a product message image
{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade

Page 1

Nr. 2 Maj 2010

l l l l

Temanummer om SUPERVISION En supervisors erindringer Kreative medier og video i supervision Supervisor i socialforvaltningen


Fra redaktøren er medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening Foreningen af uddannede psykoterapeuter og uddannelsessteder. Psykoterapeuten udkommer i februar, maj og oktober.

Susanne Bangs artikel tager direkte fat i problemet ved at stille spørgsmålet, om supervisoren i virkeligheden fungerer som et slags hold kæft-bolsje, som skal gøre socialforvaltningernes stressede og overbelastede medarbejdere ’tilfredse’, og som derved indirekte er med til at legitimere umulige arbejdsvilkår. ”Er vi med til at blåstemple et arbejde, som ikke burde foregå?”

Redaktion og layout Susanne van Deurs Melanders Vænge 4, 2970 Hørsholm Tlf./fax: 4586 1560 E-mail: susvd@net.telenor.dk Alt stof skal sendes elektronisk direkte til redaktøren. Vejledning til skribenter kan indhentes. Deadline for artikler til næste nummer er 15. august 2010. Annoncer og øvrigt stof 1. september 2010, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt. Formater Artikler og andre tekster sendes i Word. Annoncer sendes som reproklar pdf eller i Word. Indsendt stof Artikler og andet stof dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret. Annoncer excl. moms: spaltepriser (cirkastørrelser): ½ sp.

2/3

sp.

Hel sp.

Hel side

400

500

700

1400

400

550

650

800

1600

500

650

750

900

1800

650

800

900

1000

1950

1/3

Kategori Enkeltpersoner, medlemmer Enkeltpersoner, ikke-medl. Virksomheder, institutioner o.l., medlemmer Virksomheder, institutioner o.l., ikke-medl.

sp. 0/ 250

Helside: Bredde max 17 cm x højde max 21 cm. Spalte: Bredde max 8 cm, højde max 21 cm. (Bladets mål: 21 cm x 25 cm). Sort/hvid og farve samme priser. 1/3 spalte er gratis for individuelle medlemmer, dog max én pr. blad og max én gang med samme indhold. Ekstraordinært arbejde med annonceopsætning kan blive faktureret. Tryk Combi Print, Baggesensgade 4 C, 2200 København N Tlf. 3539 3436. E-mail: combiprn@post1.tele.dk

Tema om supervison Der kom fem længere og kortere tekster til dette nummers tema om supervision, og det synes jeg er ganske flot. Artiklerne tager hver deres forskellige udgangspunkt, men hvad der virkelig slår mig er, at forfatterne i hele tre af de fem tekster beskæftiger sig med supervisorens vilkår i det offentlige, først og fremmest socialforvaltningerne.

Psykoterapeuten er medlem af Danske Specialmedier

Kontrolleret oplag 07/08 - 07/09: 789 ex. Trykoplag dette blad: 940 ex.

Abonnement kr. 225 pr. år . Forside Elin Friis, MPF: Christians Ø, aftenstemning. Acryl på plade. 34 x 19 cm.

Else Ditlev mindes sine mange år som supervisor, bl.a. i socialforvaltningen i Århus, og kommer undervejs også ind på, hvor vanskeligt det er blevet gennem de senere år. ”Jeg oplever, at vilkårene for supervision har ændret sig radikalt efter socialreformen i 2007 – en omlægning, der har haft katastrofale følger for socialt arbejde”. Og Dorrit Michaelsen har de senere år ændret holdning til, om lederen kan deltage i supervisionen og skriver: ”Mange steder er der et stort behov for at involvere ledelsen i det stadigt ringere psykiske arbejdsmiljø”. Tre garvede socialrådgivere, psykoterapeuter og supervisorer, som alle mærker medarbejdernes pressethed ved, at egentlig sagssupervision, og dermed fagligheden, har fået ringere vilkår! For: ”En medarbejder, der er truet af sammenbrud og udmattelse, er ikke er parat til at modtage sagssupervision” (Dorrit Michaelsen). Og presset på sagsbehandlerne føres videre til supervisorerne. Susanne Bang gør opmærksom på overføringen og den sekundære belastning: ”Vi kan introjicere denne overføring, således at det umulige ansvar, de har fået pålagt, også kommer til at føles tungt på vores skuldre. (...) Hjælper det dem overhovedet, eller er jeg bare ved at køre mig selv med ned i mudderet? Afsmitningen, som vi også kan kalde en parallelproces, gør, at vi føler os ligeså inkompetente, misbrugte og uduelige som personalet”. De to sidste artikler tager fat om, hvordan andre medier kan bruges i supervisionen. Musikterapeut MPF Else Nygaard skriver om sine erfaringer med at bruge musik og maling i supervisionsgrupper, mens Jan-Helge Larsen øser af sine mange års erfaringer med brug af video i supervision af praktiserende læger. Oktobernummeret uden fast tema Oktobernummeret bliver uden fast tema, så artikler om alle mulige emner samt andet stof er velkomment. Der er altså frit slag, bare det har relevans for psykoterapeuter. Deadline for artikler er den 15. august, andet stof den 1. september. Drømme som tema til februar Temaet til februarnummeret skal være drømme. Jeg håber på mange spændende indlæg. Deadline for artikler er den 15. december, andet stof skal jeg have senest 1. januar. Også gerne kort stof Husk, at jeg også meget gerne vil have kortere stof, små historier, digte, billeder, vittigheder ... Susanne van Deurs Redaktør


FORENINGSNYT FORMANDEN SKRIVER Generalforsamlingen var i år i Vejle, og det blev en arbejdsom generalforsamling, hvor meget blev nået. Jeg synes, det var glædeligt, at mange deltog i debatten, og til tider gik det lidt heftigt til, men det blev håndteret fint af dirigenten. Lad mig benytte lejligheden til at takke Erik B. Smith for en fast og dygtig ledelse af generalforsamlingen.

Der blev valgt medlemmer til kursusudvalget, og vi glæder os nu til, at de fortsætter arbejdet med at arrangere gode og inspirerende kurser.

Bestyrelsens oplæg til vedtægtsændringer blev i store træk vedtaget, med en enkelt joker, hvis jeg må være så fri at kalde det det. Per Holm Knuden tog et gammelt forslag om navneændring op igen og fik et stort flertal for et forslag om, at foreningen fremover skal hedde Dansk Psykoterapeutforening. Personligt kan jeg se både fordele og ulemper ved det, men hvis vi skal skifte navn, så er det nu i forbindelse med skift af hjemmeside og logo, og så skal vi i gang med arbejdet med at få det nye navn slået fast. Jeg ved, det er en ulempe for alle dem, der har det som en del af hjemmesider mv., men vil der blive lagt materiale til det nye navn og logo ud på hjemmesiden til download, så snart vi har det i orden.

I starten af april var foreningen til mæglingsmøde med SPUD i Wien. Mæglingen blev ledet af generalsekretær i EAP, Alfred Pritz. Det gjorde han dygtigt, og resultatet er, at vi blandt andet har fået fastslået et vigtigt princip for samarbejdet i SPFD: Dansk Psykoterapeutforening og SPUD er to ligeværdige foreninger i en paraplyorganisation, og dermed kan der kun træffes beslutninger, når der er enighed organisationerne mellem. Endvidere blev der aftalt et møde mellem Dansk Psykoterapeutforening og SPUD med henblik på at genoptage samarbejdet i SPFD.

I øvrigt blev det besluttet, at selv om vi skifter navn, så fastholder vi MPF betegnelsen.

Bestyrelsen har mødtes efter generalforsamlingen, og vi har aftalt en række mødedatoer for det videre arbejde med opgaverne. I starten af juni holder vi en bestyrelsesworkshop med en mediekonsulent og får gennemarbejdet, hvad vi skal gøre i forhold til at gøre os kendte for de kvaliteter, vi står for, og tydeliggøre betydningen af psykoterapi.

Den egentlige store ændring for foreningen er, at vi åbner for at optage uddannelsessteder i et ’forum for uddannelsessteder’. Dermed lægger vi op til at være interesseorganisation for hele den kvalitetsmæssigt funderede del af psykoterapien i Danmark. Uddannelsesudvalg og bestyrelse skal nu i gang med at udarbejde optagelseskriterier og indkalde uddannelsesstederne til møder. Jeg ser dette som endnu et skridt på vejen mod en anerkendelse af psykoterapien. Det er jo klart en ret stenet vej, men får vi alle gode kræfter forenet, tror jeg, vi står bedre rustet. På den ekstraordinære generalforsamling mandag den 12. april blev vedtægtsændringerne, som blev vedtaget på den ordinære generalforsamling, drøftet igennem en gang til. Navneændringen var der en lang debat om, det endte med en fastholdelse af navneskiftet til Dansk Psykoterapeutforening. Desuden var der en række små justeringer af forglemmelser og steder, hvor sætternissen havde været på spil, og endelig enedes vi om at ændre fristen for udsendelse af forslag til vedtægtsændringer således, at medlemmer skal indsende deres forslag til bestyrelsen senest 21 dage før generalforsamlingen, og at de så skal udsendes til alle medlemmer senest 14 dage før generalforsamlingen.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

Så nu skulle alt være på plads med foreningens vedtægter. De bliver lagt ud på hjemmesiden, så snart de er renskrevet.

Se indlæg andetsteds i bladet om mæglingen.

I starten af august holder vi et heldags bestyrelsesmøde, hvor der er plads til at komme mere i dybden med vores politik og planer, og det er helt klart emner som: evaluering og akkreditering af uddannelsessteder, kvalitetssikring af medlemmer, revision af fortolkning af optagelsesreglerne, mediestrategi, hvordan vi sikrer beskæftigelse for medlemmerne og foreningens økonomi, der er på dagsordnen. Bestyrelsen har konstitueret sig, og i denne forbindelse er Karen Kaa valgt som næstformand efter Charlotte Degel, der ønskede at træde tilbage fra posten. Jeg tror, at jeg kan sige på hele bestyrelsens vegne, at vi glæder os til det kommende år, hvor der er mange udfordringer at arbejde videre med. Det er en spændende periode i foreningens liv at være med i. Erik Wasli Formand

3


l

KorT nyT

HEARTS & HANDS Vores medlem, Lilly Rangstrup, har gjort Kort Nyt opmærksom på Hjælpeorganisationen Hearts & Hands, som tilbyder kortere samtaler og især healing til mennesker med alvorlige/ livstruende sygdomme, eksistentielle kriser, depression, psykisk sygdom, skilsmisse eller traumatiske hændelser. Den grundlæggende tanke er at aktivere menneskers selvhelbredende kræfter ved hjælp af healing, så der skabes adgang til egne indre ressourcer. Hearts & Hands er en dansk organisation, oprettet for syv år siden på initiativ af forfatter og mystiker Lars Muhl. I øjeblikket er der healingcentre i København, Århus og Odder. I Århus og København er der åbent en ugentlig hverdagsaften, i Odder to gange månedligt. ”Der kommer mellem to og sytten klienter på åbningsdagene”, fortæller Lilly Rangstrup, der arbejder som frivillig på centret i Odder, ”og samtalerne og healingen foregår ved personer, der har lang tids erfaring med terapeutiske samtaler og healing. Hearts & Hands yder også meditativ/ spirituel støtte til syge og døende i klientens eget hjem eller på hospice/plejehjem/sygehus – indtil videre i Jylland og på Fyn. Der er tilknyttet ca. 40

HH-terapeuter til arbejdet på healingcentrene og hospicearbejdet – alle arbejder vederlagsfrit og stiller deres professionelle erfaring til rådighed. Blandt HH-terapeuterne er der flere psykoterapeuter MPF, desuden hospicelæger og -sygeplejersker, psykologer, familieterapeuter, socialrådgivere. Alle har en baggrundsuddannelse i den offentlige behandlingssektor, og derudover har de flere års erfaring med spirituel udvikling/arbejde, meditation, mindfulness og med komplementære behandlingstilbud. Det er således meget erfarne behandlere, der arbejder i Hearts & Hands”, slutter Lily Rangstrup. Udover det terapeutiske healingarbejde tilbyder Hearts & Hands fjernhealing/forbøn. Alvorligt syge/døende tilmelder sig en liste, og to gange dagligt på faste tider er der ca. 200 fjernhealere landet over, der tuner ind på disse personer, mens klienterne på samme tidspunkter indstiller sig på at tage imod healingenergien. Der er løbende omkring 30-50 alvorligt syge/ døende mennesker på listen. For at gøre opmærksom på lydens helbredende kraft arrangerer Hearts & Hands endvidere årligt koncerterne Lydens Kraft i Århus og København, ligesom der til sommer afholdes et lydretreat på Fanø. Se mere på www.heartsandhands.dk

THE TALKING CURE David Cronenberg, som er en filminstruktør med adskillige interessante film på samvittigheden – af nyere produktioner kan nævnes History of Violence og Eastern Promises – går til sommer i gang med optagelserne til en film om Sigmund Freud og Carl Jung – om deres samarbejde og senere konflikt. En kærlighedshistorie skal der selvfølgelig også være i sådan en film, så Jungs forhold til den smukke og begavede Sabine Spielrein, som var hans første patient i den nye, analytiske terapi, indgår også i handlingen. Og hvem mon så skal spille Freud? Det skal såmænd vores næsten egen Viggo Mortensen. Den unge, ambitiøse dr. Jung skal spilles af Michael Fassbender og Sabina Spielrein af Keira Knightly. Jamen, den film må vi da se! Kilde: Politiken og diverse websites

4

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


KorT nyT l

w

NÆSTE NUMMER - DET TIL OKTOBER - ER

UDEN TEMA SÅ HER KAN I SKRIVE LIGE DET, I BRÆNDER FOR. DEADLINE FOR ARTIKLER 15. AUGUST 2010 PTSD FORENINGEN

ØVRIGE STOF 1. SEPTEMBER 2010

DRØMME

Mon ikke dette uddannelsessted, der ledes af vores medlem, Eva Hildebrand, er det eneste i Danmark, der har eget officielt vejskilt?

PTSD Foreningen er en nyere, landsdækkende forening for mennesker med PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) og deres pårørende – samt for frivillige, som ønsker at støtte PTSD-ramte. Foreningen arbejder for at udbrede kendskabet til PTSD og forbedre vilkårene for PTSD-ramte og deres pårørende, bl.a. ved at indsamle den nyeste viden om PTSD og formidle den videre til brugere, behandlere og offentlige instanser. Man ønsker tillige at øge den politiske opmærksomhed på PTSD.

Eller måske ikke? Kort Nyt modtager gerne billeder af andre, lignende vejskilte.

Både PTSD-ramte og deres pårørende samt alle med en interesse for PTSD kan blive medlemmer.

DEADLINE FOR ARTIKLER 15. DECEMBER 2010

Red.

Foreningen har i løbet af sin korte levetid opbygget et ret omfattende website, hvor der er meget god viden at hente om bl.a. forekomst, symptomer og behandling af PTSD samt nyt fra forskningen og personlige beretninger.

UDDANNELSESSTED MED EGET VEJSKILT På en cykeltur i sommer i det alleryderste, forblæste vestjyske stødte Psykoterapeutens udsendte medarbejder på nedenstående vejskilt.

Adressen er www.ptsdforeningen.dk

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

TEMA I FEBRUAR 2011 ER

DRØMME FRA ALLE MULIGE VINKLER MEN SELVFØLGELIG MED RELEVANS FOR PSYKOTERAPEUTER OG PSYKOTERAPI

ØVRIGE STOF 1. JANUAR 2011

INDHENT ARTIKELVEJLEDNING

5


k s n a i s u årh

 AF EN SUPERVISO TILBAGEBLIK

Det var en rystende oplevelse for mig som nyuddannet socialrådgiver at blive sat til at snakke med mennesker i krise og social deroute uden nogen som helst form for vejledning og med kun 10 minutter til hver klient.

Af ELSE DITLEV Fotos: METTE HIND1

private organisationer som Mødrehjælpen, HIVDanmark, hospice m.m.

Overføringsproblematikker, parallelprocesser, kontrakters betydning for supervisionsforløbet, supervision i forskellige grupper, erfaringer med forskellige supervisionsmetoder, ledelsens betydning for supervisionens implementering i en organisation og betydningen af, at ledelsen er inddraget i supervisionsprocessen etc., etc. – det kan jeg snakke længe om. Men det kan mange andre også. Jeg har derfor valgt at skrive om det, som er specielt for mig, nemlig min lange historie med supervision.

Starten i socialforvaltningen Jeg blev uddannet i de tider, hvor ungdomsoprøret, sensi-kurserne, kapitallogikken osv. var på sit højeste. Mit første job var i det, der dengang hed forsorgsafdelingen i socialforvaltningen i Brabrand, der dengang som nu dækker Gjellerupområdet. Det hørte til et af de fire områdekontorer i Århus kommune. Jeg var den eneste socialrådgiver i forsorgsafdelingen, og der havde kun været et par stykker før mig. Det var en rystende oplevelse for mig som nyuddannet socialrådgiver at blive sat til at snakke med mennesker i krise og social deroute uden nogen som helst form for vejledning og med kun 10 minutter til hver klient.

Jeg fyldt 64 år og blev uddannet socialrådgiver i 1973. Har arbejdet som socialrådgiver, dels i børnepsykiatrien, dels som konsulent og behandler i socialforvaltningen. Jeg er senere uddannet psykoterapeut og har arbejdet som selvstændig i 16 år med områderne supervision, undervisning og terapi. Jeg er stadig aktiv supervisor, om end jeg er begyndt at trappe ned, og jeg overvejer efterhånden, hvor mange grupper – og hvilke – jeg vil have til næste år osv. Jeg begyndte at supervisere i 1981 som nyansat i Sociallægeinstitutionen i Århus, dvs. at jeg er i gang med mit 29. år med supervision som en meget stor del af mit arbejde. Mine specielle områder som supervisor har været forskellige afdelinger i socialforvaltningerne, mange børne- og ungeinstitutioner, ligesom jeg også har superviseret en del inden for psykiatrien og i 1

Fra fotoserien: Hvad sneen gemte, 2010

6

Jeg var selvfølgelig præget af min tid. Jeg havde mange forestillinger om at lave verden om, og jeg tror, at den åbenhed og oprørsenergi, som jeg var en del af, betød rigtigt meget for min måde at takle den lukkethed på, som jeg mødte i socialforvaltningen. Jeg ved faktisk ikke, hvor jeg havde lært noget om supervision, formentlig i min praktiktid på Psykiatrisk Børnehospital i Risskov, men der gik ikke lang tid, før jeg gik til min socialinspektør og sagde, at jeg ikke ville arbejde med de svære opgaver uden supervision. Han fortalte mig ikke, at han ikke anede hvad supervision var, men det afslørede han en dag til et møde med socialrådgiver, sociallæge og psykolog fra Sociallægeinstitutionen, da han sendte en lille

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


RS ERINDRINGER seddel til mig under mødet, hvorpå der stod: ”Er dette supervision?” Jeg skyndte mig at svare ja, selv om det ikke lige var sådan, jeg havde forestillet mig det, men det var i hvert fald vejledning af mere erfarne kolleger, og det var en kolossal hjælp. Senere fandt jeg ud af, at det var et ’sociallægemøde’, jeg havde deltaget i. Gensidig vejledning Jeg forsøgte på samme tid at få noget kollegial supervision stablet på benene sammen med mine kolleger i forsorgsafdelingen. Måske skulle jeg hellere kalde det, vi forsøgte, for gensidig vejledning. Det viste sig dog hurtigt, at jeg over tid var den eneste, der havde sager med til supervision. De andre gav ikke på noget tidspunkt udtryk for at være usikre på de problematikker, de havde med at gøre, eller de beslutninger, der skulle tages. Det holdt jeg ikke til i længden. Jeg kløede på i otte måneder, men så gav jeg op og sagde mit job op. Jeg var kommet voldsomt i tvivl om, hvorvidt jeg nogensinde skulle arbejde som socialrådgiver igen. Supervision i psykiatrien Der gik dog ikke lang tid, før jeg fik ansættelse på Psykiatrisk Børnehospital i Risskov, hvor jeg havde været i praktik. Det blev helt sikkert min redning som socialrådgiver. Her var det muligt at udfolde sig både personligt og fagligt. Her var fagligheden i højsædet, og min store interesse, samtalen med klienter og forældre, det pædagogiske personale og samarbejdspartnerne, var udviklingsområder, som blev højt prioriteret. Supervision har historisk set haft sin start i psykiatrien. Her var supervision en selvfølgelighed

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

og noget, der foregik, tror jeg, en gang om ugen. Her kunne vi komme med de problemer, usikkerheder og tvivl, som vi løb ind i. Det var traditionen tro overlægerne, der superviserede, og jeg var så heldig i lange perioder at have nogle elskelige og dygtige overlæger, som har hjulpet, bakket op og givet støtte til min person, til min faglighed og til de grupper, jeg var en del af. Det var her, jeg for alvor mærkede supervisionens betydning for både den personlige og den faglige udvikling. Når jeg ser tilbage, kan jeg dog komme i tvivl om, hvorvidt det, der foregik, kunne kaldes supervision. Måske var det mere faglig vejledning eller konsultation. Det passede i hvert fald godt med den definition Lis Keiser og Mogens Lund senere gav på supervision i deres bog Supervision og konsultation (1986): ”En mere erfaren, der hjælper en mindre erfaren med at integrere faglige kundskaber og holdninger.” Supervision i Sociallægeinstitutionen Psykiatrisk Børnehospital blev således både min ’faglige vugge’ og børneværelset, hvor der var plads til eksperimenter og nysgerrighed, også for socialrådgiverne. Efter otte spændende år med konstante udfordringer under kyndig supervision skiftede jeg job til Sociallægeinstitutionen i Århus. Sociallægeinstitutionen var dengang en kommunal konsulentafdeling, som blandt meget andet tilbød supervision til sagsbehandlergrupper på områdekontorerne. Vi arbejdede i teams bestående af læger, psykologer og socialrådgivere.

7


Sociallægeinstitutionen var ledet af en psykiatrisk overlæge, så også her fik vi supervision. Nu måtte jeg i en fart se at blive selvstændig og fagligt voksen, for en stor del af mit nye job var nemlig gruppesupervision af sagsbehandlere, familiebehandlere og hjemme-hos pædagoger.

Jeg skal forholde mig til min egen etik og mine krav til mig selv om at kunne se mig selv i øjnene, både når jeg tager på arbejde, og når jeg kommer hjem igen. Det har ind i mellem været vanskeligt, men som oftest har jeg heldigvis oplevet, hvor fantastisk en fornemmelse det er, når supervisionen flytter noget.

I løbet af de otte år, jeg havde været i børnepsykiatrien, havde Sociallægeinstitutionen indført supervision i socialforvaltningen i Århus. Der var langt fra supervisorer nok til, at alle grupper kunne få supervision samtidig, men det gik på tur. Supervisorerne var bestemt heller ikke tilstrækkeligt uddannede, og det tror jeg har betydet en del for, hvor elsket og hadet supervision har været i Århus Kommune. Socialrådgiver Britta Lissner, som jeg i starten var vikar for i Sociallægeinstitutionen, fik på det tidspunkt og senere en kolossal betydning for udviklingen af supervision og uddannelsen af supervisorer i Århus Kommune og var også med til at udvikle og træne grupper i kollegial supervision. Uddannelse og metodeudvikling Da jeg startede i Sociallægeinstitutionen, troede jeg, at jeg kunne supervisere. Jeg havde jo modtaget supervision i mange år og havde da også superviseret enkelte pædagoger og plejefamilier osv., men hurtigt viste det sig, at jeg slet ikke mestrede supervision, hverken som metode eller afgrænsningen mellem supervision og terapi, ligesom jeg bestemt heller ikke var trænet i at rumme alle de følelser og mange problematikker, jeg mødte i grupperne. Heldigvis arbejdede vi to og to med supervision i starten, og meget snart begyndte jeg at uddanne mig i supervision.

8

Der eksisterede ikke egentlige supervisoruddannelser i Danmark i 80´erne, men den måde, jeg og mange andre blev uddannede på, var igennem korterevarende kurser knyttet til praktisk erfaring. Langsomt begyndte jeg at blive bevidst om, hvor magtfuldt et redskab supervision er, hvor omhyggelig og bevidst supervisor må være for at kunne gennemskue de mange mekanismer, som er på spil i supervisionen, og ikke mindst, hvor stor ydmyghed supervisor må have i forhold til andre mennesker, supervisander, klienter og supervisandernes samarbejdspartnere. Socialrådgiver og gestaltterapeut Birthe Trolle, lavede så et 1-årigt supervisionskursus og blev min første læremester, og senere arrangerede psykolog Kurt Palsvig et 1-årigt supervisionskursus for hele Sociallægeinstitutionen. Lige så vigtigt var det for mig personligt, at jeg var begyndt at deltage i psykoterapeutiske kurser, bl.a. et længerevarende træningsforløb med Lisbeth Marcher, (som senere oprettede Bodynamic Institut), hvor supervisionstræning bl.a. var et af temaerne. I 1987 gik jeg i gang med en psykoterapeutisk uddannelse på Krop/gestaltinstituttet i Bjødstrup. Disse uddannelsesforløb har været altafgørende for mit senere arbejde som selvstændig supervisor. Supervisor skal kunne rumme Jeg blev også bevidst om, hvor meget jeg som supervisor må kunne rumme af viden om tåbelige ledelsesforhold, og lærte efterhånden, hvor vigtigt det var at kunne tage stilling til sagsbe-

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


handleres måder at forstå/ikke forstå de vilkår, som mennesker lever under, hvordan jeg med denne viden må gøre mig overvejelser over, hvad jeg i supervisionssammenhæng kan rette op på, hvor min egen grænse er, og hvornår der er tale om en ledelsesmæssig, faglig eller organisationsmæssig problematik, som ledelsen nødvendigvis skal inddrages i. Jeg skal forholde mig til min egen etik og mine krav til mig selv om at kunne se mig selv i øjnene, både når jeg tager på arbejde, og når jeg kommer hjem igen. Det har ind i mellem været vanskeligt, men som oftest har jeg heldigvis oplevet, hvor fantastisk en fornemmelse det er, når supervisionen flytter noget. Når det er lykkedes at skabe et refleksivt rum, hvor det sammen med de mange fagligt og personligt kompetente socialrådgivere og pædagoger har været muligt at skabe nye perspektiver og ikke mindst yde mit til at uddanne og støtte nye dygtige, ambitiøse og udviklingsorienterede kolleger. Det har ligeledes været en gave at se, hvordan supervisionen kan være med til at skabe åbne, trygge kollegagrupper, som både fagligt og personligt kan støtte hinanden og derigennem skærpe den faglige bevidsthed. Heldigvis er disse oplevelser langt de fleste. Efter Sociallægeinstutionen har jeg haft flere job, bl.a. i familieklub og på behandlingshjem. Nu var der gang i supervisionen rigtig mange steder. Alle disse steder kunne jeg bruge min interesse for supervision. Mit sidste job som fastansat var 1990-1994 som psykoterapeut i socialforvaltningen i Århus, hvor jeg var ansat i

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

16 timer ugentligt og var selvstændig for resten. Jeg var nemlig begyndt at få flere og flere opgaver som supervisor, også af Århus kommune. Eget firma Jeg troede, at jeg skulle fortsætte som deltidsansat og deltids selvstændig, men efter fire år var det svært at få tid til at gå på arbejde. Jeg valgte det, der for mig var sjovest, og besluttede derfor at blive heltids selvstændig fra november 1994. Det næste, der fik stor betydning for udviklingen af min interesse for supervision, blev mit engagement i konsulentfirmaet Albatros, hvor jeg begyndte at lave kurser i supervision og konsultation i 1987. Vi trænede grupper i ’Kollegial supervision og kollegial respons’. Vi troede på, at det kunne lade sig gøre at få sagsbehandlergrupper og andre faglige grupper til at blive selvkørende. Det betød selvfølgelig, at vores bevidsthed om metode, proces, afgrænsning af supervision i forhold til konsultation, terapi og undervisning osv. blev skærpet. Det bredte sig, og snart blev jeg underviser og træner i supervision på Årskursus på Den Sociale Højskole og på Forvaltningshøjskolen. I de år brugte vi Lis Keiser og Mogens A. Lunds bog Supervision og konsultation (1986) som grundbog. Senere kom Supervision – en introduktion (1990) af Christine Byriel og Irena Damgård til. Kollegial supervision – godt og skidt Hvad var det, der gjorde kollegial supervision så populær? Økonomien var en væsentlig faktor, og for den enkelte og for grupperne var det en besnærende tanke, at det kunne fungere. Det

9

Hvad var det, der gjorde kollegial supervision så populær? Økonomien var en væsentlig faktor, og for den enkelte og for grupperne var det en besnærende tanke, at det kunne fungere. Det viste sig også, at man nogle steder kunne holde fast i metoden i halve og hele år, især hvis de ind i mellem fik støtte af en ekstern træner.


viste sig også, at man nogle steder kunne holde fast i metoden i halve og hele år, især hvis de ind i mellem fik støtte af en ekstern træner. Jeg havde selv erfaring med at arbejde i en behandlergruppe i forvaltningen, som gennem en årrække havde praktiseret kollegial supervision som et velfungerende supplement til den eksterne supervision. Betydningen af stabilitet, tryghed og erfaring med supervision blev mere og mere tydelig, og det gik gradvist op for mig, at de efterhånden meget sårbare grupper, som led under stor udskiftning i personalet, et højt stressniveau og med meget få erfarne socialrådgivere, gjorde kollegial supervision umulig. Gennem tiden har jeg mødt mange, der har haft så dårlige erfaringer med kollegial supervision, at de er blevet skeptiske overfor supervision i det hele taget. Jeg tror dog også, at det gennem årene trods alt er lykkes at skærpe mange socialrådgiveres bevidsthed om kommunikation, refleksion og supervisions betydning, og at dette har været med til at understøtte begrebet ’helhedssyn’, et begreb som organisationernes omstruktureringer desværre har gjort meget svært at omsætte i praksis. Samtidig som der var kommet større fokus på supervision, kom der også mere og mere gang i supervision med ekstern supervisor. Måske som et resultat af de mange forsøg man gjorde med kollegial supervision Supervisionsuddannelse og -udvikling Midt i halvfemserne begyndte konsulentfirmaet Albatros, repræsenteret ved socialrådgiver og psykoterapeut Dorthe Jensen og med mig som

10

freelancemedarbejder, at udvikle Albatros´ supervisoruddannelse. Et meget spændende projekt, som, så vidt jeg ved, stadig eksisterer i bedste velgående. Denne uddannelse har været med til at udvikle metode og omsætte teori til praksis. Susanne Bangs to bøger Skjulte ressourcer og Rørt ramt og rystet har været til stor inspiration både for uddannelsen og for mig personligt som supervisor. Albatros´ supervisoruddannelse har, sammen med andre uddannelser som efterhånden kom til, i høj grad bidraget til at implementere supervision som en selvfølgelighed, specielt inden for socialforvaltningen, men også inden for mange andre sociale institutioner, kommunale som private. Efterhånden er der udviklet mange forskellige supervisionsmetoder. Sidst i 80’erne blev systemisk supervision meget populært. Jeg tog systemisk basiskursus i familieterapi og systemiske supervisionskurser. Dele af den systemiske tanke er blevet en del af min supervisionsmetode. I dag er kognitiv supervision på vej ind. Jeg vil betegne min supervisionsmetode som psykodynamisk. Den er eklektisk, dvs. jeg bruger det, jeg kan bruge fra de forskellige supervisionsretninger. Det er individuel supervision i gruppe med brug af gruppen som reflektorer. Jeg tager udgangspunkt i den enkelte supervisand og tager fra supervision til supervision stilling til, hvad der er brug for. Om det handler om en organisations problematik, en faglig problematik, en relation eller en personlig problematik. Det betyder, at to supervisioner i den samme gruppe kan være helt forskellige afhængigt af,

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


hvem der får supervisionen, og hvad supervisionen drejer sig om. Jeg er meget opmærksom på kontrakten, og så vidt muligt laver jeg kontrakten i samarbejde med gruppen og ledelsen. I Albatros-tiden satte vi to år som grænse for, hvor længe en supervisor kan/skal arbejde i samme gruppe. Det gør jeg ikke mere. Jeg vurderer hvert halve år, sammen med ledelsen og gruppen, om der stadig er udfordringer i supervisionen, og beslutter ud fra dette. Enkelte grupper har jeg haft i 4-5 år med godt resultat. Jeg har arbejdet med supervision to dage om ugen og har haft op til 15 grupper med typisk 2½-3 timer ad gangen månedligt. Efter socialreformen Jeg oplever, at vilkårene for supervision har ændret sig radikalt efter socialreformen i 2007 – en omlægning, der har haft katastrofale følger for socialt arbejde. Mange grupper, hvor der tidligere havde været overskud til faglig udvikling, er blevet splittet ad. Det kollegiale sammenhold, selve limen i samarbejdet, hvor energien og fagligheden havde sit udspring, er blevet opløst. Om det bliver til sygemelding for stress, eller om den enkelte har overskud til at blive stående, afhænger af den enkeltes ressourcer. Dette afspejler sig i supervisionen. De sidste tre års supervision har været præget af krisearbejde og overlevelsesarbejde, hvor arbejdet med at få grupperne til at hænge sammen igen har stået øverst på dagsordenen. Ofte har jeg overvejet, om jeg skulle stoppe, og om mit arbejde ikke efterhånden kun var et forsøg på at dække over politikernes fejldispositioner og mange lederes

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

manglende kompetence og erfaringer. Jeg ved godt, at mange ledere er blevet sat i alt for vanskelige situationer, men det har bare ikke været godt nok. Det har været hårdt arbejde for socialforvaltningernes personale, og det har været hårdt arbejde for mig. Både som vidne til, men også som en, der skulle prøve på at få det hele til at balancere. Måske er det ved at blive bedre. Af og til tror jeg på det, men så kommer der igen nye omrokeringer, og nye sparerunder indebærer ændringer fx i anbringelsespolitikken, hvor børn bliver fjernet fra gode, men for dyre foranstaltninger. Socialrådgiverne reagerer følelsesmæssigt voldsomt på det, men bliver ikke altid bakket op af lederne, og visse steder bliver de oven i købet pålagt af ledelsen ikke at fortælle familierne, at forandringerne handler om økonomi, og at det ikke er en faglig begrundet beslutning. Arbejdsmarkeds- og sygedagpengeafdelinger er i løbet af de sidste år blevet så produktorienterede og så pressede af sagsmængden, at produktet kommer mere i fokus end mennesket. Det indebærer, at supervisionen bliver besværliggjort både for sagsbehandlere og supervisor. Sådan ser det i korte træk ud i socialforvaltningerne, hvor jeg har min gang. Belastende arbejdsforhold Situationen er heller ikke for morsom andre steder. De private institutioner er afhængige af socialforvaltningerne, og psykiatrien bliver drænet for socialrådgivere, fordi deres arbejde skal lægges ud til socialforvaltningen. I psykiatrien handler det således også ofte om ren og skær

11

De sidste tre års supervision har været præget af krisearbejde og overlevelsesarbejde, hvor arbejdet med at få grupperne til at hænge sammen igen har stået øverst på dagsordenen. Ofte har jeg overvejet, om jeg skulle stoppe, og om mit arbejde ikke efterhånden kun var et forsøg på at dække over politikernes fejldispositioner og mange lederes manglende kompetence og erfaringer.


Der er meget ofte nyansatte i grupperne, hver gang jeg kommer, og ofte kommer de direkte fra skolen. Enten fordi en ansat er rejst, eller en af de ’gamle’ er korteller langtidssygemeldt på grund af stress. Ofte er man ’gammel’ i gruppen efter et halvt år. Det skaber uro og gør grupperne sårbare og utrygge og kræver hver gang opmærksomhed, både af gruppedeltagerne og af supervisor, og det tager energi fra fagligheden.

overlevelse, både for socialrådgivergrupperne og for den enkelte. Socialrådgiverne i psykiatrien er mange steder på vej til at blive udfaset. Psykiatrien bliver derfor mere og mere afhængig af socialrådgiverne i forvaltningen, og det bliver sværere og sværere at få tingene til at hænge sammen. Der er meget ofte nyansatte i grupperne, hver gang jeg kommer, og ofte kommer de direkte fra skolen. Enten fordi en ansat er rejst, eller en af de ’gamle’ er kort- eller langtidssygemeldt på grund af stress. Ofte er man ’gammel’ i gruppen efter et halvt år. Dette betyder, at gruppen er ny hver gang. Det skaber uro og gør grupperne sårbare og utrygge og kræver hver gang opmærksomhed, både af gruppedeltagerne og af supervisor, og det tager energi fra fagligheden. Alt dette præger indholdet af supervisionen. Det er en lettelse for mig som supervisor, og også ofte for grupperne, når der er overskud til at arbejde med et fagligt problem, men supervisionsudviklingen er ikke det, der er overskud til at have fokus på. Ringen sluttet Jeg er nu tilbage som supervisor i på områdekontoret i Brabrand, hvor jeg startede i 1973. Nu i andre afdelinger. Min ring er ved at være sluttet. Jeg oplever, at nyuddannede socialrådgivere bliver modtaget med åbenhed, og jeg tænker også, at deres møde med ældre kolleger – som er vrede og frustrerede, og som samtidig kæmper for fagligheden, for gruppen og for klienterne på trods for urimelige vilkår og 70 klientsager – er vanskeligt, men trods alt mere konstruktivt end mit møde med forvaltningen i 1973. Jeg er sikker på, at supervision er kommet for at blive. Jeg er sikker på, at lederne – politikerne er jeg mere usikker på – ser værdien af supervision over tid, og mange prioriterer det meget højt. Jeg er overbevist om, at grupperne, både i for-

12

valtningen og i de private organisationer, vil blive ved med at se supervision som en nødvendig del af arbejdet, og jeg håber, at der bliver plads til faglig fordybelse igen, således at alt det, der gik tabt med socialreformen, med tiden kan genoprettes, og at supervision igen kan blive udviklingsorienteret, både i forhold til fagligheden og i forhold til supervision som metode. Litteratur: Susanne Bang: Rørt, ramt og Rystet. Supervision og den sårede hjælper. Socialpædagogisk bibliotek 2002. Susanne Bang, Ken Heap: Skjulte ressourcer. Supervisionsgruppen og dens arbejdsmetoder. Socialpædagogisk Bibliotek1999. Christine Byriel, Irena Damgård: Supervision - en introduktion. Psykoterapeutisk Instituts Forlag 1990. Lis Keiser, Mogens A. Lund: Supervision og konsultation. Socialpædagogisk Bibliotek 1986.

Else Ditlev er uddannet socialrådgiver i 1973. I 80’erne og 90’erne blev hun uddannet krop/gestaltterapeut på Institut for Gestaltanalyse. Senere psykodynamisk korttidsterapeut samme sted. Egen virksomhed siden 1991. Arbejder med supervision, psykodynamisk korttidsterapi (AEDP og ISTDP) og sandlegsterapi. Medlem af Psykoterapeut Foreningen siden 2002. Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


KREATIVE MEDIER i den psykoterapeutiske supervisionsproces Et handleaspekt i den ’tertiære bevidsthedstilstand’ som et supplement til verbal psykoterapisupervision

SUPERVISORUDDANNELSE Af INGE NYGAARD PEDERSEN I Region Nordjylland udbydes for øjeblikket en 2-årig supervisoruddannelse for psykoterapeuter. Der er ni deltagere på uddannelsen, tre psykiatere, to psykologer og fire musikterapeuter. Undervisere på uddannelsen er professor Claus Haugaard Jacobsen og denne artikels forfatter, professor mso Inge Nygaard Pedersen. Uddannelsen opfylder Dansk Psykolog Forenings og Dansk Psykiatrisk Selskabs krav til supervisoruddannelser og indeholder herudover supplerende træning i anvendelse af kreative medier i supervisionsprocessen. Det er dette ekstra felt vedrørende brug af kreative medier – primært musik, lyd og tegning – i supervisionsprocessen, der er emnet i denne artikel. De generelle undervisningstemaer på supervisoruddannelsen er emner som supervisionens afgrænsning til andre psykoterapeutiske funktioner, kontraktforhold, supervisorrollens forskelligheder, supervisionsmaterialet, intern/ekstern supervisor, den hjælpeløse hjælper, viden om evidensbaseret praksis, parallelprocesser, super-

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

visionens form og kontekst, evaluering og etik samt emner omkring supervisionens afslutning. Hertil kommer så som nævnt temaet kreative medier i supervision i verbal- og musikterapi. Særligt for musikterapeuterne En del af denne undervisning er kun for musikterapeuterne og kræver en musikterapiuddannelse samt flere års klinisk erfaring med musikterapi. Her er gruppen delt op i verbal- og musikterapeuter med hver sin underviser. Andre dage er hele gruppen samlet om teori vedrørende verbal supervision og supervisionsteori generelt. Én hel undervisningsdag på supervisoruddannelsen er hele gruppen samlet om temaet kreative processer i supervision, og her handler det om at afprøve og diskutere, hvilke kreative redskaber, der kan anvendes som supplement i verbale supervisionsforløb af psykoterapeuter, som ikke har en musik- eller kunstterapeutisk uddannelse. Der et dette sidste niveau, der er emnet for denne artikel, men først vil jeg bringe en enkelt vignet fra min egen supervisionspraksis, der viser en af mange måder at bruge musikimprovisation på i denne proces.

13


Vignet fra supervisionspraksis

Supervisanden fremlægger en case med en 16-årig spastisk pige R, der er på en institution for hjerneskadede. Handikappet er medfødt og rammer bl.a. tungen, hvilket gør, at hun taler langsomt og utydeligt. Der er tvivl om, hvorvidt hendes handikap også indbefatter udviklings- og indlæringsforsinkelser. Pigen er vokset op i en familie, der samtidig har været belastet af en alvorlig kræftsygdom, så hun har haft svært ved at skulle være så plejekrævende, som hun er. Musikterapeuten får udviklet en god alliance, og gennem anvendelse af forskellige stemmelyde som supplement til verbale sætninger identificerer hun efter ønske fra R sammen med hende fire forskellige sider af R’s personlighed. Det er kvaliteter, som R kender og kan sætte ord på, men de har ikke så megen indbyrdes sammenhæng, og R er ret identitetsforvirret. De fire sider benævnes: • den insisterende side, • den pæne, nemme pige, • en pige, der hviler i sig selv, • den fornuftige pige. Musikterapeuten har i udforskningen med R fået et indtryk af, at den insisterende side og den pæne pige ikke opleves positivt af R. Hun vil hellere vedkende sig den fornuftige side og den side, hvor hun hviler i sig selv. Musikterapeuten ønsker at bruge supervisionen hos mig til at udforske de fire sider af R i musik, idet hun fremfører et musikalsk portræt af de fire sider. Dvs. hun prøver at identificere sig med pigen og de lyde og ord, pigen selv har kunnet udtrykke de forskellige sider med. Med andre ord prøver musikterapeuten at spille ud fra R’s perspektiv.

14

Hun vælger fire instrumenter, et til hver af de forskellige sider. Congastrommer til den insisterende side, stemmen til den side der hviler i sig selv, blokfløjte til den pæne pige og marimba til den fornuftige side. Hun forbereder sig ved at stå med lukkede øjne nogle minutter før start og prøver at genkalde sig pigen og hendes udtryk. Undervejs i spillet opdager musikterapeuten, at den insisterende side, som af R blev oplevet som en irriterende negativ side, er en ret energifyldt og helt nødvendig side i R’s situation. Den pæne pige er ikke blot en negativ kvalitet, men en side der også kunne være skinger og manifesterende på sin egen specielle facon. Den side, som var blevet genkendt som en side, der hviler i sig selv, viste sig at være et ret ensomt sted at være, og musikterapeuten blev heraf inspireret til, at hun skulle tilbyde R, at de kan være i musikalsk dialog, når R i de kommende sessioner prøver at lade denne side komme til udtryk i musik. Den fornuftige side, som fra starten af musikterapeuten blev oplevet som den mest stabile side, var den side, der mindst kunne mærkes i den musikalske udførelse. Den var rummelig, men ikke særlig rodfæstet. Musikterapeuten fik gennem spillet således en ny oplevelse af og et nyt perspektiv på R’s indre dynamik og på, hvordan hun kan arbejde videre med at få R til gradvist at opleve en større grad af integritet mellem de enkelte sider. Musikterapeuten sluttede spillet og den verbale refleksion efter spillet af med spontant at give udtryk for at ”... det er altså noget, der rykker, det her. Det at få det ind i kroppen og ud gennem fingrene – det giver bare så megen indsigt. Det er virkelig en terapeutisk forberedelse”.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


FAKTA Den 2-årige supervisoruddannelse for psykologer, musikterapeuter og læger udbydes af psykoterapiuddannelserne ved psykiatrien i Region Nordjylland i et samarbejde med Musikterapiklinikken, Aalborg Psykiatriske Sygehus og Universitetsklinikken, Aalborg Universitet Institut for Kommunikation og Psykologi. Uddannelsen er udformet efter Dansk Psykolog Forenings og Dansk Psykiatrisk Selskabs krav til supervisoruddannelse. Der er desuden tilføjet et supplerende træningsperspektiv, hvor der anvendes kreative medier som en del af supervisionsprocessen.

Refleksioner over vignetten En sådan arbejdsmåde kaldes en projektiv teknik, da supervisanden (musikterapeuten) projicerer sit indre billede af klienten ud i musikken. Hun lader på den måde musikken give udtryk for en kvalitet, som supervisanden på forhånd er bevidst om, og samtidig giver hun sig hen til musikudøvelsen. Men musikken har sit eget mere flydende sprog, som, samtidig med at det udtrykker den bevidste intention hos supervisanden, også er i resonans med mere før- eller ubevidste sider af supervisanden, i det øjeblik supervisanden overgiver sig til musikken som udtrykskanal. Det er denne dobbelthed i musikken som udtryksmateriale, der gør, at musikken kan bevæge energierne under eller bag ved intentionen og udvikle nye perspektiver på det tema, der udforskes. Min rolle som supervisor er her at støtte supervisanden i udforskningsprocessen, stille opklarende og udvidende spørgsmål før musikudfoldelsen, sørge for rammer med musikinstrumenter og videooptagelse og hjælpe med at samle op på trådene efter spillet. Dette indebærer ofte at hjælpe supervisanden med at kunne adskille, hvad der er supervisandens eget materiale, og hvad der er klientens. Den allervigtigste funktion er at lytte intenst, mens supervisanden spiller musikken, og eventuelt afspille audio-/ videooptagelsen for supervisanden bagefter, så vi sammen kan reflektere videre over de musikalske udtryk. Det er kendetegnende både for musikterapipraksis og musikterapi-supervision, at der ikke anvendes tolkning ud fra en bestemt teoretisk model. Indsigten hos klienten eller supervisanden opstår gennem fordybelse i og udforskning af ’arbejdstemaet’ gennem at spille musik, hvor den, der udforsker, selv finder relevante løsninger.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

Det er ligeledes kendetegnende, at når musik eller andre kreative medier anvendes i supervisionsprocessen, foregår bearbejdningen af problemet/spørgsmålet i en let ændret bevidsthedstilstand (alfa-bølger), der er forskellig fra dagsbevidsthedstilstanden (beta-bølger). Tertiær bevidsthedstilstand Dette fænomen er søgt defineret af flere psykoanalytikere, psykologer og filosoffer. Günther Ammon (1974) fra Berlinerskolen skriver om den tertiære bevidsthedstilstand. Denne består af en let adgang til og evne til hurtig oscillation mellem den primære og den sekundære bevidsthedstilstand som defineret af Freud. Ammon pointerer, at de to tilstande ikke har et hierarkisk forhold til hinanden. Når vi svinger ud og ind mellem to tilstande, er vi i en kreativ forholdemåde til verden og til de krav, der stilles, og de muligheder, der dukker op. Tilstanden er kendetegnet ved, at jeg-grænserne er mere åbne mod andre og mod det u- og førbevidste samt mod følelser. Der er en flydende kontakt mellem • drømme, indre billeddannelser, erindringer og • realiteten, fornuften Dette kan skabe nye vinkler på logiske forståelsesmåder – og blive integreret i jeg-organisationen og føre til ny form for integration. Den danske psykolog Torsten Ingemann Nielsen (1986) skriver om bevidsthedens forhold til ’det, som er helt anderledes’, og han skelner mellem den kategoriserende forholdemåde, der opnår viden gennem tegn, abstraktion og logik, og den symboliserende forståelsesmåde, der opnår viden gennem symboler, konkretiseringer og følelser, og det at kunne veksle imellem dem. Han påpeger vigtigheden af, at de to forholdemåder og måder at forstå omverdenen på er i dialog med hinanden, hvis man skal forstå virkeligheden i sin helhed.

15


Ubevidst intelligens Den jungianske analytiker og psykoterapeut MPF Ole Vedfelt (2000, 2001) har udviklet det, han kalder kybernetisk psykologi, hvor han definerer bevidstheden som et komplekst forgrenet netværk. Modellen bygger på en antagelse af, at ubevidste processer er mere omfattende og styrende end hverdagsbevidstheden. Han beskriver en kompleks supramodal evne hos mennesket, hvor vi er i stand til at få mange forskellige informationer samtidig: følelsesmæssige og sansemæssige input, indre forestillingsbilleder, kropsoplevelser etc. Han kalder disse forskellige kilder for informationskoder og fremhæver, at de rummer lige så præcise informationer om personligheden, som vi får af den rationelle, verbale bevidsthed. Vedfelt taler således om en ubevidst intelligens, hvor bevidstheden opfattes som et åbent system, der balancerer og udvikler sig ved den feed back, vi modtager fra de forskellige informationskoder, og som vi bagefter bearbejder. Ifølge Charlotte Lindvang (2007) er ”… psyken konstant optaget af at strukturere den indkomne information fra ydre og indre informationskoder i forhold til personlighedens mere overordnede styring, svarende til en indre omorganisering.

16

Den menneskelige organisme og personlighed kan udvikle sig livet igennem, udvide sig til at være mere rummelig og vis, mere fleksibel i en omskiftelig verden – og samtidig blive mere og mere sig selv.” (s.551) Handleaspekt Det er i dette felt – den tertiære bevidsthedstilstand – i feltet af det, som er helt anderledes, og gennem anvendelse af den supramodale evne, at der er et fællesområde mellem verbale psykoterapeuter og musik-/kunstterapeuter, uanset hvilken retning de er uddannede indenfor. Det handler om en nærværstilstand og en oplevelsesmodus, som de fleste kan nikke genkendende til. Og det er dette område, der er i fokus i såvel psykoterapipraksis, musikterapipraksis og i supervisionsprocessen. Musik- og kunstterapeuter anvender et handleaspekt i dette felt i udøvelsen af såvel terapi som supervision. Oplevelserne fra den tertiære bevidsthedstilstand opstår og udtrykkes eksempelvis gennem handling i form af musikalsk improvisation eller i form af at male et billede til musik, efter musiklytning, i bevægelse eller i andre udtryks-

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


former. Derved bliver oplevelserne og erfaringerne i dette felt mere kropslige, sanselige og konkrete.

Fælles områder Det er muligt at anvende visse kreative teknikker i supervision af verbale psykoterapeuter

Inden for musikterapiteori beskriver Mary Priestley (1975, 1994) det uudsigelige, som hun identificerer som situationer, hvor terapeut og klient spiller sammen, og musikken pludselig skifter kvalitet og forekommer at skabe og holde terapiprocessen. Musikterapeuten kan opleve, at i stedet for at være den, der spiller, er hun blevet selve instrumentet. Der sker oftest i en ændret bevidsthedstilstand, og man kommer påvirket og ændret ud af situationen. Tidsoplevelsen er ændret, og terapeut/klient stopper op og undres. Det er ikke noget, der kan fremprovokeres med viljen, skønt det fordrer en vis empati og åbenhed hos begge spillere. Det kan opleves i sådanne øjeblikke, at musikken skaber os, og at vi ikke længere skaber den – det er, som om musikken allerede er komponeret. Det afstedkommer altid en reel tilstedeværelse for begge spillere, men er ikke en forudsætning for god terapi.

En af de hyppigst anvendte teknikker med brug af kreative medier i en gruppesupervisionsproces er deltagernes spontane nonverbale udtryk for deres følelser eller modoverføringsoplevelse, efter at de har lyttet til en deltagers fremlæggelse af supervisionsproblemet. Oftest er der tale om problemer med en klient, som supervisanden undres over eller er uklar i forhold til. I musikterapi-supervisionsgrupper laver vi en spontan musikalsk improvisation, før vi fortsætter med verbale refleksioner. Gruppen kan eventuelt deles op, så halvdelen spiller, og den anden halvdel maler et spontant billede ved at lade det, de hører i musikken, komme ud gennem fingrene.

Sådanne oplevelser kan også være betydningsfulde dele af supervisionsprocesser.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

Et eksempel:

I en gruppe af fem verbalterapeuter og fire musikterapeuter er gruppen delt op, så fem deltagere (inklusive gruppelederen, som er musikterapeut) spiller, og fire maler. Problemet, der bliver fremlagt, handler om en klient, som er meget positiv over for at komme til verbalterapi og også gerne vil deltage i processen. Det

17


FAKTA Musikterapeuter bliver uddannet ved Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation og Psykologi. Uddannelsen er 5-årig og er sammensat af tre parallelt løbende spor: musikfærdigheder, psykoterapitræning, akademisk træning. Psykoterapisporet har et omfang og indhold, der modsvarer specialist psykoterapitræningen af psykologer efter kandidatgraden. Her er træningen indbygget i kandidatuddannelsen og strækker sig over alle fem år. Til musikterapiuddannelsen er knyttet Musikterapiklinikken – Center for behandling og forskning, beliggende på Aalborg Psykiatriske Sygehus, samt en international ph.d. uddannelse i musikterapi.

sker dog jævnligt, at vedkommende bliver væk nogle gange og på forespørgsel fra terapeuten begrunder det med, at han havde det bedre i de uger og ikke behøvede terapien. I en nylig afholdt terapitime havde klienten været væk de sidste to gange og fortalte, at han havde fået en kæreste, og at det var ligeså godt som terapien. Men kæresten havde psykiske problemer, og nu ville han gerne bruge terapien på at finde ud af, hvordan han kunne tackle disse. Supervisanden, der fremlagde problemet, havde en vag fornemmelse af, at der måske er dybereliggende problemer hos klienten, som denne ikke selv præsenterer, og som han flygter fra ved at blive væk fra terapien. Det kan også ses sådan, at han skubber problemet væk fra sig selv ved at fokusere på kærestens problemer i stedet for. Supervisanden, der fremlægger, er usikker på, hvor konfronterende han kan gå til værks. Gruppemedlemmerne spiller en improvisation på omkring fem minutter. Musikken kendetegnes ved, at der er mange melodiske, klanglige og rytmiske lag i den, men de hænger ikke sammen – for nogle spillere gør det næsten ondt at høre på og at være en del af det samlede lydbillede. En anden væsentlig karakteristisk ved musikken er, at den lægger op til flere udbrud, hvor nogle af instrumenterne bryder igennem og ’vil høres’, men disse forsvinder snart i lydbilledet igen. Efter spillet fortæller hver enkelt om oplevelsen. Gennemgående træk ved spilleoplevelserne er en følelse af at være isoleret i et samlet lydbillede – at der er forskellige klangflader, men der er ikke nogen sammenhæng eller dialoger mellem dem. Fælles for de fire tegninger, som kan ses på de forrige sider, er, at de er fragmenterede. De viser ligeledes forskellige flader eller figurer, som ikke rigtig hænger sammen.

18

Supervisanden bliver gennem processen klar over, at klienten er mere usammenhængende, end han umiddelbart giver udtryk for, og at han skal have strammere rammer med hensyn til at komme til terapien. Samtidig skal supervisanden træde varsomt i interventionerne, da han er i en relation med en formentlig skrøbelig, usammenhængende psyke. En psyke, som måske snarere ønsker ’positiv opmærksomhed på egne betingelser’ end egentlig hjælp til psykisk udvikling. Et andet eksempel:

Af andre teknikker kan nævnes en, hvor gruppen lytter til et stykke musik valgt af gruppelederen ud fra arten af det fremlagte problem. Denne fremgangsmåde fordrer en uddannet musikterapeut, der har indsigt i et omfattende musikalsk repertoire, og som kender musikstykkernes karakter og terapeutiske potentiale meget indgående. Musiklytningen kan tilrettelægges på flere måder. Deltagerne kan fx hver især male til musikken og udvikle et nyt perspektiv på problemet ved at sammenligne billederne i en verbal refleksion. Eller supervisanden kan lytte liggende med lukkede øjne efter en afspændende induktion, mens resten af gruppen observerer og tegner. Gruppelederen holder tæt kontakt med supervisanden ved at spørge ind til de indre forestillingsbilleder under lytningen og ved at være i dialog med den lyttende, mens denne sætter ord på, hvad han/hun oplever fra en ændret bevidsthedstilstand. Gruppelederen nedskriver dialogen undervejs, så den bagefter kan reflekteres verbalt i normal bevidsthedstilstand. De øvrige gruppemedlemmer maler imens og fortæller om deres oplevelse af lytningen gennem billedet og ord til billedet i en efterfølgende fælles refleksion. Supervisanden får billederne og beskrivelserne af samme med sig som et muligt arbejdsmateriale i sin videre proces.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


Flere modeller Der er altså mange måder at anvende musik, billede eller bevægelse på, men overordnet kan de inddeles i kategorier som: Rollespilsøvelser, hvor supervisanden eller supervisoren identificerer sig med klienten, og den anden part rollespiller terapeuten og afprøver nye terapeutiske perspektiver på situationen. Portrætøvelser, hvor supervisanden udtrykker klienten ud fra sit eget perspektiv og oplevelse af klienten. Herved kan informationer om relationen og nye perspektiver på oplevelsen af klienten dukke frem. Modoverføringsøvelser, hvor supervisanden selv udtrykker sin modoverføringsoplevelse nonverbalt før den verbaliseres. Eller gruppemedlemmerne udtrykker deres modoverføringsoplevelse efter lytning til den fremlagte case.

Litteratur:

Ammon, G: Gruppendynamik der Kreativität. Kindler TB 1974. Lahad, M: Creative Supervision. The use of Expressive Arts Methods in Supervision and Self-Supervision. Jessica Kingsley Publishers 2000. Lindvang, C: Bevidsthed, erkendelse og kreativitet. I Psyke & Logos. Tema: Musik og psykologi. Nr. 1. Årgang 28. Dansk Psykologisk Forlag 2007. s. 548-573. Nielsen, T.I.: Bevidstheden og det som er helt anderledes. Dansk Psykologisk Forlag 1986. Pedersen, I.N.: Music therapy supervision with students and professionals: the use of music and analysis of countertransference experiences in the triadic field. I Odell-Miller, H. & Richards, E. (Eds.) Supervision of Music Therapy. A theoretical and practical handbook. Routledge 2009. Priestley, M: Music Therapy in Action. Constable London 1975. Priestley, M: Essays on Analytical Music therapy. Barcelona Publishers 1994. Vedfelt, O: Ubevidst intelligens. Du ved mere end du tror. Gyldendal 2000. Vedfelt, O: Fra Jung til kybernetisk psykologi. I Skogemann, P. Symbol, analyse, virkelighed. Jungiansk teori og praksis i Danmark. Lindhardt og Ringhof 2001. s. 288-317.

Videre selvudviklingsøvelser, hvor supervisanden udtrykker sider af sin indre dynamik i situationer, hvor han/hun har det svært med at være i bestemte arbejdsrammer eller er uklar i relationen til klienten. Denne kategori ligger nærmest på egenterapi og kan kun anvendes som informationsgivende. Viser der sig problemer hos supervisanden, som kræver mere end her-og-nu indsigt, skal disse viderebearbejdes i terapi. Det er mit håb, at det frugtbare samarbejde mellem verbale psykoterapeuter og musik- og kunstterapeuter, som lige nu udfolder sig i Region Nordjylland, kan videreudvikles og udvides i de kommende år.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

Inge Nygaard Pedersen, MPF, er professor mso ved Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation og Psykologi, Musikterapiuddannelsen. Hun er klinikleder på Musikterapiklinikken, en integreret institution mellem Aalborg Universitet og Aalborg Psykiatriske Sygehus. Er desuden med i privatklinikken Klinik for Musikterapi i København.

19


Supervisor som Af SUSANNE BANG Udover at supervisere i egne rækker superviserer vi psykoterapeuter også ofte en vifte af professionelle hjælpere fra andre fag ansat i det halv- eller heloffentlige system: pædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker, lærere, anderledes uddannet personale og mange flere inden for det psykosociale og sundhedsmæssige område.

Jeg har gennem mange år superviseret supervisorer på deres supervision og vil her – i tråd med temaet om etik i sidste nummer af Psykoterapeuten – også beskæftige mig med et emne, der indebærer et etisk dilemma. Nemlig spørgsmålet, om vi som supervisorer i det offentlige nogle gange gør mere skade end gavn ved at sige ja til en opgave, eller vedblive at være i en opgave, som måske er med til at fastholde et uforsvarligt klientarbejde og arbejdsmiljø. Den danske socialforsker Tine Egelund har for snart ti år siden sammen med en svensk socialforsker, Anita Kvilhaug, undersøgt forskellige aspekter af supervision i 70 svenske kommuner.1 Selvom det drejer sig om Sverige, er det min opfattelse, at deres fund kan overføres til danske forhold. De konkluderer, at de fleste arbejdsgivere har den holdning, at supervision er et ’velerhvervet gode’, som bliver stillet til rådighed for medarbejderne. Målet for supervisionen er først og fremmest, at medarbejderne skal have en støtte i deres daglige arbejde, have et sted hvor de kan læsse af og finde løsninger på de svære dilemmaer og problemstillinger, de ofte står i. Det er bl.a. en emotionel støtte, som skal hindre stress og udbrændthed. Selvom de også synes, det er vigtigt at medarbejdernes kompetence bliver udviklet, er der sjældent sat en faglig retning på 1 Socialvetenskabelig Tidskrift nr. 3, 2001

2020

dette eller et krav om, at det skal matches med arbejdspladsens formål og værdisæt. Valget af supervisor foregår ofte med stærk styring fra medarbejderne, eller det er udelukkende disse, som vælger deres kommende supervisor. Kravene til vedkommende går mere på hans eller hendes karisma og gode rygte end på specifikke, faglige kvalifikationer. Således er der sjældent nogen udtalt bevidsthed mht. sammenhængen mellem institutionens målsætning og aftalen om, hvad der skal arbejdes med i supervisionerne. Politikerens forlængede arm? Min egen erfaring gennem årene har da også været, at mange ledelser er meget lidt interesserede i, hvad der foregår i supervisionsrummet, så længe medarbejderne er tilfredse. Supervisionen er en ’gave’, som forskerne også konkluderer, snarere end det er en integreret del af institutionen. Det mangeårige paradigme har været, at supervisionsrummet er et næsten hermetisk lukket rum, medarbejdernes helt eget. Kun lejlighedsvis, hvis overhovedet, er lederen til stede ved evalueringer og kan her få nogle overskrifter på, hvilke emner der har været behandlet. Men hvad gør vi som supervisorer, når vi sidder med medarbejdere, der ikke kan udføre deres arbejde forsvarligt, fordi rammerne er for dårlige, og de er for stressede? Flugten fra det offentlige På en landskonference for sygeplejersker om supervision, som jeg deltog i for nogle år siden, blev spørgsmålet stillet: Ved i supervisionen at hjælpe en sygeplejerske til at arbejde på en måde, så hun bliver mindre stresset, er man så bare med til at tildække de fuldkommen urimelige forhold, hun arbejder under? Er jeg som

Psykoterapeuten nr. 2, 2010 Psykoterapeuten nr.maj 2, maj 2010


HOLD KÆFT-BOLSJE supervisor bare sundhedspolitikerens stupide forlængede arm? Mange gode sygeplejersker flygter ind i det private, ligesom en del pædagoger og socialarbejdere finder vej ud af eller op i systemet, fordi de ikke kan holde arbejdsforholdene ud. Skal vi supervisorer så sidde tilbage med de mere eller mindre udbrændte og desillusionerede og hjælpe dem til at holde ud? En tidligere socialrådgiver, nu også psykoterapeut, superviserer en sagsbehandlergruppe. De er hårdt ramt af nedskæringer, skiftende ledelse og p.t. en ganske ung akademiker fra Copenhagen Business School, uerfaren og temmelig uvidende om socialt arbejde. Sagsantallet for hver af dem er håbløst højt. Hver gang en af de fem i gruppen er syg, må de fordele den syges arbejde på resten. En af dem har været langtidssygemeldt pga. stress, er nu vendt tilbage, men på halv tid, og er blevet skrap til kun at gøre det allernødvendigste. Det er forståeligt, at gruppens frustrationer kommer op i supervisionsrummet. Det er faktisk det eneste sted, hvor de føler, de kan snakke frit alle sammen sammen. Supervisor får indblik i, hvorledes de kører på reserverne, og ser, hvordan de bliver mindre tilbøjelige til at fordybe sig i faglige emner – ja, faktisk kan hun tælle flere supervisioner, hvor de kun har snakket om den alvorlige og alt for belastende arbejdssituation, de er i. De er udmattede, orker ikke klienterne. Ja, man kan sige at hele gruppen er godt på vej ned ad udbrændthedsspiralen. Undtaget er en yngre nyansat medarbejder, som stadig brænder for sine sager, holder fanen og håbet højt og efterhånden er den eneste, som altid har en sag parat til supervision – hvis det nu skulle være ...

Psykoterapeuten 2, maj Psykoterapeuten nr. 2,nr.maj 20102010

En møgbunke Som supervisorer kommer vi ofte til at føle os solidariske med de mennesker, som arbejder under disse forhold. Får lyst til at hjælpe dem til bedre forhold. Bliver måske irriterede på dem over, at de efter vores mening finder sig i for meget. Vi opfordrer dem evt. til at være mere handlekraftige i forhold til ’systemet’ og kæmpe for sig selv og deres klienter på en mere offensiv måde. Vi bliver nemt opfattet som den ultimative redder, hende eller ham som støtter dem i nødens stund – en omsorgsfuld og god forælder. Vi kan introjicere denne overføring, således at det umulige ansvar, de har fået pålagt, også kommer til at føles tungt på vores skuldre. Vi bliver smittet af deres magtesløshed og kan gå fra supervisionerne med dårlig samvittighed og en følelse af nedtrykthed. Gjorde jeg det ordentligt, det her? Snakkede jeg for længe i ring om deres frustrationer? Er det her mere personaletræning end supervision? Er det det, jeg er her for? Hjælper det dem overhovedet, eller er jeg bare ved at køre mig selv med ned i mudderet? Afsmitningen, som vi også kan kalde en parallelproces, gør, at vi føler os ligeså inkompetente, misbrugte og uduelige som personalet. Vores grænser skrider, og vores konfronterende og fagligt disciplinerende funktion skrider med dem. De faglige idealer bliver mere og mere uklare. Man kan ikke supervisere på en møgbunke, har jeg hørt familieterapeut MPF – og dansk supervisions store læremester – Lis Hillgaard, sige engang. Vi må som supervisorer tage stilling til, om møgbunken lugter så slemt, at det ikke giver mening at bruge penge og tid på en supervision, som måske bare er med til at tilsløre de organisatoriske og socialpolitiske overgreb. Er vi med

2121

FOTO: S. VAN DEURS


til at blåstemple et arbejde, som ikke burde foregå? Er vi inviteret ind af ledelsen som et hold kæft-bolsje, som skal få medarbejderne med på den fiktion, at der her bliver udført fagligt forsvarligt arbejde? I den anden skål på dilemmaets vægt finder vi måske, at vi også er med til at fastholde en faglighed og humanistiske værdier i en tid, hvor vindene blæser koldt i velfærdssamfundet – en form for overvintringsstrategi, mens vi venter på mildere luft. Vi kan som supervisorer være med til at hjælpe medarbejdere til at se i øjnene, at de får for store sår på sjælen ved at blive i deres job. Andre gange hjælper vi dem med at kræve forandringer, som stadig er uprøvede, for at kunne blive i et job, som de oprindelig brændte for. Men til syvende og sidst i særdeleshed til klienternes bedste. Følelsesmæssige belastninger Jeg understreger ofte faren ved at henføre problemer med stress, udbrændthed og sekundært traumatisk stress til individuelle forhold. For selvom det er vigtigt at kende til de individuelle psykologiske mekanismer, der fører til disse følelsesmæssige belastninger i arbejdet, har hele social- og sundhedspolitikken og de institutionelle rammer, der følger, en altovervejende del i og ansvar for disse tilstande. På et tidspunkt er den grænse nået, hvor der er så få minutter til hver patient på dialyseafsnittet, at risikoen for alvorlige fejl bliver mangedoblede. En anden risikofaktor gælder den tid, der er tilbage til en omsorgsfuld kontakt, som i realiteten kan blive skåret ned til nul. Og den gode sygeplejerske, som ved, hvordan hendes arbejde burde se ud, går hjem træt og ked af det med gnavende dårlig samvittighed og en følelse af inkompetence og svigt. Grunden til udbrændthed bliver lagt.

2222

Omvendt sker det også, at arbejdsforholdene får hele skylden, mens de følelsesmæssige belastninger, som handler om kontakten til mennesker i stor smerte bliver overset: På en afdeling for alvorligt syge og døende børn talte personalet længe om, hvor meget bedre alle ville få det, hvis normeringen så anderledes ud. Til deres store glæde fik de en kæmpebevilling, som betød en opnormering til et reelt set ideelt niveau. Med en vis undren observerede de imidlertid, at de ikke blev lykkeligere. De sygemeldte sig nu, når det var nødvendigt, fordi de bedre kunne tillade sig det over for hinanden. Men de fik ikke gang i de udviklingsprojekter, de havde drømt om, de nye kreative projekter de havde planlagt etc. Der var på afdelingen ingen supervision og ingen tale om, hvad arbejdet med så megen smerte og sorg gjorde ved dem. Supervisor som syndebuk Det er imidlertid ikke altid, vi som supervisorer bliver set som den gode mor eller ultimative redder. Ikke sjældent har jeg blandt de mange supervisorer, jeg har arbejdet med, hørt følgende historie: Han eller hun ankommer, opsat og åben, til endnu en supervisionsseance. Fem minutter inde i timen – eller måske i slutningen – meddeler en fra gruppen, at supervisor i øvrigt ikke skal komme mere: man har fundet en anden, eller man synes ikke, der er brug for en mere el. lign. Rystet og forvirret forlader vedkommende scenen, har ikke nået at få en ordentlig forklaring, er og føler sig dybt krænket og ked af det. Eller lederen mailer til vedkommende, at det er slut nu, selvom man egentlig havde en aftale om samarbejde et halvt år frem. Et eller andet i institutionens eller gruppens

Psykoterapeuten nr. 2,nr. maj Psykoterapeuten 2, 2010 maj 2010


syge dynamik har fundet sin udløsning ved at fraspalte denne fremmede fugl, denne udefrakommende, som det ikke koster så meget at såre, da man nu alligevel ikke skal se vedkommende mere. Formodentlig endnu en parallelproces, som for den enkelte supervisor, det går ud over, kan sidde som en dyb krænkelse og lædering af selvtilliden lang tid frem. Den oprindelige kontrakt er naturligvis her af afgørende betydning for, hvordan man kommer helskindet ud af miseren. Er det nedfældet, hvornår man fra begge sider varsler ophør? Hvordan? Er de økonomiske forpligtigelser nedfældet? For hvor lang tid frem? Etc. Hvad vil jeg være med til? Som psykoterapeuter kommer vi som supervisorer på arbejdspladser, hvis opgaver og faglige værdier nogle gange ligger et godt stykke fra vores egne. Vi har måske netop fjernet os fra disse felter og uddannet os som psykoterapeuter, fordi vi ikke kunne holde ud at arbejde i det offentlige. Således kan vi blive usikre på, hvilke faglige standarder der er OK her. Hvad er OK for os, for vore supervisander og for politikerne? Og hvad vil jeg være med til? I værste fald lægger vi i nogle timer om måneden vores arbejdskraft i et rum, præget af angst og frustration, og ryster et intenst ubehag af os, når vi forlader vore supervisander. Honoraret er jo udmærket, og kan vi undvære det? Får det os til at lukke øjnene for udfordringer, vi egentlig burde tage op? Et nyt paradigme er ved at vinde indpas, væsentligst inspireret af Lis Hillgaard. Nemlig en stærkere ledelsesforankret supervision, hvor vi i kontraktfasen får diskuteret og nedfældet, at lederen skal involveres og inviteres med ind i supervisionsrummet, hvis der i supervisionen

Psykoterapeuten 2, 2010 maj 2010 Psykoterapeuten nr. 2,nr. maj

dukker principielle spørgsmål op, som lederen og medarbejderne bør vende sammen. Det kan dreje sig om en situation, som ligner den tidligere beskrevne med sagsbehandlergruppen. Det kan også handle om forskelle i faglige værdier, principielle spørgsmål omkring behandling etc. En sådan aftale vil gøre det klarere for supervisor, om hun kan være med til at påvirke ‘møgbunken’ i en forsvarlig retning, eller om hun bare er med til at fastholde og cementere den. Ligesom de medarbejdere, vi superviserer, må tage stilling til, hvor meget de vil være med til, må også vi. I vores egen supervisionsgruppe af supervisorer må vi undersøge vores dilemma. Men vi må også sammen, inden for egen faggruppe (både vores nuværende og oprindelige) samt på tværs af fag og roller, diskutere, hvordan vi i nedskæringstider kan finde det optimale og reelt mulige faglige niveau at udføre vores arbejde på. Og vi må finde måder, hvorpå vi kan gøre dette tydeligt. Først og fremmest, naturligvis, for klienterne, som i sidste instans er dem, det hele handler om.

Susanne Bang er socialrådgiver og psykoterapeut MPF. Har mangeårig erfaring som underviser, supervisor og konsulent for social- og sundhedspersonale samt med supervision af psykoterapeuter og supervisorer. Har lavet 1-årige supervisionskurser for Psykoterapeut Foreningen siden 2000. Forfatter til den meget roste bog Rørt, ramt og rystet.

2323


VIDEO-SUPERVISION PRAKTISERENDE LÆGERS ERFARINGER Af Jan-Helge Larsen, Jørgen Nystrup, Ole Risør og Charlotte Hedberg ”Hvorfor har du ikke diagnosticeret min depression for længe siden? Jeg har fundet ud af på Internettet, at jeg har en udmatningsdepression, så nu vil jeg have en henvisning til en specialklinik. Ved du, hvad du skal skrive på henvisningen? Og så vil jeg også gerne have en sygemelding – ved du, hvad du skal skrive på dén?” ”Mens hun talte, følte jeg mig i tiltagende grad krænket og vred,” fortalte min kollega. ”Men så tænkte jeg på min erfaring fra supervisionen og valgte at sige til hende: ”OK, du må føle dig meget skuffet og ikke taget alvorligt af mig. Det beklager jeg.” Så begyndte patienten at græde, fordi hun følte sig meget lettet – og resten af konsultationen gik fint.” (1). Den indre supervisor Video-optagelser af samtaler giver en helt enestående mulighed for alene eller sammen med kolleger at se og høre, hvad man foretager sig i den terapeutiske samtale. Video kan hjælpe mig til at fastholde tiden: Ved at gense og genhøre dialogen og se, hvordan vi interagerer, kan jeg opdage sproglige mønstre og detaljer i ansigtets og kroppens udtryk. Videoen kan også – særlig hvis den er frisk – aktivere noget af den mere ubevidste viden og tanker hos terapeuten, dvs. min indre verden: ”Jamen, her tænkte jeg, at jeg ville prøve … fordi det virkede hos X. Eller: her ville jeg gerne have sagt … men afstod, fordi jeg tænkte, at det måske ville have været for konfronterende. Eller: her minder patienten mig om min bedstemor. Eller: her fik jeg lyst til at trøste patienten …” Når jeg genser og hører mine samtaler på video, får jeg med tiden opbygget en mere realitetsforankret indre supervisor, som jeg kan konsultere i

24

mit daglige arbejde. På den måde bliver jeg ikke bare den, jeg føler mig indeni, men også den, jeg har set udefra. Alligevel er der altid noget, jeg ikke ser eller hører, noget som er som en slags blinde pletter, noget som er lidt gådefuldt og mærkeligt, og som bare giver mig en ubestemt fornemmelse af, at der er noget, der mangler eller ikke helt fungerer. Hvad, ved jeg ikke. Spilleregler Det er her, mødet omkring videoen med en eller flere kolleger kan blive en stor hjælp. Samtidig kan jeg også i dette møde opleve en sårbarhed, fordi jeg forestiller mig, at kollegaen eller kollegerne vil finde alvorlige fejl og mangler. Derfor kan det være en hjælp at opstille nogle spilleregler, der sikrer, at jeg både får hjælp til at undersøge indholdet af videoen, og at gruppen af kolleger får lejlighed til at reflektere og bidrage med deres faglighed og udefra-perspektiv. Mere herom senere. Når man vælger at lade en kollega eller supervisor se med, bliver videoen et ’fælles tredje’, en genstand som kan analyseres og dermed til en vis grad betragtes udefra. Nu er vi på rejse sammen, og fokus flyttes væk fra mig som person og mere over på sagen, videoen, og hvad der sker – eller rettere: skete. Det kan mindske ens tendens til forsvar. Vi bliver hinandens vidner, vi genkender os selv i hinanden eller bliver modeller for hinanden. Vores faglige ensomhed brydes. Og i gruppen opstår der et frisprog, så jeg kan føle en lettelse fra mine faglige selvbebrejdelser, en slags absolution for ikke at være perfekt. Systematik i supervisionen Som praktiserende læger skal vi på kort tid (10-

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


En videooptagelse giver en unik mulighed for at se, hvad der er foregået i den terapeutiske samtale. Artiklen tager afsæt i videosupervision af praktiserende læger, men der er intet til hinder for, at metoden også kan bruges i en gruppe af psykoterapeuter eller i andre faggrupper, evt. som kollegasupervision. 30 minutter) skabe en arbejdsrelation til den, der søger vores hjælp – patienten – og sætte patientens komplekse historie ind i en referenceramme, så vi med vores viden kan hjælpe og rådgive. Det har ført til, at vi bl.a. ved brug af video er kommet frem til en kronologisk systematik for især samtalens første del (2). I det følgende vil vi beskrive en supervisionsmetode til gruppesupervision af konsultationer optaget på video. Den bygger på en model af Coles, der er videreudviklet under vores ugekurser i konsultationsprocessen og videosupervision på Kalymnos, Grækenland, i årene 19922009 (3, 4). Her har op mod 2.000 praktiserende læger fra især Danmark og Sverige deltaget, og vores metode anvendes både i specialistuddannelsen og i modificeret form i grunduddannelsen af læger i begge lande. I artiklen tager vi afsæt i videosupervision af praktiserende læger, men der er intet til hinder for, at metoden også kan bruges i en gruppe af psykoterapeuter. Evt. som kollegasupervision, idet nedenstående skema kan hjælpe gruppen til at sætte nogle klare rammer. Vinduesmetoden Formålet med denne form for supervision er, at supervisanden bliver bedre til at tale med og omgås sine patienter. Den kaldes vinduesmetoden, fordi man åbner et vindue ad gangen i skemaet (5). Se næste side. De faste rammer og klare regler for arbejdet i vinduesmetoden giver tryghed og lærer deltagerne at forstå betydningen af en supervisionskultur. Skemaet indledes med en kontrakt med supervisanden, og efterfølgende åbnes skemaets 10 vinduer et ad gangen, altid begyndende med supervisanden, dernæst kollegerne. At se en samtale på video sætter mange tanker

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

og følelser i gang, og uden struktur kan gruppen let havne i en diskussion. I en diskussion søger hver af parterne at få ret, men det ønsker vi at undgå, fordi det kan skade læringsprocessen. For at fastholde, hvad der bliver sagt, påtager en af gruppens deltagere sig rollen som sekretær og udfylder supervisionsskemaet, som supervisanden får til slut. Det kræver lydhørhed og dyb respekt for kollegaens individualitet at supervisere. Som supervisor må man være venligt støttende og opmærksom over for supervisanden, mens man over for kollegerne må være tydelig i sin fastholdelse af metoden for at undgå krænkelser og for at skabe tryghed i gruppen (6). Inden man ser videoen, opfordrer supervisor kollegerne til at notere det, supervisanden gjorde godt. Kontrakten Supervisanden indleder med at fortælle om sin patient, hvad han ønskede at opnå med samtalen, og hvad han oplever som problematisk og gerne vil have hjælp til. Det indledende arbejde med kontrakten tydeliggør, hvor supervisanden befinder sig, også selv om han måske ikke på nuværende tidspunkt er klar over, hvilken hjælp han ønsker. Vi tilstræber altså en supervisand-orienteret tilgang, som er på linie med patient-centrering og tankerne bag empowerment, dvs. at finde og mobilisere kraften hos den, der søger hjælp. En kontrakt giver supervisionen en tydeligt aftalt dagsorden og retning – også for supervisor og for gruppen af kolleger. Følelser Vindue 1. I det første vindue i skemaet (næste side) skal supervisanden give udryk for sine – ofte modstridende – følelser. Supervisanden vil imidlertid ofte indlede med at fortælle om sine følelser i forhold til præstationen, fx: ”Jeg føler

25


VINDUESMETODEN Supervisanden

Kollegerne

1. Hvilke følelser sætter patienten i gang i dig?

2. Hvis jeg sætter mig i supervisandens situation, hvilke følelser sætter patienten i gang i mig?

3. Jeg synes, at … fungerede godt.

4. Jeg synes, at ... fungerede godt.

5. Jeg ville ønske, at jeg havde gjort … anderledes.

6. Jeg ville ønske, at jeg havde gjort … anderledes.

7. Det, jeg tager med mig, er … Det, jeg gjorde, som fungerede godt, var …

8. Selv tager jeg ... med mig.

9. Nu føler jeg ...

10. Nu føler jeg ...

mig utilfreds med, at jeg så tidligt afbrød patienten?” Her må supervisor påpege, at præstationsfølelserne altid vil være der, men at de er uinteressante for læreprocessen. På denne måde flyttes opmærksomheden væk fra præstation og konkurrence. Det interessante er de følelser, patienten vækker i supervisanden – og her findes ingen rigtige eller forkerte følelser. Supervisanden kan fx føle både lyst til at hjælpe, magtesløshed, træthed og vrede i den samme samtale. De første gange gruppen arbejder med vinduesmetoden, kan det vare lidt, inden deltagerne kan beskrive deres følelser, fordi det føles uvant og fremmed, men med lidt hjælp fra supervisor kommer der flere forskellige følelser frem. Som supervisor må man huske på, at mange følelser

26

har en kropslig forankring. Supervisor kan derfor vurdere, om der er tale om en følelse, en tanke eller en forklaring, ved at stille spørgsmålet (enten åbent eller for sig selv): "Hvor i kroppen mærker du det?” Videoen stimulerer ydermere supervisanden til at huske sine følelser ved at se og høre sig selv og patienten og ved at genkalde sig de oprindelige tanker og følelser. Videoen sikrer dermed, at den fælles undersøgelse af følelserne hele tiden er forankret i et konkret, fælles tilgængeligt materiale. Vindue 2. I det næste vindue bliver det kollegernes tur til på samme måde at give udryk for deres følelser: "Når jeg identificerer mig med Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


supervisanden, føler jeg træthed og magtesløshed" eller ”Jeg føler vrede og nysgerrighed”. På denne måde kan man få et billede af den mangfoldighed af følelser, som næsten enhver samtale vækker, og af, at kollegerne kan reagere så forskelligt på den samme patient. For gruppeprocessen betyder det, at når alle tidligt får mulighed for at udtrykke deres følelser, opstår der en lydhørhed, som modvirker, at tilbageholdte følelser ubevidst kommer til at påvirke gruppen. Når følelserne tages op og luftes, afgiftes de, og dertil kommer lettelsen og fællesskabsfølelsen ved at kunne dele sine oplevelser med kollegerne. Det er altså ikke bare mig, der føler frustration og usikkerhed, det er en del af vanskelighederne i behandlerarbejdet. Vi bliver hinandens vidner og ledsagere (7). Følelser som arbejdsredskab I sit samvær med og indlevelse i patienten får supervisanden overført følelser som fx hjælpeløshed, meningsløshed, smerte, ensomhed, vrede, sorg og angst for sygdom og død – jf. indledningscitatet (8). Det samme gælder gruppedeltagerne. Det er netop disse følelser, som ofte stiller sig i vejen for hjælpearbejdet. Supervisor kan så spørge gruppen: ”Kan det mon være sådan, patienten har det?” Dette viser sig ofte at være rigtigt, og dermed får deltagerne en konkret indsigt: at mange af de følelser, som vi mærker i os selv, stammer fra patienten og er udtryk for – undertiden kernen i – hvordan patienten har det. Det har han ubevidst formidlet til os. Når supervisanden har lært at identificere de følelser, han får under samværet med patienten, kan han også lære at give dem tilbage til patienten på en empatisk måde (som i indledningscitatet og senere under punkt 6 i skemaet). Dette kan udløse en dyb lettelse hos patienten, som vil

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

føle sig forstået på et følelsesmæssigt plan og opleve tillid til supervisanden (9). Fra at opleve sig alene og udsat kan patienten opleve fællesskabet ved at blive mødt, forstået, rummet og få en professionel til at ledsage sig. Dette modvirker de følelser af skam, ensomhed, nederlag, skyld og mindreværd, som kan være knyttet til rollen som patient. For supervisanden betyder det at blive opmærksom på, at den følelsesmæssige påvirkning stammer fra patienten, at han undgår at blive offer for sine følelser og dermed ubevidst at reagere med forsvarsreaktioner (10). Tværtimod vil supervisanden kunne opdage styrken i at give følelsen tilbage til patienten. Denne erfaring kan senere indgå i supervisandens indre supervisor (11). Følelsernes smittekraft har de senere år fået et videnskabeligt grundlag, bl.a. gennem opdagelsen af spejlneuronerne (12). Forsvar mod patientens følelser Når patienten udtrykker sin smerte og andre følelser, er det for at få supervisanden til at forstå, hvordan han har det. Han har behov for at opleve en lettelse og for at få hjælp. Hvis patienten udtrykker sine følelser ved at være ked af det, vil han almindeligvis få trøst. Men hvis patienten udtrykker sine følelser i form af vrede eller aggression, kan supervisanden spontant reagere tilbage med vrede, fordi han tolker vreden som et angreb på sin identitet som hjælper (13). Supervisandens forsvar mod denne trussel, eller mod magtesløshed og usikkerhed, er at betegne patienten som ’besværlig’ (projektion) (10,14). I stedet kan supervisanden under supervisionen opdage, at vreden er et forsvar mod magtesløshed og usikkerhed i behandlerrollen. Hvis supervisanden fx reagerer med vrede og irritation på sin patient, mens kollegerne er ret neutrale, er der sandsynligvis tale om, at super-

27

For gruppeprocessen betyder det, at når alle tidligt får mulighed for at udtrykke deres følelser, opstår der en lydhørhed, som modvirker, at tilbageholdte følelser ubevidst kommer til at påvirke gruppen. Når følelserne tages op og luftes, afgiftes de, og dertil kommer lettelsen og fællesskabsfølelsen ved at kunne dele sine oplevelser med kollegerne.


visanden reagerer på en tidligere oplevelse. På denne måde kan vinduesmetoden også tydeliggøre, hvordan supervisandens egen baggrund med minder og erfaringer kan fremkalde personlige følelser i mødet med patienten (8).

Når man som kollega giver feedback, må man gøre sig klart, om man gør det for at hjælpe supervisanden eller for sin egen skyld, fx for at vise sig klog eller få luft for sine frustrationer. Hvis ens feedback får supervisanden til at gå i forsvarsposition, så han måske bryder ind og siger: ”Jo, men …”, må supervisor tydeliggøre reglerne endnu engang.

Ressourcer Vindue 3. I dette vindue er det supervisandens tur til at give udtryk for, hvad han synes, der fungerede godt. Ved at begynde her sikrer man sig, at der kommer noget positivt ind på ’kontoen’, dvs. supervisandens oplevelse af at være god nok – en modvægt til janteloven (15) og den vanemæssige fokusering på det, der ikke gik så godt. Samtidig giver supervisanden både kolleger og supervisor en idé om, hvor klart han ser sine stærke sider, og dermed hvor vigtigt det er, at kollegerne påpeger dem. Det kan ofte kræve stor overvindelse for supervisanden at fremhæve noget positivt, han har gjort, men det er en vigtig forudsætning for at kunne tage mod ros og positiv kritik fra kollegerne. Desuden kan det give supervisor et vigtigt fingerpeg om, hvor selvkritisk supervisanden er. Vindue 4. Der skal en vis dosis accept til, for at vores forsvar kan slappe lidt af, og vi kan føle os accepterede i fællesskabet med kollegerne. Derfor er det vigtigt, at både supervisor og kolleger fokuserer på, hvad der fungerede godt i samtalen eller var et godt forsøg (16). Denne feedback skal være så konkret som muligt, og kollegerne må meget gerne beskrive, hvordan de personligt har følt sig berørt af det, de har set og hørt, og hvordan de kunne bruge det selv. Fx: "Jeg blev glad og varm, da du ...", "Som patient følte jeg mig taget alvorligt, da du ...". Problemet i at give positiv feedback er, i hvilket omfang modtageren er i stand til at tage den ind. Hvis man selv føler, at det man gør, kan blive meget bedre, kan positiv feedback føles hul, som noget ’de bare siger’. For nogle mennesker kan ros opleves

28

virkeligt truende: Hvad er der så at arbejde for? Eller rumme en snigende følelse af ensomhed. Men selv udelukkende positiv feedback kan bidrage til en overraskende lærerig analyse. Refleksioner Vindue 5. På denne måde bevæger supervisionen sig næsten af sig selv over i det kritiske og kreative femte vindue, hvor supervisanden reflekterer over, hvad han ville ønske, at han havde gjort anderledes. Det føles godt selv at få lejlighed til at formulere de mangler og muligheder, man er blevet klar over ud fra gennemsyn af videoen. For videoen er undervejs blevet en slags ’fælles tredje’, som hjælper supervisanden til at se samtalen udefra (eksternalisering) og dele den med kolleger og supervisor (17). Når supervisanden sammen med supervisor reflekterer over, hvad han ville ønske, han havde gjort anderledes, kan han afprøve det i rollespil og måske formulere noget supplerende til supervisionskontrakten. Og ud fra den ændrede kontrakt kan kollegerne målrette deres forslag under punkt 6. Reflekterende team og handlingsforslag Vindue 6. Dette vindue er nok det sværeste, fordi enhver negativ kritik fra kollegerne kan udløse supervisandens forsvar og dermed skade læringsprocessen. Dette har vi søgt at undgå ved at omdanne gruppen til en slags mini-reflekterende team, suppleret med rollespil (18). Imens sidder supervisanden bare og lytter til kollegernes refleksioner uden selv at deltage i diskussionen – og herligt fri for at skulle forsvare sig. Når kollegerne frit kan reflektere, skabes rammer for stor kreativitet i det, vi kalder for konsultations-laboratoriet (4). Vi ønsker ikke at fremme et bestemt synspunkt, men snarere at fremme udviklingen af flere ligeværdige syns-

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


punkter. Kollegerne arbejder med at hjælpe – ikke i form af gode råd, men ved aktivt at gå ind og afprøve deres forslag ved eventuelt at rollespille. Hvis man kommer med forslag, må man forsøge at formulere det ved at fuldende sætningen: ”Hvis det havde været mig, på en rigtig god dag, så ville jeg måske …”. På denne måde presses kollegerne til at formulere konkrete handlingsforslag, som helt står for deres egen regning. Supervisor bør stoppe, hvis kollegaen trods alt kommer med kritik ad bagvejen, fx ved at sammenligne: ”Hvis det havde været mig, ville jeg være gået mere ind på patientens angst”. Og rette det til fx: ”Hvis det havde været mig, ville jeg have spurgt patienten: Hvad er det, der bekymrer dig mest?” Sådan feedback indeholder konkrete handlingsforslag, der er lette at forstå, huske og tage stilling til. Supervisanden kan spille sin patient og mærke efter, om kollegaens intervention ville have fungeret. Ofte formidler supervisanden i rollen som patient en omfattende ubevidst viden om patienten og kan senere berette om, hvor betydningsfuldt det opleves, at supervisanden spørger til patientens forestillinger, frygt og forventninger (2). Hvis udgangspunktet er en video af en samtale, kan kollegernes forslag testes ved, at supervisanden spiller sin patient, mens kollegaen spiller behandler. Hvis forslaget fungerer i laboratoriet, er der gode chancer for, at det også fungerer i virkeligheden. Når man som kollega giver feedback, må man gøre sig klart, om man gør det for at hjælpe supervisanden eller for sin egen skyld, fx for at vise sig klog eller få luft for sine frustrationer. Hvis ens feedback får supervisanden til at gå i forsvarsposition, så han måske bryder ind og siger: ”Jo, men …”, må supervisor tydeliggøre reglerne endnu engang. I det hele taget gælder Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

det, at hvis man som supervisor mærker nogen mislyde, eller hvis balancen tipper, må man øjeblikkeligt gribe ind. Det mini-reflekterende team afsluttes, enten når der ikke fremkommer flere handlingsforslag, når supervisor vurderer, at supervisanden ikke er modtagelig for mere, når tiden er gået, eller hvis supervisandens ’konto’ er ved at gå i minus. Læring Vindue 7. I dette vindue fortæller supervisanden, hvad han tager med sig fra supervisionen. Ofte bliver det en dybere forståelse af at være i patientens position, hvordan man påvirkes, og hvad man kan gøre. Indirekte fortæller han også lidt om, hvad han har hørt – eller kan huske af, hvad der hidtil er blevet sagt. Når der i skemaet også er et spørgsmål, om der var noget af det, han gjorde, der fungerede godt, hænger det sammen med, at supervisor må sikre sig, at supervisanden kan huske noget af alt det positive, der er blevet sagt af kollegerne. Hvis han intet kan huske af kollegernes ros, kan det være et tegn på, at angstniveauet har været for højt eller selvopfattelsen for negativ, og så kan det måske være godt at få sekretæren til at repetere noget af den ros, der er noteret på skemaet.

29

FOTO: JAN-HELGE LARSEN


Vinduesmetode-skemaet giver både supervisor og deltagere en tryghed i kraft af rammernes gennemsigtighed. Men skemaets klare struktur kan også forlede en til bare at følge det mekanisk, hvis supervisor ikke sørger for fordybelse, efterhånden som trygheden i gruppen øges.

Vindue 8. Her opfordres kollegerne til at sammenfatte deres egen læring af denne session. Derved kan det blive tydeligt, at deltagerne tager noget forskelligt med i forhold til, hvor de befinder sig i deres læringsproces. Og det, man selv formulerer, husker man bedre. Desuden lærer man af at høre, hvad kollegerne har lært. Sikkerhedsnet og slutfølelser Vindue 9. Ligesom skemaet blev indledt med at spørge til supervisandens følelser, bør supervisionen også afsluttes med at spørge til følelsen. Det skal da være sådan, at supervisanden har det bedre ved supervisionens afslutning i forhold til de eventuelle negative følelser, han havde over for patienten i starten. Men også følelserne i forhold til supervisionen skal være OK. Ellers er noget gået galt, og det må supervisor i så fald undersøge ved at gå tilbage i processen. Vindue 10. Også kollegerne skal have mulighed for at give udtryk for, hvordan de har det, og hvad deres slutfølelse i forhold til patienten og hele processen er. På denne måde fungerer vinduerne 9 og 10 som sikkerhedsnet for supervisor, som tjekker om supervisionen kan afsluttes. Er slutfølelsen god nok til, at supervisionen kan afsluttes her, eller ligger der noget ufærdigt, som må afklares? Reglen er nemlig, at når supervisionen er slut, taler man ikke mere om, hvad der skete. Ellers vil det kunne starte en ny proces, som i så fald finder sted uden supervisors og alle deltageres nærvær og strukturerede samarbejde. Diskussion Det er tankevækkende, at video-supervision i gruppe bruges så lidt trods de indlysende muligheder. En af forklaringerne kan være, at videoen i detaljer viser kollegerne, hvordan man arbejder. På overfladen handler supervision om fag-

30

ligt at blive dygtigere og dermed også, om jeg er god nok, men på et dybere plan kan supervision opleves, som om det handler om, jeg er god nok som menneske (5, 19). Det er denne sårbarhed, man har søgt at tage højde for i de forskellige supervisionsmodeller, der er udviklet siden 80’erne. Man søger her at regulere kollegernes adfærd, så man undgår at krænke eller skade supervisanden, og man tilstræber at gøre det både sikkert og lærerigt at vise sin konsultation for en gruppe kolleger. Heri indgår også klare regler med hensyn til tavshedspligt og opbevaring/sletning af videooptagelserne. Vinduesmetode-skemaet giver både supervisor og deltagere en tryghed i kraft af rammernes gennemsigtighed. Men skemaets klare struktur kan også forlede en til bare at følge det mekanisk, hvis supervisor ikke sørger for fordybelse, efterhånden som trygheden i gruppen øges. Særligt vigtigt er det at få tydeliggjort følelserne, fordi de siger noget centralt om patient-behandler forholdet. Vindue 1 og 2 rummer den gift, der i supervisionsprocessen skal afgiftes – så de alternative handlemåder dukker op, men også så empatien kan blive konkret. Vinduerne 3 og 4 har til formål at fokusere på ressourcer, ikke på det generelle gode, men på at beskrive specifikt, hvad der fungerede godt. Rollespillene i 6. vindue kan give liv i laboratoriet og mulighed for eksemplarisk læring. Skemaet hindrer dog ikke, at man som supervisor kan begå fejl. Hvis der opstår konflikter, må supervisor tage det som udtryk for, at der findes behov i gruppen, som han ikke har været

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


opmærksom på. Ofte drejer det sig om, at supervisanden ikke har fået tilstrækkeligt med positiv feedback eller har fået for mange ’gode’ forslag til, hvad han kunne have gjort anderledes. Der kan også opstå svære situationer, hvis en eller flere i gruppen fungerer dårligt, fx sprogligt på grund af udenlandsk herkomst eller på grund af en særlig personlighed. Så kan vedkommende let blive gruppens ’patient’ og kan føle sig utilpas i rollen uden rigtigt at kunne formulere det. Tilbagemeldinger Vinduesmetoden er i al almindelighed en metode, der har indbygget sikkerhed mod at krænke supervisanden. Det er også en metode, der oftest hjælper en gruppe til at fungere godt sammen. Tilbagemeldingerne til supervisor i vindue 7 og 8 er derfor tit: ”Jeg har lært …, og det er meget værdifuldt for mig”. Og tilbagemeldingen i vindue 9 er ofte: ”Jeg føler mig afgiftet og beriget både af caseanalysen og af det intellektuelle samspil med kollegerne. Jeg har lyst til at komme hjem og møde patienten igen!” Litteratur: 1. Maria Tasola. Personlig meddelelse, oktober 2009. 2. Larsen J-H, Risør O: Putnam S. PRACTICAL: A Stepby-Step Model for Conducting the Consultation in General Practice. Family Practice 1997, 14: 295-301. 3. Coles C: Self assessment and medical audit: an educational approach. BMJ 1989; 299-807-8. 4. Larsen J-H, Nystrup J, Risør O: “Konsultationslaboratoriet” - træning i klinisk samtale. Tidsskr Nor Lægeforen 1999; 119: 52-5. 5. Larsen J-H, Risør O, Nystrup J. Gruppe-supervision af video. Månedsskr Prakt Lægegern 1997; 75: 163-176. 6. Larsen J-H: Om at være supervisor – nogle råd til min kollega. Månedsskr Prakt Lægegern 2008; 86: 1363-73. 7. Bang S, Heap K: Skjulte ressourcer – supervisionsgruppen og dens arbejdsmetoder. København: Gyldendal, 2002. 8. Norman J, Ylander F (eds.): Motöverföring. Falun: Natur och Kultur, 1999. 9. Larsen J-H, Hedberg C: Tillid – om at sige: Jeg vil prøve at hjælpe dig! Månedsskr Prakt Lægegern 2007; 85: 679-87. 10. Hostrup H: Gestaltterapi. København: Reitzel, 1999. 11. Neighbour R: The Inner Consultation. London: MTP

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

Press Ltd., 1987. 12. http://en.wikipedia.org/wiki/Mirror_neurons#In_humans/okt. 2009. 13. de Haes HCJM: Responding to patients emotions: The different reactions to sadness and anger. Patient Educ Couns, 2009; 76:1-2. 14. Larsen J-H: Besværlige patienter? Månedsskr Prakt Lægegern 1983; 66: 473-84. 15. Sandemose A: En flygtning krydser sit spor. Århus: Schönberg, 2000 (1933). 16. Kurtz S, Silverman J, Draper J: Teaching and learning communication skills in medicine. Oxon: Radcliffe Publ., 2006. 17. Bruun G: Storytelling i terapi og supervision. København: Dansk psykologisk Forlag, 2009. 18. Andersen T: Reflekterende processer. København: Dansk psykologisk Forlag, 2005. 19. Hawkins P, Shohet R: Supervision in the helping professions. London, Open University Press, 2007.

Jan-Helge Larsen er praktiserende læge siden 1975, psykoterapeut MPF og supervisor. Lektor i almen medicin på Københavns Universitet 1986-2006 og underviser på Kalymnos-kurserne for praktiserende læger siden 1992. Jørgen Nystrup er stabsoverlæge i psykiatrien i Region Sjælland og supervisor. Medforfatter til bogen Samtaletræning. Underviser på Kalymnos-kurserne siden 1992. Ole Risør, praktiserende læge 1976-2009 og supervisor. Lektor i almen medicin ved KU 19882006. Sexolog på Herlev Hospital. Underviser på Kalymnos-kurserne siden 1992. Charlotte Hedberg er specialist i allmänmedicin siden 1984, BA i pedagogik. Underviser på Kalymnos-kurserne siden 2001.

31


KAN

LEDEREN VÆRE MED TIL SUPERVISION? NYT FOKUS I SUPERVISIONSRUMMET For en del år siden blev jeg kontaktet af en advokat. Han var interesseret i mit synspunkt på en sag, som blev rejst af en fagforening for et medlem (A). Baggrunden var i korthed som følger: Personalet i en institution ønskede supervision, og lederen tilbød sig som supervisor. A, som var ny medarbejder, tog imod tilbuddet. Siden blev også en ekstern supervisor hentet ind til personalegruppen. Han gjorde brug af filmoptagelser af hverdagens arbejde som materiale for supervision. Lederen så optagelserne, og med henvisning til disse og til hendes kendskab til A fra det forudgående supervisionsforløb fyrede hun medarbejderen. Fagforeningen mente, at der var tale om en uretmæssig fyring. Medarbejderen havde afsløret sin manglende viden og store usikkerhed i den tro, at alt, hvad der bliver sagt under supervision, er fortroligt materiale, som ikke må bruges uden for denne sammenhæng. Men fagforeningen måtte opgive sagen. Dommeren påpegede, at en leder er en leder og ikke en uvildig supervisor. Lederen skal bruge alle til rådighed stående informationer til at udføre sit arbejde. Hun har det overordnede ansvar, og hun kan ikke pålægges at se bort fra betydningsfuld viden. Sagen er interessant, fordi den sætter fokus på

32

dilemmaet omkring, hvem der kan være til stede i supervision. I 2002 skrev jeg en artikel om grænsefladen mellem medarbejder-supervision og lederens tilstedeværelse (Socialrådgiveren nr. 9, 2002 og Lederforum, 2002). Læringsforum Det har gennem mine 27 år som supervisor i social- og sundhedssektoren været min overbevisning, at deltagerne i en supervisionsgruppe skal komme fra samme niveau i organisationen. Det betyder, at der ikke skal være nogen til stede, som har ledelsesfunktion i forhold til andre. Min begrundelse har været, at supervision kræver tryghed til at sige det sværeste og tillid til tavshedspligten. Supervisionsrummet er et læringsforum. Når man, for at blive dygtigere, udforsker og afslører sine begrænsninger, sin usikkerhed og sin manglende faglige viden, skal man kunne føle sig sikker på, at man ikke senere risikerer, at det bliver brugt mod en. Det betyder, som illustreret af ovenstående, at supervision betinger adskillelse mellem leder og medarbejder. Bredere betydning I de senere år er det blevet stadig sværere at fastholde princippet. De emner, som bringes op i supervision, har for en dels vedkommende skiftet fokus.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


Presset på både medarbejdere og ledere stiger støt. Øget antal af sager, faldende normeringer, nedskårne budgetter, tungere og mere komplekse sager og utrolig mangel på relevante tilbud til de svageste klienter udgør et stadigt stigende pres på alle medarbejdere i social- og sundhedssektoren. Antallet af stressramte er stigende. Begrebet supervision har i dag fået en bredere betydning: En medarbejder, der er truet af sammenbrud og udmattelse, er ikke er parat til at modtage sagssupervision. Det første og mest presserende emne i den situation er den enkeltes mistrivsel, dalende selvrespekt, dårlige samvittighed og overbelastning. Ledelsen med Mange steder er der et stort behov for at involvere ledelsen i det stadigt ringere psykiske arbejdsmiljø. Ved at fastholde tidligere tiders princip om, at ledelsen ikke hører til i supervisionsrummet, udelukker jeg muligheden for at bidrage til en betydningsfuld dialog.

Dialog i en krisetid Før i tiden ville jeg have insisteret på, at et sådant møde ikke kan benævnes ’supervision’, men snarere ’personalemøde med konsulent’. I dag ved jeg, at begrebet supervision bruges og forstås bredt og fleksibelt. Som ekstern konsulent og supervisor er det min opgave sammen med ledelse og medarbejdere at finde frem til, hvad der er brug for. I stedet for stålsat at holde på principper er jeg blevet mere pragmatisk. Opgaven som konsulent og supervisor rummer også: At bidrage til et bedre psykisk arbejdsmiljø ved at bruge alle til rådighed stående muligheder for at fremme kommunikationen – og særligt i en krisetid.

Dorrit Michaelsen

Psykoterapeut MPF Supervisor

Som supervisor ser jeg en væsentlig opgave i at bringe inspiration og nye muligheder ind i en kaotisk hverdag, og det har i nogle situationer vist sig at være både konstruktivt og produktivt at afholde supervision med lederdeltagelse. Hvis behovet for et fælles rum er påtrængende, har jeg ikke længere noget principielt imod at imødekomme dét. Hvis lederen, som nævnt i dommerens kommentar, skal bruge alle til rådighed stående informationer til at udføre sit arbejde, så er det vel af vital betydning, at personalegruppen lykkes med at formidle situationens alvor. Den nævnte fagretslige sag illustrerer dog med tydelig alvor, at det er helt essentielt at indlede mødet eller møderækken med at klargøre dets mål og præmis.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

Dorrit Michaelsen er psykoterapeut og arbejder også som konsulent og supervisor inden for et bredt udsnit af social og sundhedssektoren. Hun er uddannet i 1983 fra Gestaltakademiet i Stockholm og er desuden systemisk og gruppeanalytisk uddannet. Medlem af Psykoterapeut Foreningen siden 1996.

33

Mange steder er der et stort behov for at involvere ledelsen i det stadigt ringere psykiske arbejdsmiljø. Ved at fastholde tidligere tiders princip om, at ledelsen ikke hører til i supervisionsrummet, udelukker jeg muligheden for at bidrage til en betydningsfuld dialog.


Parforholdet på

PENSION BOGANMELDELSE

Winnie Haarløv: Kærlighedens 3. alder. Parforholdet når du går på efterløn og pension. Schønberg 2009. 148 sider, 169 kr. Bogen henvender sig par, hvor den ene eller begge er ved at nå til efterløns- eller pensionstilværelsen. De første tre kapitler, svarende til halvdelen af bogen, er direkte skrevet til målgruppen. Her har forfatteren, der er psykoterapeut og medlem af Psykoterapeut Foreningen, beskrevet eksempler fra sin praksis. Ca. halvdelen af disse 79 sider består af cases. Disse eksempler beskriver forskellige problematikker, som ganske almindelige velfungerende par kan løbe ind i, når arbejdslivet afsluttes. Der er praktiske øvelser i forhold til status og selvindsigt. Begreber som ’indre barn’, ’introvert’ og ’ekstrovert’ forklares, og afslutningsvis har forfatteren valgt 12 værdier, som læseren kan prioritere for sig selv ud fra et spørgeskema på ikke mindre end fire sider. Forfatteren har via sit arbejde som terapeut et godt kendskab til den tomhed, der kan opstå, når ’ferien’ ikke længere har en slutdato. Anden halvdel af bogen er ikke målrettet par, der nærmer sig pensionsalderen. Her beskrives mange forskellige teorier og overvejelser om parforholdet i al almindelighed. Læseren får en masse gode råd, og også her er der spørgeskemaer og arbejdsopgaver. I bogen er der en

34

litteraturliste, der også er en del af forfatterens baggrundsviden. Mit indtryk er, at alle disse indtryk (fra praksis, info fra faglitteratur og egne overvejelser) blandes godt, og bogen er en videregivelse af de mange blandede informationer og overvejelser til en målgruppe, der forhåbentlig kan udvikle sig via læsning og refleksioner. I bogen blander forfatteren egne konklusioner og overvejelser med såkaldt forskning. Det fremgår dog ikke, hvad der er forskningsbaseret viden, og hvad der er forfatterens egen holdning baseret på erfaringer fra egen praksis. Jeg mener, bogens største svaghed er de manglende kildehenvisninger. Mange steder står der: Forskning viser ..., og så følger der problematiske udsagn. Fx side 54: ”Ifølge den nyeste forskning skyldes tiltrækningen mellem to mennesker adrenalinlignende neurokemikalier, som kroppen lader eksplodere som fyrværkeri over Damhussøen en nytårsnat”. Muligvis mener forfatteren, at målgruppen ikke er interesseret i kildehenvisninger; men jeg mener, at når Winnie Haarløv ’låner’ skemaer og diagrammer, så kræver det kildeangivelse. Fx er bogen fyldt med arbejdsopgaver, og disse minder meget om de par-arbejdsopgaver, der beskrives i Kæmp for kærligheden af Stanley Markman m.fl, (der også står i litteraturlisten), og de arbejdsopgaver, der bruges på PREP-parkurser. Da bogen er skrevet til par, benyttes oftest betegnelsen: din partner. Men mange steder i bogen bruges i stedet ordet: ’modparten’. Hvorfor partneren bliver til en modpart, forklares ikke. Jeg undrer mig tillige over, at der kun er ti linjer med om seksualiteten (side 77). Mine erfaringer med klienter i den tredje alder er, at seksuaPsykoterapeuten nr. 2, maj 2010


Grundig bog om

SKAM liteten spiller en stor rolle i forhold til, om et parforhold er velfungerende. Mange par oplever livsstilssygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk, problemer med kolesteroltal mm. Disse somatiske skavanker påvirker livskvaliteten og ofte også seksuallivet og dødsangsten. I en bog til par i den tredje alder mener jeg, disse problematikker burde nævnes. Winnie Haarløv har skrevet en let- og hurtiglæst bog, der henvender sig til velfungerende par, der skal til at sige farvel til arbejdslivet, eller som lige er gået på efterløn eller pension. Mennesker, for hvem det at arbejde er eller har været en del af deres identitet. Bogen indeholder mange gode overvejelser, og forfatteren har helt sikkert en stor viden om parforholdets udfordringer. Bogens mange emner formidles i et lettilgængeligt sprog, og de mange cases giver en god beskrivelse af den personlighedsændring, der kan opstå, når pensionisttilværelsen bliver en realitet, og den første eufori aftager. Når tomheden og meningsløsheden bliver spøgelser i dagligdagen. Hvad det gør ved den ene partner, når den anden ’går i stå’ eller på anden måde ændrer sig radikalt. Irvin D. Yalom skriver i Som at se på solen: ”Når børnene er fløjet fra reden og karrierens afslutning lurer forude, overvælder midalderkrisen os, og dødsangsten bryder atter frem.” (s.12). Yalom hævder i samme bog, at netop det at blive pensioneret er en af de største katalysatorer for eksistentiel opvågning. Jeg tror, Winnie Haarløvs bog havde vundet ved også at give plads til overvejelser omkring disse vigtige og relevante emner.

Kirsten Bjelke

psykoterapeut MPF

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

BOGANMELDELSE Marta Cullberg Weston: Fra skam til selvrespekt. Dansk Psykologisk Forlag 2010. 251 sider, 298 kr. ”Vil du anmelde en bog om skam”, spurgte Susanne van Deurs i telefonen. Jeg blev fyr og flamme. Er der et tema, der har interesseret mig i mange år, så er det skam og skyld. Jeg blev også lidt overrasket. Er der kommet en ny bog om skam? Det burde jeg da have vidst – og allerede læst, tænkte jeg. Bogen kom. Forfatteren hed Marta Cullberg Weston. Psykolog og psykoterapeut og forfatter til flere bøger om psykologiske emner, stod der i omslaget. Jeg mærkede allerede en let irritation. Hvilken retning i psykoterapien? Hvorfor så sparsomme oplysninger? Jeg måtte ind på hendes hjemmeside for at få det fulde billede. Uddannet psykoanalytiker og psykoterapeut. Arbejder med symboldrama og de indre billeder. Nuvel, et andet udgangspunkt end hvad en traditionel gestaltterapeut bruger, hvor her og nu, kontakten og dialogen er de bærende søjler. Det vil ikke være fair at anmelde bogen ud fra mine specielle terapeutiske forudsætninger. Min tilgang må være generel. Det har jeg så bestræbt mig på i det efterfølgende. Bogen er meget, meget grundig. Jeg kan ikke komme i tanke om et skamtema, der ikke bliver berørt, belyst og eksemplificeret. Nogle gange lidt trættende, men o.k. hvis man ikke kender til emnet i forvejen. Jeg tror, det hele er med. Og litteraturlisten er et fremragende supplement til temaet. På en af de sidste sider i bogen henviser forfatteren til Nietzsche, der taler om rimelig skam.

35


Den skam, vi føler, når vi gør et andet menneske fortræd. Den skam, der er en nødvendig og beskyttende skam i samfundet. Forfatteren taler ikke om denne sunde skam, men om den destruktive, påførte skam. Jeg ville ønske, at forfatteren allerede i indledningen havde gjort denne sondring klar, for selvfølgelig er der også situationer, hvor skam ikke alene er en naturlig, men også en sund reaktion på en helt uacceptabel handling. Skam ikke kun en neurotisk reaktion. Måske er det indlysende for forfatteren, men min forståelse af bogen fik en ekstra dimension ved denne sondring. Det er selvfølgelig også klart, at genstanden for terapien er den destruktive, påførte skam. Forfatteren giver en opskrift på, hvordan hun arbejder med symboldrama, så hvis man er i vane med at arbejde med ’det indre barn’, tænker jeg, at det bare er at huske de enkelte trin i processen og så efterprøve, om metoden virker. Nu er jeg færdig med bogen. Vil jeg anbefale den? Var der noget, jeg ikke vidste? Er det noget, jeg vil bruge i mit terapeutiske arbejde?

voksen. Hans kamp mod fordomme – egne og andres – hans angst og frygt for fordømmelse. Hans vej til at blive et helt menneske var både smuk og berørende. Jo, jeg vil anbefale bogen til alle, der interesserer sig for skam. Jeg vil især anbefale, at man læser den i supervisionsgrupper, så de enkelte afsnit kan drøftes og belyses med en anden tilgang end forfatterens. Der er flere steder i bogen, hvor jeg ikke er enig i udlægningen af teksten, og der er steder, hvor jeg tænker: ”Nå, så let er det nu nok heller ikke”. Det er ikke stedet her at fremhæve min uenighed, der sikkert er begrundet i min egen terapeutiske tilgang til at arbejde med skammen. Det vigtige er, at jeg synes, det er en nyttig bog, og så må vi som terapeuter tage dét fra bogen, vi synes passer til den måde, vi arbejder på – og lade resten ligge. For mit eget vedkommende vil jeg bruge bogen i undervisning om skam.

Erik B. Smith

Gestaltterapeut Psykoterapeut MPF

Historien om den homoseksuelle mand greb mig. Hans beskrivelse af udviklingen fra barn til

36

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


SELVHJÆLP TIL SELVVÆRD Mette G. Andersen: Selvværd for begyndere. Eget forlag. 135 sider, 179 kr.

BOGANMELDELSE Forfatteren, der er psykoterapeut MPF, har ønsket at skrive en bog, der specifikt handler om selvværd, og samtidig en bog, der skal være let at læse for alle. Målgruppen er mennesker, som vil i gang med at arbejde med at højne deres selvværd. Bogen er en gør-det-selv bog, udgivet af forfatteren selv. Bogen er ikke skrevet til psykoterapeuter, men til deres klienter og andre, der ikke har været en psykoterapeutisk uddannelse igennem. Jeg tænker, at den måske også kan bruges på nogle uddannelser, hvor mennesket er i centrum. Bogen er bygget op med nogle indledende kapitler om, hvad selvværd kan være, og derefter er der øvelser, man kan bruge til at højne selvværdet. Til sidst i bogen er der gode råd om, hvordan det er muligt at holde fast i beslutningen om at ændre sig, og lidt om angsten for ændringsprocessen. Den slutter med et afsnit om kommunikation, som er vældig væsentligt i arbejdet med bedre selvværd, så vi lærer at sige ’jeg’ i stedet for ’man’. Kendt viden, ja, men relevant for mange stadigvæk, især begyndere. Bogen er skrevet med korte, klare kapitler, som kommer med mange forslag til, hvilke årsager der kan være til, at en person er endt med et lavt selvværd. Jeg kan forestille mig, at de, der begynder at arbejde med deres selvværd, kan gen-

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

kende sig selv i bogen, da der er mange gode eksempler og citater fra mennesker, forfatteren har været i kontakt med. Mette G. Andersen har skrevet en bog, som vi, der arbejder med mennesker, kan anbefale til de klienter, som er begyndere mht. selvværd. De mange øvelser specielt bagerst i bogen kan hjælpe mennesker til at komme videre med deres tanker om sig selv. Her kunne jeg nok ønske mig, at øvelserne var mere detaljeret beskrevet, så det var mere klart, hvilke øvelser læseren skal begynde med, og hvad progressionen er. Det er prisværdigt, at Mette G. Andersen skriver, at bogen ikke kan erstatte terapi, men at den kan bruges sideløbende. Hun påpeger, det er vigtigt, at personen ikke er alene om arbejdet, men informerer sine venner, og det er en god pointe. Jeg lod en begynder i at arbejde med selvværd læse bogen, og vedkommende syntes, at han fik udbytte af den. Jeg synes, Selvværd for begyndere er en spændende og letlæst bog, som jeg håber mange kolleger vil anbefale deres klienter og på den led hjælpe med at få flere menneskers selvværd op.

Karen Kaae

Psykoterapeut MPF

37


Behandling af

PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Jeffrey E. Young, Janet, S. Klosko og Marjorie E. Weishaar: Skematerapi. En vejledning for professionelle. Forlaget Sydgården 2009. 499 sider, kr. 500

BOGANMELDELSE Sydgården, som er et behandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere, har oversat og udgivet denne bog. En del af deres brugere har dobbeltdiagnoser som for eksempel misbrug og personlighedsforstyrrelse, og de anvender skematerapi i deres behandling.

Skematerapi er en empirisk underbygget behandling, dvs. at undersøgelser understøtter behandlingens resultater. Det er med andre ord en terapi, som har vist sig effektiv. I Holland har Arnoud Arntz på det seneste offentliggjort en række undersøgelsesresultater, som støtter godt op om denne teori og metode, og som er værd at læse.1 Kognitiv adfærdsterapi har i mange år været kendt for at kunne opnå gode resultater i behandlingen af angst- og depressionstilstande samt spiseforstyrrelser. I disse behandlinger er målet symptomlindring, problemløsning og læring af færdigheder, således at klienten kan ’blive sin egen terapeut’. Derved hindres tilbagefald. Men der er forskel på, hvilke emner der vægtes i terapien, afhængigt af om der arbejdes med angst og depression, eller der arbejdes med personlighedsforstyrrelser. Ved mere komplekse og kroniske tilstande kræves der forståelse af oprindelsen af de psykiske problemer i barndom og ungdom, terapeuten skal anvende særlige teknikker til følelsesmæssig regulering og ændring af utilpassede handlingsmønstre, og derved får den terapeutiske relation en anden 1 Se fx Marjon Nadort, Arnoud Arntz et al.: Implementa-

tion of outpatient schema therapy for borderline personality disorder with versus without crisis support by the therapist outside office hours: A randomized trial. In: Behaviour Research and Therapy, Volume 47, Issue 11, November 2009, Pages 961-973.

38

betydning end i den ’klassiske’ kognitive terapi. For at kunne tilbyde behandling til personer med andre lidelser, som for eksempel personlighedsforstyrrelser og alvorlige depressioner, er den ’klassiske’ kognitive terapi i løbet af de sidste ti til tyve år udvidet med modeller og metoder rettet mod disse målgrupper. De største skud på denne stamme er: Dialektisk adfærdsterapi2 rettet mod borderline personlighedsforstyrrelse og Mindfulness3 rettet mod kronisk depression. Skematerapi er et sådant fast forankret skud fra den kognitive stamme. Skematerapi beskrives af forfatterne som en integrativ terapi, en kombination af kognitive, adfærdsmæssige, psykodynamiske (især objektrelationer), tilknytningsteoretiske og gestaltterapeutiske modeller. Den er tydeligt forankret i den ’klassiske’ kognitive terapi med dens strukturer, systematik og frem for alt normalisering af psykiske forstyrrelser. Den er let at forstå, men vanskelig at udføre. Det overordnede begreb skema forklares i sin utilpassede tilstand ”som et bredt gennemtrængende tema eller mønster; som indeholder erindringer, følelser, tanker og kropsfornemmelser; som angår en selv eller andre; som er udviklet i barndommen eller ungdommen; som udbygges hele livet; som er dysfunktionelt i et betydningsfuldt omfang.” (s.22) Et skema er altså stabilt, og i de komplekse psykiske tilstande er de absolutte, rigide og ne2 Se: Marsha Linehan: Manual til Dialektisk Adfærdsterapi, og Anne Kåver & Åsa Nilsonne: Grundbog i Dialektisk Adfærdsterapi. Begge fra Dansk Psykologisk Forlag 2004. 3 Se fx Jon Kabat-Zinn: Find hjem til dig selv eller Zindel, V., Segal, J., Mark G. Williams, John D. Teasdale: Mindfulness-based Cognitive Therapy for Depression, a new approach to preventing relapse.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


FAKTA

Sydgården ved Haderselv tilbyder behandling til mennesker, der har et alkoholmisbrug, hashmisbrug, misbrug af amfetamin eller kokain, medicinmisbrug eller et blandingsmisbrug. De arbejder desuden med kombinationen af personlighedsforstyrrelser og misbrug. gative. De styrer og organiserer den måde, vi oplever virkeligheden på, ved at selektere den information, vi opfatter. Den information, der passer til vores mønster, indpasses, og anden information udelukkes. De utilpassede skemaer aktiverer overvældende ubehagelige følelser, som vi forsøger at undgå. Et eksempel på et forladthedsskemas reaktionsmåde: Hvis jeg ikke kan holde ud at mærke, at jeg ikke er elsket, så holder jeg mig væk fra at danne tætte relationer eller bliver underdanig i mine forhold til andre. Skematerapi kategoriserer fem skemaområder, som er brede kategorier, der beskriver uopfyldte emotionelle behov. Og disse fem områder indeholder i alt 18 skemaer. For at kunne identificere disse skemaer anvendes Young Schema Questionnaire (Young and Brown 1990). Dette skema er desværre endnu ikke officielt oversat til dansk, men kan findes i engelsk version på internettet. Oftest vil der være flere skemaer til stede hos samme person. Et eksempel på et sådant skemaområde er: Manglende kontakt og afvisning, som inkluderer fem skemaer: 1. Forladthed / manglende stabilitet. 2. Mistillid / misbrug. 3. Mangel på kærlig kontakt. 4. Forkerthed / skam. 5. Social isolation / fremmedgjorthed. Disse skemaer bliver omhyggeligt beskrevet i bogen: Hvad de indeholder, hvad der kendetegner dem, hvordan den typiske opvækstfamilie var. Selve terapien har to faser: 1. Skemavurdering og undervisning, en identifikation af mønstre og reaktioner som munder ud i en sagsformulering. 2. Forandring, hvortil der anvendes almindelige kognitive undersøgelsesteknikker, men med vægtning af undersøgelse af gyldigheden af de gamle mønstre i forhold til mere sunde mønstre og oplevelsesorienterede teknikker, herunder visualisering, ofte af barndomserindringer. Terapeut-patient relationen indgår som bindemidlet i begge faser.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

Skematerapi er en nødvendig, interessant og lærerig bog for alle, der arbejder med personer med kroniske problemer. Det er en umiddelbart forståelig fremstilling af et meget vanskeligt og komplekst emne, og Skematerapi giver en klar vejledning til, hvorledes terapien kan udføres i praksis. Selv om man ikke bliver fuldt uddannet skemafokuseret psykoterapeut af at læse denne bog, vil det være muligt at udvælge særlige kapitler og afsnit og gradvist inkorporere dem i og udvide sit eksisterende terapeutiske repertoire. Bogen er velskrevet og giver en god indføring i et komplekst område, og metoden er værd at kende for enhver, der arbejder med kroniske klienter. Jeffrey Young har tidligere afholdt workshops i Danmark, især vedrørende den meget vanskelige behandling af narcissistisk forstyrrelse. Han er værd at besøge næste gang, han kommer hertil.

Ulla Wattar,

Cand. psych. aut.; MSc (oxon) Psykoterapeut MPF

39


Oplysningerne bygger på informationer fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger. Priserne er vejledende

Socialpædagogisk bibliotek

Hans reitzels forlag

Marianne Davidsen-Nielsen

Blandt løver Om alvorlig sygdom, livsmod og dødsbevidsthed 2. udgave

Marianne Davidsen-Nielsen: Blandt løver – Om alvorlig sygdom, livsmod og dødsbevidsthed Blandt løver fokuserer på den specielle form for forandring, som kræft, AIDS, et dårligt hjerte eller andre livstruende sygdomme fører med sig, og på, hvordan vi kan flytte opmærksomheden fra sygdom, angst og overlevelse til dødsbevidsthed og livsenergi. I denne reviderede 2. udgave tematiseres i endnu højere grad de tilknytnings- og adskillelsesprocesser, som er grundlaget for at kunne leve håbefuldt med sin sygdom. Herudover er der tilføjet et kapitel om den udfordring, det er at arbejde i løveland som behandler og hjælper. Anmeldes i næste nummer af Psykoterapeuten. Hans Reitzels Forlag 2010. 324 sider, 325 kr. Susanne Lunn (red.): Fra kromosomer til metaforer. Klinisk psykologi i spændingsfeltet mellem humaniora og naturvidenskab I anledning af Alice Theilgaards – klinisk psykologis grand old lady – 80-års fødselsdag afholdtes et symposium med bidrag fra både psykologien, psykiatrien og humaniora. Symposiet er samlet i dette festskrift, som har bidrag fra en række af dansk psykologis og psykiatris fremmeste personer. Dansk Psykologisk Forlag 2010. 256 sider, 248 kr. Hanne Holst Rasmussen: Tag piskesmæld alvorligt. Forløb, erfaring og rådgivning Forfatteren, som er sygeplejerske, blev selv ramt at piskesmæld og oplevede, at sundhedssystemet ikke tog hendes tilstand alvorligt. Ifølge forlaget den første bog om piskesmæld i Danmark. Bogans Forlag 2010. 282 sider, 269 kr. Erik Simonsen, Bo Møhl (red.): Grundbog i psykiatri Bogen formidler hele spektret af psykiske sygdomme omtalt i WHOs diagnoseliste ICD 10. Ved at sætte mennesket i centrum og med sit fokus på den enkeltes samspil med omgivelserne giver den et bredere billede af det psykisk syge menneske, end det er almindeligt. Bogen ser psykisk sygdom i et sårbarheds-personligheds-stress perspektiv, dvs. at det enkelte menneske fra fødslen har en vis grad af sårbarhed eller robusthed over for psykisk lidelse, og at udviklingen af psykisk sygdom opstår i et samspil mellem fremmende og hæmmende livsbegivenheder og miljøpåvirkninger. Hans Reitzels Forlag 2010. 960 sider, 598 kr. Hanne Heger: Min vej ud af medmisbruget Forfatteren levede i mange år sammen med en alkoholiker og troede, at hun kunne ændre ham. Hun fortæller i bogen om sin kamp for at gøre sig fri af ægtemanden og få et normalt liv. Borgens Forlag 2010. 142 sider, 199 kr.

40

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


Mai-Britt Schwab: Stressfri zone i dit par- og familieliv Ikke mange bøger om stress fokuserer på stress i privat- og familielivet. Bogen kombinerer parterapi og afspændingsøvelser og fokuserer på afstressning for parret og familien. Frydenlund 2010. Ill. 166 sider, 229 kr. Russ Harris: Lykkefælden. Stop kampen - lev livet Georg H. Eifert, Matthew McKay, John P. Forsyth: Slip vreden. Skab et bedre liv med ACT Ata Ghaderum, Thomas Parling: Lev med din krop. Om accept og selvfølelse Russ Harris: Vælg kærligheden. Styrk parforholdet med ACT Dansk Psykologisk Forlag har udgivet fire selvhjælpsbøger, baseret på ACT (Acceptance and Commitment Therapy), som igen er baseret på adfærdspsykologisk forskning og mindfulness. Dansk Psykologisk Forlag 2010. 189-338 sider, 278-348 kr. Anders Broberg, Pia Risholm Mothander, Pehr Granqvist, Tord Ivarsson: Tilknytning i praksis. Tilknytningsteoriens anvendelse i forskning og klinisk arbejde Tilknytningsteorien betragtes i dag som den vigtigste psykologiske teori, når det gælder nærhed, beskyttelse og omsorg på den ene side og selvstændighed, opdagerglæde og betoning af egne evner og formåen på den anden. Bogen giver en indføring i, hvordan tilknytningsteorien kan anvendes i praksis. Forfatterne diskuterer psykoterapi ud fra et tilknytningsperspektiv og redegør udførligt for, hvordan de forskellige tilknytningsmønstre påvirker det psykiske helbred i forskellige aldre. Hans Reitzels Forlag 2010. 392 sider, 398 kr. Sverker Belin: Relation før metode Bogen handler om de patienter i psykiatrien, som det er vanskeligst at hjælpe. Dem med de alvorlige psykiske sygdomme, evt. i kombination med autistiske, neuropsykologiske symptomer og måske misbrug. Dem der ofte får behandlere til at føle sig hjælpeløse, fordi de står over for mennesker, der hverken er særligt tillidsfulde eller nemme at få til at indgå i en behandlingsrelation. Bogen fokuserer på relationens betydning og anvender velkendte begreber fra psykodynamisk teori i analysen af de kliniske eksempler. Akademisk Forlag 2010. 208 sider, 269 kr. Maria Marcus: Min egen rødstrømpe ABC Hvad stod rødstrømperne egentlig for? Var de bare en flok sure madammer, der gik med lilla ble, brændte bh´er, hadede mænd og brokkede sig ved enhver given lejlighed? Eller havde de faktisk noget vigtigt på hjerte? Fra aktioner til lokumsgraffiti og sexobjekt – en personlig opslagsbog om en turbulent tid, skrevet af psykoterapeut MPF. Politikens Forlag 2010. 313 sider, 300 kr.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

41


l DEBAT

EN ETISK UDFORDRING – på organisationsplan TANKER EFTER GENERALFORSAMLINGEN 2010 En lang række vedtægtsændringer blev besluttet på generalforsamlingen. Ændringer, som udvider foreningen til også at rumme psykoterapeutiske uddannelsessteder som medlemmer. I mine øjne er dette den mest radikale og visionære ændring, vi har besluttet siden foreningens start. Jeg stemte for vedtægtsændringerne. Jeg støtter den vision, der udtrykkes gennem bestyrelsens offensive arbejde i forhold til akkreditering i samarbejde med Reflektor. For mig er det logisk, at et løft fagligt inkluderer både de psykoterapeutiske uddannelsessteder og de færdiguddannede psykoterapeuter – og et samarbejde mellem de to parter i akkrediteringsprocessen. Akkrediteringsproces og udvidelse af foreningen med uddannelsessteder som medlemmer hænger på den måde sammen. Så hvorfor er jeg ikke bare glad og optimistisk? Jeg sidder tilbage med en spinkel glæde, men også ganske meget uro og ubehag efter generalforsamlingen. Dette indlæg er skrevet for at sætte uroen i bevægelse ved at bringe den ind i feltet i stedet for bare at lade den blive i mig. Samarbejde mellem uddannelsessteder og uddannede psykoterapeuter er ikke bare enkelt – det rummer også udfordringer og forskelle at forholde os til. Måske er det derfor, der fra starten blev oprettet to foreninger og ikke én: Psykoterapeut Foreningen – eller Dansk Psykoterapeutforening, som vi hedder nu – og SPUD (Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelser i Danmark). På Psykoterapeut Foreningens stiftende generalforsamling i 1993 stillede en kollega og jeg forslag om oprettelse af en afdeling for uddannelsessteder inden for foreningens rammer. Forslaget vandt ikke tilslutning – det var ikke del af den vision, der lå bag dannelsen af foreningen dengang. Psykoterapeut Foreningen blev dannet som en ramme for færdiguddannede psykoterapeuter – uden noget direkte samarbejde med uddannelsesstederne. Kort derefter blev SPUD dannet – som en ramme for uddannelsesstederne. De to foreninger har levet side om side – uden noget større samarbejde udover den fælles interesse i kontakten til EAP og udstedelse af ECP’er (European Certificate of Psychotherapy), som blev udmøntet i dannelsen af SPFD – og enkelte kontaktforløb i den proces, der ledte frem til evalueringsprocessen.

42

Under Erik B. Smiths formandskab satte Psykoterapeut Foreningen sig i førersædet for en evalueringsproces af psykoterapeutiske uddannelsessteder. Det betyder i mine øjne, at Psykoterapeut Foreningen begyndte at løfte sig til en organisation, der kan rumme begge spor – de færdiguddannede psykoterapeuter og de psykoterapeutiske uddannelsessteder. En meta-organisation for faget – i stedet for en interesseorganisation for én del af faget (de færdiguddannede) – dvs. en organisation, der kan rumme de to interessefelter, der hidtil har været placeret i henholdsvis Psykoterapeut Foreningen og SPUD. Det er dette skift, vi nu gennem vedtægtsændringerne synliggør i organisationen af foreningen. I denne proces er der opstået konflikt mellem SPUD og Psykoterapeut Foreningen. Planen var, at de to foreninger skulle slås sammen. Denne plan er droppet – og i dag står de to foreninger i et følelsesladet modsætningsforhold til hinanden, som det blev refereret i formandens beretning, og som det kom til udtryk i meningsudvekslinger på generalforsamlingen. Konflikten kan få indflydelse på akkrediteringsprocessen. Vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvor mange uddannelsessteder der vil melde sig ind i Psykoterapeut Foreningen og gå med i processen. Vi ved ikke, hvad den brancheorganisation, som SPUD har oprettet for uddannelsessteder, vil tilbyde deres medlemmer – om det bliver et reelt alternativ eller ikke. Vi ved blot, at situationen er mere kompleks, end vi kunne have ønsket – og at den påvirkes af risikoen for splittelse i feltet. Der bliver holdt et mæglingsmøde mellem Psykoterapeut Foreningen og SPUD, og det må vise sig, om de forskellige opfattelser af situationen kan rummes godt nok, så det bliver muligt at fokusere på de fælles interesser, de to organisationer har i forhold til løfte standarden i vores fag. Det håber jeg. Men uanset hvordan mødet går, så står vi i Psykoterapeut Foreningen med en udfordring. Hvordan beholder vi fokus på skabelsen af en meta-organisation, som kan give plads til både uddannelsessteder og psykoterapeuter? Hvordan undgår vi at deltage i polarisering mellem de to? Hvordan undgår vi at deltage i låste offer-angriber-redder samspil i

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


DEBAT l denne situation? Dette er i mine øjne en etisk udfordring, vi alle i foreningen er deltagere i. På generalforsamlingen opfattede jeg på flere tidspunkter en stemning, som jeg tolker som mistillid eller underliggende frustration. Mistillid fra psykoterapeuter til uddannelsessteder. Mistillid fra uddannelsessteder til psykoterapeuter. Mistillid fra uddannelsessteder til Psykoterapeut Foreningens ledelse. Hvor meget stoler vi på hinanden? Hvad er vores fælles interesser – og har vi også modstridende interesser? For mig er det forventeligt, at der er frustration og mistillid i feltet. Vi er i gang med en stor forandring i foreningen. Forandring vækker usikkerhed og kalder nemt mere eller mindre bevidste negative forventninger frem, baseret på historiske erfaringer. Som psykoterapeuter har vi mere eller mindre afklarede relationer til de uddannelsessteder, vi blev uddannet på. Uddannelsesstederne har mere eller mindre afklarede relationer til dem, vi har uddannet. Relationen rummer hele pakken af autoritetstemaer. Vil uddannelsesstederne stole på en organisationsstruktur, som foreningen for psykoterapeuter har taget initiativ til? Får de indflydelse nok? Vil psykoterapeuterne åbne op til den forandring, det kræver i organisationen at inkludere uddannelsessteder som medlemmer og beslutningstagere? Spørgsmålet er ikke, hvordan vi slipper for mistilliden og de følelser, der gemmer sig i den. Spørgsmålet er, hvordan vi skaber et etisk rum, hvor vi kan forholde os undersøgende og realitetsforankrende, når mistilliden kommer frem – i stedet for automatisk at handle ud fra den. Et eksempel: Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer inkluderede en paragraf, der redegør for, hvilke af foreningens udvalg uddannelsesforum skal vælge repræsentanter til. Bl.a. var det foreslået, at uddannelsesforum skulle repræsenteres i optagelsesudvalget for individuelle medlemmer med et udvalgsmedlem. Dette er et forslag, der sætter fingeren på et af de udfordrende punkter. Skal uddannelsessteder have medindflydelse på optagelse af individuelle medlemmer? Er de inhabile? Og hvis de er, hvorfor? Forslaget blev nedstemt på generalforsamlingen. Jeg opfatter beslutningen som opretholdelse af en gammel grænsesætning, hvor de to spor holdes adskilt. Det havde været spændende at sætte tempoet ned og give plads til de

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

forskellige indre stemmer bag denne beslutning. Lade dem blive synlige, lade følelserne blive hørt og rummet og få skelnet mellem fakta og følelser og mellem fortid og nutid. Måske var resultatet blevet et andet, måske ikke. Men det ville have givet et klarere beslutningsgrundlag. En generalforsamling giver ikke mulighed tidsmæssigt for den slags proces. Det betyder, at mange stemmer ikke blev hørt. Vi traf store beslutninger uden at give os tid til at lytte til de modgående kræfter, de stemmer der sagde noget andet, mistilliden, de angstprægede negative forventninger osv. Dette gælder både i forhold til beslutninger, der fulgte bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer, og beslutninger som ovenstående, hvor forslagene blev ændrede. Jeg havde mange indre stemmer undervejs, nogle blev til bevidste tanker, andre forblev bare fornemmelser uden ord. Den virkelighed tror jeg, jeg deler med andre, der var til stede eller som læser referatet. Hvad stiller vi op med alle disse stemmer nu og fremover? Jeg tænker, at det er værdifuldt at bevidstgøre dem og sige dem højt i de kontekster, vi er i – udvalg, kollegafællesskaber, bestyrelse osv. Måske kan der oprettes en blog på hjemmesiden? Den situation, foreningen (og SPUD) står i, rummer en risiko for splittelse eller eksklusion. En risiko for at vi prøver at skille os af med det, som opleves for forskelligt, ubehageligt, truende. Det løser ingenting. At blive en meta-organisation kræver, at vi gør noget andet – at vi fx giver plads til alle de forskellige stemmer i spændfeltet mellem uddannelsessteder og psykoterapeuter og bliver nysgerrige på, hvordan forskelle kan integreres og blive til noget nyt. Hvad er det for reaktioner, vi hver især har i relation til uddannelsessteder og psykoterapeuter? Og hvor kan vi kommunikere om disse reaktioner, så de bliver del af udviklingsprocessen i foreningen? Der er allerede sket en integration i foreningen mellem uddannelsessteder og psykoterapeuter – gennem evalueringsprocessen og forberedelsen til vedtægtsændringerne – gennem samspil i udvalg og bestyrelse. Og der er stærke gruppedynamiske kræfter på spil i den forandringsproces, vi står i. Mit håb er, at mange vil bringe vores stemmer ind, så vi støtter op om gennemsigtighed, inklusion af forskellighed og et realistisk tempo i processen. Jeg er både vred, ked af det og håbefuld. Merete Holm Brantbjerg

Medlem af etikudvalget i Psykoterapeut Foreningen Tidligere bestyrelsesmedlem i SPUD (ca. 1999-2004)

43


l FORENINGSNYT

SPUD og PSYKOTERAPEUT FORENINGEN TIL KRISEMØDE I WIEN Der har igennem længere tid hersket kold luft mellem SPUD (Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelser i Danmark) og Psykoterapeut Foreningen. Især er uenighederne kommet til udtryk i den paraplyorganisation, som begge foreninger er medlemmer af, nemlig SPFD (Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Foreninger i Danmark). SPFDs formål er bl.a. at sikre dansk medlemskab af EAP (European Association for Psychotherapy) og endvidere at forestå og kontrolsikre danske ansøgninger til EAP om ECP (Europæisk Certifikat i Psykoterapi). Mens uenighederne efterhånden var begyndt at blokere for et egentligt samarbejde, og man derfor ikke var i stand til at opretholde forpligtelserne overfor medlemskabet i EAP, opnåedes til sidst en konsensus om at afholde et krisemøde på Sigmund Freud Universitetet i Wien under ledelse af EAPs mangeårige generalsekretær, Dr. Alfred Pritz. Dette krisemøde fandt sted den 7. april 2010. Tre deltagere fra SPUD (Susanne Broeng, Karin Quist, Erik Jarlnæs) og tre deltagere fra Psykoterapeut Foreningen (Allan Holmgren, Erik Wasli, Stig Dankert Hjort) mødtes med Alfred Pritz på dennes kontor på en i øvrigt dejlig forårsdag i Wien. I 3-4 timer gennemgik man de begivenheder, der førte til den gensidige mistillid, og mødelederen Alfred Pritz kan sikkert høste den største del af æren for, at forløbet blev gennemført med gensidig positiv respekt og lydhørhed overfor modpartens argumenter. Alfred Pritz viste sig at være en både saglig, humoristisk og erfaren konfliktmægler. Resultatet af mødet blev en anerkendelse af, at SPFD består af to ligeværdige organisationer, og at der derfor kun kan træffes beslutninger i enighed. Ledelsen af SPFD skal foregå i et samarbejde mellem formand og næstformand, der kommer fra hver sin organisation, og der skal skabes enighed om en forretningsorden for bestyrelsens arbejde. Der blev aftalt et første møde, hvor det videre samarbejde skal praktisk udmøntes. Det er selvklart et vigtigt fremskridt, at parterne nu igen kan mødes . Men det er også klart, at der startes på et lavt blus; dvs. der skal sandsynligvis bruges tid på igen at ud-

44

vikle den gensidige tillid mellem parterne. På den anden side synes en sådan genopbygning af tillid også i sig selv at være en god og tilstrækkelig motivation, når man samtidig tager SPFDs rolle som direkte deltager i det europæiske fællesskab omkring psykoterapiens fremtid i betragtning.

Stig Dankert Hjort

Psykoterapeut Foreningens repræsentant i EAP siden 2006

ET KORT HISTORISK RIDS Ved mødet mellem SPUD og Psykoterapeut Foreningen i Wien 7. april 2010 med prof. dr. Alfred Pritz som mægler fik jeg lejlighed til at give et kort rids af baggrunden for den uenighed, der har været mellem SPUD og Psykoterapeut Foreningen. På opfordring fra de to andre deltagere i mødet fra Psykoterapeut Foreningen, Stig Dankert Hjort og Erik Wasli, gentager jeg her nogle af pointerne fra psykoterapiens historiske udvikling i Danmark, som jeg fremførte ved mødets start. Jeg kan af gode grunde ikke fremkomme med Psykoterapeut Foreningens historie, fordi jeg kun har været med i bestyrelsen i Psykoterapeut Foreningen i godt to år. Men jeg har været med siden starten af SPUD og er en af grundlæggerne af SPUD. I 1993 indkaldte H.C. Schrøder og Erik B. Smith til stiftende møde blandt de psykoterapeutiske uddannelsesinstitutioner på den gamle socialpædagogiske højskole på Østerbro. H.C. Schrøder talte varmt for, at uddannelsesinstitutionerne skulle samle sig i en forening (parallelt med at de individuelle psykoterapeuter havde dannet Psykoterapeut Foreningen på ca. samme tidspunkt). SPUD blev dannet, men jeg nægtede at være med i første omgang, fordi foreningens vedtægter var så rigidt psykodynamisk funderede, at man krævede, tror jeg det var, i nærheden af 2.000 timers egenterapi. Som de fleste af dette blads læsere sikkert ved, er vi en hel del psykoterapeuter, der ikke har samme tiltro til et overvældende antal egenterapeutiske timer. I de kredse, jeg kom i dengang, nemlig i de systemiske familieterapeutiske cirkler, og dér, hvor jeg færdes i dag, nemlig i de narrative og poststrukturalistiske kredse, tror vi ikke så meget på værdien af et overvældende antal timers egenterapi.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


FORENINGSNYT l

Men der gik ikke mere end to år, så blev jeg bedt om at DISPUK blev medlem af SPUD, og jeg blev lovet, at vedtægterne blev lavet om således, at hver modalitet, som vi kaldte det, det vil sige hver retning, selv kunne bestemme sit eget specifikke indhold. Det var nemlig tilfældet også på europæisk niveau i EAP. Man ville ikke længere definere hinandens terapeutiske indhold. Det måtte den pågældende retning selv afgøre ud fra sine egne videnskabelige kriterier. Efter et par år i SPUDs bestyrelse blev jeg valgt som formand. Hovedformålet dengang i ca. 1998 var at lave en forening bestående af Psykoterapeut Foreningen og SPUD, der kunne fungere som national paraplyorganisation og være det organ, der tildelte enkeltpersoner Det europæiske certifikat i psykoterapi (ECP). Det tog en del år for os at få lavet denne nye forening. Men den kom op at stå. Da Erik B. Smith var blevet formand for Psykoterapeut Foreningen, talte han og jeg en del om at slå de to foreninger sammen. Der var opbakning til dette projekt både i SPUDs bestyrelse og i Psykoterapeut Foreningens bestyrelse. For at lette den forestående fusion stillede jeg for to år siden op til Psykoterapeut Foreningens bestyrelse og blev valgt ind i bestyrelsen. Alt var nu klar til en fusion mellem de to foreninger. Det skal i parentes bemærkes, at jeg igennem årene ved hver generalforsamling i SPUD har stillet mit formandskab til rådighed, hvis andre ville overtage formandshvervet. Det har der ikke været interesse for. For 1½ år siden, efter H.C. Schrøders tragiske død af cancer, hvor hans efterfølger trådte ind i SPUDs bestyrelse, og efter at den nuværende formand for SPUD var blevet medlem af bestyrelsen efter at have været medlem af foreningen i ganske kort tid og derfor ikke havde noget kendskab til de lange og seje historiske forhandlinger, der har været i tidens løb mellem SPUD og Psykoterapeut Foreningen, blev der pludselig sat spørgsmålstegn ved fusionsprocessen. Jeg tror, at nogle i SPUDs bestyrelse mente, det gik for stærkt. Det er en proces, der har varet adskillige år, og som er blevet diskuteret indgående i både SPUDs og Psykoterapeut Foreningens bestyrelser, og som det vel kan være svært at have den historiske fornemmelse for, når man lige kommer ind i SPUD som nyt medlem. I forbindelse med en pressemeddelelse, det var blevet aftalt på et bestyrelsesmøde, at jeg skulle skrive, men som jeg havde skønnet var passé og derfor ikke havde skrevet, var der på det efterfølgende bestyrelsesmøde en ikke særlig behagelig stemning. Den handlede vel både om den pres-

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

semeddelelse, jeg ikke havde skrevet, og om den pludseligt opståede modvilje mod fusionen med Psykoterapeut Foreningen fra et par af de relativt nye bestyrelsesmedlemmer. Jeg tilbød derfor at trække mig som formand, når der heller ikke var opbakning længere til fusionen. På samme møde blev Susanne Broeng, hovedaktionær i Kemplerinstituttet og et af de nye medlemmer i SPUD, foreslået som ny formand stik imod sædvanlig organisationsforeningspraksis, hvor det er næstformanden, der træder til som formand, når formanden trækker sig. En formand kan efter vedtægterne kun vælges på den årlige generalforsamling. Jeg opfattede derfor hændelsen som et kup. Jeg meldte straks DISPUK ud af SPUD. Det skal pointeres, at alt dette er foregået samtidig med hele palaveren om de nye kriterier for psykoterapeutiske uddannelser i Danmark, som både SPUD og Psykoterapeut Foreningen har været centrale aktører i, og hvor jeg synes, der hele vejen igennem har været et fortrinligt samarbejde mellem Erik B. Smith og undertegnede. Efter at jeg gik af som formand for SPUD, har det været ganske svært at genetablere forhandlingerne mellem Psykoterapeut Foreningen og SPUD. De er ganske enkelt gået i hårdknude. Derfor tog repræsentanter for henholdsvis SPUD og Psykoterapeut Foreningen til Wien for med ekstern bistand fra Alfred Pritz at få forhandlingerne på skinner igen. Det lykkedes; dog først efter at denne historiske redegørelse var blevet fremført. Den endte endda med, at Alfred Pritz foreslog SPUD at gøre mig til ærespræsident for SPUD som en anerkendelse for mit mangeårige virke for psykoterapiens udbredelse i Danmark. Der var umiddelbart fuld opbakning til dette fra de tre repræsentanter for SPUD. Dette betragter jeg som en stor ære, og jeg er taknemmelig for, at Alfred Pritz havde blik for denne detalje, og for at SPUD også blev opmærksom på dette og straks udtalte sin anerkendelse af mit mangeårige virke for den kvalificerede psykoterapi, som ikke-akademisk uddannede personer med en lang psykoterapeutisk efteruddannelse udøver; der er jo ikke alle steder i Danmark tradition for at udnævne æresformænd som tak for mange års tro tjeneste. Der er mange detaljer og kampe, der ikke er nævnt i ovenstående korte historiske rids; der er også mange personer, der fortjener stor ros for deres evne til konstruktivt samarbejde – blandt andet den tidligere formand for Psykoterapeut Foreningen, Hans Munk, om end han kun var formand i en kort periode.

Allan Holmgren

Psykolog, mag. art., DISPUK Adjungeret professor, CBS

45


l FORENINGSNYT

Referat af generalforsamlingen 2010 den 13. marts i Torvehallerne i Vejle Formand Erik Wasli byder velkommen til 58 fremmødte medlemmer samt bestyrelsen. Præsentation af bestyrelsen. Punkt 1. Valg af dirigent og referent Dirigent: Erik B. Smith. Referenter: Karen Kaae og Winnie Johansen. Stemmetællere: Steen Reenberg og Hans Henrik Kleinert. Erik B. Smith bekendtgør, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt i henhold til vedtægterne. Punkt 2. Beretning om foreningens virksomhed a) det forløbne år b) plan for næste år c) kort beretning fra etikudvalget, optagelsesudvalget og uddannelsesudvalget Ad. a og b. Formand Erik Waslis beretning: Inden beretningen præsenteres de tilstedeværende medlemmer af bestyrelsen. Det har været et travlt år, der har været meget at sætte sig ind i, og det har taget mere tid, end jeg havde troet. Der er afholdt 10 bestyrelsesmøder og et heldags møde, foruden en del andre møder om specielle emner. I juni havde vi et heldags bestyrelsesmøde, hvor vi besluttede at sætte nogle store skibe i søen. Det ene er videreudviklingen af evalueringen af uddannelsesstederne, kaldet akkrediteringen. Vi havde haft et forløb i bestyrelsen, i uddannelsesudvalget og med firmaet Reflektor, hvor vi havde diskuteret, hvordan vi skulle komme videre med kvalitetssikringen af uddannelserne. De planer, vi gerne ville føre ud i livet, havde vi ikke selv viden og kapacitet til at udføre, så valget faldt på Reflektor som konsulenter, da de har fået en rigtig god kritik for arbejdet med evalueringen, og da de efterhånden har opbygget en stor viden om netop vores område. Vores tilgang til kvalitetssikringen er blandt andet, at når det offentlige ikke drager omsorg for at sikre ordnede forhold på psykoterapiområdet, så må vi selv stå for det. Og måske skal vi netop være glade for selv at stå for det, så kan vi nemlig få stor indflydelse på, hvordan det skal foregå og på hvilket værdimæssigt grundlag. Som det fremgik af formiddagens foredrag af Poul Schou fra Reflektor, så har spørgeskemaundersøgelse og interviews vist, at der er en stor opbakning til Psykoterapeut Foreningens planer om akkrediteringsordning for både uddannelsessteder og individuelle psykoterapeuter. Så det er bestyrelsens oplæg, at vi arbejder videre med dette projekt i det kommende år. Jeg skal understrege, at dette er en længere proces, det vil sikkert tage op til tre år at blive færdig med processen. Vi kan ikke gennemføre en videreudvikling af kvalitetssikringen af uddannelsesstederne, hvis det ikke foregår i et samarbejde

46

med uddannelsesstederne, så derfor lægges på denne generalforsamling op til vedtægtsændringer, så der kan skabes et forum for uddannelsesstederne, hvor blandt andet samarbejdet om fremtidens faglige standarder skal foregå. Og det skal her understreges, at det for os er vigtigt, at uddannelsesstederne har medindflydelse på udformningen af Psykoterapeut Foreningens akkrediteringsordning, så der er plads til både de forskellige tilgange til psykoterapien, og så uddannelsesstederne kan se sig selv i det. Det andet store projekt handler om en ny hjemmeside til foreningen. Der er flere årsager til, at vi har valgt at få den fornyet. Den væsentligste er, at den ikke længere er tidssvarende til en forening af den størrelse, vi efterhånden har fået. En vigtig del af hjemmesiden er den del af den, der så at sige ligger bagved, som bruges til at administrere foreningen. Medlemskartotek, administration af kurser, indbetalinger og udbetalinger og så videre. Vi tror, at Winnie vil kunne spare en del tid på det nye administrative system, vi får, og det vil kunne noget mere. Det er naturligvis også vigtigt, at hjemmesiden er foreningens og medlemmernes ansigt udadtil, og i den anledning har vi fået designet en videreudvikling af vores logo, som skal præge den nye hjemmeside. Der vil også blive mulighed for, at vi kan lægge artikler og oplæg på hjemmesiden, og der vil blive debatforum, som vi håber, vil blive brugt flittigt. Der vil også blive mulighed for nogle mere detaljerede individuelle sider for medlemmerne og uddannelsesstederne. Det er to dyre projekter, som har kostet en del af foreningens formue, og holdningen i bestyrelsen har været, at vi synes, en del af pengene, der er på bankbogen, skal ud og arbejde i stedet for at stå og trække renter. Detaljerne vil vi komme ind på under punktet regnskab og budget. Derefter gik Erik Wasli over til at fortælle om forholdet mellem Psykoterapeut Foreningen og SPUD: Der har desværre været et stigende dårligt forhold til vores søsterorganisation, SPUD. Det har vi gået ret stille med dørene med, da vi mente, at det var mest konstruktivt. Nu føler jeg mig imidlertid tvunget til at informere generalforsamlingen. Vi havde set frem til en sammenlægning med SPUD. Men det har vi måttet lægge på hylden af forskellige grunde. Jeg skal nævne nogle af dem her: SPUD havde ikke kunnet samle uddannelsesstederne, SPUD repræsenterede seks ud af de måske 25 uddannelsessteder, vi gerne ser som samarbejdspartnere. Vi ønskede kun at optage evaluerede uddannelsessteder, og på det tidspunkt var ca. halvdelen af SPUD’s medlemmerne ikke evaluerede. Det var et problem, SPUD ikke åbent tog stilling til. Der var andre uenigheder: de etikregler for uddannelsessteder, som vi lægger frem her på generalforsamlingen, blev afvist af SPUD, og man havde ikke forståelse for, at vi kun kunne ac-

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


FORENINGSNYT l

ceptere medlemmer af Psykoterapeut Foreningen i foreningens bestyrelse og udvalg. Vi måtte efter flere ufrugtbare fælles møder meddele SPUD, at vi ikke længere ønskede at fortsætte forhandlingerne om sammenlægning af SPUD og Psykoterapeut Foreningen, men at vi ville arbejde for at samle så mange uddannelsessteder som muligt i et forum for uddannelsessteder i foreningen, og at vi i denne anledning meget gerne så SPUD’s evaluerede medlemmer med i samarbejdet på lige fod med alle andre. Vi indkaldte til det årlige uddannelsesledermøde i november og præsenterede dem for vores planer. Ingen fra SPUD deltog i mødet, men alle de tilstedeværende gav udtryk for en positiv indstilling til vores planer. Vi aftalte så at holde et nyt møde i februar for at drøfte undersøgelsen af medlemmernes indstilling til akkreditering af uddannelsesstederne og principperne for forum for uddannelsessteder. Fire dage før foreningens møde for uddannelseslederne indkalder SPUD de samme til et møde om etablering af, hvad de kalder en brancheforening for uddannelsessteder. - Så nu er der nogen irritation blandt uddannelsesstederne ved udsigten til måske at skulle være med i to foreninger, når de egentlig synes en havde været nok. Problemerne i SPFD (Sammenslutningen af psykoterapeutiske foreninger i Danmark). Som vi ser det, er ganske almindelige foreningsbestemmelser og regler ikke blevet respekteret af SPUD. Vi ved ikke om formanden ikke forstår foreningsarbejde eller ikke vil samarbejde. Vi er blevet mødt med arrogance og med en masse pæne ord, der ikke hænger det mindste sammen med de handlinger, vi er blevet præsenteret for. Gennem en række hændelser har vi måttet erkende, at vi ikke kan samarbejde med formanden for SPUD. Vi har derfor bedt hende om at trække sig fra posten som formand for SPFD – på grund af at vi ikke længere har tillid til hende som formand – og har bedt SPUD om at udpege en anden, som begge parter kan have tillid til. Det har SPUD modsat sig. For os virker hændelsesforløbet helt meningsløst og så kompliceret, at man ikke rigtig kan forlange af udenforstående, at de

skal kunne forstå det. Men vi er efterhånden ret trætte af at skulle bruge vores værdifulde tid på dette, når vi hellere ville bruge den på at udrette noget konstruktivt i foreningen. Det seneste er, at vi nu har arrangeret et fælles møde med Alfred Pritz, der er generalsekretær i EAP, som mødeleder for at give samarbejdet i SPFD en muligvis sidste chance. Mødet finder sted 7. april i Wien Syge- og behandlingsforsikring: Der er gjort forsøg på kontakt til forsikringsselskaber vedrørende brug af psykoterapeuter i forbindelse med syge- og behandlingsforsikringer. Det er stort arbejde og bestyrelsen vil arbejde videre med det. Transportudgifter ved mødedeltagelse: Bestyrelsen har besluttet at dække transportudgifter for medlemmer ved deltagelse i udvalgs- og bestyrelsesmøder, det honoreres med laveste offentlige takst. B) Plan for næste år. Bestyrelsen vil i det kommende år arbejde videre med kvalitetssikring/akkreditering, og hvis forsamlingen vedtager vedtægtsændringerne om forum for uddannelsessteder, vil dette også blive et højt prioriteret arbejde. Vi vil i det kommende år tage hul på en diskussion om, hvorvidt der skal stilles krav til de individuelle medlemmer af foreningen, fx om dokumentation af supervision, vedligeholdelse af uddannelse og eventuelt andre punkter. Vi skal have set på, om vi kan forenkle optagelsesreglerne, og om fortolkningen af dispensationer skal revideres. Vi skal se at blive færdig med den nye hjemmeside, der, som det nok ofte er med den slags ting, er blevet forsinket. Og så skal vi sætte mere fokus på foreningens kursusudbud til medlemmerne. Erik Wasli takkede alle, han har lært at kende, alle der har støttet. Der var også en tak til alle dem, der har skrevet til bladet, fx det flotte nummer om etik. Tak for alle, der har ringet og mailet med tips, oplysninger, information og meninger. Tak til Winnie og tak til Steen. Erik Wasli bad om en tillidstilkendegivelse i form af en afstemning om beretningen. Ad a og b: Formandens beretning godkendt med overvældende flertal. Ad c: Kort beretning fra etikudvalget ved formand Marianne Davidsen-Nielsen: Under henvisning til mine refleksioner i Psykoterapeuten fra februar 2010 gentager jeg, at det stadig er studerendes klager over deres uddannelsesforhold, som fylder mest. Vi har i årets løb haft 10 løbende sager. Med brug af begreberne at køre over for rødt, gult eller grønt så har vi haft to klagesager, hvor vi skønnede, at etikreglerne klart var overtrådt (rødt). I fire sager skønnede vi gult. Dette medførte en dialog med de medlemmer, der var klaget over. Og herefter konkluderede vi, at etikreglerne ikke var overtrådt, men at der burde ske en udredning

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

47


l FORENINGSNYT 56. Jeg synes, at påfaldende mange har søgt i år, som selv burde kunne se, at de ikke kunne optages. Andre har bare manglet lidt, inden de kunne komme ind. Et afslag er ikke nødvendigvis et endeligt tab af mulighed for at komme ind i foreningen, og mange gange kommer ansøgere tilbage efter at have uddannet sig yderligere. Nogle af dem, vi har givet afslag til i 2009, er allerede medlemmer nu.

parterne imellem, evt. med vores medvirken hvis de involverede ønskede det. I fire tilfælde kunne vi afvise klagen som ikke hørende til på etikudvalgets bord. Vores tidligere anmodninger om at blive brugt mere konsultativt og ikke kun som en ’klagecentral’ har betydet flere telefoniske henvendelser, som ikke er blevet til papir, som skulle behandles i udvalget. Vi vil imidlertid fortsat opfordre vores medlemmer til at henvende sig og også skrive om etiske problemstillinger i den nye dialogboks i Psykoterapeuten, for at vi alle kan blive klogere. Denne boks redigeres i samarbejde mellem etikpanelet og etikudvalget, hvor vi bl.a. sørger for, at eventuelle personsager maskeres. Som en afsluttende bemærkning anmoder jeg om, at de tilsendte forslag om etikregler for uddannelsesområdet bliver vel modtaget af generalforsamlingen, da vi har brug for flere redskaber for at kunne lette arbejdet omkring de studerendes etiske problemstillinger i deres uddannelsesforløb. Kort beretning fra optagelsesudvalget ved formand Susanne van Deurs: Optagelsesudvalget har i år bestået af Pernille Hytte Bisgaard og mig som de generalforsamlingsvalgte medlemmer samt af Mette G. Andersen, som er udpeget af bestyrelsen. Birgitte Mønsted er valgt som suppleant i udvalget, og da Pernille har været en del fraværende p.g.a. studier, har Birgitte deltaget i de fleste møder i år. Tak til udvalget for godt samarbejde. Vi har siden sidste generalforsamling holdt 5½ møder. Det halve møde refererer til, at det pga. få ansøgere for en gangs skyld foregik over e-mail. I alt har vi i år behandlet og genbehandlet (dvs. at de ikke alle er nye) mellem 24 og 36 ansøgninger pr. møde – eller i alt 151 sagsbehandlinger i løbet af året. Det skal ses i forhold til, at det samlede antal sagsbehandlinger sidste år var 117, mens det i forrige år var 175. Vi har optaget i alt 68 nye medlemmer. Det er en svag stigning i forhold til sidste år, hvor det var 62. 19 af de nye blev optaget med 1200 timers klinisk erfaring. Det er det samme som sidste år, hvor der var et stort fald fra 56 i 2008. Desuden optog vi 49 medlemmer uden klinisk erfaring – sidste år var det 43. Af de 68 optagelser var de 14 med dispensation – sidste år var det 5 og forrige år var det 16. I år har vi givet 64 afslag, hvor vi sidste år gav 36 og forrige år

48

Kort beretning fra uddannelsesudvalget ved formand Kirsten Nordahl: Præsentation af udvalget. Uddannelsesudvalget arbejder under vedtægternes § 8.(ny § 7). Vi har afholdt seks ordinære møder, et arbejdsgruppemøde og to møder for uddannelseslederne. Årets arbejde blev fra starten præciseret ud fra indholdet i § 8, vi har i udvalget især fokuseret på tre arbejdsområder i løbet af året: Det ene har været justering af fortolkningsrammen for evalueringen af uddannelserne. På baggrund af de kommentarer, der er blevet knyttet til evalueringen fra følgegruppen, og de erfaringer, der er gjort undervejs, har vi gennemdrøftet og justeret den første

og nuværende fortolkningsramme, der ligger omkring de ministerielle kriterier. Vi blev færdige med arbejdet i januar, og et udspil til en ny fortolkningsramme er nu sendt videre til bestyrelsen. Det har været en langsom og vildt spændende debat, jeg tror hvert et punktum i den første fortolkning nu er vendt, alle begreber kastet i luften og centrifugeret og forsøgt defineret og sammenholdt med andre fortolkninger og forståelser – alt sammen en del af den løbende proces det er at opkvalificere uddannelsen under hensyn til de ministerielle kriterier. Det andet emne, udvalget har været optaget af, har været akkrediteringstanken og de perspektiver, det medfører. Udvalget har sammen med bestyrelsen deltaget i det første møde, hvor Reflektor præsenterede ideen og perspektivet ved en akkreditering. Det tredje område har været årsmøderne for uddannelseslederne. Der har været en rigtig god dialog på disse to møder, hvor vi har drøftet akkreditering, evaluering og uddannelsesforum og brancheforening for uddannelserne. Udover disse punkter, som har været på dagsordenen de fleste møder, har vi foreslået bestyrelsen en vedtægtsændring med hensyn til § 8 (ny § 7) stk. 4 sidste afsnit, vedr. ansøgninger fra andre uddannelser, sådan at uddannelsesudvalget alene fremover

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


FORENINGSNYT l

forholder sig til de evaluerede uddannelser. Fremgår af udspil til vedtægtsændringer fra bestyrelsen. Vi har i løbet af året også justeret vores arbejdsrytme i udvalget – fået sat faste punkter på dagsordenen såsom gensidig information fra udvalgenes repræsentanter, taget nogle ud igen, bøvlet en anelse med vores referater, som ligger tilgængelige i sekretariatet. Vi har sammenholdt fortolkningsrammen med vores optagelseskriterier og er i gang med at få disse tilpasset. Det har været et godt arbejdsår med næsten 100 % fremmøde. Det er min oplevelse, at de områder, vi har behandlet, er en del af en større proces og udvikling, som det indimellem har været meget krævende at få hold på og få sammenhæng i. Ved fælles hjælp synes jeg, det er lykkedes rigtigt fornuftigt, og jeg er rigtigt glad for, at hele udvalget på nær Erik Jarlnæs har valgt at tage en tørn mere. Punkt 3. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse ved Karen Kaae Revideret regnskab er uddelt til deltagere. Underskuddet skyldes store udgifter til den nye hjemmeside og udgifter til Reflektor. Der er vedtaget en kontingentforhøjelse på kr. 200 årligt. Der er tilkommet flere medlemmer, og der laves et uddannelsesforum, hvilket vil give nogle ekstraindtægter. Budgettet: Revisorerne foreslår, at vi ikke får mindre egenkapital. Vi håber på overskud fra annoncering i Psykoterapeuten og overskud fra kurser, som der indtil nu har været. Erik Wasli: Hvis vi ikke får økonomi til akkreditering, må vi se på andre poster og sætte tempoet efter, hvad der er råd til. Det kan tage 2-3 år endnu. Regnskabet godkendt med stort flertal. Punkt 4. Behandling af forslag fra bestyrelsen 1) Erik Wasli gennemgår forslag til vedtægtsændringer. Alt materiale herom er fremsendt pr. mail til medlemmerne. Det følgende er de vedtægtsændringer, der blev vedtaget: § 1. Navn og hjemsted: Forslag: Psykoterapeut Foreningen - Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder i Danmark.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

Nyt forslag fremsættes: Dansk Psykoterapeutforening – forening af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder i Danmark. Hvilket blev vedtaget med 37 stemmer for og 4 imod § 3. Medlemskab: A. Individuelt medlemskab 1. Som medlem optages personer, der efter en relevant lang eller mellemlang videregående uddannelse af psykologisk, pædagogisk, socialfaglig eller sundhedsfagligkarakter og en efterfølgende erhvervserfaring af mindst tre års varighed, har gennemført en af foreningen godkendt psykoterapeutisk efteruddannelse. 2. Som medlem kan efter en konkret vurdering optages personer med en forudgående uddannelse på tilsvarende niveau som nævnt i stk. 1 og en efterfølgende erhvervserfaring af mindst tre års varighed, som har gennemført en af foreningen godkendt psykoterapeutisk efteruddannelse. 3. Som medlem kan i særlige tilfælde optages personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2 for forudgående uddannelse og erhvervserfaring, og som har sammensat og gennemført en psykoterapeutisk efteruddannelse på tilsvarende niveau som godkendt af foreningen. 4. Medlemskab indtræder den første i den måned, hvor optagelsesudvalget har truffet sin afgørelse om optagelse. Medlemskab forpligter til at overholde foreningens love og etikregler og berettiger til at benytte titlen "Medlem af Psykoterapeut Foreningen" og forkortelsen "MPF". 5. § 3 stk. 1 nr. 1, 2, 3 og 6 i de oprindelige vedtægter vedrørende de psykoterapeutiske uddannelsers indhold skal gælde sideløbende indtil år 2013. Medlemskab i henhold til overgangsreglerne behandles af optagelsesudvalget. Vedtaget med 40 stemmer for, ni imod og fire stemte hverken ja eller nej. Oprindelige vedtægter, stadig gældende til 2013 sideordnet: § 3. Ordinært medlemskab 1. Som medlem kan optages personer, der har en grunduddan-

49


l FORENINGSNYT nelse af mindst tre års varighed inden for social-, sundheds- og undervisningssektoren eller anden relevant uddannelse. 2. Herudover kræves psykoterapeutisk uddannelse inden for en eller flere af foreningen anerkendte psykoterapeutiske retninger, der i alt svarer til mindst: Egenterapi: 250 timer i gruppe eller individuelt eller en kombination heraf Supervision: 150 timer i gruppe eller individuelt eller en kombination heraf Teori: 300 timer 3. Det samlede psykoterapeutiske uddannelsesforløb skal strække sig over mindst fire år. Heraf skal mindst tre år, der indeholder egenterapi og/eller supervision, være ét sammenhængende forløb. 6. Ansøgere, der ikke har uddannelse svarende til ovenstående, men som på anden måde har opnået et tilsvarende niveau, vil i særlige tilfælde kunne optages på dispensation.

skab. 10. Valg til etikudvalget. 11. Valg til kursusudvalget. 12. Valg af 2 revisorer + 1 suppleant. 13. Eventuelt. 4. Afstemning kan kun finde sted om de på dagsordenen opførte forhandlingspunkter samt om ændringsforslag til disse. Stemmeberettigede er fremmødte individuelle medlemmer, der har været medlem i mindst tre måneder, og som har betalt kontingent. 5. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal indkaldes, når mindst 1/3 af foreningens medlemmer skriftligt anmoder om dette, med angivelse af dagsorden. 6. Generalforsamlingsindkaldelse med angivelse af dagsorden skal tilsendes medlemmerne med mindst 30 dages varsel for den ordinære og 14 dage for en ekstraordinær generalforsamling.

B. Medlemskab for psykoterapeutiske uddannelser 1. Som medlem optages de af foreningen godkendte psykoterapeutiske uddannelsessteder. 2. Bestyrelsen fastlægger de nærmere regler for godkendelse efter indstilling fra uddannelsesudvalget. 3. Generalforsamlingen godkender efterfølgende reglerne, og det indarbejdes i vedtægterne. Ændringerne er vedtaget med stort flertal.

Vedtaget, 4 undlod at stemme.

§ 4. Generalforsamlingen 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. 2. Den årlige ordinære generalforsamling afholdes i perioden mellem 1. februar og 31. marts. 3. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.

§ 5. Bestyrelsen 1. Foreningen ledes af en bestyrelse med 9 medlemmer, 7 vælges på generalforsamlingen og 2 vælges på det årlige uddannelsesforum møde. Bestyrelsen er foreningens højeste myndighed mellem generalforsamlingerne. 2. Foreningens formand vælges af generalforsamlingen. 3. Bestyrelsens generalforsamlingsvalgte medlemmer vælges for 2 år ad gangen med 3 medlemmer og 1 suppleant i lige år og 3 medlemmer og 1 suppleant i ulige år. 4. Bestyrelsen konstituerer sig og vælger næstformand, sekretær og kasserer. 5. Bestyrelsesmøder afholdes, når formanden finder det fornødent, eller når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer kræver det. Dagsorden skal angives. 6. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget og i dennes fravær næstformandens. 7. Der skal foreligge skriftligt referat af bestyrelsens møder. 8. Bestyrelsen kan indkalde andre foreningsmedlemmer, når der er spørgsmål på dagsordenen, der særligt vedrører disse medlemmer. 9. Bestyrelsens møder er åbne for foreningens medlemmer. Dog kan ét medlem af bestyrelsen kræve mødet lukket. Vedtaget, 4 stemmer imod.

3. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse. 4. Behandling af forslag fra bestyrelsen. 5. Behandling af indkomne forslag, der er bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. 6. Valg af formand. 7. Valg til bestyrelsen. 8. Valg til uddannelsesudvalget 9. Valg til optagelsesudvalget vedrørende individuelt medlem-

50

§ 6. Forum for psykoterapeutiske uddannelser 1. I januar kvartal indkaldes til det årlige medlemsmøde i uddannelsesforum. Indkaldelse skal ske med mindst 14 dages varsel med angivelse af dagsorden, herunder valg til bestyrelse (2 personer) jf. § 5. stk. 1, etikudvalg (2 personer), uddannelsesudvalg (3 personer) og kursusudvalg (2 personer). Alle vælges for to år. 2. Formanden for uddannelsesudvalget aflægger beretning for udvalgets arbejde. 3. Stemmeberettiget er uddannelsessteder, der er optaget som medlem af foreningen. Hvert uddannelsessted har en stemme. Kun individuelle medlemmer af foreningen har adgang til det år-

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


FORENINGSNYT l

lige uddannelsesforum møde og er valgbare til udvalg. 4. Uddannelsesforum drøfter konkrete og generelle tiltag på uddannelsesområdet. Uddannelsesstedernes økonomi, løn og ansættelsesforhold vedrører ikke uddannelsesforum. 5. Uddannelsesudvalget fungerer som forretningsudvalg for uddannelsesforum. Formanden for uddannelsesudvalget er ansvarlig for indkaldelse og afvikling af det årlige forummøde. Ændringsforslag er vedtaget. § 7. Uddannelsesudvalget 1. Uddannelsesudvalget består af 7 medlemmer, hvoraf 3 vælges på generalforsamlingen, et medlem udpeges af bestyrelsen, 3 medlemmer vælges af uddannelsesforum. 2. Uddannelsesudvalget konstituerer sig på sit første møde med valg af formand og sekretær. 3. Udvalget følger udviklingen på de psykoterapeutiske uddannelser for at sikre en forsvarlig standard. Udvalget tager stilling til konkrete uddannelsesspørgsmål vedrørende de psykoterapeutiske uddannelser. Udvalgets stilling er vejledende for uddannelsesstederne. Udvalget bistår de enkelte uddannelsessteder med henblik på at opnå statslig anerkendelse. Udvalget indkalder til det årlige uddannelsesforummøde med angivelse af dagsorden. Udvalget har en vejledende funktion overfor bestyrelse, optagelsesudvalg og etikudvalg. Uddannelsesudvalget udarbejder retningslinjer for de psykoterapeutiske efteruddannelser, der danner grundlag for optagelse i foreningen. Retningslinjerne forelægges generalforsamlingen til godkendelse. Der er ingen bemærkninger til de foreslåede ændringer. Forslaget vedtages. § 8. Optagelsesudvalget vedrørende individuelt medlemskab 1. Optagelsesudvalget består af 3 medlemmer, heraf 2 valgt af generalforsamlingen, 1 udpeget af bestyrelsen. Et medlem og en suppleant vælges på lige år og et medlem vælges på ulige år. Valget gælder for to år. Optagelsesudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. Formanden for optagelsesudvalget aflægger beretning på generalforsamlingen. Ethvert medlem i udvalget kan indbringe udvalgets afgørelse for bestyrelsen. Udvalget udarbejder en beskrivelse af optagelsespraksis efter § 3 stk. 2 & 3, der forelægges bestyrelsen til godkendelse, inden den lægges ud til orientering på hjemmesiden. Ansøgning om optagelse skal besvares inden tre måneder. Afslag skal begrundes og ansøgeren vejledes om mulighederne for evt. senere optagelse, såfremt bestemte betingelser efterfølgende kan opfyldes. 2. Anmodning om optagelse som medlem efter § 3 stk. 2, stk. 3 og stk. 4 behandles af optagelsesudvalget. Anmodning om optagelse efter § 3 stk. 1 behandles af formanden for optagelsesudvalget, der efterfølgende orienterer udvalget. 3. Anmodning om optagelse på fortegnelsen over psykoterapeuter i henhold til § 3 stk. 3 behandles af optagelsesudvalget.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

Forslaget vedtages. § 9. Optagelsesudvalget vedrørende psykoterapeutiske uddannelser 1. Optagelsesudvalget består af 3 medlemmer, hvoraf 2 vælges på det årlige uddannelsesforum og et medlem udpeges af bestyrelsen. På ulige år vælges et medlem og en suppleant for to år, og på lige år vælges et medlem for to år. 2. Optagelsesudvalget administrerer optagelsesbetingelserne i overensstemmelse med anvisning fra uddannelsesudvalg og bestyrelse. 3. Optagelsesudvalget udarbejder sin forretningsorden, der efterfølgende godkendes af bestyrelsen. 4. Optagelsesudvalget skal meddele sin afgørelse senest tre måneder efter modtagelse af ansøgning om medlemskab. Afgørelsen kan være: ”medlemskab godkendt”, ”medlemskab godkendt på betingelse af følgende ændringer er foretaget senest tre måneder efter denne meddelelse”, og ”medlemskab afslået”. Afslag og betinget medlemskab skal altid være begrundet. Betinget medlemskab forudsætter accept fra ansøgeren samt en efterfølgende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt. Uddannelsesstedet har ret til en mundtlig forhandling med optagelsesudvalget, inden der træffes afgørelse vedrørende ansøgningen. Formanden for udvalget aflægger beretning på den ordinære generalforsamling. Forslaget vedtages. § 10. Etikudvalget 1. Etikudvalget består af 6 medlemmer. Et etikudvalgsmedlem udpeges af bestyrelsen. 3 medlemmer vælges af generalforsamlingen for 2 år ad gangen med 2 medlemmer i lige år og 1 medlem i ulige år. 2 medlemmer vælges af uddannelsesforum. Der vælges en suppleant for et år ad gangen. 2. Etikudvalget vælger sin formand. Etikudvalget arbejder selvstændigt og kan ikke modtage instruktioner fra bestyrelsen vedrørende konkrete afgørelser. Etikudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. 3. Etikudvalget kan af egen drift eller på foranledning af en konkret klage undersøge om et medlem eller et uddannelsessted der er medlem af uddannelsesforum har overtrådt de etiske regler.

51


l FORENINGSNYT 4. Etikudvalget træffer afgørelse ved almindeligt stemmeflertal, efter de involverede parter har haft lejlighed til at udtale sig. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Etikudvalget redegør i medlemsbladet og på foreningens hjemmeside for sin praksis på baggrund af konkrete afgørelser. Ved eksklusion af et medlem anføres navn og overtrædelse af den etiske regel, der begrunder eksklusionen. 5. Etikudvalget kan afvise klagen, udtale sin kritik, give pålæg om terapi og/eller supervision, suspendere medlemskabet i en tidsbegrænset periode i forbindelse med pålæg om terapi og/eller supervision Suspension af medlemskabet kan maximalt være på 2 år. Finder etikudvalget at klagen bør medføre udelukkelse af foreningen, indstilles dette til bestyrelsen. 6. Etikudvalgets afgørelse, hvor der er tale om påtale, pålæg eller suspension kan af pågældende medlem inden 14 dage indbringes for bestyrelsen. Bestyrelsen kan tiltræde etikudvalgets afgørelse, omgøre afgørelsen, eller sende klagen tilbage til etikudvalget med anmodning om fornyet behandling i udvalget. Beslutter bestyrelsen at ekskludere et medlem, kan pågældende anmode om, at afgørelsen tages op på førstkommende generalforsamling til endelig afgørelse. Det af bestyrelsen udpegede medlem af etikudvalget deltager ikke i bestyrelsens behandling af sagen. 7. Etikudvalget tegner foreningen vedrørende psykoterapeutisk etik og kan af egen drift eller efter anmodning afgive udtalelse vedrørende konkrete spørgsmål. Etikudvalget påser at de etiske regler til enhver tid er tidssvarende. Forslag til ændringer i de etiske regler forelægges bestyrelsen, der afgiver indstilling til den følgende generalforsamling. 8. Etikudvalgets formand aflægger beretning på generalforsamlingen for årets arbejde. Konkrete afgørelser omtales med respekt af tavshedspligten. Forslaget vedtaget § 11. Kursusudvalg 1. Kursusudvalget består af 6 medlemmer, tre generalforsamlingsvalgte, et medlem udpeget af bestyrelsen og to medlemmer valgt af uddannelsesforum.

2. Kursusudvalget arrangerer psykoterapeutiske efteruddannelseskurser og foredragsvirksomhed for medlemmer og andre relevante faggrupper. 3. Kursusudvalget vælger sin formand og fastsætter sin forretningsorden.

Formanden aflægger beretning på den ordinære generalforsamling. Forslaget vedtages. § 12. Kontingent Kontingentet til individuelt medlemskab og medlemskab for uddannelsessteder fastsættes af bestyrelsen. Kvittering for betalt kontingent er gyldigt medlemsbevis. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde helt eller delvist fritage et medlem for kontingentbetaling i op til tre år uden tab af stemmeret, valgbarhed og erhvervsansvarsforsikring. Medlemmer, der er ophørt med at arbejde, betaler et årligt kontingent fastsat af bestyrelsen. Erhvervsansvarsforsikringen ophører automatisk med kontingentreduktionen. Manglende kontingentbetaling medfører tab af medlemsrettigheder. Forslaget vedtages. § 13, § 14, § 15 - ingen ændringer. § 16. Vedtægtsændringer Til gennemførelse af vedtægtsændringer kræves, at forslaget vedtages af mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer på en ordinær generalforsamling. Forslag til vedtægtsændringer udsendes samtidig med indkaldelse til generalforsamling, senest 30 dage inden generalforsamlingen. Ændringsforslag vedtaget. § 17, § 18, § 19 - ingen ændringer. 2) Forslag til etikregler for uddannelser, der er medlem af uddannelsesforum 1. Hvert uddannelsessted er forpligtet til at formulere egne interne etikregler. Disse regelsæt skal respektere etikreglerne i Psykoterapeut Foreningen, Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Foreninger i Danmark

52

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


FORENINGSNYT l (EAP paraplyorganisation) og The European Association For Psychotherapy (EAP). 2. De interne etikregler skal overholde følgende principper: Habilitets- og kvalitetsregler for uddannelsen skal sikre: - beskyttelse af den studerendes personlige og indlæringsmæssige proces - habiliteten for en person tilknyttet uddannelsen, hvor pågældende har flere roller 3. Uddannelsesstederne forpligter sig til at undervise i fagets etik og i etiske dilemmaer, samt sikre at ansatte og studerende kender de interne etikregler. 4. Etiksager, der vedrører forhold på et uddannelsessted, kan bringes op i Psykoterapeut Foreningens etikudvalg. Etikudvalgets afgørelser forpligter uddannelsesstedet såvel som ansatte, uanset disses medlemskab af foreningen. I behandling af klagesager behandles klagen efter foreningens etikregler, suppleret med det pågældende uddannelsessteds egne regler samt de her formulerede retningslinjer. Såfremt foreningens og uddannelsesstedets etikregler er modstridende eller afviger fra hinanden er Psykoterapeut Foreningens etikregler gældende frem for uddannelsesstedets etikregler. 5. En sagsbehandling kan udmunde i følgende reaktioner: 1. Klagen afvises som grundløs. 2. Klagen kan ikke behandles, da den ikke kan verificeres. 3. Klagen giver anledning til kritik af ledelsen af uddannelsesstedet. 4. Klagen giver anledning til at pålægge uddannelsesstedet at foretage faglige tiltag i relation til ledelse, uddannelse eller lærergruppe 5. Klagen giver anledning til at indstille til bestyrelsen, at uddannelsesstedet pålægges at fjerne en lærer eller en uddannelsesleder fra uddannelsen 6. Klagen giver anledning til at indstille til bestyrelsen, at uddannelsesstedet fjernes fra Psykoterapeut Foreningens hjemmeside og at uddannelsen ikke giver ret til optagelse i foreningen. Etikudvalget fastsætter selv sin forretningsorden, herunder bestemmer hvordan en klage skal behandles, og hvorledes en afgørelse skal bekendtgøres.

To lærere fra PUC har tidligere søgt optagelse og har fået afslag, andre lærere har ikke søgt optagelse. M.h.t. optagelse af elever fra PUC er det ikke besluttet, at elever ikke kan optages, men da underviserne ikke ser ud til at opfylde kriterierne for evalueringen, er der et problem. Bestyrelsen vil gerne indkalde PUC til et møde for at undersøge problemerne grundigt og søge at finde en løsning på det. Erik Jarlnæs og Karin Gyltner trækker forslaget. Punkt 6. Valg af formand På valg er Erik Wasli, der genvælges. Punkt 7. Valg til bestyrelsen På valg er Charlotte Degel, Allan Holmgren, Karen Kaae og Mariane Beicker (suppleant), der alle ønsker genvalg, og alle genvælges. Punkt 8. Valg til optagelsesudvalget På valg er Susanne van Deurs og Birgitte Mønsted (suppleant). Begge ønsker genvalg, og begge genvælges. Punkt 9. Valg til etikudvalget På valg er Marianne Davidsen-Nielsen, Fin Egenfeldt og Merete Holm Brantbjerg, alle ønsker genvalg, og alle genvælges. Merete Holm Brantbjerg er indtrådt som medlem, idet Niels Thorning er trådt ud. Herudover vælges Erik B. Smith som medlem og Marianne Bentzen som suppleant. Punkt 10. Valg til uddannelsesudvalget På valg er Kirsten Nordahl og Inger Engelund Poulsen, der begge ønsker genvalg, Fin Egenfeldt og Erik Jarlnæs, der ikke ønsker genvalg. Kirsten Nordahl, Inger Engelund Poulsen genvælges. Lise Haderup er foreslået som medlem og vælges. Kirsten Bjelke stiller op og vælges. Punkt 11. Valg af to revisorer og en suppleant for en 1-årig periode Merete Buddig, Karen Helle Grue og Erik B. Smith (suppleant) er villige til genvalg og genvælges.

Forslags stiller: Bestyrelse og etikudvalg.

Punkt 12. Eventuelt Ved spørgsmål fra Karen Kaae om geografisk fordeling af mødedeltagere viser det sig, at 14 deltagere kommer fra Sjælland, 44 fra Fyn og Jylland.

Forslag: Pkt. 1, 3. linje ændres til (paraplyorganisation for EAP). Forslaget vedtages med ovennævnte ændring.

Formanden takker alle for godt arbejde på generalforsamlingen og arbejdet i løbet af året.

5) Behandling af indkomne forslag Forslag indsendt af Erik Jarlnæs og Karin Gyltner: Optagelse af elever fra PUC i Psykoterapeut Foreningen – og ditto de lærere, der måtte ønske en optagelse Problem: Elever der afslutter deres 4-årige uddannelse fra PUC kan ikke blive optaget i Psykoterapeut Foreningen, som det er lige nu. PUC er kvalitets evalueret af Reflektor, og alt er fundet i orden, men Psykoterapeut Foreningens optagelsesudvalg er uenige heri. Dette ønskes debatteret, med henblik på at finde en løsning. Forslag: at generalforsamlingen vedtager at optage PUC's elever. Problem: Lærere der er uddannet på PUC, og som nu underviser, kan ikke blive optaget i Psykoterapeut Foreningen. PUC er kvalitetsevalueret af Reflektor, herunder lærerne, og alt er fundet i orden, men Psykoterapeut Foreningens optagelsesudvalg er uenige heri. Dette ønskes debatteret, med henblik på at finde en losning. Forslag: at generalforsamlingen vedtager, at det er muligt at optage PUC uddannede lærere – evt. ved at bruge den såkaldte "bedstemorordning". Erik Wasli: Bestyrelsen anbefaler, at forslaget forkastes. Lærerne må fremsende ansøgning om optagelse efter foreningens optagelsesregler, som alle andre.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

53


l FORENINGSNYT

54

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


FORENINGSNYT l

Referat af ekstraordinær generalforsamling den 12. april 2010 på foreningens kontor i Admiralgade Formand Erik Wasli byder velkommen til 12 fremmødte medlemmer. Punkt 1. Valg af dirigent og referent: Dirigent: Hans Henrik Kleinert. Referent: Winnie Johansen. Hans Henrik Kleinert bekendtgør, at den ekstraordinære generalforsamling er lovligt indkaldt i henhold til vedtægterne. Punkt 2. Behandling af forslag til vedtægtsændringer: Fremsendte ændringsforslag fra Susanne van Deurs og Per Holm Knudsen behandles. § 1. Navn og hjemsted Navneændringen udsættes, Susanne van Deurs. Debat om forslaget. Afstemning: 2 stemmer for, 5 stemmer imod. Navneændring, Per Holm Knudsen. Det vedtages, at foreningens fremtidige navn er: Dansk Psykoterapeutforening, Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder. Foreningens hjemsted er København. Foreningen er stiftet 24. februar 1993. § 3. Medlemskab A Stk. 4. Forslag om ændring af stk. 4: Debat om forslaget. Susanne van Deurs trækker sit forslag. Forslag fra Per Holm Knudsen om mulighed for brug af både forkortelsen MDF og MPF. Afstemning om brug af forkortelsen MDF: 1 stemme for, 6 stemmer imod. Forkortelsen MPF er den fortsatte forkortelse for medlemskab af Dansk Psykoterapeutforening.

jvf. § 5, stk. 1, etikudvalg (to personer), uddannelsesudvalg (tre personer) og kursusudvalg (to personer). Alle vælges for to år. Ændring vedtages. § 8. Optagelsesudvalget vedrørende individuelt medlemskab Stk. 1: Optagelsesudvalget består af tre medlemmer, heraf to valgt af generalforsamlingen og et udpeget af bestyrelsen. Ændring vedtages. § 11. Kursusudvalg Stk. 1: Kursusudvalget består af otte medlemmer, fem generalforsamlingsvalgte, et medlem udpeget af bestyrelsen og to medlemmer valgt af uddannelsesforum. Stk. 2: Kursusudvalget arrangerer psykoterapeutiske kurser og foredrag. Stk. 3 (nyt punkt): Kursusudvalget udfærdiger retningslinjer for afholdelse af kurser og har den koordinerende funktion i forhold til lokale kursusudvalg. Stk. 4: Tidligere stk. 3 bliver stk. 4. Ændring vedtages. § 16. Vedtægtsændringer Til gennemførelse af vedtægtsændringer kræves, at forslaget vedtages af mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer på en ordinær generalforsamling. Forslag til vedtægtsændringer udsendes senest 14 dage før. Ændring vedtages. Punkt 3. Valg af medlemmer til kursusudvalg: Til kursusudvalget valgtes: Lianne Ervolder, Susanne van Deurs, Anne Ahlefeldt, Pia Johanne Nielsen og Ulla Drabæk.

§ 4. Generalforsamlingen Stk. 3, pkt. 5: Behandling af indkomne forslag, der er bestyrelsen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen. Ændring vedtages. § 5. Bestyrelsen Per Holm Knudsen. Stk. 1: Foreningen ledes af en bestyrelse med ni medlemmer, der vælges på generalforsamlingen, heraf to medlemmer efter indstilling fra uddannelsesforum. Ændring vedtages. Stk. 3: Bestyrelsens generalforsamlingsvalgte medlemmer vælges for to år ad gangen med fire medlemmer og en suppleant i lige år og fire medlemmer og en suppleant i ulige år. Ændring vedtages. § 6. Forum for psykoterapeutiske uddannelser Stk. 1. I januar kvartal indkaldes til det årlige medlemsmøde i uddannelsesforum. Indkaldelse skal ske med mindst 14 dages varsel med angivelse af dagsorden, herunder indstilling til valg til bestyrelse med et medlem i lige år og et medlem i ulige år

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

Debat ved den ekstraordinære generalforsamling. Fra venstre ses: Susanne van Deurs, Ulla Drabæk, Lianne Ervolder, Elin Friis, Pernille Hytte Bisgaard, Stig Hoff Johansen, Mariane Beicker, Per Holm Knudsen, Charlotte Degel, Winnie Johansen og med ryggen til, dirigenten Hans Henrik Kleinert. Foto: Erik Wasli.

55


Foredrag i Psykoterapeut Foreningen Fyraftensmøder i Århus

Fyraftensmøder i Kbh.

Tirsdag den 8. juni 2010 kl. 17 Psykoterapeut MPF, cand. theol. Bent Falk

Onsdag den 18. maj 2010 kl. 17.00 Formand, psykoterapeut MPF Erik Wasli & psykolog, psykoterapeut MPF Anne Ahlefeldt

Ryesgade 29, 3. sal, Århus C

SKYLD, SKAM

OG PARAKDOKSAL FORANDRING

Loven om forandringens paradoks er bl.a. formuleret af den amerikanske psykiater og gestaltterapeut Arnold Beisser i en banebrydende artikel fra 1970. Den er udtryk for den eksistentialistiske erkendelse, at et menneske først kommer i vækst hen mod en ønsket forandring, efter at det helt og fuldt har identificeret sig med, hvad det allerede er. I sit oplæg vil Bent Falk komme ind på, at dette også gælder i forbindelse med alle varianterne af ’ikke at være god nok’, hvor det kunne være fristende for hjælpere af alle kategorier at vise klienterne, at de ’føler forkert’. Man vil jo netop så gerne hjælpe – og kommer derved let til formidle en form for ny-moralisme, hvor det er ’syndigt’ at føle sig skyldig og skammeligt at skamme sig. Pris: Kr. 40 for fyraftensmøde samt kaffe mv. Foredrag mandag den 27. september 2010 kl. 17 Klinisk psykolog, psykoterapeut MPF Jette Simon

IMAGO - EN NY MÅDE AT FORSTÅ OG ARBEJDE MED PARKONFLIKTER

De fleste mennesker ønsker et velfungerende forhold, men det er ikke altid, vi ved, hvad det kræver, eller er villige til at yde det, der skal til. Teorien i Imago relationsterapi er, at tidligere nære relationer har betydning for senere nære relationer og for den måde, ’dramaet’ genetableres. Samtidig ses parrelationen som en enestående mulighed for vækst og udvikling. Første skridt er at acceptere, at det kræver en indsats at skabe et godt forhold, og at vi må tage ansvaret for den måde, vi kommunikerer vores ønsker og behov. Foredraget vil også fokusere på tilknytningsteorien og neurobiologiens betydning for et parterapeutisk forløb. Pris: Forhøjet pris for foredrag. Tilmelding til Ilse Sand, sand@kurserogterapi.dk. Tlf. 2480 9982. 56

Psykoterapeut Foreningen, Admiralgade 22 København K

Hvordan kommer jeg i gang som psykoterapeut?

Orientering om Psykoterapeut Foreningen og medlemskab. Oplæg og debat. Mødet henvender sig primært til studerende på sidste del af uddannelsen eller nyligt færdiguddannede. Tilmelding: Da der er begrænset plads i lokalet er tilmelding nødvendig. Dette kan ske via mail kontakt@psykoterapeutforeningen.dk eller på tlf. 7027 7007. Onsdag den 9. juni 2010 kl. 17 Skuespiller, gestaltterapeut AnnMari Max Hansen

KROP, STEMME & FORMIDLING

Stemmen afslører / fortæller, hvordan vi har det. Det er altafgørende, hvordan vi kommunikerer vores budskaber ud til andre. Det handler om stemmeføring – kropsholdning – toneleje og retorik. Er din stemme hæs, ru, svag, skinger, eller knækker den? Du kan arbejde med stemmen, så den bliver en integreret del af dig. At blive bevidst om vor kommunikation med andre kan bedre vores forhold til familie, venner og kolleger. I terapien er der mange vigtige informationer at hente ved intensivt at fokusere og lytte til klientens stemme og krop. Kom og hør et spændende foredrag om vores måde at kommunikere med hinanden på. Pris: Kr. 100. Foredraget er åbent for alle interesserede. Max 30 deltagere. Tilmelding til Psykoterapeut Foreningens kontor, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


Foredrag i Psykoterapeut Foreningen Netværksmøder på Fyn Vestergade 38, 2.th., Odense C

Mandag den 8. september 2010 kl. 18 Klinisk psykolog, psykoterapeut MPF Jette Simon

MAGISKE ØJEBLIKKE I PARTERAPI

Jette Simon vil tale om de metoder, Imago terapeuter bruger til fordybelse i parterapien: ledesætninger, doubling, fokusering, direktiver. Foredraget vil fokusere på, hvordan vi fordyber terapien, hvornår og hvorfor er den følelsesmæssige kontakt eller ‘limbiske resonans’ så betydningsfuld. Pris: Foredraget koster 100 kr. i entre og er åbent for alle interesserede. Tilmelding til Gitte Sander, mail@gittesander.dk Mailingliste: Ønsker man orientering om netværksmøderne i Odense på sin mail, kan man melde sig på mail@gittesander.dk.

VELKOMMEN til nye medlemmer Optaget med 1200 timer klinik Mille Jensen, København K Jeanne Löwe Lindberg, Lyngby Marion Lundquist, Slagelse Birgitte Bredal Nygaard, Aalborg Lone de Vroom, Risskov Optaget uden 1200 timer klinik Bodil Vinther Andersen, Århus C Hanne Gammelgaard, Roslev Sara Haldan, Bjert Tove Hansen, Horsens Lene Kahlen, Holsted Ayoe Kemner, Mariager Helle Krantz, Hvidovre Tinne Laursen, Brabrand Jonny Lindberg, Gelsted Hanne Nicholson, Dragør Karin Nielsen, Fåborg Hanne Rosenkrands, Odense M Karen Østergård, Risskov 1200 timer godkendt Henriette Egeholm Lisbeth Nuka Pedersen Mats Widsell

KONGRESSER, MØDER M.V.

national Association for Suicide Prevention (IASP). www. esssb13.org

1st EFPP Couple & Family Section Conference – Families in Transformation: A Challenge for Psychoanalysis Psychotherapy. May 20-22 2010. Florence, Italy. www.efpp.org

10th EAGT Conference on Gestalt Therapy – Lost in Transformation? September 9-11 2010. Berlin, Germany. www.gestalt2010.eu

20th IFP World congress of Psychotherapy – Psychotherapy: Science and Culture. June 16-19. Lucerne, Switzerland. www.borderline-congress.org

12th EABP Congress of Body Psychotherapy – Body Mind Relationship. October 29 – November 1 2010. Vienna, Austria. e.kastenberger@aon.at. www.eabp.at

1st Internattional Congress on Borderline Personality Disorder - July 1-3 2010. Berlin, Germany. www.borderlinecongress.org

6th World Conference on the Promotion of Mental Health and Prevention of Mental and Behavioral Disorder – Addressing Inbalances: Promoting Equity in Mental Health. November 17-19 2010. Washington DC, USA. Arr. World Federation for Mental Health. http://wmhconf2010. hhd.org

17th European Congress of Psychotherapy – Crisis: change and challenge. July 1-4 2010. Bucharest, Romania. Arr. EAP. www.eap2010.eu 13th European Symposium on Suicide and Suicidal Behaviour. September 1- 4 2010. Roma, Italiy. Arr. Inter-

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

Yderligere kan ses på www.psykoterapeutforeningen.dk

Susanne van Deurs

57


Kurser i Psykoterapeut Foreningen HALDOR ØVREEIDE

Haldor Øvreeide er psykolog, specialist i klinisk psykologi og har i mere end 25 år arbejdet med børne- og familiesager både inden for PPR-området, på specialskole og som chefpsykolog i børneog ungdomspsykiatrien. I dag ejer og driver han Institut for Familie og Relationsudvikling. Han er en meget anvendt underviser og vejleder af behandlere, både i Norge og i Danmark. Haldor Øvreeide er forfatter og medforfatter til flere bøger, bl.a. At tale med børn, Hans Reitzel Forlag. Denne bog er netop udkommet i en ny og betydeligt udvidet udgave.

TERAPI MED BØRN

Triangulerende samtaler som metode i børneterapi Forældrene er barnets vigtigste udviklingsressource, og samtalerne foregår derfor med både barnet og forældrene samtidig. Denne fremgangsmåde benyttes for at skabe en fælles forståelse og konstruktiv meningsdannelse, som inkluderer barnets erfaringer og perspektiv og forældrenes ansvar for at skabe en overskuelig og tryg verden. På den måde kan vigtige faktorer som gensidighed og positiv tilknytning understøttes. Desuden kan specifikke erfaringer og sammenhænge, som skader barnets psykiske trivsel, bearbejdes og anerkendes af barnets vigtigste relation. Med dette perspektiv har Haldor Øvreeide udviklet en metodisk tilnærmelse baseret på barnets grundlæggende kompetence for dialog og forældrenes tilsvarende egenskaber og ansvar for at give udviklingsstøtte til barnet. Triangulerende samtaler kan bruges både som en selvstændig behandlingsmetode og som supplement til andre metoder. På kurset vil både teori og metode blive demonstreret og dokumenteret med videoanalyse, og der vil blive mulighed for at inddrage egne erfaringer og afprøve elementer af metoden. Haldor Øvreeide taler et let forståeligt norsk. For alle interesserede behandlere.

Tid & sted: Onsdag-torsdag den 5.-6. maj 2010 kl. 10-17 i

København.

Pris: Medlemmer kr. 3.100. Ikke-medlemmer kr. 3.300. Fro-

kost er inkluderet i prisen. Mindst 15 deltagere, max 30.

TILMELDING senest 15. marts 2010.

l

Marianne Davidsen-Nielsen

Psykoterapeut MPF, socialrådgiver Marianne Davidsen-Nielsen arbejder som konsulent, supervisor og underviser bl.a. inden for krise- og sorgbehandling. Hun er forfatter til Blandt løver – At leve med en livstruende sygdom (1995) og sammen med Nini Leick til Den nødvendige smerte – Om tab, sorg og adskillelsesangst (2. udgave 2001), begge Gyldendal. 3-dages workshop om

TAB OG TRAUMER MED FOKUS PÅ ANGST OG KOMPLICEREDE TILKNYTNINGS- OG ADSKILLELSESPROCESSER

Vi indbyder til et kursus om de komplicerede forandringer, der sker, når man rammes af svære tab og sjælsrystende begivenheder, og den grundlæggende livsforandring, dette kan medføre. Efter 20 års arbejde med kurser, uddannelsesforløb og supervision med fokus på komplicerede tab og traumer udkom i 2001 en revideret udgave af Den nødvendige smerte med en ny undertitel: Tab, sorg og adskillelsesangst. Bogen handler om sorgarbejde som adskillelse og forandring og om at kunne analysere en tilknytningsproces for at kunne finde vej i den nødvendige adskillelse. Den nye undertitel betyder en dyberegående fokusering på adskillelsesangstens navnløse væsen, som rammer ind i det, vi benævner som sjælens dybeste lag – det lag som bl.a. beskytter os mod at blive overvældet af eksistensens grundvilkår i mødet med døden, meningsløsheden, aleneheden og friheden. Ikke mindst kan mødet med aleneheden udløse den form for forladthedsdepression, som fremprovokerer den såkaldte offer-, krænker- og redderadfærd, som er et effektivt forsvar mod vores depressive lag. Og dermed opstår diskussionen om tab, traumer og medicinsk behandling. På kurset vil vi komme ind på den nødvendige skelnen mellem sorg og depression. Det er et værkstedskursus, hvor der veksles mellem teori og personligt arbejde med bl.a. tilknytnings- og adskillelsesprocesser. For behandlere.

TID & STED: Tre dages internat 26.-28. maj eller 25.-27. august 2010. Kløvergården ved Frederiksværk.

PRIS: Medlemmer 6.800 kr., ikke-medlemmer 7.150 kr. inkl. måltider og eneværelse. Max. 11 deltagere. TILMELDING senest 15. april / 15. juli 2010.

TILMELDING til kurserne sker ved indbetaling af kursusprisen på giro 6001 6615 eller kontooverførsel reg. 9543 konto 6001 6615 til Psykoterapeut Foreningen, Admiralgade 22, st.tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og anfør navn, adresse, tlf. og e-mail (evt. på supplerende mail). Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Psykoterapeut Foreningen, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

58

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


Kurser i Psykoterapeut Foreningen

l

NIELS THORNING, psykoterapeut MPF HENRIK LAURIDSEN-KATBORG Niels Thorning er partner i Psykologhuset Vesterport i København. Han arbejder med terapi, parterapi og supervision og leder sammen med psykoterapeut MPF Inge Farup en psykoterapeutisk uddannelse. Har desuden grupper i mindfulness og personaletræning. Har mangeårig meditativ erfaring og har siden 1998 været i et meditativt/spirituelt træningsforløb i Ridhwan School ledet af A.H. Almaas i Holland, Tyskland og USA. Niels Thorning er medlem af Psykoterapeut Foreningens etikudvalg.

MINDFULNESS I PSYKOTERAPIEN

Mindfulness er en form og metode, der er meget anvendelig til at skabe et unikt nærvær i klient-terapeut relationen. For at kunne opleve det nuværende øjeblik må evnen til tilstedeværelse trænes, og her er mindfulness meget brugbart, hvis det anvendes med kyndig hånd i psykoterapien. Vores klienter er ofte fokuserede i tankerne. Mange lever i en tankestrøm langt fra nuets realiteter. Mindfulness skaber kontakt til den indre og ydre sansning i nuet, bagom selvbilleder og forestillinger. Mindfulness er en metode til at komme hjem til sig selv og udvikle et sansende liv. Mindfulness skaber væren i livet og er hjælpsomt til at finde ind til de personlige ægte livskvaliteter, som enhver indeholder. Mindfulness er effektivt til at heale depressive, stressede og angstfyldte tilstande. En terapeut, der er trænet i at opfange de magiske øjeblikke, vil være fordybet i sin kontakt og være i stand til at støtte udviklingen af sine klienters kernekvaliteter. Det betyder, at klienterne højst sandsynligt vil føle sig mødt i terapien. At være i sin egen tilstedeværelse som psykoterapeut er en grundlæggende betingelse for al god psykoterapi. Vi vil kursusdagen se på, hvordan man bruger meditative og kropslige teknikker til at skabe kontakt til det unikke øjeblik. Hvordan du som terapeut kan støtte dine klienters udfoldelse af de sande kvaliteter, som nærværet indeholder. Undervisningen vil foregå i et oplevelsesorienteret klima, hvor vi vil meditere og træne, hvordan mindfulness kan anvendes i psykoterapien. For psykoterapeuter, psykologer o. lign. samt studerende.

Henrik Lauridsen-Katborg er cand. psych., specialist og supervisor i psykoterapi og har i knap 30 år praktiseret som psykolog. Har i fem år arbejdet i Canada med efteruddannelse og træning af psykoterapeuter. Bl. a. lavede han sammen med en shaman kursus for 25 indianere på Vancouver Island. Han har udgivet en bøgerne Et rør til himlen. Personlighedens grænseland om spirituelle erfaringer og deres anvendelighed i terapeutisk praksis (Modtryk 1995) samt Vejen til fordybelse. En kropsterapeutisk analyse af det menneskelige udviklingspotentiale (Modtryk 2003). Siden januar 1999 har han sammen med sin hustru Ingrid Katborg ledet Institut for somatisk psykologi hvor han, godkendt af Dansk Psykolog Forening, blandt andet efteruddanner psykologer til specialister i psykoterapi. www.somatiskpsykologi.dk.

KÆRLIGHED, HENGIVELSE OG LÆNGSEL

Henrik Lauridsen-Katborg vil på kurset belyse sindets karakterologiske, dybdepsykologiske og åndelig/spirituelle dimensioner med udgangspunkt i sin seneste bog Kærlighed, hengivelse og længsel. En bog om voksenudvikling (Modtryk 2007). Det er hans erfaring, at menneskelig ændring som regel foregår i sammenhænge, hvor øjeblikket fyldes af flere virkelighedsdimensioner på en gang. Der findes ’steder’, hvor det at være sig selv svarer til at åbne for åndelige kilder, der transcenderer selvet. Det opleves gennem en inderlig og klar samhørighedsfølelse, hvor det nærværende øjeblik tilsyneladende rummer Altet. Kurset giver et overblik over voksenudviklingen, både hvad angår det personliges grundlag, de dybdepsykologiske trin og åbningen af de tre varme strømmes (kærlighed, hengivelse og længsel) åndelige potentiale. I det omfang tiden tillader det, vil der på forskellig måde være mulighed for fordybelse og rådgivning i personlige processer. For psykoterapeuter og andre behandlere.

Tid & sted: Fredag den 27. august kl. 10-16.30. Odense C.

Tid & sted: Torsdag-fredag den 16.-17. september 2010 kl. 9.30-16.30 i København.

Pris: Medlemmer kr. 1.250, ikke-medlemmer kr. 1.450, inkl.

Pris: Medlemmer kr. 2.600, ikke-medlemmer kr. 2.800. Min.

TILMELDING senest 16. august 2010

TILMELDING senest 1. august 2010

frokost og kaffe. Mindst 12 deltagere.

10 deltagere.

TILMELDING til kurserne sker ved indbetaling af kursusprisen på giro 6001 6615 eller kontooverførsel reg. 9543 konto 6001 6615 til Psykoterapeut Foreningen, Admiralgade 22, st.tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og anfør navn, adresse, tlf. og e-mail (evt. på supplerende mail). Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Psykoterapeut Foreningen, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

59


Kurser i Psykoterapeut Foreningen SUSAN HART & MARIANNE BENTZEN

Susan Hart er cand. psych., specialist og supervisor i børnepsykologi og specialist i psykoterapi. Har været leder af et familiebehandlingscenter, ansat på en børnepsykiatrisk afdeling og har i otte år arbejdet som privat praktiserende psykolog med en omfattende kursus- og foredrags virksomhed. Marianne Bentzen er kropspsykoterapeut, medlem af Psykoterapeut Foreningen og af European Association for Bodypsychotherapy. Medstifter af og indtil 1997 international træner i Bodynamic Institute. Siden har hun bl.a. ledet efter- og videreuddannelseskurser i anvendt neuropsykologi og choktraumebehandling i mange lande

MINDFULNESS i klinisk praksis

På kurset integreres mindfulness og neuroaffektiv udvikling i en psykodynamisk forståelsesramme og relateres til den psykoterapeutiske proces. Mindfulness ses som en metode til både følelsesregulering, selvberoligelse og relationel forståelse i psykoterapi. Mindfulness drejer sig om at være fuldt til stede her og nu, at opleve sine tanker, følelser og sansninger uden at identificere sig med dem, at være en neutral iagttager af det nuværende øjeblik. Relationen mellem terapeut og klient skaber en forbindelse, der støtter klienten i at forstå og regulere egne følelser og hjælpe til udvikling af mentaliseringsevnen. Herudfra drøftes, hvordan disse teorier kan bruges i det praktiske behandlingsarbejde. Der vil også være træning i basale bevidsthedsøvelser, der kan give terapeuten mulighed for at forfine den terapeutiske udveksling med sine klienter ved at udvikle evnen til resonans. Derudover gives et indblik i, hvordan klienterne kan trænes i metoden. På kurset veksles mellem teorioplæg, kropsøvelser, meditative øvelser og gruppediskussioner om, hvordan neuroaffektiv udvikling ud fra en psykodynamisk sammenhæng kan benyttes i mindfulness-processen. For psykoterapeuter og lignende behandlere.

l

MARGIT MADHURIMA RIGTRUP Cand. mag. og psykoterapeut MPF

Margit Madhurima Rigtrup har i over 20 år været underviser og spirituel vejleder for et stort antal mennesker i ind- og udland. Hun er forfatter til bogen Det intelligente hjerte, som udkom i 2009 på Borgens forlag, og som i marts 2010 desuden udkom som lydbog. Oprindeligt musikuddannet på Århus Universitet og forfatter til to bøger om musik og psyke. Psyko-spirituelle træninger i Osho Commune International, Indien. Træning i Diamond Work med Faisal Muqaddam, USA samt tidligere lærer i Diamondlogos Teachings. Seminarer med John de Ruiter, College of Integrated Philosophy, Canada. Har desuden i en 10-årig periode afholdt kurser for ledere i personlig udvikling og coaching. Tidligere tantra-kursusforløb samt meditationskurser med Jes Bertelsen. Nu i retreat-forløb med Jes Bertelsen samt gæstelærer på Vækstcenteret i Nr. Snede.

MINDFULNESS i klinisk praksis

Udover at være center for kærlighed og medfølelse er hjertet sjælens centrale sanseorgan. Det ser – på en klar og objektiv måde – det, som er det ægte og virkelige selv. Det forstår – uden at dømme – hvordan personlighedsmønstre, der er baseret på tillærte selvbilleder, blokerer for kærlighedens transformerende kraft. Det glæder sig over det, som er sandt. Og det guider én i retning af det, som ens dybere væsen længes mest efter at være og udfolde. Vi vil udforske, hvad det er, der udløser hjertets intelligente egenskaber. I denne proces vil vi bl.a. komme ind på sammenhængen mellem sårbarhed og styrke og mellem sandhed og værdighed. Kursusformen vekselvirker mellem stilhed og inquiry, krop- og energiøvelser, dialog og feedback. For psykoterapeuter og lignende behandlere.

TID & STED: Tre dages forkælelse i idylliske Høsterkøb. 1.-3.

TID & STED: To dages forkælelse i internat i idylliske Høster-

PRIS: Medlemmer kr. 6.600, ikke-medlemmer kr. 6.900 for overnatning i eneværelse og fuld forplejning. Bor du tæt på Høsterkøb og ønsker du derfor ikke at overnatte, kan du kontakte Psykoterapeut Foreningen herom. Max. 30 deltagere.

PRIS: Medlemmer 3.900 kr., ikke-medlemmer 4.200 kr. Prisen

TILMELDING senest 15. september 2010

TILMELDING senest 15. januar 2011

november 2010. Alle dage kl. 9-17.

køb. tirsdag-onsdag den 1. og 2. marts 2011.

dækker eneværelse og fuld forplejning. Bor du tæt på Høsterkøb og ønsker derfor ikke at overnatte, kan du kontakte Psykoterapeut Foreningen herom på tlf. 7027 7007.

TILMELDING til kurserne sker ved indbetaling af kursusprisen på giro 6001 6615 eller kontooverførsel reg. 9543 konto 6001 6615 til Psykoterapeut Foreningen, Admiralgade 22, st.tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og anfør navn, adresse, tlf. og e-mail (evt. på supplerende mail). Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling. YDERLIGERE OPLYSNINGER: Psykoterapeut Foreningen, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

60

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


Natural Shamanism:

A nature-based path of spiritual awareness and power with Wes gietz (Dancing fire) location: brovst, Denmark level 1: july 10-19, 2010 level 2: july 22-31, 2010 Discover the realms beyond the physical as understood by the Apache people. Create and explore your personal Spirit Place. Expand beyond measure your awareness of reality. Develop power and confidence as a healer. Experience community with others on this path. integrate this path with other paths of truth.

This is your birthright.

Cost There is no set fee for these teachings of spiritual truth and power. Participants will be asked to contribute to the teacher’s travel costs and their own costs of accommodation and food. These costs will be from 5.850 - 4.200 d.kr. for each level, depending on the number of participants. Further offerings and gifts in support of these teachings will be up to the individual and will be gratefully received. Further details are available from wgietz@windwalker.ca To register, contact Else baden-jensen +45 8610 8210, elsebj@gmail.com Wes gietz is a native of Canada, where he teaches ancient skills and spiritual growth. He has learned the old ways of survival and living, and the ceremonies and responsibilities of the spiritual path, from Tom brown jr., jon Young, and native teachers. He is a Coyote mentor and teacher of these ways, and is regarded as an Elder by many.

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

61




ˆ–‡”—††ƒ‡Ž•‡‹

‡•–ƒŽ–‘ƒ…Š‹‰ 

Naturskønt kursussted til internater eller dagskurser

Skovåsen har en helt unik beliggenhed lige ud til Storebælt, skov, mose og strand, lige nord for Korsør. Stedet er velegnet til kurser, hvor man arbejder med fordybelse – såvel terapeutisk og personligt som fagligt. Stort lyst højloftet undervisnings-/terapilokale på 54 m2. Mulighed for overnatning i syv enkeltværelser og fire dobbeltværelser. Kontakt os vedrørende program, pris eller dato.

Lise Wiemann / Henrik Volmer psykolog@lisewiemann.dk Tlf. 2084 6509 ● www.skovåsen.dk

STILLE FLYDER DAGEN

Fotoudstilling af Lianne Ervolder, MPF Hornbæk Bibliotek 25. maj - 19. juni 2010

62

ǯͳ¤”‹‰‡ˆ–‡”—††ƒ‡Ž•‡‹ ‡•–ƒŽ–‘ƒ…Š‹‰ǯ ˆ‘”’•›‘–‡”ƒ’‡—–‡”‘‰’•›‘Ž‘‰‡”

 sŝƵĚĚĂŶŶĞƌĐŽĂĐŚĞƐƵĚĨƌĂĞƚŐĞƐƚĂůƚƚĞƌĂƉĞƵƚŝƐŬŐƌƵŶĚůĂŐ͘ ,ŽƐŽƐƚŝůďLJĚĞƌǀŝĞŶŬǀĂůŝĨŝĐĞƌĞƚĞĨƚĞƌƵĚĚĂŶŶĞůƐĞ͕ŚǀŽƌĚƵ ĞƌŚǀĞƌǀĞƌŽŐƵĚǀŝŬůĞƌŬŽŵƉĞƚĞŶĐĞƌŝĂƌďĞũĚĞƚŵĞĚĂŶĚƌĞ ŵĞŶŶĞƐŬĞƌ͕ŝŶĚĞŶĨŽƌĐŽĂĐŚŝŶŐ͕ƌĊĚŐŝǀŶŝŶŐŽŐƐƵƉĞƌǀŝƐŝŽŶ ŽŐŚǀŽƌĚƵƐĂŵƚŝĚŝŐƚĨĊƌŵƵůŝŐŚĞĚĨŽƌĂƚƵĚǀŝŬůĞĚŝŐ ƉĞƌƐŽŶůŝŐƚ͘

 

KƉƐƚĂƌƚ͊ƵŐƵƐƚϮϬϭϬ >čƐŵĞƌĞƉĊǁǁǁ͘ŬŐŝĐƉŚ͘ĐŽŵĞůůĞƌŬŽŶƚĂŬƚ EĞůůŝ^ƆŶĚĞƌŐĂĂƌĚdůĨ͘ϯϮϭϯϬϳϬϳ





   Workshop 1. - 3. juni 2010   Familiens gennemsigtighed   ved Bente Kirk-Campbell, psykoterapeut,  og Annelise Dalsgaard, familieterapeut.   Denne 3-dages workshop indeholder  undervisning og træning i   at anvende tegninger til at tydeliggøre familiers relationer og mønstre.    Deltagere er psykoterapeuter/psykologer,  som har interesse i eller arbejder med familieterapi og familiebehandling.   For yderligere information og tilmelding: www.annelise-dalsgaard.dk og www.bentekirkcampbell.dk

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


VIDEREUDDANNELSE  

DIPU tilbyder igen i år videreuddannelse inden for den organiske psykoterapeutiske tradition.  Videreuddannelsen er rettet mod psykoterapeuter uddannet såvel inden for organisk psykoterapi  som fra andre retninger.   

Videreuddannelsen har karakter af tre internatkurser med hver deres overordnede metodetema:   

Kroparbejde Gestaltterapi   Psykodrama   

Kurserne finder sted   13.‐15. september 2010  16.‐19. januar 2011  1.‐4. maj 2011  Alle gange fra søndag kl. 18 til onsdag kl. 12 på Gershøj kro, som er indrettet specielt med henblik  på kropterapikurser. Indkvartering på dobbeltrum.   

Trænere på kurserne er   Birgitte Jørgensen, MPF  Kirsten Kleinert, MPF  Hans Henrik Kleinert, MPF   

Der er to trænere på hvert kursus.   

Pris for kursusrækken inkl. kost og logi: kr. 18.600.   

Tilmelding senest 1. august 2010 på mail til kontor@dipu.dk eller pr. brev til   DIPU, Kroghsgade 1, 1.tv., 2100 København Ø  Birgitte Jørgensen, MPF Vesterbro 51 9000 Ålborg bj@dipu.dk 98127051

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

Hans Henrik Kleinert, MPF Kroghsgade 1, 1.tv. 2100 København Ø hhk@dipu.dk 21756668

Kirsten Sylvest Kleinert, MPF Kroghsgade 1, 1.tv. 2100 København Ø ksc@dipu.dk 28384641 63


Touching Dialogue A body-centered psychotherapy Do you long for a unique way to offer your clients body work? Touching Dialogue (TD) changes the client’s cellular permission from fear to courage, from caution to potential, from stress to calm. Lecture – gratis, in English, by David Kirk-Campbell, founder of TD, 20/5, 9/6, 3/9 2010 kl. 19.30. Godthåbsvej 4-6, Frederiksberg. (Through a gate in between no. 4 and no. 6 to the back house and up to the 2nd floor). Touching Dialogue Day – 26. September 2010. The final project for three Touching Dialogue students. 30 free sessions are offered – registration is required through: http://bit.ly/9H85qY Teaching – The fourth Danish Touching Dialogue class begins January 2011 with a minimum of four and a maximum of six students. Two teachers, David Kirk-Campbell and Stefan Green Meinel, are present at all times. The learning process is consistent with the principles of TD so that the learning emerges from body experience in an atmosphere which is both playful and joyful. The teaching is mostly in Danish with some easy-to-understand English.

With interest, contact David for an interview: kirkcampbell34@gmail.com For a fuller description see: www.touching-dialogue.dk

64

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


ARBEJDE

- AF HJERTENS LYST Om gnisten, kvaliteterne og begrÌnsningerne i dit arbejdsliv. Kursus pü Naxos 25.-29. maj 2011 med Susanne Bang og Lene Vedfelt, psykoterapeuter MPF. Kurset henvender sig til behandlere inden for terapi, rüdgivning, pleje, undervisning og supervision. Sammen undersøger vi, hvad du vil med dit arbejde, og hvordan det giver mening for dig. Kurset tager udgangspunkt i dig og dine egne personlige og arbejdsmÌssige erfaringer og rummer süvel selvudvikling som supervision. Vi arbejder med mindfulness, drømme og forskellige samtalemetoder. Vi inddrager kreativ udfoldelse og kropsarbejde. Kurset foregür tÌt pü hav og bjerge og i en ramme, der giver mulighed for fordybelse og afstressning. Kursusafgift kr. 6.200.

www.vedfelt.dk www.susannebang.dk

LOKALER TIL LEJE Terapilokale 16 m2 med briks. Undervisningslokale 80 m2. GodthĂĽbsvej 4-6 2000 Frederiksberg Kontakt David Kirk-Campbell Tlf. 4848 5759. Mob. 2613 5759

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

      

*'(''(%*'%'$)') !'%&(&(,!%)'&  )! .,!%!(/"+'0.,3$2,+-!.,+*.   )&%4!*$1*

*'()%'#"'+%'$&'.(!'%&(" %!%$)+#()'$(()')'!$ $+$(%'%")"()'(('!)%$' +'$,&%'(&%$(""'%&+"( #*(!"'$*/'%)$*(,$"!%#&%$$) ()'((#/$()'%%'()-"($$ #!$(#!$++'!(%##$$)" "$%%'')#()'$ -%.'-1! /%()!( %*#"4-,-%( !-!"/!-'-   $"$(&'%()'$)'*#)(!+$ $+%"+''%)$$)))(!'(0'$0'!! $(##".$'%%')"!'.+')) +'()$)")*+%((-',('% #""#$$()$!)&'."'*"/(( "+/%'$)'()*)%$'%&'(%$"$ *'()'((''-)%')(!%&'!)(!+ '!$()/))%&%#$$$)')%$(% )'$(%'#)%$(&'%(

-%.'-1! /%()!( %*#"4- 0#0./ !-!"/!-' #!."/!-0 **!(.!%/-0)!/!-,% ./-/!- *+1!)!-%4!*$1* %'*-$")"(!%')'!*'('' &-!'.+)!(%+$()-$!*'(' '%*'!$'!+''( 0-.0.(! !- '%&(&(,!%)'&*) !-!/!+() -*/&!-# "#"$%$%'#)%$ )"     #" #%!*'$) '! '"'$%'#)%$$'*&-

 65




ˆ–‡”—††ƒÂ?Â?‡Ž•‡‹ ”ÞÂ?Â?‡ƒ”„‡Œ†‡ 

‡† ޔ‰‡� ”‘–Š 

Ä¨ĆšÄžĆŒĆľÄšÄšÄ‚ĹśĹśÄžĹŻĆ?ÄžĹ?ĆŒĆ†ĹľĹľÄžÄ‚ĆŒÄ?ĞŊĚĞĹšÄžĹśÇ€ÄžĹśÄšÄžĆŒĆ?Ĺ?Ĺ?ĆšĹ?ĹŻ ƾĚĚĂŜŜĞĚĞƉĆ?Ç‡ĹŹĹ˝ĆšÄžĆŒÄ‚Ć‰ÄžĆľĆšÄžĆŒĹ˝Ĺ?ƉĆ?LJŏŽůŽĹ?ÄžĆŒÍ˜ĆľÄ¨ÄŠĆŒĹšÄžĆŒ žƾůĹ?Ĺ?ŚĞĚÄ¨Ĺ˝ĆŒÄ‚ĆšÄ‚ĆŒÄ?ĞŊĚĞžĞĚĚĞƚĆľÄ?ĞǀĹ?ÄšĆ?ƚĞĆ?Ć?LJžÄ?Ĺ˝ĹŻÄžĆŒĹ? ĚĞŜžĞŜŜĞĆ?ŏĞůĹ?Ĺ?ÄžƾĚǀĹ?ĹŹĹŻĹ?ĹśĹ?Ć?Ć‰ĆŒĹ˝Ä?ÄžĆ?͘ hĚĚĂŜŜĞůĆ?ÄžĆ?Ä¨Ĺ˝ĆŒĹŻĆ†Ä?ĞƚÇ€Ĺ?ĹŻĹ?ŜĚĞŚŽůĚĞÄžĹ?ÄžĹśĆšÄžĆŒÄ‚Ć‰Ĺ?Í•ĆšĆŒÄ?ĹśĹ?ĹśĹ?Í• Ć?ĆľĆ‰ÄžĆŒÇ€Ĺ?Ć?Ĺ?ŽŜĹ˝Ĺ?ĆšÄžĹ˝ĆŒĹ?͘ 

()7(58''$11(/6( )25 (5)$51( 7(5$3(87(5



KƉĆ?ĆšÄ‚ĆŒĆšÍŠ&ÄžÄ?ĆŒĆľÄ‚ĆŒĎŽĎŹĎ­Ď­ >Ä?Ć?ĹľÄžĆŒÄžƉĊÇ Ç Ç Í˜ĹŹĹ?Ĺ?Ä?Ć‰ĹšÍ˜Ä?ŽžÄžĹŻĹŻÄžĆŒŏŽŜƚĂŏƚ EĞůůĹ?^Ć†ĹśÄšÄžĆŒĹ?Ä‚Ä‚ĆŒÄšdĹŻÄ¨Í˜ĎŻĎŽĎ­ĎŻĎŹĎłĎŹĎł

 



     6XSHUYLVLRQVJUXSSHUIRUWHUDSHXWHUEHKDQGOHUH NRQVXOHQWHUFRDFKHVRJDQGUHGHUDUEHMGHUPHGPHQQHVNHU LSULYDWRJRIIHQWOLJWUHJL  'HUVWDUWHUWRJUXSSHULHIWHUnUHW  HQIRUGHOWDJHUHGHUKDUQRJHQHUIDULQJPHGHOOHU  XGGDQQHOVHLV\VWHPLVNQDUUDWLYSUDNVLV  HQIRUGHOWDJHUHGHUYLOO UHV\VWHPLVNQDUUDWLYSUDNVLVDW  NHQGH %HJJHJUXSSHUIRUPLGGDJHL HHQJDQJSHUPnQHGKYRUGHOWDJHUQHSnVNLIWPHGEULQJHU FDVHVIRUVXSHUYLVLRQRJIDJOLJGU¡IWHOVHGHOWDJHUH JUXSSH3ULVIRUJDQJH 6WHG5RDUVYHMNOG)UHGHULNVEHUJ 6XSHUYLVRU0DWV:LGVHOO03)DXWSV\NRWHUDSHXW XG GDQQHWL6YHULJH 1DUUDWLYXGGDQQHOVHL$XVWUDOLHQ $UEHMGHWSn'LVSXNLnUPHGV\VWHPLVNQDUUDWLYWHUDSL VXSHUYLVLRQFRDFKLQJRJXQGHUYLVQLQJ)UDL VHOYVW QGLJSUDNVLV0HGOHPDI3V\NRWHUDSHXW)RUHQLQJHQ <GHUOLJHUHLQIRUPDWLRQ ZZZZLGVHOOGN6HQGHQPDLOWLOPDWV#ZLGVHOOGN HOOHUULQJSn

66

AKTUELLE KURSER:

'(1352)(66,21(//( 6$07$/( 12 dages trÌning af fagpersoner i ligevÌrdig og relationel samtale. Fire moduler. Første modul: 23. - 25. august 2010

(*(17(5$3,, *5833(5 i henholdsvis Odder og København LÌs mere pü www.kempler.dk

Vi udbyder det 4. ür af familieterapeutuddannelsen, 4 ürs uddannelse til familieterapeut, 2-ürig konsulent- og organisationsuddannelse, 2-ürig supervisoruddannelse, 1-ürig uddannelse i procesorienteret ledelse, den professionelle samtale. Derudover en rÌkke kurser omkring familiens og børnenes trivsel, relationskompetence og den gode kontakt mellem mennesker.

FIND MERE PĂ&#x2026; WWW . KEMPLER . DK

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


Projekt2010a

17/03/10

22:29

Side 1

Intensiv træning og seminarer i Imagoterapi Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder et certificeringsprogram til Imagoterapeut. Underviser: Jette Sinkjær Simon, senior klinisk instrukør: Institut for Imago Relationships International. Klinisk psykolog. Specialist i psykoterapi og supervision. Kurserne er godkendt af Dansk Psykolog Forening. For certificerede Imagoterapeuter tilbyder vi efteruddannelse i: Imagoterapi i gruppe. Supervision. Workshop Presenter (parseminar i Imago). Derudover har vi weekendseminarer for par.

Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder: Weekendseminar for par: 18. og 19. september 2010 på Nørre Vosborg Slot 20. og 21. november 2010 i København. Efteruddannelsesprogram til Imago parrelationsterapeut (hold 26) 1. modul 1. dec. - 4. dec. 2010 2. modul 2. marts - 5. marts 2011 3. modul 15. juni - 18. juni 2011 Sted: Hadsund. Eteruddannelsesprogram til Imago Parrelationsterapeut ( hold 27) 1. modul 23. - 26. sept. 2010 2. modul 6. - 9. jan. 2011 3. modul 31. marts - 3. april 2011 Sted: Holstebro. Efteruddannelsesprogram til Imago Parrelationsterapeut (hold 28) 1. modul 26. - 29. januar 2011 2. modul 13. -16. april 2011 3. modul 24. - 27. august 2011 Sted: København.

For Imagoterapeuter: Singels træning og karakterstruktur: 13. - 16. maj 2010 i Slovenien. (på engelsk) 27. - 30. maj 2010 i København. Certifikations program til Supervisor 1. modul 22. - 24. juni 2011 2. modul 8. - 10. sept. 2011 3. modul 17. - 19. nov. 2011 Sted: Wien, Østrig. (på engelsk)

Nyt program - Dialog First Imago og organisationer: 31. maj - 1. juni 2010 i Sverige. 4. modul til Klinisk Træning: 15. - 17. september 2010 i København. 5. modul til Klinisk Træning: 28. - 30. september 2010 i København.

Tilmelding: Jane@jettesimon.com eller tlf. 40 28 19 98 man. – tors. mellem kl. 8.00 og 9.00 Oplysninger om kursernes indhold: www.jettesimon.com

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

67


®  Somatic Experiencing (SE) er navnet på en metode til kropslig forløsning af traumer, udviklet af dr. Peter Levine. Peter Levine har iagttaget, at dyr har et instinktivt beredskab som forhindrer, at de traumatiseres. Samme instinktive beredskab findes hos mennesker, og giver anledning til symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion og egentlig PTSD, hvis det undertrykkes. SE metoden tilbyder redskaber og metoder til genetablering af den instinktive forløsning af traumer Optagelseskrav: SE Uddannelsen er en overbygningsuddannelse, som forudsætter en godkendt

basisuddannelse og en vis terapeutisk baggrund, træning og erfaring, og henvender sig blandt andet til: Psykologer, læger, psykoterapeuter og kropsterapeuter. Form: Uddannelsen består af 3 niveauer: Beginning, Intermeiater og Advanced med 2 internatkurser årligt a 6 dage. Tidspunkt: 05.10.—10.10 2010 begge dage incl. Priser: 8000,- pr kursus, samt ca. 4000,- til kost og logi. Hertil udgifter i forbindelse med egenterapi og supervision Tilmelding: Send CV og ansøgning til: Traumeheling@hotmail.com mærket” Uddannelsen 2010” Det anbefales at have deltaget i Introduktionskursus

Introduktionskursus til SE ® Somatic Experiencing Kursusdagene giver en oplevelse af metodens terapeutiske potentiale gennem teori, demonstrationer og øvelser. Kurset anbefales, hvis du overvejer at tage SE uddannelsen ( nyt hold efteråret 2010) Sidste kursus før uddannelsesstart:



 

68

København 23 –25.08.2010 alle dage 10.00 - 17.00 Pris: kr. 3.500,- inkl. kaffe og forfriskninger. Tilmelding: traumeheling@hotmail.com mrk: ”intro Kbh 08.10 ” Yderligere information: www.traumeheling.com

  

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


INTEGRATION AF TRAUME BEHANDLING, PSYKOTERAPI OG UDVIKLINGSPSYKOLOGI Traumeterapeut dr. Peter Levine, Neuroaffektiv psykoterapeut Marianne Bentzen og psykolog Susan Hart vil på kurset væve deres 3 forskellige professionelle områder sammen.

Dette vil ofte medføre, at barnet får problemer med affekt-regulering og mentalisering, - og dermed forøge risikoen for uregulerede stress reaktioner (f. eks manglende impulskontrol) eller PTSD.

I mange år er PTSD behandling blevet undersøgt adskilt fra mere relationelt orienterede terapiformer. Specielt omkring behandling af børn er dette problematisk. Nyere forskning i såvel PTSD som udviklingspsykologi har vist, at primære voksen-barn relationer nu kan ses i forhold til den betydning psykologiske traumer har på nervebaner og stress mestring og derved tilknytningsmønstre. For eksempel vil massive fejlafstemninger mellem mor og barn påvirke udviklingen af de hjernestrukturer hos barnet, som er under modning på det givne tidspunkt.

Kurset henvender sig til alle der er involveret i behandling af børn med traumer Tid: 27., 28. og 29. maj fra kl.10.00 til 17.30 Sted: Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, 1220 København K Pris: 5.000.- kr. for tilmelding inden 20. april 2010, derefter 5.500. kr. - Der serveres kaffe, te og frugt. Tilmelding: Traumeheling@hotmail.com mærket: ”Masterclass 2010” Yderligere information: www.traumeheling.com

Øvrige kurser 2010 Kurser med Dr.Peter Levine Ph.d Healing og Arketyper 3 med Laura Regalbuto September Sted: kursuscenter Ariadne på den græske ø Naxos ( internat ) Forudsætninger: Kendskab til SE og engelsk Raja Selvam Pre- and perinatal trauma I denne 3 dages workshop arbejdes med tidlige traumer som sker før, under og efter fødslen. Disse begi-



 

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

venheder udløser Global High Intensity traumer (GHI) og kan resultere i et hypersensitivt nervesystem, hvor det naturlige filter mod overvældende ydre stimuli bliver forstyrret. Kurset er åbent for alle og kræver ingen forudsætninger. Kurset foregår på engelsk Sted: København Tilmelding: kan ske til traumeheling@hotmail.com med angivelse af ”Raja 2010” senest 1 november 2010. Pris: før 1 oktober 3.900,- efter denne dato: 4.100,- Yderligere information: www.traumeheling@hotmail.com eller Ursula Fürstenwald telefon: 39272524

   69


Attachment workshops with Diane Poole Heller in Denmark 2010 Der er mulighed for individuelle sessioner med Diane tlf: 42 20 96 29

Embracing the Authentic Self Module 1 in Århus May 21-23 Healing childhood wounds is the key for enjoying fulfilling relationships as an adult. Overcome the grip of past trauma to have more fun, connection and healthy intimacy in your relationships now. Learn how to recognize various attachment models such as Safe, Avoidant, Ambivalent and Disorganized. This workshop will be a blend of didactic presentation, demonstrations and experiential excercises. Leave this workshop clearly understanding the practical application of Somatic Experiencing principles, techniques and Corrective Experiences to alleviate stuck attachment patterns. As you explore this material and your own attachment history, you will discover how to help your clients heal this important part of our human journey

Diane Poole Heller - bosat i Colorado, USA - er en international kendt forfatter, lærer og ekspert på området i forløsning af chok og traumer.

Exploring Victim Perpetrator Dynamics, Dissociation and the Depths of Disorganized Attachment Module 4 in Copenhagen, September 10-12 Do you know someone who is: Easily triggered into frustration, fear and despair when circumstance or agreements are unclear? Yearns for, but deeply fears, relationships because they expect them to be dangerous? Shifts moods easily and act out of panic and rage? Learn to assess and address these patterns by learning about the residual interpersonal effects of Victim Perpetrator dynamics and Disorganized Attachment styles.

Yderligere information & tilmelding: Heidi Eid & Mayadevi Dichmann Tel. 42 20 96 29 • www.BeingReal.dk

70

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


Det Danske Imago Institut www.imago.dk Ny 1--årig efteruddannelse i parterapi Indhold Uddannelsen tager afsætt i en relationel tænkning. Såvel relationen mellem parret,, som relationen mellem parret og terapeuten er i fokus. Undervisernes fælles referenceramme er ’Den anerkendende dialog’ og ’Imago-relationsterapi’. Derudover er vores teoretiske grundlag Carl Rogers klientcentrerede psykoterapi, den nyere udviklingspsykologi og tilknytningsteori, tilknytningsteori, mentaliseringsbaseret psykoterapi, samt den nyere neurobiologi. Vi har også vores særlige vidensområder vidensområd indenfor systemisk/narrativ narrativ terapi, terapi mindfulness, sexologi, ACT og marte meo metoden. Det primære mål med uddannelsen er, at deltagerne lærer at praktisere forskellige skellige former for pardialoger. Desuden fokuseres der også på forskellige temaer - bl.a. utroskab, skilsmisse, forældreskab, forældreskab sexualitet, parforholdets udvikling og terapeutens rolle. Undervisningsformen veksler mellem teoretiske oplæg, refleksion, øvelser, træning og supervision. Målgruppe Uddannelsen er for psykiatere, psykologer og psykoterapeuter med uddannelse svarende svaren til kravene for optagelse i Psykoterapeutforeningen. sykoterapeutforeningen. Der kan gives dispensation til faggrupper med anden relevant grunduddannelse efter aftale med instituttet. Max. 16 deltagere. Tid, sted & pris Uddannelsen består af 5 x 3-dages dages internat og afholdes på Liselund i Slagelse (se www.liselund.dk ww.liselund.dk): Modul 1: 18.-20. november 2010 Modul 2: 9.-11. februar 2011 Modul 3: 12.-14. maj 2011 Modul 4: 14.-16. september 2011 Modul 5: 10.-12. november 2011 Hvert modul koster kr. 7.500,- incl. kost og logi. Betaling falder i to rater: Rate 1, kr. 22.500,- forfalder 13. august 2010. Rate 2, kr. 15.000,15.000, forfalder 18. marts 2011. Undervisere De gennemgående undervisere er cand.psych.aut. Susanne S. Christensen, socialrådgiver og cand.psy psykoterapeut Claus B. Neperus samt cand.pæd. og psykoterapeut oterapeut MPF Pernille Hytte Bisgaard. Desuden vil cand.psych.aut. Kirsten Seidenfaden, psykiater Piet Draiby, cand.psych.aut. Ulla Andersen og sygeplejerske og psykoterapeut Ida Musti Schrøder indgå som gæstelærere. Yderligere information ormation og tilmelding Yderligere information om optagelse på uddannelsen og uddannelsens indhold kan fås hos Pernille Hytte Bisgaard på p.hytte@gmail.com eller 28220485 . Praktisk information og tilmelding kan rettes Michael Marcher på marchermichael@gmail.com eller 40579126 (tilmeldingsskema hentes på www.imago.dk).

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

71


;:86<9=(<;4<9.74<9==$;<6= :7;-) 21;2=;94=0=,4<91<+<94<.7/;1;<,42

 



," ,=8<06</-<:=''= 56<1=*42#-;93=(2*4<7+9&=793<1794, !94<:+;8<:<=;:86<9=(<;4<9.74<9==$;<6= :7;-)

   9<:2<94<94<=%:+%:="*4+;21;93=7.=/<9671;8<:;93=;=.7/;1;<: 6=*3<2*:8*8= '=6;/<:="=;=<176;598=52*8<:<6=<:70;= ,">,=5265-<:=''=*42#-;93&=793<1794,= !44799<18<9=<9+<94<:=8;3=6;1=6<:70<*6<:&=4<:=7:-<4<:=21;9;82=/<4 .7/;1;<:=53=.5:%14:<,==1#-<6=7.=2*:8<6=+;1=+;=7:-<4<=/<4=/<9671;8<:;93 "=6<5:<6;82&=0<:8591;36=53=21;9;82=/<654;82,= <9671;8<:;938-<3:<-<6=<:=.5:829;938.5:792:<6=53=87//<92%4<: 4<9=6;129)69;938-78<:<4<=*4+;21;93808)25153;=/<4=7..<26;+=9<*:5+;" 4<9827-=53=97::76;+=6<5:;=53=/<654<,= (5/=<9=4<1=7.=2*:8<6=;943:=0<:8591;36=7:-<4<=/<4=4;7153=;=3:*00<9& #+<18<:&=6<5:<6;82<=.5:<4:73&=6<:70<*6;82<=4</5986:76;59<:=87/6 +;4<521;0=7.=6<:70;.5:1#-=/<4=07:=53=/<4=.5:%14:<=53=-#:9,=

!43;+<6=526,=''



794,08),=;:86<9=(<;4<9.74<9& (0<;71;86=;=08)256<:70;=53=8*0<:+;8;59, (0<;711%3<=;=#:9<"=53=!9345/808)2;76:;=$;<6= :7;-)& (*0<:+;85:3542<946=7.= 7982=$8)2;76:;82=(<1827-=53= #:9<"=53=!9345/808)2;76:;82=(<1827-, 794,=$%4,=$8),=<96<=)93< (0<;71;86=;==-#:9<08)25153;=53=8*0<:+;8;59, 5:.766<:=6;1=-53<9=9<:2<94<94<=$%47353;2&= 7982=$8)25153;82=5:173='' 

%:/<:<=;9.5:/76;59=,:<176;5986<:70;,42

72

Kirsten Seidenfaden Piet Draiby Mette-Marie Davidsen (red.)

DET LEVENDE PARFORHOLD - FRA KONFLIKT TIL NÃ&#x2020;RVÃ&#x2020;R LINDHARDT OG RINGHOF

!43;+<6=/7=''

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


Spring ud i nettet

med en professionel hjemmeside! Den skærpede konkurrence inden for markedet for psykoterapi gør det bestandigt vigtigere for dig, at du forsøger at holde din virksomhed ajour med hensyn til markedsføring og kommunikation med dine kunder og klienter. En god hjemmeside er uundværlig for alle virksomheder, men især for små og mellemstore virksomheder, fordi:

– Du har mulighed for funktioner som tidsbestilling, nyhedsmail, kalender, redegørelse for behandlingsprincipper osv

– Nettet er det suverænt billigste og mest effektive sted at annoncere og informere.

– Med dit eget domænenavn (f.eks. www.minklinik.dk) er det nemt for dine kunder at finde dig.

– En god hjemmeside giver dig de bedste muligheder for at fortælle om din virksomhed og de principper og metoder du driver den efter. – Dine kunder har mulighed for på forhånd at orientere sig om hvorvidt I “passer sammen“. Det sparer tid og frustrationer for begge parter.

Studio Smalbro er et eenmandsbureau på Frederiksberg med speciale i web og grafisk produktion. Jeg kan også hjælpe dig med udformning af brevpapir, visitkort, foldere osv. Ring eller skriv for et uforpligtende tilbud.

Pile Allé 37 – 2000 Frederiksberg Tlf. 36151437 – studio@smalbro.dk www.smalbro.dk

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

73




FORDYBELSE OG NY INSPIRATION: INSPIRATION:

Imago Weekend Workshop for Par Åben for alle Muligt at deltage med en ven/kollega 1.step til Imago uddannelse.



ކ ƒ‡ ‘•–”—’ǡ ƒ”›‘–‡ˆǡ ‘„‡•‹…‘‰ ‡•’‡”‡–‡”ƒ•—••‡ 

Uddybende personligt arbejde om den måde

ĨƚĞƌƵĚĚĂŶŶĞůƐĞŝWĂƌƚĞƌĂƉŝŚĞŶǀĞŶĚĞƌƐŝŐƚŝůƵĚĚĂŶŶĞĚĞ ƉƐLJŬŽƚĞƌĂƉĞƵƚĞƌŽŐƉƐLJŬŽůŽŐĞƌ͘ WĊƵĚĚĂŶŶĞůƐĞŶǀŝůĚƵŵƆĚĞĞŶƌčŬŬĞŵĞŐĞƚŬŽŵƉĞƚĞŶƚĞ ŽŐĞƌĨĂƌŶĞƵŶĚĞƌǀŝƐĞƌĞ͘ ĨƚĞƌƵĚĚĂŶŶĞůƐĞŶŝŶĚĞŚŽůĚĞƌϰĞŬƐƚĞƌŶĂƚĞƌ͕ĚĞƌƌĞƉƌčͲ ƐĞŶƚĞƌĞƌŚǀĞƌƚƐŝƚƚĞŵĂŽŐƐLJŶƉĊŐĞƐƚĂůƚƚĞƌĂƉŝŵĞĚƉĂƌ͘ hŶĚĞƌǀŝƐŶŝŶŐĞŶǀŝůďĞƐƚĊĂĨĞŶŐŽĚďůĂŶĚŝŶŐĂĨƉƌŽĐĞƐͲ ĂƌďĞũĚĞƚĞŽƌŝͬŵĞƚŽĚĞŽŐƐƵƉĞƌǀŝƐŝŽŶ͘

du relaterer på i parforhold.

KƉƐƚĂƌƚ͊EŽǀĞŵďĞƌϮϬϭϬ

5.-6.juni

3.-4.juli

25.-26.sept.

20.-21.nov.

Imago Personlig Udviklingsgruppe Åben for alle

Mange gode Imagoværktøjer. 17.-18.juli

ˆ–‡”—††ƒ‡Ž•‡‹ ƒ”–‡”ƒ’‹



>čƐŵĞƌĞƉĊǁǁǁ͘ŬŐŝĐƉŚ͘ĐŽŵĞůůĞƌŬŽŶƚĂŬƚ DĂƌŝĂŶŶĞ,ŽƌƐƚdůĨ͘ϮϲϭϲϰϵϭϬ

9.-10.okt.

par– – og relationsterapi Supervision i par



For psykoterapeuter og psykologer Gruppe starter kl. 15-17 hver 4. uge fra d.26.aug. — åben for nye.





IndividuelIndividuel- og parterapi

Ko n t a k t Gi t t e Sa n d e r Psykoterapeut MPF ‡ Cert.Imago Terapeut Cert. Workshop Presenter couples & singles

Tlf. + 45 5132 1049 ‡ mail@gittesander.dk ‡ www.gittesander.dk

           Stort sommerhus ved Sejrøbugten.  Egnet til gruppearbejde og  familiesammenkomster.  13 sengepladser, 6 værelser, 2 badeværelser,  køkken m. opvaskemaskine, brændeovn,   tæt ved badestrand i rolige omgivelser.  Fredag-søndag 2.500 kr, 1 uge 4.500 kr. Skæve uger også muligt. 

UDLEJES

I MAGO C ENTER FYN

AP S

Klinik for Psykoterapi og Parterapi Vestergade 38, 2.th, DK DK--5000 Odense C PS. DEJLIGT TERAPILOKALE UDLEJES TIRS. FRE.. TIRS. -FRE I KLINIKFÆLLESKAB ODENSE C, FRA D. 1.JULI 1. JULI

Mere info: www.bbperle.dk Eller ring: 4119 6545 Stef, 2271 4764 Karen.

74

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

 


("'%&!('%'&!"$"" $% 

   '%'               

(#&$('""('$!%%#  /20%6-0%646-0/+,+41&6-1"&,*,+4!6 53.4#4 535.646&*4241&615,*,+4!6 (5065#.53)00/225*15642052#,361)-53'414,26,+6#/(4*45.53/-46.4*$"05361)-53'414,2646-/335*/.4,21.53/-46 4204'40)5*.6,+646+3)--5613*4+6(506#,&)16-6)0#,30342+536,+6)0'4&*42+646/3$505.6(506/.642003/+56 15&1)5**56.5(/53646-/3.53/-452% %!'' ((#!!6, 4/*30+4'53!6-1"&,.53/-5).6,+6 53.4#4 535.64(/+,1)-53'41,3!6.4*$"05361)-53'414,2646 -/3.53/-4!6$0564204'40)5*.6,+646+3)--5% !%&&(' #' #$!"(&!(& /20%-1" %/).%!6+,0&520.6-/335*/.4,21.53/-5).%6 4*$"0536/.61)-53'41535646+3)--566$056/06, 6+3)--536,+6$256+3)--536#3/6)00/225*152%

%'& (#!(& /20%6-1" %6-/3.53/-5).6,+61-5 4/*41.6461)-53'414,26.4*$"05361/((526(506 )1/2256$,3+6341.5215261)-53'414,26.4*6526+3)--56/#6-/3.53/-5).53!6053621&536/.6/3$5056(506 35*/.4,21#,&)1535.6-/3.53/-4%6/%6605*./+535%6666666666666666 3)--526(05166+/2+56(5061./3.64615-.5($536 !66+/2+6(250*4+6/66.4(53%6 52'5205*156.4*6)**//2053152(/4*%0&6 $#!"(&'($ (&% (&!6/20%6-1" !61-5 4/*41.646-1"&,.53/-46,+61)-53'414,26.4*$"05361)-53'414,26 4204'40)5*.6,+646+3)--5 $("'#%$  3256,+6 2+0,(1-1"&4/.53!61)-53'41,3+,0&520.66.4*$"05361)-53'414,264204'40)5*.646#,3$4205*15 (506&*452.-/36(50613*4+56)0#,30342+53%

6',3516/3$5056(5061)-53'414,26/36'46)0'4&*5.65261)-53'414,2(5.,05!61,(6$"++536- 526253&520520564/*,+6,+6.4*352056.5,34% ('$% '#' (#$(#('$&#%"$& 4653652605*6/#652625.'3&1,3+/241/.4,265.6/21&56(/+,621.4.).6,+6&/26&,2./&.5166-6-,1.4(/+,%0&65**53 .*#%6 6646.5*5#,2.40526(/20/+6 6.,310/+6%%

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

75


Kursus i systemisk og narrativ samtalepraksis Med start i september 2010 tilbyder Multiversitetet i Hillerød, et toårigt kursus i systemisk og narrativ samtalepraksis.

Målgruppe Kurset henvender sig til professionelle, der har samtaler med enkelte, par, familier og/eller har opgaver, der organiserer møder mellem klienter og professionelle (f.eks. netværksmøder og supervision) som en del af deres arbejde.

Kursets formål Den systemisk-narative tradition, der er kursets primære teoretiske og praktiske referenceramme, leverer såvel teoretisk som praktisk inspiration til

Kursets form Kurset vil være en blanding af oplæg fra underviserne, øvelser, rollespil, interviewtræning, små workshops med afsæt i kursistens medbragte eksempler på deres arbejde.

Undervisere Mats Widsell MPF og John Gurnæs Se Multiversitetets hjemmeside: www.multiversitetet.dk for videre information eller kontakt Mats Widsell på tel. 40 56 61 82 eller mats@widsell.dk

- at gennemføre og udvikle samtaler på ovenstående grundlag. - måder at håndtere de dilemmaer og vanskeligheder, som den enkelte støder ind i, i sin praksis. - evnen til at se sig selv og sin praksis i en organisatorisk kontekst.

MULTIVERSITETET.dk 76

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


KURSER I DRØMMEARBEJDE Workshop og efteruddannelse med cand. psyk., psykoterapeut MPF JØRGEN GROTH WORKSHOP: Drømmearbejde på gestaltterapeutisk grundlag • • • • • •

Terapeutisk læring efter mesterlære-princippet. Individuel terapi med drømme i gruppe. Efter hver terapi diskuteres terapi- og udviklingsprocessen: hvad skete der i terapien? Terapeutens handlinger og intentioner og ændringsprocessen. Teori ud fra et gestaltisk perspektiv på procesarbejdet. Endvidere inddrages teori fra Jung og objektrelationsteorien. Målet er, at du får kendskab til arbejdet med det ubevidstes symboler i den psykoterapeutiske proces.

Den 3. til 5. september 2010.

2-ÅRIG EFTERUDDANNELSESGRUPPE: Gestaltterapi og drømmearbejde Indholdet i uddannelsesforløbet er egenterapi, træning, supervision og teori. Hovedvægten vil ligge på drømmearbejde. Alm. gestaltterapi kan forekomme. Uddannelsesgruppen har dette sigte: • at deltagerne via egenterapi gennemgår en personlig udvikling, der befordrer et psykoterapeutisk arbejde med andre. • at deltagerne via mesterlære-princippet, terapien og træningen får et detaljeret kendskab til arbejdet med det ubevidstes symboler i den psykoterapeutiske proces. • det teoretiske indhold i træningen skal give grundlag for en forståelse for personlighedspsykologi, udviklings-psykologi og ændringsteori. • at deltagerne gennem den direkte supervision får mulighed for en praktisk læring/tilegnelse af terapeutens arbejde med det ubevidstes symboler i den menneskelige udviklingsproces. Start februar 2011.

Se annoncer på Københavns Gestalt Instituts hjemmeside: www.kgicph.com

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010

77


l FORENINGSNYT

Bestyrelsesmødet den 18. januar 2010 Deltagere: Erik Wasli, Mette G. Andersen, Mariane Beicker, Stig Hoff Johansen, Hans Henrik Kleinert. Winnie Johansen. Afbud: Lubica Maria Vesterdal, Allan Holmgren, Karen Kaae, Charlotte Degel. 1. Valg af ordstyrer: Hans Henrik Kleinert. Winnie Johansen er referent 2. Fastlæggelse af dagsorden og kort, hvordan har vi det runde. Stig Hoff Johansen afbud til næste møde. 3. Godkendelse af referat: Godkendt med enkelt ændring. 4. Henvendelse fra medlemmer og meddelelser: Erik Wasli orienterer om sit indlæg til Psykoterapeuten nr. 1, 2010. 5. Forberedelse af generalforsamlingen: a. Dagsorden, program: Gennemgang af dagsorden og program. Det vedtages at foretage adgangskontrol, Mette G. Andersen og Winnie Johansen vil stå for dette. b. Vedtægtsændringer: Erik Wasli præsenterer procedure vedrørende vedtægtsændring. Gennemgang af forslag til vedtægtsændringer. 6. Forhold til SPUD og arbejdet i SPFD: Erik Wasli beretter om SPUD og arbejdet i SPFD. Vil kontakte Konfliktmæglingsinsti-

tuttet med henblik på mægling. 7. Akkrediteringsprocessen: Gennemgang af resultatet af Reflektors spørgeskemaundersøgelse. Bestyrelsen beslutter, at når formandens beretning vedtages, vedtages implicit at fortsætte akkrediteringsprocessen. 8. Hjemmesiden: Arbejdet med den nye hjemmeside er forsinket, men der arbejdes på højtryk 9. Mediestrategi: a. Mette G. Andersens oplæg til kommissorium for medieudvalg. Gennemgang af kommissorium til Psykoterapeut Foreningens medie- og presseudvalg. b. Møde med kommunikationsrådgiver: Erik Wasli refererer fra mødet med Gitte Merrild, som har fremsendt tilbud om workshop. Det besluttes at fastsætte tidspunkt for workshop efter generalforsamlingen 10. Orientering fra udvalg: Udsættes til næste møde 11. Datasikkerhed i foreningen: Vedr. opbevaring af foreningens materiale: Afventer til efter generalforsamlingen. Sikkerhedsbackup af foreningens PC er installeret. 12. Eventuelt: Udsættes til næste møde.

Bestyrelsesmødet den 9. februar 2010 Deltagere: Erik Wasli, Mariane Beicker, Karen Kaae, Lubica Maria Vesterdal, Allan Holmgren, Charlotte Degel. Winnie Johansen. Afbud fra: Stig Hoff Johansen, Hans Henrik Kleinert og Mette G. Andersen, der ønskede at deltage via Skype, hvilket ikke virkede. 1. Valg af ordstyrer: Charlotte Degel. Winnie Johansen er referent. 2. Fastlæggelse af dagsorden og kort hvordan har vi det runde. 3. Godkendelse af referat fra sidst: Referatet godkendt uden ændring. 4. Henvendelse fra medlemmer og meddelelser: Ingen emner. 5. Møde med uddannelsesledere og forum for uddannelsessteder: Erik Wasli fortæller om planerne for oprettelse af forum for uddannelsesstederne og refererer fra møde med uddannelsesledere 8. februar 2010. Det besluttes, at Psykoterapeut Foreningen laver et forum for evaluerede uddannelsessteder, hvor den uddannelsesansvarlige skal være medlem af Psykoterapeut For-

eningen. Erik Wasli laver et forslag til tilføjelse til Psykoterapeut Foreningens vedtægter herom. 6. Forberedelse af generalforsamlingen: a. Dagsorden og program er udsendt. Niels Thorning foreslås som dirigent. - b. Beretning og fremtidigt arbejde: Erik Wasli udfærdiger beretningen. - c. Ændringsforslag til vedtægterne: Erik Wasli ser på de punkter, der evt. skal ændres. - d. Opstillede poster til bestyrelse og udvalg: Gennemgås. - e. Regnskab 7. Forholdet til SPUD og arbejdet i SPFD: Erik Wasli taler med Stig Dankert Hjort og undersøger muligheden for møde med Alfred Pritz den 7. april. 8. Akkrediteringsprocessen: Afrapportering af interview-runde – interviewundersøgelsen gennemgås 9. Hjemmesiden: Der arbejdes fortsat videre herpå. 10. Orientering fra udvalg: Udsættes til næste møde. 11. Eventuelt: Udsættes til næste møde.

Bestyrelsens medlemmer stillede op til fotografering i gården i Admiralgade efter den ekstraordinære generalforsamling. Fra venstre ses: Hans Henrik Kleinert, Karen Kaae, Stig Hoff Johansen, Mariane Beicker, Erik Wasli, Charlotte Degel, Allan Holmgren.

78

Psykoterapeuten nr. 2, maj 2010


Bestyrelse og udvalg Bestyrelse Erik Wasli, formand Tlf. 4587 0677 E-mail: erik@wasli.dk Mette G. Andersen Charlotte Degel Allan Holmgren Stig Hoff Johansen Karen Kaae, næstformand Lubica Vesterdal, kasserer Mariane Beicker, suppleant Hans Henrik Kleinert, suppleant

Optagelsesudvalg Susanne van Deurs, formand Pernille Hytte Bisgaard Birgitte Mønsted, suppleant Mariane Beicker, bestyrelsen Uddannelsesudvalg Kirsten Nordahl, formand Kirsten Bjelke Lise Haderup Inger Engelund Poulsen Karen Kaae, bestyrelsen

Kursusudvalg Midtjylland: Else Ditlev Kirsten Kjems Rikka Poulsen Ilse Sand Nordjylland: Mette G. Andersen Fyn: Jane Bykær Hanne Ellegaard Anne Marie Frydendal Lissa Mortensen Gitte Sander SPFD Etikpanelet Bette Bentzen Marianne Bentzen Pia Clementsen Marianne Davidsen-Nielsen Inge Farup Jesper Sloth

Kursusudvalg Anne Ahlefeldt Susanne van Deurs Ulla Drabæk Lianne Ervolder Pia Johanne Nielsen Charlotte Degel, bestyrelsen

Psykoterapeut Foreningens kontor Adm. leder Winnie Johansen Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 7027 7007 E-mail: kontakt@psykoterapeutforeningen.dk www.psykoterapeutforeningen.dk

Etikudvalg Marianne Davidsen-Nielsen, formand Merete Holm Brantbjerg Fin Egenfeldt-Nielsen Erik B. Smith Marianne Bentzen, suppleant Stig Hoff Johansen, bestyrelsen

Bladudvalg Hans Henrik Kleinert Susanne van Deurs, redaktør

Næste bestyrelsesmøde: 20. maj, 16. juni, 17. august 2010 Generalforsamling: Endnu ikke fastlagt Næste møde i optagelsesudvalget: 25. maj 2010

Orientering

BOGANMELDELSER I PSYKOTERAPEUTEN

Prioritering af bøger til anmeldelse i Psykoterapeuten: 1. Medlemmernes egne bøger skal altid anmeldes, uanset hvad de handler om. Så husk at give dit forlag besked om at sende et anmeldereksemplar til redaktøren. 2. Væsentlige bøger af danske forfattere. 3. Væsentlige oversatte bøger af udenlandske forfattere, især hvis de skal holde kursus i foreningen. 4. I ny og næ en ikke oversat bog.


Returneres ved varig adresseændring

B

Afsender: Psykoterapeut Foreningen Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K

Psykoterapeuten Nr. 2, maj 2010 18. årgang

Foreningsnyt og redaktionelt Redaktørens klumme .............................................................................................................. Formanden skriver .................................................................................................................. Psykoterapeutens næste tema . .............................................................................................. Generalforsamling 13. marts 2010: Referat ............................................................................. Resultatopgørelse 2009 .......................................................................................................... Ekstraordinær generalforsamling 12. april 2010: Referat . ...................................................... Velkommen til nye medlemmer ............................................................................................... Beslutningsreferat af bestyrelsesmøder ..................................................................................

2 3 5 46 54 55 57 78

Artikler: Else Ditlev: Af en århusiansk supervisors erindringer ............................................................. Inge Nygaard Pedersen: Kreative medier i den psykoterapeutiske supervisionsproces . ....... Susanne Bang: Supervisor som hold kæft-bolsje ................................................................... Jan-Helge Larsen et al: Video-supervision . ............................................................................ Dorrit Michaelsen: Kan lederen være med i supervision? .......................................................

6 13 20 24 32

Information, debat Kort nyt .................................................................................................................................... En etisk udfordring – på organisationsplan. Af Merete Holm Brantbjerg ................................. SPUD og Psykoterapeut Foreningen: Til krisemøde i Wien. Af Stig Dankert Hjort ................. SPUD og Psykoterapeut Foreningen: Et kort historisk rids. Af Allan Holmgren .......................

4 42 44 44

Boganmeldelser Winnie Haarløv: Kærlighedens 3. alder. Anmeldt af Kirsten Bjelke .......................................... Marta Cullberg Weston: Fra skam til selvrespekt. Anmeldt af Erik B. Smith ........................... Mette G. Andersen: Selvværd for begyndere. Anmeldt af Karen Kaae ................................... Jeffrey E. Young et al: Skematerapi. En vejledning for professionelle. Anmeldt af Ulla Wattar Nye bøger . ...............................................................................................................................

34 35 37 38 40

Kurser og foredrag Foredrag og fyraftensmøder i Psykoterapeut Foreningen . ..................................................... Konferencer, kongresser, møder ............................................................................................. Kurser i Psykoterapeut Foreningen .........................................................................................

56 57 58

Profile for Susanne van Deurs

Psykoterapeuten 2010 2  

Dansk Psykoterapeutforening medlemsblad

Psykoterapeuten 2010 2  

Dansk Psykoterapeutforening medlemsblad

Profile for susannevd
Advertisement