Drømmematrix
Set fra et jungiansk perspektiv KOLLEKTIVE TEMAER Af MISSER BERG Mange af os arbejder med drømme i vores eget liv og i vores praksis. Her er det næsten altid det personlige aspekt af drømmene, som bliver betonet. I en drømmematrix er det anderledes – her udforskes drømmenes fælles aspekter. Det kan være fælles aspekter i den gruppe, som er sammen i drømmematrixen, det kan være fælles aspekter i den nærkultur eller i det land, gruppens medlemmer befinder sig i, og det kan endelig være de globale, sociale sammenhænge, som undersøges.
FOTO: S. VAN DEURS
Mennesker har i årtusinder været optaget af drømme og har forsøgt at forstå drømmenes fælles, sociale betydning. En af de mest kendte historiske drømme er fortællingen fra 1. Mosebog om den egyptiske Faraos drøm om syv fede og syv magre køer. Josefs fortolkning af drømmen som syv år med stor overflod fulgt af syv hungersnødsår og hans råd om at samle forråd betød, at der var korn til brød, da hungersnøden satte ind. En nutidig drømmematrix lægger vægt på de tilsvarende fælles, sociale aspekter af drømmene, omend vægten som regel ikke ligger på de eventuelle profetiske aspekter af drømmene. Jeg deltog første gang i en drømmematrix ved en jungiansk kongres i Zürich i 1995, og oplevelsen gjorde et meget stort indtryk på mig. Drømmene syntes at opsamle de vigtigste og mest betydningsfulde erkendelser og oplevelser på kongressen og bearbejde dem i det fælles symbolske rum, som opstod i drømmematrixen.
Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011
Efter denne første deltagelse har drømmematrix været en tilbagevendende begivenhed i mit professionelle liv. Ud over drømmematrixerne på de fortsatte jungianske kongresser og konferencer var jeg i 1999-2000 med til at lave en drømmematrix omkring årtusindskiftet, og drømmematrix har i de sidste ti år været en fast ingrediens på vores 6-årige uddannelse på Jung Instituttet samt på det 2-årige kursusforløb i analytisk psykoterapi. Hvad er drømmematrix? Drømmematrix – eller Social Dreaming Matrix – blev i 1980’erne udviklet af Gordon Lawrence og hans kolleger fra Tavistock Institute i London. Allerede fra starten havde Dr. Gordon Lawrence, som er psykoanalytisk orienteret universitetsprofessor og ikke jungianer, klare referencer til Jung. Lawrence citerede bl.a. i 1991 Jung, som skriver: ”Drømmen er en lille skjult dør til de inderste og allermest hemmelige krinkelkroge i sjælen, hvor den åbner ind til den kosmiske nat, som var psyke lang tid inden der var nogen jegbevidsthed, og som vil blive ved med at være psyke uanset hvor langt vores jeg-bevidsthed måtte række. For al jeg-bevidsthed er isoleret: den separerer og adskiller, den kender kun til nøjagtige enkeltheder og ser kun det, som angår jeget ... Al bevidsthed separerer, men i drømme møder vi billedet af det mere universelle, sande, mere evige menneske, som bor i ur-nattens mørke. Dér er mennesket stadig helt, og helheden er i mennesket, uadskilleligt fra den rene natur og blottet for alt, der har med jeget at gøre. Det er
15
“
Al bevidsthed separerer, men i drømme møder vi billedet af det mere universelle, sande, mere evige menneske, som bor i ur-nattens mørke. Dér er mennesket stadig helt, og helheden er i mennesket, uadskilleligt fra den rene natur og blottet for alt, der har med jeget at gøre. Det er fra disse alt-forenende dybder, at drømme dukker op ...” C.G.Jung