__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1


FORENINGSNYT FORMANDEN SKRIVER

Generalforsamlingen Årets generalforsamling blev indledt af Peter Bastian, der lagde grunden med et gnistrende og underholdende foredrag om blandt andet de to principper, han kalder fundamentale: omsorgsversus udviklingsinstinktet. Han stillede os spørgsmålet, tør vi tænke noget nyt, eller repeterer vi vores børnelærdom igen og igen? Spørgsmålet om bladets beståen som papirudgave fyldte en del, og der var ingen tvivl om, at mange på generalforsamlingen ønskede at bladet fortsat skal udkomme på papir. Der var en del forskellige konstruktive indlæg i debatten, og de vil indgå i et fremtidigt medieudvalgs arbejdsgrundlag. Bestyrelsen vil nedsætte et medieudvalg, der VNDOVHSnIRUHQLQJHQVPHGLHSUR¿OXQGHUHWKHOH Det indbefatter både blad, hjemmeside, forlag, annoncering og vores interaktion med de øvrige medier. Målet er en sammenhængende og synlig PHGLHSUR¿O SPUD Efter der er valgt ny bestyrelse i SPUD (Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelsesinstitutioner i Danmark) har Dansk Psykoterapeutforening og SPUD genoptaget drøftelserne om sammenlægning af de to foreninger. Tavshedspligt Østre Landsret besluttede 4. april 2011, at en tidligere ansat psykolog ved Forsvaret skal bryde sin tavshed. Hun skal fortælle, om hun af sin klient, en tolk, er blevet præsenteret for billeder, der dokumenterer fangemishandling i forbindelse med overlevering af fanger til amerikanske soldater.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

Psykologen har nægtet at fortælle, hvad tolken har betroet hende, fordi det kan undergrave selve funktionen ved at gå i terapi: At man frit kan fortælle om sine oplevelser, uden at fx chefen eller systemet får det at vide. Der er grund til bekymring for konsekvenserne af denne dom, tavshedspligten er en del af fundamentet i terapien og en væsentlig forudsætning for, at den terapeutiske relation kan blive til. Der arbejdes i øjeblikket på at søge den anket til højesteret, og vi følger naturligvis sagen nøje. Moms Der er stadig ikke noget nyt om momsfritagelse fra SKAT, efter påske vil der blive gjort endnu et forsøg på at få skatteministeriet i tale. Det er mit indtryk, at både lokale skattefolk og revisorer råder til, at man gør, som man hele tiden har gjort med sit regnskab. Genoptryk Det er blevet besluttet at genoptrykke Stig Dankert Hjorts bog Hvad er psykoterapi i en revideret udgave, da hele oplaget er solgt og foræret væk til nye medlemmer. Foreningen vokser fortsat Foreningen er fortsat voksende, medlemstallet er nu over 900 og virker til fortsat at være stigende. Derudover er 18 psykoterapeutiske uddannelser optaget som medlem af foreningen. Husk at bruge hjemmesidens forum, hvis du har kommentarer, spørgsmål eller bare vil holde dig opdateret.

Erik Wasli Formand for Dansk Psykoterapeutforening

3


KORT NYT

TRAVLT FORÅR

Foreningens mangeårige medlem, familie- og kunstterapeut Lucy Ludvigsen, har haft en travl tid i dette forår. Den 15. februar vandt hun 2. præmien for sin novelle Sæbevandet i en novellekonkurrence på Nehms Forlag. Novellen handler om abort i 60’erne, og den bliver senere udgivet af forlaget i en antologi. Den 9. marts var der fernisering på hendes udstilling af malerier i Kildevælds Kirken på Østerbro i København, og den 11. marts holdt hun reception i Løves bogcafe på Vesterbro i anledning af udgivelsen af hendes debutroman Den forkerte side, som handler om at være ung og lesbisk i en verden før kvindebevægelsen og de sene 60'eres seksuelle frigørelse. Bogen omtales på bogsiderne i dette blad og vil blive anmeldt i næste nummer. Billedet viser Lucy læse udvalgte tekster fra sin bog ved SvD receptionen.

4

ANNONCEHAJER DØMT

ÆRESFORMAND I SPUD

Der er tidligere her i Kort Nyt skrevet om annoncehajer og deres grådige virksomhed.

Det har allerede været nævnt på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside, men det skal alligevel med her: Den 25. januar blev direktør i DISPUK, adjungeret professor ved CBS, magister i psykologi og psykoterapeut MPF Allan Holmgren udnævnt til æresformand i SPUD Sammenslutningen af Psykoterapeutiske uddannelser i Danmark.

Nu er der endelig faldt dom over nogle af dem. Københavns Byret har tilføjet deres virksomhed et alvorligt slag ved den 22. marts at dømme bagmanden, Lasse Schou, et års fængsel og desuden give to års ubetinget fængsel til direktøren, Christian Johansen. Herudover blev tre sælgere i virksomheden idømt mellem halvandet års og ni måneders fængsel. Dermed er der sendt et klart signal om det ansvarspådragende for de ansatte – dvs. at også sælgerne kan straffes for deres handlinger og salgsmetoder. Sagen var anlagt af Håndværksrådet.

Udnævnelsen skete som en anerkendelse af hans store indsats for at bringe de psykoterapeutiske uddannelsessteder sammen om fælles kvalitetskrav. Udnævnelsen er anbefalet European Association for Psychotherapy.

”Det er især en vigtig sejr for annoncehajernes foretrukne ofre, de små og mellemstore virksomheder," siger chefjurist Peter Andersen, Håndværksrådet. "Vi kan kun være tilfredse med dommen, som er et afgørende VODJ PRG DQQRQFHKDM¿UPDHUQH 1X kan sælgerne ikke længere komme og sige, at de ikke vidste, deres modbydelige salgsmetoder var ulovlige." www.specialmedierne.dk www.hvr.dk

Send stof til Kort Nyt til redaktionen susvd@net.telenor.dk

Allan har siddet i bestyrelsen for Dansk Psykoterapeutforening siden 2008.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011


KORT NYT

MEDFĂ˜LELSE OG MEDMENNESKELIGHED Medfølelse og medmenneskelighed i arbejdet med andre mennesker er overskriften pĂĽ et stort arrangement i Dansk Psykoterapeutforening i 2013 pĂĽ Esrum Kloster. Vi vil her sĂŚtte fokus pĂĽ vigtigheden af det, der er naWXUOLJW IRU GH Ă€HVWH SV\NRWHUDSHXWHU uanset hvilken trĂŚning de har fĂĽet, nemlig empatien i arbejdet med andre mennesker. Selv er jeg for nylig blevet berørt og bekrĂŚftet i dette gennem Arnhild Lauvengs bog I morgen var jeg altid en løve, hvor hun beskriver mange vanskelige ĂĽr i det psykiatriske system, hvor menneskeligheden kan forsvinde i diagnoser, og hvor man kan følge hendes rejse fra skizofren patient til et liv som psykolog. De betydningsfulde øjeblikke i hendes behandlingsforløb er den menneskelighed, hun fĂĽ gange møder hos personalet. Beretningen bekrĂŚfter forskningen i det, der bliver kaldt HIIHNWHQDIGHXVSHFLÂżNNHIDNWRrer i psykoterapi. AltsĂĽ faktorer, der er fĂŚlles for alle psykoterapeutiske retninger, og som drejer sig om positiv kontakt klient og behandler imellem. Et andet fokusomrĂĽde er, at vi som terapeuter husker at lade ’Empatiens sol’ skinne indad. Selve arrangementer er 2. og 3. september 2013. Kursusopslag kommer senere, men sĂŚt allerede nu kryds i kalenderen, sĂĽ du kan vĂŚre med til at blive inspireret og til at markere et vigtigt budskab. Vi har lavet aftaler med følgende undervisere: Marianne Bentzen & Susan Hart, Nini Leick & Inger Mundt, Madhurima Rigtrup & Jens Erik Risom. Anne Ahlefeldt Kursusudvalget

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

PARFORHOLD PÅ ENGELSK Det engelske bogforlag Karnac har udsendt sit katalog for forüret 2011 – og hvad ser man der? Cand. psyk. og psykoterapeut MPF Kirsten Seidenfadens og Piet Draibys bog Det levende parforhold er blevet udgivet pü engelsk under titlen The Vibrant Relationship: A Handbook for Couples and Therapists.

OgsĂĽ Kirsten Seidenfadens og Piet Draibys anden bog, Den levende familie, er undervejs i en engelsk udgave.

Bogen udkom i Danmark i efterüret 2007. Marianne Davidsen-Nielsen MPF anmeldte den i Psykoterapeuten nr. 1 2008 og skrev bl.a.: �Det levende parforhold er ogsü pü indholdssiden en bog, jeg har lyst til at forÌre til familie, venner og bekendte ‌ fordi den er sü pÌdagogisk skrevet, at den büde kan bruges til undervisning og til inspiration til ganske almindelige mennesker i deres hverdagsliv.�

OKTOBERNUMMERET HAR TEMA OM

STRESS FOREBYGGELSE, SYMPTOMER, BEHANDLING ETC. DEADLINE FOR ARTIKLER 15. AUGUST 2011 Ă˜VRIGE STOF 1. SEPTEMBER 2011

TEMAER I FEBRUARNUMMERET 2012

HYPNOSE, TRANCE OG SĂ˜VN INDHENT ARTIKELVEJLEDNING

5


RESPEKTFULD MANIPULATION Nysgerrighed og engagement i psykoterapi Af JACOB MOSGAARD Menneskelivet er fuldt af paradokser, og vi lever og handler midt i dem hver eneste dag. Og ofte på meget kompetent vis. Paradokserne gør til tider livet kompliceret, men samtidig også interessant. Også psykoterapi indeholder en række paradokser, som sommetider gør vores arbejde udfordrende, men for det meste også spændende. Psykoterapi er en paradoksal praksis. Et par grundlæggende paradokser i psykoterapi er: 1) Den terapeutiske relation er på samme tid intim og professionel. 2) Den terapeutiske relation er på samme tid lige og ulige. Artiklen1 forsøger at balancere i de psykoterapeutiske paradokser og foreslår til sidst tre retningslinjer, som ikke opløser paradokserne, men tværtimod gladelig tager dem til sig og bruger dem aktivt.

Kan vi som terapeuter være demokratiske eksperter, eller må der vælges side? Hvad skal respekteres, og hvornår ved terapeuten bedst?

Symmetri – og asymmetri Den psykoterapeutiske relation er basalt symmetrisk. Den er ligeværdig. Et menneske møder et andet menneske som et menneske. Det handler om i eksistentiel forstand blot og bart at være der for den anden. Dette symmetriske i relationen indebærer nødvendigheden af empati, evnen til at indføle sig i den andens situation. Empati er grundlaget for enhver professionel medmenneskelighed. Den psykoterapeutiske relation er basalt asymmetrisk. Når en person opsøger en anden for 1 Artiklen er en forkortet og redigeret version af artiklen Psykoterapeutiske dagsordener (2003).

6

hjælp, forventer han, at denne anden vil være i stand til at yde denne hjælp. Der er på forhånd en forskel i de to personers opgaver. Terapeut og klient besidder i udgangspunktet forskellige positioner – som hhv. hjælper og hjælpsøgende. Hvordan kan vi håndtere dette dobbelte grundvilkår for psykoterapi? Ekspert eller demokrat? For at være en kompetent psykoterapeut må målet være den bedst mulige hjælp til klienterne. 'HWHUVLPSHOWKHQHWVS¡UJVPnORPGH¿QLWLRQHQ af psykoterapi. Det mest professionelle er at søge at yde den bedst mulige hjælp – ja, det er VHOYHSURIHVVLRQHQVSURGXNW'HU¿QGHVGRJIRUskellige opfattelser af, hvordan denne opgave løses mest optimalt, og opfattelserne hænger nøje sammen med, hvordan man placerer sig i den ovenstående skelnen mellem symmetri og asymmetri. Trækkes fronterne lidt skarpt op, kan de to ståsteder karakteriseres som følger: Demokraten. Klienten skal respekteres mest muligt. Terapeuten er deltager i klientens forandringsproces, men ved som udgangspunkt ikke, hvilken forandring der tjener klienten bedst. 7HUDSLHQVRSJDYHHULI OOHVVNDEDW¿QGHXGDI dette. Interventioner uden klientens fulde accept er overgreb. Idealet kunne kaldes demokratisk samarbejde. Det er dybt problematisk for den psykoterapeutiske selvforståelse at tro, at man ved bedst. Terapeuten bør ikke påvirke med egne forestillinger om rigtigt og forkert, men facilitere klientens egen vej frem mod sit eget mål. Personlige og faglige ideer om den bedste udvikling eller forandring må lægges til side.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011


”Du skal forholde dig til teori som til din elskede, vær lidenskabelig over for den, men vær forberedt på at forlade den.” Harry Goolishian (Fra Hårtveit & Jensen 2005)

Eksperten. Klienten skal hjælpes bedst muligt. Terapeuten skal benytte sin erfaring og teoretiske viden om klientens problemtype som redskaber i klientens forandringsproces. Denne forhåndsviden benyttes kompetent af terapeuten, som dermed tager det fulde ansvar for resultaterne. Målet helliger midlet. Idealet er effektiv problemløsning. At terapeuten ved bedst er godt og hele udgangspunktet for kunne hjælpe en anden på en forsvarlig måde. Terapeuten er fx eksperten i de bedste psykologiske måder at leve et liv på, og disse måder må søges implementeret. Terapeutens projekt bliver således ideologisk af natur.

Institutionalisering Kan vi som terapeuter være demokratiske eksperter, eller må der vælges side? Hvad skal re-

spekteres, og hvornår ved terapeuten bedst? Her står vi et af de helt centrale dilemmaer i psykoterapi og andre former for mellemmenneskelig professionel hjælp. Tag den klassiske psykiatri som et lige så klasVLVNHNVHPSHOSnGLOHPPDHW6HOYRPGHÀHVWH psykiatriske institutioner i dag har som formål at helbrede, hjælpe eller gøre livet så tåleligt som muligt for de indlagte psykisk syge mennesker, ses en tendens til det modsatte: Institutioner ser traditionelt ud til at vedligeholde. Vedligeholde positionen som marginaliseret. Vedligeholde skellet mellem den lidende og de behandlende – mellem os og dem. Rollen som psykisk syg er så at sige som en spændetrøje – vanskelig at slippe ud af. Den kulturelle praksis på et psykiatrisk hospital fastholder gennem indgroede rutiner og

FOTO: LIANNE ERVOLDER

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

7


tion og et krav om at arbejde i respektens tjeneste. Dette gÌlder süvel inden for psykiatrien som udenfor. En terapeut skal efter denne opfattelse gøre sit yderste for at deltage pü klientens prÌmisser og pü den müde vÌre en slags hjÌlperünd uden andre intentioner end klientens egne.

FOTO: LIANNE ERVOLDER

kommunikationsformer den syge i hans sygeUROOH'LVVHUXWLQHUHUXXGVDJWHRJXUHÀHNWHUHGH og opdages ofte først gennem en nÌrmest antropologisk undersøgelse (fx Goffman 2011). Süledes vil det i mine øjne give mening ikke blot at tale om et behandlingssted for mennesker med sÌrlige, unormale tilstande eller lidelser, men om et sted, der opretholder og müske endda skaber det unormale gennem selve institutionens struktur og institutionens opfattelse af rigtig og forkert adfÌrd, af rask og syg adfÌrd. Som vist af David Rosenhan (1984) kan det vÌre en praktisk umulighed at opdage, om man er 'Ìgte' psykisk syg eller blot lader som om, nür først man er inden for murene. Püstür en patient, at han er blevet rask, vil udsagnet ikke blive tillagt nogen autoritet, fordi han jo er psykisk syg. I respektens tjeneste En typisk holdning blandt i hvert fald systemiske terapeuter som mig selv er en opfordring til oprør imod disse fastlüsende, stemplende praksisser – med andre ord en afvisning af manipula-

'HU¿QGHVHQP QJGHDUJXPHQWHUIRUULVLNRHQ for stigmatisering, risikoen for at blive blind for egne fordomme og konkludere for tidligt. Som den sükaldte Milano-gruppe sagde, skal terapeuter vÌre opmÌrksomme pü ikke at forelske sig sine hypoteser (Boscolo et al. 1991). Risikoen for og konsekvenserne af at overse klienternes egne forstüelser og gennemtrumfe sine egne – ofte med de bedste intentioner – har jeg fx beVNUHYHWLÀHUHGHWDOMHULDUWLNOHQSprogets forførelser (Mosgaard 2009). Hvornür ved klienten bedst? Hele denne tankegang passer som fod i hose PHGGHÀHVWHIDJOLJWIDVWODJWHHWLVNHSULQFLSSHU KYRUGHQSURIHVVLRQHOOHLNRQÀLNWHQPHOOHPNOLentens autonomi og hensynet til hans vurderede sundhed rüdes til ikke blot at prioritere klientens selvbestemmelsesret, men endog at acceptere, at klienten ved, hvad der er bedst for ham. Dette lyder jo respektfuldt, men ved nÌrmere eftersyn er rüdet ikke holdbart! ,GHÀHVWHVLWXDWLRQHUHUGHWRSODJWRJ¥QVNHOLJW at mene, at klienten ved bedst, men etiske dilemmaer opstür jo netop i de situationer, hvor WHUDSHXWHQRSOHYHUHQNRQÀLNW,GLVVHVLWXDWLRner bliver det basalt asymmetriske i den terapeutiske relation af betydning. Klienten ønsker jo netop hjÌlp til noget, som han ikke selv ved bedst eller ikke kender vejen hen imod. Heri ligger selve rimeligheden i overhovedet at opsøge en professionel. Og heri ligger behovet for, at WHUDSHXWHQ XG¥YHU VLQ LQGÀ\GHOVH 8G¥YHU VLQ manipulation.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011


“

Det er büde er frugtesløst og uønskeligt at søge at fjerne manipulationen fra den terapeutiske profession. Psykoterapeuter skal manipulere. Vi skal bevidst søge at gøre en forskel. Men spørgsmület bliver naturligvis hvordan. Manipulation og magt Manipulation. Jeg er klar over, at ordet er kontroversielt. Begrebet har i min forstüelse en tÌt forbindelse til magt. Magt er evnen til at fü en situation til at Ìndre sig, süledes at den bagefter vil se anderledes ud end uden püvirkningen. Magt er med andre ord det, der gør en forskel. Eksempelvis kunne en psykoterapeut tÌnkes at stille spørgsmület: �Hvad sÌtter du pris pü ved dig selv?� til en klient, som lider af depression. Dette spørgsmül kan videre tÌnkes at sÌtte nye tanker i gang hos klienten, som müske medfører en eller anden forandring. Er dette tilfÌldet, er der udøvet magt fra terapeutens side. Og i bedste fald med vilje. Manipulation er en persons bevidste forsøg pü at udøve magt for at opnü et bestemt mül. Dette mül kan vÌre mere eller mindre klart for den, der manipulerer. Hvis terapeuten eksempelvis med ovenstüende spørgsmül har til hensigt at forandre klientens müde at tÌnke om sig selv – müske til en mere positiv, konstruktiv eller fremadrettet müde – sü er der tale om manipulation. Det er büde er frugtesløst og uønskeligt at søge at fjerne manipulationen fra den terapeutiske profession. Psykoterapeuter skal manipulere. Vi skal bevidst søge at gøre en forskel. Men spørgsmület bliver naturligvis hvordan. Her kommer ordet respekt ind i billedet igen. Manipulation og respekt er nemlig ikke modsÌtninger, men 'samarbejdspartnere'. De skal fungere sammen for at undgü de yderste konsekvenser af hinanden i praksis. For meget respekt kan süledes føre til passivitet, mens for megen manipulation, uanset gode forsÌtter, som minimum indebÌrer en rigid skrüsikkerhed. Vi püvirker altid hinanden med mening. En terapeut er professionelt engageret i at forandre konstruktioner og mü derfor søge at lykkes med i hvert fald en eller anden dagsorden. Det eti-

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

ske krav mü derfor alt i alt vÌre at püvirke den indgüede situation. Men hvordan? Dette krÌver süvel generel som konkret stillingtagen til denne situation. En situation med büde implicitte magtforhold og et krav om magtudøvelse – om engagement. Men naturligvis ogsü en situation med et krav om mellemmenneskelig respekt. Autoritet og misbrug Psykoterapeuten besidder en anden position end NOLHQWHQ HQ SRVLWLRQ DI RSK¥MHW LQGÀ\GHOVH  Terapeuten fremstür som en autoritet. Det er oplagt, at dette implicerer en vifte af muligheder for misbrug. Terapeuten kan fx udnytte sin position til at fortÌlle, at der kun er Ên mulig forklaring pü klientens situation, og hÌvde, at hun som ekspert sü at sige 'ejer' denne forklaring. Dette vil kunne føre til sygeliggørelse af klienter, som viser uenighed, eller i modsatte grøft til en terapiafhÌngighed hos klienter, hvis overtalelsen glider for glat igennem. At forsøge at minimere dette magtmisbrug er derfor et udmÌrket terapeutisk ideal. Et stort ansvar hviler süledes pü vores skuldre som terapeuter. Enhver mulighed for püvirkning mü omgÌrdes af en etisk overvejelse: �Hvordan handler jeg rigtigt i denne situation?� Professionelt empatisk En südan stillingtagen krÌver et konkret engagement af terapeuten, en inddragelse af sig selv i relationen. Pü den ene side som professionel – med denne rolles faglighed og erfaring og med den autoritet, der krÌves af hende som hjÌlper. Positionen og dens indbyggede magt mü altsü gribes og bruges. Pü den anden side som ligevÌrdig personligt deltagende part i en mellemmenneskelig relation – med denne rolles personlige overbevisninger, handlemüder og stil. Nødvendigheden af at omfavne süvel sin asymmetriske som symmetriske rolle i relationen

9


understreger det grundlĂŚggende paradoksale i professionaliseret hjĂŚlp: At skulle vĂŚre professionelt empatisk. Man skal bĂĽde vĂŚre sig selv RJXGHQIRUVLJVHOY'HWGUHMHUVLJRPDWÂżQGH sin balance imellem det, der til tider kaldes det personlige og det private. Terapeuten skal vĂŚre personligt involveret, men ikke blive privat, da professionalismen sĂĽ vil glimre ved sit fravĂŚr.

Med andre ord: Psykoterapeuten bruger sin magt. Forandringer søges gennemført. Men samtidig er det en müde at forholde sig ydmygt til sin magt, for der arbejdes süledes for dagsordener, men imod GHUHV XURNNHOLJKHG 8 Ubødigheden gÌlder pü den müde büde egne og klientens dagsordener – den gÌlder enhver institutionaliseret sandhed.

Nysgerrighed Men hvordan er det muligt at vÌre engageret i püvirkningen af den psykoterapeutiske situation og af klientens livssituation – samtidig med, at respekten fastholdes?

Nysgerrig psykoterapi er altsĂĽ idealistisk arbejde, men ikke ideologisk.

En mulig vej er at vÌre büde engageret i og reÀHNWHUHWRYHUHJQHJUXQGDQWDJHOVHUVLGHO¥EHQGH med en übenhed over for andre antagelser. Pü denne müde brÌnder terapeuten for egne dagsordener, men ved, at de er hendes og blot baseret pü Êt sÌt antagelser blandt et hav af antagelser. Denne forholdemüde kalder Gianfranco Cecchin (1987) for nysgerrighed.

“

Ekspertisen og engagementet bør i psykoterapi kobles med det sÌrligt menneskelige for ikke at blive tromlende og pü terapeutens prÌmisser alene. De bør med andre ord kobles med nysgerrighed.

At vÌre nysgerrig er at forholde sig uÌrbødigt over for egne overordnede og grundlÌggende anskuelser, holdninger og vÌrdier (Cecchin et al. 1992). Terapeutens erfaring respekteres og benyttes, men hun fastholder en vis skepsis over for dens nyttighed i lige nøjagtig denne situation. Terapeuten brÌnder for sine ideer, men bevarer et kritisk blik pü dem imens. At indtage en nysgerrig position vil sige at vÌre villig til at opgive eventuelle hypoteser, nür man møder fortÌllinger eller situationer, som ikke passer til dem. Det betyder ikke, at terapeuten ved at forlade sine hypoteser af denne grund ikke skal tage disse hypoteser alvorligt. Nej, det betyder tvÌrtimod en stadig lidenskabelig afprøvning af nye hypoteser, som ligeledes til HQKYHU WLG NDQ IRUODGHV HOOHU PRGL¿FHUHV KYLV de ikke er brugbare.

10

Engageret og nysgerrig psykoterapeut Vi kan som psykoterapeuter og som mennesker ikke undgü at have noget pü hjerte og dermed 'risikere' at püvirke andre. Det er et grundvilkür. Men hvordan kunne en opskrift pü en terapeutisk tilgang baseret pü denne artikels konklusioner se ud, en tilgang baseret pü respektfuld manipulation? Lad mig forsøge at svare ved at starte et lidt andet sted, nemlig i den sükaldte praksisforskning. Inden for denne har fx Donald SchÜn (2001) undersøgt forskellige former for professionel praksis, bl.a. psykoterapi. Og han er nüet frem til, at den kompetente professionelle besidder to ting: For det første en erfaringsbaseret ekspertise og for det andet et situationsafhÌngigt engagement. Dette er i mine øjne rigtigt set. Engagementet sikrer, at ekspertisen ikke fører til stagnerende viden, mens ekspertisen sikrer, at engagementet ikke er uforankret og erfaringsløst. Men det er ikke nok. En mellemmenneskelig professionel praksis mü som minimum ogsü indeholde et element, som tager højde for netop dette sÌrlige vilkür – mellemmenneskeligheden. Ekspertisen og engagementet bør i psykoterapi kobles med det sÌrligt menneskelige for ikke at blive tromlende og pü terapeutens prÌmisser alene. De bør med andre ord kobles med nysgerrighed.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011


Respektfuld manipulation Lad mig med disse overvejelser i baghovedet præsentere mit bud på tre retningslinjer for en psykoterapi baseret på paradokset respektfuld manipulation. 1. Ekspertise Et væsentligt begreb til forståelse af terapi er 'autoritet'. Ordet understreger asymmetrien i den indgåede relation. Klient og terapeut besidder forskellige positioner i forhold til hinanden, og terapeuten benytter sin position til at påtage sig ansvaret for rammer og metode. Terapeuten benytter sin autoritet til at fokusere samtalen og aktivt søge problemløsning. Autoriteten stammer to steder fra: 1) Forhåbentlig fra en ekspertise, som kommer af teoretisk og praktisk erfaring. 2) Fra selve positionen og det ansvar, der ligger i den. Terapeuten har erfaringer med forskellige konstruktioner af problemer og evner til DWRYHUVNXHÀHUHGDJVRUGHQHURJKDQGOHSnGHP Ekspertisen retfærdiggør ofte en udstrakt autoritativ brug af problemløsningsmetoder, som fx reframing eller strategisk intervention. Altså manipulation. Illustration: En klient lider, og terapeuten evner at (forsøge at) forandre denne situation. 2. Engagement Psykoterapi er ikke blot et reparatørjob, som kan udføres ved kompetent at påvirke en uønsket situation i en bedre retning. Eksperten brænder også for sit arbejde. Terapi er ikke en objektiv, abstrakt praksis, men derimod en kreativ proces præget af udviklingen af nye ideer og handlemuligheder. Hver situation er forskellig, og hver klient kræver sin personlige behandling – og dette må være en basal etisk fordring i en hjælperprofession. At tage konkret stilling i en konkret situation kræver nemlig lidenskabeligt engagement i den konkrete terapeutiske samtale. Engagementet udspringer således på den ene side af ekspertens dagsordener, af hendes ønske

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

FOTO: LIANNE ERVOLDER

om at gøre en forskel, altså ønsket om at påvirke. På den anden side er engagementet udtryk for en helt konkret tilstedeværelse her og nu i en konkret situation. Illustration: En klient lider, og terapeuten ønsker at gøre sit bedste for at forandre denne situation. 3. Nysgerrighed Autoritet er som nævnt det element i den psykoterapeutiske praksis, som afspejler asymmetrien og fokuseringen på behandlingsaspektet. Det symmetriske aspekt af psykoterapi har nogle lidt anderledes nøglebegreber – såsom medmenneskelig hjælp, nærvær og empati. Terapi er i fundamental forstand en relationel praksis, hvis opgave bl.a. er at lytte til og forstå et andet menneske. Heri ligger det tidligere nævnte ideal om respektfuldhed. Terapeuten har et etisk ansvar for det menneske, hun på grund af sin autoritative position holder i sine hænder. Det ansvar indebærer for det første en respekt for klientens muligvis anderledes værdier, intentioner og ønsker. For det andet betyder dette, at der må ud-

11


At tage højde for ekspertise, engagement og nysgerrighed betyder en åbenhed over for en buket af konstruktioner af virkeligheden frem for en blind forelskelse i en enkelt. På denne måde undgås fundamentalistisk fastholdelse af egne dagsordener og den tendens til polarisering, som kan snige sig ind i terapi ...

vises ydmyghed også over for egne sandheder. Terapeuten er med andre ord ikke blot en engageret ekspert – hun er også klientens ydmyge hjælper. Illustration: En klient lider, og terapeuten lægger sin fejlbarlige ekspertise og sit engagement i det uforudsigelige og komplekse arbejde med at forandre klientens situation. Demokratiske eksperter Disse tre retningslinjer er opmærksomheder for en psykoterapeut, som arbejder under hensyntagen til egne såvel som klientens dagsordener. 'HWWH nEQHU PXOLJKHGHU IRU DW EH¿QGH VLJ L HQ nødvendig meta-position og på samme tid udvise den lige så nødvendige ligeværdighed. At tage højde for ekspertise, engagement og nysgerrighed betyder en åbenhed over for en buket af konstruktioner af virkeligheden frem for en blind forelskelse i en enkelt. På denne måde undgås fundamentalistisk fastholdelse af egne dagsordener og den tendens til polarisering, som kan snige sig ind i terapi, og som fra terapeutens side kan tolkes som forsvar, modstand eller lignende fænomener. Vi kan blive demokratiske eksperter. Den nysgerrige og engagerede psykoterapeut er således kompetent på grund af sit helt særlige overblik over og involvering i terapien, men også på grund af sin åbenhed over for dens mulige uforudsigelighed. Psykoterapeuten udøver respektfuld manipulation. Psykoterapi er en sammensat og paradoksal praksis, og uden at fortvivle lader psykoterapeuten den være netop det.

12

Litteratur Boscolo, L, G Cecchin, L Hoffman & P Penn: Systemisk familieterapi: Milanometoden. Hans Reitzels Forlag1991. Cecchin, G: Hypothesizing, circularity, and neutrality revisited: An invitation to curiosity. Family Process, vol. 26, nr. 4 1987. Cecchin, G, Lane & WA Ray: Irreverence: A strategy for therapists’ survival. Karnac Books 1992. Goffman, E: Anstalt og menneske. Den totale institution social set. Jørgen Paludans Forlag 2011. Hårtveit, H & P Jensen: Familien – plus én: Indføring i familieterapi. Klim 2005. Mosgaard, J: Psykoterapeutiske dagsordener: Om respektfuld manipulation og etisk engagement. Fokus på familien, vol. 31, nr. 4 2003. Mosgaard, J: Sprogets forførelser: Om diagnoser og andre konklusioner. Fokus på familien, vol. 37, nr. 4 2009. Rosenhan, DL: On being sane in insane places. I: Watzlawick (red.): The invented reality: How do we know what we believe we know? WW Norton & Company1984. Schön, DA: 'HQ UHÀHNWHUHQGH SUDNWLNHU +YRUGDQ professionelle tænker, når de arbejder. Klim 2001.

Jacob Mosgaard er autoriseret psykolog i privat praksis og har gennem mange år beskæftiget sig med psykoterapi, supervision og undervisning. Han arbejder på et systemisk og narrativt grundlag og har gennem nogle år været næstformand i Dansk forening for Systemisk Terapi og Konsultation.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011


HELBREDELSE AF

KRONISK SMERTEPATIENT NY BEHANDLING AF TRAUMER Af FLEMMING KÆREBY Dette forløb kunne nemt have vist sig at vÌre hübløst. Klienten, som jeg her vil kalde Anne, havde i forvejen en alvorlig depression, før KXQ ¿N NURQLVNH VPHUWHU HIWHU HW NHMVHUVQLW der blev udført uden virksom bedøvelse. Efter denne traumatiske oplevelse havde hun gennem tre ür opsøgt en lang rÌkke smertelÌger og andre behandlere, inklusiv en smerteklinik, men kun med midlertidig smertelindring til følge.

Efterhünden havde Anne opgivet hübet om nogensinde at blive helbredt, men en dag opfordrede en smertelÌge hende til at opsøge en psykoterapeut, der arbejdede med Somatic Experience (SE). Hun henvendte sig til mig med et meget spinkelt hüb om hjÌlp, men i løbet af 24 sessioner lykkedes det at helbrede hende fuldstÌndigt. Det krÌvede dog en kombination af traumeterapi, trÌning i kropsbevidsthed, støttende berøring pü skuldrene og til sidst samtaler om stress. Forhistorien Sagen drejer sig om en kvinde midt i 30’erne, der var hürdt ramt af belastninger. Hendes forhistorie var: Da Anne var først i 20’erne, blev hun ramt af en alvorlig depression. Det tog to ür, før en psykiater fandt frem til en medicinsk behandling, der kunne stabilisere tilstanden: klassisk tricyclisk antidepressiv medicin, der blev forstÌrket med et antiepilepsimiddel. Og der gik yderligere et ür, før virkningen var stabil. Anne har fortsat den medicinske behandling lige siden. Da Anne blev gravid, da hun var først i 30’erne, var hun i risiko for at fü en fødselsdepression. Hun blev derfor tilbudt forebyggende samtaler og stillet i udsigt, at hun ville fü sÌrlig støtte pü barselsgangen. Men en af de forebyggende

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

samtaler med en jordemoder faldt uheldigt ud, da Anne prøvede at diskutere den mulighed, at bedøvelsen ikke ville virke under den planlagte operation med kejsersnit. Jordemoderen affejede diskussionen ved at sige: �Det sker ikke for dig.� Da barnet blev født ved kejsersnit, blev Annes vÌrste mareridt til virkelighed, for rygmarvsbedøvelsen virkede ikke. Hun skreg af smerte i KDOYDQGHQ WLPH RJ ¿N QDWXUOLJYLV HW WUDXPDWLVN chok. Og personalet tilbød ikke samtaler, hvor den forfÌrdende oplevelse kunne bearbejdes. Anne forsøgte at rejse spørgsmület ved en lÌgesamtale, men ogsü dette forsøg løb ud i sandet. Fordi det traumatiske chok satte sig i kroppen som kroniske smerter, opsøgte hun i de følgende tre ür en lang rÌkke behandlere. Hun blev fx behandlet pü en smerteklinik med samtaler, varmtvandstrÌning, pilates og akupunktur, men uden at de kroniske smerter forsvandt. Nogle af behandlingerne havde en positiv virkning i startfasen, men virkningen aftog, fordi hun havde tendens til at gendanne et muskelpanser i et ubevidst forsøg pü at undgü at mÌrke traumet. Hvor naturlig denne mekanisme end er pü kort sigt, sü vil den gendanne smerterne pü lÌngere sigt. Efter tre ür var der en behjertet smertelÌge, der gjorde Anne opmÌrksom pü, at hun mütte vÌre traumatiseret, fordi hun gendannede muskelpanseret, sü snart behandleren havde opløst det. LÌgen opfordrede hende derfor til at opsøge en SE-terapeut.

Henvendelsen Anne havde pĂĽ SE-foreningens hjemmeside set, at jeg ud over at vĂŚre psykoterapeut MPF ogsĂĽ er uddannet som cand. scient. i fysiologisk biokemi, sĂĽ lĂŚgen mente, at jeg havde gode faglige

13


tranceagtige tilstand, hvor man arbejder med sine kropsfornemmelser, men det ville jeg kunne afgøre i løbet af den første time. Ellers ville jeg ikke kunne love at hjælpe hende med SE-terapi. Jeg begyndte den første time med at forklare om traumatiseringsmekanismen. Jeg forklarede, at et traumatisk chok opstår ved, at man gennemløber tre grader af stress (Kæreby 2010), og at chokket nemt bliver kronisk, hvis man ikke får hjælp til at orientere sig. Desuden undersøgte jeg, om Anne kunne arbejde med sine kropsfornemmelser. Heldigvis opdagede jeg, at Anne havde en god fornemmelse i fodsålerne, som nærmest kunne gribe fat i underlaget. Dette kunne forstærke hendes fornemmelse af jordforbindelse og på den måde forhindre, at hun blev overvældet og billedligt talt slået omkuld af angst. Den fornemmelse kunne jeg vende tilbage til, når angsten blev for høj.

FOTO: LIANNE ERVOLDER

forudsætninger. Anne beskrev derfor sit forløb i en e-mail til mig og spurgte, om jeg troede, at hendes problem var et choktraume, og om jeg kunne hjælpe hende. Samtidig skrev hun, at hun var meget utålmodig efter at få et almindeligt liv tilbage, hellere i går end i morgen. Jeg forstod, at hun var blevet yderligere traumatiseret i behandlingsforløbet, og at hun nu snart ikke havde meget håb tilbage. Jeg fornemmede, at hun havde haft ressourcer til at tilkæmpe sig behandling, men at kræfterne nu var ved at ebbe ud. Dvs. at hendes jeg-tilstand var domineret af håbløshed, og at hun kun i glimt var i stand til at mobilisere kampgejst eller bare håb. Jeg skrev til hende, at smerterne godt kunne skyldes et choktraume, og at jeg ville kunne hjælpe hende, hvis hun var i stand til at arbejde med sine kropsfornemmelser. Det ville være nødvendigt først at undersøge, om hun kunne skifte jeg-tilstand ved at indgå i den halvvejs

14

Forklaring om behandlingen Jeg brugte den anden time på at forklare behandlingsteknikken. Jeg forklarede, at den første forudsætning for, at hun kunne bearbejde traumet, var, at hun kunne indgå i en tilstand, der svarede til langsombølget søvn (Harper et al. 2009). Artiklen af Harper et al. gør det klart, at alt, hvad man oplever om dagen, registreres i to separate hjernestrukturer sådan, at det følelsesmæssige indhold registreres i amygdala, mens det objektive 'tid og sted'-indhold registreres i hippocampus. Når vi falder i søvn, optræder langsombølget søvn (Slow Wave Sleep) med delta-bølger, der har en frekvens på 1-4 Hz. Denne tilstand vil integrere den følelsesmæssige og den objektive komponent, og dette muliggør, at registreringen À\WWHV WLO J\UXV FLQJXOL DQWHULRU L K¡MUH KMHUQHhalvdel. Dette er en væsentlig grund til, at det er vigtigt at kunne sove. I tilfælde af at vi ikke har været engageret i oplevelsen, så der ikke er nogen følelsesmæssig komponent, får registreringen lov til at henfalde, så den ikke optager plads i langtidshukommelsen. Men i tilfælde af en traumatisk oplevelse,

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011


FAKTA – TRE GRADER AF STRESS Udgangspunktet er en tryg tilstand i kÌrlige omgivelser, altsü en situation hvor man slet ikke har stress. Anatomisk er der aktivitet i den del af det parasympatiske nervesystem, som udspringer forrest (latinsk betegnelse: ventral vagus). Aktiviteten bestür i at berolige hjertet. Og denne ventrale vagus er forbundet med DQVLJWVI¥OHQHUYHQVnHQOLYOLJDNWLYLWHWLDQVLJWVPLPLNYLOVW\UNHGHQEHUROLJHQGHLQGÀ\GHOVHSnKMHUWHW Nür man er i kÌrlige omgivelser, er der ogsü aktivitet i den del af det parasympatiske nervesystem, der udspringer bagest (latinsk betegnelse: dorsal vagus). Denne aktivitet fremmer fordøjelsen, som stimuleres optimalt. Den dorsale vagus er forbundet med den nerve (latinsk betegnelse: nervus solitarius), der püvirkes af, om kroppen er fyldt med tilknytningshormonet oxytocin eller kvalmehormonet vasopressin. I kÌrlige omgivelser dominerer oxytocin. Stress af første grad betyder, at man undersøger, om der er fare pü fÌrde, fordi man har opfanget et truende sanseindtryk. Anatomisk indebÌrer denne orienteringsaktivitet, at det parasympatiske nervesystem kobles fra og ophører med at berolige hjertet og med at hÌmme det sympatiske nervesystem, som derved für mulighed for at aktiveres. Hjertet er kroppens motor, som stiller energi til rüdighed for orienteringsaktiviteterne, büde fordi den parasympatiske bremse kobles fra, og fordi den sympatiske speeder kobles til. Samtidig spares pü energien til fordøjelsen, som derved sÌttes i stü. Stress af anden gradLQGHE UHUNDPSHOOHUÀXJW$QDWRPLVNIRUXGV WWHUGHQQHVWRUHHQHUJLXGIROGHOVHDW K\SRWKDODPXVRJK\SRI\VHQGHUEHJJH¿QGHVLKMHUQHQVHQGHUEHVNHGPHGEORGHWWLOELQ\UHUQHRPDW udskille adrenalin og cortisol, der yderligere øger hjerterytmen og mobiliserer stofskiftet til at levere energi til musklerne. Stress af tredje grad betyder, at man kollapser, fordi man er overbevist om, at man nu skal dø. Anatomisk er det den dorsale vagus, der nu domineres af kvalmehormonet vasopressin og für hjertet til at gü nÌsten i stü og snører bronchierne sammen, sü man dürligt kan trÌkke vejret.

hvor amygdala er fyldt til bristepunktet, er der ikke plads til nogen integration, og derfor bliYHUUHJLVWUHULQJHQLNNHÀ\WWHWWLOODQJWLGVKXNRPmelsen, men forbliver i korttidshukommelsen for evigt. Eller rettere sagt, den forbliver i korttidshukommelsen, indtil hjernen har regnet ud, hvad man skal gøre i tilfÌlde af, at den samme katastrofe indtrÌffer igen. Hukommelsen bearbejdes faktisk, som om formület er at lÌre af sine erfaringer, hvordan man hündterer livets store udfordringer. 'HWLQWHUHVVDQWHHUQXDWÀ\WQLQJHQDIUHJLVWUHULQJHU ¿QGHU VWHG L WR IDVHU 'HQ I¥UVWH IDVH HU udelukkende en fysiologisk integrationsproces, mens der i den anden fase tilføjes et narrativ fra sprogcentret i venstre hjernehalvdel, hvorved registreringen forankres i langtidshukommelsen. Eksistensen af den første fysiologiske fase forklarer süledes, hvorfor kropsterapi virker. Imidlertid er den anden fase, der omfatter nar-

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

rativet, absolut ogsü nødvendig for at forankre begivenheden i langtidshukommelsen i venstre pandelap. Med andre ord: Der er tre betingelser, der skal vÌre opfyldt. Den første betingelse er en tilstand af Slow Wave Sleep, som opnüs ved at bede klienten om at vÌre opmÌrksom pü sin indre verden i form af kropsfornemmelser. Den anden betingelse gür ud pü at beskrive kropsfornemmelser i forløbet sü nøgternt som muligt. (Det vil nemlig opregulere hippocampus og nedregulere amygdala, som ellers nemt kan blive følelsesmÌssigt overvÌldet.) Den tredje betingelse gür ud pü, at man i fantasien forestiller sig en handling, der ville have afvÌrget traumet. Hjernen kan ikke vide, om handlingen er realiserbar, sü det behøver ikke at vÌre en realistisk handling. Denne forestilling dannes nemlig i den højre,

15


HJERNENS BEARBEJDNING AF EN TRAUMATISK OPLEVELSE Det eneste, der kommer ind i hjernen udefra, er sanseindtryk. Der mü altsü foregü en bearbejdningsproces, der gør det muligt først at sanse – siden at føle – dernÌst at tÌnke – og endelig at fortÌlle om oplevelserne gennem en stadig stigende abstraktionsproces. Hensigten er her at beskrive den rute, som denne bearbejdning gennemløber. Af pÌdagogiske grunde er beskrivelsen stÌrkt forenklet. Tegningen til venstre er skematisk og indeholder betegnelser for en rÌkke strukturer i højre hjernehalvdel, hvor bearbejdningen af traumatiske oplevelser foregür. Tegningen til højre er en anatomisk korrekt perspektivtegning uden ret mange strukturbetegnelser. Den viser ganske vist hjernen set fra venstre side, men bortset fra det er den bedst til at illustrere det meste af bearbejdningsprocessen.

Tegningen stammer fra Høvik og Plessen: Emosjonsregulering og motivasjon hos barn med AD/HD. Tidsskrift for Den norske legeforening nr. 23, 2. desember 2010, 130:2349-52. Gengives med tilladelse fra Tidsskriftet.

Tegningen stammer fra Sundhedsstyrelsens rapport Rusmidlernes biologi - om hjernen, sprut og stoffer af Henrik Rindom. Sundhedsstyrelsen marts 2000. Gengives med tilladelse fra Sundhedsstyrelssen.

Hjernens bearbejdning af en traumatisk oplevelse tager udgangspunkt i sanseindtryk, som samles i thalamus pü toppen af hjernestammen. Thalamus er den Ìgformede struktur midt i hjernen pü den højre tegning. Bearbejdningen følger en nervebane fra midten af thalamus og rundt i en bue ned forbi hippocampus RJIUHPWLODP\JGDODVRP¿QGHVIRUHQGHQDIKLSSRFDPSXV'HQQHQHUYHEDQHHUGHQLQGHUVWHGHODIGHW limbiske system. Hippocampus registrerer nøgternt det objektive indhold i oplevelsen, mens amygdala uddrager den emotionelle betydning – er det farligt? Hvis det emotionelle indhold er sü voldsomt, at amygdala fyldes helt op, bliver amygdala endestationen, og den traumatiske oplevelse bliver stüende som en lyslevende registrering af en evig gentagelse af katastrofen. Hvis det derimod lykkes at nedregulere amygdala, bliver der plads til at integrere det faktuelle indhold fra hippocampus, sü oplevelsen kan arkiveres i langtidshukommelsen. Det foregür ved at sende den integrerede oplevelse tilbage gennem hippocampus, men i en mere yderlig bane i det limbiske system, nemlig i den ring, der kaldes gyrus cinguli, og hvor den forreste del kaldes gyrus cinguli anterior. Her opstür den første primitive kategoriale tanke, som oplevelsen kan arkiveres under. Fx: Dette var et overgreb! Nu er processen nüet frem til den struktur, der kaldes ventrale striatum/nucleus accumbens pü den venstre tegning. Men denne struktur er kun aktiv, nür man indtager nydelsesmidler, sü den indgür ikke i bearbejdning af traumer. I stedet forlader processen det limbiske system og trÌder ud i cortex i den nederste del af pandelappen, der hedder orbitofrontal cortex. Her opstür forestillinger om handlinger, der kunne føre ud af den traumatiske situation. Siden føres processen over i venstre pandelap (kan bedst ses pü tegningen til højre), hvor bearbejdningen foregür med hjÌlp fra sprogcentret – og nu er oplevelsen endelig bearbejdet sü meget, at den er blevet til en erindring om noget forfÌrdeligt, der skete engang, men som nu er overstüet.

16

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011


ubevidste pandelap, nÌrmere bestemt i orbitofrontal cortex, der kun kan arbejde med sammenligning af billeder af forskellige situationer. +YLV RUELWRIURQWDO FRUWH[ ¿QGHU OLJKHGVSXQNWHU mellem to situationer, kan det føre til forestillingen om, at man kan overføre en handling fra en tidligere situation til den nuvÌrende traumatiske situation. Denne forestilling vil straks medvirke til at igangsÌtte hjernens bearbejdningsproces, som jo forløber, før der bliver mulighed for at afprøve, om handlingen kan realiseres i praksis. Nür disse tre betingelser er opfyldt, samtidig med at oplevelsen fastholdes i opmÌrksomheden, vil i det mindste noget af den traumatiske RSOHYHOVH EOLYH À\WWHW IUD DP\JGDOD RJ KLSSRcampus til gyrus cinguli anterior i højre hjernehalvdel. Det er pü den müde, en registrering i korttidshukommelsen bliver forvandlet til en erindring i langtidshukommelsen, hvilket betyGHU DW HW ÀDVKEDFN LNNH O QJHUH RSOHYHV VRP om begivenheden sker igen, men som en erindring om en skrÌkkelig hÌndelse, der skete for lÌnge siden. Behandlingen af traumet Efter at have forklaret behandlingsmekanismen lod jeg Anne fortÌlle sin historie, men med den opgave i baghovedet at hun skulle prøve i fantasien at forestille sig en handling, som kunne bringe hende ud af traumet, hvis hun blev udsat for den samme trussel en gang til. Anne fornemmer, at den mandlige anÌstesisygeplejerske, der er til stede under operationen, er et godt menneske, fordi han fortÌller hende, hvad der skal foregü under operationen. Hun kan derfor godt forestille sig, at han, nür hun krummer ryg i smerte, vil opfatte det som et signal om, at hun beder om en ny rygmarvsbedøvelse. Og hun kan godt forestille sig, at han faktisk kan krybe ind under operationslejet og give hende en ny blokade, som fjerner smerterne. Det HUHQIDQWDVLVRPÀ\WWHUQRJHWDIWUDXPHWY N IUDDP\JGDOD0HQÀHUHJDQJHXQGHUYHMVPnWWH jeg bringe hende ud af angsten ved at henlede hendes opmÌrksomhed pü fornemmelsen af den gode kontakt med underlaget, som hun har i fodsülerne.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

Jeg forsøgte ogsü at aktivere orienteringsinstinktet ved at arbejde med den samtale, som Anne havde haft med sin jordemoder før operationen. Vi arbejdede generelt med situationer, hvor Anne havde mere eller mindre held med at blive hørt. Nür det lykkedes, følte Anne det, som om brystkassen blev mere rank og udvidede sig, sü vejrtrÌkningen blev lettere. I gode øjeblikke havde hun slet ingen smerter og følte en energi, der strülede fra maven ud i hele kroppen. Det er südan en jeg-tilstand, hun gerne vil have resten af livet, siger hun. Det er altsü en side af sig selv, som hun allerede har udviklet, og som hun kan indtage i glimt – det gÌlder bare om at fü den til at fylde mere og mere af hendes liv. For at hjÌlpe processen pü vej foreslog jeg, at hun forestillede sig, at hun havde sin hjerteveninde med til samtalen med jordemoderen, fordi veninden har en evne til at tale til mennesket bag den professionelle facade. Fantasien om at have veninden med gav hende styrke til at blive hørt i VDPWDOHQPHGMRUGHPRGHUHQRJÀ\WWHGHPHUHDI traumet vÌk fra amygdala. Pü dette tidspunkt i forløbet havde hun en konsultation hos en smertelÌge, der konkluderede, at hun ikke lÌngere dannede muskelpanser, hvilket kunne ses som tegn pü, at SE-terapien havde hjulpet. Forebyggelse af tilbagefald Nu var det altsü lykkedes i løbet af otte sessioner at fü hende ud af hübløsheden, men det var for tidligt at give slip pü terapien. Ganske vist havde hun opnüet fremskridt ved at komme fra 3. grads stress til 2. grads stress, men samtidig var hun kommet fra asken og i ilden. Der var nemlig store udfordringer forbundet med den begyndende tro pü, at hun kunne blive helbredt. Og der var risiko for, at hun ikke magtede udfordringerne og derfor ville ryge lige tilbage i 3. grads stress. Anne frygtede selv, at hun ville tage for hürdt fat, nür smerterne nu var forsvundet, og at de derfor ville komme igen. Fx fortalte hun, at hun havde vÌret fem dage om at komme sig efter det sidste tilbagefald, hvor hun havde presset sig

17


Der er altsü tale om at skifte jeg-tilstand, ikke ved at spÌnde musklerne for at bekÌmpe angsten, men derimod ved at bruge sanserne for at stimulere nervesystemet til at konstatere, at man lige nu er i sikkerhed. Süledes gik der i alt 19 sessioner, før de akutte faser var overstüet, og vi kunne fokusere pü den tidlige traumatiske spaltning af psyken, som müske ligger forud for sprogdannelsen, men alligevel kan ligge til grund for de senere traumer.

FOTO: LIANNE ERVOLDER

selv og sin krop sü meget, at hun var faldet om pü køkkengulvet, mens hun lavede mad. Hun vidste godt med sin hjerne, at hun skulle tage hensyn til sit helbred, men hendes krop troede ikke pü det. Jeg sagde, at hun mütte bruge sine sanser til at mÌrke tilstanden i sin krop. Ved at bruge sine VDQVHU ¹ KYRUDI GH ÀHVWH MR HU ORNDOLVHUHW L DQsigtet – stimulerer hun sin ansigtsmimik, og dette vil rent fysiologisk føre til en beroligende dÌmpning af hjertet via det ventrale vagus kompleks (KÌreby 2010). Herved mobiliserer hun 1. grads stress, fordi hun undersøger, hvad kroppen trÌnger til, og hun nüede da süledes ogsü frem til, at lige nu var hun i sikkerhed (0. grads stress), sü kroppen trÌngte til at slappe af.

18

Nonverbal kommunikation I den 20. time fortalte Anne, at hun var sü anspÌndt, at hun ikke kunne sove, og hun ville JHUQHKDYHKM OSWLODWInDÀ¥EIRUVS QGLQJHUne. Jeg besluttede nu at forsøge at hjÌlpe hende med nonverbal tovejs kommunikation eller støtWHQGHEHU¥ULQJ'HWHUMRLNNHDOWLGPXOLJWDW¿Qde frem til de psykiske ürsager til spÌndingerne, men jeg havde en intuitiv fornemmelse af, hvilken del af hendes krop der trÌngte til støttende berøring, og nür jeg gjorde forsøget, kunne hun be- eller afkrÌfte min hypotese. Derved førte vi en nonverbal dialog. Som forberedelse begyndte jeg med at lÌgge hÌnderne pü hendes skuldre, for at hun kunne opleve torsoen som en beholder, der skulle rumPHKHQGHV I¥OHOVHU 'HW¿N KHQGHWLODWJU GH men det var samtidig sü rart, at hun faldt til ro og blev klar i hovedet. Hun sagde, at der übenbart var to skoler inden for kropsterapi, for fysioterapeuten ville have hende til at slappe af, mens Mensendieck-lÌreren ville have hende til at bruge musklerne til at forebygge spÌndinger. Jeg kombinerede de to skoler ved at sige, at hun ikke skulle spÌnde musklerne sü meget, at hun aktiverede stresshormonerne, men gerne mütte spÌnde musklerne den lille smule, som er nødvendigt for kun at aktivere det sympatiske nervesystem uden at aktivere stresshormonerne.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011


Dette mobiliserer en tilstand af 1. grads stress, sü hun kan orientere sig om, at hun er i sikkerhed, sü hun kan føle sig tryg og derved slappe af. 'HW ¿N KHQGH WLO DW IRUHVWLOOH VLJ DW KXQ YDU Holger Danske, som var meget bred og lav og udstrülede en vÌldig ro. Hun oplevede ogsü, at jorden under hende var helt rolig. Sü hun havde virkelig god jordforbindelse og kunne ikke vÌltes omkuld. Hun sagde dog, at hun ind i mellem godt kunne tÌnke sig en Gud, som kunne tage ansvaret for, at hendes arbejdsopgaver blev udført perfekt, PHQMHJVDJGHDWPDQQRJOHJDQJHNXQQH¿QGH et sted inde i sig selv, hvor man var storsindet, og hvor man tÌnkte, at arbejdet ikke behøver at vÌre perfekt for at vÌre godt nok. Efter nogle timer med støttende berøring pü skuldrene følte hun sig fyldt med virketrang og fri for fysiske begrÌnsninger. Nu ville hun nyde sommeren og derefter vende tilbage for et eftersyn. Afslutning Efter et par müneders pause vendte Anne tilbage. Hun havde vÌret fri for smerter, selv om hun ikke havde füet nogen behandling i et par müneder. Men hun havde glemt at afspÌnde sin krop i den seneste tid, sü nu mütte hun snart til akupunktur igen. Det oplevede hun dog kun som en naturlig følge af, at hun ikke havde vÌret opmÌrksom pü sin krop et stykke tid. Grunden til, at hun henvendte sig til mig i denne omgang, var, at hun følte sig stresset pü sin nye arbejdsplads. Det virkede uoverskueligt for hende büde at passe det nye job og at passe sin familie med mand og barn. Sü hun spurgte mig, om jeg kunne hjÌlpe hende med det problem, lige som jeg havde hjulpet hende med smerterne.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

Jeg sagde nu, at det ikke var noget nederlag, hvis hun var stresset – det betød bare, at hun havde brug for lidt støtte til at komme pü fode igen. Og sü rundede vi hele terapiforløbet af med almindelig samtaleterapi. Denne case viser, at jeg kunne helbrede klienten for de kroniske smerter og traumet, men at det var nødvendigt at improvisere og bruge supplerende psykoterapi, efter at SE-terapien havde udløst et vendepunkt i terapiforløbet. Et halvt ür efter terapiens afslutning fortalte Anne, at hun stadig havde det rigtigt godt og trivedes med büde job og familie.

Litteratur KĂŚreby, F: Psykofysiologisk Traumeterapi. Psykoterapeuten 3, 2010, 6-13. Harper, ML, Rasolkhani-Kalhorn, T, and Drozd, JF: On the Neural Basis of EMDR Therapy: Insights From qEEG Studies. Traumatology 15 (2), 2009, 8195.

Flemming KĂŚreby er uddannet SE-Practitioner, psykoterapeut MPF og cand. scient. i fysiologisk biokemi. Han er privatpraktiserende psykoterapeut og er desuden medlem af SE-foreningens forskningsudvalg, skriver artikler, holder kurser og foredrag om psykofysiologisk traumeterapi.

19


KOGNITIV BEHANDLING AF KVINDER MED

EFTERFØDSELSREAKTION STRUKTURERET GRUPPEFORLØB

AF MARIANNE JEPPESEN OG ANNETTE KORSGAARD Kvinder med efterfødselsreaktion, herunder fødselsdepression, har siden 2004 været et fokusområde for sundhedsplejen på Nørrebro, Københavns Kommune1. Mødrene er blevet tilbudt screening med Edinburgh Post Natal Depression Scale (EPDS) og har ved behov fået mulighed for deltagelse i et gruppeforløb. Gennem årene har gruppetilbuddet gradvist udviklet sig på baggrund af vores erfaringer og kvindernes evalueringer. I 2008 besluttede vi at tilbyde kvinderne et gruppeforløb ud fra en kognitiv referenceramme inspireret af den amerikanske psykolog Sheldon Rose (1). Dette har givet et tilfredsstillende forløb både for kvinderne og for os som gruppeledere.

Oprindeligt var vores gruppetilbud for kvinder med efterfødselsreaktion en åben gruppe, hvilket betød, at der løbende kom kvinder ind og ud af JUXSSHQ$IÀHUH grunde besluttede vi i starten af 2008 at forsøge med en lukket gruppe.

Vi ved, at en efterfødselsreaktion vil aftage over tid, men af hensyn til kvindens tilknytning til sit spædbarn, og dermed barnets udvikling og trivsel, har vi vurderet, at det er et vigtigt indsatsområde, som dog kræver undervisning, efteruddannelse og supervision af sundhedsplejerskerne. Siden starten af april 2010 har vi i samarbejde med chefpsykolog Svend Aage Madsen fra Rigshospitalets Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning tilbudt både mødre og fædre at blive screenet for fødselsdepression med EPDS og Gotland Male Depression Scale. Efterfødselsreaktioner er tabu Vi præsenterer tilbuddet om screening ved første hjemmebesøg og udleverer samtidig en folder, som informerer om screeningen, symptomerne på en efterfødselsreaktion, samt hvilken hjælp man kan få. Forældrene tilbydes screeningen mellem en og fem måneder efter fødslen, oftest når barnet er omkring to måneder gammelt. Ved tydelige tegn på efterfødselsreaktion tilbydes 1Artiklen har tidligere i en let ændret version været bragt i Sygeplejersken nr. 15, sept. 2010.

20

screeningen tidligere, og den kan gentages senere, hvis det skønnes relevant. Vi har erfaret, at det er godt at sætte emnet efterfødselsreaktion på dagsordenen i hjemmebesøgene, fordi emnet er tabubelagt. Samtalen RP IRU OGUHQHV SV\NLVNH YHOEH¿QGHQGH YLUNHU både forebyggende i forhold til udviklingen af en eventuel efterfødselsreaktion og samtidig lindrende, hvis forældrene har det svært. Ud over samtalen i besøget kan mødrene henvises til deltagelse i et kognitivt gruppeforløb, og begge forældre kan henvises til sundhedsplejens anonyme rådgivning, hvor en sundhedsplejerske med minimum et års efteruddannelse i kognitiv terapi tilbyder fem samtaler. Fra åbne til lukkede gruppeforløb Den enkelte kvinde henvises oftest fra egen sundhedsplejerske til eventuel deltagelse i gruppeforløbet i forbindelse med EPDS-screeningen. Vi kontakter alle henviste kvinder telefonisk og spørger ind til kvindens problemer og forventninger til gruppeforløbet. Samtidig informerer vi om gruppeforløbets rammer, struktur og indhold. Vi sikrer ligeledes, at den enkelte kvinde har børnepasning, da gruppeforløbet som udgangspunkt er uden børn. Oprindeligt var vores gruppetilbud for kvinder med efterfødselsreaktion en åben gruppe, hvilket betød, at der løbende kom kvinder ind og XG DI JUXSSHQ$I ÀHUH JUXQGH EHVOXWWHGH YL L starten af 2008 at forsøge med en lukket gruppe. Der er både fordele og ulemper forbundet med henholdsvis en åben og lukket gruppe, men vi var nået dertil, at vi syntes, ulemperne ved en åben gruppe oversteg fordelene, og at tiden var moden til at afprøve nye idéer i vores gruppetilbud.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011


OM EFTERFĂ˜DSELSREAKTION $WInHWEDUQRJGHUPHGEOLYHHQVWÂĄUUHIDPLOLHHUIRUGHĂ€HVWHHQRYHUY OGHQGHEHJLYHQKHGVRP ud over glĂŚde ogsĂĽ giver anledning til bekymring og uro. Det er helt normalt at have det sĂĽdan. Men nogle kvinder vil opleve, at manglende glĂŚde, tristhed, øget irritabilitet, angst, ĂŚngstelse og en følelse af at vĂŚre ulykkelig fylder mere end glĂŚden over barnet og at vĂŚre blevet mor. Man taler sĂĽ om at have en efterfødselsreaktion. Det vil ofte opleves skamfuldt, og det kan vĂŚre svĂŚrt at erkende, at man ikke er lykkelig, nĂĽr nu en lykkelig begivenhed som at fĂĽ et barn og blive mor er indtruffet. Inderst inde har man mĂĽske indimellem tanker om at fĂĽ livet før familieforøgelsen tilbage. Mange kvinder vil fortie, hvordan de har det, og vil forsøge at holde facaden i forhold til andre. Og hvis de taler om det, vil reaktionen fra andre mĂĽske vĂŚre, at de bare skal tage sig sammen. SĂĽ kvinderne vil desperat forsøge at lade, som om alt er i den skønneste orden, selvom det er meget lidelsesfuldt at have en efterfødselsreaktion. Uden behandling vil en efterfødselsreaktion gradvist aftage over tid, men der er øget risiko for udvikling af en depression i forbindelse med en ny graviditet. Med behandling samt støtte og opbakning fra omgivelserne vil forløbet afkortes, og man vil udvikle nye kompetencer og dermed blive bedre rustet til at klare de udfordringer, som fremtiden vil bringe.

Følgende ulemper var udslagsgivende for os: x Kvinderne i gruppen gav udtryk for frustration over at skulle forholde sig til de nye kvinder, der kom ind i gruppen hen ad vejen. Det püvirkede samhørigheden, tilliden og trygheden i gruppen i negativ retning. x Der var ikke stabilt fremmøde. Det kan muligvis begrundes i ovenstüende. x Ofte gik der for meget tid med gentagen prÌsentation og introduktion til gruppens rammer, struktur og indhold. x Der var ikke en begyndelse, en arbejdsfase og en afslutning pü gruppeforløbet. Det betød, at vi ikke kunne tage udgangspunkt i emner, der allerede var drøftede, og bygge videre pü det, vi tidligere havde talt om. x Vi var ikke i stand til pü tilfredsstillende vis at imødekomme kvindernes ønske om at lÌre konkrete redskaber til forandring af tÌnkemüde og adfÌrd i en mere hensigtsmÌssig retning.

x Vi forventede af samme grund et mere stabilt fremmøde. x Vi skulle kun indledningsvis i gruppeforløbet arbejde med prÌsentation og introduktion til gruppens rammer, struktur og indhold. x Vi ville opnü en begyndelse, en arbejdsfase og en afslutning pü gruppeforløbet, hvilket ville medføre mulighed for at tage udgangspunkt i allerede drøftede emner. x Vi kunne imødekomme kvindernes ønske om at lÌre konkrete redskaber til forandring af tÌnkemüde og adfÌrd i en mere hensigtsmÌssig retning.

Vi kunne se følgende fordele ved en lukket gruppe: x Alle kvinderne startede og sluttede samtidig i gruppen. Det ville püvirke samhørigheden, tilliden og trygheden i gruppen i positiv retning.

Automatiske tanker Som programmet viser, arbejder vi kognitivt hele forløbet igennem. Nür man arbejder med kognitiv terapi som referenceramme, indebÌrer det fokus pü sammenhÌngen mellem den enkeltes negative automatiske tanker, følelser, krops-

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

Vi mødes med gruppen hver anden uge i to timer bortset fra de tre første gange, hvor vi mødes med en uges interval, i alt ni gange enten hen over efterüret eller forüret. Nür vi starter gruppen, udleverer vi et program for gruppeforløbet med en kort beskrivelse af de enkelte møder (se boks nÌste side).

21


PROGRAM FOR MØDERNE I GRUPPEFORLØBET 1. møde: Præsentation af programmet, forventninger og rammer for forløbet. En kursist fra et af vores tidligere forløb fortæller om sin efterfødselsreaktion, og hvad det gav hende at deltage i gruppen. Alle udfylder en EPDS. 2. møde: Yderligere præsentation gennem en case. Introduktion til den kognitive model ’Diamanten.’ 3. møde: Alle kvinderne får mulighed for at arbejde med egen ’Diamant’ ud fra en kritisk situation. 4. møde: Fortsættelse af arbejdet med ’Diamanten.’ 5. møde: Introduktion til og træning i alternative tanker. 6. møde: Fortsættelse med alternative tanker. 7. møde: Introduktion til kerneantagelser, leveregler og livsstrategier. Træning af mere hensigtsmæssig adfærd. 8. møde: Introduktion til og træning af assertiv kommunikation. 9. møde: ’Personlige rettigheder’ gennemgås. Alle udfylder en ny EPDS. Skriftlig og mundtlig evaluering.

lige fornemmelser og adfærd i en konkret belastende situation. Denne kognitive model kaldes Diamanten (2). Den mening, man tillægger situationen, er bestemmende for, hvad man føler, og hvad man gør. Tankerne kaldes automatiske, fordi de er selvstyrende og ukritisk accepteres som sande og gyldige, selvom de ofte er overdrevne eller ugyldige. De automatiske tanker, som er situationsbundne, konkrete og kan udtrykkes som udsagn eller forestillinger, danner udgangspunkt for en nærmere undersøgelse, hvor man anvender en særlig spørgeteknik, som kaldes sokratisk dialog (3,4). Gennem spørgsmålene undersøges tankerne, hvilket skaber mulighed for, at alternative tanker (3) kan fremkomme, og tænknin-

22

gen kan blive mere nuanceret. Dette medfører følelsesmæssig lettelse og giver mulighed for en mere hensigtsmæssig adfærd. Kvinderne hjælper i denne proces hinanden med at få andre perspektiver på konkrete situationer. Et vigtigt element i kognitiv terapi er, at man arbejder meget struktureret med en dagsorden (5). Desuden anvendes hjemmearbejde, hvor den enkelte får mulighed for at arbejde videre med et konkret problem indtil næste møde (3). Kommunikative vandkeligheder Som det fremgår af programmet, arbejder vi på et af de sidste møder med assertiv kommunikation (6). Det er vores erfaring fra de kvinder, der har deltaget i vores gruppeforløb, at mange har kommunikative vanskeligheder, som især kommer til udtryk i de nære relationer med kærester, ægtefæller, venner og forældre. Vi tager udgangspunkt i en konkret uhensigtsmæssig situation, og kvinderne får inspiration til andre måder at kommunikere på samt mulighed for at øve sig i at udtrykke sig mere konstruktivt fx i et rollespil. Vi arbejder også med ’Personlige rettigheder’ (2), som er formuleret som universelle rettigheder, der gælder for alle mennesker i deres indbyrdes samspil og kommunikation. Eksempler på disse personlige rettigheder er: retten til at sige fra, retten til at tage fejl, retten til at skifte mening, retten til ikke at vide, retten til at bede om hjælp, retten til at stille krav og retten til at være anderledes. Disse personlige rettigheder gør ofte stort indtryk på kvinderne og hjælper dem til at få øje på, at de ikke behøver at være perfekte og skulle kunne klare alt selv, men at det er i orden at bede om hjælp. Et tredje vigtigt emne er: Hvad vil det sige at være en god mor? Vi oplever, at kvinderne kredser meget om at have skyldfølelse, og om de er en god mor for deres barn. Derfor er det det ble-

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011


YHWRSODJWDWGH¿QHUHKYDGGHWYLOOHVLJHIRUGHQ enkelte at vÌre en god mor. Emnerne udvikler sig til at omhandle forholdet til egen mor, evt. far, og hvordan egen opvÌkst har vÌret. Gruppeforløb med eller uden børn Da vi startede vores gruppeforløb i 2004, var betingelsen for at deltage, at man ikke havde sit barn med, og det var svÌrt for mange. Mødrene NXQQH HQWHQ LNNH ¿QGH SDVQLQJ L GH WR WLPHU gruppen varede, eller ikke fü sig selv til at overlade barnet til en anden. Vi sad pü et tidspunkt med Ên enkelt mor, som selv foreslog, at det var EHGUHKYLVGHUNRPQRJOHÀHUHP¥GUHRJVLGHQ har vi accepteret, at man undtagelsesvis kan tage barnet med, men som udgangspunkt skal der vÌre pasning til barnet. Mødrene giver udtryk for, at de für større udbytte af gruppeforløbet, nür barnet ikke er med. De seneste ür har kvinderne ikke givet udtryk for vanskeligheder ved at komme uden børn, de er oftest hjemme sammen med deres fÌdre. Derfor er det ikke lÌngere en udfordring, vi skal tage hünd om. Udviklingen af gruppeforløbet Gruppeforløbet har gradvist udviklet sig gennem ürene og udvikles fortsat pü baggrund af vores erfaringer og kvindernes evalueringer. Vi justerer ligeledes vores program ud fra, hvordan den aktuelle gruppe fungerer. Kvindernes viden om kognitiv terapi, deres indbyrdes relationer og samspil har betydning for de beslutninger, vi tager som gruppeledere. Vi mener, at det, der har betydning, er, at gruppelederne har en terapeutisk efteruddannelse, som danner referenceramme for arbejdet. Lukkede gruppeforløb en gevinst I de første par ür var gruppen üben, og mødrene kunne selv bestemme, hvornür de ville slutte i gruppen, dvs. der kom løbende nye mødre ind, og andre forlod gruppen, nür de var klar til det. Evalueringerne har siden 2008 vist, at det luk-

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

*XVWDYH.OLPW0RURJEDUQ&D

kede kognitive gruppeforløb har levet op til vores forventninger om større tilfredshed hos deltagerne, fordi de oplever at fü konkrete redskaber til at kunne arbejde mere fremadrettet og konstruktivt med deres problemer i forbindelse med at vÌre blevet mor. Vi har registreret, at kvinderne møder stabilt op. Der er stor samhørighed, kvinderne übner sig og fortÌller om meget private og vanskelige følelser pü en müde, som man kun kan gøre, nür man føler sig meget tryg. Der er nu en tydelig startfase, en arbejdsfase og slutfase, og det har vÌret meget tilfredsstillende, at vi har kunnet arbejde kontinuerligt med de programsatte emner.

23


“

Hvis moderen gennem lÌngere tid gür rundt med en fødselsdepression, og der ikke er en far eller anden voksen til at overtage ansvaret for barnet, vil det betyde, at barnets udvikling og trivsel er truet. En ubehandlet fødselsdepression øger samtidig risikoen for, at kvinden udvikler en ny fødselsdepression i tilfÌlde af en ny graviditet og fødsel. De sidste tre forløb fra perioden forür 2009 til forür 2010 med i alt 18 kvinder er evalueret ved hjÌlp af EPDS og et evalueringsskema. Pü evalueringsskemaet skal kvinderne angive de tre vigtigste ting, de har füet ud af at deltage i gruppen, og give en samlet vurdering ud fra følgende skala: Meget udbytterigt – udbytterigt – mindre udbytterigt – slet ikke udbytterigt. To ud af de 18 kvinder har vi ikke füet en evaluering fra. Af de 16 kvinder har 11 kvinder et markant fald i deres EPDS-point pü mellem 40 pct. og 90 pct. mült fra gruppestart til slutning. De resterende fem kvinder har en reduktion mellem 10 pct. og 20 pct. Samtlige kvinder giver udtryk for at have füet redskaber til hündtering af deres vanskeligheder, større accept af sig selv og forstüelse for, at de ikke skal vÌre perfekte for at vÌre gode mødre. To tredjedele af kvinderne svarer, at forløbet har vÌret meget udbytterigt, og den resterende tredjedel svarer udbytterigt. Behandling vigtig for barnets udvikling Det kan have store konsekvenser for kvinden, hendes barn og hendes familie, hvis hun ikke für tilbudt en behandling af sin efterfødselsreaktion. Hvis moderen gennem lÌngere tid gür rundt med en fødselsdepression, og der ikke er en far eller anden voksen til at overtage ansvaret for barnet, vil det betyde, at barnets udvikling og trivsel er truet. En ubehandlet fødselsdepression øger samtidig risikoen for, at kvinden udvikler en ny fødselsdepression i tilfÌlde af en ny graviditet og fødsel (7,8). En efterfødselsreaktion kan altsü udvikle sig fra at vÌre en lidelse, der relativt nemt kan behandles, til at vÌre en begivenhed med store konsekvenser for den pügÌldende families trivsel og sundhed.

Litteratur 1. Rose, SD: (Ikke publiceret) Kognitivt gruppearbejde i praksis - Ă˜velser med eksempler. Oversat og bearbejdet af Ulla Wattar. FĂĽs ved henvendelse til artiklens forfattere.

24

2. Oestrich, IH: SelvvÌrd og nye fÌrdigheder. Manual til dig i udvikling. 1. udgave København: Dansk Psykologisk Forlag 2008. 3. Mørch MM & Rosenberg NK: Kognitiv terapi. I: Mørch MM & Rosenberg NK, editor: Kognitiv terapi. Modeller og metoder. 1. udgave København: Hans Reitzels Forlag 2005. 4. Berge T & Repül A: Kognitiv terapi i praksis. København: Akademisk forlag 2004. 5. Beck JS: .RJQLWLY WHUDSL 7HRUL XG¥YHOVH RJ UHÀHNVLRQ København: Akademisk Forlag 2006. 6. Oestrich IH: SelvvÌrd og nye fÌrdigheder. Manual til terapeuten. 1. udgave København: Dansk Psykologisk Forlag 2008. p. 97. 7. Gullestrup L & Terp IM: Fødselsdepression. 1. udgave København: Psykiatrifondens Forlag 2008. 8. Madsen SAa: Bünd der brister - Bünd der knyttes. København: Hans Reitzels Forlag 1996. 9. Cox J & Holden J: Perinatal Mental Health: A Guide to the Edinburgh Post-natal Depression Scale. London: Gaskell 2003. 10. Rutz W, Rihmer Z & Dalteg A: The Gotland Scale for assessing male depression. Nord J Psychiatry 2002; 56(4): 265-71).

Marianne Jeppesen er sundhedsplejerske pü Nørrebro, sundhedsfaglig supervisor og kognitiv psykoterapeut MPF. Har gennem mange ür arbejdet med kvinder med fødselsdepression. Superviserer sundhedsplejersker i Københavns Kommune. Underviser og holder foredrag om kognitiv terapi og sundhedsmÌssige emner. Annette Korsgaard er sundhedsplejerske og klinisk vejleder. Har güet pü kognitiv psykoterapeutuddannelse. Har gennem mange ür arbejdet med kvinder med fødselsdepression. Underviser i kognitiv terapi.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011


RELATIONEN I CENTRUM Sverker Belin. Relation før metode. Akademisk Forlag. 208 sider, kr. 275.

BOGANMELDELSE Han har gjort det igen, skrevet endnu en letforståelig bog om den svære kunst at lave effektiv og meningsfuld psykoterapi med mennesker med svære psykiske problemstillinger. Dette er Sverker Belins tredje bog om emnet. De to foregående fokuserede henholdsvis på forståelse og behandling af skizofreni og parallelinden for institutionsområdet. Ikke desto mindre er begge bøger velegnede til brug i alle terapeutiske sammenhænge. Således også denne hans tredje bog, hvor han har sat fokus på relationen mellem klient/patient og terapeut. Ikke så underligt, efterdagens terapeuter – det være sig psykologer, psykoterapeuter, psykiatere o.a. i dette felt – er almen viden, at uden relation virker ingen terapeutisk metode for alvor. (Tilbage i 70érne var jeg selv på kursus med Irvin Yalom, med netop dette emne i fokus. JK). I bogen gives talrige eksempler på forskellige aspekter af relationen, beskrevet ud fra patienten/klientens problemstilling og baggrund. Belin tydeliggør såvel klientens som terapeutens vanskeligheder i overføring og modoverføring og understreger vigtigheden af supervision. At bære klientens dybe og ubevidste svære smerte kan som bekendt forstyrre relationen på en måde, som umuliggør en helende terapeutisk proces. Hele bogen er læseværdig for alle faggrupper, der arbejder terapeutisk med mennesker med psykiske problemer, men enkelte kapitler får jeg lyst til at fremhæve: kapitlet om tilknytning

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

– anti-tilknytning, som rører ved et yderst centralt område i vores måde at anskue relationer og afhængighed på. Belin påpeger, at vestlige samfunds gennem årtier lange fokus på uafhængighed og dyrkelse af selvstændighed spiller en stor rolle i udviklingen af psykiske problemer, og at en stærk tilknytning til pårørende og/eller behandler ofte forbindes med noget skamfuldt og negativt. Dermed forstyrres den naturlige og ønskværdige tilknytningsevne – og 'væren sig selv nok' med det positive. Han skriver: I samfundets gængse værdisystem forbindes afhængighed ofte med svaghed, mangel på karakter, dovenskab, selviskhed, emotionalitet, manipulerbarhed og “ønske om sekundær gevinst”. Hele denne problemstilling har naturligt nok afgørende indvirkning på relationen mellem terapeut og klient – og man kan kun glædes over, at han sætter fokus på dette fænomen. Sverker Belin har en evne til at fremstille svære begreber inden for udviklingspsykologien på enkel og forståelig vis, illustreret med klare eksempler. Han er psykodynamisk orienteret, og måske kan man mangle en indfaldsvinkel til de mere kropslige/ neurologiske teorier og metoder – men samtidig må man give ham, at hans retning og beskrivelser er så illustrative. Bogen kan på det varmeste anbefales.

Jette Koch Psykoterapeut MPF Somatic Experiencing Practitioner

25

OBS Se kursussiderne om kursus med Sverker Belin den 27. og 28. oktober.


SAMTALEBOG FOR HELE FAMILIEN Karen Glistrup: Snak om angst og depression … med børn og voksne i alle aldre. Psykinfo Forlaget. 48 sider, kr. 125.

BOGANMELDELSE ”Når børn ikke får hjælp til at forstå det, de fornemmer og bliver en forståelse, der er fuld af TVIVL, SKAM, SKYLD, ANGST OG ENSOMHED.” Sådan skriver Karen Glistrup , psykoterapeut MPF, i sin nye bog Snak om angst og depression … med børn og voksne i alle aldre. Bogens sider er delt i tre kolonner. Den ene kolonne er tegninger og tekst, som gør det nemt at læse og tale om indholdet med små børn. Den anden kolonne er med let forståelig tekst beregnet for skolebørn, og den sidste del er skrevet til voksne, men som store børn også kan læse. Jeg har prøvet at læse bogen som familieterapeut, som kunstterapeut, som pædagog til små børn, som pædagog til store børn og som voksen og forældre.

også for dem, der sidder alene og har friheden til at springe mellem tekst og billeder. Forældre/voksendelen er skrevet i et varmt forklarende sprog med anvisninger på, hvad den voksne kan gøre for at støtte og mildne. Teksten giver den voksne mod og redskaber til at give børn forklaring på uforståelige følelser og fornemmelser og til at bryde tavsheden om det usagte. Bogen er en hjælp til at give børn en forståelse af, hvad det er, de føler og fornemmer. Den åbner for en dialog mellem børn og voksne og gør det nemmere at snakke om svære situationer, når de voksne og andre de kender har det skidt. Bogen indeholder små gode ideer til øvelser for familier. Dog er øvelsen ’Sindsro’ noget forenklet. Det er min erfaring, at det kræver mere forklaring end beskrevet her, da det

Som familieterapeut holder jeg en bog i hånden, der minder om familiesamtaler, hvor alle bliver hørt, og hvor alle får noget relevant at vide om hinanden. En viden, der giver nærhed og omsorg. Som kunstterapeut skaber bogen og billederne både humor og mulighed for at rette blikket mod bogen, så man slipper for at have øjenkontakt, når der bliver sagt farlige ting. Billederne kan også opfordre til selv at danne nye interessante indre billeder.

Men hvis forskellen er på plads, er det en rigtig god øvelse til at træne at adskille tanke og følelse.

i alle aldre og voksne ...med børn af Karen Glistrup

Som pædagog, der skal læse for mindre børn, er billederne oplagte og medrivende, især hvis den voksne stiller relevante spørgsmål, der kan åbne for en større fortrolighed til de enkelte børn. Som pædagog til større børn er jeg derimod i tvivl om, hvilken aldersklasse den henvender sig til. Teksten er lidt svag, hvis man ikke sammenholder den med billederne. Der bliver af dem, hvem de er. Svære begreber som sindet – psyken – tanker og følelser bliver forklaret på en forståelig måde, men sjælen bliver nævnt uden forklaring. Her kunne jeg godt have ønsket en nærmere forklaring, mens spejlneuroner kunne undlades på børneteksten, da fornemmelser for andre

PSYKIN

LAG FO FOR

ET

”I f sam et bo e m h

Bogen forklarer svære følelser på en enkel og nem måde. Og de fantastiske tegninger understøtter teksten med interessante metaforer, der giver yderligere stof til samtale. Fx: Når vi har samme problem, illustreres det med ”Vi er alle i samme båd”, og "Vi har brug for sammenhænge" illustreres som et puslespil med manglende brikker.

Bogen kan blive et godt samlingspunkt, hvor børnene kan opleve, at man snakker om noget væsentligt, og det giver tryghed og nærhed. Stor ros til Pia Olsens sjove og søde tegninger, som tager brodden af det alvorlige, så vi kan smile ad lidt af det farlige og uforståelige, og som spiller godt sammen med Karen Glistrups let forståelige formuleringer. En bog, der kan hjælpe voksne til at tale åbent og ærligt med vores børn og samtidig at give reel viden. En bog, der, udover at være en hjælp til forældre og bedsteforældre, også burde stå i bogreolen i børnehaven og ligge i venteværelset hos lægen.

Lucy Ludvigsen Familie- og kunstterapeut MPF

26

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011


FOKUS PÅ FORFØLGELSE Lise Linn Larsen: Stalking - om chikane, forfølgelse og trusler, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck 2010. 212 sider, kr. 250.

BOGANMELDELSE Psykoterapeut MPF Lise Linn Larsen har skrevet en god og oplysende bog om begrebet stalking med undertitlen om chikane, forfølgelse og trusler. Det er godt, at vi får undertitlen med, for ordet stalking er så udansk, at forfatteren bliver nødt til at give os mange forklaringer på, hvad dette underlige ord dækker over. Slår man op i et engelsk leksikon, er det nærmeste, man kommer en afklaring, at verbet stalk kan betyde at jagte nogen uden at blive set. Så der er god fornuft i at få en dansk bog om et fænomen, som ikke er nyt, men som nu betegnes med ordet stalking. Ordet kan vi herefter bruge, når vi vil udtrykke det meget ubehagelige fænomen, som det er at blive forfulgt, overvåget og systematisk chikaneret af en anden person, som af en eller anden grund har fået sit objekt på hjernen på en sygelig måde. Så nu kan man stalke, blivet stalket, være en stalker, have stalkingadfærd. Det får vi en grundig orientering om i Lise Linn Larsen bog, og det er nyttigt, ikke mindst for psykoterapeuter, som bl.a. lever af at forholde sig til overføringer og projektioner ud i de mørke afkroge af sindet. Lise Linn Larsen skriver ud fra egne erfaringer, efter at være blevet stalket af en tidligere kæreste, og har så siden i en specialeafhandling undersøgt fænomenet både teoretisk og klinisk. Hun har med denne personlige vinkel fået udgivet en indsigtsgivende bog for enhver, der gerne vil forstå begrebet stalking på et dybere psykologisk plan. Det er den første bog på dansk om fænomenet, men hun har mange referencer til engelsksproget litteratur, bøger som alle er af nyere dato. Derfor er det ikke underligt, at vi ikke kender omfanget af stalking i Danmark, men Lise Linn Larsen fortæller os, at udenlandske undersøgelser peger på, at mellem 8 og 16 procent af alle kvinder rammes af stalking på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det kan også ske for mænd, hvilket bogen også giver eksempler på, men det er oftest mænd, der på en eller anden måde stalker kvinder. Og det, man oftest har hørt eller læst om, er berømte kvinder, dvs. kvinder kendt fra pressen, som forfølges af en beundrer, som så ved afvisninger udvikler sig til en stalker, der forpester kvindens liv i et narcissistisk raseri, en slags

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

paranoid besættelse. Jeg har selv oplevet at blive forfulgt af en klient, jeg ikke havde set i årevis, da han udviklede en paranoid psykose. Han endte bl.a. med at hænge en galge op i et træ i vores have og komme med verbale trusler over for vores børn. Så bogen minder mig således om dengang, jeg selv i mange måneder var offer for en stalker, som hele min familie var berørt af, og mon ikke gamle erindringer vil dukke op for andre af bogens læsere. Trusler, anonyme breve, telefonopkald, forfølgelse, overvågning. Hvordan skal vi så forstå disse personers psykologi, når de bliver besat af et andet menneske, får et andet menneske som et invaderende, sygeligt livsindhold? Lise Linn Larsen gennemgår fem stalkertyper, som spænder fra psykiatriske tilstande til mennesker med mere almindelige tilknytningsforstyrrelser. Hun har også fat i, hvilke typer der specielt bliver udsat for stalking, hvordan man påvirkes af stalking, om stalking er farligt. Og i konkrete historier og analyser af denne ubehagelige form for forfølgelsesvanvid Bogen kan absolut anbefales til alle, der ønsker at blive klogere på fænomenet stalking, som næppe bliver mindre i en verden, hvor det bliver mere almindeligt at udvikle selvdestruktive offer/krænker relationer som sikkert en paradislængsel, en symbioselængsel, som på et dybere plan drager dem mod den person, som deres sind er besat af. Bogen har 15 kapitler og gode henvisninger til links, hvor man kan søge hjælp, hvis man møder en stalker på sin vej.

Marianne Davidsen-Nielsen Psykoterapeut MPF OBS. Den 8. september holder Lise Linn Larsen foredrag i Dansk Psykoterapeutforening i København. Se side 34. red.

27


Oplysningerne bygger pĂĽ informationer fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er forlagenes vejledende priser.

Susan Hart (red.): DissociationsfÌnomener Alvorlige traumer kan have voldsom indvirkning pü menneskers liv. Post traumatisk stress syndrom (PTSD) blev i 1980 integreret i det etablerede diagnosesystem, og begrebet dissociation har siden vundet indpas i psykologiske og psykiatriske kredse, hvor man diskuterer de alvorlige traumers betydning for menneskets fysiske og psykiske helbred. Susan Hart har redigeret dette første samlede overblik over dissociationsfÌnomener pü dansk. Med bidrag af Peter Levine, Bessel van der Kolk, 6WHSKHQ:3RUJHV'DQLHO6LHJHORJÀHUHDQGUHDQHUNHQGWHWUDXPHIRUVNHUH Hans Reitzels Forlag 2011. 448 sider, kr. 398.

Lucy Ludvigsen: Pü den forkerte side Vi er i 1967. Tiden før kvindebevÌgelsen. Tiden før ordet ’lesbisk’ blev brugt – og ’bøsse’ kun var et skÌldsord. Her møder vi den 22-ürige Vivi, der kÌmper med stigende tvivl om sit seksuelle stüsted. Inderst inde ved hun, at hun er til kvinder. Men hvordan kan hun nogensinde indrømme det over for sig selv og sine omgivelser? Psykoterapeut MPF og billedkunstner debuterer med roman om tiden mellem ’den grimme lov’ og de sene 60’eres seksuelle frigørelse. Forlaget Underskoven 2011. 257 sider, kr. 250.

Lonnie Liv Henriksen: Pigen i spejlet. En fortÌlling om seksuelt misbrug Forfatteren er blot fem ür gammel, da hende far første gang kommer ind pü hendes vÌrelse om natten. I bogen fortÌller hun om de følgende syv ürs seksuelle krÌnkelser og om alt det, der kom efter. Om at blive indlagt pü børneafdeling. Om stofmisbrug, prostitution og omgang med rockere. Om ikke at føle sig noget vÌrd. Om mange ürs terapi og kampen tilbage til en normal tilvÌrelse, om at fü en uddannelse og at kunne vÌre noget for sine to døtre. Fortalt til journalist Søren Flott. Gyldendal 2011. 200 sider, kr. 250.

Lisbeth Marcher and Sonja Fich: Body Encyclopedia. A Guide to the Psychological Functions of the Muscular System The culmination of over forty years of research, Body Encyclopedia introduces an innovative healing system that examines the interactions of physiology and psychology in the body. Based on Bodynamic Analysis, a body-oriented psychology developed in Denmark by the authors, both psychotherapists MPF, and their colleagues, this book examines the developmental sequence in which SV\FKRORJLFDODQGHPRWLRQDOHOHPHQWVDUHOLQNHGWRVSHFLÂżFPXVFOHV7KURXJKGHWDLOHGGHVFULSWLRQV of 154 muscles and related tissues, the authors demonstrate how certain responses to events in our lives end up bound and connected with our movement patterns. North Atlantic Books 2010. 568 pages, ca 330 kr..

28

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011


Helle Pilgaard: Projekt Ă˜nskebarn At vĂŚre ufrivilligt barnløs er en stor belastning for bĂĽde det enkelte individ og parforholdet. Bogen indeholder, ud over en introduktion til den medicinske del af fertilitets-behandlingen, en indgĂĽende beskrivelse af de mange tanker og følelser, som barnløse par gĂĽr rundt med, mens de venter pĂĽ en graviditet. Forfatteren er uddannet lĂŚge og efter IFV-behandling mor til to. Hun fortĂŚller i bogen sin egen og andre barnløse pars historier Forlaget Stork 2011. 184 sider, kr. 249.

Mick Cooper: Eksistentielle terapier +YLONHHNVLVWHQWLHOOHWHUDSLIRUPHU¿QGHVGHU"+YDGHUGHUHVVW\UNHURJEHJU QVQLQJHU"%RJHQEHskriver den amerikanske og europÌiske eksistentielle psykologis nøglepersoner og deres praksistilgange og gengiver bl.a. cases og samtaler mellem terapeut og klient. Hovedparten af bogen bestür af en beskrivelse af seks dominerende eksistentielle tilgange med sÌrlig vÌgt pü styrker og begrÌnsQLQJHUOLJKHGHURJIRUVNHOOHVDPWGHW¿ORVR¿VNHXGJDQJVSXQNW Dansk Psykologisk Forlag 2011. 272 sider, kr. 298.

Birgit Strandbygaard: Under himlen over jorden. At blive Ìldre med mod og mening (QPRVDLNDIHULQGULQJHUWDQNHURJUHÀHNVLRQHURPGHWDWEOLYHJDPPHOLHWVDPIXQGVRPIRNXVHUHU pü menneskets produktionsevne og i stigende grad ikke har ’rüd’ til alderdommen. Forlaget Alfa 2011. 144 sider, kr. 189. Colin A. Aspie: At overvinde søvnløshed Ikke at kunne sove hører til de onder, folk oftest gür til lÌgen med. Der udskrives sovemedicin i enorme mÌngder, men medicin løser ofte ikke de dybereliggende forhold, der ligger til grund for søvnløsheden. Bogen gennemgür 25 ürs forskning pü omrüdet og tilbyder en selvhjÌlpsguide baseret pü kognitive teknikker. Klim 2011. 222 sider, kr. 269. Frederike Bannink: 1001 Solution-Focused Questions This book aims to inspire and invite professionals to help clients view their problems in terms of what is going right rather than what is going wrong. By visualizing goals and solutions rather than dwelling on problems, clinician end client maintain a positive relationship, and meetings are far more time- and cost-effective. W.W. Norton & Co 2011. 252 sider, ca. 220 kr.

Russ Harris: ACT – teori og praksis Der er udkommet en del bøger om Acceptance and Commitment Therapy pü det seneste. Her er endnu en. Denne introduktion til ACT har – med en gennemgang af de seks kerneprocesser i ACT og mange eksempler fra praksis – til hensigt at gøre den komplekse teori og praksis tilgÌngelig og brugbar for en bred vifte af fagfolk. Dansk Psykologisk Forlag. 356 sider, kr. 368.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

29


DEBAT & MENINGER

ETIK I

PSYKOTERAPIUNDERVISNINGEN Sammenblandinger af roller. IndlĂŚg fra etikpanelet

J

eg var for en del ür siden elev pü en psykoterapeutisk uddannelse pü et uddannelsesinstitut med tre lÌrere. De underviste lige meget pü uddannelsen, og samtidig tog de ogsü os studerende i terapi efter vores eget ønske. De nÌvnte aldrig, at det kunne vÌre et problem, eller at de ville tage sig af det, hvis det blev det. Efter et halvt ürs introduktionskursus og to ürs uddannelse blev jeg føl hos en af lÌrerne. Samtidig var jeg i forhandlinger med uddannelsesstedet om at leje et teUDSLORNDOHIDVWQnULQVWLWXWWHWYDUÀ\WWHWWLOHQVW¥UUHOHMlighed. Vi havde sammen set pü tegninger over de nye undervisningslokaler og det pügÌldende terapilokale, og vi glÌdede os alle sammen til det fremtidige fÌllesskab. 9LNHQGWHMRDOOH¿UHKLQDQGHQYLUNHOLJJRGW,NNHPLQGVW fordi jeg samtidig med uddannelsen og disse forhandlinger om arbejdsfÌllesskab i et ürstid havde güet i et ret tÌt terapiforløb hos en af de to lÌrere, som jeg ikke var føl hos. En dag, da jeg skulle i terapi og havde voldsomt behov for det, da en nÌr ven et par dage før var blevet akut syg og døde, var min terapeut pludselig totalt forandret. Da jeg ankom, mÌrkede jeg med det samme, at der var en kølig stemning, og min terapeut sagde uden nogen indledning, at terapien skulle stoppe her og nu! Jeg var fuldstÌndig lammet og spurgte, hvad det dog handlede RPRJ¿NVRPVYDU/DGRVVLJHGHWVnGDQDWGHUHUVNHW noget, som du er en del af." Det var alt, hvad jeg kunne fü ud af min terapeut, og jeg mütte rejse mig og gü.

D

et er ikke let at orientere sig i en situation, hvor den, man har givet sin fulde tillid, pludselig vender ĂŠn ryggen og tilmed antyder, at man har gjort vedkommende skade. Hvem var forbryderen? Var det mig? Og hvad var forbrydelsen? Det var et chok, og jeg var rundt pĂĽ gulvet og spekulerede som en gal pĂĽ, hvad jeg havde gjort forkert.

30

Jeg havde dog en tüget bevidsthed om, at terapeuten ikke bare kunne antyde en forbrydelse uden at sige, hvad det handlede om, og at hun slet ikke kunne dømme mig og mine formodede handlinger uden at høre min version. At hun frem for alt burde have taget sine egne personlige følelser op med sin supervisor eller sin terapeut, sü hun kunne vÌre forblevet i terapeutrollen i stedet for at fylde hele terapirummet op med sit raseri og sin afvisning. Og at hun kunne og burde have set situationen fra min vinkel, uanset at hun var ramt af den selv. Men selv om jeg pü et vist plan forstod alt dette, beroligede det ikke mine følelser, som var i totalt oprør.

J

eg bad om en samtale med hende. Jeg havde et stort behov for fü en forklaring og at fü placeret ansvaret det rette sted, sü min rystede verden kunne falde pü plads igen. Jeg ville have en bisidder med, som kunne støtte mig, da jeg dybest set var bange for mødet og for at blive svigtet igen. Men alle dem, jeg foreslog, forkastede hun med den ene eller anden undskyldning. Det endte med, at jeg mütte mødes med hende alene. Hun kom med en lang udenomsforklaring, som i bund og grund handlede om, at de tre lÌrere var raget uklar med hinanden, og noget, som jeg havde talt med min vejleder om, havde IRUVW UNHWGHUHVLQGE\UGHVNRQÀLNW1RJHWVRPKXQPHUH end antydede, at jeg havde gjort bevidst. Det var snarere en fortsÌttelse af anklagen end en erkendelse af at have svigtet som terapeut. Min tro pü mit vÌrd og min tillid til verden blev endnu engang rystet, og jeg kÌmpede igen i lang tid derefter med voldsomme og forvirrede følelser. Men ved siden af det blev jeg dog med gode menneskers hjÌlp ogsü vred, efterhünden som det blev klart for mig, at min terapeut ikke havde vÌret min tillid vÌrdig eller sin stilling voksen.

H

vis der pü det tidspunkt havde eksisteret et etisk udvalg, havde jeg ikke tøvet et sekund med at sende en klage. Hvad som helst der kunne støtte mig i, at jeg som klient ikke var forpligtet til at passe

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011


FORENINGSNYT

DEBAT & MENINGER på min terapeut, men til gengæld havde ret til at forvente det omvendte, at hun – uden at hun behøvede at være enig med mig eller endda kunne lide mig – passede på mig og på vores relation.

Etikpanelet vil fremover bringe små historier i bladet fra det virkelige liv, om overføring, modoverføring og kasketforvirring. Formålet er at skabe opmærksomhed omkring faglighed og etik. Vi vil gerne øge opmærksomheden på etikken i den daglige praksis.

D

Har I kommentarer eller bidrag til emnet, hører vi gerne fra jer, enten på debatforum på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside eller ved direkte henvendelse til etikpanelets medlemmer.

enne oplevelse blev min første vigtige lektion i etik for psykoterapeuter, og den har igennem tiden dannet grundlag for min egen opmærksomhed på så vidt muligt at undgå sammenblanding af roller, hvilket jo dog aldrig helt kan undgås i vores arbejde, men som det derfor er så meget des vigtigere, at vi er bevidste om og tager ansvar for. Anonym Skribentens identitet er etikpanelet bekendt. red.

Etikpanelet består af Niels Thorning (nielsthorning@ mail.stofanet.dk), Inge Farup (ingefarup@hotmail.com), Bette Bentzen (Bette@mail.dk), Jesper Sloth (jessloth@ pc.dk), Marianne Bentzen (mariannebentzen@mac. com), Pia Clementsen (pia@clementsenogco.dk). Pia Clementsen

VELKOMMEN til nye medlemmer Optagelsesudvalget har haft en travl tid i 2011. I forbindelse med møderne i januar, februar og marts er der optaget hele 74 nye medlemmer. Velkommen til jer alle sammen. Optaget med 1200 timer klinik Maiken Bjerg Ulla Bolding Heidi Boserup Karen Bro Josephine Evald Oline Kerstine Hautopp Dorthe Egebjerg Rieper Marianne Skensved Lisbeth Kristina Tetzlaff Optaget uden 1200 timer klinik Joan Agine Gerti Amby Birthe Marie Andersen Jens Sohn Ankersen Peter Apollo Lisa Laursen Bay Inge Stounbjerg Barash Michael Beha Hanne Bovbjerg Anne Marie Bukholt Dorte Bærentzen Izabela Krystina Cichanowicz Ingrid Danielsen Ahmet Demir Vibeke Emilie Dyhrcrone Tara Bettina Elle

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

Anne Marie Eskildsen Irene Fredsgaard Michael Freudendal Susanne Friis Tina Gregersen Marianna Gullander Anette Siff Hansen Birgitte Møller Hansen Søren Holst Marianne Jeppesen Liv Johns Anne-Grete Kerne Jørgensen Jeanet Beck Jørgensen Lone Bech Kristensen Inge-Marie Kryger Josephine Lindeblom Christina Lethinen Tine Bjørgulf Lund Gitte Lykke Hanne Lynge Michael Marcher Bjørg Mortensen Carlo Nemborg Pil Nielsen Lisbeth Frank Nielsen Jesper Erik Nyholm Dorte Olsen Karen Normann Olsen

Hanne Petersen Svend-Erik Pedersen Jan Petry Odile Poulsen Astrid Rahbek Stine Ettrup Redin Jonna Eva Rybka Lone Schmidt Martin Schwabe Helle Schøsler Charlotte Skaaning Lillian Steiniche Afshin Pakkar Tadbiri Hildigunn Tausen Kathja Thrane Sanna Hjelm Toxværd Kamilla Voss Morten Wiemann Jarl Wendt Cia Wissing Gitte Ørtoft 1200 timer godkendt Hanne Bovbjerg Marianne Søby Bøttcher Gitte Krohn Anna Louise Jonny Lindberg Lene Jensen Visbech 31


DER VAR STOR DISKUSSIONSLYST OG MANGE INDLÆG PÅ

GENERALFORSAMLINGEN 2011

32 32

Psykoterapeuten nr. nr. 2, 2, maj maj 2011 2011 Psykoterapeuten


FOTOS: S. VAN DEURS Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

33 33


FYRAFTENSMĂ˜DER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Foredrag og fyraftensmøder i København Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, København K Foredrag torsdag den 8. september 2011 kl. 19-21.30 Psykoterapeut MPF Lise Linn Larsen

Fyraftensmøde fredag den 4. november kl. 17-19 Psykoterapeut MPF Gerda Beck SUPPLER DIN TERAPIFORM MED

HVAD ER STALKING?

JEG-STĂ˜TTENDE KROPTERAPEUTISKE METODER

Et nyt smart begreb – eller en form for vold? Hvem stalker, hvorfor gør de det, og hvad gør det ved ofrene? Disse og mange andre spørgsmül vil blive besvaret ved aftenens foredrag. Stalking har nok mest vÌret kendt som et fÌnomen, der rammer kendte personer, som nür en fanatisk fan bliver ¿NVHUHWHOOHUEHVDWYHGWDQNHQRPDWLQGOHGHHQUHODWLRQWLO den kendte eller vil hÌvne en püstüet krÌnkelse af pügÌldende. Men stalking kan ramme alle og enhver, og det kan gøre livet til et sandt helvede for de mennesker, der bliver ramt, med voldsomme psykiske og sociale konsekvenser for de involverede. Lise Linn Larsen har büde personlige og professionelle erfaringer med stalking. Hun tager i sit foredrag udgangspunkt i sin nyudkomne bog Stalking – om chikane, forfølgelse og trusler.

Introduktion til, hvordan man ved hjÌlp af kropsterapeutiske metoder kan støtte en jeg-svag personlighedsstuktur, sü klienten bedre kan rumme sürede følelser fra tidlige problematikker, og metoder til at übne op for et rigidt ego. Disse jeg-støttende metoder er endvidere virkningsfulde ved posttraumatiske stress symptomer. Pris: Kr. 100 for fyraftensmøderne. Fyraftensmøderne er er übne for alle interesserede. Max. 30 deltagere. Tilmelding. Tilmelding til alle arrangementer pü www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter. Betaling samtidig pü reg. nr. 3129 konto 6001 6615

Pris: Kr. 125. Foredagsaftenen er übne for alle interesserede. Max. 30 deltagere. Tilmelding Fyraftensmøde onsdag den 28. sept. kl. 17-19 Psykolog, psykoterapeut MPF Ursula Fßrstenwald

Fyraftensmøde i Århus

SOMATIC EXPERIENCING

Ryesgade 29, 3. sal, Ă…rhus C

EN DANS MED NERVESYSTEMET En smagsprøve pü, hvordan SE kan forløse fastlüste tilstande i nervesystemet og derved bringe kroppen tilbage WLOOLJHY JWRJÀRZ Uforløste traumer og stressbelastninger kan give ubalance i nervesystemet med stor püvirkning af den pügÌldenes YHOEH¿QGHQGH NRQFHQWUDWLRQV RJ KXNRPPHOVHVI UGLJheder, kropslige smerter, angst, depression og vrede, samt indskrÌnkning af det daglige funktionsniveau. Regulering af højaktiverede og disregulerede tilstande i nervesystemet ved hjÌlp af terapeutens vejledning i udviklingen af den kropslige registringsevne samt psykoeducation i selvreguleringsmekanismer bliver terapeutens vigtige redskaber til en reorganisering af et traumatisk eller stresset nervesystem. OplÌgget prÌsenterer nogle SE-modeller, evt. DVD-fremvisning og/eller mini demo og smü øvelser.

34

Mandag den 26. september 2011 kl. 17 Cand. mag. i musikterapi Ulla Ladegaard

MUSIKTERAPI OG SORG Hvad er musikterapi? Efter en generel introduktion til musikterapi fortÌlles om en case, hvor musikterapi har vÌret brugt i sorgarbejde. Eksemplet viser, hvordan en kvinde med forsinkede sorgUHDNWLRQHUYHGKM OSDILPSURYLVDWLRQ¿NPXOLJKHGIRUDW komme i kontakt med sin fortrÌngte sorg. Der vil vÌre forskellige musikalske ’smagsprøver’ – og det krÌver absolut ingen musikalske fÌrdigheder at vÌre med. Pris: Kr. 50 for oplÌg samt samt kaffe mv. Alle er velkomne. Ingen tilmelding.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011


FYRAFTENSMØDER OG KURSUS I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Netværksmøder på Fyn Vestergade 38, 2.th., Odense C Onsdag den 8. juni 2011 kl. 18-20 Psykoterapeut Nils Kristian Lind

SKRIV EN HJEMMESIDE På dette minikursus lærer du grundreglerne for, hvordan du skriver og disponerer en god, fængende og informativ hjemmeside. Vi ser på masser af eksempler, og du får konkrete redskaber med hjem til at opbygge eller forbedre din egen hjemmeside. Underviseren, psykoterapeut Nils Kristian Lind, har siden undervist i effektiv skriftlig kommunikation for private virksomheder og offentlige myndigheder. Pris: Kr. 100. Min. 12 deltagere. Tilmelding.

Tirsdag den 6. september 2011 kl. 18-20 Cand. psyk., psykoterapeut MPF Lone Merete Paavig

FAMILIEOPSTILLING Ud fra psykodrama og systemteori Familieopstilling er en metode, der kan anvendes i det terapeutiske arbejde med både barndomsfamilien og den nuværende familie. Metoden er i tilpasset form anvendelig i både individuel terapi og i par- og familieterapi. I opstillingen opstår et visuelt overblik over familiemedlemmernes indbyrdes relationer – set ud fra hovedpersonens optik. Der arbejdes terapeutisk ind i opstillingen, og den oplevelsesorienterede metode giver mulighed for at komme om bag ord og mentale forestillinger. Skjulte mønstre og bindinger synliggøres i processen, og nye konstellationer kan afprøves i den afsluttende ønskeopstilling. I oplægget giver Lone Merete Paavig en indføring i familieopstillingens teori, metode og anvendelsesmuligheder. Pris: Kr. 30. Tilmelding.

Kursus i Dronningmølle NEEL FASTING Cand. mag., lektor (fhv. gymnasielærer), forfatter, supervisor. Efteruddannet hos bl.a. Bodynamic. Har undervist i seksualitet, selvudvikling og tantra siden 1985 i Danmark og Europa. Hun er bosat på Vækstcenteret i Nørre Snede og er elev af Jes Bertelsen. Forfatter til Seksualitet, selvudvikling og tantra og Et sprog for det kvindelige, begge udkommet på Borgens forlag.

KROP, KØN OG SEKSUALITET I PARTERAPI OG INDIVIDUEL TERAPI Seksualitet, lyst, erotik, emotioner, nærvær og kærlighed er væsentlige elementer i livet for både mænd og kvinder. Forskellene mellem mand og kvinde er en evig kilde til undren, udvikling og Workshoppen vil handle om den mulige samklang mellem seksualitet, emotion og hjerte, og om samspillet mellem de to køn. Det handler bl.a. om at være i kontakt med sin egen seksualitet og sin egen seksuelle, emotionelle og hjertemæssige udstråling i samværet medO partner og klienter. At have et naturligt sprog for det sek- BS: suelle. At turde lytte til det, som FU brænder allermest LD på for mange par, og at kunne T B litetens mange udtryk ud være i dialog om seksuaOO fra et erkendt forhold til sine KE egne. Vi vil bl.a. berøre temaer som de store forskelle T mellem mand og kvinde, afstand og tiltrækning til det modsatte køn, forholdet til det indre mod- satkønnede, de seksuelle fantasiers og lægningers kreative potentiale. Dagene bliver en opdagelsesrejse. Form: Dagene vil være vidensformidlende og procesorienterede. Der vil være vekslen mellem oplæg, arbejde med kroppen, øvelser, træning i arbejde med seksuelle problemstillinger ud fra deltagernes egne personlige erfaringer samt eksempler fra det professionelle arbejde. Temaer kan være: Krop, køn og udstråling. Instinkt, emotioner og hjerte. Det mandlige og det kvindelige i samspil og modspil. Klient-terapeut relationen i arbejdet med seksualitet. Afdækning af og arbejde med seksuelle temaer. Seksuelle fantasier. Manglende kontakt med eller angst for seksualiteten. Seksualiteten som ressource og udviklingsmulighed. Seksualitet og livsglæde.

TID OG STED: Torsdag den 26. og fredag den 27. maj 2011 kl. 10-17. I Dronningmølle. PRIS: Medlemmer kr. 2.500, ikke-medlemmer kr. 2.700. Min. 12 deltagere. Frokost inkluderet i prisen.

Tilmelding til begge arrangementer: www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter. Betaling samtidig på reg. nr. 3129 konto 6001 6615

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

TILMELDING SNAREST. Se vedr. tilmelding på næste side.

35


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

MARIANNE DAVIDSEN-NIELSEN

LISBETH LAURSEN

Psykoterapeut MPF, socialrådgiver

Psykoterapeut MPF, hypnoterapeut

Marianne Davidsen-Nielsen arbejder som konsulent, supervisor og underviser bl.a. inden for krise- og sorgbehandling. Hun er forfatter til Blandt løver – At leve med en livstruende sygdom (2. udgave 2010, Hans Reitzels Forlag) og sammen med Nini Leick til Den nødvendige smerte – Om tab, sorg og adskillelsesangst (2. udgave 2001, Gyldendal).

Lisbeth Lausen er lærer, psykoterapeut MPF, hypnoterapeut og coach. Sideløbende med arbejdet med private klienter holder hun kurser om stresshåndtering, kommunikation, coaching mm. Hun har desuden lang og bred erfaring med undervisning, bl.a. på NLP Instituttet og NLP skolen i Roskilde.

3-dages workshop om

TAB OG TRAUMER MED FOKUS PÅ ANGST OG KOMPLICEREDE TILKNYTNINGSOG ADSKILLELSESPROCESSER Vi indbyder til et kursus om de komplicerede forandringer, der sker, når man rammes af svære tab og sjælsrystende begivenheder, og den grundlæggende livsforandring, dette kan medføre. Efter 20 års arbejde med kurser, uddannelsesforløb og supervision med fokus på komplicerede tab og traumer udkom i 2001 en revideret udgave af Den nødvendige smerte med en ny undertitel: Tab, sorg og adskillelsesangst. Bogen handler om sorgarbejde som adskillelse og forandring og RPDWNXQQHDQDO\VHUHHQWLONQ\WQLQJVSURFHVIRUDWNXQQH¿QGH vej i den nødvendige adskillelse. Den nye undertitel betyder en dyberegående fokusering på adskillelsesangstens navnløse væsen, som rammer ind i det, vi benævner som sjælens dybeste lag – det lag som bl.a. beskytter os mod at blive overvældet af eksistensens grundvilkår i mødet med døden, meningsløsheden, aleneheden og friheden. Ikke mindst kan mødet med aleneheden udløse den form for forladthedsdepression, som fremprovokerer den såkaldte offer-, krænker- og redderadfærd, som er et effektivt forsvar mod vores depressive lag. Og dermed opstår diskussionen om tab, traumer og medicinsk behandling. På kurset vil vi komme ind på den nødvendige skelnen mellem sorg og depression. Det er et værkstedskursus, hvor der veksles mellem teori og personligt arbejde med bl.a. tilknytnings- og adskillelsesprocesser. For behandlere.

TID & STED: Tre dages internat 8.-10. juni eller 5.-7. oktober

HYPNOSE OG HYPNOTERAPI Hypnose – også kaldet trance – er en naturlig tilstand, som vi ubevidst gennem dagen bevæger os ind og ud af. Fx når vi falder i staver, dagdrømmer, ser TV og bagefter ikke kan huske hvad vi har set, kører i bil eller på cykel fra et sted til et andet uden at tænke over hvordan osv. Hypnose/trance kan med stor fordel bruges sammen med terapi, coaching, parterapi. Der vil blive undervist i følgende: ‡ ‡ ‡ ‡ ‡ ‡ ‡ ‡ ‡ ‡ ‡ ‡ ‡ ‡ ‡ ‡ ‡ ‡ ‡

Hvad er hypnose? Hvordan opbygge en induktion Hvordan bruge sproget Hvordan tale ud af hypnose igen Hvordan bruge metaforer Hvordan lave ideomotoriske bevægelser Hvordan kunne lave dybe afspændinger. Målsætning af den enkelte session: hvad vil du opnå? Evaluering af effekten af din indsats Hvordan teste trance-dybder Hvordan lave induktioner og suggestioner Posthypnotiske suggestioner Hvordan arbejde med problemer i hypnose Teknikker til at arbejde med stress og angst Smertebehandling Rygeafvænning Vægtproblemer Evaluering $IVOXWQLQJRJFHUWL¿FHULQJ

Kurset henvender sig til psykoterapeuter og andre med lignende arbejde.

2011. Internat i Tisvildeleje.

TID & STED: Kurset afholdes i Århus midtby og strækker sig

PRIS: Medlemmer 6.950 kr., ikke-medlemmer 7.300 kr. inkl.

over 10 dage: 1., 2. og 3. september 2011, 3., 4. og 5. november 2011 og 5., 6., 7. og 8. januar 2012. Alle dage kl. 10-17.

måltider og eneværelse. Max. 11 deltagere.

TILMELDING senest 1. maj / 1. august 2011.

PRIS: Medlemmer kr. 17.000, ikke-medlemmer kr. 17.400. Prisen er baseret på otte deltagere. Ved færre deltagere må påregnes lidt højere pris.

TILMELDING senest 1. august 2011. TILMELDING til kurserne på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > [kurset]. Samtidig indbetales kursusprisen på giro 6001 6615 eller som bankoverførsel til reg. nr.3129 konto 6001 6615 til Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og dit eget navn, evt. i supplerende mail. Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

36

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

SVERKER BELIN

ULLA RUNG WEEKE

Psykolog, psykoterapeut, supervisor

Aut. cand. psych.

Sverker Belin er underviser og konsulent i forskellige socialpsyNLDWULVNHLQVWLWXWLRQHULÀHUHODQGH+DQKDUVNUHYHWÀHUHE¥JHU hvoraf to er udgivet pü dansk: Galskabens magt – parallelprocesser i arbejdet med tidligt skadede og psykotiske patienter, Hans Reitzels Forlag 1999, og hans nye bog Relation før metode – at arbejde med mennesker med alvorlige psykiske problemer, Akademisk Forlag 2010.

Ulla Rung Weeke er krise- og kropsterapeut og specialist i psykotraumetologi. Underviser pü Skolen for psykosomatik i biologisk traumebehandling. Ulla Rung Weeke har lÌst medicin, før hun blev psykolog, og har sideløbende de sidste 28 ür uddannet sig, taget kurser og uddannelser i kropsterapi hos Dansk Selskab for Bioenergetik, Bodynamic Ins, Peter Levine (SE-metoden), .UDQLR6DFUDO PHWRGHU VDPW PHUH VSHFL¿NNH NURSVEHKDQGOLQJHU L5RO¿QJ5ROIPRYHQW&RQWLQLXPYHG(PLOLH&RQUDGRJ%RG\ Mind Centering ved Bonnie Bainbridge. Kurser og efteruddannelser de sidste 15 ür hos Eva Lydeking, Mia Damhus og Oscar 8PDKUR PÀ L HUQ ULQJ RJ GH GDJOLJH SnYLUNQLQJHU Sn YRUHV hjernekemi og følelsesmÌssige balance, vores genmateriale, nerve- og hormonsystem. Forfatter til Nür sygdom forløser (Borgen 2003) og At danse med nervesystemet (under udgivelse).

RELATION FĂ˜R METODE OM RELATIONSFOKUSERET TERAPEUTISK ARBEJDE MED MENNESKER MED ALVORLIGE PSYKISKE PROBLEMER PĂĽ dette 2-dages kursus introducerer Sverker Belin velkendte begreber fra psykodynamisk teori (fx overføring, projektive fĂŚnomener, parallelprocesser, negetiv terapeutisk reaktion, objektrelation, narcissisme), men pĂĽ en mĂĽde der er umiddelbart tilgĂŚngelig, og hvor begreberne direkte anvendes som redskaber i analysen af mange kliniske eksempler. Dag 1: Undervisning. Dag 2: Undervisning og supervision. Psykoterapeut MPF Jette Koch skrev om Sverker Belins nyeste bog: â€?Han har gjort det igen, skrevet endnu en letforstĂĽelig bog om den svĂŚre kunst at lave effektiv og meningsfuld psykoterapi med mennesker med svĂŚre psykiske problemstillinger. Dette er Sverker Belins tredje bog om emnet. De to foregĂĽende fokuserede henholdsvis pĂĽ forstĂĽelse og behandling af skizofreni RJSDUDOOHOSURFHVVHUSURMHNWLYLGHQWLÂżNDWLRQKRYHGVDJHOLJLQGHQ for institutionsomrĂĽdet. Ikke desto mindre er begge bøger velegnede til brug i alle terapeutiske sammenhĂŚnge. SĂĽledes ogsĂĽ denne hans tredje bog, hvor han har sat fokus pĂĽ relationen mellem klient/patient og terapeut. Ikke sĂĽ underligt, HIWHUVRPGHWYHOIRUODQJWGHĂ€HVWHDIGDJHQVWHUDSHXWHUÂąGHWY UH sig psykologer, psykoterapeuter, psykiatere o.a. i dette felt – er almen viden, at uden relation virker ingen terapeutisk metode for alvor.â€?

BIOLOGISK TRAUMEBEHANDLING OG GENEROBRING AF KROPPENS SANSELIGHED Der er i kroppen grundliggende biologisk fortÌllinger, som for mange af os er blevet ubevidst viden, men som – nür vi bliver syge, traumatiserede, angstfyldte og/eller depressive – trÌnger sig pü og krÌver vores opmÌrksomhed. Glemte biologiske fortÌllinger büde om sammenhÌngen mellem krop og psyke, og hvilken vidunderlig sanselig, intelligent og livfuld organisme kroppen i virkeligheden er. Men ogsü glemte biologiske fortÌllinger om, hvad der sker inde i os, nür vi føler os livstruede, og vores nervesystem og hjernekemi kommer pü spil. Viden om bindevÌvet, som fungerer i kroppen som et andet nervesystem, immun og hormonsystem, som konstant er lyttende til, hvad der foregür, og forandringer af miljøet i vores hjernekemi er alle faktorer, som ogsü kommer pü spil. Ved at generobre fortÌllingerne og i fÌllesskab at blive mere bevidste, skabes der mulighed for forandringer helt indefra. Dagene vil bestü af teori, krops- og bindevÌvsøvelser og tid til i fÌllesskab at mÌrke efter, hvad der sker.

TID OG STED: Torsdag den 27. og fredag den 28. oktober 2011. Begge dage kl. 10-17. I Københavns-omrüdet.

TID OG STED: Onsdag til fredag 2.-4. november 2011. Kl.

PRIS: Medlemmer kr. 2.500, ikke-medlemmer kr. 2.750. Inkl. kaffe/te. Min. 20 og max. 40 deltagere.

PRIS: Medlemmer kr. 4.200, ikke-medlemmer kr. 4.400 inkl.

TILMELDING senest 1. september 2011.

9.30-16.30 alle dage.

økologisk, grøn frokost. Max 14 deltagere.

TILMELDING senest 15. september 2011

TILMELDING til kurserne pü www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > [kurset]. Samtidig indbetales kursusprisen pü giro 6001 6615 eller som bankoverførsel til reg. nr. 3129 konto 6001 6615 til Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og dit eget navn, evt. i supplerende mail. Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dÌkning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

37


KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING HALDOR Ă˜VREEIDE

SUSANNE BANG

Specialist i klinisk psykologi, forfatter

Psykoterapeut MPF, socialrĂĽdgiver

Haldor Ă˜vreeide psykolog, specialist i klinisk psykologi og har i mere end 25 ĂĽr arbejdet med børne- og familiesager bĂĽde inden for PPR-omrĂĽdet, pĂĽ specialskole og som chefpsykolog i børneog ungdomspsykiatrien. I dag ejer og driver han Institut for Familie og Relationsudvikling. Han er en meget anvendt underviser og vejleder af behandlere, bĂĽde i Norge og i Danmark. Haldor ‘YUHHLGHHUIRUIDWWHURJPHGIRUIDWWHUWLOĂ€HUHEÂĄJHUEODAt tale med børn, Hans Reitzels Forlag.

Susanne Bang er socialrüdgiver og privatpraktiserende psykoterapeut MPF. Hun har mangeürig erfaring som underviser, supervisor og konsulent for social- og sundhedspersonale og som trÌner af behandlere i Danmark, Norge og det tidligere Jugoslavien. Hun har udstrakt erfaring med supervision af psykoterapeuter og har lavet en rÌkke 1-ürige kurser for Dansk Psykoterapeutforening. Susanne Bang er forfatter til den meget roste bog Rørt, ramt og rystet. Supervision og den sürede hjÌlper, Gyldendal 2002. Sammen med Ken Heap har hun desuden skrevet Skjulte ressourcer – Supervisionsgruppen og dens arbejdsmüder, Hans Reitzel 2008.

TERAPI MED BĂ˜RN TRIANGULERENDE SAMTALER SOM METODE I BĂ˜RNETERAPI Det er en fordel at have kendskab til Haldors Ă˜vreeides teori og metode ved fx at have deltaget i kurset i maj 2010 eller pĂĽ anden mĂĽde have erhvervet sig den grundliggende teori. Men ogsĂĽ uden forhĂĽndskendskab kan man fĂĽ et godt udbytte af kurset. ForĂŚldrene er barnets vigtigste udviklingsressource, og samtalerne foregĂĽr derfor med bĂĽde barnet og forĂŚldrene samtidig. Denne fremgangsmĂĽde benyttes for at skabe en fĂŚlles forstĂĽelse og konstruktiv meningsdannelse, som inkluderer barnets erfaringer og perspektiv og forĂŚldrenes ansvar for at skabe en overskuelig og tryg verden. PĂĽ den mĂĽde kan vigtige faktorer som gensidighed og positiv tilNQ\WQLQJXQGHUVWÂĄWWHV'HVXGHQNDQVSHFLÂżNNHHUIDULQJHURJVDPmenhĂŚnge, som skader barnets psykiske trivsel, bearbejdes og anerkendes af barnets vigtigste relation. Med dette perspektiv har Haldor Ă˜vreeide udviklet en metodisk tilnĂŚrmelse baseret pĂĽ barnets grundlĂŚggende kompetence for dialog og forĂŚldrenes tilsvarende egenskaber og ansvar for at give udviklingsstøtte til barnet. Triangulerende samtaler kan bruges bĂĽde som en selvstĂŚndig behandlingsmetode og som supplement til andre metoder. 'HOWDJHUQHRSIRUGUHVWLODWPHGEULQJHHJQHÂżOPHOOHUFDVHVÂąIRUtrinsvis af børne- og forĂŚldresamtaler. Materialet vil blive brugt som udgangspunkt for undervisningen. Haldor Ă˜vreeide taler et let forstĂĽeligt norsk.

TID & STED: Tirsdag-onsdag den 8.-9. nov. 2011 kl. 9.30-17 i København.

PRIS: Medlemmer kr. 3.150, ikke-medlemmer kr. 3.400. Frokost inkluderet i prisen. Min. 17 deltagere.

KURSUS I AT

SUPERVISERE I GRUPPE Formület med kurset er at udvikle din sikkerhed og kreativitet og nuancere dine handlemuligheder, nür du som supervisor hjÌlper gruppen til at arbejde for den kollega, som er i centrum. Dette krÌver, at du som supervisor har en bevidsthed om, hvor du er i processen, og hvad der kan vÌre hjÌlpsomt for denne supervisand i netop dette øjeblik. Samtidig krÌver det sans for grupSHQVG\QDPLNVDPWGHQVHYQHUWLODWJLYHUHVSRQVRJUHÀHNWHUH Süledes er der mange faktorer at tage hensyn til, nür vi som supervisor skal kunne slippe styringen og lade gruppen arbejde. Under kurset kommer vi til at trÌne forskellige metoder i forhold WLO+YRUGDQRJKYRUQnUEUXJHUGXUHÀHNWHUHQGHWHDP"+YLONHLQstruktioner giver du gruppen pü hvilke tidspunkter? Hvordan og hvornür bruger du rollespil, ’tuning in’ og andre levendegørende teknikker? Hvordan bruger du gruppen, nür supervisanden eksponerer sÌrligt sensitive temaer? Vi vil pü kurset ogsü komme ind pü brug af guidede fantasier, parøvelser o. lign. Kurset er for psykoterapeuter, herunder uddannere af psykoterapeuter, og andre behandlere, men krÌver i øvrigt ikke specielle forudsÌtninger.

TID & STED: Mandag til torsdag 21.-24. maj. Internat i Tisvildeleje.

PRIS: Medlemmer kr. 9.800, ikke-medlemmer kr. 10.100 for enevĂŚrelse pĂĽ dejligt kursussted i Tisvildeleje i NordsjĂŚlland i ÂżUHGDJH'HSRVLWXPNU0LQGVWRJKÂĄMVWGHOWDJHUH Se nĂŚrmere om betalingen pĂĽ www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > Supervision. TILMELDING senest 15. marts 2011.

TILMELDING senest 1. oktober 2011 TILMELDING til kurserne pü www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > [kurset]. Samtidig indbetales kursusprisen pü giro 6001 6615 eller som bankoverførsel til reg. nr. 3129 konto 6001 6615 til Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og dit eget navn, evt. i supplerende mail. Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dÌkning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Dansk Psykoterapeutforening, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

38

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011


En lille annonce i Psykoterapeuten ses også tydeligt Send din tekst til redaktøren på susvd@net.telenor.dk


EFT for par BANEBRYDENDE INTERNATKURSUS 19.- 22. september 2011 Lilla Vik konferens. Kivik. Simrishamn Sverige EFT for par er en struktureret korttidsterapi, udviklet af dr. Susan Johnson og dr. Lesley Greenberg. EFT er en af de få evidensbaserede metoder i parterapi, den er konstant i sine resultater med efterevaluering af par på 72 % forbedret relation, og nok det mest banebrydende indenfor parterapi i dag. EFT har sit teoretiske udgangspunkt i en kombination af humanistisk og systemisk teori samt tilknyningsteorien. I EFT arbejder man med et emotionelt fokus. Se mere på www.eft.ca Underviser er Ph.D. Dr Rebecca Jorgensen certificeret supervisor og underviser med international erfaring indenfor EFT. Chef for "The Training and Research Institute for EFT" ved Alliant International University, California, USA. Rebecca Jorgensen vil præsentere den teoretiske baggrund og den praktiske anvendelse af EFT på par. Hun vil demonstrere EFT på par i live-session og superviserer EFT. Internat kurset indgår som 1 del af en certificering som EFT-parterapeut. Pris. 13.250 dk. incl. moms (12.500 sek. ex. moms)

1½ årig terapeutisk efteruddannelse med fokus på

Kognitiv Terapi og Coaching Formålet er at deltagerne tilegner sig en kognitiv tilgang til både terapeutiske og coachende samtaler. Forløbet henvender sig til alle, der har minimum 3 års psykoterapeutisk uddannelse og træning. I Essens udgør det 4. år af psykoterapeutuddannelsen. Næste hold starter februar 2012 og afsluttes april 2013. I alt 6 moduler a 4 dage med mellemliggende træning i mindre grupper. Afholdes som eksternat i Midtjylland.

Se mere på www.essens-kursus.dk Yderligere information og tilmelding ved henvendelse til info@essens-kursus.dk eller til Psykoterapeut MPF og Aut. Psykolog Lilian Tarp tlf. 29 90 68 16

Tilmelding er bindende og sker via mail med navn, adresse samt faktureringsoplysninger til tommy.waad@relationscentrum.se. Kursusafgiften skal være indbetalt senest 25/5-11.

Spørgsmål til kursusansvarlig Tommy Waad certificeret EFT parterapeut 0046706-264674 eller Gerd Elliot certificeret EFT parterapeut 004646-129070

40

Essens ZZZHVVHQVNXUVXVGN Essens Kurser | Telefon: 29 90 68 16 | Mail: info@essens-kursus.dk

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011


Institut for Integrativ Gestalt Praksis - IGP 3-ürig gestaltterapeutisk uddannelse Integrativ gestalt ‡ ‡ ‡ ‡ ‡

Uddannelsen omfatter egenterapi, supervision, teori og trÌning i gestaltterapi. Formület er, at deltagerne udvikler deres teoretiske og praktiske beherskelse af gestaltterapi som psykoterapeutisk tilgang og metode. Uddannelsen giver en grundlÌggende indføring i principperne og arbejdsmetoden i den nye bølge inden for gestalttilgangen: Integrativ Gestalt Praksis (IGP). Uddannelsen er som den eneste gestaltuddannelse herhjemme godkendt af Dansk Psykolog Forening i forbindelse med psykologernes specialistuddannelse i psykoterapi. Kursusledelse: Psykolog Mikael Sonne, specialist- og supervisorgodkendt.

1-ürig IGP basisuddannelse i terapi, supervision og organisationsarbejde ‡

‡ ‡

‡

‡ ‡

Basisuddannelsen i IGP giver en grundlÌggende indføring i principperne og arbejdsmetoden i den nye bølge inden for gestalttilgangen. Denne bølge kombinerer de mest bÌredygtige aspekter fra traditionel gestalt med integral holisme (Ken Wilber) og med vidensudvikling inden for kognitions-, motivations- og meditationsforskning (herunder mindfulness). IGP tager højde for kompleksiteten i menneskeliv og fokuserer sine arbejdsmetoder pü forskellige interventionsniveauer: i forhold til individer, grupper og organisationer samt inden for terapi, supervision og coaching. I en tid, hvor specialiseringer stür i kø for at fokusere pü afgrÌnsede sider af menneskers livsforvaltning, WLOE\GHU,*3EnGHHWJUXQGODJIRUDWVDPPHQW QNHVnGDQQHVSHFLDOLVHULQJHURJHQU NNHVSHFL¿NNHPHWRGHU til at arbejde med menneskers livsudfordringer. Basisuddannelsen i IGP ser fra et fremtidigt perspektiv pü det aktuelle behov for at forstü forholdet mellem kompleksitet og enkelhed og tilbyder trÌning i evnen til at hündtere dette forhold – i egen livsførelse, professionel praksis og ledelsesarbejde. Uddannelsen henvender sig til deltagere, der allerede har gennemført en gestaltuddannelse, men det er ikke en nødvendig forudsÌtning for at blive optaget. Der udstedes bevis for opnüet basiskompetence til at anvende IGP i praksis. Optagelse og praktiske oplysninger: I henhold til Dansk Psykolog Forenings godkendelseskriterier til specialistuddannelsen kan der pü den 3-ürige gestaltuddannelse maximalt optages 20 procent ikke-akademikere. BegrÌnsning gÌlder ikke for optagelse pü IGP-basisuddannelsen. Anmodning om optagelse pü et af de to hold sker ved henvendelse til mail@mikaelsonne.dk Undervisere: 3V\NRORJHUQH0LNDHO6RQQH-DQ7¥QQHVYDQJ-DPHV+DPPLQNPÀ Sted: Kurserne afholdes som internat i Voervadsbro ved Skanderborg. Start primo 2012. Pris: Den 3-ürige uddannelse ekskl. kost/logi: kr. 24.500 pr. ür. Det 1-ürige IGP-program: kr. 24.000.

www.integrativgestalt.dk

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

41


DISPUK

Narrative og poststrukturalistiske perspektiver

ALLE KAN TALE OM TRAUMER: TRAUMEBEHANDLING I NARRATIV TERAPI med Anette & Allan Holmgren 'HQRJVHSWHPEHU‡2VOR Kursusnr. 826-11

MASTERCLASS I NARRATIV TERAPI .UHDWLYWIULUXPIRUDOOHPHGKMHUWHIRU narrativ praksis. ,DOWGDJHPHGFDQGSV\FK$QHWWH+ROPJUHQ 6WDUWGHQVHSWHPEHU‡6QHNNHUVWHQ Kursusnr. 752-11

BĂ˜RN OG UNGE, OM AT STYRKE DERES SELV, IDENTITET OG RELATIONER .RQNUHWHDQYLVQLQJHUSnKYRUGDQQDUUDWLYHRJSRVWVWUXNWXUDOLVWLVNHLGHHUNDQLQVSLUHUHLVDPDUEHMGHW med børn, unge og deres omsorgspersoner Med Allan Holmgren 'HQRJQRYHPEHU‡6QHNNHUVWHQ Kursusnr. 872-11

LIVSKRAFT, MOD & KREATIVITET STORT SEMINAR MED TODD MAY, USA +YDGKDQGOHUSRVWVWUXNWXUDOLVPHHJHQWOLJRP" +YRUGDQNDQYLIRUVWnRVVHOYXGIUDGHSRVWVWUXNWXUDOLVWLVNHSHUVSHNWLYHU"+YDGHUSRLQWHUQHKRV Foucault, Deleuze, Derrida, Lyotard &1LHW]VFKH" DenRJMXQL‡Snekkersten Kursusnr. 818-11

SUPERVISIONSGRUPPE FOR SUPERVISORER ,QVSLUDWLRQRJEHY JHOVH‡'HOWDJHUQHYLOJHQQHP den praktiske supervision blive introduceret til narrativ tilgang til supervision/konsultation Med Anne Romer GDJH‡VWDUWGHQDXJXVW‡6QHNNHUVWHQ Kursusnr. 801-11

NARRATIV TERAPI I PRAKSIS MED ALLAN HOLMGREN - samtaler med børn, unge, voksne & familier 3 dage fyldt med inspiration d.15.9., 4.10. &NO‡cUKXV Kursusnr. 897-11

NARRATIVE SAMTALER - LIVE EFTERÅR 2011 I ÅRHUS MED ALLAN HOLMGREN M.FL. ',638.LcUKXVnEQHUG¥UHQHIRUGHOWDJHOVHL QDUUDWLYHVDPWDOHU WHUDSLVXSHUYLVLRQFRDFKLQJ ROLJQ ILUHHIWHUPLGGDJHLHIWHUnUHW 'HUYLOY UHPXOLJKHGIRUDWRYHUY UHGDJHQV samtale og drøfte det bagefter. Med Allan Holmgren, Lone Kaae & Sidsel Arnfred Kursusnr. 859-11

BĂ˜RN, UNGE OG VOKSNE PĂ… KANTEN Narrativ pĂŚdagogik og metode i EHKDQGOLQJVDUEHMGHW0HG7URHOV+DPPHU 'HQVHSWHPEHU‡6QHNNHUVWHQ Kursusnr. 816-11

MELLEM SOCIALPÆDAGOGIK OG TERAPI Narrative begreber og praksisser som inspiration til GHWS GDJRJLVNHDUEHMGH‡0HG0DUWLQ1HYHUV 'HQRJRNWREHU‡6QHNNHUVWHQ Kursusnr. 844-11

KONFERENCE OM NARRATIV PÆDAGOGIK. Kom og mød nogle af forfatterne til bogen “Fra WHUDSLWLOS GDJRJLNÂľ.RQIHUHQFHQKDQGOHURP KYRUGDQPDQNDQEUXJHQDUUDWLYWHRULRJPHWRGHL SUDNVLVLDUEHMGHWPHGEÂĄUQXQJHRJIDPLOLHU Med Steen Larsen, Allan og Anette Holmgren, Lone .DDH0DJQXV%UDPPHU7URHOV+DPPHU-DFRE Folke Rasmussen og Martin Nevers 'HQRJRNWREHU‡6QHNNHUVWHQ Kursusnr. 880-11

Samtaler, terapi, coaching, workshops, kurser og efteruddannelser www.dispuk.dk

42

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011


AT VÆRE SIG SELV... SAMMEN

Dansk Familieterapeutisk Institut 1-ÅRIG OVERBYGNING I PAR- OG FAMILIETERAPI

UDDANNELSE TIL SUPERVISOR

Uddannelse for psykoterapeuter som har taget en 3-årig uddannelse til familieterapeut eller en anden terapeutuddannelse og ønsker at supplere med en overbygning i par- og familieterapi.

Uddannelsen består af en basisdel på 9 dage og en videregående del på 21 dage.

27 dage fordelt på 9 moduler

ŗ Samtalestruktur, faser og opgaver

TEMAER BL.A.

ŗ Afgrænsning i forhold til konsultation, coaching, rådgivning og faglig vejledning

ŗ Samspilsmønstre i familien ŗ Familiesynets relevans i terapi ŗ Intervention ŗ Tilknytning ŗ Inddragelse af børn i terapien ŗ Etik og terapi

TEMAER BL.A.

ŗ Brug af reflekterende team ŗ Supervision og ledelse ŗ Indsigtsorienteret supervision — det personlige arbejde ŗ Overføring og modoverføring samt arbejde med parallelprocesser

ŗ Egne mønstre UNDERVISERE UNDERVISERE Gerda Rasmussen, Socialrådgiver, familieog psykoterapeut, MPF Peter Mortensen, cand.psych., aut. familieog psykoterapuet, MPF Ruth Hansen, cand.psych., aut. specialist i psykoterapi og supervision, MPF

Gerda Rasmussen, Socialrådgiver, familieog psykoterapeut, MPF Peter Mortensen, cand.psych., aut. familieog psykoterapuet, MPF Ruth Hansen, cand.psych., aut. specialist i psykoterapi og supervision, MPF Svend O. Andersen, Diakon/socialpædagog, familie- og psykoterapeut, MPF

Undervisningen er praksis- og oplevelsesorienteret. Det teoretiske grundlag er eksistentialistisk-humanistisk.

Kontakt os på tlf. 7217 0765 eller på www.dfti.dk

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

43


Efteruddannelse til gruppecoach Br¾nder du for at arbejde med grupper og gruppeprocesser? Uddannelsens formŒl er at uddanne gruppecoaches med st¾rke kompetencer indenfor gruppeprocesser, dynamik og roller. Gruppecoachen vil blive i stand til:

¥ ¥ ¥ ¥ ¥

at analysere og vurdere situationen i en gruppe og udpege gruppens udviklingspunkter og muligheder at st¿tte gruppens udviklingsproces at udvikle lederskabet i gruppen og vilkŒrene for den enkeltes trivsel i gruppen at tr¾ne gruppen og gruppens leder i forskellige relevante redskaber som kan st¿tte og sikre gruppens udvikling at arbejde med konflikt- og stresshŒndteringbl.a. ved anvendelse af mindfulness

Du fŒr grundig viden og tr¾ning i gruppers dynamik og udvikling, i teori og praksis. Tr¾ning i pr¾sentationsteknik, autencitet og kropssprog. Redskaber og teknikker til stresshŒndtering og f¿lelsesregulering. Der vil indgŒ praktisk arbejde i organisationer. MŒlgruppen er uddannede psykoterapeuter og psykologer. Uddannelsesopstart 30.08.2011 Vil du vide mere er du velkommen til at ringe til os pŒ 32130707 eller bes¿ge vores hjemmeside www.kgicph.com

Forandring for livet

44

:::

? -1 . 10.-1 1.

?

. .20 11

5.-6.

.20

11

19.-20

? ?

.

.

.20 11

-

.

.

&

.+ 45 51 321049

3 8, 2. ,

.

.

-50 00

.

1-årig uddannelse til

SPÆDBARNSTERAPEUT udbydes nu i Jylland Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før-sproglige. Start: 26. september 2011 Sted: Kolding Vandrehjem Undervisere: Cand. psyk. Inger Thormann og psykoterapeut MPF Inger Poulsen Læs om uddannelsen, datoer, priser, tilmelding m.m. på www.spædbarnsterapi.dk eller www.mgconsult.dk

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011


FORDYBELSES- og UDVIKLINGSGRUPPER for psykoterapeuter 9L DUEHMGHU L VPn JUXSSHU PHG  GHOWDJHUH med fokus pü individuel terapi i gruppen, gruppeproces og kropterapeutiske øvelser. Indimellem vil der vÌre sekvenser af undervisning. Inspireret af SE-terapi og Neuroaffektiv psykoterapi arbejdes pü at afstemme det svÌre og problematiske og süledes �balancere det uafbalancerede� ved hjÌlp af indre og ydre ressourcer. Herudover arbejder jeg med det meditative element i terapien i form af vidnefunktionen, som iagttager �følelsesstormen� og kan lÌgge lidt distance, hvormed følelserne bliver lettere at integrere. Et gruppeforløb er pü seks hele dage, fordelt over et halvt ür med en dag pr. müned. Der starter grupper i april og august i København og i Vordingborg. Organisk psykoterapeut MPF ANNE KRISTINE KARSHOLT Mobil 20 40 32 21 mail: akk-psykoterapi@mail.dk www.akk-psykoterapi.dk

 

%OLYXGGDQQHW NRJQLWLY SV\NRWHUDSHXW  :DWWDU*UXSSHQ.RJQLWLYW3V\NRORJFHQWHU WLOE\GHUHQnULJXGGDQQHOVHWLO NRJQLWLYSV\NRWHUDSHXW  8GGDQQHOVHQHUHYDOXHUHWWLODWRSI\OGH VDPWOLJHYHMOHGHQGHNYDOLWHWVNULWHULHUWLO SULYDWHSV\NRWHUDSHXWXGGDQQHOVHURJ DQEHIDOHVDI'DQVN3V\NRWHUDSHXWIRUHQLQJ  +YLVGXKDUHQnULJNRJQLWLYEDVLVXGGDQQHOVH NDQGXVÂĄJHLQGSncUDIYRUHVXGGDQQHOVH RJEOLYHSV\NRWHUDSHXWSnNXQnU  'HWQÂ VWHcUVWDUWHUGDXJXVW ÂąVWDGLJOHGLJHSODGVHU  

/Â VPHUHRPXGGDQQHOVHQSn ZZZZDWWDUJUXSSHQGN 

Stig Dankert Hjort:

Hvad er psykoterapi. Det diagnostiske perspektiv

Køb bøgerne direkte fra Dansk Psykoterapeutforening

.U

kontakt@psykoterapeutforeningen.dk Kr. 200 Susanne van Deurs og Stig Dankert Hjort:

Psykoterapi i Danmark. Brikker af en helhed

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

45


MINI RETREAT den 1. og 2. oktober 2011 Kvinder fra havet – en weekend med ro, fordybelse & nærvær Pris: en weekend 1600 kr. Begge dage fra kl. 9.30-16.00

LOKALER TIL KURSER, TERAPI, TEMADAGE, FOREDRAG ETC.

TEMADAGE OM ANGST onsdag d. 12. og tirsdag d. 25. oktober 2011 Angstens kreative kraft – en dag med fokus på angstens vigtige budskaber Pris: 900 kr. pr. dag. Begge dage fra 9.30-16.00. Kan tages som et samlet forløb.

ANNE AHLEFELDT Aut. Psykolog og kropsorienteret psykoterapeut MPF Få yderligere information på tlf. 49 71 12 22 eller www.psykolog-ahlefeldt.dk

FPAP UDLEJER LOKALER I FÆLLESHUSET I VALBY TÆT PÅ VIGERSLEVVEJ STATION LÆS MERE PÅ WWW.FPAP.DK ELLER KONTAKT ADMINISTRATOR NAJA BONNEVIE nb@fpap.dk

46

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011




7 5 $ 8 0 ( + ( / , 1 *



$

3

6

v/Jette Koch – Ursula Fürstenwald – Frank Vestergaard Olsen

KURSER SOMMER OG EFTERÅR 2011



WORKSHOP MED DR. LAWRENCE HELLER PÅ NAXOS SKAM OG SKYLD På dette kursus lærer deltagerne hvordan man arbejder med skam og skyld både ud fra et nervesystems – og et psykodynamisk udviklings-perspektiv. Der vil blive fokuseret på samspillet mellem nervesystemet og identitetsdannelsen, og hvorledes de påvirker og forstærker hinanden. Sted: Naxos Grækenland Pris: kr.5000,- rejse, kost og logi ikke inkluderet Tidspunkt: 23. – 28. august 2011 Tilmelding senest 01.06. Kendskab til SE® på introducerende niveau en forudsætning for deltagelse. Få flere informationer ved traumeheling@hotmail.com

2 DAGE MED SE® VANDTANK MODELLEN OG KRANIOSAKRAL TERAPI Kurset vil supplere SE metodens kropslige tilgange med effektive redskaber til at åbne kroppens flow via berøring, og henvender sig specielt til personer med SE kendskab. Vi præsenterer deltagerne for 2 forskellige modeller, som kan tages enkeltvis eller hver for sig. Der gives rabat ved deltagelse på begge dage. Pris: kr. 1.200 pr dag, ved deltagelse begge dage kr. 2.000.Tidspunkt: 31.05 og 1.6 2011 kl. 10-17. Sted: København

 Dag 1 præsenterer Ursula Fürstenwald den indiske arbejdsmodel med den teoretiske

 baggrund samt praktiske øvelser, som vil give deltagerne et indtryk af metodens

 effektivitet.

Dag 2 præsenterer Lisbeth Ingvartsen hvordan man kan udvide sin behandlingspraksis med let berøring, hvor kranierytme- øvelser indgår. Dette stimulerer til mere gennemstrømning og forløsning af fastlåst energi.

Workshop med Raja Selvam: Stress,Traumer,Emotioner og tilknytning På denne Workshop, vil Raja Selvam fokusere på psykoterapeutisk arbejde med emotioner og stærke affekter ud fra en kropsligt orienteret referenceramme. Pris: før 15. november kr.5000,- senere kr.5200,- Sted: København Tid: 2 – 5. december 2011 Tilmelding: senest 10. november

INTRODUKTION TIL SE® MED URSULA FÜRSTENWALD WƌčƐĞŶƚĂƚŝŽŶĂĨ^ŵĞƚŽĚĞŶƐƚĞƌĂƉĞƵƚŝƐŬĞƉŽƚĞŶƚŝĂůĞŐĞŶŶĞŵƚĞŽƌŝ͕ĚĞŵŽŶƐƚƌĂƚŝŽŶĞƌŽŐƆǀĞůƐĞƌ

ƌŚƵƐ͗ϭϲ͘ʹϭϴ͘ŶŽǀĞŵďĞƌ<ƆďĞŶŚĂǀŶ͗Ϯϯ͘ʹϮϱ͘ŶŽǀĞŵďĞƌĂůůĞĚĂŐĞϭϬͲϭϳPris: kr. 3.500,- inkl. kaffe og forfriskninger. dŝůŵĞůĚŝŶŐƐĞŶĞƐƚϭϰĚĂŐĞĨƆƌŬƵƌƐƵƐĂĨŚŽůĚĞůƐĞ



YDERLIGERE INFORMATION: WWW.TRAUMEHELING.COM TLF: JETTE KOCH: 2255 2504

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

47


Imago Relationships International afholder i samarbejde med Den Danske Imagoforening

Den 8. Internationale Konference

i relations- og parterapi Marienlyst, Helsingør 20. – 22. Oktober 2011

The Challenge of Creating change Konferencen byder på tre dage med fokus på fordybning i arbejdet med parterapi og relationsarbejde. Anerkendte keynote speakers og inspirerende workshops, hvor vekselvirkning mellem oplæg, øvelser og refleksion giver nye perspektiver på parterapi og relationsarbejde. Tre dages pre-conference med workshops ledet af undervisere fra Imago-fakultetet. Kom og mød kolleger fra hele verden.

Keynote speakers Harville Hendrix, ph.d. & Helen LaKelly Hunt, ph.d. Grundlæggere af Imago relationsterapi, forfattere til 9 bøger incl: Kærlighed og samliv, internationale foredragsholdere. Anne-Lise Løvlie Schibbye, ph.d. Professor emeritus, forfatter til bl.a. bogen ”Relationer”, international sykodynamisk perspektiv på parterapi. foredragsholder. Taler om et dialektisk og psykodynamisk Allan Holmgren, mag.art.psych. Adjungeret professor, forfatter, foredragsholder sholder og gr grundlægger af Dispuk. k.. Taler om et narrativt perspektiv spektiv på parterapi. pa art r erapi.

rdag afte en Gallafest Lørdag aften n Brødren ene Musik v/ Olsen Brødrene n the win ngs g of lo ove v ” Med blandt andet ”Fly on wings love” Konferencen foregår på engelsk. Deltagere : Alle interesserede Pris medlemmer af Imagoforeningen: 649 USD Pris øvrige: 799 USD fessionals/conference Tilmelding og program: http://gettingtheloveyouwant.com/professionals/conference Evt. ophold på Marienlyst bestilles og betales særskilt 0, e-mail: johnmo@me.com Yderligere oplysninger: John Hjarsø Mortensen tlf: 50736000,

48

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011


Det Danske Imago Institut www.imago.dk Tlf.: 62 59 19 46 

1-årig efteruddannelse i parterapi

Det Danske Imago Institut tilbyder også:

Indhold Uddannelsen tager afsæt i en relationel tænkning. Undervisernes referenceramme er ’Den anerkendende dialog’ og ’Imago-relationsterapi’.

Parterapi Vi har praksis i både København, Birkerød, Odense og Svendborg. Sessioner fra 1,5 time til hele dage.

Målgruppe Uddannelsen er for psykiatere, psykologer og psykoterapeuter med uddannelse svarende til kravene for optagelse i Psykoterapeutforeningen.

Weekend-seminar for par ’Det levende parforhold’. Målgruppe: Alle. 3.-4. september 2011. Fyn.

Tid, sted & pris Uddannelsen består af 5 x 3-dages internat og afholdes i Slagelse (se www.liselund.dk): Modul 1: 24.-26. november 2011 Modul 2: 1.-3. februar 2012 Modul 3: 10.-12. maj 2012 Modul 4: 12.-14. september 2012 Modul 5: 22.-24. november 2012

Weekend-seminar er et tilbud til par, der ønsker at arbejde målrettet med både de daglige og mere fundamentale udfordringer i den nære relation.

Pris pr. modul: kr. 8.200,- incl. kost og logi.

Målet er at udvikle en relation, der bygger på et dynamisk og realistisk billede af den anden, og her igennem opnå et dybere og nært forhold. På weekenden lægger vi vægt på at udvikle en forståelse af de processer, der ligger bag vore forskelligheder og frustrationer.

Yderligere information og tilmelding Læs mere om uddannelsen på www.imago.dk under ’Efteruddannelse’.

Vi afholder også weekend-seminar for par, der allerede er introduceret til ’Den anerkendende dialog’. Læs mere på www.imago.dk

Yderligere information om uddannelsens indhold kan fås hos Pernille Hytte Bisgaard på p.hytte@gmail.com eller 28 22 04 85.

Supervision Vi tilbyder både individuel supervision og supervision i grupper. Vi har flere supervisions-grupper kørende, og i 2011 afholder vi to åbne supervisionsdage. Første gang d. 19. maj i København. Se også www.imago.dk under ’Supervision’.

Praktisk information og tilmelding kan rettes til Michael Marcher på 40 57 91 26 eller marchermichael@gmail.com.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011

49


KONFERENCER KONGRESSER MĂ&#x2DC;DER M.M. Psykiatrifonden ÂąNO6LUL+XVWYHGRJ)LQQ6NnUderud i samtale om Hustveds nye bog. KulturvĂŚrftet, HelsinJÂĄUÂąNO376'ÂąNO3V\NLDWULXJH Skejby Sygehus: Skizofreni - symptomer, ĂĽrsager og behandOLQJ Âą  NO  3V\NLDWULXJH 6NHME\ 6\JHKXV 'HQ PDQLRGHSUHVVLYHV\JGRPÂąPDMNO3V\NLDtri-uge, Skejby Sygehus: Depressionssygdommen. â&#x20AC;&#x201C;NO 0LVEUXJRJSV\NLDWULÂąNO8QGHUYLVQLQJDI børn med ADHD. â&#x20AC;&#x201C; NO6RFLDOIRELÂąNO 9HUGHQVVHOYPRUGVIRUHE\JJHOVHVGDJÂąNO 8QJHRJSV\NRVHUÂąNO3U VWDWLRQVDQJVWRJHNVDPHQVQHUYÂĄVLWHWÂąNO)nHQEHGUHVÂĄYQÂą NO6WUHVVÂą3V\NLDWULGDJHL$DOERUJÂą NO  0LQGIXOQHVV Âą  NO $'+' Âą  NO0RWLYHUHQGHVDPWDOHUPHGXQJHÂą$OOHRPWDOWHDUrangementer er i KøbenhavnsomrĂĽdet, med mindre andet er nĂŚvnt. Se nĂŚrmere pĂĽ www.psykiatrifonden.dk DIPUÂąIRUHGUDJNO.YLQGHUGHUHOVNHUIRUPHJHW Foredrag ved Kirsten Sylvest Kleinert MPF og Alice Persson. 9LQ\O%DU6RUWHGDPV'RVVHULQJ.ÂĄEHQKDYQÂ&#x2018;ÂąNO 7DJYDUHSnGLJVHOYNURSSHQHUGLWUHGVNDE)RUHGUDJ YHG0DULDQQH:LOJDDUG%\JDGHQcOERUJ3ULVNUZZZ dipu.dk Hertoft eftermiddage â&#x20AC;&#x201C; den sidste torsdag i mĂĽneden i sept.QRY RJ MDQPDUWV .O  3V\NLDWULVN DXGLWRULXP 5LJVKRVSLWDOHW+HQULN+DUSHVWUHQJV9HM RSJDQJD *UDWLV adgang for alle interesserede. Arr.: Dansk Forening for Klinisk Sexologi og foreningen Sex & Samfund. www.klinisksexologi. dk og www.sexogsamfund.dk Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi (IPTP) â&#x20AC;&#x201C; 6HPLQDUPHGSURIHVVRU5REHUW.UXHJHUNO$NWLYLtetshuset, Psykiatrien i Roskilde. www.iptp.dk 16th International Conference of the Association of Psychology and Psychiatry for Adults and Children (A.P.P.A.C.) â&#x20AC;&#x201C; Neuropsychiatric, Psychological and Social Updates & Challenges. May 17-20, 2011. Athens, Greece. www. appac.gr. 7th International Congress of Cognitive Psychotherapy Âą &OLQLFDO 6FLHQFH -XQH   ,VWDQEXO 7XUNH\ ZZZ iccp2011.com

50

12th European Conference on Traumatic Stress â&#x20AC;&#x201C; Human 5LJKWV  3V\FKRWUDXPDWRORJ\ -XQH   9LHQQD$Xstria. http://ecots2011.univie.ac.at/ 20th World Congress for Sexual Health â&#x20AC;&#x201C; Sexual Health IRUWKH0LOOHQQLXPÂą)RUJLQJIRUWKH)XWXUH-XQH Glasgow, United Kingdom. World Association for Sexual Health. www.kenes.com/was XII th European Congress of Psychology â&#x20AC;&#x201C; Understanding & Embracing Diversity. July 4-8, 2011. Istanbul, Turkey. www. ecp2011.org 15th World Congress of Psychiatry â&#x20AC;&#x201C; Our Heritage and Our Future. September 18-22, 2011. Buenos Aires, Argentina. http://wpa-argentina2011.com.ar 9:e nordiska kongressen i familjeterapi â&#x20AC;&#x201C; Rødder og vinger â&#x20AC;&#x201C; lad historien inspirere fremtiden. 17.-20. august 2011. Visby, Sverige. www.nordisk2011.sfft.se/default.htm Nordisk konference â&#x20AC;&#x201C; Handlednings- och psykoterapiforskning i dialog: En nordisk konferens och nätverksbyggande. 21.-22. oktober 2011. Stockholm, Sverige. Arr. Stockholms Universitet, Psykologiska Institutionen. www.psykoanalyse.no/docs/Andra%20inbjudan%20med%20program%20 110408.pdf 6th WCP Congress â&#x20AC;&#x201C; World Dreaming. August 24-28, 2011. Sydney, Australia. www.wcp2011.org 2012 Empatic Therapy Conference â&#x20AC;&#x201C; The Power of EmSDWLF 5HODWLRQVKLS $SULO   6\UDFXVH 1HZ <RUN State, USA. www.empathictherapy.org/Conference.html Oversigten er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening.

red.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2011


Bestyrelse og udvalg Bestyrelse Erik Wasli, formand 7OI (PDLOHULN#ZDVOLGN Charlotte Degel Ulla DrabĂŚk Lianne Ervolder Stig Dankert Hjort Allan Holmgren Per Holm Knudsen Karen Kaae Mariane Beicker, suppleant Hans Henrik Kleinert, suppleant

Optagelsesudvalg Susanne van Deurs, formand Pernille Hytte Bisgaard Birgitte Mønsted, suppleant Uddannelsesudvalg Kirsten Nordahl, formand Kirsten Bjelke Bente Vyff Hansen Hans Henrik Kleinert, uddannelsesforum Inger Engelund Poulsen, udd.forum

Lokale kursusgrupper Midtjylland: Else Ditlev Kirsten Kjems Else Lundby Rikka Poulsen Ilse Sand Fyn: Hanne Ellegaard Lissa Mortensen Gitte Sander

SPFD

Etikpanelet Bette Bentzen Marianne Bentzen Pia Clementsen Inge Farup Jesper Sloth Marianne Davidsen-Nielsen, etikudv.

NÌste bestyrelsesmøde: Generalforsamling: NÌste møde i optagelsesudvalget: 1. juni 2011.

VED DU AT man kan abonnere pĂĽ Psykoterapeuten, hvis man ikke er medlem. Det koster kr. 295 for tre ĂĽrlige numre. MĂĽske kender du en, der gerne vil abonnere â&#x20AC;&#x201C; eller en, du har lyst til at give en gave? kontakt@psykoterapeutforeningen.dk

Psykoterapeut Foreningens kontor Adm. leder Winnie Johansen Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 7027 7007 E-mail: kontakt@psykoterapeutforeningen.dk www.psykoterapeutforeningen.dk

Etikudvalg Marianne Davidsen-Nielsen, formand Merete Holm Brantbjerg Marianne Bentzen Erik B. Smith Allan Fedders, uddannelsesforum Eva Hildebrand, udannelsesforum

Kursusudvalg Anne Ahlefeldt Susanne van Deurs Ulla DrabĂŚk Lianne Ervolder Pia Johanne Nielsen


Profile for Susanne van Deurs

Psykoterapeuten 2011 2  

Magazine about psychotherapy. Tidsskrift om psykoterapi. Medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening

Psykoterapeuten 2011 2  

Magazine about psychotherapy. Tidsskrift om psykoterapi. Medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening

Profile for susannevd
Advertisement