SUND NYT 4

SUND NYT 4 Maj 2012

SUND NYT 4 For studerende, vejledere og TAP’ere er foråret en travl tid. Projekter skal færdiggøres, og ofte bliver den lyse nat taget i brug i den sidste hektiske fase. Eksaminer skal planlægges og afvikles, resultater skal registreres, og mange beviser skal udstedes og overrækkes. Samtidig arbejdes der med optag til og planlægning af det nye studieår.

I min dagligdag er det ofte fremtiden, hvor udvikling af nye uddannelser, forskningsområder og opbygning af mange samarbejdsrelationer er i fokus. Grundlaget for, at vi hvert år kan bidrage med nye dygtige og engagerede medarbejdere til det danske samfund, bliver skabt af de mange, som gennem forskning, undervisning og administration bidrager til, at hele denne komplekse uddannelses- og undervisningsorganisation fungerer hver dag.

Hvad enten man har en funktion, hvor man står direkte over for de studerende og sikrer forskningsbaseret undervisning og vejledning, eller man som administrativ medarbejder bidrager indirekte til undervisning og uddannelse, så vil jeg her benytte lejligheden til at anerkende den store indsats og minde om, hvor vigtigt det er, at vi i dagligdagen konstruktivt samarbejder om at nå fælles mål.

Hermed velkommen til SUND NYT. Egon Toft, dekan

Om SUND NYT SUND NY T

Nyhedsbrevet er først og fremmest til alle ansatte på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det vil sige ansatte på institutterne og i fakultetsadministrationen. SUND NYT er dog tilgængelig for alle på hjemmesiden, og vi håber, at studerende på de sundhedsvidenskabelige uddannelser samt interne og eksterne samarbejdspartnere også vil finde SUND NYT relevant. Ideer og forslag modtages gerne og sendes til Cecilia Honores Møller på chm@adm.aau.dk.

Maj 2011

Bidrag til SUND NYT er meget velkomne og sendes til Bodil Brander Christensen på bbc@adm. aau.dk Næste nummer af SUND NYT har deadline 23. august 2012.

2

Indhold H æ d e r & Pris e r

4

Ud d a n n e l se & Unde r v is ning

5-7

Fo r s kn i n g

8 - 13

Kor t Ny t

14

Egons ord Tildelte ph.d.-grader på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dejan Ristic, ph.d.-grad tildelt d. 7. marts 2012 Afhandlingens titel: ”Pharmacological mechanisms of neck muscle nociception in a translational murine model for tension-type headache” Louiza Bohn Thomsen, ph.d.-grad tildelt d. 7. marts 2012 Afhandlingens titel: “Non-viral delivery strategies to enable transport of macromolecules into and across the brain capillary endothelial cells”.

Sauro E. Salamoni, ph.d.-grad tildelt d. 18. april 2012 Afhandlingens titel: ”Three-dimensional force variability: Assessment of impairments in motor control during fatigue and pain” Jovana Kojovic, ph.d.-grad tildelt d. 18. april 2012 Afhandlingens titel: “Functional Electrical Therapy (FET) for the training of gait in patients with hemiplegia: Functional and physiological assessments” Jonas Worsøe, ph.d.-grad tildelt d. 18. april 2012 Afhandlingens titel: “Stimulation for Faecal Incontinence”

Yderligere information på fakultetets hjemmeside: http://www.sundhedsvidenskab.aau.dk/Forskning/ Ph.d.-forsvar+2012/

3

Hæder & Priser

Nyudnævnt Æresdoktor Leonard Leibovici ses her i midten

Æresdoktor og Årets Underviser 13. april 2012 afholdte Aalborg Universitet ”Årsfest og doktorpromovering”, hvor 350 gæster, heriblandt undervisningsminister Morten Østergaard, var mødt op for at hædre forskere og undervisere på AAU og anerkende deres indsats med priser. Æresdoktor 2012 Professor Leonard Leibovici blev udnævnt som æresdoktor på universitetet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Leonard Leibovici er professor på Sackler Faculty of Medicine, Tel Aviv University, hvor han er prodekan for fakultetet og leder af fakultetets School of Medicine.

Begrundelsen for udnævnelsen af Leonard Leibovici som æresdoktor er, at hans forskning inden for medicinske beslutningsstøttesystemer er enestående og banebrydende.

Sammen med professor Steen Andreassen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi udviklede Leibovici det første computer beslutningsstøttesystem (TREAT), der er blevet kommercialiseret og implementeret i klinisk praksis. Årets Underviser Lektor Carsten Dahl Mørch er kåret som ”Årets Underviser” på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Han blev hyldet til årsfesten og modtog ud over titlen også 25.000 kr.

Begrundelsen for udnævnelse af Carsten Dahl Mørch som Årets Underviser er, at Carsten Dahl Mørch udviser stort og levende engagement i sin undervisning. Han forstår at formidle sit fag – fysik- til sine studerende på en let tilgængelig måde, han tilrettelægger sin undervisning, så den imødekommer de studerende, og han supplerer faglitteraturen med relevant, alternativ litteratur.

Årets Underviser: Lektor Carsten Dahl Mørch Indstilling til Den Obelske Familiefonds Undervisningspris Lektor Carsten Dahl Mørch blev også indstillet til Den Obelske Familiefonds Undervisningspris, men han vandt desværre ikke. Prisen gik i stedet til professor Erik Lund fra TEKNAT.

4

Uddannelse

På vej ud i idrætsverdenen Idrætsuddannelsen på AAU sender i år sine første kandidater ud på arbejdsmarkedet. Mød her tre kandidatstuderende fra Idræt og Idrætsteknologi, der afleverer speciale 31. maj 2012, og som derfor snart kan kalde sig cand. scient. i Idræt og cand.scient. techn. i Idræt.

Rikke Vandvig

Niels Jensby Nedergaard

Jeg er ved at færdiggøre mit speciale, der handler om coaching af idrætsudøvere.

I specialet anlægger jeg en kritisk vinkel på det at coache i idrætsverdenen, og som case bruger jeg en gruppe bestående af 17 elite golfudøvere.

Jeg skriver speciale om at optimere starten i skicross. Mit speciale laver jeg i samarbejde med Det Svenske Skiforbund og Midtsverige Universitet.

Specialestuderende i Idræt

Specialestuderende i Idrætsteknologi

Idrætsuddannelsen Jeg har været rigtig glad og tilfreds med idrætsuddannelsen på AAU. Jeg har været særlig glad for kandidatuddannelsen i Idrætsteknologi, hvor jeg har kombineret idræt med ingeniørvidenskab. På kandidatuddannelsen i Idrætsteknologi var vi kun tre studerende, så vi fik et godt venskab ud over det faglige samarbejde. På kandidaten tog jeg også et udlandsophold på Liverpool John Moores University i England og fandt det spændende og meget givende at læse på et udenlandsk universitet med en helt anden studieform og undervisning.

Idrætsuddannelsen Jeg synes, det har været spændende og sjovt at gå på idrætsuddannelsen på AAU. Jeg har oplevet meget og prøvet grænser af både personligt og fagligt. Jeg har lært og udviklet mig gennem de forskellige fag, vi er blevet præsenteret for på uddannelsen. På kandidatuddannelsen har særligt coaching som fag fænget hos mig, og det er også det emne, jeg skriver speciale om. Jeg synes, at den problembaserede tilgang til læring og gruppesamarbejdet, som vi har praktiseret på uddannelsen, har givet mig projektleder-kompetencer, som jeg vil kunne bruge i fremtiden.

Egons ord

Min uddannelse har givet mig gode såvel teoretiske som praktiske kvalifikationer, som jeg kan tage med videre efter endt uddannelse. Jeg vil fremhæve den kvalifikation at bygge bro mellem den tekniske verden og idrætsverdenen.

Gennem mit studium har jeg fået forståelse for begge verdener, og det betyder, at jeg i fremtiden kan indgå i et team bestående af både sportsudøvere og ingeniører eller teknikere og forstå begge ’sprog’ i samarbejdet om udvikling af nye løsninger til idrætsverdenen.

Til tider har det også været udfordrende at være studerende på idrætsuddannelsen. Jeg og mine medstuderende udgjorde den første årgang på idrætsuddannelsen, og på mange måder har vi været ”forsøgskaniner”. Særligt på bacheloruddannelsen var der lidt forvirring i organiseringen og struktureringen af lokaler til undervisningen.

Fremtiden Jeg glæder mig til at aflevere specialet og blive cand.scient. i idræt. Jeg kunne godt tænke mig et job som idrætskonsulent, hvor jeg arbejder med udvikling og igangsættelse af initiativer hos fx DGI. Jeg har fået mange færdigheder med fra min uddannelse, som jeg glæder mig til at bruge i et rigtigt job.

Fremtiden Jeg ser efter jobmuligheder inden for danske og internationale firmaer, der producerer idrætsudstyr og redskaber.

Mit drømmejob er et job hos NIKE, hvor jeg kunne være med til at udvikle nye løbesko. Jeg overvejer dog også muligheden for at søge en ph.d.-stilling. Forskning udelukker jeg ikke.

Mikkel Lund Curth Specialestuderende i Idræt

Jeg skriver speciale om, hvordan makkerfeedback påvirker læring hos idrætsudøvere. Jeg bruger et volleyballhold med 14 spillere som case.

Idrætsuddannelsen Jeg har overordnet været glad for uddannelsen. Jeg synes, det er super, at uddannelsen er så bred. Vi har fået mulighed for at snuse til forskellige retninger inden for idræt lige fra biomekanik til videnskabsteori. Fagligt har

5

uddannelsen levet op til mine forventninger, og den projektbaserede studieform har været en helt fantastisk læringsform, som vil gavne mig i fremtiden. Det er jeg sikker på. At indgå og agere i et projektsamarbejde er helt klart det stærkeste kort, jeg har på hånden. Det er i det faglige samspil mellem flere aktører inden for idræt, at vi kan udvikle vores fag og skabe ny viden.

Fremtiden Jeg har allerede fået tilbudt job som lærer på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev. Jeg ser frem til at bruge de kvalifikationer, jeg har erhvervet på uddannelsen, i mit nye job.

Uddannelse

Rejsebrev

Erfaringer fra Hull York Medical School Sidste sommer startede jeg på Lægeuddannelsen på Hull York Medical School (HYMS) efter at have færdiggjort min bachelor på Medicin med Industriel Specialisering (MedIS). Inden da havde jeg været igennem en lang og krævende optagelsesproces, hvor jeg fik hjælp fra lektor Meg Duroux, praktiserende læge Jens Vang Andersen, John Lewis fra HYMS og medstuderende.

gang fra uge til uge. På MedIS fik jeg derimod input fra mange forskellige tutorer, og grundet de mange projekter var der afbrydelser i min fremgang.

På nogle punkter føler jeg mig dog foran mine medstuderende. Som nævnt har jeg en dybere viden på mange punkter, hvilket jeg dagligt har gavn af. Derudover har jeg igennem de mange projektforløb opnået evner til at forstå og vurdere forskningsstudier, og eftersom vi i løbet af hver blok skal aflevere en opgave, hvor vi vurderer et studie og relaterer det til en situation med en patient, giver min baggrund på MedIS mig en fordel. Denne fordel synes jeg er vigtig, da man som læge skal være i stand til at vurdere effektiviteten af nye undersøgelses- og behandlingsmetoder.

Lægeuddannelsen på HYMS Lægeuddannelsen på HYMS er delt op i 3 faser: fase 1, som varer to år og hovedsageligt foregår på universiteterne, og fase 2 og 3, som tilsammen varer tre år og hovedsageligt foregår på hospitalerne i East Yorkshire. Da der undervises efter samme curriculum i fase 1 på HYMS som på MedIS, startede jeg på fase 2.

Anders du Jardin

Som på MedIS tager undervisningen i fase 2 udgangspunkt i ugentlige cases, men i modsætning til på MedIS er det virkelige patienter med den bestemte uges lidelse, som jeg interviewer, undersøger, og skriver en journal om.

For at sikre størst mulig alsidighed skifter vi løbende tilknytning til hospitaler og dermed bopæl forskellige steder i East Yorkshire. Dette år bor jeg i Hull, og jeg ved allerede nu, at jeg skal bo i York og Scunthorpe det næste studieår.

Derudover har vi gennem hele studiet én ugentlig dag hos skiftende praktiserende læger, hvilket er utroligt spændende og lærerigt.

Nye udfordringer Udover tilvænning til det engelske sprog, har jeg også skullet vænne mig til at tænke som en detektiv, hver gang jeg møder en patient. Dette trænes studerende på HYMS mere i fra dag ét på studiet, end vi blev på MedIS. Hvis jeg eksempelvis blev spurgt om, hvad der giver brystsmerter, ville jeg begynde på en lang udredning om patofysiologiske mekanismer, som mine medstuderende på HYMS ikke ville vide noget om. De ville derimod begynde at liste de forskellige årsager og give en kort, simpel forklaring på, hvordan det giver brystsmerter. Denne anderledes tankegang er jeg kommet godt efter og føler ikke, det er et problem mere.

Anders Gaarn du Jardin Nielsen

Det er også mit indtryk, at mine medstuderende har fået mere undervisning i samtale med og eksamination af patienter. F.eks. har de alle indlært teknikker til at spørge ind til alkoholmisbrug og depressionssymptomer, som jeg ikke fik trænet så meget på MedIS. Dette hænger sammen med, at de i løbet af fase 1 undervises af den samme tutor i kliniske færdigheder en gang om ugen. Denne tutor underviser ud fra en liste af kompetencer, de studerende skal erhverve, og monitorerer den enkelte studerendes frem-

• • •

6

24 år Bachelorgrad fra Medicin med Industriel Specialisering Kandidatstuderende på Hull York Medical School

Uddannelse

Rejsebrev

Studerende på den Egons ord anden side af jorden Jeg studerer Medicin med Industriel Specialisering, med kandidat-retningen Biomedicin, på 10. Semester.

udtrykke specifikke proteiner i bakterier, oprense og efterfølgende analysere, om proteinerne interagerer. Det er mit håb, at specialet viser, hvordan amyloid-proteiner interagerer. Hvis specialet viser interaktion mellem proteinerne, vil det være et betydeligt bidrag til forskningen, og det vil blive publiceret.

Jeg har siden august 2011 befundet mig i New Zealand, hvor jeg arbejder på mit speciale og er tilknyttet professor Warren P. Tates laboratorium på University of Otago.

Udenlandsopholdet kom i stand gennem min vejleder, Meg Duroux, der havde kontakt til professor Warren P. Tate, som forsker inden for molekylær biologi og neurobiologi.

Det har været en utrolig spændende udfordring både selve projektarbejdet og det at finde sig til rette i nye fremmede omgivelser og gøre det fremmede til hjem. Det har indtil nu været det hele værd.

Mit speciale omhandler Alzheimers sygdom, og jeg har i mit projekt undersøgt interaktion mellem forskellige proteiner, som er helt eller delvist forbundet med Alzheimers sygdom. Mit arbejde har derfor blandt andet bestået i at

Hilsen Maj Schneider Thomsen

Dimission på SUNDs uddannelser 29. juni 2012

28. juni 2012

Medicin med Industriel Specialisering afholdes i Kroghstræde 3, auditoriet, kl. 10.00

Master i Sundhedsinformatik, afholdes Fredrik Bajers Vej 7, aulaen, kl. 18.30.

I dræt og Idrætsteknologi afholdes på Fredrik Bajers Vej 7, aulaen kl. 13.30 undhedsteknologi og Klinisk Videnskab & Teknologi S afholdes på Fredrik Bajers Vej 7, auditoriet kl. 13.30

7

Forskning

Forskerskolen på SUND Af Thomas Graven-Nielsen, forskerskoleleder, professor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Forskerskolen har sin oprindelse i et ph.d. program, som med støtte fra Danmarks Grundforsknings-fond blev skabt af professor Lars Arendt-Nielsen i 1997. Indtil nu er resultatet 164 tildelte ph.d.-grader. Ph.d.-skolen rundede her i foråret 2012 et skarpt hjørne. Nu er over 100 indskrevne ph.d.-studerende, og det forventes, at der vil være fortsat vækst i antallet af ph.d.-studerende i de kommende år.

Ph.d.-programmet blev oprindelig skabt som en model for, hvordan der kunne udvikles internatio¬nal forskeruddannelse i Danmark. Programmet var tilknyttet Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) affilieret til det institut, som i dag hedder Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. I 2006 blev ph.d.-programmet af Forskeruddannelsesudvalget (Forsknings og Innovationsstyrelsen) udvalgt til at udvikle et særligt elite ph.d-program, der skulle kunne stå mål med de bedste forskeruddannelses-programmer i verden.

Egons ord

Samtidig med at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet blev etableret i 2010, blev det daværende ph.d.-program i Biomedical Science and Engineering til Forskerskolen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, The Doctoral School in Medicine, Biomedical Science and Technology.

Organisation og programmer

Forskerskolen er en selvstændig enhed på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Forskerskolen er ansvarlig for udvikling og drift af ph.d.-uddannelsen ved fakultetet og har sit eget budget. Ph.d.-skolen består af ph.d.udvalget og Forskerskolelederen, som skal sikre, at skolens opgaver og mål følges. Det nyvalgte ph.d.-udvalg består af professor Ole K. Andersen (formand), lektor Trine Fink, professor Stephen Rees, klinisk professor Ulrik Baandrup, ph.d.studerende Jakob Lund Dideriksen og ph.d.-studerende Mads Dyrvig Johannesen.

Der er tre ph.d.-programmer ved ph.d.-skolen: Biomedical Science and Engineering (programleder: professor Ole Kæseler Andersen) Dette program fokuserer på grundvidenskabelige og ingeniørfaglige problemstillinger. I programmet kombineres viden fra et stort antal komplementære discipliner, som f.eks. medikoteknik, fysik, matematik, IT, anatomi og fysiologi. Dette tværvidenskabelige forskningsprogram har fokus på anvendelsesområder inden for neurovidenskab og kliniske systemer, fx. det sanse-motoriske system og medicinsk informatik.

I programmet arbejdes der såvel teoretisk som eksperimentelt med f.eks. elektrofysiologi, biomekanik, psykofysik, biosignal processering, fysiologiske modeller, og billedanalyse.

8

Clinical science and Biomedicine (programleder: professor Thomas Graven-Nielsen) Dette program omhandler medicinsk grundforskning og klinisk forskning. Programmet giver mulighed for forskningsprojekter i kliniske miljøer (f.eks. hospitaler) eller i biomedicinske laboratorier. Genstandsfeltet er bredt defineret inden for medicin og relaterede områder. Aktuelt er der ph.d.projekter inden for f.eks. ortopædkirugi, kardiologi, farmaceutiske screening studier, smertemekanismer, stamceller og neurobiologi. Forskningsprojekterne er typisk patientbaserede studier, men kan også være forskning i tilknytning til dyreforsøg.

Health Education, Organizations and Ethics (programleder:professor Paola Valero) Dette ph.d.-program – med tæt relation til det tværfakultære Institut for Læring og Filosofi - er ramme for ph.d.-projekter ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet inden for følgende tre tematiske områder: 1. Uddannelse og læring; 2. Videnproduktion, ledelse og innovation i sundhedsorganisationer; og 3. Medicinsk etik og filosofi.

Kvalitetssikring

Forskeruddannelse kræver vejledning af høj kvalitet, individuel strategisk forskningsplanlægning og kontinuerlig udvikling af ph.d.-kurser. Ph.d.-vejlederne er lektorer og professorer, og ph.d.-skolen har meget fokus på vejledning af høj kvalitet og gennemfører bl.a. kurser for vejledere, som nye vejledere skal deltage i. Den ph.d.-studerende udarbejder en studieplan, som bliver behandlet og godkendt af et bedømmelsesudvalg, hvor der bl.a. indgår en ekstern bedømmer med kompetencer inden for forskningsfeltet. Ud over at sikre den faglige kvalitet bidrager studieplanen også til, at den ph.d.-studerende kan gennemføre forskeruddannelsen hurtigst muligt og gerne inden for normeret tid. Hvert halve år vurderes, om der er tilfredsstillende fremdrift i ph.d.-projektet, og vejledningen evalueres. Den færdige afhandling består normalt af tre-fire peer-reviewed artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter. Typisk er mindst ét af de eksterne medlemmer af bedømmelseskomiteen fra udlandet.

Ph.d.-kurser

Hvert år udbyder ph.d.-skolen ph.d.-kurser (svarende til ca.

20 ECTS) på højt fagligt niveau inden for skolens forskningsfelt. Disse ph.d.-kurser udvikles ud fra de igangværende forskningsaktiviteter og er fagligt relevante for de konkrete ph.d.-projekter. Tilsvarende udbydes ph.d.-kurser af mere generel videnskabelig karakter. Hvert enkelt ph.d.-kursus samt de kursusansvarlige evalueres skriftligt for at bidrage til kvalitetssikring og -udvikling. Kurserne udvikles i samarbejde med ph.d.-udvalget, og processen som helhed sikrer kursusprogrammets relevans i forhold til behovene.

Forskning

Forskerskole i vækst

For Forskerskolen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har 2012 allerede været et godt år. Der er blevet indskrevet mange nye ph.d.-studerende, hvilket betyder, at der nu er over 100 indskrevne ph.d.-studerende på forskerskolen.

Fremtidsperspektiver

skolens perspektiv er det bedre at gennemføre en serie af studier, som rent faktisk kan afsluttes til normeret tid frem for store ambitiøse projekter, som kræver meget mere tid at gennemføre. Den gennemsnitlige gennemførelsestid for et ph.d.-projekt er i Danmark fire år, og vores Forskerskole har en gennemsnitlig gennemførelsestid som er lidt hurtigere. Yderligere fokus på ph.d.-planlægning og anvendelse af ph.d.-studieplanen som et planlægnings- og styringsredskab vil forhåbentlig yderligere reducere studietiden.

Med flere aktiviteter på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet forventes det også, at Forskerskolen i de kommende år vil vokse yderligere. I tilknytning til Aalborg Universitetshospital etablerer Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet et Klinisk Institut og i den forbindelse planlægges udvikling af yderligere ph.d.-programmer i 2013. Væksten i antal ph.d.-studerende håndteres inden for de eksisterende organisatoriske rammer, dog med forventet øget kursusaktivitet.

Egons ord

Forskerskolen ser frem til implementering af et nyt elektronisk administrationssystem i 2012, idet det for både ph.d.-studerende og vejledere vil lette håndteringen af studieplaner og øge udbyttet af dem. Det er til stadighed en udfordring at sikre, at de tre-årige ph.d.-forløb gennemføres på normeret tid. Fra såvel de ph.d.-studerendes som ph.d.-

Ny klinik

Sexologi – Tre i en 1. juni 2012 etablerer Region Nordjylland en sexologisk klinik. Klinik, forskning og uddannelse skal spille sammen.

Klinikken har høje ambitioner for udvikling af sexologi-feltet i Nordjylland og på Aalborg Universitet.

Tidligere har patienter fra Nordjylland, der har haft behov for sexologisk diagnosticering og behandling, været henvist til Region Midtjylland. Det behøver de ikke længere med den nye klinik i Aalborg fra juni 2012.

Ud over HUM og SUND er der også involveret fagpersoner fra SAMF. Masteruddannelsen retter sig mod psykologer, læger og sundhedsfaglige professionsbachelorer.

Siden foråret 2011, hvor de første tanker om uddannelse, forskning og klinik blev sået, har det vist sig, at der både på Aalborg Universitet og på Aalborg Sygehus er en række kompetente mennesker, som har relevant forskning inden for sexologifeltet. En række eksterne kapaciteter har også været meget interesseret i det nordjyske initiativ og vil på forskellig vis blive tilknyttet uddannelse og forskning.

Astrid Højgaard bliver ledende overlæge ved Aalborg Sygehus og er ansat som leder af den nye klinik. Klinikken bliver en meget tæt samarbejdspartner for sexologiske forskningsmiljø, der udvikles på AAU. I samarbejde mellem Det Humanistiske Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er der ved at blive udviklet en masteruddannelse i sexologi, som indsendes til akkreditering i foråret 2012 og med forventet start i september 2013.

9

Forskning

Egons ord

Laboratorium for stamcelleforskning

Præsentation af Faggruppen for Biomedicin I sidste nummer af SUND NYT påbegyndte vi en runde, hvor forskningscentre og – grupper på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi præsenterer sig selv, deres historie og forskning. Det var SMI, der startede, og nu er turen kommet til Faggruppen for Biomedicin.

Faggruppen for Biomedicin ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi består af fire forskningsgrupper: Laboratoriet for Stamcelleforskning, Laboratoriet for Neurobiologi, Laboratorium for Immunologi og Laboratoriet for Medicinsk Mikrobiologisk Patogenese. Derudover findes inden for faggruppen et forskningscenter, CEBRA, dannet i et samarbejde mellem de tre førstnævnte forskningsgrupper.

derer også lektorerne Trine Fink, Jeppe Emmersen, Meg Doroux og Cristian Pablo Pennisi samt postdoc’er, ph.d.’er og studerende.

Laboratorium for Medicinsk Mikrobiologisk Patogenese

Laboratorium for Medicinsk Mikrobiologisk Patogenese arbejder med forskellige aspekter af mikrobiel patogenese. Forskningen strækker sig fra forståelse af, hvordan den obligat intracellulære bakterie, chlamydia, forårsager vævsødelæggelse til forståelse af aktivering af immunsystemet under infektion, degenerative immunbetingede sygdomme, samt hvordan en inficeret celle erkender, at den er inficeret.

Faggruppen for Biomedicin blev etableret i 2008 og ledes af professor Vladimir Zachar.

Laboratorium for stamcelleforskning

Laboratoriet for stamcelleforskning arbejder med forskellige aspekter inden for regenerativ medicin, der dækker fra biologiske undersøgelser til oversættelse af nye protokoller i den kliniske praksis.

Gruppen ledes af professor dr. med. Svend Birkelund og inkluderer ph.d. studerende og specialestuderende. Grup-

Gruppen ledes af professor Vladimir Zachar og inklu-

10

Forskning Præsentation

pen har et nært samarbejde med Allan Stensballes Proteom gruppe (Institut for Kemi og Bioteknologi). Der er endvidere samarbejde med professor emeritus Gunna Christiansen, Aarhus Universitet og med virksomheden Loke Diagnostics ApS, Risskov.

Gruppen ledes af Professor Torben Moos med gruppemedlemmerne lektor, ph.d. Jacek Lichota, adjunkt og ph.d. Louisa Bohn Thomsen, postdoc Tina Skjørringe, ph.d-studerende Annette Burkhardt Larsen, ph.d.- studerende Mads Dyrvig Johannesen og laborantfunktionær Merete Fredsgaard.

Laboratorium for Immunologi

CEBRA

Det primære fokus for Laboratorium for Immunologi er dendritiske celler, der er en gruppe relativt sjældne celler, der bestemmer om - og i givet fald hvordan - immunsystemet reagerer på fremmede stoffer. Dendritiske celler studeres i forbindelse med forskellige sygdomstilstande. Laboratoriets største delprojekt omhandler udvikling af en helt ny generation af vacciner, der udnytter dendritiske cellers immunaktiverende evner. Målet er effektive vacciner mod cancer.

Sideløbende med andre forskningsprojekter har Laboratoriet for Neurobiologi, Laboratoriet for Stamcelleforskning og Laboratorium for Immunologi startet et forskningscenter benævnt CEBRA (Center for Biomedical Research, Aalborg) som i samarbejde med onkologisk afdeling på Aalborg Sygehus søger at udvikle targeteret terapi mod cancerstamceller hos patienter med glioblastoma multiforme.

Gruppen ledes af Torben Moos, Vladimir Zachar og Ralf Agger med lektor Meg Duroux som daglig leder. I øjeblikket er der i centrets regi én adjunkt Linda Pilgaard, én ph.d. studerende samt tre specialestuderende

Gruppen ledes af lektor Ralf Agger, og den inkluderer ph.d studerende, specialestuderende og yngre studerende med interesse for forskning. Gruppen har nært forskningssamarbejde med en række danske forskere bl.a. lektor Michael Toft Overgaard, Institut for Kemi og Bioteknologi, AAU, overlæge Kim Varming, klinisk immunologisk afd. og overlæge Troels Ring, nyremedicinsk afd., Aalborg Sygehus. Der er for nyligt etableret forskningssamarbejde med professor Bjarne Bogen, Avdeling for immunologi og transfusjonsmedisin, Universitetet i Oslo.

Laboratorium for Neurobiologi

Laboratorium for Neurobiologi arbejder med problemstillinger inden for sygdomsforståelse af neurologiske sygdomme, og hvordan lægemidlers virkning kan optimeres i hjernen.

Egons ord

Summer School

Fokus på patientsikkerhed – Nordic Summer School 2012 Af Line Maj Jensen, AC fuldmægtig, School of Medicine and Health

Fra 6. til 17. august 2012 vil studerende fra Norge, Sverige og Danmark mødes på AAU og sætte fokus på patientsikkerhed og kvalitetsforbedring inden for sundhedsvæsenet. School of Medicine and Health er i fuld gang med at arrangere sommerskolen i samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Studerende for Sikre Patienter.

Det bliver 12 spændende dage, hvor de studerende fordyber sig i forskellige temaer i forhold til forbedring af patientsikkerhed, blandt andet:

Undervisningen vil blive varetaget af undervisere fra både ind- og udland og bliver en kombination af kursus og casearbejde i tværfaglige grupper. Udover det faglige program kan de studerende se frem til networking og sociale arrangementer i og omkring Aalborg.

Sommerskolen henvender sig til studerende inden for medicin, sygepleje, farmaci, folkesundhedsvidenskab eller anden relevant uddannelse. Der er i alt plads til 36 studerende.

Tilmeldingsfristen er mandag den 14. maj 2012.

forebyggelse af utilsigtede hændelser og nedbringelse af patientskader

Der er mere information om Nordic Summer School 2012 - Patientsikkerhed på hjemmesiden: http:// www.smh.aau.dk/Summer+School+2012/

klar og tydelig kommunikation i akutte og kritiske situationer inddragelse af patienter og pårørende som ressourcepersoner metoder til måling af kvalitet (måling med mening)

11

Forskning

Egons ord projekter på Institut for Eksterne Medicin og Sundhedsteknologi Af Stig Kjær Andersen, Viceinstitutleder, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Det at finansiere forskning med eksterne projektmidler betyder, at nogen er villig til at betale for at få udført forskning.

Men hvem sætter dagsordnen for, hvad der skal forskes i, og hvordan midlerne faktisk skal bruges?

Er det forskeren selv, der bestemmer, eller er det bevillingsgiveren, der sætter betingelserne eksempelvis i form af en stram plan med et veldefineret mål og en klar forventning om, hvilket ”produkt” der forventes?

Er betingelserne fra bevillingsgiveren inden for instituttets forskningsdagsorden en såkaldt Forskning Ikke Kommerciel (FIK) aktivitet eller er betingelserne af kommerciel karakter, så projektet har karakter af en konsulentopgave, en Indtægtsdækket Virksomhed (IV), aktivitet? Er midlerne fra en privat fond, der ønsker at støtte den forskning, der drives på instituttet og derfor blot sender en check, eller er midlerne fra store EU-projekter med mange partnere, tung administration og skrap kontrol fra Bruxelles med ekstern revision og meterhøje stakke af rapporter? Der er mange mulige modeller for projektaftaler.

Eksterne projekter er en livsnerve for forskningen på Instituttet At hjemtage eksterne projektmidler starter med at lave en projektansøgning baseret på et ”udbud” eller et ”Call”. Her

12

går mulighederne fra frit spil, gode ideer og til en stram udbudsforretning, som indgår i en europæisk forskningsplan eller i et nationalt forskningsprogram. Kunsten er at lave en ansøgning, der får den enkelte medarbejder- og forskergruppes forskningsagenda og de tilgængelige udbud til at gå op i en højere enhed. På instituttet er det cirka en tredjedel af de afsendte ansøgninger, der ender med en ekstern bevilling. De ressourcer, der bruges på at skrive projektansøgninger, er en nødvendig investering i fremtiden. Institut, fakultet og AAU Forskningsstøtte forsøger at understøtte processen bedst muligt med et organisatorisk og administrativt beredskab, så forskeren kan fokusere på kvalitet i den faglige ansøgning.

En ekstern bevilling kan være stor som lille, og den kan være alt fra at afprøve den gode ide til at levere en nøje specificeret ydelse. I øjeblikket har vi 103 aktive projekter i alle størrelser.

De repræsenterer tilsammen en omsætning på 118 mio. kr. summeret over deres levetid, der typisk er et til tre år, og de er med til at skaffe ressourcer til samarbejde på tværs af universiteter og landegrænser.

Instituttet er med i projekter under EUs 7. rammeprogram og koordinerer f.eks. projektet TIME, der omhandler elektrodesystem til behandling af fantomsmerter med deltagere fra fem forskellige nationer. Videre kan nævnes projekter i Højteknologifondens regi, som Technology Platform for Drug Development og projektet EIR (Empowering Industry and Research), som er støttet af EUs regional- og socialfond

Instituttet modtager tilskud fra 49 forskellige bevillingsgivere. De omfatter en række private fonde (fx Det Obelske Familiefond og Spar Nord Fonden), virksomheder, regionale og kommunale midler, statslige midler, EU-midler og amerikanske og canadiske Fonde.

Eksterne projektbevillinger udgør ca. 35% af omsætningen på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi og udgør et væsentlig bidrag til instituttets forskning. Tilgangen var på 63 projekter i 2011 med et samlet beløb på 28 mio. kr. mod 56 projekter 2010. I 2011 var 17% af projektporteføljen international.

Eksterne bevillinger er med til at udvide instituttets forskerstab gennem projektansættelser af medarbejdere og til at frikøbe fastansatte medarbejdere, så de kan bruge en større del af deres tid til forskning. Projekter er både væsentlige kilder til at finansiere samarbejde med andre nationale og internationale institutioner og til at give ekstra midler til infrastruktur som f.eks. ekstra TAP-midler og støtte til apparatur.

Eksterne projekter giver økonomiske udfordringer og muligheder for forskeren

blevet mere komplekse. Det viser sig bl.a. ved, at en stadig større del af de generelle omkostninger lægges direkte på projektomkostningerne, der før blev betalt af instituttets ordinære driftsmidler eller blev stillet til rådighed af fakultetet.

For at dække denne merudgift bliver der opkrævet ”skat” af de eksterne projekter i form af overhead, der f.eks. for forskningsrådsmidler er på 44%.

En af de økonomiske modeller, der er en konsekvens af de stigende omkostninger, er ”dele i porten”, dvs. dele projektudgifterne ved såkaldt medfinansiering. Medfinansiering betyder i denne sammenhæng, at en time brugt af en medarbejder på et projekt har en bruttopris, som deles ligeligt mellem projektet og instituttet. Konsekvensen af denne model er et krav om dokumentation af medarbejdernes præcise timeforbrug på et projekt.

Hvis en bevillingsgiver efterspørger ansøgerens ide/ekspertise, og ansøgeren kan overbevise bevillingsgiver om, at han/ hun er den rette til at udføre forskningsprojektet, og at projektet falder inden for instituttets forskningsportefølje, kan den forholdsvis store ansøgningsindsats med at skaffe eksterne projekter til instituttet give forskeren en mulighed for at skaffe vigtige ressourcer til sin og faggruppens forskning.

Universitetets spilleregler for, hvordan økonomi og ressourcer skal styres, når der hjemtages eksterne projektmidler, er

Egons ord

SUND Læring – Et nyt tværgående forskningscenter Af Institutleder Annette Lorentsen, Institut for Læring og Filosofi

SUND Læring er et nyt center på Institut for Filosofi og Læring, der skal beskæftige sig med læring inden for det sundhedsvidenskabelige område.

SUND Læring er allerede godt i gang med etablering af forskningsprojekter med afsæt i de sundhedsvidenskabelige uddannelsers praksis. Projekterne etableres i tæt samarbejde mellem uddannelsesforskere ved Institut for Læring og Filosofi og undervisere ved de enkelte uddannelser.

Sammensætningen af faglighederne sikrer, at forskningen kommer helt tæt på de udfordringer og udviklingspotentialer, der ligger gemt i sundhedsuddannelserne, særligt i forhold til pædagogisk tilgang og uddannelsesmodeller.

Herudover understøtter centeret den forskningsbaserede uddannelse af idrætsstuderende, hvor læring, pædagogik, motivation og coaching udgør væsentlige elementer.

Institut for Læring og Filosofi udgør også en del af det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det har instituttet taget som afsæt for at etablere forskningscenteret SUND Læring.

Centeret er et forskningscenter med fokus på: Idræt, læring og motivation

Læring i forbindelse med sundhedsfremme

For at sikre de bedste muligheder for samarbejde på tværs af fakultetets institutter, har SUND Læring netop taget et nyt lokale i brug på Fredrik Bajers Vej. Ser man udenfor universitetets mure er centeret i færd med at etablere samarbejde med en forskningsenhed i Beijing, Kina og lidt tættere på med den sundhedsfaglige enhed ved University College Nordjylland.

Universitetspædagogik ved de sundhedsvidenskabelige uddannelser

Problembaseret læring

Centrets medarbejderstab består af medarbejdere fra Institut for Læring og Filosofi samt en række medarbejdere fra såvel internt på AAU som eksternt.

Centerets virke er en del af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets nye Strategi og Handlingsplan.

13

Kort

Kort Nyt

Søgning til SUNDs kandidatuddannelser

1. april var der ansøgningsfrist til kandidatuddannelserne. Men da der løbende modtages yderligere tilmeldinger, og det endnu ikke er vurderet, om ansøgerne opfylder adgangskrav, skal tallene tages med forbehold.

Der er 55, der har søgt om optagelse på den nye kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab, hvilket er meget flot. En del af ansøgerne vil, inden de kan optages, skulle supplere med et kursus, der udbydes af School of Medicine and Health. Til Klinisk Videnskab og Teknologi – der som Folkesundhedsvidenskab alene findes som kandidatuddannelse – er der 22 ansøgere.

Søgningen til de øvrige kandidatuddannelser er: Sundhedsteknologi: 15 Idræt og Idrætsteknologi: 27 Medicin med Industriel Specialisering: 47

Kvote 2-ansøgninger via KOT

Der er kommet i alt 1.329 kvote 2-ansøgninger på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Det er et lille fald på 4,1 % i forhold til ansøgertallet i 2011. I 2012 er der i alt kommet 218 1. prioritet-ansøgninger mod 225 i 2011, dvs. et fald på 3,1.

Af følgende oversigt fremgår søgningen fordelt på uddannelser:

14

Kort

Seks nye kliniske professorater

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har opslået seks kliniske professorater inden for onkologi, hjerte-lungekirurgi, patologi, urologi, anæstesiologi og voksenpsykiatri. De kliniske professorer skal forske inden for deres specialer samt varetage undervisning og undervisningsansvar på den lægevidenskabelige kandidatuddannelse, som starter 1. september 2013. En klinisk professor er en slags kombinationsstilling mellem klinisk arbejde som overlæge og akademisk arbejde som professor.

De kliniske professorer bliver tilknyttet Klinisk Institut, som AAU opretter pr. 1. januar 2013.

Egons ord

Nyt fra EU: FP7 HEALTH informationsmøder i Bruxelles d. 29. - 30. maj 2012 29. maj holder EU-Kommissionen informationsmøde om den kommende FP7 Health indkaldelse. FP7 Health er EU’s 7. Rammeprogram for forskning og udvikling herunder forskning i Health teamer. Informationsmødet sætter fokus på de nye temaer under HEALTH og giver råd til, hvordan den gode ansøgning skrives. Desuden vil der være rig lejlighed til at netværke og få en snak med de programansvarlige fra EU-Kommissionen. Der vil være særligt fokus på tre indsatser i programmet: 1) Innovation & SMEs, 2) Clinical Trials, 3) International Cooperation.

30. maj holdes der HEALTH projektbørs, hvor du har mulighed for at præsentere projektideer og få kontakt til mulige samarbejdspartnere.

Ansøgningsfristen for de kommende indkaldelser under HEALTH er endnu ikke fastlagt, men den forventes at lægge sidst i september eller tidlig oktober.

Flere oplysninger om program og registrering til informationsmødet og projektbørsen på nedenstående links. http://ec.europa.eu/research/health/events-14_en.html#Infoday http://www.b2match.eu/fp7health2012

15