Psykoterapeuten 2011 1

Nr. 1 Februar 2011

    

Temanummer om DRØMME Drømme og gestaltterapi Drømmematrix Drømme og kreativitet Psykoterapeutens historie

Fra redaktøren er medlemsblad for Dansk Psykoterapeutforening Foreningen af uddannede psykoterapeuter og uddannelsessteder.

Psykoterapeuten udkommer i februar, maj og oktober.

Redaktion og layout Susanne van Deurs Melanders Vænge 4, 2970 Hørsholm Tlf./fax: 4586 1560 E-mail: susvd@net.telenor.dk ALT STOF SKAL SENDES ELEKTRONISK DIREKTE TIL REDAKTØREN. VEJLEDNING TIL SKRIBENTER KAN INDHENTES. Deadline for artikler til næste nummer er 15. marts 2011.

Annoncer og øvrigt stof 1. april 2011, men alt stof modtages gerne så tidligt som muligt.

Formater Artikler og andre tekster sendes i Word.

Annoncer sendes som reproklar pdf eller i Word.

Indsendt stof Artikler og andet stof dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler og andet stof og påtager sig ikke ansvar for stof, der indsendes uopfordret.

Annoncer excl. moms: spaltepriser (cirkastørrelser): ¼ spalte ⅓ spalte ⅔ spalte ½ spalte 1 spalte 1 side

kr. 300 kr. 500 kr. 950 kr. 700 kr. 1150 kr. 2000

Medlemsrabat: Kr. 50 ved spalteannoncer og kr. 100 ved en hel side.

Helside: Bredde max 17 cm x højde max 21 cm.

Spalte: Bredde max 8 cm, højde max 21 cm.

(Bladets mål: 21 cm x 25 cm).

Sort/hvid og farve samme priser.

Ekstraordinært arbejde med annonceopsætning kan blive faktureret.

Tryk Combi Print, Baggesensgade 4 C, 2200 København N Tlf. 3539 3436. E-mail: combiprn@post1.tele.dk Psykoterapeuten er medlem af Danske Specialmedier Kontrolleret oplag 07/08 - 07/09: 789 ex.

Trykoplag dette blad: 980 ex.

Abonnement kr. 295 pr. år.

Forside: Maleri af Nina Sten-Knudsen: Da det endelig blev stille opdagede jeg fortumlet, at jeg var landet i den afrikanske regnskov.

Billedet var med på udstillingen Love and Fear på Nivågaard i efteråret 2010.

Med venlig tilladelse fra kunstneren.

Endnu en gang vil jeg på dette sted at ønske alle læserne et godt og fremgangsrigt nytår. Psykoterapeuten går nu ind i sin 19. årgang. Der er fare for, at det også er den sidste.

Limbo Det har været en besynderlig oplevelse at redigere dette nummer af Psykoterapeuten. Ikke fordi der er noget i vejen med nummeret som sådan, langt fra. Jeg har som sædvanlig modtaget spændende artikler og anmeldelser af interessante bøger. Men fordi jeg i skrivende stund ikke véd, om dette er det sidste nummer af bladet. Vidste jeg dét, kunne jeg i hvert fald sige ordentligt farvel til alle dem, der gennem tiden har været involveret i bladet: forfattere, anmeldere, ’billedmagere’, annoncører, bladudvalg og læsere. Men som det er nu, har jeg siden i sommer været i en slags limbo. Jeg ved ikke, om Psykoterapeuten – og jeg selv – er købt eller solgt. Og limbo vil vare ved i hvert fald frem til generalforsamlingen den 26. marts.

At være i den situation er ikke nemt, hverken som menneske eller som redaktør.

Normalt planlægger jeg altid fremad til næste nummer, og også lidt til næste nummer igen. Men hvad skal jeg gøre nu? Give op og sige farvel til et arbejde, jeg er utrolig glad for? Jeg har valgt at håbe og tro på – og at kæmpe for – at Psykoterapeuten fortsætter, og har derfor bl.a. besluttet et tema til oktobernummeret.

Temaet er stress, og det er måske ikke helt tilfældigt, at jeg har tænkt på dét.

Bladets historie Jeg har også valgt at skrive om Psykoterapeutens historie i en artikel i dette nummer. Med mine mange år ’på bagen’ ser jeg mig i nogen grad som foreningens historiker, og skal bladets historie fortælles, er det oplagt at gøre det nu, hvor det måske er sidste chance for gøre det i vores eget blad. Læs side 26 om nyhedsbrevet, der blev til et psykoterapeutisk tidsskrift. De mange nye medlemmer, vi har fået, skal også have chancen for at kende lidt til foreningens tidlige historie.

Har vi råd til at undvære Psykoterapeuten?

Jeg har også valgt at skrive et indlæg imod den truende lukning. Det er ikke, fordi jeg ikke er klar over, at der er omkostninger ved at udgive bladet, og at man kan spare noget ved at nedlægge det. Men Psykoterapeuten har en vigtig funktion for foreningen, og spørgsmålet er for mig at se ikke blot, om foreningen har råd til at have bladet, men i lige høj grad om vi har råd til at undvære det. Læs indlægget side 40, så vil du også være bedre orienteret til generalforsamlingen.

Majnummeret har intet fast tema Majnummeret? Ja, der har vi den igen. Udkommer det overhovedet? Jeg håber det. Artikler til majnummeret skal jeg have den 15. marts, andet stof og annoncer skal jeg have senest 1. april.

Oktobernummeret har tema om stress Som sagt har jeg sat stress på som tema til oktobernumeret. Deadline for artikler bliver så den 15. august, og deadline for andet stof og annoncer den 1. september.

Susanne van Deurs Redaktør

FORENINGSNYT FORMANDEN SKRIVER

Forum for psykoterapeutiske uddannelsessteder Som noget af det første i det nye år holdt vi stiftende møde for det nye forum for psykoterapeutiske uddannelsessteder. Selvom nogle var forhindret på grund af vejrliget, så havde vi et godt møde, der foregik i en fin og optimistisk atmosfære.

Hjemmesiden Vi arbejder stadig med fejlretninger og tilføjelser på vores nye hjemmeside, og til sidst skal det nok blive rigtigt godt.

Der er i skrivende stund 16 uddannelsessteder, der bakker foreningens uddannelsesforum op, og det synes vi er en god begyndelse. På mødet blev der blandt andet valgt repræsentanter til bestyrelse og udvalg, og der blev besluttet mødedatoer.

Det er også lige på trapperne med annoncer på hjemmesiden.

Moms En af de ting, der prægede slutningen af det foregående år, var SKATs nyfortolkning af momsfritagelsen for psykoterapeutisk behandling. SKAT har sendt en folder ud om alternative behandlere og andre sundhedspersoner: Om moms og lønsumsafgift.

Jeg vil opfordre alle til at gøre brug af forum på hjemmesiden, til kommentarer, oplysninger, spørgsmål og så videre. Læs det, brug det.

Optagelse Foreningen er i stadig vækst, vi er nu 855 medlemmer, og optagelsesudvalget gør et fantastisk stykke arbejde med at gennemgå alle de ansøgninger, der er ved hvert optagelsesudvalgsmøde.

Med ønsket om et glædesfyldt og spændende nyt år.

Erik Wasli Formand

Mange er naturligvis gået til deres revisorer og har bedt om vejledning, men har ikke kunnet få den, da selv revisorer ikke forstår den nye fortolkning.

Hvad vi har kunnet få opklaret indtil nu, så er den del af folderen, der omhandler psykoterapeuter, ikke færdigbearbejdet, og vi har derfor bedt SKAT om et møde om sagen. Det er vores plan at udarbejde en vejledning til medlemmerne, så snart vi har mere klarhed over, hvordan skattereglerne om momsfritagelse rent faktisk skal forstås for vores område.

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

3

KORT NYT

FLOT PRIS TIL PSYKOTERAPEUT MPF

PROMUSA

Vores medlem Preben Engelbrekt, der er direktør for Unge & Sorg, har den 27. november 2010 modtaget Dansk Socialrådgiverforenings pris Den gyldne Socialrådgiver. Begrundelsen var Preben Engelbrekts store arbejde for at udvikle tilbud til unge med alvorligt syge forældre og unge, der har mistet en forælder.

Aalborg Universitet udbyder nu et nyt efter- og videreuddannelsesforløb, professionsrettet musikanvendelse, i daglig tale PROMUSA. Forløbet er sammensat af enkeltfag fra bacheloruddannelsen i musikterapi, det er på 60 ECTS-point og er tilrettelagt som et deltidsstudie over to år.

”Du har med stor kreativitet, faglig ekspertise og brugerinddragelse sørget for, at de unge oplever det som deres sted. Og forskningsmæssigt har du sørget for, at der er dokumentation for arbejdet,” sagde Socialrådgiverforeningens formand Bettina Post bl.a. ved prisoverrækkelsen.

I sin takketale bad Preben Engelbrekt socialrådgiverne være opmærksomme på børn og unge i sorg: ”Det er et overset socialt problem, at nogle familier er så hårdt ramt af sygdom eller død, at børnene udsættes for omsorgssvigt. Her kan I i særlig grad gøre en forskel, da I ofte er i kontakt med de alvorligt syge forældre.”

Unge & Sorg støtter unge mellem 16 og 28 år, hvis far eller mor er alvorligt fysisk syg, eller hvis forældre er døde. Nytåret 2010-2011 fusionerede foreningen med Egmontfondens Løvehjerte, der også støtter børn, der har mistet en forælder eller søskende.

Sammenlægningen betyder øgede tilbud om hjælp og bedre mulighed for dokumentation og forskning.

På længere sigt er det visionen at få etableret sorggrupper i kommunerne, så alle børn og unge har mulighed for at få hjælp, hvis de mister en forælder eller søskende, samt at skabe større fokus blandt socialrådgivere og sygeplejersker på børn og unge, der lever med syge forældre.

4

På www.ungeogsorg.dk kan man læse mere og se en video med Preben Engelbrekt, hvor han forklarer om fusionen mellem Egmontfondens Løvehjerte og Unge & Sorg.

Susanne van Deurs

Forløbet har som mål at gøre mennesker, der arbejder med mennesker og musik, i stand til at begrunde, tilrettelægge og reflektere over anvendelsen af musikoplevelser og musikaktiviteter i arbejdet med mennesker med særlige behov. PROMUSA-forløbet kvalificerer dog ikke til at lave egentlig musikterapi. Der er studiestart den 1. september 2011, og undervisningen vil hovedsageligt finde sted i weekender på Aalborg Universitets afdeling i Ballerup.

Der er orienteringsmøde den 24. marts i Ballerup. Ansøgningsfristen er 1. maj. Se endvidere http://evu.aau. dk/nyheder/vis_nyheder/4829456 red.

MPF’ere PÅ BOGMESSE 2010 På årets bogmesse i december i Forum i København blev Marianne DavidsenNielsen MPF interviewet af lægen og forfatteren Christian Graugaard. Anledningen var den nye reviderede udgave af Blandt løver (anmeldt i Psykoterapeuten nr. 3, 2010). Temaet i interviewet, som blev overværet af en stor forsamling interesserede tilhørere, var at afgifte angsten for døden og forholde sig eksistentielt til livet, når man er ramt af dødelig sygdom.

Også psykoterapeut MPF Lise Linn Larsen var i ilden. Hun blev interviewet af journalist Line Baun Danielsen om din nye bog Stalking. Lise Linn Larsen har selv været udsat for stalking, og hun har i april i år startet Dansk Anstistalking Forening og sitet anti-stalking.dk. Ud over at støtte ofre for stalking er et af foreningens formål at arbejde for en juridisk og politisk anerkendelse af stalking som et socialt problem. Se også siden med nye bøger.

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

Vi uddanner par- og familieterapeuter.

Vi har 1-årig efteruddannelse i familieterapi for psykoterapeuter.

DANSK FAMILIETERAPEUTISK INSTITUT Vi har supervisoruddannelser og korte kurser, bl.a. Samtale og relationer om børn-forældre-kolleger og samarbejdspartnere.

KORT NYT

Vi står for ligeværdig dialog, bæredygtige relationer og nærvær i samvær.

BA-PROJEKT OM DANSK PSYKOTEREAPEUTFORENINGS ETIKREGLER

At være sig selv... sammen

Vi har lokaler i Jylland og på Sjælland.

NYT FAMILIETERAPEUTISK UDDANNELSESSTED Kontakt os på tlf. 72 17 07 65 eller på www.dfti.dk

Nu er Dansk Psykoterapeutforenings etikregler blevet gjort til genstand for universitær granskning. Det er psykoterapeut MPF Erik B. Smith – tidligere formand for foreningen og nuværende medlem af etikudvalget – p.t. filosofistuderende på Odense Universitet – der har taget udgangspunkt i foreningens etikregler i sit BA-projekt.

Titlen på projektet er Dansk Psykoterapeutforenings menneskesyn, og konklusionen er i korte træk, at viden, ansvar og respekt kombineret med det rette sindelag og den gode hensigt er de generelle dyder, som Dansk Psykoterapeutforening kræver af sine medlemmer, samt at foreningens menneskesyn er baseret på disse dyder.

Dansk Psykoterapeutforenings etikregler stammer tilbage fra tiden kort efter foreningens stiftelse i februar 1993, hvor en arbejdsgruppe med psykoterapeuterne MPF Marianne Ammitzbøll og Cecilia Virgin i spidsen stod for hovedparten af udformningen. Etikreglerne blev vedtaget på den første egentlige generalforsamling i november 1993, og med undtagelse af nogle få tilretninger i 1995 og en tilføjelse i 2001 om terapeuters medvirken i radio og TV står etikreglerne stort set uændrede fra dengang. red.

Dansk FamilieTerapeutisk Instituts faste lærerstab. Fra venstre ses Grethe Vejs, Birgit Juhl, Ruth Hansen, Peter Mortensen, Kurt Rasmussen, Pernille Hytte Bisgaard, Gerda Rasmussen og Svend O. Andersen. Alle er psykoterapeuter MPF.

Vi uddanner og familieterapeuter.

Den 1. november 2010paråbnede Dansk Ruth Hansen og Peter Mortensen, begge cand.psych. og MPF. De faFamilieTerapeutisk Hoved- i familieterapi Vi har 1-årigInstitut. efteruddannelse for psykoterapeuter. formålet med det nye uddannelsessted ste undervisere er desuden Svend O. Pernille Hytte Bisgaard, er at uddanne psykoterapeuter med ogAndersen, Vi har supervisoruddannelser korte kurser, Birgit Juhl, Gerda Rasmussen, Kurt speciale ibl.a. par-Samtale og familieterapi, at udog relationer om børn-forældre-kolleger og samarbejdspartnere. danne supervisorer samt at undervise Rasmussen og Grethe Vejs. Som gæsteundervisere tilknyttes familieterai relationskompetence og den profesVi står for ligeværdig dialog, bæredygtige sionelle samtale. relationer og nærvær i samvær. peut og forfatter Jesper Juul og cand.

Undervisningen foregår i DTFIs psych. Helle Jensen. Såvel de faste Vi har lokaler i Jylland og på Sjælland. lokaler, enten i Rørbækhus i Nørre undervisere som gæsteunderviserne Snede eller i Trekronergade i Valby. er psykoterapeuter MPF, og alle har Kontakt os på tlf. 72 17 07 65 Der tilbydes 4-årige uddannel- gennem adskillige år været tilknyttet eller både på www.dfti.dk Kempler Instituttet. sesforløb og kortere kurser.

Kilde: www.dfti.dk Det nye uddannelsessted ledes af

MAJNUMMERET 2011 ER

UDEN TEMA SÅ HER KAN I SKRIVE OM LIGE DET, I BRÆNDER FOR DEADLINE FOR ARTIKLER 15. MARTS 2011 ØVRIGE STOF 1. APRIL 2011 TEMA TIL OKTOBERNUMMERET ER

STRESS INDHENT ARTIKELVEJLEDNING

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

5

PSYKOTERAPI M på gestaltterapeutisk grundlag Af JØRGEN GROTH Billeder: NINA STEN-KNUDSEN1 Mange mennesker har drømme, der er uforståelige, urovækkende eller mystiske, og de vågner op fulde af spørgsmålstegn. Hvad var det? Et eller andet vilddyr, der er efter én, en umulig og farlig situation med et barn, der er ved at komme til skade. En flyvemaskine, der er ved at styrte ned, eller et hus, der brænder. Alt sammen uforståeligt – indtil vi går tættere på.

En mand drømte om en forbryder, som politiet havde fanget og ville sætte i fængsel. Da han i sit drømmearbejde identificerede sig med forbryderen, opdagede han sin 'regelbryder-side'.

Da han identificerede sig med politiet, opdagede han en anden side af sig, sin 'regelfølger-side'.

Han fik nu en tydelig opfattelse af to forskellige sider i sin personlighed, for første gang så han dem på én gang. Han blev vidne til sig selv.

“

Elementerne i drømmen, og derved delpersonlighederne, er subjektive og kan kun være subjektive.

Eksemplet viser en drøm, der i begyndelsen var uforståelig for drømmeren. Dernæst at manden, ved at identificere sig med drømmen og dens elementer og så at sige genoplive drømmen i vågen tilstand, fik en tydeligere opfattelse af, hvem han var, hvordan han arrangerede sig i sit liv, og hvilke følgevirkninger det havde. Nu havde han et dybere, mere helt grundlag for at vælge, hvordan han ville leve sit liv.

Personlighed Personligheden kan beskrives som en helhed, der er delvis bevidst for personen. Denne hel1

Kunstneren har venligt givet tilladelse til, at Psykoterapeuten kunne bruge hendes billededer. De var en del af hendes udstillng Love and Fear på Nivågård i dette efterår.

6

hed er personens subjektivitet. I helheden er der forskellige del-personligheder, det som objektrelationsteoretikerne kalder selv-objekter, og som kommer til syne på drømmeplanet som forskellige figurer, skikkelser, væsener mv. Disse del-personligheder kan opfattes som psykiske enheder i personligheden. Det kan være det modsatkønnede (det feminine hos manden, det maskuline hos kvinden), den indre mor (personens evne til at være mødrende), den indre far (personens evne til at være fædrende), det indre barn, den gamle mand, uhyret mv.

Drømmefigurerne symboliserer disse forskellige del-personligheder. Elementerne i drømmen, og derved del-personlighederne, er subjektive og kan kun være subjektive. Indholdet i dem klarlægges først i drømmerens oplevelse.

Dette kan ikke omgås. Der er ingen genveje. Vi må via det subjektive, hver gang vi vil 'læse' et symbol.

Hvad viser drømmene Drømme viser billedligt vores personlighed. De viser samarbejdsrelationerne i psyken. Modsætninger, som er i psyken, i personligheden, viser sig i drømmene.

Drømmene viser også bevægelser i personligheden, fx fødsel af det nye eller (hos en mand) mødet med det feminine hos sig eller (hos en kvinde) mødet med det maskuline.

Drømmene viser, hvordan jeg er i verden eksistentielt, hvordan jeg er lige nu, dvs. hvad der er det centrale lige nu.

Drømme viser det eksistentielle billede utilsløret, sandfærdigt, og dette er drømmenes store styrke. Drømme er uden jegets, egoets, ønsketænkning, uden censur. (Jeget forstået som

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

I MED DRØMME personens selv-billede, identiteten, sådan som personen opfatter sig selv).

Et meget almindelig menneskeligt fænomen er, at vi ofte er mere optaget af, hvordan vi burde være, end hvordan vi er. Eller hvordan jeg i hvert fald ikke vil være. Altså ligger vi under for en del ønsketænkning om os selv. Selvbilledet er påvirket af ønsketænkning/censur, og, hvad der er vigtigt, hvad vi har lært tidligere i vores liv om os (og delvis stadig tror på) via de betydningsfulde andres (primært den oprindelige families) måde at være på i forhold til os. Det vil sige, at vi har et (delvist) falskt selvbillede.

Dels på grund af ønsketænkning/censur og dels på grund af tidlige erfaringer.

Tilbage til sig selv En mand drømte, at han sejlede i en motorbåd.

Pludselig satte han fart på, og en kvinde, der sad bagest, faldt overbord. Ved at undersøge hende (være hende) opdagede han en del-personlighed, det feminine hos sig. Og som manden

(være ham), der styrede båden (det maskuline jeg), opdagede han sit negative forhold til det feminine: “Jeg har ikke tid til det føleri. Det er noget pjat. Jeg må videre”, sagde han. Manden blev også klar over, at dette ”føleri” havde han på et tidspunkt i sit liv fraspaltet. Han fortalte, at han havde fået hån og voldsom kritik af de andre i familien, især af faderen og en storebror.

På et tidspunkt måtte han træffe et valg, fortalte han. Han måtte vælge de andre eller vælge følsomheden. Han valgte de andre, han havde faktisk ikke andre muligheder. Ensomheden og hånen var ikke til at bære, sagde han. Han blev solidarisk med de andre – mod den følsomme side af sig selv.

If we can’t beat them, we join them. Mandens problem er ikke den oprindelige fraspaltning.

På det tidspunkt var det en sund overlevelsesmekanisme.

Problemet er, at vi opretholder fraspaltningen længe efter, det er nødvendigt. Vi bliver i det,

Gestaltterapi med drømme - konkret

I terapien skifter drømmeren mellem at være de forskellige personer eller elementer i drømmen. Tag fx drømmen i begyndelsen af artiklen med en forbryder, som en politibetjent er ved at sætte i fængsel.

I sin terapi vælger drømmeren (Peter, kalder vi ham) fx at ville undersøge følgende fire vigtige elementer: drømmeren, forbryderen, politibetjenten og fængslet. Peter følger nu handlingen og sin nysgerrighed og skifter mellem at være de forskellige elementer i drømmen.

Han genopfører drømmen i nutid som et psykodrama. Peter vælger én stol til sig selv som drømmer, én til forbryderen, én til betjenten og én til fængslet. Han sidder på skift på de forskellige stole og er personen dér, fx forbryderen: taler, oplever, føler, tænker mv. som han. På et tidspunkt opdager Peter, at betjenten og forbryderen er to sider af ham selv og tager ejerskab for det. Dernæst får han fx lyst til/behov for, at de to sider taler sammen. Han skifter nu mellem de to stole, mens han følger flowet i mellem de to: hvem siger hvad til hvem hvornår.

Mod slutningen af terapien trækker Peter sig lidt ud og ser på dramaet udefra og overvejer, om drømmen er et billede af hans liv.

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

7

der var, og forlader det, der er. Derved kan vi sige, at vores selvopfattelse ikke er ajourført. Den er produktet af det, der har været. Et reduceret selvbillede, som jeg har at handle ud fra, og det giver begrænsede handlemuligheder.

Drømmearbejde (og andet psykoterapeutisk arbejde) indeholder muligheden for at komme tilbage til sit mere oprindelige selv, sin sande måde at være på, via at opdage det, der er.

At være ved det, der er, giver mulighed for vækst.

Drømmeforståelse Alle drømmeforståelser bygger på et grundlag. Vi kan ikke arbejde med drømme eller med personligheden, uden at vi gør det på et bestemt grundlag. Det kan skabe klarhed (både hos terapeuten og klienten) at tydeliggøre dette grundlag.

Denne drømmeforståelse hviler på tre hovedhjørnestene:

1. Gestaltterapien Herfra har vi eksistentialismen. Dvs. den opfattelse, det menneskesyn, at vi hver især er ansvarlige for vores tanker, følelser og handlinger. Vi kan ikke gøre andre ansvarlige, og vi kan ikke tage andres ansvar fra dem. Jeg har mit ansvar for min eksistens, og den anden har sit ansvar for sin eksistens. Ligeså er jeg ansvarlig for de (drømme)billeder, jeg laver.

Eksistentialismens virkelighedsopfattelse siger også, at alt hvad der gøres, menes, siges, føles mv. er nu. Alt hvad der er, er nu. Det betyder, at vi har alle informationer om personen her og nu. Og det, der er vigtigt fra historien, fra vores fortid, er nu. Derved flyttes fokus fra det, der har været, til det, der er.

Fra gestaltterapien kommer desuden fænomenologien, hvilket vil sige at være ved fænomenet selv. At kalde tingene ved deres navn. At være ved det faktiske, det der er.

Ikke analysen, forklaringen, men selve fænomenet.

Nina Sten-Knudsen: Ved korsvejen møder jeg monsieur Rousseau. ”Bonjour, monsieur Rousseau!” siger jeg glad. ”Er det sandt, hvad min ven fortalte mig, at du vil ud i skoven for at blive bange?”

8

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

“

Problemet er, at vi opretholder fraspaltningen længe efter, det er nødvendigt. Vi bliver i det, der var, og forlader det, der er. Derved kan vi sige, at vores selvopfattelse ikke er ajourført. Den er produktet af det, der har været. Et reduceret selvbillede, som jeg har at handle ud fra, og det giver begrænsede handlemuligheder.

Hvert individ har sin sandhed, har sin oplevelse af sig og verden, og kan kun forstås ud fra denne oplevelse.

2. Jung Fra Jung har vi: • benævnelsen af vigtige psykiske elementer, de indre del-personligheder, bl.a. den indre familie mv.

• at mennesket er intentionelt, styret af vores intentioner, og ikke kausalt. Også derved flyttes opmærksomheden fra fortiden (hvad skete der?) til nuet (hvad vil jeg, hvad gør jeg, hvem er jeg?)

• beskrivelsen af individuationsprocessen, bevægelsen vi alle er i hen mod personlighedsmæssig helhed • at symbolerne kun kan forstås subjektivt.

Endvidere har vi også fra Jung, at menneskelig udvikling ofte er integration af modsætninger i psyken, og at opmærksomhed på disse modsætninger aktiverer bevægelsen hen mod personlighedsmæssig helhed, mod samarbejde, mod integritet. Jung talte om, at de psykiske størrelser indeholder et vækstpotentiale, der aktiveres via drømmerens opmærksomhed, når denne rettes mod drømmen. Jung pegede desuden på, at indre størrelser har deres liv og deres egen dynamik, til dels uafhængigt af jeget.

• •

•

•

• • •

Drømmevirksomheden er en billedgørelse af nye psykiske konfigurationer, såsom ændringer i selvbilledet ("sådan er jeg også”).

Drømme bidrager til en øjeblikkelig løsning af intrapsykiske konflikter. Denne løsning består ofte i, at personen på det indre plan organiserer sig på en anden måde (“sådan er jeg altså også”).

Den vigtigste opgave i drømmearbejdet er at belyse så meget som muligt af drømmerens oplevelse med hensyn til drømmerens måde at være på i drømmen og i verden.

Drømmefigurer er ikke iført 'forklædning' (som i den klassiske Freud-opfattelse), derimod er der tale om 'beklædning', som det gælder om at aflæse.

Drømmen kan vise, hvordan drømmeren organiserer og konstruerer sin selvopfattelse og verdensopfattelse.

Når vi sætter ord på drømmens elementer, øger vi drømmerens udviklingspotentiale.

De enkelte elementer i drømmen, selv-objekter (som er elementer i personligheden), kan påvirke hinanden. Fx kan gode selvobjekter reparere dårlige selv-objekter.

Terapeutisk arbejde med drømme Man kan forholde sig til sine drømme på to måder:

Som fx i en drøm, hvor en mand (det maskuline hos en kvinde) i en drøm 'af sig selv' bryder ind hos kvinden og siger til kvinden, at han ikke mere vil holdes ude (kvinden havde indtil nu benægtet det maskuline hos sig og kun været/opfattet sig som feminin). Kvinden kan bare overrasket betragte, at det sker: indbruddet/ fremkomsten af det maskuline.

1. Intellektuelt Her arbejder man analytisk, abstrakt og alment.

Man taler om drømmene og drømmeelementerne. Dette er den klassiske måde. Man laver drømmeanalyse. Man tænker sig til, hvad det kan betyde. Denne betydning er ofte fast.

Og det er som regel terapeuten, der véd, hvad symbolerne betyder. Den klassiske freudianske måde.

3. Den ny-freudianske drømmeforståelse I denne drømmeforståelse er der mange sammenfald med Jung og gestaltterapiens opfattelse, og der er flere væsentlige bidrag:

2. Oplevelsesorienteret Her oplever drømmeren, hvad drømmen vil sige. Det er mere konkret, personligt. Man er i det, modsat at tale om det. Drømmeren oplever i

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

9

“

Terapi med drømme kan give større samarbejde i personligheden, løse modsætninger i psyken, skabe mere helhed.

Jo mere hel jeg er, jo bedre kan jeg gøre det, jeg gerne vil/ikke vil, jo bedre kan jeg vælge.

sit drømmearbejde at være elementerne i drømmen/hele drømmen og får via sin oplevelse budskabet om, hvad dette element eller denne drøm betyder. At være elementet eller drømmen vil sige, at drømmeren i sit drømmearbejde identificerer sig med drømmeelementerne eller med hele drømmen. Den gestaltterapeutiske måde.

Gestaltterapiens drømmeforståelse, og derved også drømmearbejdsmetode, hviler på to præmisser, som udspringer af de tre hjørnestene nævnt ovenfor: • Delene i drømmen er dele af drømmeren personlighedsmæssigt.

• Drømmens udformning, som jo er drømmerens værk, indeholder et budskab fra drømmeren til drømmeren. Som Jung siger et sted: drømme gør sig umage med at fortælle den begrænsede jeg-bevidsthed, hvad jeget endnu ikke véd, men kunne have fordel af at vide.

Terapi med drømme kan give større samarbejde i personligheden, løse modsætninger i psyken, skabe mere helhed. Jo mere hel jeg er, jo bedre kan jeg gøre det, jeg gerne vil/ikke vil, jo bedre kan jeg vælge.

Personlig udvikling er, som tidligere nævnt, meget ofte integration af modsætninger i personligheden. Fx kvinden, der drømmer om et barn, der kræver opmærksomhed. Hun opdagede nu en modsætning mellem 'den voksnes' og 'barnets' behov.

Integration af modsætninger Det terapeutiske arbejde med modsætninger i personligheden kan deles i: 1. Opdagelse af modsætningen Første fase er at opdage modsætningen. En kvinde drømte, at hun rasende piskede en hest, der lå ned. Da hun i sit drømmearbejde prøvede at identificere sig med hesten, opdagede hun, at

10

dette var også en side af hende. Hun var træt, træt, træt, orkede ikke mere, blev hele tiden presset ud over sin ydeevne, aldrig pause, aldrig hvile sig oven på et godt stykke arbejde, hele tiden videre, videre! “Det er også mig”, sagde hun, og hun kom i kontakt med sin ikkeerkendte udmattede side. Indtil nu havde hun kun villet vide af sin dynamiske og meget ivrige side. Den anden side var fraspaltet på grund af det værdimodsætningsforhold, der var mellem de to personlighedssider. I den modsætning var den foretagsomme side gået af med sejren. (Det er der selvfølgelig en historisk grund til. Hun havde fået mest opmærksomhed/anerkendelse her, og de betydningsfulde andre havde set ilde på behovet for pause, at (af og til) være passiv, at hvile sig mv.).

2. Fordybelse Dette er den vanskeligste fase. Når vi opdager noget, som ikke er, som vi synes, det skal være, så vil vi gerne videre. Så begynder vi at tænke på, hvordan vi burde være, hvordan vi kunne være. Derved bremses vores vækstproces. Vi må gøre det modsatte: blive i det, der er! Hvilket er svært. At undersøge, hvad der er, modsat at ønske sig videre. Denne fase hedder fordybelse. Det vil sige: hvem er jeg i mine forskellige del-personligheder? At detaljere, at konkretisere og at benævne. Med hensyn til holdninger, værdier, motiver, behov mv. Altså at undersøge, hvad der foregår, og hvem jeg er i mine forskellige dele. I drømmearbejdet skifter drømmeren mellem de forskellige figurer/modsætninger, som de viser sig på drømmeplan, og undersøger dem. Kvinden med drømmen med hesten skiftede i sit drømmearbejde mellem sig som kvindelig rytter og undersøgte sig dér, og dernæst skiftede hun til sig som hest og undersøgte sig dér.

3. Dialog Når fase 2 får lov at forløbe af sig selv, uden at

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

drømmeren vil videre, begynder del-personlighederne efter et stykke tid at tale sammen. Kvinden med hestedrømmen oplevede, at hun som hest begyndte at tale til rytteren og fortælle denne om sin situation, sine behov, sine værdier, sin tilstand, og hvad der var nødvendigt for at hun kunne komme op og videre i verden. Rytteren fortalte hesten om sin situation, hvilke præmisser hun havde, hvad

hun havde brug for her i verden mv. Får denne fase lov at forløbe i sit eget tempo, går processen ind i fase 4.

4. Samarbejde Del-personlighederne begynder nu at lytte til den anden/de andre. Inddrager den andens virkelighed i egen verden og opdager, at sådan kan man også se på det. Tager den anden

Nina Sten-Knudsen: Dette er hvad jeg så.

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

11

med i sin bevidsthed. Hos kvinden begyndte rytteren at tage hestens betingelser med i sine handlinger. I sin dagligdag opdagede hun, at hun nåede mere på denne måde. Da hun fik hele sig med, havde hun i det hele taget mulighed for at vælge. Hun kunne vælge helt, om hun ville gå frem her, eller om hun ville blive stående. Hun kunne også tydeligere opdage, hvad hun ville, hvad der passede til hende, hvad der var rigtigt.

Nu kunne hun vælge, i stedet for at hun reproducerede nogle holdninger. Hun blev sig, hele sig.

At komme hjem, som hun sagde.

“

Når jeg møder noget grimt i mig, er det bedre at kigge på det end at løbe væk.

Ydermere er det sådan, at det (grimme), jeg ikke anerkender, kan tage magten fra mig og overmande mig, til forskel fra det grimme, som jeg går i dialog med. Det kan jeg håndtere.

Ændring Når vi taler om ændring, om psykoterapi, om menneskelig udvikling, er det vigtigt, hvordan vi forholder os til vores proces. Vi kan gøre noget, der fremmer udvikling, og vi kan gøre noget, der bremser. En af de mest effektive måder at bremse på er at ønske sig videre. Fordi det er at gå væk fra sig selv. Så kommer man ikke ud af stedet. Når jeg bliver den, jeg er, så flytter jeg mig – hvis der er grund til, at jeg flytter mig. Gestaltterapiens paradoksale ændringsteori.

Vi må starte derfra, hvor vi er. At være den jeg er. Det er at opgive målet (for en tid) og blive procesorienteret i stedet for. At spørge: Hvad sker der? Hvordan bærer jeg mig ad? Hvem er jeg? Ønsket om noget andet kan være min bedste ven og min største fjende. Det er min bedste ven, når jeg kan ane muligheden for noget andet og derfor har noget dynamik. Det er min værste fjende, når ønsket dominerer mig, og jeg kun ser ønsket om noget andet. Derved kommer jeg til at forlade virkeligheden og leve i en ønskeverden.

Når jeg møder noget grimt i mig, er det bedre at kigge på det end at løbe væk. Ydermere er det sådan, at det (grimme), jeg ikke anerkender, kan tage magten fra mig og overmande mig, til forskel fra det grimme, som jeg går i dialog med.

12

Det kan jeg håndtere.

En kvinde var meget selvkritisk. Hun sagde hele tiden: “Hvor er jeg selvkritisk, og hvor er det dårligt, det burde jeg ikke være. Hvor er jeg selvkritisk, hvor er det dårligt, sådan burde jeg ikke være, hvor er jeg osv. osv.” Hun flyttede sig ikke én millimeter. Så fik hun det forslag i sit arbejde med sig selv at standse, efter at hun havde konstateret, at hun var selvkritisk: “Hvor er jeg selvkritisk.” Punktum. Og dér blev hun et stykke tid. Så sagde hun: “Det vil jeg til at holde op med.” Først da hun blev den, hun var, ændrede hun sig. Først da muliggjorde hun ændring.

Vi må have fast grund under fødderne for at kunne flytte os, ellers er det bare ønsketænkning, og så er benene frit svævende i luften. Ingen mulighed for afsæt.

På eventyrsprog hedder det at kysse frøen eller at finde troldens navn. At nærme sig det grimme, i stedet for at løbe væk.

Noget andet er, at dette 'grimme', jeg løber fra, meget ofte viser sig ikke at være så grimt endda.

Men jeg må tættere på for at opdage det.

En kvinde drømte om mænd, der kravlede ind ad hendes vinduer. Hun så disse mænd som negative og fordømte dem. Da hun i sit drømmearbejde prøvede at skifte stol og være manden, sagde hun (som ham): “Jeg vil ikke være henvist til at være udenfor, jeg vil ikke udelukkes, jeg rummer noget godt, som jeg gerne vil anerkendes for, jeg vil ind i lyset og varmen, jeg har noget godt til dig.” Kvinden blev meget overrasket og oplevede, at hun skiftede holdning til manden.

Hun opdagede, at det var det tidligere fraspaltede maskuline (som den oprindelige familie, der havde været meget forsigtige og pæne, ikke havde kunnet rumme), der nu var på vej tilbage.

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

“

Når vi taler om ændring, om psykoterapi, om menneskelig udvikling, er det vigtigt, hvordan vi forholder os til vores proces. Vi kan gøre noget, der fremmer udvikling, og vi kan gøre noget, der bremser. En af de mest effektive måder at bremse på er at ønske sig videre. Fordi det er at gå væk fra sig selv. Så kommer man ikke ud af stedet. Når jeg bliver den, jeg er, så flytter jeg mig ...

Den ændrede holdning til det maskuline viste sig ved, at hun blev bedre til at sætte grænser.

Og hun opdagede, at hun ikke var så bange for mænd og kunne gå tættere på dem. Hun opdagede, at hun mere vurderede dem som dem, de var, og ikke ud fra, hvad hun troede om dem.

Det vil sige, at hun faktisk rykkede lidt tættere på virkeligheden og fik lidt af det subjektive filter mellem sig selv og virkeligheden væk.

Vores opfattelse af det ydre er somme tider en afspejling af det indre.

At være ved det, der er Den måde at være på, at være ved det, der er, har efter min opfattelse en undervurderet betydning.

En betydning vi ikke opdager, fordi vi ofte vil videre.

I et digt, Hemmeligheder, tilegnet Asger Jorn, taler Jens August Schade om den kraft, den værdi, den rystelse, der ligger i det, der er: Jeg kan se Himlen aaben, der er ingen lukkede Døre

for mig Men bagved de aabne Døres

Hemmelighed er der ting, saa du ville ryste i Jubel

og Sindsbevægelse O, Gud hjælpe dig I oplevelsen af nuet ligger en ubønhørlighed, som både er berigende og skræmmende. Berigende, fordi den faktiske verden åbner sig for os, der er noget, vi ikke kan komme udenom, og denne klarhed giver sikkerhed og oplevelse af rigdom. Skræmmende, fordi vi opdager bordet fanger: indsigt i nødvendigheden rejser nogle krav. Efter det er der ikke mere tid til det hele.

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

Drømmenes styrke Drømme har den store styrke, at de viser mig sådan, som jeg er. Derved flyttes mit fokus fra mig, som jeg kunne være, til mig, som jeg er.

Og i større skala fra virkeligheden, som den burde være, til virkeligheden, som den er. Og det er for mange en stor berigelse.

Jeg har fat i virkeligheden, og derved har jeg større muligheder for at leve et godt liv.

Litteratur Fosshage, J: Dream interpertation revisited. I Frontiers in Self-Psychology, ed. A Goldberg. Hillsdale, The Analytic Press, New York 1988.

Groth, J: Drømmearbejde. Frydenlund 2007.

Hostrup, H: Gestaltterapi. Hans Reitzels Forlag 2009.

Jung, CG: Collective works. Routledge & Kegan LTD. London 1980.

Jung, CG: Erindringer, drømme og tanker. Lindhardt og Ringhof 1984.

Jung, CG: Man and his symbols. Dell Publishing Co 1979.

(Findes på dansk).

Perls, F: Gestaltterapi. Munksgaard 1972.

Perls, F: Gestaltterapiens metode. Munksgaard 1978.

Stolorow, RD et al.: Psychoanalytic Treatment, An Intersubjective Approach.The Analytic Press, New Jersey 1987.

Yontef, Gary: Awareness, Dialog and Process. The Gestalt Journal Press, Highland, New York 1993.

Jørgen Groth er cand. psyk. aut. og diplom. gestaltterapeut.

Er født 1943, har arbejdet med psykoterapi og drømmearbejde siden 1982. Medlem af Dansk Psykoterapeutforening siden 2001. Har privat praksis i Hundested, underviser på Københavns Gestalt Institut mv. Har udgivet bogen Drømmearbejde, Frydenlund 2007.

13

FOTO: S. VAN DEURS

14

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

Drømmematrix

Set fra et jungiansk perspektiv KOLLEKTIVE TEMAER Af MISSER BERG Mange af os arbejder med drømme i vores eget liv og i vores praksis. Her er det næsten altid det personlige aspekt af drømmene, som bliver betonet. I en drømmematrix er det anderledes – her udforskes drømmenes fælles aspekter. Det kan være fælles aspekter i den gruppe, som er sammen i drømmematrixen, det kan være fælles aspekter i den nærkultur eller i det land, gruppens medlemmer befinder sig i, og det kan endelig være de globale, sociale sammenhænge, som undersøges.

FOTO: S. VAN DEURS

Mennesker har i årtusinder været optaget af drømme og har forsøgt at forstå drømmenes fælles, sociale betydning. En af de mest kendte historiske drømme er fortællingen fra 1. Mosebog om den egyptiske Faraos drøm om syv fede og syv magre køer. Josefs fortolkning af drømmen som syv år med stor overflod fulgt af syv hungersnødsår og hans råd om at samle forråd betød, at der var korn til brød, da hungersnøden satte ind. En nutidig drømmematrix lægger vægt på de tilsvarende fælles, sociale aspekter af drømmene, omend vægten som regel ikke ligger på de eventuelle profetiske aspekter af drømmene.

Jeg deltog første gang i en drømmematrix ved en jungiansk kongres i Zürich i 1995, og oplevelsen gjorde et meget stort indtryk på mig.

Drømmene syntes at opsamle de vigtigste og mest betydningsfulde erkendelser og oplevelser på kongressen og bearbejde dem i det fælles symbolske rum, som opstod i drømmematrixen.

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

Efter denne første deltagelse har drømmematrix været en tilbagevendende begivenhed i mit professionelle liv. Ud over drømmematrixerne på de fortsatte jungianske kongresser og konferencer var jeg i 1999-2000 med til at lave en drømmematrix omkring årtusindskiftet, og drømmematrix har i de sidste ti år været en fast ingrediens på vores 6-årige uddannelse på Jung Instituttet samt på det 2-årige kursusforløb i analytisk psykoterapi.

Hvad er drømmematrix?

Drømmematrix – eller Social Dreaming Matrix – blev i 1980’erne udviklet af Gordon Lawrence og hans kolleger fra Tavistock Institute i London. Allerede fra starten havde Dr. Gordon Lawrence, som er psykoanalytisk orienteret universitetsprofessor og ikke jungianer, klare referencer til Jung. Lawrence citerede bl.a. i 1991 Jung, som skriver: ”Drømmen er en lille skjult dør til de inderste og allermest hemmelige krinkelkroge i sjælen, hvor den åbner ind til den kosmiske nat, som var psyke lang tid inden der var nogen jegbevidsthed, og som vil blive ved med at være psyke uanset hvor langt vores jeg-bevidsthed måtte række. For al jeg-bevidsthed er isoleret: den separerer og adskiller, den kender kun til nøjagtige enkeltheder og ser kun det, som angår jeget ... Al bevidsthed separerer, men i drømme møder vi billedet af det mere universelle, sande, mere evige menneske, som bor i ur-nattens mørke. Dér er mennesket stadig helt, og helheden er i mennesket, uadskilleligt fra den rene natur og blottet for alt, der har med jeget at gøre. Det er

15

“

Al bevidsthed separerer, men i drømme møder vi billedet af det mere universelle, sande, mere evige menneske, som bor i ur-nattens mørke.

Dér er mennesket stadig helt, og helheden er i mennesket, uadskilleligt fra den rene natur og blottet for alt, der har med jeget at gøre. Det er fra disse alt-forenende dybder, at drømme dukker op ...”

C.G.Jung

de temaer, der kommer op, giver mening i forhold til det, gruppen er samlet omkring.”

En drømmematrix ledes af en eller eventuelt lederen efter en eventuel introduktion til nye medlemmer. Det er lederens opgave at sørge for, at drømmene ikke bliver fortolket personligt, og at der holdes fokus på drømmene (man ner, når man associerer til drømmene). Lederen eller en af lederne tager noter og lukker efter en time drømmematrixen.

For at understrege, at det ikke er gruppeaspektet, men drømmene, som er i fokus, bliver stolene i større drømmematrixer opstillet enten i en spiral eller hulter til bulter. I mindre matrixer stilles stolene dog som regel i en cirkel.

FOTO: S. VAN DEURS

fra disse alt-forenende dybder, at drømme dukker op ...”.

“

Matrix betyder livmoder på latin, et sted hvor noget vokser ...

Matrix betyder livmoder på latin, et sted hvor noget vokser, men matrix er også et gruppeanalytisk begreb, som beskriver vævet af relationer og kommunikation imellem medlemmerne af en gruppe. En drømmematrix er dog langt fra at være en terapeutisk gruppe – det er ikke gruppedynamikken og relationerne mellem gruppemedlemmerne, der er i fokus i en drømmematrix, men derimod de primære, ubevidste processer, som bliver vakt, og som forandrer sig i løbet af en drømmematrix.

Hvordan foregår en drømmematrix?

En drømmematrix "foregår ved, at en gruppe mennesker, inden for et afgrænset tidsrum, fortæller deres drømme og associerer med andre drømme eller med begivenheder i den ydre verden. Ingen drømme bliver fortolket personligt, kun i forhold til det kollektive. Det viser sig, at

16

Jeg vil i det følgende give to eksempler på drømmematrix i praksis. Det første fra den drømmematrix omkring årtusindskiftet, jeg beskrev ovenfor. Den næste fra et hold nu afsluttede kandidater på uddannelsen ved Jung Instituttet i København.

Drømmematrix omkring årtusindskiftet I alt 14 gange i 1999-2000 mødtes en gruppe medlemmer af Jung Foreningen i en drømmematrix en gang om måneden for at undersøge kollektive drømme i forbindelse med årtusindskiftet. Forløbet er udførligt beskrevet i artiklen En Drømmematrix omkring Årtusindskiftet. Der viste sig nogle overordnede temaer i den fortløbende drømmematrix, bl.a. "Et nyt og anderledes forhold mellem natur og kultur", "En ny kvindelighed" og "Patriarkatet under forvandling". Matrix-forløbet blev indledt med en række drømme, som fortalte om nye begyndelser.

Her var især fødselssymbolikken markant, og det var vel at mærke ikke normale kvinder, men snarere Moder Natur, som var den fødende: Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

Drøm: En baby skal døbes – ude i naturen. Babyen ligger i fosterstilling – som om den lige har ligget i et æg.

Drøm: Jeg kravler ud af jorden – skubber mig selv op. Jeg åbner en trælem, og lyseblåt lys strømmer ind. Helt vidunderligt.

Drøm: Jeg er inde i jorden. En stor raket er på vej mod jorden. Jeg er bange. Så bliver jeg nærmest skubbet ud af jorden. En vild oplevelse.

Godt at komme op af jorden.

I alle tre drømme fra første gang er temaet omkring en ny begyndelse tydeligt. Det er faktisk karakteristisk for alle fortløbende drømmematrixer, at der den første gang optræder mange symboler med fødsler, babyer, nye ting, der skal bygges, mærkelige fænomener etc., men i denne drømmematrix, som skulle omhandle drømme i relation til en så magtfuld begivenhed som årtusindskiftet, var symbolerne meget arketypiske.

De arketypiske temaer fortsatte, fx drømte en mand i en senere matrix: Drøm: Jeg går med en lille afrikansk baby-elefant i en snor. Jeg vil tæmme den, men pludselig springer den op på mit skrivebord – Gud! Braser det sammen? – Jeg kan alligevel ikke tæmme den, men vi kan måske komme til en slags forståelse.

Hvad den afrikanske baby-elefant symboliserer, er et interessant spørgsmål. Det ubevidste opfanger ofte tendenser i tiden, inden de bliver tydelige. Kan vi nu ti år efter drømmen sige mere om baby-elefanten? Er den repræsentant for det nye Afrika, som er ved at dukke frem? Eller har den noget at gøre med klodens natur, som ikke lader sig tæmme?

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

En anden drøm er ligeledes interessant at kigge på her ti år efter: Drøm: Jeg ser en stor, smuk muslingeskal på baggrund af en utrolig skøn blå farve. Den åbner sig og kan via nogle tråde kommunikere med hele verden.

Da drømmen blev præsenteret, så matrixen den som et symbol på noget centralt styrende i naturen / hele verden, som er ved at folde sig ud.

Denne fortolkning har naturligvis fortsat gyldighed, men vi kunne nu tilføje en association vedrørende internettet, som på tidspunktet for drømmematrixen slet ikke var så omfattende, som det er i dag. Nu kan vi faktisk kommunikere med hele verden, og internettet er uden tvivl et af de markante og skelsættende fænomener, som er opstået omkring årtusindskiftet.

Drømmematrix under uddannelse Den første gang jeg i år 2000 mødtes med et hold kandidater på Jung Instituttet, begyndte et forløb af drømmematrixer, som fortsatte ved hver undervisningsweekend i de næste mere end fem år, og hvor jeg ledede samtlige drømmematrixer. Tre drømme blev rapporteret i den første matrix, den første var min egen drøm fra natten inden. (Jeg er oprindeligt uddannet som arkitekt, hvilket ikke er helt uvæsentligt her).

Drøm: Der skal bygges en bygning til denne gruppe tæt ved vandet. Bygningen skal danne en U-form, hvis centrum skal orientere sig væk fra vandet, så bygningen danner en skærm mod vandet. Til gengæld er det meget vigtigt, at alle værelser skal have udsigt til vandet – derfor skal værelserne i U-ets ben forskydes i forhold til hinanden, så alle værelser får et vindue mod vandet.

Vandet er et arketypisk symbol på det ubevidste, som kandidaterne gennem uddannelsen na-

17

“

En drømmematrix ... foregår ved, at en gruppe mennesker, inden for et afgrænset tidsrum, fortæller deres drømme og associerer med andre drømme eller med begivenheder i den ydre verden. Ingen drømme bliver fortolket personligt, kun i forhold til det kollektive.

Det viser sig, at de temaer, der kommer op, giver mening i forhold til det, gruppen er samlet omkring.

“

Når en drøm er fortalt i en drømmematrix, bliver den til hele gruppens drøm, og i og med at drømmen ikke fortolkes på et personligt plan, kommer drømmeforståelsen til at bidrage til den fælles forståelse af det, som gruppen er samlet om.

turligt skal relatere sig til. Men der skal bygges en struktur – det kan ses som den teoretiske og praktiske uddannelse – som skal sikre, at alle får de bedste muligheder for at studere det ubevidste uden at blive overvældet af det.

Drøm: Jeg går i et landskab. Jeg kommer til et 'kloster' hvor et 'religiøst' ritual er i gang. 'Munkene' er venlige, men ikke specielt interesserede i mig. En mand tager min hånd og sætter et rødt tusindben op på den. Tusindbenet bider sig selv i halen og begynder at rotere, hurtigere og hurtigere. Min hånd bliver brændende varm, og jeg bliver bange. Jeg kaster tusindbenet til jorden, munkene ler, og jeg beslutter mig for at forlade stedet og går gennem porten. Udenfor er det kraftigt regnvejr, og landskabet er oversvømmet med mange kraftige bække. Jeg kan ikke komme frem og går tilbage til 'klosteret' og ved, at jeg må vente, men føler mig afslappet.

Tusindbenet, som bider sig selv i halen minder om et kendt arketypisk symbol, Uroboros slangen. Billedet tv. er af Theodoros Pelecanos fra 1478, og slangen symboliserer fornyelse gennem forening af modsætninger. I drømmen er symbolet, som det ses, meget kraftfuldt, og drømmeren bliver bange.

Denne drøm afspejler, lige som den næste, at det vist ikke er nogen dårlig idé med den beskyttende struktur imod de voldsomme kræfter i det ubevidste, som beskrives i min egen indledende drøm.

Drøm: på en meget stor virksomhed, det synes at være et a-kraftværk. En del personer fra Jung-uddannelsen er her. Vi er nu nede i en slags kælderetage, hvor der er et meget stort kontrolrum. Vi ser, hvordan man herfra driver kraftværket. Jeg aner, at det, som sker på værket, kan være meget farligt, enorme kræfter dannes. Men der sker dog ikke noget.

18

De fortløbende drømmematrixer i løbet af uddannelsen viste sig primært at afspejle kandidatgruppens fælles ubevidstes respons i forhold til de emner, der blev undervist i. Drømmene viste nogle ekstra dimensioner og fremhævede særlige aspekter af det teoretiske og praktiske stof. Da det overordnede tema i efteråret 2001 var Skyggen, dukkede der fx nogle meget stærke symboler op: Drøm: Der kommer en mand imod mig med en kæmpe slange – hovedet peger direkte mod mig.

Jeg vågner i rædsel.

Drøm: Jeg banker på nogle tremmer ind til et stort lagerrum. Pludselig farer et enormt dragelignende monster frem og stikker hovedet ud mellem tremmerne. Jeg vågner og er meget skræmt.

Drømmene viser de store, ødelæggende kræfter, der kan ligge i Skyggen. Interessant nok er drømmene drømt i weekenden inden 11. september. Om drømmene også kan ses at beskrive nogle utæmmede kræfter i det kollektive felt, vil jeg lade stå åbent.

Formål og effekt af drømmematrix som en fast del af programmet på vores uddannelse ved Jung Instituttet i København og på det 2-årige kursus i analytisk psykoterapi. Dels tjener drømmematrixerne et teoretisk formål, idet kandidaterne hhv. kursisterne får en god fornemmelse for drømmenes væsen og trænes i kollektive og arketypiske associationer, ampli’sikre undergrunden’ i en gruppe af kandidater eller kursister. Når en drøm er fortalt i en drømmematrix, bliver den til hele gruppens drøm, og i og med at drømmen ikke fortolkes på et personligt plan, kommer drømmeforståelsen til at bidrage til den fælles forståelse af det, som Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

FOTO: S. VAN DEURS

gruppen er samlet om.

Sidstnævnte aspekt er også en vigtig parameter ved drømmematrixer i forbindelse med kongresser og konferencer. Som allerede nævnt deltog jeg i 2009 i en konference i Vilnius. Jeg havde natten inden haft en drøm, som jeg som den første fortalte i drømmematrixen.

Drøm: En af mine kvindelige venner, som lider af stressrelateret angst og depression, har begået selvmord.

Efter min drøm fulgte mange tilsvarende drømme om død, mord, selvmord, vold og overgreb.

Det var meget voldsomt – absolut den drømmematrix med de mest destruktive og angstvæk-

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

kende drømme, jeg har deltaget i. Umiddelbart efter drømmematrixen deltog vi alle i et plenumforedrag, hvor to universitetsprofessorer fra Vilnius i ord og billeder fortalte om befolkningens frygtelige traumer under Sovjettiden.

Der var fortællinger om hemmelige aflytninger og efterfølgende deportationer, fængslinger, konstant usikkerhed, alkoholisme, vold, mord og selvmord. Det var som en gentagelse af drømmematrixen og gjorde et meget stort indtryk på os alle sammen. Vores ubevidste havde opfanget en række informationer og givet dem symbolsk form i drømmene.

I sådan et tilfælde bliver drømmematrixen en måde, hvorpå deltagerne i fællesskab kan rumme nogle næsten ubærlige, kollektive hæn-

19

“

Matrixen som container skaber et rum med muligheder for, at noget nyt kan dukke op, svarende til den form for transformation, der finder sted ved livets begyndelse, hvor moderen hjælper barnet med at forvandle oplevelser til håndterbare dele af information.”

Amélie Noack

delser. Den engelske jungianer Amélie Noack beskriver, hvordan drømmenes symboler kan være med til at styrke og udvikle tænkningen og transformere de impulser til at udagere, der opstår, når de følelsesmæssige indhold ikke kan rummes. Jeg vil slutte min lille artikel med at citere Amélie Noack fra en artikel, som netop er udkommet: I en drømmematrix deler deltagerne deres drømme med hinanden og kommer med associationer og amplifikationer til drømme, billeder og symboler. Hvis matrixen arbejder godt, bliver der etableret et ikke-dømmende og forholdsvis demokratisk rum, hvor alle siger, hvad der falder dem ind, og der fremkommer en drømmeagtig og noget jeg-løs tilstand, beslægtet med Bions idé om ’reverie’ (drømmeri). Matrixen som container skaber et rum med muligheder for, at noget nyt kan dukke op, svarende til den form for transformation, der finder sted ved livets begyndelse, hvor moderen hjælper barnet med at forvandle oplevelser til håndterbare dele af information. Den følelse af frihed og åbenhed, som findes i en velfungerende drømmematrix, tillader en tilsvarende transformation, hvor associationer og amplifikationer til drømmene kan blive værktøjer til at forandre tænkningen og gøre nye forbindelser mulige.

Litteratur

Berg, Misser: En Drømmematrix omkring Årtusindskiftet, I Pia Skogemann (red.) Symbol, Analyse, Virkelighed. Lindhardt & Ringhof 2001.

Jung, CG: The meaning of psychology for modern man. I Civilization in Transition. Collected Works 10.

Noack, Amélie: Social dreaming: competition or complementation to individual dreaming? I Journal of Analytical Psychology, 2010, 55, p. 672-690.

Tatham, Peter & Morgan, Helen: The Social Dreaming Matrix. I Zürich 95, Proceedings of the Thirteenth International Congress for Analytical Psychology. Daimon Verlag 1997, p. 678-682.

Misser Berg, jungiansk analytiker IAAP med privat praksis i Allerød.

Hun er studieleder ved C.G. Jung Instituttet København og bestyrelsesmedlem i Selskabet for Analytisk Psykologi, Danmark.

Formand for Jung Foreningen København. Bestyrelsesmedlem i International Association for Analytical Psychology, IAAP. Medlem af Dansk Psykoterapeutforenings styregruppe vedr. akkreditering.

20

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

DRØMME OG KREATIVITET Af PIA SKOGEMANN Populærlitteraturen ynder at forbinde drømme og kreativitet med eksempler på berømte mennesker, som har brugt drømme til deres kunst. Gyserforfatteren Stephen King forvandlede et tilbagevendende barndomsmareridt til bogen Salem’s Lot, og den kendte surrealistiske maler Salvador Dali var så besat af drømmenes kreative potentiale, at han med vilje faldt i søvn med en ske i hånden. Når han slumrede ind, tabte han skeen med en klirren til følge, og så vågnede han med friske drømmebilleder til sine malerier. (Der er åbenbart ikke noget med REM søvn i denne historie – men OK, man kan have drømmebilleder på alle mulige tidspunkter). Forfatteren Graham Greene udgav en drømmedagbog – han tilbragte de sidste måneder af sit liv med at udvælge og redigere drømme fra 25 års drømmedagbøger.

Også han anvendte drømme til kunstnerisk inspiration, og blandt hans noveller er to i virkeligheden drømmefortællinger.

En stor drøm En billedkunstner, som vidste, at jeg interesserer mig for drømme, fortalte mig den følgende drøm. Jeg fik også lov til at offentliggøre den (Skogemann 2003): Jeg kom ind i en stor sal. De tre synlige vægge havde hver en niche, hvori der befandt sig et kunstværk: et maleri, en skulptur og et alterforstykke. Jeg genkendte straks værkerne, fordi de hører til blandt den religiøse kunsts absolutte mesterværker. Maleriet var Johannes Døberen af Leonardo da Vinci. Skulpturen var MichelanPsykoterapeuten nr. 1, januar 2011

gelos Pietas, og alterforstykket var det såkaldte Isenheim-alter af Matthias Grünewald. Jeg betragtede fuld af fascination disse værker, og så begyndte de at blive levende. De begyndte at bevæge sig. Og så begyndte de at dreje rundt om sig selv på en rytmisk måde. Bevægelsen blev hurtigere og hurtigere. Til sidst fik omdrejningen figurerne til at disfragmentere og falde sammen som sjælløse lerklumper. Det var meget uhyggeligt.

Det formmæssige indhold i drømmen er indlysende nok hentet fra drømmerens bevidste viden om disse kunstværker. Det overraskende i drømmen er den dramatiske levendegørelse af værkerne og deres endelige ødelæggelse. For en psykoterapeut kan det være fristende at begynde at tænke på indre kræfter, der måske er truende for drømmerens psykiske balance. Ja, kunne det endog være kunstnerens eget sammenbrud, der truede? Men det var på ingen måde tilfældet.

Drømmeren var særdeles funktionsdygtig og produktiv både før og efter drømmen.

Så i stedet for at tænke i patologiske baner vil jeg her foreslå, at drømmen kan forstås som en symbolsk beskrivelse af et væsentligt aspekt ved selve den kreative proces. Jeg diskuterede ikke drømmen eller dens associationer med drømmeren, sådan som jeg ville have gjort, hvis den var blevet mig fortalt i en psykoterapeutisk sammenhæng, så jeg ved for eksempel ikke, om kunstneren havde læst Anthon Ehrenzweigs psykoanalytiske klassiker The Hidden Order of Art – det kan sagtens tænkes.

21

“

... den kendte surrealistiske maler Salvador Dali var så besat af drømmenes kreative potentiale, at han med vilje faldt i søvn med en ske i hånden. Når han slumrede ind, tabte han skeen med en klirren til følge, og så vågnede han med friske drømmebilleder til sine malerier.

Kreativitetens væsen I denne bog udforsker forfatteren myten om 'den døende gud' set i forhold til den kreative proces.

Denne myte opstod første gang i de ældste civilisationer i Sumer og Egypten, men udgør selvfølgelig også et kerneelement i kristendommen, hvorfra alle disse tre kunstværker stammer.

Ehrenzweig mener nu, at en de-differentierings proces opstår fra det dybeste og mest ubevidste niveau af den kreative proces, og fra dette niveau kan ”den skjulte orden” (gen)opstå, frembryde. Denne proces spejler jegets død og gen-

fødsel, og det kan meget vel forklare, hvorfor drømmeren oplevede drømmens begivenheder som så skræmmende.

Ehrenzweig er her inde på, at menneskers skabende virksomhed har ikke så lidt til fælles med religiøs erfaring. Den alvor og hengivelse, hvormed kunstnere og andre meget kreative personer i almindelighed taler om deres arbejde, antyder en sådan lighed. Kunstnere og mystikere deler en større end gennemsnitlig kapacitet til at opleve ærefrygt og under. Adgangen til sådanne erfaringer fordrer, at man har ofret tilstrækkelig meget af behovet for personlig omnipotens til, at man kan risikere erkendelsen af, at der måske faktisk findes noget mystisk og uerkendeligt, som unddrager sig kontrol og manipulation. I drømmen er drømmejegets rolle den, som iagttager og oplever begivenhederne; kunstværkernes levendegørelse og død sker ikke som resultat af drømmerens handlinger.

Den jungianske analytiker Rosemary Gordon (1978) havde den opfattelse, at ”behovet for at inkarnere” var centralt i den skabende og kunstneriske virksomhed. Dette behov beror på den kendsgerning, at vi sanser, og vi drømmer – vi lever på samme tid i en verden fyldt med objekter og i en verden fyldt med betydning. Vi bærer dybt i os et begær efter at bringe de to verdener sammen, og vi føler os opstemte, henrykte og tilfredsstillede, når vi oplever, at det lykkes.

Der er imidlertid en tragedie iboende ideen om inkarnationen. Det helt særlige ved fortællingen om Kristus beror på dens insisteren på, at Ånden eller Logos blev kød og derfor genstand for uundgåelig smerte, lidelse og død.

Pietà (1498-1499) af Michelangelo.

Kunstværket kan ses i Peterskirken i Rom.

22

Jeg ser det sådan, at drømmen kan siges at vise de-differentieringen eller af-skabelsen af skabelsen, de allerede 'inkarnerede' kunstværkers død. Det er måske lettere at følge denne tanke, hvis vi forestiller os, at drømmen spoles bagPsykoterapeuten nr. 1, januar 2011

læns som en film: I begyndelsen findes nogle klumper ler. De er i sig selv værdiløse og livløse som alkymisternes prima materia. Men nu sætter usynlige hænder leret på pottemagerhjul, og i takt med, at hjulene drejer, opstår levende figurer af leret. 'Den Store Pottemager' er faktisk et af favoritbillederne på skaberguden i mange religioner, der netop hyppigt skaber liv af ler, som han former og puster ånde i. Først efter at dette forunderlige er sket, træder da Vinci, Grünewald og Michelangelo ind i skaberværket som de kendte mestre, der fikserede den levende ånd i deres maleri eller skulptur.

Problemet for vores drømmer, der jo selv er kunstner, er, at han er ikke tilfreds med deres arbejde eller deres måde at udforme de essentielle religiøse temaer. Selvfølgelig kan han ikke være tilfreds. Hvis han var, ville han jo ikke på nogen mulig måde kunne skabe noget nyt. Så dybt i psykens skabende lag opstår et voldsomt behov for at dræbe de gamle mesterværker, dræbe dem med en frygtelig og skræmmende aggressiv kraft, der nedbryder de fuldendt differentierede objekter til deres elementartilstand, til ler uden sjæl. Det er ikke et jeg-behov, men et behov fra det dybere selv for at af-skabe helt og så måske blive velsignet med det, som Ehrenzweig kaldte kunstens ”skjulte orden”.

Kreativitetens fire faser Dette er naturligvis en meget spændende drøm, og det er i det hele taget fascinerende at lære om kreativitet gennem usædvanligt kreative menneskers sind.

Gordon skelner (p. 130 pp) mellem fire faser i den kreative proces: 1. Forberedelse – hvor ego-kontrol dominerer, og hvor viden og relevante kvalifikationer erhverves.

2. Inkubation – hvor personen 'sover på det', enten metaforisk eller bogstaveligt. Her Psy Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

Leonardo Da Vinci: Johannes Døberen (1513-16).

Musée du Louvre, Paris.

spirer et frø (måske) i det ubevidste mørke, men bevidstheden kæmper med tvivl, forvirring etc.

23

Matthias Grünewalds mesterlige Isenheim-alter, malet ca. 1513-15. Musée d’Unterlinden, Colmar.

3. Inspiration eller illumination. En ide ’hænder’ for en – uventet og pludseligt – måske ledsaget af opstemthed og ydmyghed. (Drømme kan siges at passe ind i fase 3, idet hver eneste drøm kan kaldes et kreativt produkt skabt af vores ubevidste psyke).

4. Verifikation. Her testes ideen og gives passende form og udtryk.

Hun citerer Kekule, videnskabsmanden, der opdagede benzenets molekylære ringstruktur i en drøm (han drømte om en slange, der havde sin hale i munden): ”Lad os lære at drømme, mine herrer – så finder vi måske sandheden.

Men lad os vogte os for at offentliggøre vore drømme, før de er blevet bevist gennem den vågne forståelse.” (p. 132) Basal sammenhæng mellem drømme og kreativitet Imidlertid mener jeg, at kreativitet i drømme, eller rettere:

24

drømmenes kreativitet, ikke bare drejer sig om de kreative produkter eller om de måder, hvorpå meget kreative mennesker bruger deres drømme. Jeg er optaget af forbindelsen mellem drømme og hverdagslivets kreativitet – hermed tænker jeg på allehånde manifestationer af den almenmenneskelige evne til at finde på nye ting og til at lave værdifulde produkter, som ligger uden for de almindeligt anerkendte områder for kreativiteten – altså som ikke kan kaldes kunst, videnskab eller lignende.

Jeg mener helt grundlæggende, at det normale individ udvikler sig og modnes ikke mindst baseret på denne basale kreative funktion, sådan at forskellen på den gennemsnitlige og usædvanligt kreative person i denne henseende er et gradsspørgsmål.

Pagel og Kwiatkowsky (2003) ville undersøge, hvordan forholdet mellem kreativitet og drømme er hos 'alminde-

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

lige' mennesker – det havde ikke været undersøgt før, fordi interessen har været mere knyttet til særlige grupper af kunstnere, filmmagere, videnskabsfolk etc. Pagel benyttede et drømmebrugs spørgeskema, der handler om, hvordan mennesker bruger (eller ikke bruger) deres drømme. Det var et valideret skema, der tidligere havde været anvendt på andre grupper. Her blev det anvendt på en gruppe mennesker, der simpelthen var tilknyttet Pagels søvnlaboratorium. På en skala fra 1 (aldrig) til 5 (altid) svarede de på, hvor ofte drømme øvede indflydelse på deres: vågne aktiviteter, kreative aktiviteter, beslutninger, sætte personlige mål, afslapning, udvælgelse af underholdning, relationer, holdninger over for andre, holdninger over for sig selv, følelser, tilpasning til forandring eller stress, forandre sit liv, planlægge fremtiden – og forudsigelse af fremtiden. Dette skema blev nu kombineret med en åben anmodning om selv at definere deres kreativitet, hvad enten det nu var kreative processer eller produkter. Det kunne være alt muligt fra broderi til fisketure – det var deltagerne selv, der afgjorde dette. De angav desuden på en skala fra 0 (= ingen kreativitet) til 5 (= indkomstskabende livsfokus), hvor meget de var involveret i kreativitet.

Der var 517 personer i alderen 7-85 år, der udfyldte spørgeskemaet, heraf 39% kvinder. Undersøgelsen viste med stor tydelighed, at de deltagere, der angav en høj grad eller bare nogen grad af optagethed af kreative beskæftigelser, alle sammen brugte deres drømme på forskellige måder. Det må siges at bekræfte, at der er en funktionel forbindelse mellem drømme og kreative processer.

Drømme og køn – afsluttende sidespring Det slår mig først nu, at samtlige de eksempler jeg har nævnt på 'særlige' drømme i denne artikel, har været drømt af mandlige kunstnere

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

eller videnskabsfolk. Pagels undersøgelse viser imidlertid, at det statistisk set forholder sig stik modsat, og at det viste sig i Pagels studie, at det var dem med produktorienteret kreativitet, altså især kvinder, der knyttede drømmene til så betydningsfulde områder som livsforandringer eller forudanelse om fremtiden. Eller sagt på en anden måde: flere kvinder end mænd har sandsynligvis flere 'særlige' eller – med Jungs udtryk – ”store drømme”. De mænd, hvis drømme jeg har nævnt, er karakteriseret ved at være usædvanligt kreative, men netop ikke typiske for deres køn.

Litteratur

Ehrenzweig, A: The Hidden Order of Art. Berkeley: University of California Press 1967.

Gordon, R: Dying and Creating. London: Society of Analytical Psychology 1978.

Pagel, JF and Kwiatkowski, CF: Creativity and Dreaming: Correlation of Reported Dream Incorporation Into Waking Behavior With Level and Type of Creative Interest. Creativity Research Journal, 15: 2, 199-205, 2003.

Skogemann, P: Dialog med dine drømme. Lindhardt & Ringhof 2003.

Pia Skogemann, født 1949, cand. mag., privatpraktiserende jungiansk analytiker (IAAP) siden 1978. Medstifter af C.G. Jung Instituttet København. Forfatter til adskillige bøger og artikler. Medlem af Dansk Psykoterapeutforening siden 1993.

25

“

Jeg er optaget af forbindelsen mellem drømme og hverdagslivets kreativitet – hermed tænker jeg på allehånde manifestationer af den almenmenneskelige evne til at finde på nye ting og til at lave værdifulde produkter, som ligger uden for de almindeligt anerkendte områder for kreativiteten – altså som ikke kan kaldes kunst, videnskab eller lignende.

Nyhedsbrevet, der blev til et

PSYKOTERAPEUTISK TIDSSKRIFT BLADHISTORIE Af SUSANNE VAN DEURS Den opmærksomme læser vil have bemærket, at formand Erik Wasli i sin klumme i sidste nummer af Psykoterapeuten med nogle få ord gav udtryk for, at bestyrelsen havde gjort sig overvejelser om at lukke bladet. Man var dog endt med at beslutte at lægge bladets skæbne i hænderne på generalforsamlingen den 26. marts.

Som jeg har forstået det, skyldes planerne de økonomiske forhold i foreningen. Allerede på sidste års generalforsamling fremgik det, at foreningens økonomi var presset på grund af store udgifter til den nye hjemmeside og til Reflektor i forbindelse med den igangværende akkrediteringsproces, og bestyrelsen øjner med lukningen en sparemulighed og forestiller sig, at bladets rolle måske helt eller delvist kan overtages af hjemmesiden.

Jeg er naturligvis lodret uenig, men det vil jeg vende tilbage til længere fremme i bladet. I første omgang synes jeg, at der, med en mulig lukning hængende over hovedet, er anledning til at tage læseren med tilbage i bladets historie, helt tilbage til foreningens stiftelse i 1993, hvor computeren var rimelig ny, og e-mail og hjemmesider endnu var fremtid.

Nyhedsbreve Efter det stiftende møde i februar 1993 stod det klart for den første bestyrelse, at fortsat kommunikation til dem, der havde vist interesse for foreningen, var utrolig vigtig. Vi skulle jo have foreningen op at stå, vi skulle have folk til at interessere sig for at blive medlemmer, vi måtte formidle vores budskab, og de måtte ikke miste interessen, fordi de ikke hørte noget fra foreningen. Og medlemmerne skulle have et regelmæssigt tilbagevendende, håndgribeligt bevis for, at de var medlemmer, psykoterapeuter MPF.

26

Så et af bestyrelsens første tiltag var at etablere et nyhedsbrev. Nr. 1 udkom den 1. juli 1993 med referat fra det stiftende møde, forslag til vedtægter mm. – og et girokort, så man kunne støtte den pengeløse forening med et passende beløb.

Det var der heldigvis mange der gjorde. Allerede i nr. 2 inviterede vi til bruge Nyhedsbrevet til fx at annoncere lokaler eller kurser, men det varede dog en rum tid, før de første annoncer kom.

Et forslag om at melde sig som redaktør var der ingen, der reagerede på, så det blev i praksis mig som formand, der blev redaktøren – og sådan er det som bekendt stadig.

Den første egentlige artikel blev bragt i Nyhedsbrev nr. 3, 1994. Det var en beretning fra en verdenskongres om psykoterapi i et hedebølgeramt Hamborg, skrevet af mig. Men i øvrigt varede det nogle år, før artikler blev regelmæssigt forekommende. I samme nummer er også den første annonce med. Den første boganmeldelse kom i det følgende nummer, og modsat artikler blev anmeldelser af medlemmernes bøger snart hyppigt tilbagevendende.

Når jeg nu sidder og bladrer i de gamle Nyhedsbreve, kan jeg se, at noget af stoffet helt tilbage fra den tid stadig går igen i Psykoterapeuten, fx velkomsten til de nye medlemmer, konferencelisten, referaterne fra bestyrelsesmøderne og annonceringen af foreningens foredragsaftner (kurser lavede vi først senere), ligesom oversigten over bestyrelse og udvalg og de kommende møder også har været der omtrent fra starten.

Nyt navn Niveauet med at udsende tre årlige nyhedsbreve blev lagt fra begyndelsen, ikke ved en beslutning, men fordi det faldt naturligt. Frem til 1995 bestod Nyhedsbrevet af sammenhæftede Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

A4-ark, efterhånden på en 10-14 sider. I maj 1995 udkom det første gang som et trykt hæfte i A5-format, og bladet fik det udseende, som med nogle få lette ændringer bestod helt frem til 2005. Undervejs skiftede det – i 2001 – navn fra Psykoterapeut Foreningens Nyhedsbrev til Psykoterapeuten og signalerede dermed, at bladet (og foreningen) nu havde bevæget sig ud over sine første barnesko og uden at rødme navnemæssigt kunne lægge sig op ad andre fagblade som Sygeplejersken, Socialrådgiveren, Arkitekten m.v.

kom til i 1999, i øvrigt med den samme vignet, som bruges i dag. Designet blev hen ad vejen gradvist forbedret, ofte på baggrund af gode forslag fra medlemmer og bladudvalg. Der kom flere og flere annoncer, og annonceindtægterne begyndte efterhånden for alvor at spille en rolle for bladets økonomi. Billeder var der dog ikke mange af, det var mest af de anmeldte bøger og nogle vignetter. Bladet voksede hurtigt i omfang, fra 20-30 sider de første år, og ved afslutningen af det grå A5-blad i 2005 bestod det normalt af 52 sider plus omslaget.

Meddelelser fra foreningen til medlemmerne fyldte dengang relativt meget mere i bladet.

Dels fordi der rent faktisk var meget at meddele; vi var en ung forening, vi satte gang i mange ting, der skulle annonceres, og vi prøvede i det hele taget på at give medlemmerne en god fornemmelse for, hvad der foregik i deres forening.

Men også fordi det dengang var den eneste måde at orientere på. Det ændrede sig lidt i 1999, hvor foreningen fik e-mail og sin første hjemmeside, men stadig havde mange af vores medlemmer ikke adgang til nogen af delene.

Det nuværende format Ved generalforsamlingen i 2005 sagde daværende formand Erik B. Smith nærmest en passant fra talerstolen, at han da godt kunne tænkt sig et flottere blad på glittet papir og med mange billeder. Jamen, det kunne jeg da bestemt også, så jeg greb udtalelsen og lavede et forslag til et nyt design, som jeg forelagde for Erik over en frokost. Erik – og bestyrelsen – godtog forslaget, og det nye blad udkom første gang i januar 2006. Dengang i sort-hvid, farverne kom først til to numre senere. Omslaget var også noget anderledes end nu. Det var lavet med vores logo i stor størrelse, som var gjort transparent, men omslaget blev på ingen måde så indbydende, som jeg havde tænkt mig, så året efter ændrede jeg det til det nuværende.

Omkring 1998-99 begyndte der regelmæssigt at komme artikler i bladet, for det meste blot en enkelt, af og til to. Indholdsfortegnelsen på bagsiden kom på i 1997. Siderne med nye bøger

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

Til og med 2008 blev bladet layoutet i Word.

Det var der mange, der var forbavsede over, når de så det, og jeg kunne da også glæde mig over, at bladets trykker var passende imponeret over, hvad jeg kunne vriste ud af dette program.

I 2009 fik jeg et rigtigt design-program, og de muligheder, det gav, gjorde det på mange måder både morsommere og lettere at sætte bladet op.

27

“

Ved generalforsamlingen i 2005 sagde daværende formand Erik B. Smith nærmest en passant fra talerstolen, at han da godt kunne tænkt sig et flottere blad på glittet papir og med mange billeder. Jamen, det kunne jeg da bestemt også, så jeg greb udtalelsen og lavede et forslag til et nyt design, som jeg forelagde for Erik over en frokost. Erik – og bestyrelsen – godtog forslaget, og det nye blad udkom første gang i januar 2006.

TEMAER 2007-2011 • • • • • • • • •

Misbrug (okt.

2007) Par (maj 2008) Tab, traume og sorg (okt. 2008) Krop (jan. 2009) Seksualitet (okt.

2009) Etik (feb. 2010) Supervision (maj 2010) Drømme (feb.

2010).

Kommende tema: stress (sept. 2011)

Bladet måler 21 x 25 cm, dvs. at det er fire centimeter kortere end A4. Dette blev valgt af æstetiske grunde, men det har vist sig, at målet er praktisk i forhold til den vægtgrænse, postvæsenet har. Når bladet har maksimum sidetal, dvs.

80 sider plus omslag, vejer det lige præcis lidt under 250 g. Papiret er ikke helt hvidt, hvilket er behageligt for øjnene, og det er i øvrigt miljøvenligt papir.

Temanumre Med bladets øgede format og det større antal medlemmer kom der også flere artikler til. De sidste par år har der oftest været tre, fire eller fem. Det første temanummer kom i oktober 2007 efter forslag i det daværende bladudvalg.

Jeg havde selvfølgelig tænkt tanken før, men først nu, da medlemstallet var rimeligt stort, og man dermed kunne håbe på, at et passende antal forfattere ville deltage, turde jeg føre det ud i livet. Det blev heldigvis en succes. Det første tema var misbrug, senere har der været temaer om par (maj 2008), tab, traume og sorg (okt.

2008), krop (jan. 2009), seksualitet (okt. 2009), etik (feb. 2010), supervision (maj 2010) og drømme (februar 2011). Et kommende tema er stress (sept. 2011). Jeg synes, at vores medlemmer har skrevet mange fremragende temaartikler, og at temanumrene er blevet vældig godt modtaget. Faktisk er jeg ikke bange for at sige, at vi godt kan være stolte af vores blad.

rer. Denne gang – januar 2011 – regner jeg med lidt under 1000 eksemplarer. Det stigende oplag betyder, at prisen pr. blad bliver billigere, i hvert fald hvad angår trykprisen og redaktørens honorar.

En del af bladene går til abonnenter. Antallet af abonnenter har i 2010 ligget mellem ca. 50 og 90, uden at vi nogensinde har reklameret for bladet.

Forsendelse Bladet blev lige fra begyndelsen sendt som brevpost, og det kostede os. I 2002 kom Psykoterapeuten – efter ansøgning og godkendelse – med i den magasinpost-ordning, som Post Danmark dengang havde. For at være med skulle vi, blandt flere andre betingelser, udsende fire numre årligt i stedet for tre. Dette blev løst ved at udsende generalforsamlingsreferatet som et fjerde nummer.

Denne ordning betød en væsentlig besparelse i portoudgifter for foreningen, men ak – det varede kun så kort. Efter vi havde været med i et par år, nedlagde Post Danmark ordningen, og vi har ikke siden kunnet komme med i nogen ordning, fordi vores oplag er under 3000. I nogle

Det seneste tiltag i bladet er Kort Nyt, to sider i begyndelsen af bladet, hvor der kan bringes forskelligt petitstof. Kort Nyt kom til i oktober 2007.

Oplag Oplaget vokser – ligesom foreningen gør det. I januar 2006, da vi gik over til det nuværende format, var oplaget på lige knap 600 eksempla-

28

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

få år bragte CityMail bladet ud i København og Nordsjælland. Det betød en besparelse i forhold til Post Danmarks pris, men i starten af 2010 lukkede CityMails danske afdeling. Bladkompaniet vil kun uddele blade i et oplag på mindst 10.000, så nu er vi igen henvist til B-post med Post Danmark, hvis portopriser jævnligt stiger.

Tilskud fra Bladpuljen Der er ingen tvivl om, at Post Danmarks stigende priser har været skyld i, at mange foreningsog andre blade er lukket, og i mange tilfælde er et stykke kulturhistorie forsvundet med dem.

Forsendelsen er en stor udgift også for Psykoterapeuten. I år er der dog et lille lys i mørket, idet portoen er sat ned med 25 øre pr. blad, og det er jo også en slags penge, når man ganger med oplagstallet.

En bedre nyhed er dog, at vi i år, efter en lang og indviklet ansøgning og efterfølgende vurdering af bladet, har fået distributionstilskud fra Bladpuljen, som hører under Styrelsen for Bibliotek og Medier. Det betyder, at vores forsendelsesomkostninger bliver nedsat med en tredjedel, og det er noget, der kan mærkes. Jeg ser det tillige VRP HQ VODJV RI¿FLHO DQHUNHQGHOVH DI EODGHWV kvalitet.

Tidsskrift "Det er jo ikke et blad, det er et tidsskrift," sagde en journalist til mig for nogle år siden, da hun havde set bladet. Og det har hun sådan set ret i. Bladet er præget af relativt lange, grundige artikler, skrevet af fagfolk – ikke af korte journalistiske artikler på typisk to-tre sider. Det er omfangsrigt, 60-80 sider, og det udkommer kun tre gange årligt. Samtidig er det stadig et medlemsblad. Det er hovedsagelig medlemmerne, der skriver artiklerne og anmelder bøgerne, og

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

det er i udstrakt grad medlemmernes egne bøger, der bliver anmeldt. For den sags skyld er det også mest medlemmerne, der annoncerer.

Ved at bringe artikler af høj kvalitet bidrager Psykoterapeuten til at sikre medlemmernes faglige niveau. Samtidig ser jeg bladet – tidsskriftet – som en slags tumleplads for foreningens medlemmer. Her kan man nogenlunde trygt få sin artikel bragt og læst af ligesindede, og man kan få hjælp fra redaktøren, hvis der er behov for det. Her kan man være sikker på, at ens bog bliver anmeldt, og her kan man læse, hvad der optager andre medlemmer af foreningen. Maler, tegner eller fotograferer man, kan ens billeder bruges i bladet. Vil man efterlyse noget, har man oplevet noget spændende og relevant, har man modtaget en udmærkelse, eller har et uddannelsessted jubilæum, kan man få det med i bladet.

Og for fuldstændighedens skyld kan man også blive husket med mindeord, når man dør.

På den måde er Psykoterapeuten et fælles samlingspunkt for foreningens medlemmer, og det er med til at skabe og fastholde en identitet som psykoterapeut MPF.

SSusanne van redakDeursererredaktør van Deurs Susanne var HunHun af Psykoterapeuten. af Psykoterapeuten. tør til Psykoterapeut initiativtager til Psykoinitiativtager var og var dens Foreningen var og forForeningen terapeut til UdnævntEr 1993-2000. mandformand 1993-2000. dens Er formand for optagelsesud2003. æresmedlem og medlem optagelsesudvalget formand for nu i tidensi og har og medlem af kursusudvalget valget deltaget Har i tidens løb kursusudvalget. af de fleste af foreningens løb deltaget udvalg. udvalg. alle iforeningens næsten

29

Læs også om bladet side 40 og Fra redaktøren side 2

KOMMENTAR:

DRØM:

Kære Marianne Dreyer.

Jeg har læst din artikel, Prinsen og Dronningen (Psykoterapeuten nr. 3 2010. red.), som tryllebandt mig. Det er en fornøjelse at læse noget, der er skrevet så ligetil og nede på jorden uden fagudtryk. Det er inspirerende læsning, når man selv arbejder med terapi. Det med hvaløvelsen har jeg taget til mig. (Jeg arbejder ikke selv med børn – endnu da.

Men den kan jo også bruges med voksne).

Jeg er selv meget inspireret af Peter Levines arbejde, og min lærer i familieopstilling, Bertold Ulsamer, er også uddannet af Levine i traumearbejde og integrerer det i sit arbejde med familiekonstellation, som det også hedder. Når man arbejder med traumer i gruppeterapi på denne måde, er der en stedfortræder i klientens rolle, og man samarbejder tæt med klienten. Så det minder lidt om det, du laver med figurererne.

Jeg hæftede mig ved to ting: At du på et tidspunkt vælger at bryde med ’traditionen’ eller ’reglerne’ og følge din intuition ved ikke at lade drengen vælge, men selv viser ham et eventyr. Det er rart og befriende at læse, og det viser sig jo også at være virkningsfuldt og helende.

Den anden ting er det geniale med tidsmaskinen! Sikke en fin foræring, som du kan bruge igen. (Der er desværre lige dér i teksten sket en lille fejl, idet der står, at det er terapeuten, der kommer med idéen. Men det bliver heldigvis opklaret, når man læser det sidste afsnit i artiklen).

Tillykke med en virkeligt spændende, velskrevet og inspirerende artikel!

Vitha Weitemeyer Cand. psych. og familieopstiller

IGLEN I MIN MUND Du har et hul i en tand sagde den lille pige og pegede med sin finger Dér oppe – til venstre Tandlægen fandt intet hul men fremdrog med sin pincet en spillevende igle der sad dér oppe – til venstre Lettet opløste jeg fænomenets gådefuldhed i simplificeret erkendelse: Åh, så er det derfor jeg i længere tid har døjet med blister på tungen

Susanne van Deurs

Jeg synes, det er spændende, når der kommer reaktioner på artikler eller andet stof i Psykoterapeuten. Den ovenstående kommentar var sendt til artiklens forfatter, men det er naturligvis også muligt at sende sin reaktion på en artikel (eller andet stof) direkte til redaktionen mhp., at den kan bringes i det følgende nummer. red.

30

FOTO: LIANNE ERVOLDER, detalje

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

Hjælp til

STRESSPROBLEMER Benedikte Hertel: Vejen ud af stress. Stress Energy Control metoden. Forlaget Worklife Support A/S. 128 sider, kr. 100.

BOGANMELDELSE Benedikte Hertel er uddannet sygeplejerske, sundhedsplejerske og psykoterapeut MPF. Hun har været i berøring med stress såvel i sit privatliv som professionelt. Tidligere har hun udgivet bøgerne 100 gode råd om skolestart, Politikens babybog og Godnat min skat – en guide til rolige nætter.

I bogen går Benedikte Hertel grundigt til værks i beskrivelserne af nervesystemets og fordøjelsens roller under stress. Vi lærer om stresssygdommen binyretræthed og om, hvordan hun tænker vejen ud af stress.

Bogen er letlæselig og kunne være en god grundbog i undervisning på sundhedsuddannelserne.

Den er bygget op som en lærebog. Efter hvert afsnit er der klammer med essensen af afsnittet, ligesom der er eksempler på enkle krops- og meditationsøvelser, som kan afhjælpe stress. I sidste del er der cases, der underbygger hendes teorier. Hun henvender sig til pårørende, arbejdspladser og alle, der er i berøring med stress i deres liv. Forebyggende så vel som behandlende.

vores depoter med de mineraler, vitaminer og næringsstoffer, som vi drænes for under langvarig stress.

Metoden kalder hun for ”stress energy control” metoden.

Bogen er ikke skrevet til psykoterapeuter, og det er ikke den psykoterapeutiske del, forfatteren er optaget af. Men det kan være godt at være grundigt informeret om, hvordan stress påvirker os fysisk, så vi derved kommer 'hele vejen rundt', og forfatteren har en god evne til at forklare det svære på en enkel måde. Her tænker jeg på hjernens funktioner under stresspåvirkning.

En god bog til undervisningsbog at anbefale til klienter og pårørende.

Anne Marie Frydendal Psykoterapeut MPF

Bogen er som sagt meget enkel, og vi får alligevel et grundigt indblik i bl.a. nervesystemet og hjernens funktion i forbindelse med stress.

Vi lærer, hvordan vi gennem kosten kan fylde

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

31

“

... det kan være godt at være grundigt informeret om, hvordan stress påvirker os fysisk, så vi derved kommer ‘hele vejen rundt’, og forfatteren har en god evne til at forklare det svære på en enkel måde.

Selvet skabes i

SAMSPIL MED ANDRE Anne-Lise Løvlie Schibbye: Relationer. Et dialektisk perspektiv på eksistentiel og psykodynamisk psykoterapi. 2. udgave. Akademisk Forlag 2010. 384 sider, 469 kr.

BOGANMELDELSE Mennesket udvikler selvet i samspil med andre.

Sådan lyder i korthed den relationsforståelse, som den norske psykolog Anne-Lise Løvlie Schibbye præsenterer i 2. udgave af bogen Relationer. Et dialektisk perspektiv på eksistentiel og psykodynamisk psykoterapi. Her sammenkæder hun eksistentialisme, dialektik og psykoterapeutisk praksis til en samlet forståelse af relationers betydning. Hegels tanker om dialektik er grundlæggende i relationsforståelsen. I denne 2. reviderede og opdaterede udgave af Relationer kæder hun som noget nyt Kierkegaards forståelse af angst og af kærlighed som en åndelig og menneskelig kraft sammen med Freuds begreber om forsvar, det ubevidste og overføringer.

Det har gjort læsningen af andenudgaven endnu mere spændende, og det har tilført bogen mere dybde og spændvidde.

“

Schibbye forholder sig i bogen til, hvordan relationen mellem terapeut og klient fremmer udvikling i terapien. Her er terapeutens autenticitet, nærvær og anerkendende holdning naturligvis en forudsætning for ændringsøjeblikket.

Gennem sin bog viser Schibbye, hvordan relationer har betydning for, hvordan mennesket udvikler sig. Således trækker hun tråde gennem den tidlige relation mellem forældre og barn til par- og familiedannelse. Derudover har relationers betydning i mødet mellem klient og terapeut en naturlig stor vægtning her i bogen. For at belyse og diskutere relationernes betydning inddrager Schibbye vigtige temaer om menneskets evne til selvrefleksion og selvafgrænsning, anerkendelse og intersubjektive møder.

I den psykologiske teori trækker Schibbye tråde til forskere og praktikere som bl.a. Bowlby, Winnicott, Stern og Fonagy. Andenudgaven er endvidere suppleret med inddragelse af ny forskning om bl.a. ansigtskommunikation, affektregulering samt neurovidenskab om bl.a. spejlneuroner. Det understøtter og uddyber den viden, som hun har beskrevet i sine tidligere bøger. Jeg ville ønske, at det havde været muligt

32

at få endnu mere af denne nye viden inddraget i bogens relationelle univers.

Bogens tre dele (filosofi, psykologisk teori og psykoterapeutisk praksis) kan udmærket læses hver for sig. Det har imidlertid været en stor glæde at læse dem i sammenhæng. Schibbyes ord om relationer i en dialektisk forståelse er også gældende her: “Den ene del henviser til den anden, og delene hænger sammen”. (s.48) Bogen kan også læses i udvalgte afsnit. Det kunne jeg forestille mig kunne være godt i de tilfælde, hvor den benyttes som pensum på psykoterapiuddannelserne. Et tæt stikordsregister er en rigtig god hjælp for den, der ønsker at hente viden om specifikke emner, fx kærlighedens betydning i terapien.

Kærlighedens kraft Schibbyes beskrivelsen af kærligheden som en menneskelig kraft, der indgår i relationer, herunder den terapeutiske, var noget af det, der inspirerede mig mest at læse. Hun er inspireret af Kierkegaards opfattelse af kærligheden som noget 'der sker' med os. Den er ikke din eller min, den er i os og mellem os, og den giver os mulighed for hele tiden at berøres af den.

Schibbye inddrager denne forståelse af kærlighed til forståelse af relationen mellem klient og terapeut. Hun argumenterer for, at vi også må tro på kærligheden på bunden af klienten. Når psykoterapeuten også åbner for kærligheden på bunden af sig selv, begynder klienten at opleve kærligheden i sig selv, mener Schibbye. Kærligheden skal gives tilbage, og med inspiration fra Kierkegaard er det mest kærlige, psykoterapeuten kan gøre, at hjælpe den anden til at blive fri.

Det betyder, at det mest kærlige er ikke at ville redde eller omskabe den anden, for klienten ejer sin egen eksistens.

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

I forbindelse med ovenstående refererer Schibbye til moderne biokemi, neuropsykologi og psykoanalyse, der viser, at kærlighed fremmer barnets udvikling.

Forandringer i øjeblikket Schibbye forholder sig i bogen til, hvordan relationen mellem terapeut og klient fremmer udvikling i terapien. Her er terapeutens autenticitet, nærvær og anerkendende holdning naturligvis en forudsætning for ændringsøjeblikket. “Ændringsøjeblikket opstår gennem en vedvarende, undrende dialog”, skriver Schibbye. (s.352) Det undrende sprog overlister det ko gn i ti v e , og dermed søger det at åbne for og forstyrre det usigelige, og så bliver der skabt adgang til det, som Schibbye kalder organismiske processer. Det kan fx være genoplevelse af fortiden. Det er i dette tidsløse øjeblik, at der skabes mulighed for forandring. Herved viser hun i bogen en anden måde at se mødeøjeblikket på end den, Stern beskriver i sin bog med den danske titel Det nuværende øjeblik.

Schibbye kalder denne måde at tænke på for en lineær tankegang.

Teori og praksis Anne-Lise Løvlie Schibbye har gennem mere end 30 år været lektor ved psykologistudiet i Oslo, og hun har med sit faglige engagement kombineret forskning og undervisning med praktisk psykoterapi. Det har præget hendes udgivelser gennem årene, at hun ønsker at relatere selv ret svært tilgængelig teori og forskning med psykoterapeutisk praksis. Det er også en gennemgående tråd i denne bog, hvor vi følger en opdigtet familie, som bliver brugt

hun har udgivet om anerkendelse. Det har været anvendt inden for udvikling af pædagogisk relationsarbejde og inden for psykoterapi, bl.a. oplevelsesorienteret familieterapi, som jeg selv arbejder med.

Relationer er en bog, der har særlig interesse for psykoterapeuter, for hvem psykoterapi er udtryk for holdning og væren mere end en teknisk kunnen. Schibbye udtrykker perspektivet således i afslutningen af bogen: “… det meste i psykoterapi (og i alle relationer) “sker uden for teorien” ... Samtidig må vi have teorier og begreber, systematisk oparbejdet, og vi må forske videre.

Gennem teorien har vi her overskredet det teoretiske og ender tilbage i livet.” (s.364) Schibbye skriver for det meste levende, hvilket ovenstående citat dog ikke er det bedste bevis for. Bogen er skrevet på en måde, der får mig til at leve med som læser og får mig til at indgå i dialog med bogen. Sine steder kræver bogen dog, at man holder tungen lige i munden for helt at bevare den røde tråd mellem de forskellige niveauer og referencer.

Ved (gen)læsning af Relationer har jeg følt mig inspireret, og læsningen har betydet, at jeg gennem en stor del af bogen er indgået i en inspireret dialog med forfatteren. Det er erfaringer og tanker fra mit arbejde som psykoterapeut, der er blevet begrebsliggjorte og har givet nye erkendelser, og det har påvirket min praksis.

levende bliver det dog, når Schibbye bruger eksempler fra sin egen praksis.

Jeg vil afslutte denne anmeldelse med at citere de sidste ord fra bogen: ”Det vi fortæller, ændrer både os og historien. Vi er undervejs – og fortællingen har ingen ende. Og dog må jeg sætte punktum her.” (s.364)

I Danmark er Schibbyes relationsforskning nok mest kendt for det banebrydende arbejde,

Familie- og psykoterapeut MPF

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

Gerda Rasmussen

33

Bred introduktion til

SPISEFORSTYRRELSER Susanne Lund, Kristian Rokkedal og Bent Rosenbaum (red.): Frås og faste. Spiseforstyrrelser i kulturel og klinisk betydning. Dansk Psykologisk Forlag 2010. 532 sider, 528 kr.

BOGANMELDELSE Frås og faste tegner et imponerende grundigt og omfattende overbliksbillede af spiseforstyrrelser set i et klinisk, kulturelt og historisk perspektiv. Frås og faste er slutresultatet af et større tværfagligt projekt Slank i Danmark, som involverer ikke blot sundhedspersonale, men også samfundsvidenskabsfolk og humanister.

“

Vi får at vide, at vi skal have et ’rigtigt’ og velovervejet forhold til mad, fx ”6 om dagen”. Vi skal spise sundt, varieret og magert, og samtidig bugner det som aldrig før med madmagasiner, kokke-tv-serier fra hver en TV kanal, hvor der ikke altid spares på

Frås og faste er opdelt i fem dele med en række underkapitler, som alle efterfølges af omfattende litteraturlister.

De fem dele omhandler: 1) Spiseforstyrrelsernes forekomst og udbredelse, diagnostisk afgrænsning, årsagsteorier mm.

2) Spiseforstyrrelser, mad, medier og krop i den senmoderne vestlige kultur.

3) De dominerende behandlingsformer og psykologiske teorier, som spiseforstyrrelser har været genstand for.

4) Behandlingen i praksis i dag – en detaljeret beskrivelse af, hvordan anoreksi og bulimi konkret foregår med behandlingen på Center for Spiseforstyrrelser i Århus som eksempel.

5) Den centrale forskning i Danmark de seneste 10 år – bl.a. om sammenhængen mellem personlighedsforstyrrelser og spiseforstyrrelser.

En multifaktuel lidelse Bogen er skrevet af en række forskellige specialister med hver sin indgangsvinkel, men alligevel er den gennemgåede indgangsvinkel at se spiseforstyrrelser som en multifaktuel lidelse.

Der har i mange år været en tilbøjelighed til at 'skylde hele skylden' på modeverdenen og dens

34

idealbillede af tynde kvinder. Eller der har været en tendens til at individualisere lidelsen til familien og den enkeltes reaktion på opvækstforhold – ikke mindst forhold til moderen. aspekter. Der er afsnit om karakteristika for den 'anorektiske familie' med den ofte overinvolverede mor og kendetegn ved den bulimiske familie med den sommetider underinvolverede mor. Der er beskrivelse af psykopatologien hos den anorektiske person, hvor det for omgivelserne træder tydeligt frem pga. afmagringen, at personen er syg, men hvor personen ofte selv er utilbøjelig til at blive behandlet, fordi hun selv ikke har en oplevelse af i have noget problem, fordi hun oplever at have kontrol.

Den bulimiske pige beskrives som oftest mere motiveret for behandling trods det, at hendes problem er 'skjult' for omverdenen. Hendes motivation udspringer af hendes dybe skamfølelse over ikke at have kontrol.

Flere kapitler omhandler, hvordan kroppen og maden er blevet signalbærere på en måde, der aldrig har eksisteret før. Kroppen, der tidligere kunne signalere, at man var en god arbejdskraft, er nu først og fremmest blevet signalbærer ikke bare af personens markedsværdi på det seksuelle marked, men også at være sund på den 'rigtige’ på det og lever det ’rigtige’, det succesfulde liv.

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

Et tankevækkende kapitel omhandler, hvordan også maden er kommet i centrum og har signalværdi – ikke bare i medierne, men også fra ’myndighedernes’ side. Vi får at vide, at vi skal have et ’rigtigt’ og velovervejet forhold til mad, fx ”6 om dagen”. Vi skal spise sundt, varieret og magert, og samtidig bugner det som aldrig før med madmagasiner, kokke-tv-serier fra hver en TV kanal, hvor der ikke altid spares på piskefløden, og artikler om mad. Mad skal på den ene side signalere ’klasse’ ved at dvæle ved kvalitetsråvarer, tid og livsnydelse (slowfood). På den anden side bliver mad og spisning i dag stillet til skue i det offentlige rum, fx mad og drikke to go.

Her skal maden signalere det samme, altså ’det rigtige liv’ med succes – men her ved det stik modsatte: nemlig ved at maden er underordnet, den indtages af en person i bevægelse; hun har travlt, har ikke tid til at dvæle ved maden, der er bud efter hende.

Frås og faste behandler kun de to spiseforstyrrelser, anoreksi og bulimi, hvor sidstnævnte lidelse først fik en diagnose i 1980. Men altså ikke den

Evnen til AT

tredje store spiseforstyrrelse, som i dag udgør et af verdens største sundhedsproblemer: overspisning eller tvangspisning, der resulterer i fedme.

Det synes jeg er en mangel, og det understreger efter min mening den måde, behandlingssystemet dealer med fedme på. En behandling der består i, at man, ved at skære noget mavesæk væk, prøver at fjerne symptomet (fedmen) uden at vide, hvad det er symptom på! Mig bekendt er der i det offentlige behandlingssystem ikke terapeutisk behandling af fedme. Det synes jeg er katastrofalt.

Frås og faste er en bog, der giver en omfattende – nærmest antropologisk – beskrivelse af de mange forskellige årsagssammenhænge, der fletter sig ind i hinanden bag udvikling af spiseforstyrrelse. Det er derimod ikke en anvendelsesorienteret bog, der kan give nye terapeutiske indfaldsvinkler til, hvordan man møder den enkelte spiseforstyrrede i sin praksis. Men som sagt – det er jo heller ikke bogens ærinde.

Judith Warny Berg

Psykoterapeut MPF

SØRGE

Lise Trap: Sorg, den dybeste ære glæden kan få. Forlaget Alfa 2010. 100 sider, kr. 148.

Charlotte Ekstrand og Bent Falk: Når den elskede dør, en hilsen til de efterladte. Religionspædagogisk forlag 2010. 28 sider, kr. 59.

BOGANMELDELSE Der er efterhånden skrevet mange bøger om sorg. De fleste er personlige beskrivelser om at miste en nær tilknytning, og nogle af dem kan være tunge at komme igennem, når man som psykoterapeut er 'belastet' af en udviklingspsykologisk viden om, at vores basale tillid til verden er tæt forbundet med en fleksibel lig en optimal afstand til andre.

Det er bekymrende læsning, når den sørgendes tilknytning til den afdøde er blevet til en sammensmeltning, en symbiose, som nærmest idylliserer, at forfatteren er blevet til et offer for sin skæbne, når sorgens følelser synes at være ble-

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

vet til en næsten hellig mening med livet, når tilknytningen til den afdøde er blevet til en kronisk beskyttelse mod det, som forandrer sig. Det er bøger, som er deprimerende læsning, fordi den pågældende ikke blot har mistet noget, men også synes at have mistet sig selv. Og kronisk sorg medfører jo næsten altid, at man med tiden kommer til at udhule sin kontakt med de levende, dvs. familie og venner kommer til at miste deres betydning. Så det er med andre ord vigtigt i en psykologisk vinkel at kunne kende forskel på en normal og en kompliceret sorgproces.

Freud bruger begrebet sorgarbejde, når man har

35

“

Det er ikke sorgen, der er problemet, når vi ikke kan genfinde livsviljen. Sorgen er lægedom, der hjælper os til at forblive sjæleligt i live, selv når døden kommer os nær.

mistet en betydningsfuld relation. Han bruger ordet arbejde, fordi evnen til at sørge også er evnen til at forandre sig, og det kan være hårdt arbejde at forandre sig. Derfor bruger jeg selv udtrykket, at evnen til at sørge er en slags livsog emotionelt i sit forandrede liv. At det så kan være både nyttigt og naturligt, at man i en periode smelter sammen med det, man har mistet, kan være en nødvendig overlevelsesstrategi for ikke at blive overvældet af angst og smerte for at miste sig selv i processen. Det er med andre ord helt naturligt, at den afdøde pludseligt fylder meget mere end i levnede live. Men opløser denne sammensmeltningsfølelse bage til glæden ved prisen, man betaler, kærlighedens pris. Og så kan det i en terahvem den sørgende var, inden det komplicerede tab fandt sted.

Med denne indledning tilbage til de ovennævnte bøger. Begge bøger, som anmeldes her, kan varmt anbefales, fordi de på hver deres måde beskriver, hvordan man netop ikke bliver til et offer, når man mister en af sine nære, men hvordan det er ligheden til livet, selv om man har sorgen med sig. Bøgerne beskriver, hvordan det, man kalder for den uafsluttelige sorg, ikke at forveksle med den kroniske sorg, er til den eller det, man har mistet.

Lise Trap, som er præst, skriver om tabet af sin elskede søn og kalder sin bog for Sorg. Den dybeste ære glæden kan få. Det er en fremragende bog om sorgens væsen, som enhver, der har mistet det uerstattelige, kan have nytte af at læse.

Lise Trap evner på en sjælden måde at beskrive, hvordan livets uafsluttelige sorger hører til i det forandrede liv. Hun underviser os i, hvordan den søn, hun aldrig får igen, kan være med hende, uden at hun behøver at undgå sorgens følelser eller glæden ved det liv, der er, glæden ved sine andre børn.

Lise Trap bruger sine egne erfaringer og skri-

36

ver bl.a. om den første tid, den næste tid, sorgens gang, om trøst og den usynlige smerte.

Hun skriver om synlighed, om fremtiden uden sin søn og om håbet. Hendes kristne præstegerning farver ikke bogens udtryk, i modsætning til Charlotte Ekstrands og Bent Falks bog, som henvender sig direkte til de efterladte. I den står det bl.a., at Gud er kærlighed, og at kærlighed er opstandelse. Det er i kærlighedsrelationen, vi har adgang til et glimt af evigheden. At elske er både en guddommelig og en menneskelig måde at være til i verden på, skriver Charlotte Ekstrand.

Bent Falk, som er præst og psykoterapeut MPF, bruger Matthæusevangeliet til at fortælle os om, hvorfor det hedder ’et ramaskrig’. I landsbyen Rama græder Rakel over sine børn, og hun vil ikke lade sig trøste, for de er ikke mere, står der.

Det er ikke sorgen, der er problemet, når vi ikke hjælper os til at forblive sjæleligt i live, selv når døden kommer os nær. Mod til at leve og kraft til at dø. Ramaskriget er ikke et skrig efter nogen højere mening med det, der er sket.

Hun skriger efter sine børn, og det giver masser af mening. Kærligheden er den højeste mening, skriver Bent Falk i denne meget livgivende bog til dem, der er blevet efterladt.

På bogens bagside har forfatterne fået trykt følOg gennem alle tårerne og tungsindet og smerten kommer den ene tanke der kan få mit indre til at smile igen: Jeg har elsket.

Marianne Davidsen-Nielsen

Psykoterapeut MPF

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

Spænding med SIGMUND

FREUD

Frank Tallis: Døden i Wien. Borgen 2010. Oversat af Ursula Baum Hansen. 456 sider, kr. 299.

BOGANMELDELSE Vi er i Wien, og årstallet er 1902 – ikke så forfærdelig mange år efter, at en vis Sherlock Holmes gjorde Londons forbryderverden usikker.

Wien er på dette tidspunkt en broget hovedstad i det østrig-ungarske kejserrige, og byen er befolket af bedsteborgere, lykkeriddere, kunstnere, politikere, gøglere, adel og sypiger, videnskabsmænd og bedragere og mange andre personager – og så naturligvis bogens to helte, kriminalinspektøren Oskar Rheinhardt og den sympatiske unge læge Max Liebermann, der er elev af Sigmund Freud. En ny tid er ved at trænge sig på, omnibusser og sporvogne har holdt deres indtog, og kvinderne er så småt ved at få rettigheder.

Freuds Drømmetydning og Hverdagslivets psykopatologi er udkommet få år før, og hans tanker er ved at få gennemslagskraft, selv om de har deres hårdnakkede modstandere, for også dengang var den medicinske verden præget af skismaet mellem biologi og psykologi.

Her myrdes et kendt og tiltrækkende spiritistisk medie under mystiske omstændigheder – væ-

dervejs spørges Sigmund Freud til råds og giver sit besyv med om incest, hypnose, vittigheder, rygning og ægyptiske statuetter, og Max Liebermann behandler og helbreder – med psykoanalyse, naturligvis – en ung, begavet kvinde for en hysterisk lammelse.

Detaljerne i historien skal i øvrigt ikke røbes her, men det er underholdende og begavet fortalt og spændende på den hyggelige måde, samtidig med at forfatteren giver os et charmerende tidsbillede og indblik i Wiens liv omkring århundredeskiftet. Vi ser bl.a. Gustav Klimts skandaløse Beethoven-frise og er til koncert med Gustav Mahler, vi hører om fyldte chokoladebuster af kejseren, og vi mødes på caféerne og fristes af rigt varierede mængder af kage og kaffe – Apfelstrudel, Rehrücken, Truffeltorte, Gugelhumpf, Cremeschnitte og selvfølgelig Sachertorte indtaget med Mélange, Türkischer, Pharisäer og Schwartzer for at nævne nogle få muligheder. Det forhøjer nydelsen, at oversætteren ikke har forsøgt at oversætte de mange navne til dansk.

og der er ingen kugle i skudsåret. Nogle tror ligefrem, at hendes død er djævelens værk, men så overtroiske er vores to helte naturligvis ikke, og bogen igennem følger vi deres kamp for at

Forfatteren er englænder og praktiserende psykolog. Han har foreløbig skrevet fem bøger i serien med Max Liebermann, og den sjette er på vej. BBC har købt TV-rettighederne, så mon ikke de en dag vil dukke op som serie på dansk TV. Men det vil være synd og skam at snyde sig selv for bøgerne af den grund.

og på et tidspunkt tror de, at de kender forbryderen – lig, og så må de på den igen! Flere gange un-

Psykoterapeut MPF, redaktør

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

Susanne van Deurs

37

“

Freuds Drømmetydning og Hverdagslivets psykopatologi er udkommet få år før, og hans tanker er ved at få gennemslagskraft, selv om de har deres hårdnakkede modstandere, for også dengang var den medicinske verden præget af skismaet mellem biologi og psykologi.

Oplysningerne bygger på informationer fra forlagene og indeholder ikke redaktionens vurderinger.

Priserne er vejledende

Fin Egenfeldt-Nielsen: Attention and Creation: Growth in the Vertices of W.R. Bion The implicit background of this book by a Danish psychotherapist MPF consists of an optimistic approach to creating mind forms that improve the condition of humanity, deriving from the legends of Christ and the Buddha and the experiences of mystics in both Eastern and Western cultures, as well as from psychoanalytic thought. The book briefly introduces Bion and demonstrates how Bion articulates his theory and system of the transformation of the immaterial elements which constitute the psyche. It elucidates views on therapeutic techniques – the author’s own and those of Bion and outlines Bion’s conceptual framework for the constitution, capture and systematization of psychic space, then details a series of classic, mythical attempts at similar processes exemplified in the stories of Oedipus, Original Sin, Palinurus, and the Tower of Babel.

Karnac Books 2010. 172 sider, £19.99.

nne bog er skrevet

til

e voksne i alle aldr ...med børn og Glistrup af Karen

Børn

Forældre Bedsteforældre er Sundhedsplejersk tutioner nsatte i daginsti fritid Frivillige i børns er Døgninstitution

børn at virkelighed forsøger ”I fortielsernes hullerne til ker op og udfylde samle brudstyk lyder det i Karens verden.” Sådan et billede af jeg levet i fortibarndom har bog. Hele min voksen hjalp ed. Først da en illede elsernes virkeligh mit verdensb blev mig med hullerne, et ved jeg, at for Børneråd helt. Som formand dén voksen. efter mig mangler mange børn hvis man skal at tale med, Det kræver voksne tabuiserede så uhåndgribelige, er Karens forstå livet og sygdom. Derfor emner som psykisk til større forståvejen på redskab bog et vigtigt - i forhold til såvel som børn else – for voksne Andersen, psykiske lidelser.

Lisbeth Zornig

Karen Glistrup: Snak om angst og depression – med børn og voksne i alle aldre Det er ikke alene de børn, som er berørt af psykisk sygdom i familien, der har behov for mere viden, det har alle børn. Bogens idé er at bidrage til samtaler mellem børn og voksne, om tanker og følelser, om psykiske lidelser, om glæde og smerte, om det gode liv mellem mennesker. Forfatteren er psykoterapeut MPF, og de utallige familiesamtaler om psykiske lidelser og andre svære emner, hun har deltaget i, har inspireret hende til at skrive en samlet bog for både børn og voksne. Bogen er illustreret med mange tegninger af Pia Olsen.

PsykInfo Forlaget 2011. 48 sider, ill., kr. 125. formand for

Børnerådet

i Psykiatrier vores motto sygViden og åbenhed problemer og om psykiske Fonden. Viden ) om følelser (dvs. samtaler domme. Åbenhed sangst.

– uden berøring savnet hjælbog er et længe i Karen Glistrups n om følelser at bryde tavshede pemiddel til børn og voksne. mellem t æssige samspille men, den følelsesm Det er i barndom ”Snak om degrundlægges.

– mod mere berøringsangst er vejen frem pression og angst…” . sundhed mental Jes Gerlach åbenhed og

Plejefamilier Præster Lærere

SFO og PPR

Socialpsykiatrien snit Psykiatriske sengeaf orier Psykiatriske ambulat r psykoterapeute sykologer og r i familieafdelinge cialrådgivere i almen praksis ersker sygeplej er og tabuerne om at bryde m har et ønske

Jon G. Allen, Peter Fonagy, Anthony Bateman: Mentalisering i klinisk praksis Bogen giver en udførlig redegørelse for begrebet mentalisering og dets anvendelse i klinisk praksis.

Første del gennemgår forskning og teoretisk litteratur af relevans for mentalisering, og anden del omhandler mentaliserende interventioner i psykoterapi og hvordan disse anvendes i fx traumebehandling, terapi med børn og deres forældre, behandling af borderline, psykoedukation og i forebyggelse af fx voldelig adfærd.

Hans Reitzels Forlag 2010. 428 sider, kr. 398.

PSYKINFO

FORLAGET

med. og overlæge, dr.

onden stifter af PsykiatriF

Lise Linn Larsen: Stalking – om chikane, forfølgelser og trusler Stalking vedrører ikke kun kendte personer, men omfatter alle former for systematisk chikane, forfølgelser og trusler gennem en vis tid. Både mænd og kvinder udøver stalking, men hyppigt er det mænd, der står bag. Stalking kan gøre ofrets liv til et helvede, for den ihærdige stalker kender ingen grænser, og også ofrets familie og omgangskreds kan rammes. Kriserådgivninger kan bekræfte, at der er tale om et omfattende problem. Forfatteren, som er psykoterapeut MPF, har selv været udsat for stalking og har nu skrevet den første danske indføring i fænomenet.

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2010. 216 sider, kr. 249.

38

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

Helen Kennerley: At overvinde bekymring og uro Der kan være mange gode grunde til bekymring, men der kan også være risiko for at udvikle irrationelle uro- og angstskabende bekymringer, som er begrænsende og hæmmende for livsudfoldelsen og i svære tilfælde invaliderende. Selvhjælpsbog af engelsk psykolog fremlægger en række grunde til, at uro og bekymring kan tage magten fra os, og viser, hvordan man ved hjælp af forskellige kognitive metoder håndterer og overvinder hæmmende og ødelæggende følelser af uro og bekymring.

Klim 2011. 220 sider, kr. 269.

Kathrin A. Stauffer: Anatomy & Physiology for Psychotherapists. Connecting Body and Soul Most psychotherapists agree that body and mind are closely interconnected. However, many psychotherapists have focused solely on the mind. The author, a biochemist and body psychotherapist, takes a look at the organ systems of the human body to illuminate the connections between body and mind and shows through clinical examples that an understanding of the body’s systems can greatly enhance the art of psychotherapy.

W.W. Norton & Company 2010. Ill. 256 sider, £25.

Anna Kåver: Lyt til følelserne og forstå deres betydning Følelser giver os vigtige informationer. De giver os mening, identitet og selvværd, og de hjælper os til at navigere fornuftigt i livet. Kender vi vores følelser, har vi større forståelse af os selv og andre.

Forfatteren fremlægger den moderne psykologis syn på følelser og inddrager evolutionsteori, biologi, filosofi og kultur.

Dansk Psykologisk Forlag 2010. 184 sider, kr. 248.

Karin Dyhr: Bag om borderline Borderlinepersoners adfærd er tit uforståelig for omgivelserne. Uforudsigelig, selvdestruktiv, ustabil. Mere end 10.000 danskere lider af borderlinepersonlighedsforstyrrelse, og de er krævende patienter i det psykiatriske system. Forfatteren var gennem en årrække svingdørspatient med mere end 70 indlæggelser. Hendes helbredelse skyldes i høj grad, at en sygeplejerske troede på, at tålmodig og forstående terapi kunne hjælpe. Forord af chefpsykolog og psykoterapeut MPF Lars Sørensen.

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2010. 144 sider, kr. 199.

Patricia A. Bach, Daniel J Moran: ACT i praksis. Case-formulering i Acceptance & Commitment Therapy Acceptance & Commitment Therapy er andet og mere end en række teknikker til strukturering af den psykoterapeutiske behandling. Det er en ny og indsigtsfuld transdiagnostisk tilgang til caseformulering og psykisk helbred. Bogen giver en introduktion til ACT, et overblik over terapiformens betydning og en kort gennemgang af de seks kerneprocesser i ACT-behandlingen, og den er forsynestmed øvelser, så man kan integrere ACT i sin egen psykoterapeutiske praksis.

Hans Reitzels Forlag 2011. 440 sider, kr. 398.

Tor Wennerberg: Vi er vores relationer – om tilknytning, traumer og dissociation Livet begynder med tilknytningen, båndet af kærlighed eller svigtet kærlighed, og tilknytningen følger os gennem hele livet i vores nære følelsesmæssige relationer. Vores relationelle erfaringer former vores dybeste oplevelser af os selv, og i den forstand er vi vores relationer, som bogens titel angiver. Bogen beskriver, hvordan tilknytningen påvirker personlighedens udvikling, og præsenterer hovedtræk i nutidig forskning.

Dansk Psykologisk Forlag 2011. 252 sider, kr. 368.

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

39

DEBAT & MENINGER

DIT BLAD ER TRUET! I sidste nummer af Psykoterapeuten skrev formand Erik Wasli, at foreningens bestyrelse havde tanker om at lukke bladet. Man overvejer, om bladet ikke i stedet helt eller delvist kan dækkes af hjemmesiden. Ja, det kan man da overveje, men hvad vil det betyde for foreningen?

Sammenhængskraft Da bestyrelsesmedlem Mette G. Andersen, som står for foreningens hjemmeside, ringede til mig i min sommerferie og sagde, at bestyrelsen ville lukke Psykoterapeuten, var min første tanke ikke, at jeg ville miste en indtægt og et arbejde, jeg holder utroligt meget af. Nej, min første, spontane reaktion var med forbavselse at spørge: "Jamen, hvad så med foreningens sammenhængskraft?"

For det er jo i høj grad det, som bladet giver foreningen. Sammenhængskraft. Det, at alle vi medlemmer samtidig modtager medlemsbladet, er med til, at vi mærker, at vi er medlemmer af foreningen. Vi læser de samme artikler, vi ser de samme annoncer – vi er med i et fællesskab. Vi kan lade bladet ligge fremme i vores hjem og i vores konsultation, så andre også kan se, at vi er med i fællesskabet. Vi og de kan læse de artikler og anmeldelser af bøger, som er skrevet af vores fagfæller.

Eller af os selv. Psykoterapeuten er med til at give os identitet som psykoterapeuter MPF. Måske er bladet i virkeligheden vores vigtigste håndgribelige forbindelse til Dansk Psykoterapeutforening.

Bladet er desuden kulturbærende på den måde, at man altid vil kunne finde foreningens historie ved at bladre i de gamle numre.

Vores ansigt udadtil Det er ingen tvivl om, at Psykoterapeuten i høj grad er foreningens ansigt udadtil, og med den kvalitet, bladet har i dag, er det en ansigt, vi godt kan være bekendt at vise frem. Bladet har en del abonnenter, men kunne givetvis få flere. Vi har aldrig reklameret for bladet, men det bør vi gøre fremover.

Bladet kendes dog af mange flere end abonnenterne, og jeg har hørt eksempler på psykologer, der foretrækker Psykoterapeuten frem for deres eget fagblad.

Hjemmeside Jamen, kan alt det ikke klares af en hjemmeside? Kan den ikke bare give sammenhængskraft og identitet, være kulturbærende og et kvalitetspræget ansigt udadtil? Nej, ikke for mig at se.

For det første giver en hjemmeside slet ikke den samme for-

40

nemmelse, som man har, når man holder et 'levende' blad i hænderne, som netop et dumpet ind i postkassen. Når man kan mærke papiret og nysgerrigt bladrer det igennem. Når man tager det frem igen senere for lige at læse den artikel, som fangede ens opmærksomhed først – måske sætter man sig til rette i sin dybeste lænestol eller tager bladet med i seng.

Når ens opmærksomhed fanges af noget andet i bladet, og man læser videre dér.

Desuden har Psykoterapeuten – med sine mange sider og forholdsvis lange artikler – mest karakter af et tidsskrift. Se min artikel på side 26. Jeg tvivler på, at de fleste af os ønsker at læse en længere artikel på en skærm, og et print af artiklen giver slet ikke den samme æstetiske oplevelse, som et rigtigt blad gør. Jeg tvivler også på, at flertallet os har lyst til i større udstrækning at bære computeren rundt med sig. Tage den med i seng, på toilettet, i toget, eller hvor vi nu (også) læser bladet.

Det kan være dette ændrer sig med de nye iPads eller lignende tablets, men der vil gå nogle år endnu. Jeg har i hvert fald ikke, trods regelmæssige togture på Kystbanen, endnu set en iPad i toget. Og gennemsnitsalderen i foreningen er relativt høj, så flertallet af os hører nok ikke til de første med den nyeste elektronik.

Jeg tvivler desuden på, at forfattere med respekt for sig selv ønsker at skrive til en hjemmeside. Det ser ikke rigtigt godt ud i publikationslisten, at man har skrevet til www.etellerandet. dk. Ikke som hvis man kan anføre Psykoterapeuten som det publicerende medie.

Endelig viser undersøgelser af læsevaner, at når man læser i et blad, fanges man i højere grad ind af andet stof end alene det, man i første omgang havde tænkt at læse. Dvs. at læseren bliver bredere fagligt orienteret, vidensniveauet øges og dermed stiger det faglige niveau. Og en af Dansk Psykoterapeutforenings opgaver er jo at være med til at højne medlemmernes faglige niveau.

Klimaet Men så klimaet da? Det skal vi jo også tænke på. Er det ikke mere miljørigtigt at læse elektronisk?

Næ, faktisk ikke, viser flere undersøgelser. Internet, computere og servere udgør også en miljøbelastning. Af en artikel i branchemagasinet De Grafiske Fag, nr. 2, 2010, fremgår det, at tal fra en stor dansk livscyklusanalyse viser, at tryksager bidrager positivt til det samlede CO2-regnskab, når de enten genbruges eller afbrændes. En anden undersøgelse viser, at CO2-udslippet er omkring ti gange større ved at bruge elektroniske lærebøger end ved trykte. Og senest har en undersø-

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

DEBAT & MENINGER gelse fra den svenske Kungliga Tekniska Högskolan påvist, at man skal læse mindst 33 bøger på mindst 360 sider på sin ebogslæser, før der er en klimamæssig gevinst i forhold til tryk.

Tilskud fra Bladpuljen Et trykt blad koster, det er rigtigt. Men hvor meget koster det egentlig?

Når jeg regner på indtægter og udgifter på de tre numre af Psykoterapeuten fra 2010, kommer jeg frem til, at når annonce- og abonnementsindtægterne er trukket fra de bogførte udgifter (redaktion/layout, tryk og forsendelse), beløber foreningens nettoudgifter til bladet sig til kr. 170.656. Det svarede i 2010 til kr. 199,60 pr. medlem.

Når indtægter og udgifter til dette nummer af Psykoterapeuten i år foreligger, vil jeg regne på det og tage tallene med til generalforsamlingen. Prisen vil med ret stor sikkerhed blive lavere end i 2010, dels fordi både abonnementsprisen og annoncepriserne er steget, og dels fordi vi i år har opnået at få distributionstilskud fra Bladpuljen, hvilket betyder, at vores forsendelsesudgifter vil falde med ca. en tredjedel. Endvidere er portoen for en gangs skyld nedsat en smule, med 25 øre, fordi Post Danmark anerkender, at deres arbejde er mindre,

når vi afleverer bladene i kasser direkte på posthuset.

Er en lukning prisen værd?

Lukker man bladet og lader funktionerne overgå til hjemmesiden – i den udstrækning det giver mening – skal man ikke regne med, at man så umiddelbart har sparet de omkring 170.000 kroner, som bladet i 2010 kostede foreningen. Administration af hjemmesiden koster også, og i den udstrækning, man skal bruge professionel it-hjælp til det, kan jeg ikke forestille mig, at det er billigt. It-folks timeløn er traditionelt høj.

Er det så pengene værd at miste bladet? At miste noget sammenhængskraft, identitet og et kvalitetspræget ansigt udadtil?

Vil det måske ligefrem koste medlemmer? Det er bl.a. det, der skal drøftes på generalforsamlingen den 26. marts i Roskilde.

Jeg ser frem til en seriøs debat. Kom og giv din mening til kende – kom og vær med til at redde Psykoterapeuten fra en sørgelig bladdød.

Susanne van Deurs

Redaktør, psykoterapeut MPF

HELT UDE I SKOVEN Jeg håber sandelig, at Psykoterapeuten overlever, det lyder da helt ude i skoven at nedlægge det.

Jette Koch, MPF

Læs også artiklen side 26 Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

SLÅ ET SLAG FOR PSYKOTERAPEUTEN I det sidste nummer af Psykoterapeuten kunne jeg læse, at bestyrelsen tænker på det som en mulighed at gøre Psykoterapeuten til et tidsskrift, der ikke længere skal findes i papirudgave, men at det fremover kun skal findes på hjemmesiden.

Det synes jeg er meget synd for vores faggruppe. Det er også en forkert vurdering, når vi ser på bladets betydning for at markere vores faglighed i en bredere sammenhæng rent fagpolitisk.

Jeg blev medlem af foreningen for 14 år siden. Dengang kom medlemsbladet som et lille blad i A5 format, og siden har det udviklet sig med farver, annoncer og ikke mindst rigtig gode og spændende artikler og anmeldelser skrevet af foreningen medlemmer.

Jeg glæder mig altid til at læse Psykoterapeuten, når det kommer. Her kommer mit blad, og det betyder noget for identiteten som psykoterapeut at kunne tage det i hænderne. Nogle gange har jeg læst det hele, andre gange ikke så meget. Men jeg har gemt numrene, og af og til tager jeg bladene frem igen.

Så læser eller genlæser jeg en af artiklerne. Jeg glæder mig over den faglighed, mine kolleger udfolder i bladet. Her kan man læse om faglige overvejelser og om, hvordan psykoterapeuter laver udvikling af psykoterapien.

Det er med til at gøre mig stolt over at være psykoterapeut. Så kære bestyrelse og generalforsamling: Hvis Psykoterapeuten bliver nedlagt som ’papir-blad’, så mister vi noget meget værdifuldt i vores forening.

Gerda Rasmussen, MPF

INDBYDENDE BLAD Jeg læser i sidste nummer, at man tænker på at nedlægge Psykoterapeuten. Det er da en rigtig dårlig nyhed. Jeg har været medlem af Psykoterapeut Foreningen siden starten og har altid set frem til, når medlemsbladet udkom. Især gennem de seneste år, hvor det er blevet udvidet, og hvor kvaliteten er steget meget. Jeg synes, det er et meget informativt og indbydende blad med mange rigtig gode artikler og et vigtigt forum til udveksling af erfaringer og nye idéer.

Jeg kan ikke forestille mig nogen bedre 'ambassadør' for foreningen end Psykoterapeuten, og det vil være et stort tab for foreningen at nedlægge det.

Cecilia Virgin, MPF 41

DEBAT & MENINGER

FORENINGSNYT

STORT TAB

FORUM for evaluerede uddannelsessteder en realitet

HVIS BLADET GÅR IND Kære Susanne.

Du fortalte, at Psykoterapeuten måske skal gå ind. Det synes jeg, ville være et stort tab. Bladet har en høj kvalitet af artikler og er i høj grad med til at tegne Dansk Psykoterapeutforening som en seriøs forening. Jeg synes ikke, det står tilbage for Psykolog Nyt, tværtimod – og det er utænkeligt, at det skulle forsvinde.

Den 6. januar mødtes repræsentanter for de enkelte uddannelsessteder og foreningens uddannelsesudvalg til det første møde i det nye Forum. Forum blev vedtaget på sidste års generalforsamling, og formålet er at etablere en platform for uddannelsesstederne i Dansk Psykoterapeutforening til gensidig inspiration og styrkelse af det professionelle psykoterapeutiske felt. Uddannelsesudvalget fungerer som forretningsudvalg for Forum.

Psykoterapeuten binder også foreningens medlemmer sammen, skaber et fagligt forum og giver ny inspiration.

Det kan ikke erstattes af et website.

Det er enormt glædeligt at 15 uddannelsessteder allerede har meldt sig ind i Forum. I alt deltog 13 i mødet. Kirsten Nordahl, formand for uddannelsesudvalget, bød velkommen og aflagde beretning om uddannelsesudvalgets arbejde i den forløbne periode, hvor etableringen af Forum, akkreditering, evalueringskriterier og optagelseskriterier bl.a. har været behandlet. Erik Wasli, foreningens formand, deltog også i mødet og orienterede om aktuelle tiltag og aktiviteter, som bestyrelsen har fokus på.

Under punktet ’Visioner og indhold’ kom der, for mig at se, rigtigt relevante bud på, hvad Forum kan omhandle – fx en diskussion af vores begreb ’relevant grunduddannelse’, generationsskifte, markedsføring, visitation, eksamen – der var egentlig stof til mange temadage – uddannelsesudvalget fik bolden til at lave sådanne, og i god psykoterapeutisk ånd et skønt bud på, hvordan vi også styrker selve processen i Forum – lærer hinanden bedre at kende med henblik på godt samarbejde og god udvikling til fælles bedste. Det blev det meget enstemmigt besluttet at bruge tid på næste gang. (Faktisk oplevede jeg, energien steg ved dette forslag).

Det synes jeg, du skal vide, og jeg skriver det både på egne vegne og på vegne af Eva Hildebrand MPF.

Nini Leick

Cand. psyk., MPF

OVERRASKENDE HVIS I NEDLÆGGER BLADET

Kære Susanne. (…) Jeg kender ikke helt nøje til alle Dansk Psykoterapeutforenings aktiviteter, men jeg har siddet seks år i bestyrelsen for Dansk Forening for Systemisk Terapi og Konsultation (STOK), og ud fra erfaringer herfra lyder det meget overraskende, at I overvejer at nedlægge jeres blad.

STOKs medlemsblad er det helt centrale kommunikationsforum til medlemmerne, mellem medlemmerne og fra bestyrelse til medlemmer. Selv annoncerne er jo relevante for medlemmerne, i modsætning til fx i gratisaviser osv. Her er de jo udtryk for målrettede tilbud af den art, det ellers kan være svært for en psykoterapeut at finde.

Fra hvad jeg har læst, har I også en tradition for spændende og inspirerende artikler.

Jeg kender ikke baggrunden for jeres overvejelser, men håber da, at beslutningen ikke er endelig.

Jacob Mosgaard

Cand. psyk.

42

Kommunikationen imellem uddannelsesstederne blev ligeledes drøftet. Der etableres et Net-Forum samt laves mail-liste, ligesom muligheden for visuelle møderum blev luftet. Uddannelsesudvalget må i sagens natur indtil videre være tovholder i kommunikation.

Mødet blev rundet af med valg til udvalgene i foreningen – der er rigtigt mange poster til Forum-medlemmer og dermed indflydelse at få. Ikke alle poster blev besat, men mon ikke dette sker ved næste møde. Til etikudvalget valgtes Allan Fedders og Eva Hildebrandt, til uddannelsesudvalget Hans Henrik Kleinert, Inger Poulsen (som derfor ikke genopstiller på generalforsamlingen) og Søren Bruun (betinget af optagelse i foreningen).

Forum mødes (foreløbig) to gange årligt. Næste møde er den 8.9. i Kolding.

Der var en fin stemning, og mødet blev en rigtig god opstart på et forhåbentligt stærkt, åbent og solidarisk samarbejde i fremtiden.

Kirsten Nordahl

Formand, uddannelsesudvalget

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

FORENINGSNYT

Program for GENERALFORSAMLINGSDAGEN lørdag den 26. marts 2011

VELKOMMEN til nye medlemmer

Scandic Hotel, Roskilde Søndre Ringvej 33, 4000 Roskilde

Susanna Björkman, Helsingør Lone Dalsgaard, Tureby Kresten Kay, Frederiksberg Bodil Nielsen, Ribe

Kl. 10.00 - 11.00 Kaffe/te og morgenbrød. Ønsker du kaffe og morgenbrød skal dette forudbestilles.

Foreningen betaler.

Kl. 11.00 - 12.30 Foredrag.

Formiddagens foredrag er endnu ikke endeligt fastlagt, men følg med på hjemmesiden, der vil det komme op, så snart der er en endelig aftale.

Kl. 12.30 - 14.00 Frokos.

Frokostbuffet kr. 235,- pr. person, inkl. 1 øl/vand.

Forudbestilling af frokost er nødvendig.

Frokosten er for egen regning.

Kl. 14.00 - 18.00 Generalforsamling. (Tilmelding er ikke nødvendig). Ønsker du eftermiddagskaffe/te og kage, skal dette forudbestilles. Foreningen betaler.

Bestilling af frokost, kaffe/te og kage Forudbestiling kan ske via vores hjemmeside www.psykoterapeutforeningen.dk.

Klik på 'Aktiviteter' og klik på arrangementet 'Generalforsamling'.

Udfyld formularen, medlemsnummer skal opgives, det står bag på dit medlemsblad.

Har du ikke internetadgang, kan du tilmelde dig på tlf. 7027 7007.

Medlemsnummer skal opgives, det står bag på bladet.

Betaling for frokostbuffet kr. 235,- kan ske ved overførsel til reg.nr. 3543 konto 5037859 eller på giro 5037859.

Optaget med 1200 timer klinik

Optaget uden 1200 timer klinik

Maria le Fevre, Malling Henriette Hagild, Rungsted Inger Gundelach Hoffmeyer, Kgs. Lyngby Kirsten-Marie Jacobsen, Ans By Line Lund Jørgensen, Viborg Jill von der Maase, Hjortshøj Birthe Moksha, Hjortshøj Jens Erik Mortensen, Åbyhøj Susanne Sandholm Nielsen, Dyssegård Pia Faarvang Olsen, Kr. Såby Hanne Pedersen, Munkebo Lisbet Rasmussen, København V Tanja Visbo Sparre-Ulrich, Hornbæk Jakob Vangelis, Grevinge Mette Windsmose, Gentofte

1200 timer godkendt Pia Kipp Jensen Marianne Lunde Pedersen

Absolut sidste frist for bestilling og betaling er onsdag d. 23. februar.

Husk, at adgang til generalforsamlingen kræver, at dit kontingent er betalt.

Vel mødt!

Med venlig hilsen

Erik Wasli Formand

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

43

FYRAFTENSMØDER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Fyraftensmøder i Kbh. Dansk Psykoterapeutforening Admiralgade 22, København K

Fyraftensmøder i Århus Ryesgade 29, 3. sal, Århus C

Onsdag den 6. april 2011 kl. 17-19 Jungiansk analytiker, psykoterapeut MPF Misser Berg

Torsdag den 24. februar 2011 kl. 17-19 Lærer og psykoterapeut MPF Else Lundby

Set i et jungiansk perspektiv Vi har alle brug for forsvar, men der er stor forskel på, hvordan de psykologiske forsvarsmekanismer optræder hos forskellige mennesker. Hvis vi har været ude for tidlige svigt eller traumer, vil vi være mere tilbøjelige til at falde tilbage på de tidlige forsvar, når vi bliver presset. De tidlige forsvar dannes og opererer i det lille barn, før et sammenhængende jeg – og dettes forsvar – er klar til at tage over. De tidlige forsvar forsvarer ikke jeget, men selvet.

I et psykoanalytisk sprog taler vi om de primitive forsvar, som fx spaltning, kontrol, projektiv identifikation, idealisering eller diabolisering, depersonalisering etc., men set fra et jungiansk synspunkt er de tidlige forsvar arkaiske og arketypiske, og de er ofte personificerede i form af arketypiske, dæmoniske billeder.

Til fyraftensmødet vil vi ud fra et jungiansk perspektiv se på de tidlige forsvar – deres oprindelse og deres funktionsmåder, bl.a. gennem beskrivelser af Erich Neumanns begreb "nød-jeg", Donald Kalscheds "dæmoniske forsvar" samt Hester Solomons beskrivelse af "as-if personligheden". Vi vil, inspireret af psykoanalytikeren Ludvig Igra, se på, hvordan forholdet mellem Eros (livsdriften) og Thanatos (dødsdriften) kan komme ud af balance, når de tidlige forsvar bliver aktiveret, og hvordan de tidlige forsvar, som en gang har reddet livet hos et lille menneske, nu kan blive til forfølgende og retraumatiserende anti-livskræfter.

Et fyraftensmøde om MBCT – en metode til forebyggelse og helbredelse af bl.a. stress, depression o. a. lidelser, herunder også smertereducering. Mindfulness er udviklet af den amerikanske psykiater Jon Kabat-Zinn og har været anvendt siden 1979. Det handler om at lære at være tilstede i nu`et, holde fokus, øge nærvær og reducere negative tanker. MBCT er en kobling mellem vestens kognitive terapi og østens måde at meditere på. Der er lavet adskillige dokumenterede undersøgelser, som viser effekten af at bruge mindfulness i hverdagen.

På mødet vil der blive orienteret om metoden og om, hvordan MBCT kan være et supplement til øvrige psykoterapeutiske tilgange. Aftenen vil bestå af teoretiske oplæg blandet med øvelser for deltagerne

TIDLIGE FORSVAR

Pris: Kr. 100. Foredraget er åbent for alle interesserede.

Max. 30 deltagere.

Tilmelding på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter.

MBCT - MINDFULNESS BASERET KOGNITIV TERAPI

Pris: Kr. 50 for oplæg samt samt kaffe mv.

Foredrag torsdag den 24. marts 2011 kl. 19-21 Psykolog Louise Nielsen, Århus Universitetshosp.

Introduktion til

ACCEPTENCE AND COMMITMENT THERAPY (ACT)

Foredraget vil introducere den nye og blomstrende terapiretning Acceptance and CommitmentTherapy (ACT). ACT hører til det, som inden for kognitiv adfærdsterapi kaldes den ”tredje bølge”, baseret på mindfulness og acceptbaserede interventioner. Fælles er, at disse former fokuserer meget på den måde, vi forholder os til vores tanker på, og arbejder med at skabe større grad af afstand og frihed fra disse. Et andet træk er en bevægelse mod i højere grad at fokusere på transdiagnostiske og almentmenneskelige processer frem for adskilte diagnoser. Oplægget vil i en vis grad være oplevelsesorienteret og således skabe indsigt på baggrund af personlige erfaringer. Formen vil rumme øvelser og involvere deltagerne.

Pris: Kr. 100 for foredrag samt kaffe mv.

Tilmelding på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter.

44

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

FYRAFTENSMØDER OG KURSUS I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

Netværksmøder på Fyn Vestergade 38, 2.th., Odense C

Foredrag mandag den 28. marts 2011 kl. 18-20 Cand. jur., gestaltorganisationskonsulent, psykoterapeut MPF og filosofistuderende Erik B. Smith

VIDENSKABSTEORI, FÆMOMENOLOGI OG PSYKOTERAPI

Hvorfor skal videnskabsteori indgå i den psykoterapeutiske uddannelse? Er fænomenologi en filosofi, eller er det bare en metode, vi bruger i terapien? I sit foredrag fortæller Erik B. Smith om at arbejde videnskabeligt. Husserls fænomenologi bliver belyst og sat ind i en filosofisk sammenhæng og tidsramme. Endelig filosoferer/reflekterer Erik B. Smith over faget psykoterapi og psykoterapeuter.

Pris: Kr. 100.

Onsdag den 8. juni 2011 kl. 18-20 Psykoterapeut Nils Kristian Lind

SKRIV EN HJEMMESIDE

På dette minikursus lærer du grundreglerne for, hvordan du skriver og disponerer en god, fængende og informativ hjemmeside. Vi ser på masser af eksempler, og du får konkrete redskaber med hjem til at opbygge eller forbedre din egen hjemmeside.

Pris: Kr. 100. Min. 12 deltagere.

Tirsdag den 6. september 2011 kl. 18-20 Cand. psyk., psykoterapeut MPF Lone Merete Paavig

FAMILIEOPSTILLING

Ud fra psykodrama og systemteori Familieopstilling er en metode, der kan anvendes i det terapeutiske arbejde med både barndomsfamilien og den nuværende familie. Metoden er i tilpasset form anvendelig i både individuel terapi og i par- og familieterapi. I oplægget giver Lone Merete Paavig en indføring i familieopstillingens teori, metode og anvendelsesmuligheder.

Pris: Kr. 30.

Kursus i Dronningmølle MARGIT MADHURIMA RIGTRUP Cand. mag. og psykoterapeut MPF

Margit Madhurima Rigtrup har i over 20 år været underviser og spirituel vejleder for et stort antal mennesker i ind- og udland.

Hun er forfatter til bogen Det intelligente hjerte, som udkom i 2009 på Borgens forlag, og som i marts 2010 desuden udkom som lydbog.

Margit Madhurima Rigtrup er oprindeligt musikuddannet på Århus Universitet, og hun er forfatter til to bøger om musik og psyke. Psyko-spirituelle træninger i Osho Commune International, Indien. Træning i Diamond Work med Faisal Muqaddam, USA, samt tidligere lærer i Diamondlogos Teachings. Har desuden i en 10-årig periode afholdt kurser for ledere i personlig udvikling og coaching. Tidligere tantra-kursusforløb samt meditationskurser med Jes Bertelsen. Nu i retreat-forløb med Jes Bertelsen samt gæstelærer på Vækstcenteret i Nr. Snede.

DET INTELLIGENTE HJERTE

Om at leve dét, som er hjertets inderste mening

Udover at være center for kærlighed og medfølelse er hjertet sjælens centrale sanseorgan.

Det ser – på en klar og objektiv måde – det, som er det ægte og virkelige selv.

Det forstår – uden at dømme – hvordan personlighedsmønstre, der er baseret på tillærte selvbilleder, blokerer for kærlighedens transformerende kraft.

Det glæder sig over det, som er sandt.

Og det guider én i retning af det, som ens dybere væsen længes mest efter at være og udfolde.

Vi vil udforske, hvad det er, der udløser hjertets intelligente egenskaber. I denne proces vil vi bl.a. komme ind på sammenhængen mellem sårbarhed og styrke og mellem sandhed og værdighed.

Kursusformen vekselvirker mellem stilhed og inquiry, krop- og energiøvelser, dialog og feedback.

For psykoterapeuter og lignende behandlere.

TID & STED: Tirsdag-onsdag den 1. og 2. marts 2011, kl. 1017 i Dronningmølle. (Der er mulighed for at søge overnatning i Hornbæk, 4 km fra kursusstedet).

PRIS: Kr. 3000 inkl. morgenbolle, vegetarkost og knas.

TILMELDING snarest. Se hvordan på næste side.

Tilmelding til alle arrangementer: www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter.

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

45

KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING SUSAN HART & MARIANNE BENTZEN

Susan Hart er cand. psych., specialist og supervisor i børnepsykologi og specialist i psykoterapi. Har været leder af et familiebehandlingscenter, ansat på børnepsykiatrisk afdeling og har i otte år arbejdet som praktiserende psykolog med omfattende kursusog foredragsvirksomhed. Forfatter til bøgerne Hjerne, samhørighed, personlighed, Betydningen af samhørighed, Fra interaktion til relation (med Rikke Schwartz) og Den følsomme hjerne.

Marianne Bentzen er kropspsykoterapeut, medlem af Dansk Psykoterapeutforening og af European Association for Bodypsychotherapy. Hun har ledet professionelle efter- og videreuddannelseskurser i anvendt neuropsykologi og choktraumebehandling i mange lande, bl.a. Danmark, Sverige, Norge, Holland, Tyskland, Schweiz, Israel, Canada og USA, ligesom hun har præsenteret på en lang række internationale konferencer. Hun er elev af dr. phil.

Jes Bertelsen og har mediteret dagligt siden 1995.

MINDFULNESS i klinisk praksis

Kurset er en opdagelsesrejse i, hvordan terapeuten kan fordybe og udvide sit empatiske, neutrale nærvær. Begreberne mindfulness og neuroaffektiv udvikling integreres i en psykodynamisk forståelsesramme og relateres til den psykoterapeutiske proces.

Mindfulness ses som en metode til følelsesregulering, selvberoligelse og relationel forståelse i psykoterapi. Mindfulness drejer sig om at være fuldt til stede her og nu, at opleve sine tanker, følelser og sansninger uden at identificere sig med dem; at være en neutral iagttager af det nuværende øjeblik. Relationen mellem terapeut og klient/patient skaber en forbindelse, der støtter klienten i at forstå og regulere egne følelser og hjælpe til udvikling af mentaliseringsevnen. Fra dette udgangspunkt drøftes, hvordan ovenstående teorier kan bruges i det praktiske behandlingsarbejde. Der vil være træning i basale bevidsthedsøvelser, der kan give terapeuten mulighed for at forfine den terapeutiske udveksling med sine klienter og fordybe evnen til resonans. På seminaret veksles mellem teorioplæg, kropsøvelser, meditative øvelser og gruppediskussioner om, hvordan neuroaffektiv udvikling ud fra en psykodynamisk sammenhæng kan benyttes i mindfulness-processen.

For psykoterapeuter og lignende behandlere.

TID & STED: Tre forårsdage på Gl. Ry Kro, 11.-13. april 2011.

Første dag kl. 10-17, de to næste dage kl. 9-17.

PRIS: Medlemmer kr. 6.000, ikke-medlemmer kr. 6.300 for overnatning og fuld forplejning. Ønskes ingen overnatning, reduceres prisen med kr. 900. Max. 40 deltagere.

ANETTE HOLMGREN

Anette Holmgren er psykolog og direktør på DISPUK. Hun har siden 1997 arbejdet som terapeut, underviser, konsulent og supervisor med særlig interesse for arbejdet med unge. Anette Holmgren har skrevet bøgerne Terapifortællinger – Narrativ terapi i praksis (2008) og Fra terapi til pædagogik – en brugsbog i narrativ praksis (red. 2010). Særligt i forhold til unge har hun skrevet artiklen Om narrativ terapi med unge – og hvordan man kommer videre, når svaret er ”det ved jeg ikke” (Fokus på familien nr. 3, 2006).

NARRATIV TERAPI MED UNGE

Hvordan man kan møde unge, der er tavse, vrede eller opgivende, og hvordan man som terapeut kommer videre, når svaret er: ”Det ved jeg ikke”.

Hvad er det muligt at lære af (tilsyneladende uvæsentlige) handlinger og erfaringer?

Hvordan er det muligt at tale om disse erfaringer, så der skabes beretninger om færdigheder, viden og intentioner?

Hvorfor er problemer altid problemer i kulturen, og hvordan er ungdommen de bedste til at afsløre kulturens indflydelse på livet og derfor de mest interessante at tale med?

Dette kursus vil inddrage deltagerne i væsentlige begreber og metoder i narrativ praksis i relation til terapeutiske samtaler med unge. Kurset vil introducere • den narrative metafor • narrativt teamarbejde • de nyeste forståelser af eksternaliseringsmetoder • stilladssering af samtaler, der kan gøre tavshed til sprog samt • inddragelse af kulturelle normer og sandheder i det terapeutiske arbejde. Åbent for alle interesserede behandlere.

TID & STED: Kurset foregår i Roskilde den 12. og 13. maj 2011 fra kl. 9 til kl. 17. Der er morgenmadsbuffet fra kl. 7.30 til 9.00.

PRIS: Medlemmer kr. 3.200, ikke-medlemmer kr. 3.400 incl. morgenmadsbuffet, frokostbuffet og kaffe/te. Mindst 15 og max.

30 deltagere.

TILMELDING senest 22. marts 2011

TILMELDING senest 1. marts 2011 TILMELDING til kurserne på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > [kurset]. Samtidig indbetales kursusprisen på giro 6001 6615 eller som bankoverførsel til reg. nr. 9543 konto 6001 6615 til Psykoterapeut Foreningen, Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og dit eget navn, evt. i supplerende mail. Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: Psykoterapeut Foreningen, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

46

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING NEEL FASTING

Cand. mag., lektor (fhv. gymnasielærer), forfatter, supervisor.

Efteruddannet hos bl.a. Bodynamic. Har undervist i seksualitet, selvudvikling og tantra siden 1985 i Danmark og Europa. Hun er bosat på Vækstcenteret i Nørre Snede og er elev af Jes Bertelsen.

Forfatter til Seksualitet, selvudvikling og tantra og Et sprog for det kvindelige, begge udkommet på Borgens forlag.

KROP, KØN OG SEKSUALITET

I PARTERAPI OG INDIVIDUEL TERAPI Seksualitet, lyst, erotik, emotioner, nærvær og kærlighed er væsentlige elementer i livet for både mænd og kvinder. Forskellene mellem mand og kvinde er en evig kilde til undren, udvikling og konflikt.

Workshoppen vil handle om den mulige samklang mellem seksualitet, emotion og hjerte, og om samspillet mellem de to køn.

Det handler bl.a. om at være i kontakt med sin egen seksualitet og sin egen seksuelle, emotionelle og hjertemæssige udstråling i samværet med partner og klienter. At have et naturligt sprog for det seksuelle. At turde lytte til det, som brænder allermest på for mange par, og at kunne være i dialog om seksualitetens mange udtryk ud fra et erkendt forhold til sine egne.

Vi vil bl.a. berøre temaer som de store forskelle mellem mand og kvinde, afstand og tiltrækning til det modsatte køn, forholdet til det indre modsatkønnede, de seksuelle fantasiers og lægningers kreative potentiale. Dagene bliver en opdagelsesrejse.

Form: Dagene vil være vidensformidlende og procesorienterede. Der vil være vekslen mellem oplæg, arbejde med kroppen, øvelser, træning i arbejde med seksuelle problemstillinger ud fra deltagernes egne personlige erfaringer samt eksempler fra det professionelle arbejde.

Temaer kan være: Krop, køn og udstråling. Instinkt, emotioner og hjerte. Det mandlige og det kvindelige i samspil og modspil.

Klient-terapeut relationen i arbejdet med seksualitet. Afdækning af og arbejde med seksuelle temaer. Seksuelle fantasier. Manglende kontakt med eller angst for seksualiteten. Seksualiteten som ressource og udviklingsmulighed. Seksualitet og livsglæde.

TID OG STED: Torsdag den 26. og fredag den 27. maj 2011 kl. 10-17. Kurset finder sted et stille, grønt sted i Københavns centrum.

PRIS: Medlemmer kr. 2.500, ikke-medlemmer kr. 2.700. Min. 20 og max. 30 deltagere. Frokost inkluderet i prisen.

TILMELDING senest 1. april 2011

Marianne Davidsen-Nielsen Psykoterapeut MPF, socialrådgiver

Marianne Davidsen-Nielsen arbejder som konsulent, supervisor og underviser bl.a. inden for krise- og sorgbehandling. Hun er forfatter til Blandt løver – At leve med en livstruende sygdom (2. udgave 2010, Hans Reitzels Forlag) og sammen med Nini Leick til Den nødvendige smerte – Om tab, sorg og adskillelsesangst (2. udgave 2001, Gyldendal).

3-dages workshop om

TAB OG TRAUMER MED FOKUS PÅ ANGST OG KOMPLICEREDE TILKNYTNINGSOG ADSKILLELSESPROCESSER

Vi indbyder til et kursus O om de komplicerede forandringer, der B og sjælsrystende begivenhesker, når man rammes af svære Æ Stab ! der, og den grundlæggendenlivsforandring, dette kan medføre. d t Efter 20 års arbejde med rinuddannelsesforløb og superviidskurser, pu tabgogatraumer udkom i 2001 en sion med fokus på komplicerede nk smerte f med en ny undertitel: revideret udgaveO af Den nødvendige t e B Tab, sorg og adskillelsesangst. r S! Bogen handlerÆ om som adskillelse og forandring og nsorgarbejde dr en tilknytningsproces for at kunne finde om at kunne analysere ing vej i den nødvendige adskillelse. betyder en af Den nye undertitel dyberegående fokusering på adskillelsesangstens navnløse vætid sen, som rammer ind i det, vi benævner sp som sjælens dybeste lag – det lag som bl.a. beskytter os moduat nkblive overvældet af eksistensens grundvilkår i mødet med døden, tmeningsløsheden, er aleneheden og friheden. Ikke mindst kan mødet med aleneheden udløse den form for forladthedsdepression, som fremprovokerer den såkaldte offer-, krænker- og redderadfærd, som er et effektivt forsvar mod vores depressive lag. Og dermed opstår diskussionen om tab, traumer og medicinsk behandling.

På kurset vil vi komme ind på den nødvendige skelnen mellem sorg og depression. Det er et værkstedskursus, hvor der veksles mellem teori og personligt arbejde med bl.a. tilknytnings- og adskillelsesprocesser.

For behandlere.

TID & STED: Tre dages internat 8.-10. juni eller 5.-7. oktober 2011. Kløvergården ved Frederiksværk.

PRIS: Medlemmer 6.950 kr., ikke-medlemmer 7.300 kr. inkl. måltider og eneværelse. Max. 11 deltagere.

TILMELDING senest 1. maj / 1. september 2011.

TILMELDING til kurserne på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > [kurset]. Samtidig indbetales kursusprisen på giro 6001 6615 eller som bankoverførsel til reg. nr. 9543 konto 6001 6615 til Psykoterapeut Foreningen, Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og dit eget navn, evt. i supplerende mail. Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: Psykoterapeut Foreningen, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

47

KURSER I DANSK PSYKOTERAPEUTFORENING

SVERKER BELIN

Psykolog, psykoterapeut, supervisor Sverker Belin er underviser og konsulent i forskellige socialpsykiatriske institutioner i flere lande. Han har skrevet flere bøger, hvoraf to er udgivet på dansk: Galskabens magt – parallelprocesser i arbejdet med tidligt skadede og psykotiske patienter, Hans Reitzels Forlag 1999, og Relation før metode – at arbejde med mennesker med alvorlige psykiske problemer, Akademisk Forlag 2010.

RELATION FØR METODE

OM RELATIONSFOKUSERET TERAPEUTISK ARBEJDE MED MENNESKER MED ALVORLIGE PSYKISKE PROBLEMER På dette 2-dages kursus introducerer Sverker Belin velkendte begreber fra psykodynamisk teori (fx overføring, projektive fænomener, parallelprocesser, negetiv terapeutisk reaktion, objektrelation, narcissisme), men på en måde der er umiddelbart tillgængelig, og hvor begreberne direkte anvendes som redskaber i analysen af mange kliniske eksempler.

Dag 1: Undervisning.

Dag 2: Undervisning og supervision.

TID OG STED: Torsdag den 27. og fredag den 28. oktober 2011.

Begge dage kl. 10-17. I Københavnsområdet.

PRIS: Medlemmer kr. 2.500, ikke-medlemmer kr. 2.750. Inkl. kaffe/te. Min. 20 og max. 40 deltagere.

TILMELDING senest 1. september 2011.

ULLA RUNG WEEKE

Aut. cand. psych., krise- og kropsterapeut og specialist i psykotraumetologi. Underviser på Skolen for psykosomatik i biologisk traumebehandling. Ulla Rung Weeke har læst medicin, før hun blev psykolog, og har sideløbende de sidste 28 år uddannet sig, taget kurser og uddannelser i kropsterapi hos Dansk Selskab for Bioenergetik, Bodynamic Ins, Peter Levine (SE-metoden), KranioSacral metoder samt mere specifikke kropsbehandlinger i Rolfing, Rolfmovent, Continium ved Emilie Conrad og BodyMind Centering ved Bonnie Bainbridge. Kurser og efteruddannelser de sidste 15 år hos Eva Lydeking, Mia Damhus og Oscar Umahro m.fl. i ernæring og de daglige påvirkninger på vores hjernekemi og følelsesmæssige balance, vores genmateriale, nerve- og hormonsystem. Forfatter til Når sygdom forløser (Borgen 2003) og At danse med nervesystemet (under udgivelse).

BIOLOGISK TRAUMEBEHANDLING OG GENEROBRING AF KROPPENS SANSELIGHED

Der er i kroppen grundliggende biologisk fortællinger, som for mange af os er blevet ubevidst viden, men som – når vi bliver syge, traumatiserede, angstfyldte og/eller depressive – trænger sig på og kræver vores opmærksomhed. Glemte biologiske fortællinger både om sammenhængen mellem krop og psyke, og hvilken vidunderlig sanselig, intelligent og livfuld organisme kroppen i virkeligheden er.

Men også glemte biologiske fortællinger om, hvad der sker inde i os, når vi føler os livstruede, og vores nervesystem og hjernekemi kommer på spil.

Viden om bindevævet, som fungerer i kroppen som et andet nervesystem, immun og hormonsystem, som konstant er lyttende til, hvad der foregår, og forandringer af miljøet i vores hjernekemi er alle faktorer, som også kommer på spil.

Ved at generobre fortællingerne og i fællesskab at blive mere bevidste, skabes der mulighed for forandringer helt indefra.

Dagene vil bestå af teori, krops- og bindevævsøvelser og tid til i fællesskab at mærke efter, hvad der sker.

TID OG STED: Onsdag til fredag 2.-4. november 2011. Kl. 9.30-16.30 alle dage.

PRIS: Medlemmer kr. 4.200, ikke-medlemmer kr. 4.400 inkl. økologisk, grøn frokost. Max 14 deltagere.

TILMELDING senest 15. september 2011 TILMELDING til kurserne på www.psykoterapeutforeningen.dk > Aktiviteter > [kurset]. Samtidig indbetales kursusprisen på giro 6001 6615 eller som bankoverførsel til reg. nr. 9543 konto 6001 6615 til Psykoterapeut Foreningen, Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K. Angiv kursets navn og dit eget navn, evt. i supplerende mail. Ved evt. framelding inden sidste tilmeldingsdag vil 450 kr. blive tilbageholdt til dækning af administration. Herefter ingen tilbagebetaling.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: Psykoterapeut Foreningen, kontakt@psykoterapeutforeningen.dk, tlf. 7027 7007.

48

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

GF konference 2011 Naturskønt kursussted til internater eller dagskurser

Skovåsen har en helt unik beliggenhed lige ud til Storebælt, skov, mose og strand, lige nord for Korsør.

26. marts 2011

NATIONALMUSEETS FESTSAL Frederiksholms Kanal 12 København K

Stedet er velegnet til kurser, hvor man arbejder med fordybelse – såvel terapeutisk og personligt som fagligt.

NU´ET

Stort lyst, højloftet undervisnings-/terapilokale på 54 m2.

TIDENS BETYDNING I GESTALTTERAPI

Mulighed for overnatning i syv enkeltværelser og fire dobbeltværelser.

Kontakt os vedrørende program, pris eller dato.

Lise Wiemann / Henrik Volmer psykolog@lisewiemann.dk Tlf. 2084 6509 ● www.skovåsen.dk

Kurser og Uddannelse inden for

Misbrugsbehandling Kursusmateriale for planlagte temadage/workshops og efteruddannelse inden for misbrugsområdet m.m. finder du på min hjemmeside: www.mgconsult.dk.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til mig på mgconsult@glaffey.dk.

MG Consult – Familieklinikken v/Marianne Glaffey Medlem af Dansk Psykoterapeutforening www.mgconsult.dk

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

Frank Staemmler: The Here and Now is not what it Used to be.

Seán Gaffney: You say Goodbye, and I say Hello.

Konferencegebyr: 750 kr. hvis der betales inden deadline 15. februar og 850 kr. efter.

Reg. 1551 konto 3194696302.

I forbindelse med konferencen holdes der workshop med Frank Staemmler i København d. 23. - 24. marts og med Seán Gaffney i Voervadsbro d. 27. - 28. marts.

Se nærmere på www.gfdk.dk

Gestaltterapeutisk Forum i Danmark

49

annonce 2/3 spalte 80 x 140 mm

MINDFULNESS

Dansk center for Psykodrama tilbyder to nye

UDDANNELSESGRUPPER

Mindfulness Baseret Stress Reduktion

MBSR Individuelle forløb 8 ugers kurser Weekendkurser Uddannelse

Nyt 8 ugers forløb starter 6. april i Århus 8 onsdage à 2,5 time og en hel dag

Modul 2 28.-29. marts Weekend/retreat med plads til ro i naturen og rum til fordybelse: 8.-10. april på Rødegård Kursuscenter i Vistoft på Mols.

Tilmelding online Psykoterapeut MPF og Mindfulnesslærer Birthe Moksha, uddannet gennem Center for Mindfulness, University of Massachusetts

www.moksha.nu

21 29 45 70

PSYKODRAMA og VISDOMSDRAMA Dynamisk, dybdepsykologisk psykoterapi. Krop og kreativitet. Styrk selvværd og relationer gennem arbejdet med de indre delpersonligheder.

F.eks. Skyggen, Modsatkønnethed og Den indre Visdom.

Personlig og faglig udvikling.

Fire weekender. Start 25. marts 2011.

VISDOM og SPIRITUALITET Visdomsdrama og Indre Visdomsdialog. Drømmearbejde. Mindfulness. Spirituel, Psykologi.

Visdomskollage.

Personlig og faglig udvikling.

Fem weekender. Start 21. oktober 2011.

UNDERVISER: Aut. cand. psych. Lone Merete Paavig. Specialistgodkendt i psykoterapi og supervision. MPF.

DANSK CENTER FOR PSYKODRAMA www.psykodrama.dk, lone.paavig@gmail.com Tlf. 6596 8298

Til leje på

Harald Jensens Plads i Århus Fuldtids terapilokale, 18 m2 umøbleret.

Halvtid/time terapilokale, 20 m2 møbleret.

Henvendelse til Marius Kristensen Tlf. 2177 7469. E-mail marius@inu.dk Læs mere på: http://inu.dk

50

En lille annonce i Psykoterapeuten ses også tydeligt Send din tekst til redaktøren på susvd@net.telenor.dk

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

To workshops med

Diane Poole Heller om tilknytningsmønstre og relationer

Healing af barndommens sår er nøglen til at nyde tilfredsstillende relationer som voksen. Du kan overvinde tidligere traumer og opnå mere glæde, bedre tilknytning og en sundere intimitet i dit parforhold.

Første workshop, den 11. – 13. maj 2011 kl. 9-16.

Embracing the Authentic Self. Diane gennemgår de fire grundlæggende tilknytningsmønstre – sikker, undvigende, ambivalent og disorganiseret – og viser, hvordan de fremtræder hos os, og præsenterer muligheder for at arbejde med dem terapeutisk.

Anden workshop, den 30. september kl. 17-21 + 1. og 2. oktober kl. 9-17.

Healing Adult Relationships. Diane gennemgår, hvordan de fire tilknytningsmønstre viser sig i vores relationer til hinanden, og går dybere i præsentationen af muligheder for at arbejde med relationer ud fra tilknytningsforståelse.

Pris: Hver workshop koster kr. 3.500.

Samlet pris kr. 6.000.

Begge Workshops foregår på engelsk og finder sted på Københavns Gestalt Institut, Ny Østergade 9, 3. sal, 1101 København K. Læs mere og tilmeld dig på www.kgicph.com eller kontakt Nelli Søndergaard på telefon 32 13 07 07.

TRÆNINGSGRUPPE for MPF´ere ved Peter Kongshaug, MPF

Træningsgruppen nuancerer deltagernes empatiske dialog og øger sikkerheden i håndtering af terapeutiske dilemmaer. Vi arbejder i kortere terapiforløb med direkte supervision. Fokus er på terapeutens refleksioner og interventioner.

Min træning har opmærksomhed på 3 faser i den terapeutiske samtale: 1. Den umiddelbare kontakt og alliance.

2. Markører, der giver fokus på specifikt dilemma, refleksioner herpå, og valg af interventionstype, der er understøttet af evidensbaserede teorier ex. Greenberg.

3. Den empatiske dialog - der varieret, understøtter interventionen, og som udvikler sig gennem ændringer i følelseskvaliteten.

Peter Kongshaug er uddannet og praktiserende psykoterapeut fra 1983 med klinik i København. Før lærer på Kempler og Gestaltterapeutisk Institut, nu på Psykoterapeutisk Institut. Han er også cand.mag. i litteratur/film. Peter Kongshaugs tilgang er eksistentielt præget og interventionelt påvirket af gestaltterapien og med efteruddannelse hos Greenberg praktisk erfaring i Emotionel Focused Therapy.

Gruppen på max. 6, mødes i foråret ulige torsdage 900 - 1200 eller 3 hele hverdage.

Københavns Gestalt Institut Forandring for livet!

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

Yderligere information om tid/sted/pris ved e-mail til: Peter.kongshaug@city.dk

51

relationelle forståelser af individuelle problemer

PROMUSA Professionsrettet musikanvendelse PROMUSA er en deltidsuddannelse for dig, der er interesseret i musik som en vej til kontakt og kommunikation.

PROMUSA har fokus på anvendelsen af musik i arbejdet med mennesker, der har særlige behov.

PROMUSA udspringer af uddannelsen i Musikterapi.

Læs mere: www.evu.aau.dk/hel-del/promusa

supervision af grupper og enkeltpersoner undervisning i psykoterapi – teori og metode

Skriv til: Charlotte Lindvang, musikterapeut og koordinator: chli@hum.aau.dk

mange års erfaring med psykoterapi og supervision

Ansøgningsfrist: 1. maj 2011 Studiestart: 1. september 2011

på systemisk og narrativt grundlag

www.jacobmosgaard.dk Mail: jm@jacobmosgaard.dk KØ B E N H AV N

-

B A L L E R UP

Tlf: 51 64 14 99

Sekretariat for Efter- og Videreuddannelse 9940 9420 · evu@aau.dk · www.evu.aau.dk

52

Kongens Lyngby ● København

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

170x210-2011/12:Layout 1 14/12/10 10.44 Page 1

Intensiv træning og seminarer i Imagoterapi Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder et certificeringsprogram til Imagoterapeut.

Underviser: Jette Sinkjær Simon, senior klinisk instrukør: Institut for Imago Relationships International.

Klinisk psykolog. Specialist i psykoterapi og supervision.

Kurserne er godkendt af Dansk Psykolog Forening.

For certificerede Imagoterapeuter tilbyder vi efteruddannelse i: Imagoterapi i gruppe.

Supervision.

Workshop Presenter.

Derudover har vi weekendseminarer for par.

Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder: Weekendseminar for par: 05 - 06 februar 2011 i København 14 - 15 maj 2011 i København Efteruddannelsesprogram til Certificeret Imago-Facilitator/Coach (hold 26) 1. modul 15 - 18 juni 2011 2. modul 09 - 12 november 2011 3. modul 26 - 29 januar 2012 Sted: Hadsund

Efteruddannelsesprogram til Imago Parrelationsterapeut (hold 28) 1. modul 26 - 29 januar 2011 2. modul 13 - 16 april 2011 3. modul 24 - 27 august 2011 Sted: København Efteruddannelsesprogram til Imago Parrelationsterapeut (hold 29) 1. modul 01 - 04 december 2011 2. modul 01 - 04 marts 2012 3. modul 07 - 10 juni 2012 Sted: København

Tilmelding: Jane@jettesimon.com eller tlf. 40 28 19 98 man. – tors. mellem kl. 8.00 og 9.00 Oplysninger om kursernes indhold: www.jettesimon.com

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

53

HJERNE, MEDITATION OG PSYKOTERAPI Mindfulness i klinisk praksis

Sytten dages professionel efteruddannelse for psykiatere, psykologer og psykoterapeuter i 2011-12. Externat i Arhus.

Første delkursus er 19.-21. september 2011.

Pris: 25.000 kr.

På fem delkurser vil psykoterapeut MPF Marianne Bentzen, cand. psyk. Susan Hart og meditationslærer Jens-Erik Risom integrere meditativ nærværstræning og neuroaffektiv udviklingsteori og relatere dette til den psykodynamisk orienterede psykoterapi.

Se mere på www.neuroaffect.dk (under kursustilbud) eller skriv til susan_hart43@hotmail.com

NEUROAFFEKTIV PSYKOTERAPI

Interventioner til den nærmeste udviklingszone Tolv dages professionel træning i 2012. Internat i Kalundborg.

Pris: 15.000 kr. plus ophold på Kalundborg Vandrehjem.

Første delkursus er 5.-8. marts 2012.

På tre delkurser vil cand. psyk. Susan Hart og psykoterapeut MPF Marianne Bentzen give deltagerne en grundlæggende forståelse af, hvordan neuroaffektiv udviklingspsykologi kan ses i den terapeutiske proces, og en begyndende integration af neuroaffektiv evaluering og metode i deres arbejde.

Se mere på www.neuroaffect.dk (under kursustilbud) eller skriv til susan_hart43@hotmail.com

54

Moaiku Bodynamic • Brantbjerg

Kurser i resourceorienteret kropspsykoterapi

Skjulte Livsvalg

Fokus på teenagefasen i psykoterapeutisk proces 14.-15.april 2010 i København

Dannelse af identitet - forhold til indre og ydre autoritet - samt omstrukturering af hjernen står centralt i teenageårene. Hvordan præges vi i ungdomsårene ? hvordan viser disse prægningerne sig i vores relationer som voksne ? og hvilken rolle spiller de i psykoterapeutisk proces ?

Kurset præsenterer psykomotorisk færdighedstræning som en psykoterapeutisk metode, der kan række ind i mønstre relateret til teenagefasen.

Pris: kr 2.150 ved tilmelding før 3.marts – derefter kr 2.350

Stressmestring

med specielt fokus på hyporespons.

28.-29.september i København.

Kurset formidler hvordan præcise kropslige og kognitive mestringsstrategier kan anvendes i forhold til stressreaktioner i hverdagen. Hyporespons - eller opgivelse i musklerne - udgør ofte en usynlig komponent i stressmønstre og forståelse af denne mekanisme kan give virksomme indgange til heling og forbedret mestring.

Kurset er relevant både i forhold til mestring af egne stressmønstre i rollen som psykoterapeut – og i forhold til forståelse og mestring af stresstilstande hos klienter.

Pris: 2150 kr ved tilmelding før 17.august – derefter 2350 kr.

Kursusleder: Merete Holm Brantbjerg, psykoterapeut MPF. Kontakt og yderligere information:

moaiku@brantbjerg.dk • www.moaiku.dk

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

FORÅR PÅ LANGELAND Center for Relations Fokuseret Terapi og

Det Danske Imago Institut Et ugekursus i Relations Fokuseret Terapi om udvikling af mentalisering i familier med fokus på parforhold og forældreskab.

Den 2.- 6. maj 2011 i Rudkøbing, Langeland.

I løbet af de sidste tyve år har den psykodynamiske videnskabsteori skiftet karakter fra primært at være en individualpsykologisk teori om de intrapsykiske dynamikker i individet til i dag at være en psykodynamisk, interpsykisk relationsbaseret teori om samspillet mellem mennesker, mellem individet og dets omgivelser.

Den indsigt og de metoder, som i dag kendetegner denne relationsdynamiske videnskabsteori, har løftet de tidligere isolerede discipliner op på et højere fagligt niveau og har i dag integreret en række tidligere isolerede deldiscipliner som tilknytningsteorien (Bowlby, Mary Ainsworth og Daniel Stern), mentaliseringsteorien (Aisen og Fonagy), relationsteori (Gergen), den anerkendende dialog (Carl Rogers, David Cooperrider), samt ny neuroaffektive forskning (Joseph Ledoux m.fl.).

Med udgangspunkt i denne referenceramme vil vi på kurset gennemgå teoretiske erkendelser for disse deldiscipliner samt træne deltagerne i anvendelsen af den anerkendende dialogs metode, som vi har beskrevet den i bøgerne Det levende parforhold og Den levende familie, Lindhardt og Ringhof 2009.

som ønsker udvikling og fordybelse af deres relationelle og dialogiske kompetence i det kliniske arbejde med par og familier/forældre, og som ønsker at indarbejde ny viden om nogle forudsætninger for vedblivende forandring og udvikling i parret / familien.

Vores metodiske fokus er dialogen, kontakten og rummet i parret med fokus på forældreskabets udfordringer set ud fra den voksnes perspektiv.

Underviserne, børne- og ungdomspsykiater Piet Draiby og psykolog, psykoterapeut MPF Kirsten Seidenfaden er begge til stede i samtlige timer.

Begge er specialist- og supervisorgodkendt af Dansk Psykolog Forening.

Kurset er godkendt af Dansk Psykologforening som ”anden teoretisk referenceramme” på specialistuddannelsen i psykoterapi med i alt 30 timer.

OBS. Piet & Kirsten holder også par-weekend for alle interesserede den 9.-10. april i Kunstindustrimuseet, København.

Yderligere oplysninger på: www.relationsterapi.dk og www.imago.dk

Der er tale om et kort intensivt introducerende efteruddannelseskursus i Relations Fokuseret Terapi til psykologer, psykoterapeuter og læger,

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

55

MasterClass i gestaltterapi Forankring af gestaltterapeutisk lederskab på eksistentialistisk og fænomenologisk grundlag Første modul 14.-17. april 2011 MasterClass i Gestaltterapi er en uddannelses- og træningsgruppe for uddannede psykoterapeuter, der vil bearbejde, forny og opkvalificere tilgangen til det terapeutiske virke. MasterClass forankrer gestaltterapiens idégrundlag, dens terapeutiske opgave og dens fænomenologiske metode i teori og i praksis. Uddannelsen gennemføres af en mandlig og en kvindelig leder med lang erfaring både som terapeuter og undervisere. Uddannelsen omfatter 7 moduler à 3 døgn, 1 weekendseminar samt 6 supervisionsforløb.

Læs mere på www.gestaltinstitut.dk

Gruppeprocesser v/ Seán Gaffney Oplevelse, forståelse og praktik i gruppeprocesser Første modul 25.-28. august 2011 Efteruddannelse i gruppeprocesser for eksaminerede og diplomerede psykoterapeuter baseret på feltteori, fænomenologi, gruppedynamik, gruppeanalyse, Tavistock/AGSLO, encounter, eksistentialisme og systemisk tænkning. Uddannelsen ledes af gestaltterapeut og Ph:D. Seán Gaffney og omfatter 3 moduler à 3 døgn.

Læs mere på www.gestaltinstitut.dk

Nordisk Gestalt Institut - tlf. 4975 8886 - mail: ngi@gestaltinstitut.dk 56

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

BODY PSYCHOTHERAPY WORKSHOP

FORDYBELSESog

UDVIKLINGSGRUPPER for psykoterapeuter

Med dr. MALCOLM BROWN og Henrik Vettergren Carlsen

THE POWER OF

HEALING TOUCH

IN BODY PSYCHOTHERAPY This Workshop provides a unique opportunity to experience Malcolm Brown and Henrik Vettergren Carlsen working in practice. Malcolm Brown is one of the great introducers of body psychotherapy in Europe and the USA. The principles of Organismic Psychotherapy will be presented and discussed during the 4 day workshop and individual sessions will be conducted by the trainers in order to clarify how the body work and soul work are intuitively combined and uniquely tailored to each client.

Vi arbejder i små grupper med 5-6 deltagere med fokus på individuel terapi i gruppen, gruppeproces og kropterapeutiske øvelser. Indimellem vil der være sekvenser af undervisning.

Inspireret af SE-terapi og Neuroaffektiv psykoterapi arbejdes på at afstemme det svære og problematiske og således ”balancere det uafbalancerede” ved hjælp af indre og ydre ressourcer.

Herudover arbejder jeg med det meditative element i terapien i form af vidnefunktionen, som iagttager ”følelsesstormen” og kan lægge lidt distance, hvormed følelserne bliver lettere at integrere.

Et gruppeforløb er på seks hele dage, fordelt over et halvt år med en dag pr. måned.

Der starter grupper i april og august i København og i Vordingborg.

6th–10th April 2011. Fjordvang in Thy. Workshop fee: D.kr. 5.600.

Fjordvang fee: D.kr. 650 per person per day.

Price reduction over 12 participants.

See details www.fjordvang-thy.dk

Participation and information

Henrik Vettergren Carlsen phone +45 33114000 cell +45 20462885 e-mail: hecarlsen@get2net.dk www.henrikvettergrencarlsen.dk www.iehp.dk

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

Organisk psykoterapeut ANNE KRISTINE KARSHOLT, MPF Mobil 20 40 32 21 E-mail: akk-psykoterapi@mail.dk www.akk-psykoterapi.dk

57

Par 80x115 2011:Layout 1 04/01/11 16.06 Page 1

WEEKENDKURSUS

FI NOO RRD J YPA R LLAND Få ny indsigt og gode vaner i dit parforhold. Parkurset foregår fra lørdag til søndag som externat.

Se overnatningsmuligheder på vores hjemmeside.

Kurset er et tilbud til jer, som ønsker at arbejde seriøst og målrettet med både de daglige og de mere fundamentale udfordringer i parforholdet.

Kurset fokuserer på at skabe en forståelse for de processer, vi benytter os af og som bevidst og ubevidst påvirker, hvordan vi trives i vores parforhold.

Weekenden indeholder foredrag og demonstrationer af kommunikationsprocesser samt øvelser som udelukkende er for det enkelte par.

Efteruddannelse i Sandplay

The Silent Workshop Sandplay-workshop-dag på Sjælland fredag 18. marts 2011

I 2011 holdes parkusus i maj, august og oktober.

Yderligere oplysninger: Ellen Naldal Psykoterapeut MPF og cert. imago parrelationsterapeut og workshop presenter.

Tlf. 98573535 en@naldalhus.dk Se mere www.naldalhus.dk/kurser

Personlighedsforstyrrelser for psykoterapeuter

I alt 6 kursusdage forår 2011 med hhv.: Carsten René Jørgensen Professor MSO, cand.psych., ph.d. Aarhus Universitet.

Morten Kjølbye Overlæge dr. med., Klinik for personlighedsforstyrrelser, Aarhus Universitetshospital.

Raben Rosenberg

Professor, overlæge dr.med., Center for Psykiatrisk Forskning, Aarhus Universitetshospital Risskov.

Bjarne Hellemann

Cand.psych. Privatpraktiserende i Aarhus og København.

Leder af Psykologgruppen.com Tilmelding og yderligere info.: www.mentali.dk Arrangør: Ole P. Ussing

58

Sandplay er en virksom psykoterapeutisk metode, som giver mulighede for at arbejde med blokerede og komplekse vanskeligheder og tidlige, ordløse traumer hos både voksne og børn.

Det særlige ved brugen af sand, vand og gurer er, at der skabes et symbolmættet billede, hvor det bevidste og ubevidste mødes. Den symbolske aktivitet skaber helhed og mening, lindrer og restituerer.

Sandplay som terapeutisk metode, er udviklet på baggrund af C. G. Jungs teori om de ubevidste, kreative kræfter i psyken. I dag anvender vi også metoden i en bredere psykologisk kontekst.

Vi tilstræber tværfaglighed i uddannelsen og henvender os primært til psykoterapeuter og psykologer.

www.dansksandplayinstitut.dk info@dansksandplayinstitut.dk

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

DANSK FAMILIETERAPEUTISK INSTITUT

At være sig selv... sammen Vi uddanner par- og familieterapeuter.

Vi har 1-årig efteruddannelse i familieterapi for psykoterapeuter.

Vi har supervisoruddannelser og korte kurser, bl.a. Samtale og relationer om børn-forældre-kolleger og samarbejdspartnere.

Vi står for ligeværdig dialog, bæredygtige relationer og nærvær i samvær.

Vi har lokaler i Jylland og på Sjælland.

Kontakt os på tlf. 72 17 07 65 eller på www.dfti.dk

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

59

Det Danske Imago Institut www.imago.dk Tlf.: 62 59 19 46

1-årig efteruddannelse i parterapi

Det Danske Imago Institut tilbyder også:

Indhold Uddannelsen tager afsæt i en relationel tænkning. Undervisernes referenceramme er ’Den anerkendende dialog’ og ’Imago-relationsterapi’.

Parterapi Vi har praksis i både København, Birkerød, Odense og Svendborg.

Sessioner fra 1,5 time til hele dage.

Målgruppe Uddannelsen er for psykiatere, psykologer og psykoterapeuter med uddannelse svarende til kravene for optagelse i Psykoterapeutforeningen.

Ugekursus i Relations Fokuseret Terapi Udvikling af mentalisering i familier med fokus på parforhold og forældreskab.

2.-6. maj 2011, Rudkøbing.

Målgruppe: psykologer, læger, psykoterapeuter.

Tid, sted & pris Uddannelsen består af 5 x 3-dages internat og afholdes i Slagelse (se www.liselund.dk): Modul 1: 24.-26. november 2011 Modul 2: 1.-3. februar 2012 Modul 3: 10.-12. maj 2012 Modul 4: 12.-14. september 2012 Modul 5: 22.-24. november 2012

Weekend-seminar for par ’Det levende parforhold’. Målgruppe: Alle.

9.-10. april 2011. København.

3.-4. september 2011. Fyn. Vi afholder også weekend-seminar for par, der allerede er introduceret til ’Den anerkendende dialog’. Læs mere på www.imago.dk

Pris pr. modul: kr. 8.200,- incl. kost og logi.

Yderligere information og tilmelding Læs mere om uddannelsen på www.imago.dk under ’Efteruddannelse’.

60

Supervision Vi tilbyder både individuel supervision og supervision i grupper. Vi har flere supervisionsgrupper kørende, og i 2011 afholder vi to åbne supervisionsdage. Første gang d. 19. maj i København. Læs mere på www.imago.dk

Yderligere information om uddannelsens indhold kan fås hos Pernille Hytte Bisgaard på p.hytte@gmail.com eller 28 22 04 85.

Foredrag Næste foredrag: d. 12. april. Se www.imago.dk

Praktisk information og tilmelding kan rettes til Michael Marcher på 40 57 91 26 eller marchermichael@gmail.com.

Kurser for virksomheder Vi skræddersyer både temadage og længere forløb, bl.a. vedr. ’Anerkendelse i praksis’.

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

Lokale i velfungerende klinikfællesskab til leje ved søerne i København (fra 1 til 5 dage/ugen) Lokalet kan udlejes på fuldtidsbasis, men det er også muligt at leje lokalet i et kortere tidsrum (minimum en dag om ugen).

INSTITUT FOR KUNSTTERAPI udbyder

Klinikfælleskabet har eksisteret i 5 år og har fast tilknyttede behandlere med forskellige behandlingstilbud. Vi har det til fælles at vi er glade for vores arbejde og fællesskabet.

Kontakt Ken Lunn angelica@asclepius.dk eller på 33 93 61 62

KURSUSSTED

– Seminar i Kunstterapi 1.-4. okt. 2011 – Årskurser 4 gange 4 dage med start i marts – Fagdage 6. maj og 4. november 2011

Hyggeligt økologisk landsted på Langeland nær Tranekær, velegnet til mindre kurser mv., tilbyder følgende faciliteter: 5 hyggelige, velindrettede dobbeltværelser, 1 enkeltværelse, 4 badeværelser, 50 m2 kursuslokale, 40 m2 grupperum, 25 m2 spisestue, køkken med opvaskemaskine.

Indhent tilbud.

Lise Skov Isle MPF Emmerbøllevej 5 5953 Tranekær Tlf. 6259 1645 www.damgaarden.dk

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

Se nærmere på www.kunstterapi.dk eller kontakt Institut for Kunstterapi Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten Tlf. 75 88 45 00 Mail: kunstterapi@kunstterapi.dk

Stig Dankert Hjort:

Hvad er psykoterapi.

Det diagnostiske perspektiv

Kr. 200

Susanne van Deurs og Stig Dankert Hjort:

Psykoterapi i Danmark.

Brikker af en helhed

Kr. 250

DANSK PSYKOTERAPEUTFORENINGS FORLAG

61

®®

SKAM OG SKYLD Dr. Lawrence Heller Ph.D. psykolog HELING AF TIDLIGE OG KOMPLEKSE TRAUMER Baggrunden for livslange skam - og skyldfølelser skal ofte findes i tidlige forstyrrelser forårsaget af udviklings - eller choktraumer. Skam og skyld udvikles som et resultat af disorganisering af nervesystemet, som forårsager yderligere forstyrrelser.

På dette kursus lærer deltagerne hvordan man arbejder med skam og skyld både ud fra et nervesystems – og et psykodynamisk udviklingsperspektiv.

Der vil blive fokuseret på samspillet mellem nervesystemet og identitetsdannelsen og hvorledes de påvirker og forstærker hinanden Kursussprog: engelsk!

Sted: Naxos Grækenland Pris: kr.5000,- rejse, kost og logi ikke inkluderet Tidspunkt: 23. – 28. august 2011 Tilmelding senest 01.06. Kendskab til SE på introducerende niveau en forudsætning for deltagelse

STRESS, TRAUME, EMOTIONER OG TILKNYTNING Raja Selvam Ph.D. 2 HVORDAN MAN ARBEJDER MERE EFFEKTIVT MED AFFEKTIVE (EMOTIONELLE) SYMPTOMER På denne Workshop, vil Raja Selvam fokusere på psykoterapeutisk arbejde med emotioner og stærke affekter ud fra en kropsligt orienteret referenceramme. Der vil blive fokuseret på samspillet mellem ubalancer i nervesystemet, organsystemet samt det sensomotoriske / muskulære system, ud fra et evolutionært udviklings- og overlevelses perspektiv. Workshoppen

foregår hovedsageligt med demonstrationsterapier( op til 3 pr. dag) vekslende med diskussion og gennemgang af teori. Kursussprog: engelsk Sted: København Pris: før 15.10: 4.600.Kr. herefter 5.000.Kr. Tidspunkt: 2 – 5. december 2011 tilmelding senest 15.novemmber

INTRODUKTIONSKURSER TIL SE ® SOMATIC EXPERIENCING Ursula Fürstenwald. psykolog

Kursusdagene giver en oplevelse af metodens terapeutiske potentiale gennem teori, demonstrationer og øvelser. Kurset anbefales, hvis du overvejer at tage SE uddannelsen ( nyt hold efteråret 2012) Kursussprog: Dansk Kurserne afholdes henholdsvis i Århus og København.



  62

Århus: 1 - 5 Marts København: 23 - 25 Marts Århus: 16 - 18 November København: 23 - 25 November alle dage 10 - 17 Pris: kr. 3.500,- inkl. kaffe og forfriskninger.

Tilmelding til :traumeheling@hotmail.com

  

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

  

                                     

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

  

                                    

63

Kursus på Naxos 25.-29. maj

ARBEJDE AF HJERTENS LYST Lene Vedfelt, kybernetisk psykoterapeut MPF, leder af Vedfelt Instituttet Susanne Bang, psykoterapeut MPF, supervisor At holde sig fri, åben og kreativ i sit arbejde er en daglig udfordring. Formålet med kurset er at øge din opmærksomhed på, hvordan du får mest mulig glæde og engagement i dit arbejdsliv, og hvordan det kan bidrage til at berige dit liv.

Hvad brænder du for, og hvilke begrænsninger lægger du ned over dig selv? Hvor er dine essentielle kvaliteter? Hvordan får du bedst anvendelse for dine særlige talenter? Hvornår føles dit arbejde som pligt, og hvornår finder du inspiration og glæde i det?

Kurset tager udgangspunkt i dine personlige og arbejdsmæssige erfaringer og rummer såvel selvudvikling som supervision. Vi arbejder med mindfulness, drømme og forskellige samtalemetoder. Vi inddrager kreativ udfoldelse og kropsarbejde.

Kurset henvender sig til behandlere inden for terapi, rådgivning, pleje, undervisning og supervision. Sammen undersøger vi, hvad du vil med dit arbejde, og hvordan det giver mening for dig.

Kurset foregår tæt på hav og bjerge og i en ramme, der giver mulighed for fordybelse og afstressning.

Tilmelding: HURTIGT – og senest 1. marts 2011 på e-mail: info@vedfelt.dk eller telefon 4824 2473 mandag og onsdag ml. 12-15.

Pris: Kr. 6.200 ekskl. rejse og opholdsudgifter, som udgør ca. kr. 5-6.000. Depositum ved tilmelding kr.

2.000, restbetaling kr. 4.200 inden 15. april 2011.

Yderligere information: Susanne Bang, tlf. 4588 2120 / 2683 2120 eller www.susannebang.dk. Eller Lene Vedfelt, tlf. 4824 2473 / 2370 9962 eller www.

vedfelt.dk.

64

KONFERENCER KONGRESSER MØDER M.M.

Psykiatrifonden – 8.2. kl. 16-18.30: Når angst dækker over ADHD. – 10.2. kl. 13-16: Selvskade/risikoadfærd hos børn og unge. – 17.2. kl. 13-16: Opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD. – 24.2. kl. 13-16: Eftermiddagsmøde om psykisk sygdom hos etniske minoriteter. – 3.3. kl. 14-16.30: Mindfulness. – 8.3.: Konference: Overgreb på børn og unge. – 9.3.kl. 16-18.30: Praktiske øvelser til at dæmpe angst og depression. – 15.3. kl. 16-18.30: Pårørende til en psykisk syg. – 22.3. kl. 13-16: Den motiverende samtale. – 22.3. kl. 13-16: Eftermiddagsmøde om bipolar sygdom (manio-depressiv sygdom). – 23.3. kl. 16-18.30: Afhængighed af benzodiazepiner (sove- og nervemedicin). – 6.4. kl. 13-16: Børn af psykisk syge forældre. – 11.4. kl. 9-16 Psykiatri-uge, Herlev Hospital: Skizofreni. – 12.4. kl. 9-16 Psykiatri-uge, Herlev Hospital: Skizofreni - recovery - hjernen - psykologien. – 13.4. kl. 9-16 Psykiatri-uge, Herlev Hospital: Skizofreni, misbrug og tvang. – 14.4. kl. 9-16 Psykiatri-uge, Herlev Hospital: Musik i psykiatrien. – 14.4. kl. 13-16: Eftermiddagsmøde: God støtte til sårbare elever. – 5.5. kl. 13-16: Eftermiddagsmøde: Den vigtige samtale. – 23.5. kl. 9.30-16 Psykiatri-uge, Skejby Sygehus: Skizofreni symptomer, årsager og behandling. – 24.5. kl. 9.30-16 Psykiatri-uge, Skejby Sygehus: Den maniodepressive sygdom. – 25.5. kl. 9.30-16 Psykiatri-uge, Skejby Sygehus: Depressionssygdommen. Alle omtalte arrangementer er i Københavnsområdet, med mindre andet er nævnt. Se nærmere på www. psykiatrifonden.dk Hertoft eftermiddage – 24.2. Psykolog og sexolog Sanne Neergaard: En god nok sexolog. – 31.3. Forfatter Kristian Ditlev Jensen: Hvad sagde jeg … ti år efter ”Det bliver sagt”. Begge dage Kl. 16-18. Psykiatrisk auditorium, Rigshospitalet, Henrik Harpestrengs Vej (opgang 61a). Gratis adgang for alle interesserede. Arr.: Dansk Forening for Klinisk Sexologi og Sex & Samfund. www.klinisksexologi.dk og www.sexogsamfund.dk Foredrag i Jung Foreningen, København – 17.2. Ødipus møder Johnnie Walker. En dybdepsykologisk analyse af Murakamis roman Kafka på stranden. Foredrag ved Thomas Nordby. – 10.3. Frihed. En analyse af Kieslowskis film Blå. Foredrag ved Pascale Stenberg. – 31.3. Øst og vest i idéhistorisk perspektiv. C.G. Jung og Richard Wilhelm. Foredrag ved Aksel Haaning. – 28.4. Obama. Foredrag ved Andrea Zaramella. Pris kr. 130 for ikke-medlemmer. Alle arrangementer Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, København. K (tidl. Ahlefeldtsgade 33). www.cg_jung.dk Foredrag i C.G. Jungs Venner, Århus – 10.4. Inkarnationer af den store mor – et tema i billedhuggeren Camille Claudels værker. Ved Claudine Stensgaard Nielsen. – 8.5. Anima. Ved Katrine Friis. Pris for ikke-medlemmer kr. 130. Skt. Annagade Skole, Skt. Anna Gade 38, Århus C. Alle er velkomne. www.jungsvenner.dk PsykInfo, Region Midtjylland – 9.2. kl. 19.30-21.30 i Risskov: Funktionelle lidelser. – 1.3. kl. 19-21 i Silkeborg: Skizofreni - herunder behandling i OPUS. – 1.3. kl. 19-21 i Hammel: Bipolar lidelse. – 9.3. kl. 19.30-21.30 i Risskov: Unge med skizofreni - tidlig indsats. – 17.3. kl. 19.30-21.30 i Odder: Unge og depression. – 22.3. kl. 19.30-21.30 Kjellerup: Demens. – 7.4. kl. 19-21 i Randers: Stemmehøring. – 12.4. kl. 19-21, Syddjurs, Rønde: Depression.

Se www.psykinfo.dk 19th European Congress of Psychiatri – Translating Research into Care.

12-15 March 2011. Vienna, Austria. www.epa-congress.org The 10th London International Eating Disorders Conference. 29-31 March 2011. London, United Kingdom. www.mahealthcareevents.co.uk Ovenstående er uden ansvar for Dansk Psykoterapeutforening. Flere arrangementer på www.psykoterapeutforeningen.dk red.

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

FORENINGSNYT

Bestyrelsesmødet den 17. august 2010 Deltagere: Erik Wasli, Charlotte Degel, Karen Kaae, Stig Hoff Johansen, Allan Holmgren, Lubica Maria Vesterdal, Mette G. Andersen, Mariane Beicker. Winnie Johansen. Afbud fra: Hans Henrik Kleinert.

1. Ordstyrer: Karen Kaae/Charlotte Degel. Referent: Winnie Johansen.

2. Fastlæggelse af dagsorden og kort hvordan har vi det runde.

Kl. 11,00: Indlæg fra Poul Schou, Reflektor, vedr. akkrediteringsprocessen. Status på, hvad der er sket og fremtidige planer.

3. Godkendelse af referat fra sidst: Med en enkelt ændring godkendes referatet 4. a. Orientering om Kempler Instituttet: Erik Wasli orienterer om situationen omkring Kempler Instituttet. b. Orientering om SPUD/SPFD: Erik Wasli orienterer om situationen omkring SPUD/SPFD. Bestyrelsen drøftede samarbejdet med SPUD. 5. Foreningens økonomi, herunder aflønning af Winnie Johansen: Winnie er pr. 1. aug. ansat 34 timer ugentlig med en vedtaget lønstigning procentuelt herfor. – Mariane Beicker overtager Lu-

bica Maria Vesterdals opgaver som kasserer for foreningen.

6. Bestyrelsens prioriteringer for det kommende år: a. Akkrediteringsprocessen: Drøftelse af den fortsatte akkrediteringsproces. Vi er på nuværende tidspunkt ikke parate til at sige ja til Reflektors tilbud, vi vil afvente resultatet af fondsansøgninger.

Vi kunne tænke os et pilotprojekt på to dage for 12 medlemmer, hvor man arbejder på akkrediteringsprocessen for psykoterapeuter. b. Mediestrategier: Mette G. Andersen orienterer om oplæg til foreningens mediestrategier. Forslag til deltagere i foreningens medieudvalg kan sendes til Mette G. Andersen. Det drøftes om Psykoterapeuten skal fortsætte, da debatter, referater, informationer m.m. kan komme på forummet. Debatten henlægges til generalforsamlingen. Artikler kan komme på hjemmesiden. c. Optagelseskriterier: Revision af optagelseskriterier og optagelsesudvalgets funktioner. Drøftelse af forretningsgange i optagelsesudvalget. Det besluttes, at alle medlemmer af udvalget skal have tilsendt svarbreve m.m. pr. mail. Ved uenighed om optagelse af et medlem lægges afgørelsen over til bestyrelsen.

7. Orientering fra udvalgene: Udsættes.

Bestyrelsesmødet den 29. september 2010 Deltagere: Erik Wasli, Charlotte Degel, Karen Kaae, Stig Hoff Johansen, Allan Holmgren, Lubica Maria Vesterdal, Mette G. Andersen. Winnie Johansen. Afbud fra: Mariane Beicker. Hans Henrik Kleinert deltog ikke.

1. Ordstyrer: Lubica M. Vesterdal. Referent: Winnie Johansen.

2. Fastlæggelse af dagsorden og kort hvordan har vi det runde.

3. Godkendelse af referat fra sidst: Referat fra 17. august godkendt.

4. Orientering: Erik Wasli orienterer om folder udgivet fra SKAT plus henvendelse fra et medlem herom. Erik Wasli og Allan Holmgren går videre med evt. henvendelse til SKAT 5. Ny hjemmeside: Hjemmesiden er gået i luften, der arbejdes stadig på redigering.

6. Udvalg: Kursusudvalg: Charlotte Degel refererer fra arbejdet i udvalget. – Etikudvalget: Stig Hoff Johansen refererer fra udvalgets arbejde. – Erik Wasli orienterer om henvendelse til medlemmer om METALINE-onlineterapi. – Optagelsesudvalget:

Mariane Beicker er ikke tilstede, men Erik Wasli refererer fra møde med udvalget. Udvalget inviteres til at deltage i næste bestyrelsesmøde d. 29. november. – Uddannelsesudvalget: Karen Kaae og Erik Wasli refererer fra møde med uddannelsesledere, hvor 14 uddannelsessteder var repræsenteret. Næste uddannelsesledermøde afholdes i januar 2010. – Medieudvalg: Mette G. Andersen refererer - har forsøgt at mødes med to medlemmer, der ønskede at deltage i udvalget, hvilket ikke lykkedes, da en mødedato ikke kunne findes. Mette vil fremsende mail til medlemmer for at få aktive til udvalget. Fra næste år vil det være muligt at købe annonceplads på hjemmesiden. – SPUD/SPFD: Erik Wasli refererer om tilbagemelding fra Alfred Pritz, EAP, på tidligere henvendelse.

7. Foreningens økonomi: Mariane Beicker og Winnie Johansen har mødtes, mener økonomien ser rimelig ud. Mariane vil tage kontakt til Steen Reenberg.

8. Akkrediteringsprocessen: Kort orientering fra Erik Wasli.

Der afholdes styregruppemøde d. 5. oktober.

Bestyrelsesmødet den 26. oktober 2010 Deltagere: Erik Wasli, Charlotte Degel, Stig Hoff Johansen, Lubica Maria Vesterdal, Mette G. Andersen, Mariane Beicker. Winnie Johansen. Afbud fra: Karen Kaae, Allan Holmgren, Hans Henrik Kleinert 1. Ordstyrer: Charlotte Degel. Referent: Winnie Johansen.

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

2. Fastlæggelse af dagsorden og kort hvordan har vi det runde.

3. Godkendelse af referat fra sidst: Referat fra 29. september godkendt med en enkelt ændring.

4. Erik Wasli refererer fra kontakt med Aalborg Universitet vedrørende etablering af et forskningsmiljø for forskning i psykoterapi. Har ligeledes hørt, at Århus gør sig tanker om et lig-

65

FORENINGSNYT nende projekt. Karen Kaae, Erik Wasli og Allan Holmgren vil fra foreningen deltage i et første møde med Aalborg Universitet herom. Stig Hoff Johansen giver udtryk for ønske om at deltage på en eller anden måde.

5. Skattesagen: Bevilling af beløb til skatterådgivning. Erik Wasli orienterer om indhold i folder fra SKAT. Der tales om diagnose, journalskrivning m.m. Mange spørgsmål rejser sig, både etiske og økonomiske. Allan Holmgren og Erik Wasli vi gå videre med kontakt til skatterådgiver. Der bevilges kr.

20.000 til brug for dette arbejde.

6. Orientering om foreningens økonomi: Mariane Beicker orienterer om foreningens økonomi. Erik Wasli ønsker forhøjelse af sit honorar, da arbejdsopgaverne er stærkt stigende.

Drøftelse af mulighederne for honorar til medlemmer, der udfører en ekstraordinær indsats med et projekt. Opbakning fra bestyrelsen til forhøjelse af EWs honorar.

7. Udvalg: a. Kursusudvalg: Charlotte Degel refererer fra arbejdet i ud-

valget. Næste møde i udvalget finder sted d.17. november. b. Etikudvalget: Stig Hoff Johansen refererer kort fra udvalgets arbejde. Næste møde afholdes d. 5. november. c. Optagelsesudvalget: Mariane Beicker referer fra optagelsesudvalgets arbejde. Fremtidige ansøgninger bliver sendt elektronisk til udvalget. Udvalget inviteres til at deltage i næste bestyrelsesmøde d. 29. november. d. Optagelsesudvalg FFU - bestyrelsesrepræsentant til udvalget. Som repræsentant fra bestyrelsen tilbyder Mariane Beicker sig. Tak. e. Uddannelsesudvalget: Erik Wasli refererer kort . f. Medieudvalget: Mette G. Andersen fortæller, at udvalget er endnu ikke eksisterende. Der vil senere blive fremsendt en mail til medlemmer med henblik på etablering i det nye år. g. SPUD/SPFD: Erik Wasli refererer kort.

8. Akkrediteringsprocessen: Erik Wasli orienterer kort. Afventer udfald af fondsansøgninger.

Bestyrelsesmødet den 29. november 2010 Deltagere: Erik Wasli, Charlotte Degel, Stig Hoff Johansen, Mariane Beicker, Allan Holmgren. Winnie Johansen. Afbud fra: Karen Kaae, Lubica Maria Vesterdal, Mette G. Andersen, Hans Henrik Kleinert.

1. Valg af ordstyrer og referent: Ordstyrer: Charlotte Degel.

Referent: Winnie Johansen 2. Fastlæggelse af dagsorden og kort hvordan har vi det runde.

3. Godkendelse af referat fra sidst: Enkelt ændring og referatet er godkendt.

4. Skattesagen: Erik Wasli orienterer fra møde med skatterådgivningsfirma samt fra samtale med en anbefalet revisor.

Udkast fra skatterådgivningsfirmaet forkastes. Revisoren kontaktes igen, og Erik Wasli og Allan Holmgren arbejder videre med sagen.

5. Orientering fra udvalg: a. Kursusudvalg: Charlotte Degel orienterer om arbejdet i udvalget og kursustilbud. Udvalget undersøger mulighederne for at finde et fast kursussted og evt. en fast kok. b. Etikudvalget: Stig Hoff Johansen orienterer fra etikudvalget. Bestyrelsen ønsker at blive orienteret om afgørelser af etiksager. c. Optagelsesudvalget: Mariane Beicker orienter om arbejdet i optagelsesudvalget. d. Optagelsesudvalget FFU - møde i optagelsesudvalget: Drøftelse af Kirsten Nordahls oplæg til bestyrelsen vedrørende manglende overensstemmelse mellem foreningens optagelseskriterier og kriterierne for evaluering af uddannelsessteder. Konklusion: Dimittender, der har gennemført en efter

66

de ministerielle retningslinjer godkendt psykoterapeutisk efteruddannelse med minimum 800 lektioner, optages ved ansøgning automatisk som medlem af Dansk Psykoterapeutforening. For psykoterapeuter, der ikke har en uddannelse fra et evalueret uddannelsessted, gælder de indtil 2013 gældende optagelseskriterier. Optagelsesudvalget pålægges at undersøge de afviste ansøgninger, modtaget inden for de sidste to år, hvor ansøgeren har gennemført en uddannelse fra et evalueret uddannelsessted, med henblik på revurdering. Ved tvivl vedrørende grunduddannelse kan der rettes henvendelse til ansøger eller til uddannelsesstedet. Disse ændringer formidles til optagelsesudvalget af Erik Wasli og Allan Holmgren. e. Uddannelsesudvalg: Indkaldelse til FFU møde. Erik Wasli orienterer. f. Medieudvalg - udvalgsmedlemmer, hjemmesiden: Erik Wasli orienterer kort. Mette G. Andersen er ikke til stede. g. SPUD/SPFD: Allan Holmgreen er udnævnt til æresmedlem i SPUD. 6. a. Udsendelse af bog og blad til nye medlemmer: Punktet udsat til næste møde. b. Manglende kontingentindbetaling, tab af medlemsrettigheder: Medlemmer, der efter tre rykkere ikke har betalt kontingent, er blevet bedt om at kontakte bestyrelsen, såfremt de ønsker at blive genoptaget som medlem af foreningen. c. Indkøb af projektor: Der gives ok for indkøb af projektor med tilhørende højtalere. d. Generalforsamling 26. marts 2011: Indhentede tilbud fra seks steder gennemses. Valget falder på Scandic i Roskilde.

Psykoterapeuten nr. 1, januar 2011

Bestyrelse og udvalg Bestyrelse Erik Wasli, formand Tlf. 4587 0671 E-mail: erik@wasli.dk Mette G. Andersen Charlotte Degel Allan Holmgren Stig Hoff Johansen Karen Kaae, næstformand Lubica Vesterdal Mariane Beicker, kasserer, suppleant Hans Henrik Kleinert, suppleant

Optagelsesudvalg Susanne van Deurs, formand Pernille Hytte Bisgaard Birgitte Mønsted, suppleant Mariane Beicker, bestyrelsen Uddannelsesudvalg Kirsten Nordahl, formand Kirsten Bjelke Lise Haderup Karen Kaae, bestyrelsen Hans Henrik Kleinert, uddannelsesforum Inger Engelund Poulsen, uddannelsesforum

Lokale kursusgrupper Midtjylland: Else Ditlev Kirsten Kjems Else Lundby Rikka Poulsen Ilse Sand Fyn: Jane Bykær Hanne Ellegaard Anne Marie Frydendal Lissa Mortensen Gitte Sander SPFD Erik Wasli Stig Dankert Hjort Karen Kaae Etikpanelet Bette Bentzen Marianne Bentzen Pia Clementsen Marianne Davidsen-Nielsen Inge Farup Jesper Sloth

Næste bestyrelsesmøde: 7. marts 2011.

Generalforsamling: 26. marts 2011.

Næste møde i optagelsesudvalget: 29. marts 2011.

Psykoterapeut Foreningens kontor Adm. leder Winnie Johansen Admiralgade 22, st. tv.

1066 København K Tlf. 7027 7007 E-mail: kontakt@psykoterapeutforeningen.dk www.psykoterapeutforeningen.dk

Etikudvalg Marianne Davidsen-Nielsen, formand Merete Holm Brantbjerg Fin Egenfeldt-Nielsen Erik B. Smith Marianne Bentzen, suppleant Stig Hoff Johansen, bestyrelsen Allan Fedders, uddannelsesforum Eva Hildebrand, udannelsesforum

Kursusudvalg Anne Ahlefeldt Susanne van Deurs Ulla Drabæk Lianne Ervolder Pia Johanne Nielsen Charlotte Degel, bestyrelsen

HUSK AT bestille frokost og kaffe/kage til årets generalforsamling i Roskilde den 26. marts.

Bestilling skal ske på www.psykoterapeutforeningen.dk.

Klik på ’Aktiviteter’, klik på arrangementet ’Generalforsamling’ og udfyld formularen.

Returneres ved varig adresseændring

B

Afsender: Dansk Psykoterapeutforening, Admiralgade 22, st. tv., 1066 København K

Psykoterapeuten Nr. 1, februar 2011 19. årgang

Foreningsnyt og redaktionelt Redaktørens klumme .............................................................................................................

Formanden skriver ..................................................................................................................

Psykoterapeutens næste tema ...............................................................................................

Referat fra møde i Forum for uddannelsessteder ...................................................................

Program for generalforsamlingsdagen ...................................................................................

Velkommen til nye medlemmer ..............................................................................................

Beslutningsreferat af bestyrelsesmøder .................................................................................

2 3 5 43 43 43 65

Artikler: Jørgen Groth: Psykoterapi med drømme på gestaltterapeutisk grundlag ..............................

Misser Berg: Drømmematrix. Set fra et jungiansk perspektiv ................................................

Pia Skogemann: Drømme og kreativitet .................................................................................

Susanne van Deurs: Nyhedsbrevet, der blev til et psykoterapeutisk tidsskrift .......................

6 15 21 26

Information, debat Kort nyt ...................................................................................................................................

Kommentar til artiklen Prinsen og dronningen .........................................................................

Dit blad er truet! .......................................................................................................................

Kommentarer til mulig bladlukning ..........................................................................................

4 30 40 41

Boganmeldelser Benedikte Hertel: Vejen ud af stress. Stress Energy Control metoden.

Anmeldt af Anne Marie Frydendal ...........................................................................................

Anne-Lise Løvlie Schibbye: Relationer. Et dialektisk perspektiv på eksistentiel og psykodynamisk psykoterapi. Anmeldt af Gerda Rasmussen .............................................

Susanne Lund, Kristian Rokkedal og Bent Rosenbaum (red.): Frås og faste. Spiseforstyrrelser i kulturel og klinisk betydning. Anmeldt af Judith Warny Berg ......................................

Lise Trap: Sorg, den dybeste ære glæden kan få. Og: Charlotte Ekstrand og Bent Falk: Når den elskede dør, en hilsen til de efterladte.

Anmeldt af Marianne Davidsen-Nielsen .................................................................................

Frank Tallis: Døden i Wien. Anmeldt af Susanne van Deurs ..................................................

Nye bøger ................................................................................................................................

Kurser og foredrag Foredrag og fyraftensmøder i Dansk Psykoterapeutforening .................................................

Kurser i Dansk Psykoterapeutforening ...................................................................................

Konferencer, kongresser, møder ............................................................................................

31 32 34 35 37 38 44 45 64