Tidsskrift for Psykoterapi 2020 3

Page 66

FYRAFTENSMØDER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

FYRAFTENSMØDER I AARHUS, KOLDING, AALBORG, ODENSE, KØBENHAVN

Se datoer og foredragsholdere i næste spalte

NÅR MOR VÆLGER FLASKEN FREM FOR MIG!

OM SENFØLGERNE OG BEARBEJDELSEN AF EN OPVÆKST I MISBRUG Sundhedsstyrelsen skønner, at hvert tiende barn i Danmark vokser op i et hjem, hvor en forælder har et alkoholmisbrug. Desuden viser undersøgelser, at hver femte voksne ser misbrug som et problem i deres barndomshjem. Hvad kendetegner familielivet, når en forældre har et misbrug? Hvad bliver konsekvenserne og senfølgerne for børnene, som nu selv kan være blevet voksne? Og hvad er vigtigt at have for øje i dit terapeutiske arbejde med disse klienter? Temaer om skam, skyld, ansvar og det at sætte grænser går ofte igen i samtaler med klienter, som ønsker at bearbejde en opvækst, hvor mor eller far havde et misbrug. Og her er viden om, hvordan man fx arbejder med tilknytningstraumer som ambivalent tilknytning ind i en misbrugssammenhæng, vigtigt at besidde som terapeut. Fra statistikkerne ved vi, at familielivet er i stor risiko for at være kendetegnet ved fysisk eller psykisk vold samt af uklare roller og rammer. Konsekvenserne af en opvækst under disse vilkår kan være mange, og i løbet af fyraftensmødet ser vi på nogle af de centrale følger, som fx lavt selvværd og manglende jeg-fokus, som kan blive kernedynamikker i barnets selvbillede og handlinger. På mødet får du: Viden om centrale kendetegn for familielivet, hvor en eller begge forældre har et misbrug, hvilke typiske konsekvenser det har for barnet, som vokser op med en misbrugende forælder, og hvilke senfølger det kan give for barnet senere i livet. Desuden værktøjer til at arbejde med nogle af de centrale temaer, man typisk vil være optaget af, når man er vokset op med en far eller mor, der har et misbrugsproblem.

Mandag den 5. oktober 2020 kl. 17– 20 Tina Overgaard Asferg, psykoterapeut i TUBA, hypnoterapeut STED: TUBA Aarhus, Frederiksgade 75, 1. og 2. sal, 8000 Aarhus Fuldt booket. Venteliste mulig. Mandag den 5. oktober 2020 kl. 17– 20 Henrik Prien, psykoterapeut i TUBA, efteruddannelse i traumer STED: TUBA Kolding, Ny Vestergade 3, 3. sal, 6000 Kolding. Fuldt booket. Venteliste mulig. Onsdag den 7. oktober 2020 kl. 17– 20 Marianne Bach, psykoterapeut MPF i TUBA, gestaltterapeut og familieterapeut STED: Aalborg Bibliotekerne – Medborgerhuset, mødelokale 1, Rendsburggade 2, 9100 Aalborg Fuldt booket. Venteliste mulig. Mandag den 21. oktober 2020 kl. 17–20 Henrik Prien, psykoterapeut i TUBA, efteruddannelse i traumer STED: TUBA Odense, Kongensgade 31 A, 2. th, 5000 Odense Fuldt booket. Venteliste mulig. 11. november 2020 kl. 17–20 Trine Christensen og Helene Kaaber, psykoterapeuter i TUBA STED: København. Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K. Fuldt booket. Venteliste mulig.

TILMELDING på www.dpfo.dk> Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING: Betaling ved tilmelding med kort eller MobiePay. Betaling skal ske inden mødet, men kan evt. ske på MobilePay på selve mødeaftenen. AFBUD TIL FYRAFTENSMØDER/FOREDRAG: Tilmelding til foredrag/fyraftensmøder er bindende, og der er ingen tilbagebetaling ved afbud. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for evt. ændringer vedr. arrangementet. YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

66

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.