Tidsskrift for Psykoterapi 2023 nr. 3 by Susanne van Deurs

Tidsskrift for Oktober Nr. 3 2023

TEMA

ADOPTION c Kærlighed

Hemmeligheder

Nye omsorgsgivere

Ordene

Det kan være lettere for adoptivforældrene at give barnet kærlighed, end det er for barnet at acceptere den.

Hemmeligheder og løgne er skadelige – og den miljømæssige påvirkning går i arv, ligesom usund skam, hvis vi ikke healer årsagen/traumet.

Det er vigtigt, at barnet får sin historie med sig, når det videregives fra en omsorgsgiver til en anden.

Ordene er vigtige, ikke bare for barnet, men også for terapeuten, da barnet intuitivt fornemmer den autentiske terapeuts budskab.

TEMA: ADOPTION

FORMANDEN SKRIVER

Pia Clementsen Psykoterapeut MPF Formand for Dansk Psykoterapeutforening

SNAK PÅ BÆNKEN ”Så er der vist bud efter dig igen!” Min datter hentyder til, at der har sat sig en person på bænken foran vores hytte i et resort i Vietnam. Vi har været her i knap 14 dage og skal nok være her nogle dage endnu. Det afgør den danske ambassade i Hanoi, de skal nemlig udstede et dansk pas til mit ny-adopterede barnebarn, før vi kan rejse hjem til Danmark med den dyrebareste lille dreng. Jeg er med for at støtte min datter, som er eneadoptant og i fuld gang med tilknytningen og overvældelsen ved at blive mor. Vi er her sammen med en gruppe andre danske adoptanter. Og næsten dagligt sætter en af de andre nybagte forældre sig på bænken ud for hytten og håber tilsyneladende på, at jeg kommer og sætter mig ved siden af dem og får en snak. Alle har de været igennem forløb, der har skullet forberede dem på denne proces – og alligevel bliver jeg slået af, hvor uforberedte de er på, det der sker – og hvordan denne uforberedthed bliver til et omsorgssvigt af det barn, der nu er lagt i disse velmenende mennesker hænder. TRAUMER OG SORG Vi ved, at stor sorg og smerte kan skabe en selvoptagethed, der gør, at man har svært ved at skifte forgrund, altså hvad opmærksomheden er rettet mod. Det nye familieskab har bragt disse nybagte forældre direkte ind i flere ubearbejdede traumer og sorg, såsom aborter, hormonbehandlinger og mislykkede fertilitetsbehandlinger, der har udfordret deres samliv. Sammenholdt med en enorm længsel efter at være en familie. Og nu skal dette lille barn hele deres sår.

Jeg sidder sammen med dem på bænken og lytter. Samtidig har jeg ingen myndighed eller ret til at gå op imod ting, der ryster mig i forhold til barnets tarv. Jeg kan kun gøre mit bedste med at lytte og skabe refleksion. Det, jeg er vidne til, er blandt andet en ubearbejdet sorg over tab, og at længslen efter at ’lege far, mor, barn’ er så stor, at den helt overskygger, hvad barnet har brug for. Et barn, der har tilbragt de første mange måneder, for nogle endda år, på et børnehjem, hvor de aldrig har været udenfor i verden. De er lagt i armene på fremmede mennesker, der ser helt anderledes ud, lugter anderledes, taler et fremmed sprog og bringer dem et ukendt sted hen. Disse, for barnet, nye mennesker har travlt med bekræftende kropskontakt og at lave ’familie-ting’: Tage på udflugter, gå på stranden, i poolen, på restaurant og besøge turistmål. De og barnet skal opleve! Oven i købet sætter de barnet i en klapvogn, hvor barnet skubbes direkte ud i den kæmpestore verden, og ansigtet er vendt væk fra de nye tilknytningspersoner. Børnene reagerer med at blive apatiske, og blikkene bliver tomme. ER DER HJÆLP NOK? Alle forældrene har været på adoptionsforberedende kurser. Alle har bagefter adgang til PAS-ordningen, der kan indeholde rådgivning, terapi, støttegrupper og forskellige former for uddannelse og træning til forældre og børn. Men er det nok? Bør der også være kyndige mennesker og rådgivning til stede i det direkte møde mellem forældre og barn?

TIDSSKRIFT FOR PSYKOTERAPI · NR. 3

OKTOBER 2023

Tidsskrift for

FRA REDAKTØREN

Tidsskrift for Psykoterapi er medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening – Foreningen af uddannede psykoterapeuter og uddannelsessteder. ISSN 2246-3046. Abonnement for ikke-medlemmer kr. 295 pr. år. Abonnement og enkeltnumre kan købes ved henvendelse til Dansk Psykoterapeutforening.

Susanne van Deurs Redaktør Psykoterapeut MPF

Tidsskriftet udkommer i februar, juni og oktober. Deadline for artikler til næste nummer er 15. december 2023. Annoncer og øvrige stof 1. januar 2024, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt. Redaktion og layout Susanne van Deurs Markgærdet 4, Udsholt Strand, 3250 Gilleleje Mobil 4144 0921 E-mail: susvd@email.dk

Temaet adoption kastede færre artikler af sig, end jeg havde håbet, for jeg mener selv, at der er væsentlige ting at tage fat på. Men nogle artikler kom der da. Psykoterapeut MPF Nina Schiøtz beretter ud fra egne og en klients oplevelser om adoptionens smertelige bagsider, cand.psych. Inger Thormann og psykoterapeut MPF Inger Poulsen har sammen med cand.psych. Henrik Dybvad Larsen skrevet om vigtigheden af, at barnet får sin historie med sig ved adoptionen, og endelig sætter Inger Poulsen i endnu en artikel fokus på spædbarnsterapien som behandlingsmulighed ved tidlige traumer, fx i adoptionssammenhæng. Desuden kan læses flere artikler om andre emner. Psykoterapeut MPF Maria Holm Iversen slår et slag for øget opmærksomhed på mænds mentale behov, cand.psych. Per Betzonich-Wilken ser på vores tendens til lydighed, og de tidligere rådgivere i Dansk Psykoterapeutforenings etikrådgivning, Karin Westh Langgaard og Dorte Sjögren, fortæller om deres år i rådgivningen. Sluttelig bringes et debatindlæg om en artikel i sidste nummer af Tidsskrift for Psykoterapi samt et svar herpå. TEMAET ER NÆSTE GANG SPISEFORSTYRRELSER Spiseforstyrelser har mange grader og variationer. De alvorlige og livstruende tilfælde hører selvsagt ikke til hos os. Men de lettere tilfælde møder I sikkert, nogle af jer i tværfaglige teams. Hvad er jeres billede? Hvordan er livet med en spiseforstyrrelse? Behandling? De pårørende? Indhent en skrivevejledning, og skriv om jeres oplevelser og erfaringer. Deadline er den 15. december. UNGE – CA. 12-30 ÅR – ER TEMA TIL JUNI NÆSTE ÅR ”Over de seneste ti år er antallet af børn og unge under 18 år, som har fået en diagnose, steget med 39 %. Det viser en ny rapport fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.” Sådan lød det i P1’s Orientering om morgenen den 14. juli. Videnskabsjournalist og ph.d. i neurobiologi Lone Franck mente i det efterfølgende interview, at der skal mindre og mindre til for at få en diagnose. Er diagnoserne 'skredet'? Har de unge urealistiske forventninger til livet? Hvad sker der lige her, tænkte jeg, hvor galt står det til? Det kunne være spændende at høre om unges livsvilkår set med psykoterapeutiske briller? Hvad oplever I? Hvor trykker skoen? Hvad fortælle de unge jer? Hvad er hjælpsomt? Så 'Unge' bliver temaet juni 2024. Deadline er den 15. april 2024.

Alt stof, inkl. annoncer, sendes elektronisk direkte til redaktøren på susvd@email.dk. Bøger til evt. anmeldelse sendes til adressen ovenfor. Vejledning til skribenter kan indhentes. Formater Artikler og andre tekster sendes i Word. Annoncer sendes som reproklar pdf eller i Word. Indsendt stof Artikler og andet stof, herunder annoncer, dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret. Kopiering efter Dancopy og Lov om Ophavsret. Annoncepriser excl. moms: Medl. Ikke-medl. ¼ spalte kr. 300 kr. 400 ca. 8 x 5 cm ½ spalte kr. 700 kr. 850 ca. 8 x 10 cm 1 spalte kr. 1250 kr. 1500 ca. 8 x 21 cm Hel side kr. 2200 kr. 2700 ca. 17 x 21 cm Opslag kr. 4300 kr. 5050 Indlæg i bladet efter aftale. Sort/hvid og farve samme priser. Ekstraordinært arbejde med annonceopsætning kan blive faktureret. Deadline for annoncer er normalt 1.1., 1.5. og 1.9. Tryk Christensen Grafisk. Tlf. 3536 0144 E-mail: jc@christensengrafisk.dk Papir fra bæredygtig nordisk skovdrift Trykoplag dette blad: 3.700 eksemplarer Tidsskrift for Psykoterapi er medlem af Danske Medier Forsidefoto: Susanne van Deurs.

TIDSSKRIFT FOR PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

KORT NYT

HANS REITZELS FORLAG

S T Ø T D I N E KO L L E G E R I UKRAINE

VIDENSCENTER HAR FÅET HJEMMESIDE

Dansk Psykoterapeutforening har indgået et BogPlus-samarbejde med Hans Reitzels Forlag, så medlemmer af foreningen får 20% rabat på fag- og lærebøger fra Hans Reitzels Forlag.

Den sidste onsdag i hver måned kl. 1720 inviterer Dansk Psykoterapeutforening alle medlemmer til at deltage i et online Zoom-møde med kollegaer fra Polen, Ukraine, Frankrig og Kosovo.

For ikke så længe siden gik Videnscenter for Psykoterapi i luften med deres nye hjemmeside.

Dansk Psykoterapeutforening ønsker at være i front med den faglige udvikling af medlemmerne og de psykoterapeutstuderende og medvirke til, at medlemmerne får en opdateret og en konkurrencedygtig adgang til den bedste faglitteratur. Med en BogPlusaftale med Hans Reitzels Forlag får alle medlemmer af foreningen nu let adgang til køb af bøger med en række fordele.

Invitationen kommer fra støtteprojektet ’European Room for Listening, som er etableret via foreningens engagement i European Association for Psychotherapy (EAP).

Du får • 20 % rabat på alle bøger på www. hansreitzel.dk • Fri porto • Særlige tilbud på udvalgte bøger Se udvalget her www.hansreitzel.dk SÅDAN BESTILLER DU

For at købe bøger med rabat, skal man benytte en kampagnekode, som man finder ved at logge ind på sin medlemsprofil. Gå til punktet ’Rabat på bøger’ i venstre menu, så kommer man til en ny side, hvor koden findes. Har du spørgsmål til BogPlus, er du velkommen til at skrive til forlaget@ hansreitzel.dk eller ringe på tlf. 3375 5560. Sekretariatet

Baggrunden for projektet er, at vores kollegaer, der arbejder midt i krigen og med flygtninge i udkanten af krigen, har brug for at mærke, at de ikke er glemt. De har brug for at dele, hvad de oplever, hvad de forsøger at håndtere, og hvilke konsekvenser krigen har på mange menneskers liv. De har brug for at mærke, at de ikke er glemt, og at de ikke er alene. Formålet med møderne er, at du som psykoterapeut og kollega tilbyder dine ører, øjne og dit hjerte til at lytte på de historier og oplevelser, vores kollegaer lige nu står midt i og belastes af. Du skal ikke gøre noget eller løse noget. Du skal bare møde op og lytte. Vi har allerede afholdt de to første møder, og det er stærkt at mærke, hvad det betyder for vores ukrainske og polske kollegaer at blive mødt, prioriteret og lyttet til. Det har allerede hjulpet på oplevelsen af ikke at være glemt. Hold øje med foreningens nyhedsbreve og sociale medier, hvor onlinemøderne løbende annonceres. Sekretariatet

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

Videnscentret er oprettet for at understøtte psykoterapi som behandlingsmetode. Dette vil bl.a. ske ved at indsamle og formidle viden om psykoterapi fra forskning og praksis. Ud fra fem principper: saglighed, relevans, samarbejde, uafhængighed og åbenhed er målet at opsamle, systematisere, bearbejde og udbrede forskningsbaseret viden og praksisviden om psykoterapi for at gøre denne viden tilgængelig for udøvere af psykoterapi og for offentligheden. Dette skal i sidste ende bidrage til at højne danskernes mentale sundhed. Hjemmesiden er endnu i startfasen og vil løbende blive udbygget med mere viden og inspiration til arbejdet med psykoterapi. Foreløbig kan man læse om de forskellige terapeutiske retninger, hvem Videnscentret er, og hvordan de vil arbejde. Videnscentrets bestyrelse består bl.a. af psykoterapeuterne MPF Erik Wasli, Pia Clementsen og Kresten Kay. Hjemmesiden findes på: videnscenterforpsykoterapi.dk. Red.

KORT NYT

International adoption tog sin spæde begyndelse i Danmark i 1950’erne, blev sat i system i 1960’erne og har altså eksisteret i over 60 år. Siden 1970’erne er er over 22.000 udenlandske personer blevet adopteret af danskere. I 1973 blev 600 børn adopteret fra udlandet, og indtil 2011 blev der i Danmark årligt adopteret 400-500 børn fra forskellige lande. Herefter begyndte antallet at falde, og det befinder sig i dag på et historisk lavt niveau. Ifølge den seneste opgørelse fra Ankestyrelsen blev kun 23 børn adopteret fra udlandet i 2020. Antallet af godkendte ansøgere er ligeledes faldet, i 2018 var der 48 nye tilmeldinger. I en artikel i Information peges på, at der kan være flere årsager til nedgangen. Coronapandemien kan ikke være hele forklaringen, da faldet var startet inden. Bedre og lettere tilgængelig fertilitetsbehandling anses for en væsentlig grund og desuden et holdningsskred betinget af en række artikler i medierne om adoptioner, der gik galt, om købte eller fjernede børn og forfalskede papirer. Endvidere betyder stigende velstand i de lande, som før i tiden bortadopterede børn til Vesten, at der frigives færre børn til international adoption. Kilder: Information 29.7.2023. Ankestyrelsen 2019: Den internationale adoptionsformidling i Danmark. faktalink.dk. Set 16.9.2023.

ILLUSTRATIONER I DETTE NUMMER

DIGTE I DETTE NUMMER

Jeg har valgt nogle af Paul Klees englebilleder til illustrationer i dette nummer. Paul Klee (født i Tyskland 1879, død 1940 i Schweiz) var medlem af kunstnergruppen Der Blaue Reiter sammen med bl.a. Kandinsky og Frans Marc. I 1933 erklærede nazisterne hans kunst for Entartet og afsatte ham fra hans professorat i Düsseldorf, hvorefter han flyttede med sin familie til Bern.

Engle var et tilbagevendende motiv gennem hele hans liv.

Eva Tind, som i dette nummer har bidraget med to digte, blev født i 1974 i Korea og voksede op hos sin adoptivfamilie i Låsby i Jylland. I 2001 tog hun afgangseksamen fra Kunstakademiets Arkitektskole. Hun debuterede som forfatter i 2009 med digtsamlingen do / , hvor hun afsøger sig selv og sin dobbelte baggrund. Do er det jyske ord for 'du', det koreanske tegn siger også 'do', og det har samtidig 121 betydninger på koreansk, deriblandt årsag, menneske, en provins, indsigt eller sandhed. Eva Tind modtog Klaus Rifbjergs Debutantpris for Lyrik af Det Danske Akademi i 2010. Hun har siden udgivet to digtsamlinger og flere romaner, senest Citronbjerget (2023).

Kilde: Boris Friedewald. Die Engel von Paul Klee. Dumont 2013.

Kilde: Gyldendal. dk

Klee er ret svær at placere. Nogle kalder ham ekspressionist, men egentlig er han først og fremmest helt sin egen.

Foto: Natascha Rydvald

LIDT TAL OM ADOPTION

Tema i FEBRUAR-nummeret 2024

SPISEFORSTYRRELSER Deadline for artikler 15. december 2023 · Øvrige stof 1. januar 2024

Tema i JUNI-nummeret 2024

UNGE

Deadline for artikler 15. april 2024 I N D H E N T A R T I K E LV E J L E D N I N G

Susanne van Deurs

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

TEMA: ADOPTION

ADOPTIONENS SMERTELIGE BAGSIDER

Min gamle supervisor sagde altid med et glimt i øjet, at “vi får de klienter, vi fortjener – og godt for det”. Jeg har haft adoption meget tæt inde på livet, og det er min oplevelse, at selvom mit eget narrativ ikke fortælles i terapien, så er den underliggende forståelse til stede i energien, hvilket jeg oplever er særligt vigtigt for klienter, der har udfordringer i forbindelse med adoption. Jeg havde tidligere på året en ung dreng i terapi. Han er adopteret og var meget vred på alt og alle. Han kunne ikke rumme al den smerte, frygt og vrede fra de svigt, han havde oplevet, og samtidig være midt i et hormonelt pubertets-inferno. Hans løsning var, at adoption skulle forbydes! Jeg er enig med ham i, at det ikke er rimeligt at udsætte børn for al den smerte uden at gøre noget ved det. At stille krav til alle voksne parter i en adoption healer ikke de traumer og følger heraf, som barnet har været og er udsat for. Det er med de briller, jeg har besluttet at skrive dette indlæg – for at bidrage til at gøre billedet af adoption mere nuanceret.

Tekst: Nina Schiøtz

KÆRLIGHED SKAL ACCEPTERES

Det officielle narrativ er, at adoption er noget godt. Men det er det faktisk ikke bare, jf. Donovan & McIntyre (1990): ”… striking consistency of behavior problems among adoptees whether the family is functional or dysfunctional”. Et velfungerende par blandt mine tidligere klienter bekræfter ovenstående med deres historie, som desværre ikke hører til undtagelserne. De startede i terapi, fordi de havde prøvet alt andet – bl.a. havde de set internettet igennem og var faldet over en udtalelse af Donald Winnicot:”There is no such thing as a baby (...)". Det blev uddybet med, at der er en mor/baby – en emotionel, psykologisk, spirituel samlet enhed, hvor viden kommer intuitivt, og hvor energi udveksles. Selv om mor og barn er fysisk adskilt, er de psykisk stadig én. For et barn, der blev adskilt fra sin mor ved fødslen eller kort efter, har denne forståelse enorm betydning. Det var adoptivforældrene ikke opmærksomme på. Faderen fortalte, at hvis nogen havde fortalt ham, at

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

TEMA: ADOPTION

“At være adopteret påvirker alt. Fra spæd blev der plantet en følelse af at være afvist, forladt. Denne følelse sidder dybt, dybt i mig og er så stor en del af mig, at jeg i mange år ikke var bevidst om den og derfor ikke skænkede det en tanke ..."

opdragelse af et adoptivbarn ville være anderledes end at opdrage sit biologiske barn, ville han have grinet ad dem. Han havde holdt fast i sin overbevisning om, at det var det samme. En lille baby kunne jo ikke vide noget? De ville elske barnet og give det et vidunderligt hjem. De troede på, at kærligheden ville besejre alt. Hvad de ikke var forberedt på var, at det var lettere for dem at give barnet kærlighed, end det var for barnet at acceptere den.

Forældrene kunne ikke finde ud af, hvad de gjorde forkert. Hvorfor opførte datteren sig så fjendtligt og vredt mod dem derhjemme og tæt på og kærligt, når de var ude i offentligheden? Hvorfor var hun så viljestærk og dramatisk? Hvorfor følte hun det desperate behov for at have fuldstændig kontrol over enhver situation? Hvorfor kunne hun ikke acceptere den kærlighed, forældrene havde og ville give hende? For det meste var adfærden rettet mod adoptivmoren.

For at kærligheden frit kan accepteres, skal der være tillid, og på trods af den kærlighed og tryghed, deres datter fik, har hun lidt af frygt for at blive afvist igen. Samtidig med at hun forsøgte at fremprovokere netop den afvisning, som hun frygtede, var reaktionen fra hendes side at afvise, før hun blev afvist. Det var for farligt at tillade sig selv at elske og blive elsket; hun kunne ikke stole på, at hun ikke ville blive forladt igen. Hun reagerede med en af to diametralt modsatte reaktioner på at være blevet forladt; den anden er en tendens til indvilligelse, overholdelse og tilbagetrækning.

Barnet bliver ved med at teste forældrene og særligt moren, fordi hun forsøger at forbinde sig til adoptivmoren, men fordi barnet blev afvist af sine biologiske forældre, er det ikke overraskende, at hun gentagne gange tester sine adoptivforældres engagement. Problemet er, at hendes adfærd på ingen måde lindrer hendes frygt. I stedet øger hun kravene om accept ved at skrue op for en adfærd, der er mere og mere destruktiv og mindre og mindre acceptabel, indtil hun opnår det resultat, som hun frygtede i første omgang. Og så er vi tilbage ved det tilknytningstraume, der vil fortsætte med at definere og påvirke hende ind i vok-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

TEMA: ADOPTION

senlivet, medmindre hun – og adoptivforældrene – støttes i at heale barnets tilknytningstraume. SVIGT

Der er brug for at skabe mere åbenhed omkring alt det, der findes ’bag’ det gode billede. Der er udfordringer, som både barnet, den biologiske mor, adoptivforældre og andre pårørende kan opleve. Der kan være udfordringer med skyggesider, forbudte følelser, et falsk selv, toksisk skam, svigt, identitetskrise, traumer og ensomhed, som alle ofte er forbundet med adoption. Glæden ved at få et barn, at få mulighed for at adoptere, er positiv. Det ændrer dog ikke på, at det lille barn som ovenfor beskrevet har oplevet mindst ét væsentligt svigt, før det kommer til adoptivforældrene. Da den tidlige tilknytning starter i fostertilstanden, kan det være påvirket af morens stress over graviditeten, et eventuelt ønske om abort, kulturelt pres fra omgivelserne og det aspekt, at barnet ofte er hos flere instanser – biologiske forældre, (flere) plejeforældre, børnehjem – så før det ender hos dets nye forældrepar, kan rækken af tilknytningstraumer allerede være lang, uden at der på det tidspunkt gøres noget ved det. Jeg er ikke selv uddannet spædbarnsterapeut, men tænker, det burde være et (af de mange) krav til adoption, at barnet fik relevant spædbarnsterapi efter ankomsten til adoptionsfamilien. Drømmescenariet ville være, at den biologiske mor ligeledes blev tilbudt terapi, men det er næppe så realistisk, alt taget i betragtning – det være sig af økonomiske, kulturelle eller psykiske årsager. Jeg vil med de to følgende cases forsøge at illustrere, hvad der kan være i spil for henholdsvis den mor, der bortadopterer sit barn, og for barnet, der bortadopteres. Den biologiske mor er min mor, barnet er beskrevet af Helle, som er en af mine klienter.

DEN BIOLOGISKE MOR

Den fri abort blev tilladt i 1973. Min mor blev i 1957 som 23-årig ufrivilligt gravid. Hun fødte barnet, der blev bortadopteret ved fødslen. Hun holdt i jordemorens kittel, så hun nåede at få et glimt af den lille pige. Hun havde skrevet under på, at barnet skulle bortadopteres, men hun fik ikke at vide, at der var en fortrydelsesperiode på tre måneder. Få dage efter fødslen flygtede hun til Finmarken i Nordnorge, hvor hun de efterfølgende to år arbejdede som fysioterapeut. Her mødte hun flere norske kvinder, der var enlige mødre. Det kunne ikke have ladet sig gøre for hende i Danmark. Der var ingen ud over hendes forældre, der vidste, at hun var gravid, og sådan skulle det forblive med at være. Min mor blev bedt om at blive på sit værelse, da maven begyndte at være synlig, og når hun skulle forbi vinduet, måtte hun ned på alle fire, så ingen kunne se hende. Nogle måneder før hun skulle føde, blev hun sendt ud på landet, hvor hun boede og arbejdede på et hjem for gravide frøkener i ’ulykke’. Som femtenårig kom jeg hjem fra skole og overhørte ved et tilfælde min mor i en telefonsamtale, hvor hun blev helt hvid i hovedet. Hun græd efterfølgende og fortalte mig, at det var en mand – kæresten til det barn, hun havde bortadopteret 21 år tidligere. Han ringede for at spørge, om hun ville mødes med sin datter. Hun fortalte mig, hvad jeg troede var hele historien – at der ikke var en dag, hvor hun ikke havde tænkt på barnet. Og hun fortalte, at hun gerne var blevet i Norge, hvis hun havde vidst, hun dermed kunne have beholdt barnet. Og hun fik mig til at love aldrig at fortælle det til nogen. Min mor var nervøs for at møde hende. Efter hendes død mange år senere skulle jeg finde ud af, i hvor høj grad det hele var infiltreret i løgne og hemmeligheder for at dække over skammen og smerten.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

TEMA: ADOPTION

Paul Klee. Engel. Übervoll. 1939. Privarsammlung, Bern. Wikimedia Commons.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

TEMA: ADOPTION

HEMMELIGHEDER, LØGNE OG SMERTE

”Forældrene kunne ikke finde ud af, hvad de gjorde forkert. Hvorfor opførte datteren sig så fjendtligt og vredt mod dem derhjemme og tæt på og kærligt, når de var ude i offentligheden? Hvorfor var hun så viljestærk og dramatisk? Hvorfor følte hun det desperate behov for at have fuldstændig kontrol over enhver situation? Hvorfor kunne hun ikke acceptere den kærlighed, forældrene havde og ville give hende?

Da jeg var sytten, blev jeg ufrivilligt gravid. Og min mors historie gentog sig. Jeg turde ikke fortælle min mor sandheden om, hvad der var sket. Jeg skammede mig. Og jeg måtte ikke sige noget om det til nogen. Hvis nogen spurgte, hvorfor jeg skulle på hospitalet, hvor jeg skulle have foretaget en abort, skulle jeg sige, det var en underlivsbetændelse. Der var både fysiske og psykiske komplikationer ved indgrebet, og jeg endte med at være indlagt i en måned og sygemeldt i tre måneder. Hemmeligheder og løgne er dybt skadelige – og den miljømæssige påvirkning, de forårsager, går i arv, ligesom usund skam, hvis vi ikke healer årsagen/traumet og derved bryder mønstret.

i 1987, min mormor i 1991 – og min mor i 2003 – men hun genoptog aldrig kontakten til min halvsøster. For skammen ’døde’ ikke med mine bedsteforældre. Min halvsøster respekterede min mors ønske om ingen kontakt og nøjedes med at sende hende små breve og billeder af sine børn. Billeder, min mor delte med mig, altid efterfulgt af et “men du må ikke sige noget til de andre”. Hvis jeg spurgte ind til min halvsøster eller til, hvordan min mor havde det, fik jeg et overfladisk svar, og der blev skiftet emne. Min far fik aldrig noget at vide. Ingen andre i familien vidste, at min mor havde født et barn i januar 1958. Min halvsøsters børn var prægede af, at min mor ikke ville møde dem. De gav senere udtryk for, at de havde følt, de ikke var gode nok. Mine (hel)søstre var sårede over, at min mor ikke havde fortalt dem om vores halvsøster.

Efter min mors død forsøgte jeg at finde min halvsøster – jeg synes, hun skulle vide, at vores mor var død. Men jeg havde ingen rettigheder, og kunne ingen steder få noget oplyst. Jeg overvejede sågar at melde mig til TV-programmet, der fandt adopterede familiemedlemmer, men jeg havde jo lovet at holde det hemmeligt ...

TERAPI OG ACCEPT

Tre år efter min mors død (og halvandet år efter min fars død) fik jeg og mine to (hel) søstre et brev hver. Det var det samme – og det var fra vores halvsøster. Hun efterlyste svar på alle de spørgsmål, hun havde om sit ophav. Hun havde kun mødt min mor den ene gang efter telefonopkaldet. Min mor havde fortalt hende en noget anden version, af ’hvad der var sket’, end den min mor fortalte mig, da jeg var femten. Og min mor havde sagt, hun ikke kunne have kontakt med hende, så længe min mormor og morfar levede. Min morfar døde

Det er nu 15 år siden, jeg modtog brevet fra min halvsøster, og vi ses stadig jævnligt. Jeg opfatter hende ikke som min søster på samme måde som de to, jeg voksede op med, men vi har skabt en god relation. Og vi har talt meget om følelser, skam, løgne, hemmeligheder, mindreværd, manglende selvtillid og selvværd. Jeg hverken kunne eller skulle ’redde’ hende, men vi har hjulpet hinanden og gået i terapi med det, der var vores eget. Jeg har mødt hendes børn og børnebørn, men har ikke så meget relation til dem. Jeg kan ikke ændre på, hvad mine

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKYOBER 2023

Så mange svigt, traumer, hemmeligheder, løgne og smerte.

TEMA: ADOPTION

bedsteforældre og mor gjorde og ikke kunne, men jeg er overbevist om, at min mor, hvor hun end er i dag, er taknemmelig for, at jeg kan noget af det, hun ikke kunne. Kort før min mor døde, besøgte jeg hende på hospitalet med min førstefødte på otte måneder, som kravlede lystigt rundt i hendes seng. Sygeplejersken faldt for hans charme og spurgte min mor, hvor mange børnebørn hun havde. Syv, svarede min mor. Mit hjerte smilede. De sidste år, inden hun døde, gik min mor (endelig) i terapi – en proces, der hjalp hende til accept og evnen til at italesætte min halvsøster og hendes to børn som sine. Også selvom det ’kun’ var over for en sygeplejerske og mig, der vidste det. Jeg har ofte tænkt på, hvor hårdt det må have været for min mor ikke at have nogen, hun kunne tale med om barnet, adoptionen, savnet, sorgen, skammen og alt det, hun var igennem. Hun havde et stort netværk og var meget populær, men havde ingen nære venner. Min mor fik ca. 25 år efter adoptionen et såkaldt nervøst sammenbrud og lå flere måneder i sengen til langt op ad dagen uden at sige noget, spise eller drikke. Uden tvivl hvad vi i dag ville kalde en dyb depression. Der var ingen, der talte om det – hun skulle bare have ro. Jeg kan jo ikke sige, at der er en direkte forbindelse, men det kan heller ikke udelukkes. Da min far døde, og mine søstre og jeg tømte vores barndomshjem, fandt jeg ingen af brevene eller billederne, som min mor havde fået, men jeg fandt nogle af min mors gamle dagbøger og fotoalbums. Da jeg endelig, flere år senere, finsorterede kasserne med dem, fandt jeg frem til dagbogen fra tiden op til og efter fødslen i 1958. Og læste mig frem til en tredje version af forløbet. Om mange smerter og mere skam. Men nok ingen løgne. DET ADOPTEREDE BARN

Da jeg læste, at temaet i dette nummer skulle være om adoption, spurgte jeg en af mine klienter, Helle, om hun

havde mod på at være med i en artikel. Hun sagde ja og har skrevet nedenstående om, hvordan det at være adopteret har påvirket hendes liv. Jeg er fuld af beundring for hendes vedholdende indsats for at blive fri af adoptionens på så mange måder belastende åg. “At være adopteret påvirker alt. Fra spæd blev der plantet en følelse af at være afvist, forladt. Denne følelse sidder dybt, dybt i mig og er så stor en del af mig, at jeg i mange år ikke var bevidst om den og derfor ikke skænkede det en tanke, på samme måde som jeg ikke tænker over at være menneske samt andre ting, som er givet. Følelsen er der bare. Og den gennemsyrer alle handlinger på måder, så jeg både undgår at blive afvist igen, men også så jeg forbliver i afvisningen. Følelser af frygt og overlevelse er også vævet ind i mit system, så min krop er i et unaturligt beredskab, der gør, at jeg reagerer disproportionalt på ufarlige ting, på en subtil facon som jeg nogle gange slet ikke bemærker. Jeg har aldrig haft information om mit ophav, og det at være afskåret fra hele min fortid, fra mine rødder, gør, at jeg har lidt et stort afsavn. Jeg kan ikke sammenligne mig med nogen. Hvem ligner jeg, og hvem ligner jeg ikke? Når ikke jeg ved, hvor jeg kommer fra, hvem er jeg så egentlig? Den manglende forbindelse mellem fortid og nutid gør, at jeg ikke kan identificere mig med andre, og følelsen af ikke at høre til er til tider meget tilstedeværende. Det er er utroligt hårdt, for så føler jeg mig enormt alene. Uvisheden om mine rødder føles også som en symbolsk død af min biologiske mor/mine forældre, som jeg samtidig ikke kan sørge over, fordi det at være adopteret jo er noget godt; et forældreløst barn bliver matchet med et barnløst par. På den måde har jeg erfaret, at det, jeg mærker og føler, nok ikke er rigtigt, og jeg har derfor haft svært ved at mærke og stole på min mavefornemmelse. Når ikke jeg føler, jeg kan stole på den, så går beslutningstagen videre opad til hovedet, og jeg forsøger at analysere mig frem til et valg eller en konklusion, selvom jeg ved, at svaret ikke findes der.

TIDSSKRIFT FOR PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

TEMA: ADOPTION

Før folkeskolen kan jeg ikke mindes, om det at være adopteret påvirkede mig specielt. Min mor har fortalt mig, at jeg ikke den gang så mig selv som forskellig fra andre, ligesom de andre børn heller ikke så mig som værende anderledes. Da jeg startede i skole, blev jeg nok mere bevidst om det, og som teenager fik jeg et stort behov for at tale om følelser og dele de tanker, jeg havde. I min familie blev der aldrig talt om følelser, så det behov fik jeg opfyldt blandt jævnaldrende, jeg kunne tale med, og jeg har siden fundet støtte primært iblandt venner, men også hos andre adopterede, som instinktivt forstår det kaos, der nogle gange erobrer en. Områder som især filosofi og psykologi samt tilgange, der går via kroppen såsom plantemedicin, har bidraget til forståelse og har skabt kontakt med rodfæstede følelser og tilført en dybfølt accept. Selvom arbejdet langt fra er færdigt, så synes jeg, at jeg er kommet et stykke ad vejen, og ting som engang spændte ben for mig, gør det enten ikke længere eller i mindre grad.”

Jeg håber med ovenstående at have belyst nogle af de mange aspekter, der er væsentlige at være opmærksom på og arbejde med, når vores klient har adoption tæt inde på livet. At jeg dermed har skabt bedre grobund for at aftabuisere dét at italesætte udfordringerne og bagsiderne af det positive narrativ omkring adoption – for først, når vi tager ejerskab for bagsiderne, kan vi gøre noget ved dem. Så bliver det nemmere for de mange, der er ramt, (at lære) at være åbne om det, række ud og bede om hjælp, som er et skridt på vejen til heling af det usynlige sår, de bærer indeni.

LITTERATUR Donovan, D & D McIntyre (1990). Healing the Hurt Child. New York: W.W. Norton.

AUTENTICITET OG ØJENKONTAKT

Afslutningsvist vil jeg highlighte nogle af de aspekter, jeg finder væsentlige i mit arbejde med adoptionsproblematikker: altid at arbejde med fysisk fremmøde – ikke online, da min erfaring er, at klienten har brug for at opleve autenticiteten live, og at øjenkontakt og oplevelsen af en-til-en-kontakt er væsentlige i forhold til, at klienten føler sig set og rummet. Jeg er opmærksom på selv de mindste og subtile reaktioner/bevægelser, ord, vejrtrækning, lyde mv. og ser dem igennem tilknytningsteoretiske briller. Og ikke sjældent oplever jeg, at afvisning af mig/terapeuten sker, og når italesat, skabes der adgang til at arbejde med (frygten for) svigt. Da mit speciale er traumeforløsende psykoterapi, er jeg ligeledes opmærksom på aspekter, der taler ind i indre-barn-problematikker samt mønstre med fysisk og eller følelsesmæssigt følt ubehag, der gentager sig.

Nina Schiøtz, reg. psykoterapeut, MPF. Har arbejdet som privatpraktiserende psykoterapeut i 20 år, i psykiatrien, som supervisor (kommunalt) og underviser i 15 år. Er i dag også partner og underviser på en psykoterapeutisk uddannelse med traumeforløsende terapi som speciale.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

TEMA: ADOPTION Eva Tind Kristensen, f. 1974 | Fotomanipulation: S. van Deurs

vante yi cho-nyon (1269-1343) en dag i marts får barnet er ny mor, som jeg white moon, white pear blossom, the milky way white across the sky. en blød og eftergivende mor, som jeg er, når an ignorant bird repeats and repeats its song, not noticing the sorrow of spring. jeg spirer i dine lysende hænder som en blomst, kkot too much awareness is a sickness; it keeps me awake at night. lyset ligger som en ekstra hud om dine hænder en slags vante

Fra digtsamlingen do /

(2009)

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

TEMA: ADOPTION

NÅR VI SKADER BØRN UD FRA DE BEDSTE INTENTIONER

En plejemor fortalte, at hun netop havde afleveret sit plejebarn på 7½ måned til dets udpegede adoptivforældre. Plejemoren havde forberedt sig. Hun havde udarbejdet en plan for en nænsom overdragelse over godt en uge, og hun havde samlet fotografier og beskrivelser af barnet, som det kunne have med sig ud i livet. Der var skabt en tryg tilknytning mellem barn og plejemor. Plejemoren var bevidst om betydningen af, at barnets tilknytning til hende blev overført nænsomt til adoptivforældrene. Adoptivforældrene var imidlertid ikke interesserede i en nænsom overdragelse. Nu var de endelig blevet forældre, og deres forældreskab begyndte ’i dag’. Så der blev tale om det, vi kalder et ’clear cut’. Det vil sige en hurtig overlevering af et barn, hvor plejemor og adoptivforældre ikke har tid sammen med barnet, og hvor barnet ikke får lov til at få sin historie med sig; hverken den historie barnet havde fra sit fosterliv i sin biologiske mors mave, eller den historie det har med sin plejemor i sine første 7½ måned uden for livmoderen. Efterfølgende gik det op for mig, Inger Thormann, at adoptivforældrenes valg var helt legalt efter den nuværende lovgivning. I dag er det lovligt for adoptanter at vælge barnets historie fra. I eksemplet vælges barnets

Tekst: Inger Thormann, Inger Poulsen & Henrik Dybvad Larsen

første halvandet år fra, fordi den del af barnets historie ikke passer ind i den historie, som adoptivforældrene ønsker at fortælle. Med et sådan valg, der træffes med de bedste intentioner, fratages barnet en vigtig og betydningsfuld del af sin historie. Tidligere troede vi, at et barn kom til verden som et ubeskrevet blad, og at det senere ikke ville kunne huske noget fra de første år. I dag har vi en omfattende viden om, hvad børn opfatter, allerede mens de ligger i deres mors mave. Her starter for eksempel tilknytningen, de følelsesmæssige bånd, som udvikles mellem barn og mor, og vi bærer det med os i vores implicitte eller kropslige hukommelse. I det nævnte eksempel overtager en plejemor, med særlige kompetencer, barnet på en nænsom måde kort efter, at det er blevet født. Plejemoderen gør alt, hvad hun kan for at gøre det fagligt korrekte. Hun er valgt til opgaven for at give barnet omsorg og mulighed for at etablere en tryg tilknytning i den tid der går fra barnet er født, til de kommende adoptivforældre er fundet. En del af omsorgen består i, at hun i ord og handling fortæller barnet om kommunens beslutning om, at han ikke skal vokse op hos sin biologiske mor, men hos nogle andre forældre. Indtil de er fundet, skal han være sammen med hende. Og hun vil passe godt på ham.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

TEMA: ADOPTION

"Hvis vi ikke giver anbragte og adopterede børn deres helt tidlige historie med sig, gør vi livet sværere for dem, og vi begår den samme alvorlige fejl, som vi gjorde, da vi fratog børn af oprindelige folkeslag deres identitet og historie ved at fjerne dem fra deres familier og anbringe dem i familier og på kostskoler med en anden kultur, sprog og religion."

Når barnet overdrages til sine adoptivforældre, har det allerede mistet sine omsorgsgivere to gange. Barnet har allerede erfaret, at det kan være farligt at knytte sig til omsorgsgivere, for de kan pludselig forsvinde ud af dets liv. Derfor skal overleveringen af et barn fra en omsorgsgiver til en anden foregå nænsomt med god tid og i et respektfuldt samarbejde mellem de nuværende og de kommende omsorgsgivere. Sidst men ikke mindst skal barnet have sin historie med sig. Vi kan ikke understrege betydningen af barnets historie nok. Der skal indgå sandheder om barnets liv. For eksempel at det blev skabt af sine biologiske forældre i morens mave, og at der blev taget de og de beslutninger på grund af dette og hint. Morens ønske om gerne at ville beholde sit barn bør også fortælles, hvis det er sådan, det forholder sig. Kun sandheden må fortælles. Alt dette vil hjælpe barnet til at forstå sin egen plads i verden. At sige nej til at bære barnets historie videre kan sammenlignes med at stjæle noget værdifuldt fra det barn, man har ønsket og besluttet sig for at elske. I dag har vi metoder til at kommunikere noget sådant til helt små børn, blandt andet ved hjælp af Spædbarnsterapiens metode, som er en metode til heling af tidlige traumer også hos helt små børn. I dag ved vi, at et barn husker sin historie. Kroppen og sindet husker, og er der ikke overensstemmelse mellem

det, som barnet husker, og det, som fortælles, vil barnet mærke det og reagere med forskellige former for symptomer på mistrivsel. BARNETS LIV STARTER I LIVMODEREN

Når der skal udformes en lovgivning, der bygger på den seneste viden inden for området, må vi nødvendigvis inddrage det forskningsfelt, der ligger inden for den prænatale og perinatale psykologi, fostrets og fødslens psykologi. Forskningen inden for dette område er på det nærmeste eksploderet de seneste 25 år, dog uden at vi har viet det nævneværdig interesse i Danmark. Med den nye forskning udfordres den generelle opfattelse, at alt til og med fødslen er biologi, og først derefter kommer psykologien på banen for barnets vedkommende. Vi ved nu, at vi rettelig må forstå fostret og spædbarnet som et bevidst, påvirkeligt og sansende væsen med evne til at føle, huske og lære. En forståelse af fostret og spædbarnet, der står i skærende kontrast til en forældet forestilling om, at vi kommer psykologisk nulstillede til verden ved fødslen. Fostret og barnet påvirkes og formes allerede af det liv, den gravide kvinde lever og af de fysiske og psykiske

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

TEMA: ADOPTION

hændelser, hun og dermed fostret udsættes for under graviditeten. Vel at mærke påvirkninger, der får en helt central betydning for barnet og sidenhen den voksnes psykiske sundhed eller mangel på samme. Eksempelvis ved vi at fostre og spædbørn traumatiseres lettere end ældre børn og voksne (Wilks 2017, s.60). Vi har tidligere været af den opfattelse, at tilknytning mellem et barn og en omsorgsperson var noget, der fandt sted efter fødslen. Vi ved nu, at tilknytningen mellem mor og barn allerede er på spil i fosterperioden; såkaldt prænatal tilknytning. I et nyt studie af børn, der fjernes fra biologisk mor umiddelbart efter fødslen, konstateres det, at børn med høj prænatal tilknytning trives markant bedre i livet end børn, hvor der var tale om lav prænatal tilknytning. Vi kommer med andre ord ikke nulstillede til verden, men allerede som fostre og spædbørn bærer vi et manuskript eller en skabelon, der udgør selve fundamentet for vores identitetsdannelse og personlighed. Så selv børn, der adopteres eller anbringes meget tidligt hos en plejefamilie, er allerede formede og har allerede en historie – og vel at mærke en historie, som de bærer med sig i deres implicitte eller kropslige hukommelse. Der er, som tidligere nævnt, tale om ubevidste eller implicitte hukommelsesspor, der er

Paul Klee. Es weint. 1939. Zentrum Paul Klee, Bern. Wikimedia Commons.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

TEMA: ADOPTION

aktivt påvirkende, og som for eksempel ses udtrykt i dele af barnets adfærd og følelsesliv. Jo tidligere vi har mulighed for at gribe ind, jo nemmere er det at forebygge, at forskelligartede problematiske påvirkninger får langsigtede konsekvenser for barnet.

sine biologiske forældre, måske for at blive bortadopteret, må som en selvfølge, i barnets egen ret, få overdraget sin historie, og herved have mulighed for at kunne blive et helt menneske. LITTERATUR

LIVSNERVENS BETYDNING

En af de vigtigste opgaver for et menneske er at blive sig selv. Mange mennesker kæmper med denne opgave gennem hele livet. De mennesker, der ikke får løst den opgave, kan komme til at betale en høj pris med symptomer som indre uro, ængstelse, manglende eller lavt selvværd og manglende tro på egen betydning. En forudsætning for at blive sig selv er blandt andet, at man ved, hvem der skabte en. Det er det, vi kalder for barnets livsnerve. Selvom de biologiske forældre ikke er i stand til at varetage omsorgen for barnet lige efter fødslen, er det vigtigt, at vi fortæller barnet om dem, som gjorde noget godt ved at skænke det livet. Ved at hjælpe barnet med at værne om det gode, der var i den første del af dets liv, styrker vi barnets livsnerve og oplevelse af selvværd.

Dolto, Françoise: Samtaler om børn og psykoanalyse. Hans Reitzels Forlag 1988 og 2010. Larsen, HD: Fostrets og fødslens psykologi. Pregnant Press 2018. Larsen, HD: Barn hos en anden mor end hende der bar dig i sin livmoder. Psykologi og viden 2020. Larsen, HD: Er tilknytning før fødslen mulig? Del 1. Sundhedsplejersken, september 2022. Larsen, HD: Er tilknytning før fødslen mulig? Del 2. Sundhedsplejersken, november 2022. Thormann, Inger & Inger Poulsen: Spædbarnsterapi. Hans Reitzels Forlag 2013. Thormann, Inger: En mulighed for heling af tidlige traumer. Psykologernes fagmagasin 2021. Thormann, Inger: Vi må ikke tro, at vi kan redde børn ved at redde dem væk fra deres familie. Psykologernes fagmagasin, nr. 2 2022. Wilks, J (ed.): An Integrative Approach to Treating Babies and Children. Singing Dragon, London 2017.

Artiklen er tidligere publiceret i P - Psykologernes fagmagasin.

Gør vi dette, får barnet mulighed for at være i verden som et selvstændigt individ, i egen ret. Herved får barnet lettere ved at knytte sig til sine adoptivforældre på en konstruktiv måde. Barnet er et helt individ, der ikke risikerer at komme i klemme mellem længslen efter at kende sit ophav og det at give sig hen til sine adoptivforældre og knytte sig til dem. Barnet behøver ikke at leve sammen med sine biologiske forældre, men barnet har behov for, at adoptivforældrene anerkender og respekterer dets biologiske ophav. Så når vi formår at anerkende barnets biologiske forældre, anerkender vi barnet. Med al den viden vi har i dag, må vi nødvendigvis justere i lovgivningen. Det nyfødte barn som adskilles fra

Inger Thormann, psykolog, Inger Poulsen, psykoterapeut MPF, begge fra Dansk Institut for Spædbarnsterapi, samt Henrik Dybvad Larsen, behandlende psykolog ved familiebehandlingen, Lemvig Kommune.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

TEMA: ADOPTION

NÅR TRAUMER RAMMER SPÆDBØRN

Tekst: Inger Poulsen

Mange adopterede børn har haft en svær start på livet

At traumer sætter sig i kroppen hos voksne, ved vi i dag. At spædbørn også kan rammes af traumer, er vi blevet mere og mere bevidste om. Dette ikke mindst takket være den nyere spædbarnsforskning. Traumer kan opstå lige fra undfangelsen. Ubearbejdede traumer fra de første leveår kan forstyrre op igennem livet, indtil de bliver identificeret, og der bliver sat ord på det der skete. Ydermere kan traumer også nedarves i flere generationer Det har været svært at finde en behandlingsmetode til de traumer, der opstår før, barnet har udviklet et sprog. Spædbarnsterapien er et bud på dette. Spædbarnsterapien er Ikke bare en forløsning af traumet hos spædbarnet, behandlingsmetoden er også til større børn og voksne, der alle har det til fælles, at de har været udsat for traumer tidligt i livet. Det er aldrig for sent at forløse de tidlige traumer. Vi skal tilbage til 1998, hvor vi – Inger Thormann fra Skodsborg observations- og behandlingshjem og Inger Poulsen fra Familiehuset i Horsens, et psykoterapeutisk behandlingssted til forældre med udsatte spædbørn – i vores daglige arbejde mødte traumatiserede spædbørn, der havde opgivet at indgå i en gensidig relation med deres omsorgspersoner. Ofte havde børnene været udsat for traumer, som de ikke kunne magte, og havde derfor trukket sig i kontakten. Nogle af børnene havde været i pleje eller var adopterede. Det var smertefuldt at se deres resignation. De så lige igennem os og var svære at få kontakt med. Vi manglede viden om, hvordan vi kunne frigøre barnet fra den fastlåste situation, de var i. En fastlåst situation, der

gjorde, at de kom ind i en fejludvikling. Vi så, hvordan lyset i deres øjne var slukket. Hvordan de beskyttede sig imod den verden, som gerne skulle støtte dem i deres udvikling. Selv om vi arbejdede med en stabilisering af og omkring barnet, så var det som om, de sad fast i et traume. Vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre for at nå dem. Ofte lignede de gamle bekymrede mennesker. Den franske børnelæge og psykoanalytiker Françoise Dolto var overbevist om, at når barnet sad fast i traumet, forhindrede det barnets udvikling. Den eneste udvej var i en respektfuld relation at gå ind i traumet sammen med barnet og sætte ord på det, der var sket.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

TEMA: ADOPTION

“Hvordan kan det være, at vi har antaget, at spædbarnet ikke forstår?"

TIDLIGE TRAUMER FORSTYRRER HELE LIVET

Modtager barnet ikke terapi, vil det ofte op gennem livet blive ved med at gentage det, som det ikke kan omsætte. Det er som en gammeldags grammofon med en grammofonplade, hvor pickuppen har sat sig fast. Hvor den samme rille blev spillet igen og igen. På samme måde bliver barnet ved med at sidde fast. Ligeså kan en voksen, der er blevet forladt af sin mor som spæd, blive ved med i sine relationer op igennem livet at udfordres af forladthedsfølelse. Ofte mister den pågældende troen på eget værd og forlader gang på gang sig selv samt lukker af for kontakt og trækker sig. En voksen, der er blevet forladt ved livets start, kan op igennem livet være præget af denne smertelige udfordring. Er vi opmærksomme, kan vi se samme gentagelse fra traumet i barndommen ved mennesker i alle aldre. Disse mennesker har ofte det til fælles, at de bærer på traumer fra tiden, før de udviklede et sprog. Det er som om, at disse tidlige traumer udgør ’sten i skoene’, der hele livet kan forstyrre et menneske. ’Kroppen husker’.

Behandlingen er den samme, uanset alder. Traumet skal identificeres. Ligesom der nænsomt skal sættes ord på det, der skete. ALT USAGT BINDER ENERGI

Når et barn får sat ord på det, der er sket, uanset hvad det er, så lytter barnet. Traumet, der indtil da har været uforløst og udefineret, bliver en identificeret del af barnets liv. Françoise Dolto var kliniker. Hun havde sin viden fra de børn, som hun utrætteligt prøvede at forstå. Hun spurgte sig selv, ”Hvad er det, barnet fortæller os?” Der skal to til en kommunikation, og vi voksne er ikke altid lydhøre nok. Vi tror, at vi er lydhøre, men føler barnet sig hørt? Det er af stor vigtighed, at vi kan sætte os i barnets sted; at vi kan opfange barnets budskab; tage det ind og give barnet dets budskab tilbage i en anerkendende form, for at barnet kan genkende sig selv. At være psykoterapeut blandt spædbørn er et håndværk, som kan læres, men det kræver lydhørhed, re-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

TEMA: ADOPTION

spekt og ydmyghed for opgaven. Det kræver, at terapeuten hviler i sig selv og er autentisk i sit møde med spædbarnet. HVORDAN KAN ET SPÆDBARN FORSTÅ?

Det er svært for os at forstå. Man kan vende det om og spørge sig selv: Hvordan kan det være, at vi har antaget, at spædbarnet ikke forstår? Françoise Dolto er inspireret af Jacques Lacan, der var stifter af den Lacanske skole i Frankrig. Her var man overbevist om, at et spædbarn forstår intuitivt. At spædbarnet, før det udvikler et sprog, forstår mere, end når barnet skal forstå og udtrykke sig via det talte sprog. Erfaringen viser, at spædbarnet ikke bare forstår det, der bliver formidlet til det, men at formidlingen også har en terapeutisk virkning. Daniel Stern taler om amodal perception. Spædbørn synes at besidde en medfødt generel evne til at opfatte information, der modtages i én sansemodalitet, og på en eller anden måde oversætte denne til en anden sansemodalitet. Der vides ikke, hvordan de udfører denne opgave (Stern 2001 s.90-113). Der er rigtig meget omkring det spæde barn, som vi endnu ikke forstår. SOM PERLER PÅ EN SNOR

Det ser ud som om, at spædbarnet intuitivt fornemmer. I de situationer, hvor terapeuten er i stand til at skabe en terapeutisk bæredygtig gensidig kontakt og samtidig kan indgå i det intersubjektive felt, som kun kan skabes i nuet, opstår der bevægende øjeblikke. Dette føles ikke kun af barnet, men også af terapeuten. Jeg føler det selv som noget varmt og brusende. Det er som om, at tiden står stille. Barnets ressourcer opbygges, når denne terapeutiske dimission lykkes. De nuværende øjeblikke opstår som perler på en snor.

Under terapien søger barnet ofte intens øjenkontakt med psykoterapeuten eller forældrene. Det er som om barnet spørger: ”Var det sådan, det var?” Det virker til, at barnet har behov for at forsikre sig om, at terapeuten og forældrene – eller adoptivforældrene – kan være i det nuværende øjeblik sammen med barnet. Vi forbereder forældrene på dette, da det for dem ofte kan virke overvældende. Forældrene opfordres til at blive i kontakten med barnet, indtil barnet giver slip. Måske undersøger barnet, om det er muligt, ligesom med psykoterapeuten, at indgå i denne gensidige dybe kontakt med forældrene. Forældrene ser, at barnet er klar til kontakt med terapeuten. Dette bliver ofte en øjenåbner for forældrene. Nogle forældre har efterfølgende fortalt, at deres barn efter terapien insisterer på denne dybere kontakt med forældrene. Barnet vil ofte gerne være i det intersubjektive felt med terapeuten. Dette er vigtigt for relationsdannelsen. Ligesom det styrker den terapeutiske proces. DET TERAPEUTISKE MØDE

Når det, der kommunikeres af psykoterapeuten, bliver genkendt i barnet, sker der en heling. Barnet genoptager sin naturlige udvikling. Man ser, at de udfordringer, som barnet har kæmpet med, forsvinder. Det kan være tilbagetrækning, manglende tilknytning, skiftende omsorgspersoner, indre uro, stress, modstand imod kontakt, søvn, mad, sygdom og kropslige symptomer. Det er som om, barnet har været klar til kommunikation hele tiden, men at det har ventet på, at der var en lydhør voksen, der var klar til at indgå i kommunikationen på barnets præmisser. Forældrenes deltagelse i terapien er af stor betydning. Spædbarnsterapi tager sit udgangspunkt i barnet, men det er også terapi for forældrene. Derfor starter terapien altid med, at forældrene kommer uden barnet og fortæller om barnet. De fortæller om de udfordringer, de som forældre oplever. De fortæller om traumet og om barnets liv fra undfangelsen. Terapeuten møder

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

TEMA: ADOPTION

forældrene med rummelighed og forståelse. Uanset hvad der er sket, har forældrene gjort deres bedste. Forældrene kommer yderligere til en samtale, hvor alle terapier ligger klar på skrift. De bliver gennemgået, så forældrene præcis ved, hvad det er, terapeuten vil fortælle barnet. Terapeuten sikrer sig, at forældrene er trygge ved situationen. Det er vigtigt, at forældrene støtter op om barnet og det, der skal ske i terapien. Dermed er alle klar til barnets første terapi, som udføres efter spædbarnsterapiens metode. Spædbarnsterapiens metode er udviklet af Inger Thormann og Inger Poulsen i 1998, inspireret af Françoise Doltos tanker om børn og psykoanalyse. Det er vigtigt, at spædbarnsterapeuten har en klar teoretisk ramme og en terapeutisk metode, som spædbarnsterapeuten er tryg ved. Desuden at terapien foregår i veletablerede og strukturerede rammer. Spædbarnsterapeuten tager direkte kontakt til barnet ved at bruge barnets navn. Derefter præsenterer terapeuten sig med hele sit navn og titel samt fortæller, hvem det er, som har bedt terapeuten om at tale med barnet. Terapeuten fortæller med enkle ord barnet dets historie og giver barnet sine medoplevelser. Til slut gives barnet et håb.

Paul Klee. Engel-Anwärter. 1939. The Metropoliten Museum of Art, New York. Wikimedia Commons.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

TEMA: ADOPTION

MIKIS HISTORIE Grønlandske Miki var blevet ni år gammel, da adoptivforældrene, Pavia og Malina, henvendte sig om hjælp. Forældrene fortalte, at Miki flere gange om ugen blev sendt hjem fra skole, fordi han var truende over for lærerne. Han kom ofte i konflikt med de andre elever, var nærtagende og følte sig tit uretfærdig behandlet af alle omkring sig. I skolen havde han svært ved at koncentrere sig, trak sig fra fællesskabet og sad fordybet i egne tanker. Grundet konflikterne med de andre børn nåede han sjældent at deltage i undervisningen. Adoptivforældrene havde begge en god uddannelse og faste jobs. De boede i eget hus i en mellemstor grønlandsk by og havde en stor familie. Begge forældre var bekymrede for Mikis fremtid. De fortalte om deres store kærlighed til Miki, som var deres eneste barn. Uanset hvor meget de gjorde for, at Miki skulle have det godt, var Miki utilfreds og viste det ved at skrige og bebrejde forældrene. Nogle gange smed han med tingene og smækkede døren i efter sig. Pavia var rådvild, fordi han så, at Miki gjorde lige, hvad der passede ham. Han så Mikis truende adfærd over for Malina, men vidste ikke, hvordan han kunne stoppe det. Når han talte med Miki om det, talte Miki nedladende om Malina. Det undrede forældrene, da Miki som lille var meget afhængig af Malina, som gik hjemme hos ham, indtil han skulle i børnehave. Miki var født af en hjemløs 20 år gammel mor, som havde haft et svært liv og aldrig selv havde oplevet nærhed og omsorg. Hun havde skjult graviditeten og ønskede ikke hjælp fra kommunen. Faren var ukendt. Moren boede hos venner og bekendte og havde taget den beslutning, at Miki skulle i familiepleje lige efter fødslen. Sygehusets socialrådgiver kom på tredjedagen efter fødslen sammen med Mikis plejeforældre, for at moren kunne møde dem, og for at plejeforældrene kunne lære Miki at kende. Moren var afklaret og syntes godt om plejeforældrene. Da plejeforældrene hentede Miki, gav hun ham sit tørklæde med og fortalte ham, at hun ville besøge ham. Men kort efter rejste hun til Danmark med en mand, og siden hørte ingen fra hende. To måneder efter at de havde taget Miki i pleje, opdagede plejemoren, at hun var fire måneder henne i en længe ønsket graviditet. Graviditet og efterfødslen var fyldt med komplikationer, og plejeforældrene havde svært ved at give Miki nødvendig kontakt og opmærksomhed. Da plejemoren blev indlagt i forbindelse med sin fødselsdepression, fortalte hun, hvor svært det havde været. I lange perioder var livet præget af usikkerhed, smerte og angst. Hun ville gerne give Miki det, han havde

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

TEMA: ADOPTION

behov for, men vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Derfor blev hun modløs og opgivende. Plejemoren var fysisk til stede i samværet med Miki, men psykisk fraværende. Den identitetsskabende stimulation, han skulle have haft, fik han kun glimtvis. I Mikis tilfælde var hans gentagne forsvar en tilbagetrækning fra verden. Da den biologiske mor ikke havde ladet høre fra sig i et år, besluttede børne- og ungeforvaltningen at finde en adoptivfamilie til Miki. I første terapi lyttede Miki stille til det, jeg fortalte ham. Nogle gange nikkede han. Da jeg fortalte om hans biologiske mor, der sagde farvel, gled han ned i stolen og lagde sig i fosterstilling. Sammen med forældrene blev jeg i kontakten med Miki og støttede ham i hans proces. Forældrene var instrueret i betydningen af at være Mikis ’tavse vidner’. Efter en stund rejste Miki sig op igen, og vi fortsatte terapien. Efterfølgende tegnede Miki, hvordan han troede, det havde været at være ham som helt lille. Malina ringede den efterfølgende dag og fortalte, at Miki havde været meget stille efter terapien, havde bedt om at få læst terapien op og var faldet sent i søvn. I de følgende seks samtaler med Miki og forældrene blev Miki gradvist roligere og i bedre kontakt, hvorefter terapien blev afsluttet. Malina og Pavia var forbavsede over den forandring, der var sket derhjemme. I skolen opfattede Miki ikke længere de andre børn negativt, og han fik overskud til at blive en del af gruppen. Han blev i klassen og begyndte at modtage undervisning. Til skolens store overraskelse var han endda en kvik dreng, der havde let ved at lære matematik. Mikis forsvar i forbindelse med adskillelsen fra mor var at lukke af og trække sig væk fra kontakten. Da han blev født, var han klar til samspil med moren. I dette samspil, hvor barnet bliver set og mødt med mors anerkendende øjne, bliver barnets identitet skabt. Et barn, der endnu ikke har opnået denne indre stabilitet, vil, når det bliver udsat for et traume, være nødsaget til at gå tilbage til et tidligere udviklingstrin, hvor der var tryghed. Det helt lille barn går således tilbage til tiden i morens mave, før det blev født, og derfra er erindringerne fragmenterede. Spædbarnsterapiens metode har barnet i centrum, men det bliver et behandlingstilbud for hele familien. Miki fik en samlet fortælling om sit liv. Han blev set i det dilemma, der var hans, og adoptivforældrene fik øje på det lille barn inde i Miki, som havde behov for at blive set og taget godt imod, når brudstykker fra fortiden dukkede op til overfladen.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

TEMA: ADOPTION

ORDENE OG DERES BETYDNING

I sin bog Samtaler om børn og psykoanalyse (1988) forklarer Dolto, at ordene er vigtige, ikke bare for barnet, men også for terapeuten, da barnet intuitivt fornemmer den autentiske terapeuts budskab. Der sker en synkronisering, hvor barnet med dets umodne nervesystem læner sig ind i terapeutens modne nervesystem. Det er som om, spædbørn forstår mere, end vi kan begribe. ’Kroppen husker’ ved, at barnet bliver set, samt at der bliver sat ord på det, der er sket. Herved kommer der system i barnets kaos. Barnets kaos er ikke længere et lukket system, men en identificeret del af livet. Dolto erfarede, at ved at sætte ord på det traume, som barnet havde oplevet, blev barnet sat fri og kunne finde tilbage til sin egen iboende sunde udvikling. Samme reaktion ses ved multihandicappede børn. Susan Hart og Marianne Bentzen beskriver det således i Jagten på de nonspecifikke faktorer psykoterapi med børn (2013 s.26): I den psykoterapeutiske relation forsøger man at ændre mikroanatomien i barnets hjerne. Når en autonom eller limbisk forbindelse er etableret som et neuralt mønster, så kræver det en autonom eller limbisk forbindelse at ændre den igen. Integration og reintegration af neurale kredsløb kræver, at nervesystemet forbindes med et andet nervesystem, som det indgår i et resonansfelt med. En vellykket afstemning gør det muligt for nervesystemet at udvikle fleksibilitet og integrere neurale mønstre, som spreder sig hierarkisk igennem hele hjernen. Den dyadiske kommunikation giver mulighed for at skabe resonans og sammenhæng i nervesystemet. Det virker som om, at barnet fornemmer budskabet. Selv det nyfødte barn lytter og reagerer på terapien. Dolto forklarer det således: Inde i ethvert menneske, uanset alder, er der et subjekt, som forstår. Vi tænker, at barnet intuitivt forstår stemning og toneleje, men først og fremmest er det vigtigt, at terapeuten støtter en regulering af barnets affekt gennem gensidig dyadisk tilstandsregulering, hvor barnet og psykoterapeuten sammen skaber nye, mere komplekse udvekslinger.

Motivation til at etablere følelsesmæssig samhørighed er en medfødt evne. Det opleves, som om barnet er klar til kommunikation, men venter på, at den voksne er klar. Derfor oplever vi måske, at barnet i terapien er yderst lydhør og opmærksom. Nogle forældre finder terapien fascinerende. En far sagde engang, at det var som at være i kirkerummet. LITTERATUR Dalhoff, Anja (instruktør): Tidlige traumer. Film, Danish Doc Production 2020. Dolto, Françoise: Samtaler om børn og psykoanalyse. Hans Reitzels Forlag 1988. Eliacheff, Caroline: Krop og Skrig. Psykoanalytiker blandt spædbørn. Borgens Forlag 1994. Gregersen, Conni: Livsmod. Socialpædagogisk og psykoterapeutisk behandling af børn i Grønland. Forlaget Milik 2010. Hart, Susan & Marianne Bentzen: Jagten på de nonspecifikke faktorer i psykoterapi med børn.Hans Reitzels Forlag 2013. Larsen, Henrik Dybvad: Fostrets og fødslens psykologi. Pregnant Press 2018. Stern, Daniel: Spædbarnets interpersonelle verden. Hans Reitzels Forlag 2005. Stern, Daniel: Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. Hans Reitzels Forlag 2005. Thormann, Inger & Charlotte Guldberg: Med hjerte og forstand. De tidlige anbringelser. Kap. 5. Hans Reitzels Forlag 2003. Thormann, Inger & Inger Poulsen: Spædbarnsterapi. Hans Reitzels Forlag 2013. Thormann, Inger & Inger Poulsen: Naalungiarsunnik katsorsaaneq. Forlaget Milik 2019.

Inger Poulsen, krop/gestalt terapeut MPF, sandplay- og spædbarnsterapeut, forfatter og foredragsholder. Har siden 2014 arbejdet med supervision og terapi i egen praksis i Jelling. Har sammen med psykolog Inger Thormann udviklet Dansk Institut for Spædbarnsterapi. Siden 2011 har de udbudt efteruddannelse i spædbarnsterapi.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

Eva Tind Kristensen, f. 1974 | Fotomanipulation: S. van Deurs

oldefar min bedstemor elsker mig ikke, som farmor ikke elsker mig, hendes far elsker mig, før han dør, som farmor. min oldefar siger: ”hvor er den lille sorte”. han hænger mine hvide tegninger op over sin hvide seng. han husker ikke, hvem han er, men han venter mig, han venter mig og husker mig ”den lille sorte”. han venter mig under den hvide tegning

Fra digtsamlingen do /

(2009).

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

ARTIKEL

MÆND GRÆDER OGSÅ

Mænds mentale sundhed fortjener større opmærksomhed. Mænd begår oftere selvmord end kvinder, de går sjældnere til læge, og deres levealder er kortere. At mænds mentale sundhed halter skal efter min overbevisning også ses i lyset af, at rigtig mange mænd ikke har værktøjer til at behandle det svære i samme grad som kvinder. Ifølge en undersøgelse foretaget af Forum for Mænds Sundhed, mangler rigtigt mange mænd nogen at tale fortroligt med (Madsen 2022). Internationale studier peger på, at dét at være mand, i mænds egen selvforståelse, i traditionel forstand betyder at kunne klare alt selv, at være stærk, ikke at græde, ikke at knække eller være sårbar (Wong 2023). Flere mænd end kvinder lever et liv med en ubehandlet depression (Olsen 2006), og ifølge rapport om forsknings- og praksiserfaringer vedrørende mænd i krise af mandeforsker Kenneth Reinicke (2008) har mænd tre gange så stor risiko for at misbruge alkohol og stoffer. 75 % procent af de langtidsindlagte på psykiatriske hospitaler er mænd. Derudover ved vi, at der for mænd er en sammenhæng mellem skilsmisse og tidlig død. Mænd er ofte mere ensomme end kvinder, de mangler netværk og sociale relationer uden for familien. I generationer har det været sådan, at arbejdet med den mentale sundhed og den emotionelle resiliens har været et felt domineret af kvinder.

Tekst: Maria Holm Iversen Foto: Lars Juul Pedersen

Men nu sker der – måske – noget. I de seneste år har jeg i min praksis oplevet et støt stigende antal mænd i terapistolen. Nogle er en del af en ny mandegeneration, for hvem arbejdet med den mentale sundhed og udviklingen af et følelsessprog prioriteres. De gør oprør, tager stor del i barslen, vil tale om følelser og går i terapi for at udvikle kommunikative værktøjer. Andre føler sig pressede af ydre forventninger til en ny manderolle – både ude og hjemme – og søger hjælp til at forstå rollen og kunne udfylde den. AT BRYDE STILHEDEN

I en artikel i P Psykologernes Fagmagasin minder forfatter Andrew Solomon os om, at mennesker sjældent undgår at tale om deres følelser fordi de ikke vil, men fordi de ikke tør, fordi det er et tabu, eller fordi de ikke ved, hvordan de skal formulere sig omkring deres følelser (Rasmussen 2022). Mænd i terapi skal aftabuiseres, og terapeuter skal måske kigge på, om der er særlige perspektiver eller værktøjer, som med fordel kan tages i brug, når klienten er en mand. Ifølge Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet, er det første skridt på vejen at tænke køn ind i det, vi som terapeuter gør. Vi bør være opmærksomme på, hvordan mænd og kvinder er forskellige. Og det kan vi gøre uafhængigt af, om vi tror på, at

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

ARTIKEL

mænd og kvinder er født forskellige, eller at vores forskelle er en samfundsskabt konstruktion. Ifølge Reiniche (2008) eksisterer der mange fordomme omkring mænds håndtering af kriser. En velkendt tanke er, at den stereotype mand, i modsætning til kvinden, taler mindre og foretrækker at ’handle sig ud af deres kriser’. Et fænomen jeg oplever udfolde sig i min praksis, hvor mange mænds selvforståelse er, at ’rigtige mænd’ handler i stedet for at gå til terapeut. Derudover er det tydeligt, hvordan en væsentlig del af de mænd, jeg har i terapi, ubevidst bruger alkohol, spil, sex og online porno som en håndteringsstrategi til at udholde og bearbejde det svære og dulme psykisk smerte.

FØRSTE SESSION OG OPBYGNING AF TILLID

Når mænd går i terapi, begynder første session ofte med, at manden sætter ord på, at han føler sig kritiseret af sin partner. Flere af mine mandlige klienter giver udtryk for at opleve et voldsomt pres fra familielivet, og samtidig oplever mange også at mangle et trygt frirum, hvor de kan trække sig fra ydre forventninger, lade op og restituere. I praksis kan det for mange betyde, at de vælger at blive på deres arbejdsplads i længere tid end nødvendigt, andre springer på cyklen, så snart de rammer matriklen, og for nogle fungerer online porno som et tilflugtssted, hvor man, ud over en seksuel tilfredsstillelse, kan koble af og opleve en forventningsfri følelse af frigjorthed sammen med et andet menneske.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

ARTIKEL

Case, del 1: Mand, 45 år. Gift og har to børn med samme kvinde. Længerevarende videregående uddannelse. Økonomisk rådgiver, ansat i en bank. ”Jeg kan næsten ikke vente til, at min kone og mine tre børn kører ud af carporten. De skal på weekend hos børnenes bedsteforældre. I det øjeblik de er kørt, går jeg op på mit kontor for at chatte og se online porno. Det giver mig en følelse af frihed. Når jeg sidder foran skærmen, er det som om, jeg glemmer alt omkring mig. Det blev først et problem, da jeg blev opdaget af min kone, fordi jeg havde glemt at slette historikken på vores fælles computer. Det er årsagen til, at jeg er i terapi.” Når en mand – og mennesker generelt set – erfarer at blive accepteret fuldt og helt som den de er, er det afgørende for at opbygge en tillidsfuld relation mellem terapeut og klient, og samtidig er det et fundamentalt udgangspunkt for at skabe en god terapeutisk proces. Derudover, og endnu vigtigere, kan det åbne op for en grundfølelse af at være ok, normal – og måske endda elsket. Det er det, klienten kan opleve i det terapeutiske rum: at blive accepteret uagtet hvordan de er, og hvilken problematik de kommer med. Denne accept af selv de sværeste sider, også selvom det ’blot’ er i en professionel terapeutrelation, kan være med til at styrke det enkelte menneskes selvværd og emotionelle resiliens, som på sigt kan minimere et behov for at anvende ydre stimuli til at dulme smertefulde følelser. PLADS TIL AT UNDERSØGE

Case, del 2: ”Det er først, da jeg kommer i terapi, at jeg sætter ord på min pornoafhængighed, og det har været en befrielse at sige det højt og føle sig mødt fordomsfrit og med en forståelse og en accept. Det gav mig lyst til, sammen med min terapeut, at undersøge mit behov for porno, og om der var et bagvedliggende problem, jeg havde overset.” Når klienten mødes med fuldstændig accept, betyder det også, at han ikke behøver at bruge kræfter på at for-

svare sig selv og det, han gør. Flere mænd giver udtryk for, at det ofte er tilfældet i deres parforhold. Fokus for terapien er at skabe et rum med plads til at undersøge og måske komme til en forståelse af, hvad der ligger bag en handling, og hvad gevinsten er. Dette fordomsfrie opklaringsarbejde mellem terapeuten og klienten kan hjælpe manden til støt, roligt og uden forventning at lære sig selv bedre at kende. Samtidig vil terapi kunne være med til at støtte manden i at udvikle nye strategier til at håndtere en krise og få et mere veludviklet følelsessprog til at udtrykke sig selv og på sigt være bedre rustet til at dele og kommunikere med sin partner – og andre. GIV HAM VALG – OG LYT

I mit arbejde med mænd har jeg lært, at det er vigtigt at tilgodese klientens behov for selvstændighed og handling. Mænd ser sjældent sig selv som en person med psykiske problemer, der skal ’løses’. Især mange mænd er af den holdning, at de ikke kommer i terapi for at få hjælp, men for at få råd og få stillet muligheder til rådighed. Når en mand oplever at kunne vælge mellem forskellige muligheder, kan han handle. Stil konkrete spørgsmål. Spørg med ord som ’hvad’, ’hvornår’, ’hvor meget’ og ’hvor ofte’. Det kan være med til at åbne op for en samtale og give personen mulighed for at fortælle, hvad han tænker. Lad være med at blive for ivrig, når han åbner sig. Forhold dig lyttende. Jo mindre du forventer af samtalen, des mere vil manden, ifølge min erfaring, som regel sige. Udvis empati – ikke medlidenhed, det fjerner mandens følelse af at have kontrol. Husk at spørge til det svære Mænd går ofte alene og i lang tid med deres problemer, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på symptomer på depression. Der kan blandt andet spørges ind til, hvorvidt manden har hyppige vredesudbrud, er mere aggressiv, irritabel og rastløs. Du kan også spørge ind til et øget forbrug af rusmidler, overarbejde m.m. Ifølge Bente Hjorth Madsen, tidligere ledende psykolog hos

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

ARTIKEL

Center for Selvmordsforebyggelse i Aarhus, er det også betydningsbærende, at de professionelle, som arbejder med mænd, er bekendt med, at mænd ofte kan skjule selvmordstanker (Madsen 2012). Derfor er det afgørende at spørge direkte for overhovedet at få lukket op for emnet.

Reinicke, Kenneth: Rapport om forsknings- og praksiserfaringer vedrørende mænd i krise. Mandecenteret 2008. Sundhedsstyrelsen: Mænd har også psykiske problemer. https://www. sst.dk/~/media/a4bbc3a43872481f8521d964c3f877a7.ashx. Set 30.06.2023. Wong YJ et al.: Meta-Analyses of the Relationship Between Conformity to Masculine Norms and Mental Health-Related Outcomes. Journal of Counseling Psychology 2017, Vol. 64, No. 1, 80-93.

VEJEN FREM

At mænds mentale helbred får større opmærksomhed, er et vigtigt paradigmeskift. Både for livskvaliteten hos mændene selv, men også for deres familier og de generelle omgivelser. For os terapeuter betyder denne nyere og positive tendens, at vi skal i arbejdstøjet for at granske vores metoder for, hvordan vi på bedste vis kan imødekomme mænds terapeutiske behov. Hvad kan vi gøre for, at manden føler sig set, mødt, forstået og hjulpet godt på vej i dette, for mange, nye terapeutiske rum.

LITTERATUR Axholm, Katrine: Krisen der forandrede mit liv. 12 mænd fortæller, hvordan de kom igennem. Content Publishing 2019. Madsen, Bente Hjorth & Inger Anneberg: På kanten af livet – mænd, kriser og selvmordstanker. Siesta Forlag 2012. Madsen, Svend Aage: Vi må åbne øjnene for mænds trivsel og mistrivsel. Forum for Mænds Sundhed 2022. Madsen, Svend Aage: Støtte til manden i krise. https://www.cancer.dk/ dyn/resources/File/file/9/2999/1385439331/svendaagemadsenbrhuskbkrise.pdf. Set 30.6.2023. Olsen, Lis Raabæk: Measurements of depressive illness and mental distress in the Danish general population. Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 69, 2006. Rasmussen, Daniel Skipper: Når mænd går til terapi. P Psykologernes Fagmagasin 14.1.2022.

Maria Holm Iversen er folkeskolelærer og psykoterapeut MPF, uddannet fra Dansk NLP Institut og videreuddannet som EFT/TFT-terapeut og TREudbyder. Har mere end 12 års erfaring som psykoterapeut i kommuner og private organisationer. Egen praksis siden 2012 i København.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

ARTIKEL

LYDIGHED TIL LÅNS

Tekst: Per Betzonich-Wilken

– om et opgør i terapeutisk perspektiv

Gennemgående krav om tilpasning og præstation har det med at belaste sjæl og krop. Det fylder både i terapeutisk pensum og dagens konsultationer. Den nødvendige kursændring er et opgør med tendensen til lydighed. Men terapiforløb har det med at gå i stå med spørgsmålet om, hvor langt man kan gå. Til opmuntring er der alligevel udsigt til at nå i mål. Krav om lydighed er ikke god tone i daglig tale. Det minder for meget om diktatur og manglende respekt for selvbestemmelse. Men også her gælder det, at noget ubehageligt ikke nødvendigvis optræder ved rette navn: Lydighed fremmes og findes i tilpas forskellige udgaver. I terapiforløb kan både partnere, arbejdskolleger og politikere blive udpeget som plageånder. Men ingen af dem behøver at kræve lydighed for at gøre hverdagen til en plage. Det er mere almindeligt og accepteret, at der både tales om fælles pligter, samarbejdsvilje, fleksibilitet, ansvarlighed og – ikke mindst – hensynet til andre. Det handler om afgørende sociale værdier, der kan strække sig fra kølige direktiver til varme appeller. Den almindelige respekt for selvbestemmelse gør variation nødvendig: Mens direktiver har det med vække skepsis og protest, har enhver med sans for empati straks sværere ved at se stort på hensynet til andre. Det kan udnyttes og fører da også til effektiv pression, som

foregår mere eller mindre raffineret. Den praktiseres både i de små hjem og på arbejdet, når manipulerende partnere og kollegaer får deres vilje igen; men pressionen foregår også i bred offentlighed, når fx politikere stempler borgere som usolidariske, hvis de ikke siger ja tak til tvivlsomme vacciner mod en virusvariant. Fordi lydighed fremmes forskelligt, kan klienter stå model til meget, før bristepunktet er nået. Desværre er der gerne et stykke vej fra den indsigt til at lykkes med nødvendig indsats. FORBEHOLD

'Lær at sige fra!' er en obligatorisk opfordring, som klienter har hørt til bevidstløshed før den første konsultation. Det er, som om de velmenende rådgivere ikke har medtænkt, hvorfor opfordringen er svær at efterleve: Opgør med lydighed handler jo om sociale værdier, der ikke kan undværes, men som ganske vist også har et skadepotentiale. Ønsket om mere selvbestemmelse står i kontrast til frygten for konsekvenser: Er jeg parat til at blive skilt? Udskammet på arbejdet? Et juridisk slagsmål? Bange anelser markerer, at der er fare for at gå for langt. Da ingen kan give garanti for tilfredsstillende svar, kan ængstelige forbehold også blokere i det terapeutiske forløb.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

ARTIKEL

Det hører til de tunge gentagelser, at klienter ønsker forandring, men foretrækker at vente på grønt lys eller andet initiativ fra omgivelserne. Det er jo mest sikkert. Specielt i opgør med lydighed er der typisk ventet forgæves på den aflastning. For at komme ud af det dødvande må terapeuten række en hjælpende hånd, men der kræves selvsagt også egen indsats for at fremme nødvendig risikoparathed. Som professionel kender man dog også til egne forbehold. De beror især på faglig etik. Hvad enten den er lovfæstet eller praktiseres efter uskrevne regler, er spørgsmålet derfor også, hvor langt terapeuten kan gå. Det er en selvfølge, at den saglige distance er påkrævet. Men når man ikke kun har hjerne, men også hjerte for klienter, er det sin sag at forblive uberørt af deres afmagt og rådvildhed. I kollegial supervision fås der luft for vurderinger, der kan være upassende i konsultationstiden. Den forstående kollega lægger derfor ører til lidt af hvert. Erfaring med pinefuld parterapi er et enkelt eksempel: Efter endnu session med X og Y minder terapien mest om tænksomt tidsspilde, der burde erstattes af en skilsmisse. I samtale med klienter kan sådan en udmelding være grund til en klagesag, selv om sandhedsværdien er nok så indlysende. Med respekt for faglig etik er klientkontakt da også mere taktfuld. I opgør med lydighed kan der bl.a. gøres brug af den sokratiske tradition. Det er verdens ældste og mest evidensbaserede hjælp til selvhjælp. Med den er der ofte succes med både at fremme klientens selvindsigt, evne til at definere problemet, dets mulige løsning og initiativ til at agere. Selvom samarbejdet dermed er på rette vej, er der alligevel belæg for professionelt forbehold: Formår klienten at håndtere omgivelsernes sanktioner? Det er ingen selvfølge, og belastningen kan være for stor, hvad enten det så skyldes de frygtede eller uforudsete konsekvenser. Derfor kan der stadig opstå ubehagelig forsinkelse på vejen til målet.

Klientens følelse af fiasko kan heldigvis blive afløst af tiltro til det videre forløb. Der kræves til tider en genstart, som gerne er indkalkuleret. Her gælder det tilsyneladende paradoks, at tilbageskridt er forudsætning for fremskridt: Klienten har fået ny indsigt, og man benytter tilbagemeldingen til nødvendige justeringer. ET FORSÆT

Det er ikke opmuntrende, når forbehold både er berettigede og blokerer. Til gengæld er det en fælles sejr, hver gang afsluttede terapiforløb viser den ønskede effekt. Det sætter tiltrængte grænser for, hvad klienten vil stå model til. Sandsynligvis behager det hverken partneren, arbejdskollegaen eller politikeren, men der er jo også en ret til at tage vare på egen sjæl og krop. Optimal selvindsigt og selvbestemmelse har siden antikken været et ideal i både østlig og vestlig filosofi. Det er stadig svært at nå, og terapeutisk erfaring giver sine begrundelser for, hvorfor det er tilfældet. Lydighed er gennemgående blevet fremmet på forskellige måder og står ikke til afskaffelse. Derfor er opgør med den en tilbagevendende opgave, hvor beskedenhed er en fordel. Det lyder måske heller ikke ligefrem opmuntrende i klientens ører, men det handler om et overkommeligt forsæt: Målet med terapi er jo ikke at gøre det til et princip at få sin vilje, men om at skære ned på antallet af gange, hvor man ikke får det. Det kan anses for at være den gode mening med, at lydighed kun er til låns.

Per Betzonich-Wilken, dr.phil., censor i sundhedspsykologi & etik ved folkesundhedsvidenskab, lægeuddannelsen, rehabilitering.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

ARTIKEL

JO FLERE HENVENDELSER DES BEDRE

Tekst: Karin Westh Langgaard og Dorte Sjögren

Erfaringer fra arbejdet i etikrådgivningen

Ingen psykoterapeut MPF oplever aldrig et etisk dilemma, og rådgivning i disse situationer har foreningen gennem de senere år løftet op til at blive en integreret del af arbejdet med at vedligeholde det højeste faglige niveau. En service til alle psykoterapeuter MPF, alle studerende, alle uddannelsesinstitutter og alle brugere af foreningens medlemmer på alle niveauer.

ring af daværende etikudvalgsformand, psykoterapeut MPF Marianne Davidsen-Nielsen.

Det er et vidnesbyrd om høj faglighed at have blik for etiske dilemmaer og at være åben om det, både når man opdager dem og kan tage højde for dem – og hvis det skulle ske, man opdager dem for sent og dermed kommer ind i problemfelter.

I takt med foreningens vækst, såvel i medlemstal som i organisatorisk og faglig forstand, er denne rådgivning nu formaliseret. Etikrådgivningen består af erfarne medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening, der er udpeget af bestyrelsen. På foreningens hjemmeside finder man kontaktmails på etikrådgivningen, som indtil sommeren 2023 har bestået af Dorte Sjögren og Karin Westh Langgaard og herefter af Birgitte Sjødin og Gerda Rasmussen. Alle kan få hjælp til etiske dilemmaer, og sparring om etiske dilemmaer kan forebygge både konflikter og fodfejl.

En del medlemmer vil genkende, at det i mange år var en mulighed at ringe til daværende formand og senere etikudvalgs- og etikpanelsmedlem Erik Wasli for at stille spørgsmål om etikken – eller få vejledning om forholdemåder i situationer, hvor lovgivning og etik skulle balanceres til klientens, terapeutens og fagets tilfredshed. Vi har selv for mange år siden fået god spar-

Enhver oplysning, det være sig navne på klienter, på terapeuter, uddannelsesinstitutter eller undervisere og naturligvis selve den aktuelle problemstilling, behandles med fortrolighed inden for etikrådgivningens rammer. Det betyder, at hverken den organisatoriske ledelse, medlemmer af etikudvalget eller andre får viderebragt oplysninger fra rådgiverne. Man har dermed

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

ARTIKEL

mulighed for at få sparring og få ’prøvet’ en problemstilling uden at udlevere hverken sin klient, sin terapeut, underviser eller uddannelsessted, før man tager stilling til sine eventuelle handlemuligheder. HVAD KAN MAN FÅ RÅD OM?

Mange medlemmer henvender sig med tvivl om fortolkning af lovgivning, fx problemstillinger, der relaterer sig til forældreansvarsloven eller straffeloven. Der kan ofte stilles spørgsmål som, hvornår har vi tavshedspligt, hvornår underretningspligt, og om, hvem som har skærpet underretningspligt. Og skønt det kan dreje sig om et helt faktuelt spørgsmål om lovgivning, kan der meget ofte tilknyttes nogle etiske spørgsmål til håndteringen. Medlemmer kan også henvende sig efter en konflikt med en klient eller en familie med tvivl om hvorvidt, en håndtering har været etisk forsvarlig. Der kan være tilfælde, hvor en klient har truet med at klage til Dansk Psykoterapeutforenings etikudvalg, evt. faktisk har klaget, eller har skrevet en negativ anmeldelse på Trustpilot eller på Google. I disse situationer består rådgivningen i at hjælpe med en nøgtern vurdering af situationen. Og i at give forslag til en reparation af relationen inden for den terapeutiske ramme, hvis der er behov for det. Er der tale om en indgivet klage til Dansk Psykoterapeutforenings etikudvalg, kan etikrådgivningen hjælpe med sparring og overblik i forhold til at komme i gang med besvarelsen på en nøgtern og fagligt balanceret måde. På samme måde som regelmæssig og systematisk supervision forebygger både stress, udtrætning og fodfejl, tror vi meget på, at jo mere naturligt det forekommer at søge hjælp hos etikrådgivningen, des bedre styrkes det faglige blik for at opdage de etiske dilemmaer, hvor de opstår, og ligeledes evnen til at balancere og håndtere dem i udførelsen af vores arbejde. At kontakte etikrådgivningen kan på den måde være

forebyggende og udviklende. Jo flere henvendelser des bedre. PRAKTISKE – OG OMSKREVNE – EKSEMPLER FRA RÅDGIVNINGEN

Case: ”Jeg har en syttenårig i terapi, og der dukker alvorlige problematikker op i vores tredje samtale. Jeg synes, at jeg er nødt til at gå videre med det – og er samtidig bange for at miste kontakten til den unge. Hvad gør jeg – hvad skal jeg – er det etisk ok, at jeg tager kontakt til hans forældre? Og har jeg pligt til underretning af de sociale myndigheder? Er forældresamtykke virkelig

ETIKRÅDGIVNINGEN

Etikarbejdet i Dansk Psykoterapeutforening er organiseret med: • Etikudvalg, som behandler klager over medlemmer • Etikrådgivning, som vejleder, sparrer og rådgiver medlemmer, studerende og brugere af vores ydelser. Rådgivningen sparrer også med medlemmer, som har modtaget en klage, hvis der er brug for hjælp til overblik, regulering af ubehag eller faktuelt til, hvordan en klagegang er. Erikrådgiverne er uden for sagsbehandlingen og videregiver ingen oplysninger til det sagsbehandlende udvalg, ligesom de ikke sparrer under selv sagsbehandlingen. Etikrådgivernes arbejde er frivilligt og udføres sideløbende med deres daglige arbejde.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

ARTIKEL

HENVENDELSERNE

I første halvår 2023 var der 41 henvendelser. Hovedparten var psykoterapeuter MPF, der søgte råd i tvivlssituationer, nogle var studerende på uddannelsesinstitutter, og den sidste og mindste gruppe var mennesker, som var eller havde været klienter hos medlemmer. Der er et stigende antal henvendelser for hvert år, hvilket stemmer overens med både det større medlemstal, vores generelle større kontakt med samfundet, både på arbejdspladser og i praksis, samt med det faktum, at vores faglige niveau øges stabilt.

nødvendigt, når klienten er 17 år – andre steder kan unge jo få anonym rådgivning?” En rådgivning af denne art berører blandt andet, hvordan terapeuten har indledt samtalen med klienten. Er rammerne på plads? Har begge forældre givet samtykke? Hvordan blev kontrakten aftalt? Er der talt om tavshedspligt, og hvad dette betyder? Er der talt om videregivelse af fortrolige oplysninger? Og rådgivningen kommer naturligvis også til at handle om, hvordan denne terapeut kan komme godt videre med klienten/ familien. Og om at supervision er en vigtig og nødvendig måde at udvikle sin faglighed på. Vi har oplevet en del dilemmaer i rådgivningen omkring samtaler med børn og unge. I nogle tilfælde, hvor terapeuten ikke har stor erfaring i samtaler med børn/ unge og derfor kan miste overblikket og havne i dilemmaer uden at opdage det, før der er opstået problemer.

Vi har i denne sammenhæng talt om, at der måske trænges til en etisk faglig debat i vores fag om, hvordan vi kvalificerer os til samtaler med børn. Samtidig er det vigtigt at fremhæve, at selv med megen erfaring kan der opstå svære etiske dilemmaer – hvilket igen sætter streg under nødvendigheden af supervision. Case: ”En klient har flere gange nævnt, at han måske vi tage sit liv. Kan jeg lave en selvmordskontrakt og stole på, at den overholdes? Hvordan undersøger jeg hans stabilitet? Og hvad kan jeg gøre, hvis jeg oplever han er livstruet?” Denne rådgivning vil dels give anvisninger på konkrete handlemuligheder, henvisninger til skadestue mm. Og samtidig understrege nødvendigheden af supervision i forhold til at bære den usikkerhed, der følger med situationen, herunder at skelne mellem selvmordstrusler og selvmordsrisiko – og se, hvor disse to er sammenfaldende. Case: ”Jeg har købt et klippekort efter den første samtale hos min terapeut, for det gik så fint. Ved samtale nummer to følte jeg slet ikke, kemien var i orden, og jeg vil gerne stoppe og have pengene tilbage. Min terapeut synes, jeg skal fortsætte hos ham, nu da jeg har købt klippekortet. Jeg føler mig utryg. Kan jeg bede om pengene tilbage? Jeg tør ikke klage.” Her er endnu en god anledning til at understrege, at alt, hvad der kommer til etikrådgivernes kendskab, er fortroligt. Der kan være situationer, hvor det skal understreges flere gange for tryghedens skyld. Rådgivningen i denne situation består i forståelse og i støtte til at genoptage samtalen med terapeuten.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

ARTIKEL

SKAM, VREDE OG SELVFORKASTELSE

Det er godt at minde sig om, at mange af os vil føle det skamfuldt at blive klaget over – uanset hvad grunden er. Når vi skammer os, vil vi gøre meget for ikke at blive set (’opdaget, afsløret’). Om vores reaktion vil være vrede, fejlfinding hos klienten eller hos os selv – selvforkastelse – eller noget andet er forskelligt. Under alle omstændigheder kan det være en god eftertanke at minde sig om, at uanset hvor mange gode, nyttige og helbredende interventioner, vi kan lave i en helende kontakt med en klient, så er der stadig mulighed for, at vi kan fejlvurdere en situation, uforvarende hvirvles ind i en projektiv identifikation, eller for, at vi åbent må stå fast på standpunkter, som klienten er uenig i eller finder uønskede. Eller at vi faktisk ikke evner at hjælpe klienten og må afslutte et forløb imod klientens ønske SE NØGTERNT PÅ DET KONKRETE I DEN GIVNE SITUATION

Uanset om det er en rådsøgende, en potentiel klager eller potentiel indklaget tilstræber etikrådgivningen at hjælpe med at se faktuelt på enhver problemstilling. Skønnes det, at der kan være grundlag for at klage, vejleder vi herom og er hjælpsomme med at fremsende klagevejledning mm.

Karin Westh Langgaard er psykoterapeut MPF, supervisor og underviser i pædagogisk, sundhedsfagligt og psykiatrisk regi. Dorte Sjögren er psykoterapeut MPF og fysioterapeut. Har selvstændig praksis som familie- og psykoterapeut i Haderslev.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

Paul Klee, Engel voller Hoffnung. 1939. Wikimedia Commons

TEMA: ADOPTION

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

DEBAT

Vold er vold

Betragtninger over en artikel i Tidsskrift for Psykoterapi Af Camilla Ottesen

One of the most frequently heard criticisms is that therapy individualizes women's problems. The clien's difficulties are completely taken out of her social context and placed squarely in the realm of her personal shortcomings.” (Davis 1986 s.46). Når vold bliver offerets ansvar i den terapeutiske proces, kan det være, at vi skal revidere valg af metode. I en tid hvor vi heldigvis i stigende grad er opmærksomme på vold mod kvinder (og vold mod mænd), finder jeg det fokus bekymrende, der lægges i Ole Nygaards artikel Vold og familieterapi – terapeuten i en neutral position i sidste nummer af Tidsskrift for Psykoterapi, hvilket har givet anledning til de nedenstående betragtninger. De terapeutiske overvejelser som afslutningsvist beskrives af Ole Nygaard: ”… at alle mennesker har ret til forskellige oplevelser – også selvom de for andre kan virke uforståelige”, er overvejelser, jeg deler i alle andre kontekster, end hvor vold er til stede. Processen med at problemformulere i psykoterapi er, særligt når vold er en del af konteksten, at vi som terapeuter skal være årvågne. Efter læsningen af Ole Nygaards artikel har jeg reflekteret over valg af fokus og ord i en kontekst, hvor vold er til stede, og om hvorvidt neutralitet, som beskrevet i casebeskrivelsen, ikke snarere er et eksempel på misrepræsentation – også fra terapeutens side.

NEUTRALITET

Neutralitet som systemisk begreb eller positionering stammer fra Milanogruppens arbejde, og det er et begreb, der åbner op for misforståelser. Derfor er senere litteratur om neutralitetsbegrebet også vinklet lidt anderledes end den oprindelige forståelse: ”For Milanogruppen handlede neutralitet i højere grad om ikke at favorisere en bestemt position højere end andre og derfor i højere grad om, at terapeuten dyrkede en position af nysgerrighed.” (Dahl & Juhl 2009). Neutralitet bliver i artiklen som position holdt i forhold til farens vold mod sin datter. Intet sted i artiklen bliver den vold, som den 20-årige kvinde var udsat for, undersøgt, kommenteret på eller håndteret nysgerrigt, hvilket ikke er et eksempel på neutralitet, men et eksempel på, hvorledes hendes adfærd problematiseres i stedet for den vold, som hun blev udsat for. Intet sted i artiklen bliver voldsudøveren forholdt til, at hans adfærd er grænseoverskridende og voldelig. Som terapeut kan man inden for en position af nysgerrighed på farens valg af respons udmærket gøre dette i en familieterapeutisk kontekst, men i artiklen bliver volden sprogligt nedtonet, udglattet og accepteret. Neutralitetspositionen er efter min mening ikke inkluderet i sessionens fokus på datteren, på trods af at terapeuten skriver, at han korrigerer faren undervejs i sessionen.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

DEBAT

SPROGLIG MIKROANALYSE

For at belyse min pointe, vælger jeg at lave en mikroanalyse ud fra sproget af artiklen med afsæt i metoden Respons Baseret Praksis. Mikroanalyse defineres af The Centre for Response-Based Practice som: “Microanalysis involves repeated close review of small segments of social interaction, to identify the interplay of vocal and non-vocal actions that are used to create meaning and achieve the interaction. In part, the utility of microanalysis is that by examining actual social interactions in fine detail, it is possible to form an inductive, “from the ground up” understanding. The goal at the beginning of any analysis is to set aside theory, knowing that is never fully possible, and examine the data – the interaction – as much as possible on its own terms.” Respons Baseret Praksis er en metode udviklet af de canadiske psykologer Allan Wade og Linda Cotes, The Centre for Response-Based Practice, og modellen handler kort fortalt om, hvordan man terapeutisk kan tale med et offer eller en familie om den vold, der eksisterer. Teoretisk tager modellen afsæt i narrativ, systemisk samt diskursteori og anvendes særligt inden for områder, hvor vold er hverdagspraksis. Derfor anvendes metoden i Danmark på flere krisecentre for kvinder og børn. I en Respons Baseret Praksis-forståelse som terapeutisk metode læses casebeskrivelsen og konklusionen fra Ole Nygaards artikel ikke som elementer af neutralitet i en familieterapeutisk ramme, men som ’victimblaming’, misrepræsentation samt problematisering af den unge kvindes adfærd frem for farens adfærd, som er fysisk og psykisk vold. Jeg vælger her at citere ordret fra Ole Nygaards artikel: ”En tidligere kursist ringede og bad om hjælp til sin 20-årige søn, Per, som havde været udsat for en meget ubehagelig oplevelse nytårsaften nord for København. Oplevelsen omfattede hans jævnaldrende kæreste gennem et halvt år og hendes familie, som havde inviteret ham til at fejre nytår sammen med dem. Hen mod midnat havde han hørt skrig fra sin kæreste, som var gået

op på sit værelse for at hvile sig efter at have drukket for meget alkohol. Hendes far var blevet rasende over, at datteren nu igen havde drukket sig fuld, og havde råbende slæbt hende ned over trappetrinnene fra førstesalen og ned til stuen, hvor de øvrige gæster sad. Per så sin grædende kæreste i forslået og småblødende tilstand efter den hårde medfart og var lamslået over det skete.” Ud fra en Respons Baseret forståelse hæfter jeg mig ved flere ting. Indledningsvist i første linje beder en tidligere kursist terapeuten om hjælp til sin søn, efter han har været udsat for en meget ubehagelig oplevelse. Der står: ”Per var lamslået over det skete." Sproget her drejer fokus over på Pers reaktion (hvilket giver mening, da henvendelsen til terapeuten kommer fra Pers mor). Per har dog ikke været udsat for vold, men han var vidne til vold, som førte til, at han var lamslået. Med dette in mente har situationen formentligt været dramatisk og voldsom. Allan Wade og Nick Todd skriver i artiklen Coming to terms with violence and resistance (2004), at terapeuter har en direkte interesse i sprog og ofte skal gribe eller indfange, hvilke ord der passer til handlinger. At have et blik for sprogvalg er af stor betydning, da gerningsmænd og ofre ofte vil misrepræsentere sig selv. • Ofre bruger sproget strategisk som led i at udtrykke eller skjule deres modstand, således de kan undgå yderligere voldshandlinger, negativ social fordømmelse og som en måde til at kunne kontrollere deres omstændigheder. • Gerningsmænd bruger strategisk sproget i kombination med fysisk eller autoritativ magt som en måde til dels at isolere, dels true offeret, og dels til at manipulere med offentlig optræden og undgå at tage ansvar.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

DEBAT

MISREPRÆSENTATION

Linda Cotes definerer misrepræsentation med følgende ord i sin Masterclass om Respons Baseret Praksis: “… language is like a flashlight. And so what I aim the flashlight at, you can see, but everything else – because I'm strongly illuminating over here – what that does, it puts everything else in darkness, and so in the area of violence almost always what the flashlight is illuminating is a false representation. It's not accurate, and what we all need to do is turn away from that and purposely look into the darkness to find out what actually happened, what do I need to see here?” (Cotes 2018). Ud fra denne forståelse læser jeg i artiklen flere eksempler på misrepræsentation ud fra terapeutens beskrivelser af sessionen: • Faren: Havde ført sin datter ned af trapperne • Per: Slæbt ned af trappetrin. Rystet over at høre hendes skrig og se, at hun blødte. • Datteren: Kunne ikke huske noget, fordi hun var fuld, men at hun havde blå og gule mærker på kroppen dagen efter • Moren: Sagde lavmælt, at hun ikke havde oplevet, hvad der skete i stuen. Der er en diskrepans mellem farens og Pers fremstilling af episoden. Der er stor forskel på, om man bliver ført eller slæbt ned ad en trappe. Farens måde at fremstille episoden på, mener jeg, er et eksempel på en misrepræsentation med henblik på at sløre voldens omfang og skabe en kontekst, hvor hans adfærd kan accepteres. Datteren laver også en misrepræsentation. Hun fortæller, at hun grundet alkoholindtaget ikke kan huske noget, men at der var mærker dagen efter på hendes krop. Dermed placerer hun sig imellem sin far og Per. Både datteren og morens udsagn kan også ses som eksempler på modstand, hvilket er et andet vigtigt aspekt til modellen Respons Baseret Praksis, da modstand kan være svær at få øje på og formentligt er skjult i frygt for repressalier fra faren. Den usynlige modstand kan være

et vigtigt skridt at få frem for offeret, da man derved hjælper til genetablering af både værdighed, handlekraft og empowerment. I den følgende del af artiklen introduceres jeg som læser til klienternes forståelser af episoden: • Per: Faren var voldsomt rasende over, at datteren var fuld og havde forladt selskabet. • Faren: Datterens fuldskab havde været uacceptabel og pinlig over for de øvrige gæster, hvorfor han som far måtte reagere kontant. • Moren: Kunne slet ikke forstå, hvorfor det skete. • Datteren: Hendes far ville straffe hende, fordi hun igen var fuld. • Intet sted i denne del af den terapeutiske proces, stoppes der op og ses på farens handling. Hans misrepræsentation lykkes, eftersom fokus for alle aktørerne er på offeret, der har handlet ’pinligt’ og været ’for fuld’. Den terapeutiske afslutning omhandler familieterapiens fokus på initiativer fremadrettet: • Per: Passe bedre på kæresten, så hun ikke bliver for fuld. • Far: Tage ansvar for, at min datter ikke gør sig pinlig fremover. • Mor: Være tæt op af min datter, så hun ikke bliver for fuld. • Datter: Gøre sit til, at hun ikke bliver for fuld, og I (familien) må gerne stoppe mig. VOLD ER VOLD

Afslutningsvist er min pointe, at misrepræsentation af vold ikke er en neutral position. Initiativerne, som familien i artiklen alle skal arbejde med, omhandler en ung kvindes niveau af fuldskab og ikke hendes fars vold. Misrepræsentationen lykkes, hvilket illustreres og bekræftes med farens tak til terapeuten.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

DEBAT

”We need to focus on the perpetrator, we need to focus on the rest of us, we don't need to focus on victims because that takes us to places, we don't want to go, and leads us to interventions that are harmful typically, not helpful.” (Cotes 2018). I en tid hvor vold mod kvinder heldigvis er i fokus, er min opfordring, at vi i den terapeutiske rolle skærper vores blik metodisk. Vold er vold, og det skal vi hjælpe med at afdække – uanset valg af metodisk afsæt. Min intention med oplægget her er også, at vi åbner op for sproget og fokus på offerets respons omkring vold, så vi kan hjælpe flere familier med at afdække vold i familier. Nysgerrigt og med fokus på at understøtte værdighed. LITTERATUR Cotes, Linda: Language and Violence. Masterclass 2018: https://www.youtube.com/watch?v=gnlHFDoHyG0. Set 13.07.2023.

Dahl, Kristian & Andreas Juhl Granhof: Den professionelle proceskonsulent. Hans Reitzels Forlag 2009. Davis, Kathy: The process of problem (re) formulation in psychotherapy. Sociology of Health and Illness Vol 8,1, March 1986. Nygaard, Ole: Vold og familieterapi. Terapeuten i en neutral position. Tidsskrift for Psykoterapi nr. 2, juni 2023. The Centre for Response-Based Practice: www.responsebasedpractice. com. Set 13.07.2023. Wade, Allan & Nick Todd: Coming to terms with violence and resistance. From Language of effects to language of responses. IN Strong, T & David Paré (Eds.): Furthering talk. Advances in the Discursive Therapies. Kluwer Academic/Plenum Publishers 2004.

Camilla Ottesen, MPF. Professionsbachelor Aalborg Jordemoderskole 2003. Oplevelsesorienteret psykoterapeut 2010. Master i organisationspsykologi og ledelse 2021. Socialpsykiatri 2010-2022. Online undervisning om Respons Baseret Praksismodellen 2022, undervist af The Centre for Response-Based Practice. Terapeutiske klientforløb med afsæt i voldsoplevelser.

Psykoterapeut, advokat eller dommer i familieterapi

Svar til Camilla Ottesens betragtninger over min artikel: Vold og familieterapi - Terapeuten i en neutral position Af Ole Nygaard Jeg har med interesse læst dine betragtninger over min artikel og bedømmelser af mig som terapeut (victimblaming, misrepræsentation samt problematisering af den unge kvindes adfærd frem for farens adfærd, som er fysisk og psykisk vold), hvilket for mig nødvendiggør at kommentere dine betragtninger i rækkefølge:

Du skriver, ” ”… at alle mennesker har ret til forskellige oplevelser – også selvom de for andre kan virke uforståelige”, er overvejelser, jeg deler i alle andre kontekster, end hvor vold er til stede”. Dvs. i casen har du afgjort, at faderen har været voldelig over for sin voksne datter, hvorfor han ikke har ret til at have oplevelsen af ikke at have været voldelig? Et interessant synspunkt for en psykoterapeut – ovenikøbet en oplevelsesorienteret familieterapeut?

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

DEBAT

Du skriver: ”Neutralitet som systemisk begreb eller positionering stammer fra Milanogruppens arbejde … (Dahl & Juhl 2009).” Enig – og lad mig præsentere dig for neutralitetsbegrebet fra en original artikel fra Milanogruppen (Cecchin 1987) oversat: Neutralitet: ”For at undgå den faldgrube at overforenkle neutralitetsbegrebet, vil jeg foreslå, at vi beskriver neutralitet som skabelsen af nysgerrighed hos terapeuten. Nysgerrighed fører til udforskning og opfindelse af alternative synsvinkler og handlinger, og omvendt afføder forskellige handlinger og synsvinkler nysgerrighed. På denne rekursive måde danner neutralitet og nysgerrighed kontekst for hinanden i en forpligtelse til at udvikle forskelle uden at indtage noget specielt synspunkt.” Kan du, Camilla Ottesen, i min artikel finde eksempler på, at jeg ikke har opretholdt neutralitet i familieterapien? Min nysgerrighed kommer til udtryk i familieterapien ved, at jeg spørger til alle familiemedlemmernes oplevelser, forståelser og idéer til initiativer. Du fastslår flere gange, at faren har udøvet både fysisk og psykisk vold over for datteren. Ingen af os to, Camilla Ottesen, var til stede den nytårsaften, og alligevel gør du dig til dommer over faren i stedet for at acceptere, at faren og den unge mand har to forskellige beskrivelser og oplevelser af hændelserne – og at datteren intet husker og moren siger, hun ikke var til stede. Hvor er dit oplevelsesorienterede perspektiv her? Du skriver, Camilla Ottesen, om misrepræsentation fra terapeutens (min) side – og i øvrigt også misrepræsentation fra både farens og datterens side – samt at såvel morens som datterens kan ses som eksempler på modstand. Jeg tvivler på, at det er i harmoni med den oplevelsesorienterede terapi sådan at slynge om sig med at sætte ’diagnoser’ på andre mennesker? Misrepræsentation: Du bringer her Linda Cotes definition på misrepræsentation ind som baggrund for at bedømme mig: ”Masterclass om Respons Baseret

Praksis: “… language is like a flashlight. And so what I aim the flashlight at, you can see, but everything else – because I'm strongly illuminating over here – what that does, it puts everything else in darkness, and so in the area of violence almost always what the flashlight is illuminating is a false representation. It's not accurate, and what we all need to do is turn away from that and purposely look into the darkness to find out what actually happened, what do I need to see here?” (Cotes 2018)”. For mig at se repræsenterer du med eksemplerne selv en ”false representation”. Du har bestemt, at faren udøvede fysisk og psykisk vold mod sin voksne datter ved at sætte ”flashlight” på: ”Farens måde at fremstille episoden på, mener jeg, er et eksempel på en misrepræsentation med henblik på at sløre voldens omfang og skabe en kontekst, hvor hans adfærd kan accepteres”. Hvorfor laver du ikke en tilsvarende ”misrepresentation” af Pers beskrivelse af farens adfærd? Forståeligt ud fra, at du har afgjort, at farens oplevelse er falsk, og Pers oplevelse er den korrekte beskrivelse på ’what actually happened’. Her ser jeg, at du har gået fra et terapeutisk perspektiv til en dommers domfældelse. Her bringer du en forståelse ind, at det er muligt for udenforstående at afgøre ’what actually happened’ – altså at gøre det ’det terapeutiske rum’ til en ’retssal’ (”farens adfærd, som er fysisk og psykisk vold”) – vel næppe en oplevelsesorienteret terapeut værdigt? I øvrigt kan den unge kvindes blå mærker og småblødende tilstand jo også skyldes, at hun er kommet til skade på sit værelse, inden hun dratter omkuld på gulvet? Camilla Ottesen, du skriver: ”I en Respons Baseret Praksis-forståelse som terapeutisk metode læses casebeskrivelsen og konklusionen fra Ole Nygaards artikel ikke som elementer af neutralitet i en familieterapeutisk ramme, men som ’victimblaming’, misrepræsentation samt problematisering af den unge kvindes adfærd frem for farens adfærd, som er fysisk og psykisk vold.” Det er da nogle voldsomme beskyldninger imod mig, du fremsætter her! Jeg vil gerne, at du dokumenterer

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

DEBAT

dette. Hvor i artiklen konkluderer jeg "'victimblaming’, misrepresentation samt problematisering af den unge kvindes adfærd frem for farens adfærd, som er fysisk og psykisk vold”? Jeg præsenterer ingen steder i familieterapien mine egne holdninger eller konklusioner – bortset fra min korrektion af faren – i stedet spørger jeg på terapeutisk neutral vis hvert af familiemedlemmernes og Pers hhv. beskrivelser af oplevelser – forståelser og idéer til initiativer (og skriver deres beskrivelser heraf på tavlen, så alle kan se, hvad hinanden har sagt). For mig er det afgørende, hvad de fire tilstedeværende 1. Hver især ønsker at tale om – og 2. Hvordan de alle fire konstruktivt kunne komme videre med hinanden – hvilket for mig er mit ’arbejdspapir’.

Jeg tjekkede afslutningsvis medlemmerne, om de hver især havde følt sig ordentligt behandlet af mig, og om jeg havde været lige opmærksom på hver især (neutralitet), hvilket de hver især forsikrede mig om. Med venlig hilsen Ole Nygaard, MPF, er cand.psych.aut. og godkendt specialist i psykoterapi og supervision.

LITTERATUR Checchin, Gianfranco, MD (1987): Gensyn med hypotesedannelse, cirkularitet og neutralitet – En invitation til nysgerrighed. Family Proces; 405-413, 1987. Oversat af Ellen Blæhr og Per Kirk Jørgensen.

Camilla Ottesen, jeg kan forstå, jeg for dig har udsat den unge kvinde for – som du skriver – ’victimblaming’? Mit bud på din påstand er primært ud fra afslutningen på familieterapien, hvor jeg skriver hver deres bud på, hvordan de alle fire konstruktivt kunne komme videre med hinanden: ”Per: Jeg vil passe bedre på min kæreste, så hun fremover ikke bliver så beruset. Faren: Jeg vil tage ansvar for, at min datter ikke gør sig pinlig fremover. Moren: Jeg vil være tæt op ad min datter til fester fremover, så hun ikke bliver fuld. Datteren: Jeg vil gøre mit til ikke at blive så fuld mere, og I må gerne stoppe mig.” Og ja – Camilla Ottesen – sommetider kan det være frustrerende som familieterapeut, at de tilstedeværende kommer frem til idéer til initiativer, som alle har fokus på ét familiemedlem, men skal jeg undgå at blive datterens ’advokat’ – tilsiger min etik mig, at jeg ikke skal forsøge at manipulere medlemmerne til mine løsninger – og dette er for mig ikke ’victimblaming’, men at respektere medlemmernes egne løsninger for, at de konstruktivt kan komme videre med hinanden.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

BOGANMELDELSER

KO M P LEKS E P R OC E SSER I HV E RDAGS SP ROG

tid og har inviteret os til en forståelse af den livslange udvikling – set fra et neuroaffektivt perspektiv. De er inde på, hvad der er fælles vilkår for menneskeheden, og hvad der adskiller os set ud fra et kulturelt, socialt og den tidlige tilknytnings betydning. Der gives et meget vigtigt og klart billede på, hvordan vores samfund har udviklet sig gennem de sidste par generationer – og hvordan vores hjerne forsøger at tilpasse sig de muligheder og udfordringer, vores livsomstændigheder tilbyder os. Gennem den grundlæggende neuroaffektive viden, som eksemplvis hjernens funktion og udvikling, har de inddraget det antropologiske aspekt, som giver læseren en klarere bevidsthed om de mangfoldige modninger og påvirkninger, vi modtager igennem livet. De beskriver de menneskelige forandringer, vi gennemgår fra vugge til grav, og understreger igen, hvordan den tidlige opvækst samt tilknytningsmønstret har betydning i voksenlivet.

Marianne Bentzen & Susan Hart: Den neuroaffektive billedbog 3 – Den livslange udvikling. Illustreret af Kim Hagen og Jakob Worre Foged. Hans Reitzel 2023. 64 sider, 260 kr. Også som i-bog. Psykoterapeut MPF Marianne Bentzen og cand.psych., psykoterapeut MPF Susan Hart har igen taget sig

I deres bog retter de også opmærksomheden mod hjernens udvikling og den livsstil, vi har i den vestlige verden, med individualisering ift. hjernens udvikling, livsstilsvalg og den stress, som mange i den vestlige verden kender til. De beskriver det med stor venlighed – og med en medfølelse for, hvad vores følsomme hjerne i sandhed kan håndtere igennem livet.

denne betydning udvikles igennem mentaliseringsevnen og aldringsprocesser, og inviterer os til at fordybe os i vores indre sansninger, som giver mulighed for bedre mentaliseringsevne samt visdom. Emnerne i bogen har et bredt spektrum; lige fra livstemaer og kulturens ramme, tilknytningsmønstre og opvækstsbetingelser til voksenlivets neuroaffektive udvikling, hvor de fremhæver kollektive livstemaer og aldringsprocesser. Forfatterne har med deres mod og faglige viden trukket nogle forskellige kultura op – set i et større perspektiv – som giver en tydeligere forståelse af den sammensatte tilværelse, vi påvirker og påvirkes af gennem livet. Bogens forfattere lykkes særdeles godt med deres klare formidlingsform og illustrationer samt med at få kogt meget komplekse processer ned til et hverdagssprog, så enhver læser kan forstå det vigtige budskab, de har på hjerte. Det er en bog, som jeg varmt vil anbefale. Den giver et tydeligt overblik over en kollektiv livsproces ved voksenlivets udvikling og aldring og en samtidig beskrivelse af de forskellige kulturer at leve i. Mary á Argjaboða Psykoterapeut MPF Cert. neuroaffektiv psykoterapeut

Desuden beskriver de i bogen betydningen af det nonverbale – og hvordan

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

BOGANMELDELSER

S A N D P L AY I PÆ D AG O GIK O G T E RAPI

at opnå en højere kvalitet i arbejdet med børn og familier. Med bogen leder forfatterne efter dette perspektiv og forsøger at danne en vej ved at beskrive teorier og forskellige eksempler til inspiration og videreudvikling for os, der arbejder dagligt med børn i alle former. Bogen peger frem mod en pædagogisk gren af sandplay, som terapeuter, lærere, pædagoger og sundhedspersonale kan benytte til at bidrage til udvikling af børne- og familieliv. Dette involverer dog et fagligt dilemma; hvornår bliver pædagogisk sandplay og integreret sandplayterapi brugt til terapi, og hvornår er det et kommunikationsredskab til værktøjskassen? Jeg tænker, at dette bør afhænge af, hvilken psykoterapeutisk teori, baggrund og praktisk erfaring, terapeuten har bag sig, og bør indtænkes i de retningslinjer, læreren, pædagogen og sygeplejersken arbejder ud fra. Jeg savnede mere refleksion over dette dilemma, da jeg læste bogen.

Inge Konge Ludvigsen, Majbrith Annesen og Dorthe Steiniche: Samtaler med børn og deres voksne. Pædagogisk sandplay og integreret sandplay terapi. Books on Demand 2023. 298 sider, 275 kr. Også som e-bog. Tre medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening, Inge Konge Ludvigsen, Majbrith Annesen og Dorthe Steiniche har sammen skrevet bogen Samtaler med børn og deres voksne. Pædagogisk Sandplay & Integreret Sandplay Terapi. Forfatterne forsøger at integrere sandplay med NLP, spædbørnsterapi, familieopstillinger og pædagogik for

Samtaler med børn og deres voksne henvender sig til fagpersoner, som er i berøring med børn og ønsker at understøtte børns udvikling på måder, som ikke bare er kreative og giver barnet muligheder, men som med tiden kan løfte barnet i sin helhed ind i en form for indsigtsfuld dialog og dermed løfte indsigten i barnet ud over samfundets til tider for snævre problemfyldte eller diagnostiske perspektiv. Jeg synes, bogen gør et fremragende arbejde i at pege fremad mod et sådant mere veludviklet samfund, et skoleliv og en sundhedssektor, hvor mennesket står i centrum, hvor der er en øget empatisk resonans, og hvor uddannede psykoterapeuter spiller en væsentlig rolle, sådan som det er fore-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

kommende i USA og Storbritannien, hvor man har årelang praksis for dette. Du skal læse denne bog, hvis du gerne vil vide mere om, hvordan man kan bruge sandplay i forbindelse med pædagogik og terapi. Bogen er et praktisk redskab for fagpersoner, som søger inspiration og kvalitet i samtalen med børn og deres familier. Birgitte Mølgård Hansen Psykoterapeut MPF Certificeret sandplayterapeut

BOGANMELDELSER

AT ST E M ME E N MU SIKT ERAP E UT

Lindvang (MPF). Bogen er, som titlen angiver, på engelsk og på 368 sider. Bogens formål er at beskrive musikterapistudiet på Aalborg Universitet med særligt fokus på den fag-personlige udvikling af terapeuten. Igennem bogen beskriver de den fag-personlige udvikling, som den enkelte studerende påbegynder ved studiets stat indtil kandidat i musikterapi fem år efter. De introducer i starten af bogen metaforen at stemme instrumentet. I denne metafor er musikterapeuten instrumentet, der skal stemmes. Gennem træning og bevidstgørelse skal den studerende trænes i at bruge sig selv i det terapeutiske rum, få øget bevidsthed, blive nærværende, adaptiv og refleksiv i arbejdet med klienter.

Inge Nygaard Pedersen, Charlotte Lindvang & Bolette D. Beck: Resonant Learning in Music Therapy. A training Model to tune in the Therapist. Jessica Kingsley Publishers 2022. 368 sider, £26.99 (Dkr. 299,95). Også som e-bog. Resonant Learning in Music Therapy udkom i foråret 2023. Bogen er fortrinsvis skrevet af de tre meget anerkendte musikterapeuter, BMGIM-terapeuter og alle med ph.d. grad i musikterapi, Inge Nygaard Pedersen (MPF), Bolette Daniels Beck og Charlotte

Bogen skildrer det teoretiske fundament, hvorpå uddannelsen hviler, men den beskriver også dele af den udvikling, der generelt har været på det psykoterapeutiske område gennem de sidste fire årtier, og som musikterapistudiet også har været under indflydelse af. Derefter gennemgås formål, den teoretiske metode og indhold i de fag, der har til hensigt at udvikle den studerende til at blive musikterapeut.

tet, som i det hele taget kendetegner bogen. Der arbejdes meget seriøst med at beskrive de mange forskellige nuancer og med inddragelse af både teori, cases og refleksioner. Som læser bliver jeg taget med på en rejse fra start til slut, og jeg får overordnet set løbende en større forståelse for den nuancerede tilgang i både teori og metode, der ligger til grund for studiet. Sproget bliver dog også af og til for tungt og internt, og jeg bliver i nogle sammenhænge tabt som læser. Lange sætninger, akademiske vendinger, som skaber afstand i formidlingen. Jeg savner et lettere layout, flere illustrationer, hvilket ville have gjort bogen mere læservenlig. Det er bestemt en bog, der er værd at anbefale musikterapistuderende og andre med interesse for musikterapi som fag at læse. Den giver grundig viden om det at ”stemme en musikterapeut” til at navigere og forholde sig i det psykoterapeutiske felt. Lisbeth Ryelund Cand.mag. i musikterapi Psykoterapeut MPF

Forfatternes primære målgruppe er nutidige og kommende musikterapistuderende i ind- og udland samt uddannede musikterapeuter, som i deres arbejdsliv er inddraget i træning og udvikling af musikterapeuter. Det er således en forholdsvis mindre målgruppe, men netop skarpheden på målgruppen tillader det akademiske sprog, som præger bogen. Bogen fremstår både i sit visuelle udtryk og opsætning med en seriøsi-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

BOGANMELDELSER

V EJE N FR A F LU G T T I L OV E RLE VELS E

voksne kan også fra bredden forklare vejen:”Du skal bare gå lidt til højre”, fordi den voksne kan overskue hele sumpen. De voksne lokker med fortællinger om, hvor godt der er på bredden: du kan tage en uddannelse, du kan få venner osv. Men den unge kan ikke høre efter, fordi sumpen er frygtindgydende. Den unge er ved at blive suget ned, og det eneste, der fylder, er, hvordan han eller hun skal overleve fra øjeblik til øjeblik."(s.107). Bogen Overlevelse af psykoterapeut MPF Birthe Juul Christensen tager afsæt i forfatterens professionelle erfaringer med sårbare unge anbragt på døgninstitution. Og i en tid, hvor ungdommen helt generelt ifølge Børns Vilkår mistrives som aldrig før, rammer bogen spot on i redegørelsen af, hvorfor glæde og mod på livet langt fra opnås alene gennem pædagogisk arbejde med mål og mestring, men kræver en neuroaffektiv tilgang. Forfatteren beskriver, hvordan man som professionel trods bedste intentioner, empati, indsigt, fornuft, grænsesætning og løsningsforslag kan mislykkes med at trænge igennem den unges distance og have svært ved for alvor at nå ind til den unge på en måde, der forandrer.

Birthe Juul Christensen: Overlevelse – neuroaffektiv miljøterapi for pædagoger og andre professionelle. Saxo Publish 2023. 116 sider, 174,75 kr. "Sumpen. På den institution, jeg har været tilknyttet, brugte vi et udtryk: at gå ud i sumpen til den unge. Det er et billede på, at den unge står i en sump af følelser og overlevelsesreaktioner, som han eller hun ikke selv kan komme ud af. De voksne står inde på bredden og kalder: kom herind, her er sikker grund under fødderne. De

Gennem forståelse for det autonome nervesystem, og hvordan det påvirkes ved tidlige svigt, lykkedes det hende at skabe en kontakt, der understøtter en mere følelsesmæssig robusthed hos sårbare unge. Bogen konkretiserer, hvordan kontaktformen og evnen til at afstemme sig selv med den unge i sig selv er redskaber, hvorigennem man over tid kan lære sårbare unge at regulere deres nervesystem.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

’Sumpen’ refererer til kamp/flugt reaktion og til det kollaps, der sker i det autonome nervesystem, når vi ubevidst indstiller os på at dø. Men med afstemning og kontakt skabes vejen fra flugt til overlevelse, hvilket Birthe Juul Christensen forklarer undervejs. I bogen gives en let forståelig indføring i det autonome nervesystem og frontallappernes funktion, i hormonernes betydning og i, hvordan et låst nervesystem dels beskytter den unge, men også modarbejder fornuft og de pædagogiske tiltag, man gør som fagperson. Der kobles på fin vis mellem teorier om hjernens funktion og neuroaffektiv miljøterapi til Daniel Sterns teorier om spædbarnets interpersonelle verden. Endvidere uddybes, hvordan en pædagogisk tilgang taler til frontallapperne – der hos sårbare unge er sat ud af drift – mens den neuroaffektive tilgang beroliger nervesystemet og dermed er nødvendig. Overlevelse er skrevet i et dagligdags sprog og har flere illustrationer i forhold til den tredelte hjernes funktion. Det skitseres blandt andet, hvornår man afhængig af arousal er åben eller lukket for kontakt, hvordan kontakt er mulig med en pædagogisk eller terapeutisk tilgang, og hvordan pædagogik og terapi taler til forskellige steder i hjernen. Jeg blev under min læsning af bogen selv optaget af forfatterens beskrivelse af at ”fortynde kontakten” og ”køreturens betydning”. Jeg tror, pædagogisk personale på opholdssteder vil kunne nikke genkendende til, at ’det virker’ at køre en tur med en ung, der ligger højt eller lavt i arousal. Birthe Juul Christensen redegør for årsa-

BOGANMELDELSER

gen til den unges kamp/flugt instinkt, hvad der sker hormonelt i kollapset, og hvorfor køreturen virker. Bogen er skrevet til pædagoger og andre professionelle. Den har ikke et akademisk niveau, men er praksisnær, og der gøres mange refleksioner underbygget af neuroaffektiv teori, hvormed den er anvendelig ikke bare for personale på døgninstitutioner, men også for plejefamilier og undervisere på de ældste klassetrin. Den giver et odt indblik i, hvad der neurologisk er på spil hos sårbare unge, og konkrete beskrivelser af, hvordan man kan afstemme sig selv derefter.

MED DYBDE OG NUANCE

De to bøger er Emotionsfokuseret terapi – metodens oprindelse, teoretiske fundament og udvikling af Leslie Greenberg og Grundbog i emotionelt fokuseret individuel terapi (EFIT) – at skabe velvære og vækst hos alle klienter af Susan M. Johnson og T. Leanne Campbell. Som udgangspunkt er det glædeligt, at der nu er kommet mere omfangsrig litteratur om EFT på dansk, hvilket førhen har været en mangelvare. EFT som metode og teori er så velunderbygget og benyttet, at det er på høje tid, at begge disse bøger nu fås i danske udgaver.

Ved anvendelse af den beskrevne neuroaffektive miljøterapi som metode tror jeg, at man på døgninstitutioner og opholdssteder vil kunne opnå at reducere magtanvendelser og ikke mindst skabe øget trivsel og livskvalitet hos de unge. Sammenfattende har jeg fundet bogen interessant, og jeg kan også se den som et værktøj i ledelse af personalegrupper, hvor gruppedynamikken kan være præget af sensible nervesystemer, kamp/flugt instinkter og forskellige modenhedsniveauer – det kunne jeg ønske mig, at forfatteren skriver en fortsættelse om. Eva Abel Psykoterapeut MPF Leder af bofællesskab

Jeg er blevet bedt om at læse og anmelde to bøger, der begge omhandler emotionsfokuseret terapi (EFT). Opgaven er taknemmelig, da jeg selv er efteruddannet i EFT og således ikke er svær at begejstre. Det er altså med glæde og engagement, jeg har kastet mig ud i at læse bøgerne.

Leslie Greenberg: Emotionsfokuseret terapi – metodens oprindelse, teoretiske fundament og udvikling. Forlaget Mindspace 2023. 192 sider, 350 kr. Også som e-bog. Susan M. Johnson & T. Leanne Campbell: Grundbog i Emotionelt Fokuseret Individuel Terapi (EFIT) - At skabe velvære og vækst hos alle klienter. Forlaget Mindspace 2023. 312 sider, 350 kr. Også som e-bog.

Blot ved at skimme indholdsfortegnelsen til Emotionsfokuseret terapi af Leslie Greenberg er det tydeligt, at der her er tale om en grundbog, der spænder fra den historiske baggrund, over teorien bag og selve de terapeutiske processuelle vinkler til perspektiver på fremtiden for EFT. Der er altså tale om en grundig indføring i EFT. Der lægges vægt på forståelse af, bevidsthed om og accept af følelser. At vores emotioner er vigtige informationskilder og hele tider fortæller os om vores behov, værdier, mål og ståsted i livet. I det teoretiske grundlag for EFT spiller emotioner en afgørende rolle i forståelse af, hvordan vi mennesker konstruerer og agerer i vores virkelighed. Emotioner har en adaptiv rolle i denne konstruktion, men på samme tid forklarer Greenberg, hvad der sker,

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

BOGANMELDELSER

og hvordan man kan forholde sig, når emotionerne er maladaptive og på en måde ikke længere står til måls med virkeligheden. Bogen giver en særdeles nuanceret og grundig introduktion til emotionel teori og ikke mindst, hvordan vi som terapeuter kan arbejde med klienters (og egne for den sags skyld) maladaptive emotionelle mønstre. En af hovedtankerne er, at man forandrer en følelse med en følelse. Dette kan ikke kun tænkes, men må mærkes kropsligt og følelsesmæssigt, før forandringen virkelig finder sted. Således er der altså tale om en vitterligt oplevelsesorienteret tilgang, der lægger stor vægt på oplevelsens erfaring, på mødet her og nu samt på terapeutens evne til at støtte denne proces. Bogen er en bouillonterning af koncentreret viden, rigeligt krydret med terapeutiske eksempler og redskaber. Det er en bog om forandring, og det er svært ikke at lade denne forandring også sive ind i mit terapeutiske virke, hvilket kun er glædeligt at opleve. Emotionsfokuseret terapi er iøvrigt oversat af psykoterapeut MPF Steen Rassing, der har gjort et overordentligt grundigt stykke arbejde med oversættelsen. Mon ikke Steen så, at der manglede EFT litteratur på dansk og tog arbejdet på sig? Tak for det, Steen. Grundbog i emotionelt fokuseret individuel terapi (EFIT) er, som titlen fremhæver, netop en grundbog. Også i denne bog er der indføring i teorien bag, en uddybende forklaring af den terapeutiske proces og rigeligt med praktiske eksempler. Fokus – og her er en af forskellene i tilgangen i de to bøger – i teorien bag er tilknytningsteori, hvilket allerede fremgår i bogens introduktion. Tilknytningsperspektivet danner dermed den grundlæggende teoretiske baggrund og bruges også til at

beskrive de kompetencer, terapeuten bør besidde. Bogen er nemt tilgængelig og skrevet i et flydende sprog. Det pædagogiske niveau er højt, og der skelnes eksempelvis igennem bogen mellem diverse råd og øvelser til læserens personlige liv og til læseren som fagperson, som er sat op i overskuelige faktabokse. Således er bogen også en invitation til at se på eget følelsesliv ud fra et EFT-ståsted. Igennem EFIT-tangoen – et begreb fra bogen – danser man sig afsted i forståelse af følelseslivet og får undervejs rigeligt med danselektioner fra praksis. Trods at jeg er nem at begejstre, studsede jeg dog over, at Johnson og Campbell så letsindigt i titlen til bogen lover at kunne skabe velvære og vækst hos alle klienter. Jeg er endnu ikke stødt på en tilgang eller en metode, der kunne gøre dette for alle – og jeg mener heller ikke EFIT kan. Når det er sagt, så er bogen en udmærket tilføjelse til det terapeutiske arbejde med følelseslivet. Selvom lighederne er mange i de to bøger, og at det er tydeligt, at de kommer fra den samme terapeutiske arne, så er der alligevel forskelle. Den største forskel er, hvor stor vægt der lægges på tilknytningsteori. I Greenbergs udgave kan tilknytning være væsentlig, men er ikke nødvendigvis altafgørende, og der er mange andre aspekter, der fremhæves og underbygges. Hos Johnson og Campbell har tilknytningsteorien en langt mere fremtrædende rolle og ses som afgørende for den terapeutiske proces. For mig har læsning af bøgerne understøttet og uddybet den forståelse af EFT, jeg havde i forvejen, og det har været en glæde at dykke ind i universet i danske udgaver. Jeg sidder tilbage med en større dybde og nuance i forståelse af arbejdet med klienters følel-

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

sesliv samt konsolidering af viden, jeg havde i forvejen. Under et kursus jeg engang deltog i med Leslie Greenberg, sagde han noget i retning af, at terapi er et ocean af nærvær og empati med små øer af interventioner. Denne grundlæggende tilgang til autentisk, nærværende, tryghedsskabende og empatisk terapi giver begge bøger en solid indføring i. Om man er til tilknytningstango eller til ren oplevelsesorienteret stringens, er en smagssag. Dog kan begge bøger anbefales til dig, der enten studerer psykoterapi eller allerede er psykoterapeut og er nysgerrig på større dybde i arbejdet med emotioner fra et EFTperspektiv. Kresten Kay Psykoterapeut MPF Cand.mag. i psykologi

BOGANMELDELSER

SAMARBEJDE MED SKAMMEN

land. Min vens beskrivelse af stedets faglige, terapeutiske praksis og beskrivelsen af chefpsykologens talent til at inspirere, støtte og idéudvikle i medarbejdergruppen, gjorde mig glad indeni. At bogen netop var skrevet af Lars J. Sørensen, gav mig personligt lyst til at læse den. Research på internettet fortalte mig tillige, at Sørensen, som ekstern underviser på Dansk Familieterapeutisk Institut, også er god ven af fællesskabet i Dansk Psykoterapeutforening. Således ansporet tog jeg fat i bogen. Inden læsningen for alvor gik i gang, bed jeg dog mærke i, at en anden bog om skam er blevet anmeldt i det seneste nummer af Tidsskrift for Psykoterapi, nemlig psykologiprofessor Carsten René Jørgensens Skam. Den fik jeg også anskaffet og læst. Trods ligheder i udgangspunktet er der tale om to meget forskellige bøger. I kraft af forskellene dem imellem sætter de så at sige hinanden i relief.

Lars J. Sørensen: Skammen, nuet og nærværet. Dansk Psykologisk Forlag 2023. 208 sider, 299 kr. Også som e-bog. Da redaktøren spurgte mig, om jeg ville anmelde Skammen, nuet og nærværet, sagde jeg straks ja. Min umiddelbare motivation gik primært på at lære forfatteren at kende, snarere end at skulle forholde mig til en bog om skam. En af mine gode psykologvenner har gennem en årrække arbejdet under bogens forfatter, mens denne – igennem en periode på 25 år – var chefpsykolog på Amtshospitalet i Nykøbing Sjæl-

De to bøger ligner hinanden derved, at begge forfattere har egne omfattende terapeuterfaringer med skammens udtryksformer hos mennesker, der har ondt i livet. Forskellene er markante. Jørgensens bog kan læses som et akademisk oversigts- og opslagsværk. 442 sider, heraf 32 med (primært) faglitterært kildemateriale. Bogens enkeltudsagn får løbende vægt ved at blive bakket op af referencer. Efter læsning følte jeg mig sikker på at være nået hele vejen rundt med hensyn til videnskabelig udforskning af begrebet skam. Oplevede mig også lidt overvældet ved tanken om den kæmpe mangfoldighed af facetter og nuancer, som skambegrebet gemmer på i dets egenskab

af videnskabelig undersøgelsesgenstand. Sørensens bog henter derimod sin troværdighed gennem reference til forfatterens personligt-faglige forståelsesunivers. Bogen fylder 207 sider, tre sider angiver (primært) faglitterære referencer, suppleret med referencer til fire film, der indgår som diskussions- og analysestof i bogen. Fra nu af handler denne tekst udelukkende om Sørensens bog. Bogens titel sammenføjer tre begreber: Skammen, nuet og nærværet. Meningen, der gemmer sig bag denne sammenføjning, uddybes på bogens titelblad gennem denne ultrakorte programerklæring: ”Skam søger at inspirere mennesker til at komme til stede og være sammen – til nærvær og samvær.” Her kommer nu min udlægning af denne programerklærings budskab til sin læser: 1) Skam bør ikke blot opfattes som ’noget, der sker’, ’et fænomen’, ’noget, vi kan opleve’, ’noget, vi kan studere’. Skam er af naturen plantet hos os mennesker med en hensigt. Skam er hos os for at løse en opgave. 2) Skammens hensigt og opgave er at guide os til et frugtbart liv, i nærvær og samvær med andre. Vi bør derfor opfatte skam som vores potentielle eksistentielle forbundsfælle og hjælper. 3) Skammens hensigt og opgave retter sig mod berigelse af vores livsførelse. Men vi kan ikke være sikre på, at hensigten indfries, og at opgaven løses. Skammen søger at inspirere os, så godt skammen nu formår. Det er op til os mennesker, hver især, at åbne os for skammen og gøre os modtagelige for dens inspiration.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

BOGANMELDELSER

På side 14 har Sørensen selv denne udlægning af budskabet: ”Kort sagt er det vigtigt, at man møder skammen og rækker ud for at samarbejde med den, uanset hvor, hvordan og hvornår den viser sig.” Dette budskabs forudsætninger, implikationer og meningsmæssige over- og undertoner udgør nu rød tråd i bogens samtlige kapitler – der ikke benævnes ’kapitler’, men har karakter af tema-forankrede afsnit af meget forskellig længde. Bogens cirka første halvdel består i en indkredsning skammens udtryksog dannelsesformer i menneskelivet: Skam almenpsykologisk forstået. Bogens cirka sidste halvdel præsenterer og diskuterer forhold i naturen og kulturen, der kan henholdsvis hæmme eller fremme den enkeltes konstruktive samarbejde med skammen: Hvordan lykkes du med at gøre skammen til din forbundsfælle og hjælper? Centralt, midt i bogen, er de to afsnit placeret, der tydeligst og mest rendyrket beskriver skam-begrebets placering i Sørensens personligt-faglige forståelsesunivers. Afsnittene hedder henholdsvis Selvforhold, væren og identitet (s.99-116) og Nærværet i krop og roller (s119-137). Min egen ultrakorte udlægning af de to afsnits budskab lyder således: Væren er den eller det, du er, nedenunder eller bagom alt det tids- og steds- og opvækst- og samfunds- og kulturbestemte. Troskab mod din væren udgør praktisk forudsætning for dit nærvær i nuet – og skammen er din potentielle hjælper med henblik på løbende troskab mod din væren. Nærvær i nuet udgør den altafgørende vigtige forudsætning for et frugtbart liv i samvær med andre.

To citater fra bogen udtrykker budskabet således: ”Nærvær opstår som en mærkbar ’henvendelse’ fra de nuer, der som betingelsesløse gaver falder som appelsiner i ens turban. Fordi man er den, man er, der, hvor man er. Aktuelt skabes et følt bånd mellem en selv, menneskeheden og ens livsverden …” (s.130). "Skam er at være ramt og forkert i sin væren. Skam opstår således, når man føler sig ramt på at være den, man er. Skam skal hverken kritiseres, fordømmes eller bandlyses – og ej heller behandles eller trylles væk. Skam skal ikke vurderes, men altid mødes – og hjælpes, hvis det er nødvendigt. Det gør man ved at tage sin individuelle fortælling om sig selv og sit liv ved hånden." (s.140). Som led i anmeldelsen kan man læse de to citater som illustrative eksempler på Sørensens skrivestil. For mig at se en særlig form for lyrisk præciserende stil. Den stil gennemsyrer alt i bogen. Jeg selv fandt stort behag i stilen. Blandt andet fordi den tvinger til forholdsvis langsom, besindig læsning. 'Hvordan skal det billede nu lige forstås? – Kunne jeg finde på at bruge sådan nogle ord om mig selv?' Mit eksemplar af bogen er forsynet med et stort antal marginkommentarer som disse. Som sagt i indledningen: Jeg påtog mig glad anmelderopgaven, fordi jeg havde en personlig interesse i at lære Lars J. Sørensen bedre at kende. Den interesse har jeg fået indfriet. Afsluttende og parentetisk bemærket: Sørensen udgav i 2013 en bog med titlen Skam – medfødt eller tillært. Når

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

skam fører til sjælemord. Jeg har læst forlagsomtalen af bogen. Umiddelbart synes den ti år gamle bog at ligne den nye med hensyn til grundforståelse og budskab. Jeg forestiller mig, at Sørensens skriftlige eftertanker til den gamle bog på et tidspunkt er kommet til at fylde så meget i skrivebordsskuffen – eller på hard-disken – at han har tænkt, at der kunne være belæg for udarbejde en supplerende to’er. Søren Willert Cand.psych. Adjungeret lektor

BOGANMELDELSER

FORBINDELSEN M E LL E M K R OP & PSYKE

Jim Toft, Helle Winther og Simo Køppe (red.): Krop-psyke. Hans Reitzels Forlag 2023. 279 sider, 350 kr. Også som i-bog. Fænomenologi er bestræbelsen på at gribe fænomenerne, inden den abstrakte tænkning slår dem i stykker. I den forstand er fænomenologien en slags meditation over enheden og helheden forud for tænkningens opdeling i livløse fragmenter. En af de spaltninger, som synes at have haft et særligt vedholdende tag i den vestlige tænkning og psykologi, er spaltningen imellem krop og psyke. Denne

bog har som erklæret hensigt at tilbyde et ”fænomenologisk inspireret blik på krop og psyke”, der styrer uden om den skæbnesvangre spaltningstendens ved at ”udvikle et nyt, helhedsorienteret begreb: kropspsyken.” (s.9). For blot fordi man kan – og i praksis ofte nødsages til at – skelne imellem kroppen og psyken, betyder det ikke, at man kan holde dem adskilt. En analytisk distinktion er ikke det samme som en ontologisk separation. Men grammatikken driller os, som Nietzsche pointerede, og holder os om gidsler af et semantisk slaveri. Bogens forfattere er opmærksomme på, at ”vi i sproget, på en måde, der kan virke nærmest stædig, fortsat opererer med ’krop’ og ’psyke’ som adskilte domæner, selvom der er både teoretiske og empiriske grunde til at sige, at adskillelsen er en illusion.” (s.35). Antologien, der består af 10 kapitler og en kort indledning, og hvis tematiske spændvidde går fra videnskabsteorien og -historien over fænomenologiske enkelttemaer (kropslige rørelser, atmosfæriske følelser, den levede og levende krop, bevægelse og leg) til psykiatri (skizofreni, spiseforstyrrelser, autisme) og psykoterapi (Freud, Laplanche, Stern), er redigeret af Jim Toft, Helle Winther og Simo Køppe. Antologien er vedkommende og prisværdig i sit anliggende: at anvise teoretiske veje ind i den tætte sammenhæng og dybe forbindelse imellem krop og psyke, som ’traditionelt’ er blevet overset, ignoreret eller ligefrem benægtet. En af antologiens hyppigst refererede teoretikere – foruden kropsfænomenologiens franske faderfigur Maurice Merleau-Ponty – er Thomas Fuchs, der er professor i filosofisk psykiatri ved universitet i

Heidelberg og i talrige publikationer har udfoldet sine fænomenologiske perspektiver på krops-psykens en- og helhed. Kroppen er grundlæggende ambivalent, idet ’den’ på samme tid både er et objekt (ty. Körper), der kan betragtes udefra, og et levet subjekt (ty. Leib), der formidler vores levende kontakt med verden. Embodiment (ét af antologiens teoretiske stikord) betyder, at ”erkendelse og tænkning udgår fra kroppen og at oplevelse af verden er forankret heri.” (s.244). Derfor er ”tabet af den levede krop" samtidig "et tab af forbindelse til verden” (s.132). Kroppen er imidlertid også fraværende på sin egen, karakteristiske måde. For det er netop kroppens tilbagetrækning, som Drew Leder udtrykker det, der får ”verden og tingene til at træde frem” (s.48). Bogen præges af en del gentagelser. Det undrer desuden denne anmelder, at Eugene Gendlin ikke nævnes med et eneste ord i antologien, da hans felt sense experience ellers netop udgør en bestræbelse på at tilgå enheden imellem krop og sind, førend de splintres i to (han beskriver det bl.a. som ”the unsplit body-mind”). Bogen kan anbefales til læsere, der er interesseret i en teoretisk belysning af fænomenologiske perspektiver på sammenhængen imellem krop og psyke. Afsnittene om psykiatri og krop er i mine øjne særligt indsigtsgivende. Bogen har en mere praktisk orienteret forløber – Kunst, krop og terapi – som er anmeldt i Tidsskrift for Psykoterapi, nr. 2 2023 af Inger Nygaard Pedersen. Ulrik Houlind Rasmussen Cand.mag. Psykoterapeut MPF

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

NYE BØGER

N Y E B Ø G E R Omtalen bygger på oplysninger fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende.

Mia Beck Lichtenstein, Cecilie Hermanni & Hanne Miris Møller: Med kroppen som gidsel. Slip fri af spiseforstyrrelser og træningsafhængighed ... Den traditionelle behandling af spiseforstyrrelser og træningsafhængighed har ofte fokus på regulering af maden, vægten og træningen. Men lidelserne kan være en måde at håndtere livet på, hvor kroppen bliver gidsel i forsøget på at komme væk fra følelsesmæssig smerte. Sammen med to tidligere klienter beskrives en behandlingstilgang, der sætter fokus på de tidlige tilknytningserfaringer. Selvhjælpsbog, der med afsæt i tilknytningsteorien giver læseren redskaber til at arbejde med spiseforstyrrelser og træningsafhængighed Paludens Forlag 2023. 282 sider, kr. 259. Birthe Juul Christensen: Under På et opholdssted bliver tre kvinder viklet ind i hinandens verdener, og deres møde sender dem hver især ud på en indre rejse. Bogen handler om livet på et opholdssted, men også om den besværlige og udfordrende udvikling, som både unge og voksne må igennem. Det indre liv har sit eget liv, og det må man lære at danse med. Realitet og fantasi væver sig ind i hinanden, og fantasien viser sig lige så hjælpsom, som virkeligheden. Roman af psykoterapeut MPF. Saxo Publish 2023. 282 sider, kr. 144,95. Lise Varnum: Slip narcissisten. Hel efter en giftig relation Hvert år udsættes omtrent 108.000 danskere for psykisk vold. De fleste, der har været i et forhold med en psykopat, narcissist eller sociopat, har erfaret, at det ofte er starten på en lang nedtur. Men hvad er et giftigt forhold? Hvordan ved man, om man befinder sig i et, og hvilke manipulationsteknikker benyttes der? Hvordan kommer man helt ud af forholdet, og hvordan får man det godt bagefter? Lise Varnum har selv været i hele to giftige og nedbrydende forhold. Books on Demand 2023. 140 sider, kr. 219. Også som e-bog. Sandra Konrad: Det bliver i familien. Om de bånd, der binder og belaster os Vi bliver alle præget vores opvækstfamilie. Familien giver os nogle værdier med på vejen og forventer noget af os. Nogle gange ved vi ikke nøjagtigt, hvor disse værdier og forventninger kommer fra. Tidligere generationers erfaringer spiller en rolle for vores liv og vores valg i dag. Sandra Konrad, som er praktiserende psykolog og familieterapeut, beskriver i bogen, hvordan vi er præget af vores families fortid og de erfaringer, der udgør vores samfunds fælles historie. Forlaget Brilleuglen 2022. 228 sider, kr. 279,50. Anette Søgaard Nielsen: Håndbog i metoden CRAFT. Hjælp til pårørende til mennesker med alkohol- og ... Når pårørende henvender sig til behandlingssystemet for at få deres drikkende eller stofbrugende familiemedlem i behandling, har hjælpen ofte bestået i at støtte den pårørende i at passe på sig selv. Med Community Reinforcement and Family Training (CRAFT) kan behandleren desuden tilbyde hjælp til ændringer, der kan lede til, at familiemedlemmet får professionel hjælp. Metoden kan bruges både i individuelle samtaleforløb og i gruppebaserede forløb. Samfundslitteratur 2023. 128 sider, kr. 225. Også som e-bog.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

NYE BØGER

N Y E B Ø G E R Omtalen bygger på oplysninger fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende.

Dorthe Ørsig: En families liv med autisme og ADHD – fra børnehave til bosted Hvordan får man en familie til at fungere, når ens barn har særlige behov? I bogen følger vi forfatterens søn, Frederik, der har autisme og ADHD, fra han er fem, til han som 21-årig flytter hjemmefra. Bogen giver inspiration – fra alt det lavpraktiske, som hvordan man får sit barn til at gå på toilettet, i bad og tage tøj på, til de store emner som bedsteforældre, der dør, og forfatteren beskriver alle de konkrete tiltag, hun har gjort for at hjælpe sin søn bedst muligt gennem hverdagen. Frydenlund 2022. 216 sider, kr. 269,95. Thomas Fuchs : Hjernens økologi Store dele af både videnskaben og den offentlige samtale betragter hjernen som vores kerne, som ophavet til vores væsen, sind og menneskelighed. Men hvad nu, hvis hjernen ikke er en søjle eller en skæbne, men et organ, der forandrer sig og er orienteret mod at skabe forbindelser mellem dele af kroppen, det indre og det ydre, og imellem subjekter. Forfatteren ser vores krop som et kollektivt, levende væsen, der benytter sig af hjernen til at skabe forbindelser mellem dele inden for kroppen og mellem kroppen og dens omverden. Klim 2023. 469 sider, kr. 399,95. Også som e-bog. Jeanette Øbro: En nat i august Under Stefanies uddannelse til jordemoder sker en obstetrisk katastrofe, og i stedet for at være jordemoder bliver Stefanie forfatter, for det kan ingen dø af. Uroen lurer dog stadig, og 22 år efter indser hun, at hun er nødt til at forsøge at blive jordemoder igen. Roman af psykoterapeut MPF om voldsomme begivenheder i et fag, hvor liv og død og de største følelser er på spil. En fortælling om at gå itu og kæmpe for at heles. Og om at opdage, at fortiden kan være en nøgle til at finde ro. Politikens Forlag 2023. 336 sider, kr. 250. Også som e-bog og lydbog. Anna Luise Kirkengen & Ane Brandtzæg Næss: Hvordan krænkede børn bliver syge voksne Forskning har vist, at mishandling og krænkelser i barndommen kan resultere i fysiske lidelser senere i livet, men hvordan dette sker har længe været underbelyst. Bogen introducerer til et tværfagligt forskningsfelt, som viser, hvordan belastninger i barndommen – og endda i fostertilstanden – har dyb indvirkning på kroppens fysiologi og celler. Bogen behandler samspillet mellem de tre fænomener krop, erfaring og erfaringens betydning. Samfundslitteratur 2023. 297 sider, kr. 350. Også som e-bog. Anne Latour & Jørgen Filtenborg: Kommunikation og personlig udvikling Selvom kommunikation kan virke meget enkel og ligetil, så er det ikke altid tilfældet i alle situationer, herunder på større arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner, hvor problemer omkring dette i høj grad opstår. Forfatterne forsøger i bogen at give deres bud på, hvordan man kan arbejde med problemer inden for kommunikation og dermed personligt udvikle sig. Opdateret tredje udgave af grundbog, som gennemgår syv teorier inden for kommunikation. Klim 2023. 247 sider, 269,95 kr.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

F Y R A F T E N S M Ø D E R I D A N S K P SY KO T E R A P E U T F O R E N I N G

TRE TEMAMØDER

TO WEBINARER

Tirsdag den 10. oktober 2023 kl. 17-20, Aarhus Onsdag den 11. oktober 2023 kl. 17-20, Odense Torsdag den 12. oktober 2023 kl. 17-20, København Formand Pia Clementsen og næstformand Lise Kramer Schmidt

Torsdag den 12. oktober 2023 kl. 15-18 – eller Tirsdag den 31. oktober 2023 kl. 10-13 Bente Adolphsen, jurisisk konsulent

ER DET EN GOD IDÉ AT BLIVE AUTORISERET?

Dansk Psykoterapeutforenings strategiske mål er, at psykoterapi: • får en fremtrædende rolle inden for forebyggelse og behandling af psykiske og sociale problemstillinger • bliver en anerkendt del af det offentlige tilbud om behandling • at foreningens medlemmer kan opnå en offentlig anerkendelse. For at dette kan ske, arbejder vi for, at medlemmerne – psykoterapeuter MPF – kan blive autoriserede efter lov om autorisation af sundhedspersoner. Autorisation vil åbne dørene for psykoterapeuter MPF til det offentlige sundhedssystem og indebære en beskyttelse af titlen autoriseret psykoterapeut. Men autorisation kan også medføre mere bureaukratisk arbejde og flere administrative opgaver. Hvilke fordele og ulemper er der for psykoterapeuter ved at blive autoriserede sundhedspersoner? Kan autorisationen lede os til en bredere anerkendelse og styrket faglig indflydelse? Medlemsmøderne er en enestående mulighed for at være en del af foreningens rejse mod at forme fremtiden for psykoterapi og psykoterapeuter i Danmark. Så kom og lad din stemme blive hørt, og lad os sammen skabe et spændende nyt kapitel for vores fag og forening. PRIS: Gratis. Kun for medlemmer. Der serveres kaffe/te, vand og en sandwich uden beregning. Ankomst og registrering kl. 16.30. STED: Se på www.dpfo.dk. TILMELDING: Som anført nedenfor.

TAVSHEDSPLIGT OG DATAREGLER

– gode råd for psykoterapeuter

Dagen står i juraens og reglernes tegn, men det betyder ikke, at det bliver tørt og kedeligt. Der lægges nemlig op til en meget praksisnær dag, hvor du kan få viden om de vigtigste regler, der gælder for dig, og samtidig få lejlighed til at reflektere over, hvordan du bedst kan tilrettelægge dit arbejde hensigtsmæssigt og forsvarligt. Vi kommer rundt om forskellige love og regler af betydning for arbejdet som psykoterapeut, fx: • • • • • • •

Forvaltningsretlige love Databeskyttelsesregler Sundhedsloven Tavshedspligt Underretningspligt Optegnelser og journalskrivning Udfærdigelse af rapporter mm.

Der vil på dagen blive mulighed for diskussion og inddragelse af egen praksis. Spørgsmålet indsendes til Dansk Psykoterapeutforenings sekretariat på kontakt@dpfo.dk Dagen er relevant, uanset om du bruger din psykoterapeutiske uddannelse som ansat i det offentlige eller i det private. Mødet foregår via Zoom. Link til mødet bliver sendt ud på mail. Spørgsmål indsendes til Dansk Psykoterapeutforenings sekretariat på kontakt@dpfo.dk. Mødet er kun for medlemmer. PRIS: 200 kr. STED: Online via Zoom. TILMELDING: Som anført nedenfor.

TILMELDING på www.dpfo.dk > Arrangementer. BETALING: Betalingskort ved tilmelding. AFBUD TIL FYRAFTENSMØDER/FOREDRAG: Tilmelding til foredrag/fyraftensmøder er bindende, og der er ingen tilbagebetaling ved afbud. TJEK www.dpfo.dk > Arrangementer for evt. ændringer vedr. arrangementet. YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

FYRAFTENSMØDER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

FYRAFTENSMØDE

Tirsdag den 7. november 2023 kl. 17-20 Mette Balslev Lorenzen, psykoterapeut MPF og forfatter

Tirsdag den 14. november 2023 kl. 17-20 Lene Bjergland, cand.mag. i humanistiske studier og uddannet i Somatic Experiencing og gestaltterapi

”DERFOR ENDER FOLK SOM FRØEN I GRYDEN”

GASLIGHTING

Begreb for den forførelse og manipulation, som narcissister udøver

– om stressforståelse og -forebyggelse Dette fyraftensmøde om stressforståelse og -forebyggelse er for dig som behandler, men også til dig som menneske. Foredragsholder Mette Balslev Lorenzen, der er forfatter til bogen Frøen i gryden kommer i løbet af de små tre timer bl.a. ind på: • • • • • •

Hvorfor stresssymptomer er vores venner Hvorfor så mange af os igen og igen kommer til at løbe for hurtigt Hvad du kan gøre her og nu for at få dig selv godt med Hvad du ikke skal gøre Hvad du med fordel kan være opmærksom hos andre og dig selv Hvordan du selv kan få mere af den gode kemi og passe endnu bedre på dig selv

PRIS: 200 kr. for medlemmer, 300 kr. for ikke-medlemmer. Kaffe/te og frugt er inkluderet i prisen. STED: Phønix, Schacksgade 39, 5000 Odense. TILMELDING: Som anført nedenfor.

Nabostridigheder, der fortsætter i det uendelige og er helt skøre, involverer sikkert en narcissist, der nægter at se egne fejl og ditto ansvar, men smider om sig med anklager mod andre. Narcissisten indtager offerrollen og gør alle andre til bødler, egoister og endda forbrydere. Når ægtefæller, politikere, chefer osv. folder deres magtbegær ud, kan vi benævne det som gaslighting og dermed bedre pinpointe adfærden, der ellers kan være svær at se klart. Sprog skaber lys og klarhed i de psykologiske spil. Giv trolden navn, og den bliver mere synlig og genkendelig. På det ubevidste plan hos enhver, der gasser, er en overbevisning om, at ”verden står i gæld til mig. De andre skylder mig noget, for jeg har fået for lidt”. Denne ”sense of entitlement” er drivkraften bag løgn, snyd og manipulation. Adfærden er for narcissisten kun et forsøg på en smule udligning i deres indre regnskab mellem sig selv og verden. Det nederdrægtige i deres opførsel forsvinder, for handlingerne retfærdiggøres via dette subtile indre regnskab. Vi skal i foredraget se på, hvor gasligting som fænomen står i forhold til øvrig narcissistisk opførsel, for at forstå dynamikken bedst muligt. Der bliver også kastet lys på, hvilke skader gaslightere påfører andre, og hvordan disse ofre bedst hjælpes. At blive "gasset" er nedværdigende, forvirrende, destruktivt og splitter forhold ad. Resultatet hos offeret er forvirring, voksende usikkerhed på egen dømmekraft, skyldfølelse, vrede og afmagt. Mere betegnende for dynamikken er crazy-making, for når den stærkeste i relationen insisterer på, at verden er vendt på hovedet, og sort er blevet hvidt, bliver offeret ramt dybt i maven. Det er ikke blot relationen til gaslighteren, der står på spil, men selve ens virkelighedsopfattelse og i videre forstand selvværd og selvforståelse. PRIS: Medlem kr. 200, studiemedlem kr. 200, ikke-medlem kr. 300. I prisen er inkluderet en sandwich, en sodavand samt kaffe/te og postevand. STED: Vejle Bibliotek, sal B, Willy Sørensens Plads 1, 7100 Vejle. TILMELDING: Som anført nedenfor.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

F Y R A F T E N S M Ø D E R I D A N S K P SY KO T E R A P E U T F O R E N I N G

WEBINAR

FYRAFTENSMØDE

Onsdag den 15. november 2023 kl. 10-13 Bente Adolphsen, jurisisk konsulent

Onsdag den 16. november 2023 kl. 17-20 Hanne Anaia Tempeldal, psykoterapeut og psykomotorisk terapeut/afspændingspædagog

BØRN OG FAMILIER Love og regler

Den 1. januar 2024 træder den nye Barnets Lov i kraft. Deltag i webinaret og hør om de de særlige regler, der gælder, når man arbejder med børn. Loven er bygget op på en anden måde end tidligere sociale børneregler. Hvad betyder det for psykoterapeuten arbejde? • Dagen står i børn og familier tegn. Vi kommer omkring de særlige regler, der gælder, når man arbejder med børn, og sætter særligt fokus på, hvad Barnets Lov kommer til at betyde for børn og familier i de kommunale børnesager, og hvilken betydning loven kan få i psykoterapeutens arbejde. • Forældremyndighed • Barnets rettigheder i forskellige sammenhænge – herunder i den kommunale børnesag og sundhedsloven • Hjælp i den kommunale PPR-rådgivning • Underretningspligt • Indsatsmuligheder efter Barnets Lov • Barnets ret til psykolog- og psykoterapeuthjælp uden forældresamtykke • Der vil på dagen blive mulighed for diskussion og inddragelse af egen praksis. Dagen står i juraens og reglernes tegn, men det betyder ikke, at det bliver tørt og kedeligt. Der lægges nemlig op til en meget praksisnær dag, hvor du kan få viden om de vigtigste regler, der gælder for dig, og samtidig få lejlighed til at reflektere over, hvordan du bedst kan tilrettelægge dit arbejde hensigtsmæssigt og forsvarligt.

VAGUSNERVEN

Oversat til terapeutverdenen Hanne Anaia Tempeldal vil holde et både teoretisk og praktisk oplæg om vagusnerven med udgangspunkt i Stephen Porges’ polyvagale teori – ’oversat til terapeutverdenen’ af behandleren Deb Dana. Oplægget opdaterer dig på viden om det autonome nervesystem, der hele tiden er i gang med at sanse, om der er ’fare på færde’, eller om der er ’sikkert rum’ – og hvordan nervesystemet griber til forskellige overlevelsesmuligheder, når der er ’fare på færde’. Meget kort ridset op: Dorsal vagusaktivering - (spil død, frys eller kollaps) Sympaticus aktivering - (kamp/flugt) og sidst – dér hvor vi gerne vil hjælpe vores klienter hen: Ventral vagusaktivering. Det bliver en aften, hvor der er lagt op til såvel at skabe overblik som at få en kropslig forståelse ind i feltet. Der vil både være teori, guidede og praktiske kropslige øvelser. PRIS: 200 kr. for medlemmer og studiemedlemmer, 300 kr. for ikke-medlemmer. Kaffe/te og frugt er inkluderet i prisen. STED: EFT-Instituttet, Borgergade 28, 2., 1300 København K. Ankomst og registrering kl. 16.30. TILMELDING: Som anført nedenfor.

Spørgsmålet indsendes til Dansk Psykoterapeutforenings sekretariat på kontakt@dpfo.dk PRIS: 200 kr. for medlemmer og studiemendlemmer. STED: Online via Zoom. TILMELDING: Som anført nedenfor.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

F Y R A F T E N S M Ø D E R I D A N S K P SY KO T E R A P E U T F O R E N I N G

FYRAFTENSMØDE

Tirsdag den 21. november 2023 kl. 17-20 Lene Bjergland, cand.mag. i humanistiske studier og uddannet i Somatic Experiencing og gestaltterapi

Onsdag den 24. april 2024 kl. 17-20 Anne Jensen, specialpsykolog i psykiatri og Karsten Bjørnholt, speciallæge i psykiatri

GASLIGHTING

Begreb for den forførelse og manipulation, som narcissister udøver

Nabostridigheder, der fortsætter i det uendelige og er helt skøre, involverer sikkert en narcissist, der nægter at se egne fejl og ditto ansvar, men smider om sig med anklager mod andre. Narcissisten indtager offerrollen og gør alle andre til bødler, egoister og endda forbrydere. Når ægtefæller, politikere, chefer osv. folder deres magtbegær ud, kan vi benævne det som gaslighting og dermed bedre pinpointe adfærden, der ellers kan være svær at se klart. Sprog skaber lys og klarhed i de psykologiske spil. Giv trolden navn og den bliver mere synlig og genkendelig. På det ubevidste plan hos enhver, der gasser, er en overbevisning om, at ”verden står i gæld til mig. De andre skylder mig noget, for jeg har fået for lidt”. Denne ”sense of entitlement” er drivkraften bag løgn, snyd og manipulation. Adfærden er for narcissisten kun et forsøg på en smule udligning i deres indre regnskab mellem sig selv og verden. Det nederdrægtige i deres opførsel forsvinder, for handlingerne retfærdiggøres via dette subtile indre regnskab. Vi skal i foredraget se på, hvor gasligting som fænomen står i forhold til øvrig narcissistisk opførsel, for at forstå dynamikken bedst muligt. Der bliver også kastet lys på, hvilke skader gaslightere påfører andre, og hvordan disse ofre bedst hjælpes. At blive "gasset" er nedværdigende, forvirrende, destruktivt og splitter forhold ad. Resultatet hos offeret er forvirring, voksende usikkerhed på egen dømmekraft, skyldfølelse, vrede og afmagt. Mere betegnende for dynamikken er crazy-making, for når den stærkeste i relationen insisterer på, at verden er vendt på hovedet, og sort er blevet hvidt, bliver offeret ramt dybt i maven. Det er ikke blot relationen til gaslighteren, der står på spil, men selve ens virkelighedsopfattelse og i videre forstand selvværd og selvforståelse.

EMDR-BEHANDLNG

På dette fyraftensmøde vil EMDR-supervisorerne Karsten Bjørnholt og Anne Jensen give os et indblik i den populære og virksomme behandlingsform Eye Movement Desensitisation and Reprocessing, kendt som EMDR. Fyraftensmødet er åbent for alle, både studerende og færdiguddannede, der har lyst til at få en smagsprøve på, hvad EMDR er for en behandlingsform, og hvad den kan bruges til. De to oplægsholdere vil tage os omkring den historiske udvikling af EMDR og indføre os i, hvordan EMDR virker i nervesystemet. Vi vil få indblik i opbygningen af en 'standard' EMDR-session. Karsten Bjørnholt og Anne Jensen vil bruge sig selv til at demonstrere elementer af EMDR, og vi kommer til at se en video med en bid af en EMDR-behandling for at få en fornemmelse af, hvordan EMDR virker. På fyraftensmødet vil optagelseskravene til EMDR-grunduddannelsen blive gennemgået, ligesom grundelementerne og omfanget af uddannelsen bliver forklaret. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne og komme med refleksioner. PRIS: Medlem kr. 200, studiemedlem kr. 200, ikke-medlem kr. 300. I prisen er inkluderet en sandwich samt kaffe/te og vand. STED: Billundcentret, Biblioteket, lokale 1, Hans Jensensvej 6 7190, Billund. TILMELDING: Som anført nedenfor.

PRIS: Medlem og studiemedlem kr. 200, ikke-medlem kr. 300. Inkl. en sandwich, en sodavand samt kaffe/te og postevand. STED: Trekanten bibliotek og kulturhus, Sebbersundvej 2A, 9220 Aalborg. TILMELDING: Som anført nedenfor.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

K U R S E R I D A N S K P SY KO T E R A P E U T F O R E N I N G

KURSUS

KUNSTTERAPI FOR PSYKOTERAPEUTEN

FORSKNINGSMETODER I PSYKOTERAPEUTISK PRAKSIS

Kunst og kreative udtryk kan bruges som virkemiddel der, hvor verbal kommunikation ikke rækker. Musik, dans, storytelling, drama og visuel kunst henter inspiration fra oprindelige kulturers måde at udtrykke sig på samt blev brugt som redskab, når mennesker skulle indgå i nye livskapitler og i kritiske overgange. På dette kursus udforsker vi kunstterapi, som fokuserer på sammenspillet mellem krop, sjæl og sind igennem kreativitet. Vi lader kunsten, forestillingsevnen og legen bane vej. Denne terapiform udforsker det hele menneske igennem samtale, kunst, bevægelser og lyd. Og bidrager herved til at få styrket dit personlige og kunstneriske udtryk. Den udtryksfulde kunstterapi, Expressive Arts Therapy, er en performativ og legende kunstterapi. Den består af fem kunstarter – dans, drama, musik, visuel kunst og storytelling. De bidrager til at skabe et stort udforskende legerum. EXA er tværfaglig (intermodal), hvilket betyder, at vi kan bevæge os på tværs af de enkelte kunstarter, fx ved at danse et maleri. Du vil skulle bruge din intuition, din krop, dine sanser og din forestillingsevne. OBS – Du behøver ikke have en baggrund som kunstner, blot være åben for at lade dig føre med af forskellige kunstarter. Du vil udvikle kunsten at udtrykke dig selv igennem kreative øvelser og bevidne andres. Maks 18 deltagere.

CŒCILIE LIV CARLSEN

Cæcilie Liv Carlsen er forkvinde i kunstterapeutforeningen og medstifter af Nordic School of Arts and Health. www.expressiveartsdenmark.com TID OG STED: Mandag den 23. oktober 2023 kl. 10-17. Innanna Huset, Nordre Frihavnsgade 17, baghuset, 2100 København Ø. PRIS: Medlemmer kr. 1.200, studiemedlemmer kr 1.060, ikkemedlemmer kr. 2.000. I kursusprisen indgår let morgenmad, en frokostsandwich samt kaffe/the. TILMELDING som anført nedenfor.

HOLD 8 – UNDERVISNING PÅ ENGELSK

Det er i dag vigtigere end nogensinde, at psykoterapeuter beskæftiger sig med forskning. Anvendt forskning i psykoterapeutisk praksis er dels vigtigt for kvaliteten og integriteten af vores arbejde, og samtidig efterlyser klienter og de, der finansierer terapien, i stigende grad bevis for effekten af psykoterapi. Derfor tilbyder Dansk Psykoterapeutforening nu alle medlemmer dette kursus, der skal styrke din rolle som terapeut ved gøre dig mere bevidst om det lille forskningsprojekt, der går i gang, hver gang du modtager en klient i din praksis. Her opstiller du hypoteser om klienten og klientens behov, som du løbende monitorerer og tilpasser i dine samtaleforløb. Med kurset i anvendt forskning i psykoterapeutisk praksis får du nye perspektiver på din psykoterapeutiske praksis med udgangspunkt i ny forskning og viden inden for feltet. Der er fem forskningsmoduler i forløbet, der alle skal gennemføres. Undervisningen, der på dette hold 8 er på engelsk, foregår online og er praksisorienteret, hvor opgaver og teorier bliver drøftet i samspil med kollegaer og sat i relation til dine egne problematikker fra praksis. Undervisningen foretages af otte forskere fra Dansk Psykoterapeutforenings fakultet. Kurset er målrettet psykoterapeuter MPF og studerende på Dansk Psykoterapeutforenings uddannelser. Læs mere på foreningens hjemmeside.

UNDERVISNINGEN FOREGÅR VED OTTE FORSKERE fra Dansk Psykoterapeutforenings fakultet TID OG STED: Start 16. november 2023 - slut 19. december .2024. Undervisningen foregår online. PRIS: 5000 kr. TILMELDING som anført nederst på siden.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Arrangementer. BETALING:Kortbetaling ved tilmelding. AFBUD TIL KURSER: Når du tilmelder dig et kursus, har du 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan få den fulde pris retur. Hvis du melder afbud efter de 14 dage, men inden sidste tilmeldingsfrist for kurset, kan du framelde dig og få returneret kursusprisen fratrukket kr. 450 til dækning af administration. Efter sidste tilmeldingsfrist er der ingen tilbagebetaling. TJEK www.dpfo.dk >Arrangementer for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

KURSUS

KLINIKVEJLEDNING

TILKNYTNINGSDYNAMIKKER OG -MØNSTRE I PSYKOTERAPEUTISK ARBEJDE

KOM GODT I GANG SOM SELVSTÆNDIG

Er du selvstændig psykoterapeut MPF, eller drømmer du om at blive det? Så er dette to-dages kursus med Charlotte Kiby og Anders Bjarnarson det perfekte springbræt til en succesfuld opstart og drift af din virksomhed. Med kurset opfylder du Skattestyrelsens krav om en bestået eksamen i et 10-lektioners kursus i klinikvejledning, som er nødvendigt, for at du kan blive momsfritaget og lønsumsregistreret. På dette kursus får du to lektioner ekstra i forhold til Skats krav og dermed til mange andre klinikvejledningskurser. Charlotte Kiby og Anders Bjarnarson vil undervise dig i alt, hvad der vedrører driften af en succesfuld klinik, inklusiv skat, GDPR, dokumentation og registreringer, og give dig en grundig forståelse af virksomhedsdrift og -strategi. Hovedemnerne er: Økonomi og virksomhedsdrift, strategi og målsætning, branding og markedsføring, rammer og lovgivning. At være en selvstændig terapeut kræver en forståelse for lovgivningens krav, og at du har en solid strategi for branding og markedsføring. Du får ekstra tid til at fordybe dig, til at netværke og mulighed for at stille de vigtige spørgsmål. Efter kurset vil du modtage et kursusbevis.Herudover bliver du tilbudt at deltage i et webinar, hvor du vil have mulighed for at vende eventuelle problematikker, du måske er stødt på. Kurset er kun for medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening.

CHARLOTTE KIBY OG ANDERS BJARNARSON

Charlotte Kiby er grafisk designer og har egen virksomhed. Anders Bjarnarson er selvstændig økonom. Begge studerer på overbygningen på Skolen for Eksistentiel og Oplevelsesorienteret Psykoterapi. TID OG STED: Mandag-tirsdag den 20.-21. november 2023, ID Academy, Frederiksgade 77C, 8000 Århus C. Alle dage kl. 10-16. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, studiemedlemmer kr. 2.160. Prisen inkluderer kaffe/te, en croissant til morgen, frokostsandwich og lidt frugt i løbet af dagen. TILMELDING som anført nederst på siden.

Vi kan ikke undgå at bringe os selv og vores egne personlige erfaringer ind i det professionelle omsorgsarbejde. Men hvordan kommer vores tilknytnings- og omsorgshistorie i spil i vores relationer? Kan vores personlige bagage være en ressource? Og hvordan passer vi på os selv i arbejdet? I omsorgsarbejde bringes tilknytning let i spil – både hos den, der modtager omsorgen, og hos den fagprofessionelle. Vores egne erfaringer med at modtage omsorg bliver en direkte vej til at forstå, hvad omsorg er – og hvad det bør være. Og vores tilknytningsmønstre er helt centrale i vores måde at reflektere og interagere med andre på. Tilknytningsmønstrene har blandt andet betydning for vores motivation til at hjælpe andre mennesker, men også for vores evne til at regulere følelser eller sætte grænser. Og de bliver særligt tydelige i konfliktfyldte og stressede situationer. På kurset vil vi beskæftige os med samspillet mellem, hvad klienter tilknytningsmæssigt sætter i spil i relation til os, og hvordan vi agerer og reagerer på dette. Vi vil dykke ned i spørgsmålet om, hvad det, vi som terapeuter selv har med os på tilknytningsområdet, betyder for os i vores arbejde – både for vores muligheder og udfordringer og også for vores trivsel og holdbarhed i arbejdet som terapeut. Kurset baserer sig på tilknytningsteori og -forskning og vil tilbyde et 'landkort' over forskellige dimensioner i omsorgsarbejde, som kan gøre det lettere at orientere sig i centrale dynamikker i psykoterapi.

SARAH DANIEL

er autoriseret psykolog, ph.d, specialist og supervisor i psykoterapi med voksne. Hun har i 14 år været ansat på Københavns Universitet som forsker og underviser, hvor hun primært har beskæftiget sig med voksne menneskers tilknytningsmønstre i en klinisk psykologisk kontekst. TID OG STED: Torsdag-fredag den 22.-23. februar 2024, kl. 9-16. Se mere om klokkeslet på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside. Hotel Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia. PRIS: Medlemmer kr. 2.400, studiemedlemmer kr. 2.160, ikkemedlemmer kr. 4000. Prisen inkluderer let morgenmad, frokost, lidt frugt samt eftermiddagskaffe/-te og kage. TILMELDING som anført nederst på siden.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3

· OKTOBER 2023

Uddannelsescenter Velling Koller tilbyder

Efteruddannelse i ISTDP Hvad?

E�eruddannelse/pre-core i ISTDP .

Hvor?

Rikke Hvelplund Psykoterapeut MPF, ISTDP

Rikke Ravn Aut. psykolog & Psykoterapeut MPF

Er du uddannet psykolog eller psykoterapeut? Og er du nysgerrig på ISTDP som psykodynamiske retning samt hvordan den kan berige dit daglige arbejde? Opdag, hvordan du kan integrere teori og metode fra Intensive Kor�ds Dynamiske Psykoterapi i dine terapeu�ske forløb. Du lærer bl.a. at: �

�

� �

�

vurdere klientens angstniveau og forsvarsmekanismer, så du kan skræddersy behandlingen �l den specifikke klients kapacitet. skabe et psykodynamisk overblik, hvor du kan genkende og adskille de indre dynamiske dele - i dig selv og din klient. benyte konflikt- og persontrekanten. iden�ficere og vurdere kropslige markører på angst, så du ved hvornår det er trygt at udforske klientens følelser eller hvornår du skal regulere angst. integrere modellen med dine egne personlige styrker og s�l.

På Uddannelsescenter Velling Koller. Velling Koller Vej 4, 8654 Bryrup

Hvordan?

3 gange á 2 dage fra 8.30-17.00 (inkl. Morgenmad og frokost, overnatning mulig på hotellet) A�oldes 2 gange årligt. Se forårsmodulerne for 2024 på www.psud.com

Hvor meget? Pris: 12.000 kr.

Hvad nu?

Kom gerne med alle spørgsmål på: kontakt@rikkehvelplund.dk eller �lmeld dig direkte på hjemmesiden.

Vi er 2 undervisere, og vi er med dig, hele vejen!

Læs mere på: www.psykoterapeutuddannelsen.com

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

Masterclass i stressbehandling 2 dages indføring i Kalmiametoden – en forskningsdokumenteret stressbehandling, der kombinerer samtale- og kropsterapi. Få en systematisk tilgang til effektiv stressbehandling. Tilgangen kan bruges både til at starte egne grupper eller til dine individuelle klienter. Lær at bruge data til at understøtte det terapeutiske arbejde. Desuden får du en række velafprøvede og effektive værktøjer, som du umiddelbart kan anvende med dine klienter. Efter kurset vil du være opdateret på: • Den faglige viden om stress • Forskningen bag Kalmiametoden – formidlet af Bo Netterstrøm, læge og stressforsker gennem årtier • Evidensbaseret behandling – data der understøtter klientens forløb og hvordan du indsamler og bruger dem • Forsamtalen – indhold og formål – inkl. skabelon til eget brug • Individuel terapi i en gruppesetting – struktur og redskaber – gruppens funktion • Kalmias mest anvendte redskaber – og hand outs, som du kan anvende med egne klienter (fri adgang til dropboks med redigerbare filer du kan downloade) • Kropsbevidsthedstræningens rolle – live session og skabelon til sekvens du selv kan bruge med klienterne • Den afsluttende samtale – bliv skarp på hvad klienten kan tage med sig (inkl. præsentation af før og efter data) og hvordan de kan fastholde effekten af forløbet • Plan for hvordan klienten kommer tilbage til arbejde efter stress

Undervisere Bo Netterstrøm, dr.med og seniorforsker Bettine Damsbo, læge og psykoterapeut Nicoline Christophersen, psykoterapeut MPF Bettina Bruun, psykoterapeut MPF, instruktør i kropsbevidsthedstræning og mindfulness

Dato: 13. - 14. januar 2024

Pris: 7.900 kr. ex moms Early Bird pris 6.900 kr. ex moms ved betaling inden d. 5. november 2023

Læs mere og tilmeld dig på kalmia.dk/masterclass-stressbehandling/

Ved Slotshaven 3, 2820 Gentofte |

Tlf: 45 46 16 00 |

info@kalmia.dk

kalmia.dk

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

Mette Ulsø

Uddannet lærer i

The Diamond Approach

Kurser 2023/2024 mette.ulsoe@diamondapproach.org Tlf. 2442 1195

En lille annonce i Tidsskrift for Psykoterapi ses også tydeligt Send din tekst til redaktøren på susvd@email.dk

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

Bliv eksamineret supervisor

Dansk Familie terapeutisk Institut AT VÆRE SIG SELV – SAMMEN…

Fagpersonlig supervision arbejder med: Sagsforståelse Selvrefleksion Samspilsprocesser

Vi bygger på den humanistiskeksi stentielle teoridannelse og har fokus på relationskompetence – det vil sige kvaliteten i mødet mellem mennesker.

TEMAER PÅ UDDANNELSEN • Supervisionsbegrebet og samtalens struktur • Rolle, emner til supervision og forberedelse • Rammekontrakt, afgrænsning og coaching • Personligt lederskab, lederdeltagelse, og leder som supervisor • Supervision og terapi, overføring og modoverføring • Rørt, ramt eller rystet, stress og egenomsorg KVALIFIKATIONER Ud over at blive uddannet til supervisor vil du få færdigheder og kompetencer, der kan bruges i en lang række beslægtede fagområder – eksempelvis kollegial refleksion, faglig vejled ning, coaching og udviklingssamtaler. OMFANG 17 undervisningsdage fordelt på 8 moduler 7 træningsdage mellem modulerne 1 vejledningsdag og eksamen

DFTI er en uddannelses, kursus og konsulentvirksomhed med mange års erfaring i at uddanne familieterapeuter og supervisorer.

Vi arbejder oplevelses og praksisorien teret med de relevante processer, hvor værdier som ligeværdighed, autentici tet og personlig ansvarlighed spiller en helt central rolle. DFTI udbyder desuden kurser og kon sulentydelser i relationskompetence, samarbejdsrelationer, omstillingsarbej de og personaleudvikling.

KONTAKT Tlf. 72 17 07 65 kontakt@dfti.dk www.dfti.dk

Læs mere om uddannelsen og find næste holdstart på www.dfti.dk/supervisor

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

Growth in Therapy through Touch! A free 2.5 hour Touching Dialogue Workshop

Touching the source within the client- inviting fear to become enthusiasm, inviting doubt to become pride, changing caution to courage. You are hereby invited to attend a free 2.5 hour experience-oriented workshop and presentation on how to become a Touching Dialogue individual and group therapist. To give you the opportunity to gain first-hand experience of what Touching Dialogue can do for your client’s development, you will have the opportunity to receive a full 60 minute Touching Dialogue Session with one of the three teachers. Touching Dialogue (TD) is a body centered psychotherapy that uses a focused caring, sensitive touch to invite the inner permissions, still remembered in the human tissue, to change from fear to enthusiasm, from caution to courage. TD is used in conjunction with psychotherapy to assist and promote the inner process of the client. David Kirk-Campbell founded Touching Dialogue in the 1980’s. While working with psychotherapy and Rolfing he realized that for clients to be fully satisfied they needed transformation on the body/tissue/cell membrane level. David will be teaching this training. This training is offered as a supplementary training to psychotherapists or psychotherapists in training. TD Group Therapy In a safe and supporting group, it allows participants to connect body sensations; to emotions; to decisions. They experience the ease or difficulty they have in signaling ‘Yes!’ and ‘No!’. Participants make decisions about moving and touching in a group context. The TD therapist training is individualized focusing on fulfilling each trainees potential to: 1. Register signals from the client’s tissue = touch sensitivity 2. Channel your intention through your touch 3. Maintain an ‘I’m OK’ position as a therapist. 4. Develop your inner observer. This training is a combined teacher and therapist training. The TD teacher trainees are: Christian Ringsmose, https://chr-ringsmose.dk/ & Jacob Jespersen You can participate in a session on the following dates and times: October 14, 2023 kl. 10.00 or 13.30 November 11, 2023 kl. 10.00 or 13.30 Location: Salig Yoga Center, Masnedsøgade 23, 2 sal. 2100 Osterbrø If you are interested, please contact David with your participation or questions via phone or e-mail. David Kirk-Campbell: Phone/SMS: 2613 5759. E-mail: kirkcampbell70@gmail.com

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

LAD OS KLARE INDKØBENE, SÅ DU KAN PASSE DIN KLINIK

Mon ikke du kan finde på bedre ting at lave, end at gå i supermarkedet når køleskabet på jobbet er tomt? Lad os klare indkøbene og levere dem til døren, mens du passer din klinik.

210x170_psyk_tidsskrift.indd 1

31/08/2023 14.17

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

Behandling af traumer hos børn

Kursusrække for psykologer, psykoterapeuter, læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter samt psykomotoriske terapeuter Kurser i Aarhus: Modul 1: 5. & 6. dec. 2023 Modul 2: 9. & 10. april 2024

Kurser i København: Modul 1: 15. & 16. jan.2024 Modul 2: 18. & 19. mar. 2024 Modul 3: 3. & 4. juni 2024 Modul 4: 10. & 11 sep. 2024

Scan QRͲkoden eller søg på

maikenbjerg.dk/

Om kurset

Intentionen med kurserne er Kurset tager udgangspunkt i at uddanne fagpersoner i at viden om tilknytning, tilknyt arbejde mere traumeinformeret ningstraumer og choktraumer og og få en dybere viden om, hvor- bygger på inspiration fra Daniel dan man kan arbejde konkret Siegel, Bessel van der Kolk, med barnets traumer. Bruce Perry, Larry Heller, samt Tilgangen er kropslig og legende Peter. A. Levine og inddrager barnets forældre Pris pr. modul Ͳ kr.5200 inkl. som en vigtig ressource i moms. Ved samlet køb af alle behandlingen. 4 moduler –kr. 18.400 inkl.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

Underviser: Maiken Bjerg Privatpraktiserende PsykoͲ terapeut MPF, SEͲterapeut & Cand. Phil i Musikterapi. Godkendt uddannelsesterapeut & supervisor på SEͲuddannelsen. Medforfatter til: Smerter hos børn, Frydenlund 2014

H I L D E B R A N D I N S T I T U TT E T

P S Y KOT E R A P E U T I S K U D DA N N E LS E

Meditations kurser med Marianne Bentzen

U D DA N N E L S E O G K U R S E R

I ARBEJDE MED OMSORGSSVIGT OG OVERGREB Uddannelse Hildebrand Instituttet tilbyder en 4-årig, godkendt uddannelse. Den henvender sig både til dig som allerede arbejder med, eller ønsker at arbejde professionelt med psykoterapi – og til dig som arbejder i et pædagogisk eller rådgivende miljø. Det er muligt at afslutte med kursusbevis efter de første 2 år. 2-dages kursus Introduktion til instituttets grundideer og arbejdsmetoder. Kurset afholdes d. 29. februar - 1. marts 2024. Foredrag hos jer Psykolog Jesper Vammen fortæller om de udfordringer, som opstår i arbejdet med mennesker udsat for omsorgssvigt og overgreb.

Flere informationer: www.hildebrandinstituttet.dk

MØN

Danmark

Livsstrøm & meditation

26.-29. oktober 2023 Kurset afholdes som internat på Møn, med natur omkring os og med udsigt til havet. Vi arbejder med at bevæge os væk fra computerskærmene og tilbage til verdens åndedræt – og vores eget.

Mere information mariannebentzen.com (Forsiden)

Inner CASOLA Deepening Italy

April 21.-26. 2024 5-day meditation training in English with Marianne Bentzen in Casola in Lunigiana, Tuscany, Italy with two days meditation, one day off and three days meditation.

More information Vivian Hansen,

uddannelsesleder, socialrådgiver, MPF

Eva Hildebrand,

godkendt specialist og supervisor i Dansk Psykologforening

Jesper Vammen, psykolog

Hanne Grønbech,

mariannebentzen.com (Front page)

psykoterapeut, MPF

mariannebentzen.com TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023 MariannetBentzen-1spalte-TidsskriftForPsykoterapi2023.indd 1

67 18-04-2023 13:04:20

Kirsten Alstrup, psykoterapeut MPF, skiftede for nyligt til Din Sundhedsfaglige A-kasse.

Det giver rigtig god mening for mit virke og værdigrundlag. ”Jeg sprang ud som selvstændig psykoterapeut og supervisor, og jeg følte ikke, at min tidligere a-kasse kunne vejlede mig, som jeg har haft brug for. Derfor fulgte jeg Dansk Psykoterapeutforenings råd om at skifte til Din Sundhedsfaglige A-kasse.”

Din Sundhedsfaglige A-kasse er den eneste a-kasse i Danmark med indgående kendskab til sundhedssektoren og til de faggrupper, der arbejder med mental sundhed. dsa.dk /psykoterapeut

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

Få rådgivning og støtte af

Etikrådgivningen Et tilbud til alle medlemmer

Hvad rådgiver Etikrådgivningen om? Det kan være dilemmaer som:

Vidste du, at du som medlem af Dansk Psykoterapeutforening frit kan henvende dig til Etikrådgivningen for sparring om alle etiske dilemmaer

Hvornår gælder forældreansvarsloven? Hvornår har jeg tavshedspligt, og hvornår har jeg

og om tvivl i grænsefeltet mellem etik og lovgivning?

underretningspligt?

Etikrådgivningen er åben for alle medlemmer, studerende og klienter og har som mål at støtte det

Har jeg pligt til at udtale mig til politiet? Jeg frygter, at der er en klientklage på vej. Hvad gør

høje etiske niveau i Dansk Psykoterapeutforening

jeg?

Rådgivningen består af psykoterapeuter MPF, der har viden og praktisk erfaring med etik, lovgivning og

Der er blevet klaget over mig af en klient. Hvordan

sagsbehandling

Kan jeg have individuel terapi med flere medlemmer

forholder jeg mig? fra samme familie?

Rådgivningen har tavshedspligt og arbejder uafhængigt af foreningens øvrige instanser

... og meget andet

Kontakt Send en mail, hvor du kan bede om at blive ringet op: etikraadgivningen@dpfo.dk Du kan forvente svar inden for 1-2 hverdage

Læs mere om, hvad Etikrådgivningen kan hjælpe dig med på dpfo.dk

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

K O N F E R E N C E R , M Ø D E R M .V. Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening

Foredrag i Jung Foreningen – 5.10. Diagnose-frisætteren v/ Jesper Hegelund Bertelsen. – 2.11. Mine bedste mareridt. Far, mor(d) og køn i børnehaveklassen v/ Jetthe Fabiola. – 15.2. Naturens mønstre og magi i et liv med demens v/ Nina Baun. – 7.3. Parforholdet som kilde til udvikling v/ Lilla Monrad og Petrusjka Jeiner. – Alle foredrag kl. 19.30-21.30. Pris kr. 130 for ikke-medlemmer. Alle arrangementer Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, København. K www.cg_jung. dk PsykInfo Region Syddanmark – 9.10. Film & Psyke: The Father. Brørup. – 10.10. Senfølger efter seksuelt misbrug. Odense. – 12.10. Sindets dag: I morgen stopper jeg. Vejle. – 24.10. Autisme hos voksne. Aabenraa. – 25.10. Når vægten trumfer fornuften – et indblik i spiseforstyrrelser. Grindsted. – 31.10. Ældre og depression. Rudkøbing. – 7.11. Har mit barn ADHD? Kolding. – 13.11. Når vi bliver ramt af livet. Haderslev. – 14.11. At finde ro via sine sanser. Fredericia. – 14.11. Selvskade og selvskadens funktion. Middelfart. – 15.11. Min diagnose og mig. Vejle. – 16.11. Drømmen om at blive mor trods psykisk sygdom. Esbjerg. – 20.11. Online temamøde for professionelle: Børn unge og mental trivsel. – 27.11. Fødselsdepression. Online. – 28.11. Personlighedsforstyrrelser. Fredericia. – 29.11. Psykisk sundhed blandt børn og unge. Nyborg. – 6.12. Dobbeltdiagnoser. Odense. – www.psykinfo.regionsyddanmark.dk. PsykInfo Region Sjælland – 24.10. En hverdag med PTSD. Roskilde. – 8.10. Slip af med angsten. Solrød. – 23.11. Hverdagen med autisme og ADHD. Faxe. – 29.11. Pårørende – når tanker om selvmord kommer tæt på. Online på PsykInfos Facebook. – 5.12. Kreativitet skaber hverdagsliv. Høng. www. psykiatrienregsj.dk. PsykInfo, Region Midtjylland – 26.10. Når traumer medfører PTSD. Horsens. – 1.11. Bipolar lidelse. Aarhus. – 6.11. forstå livet med autisme. Randers. – 15.11. Når traumer medfører PTSD. Viborg. – 22.11. Forstå diagnosen borderline. Favrskov. www.psykiatrien.rm.dk. Dansk Carl Rogers Forum – 10.11. Er moderne gestaltterapi mere personorienteret end vi tror v/ psykolog Birgit Erichsen. Kl. 13.30-17. Pris kr. 50. www.carlrogers.dk. PsykiatriFonden – Psykiatridage: Indsatser og værktøjer der virker i praksis. Vejle 14.-15.11. og København 28.-29.11. Tlf. 3929 3909. Tilmelding via www.psykiatrifonden.dk.

Konference PsykInfo, Region Syddanmark: Børn og unge – Kønsidentitet og trivsel. 2.11.2023. Kolding, Danmark. https:// psykinfo.regionsyddanmark.dk/arrangementer. 26th Congress of the World Association for Sexual Health – Bridging the Gaps: Sexual Health, Rights, Justice and Pleasure for All. November 2-5 2023. Antalya, Türkey. https:// worldsexualhealth.net. International Conference on Cognitive Psychotherapy – Scientific Advancement and Exploration in Applied Psychology and Psychiatry. November 9-20 2023. Vancouver, Canada. https://cognitivepsychotherapy.annualcongress.com. 4th Global Summit on Psychiatry and Psychotherapy – Scrutinizing Innovative and Advance Treatment towards Psychological Syndrome. November 9-10 2023. Toronto, Canada. https://psychotherapy.annualcongress.com. The SAP 3 Day online Autumn Conference – Thinking about Analytical Training in a Changing World. November 17-19 2023. Online. Arr. Society of Analytical Psychology. www. thesap.org.uk/events/the-sap-autumn-conference. 33rd International Conference on Psychology, Psychotherapy and Mental Wellness – Scientific Advancement in Mental Health and Psychological Awareness. November 23-24 2023. Barcelona, Spain. https://psychology.conferenceseries.com. 37th World Summit on Psychology, Happiness, Mindfulness, and Wellness. April 28-29 2024. Paris, France. https:// positivepsychology.annualcongress.com. 17th Congress of the European Federation of Sexology – May 23-26 2024. Bologna, Italy. https://europeansexologycongress. org. 11th European Conference on Positive Psychology (ECPP 2024) – It’ is you, it’s is me, it’s us. Innsbruck, Austria. July 10-13 2024. https://ecpp2024.com. 33rd International Congress of Psychology – Psychology for the Future: together in Hope. July 21-26 2024. Prague, Czech Republic. https://icp2024.com.

PsykInfo Region Hovedstaden – Se Facebook PsykInfo Region H.

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening. Oplysninger om møder og konferencer sendes til redaktionen for Tidsskrift for Psykoterapi: Susanne van Deurs, susvd@email.dk

B E S T Y R E L S E O G U D VA L G

Bestyrelse Pia Clementsen, formand Lise Kramer Schmidt, næstformand Karen Blædel Hanne Bloch Gregersen Kresten Kay Mette Sina Meghna Sckerl Etikudvalg Ditte Vind Abrahamsen, formand Louise Herbert Dorte Jensen Christina Lehtinen Lars Bo Pedersen Susanne Grundt Larsen, suppleant Line Reif, suppleant Etikrrådgivningen Gerda Rasmussen Gitte Sjødin

De Studerendes Råd Elise Alexander Michael Damborg Karina Eckhardt Marie-Louise Heiberg Lærke Mine Winther Uddannelsesudvalg Hanne Bloch Gregersen Vivian Hansen Anette Krogh Vibeke Møller Inge Nygaard Pedersen Mette Sina Kvalitetskomité Gøye Svendsen, formand Inger Nordeide Jensen Kurt Kyed Inge Nygaard Sørensen Torben Thaulow Søren Willert Kursusudvalg Midtjylland Tanja Wurcel

Kursusudvalg Fyn Peter Abrahamsen Lars Ellehøj Helle Kramer Floyd Nete Holmslykke Maja Nissen Rikke Vester Bettina Wortmann Kursusudvalg Sydjylland Jette Bjerre Hanne Christensen Bente Mikkelsen Signe Rønnebro Kursusudvalg Nordjylland Lone Hjortshøj Helle Marckstrøm Randi Thomsen Kursusudvalg Sjælland/Kbh. Karen Dons Blædel Maj-Britt Høybye Hansen Tina Mette Mosbæk Ulla Skram

SEKRETARIATET

Vibeke Lubanski Sekretariatschef

Stig Poulsen Politisk rådgiver

Trine Hauberg Kommunikationsansvarlig

Trine Lia Aagaard Pedersen Medlemsadministration, kommunikation og sekretær for etikudvalget

Merete Godsk PA/sekretær

Nina Grove Bogholder

Dansk Psykoterapeutforening Frederiksholms Kanal 20, st. 1220 København K Tlf. 7027 7007 E-mail: kontakt@dpfo.dk www.dpfo.dk TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI · NR. 3 · OKTOBER 2023

T I D S S K R I F T for P SY KO T E R A P I NR. 3 · OKTOBER 2023 · 31. ÅRGANG TEMA: ADOPTION

2 3 5 71

– – – –

Forening og redaktionelt Formanden skriver Redaktørens klumme Næste tema i Tidsskrift for Psykoterapi Bestyrelse, udvalg mv.

6 13 14 18 25 26 30 32

– – – – – – – –

Artikler Nina Schiøtz: Adoptionens smertelige bagsider Eva Tind Kristensen: vante. Digt Inger Thormann, Inger Poulsen & Henrik Dybvad Larsen: Vi skader børn ud fra de bedste intentioner Inger Poulsen: Når traumer rammer spædbørn. Mange adopterede børn har haft en svær start på livet Eva Tind Kristensen: oldefar. Digt Maria Holm Iversen: Mænd græder også Per Betzonich-Wilken: Lydighed til låns – om et opgør i terapeutisk perspektiv Karin Westh Langgaard og Dorte Sjögren: Jo flere henvendelser des bedre. Erfaringer fra arbejdet i etikrådgivningen

Information, læserindlæg, debat Kort Nyt 4 Vold er vold. Betragtninger over en artikel i Tidsskrift for Psykoterapi. Af Camilla Ottesen 37 Psykoterapeut, advokat eller dommer i familieterapi. Svar på Camilla Ottesens betragtninger over min artikel. Af 40 Ole Nygaard 69 – Kontakt etikrådgivningen – – –

43 43

– –

–

49 51 52

– – –

Boganmeldelser Marianne Bentzen & Susan Hart: Neuroaffektiv billedbog 3. Anmeldt af Mary á Argjaboða Inge Konge Ludvigsen, Majbrith Annesen & Dorthe Steiniche: Samtaler med børn og deres voksne. Pædagogisk sandplay og integreret sandplay terapi. Anmeldt af Birgitte Mølgård Hansen Birthe Juul Christensen: Overlevelse – neuroaffektiv miljøterapi for pædagoger og andre professionelle. Anmeldt af Eva Abel Inge Nygaard Pedersen, Charlotte Lindvang & Bolette D. Beck: Resonant Learning in Music Therapy. A training Model to tune in the Therapist. Anmeldt af Lisbeth Ryelund Leslie Greenberg: Emotionsfokuseret terapi – metodens oprindelse, teoretiske fundament og udvikling. Susan M. Johnson & T. Leanne Campbell: Grundbog i Emotionelt Fokuseret Individuel Terapi (EFIT) - At skabe velvære og vækst hos alle klienter. Begge bøger anmeldt af Kresten Kay Lars J. Sørensen: Skammen, nuet og nærværet. Anmeldt af Søren Willert Jim Toft, Helle Winther og Simo Køppe (red.): Krop-psyke. Anmeldt af Ulrik Houlind Rasmussen Nye bøger

54 70

– –

Kurser og foredrag Fyraftensmøder og kurser i Dansk Psykoterapeutforening Møder og konferencer