritannien. Man ge af de krigssejlere, som kom hjem, folte sig darligt behandlet af myndighedeme. Frihedska^mpeme var heltene, som fik bedre erstatninger. Men Berthel kom ikke hjem. Han naede lige for sidste gang at krydse sekvator, og denne gang skete det uden ska*g og ballade. Han fik ingen af de medaljer, som de britiske myndigheder tildelte krigssejlernc. Flan fik en gravsten pa Strib Kirkegard.

Ill III

'SC Kilder. 7.juni 1942 - et krigsforlis, Robert 0rsted Jensen, Tangelands Avis, 1995. Uddrag affamiliens slagtsbog. Ship Movement Card, The National Archi ves, UK, med hjalp af Vilhelm Hansen. Billeder er udlant a/Hrik Hansen, StageIse.

14. april kl. 19.00 pa Strib Bibliotek fortaeller Hans Dal, Fredericia, om krigssejlere under Anden Verdenskrig. Se Bevar Strib Biblioteks opslag. 14

Klithytten p§ Daemningen Forskolela^rerinden Jenny Skaarup kom til at holde af Strib. Hun var engageret i byens liv og byggede det forste sommerhus pa Da^mningen ved Rojle Mose.

f ! [Af Svend Ankjar Nielsen

Den 1. januar 1917 blev Jenny Con stance Skaarup ansat som forskolelxrerinde ved Strib Skole, eller som der stod i avisen Middelfart Socialdcmokrat den 8. januar 1917: ”Ved Strib Skole bar Skoledircktionen for Vends Herred kaldet Frk. 1. C. Skaarup til Forskolc-liercrinde fra 1. Januar”. Omkring seks ar efter flyttede hun, fordi hun skulle giftes. Men hun fore tog sig noget, som skulle knytte hende og hendes familie uloseligt til Strib i flere generationer frem. Hun kobte cn grund pa Da^mningen ved Strib Nordstrand, nuvxrende Strandsdcn 155.

Jenny Skaarup, forskolelaererinden pa Strib Skole, ca. 1920. (Foto fra sognebilleder)

debevjegelserne var stserke i kampen for kvindernes stemmerct. Sa Jenny og hendes sostre fik en god uddannelse, to af dem som kerere, Jenny blev uddannet ved Femmers Seminarium i Struensegade i Kobenhavn. Da hun sa en annonce, hvor man sogte en forskolelxrerindc til Strib Skole, svarede hun straks, fordi Strib la forholdsvis tset pa Vejle, hvor hendes mor boede. Jenny fik sdllingen og flyttede ind pa skolen i en kvisdejlighed. Hun var en dygtig og popular forskolekerer. Hun var isjer berommet for sit gode humor og dejlige fortadleevne. Hun fik en flot

Jenny og Strib Jenny kom dl Strib i 1917 som 22 arig. Hun var fodt den 25. marts 1894 i Vej le og havde to storesostre, en lillesoster og en lillcbror. Hendes mor var det mestc af dden alone med de fire dotre og sonnen. De fire piger blev opdraget i dden op dl 1915, hvor kvin-

I I

for badning ved hans strand. Men Jen ny var en handlingens kvinde! Fra 1920 til 1929 ejede Marius Ander sen Stribgarden, som mange af parcellerne pa Dremningen horte under. Han var kendt for, eller snarere berygtet for, at han ikke ville tillade alle og enhver at ga pa den strand, som han ejede, i hvert fald ikke med mindre, de betake. Ham kobte Jenny en grund af. Slutsedlen, som var skrevet af Jenny sclv, blev underskrevet den 22. juni 1922. Prisen 75 ore pr. kvadrat-alen. Da grunden var pa 500 kvadratalen, blev det 375 kr. Ifolge Jennys regnskabsbog fra 1926 til 1930 tjente hun i den periodo mellem 80 kr. og 120 kr. om maneden. Pa det tidspunkt var det ikke almindeligt med sommerhuse, og dor var ingen pa Dremningen. Der skulle da ogsa ga nogle ar, inden Jenny kunne fa sat et husbyggeri i vserk. Der var bl.a. problemer med okonomien. Men Jennys tre sostre indvilligede i at kobe en anpart i grunden, og pa den made blev der kapital til at kunne bygge.

Frk. Skarup med elevhold uden for Strib Skole 1920. (Foto: Lokalarkivet i Strib)

anbefaling af sogneradsformand Ras mus Hansen, da hun forlod Strib Skole 17. februar 1922. Hun elskede Strib og deltog gerne i byens aktiviteter, bl.a. som spakone ved datidens byfester. Hun blev ogsa aktivt medlem af Strib-afdelingen af Dansk Kvindesamfund, som bl.a. var medvirkende til, at der blev dannet en biblioteksforening i byen. Hun kom i oktober 1920 med i et udvalg, der agiterede for et bibliotek og indsamlede penge. Det forte til, at der i 1921 blev stiftet en biblioteksforening, og i fe bruar 1922 begyndte et bibliotek at lane boger ud. Jenny gik gerne ture i by og omegn og badede fra maj til november ved Strib Nordstrand.

Kobte grund Desvxrre var det ikke let at fa adgang til stranden, for pa dette tidspunkt satte ejeren af stranden restriktioner op

1 I

■‘i Daemningen omkring 1930 med det nye sommerhus Klithytten. (Foto: Lokalarkivet i Strib)

Gl. Slot omkring 1935. Nu er der flere sommerhuse pa Daemningen. Kvinderne i forgrunden er Estrid With (tv) og Inge G0rsvang. (Foto: Lokalarkivet i Strib)

Byggeriet Pa et sommerkursus pa Dancbod Hojskole i 1920 lige eftcr genforeningen, modte Jenny Skaarup kunstneren Axel Kellermann. I 1922 blev de gift og flyttede til en lille lejlighcd i Kobcnhavn. De tog i sommerperioden tit til Strib. Her overnattedc de i telt, indtil huset blev bygget. Aksel Kellermann stod for byggeriet med hjaelp fra familie og venner og lokale handvxrkere. Huset blev placerct pa toppen af Daemningen og med fri udsigt mod nord over Lillcbxlt og mod syd over Rojle enge. Den lokale murermester, der stobte grunden, havde dog vendt huset forkert. Han syntes nemlig, at det matte vaere kedcligt bare at sidde og kigge ud over vandet. Sa karnappen blev placeret med udsigt mod ©st. Bygningen blev lavet i to etager med stue, to sma kamre, karnap og kokken og senere toilet i stueetagen. Efter nogle ar kom der sengepladser ovenpa.

Mange af materialerne blev hentet fra to nedlagte patriciervillaer i Odense 1 1927 stod huset faerdig, og det fik navnet ’’Klithytten”, som siger noget bade om huset og omegnen: altsa en ikke saerlig prangende bygning, omgivet af klitter og marehalm.

Jennys arv Sommerhuset og omegnen har i over 90 ar dannet rammen for den store families sommeraktiviteter. Bade de og de mange venner, der gennem tiden har vaeret inviteret til ophold, har man ge skonne minder knyttet til Klithyt ten, Strib Nordstrand og Strib by. Jenny glasdede sig over med jaevne mellcmrum at komme tilbage til der, hvor hun startede sin karricre, og fik ofte besog af de clever, som hun havDet f0rste sommerhus, Klithytten, pa Daemningen sammen med nye huse. (Foto: Svend Ankjaer Nielsen)

de haft i skolen. Jennys egne born og borneborn betragter, nar man snakkcr med dem i dag, fcrierne ved Strib Nordstand som en paradisisk tilstand med strandliv, teltlejr pa GL Slot, aftenture i mosen og ikke mindst — besoget i fru Troelsens isbod pa Dsemningen, eller nar der vankcde sodavand og kringle pa traktorstedet ’’Klinten”, nuvasrende Da^mningen nr. 93 Jenny dode den 22. april 1969. Hendes datter Estrid With, gift med provsten i Middelfart, Georg-Albert With, over tog sommerhuset. Der er lobendc foretaget forbedringer og moderniseringer af huset. Den storste ombygning var i ar 2000, hvor man lavede en 28 m2 stor glasveranda med ovenlysindfald mod nord, som gav et lyst kokken-alrum med en pragtfuld udsigt. Estrid With flyttede efter mandens dod fra Middelfart forst til Odense og siden til Kobenhavn, men kom mindst en gang om aret til Klithytten pa et lazngere ophold. Nu (2015) ejes ’’Klithytten” af Estrids og Georg-Alberts to dotre, Gertrud og Mette With og deres familier. Strandstien/Drcmningen blev fra 1920’erne og frem et attraktivt sommerhusomrade, som stadig udvikler sig i tidens and.

Wilder. Samtale med Estrid With Jenny Skaarups efterladte papirer Biblioteksvasenet i Vejlby-Strib Kommnne, Batmen 2002, nr. 2 Stribgarden og dens ejere, Batmen 1999 nr. 2 Pa Lokalarkivets hjemmeside: www.striib.dk/fotogalleri.htm kan man se j mere om bademilioet og livet, som det udfolde- 0 de sig ved Strib Nordstrand i en lang drrak- ) * ke.

150 Sret for Strib-Fredericia-overfarten oens omkring 50 beboere var der nasppe mange, der var modt op med flag og hurrarab. Avisen skrev i hvert fald ikke om det, maske fordi den ikke var til stede. Og frergemanden i Frederik 3.s ftergeri fra 1651 pa Strib Odde hav de fact besked pa at lukke ned, sa han syntes nseppc, at det var en festdag. Stationcn og havneanlxgget var slet ikke fierdig til at modtagc rejsende eller gods, sa der blevet klaget kraftigt i Middelfart Avis. Og bcdre sa det ikke ud i Fredericia. Stationsbygningen pa hjornet af Oldcnborggade og Norgesgade var kun en interimistisk trrcbygning omgivet af byggerod, og den blev forst i 1868 erstattet af den store stations- og postbygning, som er der endnu.

Det var i forste omgang Fre dericia, der profiterede af overfarten. I Strib kom der forst gang i udviklingen omkring arhundredeskiftet. Der er stadig mange spor af de forste artier med tog, banegard og ferger.

AfSoren Hechmann Andersen Da jernbanen fra Nyborg til Middelfart indviedes den 7. September 1866 var Middelfart illumincret. Chr. 9. og hans dronning Louise, som havde lagt navn til banen, var inviteret sammen med borgmestre, sognefogeder og andre honoratiores. Men da banen mellem Middelfart og Strib blev abnet aret efter den 1. november, var den eneste festivitas, at lokomotivet bar et par flag og gronne kranse. Ingcn by var illumineret, for der var ingen by. Kun cn halvfasrdig station og havn, og af halv-

Langsom udvikling Na, al begyndelse er svrcr, og der kom jo styr pa bade tog og forger. Men kom bane og havn til at betyde nogct for Strib? J a, for det var grundlaget for, at der langsomt opstod cn by, i princippet en stationsby. Den blev en af de ntesten 600 andre byer i landet, der voksede op som folge af det ca. 4700 km store jernbanenet, der blev anlagt

Da havnen blev anlagt i 1866 var der intet fyr pa Strib Odde, kun et tagehorn og en lanterne pa en paelebygning. I 1883 kom der et fyr pa nordsiden af halv0en (i baghaven til N0rre Alle 21) og i 1900 kom det fyr, vi kender i dag. S' (Foto: Lokalhistorisk arkiv for Strib ■ R0jleskov sogn)

De S0rgelige rester ved Strib Fyr af den paelebygning, som bar tSgehornet og lanternen. De blev fjernet omkring 1935, men endnu kan de lave paelerester danne en smuk ramme om en solnedgang. (Foto: Niels Martner, Strib)

havn i Esbjerg (1874), som fik stor udskibning af smor og bacon til Eng land. Og meget af det, skulle passere Strib-Fredericia overfarten.

fra omkring 1860 til 1920. Som i de andre stationsbyer gik udviklingen meget langsomt. Godsmamgden og passagcrtallet ogedes ved overfarten kun lidt hvert ar. Vi skal hen til om kring 1880’erne, hvor Danmarks okonomi bedredes efter de slesvigske krige, og for industrien var rigtig godt i gang. Vigtigt var det ogsa, at landbruget skiftede fra kornavl til husdyravl og bcgyndte produktionen af smor og bacon. Sa blev der noget at kore med for banerne f.eks. til den nyabnede

Ansatte blev i Fredericia I Strib gik det specielt langsomt, fordi fairgeriet ikke genercde ret mange arbejdspladser og bosaitninger. De fleste funktionairer blev boende i Fredericia, det var jo nemt at tage frcrgen frem og tilbage, og Strib havde ikke meget at byde pa. Der var jo ingen by, og det var smat med butikker. Pa Tjairepletten var der en bager fra 1874-1898, og en brugsforening kom forst i 1895. Kun fa slog sig ned i Strib, sa vi i dag i Lille Sophiehcj fra ca. 1850 pa Vestergade 2b. Huset h0rte til Faergeriet og blev senere til Faergekro. (Foto: Lokalarkivet for Strib-R0jleskov sogn)

Strib Banegard fra 1866 med sk0jtel0bere pa Lillebaelt i 1922. Banegarden er tegnet af arkitekt N.P.C. Hols0e (1926-1895), som tegnede mange banegarde for DSB bl.a. den i Helsing0r. Banegarden braendte i 1995 og blev revet ned. Oppe i h0jre hj0rne "Blaesenborg", som Scharlingkonsortiet i 1900 byggede som funktionaerboliger. De to

huse blev sammenbygget i 1958, og ejendommen fik navnet Solgarden. (Foto: Lokalhistorisk arkiv for Strib-R0jleskov sogn)

for at beskytte njeringslivet i kobstaden Middclfart.

det gamle Strib kun har en halv snes huse, der er bygget mcllcm 1857 og 1897, og selvom der nok var lige sa

Endelig gang i Strib Det har nok vseret trygt at bo i Frederi cia, men sidst i 1800-tallet havde byen det problem, at der boede alt for man ge mennesker inden for voldene. Man kunne ikke bare flytte uden for, fordi Fredericia var cn fsestningsby, og skulle som sadan have et omrade uden for

mange huse, der nu er revet ned og

erstattet med mere moderne huse, var det ikke nok til et bysamfund. En ha^msko for udviklingen var ogsa, at

Strib frem til 1920 la i det sikaldte bebadte, hvori det var forbudt at nedscette sig som handlende og handvserker,

Et af Scharling konsortiets store sommerhuse fra 1898-1899 opf0rt til "millionaer og p0lsemager Bajer i Ham

burg". N0rre Alle 47. Huset har vaeret brugt til flere formal gennem tiderne. (Foto: Lokalarkivet for Strib-R0jleskov sogn)

I i

Den lille gulstensbygning ved Badehavnens ophalerplads var oprindelig en smedje, der blev bygget i forbindelse med anlaegget af det tredje faergeleje i 1899. (Foto: Niels Martner)

byggeriet af huse i Strib pa Strandvejen, Sender Alic, Scharlingsvej, Norre Alle og Vestergade. Ejcrne af husene var hovedsagelig beskreftiget ved jernbanen og fjergeriet. Det gik strygende til 1907, hvor konsordet gik fallit. Herefter var der andre, der udstykkede, og Strib blev en villaby, men det er en anden historic.

voldenc, hvor fjendcn ikke kunne soge daikning mellem huse og tracer, et demarkadonsomrade. Forbuddet mod at bygge der blev forst opharvet i 1917, da Fredericia by ovcrtog og ncdlagde fjestningen. Men inden da havde borgmester Carl Lund Scharling (1884-1912) faet en god ide til en losning pa overbefolkningen. I 1898 dannede han et konsordum, som kobte den gamle frergegards jorde, efter at landbruget var skilt fra og udflyttet som Stribgarden, nu Strib Landevej 7-9. Og sa kom der gang i

Strib sygnede hen efter 1935 I mange ar regncde borgeme i Middelfart ikke Strib og dens indbyggere for noget. Det ma jo ogsa indrommes, at Strib fra frcrgeriets nedlreggelse og abningen af den forste Lillebadtsbro i 1935 og frem til 1960 ikke var sairlig Funktionaerbolig fra 1877 p3 S0nder Alle 21. Huset er der endnu, men bindingsvaerket er fjernet i 2008. (Foto: Lokalarkivet for Strib-R0jleskov sogn) 23

flertal af omegnens bonder, brugte heller ikke mange pengc pa Stribs infrastruktur. Maske var middelfartcrne en smule misundcligc, fordi vi i Strib fra 1898 til omkring 1920 hver sommer havdc et forrygende musik- og selskabsliv centrcret omkring den sto re koncertsal med de forende kunstnere fra hovedstaden.

Middelfarteren sure pa Strib? Men der er stadig rygter om, at Middelfarterne var blevet sure pa Strib, fordi fasrgcriet i 1866 kom til StribFredericia og ikke til Middelfart. Men det er jo absurd, for det var nceppe de omkring halvhundrcde beboere i Strib pa den tid, der havde kasmpct for at fa fjergeriet. Og da slet ikke fasrgcmanden og hans folkchold pa den gamlc fasrgegard, der udgjordc omkring halvdelen af indbyggerne, og som mistede deres job. Nash, vi skal have fat i landstingsmand (1854-1870), indenrigsminister (1861-63) og amtmand for Vejle Amt (1848-1861), Orla Leh mann. Han havde set, at Fredericia med sit lille opland sakkede bagud i forhold til Kolding og Vejle. Han fik i 1863 amdret en rigsdagsbeslutning fra 1861 om, at Middelfart skulle have overfarten til Jylland, til at den skulle vasre mellem Strib og Fredericia, sa der kom lidt liv i Fredericia.

Dette hus pa Vestergade 11 er det eneste af Scharlingkoncernens syv sma ens enfamilieshuse, som ikke er aendret, siden det blev bygget i 1900. Bemaerk de gule sten og de r0de murstensband. De andre er pa Scharlingsvej og Sdr. Alle. (Foto: S0ren Hechmann Andersen)

attraktiv. En del funktionasrer havde efter 1935 fact job ved andre fasrger, men der var mange, der lod sig pensi oner i Strib. Det gjorde ogsa en del velhavende landbrugere, sa Strib var befolket med mange addre mennesker, og baneterramnet og havncn la i man ge ar ode hen. Sogneradet, der havde

Snedker Thomsen typiske stationsbyhus fra 1910 pa Vestergade 24. Der mangier kun et tarn for at vaere helt perfekt. (Foto: Lokalhistorisk arkiv for StribR0jleskov sogn)

Kilder-litteratur. Andersen, S. H. 2009: Strib — nn ogfor. Middelfart Sparekasse. Lind, O. ogj. Moller, 2014: Alle tiders parcelhuse. 1860-2012. GyIdendaI. Strib lokalarkiv: wnnv.striib.dk 24

Ejendommen Ulletved p3 Strandvejen Historien om den Elie ejendom begynder i 1778. Et nojsomt liv for fcsteren og hans familie. Udviklingen formindsker ejendommen, som i dag er en villa, der ba^rer navnet Ulletved.

/ !

AfKnud Madsen

Nar man fra Middelfart korer ad Strandvejen mod Strib, bcmaerker man kort efter at have passeret Strandvejskiosken en gulkalket ejendom til hojre pa hvis gavl, der star Ulletved. Et sa usaedvanligt navn pirrer nysgerrigheden. Hvorfor hedder huset sadan? Ejendommen Skaerbaekslund I 1778 blev to tjenestefolk fra Hindsgavl, Ole Nielsen og Karen Sorensdatter, viet i Vejlby kirke. I den anledning noterede sognepraest Johan Jensenius i kirkebogen, at de kom til at bo i et nyt hus ved stranden. Det var godset Hindsgavl, som samme ar lod op fore et hus pa Staurby mark ved en lille toft pa omtrent 10 skaepper saedeland, dor formentlig var udskilt fra garden Karensminde. Her kunne en fester leve af lidt landbrug og fiskeri. Godset navngav ejendommen Skjerbaekslund, og her blev Ole Nielsen i

1779 den forstc fester. I indfestning matte han betale 30 rigsdaler. Faesterens pligter og rettigheder Af Ole Nielsens festebrev fremgar bl.a., at han ud over at betale sine shat ter og afgifter skulle fore opsyn med og vaere ansvarlig for Skaerbaeksskoven og Halvmeterskoven, saledes at intet ulovligt blev hugget eller bortkom, hverken graesset eller noget fra ”de unge opdyrkede steder”. Han skulle forhindre krybskytteri, sorge for og vaere ansvarlig for vedligeholdelsen af nogle led, sa ingen kreaturer kom til skade. Endelig skulle han holde ejen dommen i forsvarlig stand. Til gengaeld fik han lov til at lade en ko graesse i Staurby kogang og fire far pa Staurby felled. Ole Nielsen beholdt festet til 1817, hvorefter han og hustruen blev boende pa stedet som aftaegtsfolk til dercs dod. Blandt parrets born var Maren Olesdatter, som blev gift med ejendommens nseste fester Anders Jensen Koelberg, og Sara Oles datter, som blev stammoder til den Jensen-sfegt i Middelfart, som siden kaldtes ’’Mureme”.

Ejendommens skifter navn Hindsgavl kaldte som naevnt ejendom men Skaerbaekslund, utvivlsomt pa grund af den naere bcliggenhed ved Skaerbaeks Molle. A f Vejlby kirkebog fremgar imidlertid, at praesterne ved kirkelige handlinger efterhanden begyndte at kalde stedet for Ulletved, maske fordi folk i omeg-

nen anvendte denne betegnelse. Af Staurbys udskiftningskort fra 1794 ses, at lidt nordost for cjcndommen ligger en mark, som hcdder Ugletved. Tved betyder skovrydning, og navnet skal velsagtens forstas som rydningen, hvor ugler holder til. Betegnelsen Skjerbxkslund gik efterhanden i glemmebogen, medens Uglc-/Ulletved kom til at hienge ved. Lokalt udtales det Ul’tve’. I 1817 blev Anders Jensen Koelberg, tjenestekarl i Staurby, gift i Vejlby Kirke med Maren Olesdatter fra Ulletved. Samme Ar festede han cjcndommen, hvor han ud over at passe landbruget var beskxftiget med fiskeri. Anders Jensen Koelberg dode i 1841, hvorefter enken beholdt festet frem til 1846. 1 1838 blev parrets darter Marie Kirstine Andersdatter gift med Jorgcn Nielsen, der tjente pa en gard i Staur by. De nygifte fik ophold i Ulletved, og

i 1846 overtog J orgen Nielsen, dor nu kaldtes daglejcr, fester efter sin svigermor. Sejlture for herskabet Det fremgar af de fleste folketadlinger, at festeren i Ulletved ud over landbrug ogsA var beskreftiget med fiskeri; men det fremgar ikke af festebrevene. Dog fortailler Jorgen Nielsens festebrev, at han radede over en bad. Dersom her skabet forlangte det, skullc han med egen bad og redskaber forctage sejlture til Fredericia eller til et hvert andet sted, der la i samme afstand fra hans hjem. Tiden, som medgik hertil, blev fratrukket de 12 dage, han ellers var pligtig til at udfore arbejde for hovedgarden. Skulle han sejle en tur lige over Udsnit af kort af omradet syd for Staurby Skov sidst i 1800-tallet. (Gstkort.dk).

badtet til Jylland, og han ikke opholdt sig der mere end to timer, blev han godtgjort med en halv dag. Dersom Hindsgavls besidder onskede at Legge en bad om til hans hus, sa skulle han passe og holde opsyn med den, og nar det forlangtes foretage de omtalte ture. I lighed med godsets ovrige husmamd skulle Jorgen Nielsen deltage i de arlige klapjagter. Jembanen anlaegges I 1863 blev der foretaget ekspropriationer i forbindelse med jembanens anlaiggelse mcllem Middelfart og Strib. Herved mistede Ulletved landbrugsjord. Selv om der ikke er fundet dokumentation herfor, sa var det maske ved denne lejlighed, at ejendommen blev flyttet lidt mod nordost. Pa aeldre kort ses, at Ulletved ligger hell ud mod kysten omtrent der, hvor i dag Gl. Strandvej nr. 27 ligger, altsa vest for banen. Siden blev ejendommen flyttet ost for jembanen. Arsagen hertil var

sikkert, at det var mest praktisk, at Ulletved la pa den side af sporet, hvor man havde den mestc jord. I 1875 afgav Jorgen Nielsen fsestet til sonnen Anders Jorgensen, hvorefter han og hustruen blev boende pa stedet som aftaigtsfolk. Da der i august 1876 opstod brand ved den na^rliggcnde Skarrbaiks Molle, sandsynligvis forarsaget af gnister fra et forbikorende lokomotiv, lykkedes det tre banemamd og Jorgen Nielsen at slukke ildcn. Siden modtog de hver 20 kr. i belonning fra Hindsgavls godskontor.

Et guldbryllup I 1888 fortalte Middelfart Avis, at det

agtvairdige aigtepar, aftazgtshusmand Jorgen Nielsen og hustru i Ulletved, fejrede deres guldbryllup. Dcr blev flaget fra de omliggendc cjcndomme, og naboemc indfandt sig med lykonskninger. De Staurby bymamd, venncr og bekendte havde foretaget en pengeindsamling, og om eftermiddagen ankom en deputation fra Staurby bestaende af kvrer Soren Frederiksen og gardmamdene Niels Olsen og Jor gen Christiansen. Lrcrer Frederiksen holdt en smuk tale, hvorefter han overrakte guldbrudeparret 50 kr., et smukt lille kaffeservice og en opbyggelsesbog, hvori han troede, ”at de gamle kunne finde mangt et guldkom i deres livs aften”. En somand faester Ulletved I 1875 overtog som naevnt Anders Jorgensen fasstet. Han og hans yngre bror Niels stod begge til sos som unge. Anders sejlede angiveligt en lille snes ar. Det for tallies, at han for at undga krigen i 1864, sogte over i hollandske skibe. Imidlertid blev et af hans skibe omdirigeret til Kobenhavn, hvorfor han matte bide i det sure reble og aftjene sin vxmepligt ved et af forterne omkring Kobenhavn. Fra sin somandstid hjembragte han adskillige ting, sasom merlespiger og engelsk fajance. I 1875 blev somand Anders Jorgensen gift i Middelfart kirke med Ane Kathrine Jorgensen. Hun var fodt i Middel fart som dattcr af snedkermester Peter Kristian Jorgensen, der havde vseret en driftig mand, men siden gik fallit. Da han i 1863 blev fundet dod ved vejen til Teglgard, efterlod han hustru og syv

born i megct sma kar. Om ham kan man Ixse nxrmere i Age Petersen: Handvxrkere i det gamle Middclfart, 1965, s. 64-66. Ar 1900 blev der opfort et nyt stuehus pa ejendommen, hvorefter det gamle blev degradcret til staldlamge. Anders Jorgensen dode 1901. Hans enke beholdt fxstet til 1910, hvorefter sonnen Jorgen Jorgensen tog over.

Den sidste faester Jorgen Jorgensen blev i 1903 vict i Vejlby til Caroline Birtha Marie Doro thea Larsen, som var fodt pa Ejlskov Hede i Harsiev sogn. 1 1911 blev Nordvestfyenske Jernbane taget i brug, hvorved en banestrxkning atter indskrxnkede ejendommens jorder. 1 1918 kobte Jorgen Jorgensen for 3.000 kr. Ulletved fra Hindsgavl, hvis fxstegods var under afvikling. Jorgen Jorgensen forudsa maske en kommende bebyggelse mellem Middelfart og Strib, som ville medfore, at Ulletved

ikke lamgere kunne eksistere som landbrug. Han fik lov til at udstykke og solgte ekscmpelvis i 1920 3-4 byggegrunde ved Strandvejen (nuvxrende Gl. Strandvej). 1 forbindelse med planerne om en Lillebxltsbro kom det pa talc at anlxggc en ny strandvej, som fra Middclfart til Strib skulle ligge pa ostsiden af DSB’s banespor txt op mod Ulletveds stue hus, hvilket igen var en bet for landbrugets eksistens. Ulletved gar bort fra slaegten Jorgen Jorgensen tjente velsagtens ganske godt pa salget af byggegrundc. 1 1933 solgte han for 20.000 kr. Ulletved med 9 tonder land, avl og besxtning til bestyrer Edvard Poulsen, Skrillinge. Det drejede sig om matrikel 36a og 17f af Staurby og 36b af Middclfart markjorder. Derefter kobte han for 54.300 kr. garden Krogslokke i Scden sogn, Asum herred. Pa denne gard blev son nen Alfred bestyrer, og siden overtog

Ejendom men Ulletved ca. 1920. Stuehuset er ■Xi opf0rt i 1900. Den strataekte I laenge er - det gamle stuehus. (Foto: udlant af Ka ren Ulletved)

Maleri af ejendommen Ulletved ca. 1925. Her ses ejendommen fra den anden side (fra syd). (Affotografering af maleri)

J0rgen J0rgensen med sin mor, Ane Kathrine, og sin kone, Caroline, samt tre b0rn, 1911. J0rgen J0rgensen blev kaldt J0rgen Ullet ved. Han k0bte navnet Ullet ved i 1938 for fire kr. Drengen i midten hedder Alfred og er far til Karen Ul letved, som har udlant billedet.

Ulletveds fcestere 1779-1918

1779-1817 Ole Nielsen, fodt 1743 i Svendstrup, Kauslunde sogn, dod 11.2.1821 i Ullet ved 1817-(1846) Anders Jensen Koelberg, fodt 1784 i Koelbjerg, Vissenbjerg sogn, dod 2.1.1841 i Ulletved

Gift 3.8.1778 iVejlby med Kirsten Sorensdatter, fodt ca. 1752, dod 10.8.1823 i Ulletved

1846-1875 Jorgen Nielsen, fodt 1807 i Baring, Asperup sogn, dod 10.6.1890 i Ulletved

Gift 6.4.1838 i Vejlby med Marie Kirstine Andersdattcr, fodt 19.8.1818 i Ulletved, dod 13.9.1902 i Ulletved

1875-(1910) Anders Jorgensen, fodt 3.4.1839 i Ullet ved, dod 2.6.1901 pa Middelfart Sygehus

Gift 10.7.1875 i Middelfart med Ane Kathrine Jorgensen, fodt 21.3.1844 i Middelfart, dod 30.10.1924 i Ulletved

1910-1918 Jorgen Jorgensen, fodt 21.11.1878 i Ul letved, dod 7.3.1964 i Fredens sogn, Odense

Gift 3.4.1903 iVejlby med Caroline Birtha Marie Dorothea Larsen, fodt 11.2.1876 pd Ejlskov Hede, Harsiev sogn, dod 7.8.1947 i Seden sogn

han den. Alfred havde to aeldre sostre, Agnes ogjohanne. De dode begge som unge i henholdsvis 1928 og 1929. En af dem havde angiveligt pa det ncerliggende sindssygehospitalets vandvserk passet en kone, som havde tuberkulose, og blev smittet med sygdommen, som hun bragte videre til sin soster. Efter salget af Ulletved slog Jorgen Jorgensen og hustru sig vist snart efter ned i Odense. Da de siden dode, blev de begge begravet pa Vejlby kirkegard. Her stod tidligere en gravstcn med paskriften Ulletveds familiegravstcd; men nu er den for lamgst borte. Pa Ulletveds jorder anlagde Edvard Poulsen en frugtplantage, som sonnen, gartner Erode Poulsen bestyrede og siden overtog. Den eksisterede til cngang i 1970,crnc. Dor blev i 1936 op fort ct nyt bus til Erode Poulsen

Gift 7.12.1816 iVejlby med Maren Olesdatter, fodt 1779 i Ulletved, dod 19.12.1859 i Ulletved

(Strandvejcn 50), og Ulletveds stuehus (Strandvejen 48), der som njevnt var opfort ar 1900, blev i 1937 solgt til pensionerct Isererinde Ella Jorgensen, Odense. Det er pa dette hus, dcr sikkert siden er betydeligt ombygget, at man i dag Iseser navnct Ulletved. Da den nuvserende ejer for tre ar siden skrabede mating af vestfacaden, kom navnct til syne. Han valgte at male det gamle navn pa sit nymaledc hus.

KUder Kirkeboger, folketaHinger, fastebreve, Middel fart Avis, Middelfart Venstreblad, mundtlige og skriftlige meddelelser.

R0jle fra tidernes morgen Af Pon/ Christensen

Rojles navn kommer af det gamle navneord Rykil, som betyder langstrakt lav forhojning. Navnet op trader forste gang i 1295 i formen Rycle. Landsbycn er anlagt i overgangstiden mellem vikingetid og tidlig middelalder. Den er en udflytterlandsby fra Vejlby og er nogenlunde samtidig med Aulby, som skulle va?re udflyttet fra Kauslunde. Gardene har sandsynligvis tilhort kro nen fra starten, men flerc garde er i middclalderen ovcrgaet til Dalum Klo ster, som har ejet en bol (gard) i en periode. Omkring 1500 gav Henrik

Knudsen Gyldenstjeme til Ivemses (Wedelsborg) tre garde til Hellig Trefoldigheds Kapel i Middelfart. I 1610 er der registreret 12 garde. Midt i 1600-tallet blev der fra Rojle udparcelleret to torper: Bogelund og Rojle Taarup. De matte afgive jord, da Billeshave hovedgard blev oprettet ca. 1650. I de folgende ar blev Rojle sam let under Billeshave og havde i 1789 14 lige store garde og fem huse med jord. Forst i 1800-tallet havde Billeshave pengeproblcmer og solgte ud af fcstegarde. I 1806 var de ni og af nu 11 Rojle-garde blevet selvejende. I 1800tallet oplevede Rojle en voldsom vaskst. Befolkningstallet blev fra 1774 til 1903 er nrcsten tredoblet. Antallet af garde i omradet steg til 31 inkl. Boge lund og Rojle Taarup. Der kom ogsa

-MW Det hvide er agerland.

Eng/mose er angivet

•zjgKsn

av \

Gordon Stub

4 med 0<:!csha-.o Bosjeiun<j

x»k

Molfd

-- J

J Og skov

med Rekonstrueret kort fra ca. 1780. Det viser gardenes placering ved vejene i landsbyen. Skov og engarealer er angivet. Hojdekoter og vandl0b er indtegnet. Til Rojle ejerlav h0rer hele den nordlige part af halv0en. (Landsbyregistrering i Fyns Amt, rapport udgivet af amtets udvalg for teknik og Milj0 1983)

nye g^rde i skovomr&det. Historikere mener, at va?ksten skyldtes den hurtige overgang til selveje efter de store land boreformer omkring ar 1800. 1 1885 oprettedc en kreds af egnens bonder Rojle Andelsmejeri. Udviklingen fortsatte i 1900-tallet. 1 1908 begyndte Rojle Elvserk at sende strom ud til omradets garde og huse. Rojle blev stationsby i 1911 og kom til at give kadenavnen ’’Rojlegrisen” til Nordvestfynske Jernbanes tog. Rojle voksede ud mod stationen, der oprindeligt U uden for landsbyen. Der op stod fabrikker som madrasfabrikken, der blev til mobelfabrikken FREM. Vejlby-Strib Kommune blev fra 1930 styret fra to stuer i tomrermester Hol ger Nielsens ejendom i Rojle. Stribhalvoen hone oprindeligt med til Rojle og var et ode sted med klitter, lyng og en stribe skov. Deraf mener man, at navnet Strib kommer. Frederik III begyndte midt i 1600-tallet at anIsegge et fasstningsvserk pa Stribodde. Sofieodde blev det kaldt. Det var tjenkt som en mindre pendant dl Frcderiksodde pa den anden side af basket. Byggeriet stoppede efter nogen tid og kun fa spot er bevaret. Samddig opstod en lille faergeby. I 1686 var der tre garde, som blev sammenlagt dl en storre gard, Strib Fsergegaard. I 1806 hedder det, at fiskeriet giver nsering for husmamdene ved Strib. 1 1860’ernc anlagde Statsbancrne en jernbane dl Strib, og overfarten Strib Fredericia betod, at den lille by begyndte at vokse. Badehotel og koncertsal trak mange mennesker dl byen sidst i 1800- og forst i 1900-tallet. Strib blev et mondaent feriested med et rigt

musikliv. Bycn udviklede sig til en by med et liv, der skilte sig ud fra de gam1c landsbyer med landbruget som det dominerede erhverv. 1 lobet af 1900tallet blev Strib den folkerigcste by i kommunen, som skiftede navn fra Vejlby Kommune til Vejlby-Strib Kommune i 1930.

KiIder: Kandsbyregistrering i FynsAmt, rapport udgivet af amtets udvalgfor teknik og MHjo, 1983. Fo/ketaHinger 1901, 1845 og 1787.

BefolJkningstal i Vejlby Kommune

1901 1845 1787 513 301 Vejlby 565 271 302 304 Staurby Rojle 282 665 768 Kustrup 76 176 158 125 104 Aulby 125 Strib 56 309 48 I alt 2245 1813 1090 Denne optarlling erstatter tidligere, som der er fejl i. Desuden var Strib m.m. ikke medtaget. Vejlby omfatter ogsa skov og mark, og Rojle ogsa skov, mark, mose samt Billeshave- og Bogelund-omradet. Staurby omfatter ogsi moller og huse i skoven og ved Lillebxlt. Strib er gard og huse inden for fxrgeg^rdens matr.nr. (Havnebyen). Vejlby, Rojle og Kustrup, hvor bonderne blev selvejende ca. 1800, havde vsekst op gennem 1800-tallet. Isscr i skov-og mark-omraderne opstod der mange g^rde og husmandsbrug. Staur by- og Aulbygardmrcndene blev forst selvejende ca. 1914, da Hindsgavls okonomi skrantede, og stamhuset var nodt til at sxlge. KiIde: Folketallinger__________________

Foreningen 2016 Arkaeologi p3 havbunden i Tybrind Vig Mandag den 22. februar kl. 19.30 i Strib Sognegard Med et billed foredrag vil Hans Dal fra Ma nne Arkaiologisk Gruppe fortaille om 42 ars — arbejde med marinarkieologi, og hvordan . han ved en tilfafldighed fandt Tybrind Vig I ? bopladsen og derved blev en af pionereme fi inden for dansk marinarkrcologi. P*1 Vi skal med ned under havets overflade, til Q|, en fortid, som cndnu kan fomemmes pa havbunden. I de velbevarede dyndlag ligger r ie-arkaeologisk vnrqjAi stadigvrck restcrne af den forhistorisk ”skovbund” med egestammer og grene, hvor bark blade, nodder, agern m.m. cndnu er bevaret, og hvor der ligger flint, hjortetak, knogler, keramik, trre og plantematerialer, som er blevet kasseret eller er gaet tabt. Foredraget henvender sig til alle, der interesserer sig for forhistorien. Hans Dal vil ogsa forta: He om de tekniske dykker- og vejrmjessige vanskeligheder der er forbundet med en undervandsudgravning, samt de problemer der kan opsta nar professionclle- og amator-marinarkreologcr skal arbejde sammen.

Modstandsbevaegelsen p3 Vestfyn 1943-1945 Mandag den 4. april kl. 19.30 i Rojle Forsamlingshus Henning Mejer Mortensen, Norre Aaby, har gransket i efterladte beretninger fra de mennesker, der deltog i modstandsarbejdet. Fra 1943/44 horer vi om forskelligc aktioner i Middelfart og Kauslunde. I 1945 intensiveres modstanden og i februar skal den forste vabennedkastning finde stcd pa Vestfyn (Fonsvang Molle ved Gamborg Fjord). Der fortjelles i detaljcr om nattens begivenheder den 9. februar bade pa land og i luften. Natten slutter med en voldsom ildkamp mellem tyskerne og modstands folkene. Foredraget slutter med beretningen om Gestapos arbejde med at optrrcvle den vestfynske modstandsbevregelse.

Middelfart Museums planer 14. november kl. 19.30 Middelfart Museum. Lokale i naeste Bavnen Museumsinspektor Maiken Norup, Middelfart Museum, fortxller om Middel fart Museum samt om planer for og indretning af Psykiatrisk Museum pa det tidligere Statshospital i Teglgardsparken. Na^rmere omtale i nrcste nr. af Bavnen.

tyiRbi f^}ei}

^^7'letf'u h</$ L

oj T-^a-'Z /’ 75^« yffHtt i &*C

ktv

^<rZ*r-

Mrs -

"V^Hft, ~>{tA$kir oyer ^//c

Htrfe 2k id .j /^7//4/£*<, fytyred "Y'jfo’/'ji, ffm/t ffiptrf’gt* far Y- ^4:Z f(. .. frieot. zmcZ

^t^^erc^.

-^7^ ty' 'fyfarifi*

^«4 ^/ A n#r 'Jwtf’/yc?

‘prf’errftt. y^'^2>i<ry tr Zyc ^9/vJrt/g/ct

j^r de.^ ^o-nt -

^^7-.- ^ecL^ ^ey mccMe/cS' “hrrm Tier),eat

'S^ydCi^ #*/*/<a* to..

< -. ^1^2

X^* “

cTtf

. . '15

Ygg^cy -^cty-