Page 1

Tidsskrift for Oktober Nr. 3 2020

TEMA

VOLD

Vold i parforholdet

Voldelige overgreb

Krig og flugt

Parallelprocesser

Vold i parforholdet går traditionelt ud over kvinden. Det er mindre kendt, at mænd også kan være ofre.

i parforholdet kan hænge sammen med ukontrollerbar acting out. Hvordan kan psykoterapi hjælpe frem til en bedre kontrol af vrede?

Krigens gru og flugtens rædsler har massiv indvirkning på de udsatte, ikke mindst når det drejer sig om børn.

Ofre for krig og flugt har ofte gruopvækkende historier at fortælle. Læs om, hvordan psykoterapeuten kan blive rørt, ramt og rystet.


TEMA: VOLD

FORMANDEN SKRIVER

Pia Clementsen Psykoterapeut MPF Formand for Dansk Psykoterapeutforening

FYSISK OG PSYKISK VOLD I NÆRE RELATIONER

Social- og indenrigsminister Astrid Kragh er i gang med et oplæg til Barnets Lov. Hvad det har med vold at gøre, vil jeg komme ind på senere. Vold i nære relationer er et stort problem i Danmark. Institut for Folkesundhed skønner, at 38.000 kvinder og 19.000 mænd årligt bliver udsat for fysisk partnervold. Hertil kommer forskningsrapporten fra 2018 fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), der påviser, at psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold. Over tre gange så mange kvinder som mænd bliver udsat for psykisk vold. Knap fire ud af 100 kvinder har inden for et år været udsat for psykisk vold fra en nuværende eller tidligere partner. Det samme gælder godt en ud af 100 mænd (VIVE 2018). VIVE’s undersøgelse viser også, at mennesker, der er udsat for partnervold, trives betydeligt dårligere en dem, der ikke er. At psykisk vold fører til lige så dårlig trivsel som fysisk vold. Det siger jo næsten sig selv. Lavt selvværd, skam, angst for at kunne stå alene er ofte følgevirkninger. Voldspiralen brydes oftest først, når det går ud over børnene. Det får kvinder til at opsøge krisecenteret. Else Christensen, forsker og mag.art. i psykologi, har i mange år undersøgt, hvad der får kvinderne ud af voldelige forhold. Det er at opdage, at man ikke er alene, og at man får rådgivning og terapi.

mørketal. At det er endnu mere tabuiseret og skamfuldt for mænd at erkende at være udsat for psykisk og fysisk vold. FOREBYGGELSE OG TERAPI

Hertil kommer voldsudøveren, som i et eller andet omfang selv er et offer, der i høj grad har brug for relevant hjælp og terapi. Lev uden Vold og Dialog mod Vold er foreninger, der yder hjælp til voldsudøveren. Men der er stadig for lang ventetid på hjælp, og det er et tabuiseret område. VIVE’s undersøgelse viser derudover, at personer, der som børn har været omsorgssvigtet og har været anbragt uden for hjemmet, har flerdobbelt risiko for at blive udsat for fysisk og psykisk vold. Forskningen viser også, at personer, der har oplevet vold i barndommen, er i større risiko for selv at blive voldsudøvere og voldsudsatte. Forebyggelse og relevant behandling spiller altså helt klart en væsentlig rolle i forhold til at nedbringe vold i nære relationer. Vi har som forening netop indsendt et forslag til Astrid Kragh omkring Barnets Lov, hvor vi derfor også har vægtet betydningen af, at børn, der anbringes uden for hjemmet, får en voksen tilknyttet som er 'deres'. Ligesom de løbende skal have adgang til psykoterapi, der både støtter det anbragte barn og forældrene i, under og efter anbringelsen.

Vi skal ikke overse, at mænd også udsættes for vold af partnere. Og at der her måske i langt højere grad er et

2

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


Tidsskrift for

FRA REDAKTØREN

Tidsskrift for Psykoterapi er medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening – Foreningen af uddannede psykoterapeuter og uddannelsessteder. ISSN 2246-3046. Abonnement for ikke-medlemmer kr. 295 pr. år. Abonnement og enkeltnumre kan købes ved henvendelse til Dansk Psykoterapeutforening.

Susanne van Deurs Redaktør Psykoterapeut MPF

Tidsskriftet udkommer i februar, juni og oktober. Deadline for artikler til næste nummer er 15. december 2020. Annoncer og øvrige stof 1. januar 2021, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt.

Vold er jo desværre et fænomen, man som psykoterapeut kan komme til at skulle forholde sig til. Dette temanummer om vold indledes med to artikler om vold i parforholdet. Først skriver to medarbejdere fra Mandehuset om vold mod mænd i parforhold, og dernæst beretter en kvinde og hendes psykoterapeut om selvoplevet vold mod den kvindelige part og livet og terapien derefter. Derefter følger fire artikler om terapi med voldsofre og med udøvere af vold – og nogle gange er offeret også udøver. De to sidste artikler beskæftiger sig bl.a. med, hvordan klienternes oplevelser med krigens gru kan virke ind på psykoterapeuten. Til sidst kommer tre ’bonusartiker': En om selvskade, som jo også kan siges at være en form for vold, en om at integrere psykoterapi og spiritualitet, og en om hvordan klienter kan have mindsets som henholdsvis offer og overlever, og hvordan man terapeutisk kan forholde sig til dét. Alt i alt ni spændende artikler at gå i gang med. God læsning.

Alt stof, inkl. annoncer, sendes elektronisk direkte til redaktøren på susvd@email.dk. Bøger til evt. anmeldelse sendes til adressen ovenfor. Vejledning til skribenter kan indhentes. Formater Artikler og andre tekster sendes i Word. Annoncer sendes som reproklar pdf eller i Word. Indsendt stof Artikler og andet stof, herunder annoncer, dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret. Kopiering efter Lov om Ophavsret. Annoncepriser excl. moms:

NÆSTE TEMA ER PARFORHOLD OG PARTERAPI

De fleste kender nok Søren Kierkegaards ambivalens i forhold til ægteskabet. Gift dig … og gift dig ikke … Men de fleste mennesker lever vel i parforhold på et tidspunkt i deres liv. Nogle i flere forhold end andre. Nogle i længere tid end andre. Nogle lykkeligere and andre. Og der findes vel næppe det parforhold, der ikke på mindst ét tidspunkt har været ude i komplikationer. I vore dage er det blevet mere og mere almindeligt at henvende sig til en psykoterapeut om hjælp, når det knager i parforholdet – eller måske ’bare’ for at få mere ud af livet sammen. Så det er nok ikke helt skævt gættet, at de fleste psykoterapeuter har set par i deres konsultation, og mange har specialiseret sig i parterapi. Så der må være masser af erfaringer, tanker og overvejelser derude, som jeg glæder mig til at høre fra jer om. Deadline for artikler er 15. december. TEMA I JUNINUMMERET

Redaktion og layout Susanne van Deurs Melanders Vænge 4, 2970 Hørsholm Mobil 4144 0921 E-mail: susvd@email.dk

Medl. Ikke-medl. ¼ spalte kr. 300 kr. 400 ca. 8 x 5 cm ⅓ spalte kr. 500 kr. 650 ca. 8 x 7 cm ½ spalte kr. 700 kr. 850 ca. 8 x 10 cm ⅔ spalte kr. 950 kr. 1150 ca. 8 x 13 cm 1 spalte kr. 1250 kr. 1500 ca. 8 x 21 cm Hel side kr. 2200 kr. 2700 ca. 17 x 21 cm Opslag kr. 4300 kr. 5050 Indlæg i bladet efter aftale. Sort/hvid og farve samme priser. Ekstraordinært arbejde med annonceopsætning kan blive faktureret. Deadline for annoncer er normalt 1.1., 1.5. og 1.9. Tryk Christensen Grafisk. Tlf. 3536 0144 E-mail: jc@christensengrafisk.dk Papir fra bæredygtig nordisk skovdrift Trykoplag dette blad: 2720 ekspl.

Juninummeret bliver lidt specielt. Temaet bliver Jungs psykologiske typer 100 år, og hele nummeret vil tage udgangspunkt i Jung og den analytiske psykologi. Og så har jeg denne gang fået en medredaktør! Psykoterapeut MPF og jungiansk analytiker Hanne Urhøj har lovet at tage sig af den faglige side af artiklerne, og hun er allerede fuld af planer for, hvilke emner, der skal med, og hvilke skribenter, der kunne tænkes at medvirke. Det bliver spændende, og I vil høre mere om det på denne plads i næste nummer.

Tidsskrift for Psykoterapi er medlem af Danske Medier

Forside: Peter Paul Rubens (1577-1640),The Rape of the Sabine Women, 1635-1637. National Gallery, London. Udsnit. wikimedia.com

TIDSSKRIFT FOR PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

3


KORT NYT

SENFØLGER I VIRKELIGHEDEN

Landsforeningen Spor er en bruger- og interesseorganisation, der arbejder for bedre vilkår for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og deres pårørende. Foreningen estimerer, at 275.000 personer kan være ramt af alvorlige psykiske, fysiske og sociale senfølger. I en stor analyse fra 2019 bekræfter medarbejdere i kommuner landet over, at de mangler viden om senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen.

Derfor lancerer Landsforeningen Spor nu materialet Senfølger i virkelighedheden, hvor man kan fordybe sig i emnet. I en række film fortæller personer, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, hvordan det har påvirket hele deres liv, og udover de personlige beretninger består materialet også af fakta-film og et dialogværktøj. Materialet er frit tilgængeligt for alle og kan også anvendes til undervisning. Find det på senfoelger.landsforeningen-spor.dk Kilde: Landsforeningen Spor.

EVENTYR

Til alle tider har mennesket elsket at høre og fortælle historier, fordi vi her genkender os selv og hinanden og forstår os selv på nye måder. Vi lægger vores egen historie ind i eventyrene og mærker samtidig, at vi ikke er alene. Det, som vi tror er vores personlige historie, prøvelser og håb, viser sig at være almenmenneskelige problemstillinger. Eventyrene rummer livsvisdom og viser os måder at forholde os til og løse tilværelsens udfordringer på. Og eventyr, myter og fortællinger går på tværs af sprog og kulturer. Med udgangspunkt i primært eventyr, men også med referencer til film, musicals og science-fiction, vil Jung Foreningen over den kommende tid på deres hjemmeside bringe en række essays, der belyser aspekter af menneskets indre psykologiske processer og vores livslange søgen efter at forstå og komme overens med os selv, som vi nu engang er.

Forfatterne er analytikere og studerende ved Jung Instituttet. Se mere på cg-jung.dk/eventyr/ Kilde: Jung Foreningen.

STOR SEXOLOGISK KONGRES I DANMARK

Næste år den 10.-13. juni bliver en spændende kongres afholdt i Aalborg Kongrescenter, nemlig 15th Congress of the European Federation of Sexology med temaet Diversity and inclusion in a world of change.

Sexologiske kongresser tiltrækker traditionelt en bred skare fagfolk. Som arrangørerne skriver: “… a variety of professions working with sexual rehabilitation, education, therapy and treatment that of sexual dysfunctions, public sexual health and prevention of sexual dysfunctions. Furthermore, the congress addresses themes relevant for those working with victims of rape and/or incest. (...) Thus we welcome doctors of all specialities including gynecology, oncology, urology, psychiatry, endocrinology, plastic surgery, general medicine. Furthermore, anthropologists, journalists, midwives, physiotherapists, nurses, occupational therapists, pharmacists, philosophers, policemen, psychologists, psychotherapists, religious leaders, social workers, speech therapists, teachers and many, many more.” Det bliver med garanti både spændende og inspirerende. Der er Early Bird priser frem til den 20. april 2021: 600 € for læger, 400 € for andre og 250 € for studerende under 35 år. Derefter stiger prisen med 100 €. Programmet kan – når det foreligger – ses på europeansexologycongress.org Kilde: europeansexology.com

4

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


KORT NYT

KULTUR PÅ RECEPT

FORSIDEN

Fire kommuner, Aalborg, Nyborg, Vordingborg og Silkeborg, har udviklet og afprøvet forløb med kulturaktiviteter, målrettet personer med let til moderat depression, stress og angst. Sundhedsstyrelsen skriver i en evaluering udgivet 10.6., at mere end 800 har deltaget, de fleste henvist fra jobcentre, og otte ud af ti har oplevet deres helbred forbedret efter et 10 ugers forløb. Tre ud af fire deltagere var kvinder, gennemsnitsalderen var 44 år. 97 % af deltagere var tilfredse med deres Kultur på Recept-forløb. Aktiviteterne var fx sang, guidet læsning, teater, billedkunst, fællessang, tegning eller maling.

Peter Paul Rubens var flamsk og en af barokkens store malere med malerier præget af historiefortælling, grandiositet, drama, farver og sensualitet. Louvre i Paris har en stor samling af hans billeder, og jeg husker tydeligt, hvordan jeg som 11-årig førstegangsbesøgende på Louvre var både måbende og dybt betaget af hans billedverden. Bl.a. 24 kæmpestore dramatiske malerier med historien om Maria af Medicis liv – slagscener, engle, havuhyrer og lyserøde svulmende damer uden tøj på – det var lige noget for en 11-årigs fantasi.

”Vi kan se, at deltagelsen i en kulturaktivitet på forskellig måde har bidraget positivt til, at flere af deltagerne har fået en større tro på deres egne evner og en bedring af deres overordnede helbred. Næsten halvdelen af deltagerne vurderer samtidig, at projektet i høj eller nogen grad har hjulpet dem til at kunne varetage et arbejde,” fortæller sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Sara Lindhardt. Deltagerne kan påvirkes af mange faktorer, og det er derfor ikke muligt at påvise en entydig sammenhæng mellem deltagelse i en kulturaktivitet og den enkeltes vurdering af egen trivsel. De afledte effekter af kulturaktiviteterne kan også have bidraget til de positive effekter. Resultaterne fra den tværgående evaluering skulle have været præsenteret på en konference om Kultur som Sundhedsfremme 2. september i Aarhus, men konferencen blev aflyst pga. corona-situationen.

Rubens levede mellem 1577 og 1640, og ud over at være maler, var han også i nogle år diplomat/spion for forskellige europæiske herskere, og det klarede han så godt, at han blev adlet af såvel Philip IV af Spanien som Charles I af England. Ud over historiske billeder malede Rubens jagtscener og religiøse, allegoriske og mytologiske motiver. Han lavede også altertavler og forlæg til gobeliner. De sidste ti år af hans liv blev hans stil mere afdæmpet, og han malede hovedsageligt portrætter og landskaber. Han var gennem livet en ivrig kunst- og bogsamler og ejede en at de største samlinger i Antwerpen, hvor han boede det meste af sit liv. Billedet på forsiden, Sabinerindernes rov, gengiver en historie fra det tidlige Rom, hvor romerske mænd drog ud og massebortførte kvinder fra de omkringliggende landsbyer. Kilde: wikipedia.com

Susanne van Deurs

Tema i FEBRUAR-nummeret 2021

PARFORHOLD OG PARTERAPI Deadline for artikler 15. december 2020 · Øvrige stof 1. januar 2021

Tema i JUNI-nummeret 2021

JUNGS PSYKOLOGISKE TYPER – 100 ÅR Deadline for artikler 15. april 2021 INDHENT ARTIKELVEJLEDNING

Kilde: Sundhedsstyrelsen

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

5


TEMA: VOLD

PSYK IS K P A RT N E RV O L D MOD M ÆN D

Tekst: Jørgen Juul Jensen og Christina Karstens

Et relationelt perspektiv

Artiklen belyser, hvordan mænd kan være udsat for vold i deres parforhold, og hvordan psykisk vold kan opstå i hverdagslivet. Der vises, hvordan det i et samtaleforløb kan være frugtbart at arbejde med en helhedsorienteret og relationel tilgang og mod, at manden får styrket sin selvrespekt, sine ressourcer, værdier og sin handleevne. Desuden er en kortlægning af mandens rolle i volden afgørende for, hvor fokus skal være i samtaleforløbet. Der tages udgangspunkt i forskning samt i viden og erfaringer fra et treårigt projekt for voldsramte mænd i Mandecentret, som sigtede mod at styrke mændene til et liv uden vold. En skilsmisse, et brudt parforhold eller vold fra en nær relation kan skabe en voldsom livskrise og mistrivsel. Kriseramte mænd udgør en sårbar og overset gruppe, som ofte har svært ved selv at opsøge hjælp. Derfor har Mandecentret siden 2006 ydet en vigtig indsats for at støtte mænd i at forebygge eller bryde en social deroute, så hver enkelt mand bliver i stand til at varetage hverdagen med egen bolig, arbejde og overskud til at være en god far for sine børn. Der er ofte tale om meget komplekse livssituationer med mange overlappende problemstillinger. Mandecentret leverer en helhedsorienteret indsats, hvor dét at være udsat for vold kan spille sammen med andre problematikker. De seneste seks år har vi haft et øget fokus på mænd udsat for vold. På den baggrund fik Mandecentret i årene 2016-2018 projektmidler fra Ligestillingsministeriet til at udvikle og drive et specialiseret botilbud til den del af målgruppen, som er udsat for vold i nære relationer (Mandecentret 2020). I projektet fulgte vi 58 voldsramte mænd, som i løbet af den treårige projektperiode tog midlertidigt ophold på Mandecentret.

6

Projektet har bidraget til et mere systematisk arbejde med voldsramte mænd i Mandecentret og et engageret samarbejde med andre relevante organisationer. I 2017 etablerede Mandecentret den nationale enhed ’Lev Uden Vold’ i et samarbejde med Dialog mod Vold, Mødrehjælpen, Landsorganisation af Kvindekrisecentre og Danner. MAGT OG PSYKISK VOLD

I vores tilgang til parforholdsproblematikker og den opståede vold i relationen finder vi det frugtbart at se på, hvordan magt udfoldes på alle niveauer. Vi forstår derfor ikke magt i nære relationer som noget, der på forhånd er givet, eller som kun udøves af den ene part i et forhold, men som en dynamisk og flydende størrelse, der optræder på forskellige måder i de enkelte relationer og situationer. I samtalerne kan man derfor med fordel gå på opdagelse efter, hvad der konkret er foregået i mandens relationer, og hvordan eventuelle magtkampe og konflikter har udviklet sig og udspiller sig i hverdagslivet.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


TEMA: VOLD

"Volden begynder tit i det små i hverdagslivet. Mændene oplever, hvordan den psykiske vold kommer snigende – ofte i form af, at den kvindelige partner begynder at devaluere mandens tanker, værdier og evner. Når dette fortsætter og udvikler sig til fysisk vold, opleves det af manden som en yderligere understregning af, at han ikke er noget værd.

Et fokusområde kan for eksempel være, når en kvindelig dominans udvikler sig til psykisk vold i form af gentagen og langvarig latterliggørelse og ydmygelse. Det er forhold, der fremhæves i en rapport fra det norske Ligestillings- og Familiedirektorat (Bufdir 2017). Her anbefales det, at psykisk vold sættes på dagsordenen som en central krænkelse af mænd, og at bevidstheden samtidig øges om, at denne vold har alvorlige konsekvenser for mændene. Rapporten peger også på behovet for dels at få analyseret denne vold nærmere og at få udviklet gode værktøjer, så hjælpeinstanserne bliver bedre til at afdække volden mod mænd og kan tilbyde kvalificeret hjælp. I dansk sammenhæng har der i de senere år været fokus på at forstå psykisk vold i nære relationer, og vi ser det også som en nøgle til at forstå fysisk vold og andre voldsformer. Lev Uden Vold (2018) har i et notat defineret psykisk vold som ”gentagne handlinger som nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer. Handlingerne kan ske i affekt eller være planlagte og have til formål at kontrollere eller begrænse den voldsudsattes livsudfoldelse”. I vores samtaler i Mandecentrets rådgivning fortæller mændene om, hvordan volden udvikler sig over tid, og hvordan volden ofte er eksploderet i forbindelse med et parbrud. Volden begynder tit i det små i hverdagslivet. Mændene oplever, hvordan den psykiske vold kommer snigende – ofte i form af, at den kvindelige partner begynder at devaluere mandens tanker, værdier og evner. Når dette fortsætter og udvikler sig til fysisk vold, op-

leves det af manden som en yderligere understregning af, at han ikke er noget værd. Mange fortæller også om en social kontrol eller en jalousi, som begrænser dem i at se venner og familie. Archer har i forbindelse med arbejdet med voldsramte mænd netop peget på, hvordan mændene oplever en meget høj grad af psykisk aggressivitet fra den kvindelige partner (Archer 2000).

MANDECENTRET RÅDGIVNING TIL MÆND Mandecentret er et botilbud under Servicelovens § 110, som sikrer hjælp til mænd i forbindelse med parbrud og/eller voldsudsættelse. Har manden børn, kan de også bo i Mandecentret. Ved udflytning kan der tilbydes efterværn. Opholdet finansieres af mandens hjemkommune. Manden kan selv tage kontakt til Mandecentret, men kan også henvises fra andre, som fx offentlige myndigheder. Beboere må ikke have ubehandlet misbrug eller psykisk sygdom. For mænd med egen bolig tilbydes ambulant rådgivning. Mandecentret har botilbud i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København med i alt 65 bopladser og 10 nødpladser. Læs mere på www.mandecentret.dk

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

7


TEMA: VOLD

Den mest udbredte form for psykisk vold forekommer, når en kvindelig partner bruger sin position som mor som en trussel mod mandens fortsatte samvær med de fælles børn eller direkte forhindrer samværet mellem far og barn/børn. Den psykiske vold ses her som en isolation af et barn og en forælder fra hinanden. Da 86 % af de børn, som ikke længere bor sammen med begge deres forældre, har mor som bopælsforælder, er det oftest faren og barnet, der isoleres fra hinanden. I Mandecentrets treårige voldsprojekt havde 1/3 af de fædre, der var udsat for vold, ingen kontakt til deres børn, og 1/3 havde kun sporadisk samvær med deres børn (Mandecentret 2020). I samfundet trives der mange forhåndsforestillinger, som knytter sig til dét at være mor, for eksempel en forestilling om at kvinden er den bedste omsorgsgiver, især for de mindre børn (Pettersen 2017). Det er forestillinger, som stadig åbenlyst trives, og som trækker tråde helt ind i retspraksis omkring mænds muligheder for samvær med deres børn og mænds manglende muligheder for at blive tildelt barnets bopæl. Vi oplever det derfor som en frugtbar udvikling, ikke mindst for børnene, at isolation af en forælder fra sit barn nu anerkendes som grov psykisk vold (Straffeloven § 243, pr. 1 april 2019). STYRKELSE AF JEG’ET

Mandecentrets arbejde med voldsudsatte mænd indeholder næsten altid et arbejde med jeg-styrkelse. Hvis manden igennem længere tid har været udsat for ydmygelser, hvor han er blevet udstillet, nedgjort og afvist, lider selvværdet ofte et knæk. Mandens selvtillid, selvaccept og selvrespekt kan være skrøbelig efter volden, og han har svært ved at se, hvordan han skal klare sig uden familien. Manden har brug for igen at mærke, at han er ok som menneske, som mand og som far. Han har ligeledes brug for at påbegynde et arbejde med sin selvforståelse og med sin selvomsorg. I mandens arbejde med sin selvforståelse er det et vigtigt tema at arbejde med evnen til at lytte, sætte ord på

8

sine intentioner og at kunne holde fast i sig selv. Grænsesætning kan blive afgørende, og det er derfor vigtigt at sætte lys herpå, så manden bliver bevidst om, hvordan og hvornår hans værdier bliver overskredet, og hvordan han kan sætte grænser på en opbyggelig måde. Det kan blive en vigtig indgang til hans arbejde med at udvikle sine ressourcer og rodfæste sine værdier, så han bliver i stand til at bevæge sig fri af volden. I samtalerne er vi optaget af at gå på opdagelse i det sprog, som mændene bruger, når de taler om volden. Ofte indikerer deres sprogbrug, at de ikke selv opfatter volden som vold. De indleder måske med vendinger, som at ”det går dårligt derhjemme”, at ”hun er voldsom for tiden”, eller ”hun må være psykisk syg”, til at ”hun giver mig dask”, eller ”hun kaster ting i hovedet på mig”. De sidste sætninger antyder overgangen til fysisk vold. En overgang som kunne ses hos langt hovedparten af de mænd, som vi talte med i voldsprojektet. Hvis manden er meget påvirket af situationen, kan det være vigtigt at støtte ham til at sætte ord på hændelserne og hjælpe ham til at forstå, at der kan være tale om vold, og hvilke effekter det har på ham. Det kan gøre det lettere for ham at indse det uholdbare i situationen. At han får en forståelse af sin egen respons i form af eget kropssprog, de ord han har sagt og hans adfærd. Det kan danne indgang til et sporskifte og bidrage til, at han handler mere bevidst på volden og de situationer, den opstår i. EN RELATIONEL TILGANG TIL SAMTALER OM VOLD

De fleste af de mænd, som vi møder i Mandecentret, er meget afhængige af deres parforhold og deres familie. Mændene kæmper for at bevare dette fundament i deres liv, også når vold er til stede i relationen, og det kan blive på bekostning af egen selvrespekt, selvværd og selvtillid. Mændene tænker ofte, at de har en form for kontrol med volden og håber, at den ikke rettes mod børnene, hvis de bliver i forholdet. Vi oplever også, at

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


TEMA: VOLD

volden for mange mænd er blevet et integreret og ’normaliseret’ element i deres liv. I de fleste samtaler fortæller mændene, at de har holdt parforholdets problemer for sig selv og efter bedste evne prøvet at håndtere det så godt som muligt. De fortæller, at de synes, det er flovt, at de ikke kan få det til at fungere, og mange vil ikke bekymre den nære familie med problemerne. Det kan også være svært at involvere venner, når man ikke har været vant til at tale om personlige problemer. Når mændene kontakter os, er de imidlertid oftest så fyldt med afmagt, at der ikke skal meget til, før de åbner op og fortæller om de svære problemstillinger, som de har gået med så længe. Mændene kan være bange for den kvindelige partners reaktioner og opgiver ofte over tid aktivt at kommunikere med hende og får dermed ikke sat ord på egne tanker og følelser. Manden kan føle sig magtesløs og opleve skam over ikke at slå til og ikke kunne leve op til de traditionelle normer og forestillinger om, hvad der kendetegner en mand. Lars J. Sørensen er i sin bog Skam – medfødt eller tillært inde på nogle af de alvorlige konsekvenser heraf: ”Når skam er værst, er den blevet til lede ved sig selv, selvhad og akut eller langsomt selvmord.” (Sørensen 2013 s.42). Når en mand i krise har trukket

sig væk fra sin partner i længere tid, kan det imidlertid også lede til en udadreagerende adfærd i form af aggressivitet og i værste fald grov vold. Når kommunikationen er mangelfuld, bliver det svært for begge parter, og ingen føler sig hørt og forstået. En selvretfærdig kamp kan begynde, hvor man gensidigt fastholder hinanden i de kendte positioner, og hvor begge parter typisk ender som tabere. Når afmagten bliver for voldsom, kan selvfølelsen rammes, og volden kan øges. Når volden har fundet sted gennem mange år, kan det være yderst svært at lægge den bag sig, og det har først mulighed for at ske, når parterne slipper ud af de kendte destruktive positioner. For at manden kan få en forståelse af sig selv, sin egen respons på volden og måden at knytte an til andre på, er det vigtigt at være nysgerrig på, hvordan relationen var i starten af forholdet, og hvordan den har udviklet sig over tid. Hvornår der første gang var tale om alvorlige konflikter, og hvordan konflikterne udviklede sig til vold. Om der er tale om et længerevarende mønster, eller om volden er udløst af en særlig livssituation, såsom alvorlig sygdom, at blive forældre eller et brud mellem parterne. Her kan det være givtigt at fokusere på mandens tilknytningshistorik, så han får øje på, hvordan samspillet til andre har været tidligere, og hvordan dette trækker tråde ind i hans aktuelle måde at være i relationer på. KORTLÆGNING AF MANDENS ROLLE

Det er vores erfaring fra samtaler med par, at der godt kan være forskel på, hvor ofte de to parter i et forhold hver især tager initiativ til volden, på alvorligheden af volden og på, hvor stor effekten er på dem hver især. Der kan også anvendes forskellige voldsformer af henholdsvis kvinden og manden. Det er bestemt ikke nemt, men vi finder det vigtigt i samtalerne at dykke ned i hele det komplekse samspil, der foregår i et hverdagsliv, og som kan lede frem til, at der opstår vold i relationen, uden at der altid er en entydig udøver og en udsat. Når man kun har samtaler med den ene part,

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

9


TEMA: VOLD

MANDECENTRETS KATEGORIER FOR RELATIONEL VOLD I det følgende har vi skitseret de kategorier, vi finder hensigtsmæssige, med afsæt i nogle typiske eksempler hentet fra rådgivningssamtaler i Mandecentret. Han er udsat for vold, og han udøver ikke selv vold Det kan fx være en mand, som gennem mange år er blevet nedvurderet og kontrolleret af sin partner, og som oplever, at volden er eskaleret, efter at parret har fået børn. Både den psykiske og den fysiske vold. Han udøver modvold som et forsvar mod den vold, han er udsat for Det kan være en mand, som er udsat for gentagne tilfælde af psykisk og fysisk vold. Da hun truer med at forhindre ham i at se sine børn, slår det klik for ham, og han udøver modvold. Der er indbyrdes vold, og begge parter udøver vold En voldsom konflikt udvikler sig mellem to parter og kommer til udtryk i indbyrdes vold, både psykisk og fysisk vold. Under samtalen viser begge parter mærker frem som tegn på den fysiske vold. Han udøver vold og partneren udøver ikke vold Han har fortalt om, hvor grov hans partner er, og om, hvordan hun prøver at tirre ham. Han er udsat for ubehagelige ting, som dog ikke har karakter af vold. Til gengæld har hans aggression og hans slag klart en voldelig karakter. Han udøver vold og partneren udøver modvold i forsvar Han har gennem lang tid nedvurderet hende og kontrolleret hendes liv. Fx forhindrer han hende i at have kontakt med familie og venner. Da han angriber hende fysisk, tager hun en køkkenkniv og rammer ham i armen.

kan det i praksis være yderst svært at afklare, hvem der er den primære voldsudøver, og hvornår der er tale om modvold. Vi vil dog anbefale at søge et relationelt perspektiv.

til samtale, hvor begge har den intention at finde en vej videre uden at skade hinanden eller børnene. Parsamtaler kan dog kun tilrådes, hvis der ikke er et entydigt magtforhold, og der ikke er tale om meget grov vold.

Har man udelukkende samtaler med manden, kan det ud over at udforske hans perspektiv, være hjælpsomt at spørge, om han har gjort noget tilsvarende mod sin partner, og hvordan han tænker, at hun oplever situationen. Desuden at gå på opdagelse i børnenes perspektiv – og eventuelt andre involverede fagpersoners. Selvom volden ikke er mandens skyld, kan det være frugtbart at få et blik på den måde, han selv har bidraget ind i en konfliktoptrapning. Det er noget nemmere at få de forskellige perspektiver frem, når man har et par

Vi er også optaget af, at der i en række tilfælde er to initiativtagere, det vil sige to udøvere, så volden har karakter af indbyrdes vold. Sara Dokkedal og Ask Elklit (2019) har set på hovedkonklusionerne i en lang række forskningsbaserede artikler, baseret på kvantitativ dataanalyse omkring indbyrdes vold i parforhold kendetegnet ved, at to parter udøver vold mod hinanden. Resultaterne kaster lys på, hvordan konflikter eskalerer, og viser vigtigheden af at inddrage dynamikkerne i relationen for at forstå, hvordan voldelige mønstre

10

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


TEMA: VOLD

udvikles. Partnervold ses her mest som et symptom på en række forskellige problemer i relationen. Især har forskerne identificeret ændringer relateret til alkoholforbrug, tilknytning, kommunikation, jalousi, mental sundhed og tilfredsheden med relationer. Som samtalepartner er det vigtigt at udforske dynamikken i relationen, og hvem der udøver hvilke voldelige handlinger, hvis man vil yde den bedst mulige indsats. Det kan, som det fremgår, være meget komplekst og kan heller ikke i alle tilfælde lade sig gøre. I faghæftet Under Radaren. Vold mod mænd i nære relationer udgivet af Mandecentret (2020) har vi, inspireret af Respect i England (2013), opridset nogle kategorier, som vi anbefaler, at man forsøger at rubricere volden efter – se boks forrige side. Vi tænker, at det kan være afgørende for, hvilke forhold der skal lægges vægt på i samtalerne. Hvis manden selv har reageret med aggressivitet og vold, så kan der fx være brug for hjælp til håndtering af vrede.

LITTERATUR: Archer, John: Sex Differences in Aggression Between Heterosexual Partners: A Meta-Analytic Review. Psychological Bulletin. Vol 126, no.5. p. 651-680. 2000. Dokkedal, Sara & Ask Elklit: Understanding the Mutual Partner Dynamic of Intimate Partner Violence: A Review. Partner Abuse, 10(3) 2019. Juul Jensen, Jørgen et al.: Mandecentrets arbejde med mænd udsat for partnervold. I: Oldrup, Helene (red.): Vold i familien – viden for fagfolk. Akademisk Forlag 2020. Lev uden Vold: Socialfaglig definition af psykisk vold i nære relationer. https:// levudenvold.dk/wp-content/uploads/2018/10/socialfaglig-definition.pdf 2018 Mandecentret: Under Radaren. Vold mod mænd i nære relationer. Mandecentret 2020. Martin, Luke & Ippo Panteloudakis: Toolkit for Work with Male Victims of Domestic Violence. Respect 2013. Pettersen, Camilla Fossum (2017): Samværssabotasje. Norske fedre deler sine historier. Aschehoug. Proba samfunnsanalyse (2017). Den mannlige smerte – menns erfaringer med vold i nære relasjoner. Rapport 2017-02. Barne-, ungdoms- og familiedirektoratet Sørensen, Lars J: Skam – medfødt eller tillært. Når skam fører til sjælemord. Hans Reitzels forlag 2013.

SAMMENFATTENDE

Konklusionen er, at man må forstå vold i et helhedsperspektiv og se den sammen med andre belastninger i mandens historie og hverdagsliv. Man kan med fordel være opmærksom på, hvordan vold kan opstå af usunde dynamikker i de nære relationer, og på parternes forskellige perspektiver på volden. Vi har i artiklen fokuseret på, hvordan en mand kan blive ramt på sit selvværd og sin selvrespekt og sin måde at være i livet på. Han kan have brug for at påbegynde et arbejde med sin selvforståelse, og her er en jeg-styrkelse altid vigtig, samtidig med evnen til at opbygge gensidige relationer. Et samtaleforløb kan bidrage til, at han får udfoldet sine ressourcer og værdier og finder veje til et liv uden vold. Vi ser her en klar mulighed for de psykoterapeuter, som udvikler en specialiseret viden om vold i nære relationer. Gerne indsatser, som har en tidlig og forebyggende karakter. Under alle omstændigheder er det vigtigt med en vis viden, så man kan gribe samtaler meningsfuldt an eller henvise til fagpersoner med en specialiseret viden.

Jørgen Juul Jensen er cand.mag. i samfundsfag og kultursociologi og har bl.a. en narrativ uddannelse fra Dispuk. Seniorrådgiver i Mandecentret – med fokus på voldsramte mænd.

Christina Karstens er pædagog og psykoterapeut fra Human Education Group. Er rådgiver i Mandecentret Aalborg.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

11


TEMA: VOLD

UD AF V OLD E NS S KY GGE

Tekst: Maj Iska Kyndborg, Susanne Tofte og Yacine Maria Baldeh

En voldsramt fortæller

Jeg har været selvstændig psykoterapeut i 13 år, og jeg kan ikke mindes, at jeg har haft en voldsramt klient i min praksis. Men ved siden af min private praksis har jeg nogle opgaver som mentor for borgere, som bl.a. er i ressourceforløb gennem et jobcenter, og her møder jeg alt for ofte voldsramte mennesker, især kvinder. Kvinder, som i en ung alder gav deres hjerte og tillid til mænd i en drøm og håb om at skabe en familie sammen. Nogle af kvinderne i et fremmed land med en anden kultur. Disse kvinder har betalt en meget høj pris for livet med en voldelig mand. Konsekvenserne er store. Den påvirkning, som er lagret i krop og sjæl, har daglige senvirkninger, og mange får diagnosen PTSD. Et sensitivt nervesystem, hvor dufte og lyde hurtigt reaktiverer angst og anspændthed. Søvnproblemer med mareridt, irritabilitet, vredesudbrud, koncentrations- og hukommelsesbesvær, fysiske smerter og vanskeligheder ved at stole på andre mennesker. Derudover skyld og skam. Dette er overskrifter på nogle af de symptomer, som dagligt giver fysisk og psykisk stress hos disse kvinder. Jeg blev mentor for Susanne, som i denne artikel beretter om sin historie og den rejse, det har betydet og betyder for hendes liv i dag. Min opgave bestod i jeg-støttende og indsigtsgivende samtaler om de udfordringer, hun har i sit liv, mhp. at arbejde for uddannelse eller et beskæftigelsesrettet tilbud samt i støttesamtaler to-tre timer om ugen i en periode på to år. Da vi lærte hinanden bedre at kende, begyndte Susanne at fortælle. Det gjorde et stort indtryk på mig, da hun kort og præcist fortalte om det krydsfelt, hun befandt sig i, mens volden stod på. ”Det var et liv mellem at bevare min værdighed – samtidig med angsten, for ikke at parere ordre og tage de konsekvenser, der fulgte, som var ydmygende og nedværdigende.” I mødet med Susanne har jeg gjort mig umage for at forstå det, hun forstår.

12

Det følgende er blevet til i et samarbejde mellem Susanne, hendes psykomotoriske terapeut Yacine og mig. Tak til dem begge for at bidrage med erfaringer og viden om voldens konsekvenser. En særlig tak for at dele mod og faglig viden med håb om forsat at belyse omfanget af senvirkninger og behovet for både forebyggelse og behandling i mødet med mennesker, der er udsatte. SUSANNES HISTORIE

Min mand kalder mig for hjernedøde kælling, smatso, fede smatso, fede ko, nar, kegle, møgkælling, tumpe. Under begge mine graviditeter slog min mand mig. Min mand smed tit sko og nøgler efter mig. Han har slået mig i brystkassen, så jeg havde svært ved at trække vejret i flere dage efter. Til lægen gav jeg en anden forklaring. Lægen mente, at jeg havde brækket et ribben. Min mand

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


TEMA: VOLD

slog mig også flere gange i ryggen. Der havde jeg også svært ved at trække vejret og ondt, når jeg bevægede mig flere dage efter. Han slog mig utallige gange i hovedet. Jeg havde tit op til 5-6 buler i hovedet. Og hovedpine. En gang have jeg svært ved at stoppe blødningen fra hullet i hovedet. Han rev mig tit i håret, så der røg store totter ud. Han har taget kvælertag på mig to gange og truet med at smide mig ud og låse døren. Truet med at smide mine ting ud af vinduet. Han truede med at skubbe mig ned af trappen fra 1. sal. Eller med at hive mig ved håret ned ad trappen. Det var fordi, jeg ikke gjorde, som han forlangte. Han smed små personlige ting rundt omkring i huset. Bagefter tvang han mig til at kravle rundt på alle fire og finde dem igen. Truede med at ødelægge alle telefonerne og træde på dem, hvis jeg prøvede at ringe efter hjælp eller ikke gjorde, som han sagde. Hvis han havde været voldelig, og han troede, at jeg ville forlade ham, blev han hjemme fra arbejde et par dage, indtil han var sikker på, at jeg ikke tog nogen steder hen. Hvis jeg prøvede at tage sko på, sparkede han dem ud af hånden på mig og truede med bank. Han vidste, jeg ikke ville gå nogen steder uden pigerne, og brugte det imod mig. Ovenstående er et udpluk fra Kvinderummet, en bog om Dannerhuset, hvor jeg anonymt skrev et indlæg i 2004. Året før flygtede jeg fra min voldelige eksmand igennem næsten 11 år og boede i Dannerhuset med mine tre drenge i seks måneder. I den periode skrev jeg en del tanker og episoder ned om mine børn, volden og min eksmand. I forbindelse med bogen blev jeg spurgt, om jeg ville dele lidt af min historie deri. Jeg sagde straks ja med et ønske om at formidle viden om vold, og hvad den gør ved en, og forhåbentlig derved være med til at bryde det tabu, som følger med. I denne artikel vil jeg forsøge at fortælle om min livsrejse til, hvor jeg er nu i dag. Jeg er kommet langt, men der er stadig arbejde forude. Der vil altid være ar i min sjæl, men jeg ved, at jeg med hårdt arbejde kan skabe rammerne for, at mine børn og jeg har muligheden for et skønt liv på trods.

Rejsen

Da jeg i sommeren 2003 stod foran Dannerhusets port og blev lukket ind i deres omsorg og forståelse,

var det begyndelsen på en lang sørgmodig, hård og udmattende rejse for at finde mig selv, min identitet og at forsøge at give mine drenge den gode og trygge barndom, de aldrig havde oplevet. Jeg troede, alt ville være rosenrødt og godt, nu hvor jeg var gået fra min eksmand. Sådan forholdt det sig bare ikke. Skilsmissen trak ud længe, da min eksmand nægtede at skrive under på skilsmissepapirerne. Jeg måtte igennem en forfærdelig retssag for at få skilsmisse, bolig og den fulde forældremyndighed, hvor jeg skulle sidde over for den mand, der i så mange år havde mishandlet mig. Børnene og jeg måtte igennem to meget stressende og opslidende omgange i Statsforvaltningen vedr. samvær, der hver varede halvandet år, og som først endte i 2009, hvor min eksmand fik frataget enhver ret til samvær med drengene. Mange år efter jeg var flygtet fra min eksmand, blev jeg fysisk dårlig ved lugten af cigaretrøg og også ved visse herreparfumer, som stadig den dag i dag kan aktivere ubehag hos mig. Tonefald, kropsenergier, vrede, frustration, bestemte ord, så som kælling, so, hjernedød kan gøre mig utroligt utryg. Da mine to drenge var små, og vi læste godnathistorie, lavede jeg om på ordene, hvis der eksempelvis stod so, da det påvirkede mig fysisk at skulle læse ordret. Det kan stadig den dag i dag være meget svært for mig at læse og sige ord som disse. Mange år efter jeg var flygtet fra min eksmand, rettede jeg mig selv i visse situationer, som han havde rettet mig. Når jeg sad ned og ’glemte’ at sidde med benene over kors, rettede jeg mig selv. Når vi var i socialt selskab, hvor vi spiste, og hvor jeg talte med folk, hviskede min eksmand mig ofte i øret: "Sidder du nu der og stopper i hovedet igen," eller: "Du sidder rigtigt og gør dig til." Mange år efter rettede jeg mig selv, når jeg var i socialt selskab. Jeg hørte hans stemme i mit hoved. Jeg har i mange år været tynget af en enorm skyldfølelse over, hvad jeg har udsat mine børn og familie for, men har aldrig tænkt på mig selv og det, som jeg har været udsat for. De ting, som jeg har oplevet i mit liv, har ikke blot været traumatiske for mig, det har også været

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

13


TEMA: VOLD

I 1873 besluttede Grevinde Danner – enke efter Frederik VII – at stifte en fond og opføre et hus for 'Trængende Fruentimmere". Huset fungerede sådan i mere end 100 år, men så slap pengene op, og huset blev solgt. De nye ejere ønskede at rive det ned og bygge et kontorhus i stedet. Den 2. november 1979 besatte 300 kvinder huset og købte det herefter tilbage som kvindehus. Siden 1980 har Dannerhuset fungeret som kvinde- og krisecenter. Danner er i dag en privat organisation, der arbejder nationalt og internationalt for at stoppe vold mod kvinder og børn i nære relationer. Organisationens fredede bygning indeholder et krisecenter og et videncenter med en projektafdeling samt et ledelsessekretariat. Danner har 40 fastansatte og omkring 170 frivillige. Foto: Danner.

et traume for mine børn og mine nærmeste. Traumer, som altid vil have en påvirkning i vores liv.

gelse, frygt, skyld og skam, og det er noget, der langsomt men sikkert æder en sjæl op.

Mange bliver forfærdede over slagene og den fysiske vold, jeg har været udsat for. Men det er ikke slagene og den fysiske vold, der har sat de dybe spor. Det er den psykiske vold, og det er også den, jeg den dag i dag kæmper med. Jeg levede en hverdag i ydmygelse, nedværdi-

Det er svært at komme ud af vold, da der først er en nedbrydningsproces. En proces man ikke ser, før man er kommet ud af volden. Der er indsmigringsperioden, hvor charmen er på sit højeste, og alt pakkes ind i kærlighed, omsorg og opmærksomhed. Isolerings-

14

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


TEMA: VOLD

perioden, hvor man uden at opdage det bliver mere og mere isoleret fra sine relationer og sig selv. Der er små situationer, hvor man føler sig ydmyget, nedgjort og utryg uden at vide, hvad der foregår. Måske har det allerede været der i de to første indledningsperioder, man har blot ikke bemærket det, da udøveren er ekstremt manipulerende. Når udøveren er forvisset om, at fangsten er i hus, tager den snigende og udviklende vold langsomt sit indtog. Det udvikler sig til skub, skældsord, hårdere og endnu mere nedbrydende strategier. Til sidst iværksættes den reelle vold, som med tiden bliver hyppigere og voldsommere. Ofte er vold med mange ansigter. De mange år med vold og konstant psykisk overlevelse har desværre sat sig i både krop og sjæl. Jeg har i dag mange fysiske skavanker. I 2020 fik jeg en PTSD-diagnose. I 2014 startede jeg hos en fysioterapeut som en del af et afklaringsforløb for at forsøge at få mig tilbage på arbejdsmarkedet efter års fravær. På det tidspunkt havde jeg uden bedring haft cirka 10 samtaler hos en psykolog. Jeg havde store problemer med at sove og havde forfølgelses- og overvågningsmareridt omkring min eksmand. Jeg tabte håret, havde rysteture, hjertebanken, appetitløshed, synsforstyrrelser, svimmelhed, følelsen af at skulle besvime og angstanfald. Psykologsamtalerne gav mig et rum, hvor jeg kunne græde, og mindskede de mareridt jeg havde, ellers følte jeg ikke, at jeg fik det, jeg havde brug for. En dag blev jeg prikket på skulderen af fysioterapeuten, som bekymret forslog mig at prøve coaching, da han kunne se og høre, at jeg havde det skidt, og mente, et forløb kunne være til gavn for mig. Jeg takkede ja, selvom jeg tænkte, at jeg nok ikke ville få noget ud af det, ligesom med psykologen. Jeg havde 8-10 coachingsamtaler, hvor der blev vækket en nysgerrighed på mig selv. I forbindelse med mit ressourceforløb blev jeg i 2018 tilbudt en mentor og et forløb hos en psykomotorisk terapeut. Det blev starten på min healende livsrejse.

At jeg har været alene i så mange år er blandt andet, fordi jeg var bange for at ende i et voldeligt forhold igen. Mange har haft en idé om, at det var, fordi jeg var bange for mænd. For mig handlede det om, at jeg ikke stolede på mig selv og mine evner til at gennemskue og mærke faresignalerne og, endnu vigtigere, at handle på dem. At begynde at date var ikke nemt. At date gælder i høj grad om at mærke sig selv og sætte grænser. I mit ægteskab med min eksmand var det ikke muligt at mærke og sætte grænser. At date var en hård, men lærerig og udviklende del af min livsrejse til, hvor jeg er nu.

Livet nu

Jeg har nu mødt en dejlig kæreste. Han er sød, opmærksom, lyttende, støttende og god til at se og mærke mig. Han har taget imod mig og min bagage med åbent sind. Noget som jeg i høj grad har været bange for ikke at blive mødt med. Jeg har ofte tænkt, hvem vil have mig med min tunge bagage, ville jeg selv? At komme i et forhold efter så mange år er det bedste og det mest skræmmende af alt. Det at turde være i en nær og dyb relation, blotte mig fuldstændigt og gøre mig sårbar er skræmmende. Mine antenner er konstant på arbejde, hvad mærker jeg, og er det nu okay, det jeg mærker? Tør jeg handle på det, jeg mærker, og tør jeg give udtryk for mine tanker og følelser? At være kommet i et forhold, hvor der er masser af kærlighed og omsorg, har slået benene væk under mig flere gange. Det kræver en del af mig at skulle rumme og være i noget, som jeg aldrig før har oplevet i et forhold. Det er ind i mellem blevet for overvældende. Jeg har grædt og været fyldt op af en masse tanker og følelser, som jeg stadig arbejder på at navigere i. Samtidig er det så dejligt, at jeg ikke kan lade være med at ville have mere af det gode. Somme tider bliver jeg ramt af sørgmodighed. Sørgmodighed over de ting, jeg er gået glip af her i livet. Det har endnu mere ramt mig, efter jeg har fået en sød kæreste for første gang i mit liv. Når jeg ser andre familier med deres børn, der hygger sig og laver ting sammen. Hvor manden tager del i hyggen, sine børn og familie. Der kan sorgen ramme mig. Men samtidig bliver jeg varm om hjertet på deres vegne. Jeg sidder med min kæreste i hånden og kigger på en familie.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

15


TEMA: VOLD

Manden bader med sine børn, mens konen sidder på badebroen, ser på og taler med dem. Her kom sorgen pludselig over mig for fulde drøn. Havde jeg mødt min nuværende kæreste dengang i stedet, så kunne det måske været os og vores fælles børn. Jeg ved godt, det ikke hjælper at tænke på det, der kunne have været. Sorgen kommer til tider i visse situationer uden, at jeg kan kontrollere det. Før, når jeg fortalte min historie til andre, lirede jeg den bare af. Det var blot en historie, jeg fortalte, som hvis det var en bog, jeg læste op af. Det var ikke min historie. Jeg følte og mærkede intet. I den psykomotoriske behandling har jeg lært at mærke mig selv og være opmærksom på, hvad der sker i min krop. Jeg har mange kropslige symptomer. I starten, når vi talte om volden og mit ægteskab, kunne jeg intet mærke. Hverken vrede, sorg eller angst. Nu er jeg begyndt at mærke mig selv i min historie. Det er svært at fortælle og være 100 % åben og sårbar omkring den vold, jeg har oplevet. Det er særligt sårbart at være åben over for min kæreste, især om den psykiske vold. Jeg skammer mig over at have budt mig selv disse ting og i andres øjne måske bare har ladet stå til. Jeg er bange for at blive afvist og mødt med uforståenhed. Jeg bliver let stresset og sårbar, der skal ikke så meget til, før det hele bliver for meget. Jeg forsøger bl.a. at sprede aftaler ud over kalenderen, så vidt det er muligt. Til tider kan jeg blive ramt af stress, når jeg blot skal rejse mig for at gå på toilettet, eller når jeg spiser mad. Jeg kan også få stress af mine tanker og følelser. Jeg har danset i 13 år og er ikke et sekund i tvivl om, at det har været en stor del af min helingsproces. Det har været et frirum, hvor jeg kunne komme ud af stress og angstanfald for en stund. Jeg kan have en rigtig dårlig dag med angst og stress, men idet jeg træder ind i dansesalen og smelter i et med dansen og musikken, forsvinder det hele for en stund – for somme tider blot at vende tilbage igen, så snart jeg træder ud af dansesalen. Dansen er for mig min livseliksir, hvor jeg kan trække vejret frit.

16

Ville jeg have været uden volden? Ja, bestemt. Har den givet mig noget godt? Ja, mine børn selvfølgelig. Uden min historie havde de ikke eksisteret. De er en stor del af mit liv, og dem fortryder jeg ikke. Vores liv har ikke været let. Heller ikke efter jeg forlod min eksmand. Jeg ved ikke, hvordan jeg ville have været, hvis jeg ikke havde mødt min eksmand. Jeg var 19 år, da vi mødte hinanden, og der er man jo knap kommet i gang med livet. Jeg har på grund af min historie skullet kigge indad, mærke mig selv og ryste posen godt og grundigt. Jeg skulle finde ud af, hvem jeg var og er. Hvad mine holdninger og meninger er, hvad jeg kan lide og ikke lide. Mærke grænser og behov og turde give udtryk for dem. Skabe nye relationer, da de alle forsvandt sammen med mig selv og volden. Bygge et nyt hjem op, være både mor og far for børn, som havde set og mærket alt for meget, og samtidig leve med den skyld og skam, der fulgte med. YACINE SKRIVER

Vold er kontakt drevet af aggression. Det gælder den subtile psykiske vold, den fysiske vold og de seksuelle krænkelser, der ofte er en del af det voldelige mønster. Volden, som har det mål at nedværdige, kravler ind i cellerne og i sindet. Voldsudøveren tager den anden i sin vold og magt. Når man vælger at gå fra volden, har man taget et stort skridt. Det vigtigste. Efterfølgende kommer rejsen ud af voldens skygge. Det tager tid at lære at leve med traumerne. Nogle kommer sig aldrig, nogle bliver livsduelige igen og lever et liv med nye livsvilkår. Nogle ville, trods smerten ikke have været volden foruden, da voldsrelationen har givet dem en uvurderlig og dyb personlig indsigt i livet. Jeg har igennem det seneste halvandet år en gang om ugen arbejdet med Susanne i et kropsterapeutisk forløb. I arbejdet har det været centralt at gå sammen med hende ind i hendes liv og fortælling om det, der er hændt og hænder hende. Mine interventioner er

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


TEMA: VOLD

baseret på at være jeg-støttende med den hensigt at støtte Susanne i at finde ressourcer til at undersøge, hvordan hendes historik påvirker hende nu. Det gør jeg blandt andet ved at inddrage kroppen, da sansningerne opfanges af kroppen, kroppen lagrer det levede liv og reagerer hele tiden samtidig på det, der foregår nu.

ret dybt ind, trækker jeg ilt dybt ind og mærker mit liv tydeligere med alt, hvad det indeholder – både det gode og det smertelige. Mennesker, som er bange for at blive set, vil forsøge at gøre sig mindre ved at trække vejret så lidt og lydløst som muligt. Det handler om at undgå konflikt og mere fornedrelse.

Psykomotorisk terapi er en helhedsorienteret tilgang med tro på, at krop og psyke gensidigt påvirker hinanden. Det centrale i processen er kropsoplevelse, egen opmærksomhed og den samlede bevidsthed om psyke og krop. Arbejdet er her og nu. Det, der opstår, må gerne være der, skal ikke laves om, som det måske ofte har skullet før. Opmærksomheden bærer kontakten i relationen. Nysgerrighed og interesse i det, der sker lige nu. Vi taler sammen undervejs. Får sat ord på, får givet tingene deres rette navn, rydder op i misforståelser og skæve tolkninger. Ord kan manifestere sig i kropslige sansninger, derfor har også de talte og tænkte ord betydning i arbejdet. De fleste vil genkende, at internaliserede personer kan sætte et kropslig præg på os, fx kan de få os til at rette ryggen eller modsat falde sammen, rynke brynene, bide tænderne sammen, smile selvom vi er triste, tale til os selv med en hård stemme.

Skam inviterer til ensomhed. Skam kan føles tung som en dyne af sten. Skam over at blive udsat for en nedværdigende behandling og skam over at lade sig behandle dårligt og sidst og ikke mindst at behandle sig selv så elendigt. Det kan være vældig ensomt at være opfyldt af skam og svært at se sig selv i øjnene. Man lever med sit liv og den medfølgende skamfølelse ved hjælp af forskellige overlevelsesstrategier, ofte fortrængning og dissociation, som hjælper til at leve med det uværdige og det skamfulde. Skam virker ofte isolerende, og i alene-rummet, indhyllet i og med den tykke skam, finder lyset ikke vej, ordene forstummer og kontakten undviges. I det kropsterapeutiske arbejde er kontakten essentiel og etableres nænsomt. Der skabes rum til en sund tilknytning mellem klient og terapeut, som kan bæres med videre ind i andre relationer. Skam og skyld forvandles og gøres håndterbare ved at få lys, ord og kontakt. Når der tages ejerskab for det skamfulde, fylder det mindre og bliver nemmere at leve med.

Lugtesansen, der fx opfanger lugten af den sæbe eller parfume, som voldudøveren brugte, kan skabe voldsom angst. Derfor er der et arbejde i at lære sine reaktioner at kende for at skabe tryghed ved det, der kan føles utrygt og ubehageligt. Når man ved, hvad det er der foregår, er det mindre skræmmende, end hvis man ikke ved det.

Når et overaktivt nervesystem mødes med ro, støttes det i at finde ro. Når nervesystemet begynder at finde ro, opleves der pauser i at være på overarbejde, og det er de første vigtige skridt i at flytte sig og erfare sig selv på en ny vej. Det primære i arbejdet er at få krop og hoved til at hænge sammen igen og få krop og sjæl til at følges ad igen.

Kroppen inviteres med med alt, hvad den indeholder af glæde, vrede, forslåethed, smerte, lidenskab og sorg. Kroppen gives plads til at vise sig. Derved får klienten plads til at sanse, hvad der foregår på et kropsligt plan. Ofte er det at trække vejret et godt sted at starte, for når man er i andres vold, har lagt en del af sit liv i en andens voldsomme hænder, er åndedrættet det første, der beskæres. Livsenergien, ernæringen til cellerne. Ilt er liv! Livet vækkes og sanses gennem ilt. Når jeg trækker vej-

At udtrykke behov kan være afsindigt svært for et menneske, hvis behov er blevet udskammet og gjort forkerte. Har man været udsat for voldelig adfærd, kan man have oplevet, at det at følge naturlige impulser/behov har fremkaldt raseri, kulde, latterliggørelse, trusler og slag. Starten på en ond cirkel, som vi i terapien arbejder med at bryde ved at give fuld opmærksomhed på processen med at registrere kropslige impulser som udtryk for velkomne egne behov.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

17


TEMA: VOLD

Mennesker, som har været i voldelige relationer, er ofte kropsligt fraværende, de har lært sig at ’gå fra hus og hjem’ så at sige. At dissociere for at kunne leve med det ubærlige i krænkelserne. Som i Susannes tilfælde kan det være en årelang proces at turde flytte hjem og tage ophold i egen bolig igen. Mærke retten til at bestemme i eget hus. Trygheden bygges op ved at gå vejen opmærksomt og få nye erfaringer at bygge videre på. Modet til at gå indfinder sig i takt med, at skridtene tages.

Maj Iska Kyndborg, f. 1954. Uddannet socialpædagog 1979. Videreuddannet sex- & samlivsrådgiver / Sexologisk klinik. Tegneterapeut / Spektrum. Imago parterapeut, workshoppresenter-supervisor / Jette Simon. Egen praksis på Frederiksberg.

Mennesker, som er eller har været i voldelige relationer, er ofte præget af stress, angst og PTSD, derfor er tid, ro og nænsomhed vigtigt i arbejdet. Tid og ro til at sanse, hvad der foregår i kroppen. Tid til at finde ord, der beskriver det sansede. Tiden er vigtig i forhold til at mærke stemninger/sansninger, der nogle gange viser sig med ét ansigt først og derefter transformeres til noget nyt/andet, når det får tid og får lov. Nogle har aldrig givet sig lov til at undersøge sig selv med så meget kropslig opmærksomhed, og det kan føles nyt, underligt, fremmed og måske forbudt. Min oplevelse er, at Susanne igennem terapien får mere og mere mod på at tage styring og ansvar for sit liv med alt, hvad det indebærer af sorg, frygt, vrede, modsatrettede følelser, skam, skyld, glæde, kærlighed, lidenskab og omsorg. Det er en berigende og livsbekræftende proces at være vidne til.

LITTERATUR Lindqvist, Britta M, Kari Helene Partapuoli & Lea Spenceley: Kvinderummet. Informations Forlag 2004.

18

Susanne Tofte Hansen, født 1973. Uddannet tandklinikassistent 1998. Er nu i ressourceforløb og læser HF.

Yacine Maria Baldeh, født 1973. Uddannet fra Psykoterapeutisk Institut. Efteruddannet i gestaltterapi ved Bent Falk og supervision hos Hanne Hostrup. Psykomotorisk terapeut fra Skolen for Kropsterapi og Afspænding. Under uddannelse i somatisk sexologi. Praksis på Christianshavn og i Holbæk. Konsulent for kommuner.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


Morten Nielsen | Foto: S. van Deurs

TEMA: VOLD

SKÆBNE Hurtige, lyse Stemmer, der hvirvlede ud i det blaa ... du var ulykkelig, Tykke, men det ku' vi ikke forstaa. Svedig fed og dum ... Helvede satte paa Spring og væltede dig og Cyklen. Vi stod og lo omkring. Du sad paa den forreste Bænk ... græd ikke, nej glo, glo, glo! naar en bange og vittig Vikar spørger om to og to. Vikarer i første Mellem frelste en tynd Disciplin ved at vende det hele mod dig, der forsvarsløst blev til Grin. Og da det omsider blev Foraar for os, der var femten Aar, og Træerne stod og lyste over Pigernes bløde Haar og du kom, forsigtigt, alvorligt … da skete det værste af alt: at den, der lo højest af os, var hende det hele gjaldt. Nu ta'r du Hævn! Nu gaar du med Skraarem og Støvler paa, du løfter en Arm, og det skinner i Øjnenes blege blaa. For Had og Haan og Trusler, det kan et Menneske ta' men ikke det, nej aldrig: Det og grines a' ... Nu er du noget, Tykke! Mand og Partikammerat. Og hvis vi en Dag skal til Muren, saa er din Haand parat. Parat til at smadre et Knojern ind i min Mund, naar du slaar, for nu vil du dræbe, Tykke, alle de onde Aar. Fra Efterladte Digte, 1945

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

19


TEMA: VOLD

I ANGSTENS VOLD

Tekst: Rikke Hvelplund

ISTDP i arbejde med at klienten kan rumme komplekse følelser Per kommer fem minutter for sent til første samtale. Han er hektisk og undskyldende og virker utilpas ved at sidde direkte over for mig. Til spørgsmålet om, hvad det er for et indre følelsesmæssigt problem, som han ønsker min hjælp til, svarer han lidt diffust, at det er noget med vrede. ”Jeg vil gerne have redskaber til at håndtere den, så den går væk.” Han sukker dybt, går i stå og begynder igen febrilsk at tale usammenhængende om, at han for nylig igen havde ’taget fat’ i sin kæreste under et skænderi: ”Hun får mig til at se rødt.” I denne artikel taler jeg om vold som enhver opførsel, der nedbryder relationer og forhindrer kærlig følelsesmæssig kontakt med andre mennesker. Det kan være den defensive (verbale og fysiske) udadreagerede aggressivitet som at bande, råbe og skrige eller begå fysisk overgreb på et andet menneske. Jeg selv arbejder metodisk med Intensiv Dynamisk Korttids Psykoterapi, ISTDP, som er en emotionsfokuseret terapi med rod i psykodynamisk teori. Målet for mit arbejde med klienter er, at de kan rumme alle komplekse blandede følelser over for andre mennesker, fremfor at følelserne løber løbsk i ukontrolleret acting out af voldelige impulser – sådan som de gør det for Per i denne artikels gennemgående case. Det er en særlig terapeutisk udfordring for mig at arbejde med Per og hans problemer, sådan at han er tilstrækkeligt følelsesmæssigt aktiveret på en måde, han kan tolerere. Neurofysiologisk er hans udviklingsmuligheder og sociale kapacitet i terapien betinget af, hvordan og hvor meget nervesystemet er ’tændt op’. Overvældes han af følelser og angst i vores proces, bliver hans

20

symptomer værre og hans evne til at arbejde ringere. Ved at sammenflette et evolutionært perspektiv på nervesystemets design og det lille barns afhængighed af samhørighed og tryg tilknytning har jeg en rettesnor for at skabe de bedste betingelser for Pers følelsesmæssige udvikling. Lad os til en start se på nervesystemets design. Hvad er det overhovedet? NERVESYSTEMET

Evnen til ubevidst at opfange og reagere på trusler er i dyreriget en nødvendig kapacitet for at overleve og sikre artens beståen. Af de mange kredsløb og kooperativer, vi er bygget op omkring, er nervesystemet – og særligt den parasympatiske del af det – en af kroppens ældste bestanddele. Nervesystemet sørger for, at vores liv kan køre på skinner, og det koordinerer mange typer bevægelser i os – lige fra bevægelse af indvolde til arme og ben. Det koordinerer produktionen og distributionen af neurotransmittere i samarbejde med det endokrine system (de indresekretoriske kirtler). Det koordinerer dag- og søvnrytme, kroppens metabolisme og temperatur. I interaktion med verden er nervesystemet i stand til at skabe ’landkort’ af alt, hvad der omgiver det, både inde i kroppen og udenfor, og det gør os i stand til at gribe ud, ødelægge, løbe væk fra, nærme os, røre ved og formere os. Nervesystemets aktiviteter bygger på neuroception. Det betyder, at det uden om vores bevidsthed ustandseligt opfanger stimuli, der på under en tiendedel sekund kan aktivere vores overlevelseskredsløb. Aktivering af

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


TEMA: VOLD

forsvarskredsløb i pattedyr resulterer i en defensiv motivationel tilstand, der involverer både krop og hjerne i at håndtere ressourcer og maksimere chancerne for overlevelse. Kredsløbet aktiverer hjernen til at frigøre kemiske signaler i et væld af samtidige fysiologiske og hormonelle processer, og bevidst oplevelse af disse kropslige sensationer er det, vi kalder frygt. Men! Det forsvarssystem, som skulle holde os fri af løver og krigeriske fjender, aktiveres hos mennesker også af farer i de nære relationer, og denne frygt kalder vi angst. Angst er et signal om, at følelser indeni på en eller anden måde udgør en subjektiv fare for os i en relationel kontekst, hvor sikker tilknytning er omdrejningspunktet. Lad mig trække de væsentligste pointer omkring tilknytning frem. TILKNYTNING

Børn kommer til verden med en iboende biologisk rettethed mod at skabe tilknytning og være i samspil med omsorgsgiverne. Det er hele grundlaget for at overleve og for genetisk at udfolde og modne det iboende menneskelige potentiale. Den følelsesmæssige kontakt er lige så livsnødvendig for barnets psykologiske udvikling som fysisk beskyttelse, føde og varme. Tilknytning er det samhørighedsbånd, der katalyserer barnets psykologiske og til dels også neurologiske modning. Derfor har barnet brug for at opdage de farer, der kan true den sikre tilknytning til mor og far, og som kan betyde, at relationen går tabt. På det følelsesmæssige plan mener jeg tabet af de kvaliteter, som en tryg relation bygger på og indeholder: kærlighed, empati, resonans, samspil, møde-øjeblikke, spejling, kropskontakt – alt det vi genkender som substansen af omsorgsfuld interaktion mellem barn og forælder. Vokser barnet op i overvejende tryg og ’god nok’ relation, udvikles også dets evne til at være følelsesmæssigt velreguleret til stede i relationen til sig selv og andre. Indre samspilsskabeloner a la ’jeg kan stole på mors og fars hjælp til affekt- og angstregulering’ lægger sig som en bund af tryghed og selvværd i barnet. Dets sociale færdigheder former sig intakte, og barnet integrerer

over tid mors og fars ydre interpersonelle regulering til en intrapersonel kapacitet. Samværet med andre bærer præg af en sund portion selvsikkerhed, og autentisk tilstedeværelse i livet giver oplevelsen af mening og samhørighed. Hvis der er for få og for ’utilstrækkelige’ samspil, er det omvendt. Når barnets trygge følelsesmæssige kontakt til den voksne ikke genoprettes efter skuffelser, nederlag eller afvisning, så forbliver smertefulde følelser uregulerede og angstprovokerende, fordi barnets oplevelse af afvisning, tab eller krænkelser udløser en række af indre komplekse følelser mod den selvsamme mor og far, der er genstand for barnets kærlighed og længsel. Først og fremmest mærker barnet smerte indeni. Smerte over at miste livsvigtig nærhed, samhørighed og kærlighed. Og netop fordi barnet er kærligt forbundet til mor og far, og netop fordi de opleves som kilde til barnets smerte, vækkes der raseri mod dem. Raseri, der kan indeholde morderiske, sadistiske og/eller seksuelle impulser, og som for et barn er svære at bære. At mærke ødelæggende indre kræfter mod mor og far samtidig med intens længsel efter deres nærhed skaber skyldfølelse. Barnet kan ikke differentiere imellem, hvad dets rasende følelser har lyst til at gøre mod mor og far, og om det med sit raseri virkelig gør rigtig skade på dem. Den smertefulde skyldfølelse er den samme. Med alle de komplekse svære følelser indeni har barnet brug for hjælp til affekt- og angstregulering i tryg tilknytning til mor og far. På den måde bliver ubehagelige overraskelser, forskrækkelser eller skuffelser efterfulgt af ny forventning om, at det bliver godt igen, mens nervesystemet (angst) og følelserne igen falder til ro. Indre skabeloner, som ’mor og far kan godt tåle at opleve mit raseri og min gråd – de bliver hos mig, hjælper mig og elsker mig stadig’, bliver til. Så det, der kan blive til barnets utilstrækkelige evne til affekt- og angstregulering, er altså, at de fortvivlende smertefulde følelser er mere end, hvad barnet kan holde ud. Indre skabeloner som, ’når jeg er vred, så bliver mor ængstelig (hun bliver skræmt af mig) eller vred (jeg bliver skræmt af mor)’, slår rod, når barnet lærer,

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

21


TEMA: VOLD

ARKIVFOTO: S. VAN DEURS

at ’følelser er farlige for den relation, som jeg har brug for for at overleve’. Mor og far inducerer angst i barnet fremfor at regulere dets følelser og nervesystem. Som konsekvens lider barnet alene, og det kan intet barn tåle. De ubærlige følelser kan ikke regulere og modne sig i et relationelt tomrum, og barnet overlever psykologisk ved at gemme sine følelser væk gennem primitive forsvar som splitting og projektion – vi kan kalde det affekt-

22

dissociering. Barnet lærer at stole på forsvar som angstregulerende strategi, så ’jeg kan regulere min ængstelige mor og/eller genetablere en usikker tilknytning’. Projektion og splitting bringer i det mindste en form for pseudo-stabilitet med sig, når de ubærlige følelser, behov eller forestillinger placeres uden for barnet selv, og skyld over komplekse indre følelser undgås.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


TEMA: VOLD

Under den pseudo-stabile overflade lider barnet nu uden for bevidstheden under fortrængte og/eller fraspaltede dysregulerede følelser og angst. Og følelsesmæssig nærhed med mor, far og andre vigtige mennesker vil for eftertiden udløse ubevidste komplekse følelser, angst og uundværlige (patologiske) forsvarsstrategier. Symptomerne på mangelfuld følelsesmæssig integration viser sig hos Per som tilbagevendende depressioner, konfliktfyldte relationer og ensomhed. Den dysregulerede højangst viser sig hos ham som mental forvirring, hyperaktivitet og en ADHD diagnose og som det, han søger min hjælp til at komme til livs – voldelig acting out. Alt det ved Per ikke – og selvom han havde vidst det, ville han ikke kunne hæve sig over sit betingede biopsyko-sociale design uden hjælp. Han oplever at være slave af sit temperament, han vil ikke mærke sine følelser, og når følelserne alligevel indhenter ham i forhold til hans kæreste Tanja, kan han ikke rumme og bruge dem særligt godt. Min opgave er at gribe det terapeutiske samarbejde med ham sådan an, at jeg faciliterer korrigerende emotionelle oplevelser omkring hans temperamentsfulde følelser i relation til Tanja og vigtige andre. Ved at forstå nervesystemets design har jeg lært at genkende de kropslige markører for, hvornår Pers angst er over og under hans tolerancetærskel for følelsesmæssig aktivering.

det somatiske nervesystem og hvert af det autonome nervesystems dele. Angst i det somatiske og sympatiske nervesystem Når angst medieres af det somatiske og sympatiske system, gøres de indre organer lynhurtigt klar til at understøtte en kamp/flugt situation ved, at blodet ledes væk fra kroppens yderpunkter mod de store muskelgrupper. Det giver sig fx udslag i øget hjertebanken og højere blodtryk, en hurtigere vejrtrækning, svedige hænder og armhuler, skælven, kolde hænder og fødder, gåsehud, udvidede pupiller, tørre øjne og mund med ‘tykt savl’. Kroppens aktivering kan observeres af terapeuten, når klienten spontant sukker, når han vrider hænder og bider sammen i kæberne. Han ser ’anspændt’ ud. Angsten er ’lav’ og mobiliserende, og klienten kan tænke klart og fungere inden for det, der er hans optimale niveau for følelsesmæssig aktivering. Denne aktivering kan ses som ’grønt lys’ for videre udforskning og oplevelse af komplekse indre følelser i forhold til en konkret problematik i et konkret eksempel.

NERVESYSTEMET OG KLINISKE MARKØRER

Per sidder uroligt i stolen og ser opmærksomt over på mig. Han vipper konstant med sin ene fod, vrider sine svedige hænder og siger efter et højlydt suk, at han ikke ligefrem har glædet sig til at komme i dag. Han sætter sig rankt op, griber ud efter sin kaffe og smyger et nervøst smil i min retning, inden han sænker blikket og drikker en tår. Det med følelser er ikke noget, han er vant til at tale med nogen om, siger han, og kigger atter uroligt op på mig. (Kliniske markører for somatisk og sympatisk aktivering af nervesystemet).

Angst er overordnet set et ubevidst fysiologisk kanaliseringssystem i os, medieret af det somatiske (viljestyrede) og autonome nervesystem. Det somatiske nervesystem påvirker den tværstribede voluntære muskulatur, og det autonome nervesystem kan deles op i den sympatiske og parasympatiske del. Det er graden af den ubevidste neuro-sansede trussel, der afgør, hvilken neuralt forsvarssystem der sættes i gang – ofte er det grader af både den sympatiske og den parasympatiske del i det autonome nervesystem. De kliniske markører, som jeg er opmærksom på, er specifikke for

Parasympatisk angst Skiftet fra at være under til over tærsklen for maksimal følelsesmæssig aktivering kan ske når som helst og mange gange i terapien. Glatmuskulaturen fungerer helt uden for den bevidste kontrol, og det er den del af kroppens kooperativ, som er designet til fuldautomatisk overlevelsesdrive. Når angsten skifter fra tværstribet (somatisk) og sympatisk aktivering til aktivering af glatmuskulaturen, påvirker det bl.a. blodårerne, de indre organer og indvolde. De kliniske markører herpå er fald i hjerterytme og blodtryk, langsommere vejrtræk-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

23


TEMA: VOLD

ning og slaphed i arme og ben. Huden bliver varm, og spytproduktionen øges til tyndt savl. Øget mavesyre giver sure opstød og kvalme, og man kan få tissetrang og diarré. Han kan også opleve lammelse i kroppen, lokalt eller i større områder. Når den parasympatiske aktivering er højest (højangst), resulterer blodtryksfaldet i et fald af blodcirkulation til hjernen. Pupillerne bliver mindre og øjnene våde, synet bliver sløret/tunnelsyn, og klienten kan klage over svimmelhed og ligefrem besvime. Han har tågede tanker og måske hallucinationer. Kontrollen over mellemøret forsvinder og han kan få tinnitus eller migræne. ”Så det er lidt svært for dig at tale med mig om de episoder, hvor du er rigtig gal på Tanja?” spørger jeg. Per glipper med øjnene, synker lidt sammen og får et lidt blankt udtryk i øjnene, som om han ikke helt forstår, hvad jeg siger. ”Øhhh …” siger han, og bliver siddende slapt med et tomt udtryk i ansigtet. Hans mave rumler, og han gnider sig i øjnene, mens han stammer ”Øhh, hvad var det, du sagde?” Per ser forskræmt ud, trykker sig lidt tilbage i stolen og holder vejret. (Kliniske markører for parasympatisk aktivering af nervesystemet og mulig tilsynekomst af projektion på mig, som han virker bange for).

rasympatisk aktivering fortæller mig, at jeg må overgå fra eksploration af følelser i et konkret eksempel til angstregulering – blandt andet ved at spørge til den fysiske oplevelse af angst i kroppen, ved at restrukturerer regressive forsvar som projektion (på mig eller andre) og ved at rekapitulere det, der lige skete. ”Du gnider dig lidt i øjnene, kan jeg se,” siger jeg. ”Hvordan er dit syn lige nu?” Per svarer, at der er prikker rundt om øjnene, og at han føler sig rundtosset. ”Det kan være et tegn på angst,” siger jeg. ”Hvordan mærker du ellers angst i kroppen, lige nu?” Per beskriver sine kropslige oplevelser, og jeg rekapitulerer flere omgange for at bringe angsten under tærsklen for maksimal følelsesmæssig aktivering og dermed gøre hans hjerne i stand til igen at tænke realistisk og klart. ”Så der er noget med følelser over for Tanja, der gør dig noget urolig. Så det føles lidt risikabelt for dig at se på din vrede her i dag, sammen med mig.” (Kliniske markører på parasympatisk aktivering af nervesystemet – og rekapitulation af samtalen for at bringe angsten ned under tolerancetærskel).

TERAPIENS CENTRALE PEJLEMÆRKER

Når Per igen er inden for sit tolerancevindue for maksimal følelsesmæssig aktivering, kan jeg trygt genoptage udforskningen af hans konfliktende følelser. Når han sætter ord på hver enkelt følelse, hvordan den mærkes fysisk i kroppen, og hvad impulserne har lyst til at gøre, opbygges hans kapacitet til at ‘holde sig selv’ og omsætte følelserne til hensigtsmæssig opførsel. Når han er over tærsklen, bygger jeg kapacitet ved at angstregulere og vise sammenhæng mellem følelser, angst, forsvar og symptomer. Sådan faciliterer jeg det, der på engelsk hedder a corrective emotional experience. Den terapeutiske relation er et tilbud om en ny og sikker tilknytning til en betydningsfuld anden (mig), sammen med hvem Per kan være autentisk til stede med alle sine følelser – en kapacitet, der vil vise sig som god og stabil følelsesmæssig kontakt til Tanja, brug af modne forsvar, en indre oplevelse af sammenhæng og regulerbar angst.

Det er Pers respons på mine interventioner, der fra øjeblik til øjeblik fortæller mig, hvordan det er sikkert at fortsætte det terapeutiske arbejde. De kliniske markører på skift fra tværstribet/sympatisk aktivering til pa-

”Du havde glædet dig til at se hende, og da hun kom for sent, blev du overvældende ked af det og forestillede dig, at du ikke betød noget for hende, og at hun gjorde det med vilje. Og den forestilling gjorde dig rasende – er det

Når angsten er så høj, er det sjældent til at spotte, med mindre vi er trænede til at se det. Udadtil lægger jeg mærke til, at klienten måske ikke holder øjenkontakt, at ansigtsudtrykket bliver fladt og stemmen monoton. Hænderne bruges ikke meget til at gestikulere med. Når musklerne i mellemøret ikke fungerer, som de skal, kan klienten have svært ved at differentiere lyde. Modne forsvar viger til fordel for regressive forsvar som projektion, og impulsive klienter bruger projektion og acting out for at slippe af med de overvældende indre følelser og den tilhørende angst.

24

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


TEMA: VOLD

sådan?” opsummerer jeg. Per sukker og siger med knyttet næve, at ”jeg ved jo godt, at hun ikke kom for sent med vilje – sådan er hun ikke. Men lige dér havde jeg det bare som om, at hun var skide ligeglad med mig, og at jeg ingenting betød. Og jeg havde lyst til at smadre det hele.” Per sukker igen og siger, at det er mærkeligt, at man kan blive så rasende på en, man er så glad for. (Jeg opsummerer den følelsesmæssige konflikt, og der er kliniske markører på somatisk/sympatisk aktivering af nervesystemet, imens Per taler om komplekse blandede følelser over for Tanja). Det bliver tydeligt for Per, at han i sårbare situationer forveksler Tanja med tidligere omsorgspersoner (særligt mor), som han oplevede ignorerede, negligerede og ligegyldiggjorde ham som lille. Han beskriver med smerte sine rasende impulser og fantasier mod sin mor for mig, han mærker og forløser den skyld, det kaster af sig, og sørger over tabet af den mor, han inderligt længtes efter, men aldrig fik.

LITTERATUR Abbass, A (2015): Reaching through Resistance: Advanced Psychotherapy Techniques. Seven Leaves Press. (Uddrag side 7-39 på http://reachingthroughresistance.com/wp-content/uploads/2015/02/81excerpt.pdf) Frederickson, J (2013): Co-Creating Change. Effective Dynamic Therapy Techniques. Seven Leaves Press. Hansen, RS, JF Bakkevig, B Langvasbråten og OA Solbakken (2013): Følelser som forandrer – Intensiv dynamisk korttidsterapi. Tidsskrift for Norsk psykologforening. Hart, S (2006): Hjerne, samhørighed, personlighed – introduktion til neuroaffektiv udvikling. Hans Reitzel. Hart, S (2009): Den følsomme hjerne. Hans Reitzel. Kuhn, N (2014): Intensive Short-Term Dynamic Psychotherapy. S. 71, 83-85, 235-238. Experient Publications. Ledoux, J (2016): Anxious – Using the Brain to understand and treat Fear and Anxiety. Penguin Books. Selva, Patricia Coughlin Della (2020): Facilitating the experience of mixed feelings in the transference. https://www.youtube.com/ watch?v=888uB4bU1Co

”Det går bedre,” siger Per med et smil og kigger mig i øjnene. Så sukker han, tænker sig om og siger, at ”forleden sagde jeg til hende, at det er helt vildt vigtigt, at hun lige tekster mig, når hun er forsinket. At det bare er fordi, jeg er så glad for hende – og at jeg bliver urolig, når jeg sidder og venter dér, helt alene.” Han var blevet forundret, da hun smilende havde sagt til ham, at det ville hun da gerne. ”Tænk,” siger han, ”dét troede jeg ikke, at man kunne bede nogen om. Og slet ikke mig.” (God realitetssans, somatisk aktivering af nervesystem og evne til at rumme, omsætte og udtrykke behov og følelser). Per kan efterhånden bruge sine blandede følelser på en bevidst og god måde over for Tanja i stedet for blive overvældet, miste kontrollen og ryste temperamentet af sig gennem voldelig acting out. Han bruger sine følelser til kraftfuldt og indlevende at give udtryk for, hvad der er vigtigt for ham, hvad han længes efter, og hvornår hans grænser er nået – med omtanke for sig selv og dem, han har kær.

Rikke Hvelplund er psykoterapeut MPF, uddannet på Institut for Gestaltanalyse og specialiseret i Intensiv Dynamisk Korttidsterapi hos ISTDP Instituttet i Danmark. Hun tilbyder individuel og parterapi på dansk og engelsk i Emotion Center, der ligger i København NV.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

25


TEMA: VOLD

LAD KROPPEN FORTÆLLE

Tekst: Mette Ørbæk og Simona Fioretti

Dansebevægelsesterapi for kvinder udsat for vold

Mennesker fødes med evnen til at kommunikere med bevægelse, og det er det sidste, der slukkes, når vi dør. Derfor giver det god mening at bruge dans og bevægelse som psykoterapeutisk metode. Vores fælles dansebevægelsesterapi-projekt for voldsramte kvinder startede for to år siden. Mange af tankerne i denne artikel er udviklet under og efter gennemførelsen af workshops. Formålet med projektet var at gøre voldsramte kvinder i stand til at stå stærkere og få bedre kontrol over deres liv. Artiklen giver en teoretisk og praktisk indføring i, hvordan dansebevægelsesterapeuter arbejder med kvinder udsat for vold. Af hensyn til anonymitet er der brugt fiktive navne i beskrivelsen og citater fra kvinderne. Vi har årtiers erfaring som dansebevægelsesterapeuter i forskellige sammenhænge. Vi oplevede ved individuelle sessioner, at flere klienter kom i kontakt med deres traumatiske oplevelse af vold. Dansebevægelsesterapi blev den primære metode til behandling af traumet. Indsamling af vores observationer og udveksling af disse var et grundlæggende element i vores fælles projekt. Hertil knytter vi teori af både dansebevægelsesterapi samt traumebehandling fokuseret på kroppen. HISTORISK

Dans og bevægelse er et universelt sprog. Ser man tilbage gennem historien og på tværs af forskellige kulturer

26

har folk altid reageret på visse problemer ved at danse. Dansen har været en væsentlig metode til at finde løsninger og til at få kontakt ind til sjælen. Dans har mange former og anvendes til forskellige formål. Nogle danse har en mere struktureret form, andre er mere frie. Ifølge American Dance Therapy Association (ADTA) kan dansebevægelsesterapien spores helt tilbage til 1940´erne. Mary Whitehouse og Marian Chace grundlagde foreningen sammen, og Marian Chace var formand fra 1966. De to var pionerer sammen med fire andre, som alle havde en baggrund i den moderne dans. De udviklede et bredt fundament af kliniske metoder, som kan spores i dansebevægelsesterapien i dag (Levy 1988 samt Trautmann-Voigt 2006 ref. i Winther 2008). Endnu længere tilbage anvendtes dansen til at udtrykke liv, død, krig, fred, sorg og glæde. Ud fra det psykologiske perspektiv henter danseterapien bl.a. inspiration fra dybdepsykologer som Sigmund Freud og Carl Gustav Jung, hvor bevidsthed/underbevidsthed var i fokus. Jung rapporterede at have haft direkte erfaring med patienter, der dansede deres ubevidste billeder, og argumenterede for, at dansen kunne være en af formerne for en aktiv fantasi. Jung var langt forud for sin tid. Jungs intuition blev konkretiseret som metode i dansebevægelsesterapi i 40´erne, hvorved betingelserne for dansebevægelsesterapi opstod som udøvelsen af aktiv fantasi gennem bevægelse (Farah 2016). Senere blev

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


TEMA: VOLD

Wilhelm Reich af stor betydning, blandt andet pga. hans store interesse for det ekspressive kropssprog. Alexander Lowen er mesterlære fra Reich, og hans videre arbejde med kropsstrukturer har haft stor indflydelse. Rudolf Laban er endnu en inspirationskilde med hans bevægelsesanalysesystem BESS. Han var danser, koreograf og bevægelsespædagog, og hans bevægelsesfilosofi anvendes stadig i en lang række lande. VOLD OG DANSETERAPI

Det er alment kendt i fagkredse, at der eksisterer forskellige typer af vold. Det inkluderer fysisk vold, følelsesmæssigt misbrug, økonomisk berøvelse eller seksuel tvang som middel til at håndhæve dominans. Selvom disse dynamikker ikke er begrænset til heteroseksuelle eller mandsdominerede forhold, fokuserer denne artikel på det kvindelige offer. Fysisk misbrug er den mest åbenlyse form. Det fremgår af blå øjne, blå mærker og brækkede knogler. De mere skjulte tegn kan være spark, slag, bid og endda destruktion af kvindens ejendele. Følelsesmæssigt misbrug kan være i form af verbale trusler om at dræbe, dæmpe eller deaktivere kvinden. Intimidering og ydmygelse af kvindens selvtillid og uafhængighed hører til de mere subtile former for vold. Trusler mod andre familiemedlemmer er også almindelige (Leventhal og Chan 1991 s.2). Disse forskellige typer kan forekomme separat eller i en kombination, og voldens skadevirkning kan variere fra mindre problemer til dybe traumer. I vores arbejde med de voldsramte skeler vi ikke til, om det er den ene eller anden form for vold. Alle typer af vold har

en stor virkning på kvindernes kropsbillede, den måde kvinderne føler, mærker og tænker om deres krop. For at forstå den voldsramte kvinde er det vigtigt at se på både intrapsykiske egenskaber og interpersonel adfærd. Kvinden kan opleve dissociative tilstande, hvor hun genoplever den voldelige begivenhed. Symbolske aspekter af begivenheden kan udløse intens psykologisk lidelse (Leventhal og Chan 1991 s.4). Ambivalens er en anden faktor i psyken hos mishandlede kvinder. Det optræder som en ubeslutsomhed om, hvorvidt de skal blive eller forlade det voldsramte forhold. Nedsat selvtillid og forlegenhed kan forhindre en kvinde i at søge hjælp fra venner, familie eller fagfolk. Det samme kan skam over fysiske kvæstelser. Isolering og social afsondrethed til nærmeste familie eller venner kan også ofte være en del af voldsudøvelsen. Det er derfor en primær mulighed at bryde den voldsramte kvindes isolering. At hendes første kontakt forstærker det faktum, at hun ikke er alene i sin nød, er yderst vigtigt. Derfor synes gruppebehandling at være den bedst valgte metode, fordi den fremmer social interaktion og interpersonel læring (Yalom 1975). Dansebevægelsesterapien støtter genoptræning af de sociale kompetencer. Et eksempel på symbolsk lidelse og transformation til kropslig ressource ved brug af dans og bevægelse skete, da vi anvendte forskellige dyresymboler. Vi inviterede kvinderne til at finde kvaliteten af forskellige dyr i dem selv og udtrykke dette i dansen. En af kvinderne sansede i begyndelsen af dansen en slange, der kvalte hende. Under dansen støttede vi hende i at omforme slangens kvalitet til en styrke. Det lykkedes over al måde. Hun fik via bevægelsen i sin krop en fornemmelse af, at hun

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

27


TEMA: VOLD

kunne vikle sig fri af slangen. Senere, da hun tegnede oplevelsen, viste slangen sig pludselig som en ressource fuld af kraft. Når den mishandlede kvindes usikkerhed erstattes af selvtillid, kan hun tage positive skridt frem i livet. Hun er muligvis selv i stand til at anvende terapien til at mindske misbruget. Et af de særlige øjeblikke i vores arbejde med kvinderne opstod, da vi talte med Gerda og Sofie en sidste gang. De fortalte, at de havde fået mod til at sige fra i situationer, de ikke tidligere havde turdet. Det kom nu helt naturligt, og det sker kun, når man har en god kontakt til sig selv. DANSEBEVÆGELSESTERAPI

“Dansebevægelsesterapi kan beskrives som den terapeutiske brug af bevægelse med henblik at fremme individets følelsesmæssige, kognitive, fysiske, sociale og spirituelle integration.” (Scarth 2013, egen oversættelse). Metoden giver mulighed for at behandle og overvinde skræmmende begivenheder og forbedre kropsbillede og selvtillid. Tilgangen giver klienterne mulighed for at analysere problemer og finde konstruktive løsninger til hverdagen. Alt sammen gennem terapeuternes prioritering af den følelsesmæssige sikkerhed og en forsigtig tilnærmelse til en bedring af de opståede traumer skridt for skridt. I dansebevægelsesterapi for voldsramte kvinder er fokus på ressourcerne i kroppen et centralt element. Det støtter kvinderne i at mærke kontakten til egen krop og genopdage deres egen styrke på trods af de mange smerter, de har gennemlevet. Det fintuner sanseindtrykkene og skaber kontakt til følelser på en måde, hvor kvinderne kan rumme det svære. Dette fokus knytter sig tæt op ad, hvad Babette Rothschild skriver i sin bog Kroppen husker: “Man kan ikke tit nok påpege de potentielle fordele, der er forbundet med at bruge kroppen som ressource i behandlingen af traumer …“ (2004 s.131).

28

Et andet vigtig fokus er træning i at være til stede her og nu. Det støtter kvinderne i at mærke kroppen, så tankemylderet ikke får lov til at styre. Det foregår i en legende og kreativ form, som får alt det svære til at fylde mindre og skaber kontakt til ressourcer og følelserne. Babette Rothschild skriver også om vigtigheden af nuet, fordi “... det skaber en direkte kontakt til vores følelser. Som terapeutisk redskab gør simpel kropsbevidsthed det muligt at justere, sænke og standse traumatisk hyperarousal og at adskille fortid og nutid. Derudover er kropsbevidsthed det første skridt på vejen mod at kunne fortolke somatisk erindring.” (2004 s.131-132). Dans og bevægelse er afgørende komponenter i metoden. Det bygger blandt andet på aflæsning af kroppens holdning i bevægelsen og de forskellige bevægelsers psykomotoriske kvaliteter. Menneskers bevægelse, gestus og holdning er i danseterapeutens øjne udtryk for en dans af relationer, behov, frygt og ønsker. Denne dans er den centrale kerne i en diagnostisk evaluering af både grupper og enkeltpersoner. På baggrund af denne evaluering forbereder danse- og bevægelsesterapeuten forskellige former for interventioner. Forslagene har diverse grader af strukturering, der støtter personens udviklingsproces (DTAA 2016). “Kropsbevidsthed har almindeligvis ikke haft en central placering i den psykoterapeutiske behandling af traumer … [det] er kun sjældent blevet foreslået, at man skulle rette opmærksomheden imod sansning og bevægelse som integreret, strategisk del af den psykoterapeutiske traumebehandling.” (Rothschild 2004 s.132). I vores projekt var det tydeligt, at kvinderne havde udviklet fornyet kontakt til kroppen og en bevidsthed om egne følelser. Denne kropsbevidsthed førte til en stigende tilfredshed med deres egne kroppe. DANSEN I TERAPIEN

Den dans, der anvendes, er ikke en præstationstilstand eller en særlig teknik. Det er en dans i sin historiske og

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


TEMA: VOLD

kulturelle komponent. I denne forståelse handler dansen altid om sit eget udtryk og dannelse af individets oplevelse gennem følelser og samfundets normer.

element, hvilket muliggør transformative oplevelser (DTAA 2016, egen oversættelse).

Endvidere henviser dansen til “ritual, skønhed, fantasi, flerdimensionel forhold, metafor, kinæstetisk ekspression af affektivitet og den medfødte helende komponent af kunst“. Dans er således et æstetisk og dynamisk

Fra det psykoanalytiske synspunkt kommer projektions- og sublimeringsmekanismer i spil som resultater af den æstetiske oplevelse af den globale psykomotoriske omorganisering og genoprettelse af de relationelle forbindelser, synkronien og syntonierne med de andre (Bellia 2017 s.30).

Tegning fra første session: Der er en defineret form, en blomst, men billedet er monokromatisk og næsten usynligt. Blomsten er placeret i midten, omgivet af et tomt rum. Flere tegninger afspejlede dette, som kendetegner lille kropstilstedeværelse.

Tegning fra sidste session: Bevægelsen har spredt sig på papiret med intense og flere farver. Det ser ud til at kvinderne sansede flere ting. Dette så vi også i kvindernes bevægelser, der blev mere diversificerede og intense samt spredte sig mere i rummet.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

29


TEMA: VOLD

EKSEMPLER PÅ INTERVENTIONER

“Være mere i kroppen ved at trække tingene ind i bevægelse. Turde lidt efter lidt at fylde mere og bevæge mig mere frit med mine egne bevægelser.” Saga 48 år. “At jeg godt må fylde mere i verden og bevæge mig, hvor jeg vil. Frihed.” Louise 48 år. “Blev tryg i det – heldigvis! Opdagede, at jeg har en bevidst frygt for at blive spejlet, og at jeg meget hurtigt spejler andre.” Susanne 43 år.

Symbolsk repræsentation af ubevidste billeder i dansen indfanges, overvejes, analyseres eller forbindes med andet symbolsk materiale. Symbolet kan kaste lys over gamle spørgsmål, artikulere aktuelle bekymringer og foregribe fremtiden Det bringer specifikt et tema til handling på kropsniveau, som bringer komplekse interne tilstande til bevidsthed. Sådanne opfattelser lægger grundlaget for indsigt. (Leventhal og Chan 1991 s.7). Tidligere er nævnt dansen med dyrekvaliteter. En anden dans, hvor vi anvender symboler, er naturens elementer. Eksempelvis anvendte vi himmel og jord i en dans til støtte af udforskningen af, hvilke bevægelser og symboler der repræsenterer deres ressourcer. Kvinderne dansede tunge skridt og stønnede, når vi inviterede dem til at forestille sig jordens kvalitet. Omvendt med himlens kvalitet. Her udbrød der latter, og smil dukkede frem. Vi observerede, at jordsymbolet primært var tungt og endda gav enkelte kvalme. Det mindede dem om deres tunge situation. Derimod gav himlens dans de fleste kvinder den indsigt, at der stadig eksisterer lethed i livet. Ud over den information kvinderne udtrykte med ord, gav det os en viden om, at der skulle støttes til mere grounding, da de følte, det var svært at være på jorden. Forskellige typer spejling er en meget anvendt intervention i terapien. Kvinderne arbejder to og to. Først følger de hinandens bevægelse på skift. Dernæst bad vi dem udføre en bevægelse, der var modsatrettet den anden og samtidig blive i sin egen bevægelse. De skulle sanse forskellen for at følge den anden. Da vi efter-

30

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

følgende snakkede, fik en af kvinderne en ahaoplevelse. Hun fandt det svært at blive i sin egen bevægelse og konkluderede, at hun altid fulgte de andre og aldrig sig selv. Spejling af bevægelser kan bruges til at skabe en indledende tillid. Den kan fremme en terapeutisk alliance og støtte klienter med svag egofunktion. Modsatrettet spejling kan styrke uafhængigheden og den autonome initiering. Sidst i forløbet bad vi kvinderne om at danse en kropslig lederskabsdans. Dansens formål er at styrke kvinderne til stå stærkere og mere uafhængigt af andre, idet de nu skulle slippe det trygge rum, hinanden og terapeuterne. Vi dansede i én lang række, som i et tog med chaufføren forrest. Chaufføren ledte hastigheden og retningen i rummet. Dansen startede som en spejling af lederens bevægelse, men udviklede sig til at blive gruppens helt egen. Alle prøvede at være chauffør, og skiftet skete dynamisk. Legen, kreativiteten og dansen er vigtige elementer i metoden, når der arbejdes med grupper. Der opstår et samspil og netop gennem disse modaliteter genopstår følelser af spontanitet, hvilket ofte undertrykkes hos denne målgruppe. Med støtte fra terapeuten og andre gruppemedlemmer kan voldsramte kvinder improvisere og indarbejde den ønskede forandring. At udforske brugen af rum, hastigheden af dansen og bevægelserne, er en anden måde at ændre selvopfattelsen på (Leventhal og Chan 1991). KROPPENS CENTRALE ROLLE I dansebevægelsesterapien spiller terapeutens krop en central rolle. Da de fleste


TEMA: VOLD

terapeutiske interventioner udføres gennem terapeutens krop, afstemmes klienternes bevægelser og kropsholdninger under den terapeutiske proces. “Terapeutens krop er et aktivt og interaktivt lytterum i processen, undertiden fungerer den som en katalysator, undertiden som en kondensator eller som en beholder. Danse- og bevægelsesterapeuten tager imod gruppens handling og skaber et anker for den. Det betyder, at terapeuten må være lydhør, have følsomhed for bevægelses nuancer og være i stand til at respondere og handle.” (Bellia 2017 s.38, egen oversættelse). Babette Rothschild beskriver, hvordan hun bruger et anker, som for hende er et sted i sindet, et positivt minde, hvor klienter kan slappe af under traumebehandling, når panik forekommer, og kroppen reagerer impulsivt (2004 s.114, 128-129). En krop ramt af vold er ikke længere i stand til at reagere på ubehagelige sansninger, fordi kroppen er passiviseret og undertrykt. Derfor er det vigtigt, at vi giver intervention, så kroppen begynder at bevæge sig i et tempo, der er i resonans med den enkelte klient. Under en afslapningsøvelse i forløbet blev Sofie ramt af et panikanfald. Pludselig lagde hun hænderne på brystet og videre til halsen. Hendes øjne var lukkede. I lyset af hendes magtesløshed greb vi ind og opfordrede hende til at fortsætte med øjnene åbne og i siddende position. Her mærkede hun, hvem hun var sammen med, og hvor hun var. Vi anvendte her og nu-intervention for at få klienten grounded og til stede. Lignende situationer oplevede Leventhal og Chan i deres terapi med voldsramte kvinder. De understreger vigtigheden af at hjælpe klienterne til langsomt at komme i kontakt med kroppen og få en fornemmelse af følelserne. (Leventhal & Chan 1991 s.11). Efter diverse sessioner med dansebevægelsesterapi turde en af vores klienter endelig sætte sin grænse. Gruppen arbejdede med rytme og udforskede forskellige tempi. Rose startede med at kigge ned på gulvet, hendes skridt blev langsomme og tunge. Vi fik en fornemmelse af, at hun ikke ville være med, men hun stop-

pede ikke. Ansigtet blev anspændt, og hun kæmpede imod sig selv. Vi skulle lige til at intervenere, da hun satte sig på gulvet med et dybt suk. Fra yderkanten af gruppen var hun med i resten af sessionen. En gang imellem var hun i resonans med nogle bevægelser til gruppen. Andre gange ved at stå stille. I verbaliseringsfasen understregede Rose, hvor vigtigt det var for hende at kunne bestemme, på hvilken måde hun ville deltage. Hun mærkede, at det føltes trygt, da hun valgte at sætte sig. Hun fandt sit 'anker'. I dansebevægelsesterapi arbejder vi meget fokuseret på at støtte klienter, især de traumeramte, til at genfinde tryghed. Vi guider dem til en opvågning af sanserne, så de efterhånden kan mærke og erkende deres trygge sted, deres eget tempo og deres egen trygge bevægelse. Kroppen rummer deres ankre, og når klienterne genfinder dette, begynder selvtilliden at opbygges. ANDRE EKSEMPLER PÅ DANSEBEVÆGELSESTERAPI TIL VOLDSRAMTE KVINDER I Indien eksisterer et projekt, hvor danseterapien anvendes til kvinder udsat for vold. Projektet hjælper kvinder, der overlevede menneskehandel og seksuel vold i mange marginaliserede samfund. Metoden anvendes til at myndiggøre kvinder og er det primære værktøj til psykosocial rehabilitering, reintegration og empowerment. Det udføres af danseterapeuten Sohini Chakraborty sammen med et tværfagligt team inden for Kolkata Sanved organisationen (Doctor Drama 2018). Inden for voldsforebyggelse kan nævnes den amerikanske dansebevægelsesterapeut og professor Nancy Beardall, Lesley University. Hun har tilrettelagt Mentor, et leder- og mentorprogram. Formålet er at støtte teenagere til være opmærksomme på mediernes magt og forstå forskellen mellem sunde og usunde relationer samt at udvise respekt for hinanden. Skønt det er umuligt at forhindre al vold, er det ifølge Beardall stadig muligt at hjælpe studerende med at lytte til deres

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

31


TEMA: VOLD

krop og hjælpe dem med at tilegne sig færdigheder, så som at være mere til stede og mere bevidste og opmærksomme i deres hverdag og i fremtiden (Beardall 2019). Forebyggelse af vold gennem dansebevægesesterapi er et andet område, vi er motiverede til at arbejde på i fremtiden. I Danmark har forskellige undersøgelser blotlagt et stort problem med kærestevold imod unge kvinder.

Winther, Helle: Danseterapeutiske spor – fra rituel dans til globale netværk og postmoderne udfordringer. Syddansk Universitetsforlag 2008. Winther, H et al.: Fodfæste & Himmelkys. Undervisning i Rytmisk Bevægelse, Gymnastik og Dans. Institut for Idræt og Enæring, Københavns Universitet 2014, s.124-134. Yalom, ID: The Theory and Practice of Group Psychotherapy. New York: Basic Books 1975.

Afslutningsningsvis inkorporerer dansebevægelsesterapi den teoretiske mangfoldighed, der er nødvendig for at arbejde med dette dobbelt praktiske og psykologiske behov. Det kan tilvejebringe en tilgang, som kan samarbejde med andre paradigmer, der allerede findes i kliniske omgivelser.

LITTERATUR Beardall, N: Dance Movement therapy & Violence Prevention. American Dance Therapy Association 2019. https://www.youtube.com/ watch?v=TMeDEAe4uNo. Hentet 26.7.2020 Bellia, V: Expressive Relational Dance Therapy. The heart and breath of the social body. Audiation 4/2017. Borghäll, J: Rudolf Laban og jeg. En genial bevægelseslære i teori og praksis. Institut for Solskin 2011. Dance Movement Therapy Association of Australasia (DTAA):The Dance in Dance Therapy. https://dtaa.org.au/wp-content/uploads/2016/02/ The-Dance-in-Dance-Therapy-Quarterly-Vol-41.pdf. 2016. Hentet den 10.7.2020. Doktor Drama: Dance Therapy for Violence Against Women. https://www. youtube.com/watch?v=1iI4eh2w4GA, https://kolkatasanved.org. Hentet 25.7.2020. Farah, Helena Silva: Jung’s Active Imagination in Whitehouse’s Dance: notions of body and movement. Psicol. USP vol.27 no.3 São Paulo 2016 Leventhal F, M Chan: Dance Movement Therapy with Battered Women: A Paradigm of Action. American Journal of Dance Therapy 13, pp 131145,1991. Rothschild, B: Kroppen husker. Om krop og psyke i traumebehandling. Klim 2004. Scarth, S: What is Dance Movement Therapy. EADMT: https://eadmt. com/?action=article&id=22. Hentet 25.7.2020. Slade, PD: What is Body Image? Behaviour Research and Therapy 1994.

32

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

Mette Ørbæk er psykoterapeut MPF med speciale i dans og bevægelsesterapi. Har egen praksis, hvor hun arbejder med angst, stress og traumer.

Simona Fioretti er sociolog og dansebevægelsesterapeut fra Italien. Har erfaring med forebyggelse og reduktion af stress for mennesker med kræft, spiseforstyrrelse samt psykiatriske problemer.


TEMA: VOLD

U BEVID S T E F ØLE LSE R I DET TER A P E UT I S K E RU M

Den psykoanalytiske psykoterapi har gennem tiden udviklet sig fra tidligere at være med en distant terapeut til i dag, hvor terapeuten er aktivt deltagende i den interaktion af særlig mellemmenneskelig karakter, der opstår mellem klient og terapeut. I selve relationen er der en væsentlig grad af intimitet og følelsesmæssig intensitet i terapien, der ikke kan overgås af selv de nærmeste forhold uden for psykoterapien. Som Neville Symington (2006 s.2) udtrykker det: “The whole of psychoanalysis and psychotherapy is based upon the assumption that it is possible for one person to resolve a problem through talking to another.” Denne metodiske ændring af terapeutens deltagelse i terapien har banet vejen for nye overvejelser og diskussioner om, hvilken indflydelse terapeutens brug af sig selv som et personligt redskab, frem for de mere fagspecifikke metoder, får i terapien (Von der Lippe et al. 2014 s.7). En interpersonel proces kan blive afgørende for karakteren af selve det psykoterapeutiske forløb. Som Wilfred R. Bion ifølge Irma Brenman Pick (1985 s.157) beskriver det: ”When two people get together they make a relationship whether they like it or not; this applies to all encounters including psychoanalysis.” Men hvad sker der med terapeutens egne emotionelle processer og de indre kognitive-emotionelle kampe, der kan opstå, uden terapeuten er sig dette bevidst og dermed kan reagere ubevidst og uhensigtsmæssigt på dem? Det gælder særligt i forhold, hvor terapeuten ikke kan bearbejde, fordøje eller lide det, der sker i den interpersonelle proces, og dermed efterlades enten rørt, rystet eller ramt, da vi ikke selv vælger, hvem vi åbner døren for, og hvad der dukker op i det terapeutiske rum.

Tekst: Pia Aagaard

VOLDSHISTORIER I DET TERAPEUTISKE RUM

Ordet vold skaber hurtigt hos os hver især en del associationer og emotionelle følelser, som både på et bevidst og ubevidst plan aktiveres per automatik gennem det autonome nervesystem, og som sætter gang i emotionelle og kognitive processer alt efter vores egne historier. Det samme sker i det terapeutiske rum, og for psykoterapeuten vil det sætte en proces i gang alt efter hvilken form for voldshistorie, klienten kommer med, og alt efter hvilke oplevelser, terapeuten har i egen rygsæk. Ifølge Thuesen (2012 s.67) skal terapeuten kunne forholde sig til egne følelser, som aktiveres i samværet med klienten, og som terapeuten skal forsøge at containe og fordøje, hvis psykoterapien skal bringe ny indsigt hos klienten. Hensigten er, at terapeutens egne nye forståelser skal være med til at forandre de interpersonelle relationer og åbne for nye erkendelser og oplevelser hos klienten (ibid. s.77). Vold er et begreb, som har mange definitioner og fænomenologisk kompleksitet over sig, men iflg. Jackson (1998 s.4) kan man anskue, at vold, snarere end at være relateret til klassifikationer af mennesker, er en social modalitet, og at vi dermed alle har et potentiale til at kunne handle og reagere voldeligt. Undersøger vi volden uden at have prædefinerede forestillinger om ofre og aggressorer vil vi opdage, at voldelig adfærd kan fremstå som handlingsmønstre, der er motiveret af et forsvar af ens muligheder, integritet eller værdier, der opleves som truende. Og begrebet

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

33


TEMA: VOLD

’vold’ bliver et grundlæggende reaktivt fænomen for både den fysiske og psykiske adfærd, trusler og anden krænkende adfærd, som i det terapeutiske rum får indvirkning på og udspiller sig i relationen mellem terapeut og klient, når terapeuten aktivt bruger sig selv som redskab og dermed skal forsøge at forholde sig til egen psyke, sårbare punkter og kognitive tanker. KLIENTER MED VOLDSHISTORIER

Jeg har gennem mit faglige virke mødt historier om vold, der kommer til udtryk i mange forskellige facetter, metoder og måder. Min erfaring er vold fra bandemiljøerne, retspsykiatriske afdelinger, incestofre, børnesoldater samt de forskellige misbrugsmiljøer. Alle disse steder har jeg lyttet og arbejdet med både ofre og aggressorer og dem, som var begge dele. Dette arbejde og deres historier har på hver deres måde påvirket mig, og jeg har oplevet, at jeg som terapeut periodevis har følt mig så usikker på, hvad der skete og foregik, at jeg kunne opleve stærke følelser og blive bevæget til næsten rystet og ramt tilstand (Pick 1985; Thuesen 2012 s.79). I forbindelse med disse oplevelser og udfordringer, hvor jeg var bevæget og påvirket, måtte jeg løbende, som Thuesen beskriver det, søge at ’afkode’ mine sansemæssige informationer, som ligger i følelserne, ved at kræve et refleksions- og integrationsarbejde, der ligger ud over den almindelige påvirkning og normative forestillinger, ved at give følelserne og de kognitive processer opmærksomhed og tolerance, for at jeg kunne blive i stand til at opfatte dybden af egne reaktioner. Tolerancen sker ved at blive længere i følelsen for på den måde at mærke påvirkninger fra det kropslige og mentale (Thuesen 2012 s.79; Monsen 1991 s.147). BØRNESOLDATEN OG NONVERBAL ANSIGTSADFÆRD

Mit første møde med en børnesoldat var en serbisk dreng på knap 16 år, som ankom til et opholdssted for

34

dysfunktionelle unge. Han havde i det asylcenter, hvor han var anbragt, forsøgt at sætte ild til sig selv og var nu en del forbrændt. Hans historie var fyldt med overgreb og voldshandlinger, med tab og indre smerte, med død og ødelæggelser i forbindelse med krigen i Eksjugoslavien. Ved en del af vores mange møder sad han tavs og mut tilbagetrukket med et lille, nærmest sadistisk, smil og nedstirrede mig konstant. Hans tavse og lukkede ansigt og mit åbne smilende ansigt, hans kropslige tilbagetrukkethed og min krop lænende frem for at gå ham i møde. Denne tavshed og nedstirring fik skabt en intens indre irritation og raseri hos mig, og det aktiverede en ’jeg giver ikke op’-følelse. Indtil det gik op for mig, at specielt ansigtets bevægelser er centrale i den nonverbale affektive kommunikation, og gennem ansigterne opstår der en udviklende relation, som ikke bliver formidlet gennem kommunikative ord, men gennem vores ansigter. Et forsøg på kontrol af udtryk kan være begges relationelle forsøg på at klare emotionelle følelser eller ses som et tegn på regulering af følelser. Så vi forsøgte begge gennem vores ansigter både at klare og regulere en emotionel relation og ad den vej kommunikere til hinanden (Thuesen 2012). Dette skabte en ny erkendelse hos mig og bragte terapiarbejdet ind i en ny fase ved, at jeg nu begyndte at tale ud i luften om krigsoplevelser, om det at have været ude for seksuelt overgreb, om at være både ofret og aggressoren og om den skam, skyld, tab og smerte dette kunne føre med sig. Jeg havde en del samtaler med mig selv, indtil han en dag rejste sig op, så udforskende på mig og sagde så på råbende gebrokkent dansk: “Jeg er ikke længere et menneske, jeg er en dræbermaskine, jeg har ikke længere en krop, for den har jeg fjernet mig fra, jeg er en cyber-robot. Og jeg troede, du vil blive bange, trist og hade mig, hvis jeg begyndte at fortælle om det.“ Disse ord fra ham åbnede op for en helt ny emotionel kontakt mellem os. Ingen af os var længere helt så hjælpeløse over for hinanden, og vi blev dermed kommunikativt i stand til at undersøge og arbejde med både ofret og aggressoren i ham. Thuesen beskriver i sin artikel, hvordan vi som terapeuter også skal være bevidste om-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


TEMA: VOLD

kring den kommunikation, der ubevidst foregår med vores egne ansigter, og ikke kun være opmærksomme på klientens ansigtsudtryk. Med disse erfaringer i rygsækken oprettede jeg i 2015 via Facebook NGO-virksomheden Psykoterapi for flygtninge og krigsofre. Hos Bemer Center of Copenhagen fik jeg lov til at låne gratis lokaler, min veninde agerede som arabisk tolk, og senere tilbød gestaltterpeuten Petra Lindblom sin terapeutiske hjælp. Vi tilbød gratis SE-terapi, gestalt- og kropsterapi, og alle kunne henvende sig. NGO'en har siden 2015 haft 40 klienter og støttet ca. 30 via telefonisk ordning, givet to personer akut kriseterapi ved Retsmedicinsk Institut samt givet support til en del frivillige i hele landet.

Men her mødte jeg i mit terapeutiske arbejde fænomenet vold i nogle helt andre dimensioner end det, jeg tidligere havde mødt og arbejdet med. Disse terapeutiske møder med klienter bragte mig ind i en mørk og kroget verden af vold, voldshandlinger og det, vi mennesker er i stand til at gøre mod hinanden. Den virkelighed ramte mig voldsomt og bragte mig ud i bevidste og ubevidste indre kognitive-emotionelle kampe, som i perioder næsten satte den terapeutiske proces i stå og efterlod mig både rørt, rystet og ramt. Med udgangspunkt i cases vil jeg redegøre for, hvordan man terapeutisk kan forstå og forholde sig til begreberne rørt, rystet og ramt. RØRT

I meget af det terapeutiske arbejde bliver vi berørt af klienters historier, men hvor vi fagligt fortsat kan bevæge os rundt i en sikker interpersonel relation. Dette

kunne jeg også i mit møde med en ung syrisk kvinde, som havde været i terapi over en periode, og i den sammenhæng var mine modoverføringsreaktioner med til at understøtte hendes egen helingsproces og uddybe vores relation, uden at jeg mistede mit eget emotionelle ståsted. Jeg var bevidst om min egen afgrænsning, kropsfornemmelse og tanker, når hun løbende fortalte om sine tab og krigens skyggesider (Bang 2002 s.101). Hun var i vores samtaler oftest meget fattet, intelligent og rolig i sin kropsholdning, så det var svært at se tydelige tegn på hendes frygt, rædsel og hjælpeløshed. Men en dag fortalte hun om de bombninger, der var foregået i hendes by, og hvordan hun havde søgt i murbrokkerne efter sine slægtninge og naboer. Denne fortælling rørte mig så dybt, at den bragte tårer frem i mine øjne, og min indlevelse gjorde, at jeg ikke rigtig kunne stoppe dem. Mine tårer lavede en spejlrefleksion og åbnede op for hendes egen empatiske indlevelsesevne, så hun dermed kom nærmere i kontakt med sig selv. Denne fælles relation af rørthed og det, at hun følte sig mødt og rummet i den mellemmenneskelig relation, satte en emotionel proces i gang hos hende og udløste en traumatisk gråd af sorg, tab og smerte hos hende. Her blev jeg selv beriget og fik udvidet mit verdensbillede og min egen rummelighed ved at turde lade mig emotionelt berøre, samtidig med at jeg var bevidst om min egen afgrænsning (ibid. s.102). RYSTET

Jeg og en arabisk tolk havde over flere møder med en ung palæstinensisk mand fra Syrien hørt om de overgreb, voldshandlinger og tortur, han havde været udsat for både i ISIS, Al Nusrat og Assad fængsler. Han kunne ikke længere synke, vandrede rundt i København hele natten og levede af kaffe og smøger. Jeg måtte metodisk lave et miks af tegneterapi, kropsterapi og Somatic Experiencing, da udfordringerne lå både i det sproglige, kulturelle og forståelse af terapien på det emotionelle plan. Dette møde gav mig et indblik i, hvad vi mennesker er i stand til at gøre mod et medmenneske, og bragte mig ind i en objektiv modoverføringsreaktion. Hans fortæl-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

35


TEMA: VOLD

linger i den terapeutiske proces gav et indblik i smerte og en grusomhed, jeg ikke tidligere havde mødt i mit arbejde, og jeg var derfor uforberedt på de billeder, der blev skabt for mit indre blik, og som jeg pr. automatik både kognitivt og emotionelt reagerede på. Det samme skete for tolken. Vi kan tale om, at begge fik en indirekte rystelse (Bang 2002 s.105). Da vi gennem en affektiv resonans ubevidst spejler os ind i klientens kropslige oplevelser, og det autonome nervesystem sættes i gang, jf. Holm (1997 Bang 2002 s.72), er der tale om en automatisk imitation, som er ophav til den affektive resonans. Disse samtaler kunne periodisk efterlade mig med en enorm træthed, impulsiv vrede og skyldfølelse over at føle mig utilstrækkelig i min egen faglighed. Hver gang hentede jeg erfaring og læring fra mit tidligere arbejde med vold, men mit verdensbillede var nu blevet ændret, og jeg var ikke hjemmevant i den form for voldshistorie. Min kognitive forståelse af verden havde ændret og udvidet sig, og jeg var nu blevet vidne til de horrible ting, der kan overgå et menneske. Jeg kunne ikke længere trække på mit bevidste emotionelle plan, og mit kropslige og mentale område var ubevidst udfordret, da jeg blev udsat for “trauma by induction” (Larsen 1998, cit. i Bang 2002 s.74), en karakteristisk overføring, der afspejlede den unge mands ekstreme hjælpeløshed, afmagt og angst fra sine oplevelser under sine fængslinger, og her blev både tolken og jeg deltagere i en form for genopførelse af traumet gennem hans oplevelser som offer, medoffer, passivt vidne og hans egen skyld og skamfølelser. "A therapist engages in a relationship in which a trauma-patient enacts his damage, even without a word of the trauma story. The patient enacts the trauma themes.” (Larsen 1998, cit. i Bang 2002 s.74). Her skal terapeuten være opmærksom på ikke at udvikle en sekundær traumatisering ved at være bevidst om, at 1. Det sker i den empatiske proces – på et kognitivt plan. 2. Det sker i den empatiske proces – på et følelsesmæssigt plan. 3. Klienten inducerer traumematerialet. 4. Terapeuten rystes af mødet med systemer i et samfund (Bang 2002 s.69).

36

RAMT

Man skal som fagperson kunne tåle mosten. Dette var mine ubevidste tanker og noget, som var indlært hos mig fra tidlig barndom. Jeg blev først bevidst om disse tanker, da jeg gennem mit terapeutiske arbejde med flygtninge blev ramt i mit professionelle virke. Ofte er man slet ikke bevidst om, man er blevet ramt, da ramtheden manifesterer sig gennem andre kognitive-emotionelle tilstande og gennem kropslige symptomer. Disse tilstande kan forveksles med en form for udbrændthed i sit fag, men er det ikke. Her kræver det, at man øger sin opmærksomhed mod sig selv og finder modet til at arbejde med dette. Især hvis man arbejder med traumeklienter, bliver det vigtigt som terapeut at være opmærksom på, at ramtheden kan omhandle egne ubearbejdede traumer, tab eller livstemaer, som kan komme til udtryk gennem irritation, vredesudbrud, ulyst til at blive i sit fag samt psykiske og somatiske symptomer. Ramthed omhandler den subjektive modoverføring og terapeutens bevidste reaktioner, dog er man ikke bevidst om årsagen og kan hurtig vildledes i, hvad det omhandler, og projicere det andre steder hen i sit liv (Bang 2002 s.102-103). Her i terapitilbuddet mødte jeg den syriske far med et tab så stort, at det emotionelt næsten ikke var til at bære. Han havde sammen med sine børn taget flugten over Middelhavet, og på denne båd oplevede han tabet af sin lille datter. Nu sad han med det eneste minde om hende, en lille rød vante, som han konstant gik rundt med i lommen. Han var ved at gå til af skyld og skamfølelser, af tab, sorg og afmagt. Som menneske og terapeut blev jeg fuldkommen ramt af denne historie. Dette kom til udtryk ved vores samtaler, gennem min kropslige uro, uforståelige følelser, fornemmelser og holdning til ham. Hans sorg var så åbenlys, at jeg blev grebet af en stor afmagt, som hang sammen med mine manglende handlingsmuligheder, og terapien kørte i en periode fast i ufrugtbare forsøg på at ændre noget hos ham. Vi endte begge med en stagnering, da følelser af magtesløshed fik overtaget og

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


TEMA: VOLD

blev overgeneraliserede til ’indlært hjælpeløshed’, og vi endte i en næsten fastlåst situation (jf. Christensen & Jacobsen 2017 s.116-117). Her måtte jeg bevidst erkende situationen og både anerkende og acceptere mine egne reaktioner på en fastlåst situation samt mit eget tabstraume, som lå ubevidst i baggrunden og fik indflydelse i vores interpersonelle relation. Jeg valgte at ændre fokus og sammen med faderen tale om, hvad han i nuet kunne kontrollere, og hvad der var af diskuterbare vilkår og valg for ham. Hvordan han var splittet mellem angst, protest, fortvivlelse og et følelsesmæssigt kaos i at skulle lære et nyt sprog, anden kultur og samfund end det, han kom fra. Dette fokusskift fra traumearbejde til et orienteringsarbejde, fra et traumatisk dilemma og til et praktisk dilemma, gjorde, at ramtheden, vi begge var havnet i, langsomt lettede fra terapirummet, så vi noget senere med en ny erkendelse igen kunne tage fat i traumearbejdet, og jeg var nu bedre rustet til den kognitive og emotionelle rutsjebane, vi befandt os i. Ramthed kan sætte terapeuten helt ud af kurs, slå de faglige ben væk under en og give kropslige fornemmelser. I en periode satte det sig hos mig med søvnløshed, kvalme, opkastninger og irritation over selv små ting i livet. Jeg var nu gået fra at have ubevidste kognitive tanker og emotionelle følelser til en ny orienteret bevidsthed omkring mig selv, mine egne traumer og nye faglige erkendelser. Da dette terapiforløb blev afsluttet, valgte jeg at holde en lang pause fra så traumatiserede voldshistorier. Jeg kunne for en periode ikke længere ’tåle mosten’. I dag sidder jeg tilbage med en helt anderledes erkendelse omkring håndværket psykoterapeutisk arbejde og et andet syn på, hvordan de kognitive og emotionelle interpersonelle relationer går begge veje, og med meget ny viden om den sårede hjælper. KONKLUSION

Psykoterapeutisk arbejde kan til tider være en udfordrende proces. Lige så givende det kan være at hjælpe

klienter videre i deres liv og befri dem for deres traumatiske oplevelser eller lære dem at leve med dem, lige så givende og lærerigt er det også for terapeuten selv. Vi taler ofte om, at vi teoretisk må lære og vide mere om et emne, eller vi bringer svære cases med ind i supervision og taler om det vanskelige klientarbejde. Men hvis vi periodevis vender blikket ind mod os selv og bliver mere bevidste omkring vores egne traumer, vores egne skeletter i skabet og det, vi selv bringer med ind i den kognitive-emotionelle relation, bliver gevinsten en større både personlig og faglig indsigt, der kan bringe en helt ny forståelse frem og gennem dette forandre det interpersonelle terapeutiske arbejde, som kan give både terapeuten og klienten nye erkendelser og oplevelser.

LITTERATUR Bang, S (2002). Rørt, ramt og rystet. Supervision og den sårede hjælper. Hans Reitzels Forlag. Christensen BM & M Nørgård Jacobsen (2018). Med mig selv som redskab. Om at være professionel med følelser. Frydenlund. Jackson, M (1998). Minima Ethnographica: Intersubjectivity and the Anthropological Project. University of Chicago Press. Pick, IB (1985). Working through in the countertransference. International Journal of Psychoanalysis 66(2), 157-166. Symington, N (2006). A healing Conversation: How Healing Happens. Karnac Books, Ltd. Thuesen, M (2012). Terapeutisk forandring gennem terapeutens egne emotionelle processer. Psyke & Logos nr.1, årgang 33. Von der Lippe, A, H Nissen-Lie & HW Oddli. (2014). Psykoterapeuten – En analogi om terapeutens rolle i psykoterapi. Gyldendal Norsk Forlag.

Pia Aagaard, f. 1963, er psykoterapeut, gestaltuddannet 2003 fra Gestaltterapeutisk Institut, Somatic Experiencing Practitioner 2007, master i familieterapi 2010 fra Københavns Professionshøjskole, bachelor i pædagogik 2015 fra UCC Hillerød og studerede til cand.soc. i socialvidenskab og psykologi på Roskilde Universitet.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

37


T E M APlesner : VOLD Rolf

1981 | Foto: S. van Deurs

GÆSTER TIL MIDDAG Helt fint vejr blikstille og skyfri himmel blød sol med lange sendagsskygger Vi har dækket op i haven: Marimekko-dug fra Form & Farve og orange Irma-servietter der matcher smagfuldt foldet som tulipaner i rødvinsglassene fra Hanne Hansen Nu og da vibrerer luften let netop så meget at røgen fra grill’en med lammekøllen pikant krydret med fines herbes og basilikum driver hen forbi os og drillende tirrer vores spytkirtler mens vi sidder i de sommerfarvespraglede havestole på den nyslåede saftig-grønne plæne smånippende af de koldt-duggede cocktailglas Nu er der mad venner siger jeg og labber den sidste sjus-sjat i mig samtidig med at de spænder hans håndled og ankler og hals fast til stolen med svære læderremme og trækker den sorte lærredshætte ned over hans øjne så han ikke kan se noget mere så han ikke mere kan se the gentlemen of the press på første række med deres plirrende øjne i de stivnede ansigter og deres tilbageholdte åndedræt i de anspændte kroppe De sidste sekunder inden strømmen bli’r sluttet og i et tidløst konvulsivisk glimt flænger sig gennem hans krop er altid sært ophidsende for the gentlemen of the press Bagefter slapper de af 38

ved forretten: hønsesalat på ovnlunet fransk bondebrød anrettet på friske grønne salatblade op pyntet på toppen med tynde tomatbåde og nyplukket karse i totter Hvidvinen er ikke for tør og ikke for sød kølig men ikke iskold passende med at den solhede dag har veget pladsen for den lune aften Sådan en hvidvin som løfter stemningen og intellektet sådan en hvidvin man drikker når man hygger sig med gode venner og kolleger Sådan en hvidvin man drikker mens to fængselsbetjente i en celle i London Paris København – nej for resten: ikke i København sådan noget sker ikke i København – slår løs på indsat nr.117 og to andre holder ham med armene tvunget om på ryggen Knytnæver i ansigtet rungende baghåndsslag mod ørerne albuer hamret ind i underlivet fordi han længe har irriteret dem fordi han længe har provokeret dem På mandag ved forhøret kan de alle fire bevidne at han løb amok at han blev ustyrlig pludselig at de bare forsvarede sig Fængselspsykose hedder det vist – det sker jo at man har en heldig hånd med grill-stegningen Køllen småsyder endnu mens jeg skærer den ud og saften løber ned langsomt dannende bæk i krantrillen på teakskærebrættet fra Danél

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


TEMA: VOLD

De ovnbagte kartofler skåret op i ryggen i kryds som korsedderkopper med persillesmørklatter koket anbragt i såret og den lune franske flûte og salaten med hvidløgsdressing sommerfuglespraglet af grønne pebre og røde pebre og agurk skåret ud i terninger og røde tomatbåde og flækkede rå champignons og feta-ost i hvide småklumper af vekslende størrelse blandet op med de grønne salatbladsstrimler afrunder det hele til et lækkert måltid så jeg har valgt en Chateau la Fleurs årgang 1972 til lejligheden Lige den rigtige bouquet lige den helt rigtige runde fylde så man la’r den hænge og skvulpe et øjeblik under tungen inden man synker Stemningen er ved at blive høj da hun vender sig om og løber sammen med de andre bare væk Men hun er ikke så hurtig som de med sine kun tretten år Idet de bagfra vælter hende om på asfalten og slår til med kniplerne skriger hun og dækker for nakken med sine pubertetssplejsede arme mod de stærke veltrænede mænd i deres smukke pastelblå kampuniformer ryddende gaden effektivt Camembert’en er lige lidt for ram af ammoniak men de andre hvidløgsosten og cognacsosten og den franske brie og emmenthal’eren er bare lige i øjet Vi har taget hul på en billigere rødvin nu

skidt med bouquet’en og alt det dér Det er mere alkoholen der tæller nu og inspirerer os til næsten uafbrudt af affyre skægge og begavede udtalelser intellekterne overbydende hinanden i strømme af krydsende ord båret hen over bordet på vifter af latter mens den ene af dem har tvunget hende nøgen og skrigende på maven hen over et bord og den anden holdende jernhårdt om et tykt bundt af hendes hår hamrer hendes ansigt ned i bordpladen igen og igen og igen fordi hun gør modstand i panik og den tredje med bukserne slaskende løst om de lange sorte læderstøvler maser sig bagfra op i hende som en bulldozer og strømmende i orgasmen flår lange blødende strimer ned over hendes nøgne hvide ryg med neglene De to der holder hende ser på lidt utålmodigt men om lidt bytter de om lidt er det deres tur: lækker aften Der er bare det ved det at den ender lidt udsplattet som altid det er osse al den sprut cocktails’ene og hvidvinen og rødvinen og avec’erne til kaffen og pilsnerne og snapsene til natmaden og whiskysjusserne til sidst Men heldigvis er det søndag i morgen så i morgen kan vi sove længe

Hvedekorn T I D S S K R I F T f o r P S Y K OFra TER A P I · N R .nr. 3 · 2O1981 KTOBER 2020

39


TEMA: VOLD

KRIG E N S A LLE R MØ RK E S T E

Tekst: Mette Line Ringsted Nimb Illustration: Henry Larsen

Sekundær traumatisering som terapeutisk greb i arbejdet med krigsflygtninge

Som en hund, der er trængt op i et hjørne, føler jeg mig som en angstbider. Jeg kan ikke få fat i, hvad det er, der raser i mig. Men det føles ikke som mit. Det er en sær skizofren oplevelse. For selv om jeg fornemmer, at det er en andens indre, som har taget bolig i mig, så kan jeg ikke adskille mig fra det. Min supervisor spørger derfor blidt ind til den sidste tid. Og mødet med Katarina toner frem. Jeg ser hende for mig siddende med benene trukket op under sig og med en tydelig angst attitude. Hun er angst for at kontakte krigens ”aller-allermørkeste”. Hun holder mig på afstand. Har givet mig mundkurv på. Vi skal ikke tale om dét. Og dog kommunikerer vi …

de, er antallet af PTSD-ramte ofte højere. Børn har både skullet forholde sig til krigen uden for hjemmet og til krigen inden for hjemmets vægge med traumatiserede forældre, som måske også er en del af voldsbilledet. OPMÆRKSOMHED PÅ EGNE REAKTIONER

Katarina var en af mine klienter, som havde haft sin barndom i et krigshærget land og senere sin ungdom på flugt og i flygtningelejre. Oplevelser med vold var en del af hendes opvækst – både uden for og inden for hjemmets fire vægge.

Igennem årene har jeg samlet spejlinger op fra terapeutiske møder med mennesker. De er gemt sansede i min krop, i mine følelseserfaringer og i mine indsigter og forståelser for det interpersonelle samspil. De lister sig ind i mine drømme om natten og viser sig som fantasibilleder i mit vågne liv. De er et repertoire af tanker, følelser og kropslige erfaringer, som har sneget sig ind i det terapeutiske rum og relation. Spejlingerne blev ekstra påtrængende i arbejdet med klienter, som har oplevet krigens vold og rædsler.

Antallet af krigsflygtninge i verden er stigende. De fleste af dem har været direkte berørt af krigens rædsler såsom sult, bombninger, voldtægt, vidne til mord på familiemedlemmer og andre civile og oplevelser med flugt og ophold i flygtningelejre. Nogle af disse mennesker møder vi i vores klinik, og mange af dem vil da udvise tegn på massive traumer. Studier har vist, at 25-50 % vil lide af posttraumatisk stress forstyrrelse (PTSD), som ofte er kombineret med depression (Kinzie 2001; Jørgensen 2002). Når vi taler om klienter, som var børn, da de flygte-

Spejlingerne i mit system, fandt jeg, blev adgangen til den voksne klients stivnede og ordløse traumer fra barndommen. I dette arbejde blev traumer ofte formidlet igennem projektiv identifikation. Projektiv identifikation forstås i denne sammenhæng som klientens ubevidste overføringshandlinger. Som overføringsfigur blev jeg ikke kun tilskuer, men derimod involveret i en levende interaktion. Modoverføringerne handlede om alle mine reaktioner: kognitive, følelsesmæssige, kropslige og sanseaftryk i fantasier, drømme og impul-

40

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


TEMA: VOLD

"Igennem årene har jeg samlet spejlinger op fra terapeutiske møder med mennesker. De er gemt sansede i min krop, i mine følelseserfaringer og i mine indsigter og forståelser for det interpersonelle samspil. De lister sig ind i mine drømme om natten og viser sig som fantasibilleder i mit vågne liv. (...) Spejlingerne blev ekstra påtrængende i arbejdet med klienter, som har oplevet krigens vold og rædsler.

ser, og de blev et terapeutisk greb, der gav mig kig ind i krigen og voldens temaer – ind i den enkelte klients traumer og aktuelle sindstilstand. Hver spejling i mit system er som udgangspunkt unik og kan stå alene. Sammen supplerer de dog hinanden, og i denne artikel vil de åbne op for indsigter og forståelser for det mellemmenneskelige overføringsfelt i det terapeutiske arbejde med en klient, som en gang var barn i vedvarende utryghed og gentagne oplevelser med menneskelig grusomhed. NÅR KRIGEN SNIGER SIG IND I FANTASIER OG DRØMME

Katarina læner sig frem i stolen og hvisker: ”Hvad nu, hvis det handler om det aller-allermørkeste?” Hun spærrer øjnene vidt op og kaster sig bagud i stolen. Benene kryber op, og armene bliver slået om kroppen, alt i mens hun begynder en forsigtig vuggen fra side til side. Jeg føler en isnende kulde og en krybende fornemmelse af kontroltab. Et højt alarmberedskab trænger sig på. Katarina fortæller mig aldrig i de to år, vi arbejder sammen, hvad det ’aller-allermørkeste’ handler om. Men natten efter dette første møde har jeg mareridt: Jeg befinder mig i en kælder lige under gadehøjde. Jeg er sammen med en gruppe kvinder og børn. Vi kan se ud ad nogle højtsiddende vinduer. Åndedrættet er tilbage-

holdt, og de fleste sidder på gulvet med armene om sig selv eller om deres børn. Pludselig hører vi støvletramp ude på gaden, og snart efter ser vi en gruppe soldater løbe forbi. En jamren siver ud af den kvinde, som sidder tættest på mig. Så vågner jeg med bankende hjerte. I dagene og ugerne efter har jeg fortsat mareridt, og selv i mine vågne timer martres jeg af billeder af kvinder og børn, som mishandles på de mest bestialske måder. Katarina, som vi i artiklen skal møde i små sansende klip, flygtede sammen med sin familie som tolvårig. På det tidspunkt havde hun aldrig kendt til andet end krig, kaos og menneskelig katastrofe. Ud over krigens rædsler havde hun også oplevet en barndom med traumatiserede forældre. Dette kom blandt andet til udtryk i en voldelig far og en mor med dybe depressioner. Da jeg mødte hende første gang, var hun i begyndelsen af trediverne. I det terapeutiske samvær med Katarina var traumerne påtrængende. De havde en afsmittende effekt, som det ofte ikke var muligt at adskille sig fra. Til tider var de nærmest hypnotiske. For mig føltes det, som om hun – omend på et ubevist plan – aftvang mig ubetinget loyalitet og stillen mig til rådighed: Jeg svæver oppe under loftet. Deroppefra kan jeg se, at vi stadig sidder på vores stole, i samtale. Jeg ved godt, hvad det handler om. Jeg forbliver derfor rolig og mærker, hvordan det er at være hende. Jeg rammes af en voldsom tristhed, der bringer mig tilbage til min krop, tilbage til stolen – tilbage til Katarina.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

41


42

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


TEMA: VOLD

METODEOVERVEJELSER OG FORMIDLINGSETIK

Kinzie skriver i sin artikel Psychotherapy for Massively Traumatized Refugees – The Therapist Variable, at det ikke er klinisk sandsynligt, at en klient vil kunne rette opmærksomheden på disse krigsrædsler uden at blive retraumatiseret (2001). Denne kliniske observation er blandt andet grunden til, at jeg aldrig i arbejdet med Katarina forcerede kontakten til krigens ”aller-allermørkeste”. Jeg lod mig derimod overføre med krigens grusomhed, således at der kunne opstå en mellemmenneskelig resonans i håb om, at hun på den måde kunne føle sig forstået og mødt på et dybere følelsesmæssigt niveau. Og at lige netop dette møde ville kunne hele hendes fortabthed og ensomhed og samtidig fremme hendes mod til at få agens i eget liv. Vores tavshedspligt som psykoterapeuter griber ind i alle forhold fra mødet med klienten i sessionen til de analytiske greb og til fremstillingsformen (Jacobsen & Johansen 2009). Tavshedspligt som kulturel praksis sætter krav om klientens informerede samtykke og sikkerhed for fuld anonymisering. Dette for at sikre, at klientens identitet og integritet ikke bliver krænket. Af denne grund er alt personligt genkendeligt stof udeladt i denne artikel. Tilbage står løsrevne fragmenter af delte sanseindtryk og følelser. Freud introducerede i begyndelsen af 1900-tallet begreberne overføring og modoverføring. Han beskriver, hvordan overføring i den terapeutiske relation foregår ved, at klientens ubevidste materiale overføres til terapeuten under terapien, og at terapeuten løbende reagerer med modoverføring (Belin 1999). Som udgangspunkt hævdede Freud, at modoverføringer handlede om terapeutens manglende kapacitet til at kunne stå imod klientens overføring. De var et tegn på terapeutens professionelle og private umodenhed, og de var derfor uønskede. Ifølge Freud vidner modoverføring hos terapeuten om hans blinde pletter, ubearbejdede behov og uforløste konflikter og skulle derfor forsøges elimineret (Belin 1999). Susanne Bang

(2002) beskriver også fra sit arbejde på flygtningeområdet, hvordan fagpersoner kunne blive i tvivl om deres professionalisme, og at modoverføringerne derfor kunne komme til at leve en skyggetilværelse (Herman 1995). På den måde kan vi, som fagpersoner, blive lige så ensomme og forladte, som klienten kan føle sig i kontakten til voldens traumer. I dag er der inden for psykoterapien kommet en lang række bidrag til forståelsen af overføring og modoverføring, som alle grundlæggende udfordrer Freuds negative syn på modoverføring. I stedet for blot at opfatte modoverføringer som manglende erfaring, dvs. en professionel og personlig umodenhed, ses de som vigtige informationskilder (Lorimer 2010). Heimann mente for eksempel, at en stor del af terapeutens modoverføring blev skabt ved, at dele af patientens personlighed, erfaringer og sindstilstand fandt udtryk i terapeutens følelser, og at de derfor kunne skabe grundlag for terapeutens forståelse af patientens ubevidste (Heimann 1959 i Belin 1999). Når jeg var sammen med Katarina, kunne stemningen imellem os på et splitsekund ændre sig. Det ene øjeblik havde jeg en klar fornemmelse af, at vi ’var på samme hold’, det næste kunne jeg føle mig alene i mørkets land. Katarina kunne for eksempel pludselig sige: ”Du skal vide, at er du ikke med mig, så ved jeg ikke, hvad jeg kan finde på …” Ved disse stemningsskift strejfede det mig, om Katarina var utilregnelig og potentielt farlig. Retrospektivt kan jeg se, at den spænding mellem samhørighed og adskillelse egentlig altid lå imellem os. Spændingen ser jeg i dag som spejlinger af Katarinas PTSD og hendes angst for krigens overgrebsmænd. Katarina og andre traumatiserede klienter med en baggrund, hvor de har været underlagt andres kontrol og overgreb, kan reagere intenst truende over for enhver, for eksempel en terapeut, der potentielt besidder en magtposition. I samværet med Katarina skete dette, når hun fik vakt sin angst for at miste kontrollen. Når det skete, føltes det for mig, som om det var et spørgsmål om liv eller død for hende at kontrollere mig. Det føltes, som om hun benyttede sig af den oprindelige

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

43


TEMA: VOLD

gerningsmands strategi med trusler og aggressiv fremtoning. Hun blev soldaten, og jeg blev hendes offer, som måtte kæmpe med de samme sansninger, følelser, reaktioner og impulser, som hun i sin tid havde haft og stadig havde. Den neurofysiologiske forskning giver os ydermere neurale forklaringer på de overførings- og modoverføringsfænomener, der binder os sammen som mennesker. Det betyder, at vi med kendskab til nervecellernes spejlneuroner nu har et neuralt grundlag for at forstå, at det er muligt at fornemme det menneske, vi er sammen med. Susan Hart taler i sin artikel fra 2007 om, hvordan spejlneuroner gør det muligt at være fælles om øjeblikket på lignende vis, som jeg oplevede med Katarina. Hun beskriver endvidere, hvordan denne proces foregår uden, at vi nødvendigvis registrerer den, og at den ikke kan kontrolleres bevidst (Hart 2007). Igennem indsigter og erfaringer med overføringsfeltet kan vi dog blive hurtigere til at fange, hvad der er på spil i relationen (Belin 1999). SEKUNDÆR TRAUMATISERING

Katarina vil aldrig have lyset tændt under vores sessioner, og da hun hvisker ud i mørket: ”Så kom de og hentede min mor …”, er det, som om verden står stille. Vi holder begge vejret, og jeg kan mærke, hvordan mit hjerte begynder at galoppere. Voldsomme billeder af kvinder, som voldtages, invaderer mig. Jeg får lyst til at skrige og løbe ud af rummet. Efter terapisessioner som denne, hvor også jeg har været i kontakt med ubeskrivelig menneskelig grusomhed, må jeg kæmpe med paranoia og angst. Jeg oplevede, at min grundlæggende tillid til andre mennesker og især til mænd i det offentlige rum ændrede sig og blev angstfyldt. I den tid, hvor jeg mødtes med Katarina en gang om ugen, delte jeg empatisk hendes grundliggende hjælpeløshed og symptomer på posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD). Den amerikanske stressforsker Charles Figley var en af de første, som begyndte at forske i, hvad der sker med

44

mennesker, som er tæt på andre, der har været udsat for traumer (Figley 1995 i Bang 2002). Han fandt, at både de pårørende og de professionelle i langt højere grad, end man havde regnet med, led af samme symptomer som de primært traumatiserede. De professionelle kunne også lide af generelt forhøjet alarmberedskab, følelsesforvirring, udmattelse, tilbagetrækning, overlevelsesskyld, magtesløshed, utryghed og tab af følelsen af sikkerhed, kontrol og tillid, mareridt, invaderende billeder og meget mere (Elsass 1995; Herman 1995; Belin 1999; Bang 2002). I arbejdet med Katarina reagerede jeg også med stress og klassiske angstsymptomer. Jeg blev endvidere vred og kampberedt. Jeg blev sorgfuld og depressiv. Og jeg fik, som de små sanseindtryk for terapisessioner viser, forvrængede sanseindtryk og var plaget af mareridt. MODOVERFØRINGSBASERET SUPERVISION

Hvor klienter lever med den primære traumatisering, må vi som terapeuter ofte opleve at blive ramt af en sekundær traumatisering. Dette skete for mig, og den modoverføringsbaserede supervision blev derfor det, som ændrede ubevidste reaktioner og handlinger til bevidste indsigter og forståelser for modoverføringerne. Peter Elsass skriver i 1995 om, hvordan den modoverføringsbaserede supervision kan være et betydningsfuldt greb om den faglige proces i forbindelse med arbejdet med traumatiserede flygtninge: ”Derudover er det supervisorens opgave at sætte lys på de emotionelle aspekter bl.a. ved at bevidstgøre de komplekse overførings- og modoverføringsfænomener, som opstår i arbejdet med ”ubærlige traumer”.” (Elsass 1995). Igennem den modoverføringsbaserede supervision fik jeg indsigt i, hvordan mine modoverføringer kunne undersøges og bruges metodisk til at forstå, hvad der var på spil for klienten. Jeg kunne få kontakt til det gemte og glemte – det fortrængte. Jeg kunne få kontakt til det førbevidste og ubevidste, til det førsproglige og til det, som klienten måske ikke turde tage kontakt til selv. Ved

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


TEMA: VOLD

at have opmærksomheden på mine modoverføringer, kunne jeg ’gå under sproget’ og møde det ubevidste lag hos klienten og på den måde få adgang til ellers svært tilgængeligt materiale. Igennem fokus på vores modoverføringer kan vi som terapeuter tilmed tillade os at være følelsesmæssigt involverede, uden at følelsen kommer til at definere os negativt som fagpersoner. Vi er stadig professionelle, som reagerer naturligt på et mellemmenneskeligt vilkår. Med forståelsen for modoverføringer kan vi endvidere bevare vores personlige integritet i felter, hvor vores klienters integritet er blevet overskredet og krænket. Også af etiske årsager kan supervision tilføre et nødvendigt og gavnligt greb om processen. Som artiklen viser, kan vi som terapeuter blive smittet af vores klienters ubærlige erfaringer og tilstande. Dette kan uden supervision skabe uhensigtsmæssige følelser og reaktioner, hvilket er etisk problematisk, fordi disse ubevidste og ubearbejdede modoverføringer har det med at flyde tilbage til klienterne.

LITTERATUR Bang, Susanne (2002). Rørt, ramt og rystet. Supervision og den sårede hjælper. Socialpædagogisk Bibliotek. København: Gyldendal Uddannelse. Belin, S (1999). Galskabens magt. København: Hans Reitzels Forlag. Elsass, P (1995). Torturoverleveren — psykoterapeutisk behandling af den traumatiserede flygtning. København: Gyldendal. Hart, Susan (2007). Spejlneuroner, kontakt og omsorg. Psykolog Nyt nr. 11, 2007. Herman, JL (1995). I voldens kølvand. Om psykiske traumer og deres heling. København: Hans Reitzels Forlag. Jacobsen, CB & KS Johansen (2009). Fortrolig viden. Formidlingspligt vs. tavshedspligt i sundhedsforskningen. I: Hastrup, K (red.): Mellem mennesker. En grundbog i antropologisk forskningsetik. Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, Ulrik (2002). Psykiske følger af vold og traumer og deres betydning for hverdagslivet. Psykoterapeuten nr. 3, 2002. Kinzie, David J (2001). Psychotherapy for Massively Traumatized Refugees – The Therapist Variable. American Journal of Psychotherapy, Vol. 55, NO 4, 2001. Lorimer, Francine (2010). Using Emotion as a Form of Knowledge in a Psychiatric Fieldwork Setting. In J Davies & D Spencer (red.): Emotions in the Field: The Psychology and Anthropology of Fieldwork Experience. Stanford: Stanford University Press. s.98-126. Nimb, Mette Line Ringsted & Cecilie Rubow (2018). Etnografen: Følelser, viden og supervision som kilde til indsigt. I: Bundgaard, Helle, Hanne Overgaard & Cecilie Rubow (red.): Antropologiske projekter: En grundbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

KONKLUSION

I denne artikel har jeg introduceret begreberne overføring og modoverføring og vist, hvordan disse overføringsfænomener i arbejdet med voldens ’aller-allermørkeste sider’ forekommer i påtrængende form i det terapeutiske arbejde med klienter udsat for gentagne og vedvarende oplevelser med vold og menneskelig brutalitet. Jeg har desuden vist, hvordan supervision i sin bedste form kan vende et terapeutisk arbejde med ubevidste reaktioner og handlinger til et terapeutisk arbejde, hvor vi får bevidste indsigter og forståelser. Disse bevidste indsigter og forståelser kan bruges metodisk, analytisk og etisk hensigtsmæssigt i forhold til vores faglige problemstillinger og udfordringer samt i relationen til vores klienter.

Maleriet af Henry Larsen (1928-1999) på side 42 er en skilding af krig i det samme område, som Katarina kommer fra. (red.)

Mette Line Ringsted Nimb er voldsforsker med en ph.d. i antropolog fra Institut for Antropologi ved KU. I 2010 supplerede hun antropologien med en psykoterapeutisk uddannelse. I dag arbejder hun som psykoterapeut MPF og som faglig supervisor for antropologer.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

45


ARTIKEL

V R E D E N , G U D I N D E ! B E SY N G , SOM GREB PIGELILLEN AMANDA

Originaludgaven af overskriften er: Vreden, Gudinde! besyng, som greb Peleiden Achilleus. Den berømte start på Homers Iliaden dukkede forleden op pga. en konsultation, som min kompagnon, Winnie Ørting, og jeg havde for nogle år siden med en familie fra en større jysk by. Baggrunden for denne konsultation var en henvendelse fra en sagsbehandler, som forhørte sig, om vi ville tale med en familie, hun havde beskæftiget sig med i flere år pga. den 15-årige datter, som til forældrenes fortvivlelse var blevet mere og mere selvskadende. Sagsbehandleren oplyste, at familien består af et par veluddannede forældre i 40’erne med to døtre på henholdsvis 15 og 17 år. Familien var først blevet kendt af Socialforvaltningen for et par år siden, da forældrene havde henvendt sig om hjælp til den yngste datter pga. dennes selvskadende adfærd. Sagsbehandleren begrundede yderligere henvendelsen med, at de i deres regi havde haft deres egne psykologer til at behandle pigen – uden resultat. Vi accepterede opgaven på betingelse af, at vi kunne møde hele familien samlet og med den henvisende sagsbehandler til stede ved den første samtale. Dette accepterede alle – og her følger en forkortet version af forløbet. Først et kort interview af sagsbehandleren mhp. kontekstafklaring – det var jo hendes ’projekt', at familien skulle i familieterapi med os som terapeuter. Hendes fremstilling var forældrene helt enige i, hvorfor vi kunne begynde familieterapien. Vi informerede de tilstedeværende om vores arbejdsdeling, at jeg ville stille spørgsmålene og Winnie ville være mit reflekterende team.

46

Tekst: Ole Nygaard og Winnie Ørting

Førsteindtrykket af familien var, at faderen var meget ’servicerende’ i forhold til de tre øvrige ved, at tænkte de sig bare lidt om, inden de svarede på mine spørgsmål, svarede faren på deres vegne. Jeg forsøgte venligt og tålmodigt at lytte til hans svar på deres vegne, og sagde så: ”Jeg kan høre, du har en opfattelse af, hvad din kone/datter ville svare – nu spørger jeg hende direkte for at høre, hvor god en opfattelse du har af, hvad hun ville have svaret.” Jeg prøvede også ved at henvende mig med meget direkte øjenkontakt til den, jeg spurgte, hvilket ikke gjorde nogen forskel for faderen. Alle fire virkede velbegavede og velformulerende, så faderens svar på deres vegne virkede mest som en vane, han havde tillagt sig. Den 15-årige piges (Amanda) selvskadende adfærd var de tre øvrige fælles om at være bekymrede over – moderen mest, og hun virkede ulykkelig og selvanklagende herover. KORT VERSION AF FAMILIETERAPIEN

For mig som terapeut kom der et afgørende gennembrud i at skabe mening omkring Amandas selvpåførte skader med knive ved følgende sekvens: Jeg: Amanda – hvad ville der ske, hvis lige der, hvor du skal til at skære i dig selv, hvis du af én eller anden grund alligevel ikke gjorde det? Amanda (tøvende og med bøjet hoved): Det er det, jeg er så bange for.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


ARTIKEL

Jeg: Bange for hvad? Amanda: Jeg kan blive så vred på mine forældre – de fortæller min søster og mig om alt, der er rigtigt at gøre, og hvad der er forkert. Min far er den værste – han – nej, jeg bliver ikke kun vred – jeg bliver rasende over alle hans kloge formaninger. Han ved alt om, hvad der er det rigtige her i livet – hvad man skal mene, hvilket parti man skal stemme på, hvilken religion der er den rigtige, hvad man skal spise, hvordan man skal klæde sig – og ikke klæde sig – min søster må ikke engang få en lille uskyldig piercingperle i navlen – hvordan jeg skal tale – hvad jeg må mene – jeg er ved at eksplodere! Jeg: Hvad gør du så? Amanda: Så skærer jeg i mig selv – når jeg bliver så rasende på mine forældre, bliver jeg så bange for, hvad jeg kan finde på at gøre ved dem … og når jeg så skærer mig, kommer smerten, og så kan jeg ikke mærke vreden. Smerten kan jeg klare, men vreden er jeg panisk bange for. Jeg (medfølende): Kan man sige, at det er af kærlighed til dine forældre – for at passe på dem - at du går og skærer i dig selv? Amanda (eftertænksom og derefter overrasket): Ja – sådan kan man godt sige det. Her ca. midtvejs i familieterapien skiftede vi kontekst til, at familiemedlemmerne fik en talepause og blot kunne lytte til, at Winnie og jeg reflekterede sammen om andre forståelser og bud på de fire familiemedlemmers måder at ’gøre deres bedste’ på i forhold til hinanden. Jeg nævner et udvalg af hypoteserne: 1. Storesøsterens store ønske om at få en piercing med en perle i navlen kunne være ét af hendes forsøg på selvstændiggørelse i forhold til at skabe sin egen identitet til forskel fra forældrenes normer. 2. Amandas selvskader med knive kunne være hendes måde at vise sin storesøster, hvordan man kan omgå forældrenes forbud imod piercing. (Da denne hypotese blev fremsat, vendte Amanda sig smilende om mod sin storesøster). 3. Amandas selvskader kunne være et kraftigt oprør imod forældrenes normer og regler. Her kunne hun

tage magten over eget liv og vise forældrene, at dette kunne de ikke bestemme over – så på dette ene område tog hun magten fra forældrene på en meget synlig og dramatisk måde. Om ikke på andre områder, så ’kan jeg her bestemme selv’! 4. Forældrene ønsker at give det bedste videre fra deres egen opvækst til deres døtre, nemlig at råde og retlede dem på livets vej. Dette kan forældrene have sat pris på – eller tænkt, at når deres forældre sagde det og det, måtte det være det rigtige. Men udfordringen kan være, at tiden måske er en anden nu i forbindelse med at være teenager. 5. Måske forældrene ser det som deres pligt og ansvar at tage alle vigtige beslutninger for deres døtre, indtil de bliver 18 år og myndige. Prøv som forælder at forestille dig, hvilket indtryk det ville have på dig og din ægtefælle at høre jeres datter eller søn sige de ting, som Amanda udtrykte – og hvordan I ville have det følelsesmæssigt? I hvert fald var reaktionen fra forældrene påfaldende – de lyttede tavse og var helt stille de næste par minutter. Jeg: Forældre – hvad tænker I om det, I har hørt jeres datter sige? Forældrene på skift: Jamen, det er jo forfærdeligt. Vi har altid troet, vi gjorde det bedste for vores døtre, vi har aldrig ønsket at skade dem! Jeg: Det er jeg ikke i tvivl om. I har som de fleste forældre været i god tro. Jeg tror, jeres vejledninger til jeres døtre har været både kærkomne og nyttige, da de var yngre børn, men nu er de godt på vej til at blive voksne – og jeres 17-årige datter er myndig om kort tid. Jeg spurgte de to døtre om, hvordan de havde det nu, og de svarede, at de var lettede, og at de aldrig havde været i tvivl om, at deres forældre elskede dem og ville dem det bedste. Begge forældre fik tårer i øjnene, og vi vurderede, at det ville være et godt tidspunkt at stoppe familieterapien her, hvilket de alle fire var enige i.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

47


ARTIKEL

'MENING I GALSKABEN' Oversigt over forskellige ’grunde’, selvskadende klienter sammen med os har fundet frem til – og har kaldt ’mening i galskaben’: • • • • • • • • • • • • • • • • • • •

At stemmer beordrer disse handlinger eller hetzer personen, indtil denne underkaster sig ved at følge stemmerne. Når man bliver så vred på andre vigtige personer, fx familiemedlemmer, at man påfører sig selv smerte for ikke at skade dem. At få endnu værre følelser end smerte ud af fokus. At mærke, man er i live og kan mærke sin krop. Et nødråb om hjælp (få sat ord på) og omsorg – undgå isolation. Arrene fjerner fokus på ens uheldige udseende (grim, tyk, kikset). At straffe andre ved at se, hvor ondt de gør en. En måde at få sin vilje på ved at skræmme omgivelserne. At sabotere et forbud imod piercing. Et kult-tilhørsforhold, hvor ar er rituelt bestemt. En renselsesproces: Når blodet pibler, kommer skidtet ud. Set ved incest og seksuelle overgreb og voldtægter. Andre selvskadere er modeller – især set på ungdomspsykiatriske afdelinger. At få forældre til at samarbejde / flytte sammen igen. En måde at demonstrere autonomi over for omklamrende forældre. At få en vigtig person, fx en forælder, ud af en psykose. En sorgreaktion eller et ritual i forbindelse med sorg. At stemmerne, der beordrer selvskade, er klientens eneste ’venner’. At stemmerne aldrig har svigtet eller forladt klienten. At stemmerne ’roser’ klienten for at følge deres ’ordre’ om selvskader.

Jeg spurgte sagsbehandleren, om der var noget, hun havde lyst til at sige, og hun sagde, hun var helt overvældet, og at hun troede, der var sket nogle vigtige ting for alle her i rummet. Vi tog afsked med hinanden, og vi sagde til forældrene, at skulle de på et senere tidspunkt ønske at få en samtale mere, kunne de blot kontakte deres sagsbehandler. Der gik cirka tre uger, inden vi hørte fra dem – og det var sagsbehandleren, som ringede os op og sagde, at der nærmest var sket et mirakel. Den 15-årige pige, Amanda, havde ikke haft et eneste tilfælde af selvskade – og hun takkede os for vores indsats.

48

REFLEKSIONER

Vi reflekterede sammen over denne dramatiske udvikling: 1. Det var vigtigt, at alle stemmer blev hørt, og hver af familiemedlemmerne blev i starten spurgt om to ting: a. Hvad var vigtigt for dem hver især, at der ville blive talt om? Og b. Hvad ønskede de hver især, der i bedste fald ville komme ud af denne familiesamtale? Deres svar blev skrevet op på den whiteboard, der stod i rummet. 2. Familiemedlemmerne fik i løbet at samtalen indblik i hinandens tanker, ønsker, følelser, frustrationer, håb

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


ARTIKEL

etc. Ud fra en systemisk tankegang vil dette være den vigtigste del af processen, da tankegangen ifølge Humberto Maturana er, at ”om mennesker og systemer findes en fundamental reference: kærlighedens biologi.” (Ravn s.18). Dette er ikke det samme som, at alle gør det optimale – de kan kun handle på de forforståelser og de informationer, de skaber undervejs i familiens livshistorie. I terapirummet søges, at alle får adgang til hinandens tanker, følelser og bevæggrunde, hvilket giver en enestående mulighed for, at hver enkelt kan få justeret sine forståelser af hver af de andre og derefter have mulighed for at handle herefter. 3. Forældrene fik mulighed for at få indblik i døtrenes tanker og følelser – og især Amandas har sikkert chokeret dem, men de fik nu mulighed for at få revideret deres syn på og reaktioner over for døtrene. Vi formoder, at forældrene efterfølgende har haft ’alvorlige’ samtaler om dem som forældre i forhold til deres døtre. Vi tror, de har fået en øjenåbner ved at se og høre på deres – ikke længere små børn – men snart voksne døtre. De har fået mulighed for at skabe ny mening om deres samspil med deres døtre og har fået et vist indblik i døtrenes univers. Vi kan sige med et systemisk udtryk, at de har kunne bevæge sig fra ’univers til multivers’ – altså fra et mere eller mindre fastlåst billede af deres døtre til at opdage døtrenes mange ’nuancer og ståsteder’. 4. Var det nu os, som var fantastiske terapeuter? Naturligvis ikke! Vi havde inviteret familiemedlemmerne med vores spørgsmål og refleksioner til selv at gøre arbejdet med at lytte til hinanden og nå frem til nye erkendelser – nye måder at skabe mening på og derved få inspiration til at agere anderledes på hinanden fremover. Vi gætter på, at forældrenes største ændring har bestået i at reducere deres belæringer og holden foredrag for døtrene til i stedet at spørge og lytte!

opgave først og fremmest at skabe mening ved adfærden for de unge og deres vigtigste relationer. Dette understreges i ovennævnte case af, at de individuelle behandlinger hos psykologer ikke havde haft den ønskede effekt på Amanda, da hendes problemer var relationelle – og her får vi atter bekræftet, at ingen er født og opvokset på en øde ø.

LITTERATUR Ravn, Ib: Kærlighedens Biologi. Interview med Humberto Maturana. Omverden årg. 2, nr. 7 (1991).

Ole Nygaard, MPF, cand.psych. aut. og godkendt specialist i psykoterapi og supervision. Medejer af uddannelses- og konsulentfirmaet WIOL I/S.

GODE GRUNDE

Vi håber, denne artikel har været inspirerende og nyttig til forståelse af selvskadende adfærd blandt unge. Vores erfaringer hermed er, at de unge altid har deres ’gode grunde’ til at påføre sig selv smertevoldende og selvskadende adfærd. Dermed bliver den terapeutiske

Winnie Ørting, MPF, systemisk og narrativ familie- og psykoterapeut. Medejer af uddannelses- og konsulentfirmaet WIOL I/S.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

49


ARTIKEL

K A N V I TA L E O M G U D ?

Tekst: Helle Dueholm

Er der rummelighed til at integrere psykoterapi og spiritualitet?

Vinden rusker i træerne udenfor ved Sortedams Dossering, regnen pisker ned, og indenfor i mit terapilokale er vi stille. Det liv, som min klient har kendt, er uigenkaldeligt slut. Intet er længere som det plejer, ’normalt’ er væk, og forude er der blot en uoverskuelig bunke uvished. Sofia – kunne vi kalde hende – kan ikke længere finde rundt i sit liv. Livet er hårdt. Lige nu nærmest ubærligt. Selvbilledet er ramponeret og måske endda slået i stykker som et glas tabt på stengulvet. Mål med dagen og formål med livet giver ikke længere mening og er irrelevante i lyset af, hvad livet har stillet hende overfor. Det forekommer mig åbenbart, at her kan vi ikke udelukkende tale om følelser og om psyken, anvende psykoterapiske forståelser eller teknikker. Vi bliver nødt til at lukke op for noget, som er større, et nyt verdensbillede, en ny forståelsesramme, et revideret syn på Livet og Sofia, som kan hjælpe Sofia med at finde mening i det for hende så meningsløse. Kan jeg tale med Sofia om, hvordan vi tager hånd om hendes sjæl?

50

EN ELEFANT I RUMMET

Psykoedukation er anerkendt som en relevant intervention i det almene sundhedsvæsen. At bidrage til forståelse og afklaring af psykologiske mekanismer kan være uhyre hjælpsomt både for klienter og deres pårørende. Men bibringelse af spirituel forståelse og afklaring er fortsat en ’elefant i rummet’, som sjældent benævnes direkte. En del af min grundlæggende uddannelse inden for psykoterapi var den eksistentielle psykoterapi, som jeg med glæde har studeret og undervist i. Det er ofte den platform, som vi gennem vores uddannelse som psykoterapeuter har fået som ramme for samtaler med klienter i livets svære situationer. Den er ’stueren’ i sin tilgang – renset for enhver religiøs eller spirituel vinkel – og mange meget dygtige psykologer og psykoterapeuter har fortsat udviklet den og sikret dens relevans. Jeg synes bare ikke, at den rækker langt nok. Der er hjørner af menneskers modgang, hvor jeg mener, der brug for mere. Brug for en platform, hvorfra jeg som terapeut både kan tilbyde ’sjæle-edukation’ og finde muligheder

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


ARTIKEL

for, at min klient finder eller udvikler sin platform for en ny orientering i livet og dets mening. En forståelsesramme for livet, der ligesom en psykologisk forståelse kan være en styrepind, en rettesnor fremad PSYKOTERAPI PÅ RECEPT?

Som psykoterapeut ligger det mig meget på sinde, at vores fag og faglighed anerkendes og kan dokumenteres. Men heri ligger der samtidigt et paradoks. Takket være god forskning kan vi i stigende grad tage udgangspunkt i terapeutiske teknikker, der gennem fx neuropsykologisk forskning og et stigende behandlings- og resultatorienteret fokus kan blive et relevant tilbud til flere klientgrupper. Paradokset er, at vi let kan fremme en forståelse af, at psykoterapi er egnet til korte interventioner, når vi alle ved, at mængden af sessioner sikrer et dybere og mere integreret terapeutisk forløb for hele mennesket, som sidder i mit rum. Tilgængeligheden af psykoterapi på recept kan på den ene side fremme vores jobmuligheder og klientbasesikring, sikre indtægtsgrundlag, men samtidig vil præmisserne for det hindre os i metodevalg og det at arbejde med dybe meningsfulde skift, som ikke kan gøres på de 3-5 samtaler, de fleste forsikringer måske vil dække. Jeg vover påstanden, at vi alle ved, at personlig og psykologisk udvikling er en proces. Forståelse og indsigt kan opstå i et splitsekund, men integrationen heraf, såvel neurologisk som psykologisk, forudsætter et vedholdende fokus. ET SJÆLS-ASPEKT

I USA arbejdes med et koncept kaldet upstream medicine – jeg har taget det til mig som terapeut og kalder det upstream therapy. Første gang jeg hørte det præsenteret, lød det som følger:

Tre mænd vandrer ude i skoven, og i det fjerne hører de bruset fra en stor flod. Da de når frem til floden, ser de, at floden er fyldt med børn, der kæmper i vandet. Børnene kæmper, men føres afsted i den stærke strøm, og hele tiden følger nye børn efter. Første mand springer straks direkte ud i floden for at redde børn op, mens den anden mand løber et par meter op ad floden, hvor han ser en stor træstamme, han kan skubbe ud i vandet. Børnene, som i en stadig strøm kommer ned ad floden, kan gribe fat i træstammen og hive sig selv op i sikkerhed. De to mænd kan ikke forstå, hvor den tredje mand er forsvundet hen, og råber efter ham. De hører hans stemme over flodens brusen: ”Jeg er på vej op ad floden for at finde ud af, hvorfor børnene bliver ved med at falde i floden.” I terapi er der absolut en plads til den akutte indsats. Efter næsten 20 år som akut kriseterapeut kender jeg til værdien af en hurtig og relevant kriseindsats. Det næste niveau, hvor der tænkes mere strategisk og forebyggende, er efter min mening også en naturlig del af psykoterapi. Hvordan der bliver skabt nye og bedre ’vaner’, fundet bedre og mere nære relationer, sat grænser etc. etc. Men jeg ville nødigt arbejde uden også at kunne adressere det oprindelige udspring til, hvordan min klient befinder og bevæger sig gennem livet. Livssyn, værdier, overbevisninger og altså ikke mindst mening og sjæl. Når min klient føler stor skyld og ansvar måske med baggrund i et kristent værdigrundlag eller ubevidst kulturkristent udgangspunkt, så må det være en del af terapiens undersøgelse. Hvis livsregler lever du efter, din religion og/eller din kulturreligions regler? Er det dine regler? Tror du på en straffende Gud? Karma? Og hvordan forstår du overhovedet de begreber? Eller klienter, der ud fra et såkaldt – i mangel af bedre beskrivelse – spirituelt synspunkt finder, at alt, der manifesteres i mit liv, er mit ansvar. At der er en mening med alt. Har jeg fået kræft, er det pga. mig selv. Jeg kunne have spist anderledes, dyrket mere sport, mediteret mere osv.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

51


ARTIKEL

i det i mere end 10 år. Personligt kan jeg ikke forestille mig, at jeg ville fungere i dag uden denne praksis.

Detalje fra Den Kongelige Afstøbningssamling. Foto: Jens Lindhe.

Fra mit arbejde som traumeterapeut kender jeg til det centrale omdrejningspunkt for langt de fleste, som er blevet overrumplet af Livet. ”Hvorfor?” spørger vi. Næsten automatisk, søgende efter en erfaringsdannelse, der kan forhindre, at jeg igen skal stå så nøgen i livet. ”Hvorfor” som et spørgsmål, der har kidnappet mit sind og ikke vil give slip igen. Som om der var et svar derude – eller deroppe, skulle jeg måske sige i denne sammenhæng – der ville kunne få spørgsmålet til at opløses. Et svar, der ville gøre det uudholdelige til at bære. Nå, sådan … Jamen, så er det okay. Hvordan forsoner jeg mig med det ubærlige, for at bruge et kristent udtryk. Hvordan finder jeg fuldstændig accept, som sprogbruget kunne være i buddhismen. Det er et menneskeligt dilemma, som jeg mener kræver et sjælsaspekt ligeså meget som et psykologisk perspektiv. MINDFULNESS

Mindfulness er ved at være et almengjort tilbud til at medvirke til at håndtere stress, angst og depression. Jeg har selv dyrket mindfulness i over 20 år og undervist

52

Men mindfulness er også et godt eksempel på, hvor vi ikke kommer langt nok op ad floden, så at sige. Meditationerne i den moderne udgave af de buddhistiske Vipassana meditationer, kaldet mindfulness, er tilpasset vores resultatorienterede kultur og er primært sekulære åndedræts- og kropsmeditationer. Det er altså et værktøj til at ændre på en tilstand. Hvis jeg mediterer, som jeg har lært på mit kommunale meditationskursus, håber jeg, min tilstand forandrer sig. Løftet ud af den tusindårige tradition, som har et ganske anderledes menneskesyn, end vi har i vores kulturkristne verden, og hvor meditationer snarere har til formål at få indsigt i, hvorledes sindet fungerer, og hvordan jeg kan finde sindsro ved at stemme sindet i overensstemmelse med virkeligheden, som den nu engang præsenterer sig. Hvor sigtet er øget harmoni snarere end forandringer. Jeg møder mange klienter såvel som studerende, der anskuer sig selv og deres indre verden som et ’håndværkertilbud’ for nu at låne et udtryk fra ejendomsmæglerverdenen. Der er en grundlæggende forventning om, at med tilstrækkeligt mange økonomiske midler, uddannelser og kurser vil jeg ende med at være et attråværdigt palæ. Når jeg får styr på mine temaer, så kan jeg leve det liv, jeg ønsker. Når jeg én gang for alle får lært at sætte grænser, vil der ikke længere være nogen som overskrider dem. En orientering mod at præstere et sind, der ikke giver problemer. Dette er ikke menneskesynet bag de buddhistiske meditationer. Mennesket betragtes som grundlæggende godt. Her er ingen arvesynd. Der er mønstre og vaner, faste overbevisninger som ikke gavner den psykiske sundhed og balance. Tanker, der kører i ring, antagelser om andre, som ikke ville holde til en afprøvning i forhold til virkeligheden. Mønstre og strategier, som muligvis var de bedste muligheder i en situation, fx som barn, men som nu for den voksne klient bidrager til en fastlåsning i fortidens reaktioner.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


ARTIKEL

Dette er genstand for indsigtsarbejde. Der skal kastes lys på det, det skal prøves af, om det overhovedet er sandt, at dette er den eneste vej gennem livet. Og gennem indsigt opnås frihed til aktivt og bevidst at vælge en måde at rejse gennem livet på. Ikke efter næste kursus, ikke efter 10 års terapi, men fra nu og her. SJÆLE-EDUKATION

Er det muligt og etisk forsvarligt at træne dem i buddhistiske meditationer (præsenteret som fuldt ud sekulære) uden overhovedet at gøre opmærksom på denne forskel? Uden at nævne, at dette også peger på muligheden af et andet menneskesyn? Ikke for at missionere, men for at tilbyde ’sjæle-edukation’ i, at der findes andre anskuelser af, hvad det vil sige at være menneske. Hvis jeg sætter mig ned for at meditere med ønsket om, at det eventuelle ubehag, jeg oplever, skal forsvinde, hovedpinen lette, åndedrættet skal være helt anderledes end det umiddelbart præsenterer sig, så er jeg i gang med at ’reparere og udbedre’ dette øjeblik. Sat på spidsen: Jeg er i opposition til det som er, møder det udelukkende for at det skal ’blive bedre’. Det fastholder selvopfattelsen af, at jeg er et håndværkertilbud, som er fejlbehæftet og skal forbedres. Dette øjebliks version af mig er ikke okay. Mindfulnessmeditationer er ikke det, man kalder ’tilstandsmeditationer’, hvor den aktuelle tilstand ønskets erstattet af en anden tilstand. Hovedpine versus ro og fred og ingen hovedpine. Mindfulnessmeditationer handler om at stemme sindet i accept af, at der er, hvad der er. Det er, som det er. Gennem indsigt i sindet (indsigtsmeditation) søges accept – accept af dette øjeblik som en forudsætning for at acceptere også mig og denne version af mig i dette øjeblik. Et møde med mig selv i medfølelse og accept – ikke i opposition. Som psykoterapeut finder jeg, at det menneskesyn er det vigtigt at introducere dem for. Du kunne have en tilgang til dig selv uden opposition, uden forkerthed –

hvor du kommer fra Omsorgsdepartementet og ikke Krigsministeriet, som min gamle underviser Elin Wilhelmsen kaldte det. Så en klient i krise kan mødes mange steder op ad floden. Men jeg føler ikke, at jeg kan være fuldt relevant som psykoterapeut for min klient i en livskrise, hvis ikke jeg også vil følge dem op ad floden. Tale om deres syn på sig selv, og hvordan det kan danne grundlag for mange kvaler. Om mening og tro. Hvordan møder jeg i øjenhøjde min klient tynget af skyld over handlinger, som har haft uønskede, måske endda tragiske konsekvenser, hvis ikke vi også kigger på de eksistentielle og sjælemæssige aspekter? Personligt føler jeg mig meget privilegeret over at have fundet mit egen standpunkt og verdensbillede, der både rummer min psyke og min sjæl. Det er mit afsæt for at kunne følges med mine klienter op ad deres flod og finde deres. Regnen er stilnet lidt, og da Sofia endelig løfter sit ansigt for at møde mit blik igen, spørger hun: ”Må jeg tale om Gud her? om min vrede og min skyld? om min anger? om tilgivelse?” ”Ja,” svarer jeg af hele mit hjerte. ”Der er intet, jeg hellere vil høre om lige nu.”

Helle Dueholm, privatpraktiserende psykoterapeut MPF, Somatic Experience Practitioner® og cert. mindfulnessinstruktør. Supervisor og underviser på Psykoterapeutisk Institut.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

53


ARTIKEL

OFFER ELLER OVERLEVER

Inden for ret kort tid vil du som terapeut vide, hvilket mindset den klient, der sidder over for dig, kommer med. Om du sidder over for en klient med et mindset som en overlever eller et mindset som et offer. Det handler om deres tilgang til hændelserne i deres liv, og hvordan de hidtil har forsøgt at komme igennem dem. I denne artikel vil vi beskrive disse særlige klienter, hvad der kendetegner henholdsvis offeret og overleveren samt give nogle bud på, hvilke teoretiske tilgange man kan anvende i sit terapeutiske arbejde med klienten – herunder med et fokus på, hvordan klienten generelt fortolker negative begivenheder i sit liv. Lad os slå det fast: De fleste er ofre. Engang i mellem. Gennem livet kommer mange nemlig på et eller andet tidspunkt til at indtage en offerrolle. Det kan være i forbindelse med småting, som når vi som børn falder og slår os, eller de mere katastrofale begivenheder, som når man bliver ramt af sygdom eller dødsfald. Altså, når der sker noget, som man ikke selv føler, man kan tage ansvaret eller skylden for. Det er dér, hvor man er ked af det og har brug for hjælp, at offerrollen kan være helt berettiget, da der ellers er risiko for, at man ikke får den nødvendige støtte. Men når ’ulykken’ sker, har vi forskellige måder at kapere det på. De kan på overfladen se ens ud – klienten med et mindset som et offer eller klienten med et mindset som en overlever. De kan faktisk have været udsat for næsten

54

Tekst: Maria Holkenfeldt Behrendt og Arendse Neergaard Falkenberg

det samme traume – selvfølgelig med nuancer. Men tilgangen til deres oplevelse af det er forskellig (Spinelli 2008). Klienten, med et mindset som et offer, vil om sin oplevelse sige: ”Det er det værste, der nogensinde er sket. Ingen kan sætte sig ind i, hvor frygteligt det var. Ingen forstår mig. Det er så forfærdeligt, at jeg aldrig kommer over det.” Ofte vil disse sentenser følges af et ubevidst ønske om og en falsk tryghed ved at blive holdt fast i den håbløse og ufrugtbare tankegang. Ligesom troen på, at det kan ændre sig, nærmest ikke eksisterer. Vi vil ofte også møde en klient, der græder overordentligt meget (ud over katarsiseffekten), og som ubevidst bruger sine tårer instrumentelt for at vække til omsorg – en strategi, der tidligere har hjulpet til netop dette, men som i det lange løb kan gøre både den uerfarne terapeut og klientens omgivelser udmattede. Ligesom klienten med offer-tilgangen også kan vise en uhensigtsmæssig vrede, der på hendes1 omgivelser kan virke både skræmmende og frastødende. I begge tilfælde vil der være tale om problematiske reaktioner, og ofte vil tårerne eller den voldsomme vrede være udtryk for sekundære følelser (Greenberg 1993).

1 Af læsevenlige grunde omtales klienten i artiklen konsekvent som 'hun', men klienten kan selvfølgelig også være af hankøn.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


ARTIKEL

De fleste klienter med mindsets som overlevere vil derimod sige sådan her: ”Det var slemt, men så var det heller ikke værre. Hvordan kan det være, at jeg ikke selv kan komme videre? Hvordan kommer jeg over det?” Sagt med ægte nysgerrighed og et ønske om at udvikle sig. Men også med en frygt for at tillade sig selv at mærke, at hun har været udsat for noget forfærdeligt. Hos denne klient er det en anden markør end de problematiske reaktioner, der ofte viser sig. Hos hende kan det være selvafbrydelsen, dvs. at hun stopper sig selv, når hun kommer i kontakt med enten sorg eller vrede (Greenberg 1993). Noget hendes omgivelser ofte har tolket som en styrke og en indikation på, at hun ikke har brug for hjælp.

FORSKELLIGE TILGANGE

BEGGE HAR DET SVÆRT

Der er en lang række forskellige måder at forstå henholdsvis offerets og overleverens tilgang til en negativ

Begge klienter kommer, fordi de har det svært – både med den konkrete hændelse og med måden at tackle følgerne på. For os som terapeuter skal der finde et arbejde sted med begge klienter – og det er et forskelligt stykke arbejde, vi skal udføre. For klienten med offer-mindsettet står i ét hjørne og holder fast i, hvor forfærdeligt det var og er. Mens klienten med overlever-mindsettet står i et andet hjørne og holder fast i, at så var det ikke værre, og nu skal hun bare videre, selvom dele af hendes historie faktisk er frygtelige.

Som terapeut er det vigtigt hele tiden at huske, at vi ikke kan måle lidelse. Så selvom klienterne på en måde har været udsat for det samme, har de oplevet det forskelligt og har også forskellige tilgange til at komme over det. Og vi må aldrig komme til at (for-)dømme klienten med mindsettet som et offer eller forgude klienten med mindsettet som en overlever. Vi skal huske, at de sidder hos os, fordi den tilgang, de har til deres oplevelse, ikke længere tjener dem godt, og at de nu har brug for vores hjælp til at finde andre og mere frugtbare strategier og narrativer.

Detalje fra Den Kongelige Afstøbningssamling. Foto: Jens Lindhe.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

55


ARTIKEL

hændelse på – og den måde de mestrer livet og modgang på efterfølgende. Man kan fx se på klientens attributionsstil, dvs. de karakteristiske tankevaner eller årsagsoplevelser, hun omtaler, når hun fortæller om sine oplevelser og begivenhederne i sit liv. Hvad opfatter klienten for eksempel som årsagerne til sin modgang eller negative livsoplevelser? Er klienten for eksempel tilbøjelig til en depressiv eller pessimistisk tankestil? Ved denne tilgang har man en tendens til at se sig selv som årsagen til en negativ oplevelse: ”Det var min egen skyld.” Og en tilbøjelighed til at se noget vedvarende hos én selv som årsagen: ”Det skete, fordi jeg er ubegavet.” Og også en tendens til at se noget omfattende, snarere end noget enkeltstående, ved én selv som årsagen: ”Jeg fejlede i denne situation og vil fejle fremover.” (Peterson 1993). Vi kan også undersøge, om klientens tankevaner er centreret om et internal eller external locus of control (Rotter 1966). Har klienten tillid til selv at kunne påvirke sit liv fremadrettet? En tilgang, der fremmer handling og

DRAMATREKANTEN

Dramatrekanten er en psykologisk begrebsramme, oprindeligt udviklet af Stephen Karpman i 1968. Teorien anskueliggør, at mennesker kan have en tilbøjelighed til at indtage tre respektive, uhensigtsmæssige og arketypiske sociale roller, der forstærkes ved konflikt, kriser og ved dysfunktionelle sociale mønstre. De tre roller er: • • •

Offeret (Stakkels mig) Redderen (Jeg hjælper dig) Krænkeren/bødlen (Det er din skyld).

Teorien antager i sin yderste form, at enhver dysfunktionel interaktion med andre eller en selv finder sted i dramatrekanten.

56

ansvar for eget liv. Eller tænker klienten mere i retning af, at livet styres af udefrakommende faktorer, som man ikke kan påvirke, fx: ”Det må være skæbnen.” En tankevane, der kan gøre en mere til et objekt end handlende subjekt i eget liv – et træk, vi kan se hos klienten med et offer-mindset. Men også en tilgang, som fjerner en evt. ubegrundet følelse af egen skyld i forhold til en negativ livsoplevelse. Bruger klienten tankevanen til at komme videre fra en ubehagelig oplevelse, kan det være en hensigtsmæssig strategi – og som vi i højere grad møder hos overleveren. Den bliver mindre hensigtsmæssig, når den låser klienten fast og opbygger et ukonstruktivt mønster, fremadrettet og løsrevet fra det oprindelige traume. Nogle mennesker risikerer på den måde en form for ’tillært hjælpeløshed’ efter gentagene eller vedvarende modgang (Peterson 1993). De lærer sig selv, at de ikke kan ændre efterfølgende negative situationer, fordi de tidligere ikke har kunnet. På den måde kan klienten efterfølgende komme til at læse situationer, så de passer til hendes forventning om at være et offer. Det kan handle om alt fra vejret – ”Det er typisk, det regner, når jeg har ferie – sådan er mit liv” – til det at få et arbejde – ”Der er ingen grund til at søge det job, for jeg får det alligevel aldrig”. Hun kan altså uforvarende risikere at udvikle en livsbegrænsende offerbevidsthed, hvor hun tilskriver noget uden for sig selv som ansvarlige for såvel hendes ulykke som lykke (Forrest 2010). Klienten med en offerposition kan altså risikere at fralægge sig ansvaret for sit eget liv og forblive i en hjælpeløshed, fordi hun oplever, at ydre omstændigheder har gjort hendes egne valg ubetydelige – også fremadrettet. Det kan for eksempel være den klient, der har opgivet at forsøge at ændre på uhensigtsmæssige mønstre eller livsomstændigheder, da hun tror, at en ændring aldrig vil lykkes, fordi ”det nytter alligevel ikke noget”. Eller klienten, der hænger fast i barndommens svigt og ”bare ville ønske, at min far havde elsket mig, for så var alt blevet anderledes”. Som terapeuter kan vi have dramatrekanten (se faktaboks) for øje for at minimere risikoen for at træde ind i en oplagt dynamik med terapeuten som redderen (Forrest 2010).

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


ARTIKEL

ET FÆLLES MÅL

LITTERATUR

Et mål i det terapeutiske arbejde kan være at få både overleveren og offeret til at erkende og acceptere, at de begge på nogle områder har været ofre, og på andre områder begge er overlevere. De har altså også dét til fælles. De kan derfor begge have gavn af en psykologisk fleksibilitet, hvor deres selvfortællinger og verdensbillede får et mere nuanceret perspektiv (Agerbo 2017).

Agerbo, Anne: Fra offer til overlever – ACT med traumer. Frydenlund 2017. Forrest, Lynne: Guiding principles for life beyond victim consciousness. Conscious Living Media 2010. Greenberg, Leslie S, Laura N Rice & Robert Elliott: Facilitating Emotional Change: The Moment-by-Moment Process. The Guilford Press New York 1993. Peterson, Christopher, Steven F Maier, Martin Seligman: Learned Helplessness. A Theory for the Age of Personal Control. Oxford University Press 1993. Rotter, Julian B: Generalized expectancies for internal versus external control of reinforcement. Psychological Monographs: General and Applied. 80:1-28 1966. Spinelli, Ernesto: Eksistentiel psykoterapi i praksis. Hans Reitzels Forlag 2008.

Klienten med offer-mindsettet skal hjælpes til at se, at hun er mere end sine traumatiske oplevelser, og at det vil give hende noget andet og mere at bevæge sig lidt væk fra sin lidelseshistorie og dermed opnå en større autonomi i sit liv. Overleveren må også erkende og se, at der er steder, hvor det er i orden og faktisk vigtigt at føle sig som et offer, der har oplevet noget traumatisk, og at det er både okay og nødvendigt at tillade smerten og vise den for at kunne komme godt videre og undgå overbelastningstilstande. Vi møder oftest klienter med en offer-mindsettet i det terapeutiske rum, da personer med overlever-tilgang i sagens natur er vant til at klare tingene selv og er mere orienterede mod at hjælpe andre end mod selv at søge hjælp. Overleverne ser vi, når de for eksempel har været udsat for et barns dødsfald, er blevet ramt gentagne gange af alvorlige sygdomme eller er blevet groft overfaldet. Klienter, der ser sig selv som ofre, vil der ofte være et længere stykke vej med. Men uanset hvem, der sidder over for os, kan de hjælpes, hvis de selv er indstillede på at bidrage, udvikle sig og mærke noget andet end det, de er vant til. Ligesom begge skal være indstillede på at betræde både gamle, smertefulde veje og nye, overraskende stier sammen med os.

Maria Holkenfeldt Behrendt, psykoterapeut MPF. Uddannet i oplevelsesorienteret og eksistentiel psykoterapi fra det tidligere Psykoterapeutisk Institut og cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet. Har egen praksis i København. Forfatter til en række fagbøger og tilknyttet som kommunikationsrådgiver hos en række danske virksomheder.

Arendse Neergaard Falkenberg er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet og har erfaring som klinisk psykolog og erhvervspsykolog i psykiatrien og en humanitær organisation.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

57


BOGANMELDELSER

FOKU S PÅ VOLDSUDSATTE MÆND

sider, der i en yderst pædagogisk stil, let tilgængeligt sprog krydret med konkrete eksempler, statistik og gode råd, leverer den mest grundlæggende og basale viden om mænd, der er udsat for vold i nære relationer. Hvilke voldstyper der findes, hvordan mænd ofte har svært ved at sætte ord på volden, og hvordan omgivelserne, inklusive fagfolk, kan være farvet af en forforståelse, der handler om, at mænd jo per definition er voldsudøveren, ikke offeret. Jeg mærker den selv, da jeg læser hæftet første gang – en vis skepsis, der lægger et filter mellem mig og det, jeg læser. Kan det virkelig passe, at voksne mænd kan udsættes for eksempel for økonomisk eller seksuel vold, for slet ikke at tale om fysisk vold. Hvordan kan det praktisk lade sig gøre? Her er de konkrete eksempler fra mænd, der har været udsat for vold i deres nære relationer en god hjælp, og sammen med forfatternes egne erfaringer fra arbejdet med voldsramte mænd i Mandecentret smelter de min skepsis om til nysgerrighed og forståelse.

MANDECENTRET, 2020

VOLD MOD MÆND I NÆRE RELATIONER

UNDER RADAREN

mandecentret

RUM. RÅD. RESPEKT. 1

Under Radaren: Vold mod mænd i nære relationer. Faghæfte. Mandecentret 2020. 50 sider, kr. 0. Det er præcis sådan nogle som undertegnede anmelder, dette faghæfte henvender sig til. Fagfolk med begrænset viden om mænd, der er udsat for vold, og måske også i mange tilfælde med en forkert forforståelse af de problematikker, der typisk er omkring voldsramte mænd. Under radaren: Vold mod mænd i nære relationer er en overskuelig sag på 48

58

Det er netop de fordomme, der gør, at mange voldsramte mænd føler så stor skam eller ligefrem betvivler deres egne oplevelser af volden, at de vælger at tie stille om det. Og at de, selv når de søger hjælp, ofte har svært ved at snakke om deres oplevelser. Derfor er der i dén grad brug for den information, som faghæftet her bidrager med, og jeg kunne ønske, at ikke kun fagfolk, men alle folk, læste det. Der har i årevis, og med god grund, været stort politisk og lovgivningsmæssigt fokus på hjælp til voldsramte kvinder, mens voldsramte mænd er gået under radaren. I dag er der

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

meget stor forskel på, hvilken hjælp henholdsvis mænd og kvinder – og deres eventuelle børn – kan få og har lovmæssigt krav på, hvis de oplever at være ramt af vold i de nære relationer. Det ryster mig at forstå, hvordan voldsramte mænd er langt dårligere stillet i forhold til at få hjælp, at sikre kontakten til deres børn og at få beskyttelse og tag over hovedet, hvis de enten er brudt ud af et voldeligt forhold eller er blevet smidt ud af det fælles hjem. Selvom uligheden fortsat er markant på området, er der heldigvis stigende opmærksomhed på mændene som voldsofre og efterhånden også flere tilbud om hjælp til dem. Ved at dykke ned i dette faghæfte er jeg på kort tid blevet langt klogere på voldsramte mænd, og hvordan jeg som fagperson kan støtte mænd i at bearbejde voldsoplevelser på deres vej mod et godt liv uden vold. Det vil jeg tage med mig, og det håber jeg, at rigtigt mange fagfolk også vil gøre, når de har læst denne konkret anvendelige ’grundbog’ i voldsramte mænd og deres udfordringer. Forfatterne er: Faglig projektleder Jørgen Juul Jensen, antropolog Nina Haggren Nielsen, projektkoordinator Marie Winther og seniorrådgiver Jan Lindell – alle medarbejdere i Mandecentret. Desuden har en række andre medarbejdere bidraget. Fie Sandfeld Psykoterapeut MPF

Hæftet kan downloades på mandecentret. dk eller rekvireres gratis ved henvendelse til Mandecentret. (red.)


BOGANMELDELSER

F YLD D IN RYG SÆ K O P

Pia Müller & Jesper Bay-Hansen: Hvad har du pakket i din magiske rygsæk i dag? En guide til daglig glæde og trivsel for børn og voksne. Forlaget Ella 2020. 95 sider, ca. kr. 190. Hvad har du pakket i din magiske rygsæk i dag? er en dejlig børnebog at få i hænderne. Den er rigt illustreret med noget så sjældent som tegninger, der er tegnet af børn i netop den aldersgruppe, 4-9 år, bogen henvender sig til. Layoutet er varieret, så hvert opslag byder på noget nyt, samtidig med at nogle elementer går igen og skaber genkendelighed. Inddelingen af de forskellige emner er tydelig, og man bliver som voksen hjulpet godt på vej af et afsnit til hvert emne, der forklarer de bagvedliggende tanker og viden på området, i forhold til intentionerne med hvert emne

Forfatterne, hvoraf Pia Müller er MPF, har som intention at inspirere børn og især voksne til at hjælpe børn med at lære, hvordan de selv har indflydelse på at have et godt liv, og hvordan de selv kan bidrage til, at andre mennesker også har et godt liv. Bogen tager blandt andet afsæt i positiv psykologi ud fra budskabet om, at et positivt fokus skaber en positiv virkelighed. De fem afsnit i bogen omhandler: 1. Lykkeaktiviteter og øvelser, der styrker sansning, følelsesregulering og tænkning 2. Måder at kultivere evnen for taknemmelighed 3. Accept af forskellighed, også i forhold til tro og værdier 4. Accept af sig selv og fokus på at gøre det, der gør én glad i stedet for det, der kun gør andre glade eller opfattes som perfekt 5. Sammenhæng mellem fysisk sundhed og mental trivsel, og hvordan man passer på sin krop. En af bogens styrker ligger i de mange konkrete eksempler på ting, man kan gøre, relateret til hvert afsnit, som skaber både glæde for en selv og andre. Alt sammen idéer, der er lige til at udføre, enkelt beskrevet og i børnehøjde. Rygsækken er en gennemgående og velfungerende metafor for barnets oplevelse af, om der er overskud, lethed, glæde og god energi at gå ud i livet med, eller det modsatte: underskud, tyngde og triste tanker og følelser. Et andet gennemgående perspektiv er koblingen mellem følelse og krop: ”Når du er glad, er din rygsæk til gengæld fyldt helt op. Prøv at lægge mærke til, hvordan det føles i kroppen, når du er glad. Kan du mærke, at din krop er lettere eller fuld af energi,

eller at det kilder i maven? Nogle siger, at de har sommerfugle i maven, når livet føles let, dejligt og spændende.” (s.19). Mange steder i bogen lægges der på den måde op til en samtale barn og voksen imellem om barnets egne erfaringer. Det skaber mulighed for at finde ord for og reflektere over følelser, både hos sig selv og andre. Det bidrager alt sammen til at gøre indholdet relevant og træner samtidig barnet i at mentalisere. Med min egen baggrund som narrativ psykoterapeut og mindfulnessinstruktør savner jeg dog et tredje perspektiv, nemlig vejen til den bløde stille glæde, der kan opstå, når barnet har fået grædt sammen med en forstående og nærværende voksen og er blevet trøstet uden at skulle skynde sig med at blive glad igen. At livsglæde og lethed også kan vokse ud af, at der er plads til sorg og smerte. En god gråd kan være noget af det mest befriende efter at have båret på mørke og tunge tanker, og det kunne, efter min mening, derfor sagtens have fået plads på listen over alt, der kan fylde en ’rygsæk’ op. Jeg kan varmt anbefale bogen. Det er sådan en bog, der er god at have liggende og lige tage en bid af en gang imellem, når der er en oplagt situation til at blive mindet om, hvad man selv kan gøre for at få et godt liv. Eva Zelander Psykoterapeut MPF

59 TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


BOGANMELDELSER

TI LG IV DIG SELV

Ilse Sand: Venlige øjne på dig selv – Slip dårlig samvittighed. Gyldendal 2020, 153 sider, kr. 199,95. Selvhjælpsbøger er der nok af, og de udkommer i en lind strøm. Ilse Sands Venlige øjne er endnu en af slagsen. Men er der behov for endnu en selvhjælpsbog? Bogens to anmeldere havde i forbindelse med læsning og diskussion af bogen overvejelser om netop behovet for og anvendeligheden af selvhjælpsbøger. Hvad kendetegner den nyttige og hjælpsomme selvhjælpsbog? Derfor er bogen læst og anmeldt med dette for øje.

60

Hvis budskabet om at ’have venlige øjne på sig selv’ skal give mening, må bogen praktisere venlige øjne på en troværdig måde. Ilse Sand bruger flittigt eksempler fra eget liv og fra sin praksis som psykoterapeut MPF og tidligere sognepræst. I indledningen er en lille personlig skildring af forfatterens relation til egen mor, det er både vedrørende og troværdigt og gør bogen personlig: “I perioder både i min barndom og i mit voksenliv var den mest dominerende følelse i forhold til min mor dårlig samvittighed. Jeg vidste godt, den var irrationel. Alligevel tog det mig årtier at få den til at slippe sit tag, så der kunne blive plads til de følelser, der gemte sig bag.” Eksemplet er et fint anslag til en bog, der nænsomt viser, hvor svær praktisering af ’venlige øjne’ på sig selv er. Sproget i bogen er kærligt tilgivende, som for eksempel når skyldfølelsen over egen glæde beskrives: “Nogle mennesker har det så dårligt med at føle glæde ved at sammenligne sig, fordi de forveksler det med skadefryd. Men måske er det bare taknemmelighed. Og selv hvis det er skadefryd, er det trods alt en fryd, som ikke generer andre, medmindre du finder det nødvendigt at offentliggøre den.”

ger selv forbehold i forhold til testen. Vi synes i bedste fald testen giver læseren mulighed for at ’tænke videre og dybere over temaet’. I værste fald lukker testen sig om læseren og bliver en måde at definere sig selv og omverdenen på. Testen kan give anledning til refleksion hos læseren og er lettilgængelig og sjov. Den kan give anledning til at undersøge ens overbevisninger og samvittighedsfølelse i relation til andre mennesker. Om den type scoring og kategorisering rent faktisk giver et validt billede af læseren er dog usikkert. At få venlige og milde øjne på sig selv – er (jo) en livslang opgave. Bogen kan være en udmærket appetitvækker til at tage hul på selvudvikling. Den henvender sig til den læser, som allerede har en fornemmelse af, at det er netop her, skoen trykker. Vi kan anbefale Venlige øjne som selvhjælpsbog. Dårlig samvittighed behøver ikke at være noget, vi har til evig tid, men er noget, vi kan arbejde med. Ilse Sand formår at beskrive processerne omkring samvittighedsfølelse netop på en venlig måde. Bogen er sympatisk og lettilgængelig, og den sender læseren netop – venlige øjne.

Hvert kapitel afsluttes med en øvelse og et resume. Øvelserne lægger for eksempel op til, at læseren undersøger egne leveregler. Vi vil anbefale, at bogen afsnitslæses over tid, så der er energi til at arbejde med de øvelser, bogen anviser.

Ud over Venlige øjne er Ilse Sands bog fra 2013 Kom nærmere – Om kærlighed og selvbeskyttelse netop genudgivet på Dansk Psykologisk Forlag. Bogen er oversat til ti sprog og er på vej mod yderligere fem sprog. (Anmeldt i Psykoterapeuten nr. 2 2013. red.).

Bogen afsluttes med en test, som Ilse Sand har udformet. Testen er bygget op, så læseren samler en score og herefter sættes i en kategori. Ilse Sand ta-

Anne Qvist Psykoterapeut MPF Lise Kramer Schmidt Psykoterapeut MPF

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


BOGANMELDELSER

TAL MED BØRNENE

den voksne, bliver en god oplevelse for barnet. Derudover findes der en hjemmeside til kortene, hvor du kan finde inspiration til anvendelsen. ’Snakkekortene’ inviterer, med sine bløde stregtegninger, til at snakke om både gode og svære oplevelser i livet. Kortene kan anvendes til individuelle samtaler og i grupper. Vi ved i dag, at børn sanser alt, og de forsøger at skabe en sammenhæng og mening i deres tilværelse, specielt når de oplever kriser, som for eksempel skilsmisse, dødsfald og lignende. Rigtigt ofte bliver sætningen: ”Der var ingen, der talte med mig om det,” brugt hos børn og unge, der har gennemlevet svære kriser i deres liv. Børn bliver efterladt med deres egen fantasi og forestillinger om de omstændigheder, de oplever.

Karen Glistrup: Snakkekort. Pris: 40 kort + vejledning kr. 500. snakomdet.dk.

Mange professionelle føler sig usikre, når de skal tale med børn i sorg eller andre svære livsomstændigheder. Her er kortene oplagte at bruge som en støtte i samtalen mellem voksen og barn. De kan skabe rum og plads til at få talt om det, vi ofte føler er kompliceret at tale om.

Psykoterapeut MPF Karen Glistrup har i samarbejde med tegneren Pia Olsen lavet ’snakkekort’, der er udarbejdet med intentionen om at hjælpe voksne med at have samtaler med børn og unge. De har sammen tidligere skrevet og illustreret tre bøger, og her kan der hentes inspiration til små oplæg om de følsomme emner, som ’snakkekortene’ lægger op til. Har man ikke bøgerne, følger der en brugsanvisning med kortene, som meget præcist beskriver, hvordan de anvendes, så snakken, der bliver etableret af

I mit arbejde med børnegrupper har kortene skabt et fælles tredje i gruppen, og de har hjulpet snakken og refleksionerne på vej. Måden, hvor jeg specielt har haft glæde af kortene i gruppen, har været at lægge alle kort på bordet og lade børnene selv vælge det kort, som beskriver deres liv lige nu. Efterfølgende har de delt det, som de mener, der er på deres kort, og selvom billederne er meget beskrivende, er det aldrig det samme, der bliver sagt om det samme kort. Kortene opleves meget individuelt, og det gør

kortene meget brugbare, da de netop får det enkelte barn til at være fri til at sige præcis, hvordan det er lige nu, og hvordan det er at være ’mig’ i mit liv. Som et af børnene engang udtalte: ”Tænk, at der er nogen, der kan tegne mig indeni.” Har du samtaler med børn og unge, kan jeg på det varmeste anbefale, at du tilføjer kortene, næste gang I mødes. Mette Hummel Psykoterapeut MPF

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

61


BOGANMELDELSER

BEDRE KOMMUNIKATION

med professionel interesse for kommunikation såvel som til alle, der har mellemmenneskelig kontakt som omdrejningspunkt i deres erhverv. Metoden Affective Inquiry baserer sig på Process Inquiry, udviklet af den amerikanske psykolog Dr. Stéphano Sabetti, som henter viden fra såvel neurovidenskab som emotionsforskning. Kommunikation handler om kontakt og relation. Det, som besværliggør kommunikation, er alt det, som er der, men som ikke får udtryk. Mange af vore klienter har på et tidligt tidspunkt i livet lært, at det tjente deres psykiske overlevelse bedst at lukke ned, at undgå og fordreje følelser og behov. Forsvar som sidenhen volder problemer, især i betydningsfulde relationer, hvor klienterne ofte oplever manglende integritet. Affective Inquiry er et bud på, hvordan klienten kan tilbageerobre sin mistede autonomi.

Martin Tidén: Affective Inquiry. En praktisk guide til effektiv og udviklende kommunikation. Forlaget Inquire 2020. 142 sider, kr. 236. Allerede bogens titel og indledning afslører, at Martin Tidén, MPF, har som intention at give sine læsere enkle, metodiske og praksisorienterede anvisninger på, hvordan vi kan forbedre konfliktfyldt såvel intersom intrapersonel kommunikation. Bogen henvender sig bredt til læsere

62

I bogens indledende afsnit redegøres der kort og godt for relevante teoretiske og metodiske begreber. Forfatteren lægger hovedvægten på beskrivelse af en række metodiske grundtrin, opstillet pædagogisk og med illustrative figurer og session-eksempler. Som læser forstår jeg hurtigt, at Affective Inquiry som metode først og fremmest er en fordomsfri udforskende spørgeteknik med fokus på at udfolde klientens affektive oplevelse. Fremgangsmåden er i sin grundsubstans fænomenologisk. Fokus ligger på relationel dynamik, som den fremtræder i det levende nu. Bogen beskriver processtadier og procesfremmen-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

de interventioner, som har til hensigt at udfolde og hjælpe klienten med at gennembryde sine undgåelsesstrategier og ankomme til primære, affektive responser, følelser og behov. Erfaringerne med egen autenticitet og den kropsligt følte afspænding, når behov og følelser udtrykkes adækvat, forbedrer klientens evne til regulering og mentalisering. Bogen betoner nødvendigheden af, at klienten straks sætter sin nyerhvervede bevidsthed og autenticitet i spil ude i verdenen. Vinduet til en ny værens dynamik lukker sig forholdsvist hurtigt igen. Der må smedes, mens jernet er varmt, såfremt klienten skal kunne ændre sin organisering varigt. Affective Inquiry lægger ikke op til langvarigt terapeutisk arbejde, forfatteren anfører 1-20 sessioner, og dette er både dens mulighed og begrænsning. Metoden kan hjælpe sin klient med at blive mere ”autentisk operationel” – og dermed åbne døren til øget integritet i relationer, beslutninger og valg. Begrænsningen ligger i, at metoden ikke formår at favne klienter med mere komplekse problematikker – eksempelvis dybtliggende tilknytningssår, skamproblematik og/eller disorganiseret væren – ej heller mennesker, som senere i livet har oplevet dybe traumer. Forfatteren lægger da heller ikke skjul på, at bogen først og fremmest henvender sig til det, jeg her for nemheds skyld kalder et almindeligt gennemsnitsklientel. I denne forbindelse er det værd at notere sig, at dette klientel også indbefatter facilitatoren/terapeuten selv. En af bogens


BOGANMELDELSER

styrker er netop at betone nødvendigheden af behandlerens egen høje grad af integration – selve forudsætning for at kunne gøre en troværdig forskel for sine klienter – i et større perspektiv for en etisk holdning. Affective Inquiry er på mange måder en no-bullshit kommunikationsguide. Den enkle og indlysende – dog langt fra nemme – spørgeteknik, som veksler empatisk mellem at være følgende og ledende, er lige til højrebenet på professionelle, som beskæftiger sig med kommunikation, ligesom den med fordel kan både genopfriske og minde oplevelsesorienterede psykoterapeuter om, at kærlig, uhildet, ja sommetider ligefrem naiv nysgerrighed, kan hjælpe klientens vej til autenticitet og integritet. Vibeke Dyhrcrone Psykoterapeut MPF

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

63


NYE BØGER

N Y E B Ø G E R Omtalen bygger på oplysninger fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende.

Maria Kingston: Førstehjælp til stressramte Forfatteren rådgiver hver dag mennesker om, hvordan de forebygger stress og undgår en sygemelding – eller vender tilbage til arbejdet, hvis de er blevet sygemeldt. I sin nye bog deler hun sin ‘førstehjælp’, der konkret og trin for trin viser, hvad den stressramte selv skal gøre, og hvordan han eller hun kan arbejde sammen med arbejdspladsen om at få rettet op og komme tilbage til et velafbalanceret arbejdsliv. Klim 2020. 188 sider, kr. 199,95. Også som e- og lydbog. Helene Oldrup (red.): Vold i familien Første samling af nyere dansk viden om vold i familien og et bidrag til arbejdet med at opspore volden og vise familierne, at de kan få hjælp til et liv fri for vold. Antologien giver et historisk overblik over vold i familien og giver indsigt i psykisk vold, vold i etniske minoritetsfamilier og konsekvenser for børn, der vokser op med vold. Den beskriver også forskellige indsatser til voldsudsatte og voldsudøvere i Danmark og går tæt på nogle af de familier, som har modtaget hjælp og støtte. Udgivet i samarbejde med Mary Fonden og Lev Uden Vold, Akademisk Forlag 2020. 320 sider, kr. 249,95. Også som i-bog. Tine Thingholm: Lillebitte Coline. En fortælling om at blive født for tidligt Højtlæsningsbog for for tidligt fødte børn fra treårsalderen. At blive født for tidligt er oftest traumatisk for barnet. Desuden følger voldsomme oplevelser med et hospitalsophold. Efterhånden som barnet vokser op, kan der opstå spørgsmål om fødslen og de ting, det har været udsat for. Bogen giver børnene en forståelse af, hvad de har været ude for, mens forældre får redskaber til at forstå og drage omsorg for det præmature barn fra det øjeblik, det kommer til verden. Frydenlund 2020. 48 sider, kr. 229. Gert Martin Hald i samarb m. Mette Bender: Kom godt igennem skilsmissen. Viden og værktøj der løfter børn og voksne godt videre For nogle er skilsmisse et hårdt slag, for andre er den en personlig frigørelse. For børn er skilsmisse stort set altid forbundet med smerte, men ofte også med læring og udvikling. Forfatteren giver i bogen en række konkrete anbefalinger, råd og øvelser: Lær at håndtere følelsen af frihed såvel som tab, sæt dig ind i, hvordan børn håndterer skilsmisser, og hvordan de reagerer psykisk efter deres alder, og tag imod en række konkrete øvelser, der vil guide dig ud af krisen og ud i livet på den anden side. Gyldendal 2020. 250 sider, kr. 299,95. Også som e- og lydbog. Ann-Jeanett Foldager: Lad facaderne falde Samling af digte skrevet af psykolog og forfatter. Digtene løfter læseren ind i en bevidsthed om menneskets facader. Hvem er du inderst inde? Hvad har ægte værdi? Læseren tilbydes nye syn på identitet, værdifuldhed og autenticitet. Digtene har fokus på sameksistens med naturen, og bogen er illustreret med naturfotografier. VÆR 2020. 98 sider, kr. 229.

64

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


NYE BØGER

Svend Brinkmann, Lene Tanggaard (red.): Kvalitative metoder. En grundbog Kvalitative metoder har været i hastig vækst i human- og samfundsvidenskaberne gennem de seneste ca. 25 år, og et væld af forskellige mtoder, teknikker og tilgange er udviklet. I denne 3. udgave af bogen er samtlige kapitler reviderede, og der er tilføjet kapitler om kvalitative forløbsstudier samt om uddannelse i kvalitativ metode. Hans Reitzels Forlag 2020. 804 sider, kr. 550. Michael Pollan: Din foranderlige bevidsthed. Den nye videnskab om psykedeliske stoffer I disse år sker tages der gevaldige skridt inden for behandlingen af psykiske lidelser med psykedeliske stoffer. Flere studier påviser nedtoning i dødeligt syge kræftpatienters angst gennem psykolog-kontrollerede psilocybinoplevelser. I USA og EU gives vældige summer til mere forskning i psykedeliske stoffer i håbet om at bremse Vestens depressionsbølge, og i London er åbnet det første forskningscenter for psykedelisk forskning. Herhjemme undersøger forskere på Rigshospitalet stoffernes effekt på hjernen. Forlaget PressTo 2020. 176 sider, kr. 249. Også som e-bog. Susan Hart, Dorte Rudi Andersen, Annie Jakobsen & Anne Larsen: Leg for sjov og alvor. Et neuroaffektivt perspektiv Bogen formidler helt konkret, hvordan man gennem leg understøtter barnets følelsesmæssige, personlige og sociale udvikling, og viser, hvorfor og hvordan leg har så stor betydning for den følelsesmæssige og sociale udvikling både hos det enkelte barn og i børnegruppen. Bogen kommer ind på den nyeste legeforskning og tilbyder et fyldigt og systematiseret legekatalog, der tager udgangspunkt i leg ud fra barnets nærmeste udviklingszone. Hans Reitzels Forlag 2020. 284 sider, kr. 350. Også som i-bog. Helle Lïsle: Mindfulness & Compassion - en vej til mere nærvær og livsglæde Bogen trækker på viden fra både den buddhistiske tradition, hjerneforskning, evolutionsteori, tilknytningsteori og udviklingspsykologi. Bogen giver et bud på, hvordan vi hver især kan begynde at forandre vores liv og inspirerer til, hvordan måske ligefrem kan forvandle vores liv ved at øge vores bevidsthed, træne vores sind og genfinde kontakten til vores essens og hjerte. Den giver viden om hjernen og sindet og bidrager med praktiske øvelser, der kan implementeres i hverdagen. Til bogen er der også knyttet 19 meditationer og visualiseringer, der ligger som lydfiler. Heartbased Life Forlag 2020. 264 sider, kr. 199. Karina Helsted Moe: Bodyfulness – Din vej tilbage i kroppen Bogen er skrevet af psykoterapeut MPF. Af bagsiden fremgår: "Bodyfulness er et helt nyt system, en livsvej, der hjælper dig til at komme væk fra tankemylderet og ned i kroppen. Bodyfulness lærer dig at lytte til din krop og trække vejret som en nyfødt. Bodyfulness inviterer dig til at give plads til dine følelser – både de lyse og de mørke. Og bodyfulness inspirerer dig til at dyrke livfuldheden og i sidste ende åbne til kærligheden." Forlaget Myren 2020. ? sider, kr. 249.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

65


FYRAFTENSMØDER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

FYRAFTENSMØDER I AARHUS, KOLDING, AALBORG, ODENSE, KØBENHAVN

Se datoer og foredragsholdere i næste spalte

NÅR MOR VÆLGER FLASKEN FREM FOR MIG!

OM SENFØLGERNE OG BEARBEJDELSEN AF EN OPVÆKST I MISBRUG Sundhedsstyrelsen skønner, at hvert tiende barn i Danmark vokser op i et hjem, hvor en forælder har et alkoholmisbrug. Desuden viser undersøgelser, at hver femte voksne ser misbrug som et problem i deres barndomshjem. Hvad kendetegner familielivet, når en forældre har et misbrug? Hvad bliver konsekvenserne og senfølgerne for børnene, som nu selv kan være blevet voksne? Og hvad er vigtigt at have for øje i dit terapeutiske arbejde med disse klienter? Temaer om skam, skyld, ansvar og det at sætte grænser går ofte igen i samtaler med klienter, som ønsker at bearbejde en opvækst, hvor mor eller far havde et misbrug. Og her er viden om, hvordan man fx arbejder med tilknytningstraumer som ambivalent tilknytning ind i en misbrugssammenhæng, vigtigt at besidde som terapeut. Fra statistikkerne ved vi, at familielivet er i stor risiko for at være kendetegnet ved fysisk eller psykisk vold samt af uklare roller og rammer. Konsekvenserne af en opvækst under disse vilkår kan være mange, og i løbet af fyraftensmødet ser vi på nogle af de centrale følger, som fx lavt selvværd og manglende jeg-fokus, som kan blive kernedynamikker i barnets selvbillede og handlinger. På mødet får du: Viden om centrale kendetegn for familielivet, hvor en eller begge forældre har et misbrug, hvilke typiske konsekvenser det har for barnet, som vokser op med en misbrugende forælder, og hvilke senfølger det kan give for barnet senere i livet. Desuden værktøjer til at arbejde med nogle af de centrale temaer, man typisk vil være optaget af, når man er vokset op med en far eller mor, der har et misbrugsproblem.

Mandag den 5. oktober 2020 kl. 17– 20 Tina Overgaard Asferg, psykoterapeut i TUBA, hypnoterapeut STED: TUBA Aarhus, Frederiksgade 75, 1. og 2. sal, 8000 Aarhus Fuldt booket. Venteliste mulig. Mandag den 5. oktober 2020 kl. 17– 20 Henrik Prien, psykoterapeut i TUBA, efteruddannelse i traumer STED: TUBA Kolding, Ny Vestergade 3, 3. sal, 6000 Kolding. Fuldt booket. Venteliste mulig. Onsdag den 7. oktober 2020 kl. 17– 20 Marianne Bach, psykoterapeut MPF i TUBA, gestaltterapeut og familieterapeut STED: Aalborg Bibliotekerne – Medborgerhuset, mødelokale 1, Rendsburggade 2, 9100 Aalborg Fuldt booket. Venteliste mulig. Mandag den 21. oktober 2020 kl. 17–20 Henrik Prien, psykoterapeut i TUBA, efteruddannelse i traumer STED: TUBA Odense, Kongensgade 31 A, 2. th, 5000 Odense Fuldt booket. Venteliste mulig. 11. november 2020 kl. 17–20 Trine Christensen og Helene Kaaber, psykoterapeuter i TUBA STED: København. Kosmopol, Fiolstræde 44, 1171 København K. Fuldt booket. Venteliste mulig.

TILMELDING på www.dpfo.dk> Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING: Betaling ved tilmelding med kort eller MobiePay. Betaling skal ske inden mødet, men kan evt. ske på MobilePay på selve mødeaftenen. AFBUD TIL FYRAFTENSMØDER/FOREDRAG: Tilmelding til foredrag/fyraftensmøder er bindende, og der er ingen tilbagebetaling ved afbud. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for evt. ændringer vedr. arrangementet. YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

66

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


FYRAFTENSMØDER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

FYRAFTENSMØDE I BILLUND

FYRAFTENSMØDE I AARHUS

Tirsdag den 17. november 2020 kl. 17-20 Vigy Fuglsang, praktiserende psykoterapeut og parterapeut

Tirsdag den 16. marts 2021 kl. 17-19 Kirstine Ørts Thingstrup, psykoterapeut MPF, uddannet i kybernetisk psykologi og integreret psykoterapi

ARBEJDET MED TRAUMEOVERLEVERE I INDIVIDUEL- OG PARTERAPI

Med udgangspunkt i metoderne EFT, SE og NARM vi vil sammen kigge på de forskellige tilgange, deres styrker og sårbarheder, i relation til traume arbejde. Vi vil have tid til diskussioner og udveksling af erfaringer i dette komplekse og spændende felt af terapeutisk proces.

DRØMMENES TEGN

Er du nysgerrig på, hvordan du kan bruge dine klienters drømme i terapien? Findes der kreative metoder til som terapeut at være katalysator for, at klienten får adgang til sin ubevidste intelligens? Kom til fyraftensmøde og hør om, hvad drømme kan i terapien og få indblik i teorien bagved. Kirstine Ørts Thingstrup vil fortælle om, hvordan arbejdet med drømme kan introduceres i terapien og gøres til en fælles kilde til information og ressourcer, hvor hverken klient eller terapeut skal præstere, men være åbne og nysgerrige. Du får også mulighed for i fælles forum at få en lille prøve på, hvordan du selv får adgang til dine drømme og vil kunne finde støtte i dem.

PRIS: Kr. 150. STED: Psykoterapeutisk Institut, Søndergade 64, 2. th. (strøget), 8000 Aarhus C.

PRIS: Kr. 150. STED: Billundscenteret, Hans Jensensvej 6, 7190 Billund.

Tilmelding og betaling som anført nedenfor. Man kan også komme ind uden tilmelding, hvis der er plads. Alle er velkomne.

Tilmelding og betaling som anført nedenfor. Man kan også komme ind uden tilmelding, hvis der er plads. Alle er velkomne.

TILMELDING på www.dpfo.dk> Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING: Betaling ved tilmelding med kort eller MobiePay. Betaling skal ske inden mødet, men kan evt. ske på MobilePay på selve mødeaftenen. AFBUD TIL FYRAFTENSMØDER/FOREDRAG: Tilmelding til foredrag/fyraftensmøder er bindende, og der er ingen tilbagebetaling ved afbud. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for evt. ændringer vedr. arrangementet. YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

67


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

KURSUS

TRAUMA RECOVERY

Nogle mennesker, som har været udsat for traumer, bliver igen og igen forstyrret og rystet af de gamle begivenheder, så det påvirker deres nuværende liv negativt. Det bliver svært for dem at navigere i livet og træffe valg baseret på de værdier, der er vigtige for dem og den situation, de befinder sig i. Med andre ord står nutiden og fremtiden i skyggen af fortidens hændelser. De kan lide under traumet i en sådan grad, at de udviser PTSD-symptomer. For terapeuter, der enten har klienter, som har symptomer på eller er diagnosticeret med PTSD, er en grundlæggende viden om traumers dynamik betydningsfuld for at kunne arbejde med problematikken. På kursusdagen tager vi udgangspunkt i begrebet ’Trauma Recovery’, som handler om at kunne håndtere eftervirkninger af et traume, så ens nuværende livssituation forbedres. Ud over en forståelse af, hvordan traumer kan påvirke os, ser vi også på, hvordan man grundlæggende kan arbejde terapeutisk med traumer. For nogle klienter handler det om at stabilisere sig, så de ikke påvirkes i samme omfang af traumernes følgevirkninger som før, mens andre ønsker og er klar til at bearbejde traumerne for at lægge oplevelsen bag sig. I løbet af dagen bliver du bl.a. præsenteret for: Et landkort over de centrale dele af vores bevidsthed, som påvirkes af et traume – i forlængelse heraf også hvilke indre landskaber, vi bevæger os igennem på vejen ud af traumets greb; en forståelse af de hukommelsesprocesser, som påvirkes, når vi overvældes, og hvad det er, der gør, at oplevelser i dag kan aktivere fortidens hændelser med risiko for re-traumatisering; nogle guidelines for, hvornår det er hensigtsmæssigt at arbejde med traumatiske begivenheder sammen med en klient; en præsentation af nogle grundlæggende redskaber, der kan anvendes i arbejdet med Trauma Recovery, herunder hvordan man kan håndtere flashbacks, som er et kernesymptom for PTSD. Dagen bliver en blanding af oplæg, træning og fælles opsamling og diskussion.

TRAUMA RECOVERY (forts.)

PRIS: Medlemmer kr. 1.200, ikke-medlemmer kr. 2.000, studiemedlemmer kr. 1.080. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING senest på nedenstående datoer.

KØBENHAVN

TID OG STED: Fredag den 2. oktober 2020 kl. 9-16.30. TUBA København, Vesterbrogade 69, 1. og. 3. tv., 1620 København V. TILMELDING som anført nedenfor senest den 4. september2020

ODENSE

TID OG STED: Fredag den 30. oktober 2020 kl. 9-16.30. TUBA Odense, Kongensgade 31 A, 1. og 2. th., 5000 Odense. TILMELDING som anført nedenfor senest 1. oktober 2020

HENRIK PRIEN

Henrik Prien er uddannet psykoterapeut og efteruddannet i bl.a. arbejdet med choktraumer og tilknytningstraumer. Han har arbejdet som terapeut og supervisor i over 15 år og har mange års erfaring i arbejdet med klienter, som har været udsat for forskellige former for traumer som fx overgreb, vold og ulykker. TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING:Skal ske med betalingskort eller MobilePay på nettet ved tilmelding. AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling. Du kan altid vælge at overlade din plads til en anden gebyrfrit. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

68

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

KURSUS

KURSUS

EMOTIONSFOKUSERET TERAPI OG SEX

Sex som et trygt eventyr: Hjælp par med at skabe kontakt seksuelt og følelsesmæssigt gennem emotionsfokuseret terapi. Har dine klienter seksuelle problematikker såsom uoverensstemmelser i begær, kedsomhed i soveværelset, opdagelse af seksuel adfærd uden for kontrol, problemer med seksuel ophidselse eller orgasme, seksuelle udfordringer efter at have fået børn, problemer efter utroskab eller i kølvandet på traumer. Ud fra emotionsfokuseret terapi er sådanne klager oftest en del af en underliggende mangel på tryghed og tilknytning i forholdet grundet en negativ cyklus mellem partnere. Nogle gange, når partnerne de-eskalerer og bliver mere trygge, forbliver seksuelle problematikker uafklarede. Kurset er tilrettelagt for at give dig et godt fundament til arbejde med par, hvor seksuelle problemer er det nuværende problem. Introduktion til ajourført forskning om aktuelle modeller for seksualitet vil blive præsenteret. Du lærer, hvordan du foretager en vurdering af både den negative relationelle cyklus og den seksuelle cyklus, så du har kompetencerne til at bruge EFT-interventioner ift. begge cyklusser for at hjælpe par med de-eskalering. Kurset vil også handle om, hvordan man integrerer psykoedukation og enkle adfærdsmæssige sexterapeutiske interventioner, i takt med at par begynder at bevæge sig ind i et dybere arbejde, samtidig med at de fortsætter med at opbygge et trygt bånd gennem øget sårbarhed. De to kursusdage vil indeholde oplæg og øvelser.

JETTE SIMON

Jette Simon er cand.psych., specialist i psykoterapi og supervision og ICEEFT-godkendt EFT–instruktør og supervisor. Hun har mere en 35 års erfaring i at arbejde med par. Hun er leder af Washington DC Training Institute for Integrative Couples Therapy og Adjunct Professor. TID OG STED: Mandag den 5. oktober kl. 10-16 og tirsdagden 6. oktober kl. 10-15. Trekanten, Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Ø. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studiemedlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING som anført nedenfor senest den 28. august 2020.

PSYKOTERAPI PÅ ET TILKNYTNINGSTEORETISK GRUNDLAG

Psykoterapi på et tilknytningsteoretisk grundlag er ikke en specifik metode, en manual eller en værkstøjskasse som sådan – snarere et menneskesyn baseret på moderne udviklingspsykologi, som på et videnskabeligt grundlag påviser, hvordan vores tidlige tilknytning i barndommen bliver til indre arbejdsmodeller. Det vil sige automatiske, ubevidste måder at forstå os selv og andre mennesker på. I voksenlivet kan disse indre arbejdsmodeller enten fremme eller hæmme vores overordnede livsduelighed. Uanset hvilken uddannelse, modalitet eller metode, man har som psykoterapeut, er viden om tilknytning altid relevant og dertil meget anvendelsesorienteret. Tilknytningsteorien er endvidere en teori, som intuitivt giver stor mening for både terapeuter og klienter. I det terapeutiske arbejde kan terapeuten tilbyde sig som en tryg base for klientens udforskning af sin væren-i-verden generelt og sine følelsesmæssige problemer specifikt og ad den vej støtte klienten i arbejdet med at udvikle en mere tryg tilknytnings- og kontaktstil samt øge kapaciteten for affektregulering og selvberoligelse. Vi vil på kurset gå i dybden tilknytningsmønstre og undersøge, hvilke interventioner der bedst understøtter den enkelte klient i at erhverve mere autonomi, autenticitet og tryghed i sit liv, og vi vil undersøge, hvilke kompetencer hos terapeuten, der er særlig vigtige i arbejdet – herunder vores eget tilknytningsmønster. Dagene vil veksle mellem teoretiske oplæg, cases, fælles udforskning og øvelser i mindre grupper. Kurset henvender sig til alle interesserede, der arbejder professionelt med voksne og par i en rådgivende eller terapeutisk kontekst.

INGE HOLM

Inge Holm er psykoterapeut MPF siden 2012. Endvidere master i psykologi fra RUC og har omfattende efteruddannelse inden for traumatisk stress og parterapi. Har privat praksis og er supervisor for forskellige personalegrupper. Hun er endvidere forfatter til bl.a. Den indre uro og Livsfarlig familie. TID OG STED: Torsdag den 8. oktober kl. 10-17 og fredag den 9. oktober kl. 9-17. EFT-Instituttet, Borgergade 28, 2., 1300 København K. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studiemedlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING som anført nedenfor senest den 3. sept. 2020.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING: Skal ske med betalingskort eller MobilePay på nettet ved tilmelding. AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling. Du kan altid vælge at overlade din plads til en anden gebyrfrit. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

69


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

KURSUS

STYRK DIN FORRETNING OG TILTRÆK FLERE KLIENTER

Vil du tiltrække flere klienter og skabe større omsætning – blot ved at være dig? På dette 2-dagskursus lærer du netop det. Du vil opleve, at mennesker, du møder på din vej, vil blive draget af dig, fordi du står stærkt, sikkert og tydeligt frem. Lige der – sælger du, fordi du er dig! Både købs-og salgsprocessen ser anderledes ud i 2020, end vi tidligere før har set. Aggressivt push-salg skaber stigende modstand hos kunderne, imens værdi- og relationsbaseret salg skaber tillid og tryghed hos kunderne. Det betyder, at du skal vise dine potentielle klienter, hvem du er, og hvad du står for, uden at lade dig begrænse af gamle overbevisninger. Du skal turde skille dig ud og vælge klienter til og fra. Du skal kommunikere præcist, hvad dine potentielle klienter får ved lige netop at vælge dig – uanset om du primært finder dine klienter på sociale medier, i dit netværk eller i andre sammenhænge. Det betyder også, at du skal være helt skarp på, hvilket udbytte klienterne får ved at gå i terapi hos dig. På kurset lærer du: • At styrke dit mindset omkring dig selv og dine salgsevner, så du kan transformere din virksomhed. • Hvordan du skiller dig ud og kommunikerer præcist om dig selv og din virksomhed, så du skaber tryghed og tillid hos potentielle klienter. • At skabe varige forandringer i dit arbejde med at tiltrække flere klienter, som vil have værdifuld indflydelse på dig selv og din virksomhed. Kurset vil foregå som en blanding af oplæg og øvelser.

MAJA LYKKE

Maja Lykke har arbejdet med salg i 25 år, især i store danske medievirksomheder som Berlingske, Mediaplanet, Dagens Medicin og Egmont. Hun er i dag selvstændig coach for både privatpersoner og erhvervskunder. Hun er uddannet coach hos Mindjuice Academy og bliver færdiguddannet psykoterapeut i juni 2020 hos Københavns Gestalt Institut. TID OG STED: Onsdag den 28. oktober og torsdag den 29. oktober 2020 kl. 9.00-16.30. MBK, Pilestræde 6, 1112 Kbh. K. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studiemedlemmer kr. 2.160. Max 20 deltagere. TILMELDING som anført nedenfor senest den 1. oktober2020.

KURSUS

TRAUMER OG SPIRITUELLE OPLEVELSER

Traumatiske begivenheder og livserfaringer resulterer ofte i smertefulde eller endda ødelæggende personlige eftervirkninger, men kan også indeholde en skjult gave, en døråbning til dybere og bredere bevidsthedsniveauer, som først nu begynder at blive udforsket af videnskaben. På trods af deres forskelle har spirituelle åbninger og traumatiske reaktioner en hel del fælles træk i hjernens og organismens funktion. I denne workshop vil vi se nærmere på den teori og forskning, som bygger bro mellem traumer og spirituelle oplevelser, og udforske nogle af de metoder og øvelser, der kan hjælpe dybe oplevelser af helhed til at dukke op fra traumatiske tilstande. Kurset fokuserer på: • At forstå mere om, hvordan traumatiske tilstande og spirituelle oplevelser opstår og integreres i hjernen og organismen. • At finde veje til at opdage de spirituelle eller helende elementer, der kan være skjult i en traumatisk oplevelse. • At udforske metoder til at fornemme de arketypiske og spirituelle meningslag oftere i vores daglige liv. Undervisningen vil skifte mellem praktiske øvelser, demonstrationsterapi, teoretiske præsentationer og diskussion.

MARIANNE BENTZEN

Marianne Bentzen er psykoterapeut MPF og certificeret som afspændings- og bevægelsesterapeut 1980 og har siden da arbejdet som kropspsykoterapeut og senere med neuroaffektiv psykoterapi. Hun har i mange år været beskæftiget med efteruddannelser for psykologer, psykoterapeuter og behandlere fra hele verden. TID OG STED: Mandag den 2. november 2020 kl. 10-17.30, tirsdag den 3. november 2020 kl. 9.30-17.30 og onsdag den 4. november 2020 kl. 9.30-16.30. Knudhule Badehotel, Randersvej 88-90, 8680 Ry. Der er mulighed for at vælge overnatning på Knudhule Badehotel mellem kursusdagene. Pris kr. 1500 for to overnatninger inkl. aftensmad. Overnatning bestilles via sekretariatet på kontakt@dpfo.dk. Der afregnes direkte med Knudhule Badehotel ved afrejse. PRIS: Medlemmer kr. 3.600, ikke-medlemmer kr. 6.000, studiemedlemmer kr. 3.240. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING som anført nedenfor senest den 28. sept. 2020.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING: Skal ske med betalingskort eller MobilePay på nettet ved tilmelding. AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling. Du kan altid vælge at overlade din plads til en anden gebyrfrit. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

70

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

KURSUS

KURSUS

EN DAG MED STEMMEN I TERAPI

Vi bruger den jo hele tiden – stemmen – den er der bare. Når vi taler med andre – når vi underviser – når vi synger – når vi er desperate – når vi elsker. Vi truer med stemmen – vi flirter med den – vi hulker – vi griner. For terapeuten er stemmen et arbejdsredskab – det er med den, vi udtrykker vores følelser, viden, omsorg og opmuntring – det er med stemmens klang og volume, vi får klienten til at føle sig set og hørt. Terapiens kvalitet er afhængig af en rummelig lyd – hvis vores lyd er åben, vil klienten føle samme lyst til at åbne sig. Stemmen er også en sladderhank – så i det terapeutiske arbejde er det vigtigt at lytte til klientens stemmebrug – er det en snæver stemme – eller er den klangfuld – er den stille eller kraftig. Stemmen fortæller så meget om den person, vi kommunikerer med. Det er stemmen, der denne dag er i terapi. I kommer til at arbejde med egen stemme – forbered en sang/ tekst! Arbejdet foregår i plenum – også det solistiske arbejde. Hav tøj på, som I kan bevæge jer i.

STEEN BYRIEL

Steen Byriel, kgl. operasanger, har i mange år arbejdet på Psykoterapeutisk Institut i Aarhus og København. Har arbejdet sammen med bl.a. Walter Kempler og Christine Byriel. Skrev bogen Se mig – Hør mig! sammen med Christine Byriel. Har undervist på Aalborg Universitet (musikterapi). Arbejder som stemmeterapeut for bl.a. Rigspolitiet, HK og Stad Berlin. Solist på de førende operahuse i Europa som Salzburger Festspiele og Covent Garden. TID OG STED: Fredag den 6. november kl. 9-16. Magion, Tinghusgade 15, 7200 Grindsted. PRIS: Medlemmer kr. 1.200, ikke-medlemmer kr. 2.000, studiemedlemmer kr. 1.080. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING som anført nedenfor senest den 1. oktober 2020.

MENNESKER MED SINDSLIDELSER – ET KURSUS FOR PSYKOTERAPEUTER

At arbejde med mennesker med sindslidelser kræver både teoretisk indsigt og metoder til at styrke relationen og klientens jeg. Dag 1: Teoretisk baggrund: De væsentligste psykiatriske diagnoser, forestået af psykiater Julie Nordgaard. Dag 2 og 3: Vi fordyber os i at forstå de ubevidste kræfter, der ligger bag lidelserne og ser lidelserne i et psykologisk perspektiv, hvor forsvarsmekanismerne spiller en afgørende rolle. Hjerneforskningen hjælper os afgørende med at forstå sådanne sammenhænge. Dag 4 og 5: Af det teoretiske fundament kan vi udlede en række metoder. Det bærende i metoderne er opbygning og udvikling af relationen til den sindslidende. Dette indebærer, at vi skal arbejde med overføring og modoverføring. Vi har fokus på jeg-styrkende terapi, hvilket indebærer metoder til at arbejde med angst-regulering og forsvarsmekanismer. Metoderne skal tilpasses klientens ressourcer. Der kan være tilstande, hvor psykoterapi er kontraindiceret. Der vil være mulighed for at arbejde med deltagernes cases. Max 20 deltagere.

INGER ENGELUND POULSEN

Inger Engelund Poulsen, psykoterapeut MPF med baggrund som psykiatrisk sygeplejerske i et tværfagligt distriktspsykiatrisk team. Gestaltterapeutisk og gruppeterapeutisk uddannet. Gennem 10 år trænet Intensiv Korttidsdynamisk Psykoterapi under Habib Davanloo, MD. Selvstændig siden 1995 med praksis, efteruddannelser og supervision af personale. Siden 1996 medstifter og medejer af Uddannelsescenter for Psykoterapi og Selvudvikling. Dorthe Randi Schmidt, psykoterapeut MPF, har tidligere haft diagnosen skizofreni og vil noget af tiden deltage med personlige erfaringer, såvel med lidelsen oplevet indefra som med oplevelser fra sin behandling. TID OG STED: Mandag-fredag den 16.-20. november 2020 kl. 9-16. MBK, Pilestræde 61, 1112 København K. PRIS: Medlemmer kr. 6.000, ikke-medlemmer: kr. 10.000, studiemedlemmer kr. 5.400. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te alle fem dage. TILMELDING som anført nedenfor senest den 5. oktober 2020.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING: Skal ske med betalingskort eller MobilePay på nettet ved tilmelding. AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling. Du kan altid vælge at overlade din plads til en anden gebyrfrit. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

71


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

KURSUS

AT BEGYNDE HVERT ØJEBLIK MINDFULNESSBASERET TRÆNING FOR PSYKOTERAPEUTER

Vil du integrere mindfulness i dit private liv og faglige virke som psykoterapeut? Vil du blive bedre til at håndtere arbejdsrelateret stress samt forebygge empatisk udbrændthed? Har du mod på at give opmærksomhed til det, som kan stå i vejen for udfoldelsen af dine positive kvaliteter og færdigheder? Forskning har længe fremhævet, at terapeutens evne til at være autentisk, accepterende, empatisk og omsorgsfuld er afgørende for klientens udbytte af terapien. Selv med denne viden i baghovedet ved de fleste terapeuter nok ærligt indrømme, at det til tider kan være udfordrende at udvise disse kvaliteter i mødet med klienten. Imidlertid fremhæver nyere forskning, at psykoterapeuter gennem regelmæssig mindfulness-træning kan forbedre og forfine disse grundlæggende terapeutiske og menneskelige kompetencer samt reducere terapeutens egne symptomer på stress, angst og depression. Vi kommer til at arbejde hands-on med mindfulness-baserede teknikker og redskaber – både i form af individuelle øvelser såvel som udvekslinger i par og mindre grupper.

JACOB PIET

Jacob Piet er psykolog med ph.d. inden for mindfulness samt certificeret ved Center for Mindfulness i USA til at varetage undervisning og uddannelse inden for mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR). Han er ansat ved Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet, og er sammen med Lone Fjorback ansvarlig for uddannelsen i MBSR. Han har modtaget omfattende professionel træning i MBSR gennem to længerevarende ophold ved Center for Mindfulness, Massachusetts Medical School, og underviser årligt på MBSRuddannelsen samme sted. I tillæg til det internationale forskningsarbejde er Piet forfatter til en række faglige artikler, bøger og bogkapitler om mindfulness. TID OG STED: Fredag den 4. december 2020 kl. 10-17 og lørdag den 5. december 2020 kl. 9-16. DFTI, Trekronergade 126A, 2500 Valby. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studie-medlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te.

KURSUS

SORGTERAPI

Sorgterapi skal ikke fjerne sorgen, terapeuten skal snarere hjælpe mennesket med at møde sin sorg. Det er i kontakten med sorgen, at helingen befinder sig. Den sørgende er i gang med at vise, hvad tabet betyder for ham eller hende, og leder efter en måde at ære sit tab. Den gode sorgterapeut skal både kunne respektere den sørgendes egen måde at sørge og følge de smertefulde følelser, men også turde udfordre forståelsen af dem. I terapien leder man sammen med den sørgende efter måder at kunne fungere med sorgen. Det kræver, at sorgterapeuten har viden om sorg og forståelse af, hvordan vi kognitivt reagerer på sorg og følelsesmæssigt regulerer sorg. På kurset vil der blive givet et indblik i moderne forståelse af sorg og WHO’s sorgdiagnose (prolonged grief disorder), samt arbejdet med ny praksis inden for sorgterapi og de evidensbaserede metoder, der er udarbejdet til sorgdiagnosen. Den mest velafprøvede terapiform er Kompliceret Sorgterapi, som har vist god effekt på svære sorgproblematikker. Den præsenteres på kurset, og der vil fx være eksempler på, hvordan man i dag i praksis arbejder med stabilisering, følelsesregulering, støtte, savn, minder og det fremtidige liv. Kurset veksler mellem oplæg, diskussion, cases og øvelser.

MAI-BRITT GULDIN

Mai-Britt Guldin er psykolog, ph.d., specialist og supervisor i psykoterapi. Hun har arbejdet psykoterapeutisk med mennesker i sorg i over 20 år og leder et forskningsprogram om tab og sorg på Aarhus Universitetshospital. Hun har et indgående samarbejde med Center for Complicated Grief i New York og arbejder bl.a. med sorgterapierne kompliceret sorgterapi og sorgfacilitering. Forfatter til fem bøger om sorg og en aktiv foredragsholder. Kurset tager især udgangspunkt i bøgerne: Tab og Sorg. En grundbog for professionelle samt Sorgterapi. Evidens og metoder i praksis. TID OG STED: Torsdag-fredag den 21. -22. januar 2021. Begge dage kl. 10-17. EFT-Instituttet, København. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studie-medlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING som anført nedenfor senest 17. december2020.

TILMELDING som anført nedenfor senest den 6. november 2020. TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING: Skal ske med betalingskort eller MobilePay på nettet ved tilmelding. AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling. Du kan altid vælge at overlade din plads til en anden gebyrfrit. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

72

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

KURSUS

FAMILIEOPSTILLING

Familieopstilling er en systemisk fænomenologisk metode til at anskue et problem i sammenhæng med systemet– familiesystemet eller en organisations system. Erfaringerne med opstillingerne har givet os ny og opsigtsvækkende indsigt i, hvordan forbundethed kan blive helende og frisættende. Praksis med familieopstilling har lært os om grundene til, at vi forbinder os så dybt; hvad vi gør for vores slægt, og hvordan vi vælger at arve følelser, sygdomme, levevis, traumer osv. Vi vil se, hvor gennemgribende slægten er et solidarisk system, og hvordan løsningen for lammende, sårende, undertrykkende og lignende forbindelser allerede kan komme ved blot at se, hvilken plads vi har indtaget i familien. På kurset vil Ele Bonde tale om erfaringer, familieopstillere har gjort sig verden over siden 1970’erne, hvor den tyske psykoanalytiker Bert Hellinger udviklede metoden. At lave en familieopstilling betyder, at vi helt konkret opstiller medlemmer af slægten gennem en stedfortrædende repræsentation, som findes blandt seminarets deltagere. Forskningen har bekræftet holdbarheden af den stedfortrædende repræsentation, dog kan selve fænomenet stedfortrædende repræsentation ikke bevises. Vi ved ikke, hvorfor det virker. Kurset vil være en kombination af praksis – hvor vi laver opstillinger af nogle af deltagernes slægt – og teori baseret på erfaringerne gennem årene.

ELE BONDE

Ele Maria Gabriele Bonde er uddannet som familieopstiller i Tyskland og medlem af Deutsche Gesellschaft für Systemaustellungen. Er desuden cand.phil. i musik og læreprocesser og uddannet som lærer i bibelterapeutisk samspil, som handler om eksistens og tro, samt forfatter til bogen Ansigtets gåde. Arbejder i egen praksis. TID OG STED: Torsdag-fredag d. 25. feruar 2021 kl.10-17 og fredag d. 26.kl. 9-16. Knudhule Badehotel, Randersvej 88, Ry. Der er muligt at overnatte på Knudhule Badehotel for kr. 799 inkl. aftensmad. Bestilles via sekretariatet på kontakt@dpfo. dk og afregnes direkte med Knudhule Badehotel ved afrejse. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, ikke-medlemmer kr. 4.000, studie-medlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe/te. TILMELDING som anført nedenfor senest den 21. januar 2021. TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet]. BETALING: Skal ske med betalingskort eller MobilePay på nettet ved tilmelding. AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling. Du kan altid vælge at overlade din plads til en anden gebyrfrit. TJEK www.dpfo.dk > Aktuelt > Kurser [arrangementet] for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

73


KLINIKFÆLLESSKAB I HOLSTEBRO SØGES Jeg har nok i 2/2 dage. Jeg bruger hovedsageligt sandplay, spædbarnsterapi samt psykodynamisk samtaleterapi og drømmeforståelse. En briks til kropsbehandling. Jeg har lukkede jalousiskabe til sandplayfigurerne. To sandkasser på hjul kan rulles 'i depot' om nødvendigt. Kontakt: Torun Birkbak, torun.birkbak@gmail.com, tlf. 21 68 81 31. Kernekonsulent.dk

Mette Ulsø

Uddannet lærer i

The Diamond Approach

®

Kurser: 2019/2020 mette.ulsoe@diamondapproach.org Tlf. 2442 1195

H I L D E B R A N D I N S T I T U TT E T

P S Y KOT E R A P E U T I S K U D DA N N E LS E

U D DA N N E L S E O G K U R S E R

I ARBEJDE MED OMSORGSSVIGT OG OVERGREB Uddannelse Hildebrand Instituttet tilbyder en 4-årig, godkendt uddannelse. Den henvender sig både til dig som allerede arbejder med, eller ønsker at arbejde professionelt med psykoterapi – og til dig som arbejder i et pædagogisk eller rådgivende miljø. Det er muligt at afslutte med kursusbevis efter de første 2 år. 2-dages kursus Introduktion til instituttets grundideer og arbejdsmetoder. Kurset afholdes den 15. - 16. februar 2021. Foredrag hos jer Psykolog Jesper Vammen fortæller om de udfordringer, som opstår i arbejdet med mennesker udsat for omsorgssvigt og overgreb.

Flere informationer: www.hildebrandinstituttet.dk

En lille annonce i Tidsskrift for Psykoterapi ses også tydeligt Send din tekst til redaktøren på susvd@email.dk

74

Vivian Hansen,

uddannelsesleder, socialrådgiver, MPF

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

Eva Hildebrand,

godkendt specialist og supervisor i Dansk Psykologforening

Jesper Vammen, psykolog

Hanne Grønbech, psykoterapeut, MPF


Grundkurset i EFT forløber over 4 dage og henvender sig til psykologer og psykoterapeuter, der ønsker at uddanne sig i metoden. På kurset får du indsigt i EFT modellens faser, trin og interventioner. Du lærer, hvordan tilknytningsteorien kan anvendes som indgang til at forstå de negative mønstre i parforholdet, og hvordan du med en emotionsfokuseret tilgang, kan støtte parrene i at genetablere tryghed og kontakt. Der tilbydes desuden fordybelseskurser (Core Skills). Kurserne er officielt godkendte af the International Center for Excellence in Emotionally Focused Therapy (www.iceeft.com).

Kurset afholdes af cand. psych. Jette Simon, specialist godkendt i psykoterapi og supervision, og ICEEFTgodkendt EFT- instruktør og - supervisor. Jette har 41 års erfaring i at arbejde med par. Leder af Dansk Institut for Emotionsfokuseret Terapi og autoriseret psykolog.

Kursusdatoer for kommende EFT-kurser:

EFT- Grundkursus/Externship: 14. – 17. april. 2021, åbent for alle med terapeutisk baggrund. Spørgsmål til kurset kan rettes til Jette Simon: jettesimon1@gmail.com For tilmelding gå til: www.familieudvikling.dk Yderligere information om forskning om EFT og andre EFT-kursusdatoer, se: www.dkceft.dk Kurserne udbydes i samarbejde med Center for Familieudvikling.

Hvad er EFT? Emotionsfokuseret terapi (Emotionally Focused Therapy – EFT) er en korttids terapeutisk metode (8-20 sessioner) for par. Forskning viser, at 70 – 75 % er restitutionsraten for par i løbet af 10-12 sessioner og 90 % af par viser betydelig forbedring. EFT er en oplevelses-fokuseret, humanistisk og klient-centreret model. Det er den nuværende mest afgrænsede og empiristisk valideret parterapi inden for de seneste 25 år.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

75


EVIDENSBASERET PRAKSIS PSYKISK VIRKELIGHED Hvordan få den ene uden at miste den anden?

Oktober Nr. 3 2019

for Tidsskrift

Tidsskrift for

Februar Nr. 1 2017

SEMINAR i ODENSE 13. november 2020 Oplægsholdere

TEMA

ERAP DEN T

Jean-Christian Delay, læge og psykoanalytiker

styrrelsen

Borderlinefor

Eric Allouche, psykolog og psykoanalytiker Jane Bykær, cand. mag. i idéhistorie, psykoterapeut MPF og psykoanalytiker Se uddybende opslag på: www.psykoterapi-odense.com Tlf. 2162 7569

Traumeheling Aps Kigkurren 8A 2300 København S

Skønne lyse lokaler udlejes til kurser, møder og seminarer på Islands Brygge, tæt på Amager Fælled og Københavns havn. • Store åbne undervisningslokaler • Grupperum og lounge • Alt i AV udstyr inkl. projektor • High-speed internet • Stort køkken • Gode parkeringsmuligheder • Tæt på offentlig transport • Plads til 40 personer • Forplejning kan tilkøbes

LIA KE AL

af terapi sudbytte

Læring

er

lse ningsforstyrre en tilknyt sforstyrrelprimært sært en adfærd og sekund det analytiske relation er i terapien. se. Derfor primære arbejde det

Ulla Østergård, psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi og psykoanalytiker

EUTIS

en er vigtig t relation n, uanset Terapeut-klien om et af terapie for udbytt metode. Læs artikel terapeutisk udbytte. i lærings forskning

er det Kroppen

NCE

ubevidste

gennem vi er, går er, og hvad elsen Hvem vi Læs om forbindubevidste i kroppen. n og det mellem kroppeisk psykoterapi. fænomænolog

TEMA

MISBR

tsterapi Meridianpunk en udviklet t MPF har kalder det Psykoterapeu EFT og af TFT og anpunkts uvidelse deret Meridi Ressourcefun Terapi - RMT. Misbrugets psykodynam ik Der er en mening med misbru men afhæn get gigheden ninger: benæg har bivirk- – skamløshed. telse, løgne, skam og

UG OG AFHÆ Misbrug

NGIG

terapi

Afhængighed

og relatio

ner

Hvordan er familie med det at vokse op i en familie til misbrug? Eller at misbrugeren? være

Udenfor temaet Læs om rolleko uddannelsen mpleksitet og om børneb til psykoterapeuetik i værktøj. øger som terape t. Og utisk

Tegn abonnement på TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI Hvis du ikke er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, kan du tegne abonnement på bladet. Eller du kan give et abonnement som gave til en psykoterapeut eller en psykoterapeutstuderende – eller til en, der bare interesserer sig for psykoterapi. Et abonnement koster kun kr. 295 for tre årlige numre. Prisen er inkl. moms og forsendelse

For booking: info@traumeheling.dk +45 42 72 20 89

www.traumeheling.dk

76

HED

og psyko

Behandling af alkoho brugere l- og stofmi – i gruppe sr, i samfund, individueltterapeutisk og i familie n.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

Skriv til: kontakt@dpfo.dk


WWW.BODYNAMIC.COM

E-learning kurser www.bodynamic.com/elearning/ om Grænser og Mestring af Energi + ny om Tilknytning og personlighed på engelsk med teori og øvelser og webinars på både dansk og engelsk 1-ÅRIG PÆDAGOGISK & TERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE

I HØRSHOLM 4 X 5 DAGE – OPSTART 20. OKTOBER 2021 TRÆNING I SAMARBEJDS- OG KOMMUNIKATIONSSTRATEGIER MED FORSTÅELSE IND I UDVIKLINGSPSYKOLOGIEN.

En stor del af vores adfærd og måde at interagere med andre på, er præget af de mønstre og strukturer, som blev skabt i løbet af vores barndom & teen-age år. De har manifesteret sig i vores krop og kropsholdning og den måde vi kommunikerer på både verbalt og nonverbalt. Lærere: Ditte Marcher + Tina Janken Tage + Tuk Alexander Jacobsen

CHOKTRAUME UDDANNELSE – I 2 DELE - PROCES OG PROFESSIONEL DEL – 2020 OPSTART UDSKUDT PGA CORONA

DEN PERSONLIGE PROCES I HEALING AF DINE CHOK TRAUMER/ PTSD OG PROFESSIONELLE LÆRINGSDEL. Ud fra et klart kropsligt integreret perspektiv tilbydes denne træning for professionelle behandlere og terapeuter, der vil vide og kunne mere om forløsning af choktraumer og opbygning af nye ressourcer. Det specielle ved Bodynamic’s arbejdsmåde og forståelses perspektiv er, at vi inddrager kroppen på meget konkrete, fysiske måder i arbejdet med traumer. Lærere: Ditte Marcher og andre Del 1 og del 2 er på hver 3 x 5 dage: - hurtig tilmelding tilrådes UDDANNELSES START I 2020 (UDSKUDT TIL 2021): 3. februar 2021 - slut april 2022

3-ÅRIG BODYNAMIC KROPS PSYKOTERAPEUTISKE UDDANNELSE - NY START I 2021

Denne uddannelses indhold er allerede anerkendt og anvendt i andre former for psykoterapi, forskellige former for kropsterapier, socialt arbejde, erhvervsorganisationer og fagfolk indenfor sundhed og pleje, der har ønsket at udvide deres viden og præcision. * Udvikle evnen til at skabe kontakt og forblive i kontakt; * Være i stand til at fornemme vores selvværd og selvtillid; * At have evnen til at træde frem med vores personlighed;

Opstart i Hørsholm: 6. oktober, 2021

* Holde den sociale balance i kontakt med andre; * Støtte os i vores evne til at holde vores position og stå fast; * Udvikle vores kognitive evner;

Kursus dage eksternat om året: 5 x 5 dage i Hørsholm

(mulighed for billig overnatning)

Mere info: skriv til

info@bodynamic.dk

SE MERE PÅ WWW.BODYNAMIC.DK el. WWW.BODYNAMIC.COM Info og nyhedsbrev: info@bodynamic.dk

Medlem af Dansk Psykoterapeutforening + EABP TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

77


ISFO

Aktiviteter 2020 - 2021

Onlineuddannelse • Start den 5. november 2020

Vi tilbyder et let tilgængeligt Onlineuddannelsesforløb til dig, som søger praktisk og faglig inspiration i dit arbejde med mennesker både individuelt og generelt. Du kan deltage live, eller hvor og når det passer dig.

Organisationsopstilling • Kbh den 4. - 7. februar 2021

Organisationsopstilling bruges til at afdække, synliggøre, igangsætte og skabe forandring i arbejdsrelaterede sammenhænge. Metoden kan anvendes til supervision og til at bearbejde samarbejdsvanskeligheder, stress, beslutningsprocesser, motivation, konflikter, visioner osv.

Efteruddannelse for psykoterapeuter • Århus den 1. feb. & KBH den 22. marts 2021

Et praksisorienteret og målrettet 9-dages forløb i Familieopstilling for Psykoterapeuter og lignende faggrupper. Med høj faglighed i fokus fordyber vi os i metode, praksiserfaring, det individuelle arbejde med klienter, inspiration til arbejdet med grupper samt opsamling af ny viden inden for området.

Systemisk Opstilling med børn & unge • Kbh den 16. - 17. marts 2021

Et forløb som er målrettet brug af Opstilling i arbejdet med børn & unge. Deltagerne får let omsættelige redskaber til at arbejde med børn i grupper, håndtere svære samtaler, konflikter og trivsel generelt. En omsorgsfuld og praksisnær måde at arbejde med fællesskabet på - til fordel for både børn og voksne.

Masteruddannelse • Start i Kbh den 26. august 2021

Et solidt praktisk og teoretisk fundament, hvor deltagerne udrustes med de færdigheder, der gør det muligt at arbejde med Opstillingsmetoden individuelt og i grupper i forhold til personlige, familiemæssige, sociale og karriereorienterede temaer.

ØVRIGE ARRANGEMENTER • • • • • •

Temaaftener Workshops Medlemsklub Webinarer online Gør-det-selv-Opstillinger Åbent Hus-møder

Systemisk Opstilling og Familieopstilling er en virksom procesmetode, som bygger på et inspirerende livsperspektiv og en tidssvarende systemisk-fænomenologisk filosofi. Som psykoterapeut kan du anvende redskaberne til at arbejde med komplekse personlige livstemaer hos dine klienter.

Alle arrangementer består af teoretiske oplæg med udgangspunkt i Opstillingsmetoden samt en mere oplevelsesorienteret del, så alle får noget personligt og relevant med sig.

Metoden giver klare indsigter i forhold til mønstre, genudspilninger og dynamikker blandt mennesker. Opstilling er let omsættelig i både den individuelle kontekst såvel som i arbejdet med grupper og gruppeprocesser.

ISFO • Institut for Systemisk Opstilling & Familieopstilling Thorvaldsensvej 3, baghuset 1. sal, 1871 Frederiksberg C Tlf. 2043 7475 info@isfo.dk

78

www.isfo.dk

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


EFT TRAINING

Kursus med

Leslie Greenberg Ph.D, York University

Videreuddannelse i Emotionsfokuseret Terapi (EFT) for psykoterapeuter og psykologer Med BASIC EFT TRAINING kan du udvide dine psykoterapeutiske færdigheder med metoder og principper fra EFT. Du får en grundlæggende indføring i teori, metoder og forskning, samt demonstration, praktisk træning og supervision i grupper.

EFT Level 1: Leslie Greenberg - 11. - 14. maj 2021 EFT Level 2: Ladislav Timulak - 1–4. september 2021 EFT Level 3: Niels Bagge – 27. - 29. oktober 2021 ISEFT EFT-Trainers:

Leslie Greenberg York University

Ladislav Timulak Trinity College

BASIC EFT TRAINING er godkendt hos ISEFT - International Society for Emotion Focused Therapy Sted: København Pris: 25.000 kr. Tilmelding og yderligere information:

Niels Bagge IEFT Danmark

EFT Level 1 11. - 14 maj 2021 København Det er med stor glæde at Institut for Emotionsfokuseret Terapi (IEFT) udbyder dette unikke kursus med stifteren af Emotionsfokuseret Terapi (EFT) Leslie Greenberg, PhD. Gennem forskning og løbende praksis i en menneskealder har Les Geenberg sammen med kolleger verden over skabt en effektiv psykoterapeutisk metode med følelser i centrum. EFT har været med til at forny og legitimere humanistisk psykoterapi i faglige kredse og på universiteter. Samtidig er EFT i praksis helt nede på jorden. EFT-terapeuten er nærværende empatisk indlevet i klienten, og tilbyder løbende afstemte effektive og transformerende emotioenlle processer. På kurset EFT Level 1 giver Greenberg dig en solid indføring i teori og metode; demonstrationer af centrale EFT prinipper og teknikker, samt praktisk træning i grupper.

Tid: 11.- 14. maj 2021 Sted: København Undervisere: Leslie Greenberg, Ph.D Kursusleder: Niels Bagge, aut. psykolog, specialist Pris: 9.995 kr - 1.350 € Deltagerantal: 16 - 24 Tilmelding og yderligere infomation:

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

79


MINDFULNESS BASEREDE INTERVENTIONER I PSYKOTERAPI (Online kursus) Indhold og form Kurset indebærer indføring i teorier om og metoder til

HER KUNNE

intervention med mindfulness i psykoterapi. Kurset foregår online via en sikker platform. Kurset er godkendt til specialistuddannelserne af Dansk Psykolog Foreningen. Udbytte • Effektive og enkle evidensbaserede værktøjer som nemt kan tages i brug • Underviserens skriftlige vejledning til at strukturere dine sessioner

DU HAVE HAFT DIN ANNONCE

• Underviserens egne mindfulness lydfiler med instruktioner Kompetence • At anvende mindfulness både til psykoterapi men også til

Rimelige priser

dig selv i dagligdagen • At vælge relevant interventionsstrategi med udgangspunkt i

og rabat for

mindfulness • At styrke behandlingsalliancen ved at arbejde med din

medlemmer

personlige stil i terapien Målgruppe Psykologer, læger, psykoterapeuter o. lign. faggrupper.

af Dansk

Velegnet til personer med eller uden tidligere kendskab til mindfulness.

Psykoterapeutforening

Pris 2.850 kr. inkl. kursusmateriale, skriftlig vejledning, lydfiler og kursusbevis. Tid 23. og 24. nov. begge dage kl. 9-16. Tilmelding www.psykisksundhed.dk/mindfulness-baserede-interventioner Kontakt info@psykisksundhed.dk, tlf. 2181 2292

Underviser Kenan Hansen er autoriseret psykolog, certificeret kognitiv terapeut, specialist i psykoterapi og certificeret MBSR-lærer fra University of Massachusetts Medical School, School,

U.S.A. Han har mere end 10 års erfaring

med undervisning i MBSR og med interventioner med mindfulness både i individuel og gruppeterapi. Desuden har Kenan en lang række erfaringer fra inden- og udenlandske kursusforløb og mindfulness retræter.

80

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

Se størrelser og priser på side 3 og skriv til redaktionen susvd@email.dk


Traumeheling ApS Kigkurren 8A 2300 København S

SOMATIC EXPERIENCING ® Uddannelse & kurser 2020-2021

Se alle uddannelser og kurser på vores hjemmeside

UDDANNELSEN TIL SOMATIC EXPERIENCING® PRACTITIONER

Uddannelsen til Somatic Experiencing Practitioner er en overbygningsuddannelse hvor du lærer en international anerkendt tilgang til behandling af traumer. For optagelse kræves en grunduddannelse indenfor det social- eller sundhedsfaglige område, at du har været på vores introdutionskurser samt terapeutisk træning og erfaring. 3-årig uddannelse med 3 niveuaer á 2 moduler (6 dages varighed hver) med teori og praktiske øvelser udviklet af Dr. Peter Levine. Uddannelsen starter d. 13 november 2020 på Tisvilde Højskole. Pris: 10.000 kr. per modul + kost og logi. Man tilmelder sig til ét niveau ad gangen.

SOMA-EMBODIMENT ® med Sônia Gomes, PhD

Baseret på berøring og bevægelse tilbyder Sônia Gomes’ certificerede uddannelse indenfor SOMA Embodiment® værktøjer til at afhjælpe klienters traumer. I ethvert traume sker der et brud på den sensorimotoriske harmoni, hvilket kan forekomme på ethvert udviklingstrin. Før forløsning af emotionel traume kan ske må kroppen opnå fysisk stabilitet. Du har stadig mulighed for at komme med på denne spændende uddannelse, og blive certificeret SOMA-Embodiment Practitioner, ved at se første del af den afholdte undervisning på vores online videoportal. Pris kr. 6800,- per modul inkl. frokost, kaffe, te og snacks SOMA modul 2: 10 - 13 november 2020 SOMA modul 3: 24 - 27 februar 2021 SOMA modul 4: 14- 17 maj 2021

TRANSGENERATIONS TRAUMER - workshop med Heike Gattnar

Den første del af workshoppen vil omhandle teorien om forskellige måder en overførsel af traumer kan ske på. Ved at påvise årsager og kilder, overførsels mekanismer og symptomer, fordyber vi os i forståelsen af emnet og formidler viden om, hvorledes vi diagnosticerer transgenerationelle traumer. Anden del af workshoppen fokuserer på heling af gamle sår. Via demoer og øvelser arbejder vi med metoder og veje til at forløse de transgenerationelle traumer. 12. - 14. marts 2021. Early Bird-pris kr. 4800,- inkl. frokost, kaffe, te og snacks, ved tilmelding inden 31. december 2020

SMERTER HOS BØRN & UNGE - Kursus med Maiken Bjerg

Et stigende antal børn og unge oplever kroniske smerter, som følge af kroniske lidelser, eller stressende livsomstændigheder. På kurset vil du få indsigt i hvordan smerter opstår og hvordan man kan afhjælpe smerter gennem samtale og kropsorienterede redskaber. 15. - 16. april 2021. Early Bird-pris kr. 3800,- inkl. frokost, kaffe, te og snacks, ved tilmelding inden 31. december 2020

RODEN TIL SEKSUELLE TRAUMER - Workshop med Ariel Giaretto

Denne workshops formål er at øge opmærksomhed, livfuldhed og glæde i vores kroppe som helhed. Den tilbyder eksperimentelle øvelser til selvopdagelse og personlig udvikling, heling af seksuelt misbrug, og giver strategier til terapeuter, som arbejder med seksualitet og traumer.   Datoer i 2021 kommer snart. Early Bird-pris kr. 4800,- inkl. frokost, kaffe, te og snacks, ved tilmelding inden 31. december 2020

Se hele programmet på vores hjemmeside, hvor du også kan booke dit næste kursus, workshop eller uddannelse, samt tilmelde dig vores nyhedsbrev

www.traumeheling.dk

info@traumeheling.dk

+ 45 42 72 20 89

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

81


K O N F E R E N C E R , M Ø D E R M . V. Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening

Foredrag i Jung Foreningen, København – 8.10. Selma Lagerlöfs Göta Berlings saga v. Thomas Nordby. – 22.10. Hjernen under påvirkning af psylocybin og den psykedeliske oplevelse v. Dea Siggaard Stenbæk. – 5.11. Elana Farrante og Dy Plambeck v. Connie Bork. – 26.11. Det fremmede i os v. Hartmut Solmsdorff. – 25.2.2021 ”Aurora” eller morgenrøde. En præsentation af teksten v. Aksel Haaning. – 11.3. Den yngste søns udvikljngsvej i eventyr v. Thomas Gitz-Johansen. – 25.3. Det skøre sind, at leve med en tidlig skade v. Lene Riger. – 22.4. Internal Family System, IFS v. Dorte Jallberg. – Pris kr. 130 for ikke-medlemmer. OBS Ny adresse Medborgerhuset Union, Nørre Allé 7, forhuset, 2200 Kbh. N. www.cg_jung.dk Hertoft eftermiddage – 29.10. Da dyden gik amok. Seksualitet i danske spillefilm 1910-1980 v. Søren Birkvad – 26.11. Skolernes seksualundervisning fylder 50 år v. Bjarne B. Christesen og Lene Stavngaard – 28.11. Chemsex – et stigende problem blandt mænd, der har sex med mænd? v. Tonny Bønløkke og Claus Christensen – 25.2. Oscar Wilde i Danmark v. Lene Øsermark-Johansen – Kl. 1618. Psykiatrisk auditorium, Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs Vej (opg. 61a). Gratis adgang for alle interesserede. Arr.: Dansk Forening for Klinisk Sexologi, Sex & Samfund og Sexologisk Forskningscenter. www.klinisksexologi.dk og www.sexogsamfund.dk. PsykInfo, Region Midtjylland – Randers, 26.10. Borderline - Lemvig, 28.10. Angst – Horsens, 10.11. ADHD – Aarhus, 19.11. Angst – Tørring, 24.11. Bipolar lidelse – www.psykinfo.dk

USA. https://iaap.org/wp-content/uploads/2019/03/save-thedate-announcement_rev3-4.pdf 1st EAP Conference on refugees – Integration of Refugees in Europe. October 17-18 2020. Pristina, Kosova. /www.europsyche.org/ events/integration-of-refugees-in-europe 7th International Conference on Stress, Mindfulness, Meditation and Resilience. October 21-22 2020. Webinar. Paris, France. 13. Fælleskonference 2020 – Relation og refleksion: Hemmeligheder og løgne. 6.-7. november 2020. Liselund, Slagelse. Arr. Fællesforeningen for Psykoanalytiske & Analytiske Psykoterapier. fpap. dk Jung Foreningen konference – Religion i terapi, kan man det? Og hvordan kan det se ud? 7. november 2020. Hvidehus, 2500 Valby. https://cg-jung.dk/jung-foreningen-kbh 2nd International Conference on Jungian Child Analysis – Clinical approaches to working with children and adolescents: The challenges for contemporary child analysis. March 12-14 2021. Online, https://www.thesap.org.uk/events/categories/conferences JAP Conference. April 9-11. Online, London, UK. www.thesap.org. uk/events/categories/conferences

PsykInfo Region Syddanmark – Aabenraa 20.10. Angst – Vejle 21.10. De tavse børn: Selektiv mutisme hos børn – Tommerup 21.10. Angst – Odense 26.10. Peter Øvig: Min mor var besat – Fredericia 27.10. Compassion: Lær at leve med svære følelser – Grindsted 29.10. Stemmehøring – Kolding 29.10. Spiseforstyrrelser – Rudkøbing 3.11. Depression – Tønder 4.11. Unge og Stoffer – Haderslev 10.11. Hjernen og psykiske belastninger – Varde 12.11. Compassion: Pas på dig selv som pårørende – Søndersø 18.11. Demens – Svendborg 1.12. Fakta og fordomme om psykiske sygdomme – Munkebo 2.12. Stemmehøring – www.psykinfo.regionsyddanmark.dk/wm205225.

15th Congress of the European Federation of Sexology – Diversity and inclusion in a world of change. June 10-13 2021. Aalborg, Denmark. europeansexologycongress.org

PsykInfo Region Sjælland – Ringsted 5.-6.10. Filmfestival: Don't Fear the Weird – Roskilde 19.10. Mit barn har ADHD – Slagelse 4.11. Syg uden diagnose – Herfølge 10.11. Skizofreni – Vordingborg 19.11. Et liv med demens – Greve 23.11. Personlighedsforstyrrelser – Ringsted 1.12. Angst hos børn og unge – Nykøbing F 7.12. Psykisk sygdom og misbrug – www.regionsjaelland.dk

Nordic Family Therapy Congress. August 2021, datoer kommer senere. Copenhagen, Denmark. www.nc2020.dk

The C.G. Jung Institute of San Francisco and Analysis and Activism IV, sponsored by the International Association for Analytical Psychology – The Reality of Fragmentation and the Yearning for Healing: Jungian Perspectives on Democracy, Power and Illusion in Contemporary Politics. October 15-18 2020. Berkeley, California

82

9th World Congress for Psychotherapy – Children, Society and Future – the Planet of Psychotherapy. June 24-27 2021. Moscow, Russia. https://en.planetofpsychotherapy.com 32nd International Congress of Psychology (ICP) – Psychology in the 21st Century: Open Minds, Societies & World. July 18-23 2021. Prague, Czech Republic. www.icp2020.com

17th European EABP Congress of Body Psychotherapy – Sense and Sensation. The Fullness of Experience in Body Psychotherapy. September 9-12 2021. Bologna, Italy. https://congress.eabp. org/2021/site/

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020

Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening. Oplysninger om møder og konferencer sendes til redaktionen for Tidsskrift for Psykoterapi: Susanne van Deurs, susvd@email.dk


BESTYRELSE OG UDVALG

Bestyrelse Pia Clementsen, formand pc@dpfo.dk Steen Degn Hanne Bloch Gregersen Kresten Kay Maja Nissen Lise Kramer Schmidt Mette Sina Nanja Liv Sindballe Anja de Thura Etikudvalg Marianne Horst Anna Bentzen Jesper Knudsen Fin Egenfeldt-Nielsen Lene Qvortrup Erik Wasli Peter Wittenburg Vibeke Møller Maja Nissen

Erisk rådgivning Karin Westh Langgaard Uddannelsesudvalg Hanne Bloch Gregersen Vivian Hansen Vibeke Møller Inge Nygaard Pedersen Kursusudvalg Fyn Henning Guldager Christine Sanchez Lene Wisbom Kursusudvalg Midtjylland Birgitte Junø Sofie Pedersen Rikka Poulsen

Kursusudvalg Sydjylland Jette Bjerre Hanne Christensen Bente Mikkelsen Irene Moesgaard Kursusudvalg Nordjylland Annamarie Bundgård Lone Hjortshøj Helle Marckstroem Randi Thomsen Kursusudvalg Sjælland/Kbh. Kirsten Bjelke Karen Blædel Maj-Britt Høybye Hansen Tina Mette Mosbæk Ulla Skram

SEKRETARIATET

Vibeke Lubanski – sekretariatschef Ansvar for ledelse af sekretariatet, forretningsudvalg med formand og næstformand, bestyrelse/generalforsamlingen, regnskab og økonomi, kommunikation og administration. Christina Stjärnqvist – kommunikation Barselsvikar for Trine Hauberg. Ansvar for udvikling og opdatering af hjemmesiden og sociale medier, foreningens nyhedsbrev og pressearbejde.

Louise Precht – aministration Ansvarlig for medlemsrådgivning, sekretariatsbetjening af udvalg og generel sekretariatsbetjening. Trine Lia Aagaard Pedersen Administrativ medarbejder 10 timer om ugen. Nina Grove – bogholder Foreningens bogholder. Ansvarlig for kontingent, bogholderi og ind- og udbetalinger. På kontoret hver torsdag.

Dansk Psykoterapeutforening Vandkunsten 3, 1. 1467 København K Tlf. 7027 7007 E-mail: kontakt@dpfo.dk www.dpfo.dk TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2020


TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI NR.3 · OKTOBER 2020 · 28. ÅRGANG TEMA: VOLD

Forening og redaktionelt Formanden skriver Redaktørens klumme Næste tema i Tidsskrift for Psykoterapi Bestyrelse, udvalg mv.

2 3 5 83

– – – –

6 12 19 20 26 33 38 40

– – – – – – – –

46 50 54

– – –

Artikler Jørgen Juul Jensen, Christina Karstens: Psykisk partnervold mod mænd. Et relationelt perspektiv Maj Iska Kyndborg, Susanne Tofte, Yacine Maria Baldeh: Ud af voldens skygge. En voldsramt fortæller Morten Nielsen: Skæbne. Digt Rikke Hvelplund: I angstens vold. ISTDP i arbejde med at klienten kan rumme komplekse følelser Mette Ørbæk, Simona Fioretti: Lad kroppen fortælle. Dansebevægelsesterapi for kvinder udsat for vold Pia Aagaard: Ubevidste følelser i det terapeutiske rum Rolf Plesner: Gæster til middag. Digt Mette Line Ringsted Nimb: Krigens allermørkeste. Sekundær traumatisering som terapeutisk greb i arbejdet med krigsflygtninge Ole Nygaard, Winnie Ørting: Vreden, Gudinde, besyng! som greb pigelillen Amanda Helle Dueholm: Kan vi tale om Gud? Er der rummelighed til at integrere psykoterapi og spiritualitet? Maria Holkenfeldt Behrendt, Arendse Neergaard Falkenberg: Offer eller overlever

4

Information, læserindlæg, debat Kort Nyt

58 59 60 61 62

– – – – –

64

Boganmeldelser Mandecentret: Under Radaren: Vold mod mænd i nære relationer. Faghæfte. Anmeldt af Fie Sandfeld Pia Müller & Jesper Bay-Hansen: Hvad har du pakket i din magiske rygsæk i dag? Anmeldt af Eva Zelander Ilse Sand: Venlige øjne på dig selv – Slip dårlig samvittighed. Anmeldt af Anne Qvist og Lise Kramer Schmidt Karen Glistrup: Snakkekort. Anmeldt af Mette Hummel Martin Tidén: Affective Inquiry. En praktisk guide til effektiv og udviklende kommunikation. Anmeldt af Vibeke Dyhrcrone Nye bøger

66 82

– –

Kurser og foredrag Fyraftensmøder og kurser i Dansk Psykoterapeutforening Møder og konferencer

Profile for Susanne van Deurs

Tidsskrift for Psykoterapi 2020 3  

Tidsskrift om psykoterapi. Tema dette blad: Vold. Medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening. Udkommer tre gange årligt. Abonnement ved hen...

Tidsskrift for Psykoterapi 2020 3  

Tidsskrift om psykoterapi. Tema dette blad: Vold. Medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening. Udkommer tre gange årligt. Abonnement ved hen...

Profile for susannevd
Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded