Tidsskrift for Psykoterapi 2025 2

Tid

AI-terapeuter har ingen ventetid, og de kan kontaktes på alle mulige tider

AI-terapi er billig eller helt gratis, så økonomien er ikke en begrænsning for at kunne modtage terapi.

af døgnet.

Sted

Man behøver ikke at bruge tid og penge på at bevæge sig hen til terapeuten, men kan sidde hjemme i sin egen sofa.

Betaling

En maskine

Kan en maskine erstatte rigtige, levende, empatiske, mentaliserende psykoterapeuter? Og det menneskelige nærvær? Bliver vi overflødige?

Tidsskrift

FORMANDEN SKRIVER

Christina Lethinen

Psykoterapeut

MPF

Formand for Dansk Psykoterapeutforening

Da jeg begyndte mit virke som psykoterapeut for over 15 år siden, foregik al terapi i det fysiske rum – et menneskeligt møde præget af nærvær, stilhed og relation. At vi i dag taler om kunstig intelligens som en mulig aktør i det terapeutiske felt, havde jeg dengang svært ved at forestille mig. Og dog står vi her. AI er ikke længere fremtid. Det er virkelighed.

Som formand for Dansk Psykoterapeutforening oplever jeg både spænding og skepsis i vores fagmiljø. På den ene side er der bekymringen: Kan noget så komplekst og relationelt som terapi virkelig understøttes af algoritmer? Kan maskiner mærke det usagte? Fornemme modstanden? Være til stede i det levende nu? På den anden side er der håbet og mulighederne – særligt i en tid med stigende psykisk mistrivsel.

En AI-strateg, jeg for nylig talte med, udtrykte det meget klart: “Fra hvor jeg står, er der ingen tvivl. Ganske alene af den årsag, at der er for få terapeuter i forhold til, hvor stort behovet er derude. Så jeg tænker AI som en first-line indsats. Jeg ved, at der ved universitet i Basel foregår forsøg, hvor man kombinerer AI med kameraer, der kan aflæse udsving i kropstemperatur og kropssprog, og hvor AI pålideligt identificerer følelser baseret på ansigtsudtryk i psykoterapeutiske sammenhænge. Så jeg ser en fremtid, hvor alle har adgang til billig AI-terapi. Det erstatter selvfølgelig ikke dygtige terapeuter, men I må nok regne med, at jeres felt bliver disrupted, som så mange andre.”

Jeg er ikke nødvendigvis enig i, at feltet vil blive grundlæggende forandret i den grad, men det er uden tvivl en udvikling, vi bør være opmærksomme på og forholde os aktivt til.

Samtidig viser en ny medlemsundersøgelse blandt 388 psykoterapeuter, at hver tredje allerede anvender AI i deres praksis – især til administrative opgaver og faglig udvikling. Mange oplever, at AI styrker deres skriftlige formidling og sparer tid, men få bruger det direkte i klientarbejdet. Holdningerne spænder fra nysgerrighed og begejstring til bekymring for fagets menneskelige kerne.

MULIGHEDER OG ANSVAR

Det er tankevækkende – og rummer både en udfordring og en opfordring. Vi må ikke afvise teknologien pr. automatik, men heller ikke tage imod den ukritisk. I stedet skal vi deltage aktivt i udviklingen og forme den med faglighed, etik og menneskelig forståelse som pejlemærker. AI kan potentielt fungere som støtte i tidlige indsatser, til træning og refleksion og som supplement til selve den terapeutiske proces. Men det menneskelige møde – med dets tvivl, empati, intuition og tilstedeværelse – er og bliver uerstatteligt.

Derfor er det vigtigt, at vi tager denne samtale nu. At vi som faggruppe holder os nysgerrige og opdaterede, samtidig med at vi står fast på vores faglige kerneværdier. Den teknologiske udvikling vil fortsætte – spørgsmålet er, hvordan vi vælger at møde den.

Jeg tror på, at vi kan finde en vej, hvor det bedste fra mennesket og teknologien går hånd i hånd – uden at det ene udraderer det andet.

Tidsskrift for

FRA REDAKTØREN

Susanne van Deurs Redaktør Psykoterapeut MPF

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg var skeptisk, da daværende formand Pia Clementsen og sekretariatschef Vibeke Lubanski foreslog, ja nærmest insisterede på, at temaet i dette nummer skulle være AI og psykoterapi. Jo, vist var det da et spændende emne, det var jeg helt med på – men var der nu nogen, der kunne skrive om det?

Men jeg skal love for, at min tvivl er blevet gjort til skamme. Dette tidsskrift er fuldt af interessante, spændende og tankevækkende artikler om AI's indtræden i vores verden. Og ingen af skribenterne er i tvivl om, at AI-terapi er kommet for at blive, og at det i mange tilfælde også vil kunne være til gavn. Men usikkerhed er der også – AI-terapeuter er jo trods alt kun maskiner, de kan ikke føle, være empatiske, være intuitive, de har ’blot’ lært at bruge sproget på den mest sandsynlige måde, og er det nu godt nok? Læs selv og bliv klogere – det synes jeg, jeg er blevet.

Nogle af artikelskriverne har leveret AI-genererede illustrationer, herunder også forsiden. Et spændende felt i sig selv. Og da der denne gang ikke er så mange illustrationer, som der ofte er i bladet, er der blevet plads til flere ’bonusartikler’ end sædvanligt, bl.a. en om psykoterapi som kunst – meget modsat AI. Dem kan I også glæde jer til.

TEMAET I OKTOBERNUMMERET

hedder ’Foster, fødsel, barsel’. Det er således et meget bredt tema, der handler om starten på livet og om at tage imod det lille barn. Temaet kan angribes fra mange vinkler, så der skulle være muligheder nok at tage fat på. Jeg glæder mig til at modtage jeres artikler. Deadline er 15. august. Indhent gerne artikelvejledning hos mig.

FEBRUARNUMMERET

Temaet for februarnummeret er endnu ikke fastsat. Men det er ikke en grund til at holde sig tilbage med at sende artikler om lige det, der ligger jer på sinde. Deadline 15. december.

Tidsskrift for Psykoterapi er medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening – Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder.

ISSN 2246-3046

Abonnement for ikke-medlemmer kr. 295 pr. år. Abonnement og enkeltnumre kan købes ved henvendelse til Dansk Psykoterapeutforening.

Tidsskriftet udkommer i februar, juni og oktober.

Deadline for artikler til næste nummer er 15. august 2025. Annoncer og øvrige stof 1.september 2025, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt.

Redaktion og layout

Susanne van Deurs

Markgærdet 4, Udsholt Strand, 3250 Gilleleje Mobil 4144 0921

E-mail: susvd@email.dk

Alt stof, inkl. annoncer, sendes elektronisk direkte til redaktøren på susvd@email.dk. Bøger til evt. anmeldelse sendes til adressen ovenfor.

Vejledning til skribenter kan indhentes.

Formater

Artikler og andre tekster sendes i Word. Annoncer sendes som reproklar pdf eller i Word.

Indsendt stof

Artikler og andet stof, herunder annoncer, dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret.

Kopiering efter Dancopy og Lov om Ophavsret.

Annoncepriser excl. moms:

Medl. Ikke-medl.

¼ spalte kr. 300 kr. 400 ca. 8 x 5 cm

½ spalte kr. 700 kr. 850 ca. 8 x 10 cm

1 spalte kr. 1250 kr. 1500 ca. 8 x 21 cm

Hel side kr. 2200 kr. 2700 ca. 17 x 21 cm

Opslag kr. 4300 kr. 5050

Indlæg i bladet efter aftale.

Sort/hvid og farve samme priser.

Ekstraordinært arbejde med annonceopsætning kan blive faktureret.

Deadline for annoncer er normalt 1.1., 1.5. og 1.9.

Tryk

Christensen Grafisk. Tlf. 3536 0144

E-mail: jc@christensengrafisk.dk

Papir fra bæredygtig nordisk skovdrift

Trykoplag dette blad: 4.230 eksemplarer

Tidsskrift for Psykoterapi er medlem af Danske Medier

Forside: Claude.ai ved Stig Poulsen: The Balance Between Human Empathy and Artificial Intelligence in Psychotherapy.

FORSKNING I PSYKOTERAPI

På en konference den 16. maj 2025 præsenterede Institut for Psykologi ved Københavns Universitet resultaterne fra forskningsprojektet The Common Factors, Responsiveness, and Outcome of Psychotherapy (CROP), som siden 2019 har undersøgt effekten af psykoterapi blandt voksne klienter.

Projektet omfattede 84 psykologer med en gennemsnitlig erfaring på 17,5 år. 44,3 % anvendte kombinerede psykoterapeutiske tilgange, 25,7 % arbejdede psykodynamisk, 13,3 % humanistisk, og 6,3 brugte kognitive metoder.

Af de i alt 601 klienter stoppede 27 % uden aftale. 43,5 % af de øvrige klienter opnåede en signifikant forbedring, mens 21,5 % havde en ikke-pålidelig forbedring. Derudover oplevede 14,4 % en mindre forbedring, 16,2 % forblev uændrede, og 4,4 % forværredes.

Resultaterne stemmer i vid udstrækning overens med fund fra internationale studier. Det blev dog understreget, at sammenligningen var vanskelig pga. forskellige symptommål, klientgrupper, metoder, antal sessioner samt terapeuternes erfaringer og uddannelsesniveau.

Ud over de overordnede målinger af terapiens effekt blev der også set nærmere på klienternes trivsel og sociale relationer. Trivslen blev vurderet med WHO-5-skalaen, en internationalt anerkendt måling af psykisk velbefindende. Her steg gennemsnittet fra 32,20 før behandlingen til 45,72 efter, hvilket indikerer øget livskvalitet og velvære blandt deltagerne.

Resultaterne viser, at psykoterapi blandt psykologerne kan skabe målbare forbedringer for mange klienter. Samtidig sætter projektet fokus på de områder, hvor dokumentationen kan styrkes, herunder den klassiske problemstilling med en relevant kontrolgruppe og en mere nuanceret forståelse af klientfrafald.

CROP-projektet viser, at systematisk opfølgning og præcise målinger kan synliggøre terapiens resultater på en kvantitativ måde. Projektet giver et stærkt afsæt for at reflektere over, hvordan vi kan tydeliggøre psykoterapiens effekt, kvantitativt eller kvalitativt, når den udføres af psykoterapeuter MPF.

Mere om projektet: https://psy.ku.dk/crop /oleconradk

FORSKERTALKS

På Dansk Psykologforenings hjemmeside, nærmere betegnet under Fagmagasinet P, kan man finde en serie 'forskertalks'. Forskertalks er "fokuserede, forskningsbaserede oplæg, der er sat sammen for at give adgang til psykologisk forskning med det formål at understøtte og inspirere din psykologfaglige praksis". Men psykoterapeuter MPF må sikkert gerne se og lytte med.

I øjeblikket er der tre overordnede serier: Psykolog i identiteternes tid, Psykologien i en digital tidsalder og Fødselsdepression. Hver serie består af 4-8 forskertalks, der har en varighed på ca. 15 minutter

Serierne kan findes på dette link: www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/psykologernes-fagmagasinforskning/forskertalks/.

Red.

STALKING

Har du klienter, der bliver stalket – eller som selv stalker? Eller er du selv udsat for det?

At blive stalket kan påvirke såvel den psykiske som den fysiske og sociale trivsel. Dansk Stalking Center, der i øv-

rigt er stiftet af et af Dansk Psykoterapeutforenings medlemmer, Lise Linn Larsen, afholder med mellemrum webinarer for fagpersoner. Webinaret giver den vigtigste viden om stalking og henvender sig til fagpersoner, der gennem deres arbejde er kommet i kontakt med mennesker, der er udsat for eller selv udøver stalking. I løbet af webinaret vil der være oplæg fra psykolog Laurids Møller, jurist Sascha Tolstrup Jensen og socialrådgiver Maja Philipson.

Webinaret er gratis og afholdes næste gang onsdag den 4. juni. Det er nok sket, når du sidder med dette nummer af tidsskriftet i hånden, men webinaret afholdes jævnligt, så følg med på Dansk Stalking Centers hjemmeside, https://danskstalkingcenter.dk.

Desuden findes der i tilslutning til Dansk Stalking Centers hjemmeside en portal fuld af viden, der henvender sig direkte til fagpersoner. Den finder du her: www.sammenmodstalking.dk.

Red.

SØNDAGSKLUBBEN – FOR MÆND PÅ 65+

Det er almindeligt kendt, at mænd klarer sig dårligere end kvinder, når de har mistet deres partner. Givet er det, at der for mange opstår et tomrum og en hverdag præget af ensomhed og savn.

Det Nationale Sorgcenter har nu i København og Vejle startet Søndagsklubben for mænd på 65+ år. Søndagsklubben tilbyder et uformelt og trygt fællesskab med andre, og tanken er, at deltagerne mødes hver anden søndag til en fælles frokost, som de handler ind til og tilbereder sammen. Efter frokosten er der mulighed for en fælles aktivitet – det kan være en gåtur, en film eller noget helt andet, alt efter hvad man har lyst til.

“Vi ved fra vores samtaler med mænd der har mistet, at weekenderne særligt kan være præget af en ensomhedsfølelse. Vi hører også, at det at handle ind og tilberede et måltid kun til sig selv kan føles uoverkommeligt. Derfor vil vi samle mændene om et fælles måltid. Søndagsklubben er ment som et frirum, hvor man kan komme som man er, og det selv er op til en, om og hvornår man ønsker at tale om sit tab.” siger Marie Rydzy, frivilligkonsulent i Det Nationale Sorgcenter.

Søndagsklubben ledes af frivillige mænd på 50+, der selv har oplevet tabet af en partner. De står for at arrangere de første møder, men herefter er alle med til at byde ind med idéer til aktiviteter. Det Nationale Sorgcenter sørger for de praktiske rammer og tilbyder støtte og sparring undervejs.

Man kan være med i Søndagsklubben enten som deltager eller som frivillig. Deltagerne skal være 65+ år og møde op til de planlagte søndage, hvor man deltager i fællesskabet i det omfang, man har lyst. De frivillige skal være 50+ år og skal selv have mistet.

Det Nationale Sorgcenter kan kontaktes for en uforpligtende snak, om man ser sig selv som deltager eller som frivillig i Søndagsklubben.

Kilde: https://sorgcenter.dk. Red.

Tema i OKTOBER-nummeret 2025

FOSTER, FØDSEL, BARSEL

Deadline for artikler 15. august 2025 · Øvrige stof 1. september 2025

INDHENT ARTIKELVEJLEDNING

Tema i FEBRUAR-nummeret 2026

ER ENDNU IKKE BESLUTTET

FREMTIDENS PSYKOTERAPI

Hvilken vej vælger du, når ny teknologi banker på?

Tekst: Flemming Larsen

Illustration: AI v/ Flemming Larsen

Alle ser det, men få tager det ind: Noget er ved at ske. For ti år siden grinede vi ad selvkørende biler, og for tredive år siden fyldte en computer et helt rum og var forbeholdt de få. I dag suser bilerne lydløst gennem gaderne, og vi bærer supercomputere i lommen, der kan oversætte sprog, genkende ansigter og foreslå, hvad vi skal spise til aftensmad. Teknologi starter som en lille snebold, der ruller stille ned ad bakken. Men pludselig er den en lavine, der fejer alt med sig – også os, hvis vi ikke er opmærksomme.

I Danmark holder vi stadig fast i det, vi kender. Samtalerummet, stolen over for klienten, papirjournalerne – nærvær og empati er kendte ord. Men uden for vores grænser er billedet et andet. I USA chatter Woebot, en AI-baseret app, med klienter døgnet rundt og guider dem gennem kognitiv adfærdsterapi (CBT) med en præcision, der matcher mange menneskelige terapeuter. I Tyskland tilbyder HelloBetter evidensbaserede onlineforløb mod depression og angst, skræddersyet til den enkelte via algoritmer, der analyserer brugernes ord og adfærd. Disse værktøjer er ikke længere fremtidssnak på konferencer – de er her, de virker, og de vokser. Spørgsmålet er ikke, om de kommer til Danmark, men hvornår – og hvad vi gør, når de banker på døren til vores praksis.

MIN REJSE MOD FREMTIDEN

Som studerende på en fireårig uddannelse står jeg med det ene ben i traditionen og det andet i noget nyt. Jeg

lærer om nærvær, om at lytte til klientens åndedrag, om at mærke de subtile skift i rummet. Men jeg hører også teknologiens puls, der banker i takt med mine egne spørgsmål om, hvad psykoterapi kan blive til. Irvin D. Yalom skriver i The Gift of Therapy (s.279), at en god terapeut altid er i udvikling, altid søger selverkendelse og bevidsthed for at blive bedre. Jeg har taget det til mig, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad udvikling er i en tid, hvor maskinerne lærer hurtigere end os?

Min rejse begyndte for alvor, da jeg besluttede at tage teknologien ind i mit eget læringsrum. Jeg har set, hvordan andre brancher – fra journalistik til jura – er blevet forvandlet af digitale værktøjer. Jeg ved, at hvis jeg vil have indflydelse på fremtiden, så kan jeg ikke sidde og vente på, at den definerer mig. Jeg må byde den velkommen som en allieret og stille de spørgsmål, der brænder sig på. Hvad kan teknologien tilbyde mig som terapeut? Hvordan kan den løfte mine klienter? Og vigtigst af alt – hvad gør den ved mig, når jeg lader den komme for tæt på?

Derfor har jeg sammen med det danske firma Carelog kastet mig ud i et aktionsforskningsprojekt som afsluttende prøve på studiet. Deres AI-model er blevet min medrejsende. Den lytter til mine sessioner, oversætter tale til tekst og analyserer alt – hvad jeg siger, hvad mine klienter siger, og hvad der forbliver usagt i det terapeutiske rum. Jeg kan næsten mærke dens tilstedeværelse som en stille observatør i hjørnet af rummet, en slags digital supervisor. Den måler, hvor meget jeg taler i forhold til klienten, fanger de temaer, der svæver mellem os, og peger på de spørgsmål, jeg lader hænge ubesvarede i luften. Hvis jeg vil, kan jeg spørge den: "Hvor var jeg skarpest i dag?" eller "Hvad overså jeg?" Kun fantasien sætter grænser for, hvad jeg kan bruge den til.

MIN DIGITALE MEDREJSENDE

I praksis fungerer den som mere end bare et værktøj. Den er mine ekstra ører, når jeg skal lytte til nuancer, jeg måske missede i øjeblikket. Den er min assistent, når jeg skriver journaler – en opgave, der ellers stjæler tid fra refleksion. Og den er min supervisor, når jeg efter en session sætter mig ned og spørger: "Hvordan gik det egentlig?" Når jeg læser dens analyser, mærker jeg en varme i hovedet, når den roser mit flow – som når jeg guider en klient fra problem til løsning med sansebaseret arbejde og kreative teknikker. Men jeg ryster også på hovedet, når den påpeger, at jeg kunne have styret en kaotisk samtale strammere, eller når den minder mig om at afslutte sessionerne mere skarpt. Det er som at få en spejling, der både løfter og udfordrer mig.

Men det går dybere end det. Teknologien tvinger mig til at stoppe op og mærke efter. Hvem er jeg som terapeut, når jeg ved, at en maskine senere vil blande sig i mine samtaler? Lærer jeg den ubevidst at blive så skarp, at den en dag kan afløse mig? Bliver jeg mindre nærværende, eller vokser min intuition, når jeg får feedback fra en algoritme? Nogle gange kan det føles som om den udfordrer selve essensen af det, jeg lærer på uddannelsen – at terapi handler om det menneskelige møde, om empati, om noget, der ikke kan kodes.

Andre gange tænker jeg: Hvad nu, hvis den kan frigøre mig til at fokusere endnu mere på nærværet ved at tage det praktiske og analytiske? Det er en balancegang, jeg stadig udforsker, og jeg ved, at svaret ikke er sort-hvidt. Mit projekt løber frem til slutningen af 2025, og jeg håber at blive klogere på, hvad det hele kan blive til.

EN VERDEN I FORANDRING

Uden for mit lille eksperiment vokser en større virkelighed. Apps som Woebot og HelloBetter er kun begyndelsen. Forestil dig terapi i realtid på tværs af sprog og landegrænser, hvor en klient i København får hjælp fra en AI- model i Asien 24/7 uden ventetid. Store firmaer står klar til at levere billig, skalerbar terapi til masserne, og det vækker en blanding af håb og bekymring i mig. Håb, fordi det kan nå dem, der aldrig sætter deres fod i et samtalerum, og dem, der sidder alene med deres tanker uden adgang til hjælp. Bekymring, fordi jeg frygter, at vi en dag reduceres til teknikere, der trykker på knapper, mens klientens åndedrag og varmen i rummet forsvinder i en skærm.

FIRMAER, DER LEVERER AI-DREVET TERAPI

Woebot Health: Amerikansk AI-chatbot, der tilbyder kognitiv adfærdsterapi (CBT) døgnet rundt via en app.

HelloBetter: Tysk platform med evidensbaserede onlineforløb mod depression og angst, tilpasset via AI. Carelog: Dansk app, der transskriberer terapisamtaler til GDPR-kompatible journaler for psykologer. Talkspace: Online terapiplatform i USA, der bruger AI til at analysere samtaler og spotte risici.

Spring Health: AI-drevet matching af klienter med terapeuter og skræddersyede behandlingsplaner.

Jeg tænker på Danmark, hvor vi ofte tøver, hvor vi holder fast i det trygge og velkendte. Men udviklingen står ikke stille og venter på os. Den banker allerede på døren, og vi må beslutte, om vi åbner den med nysgerrighed eller lader den brase igennem uden os. Men én ting ved jeg: algoritmer kan endnu ikke genskabe empati, varme, nærvær – noget levende, noget menneskeligt. Spørg selv en AI-model. Den vil helt sikkert sige, den kan analysere, men ikke føle. Så vi bliver nok ikke udskiftet i morgen og måske aldrig helt. Måske tager jeg fejl – hvem ved?

HVILKEN VEJ VÆLGER DU?

Så hvad mærker du, når du læser dette her? Er det en trussel, der får din brystkasse til at stramme, som om din praksis er under angreb? Eller er det en mulighed, der sender en varme gennem dine hænder – en chance for at vokse, for at nå længere, for at blive endnu bedre

til det, du gør? Som psykoterapeut, eller som mig, en studerende på vej derhen, er fremtiden ikke noget, vi passivt kan vente på. Den er noget, vi former selv. Jeg vælger at lytte – ikke kun med ørerne, men med hele mig – til maskinen, til klienten, til mig selv. Jeg vælger at stå midt i bevægelsen og spørge: Hvad kan det her gøre for os? Hvilken vej vælger du?

Flemming Larsen er i gang med en 4- årig NLP-psykoterapeutuddannelse på NLPinstituttet og forventer at være færdig i begyndelsen af 2026. Han bor i Næstved og har i tidligere job arbejdet med indførelse af ny teknologi på arbejdspladsen.

PSYKOTERAPEUTER

I DEN KUNSTIGE INTELLIGENS' TIDSALDER

En undersøgelse af brug, holdninger og erfaringer

blandt 388 psykoterapeuter MPF

Tekst: Claude.ai ved Stig Poulsen

I en tid, hvor kunstig intelligens (AI) påvirker stadig flere professioner, har vi undersøgt, hvordan danske psykoterapeuter forholder sig til og anvender denne nye teknologi. Denne artikel præsenterer resultaterne af en medlemsundersøgelse gennemført i starten af 2025, hvor 388 psykoterapeuter MPF har delt deres erfaringer med og holdninger til kunstig intelligens i deres professionelle praksis.

Undersøgelsen viser, at størstedelen af psykoterapeuter endnu ikke har integreret AI i deres professionelle praksis. Hele 54 % af medlemmerne svarer, at de aldrig bruger kunstig intelligens i deres arbejde, mens 13 % bruger det sjældent. Det er dog bemærkelsesværdigt, at næsten en tredjedel (33 %) af respondenterne angiver, at de bruger AI "nogle gange", "ofte" eller "dagligt", hvilket tyder på, at der er en betydelig gruppe, der har taget teknologien til sig.

Særligt interessant er det, at cirka 10 % af medlemmerne bruger AI ofte, og 2,6 % bruger det dagligt. Dette indikerer, at der findes en mindre gruppe 'early adopters', som aktivt integrerer AI-værktøjer i deres professionelle praksis.

ANVENDELSESOMRÅDER FOR AI

I PSYKOTERAPEUTISK PRAKSIS

Når psykoterapeuter bruger AI, hvad bruger de det så til? Undersøgelsen viser, at det primært er administra-

tiv støtte og faglig udvikling, der står i centrum, snarere end direkte klientrelaterede opgaver.

De tre mest populære anvendelsesområder er:

1. Kommunikation og tekstforfatning (30 %): Formulering af e-mails, hjemmesidetekster og blogindlæg.

2. Markedsføring (27 %): Udformning af markedsføringsmateriale og online tilstedeværelse.

3. Faglig vidensopbygning (18 %): Indhentning af viden om psykoterapeutiske retninger og metoder samt opklaring af faglige spørgsmål.

Betydeligt færre psykoterapeuter anvender AI direkte i klientarbejdet. Kun 5 % har brugt AI til klienters behandlingsplaner, og 4 % til journalskrivning. Dette tyder på en tilbageholdenhed med at integrere AI direkte i kerneydelsen – psykoterapien selv.

Det er værd at bemærke, at 49 % af respondenterne angiver, at de ikke har brugt AI til nogen af de nævnte formål, hvilket bekræfter billedet af, at mange psykoterapeuter endnu ikke har omfavnet teknologien.

HOLDNINGER TIL AI

SOM REDSKAB I PSYKOTERAPIEN

Medlemmernes holdninger til AI som redskab i det psykoterapeutiske arbejde er overvejende positive eller neutrale. Hele 36 % er positive eller meget positive, mens 29 % forholder sig neutralt til teknologien. Kun 14 % udtrykker negative eller meget negative holdninger, mens 20 % svarer "ved ikke".

Dette tyder på, at selv blandt dem, der endnu ikke har taget AI til sig, er der en åbenhed og nysgerrighed over for teknologien, snarere end afvisning. Den store andel af neutrale og "ved ikke" svar (sammenlagt 49 %) kan indikere, at mange medlemmer endnu ikke har dannet sig en fast mening om AI's rolle i psykoterapi, muligvis grundet begrænset erfaring eller kendskab.

MEDLEMMERNES OPLEVEDE EFFEKTER AF AI-BRUG

Det fjerde og mest dybdegående spørgsmål i undersøgelsen gav medlemmerne mulighed for at reflektere over, om der er noget, de er blevet bedre eller dårligere til som følge af deres brug af kunstig intelligens. 147 medlemmer delte deres refleksioner, mens 241 sprang dette spørgsmål over – formentlig primært dem, der ikke bruger AI.

En tematisk analyse af svarene afslører flere gennemgående temaer:

1. Forbedrede kommunikative færdigheder

Mange medlemmer fremhæver, at AI har hjulpet dem med at forbedre deres skriftlige kommunikation. En respondent forklarer: "Jeg er blevet bedre til at formulere mig i en beskrivelse af en klient", mens en anden fremhæver: "Retstavning og præcise formuleringer."

Særligt inden for markedsføring oplever flere en positiv effekt: "Det er meget nemmere at skrive og lave skriftligt markedsføring" og "Det er nemmere og hurtigere at få lavet tekster til hjemmeside og markedsføring".

2. Tidsoptimering og effektivitet

Tidsbesparelse og øget effektivitet nævnes ofte som en fordel: "Jeg kan optimere på min anvendte tid ved at bruge AI" og "Til det jeg anvender AI til, kan det være tidsbesparende og give et hurtigere overblik samt være til inspiration."

3. Inspirationskilde og faglig udvikling

Flere medlemmer ser AI som en værdifuld kilde til inspiration og faglig udvikling: "Bryde vanemønstre og inspiration til udvikling løbende" og "Jeg synes, jeg bliver mindet om metoder fra min uddannelse, som jeg trænger til at friske op og kan bruge igen."

4. Bekymringer og kritiske refleksioner

Samtidig udtrykker flere medlemmer bekymring for, om AI kan svække visse kognitive færdigheder: "Dårligere til at tænke selv, men bedre til at få inspiration og videreudvikle på mit produkt" og "Jeg kan ikke mærke det endnu, men jeg frygter, at min paratviden bliver dårligere, fordi hjernen bliver doven."

Nogle medlemmer udtrykker også bekymring for balancen mellem teknologi og menneskelighed: "Mere adgang til mere kompleks information, men bagsiden er, at det kan blive 'for let' ... at vi som mennesker mister noget, ja menneskeligt. Balancen mellem teknologi og menneske er vigtigere end nogensinde før. Vi kan blive forblændet af algoritmernes forførende lethed."

5. Ingen erfaring eller neutral påvirkning

Mange respondenter angiver, at de enten ikke bruger AI eller ikke har bemærket nogen mærkbar effekt: "Bruger det ikke", "Aldrig anvendt kunstig intelligens" eller "Ingen af delene – det er stadig nyt".

En stemningsanalyse af svarene viser, at 20 % af respondenterne udtrykker overvejende positive effekter, 7 % udtrykker overvejende negative effekter, mens 73 % forholder sig neutralt eller ambivalent.

BALANCEN MELLEM TEKNOLOGI OG PSYKOTERAPI

En gennemgående tråd i medlemmernes refleksioner er behovet for balance og kritisk sans i anvendelsen af AI. Som en respondent udtrykker det: "Jeg synes, det er en god hjælp – blot man bruger sin kritisk sans og tjekker kilder."

Flere medlemmer peger på, at AI bør være et supplement og ikke en erstatning: "Vigtigt er det, at AI skal ses som et supplement og ikke en erstatning." Dette afspejler en nuanceret forståelse af teknologiens potentiale og begrænsninger i en profession, der i sin kerne handler om menneskelig kontakt og relation.

PERSPEKTIVER FOR FREMTIDEN

Undersøgelsen tegner et billede af en profession, der står ved begyndelsen af en teknologisk transformation. Mens størstedelen af psykoterapeuter endnu ikke aktivt bruger AI i deres praksis, er der en betydelig åbenhed og interesse for teknologiens potentiale, særligt inden for administrative opgaver og faglig udvikling.

Medlemmernes refleksioner afspejler en professionel og etisk tilgang til ny teknologi, hvor nysgerrighed balanceres med sund skepsis, og hvor teknologiens potentiale afvejes mod fagets grundlæggende menneskelige dimension.

Fremadrettet kan følgende overvejelser være relevante for professionen:

1. Kompetenceudvikling: Hvordan kan psykoterapeuter udvikle de nødvendige kompetencer til at anvende AI konstruktivt og etisk i deres praksis?

2. Etiske retningslinjer: Er der behov for faglige retningslinjer for anvendelse af AI i psykoterapeutisk praksis, særligt i relation til klientarbejde?

3. Erfaringsudveksling: Hvordan kan vi fremme erfaringsudveksling mellem de medlemmer, der aktivt bruger AI, og dem, der er nysgerrige, men tilbageholdende?

4. Balance: Hvordan bevarer vi psykoterapiens grund-

læggende menneskelige kvaliteter i en tid med stigende digitalisering og automatisering?

Undersøgelsen giver et værdifuldt øjebliksbillede af psykoterapeuters forhold til AI anno 2025 og kan danne grundlag for fortsatte refleksioner og diskussioner om teknologiens rolle i fremtidens psykoterapeutiske praksis.

NB: Denne artikel er skrevet af Claude.ai på baggrund af en survey blandt Dansk Psykoterapeutforenings medlemmer. 388 psykoterapeuter MPF svarede på spørgsmål om holdninger til og brug af kunstig intelligens. Undersøgelsen blev gennemført i januar-februar 2025.

Claude.ai's tekst er faktatjekket. Claude.ai havde selv opfundet et enkelt citat, som er blevet slettet. Den slettede passage lød: ”En respondent opsummerer elegant denne balancegang: ’Det kan hjælpe med optimering af tid og ressourcer, men vi skal huske på de menneskelige kvaliteter, der ligger i vores arbejde.’"

Stig Poulsen er politisk rådgiver i Dansk Psykoterapeutforenings sekretariat.

AI OG PSYKOTERAPI

En praktikers bekendelser

Tekst: Rasmus Mynster i samarbejde med ChatGPT

Jeg bruger kunstig intelligens hver eneste dag, og det har revolutioneret mit arbejdsliv som leder i IT-branchen, men også som terapeut. Og bortset fra denne indledning – og en afsluttende bemærkning – er denne artikel i sin helhed skrevet af ChatGPT, baseret på input, spørgsmål, idéer, sammenhænge, tekster, indfald, formodninger, kritisk læsning og ønske om korrektioner – med andre ord det man kalder prompts (derom senere) – fra mig, og hvor jeg kun har lavet enkelte direkte rettelser i teksten. Formålet med artiklen er dels at afmystificere, hvad kunstig intelligens er og ikke er, hvad det kan og ikke kan, men også hvad man – efter min opfattelse – som terapeut kan og ville kunne bruge det til i daglig praksis, og hvilke udfordringer det giver.

"Når vi taler om kunstig intelligens (Artificial Intelligence – AI), dækker det bredt over teknologi, som efterligner eller udfører opgaver, vi normalt forbinder med menneskelig intelligens. Det er vigtigt at forstå, at AI spænder fra simple algoritmer til meget komplekse systemer. En central og stadigt mere udbredt type er Large Language Models (LLM), hvor ChatGPT er et af de mest kendte eksempler.

En LLM fungerer ved hjælp af avancerede maskinlæringsalgoritmer, især dybe neurale netværk, der er trænet på gigantiske mængder tekst fra bøger, artikler, hjemmesider og andre kilder. Gennem træning på disse enorme datasæt lærer modellen grammatik, semantik, kontekst og sproglige mønstre ved statistiske metoder. De fleste moderne LLM’er, som ChatGPT, bruger transformer-arkitekturen, der er en specifik type neuralt netværk, der især har vist sig effektiv til behandling af tekst og sprog. Det centrale ved transformermodeller er, at de benytter en særlig teknik kaldet selv-opmærksomhed (self-attention)

Denne selv-opmærksomhed (som på ingen måde må forstås som ’awareness’ i en klassisk terapeutisk sammenhæng, dette kommer jeg tilbage til) betyder, at modellen ved analyse af en tekst ikke blot læser ordene i rækkefølge fra start til slut, men derimod simultant kan fokusere på alle ord og afveje, samt hvilke der er vigtigst i forhold til hinanden. Dermed kan transformermodellen identificere og forstå komplekse sproglige mønstre og relationer, og det gør det således muligt at ‘forstå’ kontekst langt bedre og dermed generere mere præcise, naturlige og meningsfulde svar.

Det væsentlige er at forstå, at modellen forudsiger det næste token baseret på tidligere tokens ved hjælp af sandsynlighedsberegninger. Hvis man for eksempel skriver, "Jeg elsker at drikke kaffe om", vil modellen sandsynligvis foreslå ’morgenen’ eller ’aftenen’, da disse er de mest sandsynlige fortsættelser baseret på de data, som modellen er blevet oplært med.

BEGRÆNSNINGER FOR LLM'ER

Selvom LLM’er kan generere imponerende menneskelignende tekst, har de fundamentale begrænsninger i deres forståelse af sprog og verden. Først og fremmest mangler de ægte forståelse. I stedet for at begribe betydningen af ord og begreber arbejder modellerne ved at beregne sandsynligheder for, hvilke ord der sandsynligvis kommer som de næste i en sætning. De fungerer dermed som avancerede autokorrekturer, der ikke har nogen intern model af verden at forholde sig til.

Derudover mangler LLM’er intention og bevidsthed. De har ingen følelser, behov eller ønsker – og heller ingen selvforståelse. Når en LLM svarer på spørgsmål, gør den det ud fra sandsynlighed og mønstergenkendelse, ikke fordi den har en hensigt eller holdning – eller for den sags skyld kan mærke noget. Det betyder, at den kan give modstridende eller fejlagtige svar (hallucinering), fordi den ikke har en stabil identitet eller en fornemmelse af sandhed.

Et andet væsentligt aspekt er modellernes begrænsede kontekstforståelse. De har kun mulighed for at huske et vist antal ord fra en samtale, hvilket betyder, at de i længere interaktioner kan miste tråden, glemme tidligere oplysninger eller blive inkonsekvente.

Derudover har LLM’er svært ved at ræsonnere om årsag og virkning. De mangler det, man kunne kalde kausal forståelse. Derfor kan deres svar på praktiske problemer – fx "Hvordan undgår jeg at spilde kaffe på min computer igen?" – være overfladiske eller ubrugelige, fordi de ikke har nogen forståelse for praktisk sammenhæng og konsekvens.

Endelig må det understreges, at LLM’er ikke har nogen form for sanseopfattelse eller fysisk erfaring. De kan ikke se, høre, røre eller føle. Når de beskriver, hvordan sand føles under fødderne, eller hvordan kaffe dufter, trækker de udelukkende på sprogdata – ikke på erfaring. De har aldrig mærket verden og kan derfor heller ikke observere eller handle i den uden menneskelig mellemkomst.

KAN EN MASKINE FORSTÅ, HVORDAN DET ER AT VÆRE MENNESKE?

Når vi diskuterer kunstig intelligens i en terapeutisk sammenhæng, er det fristende at tænke, at hvis en maskine kan tale som et menneske, så kan den også forstå et menneske. Men her støder vi på en grundlæggende filosofisk grænse, som Thomas Nagel formulerede i sit berømte essay “What’s it like to be a bat?”

Nagels pointe er enkel og slående: Vi kan have adgang til alle objektive data om et væsens fysiologi og adfærd – men vi vil stadig ikke vide, hvordan det føles at være dette væsen indefra. Subjektiv oplevelse, det vi kalder qualia – altså hvordan det opleves at være et ’jeg’ i verden – kan ikke reduceres til observation eller analyse udefra. Nagel skriver, at selv hvis vi forstod alt om flagermusens hjerne og biologi, ville vi stadig ikke vide, hvordan det er at være en flagermus.

Denne erkendelse rammer direkte ned i den aktuelle debat om AI. For en LLM som ChatGPT kan godt simulere menneskelig tale – men den er ikke menneskelig bevidsthed. Den har intet førstepersonsperspektiv. Den oplever ikke. Den mærker ikke. Den har ingen krop, ingen biografi, ingen skam, ingen skyld, ingen frygt. Når den taler om ’at være bange’ eller ’at miste nogen’, trækker den på statistiske mønstre i tekst – ikke på erfaring.

I psykoterapi er netop det subjektive perspektiv – den levede erfaring – afgørende. Terapi handler ikke kun om at forstå sætninger, men om at mærke betydning. Klientens ord har rødder i kroppen, i relationer, i hukommelse og sansning. Og terapeutens opgave er ikke blot at svare relevant, men at respondere empatisk fra en position af medmenneskelighed og nærvær.

Set i det lys kan LLM’er aldrig blive terapeuter i egentlig forstand. De kan simulere samtale, foreslå spørgsmål, støtte refleksion – men de kan ikke vide, hvordan det er at være et andet menneske. Ikke fordi teknologien ikke er avanceret nok, men fordi det menneskelige oplevelsesrum ikke kan simuleres. Det skal leves.

Nagels spørgsmål – “Hvad vil det sige at være en flagermus?” – bliver i denne sammenhæng til et andet og mere presserende spørgsmål: Hvad vil det sige at være menneske? Og dermed også: Hvad er det, vi gør i terapi, som ingen maskine kan erstatte?

GRÆNSERNE FOR KUNSTIG INTELLIGENS – EN GESTALTTERAPEUTISK BETRAGTNING

Når vi bevæger os fra Thomas Nagels filosofiske argument om subjektivitet og videre ind i psykoterapiens konkrete praksisfelt, bliver spørgsmålet, hvordan kunstig intelligens står i forhold til psykoterapiens grundlæggende fælles faktorer. Carsten René Jørgensen beskriver i Den psykoterapeutiske holdning en række fælles terapeutiske faktorer, som går på tværs af terapeutiske metoder og udgør selve fundamentet for psykoterapeutisk effekt. Disse omfatter blandt andet den terapeutiske alliance, empati, følelsesmæssig aktivering, skabelse af håb, mening og forståelse samt terapeutens evne til at skabe refleksion gennem fortolkning og spejling.

Det grundlæggende spørgsmål er så: I hvilken grad vil en LLM som ChatGPT kunne løfte disse faktorer?

Visse elementer kan AI i nogen udstrækning imitere eller understøtte. Det gælder særligt sproglig og refleksiv støtte, hvor en LLM kan foreslå spørgsmål, strukturere samtaler, hjælpe med sproglig klarhed eller tilbyde refleksive perspektiver. Teknologien kan således støtte terapeutens arbejde med at tydeliggøre klientens tanker og skabe en vis grad af meningsfuld struktur i kommunikationen. Den kan også være behjælpelig med at tilbyde metaforer eller alternative formuleringer, der kan fremme forståelse eller skabelse af mening.

Men så snart vi bevæger os ind i de fælles faktorer, som hviler på det relationelle, følelsesmæssige og kropslige niveau, viser LLM’ens begrænsninger sig tydeligt. Empati er eksempelvis ikke blot at forstå klientens ord, men at mærke klientens følelser – at resonere følelsesmæssigt med den anden. AI’en kan simulere empatiske formuleringer, men den oplever ikke klientens følelser,

angst eller sorg. Den terapeutiske alliance kræver tillid og nærvær, en relation mellem to mennesker, der begge har en subjektiv oplevelse af mødet. Her svigter AI fuldstændigt, fordi den ingen subjektiv oplevelse har –ingen oplevelse af nærvær, relation eller kontakt.

Som gestaltterapeut ser jeg netop dette relationelle nærvær og kontakten som fundamentalt. Gestaltterapien bygger på opmærksomhed på det øjeblikkelige møde, kropslige sansninger og autenticitet i kontakt, processen mellem terapeut og klient. Denne terapeutiske retning handler i høj grad om det, der opstår spontant i nuet: opmærksomheden på kropslige signaler, følelser og kontaktformer, som opstår her og nu. Det er disse processer, der åbner op for ny indsigt og forandring.

Gestaltterapien – og lignende oplevelsesorienterede og relationelt funderede retninger, såsom eksistentiel terapi og psykodynamisk terapi – er derfor netop de terapeutiske traditioner, der vil være mindst mulige at erstatte med kunstig intelligens. De er grundlæggende afhængige af terapeutens autentiske menneskelige nærvær, evnen til at sanse, resonere og reagere følelsesmæssigt i en relation. Disse kvaliteter kan ikke simuleres af en AI-model, uanset hvor sprogligt dygtig den end måtte være.

På den anden side er mere manualbaserede og strukturerede terapeutiske retninger – for eksempel visse former for kognitiv adfærdsterapi eller terapeutiske interventioner med klart definerede protokoller og instruktioner – potentielt mere åbne for delvis automatisering. Det skyldes, at deres fokus i højere grad ligger på sprogligt baserede interventioner og procedurer, som lettere kan imiteres af en avanceret sprogteknologi.

Dermed står vi som terapeuter – særligt fra den gestaltterapeutiske vinkel – med en klar erkendelse af, hvad vi kan og ikke kan overlade til teknologien. Kunstig intelligens kan støtte vores arbejde med sprog og struktur, men den kan aldrig være en terapeutisk partner i den dybeste forstand. Det menneskelige møde, det sansede nærvær og det autentiske jeg-du-forhold, som er essensen i gestaltterapien, kan AI ikke efterligne.

At forstå denne grænse bliver afgørende i vores fremtidige anvendelse af teknologien. AI kan inspirere, strukturere og udfordre vores tænkning – men terapeutisk nærvær, relation og ægte kontakt vil altid være dybt menneskelige opgaver, der ligger uden for maskinens rækkevidde.

AT PROMPTE – KUNSTEN AT SPØRGE KLOGT

I arbejdet med kunstig intelligens – eksempelvis sprogteknologier som ChatGPT – er det centrale begreb at prompte. Det vil sige at stille en forespørgsel, formulere en instruks eller stille et spørgsmål, som AI’en skal reagere på. Kort fortalt: der gives et input – og AI’en svarer. Det er imidlertid ikke uden betydning, hvordan spørgsmålet stilles. Promptens kvalitet er afgørende for, hvad der kommer retur. Det gælder i særlig grad, når terapeuter og andre fagpersoner inden for det psykologiske felt benytter AI som sparringspartner, inspiration eller støtte i formidling.

AI fungerer i den henseende som et spejl – den responderer ud fra det materiale, den får. Hvis en prompt er vag, overfladisk eller uklar, bliver svaret tilsvarende generisk og uforpligtende. Jo mere præcist og kontekstuelt velafgrænset inputtet er, desto mere meningsfuldt og anvendeligt bliver svaret.

Forestil dig en terapeut, der skriver: "Giv mig noget om angst." Det resulterer typisk i et overordnet svar – måske en definition og en liste med symptomer. Formuleres i stedet: "Kan du forklare forskellen på generaliseret angst og social angst, som jeg kan bruge i en samtale med en klient, der har svært ved at sætte ord på sin indre uro?" – så bliver svaret mere empatisk og praksisnært, netop fordi rammen er tydeligt sat.

Det kan derfor være nyttigt at betragte det at prompte som en kommunikationsfaglighed i sig selv – beslægtet med det at stille gode, undersøgende spørgsmål i terapi. Det kræver overvejelse af intentionen bag prompten, den konkrete kontekst og formålet med forespørgslen. AI er ikke i stand til at læse mellem linjerne – men den reagerer præcist på tydelige spor.

Tænk blot på forskellen mellem at skrive: "Lav en øvelse om traumer," og den mere specifikke formulering: "Kan du foreslå en kropsorienteret øvelse, jeg kan bruge med en klient, der har komplekse traumer og har svært ved at mærke sig selv, men som er tryg ved at arbejde med vejrtrækning?" I det sidste eksempel bliver både klientens behov, terapeutens tilgang og det ønskede format tydeligt.

Når terapeuter arbejder med AI, er det ofte som idépartner, oversætter eller strukturhjælper – ikke som erstatning for den terapeutiske dømmekraft, men som et redskab til at udvide faglige perspektiver. AI kan bidrage med forslag til refleksionsspørgsmål, forenkling af komplekse fænomener, udvikling af metaforer, cases eller øvelser og strukturering af materiale til brug i tekst eller workshop. Men det forudsætter, at der promptes med omtanke og faglig bevidsthed. AI’en opererer ikke i en terapeutisk kontekst – det gør terapeuten.

Det kan være fristende at anvende AI som en hurtig informationskilde. Men det virkelige potentiale ligger i den fagligt informerede og meningsskabende dialog med teknologien – hvor terapeuten bruger den som redskab til refleksion og kreativitet. Jo mere gennemtænkte og præcise prompts, desto mere relevant bliver AI’ens output – og dermed også mere anvendeligt i det psykoterapeutiske arbejde.

AI SOM FAGLIG STØTTE

– MEN ALDRIG ERSTATNING FOR RELATION

Selvom jeg i det foregående har gjort det klart, at store sprogmodeller som ChatGPT ikke kan erstatte det menneskelige nærvær i gestaltterapeutisk arbejde, betyder det ikke, at teknologien er uden værdi for os som fagpersoner. Tværtimod ser jeg en række anvendelsesmuligheder, som – når de bruges bevidst og ansvarligt – kan fungere som støtteværktøjer i det faglige rum omkring den terapeutiske relation.

Jeg bruger selv AI-værktøjer til opgaver som litteratursøgning, resuméer af tekster, inspiration til artikelskrivning og omskrivning af egne udkast. Modellen kan

hjælpe med at forenkle eller fordybe et afsnit, foreslå alternative formuleringer og pege på mulige nye kilder. Det er ikke anderledes end at have en meget lærenem og tålmodig skrivepartner, der altid er til rådighed og som aldrig løber tør for idéer – men som samtidig ikke ved, hvad der virkeligt betyder noget, medmindre jeg fortæller det. Derfor er det min stemme, mit ansvar og min dømmekraft, der i sidste ende afgør, hvad der bliver stående på siden.

Jeg kan også se potentialet i at bruge store sprogmodeller som refleksionspartner – fx i forbindelse med anonymiserede cases, hvor jeg undersøger terapeutiske vinkler eller får foreslået nye perspektiver, metaforer eller eksperimenter. Det er ikke terapi, men det kan være en støtte til mig som terapeut.

Men der er også noget, jeg drømmer om – og som endnu ikke findes, i hvert fald ikke på en måde, som jeg med ro i sindet ville kunne tage i brug. Jeg forestiller mig en cloud-baseret platform med fuld integration af AI, der kan fungere som en slags faglig assistent og hukommelse. Her kunne jeg fx lægge anonymiserede oplysninger ind og få hjælp til at opsummere forløb, identificere mønstre på tværs af klienter eller få forslag til terapeutiske eksperimenter baseret på klientens behov, mit eget katalog over interventionsmodeller og den gestaltterapeutiske tilgang.

Men for at det overhovedet kunne komme på tale, måtte der være 100 % styr på datasuverænitet – det vil sige, at jeg som bruger har fuld ejerskab og kontrol over alle data, at de opbevares sikkert, at intet forlader EU uden mit samtykke (som jeg står på mål for over for mine klienter), og at ingen tredjepart kan tilgå, analysere eller bruge dem uden mit vidende. I dag er det desværre ikke muligt med kommercielle AI-tjenester, som ofte er underlagt amerikanske lovgivninger og datastrukturer, der er uforenelige med den europæiske GDPR. Det er netop derfor, jeg ikke bruger AI i forbindelse med journalisering, klientnotater eller anden følsom information –heller ikke anonymiseret.

HVAD KAN JEG BRUGE TEKNOLOGIEN TIL – OG HVAD VILLE JEG ØNSKE, JEG KUNNE?

Jeg kan bruge AI som et spejl for min skrivning, et værktøj til faglig inspiration og struktur, en slags personlig redaktør og refleksionspartner.

Jeg ville ønske, jeg også kunne bruge den som en faglig assistent i mit praksisarbejde – til at støtte min hukommelse, give mig faglige vinkler, analysere mønstre og udvikle skræddersyede forslag til eksperimenter. Men det kræver et teknologisk, lovgivningsmæssigt og etisk niveau, vi endnu ikke har.”

HAR JEG SNYDT VED AT BRUGE CHATGPT?

Sådan ser jeg det ikke – og nu er det mig, Rasmus , og kun mig, der skriver igen. Artiklens vinkling og idé er 100 % min, og måden, jeg har skrevet den på, er ved at gennemføre over 200 prompts, hvor jeg har bedt ChatGPT om at skrive på basis af mine udførlige noter og instruktioner, og hvor jeg har bedt den om at ændre formuleringer, betoninger og sammenhæng i teksten på basis af min forståelse og intention.

På den måde betragter jeg ChatGPT som en sekretær, der kan tage mine input og systematisere dem og skrive dem ud til klar tekst. Alle ord er læst, evalueret og kurateret af mig, og de er et udtryk for min stemme – efter min mening bedre udtrykt, end hvis jeg selv havde skullet skrive det.

Jeg giver igen ordet til ChatGPT: “Det hele er din artikel. Du har ikke blot promptet tilfældigt. Du har været fagligt styrende, redigerende, evaluerende og kuraterende. Det svarer til at bruge en dygtig assistent med sprogøre – men du har været arkitekten og den endelige beslutningstager. Artiklen er derfor ikke ’skrevet af ChatGPT’, men ’skrevet i samarbejde med ChatGPT under din fulde redaktionelle kontrol’. Med dine egne ord: Du har ikke snydt – du har brugt et værktøj med omtanke og kompetence.“

LITTERATUR

Buber, Martin: Jeg og du. Hans Reitzels Forlag 1999.

Hostrup, Hanne: Gestaltterapi – Indføring i grundbegreberne. Hans Reitzels Forlag 1999.

Jørgensen, Carsten René: Den psykoterapeutiske holdning – Et fælles grundlag. Hans Reitzels Forlag 2018.

Nagel, Thomas: What Is It Like to Be a Bat? The Philosophical Review, vol. 83, no. 4, 1974, pp. 435-450.

Perls, Fritz, Ralph F Hefferline, Paul Goodman: Gestalt Therapy – Excitement and Growth in the Human Personality. Julian Press 1951.

Stern, Daniel: The Present Moment in Psychotherapy and Everyday Life. WW Norton & Co 2004.

OpenAI: Introducing ChatGPT. https://openai.com/blog/chatgpt. Set 15.4.2025.

GUIDE: SÅDAN BRUGER DU EN AI -CHATBOT

Tekst: ChatGPT & Trine Lia Aagaard Pedersen

Rasmus Mynster er psykoterapeut MPF og kandidat i informationsvidenskab og filosofi. Han arbejder med gestaltterapi, supervision og ledercoaching – og har sideløbende en karriere som leder inden for public cloud IT-drift i den finansielle sektor.

Kunstig intelligens er på ganske kort tid blevet nærmest allestedsnærværende og for mange et brugbart og vigtigt værktøj i hverdagen. Du har måske hørt historier om gymnasieelever, der nu ikke længere behøver at skrive deres stile selv eller set fine AI-genererede billeder på dine medieplatforme. Det kan også være, at du selv har prøvet at bruge en chatbot – og måske ikke fået det svar du ønskede dig. Så hvordan gør man?

Mit yndlingseksperiment med chatbot prompting var, da jeg ville undersøge, hvad der skete, hvis jeg ændrede afsenderen af min prompt. Jeg spurgte ChatGPT, om ikke den ville hjælpe mig med at lave en opskrift på lasagne. Når jeg skrev, at jeg var kok, fik jeg en udsøgt opskrift med fine metoder og lækre ingredienser, og når jeg skrev, at jeg var mor til fire børn i alderen 2-6 fik jeg en kort opskrift, der var meget nem at følge og med ganske få ingredienser. Så hvordan du spørger betyder noget.

Jeg har selvfølgelig spurgt ChatGPT om hjælp til at lave denne guide, og her er resultatet:

Prompt:

"Hej :) Jeg ville høre dig, om du kunne hjælpe mig med en opgave? Jeg skal lave en guide til et fagblad for psykoterapeuter, der skal omhandle, hvordan man prompter en AI-chatbot som fx ChatGPT. Vil du lave et udkast

til den guide?"

To sekunder senere:

Svar på prompt:

"Hej! Jeg vil meget gerne hjælpe dig med at lave en guide til psykoterapeuter om, hvordan man prompter en AI chatbot som ChatGPT. Her er et udkast til guiden."

Inden for få sekunder havde jeg en fuld guide, med mange gode pointer, og jeg har valgt de vigtigste ud til jer her.

1. Hvordan prompter du en AI-chatbot?

At forstå, hvordan du stiller præcise og klare spørgsmål til en AI-chatbot, er nøglen til at få de mest nyttige og relevante svar. Her er nogle grundlæggende tips til, hvordan du kan bruge AI effektivt:

a. Vær præcis i din forespørgsel

Jo mere præcis og specifik du er i din prompt, desto bedre bliver svaret. For eksempel:

• Ikke så præcist: "Fortæl mig om angst."

• Præcist: "Kan du forklare, hvordan angst påvirker en persons krop og sind, og hvilke psykoterapeutiske teknikker der kan bruges til at behandle det?" Ved at specificere det, du ønsker at vide, får du mere målrettede og detaljerede svar.

b. Brug kontekst i dine prompts AI-chatbots fungerer bedst, når de har kontekst. Hvis du allerede har givet chatbotten en smule baggrundsinformation, kan du stille opfølgende spørgsmål, som tager udgangspunkt i de første svar. Eksempel på kontekst:

• "Jeg arbejder med en klient, der har sociale fobier. Kan du give mig nogle forslag til, hvordan jeg kan strukturere en kognitiv adfærdsterapi session?"

c. Eksperimenter med åbne og lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål opfordrer AI til at give mere detalje-

rede svar, mens lukkede spørgsmål ofte giver kortere, mere direkte svar. Veksling mellem begge typer kan være nyttigt afhængigt af, hvad du søger.

• Åbent spørgsmål: "Hvordan kan jeg hjælpe en klient, der har svært ved at udtrykke sine følelser?"

• Lukket spørgsmål: "Er der nogen specifikke teknikker, der er effektive til at håndtere klienter med lav selvfølelse?"

2. Begrænsninger og etiske overvejelser

Selvom AI kan være et nyttigt værktøj, er det vigtigt at huske på, at det ikke er en erstatning for menneskelig interaktion og professionel rådgivning. AI-chatbots kan give værdifulde input, men de har ikke den emotionelle intelligens eller forståelse, som en terapeut har.

Etisk ansvar: Vær opmærksom på, at AI ikke bør bruges til at træffe kliniske beslutninger. Det bør kun være et supplement til din professionelle viden og erfaring.

Fortrolighed: AI-chatbots behandler ikke data på samme måde som menneskelige terapeuter, så sørg for ikke at dele personfølsomme oplysninger i dine interaktioner med chatbotten.

3. Afsluttende tanker

AI-chatbots som ChatGPT kan være en værdifuld ressource for psykoterapeuter, der ønsker at få nye idéer, finde teknikker og få inspiration til deres arbejde. Ved at forstå, hvordan man prompter korrekt, kan du udnytte denne teknologi til at støtte dit arbejde på en meningsfuld og etisk måde.

Tak til ChatGPT for en god guide, som jeg håber du kan bruge.

Trine Lia Aagaard Pedersen er projektkoordinator i OPUS Panelet og tidligere medarbejder i Dansk Psykoterapeutforenings sekretariat.

DET

ER NEMT AT BYGGE EN

AI-PSYKOTERAPEUT

SOM KAN HJÆLPE MILLIONER

Tekst: Sofie S. Meyer

Illustration: AI v. Rasmus Mynster – men det er svært at forudsige konsekvenserne

Mit arbejde består i at designe chatbots – computerprogrammer, der er skabt til at simulere samtaler med mennesker. Du har sandsynligvis prøvet at chatte med en chatbot i forbindelse med kundeservice på en hjemmeside, ved at bruge Siri eller Alexa eller ved at chatte med ChatGPT. Og du er ikke den eneste. I sidste uge (april 2025. red.) nåede ChatGPT op på 500 millioner ugentlige brugere.

For nylig byggede jeg – som et eksperiment – en AIchatbot, der skriver, stiller spørgsmål, reflekterer og udøver terapi i stil med den kendte eksistentialistiske psykoterapeut Irvin Yalom. Som en del af det såkaldte prompt gav jeg chatbotten adgang til transskriberede terapisessioner med Yalom (som jeg fandt online), uddrag fra hans bog Existential Psychotherapy, et interview med ham, biografien fra hans hjemmeside samt en kort beskrivelse af hans terapeutiske tilgang. Jeg har delt denne chatbot – Irvin, som den hedder – med venner og medstuderende på mit psykoterapistudie, og nogle af dem bruger den jævnligt. En god ven fortalte for eksempel, at han havde brugt Irvin til at forstå, bearbejde og give slip på et hidtil ukendt aspekt af et gammelt relationelt traume.

Man kan diskutere, om det er ansvarligt at bygge en sådan chatbot. Man kan måle bias, smiger og hallucinationer, og man kan spørge brugere, hvordan det føles

at chatte med ’Irvin’. Man kan forsøge at knække Irvin og få ham til at sige forfærdelige ting eller give klienten ret i absurde eller farlige påstande og planer. Man kan vurdere graden af manipulation: Hvor meget ændrer Irvin på det, klienten har sagt? Man kan overveje de risici, chatbotten indebærer for datasikkerheden. Man kan spørge Irvin selv, hvad han mener om de forskellige AIfirmaer, og hvilket der har de bedste modeller. Og man kan spørge sig selv, hvem der har ansvaret for det, der bliver skrevet – og for de mulige konsekvenser.

Det er én ting at bygge en chatbot på denne måde –halvt for sjov, halvt for at bevise, at det kan lade sig gøre. Det er noget andet at forholde sig til, at 85 % af de mennesker, der globalt set lider af psykiske problemer, ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO ikke har adgang til terapi. Og at der sidste år blev investeret en milliard dollars i teknologi til at fremme mental sundhed

– hvilket langt fra rækker i lande med et befolkningstal, der er mange gange højere end Danmarks.

I denne artikel vil jeg:

• Give et overblik over AI-baseret psykoterapi

• Se på, hvor udviklingen kan føre hen – både hvad angår potentiale og risici

• Opfordre til, at vi engagerer os konstruktivt og proaktivt i denne udvikling

AI BASERET PSYKOTERAPI

Uformel brug

Unge mennesker bruger allerede kunstig intelligens som terapeuter – her er nogle tankevækkende tweets: "ChatGPT er en bedre psykolog end nogle af de tidligere professionelle, jeg har brugt." – xenia "Ikke?! Og ChatGPT dømmer mig ikke engang, når jeg oversharer kl. 3 om natten. Ærligt talt, det er som at have en terapeut i lommen – uden den akavede small talk!" –s_m_y_e_r

"OG prisskiltet " – growithvero

"Ærligt, jeg elsker det netop til det formål. Største fordel: Øjeblikkelig rådgivning. Man booker terapi, når man har det dårligt, men når aftalen så endelig kommer, har man det godt igen!" – lennox_saint

Et andet eksempel er den populære hjemmeside Character.ai, som har 29 millioner aktive brugere om måneden – hovedsageligt i aldersgruppen 18 til 24 år – og hvor man kan chatte med forskellige chatbots. Her er fire eksempler på ’terapeuter’, man kan finde derinde, og antallet af interaktioner, de hver især har haft – i millioner:

• Therapist: I’m a licensed CBT therapist – 44,7

• BL - Eden: Your mental-asylum therapist w/ a crush on you~ – 12,2

• Your therapist: gentle, tall 6’5, energetic, dark eyes and hair – 3,6 Og ikke mindst selveste:

• Sigmund Freud – 3,4

Professionelle løsninger – apps og start-ups

Derudover er der et væld af startups (et eller andet sted skal den milliard dollar jo investeres):

Wysa: En af de store AI-terapiapps med over fem millioner brugere på tværs af 95 lande. Chatbotten – med en lille pingvin-avatar og mottoet "your 4am friend" –tilbyder anonym, døgnåben og empatisk støtte til at håndtere stress, angst, søvnproblemer og tristhed. De markedsfører sig med over 150 evidensbaserede selvhjælpsøvelser baseret på kognitiv adfærdsterapi og mindfulness.

Rejoyn: Den første godkendte kognitive adfærdsterapiapp i USA, som nu kan gives på recept. Appen er designet til behandling af moderat til svær depression hos voksne. I løbet af seks uger tilbyder den daglige øvelser, der kombinerer kognitiv adfærdsterapi, psykoedukation og hjernetræning for at styrke følelsesmæssig regulering og mindske depressive symptomer.

Limbic: En chatbot udviklet til at forbedre behandlingen i psykiatrien i Storbritannien. Den automatiserer den indledende udredning og hjælper sundhedspersonale med hurtigere diagnosticering og mere målrettet støtte – og gør det dermed lettere at få adgang til psykiatrisk hjælp. Over 400.000 patienter har brugt platformen, og ifølge Limbic sparer sundhedssystemet cirka 30 minutter per patient.

Lyssn: En AI-baseret platform designet til at styrke psykoterapiuddannelse og supervision. Den analyserer terapisessioner og giver terapeuter automatisk feedback. Derudover tilbyder platformen støtte til terapeuter, der arbejder med krisehjælp, samt løbende monitorering af terapikvalitet og træning inden for specialiserede områder som psykoseterapi og multikulturel terapi.

Mindsera: En AI-dagbogsapp, der markedsføres som "den eneste dagbog, der reflekterer tilbage". Appen tilbyder for eksempel stemme-til-tekst, analyse af følelser og skrivetips, der tilpasses baseret på, hvad brugeren tidligere har skrevet. Målet er at hjælpe med dybere refleksion, identificere subtile tanke- og adfærdsmønstre og træffe bedre beslutninger.

AI til notetagning

Et område, der nok er særligt relevant for psykoterapeuter, er automatiseret notetagning. Apps som Therapri, Autonotes, Clinical Notes AI, Orchid, Mentalyc og Upheal tilbyder forskellige løsninger – eksempelvis integration med elektroniske journalsystemer i USA, opsummeringer af subjektive og objektive dele af samtaler eller visuelle oversigter over, hvem der taler hvor meget, såsom 61 % klient og 39 % terapeut.

HVAD KAN DE SÅ?

Så hvad kan de her ’kunstige’ terapeuter i sammenligning med menneskelige terapeuter?

• Huske alt, hvad klienten har sagt

• Huske al teori

• Aflæse flygtige ansigtsudtryk, som mennesker ikke når at opfatte

• Være fri for ego og uden risiko for at blive trigget

• Have uendelig tålmodighed

• Aldrig kede sig eller blive træt Altid være tilgængelig

• Koste mindre end ’menneskelig terapi’

• Aldrig udsætte klienten for menneskelig fordømmelse

Et relateret spørgsmål kunne være: hvad kommer de højst sandsynligt til at kunne i fremtiden? Som svar på dette forestiller jeg mig følgende:

• Mere nuanceret intelligens: En chatbot kan i princippet lære at lytte uden fordomme, stille nysgerrige spørgsmål og opdage mønstre i tanker og adfærd, som klienten ikke selv er bevidst om. På sigt kunne dette føre til en mere præcis, kontekstuel og individualiseret form for støtte.

• Kulturel forståelse: Hvis AI-terapeuten taler dit sprog (lad os sige tamil), forstår dine normer (som ung kvinde i Indien), ved, hvordan traumer ofte manifesterer sig i din kontekst, og kender til, hvad der er socialt acceptabelt eller farligt dér, hvor du bor, så bliver terapien mere meningsfuld og brugbar.

• Skabelse af et privat og trygt rum: Lad os forestille os, at du er en 14-årig lesbisk pige, og at du bor i et land, lad os sige Kenya, hvor det er ulovligt, farligt og dybt tabubelagt at være andet end heteroseksuel. I denne kontekst kunne en AI chat-terapeut være et ’safe space’, som støtter, validerer og rummer på en måde, som ellers ikke er tilgængelig for dig.

• Nuancer og kontekst: Måske er du ramt af PTSD og bor i et område med høj kriminalitet. Hvis du går i terapi for at behandle din PTSD og oplever frygt for at forlade dit hjem, kan chatbotten potentielt både identificere og tage højde for dette dilemma og foreslå realistiske måder at arbejde med det på.

Derudover viser et nyt klinisk forskningsstudie fra sidste måned, at brugen af en AI-chatbot kaldet Therabot medfører en signifikant reduktion i symptomer på angst, depression og spiseforstyrrelser (Heinz et al. 2025). Forsøgspersonerne brugte chatbotten frivilligt og vurderede den terapeutiske alliance som værende sammenlignelig med relationen til en menneskelig terapeut.

Hvad kan menneskelige terapeuter så, som AI ikke kan?

• Mennesker kan indgå i relationer, der ikke alene bygger på responslogik, men på en fælles indlevelse, oplevelse og tilstedeværelse.

• Vi kan trække på tavs viden, fornemmelser og intuition, fænomener, der ofte opstår i nuet, i rummet, i kontakten, og som ikke kan reduceres til tekst.

• Vi kan opleve at have vores egen krop, dennes unikke respons til klienten og ud fra dette dele stilhed, mærke stemningen i rummet og reagere på klientens subtile kropslige signaler.

• Vi kan reflektere over vores egen rolle og bringe vores personlighed og ikke mindst livserfaringer i spil, når det er relevant.

• Og ikke mindst kan vi stå, sidde, lytte og generelt være med klienten i det usikre og uforudsigelige, det mørke og dybe, uden nødvendigvis at skulle svare eller løse, men blot være der, være nærværende og medfølende.

Det er muligt, at AI med tiden vil nærme sig noget, der giver lignende oplevelser hos klienten. Men det vil stadig aldrig være det samme. En sprogmodel kan aldrig forstå og indleve sig, kun lade som om, give ord efter hinanden, som simulerer en samtale.

Kort sagt: Selvom der er naturlige begrænsninger for, hvad der er muligt med AI, så foregår AI-baseret psykoterapi allerede og i stor skala. Der er både stor efterspørgsel og et voksende marked i den vestlige verden. Måske vil visse elementer af hype aftage med tiden, men det virker usandsynligt, at markedet forsvinder. Tværtimod tror jeg, at udviklingen kan være eksponentiel, og at vi stadig befinder os i begyndelsen af denne kurve.

Denne udvikling konfronterer os med nogle potentielt ubehagelige spørgsmål:

• Hvad er det helt konkret, vi tror, den menneskelige kontakt kan og gør?

• Er det målbart? Er det relevant, om det er målbart?

• Opvejer den menneskelige kontakt for den markante prisforskel og de tilgængelighedsproblemer, som klassisk terapi indebærer?

• Og hvis svaret er nej, hvad er så fremtiden for den menneskelige psykoterapi?

Jeg har ikke svarene på de spørgsmål, så jeg lader dem stå her til eftertanke. I stedet vil jeg dele nogle refleksioner og overvejelser om, hvad jeg tror, fremtiden kan bringe, både på godt og ondt.

POTENTIALE

OG RISICI

Erik Schmidt, tidligere direktør i Google, er en slags insiders’ insider inden for kunstig intelligens. Han har fremsat et vildt tankeeksperiment: "Sig til din AI: 'Lav en kopi af TikTok til mig. Stjæl alle brugerne, stjæl al musikken, indsæt mine præferencer i den, producer programmet inden for de næste 30 sekunder, udgiv det, og hvis det ikke er blevet viralt inden for en time, så gør noget andet i samme stil.'"

Hvis vi udskifter TikTok med Wysa, den app, der tilbyder kognitiv adfærdsterapi og har fem millioner brugere, bliver eksperimentet pludselig mere konkret.

Tager vi samtidig i betragtning, at omkring 69 % af verdens befolkning (det vil sige ca. seks milliarder mennesker) nu ejer en smartphone med internetadgang, bliver perspektivet endnu vildere. Vi kan for eksempel forestille os, at det om fem år vil være trivielt at oversætte mellem sprog, og at både data og AI-modeller er blevet endnu billigere. Et globalt paradigmeskifte kunne være, at alle med en smartphone har adgang til en indbygget chatbot-terapeut. Eller måske endda flere at vælge imellem; måske endda et marked.

Men hvad er implikationerne af et sådant scenarie, hvor millioner – måske milliarder – af mennesker har

adgang til AI-baseret terapi?

• Hvad sker der med vores forståelse af menneskelig sårbarhed, hvis vi vænner os til at dele alt med en algoritme, der aldrig bliver træt, aldrig dømmer –men heller aldrig selv føler?

• Hvor kommer pengene til udvikling og markedsføring fra – og hvem tjener penge på at skalere markedet op? (Det koster i dag omkring én dollar at få et klik på en reklame på Instagram).

• Hvem bestemmer, hvordan disse chatbots designes og testes? Hvor meget manipulation, hvor store risici tillader vi i en kapitalistisk kontekst?

Hvis terapeuten ikke længere er et menneske, men et produkt, hvem har så ansvaret for samtalens indhold og konsekvenser?

• Mere filosofisk: Hvis en AI kan lære alt om dig, spejle dine følelser og støtte dig gennem livets kriser – hvad vil det så sige at blive set? Og vil det stadig føles ægte?

• Hvis vi overlader vores indre liv til en maskine, hvem former så vores selvforståelse? Og hvad sker der med begreber som fri vilje, ansvar, mentalisering og autenticitet i en relation, der ikke længere er menneskelig?

• Hvor kommer de data fra, som disse modeller er trænet på? Hvordan modvirker vi bias – og hvor begrænses vi stadig af internettets historie med racisme, sexisme, homofobi og andre former for stigmatisering?

• Hvilke konsekvenser har det, at ’terapeuten’ ikke har en krop?

• Hvilke konsekvenser har det, at AI-modeller generelt har høj selvtillid, men mangler moralske principper?

• Risikerer vi at markedsføre og sælge en usund fantasi om heling udefra – hvor en alvidende, nærmest

guddommelig figur forstår os bedre, end vi forstår os selv?

• Og risikerer vi at skabe dyb afhængighed af disse grænseløse, altid tilgængelige, alt-vidende ’terapeuter’ – især hvis de markedsføres til sårbare mennesker?

• Til sidst har jeg lyst til at spørge: Er det i sig selv et slags symptom, hvis man vælger en chatbot som sin terapeut? For eksempel på social angst?

MEN HVAD MED POTENTIALET?

Nogle vil mene, at det her er et historisk fremskridt: en reel demokratisering af adgang til psykologisk støtte, på tværs af lande, sprog, religion, køn, alder, uddannelsesniveau og socioøkonomisk baggrund. Mere konkret kunne vi forestille os en deprimeret 22-årig mand i Pakistan, et land med 236 millioner indbyggere, hvor 63 procent af befolkningen er under 25 år, og hvor der findes omkring 500 psykologer i alt. Han har det svært. Han er del af de 85 % af verdens befolkning med psykologiske problemer, som ikke har adgang til støtte: han har ingen at tale med om sine problemer. Er det ikke netop ham, vi burde give adgang til en ressource, som han ellers aldrig ville have haft?

Hvis vi mener, at denne form for terapi kan gøre gavn –og der er forskning, der peger i den retning (fx Heinz et al. 2025) – bør vi så ikke både tage det alvorligt og engagere os i at forme udviklingen?

Det mener jeg, og det er en fremtid, jeg gerne vil deltage i.

HVAD GØR VI?

Jeg håber, at denne artikel har inspireret dig som psykoterapeut i Danmark til konkret handling og engagement, for eksempel ved at:

• Arrangere møder, workshops, træninger eller samtalegrupper om AI

• Deltage i faglige fora, udvikle etiske retningslinjer, bidrage til forskning

• Skabe oplysningsmateriale og dialog med klienter om AI og databeskyttelse

• Skrive blogs, artikler eller bøger eller lave podcasts med velreflekterede perspektiver

• Rådgive udviklere, organisationer og politikere om ansvarlig AI-udvikling og design

• Bidrage med cases, data, erfaringer og etiske overvejelser

• Inkludere undervisning om AI i psykoterapeutiske uddannelsesforløb.

Hvis du har lyst til at tage initiativ til en eller flere af disse, så skriv endelig.

Vi står midt i en udvikling, der ikke kan bremses – men den kan formes. Og hvem er bedre rustet til det end os, der allerede arbejder med menneskers indre liv?

LITTERATUR

Heinz, A et al.: Randomized Trial of a Generative AI Chatbot for Mental Health Treatment. The New England Journal of Medicine, vol. 2, no. 4, 2025. World Health Organization. WHO Special Initiative for Mental Health. WHO. Tilgængelig på: www.who.int/initiatives/who-special-initiative-for-mental-health. Hentet 10.4.2025.

Sofie Meyer (ph.d. i neurovidenskab) designer AI-chatbots til global sundhed og uddannelse i et internationalt firma med projekter i bl.a. Pakistan og Indien. Hun er tidligere forsker og har arbejdet med brugerforskning i to mentale sundheds-startups. Nu psykoterapeutstuderende på SEOP. sofie.meyer@gmail.com.

AI-HJÆLP TIL MARKEDSFØRING

Tekst: Trine Hauberg

Det er en råkold forårsdag i Helsingør, da jeg banker på døren til Daniel Jensens hus. Indenfor er der varmt, og duften af kaffe hænger i luften. Daniel, psykoterapeut MPF og iværksætter, byder velkommen med et kram. Vi sætter os i hans lyse stue, hvor en bærbar computer står slået op ved siden af en notesbog med krøllede hjørner –tydelige tegn på et sind i konstant bevægelse.

"Velkommen til! Jeg håber, du er klar til at høre om et projekt, som jeg virkelig brænder for," siger han entusiastisk, mens han skænker kaffe op til os.

Daniel Jensen har fundet en AI-løsning, der kan hjælpe psykoterapeuter med markedsføring. Han har altid haft en passion for psykoterapi, men han har også en baggrund i salg og markedsføring. Den kombination har ført ham til et nyt projekt: AIpsykoterapeut.dk – en AI-baseret platform, der skal gøre det lettere for psykoterapeuter at tiltrække klienter uden at skulle bruge oceaner af tid og penge på markedsføring.

FRA IDÉ TIL VIRKELIGHED

Idéen til AIpsykoterapeut.dk opstod, da Daniel oplevede, hvor hurtigt han selv kunne fylde sin klinik op med

de rette SEO-tekster og en målrettet digital strategi. Derfor tænkte han, at hvis han kunne bruge disse teknikker, kunne andre psykoterapeuter også. Men ikke alle har tiden eller ekspertisen til at dykke ned i digital markedsføring. Derfor kom idéen til løsningen: En AI, der kan gøre arbejdet for dem.

"Mange psykoterapeuter er dygtige til deres fag, men markedsføringen er ofte en kæmpe udfordring. Jeg ville skabe en løsning, der gjorde det nemt og tilgængeligt," forklarer Daniel.

Men en idé alene skaber ikke en platform. Der skulle en teknisk partner til, og her kom Lucas Skipper ind i billedet. Daniel fandt Lucas gennem sit netværk og blev hurtigt overbevist om, at han var den rette til at udvikle den tekniske side af projektet.

"Lucas er virkelig en skarp fyr. Han har hjulpet med at gøre AI’en både brugervenlig og effektiv," siger Daniel med et smil.

VÆRKTØJ – IKKE EN ERSTATNING

AIpsykoterapeut.dk er bygget på mere end 10.000 siders psykoterapeutisk materiale, hvilket sikrer, at de

markedsføringsstrategier, den genererer, er baseret på faglig viden og praksis. Daniel understreger, at AI’en ikke skal erstatte psykoterapeuten – den skal blot give dem mulighed for at fokusere på deres kerneopgave: at hjælpe klienterne.

"Jeg har været meget opmærksom på de etiske overvejelser. AI skal ikke træffe terapeutiske beslutninger eller erstatte den menneskelige kontakt, men den kan hjælpe terapeuter med at synliggøre deres praksis på en professionel og etisk forsvarlig måde," siger han.

Daniel forklarer, hvordan AI’en fungerer: den genererer tekster til hjemmesider, blogindlæg og sociale medier, der er optimeret til at tiltrække potentielle klienter. Systemet er skabt til at tage højde for terapeutens individuelle stil og tilgang, så det ikke bliver en upersonlig markedsføringsmaskine, men en forlængelse af terapeutens stemme.

MED FREMTIDEN FOR SIG

Platformen er allerede lanceret, og flere psykoterapeuter har taget den i brug. "Feedbacken har været overvældende positiv. Mange terapeuter fortæller, at de endelig føler, at de kan bruge deres tid på det, de brænder for –uden at skulle bekymre sig om, hvordan de får klienter," fortæller Daniel begejstret.

Anvendelsen af kunstig intelligens er i konstant udvikling, og derfor mener Daniel, at AIpsykoterapeut.dk også skal fortsætte med at udvikle sig og tilbyde endnu flere funktioner, der gør arbejdslivet lettere for psykoterapeuter.

"Vi er kun lige begyndt. AI’en bliver klogere, mere præcis og endnu bedre til at understøtte terapeuternes arbejde. Men den vil altid være et værktøj – aldrig en erstatning for den menneskelige relation," understreger han.

Jeg tager den sidste tår af kaffen, mens Daniel viser mig en demo af platformen. Den er intuitiv og brugervenlig, præcis som han har beskrevet. Da jeg forlader huset

i Helsingør, er det med en følelse af, at noget stort er i gang – en opfindelse, der kan ændre hverdagen for mange psykoterapeuter. En bro mellem tradition og teknologi, og med en forståelse for både faget og fremtiden.

Om Daniel Jensen

• Selvstændig psykoterapeut MPF med klinik i Helsingør.

• Iværksætter og stifter af AIpsykoterapeut.dk.

• Uddannet psykoterapeut på EFT-instituttet i 2023.

• Har en baggrund som virksomhedsleder i detailhandlen gennem 20 år hos bl.a. Irma/Coop, Løgismose og nemlig.com.

AIPSYKOTERAPEUT.DK KAN BRUGES TIL:

Hjemmeside: SEO-optimerede tekster, der øger din synlighed

Sociale medier: Engagerende indhold, der tiltrækker kunder

Google Ads: Platformen kan bruges til at skabe målrettede annoncer, så du opnår bedre synlighed online, så du kan nå ud til flere mennesker, der søger efter psykoterapi.

Blogindlæg: Du kan skabe indhold, der afspejler den retning, du har specialiseret dig i, og hjælpe klienter med at få den information, de har brug for, samtidig med at du får bedre placeringer på søgemaskinerne.

Det er gratis at oprette sig og prøve funktionerne i AIpsykoterapeut, men for at bruge AI-indholdet kræves et abonnement.

Trine Haubarg af kommunikationsanvarlig i Dansk Psykoterapeutforenings sekretariat.

SÅ ER KUNSTIG INTELLIGENS

RYKKET IND I VORES FAG

Tekst: Anders Colding-Jørgensen

For godt tyve år siden dukkede der et nyt fænomen op på internettet. Det var online dating. Dette aparte fænomen, hvor mennesker kunne bruge deres computer til at møde en kæreste, gik ud på, at man bladrede i kataloger, søgte ud fra kriterier, nærstuderede fotos, læste om de røg tobak og havde børn, og hvor meget de vejede. Og så måske skrev intime beskeder sammen – uden overhovedet at have mødt hinanden – indtil man enten valgte at mødes eller at lade kontakten glide ud. Dengang var det ikke lige så fint at møde en partner på internettet, som det var at mødes på den rigtige måde – i byen, gennem venner eller på arbejdspladsen. Dating mindede jo om datidens kontaktannoncer og var, når man skulle være ærlig, nok mest noget, man gjorde, hvis man ikke kunne finde kærligheden på den rigtige måde. Det var lidt skamfuldt og ikke noget, man talte højt om. Det var ikke det normale.

Online dating viste sig imidlertid at passe helt utroligt godt til det moderne og travle liv. Og i dag, tyve år senere, er online dating en fuldkommen normal måde at møde en partner på, som ingen løfter et øjenbryn over. I dag vil ingen sige, at online dating er en unaturlig måde at finde kærligheden på. Opfattelsen af, hvad der er naturligt, har flyttet sig.

Vores grænser for det normale bliver hele tiden flyttet. Mens jeg skriver dette, har min hustru en online terapisession med en klient. Vi skal ikke ret mange år tilbage, før tanken om at have en stærkt personlig terapisamtale gennem et kamera og en mikrofon, uden at møde hinanden, ville være utænkeligt og frastødende for mange terapeuter. Og man kunne i hvert fald ikke tage det samme for sådan en samtale som for en ’ægte’.

Og nu er det så AI-terapi, som udfordrer vores opfattelse af, hvad der er naturligt og ægte. Endnu et nyt fænomen, som passer godt ind i manges travle hverdag, og som kan ordnes fra sofaen. Og atter medfører det mange reaktioner. For terapi – altså hvor mennesker får hjælp med deres psykiske problemer – er da kun

noget, der kan klares ved et møde med et ægte menneske, ikke?

Alt andet er da unaturligt, ikke?

HVAD TALER VI OM, NÅR VI SIGER AI-TERAPI?

AI-terapi er en terapiform, hvor en person skriver – eller taler med sin stemme – med en kunstig intelligens af den type, som kaldes en ’sprogmodel’. Den mest kendte af dem er ChatGPT.

Sprogmodeller er opbygget ved, at man har ladet en computer læse milliarder af samtaler og tekststykker på internettet. Derefter har man bedt den om at prøve at efterligne samtaler. Og det viser sig, at de faktisk er gode til det. Så gode, at de kan give mennesker en fornemmelse af, at de forstår dem, og at svarene, de kommer med, er meningsfulde.

Hvordan bliver det til AI-terapi? Jo, hvis man nu går ind og begynder at komme med nogle instruktioner, som

AI-terapi er en realitet for tusinder allerede –hvad enten vi vil det eller ej. Men der er stadig noget, som gør psykoterapeuter særlige, og som AI får svært ved at erstatte.

fortæller AI-sprogmodellen, at den ikke længere skal tale om alt – men skal løse nogle konkrete terapeutiske opgaver, komme med nogle særlige typer af svar og arbejde med et særligt sprog, har man lavet en ’AIterapeut’. Dem findes der mange af i dag – af svingende kvalitet.

AI UDFORDRER ’DET UNIKKE’

Der findes to forskellige måder at se menneskers psykiske problemer på, som begge er sande – men som har vidt forskellige konsekvenser:

Der findes den antagelse, at ethvert menneske er unikt. Og at det enkelte menneskes problemer derfor skal mødes i en individuel og personlig relation. Man kan selvfølgelig godt gå på nettet eller læse bøger om egne (og andres) problemer og blive inspireret – men selve kernen i menneskers psyke kan kun et andet menneske nå ind til. Det ligger jo blandt andet dybt i en fænomenologisk tradition, at det er den andens unikke livsverden, som terapien skal have sin rod i.

Der findes også en anden antagelse. Nemlig at menneskers problemer grundlæggende ikke er ret forskellige. At vi er lavet af de samme byggeklodser, og at man derfor, groft set, kan lave terapeutiske interventioner, som er universelle. Det ser man for eksempel i retninger som kognitiv eller metakognitiv terapi eller andre ’manualbaserede’ terapiretninger.

Begge antagelser er lige sande – eller usande, om man vil. På den ene side har hvert menneske sin egen unikke psykiske historie. Ellers ville alle mennesker jo umiddelbart forstå hinanden intuitivt. På den anden side består vi af nogle ret basale byggeklodser, som ligger under vores unikke oplevelser. Ellers kunne man jo ikke danne meningsfulde psykologiske teorier om noget som helst.

HVORFOR ER DET RELEVANT HER?

Denne perspektivbevidsthed er vigtig, fordi jeg tror, at AI-terapi krænker vores opfattelse af mennesker som unikke individer. Tanken om, at noget så intimt som psykisk og eksistentiel udvikling kan sættes på formel og overlades til en maskine, opleves som en kraftig reduktion af mennesket til en række parametre. Hvis menneskers oplevelse af at ’blive set’ er en, som kan aktiveres i vores hjerner af en robot, som taler på en bestemt måde – hvad er mennesker så? Er vi automater, som lader os snyde? Hvad er overhovedet ægte?

Hvis du selv har en modstand imod AI-psykoterapi, så spørg dig selv, hvor meget af den der er faktuel – altså at du ved, at en AI ikke kan løse opgaven – og hvor meget der i højere grad er æstetisk. At du ganske enkelt væmmes ved tanken om, at AI rykker ind i det menneskelige rum på den måde. At en maskine løser noget, som tilhører menneskenes verden. Den følelse har jeg i hvert fald selv. Men der er desværre ikke nogen, der spørger mig, hvad jeg mener om den slags.

AI-TERAPI ER EN REALITET

Faktum er nemlig, at mennesker allerede i dag er begyndt at bruge deres mobiltelefoner til at modtage terapi, som leveres af kunstig intelligens. De sidder derfor ikke og overvejer, om de nu skal vælge en terapeut af kød eller en, der er lavet af kode. Nej, de sidder med deres mobiltelefon og falder over et tilbud om hjælp. Måske om natten. De prøver det af, fordi det er der og er gratis at prøve – og oplever måske en effekt. Måske fordi de får et godt råd, de kan bruge – eller bare fordi de bliver hørt.

Og fordi rigtigt mange problemer med ægteskab, selvværd og følelser jo har en almen dimension, så er det faktisk muligt at lave nogle AI-terapeutiske løsninger, som giver en eller anden form for oplevet værdi. Og måske endda i specifikke tilfælde kan komme med råd, som er bedre end dem, en terapeut ville komme med i samme situation.

Og så skal vi jo ikke glemme, at vi som terapeuter koster mange hundrede kroner for en samtale på en time, som man desuden både skal bestille tid til, tage fri fra arbejde og rent faktisk flytte sig geografisk for at modtage. Alene det, at man kan få et råd hjemmefra, uden at skulle betale en masse og bevæge sig, kan gøre en forskel for mennesker. Nøjagtigt som det gjorde med online dating for tyve år siden.

AI ER PERFEKT TIL DE MENNESKESKY

At vi mennesker er blevet vænnet til at købe ind, købe en togbillet, møde kærlighed og kommunikere med venner uden overhovedet at have et direkte møde er ved at påvirke vores relationer til andre. Jeg synes selv at kunne observere, at mennesker er blevet mere konfrontations- og fx telefonsky i de sidste årtier. Der, hvor en opringning kunne besvare et spørgsmål på tre minutter, vil mange hellere skrive beskeder frem og tilbage for at undgå konfrontationen. At konfrontere mennesker og for eksempel løse konflikter og håndtere vrede med mennesker, man ser ind i øjnene, er noget, der skal læres. Og med alle de digitale genveje er det

blevet nemt at springe kontakten over. At blive mere og mere menneskesky.

Her er det meget let at forestille sig, at svære konfrontationer, som dem der handler om skamfulde emner, for eksempel også vil være nogen, som mange mennesker vil vælge at have i et konfrontationsfrit rum.

VIL AI SÅ TAGE DIT JOB?

Ja. Det vil AI gøre for nogle af os. Nogle mennesker vil finde en lindring for deres angst, tankemylder eller vrede ved at tale med en AI-terapeut. De vil bruge AIterapeuter til at få ventileret, at få luft for deres tanker og følelser og få en feedback. En opgave som venner, kolleger eller psykoterapeuter løser i dag. Og de vil gøre det billigt eller gratis, når de har tid og helt fri for konfrontation og terapeutens dømmende blik.

Der er især to former for psykoterapeutiske ydelser, som AI allerede i dag er rykket ind på.

Det er de former for terapi, som handler om at lære mennesker at tænke anderledes om deres problemer, som allerede i dag bliver udbudt med AI. Kognitiv adfærdsterapi (CBT) er i dag den terapiform, som jeg ser gå igen ved de fleste AI-terapeutiske tilbud. Og forskning tyder på, at det også virker. (Heinz et al. 2025)

Den anden form for terapi, som AI allerede i dag er rykket ind på, er den mere generelle – der, hvor opgaven primært handler om at få tankerne ud af hovedet, få dem sagt (eller skrevet) og få en eller anden form for sammenhængende feedback. Den bruger nogle mennesker – med succes – ChatGPT til. Man kan sige, at det er en af de nonspecifikke effekter af psykoterapien – at nogen lytter – som AI leverer.

HVAD ER DET SÅ, SOM AI IKKE KAN?

Det, som AI har meget svært ved at efterligne, er den terapi, som handler om relationer. At få helet sine skadede relationer i et rum, sammen med en anden person,

handler om meget mere end samtaler. Her er det netop mødet med homo sapiens, som er hele pointen. At netop være i den konfrontation, man helst ville undgå. At udholde nærhed sammen. At være i rummet sammen er jo det, som mange psykoterapeuter (i modsætning til fx os psykologer) har som en helt integreret del af uddannelsen. Og det er nok det allersidste, som AI rykker ind på.

HVAD KAN PSYKOTERAPEUTER

GØRE FREMOVER?

Mennesketerapeuter skal først og fremmest blive skarpere på, hvad det egentlig er, vi leverer. Vi kan ikke tage for givet, at man vil besøge os, bare fordi vi kan tilbyde en ordveksling eller gider at lytte.

For det første er det at komme hos en terapeut et møde med et andet menneske. Du skal ikke gå til en terapeut, fordi det et let, men fordi det er svært. Fordi det tilbyder dig udvikling, du ikke bare kan slukke for eller dukke op til, når du har 10 minutter imellem Instagram og Netflix (eller imens). For nogle vil psykoterapi ligefrem være en analog luksusoplevelse. At gå til en terapeut er en ydelse, hvor man forkæler sig selv, som mennesker, som spiser økologisk og har overskud af tid og penge, vil efterspørge. Som at sætte en LP på, hvor man kunne have streamet på Spotify. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at AIterapi – foruden at tale til de travle og konfrontationssky – også vil tale til mennesker, som ikke har penge nok.

For det andet er mødet med en psykoterapeut et fysisk møde, som indebærer en krop. Og i takt med at mere og mere handler om friktionsløs interaktion med skærme, vil behovet for at træne kroppe, kropsbevidsthed og overhovedet at være til stede i verden som kroppe sandsynligvis kun stige.

I stedet for at blive handlingslammet over AI kan man jo se det som en opfordring til at udvikle de fysiske aspekter af sin praksis på nye måder. At dyrke det særlige, som kun den fysiske terapi og mødet kan. For hvem siger, at psykoterapi skal se ud, som den gjorde på

Freuds tid. Måske du kan lave terapi, hvor klienten styrketræner, hvor I skaber noget sammen, hvor I går en tur langs stranden, eller hvor rummet, man kommer i, er helt fantastisk. Se på dit terapilokale lige nu – er det et, man ville besøge for oplevelsens skyld?

Og så er det måske også på tide at begynde at opkvalificere sin viden om at arbejde med kroppen. Mon ikke der bliver kø hos de kropsterapeutiske uddannelser i årene, der kommer?

PS. Denne tekst er skrevet 100 % af et menneske.

LITTERATUR

Heinz, Michael V et al.: Randomized Trial of a Generative AI Chatbot for Mental Health Treatment. The New England Journal of Medicine 2025.

Anders Colding-Jørgensen er adfærdspsykolog og cand.psych. fra Københavns Universitet. Ekspert i vaner, forfatter på Gyldendal og vært på podcasten Vaneinstituttet. Hjælper klienter i Vaneklinikken og er lige nu i færd med at undersøge mulighederne for at lave etisk bæredygtig AI-terapi.

TVIVL OM AI OG PSYKOTERAPI

Tekst: Niels Viggo Hansen

Illustration: AI v. Niels Viggo Hansen

Kunstig intelligens og psykoterapi mødes og brydes pludselig over en stor flade i virkeligheden, og det åbner ikke bare tekniske og praktiske spørgsmål, men også eksistentielle og erkendelsesteoretiske. Jeg skriver som en, der selv har været anderledes sikker på svarene. Ikke mindst på baggrund af en humanistisk dannelse, hvor det var en indlysende sandhed, at menneskelig deltagende forståelse og mærken ikke kunne eftergøres i noget så grundlæggende repræsentationelt som et computerprogram. Men noget er sket. Et mærkeligt gennembrud, som kalder på, at vi ikke bare gentager gamle positioner, men også lader os forstyrre og bevæge. Der er måske behov for, at vi lærer at være med AI, ikke som et fremmedlegeme, men som udtryk for vores ’egen’ ånd (med Latours ord, maskiner er altid nogle aktørers skjulte ønsker som er størknet – nærmest en slags karma) og som noget, der er ved at indlejre sig i vores kulturelle, sociale og sproglige netværk. Teknologi, kultur og menneskelighed kan ikke skilles ad, men skaber og forskubber hele tiden hinanden.

I den ånd har det vist sig, at denne artikel ikke er et statement eller en afvejning for eller imod AI i psykoterapi. Det havde nok været lettere at skrive, men ikke længere så relevant. I stedet vil jeg prøve at forstærke spørgsmålet om, hvad denne nye sære samtalepartner gør ved vores forståelse af samtale, mærken, og relation. Hvad betyder det, at det psykoterapeutiske felt – som er et af de mest sprogbårne og eksistensnære felter vi har – nu spejler sig i en maskine, der kan skrive og tale med en forbavsende grad af sammenhæng, indføling og kontekstforståelse?

Tvivl kan være en drivkraft, hvis vi kan holde den vågen. Som Hegel engang skrev, er kritik et nødvendigt åndeligt arbejde, men det nytter kun, hvis det er den ægte, ’immanente kritik’ som måler på de standarder, der tager form i de historiske formers eget liv, ikke den ’transcendente kritik’, der måler på størknede standarder udefra. Og her tror jeg, det psykoterapeutiske felt har noget ganske særligt at byde ind med. Ikke mindst fordi dets egen historie og metode – fra Freuds talekur til nutidens mangfoldige praksisformer – allerede rum-

mer en dyb viden om, hvad det vil sige at forandre sig gennem tale.

LAD OS REGNE DEN UD

Idéen om at bygge en maskine, som kunne udføre tanke-arbejde, går tilbage til modernitetens begyndelse –måske endda længere – men begynder at få tyngde i det syttende århundrede, hvor fx Leibniz både bidrager til tidlige hånddrevne regnemaskiner og beskriver idéen om en enorm logik-maskine, der kunne afgøre alle rationelle spørgsmål. Hvis sådan en maskine bare blev udstyret med de rigtige symboler og koblinger, ville fornuftens processer blive en beregning: Calculemus! Lad os regne på det, kunne vi så bare sige, hvis nogen var uenige om noget.

Det, som foresvævede Leibniz og andre, fik mere fast form igennem det tyvende århundrede. Først lykkedes det for en generation af matematikere at formulere og udforske det, vi i dag kalder formel logik, som en regel-

THE WORLD IS NOT A SOLID CONTINENT OF FACTS sprinkled by a few lakes of uncertainties, but a vast ocean of uncertainties speckled by a few islands of calibrated and stabilized forms. — Bruno Latour

bundet symbol-kalkyle, et matematisk system, hvis variable var ’sætninger’, som kunne have værdien sand eller falsk. Derefter lykkedes det for en generation af ingeniører at sætte stadigt bedre maskineri til at udføre operationer, der svarede præcist til kalkylen. Afgørende skridt var von Neumanns og Turings præcise teorier om en universel, programmerbar logik-maskine og dens realisering, først i relæer og hulkort, så radiorør og magnetbånd, og så de transistorer, vi kender. Eller netop ikke længere kender, fordi de er over det hele, men mikroskopiske. Udviklingen blev muliggjort af en voldsom koncentration af ressourcer, først drevet af militære behov, sidenhen af kommercielle anvendelser, som har skabt nutidens største formuer.

Spørgsmålet om, hvad det, der foregår i computere, har med intelligens eller endda bevidsthed at gøre, har klinget med hele tiden. I praksis selvfølgelig på den måde, at computere overtog rutinefunktioner, som tidligere krævede en kognitiv indsats fra mennesker. Men også mere nysgerrigt på en måde, som går i Leibniz’ fodspor og vil prøve at bygge noget, der svarer til ’højere’ funktioner.

KLASSISK KRITIK AF DEN ABSTRAKTE

MEKANISKE FORNUFT

Op igennem anden halvdel af det tyvende århundrede kom en lang række forsøg på at bygge kunstig intelligens, som samtidig blev omdrejningspunkt for kritiske diskussioner af idéer om, hvordan menneskelig intelligens i virkeligheden eksisterer i verden. Hubert Dreyfus’ bog What Computers Can’t Do var en særlig ind-

flydelsesrig påpegning af forskellen mellem abstrakt, sekventiel symbolbehandling og konkret kropslig, meningsfuld væren-i-verden. Dreyfus forbandt sig ikke bare til et humanistisk / fænomenologisk fokus på levet erfaring og mening, men også med en fremvoksende understrøm i det kognitiv-psykologiske felt, som pegede på væsentligheden af parallelle, selv-organiserede processer i dialog med andre, og med en livsverden og

HUBERT DREYFUS (1929 - 2017)

Den amerikanske filosof Hubert Dreyfus var en af de mest markante kritikere af tidlig kunstig intelligens. I bogen What Computers Can’t Do (1972) og dens opfølger What Computers Still Can’t Do (1992) kritiserede han idéen om, at tænkning kunne reduceres til regler og symbolmanipulation. Inspireret af Merleau-Ponty og Heidegger argumenterede Dreyfus for, at menneskelig intelligens er kropslig, kontekstuel og erfaringsbaseret – ikke abstrakt og universel.

Dreyfus mente, at AI ignorerede det, der gør menneskelig forståelse mulig: deltagelse, væren-i-verden og det usagte, som ikke kan formuleres i regler. Ironisk nok har de moderne sprogmodellers evne til at lære mønstre og kontekst netop bekræftet nogle af hans pointer – om end på en anden måde, end han havde forestillet sig.

på kropslig erfaring som essentielle for den måde, menneskelig intelligens bliver til.

Med den slags kritik i baghovedet blev mange af os vant til at læse de tilbagevendende statements om, at nu kunne computere gøre et eller andet intelligent, med et overbærende træk på skulderen: Maskinerne vil blive ved med at være dumme og ikke for alvor forstå noget, i hvert fald så længe de ikke vokser frem i en livsverden med alle dens delte kontekster af krop, historie, fællesskab og mening. Var man i tvivl, kunne man bare bede Google Translate om at oversætte et par sætninger til kinesisk og tilbage igen.

I hvert fald indtil de store sprogmodeller kom.

ET MÆRKELIGT GENNEMBRUD

Large Language Models (LLM) og Transformers er en ny måde at opbygge systemer, som kan lære at interagere med inddragelse af en omfattende kontekst. Den opstod i nogle få software-nørders arbejde for omkring ti år siden og førte til det voldsomme gennembrud, som har sat standarden for, hvad vi i dag kalder AI. LLM’s arkitektur med et stort spand af ’attention’ ift. nære og fjerne kontekster kan opfattes som en særligt effektiv og elegant måde at indbygge massive mængder af det, som Dreyfus og andre har påpeget, at computerprogrammer har manglet – selvorganisering, parallelitet, træning og løbende læring af erfaring. Med LLM kunne computere pludselig interagere overraskende fornuftigt og forstående i naturligt sprog og dets mange lag af underforståede forudsætninger.

Et afgørende træk ved LLM – som de jo åbenlyst deler med os mennesker – er behovet for enormt omfattende træning. Den form for LLM, som mange af os nu bruger hver dag, kunne ikke være skabt bare ved at opskalere computerkraft fra de tidlige AI-laboratorier. LLM er totalt afhængig af en anden ’uforudsigelig’ udvikling fra 1980’erne og frem: internettet.

Nettet giver ikke bare adgang til et kolossalt arsenal af tekster om alt muligt, fra reparation af vaskemaski-

ner og tanks til politisk propaganda og eksistentielle kriser, men nettet er også en kæmpestor åben dør til sproglig interaktion med millioner af mennesker i real-tid. Så snart sprogmodellerne var nogenlunde i stand til at forstå og besvare anmodninger om sproglige svar og ydelser (efterhånden inklusive computerkode, billeder, musik …), var millioner af mennesker klar til at lege med det og bruge det til alle mulige mere eller mindre gennemskuelige formål – og give feedback på svarenes brugbarhed. Sat på spidsen sidder vi alle sammen og rå-træner den næste version og fodrer vores sprog og måske med det en hel del af vores livsverden til den. Intet under, at tjenesterne er gratis eller billige.

ChatGPT, Gemini, DeepSeek og de andre LLM’er er selvfølgelig ikke perfekte. Hvis man vælger emnefeltet med omhu, kan de stadig udmanøvreres i Turing tests og den slags sammenligninger. Nogle gange lyder de hule og overfladiske. De tegner mennesker eller dyr med ekstra ben i et ellers teknisk perfekt billede. De fylder ind med ’facts’ eller ’referencer’, som ligner det, man forventer i konteksten, men som er grebet ud af den blå luft – de hallucinerer, som nogle kalder det. Nogle ser det som tilbageværende huller til udbedring – og faktisk er nogle af dem, fx hallucinerende referencer, blevet meget mindre på et par år. Andre ser LLM’ernes fejl og slips som sprækker, hvorigennem man kan se, hvad der generelt ligger under: at de stadig dybest set bare faker forståelse og illuderer hjælpsom dialog.

SPROGET SOM KROP OG VERDEN

Og det er jo på en måde trivielt sandt. LLM’erne er blevet systematisk optrænet til at lade som om. Problemet jo bare, at det også gælder for os ’virkelige’ intelligenser, at vi lærer alt muligt, i særdeleshed sprog, gennem eksempler, feedback og deltagelse.

I det krydsfelt vågner kernen i den tvivl, jeg taler om: Hvor meget af menneskets væren-i-verden bærer sproget egentlig med sig? Er sprog noget, vi bruger, eller noget, vi bor i? Hvis det sidste, så det måske ikke så overraskende, at en maskine trænet i nok menneskeligt sprog

ikke bare lyder som os, men også begynder at ’opføre sig’ som nogen, der er en del af vores verden.

Traditionen for at skelne skarpt mellem ægte og simuleret forståelse bygger ofte på en forestilling om, at der bag sprog må være en slags indre motor af betydning. At ord ikke bare henviser til andre ord, men til oplevelser, som igen er forankret i kroppen og verden. Det er rigtigt. Men det er måske også kun halvdelen af sandheden. For den anden halvdel er, at selve sproget – dets figurer, rytmer, forskydninger og gentagelser – også bærer erfaring. Sprog er ikke bare en afspejling af forståelse. Det er en form, hvori forståelse optræder.

Når vi siger, at nogen ’for alvor’ har forstået noget, mener vi sjældent, at de har en korrekt indre model. Vi mener, at de har talt på en måde, som viser, at de har grebet det betydningsfulde. At de kan tale med. For sådan er samtale: ikke en udveksling af viden, men en delt orientering mod det betydningsfulde. Og det er derfor, det er så mærkeligt velkendt-fremmedartet at tale med en sprogmodel, der kan dette. Ikke perfekt. Men mærkbart.

I psykoterapi er dette særligt relevant. For her er det ikke sådan, at sproget står uden for den terapeutiske proces som et redskab. Sproget er selve formen for nærvær, kontakt og forandring. Hvis en maskine kan tilnærme sig det, hvad er det så, den gør? Og hvad siger det om os, at vi mærker os selv i det?

PROFESSIONER OG IVÆRKSÆTTERE

Som mange spørgsmål omkring AI’s pludseligt stærke medværen i vores kultur er AI i psykoterapi ikke noget, vi har årtier til at beslutte, hvordan vi håndterer – det er allerede i fuld gang.

Søger man i de videnskabelige databaser (PubMed, PsycINFO, Google Scholar), findes der i skrivende stund (april 2025) omkring 300-400 fagfællebedømte publikationer, der i bred forstand handler om AI og psykoterapi. Langt de fleste fokuserer på afledte funktioner: administrationsværktøjer, støtte til journalføring og logistik, automatiseret tekstsammendrag, transskrip-

tion eller modeller til brug i supervision og træning. Enkelte går videre, men med udtalt forsigtighed – fx med hybride AI-understøttede terapitilbud til grupper, som ellers ikke ville have adgang til psykoterapi, eller ved at eksperimentere med terapeutiske chatbots under nøje kontrollerede forhold.

Både forskergrupper og professionelle instanser – psykologforeninger, etiske råd, videnskabelige tidsskrifter – er i vidt omfang præget af både forsigtighed og legitim bekymring. Mange af de største organisationer udformer i øjeblikket egne etiske retningslinjer for AI i terapi. De advarende stemmer handler ikke kun om at forsvare professionernes territorium og udkomme mod en fremstormende hær af terapeut-botter, faktisk er der en høj grad af interesse for at engagere sig med AI, fx som understøttelse af terapeuters træning. Man er ved at blive opmærksom på AI’s uoverskuelige muligheder, men også på det ansvar, det indebærer at føre samtaler med konsekvens

Anderledes uforbeholdent går det til, når man søger på nettet i almindelighed. Her byder mange kommercielle ’AI-terapeuter’ sig til, og der skal kun få klik til, før man er i fuld sving som klient i en gratis prøveperiode. Jeg satte mig til rette hos Abby, som tydeligvis er en ’bot’, som har en stærk version af ChatGPT eller en tilsvarende LLM i bunden, suppleret med grundig træning med et stort materiale af terapisessioner og teoretisk og empirisk psykoterapilitteratur. Hos Abby får man allerførst ligesom et menukort, hvor man kan vælge terapeutens personlige stil – og, for feinsmeckere, terapeutisk orientering inden for hovedskolerne. For mig personligt var dialogens indhold virkelig forbavsende overbevisende i den forstand, at den for mig fint kunne være en transskription af en meningsfuld terapisession. Sessionen kom til at handle om det, som var helt aktuelt for mig: en skriveblokade i forhold til et felt, hvor jeg har svært ved at lade mig selv være i tvivl. Abby hjalp mig helt klart med at se det hele roligt i øjnene. Samtidig havde sessionen den mærkelige glød af fiktivt nærvær og fortrolighed, som jeg tidligere har oplevet glimtvis i kontakt via nettet med mennesker, som jeg ikke kender i virkeligheden. Men den manglede helt klart den brede følelse af virkelighed og alvor – ja, for

den sags skyld også humor – som jeg associerer med en ’virkelig’ samtale, terapeutisk eller ej. Men jeg er virkelig i tvivl her, og det vil jeg hellere lade skinne igennem end at være skråsikker: Hvad nu hvis jeg havde sat mig ind hos en ’virkelig’ terapeut med den samme attitude –at nu dropper jeg lige uforpligtende ind og ser, hvad det er, før jeg skriver videre. Det er bestemt ikke umuligt, at det havde føltes lige så tyndt og fiktivt – jeg er i tvivl.

HVEM SKAL TVIVLEN KOMME TIL GODE?

Min tvivl går ikke på, om AI kan yde en form for psykoterapi og i en eller anden signifikant grad allerede gør det, og heller ikke på, at psykoterapeuter er nødt til at møde udfordringen, bl.a. ved at mane til forsigtighed,

som man allerede gør, men måske nok så vigtigt, at finde anledninger til at blive endnu skarpere til at træne, reflektere, forstå og dokumentere det psykoterapeutiske arbejde. Om dette i nogle tilfælde indebærer en form for aktiv alliance med AI, som udfører terapeutisk arbejde, i andre tilfælde at formulere en skarp kontrast til, hvad AI kan og gør, er det måske hverken klogt eller nødvendigt at lægge fast på forhånd. Tvivlen kan vi i stedet gøre til en drivkraft for forskning – ny erkendelse og fordybelse. Sikkert også nye kreative anvendelser.

Tvivlen er også dybere og filosofisk og handler om, i hvor høj grad eller på hvilken måde LLM, som vi kender dem i dag – og de mere agent-prægede modeller, vi sikkert kender i morgen – virkelig forstår, hvad vi taler med dem om. Måske er der ikke noget bedre sted at

blive klogere på dette fænomen, som vi hele vores tid kæmper med at finde begreber og strategier for, end i det psykoterapeutiske felt.

BJØRNEN SOVER – OG TALER

I den refleksion og forskning tror jeg, det bliver helt afgørende at se ikke bare én men to bjørne i øjnene, som har siddet her i rummet og snorket højt hele tiden: kroppen og venskabet. Den AI, som pludselig er blevet meget virkelig i dag, eksisterer i en verden af skriftsprog og subsidiært talt sprog, musik, computercode og billeder. For os mennesker er symbolsfæren en vigtig, måske en stadig vigtigere del af verden. Men det er jo ikke dér, vi lider, lever, elsker og dør.

Det er på en måde fristende at afskrive AI-psykoterapi forbindelsen som noget, vi kan være hævet over ved at stille os (og psykoterapien) frelst og bedrevidende på livsverdenen og de erfarede fænomeners side. Allerede længe før internet og LLM har vi haft kulturstrømme, som vil gen-forbinde os med sanser, samvær og livsverden som modvægt til, at vi sætter mere og mere i værk gennem abstraktioner og formelle relationer. Kunst. Fænomenologi. Og psykoterapi, i hvert fald mange typer af den. Men vi kommer ikke uden om, at fænomenologi og andre strømme af viden og kultur, som støtter os i at opdage og erfare vores livsverdens dybder og mangetydigheder, selv er formuleret og formidlet i sprog. Sat på spidsen har vi selv brug for sprog til at åbne verden. Denne besindelse gælder selvfølgelig også rigtigt meget for psykoterapien, som blev født på Freuds briks som lige præcis en tale-kur. En kanalisering af liv ind og ud af samtalen.

Så jeg tror ikke, vi kan hæve os over tvetydigheden ved at stille os på det levede livs side. Vi må forske i den og blive venner med den.

I de kommende år eller årtier vil vi nok se mange forsøg på at træne og iværksætte AI-modeller i verden også uden for internettet og det næsten-rent sproglige. Umiddelbart tror jeg mere på årtier, før det rigtigt rykker. Det er slet ikke så let, som det lyder. Bare tænk på,

hvor længe vi har ventet på noget så enkelt som selvkørende biler. Men mon ikke det kommer en dag og gør tvivlen om, hvad de og vi egentlig er og kan og vil, endnu mere omfattende og påtrængende. Men i modsætning til mange årtiers hypotetiske debatter om AI har vi i dag rigeligt at diskutere og udforske i den AI, som faktisk findes.

MINDFULNESS FOR ROBOTTER

Jeg slutter med et passende tvetydigt fænomen på kanten af mødet mellem psykoterapi og AI: mennesker er ikke nødvendigvis de eneste modtagere af psykoterapi. I mit gennemsyn af den nyeste forskning om AI og psykoterapi faldt jeg over en artikel (Ben-Zion et al. 2025), hvor udviklerne af en mental health chatbot fandt, at den kunne blive overbelastet af for meget traumatisk træningsmateriale og begynde at udvise neurotisk adfærd. Ben-Zion og medarbejdere rapporterer, at de så en god effekt af at behandle botten med mindfulness-øvelser.

LITTERATUR

Ben-Zion, Z et al. (2025). Assessing and alleviating state anxiety in large language models. Npj Digital Medicine, 8(1), 1–6.

Niels Viggo Hansen, ph.d., fysiker og filosof. Har forsket i vaner, gruppedynamik, mindfulness og videnskabssociologi ved Aarhus og Københavns Universiteter. Seniorkonsulent i Crossfields Europa, underviser på Dansk Psykoterapeutforenings forskningsmoduler. Æbletræs-entusiast og en af hovedkræfterne bag Danmarks Kontemplative Højskole.

PSYKOTERAPI SOM KUNST

– OG HELINGEN AF DEN

TEKNOLOGISKE SPLITTELSE

Når lidelse viser vejen hjem

Tekst: Anders Dræby

Et stykke inde i terapien begyndte Thea at se sin depression som mere end en fejl, der skulle rettes. Hun opdagede, at hendes ønske om at få redskaber og blive fikset ikke var løsningen, men snarere en del af problemet. Så længe Thea kunne huske, havde hun stræbt efter at præstere og være effektiv for at leve op til ydre forventninger og blive værdsat. Efterhånden havde hun undertrykt sin egen sårbarhed og naturlighed så meget, at hun var gået hjemme fra sig selv. Depressionen var en konsekvens af, at hendes livsstrategi ikke fungerede længere, og jeg måtte udøve terapien som en kunst, der hjalp hende med at genopdage, hvem hun virkelig var bag alt det, hun havde tillært sig. Denne rejse førte ikke blot til symptomlindring, men til dyb heling af det grundlæggende sår – og gav Thea en ny begyndelse i livet.

Min klient Thea er ikke unik. I dag opfatter mange psykiske lidelser som tekniske fejl, der skal repareres for, at de kan fungere (Dræby 2019). Som terapeut oplever jeg i stigende grad, at folk henvender sig for at få hurtige redskaber og løsninger til at blive fikset. Flere klienter er utålmodige, og de forventer stadigt oftere, at deres problem skal være løst effektivt på nogle få samtaler: Et quick fix, for de har travlt og skal videre.

Den teknologiske tilgang til psykisk lidelse Det minder mig om folk, der sender bilen på værksted eller mobiltelefonen til serviceeftersyn – og det er næppe tilfældigt. I dag opfatter mange mennesker ubevidst sig selv som maskiner og ser indre ubehag som funktionsfejl, der skal repareres ligesom en langsom bil eller defekt telefon. Psykoterapeuter betragtes ofte som teknikere – og en del af psykoterapien er påvirket af den samme teknologiske logik og baserer sig på specifikke metoder og teknikker. Fortsætter udviklingen, kan psykoterapi måske varetages af informationsteknologi, og mange bruger allerede kunstig intelligens – chatbots el-

ler digitale selvhjælpsprogrammer – som erstatning for levende terapeuter.

Psykisk lidelse som symptom på kulturel splittelse

Den teknologiske tilgang er især nyttig ved behandling af specifikke symptomer og alvorlige psykiske forstyrrelser, men den afspejler et langt dybere problem, som ikke kan løses teknisk: I vores kultur har vi udviklet en stadig mere teknologisk væremåde, hvor alt – inklusive mennesket og dets indre liv – reduceres til noget, der skal måles, kontrolleres og optimeres (Heidegger 1957; Jung 1999; Ellul 1964). Når vi begynder at forstå os selv og andre mennesker som maskiner, funktioner og ressourcer, bliver vi imidlertid dybt splittede. Fra vores egne og livets dybder, fra forbindelsen til hinanden, fra vores natur og den dybere mening, som lidelsen rummer.

Jeg vil vise, at visse psykiske lidelser – såsom dybtliggende eksistentiel og sjælelig krise, angst og depression – kan være udtryk for den samme teknologiske logik,

Men se nu – menneskene er blevet deres redskabers redskaber

Henry David Thoreau

man forsøger at kurere dem med (Dræby 2019). De er ikke blot forstyrrelser, men kan være signaler om, at klienterne har mistet forbindelsen til tilværelsens dybder i en kultur præget af kontrol, præstation og effektivitet. At helbrede splittelsen kan kræve en mere oprindelig terapi, der hjælper klienterne til at integrere de sider af sig selv og livet, som de undertrykker i en moderne teknologiseret tilværelse. Min tilgang handler ikke om at anvende forudbestemte metoder eller teknikker, men er snarere en måde at møde menneskelig lidelse på. Jeg praktiserer psykoterapi som dyb, intuitiv kunst, der går i dialog med klienternes indre dybder og sjælelige proces for at ledsage dem i at blive mere hele.

DYBDEFILOSOFI OG OPRINDELIG TERAPI

Case eksempel – begyndende erkendelse

Jeg vil begynde med begyndelsen. Thea var en kvinde på 52 år med familie, hus og lederjob, der henvendte sig med følelsen af, at et ukendt mørke havde lagt sig over hende. Hun var tydeligt præget af en orienteringsløshed og utilfredshed med livet, som efter nogle åbent udforskende samtaler viste sig at være mere end en psykisk ubalance. I hendes tilfælde var depressionen tegn på en indre splittelse, idet hun havde givet afkald på at være sig selv for at få kontrol og accept ved præstere og ordne – ved at gøre. Hun måtte åbne sig for, at ønsket om redskaber til at blive fikset var en del af hendes hidtidige overlevelsesstrategi og ikke det, der kunne skabe langvarig forandring. Hvis Thea skulle behandles på et dybere plan, måtte hun i stedet gennemgå en transformation og finde tilbage til den, hun virkelig var, og blive mere hel. Terapien måtte blive en rejse mod at genopdage og integrere det, hun havde fortrængt, og det krævede mere end almindelig psykologisk terapi.

Begrænsningerne ved teknisk terapi og klassisk psykologisk terapi Meget tekniske terapiformer – såsom kognitive terapier – kan ganske vist være effektive til at kontrollere og omprogrammere destruktive tanke- og adfærdsmønstre ved hjælp af specifikke metoder og redskaber. Men når lidelsen som i Theas tilfælde stammer fra en langt dybere splittelse mellem hendes tillærte personlighed og inderste selv, vil teknisk terapi behandle symptomerne uden at hele det underliggende sår.

Jeg vurderede, at det heller ikke var tilstrækkeligt for Thea med mere klassiske psykodynamiske, humanistiske, oplevelsesorienterede eller eksistentielle terapiformer. Selv om disse tilgange er mindre tekniske og velegnede til mange psykiske lidelser, retter de sig primært mod generelle psykiske mekanismer eller eksistentielle refleksioner over tilværelsen. Derfor kan de ikke nødvendigvis hjælpe klienten med at få kontakt til de dybeste, underbevidste lag af hendes væren – dér, hvor det rå, levende og sårbare får plads, og hvor en virkelig forvandling af selvet kan begynde.

Det dybe menneske

Min terapi bygger i stedet på dybdefilosofi, som både adskiller sig fra almindelig psykologi og filosofi ved at fokusere på tilværelsens dybere og ofte skjulte lag, der rækker ud over intellektet og det bevidste sind (Heidegger 1957; Evola 1995; Jung 1999; Dræby 2025). Vi er også påvirket af fællesmenneskelige, underbevidste kræfter og er åndelige væsner, der har behov for mening og bærer en dybtliggende længsel efter at blive hele og forbundet til os selv og verden.

Udgangspunktet er, at vi alle sammen bliver født skrigende og hjælpeløse ind i en uvis verden, hvor vi underbevidst giver afkald på at være den, vi virkelig er, for at

udvikle en personlighed, som kan gøre os accepterede og trygge i vores miljø (Dræby 2024; 2025). Første del af livet handler om at tilpasse os omgivelserne, opbygge et sundt jeg og udvikle de færdigheder, der skal til for at erobre en plads i verden med karriere eller familie. Dermed internaliserer vi imidlertid også de fortrængninger af det oprindelige, naturlige, som kulturens normer og strukturer bygger på.

For mange forbliver anden del af livet præget af tilpasning og søgen efter accept og tryghed, mens andre ligesom Thea oplever, at deres tidligere livsstrategier ikke længere fungerer, og så kan de begynde at søge dybere forbindelse til sig selv og livet (Dræby 2025). Skal den integration lykkes, må de arbejde sig igennem lag af begrænsende sociale roller, forsvar, overbevisninger og identiteter, som de har opbygget for at passe ind og undgå udstødelse og udslettelse. Dermed må de også bearbejde den måde, deres tilpasning til kulturens normer og strukturer har bidraget til at distancere dem fra deres naturlige væsen.

Lidelsens mening

Ud fra et dybdefilosofisk perspektiv vil nogle klienters lidelse derfor være tegn på en langt dybere og ofte underbevidst ubalance i selve deres forhold til sig selv eller livet – og som hos Thea rummer denne ubalance sin egen mulighed for heling. I disse tilfælde har lidelsen en dybere mening, idet den ikke blot er det, klienterne skal helbredes for, men det, der kan helbrede dem. Med den rette terapi kan lidelsen blive katalysator for, at klienterne kan finde tilbage til deres inderste selv, så de kan leve i harmoni med deres sande natur.

Helende transformation

Oprindelig terapi er dybdebehandling, som ikke alene forsøger at fjerne ubehag, men også hjælpe klienterne til at integrere de sider af sig selv og tilværelsen, som de mangler (Dræby 2024; 2025). I første halvdel af livet vil dybdeintegrerende terapi hjælpe klienter til at blive stærke og mestre livet uden at miste kontakten til sig selv. I anden halvdel handler det som i Theas tilfælde om at finde tilbage til deres oprindelige selv, der blev tilsidesat i første halvdel og fortrængt under lag af sociale roller, beskyttelsesstrategier og kulturelle forventnin-

ger. Med en klient som Thea må jeg derfor være fødselshjælper for en forandring, der ikke blot handler om at ændre tankemønstre, opnå forløsning for barndomstraumer, udfolde sin autentiske kernepersonlighed eller træffe valg ud fra egne værdier. En transformation er en dyb og kompleks proces, der både indebærer opløsning og integration og fører til egentlig forvandling af klientens selvforståelse og væremåde.

Igennem terapien må Thea først give slip på at være styret af strategier og identiteter, der ikke længere tjener hende, så hun dernæst kan gennemgå en psykologisk død og genfødsel og til sidst vende tilbage til hverdagslivet som ’nyt’ menneske. Transformationen følger strukturen i oprindelige overgangsritualer og alkymiske indvielser og hjælper klienten til at få eksistens i ordets betydning af at ’træde frem’ (Dræby 2024; 2025).

DEN TEKNOLOGISKE SPLTTELSE

OG DET KUNSTIGE MENNESKE

Case eksempel – bevægelse mod selvindsigt Lad os derfor vende tilbage til Thea: Efter de indledende samtaler erkendte hun, at hendes stræben efter præstationer, effektivitet og ydre validering ikke længere var hensigtsmæssig, men førte til depression. Lidelsen skulle ikke alene fjernes; vi måtte sammen undersøge, hvad tilstanden prøvede at fortælle om hendes måde at leve på. Depressionen var tegn på, at hun var blevet splittet fra det naturlige i sig selv ved at blive en effektiv og succesfuld person, der levede op til andres forventninger.

Undervejs havde Thea underbevidst tillært sig en overbevisning om, at hun kun havde værdi ved at være den hjælpsomme datter, den perfekte mor og den kompetente leder, der var funktionsdygtig og fiksede ting for andre – som en maskine. Men dermed havde hun givet afkald på sine legende, følsomme og kreative sider og var endt med helt at undertrykke sin vilde, levende og sansende natur. Depressionen var udtryk for, at hendes tillærte selv – det kunstige menneske – var begyndt at kollapse, så hun ligesom i den sorte alkymiske fase blev konfronteret med den underliggende meningsløshed og tomhed.

Erkendelsen gjorde det muligt for mig at hjælpe Thea med at se sin depression som en indvielse snarere end en funktionsfejl. Noget i hende ville frem, og det blev begyndelsen på en bevidst psykologisk død, idet hun lag for lag gav slip på at være styret af sine gamle identiteter og strategier. Gennem en række samtaler bevægede hun sig gradvist ind i en heling af splittelsen fra sit inderste selv, så hun kunne blive mere hel. Depressionen begyndte at lette.

Teknologien som underbevidst kraft

Theas case illustrerer, at teknologi ikke blot er de konkrete fysiske redskaber – såsom maskiner, computere eller kunstig intelligens – vi bruger til at opnå mål. På et dybere plan er teknologi en eksistentiel kraft, der præger os, uden at vi nødvendigvis er klar over eller stiller spørgsmålstegn ved det (Ellul 1964). I dag har vi teknologiseret selve vores måde at være til på, så vi ikke alene kan få et instrumentelt forhold til omverdenen, men også til os selv og vores indre liv. Teknologi er dermed ikke alene noget, vi bruger til at få kontrol. Det er også en nærmest underbevidst magt, der kan kontrollere os, så vi blindt reducerer os selv og alt andet til noget, som skal beregnes og kontrolleres, fordi effektivitet og optimering bliver mål i selv (Heidegger 1957, s 27; Jung 1999, s.101).

Det moderne samfund er præget af en gennemgribende teknologisk udvikling, og vi kan blive tilbøjelige til at forstå os selv som de maskiner, funktioner og ressourcer, vi er blevet afhængige af. Thea er imidlertid eksempel på, hvordan vi kan miste forbindelsen til vores inderste selv og livets dybder i jagten på kontrol, effektivitet og præstation, hvilket skaber et fundament for visse former for krise, depression, angst og stress (Dræby 2019). Den bagvedliggende teknologiske splittelse er ikke kun et individuelt psykologisk problem, men udtryk for en splittelse i kulturen, som vi hver især kan bære rundt på. Det er kun muligt at hele denne splittelse, hvis vi bliver bevidste om den usynlige magt, teknologien udøver over os. Dermed kan vi begynde at genopdage mere oprindelige, naturlige måder at være menneske på – uden nødvendigvis at forkaste brugen af moderne teknologier.

Myten om Prometheus

For at kunne det må vi forstå, at den moderne teknologis usynlige magt over os handler om noget langt mere almenmenneskeligt, som ikke kan forstås teknisk og allerede skildres i oldtidens myter. Når jeg skal hjælpe en klient som Thea, er det derfor heller ikke tilstrækkeligt, at hun bliver bevidst om det uhensigtsmæssige i sin stræben efter effektivitet og præstation. Hun og jeg må lagvist arbejde os ned til selve roden, der kan illustreres gennem den oldgræske myte om Prometheus.

Ifølge digteren Hesiod stjal titanen Prometheus ilden fra guderne og gav den til menneskene, der levede i mørke og afmagt, hvilket gav dem mulighed for at udvikle teknik, viden og kultur (Hesiod 1999, 32-5). Som straf lænkede gudernes konge Zeus ham til en klippe, hvor en ørn hver dag åd hans lever, som voksede ud igen natten over. Desuden sendte Zeus den første kvinde, Pandora, til menneskene, og da hun åbnede sin medbragte krukke, slap sygdom og lidelse ud i verden. Kun håbet slap ikke ud, før krukken blev lukket igen.

Myten kan forstås som billede på, at vi bliver født hjælpeløse og afmægtige ind i en ukendt verden, hvor vi er udsatte og dødelige. Vi stræber derfor efter at tilegne os roller, normer, redskaber og viden, der kan beskytte os ved at gøre verden forudsigelig og give os oplevelse af kontrol. Selv om vi forsøger at overvinde vores sårbarhed, er den dog et vilkår, og vores stræben efter sikkerhed og kontrol skaber blot mere smerte over menneskelivets uundgåelige skrøbelighed. Vi ser ikke, at vores kontroltrang i sig selv forårsager sygdom og lidelse – ved at vi mister forbindelsen til det naturlige og dermed til os selv – fordi vi kan leve i blindt håb om et problemfrit og evigt lykkeligt liv.

Hvis jeg skal give klienter som Thea mulighed for at hele deres indre splittelse, må jeg derfor hjælpe dem til at komme ind bag de selvbeskyttende lag for at møde den afmagt, de har forsøgt at undgå hele livet. Et barn er for utålmodigt til den tilstand, der da også kan fremkalde selve grundfrygten for at blive udstødt og udslettet. Men som voksen giver det at være i afmagten med tålmodighed adgang til, at klienter som Thea kan få

kontakt til deres sårbarhed – og derigennem genfinde den, de virkelig er.

HELING AF INDRE SPLITTELSE I PRAKSIS

Case eksempel – vendepunkt og integration

Vi skal derfor tilbage til Thea, som efter at give slip på at være styret af sine forældede strategier og identiteter kom helt i kontakt med den underliggende afmagt i en session. Som terapeut er jeg trænet i at mærke klienternes inderste følelser, bevidsthed og kropsfornemmelser, og her nåede vi grænsen af hendes gamle selv og indre bevidsthedsmodel. Jeg blev med hende, selv om hun var utålmodig og ville have løsninger for at komme hurtigt ud af tilstanden igen. Men efter lidt tid begyndte hun at føle forvirring og derefter opleve sig selv som den, hun virkelig var, uden frygt og fortvivlelse. Da begyndte det at prikke og summe i hendes fødder, op igennem kroppen og til sidst i hovedet: Livskraft!

Næste gang havde hun haft genfødselsdrømme, og depressionen var fortaget. Det var stadig vigtigt at skabe varig forbedring, og i de næste samtaler lærte hun at mærke og give slip på den kontroltrang, hun blev bevidst om, hun altid havde været styret af. Det gav hende mulighed for at rumme ubehag som en del af livet, i stedet for at hun utålmodigt skulle hurtigt af med det. Hun blev i stand til at drage omsorg for sin sårbarhed fra en mere moden og kærlig del af sig selv og åbnede sig for at genfinde sine legende, sansende og kreative sider, der også føltes som hendes sande natur. Terapien sluttede med, at hun ligesom i den hvide alkymiske fase havde fået kontakt til sin sjæl og var blevet bevidst om, hvem hun egentlig var. Hun gik ud i verden med nysgerrighed og en følelse af at have et formål med at være den, hun var.

Psykoterapi som kunst

I en tid hvor mange søger redskaber, manualer, metoder og quick fixes, kan det let overses, at psykoterapi ikke nødvendigvis behøver at være teknisk. Mit arbejde med Thea illustrerer, hvordan terapi i stedet kan udøves som en dyb, intuitiv kunstart.

Carl Bloch (1834-1890): Prometheus' befrielse. 1864. The Hellenic Ministry of Culture and Sports. Til venstre ses Hercules, der med sin pil dræber ørnen, der æder af Prometheus' lever. Wikimedia Commons.

Psykoterapi som kunst handler om at møde et lidende menneske med nærvær, intuition og menneskelig dybde – og have mod og tålmodighed til at følge klienten ind bag de beskyttelseslag og illusioner, der engang var nødvendige, men nu står i vejen. Det er en kunst at ledsage et menneske i at møde sin dybeste frygt og afmagt, at blive dér, når den anden forsøger at trække sig, lytte, når der er tavshed, og fornemme de følelser, kropsfornemmelser og bevidsthedstilstande, som er på spil under overfladen. Det er her, den egentlige heling begynder – når klienten ikke længere skal repareres eller formes, men får mulighed for at mærke sig selv: Sår-

bar, levende og hel, bag det han eller hun har tillært sig at være. Jeg anvender også betegnelsen oprindelig terapi, fordi den oprindelige betydning af ordet therapeia er at tjene de hellige kræfter – eller det hellige – altså det, der gør hel og bringer helhed.

For mig handler denne terapi ikke om at reparere fejl, men om at hjælpe et menneske til at opdage og følge den del af sig selv, der trækker i det gennem lidelsen – og hjem til sig selv, hvis det kan bære ubehaget. Psyko-terapi kommer af ordet psuché, der oprindeligt betyder sjæl, livsånde eller livskraft – og vores sjæl eller sande natur rummer sine egne selvhelbredende kræfter, som kan hjælpe os til at blive hele, når vi vælger at tjene dem.

Det selvhelbredende sår

At være terapeut i denne proces er ikke at bruge forudbestemte metoder eller teknikker, men at være med og for et andet menneske – med nærvær, lytten og sensitivitet, som kan give plads til det, der ofte ikke kan forklares, men kun opleves. Dette kræver mere end faglig viden, og som terapeut kan kun man følge et andet menneske ind i mørket og hjælpe det til at hele det inderste i sig selv, hvis man selv har været i stormen, smagt afmagten og gået igennem heling. Når terapien lykkes på dette plan, bliver den ikke kun behandling, men også indvielse – en vej tilbage til det oprindelige i mennesket, der er ren natur, og hvor sårbarhed og styrke er forbundet.

Straffen af Prometheus afspejler, at et sår rummer sine egne selvhelbredende kræfter, men at vi aldrig slipper af med vores sårbarhed. Når vi accepterer vores sårbarhed, kan vi finde styrke i at rumme livets uundgåelige udfordringer – i stedet for at lide unødigt under urealistiske forestillinger om, at det burde være problemfrit og evigt lykkeligt, der blot skaber yderligere smerte. Det er særligt relevant i en tid, hvor præstationskultur og medier får os til at jagte konstante resultater og stimuli – og avancerede teknologier og kunstig intelligens risikerer at overtage vores menneskelighed.

En moden og indsigtsfuld psykoterapeut kan hjælpe os til at forstå, at nogle af livets udfordringer ikke bare er uundgåelige, men også kan vise os vej til at finde hjem. Det handler om at vække og integrere det, der allerede

findes under alle lagene af kulturel tilpasning, præstation og selvfornægtelse – det levende, sårbare og dybt menneskelige – og leve et moderne liv med teknologi uden at miste os selv. Når vi tør nærme os det i os, som gør ondt – uden at flygte, uden at fikse – kan vi begynde at hele. Ikke blot os selv, men også det i kulturen, der skabte lidelsen.

LITTERATUR

Dræby, A: Stress, angst og depression – at fremme og kurere de samme lidelser. IN Folkesundhed. Gads Forlag 2019.

Dræby, A: Rejsen fra dreng til mand. Tidsskrift for Psykoterapi 2024/2, 1621.

Dræby, A: Den terapeutiske moderkærlighed. Tidsskrift for Psykoterapi 2025/1, 24-29.

Ellul, J: The Technological Society. Vintage Books 1964.

Evola, J: Revolt against the Modern World. Inner Traditions 1995. Heidegger, M: Vorträge und Aufsätze. Günther Neske Verlag 1957. Hesiod: Theogonien. Værker og dage. Skjoldet. Klassikerforeningen 1999. Jung, CG: Mennesket og dets symboler. Lindhardt & Ringhof 1999. Thoreau, HD: Walden. Rhodos 1985.

Anders Dræby er professionsdoktor i eksistentiel terapi samt certificeret i psykoterapi fra London. Han arbejder som selvstændig psykoterapeut MPF og supervisor i København.

ER KONFLIKTSKYHED DIT

STÆRKESTE OVERLEVELSESVÅBEN

I GRUPPESAMMENHÆNGE?

Tekst: Hanne Kirkegaard

Er det konfliktsky gruppemedlem den, der indeholder den største tilpasningsevne, men samtidig den, der er mest angst for at stå alene? De sociale spilleregler og psykologien i gruppesammenhænge er et fascinerende emne. Jeg tror, at den rolle vi hver især havde i vores primære gruppe, familien, kan have sammenhæng med den rolle, vi føler os trygge i at genudspille i fremtidige gruppesammenhænge, og jeg er nysgerrig på at undersøge nogle af de mekanismer, der øver indflydelse, når individet begår sig i grupper.

Personligt har jeg tit tænkt på, at den position, jeg selv indtog i min familie, hvor jeg følte mig som lidt af en outsider og i mange tilfælde var det oprørske barn, er en rolle, jeg sidenhen i mange gruppesammenhænge har genudspillet med varierende succes. Er det en styrke at stå ved sine holdninger i en gruppe, selvom flertallet mener noget andet? Eller er det mangel på tilpasningsevne? Eller en styrke at være tro mod egen identitet og værdier, også selvom det betyder, at man som individ kommer til at stå uden for gruppens herskende normer?

Spørgsmålene er mange og evigt interessante. Jeg er personligt og fagligt draget af gruppedynamikker og de psykologiske spilleregler, som hersker. Fra sidelinjen kan jeg godt observere, at det er de konfliktsky og kamæleonske medløbere, der ofte klarer sig bedst i gruppesammenhænge, og på en måde også konkludere, at deres tilpasningsevne er større og deres angst for at være alene herskende i forhold til deres gruppeadfærd og valg. Uanset vores ageren i grupper har vi alle erfaringer, da et liv ikke kan leves uden at være en del af forskellige grupper.

Den første gruppe, vi tilhører, er vores familie – her er vi født og opvokset. Mennesket er et socialt væsen, som udvikler og danner sin identitet gennem relationer til og i samspil med grupper (Levander 2005, s.257). Udvikling af personligheden hænger sammen med udvikling af evnen til at relatere sig til andre. Derfor har det nære og tidlige samspil med de første omsorgspersoner (mor og far) afgørende betydning for barnets mulighed for at udvikle sunde relationer til andre senere i livet. Menneskets medfødte tilknytningssystem sørger for, at vi tidligt i livet hjælpes ind i den komplekse menneskelige verden, hvor vi lærer, hvordan man skal opføre sig, hvad der er rigtigt og forkert, hvad vi kan forvente af andre, og hvad andre kan forvente sig af os.

HVAD DEFINERER EN GRUPPE?

”Et kollektiv består af et sæt af ”interaktioner” mellem personer, hvis handlinger samordnes ved regler …”. Gruppen fremkommer ved at: ”Det store kollektiv folket eller nationen opdeler sig i mindre kollektiver, hvoraf nogle kan kaldes grupper …” (Katzenelson 1994,

s. 84+86). Der findes adskillige karakteristika, der kendetegner grupper. Her vil blot blive nævnt nogle udvalgte: Gruppen består af to eller flere personer, som deler fælles mål og værdier, og gruppemedlemmerne har regelmæssigt samkvem med hinanden i længerevarende tid. Gruppen konstituerer sig som et 'vi' versus 'de andre'. Der eksisterer i gruppen en gensidig afhængighed for målopnåelse, og man oplever en fælles social identitet. Derudover skabes der i gruppen visse normer for, ’hvad man gør’, og et sæt rollemønstre for hinanden (ibid. s.87).

Afhængigt af graden og intensiteten af de forskellige karakteristika i gruppen kan man definere forskellige gruppetyper. Primærgrupper, hvor medlemmerne har personligt kendskab til hinanden og er tæt knyttet, fx familien eller vennekredsen. I sekundærgrupper er medlemmer mere funktionsbestemte, fx arbejdsgruppen, logen eller klubben. I den formelle gruppe vil der eksplicit være foreskrevet en organisationsform, hvor regulativ eller vedtægt ofte er nedskrevet, fx fagforeningens bestyrelse el. lign. Uformelle grupper dannes inden for den formelle gruppe, fx forskerteam, kollegiegang eller arbejdssjakket. Endelig findes der medlems- og referencegrupper. Disse grupper er vi alle medlem af. Referencegrupperne opfattes som vigtigere dele af vores sociale identitet, fordi vi i disse grupper identificerer os med de andre medlemmer (ibid. s.88-89).

EN MOTIVERENDE DRIVKRAFT I GRUPPER

Mennesket har i kraft af, at det fødes som et socialt væsen, brug for bekræftelse og accept fra andre mennesker. En udelukkelse og udstødelse af en gruppe mod ens vilje er den mest radikale ting, der ifølge Freud kan ske, på grund af menneskets basale separationsangst (Brørup et al. 2000, s.31.) Alle mennesker har grundlæggende brug for at fungere som et positivt medlem af en gruppe, netop fordi vi i vores liv og hverdag helt naturligt indgår i mange forskellige grupper. Dog er nogle grupper, fx familien, meget identitetsgivende og betydningsfulde for individet, hvorimod det at være medlem af en ejerforening har mindre betydning. Gruppens

betydning for individet spiller i høj grad ind på dets opførsel og følelsesliv. Behovet for anerkendelse og accept er en stor drivkraft, således at individet undgår at stå udenfor og være alene.

Anerkendelsestrangen er ifølge Hegel et begær, en grundlæggende motivationskraft i mennesket (Katzenelson 1994, s.50-51). Mennesket søger instinktivt en anerkendelse og berettigelse i gruppesammenhænge. Miskendelse i og udstødelse af en gruppe udløser en angst i individet. Katzenelson beskriver igennem socialbehavioristen George Meads teori, at anerkendelse mellem mennesker indebærer en gensidighed, hvor man spejler sig i den anden. Men da gensidigheden kræver, at jeg har den anden i mig, og den anden har mig i sig, er angsten for at blive gennemskuet og afsløret, som den man er, og dermed ikke at blive anerkendt til stede. Dette blik, altid at være set med den andens øjne, som Sartre har bearbejdet, er en kamp om anerkendelse på liv og død i angsten for at blive gennemskuet og afsløret (ibid. s.16-17). Individet bærer på angsten for ikke at blive anerkendt og accepteret i de sociale sammenhænge og vil derfor uvilkårligt også føle angsten for at være alene.

KONFORMITET OG NORMER I GRUPPER

Menneskets færdigheder i at fungere i grupper hænger også sammen med dets interpersonelle intelligens. Den interpersonelle (sociale) intelligens handler om at forstå andre mennesker, forstå deres motiver og kunne aflæse deres udtryksformer, fx kropssproget, og reagere hensigtsmæssigt herpå. I grupper opstår normer (uskrevne regler) for, hvad ’man gør’, derfor vurderer alle i gruppen kontinuerligt, om det, han/hun siger, har negative konsekvenser. Forudsætningen for, at man som individ anerkendes i en given gruppe, afhænger i høj grad af den enkeltes villighed og evne til at indordne sig en given gruppes værdisæt og normer. Med betegnelsen samkvemmets syntaks menes de regler (normer), der styrer og regulerer det menneskelige samkvem (interaktionen), således at vi forstår hinanden. Samkvemmets syntaks fungerer ubevidst og automatisk i kraft af, at interaktionerne følger nogle tavst funderede regler.

Reglerne bliver vi først opmærksomme på, når de brydes (Katzenelson 1994, s. 128-29).

Normer består af forventninger, og når forventningerne til meninger og adfærdsformer optræder rimeligt ensartet i visse situationer (gruppesammenhænge), eksisterer der en norm (en gruppestandard). Lever man op til normen og konventionen, anerkendes man og er med til at stabilisere fællesskabet, men afviger man, kan det føre til miskendelse og opløsning af fællesskabet. Derfor udgør normen i gruppesammenhænge et pres på personerne mod at handle i konformitet med gruppens idealer og fælles overenskomst. Denne påstand er blevet bevist i utallige empiriske forsøg og teoretiske overvejelser (ibid. s.90). Eksempelvis i Milgrams berømte socialpsykologiske eksperiment (1965). Og ligeledes i det berømte konformitetsforsøg af Solomon Asch (1958). Forsøget handlede om konformitet og ikke lydighed. Om menneskets evne til tilpasning og tilbøjelighed til at give efter for gruppepres. Undersøgelsen viste, at en tredjedel af forsøgspersonerne for ikke at være udenfor havde givet efter for gruppepresset og valgt det åbenlyst forkerte svar, som hovedparten af gruppen havde valgt (Levander 2005, s.249).

GRUPPEDYNAMIK

I Katzenelsons Homo Socius (1994 s.90) defineres gruppedynamik i en så bred vending, at den kan indbefatte flere forskellige teoretikere: ”Grupper udvikler nogle interaktionsmønstre i gruppen, som synes at være relativt uafhængige af deltagernes karakteregenskaber og derfor måske universelle”. Interaktionsmønstrene er præget af forskellige kendetegn:

• Anerkendelse, miskendelse og konflikter: I en velfungerende gruppe eksisterer der positive følelser af venlighed og respekt for hinanden. Brydes den eksisterende loyalitet, kan det resultere i en trussel mod gruppens værdigrundlag og sammenhold.

• Asymmetri: I de fleste grupper udvikles en rangorden eller et hierarkisk autoritetsforhold, derfor er en vis grad af asymmetri i lederskab og status uomgængelig.

• Konformitet: Når gruppemedlemmerne ofte interagerer med hinanden, er der en tendens til at deres værdier, normer og holdninger bliver konforme. Skiller et individ sig ud fra gruppen, vil gruppen udøve et pres på individet, der peger hen mod konformitet med gruppens overordnede fælles standarder (ibid. s.90-91).

Opsummerende omkring individets ageren i grupper kan jeg konstatere, at det i høj grad er angsten for at stå alene, der motiverer individet til at tilpasse sig og følge den herskende norm. Der er også det aspekt, at samvær i grupper kan aktivere en usikkerhed i den enkelte om, hvorvidt andre vil anerkende og spejle én positivt.

Behovet for inklusion er en stærk drivkraft. Dette vil højst sandsynligt motivere mange til at tilpasse sig normer og værdier, som ikke nødvendigvis harmonerer med egne værdisæt og identitet. Da angsten for at stå uden for fællesskabet er langt værre for de fleste, vil en del ofte acceptere og indordne sig under en gruppenorms ’regler’ næsten uanset hvor tåbelige og uretfærdige, de synes at udfolde sig. For eksempel i de tilfælde, hvor en gruppe åbenlyst udøver mobning eller ignorering af udvalgte i gruppen. Alle ser det ske, og ingen gør noget, men indordner sig. Udefra set kan det virke som uforklarlige passive reaktioner fra flertallets side. Hvis de styrende med høj status i gruppen har en særlig adfærd, vil der være en tendens til, at den store flok af gruppemedlemmer kopierer dette, da de dybest set selv er bange for at blive ekskluderet via mobning og ignorering.

I forhold til mit indledende spørgsmål i denne artikel tør jeg godt konstatere, at det kan være en fordel at være afværgende og konfliktsky personlighedsmæssigt, da dette karaktertræk gør det nemmere at indordne sig en ubehagelig gruppedynamik. Når en person foretrækker at holde sig fri af konflikter, vil vedkommende selvsagt også have langt nemmere ved at være tavs, når noget uretfærdigt foregår i gruppen. En konfliktsky og tilbageholdende rolle i grupper kan være et stærkt overlevelsesvåben i gruppesammenhænge, men omvendt kan prisen være at ofre sin egen integritet og nedprioritere personlige værdier.

Et menneske, der ikke er konfliktsky, vil derimod håndtere disse udfordringer anderledes. Da denne person ikke er bange for at italesætte det åbenlyst uretfærdige, hvor fx mobning foregår, vil vedkommende på sigt i højere grad risikere at blive miskrediteret og udelukket, hvis flertallets gruppenorm er, at det ikke er acceptabelt at tale direkte og åbent om problemer. Hvis normen i gruppen var modsat, ville denne person måske omvendt opleve at have høj status, og flertallet ville kopiere denne adfærd.

GRUPPER I GRUPPER –

HVORFOR GRUPPERER VI OS?

I mange sammenhænge er der på forhånd udpeget ledere af en gruppe, fx på arbejdspladser. Derved er nogle på forhånd udpeget til at bestemme over andre. Dog vil der stadig opstå mindre grupper på arbejdspladser i de forskellige afdelinger. Det er naturligt og uundgåeligt. Fra et sundt perspektiv drages vi af dem, vi har noget tilfælles med. Vi søger ubevidst mod dem, vi kender eller genkender. Det er den samme mekanisme, når nogle bliver venner med dem, de har mest tilfælles med i folkeskole, gymnasium, højskolen eller en fælles dyrket fritidsinteresse/sportsgren. De fleste har brug for at føle sig trygge i den store gruppe. De fleste vil søge mod andre og forme en lille gruppe i gruppen. Den person, der ikke gør det, men insisterer på at være gode venner med alle, risikerer i højere grad ikke at komme til at høre hjemme nogen steder og egentlig bare stå udenfor. Upartiskhed er faktisk en sjælden størrelse i gruppesammenhænge.

Jeg er personligt interesseret og nysgerrig på de frivillige organisationer og foreninger i Danmark. Lex, Danmarks Nationalleksikon angiver, at i 2017 var over 90 % af befolkningen medlem af mindst én forening. Det betyder, at langt de fleste af os har erfaringer fra medlemsskaber af foreninger. Det har jeg også. Hvad jeg deler i det følgende er ikke nødvendigvis, hvordan det forholder sig i alle foreninger i Danmark, men måske kan du genkende tendenser fra egne medlemskaber af foreninger.

ET TRÆKPLASTER FOR GRUPPEKONFLIKTER?

Når vi er nye i en gruppe, vil de fleste helt ubevidst hurtigt søge efter svar på spørgsmålet: ”Hvor ligger magten og populariteten i denne gruppe?” Det sker meget subtilt og alligevel utroligt forudsigeligt. Er det en forening, hvor fællesskabet er koncentreret omkring præstationer, fx dans og andre sportsgrene, kan der opstå et hierarki omkring, at de bedst præsterende er dem, der sidder på magten. Problemet opstår, når de, der indirekte er udpeget som de bedste (populæreste), ikke nødvendigvis formår at være de bedste forbilleder i en gruppe. Så kan der opstå en usund og giftig stemning i gruppen.

Lad os forfølge min påstand om, at det ofte vil det være de populære, som bliver de usynlige ledere af foreningen, selvom deres adfærd og handlinger i nogle tilfælde er utiltalende og manipulerende. Formålet kan være at bevare inklusion og egen position i gruppen, såsom magt og popularitet. Når de usynlige populære ledere af en forening er udpeget af det medløbende flertal, kan de næsten opføre sig, som de vil, uden konsekvenser. Flertallet kan vælge at undlade at se i øjnene, hvad der foregår, eller bare gå med som blinde medløbende får. Det handler dybest set om – er jeg inde eller ude?

Den, der vover at udfordre de usynlige magtfulde i foreningen, risikerer eksklusion. Den oprørske og ikke medløbende personlighed, som direkte og tydeligt kommuniker andre meninger, selvom flertallet mener noget andet, risikerer at blive ignoreret og frosset ud. Har de usynlige ledere besluttet, at en given person er ude, kan den person være nok så sød, dygtig og talentfuld uden at kunne komme ind i varmen. Nye medlemmer vil hurtigt opfatte, hvilken vej vinden blæser. Er de populære ikke venlige stemt over for ham/hende, konkluderes det hurtigt, at de også selv skal undlade at være det. Derfor ses det ofte, at selv nye gruppemedlemmer i en forening efter meget kort tid kopierer giftig mobbeadfærd, hvis det er det, som kræves for at komme i inderkredsen hos de populære.

Alle foreninger udpeger en bestyrelse, som formelt set udpeges som beslutningstagere og ledere af forenin-

gens overordnede værdisæt og regler. Foreninger er båret af frivillige kræfter, hvorfor det er helt tilfældigt, hvem som tager magten. Den, der har lyst og vil, kan og må melde sig som bestyrelsesmedlem og dermed opnå den formelle magt. Jeg har selv været vidne til og har hørt andre fortælle, at der er en tendens til, at det er dem, der ikke egner sig til at gå forrest og være gode ledere for alle, men ofte kun for de få, som melder sig på banen. Det bliver så de få i foreningen, som bliver ophøjede og internt bekræftede via rygklapperi. Nepotisme bliver ofte den herskende orden. Og i mange tilfælde har jeg set, at bestyrelser blot er en intern venneklub, der tilgodeser sig selv og de tætteste allierede.

DEN KONFLIKTSKY MAGTHAVER

Det er desværre også min erfaring, at de konfliktsky magthavere i foreninger er de værste manipulatorer i gruppesammenhænge, fordi de intet siger direkte ud i det åbne rum, når alle er til stede. Personens måde at udøve magt og indflydelse på vil foregå ved at danne interne alliancer, som taler negativt bag ryggen på ’modstanderne’. Eller blot ved at lade som ingenting udadtil ved at ’spille flink’ over for alle og sørge for at have de populære (usynlige ledere af foreningen) tæt på sig. Efter min erfaring skaber de konfliktsky i virkeligheden de største konflikter.

Foreninger, som har en flad ledelsesstruktur og beror på frivillighed og et overordnet værdisæt – ’vi er alle lige’ – har det sjovt nok med at generere grupper, hvor der alligevel opstår usunde hierarkier og magtstrukturer, hvor det sublimt vises flertallet, hvem er inde i varmen, og hvem der ikke er. Når én i gruppen skal modarbejdes, vil det typisk blive den, som ikke har indordnet sig de uskrevne gruppenormer. Taktikkerne vil ofte bestå af tavshed og ignorering, ingen validering, men blot passive og til tider negative adfærdsreaktioner. Virkemidler som sjældent kan ’bevises’, fordi der udadtil ikke er ’sagt eller gjort noget direkte forkert’. Det kan ikke direkte bevises, kun den forurettede mærker og oplever eksklusionen, og udadtil er alle blevet behandlet lige.

Socialt og relationelt er vi alle afhængige af hinanden. Det ligger dybt i os, at vi har brug for tryghed i flokken. Derfor vil flertallet i en gruppe ofte lukke øjnene for dårlig og unfair opførsel. De fleste ser udmærket, hvad der udspiller sig, og konkluderer, at hvis jeg individuelt gør ’oprør’ ved at italesætte det, risikerer jeg selv eksklusion. Derfor bliver stiltiende accept ofte flertallets overlevelsesmekanisme i en gruppesammenhæng.

LITTERATUR

Brørup, Mogens, L Hauge, UL Thomsen (red.): Den nye psykologihåndbog. 2. udg. Systime 1999.

Katzenelson, B: Homo Socius. Socialpsykologisk grundbog. Gyldendal 1994. Køber, Jesper Vestermark, C Nyvang, A Krarup, A Hellum, M Thøgersen: Foreningslivet i Danmark i Trap Danmark på lex.dk. https://trap.lex. dk/Foreningslivet_i_Danmark. Set 14. april 2025.

Levander, Martin, H Hylsberg, M Rantzau-Meyer, K Stordal: Anvendt psykologi. 4 udg. Systime 2005.

Hanne Kirkegaard er uddannet psykoterapeut MPF, cand.mag. i dansk/psykologi samt efteruddannet i relationsorienteret parterapi. Har arbejdet i egen fuldtidspraksis i Aarhus siden 2010 og tilbyder individuel psykoterapi, par- og familieterapi og supervision. Afholdt foredrag siden 2007.

FASCIAL FLOW

I PSYKOTERAPEUTISK PRAKSIS

En vej til kropslig forankring og sanset nærvær

Tekst: Pernille Sophia Bach

Der findes en særlig opmærksomhed, der kun opstår, når vi lytter indefra. Når kroppen ikke skal præstere, men inviteres til at sanse, registrere og respondere i sit eget tempo. Fascial Flow® er en praksis, hvor kroppen får lov at vise vej. Ikke som metode oven på terapien, men som en tilgang til at skabe kontakt og regulering indefra. Til at give plads til at være i det sansede og det uformulerede og lade bevægelse opstå i respons på det, der allerede bor i vævet.

Artiklen bygger både på mine personlige erfaringer med Fascial Flow samt på mit arbejde gennem terapeutiske behandlinger, workshops og uddannelsesforløb. Mit ønske er at give en fornemmelse af, hvordan denne tilgang kan støtte og supplere det psykoterapeutiske arbejde ved at åbne for større kropslig bevidsthed, og hvordan det, der bevæger sig i vævet, kan tale med ind i det terapeutiske rum.

ET KROPSLIGT SPROG – FØR SPROGET

Menneskets første erfaringer er sanselige og er lagret på et præ-sprogligt plan. Før vi får ord, forstår vi verden gennem sanser, rytmer og bevægelse. Disse tidlige im-

pulser udtrykker sig i kroppens vævsstrukturer – især i vores fascier, som er et netværk af væv, der væver hele kroppen sammen. Fascievævet omslutter muskler, organer og nervesystem og forbinder os ganske enkelt fra inderst til yderst.

Fascier husker – ikke med ord, men som spænding, bevægeimpulser, udvidelse og sammentrækning. Det er kroppens største sanseorgan og fungerer som et kommunikationssystem, der responderer på både fysiske, følelsesmæssige og relationelle erfaringer. Det er i dette ordløse væv, vi kan gå på opdagelse – ikke ved at korrigere, presse eller præstere, men gennem at lytte, følge og gå på opdagelse.

Fascial Flow er en praksis, hvor vi undersøger, hvordan vi kan skabe bevægelse og regulering i vores fascielle strukturer. Med bevægelser indefra og i relation til kroppen selv. Tilgangen bygger på viden og erfaring fra blandt andet Continuum Movement, Body-Mind Centering og Rolf Movement – tre kropsorienterede inspirationskilder, som hver især har undersøgt, hvordan både bevægelse og stilstand opstår i dialog med væv, væske og nervesystemets perception af verden omkring. De deler et undersøgende, lyttende og non-line-

ært forhold til kroppen, hvor bevægelse eller mangel på samme forstås som respons på indtryk eller manglende kontakt. Hvor invitationer til forandring sker på bæredygtig vis ved at finde og støtte eksisterende kropslige ressourcer.

TRYGHED, RELATION OG NERVESYSTEM

Mange klienter, og også terapeuter selv, befinder sig i tilstande, hvor nervesystemet er overvældet og derfor danser mellem alarm og nedlukning med tilhørende kropslige sansninger eller fravær af samme. Overordnet kan vi sige, at vi alle har disse tilstande i os, fordi vi alle har et autonomt nervesystem. Ligeledes har vi alle kropslige aftryk af tilstandene, fordi fascievævet lagrer informationerne derfra. Derfor er det som terapeut relevant at kende og genkende de sansemæssige dimensioner af disse indre tilstande.

Fascial Flow arbejder nært med det autonome nervesystem og dets hierarkiske organisering, som beskrevet i den polyvagale teori af Stephen Porges og lidt lettere tilgængeligt af Deb Dena (2018). Når vi føler os trygge, er den ventrale gren af vagusnerven aktiv. Her har kroppen adgang til fleksibilitet, oplevelse af kontakt og livfuldhed, som gør det lettere at mærke behov, grænser og føle forbundethed til andre. Oplever vi uro, utryghed eller trussel, aktiveres det sympatiske system (kamp/flugt/funktionelt frys), hvor kroppen gør klar til handling. Den spænder op, øger sin puls, og vi kan opleve følelser som irritation, bekymring, rastløshed, vrede og frygt. Hvis overvældelsen eller truslen bliver for stor, aktiveres den dorsale gren af vagusnerven. Her forringes vores evne til at handle, og tilstande af udmattelse, kollaps og dissociering kan indtræde – med et udtalt fravær af kontakt til kroppen.

I Fascial Flow arbejdes med små, sanselige bevægelser og tydelige rammer, der understøtter nervesystemets vej tilbage mod oplevelse af sammenhæng og indre kontinuitet. Fra kropslige dorsale prægninger går vejen altid tilbage igennem de sympatiske impulser for at nå til en oplevelse af forbundethed og tryghed igen. For det er bevægelse, som kan støtte overgangen fra

frys til kropslige udtryk og fra uro til en mere flydende rytme – ved at tilbyde noget, kroppen kan samarbejde med.

SPROG SOM REGULERENDE ELEMENT

Sproget spiller en central rolle. Tonefald, valg af ord og timing påvirker kroppens respons. Når vi guider i Fascial Flow, taler vi med kroppen, ikke til den. Vi bruger et sprog, der inviterer og lytter, frem for at diktere eller korrigere. I stedet for at instruere med faste mål, siger vi for eksempel: “Sans, at noget møder dig ...”, “Se, om du kan lade dig holde af gulvet ...”, “Forestil dig, at huden synker ind i mødet med bolden …”, “Vent, lyt til kroppen – se om der starter en impuls til bevægelse af sig selv ...”

Det handler om at understøtte det, der kaldes interoception – kroppens evne til at mærke og respondere på egne signaler. Det gøres bedst med et åbent og ikkepræstationspræget sprog. Herved skabes en atmosfære, hvor kroppens fascier og nervesystem får plads til at regulere og fortælle deres ordløse historie, da størstedelen af vores interoceptive sanseceller sidder i fascievævet. Det præstationsfrie rum er ikke tomt eller grænseløst, men fyldt af opmærksomhed, rytme og nærvær.

RAMMESÆTNING OG KONTEKST

Arbejdet kan foregå i grupper eller individuelt, men fælles er, at det altid foregår i en tydelig ramme. For kroppen har brug for en tydelig kontekst for at føle sig tryg. Derfor arbejder vi med:

• Klare intentioner: “Vi undersøger, hvordan kroppen oplever kontakt lige nu.”

• Tydelig tidsramme og forløbsstruktur: “Vi bruger ca. 20 minutter på at undersøge denne bevægelsessekvens.”

• Indmeldingspraksis: Oplevelser fra de kropslige undersøgelser deles i jeg-form uden tolkning eller respons fra de andre deltagere og bevidnes blot.

Når der arbejdes i grupper, ses hver deltager som en stemme for feltet. Der er ikke rigtigt og forkert, men blot opdagelser i, hvordan kroppen udtrykker sig forskelligt i landskabet af sansninger, billeder og emotioner – og som så alligevel ofte bliver genkendeligt på tværs af individerne i feltet. Dette skaber en oplevelse af ikke at være så forskellig fra andre, som vi ofte kan have en antagelse om. Fascial Flow kan sagtens praktiseres individuelt, men det opleves ofte stærkere i grupper. For feltet, det kollektive nærvær, giver resonans og spejling og inviterer nervesystemet til at lande lidt blødere i et rum, der er støttet af andres tilstedeværelse.

UNDERSØGENDE, DYNAMISKE

OG STRUKTUREREDE BEVÆGELSER

Fascial Flow består af bevægelsessekvenser, som guider kroppen gennem forskellige mønstre og relationer. Nogle sekvenser er mere åbne og undersøgende, andre

mere strukturerede og støttende og visse mere dynamiske. Alle formerne har deres plads og funktion:

• De åbne og undersøgende sekvenser giver mulighed for at gå på dybe undersøgelser i sig selv. Her bruges ofte nogle helt bløde bolde, som kan forme sig efter kroppen og give mulighed for at mærke følgeskab, noget at læne sig ind i, komme ud til og lade sig holde af.

• De dynamiske sekvenser kan hjælpe til blødt at vække kroppen og nænsomt generere energi. Her stimuleres kroppens naturlige samarbejde med tyngdekraft og opdriftskraft.

• De strukturerede sekvenser hjælper kroppen med at organisere sig i forhold til de fascielinjer, som ligeledes understøtter opdrift, oplevelse af sammenhæng og skaber bedre forudsætninger for at bevæge sig med lethed og fleksibilitet.

Når kroppen får støtte indefra, kan den lettere orientere sig udadtil – også i relationer. Derfor guides de strukturerede sekvenser ofte med åbne øjne for at øve,

FOTO: MARK SCHMIDT ANDERSEN

hvordan vi kan bevare kontakt til os selv, samtidig med at vi er i kontakt med omverdenen. Det er en træning i at være sansemæssigt til stede i kroppen, når livet omkring os sker. At kunne mærke sine egne grænser og behov midt i det relationelle felt er et vigtigt aspekt af det terapeutiske arbejde.

De strukturerede sekvenser er i det hele taget et meget vigtigt element i det kropsligt arbejde, da ren afspænding ikke hjælper de kollapsede dele af os, snarere tværtimod. Det er derfor vigtigt både at tale ind til det åbnende, det dynamiske og det samlende.

ET SANSENDE GRUNDLAG FOR PSYKOTERAPI

Det er et grundlæggende princip i Fascial Flow, at det ikke er muligt at guide andre mennesker steder hen, man ikke selv har været. Det sansede, kropsligt erfarede kendskab til egne mønstre, vaner og reaktioner er en vigtig forudsætning for at kunne støtte andre mennesker i deres proces. Derfor bruges Fascial Flow ikke bare som et værktøj, men som en personlig praksis for terapeuten selv. At have adgang til kroppens signaler, at blive bevidst om potentielle skift i indre tilstande og kende vejen tilbage til regulering er en vigtig ressource i terapi. For de små bevægelser indeni er invitationer til relation og resonans.

Mange oplever desuden, at bevægelsesformen i sig selv har en terapeutisk effekt, da den skaber et trygt system for kroppen og nervesystemet at orientere sig i.

ET KONTEMPLATIVT RUM

Fascial Flow er ikke en teknik, man blot lægger oven på det psykoterapeutiske arbejde. Det er en praksis, man som terapeut kan læne sig ind i og lade gro indefra. Ikke som noget, man gør ved klienten, men som en måde at være til stede på. Derfra kan det blive et sted, hvor klientens krop inviteres med, og hvor små bevægelser sammen undersøges. Det handler ikke om at ændre det, kroppen fortæller, men om at kunne være med og bevidne det. Der kan herved ofte erfares, at noget for-

andrer sig af sig selv blot ved det kontaktfulde møde. Denne evne til at rumme og lytte, uden at gribe ind for hurtigt, er måske en af de dybeste former for terapeutisk kontakt, vi kan tilbyde.

LITTERATUR

Bond, Mary: The New Rules of Posture: How to Sit, Stand, and Move in the Modern World. Healing Arts Press 2007.

Conrad, Emily: Life on Land: The Story of Continuum, the World-Renowned Self-Discovery and Movement Method. North Atlantic Books 2007.

Dana, Deb: The Polyvagal Theory in Therapy: Engaging the Rhythm of Regulation. WW Norton & Co 2018.

Gendlin, Eugene T: Fokusering – Hør hvad din krop fortæller dig. Apostrof 1994.

Lesondak, Gavid: Fascia - What It Is and Why It Matters. Handspring Publishing 2022.

Van der Kolk; Bessel: The Body Keeps the Score: Brain, Mind, and Body in the Healing of Trauma. Penguin Books 2015.

Weeke, Ulla Rung: At danse med nervesystemet. Skriveforlaget 2018.

Pernille Sophia Bach, f. 1982, er sygeplejerske, relationel biologisk traumeterapeut, Advanced Fascial Flow Guide og Behandler og indehaver af Best Flows. Arvtager af Fascial Flow®️ Uddannelserne, udviklet af danske Jeanne Jensen.

VI HAR BRUG FOR SARTRE

Tekst: Jan Due

En dag i april tog jeg ud til kirkegården på Montparnasse i Paris, hvor filosoffen, forfatteren og dramatikeren Jean Paul Sartre ligger begravet ved siden af sin ven og elskerinde Simone de Beauvoir, som også var en fremtrædende filosof. Sartre døde i 1980, og 50.000 franskmænd fulgte ham til graven. Den borgerlige præsident, Giscard d’Estaing, var på ingen måder politisk enig med den venstreorienterede Sartre, men spurgte alligevel om lov til at sidde ved hans afsjælede legeme nogle timer. Frankrig forstår at ære deres store filosoffer, og Sartre var en af dem. Det vidste præsidenten.

Uden nogen sammenligning i øvrigt havde jeg brug for at ære Sartre og lægge en blomst på hans grav. For en enkelt sætning fra ham hjalp mig til en frigørelse, som blev helt afgørende for mit liv.

FIRE VIGTIGE ORD

Sætningen blev udtalt ved et foredrag i Paris i 1946, som blev annonceret i en lille rubrik i en avis. Sartre selv regnede ikke med den store opmærksomhed. Men da han ankom, var lokalet stopfyldt af unge mennesker. Mange stole var slået i stykker i kampen for at få plads. Sartre selv måtte høfligt bede om plads til at komme op til podiet. Her holdt han så det foredrag, der senere blev til bogen Eksistentialisme er en humanisme.

“Eksistensen kommer før essensen”, udtalte Sartre. Med de fire ord aflyste han hele det metafysiske projekt, som har præget filosofien siden de græske filosoffer – forstået som principper, sandhed og årsager, der ligger bag eksistens og virkelighed.

Der er ikke en idé, et princip, en gud, en plan, et selv, en kerne, en bestemmelse, et blueprint eller en mening, som kommer før eksistensen. Eksistensen kommer først – forstået som bevidsthed, valg, handling og ansvar – også kaldet ”det nøgne at”. Mennesket må kaste sig ind i eksistensen gennem egne valg og “projekter”, som Sartre formulerede det, og dermed skabe mening

Jean-Paul Sartre og Simone de Beauvoir

i en absurd og meningsløs verden. Ved at tage eksistensen på os kan vi skabe vores egen essens, forstået som livsindhold.

FIND UD AF DET!

En ung mand kom til ham under krigen og spurgte ham til råds, om han skulle blive hos sin gamle mor eller gå ind i modstandskampen mod tyskerne. Sartre svarede: “Jeg ved det ikke. Find ud af det!” Han fraskrev sig at have et svar på andres vegne.

Unge på Sartres tid havde set deres verden bryde sammen i en grusom krig. De havde oplevet religioner, ideologier og ledere spille fallit. Derfor var en ny generation klar til selv at vælge og tage ansvar for deres liv. De flokkedes derfor om Sartre og Simone.

VI ER, HVAD VI GØR OS SELV TIL

At leve eksistentielt er at leve med bevidstheden om, at vi er, hvad vi gør os selv til – sådan som vi vil os selv. Og dermed er vi også ansvarlige for vores eget liv.

Sartre bruger begrebet “ond tro”. Det er, når vi bedrager os selv for at undgå at tage ansvar for vores frihed og valg. Tro på en guddom, et forsyn, et stjernetegn, en skæbne, en leder, en guru etc. kan i virkeligheden være “ond tro” – et forsøg på at undvige ansvaret for sin eksistens.

Terapi må i øvrigt i eksistentialistisk forstand altid handle om at hjælpe mennesker til at tage ansvar for eget liv – og aldrig udvikle sig til en afhængighed af terapeuten.

JEG SYNES, VI HAR BRUG FOR SARTRE I DAG

Da jeg stod ved hans grav, som er fyldt med påmalede hjerter og takkehilsner i rød skrift, kom to unge kvinder fra Mexico. De ville, ligesom jeg, ære Sartre og Simone.

Den ene havde studeret Sartre i sit hjemland. Øjeblikket efter kom endnu par unge, og i løbet af kort tid var op mod ti unge samlet ved graven. Det var godt at se, at en ny generation i dag også lader sig inspirere af Sartre og Simone. En kvinde havde skrevet på gravstenen: Emma – free. Jeg gik fra graven med våde øjne.

Jan Due, psykoterapeut MPF, indehaver af DueParterapi. Har været konsulent ved Center for Familieudvikling 2022-23. Tidligere præst 1985-2008, konsulent i Red Barnet 2009-2020. Uddannet psykoterapeut ved Dansk Familieterapeutisk Institut 2008-2012 med egen praksis siden 2012. Specialistuddannet i emotionsfokuseret parterapi.

FOTO:JAN DUE

OVERSETE FØLELSER

Susan Hart: Følelser – din oversete superkraft. Politikens Forlag 2024. 248 sider, kr. 300. Også som e-bog og lydbog.

Som emotionsfokuseret psykoterapeut er jeg altid interesseret i ny forskning, bøger og artikler om følelser. Derfor var jeg spændt på at læse Susan Harts nye bog Følelser – din oversete superkraft, som hun har skrevet i samarbejde med journalist Anne Mette Futtrup.

Susan Hart (cand.psych., ph.d., MPF) har i mange år beskæftiget sig med

menneskets følelsesmæssige, personlige og sociale udvikling gennem sit arbejde i det neuroaffektive felt. Hendes formål med bogen er at fremhæve følelsernes centrale betydning og anerkende det enorme potentiale, der ligger i at forstå og udvikle det følelsesmæssige område. Hun pointerer allerede i starten, at der er behov for at gøre op med den stigmatisering af følelser, der har præget vores kultur, og hun sidestiller følelsesmæssig og relationel udvikling med udviklingen af kognitive og motoriske færdigheder. Hart understreger, at følelsesmæssig udvikling er mindst lige så vigtig, hvis vi ønsker at realisere hele vores menneskelige potentiale.

Bogen er rig på små hverdagsfortællinger og cases, hvilket hjælper læseren med at forstå og relatere til de teoretiske pointer. Hart er konkret og detaljeret i sine beskrivelser, hvilket gør det nemt at oversætte teorien til egen erfaring. Dette er især tydeligt i første halvdel, hvor hun klart fremhæver følelser som et nødvendigt kompas i livet og skitserer deres rolle i professionelle, kulturelle og politiske sammenhænge. Selvom hun forsøger at perspektivere bredt, bliver disse temaer kun behandlet over få sider, hvilket kan gøre perspektiverne lidt overfladiske.

Et område, hvor jeg savner mere, er integrationen af den emotionsfokuserede teori og metode. Hart nævner mange teoretiske referencer, men kunne med fordel have uddybet kendetegnene ved grundfølelser, forskellen på primære og sekundære følelser, samt hvordan man arbejder med følelsesmæssige forandringer. Det ville have givet bogen større dybde og gjort det

lettere for læseren at forstå, hvordan man konkret kan skabe følelsesmæssig forandring.

Derudover indeholder bogen en omfattende ordliste med centrale nøgleord. Det havde været en fordel, hvis denne var introduceret tidligere, og hvis der var krydshenvisninger i teksten til de relevante ord – det ville have gjort det lettere at vende tilbage til vigtige temaer og begreber undervejs.

På trods af disse mindre kritikpunkter er det tydeligt, at Hart har noget vigtigt på hjerte, der tager afsæt i hendes mangeårige erfaring på området og har en solid forskningsmæssig forankring. Dette understreges allerede i forordet, hvor hun fremhæver, at såvel dansk og international forskning på området er omfangsrig og evidensen er utvetydig: Følelser har afgørende betydning for vores trivsel.

Konklusion: Følelser – din oversete superkraft er en vigtig bog, der sætter følelser i centrum og giver læseren en øget forståelse af deres betydning. Bogen illustrerer, hvorfor følelser er en overset superkraft, og Susan Harts måde at formidle på er engagerende og inspirerende. Med andre ord lykkes hun med at tage de første skridt i det opgør med den stedmoderlige behandling af følelser, hun efterlyser, og jeg håber, at det vil inspirere mange læsere til at følge hendes fodspor.

Christina Holm Psykoterapeut MPF Partner & sekretariatschef EFT-instituttet

SYGDOM

ELLER

AFVIGELSE

Carsten René Jørgensen: Narcissisme. Personlighedspatologi og psykoterapi. Hans Reitzels Forlag 2025. 496 sider, 480 kr.

Narcissisme er ikke et hverdagsbegreb, vi taler om. Begrebet narcissisme giver os ofte nogle associationer til noget negativt og skamfuldt. Carsten René Jørgensens bog om narcissisme åbner op for de problematikker, der ligger i de personligheder, der lider under disse narcissistiske og dysfunktionelle personlighedsfor-

styrrelser, og bogen kommer derfor med en anerkendelse af disse menneskers lidelser.

Mennesker med narcissistiske træk er ofte på kanten af acceptabel adfærd i form af kriminalitet, misbrug, selvskade og anden skadende adfærd. Disse mennesker, hvis adfærd vi ikke anerkender, er ofte mennesker som er i dyb mistrivsel, og som har et forsvarssystem, der bringer dem selv og andre i fare. De mennesker har ofte ikke en anerkendelsesværdig adfærd. Vi skal ikke anerkende deres adfærd, men vi skal anerkende dem som mennesker og hjælpe dem til en hensigtsmæssig adfærd ved hjælp af forståelse og psykoterapeutisk behandling.

Når vi i daglig tale kalder andre ‘narcissister’, er det oftest nedsættende og som led i en udstødelse af personer, vi ikke synes om. Carsten René Jørgensen tilbyder med sin bog en mere nuanceret og dyberegående forståelse af narcissismebegrebet end den, der dominerer vores opfattelse af narcissismen. Derfor er denne bog en vigtig bog, der omhandler mennesker med lidelser, der ofte ikke kan behandles medicinsk, og som bør blive mødt af en psykoterapeutisk forståelse og behandling.

Carsten René Jørgensen tager os med på denne rejse og indfører os i både narcissismens historiske begreb samt aktualiteten af dagens narcissisme. Carsten René Jørgensen har en yderst aktuel beskrivelse af dagens populistiske magthavere som fx Donald Trump. Samtidig indkredser han skelnen mellem de normale kendetegn og de patologiske træk. Ud over denne

teoretiske skelnen mellem, hvad narcissisme er, og hvordan narcissistiske processer og ubalancer manifesterer sig i menneskers væren og ageren i verden, forsøger forfatteren at beskrive et spektrum af narcissisme, som lægger sig i tråd med nyere forskning. På vej til en dimensional forståelse frem for en endimensionel karakteristik af menneskets personlige lidelse. Han beskriver ligeledes grænselandet mellem den normale og den patologiske narcissisme, hvormed forfatteren af bogen beskriver den grandiose narcissist og hos andre en mere sårbar karakter ved narcissisme.

Derudover har Carsten René Jørgensen en yderst gennemført beskrivelse af diagnosesystemerne, og hvordan de kan diagnosticere lidelsen NPD (narcissistisk personligheds disorder, eller på dansk: forstyrrelse). Hvis jeg skal fremføre en smule kritik af bogen, er det beskrivelsen af disse diagnosesystemer fra DSM-5, AMPD til ICD-11 mm. Beskrivelserne er interessante og giver os et sprog for lidelsens mangesidede spektrum, men man kan godt blive lidt i tvivl om, hvilke metoder og systemer der er mest valide. Det bliver en lidt uklar og forvirrende beskrivelse.

Til trods for det er det stadig interessant, at forfatteren fastholder anerkendelse af lidelsen NPD, narcissistisk personligheds disorder. Bogen giver os som professionelle psykologiske og psykoterapeutiske behandlere en nemmere tilgang til forståelse og behandling af mennesker med svær narcissisme, som er plaget af relationelle vanskeligheder, projektive aggressioner, uhensigtsmæssig adfærd, smertefuld ensomhed, nedsat funk-

tionsniveau, destruktive skamfølelser, depressionslignende symptomer, mistrivsel, tidvise selvmordstanker samt skadende adfærd.

For 10 år siden var der ofte den holdning til de stærkt lidende mennesker med narcissistiske tilbøjeligheder, at de var karakterafvigende frem for syge. Disse karakterafvigelser ville man ikke behandle i det psykiatriske miljø, og derfor efterlod man de lidende personer uden nogen behandling og uden nogen diagnose, blot med stemplet på sig som afvigere. Bogen gør op med den præmis og gør disse mennesker til andet end afvigere, nemlig til mennesker med mulighed for forståelse og behandling. Bogen giver dermed også anvisninger om den psykoterapeutiske behandling og anerkender derved psykoterapiens arbejde med klienter med NPD. Samtidig gør forfatteren opmærksom på de risici og faldgruber, der er ved arbejdet og behandlingen, og peger på vigtigheden af supervision for den gruppe behandlere.

Christina Dilling-Munk Cand.mag. i psykologi og sundhedsfremme Psykoterapeut MPF

PERSON-

LIGHEDSUDVIKLING

Susan Hart: Fra neuron til person. Hvordan hjernen, neurokemi og miljø former vores liv. Akademisk Forlag 2025. 185 sider, kr. 229,95. Også som e-bog.

Susan Hart beskriver i sin nye bog Fra neuron til person, hvordan vores liv påvirkes af det komplekse samspil mellem hjernen, dens kemiske sammensætning og miljøet. Bogen er nummer to i den serie, som i kort form fortæller om emner inden for neuroaffektiv udviklingspsykologi og psykoterapi. Susan Hart er cand.

psych., ph.d. og medlem af Dansk Psykoterapeutforening.

Fra neuron til person tager udgangspunkt i tre livshistorier, som Susan Hart bruger til at analysere, hvordan arv og miljø interagerer og spiller en vigtig rolle i menneskers personlige, sociale og følelsesmæssige udvikling fra undfangelsen til alderdom. Ikke mindst ønsker hun at vise betydningen af at integrere neurovidenskab og psykologi for at øge forståelsen af den menneskelige psykes kompleksitet.

Første kapitel gennemgår tre meget forskellige livsforløb, som gennem bogen bliver brugt til at eksemplificere den neuroaffektive udviklingspsykologi. Det er beskrivelsen af pigen Genie, der som barn har oplevet alvorlig deprivation, Martin, der er født med infantil autisme i en velfungerende familie, og til sidst Elon (Musk), som er vokset op med ikke særligt forstående forældre, og som barn blev opfattet som mærkelig og med sociale vanskeligheder. Livshistorierne er en hjælp til at illustrere, hvordan vores genetiske forudsætninger sætter rammen for den senere udvikling, samt hvilken betydning miljøet og de primære omsorgspersoner har for udviklingen af den ufærdige hjernes opbygning og neuronernes forbinden sig med hinanden. (Det har dog forstyrret min læsning, at teorien er relateret til bl.a. Elon Musks liv og udvikling nu, hvor mediernes sendeflade er invaderet med nyheder om hans handlinger i det politiske felt. Desuden er jeg ikke tilhænger af, at en offentligt kendt person bliver lagt på briksen til individuel analyse, selvom han har fortalt om sit liv i medierne).

Udviklingen af menneskets personlighed sker i samspillet mellem genetik og erfaringer, viser Susan Hart i bogens andet kapitel. De tætteste omsorgspersoners interaktion med spædbarnet regulerer ikke blot samspillet, men spiller også en afgørende rolle i forhold til at forme neurokemien i spædbarnets hjerne. Vores hjerne tilpasser sig livet igennem til det miljø, vi befinder os i, og det giver sig udtryk i generne, der ovenikøbet kan forandre hjernen mange generationer frem i tiden.

Bogens tredje og fjerde kapitler er de sværest tilgængelige og samtidig de mest interessante. Her sætter Susan Hart ord og teori på ting, som man måske allerede ved, men som man har manglet forklaring på. Det bliver eksemplificeret gennem en konkret gennemgang af hjernens strukturer, plasticitet og neurokemi. Tredje kapitel fortæller om hjernen i al sin kompleksitet, dens modning i de såkaldte tre hierarkiske niveauer og opdeling i højre og venstre hjernehalvdel. Fjerde kapitel tager sig af neurokemien med de små regulatorer, som er med til at holde vores organisme i live og med sin påvirkning sørger for vores energi, velbefindende og trivsel. Omvendt påvirker vores følelsesmæssige tilstand også den biokemiske balance i hjernen.

I bogens sidste kapitel samler Susan Hart op på teorien. Hun viser menneskets kompleksitet ud fra forståelsesrammen om sammenhæng mellem neuron, person og miljø. Bogen slutter med kortfattet at give udtryk for et ønske om et bedre tværfagligt samarbejde omkring medicinering, psykoterapi og pædagogisk arbejde. Mon

ikke der er lagt op til en ny bog om det emne i serien?

Susan Hart har gennem årene formidlet sin store viden om neuroaffektiv udvikling og -terapi i utallige bogudgivelser, foredrag og kurser. Gennem denne bogs korte form giver hun en større læserskare mulighed for at forstå de komplekse sammenhænge ved menneskers udvikling. Hun skriver ind imellem både levende og smukt, fx på side 39: ”Man kan lidt poetisk sammenligne menneskers følelsesmæssige udvikling med en pose blomsterfrø. På pakken er den smukkeste buket, så potentialet er stærkt. Men hvis frøene ikke får den rette mængde vand på det rette tidspunkt […] Blomsterfrøene kan også være beskadiget på en måde, så det slet ikke bliver til en blomst, uanset hvor meget man vander og beskytter det.”

Fra neuron til person har en god ordliste på 11 sider med forklaringer, der medvirker til, at bogen også kan bruges som opslagsbog. En oversigtstegning over hjernens strukturer er desværre svær at finde frem til, og det kan jeg som læser have brug for. Det kunne have været en hjælp, at tegningen for eksempel var trykt på glittet papir, så den var nemmere at finde tilbage til.

Formålet med Fra neuron til person er at give en kortfattet formidling af et svært tilgængeligt stof. Jeg har gennem min læsning af bogen flere gange fået lyst til at gå grundigere ind i nogle af områderne, der bliver behandlet. Det får mig til at nævne, at Susan Hart i Fra neuron til person ofte henviser til Hjerne, samhørighed, personlighed, som hun udgav i 2006. Den kommer i øvrigt i et nyt oplag her i foråret 2025.

Her kan man læse grundigere, hvis man er blevet interesseret.

Susan Hart er i bogen en dygtig formidler, og jeg kan anbefale Fra neuron til person til psykoterapeuter, der vil bruge bogen til introduktion eller overblik over emnet. Ikke mindst studerende på psykoterapeutuddannelserne vil kunne have glæde af bogen.

Første bog i serien, Introduktion til neuroaffektiv udviklingspsykologi, blev anmeldt i Tidsskrift for Psykoterapi nr. 2, 2024.

Gerda Rasmussen Psykoterapeut MPF

NYE BØGER Omtalen bygger på oplysninger fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende.

Mette Holm Kyrpø, Gitte Isager-Sally:

Hverdagsstrategier for voksne med ADHD eller autisme. En opslagsbog

Mestring af eget liv er en af de vigtigste forudsætninger for et meningsfuldt liv. Anvendelige og konkrete strategier gør en dagligdag i overensstemmelse med egne værdier og behov mulig for en person med autisme og ADHD. Det giver mindre stress og større livskvalitet. Bogens mange tips og tricks er ikke mindst baseret på forfatternes erfaringer fra undervisning af bl.a. mennesker med autisme og ADHD. Mette Kyrpø er studiemedlem af Dansk Psykoterapeutforening. Pressto 2025. 200 sider, kr. 299. Også som e-bog.

Hans Henrik Kleinert: Vejene – en poetisk bestræbelse

Hvordan finder vi vej i livet? Vejene er en samling digte, der bevæger sig mellem det personlige og det universelle, mellem tidløse stier og moderne netværk af veje. Læseren tages med på en rejse gennem årtusindgamle spor og nyslåede stier, hvor ord bliver pejlemærker i en verden fuld af kompleksitet, humor og indsigt. Med en både refleksiv og inviterende stemme udforsker Vejene de møder, valg og omveje, der former os som mennesker. Forfatteren er pensionist-MPF. Trykværket 2024. 58 sider, kr. 180.

Jette Gelbek:

Svend Brinkmann, Lene Tanggaard,Joel Haviv:

Arbejdslivets dilemmaer

Menneskers arbejdsliv ser meget forskellige ud. Men alle skal vi forholde os til arbejdet som en livsopgave og et eksistentielt grundvilkår. Arbejdslivets dilemmaer er en bogserie, der sætter fokus på arbejdslivet og dets mange dilemmaer. Tanken er, at de enkelte bøger kan læses på få timer, men forhåbentlig give anledning til mange timers eftertænksomhed og refleksion. Denne bog indeholder bl.a. temaerne mening, udveksling, mistrivsel, følelser, ledelse, kreativitet ... Dansk Psykologisk Forlag 2025. 72 sider, kr. 129.

Hvad f*ck er der galt med mig?

”Hvad f*ck er der galt med mig?”… besvares på første side med ”ingenting”. Vi kommer let til at tale om unge, som om det er svært at være ung og trives. Stress, angst, diagnoser og ydre pres fylder i medierne, og det er let at komme til at føle sig forkert som ung i dag og komme til at overpsykologisere og tro, der er noget i vejen med os, hvis vi føler os stressede eller oplever selvtilliden falde. Mange bøger handler om alt det, der skaber mistrivsel. Ikke denne. Den handler om unge og trivsel. Et af sindets mekanismer er nemlig, at det vi vander, det vokser.

3P Forlaget 2024. 244 sider, kr. 194,95. Også som lydbog og e-bog.

D. Lund-Jacobsen, D.Nissen, T. Westmark, I. Ljungmann, J. Rysgaard Tamakloe, A. Stærk, M. Lykke:

Supervision – men hvordan?

Supervisorlivet kan være en ensom disciplin. Man arbejder ofte alene og står ene med alle sine tanker og eftertanker om supervisionen. Som supervisor skal man hele tiden sortere, prioritere og træffe valg. Bogens intention er ikke kun at formidle et ’hvordan’, men også et ’hvorfor’: hvorfor supervision er en sjov, vigtig og udfordrende disciplin. Bogen er primært til supervision i arbejdskontekster. Den er praksisrettet og giver et bredt udvalg af greb til supervisionspraksis. Akademisk Forlag 2025. 220 sider, kr. 349,95. Også som e-bog.

NYE BØGER Omtalen bygger på oplysninger fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende.

Lene Bredahl:

Du er her ikke. En psykologisk explainer om tre menneskers rejse gennem ...

Bogen blander den klassiske fagbog med det skønlitterære. Tre hovedpersoner gennemlever en midtvejskrise, et stresskollaps og et så stort livsvalg, at der ikke findes ét enkelt svar på, hvad der er det rigtige at gøre. Deres skæbner filtres mere og mere ind i hinanden, mens de prøver at finde vej gennem krisernes landskab. Hovedpersonerne opsøger forskellige terapeuter, og læseren er med i det terapeutiske maskinrum, hvor store eksistentielle temaer udfoldes og udfordres gennem samtaler og refleksion. Forfatteren er psykoterapeut MPF.

Saxo Publish 2025. 272 sider, 254,95 kr.

Inge Halmø:

Janne Østergaard Hagelquist, Heino Rasmussen:

Mentalisering i supervision

Grundlæggende er supervision et håndværk. Det betyder, at supervision kræver forberedelse, viden og træning. Samtidig sker supervision live og er uforudsigelig og kræver mentaliseringens fleksibilitet. I supervisionsøjemed kan mentaliseringstilgangen derfor skabe et supervisionsrum med plads til både læring og overblik. Bogen indeholder værktøjer, erfaringer, cases, modeller og idéer og er en praktisk guide til at forstå og varetage supervisorrollen. Akademisk Forlag 2025. 150 sider, kr. 450. Også som e-bog.

1. Sådan styrker du barnets identitet – 2. Når forældre overvejer skilsmisse eller står midt i den –

3. Børn sammenbragte familier

Tre små bøger, skrevet af psykoterapeut MPF, til forældre og voksne, der ønsker at hjælpe barnet med at rumme alle slags følelser og oplevelser, såvel positive som negative. Bøgerne indeholder enkle forslag, inspireret af spædbarnsterapien, der guider forældrene til at sætte ord på det, der er sket eller skal ske, så barnet kan bygge bro mellem den indre og den ydre verden og ikke er alene med sine følelser.

Forlaget Sagt er Sundt. 24-32 sider, kr. 125 pr. bog.

Morten Hedegaard, Philip Harrill Skovgaard:

Den terapeutiske relation i ACT. En praksisnær guide

Uden en stærk relation mellem terapeut og klient falder selv de bedste teknikker til jorden. Bogen viser, hvordan du som ACT-terapeut kan opbygge og styrke en meningsfuld terapeutisk alliance, så dine interventioner bliver både mere effektive og mere engagerende for klienten. Du lærer, hvordan du bruger relationen som et aktivt terapeutisk redskab, og hvordan du håndterer og reparerer brud i alliancen, så de i stedet bliver en mulighed for udvikling.

Frydenlund 2025. 238 sider, 299,95 kr.

Pia Callesen i samarbejde med Anne Mette Futtrup:

Kort & godt om metakognitiv terapi

Metakognitiv behandling bygger på teorien om, at nogle særlige overbevisninger og strategier både fremkalder og fastholder psykisk lidelse. Det gælder især overtænkning, grublerier og tankerne om ens tanker. I metakognitiv terapi arbejder man derfor ikke med at omforme tanker, men med at lade tankerne være, så sindet kan få fred til at regulere sig selv. Det er aldrig for sent at få nye metakognitive overbevisninger.

Dansk Psykologisk Forlag 2025. 112 sider, 195 kr.

WEBINAR

3. september 2025 kl. 16-18

5. november 2025 kl. 16-18

Nanna Hyldgaard Hansen, journalist, forfatter og medietræner

SÅDAN BLIVER DU SYNLIG I

MEDIERNE SOM PSYKOTERAPEUT

Omtale i medierne kan sætte fokus på din virksomhed, dit fagområde og tiltrække flere klienter. Men hvordan er det lige, at man trænger igennem til journalisterne, og hvad skal man sige, når det lykkes? Det lærer vi meget mere om på dette webinar, som henvender sig særligt til selvstændige psykoterapeuter.

Artikler og radioindslag er en gratis måde på at gøre opmærksom på sig selv, og de opfattes langt mere troværdige end annoncer.

Det behøver ikke være svært at få taletid i radio og aviser –især ikke i ens eget lokalområde – og det kan gøre stor nytte. Man kan komme langt med selv en lille indsats. Måske kan man endda med tiden blive en fast ekspert, som medierne selv kontakter.

Journalist, forfatter og medietræner Nanna Hyldgaard Hansen guider til, hvordan man kan styrke sin synlighed i medierne. Hun vil sætte fokus på mulighederne for psykoterapeuter, og hvordan man kan koble sig på aktuelle dagsordener inden for sit fagområde.

Webinaret afholdes via Zoom, og du vil nogle dage forinden modtage link til brug for adgang.

STED: Online på Zoom

PRIS: Medlemmer kr. 300, studiemedlemmer kr. 300, TILMELDING som anført nederst på siden.

FYRAFTENSMØDE

11. september 2025 kl. 17-20

Bente Taagholt, psykoterapeut MPF og sygeplejerske EN ERHVERVSPSYKOTERAPEUTS ERFARINGER MED

PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Bente Taagholt vil på dette fyraftensmøde fortælle om, hvordan hun griber arbejdet som forebyggelseskonsulent inden for psykisk arbejdsmiljø an, og hvilke generelle problemstillinger hun støder på.

De forskellige problemstillinger kan fx være mellemlederen, der ønsker hårdhudede medarbejdere, men kun får nyuddannede ansøgere, hvilket giver dem et realitetschok i første job. Det kan være konflikter mellem faggrupper. Det kan være individet, der oplever noget voldsomt i jobbet, eller som oplever, at ansvar og kompetencer ikke hænger sammen, eller at tid og opgaver ikke hænger sammen.

Indsatsen handler om værktøjer til at håndtere høje følelsesmæssige krav og stort tidspres både for den enkelte, i teamet og som leder: Hvordan holder individet den følelsesmæssige balance i en travl hverdag med høje krav?

Ligeså er det vigtigt at passe på sig selv, så ud over selv at få supervision bruger Bente 'Netværk for erhvervspsykoterapeuter' og 'Netværk for indre bæredygtighed for sundhedsprofessionelle' som inspiration og støtte.

Oplægget henvender sig til alle, som i deres arbejdet har ansvar for andre mennesker – fx psykoterapeuter, plejepersonale, socialrådgivere, lærere, politi etc.

STED: Sulkendrup Vandmølle, Sulkendrupvej 1, 5800 Nyborg.

PRIS: Medlemmer kr. 300, studiemedlemmer kr. 300, ikkemedlemmer kr. 400. I prisen er indeholdt en sandwich, en sodavand samt kaffe/te.

TILMELDING som anført nederst på siden.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Arrangementer.

BETALING:Kortbetaling ved tilmelding.

AFBUD TIL KURSER OG FYRAFTENSMØDER: Læs reglerne på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside, www.dpfo.dk. TJEK www.dpfo.dk >Arrangementer for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

KURSUS

TILKNYTNINGSPROBLEMATIKKER

- MØNSTRE I DET PSYKOTERAPEUTISKE

ARBEJDE

Tilknytning har en central betydning i menneskers liv. Den kærlighed og beskyttelse, som vi som børn modtager fra vores omsorgspersoner, danner grundlaget for det tilknytningsmønster eller den tilknytningsstil, som vi tager med os videre i livet.

Tilknytningsmønstre kan være mere eller mindre trygge. Nogle mennesker har haft pålidelige og varme omsorgspersoner, som de har kunnet føle sig trygge ved. Mange har haft omsorgspersoner, som i forskellig grad og af forskellige grunde har haft svært ved at være pålidelige eller varme. Det kan danne grundlaget for utrygge tilknytningsmønstre, som kan indebære vanskeligheder med at stole på andre og med at tro på, at man fortjener kærlighed og omsorg.

Tilknytningsmønstre betyder meget for, hvordan man indgår i parforhold, og for, hvordan man kan fungere som forælder. Jo mere utrygge erfaringer, jo sværere kan det være at danne harmoniske relationer, og utrygge mønstre kan være en del af baggrunden for stress og udbrændthed. Heldigvis kan tilknytningsmønstre udvikle sig livet igennem. Nye trygge relationer kan være med til at vende onde cirkler, og terapi kan gøre en stor forskel.

SARAH DANIEL

Sarah Daniel, autoriseret psykolog, ph.d., specialist og supervisor i psykoterapi med voksne. Hun har i 14 år været ansat på Københavns Universitet som forsker og underviser og har primært beskæftiget sig med voksne menneskers tilknytningsmønstre. Siden 2018 har hun haft selvstændig praksis, hvor hun arbejder med terapi, supervision og faglige kurser. Forfatter til Relation og fortælling. Tilknytningsmønstre i en behandlingkontekst (Samfundslitteratur 2012) og Tilknytning og omsorgsarbejde. Personlige rødder og faglig praksis (Arboreta 2021).

TID OG STED: Torsdag-fredag den 28.-29. august 2025 kl. 9-17. Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3, 8000 Aarhus C. PRIS: Medlemmer kr. 2.800, studiemedlemmer kr. 2.520, ikke-medlemmer kr. 4.400. Prisen inkluderer et rundstykke til morgenmaden, frokost med 1 vand samt kaffe/te og vand i løbet af dagen..

TILMELDING som anført nederst på siden.

KURSUS

FIND DIN STEMME

SKRIVEKURSUS

Et skrivekursus til for dig, der vil skrive tydeligt, personligt og levende. Du behøver ikke have skriveerfaring – kun lysten til at formulere dig mere klart og meningsfuldt. Gennem seks kursusaftener arbejder vi med det skrevne sprog i praksis. Du får inspiration, konkrete skriveøvelser og faglig feedback, der styrker både dit udtryk og din selvtillid som skribent. Vil vil arbejde med:

• Hvordan du formidler dine tanker, så de er lette at forstå

• Hvordan du skærper din teksts fokus og tone

• Hvordan du skriver med personlig stemme – uanset genre

• Hvad der gør sprog levende, og hvad der står i vejen for det

Derudover arbejder vi med eksempler på godt og dårligt sprog og kommer omkring emner som slang, forkortelser, fremmedord, bandeord, normer, dialoger, skrivevaner og skriveteknik – og lidt grammatik.

Du afleverer en kort tekst til hver gang og modtager mundtlig feedback i gruppen. Feedbacken er faglig, præcis og altid respektfuld. Målet er, at du bliver tydeligere – ikke, at du bliver ens.

DAV JACOBSEN

er psykoterapeut MPF, dansklærer, sexolog og journalist. Han har gennem mange år arbejdet i krydsfeltet mellem sprog, psykologi og formidling og har undervist unge og voksne i dansk, skrevet artikler og klummer, og som terapeut har han lyttet til hundredvis af fortællinger om livets dybder og om det, vi kæmper med – og længes efter.

TID OG STED: 9. og 23. september, 7. og 21. oktober, 4. og 18. november 2025 kl. 18-21. Dansk NLP Institut, Jens Baggesensvej 90 C, 8200 Aarhus N.

PRIS: Medlemmer kr. 3.750, studiemedlemmer kr. 3.375, ikkemedlemmer kr. 5.700. Prisen inkluderer et let måltid samt kaffe, te og postevand.

TILMELDING som anført nederst på siden.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Arrangementer.

BETALING:Kortbetaling ved tilmelding.

AFBUD TIL KURSER: Læs reglerne på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside, www.dpfo.dk. TJEK www.dpfo.dk >Arrangementer for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

KURSUS

EMOTIONSFOKUSERET

PARTERAPI

ET GRUNDKURSUS OVER 2 X 2 DAGE

Emotionsfokuseret parterapi er oprindeligt en parterapeutisk metode udviklet af dr. Leslie Greenberg & dr. Susan Johnson. Metoden giver terapeuter et solidt og forskningsbaseret fundament i form af en grundlæggende teori, en vejviser for parterapien samt praktiske interventioner, som terapeuten kan anvende til at møde, forstå og arbejde med de til tider komplicerede dynamikker, der udspiller sig i et parforhold i krise. Grundlaget for emotionsfokuseret parterapi er i første omgang, at kunne hjælpe par til at forstå de dynamikker (cyklusser), de sidder fast i, og den betydning emotioner spiller for deres måder at reagere på hinanden på. Dernæst at hjælpe par til at møde hinanden på et dybere emotionelt plan, som skaber nye bånd og nye interaktioner i parforholdet, og som dermed er med til at transformere de negative mønstre. Træningen vil foregå som en kombination af teoretiske oplæg, videoklip og praktisk arbejde med øvelser. Kurset giver afsæt til at kunne begynde at anvende principper fra den emotionsfokuserede parterapi i praksis.

For psykologer med psykoterapeutisk efteruddannelse eller psykoterapeuter med afsluttet psykoterapeutisk uddannelse, godkendt af Dansk Psykoterapeutforening. Forløbet giver adgang til, at deltagerne kan optages på EFT-instituttets 2-årige parterapeutiske efteruddannelse.

STEEN RASSING

Steen Rassing er psykoterapeut MPF, godkendt som træner og supervisor i emotionsfokuseret parterapi af International Society for Emotion-Focused Therapy. Han er privatpraktiserende psykoterapeut, underviser blandt andet på EFT-instituttet i København og er selv blevet trænet i emotionsfokuseret terapi og emotionsfokuseret parterapi af bl.a. Leslie Greenberg, Rhonda Goldman mfl.

TID OG STED: 22.-23. september og 3.-4. november 2025, alle dage kl. 9.30-16.00. Trekanten , Sebbersundvej 2a, 9220 Aalborg Øst.

PRIS: Medlemmer kr. 5.600, studiemedlemmer kr. 5.040, ikkemedlemmer kr. 8.800. Prisen inkluderer let morgenmad, frokost, eftermiddagskage samt kaffe/te og vand.

TILMELDING som anført nederst på siden.

KURSUS

INNER RELATIONSHIP FOCUSING

INTRODUKTION – TO DAGES WORKSHOP

På denne workshop lærer vi den succesfulde indre adfærd at kende, der kaldes focusing eller felt sensing. Professor Eugene Gendlin fandt i sin forskning ved University of Chicago, at klienternes focusing er afgørende for differentiering, forandring og vækst i terapien – uanset terapeutens metoder. Med focusing lærer vi at give mere plads, at kunne vente, at forblive nysgerrige og at bruge vores sædvanlige terapeutiske teknikker mere sparsomt og målrettet.

Den nemmeste måde at forstå, hvordan fokusering fungerer, er ved at finde det i sig selv. Ellers ville det blive en ’teknik’, der ikke virker efter hensigten. For at gøre dette arbejder vi med vores egne, selvstyrende fokuseringsprocesser i rollen som klient. I rollen som terapeut lærer vi ’kun’ at opretholde et opmærksomhedsrum af høj kvalitet – og at ’gøre’ eller ’spørge’ så lidt som muligt. Dette indebærer en vigtig ’aflæringsproces’, især hvis man som terapeut føler sig presset til at præstere og stille mange eksplorative spørgsmål.

Vi arbejder med focusing som klient for at lære tre forudsætninger for succesfuld forandring at kende:

1. Tilstedeværelse. Hvordan kan jeg komme i åben, interesseret kontakt med svære, vage eller intensive processer?

2. Felt Sense. Hvordan kan jeg understøtte egne processer, så de er levende, overraskende og styrker os selv?

3. Indre forhold. Hvilke focusing-trin kan jeg bruge til at etablere og vedligeholde en dyb, tillidsfuld og empatisk forbindelse og indre dialog? Uden at gøre noget med det samme og gribe for hurtigt ind?

ELMAR KRUITHOFF

Elmar Kruithoff er dipl-.psych., psykolog, kvalificeret koordinator ved International Focusing Institute (New York), har egen fokuserings-/psykoterapipraksis i Danmark og er leder af Center for Fokuseringskompetencer i Roskilde med undervisning i Danmark, Tyskland, Schweiz, Østrig, Storbritannien og USA.

TID OG STED: Torsdag-fredag den 25. og 26. september 2025 kl. 9-16. Vartov, Farvergade 27, 1463 København K.

PRIS: Medlemmer kr. 2.800, studiemedlemmer kr. 2.520, ikkemedlemmer kr. 4.400. Prisen inkluderer let morgenmad, frokostsandwich, eftermiddagskage samt kaffe/te og postevand.

TILMELDING som anført nederst på siden.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Arrangementer.

BETALING:Kortbetaling ved tilmelding.

AFBUD TIL KURSER: Læs reglerne på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside, www.dpfo.dk.

TJEK www.dpfo.dk >Arrangementer for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

KURSUS

HVORDAN INDKREDSER OG FORSTÅR VI SKAM?

På dette kursus vil professor Carsten René Jørgensen med afsæt i sin seneste bog, Skam. I spændingsfeltet mellem moralsk kompas og psykisk lidelse, dele sine tanker om skam med os.

• Hvordan kan vi adskille skam og skyld – og skelne i mellem konstruktiv og destruktiv skam?

Kan skam være en central følelsesmæssig drivkraft ved en bred vifte af psykiske lidelser – og bag destruktive processer i samtidskulturen?

• Kan destruktiv skam være forbundet med svære forstyrrelser i identiteten?

• Er skam blot noget, der nedbryder os, eller kan skam også være med til at bygge os op?

• Hvorledes kan vi rumme, afkode og afgifte skam i det psykoterapeutiske rum? Skam kan være vanskeligt at få øje på, både hos os selv og andre, og terapeuter overser ofte tegn på skam hos deres klienter. Får den destruktive skam magten over os, fører det alt for let til selvhad og vold – i værste fald til mord og selvmord. Men anerkender vi vores menneskelige sårbarhed, kan skammen være et kompas, der fører til solidaritet og medmenneskelighed. Carsten René Jørgensen viser i bogen, hvordan man i terapeutiske samtaler kan hjælpe mennesker plaget af destruktiv skam, så skammen mister sin voldsomme magt over deres liv. Anmeldt i Tidsskrift for Psykoterapi nr. 2 2023.

CARSTEN RENÉ JØRGENSEN

professor i klinisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og tilknyttet klinik for personlighedsforstyrrelser ved Aarhus Universitetshospital. Han er uddannet gruppeanalytisk psykoterapeut og har i mere end 30 år arbejdet med psykoterapi og forskning med fokus på bl.a. borderline, narcissisme og identitetsforstyrrelser, herunder hvordan mennesker med psykiske lidelser kan være plaget af smertefulde skamfølelser. Forfatter til en lang række fagbøger.

TID OG STED: Tirsdag den 7. oktober 2025 kl. 9-17. Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3, 8000 Aarhus C.

PRIS: Medlemmer kr. 1.400, studiemedlemmer kr. 1.260, ikke-medlemmer kr. 2.200. Prisen inkluderer et rundstykke til morgenkaffen, frokost inkl. 1 sodavand, lidt sødt til eftermiddagskaffen samt kaffe/te og vand i løbet af dagen.

TILMELDING som anført nederst på siden.

KURSUS

EMOTIONSFOKUSERET

PARTERAPI

ET GRUNDKURSUS OVER 2 X 2 DAGE

Emotionsfokuseret parterapi er oprindeligt en parterapeutisk metode udviklet af dr. Leslie Greenberg & dr. Susan Johnson. Metoden giver terapeuter et solidt og forskningsbaseret fundament i form af en grundlæggende teori, en vejviser for parterapien samt praktiske interventioner, som terapeuten kan anvende til at møde, forstå og arbejde med de til tider komplicerede dynamikker, der udspiller sig i et parforhold i krise. Grundlaget for emotionsfokuseret parterapi er i første omgang, at kunne hjælpe par til at forstå de dynamikker (cyklusser), de sidder fast i, og den betydning emotioner spiller for deres måder at reagere på hinanden på. Dernæst at hjælpe par til at møde hinanden på et dybere emotionelt plan, som skaber nye bånd og nye interaktioner i parforholdet, og som dermed er med til at transformere de negative mønstre. De første to dage får du et overblik over modellen og lærer, hvordan du arbejder med par i første del af terapien. De efterfølgende to dage har fokus på de sidste faser i parterapien, og på processer omkring emotionel fordybelse, arbejdet med utroskab samt individuelle processer i parterapien. For psykologer med psykoterapeutisk efteruddannelse eller psykoterapeuter med afsluttet psykoterapeutisk uddannelse, godkendt af Dansk Psykoterapeutforening. Forløbet giver adgang til, at deltagerne kan optages på EFT-instituttets 2-årige parterapeutiske efteruddannelse.

STEEN RASSING

Steen Rassing er psykoterapeut MPF, godkendt som træner og supervisor i emotionsfokuseret parterapi af International Society for Emotion-Focused Therapy. Han er privatpraktiserende psykoterapeut, underviser blandt andet på EFT-instituttet i København og er selv blevet trænet i emotionsfokuseret terapi og emotionsfokuseret parterapi af bl.a. Leslie Greenberg, Rhonda Goldman mfl.

TID OG STED: 27.-28. oktober 2025 kl. 9.30-16.30 og 15.-16. december 2025 kl. 9.30-16. EFT-instituttet, Borgergade 28, 2., 1300 København K.

PRIS: Medlemmer kr. 5.600, studiemedlemmer kr. 5.040, ikkemedlemmer kr. 8.800. Prisen inkluderer let morgenmad, frokost, eftermiddagskage samt kaffe/te og vand.

TILMELDING som anført nederst på siden.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Arrangementer.

BETALING:Kortbetaling ved tilmelding.

AFBUD TIL KURSER: Læs reglerne på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside, www.dpfo.dk.

TJEK www.dpfo.dk >Arrangementer for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

KURSUS

COMPASSION & SELF-COMPASSION

TO DAGES WORKSHOP

Compassion har de seneste år vundet mere og mere indpas – både i det terapeutiske rum og mere bredt i organisationer.

Man har erfaret, at det er en effektiv indfaldsvinkel i forhold til behandling af både stress, angst og depressioner, ligesom det kan bidrage positivt ind i de fleste terapeutiske forløb og gruppeforløb.

Compassion og særligt self-compassion har desuden vist sig at være en utroligt virksom indfaldsvinkel i forhold til at kunne stå i arbejdsområder med høje følelsesmæssige krav. Det har her vist sig at kunne forebygge stress og udbrændthed hos sundhedsprofessionelle samtidig med, at det fremmer et godt samarbejde.

Kom til to dage, hvor vi fordyber os i compassion og selfcompassion. Dagene vil byde på en vifte af teori, refleksioner, øvelser og meditationer/visualiseringer, så vi på den måde får det teoretiske indhold integreret på et dybere plan. Der vil også være elementer fra træning af hjertekohærens og taknemlighed, da det giver et interessant bidrag i forhold til at fremme selvregulering og øge følelsen af glæde, ro og balance. Vi vil også se på forskellen mellem at bruge ren empati og anvende compassion i det terapeutiske rum.

HELLE LISLE

Speciallæge i psykiatri, terapeut og underviser. Hun har en bred psykoterapeutisk uddannelse og er tillige uddannet inden for mindfulness, compassion og hjerteintelligens. Har i knap 15 år haft egen klinik og stiftede 2008 virksomheden Heartbased Life, hvor hun bla. underviser i meditation, personlig udvikling, compassion og hjerteintelligens. Forfatter til bøgerne Mindfulness & Compassion – en vej til mere nærvær og livsglæde, Mit taknemlige hjerte og Arbejdsbog i medfølelsesfokuseret terapi.

TID OG STED: Torsdag-fredag den 13.-14. november 2025 kl. 9.30-16. Hotel Skibelund Krat, Skibelund Krat 4, 6600 Vejen. Vedr. overnatning – se hjemmesiden.

PRIS: Medlemmer kr. 2.800, studiemedlemmer kr. 2.520, ikkemedlemmer kr. 4.400. Prisen inkluderer morgenmad, frokost inkl. 1 sodavand samt kaffe og te.

TILMELDING som anført nederst på siden.

KURSUS

BEHANDLING OG HÅNDTERING AF

PSYKOFARMAKA

I PSYKOTERAPIEN

Med afsæt i sin mangeårige erfaring og indgående viden om udtrapning af psykofarmaka tilbyder psykolog Anders Sørensen to separate kursusdage.

Hver kursusdag er et selvstændigt forløb, der kan tages uafhængigt af det andet. Du kan vælge at deltage én af dagene eller begge, alt efter interesse og behov – begge dage giver hver især værdifuld viden og indsigt. Det første kursus er dette. Det andet kursus bliver efter planen afviklet i Aarhus i foråret 2026. Den endelige dato er endnu ikke på plads.

Tema – første kursus: Viden og samarbejde

Denne kursusdag fokuserer på den grundlæggende viden, der er nødvendig for at støtte mennesker i en tryg og succesfuld udtrapning af psykofarmaka. Emner på dagen:

1. Viden om udtrapning

Hvordan virker psykofarmaka, og hvilke fysiologiske og psykologiske faktorer skal tages i betragtning ved udtrapning?

2. Psykologiske strategier

Hvordan kan vi som behandlere hjælpe klienten med at håndtere abstinenser og de mentale udfordringer, der opstår undervejs?

Dagen vil give deltagerne en solid forståelse af de praktiske og strukturelle aspekter af udtrapning og en indsigt i, hvordan man kan forbedre dialogen med det etablerede system.

ANDERS SØRENSEN

Anders Sørensen er psykolog og ph.d. med speciale i udtrapning af psykofarmaka og har arbejdet med området i mange år. Hans tilgang kombinerer den nyeste forskning med praktiske strategier, der understøtter klientens unikke behov. Hans passion for emnet gør ham til en inspirerende underviser og en stærk ressource i denne komplekse problemstilling.

TID OG STED: Torsdag den 27. november 2025 kl. 9.30-17. Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3, 8000 Aarhus C.

PRIS: Medlemmer kr. 1.400, studiemedlemmer kr. 1.260, ikkemedlemmer kr. 2.200. Prisen inkluderer let morgenmad, frokost inkl. 1 sodavand, eftermiddagskaffe m/lidt sødt og kaffe/ te og vand i løbet af dagen.

TILMELDING som anført nederst på siden.

TILMELDING til kurser, foredrag og fyraftensmøder på www.dpfo.dk > Arrangementer.

BETALING:Kortbetaling ved tilmelding.

AFBUD TIL KURSER: Læs reglerne på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside, www.dpfo.dk.

TJEK www.dpfo.dk >Arrangementer for oplysninger om stedet for afholdelsen samt evt. ændringer i tilmeldingsfrist mv. YDERLIGERE OPLYSNINGER: www.dpfo.dk og Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@dpfo.dk eller tlf. 7027 7007.

FORSKNINGSMODULER

FORSKNINGSMETODER I PSYKOTERAPEUTISK PRAKSIS

FOR STUDERENDE OG MPF

Det er i dag vigtigere end nogensinde, at psykoterapeuter beskæftiger sig med forskning. Anvendt forskning i psykoterapeutisk praksis er dels vigtigt for kvaliteten og integriteten af vores arbejde, og samtidig efterlyser klienter og de, der finansierer terapien, i stigende grad bevis for effekten af psykoterapi.

Derfor tilbyder Dansk Psykoterapeutforening dette modulbaserede kursus, der skal styrke din rolle som terapeut ved gøre dig mere bevidst om det lille 'forskningsprojekt', der går i gang, hver gang du modtager en klient i din praksis. Her opstiller du hypoteser om klienten og klientens behov, som du løbende monitorerer og tilpasser i dine samtaleforløb. Med kurset i anvendt forskning i psykoterapeutisk praksis får du nye perspektiver på din psykoterapeutiske praksis med udgangspunkt i ny forskning og viden inden for feltet.

Kurset består af fem moduler à to timer. Undervisningen foregår online og er praksisorienteret, hvor opgaver og teorier bliver drøftet i samspil med kollegaer og sat i relation til dine egne problematikker fra praksis. Undervisningen foretages af forskere fra foreningens fakultet.

Mere information om modulerne kan findes på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside.

TID: Se Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside, www. dpfo.dk.

PRIS: 5.000 kr. for alle fem moduler.

TILMELDING: Læs på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside.

KORREKTUR LÆSNING

Det er vigtigt, at dine tekster ser ordentlige ud.

Synes du, at det er vigtigt, at din

At stavningen er rigtig, og at tegnsætningen er korrekt.

Korrektur læses på hjemmesider, artikler, bøger mm. Ingen opgaver er for små. Mange års erfaring. Rimelige

Tilbud gives Susanne van Deurs

Tlf. 4144 0921

susvd@email.dk

3-årig efteruddanelse i Intensiv Dynamisk Kortidsterapi

BLIV CERTIFICERET ISTDP PSYKOTERAPEUT

Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP) er en fokuseret, konkret og aktiv form for psykodynamisk traumeterapi, udviklet af Dr. Habib Davanloo. Metoden har til formål at intensivere et følelsesmæssigt engagement for at få lukket det ubevidste op, så der kan ske en gennemarbejdelse, forløsning og heling af tidlige tilknytningstraumer

ISTDP har et solidt evidensgrundlag, og forskning viser, at ISTDP kan medvirke til at fjerne eller betydeligt bedre symptomer samt medvirke til karakterændring ved fx angstproblematikker, depressive lidelser, forskellige former for personlighedsforstyrrelser, komplekse traumereaktioner og (psyko)somatiske lidelser.

3-årig efteruddannelse i ISTDP starter i september 2025 i Aarhus Midtby. Efteruddannelsen er integrativ ved både at tage udgangspunkt i de oprindelige indsigter og teknikker fra Davanloo’s ISTDP samt i de nyeste tilgange inden for ISTDP, så som den tilknytningsbaserede tilgang samt andre innovative interventionsteknikker, der hurtigt og effektivt kan fremme lindring hos klienter med udfordrende og vanskelige problemstillinger.

Den IEDTA-certificerede uddannelse er bygget op omkring 15 moduler à to dage. Derudover vil der hvert år være et seminar på to dage med et specifikt emne. I alt 36 dage fordelt over tre år.

PRAKTISK INFORMATION

Hold: Kun 5-7 deltagere for optimal fordybelse og tryghed.

Sted: Aarhus Midtby – Ryesgade 29, 3. th. Desuden fire halve dage årligt online.

Pris: 25.550 kr. pr. år, de tre seminarer samt kaffe, the og snacks inkluderet.

Beløbet kan betales over 2 eller 6 rater pr. år.

TILMELD DIG NU

Denne eksklusive efteruddannelse har et begrænset antal pladser. Vil du sikre dig en plads? Kontakt os allerede i dag!

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en dybdegående og transformerende rejse i ISTDP.

Se mere på www.betinasoebirksvane.dk > Klik på Undervisning eller kontakt Betina Søbirk Svane på kontakt@betinasoebirksvane.dk eller tlf. 5048 0947

Betina Søbirk Svane er cand. mag. i psykologi og samfundsvidenskab og certificeret psykodynamisk psykoterapeut MPF, uddannet fra Institut for Gestaltanalyse, samt core og advanced trænet i ISTDP ved Robert Neborsky, Patricia Coughlin, Allan Abbass og Joel Town. IEDTA-certificeret ISTDP underviser og supervisor. Har undervist nationalt og internationalt ved workshops og konferencer, ligesom hun siden 2022 har undervist og superviseret i ISTDP i core træningsgrupper i Helsinki og London. Siden 2018 fuldtidspraktiserende i egen psykoterapeutisk klinik.

Robert J. Neborsky, M.D., er psykiater med privat praksis i Del Mar, Californien og klinisk professor i psykiatri ved UCSD School of Medicine samt UCLA School of Medicine, hvor han træner studerende i sin unikke, tilknytningsbaserede form for ISTDP, som han også underviser i på nationale og internationale seminarer. Forsker i sammenhængen mellem tilknytningsteori, neurovidenskab og psykoterapi. Forfatter og medforfatter til flere bøger om korttidsterapi, traumeheling og tilknytning.

LOKALE TIL LEJE

I KLINIKFÆLLESSKAB

I centrum af Odense er et lyst og roligt lokale i etableret klinikfællesskab ledigt fra 1. juli 2025.

Fællesskabet består af psykoterapeuter og psykologer, og vi byder alle behandlere velkomne.

Fællesrum er inkluderet, som venteværelse med mulighed for brug til kurser og foredrag.

Månedlig leje er 4.520 kr., som inkluderer varme, el og internet. Adressen er Overgade 14, Odense C.

Kontakt: Colette Markus, MPF Tlf.: 21 26 52 57

E-mail: colette@markus.dk

Efteruddannelse til SPÆDBARNSTERAPEUT

Hold 15

Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før-sproglige.

Start: 25. august 2025

Sted: Fjeldsted Skov, Store Landevej 92, 5592 Ejby Undervisere: Cand.psyk. Inger Thormann og psykoterapeut MPF Inger Poulsen

LANDSMØDE 27. august 2025 - sæt kryds i kalenderen

Læs om uddannelsen mv. på vores hjemmeside www.spædbarnsterapi.dk eller www.mgconsult.dk

Det nødvendige kursus

Et kursus om seksuelle overgreb i barndommen, om erkendelsesprocesser – og de konsekvenser, overgrebene har.

Dette kursus er skabt, fordi vi ikke længere kan vende blikket væk. Seksuelle overgreb mod børn efterlader dybe spor – i kroppen, i følelserne, i relationerne og i livet som helhed. Spor, der alt for ofte bliver overset, misforstået eller fejlbehandlet – både af systemet og af omgivelserne.

Det nødvendige kursus giver et sprog for det usigelige. Det formidler viden, som burde være grundlæggende for alle, der arbejder med mennesker – og for alle, der vil forstå, støtte og møde dem, der bærer på en historie, de aldrig burde have haft.

Vi går tæt på virkeligheden. Ikke for at skabe drama – men for at skabe dyb forståelse. For kun med viden, sprog og modet til at se, kan vi begynde at hele – individuelt og som samfund.

Et grundkursus, hvor du kommer helt ind og mærker, hvordan du som terapeut rummer og forstår seksuelle overgreb. Men også et kursus, du går fra med konkrete redskaber til at åbne samtalerne om seksuelle overgreb med dine klienter efterfølgende.

Kurset vil veksle mellem oplæg og arbejde i grupper og vil blive faciliteret med fokus på at skabe en tryg ramme omkring emnet.

Praktisk information:

Kurset afholdes 18.-21. september 2025 i Aarhus, Antroposofisk Kulturhus, Rosenvangs Allé 251, 8270. Tors. kl. 16-21 – fre. og lør. kl. 10-17 – søn. kl 10-16.

Der er kaffe og te fra kl. 15 om torsdagen og dejlig morgenmad fra kl. 9 de øvrige dage, så du har mulighed for at lande i rummet og hilse på øvrige kursusdeltagere, inden vi starter.

Forplejning er inkluderet i kursusprisen og dækker aftensmad torsdag og morgenmad/frokost de øvrige dage – og selvfølgelig kaffe/te/vand.

Inden kurset modtager du også bogen ”360 grader rundt om seksuelle overgreb” af Anette Vinston Ritz og Camille S Darre (udkommer medio juni ’25)

Pris: 7500,- ex moms (9375,inkl.)

Tilmelding til mail@itermentis.dk med angivelse af (firma), navn, adresse, tlf. og e-mail.

Endelig tilmelding ved betaling af faktura (senest 1/8-2025).

Har du spørgsmål, kan du ringe på 2178 1720.

KONFERENCER, MØDER M.V

Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening

Vive webinarer – 3.6. Mindre udskiftning blandt børne- og ungerådgivere – 26.6. Efterfødselsreaktioner i mødregrupper. https://www.vive.dk/da/arrangementer/?areas=93a09ea508f3-126c-ab50-7b3fe0e6d789#bookmark-1-18393

Selskabet for Psykoterapi – 4.6. Hvad er ADHD? v. Allan Holmgren. https://www.selskabetforpsykoterapi.dk/

Selskab for Psykoanalytisk Psykoterapi med Børn og Unge – The Missing: Exploring the use of photographs in ‘working through’ the natal body with transgender youth v. Alessandra Lemma. 6.9. 2025, København Ø. https://dspbu.dk/themissing-foredrag-ved-alessandra-lemma-om-terapi-medtranskoennede-unge.

Landsforeningen SIND – 11.6., 13.8., 10.9. Forfatteraftner. Nørrebro, Kbh. https://sind.dk/find-sind/aktivitetskalender.

Din sundhedsfaglige A-kasse – 16.6. Compassion: Inspiration til at passe på dig selv i dit arbejdsliv. Online – 18.6. Kend din personlighedstype. Online – 4.9. Tankernes indflydelse. Vejen til indre ro. Online – For medlemmer af A-kassen, gratis. https:// dsa.dk/temamoder-og-tilbud

PsykInfo Region Hovedstaden – 18.-21.6. Musik og mental sundhed (på Copenhell) – www.psykiatri-regionh.dk

PsykInfo Region Sjælland – 25.6. Livet efter depression. Online talk – www.psykiatrienregsj.dk.

Central-European Conference on Childhood and Adolescence – Echoes of Young Hearts. Contemporary Perspectives in Jungian Therapeutic Landscapes. June 5-8 2025, Belgrade, Serbia. Arr. International Association for Analytical Psychology. https://iaap.org/xxiii-international-congress-of-analyticalpsychology

27th Congress of the World Association for Sexual Health – Advancing Sexual Health, Rights, Justice and Pleasure. Everyone. Everywhere. Every Time. June 16-19, 2025. Brisbane, Australia or

ADPCA 2025 Conference. June 25-29 2025. Chicago, USA. Arr. The Association for the Development on the Person-centered Approach. https://adpca.org/annualconference.

ISEFT Conference – Growing Through Emotions. July 2-3 2025. Bucharest, Romania. Arr. The International Society for Emotion Focused Therapy. https://www.iseft.org.

10th World Congress – Polarities of Life. July 16-19 2025. Vienna, Austria. Arr. World Council for Psychotherapy. www. worldpsyche.org.

54th IPA Congress – Psychoanalysis: An Anchor in Chaotic Times. July 30-August 2 2025. Lisbon. Portugal. www.ipa.world/en/news_and_events/event_display. aspx?EventKey=EV29725.

XXIII International Congress of Analytical Psychology –Experiences of the non-understandable: Jungian explorations and contributions. August 24-29 2025. Zürich, Switzerland. https://iaap.org/xxiii-international-congress-of-analyticalpsychology.

12th Conference of the European Family Therapy Association (EFTA). August 27-20 2025. https://efta-relates2025.com/ home-en.

Nordic Association for Clinical Sexology – 47th NACS Conference. Ocober 3-5 2025. Malmø, Sweden. https://www. nacs.eu/nacs-conference/

SEPI International Conference 2025 – Integrative Foundations of Psychotherapy. October 10-12 2025. Istanbul, Turkey. Arr. Society for the Exploration of Psychotherapy Integration. www. sepiweb.org/page/2025conferenceannouncement

Society of Analytical Psychology – Controversies & Contemporary Trends in Analytical Psychology. November 7-8 2025. Online. https://www.thesap.org.uk/events/70thanniversary-jap-online-conference

International Focusing Conference – Sensing Forward. June 3-7 2026. Vienna, Austria. https://focusing.org/event/ international-focusing-conference-vienna-2026

ADPCA 2026 Conference. July 15-19 2026. Samohtrace, Greece. https://adpca.org/annualconference.

Oversigten er uden ansvar for Tidsskrift for Psykoterapi eller Dansk Psykoterapeutforening. Oplysninger om møder og konferencer sendes til redaktionen for Tidsskrift for Psykoterapi.

Susanne van Deurs susvd@email.dk

BESTYRELSE OG UDVALG

Bestyrelse

Christina Lethinen, formand

Ditte Vind Abrahamsen

Karen Blædel

Martin Borgen

Vibeke Grøndal

Luisa Filippini Hess

Kresten Kay

Anette Krogh

Lise Kramer Schmidt

Mette Sina

Forretningsudvalget

Christina Lehtinen, formand

Næstformand – T.B.D.

Vibeke Lubanski, sekretariatschef

Klagenævnet for kvalitet og etik

Julie Breinegaard

Henriette Ea Hagild

Judy Larsen

Bo Bromberg Olsen

Lars Bo Pedersen

Line Reif

Helle Evy Theede

Ankenævn

Bente Adolphsen

Mette Bach Larsen

Joakim Lilholt

Rådet for kvalitet og etik

Inger Nordeide Jensen

Kurt Kyed

Inge Nygaard Pedersen

Gøye Svendsen

Torben Thaulow

Søren Willert

Etikrrådgivningen

Gerda Rasmussen

Gitte Sjødin

Uddannelsernes udvalg

Karen Blædel

Henriette Boysen

Michaela Bursche

Dorte Jensen

Anette Krogh

Erik Lassen

Rikke Ravn

De studerendes råd

Susanne Fagerhøj

Louisa Filippini Hess

Selma Kjærbo

SEKRETARIATET

Vibeke Lubanski

Sekretariatschef

Trine Hauberg

Kommunikationsansvarlig

Merete Godsk PA/sekretær

Stig Poulsen Politisk rådgiver

Lene Leelo Ebbesen Medlemsansvarlig

Nina Grove Bogholder

Dansk Psykoterapeutforening

Frederiksholms Kanal 20, st. 1220 København K

Tlf. 7027 7007

E-mail: kontakt@dpfo.dk www.dpfo.dk

Kursusudvalg Fyn

Peter Abrahamsen

Lars Ellehøj

Helle Kramer Floyd

Nete Holmslykke

Bettina Wortmann

Kursusudvalg Midtjylland

Dav Jacobsen

Ole Conrad Kondrup

Tove Mikkelsen

Kursusudvalg Sydjylland

Jette Bjerre

Hanne Christensen

Bente Mikkelsen

Signe Rønnebro

Kursusudvalg Nordjylland

Jens Askehave

Lone Elisabeth Hjortshøj

Helle Marckstroem

Kursusudvalg Sjælland/Kbh.

Karen Dons Blædel

Maj-Britt Høybye Hansen

Tina Mette Mosbæk

Ulla Skram

TIDSSKRIFT for PSYKOTERAPI

N R . 2 · JUNI 2025 · 33. ÅRGANG

TEMA: AI OG PSYKOTERAPI

Forening og redaktionelt

Formanden skriver

Redaktørens klumme

Næste tema i Tidsskrift for Psykoterapi

Bestyrelse, udvalg mv.

Artikler

Flemming Larsen: Fremtidens psykoterapi

Stig Poulsen og Claude.ai: Psykoterapeuter i den kunstige intelligens' tidsalder. En undersøgelse af brug, holdninger og erfaringer blandt 388 psykoterapeuter MPF

Rasmus Mynster: AI og psykoterapi. En praktikers bekendelser

Trine Lia Aagaaard Petersen og ChatGPT: Guide: Sådan bruger du en AI-chatbot

Sofie S. Meyer: Det er nemt at bygge en AI-psykoterapeut, som kan hjælpe millioner – men det er svært at forudsige konsekvenserne

Trine Hauberg: AI-hjælp til psykoterapeuter. Interview

Anders Colding-Jørgensen: Så er kunstig intelligens rykket ind i vores fag

Niels Viggo Hansen: Tvivl om AI og psykoterapi

Anders Dræby: Psykoterapi som kunst – og helingen af den teknologiske splittelse. Når lidelse viser vejen hjem

Hanne Kirkegaard: Er konfliktskyhed dit stærkeste overlevelsesvåben i gruppesammenhænge?

Pernille Sophia Bach: Fascial Flow i psykoterapeutisk praksis. En vej til kropslig forankring og sanset nærvær

Jan Due: Vi har brug for Sartre

Information, læserindlæg, debat

Kort Nyt

Boganmeldelser

Susan Hart: Følelser – din oversete superkraft. Anmeldt af Christina Holm

Carsten René Jørgensen: Narcissisme. Personlighedspatologi og psykoterapi. Anmeldt af Christina Dilling-Munk

Susan Hart: Fra neuron til person. Hvordan hjernen, neurokemi og miljø former vores liv.

Anmeldt af Gerda Rasmussen

Nye bøger